<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Foran mig har jeg et avisinterview , fru formand og kre kolleger , som jeg gerne vil lse et stykke af .
Der str : " Jeg kan ikke tilslutte mig antislaverikonferencen i Durban .
Den fremmer flelsen af at vre offer hos mennesker , som allerede fler , at de har trukket det korteste str " .
" Jeg er ikke tilfreds " , str der videre , " med hele konferencen i Durban , for slet ikke at tale om den mde , som Mellemsten blev behandlet p , og at en person som Castro blev tiljublet , hvilket viser , at det var et antivestligt mde .
" Fru formand , det er ikke mine ord , men hr .
Bolkesteins ord , en europisk kommissr .
Min gruppeformand fortalte i gr p gruppemdet , at hr . Nielson skal st til regnskab over for Formandskonferencen p grund af en rkke uheldige udtalelser om antiamerikansk imperialisme .
Ville det ikke vre rimeligt , hvis De som formand for Formandskonferencen anmoder hr . Bolkestein om at forklare sig over for Formandskonferencen om disse meget uheldige og meget farlige udtalelser , isr i en tid , hvor den vestlige verden skal bekmpe terrorismen sammen med den islamiske verden ?
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Hr .
Staes , jeg kan bekrfte , at hr .
Nielson vil give mde for Formandskonferencen . Deres forslag tages under overvejelse .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
fru formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p , at man har fjernet det finske program fra Parlamentets fjernsynsnet .
Vi har undret os over , hvordan det kan vre , men har ikke fet nogen forklaring p det .
Der er alts ingen programmer fra Finland , mens der fra visse lande er endog tre eller fire kanaler til rdighed .
Jeg vil bede formanden anmode den relevante instans om at rette op p denne sag , da det srligt i disse krisetider er underligt , at man uden nogen forklaring fjerner et medlemslands programsignal fra fjernsynsnettet .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Paasilinna , fru Banotti er desvrre undtagelsesvis endnu ikke til stede .
Vi skal naturligvis gerne videregive Deres bemrkninger til fru Banotti , som straks vil se , hvad der kan gres .
<CHAPTER ID=1>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Retten i Frste Instans har netop frifundet Europa-Parlamentet i de sager , der var anlagt af medlemmer af Europa-Parlamentet , af Front National og af Bonino-Listen mod Europa-Parlamentets afgrelse af 14. september 1999 , hvorved Den Tekniske Gruppe af Uafhngige Medlemmer erklres ugyldig .
I dommens konklusion anfres det , at de pgldende sager behandles samlet , og at disse vil vre at afvise .
Rekvirenterne brer hver isr egne omkostninger samt Parlamentets omkostninger i forbindelse med de enkelte sager , herunder , for s vidt angr sag nr .
222 / 99 , omkostninger i forbindelse med proceduren for behandling af hastesager .
Afgrelsen blev bekendtgjort under et offentligt retsmde i Luxembourg den 2. oktober 2001 . Jeg kan hermed meddele , at den suspension af Parlamentets afgrelse , der fulgte af kendelsen af 25. november 1999 , afsagt af prsidenten for Retten i Frste Instans efter gennemfrelse af proceduren for hastesager , er ophvet med afsigelsen af dommen af 2. oktober 2001 , jf. artikel 107 , stk .
3 , i Rettens procesreglement . Europa-Parlamentets afgrelse af 14. september 1999 , som erklrer TDI-Gruppen ugyldig , finder herefter p ny fuldt ud anvendelse .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Dell ' Alba .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , kre kolleger , de 18 medlemmer af TDI-Gruppen tager Rettens afgrelse af 2. oktober 2001 til efterretning .
Medlemmerne nsker at understrege , at denne dom til dels str i modstning til den kendelse , der blev afsagt den 25. november 1999 af prsidenten for Retten i Frste Instans , som gav os medhold og plagde Parlamentet at anerkende vores gruppes legitime eksistens .
Den afgrelse , der blev truffet i gr , vil derfor selvsagt blive gjort til genstand for anke , og vi anmoder naturligvis om , at anken fr opsttende virkning for s vidt angr virkningerne af den omhandlede dom .
<P>
Fru formand , for at undg enhver misforstelse anmoder jeg Dem om , inden De foretager Dem yderligere i sagen , at konsultere den juridiske tjeneste for at fastsl virkningerne af den suspension , vi vil og har ret til at anmode Retten om .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne over for vores kolleger ppege to vigtige aspekter i forbindelse med den dom , der blev afsagt i gr .
For det frste erklrede Retten , at vores sag kunne tages under pdmmelse , og dermed , at medlemmerne har ret til at indbringe afgrelser som denne , truffet af Europa-Parlamentet , for Retten .
Parlamentet var af en anden opfattelse og havde begret sagen afvist .
<P>
For det andet anerkender Retten gentagne gange , at der er tale om forskelle i behandlingen af Europa-Parlamentets medlemmer .
Der henvises i srdeleshed til stk . 201 og 57 i grsdagens dom .
Jeg skal ikke citere dommen , men blot anfre , at Retten erklrer , at det phviler Europa-Parlamentet at afhjlpe denne forskelsbehandling inden for rammerne af de befjelser , der tillgges Parlamentet til at faststte interne bestemmelser .
<P>
Vi har , hr .
Corbett , i et r ventet en afklaring vedrrende Deres udkast til betnkning om ndring af forretningsordenens artikel 29 og 30 med henblik p at bringe den omhandlede forskelsbehandling til ophr . TDI-Gruppen vil imidlertid fortsat kmpe , vre rvgne og gre sit yderste for at sikre , at indsatsen for at f fjernet forskelsbehandlingen ikke standser med grsdagens dom .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , jeg er henrykt over Parlamentets sejr ved Retten i Frste Instans .
Den bekrfter , at vi havde ret i den beslutning , vi traf . Hr .
Dell ' Alba har imidlertid ogs ret , nr han henleder opmrksomheden p , at vi m sikre , at der ikke er nogen forskelle eller forskelsbehandling i vores forretningsorden .
Det var mlet for den betnkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , som vi har stillet i bero , indtil Domstolens dom forel .
<P>
Nu er tiden mske inde til at forelgge denne betnkning for hele Parlamentet , men hvis sagen skulle blive appelleret , og hvis den fulde Domstol - selv om jeg personligt betvivler dette - skulle suspendere virkningen af den beslutning , der blev truffet af Retten i Frste Instans , indtil den har truffet sin afgrelse , ville det bringe os i en vanskelig situation med betnkningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Personligt betvivler jeg , at den fulde Domstol vil afsige en sdan kendelse , der giver suspenderende virkning , og i s tilflde kan vi jeblikkelig g videre til at se p den forskel , som nogle mennesker mener findes i vores forretningsorden .
Min betnkning ville , er jeg sikker p , gre sit bidrag til at berolige folk .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr .
Corbett , jeg kan forsikre Dem og hr . Dell ' Alba om , at jeg selvsagt , hvis afgrelsen ankes , sammen med Parlamentets juridiske tjeneste nje vil undersge , hvorvidt anken har opsttende virkning eller ikke .
Vi vil undersge sprgsmlet med strste omhu .
<SPEAKER ID=9 NAME="Bonde">
Fru formand , dommen er meget klar , men i et retssamfund m det selvflgelig vre sdan , at man har ret til appel , og at virkningerne ikke indtrffer , fr den hjeste instans er net til sin konklusion .
Dommen er ogs meget klar hvad angr Parlamentets pligter .
Prmis 157 siger udtrykkeligt , at det " tilkommer Parlamentet under overholdelse af de interne procedurer herom at undersge , om forskellene i behandlingen af de to kategorier af medlemmer , der flger af ovennvnte interne bestemmelser , alle er ndvendige og sledes objektivt berettigede " .
Det er , for at sige det p nudansk , et " vink med en vognstang " om , at vi skal kigge vores regler igennem for at se , om de diskriminerer .
<P>
Jeg synes , at der m vre fuldstndig lige muligheder for alle medlemmer i Parlamentet og for politiske enheder som det italienske radikale parti .
Det skal naturligvis have de samme politiske rettigheder som de politiske grupper , bortset fra nogle helt specifikke grupperettigheder , men man m gennemg reglerne kritisk og sikre , at politiske enheder har samme muligheder for at arbejde i Parlamentet .
Derfor vil jeg opfordre Dem , fru formand , til at anmode den juridiske tjeneste om at gennemg dommen nje og se , hvor vi skal udbedre reglerne for at sikre fuldstndig lighed , og jeg vil opfordre til , at dommen kommer p Formandskonferencen p det frstkommende mde , efter at der er foretaget en sdan udredning af dommen , hvor vi s kan diskutere en pakke med foranstaltninger for lsgngerne og for mindre politiske enheder , som ikke er store nok til at danne en gruppe , sdan at vi kan f en retfrdig behandling af medlemmerne .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Fru formand , jeg m p given foranledning informere Dem om , at en af mine inviterede besgsgrupper i denne uge , nemlig den , der skulle komme i morgen , har aflyst besget .
Men jeg har ogs hrt , at det ikke kun er min gruppe , der er ramt af dette , men at der derimod i denne uge er ca . 50 % af de inviterede grupper , som har aflyst deres besg .
Disse mennesker eller deres forldre er bange for , at sikkerhedsforanstaltningerne i Parlamentet ikke er tilstrkkeligt gode , og at brnene er i fare i forbindelse med deres besg .
Jeg anmoder Dem derfor om at informere offentligheden grundigt om , at sikkerhedsforanstaltningerne er tilstrkkeligt gode .
Hvis dette ikke er muligt , br det ogs overvejes , om besg i det hele tages ikke skal udsttes .
Personligt nsker jeg ogs at gre opmrksom p , at det ville glde mig , hvis de kvoter , som nu ikke kan udnyttes , fordi besgene aflyses , blev ophvet i fremtiden og ikke gik tabt , s disse grupper , som af forstelige grund ikke besger Parlamentet i jeblikket , kan komme til det p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Der afholdes mde i Prsidiet i aften . Jeg skal forelgge Deres forslag .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Fru formand , vores gruppe har i sprgsmlet om grupperinger allerede ved Parlamentets konstituering tilkendegivet vores holdning meget klart .
Vi er glade for , at vores retsopfattelse er blevet bekrftet i denne forbindelse .
I tilslutning til et par kollegers bemrkninger vil jeg endnu en gang kraftigt understrege , at der i vores forretningsorden , som er vedtaget af Parlamentet , skelnes klart mellem medlemmer , som tilhrer grupper , og deres samlede rettigheder og medlemmer , som ikke tilhrer en gruppe .
<P>
Det er helt klart , at medlemmer uden for en gruppe ikke m diskrimineres , men det betyder ikke , at de som enkeltmedlemmer skal behandles p lige fod med grupper .
I vores forretningsorden str der udtrykkeligt i artikel 30 , at medlemmer , som ikke tilhrer en gruppe , rder over et sekretariat , og at Prsidiet i vrigt faststter de detaljerede bestemmelser .
Dette er den retlige tilstand efter domstolens dom i frste instans , og den skal man ogs rette sig efter i de kommende mneder .
<P>
<P>
<CHAPTER ID=2>
Det Europiske Rds ekstraordinre mde - Bruxelles , den 21. september 2001
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Bruxelles , den 21. september 2001 og om det forberedende arbejde med henblik p Det Europiske Rds mde i Gent .
<P>
Jeg byder formanden for Rdet , hr . Michel , velkommen .
De fr straks ordet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Michel">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg insisterede p hurtigst muligt at underrette Dem om resultatet af det ekstraordinre rdsmde , som Unionens stats- og regeringschefer afholdt den 21. september .
<P>
Det er vigtigt , at Parlamentet inddrages i Unionens forhandlinger og beslutninger . Denne holdning har vi i vrigt indtaget lige siden de tragiske begivenheder .
Som De ved , blev Rdet samlet for at analysere den internationale situation efter terrorangrebene i USA og for at give Unionens optrden de ndvendige impulser .
<P>
Man blev hurtigt enig , og teksten blev offentliggjort allerede den 21. september om aftenen .
Jeg vil derfor ikke lse hele indholdet for Dem , men jeg vil gerne behandle de vigtigste punkter .
<P>
For det frste er formandskabet meget glad for , at Unionen gr bekmpelsen af terrorisme til en frsteprioritet , og at den under alle omstndigheder vil optrde samlet .
Terrortruslen er en prve for den europiske konstruktion .
Med den enstemmighed , som blev konstateret p rdsmdet , debatternes kvalitet og de trufne altomfattende og konkrete foranstaltninger har Unionen bevist , at den kan klare udfordringen .
<P>
Det ekstraordinre rdsmde har gjort EU i stand til at overbringe forskellige vigtige beskeder .
Den frste besked vedrrer solidaritet og samarbejde med USA .
EU har de samme vrdier som USA , isr med hensyn til et bent , demokratisk og multikulturelt samfund .
EU skal sttte USA i retsforflgelsen og straffe dem , der er ansvarlige for de barbariske handlinger , og deres medskyldige .
<P>
Vi mener , at et mlrettet amerikansk svar inden for rammerne af Sikkerhedsrdets resolution 1368 er berettiget .
Vi - og alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres midler - er villige til at engagere os p den mde .
Vi m ikke undervurdere sagens alvor .
For at f det til at ophre skal vi kunne sttte os til en bred koalition under FN ' s ledelse .
Koalitionen skal isr omfatte ansgerlandene , Rusland og vores partnere i den arabiske verden .
<P>
Det andet budskab , som Unionen vil overbringe Rdet , er dens konkrete engagement i bekmpelsen af terrorisme gennem en handlingsplan , som omfatter fem foranstaltningstyper .
Den frste rkke foranstaltninger tager sigte p at forstrke det ndvendige politimssige og retslige samarbejde .
I den forbindelse skal der udarbejdes en europisk arrestordre og en flles definition af terrorisme , hvilket er to af Rdets mlstninger .
Rdet har endvidere konkret besluttet at trffe foranstaltninger for at fastlgge terroristers og deres sttteorganisationers identitet med henblik p at kunne udarbejde lister over terrororganisationer .
I den forbindelse skal Europols rolle og samarbejdet med USA forstrkes .
<P>
Handlingsplanen omfatter for det andet en rkke foranstaltninger , som i vrigt efter min opfattelse er srdeles vigtige , om udbygning af de internationale retslige instrumenter .
Der eksisterer forskellige instrumenter , som kan tages i brug , og det vil utvivlsomt vre nyttigt - som foreslet af Indien - at undersge mulighederne for at udarbejde en generel konvention til bekmpelse af international terrorisme .
<P>
For det tredje vil EU arbejde med en rkke foranstaltninger , som vedrrer finansieringen af terrorisme .
Der vil ogs p dette punkt blive tale om konkrete initiativer p europisk plan , isr nr det glder hvidvaskning af penge og indefrysning af aktiver .
For det fjerde er der tale om en rkke foranstaltninger vedrrende luftfartssikkerheden .
EU vil hurtigt forberede en rkke tekniske og konkrete foranstaltninger , eksempelvis kontrol af bagage og teknisk uddannelse af bestningerne .
<P>
Endelig , for det femte , vil jeg ppege de foranstaltninger , der vedrrer den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik som sdan .
Der lgges i denne forbindelse vgt p behovet for at koordinere EU ' s samlede indsats med det sigte at styrke den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med get vgt p bekmpelsen af terrorisme , herunder systematisk revurdering af EU ' s forbindelser med tredjelande og vurdering af , hvorvidt disse mtte sttte terrorismen .
<P>
P mellemlangt og langt sigt krver bekmpelsen af terrorisme ogs , at EU styrker den forebyggende indsats og i get omfang deltager i stabiliseringen af regionale konflikter .
EU vil i denne forbindelse i samarbejde med USA , Rusland og partnere i de arabiske lande styrke indsatsen for at sikre en varig lsning af konflikten i Mellemsten .
<P>
Varige resultater opns kun ved at udvikle den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europiske forsvars- og sikkerhedspolitik .
EU ' s politikker p disse omrder m ikke anvendes til ivrksttelse af gengldelsesforanstaltninger , men som redskaber til ivrksttelse af en forebyggende indsats .
Forebyggelsen af konflikter forudstter bl.a. , at EU klart bidrager til at sikre , at alle lande integreres i et verdensomspndende system beroende p sikkerhed og varig fremgang .
<P>
Vi m endvidere vre specielt opmrksomme p problemet med flygtningestrmme .
Kommissionen vil fremstte forslag om hjlpeprogrammer for afghanske flygtninge i Afghanistans nabolande .
<P>
Endelig sgte Det Europiske Rd , nr det glder de konomiske udsigter , med sit budskab at berolige de europiske lande og markederne . Hertil bidrog ligeledes konklusionerne fra det uformelle mde i kofin-Rdet , som fandt sted samtidig i Lige .
Det Europiske Rd understregede , at euroen i den aktuelle konomiske situation vil spille en positiv rolle . Dette var , mine damer og herrer , indholdet af Det Europiske Rds konklusioner , som blev vedtaget under mdet den 21. september .
Afslutningsvis vil jeg gerne tilfje to bemrkninger .
<P>
For det frste har den krise , der er opstet som flge af terrorangrebene i New York og Washington , forenet Europa , sdan som det ofte er tilfldet i krisesituationer .
P Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 21. september blev der truffet konkrete beslutninger og udvist sandt europisk leadership .
Det belgiske formandskab vil sikre , at disse forpligtelser flges op , i srdeleshed under det kommende mde i Rdet ( almindelige anliggender ) i oktober og under Det Europiske Rds mde i Gent .
<P>
For det andet m opprioriteringen af bekmpelsen af terrorisme ikke f os til at opgive andre grundlggende projekter med henblik p den europiske integration .
Det belgiske formandskab vil tilstrbe at overholde det fastlagte program , hvad angr forberedelsen af indfrelsen af euroen , forhandlingerne om EU ' s udvidelse og ivrksttelsen af den europiske forsvars- og sikkerhedspolitik .
<P>
Jeg vil nu g over til redegrelsen om forberedelserne til Det Europiske Rds mde i Gent .
<P>
( NL ) P stats- og regeringschefernes uformelle mde den 19. oktober i Gent behandles de tre emner , som det belgiske formandskab allerede havde planlagt , nemlig euroen , udvidelsen af EU og Laeken-erklringen om Europas fremtid .
I betragtning af de internationale begivenheder tilfjes der sandsynligvis et fjerde emne om bekmpelse af terrorisme .
<P>
Med hensyn til indfrelsen af euroen i 12 medlemsstater fra den 1. januar 2002 prsenterer formanden for kofin-Rdet , hr . Reynders , den ansvarlige kommissr Solbes og formanden for Den Europiske Centralbank , Wim Duisenberg , en detaljeret rapport om situationen med hensyn til forberedelserne i medlemsstaterne .
Stats- og regeringscheferne fr p den mde mulighed for at justere forberedelserne , om og hvor ndvendigt .
De fr ligeledes mulighed for at drfte en rkke mere politiske aspekter af europroblematikken ssom sprgsmlet om anvendelsen af euroen i ansgerlandene .
<P>
Med hensyn til forberedelserne af Laeken-erklringen vil formanden for Rdet ( almindelige anliggender ) offentliggre en rapport om de forhandlinger , som udenrigsministrene indtil nu har frt om dette emne .
Nrmere bestemt vil der blive lagt vgt p det , som det belgiske formandskab allerede har kmpet sig frem til .
Det vedrrer isr organiseringen af konventet som et fornyende instrument ved forberedelserne af regeringskonferencen i 2004 .
<P>
P rdsmdet ( almindelige anliggender ) den 8. og 9. oktober i Luxembourg hber det belgiske formandskab at kunne konsolidere denne fremgang og supplere den med fremskridt p to nrliggende punkter , nemlig ansgerlandenes vedtgt inden for konventet og organiseringen af et civilt forum .
<P>
Derudover tilstrber formandskabet at indg en aftale om den bedste mde at faststte konventets mandat p .
Formandskabet foretrkker en udvikling eller omformulering af de fire emner fra Nice-erklringen med det forml at opn en bredere dagsorden .
<P>
P rdsmdet ( almindelige anliggender ) den 8. oktober vil formandskabet for frste gang informere medlemsstaterne om Laeken-erklringens mulige struktur .
Efter det forberedende arbejde p rdsmdet ( almindelige anliggender ) m det efterflgende vre muligt i Gent at fortstte den trinvise forberedelse af Laeken-erklringen og om muligt g videre .
Det ville f.eks. vre nyttigt for formandskabet i de kommende uger at overbevise de andre medlemsstater om , at Laeken-erklringen ikke m reduceres til rene proceduresprgsml , for det andet at antyde karakteren af de nskede indholdsmssige tilfjelser og for det tredje at overbevise de andre medlemsstater om , at denne indholdsmssige fremgangsmde ikke behver at give srlige problemer .
<P>
( FR ) Jeg vil gerne benytte lejligheden til at berolige dem , der har givet udtryk for en vis bekymring , nr det glder den indfaldsvinkel , det belgiske formandskab anlgger .
<P>
Den proces , vi forestiller os , volder ikke uoverstigelige vanskeligheder .
Den frembyder endog flere fordele .
Det reelle sprgsml er efter min opfattelse ikke , hvorvidt man skal holde sig inden for de fire led , der anfres i Nice-erklringen .
Den pgldende erklring bner mulighed for at udvide drftelserne med udgangspunkt i de fire anfrte emner .
Det er i vrigt vanskeligt at se , hvad der skulle forhindre , at konventet motu proprio tager et hvilket som helst emne op , det mtte finde relevant .
Siden mdet i Genval str det klart , at formlet med Laeken-erklringen vil vre at rejse sprgsml , uden at disse ndvendigvis straks sges besvaret .
Resultatet af konventet vil antage form af en rkke valgmuligheder , hvilket burde berolige dem , der frygter at miste grebet .
<P>
Om end alle er enige om , at mlet for processen er at stille relevante sprgsml , er det dog helt legitimt i videst mulige omfang at formulere disse p fyldestgrende , klar og saglig vis med henblik p at sikre , at konventets fremtidige arbejde forlber optimalt .
<P>
Hvad angr EU ' s udvidelse , vil Det Europiske Rd p formandskabets foranledning behandle en rapport udarbejdet af Kommissionen om den konkrete ivrksttelse af strategien p dette omrde .
Rapporten vil vre til rdighed , s snart den er vedtaget af Kommissionen .
Det skal sledes undersges , hvorvidt den " kreplan " , der blev udstukket af Det Europiske Rd i Nice , og som er stadfstet af Det Europiske Rd i Gteborg som den overordnede ramme for forhandlingerne , er overholdt .
<P>
Endelig erindrer jeg om , at formandskabet ikke har planer om at udarbejde skriftlige konklusioner fra dette mde mellem stats- og regeringscheferne .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Tak , hr. formand for Rdet .
<P>
Jeg giver straks ordet til hr. kommissr Barnier , som fremlgger Kommissionens redegrelse .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Fru formand , hr. minister , mine damer og herrer , p vegne af Kommissionen og Kommissionens formand , Romano Prodi , som i dag deltager i topmdet mellem Rusland og EU i Bruxelles , vil jeg , i lighed med rdsformanden , redegre for det seneste ekstraordinre topmde i Bruxelles og for de perspektiver , der tegner sig i forbindelse med forberedelsen af topmdet i Gent .
<P>
Inden jeg omtaler de tre sprgsml , som vil vre p dagsordenen for mdet i Gent , og som hr . Michel bragte i erindring , vil jeg gerne anfre et par bemrkninger om Det Europiske Rds ekstraordinre mde , som blev afholdt den 21. september , kort tid efter de tragiske attentater i New York og Washington .
<P>
Som De vil vide , gav mdet frst og fremmest anledning til enstemmigt over for det amerikanske folk at give udtryk for vores medflelse og solidaritet .
Ud over at give udtryk for , at vi er dybt berrte af begivenhederne , og give udtryk for vores solidaritet , vil jeg gerne gentage , at det er min - og hele Kommissionens - holdning , at bekmpelsen af terrorisme ikke er og ikke m blive en konflikt mellem civilisationer .
Det er derimod en kamp , som fres af alle verdens nationer i fllesskab , og som ligevrdige partnere , mod de krfter , der vil delgge nationerne uden hensyntagen til menneskeliv og uden respekt for de vrdier , der forener alle mennesker p tvrs af grnser og kulturer .
Det er netop denne opfattelse af mennesker og af omverdenen , der er ledetrden i EU ' s indsats .
Det er med denne ledetrd , vi vil n mlene for den flles verdensomspndende kamp .
<P>
Under det uformelle mde definerede EU de overordnede retningslinjer for et flles svar p terrortruslen , som desvrre ikke er noget ukendt fnomen i visse medlemsstater . Stats- og regeringscheferne vil herefter sammen og med alle midler imdeg denne trussel .
<P>
Kommissionen vil under det uformelle mde i Gent aflgge beretning om den konomiske udvikling og mere generelt om de forskellige aktioner , der blev truffet afgrelse om under Det Europiske Rds mde den 21. september .
Under Det Europiske Rds mde i Laeken vil der p mere fuldstndig vis blive gjort status over indsatsen .
<P>
I de kommende mneder skal EU vise , at vi kan planlgge , handle , reagere hurtigt og selvsagt respektere de grundlggende frihedsrettigheder , idet en sdan situation stiller fornyede krav om at forene frihed og sikkerhed .
Blandt de mest ptrngende aktioner , som i jeblikket optager isr min kollega kommissr Vitorino , vil jeg nvne indfrelsen af en europisk arrestordre , som skal trde i stedet for de nuvrende procedurer for udlevering staterne imellem , samt vedtagelsen af en flles definition af begrebet terrorisme .
Jeg understreger , at Det Europiske Rd under det ekstraordinre mde gav udtryk for , at man nskede alle foranstaltninger , som blev vedtaget under Det Europiske Rds mde i Tampere i oktober 1999 , ivrksat .
<P>
Dette er ogs baggrunden for , at Europa-Parlamentets formand i gr fik forelagt Kommissionens forslag til forordning om indefrysning af aktiver tilhrende personer eller organer , som kan have forbindelse til terrorismen .
<P>
Under Det Europiske Rds mde i Laeken br der sledes foretages en prcis evaluering af , hvor langt vi er net , nr det glder indfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og refrdighed , som fastsat under mdet i Tampere .
Indtil da vil der vre flere faser , hvor Europa-Parlamentet og Rdet kan bidrage til at sikre de frste fremskridt .
Kommissionen fremlgger i oktober en halvrsoversigt over opflgningen p beslutningerne fra Tampere .
<P>
Mine damer og herrer , lad mig prcisere flgende : Nr det glder disse sprgsml , og nr det glder de vrige foranstaltninger , der blev omtalt p mdet i Bruxelles den 21. september , det vre sig den frnvnte finansiering af terrorismen , luftfartssituationen eller vores bistand til de afghanske flygtninge , har EU en forpligtelse til at n de fastsatte ml , og i srdeleshed en forpligtelse over for de europiske befolkninger , der forventer en sdan indsats .
Lad mig gentage , at det er min overbevisning , at det skaldte demokratiske underskud bedst afhjlpes ved at indfri borgernes forventninger og lade handling flge ord .
<P>
Jeg vil nu omtale Det Europiske Rds nste uformelle mde i Gent og det frste af de emner , der er p dagsordenen , nemlig de udfordringer , euroen og indfrelsen af eurosedler og -mnter frembyder .
Om mindre end tre mneder sttes euroen i omlb .
Det er vigtigt til stadighed og i enhver sammenhng at erindre om , hvorfor flertallet af medlemsstaterne har besluttet at indfre en flles valuta .
Den konomiske og Monetre Union er et politisk og konomisk projekt og har nu i nsten tre r sikret kontrol med inflationen og fortsat konomisk vkst .
Euroen sikrer en bedre beskyttelse mod udefrakommende konomiske chokvirkninger og mod internationale finanskriser .
Der er grund til at erindre herom i den aktuelle situation .
Det er et resultat , vi har net . Enhver kan bedmme dets betydning .
Nr euroen sttes i omlb , vil enkeltpersoner og virksomheder nyde gavn af , at priserne bliver mere gennemskuelige , samhandlen lettes , og investeringsmulighederne forbedres .
Man vil i hjere grad forst betydningen af et indre marked med nsten 400 millioner indbyggere og forbrugere , hvoraf 300 millioner vil anvende den flles mnt .
Fra den 1. januar 2002 vil euroen uomtvisteligt bidrage til at gre det europiske projekt mere konkret og synligt end nogensinde fr . Og jeg tror , den omstndighed , at eurosedler og -mnter sttes i omlb , helt konkret vil vidne om , at europerne kan virkeliggre de flles mlstninger .
Euroen bliver dermed et tegn p stabilitet , fred og flles identitet .
<P>
Stillet over for disse udfordringer m vi ogs have viljen til at sikre , at overgangen til anvendelse af eurosedler og -mnter forlber s gnidningslst som muligt for de 300 millioner mennesker i 12 lande , nr de nye betalingsmidler sttes i omlb . Det drejer sig om betydelige mngder .
15 milliarder sedler og 50 milliarder mnter . Vi skal med andre ord lse en logistisk og strategisk opgave af hidtil usete dimensioner .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen har ydet en aktiv og mlrettet indsats for at forberede indfrelsen af euroen og har tilstrbt , at forbrugerne svel som virksomhederne , det vre sig store eller sm virksomheder , modtager de forndne oplysninger .
Medlemsstaterne har med EU ' s sttte ivrksat nationale planer for overgangen til euroen .
Min kollega , Pedro Solbes , fremlgger i nste uge en meddelelse om tilfrslen af eurosedler og -mnter , sledes at stats- og regeringscheferne i Gent kan gre status over de igangvrende forberedelser .
EU ' s medlemsstater m i fllesskab sikre , at oplysningerne nr s vidt som muligt og kan vre med til at dmpe den bekymring , der hersker , og som isr pvirker prisstabiliteten . Vi m endvidere i fllesskab sge at lse de mange tekniske sprgsml p prcis og konkret vis .
<P>
Det andet emne , som hr . Michel omtalte , og som vil vre p dagsordenen , nr stats- og regeringscheferne mdes i Gent , er forberedelsen af EU ' s udvidelse .
Stats- og regeringscheferne vil tage dette emne op , i bevidstheden om at det er vigtigt p hjeste niveau at fastholde den dynamiske politiske proces i forbindelse med udvidelsen , uanset hvilke tekniske vanskeligheder vi mtte mde i denne eller hin sammenhng .
I vrigt oplever vi allerede , at vi politisk arbejder inden for en udvidet Europisk Union .
De nre kontakter , der er etableret til ansgerlandene efter attentaterne den 11. september , vidner klart herom .
I december 2000 , i Nice , fastsatte regeringskonferencen som et mindsteml de parametre , der gr det muligt for EU ' s institutioner og organer at modtage nye medlemsstater .
Det Europiske Rd godkendte i vrigt den strategi , vi havde foreslet for frdiggrelsen af tiltrdelsesforhandlingerne .
Disse afgrelser har klart bekrftet , at udvidelsesprocessen er uigenkaldelig .
Vi m nu dag for dag gennemfre den kreplan , Det Europiske Rd godkendte under mdet i Nice , i overensstemmelse med princippet om differentiering mellem ansgerlandene .
De fremskridt , der gres under de enkelte tiltrdelseskonferencer , skal evalueres individuelt , hvilket i vrigt ogs giver de ansgerlande , som i dag ikke er s langt fremme i processen , mulighed for at indhente de vrige .
I Gent vil Kommissionen gre status over gennemfrelsen af kreplanen for udvidelsen og fremlgge en slags midtvejsrapport om udvidelsesstrategien , hvilket vil give stats- og regeringscheferne mulighed for at udstikke retningslinjer eller bidrage med nye impulser , hvor dette er ndvendigt , med henblik p de fortsatte forhandlinger .
Midt i november offentliggr Kommissionen de regelmssigt udarbejdede rapporter om ansgerlandenes fremskridt , nr det glder tiltrdelsesforberedelserne .
Mine damer og herrer , endnu en bemrkning om dette emne .
Vi ved , EU ' s udvidelse er et vanskeligt projekt . Men vi nsker ogs , det skal vre et meget ambitist projekt .
Projektet lykkes kun , hvis det stttes af befolkningerne i alle de berrte stater . Jeg tnker i frste omgang naturligvis p ansgerlandene og disses borgere , men jeg tnker ogs p borgerne i EU ' s nuvrende medlemsstater .
Kommissionen har p foranledning af Gnter Verheugen foreslet retningslinjer for en oplysningsindsats , som ptnkes gennemfrt sammen med Europa-Parlamentet over for borgerne i svel de nuvrende som de fremtidige medlemsstater , og som tager sigte p at fremlgge de udfordringer , muligheder og positive aspekter , EU ' s udvidelse frembyder , uden i vrigt at skjule , at projektet ogs frembyder problemer og risici .
Vi nsker i denne sammenhng at inddrage Kommissionens delegationer i ansgerlandene og vores reprsentationer i medlemsstaterne .
Men alle m engagere sig i denne indsats . Det glder institutionerne , Europa-Parlamentets medlemmer og de nationale instanser , og det glder mere generelt alle meningsdannere i Europa .
<P>
Fru formand , det sidste punkt i mit indlg bliver det sidste punkt , der er p dagsordenen for mdet i Gent , som forberedelse til mdet i Laeken , nemlig sprgsmlet om Unionens fremtid .
<P>
Stats- og regeringscheferne br arbejde videre med og bekrfte de retningslinjer , der blev udstukket under udenrigsministrenes nyligt afholdte mde i Genval .
Samme emne br og vil efter al sandsynlighed ogs vre p dagsordenen for udenrigsministrenes mde i Luxembourg den 8. oktober .
I Genval gjorde Kommissionen status og stttede den fortsatte udvikling i forberedelserne af de fremtidige institutionelle reformer . Kommissionen sttter sledes den nye fremgangsmde , idet der tages hjde for de begrnsninger , der kendetegnede de metoder , der blev anvendt i Amsterdam eller Nice .
Europa-Parlamentet og Kommissionen har i vrigt i lngere tid , som ogs flere medlemsstater , udtrykt interesse for en metode , som var inspireret af forsamlingen , der forberedte og nede et godt resultat i forbindelse med chartret om grundlggende rettigheder .
Kommissionen nsker selvsagt , at Rdet ( almindelige anliggender ) under sit nste mde formelt tilkendegiver , at alle medlemsstaterne tilslutter sig denne fremgangsmde .
Jeg skal her blot kort erindre om , at Kommissionen p et tidligt tidspunkt understregede , at det var nskeligt under forberedelsen af de fremtidige institutionelle reformer at inddrage de forskellige demokratisk legitime kilder i Europa og at afvikle forberedelsen af reformerne i strre benhed , ja , p en s ben og gennemsigtig mde som muligt .
Det er ogs baggrunden for , at vi nsker , at der lgges srlig vgt p sammenhngen mellem det arbejde , der udfres af det omhandlede konvent , og den kommende regeringskonference .
Vi lgger endvidere vgt p sammenhngen mellem konventets arbejde og den bredere debat , som vil fortstte , og hvori deltager et stigende antal foreninger , interessegrupper og borgere .
Der synes at vre stigende forstelse for , at der er behov for et sdant forum for debat om Unionens fremtid . Forummet br tilskynde til udveksling af ider tt p det civile samfund og de sprgsml , der optager dette .
Konventet br efter min opfattelse vre lydhrt over for denne debat .
<P>
Der er stadig en del sprgsml , der skal afklares inden Det Europiske Rds mde i Laeken , nr det glder det omhandlede konvents sammenstning .
Jeg vil i den forbindelse gre opmrksom p det srdeles grundige arbejde , der er udfrt af Europa-Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender , og i srdeleshed hr . Leinens og hr .
Mndez de Vigos betnkning . I betnkningen behandles alle disse sprgsml srdeles prcist og p kompetent vis .
I betnkningen omtales ogs sprgsmlet om konsolidering og uddybning af EU ' s politikker , hvilket jeg finder srdeles vigtigt .
Mine damer og herrer , jeg vil , som betnkningens forfattere , gerne afslutningsvis ppege , hvor ndvendigt det er at bevare sammenhngen mellem den institutionelle arkitektur og de europiske projekter .
Det forekommer paradoksalt , hvis man nsker at styrke EU ' s institutionelle arkitektur , at styrke fllesskabsmetoden , og p samme tid nsker at svkke de vsentlige eller nogle af de vsentlige flles politikker eller at lade disse " g i oplsning " .
De fire emner , der mere specifikt blev udpeget i Nice , br tages op .
Jeg lyttede i s henseende opmrksomt til hr . Michel , som p srdeles kohrent og efter min opfattelse ogs ambitis vis ppegede nsket om en konsolidering af resultaterne af 50 rs indsats for europisk integration .
Dette kan betyde , nr konteksten ndrer sig , at den europiske integration m udvikles , uden at den af den grund mister sine kendetegn eller sin eksistensberettigelse .
Vi br fastholde et system , som sikrer , at beslutninger kan trffes p enkel og effektiv vis , men vi br ogs fastholde strke flles politikker .
Det er ikke tilstrkkeligt , at EU kan producere retsforskrifter . Europisk integration skal ogs gre det muligt , takket vre den politiske union , takket vre Den konomiske og Monetre Union , takket vre visse vsentlige flles politikker , som eksempelvis den , jeg har ansvaret for , og takket vre samhrighedspolitikken at give solidariteten befolkninger og nationer imellem struktur , at sikre stabiliteten p det europiske kontinent og sikre en afbalanceret udvikling i hele EU og i alle regioner .
Det er de her anfrte principper og flles mlstninger , vi br stadfste , ikke mindst p et tidspunkt , hvor europisk enhed forekommer helt ndvendig , nr vi optrder side om side med vores nrmeste allierede . Nr stats- og regeringscheferne mdes i Gent , vil de utvivlsomt drfte den kommende Laeken-erklring .
Jeg nsker derfor afslutningsvis at erindre om , at Kommissionen lgger stor vgt p den omhandlede erklring . Laeken-erklringen formodes i en vis forstand at ansl den tone og give udtryk for den nd , som skal vre kendetegnende for behandlingen af de institutionelle sprgsml , hvilket skal sikre , sdan som hr .
Michel ogs ppegede for et jeblik siden , at vores institutioner tilpasses det , vi nsker at n sammen . I vrigt , mine damer og herrer , har vi god tid til 2004 .
Vi har lngere tid til forberedelserne end sdvanligt . Det vil derfor utvivlsomt vre muligt , og efter min mening ogs ndvendigt , at anvende en del af den tid , der er til rdighed , til sammen at overveje , hvad det er , vi vil n sammen .
Vi m forvisse os om , at vi er enige om , hvad vi vil og kan n sammen , ligesom vi naturligvis m se disse grundlggende politiske overvejelser i lyset af den nye og alvorlige internationale kontekst , vi i dag str i . En kontekst , som understreger og skrper kravet om og nytten og relevansen af det europiske projekt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr . Michel , hr. kommissr Barnier , kre kolleger , terrorangrebene p New York og Washington den 11. september har ndret verden , og nr artikel 5 for frste gang nogensinde i NATO ' s historie er blevet ivrksat , alts bistandsklausulen , og en kollektiv forsvarssituation alts dermed er proklameret , s viser det , hvor dramatisk udviklingen er .
Men det er vigtigt at gre opmrksom p , at det i denne forbindelse ikke kun er USA og det vestlige samfund , der str over for en udfordring , men derimod hele det internationale samfund .
I gr fik jeg at vide af en kinesisk kilde fra Kina - ikke fra Taiwan - at der ogs omkom 50 kinesere i New York .
Det betyder , at disse terrorangreb p World Trade Center var et angreb p nsten alle nationer i verden .
Derfor er solidarisk handling ndvendig .
<P>
Bekmpelsen af terrorismen er en ndelig , en politisk , en konomisk og en militr opgave , og det er en langvarig kamp .
Vi understreger igen , at terrorismen , hvis rsagerne til den skal findes i de islamiske lande , fordi terroristerne befinder sig der , ikke m forveksles med den fredelige arabiske og islamiske verden .
Det skal vi understrege igen og igen .
Jeg takker Dem , hr. rdsformand , for , at De sammen med hr . Solana og hr .
Patten har deltaget i rejsen til flere stater . Vi vil nu ogs snart - fru formand , jeg takker ogs Dem for Deres initiativer - kalde Middelhavslandene sammen , s vi kan tale med kollegerne fra Middelhavsomrdet .
Jeg advarer imod enhver form for upassende retorik . Jeg finder hverken hr .
Nielsons eller hr . Bolkesteins udtalelser passende .
Vi m kunne forvente af en kommissr , at han anvender et passende , forsigtigt sprog .
Vi vil ved Formandskonferencen p torsdag diskutere dette , og alt efter mdets forlb tager vores gruppe forbehold for at krve , at kommissionsformanden og eventuelt ogs de to kommissrer skal tale igen her i Europa-Parlamentet .
<P>
<P>
Vi har nu mere brug for Europa .
Vi kan ogs kun blive USA ' s partner , hvis vi selv er handlekraftige inden for udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken , men ogs med hensyn til sprgsmlene om Europas egen sikkerhed .
Vi har brug for samarbejde med Rusland .
Prsident Putin taler jo i dag med rdsformand Verhofstadt og med kommissionsformand Prodi . Det finder vi positivt .
Vi nsker partnerskab med Rusland . Men udviklingen efter den 11. september m ikke betyde , at vi lukker jnene for krnkelserne af menneskerettighederne , hvis de fortstter i Tjetjenien .
Vi skal derimod sige ja til bekmpelse af vold og terrorisme , hvis den udspringer i Tjetjenien , men nej til at kmpe imod det tjetjenske folk .
Vi skal fungere som advokat for det tjetjenske folks rettigheder , naturligvis i fllesskab med Rusland .
<P>
Af denne grund skal folkeslagenes identitet ogs anerkendes , hvilket jo er en vrdi i EU .
Vi skal naturligvis gennemfre verdenshandelsaftalerne som planlagt , for det er ikke vrre , end hvis vi nu ikke kunne gennemfre vores normale dagsorden .
<P>
Hr. rdsformand , De talte om Gent .
Vi sttter det , De sagde .
Vi beder Dem signalere et nyt tt samarbejde om bekmpelse af terrorisme .
Ogs Europol og Eurojust br - jeg siger det blot for mig selv - ikke alene arbejde tt sammen , for dette ttte samarbejde sikres bedst , hvis det ogs foregr t sted .
Vi beder Dem om at signalere over for ansgerlandene , at de er velkomne i EU , hvis de opfylder forudstningerne .
Jeg siger netop ogs dette som tysker , fordi vi for 11 r siden , den 3. oktober 1990 , kunne fejre genforeningen af Tyskland , hvilket kun var muligt , fordi de europere , som nu nsker at tiltrde EU , hjalp os p vej .
<P>
Det , De sagde om forberedelsen af mdet i Laeken , sttter vi .
De skal have stor tak for , at Deres ider stemmer overens med vores .
<P>
En sidste bemrkning , som er en personlig opfordring ogs til Dem , hr. rdsformand : Vi str alle over for en udfordring med hensyn til vores institutioners sikkerhed .
Jeg m sige , at jeg fler mig - det har nu ikke noget at gre med mdestedet - mere sikker , fordi vi ved , at der er franske politibetjente til stede .
Hvis formanden for Europa-Parlamentet fr det svar fra de belgiske myndigheder , at yderligere beskyttelse af Parlamentet i Bruxelles ikke er ndvendig , fordi der ikke er incitamenter til angreb eller lignende , s finder jeg overhovedet ikke denne begrundelse god nok , ...
<P>
( Bifald )
<P>
...
jeg opfordrer Dem derimod til , hr. rdsformand , at vi ogs forstrker beskyttelsen af Europa-Parlamentet i Bruxelles med sikkerhedsfolk fra Belgien .
Jeg er ikke tilhnger af panik og da slet ikke af overreaktion , men vi har ogs brug for beskyttelse og sikkerhed der , hvor det er muligt .
Jeg beder Dem som ansvarlig rdsformand om at bruge Deres indflydelse over for den belgiske regering , s sikkerheden for Europa-Parlamentet i Bruxelles s vidt muligt varetages af Belgien .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , Den Socialdemokratiske Gruppe sttter konklusionerne fra Det Europiske Rds ekstraordinre topmde i Bruxelles , som har vret et politisk set hensigtsmssigt topmde , der har forrsaget et spring i Unionens bevidsthed .
Og jeg vil minde om , at det spring blev indledt i Parlamentet med Watson-betnkningen i begyndelsen af september .
<P>
Desvrre har angrebene mod Washington og New York vret ndvendige for den bevidstgrelse og aktivering af Rdet , som vi glder os over .
<P>
Jeg vil understrege , at det er meget vigtigt for os , at denne aktion , som det ppeges i konklusionerne fra topmdet , tager udgangspunkt i FN ' s resolution 1368 ( 2001 ) .
Kofi Annans forslag om , at der skal oprettes en verdensomspndende konvention mod terrorisme , som man er begyndt at diskutere i FN-regi , er ogs vigtigt , og EU vil sttte det strkt .
<P>



Solidaritet - ud over dette universelle forslag , for globaliseringen af terrorismen skal mdes med globale reaktioner - solidaritet med USA , dt er grundlaget for ibrugtagningen af artikel 5 i Den Nordatlantiske Traktat i gr , og en klar definition af alle niveauer af det , der er bekmpelse af terrorisme , som ikke er en kamp , der begrnser frihedsrettighederne , men en kamp til forsvar for menneskets grundlggende frihedsrettigheder , nemlig retten til livet og retten til ikke at blive udsat for umotiveret vold .
<P>
I den forbindelse mener jeg , fru formand , at vi skal sttte Rdet ( retlige og indre anliggender ) ved at arbejde parallelt med at konsolidere Europol og Eurojust .
Der skal udvikles flles instrumenter , ikke bare p europisk plan , men i vores respektive lande - og jeg er ndt til at sige det til Dem , hr. formand , og jeg anmoder Dem om at viderebringe det til hr .
Verhofstadt som rdsformand , at Parlamentet kan blive udsat for pression fra lobbyernes side , det er allerede tilfldet , for lobbyerne ved udmrket , hvordan man ver pression og fr indflydelse i Kommissionen og Rdet .
Jeg mener , at vi alle sammen skal have respekt for det , de andre laver , og jeg tnker konkret p den kritik , der har vret af vores optrden i forbindelse med direktivet om hvidvaskning af penge .
<P>
Men jeg vil ogs , hr. rdsformand , give udtryk for min gruppes bekymring over den lovbestemmelse , der blev vedtaget af det italienske Senat i gr , som er helt i modstrid med det , De nsker , og som vil vanskeliggre det retlige samarbejde og terrorbekmpelsen , for det er foranstaltninger , der helt afskrer muligheden for retligt samarbejde .
<P>
( Bifald fra venstre og protest fra hjre ) Fru formand , jeg anmoder min kollega hr . Poettering ...
Jeg mener , fru formand , at vi befinder os i et civiliseret parlament , og her er der ikke plads til mennesker , der sidder og rber op .
<P>
Jeg henvender mig ogs til min kollega hr .
Poettering , som er meget bekymret over det , nogle af kommissrerne siger .
Min gruppe nsker , at alle kommissrerne kommer og forklarer sig her .
De burde ogs tale med deres politiske venner , og isr med den italienske rdsformand , s han ikke fremkommer med erklringer , der sr tvivl om EU ' s aktion her og i verden .
<P>
Ellers , fru formand , vil jeg tale om topmdet i Gent .
Det , de gr med euroen , er godt , det er meget vigtigt , men vi skal styrke vores konomiske kapacitet for at kunne imdeg verdenskrisen , og det skal Rdet gre , for det er helt ndvendigt , at vi formulerer og frer en anticyklisk politik .
<P>
Hvad angr udvidelsen , og jeg henvender mig ogs til Parlamentets vrige politiske grupper , skal vi forpligte os p baggrund af det , som De kommer frem til i Gent , og Kommissionens fremskridtsrapport .

Det skal tilbage til Parlamentet , og jeg vil sige en ting , og det er , at vi taler meget om fremskridtene i tidsplanen , i ruteplanen , men vi fr at se , om ruteplanen og tidsplanerne passer sammen til sidst , og om det er muligt at gennemfre det , som Parlamentet anmoder om , nemlig at disse lande kan deltage i valget i 2004 .
<P>
Endelig er der , hvad angr konventionen , hr. formand , tre ting : For det frste mener jeg , at konventionen allerede er blevet accepteret .
<P>
For det andet skal konventionen udarbejdes med samme sammenstning , som den , der blev brugt ved udarbejdelsen af chartret .
<P>
Og for det tredje , nr De taler om muligheder , taler De s ikke om sammenhngende forslag for konventionens vedkommende ?
For konventionen er ikke en undersgelse eller et seminar .
Konventionen skal indeholde forslag , i visse tilflde med to muligheder , men der er naturligvis under ingen omstndigheder tale om , at der kan vlges og vrages mellem muligheder .
Det spil tror jeg ikke , at vi kunne indg i .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , Den Liberale Gruppe i Europa-Parlamentet bifalder de beslutninger , der blev truffet ved Det Europiske Rds ekstraordinre mde .
Vi er glade over , at det tilsluttede sig nogle forslag fra Europa-Parlamentet inden for omrdet retlige og indre anliggender om bekmpelse af terrorisme , ja , og at det gennemgik Unionens politikker inden for andre omrder for at sikre , at der er sammenhng i vores tilgang til dette meget alvorlige problem .
Vi beklager imidlertid , at der skulle et chok som bombningen af World Trade Center og Pentagon til for at f Unionen til at gre brug af de retlige befjelser , den har i henhold til Amsterdam-traktaten til at agere , nr det glder bekmpelse af terrorisme .
<P>
Den Liberale Gruppe bifalder navnlig Kommissionens forslag fra i gr til Rdets forordning om indefrysning af terroristgruppers aktiver .
Vi noterer os dens anmodning om uopsttelighed , og vi vil her til formiddag presse p i det udvalg , som jeg har ren at vre formand for , for at f det til at forelgge en henstilling til Parlamentet om at vedtage disse forslag i eftermiddag .
Jeg hber , at De Faste Reprsentanters Komit ved deres mde her til formiddag vil tilfje sin anmodning om uopsttelighed til Kommissionens .
<P>
Behovet for en indsats p dette omrde stter alle EU ' s svagheder og indre uoverensstemmelser efter Amsterdam-traktaten i skarpt relief .
De blev ikke behandlet ordentligt ved Det Europiske Rd i Nice .
Det hber jeg vil ske i Laeken og via det konvent , som vil blive etableret .
<P>
Kommissr Patten beklagede i gr med rette EU ' s manglende evne til at agere hurtigt i situationer som denne og sledes nyde sine medlemsstaters tillid og samordne sine medlemsstaters politikker inden for et omrde , hvor en overstatslig trussel krver en overstatslig reaktion .
Det er i tider som disse , at Unionen m agere hurtigt , men finder ud af , at den ikke kan agere hurtigt .
Den tredje sjles mekanismer gr , at hr. bin Laden griner hele vejen til pengeautomaten .
Jeg opfordrer de nationale regeringer til at forklare vores borgere , hvorfor Europa har vret ude af stand til at agere hurtigt p grund af den tredje sjles mrkelige og komplicerede mekanismer .
Nr vi agerer hurtigt , finder vi ud af , at vi har brug for uopsttelig behandling , og uopsttelig behandling frer hyppigt til drlig lovgivning .
<P>
Vi kan ikke fortstte med at vedtage de ndvendige sikkerhedsforanstaltninger for vores borgere p en mde , som er uheldig for Unionens institutioner , uforstelig for vores borgere og ineffektiv , fordi den ikke muliggr nogen ordentlig retlig , demokratisk eller administrativ kontrol med beslutningerne .
Jeg hber , at det konvent , der etableres i Laeken , vil se p artikel 42 i EF-traktaten og bringe disse politiske omrder fuldt ud ind under Unionens kernekompetencer .
<P>
Der vil blive brug for mange foranstaltninger i de kommende mneder .
Kommissr Vitorino har forsynet os med et antiterrorismevejkort , der skitserer sdanne foranstaltninger .
I forbindelse med vores overvejelser heraf har vi helt klart brug for at n frem til en flsom balance mellem vores borgeres sikkerhedsbehov og de borgerlige frihedsrettigheder , som gr vores demokrati til det , det er .
Rdsformanden sagde her til formiddag , at vi ikke br lade os blse ud af kurs med hensyn til vores andre dagsordener .
Det er jeg enig med ham i .
Disse dagsordener omfatter vores dagsorden om at konsolidere borgernes rettigheder inden for Unionen og vores ikke-forskelsbehandlingsdagsorden .
Den Liberale Gruppe i Parlamentet vil sammen med rdsformanden forsvare EU-borgernes rettigheder .
<P>
Parlamentet har modtaget et forslag til forordning om indefrysning af aktiver .
En sdan forordning kunne - afhngig af dens gennemfrelse - f en katastrofal indvirkning p mange legitime muslimsk ejede virksomheder .
Derfor vil Den Liberale Gruppe opfordre til en sikkerhedsbestemmelse i denne forordning , der giver den en begrnset anvendelsesperiode for at sikre , at den ikke bliver misbrugt i forbindelse med implementeringen .
Vi glder os til forslag fra Rdet om inddragelse af Europa-Parlamentet i faststtelsen af de navne , der vil blive opfrt p listen i bilaget til denne forordning .
<P>
Jeg vil konkludere med at sige , at der i artikel 6 str , at Unionen er baseret p rettigheder .
Chartret definerer disse rettigheder , og vi hber , at konventet vil n til enighed om at indfje chartret i traktaterne .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. kommissr , EU str over for flere udfordringer , som vi hurtigst muligt br tage op , hvis vi vil fre en effektiv , sammenhngende og langsigtet politik til bekmpelse af terrorismen , og i srdeleshed en politik , som tager sigte p at optrvle terroristnet .
<P>
Den frste udfordring , jeg vil pege p , er allerede omtalt af flere kolleger , nemlig at vi m undg en konflikt med den muslimske verden , en konflikt mellem civilisationer . Jeg vil i denne sammenhng benytte lejligheden til at lyknske hr .
Michel med den diplomatiske indsats , der er ydet de seneste uger .
Den vil efter min opfattelse give positive resultater , nr det glder bestrbelserne for at skabe en bred koalition mod terrorismen og mod dem , der sttter den . Nr man taler om en bred koalition , drejer det sig selvsagt om at sikre , at s mange stater som muligt deltager .
Samtidig br vi dog ikke glemme , at vores fjenders fjender ikke altid er vores venner . Og vi br holde os for je , at ingen af de deltagende stater i koalitionen er fritaget for de forpligtelser , der vedrrer demokrati , beskyttelse af menneskerettighederne og respekt for mindretal .
Jeg tnker i denne forbindelse isr p Rusland og Kina , som afgjort er vsentlige aktrer , men som ogs giver anledning til vsentlige problemer p dette felt .
<P>
Den anden ikke ubetydelige udfordring , jeg vil pege p , er styrkelsen af politisamarbejdet og det retlige samarbejde , hvilket skal ske uden at stte de individuelle rettigheder og friheder over styr .
I EU er den parlamentariske kontrol p dette felt helt utilstrkkelig .
Jeg finder det derfor afgrende , at det retlige samarbejde og politisamarbejdet overfres til frste sjle - og jeg tror , der hersker s godt som fuld enighed herom .
Det vil afgjort vre et muligt svar p udfordringen .
P internationalt plan er det i vrigt ogs ptrngende ndvendigt at etablere Den Internationale Straffedomstol . Den har vret under forberedelse i adskillige r , og processen synes nu at st i stampe .
Jeg m imidlertid understrege , at vi har behov for en sdan domstol for at pdmme forbrydelser mod menneskeheden som dem , der blev beget i New York og Washington .
Det drejer sig i denne forbindelse om en bred diplomatisk indsats for at overbevise s mange stater som muligt om , at de br tilslutte sig projektet . Ikke mindst USA br , som en afgrende aktr , overbevises herom .
<P>
Den tredje udfordring er problemet med at fratage terroristnettene deres aktionsmidler af svel finansiel som teknisk art .
Sprgsmlet om de finansielle midler har allerede vret berrt . Forslaget til direktiv om hvidvaskning af penge er i jeblikket ndlidende , og der br efter min opfattelse ydes en indsats for at sikre , at dialogen mellem Rdet og Europa-Parlamentet hurtigt frer til vedtagelse af dette direktiv .
Samtidig br vi vre os bevidste , at dette kun er frste skridt . Et skridt , som under alle omstndigheder er afgrende , men ikke tilstrkkeligt .
P langt sigt undgr vi efter min opfattelse ikke en mere omfattende indsats med det sigte at ophve bankhemmeligheden og fjerne eksisterende skatteparadiser .
Hvidvaskning af penge er i den forbindelse klart et vigtigt vben i hnderne p internationale terrororganisationer og internationale terroristnet .
<P>
Jeg har bemrket mig , at det er oplyst - og oplysningen er ikke dementeret - at der forud for attentaterne i New York og Washington p brserne skulle vre foretaget massive salg af visse selskabers aktier . Jeg tnker isr p to amerikanske luftfartsselskaber og flere forsikringsselskaber , som er ramt af attentaterne .
Man kunne nrmest tale om insiderhandel , og man burde efter min opfattelse i det mindste ivrkstte en undersgelse p internationalt plan for at efterprve de pgldende oplysninger .
<P>
Endelig de tekniske aktionsmidler - om end teknisk er en mild betegnelse for den omhandlede udrustning .
EU br afgjort skrpe kampen mod illegal og ikke-kontrolleret eksport af hndvben og vre opmrksom p et grundlggende problem , nemlig spredningen af kemiske og bakteriologiske vben .
Endelig undgr vi efter min opfattelse ikke mere langsigtede overvejelser vedrrende den srbarhed , visse dele af vores teknologiske udstyr frembyder , nr det glder terroraktioner .
Jeg tnker eksempelvis p energiomrdet og de risici , der knytter sig til atomkraftvrkerne , som ofte vil vre srdeles srbare over for en aktion i lighed med den , der blev gennemfrt i USA .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Fru formand , vi gentager vores fordmmelse af enhver form for terrorisme , uanset hvor den kommer fra .
Terrorisme delgger ikke bare menneskeliv , men ogs enhver mulighed for demokrati for de mange mnd og kvinder , der kmper for at ndre de uretfrdige sociale og konomiske forhold i denne verden .
Vi fordmmer ligeledes ethvert forsg p at fastsl , at EU ' s befolkninger - hvilket ikke er tilfldet - er andre befolkninger moralsk , kulturelt eller politisk overlegne .
<P>
P dette historiske tidspunkt br EU efter vores mening bekmpe og isolere enhver form for vold ved bl.a. at gre en kraftig indsats for at n mlstningen om at give Israels og Palstinas befolkninger to selvstyrende og suverne stater i henhold til alle de FN-resolutioner , som Israel ikke har overholdt i flere r .
<P>
Sikkerheden i EU skal styrkes - og jeg er enig i mange af de ting , som hr . Watson sagde - men det skal altid ske med respekt for de grundlggende rettigheder og retsstatslige bestemmelser .
Derfor skal enhver udvidelse af de befjelser og funktioner , organer som Europol og Eurojust har , ske samtidig med indfrelsen af et system med juridisk og ikke mindst demokratisk kontrol , og her skal Parlamentet spille en aktiv rolle .
Vi br sledes afvise ethvert forsg p at bruge risikoen for terrorisme til at reducere eller fjerne - ogs ved hjlp af EU ' s eller medlemsstaternes lovgivningsinstrumenter - de vigtige demokratiske udtryksformer , der efterhnden eksisterer i hele Europa og i hele verden , og hvor man er uenige i og kmper imod det dominerende sociale og konomiske system . Vi br ligeledes fordmme den lovgivningspraksis , som hr .
Barn Crespo nvnte , og Italiens lovgivningspraksis med hensyn til retsanmodninger , da denne praksis reelt sttter terrorismen og den organiserede kriminalitet .
<P>
Vi hber , at bekmpelsen af terrorisme , som er en forbrydelse mod menneskeheden , i stadig strre grad bliver anset for at vre hele det internationale samfunds opgave , det vil sige FN ' s opgave , og ikke nogle f rige og strke landes opgave . Ofte bruger disse lande nemlig ikke deres rigdom og styrke p at bekmpe terrorismen og dens rsager , men p at fastsl deres urokkelige konomiske og politiske dominans .
<P>
Den kendsgerning , at strstedelen af verdens befolkning lever i desperation , fattigdom og underudvikling , kan aldrig - aldrig !
- retfrdiggre terrorismen , men det er en kendsgerning , der skal bekmpes og fjernes med handlinger og ikke bare med hjtidelige erklringer , hvis man nsker en verden med fred og forsoning .
Man skal ogs stte ind p dette omrde , hvis man virkelig nsker at udrydde terrorismen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , EU ' s ledere mdtes i Gent den 21. september for at evaluere , hvordan Unionen skulle reagere p de frygtelige terrorangreb i Amerika .
<P>
Jeg bifalder den solidaritet , som alle EU-lederne udviste over for den amerikanske regering og det amerikanske folk i deres sorgens time .
Jeg bifalder ogs i hj grad den konkrete handlingsplan , som EU-lederne nu vil implementere i bestrbelserne p at tackle international terrorisme lige p og hrdt .
Men lad mig vre klar med hensyn til t punkt .
Som flge af terrorangrebene den 11. september str det nu klart for os alle , at der er folk , der er villige til at indg i velorganiserede selvmordsmissioner for at fremme deres egne politiske ml .
Det betyder kort fortalt , at vi bliver ndt til at gennemfre vidtrkkende foranstaltninger , hvis vi skal vre i stand til at besejre den internationale terrorismes svbe .
<P>
Iflge konklusionerne fra topmdet i Tampere er EU-lederne forpligtet til at indfre en europisk arrestordre , der skal trde i stedet for det nuvrende udleveringssystem i Europa .
En lettelse af udleveringssystemet , samtidig med at man beskytter de borgerlige rettigheder , er et vigtigt vben i bekmpelsen af terrorismen og navnlig inden for Unionen , hvor man har fri bevgelighed for personer .
<P>
De Forenede Nationers konvention om bekmpelse af finansiering af terrorisme vil ogs blive ratificeret i alle EU ' s medlemsstater .
Vores finansministre vil fremstte forslag , der angiver en tidsplan for gennemfrelsen af direktivforslaget om forebyggelse af brug af finanssystemet til hvidvaskning af penge .
Den finansielle ekspertgruppe under OECD vil blive udvidet til ogs at omfatte bekmpelse af hvidvaskning af penge .
<P>
Der er tilslutning til at gennemfre rammedirektivet , der gr det muligt at indefryse aktiver , der hidrrer fra kriminel aktivitet , inden for Unionen .
Der er ogs enighed om at fste sig mere ved direktivforslaget om insiderhandel for at garantere , at alle aktiviteter , der er forbundet med terrorisme , falder ind under direktivet .
Efterretningsorganer inden for Unionens medlemsstater br sammen med Europol arbejder tttere sammen , nr det glder om at udveksle efterretninger , hvis man skal have held til at knuse de terroristnetvrk , der opererer i Europa .
<P>
Endelig er det vanskeligt at besejre fanatisk terrorisme , men vi m vre rede til at st fast og vre energiske i de foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme , som vi indfrer .
Vi m alle samarbejde .
En flles front anfrt af Unionen og USA vil vre det eneste middel , der kan gre det muligt for os at besejre disse koldblodede og hensynslse mordere .
<SPEAKER ID=23 NAME="Bonde">
Hr. formand , topmdet skal nu diskutere sammenstningen af det konvent , der skal lave udkast til Unionens grundlov .
Et flertal af medlemmerne nsker Europa-Parlamentets reprsentation fordoblet fra 16 til 30 .
Argumentet er ligestilling med de nationale parlamenter , som hver havde 2 medlemmer i charterkonventet , i alt 30 .
Min gruppe hedder " Demokratiernes Europa " for at understrege , at vi nsker demokrati i de enkelte lande og demokratisk kontrol med EU .
Demokratier kan styre EU i fllesskab , men der findes ikke noget europisk folk , som har givet Europa-Parlamentet mandat til at forhandle en ny grundlov for EU .
Min gruppe og intergruppen SOS-demokrati foreslr i stedet , at vi lader hvert enkelt nationale parlament komme med forslag til den nste traktat og derefter lader reprsentanter for de nationale parlamenter udarbejde udkastet til Amsterdam-traktatens aflser .
I en sdan forsamling kunne Kommissionen , Parlamentet og regeringerne blive oBSErvatrer .
<P>
Vi opfordrer samtidig statsministrene til at love , at den nste traktat sendes til folkeafstemning i alle lande . Hvis en traktat skal kunne vedtages ved folkeafstemning , kan overskriften ikke vre " mere Union " men " mere demokrati " .
Vi vil skulle skabe et slankere EU med strre frihed til medlemslandene .
Et bent nrt og demokratisk EU , som styres af vlgere og folkevalgte i medlemslandene . Et mere fleksibelt Europa , som bner sig for ansgerlandene og alle andre europiske nationer .
" Et demokratisk EU " lyder smukt , men det lader sig frst realisere , nr der findes en europisk offentlighed .
Levende demokrati krver flles sprog , kultur , sangskat , medier og indbyrdes solidaritet . Kort sagt et europisk folk .
" Demokratiernes Europa " er det muliges kunst . St EU p slankekur !
Fokuser p det , der gr over grnserne ! Det , vi ikke kan styre selv .
S har vi ikke noget demokrati at miste , men en medindflydelse at vinde . S vil Europas folk stemme ja til den nste traktat .
Vil de det i dag , hr. rdsformand ?
Tr De lade belgierne stemme om Nice-traktaten ?
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru Neyts-Uyttebroeck , hr. kommissr Barnier , kre kolleger , frst en bemrkning om det defensive aspekt .
<P>
Der er talt meget om luftfartssikkerheden og om en rkke foranstaltninger p europisk plan .
Det er imidlertid bemrkelsesvrdigt , at man helt undlader at omtale efterretningstjenesterne . Der er i hj grad tale om organer , som ikke har fungeret , i alt fald ikke i de 15 medlemsstater .
I dag ser vi disse tjenester arbejde med stor ildhu og opdage en rkke forhold .
Det havde mske vret bedre , om de havde opdaget nogle af disse forhold p et tidligere tidspunkt .
Udgifterne til disse tjenester er betragtelige .
Vi ved ikke , hvad tjenesterne egentlig laver , og undertiden m man sprge sig selv , om de overhovedet laver noget .
Dette er givetvis forhold , som burde give anledning til overvejelser p europisk plan , men ogs til kontrol fra Europa-Parlamentets side , eftersom der er en risiko forbundet hermed . Nr vi giver tjenesterne fuld handlefrihed , handler de undertiden p uhensigtsmssig vis .
<P>
Nr det glder det offensive aspekt , leverede rdsformanden , hr . Michel , en rkke informationer i gr under mdet i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Rdsformanden lagde stor vgt p dialogen .
Efter min opfattelse m den omhandlede dialog imidlertid vre ledsaget af et politisk projekt , idet den i modsat fald risikerer at fremme visse unskede situationer .
Vi arbejder i jeblikket p at etablere en koalition til bekmpelse af terrorisme . Der knytter sig efter min opfattelse primrt to risici hertil .
Den ene blev klart understreget af hr . Poettering .
Indsatsen til bekmpelse af terrorisme kan fremkalde eller anspore til statslig terrorisme . Der er i virkeligheden ikke kun tale om en risiko , eftersom indsatsen allerede har haft en klart negativ effekt .
Hr .
Poettering gav klart udtryk for , at der er en risiko for , at man lader sig friste til at udnytte den omfattende kamp mod terrorismen til at f lst nogle interne problemer , det vre sig i Tibet for Kinas vedkommende eller i Tjetjenien for Ruslands vedkommende osv . Jeg takker hr .
Poettering for det klare budskab .
Der er i hans hjemland hjtplacerede personer , heriblandt hr .
Schrder , som synes at give hr .
Putin medhold , om end denne ikke har leveret det mindste bevis for , at attentaterne i Moskva var tjetjenernes vrk , hvilket ogs hr .
Lannoye understregede .
Vi br holde os denne risiko for je .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer den arabiske verden . Visse udtalelser har mdt hrd kritik .
Jeg tror , vi alle er enige om , at kampen ikke er civilisationernes kamp mellem islam og kristendommen , men civilisationernes kamp mellem demokratiske og ikke-demokratiske krfter . Og den kamp br fres p offensiv vis .
Vi m sttte alle i de arabiske og muslimske lande , som kmper denne kamp , ofte p bekostning af friheden , mod tortur og ikke sjldent med livet som indsats . Europa-Parlamentets og EU ' s indsats er afgjort utilstrkkelig p dette felt .
Eksempler som Marokko eller Jordan viser , at der er arabiske lande , som bevger sig i retning af demokratiet . Andre lande , som kunne vre eksempler p det samme , bringer bevis for den modsatte tendens .
Vi kan nvne Tunesien . Der findes i Tunesien en herskende klasse , en dannet klasse .
Landet har et uddannelsessystem og anerkender kvindernes rettigheder og lige muligheder for mnd og kvinder . Der krves s lidt for at vende udviklingen i dette land .
EU ' s politik muliggr , opbygger , fremmer med sin sttte til hr . Ben Ali et styre , som for hver dag , der gr , fjerner sig mere og mere fra retsstaten og lader sig fange i en ond cirkel af statsligt gangsteruvsen .
Vil vi fre en offensiv politik i Tunesien , m vi sttte de krfter , der arbejder for retsstaten og for friheden .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , medlemmerne af den franske delegation tilhrende partiet Mouvement pour la France anerkender den handlingsplan til bekmpelse af terrorisme , der blev vedtaget under Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 21. september , bde hvad angr afsnittet om solidaritet og samarbejde med USA , og hvad angr afsnittet om en EU-politik til bekmpelse af terrorisme .
Ganske vist finder vi de praktiske konsekvenser af indfrelsen af en europisk arrestordre og den flles definition af begrebet terrorisme en smule overvurderede .
Og mske er det i teorien interessant at udvide Europols kompetence . Enheden fungerer imidlertid ikke tilfredsstillende , og det ville i frste omgang vre hensigtsmssigt at begre en uafhngig og objektiv undersgelse af , hvordan Europol fungerer .
Alle disse forhold er dog sekundre .
Generelt tilslutter vi os Rdets konklusioner .
Vi glder os ikke mindst over , at Eurojust nu virkeliggres og vil udvikle politisamarbejdet og det retlige samarbejde , sledes at der opns en synergieffekt mellem de eksisterende systemer , i stedet for at dette samarbejde sges nedbrudt .
Vi tilslutter os endvidere Rdets opfordring til at ratificere internationale konventioner hurtigst muligt , herunder konventionen om finansiering af terrorisme , som har vret alt for lnge undervejs .
<P>
Hr. formand , disse bemrkninger til trods er vi fortsat ikke tilfredse . Hvorfor ?
Det skal jeg forklare i det flgende .
<P>
Rdet vedtager ganske vist en lang rkke aktioner , der skal ivrksttes . Disse er imidlertid punktuelle og giver ikke anledning til en mere omfattende selvransagelse i EU .
Man kan vanskeligt undlade at omtale den igangvrende undersgelse efter attentaterne den 11. september . Disse koncentrerer sig i jeblikket om Europa og viser , at Europa i revis har vret arnested for terroristernes forberedelser og har tjent som base for disse .
Det er ikke en tilfldighed .
Umiddelbart efter attentaterne interviewede et fransk dagblad den nuvrende formand for Eurojust , fru Coninsx , og spurgte , om den islamiske terrorbevgelse er solidt etableret i Europa .
Formanden for Eurojust svarede , at Europa i logistisk henseende kan tjene som tilbagetrkningsbase for terroristerne .
Det er relativt nemt at passere grnserne p grund af Schengen-reglerne .
<P>
Hr. formand , alle ved , det er tilfldet .
Det glder for terroristerne , men det glder ogs fissilt materiale , det glder stjlne kunstgenstande , det glder illegale indvandrere osv . S sent som i gr ptalte jeg over for Kommissionen , at man alt for ofte skjuler problemerne i forbindelse med den illegale indvandring .
Europol oplyser , at 500.000 illegale indvandrere hvert r finder vej til medlemsstaterne .
Tallet forekommer mig at vre lavt sat , men under alle omstndigheder betyder det , at millioner af udlndinge permanent befinder sig illegalt i medlemsstaterne .
Jeg m derfor sprge , om medlemsstaterne kan hvdes at have kontrol over deres territorier , nr de lader millioner af udlndinge rejse ind i landene uden at registrere disse og lader dem leve illegalt i landene .
Alle m selvsagt svare bengtende p dette sprgsml .
<P>
Det er nu Rdets opgave at give klare instrukser og rette roret op .
Rdsformanden sagde for et jeblik siden , at indsatsen til bekmpelse af terrorisme ville vre global og varig .
Vi br drage alle konsekvenser heraf , forkaste alle forldede holdninger , prioritere sikkerheden hjt , revidere hidtidige strategier , som ikke lngere er hensigtsmssige , og ikke mindst erkende , at kontrol ikke er en hindring for den frie bevgelighed , men derimod en hindring for kriminelle og dermed tjener til beskyttelse af borgerne .
<P>
Rdet br sledes straks foranledige , at der udarbejdes en oversigt over de tekster , der skal revideres ud fra et sikkerhedsmssigt synspunkt , herunder den ulykkelige artikel 62 , stk . 1 , i Amsterdam-traktaten , som lover , at enhver form for personkontrol ved de indre grnser vil vre fjernet fem r efter traktatens ikrafttrden .
<P>
Hr. formand , der er behov for en samlet plan for den omhandlede revision . Rdet m i den forbindelse ptage sig den direkte ledelse heraf .
Det betyder , at artikel 67 i Amsterdam-traktaten skal revideres ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Efter angrebene den 11. september lever verden i spnding .
Folk er chokerede .
De fler med ofrene og deres efterladte og fler sig mindre sikre end nogensinde fr .
Folk forventer , at staten garanterer deres sikkerhed .
De er klar over , at det ikke er absolut muligt , men de krver med rette en tilstrkkelig og effektiv optrden .
<P>
De , der i dag er ansvarlige for sikkerheden , str over for en meget kompleks opgave .
Det er mere end nogensinde fr ndvendigt med en reel europisk integration og international koordination , bde i handling og i ord .
Jeg hber meget , hr. formand , at De kan gennemfre Deres handlingsplan af 21. september effektivt , og at det belgiske formandskab kan trffe konkrete beslutninger i den forbindelse .
<P>
Hr. formand , vi har alle ppeget , at angrebene ikke var rettet imod de uskyldige ofre , men imod symbolerne p frihed , demokrati og menneskerettighederne ssom retten til liv .
Der er ingen , der bengter , at Parlamentet ogs er et symbol herp .
Vi vil naturligvis ikke udpege os selv som ml og heller ikke skabe panik , men mange kolleger - gruppeformand Poettering har allerede sagt det - er foruroligede .
I Strasbourg overvges indgangene og omgivelserne omkring bygningen af politiet .
Men i Bruxelles mister vi endog illusionen om sikkerhed .
Nr vi endvidere kan lse mellem linjerne , at den belgiske indenrigsminister her siger , at han ingen anvisninger har , der gr dette ndvendigt , s har vi virkelig grund til at vre foruroligede .
Terrorister giver ingen tegn p forhnd , og det burde en indenrigsminister vre klar over .
Derfor , hr. rdsformand og udenrigsminister , anmoder jeg om , at De fr Deres indenrigsminister og politiet i Belgien p andre tanker .
Ikke kun af hensyn til de 15 medlemsstaters folkereprsentanters sikkerhed , men tillige af hensyn til deres medarbejdere og besgende , af hensyn til byens sikkerhed , som er Europas hovedstad , og af hensyn til de vrdier , som vi alle forsvarer .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hvilke opgaver har Europa i denne tid ?
For det frste skal Europa st ved den angrebnes side imod angriberen .
Vi str ved vores forpligtelser i NATO .
Vi er glade for den faste og velovervejede holdning , som udtrykkes af regeringen i USA .
Vi er ogs glade for det , Det Europiske Rd har sagt om solidariteten med USA .
Srg nu for , hr. rdsformand og alle andre , at Europa ikke bliver delt op i duer og falke .
<P>
For det andet skal EU bidrage til at smede en verdensomspndende politisk alliance mod terrorismen sammen .
Vi bifalder Deres aktioner , hr. rdsformand , og ogs hr . Solanas og hr .
Pattens i de arabiske lande , men ogs i Rusland . Vi beder Dem om at fortstte mglingsindsatsen i Mellemsten , frem for alt mellem palstinenserne og Israel .
Det er i alles interesse .
<P>
For det tredje skal vi styrke den indre sikkerhed i fllesskab .
Det er beklageligt , hr. rdsformand , at Det Europiske Rd og ogs Rdet ( indre anliggender og justitsministrene ) frst nu halvvejs er net til at realisere planer , som har vret fremlagt og udarbejdet .
Vi forventer aktioner mod terrorisme , ikke reaktioner p terrorangreb .
I den forbindelse skal Europa vre et eksempel p ligevgten mellem individets frihedsrettigheder og den flles sikkerhed .
<P>
For det fjerde nsker vi , at europerne i fllesskab skal kmpe urokkeligt for en mere retfrdig verdensorden , hvor volden fra de f skal erstattes af rettigheder for alle .
Vi yder ikke denne indsats , fordi vi tror , vi kan bekmpe terrorismen p denne mde .
Nej , vi nsker en mere retfrdig verdensorden , fordi det er i overensstemmelse med vores vrdier og vores vrdighed som europere - en vrdighed , som vi deler med alle mennesker p jorden .
<P>
For det femte kan EU - hvis verden ikke lngere er den samme efter den 11. september - heller ikke lngere vre den samme .
Vi bifalder Deres hensigt , hr. rdsformand , hvad angr Gent og Laeken .
Vi hber , at det ikke kun bliver ved hensigten , men at det , De har fremlagt her , ogs rent faktisk kommer til at vre en flles holdning fra alle 15 lande , og at vi kan arbejde videre p dette grundlag .
<P>
Europa kan brkke midt over p grund af den krise , verden er i .
Men Europa kan ogs komme styrket ud af denne krise .
Det er skillevejen , som De og vi alle str ved i Gent og Laeken .
I denne krise kan og - jeg tilfjer - skal Europa vise borgerne , hvad EU virkelig er vrd .
Det vil De , det vil vi alle blive mlt p .
<SPEAKER ID=28 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , den 11. september vil g over i historien .
Den vil danne en ny ramme for vores daglige liv og vores politiske arbejde .
" Amerika er i krig " , har der i lang tid stet p CNN i underteksterne .
Europa har prvet det .
Europa har vret i krig .
Europa har erfaringen med at vre krigsskueplads .
USA har hjulpet os tidligere , og derfor skal vi selvflgelig ogs hjlpe USA nu .
Men Europa ved ogs , at krige ikke vindes alene med vben .
Konflikterne kan ikke forhindres med vben .
Krigen kan ikke vindes alene med vben , og freden kan frem for alt ikke opbygges med vbenhjlp alene .
Det kan vre , det er ndvendigt med vben , men vi skal gre os klart , at der skal andre ting til .
<P>
Jeg vil gerne tage to ting frem , som er ndvendige i den europiske dagsorden .
Det frste er det uopsttelighedsforslag , vi behandler nu .
Det er jo beklageligt , at vi frst nu behandler et sdant forslag .
Jeg vil tilslutte mig det , andre talere har sagt .
Jeg vil gerne understrege , at der selvflgelig er en grund til , at vi frst behandler det nu .
Alt for mange har alt for mange konomiske interesser i denne her sag .
Der er alt for mange , der ikke har lyst til at vise , hvad der str p deres skjulte konti , og derfor har det ikke vret muligt for Europa at gre noget fr , og det skal nok ogs vise sig , at det kan blive ganske besvrligt nu .
Det andet jeg vil sige er , at hvis vi ikke skaber en folkelig opbakning i det videre europiske samarbejde , har vi ikke det ndvendige fllesskab , der gr os robuste over for terrorister .
<SPEAKER ID=29 NAME="Frahm">
Hr. formand , i gr stod Nielson her og redegjorde for situationen i Afghanistan .
Afghanistan var p listen over glemte lande fr den 11. september .
Men nu er situationen nrmest blevet katastrofal .
Verdensbanken har lavet en rapport , der viser , at mellem 20.000 og 40.000 brn vil d af sult om dagen p grund af den konomiske tilbagegang , som den 11. september forrsagede .
I EU ' s medlemslande har vi fet en rapport om , at udlndinge og flygtninge bliver chikaneret .
Det viser overvgningscentret for racisme i sin rapport .
Vi er selvflgelig alle forfrdede over det , der skete den 11. september , men det , det frst og fremmest viste os , var jo , at verden er rykket tttere p , at ingen er sikker .
Det amerikanske missilskjold ville ikke have hjulpet i denne her situation .
Alt det amerikanske militre isenkram hjalp heller ikke .
<P>
Nu taler vi s om , at vi skal styrke demokratiet og dialogen .
Men den terrorpakke , vi har behandlet -ikke den , der vedrrer konomien , men den anden - oser af mistillid .
Ambitionen om at styrke politi og efterretningstjeneste overskygger fuldstndigt kampen for at styrke menneskerettigheder , demokrati og retssikkerhed .
Vi vil ikke acceptere gede befjelser , hverken til Europol eller til efterretningstjenester , fr vi har fet dem under demokratisk kontrol .
Bekmpelse af terrorisme m ikke overskygge ytringsfriheden og forsamlingsfriheden .
Jeg vil gerne sprge , om der er nogen , der tror , at vores verden bliver mere sikker , nr vi forbyder en rkke foreninger .
Terror , drab , rveri , delggelse af ejendom skal vre forbudt . Det er forbudt .
De skyldige skal fanges , og de skal straffes .
Jeg vil ikke forsvare antidemokratiske organisationer , men sprgsmlet er , om vores verden bliver mere sikker , hvis de gr under jorden og bliver illegale .
<P>
Der er grnser for , hvilke problemer man kan lse med lovgivning alene , og jeg synes , den frste pakke viser , at " hastvrk er lastvrk " .
Opgaven for os m vre at fjerne grundlaget for terror .
Derfor synes jeg , at Trojka-initiativet var et initiativ i den rigtige retning . Et initiativ for dialog .
Et initiativ for at skabe en bred alliance , der kan bekmpe terror .
Men der er problemer i alliancen . Nr Kina som betingelse for at vre med i det her , krver , at vi lukker jnene for , hvad der foregr i Tibet , nr Rusland krver , at vi lukker jnene for Tjetjenien , nr Tyrkiet krver , at vi lukker jnene for kurderne , og nr Israel krver , at vi lukker jnene for palstinensernes situation , s har vi ikke en sikker verden .
Der skal vre sikkerhed for alle , ogs for de undertrykte folk , og ogs for de mellem 20.000 og 40.000 brn , som vil d nste r af sult .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , der er flgende indskrift p generalens grav : " Her hviler en mand , der var en engel . Flg ham langsomt .
Hans navn er Massoud .
" Lad os flge og forsvare dem , der bekmper terrorismen for at kunne genindfre deres folks frihed , demokratiet og menneskerettighederne .
Men vi hjalp ikke Massoud , da han var i Strasbourg i april for at gre opmrksom p Taleban-styrets forbrydelser .
S lad os i det mindste hjlpe det afghanske folk og civilbefolkningen nu med at bekmpe terroristerne og fundamentalisterne .
<P>
Vores fordmmelse skal dog flges op af konkrete handlinger , for ord alene er ikke nok .
Vi sprger sledes os selv , hvorfor man frst sprrer terroristernes bankkonti i dag , hvis regeringerne og efterretningstjenesterne allerede kendte til disse konti ?
Hvorfor anmeldte og lukkede man ikke de internetsteder , der fortsat fremmer terroristvirksomhed og har forbindelse til revolutionre grupper i hele verden , og som bliver ved med at rekruttere nye terrorister ?
<P>
Vi beder om , at man straks indefryser EU-midlerne og EU-finansieringsprogrammerne til de regeringer , der ikke er med i koalitionen mod terrorisme , og som under alle omstndigheder lader terrorister bo p deres omrde .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , i debatten om Unionens fremtid fr den eventuelle oprettelse af et konvent strst opmrksomhed .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p et andet punkt , nemlig tidsskemaet for forberedelserne af den kommende regeringskonference .
<P>
Det er forsteligt , at Parlamentet ikke nsker en regeringskonference i 2004 . I det r er der valg , og Kommissionen gr desuden af .
Er 2003 , som Parlamentet slr til lyd for , et godt alternativ ?
<P>
I Nederlandene siger vi " hastvrk er lastvrk " .
Nr man ser , hvilke vigtige emner der str p dagsordenen , er det berettiget , at man tager sig mere tid .
Desuden er emnerne p regeringskonferencen interessante nok til at vre genstand for valgkampen .
Derudover er det ndvendigt , at de kommende medlemsstater ogs deltager i denne vigtige debat .
<P>
Kort sagt , 2003 er alt for tidligt , og i 2004 har man for travlt .
Kan Rdet ikke beslutte at afholde regeringskonferencen i 2005 ?
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , EU har ved angrebene i New York og Washington ogs mistet mange af sine borgere .
Det betyder , at der er tale om mere end solidaritet fra vores side .
Vi deler skbne med hinanden .
Det er derfor logisk , at NATO-pagtens artikel 5 er trdt i kraft , hvilket tyder p , at vi p alle stadier af NATO-handlinger er involverede i , hvad der sker .
Vi brer det fulde ansvar og er derfor ndt til at vide , hvilke reaktioner der er p vej .
<P>
Terroristerne ville kun kaos og ubegrundet hvn .
Svaret skal vre afstemt herefter og specielt rettet imod de ansvarlige personer og organisationer .
Sikkerhedsmidlerne skal forstrkes bredt .
Derfor er det godt , at Europol og Eurojust fr strre albuerum og indpasses i en struktur , der passer til en retsstat .
<P>
Den europiske arrestordre , den flles definition af terrorisme og organiseret kriminalitet og en enklere udlevering er alle ndvendige midler .
Ministre i medlemsstaterne , som kommer med indvendinger , vil eventuelle terrorister betragte som - og jeg bruger et ord fra den kolde krig - " nyttige idioter " .
<P>
Hvor meget skal der endnu til , fr vi kan gre fremskridt med hensyn til den flles interne sikkerhed p en sdan mde , at medlemsstaternes suvernitet anvendes til fordel for borgerne og ikke p en mde , som er i strid mod borgernes interesser .
<P>
Alle medlemsstater skal gre sig klart , at de ogs selv kan blive ofre , hvis de giver friheder til kriminelle , som sger den ndvendige ro til at forberede deres forbrydelser .
Forbedring af internationale forbindelser styrker ogs den internationale sikkerhed .
Derfor skal vi gre god brug af de eksisterende strukturer ssom Middelhavsdialogen og FN .
Kontakt med dele af den afghanske befolkning er ndvendig , isr for at hjlpe de trngte .
<P>
Beslutningsforslaget , som er udarbejdet under hr . Collins ' gode ledelse , fr vores fulde sttte .
Vi vil kun overtage et enkelt ndringsforslag fra det gamle socialistiske beslutningsforslag og erstatte artikel 26 om Gibraltar med vores formulering .
Med hensyn til det vrige sttter vi det flles resultat fuldt ud .
<SPEAKER ID=33 NAME="Michel">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg skal kort besvare nogle af de sprgsml , der er rejst . Jeg beklager , at svaret bliver temmelig kortfattet , da jeg ikke har mulighed for at deltage i hele mdet .
<P>
Som det frste punkt vil jeg gerne tilfje nogle oplysninger om konventet .
Flere af Parlamentets medlemmer har vret inde p dette emne .
Det er efter min opfattelse vigtigt at ppege , at princippet om , at forberedelsen af regeringskonferencen varetages af et konvent , er fastslet . Det er et af de sprgsml , man har stillet mig .
Det er ligeledes fastslet , at konventet vil omfatte reprsentanter for regeringerne , for Kommissionen , for de nationale parlamenter og for Europa-Parlamentet , at der med andre ord bliver tale om en firesidet konstruktion .
Man kan tnke sig flgende sammenstning : Et antal reprsentanter for regeringerne - tallet 15 har vret nvnt - 16 medlemmer fra Europa-Parlamentet , 30 medlemmer fra de nationale parlamenter og en reprsentant for Kommissionen .
Jeg skal imidlertid ikke indlede en drftelse om de konkrete tal .
Det er blot vigtigt at holde sig for je , at antallet af deltagere i konventet bre vre relativt begrnset .
Det br ikke vre eksponentielt stigende .
Vist kan man vlge den lsning , og dermed vkke glde , men man kommer i s fald til at st med et konvent , som ikke er operationelt .
Dette br man efter min opfattelse holde sig for je .
<P>
Som billedet tegner sig i jeblikket , vil Det Europiske Rd i Laeken efter al sandsynlighed udpege en formand for konventet . Denne bists af et prsidium , som er sammensat af mindst et medlem fra hver af de komponenter , der tilsammen udgr konventet .
Prsidiet bists af et sekretariat .
Konventet fr ikke mandat til at vedtage en endelig tekst .
Det var vist hr .
Barn Crespo , der spurgte , om der vil vre tale om forslag eller valgmuligheder . P nuvrende tidspunkt synes man at vre mest stemt for , at der skal vre tale om valgmuligheder og ikke forslag , idet de berrte instanser selvsagt m foretage et valg mellem de pgldende muligheder .
Valgmuligheder er nu engang altid kun varianter af forslag .
<P>
Jeg gr mig ikke til fortaler for dette eller hint synspunkt . Jeg fremlgger blot tingene , som de er .
Stod det udelukkende til mig , gik man langt videre end til at stille forslag , kan jeg forsikre .
Der ville blive tale om mere radikale lsninger .
Men jeg m tilpasse mig formandskabets rolle ...
Jeg fremlgger derfor de forhold , jeg fler br fremlgges for at sikre benhed om arbejdet .
Det er det bedste , jeg kan gre .
<P>
Konventet br snarest muligt pbegynde arbejdet , alts under det spanske formandskab i frste halvr 2002 .
Jeg vil omtale to forhold vedrrende dette konvent , som De br have for je , men ogs have mulighed for at drfte og give Deres mening til kende om .
<P>
For det frste er sprgsmlet om ansgerlandenes deltagelse srdeles vigtigt . I Genval syntes der at vre bred enighed om , at ansgerlandene burde inddrages i konventet .
Om end man sledes har til hensigt at sikre landene en vis status og ret til at f ordet i konventet , str stadig tilbage at f fastlagt de prcise betingelser for disses reprsentation . Formandskabet fremlgger i denne forbindelse tre mulige lsningsmodeller .
Enten en reprsentation , som fra frste frd er identisk med medlemsstaternes , og som alts omfatter en reprsentant fra de enkelte regeringer og to medlemmer fra hvert af de nationale parlamenter . Det ville vre en mulighed .
En anden mulighed ville vre at lade en reprsentant for hvert ansgerland deltage under hele konventets arbejde . En tredje mulighed ville vre at lade reprsentationen udvikle sig , sledes at denne var begrnset til en enkelt reprsentant , indtil tiltrdelsestraktaten var undertegnet , hvorefter reprsentationen blev bragt i overensstemmelse med medlemsstaternes .
Man kunne ligeledes invitere en reprsentation fra Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionaludvalget til at deltage med observatrstatus .
Det er de tanker , der er fremme .
<P>
Hvordan inddrages s det civile samfund ?
Delegationerne har generelt set positivt p tankerne om et civilt forum . Der blev dog rejst visse sprgsml .
Om sammenstningen af det pgldende forum , eller med andre ord om udvlgelsen af dem , der skal reprsentere det civile samfund . Om forummets struktur , om dets forbindelse til konventet - man kunne tnke sig hringer og en rkke andre forbindelsesmuligheder af lignende art .
<P>
Forummet kan efter formandskabets opfattelse antage to former .
Enten en bredere forsamling , hvis prcise sammenstning , rolle og funktion i s fald skal fastlgges . Eller et struktureret net af organisationer , som reprsenterer det civile samfund , og som etableres p europisk plan .
De organisationer , der i s fald indgr i det omhandlede net , vil modtage officiel underretning om konventets arbejde , og deres skriftlige bidrag vil indg i den officielle dokumentation , der tilgr konventets medlemmer .
Konventet vil hre de pgldende organisationer i henhold til en nrmere defineret procedure , og konventet vil i pkommende tilflde kunne konsultere organisationerne om specifikke sprgsml .
Vlger man den lsning , vil det sandsynligvis vre hensigtsmssigt at udpege en koordinator p politisk plan . Denne kunne udpeges enten af Det Europiske Rd under mdet i Laeken eller af konventet selv .
<P>
Det var de oplysninger , jeg nskede at tilfje vedrrende konventet , idet jeg selvsagt gerne hrer , hvilke tanker De gr Dem herom . Det er netop hensigten med denne form for udveksling af ider .
Jeg er sledes ben for bemrkninger , ider og forslag af enhver art desangende .
<P>
Flere af Parlamentets medlemmer har omtalt sikkerheden i Bruxelles . Jeg tilslutter mig den bekymring , der er kommet til udtryk .
Jeg tror kun , der er et enkelt aspekt , som frembyder principielle vanskeligheder . Jeg skal tage sagen op og vurdere sprgsmlet nrmere .
Det drejer sig om problematikken vedrrende fri adgang til belgisk territorium .
Jeg er ikke sikker p , at det ikke indebrer visse problemer . Bortset fra dette sprgsml fler jeg mig overbevist om , at vi hurtigt kan n til enighed om en lsning .
Jeg lover , at jeg , s snart jeg er tilbage , skal drfte sprgsmlet med indenrigsministeren og justitsministeren , sledes at De snarest kan f svar p , hvorledes der konkret flges op p de sprgsml , De har rejst .
<P>
Jeg vil understrege et forhold , som er kommet frem i debatten , og som jeg afgjort selv er meget opmrksom p .
Vi m ikke lukke jnene for , at ivrksttelsen af en rkke foranstaltninger til effektiv bekmpelse af terrorisme uundgeligt indebrer en risiko for , at der ivrksttes frihedskrnkende foranstaltninger . Hr .
Barn Crespo ppegede dette .
Det samme gjorde hr .
Lannoye . Jeg har allerede hrt udsagn her i Parlamentet , som viser , at ikke alle har forstelse herfor .
Skulle jeg omstte hr . Berthus program til handling , ville det klart fre til et frihedskrnkende samfund , som - undskyld jeg siger det - ville vre et samfund uden den livskvalitet og uden de demokratiske vrdier , der kendetegner vores samfund i dag .
Det er min opfattelse . Jeg tror , vi br vre opmrksomme herp .
Det er et srdeles vigtigt anliggende .
Vi m ikke under pskud af at ville bekmpe terrorismen vkke for lngst glemte samfundstanker til live .
Det ville vre srdeles farligt efter min opfattelse , og jeg kan ikke tilslutte mig disse tanker .
Jeg tror , vi til stadighed str over for den vanskelighed netop at skulle foretage en bestandig vurdering af vores rderum .
Lad os dog ikke forfalde til en sikkerhedsfobi . Det vil fr eller siden g ud over os selv , og det vil kun skade demokratiet .
<P>
<P>
Hr .
Lannoye - og andre med ham - understregede et srdeles vigtigt forhold vedrrende vores udenrigspolitik , som jeg fuldt ud kan tilslutte mig . Vores fjenders fjender er ikke ndvendigvis vores venner .
Heri er jeg selvsagt enig .
Der er skabt en slags konsensusbaseret koalition , som ndvendigvis beror p den aktuelle situation , og som forsteligt nok i en vis udstrkning ogs m karakteriseres som flelsesbaseret . Man kan i en sdan situation selvsagt vre fristet til at skjule , lukke jnene for eller glemme visse aspekter .
<P>
I gr blev jeg eksempelvis spurgt i Udvalget om Udenrigsanliggender , om jeg over for mine samtalepartnere havde rejst sprgsmlet om statslig terrorisme .
Jeg mener afgjort , vi br holde os dette forhold for je , nr det glder vores indsats , nr det glder Europas engagement og vores vrdier .
Det er korrekt , at vi ogs br vre opmrksomme p dette forhold . At vi med andre ord ikke m glemme , at der er lande , aktrer , enheder , som indgr i koalitionen , og som i en vis udstrkning burde st til regnskab for visse handlinger , visse skridt , visse politikker .
Vi skal ikke tro , at alle er engle i denne sammenhng , det medgiver jeg . Vi m ikke glemme den fortsatte kamp til fremme af et demokratisk samfund og vores indsats for i denne kamp at vinde tilhngere overalt i verden .
Jeg tilslutter mig sledes nsket om at styrke Den Internationale Straffedomstols rolle .
Som tiden gr , bliver det stadig mere tydeligt , hvor afgrende det er at have dette vigtige redskab til rdighed .
<P>
Jeg bliver spurgt , om jeg er tilhnger af , at EU ' s charter om grundlggende rettigheder indskrives i en forfatning .
Alle kender mit synspunkt i s henseende .
Desvrre er tiden nppe moden hertil .
Det er imidlertid min holdning , at debatten br viderefres , og alle argumenter skal fremfres .
Fr eller siden lykkes det .
<P>
Endnu et vigtigt aspekt skal ppeges . Man har rejst sprgsmlet om faren for frihedskrnkelse .
Nr der trffes en rkke foranstaltninger - man har talt om indefrysning af aktiver og en rkke andre foranstaltninger - m man sikre , at disse hasteforanstaltninger gres til genstand for en systematisk evaluering , helst kort tid efter vedtagelsen og uanset foranstaltningernes art .
Det er efter min opfattelse afgjort ndvendigt , at hasteforanstaltningerne tages op til vurdering regelmssigt og forholdsvis hurtigt efter vedtagelsen .
Vi br undg , at hasteforanstaltninger fortsat bestr 50 r senere , sdan som det ofte er tilfldet i visse lande , eksempelvis i Belgien , hvis praksis jeg kender bedst .
Jeg tilslutter mig sledes dem , der krver garantier i s henseende .
Sfremt der trffes hasteforanstaltninger , br der etableres et system , som sikrer , at disse foranstaltninger regelmssigt tages op til vurdering .
<P>
Hvad angr de vrige emner , er jeg generelt enig i de tanker og bekymringer , der er kommet til udtryk .
Hr . Dupuis omtalte efterretningstjenesterne .
Jeg m sige , at jeg ikke ved meget om efterretningstjenesterne , eftersom det netop er hemmelige tjenester .
Hvad det aspekt angr , m tjenesterne sledes efter min opfattelse siges at vre effektive .
Jeg er i denne henseende fortaler for mere regelmssig udveksling af informationer , for get integration og bedre koordinering af indsatsen .
Herom hersker der vist ikke uenighed .
<P>
Hr . Dupuis , jeg har svaret p sprgsmlet om risikoen for at tilskynde til statslig terrorisme eller i alt fald til , at man skjuler visse forhold om visse lande .
Jeg er enig i , at vi ikke br opgive den indsats , den vedholdenhed og argumentation , der har prget arbejdet for at sikre en demokratisk udvikling i visse lande .
Vi br ikke lgge skjul p dette aspekt , eller negligere , at problemet fortsat eksisterer i en rkke arabiske lande .
Vi br fortsat gre opmrksom herp .
Personlig er jeg af den opfattelse , at vi overalt , hvor det er muligt , br styrke den politiske dialog . Og vel at mrke en politisk dialog uden tabuer .
Det er efter min mening afgjort muligt at stille krav herom i vores relationer .
Det er en minimumsbetingelse , og under mit besg i Iran blev vi eksempelvis enige om at oprette en gruppe med reprsentanter for EU og Iran , som udelukkende skal have til forml at drfte menneskerettighedssprgsml .
Det accepterede man , og der br afgjort tages flere initiativer af denne art .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , jeg tror , jeg har givet et s fyldestgrende svar som muligt . Jeg kan selvsagt have glemt et eller andet .
Generelt deler jeg i vid udstrkning den bekymring , der er kommet til udtryk .
Jeg har hrt de budskaber , der er kommet frem , og jeg lover at videregive dem p rette sted .
Jeg skal gre mit yderste for loyalt at videregive de oplysninger og ider , den kritik og de forslag , som Europa-Parlamentet har gjort mig bekendt med i dag .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Beres">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Det Europiske Rd pbegyndte den 21. september arbejdet med at revidere de grundlggende begreber .
Siden den 9. november 1989 har det stet klart for Europa , at den kolde krig er afsluttet . Men siden den 11. september 2001 str det klart for verden , at den kolde krig er slut , og at det nu er tid til globale alliancer mod terrorismen .
<P>
I dag er det dem , der klart viser solidaritet med USA og uden forbehold engagerer sig i bekmpelsen af terrorismen , der har ordet .
Vi m samtidig afvise alle former for yderligtgende tendenser . I bekmpelsen af terrorismen er hverken fanatisme eller obskurantisme gangbare vben .
Vi m ogs sprge os selv , hvad der er rsagen .
EU ved , at terrorismen ikke altid er et resultat af fattigdom , men at frustrationer og ydmygelser giver nring til terrorisme .
Vi m derfor tage vores udviklingspolitik op til fornyet overvejelse .
Vi br eftergive udviklingslandenes gld .
Vi br genoptage arbejdet vedrrende illegal handel med hndvben .
Vi br forpligte alle parter til at udfylde deres rolle i de multilaterale strukturer .
Vi m internt sikre , at vi rder over de ndvendige midler til forebyggelse af konflikter , idet disse ogs giver anledning til spndinger .
Det vil efter min opfattelse vre forkert , hvis vi i den aktuelle situation opgiver et af Europa-Parlamentets initiativer , nemlig centret for konfliktforebyggelse , som hvdes at vre truet .
Det Europiske Rd viste sig i stand til at drage konsekvenserne af den kamp , der forestr .
Vi kan pege p kapitlet om finansieringen af terrorisme , for blot at nvne et enkelt kapitel .
Ja , EU var med forordningen af 4. juli 2001 i stand til at stte ind over for Taleban-styrets penge og indefryse deres aktiver .
I nogle medlemsstater - i Frankrig , Tyskland og Storbritannien - er der allerede foretaget en sdan indefrysning af aktiver .
Kommissionen stillede i gr forslag om et nyt initiativ .
Vi sprger os selv , og mske kan kommissren give svaret , p hvilket grundlag det omhandlede bilag ptnkes revideret .
Sprgsmlet er vigtigt , fordi Europa-Parlamentet for frste gang hres om bestemmelser af denne art .
Endvidere kan nvnes bekmpelsen af hvidvaskning af penge og skatteparadiser . P alle disse fronter , hvor EU har ivrksat initiativer , br indsatsen nu intensiveres .
<P>
Disse omvltninger indtrffer p et tidspunkt , hvor EU ivrkstter sidste fase i forbindelse med indfrelsen af euroen . De indtrffer p et tidspunkt , hvor afgrende projekter er under udfrelse i EU .
Det glder udvidelsen , men det glder ogs fastlggelsen af en egentlig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , en flles forsvarspolitik og indfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Alle disse projekter vil tage fart , omstndighederne vil fjerne den hidtidige tven og fremme en afgrelse .
Vi forventer os meget af mdet i Gent og hber , det vil stte os i stand til at gribe denne chance for Europa . Vi glder os over planerne om at nedstte et konvent .
Henvendt til Rdets reprsentant vil jeg imidlertid understrege , at Rdet ikke skal forvente Europa-Parlamentets sttte til en lsning , der resulterer i valgmuligheder . Til gengld kan De utvivlsomt regne med Europa-Parlamentets sttte til en udvidelse af konventets mandat og til at rejse en rkke ndvendige sprgsml .
Skal sjlestrukturen fastholdes ? Og hvad skal der ske med EU ' s formandskab ?
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , det er naturligt at sprge , om der bliver plads til emnet bekmpelsen af terrorisme p mdet i Gent .
EU har handlet med en imponerende enighed og beslutsomhed .
Vi kan se frem til en langsigtet kamp p flere fronter , bl.a. den politiske og den retlige , med den flsomme balance , hvad angr respekten for retssikkerheden .
P langt sigt kan vi mske politisk og konomisk ogs opn et bedre retssystem med et styrket FN .
<P>
Det er gldeligt , at USA har indset De Forenede Nationers betydning og betaler sin gld til organisationen .
Mske kan EU ogs f USA til at ratificere protokollen om Den Internationale Straffedomstol .
Vi skal selvflgelig ogs arbejde langsigtet for at f fred og demokrati i hele Mellemsten .
<P>
I Gent vil udvidelsen ogs blive diskuteret .
For ELDR-Gruppen er det overordentligt vigtigt , at hvert land bedmmes for sig , at differentieringsprincippet virkelig overholdes .
Det er et budskab , jeg gerne vil sende til formandskabet .
<P>
Endelig , hvad angr konventet , vil jeg gerne takke rdsformanden for konkretiseringerne .
Omrdet er dog stadig prget af en vis uro .
Konventet er ingen diskussionsklub , hvor man kan tale lidt generelt om forskellige alternativer i forbindelse med Europas fremtid .
Konventet er ikke noget alibi for Rdet , men derimod en seris og demokratisk partner i diskussionen .
Konventet vil , uanset dets sammenstning - jeg hber , at ansgerlandene kommer til at spille en strk rolle i denne forbindelse - omfatte en lang rkke hrdt arbejdende parlamentsmedlemmer , som skal vide , at det arbejde , der udfres , bliver taget yderst alvorligt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , krig er ikke nogen lsning .
Vores medflelse med ofrene m ikke give sig udtryk i et krigsrb .
Det var tusinder af amerikaneres slagord , da de sidste lrdag demonstrerede i Washingtons gader .
<P>
P vores side af Atlanterhavet har mange tusinder demonstranter i Athen , Rom , Berlin , Paris , Amsterdam , Prag , Barcelona , Stockholm , Konstantinopel og andre steder hvet stemmen mod de amerikanske og europiske imperialisters krigsliderlige planer .
<P>
De , der ver statsterrorisme , de , der skaber bin Laden ' er og andre fanatikere , og de , der dmmer hele folkeslag som terrorister , har efter det afskyelige angreb p USA virkelig fundet den bedst tnkelige anledning til at gre regnskabet op med dem , der gr modstand mod deres herskervlde .
<P>
Samtidig accelererer politiet sine repressive foranstaltninger internt i EU ' s lande og USA for at lukke munden p alle dem , der gr modstand mod eller stter sprgsmlstegn ved deres folkefjendske politik .
USA ' s prsident har udtalt , at krigen mod " terrorismen " bliver langvarig , men lige s langvarig bliver de fredselskende , folkelige styrkers modstand .
Vi er overbeviste om , at fredens retfrdighed vil sejre over den imperialistiske krigs grusomhed .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. formand , kre kolleger , den fulde enighed om konklusionerne fra det ekstraordinre topmde i Bruxelles m ikke f os til at glemme , at terrorproblemet frst blev en konkret hovedmlstning for EU p et meget sent tidspunkt .
<P>
Der skulle flere tusinde ddsofre til , fr man nede til enighed om indfrelsen af det europiske arrestmandat . Der skulle flere tusinde uskyldige ofre til , fr man fik fastlagt en flles strategi mod terrorismen .
Frst nu krver man , at EU deltager mere aktivt i forebyggelsen og stabiliseringen af regionale konflikter .
<P>
Men vi sprger os selv , hvor EU var , dengang Middelhavet blev betragtet som grnsen mellem to verdener , der str i kontrast til hinanden , nemlig islamisk fundamentalisme og religis tolerance .
Nu m man da endelig vre blevet klar over , at man ved fastlggelsen af EU ' s sikkerheds- og forsvarspolitik er ndt til at tage udgangspunkt i Middelhavsomrdet !
<P>
Jeg bor p det sidste stykke europisk jord , fr Middelhavet begynder , og det er kun f meter fra den mest avancerede NATO-base - den i Sigonella - og f minutters flyvning fra Mellemsten .
Jeg ved , hvor stor den gode vilje er i den moderate arabiske og muslimske verden . Jeg mdtes med borgmesteren i Jerusalem og borgmesteren i Gaza sidste r .
Derfor er jeg overbevist om , at det nu er op til EU virkelig at begynde at omstte det , der hidtil kun har vret gode intentioner , til konkrete handlinger .
<SPEAKER ID=38 NAME="Krarup">
Der findes flere foruroligende budskaber fra topmdet i Bruxelles .
For det frste springer det i jnene , at topmdet afspejler en chokerende ringe selvforstelse , som ogs prger USA ' s regering .
Der er ingen forstelse for , at der er en politisk baggrund for disse grusomme massakrer den 11. september .
Og i trd med den lave selvforstelse , som modsiges af internationale konfliktforskere , indgr man alliancer for at bekmpe terrorismen og verdens mest effektive statsautoriserede terrorister .
Man legitimerer russernes folkemord i Tjetjenien og allierer sig med oligarkier i Pakistan , Usbekistan , Tjetjenien , for ikke at tale om Saudiarabien .
Dette legitimerer ethvert indgreb , og samtidig afmonterer man tillbene til international konfliktlsning i FN-systemet , herunder den internationale retspleje .
Og vedtagelserne om politimssige foranstaltninger er bygget over samme lst og samme lave selvforstelse .
Det er hensigten , der helliger midlet .
Midlerne vil skaffe os af med de demokratier , som vi skulle forsvare .
Jeg tror , at man efterflgende vil kunne sige : " Operationen lykkedes , men patienten dde " .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer af Rdet , jeg hber , at terrorvoldshandlingen den 11. september har fet Rdet , det vil sige indenrigs- og justitsministrene , til at vgne , s de indser , at de nationale fordomme og fjendtligheden i kampen mod den internationale terrorisme ikke er p sin plads .
Jeg vurderer alle beslutninger som positive .
Men vi m dog forvente , at de bliver gennemfrt hurtigt .
Jeg forventer ogs , at Unionen langt om lnge realiserer de muligheder , som den jo allerede har og havde , at medlemsstaterne opfylder sine forpligtelser og giver de ndvendige informationer til Europol i Haag , og at konventionerne mod terrorisme nu kommer til at trde i kraft .
<P>
Jeg forventer ogs , at Europol fr det ndvendige personale og den ndvendige teknik , og at Europol fr mulighed for at udarbejde en situationsrapport i Europa om terrornetvrk , og at en flles undersgelsesgruppe hurtigt bliver oprettet .
<P>
Jeg forventer af topmdet , at der ogs sttes aktioner i vrk som f.eks. det intensive samarbejde mellem Europol og de tilsvarende tjenester i USA og integrationen af efterlysningsfiler fra Europol over OLAF og til Schengen for at udnytte dem i bekmpelsen af terrorismen , at Eurojust realiseres , som hr . Poettering netop sagde , i tt samarbejde med Europol , og at Europol udvides i retningen af frste sjle , at Europol fr undersgelseskompetence , og at det interparlamentariske niveau tilsidesttes til fordel for det europiske niveau p snvert definerede omrder af den organiserede kriminalitet .
<P>
Det vil betyde , at Europa med dette eksempel p sikkerhedspolitisk samarbejde har en meget stor mulighed for at f EU ' s fordele tt p borgeren .
Denne mulighed skal vi udnytte her og nu .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , de tragiske begivenheder den 11. september understregede endnu en gang den afstand , der er mellem virkelighedens EU og det EU , der er ndvendigt .
Chokket over det utnkelige niveau , som terroristernes vold har net , br i dag aflses af en reel indsats for at give EU de politiske og institutionelle instrumenter , der gr det muligt for EU at spille en rolle p verdensplan med at bekmpe terrorisme og kmpe for fred og retfrdighed .
Derfor er vi tilfredse med de beslutninger , der blev truffet p Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 21. september , nr det glder retssamarbejdet , de indre anliggender og bekmpelsen af hvidvaskning af penge .
<P>
Under disse dramatiske omstndigheder virker beslutningen fra den italienske regering og det flertal , der sttter den , om at medtage nogle ndringer af Italiens straffeproceslov i retssamarbejdsaftalen med Schweiz - ndringer , der gr i den stik modsatte retning af de lfter , der blev givet p det ekstraordinre Rd og Rdet ( retlige og indre anliggender ) - endnu mere alvorlig og uansvarlig .
Med denne lov kan man ikke bruge udenlandsk bevismateriale til procesforml , og p grund af sin tilbagevirkende kraft bringer denne bestemmelse hundredvis af igangvrende retssager i fare ved at gre allerede indhentet bevismateriale ugyldigt .
Disse beslutninger fik Genves statsadvokat til at udtale flgende - og jeg citerer : " Denne lov er en katastrofe for international ret . I 12 rs retssamarbejde med lande i hele verden har jeg aldrig set sdan nogle bestemmelser fr " .
Og eftersom jeg ikke mener , at det er Parlamentet , der skal udtale sig om dette , anmoder jeg Kommissionen , Rdet og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder om at vurdere , om denne bestemmelse er i trd med de beslutninger , der blev truffet p det ekstraordinre topmde .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo">
Hr. formand , kre kolleger , sdan som New Yorks borgmester , Rudolph Giuliani , sagde p FN ' s mde , var terrorangrebet den 11. september et angreb p selve iden om et frit , altfavnende og civilt samfund og dets benhed og tolerance .
Kun hvis vi forstr at styrke og ikke svkke disse karakteristika vil angrebet ikke have vret en succes for terroristerne .
<P>
Vores frste reaktion og handling skal sledes vre , at vi kommer ud af den psykologiske katastrofetilstand og tager hnd om vores dagsorden .
Derfor er det en god id , at vi i Gent skal fortstte med at drfte euroen , udvidelsen og opbyggelsen af det politiske Europa ved hjlp af topmdet i Laeken og forsamlingen .
<P>
Ud fra denne tankegang skal ogs bekmpelsen af terrorisme finde sted via strukturelle interventioner . Nr det glder luftfartssikkerhed , er det f.eks. ndvendigt at gre en indsats p to felter .
For det frste er det tvingende ndvendigt at revidere forordningen om oprettelse af et europisk luftfartssikkerhedsagentur , s dets kompetenceomrde ogs kommer til at omfatte forebyggelsen af ulykker og , om man s m sige , forebyggelsen af terrorisme . Og for det andet skal man i Organisationen for International Civil Luftfart gre en kraftig indsats for , at de regler , vi forsger at vedtage i EU , bliver bindende for hele verden .
<P>
Det er ndvendigt , at EU er i stand til at tage et initiativ p dette lille omrde - og p mange andre omrder - s vi giver udtryk for det store fredspotentiale og demokratiske potentiale , som er vores styrke , og som skal blive hele verdens styrke .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener , at vi som europere skal gre os det klart , at vi bliver mlt og vejet i den kommende tid .
USA og ogs den vrige verden vil observere , om vi i lyset af de nu meget synliggjorte nye udfordringer med den internationale terrorisme er i stand til at vise handlekraft og solidaritet .
Europisk handlekraft er hidtil ofte strandet p den nationale suvernitets indvendinger .
Under pberbelse af national suvernitet er effektiv flles handling ofte blevet blokeret .
Nu er national suvernitet dog ikke et ml i sig og da slet ikke p et tidspunkt , hvor den snarere str i vejen for i stedet for at sttte bevarelsen af national uafhngighed imod terrorister og den effektive beskyttelse af borgerne mod terrorangreb .
Derfor er vi for fremtiden ndt til at udvikle effektive redskaber p flles plan , og vi skal undersge , om den nationale suvernitet i denne forbindelse hjlper os , eller om den snarere er skadelig .
<P>
Solidaritet med USA er et pbud , som bekrftes fra alle sider . Det er ogs rigtigt , fordi dette angreb ikke kun ramte USA , men derimod vores grundvrdier , og det var ogs ment som et angreb p vores grundvrdier .
Derfor er det s skbnesvangert , nr et medlem af Kommissionen , nemlig hr . Nielson , tager afstand fra europernes flles solidaritet .
Hans udtalelser er skbnesvangre , fordi de udvisker ansvaret for terrorhandlingerne og samtidig skyder skylden over p ofrene , og fordi de er en hn imod den solidaritet , som vi bekender os til i den beslutning , som vi skal stemme om .
Derfor skal disse udtalelser dementeres .
Det turde kunne forventes , at hr . Nielson kommer med en undskyldning .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , Europa synes at vre faldet i svn .
Dets eneste drm syntes at vre komfort og fred .
Med t rystede chokket over de brutale terrorattentater i New York det dybt i dets tillid og dets hedonisme .
Europa flte sig pludselig srbart og overrumplet .
Dets hrdt tilkmpede grundlggende frihedsrettigheder var truet af mystiske terroristnetvrk , hvor dog islamistisk religis aktivitet synes at vre en fremherskende bestanddel .
Denne voldelige og antimoderne aktivitet er , pr. definition , antivestlig .
Dette retfrdiggr dog ikke kulturel idioti og historisk uvidenhed , som forsger at stte islam lig med attentatmndenes afvigende , irrationelle og sekteriske adfrd .
<P>
Det er ikke kun USA , mlet for de afskyelige attentater , der er blevet stillet p en prve .
Europa er ligeledes blevet stillet p en prve , og EU m foretage en omhyggelig ransagning af sin samvittighed .
I frste jeblik , endnu under chok , var EU p hjde med begivenhederne p topmdet i Bruxelles .
EU svarede hurtigt , klart og prcist .
Men nu , hvad s ?
Europa m ikke herefter overfladisk rette sig ind efter det , der blot opportunistisk ligger lige for .
Europa m ikke lade sig blive gjort til offer for skbnen , for en skbne , som andre bestemmer .
Det , der m st p dagsordenen i Gand og Laeken , er , at Europa gentnker sit projekt og sin rolle i den nye internationale sammenhng , og at det finder en klar linje at flge i de kommende kaotiske tider .
Uden at forfalde til nogen pessimisme om menneskets lod m Europa blive mindre naiv i forhold til de farer , der tegner sig i fremtiden .
Europa m forene sig strkere konomisk , politisk , militrt og med hensyn til sin indre sikkerhed .
Det siger sig selv .
Men hvordan skal det ske ?
Hvilke prioriteringer skal Europa have , ud over den uophrlige kamp mod terrorismen ?
Hvad er det europiske projekts nye ml ?
Skal udvidelsen gennemfres p de samme vilkr ?
Vil det ikke nu vre ndvendigt at stte mere fart i f.eks. Tyrkiets optagelse i EU ?
Vil det ikke vre helt elementr sund fornuft at give Middelhavsstrategien absolut frsteprioritet og give partnerskabet med de muslimske lande en ny impuls ?
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vores sttte til de antiterrorforanstaltninger , som formandskabet har meddelt os , er naturligvis et faktum , og det glder bde dem , og hvad der ellers m blive ndvendigt .
Vi mobiliserer i fllesskab med USA i den globale kampagne for at f udryddet terrorismen . Vi her i Parlamentet er ikke i stand til at tilbyde megen visdom om , hvilke tekniske , politimssige eller militre tiltag der skal ivrksttes .
<P>
Men det ligger inden for vores omrde at tale - og det med strre autoritet - om visse politiske forudstninger for succes .
Ingen kampagne af denne art , ligesom ingen krig , i hvert fald ingen krig , som demokratierne har deltaget i , har kunnet skabe den ndvendige alliance mellem befolkningerne - for det er denne alliance , der er kritisk , ikke alliancen mellem regeringerne - medmindre den indeholder visioner om den bedre verden , der vil opst efter kampagnens afslutning .
<P>
Politisk br vi endnu en gang betone vores sttte til alle de demokratiske systemer og frem for alt vores afvisning af tyranniske regimer , som mske i dag nok lover at samarbejde mod bestemte terrororganisationer , men som sammen med de efterretningstjenester , de samarbejder med , p langt sigt kan komme til at fungere som rekrutteringssteder for terrorister .
<P>
P det sociale omrde m vi erkende , at miljkatastrofer , hurtigspredende epidemiske sygdomme , fattigdom og elendighed er trusler mod sikkerheden i verden og br bekmpes som trusler p lige fod med terrorisme .
Vi m se i jnene , at i det globaliserede samfund kan gennemsnitsmennesket ikke opn sikkerhed gennem vores rigdom eller vores militre styrke .
Den eneste realistiske lsning er at finde mder til at formindske spndingerne i de sociale og nationale kampe , til samkvem mellem alle reelle mennesker uafhngigt af nationalitet , religion , social placering eller ideologi , mellem alle dem , der er besluttet p at stte en stopper for de svber , der hrger menneskeheden , som , selv om de mske ikke direkte frer til terrorisme , s dog gder jorden for terrorisme . Og denne grobund er vi ndt til at fjerne for at kunne sikre borgernes sikkerhed .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , en stor italiensk forfatter , Oriana Fallaci , har brudt flere rs frivillig tavshed og givet et vigtigt bidrag for at ruske op i mange europeres samvittighed , nr det glder bekmpelsen af terrorisme , og for at gre vrdier som frihed , demokrati og tolerance fremherskende i hele verden .
Sfremt der rettes nye trusler mod amerikanske ml i Italien , er det EU ' s pligt at spille en hovedrolle i beskyttelsen af disse vrdier , som tilhrer alle borgerne .
Derfor er vi enige i de beslutninger , der blev truffet af Rdet i Bruxelles , og derfor er det efter min mening ndvendigt , at vi foruden de uundgelige og mlrettede militre initiativer styrker de politiske og konomiske initiativer .
<P>
Jeg kan dog ikke lade vre med at give udtryk for min holdning til en problemstilling , der blev taget op her i Parlamentet . Fru Napoletanos krav om , at det italienske parlament skal kontrolleres af Rdet , kan ikke komme p tale og har ikke noget som helst juridisk grundlag .
Jeg vil gerne minde fru Napoletano og hr . Barn Crespo om , at det italienske parlament er suvernt , sdan som det er tilfldet i ethvert konsolideret demokrati .
<P>
Udtalelserne fra Socialdemokraternes gruppeformand er efter vores mening meget alvorlige og uacceptable , fordi han med disse udtalelser blander sig i de interne anliggender i en af EU ' s medlemsstater .
Jeg vil foresl gruppeformanden , at han lser artikel 3 i den europiske konvention om gensidig retshjlp , der netop er underskrevet her i Strasbourg , fr han begynder at tale om lovgivningstilflde , som han tydeligvis ikke kender til , nemlig internationale retsanmodninger . Denne konvention giver ham svaret p hans ubegrundede bekymringer .
Jeg vil ligeledes anbefale fru Napoletano at lse denne artikel , som hun tydeligvis heller ikke kender .
<P>
Det ville dog vre hensigtsmssigt , om formanden for en parlamentsgruppe og en person , der bestrider et ansvarsfuldt hverv i EU-institutionerne - og her tnker jeg p den belgiske minister , hr . Michel , som ikke er til stede - lod vre med at beskftige sig med en medlemsstats interne anliggender her i Parlamentet og lod vre med at give udtryk for , hvorvidt de bifalder disse eller ej .
Vi kunne til gengld godt tnke os at vide , hvilke initiativer den belgiske regering i den sidste ende har til hensigt at vedtage for at garantere sikkerheden for de tusindvis af mennesker - ikke mindst de ansatte - som arbejder i Europa-Parlamentet i Bruxelles .
Vi ville gerne have , at de teoretiske udtalelser blev fulgt op af handling .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , konklusionen og handlingsplanen fra det ekstraordinre rdsmde giver et godt grundlag for en mlrettet , afpasset og koordineret reaktion p angrebene den 11. september .
Udvikling af internationale retsmidler , indefrysning af finansieringen af terrornetvrk og informationsudveksling i samarbejde med USA gennem en antiterrorenhed , som oprettes under Europol , er kun et udsnit af de forslag , som fr min fulde sttte .
<P>
Vi er samtidig tilfredse med , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet har talt med n stemme i de forlbne tre uger , bortset fra pinlige fejltrin af hr . Bolkestein og hr .
Berlusconi . Det viser , at det europiske samarbejde p indenrigs- og udenrigsomrdet er ved at blive voksent i et fremskyndet tempo .
<P>
Den nye terrorismes vben er angst , forstyrrelser og en higen efter magt .
En effektiv fremgangsmde til at beskytte den internationale retsorden skal komme fra en verdensomspndende koalition imod terrorisme i FN-regi og p grundlag af FN-resolutionerne .
Det skal imidlertid vre en koalition p grundlag af internationale retsordensprincipper og ikke som tidligere ved at finansiere fremtidige fjender , sdan som det er sket med Taleban-styret , for det er forkert realpolitik .
Jeg forsvarer et modsvar stttet af hele verden , uanset race , nationalitet eller tro , p juridisk , politisk , diplomatisk , finansielt , militrt og konomisk omrde , i hvilken forbindelse der krves en optimal indsats for at undg uskyldige civile ofre .
<P>
Samtidig m vi netop nu ikke glemme perspektivet p langt sigt .
De direkte rsager til terrorisme er ikke trosbekendelse eller fattigdom , men i den globaliserede verden er der en sammenhng mellem konomisk udvikling , fattigdomskonflikt og handel .
Verdensbanken forventer , at terrorangrebene vil f den konomiske vkst i udviklingslandene til at falde fra 5 til 2 % .
De forventede flgevirkninger er katastrofale med yderligere 10 millioner mennesker under fattigdomsgrnsen , og der vil d yderligere mellem 20.000 og 40.000 brn under fem r .
Hvis vi ikke har et tilstrkkeligt svar p denne hrde realitet , er Europa ogs dobbeltmoralsk .
Investering i verdensomspndende sikkerhed betyder , at der skal trffes sikkerhedsforanstaltninger , men det betyder ogs international solidaritet , der er basis for internationalt samarbejde og dermed basis for den verdensomspndende koalition imod terrorisme .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , terrorismen er en svbe , der angriber og rammer vores samfund .
Den benytter sig af vold og terror for at forsge at ptvinge sine holdninger med magt , og samtidig angriber den rygraden i de demokratiske systemer , som er systemet med vores individuelle og kollektive frihedsrettigheder .
<P>
Terroristerne ved , at vores samfund , de demokratiske samfund , er mere bne og dermed mere srbare samfund , og de udnytter de fordele , som globaliseringen giver .
Derfor skal svaret p terrorfnomenet ogs vre et globalt svar .
<P>
P den baggrund vil jeg lyknske Rdets formandskab med , at det indkaldte til det ekstraordinre rdsmde i Bruxelles , og med , at det har opfrt terrorfnomenet p dagsordenen for det kommende rdsmde .
Jeg mener ogs , at det er p sin plads at lyknske Europa-Kommissionen med de forelagte initiativer .
<P>
Med udgangspunkt i at der ikke eksisterer god og drlig terrorisme , mener jeg , at terroristerne p de fem kontinenter br vre p det rene med , at der vil vre en international opposition , som nsker at blive denne svbe kvit .
Jeg mener , hr. formand , at det er vigtigt , at vi alle sammen forstr , at der ikke m ske et brud p den ligevgt , der br vre mellem retten til individuel sikkerhed og principperne om lovlighed og individuel frihed , som udgr vores system af vrdier , og det er ogs meget vigtigt , at vi forstr , at de grusomme attentater , der blev beget den 11. september , ikke til sidst kan fre til en begrnsning af frihedskulturen i de demokratiske lande .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg nsker at koncentrere mine bemrkninger om terrorsprgsmlet .
Jeg bifalder , at vi er ved at opbygge en verdensomspndende alliance mod terrorisme , men jeg vil hvde meget strkt , at vi ogs m opbygge en verdensomspndende alliance mod fattigdom , udnyttelse og undertrykkelse .
<P>
Kampen mod terrorismen er frem for alt en kamp for vrdier og en kamp for ider .
Vi vil ikke besejre terrorismen - det vre sig national terrorisme , hvad enten den er drevet af fundamentalisme af enhver art - medmindre vi bekmper de ider , der ligger til grund for denne terror .
Vi m atter erindre om , at intet land nogensinde er blevet besejret af terrorisme , og jeg har helt bestemt tillid til , at den terrorisme , som vi nu str over for i en international mlestok , ikke evner dette , medmindre vi lader den gre det ved at undlade at tage kampen op mod de ider , der ligger til grund for den .
<P>
Dette er ikke et argument for , at alt skal gre , som vi altid har gjort .
Det er et argument for at undg den flde , som terrorismen har sat for os .
Vi m ogs vre forsigtige med ikke at falde i den flde at se muslimer som en fjende .
Udtalelser fra vores europiske leder og kommissionsformand Prodi er meget velkomne i denne henseende .
<P>
Jeg fordmmer fuldt og helt ministerprsident Berlusconis udtalelser .
Det er en skandale , at et land i EU bliver ledet af en mand , der kan fremkomme med sdanne ider i vores tid , og navnlig nr landet er Italien , som efter min mening altid har get i spidsen , nr det gjaldt moderne ider .
Jeg vil gerne tilfje min rst til andres fordmmelser .
<P>
Sprgsmlet er : Hvordan reagerer vi ?
Den allerbedste reaktion bortset fra de helt benbare sikkerhedsforanstaltninger er at forsvare vores ider om frihed , demokrati , retfrdighed og at gre en ende p udnyttelsen .
EU har en nglerolle at spille p den europiske arena med at lede den kamp og ikke flge trop bag dem , som kun ser sikkerhed som et svar p dette forfrdelige problem .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Hugues">
Hr. formand , alt er sagt og skrevet om dramaet og forbrydelsen den 11. september .
Jeg skal begrnse mig til tre betragtninger , som vedrrer terrorismen , Europa og verden .
Ja , vi br afgjort erklre krig mod terrorismen i alle dens afskygninger , hvad enten den hidrrer fra IRA , fra ETA , fra dem , der drbte prfekten Erignac p Korsika , fra bin Laden og hans tilhngere , eller den kommer fra anden side . Og vi m undg ukloge og selvmorderiske sammenblandinger .
Det er uacceptabelt , at vi giver ly til terrorister . Det er sledes sandsynligt , at attentaterne den 11. september blev forberedt i Europa .
Lad os derfor ikke tve , lad os samordne midlerne , aktiviteterne , viljerne , nr det glder efterretningsvsenet , retsvsenet , sikkerheds- og forsvarsanliggender . Og lad os vre uforsonlige , nr det glder terroristerne , terroristnettene og dem , der sttter disse , herunder bidrager til hvidvaskning af penge .
Hr. kommissr , De talte om en forpligtelse til at n det fastsatte ml . Og hvor har De ret !
<P>
Solidaritet med vores venner , med vores allierede , USA , er ikke ensbetydende med , at vi enfoldigt flger trop .
Europa har et indgende kendskab til verdens brndpunkter og bde kan og br lse sin del af opgaverne p den internationale scene . Vi mdes med hb og forventninger .
Man anmoder om vores bistand , om end vi beklageligvis alt for ofte undlader at efterkomme sdanne anmodninger .
Lad os ikke lngere s skuffelse .
I Mellemsten , som bestandig giver nring til spndinger , br problemerne lses ved at etablere to suverne stater , Israel og Palstina , hvis sikkerhed garanteres .
Selv USA taler , som noget nyt , om denne indlysende lsningsmodel .
Det er vores opgave at stte gang i den proces , der skal bne drene .
Endelig m vi forst , at den verdensorden , der fremstod efter Jalta-konferencen , m ndres , s der tages hjde for den utrolige udvikling , vi har oplevet siden Anden Verdenskrig . Nye atommagters opsten , officielt eller uofficielt , Berlinmurens fald , mere end 1 milliard muslimer verden over , i desperat sgen efter anerkendelse og agtelse , nye stormagter som Indien , en grnsels teknologisk udvikling p alle omrder , en udvikling , som kun er tilgngelig for nogle , den stadig strre afstand mellem rige og fattige .
Lad os tage hjde for denne udvikling , om den s er positiv eller foruroligende , og skabe en verdensorden , hvor den enkelte anerkendes og agtes , ikke ringeagtes , associeres og ikke ignoreres .
Det er en uomgelig forpligtelse .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , attentaterne den 11. september krver , at vi reagerer p en mde , der viser , at vi tager den store udfordring op , at vi vil udve retfrdighed og afvrge nye attentater .
<P>
Det europiske svar kan ikke bare vre et solidarisk svar , som det er blevet sagt her .
Det skal vre et aktivt svar , et forsvar af vrdier , ikke af vestlige vrdier eller af den kristne civilisations vrdier , som Berlusconi ville sige , men af demokratiske vrdier de steder , hvor der er frihed til at beskytte dem , og de steder , hvor der ikke er det , skal de fremmes og indfres .

Kun en langvarig samarbejdsaktion mellem de regeringer , der er engageret i denne kamp , kan sikre , at det lykkes .
<P>
Denne terrorisme , denne trussel mod menneskeheden , skal f os til at handle og ramme rigtigt .
Handle med respekt for regler mod mennesker , der ikke har regler , og ramme rigtigt , men at ramme rigtigt er i denne forbindelse ganske givet i strid med opsigtsvkkende operationer .
At ramme rigtigt er det samme som at identificere og udslette de skyldige .
At ramme rigtigt er det samme som at nedbryde deres net , at forhindre , at de opretter nye net , og det krver tid , internationalt samarbejde mellem politi og domstole og politisk tillid mellem regeringer .
Det er en lang og meget snoet vej , men tro mig , mine damer og herrer , det er den eneste effektive vej , den eneste , der gr det muligt for os at beskytte demokratiet mod fanatisme og grusomheder .
<P>
EU har brug for en gte flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik .
Et omrde for retlige og indre anliggender , som ogs er flles , hvor det europiske mandat for eftersgning og pgribelse er et grundlggende element , men ikke det eneste .
<P>

Hele den flles europiske aktion krver naturligvis , at vi stiller store krav til os selv , at ingen af de europiske ledere stter den flles aktion p spil , som Berlusconi-regeringen netop har gjort det ved at fremme en lovgivning , der er i direkte modstrid med Parlamentets anbefalinger og Rdets beslutning fra den 21. september , som vi alle har bifaldet her .

<P>
Jeg vil sprge Rdet og Kommissionen : Hvad vil Rdet gre for , som hr .
Michel sagde i formiddag , at tale med n stemme og fjerne den sten i skoen , som Berlusconi-doktrinen har anbragt ?
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="PT" NAME="Pacheco Pereira">
Hr. formand , efter det alvorlige terrorattentat den 11. september er der adskillige vigtige sprgsml , der skal diskuteres og afklares i forhold til nsket om konkret at bekmpe terrorismen .
<P>
Det frste sprgsml drejer sig om at finde effektive midler til bekmpelse af terrorismen , der ikke blot bestr i at styrke sikkerhedslovgivningen .
Det er vigtigt at erindre , at det i et demokrati ikke er effektivt , og at det aldrig har vret effektivt , at begrnse friheden for at bekmpe demokratiets fjender .
Vi mener i vrigt ogs , at problemet er et andet .
Det drejer sig ikke blot om manglende lovgivning p nationalt eller europisk plan eller om manglende international koordinering af den politimssige indsats .
Problemet er langt mere dels den tven og svaghed i kampen mod terrorismen , der er kommet til udtryk i en slap holdning over for terrorhandlinger , hvor man har hbet , at sdanne handlinger altid snarere ville ske i nabolandet , dels den fortlbende svkkelse af forsvars- og sikkerhedsinstrumenterne , politi , efterretningstjenester og de vbnede styrker .
De regeringer i Europa , der har troet , at det n gang for alle var slut med krig , og som derfor ofte har skret midlerne til forsvar og sikkerhed ned , kan naturligvis ikke tillade sig at hve stemmen , nr det glder terrorismen .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om den politiske bevidsthed , der rder nu .
Hvis vi kun fordmmer det , der skete i New York og Washington som en kriminel handling , begrnser vi allerede i udgangspunktet rkkevidden og betydningen af og effektiviteten i kampen mod terrorismen .
Det , der skete , er en krigshandling , utvivlsomt en krig forskellig fra de foregende , men desvrre er alle krige forskellige fra de foregende .
De er normalt mere ddbringende , de rammer flere civile , og der viges ikke tilbage fra noget delggelsesmiddel , og krigene er blevet stadig mere totale .
<P>
At benvne det , der skete , som en krigshandling , er ikke blot et rent semantisk sprgsml .
Det har vigtige konsekvenser , hvoraf den frste er den eller de ramte nationers ret til om ndvendigt at svare igen med militre aktioner over for det land eller lande , der mtte bre ansvaret for at have stttet eller udfrt terrorhandlingerne .
Det er i dette tilflde en afgrende betingelse for effektivt at bekmpe terrorismen , der ikke kan n det omfang , som angrebet den 11. september havde , uden sttte fra en eller flere stater .
Dette punkt er desvrre kun blevet diskuteret temmelig lidt , men det er vigtigt at f afklaret , hvad der er Rdets , Parlamentets og Kommissionens holdning til ndvendig militr indgriben over for stater , der udver eller sttter terrorhandlinger .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson, Gunilla">
Hr. formand , da civile fly med mennesker p vej til at mde andre blev gjort til bomber mod verdens borgere i metropolen New York , hvor mennesker i starten af deres arbejdsdag inden for service eller konomi blev uskyldige ofre for fanatisme og en djvelsk velorganiseret terrorisme , som ikke skyr nogen midler i sit had til det bne , civiliserede og mangesidede samfund , vi lever i , da forstod vi alle , hvor skrbeligt vores samfund er .
<P>
Samtidig inds alle demokrater i hele verden imidlertid , at dette bne samfund er vrd at forsvare , og at vi sammen skal kmpe for frihed og mod terrorisme .
Derfor er det lykkedes USA ' s prsident George W . Bush at skabe globale frihedskoalitioner , og det har han fortjent .
FN , NATO og EU har handlet kraftfuldt i den flles kamp .
EU ' s flles vilje skal manifestere det bne samfunds idealer .
Lad os ikke i panik udarbejde en lovgivning , som stter retsstatsprincippet ud af spillet !
Lad ikke beskyttelsen af menneskerettigheder st i modstning til bekmpelsen af terrorisme !
Lad ikke stemningen blive udnyttet til at lukke grnserne eller ge fordommene mellem mennesker !
Fru rdsformand , srg for , at mdet i Gent anvendes til at styrke EU ' s evne til at fremme det bne samfund !
<P>
Handel ger samhrigheden og forstelsen mellem Europas og verdens folk .
Derfor er det meget skammeligt , at visse EU-lande nu str uden for den flles mnt , som er et af vores bedste vrktjer til at ge samhrigheden .
Derfor er det ogs meget dumdristigt af det belgiske formandskab at g antiglobaliseringens rinde ved at tage Tobin-skatten op , som direkte modvirker konomisk genopretning og get handel .
<P>
Fru rdsformand , hr. kommissr , Europas bedste langsigtede bidrag til en mere ben , mere fredelig og mere sikker verden er konkrete resultater netop nu i genforeningen af Vest- og steuropa gennem udvidelsen .
De skal ikke bare hndtere en akut krise og en mere og mere tydelig trussel , De skal ogs udfre EU ' s vigtigste og historiske opgave !
Held og lykke i Gent !
<SPEAKER ID=54 NAME="Brok">
Hr. formand , jeg mener , at det efter dette terrorangreb er tydeligt , at vi har brug for en meget mere integreret politik , og netop svel p europisk plan som p indholdsmssigt plan .
Vi skal kombinere udenrigspolitik med indenrigspolitik p en sdan mde , at det tilgodeses , at modstanderen er en global modstander , som samtidig bor i vores byer .
Fru Carlsson har fuldstndig ret i den forbindelse , vi m ikke gre det p bekostning af den liberale retsstat .
<P>
Hertil kommer sprgsmlet om bekmpelsen af rsagerne .
P alle disse punkter ved vi ganske udmrket , at nationalstaten ikke lngere kan bekmpe dette , men at vi kun kan gre dette p flles europisk plan og til dels ogs kun i fllesskab med NATO , med vores venner i Nordamerika .
Jeg mener , at vi ikke kun m lade dette vre tomme ord , fru rdsformand , i Gent og i Laeken skal vi derimod via en fremskyndelse af udvidelsen og dermed ogs udvidelsen af stabilitetszonen og via post-Nice-processen skaffe oplysninger , instrumenter og forudstninger for , at dette ikke kun forbliver tomme ord . Og for , at der p langt sigt skabes et stabilt fundament , s vi kan opfylde disse forudstninger .
Derfor er forberedelsen af Laeken med et fornuftigt mdeudkast af s afgrende betydning .
Vi skal indse , at teknikken ogs er overordentlig vigtig p disse omrder .
Vi skal gennemfre - og det er Deres opgave som belgisk rdsformand , og jeg er sikker p , at De vil sl ind p rette kurs - et mde , hvor der vises handlekraft , og hvor der findes den pgldende befjelse til p dette grundlag at prsentere stats- og regeringscheferne for et dokument , som gr en gennemgribende reform af EU mulig , ogs ud over Agendaen fra Nice .
<P>
Tillad mig til sidst at komme med en bemrkning til formanden for De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Der er forskel p , om en person er ministerprsident eller kommissr som hr . Nielson og dermed er omfattet af Europa-Parlamentets kontrolret .
Hvis en person er omfattet af Europa-Parlamentets kontrolret , s skal det ogs vre muligt utvetydigt at kritisere ham og at drage ham til ansvar , hvis han siger noget vrvl , som han har gjort .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Jeg m sige , at situationen i Afghanistan er dramatisk , isr for de afghanske flygtninge .
Hvis vi tnker p de flger , som denne situation vil f for millioner af mennesker , s skal EU virkelig til at foretage sig noget .
Det er meget vigtigt , at Rdet - jeg henvender mig til fru Neyts - sammen med Parlamentet undersger , hvad vi kan gre for at stille flere midler til disposition .
<P>
Hr. formand , hvis den humanitre hjlp ikke forlber optimalt , skaber vi en ny grobund for bin Laden-lignende personer osv .
Det er derfor utrolig vigtigt , at vi gr det godt .
<P>
Jeg vil gerne distancere mig fra hr . Bolkesteins udtalelser .
Det er 117. gang , hr . Bolkestein gr over stegen .
Han kommer med udtalelser og giver en analyse i Volkskrant af 29. september , hvori han angiver , at den arabiske verden er forarget , fler sig svag i forhold til Vesten , bl.a. p grund af Golfkrigen , men den m gerne levere olie , siger han .
Hr. formand , hr . Patten er ikke enig i analysen .
Efterflgende siger hr .
Bolkestein , at Unionens asylpolitik ikke bliver til noget .
Det er et direkte angreb p Vitorinos politik .
<P>
Jeg vil gerne anmode hr .
Barnier om sammen med hr .
Prodi at drfte , at hr . Bolkestein skal holde sig til sin porteflje .
Det er det indre marked . Vi m ikke ende i en situation , hvor Kommissionen skades som helhed , fordi den bedmmes ud fra hr .
Bolkesteins udtalelser . Det er ikke godt under disse omstndigheder .
Det ville vre nyttigt , og det er ndvendigt , at der finder en god samtale sted mellem kommissionsformand Prodi og hr . Bolkestein , s sidstnvnte koncentrerer sig om sin egen opgave .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , fru formand for Rdet , jeg vil gerne tilslutte mig det , som hr. van Velzen sagde om hr . Bolkestein .
Med hensyn til debatten om terrorisme sttter jeg hr. van den Berg , De Rossa og andre , som har slet til lyd for den brede fremgangsmde .
Men fordi jeg ikke var til stede ved den forrige debat , vender jeg et jeblik tilbage til den .
<P>
I tilslutning til debatten om terrorisme mener jeg , at det ogs i Europa skal undgs , at der opstr eller fortsat eksisterer grund til frustration .
Det vedrrer endvidere udvidelsen .
Det er absolut ndvendigt , at de politiske kriterier demokrati , menneskerettigheder og mindretalsrettigheder respekteres lige s meget , hr. kommissr , som udvidelsens kvantitative aspekter .
Udvidelsen vil ske med flere mindre lande ssom Tjekkiet , Slovakiet og de baltiske stater .
<P>
Sprgsmlet er derfor , hvilken plads og hvilke rettigheder de konstitutionelle regioner vil f i fremtiden , hvoraf en rkke betragter sig selv som nationer , som er ligevrdige med andre , der rder over en egen stat .
De skal have deres egen plads .
Jeg tnker ikke kun p Flandern , men ligeledes p Skotland , Wales , Baskerlandet , Galicien og andre .
Jeg tnker p alle de konstitutionelle regioner , som kunne fle sig forpligtet til at tilstrbe status som medlemsstat , fordi man nu engang i Europa kun respekterer medlemsstater .
Med andre ord , hvis vi i en fremtidig debat ikke giver regionerne og folkeslagene en plads i Europa , s fremmer vi separatisme , og det nsker jeg ikke .
Jeg slr til lyd for , at regionerne kan hjlpe med at opbygge et fderalt Europa , som ofte bremses af medlemsstaterne .
Jeg anmoder derfor indtrngende om , at der medtages et punkt om regionerne .
<SPEAKER ID=57 NAME="Barnier">
Hr. formand , vi nrmer os afslutningen af denne forhandling , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for alle indlggene , om end jeg ikke p de f minutter , der er til rdighed , kan svare de enkelte talere .
Jeg har p vegne af Kommissionen opmrksomt lyttet til medlemmernes tilkendegivelser om den indsats , vi yder i denne vanskelige og alvorlige situation , side om side med Rdet og Europa-Parlamentet .
<P>
Hvad angr det vigtigste sprgsml , bekmpelsen af terrorisme , som ogs optog langt den strste del af medlemmernes indlg , vil jeg gerne erindre om , hvad der er ledetrden i vores indsats .
Vi , og i srdeleshed min gode kollega Antnio Vitorino , tager i vores arbejde hensyn til den srdeles vigtige indsats , der er ydet af Europa-Parlamentet og i srdeleshed af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender under ledelse af hr . Watson .
Vi gennemgik i vrigt i formiddags sammen med dette udvalg den sidste af de tekster , der forelgges Parlamentet , nemlig teksten om indefrysning af aktiver tilhrende organer med tilknytning til terrorismen .
Jeg vil gerne sl fast , at Kommissionen , som ogs Rdet , tilstrber i videst mulige omfang at tage hensyn til Europa-Parlamentets bemrkninger eller forslag .
<P>
Jeg vil til imdegelse af hr . Poetterings bekymring gentage , hvad jeg anfrte i mit indlg i morges om bekmpelsen af terrorisme .
Kampen berrer alle stater og kan under ingen omstndigheder reduceres til at vre et sprgsml om en konflikt mellem forskellige civilisationer .
Der er , som ogs ppeget af fru Bers og hr . Salafranca , tale om en global alliance og en global kamp mod terrorismen .
<P>
Jeg erindrer ligeledes om , at vi i arbejdet tilstrber at finde den optimale balance mellem kravet om frihed og kravet om sikkerhed . Flere af talerne har understreget dette aspekt , herunder hr .
Lannoye , hr .
Michel og hr .
Di Lello .
Mske vil det vre hensigtsmssigt , som anbefalet af hr . Michel , at der regelmssigt foretages evalueringer for at sikre , at vi er p rette vej .
<P>
Jeg har lyttet opmrksomt til henstillingerne om beslutsomhed og ubjelighed , som er fremfrt af flere talere , herunder hr .
Collins , og jeg har med interesse hrt hr .
Berthus opfordringer .
Der er tale om henstillinger om og opfordringer til at fortstte det arbejde , som ligger i forlngelse af Amsterdam og Tampere . Det drejer sig om indsatsen for at indfre et flles omrde i retslig henseende , med det forndne samarbejde medlemsstaterne og alle tjenesterne imellem - og jeg understreger , hr .
Dupuis , at samarbejdet m omfatte alle tjenester - og med den forndne harmonisering , idet der i visse henseender m vre tale om fllesskabsanliggender . Jeg glemmer heller ikke , og Europa-Parlamentets medlemmer m ligeledes vre opmrksomme p , at arbejdet i forlngelse af Amsterdam og Tampere ogs omfatter kontrol med den illegale indvandring .
<P>
Endelig m vi , nr det glder terrorismen , i den flles indsats , der ydes af Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet , virkeliggre den flles udenrigspolitik ved politisk dialog , ved forebyggelse og stabilisering af regionale konflikter , ved markant sttte til udvikling .
Flere af talerne har omtalt disse aspekter som en del af den langsigtede indsats .
Jeg tnker p hr . McMillan-Scott og hr. van Velzen .
Og p kort sigt glder det selvsagt indsatsen for ved sttte og samarbejde at bist flygtningene .
<P>
Nr det glder bekmpelsen af terrorisme og den store udfordring , vi str over for i s henseende , vil jeg generelt henholde mig til , hvad hr . Hnsch og til en vis grad ogs hr .
Nassauer sagde for et jeblik siden . Dette er sandhedens time , EU kan meget vel komme styrket ud af krisen , hvad angr det europiske projekt , dets eksistensberettigelse og de vrdier , det beror p .
Som jeg selv ppegede , er det ogs sandsynligt , at vi m stte get fart p projektet og tilfje nye begrundelser for at g videre med dette .
<P>
Mine damer og herrer , om end det er vanskeligt at forklare disse synspunkter p dette tidspunkt af dagen og med den betragtelige stj , der er i Parlamentet , er der efter min opfattelse en sammenhng mellem p den ene side den lre , vi m drage af den aktuelle krise og af tragedierne i New York og Washington , en politisk lre om at fremme og styrke det europiske projekt og p ny bevise dets eksistensberettigelse , og p den anden side den brede debat , der er indledt efter mdet i Nice , og som skal afsluttes i 2002 .
Der er en sammenhng med det arbejde , konventet skal i gang med .
Nr det drejer sig om konventet ...
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Kre kolleger , efter min mening er det helt uacceptabelt , at vi tvinger kommissr Barnier til at afslutte forhandlingen om terrorisme p denne mde .
Det er et sprgsml om ansvarsflelse og hflighed , og derfor vil jeg gerne opfordre alle til at indtage deres pladser og lytte i tavshed .
Jeg beklager , at jeg er ndt til at bruge dette tonefald , men det er helt uacceptabelt !
<SPEAKER ID=59 NAME="Barnier">
Hr. formand , jeg har desvrre ikke valgt tidspunktet for mit svarindlg .
Jeg har prvet at give s prcise svar som muligt og holde mig inden for taletiden .
Jeg slutter meget snart .
<P>
Nr det glder konventet , vil jeg i lighed med hr . Michel ppege sammenhngen mellem den politiske debat , der indledes , og den nye dimension , den nye alvor , der tilfjes denne , som flge af den lre , vi m drage af de tragiske attentater .
Ansgerlandene m efter min opfattelse have plads i konventet og inddrages p optimal vis .
Jeg mener ligeledes , at Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget br have plads i konventet som aktive observatrer .
Jeg mener , at vi , som ogs ppeget af hr . Belder , m fremme konventets arbejde mest muligt og sikre , at dette afsluttes senest med regeringskonferencen i begyndelsen af 2004 .
Vi br efter min opfattelse sikre en sammenhng mellem forummet for det civile samfund og konventets arbejde .
Endelig mener jeg ikke , konventet br begrnse sig til at prsentere valgmuligheder . Det br have mandat til at stille forslag , eller selv stte sig dette som opgave .
<P>
Endelig , hr . Bonde , deler jeg ikke Deres frygt for det omhandlede konvent .
Jeg ser ingen grund til at frygte resultaterne af konventets arbejde .
Vi m drage konsekvenserne af de utilstrkkelige eller fejlslagne resultater , vi hidtil har set .
Jeg tnker p den mellemstatslige metode , der har vist sig utilstrkkelig , og hvis begrnsninger kom til udtryk under konferencerne op til mderne i Amsterdam og Nice .
Det rummer muligheder , at vi har god tid til 2004 .
Det rummer muligheder at f lejlighed til at arbejde mere bent med de fire institutioner , de fire legitime reprsentationer , med henblik p at sikre , at den kommende regeringskonference bliver en succes .
Topmderne i Gent og senere i Laeken vil sledes efter min opfattelse i kraft af det omhandlede konvent stadfste svel de politiske ambitioner som nsket om en mere ben metode .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , jeg vil gerne endnu en gang undskylde de betingelser , som De mtte holde Deres tale under .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , vi skylder efter min mening kommissr Barnier en undskyldning . Det er uacceptabelt , at Europa-Parlamentet , nr s alvorlige sprgsml er p dagsordenen , som tilfldet er i dag , ikke optrder hfligt og lytter opmrksomt til et srdeles vigtigt indlg .
Jeg beklager dybt denne optrden og anmoder mine kolleger om at udvise ansvarlighed .
<P>
<P>
Vi har oplevet situationen tidligere .
Men nr det drejer sig om en forhandling om et s vgtigt og alvorligt emne , m alle medlemmerne efter min opfattelse som minimum tie , vise kommissren respekt og lytte til hans indlg .
Hr. formand , dette er efter min mening et reelt problem for Europa-Parlamentets arbejde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Der er ikke bare tale om en funktionsforstyrrelse , men ogs om uansvarlighed !
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis">
Hr. formand , mit stemmekort er forsvundet .
Det l her p sin plads , og da jeg kom tilbage , var det vk .
Nogen har taget mit kort . S jeg kan alts ikke stemme .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . Patakis , De bliver ndt til at f fat i et andet stemmekort .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , de beskyldninger , som nogle af Parlamentets medlemmer rettede mod det italienske parlament , udgr et meget farligt fortilflde bde for demokratiet her i Parlamentet og for dets beslutningers trovrdighed over for befolkningen i de europiske lande .
Et parlament , der er skueplads for beskyldninger og politiske fejder over for et andet demokratisk valgt parlament , bliver til et sted med intolerance , politisk racisme og bevidst misinformation .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget syv beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hele ugen har det vret umuligt at hre originallyden med dette anlg .
I Parlamentets mdesal er akustikken rigtig drlig .
Men det er der ikke noget nyt i .
Desuden har vi hele dagen i dag haft frygtelig stj i hjttaleren , hvilket generer alle .
Vi kan ikke hre noget p grund af stjen i hjttaleren .
Nogen m gre noget ved dette anlg .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Jeg tror , at Deres bemrkning ikke bare er blevet hrt af mig , men ogs af alle dem , der skal lse dette problem .
Det hber jeg , at de gr snarest muligt , s vi ikke skal lytte til flere indlg om samme emne i morgen .
<CHAPTER ID=3>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Jeg meddeler , at Parlamentet er blevet anmodet om at godkende en forlngelse af fristen for udnvnelsen af medlemmer til Revisionsretten .
Rdet har fremsendt navnene p de foreslede kandidater ved to skrivelser dateret henholdsvis den 22. og 28. juni 2001 , som blev modtaget henholdsvis den 27. og 28. juni 2001 , det vil sige umiddelbart fr sommerpausen .
Af praktiske grunde og for at give bde de foreslede kandidater og medlemmerne af det kompetente udvalg mulighed for at forberede de relevante hringer , er disse hringer planlagt til den 11. september og den 8.-10. oktober 2001 .
<P>
I henhold til forretningsordenens artikel 35 , stk . 3 , finder Parlamentets afstemning sted inden for to mneder fra modtagelsen af forslaget , medmindre Parlamentet efter anmodning fra det kompetente udvalg , en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer bestemmer andet .
<P>
Da Parlamentets forhandling og afstemning herom er planlagt til den anden mdeperiode i oktober , det vil sige efter udlbet af de to mneder , der er fastsat i artikel 35 , har det kompetente udvalg fremsat en anmodning om at forelgge forlngelsen af denne frist til Parlamentets godkendelse .
<P>
Er der nogen , der gr indsigelse ?
<P>
Det er hermed vedtaget .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=70 NAME="Watson">
Hr. formand , den frste afstemning p vores dagsorden i dag vedrrer anmodningen fra Kommissionen om uopsttelighed med hensyn til den foranstaltning , som De har skitseret .
<P>
Under exceptionelle omstndigheder efter angrebet p World Trade Center og Pentagon mdtes Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender her til formiddag og godkendte - uden betnkning - det forslag , der var blevet forelagt for os .
Jeg forstr , at vi ogs efter COREPER ' s mde her til formiddag vil modtage en anmodning om uopsttelighed fra Rdet ud over den anmodning , vi har modtaget fra Kommissionen .
Det udvalg , jeg har ren at vre formand for , anbefaler , at vi accepterer dette ndringsforslag .
<P>
Hvis det godkendes af Parlamentet , hber jeg , at De vil bekrfte , at det vil give de politiske grupper tid indtil kl . 18 til at komme med ndringsforslag til den foreslede foranstaltning .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Er der nogen , der gr indsigelse ?
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Hr. formand , jeg deltog i udvalgsmdet her til morgen , og derfor vil jeg gerne tilfje noget til det , som gruppeformanden , hr . Watson , sagde .
Der var en betydelig usikkerhed med hensyn til den uopsttelige forhandling netop p dette punkt - der var sledes tre , som stemte imod , og tre , som undlod at stemme - fordi uopstteligheden ikke s meget drejer sig om et system til at finde dem , der hvidvasker penge , men i hjere grad om en liste .
Og det var det , som vi absolut var modstandere af .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne fremfre min voldsomme protest mod den uro , man kunne iagttage , mens kommissr Barnier talte , og dele min vrede med fru Grossette , der som den frste ppegede det .
Men det er ikke frste gang , det sker , hr. formand , s jeg vil gerne foresl , at der gres noget i praksis for at lse problemet , for ellers kommer der ikke til at ske andet , end at vi m undskylde over for kommissrerne .
Efter min mening skal der g et kvarter mellem forhandlingernes afslutning og afstemningen .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Hr . Marinos , fru Grossette har allerede sagt de ting , De siger nu .
Der er ingen grund til at gentage dem .
Hvis De har et prcist og konkret forslag , kan De skrive et brev til formanden , og det vil s blive behandlet af formanden og Prsidiet .
De kan ikke forelgge dette sprgsml for Parlamentet nu , hvor vi skal til at stemme , og hvor vi ikke skal til at indlede en debat om plenarforsamlingens tilrettelggelse .
Jeg takker Dem dog for Deres forslag , og jeg beder Dem om at fremsende det til formanden .
<P>
Forenklet procedure - Initiativ fra Kongeriget Sverige med henblik p Rdets vedtagelse af et udkast til afgrelse om ndring af afgrelse 1999 / C 149 / 02 af 29. april 1999 om udvidelse af Europols mandat til at omfatte bekmpelse af falskmntneri og forfalskning af betalingsmidler ( 10528 / 2001 - C5-0360 / 2001 - 2001 / 0822 ( CNS ) ) ( Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender )
<P>
( Initiativet vedtoges )
<P>
Forenklet procedure - Initiativ fra Kongeriget Sverige med henblik p vedtagelse af Rdets rammeafgrelse om ndring af rammeafgrelse 2000 / 383 / RIA om styrkelse af beskyttelsen mod falskmntneri , ved hjlp af strafferetlige og andre sanktioner , i forbindelse med indfrelsen af euroen ( 10527 / 2001 - C5-0361 / 2001 - 2001 / 0823 ( CNS ) ) ( Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender )
<P>
( Initiativet vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0312 / 2001 ) af Miller for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om srlige bestemmelser for kretjer , der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over frerens plads , og om ndringer af direktiv 70 / 156 / EF og 97 / 27 / EF ( C5-0278 / 2001 - 1997 / 0176 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0296 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 6660 / 1 / 2001 - C5-0245 / 2001 - 2000 / 0194 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om vurdering og styring af ekstern stj ( Ordfrer : de Roo )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0298 / 2001 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 6760 / 1 / 2001 - C5-0246 / 2001 - 2000 / 0033 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om et fllesskabsprogram for energieffektivitetsmrkning af kontorudstyr ( Ordfrer : McNally )
<SPEAKER ID=75 NAME="McNally">
Hr. formand , jeg havde regnet med at anbefale , at Parlamentet vedtog dette forslag til forordning uden ndringer ved andenbehandling .
Det afhang imidlertid af en udtalelse fra kommissren i gr aftes .
Desvrre var fru de Palacios udtalelse utilstrkkelig .
<P>
Men jeg vil nu atter sprge Kommissionen , om den vil trffe foranstaltninger , der kompletterer denne aftale , i de frste tre mneder af nste r .
Dette er det eneste tilsagn , som vi vil acceptere som rimeligt , for ellers vil jeg bede Parlamentet om at stemme for ndringsforslaget og indlede forligsproceduren .
<P>
Jeg beder derfor Kommissionen om at afklare dens holdning til supplerende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Fru McNally , jeg burde under alle omstndigheder have bedt Kommissionen om at udtale sig om de ndringsforslag , der er stillet .
Jeg giver sledes ordet til kommissr Barnier .
<SPEAKER ID=77 NAME="Barnier">
Hvis mikrofonen heller ikke virker , bliver det en dag , jeg sent vil glemme .
<P>
Ja , jeg skal prve at lette medlemmernes beslutningstagning ved straks at besvare fru McNallys sprgsml og bekrfte min kollega Loyola de Palacios udsagn .
Mine damer og herrer , vi har forstelse for Deres begrundelse for at stille det omhandlede ndringsforslag 1 . Vi kan dog ikke sttte ndringsforslaget .
Vi nsker afgjort at undg , at der indledes forligsprocedure . Som anfrt af fru de Palacio forbereder Kommissionens tjenestegrene imidlertid i jeblikket et forslag , som tager sigte p at krve produkter , som ikke er energieffektive , fjernet fra markedet .
Lad mig understrege , at det pgldende forslag snarest - i frste halvr 2002 - vil blive forelagt Europa-Parlamentet .
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Flles beslutningsforslag om ulykken p fabrikken AZF i Toulouse og omlgning af Unionens miljbeskyttelsespolitikken
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0304 / 2001 ) af Robert J.E. Evans for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retlige og Indre Anliggender om Kommissionens meddelse " P vej mod en flles asylprocedure og en ensartet status , som glder i hele EU , for dem , der indrmmes asyl " ( KOM ( 2000 ) 755 - C5-0101 / 2001 - 2001 / 2048 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0305 / 2001 ) af Pirker for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retlige og Indre Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om en indvandrerpolitik i EU ( KOM ( 2000 ) 757 - C5-0100 / 2001 - 2001 / 2047 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0309 / 2001 ) af Titley for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Rdets anden rsberetning udarbejdet i henhold til punkt 8 i de operative bestemmelser i adfrdskodeksen for vbeneksport i Den Europiske Union ( 13177 / 1 / 2000 - C5-0111 / 2001 - 2001 / 2050 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0288 / 2001 ) af Langenhagen for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om GALILEO ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2000 ) 750 - C5-0110 / 2001 - 2001 / 2059 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0234 / 2001 ) af Rbig for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om innovation i en videnbaseret konomi ( KOM ( 2000 ) 567 - C5-0740 / 2000 - 2000 / 2336 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0311 / 2001 ) af Hans-Peter Mayer for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om problematikken omkring konsumption af varemrkerettigheder ( SEK ( 1999 ) 2033 - C5-0354 / 2000 - 2000 / 2187 ( COS ) )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , ved afslutningen af grsdagens forhandling modsagde kommissr Bolkestein , med henvisning til en undersgelse , der er gennemfrt p omrdet , klart dem , der hvder , at priserne er steget efter indfrelsen af bestemmelserne om konsumption af varemrkerettigheder .
Tvrtimod har man i visse tilflde konstateret faldende priser .
<P>
De , der hvder , at de forsvarer forbrugerne , forsvarer i virkeligheden parallelimporten og de hertil hrende kredslb , som udgr en trussel mod kvalitet , innovation og beskftigelse og fremmer plagiering .
Det er baggrunden for de tre ndringsforslag , jeg har stillet .
De synes at bekymre ordfreren .
PPE-DE-Gruppen har sledes anmodet om afstemning ved navneoprb om alle de ndringsforslag , vi har stillet , for at kunne kontrollere medlemmernes stemmeafgivning og overholdelsen af de forpligtelser , visse koordinatorer har ptaget sig .
Jeg frygter , at pression og studehandler endnu en gang fr overtaget , sledes at der trffes en uhensigtsmssig afgrelse .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Hr . Berni , De bad om ordet , fordi De skulle fortlle mig , om De trak ndringsforslagene tilbage eller ej .
De skal ikke begynde p en politisk argumentation eller afgive stemmeforklaring , men ganske enkelt fortlle mig , om De trkker ndringsforslagene tilbage eller ej .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
For at undg undig forgelse af omkostningerne som flge af afstemningen ved navneoprb trkker vi de to frste ndringsforslag tilbage og fastholder kun det tredje , ndringsforslag 3 , som efter vores opfattelse er tilstrkkeligt til at pvise de triste kendsgerninger .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om konklusionerne fra FN ' s konference om racisme
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges ) Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Miller ( A5-0312 / 2001 )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , i den europiske lovgivning skal man koncentrere sig om grundlggende sprgsml og ikke fortabe sig i meningslse detaljer .
Det har kommissionsformand Prodi skrevet i en gstekommentar i avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung den 27. juli i r .
Budskabet trnger godt igennem , blot mangler jeg troen p det .
Miller-betnkningen er et bevis p det modsatte .
I den defineres selvflgeligheder , f.eks. hvad et gulv er , hvad for og bag er , passager skal vre udformet sledes , at to koaksiale cylindre kan komme igennem .
Det hele er egentlig absurd , s - og jeg tilslutter mig hermed Romano Prodis ord - borgerne i Europa sprger med rette , om vi ikke har vigtigere ting at beskftige os med .
Jeg har derfor deltaget i denne korte afstemning om Miller-betnkningen med rgrelse .
<P>
P mange omrder er fantasien i forbindelse med lovgivning ligefrem uudtmmelig .
Ved mange virkelig hjaktuelle retlige emner mangler der dog faktisk politisk vilje .
Det er i hvert fald ikke p denne mde , vi skaber mere nrdemokrati for borgerne i Europa .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Den frie bevgelighed , som er grundlaget for EU , bliver dagligt ngtet vores kontinents 37 millioner handicappede borgere .
Der findes ikke noget vigtigere sprgsml i kampagnen for omfattende menneskerettigheder for handicappede end forflgelsen af mlet om tilgngelig offentlig transport .
<P>
Det direktiv , som man endelig nede til enighed om i dag , er et historisk fremskridt i denne kampagne .
Det viser , at prisen for adgang for branchen er overkommelig , nr blot principperne om befordring for alle er medtaget fra begyndelsen .
Det viser , at europisk lovgivning kan gre en forskel , nr det glder om at gennemtvinge rettigheder for handicappede .
Det viser frem for alt , at 11 rs utrttelig kampagne fra handicapbevgelsen , fra " Buses for All " i mit eget land , Det Forende Kongerige , absolut var umagen vrd , ndvendig og i sidste ende frte til sejr .
<P>
Jeg vil gerne lyknske alle .
Jeg er stolt over , at Europa-Parlamentet har vret med til at imdekomme Deres krav .
<P>
Betnkning af de Roo ( A5-0296 / 2001 )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , den foreliggende betnkning , udarbejdet af vores kollega i Gruppen De Grnne , Alex de Roo , vil utvivlsomt vre skelsttende i EU ' s miljlovgivning .
Hidtil har stjforurening stort set ikke vret omtalt i fllesskabsretten .
EU ' s institutioner vender det dve re til , men dette er ikke i overensstemmelse med den virkelighed , der mder EU ' s borgere .
Mere end en fjerdedel af EU ' s borgere , 100 millioner mennesker , fler , de er ofre for stjgener , og de konomiske flgevirkninger af denne overlast p grund af ekstern stj belber sig til mellem 10 og 40 milliarder euro .
Vi kan derfor kun hilse de pionerforanstaltninger , betnkningen foreslr , velkomne .
Der er behov for en kortlgning af stjgenerne .
En sdan er lige s pkrvet og nyttig som en kortlgning af udsatte steder . Sidstnvntes vitale ndvendighed ser vi demonstreret i den aktuelle situation , om end for sent .
Sdanne oplysninger er kun interessante , hvis de bent lgges frem for offentligheden .
De giver kun mening , hvis de lbende ajourfres med hensyn til svel geografien som de anvendte indikatorer .
Lokalisering af stjgener har kun betydning og er kun effektiv , hvis den ledsages af straffeforanstaltninger og tvangsmidler , som kan plgges dem , der forvolder stjen , det vre sig civile , offentlige eller militre personer .
Til disse uomgngelige praktiske krav skal fjes , at bekmpelsen af stjforureningen i EU kun er realistisk , sfremt den ivrksttes p fllesskabsplan .
Vi argumenterer til stadighed for flles europiske standarder .
Stjen kender ikke grnser . Lyden trnger gennem alle mure , og ekkoet forplanter sig til hele det europiske rum .
Vi har sledes opfordret vores kolleger i Europa-Parlamentet til at sttte denne betnkning , og vi glder os over resultatet .
Stjforurening nr os p diffus , sporadisk og uhndgribelig vis . Ofte er den en del af det daglige milj .
Stjen er ikke sort som brndselsolie eller tsende som kemisk affald , men den er lige s skadelig som disse .
Mtte kravene ikke blot lyde som teatertorden . Mtte EU forst at lade ekkoet af disse forplante sig .
<SPEAKER ID=84 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt for alle ndringsforslag , som tager sigte p at begrnse stjgener forrsaget af transportmidler , hvad enten det drejer sig om landevejs- , jernbane- eller lufttransport , eller som tager sigte p at faststte bindende og ensartede grnsevrdier gldende for hele EU .
<P>
Vi m derfor afvise transportvirksomhedernes argumenter om konkurrenceevne .
Det afgrende aspekt er sikkerheden og begrnsning af generne , ikke konkurrenceevnen .
<P>
Vi har ligeledes stemt for de ndringsforslag , der faststter en snarlig frist for gennemfrelsen af disse foranstaltninger .
Hvad nytter det at vedtage foranstaltninger , som tjener samfundets interesser , hvis fristerne for disses gennemfrelse ligger s langt ude i fremtiden , at det giver mulighed for at finde smutveje , som tjener srinteresser ?
<SPEAKER ID=85 NAME="Grossette">
Vi ved , i hvor hj grad stjgener kan have betydning for borgernes hverdag og helbred .
Men EU m ikke rykke ud for at slukke en brand , som er antndt af fejlslagen fysisk planlgning .
<P>
Jeg stter ikke sprgsmlstegn ved mlstningen som sdan , men skal vi yde en effektiv indsats , m vi handle pragmatisk , som det har vret tilfldet i forbindelse med indsatsen til forbedring af luftkvaliteten .
<P>
EU br ikke ensidigt indfre standarder og plgge alle i EU at overholde disse uden hensyntagen til srlige lokale forhold .
EU har allerede taget initiativer med hensyn til dk , flymotorer , vejbelgning osv .
<P>
Det er vigtigt , at bestemmelserne tager hjde for regionale forskelle .
EU skal i hjere grad ansvarliggre medlemsstaterne , tilskynde disse til at trffe de ndvendige foranstaltninger i overensstemmelse med de lokale forhold og ikke trffe afgrelser p medlemsstaternes vegne .
Jeg lgger i denne sammenhng stor vgt p subsidiaritetsprincippet .
<P>
Lad os tage lufthavnene som eksempel . Vi yder ikke en effektiv indsats ved at faststte ensartede stjgrnser gldende for samtlige lufthavne .
Vilkrene varierer meget fra lufthavn til lufthavn .
Hver enkelt lufthavn har sit srkende ( banernes indbyrdes placering , trafikfordelingen osv .
) . Generne forrsaget af flystjen varierer fra lufthavn til lufthavn , og en stjbegrnsende indsats vil vre mest mlrettet , hvis den ivrksttes p nationalt , regionalt og lokalt plan .
Det forekommer endvidere usandsynligt , at der ikke skulle vre behov for at skelne mellem indenrigs- og udenrigslufthavne !
<P>
Vi m heller ikke glemme , at lufthavnene spiller en vigtig rolle for det omgivende samfund .
Infrastrukturerne i tilknytning til luftfarten er en vigtig faktor for virksomhederne , nr de vlger deres geografiske placering , og dermed en afgrende faktor for beskftigelsen .
<P>
Jeg erindrer endvidere om , at direktivets titel lyder " Vurdering og styring af ekstern stj " .
Forud for styringen gr med andre ord en vurdering .
Hvordan kan man faststte grnsevrdier uden en forudgende nje , tvrgende undersgelse , som beror p enighed om flles vurderingskriterier ?
Frste skridt m derfor vre etableringen af et system , som gr det muligt at vurdere stjniveauet i de forskellige medlemsstater og udarbejde njagtige stjkort over de enkelte regioner .
Frst nr vi rder over disse oplysninger , kan vi tilskynde medlemsstaterne til at ivrkstte effektive handlingsplaner i samrd med departementer og kommuner og i samrd med de folkevalgte .
<SPEAKER ID=86 NAME="Meijer">
I ttbefolkede byomrder er trafikstjen og isr larmen fra lufttrafikken omkring lufthavnene en katastrofe .
Folks nattero kommer i stadig strre fare p grund af den konstante larm .
Desvrre handler Rdet og Kommissionen stadigvk ud fra den frste del af det 20. rhundrede , som var en tid , hvor byer , trafik og konomi havde et langt mindre omfang end nu , og hvor vkst var velkommen .
Det viser sig bl.a. gennem de nye forsg p at beskytte luftfartsselskabernes stilling .
I stedet for at gre noget ved overkapaciteten ved hjlp af en afgift p brndstof , som fjerner konkurrencefordelen ved mere miljvenlige former for transport , har man p ny taget sigte p en byrdebegrnsning til fordel for en fortsat vkst i luftfarten og lufthavnene .
Hr. de Roo foreslr ganske rigtigt ogs ved andenbehandlingen at fastholde Parlamentets tidligere beslutning med hensyn til nedbringelse af nattestj , korte perioder , klare definitioner af stjgener og datterdirektiver om stj fra lastbiler , busser , motorcykler , sporvogne og fly .
Nu er det kun det ndvendige flertal p 314 stemmer for at bryde modarbejdelsen , som er en risiko for , at disse problemer ikke vil blive lst forelbigt .
<SPEAKER ID=87 NAME="Patrie">
Jeg vil gerne forklare , hvorfor jeg har stemt for den foreliggende ndrede betnkning .
<P>
Betnkningen er efter min opfattelse udtryk for en afbalanceret holdning , som tager hensyn til borgernes sundhed og velfrd , idet disse i stigende omfang udsttes for stjgener .
<P>
Grundlggende deler jeg Kommissionens nske om at harmonisere stjindikatorerne og metoderne til vurdering af den eksterne stj .
Takket vre de omhandlede flles indikatorer og vurderingsmetoder kan man sledes samle oplysninger om eksponeringsgraden i form af stjkort uden p nuvrende tidspunkt at faststte grnsevrdier for stjgener gldende for hele EU .
<P>
Endvidere nskede jeg fortsat militre lufthavne friholdt .
Det glder mig derfor , at der ikke under andenbehandlingen af rammedirektivet er stillet ndringsforslag , som tager sigte p at udvide direktivets anvendelsesomrde til ogs at omfatte disse .
<P>
Tidsplanen for direktivets gennemfrelse i national ret ( senest 30. juni 2003 ) og tidspunktet for udarbejdelsen af forslag til afledte direktiver ( tre r efter rammedirektivets ikrafttrden ) forekommer ligeledes passende .
<P>
Jeg nsker imidlertid at understrege , at subsidiaritetsprincippet fuldt ud br respekteres , og medlemsstaterne br p grundlag af flles indikatorer og metoder sikres rderum til at tage hjde for srlige forhold ( eksempelvis forskellige geografiske forhold ) , isr nr det glder lufthavnene .
<P>
Flles beslutningsforslag om ulykken p fabrikken AZF i Toulouse
<SPEAKER ID=88 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi er oprrte over ulykken p fabrikken AZF i Toulouse og dens forfrdelige flger .
Vi udtrykker solidaritet med ofrene og deres familier . Men vi har ikke stemt for det flles beslutningsforslag , idet vi ikke nsker at blive taget til indtgt for den hykleriske holdning , der kommer til udtryk , nr man taler om denne katastrofe , uden at drage ejeren af virksomheden , TotalFinaElf-koncernen , til ansvar .
<P>
Der er tale om en koncern , som prioriterer rentabiliteten , og dermed overskuddet til aktionrerne , hjest , ogs p bekostning af sikkerheden .
Koncernen tog ikke de forndne forholdsregler for at undg ulykker og under alle omstndigheder undg , at disse fik s dramatiske flger for virksomhedens medarbejdere og den omkringboende befolkning , som tilfldet var .
<P>
Vi kan heller ikke tilslutte os den anerkendelse , der lyder til de franske myndigheder .
Myndighederne , fra byens borgmester til landets regering , har netop ikke forstet eller ikke nsket at udve en effektiv kontrol med fabrikken AZF i Toulouse , og i vrigt utallige andre farlige virksomheder , ligesom man har undladt at plgge TotalFinaElf-koncernen og lignende virksomheder at trffe de helt ndvendige sikkerhedsforanstaltninger .
<P>
Man taler om , at der blev ydet behrig hjlp til befolkningen efter ulykken .
Vi finder ikke , hjlpen var tilstrkkelig .
Regeringen har bevilget 1,5 milliard til formlet , hvilket kun svarer til en fjerdedel af den forvoldte skade .
Hvor lnge skal de , der har mistet deres bolig , leve i utryghed ?
<P>
Ikke alene er hjlpen utilstrkkelig , man vil ogs lade skatteyderne betale regningen .
Hvorfor skal skatteborgernes penge finansiere udbedringen af skader , TotalFinaElf-koncernen er ansvarlig for ?
Koncernen br bre alle omkostningerne , herunder selvsagt fuld ln til de arbejdstagere , der nu er arbejdslse , bde hos AZF , hos underleverandrer og i alle virksomheder i omrdet , som har mttet indstille aktiviteterne .
<SPEAKER ID=89 NAME="Papayannakis">
Den katastrofe , der er sket i Toulouse , og som jeg gerne vil udtrykke min uforbeholdne medflelse for , m anspore os til en generel revision af fllesskabsdirektivet om hjrisikoanlg og til en strengere anvendelse af dem .
Vi ved , at det reviderede Seveso-direktiv ikke anvendes af alle EU ' s medlemslande , selv om det skulle vre implementeret i 1999 .
Endnu vrre er det , at det tydeligt fremgr , at det oprindelige Seveso-direktiv ikke anvendes tilfredsstillende i ret mange lande .
<P>
Jeg er srdeles tilfreds med , at vi i vores flles forslag til afstemning krver , at Kommissionen inden tre mneder skal offentliggre en liste over alle de industrianlg i EU , der udgr en hj risiko og befinder sig inden for bebyggede omrder , og som i tilflde af en ulykke kan forrsage skader af samme dimensioner som dem , ulykken i Toulouse har forrsaget .
<P>
Et sdant anlg , Petrola Ellas A / S , ligger i umiddelbar nrhed af de ttbebyggede omrder Eleusina , Aspropyrgos og Mandra , og det har allerede sgt om tilladelse til at ekspandere p et 130.000 m2 stort omrde i den frie sikkerhedszone mellem Petrolas eksisterende anlg og militrindustrien Pyrkal .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at iflge oplysninger fra arbejdere p omtalte fabrik har ledelsen af virksomheden , sdan som den er forpligtet til iflge Seveso-direktivet , endnu hverken fremlagt nogen sikkerhedsrapport eller nogen ndplaner for offentligheden , s man kan trffe de forndne foranstaltninger i tilflde af en ulykke .
Tilsvarende fremgangsmder ( mangelfulde planer , manglende orientering af de lokale myndigheder og borgere ) anvendes ogs af andre industrier i omrdet .
Som regel sendes der blot en utilstrkkelig sagsmappe til ministeriet uden nogen yderligere anvendelse af bestemmelserne i Seveso-direktivet .
De ansvarlige grske myndigheders interesse og omsorg for at forebygge store ulykker og begrnse flgerne af dem kommer tydeligt til udtryk i miljkommissrens svar p mit sprgsml .
Jeg citerer svaret i sin fulde ordlyd : " Kommissionen har 7. juni 2000 sendt en anmodning til de grske myndigheder , hvori den udbeder sig oplysninger om udvidelsen af Petrolas anlg " . De grske myndigheder har endnu ikke svaret p omtalte anmodning !
<SPEAKER ID=90 NAME="Sudre">
Jeg vil i forlngelse af de udtalelser , vores kollega Christine de Veyrac , der er viceborgmester i Toulouse , fremsatte i mandags p vegne af den franske delegations medlemmer af PPE-DE-Gruppen give udtryk for vores medflelse og solidaritet med vores landsmnd , der er ramt af katastrofen p fabrikken AZF i Toulouse , og i srdeleshed med ofrene og deres familier .
Jeg vil ligeledes udtrykke min anerkendelse af den indsats , der er ydet af de mange , der viste usdvanligt mod og kom de mange ofre til undstning med ndhjlp , lgehjlp og anden bistand .
<P>
P baggrund af de foreliggende oplysninger formoder man , der var tale om en ulykke , om end det endnu ikke er muligt at fastsl dette med sikkerhed .
Sfremt det viser sig at vre tilfldet , m vi undersge , om fabrikken , der var klassificeret som hjrisikovirksomhed , havde truffet de foreskrevne sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger .
<P>
Det afgrende sprgsml er , om Seveso-direktiverne fra 1982 og 1986 og disses bestemmelser , som omfatter alle ndvendige procedurer og alle farescenarier , overholdes p de berrte virksomheder i EU . Vi m endvidere undersge , om risikoanalyserne jvnligt ajourfres .
<P>
Vi br ligeledes sikre os , at planerne er operationelle og afprvet , at de nationale myndigheder rder over de forndne midler til at sikre inspektion af samtlige anlg , og at kravene om afstand til bebyggede omrder overholdes .
<P>
Vi br frst og fremmest lade det drama , som har ramt beboerne i Toulouse s hrdt , vre os en lre . Vi m ubetinget sikre , at EU ' s befolkning fremover ikke rammes af eksplosioner af denne art .
<P>
Betnkning af Robert J.E. Evans ( A5-0304 / 2001 )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg stemte for denne betnkning , men jeg er skuffet over , at nogle af de vigtigste aspekter heri blev forkastet .
Det ser ud , som om Parlamentet ikke accepterer den flles definition af en flygtning , der er baseret p den rummelige definition , der omfatter knsbetinget forflgelse , bde statslig og ikke-statslig forflgelse , og som tager hjde for ansgernes frygt for yderligere forflgelse .
Jeg kan ikke forst , hvordan nogen kan begrunde , at de stemmer imod sdanne principper .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om et sikkert oprindelsesland , tror jeg ikke , at der findes noget sdant som et sikkert land nogen steder .
For visse mennesker i bestemte afsnit af samfundet er der en fare i et hvilket som helst land .
<P>
I Irland har vi indget en bilateral aftale med Rumnien og Nigeria , og vi har planer om at indg flere sdanne aftaler i fremtiden , s vi kan f sat gang i deportationsproceduren .
Dette lever ikke op til det , der krves i international ret .
Individer behandles ikke som individer . De behandles som grupper , der kommer fra det pgldende land .
Iden om et sikkert land , iden om , at regeringer rent faktisk kan hvde , at visse lande er sikre , er ikke srlig trovrdig .
Vi m huske p , at der ikke findes noget sdant som et sikkert land for visse mennesker .
<SPEAKER ID=92 NAME="Berthu">
Vi har stemt imod Evans-betnkningen , idet de overordnede holdninger , der kommer til udtryk i denne , ligger i direkte forlngelse af Kommissionens , nr det glder den flles asylprocedure .
Det drejer sig om at ndre proceduren , sledes at flere asylansgninger imdekommes , idet ansgerne er " desperate mennesker , der har udsat sig selv for mange risici for at komme i sikkerhed " .
<P>
Vi kunne allerede under sidste mdeperiode , i forbindelse med behandlingen af Kommissionens forslag om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus , fastsl , hvilke praktiske konsekvenser en sdan politik vil have .
Den indebrer , at man ikke ser den realitet i jnene , at svig og udnyttelse af asylretten er en af de primre , om ikke den primre kilde til illegal indvandring .
<P>
Hvor mange ansgninger er benbart grundlse ?
Sandsynligvis ni ud af 10 .
Kommissionen glemmer disse tal , ligesom Kommissionen bagatelliserer det samlede antal ansgninger , der ansls til 200.000 for hele EU i 2000 , om end det korrekte tal iflge de oplysninger , vi sidder inde med , er 375.440 , hvilket kun omfatter 10 af de 15 medlemslande !
Denne undervurdering er ikke uskadelig .
Den indebrer en bagatellisering af problemet .
Der er i virkeligheden tale om et srdeles omfattende problem .
<P>
Medlemsstaterne br ikke acceptere Kommissionens forslag , som binder disse til en flles procedure . Denne er i begyndelsen fleksibel , men bliver tiltagende unuanceret , som det klart fremgr af Kommissionens meddelelse , jf. side 8 i denne .
Proceduren vil indebre , at der uhmmet indrmmes asyl , ligesom begrebet " flygtning " , der defineres i konventionen af 1951 , udvides til at omfatte andre former for midlertidig beskyttelse .
Dette er klart uacceptabelt .
<P>
Kommissionen skulle hellere stille forslag om ivrksttelse af en politik for hjemsendelse af afviste ansgere .
Den skulle hellere stille forslag , som tog sigte p primrt at fremme bistand til flygtningene i de omrder , de kommer fra .
<SPEAKER ID=93 NAME="Bonde, Krarup, Okking og Sandbk">
Betnkningens detaljerede opfordringer til Kommissionen og Rdet bygger p en sympatisk ambition om at hjne retssikkerheden for asylansgere i forhold til de gldende konventionsrettigheder , srlig med hensyn til proceduren for asylsagers behandling ; forslagene vil sledes kunne indebre en tiltrngt styrkelse af retssikkerheden i vores hjemland .
Desuden finder vi det positivt , at forslaget efterlyser " rsagerne til , at flygtninge forflges " .
<P>
Selv om vi kan tilslutte os langt de fleste af betnkningens anbefalinger , har vi ikke kunnet stemme for betnkningen , dels fordi flere af forslagene er for luftige , dels - og isr - fordi forslagene bygger p , at asyl- og indvandringspolitikken defineres overnationalt af EU .
Disse politikomrder er en del af medlemsstaternes eget ansvarsomrde og br ikke ( mis ) bruges til opbygningen af et overnationalt politi- og retssystem .
<SPEAKER ID=94 NAME="Darras">
Indledningsvis vil jeg gerne takke ordfreren for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , Robert Evans , og udvalgets vrige medlemmer for det solide arbejde , de har leveret , og for de ganske modige samfundspolitiske valg , de i dag opfordrer os til at trffe .
<P>
En stemme til fordel for denne betnkning er for mig frst og fremmest udtryk for sttte til den ambitise linje , der blev udstukket af Det Europiske Rd i Tampere , som fastslog , at fllesskabsbestemmelserne " p lngere sigt br [ ... ] fre til en flles asylprocedure og en ensartet status , som glder i hele EU " for personer , der indrmmes asyl , ligesom Det Europiske Rd gav tilsagn om , at der skulle satses p en " fuldstndig og inklusiv " anvendelse af Genve-konventionen .
<P>
Ved at stemme for denne betnkning sttter vi med andre ord tanken om , at en flles asylpolitik skal fastholde en hj standard for beskyttelsen af flygtninge , omfatte en flles definition af begrebet " flygtning " og sikre fuldstndig anvendelse af Genve-konventionen , der omfatter forflgelse af enkeltpersoner bde fra statslige og ikke-statslige aktrers side og ligeledes tager hensyn til asylansgernes frygt for fremtidige forflgelser .
<P>
Jeg finder det sledes vigtigt at henlede opmrksomheden p , at en " fuldstndig og inklusiv " flles anvendelse af Genve-konventionen br omfatte muligheden for at indrmme asyl i sager , hvor der er tale om " ikke-statslig " forflgelse .
Der er p dette punkt markante forskelle i medlemsstaternes synspunkter .
Udvikling af en flles politik vil med andre ord krve yderligere harmonisering af procedurer overalt i EU .
<P>
Det skal imidlertid understreges , at det ganske vist er vigtigt at fremme en sdan flles procedure , men denne m ikke begrnse den enkeltes muligheder for at opn flygtningestatus i henhold til Genve-konventionen .
<P>
Ved at stemme for denne betnkning nsker jeg ogs at understrege , at anvendelsen af begreber som " sikkert tredjeland " , " sikkert oprindelsesland " , " fremskyndede procedurer " og " procedurer til behandling af benbart grundlse ansgninger " br begrnses til de situationer , hvor det er berettiget , og omfatte retligt bindende garantier .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=95 NAME="Korakas">
De to betnkninger om henholdsvis asylprocedurer for flygtninge og om EU ' s indvandringspolitik forsger i virkeligheden at behandle det samme problem .
Problemet med massetilstrmning til EU ' s lande af forfulgte mennesker , der er i fare i deres eget land - enten p grund af politisk forflgelse eller af konomiske rsager .
<P>
I betnkningerne svel som i EU ' s vrige dokumenter om dette emne findes der altid et afsnit om behovet for aktioner til bekmpelse af rsagerne til , at personer flygter og udvandrer .
Selvflgelig nvner man ikke med et ord imperialismens forbryderiske ansvar , selv om den i rhundreder har udnyttet naturrigdommene og de menneskelige ressourcer i den tredje verdens lande og ikke har tvet med at indstte eller fjerne som oftest autoritre regeringer for bedre at tjene sine egne konomiske interesser .
De imperialistiske magters rasende kamp for at vlte socialismen , krigen , som de har antndt p Balkan , og det nuvrende tragiske eksempel med en planlagt krig mod deres egne talebanere og mod bin Laden har resulteret i og vil stadig resultere i , at millioner af stakkels mennesker vil sge mod EU ' s lande og andre steder i hbet om en plads i solen .
Derfor m vi ikke nre noget selvbedrag om , at s lnge imperialismen hersker , vil der altid eksistere flygtninge og indvandring .
<P>
Flgelig taler man om en bedre forvaltning af problemet .
Inden for disse rammer indeholder Evans-betnkningen om asyl positive ppegninger og forslag .
Men den er stadig en liste over fromme nsker .
F.eks. ppeger den rigtigt nok , at terminologien " sikkert " oprindelsesland eller " sikkert " tredjeland er meget flydende og indebrer risiko for , at mennesker udvises til lande , hvor de er i fare , alts at vi bogstaveligt talt sender dem i " lvens gab " .
Et karakteristisk eksempel er Tyrkiet , et land , der forhandler om optagelse , og om hvilket EU vurderer , at der sker en stabil bedring af menneskerettighederne .
I virkeligheden ved alle , at man i Tyrkiet fngsler mennesker for deres ideer , sultestrejkende og andre , der kmper for demokratiet , myrdes , partier , der reprsenterer millioner af kurdere , eller som bekmper styret ( ssom kommunistpartiet ) , er forbudte , fagforeningsfolk arresteres osv .
Og alligevel findes der lande i EU , bl.a. Grkenland , der udviser modstandere af regimet til dette " sikre " land .
<P>
I forbindelse med flygtningenes levevilkr er Grkenland et karakteristisk eksempel . Her lever tusindvis af kurdere i ghettoagtige lejre i Laurio , afghanere og andre flygtninge sover i papkasser i Athens parker og mangler de mest elementre forndenheder .
<P>
Ligeledes ppeger betnkningen p rigtig mde de kolossale forsinkelser i behandlingen af asylsager og staternes modvilje mod at tildele asyl .
F.eks. er den gennemsnitlige godkendelsesprocent i Grkenland 5 % om ret , og det er frst i r , at man er kommet op p 7 % .
<P>
Vi vil stemme for Evans-betnkningen , fordi den indeholder forslag til forbedring af det eksisterende system til beskyttelse af flygtninge .
Men vi er af den mening , at det kun er svel flygtningenes som EU ' s lnarbejderes solidaritet og flles kamp for opnelse af vrdige livsbetingelser for alle og p lngere sigt for fjernelse af rsagerne til flygtningestrmmen og fattigdommen , der kan fre til en endelig lsning p problemerne .
<SPEAKER ID=96 NAME="Meijer">
Store forskelle mellem rige og fattige i verden medfrer migration , men det er kun en lsning for enkeltpersoner og ikke for menneskeheden som helhed .
Det er for det meste de bedst uddannede og de mest chancerige , som har succes med at komme til Europa , ofte p bekostning af nyttige opgaver i deres oprindelsesland .
Sdanne individuelle lsninger er imidlertid ndvendige for dem , der kun kan overleve ved at flygte fra krige og undertrykkelse .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi sender mennesker i dden ved at faststte kvoter og ngte andre adgang .
Det er tillige uforsvarligt at sende mennesker tilbage , fr problemerne i deres oprindelsesland er lst .
En rkke flygtninge vil i vrigt gerne blive , fordi deres brn og brnebrn i mellemtiden er vokset op i det nye land .
Enkelte EU-medlemsstater giver mange flere flygtninge adgang end andre medlemsstater .
Det er bemrkelsesvrdigt , at bde tilhngerne af begrnsning og af udvidelse i revis har slet til lyd for en mere centraliseret og ensartet europisk politik .
Det kan jeg kun sttte , hvis det betyder , at EU-medlemsstaterne skal anvende mere lempelige minimumsstandarder end dem , der er aftalt i Genve-konventionen .
Beskyttelsen af flygtninge kan organiseres og kontrolleres bedre p et lavere niveau end af et fjernt bureaukrati .
<SPEAKER ID=97 NAME="Vachetta">
I henhold til Genve-konventionen defineres en flygtning som en person , der " som flge af velbegrundet frygt for forflgelse p grund af sin race , religion , nationalitet , sit tilhrsforhold til en srlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land , i hvilket han har statsborgerret , og som ikke er i stand til - eller p grund af sdan frygt ikke nsker - at sge dette lands beskyttelse " ( jf. konventionens artikel 1 ) .
<P>
Det er p tide , EU ' s medlemsstater sikrer fuldstndig gennemfrelse af denne konvention .
<P>
Frankrig optrder hyklerisk og ngter at indrmme flygtningestatus til algeriske flygtninge .
Og EU ngtede midt under Kosovo-krigen at indrmme flygtningestatus til serbiske desertrer eller forfulgte kosovoalbanere .
Hvor mange bosniere befinder sig fortsat i flygtningelejre i Tyrkiet , fordi EU ngter at modtage dem ?
Og hvor mange afghanske flygtninge er samlet i Sangatte i hb om at n til England , vel vidende at de ikke har muligheder inden for Schengen-omrdet ?
<P>
Disse forbehold til trods har vi stemt for betnkningen , fordi den indeholder forslag om minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere . Det drejer sig om et mindsteml af bistand i form af eksempelvis fuld juridisk bistand til enhver ansger betalt via offentlige midler , eller krav om , at myndigheder eller domstole , som afviser en begring om flygtningestatus , skal begrunde dette afslag , ligesom der sikres srlig bistand til srbare personer .
<P>
Betnkning af Pirker ( A5-0305 / 2001 )
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg stemte imod denne betnkning .
Den udsender de forkerte signaler .
Den foreslr , at Europa skal modtage de folk , det nsker , de folk , det har behov for . Med andre ord bliver mennesker klassificeret som varer , som visse medlemsstater nsker .
Dette er i modstrid med alle de internationale principper for grundlggende menneskerettigheder .
Den foreslr , at mennesker inden for et srligt fag eller en srlig profession kan komme ind , mens andre mennesker , som har desperat brug for at komme ind , ikke kan f lov til det .
Hele denne politik er fuldstndig restriktiv .
<P>
Nr man i betnkningen taler om , at vi alle m dele kvotebyrden , at indvandrere er en byrde , at vi alle m sprede denne byrde , at indvandrere slet ikke er mennesker , at de grundlggende er problemer , er det fuldstndig forkerte signaler , der udsendes .
Den skaber et billede af et fort Europa , hvis dre vil vre bne for nogle f privilegerede .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert">
Hr. formand , jeg er enig i nogle , om ikke alle , af fru McKennas forbehold vedrrende Pirker-betnkningen .
Men jeg stemte for denne betnkning om en flles indvandringspolitik , men med et meget tungt sind .
Jeg gjorde det , fordi der , selv om der hverken er hoved eller hale p betnkningen med dens ndringer - nogle punkter stemmer ikke overens med andre , og der er selvmodsigelser overalt - er nogle f ( og jeg er sikker p , at fru McKenna vil se p dem ) , men betydelige positive aspekter i betnkningen .
F.eks. anerkender den , at statsborgere fra tredjelande med opholdsret i EU har ret til fri bevgelighed i Europa .
Den giver ligeledes stemmeret ved lokalvalg .
<P>
Der er imidlertid visse negative aspekter .
Jeg betvivler , at alle de , der stemte for stk . 35 , kan have lst det , for det begrnser retten til ophold , bolig og uddannelse .
Det er iflge sagens natur racistisk , og vi br g imod det .
Men at have forkastet betnkningen ville have bragt de positive punkter i fare . Derfor stttede jeg den om end med de forbehold , jeg har udtrykt klart her .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio">
Hr. formand , hr .
Pirkers betnkning er meget vigtig , fordi den indeholder nogle principerklringer , der efter vores mening er grundlggende , og som slr nogle ting fast . Det glder navnlig princippet om , at det forventes af indvandrerne , at de respekterer de flles vrdier , sdan som det stadfstes i EU ' s charter om grundlggende rettigheder , og at de har et reelt nske om at blive integreret i medlemsstaternes samfund .
<P>
Eftersom det er blevet srgeligt aktuelt , forstr vi i dag til fulde , hvor farligt det kan vre med anderledes " vrdier " , som er i strid med de flles vrdier for vores samfund og vores traditioner , og som f.eks. indfres og udbredes via den illegale indvandring , der er knyttet til den islamiske fundamentalisme i vores samfund .
<P>
Blandt disse vrdier vil jeg gerne minde om dem , der har at gre med familiens forhold og rettigheder , og jeg vil benytte lejligheden til at gre opmrksom p det drama , som en italiensk mor og hendes datter har vret igennem . De blev ndt til at sge tilflugt hos den italienske ambassade i Algier , og de har henvendt sig til Parlamentet for at anmode om beskyttelse af deres grundlggende rettigheder , som netop krnkes af dem , der bekender sig til disse modstridende principper i islamisk ret .
<P>
Desuden er der et andet princip , nemlig anerkendelsen af , at enhver stat har ret til ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=101 NAME="Alavanos">
Justeringen af reglerne for indvandringsstrmmen til EU , beregningen af modtagerlandenes behov , procedurerne til integration af statsborgere fra tredjelande i EU ' s samfund er under alle omstndigheder positive handlinger .
Men i Kommissionens meddelelse om en " indvandringspolitik " findes der nogle mrke punkter og yderligere mlstninger til opflgning .
Nrmere bestemt er der tale om flgende :
<P>
Sondringen mellem termerne " arbejdstagerindvandrer " og " konomisk indvandrer " og undgelsen af risikoen for at skabe nye former for diskrimination p grundlag af arbejdsmarkedets snvre interesser i de europiske lande ;
<P>
Behovet for , at familiesammenfring bliver generelt accepteret og ikke kun er et srligt kendetegn for visse grupper af indvandrere ;
<P>
En forget mobilitet inden for EU for de indvandrere , der har lovlig opholdstilladelse ;
<P>
Bekmpelse af slavehandlere ;
<P>
En strategi til at gre det lettere for kvalificerede indvandrere at vende tilbage for at styrke oprindelseslandenes produktionsevne ;
<P>
Fjernelse af forskelsbehandling mellem indvandrerne p grundlag af kn , alder , seksuel orientering eller handicap ;
<P>
Skabelsen af et europisk netvrk for indvandring som observationsorgan og registreringsmekanisme .
<P>
Ud fra denne betragtning stemte jeg imod .
<SPEAKER ID=102 NAME="Berthu">
Pirker-betnkningen om en flles indvandringspolitik er forvrret med vedtagelsen af ndringsforslag 17 , der krver stemmeret for tredjelandsstatsborgere ved kommunalvalgene . Under alle omstndigheder , og til trods for hr .
Pirkers prisvrdige indsats er betnkningens formuleringer tvetydige . Man vover ikke klart at tilkendegive , at Kommissionens indfaldsvinkel , som den kommer til udtryk i Kommissionens meddelelse om indvandringspolitikken i EU , er forkert .
<P>
Frst og fremmest ignorerer Kommissionen i vid udstrkning problemerne i forbindelse med den illegale indvandring og foreslr halve eller indirekte lsninger .
Princippet om at sikre samaktion i udviklingen , nr det glder forholdet til oprindelseslandene , er givetvis interessant p lngere sigt , men det fritager os ikke for aktuelt at styrke grnsekontrollen .
<P>
Kommissionen lgger op til en vsentlig udvidelse af mulighederne for legal indvandring , idet den erklrer , at EU ' s indvandringspolitik br vre baseret p anerkendelse af , at indvandringspresset vil fortstte ( jf. side 14 i Kommissionens meddelelse ) , og Kommissionen konkluderer p baggrund heraf , at lovgivningen br fremme og ikke forhindre konomiske indvandreres adgang til EU ( jf. side 19 i Kommissionens meddelelse ) .
Vi drager en ganske anden konklusion .
Vi mener tvrtimod , at vi br fre en politik , som beror p kvoter . Den enkelte medlemsstat br faststte egne kvoter , og disse br i vrigt efter vores opfattelse frst og fremmest komme statsborgere i de steuropiske lande , som snart er medlemmer af EU , til gode .
<P>
Nr det glder integration af indvandrere , opfordrer Kommissionen os til at anerkende , at integration er en dobbeltsidet proces , som stiller krav om tilpasning fra svel indvandrerens som det modtagende samfunds side ( jf. side 21 i Kommissionens meddelelse ) .
Heller ikke dette synspunkt deler vi .
Udlndinge , som banker p vores dr , kommer som oftest fra lande , som helt og aldeles har spillet fallit , nr det drejer sig om at sikre befolkningen et anstndigt liv eller blot brdfde denne .
Disse indvandrere har sledes klart interesse i at tilpasse sig vores levevis og vores vrdier .
At hvde andet ville vre at gre dem - og dermed ogs de europiske lande - en bjrnetjeneste .
<SPEAKER ID=103 NAME="Figueiredo">
Betnkningen behandler en meddelelse fra Kommissionen , vedtaget i november 2000 , om indvandring , som ses i et primrt konomisk perspektiv i forbindelse med beskftigelsesudsigterne , hvilket kan fre til , at der indfres indvandringskvoter i EU .
Det synes , som om EU kun interesserer sig for at bruge tredjelandenes arbejdskraft til at tilfredsstille den europiske kapitalismes behov uanset de hindringer , som dette mtte betyde for disse landes egen udvikling , nr de bliver tappet for vigtige menneskelige ressourcer .
<P>
Det er afgrende , at samarbejds- og udviklingspolitikken fr et andet perspektiv navnlig i forhold til tredjelande , s den i hjere grad kommer til at bidrage til disses udvikling og til , at deres befolkninger kan forblive , hvor de er , under anstndige levevilkr , hvilket betnkningen desvrre ikke lgger vgt p .
Hvad indvandrerne angr , m alle deres rettigheder sikres og respekteres .
Derfor har vi stillet forslag om lovliggrelse af alle indvandrere , og derfor har vi insisteret p , at de skal have borgerlige og politiske rettigheder , herunder valgret til lokale og europiske valg , og behandles lige , hvad angr konomiske , kulturelle og sociale rettigheder .
<SPEAKER ID=104 NAME="Hortefeux">
Jeg har stemt for hr . Pirkers betnkning , og jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af det solide arbejde , ordfreren har leveret .
Det glder mig , at Europa-Parlamentet omsider vedtager et beslutningsforslag om dette afgrende emne .
<P>
I nsten 20 r har indvandringssprgsml i den offentlige debat kun vret behandlet p flelsesladet og urealistisk mde .
Sdan mtte det i vrigt vre , i betragtning af at emnet i alle medlemsstaterne er blevet en af de strste indenrigspolitiske udfordringer .
Vi m ogs give den offentlige mening medhold og erkende , at den politik , der er frt , har vret bde ineffektiv , nr det glder bekmpelsen af den illegale indvandring , og uretfrdig , nr det glder den legale indvandring , som er til gavn for samfundsudviklingen .
<P>
Det er i dag afgrende at foretage en klar skelnen , bde i retlig henseende og i praksis , mellem legal og illegal indvandring , ligesom det er afgrende at definere kriterierne for denne skelnen og hndhve disse .
Vi er i en situation , hvor en rkke svel internationale som europiske organisationer ppeger den truende mangel p kvalificeret arbejdskraft p det europiske kontinent . Vi br forst at tilpasse os denne situation og i lighed med flere angelsaksiske lande give adgang for de indvandrere , vi i flere sektorer har s hrdt brug for , eksempelvis nr det glder omrder som informationsteknologi og ny teknologi .
<P>
Afslutningsvis skal det understreges , at den kamp , som for alvor krver en helhjertet indsats , er kampen for en grundlggende ndring af verdensordenen .
Retfrdighed og etik fremmes langt bedre ad denne vej end ved moraliserende ekstremisme , hvad enten denne indebrer krav om fuldstndig fri etableringsret p kontinentet , eller den indebrer en opfattelse af Fllesskaberne som en ukrnkelig helligdom .
<SPEAKER ID=105 NAME="Lang">
Set i lyset af de dramatiske begivenheder den 11. september 2001 i USA er der mere end nogensinde fr behov for at opprioritere bekmpelsen af illegal indvandring i Europa .
<P>
Det m vre slut med at give alle tnkelige illegale indvandrere passerseddel og tilbyde fri bevgelighed i EU for svel smuglere som terrorister .
Vi m reagere for at overleve .
<P>
Man har p det seneste blandt illegale indvandrere identificeret terroristgrupper i flere af EU ' s medlemsstater , herunder Frankrig og Belgien .
Schengen-konventionen og de bne grnser har medfrt , at visse indvandrersamfund har organiseret sig p mere systematisk vis i netvrk med religist og etnisk islt , hvilket danner grobund for udvikling af ikke blot terrorisme , men ogs kriminalitet , illegal handel og voldshandlinger af enhver art .
<P>
Hvilken politik frer man i Bruxelles i den anledning ?
Man lukker jnene og ignorerer ondet .
I bedste fald retter man opmrksomheden mod den internationale kriminalitet , som til stadighed griber om sig . Og hvilke lsninger foresls ?
At fremme indvandringen .
At legalisere de illegale indvandrere . At tilbyde alle , der illegalt har fundet vej til vores lande , de pkrvede papirer .
At oprette friomrder som eksempelvis Sangatte-centret i Frankrig .
Det er i vrigt i vid udstrkning ogs den lsning , den foreliggende betnkning foreslr .
Vi m sikre befolkningstilvkst . Europa mangler arbejdskraft , og for at overvinde disse mangler m vi fre en samlet og mlrettet indvandringspolitik .
<P>
Medlemmerne af partiet Front National har i flere r rbt vagt i gevr over for EU ' s uansvarlige og selvmorderiske politik p dette felt .
Bekmpelsen af den illegale indvandring krver ubetinget , at der ikke vises tolerance .
Illegale indvandrere skal sendes tilbage til deres hjemlande .
Vi m retablere de indre grnser . Schengen-tilhngerne har fet et definitivt bevis for , at disse er en afgrende forudstning for medlemsstaternes sikkerhed .
Inden vi forpligter os til en flles indvandringspolitik , br vi langt hellere ivrkstte en flles sikkerhedspolitik !
<SPEAKER ID=106 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi forholder os kritisk til dele af betnkningen .
Efter vores mening understreger den i alt for hj grad , hvad der br gres for at begrnse indvandring , i stedet for at fremhve det positive og ndvendige ved get indvandring og indvandring af arbejdskraft .
Vi vil i flere tilflde g lngere , nr det handler om at bne for get indvandring af arbejdskraft .
<P>
Vi forholder os navnlig kritisk til punkt 15 , hvor det konstateres " at indvandrerne forventes at respektere vrdifllesskabet - som fastlagt i EU-chartret om grundlggende rettigheder - og vre villige til at integrere sig i medlemsstaternes samfund " .
Vi krver ikke i dag , at Europas borgere skal respektere det vrdifllesskab , der tales om i betnkningen .
<P>
Sprgsmlet er , hvordan dette punkt egentlig skal tolkes .
Der gr i dag en blge af antimuslimske flelser gennem Europa .
I Sverige og i flere andre medlemslande er muslimer blevet chikaneret .
Politikere i enkelte medlemslande er efter vores mening kommet med nogle bestyrtende udtalelser .
<P>
Vores bekymring er , at vi med formuleringen i punkt 15 riskerer at give yderligere anledning til intolerance og xenofobi .
Europas mangfoldighed risikerer at g tabt .
<SPEAKER ID=107 NAME="Souchet">
De drftelser , vi har haft i denne mdeperiode om Pirker-betnkningen , og i vrigt ogs om Evans-betnkningen , bryder i to henseender markant med de hidtidige drftelser om samme emne i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi oplever som det frste brud , at formandskabet og sgar Kommissionen anslr en fast og beslutsom tone .
Begivenhederne den 11. september har sat sig spor i s henseende .
Den hidtidige tankegang , der fokuserede p stadig mindre kontrol , er aflst af en realistisk konstatering af , at terrorismen fr nring ved vores overdrevent forsonlige holdning .
Det er ikke en tilfldighed , at undersgelserne vedrrende attentaterne den 11. september peger i retning af EU som det foretrukne tilholdssted under opbygningen , planlgningen og forberedelsen af de attentater , der ramte USA .
<P>
Rdsformandens og Kommissionens gode hensigter m nu udmntes i handling og fastholdes ogs p lngere sigt .
Det er p tide , at vi tager bekmpelsen af den illegale indvandring og bekmpelsen af misbrug af asylproceduren alvorligt og gennemfrer vores politik p disse omrder med beslutsomhed .
<P>
Det andet brud er mere smerteligt .
Vi oplever en benbar afstand mellem p den ene side den nye tone , der ansls af Rdet og Kommissionen , som betegner en positiv besindelse , og p den anden side den vedholdende ideologisk begrundede holdning , der har kendetegnet de fleste taleres indlg . Medlemmerne stter fortsat lighedstegn mellem kontrol og krnkelse af friheder , og de nsker en udvidelse af garantierne til fordel for dem , der misbruger vores modtagelses- og asylprocedurer p bekostning af sikkerheden og beskyttelsen af borgerne og p bekostning af dem , der br indrmmes asyl i vores lande , fordi de reelt er forfulgt .
<SPEAKER ID=108 NAME="Terrn i Cusi">
Hr. formand , med dette indlg vil jeg gre det klart , at min gruppe vil stemme for Pirker-betnkningen .
Det er meget vigtigt for os , at Kommissionens meddelelse bliver modtaget positivt .
Rdet i Laeken har politisk forpligtelse til at genoptage den proces , der blev indledt af Det Europiske Rd i Tampere .
<P>
Borgerne mener iflge oplysninger fra Eurostat , at EU br have en flles indvandringspolitik .
<P>
Vores gruppe har bl.a. inkluderet valgret ved lokalvalg for permanent bosiddende indvandrere og har kunnet inddrage klare befjelser for EU .
<P>
Derfor , og for at give udtryk for vores strke sttte til meddelelsen , har vi stemt for , til trods for at vi er helt uenige i nogle af ordfrerens synspunkter .
Vi hber , at Det Europiske Rd i Laeken vil modtage meddelelsen positivt .
<P>
Vi beklager , at nogle medlemmer fra hjre under forhandlingen har blandet terrorisme og indvandring sammen , for det giver anledning til mistro til muslimske indvandrere og flygtninge .
<P>
Betnkning af Robert J.E. Evans ( A5-0304 / 2001 ) og Pirker ( A5-0305 / 2001 )
<SPEAKER ID=109 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for Evans-betnkningen og Pirker-betnkningen .
Vi er enige i , at EU p lngere sigt br udvikle en flles asylprocedure og en ensartet status for personer , der indrmmes asyl .
Endvidere br EU ' s indvandringspolitik tilpasses udviklingen i verden .
Vi er dog opmrksomme p , at meddelelserne vedrrer et omrde , der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV og ikke glder for Danmark , jf. protokollen om Danmarks stilling .
<SPEAKER ID=110 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt for Evans-betnkningen , fordi den i flere henseender betegner et fremskridt , nr det glder flygtningenes situation , og fordi det burde vre indlysende , at EU ' s medlemsstater p dette felt m anvende samme procedure .
Den flles status br imidlertid indrettes efter det land , som har de gunstigste procedurer for flygtningene , hvilket langtfra er tilfldet .
Teksten bner i vrigt p flere omrder mulighed for , at stater , som mtte nske det , kan gennemfre mere restriktive bestemmelser , hvilket svkker de foranstaltninger , som ellers peger i den rigtige retning .
<P>
Vi har til gengld stemt imod Pirker-betnkningen om indvandringspolitikken , idet denne er et forsvar for en indvandringspolitik beroende p kvoter , som fastlgges p grundlag af arbejdsgivernes interesser i de berrte lande .
Betnkningen forsger at etablere et retsgrundlag for vore dages slavehandlere , der sledes kan hente den arbejdskraft , de mtte have behov for , i de fattige lande , og samtidig har ret til at sende disse tilbage , nr der ikke lngere er behov for arbejdskraften .
<P>
Betnkning af Titley ( A5-0309 / 2001 )
<SPEAKER ID=111 NAME="Alavanos">
Terrorangrebet p USA tvinger os til at anskue problemet med vbeneksport i et nyt perspektiv .
Selv om Titley-betnkingen rummer nogle positive , men generelle anbefalinger , mener jeg ikke , at den p nogen mde lever op til tidens krav .
EU m ikke som kriterium for en adfrdskodeks for vbeneksport stte " den europiske industris behov " , for s omgs enhver vigtig foranstaltning , man kunne nvne .
EU skal fungere p en mde , s USA , Rusland , Kina og alle de andre store vbeneksportrer ogs vedtager bindende adfrdsregler - og deres uvilje m ikke vre grund til , at EU slkker p sine krav , eller vre et alibi for en mangelfuld aktion fra EU ' s side .
Samtidig skal der p EU-niveau vre et observationsorgan , der skal vre registrering og benhed omkring vbeneksport , s der straks kan blive sat en stopper for de skandalse vbensalg til forbryderiske og destabiliserende magter , som gennem terrorisme ikke tver med at vende vbnene mod EU selv og dets borgere .
<P>
Af disse grunde anser jeg afstemningsforslaget for utilstrkkeligt og har undladt at stemme for det .
<SPEAKER ID=112 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Tanken om politisk regulering af produktion og eksport af vben har vores fulde opbakning , men vi afviser Titleys betnkning med flgende begrundelse :
<P>
Betnkningen afspejler ikke den fundamentale konflikt mellem vbenindustriens interesser og en ideel fredelig verdensorden .
At indlede en betnkning om adfrdskodekser for vbeneksport med i punkt 1 , litra d ) , at udrbe EU ' s vbeneksportpolitik til at skulle " opfylde den europiske forsvarsindustris behov og tage dens udfordringer op " , er selvmodsigende .
Ligeledes vender vi os mod ambitionen om , at vbeneksportpolitikken skal gres til instrument for udviklingen af en flles forsvarspolitik , som det tilkendegives i punkt 1 , litra e ) .
Vi anerkender , at der er sket positive ndringer , og sttter endvidere en rkke af de enkelte formuleringer .
<SPEAKER ID=113 NAME="McKenna">
De Grnne kan tilslutte sig , at Titley-betnkningen om en EU-adfrdskodeks for vbeneksport er en vsentlig forbedring i forhold til hans tidligere betnkninger om samme emne .
Vi kan fuldt og helt sttte strsteparten af denne betnkning , og vi bifalder mange af dens henstillinger .
Vi beklager imidlertid , at mange af vores medlemmer har flt sig foranlediget til at afholde sig fra at stemme ved den endelige afstemning , fordi ndringsforslaget om at slette punkt 1 ( d ) " ...
understreger endnu en gang , at det mener , at EU ' s vbeneksportpolitik skal : ( d ) opfylde den europiske forsvarindstris behov og tage dens udfordringer op " ikke blev vedtaget .
<P>
Hvis dette afsnit var blevet fjernet , kunne vi have stttet den endelige betnkning .
Men at beholde dette ml i betnkningen er i fuldstndig modstrid med , hvad vi anser for en etisk vbenpolitik .
Vi mener ikke , at en etisk adfrdskodeks for vbeneksport br dikteres af den europiske forsvarsindustris behov .
<SPEAKER ID=114 NAME="Meijer">
Der kan tjenes mange penge p at slge midler til at gre det nemmere at drbe mennesker .
Siden terrorangrebene den 11. september i USA er udbytteforventningerne i vbenindustrien steget .
Den eneste berettigede grund til at producere vben er til forsvar mod fjender udefra , som vil dominere , undertrykke eller udrydde os .
Produktionen af vben som konomisk aktivitet , for at tjene penge ved hjlp af eksport til omrder , hvor man vil kbe vben , betyder , at penge anses for at vre vigtigere end menneskeliv .
Rdet ophvede sidste r , imod Parlamentets nske , vbenembargoen imod Indonesien , til trods for volden i sttimor , p Molukkerne , Atjeh og Vest-Papua . Hr .
Titleys forslag omfatter kun en ikke-lovgivende konsultation , men indeholder med hensyn til den nuvrende situation en rkke forbedringer , ssom at adfrdskodeksen for vbeneksport bliver juridisk bindende , og at ansgerlandene forpligter sig til at overholde denne adfrdskodeks .
Han krver med rette , at medlemsstaterne skal give tilladelse , hvis europiske virksomheder overdrager licenser til produktion af militrt udstyr uden for Europa .
Jeg sttter hans strben efter en verdensomfattende aftale , rlige beretninger om anvendelse af adfrdskodeksen og forbud mod vbenleverancer til lande , som ikke giver oplysninger til FN-registeret for konventionelle vben .
<P>
Betnkning af Langenhagen ( A5-0288 / 2001 )
<SPEAKER ID=115 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Galileo-programmet bliver fremlagt som et program , der giver mulighed for fremskridt p mange omrder ( forvaltning af land- , luft- og stransport og biltrafik samt organisering af redningsaktioner til ss ) takket vre satellitradionavigation .
<P>
Galileo , fortller man os , vidner om den vilje , der er til at sikre Europas uafhngighed i forhold til USA , der med GPS har stillet et tilsvarende program p benene .
Faktisk drejer det sig isr om at forre de europiske virksomheder en gigantisk afstningsmulighed , det vil sige en ny kilde til indtjening for deres ejere og aktionrer .
For det er dem , der bliver og allerede er de frste , der nyder fordel af Galileo , bde p telekommunikations- , transport- og rumfartsomrdet , eftersom Galileo indebrer ivrksttelse af et netvrk p omkring 30 satellitter .
<P>
Der er allerede blevet afsat en offentlig finansiering p nsten 2 milliarder euro p budgettet , og belbet er ogs delvist bevilget af EU og Den Europiske Rumorganisation .
De private investorer protesterer mod at skulle betale det mindste , og det p trods af at EU kun har planlagt at anmode om deres begrnsede konomiske deltagelse i den sidste fase af projektet , efter at det er startet og garanteret via offentlige midler .
Men de private investorer , som man har lovet forvaltningen af Galileo og sledes " eventuelle indtgter fra alle Galileo-tjenester " , vil ikke lbe nogen " konomisk risiko " , skriver ordfreren .
De venter p " et positivt signal fra det politiske niveau " i Europa , og sagt p anden vis , at Europa ptager sig alle udgifterne , mens investorernes eneste bekymring er at hste overskuddet .
<P>
Hvis de europiske myndigheder svlger i de skaldte fortjenester af det private initiativ , lader kapitalisterne sig til gengld ikke spise af med tomme lfter .
De vil have garanterede overskud , uden risiko , og ved , at de kan stole p svel de europiske som de nationale myndigheder til at give dem det .
<P>
Vi har derfor stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=116 NAME="Caudron">
Jeg er tilfreds med at f lov at udtale mig om Galileo-projektet p et tidspunkt , hvor begivenhederne den 11. september henleder vores opmrksomhed p vores krisestyringskapacitet .
Lad os lige gre opmrksom p , at Galileo-projektet sigter mod at sende et antal satellitter i kredslb ca . 20.000 km fra jorden .
Samtlige satellitter vil blive forbundet med et netvrk af jordbaserede kontrolstationer .
Man rder sledes over en verdensomspndende dkning , der giver mulighed for at forbedre forvaltningen af luft- , s- og landevejstrafikken betydeligt og at yde sttte til eftersgnings- og redningsaktioner .
<P>
Denne teknologi eksisterer allerede i USA ( GPS-systemet ) og i Rusland ( GLONASS-systemet ) .
Den finansieres og kontrolleres for jeblikket af de militre myndigheder i de to lande .
Kvaliteten og kontinuiteten i civil anvendelse af systemerne afhnger af sidstnvnte , der til enhver tid kan stoppe eller delgge signalet .
I Europa bliver Galileo-programmet til gengld forvaltet og kontrolleret af civile .
Dets udvikling er foreslet gennemfrt i fire etaper , det vil sige definition af projektet i 2000 , udvikling og godkendelse indtil 2005 , ivrksttelse indtil 2007 og derefter drift .
Galileo-systemet burde sledes , om alt gr vel , vre operationelt fra 2008 , hvilket svarer til de nsker , der blev givet udtryk for p Det Europiske Rds mde i Stockholm , og til EU ' s presserende behov p dette omrde , hvilket i vrigt stemmer overens med konklusionerne fra Transportudvalgets betnkning .
<P>
Hvad angr finansieringen , mener jeg , at det er vigtigt at klarlgge omstndighederne herfor , fr man godkender en endelig beslutning .
Jeg beklager i vrigt , at visse medlemsstater tver med at sttte dette projekt .
Jeg opfordrer sledes Kommissionen til at trffe de ndvendige foranstaltninger for at f nedbrudt denne modstand .
Efterflgende fr den til opgave at udarbejde en overordnet finansieringsstruktur inden den 15. november 2001 , hvis vi skal vre nogenlunde i stand til at overholde 2008-fristen .
Kommissionens forslag skal til hring i Europa-Parlamentet .
Nr forslaget frst er vedtaget , skal det kunne form europisk industri til at deltage i finansieringen af de kommende etaper , p mellemlangt og langt sigt .
<SPEAKER ID=117 NAME="Darras">
Frem for alt vil jeg gerne takke bde vores ordfrer for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , fru Langenhagen , og det samlede udvalg for det kvalitetsarbejde , vi er blevet forelagt , men ogs for deres kraftige understregning af svel fordele som vanskeligheder ved ivrksttelsen af Galileo-projektet om satellitnavigation .
<P>
Lad os frst kort gre opmrksom p , at Galileo-projektet om satellitnavigation er et ambitist projekt , der planlgger at sende et netvrk af satellitter i kredslb ca . 20.000 km fra jorden og forbinde disse med et netvrk af jordbaserede kontrolstationer .
<P>
Vi forstr af denne definition , hvor vigtigt det er at stemme for en sdan betnkning , hvilket jeg ogs vil gre .
Gennemfrelsen af Galileo-projektet giver os mulighed for at f en verdensomspndende dkning , der kan bruges ikke blot til forvaltning af luft- , s- og landevejstrafikken , men ogs til sttte for eftersgnings- og redningsaktioner .
<P>
Dog er det vigtigt , selv om det af ovennvnte rsager er ndvendigt at stemme for en sdan betnkning og sledes give EU mulighed for at udvikle et system , som Det Europiske Rd i Stockholm fandt vigtigt at lancere " jeblikkeligt " , samtidig at holde sig de punkter for je , der i fremtiden kan vise sig problematiske , og som betnkningen understreger .
<P>
Faktisk er det yderst vigtigt at vre rvgen , nr det glder muligheden for militr anvendelse af et sdant system .
Der er nemlig mulighed for misbrug af systemet , og det er op til os at vre bevidste herom og srge for , at et sdant misbrug ikke kan finde sted .
<P>
Endvidere er det vigtigt at bemrke , at finansieringen af et sdant projekt ikke for jeblikket kan gennemfres uden at skabe visse problemer .
Medlemsstaterne eller i hvert fald nogle af dem tver med at yde finansiel bistand til gennemfrelsen af Galileo , og de private investorer synes heller ikke at vre specielt ivrige efter at deltage i et sdant projekt .
Sagt p en anden mde skal EU ' s budgetmyndigheder have en njagtig id om denne finansiering , fr man trffer en endelig beslutning , det vil sige , at det er ndvendigt , at Kommissionen stiller nogle forslag til forvaltningsstruktur for Galileo-projektet .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=118 NAME="Figueiredo">
Vores stemmeafgivning er udtryk for den overbevisning , at det er indsatsen vrd at have et europisk projekt , der fungerer godt , og som er uafhngigt af militre og forsvarspolitiske forml , herunder tredjelandes , hvilket ikke er tilfldet nu p grund af den europiske afhngighed af USA .
<P>
Det er imidlertid afgrende , at dette projekt gennemfres under respekt for borgernes rettigheder og friheder , herunder til privatlivets fred .
Oprettelsen kan vre en fordel for de mobile telekomunikationstjenester , der kan anvende det til brugerrekvireret positionsbestemmelse , hvis prisen ikke gr dette umuligt .
Det er ligeledes vigtigt at se p dets finansieringsomkostninger , navnlig den del , der skal erlgges af de lande , der ikke direkte deltager i dets opbygning , sledes at dets anvendelse i de forskellige medlemsstater ikke vanskeliggres .
<SPEAKER ID=119 NAME="Meijer">
Galileo kommer frst , nr de amerikanske konkurrenter har erobret det europiske marked . Det er for sent .
Et sdant satellitnavigationssystem kunne have vret en del af en strategi for at gre Europa mindre afhngig af USA .
Det er der gode grunde til .
USA truer os med en yderligere opvarmning af jorden , et missilskjold , som er et levn fra den tidligere star wars-periode , med hormonkd , larmende fly , monopol p patenter og med en dollar , der som internationalt betalingsmiddel i rtier har lsset underskuddet p den amerikanske betalingsbalance over p omverdenen .
En begrnsning af adgangen for amerikanske produkter , som er produceret under drlige arbejds- og miljforhold , til det europiske marked kan tvinge USA til at vre mere opmrksom p arbejde , milj , sundhed , dyrplageri , menneskerettigheder og fred .
Galileo er kun ndvendig ved en sdan konfrontation .
S lnge den udebliver , er Galileo-projektet kun et bidrag fra de europiske skatteydere til elektronik- og rumfartsindustrien , og den er for en vsentlig del underlagt militre interesser .
Det er bedre at anvende pengene til Galileo til miljpleje og nyttige EU-foranstaltninger .
<P>
Betnkning af Rbig ( A5-0234 / 2001 )
<SPEAKER ID=120 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Idet betnkningen beklager EU ' s sendrgtighed i forhold til USA og Japan , foreslr den en rkke tiltag , der foregiver at " fremme innovation " og gre fremskridt inden for forskning .
Alle forslagene kredser om den id , at det er de offentlige myndigheders opgave enten direkte eller indirekte at finansiere forskningen , men at det er de private interesser , der skal hste fortjenesten .
<P>
Dette glder sttte til det , som betnkningen kalder " innovative virksomheder " , og til tilskyndelser til " samvirke mellem erhvervsliv og universiteter " , hvilket betyder , at sidstnvnte underlgges frstnvnte , hvad angr forskning .
<P>
Betnkningen hylder i sin begrundelse ikke blot fremme af " ivrkstternd p uddannelsesplanet " , men nsker ogs , at " hindringer for mobilitet fjernes fra de sociale sikringssystemer " .
<P>
Betnkningens titel er " innovation i en vidensbaseret konomi " .
Det ville vre mere korrekt at tale om underordning af viden , forskning og offentlige midler under arbejdsgiverinteresser i en konomi , der er baseret p profit .
<P>
Eftersom vi er modstandere af bde nd og bogstav i betnkningen , har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=121 NAME="Caudron">
Modtagelsen af Kommissionens meddelelse om " innovation i en vidensbaseret konomi " blev overvejende positiv .
<P>
Den udgr det europiske bulletin board for innovation , som er udarbejdet ved hjlp af disponible statistikker p europisk niveau .
<P>
Analysen viser , at Europas resultater p trods af medlemsstaternes bestrbelser p at fremme innovationen str tilbage for dets nrmeste konkurrenter .
P trods af at innovation er en af de strategiske prioriteringer , der blev fastlagt af Det Europiske Rd i Lissabon i marts 2000 .
<P>
Kommissionen udformer derfor nogle henstillinger til medlemsstaterne med henblik p at forbedre deres politikker til fremme af innovative virksomheder og innovationssttte i hele den konomiske og sociale struktur .
Medlemsstaterne opfordres til at forbedre deres politikker til fremme af innovative virksomheder , fjerne hindringerne for innovatorernes initiativer , fremme private investeringer i forskning og innovation og forbedre lovgivningen for anvendelse af resultater , der er opnet via offentligt finansieret forskning .
<P>
Jeg sttter selvflgelig disse forslag .
Jeg mener , at projekter , der flger denne filosofi , kan opn sttte under det sjette rammeprogram for forskning og udvikling .
<P>
Ordfreren navngiver p sin side tre ngleomrder , hvor fllesskabsintervention og medlemsstaternes engagement er pkrvet , nemlig ved skabelse af en virksomhedskultur i uddannelsessystemet , fremme af efteruddannelse og tilskyndelse til innovation i de sm og mellemstore virksomheder .
Endvidere understreger han ndvendigheden af at tage hensyn til de sm og mellemstore virksomheders behov set i forhold til , at de er 60 millioner virksomheder og udgr 60 % af EU ' s arbejdspladser .
Innovationen kan ikke eksistere uden de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg er selvflgelig enig med ham , men jeg m indrmme , at vi har hrt p de samme diskurser om de sm og mellemstore virksomheders centrale rolle i den europiske konomi og om ndvendigheden af at fjerne de utallige hindringer for deres udvikling i revis .
Desvrre er der ikke sket mange fremskridt p omrdet !
<P>
Jeg har taget hensyn til dette faktum ved udarbejdelsen af min betnkning om det sjette rammeprogram for forskning og udvikling , og jeg har s vidt muligt forsgt at sikre , at de sm og mellemstore virksomheder fr adgang til Den Europiske Fond for Forskning og Udvikling !
<SPEAKER ID=122 NAME="Titley">
Fru formand , jeg bifalder varmt min kollega Paul Rbigs betnkning , som sigter p at fremme forskning og innovation og bakker op om et initiativ fra Kommissionen om at fremme innovation .
Atter og atter er EU blevet kritiseret for ikke at vre p forkant med den teknologiske udvikling , og den sakker beklageligvis agterud i forhold til sine amerikanske sidestykker inden for dette omrde .
EU br gre mere for at udnytte sit potentiale for innovation inden for dette omrde , og det blev , som betnkningen angiver , anerkendt ved det skaldte dot.com-topmde i Lissabon .
EU-medlemsstaterne br vre i hemmelig forstelse og forene deres forskellige specialer og skabe et benchmarkingsystem .
For at supplere disse foranstaltninger opfordrer betnkningen med rette til mere uddannelse af hj kvalitet .
Dette vil i vsentlig grad bidrage til at stte gang i EU ' s Lissabon-strategi .
<P>
Sidst , men ikke mindst , kan disse innovationer ikke komme videre , medmindre der bliver slkket p de bureaukratiske bestemmelser .
Hvis vi mindsker mngden af de bureaukratiske regler , der for nrvrende hmmer europisk innovation , vil vi komme et stykke p vej til at blive bedre i stand til at konkurrere med USA .
Dette vil fre til flere virksomhedsetableringer og nye initiativer .
<P>
Betnkning af Hans-Peter Mayer ( A5-0311 / 2001 )
<SPEAKER ID=123 NAME="Berni">
I gr aftes ved forhandlingens afslutning modsagde kommissr Bolkestein klart og med sttte i konkrete undersgelser dem , der pstr , at priserne er steget siden indfrelsen af Fllesskabets konsumptionsordning .
Tvrtimod har man i visse tilflde registreret prisfald .
<P>
De , der foregiver at forsvare forbrugeren , beskytter i virkeligheden de parallelimportkredse , der truer kvaliteten , innovationen og beskftigelsen , og som fremmer falskneri .
<P>
Derfor har jeg stillet tre ndringsforslag , som synes at bekymre ordfreren .
PPE har faktisk anmodet om navneoprb ved alle vores ndringsforslag for til det sidste at sikre sig kontrol over sine medlemmer og deltagelse fra visse koordinatorer .
<P>
Jeg frygter endnu en gang , at lobbyvirksomhed og studehandler fr overtaget , og at der bliver truffet en forkert beslutning .
<P>
For at undg en undvendig stigning i omkostningerne til disse navneoprb trkker vi vores to frste ndringsforslag tilbage og beholder kun ndringsforslag 3 , som vi mener er tilstrkkeligt til at vise den srgelige virkelighed .
<SPEAKER ID=124 NAME="Lulling">
Den internationale konsumption af varemrkerettighederne har vret debatteret indgende i de sidste par mneder , hvilket betnkningen , der har vret trukket i langdrag i mneder , og som er ndret vsentligt i forhold til det frste udkast , viser .
Konsumptionen af varemrkerettighederne vedrrer alle markedsprodukter .
Som formand for den interparlamentariske vingruppe vil jeg dog koncentrere mig om konsekvenserne for denne sektor .
<P>
Den internationale konsumption af varemrkerettighederne vil p ingen mder give forbrugeren i EU fordele p fdevare- og drikkevareomrdet . Dette bekrftes af NERA-analysen , som er blevet bestilt af Kommissionen .
P lngere sigt kan de europiske forbrugere endda komme til at opleve ulemper , fordi vores industri fr frataget muligheden for at udvikle nye produkter og tilbyde forbrugerne nye tjenesteydelser .
Hvis udbyttet af parallelimport fra tredjelande falder afgrende , vil der ogs vre manglende motivation til at investere i nye markeder .
<P>
Desuden vil det p grund af de mere komplekse distributionsnetvrk , som vil opst i tilflde af den internationale konsumption af varemrkerettighederne , blive svrere at forhindre piratmrker .
Dette vil uden tvivl medfre ulemper for forbrugerne og for producenterne af mrkevarer , bl.a. ogs med hensyn til forbrugerens sundhedsbeskyttelse .
<P>
Jeg gr derfor ikke ind for en international konsumption af varemrkerettighederne .
I betragtning af udviklingen siden udkastet vil jeg dog ikke stemme imod betnkningen .
<P>
Flles beslutningsforslag om konklusionerne fra FN ' s konference om racisme ( B5-0605 / 2001 )
<SPEAKER ID=125 NAME="Kirkhope">
De britiske konservative stemte imod dette forslag til beslutning , eftersom det gentager fejlene fra Durban-konferencen .
Vi kan ikke sttte den overdrevne vgt , der lgges p Mellemsten , og er ikke overbeviste om , at det ikke ville have vret bedre , hvis konferencen ikke var net frem til en konklusion .
I mange henseender tilhrer Durban-konferencen en tidsalder , der sluttede den 11. september .
<SPEAKER ID=126 NAME="Muscardini">
Der er tre grunde til enhver racistisk holdning .
Den frste grund er uvidenheden om det andet menneske , og denne uvidenhed kan skabe frygt og sledes medfre en afvisning .
Den anden grund er arrogance kombineret med ond tro hos dem , der under alle omstndigheder nsker at fle sig overlegne , hvilket mske netop skyldes et ubevidst mindrevrdskompleks . Og den tredje grund er den politiske , konomiske og religise vilje hos dem , der vil have stadig mere magt ved at dominere over andre .
<P>
Det er sledes tydeligt , at det er ndvendigt med en kraftig og udbredt kulturel indsats , der lrer den enkelte at respektere og acceptere andre , men det er lige s tydeligt , at det civile samfund med alle midler skal bekmpe de politiske , kulturelle , konomiske og religise systemer , som fr racismen til at opst , og som er baseret p racisme .
<P>
Respekten for forskelligheden m dog ikke hindre det civile samfund i at gre en konstant og oplysende indsats for , at man i alle dele af verden nr mlstningen om respekt for menneskerettighederne og den menneskelige vrdighed .
Derfor m man ikke betragte det som racisme , nr sdanne civile kulturer - hvad enten de er vestlige eller ej - f.eks. kmper mod religis eller rituel praksis , der krnker et menneskes fysiske integritet eller tilintetgr dets personlighed .
Med denne praksis betragter man endnu ikke kvinder som personer , der kan udve alle rettigheder , men som objekter , der er underlagt skikke , som forhindrer eller begrnser deres deltagelse i det sociale og politiske liv .
<P>
Hele menneskehedens historie har desvrre vret prget af kollektiv og individuel racisme .
Nr vi med vores politik i dag fordmmer tidligere tiders racisme , m vi ikke beg den fejl at skabe nye former for racisme .
Vi kan nemlig ikke se bort fra , at der i vore dage ogs eksisterer en form for politisk racisme , nemlig racismen hos dem , der fordmmer andres ider , bare fordi de er et udtryk for en anden politisk holdning .
Derfor opfordrer vi Parlamentet , Kommissionen og Rdet til bde i deres interne handlinger og i deres handlinger uden for Fllesskabet at gre en meget mere effektiv indsats end hidtil for at fremme en kultur med gensidig respekt hos befolkningerne og regeringerne . Og hvis det skal vre en kultur med gensidig respekt , m man ikke tolerere holdninger , opfattelser og handlinger , der ngter mennesket sin vrdighed , uanset om de har rod i en religion , en kulturel teori eller et konomisk eller politisk projekt .
<P>
Nr det er sagt , stemmer jeg for beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=127 NAME="Souchet">
Medlemmerne af partiet Mouvement pour la France har valgt hverken at stemme for eller imod beslutningsforslaget om Durban-konferencen , idet vi nsker at give udtryk for vores misbilligelse af den srdeles tvetydige optrden , vi har vret vidner til fra EU ' s reprsentanters side .
<P>
Der var tale om en konference i FN-regi .
Imidlertid lykkedes det en konstellation af islamiske ngo ' er at dominere og styre denne , idet de fandt aktiv sttte eller mdte velvilje isr i en rkke arabiske og muslimske stater , herunder stater , der sdvanligvis betegnes som " moderate " . Konferencen gik s langt som til at foresl en helt uacceptabel sammenblanding af zionisme og racisme .
Alligevel deltog EU ' s reprsentanter uanfgtet i konferencen .
<P>
Mens USA og Israel forlod konferencen og dermed klart tilkendegav , at de fandt , grnsen for det tilladelige var overskredet , risikerede EU - uagtet at man i dag bengter dette - ved at deltage i konferencen at blive taget til indtgt for skandalse sammenblandinger og uacceptable vildfarelser . Disse sammenfattes af filosoffen Alain Finkielkraut , der har udtalt , at antiracismen i Durban tog bde antisemitisme og afvisning af medmenneskelighed p sin kappe .
<P>
EU ' s reprsentanter burde have optrdt anstndigt og vrdigt og have forladt konferencen , hvilket ville have sendt et strkt og velkomment signal til FN og FN ' s generalsekretr . Det ville vre en opfordring til at fatte nyt mod over for dette forsg p ideologisk dominans fra muslimsk side og en opfordring til FN om klart at tegne det internationale samfunds interesser og vrdier .
Enhver form for forsonlighed over for den sammenblanding af begreber , der kendetegnede Durban-konferencen , kan udlgges som tegn p svaghed fra vores side og som en opmuntring til de krfter , der har som ml at nedbryde vores vrdier .
<SPEAKER ID=128 NAME="Sumberg">
Jeg stemte imod forslaget til beslutning om verdenskonferencen om racisme i Durban for at gre det klart , at denne konference har gjort mlet om at fremme gode relationer mellem racerne den strste bjrnetjeneste .
Konferencen blev kapret af dem , hvis eneste ml var at angribe staten Israel og ignorere , at det er den eneste nation i Mellemsten , der er baseret p demokrati .
Israel blev udskilt af lande og organisationer , som har en rystende rekord , hvad menneskerettigheder angr .
Hvad der er endnu vrre , er , at sproget og tonen i angrebene havde mere til flles med der Strmer i Adolf Hitlers Tyskland .
<P>
Og dog til trods for dette ingen fordmmelse af FN eller konferencen for at lade dette ske .
USA gjorde det klart , at man ikke ville tage del i disse forhandlinger .
<P>
EU burde have indtaget en lignende holdning .
At den undlod at gre dette var et beklageligt ekko af dens manglende evne til at tage ved lre af historien .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.39 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg vil indlede med at give udtryk for Parlamentets formandskabs glde over tilstedevrelsen af delegationen fra det marokkanske parlament ledet af Brahim Rachidi , som besger Parlamentet for niende gang .
<P>
Samtidig med at jeg byder hr .
Rachidi og medlemmerne af hans delegation velkommen , vil jeg gerne give udtryk for , hvor vigtige vi mener , at disse mder er , for de giver de to parlamenter mulighed for at bekrfte deres flles forpligtelse over for de overordnede demokratiske principper .
Som De ved , kre kolleger , har Marokko ligesom os fordmt de kriminelle attentater , der for nylig fandt sted i USA , og landet har utvetydigt givet udtryk for sin solidaritet med USA og med alle frihedselskende nationer og for sit engagement i den globale kamp mod terrorisme .
<P>
EU bestrber sig sammen med sine naboer i de sydlige Middelhavslande p at bidrage til opbygningen af en stabil , demokratisk og velstende region inden for rammerne af Barcelona-processen , som er en helt ndvendig proces for Europas og dets kreste og nrmeste naboers fremtid .
<P>

I denne periode , som tegner til at blive vanskelig , vil jeg , hr. nstformand for Marokkos parlament , understrege , at vi er forpligtede over for disse flles vrdier , og at vi p det kraftigste afviser ethvert forsg p at stte lighedstegn mellem terrorisme og den arabisk-muslimske verden .
I denne sammenhng har vi forpligtet os til at handle mlrettet for at bekmpe enhver nationalistisk , racistisk eller fremmedhadsk tendens .
<P>
Hr. nstformand , jeg hber inderligt , at de samtaler , som De skal have med medlemmerne af Delegationen for Forbindelserne med Maghreblandene og med andre kolleger , kan bidrage til yderligere at styrke enhver forbindelse mellem EU ' s lande og Kongeriget Marokko , og at de gr det muligt for os fortsat at gre fremskridt i vores flles forsg p at opn fred og velstand for alle lande p begge sider af Middelhavet .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=6>
Stabilitets- og vkstpagten - Uformelt kofin-mde ( Lige , den 22. og 23. september 2001 )
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om stabilitets- og vkstpagten og om det uformelle kofin-mde i Lige den 22. og 23. september .
<P>
Jeg giver frst ordet til fru Neyts-Uyttebroeck , som taler p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , kre kolleger , tillad mig at give udtryk for den bevgelse , ogs jeg fler ved at kunne hilse p en delegation fra den marokkanske regering i logen .
Tilfldighedernes spil gjorde , at jeg p sorgens dag , den 11. september , opholdt mig i Casablanca som formand for en belgisk konomisk mission i Marokko .
Jeg deltog i en middag sammen med 10 medlemmer af den marokkanske regering og deriblandt Marokkos premierminister , og vi modtog de srgelige nyheder sammen .
Vi var ogs sammen om den forfrdelse , som vi flte ved disse skrkkelige begivenheder , og om de reaktioner , som De senere er blevet bekendt med .
S jeg vil gerne p egne vegne byde velkommen til delegationen , som er hos os i dag .
<P>
<P>
( NL ) Allerede ved indfrelsen af den flles mnt besluttede man at opbygge en styrket konomisk koordinering mellem de dengang 11 og i mellemtiden 12 medlemsstater , som tilhrer euroomrdet .
Koordineringen blev konkretiseret via Euro-Gruppen , som Belgien er formand for hele ret , og som omfatter finansministre fra de medlemsstater , som deltager i euroen , den europiske kommissr , som har kompetence i konomiske og monetre anliggender , samt formanden for Den Europiske Centralbank .
<P>
Den styrkede koordinering har , som De ved , bde en uformel og strukturel karakter og er ikke i strid med de kompetencer , som traktaterne tildeler kofin-Rdet .
I den flles mnts frste lever , 1999 og 2000 , tog aktiviteterne isr sigte p udarbejdelsen af den styrkede konomiske koordinering mellem de medlemsstater , som deltager i euroomrdet , samt at blive fortrolig med koordineringen .
<P>
Koordineringen str over for den prioriterede udfordring om , efterflgende og med overholdelse af nrhedsprincippet , at forene gennemfrelsen af alle involverede medlemsstaters konomiske kompetencer i praksis med det flles valutaprojekt , som medlemsstaterne sttter .
<P>
Den Europiske Centralbanks opgave bestr i at fre en uafhngig valutapolitik , hvis frste mlstning er at fastholde prisstabiliteten .
<P>
Decentraliseringen af den konomiske politik og centraliseringen af beslutninger p valutaomrdet er MU ' ens grundlggende paradoks .
Euro-Gruppens frste opgave i den styrkede konomiske koordinering er at faststte hovedlinjer for euroomrdets konomiske politik .
<P>
Det budskab , som stats- og regeringscheferne formulerede i Nice sidste r , gr i vrigt helt i samme retning .
Rdet glder sig i konklusionerne bde over Euro-Gruppens forbedrede effektivitet og styrkelsen af koordineringen af medlemsstaternes konomiske politik i euroomrdet .
<P>
Euro-Gruppens belgiske formandskabs indsats tager helt sigte p yderligere styrkelse af Euro-Gruppens rolle , gennemskuelighed og trovrdighed .
<P>
Det belgiske formandskab arbejder endvidere p udarbejdelsen af referencerammen og arbejdsmetoden for de kommende r , isr med hensyn til koordineringen af den konomiske politik i de forskellige medlemsstater .
<P>
De vigtigste midler i en makrokonomisk politik , isr valuta- og budgetpolitikken , skal blandes til en optimal kombination , et optimalt policy mix , for at gennemfre de planlagte mlstninger ssom fremme af prisstabiliteten og sttte til de konomiske aktiviteter .
<P>
( FR ) Hr. formand , mine damer og herrer , hvad angr Euro-Gruppen , er det frst og fremmest ndvendigt at udarbejde en effektiv og bredygtig budgetpolitik for hele omrdet , men ogs for hver enkelt medlemsstat for sig .
Og det med hensyntagen til nationale krav og srkender .
Denne budgetpolitik skal vre det optimale supplement til Den Europiske Centralbanks pengepolitik .
<P>
Indkringen af denne optimale budgetpolitik er imidlertid ikke nogen nem opgave , bl.a. fordi virkningerne af enhver budgetpolitik skifter , alt efter hvilken tidshorisont man regner med .
Sledes er det f.eks. p kort sigt vigtigt at undg procykliske budgetpolitikker .
P mellemlangt sigt skal stabilitets- og vkstpagtens mlstninger om at skabe balance eller overskud i de offentlige finanser fastholdes .
P langt sigt er det altafgrende at sikre de offentlige finansers bredygtighed , idet der tages hensyn til de forskellige komponenter i denne ligning , bl.a. den betydningsfulde og vanskelige problematik omkring konsekvenserne af de aldrende befolkninger .
<P>
Mine damer og herrer , ovenstende viser tydeligt , hvor store udfordringer vi str over for .
Er det ndvendigt at understrege , i hvor hj grad de begrebsmssige og metodologiske vanskeligheder samt den uundgelige konomiske usikkerhed gr det vanskeligt og komplekst at definere og ivrkstte budgetpolitikker ?

De statistiske vanskeligheder , den usikkerhed , der karakteriserer de konomiske prognoser selv p kort sigt , de utallige problemer , man er stdt p , og det faktum , at budgetpolitikkerne ikke er mrkbare fr efter et stykke tid , gr en forudgende definition af budgetpolitikken besvrlig .
Den langsigtede analyse af budgetpolitikken er ogs et vigtigt element i strukturpolitikkerne .
Nr det drejer sig om den demografiske aldring , bestr den vedtagne strategi af en kombination af tiltag , der p en gang sigter mod en hurtigere reducering af den offentlige gld , vedtagelse af foranstaltninger til fremme af beskftigelsen , samtidig med at de gradvist udrydder de beskftigelsesmssige faldgruber , f.eks. via en lavere skat p arbejde , og endelig mod en omfattende reform af pensionssystemerne for at sikre deres bredygtighed .
<P>
Det belgiske formandskab har intentioner om at udvide undersgelsen af de offentlige finansers langsigtede bredygtighed , og isr i forhold til stabilitets- og konvergensprogrammet .
Medlemsstaterne og de andre interesserede parter er enige om de langsigtede mlstninger og vrktjer , der skal ivrksttes .
P kort og mellemlangt sigt har den seneste konjunkturnedgang derimod skabt en vis forvirring .
Det str klart , at der skal fres en indgende forhandling for at definere og grundfste en solid flles holdning .
Og denne forhandling skal finde sted under vores formandskab .
<P>
Mine damer og herrer , lad os sige tingene ligeud : Stabilitets- og vkstpagten skal respekteres .
Under det uformelle kofin-mde i Lige den 21. og 22. september blev denne forpligtelse stadfstet af medlemsstaterne .
Der kan sledes ikke vre tale om , at medlemsstaterne konfronteres med overdrevne underskud , der overskrider konvergenskriteriet p 3 % .
Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 21. september har ligeledes endnu en gang fastslet sin forpligtelse til at respektere rammen , bestemmelserne og den fulde gennemfrelse af stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Imidlertid skal det heller ikke vre sdan , at de behandlede budgetsaldi bliver defineret for snvert .
I stedet for en rent nominel indfaldsvinkel er det nu ndvendigt at overveje at korrigere for konjunkturudsving .
De overordnede retningslinjer for de konomiske politikker for 2001 , som blev vedtaget i Gteborg i juni , er i vrigt meget klare p dette punkt .
Princippet accepteres uden diskussion i en periode med hjkonjunktur .
Derfor skal hjere konomisk vkst end forudset ndvendigvis fre til en mere omfattende forbedring af de nominelle budgetvrdier , og det er p den mde , man undgr en procyklisk budgetpolitik med en lempelse af forbruget og en deraf flgende eventuel overophedning .
<P>
Sprgsmlet er nu , hvorvidt denne hensyntagen til cykliske udsving kan ske p samme mde i perioder med lav vkst eller afmatning .
Vores formandskab er overbevist om , at det faktisk er tilfldet , og behandlingen af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker for 2001 bestyrker os i vores holdning .
<P>
I et mindre favorabelt konomisk milj br de saldi , der stadig behandles inden for rammerne af pagten , ogs vre korrigeret for konjunkturudsving .
De nominelle saldi kan sledes vre berrt af et konjunkturfald , men de kan imidlertid kun svinge i forhold til konjunkturudsvingene .
<P>
Under disse omstndigheder skal en procyklisk politik ligeledes undgs .
Man skal fremover ikke kompensere for et fald i indtgter med et tilsvarende fald i udgifter .
For at foretage en korrekt analyse af budgetstillingerne er det bydende ndvendigt , at de cykliske korrektioner er trovrdige .
Derfor str udarbejdelsen af effektive metoder til udregning af produktionsgabet i forhold til den potentielle vkst p det belgiske formandskabs dagsorden .
De skal bruges i de fremtidige stabilitetsprogrammer .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , jeg tvivler ikke et jeblik p , at alle disse temaer vil lede til lange , men interessante drftelser p de flgende mder i Euro-Gruppen .
<SPEAKER ID=133 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne byde den marokkanske delegation , der ledsager os i dag , velkommen , og jeg skal forsge at analysere de to problemer , som vi str over for : stabilitets- og vkstpagten og det uformelle kofin-rdsmde , som jeg samlet vil redegre for i mit frste indlg .
<P>
Det Rd , der fandt sted i Lige den 22. og 23. september 2001 , diskuterede isr den konomiske virkning af terrorangrebene i USA .
<P>
Jeg vil gerne nvne tre aspekter af denne virkning , som blev diskuteret af kofin-Rdet : for det frste den konomiske situation , og her blev lejligheden benyttet til at tale om stabilitets- og vkstpagten .

<P>
For det andet finansieringen af terrorismen .
<P>
Og for det tredje luftfartsselskabernes forsikringsproblemer .
<P>
Jeg vil ogs knytte nogle kommentarer til to andre vigtige sprgsml , som blev diskuteret i Lige , nemlig forberedelsen af overgangen til euroen og sprgsmlene i forbindelse med globaliseringen .
<P>
Hvad angr det frst punkt , vil jeg gerne ppege , at terrorangrebene i USA har bestyrket os i vores overbevisning om , at internationalt samarbejde p konomiske og finansielle omrder er helt pkrvet , og at det er ndvendigt at styrke samordningen af de konomiske politikker i EU .
<P>
EU er siden sidste r blevet pvirket mere end forventet af afmatningen i den konomiske aktivitet i USA og resten af verden .
De tragiske begivenheder i USA har forget usikkerheden og ogs de negative forventninger til den almindelige vkst .
Vi kan ikke lade som om , der ikke er sket noget , men samtidig er det meget vanskeligt njagtigt at vurdere den potentielle virkning af disse handlinger .
<P>
Vksten i EU vil i r vre markant under 2 % , men vi hber stadig p en gradvis stigning i den indenlandske eftersprgsel i de kommende kvartaler som flge af en rkke faktorer : den faldende inflation , de seneste skattenedsttelser og de gunstigere valutaforhold .
Risiciene br derfor vre til at hndtere .
Vi skal naturligvis flge den konomiske udvikling nje for at kunne justere de konomiske politikker i det ndvendige omfang , svel i Unionen som i de enkelte medlemsstater .
<P>
Efter begivenhederne den 11. september har de ansvarlige politikere vist , at de er besluttet p at handle hurtigt og rationelt for at fjerne risiciene ved en lngerevarende afmatning , og derfor er det ogs ndvendigt at fastholde vores ml p mellemlangt sigt , fremskynde vores dagsorden og isr , jeg tnker p dagsordenen fra Lissabon , modernisere vores konomier hurtigt for at overvinde afmatningen hurtigst muligt og forge vores vkstkapacitet .


<P>
Som tidligere nvnt indeholdt erklringen fra det uformelle kofin-Rd en bekrftelse af medlemsstaternes forpligtelse over for stabilitets- og vkstpagtens ramme , regler og ivrksttelse .
Det er rigtigt , som formandskabet har sagt , at den mindste vkst vil f indflydelse p den nominelle vrdi af budgetstillingerne , men afvigelsen i forhold til mlene br modereres .
<P>
Stabilitets- og vkstpagten er en passende ramme for budgetpolitikken bde i perioder , hvor konomien gr godt , og i perioder , hvor den gr mindre godt .
I den forstand gr den det muligt at ivrkstte en hensigtsmssig budgetpolitik til enhver tid .
Alle de muligheder , som pagten frembyder , kan udnyttes .
De automatiske stabilisatorer vil f strre effekt , hvis afmatningen er alvorligere end forudset .
Mden hvorp og graden hvormed disse stabilisatorer kan stte ind , afhnger af situationen i de enkelte medlemsstater .
De , der er tttest p balance i budgettet , vil naturligvis f strre spillerum .
<P>
De nuvrende budgetsituationer , som skyldes , at de eksisterende budgetregler er blevet overholdt , har gjort det muligt for Den Europiske Centralbank at gennemfre en elastisk monetr politik , og isr har de betydet , at Centralbanken har kunnet trffe en rationel og hurtig beslutning om at snke renterne med 50 basispoint den 17. september .
En stigning i underskuddene , der gr ud over det , som stabilisatorernes indflydelse kan retfrdiggre , ville reducere Centralbankens muligheder for eventuelt at snke renterne i fremtiden .
<P>
Det Europiske Rd anmodede Kommissionen om p Det Europiske Rds mde i Gent den 19. oktober at forelgge en analyse af den mulige udvikling i den konomiske situation og dens eventuelle anbefalinger .
Rapporten skal betragtes som en vedvarende og systematisk indsats , som gr det muligt at justere vurderingen af udviklingen i risiciene og deres mulige flger .
<P>
Jeg har endnu en kommentar til aktionerne til bekmpelse af finansieringen af terrorisme .
kofin fremhver i sin erklring en rkke konkrete aktioner .
For det frste revisionen af direktivet om hvidvaskning af penge , der , som De ved , er under behandling .
Jeg vil igen p vegne af Kommissionen og p linje med kofins erklring fra Lige understrege den politiske betydning af , at vi bidrager til , at den kan afsluttes hurtigt .
Det vil vre et utvetydigt signal om , at Unionen forpligter sig til at sl ned p kriminelle aktiviteter forbundet med hvidvaskning af penge .
<P>
Ligeledes vil jeg ogs gerne fremhve Kommissionens godkendelse af forslaget til forordning om specifikke foranstaltninger til indefrysning af formuer tilhrende personer eller foretagender med tilknytning til finansiering af terroraktioner , som vi hber , at Rdet og Parlamentet kan behandle uopstteligt , s den kan trde i kraft omgende .
Det er et klart bevis p vores politiske beslutning om ikke at give dem , der angriber den politiske sameksistens og borgernes frihedsrettigheder , et pusterum .
<P>
kofin-Rdet blev ogs enige om nogle generelle vejledende retningslinjer for regeringerne , hvad angr de forsikringsproblemer , som luftfartsselskaberne har .
I kofin-erklringen opfordres Kommissionen til at udvide arbejdsomrdet for den ad hoc-gruppe , der blev oprettet inden for rammerne af Rdet ( transport ) , s den ogs beskftiger sig med forsikringsproblemer .
Det fremgr ogs af erklringen , at enhver foranstaltning , som regeringerne trffer , inklusive finansielle belb , skal meddeles Kommissionen .
P den mde fr Kommissionen mulighed for at udve sit ansvar for at sikre , at disse foranstaltninger er i overensstemmelse med fllesskabslovgivningen , og foranledige , at der er sammenhng i medlemsstaternes reaktion .
<P>
Kommissionen er i gang med at udarbejde en rapport om den indflydelse , som attentaterne den 11. september har p luftfartsindustrien .
<P>
Det uformelle kofin-rdsmde fik ogs mulighed for som s ofte fr at diskutere forberedelserne til indfrelsen af euroen .
Kommissionen udarbejder en rapport om det til Det Europiske Rd i Gent den 19. oktober .
<P>
I Lige bad jeg medlemsstaterne om at vre srligt opmrksomme p tre aspekter , som jeg finder afgrende i jeblikket .
For det frste problemet med forhndsudsendelse til de sm handlende .
Det er vigtigt , at de er oplyst og overbevist om de kommercielle fordele ved forhndsudsendelse , men det er ogs vigtigt at finde mder , hvorp de kan arbejde sammen med bankerne , og at bankerne tilbyder rimelige debetbetingelser for de belb i euro , som de sm handlende modtager fr den 31. december 2001 .
Det er ogs af strste ndvendighed at gennemfre en specifik uddannelse af sm handlende og af alle , der er ansvarlige for pengebeholdningen i en hvilken som helst forretning .
<P>
Endelig er det tredje problem , der bekymrer os , overvgningen af priser p varer og tjenesteydelser i perioden omkring overgangen til euroen .
Vi kan ikke , og det giver heller ingen mening at gengive beregningen af det harmoniserede forbrugerprisindeks hver uge , men vi kan p en gennemsigtig mde informere borgerne om udviklingen i nogle nglepriser .
Det faktum , at det er statslige organer , der udfrer denne opgave , vil vre en garanti for gennemsigtighed og objektivitet , og for , at den valgte vareprve er passende .
<P>
Det uformelle kofin-Rd var ogs enigt i Kommissionens forslag om at etablere et flles europisk net for at organisere udvekslingen af information i den periode , hvor sedler og mnter sttes i omlb .
Dette net vil blive ivrksat i begyndelsen af december i snvert samarbejde med Den Europiske Centralbanks Valutaombytningsudvalg .
<P>
Det sidste punkt , som jeg vil tale om , er debatten om globalisering .
Kommissionen har opmrksomt fulgt den offentlige debat om globalisering , herunder debatten om den skaldte Tobin-skat .
Vi har mrket os kofins interesse for at f en rapport om disse sprgsml .
Denne diskussion afspejler to helt relevante ml , som skaber en bekymring hos mange af deltagerne i debatten om globalisering , som vi deler .
<P>
For det frste at undg overdreven ustabilitet i valutakurserne , som kan bremse den nskede konomiske vkst i udviklingslandene , og for det andet at finde supplerende finansieringskilder til fattigdomsbekmpelse .
<P>
Vi kan ikke opfylde disse ml med et enkelt instrument .
Bde Unionen og andre lande , internationale institutioner og andre grupper har udviklet en rkke instrumenter og politikker i et forsg p at n disse ml .
Der kan og skal naturligvis gres mere og p en bedre mde , og Kommissionen er rede til at udforske nye muligheder .
<P>
Professor Tobins id om at lgge skat p transaktioner i udenlandsk valuta havde i henhold til definitionen til forml at kaste lidt grus i maskineriet p de internationale valutamarkeder .
Det blev foreslet som den nstbedste lsning for at bremse spekulationsbevgelserne p kort sigt .
<P>
Kommissionen har allerede givet udtryk for sin holdning ved adskillige lejligheder .
En skat p valutatransaktioner er ikke nogen effektiv lsning p problemer forrsaget af overdreven ustabilitet i kapitalstrmmene eller p uligheden mellem lande .
Det er ndvendigt at ivrkstte en lang rkke instrumenter .
Tobin-skatten er ikke et mirakelinstrument , som gr det muligt at klare alle disse udfordringer .
<P>
Vi skal overveje en rkke instrumenter for at opn finansiel og monetr stabilitet .
Det er ndvendigt med en samlet strategi for den finansielle struktur , svel p EU-plan som p internationalt plan , herunder forskriftsmssige rammer , institutioner og problemet med hvidvaskning af penge .
<P>
Det er ogs ndvendigt med en bred strategi for finansiering af udviklingen .
Fattigdom , gldsforvaltning , levering af internationale offentlige goder og miljbeskyttelse kan behandles med forskellige instrumenter .
Kommissionen - og jeg er sikker p , at vi p det punkt kan regne med Parlamentet og Rdet - er rede til at bidrage aktivt til debatten om de instrumenter , der kan gre det muligt at sikre sammenhngen mellem globalisering , bredygtig udvikling og verdensstyre .
<P>
Disse sprgsml rkker naturligvis ud over Unionens afgrnsede omrde , og vi skal tage fat p dem sammen med de vrige lande og institutioner .
Kommissionen er rede til at efterkomme Rdets opfordring til at fortstte arbejdet med at opn de primre ml , som jeg har nvnt .
En del af arbejdet er i hvert fald allerede i gang i Kommissionen , da vi er ved at udarbejde en rapport til januar nste r om det eksterne aspekt af bredygtig udvikling med henblik p Rio + 10-konferencen , som afholdes til nste r i Johannesburg .
<P>
Det er de grundlggende ting , som jeg ville dele med Dem .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , rede kolleger , min gruppe har krvet , at denne forhandling om stabilitets- og vkstpagten skulle finde sted i eftermiddag , fordi vi var urolige over et par ndringer , som vi har hrt tale om fra rkken af socialistiske regeringer i de forgangne uger og mneder .
Hr .
Eichels , hr .
Jospins , hr . Fabius ' og andres udtalelser havde alle den samme drejning .
For det frste blev det krvet , at det i den nuvrende situation er ndvendigt at opblde bestemmelserne i stabilitets- og vkstpagten .
Det blev for det andet ogs krvet , at man skulle give stats- og regeringscheferne lov til hvert r at stille krav om stabilitetsml til Den Europiske Centralbank .
Vi mener , at disse to forslag er yderst farlige . For Den Europiske Centralbanks uafhngighed og stabilitets- og vkstpagten er de to sjler , som valutasystemet i EU hviler p .
Vi m ikke f disse sjler til at vakle .
Min gruppe vil altid g ind for at viderefre bde Den Europiske Centralbanks og stabilitets- og vkstpagten i deres nuvrende form .
<P>
Men nu til de beslutninger , som vi str over for .
Vi har sammen med Den Liberale Gruppe fremsat et beslutningsforslag .
Vi har forhandlet med Socialdemokraterne , som har sagt , at de ikke er enige i vores beslutning .
Men hvad er det da , der er s forfrdeligt i vores beslutning ?
Der str jo ordret , at man skal " bevare " stabilitets- og vkstpagten .
Hvorfor kan man ikke g ind for det ?
Desuden vil vi anvende deres principper fuldt ud .
Hvorfor kan man ikke g ind for det ?
Vi har brug for initiativer mod hvidvaskning af penge .
Hr. kommissr , det kom De ind p .
Vi har brug for initiativer for at delgge den finansielle baggrund for terrorhandlinger .
Hvorfor kan man ikke g ind for det ?
Og vi har endvidere konsekvent brug for at nedbryde monopoler for at styrke konkurrenceevnen for vores europiske erhvervsliv .
Hvorfor kan man ikke g ind for det ?
<P>
Nu til det andet sprgsml . Hvilke beslutningsforslag har oppositionen ?
Det er i grunden altid de samme forslag . Den Europiske Centralbank skal snke renterne .
P den anden side skal stabilitets- og vkstpagten eller finanspolitikken i medlemslandene bldes op .
Det er det socialistiske policy mix .
Det er denne gudedrik , som brygges sammen , og som har til forml at rette op p alle ubehageligheder i konomien ganske pludseligt og uden besvr .
Det ville vre dejligt , hvis det var p den mde , kre Christa .
Men det fungerer ikke i praksis .
Se dog engang p Japan , hvor det er blevet anvendt , og hvor det ikke fungerede .
Se p brserne i dag i USA , hvor man ser , at det ikke fungerer .
Se p den konomiske historie , hvor vi kan sl fast , at det aldrig tidligere har fungeret .
Derfor vil jeg gerne opfordre Dem til at afvise disse krav og stemme for vores beslutning .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , hr. kommissr , fru formand , kre kolleger , verdenssituationen er alt for alvorlig til , at jeg vil st her og polemisere dumt med min kollega hr. von Wogau .
Hr. von Wogau har netop beskyldt socialisterne for at have de vrste hensigter .
Det er i hvert fald ikke den politik , vi gr ind for her .
<P>
Man m gre sig klart , at attentaterne den 11. september har skabt ikke alene meget store menneskelige dramaer , men ogs risikerer at f kolossale konsekvenser for bde de offentlige frihedsrettigheder og den verdenskonomiske situation .
Fr den 11. september var nedgangen allerede benbar i USA , og Japan befandt sig under alle omstndigheder i en drlig position .
Men fr den 11. september var der ogs allerede en vis nedgang at spore for EU , det har vret ndvendigt at nedjustere visse prognoser , og man kan i dag konstatere , at tredje kvartal helt sikkert ikke bliver lige s godt som andet kvartal for Europa og resten af verden .
<P>
Det , vi m gre i dag , er at undg afmatning .
konomisk afmatning er , som alle ved , defineret ved negativ vkst i to p hinanden flgende halvr , og hvis man skal lytte til min kollega hr. von Wogau , skal vi nu vente seks mneder med at finde ud af , om vi virkelig oplever en afmatning .
Jeg tror for mit eget vedkommende , at det er ndvendigt at reagere allerede nu med en pragmatisk politik .
Jeg tror , at Europa skylder sig selv at reagere p denne trussel om en nedadgende spiral med en voluntaristisk konomisk politik .
Denne skal inden for Unionens grnser formidles via en bedre koordinering af de konomiske politikker , som reprsentanten for Rdet fortalte os , og ogs via et strre politisk samarbejde mellem EU og alle dens konomiske partnere , inklusive udviklingslandene .
Vi nsker en pragmatisk politik som den , der fres i USA , der , s vidt jeg ved , ikke har en socialistisk regering ...
<P>
Vi skal selvflgelig tage hensyn til stabilitetspagten .
Vi m derfor ikke tilskynde til at ge budgetunderskuddene og i srdeleshed referencevrdien p 3 % .
Men , som reprsentanten for Rdet sagde , m man bedmme de offentlige finansers bredygtighed p langt sigt , og stabilitetspagten siger , at de offentlige finanser skal vre i balance eller tt p en balance .
Men vi br ogs reagere p kort sigt .
De konomiske stabilisatorer kan spille ind .
Vi str over for en chokerende , udefrakommende pvirkning , og stabilitetspagten fastlgger , at vi i sdanne tilflde har pligt til at reagere .
Jeg nsker ikke en ideologisk debat .
Hr. von Wogaus billede af stabilitetspagten er ganske enkelt teologisk .
Vi beder ikke om statssttte , og vi beder ikke om en generel budgetstigning , vi beder om punktforanstaltninger til sttte for de kriseramte sektorer .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil slutte af med at sige , at det er absolut ndvendigt at understrege , at vi ikke befinder os i en krig mellem civilisationer .
Terrorismen er ikke nogen civilisation , terrorismen er forngtelse af alt , hvad der er menneskeligt .
Vi m danne en koalition mod terrorismen , men ogs mod fattigdommen .
Verdensbanken har netop belyst konsekvenserne af New York-attentaterne for verdens udviklingslande .
Vi kommer ikke blot til at begrde nogle tusinde ofre i New York og Washington , vi kommer ogs til at begrde titusinder af ofre blandt brn i verdens fattige lande .
Og det er det , vi skal handle imod .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne">
Hr. formand , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne sige , at vi mener , at stabilitets- og vkstpagten er en vsentlig sjle for konomisk stabilitet i euroomrdet og i Unionen som sdan , og at den br respekteres i bde bogstav og nd .
Vi anerkender ikke det synspunkt , der jensynligt har sin oprindelse i Den Socialdemokratiske Gruppe , om , at stabilitets- og vkstpagten for nrvrende omfatter undvendigt restriktive skatteregler .
<P>
For de 11 lande , hvis budgetter er bredygtige - de lande , som med andre ord kan klare en normal konomisk afmatning med et fald i skatteindtgterne og fortsat kan overholde 3 % -grnsen for budgetunderskuddet - er der ingen grund til at hve skatterne eller nedskre de offentlige udgifter , og de automatiske stabilisatorer kan og br have lov til at have et frit spillerum .
Desuden er dette for mange af disse lande den frste konomiske afmatning siden den frste oliekrise i 1973 , hvor de automatiske stabilisatorer har vret i stand til at fungere fuldt ud .
Tidligere har bekymringer p finansmarkederne vret en alvorlig begrnsning for regeringerne .
S Den Monetre Union , stabilitets- og vkstpagten og skattemssig konsolidering har givet medlemsstaterne en nyttig policy-lftestang , der har vret ude af policy-kassen i alt for lang tid .
<P>
For de fire medlemsstater i euroomrdet , hvis budgetter endnu ikke er fuldt ud i overensstemmelse med stabilitets- og vkstpagten - Frankrig , Tyskland , Italien og Portugal - er det helt rimeligt , at de br fortstte processen med at bringe orden i deres underliggende budgetsituation .
Dette betyder at tillade nogle virkninger af den konomisk afmatning at gre sig gldende p underskuddet , men bestemt ikke alle .
<P>
I vores flles forslag sammen med PPE-DE-gruppen opfordrer vi til en passende respekt for stabilitets- og vkstpagten .
Vi peger p , at det ville vre srligt nyttigt i et r som dette - hvor mange stabilitetsprogrammer blev udarbejdet i forventningen om en vkst p 3 % , men det faktiske resultat bliver sandsynligvis under 2 % , som Kommissionen har sagt - hvis der var en flles foranstaltning indget mellem Den Europiske Centralbank , kofin-Rdet og Kommissionen for den underliggende budgetbalance , der fjerner den konomiske afmatnings indvirkning p skatterne og de konjunkturbestemte udgifter og mske ogs renterne .
Sdan en underliggende budgetbalance ville muliggre en bedre overvgning af skattesituationen i de mellemliggende r og understtte stabilitets- og vkstpagtens disciplin og berolige finansmarkederne om , at skatterne ikke bliver nedsat , selv om de nominelle underskud uundgeligt er noget strre .
<P>
P samme mde ville en sdan underliggende budgetbalance f finansministrene fra at lette skatterne ved opsving i konomien , som alene skyldes cyklisk stigende indtgter .
<P>
Jeg tilskynder inderligt til overholdelse af stabilitets- og vkstpagten og til en forgelse af dens evne til at kontrollere finansministrenes disciplin .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr. formand , fru formand , hr. kommissr , jeg synes allerede , at der er blevet sagt meget om stabilitetspagten .
<P>
Jeg tror , at det , der hovedsageligt skiller de to forslag til flles beslutning , der er stillet Europa-Parlamentet , er , at vi i det beslutningsforslag , som vi har stillet sammen med Den Socialdemokratiske Gruppe , lgger mere vgt p muligheden for at fre en kontracyklisk politik , det vil sige fastholde vksten , inden for rammerne af stabilitetspagten .
Hvis jeg har forstet formandskabets redegrelse rigtigt , ser det ud til , at formandskabet sttter den tanke , at stabilitetspagten p europisk niveau skal gre det muligt at fre en kontracyklisk politik i form af at fastholde vksten .
<P>

Nr det er sagt , tror jeg ikke , at vi skal vre alt for optimistiske .
Vores bevgelsesfrihed inden for penge- og budgetpolitik er relativt begrnset , og jeg vil gerne tilfje et punkt til forhandlingen , som endnu ikke er blevet nvnt , men som jeg under alle omstndigheder finder bekymrende .
Som De ved , hr. kommissr , fru formand , er praktisk taget alle medlemsstater i frd med en strukturel snkning af de offentlige indtgter udtrykt i procent af BNP via skattelettelser , og det i en situation med skattemssig konkurrence mellem medlemsstaterne , srligt via selskabsskatten , og med lav vkst .
Denne form for politik risikerer at fre til et nedadgende pres for en strukturel reducering af de offentlige udgifter , der enten frer til et utilstrkkeligt udgiftsniveau i henhold til den solidaritetsmodel , som vi forfgter , eller til en ulige fordeling af finansieringen af disse offentlige udgifter .
Derfor er drftelserne om udvikling af de andre skattepligtige grundlag s vigtige , hvilket jeg ogs mener formandskabet har hentydet til og er opmrksomt p .
I den henseende er ogs Tobin-skatten et element , der kan bidrage til at udvide de skattepligtige grundlag , men , fru formand , hr. kommissr , jeg vil gerne sprge Dem , hvor langt man er net med undersgelserne i Prima Renault-koncernen og med drftelserne om selskabsskatten , for jeg fornemmer , at det haster med at komme ud af det ddvande , som de 15 medlemsstater befinder sig i .
Vores Udvalg om konomi og Valutasprgsml bliver ikke lngere informeret om , hvor langt man er net , og nr vi hrer ting ad omveje , kan vi kun konstatere , at der ikke er sket noget .
Men nu , hvor vi befinder os i en situation med vkstnedgang , mener jeg , at det er vigtigt , at EU genvinder fatningen og koordinerer selskabsskattens udvikling .
<P>
Det andet , jeg ville snakke om , er terrorisme og hvidvaskning af penge .
Vi har frst og fremmest den finansielle ekspertgruppe vedrrende hvidvaskning af penge , FATF , og sprgsmlet om direktivet om hvidvaskning af penge .
Efter eksperters udsagn er de hidtidige fremskridt i det internationale samarbejde begrnsede og ikke srligt effektive .
FATF har udarbejdet en rkke henstillinger , hvis ivrksttelse henhrer under de ratificerende stater .
Allerede i oktober 1996 anmodede Genve-appellen , der var underskrevet af europiske dommere , om ratificering af et vist antal internationale konventioner samt om ophvelse af bankhemmeligheden i undersgelsessager .
En af disse dommere gentog endnu en gang for nylig denne appel under sit besg p en international konference , der efter sigende havde et tredobbelt forml , nemlig at definere nogle regler om konomisk gennemsigtighed inklusive ophvelse af bankhemmeligheden og et forbud mod skattely , retligt samarbejde mellem staterne og endelig en sanktionsmekanisme over for de stater , der ikke overholder disse bestemmelser .
Jeg beder formanden og Kommissionen om at srge for , at disse anmodninger fra dommerne , som er blevet gentaget af den ansvarlige for FATF - det lste jeg i avisen s sent som i morges - bliver taget under behandling af det belgiske formandskab , sledes at processen fremskyndes , og FATF ' s henstillinger gres bindende .
<P>
EU kunne gre gavn i sin egenskab af bde formand og betydningsfuld pol i FATF .
Jeg mener , at ogs vi set fra den synsvinkel kan g fra tale til handling .
Jeg mener ogs , at hvad angr skattepakken , som ligeledes indeholder bindende bestemmelser for EU ' s egne skattely eller privilegerede skatteordninger , er sammenkoblingen af bekmpelsen af konomisk kriminalitet og skatteprogrammet for opsparinger p europisk niveau en politisk chance , vi m gribe for at fremme processen .
Desvrre har det uformelle kofin-Rd endnu en gang mttet konstatere , at vi ikke gr nogen fremskridt i sagen .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , kre kolleger , den dogmatisme og passivitet , der hersker p det konomipolitiske omrde i Unionen er alarmerende .
Arbejdslsheden stiger , recessionen truer , og betingelserne for en bredygtig vkst er ikke til stede , men indtil videre har Rdet , Kommissionen og Centralbanken talt deres teknokratsprog og levet efter Cou-metoden .
Euroen beskytter os ganske vist mod pengespekulationer , men den beskytter os p ingen mde mod finansielle kriser , og vi sidder i til halsen i den konomiske globalisering .
<P>
Passiviteten bunder for en stor dels vedkommende i visse gruppers hrdnakkede modstand mod offentlige indgreb .
De er opsat p at fremme skattekonkurrencen , som Pierre Jonckheer sagde , og bekmper derfor de offentlige udgifter , men de har vret glade for det generelle overmod p brsmarkedet og dets krav om konomisk rentabilitet .
Resultatet er en alvorlig mangel p offentlige og private investeringer .
<P>
Passiviteten bunder ogs , kre kolleger , i en vis svaghed i den socialdemokratiske opfattelse af Europa .
Jeg mener , at det er p tide at indrmme det .
De forfgter en styrket koordinering af de nationale politikker .
Jeg er for , men vi m indrmme , at koordineringen i bund og grund flger stabilitetspagten , hvilket De bekrfter .
Forhandlingen m alts ikke begrnse sig til en diskussion mellem de hrdnakkede fortalere for stabilitetspagten og pragmatikerne .
Vi foreslr derfor et handlingsprogram , der skal f os ud af den sdvanlige skure .
<P>
For det frste skal vi jeblikkeligt i et fllesskab mellem de europiske og nationale folkevalgte blive enige om at sttte en stimulering af de europiske konomier og give meddelelse herom p Det Europiske Rd i Gent og til Kommissionen .
Stimuleringen krver , at man prioriterer flere offentlige udgifter og ln over en skattesnkning , og at der oprettes en konjunkturpolitisk fond .
<P>
For det andet beder vi om en omfattende revision af stabilitets- og vkstpagten , som ikke er blevet ndret siden 1992 , p trods af at verden er forandret , og euroen er kommet til .
Jeg stter pris p den begyndende bning i fru Neyts ' forslag , men vi nsker meget andet og mere end det , nemlig en reform .
Vi skal flge to principper .
Valg af en europisk stats- og blandingskonomi skal afbalancere markedsreglerne .
Behver jeg at understrege , at hr .
Bush praktiserer keynesianisme for at stimulere den amerikanske konomi , efter at hr . Clinton har modsat sig al demagogi om skattesnkninger ?
P den anden side skal kriterierne for offentlig intervention give mulighed for bde mangfoldighed i de nationale valg og solidaritet .
Konvergenskriteriet om maksimum 3 % offentligt underskud har p ingen mde forhindret en skrpelse af modstningerne .
<P>
I den forbindelse vil en ny pagt komme til at hvile p flles effektivitetskriterier bde p skatte- og udgiftsomrdet .
Skatten skal bruges til at bekmpe de finansielle markeders og rentens volatilitet ved at beskatte varer og finansielle indtgter .
Udgifterne skal fremme betingelserne for bredygtig udvikling , mennesker og aktivitet , sikkerhed og fllesflelse .
Men samtidig beder vi om , at pagten bliver forsynet med nogle skatte- og budgetvrktjer , der er Unionens egne vrktjer , som det belgiske formandskab heldigvis ogs har foreslet .
<P>
For det tredje er det altafgrende , at forpligtelsen til at oprette en fllesskabskompetence p det makrokonomipolitiske omrde bliver indskrevet i Laeken-erklringen .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg bifalder den lejlighed , jeg har fet til at komme med nogle f , men vigtige argumenter om stabilitets- og vkstpagten .
Der er en rolle for samordningen af den konomiske politik , men den m spilles p en fornuftig og afbalanceret mde i alle medlemsstater .
Der er imidlertid alvorlige forskelle i politikkerne mellem det , Kommissionen nu foreslr , og det , man nede til enighed om ved kofin-Rdets mde i Helsinki i 1999 , hvor det blev vedtaget , at medlemsstaterne skulle faststte deres budgetpolitikker i overensstemmelse med traktaten , men at denne forpligtelse skulle give plads til nationale politiske valg .
<P>
Kommissionen offentliggjorde i denne uge en velkommen hvidbog om nye styreformer i EU , hvis bemrkninger afspejler behovet for , at EU-institutionerne lytter frem for at diktere .
Der kommer et klart signal fra EU ' s borgere om , at de , samtidig med at de fortsat sttter integrationen i EU , nsker , at den skal foreg p en mde , der afspejler hver enkelt medlemsstats og dens borgeres uafhngighed og integritet .
Der er medlemmer her i Parlamentet , ja , og i regeringen , som blindt skynder p for at skabe et fderalistisk Europa .
De gr efter min mening Europas grundlggeres vision en bjrnetjeneste og vil , forudser jeg , blive stoppet i deres forehavende af borgernes reaktion .
Begivenheder i den virkelige verden kan sjldent hndteres ved hjlp af et forudbestemt foreskrevet regelst .
Overregulering kvler initiativ og sledes ogs fremskridt og velstand .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr. formand , endnu en gang er EU ikke p hjde med situationen i Europa , nr den vil holde de europiske konomier i et jerngreb af en stabilitetspagt , hvis kriterier , som alle her ved , er fuldstndigt forldede .
<P>
Stabilitetspagten er dd , hr. von Wogau , og det var ikke i New York , den dde .
Det er Den Europiske Centralbank , der har slet den ihjel med en politik , der altid halter bagud i forhold til virkeligheden , med legendariske prognosefejl og med en komisk angst for inflation .
Resultatet er velkendt .
Vi har de hjeste rentesatser i verden , en stadig lige vaklende euro og direkte udsigter til konomisk afmatning .
Det stod klart , og det er vi for vrigt mange i udvalget , der kraftigt har understreget , hver gang vi har talt med - hvis man kan sige det sdan - hr .
Duisenberg , at regeringerne med Centralbankens opfrsel i pengepolitiske henseender , der ville vre enhver forskrmt gammelfar vrdig , fr eller senere ville blive tvunget til skattestimulans , og det ville vre latterligt at give dem skylden .
<P>
Endnu en gang har EU vist sig uvrdig til de befjelser , som den foregiver at varetage p vegne af de retmssige regeringer , ved ikke at anmode - og her er der tale om en eufemisme - Centralbanken om at stille de midler , som medlemsstaterne har betroet den , til rdighed for Euroland-konomierne .
Centralbanken ejer , s vidt vi ved , ikke den europiske valuta , og den skal ikke have samme forhold til den , som Harpagon har til sin pengekasse .
Det er for vrigt - sagt i forbifarten - uacceptabelt , at Centralbanken trffer beslutning om , hvorvidt euroen skal eller ikke skal distribueres fr den 1. januar .
Jeg indrmmer , at jeg ikke forstr , hvorfor de lande , der ikke selv nsker at fremrykke denne distributionsdato i deres egne lande , er s medgrlige .
<P>
Endnu en gang er EU ikke p hjde med sine egne ambitioner , eller prtentioner skal jeg nok kalde dem , nr den ikke stiller sig forrest i den eneste kamp , der glder i europernes jne , nemlig for konomisk vkst og beskftigelse .

<P>
Tillad mig til slut at tilfje , hr. kommissr , fru formand for Rdet , at det hykleri , der har vret omkring Tobin-skattesagen , p ingen mde hjner EU ' s intellektuelle niveau , p trods af at Unionen for en gangs skyld havde en mulighed for at vise , at den havde tnkt sig at gre sig gldende i internationale anliggender p anden vis end blot ved at vre det , den viser sig at vre , nemlig en brik i puslespillet om den liberale globalisering .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien tilsluttede sig PPE-DE-Gruppens og ELDR-Gruppens beslutningsforslag , da det efter vores mening er absolut ndvendigt , at Parlamentet slr gyldigheden af stabilitetspagten og dens principper fast .
<P>
Efter min mening er strenge budgetpolitikker og monetre politikker ikke uforenelige med vkst , nr blot man er modig nok til at gribe ind via strukturreformer , privatiseringer , liberaliseringer af markederne - ikke mindst af arbejdsmarkedet - og de offentlige udgifter , og nr blot man er modig nok til f.eks. at lse problemet med sikringsudgifterne , som overbelaster mange europiske landes budgetter , og som p grund af selve systemernes tilrettelggelse skaber nogle meget uretfrdige forhold over for de unge generationer af arbejdstagere .
<P>
Jeg er udmrket klar over , at de europiske lande - og her tnker jeg navnlig p mit eget land , Italien , men ogs p andre lande , f.eks. Tyskland - ikke tnkte p fremtiden under perioden med hjkonjunktur og sledes udsatte de reformer , der skulle have vret foretaget for at styrke de offentlige budgetter og gre virksomhederne konkurrencedygtige . Man gav efter for presset fra fagforeningerne og brancheforeningerne , som krvede strre statssttte .
Ved at handle p denne mde foreberedte man ikke de europiske konomier p det jeblik , hvor der uundgeligt ville komme en negativ fase i forlbet , og slet ikke p den alvorlige krise efter begivenhederne den 11. september .
<P>
Hr. formand , efter min mening er skatten i Europa stadig for hj . Selv om der har fundet en lille nedsttelse sted , viser tallene , at skatten i Europa stadig er betydeligt hjere , end den f.eks. var i begyndelsen af 1990 ' erne .
<P>
Hvis vi i Europa i dag ikke holder os til stabilitetspagtens bestemmelser og i stedet benytter os af deficit spending , fr vi nye skatteforhjelser i de kommende r , og det kan Europas konomi , arbejdstagere og arbejdslse efter min opfattelse absolut ikke klare .
<P>
Der er en risiko , som jeg gerne vil gre opmrksom p - hr . Goebbels henviste til , at der blev vendt op og ned p situationen med begivenhederne den 11. september - og det er risikoen for , at Europa bruger den aktuelle konomiske krise og krisen i USA som et alibi for at vende tilbage til de ekspansive politikker med deficit spending , som Europa og de europiske borgere oplevede i de tidligere rtier .
Det er ikke den rigtige mde at reagere p .
<P>
Nr man siger , at ogs USA reagerer med en ekspansiv politik , og at USA har til hensigt at foretage en manvre p 1 % af BNP , glemmer man dog , at de kan gre dette med en vis effektivitet , fordi de har nogle sunde og positive offentlige budgetter .
Det ville ikke vre det samme at ivrkstte lignende politikker i Europa , og det ville heller ikke vre det samme at sttte statslige luftfartsselskaber , der har modtaget offentlige midler og forhindret en liberalisering af de europiske markeder .
<P>
Jeg kommer nu til det sidste punkt , og det drejer sig om bekmpelsen af terrorisme og af terrorismens finansiering .
Der er et aspekt , som i stadig strre grad understreges af erfarne analytikere - senest ogs af nobelpristageren i konomi , Gary Becker - og det er finansieringen af de multinationale terroristgrupper via narkotikahandel , navnlig for Afghanistans og Pakistans vedkommende .
<P>
Jeg vil gerne sige til Parlamentets formand og til kommissren , at vi ogs br overveje muligheden for at fjerne grundlaget for denne form for finansiering af terrorismen ved at ivrkstte nogle liberale narkotikapolitikker .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , den forhandling , der foregr i dag om det formodede valg mellem stabilitetspagt og skattemssig stimulans virker en smule surrealistisk , for i virkeligheden er forudstningerne for de to valgmuligheder falske .
<P>
P den ene side er stabilitetspagten et alt for snvert vrktj p trods af nogle muligheder for undtagelser , for den tager meget lidt hensyn til forskydningerne i konjunkturcyklerne i de forskellige medlemslande .
Det har vi hele tiden sagt .
Men det er sandt , at Rdet netop p sigt har ladet os skimte muligheden for tilpasninger som flge af konjunkturudsving , som man med en smule opfindsomhed og attentaterne som undskyldning tilsyneladende kan vente sig alle former for fleksibilitet af .
<P>
P den anden side er der i de lande , der har mrket den strste nedgang , som f.eks. Frankrig eller Tyskland , allerede stort set gennemfrt en skattemssig stimulering p tre niveauer .
Frst og fremmest oplever disse lande allerede store budgetunderskud , der begrnser bevgelsesfriheden , og som allerede har en stimulerende virkning .
Selvflgelig vil man sige , at det forholder sig med dem som med narkomanerne , hvis man nskede , at den stimulerende virkning skulle vre fuldkommen , s skulle der endnu mere til .
Men man m jo sige stop p et eller andet tidspunkt .
<P>
Den nste virkning af stimuleringen er , at en ekstrem undervurdering af euroen , der skyldes dennes karakter af kunstig valuta , har stimuleret vores eksport i en uretfrdig retning for vores partnere , men under alle omstndigheder til fordel for vores interne vkst .
Jeg er i vrigt ikke sikker p , at dette ikke har bidraget bare en ganske lille smule til den amerikanske afmatning i de seneste mneder .
<P>
Endelig er der den tredje virkning af stimuleringen , som ingen taler om , men som er en realitet , nemlig det private forbrug af opsparinger med henblik p den kommende omveksling af mnter og sedler den 1. januar 2002 .
Det er uproduktive penge , der bliver geninvesteret i konomien for omkring 50 milliarder francs i r , i Frankrig , hvilket er meget vanskeligt at komme uden om .
<P>
Under disse omstndigheder er vi allerede i fuld gang med en stimulering .
En yderligere skattemssig stimulering ville ikke fre til andet end p langt sigt at inddrive nye skatter , der ville gre vores fremtidige situation endnu mere umulig .
Det sprgsml , som vi i stedet burde stille os selv , er , hvordan det kan vre , at vi med de tre ovennvnte stimulansfaktorer tilsammen ikke befinder os i et fuldt konomisk opsving .
Jeg kan se to grunde hertil , ud over den uheldige virkning af attentaterne , som endnu ikke er blevet konkretiseret .
<P>
Den frste er vores konomi , der er blevet overlsset med skatter og diverse begrnsninger , hvilket den socialistiske regeringsperiode netop har forvrret i Frankrig med isr dens tbelige tiltag om den tvungne 35-timers uge .
<P>
Den anden , som jeg allerede har nvnt , og som jeg vil nvne endnu en gang , omhandler en bivirkning af den flles mnt .
Euroen undgr mske nogle interne valutaudsving , som dens fortalere har for vane at gentage .
Men til gengld indfrer den en flles pengepolitik i lande , der befinder sig i forskellige situationer .
Dette standardkostume , som en konom har udtrykt det , passer ikke lngere til Frankrig og Tyskland , som det har en afdmpende virkning p .
Og det synes indlysende , at den afdmpende virkning af harmoniseringen i dag er langt strre end fordelene ved at fjerne de interne valutaer .
P den vis virker euroen som kriseaccelerator i stedet for krisevrn , hvis man ser p den globale situation .
Skal man acceptere endnu strre budgetunderskud for at rette op p situationen ?
Det ville sandelig vre paradoksalt !
<P>
Under alle omstndigheder , hr. formand , som situationen ser ud i Europa i dag , vil der g nogle r med vanskeligheder og spndinger , fr den grundlggende sandhed gr op for regeringerne , at alle klarer sig langt bedre , hvis der fres en konomisk politik , som er tilpasset deres behov .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , fru minister , hr. kommissr , den nuvrende verdenspolitiske situation , den indledte krig mod terrorismen har masser af trk , som skaber langvarig usikkerhed ogs for EU-landenes konomi .
Derfor har den tillidsskabende linje inden for den konomiske politik mske en hidtil uset stor indflydelse p forbrugernes og investorernes opfrsel og derigennem p varigheden af perioden med forsinket vkst .
Visse ting er positive , ogs den moderate inflation , for stabiliteten af den flles mnt : Prisen p rolie falder , snarere end den stiger , og Den Amerikanske Centralbank og Den Europiske Centralbank har siden den 11. september handlet hurtigt og i samrd .
Nu efter Den Amerikanske Centralbanks rentesnkning i gr vendes blikkene mod Den Europiske Centralbank .
Ventetiden er det vrste .
Lsningmodellen br ligge i Den Europiske Centralbanks egne hnder , men rentepolitikkens videre skbne br snart vre klar ogs i Europa .
<P>
En stram forpligtelse for det enkelte lands handlinger over for stabilitets- og vkstpagten skaber netop den tillid , som pagten strber efter , og som konomien nu har behov for .
Man m ikke slkke p budgetdisciplinen under noget pskud , end ikke p grund af eventuelle udgifter til forgelse af den interne eller eksterne sikkerhed .
Man m finde tilsvarende besparelser og ikke lade vksten p indtgtssiden bero p fantasier .
<P>
Overgangen til euroen medfrer mindre ekstraudgifter for samtlige led i produktionskden .
Det kan ikke ngtes .
Det er imidlertid engangsudgifter , og de hver kun prisniveauet let .
Man br ikke lade sig forskrkke af dem og forge inflationstrykket .
<P>
Den bedste stabilitets- og vkstpolitik p langt sigt er nu at holde sig tt til beslutningerne fra topmdet i Lissabon og gre EU til verdens mest konkurrencedygtige omrde ved at fjerne de interne hindringer for konkurrence og opmuntre til europisk innovation samt udviklings- og forskningsarbejde .
Indledningen af en ny WTO-forhandlingsrunde er nu ndvendig for en styrkelse af konomien styret af et internationalt samarbejde .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. reprsentant for formandskabet , hr. kommissr , mit synspunkt er , at vores konomiske politik er en blanding af succes og fiasko .
Succesen er naturligvis euroen , fiaskoen er derimod den virkelige konomi , der har to sammenhngende problemer , nemlig det lave vksttempo og den hje arbejdslshedsprocent .
De har begge den samme rsag , nemlig det lave tempo i anlgskapitalinvesteringerne i de sidste 10 r i sidste rhundrede , der blev fulgt af et sammenbrud i de offentlige investeringer
<P>
Der er nogen , der hvder , at dette sammenbrud er fiktivt , fordi der blot er tale om et andet navn , idet det nu er den private sektor , der investerer der , hvor den offentlige sektor investerede tidligere .
Men hvordan skal vi kunne tro p det , nr de samlede investeringer er faldet til s lavt et niveau ?
Var det ndvendigt at kvle de offentlige investeringer for at styrke euroen ?
Var der ndvendigt , at arbejdslsheden skulle n de hjder , den befinder sig p i dag - den var ganske vist endnu hjere for blot to r siden , men den vil n op p det samme niveau igen - for at styrke euroen , hr. kommissr ?
Jeg kan ikke tro det , men uden at man indrmmer det , har det vret den officielle politik indtil Det Europiske Rd i Lissabon .
<P>
Der planlagde man linjen for en godkendelse af den nye konomi , som p en moderne mde skulle lse Europas konomiske problemer og igen give os fuld beskftigelse p et nyt grundlag med mere avanceret teknologi , den mest avancerede teknologi i verden .
Smukke ord , smukke ambitioner , en smuk vision .
Desvrre mislykkedes det , fordi det faldt sammen med den pludselige afmatning p den amerikanske brs , isr inden for ny teknologi og telekommunikation , som skulle have frt os ind i en ny tidsalder , men som nu truer med at trkke os med ned i afgrunden af en af de strste tilbagegange i det 20. rhundrede .
<P>
For mig at se stter disse hndelser punktum for visionen fra Lissabon og tvinger os til at tnke forfra .
Der er ingen , der kan fremlgge en samlet plan for Dem , specielt fordi alle de undersgelsesorganisationer , vi har , bengter ndvendigheden af at ndre den konomiske politik .
Men visse ting siger sig selv .
Den europiske konomi har brug for investeringer , men den private sektor foretager ikke tilstrkkelige investeringer , fordi vi fortsat hindrer det offentlige i at supplere disse investeringer for mske p den mde at genoplive den private sektors interesse .
Hvorfor afviser vi at anvende de muligheder , som traktaten giver for at ikke at medregne investeringerne i faststtelsen af underskuddet i stabilitetspagten ?
Jeg hrte min kollega , hr . Della Vedova , ngsteligt nvne deficit spending .
Mske skete der overdrivelser i deficit spending-perioden , men vi m ikke glemme , at udviklingstempoet dengang var 5 % , arbejdslsheden aldrig oversteg 1-1,5 % , og at der er langt til , at vores nuvrende konomiske politik , som baserer sig p en omfattende liberalisering af markederne , kan fremvise sdanne succeser .
USA nrmede sig dette i de sidste fem r af forrige rhundrede i et klima af overdreven spekulation , og se bare , hvad det har medfrt i dag .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem , hr. kommissr , nu da De giver mig den re at kunne sprge Dem personligt : Hvad er det videnskabelige kriterium for muligheden for at bevise , at Deres indstilling er falsk , som fr Dem til at fortlle os , at vores indstilling ikke er mulig , og at vi bliver ndt til at ndre den konomiske politik ?
For De m vide , at uden mulighed for at bevise falskheden er det ikke videnskabeligt .
Vi krer hele tiden rundt i en kmpe tautologi , og jeg er bange for , at det netop er den konomiske politik , som De sttter .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg vil gerne berolige bde kommissren og mine vrige kolleger og erklre , at jeg hverken er tilhnger af underskud , stigning i det offentliges gld eller inflation .
Men det er ikke det emne , vi frer forhandling om nu .
Forudser vi en afmatning , ja eller nej ?
Nogen fortller os , at vi skal vente og se , om den kommer .
Men hvis den frst er her , er det for sent .
Andre fortller os , at vi skal afvente , at tingene lser sig selv .
Nogle nrer det skjulte hb , at opsvinget i USA smitter positivt af p os , idet de helt forngter , at under globaliseringen er det andre , der kommer til at drage fordel af dette opsving , hvis det kommer .
<P>
Alt dette sker , hr. formand , for at undg , at det offentlige blander sig i konomien , sdan som nogle medlemmer fortalte for lidt siden .
Men jeg forstr ikke hvorfor .
Hvad er det for en slags dogmatisme , nr man str over for specifikke problemer med tilbagegang ?
Men , hr. formand , kan man ikke sagtens forestille sig forskellige scenarier med bde offentlige indgreb og stabilitet i konomien og dermed stigende indtgter , uden at det skaber den skrmmende skattekonkurrence , som nogle af os fremfrer ?
<P>
Hr. formand , der findes et problem med behovet for offentlige udgifter , der findes muligheder for offentlige indtgter , som ikke pvirker produktionsstrukturen eller konomiens udvikling og dens konkurrenceevne .
De skal ikke fortlle mig , at De ville have noget problem , hvis nogen et eller andet sted stttede rentierernes konomi , de internationale spekulanter med deres varme penge fra brserne eller sgar den overdrevne rigdom og det vanvittige forbrug hos de store bedrestillede - uppermiddle kan jeg kalde dem , for at De bedre kan forst det - lag i vores samfund .
Der findes ikke noget videnskabeligt svar p dette .
Der findes kun en dogmatisme .
Ikke hos det offentlige eller hos et Europa , som , hvis det gennemfrte disse ting , for kun Europa kan gennemfre det , ville blive fderalistisk .
Jeg har aldrig hrt magen til dogmatisme !
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , de tragiske begivenheder i USA har sendt alvorlige konomiske chokblger gennem verden .
Intet land kan forblive immunt over for den konomiske indvirkning , som de forfrdelige terrorangreb i USA har haft .
Disse angreb var s alvorlige , at der vil g nogen tid , fr omfanget af det konomiske udfald heraf er fuldt ud kendt .
Vi ser allerede nu de frste konomiske udlbere af den 11. september - en dag , der vil st mejslet ind i vores erindring i al fremtid .
<P>
Der er et stigende antal tab af arbejdspladser i luftfartsindustrien .
De arbejdspladser , der nu tabes i mange europiske luftfartsselskaber , vil aldrig blive besat igen .
Disse tab af arbejdspladser berrer atter nsten alle aspekter af konomien .
Forbruger- og investortilliden svinder , og ogs vrdien af de globale markeder og aktiemarkederne falder .
<P>
Det eneste opmuntrende tegn er , at euroen stadig str strkt .
Vi kan nu alle se betydningen af den flles europiske valuta , og den kendsgerning , at der er 12 valutaer , der deltager inden for den flles europiske valutaordning , giver stabilitet til den europiske konomi .
Der kunne ikke tnkes noget vrre end at have 15 uafhngige flydende valutaer inden for EU p nuvrende tidspunkt .
Det ville vre opskriften for internationale spekulanter til at komme og spille en valuta ud mod en anden .
<P>
Vi husker alle de devalueringer , der fandt sted i 1992 , hvor internationale valutaspekulanter lavede ravage p de europiske aktiemarkeder .
Heldigvis er de ikke i stand til at gre det igen nu , for vi har en stabil valuta i Europa , som overlever de seneste konomiske nedture .
Terrorangrebene vil ikke have nogen indvirkning p tidsplanen for indfrelsen af eurosedler og -mnter , som vil skride frem efter planen .
<P>
Det str ogs klart , at Den Europiske Centralbank og de forskellige nationale udvalg med ansvar for overgangen til euroen har gjort et fremragende stykke arbejde med at markedsfre den nye eurokonomi .
Selv om jeg ikke er i tvivl om , at der vil vre visse begyndervanskeligheder , vil vi overvinde dem , og ved afslutningen af overgangsperioden vil Europas borgere vre fuldt ud bevidste om vrdien af de nye eurosedler og -mnter .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg har stttet ELDR-Gruppens og PPE-DE-Gruppens beslutningsforslag .
Jeg har altid slet til lyd for en streng overholdelse af stabilitetspagtens kriterier .
I denne usikre tid skal vi vre ekstra opmrksomme .
Flere medlemsstater kommer i farezonen .
En stor fordel ved budgetdisciplin viser sig ved , at der er plads til automatiske stabilisatorer .
I den forbindelse understreger jeg , at en stigning i udgifterne ikke er en lsning .
<P>
Kvaliteten heraf i kombination med de ndvendige reformer af konomien som helhed vil vre afgrende .
I beslutningsforslaget konstateres det , at kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne og Unionen medfrer negativ national optrden .
Det omvendte er ogs tilfldet .
Unionens valutabestemmelser kan vre ugunstige for en medlemsstat , f.eks. i form af hj inflation gennem en uvelkommen rentesnkning .
Det er godt , at der er opmrksomhed om dette spndingsfelt .
<P>
Hvis den europiske konomi blive mere stabil , vil det have en gunstig virkning p MU ' en .
Det vil vise sig , om det str i et rimeligt forhold til medlemsstaternes tab af skrddersyede lsninger .
Budgetdisciplin er af afgrende betydning for at opn den ndvendige stabilitet .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , p dette tidspunkt i forhandlingen forekommer det mig , at vi nu ved tre ting .
<P>
For det frste ved vi , at den krise , som den europiske industrisektor oplever i dag , er alvorligere end den , der skyldtes finanskrisen i 1998 .
<P>
For det andet ved vi , at den krise , som verdenskonomien oplever i dag , er meget alvorligere end den , den gennemlevede i 1993 efter Golfkrigen , for den rammer for frste gang i historien siden 1929 de tre store konomier : den amerikanske , den europiske og den japanske .
<P>
For det tredje ved vi alle sammen undtagen hr . Abitbol , at den europiske konomi i dag er meget bedre rustet end tidligere til at imdeg denne krise .
<P>

Vi har , som det er blevet sagt , en flles valuta , der beskytter os mod valutakriser , vi har en politik , der beskytter os mod urimelige prisstigninger , og vi har en stabilitetspagt , som beskytter os mod offentlige forvaltningers dselhed .
<P>
Vi ved det ikke , men vi formoder , at denne krise ikke er en eftersprgselskrise - som krisen i efterkrigstiden - eller en udbudskrise - som den , der opstod i klvandet p Jom Kippur-krigen - men en tillidskrise .
Og da det er en tillidskrise , er det , der adskiller vores forslag til beslutning fra venstrefljens , ikke , at de nsker vkst og vi ikke .
Vi nsker naturligvis alle sammen vkst .
Sagen er , at der er planer , der skaber fremskridt , og planer , der skaber tilbageskridt .
Og vi mener , at vores skaber fremskridt .
<P>
Hvorfor siger jeg det ?
Fordi hvis det er en tillidskrise , ville den frste fejl vre at slkke p den monetre politik og tillade prisstigninger , for det ville vre et angreb p forbrugernes tillid .
For det andet fordi en revision af stabilitetspagten ville vre det samme som at sende et signal om , at vi nsker at flytte disse byrder over p de kommende generationer , og det bidrager ikke til at forge tilliden .
Og for det tredje fordi hvis vi slkker p den budgetpolitik , som stabilitetspagten foreskriver , forhindrer vi ligesom amerikanerne , at renterne kan snkes .
<P>
Et skib vurderes ikke p , om det er uvejr eller ej , men p , hvordan det sejler i uvejr .
Og i jeblikket er der efter min mening ingen tvivl om , at vi br ndre sejlfring .
Det er muligt , at Den Europiske Centralbank er ndt til at snke renterne , men den m ikke glemme , at det endelige ml er at bevare grundtanken om prisstabilitet for at fastholde forbrugernes tillid .
<P>
Sandsynligvis kan nogle regeringer , som har gjort deres pligt , lade de automatiske stabilisatorer virke , uden at der er behov for at kompensere skattenedsttelsen med forgede afgifter eller udgiftsbesparelser .
Men de , der ikke har gjort deres pligt , de fortabte snner , har ikke denne mulighed .
<P>
Og for det tredje - det har kommissren og ingen af talerne sagt - er det p tide , at Europa tager et skridt fremad , at det tager et beslutsomt skridt fremad for at ivrkstte Lissabon-processen og skabe et moderne , innovativt og konkurrencedygtigt samfund .
<P>
Kommissren var meget mere overbevisende , hvad angr Tobin-skatten , i det interview , han gav i Vanguardia Digital - hvor han sagde , at det var et instrument , der ikke duede - end i sit indlg i dag - hvor han sagde , at det er et blandt flere mulige instrumenter .
P det tidspunkt sagde han , at det ikke var muligt , i dag begynder det at vre sandsynligt .
Jeg er enig i hans indlg i avisen , ikke i hans indlg i dag .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , vi skal tage alle forholdsregler , s Europas respons p flgerne af de skrkkelige terrorhandlinger i New York og Washington er utvetydig , og til disse forholdsregler hrer ogs , fru rdsformand , det , som allerede er ivrksat , nemlig et flles svar fra finansministrene i EU .
Jeg mener , det symboliserer , at Europa kan st sammen , nr det skal .
Denne politik skal efter min mening endvidere ogs fres med hensyn til stttepolitiken .
Men den skal ogs give os den ndvendige fleksibilitet , s vi kan se , at Europa rent faktisk nsker at undg , at den konomiske nedgang ikke forstrkes yderligere .
<P>
Vi har faktisk en stabilitets- og vkstpagt , og den giver os mange muligheder , fordi vi nemlig p den ene side nsker , at Europa skal vre et stabilt fllesskab , og p den anden side ogs nsker at styrke vkst og beskftigelse .
Ikke for ingenting har det allerede ved kontrollen af konvergenskriterierne spillet en rolle , at usdvanlige omstndigheder er blevet kontrolleret og ogs godkendt , som tillader en afvigelse fra definitionen af et for stort underskud .
Med dette nsker jeg ikke at sttte et ustabilt fllesskab .
Nej , tvrtimod , jeg nsker egentlig at opfordre det belgiske formandskab og ogs Kommissionen til at bidrage til en yderligere samordning p dette omrde , idet vi drager fordel af , at stabilitetsprogrammer kan gres mere aktuelle .
Jeg nsker mere aktuelle stabilitetsprogrammer fra eurolandene , som understreger , at der er sket vsentlige ndringer i dataene .
Det , der er behov for i denne sammenhng - fru rdsformand , det sagde De med rette - er , at vi skal undg procykliske politikker i Europa , bde i ekspansiv og ogs i restriktiv forstand , men det kan vi kun gre , hvis vi i de aktuelle finansielle tal ud over de konjunkturneutrale budgetdata ogs tager hensyn til de strukturelle underskud .
Jeg mener , det ville vre en hjlp til at mindske ophidselsen i denne forhandling i Parlamentet og frem for alt ogs til at opn yderligere fremskridt bde i vkstpolitikken og i stabilitetspolitikken .
For EU har bde brug for monetr stabilitet og for beskftigelsespolitisk og social stabilitet .
<SPEAKER ID=150 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Frst og fremmest takker jeg for , at De har givet mig ordet nu .
Grunden til , at jeg ikke kan blive lngere i dette forum , er , at jeg har et mde kl . 16.30 med Deres kontaktgruppe for at drfte udviklingen af parlamentsmedlemmernes statut .
Jeg mener , at det er et vigtigt emne og et vigtigt mde , jeg har selv foreslet dette mde , og jeg skal vre her tilbage kl .
17.30 for at besvare de mange sprgsml , som De har stillet . Sdan forholder det sig .
Derfor takker jeg Dem mange gange for at ville hre p mig nu .
De har alle , hr. formand , mine damer og herrer , uden skygge af tvivl lagt mrke til , i hvor hj grad hvert ord i den redegrelse , som jeg er kommet med , og hvert adjektiv , som jeg har udtalt p vegne af Rdets formandskab og Rdet , er blevet vejet .

De m derfor tilgive mig , at jeg ikke nu forsger at komme med supplerende fortolkninger af min redegrelse .
Jeg har kunnet tale p vegne af hele Rdet , og jeg tror derfor , at jeg har givet klart udtryk for , hvilken retning overvejelserne er i frd med at tage , jeg tror ogs , at jeg har ppeget , hvilke grnser kofin og ministrene selv allerede har fastlagt , og jeg har ogs fortalt Dem , hvad den indledte forhandling drejer sig om , og De er helt sikkert opsat p , De er her alle sammen , at vi fr nogle eksperter p omrdet til at flge udviklingen i denne forhandling p meget nrt hold .
<P>
Og selvflgelig ogs konklusionerne p denne forhandling , der er s meget desto mere betydningsfulde .
Jeg mener , at vi endelig er mere eller mindre enige om de mlstninger , som vi vil n , selv om vi er knap s enige om de bedste midler til at n dem .
<P>
Ogs denne debat vil ganske utvivlsomt fortstte .
Jeg vil dog alligevel gerne gre to sm personlige bemrkninger .
Hr . Berthu har proklameret , og det gjorde han allerede , dengang han var min kollega , at alt gik s meget bedre , dengang hvert land havde fuld rdighed over sine egne finansielle og konomiske vrktjer .
Tillad mig alligevel , hr . Berthu , at vre uenig med Dem p det punkt .
Jeg har allerede befundet mig lnge nok i denne verden til at vide , at virkeligheden var en helt anden , og at Europa ogs p dette tidspunkt oplevede nogle voldsomme finansielle og konomiske kriser , og at man har haft store vanskeligheder med at styre dem .
Det var den frste ting .
<P>

Min anden personlige bemrkning er , at jeg sent vil glemme den lovprisning , der foregik i 1970 ' erne , af en deficit spending-politik , det var p det tidspunkt , hvor der var konomisk afmatning i mit land , og datidens ansvarlige sang lovsange om deficit spending .
Vi har brugt 15 r p at komme ovenp efter virkningerne af denne politik .
S det nsker jeg ikke for os , men det , jeg har hrt her , gr i den absolut modsatte retning , og De vil alle sammen vre opsat p at flge alt dette p meget nrt hold og vre yderst rvgne .
Nu mangler jeg bare at takke for Deres venlige opmrksomhed .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Neyts-Uyttebroeck .
Nu , da Parlamentet ved , hvorfor De m g , er jeg slet ikke i tvivl om , at vi nsker Dem alt muligt held og lykke i en s vanskelig sag .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , det forekommer stadig tydeligere , at stabilitetspagten virker som en forhindring for udvikling og konomisk og social samhrighed . Nr den monetre og nominelle konvergens prioriteres hjest , og der gennemtvinges budgetbegrnsninger , forhindres de lande , der har strst vanskeligheder , i at satse p en investeringspolitik , srlig en offentlig sdan , i en fase som den aktuelle med svkket konomisk aktivitet og overhngende international recession .
<P>
I forskellige lande og med forskellig baggrund lyder der nsker om at ndre stabilitetspagten og den forrang , der gives nyliberalismens monetaristiske politik .
Dette mrkes bde i de mere udviklede lande og i dem , hvor der er strre uligheder , eller hvor sociale spndinger truer .
<P>
I et land som Portugal med de laveste lnninger og pensioner i EU og de hjeste tal for tidlig ophr af skolegang , arbejdsulykker og fattigdom gr det ikke at gennemfre strenge tidsplaner og frister og store begrnsninger i de offentlige udgifter og i investeringerne , fordi landets udvikling forhindres , og vejen til konomisk og social samhrighed sprres .
<P>
Tiden er derfor kommet til at straks at suspendere stabilitetspagten .
EU , der giver udtryk for at bekymre sig om de sociale problemer og at ville oprette arbejdspladser og bekmpe social udstdelse og fattigdom , kan ikke blive ved med at prioritere monetr stabilitet for enhver pris , nr man ved , at flgerne er mere arbejdslshed , lnnedgang og mere fattigdom .
<P>
Det drejer sig ikke blot om mere fleksible kriterier i stabilitetspagten og om at gennemfre stabilitets- og vkstprogrammer .
Der m i stedet satses p en dybtgende revision af stabilitetspagtens ml , kriterier og grundlag , hvor det princip skal glde , at medlemsstaternes budgetter m afspejle det enkelte folks og det enkelte lands behov og ikke de finansielle gruppers interesser , som Den Europiske Centralbank sger at varetage .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta">
Hr. formand , kommissr Solbes , vi har brug for mere EU , og stabilitetspagten er et instrument til EU ' s opbygning .
Det er et komplekst og usdvanligt instrument , som man ikke finder i lrebgerne eller p universiteterne , for det erstatter faktisk en egentlig konomisk politik og budgetpolitik p fderalt plan .
Men hvis et sdant instrument skal vre effektivt , skal det vre trovrdigt , og det skal vre baseret p nogle sikre regler og bestemmelser og overholdes af alle .
Derfor ville det vre en alvorlig fejl at ndre reglerne under det vanskelige konvergensforlb og mindre end 100 dage fr euroens reelle indfrelse .
<P>
Der br sledes ikke slkkes eller ndres p stabilitetspagtens tidsfrister eller kvantitative mlstninger . En sdan holdning ville kun vre et udtryk for en blind opportunisme , der ville f katastrofale flger for selve EU ' s opbygning .
<P>
Stabilitetspagten br tvrtimod styrkes , forbedres og gres mere effektiv . Det er ikke lngere nok med de kvantitative mlstninger , der udelukkende drejer sig om saldoen p budgettet .
Den mlstning , der drejer sig om saldoen p budgettet , er ndvendig , men den er ikke tilstrkkelig , for det bliver stadig mere ndvendigt at satse p de offentlige udgifters kvalitet og p de offentlige finansers bredygtighed p langt og mellemlangt sigt i de enkelte eurolande . Her behver man blot at tnke p pensionsglden .
<P>
Hr. kommissr , selv en stabilitetspagt , der fortolkes p den mest ansvarlige og langsigtede mde , fr ingen indflydelse p vores valutas trovrdighed , hvis ikke man samtidig indleder en ekstraordinr fase , som fremskynder gennemfrelsen af Den konomiske Union , det vil sige en strre reel konvergens , strre social samhrighed , strre udvikling , strre liberalisering og strre markedsdannelse p tjenesteydelses- og energiomrdet .
<P>
Selv om det sledes er ndvendigt at overholde vkst- og stabilitetspagten og udnytte den bedst muligt , skal man vre lige s opmrksom p de punkter , der var p dagsordenen i Lissabon .
Desvrre var Det Europiske Rd i Stockholm et tilbageskridt i den forbindelse .
Hr. kommissr , hr. minister , for EU ' s og euroens skyld br vi undg , at sdanne tilbageskridt gentager sig .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="PT" NAME="Santos">
Hr. formand , hr. kommissr , Europa befinder sig teknisk set ikke i recession , men tydeligvis i en situation med nedsat vkst , og alle de konomiske , politiske og sociale flger heraf kan endnu ikke forudses .
Det er i denne sammenhng , at mange stiller sprgsmlet om vrdien af den restriktive og fundamentalistiske tolkning , der er blevet foretaget af stabilitets- og vkstpagten , og de konsekvenser , som denne tolkning kan f for Europas udviklings- og samhrighedsproces .
Stabilitetspagten er en global forpligtelse , der forener et konkret , realistisk makrokonomisk scenario med en sund vilje til balance i de offentlige finanser .
Pagten skal forsts i sin helhed , hvor det selvflgelig m vre sdan , at hvis den ene side af ligningen ndres , m den anden side ogs tilpasses og gres mere fleksibel .
<P>
Jeg vil ikke i polemik med vogterne af den eneste sande tro , der desvrre er blevet ledende p den europiske politiske konomis scene , men jeg vil dog godt sige , at det gte forsvar for stabilitetspagten i frste omgang gr ud p at forst den .
At forst den indebrer s , at det er rigtigt i en ugunstig international konjunktur at justere det uundgelige indtgtstab og deraf flgende gede offentlige underskud , sfremt det ikke overstiger de 3 % , sledes som formanden s udmrket har givet udtryk for .
Dette hverken kan eller br forveksles med eftergivenhed eller ineffektivitet hos skatteforvaltningerne og endnu mindre med , at en bredygtig justeringspolitik i forhold til budgetprocedurerne og den alvorlige og kontinuerlige indsats for kontrol med de offentlige udgifter og styrkelse af administrativ effektivitet p alle niveauer skulle opgives p mellemlangt sigt .
Kontrol og rationalisering af de offentlige udgifter er et korrekt ml .
Stabilitetspagten skal derfor hverken revideres eller ophves .
At fastholde udgifterne betyder ikke et irrationelt krav om en liner begrnsning af underskuddet , men derimod at budgetsaldo p mellemlangt sigt skal fre til et nulresultat .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , stabilitet og vkst er ml for samfundsmssig aktivitet , som alle nsker - uafhngigt af parti- eller gruppetilhrsforhold i Europa-Parlamentet .
Dog er der med hensyn til definitionen af begreberne og for alvor mden til at opn dette ml stor uenighed blandt os .
En ren finanspolitisk fortolkning er ikke lsningen p de aktuelle problemer , som ses p den faldende konomiske vkst og en konstant voksende arbejdslshed .
<P>
Markedskonomi som konomisk kategori - ja . Markedskonomi som socialpolitisk kategori - nej .
Eller sagt p en anden mde , s kan og skal markedet regulere konomien , men ikke samfundet .
Vi lgger ikke vgt p en udbudsorienteret , men derimod p en eftersprgselsorienteret konomisk politik .
Vi tror ikke p , at liberalisering er lsningen p det ubehagelige .
Vi har ikke kun brug for konomisk konkurrence i erhvervslivet , men derimod for en blanding af nationalkonomiske og samfundsmssige kriterier for at opn den bedst mulige sociale sikkerhed , stabilitet og retfrdighed .
Budgetstramninger , ja , men ikke for enhver pris .
<P>
Jeg gr i modstning til rdsformanden ind for en anticyklisk konomisk politik .
Forgelse af de offentlige udgifter til ekstra investeringer og til uddannelse er uundgelige i recessionstider .
<P>
Vi har eurozonen , men ingen europisk konomisk , skattemssig og socialpolitik .
Det kan ikke fungere .
Det gr netop ikke - som det er Den Europiske Centralbanks opgave - udelukkende at koncentrere sig om prisstabilitet , det skal derimod dreje sig om socialkonomisk stabilitet .
<P>
En mere fleksibel fortolkning af de eksisterende konvergenskriterier lser ikke problemet , men skubber snarere problemerne over p dem , der overholder disse kriterier .
Vi har brug for en ny udformning under hensyntagen til parametre som f.eks. arbejdsstyrken , den konomiske vkst og investeringsgraden , fordi disse data afspejler den konomiske styrke og den konomiske udvikling .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , hr. kommissr , den konomiske afmatnings mrke skyer hnger truende i vest , hvilket delvis skyldes , at der er stukket hul i det amerikanske aktiemarkeds aktivboble , men det er blevet yderligere forvrret af de tragiske begivenheder den 11. september .
Den amerikanske centralbank har nu nedsat federal funds-renten til 2,5 % , som er det laveste niveau i 39 r .
Det er den niende rentenedsttelse i r .
Den Europiske Centralbank kan reagere i lbet af kort tid , men nsten to r efter euroens lancering er der stadig kun begrnset entusiasme med hensyn til dens fremtidige rolle som den ledende internationale reservevaluta .
<P>
Dette skyldes dels en svag valutakurs , dels at sedler og mnter endnu ikke er i omlb , s den kan endnu ikke udrbes til at vre en ubetinget succes .
Tiden vil vise , om " n strrelse passer alle " rentemodellen vil fungere i alle landene i Unionen , og navnlig i lande som Irland .
Disse bekymringer og yderligere bekymringer med hensyn til forfatningsmssige implikationer og suvernitetstab gr fortsat , at mit land , Det Forenede Kongerige , er glad for stadig at vre udenfor for jeblikket .
<P>
Selv om vi helt klart alle nsker , at projektet skal g godt , har det helt rligt forvirret mange pessimister , herunder vores tidligere premierminister John Major .
For nogle r siden konkluderede Kommissionen i sin McDougal-rapport , at der ville blive brug for centrale skatteopkrvningsbefjelser p mindst 7 % af BNP for at gre det muligt for konjunkturudjvnende budgettering og overfrsler at f et flles valutaomrde til at fungere ordentligt .
<P>
Dette ville naturligvis have vret bandlyst for medlemsstaterne , s de besluttede sig i stedet for for strenge udgifts- , lne- og inflationslofter i Dublin i 1996 som et alternativ .
Der er for nylig blevet opfordret til , at man gjorde disse stabilitets- og vkstpagtlofter mere fleksible .
Det er efter min mening uklogt , da jeg er fast overbevist om , at en fornuftig tilgang til offentlige finanser og ln er en god ting .
Den britiske konomi er desuden forbundet og er ved at blive mere konvergerende med euroomrdet , s vi har alle et incitament til at holde os til retningslinjerne , og vi m ikke lade den amerikanske krise blive en undskyldning for nye store statslige beskatnings- og forbrugspolitikker .
Stabilitetspagten omfatter mekanismer , der har til forml at fungere i tider med konomisk afmatning , og artikel 2 , stk . 1 , om proceduren i forbindelse med uforholdsmssigt store underskud vil kunne anvendes under srlige omstndigheder for at retfrdiggre hjere forsvars- eller sikkerhedsudgifter .
Men medlemsstaterne br koncentrere sig om strukturreformer , navnlig p deres arbejdsmarkeder , som vejen frem .
For ellers vil vi kun f hj inflation og voldsomme forgelser af den i forvejen store offentlige gld .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Ved et satanisk tilflde er det flyvemaskiner , der i jeblikket fr os til at forst verden .
Det er tragedien i New York , men ogs de ting , der skete i gr i Schweiz ' lufthavne om end i et andet omfang og p et andet plan .
Men i stedet for Swissair kunne det lige s godt have vret Sabena , Olympic Airways eller et andet flyselskab .
<P>
Man kan pst , at vi i EU kan vre s dogmatiske , at vi ikke ser det , det sker i verden .
At det er vores ret .
Men at vre s dogmatiske , at vi end ikke kan se det , som selv Bush-regeringen med sin ultrakonservative finanspolitik eller hr . O ' Nill i USA kan se , det , synes jeg , er for meget .
At vi ikke kan se de 14 milliarder . , som flyselskaberne har modtaget , at vi ikke kan se , at der af politiske og konomiske grunde et eller andet sted skal fres kontrol med de internationale kapitalstrmme for at bevare en konomisk og politisk stabilitet , at vi ikke kan se , at regeringerne m holde op med at vre de sm og tage tingene i egne hnder .
Derfor mener jeg , at det er en stor fejl at holde sig dogmatisk til en stabilitetspagt , der blev besluttet for 10 r siden og under andre forhold .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , i forret udtalte Rdet sig klart om stabilitets- og vkstpagten .
Omkring sommerferien mente en rkke finansministre , at det var ndvendigt at give deres personlige mening om , at der skulle skabes mere plads i pagten p grund af en nedadgende konomi .
Det drejede sig benbart ikke om en officiel regeringsholdning , fordi kravene ikke blev gentaget de steder , som havde vret egnede hertil , ssom kofin-Rdet .
Her talte man derimod med varme ord om pagten .
P trods af disse beroligende ord var Wim Duisenberg meget bekymret over udtalelserne om lempelser . Hr .
Solbes Mira talte endog et alvorsord med Italien , Frankrig , Tyskland og Portugal og anmodede dem om at omstte aftalerne i praksis , og det var berettiget .
<P>
Det er ikke acceptabelt , at regeringer hele tiden krver rentesnkninger af Centralbanken , nr de ikke gr det , de skal i deres egne lande .
Hvis alle medlemsstater , dengang den konomiske vkst gjorde det muligt , havde truffet de ndvendige strukturelle foranstaltninger , s kunne Centralbanken have lempet rentepolitikken .
I policy mix ' et er der en direkte sammenhng mellem budgetpolitikken og rentepolitikken .
<P>
Hr. formand , en rkke kolleger talte om den 11. september , og hr . Herzog mente sgar , at euroen ikke beskytter os imod finansielle kriser .
Deri tager han fejl .
Centralbanken har fungeret udmrket efter den 11. september og har beskyttet os imod en kontantkrise .
<P>
For et stykke tid siden fik Irland et rap over fingrene , da landet gav en nsten overophedet konomi et incitament , som bl.a. bidrog til hjere inflation .
Irland m efter min mening vre benchmark , men s skal vi ogs vre kritiske over for strre lande , isr de lande , som klart fortjener kritik .
Vi skal vre klar over , at de finansielle markeder holder skarpt je med , hvordan medlemsstaterne i jeblikket forholder sig til statsbudgetterne i en nedadgende konomi .
Den nuvrende situation er en prve for at undersge , hvor solid eurobygningen reelt er .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi har i dag forhandlet meget grundigt om dette emne .
Jeg fr langsomt indtryk af , at denne forhandling mere og mere tydeligt beviser , hvor rigtigt og hvor vigtigt det var , at PPE-DE-gruppen tog initiativ til denne debat .
Vi har 89 dage , indtil euromnterne og -sedlerne bliver en realitet , og vi str samtidig med denne udfordring midt i en usikker tid .
Desuden er der reaktioner i mange regeringer - der er nvnt navne p personer fra regeringer , som ikke har gjort deres hjemmeopgaver frdige , hvad angr stabilitets- og vkstpagten - idet der drejes p stabilitets- og vkstpagtens sm hjul .
Det er netop i denne usikre tid og 89 dage fr euroen vigtigt at signalere klarhed og sl koldt vand i blodet over for markedet , men ogs over for forbrugerne .
Der bliver ikke rokket ved stabilitets- og vkstpagten i Europa .
<P>
Det er ndvendigt at reagere imod den id , at man kan afhjlpe recession med en svkkelse af stabilitets- og vkstpagten .
Det er ganske enkelt usandt , at inflation kan skabe arbejdspladser .
Det er usandt , at stabilitets- og vkstpagten ikke giver nok spillerum i svre tider .
Det er de medlemslande , som har lst deres hjemmeopgaver bedst , der har det strste spillerum .
Jeg kan derfor kun sige , at De ikke skal lege med ilden .
En usikker fremtoning i usikre tider er uansvarlig , og stabilitetspagten er en forudstning for euroens stabilitet .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , stabilitets- og vkstpagtens ml er en vedvarende stabilisering af finansmarkederne , som helt fra MU ' ens start har vret et nationalt anliggende .
Stabilitetspagten er dermed et ndvendig finanspolitisk supplement til en flles valutapolitik og en finanspolitisk erstatning for den politiske Union , som ikke trdte i kraft samtidig med MU ' en .
Mlet er at srge for tilstrkkeligt finansielt spillerum i gode tider og at forebygge drlige tider .
Netop dette er blevet forsmt af enkelte medlemsstater i den seneste tid , og ogs af Tyskland .
<P>
Nppe er de frste problemer opstet , fr der tnkes hjt om fortolkningen af kriterierne .
Kritikken gr p , at pagten godt nok fremmer stabiliteten , men at den virker som finanspolitisk spndetrje , og at den derfor forstrker den monetre vkstnedgang .
Denne kritik overser kendsgerningerne .
Forpligtelserne sigter mod p langt sigt at udligne budgetterne og at begrnse underskuddet , og de kan sledes ikke udgre en bold , der kan spilles rundt med , s snart vksten er svag .
<P>
Derfor er et klart signal fra kofin-Rdet ndvendigt - isr efter den opstede diskussion . Njagtig - og hr .
Karas har allerede nvnt dette - tre mneder fr indfrelsen af euroen har vi brug for et signal om stabilitet .
Problemet er , at vi har forfejlet mlet fra Lissabon om at blive den mest vkststrke og bedste region i verden .
Dette ml kan vi dog kun n , hvis medlemsstaterne laver deres hjemmearbejde .
De skal ikke skyde skylden over p Den Europiske Centralbank .
<P>
Jeg vil ogs et stykke hen ad vejen tale hr . Tannock imod , som gav udtryk for , at Den Europiske Centralbank i forbindelse med denne krise ikke har net sit ml .
Netop Den Europiske Centralbank har efter den 11. september reageret fremragende , og euroen har bevaret sin vrdi .
Vi har dog , idet vi allerede fr den 11. september diskuterede stabilitets- og vkstpagten , " leget med ilden " - som hr . Karas sagde - og skabt en usikker situation .
Hvis vi ikke havde gjort dette , havde vi nu i langt strre udstrkning kunnet fre en mere afslappet debat om euroens fremtid .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo">
Hr. formand , her kort fr euroens indfrelse br vi efter min mening navnlig undg risikoen for at skabe et modstningsforhold mellem konvergens- og stabilitetspolitikkerne p den ene side og de politikker , der tager sigte p at sttte vksten og den bredygtige udvikling i trd med mlstningerne fra topmdet i Lissabon , p den anden side .
Ogs nr man tnker p anvendelsen af de planlagte og allerede eksisterende automatiske stabilitetsfaktorer , kan vkst- og stabilitetspagtens mlstninger efter min opfattelse ikke betragtes som hindringer for vksten eller for kravet om ogs at gre en politisk indsats for at reagere p konsekvenserne af den lavkonjunktur , vi oplever i jeblikket .
<P>
P den anden side tror jeg ogs , at det ville vre lige s forkert at anse overholdelsen af stabilitetspagtens mlstninger for at vre en tilstrkkelig reaktion eller - vrre endnu - den eneste reaktion p en situation , hvor der er en klar risiko for tilbagegang .
Under disse omstndigheder br man derfor endnu en gang navnlig understrege ndvendigheden af , at stabilitetspagten hurtigst muligt bevger sig i retning af to mlstninger .
Den frste mlstning er at fastlgge og forbedre analyse- og kontrolinstrumenterne for at muliggre en konsekvent og parallel brug af de offentlige finanser til sttte for selektive investeringsprogrammer , som der opstilles njagtige ml for , og som derfor s afgjort er nyttige og i endnu hjere grad ndvendige p grund af deres konjunkturkompenserende funktion .
Den anden mlstning , som bekrfter vkst- og stabilitetspagtens hensigtsmssighed , er at tilpasse og styrke den , s den stadig er gldende , selv om fristerne for opnelsen af dens mlstninger er udlbet . Dette vil styrke de betingelser og instrumenter , der kan skabe en effektiv konomisk politik i EU .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Hr. formand , frem for at tale om stabilitets- og vkstpagten vil jeg gerne komme med mine kommentarer til et andet emne , som blev rejst ved det uformelle kofin-rdsmde , og som denne debat handler om , og det er medlemsstaternes ministres opfordring til , at Parlamentet nr til enighed om direktivet om hvidvaskning af penge .
Jeg vil gerne gentage denne opfordring bde for kolleger i hele Europa-Parlamentet og regeringer overalt i Europa om at n til enighed om dette direktiv snarest muligt .
<P>
Dette er blevet endnu mere presserende efter den tragiske begivenhed den 11. september .
Terroren den dag ramte midt i det globale finanssystem .
Terroristerne var helt klart rede til at bruge alle de mekanismer og redskaber , som det globale finanssystem gav dem til planlgning af dette angreb .
Lad os vende disse redskaber imod dem .
Mange bank- og finansfolk dde under angrebet .
Lad os gre brug af disse bank- og finansfolks hjlp til at imdeg den og forhindre en gentagelse heraf , for dette er et konkret skridt , som vi kan tage i krigen mod terrorismen .
Ingen vil bede os om at tage hen og d p en afghansk bjergskrning , andre vil imidlertid blive bedt om at betale den pris .
Men ogs vi kan - og br - yde et bidrag , for de bankfolk , mglere , rengringsassistenter , IT-teknikere , investeringsrdgivere , advokater og cateringfolk , som strmmer ud af vores tog p vej til deres arbejde i det centrale Frankfurt , Paris , London og Bruxelles er akkurat de samme som de 5.000-6.000 mennesker , der ankom til arbejde i New York dn dag , og som aldrig vil vende hjem .
<P>
Tiden er inde til at holde op med at komme med udflugter om advokaters diskretionspligt .
Jeg opfordrer Europa-Parlamentet til at n til enighed om et direktiv , som vil bidrage til at sulte terroristerne for midler .
Jeg opfordrer det til at n til enighed om at indefryse terrororganisationers aktiver , for der er en bank et eller andet sted , som forvalter bin Ladens penge .
Vi kan bidrage til at sulte ham for midler , og det er en lige s vigtig opgave som den militraktion , som vi ved snart vil komme .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="IT" NAME="Andria">
Hr. formand , kommissr Solbes , kre kolleger , p baggrund af de internationale spndinger , som er srligt store i jeblikket , kan jeg vist godt sl fast , at stabilitets- og vkstpagten er en garanti for vores nske om at opfylde alle lfterne om sanering og de vkstprogrammer , der er grundlaget for opbygningen af et EU , som er konomisk strkt , solidt og reelt konkurrencedygtigt .
Enhver teori om en ophvelse eller svkkelse af de fastlagte bestemmelser risikerer at fjerne fundamentet for den kommende udvikling p hele EU ' s omrde .
<P>
Som det er nu , er der ogs et aspekt , man skal tage behrigt hjde for , nemlig justeringen af tallene p budgettet , s man ikke ser de eventuelle uregelmssigheder , der stadig eksisterer i visse offentlige regnskaber .
I den forbindelse har vi desvrre konstateret i Italien , at centrum-venstreregeringen har efterladt os en srgelig arv .
<P>
Det er en forkert indstilling , som uden tvivl er vrre end det , der konstateres ved en manglende opfyldelse af de opstillede kriterier , for i frstnvnte tilflde er der tale om svig , mens der i sidstnvnte tilflde kun er tale om nogle vanskeligheder , som forhbentlig er kortvarige og forbigende .
Manipulation med tallene br uden tvivl medfre retsflgelse , og der skal om ndvendigt trffes nogle sanktioner .
<P>
Nr det glder pagten og den udbredte bevidsthed om , at den skal overholdes , m man ikke glemme , at nogle omrder eller endda hele regioner - Syditalien , Sydspanien , Sydfrankrig , dele af Nordfrankrig og sttyskland - s afgjort er lngere tilbage end andre .
Hvis hele medlemsstaten skal overholde de underskrevne pagter , br man undlade at kritisere overvejelser af at indfre lempelser for disse omrder - og her tnker jeg p en skattedifferentiering , p anvendelsen af de ubrugte strukturfonde ved hjlp af skattelempelser og p ny sttte efter 2006 til de medlemsstater , der ikke kommer med under ml 1 - da sdanne overvejelser m vre nskelige for alle .
<SPEAKER ID=164 NAME="Solbes">
Hr. formand , mange tak til alle deltagerne i forhandlingen for deres kommentarer og bidrag .
<P>
Jeg vil indlede med at ppege de punkter , hvorp vores konomiske situation adskiller sig fra USA ' s .
EU ' s udgangspunkt er helt forskelligt fra USA ' s . Vores ligevgte er ikke de samme , det , der er sket i USA , er ikke sket i Europa , vores institutionelle modeller er forskellige .
At forsge at anvende den amerikanske model p Europa er efter min mening urealistisk og lidet nskvrdigt .
<P>
For nogle af Dem glder det isr om at undg - det er blevet sagt - at den offentlige sektor griber ind .
Overhovedet ikke .
Vi har p ingen mde rejst dette sprgsml som en debat om den offentlige kontra den private sektor .
Der kan ske flere offentlige investeringer , der kan ske flere offentlige indgreb , men altid inden for rammerne af de regler , der er fastsat i det system , vi har fastlagt , for at ligevgten mellem den monetre politik og skattepolitikken kan fungere bedst muligt .
Et godt eksempel p en hurtig offentlig beslutning er utvivlsomt kofins beslutning om flyselskaberne og forsikringsdkningen som flge af de opstede politiske risici .
<P>
Det er udgangspunktet for den omfattende debat om stabilitets- og vkstpagten .
For nogle er holdningen hos os , der forsvarer den , fundamentalistisk , for andre er den dogmatisk , og nogle af Dem har endda foreslet , at pagten skal ophves .
<P>
Jeg er mere enig med formandskabet og de af Dem , der har nvnt noget , som jeg finder vsentligt .
Stabilitets- og vkstpagten skal vre et instrument , der letter en anticyklisk aktion fra de offentlige finansers side .
Det var mlet med den , og det er det stadig .
Derfor er der hverken tale om dogmatisme eller fundamentalisme .
<P>
Vi kan diskutere , om vi ud fra vores tidligere erfaringer , hvor pagten kun er blevet anvendt i vkstperioder , har kunnet konkludere , at den kun fungerer under de betingelser . Vi var heller ikke srlig dogmatiske i vkstperioder med hensyn til at udtmme pagtens muligheder for at nedbringe det offentlige underskud i nogle af medlemsstaterne , noget , som nu kunne vre til skade for os .

<P>
Men lad os vende lidt tilbage til pagtens logik .
Pagtens logik er at muliggre anticykliske indgreb .
Pagtens fleksibilitet bestr uden tvivl af to grundlggende elementer , nemlig det frste - de enestende situationer - at det ikke frer til noget at analysere , da vi kun taler om enestende situationer i tilflde af dyb recession eller strkt faldende vkst , og det andet , hvor pagten anvendes normalt ved hjlp af de automatiske stabilisatorers indvirkning .
<P>
I det konkrete tilflde med de automatiske stabilisatorer fremgr fleksibilitetselementet af selve pagten , og jeg kan sige , at vi overhovedet ikke ndrer nogen holdning , for pagten er sdan .

<P>
I den adfrdskodeks , som kofin-Rdet vedtog i juli i r , str der , at et af de grundlggende elementer ved stabilitets- og vkstpagten er mlet for budgetstillingen p mellemlangt sigt , og der str meget tydeligt , at der ved evalueringen af landenes ml skal tages udtrykkeligt hensyn til konjunktursituationen og dens indvirkning p budgettet .
Det betyder , som nogle af Dem har nvnt , at der ikke er nogen tvivl om , at medlemsstaterne skal forsge at tage dette forhold i betragtning , nr de tilpasser stabilitetsprogrammerne .
<P>
Kommissionen har ved visse lejligheder lagt vgt p , at underskuddenes konjunkturjusterede stilling burde vre inddraget i informationen om stabilitetsprogrammerne , og De ved udmrket , at vi har tekniske vanskeligheder , ikke hvad angr begrebet , men hvad angr systemet til beregning af denne strukturjusterede stilling .

<P>
Det vil naturligvis ikke give os mulighed for at vre mere fleksible , men for at anvende pagten i en konomisk virkelighed , der er forskellig fra den , der eksisterede , da de forskellige stabilitetsprogrammer blev vedtaget .
Det betyder alts , at de nominelle ml efter Kommissionens mening , og det sagde jeg i mit frste indlg , ikke br betragtes som noget , der slet ikke kan laves om p .
De nominelle ml er knyttet til visse vkstskn .
Derfor er der som sagt ikke problemer , der er fleksibilitet , der er ikke dogmatisme , vi befinder os snarere i en periode , der adskiller sig fra den tidligere , hvad angr anvendelsen af stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Ville en tese om strre forbrug lse problemerne ?
Det tror jeg ikke .
Nr man tnker p de europiske erfaringer i det seneste r med nrmest procykliske adfrdsmnstre ved denne type beslutninger , nr man tnker p vanskelighederne med at f genoprettet ligevgtstilstande , nr man tillige tnker p den virkning , som nogle holdninger har haft i de seneste mneder , mener vi ikke , at det er nogen god lsning .
Derfor mener vi fortsat , at den gode lsning , og det sagde jeg i mit indledende indlg - nogle af Dem har ogs nvnt det - er at fortstte med mere Europa .
<P>

Mere Europa betyder Lissabon , mere Europa betyder , nr vi taler om Lissabon , at forge vores potentielle vkst , mere Europa betyder mere effektive systemer , mere Europa betyder ogs mere opmrksomhed p krisens virkning p de internationale markeder og p noget s vigtigt som internationale handelsforhandlinger om udviklingsbistand .
Alle de elementer tilsammen vil uden tvivl gre det muligt for os at forbedre sammenhngen .
<P>
Min sidste kommentar er , at mere Europa ogs uden tvivl kan betyde fremskridt p de omrder , der er forbundet med den skattekonkurrence , som nogle af Dem har omtalt , og naturligvis hvad angr bekmpelsen af hvidvaskning af penge .
Alt sammen grundlggende betingelser for at kunne gre fremskridt med alt det , vi nsker .
<P>
En debat som den i dag krver egentlig et meget lngere svar , men jeg er bange for , at vi desvrre ikke har meget tid tilbage .
Men jeg ville gerne fortlle Dem om disse ider hurtigt , s Kommissionens holdning til dette sidste punkt er helt klar .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , som er stillet i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Fjernsyn uden grnser
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0286 / 2001 ) af Hieronymi for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Kommissionens tredje beretning til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om gennemfrelsen af direktiv 89 / 552 / EF om fjernsyn uden grnser ( KOM ( 2001 ) 9 - C5-0190 / 2001 - 2001 / 2086 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=167 NAME="Hieronymi">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , mlet med direktivet om fjernsyn uden grnser er bde at sikre en lovmssig ramme for de audiovisuelle udsendelsers frie bevgelighed i EU og interesser af srlig betydning , pluralisme , kulturel mangfoldighed , beskyttelse af unge og forbrugerne .
I dag er Kommissionens beretning om gennemfrelsen at direktivet for perioden fra 1997 til 2000 p dagsordenen .
<P>
I det vsentligste kan flgende resultat konstateres : Mlene for direktivet er i store trk net .
I fremtiden er der behov for en grundlggende revision af direktivet .
De fem vigtigste statuspunkter er meget kortfattet for det frste , at direktivet er gennemfrt i 12 medlemsstater , tre mangler endnu .
For det andet har den audiovisuelle sektor i rene 1997 til 2000 oplevet en periode med en alt i alt kontinuerlig vkst .
Dette vedrrer antallet af fjernsynskanaler samt den samlede omstning for radio-og fjernsynsstationer samt reklameomstningen for offentligretlige og private udbydere .
<P>
Det skal alligevel bemrkes , at der i handlen med tv-rettigheder alene er et underskud i forhold til USA p ca . 2,9 milliarder dollars .
Det samlede underskud i den audiovisuelle sektor er p ca .
6,6 milliarder dollars .
<P>
For det tredje er 50 % -kvoten for europiske vrdier med undtagelse af Portugal overskredet vsentligt , idet den ligger p mellem 53 % og 81 % .
For det fjerde er bestemmelserne om beskyttelse af unge alt i alt overholdt , men den br dog koordineres bedre i fremtiden .
For det femte er mulighederne iflge artikel 3a om begivenheder af vsentlig samfundsmssig interesse hidtil blevet udnyttet af tre lande , fire andre planlgger begivenheder af vsentlig interesse , isr sportsbegivenheder .
Udvalget konstaterede underskud i beretningen , hvad angr gennemfrelsen i ansgerlandene og analysen af udviklingen i mediekoncentrationen .
<P>
Vi str foran en digital tidsalder , og integrationen af tv , pc og internet krver en substantiel revision af fjernsynsdirektivet med en europisk retlig ramme for udsendelse af audiovisuelt indhold med trinvise reguleringsintervaller som ml . Hjrnestenene skal for det frste vre kontrol og smidiggrelse af reklametidsbestemmelserne og for det andet kontrol af kvoterne med henblik p , om de fortsat er et egnet sttteinstrument for europiske produktioner .
For det tredje sikringen af en ben og kompatibel standard for forskellige adgangskontrolsystemer og for det fjerde styrkelse af en effektiv selvkontrol isr inden for beskyttelse af unge . For det femte analyse af udviklingen i den vertikale og horisontale mediespredning og for det sjette status for reguleringen af artikel 3 , litra a ) , og den fremtidige hndtering .
Derfor sttter jeg fuldt ud ndringsforslag 2 , 3 og 4 , som er blevet stillet i Parlamentet .
<P>
Forberedelsen af revisionen skal tage hjde for fjernsynets og de nye tjenesters store betydning for demokratiet og samfundet ogs i den digitale tidsalder .
Det er derfor ndvendigt med en ben meningsdannelsesproces , hvor bde eksperter fra den audiovisuelle sektor og borgerne bliver hrt .
<P>
Jeg bifalder derfor i hj grad , at Kommissionen i denne forbindelse har planlagt en bred kommunikationsproces , og , fru kommissr , vi hber p grund af den digitale udviklings hastighed , at Deres forslag om revision kan stilles snarest muligt .
Jeg vil dog alligevel rette en appel til os alle om at udnytte mulighederne for dialog i de nste halvandet r for at bevise , at Parlamentet , netop nr det drejer sig om kulturelle emner , arbejder tt p borgerne .
<SPEAKER ID=168 NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg erklrer en interesse som direktr for et tv-dokumentarfilmselskab , som jeg nu ikke er srlig aktiv i , men jeg nrer stadig interesse for kvaliteten af vores udsendelser og fjernsyn .
<P>
Jeg bifalder fru Hieronymis betnkning og hylder hende for den .
Den rammer kernen af den kulturelle mangfoldighed , som vi stter s stor pris p i Europa .
Vi forsvarer public service-forpligtelsen - uanset hvordan den pgldende service bliver finansieret - og principperne om adgang for alle , hvilket konstant vender tilbage i alle vores debatter nu om teknologi .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har bemrket sig den manglende balance p det europiske audiovisuelle marked , og jeg hber , at kommissren vil vre i stand til at tale om dette .
Siden 1999 er de europiske tv-selskabers indtgter steget med gennemsnitligt 46,3 % .
I samme periode steg indtgterne for public service-radio- og tv-virksomheden p det nrmeste overhovedet ikke , og det gik trgt for den kreative tv-produktion i de fem frende producerende lande i EU , eller den faldt i nogle tilflde .
Samtidig steg salget af amerikanske programmer til Europa voldsomt - programmer , som vi ved indhster deres tredje belnning efter allerede at have opnet deres frste og anden belnning p det amerikanske marked direkte og via satellit og kabel-tv .
Det er ikke nogen sund situation .
Beskyttelsen af det mangfoldige marked i Europa forbliver meget vigtig .
Teknologiens befalinger br forbindes med det , forbrugerne har brug for , svel som med det , produktionsimperierne nsker at slge .
<P>
Artikel 3 , litra a ) , som ordfreren nvnte tidligere , viser , hvad der kan gres for at bevare det strst mulige publikum i forbindelse med srlige begivenheder .
Ogs jeg sttter fru Junkers ndringsforslag og andre om samme punkt .
Det var en vsentlig forandring til det bedre , og det viste , at vi kan intervenere her og i EU .
<P>
Vi br vende tilbage til sprgsmlet om koncentration af medier , og hvordan det relaterer til , hvad der er godt for offentligheden , ikke blot hvad angr mangfoldighed , men ogs i usdet politisk magt .
<P>
Endelig br vi kunne sige til ansgerlandene : Gr , som vi gr , og ikke kun , som vi siger .
Det betyder at have regler , som overholdes , for dem svel som for os .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , dette direktiv , som blev udarbejdet i 1989 , har den meget lovende titel " Fjernsyn uden grnser " , men der var bestemt ingen , der havde forestillet sig , at det ogs var uden frister .
Det er nemlig tydeligt , at dette emne - som kunne vre genstand for lovgivningsmssig innovation for 13 r siden - har gennemget en radikal og rivende udvikling .
Det samme glder for den ajourfring , vi foretog i 1997 , for det hele er blevet forldet p grund af den hurtige teknologiske udvikling , men ogs p grund af tendenserne .
Derfor bliver vi stadig mere sikre p , at revisionen af dette direktiv , som hidtil er planlagt til 2002 , allerede br finde sted i begyndelsen af nste r , s der ikke gr s mange mneder .
<P>
De sidste fem r har nemlig vret en sand revolution p fjernsynsomrdet . Faktisk er det gamle fjernsyn efterhnden ikke andet end et redskab og et teknisk instrument for den digitale innovation , for webcastingens og internettets invasion og for det interaktive forhold mellem bruger og sender .
Ogs alle de andre problemer , der har direkte eller indirekte forbindelse til fjernsynssektoren , taler for en overordnet og moderne revision . Det glder f.eks. forgelsen af netvrkenes omstning , reklamerne gradvise og stadig mere foruroligende indtrngen , mangedoblingen af private sendere og de tiltagende sociale og moralske konsekvenser af visse programmer .
<P>
Det er ndvendigt at udvide direktivets anvendelsesomrde , s det ikke bare omfatter alle de frnvnte sprgsml , men ogs andre sprgsml , der allerede er medtaget , men som ikke er uddybet tilstrkkeligt , f.eks. problemerne i forbindelse med den intellektuelle ejendomsret , respekten for mindrerige som brugere , der ofte ikke kontrolleres , udsendelsernes kulturelle niveau - hvor der ikke blot skal tages hensyn til producenternes interesser og krav , men ogs og ikke mindst til modtageligheden hos de personer , disse produkter er beregnet p - og endelig sammenholdelsen med de amerikanske produktioner , som er et sprgsml , der var genstand for en hed debat i 1997 , og som p mange punkter forblev ulst .
<P>
Endelig m man i den forbindelse ogs hbe , at vi igen kommer til at drfte den skaldte " informationsret " , som er en ret , der selvflgelig skal glde p samme mde for bde EU-borgerne og alle dem , der ikke er med i EU , men som modtager de programmer , der er produceret i EU .
Det er ikke tilstrkkeligt at sikre de store sportsbegivenheder , sdan som vi gjorde i 1997 , for " mennesket lever ikke af fodbold alene " , for nu at sige det p en sjov mde .
Vi skal ikke bare give kulturel information , der hele tiden er ajourfrt , til dem , der bor i EU , men ogs og ikke mindst til dem , der er ringest stillet p grund af deres geografiske placering og deres sociale og konomiske niveau .
Det er ikke nok med den " parabolret " , som alle har , eftersom alle , der har penge til det , kan kbe en parabol .
Forestil Dem , hvilke programmer man kunne sende til folk i hele verden ved hjlp af en parabol .
Den mest vrdifulde sttte er den sttte , der er forbeholdt produktionen af programmer , som tager sigte p at fremhve , beskytte og fremme de regionale og lokale kulturer .
<P>
Til sidst skal der endnu en gang rettes en opfordring til medlemsstaterne .
Jeg lyknsker ordfreren og sttter hendes ndringsforslag og retningslinjer , og hun mindede om , at der hidtil kun er 12 medlemsstater , som har gennemfrt direktivet .
Lad os derfor benytte os af denne lejlighed , fru kommissr , til at gentage dette budskab til medlemsstaterne : Tro p dette direktiv , for det bliver hele tiden mere ndvendigt , aktuelt og vigtigt , og for at man kan tro p det , er det frst og fremmest ndvendigt at gennemfre det !
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , revisionen af direktivet om fjernsyn uden grnser er ogs meget presserende for os .
<P>
For det frste fordi det scenario , der er rammen om udviklingen p fjernsynsmarkedet i dag , som det er blevet beskrevet , er s forskelligt fra det , der eksisterede ved den seneste revision af direktivet , at det ikke synes muligt at beholde det 2-3 r til .
Vi kan ansl , at direktivet hjst berrer 50 % af de problemer , der er i sektoren i dag .
<P>
For det andet fordi vi har brug for at finde lsninger , som ikke blev fundet p davrende tidspunkt .
Fjernsynet er stadig det vigtigste informations- og fritidsmedium for de fleste europere , og efter min mening er de tre strste problemer ved det , nr man ser bort fra programmernes ringe kvalitet , flgende : den overdrevne udsendelse af reklamer uden hensyn til aldersgrupper , tidspunkter eller belejlighed , den meget sparsomme udsendelse af europiske film , som bliver ydmygende for europisk kultur , og den omsiggribende forretning med kodning af programmer , s man skal betale for at se dem .


<P>
Disse problemer eksisterede ganske vist allerede i 1996 , men de er blevet meget alvorligere , hvilket viser , at selv om direktivet har fungeret fint til den frie bevgelighed for fjernsynstjenesteydelser i Fllesskabet , har det slet fejl p andre vigtige omrder .
<P>
Ud fra Kommissionens meddelelse kan vi ikke vurdere den indsats , som staterne i de tre analyserede r har gjort for at rette op p disse forhold .
Det er nok at sige , at tre af dem ikke engang gennemfrte direktivet i deres lovgivning .
I de vrige har resultaterne sikkert ikke vret de samme , men Kommissionen leverer ikke denne sammenlignende undersgelse .
Den gr heller ikke i dybden med den nuvrende situation i ansgerlandene , som br vurderes grundigt i det nye direktiv .
<P>
Af disse grunde har fru Hieronymi - efter min mening med god grund - ikke nsket i sin betnkning at tage forskud p en tilbundsgende debat , som skal finde sted , nr direktivet bliver revideret , og det , som hun anmoder om , er denne revision .

Der fastlgges ogs nogle retningslinjer , som br tages i betragtning , herunder den obligatoriske indfrelse af nye tjenester baseret p ny teknologi , behovet for at stimulere og fremskynde overgangen til digital teknologi og samordning af det nye direktiv og revisionen af direktivet om elektronisk handel .
<P>
Derfor , hr. formand , vil Den Socialdemokratiske Gruppe stemme for betnkningen og stille to ndringsforslag af fru Junker , hvoraf jeg vil fremhve kravet om , at begivenheder og forestillinger , der er af stor interesse for borgerne , ved hjlp af en fllesskabsbestemmelse skal beskyttes mod kodning og kunne tilbydes gratis til alle samfundsgrupper .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , fru kommissr , samtidig med at jeg p ELDR-Gruppens vegne vil takke ordfreren for betnkningen , vil jeg , ligesom de foregende talere , henlede opmrksomheden p fremtiden .
I Kommissionens rapport str der , at nste rapport om direktivet ogs skal inddrage sprgsml , som er vigtige for forbrugerne , ssom driftskompatibilitet , betinget adgang , og hvordan overgangen til den digitale transmissionsteknik skal ske , men nr nste rapport er blevet udarbejdet , er toget mske allerede krt .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at Parlamentet ved behandlingen af " telekompakken " med stort flertal godkendte , at vi skulle krve en ben flles standard for tv-sendere og -modtagere , det vil sige den eneste , som hidtil er blevet godkendt i Europa , den skaldte MHP-standard .
Standarden skulle garantere , at alle forbrugere ved , hvad der er gldende , og tr anskaffe det pkrvede udstyr , og at der ikke opstr vertikalt opdelte markeder .
Det stttede Parlamentet med stort flertal .
<P>
Men hvad er der sket siden ?
Kommissionen kan ikke tilslutte sig denne beslutning , og Rdet har helt og holdent ignoreret dette sprgsml , som efter min mening er yderst vigtigt , hvis vi skal opn en skaldt digital update , f fart p den digitale teknologi ogs p alle tv-markeder .
Derfor hber jeg , at Kommissionen som helhed kan begynde at tilslutte sig de krav , som Parlamentet har stillet , og som vi , fra ELDR-Gruppens side , nsker at tydeliggre .
Ordfreren har allerede peget p dette krav , men jeg vil gerne gentage det for at tydeliggre det for alle tjenester i Kommissionen .
<P>
Nogle har sagt , at " Fjernsyn uden grnser " er en suggestiv titel p direktivet .
Der er ogs en srskilt problematik i denne forbindelse .
Vi oplever i mange tilflde , at direktivet ikke har fungeret efter hensigten , nr det glder videreformidling eller de enkelte forbrugere , som vil se tv fra et andet land .
Kommissionen mener , at mden at hndtere ophavsrettighederne p forhindrer dette .
Jeg hber , at ogs dette sprgsml vil blive behandlet mere indgende i fremtiden .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , der er mange , der mener , at denne betnkning ikke gr langt nok i sin analyse af de potentielle problemer , der ligger foran os , nr vi formentlig starter p en revision af direktivet om " fjernsyn uden grnser " i 2002 , og som vi alle er klar over .
Men det rejser en rkke meget vigtige sprgsml , og det er vigtigt at indlede denne dialog allerede nu .
<P>
Min personlige bekymring er den rolle , som public service-radio- og tv-selskaber spiller i denne vigtige dagsorden .
Det er vigtigt at erkende , at nutidens public service-radio- og tv-spredning m tilpasse sig ndringerne .
Nutidens radio- og tv-sektor er konkurrenceprget , og de markedskrfter , som i det store og hele styrer den , kan ikke ignoreres .
Public service- radio- og tv-selskaber laver programmer af hj kvalitet p nationale sprog , der afspejler nationale kulturer .
De har ogs en meget vigtig rolle at spille , nr det glder om at tilskynde folk til at bruge og forst de nye digitale medier .
Jeg er enig i kommissrens udtalelse i en meddelelse for nylig om , at radio- og tv-spredning og kultur br forblive inden for WTO ' s tjenesteydelseskategori , og at denne ordning br respekteres .
Nr dette er fastslet , br vi vre helt sikre p , at der er et tilstrkkeligt anvendelsesomrde for national og EU-lovgivning til at beskytte offentlige tjenesteydelser og kulturelle enheder .
Der skal robust og mlbevidst tidligt regulerende foranstaltninger til for at skabe det bne milj , vi alle sger , og et milj , som er i alle Europas borgeres og konomiers reelle interesse .
<P>
Europa skal konkurrere i den digitale verden , hvor forbrugere og borgere kan bevge sig frit , og hvor konkurrence frer til mangfoldighed og valg .
Med dens komplementre blanding af private og public service-radio- og tv-selskaber garanterer den europiske audiovisuelle model pluralisme , hvad angr information , kulturel mangfoldighed og adgang for alle til information , uddannelse , underholdning og kunst .
Jeg vil stemme for betnkningen og glder mig meget til de forestende forhandlinger .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske ordfreren med det arbejde , hun har udfrt , og Kommissionen med det gode initiativ .
<P>
Jeg vil imidlertid fremhve tre aspekter , som jeg finder meget vsentlige .
Det frste er den audiovisuelle sektors betydning for sportens fremme .
Og det er fordi , vi ikke m glemme , at sporten bidrager til at skabe en identitet og samle folk ud over at samle sportsudvere og tilskuere og give sidstnvnte mulighed for at identificere sig med deres nation .
<P>
Sporten er desuden en af de aktiviteter , der pvirker og nrmer borgerne mest til EU uanset alder eller social baggrund , og derfor hverken kan eller br sporten vre diskriminerende , og alle EU ' s borgere br kunne se en sportsbegivenhed .
Det kan ikke vre et privilegium for nogle , da det drejer sig om begivenheder , der er srdeles vigtige for vores samfund .
<P>
Det andet aspekt er ndvendigheden af at kontrollere reklamepauserne , og derfor sttter jeg fuldt ud ordfreren , nr hun bifalder Kommissionens strategi om , at der skal gennemfres en undersgelse af virkningerne p mindrerige af tv-reklamer og teleshopping .
<P>
Og det tredje aspekt , som jeg vil fremhve , er min fulde sttte til ordfrerens anmodning om , at medlemsstaterne styrker dialogen og samarbejdet om beskyttelse af mindrerige og unge .
Vi kan ikke stile efter en verden uden vold , nr vores fremtidige voksne tilbringer dagen med at se tegnefilm , film og nyheder , der er mere og mere voldelige .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , i 2000 var der i EU 152 millioner husstande med fjernsyn , som i alt kunne modtage mere end 580 forskellige kanaler .
Det svarer til en vkst p ca . 180 % p kun fire r .
Disse f tal skulle vre nok til at tydeliggre , at det traditionelle fjernsynsmarked , som kun er en lille del den samlede audiovisuelle sektor , er en branche med betydelig vkst .
<P>
Kommissionens beretning beviser , at direktivet om fjernsyn uden grnser , som oprindeligt netop var ekstremt omstridt i mit land , har stet sin prve .
Det sikrer en grnseoverskridende udbredelse p kontrollerbare betingelser .
I beretningens periode er der immervk 50 kanaler , som allerede hovedsageligt har rettet deres udsendelser mod markeder uden for deres hjemsted .
Med fjernsynsdirektivet er regionale lovgivningsmssige huller blevet lukket , og der er fastsat standarder f.eks. reklamer og beskyttelse af unge , hvilket med hensyn til lige muligheder og konkurrenceevne har skabt retfrdige spilleregler .
<P>
I Hieronymi-betnkningen fremstilles dette p en acceptabel mde .
Det tydeliggres dog ogs , at vi hurtigst muligt skal indlede en ny debat om den nye revision af fjernsynsdirektivet for at st ml med de hurtige ndringer i den audiovisuelle sektor i denne tidsalder med tiltagende digitalisering .
Det glder ikke kun udbredelsen af multimedietilbud af alle typer , men derimod en passende hndtering af den nsten uoverskuelige udvikling i mediekoncentrationen .
At finde et modspil er ndvendigt for at sikre informationsfriheden , ytringsfriheden og pluralismen og et uundvrligt grundlag for , at Europas kulturelle mangfoldighed kan blomstre i multimedieverdenen .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="De Sarnez">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest nske Ruth Hieronymi tillykke med det kvalitetsarbejde , hun har leveret .
Beviset herfor er den brede konsensus , som hun har opnet p et centralt og i vrigt yderst flsomt omrde .
Jeg tilslutter mig den overordnede filosofi i denne betnkning og de forslag , den indeholder .
<P>
Hvad angr metoden , synes jeg , det er rgerligt , at man ikke har kunnet gennemfre en egentlig evaluering af resultaterne i forhold til de fastlagte ml .
Dette ville have lettet forstelsen af direktivets reelle kulturelle og konomiske satsninger i de enkelte EU-medlems- og ansgerlande .
Derimod forstr jeg ordfrerens og Kommissionens nske om at foresl en revision af direktiverne og at gre det parallelt med revisionen af andre direktiver , samtidig med indledningen af tre omfattende , forudgende undersgelser .
Faktisk er det kun et globalt tiltag , der p mellemlangt sigt kan fre til en sammenhngende og offensiv politik , et tiltag - det m vi indrmme - der ikke fr tilstrkkelig sttte i direktivet .
Det audiovisuelle landskab har faktisk ndret sig radikalt .
Nye tjenester , der kalder p ny teknik , men ogs en stigning i antallet af nye sendestationer , som vender op og ned p landskabet .
Derfor m vi i dag udvide direktivets anvendelsesomrde , hvis vi vil srge for , at vores audiovisuelle sektor bestr .
Dog har jeg flere bekymringer .
Vi konstaterer fortsat en vedholdende ubalance mellem den europiske filmproduktion og importerede amerikanske film p det europiske marked .
Man ser , at de europiske film rejser meget lidt i EU-landene : 6 % af de europiske film markedsfres uden for deres oprindelsesland , 74 % af det samlede antal programmer er importeret amerikansk fiktion og kun 14 % europisk .
Ud over den almindelige programeksport er fjernsynsmagnaterne i frd med at skabe en eksport til Europa af amerikanske temakanaler , der slges til svel operatrerne af digitale pakker som til satellit-tv , og endvidere halter Europa betydeligt bagud i forhold til USA p det digitale omrde .
<P>
Det er de store udfordringer , vi str over for .
Og det er derfor , jeg mener , at kun en global og voluntaristisk indsats fra EU ' s side kan vre til nogen nytte , for ud over de konomiske og finansielle sprgsml , som selvflgelig er centrale , er der ogs ganske enkelt sprgsmlet om vores kultur , vores identitet og de vrdier , som vi tror p .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , De var selv tidligere viceborgmester i Madrid . S det vil sikkert interessere Dem og Parlamentet , at vi p gstetribunen har en delegation af hjtplacerede folkevalgte fra de tyske byer .
Jeg synes , vi skal byde dem hjerteligt velkommen .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Vi tilslutter os Deres ord .
Jeg kan hre , at De er blevet informeret indgende af en af mine spanske kolleger .
<P>
Jeg giver ordet til fru Reding , som taler p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=178 NAME="Reding">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke fru Hieronymi mange gange for kvaliteten i hendes betnkning og mere overordnet for hendes engagement p film- og tv-omrdet .
Dette engagement viser , at Parlamentet forstr betydningen af direktivet om fjernsyn uden grnser og dets anvendelse .
Jeg vil gerne sl fast over for de rede parlamentsmedlemmer , at fru Hieronymis betnkning ikke drejer sig om udvikling af fjernsyns- eller filmmediet generelt , men om Kommissionens beretning om gennemfrelsen af direktivet fjernsyn uden grnser mellem 1997 og 2000 .
Jeg er fuldstndig enig med de parlamentsmedlemmer , der har beklaget forholdene for europisk film i kvalitetsmssig svel som i konomisk henseende , og jeg vil gerne henlede deres opmrksomhed p , at Kommissionen i sidste uge offentliggjorde sin beretning om filmmediet .
Jeg er sikker p , hr. formand , at Parlamentet fr lejlighed til at indlede en storstilet forhandling om filmens udvikling i Europa , en storstilet forhandling , som jeg inderligt nsker mig .
Men vi skal vre klar over , at vi , hvad angr tv , er underlagt nogle lidt anderledes konsekvenser .
Jeg ville blot gerne henlede opmrksomheden p , at vi med hensyn til distribution og produktion af tv-programmer - der er underlagt direktivets artikel 4 og 5 - konstaterer , at det vgtede gennemsnit af transmission af europiske produktioner via de store kanaler svinger fra 53 % til 81 % med undtagelse af et enkelt land .
Det er ogs vrd at bemrke , at hovedparten af medlemsstaterne har indfrt en strengere lovgivning , end hvad direktivet foreskriver .
Hvad angr tv , er situationen derfor lykkeligvis noget bedre end for film .
Jeg foreslr sledes , hr. formand , at vi for en gangs skyld tager en seris drftelse af filmmediet i dette forum .
En sdan forhandling er meget vigtig .
Flere parlamentsmedlemmer har ppeget ndvendigheden af en genforhandling af direktivet .
Denne proces er sat i gang .
Den blev indledt i r med en meget omfattende hring af branchen .
Den vil blive fulgt op til nste r .
De ved , at vi har indledt tre undersgelser af forskellige aspekter af direktivet om den audiovisuelle sektor .
Vi har lagt vgt p at f gennemfrt disse undersgelser af rdgivere , der er uafhngige af Kommissionen , sledes at det ikke drejer sig om Kommissionens undersgelser , men derimod om uafhngige undersgelser , der modtager sttte fra branchen og giver mulighed for at danne sig et objektivt billede af situationen ude i marken .
Rdgiverne har organiseret vrksteder , der samler fagfolkene fra industrien , forvaltningen og den politiske verden .
Ogs parlamentsmedlemmerne er blevet inviteret til at besge disse vrksteder .
Andre vrksteder er under forberedelse .
Arbejdet med at hre de forskellige interesserede parter suppleres selvflgelig med et analyse- og redigeringsarbejde , der vil munde ud i nogle rapporter fra rdgiverne , som vi vil modtage ved rets slutning eller i begyndelsen af nste r .
Kommissionen indleder derefter sin egen hringsprocedure med offentliggrelsen af et arbejdsdokument , som alle opfordres til at svare p inden sommeren 2002 .
Hr. formand , Parlamentet fr derfor stadig rigelig lejlighed til at genforhandle de hovedretningslinjer , som er angivet i Hieronymi-betnkningen , men ogs til at f indflydelse p isr de fremtidige retningslinjer i det omfang , der senere og p basis af dette arbejde og i henhold til de opnede resultater vil opst en institutionel forhandling om direktivet med i det omfang , det er ndvendigt - og jeg deler parlamentsmedlemmernes mening om det ndvendige i at reformere direktivet - Kommissionens forslag til et nyt direktiv inden udgangen af 2002 .
Dette for at minde Dem om kompleksiteten i den proces , som vi har forpligtet os til at gennemfre , en proces , hvor Parlamentet vil blive hrt for hver etape .
Ved at give denne genbehandlingsproces en stor plads illustrerer fru Hieronymis betnkning i vrigt ogs , hvor kompleks og betydningsfuld forhandlingen er .
<P>
Hr. formand , tillad mig at understrege to elementer i teksten til den betnkning , der er blevet fremlagt af Parlamentet , og kommentere betragtning H og artikel 1 , litra e ) .
Iflge betragtning H er direktivet i dag forldet , da det kun tager sigte p at regulere generelt , ukodet tv , som var det oprindelige forml med dets udarbejdelse .
Men det er ganske enkelt ukorrekt .
Direktivets anvendelsesomrde er langt strre .
Det finder anvendelse p radiospredning i almindelighed , f.eks. p radiospredning via betalingskanaler eller temakanaler , men ogs p digital og analog radiospredning .
Formuleringerne i betragtning H er derfor ganske enkelt forkerte og er en farlig fejltagelse , eftersom direktivet faktisk ikke finder anvendelse p internettet , fordi internettet ikke eksisterede , da det blev udarbejdet .
Det er derfor ndvendigt under revisionen af direktivet at trffe nogle passende foranstaltninger .
Det er i jeblikket direkte farligt at sige , at direktivet er forldet , af den simple grund at det kan levere skyts til de nationale myndigheder , der endnu ikke har gennemfrt det .
Deres ordfrer har allerede stillet sprgsmlet : Hvorfor gennemfre et forldet direktiv ?
I det tilflde bliver resultatet stilstand , og der vil ikke vre flere pressionsmidler , og i sidste ende opnr Parlamentet det modsatte af det , det egentlig nsker .
Dette risikerer ogs at give os problemer med ansgerlandene - hvilket jeg vil komme ind p senere - som med store vanskeligheder er i frd med at gennemfre EU ' s acquis i deres lovgivninger .
Vil man tvinge dem til at gennemfre et acquis , som Parlamentet finder forldet ?
I denne sags interesse , hr. formand , er det derfor altafgrende at ndre dette punkt i teksten og srge for hverken at sende negative signaler til de medlemsstater , der ivrkstter direktivet , eller til de ansgerlande , der overtager EU ' s acquis , men derimod at minde dem om , at direktivet fortsat yder en retssikkerhed til operatrerne p EU ' s audiovisuelle omrde .
Nogle parlamentsmedlemmer har i vrigt meget rigtigt understreget dette punkt .
<P>
Betnkningens punkt 1 , litra e ) , beklager , at Kommissionen kun har medtaget f oplysninger om ansgerlandenes bestrbelser p at overtage EU ' s acquis p det audiovisuelle omrde , og at den ikke har lagt vgt p behovet for , at de ger disse bestrbelser .
Tillad mig at understrege , at den betnkning , der er udarbejdet til gennemfrelse af direktivets artikel 26 , udelukkende omhandler gennemfrelsen af dette direktiv i EU ' s medlemsstater . Den omhandler ikke ansgerlandenes overtagelse af EU ' s acquis .
Det er sledes normalt , at der ikke heri findes nogen detaljer om overtagelsen af dette acquis , og endnu mindre om henstillingerne til disse lande .
Nr det vre sagt , har jeg gode nyheder til Dem i den henseende , for situationen med hensyn til overtagelsen af EU ' s acquis er blevet klart bedre siden udgangen af 2000 .
For alle ansgerlande undtagen Rumnien , Ungarn og Tyrkiet er kapitel 20 om det audiovisuelle omrde midlertidigt afsluttet , hvilket betyder , at den nationale lovgivning for en stor del af de involverede lande er i overensstemmelse med EU ' s acquis .
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet , som altid har bakket strkt op om mine bestrbelser p at sttte kulturindustrien , men ogs den kulturelle mangfoldighed .
Jeg kan fortlle Parlamentet , at vores arbejde kun lige er begyndt , for revisionen af direktivet om fjernsyn uden grnser bliver en omfattende og yderst kompleks opgave , hvortil jeg har brug for Parlamentets daglige og hndfaste sttte . Min erfaring siger mig , at jeg nok skal f denne sttte .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Reding .
Vi takker Dem ogs , fordi De tilskynder til , at direktiverne revideres .
Jeg er sikker p , at Kommissionen og Parlamentet vil samarbejde om at f dem ajourfrt .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0333 / 2001 ) .
<P>
Rdet vil blive reprsenteret af fru Neyts-Uyttebroeck , formand for Rdet .
<SPEAKER ID=181 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0689 / 01 ) :
<P>
Om : Republika Srpska Hvilken politik frer Rdets formandskab over for den skaldte Republika Srpska i Bosnien-Hercegovina , navnlig vedrrende sammenarbejde med krigsforbrydertribunalet i Haag samt de tvangsforflyttedes tilbagevenden ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , mine damer og herrer , Rdet har igen og igen understreget over for Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien , hvor stor betydning EU tillagde opfyldelsen af de internationale forpligtelser i de lande , der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen , samt en endelig afklaring p sprgsmlet om flygtninge og tvangsforflyttede .
Disse elementer er en del af de retningslinjer , som EU har udstukket inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen , og som landene i omrdet har skrevet under p p topmdet i Zagreb .
Rdet har p sit mde den 11. juni godkendt en beretning , der evaluerede de fremskridt mod europisk integration , som var sket i landene p disse omrder , og formuleret nogle konkrete henstillinger for at give dem mulighed for at fortstte i samme spor .
<P>
Rdet har ved denne lejlighed vurderet , at Bosnien-Hercegovinas samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien var utilstrkkeligt , srligt hvad angik Republika Srpska .
Ingen af de personer , der var anklaget for krigsforbrydelser , var blevet arresteret p initiativ fra denne republiks myndigheder .
Rdet har sledes indskrpet Bosnien-Hercegovina at bestrbe sig p at leve fuldt og helt op til Dayton / Paris-aftalen og p at lgge sig i selen for at opn et fuldt samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol .
<P>
EU har ved samme lejlighed vurderet , at processen med at bringe flygtningene og de tvangsforflyttede tilbage over hele Bosnien-Hercegovinas territorium skal accelereres , og at man br styrke de foranstaltninger , der sigter mod at opfylde betingelserne for en sikker tilbagevenden .
Unionen har ogs til myndighederne i Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska givet udtryk for sit nske om at se Bosnien-Hercegovina ivrkstte samtlige af de henstillinger , som de havde modtaget .
Rdet vil srge for at flge op p disse nabosprgsml .
<P>
Undersgelsesproceduren vil ogs give EU mulighed for med jvne mellemrum at vurdere opfyldelsen af de opstillede kriterier inden for rammen af stabiliserings- og associeringsprocessen for at sikre sig , at niveauet for de etablerede forbindelser og niveauet for teknisk og konomisk bistand faktisk ogs er dokumenteret .
Her er der helt sikkert tale om et muligt pressionsmiddel mod Bosnien-Hercegovina og Srpskas myndigheder , et middel , der kan bruges , hvis situationens udvikling krver det .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand for Rdet , jeg har kun to korte ekstra sprgsml .
For det frste vil jeg gerne vide , om Rdet har spurgt Republika Srpska , hvor mange fordrevne og flygtninge der i mellemtiden er vendt tilbage til Republika Srpska .
Findes der oplysninger om dette ?
For det andet nsker jeg at vide , om samarbejdet med Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Eksjugoslavien ogs fr flger for Republika Srpskas finansiering .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hvad angr Deres frste sprgsml , kan jeg ikke give Dem svaret nu , men vi vil kontrollere det og undersge , om der findes nogle mere njagtige tal .
Jeg mener , at jeg har givet Dem begyndelsen til et svar p Deres andet sprgsml , det vil sige , at Rdet klart har markeret , at det , hvis situationen ikke blev bedre , faktisk kunne overveje at revidere de finansielle midler , som myndighederne har fet stillet til rdighed , bde i Bosnien-Hercegovina og i Republika Srpska .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=186 NAME="Josu Ortuondo Larrea">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0690 / 01 ) :
<P>
Om : Europiske regioner , subsidiaritet og reform af traktaterne Efter de mange traktater - lige fra Rom-traktaten til Nice-traktaten - kan Europa med hensyn til borgerskab - for den enkelte eller for en samfundsgruppe - ikke mere betragtes som en " international " strrelse , men m anses for at vre en kohrent helhed , i alle henseender og ikke blot i relation til konomi og markedssprgsml .
Vi baskere kan ikke betragte flamlndere og wallonere som udlndinge , lige s lidt som catalonierne kan betragte finnerne , skotterne eller gallicierne etc. som udlndinge .
Vi er alle borgere og folk i et flles Europa .
<P>
Kan Rdet oplyse , om det er enig i de synspunkter , som Dreze for nogen tid siden fremsatte i Belgien , og som gr ud p , at der i Europa skal indfres et juridisk begreb - en eurosamfundsgruppe , sledes at ikke-statslige politiske enheder fr juridisk status , s de selv kan etablere forbindelser med Regionsudvalget , Kommissionen , Domstolen etc. og indg gyldige aftaler med andre skaldte eurosamfundsgrupper og offentlige myndigheder i hele Unionen som led i udviklingen af fllesskabsretten ?
Mener Rdet ikke , at dette sprgsml br figurere som et af initiativerne vedrrende Unionens fremtid og drftes under debatten om reformen af traktaterne , som br endelig fastlgges p Det Europiske Rds nste mde i Laeken ?
<SPEAKER ID=187 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
P vegne af Rdet vil jeg gerne minde om , at Unionen , i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 6 , stk . 3 , respekterer medlemsstaternes nationale identitet , mens det i samme traktats artikel 48 faststtes , at det er regeringskonferencens opgave i indbyrdes samrd at faststte de ndringer , som skal indfres i traktaterne .
<P>
Under sprgetiden i juli havde jeg mulighed for at svare p en rkke sprgsml - jeg mener , at det var 10 i alt - om den eventuelle mervrdi , som skaldte eurosamfundsgruppers aktive og institutionaliserede deltagelse ville give debatterne p unionsniveau .
Jeg sagde dengang , at Rdet , uden at underkende Regionsudvalgets ubestridelige politiske indflydelse , ikke kan svare detaljeret p sprgsml om de regionale enheders rolle i Unionens struktur .
<P>
Rdet kender naturligvis de forskellige holdninger og flger meget opmrksomt udviklingen omkring emner , som direkte vedrrer magtbalancen inden for de europiske strukturer , til at starte med nrhedsprincippet .
I denne fase kan jeg p vegne af Rdet kun henvise sprgerne til den i mellemtiden meget nre fremtid , det vil sige aftalen i Laeken . Det er meningen , at Rdet dr afgiver en erklring , der kan bygges videre p for at skabe de betingelser , som vil sikre Unionens fremtid .
Inden for disse rammer vil der utvivlsomt blive givet anvisninger p , hvordan forberedelserne af regeringskonferencen i 2004 skal struktureres , og hvordan deltagelsen skal udvides .
<P>
I vrigt henviser jeg til hr . Michels meget omfattende redegrelse og svar i morges p vegne af Rdet , hvor han nvnte en rkke meget konkrete anvisninger i den forbindelse .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Fru formand for Rdet , Ministerrdet trffer ofte beslutninger , som har indflydelse p lovgivningsmssig enekompetence tilhrende historiske nationer som Baskerlandet , Catalonien eller Skotland , regioner som Flandern og Vallonien , forbundsstater som Bayern , Baden-Baden , Rhinlandet osv .
<P>
Mener De ikke i tilflde af kompetencestrid p grund af beslutninger truffet i Rdet uden de berrte historiske nationers , regioners eller forbundsstaters tilstedevrelse eller samtykke , at disse forfatningsmssige organer burde have ret til at appellere og indgive rekurs ved De Europiske Fllesskabers Domstol , da den i henhold til traktaterne har befjelse til at afsige dom i disse sager ?
<P>
Mener De ikke , at Det Europiske Rd i Laeken burde inddrage disse sprgsml i den fremtidige debat om Unionen og kompetencefordelingen mellem Unionen , medlemsstaterne og de vrige institutionelle organer ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , selv om jeg interesserer mig vldig meget for dette emne , tror jeg ikke , at en fortsttelse af den forhandling , der fandt sted i Parlamentet i juli , ligger lige for .
Jeg gav dengang et udtmmende svar , mener jeg , dels p Rdets vegne , nr der var mulighed for det , og dels p egne vegne .
Jeg tillader mig derfor at henvise Dem til referatet fra dette mde , hvor De finder alle de detaljerede svar p de sprgsml , som De netop har stillet .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=191 NAME="Bart Staes">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0691 / 01 ) :
<P>
Om : Arbejdssprog hos Den Europiske Patentmyndighed Torsdag den 31. maj nedfldede Rdet skriftligt en EU-fremgangsmde med hensyn til fllesskabspatentet .
Med hensyn til sprogordningen i Den Europiske Patentmyndighed oplyste teksten kun , at oversttelsesudgifterne br begrnses .
Unionen hylder princippet om , at enhver kan henvende sig til institutionerne p t af de 11 officielle sprog .
<P>
Erkender Rdet , at ansgningen om et patent hos Patentmyndigheden skal vre mulig p de 11 officielle EU-sprog ?
I bekrftende fald , hvordan sikrer Rdet , at personer og virksomheder kan anmode om patenter p de 11 officielle sprog ?
I bengtende fald , hvordan begrunder Rdet et sdant afvigende standpunkt ?
Sttter Rdet den grske regerings initiativ om at anfgte sprogordningen hos Varemrkemyndigheden i Alicante ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Det er korrekt , at Rdet den 31. maj i r blev enigt om en flles holdning til fllesskabspatentet med det forml at gre fremskridt i de videre forhandlinger om patentet .
Med hensyn til sprogordningen indebrer EU-holdningen , at systemet skal baseres p en rkke principper , som glder for alle , inklusive princippet om ikke-diskrimination .
For at begrnse oversttelsesudgifterne skal de forskellige forslag i den forbindelse undersges nrmere , herunder teknologisk oversttelsesbistand , uden i den forbindelse at udelukke andre muligheder p forhnd .
<P>
P grundlag af disse retningslinjer pbegyndte Rdet for nylig drftelsen af de pgldende bestemmelser i kommissionsforslaget om en forordning om fllesskabspatentet , samt de andre lsninger , som er foreslet af de forskellige medlemsstater .
Ikke desto mindre vil parlamentsmedlemmet have forstelse for , at Rdet ikke i jeblikket nsker at tage stilling til dette forordningsforslag , inklusive sprogaspekterne , s lnge Parlamentet , som er blevet hrt i henhold til traktatens artikel 308 , endnu ikke har udtalt sig .
<P>
Rdet minder parlamentsmedlemmet om , at Harmoniseringskontorets sprogordning inden for det indre marked er fastsat i varemrkeforordningen , som blev vedtaget enstemmigt af Rdet i henhold til aftalen fra regeringsreprsentantkonferencen p stats- og regeringschefniveau den 29. oktober 1993 .
<P>
Endvidere har Rdet i forbindelse med den grske regerings skridt i sag T-120 / 99 noteret sig Domstolens kendelse i denne sag , hvor sagsgers anke og andragender imod Harmoniseringskontorets sprogordning blev afvist .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Fru formand for Rdet , De er som sdvanlig meget venlig over for Parlamentet .
De henviser pnt til artikel 308 .
Vi ved alle , at artikel 308 vedrrer en rdsbeslutning , som er vedtaget enstemmigt efter en udtalelse fra Parlamentet .
Derfor venter De med at tage stilling .
Det er forsteligt , men ikke desto mindre skal vi alle vre klar over , at det benbart er sdan , at kun en begrnset del af medlemsstaterne , herunder Portugal , Spanien , Grkenland , Finland og Italien , er imod eksklusiv anvendelse af fransk , engelsk og tysk .
Alle de andre medlemsstater , og desvrre ogs mit eget land , er benbart enige i , at sprogordningen skal anvendes i et meget begrnset omfang .
Er det derfor ikke bedre , fru rdsformand , at sikre , at de afgrende elementer i et sdant patent , hvilket er konklusionerne , som ikke udgr mere end 2-3 sider , i hvert fald stilles til disposition p alle sprog ?
Det ville ge EU-borgernes og -erhvervslivets retssikkerhed betydeligt .
S skal der ikke oversttes 20-30 sider , men kun konklusionerne .
P den mde kommer Europa tttere p borgerne .
<SPEAKER ID=194 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
For et stykke tid siden havde jeg mulighed for at beskftige mig med denne sag p tt hold .
Hr . Staes ' forslag er et af de forslag , der i jeblikket foreligger .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Fru formand for Rdet , europisk industri mister sin konkurrenceevne , nr det glder om at n de ml , som De og Rdet satte for den ved Lissabon-topmdet som flge af de ekstreme omkostninger og forsinkelser , der er med at opn patenter i Europa .
Jeg forstr , at det belgiske formandskab har ptaget sig at gre en srlig indsats for at f fllesskabspatentet op at st og gennemfrt under sin formandskabsperiode .
Jeg kunne godt lide at vide , hvilke fremskridt der bliver gjort , og om De virkelig lser sprogsprgsmlet hos Den Europiske Patentmyndighed .
<SPEAKER ID=196 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Der er bestrbelser p vej .
Formandskabet for Rdet har besluttet at hre de enkelte regeringer hver for sig og i al fortrolighed p en mde , man p fransk kalder la procdure du confessional , for at se , om det er muligt at komme videre og med et fast nske om at n frem til en aftale inden udgangen af ret , hvis det overhovedet er muligt .
Denne sag hviler naturligvis ikke kun p os .
Der m vre enighed over hele linjen , og det arbejder vi p at skabe .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Jeg vil blot gerne fremhve hr . Staes ' argument om sprogsprgsmlets betydning , samtidig med at jeg ikke nsker at ignorere betydningen af det argument , som min kollega , hr .
Purvis , har fremsat om behovet for , at det sker hurtigt . Ikke desto mindre er hele sprgsmlet om at bringe forskning frem til udviklingsstadiet vigtigt .
Hvis vi skal have god forskning p alle universiteter og inden for alle omrder i Fllesskabet , er det virkelig vigtigt for folk , at de kan arbejde p deres eget sprog , selv om de fleste videnskabsfolk naturligvis arbejder p engelsk det meste af tiden .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Vi noterer os Deres erklring , som ikke er et sprgsml .
Hr . MacCormick , har De nogen tilfjelser ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Mit sprgsml var implicit : Er ministeren enig ?
<SPEAKER ID=200 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Ja !
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
De kender den spanske talemde om , at det gode er dobbelt s godt , hvis det er kortfattet .
Det er tydeligt for enhver .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 4 .
<SPEAKER ID=202 NAME="Camilo Nogueira Romn">
Sprgsml nr . 5 af , overtaget af Bautista Ojeda ( H-0696 / 01 ) :
<P>
Om : Det Europiske Sfartssikkerhedsagentur Har den spanske regering forelagt forslag til placering af Det Europiske Sfartssikkerhedsagentur ?
Har den foreslet dette agentur placeret i Galicia i betragtning af denne regions strategiske beliggenhed i forhold til trafikken p Atlanterhavet og dens erfaring som sfartsregion ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Kommissionens forslag om at etablere et europisk sfartssikkerhedsagentur , der blev stillet ved udgangen af sidste r inden for rammerne af den anden skaldte Erika-pakke , er stadig under behandling ved Rdets instanser , og sprgsmlet om placeringen af det fremtidige agentur str stadig bent .
Indtil denne dag har Rdet ikke modtaget noget officielt forslag fra den spanske regering om placering af dette agentur .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Fru formand for Rdet , De har ikke udtalt Dem , iflge Deres eget udsagn , ganske enkelt fordi den spanske stat stadig ikke har stillet et formelt forslag .
Jeg vil gerne nvne en objektiv kendsgerning : Spanien har altid vret en sfartsnation og er i en privilegeret situation , hvad angr bde atlanterhavssfart og middelhavssfart , og efter min mening er et af de spanske kystomrder meget velegnet som hjemsted for dette europiske agentur .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bautista Ojeda .
Jeg vil minde Dem om , at dette er en sprgetid , og ikke en lejlighed til at fremkomme med erklringer eller tale for bestemte forslag .
<P>
Srg for i fremtiden at stille et sprgsml .
Giv i det mindste indtryk af , at De sprger .
<P>
Jeg giver ordet til fru Korhala , som har et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge den rede reprsentant for Rdet , inden for hvilken tidshorisont man har planer om at oprette de planlagte agenturer som sfartssikkerheds- og specielt fdevaresikkerhedsagenturet , og om der er planer om at gre det p n gang eller hvert agentur for sig .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Som jeg fortalte , er dette sprgsml stadig under behandling .
De ved , at det omfatter beslutninger om flere agenturer .
I et yderst delikat sprgsml , som De nok kan forst , er vores mlstning at n frem til en aftale om alle disse bne sprgsml inden rets udgang , og jeg hber , det vil lykkes for os .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=209 NAME="Manuel Medina Ortega">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0699 / 01 ) :
<P>
Om : Illegal indvandring i Den Europiske Union via Marokko Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe til kontrol af den illegale indvandring i EU via Marokko for at undg en gentagelse af de dramatiske hndelser denne sommer , som har kostet flere mennesker livet i EU-farvande ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Rdsinstitutionerne er hele tiden opmrksomme p den illegale indvandring i EU via Marokko .
I december 1998 oprettede Rdet derfor en komit p hjt plan for asyl- og indvandringssprgsml , som har til opgave at udarbejde handlingsplaner for en rkke oprindelseslande for asylsgere og / eller illegale indvandrere .
Med henblik p udarbejdelsen af handlingsplanerne har komiten fulgt en integreret sjleoverskridende fremgangsmde , som tager hensyn til en rkke udenrigspolitiske aspekter , den konomiske udvikling og forvaltningen af indvandringsstrmmene .
<P>
Marokko er et af de lande , der er udvalgt til en sdan handlingsplan .
I oktober 1999 vedtog Rdet en handlingsplan , som omfatter foranstaltninger , som bl.a. vedrrer bekmpelsen af illegal indvandring .
Handlingsplanerne blev derefter godkendt p rdsmdet i Tampere , hvor der endvidere blev fremsat nske om , at de vedtagne foranstaltninger skulle gennemfres inden for rammerne af et partnerskab med de pgldende lande .
<P>
P det frste mde i Associeringsrdet Marokko-EU i Rabat i februar 2001 aftalte man at oprette en arbejdsgruppe for sociale sprgsml og indvandring .
Arbejdsgruppen , som blev oprettet ved Associeringsrdets beslutning af 4. april 2001 , samledes for frste gang i juli og har oprettet en uformel gruppe for indvandringen mellem EU og Marokko .
<P>
P mdet fastsattes tre vigtige emner for samarbejdet p indvandringsomrdet .
For det frste socialkonomisk samarbejde , isr bistand til meget sm samt sm og mellemstore virksomheder .
<P>
For det andet uddannelse om legal indvandring i EU og bekmpelse af de illegale indvandringsnetvrk , inklusive transitindvandring fra lande syd for Sahara .
Om alle emner i gruppen p hjt niveaus handlingsplan udarbejdes et dokument om de projekter , som man vil gennemfre i fllesskab .
<P>
Alle dokumenter skal omfatte flgende : En beskrivelse af projektet , en indikativ beskrivelse af de midler , som skal anvendes , budgetposten , samt et tidsskema for gennemfrelsen af projektet .
Den anden part vil blive underrettet om alle sager gennem de diplomatiske kanaler og kan efterflgende tilfje egne forslag .
<P>
Associeringsrdet , som holder mde den 9. oktober , vil drfte indvandring og give nye incitamenter til fortsttelsen af samarbejdet inden for omrdet .
I betragtning af de meget dramatiske begivenheder , som har fundet sted i Marokko og EU-landene i de forlbne uger , er det et meget vigtigt anliggende .
<P>
Endelig deltager Marokko , ved justitsminister Azziman , i ministerkonferencen om indvandring , som finder sted den 16. og 17. oktober i Parlamentet i Bruxelles , hvor jeg i vrigt ogs selv deltager .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand for Rdet , jeg takker for Deres uddybende svar , men tillad , at jeg stiller Dem et par tillgssprgsml , for dette sprgsml formulerede jeg fr de dramatiske begivenheder den 11. september .
Rdet er p nuvrende tidspunkt bevidst om vores kontinents sikkerhedsproblem .
Det frste sprgsml er derfor : Er Rdet bevidst om , at vi har en ben grnse , som gr , at vi ikke kan garantere EU ' s sikkerhed ?
Og er Rdet i den forbindelse bevidst om , at hundreder af mennesker passerer den hver dag , og at mske tusind mennesker hver mned mister livet som flge af , at denne bedragerisk bne grnse bibeholdes , fordi mange af dem , der forsger at passere den , mister livet undervejs ?
Med andre ord : Hvad kan Rdet gre for at forhindre , at dette humanitre drama fortstter , og for at garantere unionsborgernes sikkerhed ?
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , jeg kan kun svare det rede medlem , at vi selvflgelig p det menneskelige niveau svel som p sikkerhedsniveau er bevidst om alle aspekter omkring situationens alvor .
Som jeg sagde tidligere , har jeg for meget kort tid siden selv vret i Marokko , i Tanger , og der s jeg tydeligt , hvad sprgsmlet drejede sig om med hensyn til strdet , som p visse tidspunkter lever fuldt op til sit navn , eftersom det nppe er mere end 12-14 km p det bredeste sted .
<P>
Vi er selvflgelig opmrksomme p det , og det er derfor , alle disse initiativer bliver ivrksat .
Jeg ved ogs fra alle de kontakter , som jeg fik , da jeg selv var p mission i Marokko , ikke p vegne af EU , men i min egenskab af belgisk minister , at de marokkanske myndigheder ogs er meget opmrksomme p problemet .
Heller ikke de ser uden betnkelighed p , at deres befolkning kaster sig ud i s risikable handlinger .
<P>
Det , der derimod indimellem rammer de marokkanske myndigheder , og det forstr jeg , er , at vi af og til har tendens til lidt for let at jne en forbindelse mellem folk fra dette land og sikkerhedsrisici .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , Parlamentet foreslog i 1998 p min foranledning et flles europisk grnsepoliti eller en grnsebeskyttelse .
I begyndelsen af dette r tog den tidligere italienske og ogs den tyske regering dette op .
Jeg vil gerne sprge , om Rdet i sprgsmlet om et europisk grnsepoliti eller en europisk grnsebeskyttelse er kommet videre , eller om det belgiske formandskab har planlagt noget i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Det , jeg kan sige til det rede medlem , er , at sprgsmlet om grnsesikkerhed optager os overordentligt , og at det faktisk er et af formandskabets hovedprioriteringer , ganske givet ogs med henblik p at udvidelsen vil udvide disse grnser tilsvarende .
Det er derfor en yderst vigtig mlstning , som vi tillgger stor betydning , og som vi flger p meget nrt hold .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Der foregr en lignende illegal indvandring i stor skala gennem Tyrkiet til Det giske Hav og de grske er .
For det frste , omfatter de planer , som de nvnte om Marokko , ogs Tyrkiet ?
For det andet , har Rdet truffet nogle foranstaltninger over for Tyrkiet , der er blevet udnvnt til ansgerland og flgelig har strre forpligtelser over for EU , for at f det til at bevogte sine grnser p en ansvarlig mde ?
Tusinder af illegale indvandrere kan umuligt passere ubemrket .
Hvad har Rdet foretaget sig ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg kan kun gentage det , jeg lige har sagt .
Dette er et sprgsml , som bekymrer os meget . Og det skyldes ikke mindst , at mit land er et af de foretrukne lande for ulovlig indvandring .
Vi er fuldt ud bevidste om problemet i alle dets aspekter , og vi arbejder meget mlrettet p det og inddrager alle tredjeparter heri .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=218 NAME="Antonios Trakatellis">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0705 / 01 ) :
<P>
Om : Ulovlig tildeling af grsk statsborgerskab og overtrdelser af fllesskabsretten konstateret ved en administrativ undersgelse med afhring under strafansvar Ved en administrativ undersgelse med afhring under strafansvar , som blev gennemfrt i den grske ambassade i Moskva , er der konstateret ikke alene disciplinre forseelser , men ogs tegn p strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig tildeling af grsk statsborgerskab .
Det er naturligvis ndvendigt , at anklagemyndigheden gennemfrer en undersgelse for at efterforske disse overtrdelser , ikke alene p baggrund af det store antal af hjemvendende ( ca . 150.000 fra ambassaden i Moskva ) , men ogs i lyset af ambassadepersonalets fortielse af vsentlige oplysninger .
Det br bemrkes , at alle disse overtrdelser har fundet sted , til trods for at Grkenland fuldt ud deltager i Schengen-regelvrket .
P baggrund af at personer , der ikke opfyldte forudstningerne , stemte ved valget i 2000 og derved skabte et alvorligt politisk problem , bedes Rdet besvare flgende :
<P>
Hvad mener Rdet om de ovennvnte ulovlige tildelinger af indfdsret og omfanget af illegale hjemvendelser p grundlag af Schengenaftalen ?
Er Rdet bekendt med denne udvikling , eftersom den grske regering endnu ikke i henhold til svaret p den skriftlige foresprgsel ( E-1438 / 01 ) har forelagt nogen som helst oplysninger om antallet af personer , der p ulovlig vis har fet tildelt indfdsret , og antallet af hjemvendte i rene 1999 og 2000 , og hvilke foranstaltninger agter det at trffe for dels at f den grske regering til at udlevere disse oplysninger og dels at bringe denne praksis til ophr , srge for gennemskuelighed og f annulleret alle de ulovlige grske statsborgerskaber ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , mine damer og herrer , de sprgsml , som det rede medlem bringer p bane , omhandler erhvervelse af indfdsret for borgere i et EU-medlemsland og disses hjemsendelse .
Der blev henvist til mistanker om en praksis , der for jeblikket er genstand for en undersgelse ved anklagemyndigheden .
Endelig peger sprgsmlet ogs p en formodet forbindelse med Schengen-konventionen .
<P>
Jeg skal gre opmrksom p , at Rdet ikke har kompetence til at udtale sig om de omstndigheder , hvorunder medlemsstaterne ser eller ikke ser sig ndsaget til at give statsborgerskab i deres land .
Reelt henhrer politikken om indfdsret under medlemsstaternes kompetence .
Anvendelsen af disse bestemmelser henhrer sledes i frnvnte tilflde under den grske regerings kompetence , og det rede medlem m henvende sig direkte til den grske regering for at f svar p de sprgsml , han stiller .
<P>
Endelig forekommer det Rdet , at det rede medlem , hvad angr statistikkerne om indfdsret og indvandring , med held kunne sge oplysninger i det svar , som Kommissionen gav ham i juli p sprgsml E-1438 / 01 for de r , der gr forud for frnvnte , og anmode Kommissionen om at levere tallene for 1999 og 2000 , s snart de er tilgngelige .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Tak for svaret .
Jeg vil flge Deres rd med hensyn til oplysningerne for 1999 og 2000 , som vel at mrke ikke engang Kommissionen kunne give mig i gr , fordi den endnu ikke havde dem , selv om vi befinder os i 2001 , og de medlemsstater , der deltager i Schengen-samarbejdet , naturligvis m have visse forpligtelser .
Jeg vil gerne sprge Dem specifikt : Hvis og sfremt en eller flere personer tildeles statsborgerskab af en medlemsstat , s kan denne person fra det jeblik , han modtager medlemsstatens pas eller identitetskort sl sig ned hvor som helst inden for EU .
Men hvis det siden hen viser sig , at dette statsborgerskab er blevet tildelt fejlagtigt , har den medlemsstat , der har tildelt statsborgerskabet , s ikke pligt til videregive disse oplysninger til de vrige medlemsstater , s man kan lokalisere den person , der p et fejlagtigt grundlag har bosat sig i EU ?
Og hvis den har denne pligt over for Europol og de andre medlemsstater , s vil jeg gerne sprge Dem , om man har fet sdanne oplysninger fra den grske regering .
For det er bevisligt , at der findes personer , der har opnet grsk statsborgerskab uden at have ret hertil .
<SPEAKER ID=221 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg kan kun gentage det , jeg lige har sagt .
Tildeling af statsborgerskab er en kompetence , der helt og fuldt ligger hos de enkelte medlemsstater .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Jeg har ikke fet noget svar p mit sprgsml .
Jeg betvivler ikke , at statsborgerskabet tildeles af medlemsstaten , men jeg sprger om , hvad der skal ske , hvis det er tildelt p forkert grundlag , og en person f.eks. befinder sig i en anden medlemsstat .
Hvorledes skal man s siden hen kunne lokalisere ham ?
Hvilken praksis findes der for at lokalisere ham ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Igen er det , eftersom tildeling af statsborgerskab falder inden for medlemsstaternes kompetenceomrde , sdan , at det er op til den pgldende medlemsstats domstole at afgre , om ulovlig tildeling af statsborgerskab , hvis det bevises , giver anledning til en eventuel foranstaltning .
Det er op til medlemsstaten .
Det er ikke Rdets eller EU ' s opgave at afgre , hvad der br ske .
Hvis man har et pas , kan man bruge det .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=225 NAME="Esko Olavi Seppnen">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0715 / 01 ) :
<P>
Om : EU ' s mest fderalistiske land Iflge oplysninger i pressen har den belgiske statsminister , Guy Verhofstadt , betegnet Finland som Europas mest fderalistiske land .
Fastholder reprsentanten for formandskabet denne definition , og hvilket kendskab til finske forhold baseres synspunktet p ?
<P>
Fru Neyts-Uyttebroeck , vil De besvare Esko Olavi Seppnens sprgsml ?
Jeg tror , han taler om Finland .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg er ked af det , men jeg fangede ikke det , der blev sagt .
Jeg forstr en stor del spansk , men ikke alt .
Nogle gange tror jeg , at jeg er s heldig ikke at forst alt .
<P>
Jeg takker parlamentsmedlemmet for sprgsmlet , men premierminister Verhofstadt udtalte sig ikke som formand for Rdet . Derfor kan jeg ikke kommentere udtalelserne p vegne af Rdet , som jeg reprsenterer i dag .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , fru minister , da Sverige havde formandskabet , havde vi den praksis , at hvis den rede minister ikke svarede p et sprgsml , som vedkommende blev stillet i lbet af sprgetiden , s var der ogs mulighed for et skriftligt svar .
Jeg kan huske , at den svenske europaminister meget ofte svarede skriftligt p de sprgsml , som vedkommende ikke nskede at tage stilling til som reprsentant for Rdet .
Nu sprger jeg s den rede belgiske reprsentant , om hun kan fortstte den svenske linje i dette sprgsml og svare mig skriftligt i egenskab af belgisk minister p , hvad svaret p sprgsmlet er , og hvilket iflge Belgien er Europas mest fderalistiske land . Det er jo helt ubegrundet blevet hvdet , at det skulle vre Finland .
Denne pstand er blevet fremsat af den belgiske premierminister , nrmere betegnet ved et formandskabspressemde .
<SPEAKER ID=228 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg kan kun gentage , hvad jeg allerede har sagt .
Udtalelsen blev fremsat af hr . Verhofstadt i hans kapacitet af belgisk premierminister , og ikke i hans kapacitet af rdsformand .
Derfor kan jeg ikke p Rdets vegne kommentere disse udtalelser .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=230 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0717 / 01 ) :
<P>
Om : Samarbejdsaftale med Iran og lovreformer for kvinder Kan Rdet i forbindelse med den politiske dialog mellem Den Europiske Union og Iran og det seneste mde i Trojkaen i september i Teheran oplyse , om dette samarbejde og denne dialog vil medfre nogen forbedring i de iranske kvinders retsstilling ?
Hvilke forbedringer ptnkes gennemfrt ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , mine damer og herrer , hovedmlet med EU ' s politik over for Iran er at tilskynde til interne reformer i dette land .
Sprgsmlet om menneskerettigheder er et vigtigt emne i den politiske dialog med Iran .
En eventuel handels- og samarbejdsaftale med landet skal ogs indeholde bestemmelser om menneskerettigheder .
<P>
P det sidste mde med politisk dialog , der fandt sted den 3. september i Teheran , berrte Unionen emnet menneskerettigheder og sprgsml om retslige reformer og demokratiske rettigheder inklusive ytrings- og pressefrihed , ddsstraf og de seneste tilflde af stening , som nogle kvinder har vret ofre for .
<P>
Hvad angr de iranske kvinders situation , har vi et konkret ml om at forbedre kvindernes retsstilling , men ogs deres konkrete situation .
EU har med interesse noteret sig den iranske regering og det iranske parlaments bestrbelser p at indfre ny lovgivning til fordel for kvinderne og de unge piger .
F.eks. henholder jeg mig til det lovforslag , der sigter mod at hve gteskabslavalderen til 15 r for pigerne , og det lovforslag , der giver kvinderne betingelsesls ret til skilsmisse .
<P>
Desvrre kan Rdet kun beklage , at disse bestrbelser endnu ikke har frt til nogen resultater p grund af modstand fra andre iranske organer og isr fra Vogternes Rd .
<P>
P det seneste mde i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve tog EU sledes initiativ til at foresl en resolution om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran .
Det svenske formandskab stillede her et resolutionsforslag p vegne af EU .
Denne resolution blev vedtaget den 20. april i r .
Menneskerettighedskommissionen glder sig i kraft af denne resolution over de konstaterede forbedringer p omrder som kvinders uddannelse , sundhed og politisk medbestemmelse i Den Islamiske Republik Iran og over de udviste bestrbelser p at forbedre kvinders og pigers situation , isr via love , der sigter mod at hve gteskabsalderen og forbuddet mod ugifte kvinders studier i udlandet , men erklrer sig alvorligt bekymret over , at disse tekster endnu ikke er blevet bekendtgjort i form af lovbestemmelser .
En bekendtgrelse , der ville vre et middel til at stte en stopper for den systematiske diskriminering , der foregr af kvinder og piger i lovgivningen og i praksis , og til at fjerne hindringerne for kvinders og pigers fulde og lovlige udvelse af deres grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Fru formand for Rdet , mange tak for dette svar , som jeg opfatter som optimistisk p et omrde , hvor jeg er sikker p , at der er alvorlige vanskeligheder .
<P>
Jeg vil sprge Dem , om Rdet ikke ville g ind for at ivrkstte en overvgning og endda vedtage en tidsplan for , hvornr forbedringerne i kvinderens retsstilling skal lovfstes , for Rdet er ligesom os bevidst om , at hvis disse forbedringer ikke udmnter sig i love , vil de ikke blive konsolideret .
<P>
Derfor mener jeg , at Rdet arbejder meget serist og i overensstemmelse med Europa-Parlamentet p dette omrde , men mener Rdet ikke , at det p et tidspunkt ville vre hensigtsmssigt at blive enige om en tidsplan for , hvornr fremskridt og forbedringer i kvindernes situation skal udmnte sig i love , for det er den eneste mde , hvorp de kan konsolideres ?
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru Izquierdo Rojo , jeg vil gerne sige Dem , at det selvflgelig er et interessant forslag , De stiller .
Jeg tror , at det , der betyder noget for situationens udvikling , er , at den politiske dialog nu synes at vre indledt p en god og seris mde , og jeg tror , at vi hver isr p vores eget niveau m bestrbe os p at vedligeholde , udvide og isr fortstte og fastholde dialogen for at opmuntre de iranske myndigheder , der arbejder p at gre fremskridt i samme retning .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=235 NAME="Niall Andrews">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0719 / 01 ) :
<P>
Om : Tilbagelevering af Mobotu-midler Kan formanden p baggrund af den udmrkede belgiske lov , der giver enkeltpersoner mulighed for at sge om at f personer mistnkt for krigsforbrydelser anholdt , nr disse aflgger besg i Belgien , oplyse , hvem der er blevet sigtet for de forbrydelser , der blev beget i det tidligere Congo , redegre for , hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik p tilbagelevering af de midler , der opbevares i bl.a. belgiske banker under Zaires tidligere " prsident " Mobotus navn , og angive , hvilke skridt der er taget for at konfiskere familiens tidligere aktiver i Bruxelles ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Mit svar er flgende : Parlamentsmedlemmets sprgsml hrer ikke ind under Rdets kompetence .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Det belgiske formandskab har formentlig vret det bedste formandskab , som jeg har vret vidne til i de 18 r , jeg har vret medlem af Europa-Parlamentet .
Det gr en forskel hos borgerne .
<P>
Mit sprgsml gr ikke kun p de Mobotu-midler , der er spredt over hele Europa , og som ligger i dvale i banker eller mske bliver anvendt af unskede typer .
Det gr ogs p lovgivningen i Belgien , som benbart muliggr anholdelse af folk , der er mistnkt for krigsforbrydelser .
Der var den sag for nylig om den israelske premierminister , der blev truet med et sagsanlg .
<P>
Mit sprgsml gr ogs p EU ' s , og herunder formandskabets , historiske ansvar for kolonialisme og for de grusomheder , der begs i forskellige stater .
Vil rdsformanden f.eks. fortlle mig , hvem der indtil nu er blevet anklaget for medvirken til mordet p prsident Lumumba og indsttelsen af psykopaten Mobotu , hvilket frte til stor smerte for den tidligere koloni Congo ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg vil gerne fortlle det rede medlem , at jeg , da jeg sagde , at hans sprgsml ikke faldt ind under Rdets kompetenceomrde , henviste til hans sprgsml som helhed .
Sprgsml vedrrende den belgiske regering br rettes til denne .
Jeg er her som reprsentant for formandskabet for hele EU , som De meget vel ved .
<P>
( Protester fra hr . Andrews )
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Formandens svar er klart .
<P>
Fru formand , ordet er Deres , hvis De nsker det .
<SPEAKER ID=240 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Det er et ret personligt punkt .
Jeg er ikke bange for at svare , men minister Michel var her til formiddag .
Han talte til fulde om , hvordan Durban-konferencen forlb .
Hvis De havde sprgsml om Deres og min og andre folks koloniale fortid , s var dette tidspunktet at stille dem , komme med Deres bemrkninger og formulere Deres kritik .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Da sprgsml 11 og 12 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=243 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0724 / 01 ) :
<P>
Om : Registrering i SIS-registeret I forbindelse med Det Europiske Rds mde i Gteborg og G8-mdet i Genua var der omfattende demonstrationer og sammenstd mellem visse grupper af demonstranter og politiet .
Bde i Gteborg og i Genua forekom der vold og overgreb fra politiets side i form af mishandling , vilkrlige arrestationer og krnkende behandling af demonstranter , som ikke havde optrdt voldeligt .
Flertallet af de personer , som blev tilbageholdt under de to demonstrationer , er ikke siden blevet sigtet for nogen lovovertrdelse .
<P>
Kan Rdet garantere , at demonstranter , som er blevet tilbageholdt og identificeret , men som ikke mistnkes for nogen lovovertrdelse , ikke vil blive registreret i SIS-registeret ?
<SPEAKER ID=244 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , mine damer og herrer , de rede parlamentsmedlemmers sprgsml henviser p den ene side til betingelserne for genindfrelse af kontrol ved de indre grnser i en stat , der anvender Schengen-reglerne , og p den anden side til betingelserne for registrering i Schengen-informationssystemet og det i forbindelse med begivenhederne i Genova under G8-topmdet .
<P>
Hvad angr det frste punkt , svarer denne situation reelt ikke til det , som de rede medlemmer i deres sprgsml har kaldt , og jeg citerer , " en ophvelse af Schengen-aftalens bestemmelser " .
Genindfrelsen af kontroller er en udtrykkeligt fastlagt foranstaltning i konventionen om gennemfrelse af Schengen-aftalens artikel 2 , punkt 2 .
Og denne artikel samt gennemfrelsesproceduren for denne artikel , der er godkendt af de politiske myndigheder i de stater , der gennemfrte Schengen-reglerne i 1995 , er en del af Schengen-reglerne , som er integreret i EU-retten .
De italienske myndigheder har vurderet , at den offentlige orden eller den nationale sikkerhed krvede , at man gennemfrte nationale grnsekontroller , der var tilpasset situationen , ved de indre grnser under G8-topmdet i Genova og nrmere bestemt i perioden 14.-21. juli 2001 .
<P>
Det drejer sig her ganske vist om en srforanstaltning , men en foranstaltning , der ogs tidligere er blevet benyttet af andre medlemsstater under begivenheder af politisk eller sportslig karakter , som kunne medfre problemer med opretholdelsen af den offentlige orden .
<P>
Hvad angr det andet punkt , gr jeg de rede parlamentsmedlemmer opmrksom p det svar , som vi allerede gav p mdet i juni 2001 om samme emne , nemlig at Rdet ikke har kompetence til at svare p sprgsmlet om , hvorvidt visse personer , der er involveret i disse begivenheder , har vret genstand for en registrering i Schengen-informationssystemet .
Faktisk henhrer registreringen af en person i SIS under medlemsstaternes kompetence .
Der gres opmrksom p , at Schengen-informationssystemet i henhold til artikel 94 i konventionen om gennemfrelse af Schengen-aftalen , og jeg citerer : " udelukkende indeholder de kategorier af oplysninger , der meddeles af de kontraherende parter , og som er ndvendige til at opfylde de forml , der er nvnt i artikel 95-100 .
Den indberettende kontraherende part undersger , om det pgldende tilflde er s vigtigt , at indberetningen br optages i Schengen-informationssystemet " .
Endvidere fastslr artikel 104 , at , og jeg citerer : " Den indberettende kontraherende parts nationale lovgivning finder anvendelse p indberetningerne , medmindre denne konvention faststter strengere bestemmelser " .
<P>
Endelig gr jeg det rede parlamentsmedlem opmrksom p , at Schengen-reglerne er blevet offentliggjort i EFT L 239 den 22. september 2000 .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="FR" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , tillad mig at tale fransk , s jeg kan gre mig bedre forstelig .
Tak , fru formand , for Deres svar og Deres oplysninger .
Jeg vidste godt , hvordan det stod til med Schengen-reglerne , men det er godt at f det bekrftet .
<P>
Det frste , jeg vil sige , fru formand , er , at jeg ikke taler om ophvelse .
Deres oversttelsestjeneste tager fejl , jeg taler om udsttelse .
Det er noget andet , og det er det rigtige ord .
Undskyld mig mine beskedne grske skrivekundskaber .
<P>
Det andet , fru formand , er , at De talte om genindfrelse af kontroller .
Men i det tilflde , jeg nvner i mit sprgsml , fru formand , nemlig tilfldet med de 150 unge grkere , der er blevet udvist , endnu inden de har lagt til kaj i havnen i Ancona , har de ikke gennemget nogen kontrol .
Og det er derfor , jeg stiller Dem flgende sprgsml : Nr De udstter anvendelsen af Schengen , hvilken retsstilling finder s anvendelse ?
Jeg gr ud fra , at det drejer sig om den overordnede statut i henhold til traktaten , det vil sige fri bevgelighed med paskontrol .
Man har ikke kontrolleret dem , fru formand .
Og det er , undskyld mig , helt igennem ulovligt , det er jammerligt , og det er mere end det , det er en sag for EF-Domstolen .
Og det er , hvad De , Rdet eller Kommissionen burde gre ved det .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr nu her , jeg kan kun gentage det , jeg har sagt .
Hvis der er sket en fejl i oversttelsen , beklager jeg .
De har sat tingene p plads .
Hvad resten angr , har jeg noteret mig Deres kommentarer , og jeg vil videregive dem .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg synes , det er yderst alvorligt , at Ministerrdet ikke kan svare p sprgsmlet om , hvorvidt personer , som mistnkes for lovovertrdelser eller har beget lovovertrdelser , bliver registreret i EU ' s datasystem SIS .
Det handler om , hvorvidt SIS kan opfylde de mest grundlggende krav om retssikkerhed .
Jeg tolker alligevel Ministerrdets svar sledes , at det er muligt , og at det ikke kontrolleres , om et medlemsland vlger at lade en person opfre i SIS-registeret , uden at den pgldende person er mistnkt for lovovertrdelser eller dmt for lovovertrdelser , men bare har deltaget i en demonstration og er blevet identificeret af politiet .
Det er , i sdanne tilflde , helt uacceptabelt og i strid med normal retspraksis .
Mske kan De bekrfte , at hvis en stat lader en person registrere , som ikke har beget lovovertrdelser , s vil denne person kunne findes i SIS-registeret , og informationer om den pgldende vil kunne hentes , nr han eller hun passerer ydre grnsekontroller , og nr der foretages en indre Schengen-kontrol .
<SPEAKER ID=248 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Det eneste , jeg kan bekrfte , er , at det er medlemsstaternes ansvar at registrere personoplysninger i Schengen-informationssystemet .
I henhold til konventionen er de forpligtede til at se til , om den givne situation begrunder en eventuel sdan registrering i systemet .
Dette er alts medlemsstaternes ansvar .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="FR" NAME="Papayannakis">
Det er et egentligt indlg til forretningsordenen , hr. formand .
I sit svar sagde fru formanden , at hun har taget mit sprgsml op til overvejelse , og at hun vil videregive det .
Betyder det , at jeg fr et svar engang , p et bestemt tidspunkt ?
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Det , jeg fortalte Dem , var , at vi undersger Deres sprgsml nrmere , og at vi , hvis det viser sig , at det indeholder elementer , der ligger inden for Rdets kompetenceomrde , p det tidspunkt vil have mulighed for at svare Dem .
Hvis det imidlertid viser sig , at det kun er en eller flere medlemsstater , der brer ansvaret , vil jeg ikke have mulighed for at svare Dem p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Mange tak , fru formand .
<P>
Formanden har svaret , og alt efter , hvad der sker , har hr . Papayannakis mulighed for at henvende sig til Rdet .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Da sprgsml 13 og 14 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=253 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0721 / 01 ) :
<P>
Om : Prioriterede mlstninger p FN ' s ekstraordinre samling om brn Den 5. juli 2001 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om EU ' s holdninger under FN ' s srlige generalforsamling om brn , som finder sted i slutningen af september .
<P>
I beslutningen opfordrede Europa-Parlamentet Rdet til at aflgge beretning til Parlamentet om EU ' s indsats og prioriteringer p den ekstraordinre samling .
<P>
Hvor findes denne rapport ?
P hvilken mde har Rdet taget hensyn til Parlamentets opfordring om , at sttte tanken om , at familien skal vre den grundlggende samfundsenhed , og at emnet for samlingen , " A World Fit for Children " ( en verden for brn ) , ogs br vre en verden for familien ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Dana Rosemary Scallon">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0722 / 01 ) :
<P>
Om : EU ' s holdning p FN ' s srlige generalforsamling om brn Det fremgr af den beslutning om EU ' s holdninger under FN ' s srlige generalforsamling om brn , der blev vedtaget den 5. juli 2001 , at " familien er den grundlggende samfundsenhed og har det primre ansvar for beskyttelse og opfostring af brn og for deres udvikling " .
Kan Rdet p grundlag heraf oplyse , hvorfor EU ' s delegation ved FN gr ind for udtrykket " familien i dens forskellige former " som den grundlggende samfundsenhed , og hvem har godkendt denne omfortolkning siden afstemningen i juli ?
<P>
I betragtning af at udtrykket " reproduktive sundhedstjenester " i FN offentligt er blevet defineret som indbefattende abort , kan Rdet da forklare , hvorfor EU ' s delegation ved FN gr ind for et alment tilgngeligt sundhedsvsen og -tjenester , herunder med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed , og hvordan det er foreneligt med Rdets svar af 14. marts 2001 , hvori det hedder , at Rdet med hensyn til det srlige sprgsml om abort gr opmrksom p , at den nationale abortlovgivning ikke hrer ind under Fllesskabets kompetence ?
<SPEAKER ID=255 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Der er blevet mindet om , at EU som sdan ikke har en officiel status eller er akkrediteret i FN .
I EF-traktatens artikel 19 faststtes , at medlemsstaterne koordinerer deres optrden i internationale organisationer og p internationale konferencer , og at de forsvarer Unionens flles holdninger .
Unionens flles holdninger , ogs til sager , som behandles i parlamentsmedlemmernes sprgsml , koordineres og aftales inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og de krver enstemmighed blandt alle EU-medlemsstater .
Nr medlemsstaterne har godkendt en EU-holdning , medtages den i forhandlingsprocessen med andre FN-medlemmer .
<P>
Eftersom det internationale samfund slr til lyd for at opn enighed om dokumentforslagene til FN ' s srlige generalforsamling om brn , er de forskellige holdninger og formuleringen med hensyn til dokumentforslagene genstand for vedvarende forhandlinger og ndringer for at opn en aftale om et forslag til en handlingsplan , som kan stttes af hele FN .
<P>
Desuden henvises der endnu en gang til traktatens artikel 152 , stk . 5 , hvori det faststtes , at " Fllesskabets indsats p folkesundhedsomrdet [ ...
] respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling " . Med hensyn til begreberne familie og reproduktive sundhedstjenester har medlemsstaterne ladet sig inspirere af det sprogbrug , som er aftalt indbyrdes p tidligere FN-verdenskonferencer , isr i Kairo , Beijing og Kbenhavn .
<P>
Den srlige generalforsamling om brn er udskudt p grund af terrorangrebene i USA .
Formandskabet informerer Parlamentet om Unionens indsats og prioriteringer inden for rammerne af den regelmssige underretning om udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , jf. traktatens artikel 21 .
Jeg kan allerede nu meddele , at EU inden for rammerne af forberedelserne af den srlige generalforsamling har erklret sig villig til at gre alt for at opn en verden , som reelt tager vare p brnene .
<P>
Konventionen om barnets rettigheder skal vre ledetrden for vores optrden .
Den er fortsat det bedste referencemiddel .
De lande , som har underskrevet konventionen - konventionen om barnets rettigheder - skal gennemfre den uden forbehold , og de lande , som endnu ikke har underskrevet den , burde gre det hurtigst muligt .
<P>
Det dokument , som vedtages p den srlige generalforsamling , skal tage sigte p handling og tilstrbe flgende mlstninger .
<P>
For det frste skal der investeres i vores brn .
Undskyld det materielle udsagnsord .
Der skal alts vre stor opmrksomhed og midler til en god opdragelse , som er brnene vrdig . Der skal tages hensyn til deres sundhed , velfrd og udvikling , og det skal der findes midler til .
<P>
Derudover skal brnene beskyttes .
De skal beskyttes imod flgevirkningerne af konflikter , mishandling , vold og alle former for diskrimination , udnyttelse , tvungen deltagelse i militrstyrker samt imod antipersonelminer og isr imod hiv / aids .
Det er alle fnomener , som rammer dem meget hrdt .
<P>
Endelig skal brnene ogs hres og kunne deltage i de beslutninger , som vedrrer dem .
Brnene skal betragtes som nglefigurerne ved planlgningen af deres egen udvikling .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Mange tak for svaret . Jeg vil dog alligevel gerne sige , at trods alt det vigtige , som er blevet sagt her mod slutningen , s nvnte De faktisk ikke familien blandt de tiltag , De fremfrte i forbindelse med barnets tarv .
Er det et tilflde ?
<P>
I punkt 1 i Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2001 om EU ' s holdning under FN ' s srlige generalforsamling om brn siger vi , at " familien er den grundlggende samfundsenhed og har det primre ansvar for beskyttelse og opfostring af brn " .
Der str med andre ord " familien " og ikke familien i dens forskellige former .
Hvilket indtryk fr De af Europa-Parlamentets holdning , og hvordan vurderer De en moder og en fader , som sttter brnene i deres opfostring ?
Hvorfor har EU handlet p denne mde , som gr , at familiebegrebet faktisk er blevet ndret ?
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Det er et meget filosofisk sprgsml , hr .
Sacrdeus , jeg vil ikke fortolke Deres udtalelser , men som formand fr jeg det indtryk .
<P>
Der skal stilles konkrete sprgsml , men jeg accepterer Deres sprgsml , og formanden vil besvare det .
Hvis De nsker at tilfje noget , har De ordet .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Det er Deres egen bedmmelse , hr. formand .
De er ogs nstformand for mig og alle andre medlemmer .
Jeg stillede nogle konkrete sprgsml om familiebegrebet .
Sidste gang , jeg stillede et sprgsml , valgte De ogs at mene , at jeg kom med filosofiske sprgsml og udlgninger .
Jeg stillede konkrete sprgsml til det belgiske formandskab .
Jeg anmoder om , at De som ansvarlig nstformand viser respekt for alle medlemmer , inklusive svenske kristelige demokrater .
Jeg gr ud fra , at det var sidste gang , De forulempede et medlem p denne mde .
Filosofi og etik er ogs vigtigt for Dem , hr. nstformand .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
Hr . Sacrdeus , jeg har en enorm respekt for alle medlemmerne .
Jeg har accepteret Deres sprgsml .
Men som lovlig forvalter af denne sprgetid kan og skal jeg nogle gange mene , at sprgsmlene er meget generelle .
Deres sprgsml er i orden , og jeg har overhovedet ikke kritiseret det .
Jeg siger , at jeg finder det meget generelt , men formanden vil besvare det .
Der er intet problem .
<P>
Og De skal vide , at jeg respekterer de kristelige demokrater meget .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , hvis De tillader det , vil jeg gerne svare dem alle tre p en gang .
Der er ogs to andre , der har nsket at komme med indlg .
M jeg svare dem alle tre p en gang , eller skal jeg svare p sprgsmlene enkeltvis ?
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Vi plejer at besvare sprgsmlene et ad gangen .
Og af hensyn til hr . Sacrdeus er det bedst , at De svarer ham direkte .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Medmindre tolkningen har vret ufuldstndig , hvilket ville undre mig , mener jeg , at jeg har givet en del af svaret .
<P>
Min personlige mening om familien er absolut uden betydning for vores forhandling .
Jeg tnker selvflgelig det bedst mulige om den , men det har ingen betydning for vores forhandling .
Sprgsmlet er , hvad medlemsstaternes holdning er , eftersom det er dem , der enstemmigt skal vedtage og fastlgge deres holdning i forhold til resultaterne af FN ' s srlige generalforsamling om brn .
Jeg har givet Dem nogle anvisninger i den forbindelse .
Jeg har fortalt , at medlemsstaterne anvender samme terminologi som den , der blev anvendt p FN ' s verdenskonferencer i Kairo , Beijing og Kbenhavn .
Det er den politiske indikator for , hvordan medlemsstaterne arbejder p at fastlgge en flles holdning til FN ' s srlige konference om brn .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Jeg takker rdsformanden for hendes svar .
Det tog en hel del tid at f fastslet , hvordan Parlamentets holdning ville blive prsenteret ved FN ' s srlige generalforsamling om brn .
Der blev holdt en generalforsamling , hvor ansgerlandene - ja , og kommissren - var til stede .
Han kom med en meget konkret udtalelse om , at barnet ikke kan behandles isoleret , men m behandles i forbindelse med familien og fllesskabet .
Vi holdt en generel afstemning , og der var et overvldende nske om at komme med en srlig henvisning til barnet inden for familiens rammer .
Derefter drftede vi et forslag til holdning for Parlamentet , som der blev stemt om her i Parlamentet .
<P>
Det er derfor vores ansvar at sikre , at de nsker , der er blevet udtrykt ikke kun af Parlamentet , men ogs af ansgerlandene , som er rejst hertil , og af de reprsentanter for medlemsstaterne , som kom , om holdningen til familien , bliver reprsenteret p korrekt vis , for ellers har vi spildt vores tid .
Eftersom FN ' s definition af sundhedsydelser i forbindelse med svangerskab i den grad er i modstrid med vores holdning , som den er udtrykt i traktaterne - og navnlig med protokollen for mit land - har Rdet s til hensigt at gre indsigelse mod denne offentligt udtrykte definition eller ndre definitionen af sundhedsydelser i forbindelse med svangerskab inden for EU ' s institutioner ?
<SPEAKER ID=264 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hvad vores personlige holdning end mtte vre til dette eller hint , s m vi arbejde inden for det eksisterende retsgrundlag .
Jeg indledte mit svar med at erindre Dem om , at EU som sdant ikke er medlem af De Forenede Nationer , og det nyder ikke nogen srlig status i dets relationer til denne organisation .
<P>
Jeg erindrede Dem desuden om , at medlemsstaterne har ptaget sig at samordne deres holdninger i de internationale organisationer , som de er medlemmer af , eller de internationale fora , hvor de agerer eller deltager .
Det er det retsgrundlag , som forberedelsen af sdanne konferencer bygger p .
<P>
Europa-Parlamentets forslag til beslutning er bestemt af interesse for de forskellige medlemsstater , men det kan - med al mulig respekt - p ingen mde anses for at vre bindende for dem .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru formand for Rdet , De talte isr om emnet folkesundhed .
I denne forbindelse interesserer det mig , hvorledes De opfatter kompetenceafgrnsningen mellem FN og WHO .
Hvad lgger De vgt p i denne forbindelse ?
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg beklager , at jeg ikke taler tilstrkkeligt godt tysk og isr ikke p et hjere niveau til at svare Dem p tysk , men jeg forstr det .
Alle disse sprgsml om opbygningen af de forskellige internationale og endda verdensomspndende instanser er yderst interessante , men det ville g alt for vidt at svare p her .
Desuden har Rdet som sdant ikke nogen holdning til dette emne , som jeg kunne viderebringe her p dets vegne .
Jeg kan give Dem mine personlige meninger , som mske vil interessere Dem , men som ikke vil ndre p noget , eftersom de ikke gengiver Rdets holdning .
Jeg kan fortlle Dem , at jeg personligt mener , det er p hje tid , at alle de internationale instanser , ligegyldigt hvor de er placeret , samarbejder tttere og koordinerer deres respektive politikker bedre , end de har gjort hidtil .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Jeg vil ikke dmme nogen , jeg vil blot bede Dem om , nr De har tid , at genlse bilag II om afvikling af sprgetiden , som det fremgr af artikel 43 , punkt A .
Retningslinjer .
<P>
Jeg nsker blot , at De alle sammen lser det , nr lejlighed byder sig .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 15 .
<SPEAKER ID=269 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 16 af ( H-0727 / 01 ) :
<P>
Om : Menneskerettighedsdomstolens nye domfldelser af Tyrkiet i sagerne om Leyla Zanna og tre andre parlamentsmedlemmer Menneskerettighedsdomstolen har truffet afgrelse i sagerne 29900 / 96 - 29903 / 96 den 17. juli 2001 og dmt Tyrkiet til at betale en bde p 110.000 dollars p grund af den fortsatte tilbageholdelse i tyrkiske fngsler af Leyla Zanna ( Sakharov-prisen ) og af tre andre parlamentsmedlemmer .
<P>
Eftersom Tyrkiet systematisk lader hnt om Menneskerettighedsdomstolens afgrelser , kan Rdet da oplyse , om der er noget , der tyder p , at Tyrkiet har til hensigt at rette sig efter de ovennvnte afgrelser fra denne domstol ?
Kan Rdet fremlgge en fortegnelse over afgrelser fra Menneskerettighedsdomstolen , som Tyrkiet fortsat lader hnt om ?
Hvilke foranstaltninger har Rdet til hensigt at trffe ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Rdet vil gerne gre parlamentsmedlemmet opmrksom p , at de domsafsigelser , som han nvner , er truffet af Den Europiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg .
Det er den domstol , som er oprettet af Europardet , og ikke EF-Domstolen i Luxembourg .
EU disponerer i jeblikket ikke over konkrete oplysninger , hvoraf fremgr , at Tyrkiet ikke retter sig efter de domsafsigelser , som Den Europiske Menneskerettighedsdomstol har afgivet i nrvrende tilflde .
Mere generelt disponerer Unionen heller ikke over en liste over domsafsigelser fra Den Europiske Menneskerettighedsdomstol , som Tyrkiet efter sigende ikke har rettet sig efter .
<P>
Rdet minder om , at det under ingen omstndigheder har kompetence til at lade Den Europiske Menneskerettighedsdomstols domsafsigelser gennemfre .
P vegne af Rdet vil jeg gerne understrege , at EU , isr inden for rammerne af den styrkede politiske dialog med Tyrkiet , griber enhver chance for at gre Tyrkiet opmrksom p dets pligt til overholde alle internationale aftaler , som det har indget , isr med hensyn til menneskerettigheder , herunder naturligvis ogs Den Europiske Menneskerettighedsdomstols beslutninger .
<P>
Inden for rammerne af partnerskabet for Tyrkiets tiltrdelse har EU bestemt , at Tyrkiet skal respektere og sikre menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder , og at landet skal srge for , at de gennemfres i praksis .
Rdet vil nje undersge Tyrkiets fremskridt p det omrde , nr Kommissionen har indgivet rapport herom .
<P>
Jeg kan derfor kun gentage , at Rdet ikke disponerer over en liste over Den Europiske Menneskerettighedsdomstols domsafsigelser , som Tyrkiet efter sigende lader hnt om .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg forstr godt , at reprsentanten for Rdet er trt . Hun har vret her siden i morges og har deltaget i mange forhandlinger , og det er den eneste forklaring , jeg kan give p hendes ringeagt for Menneskerettighedsdomstolen .
Ellers kan man ikke forklare , hvorledes en reprsentant for EU ' s Ministerrd kan udtale , at vi ikke kender Menneskerettighedsdomstolens domme , oven i kbet her i Strasbourg .
Det er en skamplet , det er virkelig en skamplet !
<P>
Desuden har Europa-Parlamentet i sine sidste beslutninger om Tyrkiet bl.a. bedt Tyrkiet om at respektere og efterleve EF-Domstolens kendelser .
Dette blot vre sagt som en kommentar .
Mit sprgsml angr Leyla Zana .
Hun har fet Sakharovprisen , hun er Deres kollega .
De er medlem af det belgiske parlament .
Hun er medlem af den tyrkiske nationalforsamling .
Hun er kvinde , p Deres alder , men hun er i fngsel .
Kan vi i forbindelse med et land , der er under optagelse i EU , lade hnt om dette sprgsml og svare p den mde ?
<SPEAKER ID=272 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Mske er det simultantolkningen , der er rsag til problemet her .
Jeg sagde ikke , at vi ikke har lister over kendelser afsagt af Domstolen . Jeg sagde , at vi ikke har en liste over kendelser , som Tyrkiet kan have undladt at overholde .
Det var det , jeg sagde , og det er noget andet .
Jeg var i det tidligere parlament , da prisen blev overrakt til fru Zana , og som medlem af Europa-Parlamentet tiltrdte jeg mange af de holdninger , som Europa-Parlamentet indtog med hensyn til Tyrkiet .
De ved meget vel , at Rdets holdning til Tyrkiet er meget klar .
Vi har gjort denne holdning klar over for Tyrkiet ved gentagne lejligheder , og det vil vi fortsat gre .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Ministeren sagde , at hun havde specificeret , at der ikke er tale om EF-Domstolen , men om Europardets domstol .
Men Europa-Parlamentets forhold til Europardets hjesteret er velkendt .
<P>
For det andet fortalte hun os , og gentog det , at der ikke findes nogen liste over denne domstols kendelser , som Tyrkiet har undladt at effektuere .
Ud over dommene om Leyla Zana og de tre andre parlamentsmedlemmer , der er fngslet , findes der ogs dommen vedrrende Titina Loizidou , grsk-cyprioten , der endnu venter p den erstatning fra Tyrkiet , som Hjesteretten idmte , men som Tyrkiet provokerende har erklret , at det ikke vil efterleve .
Jeg vil gerne gentage , hr. formand , at jeg er overrasket , for ministeren har bde vret medlem af Europa-Parlamentet og vret minister i sit eget land og burde have vret opmrksom p disse ting . Hvis hun ikke havde en sdan liste , kunne hun have udbedt sig den , hun har haft masser af tid , s hun ikke var kommet , og undskyld mig udtrykket , s uforberedt her i dag .
<SPEAKER ID=274 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg spekulerer undertiden p , om den tone , som nogle af medlemmerne anvender , har noget at gre med mit kn , min alder eller noget andet .
<P>
Jeg har vret meget klar i mine svar .
Der er en forskel mellem Menneskerettighedsdomstolen og vores egen Domstol i Luxembourg , som De meget vel ved .
Vi holder Tyrkiet ansvarligt for at overholde alle de internationale forpligtelser , som dette land har indget , og herunder bl.a. den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder .
Dette er et af de tilbagevendende elementer i den politiske dialog , som vi har med Tyrkiet .
Vi gr vores hjemmearbejde .
Det kan godt vre , at det ikke altid frer til de resultater , som man gerne ville se , eller at vi ikke leverer dem s hurtigt , som man gerne ville have , men vi gr vores hjemmearbejde .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Fru formand for Rdet , p vegne af Parlamentet takker jeg Dem for Deres engagement i aften og for alle Deres svar .
Nogle gange kan vi lide dem bedre end andre gange , men vi takker Dem meget for Deres engagement .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , besvares sprgsml nr . 17-23 , 25 og 26 skriftligt .
Sprgsml nr .
24 af hr . Van Lancker kan ikke godtages , fordi det vedrrer et punkt , som er opfrt p dagsordenen for denne mdeperiode .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget kl 21.00 )
<CHAPTER ID=9>
Samordning af den konomiske politik i euroomrdet - Vkst og beskftigelse : bedre kvalitet og holdbarhed
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0307 / 2001 af Bers for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om styrkelse af samordningen af den konomiske politik i euroomrdet ( KOM ( 2001 ) 82 - C5-0173 / 2001 - 2001 / 2083 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0306 / 2001 af Peijs for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om de offentlige finansers bidrag til vkst og beskftigelse : bedre kvalitet og holdbarhed ( KOM ( 2000 ) 846 - C5-0172 / 2001 - 2001 / 2082 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=277 NAME="Bers">
Hr. formand , inden mit ordfrerindlg vil jeg gerne gre indsigelse over for Dem og bede Dem forelgge indsigelsen for Formandskonferencen .
Faktisk forekommer det mig absurd , at vi har denne forhandling nu , nr vi havde forhandlingen om stabilitetspagten i eftermiddag , og Formandskonferencen i mellemtiden har fundet det ndvendigt at indfje en forhandling om fjernsyn uden grnser .
Dette bidrager ikke til kohrensen i vores arbejde .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den betnkning , som vi nu skal forhandle om , falder p et meget vigtigt tidspunkt .
Det Europiske Rd har den 21. september tilkendegivet , at det var bevidst om betydningen af de emner , som vi forhandler om , og det har ydet sit bidrag ved for frste gang at bede Kommissionen om at forberede en henstilling om den konomiske politik i omrdet efter begivenhederne den 11. september .
<P>
Nogle kunne mske tnke , at det ville have vret lettere at organisere en samordning af de konomiske politikker i en vkstperiode .
Sdan valgte vi ikke at gre , selv om man har kunnet observere utallige heldige sammentrf , som vi i dag kan glde os over , som f.eks. skattesnkningen i den ene eller den anden medlemsstat .
<P>
Men i dag bliver denne samordning af de konomiske politikker , stillet over for en reel ydre trussel , p trods af at vi allerede var ramt af virkningerne af faldet i den amerikanske vkst p de grundlggende forudstninger for vores vkst , endnu vanskeligere og endnu mere ndvendig , eftersom Europapolitikken i den anden ende af kden i dag er en pengepolitik , og at hr . Duisenberg efter begivenhederne den 11. september sammen med sin amerikanske kollega har indledt en samordning mellem omrderne .
<P>
Tt p overgangen til eurosedler og -mnter er det ndvendigt , at vi fr lrt MU ' en at st p begge ben .
Det er det , Kommissionen opfordrer os til i sin meddelelse , og det glder vi os over .
Der er allerede blevet gjort meget , men der er ogs meget tilbage at gre .
Medlemsstaterne skal fre en ansvarlig og selvstndig politik .
Men samordningen skal bidrage til , at denne politik bliver s sammenhngende som muligt og til glde for alle .
Det er hele essensen i overgangen til euroen .
<P>
I den betnkning , som jeg foreslr Parlamentet i klvandet p Kommissionens meddelelse , angiver vi nogle retningslinjer , som vi finder centrale .
Denne samordning hviler i frste omgang p Euro-Gruppen og dens formand , som man m g ud fra taler p hele gruppens vegne . Og dernst skal Kommissionen spille en central rolle .
For Kommissionen drejer det sig ikke om p dette omrde at handle som p et kompetenceomrde , som jeg vil kalde klassisk .
Den spiller en p en vis mde mere politisk rolle , hvor den skal vise sin evne til at stille innoverende forslag og udarbejde nogle fremtidsberegninger p mellemlangt sigt .
Og Europa-Parlamentet skal vre det offentlige rum for forhandling om samordningen af de konomiske politikker .
<P>
For at opn dette skal vi opstille tre typer mlstninger .
Den frste er , at vi har behov for indikatorer , standardiserede statistikker og barometre p omrdet .
Det er ikke muligt at fre en konomisk politik for omrdet uden et godt styrevrktj .
Og jeg ved , at man i medlemslandene drfter indikatorernes omkostningseffektivitet .
Vi er klart fortalere for at betale lidt for nogle mere operationelle indikatorer .
<P>
Den anden centrale mlstning er for os informationsudveksling . Medlemmerne af Euro-Gruppen er begyndt at udveksle informationer .
Vi mener , at det er vigtigt at g et skridt videre og at udnytte alt det , som evalueringen mellem ligesindede kan bringe , med mulighed for at anmode Kommissionen om at give en vurdering af virkningen af en medlemsstats forslag til foranstaltninger inden for rammerne af dens budget- , skatte- eller strukturpolitik .
<P>
Endelig , hr. formand , er det ndvendigt at ge kvaliteten og kohrensen i forhandlingen p alle omrder .
I de nationale parlamenter skal man integrere samordningen af de konomiske politikker .
Det vil sige , at man skal integrere de overordnede konomiske retningslinjer for konomisk politik , nr man frer nationale budgetforhandlinger .
Det vil sige , at en national forhandling skal vre styret af stabilitetsprogrammerne .
Det vil ogs sige , at vi her , i Europa-Parlamentet , nr vi forhandler om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , frst vil hre vores kolleger i de nationale parlamenter .
Og endelig , hr. formand , vil det sige , at vi hber at kunne stille sprgsml til formanden for Euro-Gruppen lige s tit , det er ndvendigt , i vores ansvarlige udvalg .
<SPEAKER ID=278 NAME="Peijs">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse om de offentlige finanser er nu , et stykke tid efter offentliggrelsen , stadigvk meget aktuel .
konomien bremses autonomt eller p grund af de store medlemsstaters slvhed , og derudover er der flgevirkningerne af de tragiske begivenheder den 11. september .
Disse rsager stter for frste gang i lngere tid p ny medlemsstaternes offentlige finanser under pres .
Vi har lrt , at store statsudgifter kan fre til stor ineffektivitet , stor belastning for kapitalmarkedet , for hje skatter og ikke altid til mere beskftigelse .
Alle de ting kan i alvorlig grad hindre en sund udvikling af den private sektor og dermed stigende beskftigelse p grundlag af eftersprgslen p markedet .
<P>
De europiske regeringsledere inds for snart 10 r siden , at denne udvikling fandt sted , og aftalte i Maastricht at arbejde p et mere bredygtigt budget .
Medlemsstaternes samling i et stort monetrt omrde med samordning af den konomiske politik , men uden en reel politisk union , krver , at medlemsstaterne overholder de aftaler , som de indgr indbyrdes .
ECB har med de midler , som banken har fet stillet til disposition , indflydelse p prisstabiliteten og dermed p levevilkrene for menneskene i eurozonen .
<P>
I anledning af en diskussion i det forberedende udvalg vil jeg gerne understrege , at prisstabilitet og dermed kontrolleret inflation bidrager til bibeholdelse af kbekraften hos folk med de laveste indkomster , og det er endvidere et incitament til p ny at deltage p arbejdsmarkedet .
Prisstabilitet srger for , at pensionsberettigedes kbekraft ikke udhules .
Den srger endvidere for , at lnstigninger p markedet reelt giver familier i Europa strre finansielt albuerum og ikke kun srger for at flge prisstigningerne , som det er tilfldet i mit land .
<P>
En rkke lande giver skattelettelser med den ene hnd og momsstigninger og strre lokale byrder med den anden hnd .
Dermed opnr man mistillid til politikken .
Endvidere er den opgave , som Centralbanken har fet tildelt , nemlig at overvge priserne , den mest velfungerende sociale foranstaltning , som jeg kan huske fra de seneste r .
<P>
Ud over Centralbankens bestrbelser p at opn stabilitet er medlemsstaternes investerings- og budgetpolitik afgrende for europernes liv og arbejde samt deres tillid til den flles mnt .
Formand Wim Duisenberg nvnte udvanding af budgetml som et stort problem .
Hr. kommissr , De har selv gjort kernelande som Tyskland , Frankrig , Italien og Portugal opmrksomme p deres pligter , og netop i disse lande tales der om at lempe stabilitetspagten .
<P>
n ting er klart : De finansielle markeder holder nje je med , hvordan medlemsstaterne forholder sig til deres budgetter i en nedadgende konomi .
De lande , som ikke gjorde noget , da det var konomisk muligt , har nu svrest ved at overholde stabilitetspagten .
Det er naturligvis ikke reelt at forvente , at de forhjer skatterne eller skrer i udgifterne , men en stigning i udgifterne er efter min mening et uforsvarligt hypotek p en uvis fremtid .
Vores generation skal betale sine egne regninger og ikke sende dem videre til den nste .
<P>
Den nuvrende situation er en prve p , hvor solidt eurosystemet er , og for det finansielle marked er det helt klart , at statsbudgetterne er det svage led i hele eurobygningen .
Staterne skal vre klar over , at euroen er for os alle sammen , men at deres budget er et rent nationalt anliggende .
Desuden er der ingen , der har kunnet forklare mig , hvilken nytte en stabilitetspagt har , som kun finder anvendelse i gode tider .
Netop i en nedadgende konomi drejer det sig om at gennemfre aftalerne i praksis .
<P>
Kommissionen vier en stor del af meddelelsen til de fremtidige demografiske forandringer .
Det er et meget vigtigt emne , fordi de mange pensionister i hj grad vil pvirke de fremtidige budgetter .
De mange pensionister er endnu en grund til at overholde stabilitetspagten .
Det vil endvidere fre til , at , hr. formand , vi i langt hjere grad end tidligere skal arbejde hen imod livslang uddannelse for at holde vores erhvervsprofil ajour , og at menneskerne sandsynligvis er ndt til at arbejde lngere , end til de er 57 og et halvt r , som det nu for det meste er tilfldet , f.eks. i Nederlandene .
I min betnkning anmoder jeg om , at der udarbejdes en individuel plan for alle medlemsstater , s den politiske tendens til at tnke p kort sigt ikke foregr p bekostning af menneskenes berettigede forventninger til pension og pleje .
<P>
Hr. formand , med min betnkning har jeg p ingen mde villet give indtryk af , at statsinvesteringer ikke er tilladelige . I stabilitetspagten er der allerede et rderum p 60 % af BNP til at foretage de ndvendige statsinvesteringer .
Det giver plads nok til dybtgende investeringer i undervisning , forskning og udvikling samt sundhedspleje .
Afslutningsvis , hr. formand , er jeg glad for , at det var muligt at fre et konstruktivt samrd med Den Socialdemokratiske Gruppe , s der kunne indgs et acceptabelt kompromis .
I morgen vil jeg gerne anmode om at stille et mundtligt kompromisndringsforslag under afstemningen .
<SPEAKER ID=279 NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , da det drejer sig om en forhandling under t , vil jeg prcisere , at mit mandat begrnser sig til betnkningen af fru Peijs .
<P>
Hr. formand , de rdgivende ordfrere plejer at lyknske ordfreren for det korresponderende udvalg , give udtryk for deres enighed og tilfredshed og forsger at understrege deres bidrag og / eller i det mindste nuancere nogle punkter .
Beklageligvis kan jeg ikke flge denne praksis i dag .
<P>
P vegne af Budgetudvalget , som jeg har den re at reprsentere institutionelt , m jeg give udtryk for mit udvalgs dybe skuffelse over den behandling , som vores ndringsforslag har vret genstand for i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og De m derfor ikke p nogen mde fortolke dette som min personlige mening .
<P>
Budgetudvalget vedtog sin udtalelse enstemmigt , da jeg var fravrende p grund af sygdom .
Jeg var ikke engang til stede p det afgrende tidspunkt for at forsvare mine forslag , og udtalelsen blev derfor vedtaget uden indvendinger .
Der var ikke en eneste stemme imod , og der var sledes ikke forskel p partifarve .
For os drejer det sig p ingen mde om et partisprgsml .
<P>
Men strstedelen af medlemmerne i Udvalget om konomi og Valutasprgsml har afvist vores ndringsforslag en bloc , mske er der noget jeg har overset , men det forekommer mig , at der ikke er et eneste af vores ndringsforslag , der har gjort sig fortjent til vedtagelse af dette flertal i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Og i Budgetudvalget fler vi , hr. formand , at vores konstruktive og helt igennem institutionelle bidrag rent ud sagt er blevet forsmet og ringeagtet .
Det er rligt talt svrt for os at finde en forklaring p denne systematiske stemmen imod .
<P>
Mine damer og herrer , det er rigtigt , at Kommissionens dokument , som danner grundlaget for vores diskussion , fokuserede p de nationale budgetter s at sige .
Men da Budgetudvalget tilfjede en fllesskabsdimension , takkede Kommissionen , og i srdeleshed den tilstedevrende kommissr , os for det og gav udtryk for , at den vrdsatte , at meddelelsen var blevet udvidet med dette perspektiv .
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har alts ngtet at se denne ekstra dimension i jnene .
<P>
Hvorfor ?
Hvorfor bengter Udvalget om konomi og Valutasprgsml , at Den Europiske Unions udsultede budget , 1,07 % af EU ' s BNP , har udvist en strenghed , som ikke str spor tilbage for medlemsstaternes ?
Ved at afvise ndringsforslag 7 er det det , det har gjort .
<P>
Vi har ligeledes svrt ved at forst at Parlamentets budgetansvarlige , Udvalget om konomi og Valutasprgsml , der to dage efter frstebehandlingen af budgettet for 2001 ved at forkaste ndringsforslag 5 og 6 bengter det forhold , at fllesskabsudgifterne har en multiplikatoreffekt og ofte tjener som eksempel for de nationale , regionale og lokale forvaltninger .
Hvis dette er udtryk for Udvalget om konomi og Valutasprgsmls konomiske tankegang , s vil en naturlig flge heraf vre at trkke alle de ndringsforslag , det har stillet til budgetforslaget , tilbage .
Dette ville vre det logiske at gre for udvalget .
<P>
Mine damer og herrer , 90 dage fr euroen kommer fysisk i omlb , gr man uden om enhver gisning om skattepolitik p bekostning af EU ' s budget .
Budgetudvalget mener , at det ville vre fornuftigt gradvist at styrke det europiske budget og g lngere end en ren , men ndvendig samordning af medlemsstaternes konomiske politikker .
Vi er overbevist om , at vi en sknne dag , ligesom vi i dag har en hr . FUSP , vil f brug for en fru Euro , mske fru Peijs selv , og et strre budget for EU , og til gengld en reduktion af de nationale budgetter .
Og i Budgetudvalget sprger vi os selv , hvordan Udvalget om konomi og Valutasprgsml mener , at det br klare de symmetriske og asymmetriske konjunkturudsving , hver for sig efter forgodtbefindende eller alle samordnet og i fllesskab ved i et vist omfang at anvende EU ' s budget hertil .
<P>
I Budgetudvalget , hvor jeg minder Dem om , at udtalelsen blev vedtaget enstemmigt , er vi af den opfattelse , at de ideologiske fordomme for strstedelen af Udvalget om konomi og Valutasprgsml vejede tungere end en objektiv vurdering af de konomiske lsninger , der er p tale .
<P>
Lad mig som professor i offentlig konomi minde Dem om , at det var selveste Milton Freedman , som sagde , at vi alle var postkeynesianere .
Han glemte flertallet i Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml .
Beslutningsforslaget er kun postkeynesiansk af kronologiske rsager , men baggrunden for dets konomiske tankegang ligger fr Keynes .
Det medtager monetre elementer fra 80 ' erne og 90 ' erne uden at tage hensyn til baggrunden herfor .
Da Maastricht-traktaten blev underskrevet , s vidste vi , jeg ved ikke , om det glder alle politikerne , men i hvert tilflde konomerne , at det ville vre fornuftigt at afvise et systematisk underskud , at det ville vre fornuftigt at fre en sund finanspolitik , men vi havde ogs siden 60 ' erne vidst , at budgetligevgt kun kan anbefales under visse omstndigheder og betingelser , og at en streng budgetligevgt er tilbjelig til at vre procyklisk , det vil sige , at den er tilbjelig til at forvrre den cykliske tendens i konomien .
Allerede Kennedys rdgivere , se bare , hvor langt jeg gr tilbage , viste ved hjlp af det skaldte budgetoverskud med fuld beskftigelse , hvordan et budget , der er i balance , og endda i visse tilflde med underskud , kan skabe recession .
<P>
Jeg vil derfor gerne p vegne af mit udvalg , mine damer og herrer , bede Dem om at hilse det mere bne perspektiv , som vores ndringsforslag tilbyder , velkomment , og at De derfor medtager dem i beslutningsteksten i morgen .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , kre ordfrere , mine damer og herrer , jeg vil gerne sige lidt om begge betnkninger , men naturligvis ogs om det , taleren fr mig sagde .
Uafhngigt af gruppetilhrsforhold ville jeg aldrig beskylde andre kolleger for ikke at lade sig styre af fagpolitiske grunde og begrundelser i deres beslutninger og deres afstemningsvalg .
Der kan vre forskellige flertalssituationer , men i Udvalget om konomi og Valutasprgsml er der og har der , siden jeg trdte ind i den , vret et meget sagligt klima mellem grupperne , som koncentrerer sig om de flles ml i konomi- og valutapolitikken . Derfor kan jeg ikke acceptere , og jeg m tilbagevise den beskyldning , som blev fremfrt i denne sammenhng .
Jeg giver Dem ganske vist ret i , at vi naturligvis i euroomrdet samt p det sikkerhedspolitiske og udenrigspolitiske omrde i Europa skal tale med en flles stemme udadtil og indadtil .
Konkurrencen - og dermed er begge betnkninger nu omfattet - er trods alt stadigt stigende p globalt plan .
Indfrelsen af euroen sker om 89 dage . Den er jo allerede den nststrste valuta i verden .
Med mnterne og sedlerne bliver den flles europiske valutas betydning synlig p verdensmarkedet .
Den er en meget vigtig faktor , og vi skal meget nje og meget stringent holde os Europas virkning udadtil p verdensmarkedet for je .
<P>
Den globale konkurrence forudstter naturligvis ogs ud over det indre marked og MU ' en en ndvendig koordinering p euroomrdet og i EU .
Hvad indebrer det ?
P den ene side drejer det sig om koordinering , s euroomrdet bliver et strkt indre marked , og s Europa bliver mere konkurrencedygtig .
P den anden side beder jeg Dem om at have forstelse for , at det ogs drejer sig om frihedens valuta som grundlag for konkurrencen inden for disse aftalte rammer mellem medlemsstaterne .
Vi er ikke alle overbevist om , at koordinering er et vidundermiddel , fordi vi naturligvis ogs bliver ndt til at diskutere , hvor koordineringen begynder , hvilke mekanismer koordineringen anvender , og hvor grnserne for koordinering gr .
Er koordinering en begrnsning for markedet , eller er koordinering en sttte for markedet ?
Denne debat skal vi uden tvivl have , beslutningerne skal ikke bare trffes under overskriften koordinering .
<P>
Vi siger derfor ja til en styrkelse af den europiske debat i nationale parlamenter , ja til koordinering af EU ' s statistiske oplysninger og til en forstrket integration med de nationale statistiske institutioner , ja til indbyrdes udveksling af oplysninger for at kunne lse de flles opgaver .
Men naturligvis nej til stigende bureaukrati , til nye organer , til ekstra forvaltningsomkostninger under dkke af koordinering .
Vi har i flles interesse brug for strre effektivitet og professionalisme inden for det eksisterende .
Det skal ikke vre ensbetydende med en reduktion af friheden og beslutningsfriheden i medlemsstaterne .
Vi siger nej til forudgende information om skattestigninger eller anvendelse af skatteindtgter , fordi vi mener , at retsgrundlaget for dette mangler .
<P>
Jeg har kun medtaget disse to eksempler p ting , som vi skal debattere videre om .
Vi vil nu stemme for betnkningen , men alle detailsprgsml er endnu ikke afklaret med hensyn til den njagtige definition og de ndvendige mekanismer .
Jeg vil gerne lige sige til fru Bers , at det er vigtig , at De nvnede sammenhngen mellem de offentlige finanser og inflationsreduktionen og dermed finansmarkedernes vurdering .
Vi har brug for en oprydning i de offentlige finanser for at f mere investeringskapital til rdighed , og derfor appellerer jeg til alle , som er nvnt i betnkningen , om at gre hjemmearbejdet korrekt og ikke kun lave kosmetiske ndringer .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="DE" NAME="Bullmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre taler fr mig , jeg kan ikke lade vre med at knytte en kommentar til hr .
Karas ' ord . Overalt , hvor vi allerede i dag p en klog mde koordinerer vores konomiske politik i EU , har vi opnet meget stor succes .
Sledes har der sidste r vret overskud i de offentlige finanser i Unionen for frste gang i rtier , og dette glder ogs , fru Peijs , selv om vi ikke medregner de srlige indtgter for salget af mobillicenser .
<P>
Jeg vil ikke have , at vi forklejner dette under forhandlingen i dag .
Succesen kan i det kommende r ikke blive helt s stor .
Det skyldes den langsommere vkst i EU , men det er ikke nogen grund til at sl p inflationstrommen .
Det er ingen grund til at g i panik .
Intet menneske kan berolige kollegerne fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater .
Intet menneske - i hvert fald ikke her i Parlamentet - nsker at trykke penge for at lse finanspolitiske problemer .
Vi vil trykke penge for i god tid at forsyne borgene med vores nye valuta - med euroen - men ingen her i Parlamentet har sagt et ord om en ustabil finanspolitik .
<P>
Det ved De ogs udmrket godt .
Det er slet ikke det , det drejer sig om .
Grundlggende drejer det sig om noget helt andet .
De ved udmrket , at disse konsolideringssucceser , som jeg taler om , ikke tidligere har kunnet finde sted ved hjlp af forgede indtgter , men derimod ved hjlp af frre udgifter .
Disse frre udgifter har givet det positive resultat , men ogs negative resultater .
Den offentlige infrastruktur ligger brak p mange omrder .
Det sociale net er mange steder spndt hrdt , og vi har med hensyn til vores investeringer bde i den private og ogs i den offentlige sektor i forhold til vores konkurrenter p det globale marked afgrende strategiske huller .
<P>
Vi befinder os nu i en situation , hvor de offentlige indtgter af konjunkturmssige grunde kommer til at falde .
Nu drejer det sig s om det afgrende sprgsml : Hvad skal vi gre i en sdan situation ?
Gr De virkelig i fuld alvor ind for yderligere generelle indtgtssnkninger og udgiftssnkninger i offentligt regi ?
De nsker mske via finanspolitiske sprremekanismer at srge for , at de ndvendige investeringer i al fremtid skal opgives ?
nsker De at indtrde i en yderligere procyklisk bortsmidning i EU , som hgter os af vksten i lang tid ?
<P>
Jeg kan ikke forestille mig , at det er det , De nsker .
Hr. von Wogau spurgte i eftermiddags , hvad socialisterne egentlig nsker .
Jeg svarer , at vi nsker at forhindre en sdan politik for bangebukse .
Vi nsker at gre op med den tanke , at opsvinget i Europa kun har en begrnset levetid , fordi der med centralbankernes politik for bangebukse eller med regeringernes politik for bangebukse spildes en langfristet mulighed .
Vi er kommet med ndringsforslag , som giver mening .
Lad os i fllesskab finde kompromiser , s vi kan g i samme retning .
Hvis dette ikke er muligt , gr vi ikke i samme retning .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede mit indlg med at tilslutte mig den klage , som fru Bers har fremsat , for det er virkelig meningslst at have holdt en p den anden side meget interessant forhandling om stabilitets- og vkstpagten og om konklusionerne fra kofin i Liege , at behandle fjernsyn uden grnser ind i mellem og nu diskutere det , som jeg forstr er en logisk fortsttelse af den frste forhandling , nemlig betnkningerne af fru Bers og fru Peijs , som vi , hvilket jeg siger p vegne af Den Liberale Gruppe , vil give vores sttte og stemme for .
<P>
Jeg kan ikke lade vre med at stte den forhandling , vi har haft i eftermiddag , i forbindelse med emnerne for disse betnkninger , ikke mindst med henvisning til den aktuelle konomiske situation .
Det er klart , at afmatningen i den amerikanske konomi i lbet af rets frste mneder har haft mere indflydelse end oprindeligt forudset , og at de frygtelige terrorangreb i New York og i Washington har forvrret disse udsigter endnu mere med deraf flgende nye , presserende og uden tvivl berettigede behov for indgreb .
<P>
Men den anstrengte situation br ikke f os til at retfrdiggre en strre offentlig intervention , eller som rdsformanden s rigtigt har sagt det , at indefryse eller tabe behovet for at fortstte den linje med de strukturelle reformer , som den europiske konomi stadig behver for reelt at blive mere konkurrencedygtig internationalt , af syne .
<P>
Jeg stter min lid til , at tilliden p det konomiske omrde hurtigst muligt bliver genvundet , og at den nuvrende srlige situation bliver overvundet , og at vi i lbet af kort tid igen vil st over for de samme krav , som vi stod over for for tre mneder siden , det vil sige at konsolidere den europiske konomi , at gre den mere konkurrencedygtig i overensstemmelse med kriterierne fra Lissabon , at styrke samordningen , og som vi har nvnt mange gange for kommissr Solbes , at rde over en trovrdig linje og en trovrdig konomisk og monetr politik , som tilstedevrelsen af euroen og Valutaunionen krver .
<P>
Mine damer og herrer , dette var en grundlggende overvejelse , selv om der er andre detailsprgsml , der er tilstrkkeligt forklaret i betnkningerne af henholdsvis fru Bers og fru Peijs .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg vil gerne komme srlig ind p sprgsmlet om offentlige udgifter , kvalitet og beskftigelse .
Begrundelsen i fru Peijs ' betnkning er meget interessant , fordi den forklarer baggrunden .
<P>
Vi m passe p med at jagte efter den amerikanske konomiske model .
En af de ting , der har gjort mange mennesker i EU til modstandere af euroen , er , at de har set dens indfrelse som forbundet med nedskringer i de offentlige udgifter .
Med den amerikanske konomiske model har vi set en prioritering af den private sektor og nedskringer i den offentlige sektor .
Resultatet har vret meget store forskelle mellem rige og fattige og omfattende brnefattigdom - i modstning til de lande , som investerer i sociale udgifter og reducerer klften mellem rige og fattige .
Vi ved , at brnefattigdom er forbundet med lavere uddannelsesniveauer , ringere beskftigelsesudsigter m.v .
<P>
Vi har ogs i den konomi set en forringelse af trygheden i ansttelsen og lngere arbejdstid med indfrelsen af en fleksibel ansttelseskultur .
I Det Forenede Kongerige betyder offentlige opgaver udliciteret til en lavere pris ret s ofte kompenserende skatteforanstaltninger for de lavtlnnede , en offentlig sttte til ringe lnninger fra ringe arbejdsgivere .
Den amerikanske model udgr ligeledes et ikke-bredygtigt forbrugsmnster , som vil have en konomisk indvirkning p langt sigt .
Min gruppe mener ikke , at fru Peijs ' betnkning i tilstrkkelig grad ser p kvaliteten af de offentlige finansers bidrag .
S vi kan ikke sttte betnkningen i dens nuvrende form .
Det er baggrunden for de ndringsforslag , som vi har stillet .
<P>
Jeg ved , at det er meget vanskeligt at mle udbyttet af offentlige udgifter p samme mde , som vi ser p statusopgrelserne for f.eks. private virksomheder inden for sundhedssektoren .
Offentlige udgifter er en investering i social samhrighed , og vi er gradvis ved at komme til at anerkende omkostningerne ved ikke at investere i den .
Ja , en prioritet for EU er nu bekmpelse af social udstdelse .
Vi regner private udgifter som kompensation for manglende offentlige udgifter for at vre en konomisk succes .
Enhver tyverialarm , der kbes , skyldes f.eks. , at vi ikke fler os trygge .
<P>
Vi er enige om at nedbringe omkostningerne ved at beskftige folk og om at fokusere p at fjerne skatteomkostningerne for de drligt lnnede , hvoraf mange er kvinder .
Men vi br ogs nedstte arbejdstiden som en del af forbedringen af beskftigelsesmulighederne .
Det er klart for os , at et vidensbaseret samfund , som tackler social udstdelse - vi m huske p , at man ogs sagde dette ved Lissabon-mdet - har brug for strre investeringer .
Og hvor skal de komme fra , hvis der ikke er nogen videre offentlige udgifter ?
Arbejdsgiverne nsker i stigende grad frdiguddannede ansatte som del af en fleksibel ansttelseskultur .
Vi finder , at offentlige investeringer kan have en meget positiv vrdi og kan hjlpe med til at ndre vores konomiske kurs , nr vi erkender vores kologiske ansvar .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , i Peijs-betnkningen konstateres det , at de offentlige udgifter p 20 r er steget fra 35 % til 50 % af BNP .
Men hvad skyldes denne vkst i de offentlige udgifter mon ?
Skyldes den forbedring af de offentlige tjenester , et get antal hospitaler , ansttelsen af ekstra hospitalspersonale , udviklingen af den offentlige transport , undervisningssektoren og opfrelsen af tilstrkkeligt med socialt boligbyggeri ?
Nej , p ingen mde !
I de sidste 20 r har mange regeringer tvrtimod privatiseret de tjenester , som fr var offentlige .
Alle har frt sparepolitik p de uundvrlige offentlige tjenester og realiseret jernbanelinjer , posthuse eller nrhospitaler , som blev betragtet som urentable .
<P>
Hvis de offentlige udgifter er vokset , er det p grund af de ekstravagante summer , der gives til arbejdsgiverne under et hav af pskud , der gr fra direkte tilskud til snkning af skatterne og de sociale afgifter over alle former for sttte , som samtlige offentlige myndigheder excellerer i .
Ordfreren er kynisk nok til at foresl , at vi forvrrer denne politik ved at reducere arbejdsgivernes sociale udgifter endnu mere og forhje momsen .
At f selv de allerfattigste til at betale for at give pengene til de rige , hvis det ikke er en direkte , umenneskelig overklassepolitik , ja , s ved jeg ikke , hvad det skulle vre .
Jeg stemmer selvklart imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske begge ordfrere med forelggelsen af deres betnkninger .
<P>
I de seneste mneder har det globale konomiske klima vret rsag til nogen bekymring .
Vi i Europa er bestemt ikke immune over for konomiske nedture i USA .
De tragiske begivenheder , der fandt sted i New York , Washington og Pennsylvania den 11. september har uden tvivl rystet den konomiske tillid yderligere .
I Irland forbliver vi ligesom i alle medlemsstater forpligtet , nr det glder om at opretholde de aktuelle budgetniveauer .
Den fornyede bekrftelse af denne forpligtelse i Lige vil gre EU bedre til at hndtere konjunkturbestemte udsving .
<P>
Jeg bifalder ligeledes kommissrens udtalelse om , at regeringerne vil vre i stand til at bruge automatiske stabilisatorer i forbindelse med en nedgang i vksten .
I Irland har vi faktisk stadig et overskud p budgettet , hvilket giver os en vis manvrefrihed .
Det irske stabilitetsprogram er centralt for budgetprocessen i Irland .
Det drftes i Dal ireann og er en nglekomponent i vores rlige budget .
Det primre ml for det irske budget og stabilitetsprogram er en fortsat bredygtig konomisk vkst understttet af moderat inflation og en konkurrencedygtig lnudvikling , som afspejler vores national aftale med arbejdsmarkedets parter , der gr under betegnelsen " programmet for velfrd og retfrdighed " .
<P>
Som Parlamentet ved , udstedte kofin-Rdet i r p foranledning af et forslag fra kommissr Solbes en henstilling til Irland , hvori det udtalte , at Irland ikke overholdt sidste rs brede konomiske finanspolitiske retningslinjer for EU .
Den irske regering hvder , at den med sin budgetpolitik sger at n konomisk stabilitet ved at sikre fortsttelsen af det sociale partnerskab og ogs ved at trffe foranstaltninger til at reducere prisinflationen , herunder indirekte skattenedsttelser .
Vi m have blikket rettet mod fremtiden .
Vores jeblikkelige bekymring er den vellykkede lancering af euroen den 1. januar .
Men den flles valuta er ikke et ml i sig selv .
Den har til forml at fremme et sandt flles marked for varer og tjenesteydelser .
<P>
Det store projekt krver en hj grad af samarbejde og samordning .
De nationale regeringer m bevare deres srret til at formulere et budget , der bedst tager sig af den srlig konomiske situation , der hersker i deres land p et givet tidspunkt .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , som sdvanligt er jeg helt enig med fru Peijs .
Derfor begrnser jeg mig isr til Bers-betnkningen .
<P>
MU ' en indebrer et vist omfang af samordning af budgetterne .
Men samordning , som gr videre , end det er ndvendigt for MU ' en , skal vurderes kritisk .
Yderligere samordning er kun berettiget p baggrund af gode argumenter . Argumentationen mangler i bde Kommissionens meddelelse og i Bers-betnkningen .
<P>
Ikke desto mindre er der situationer , hvor samordning er nskeligt .
Kommissionen giver som eksempel handlekraft i unormale situationer .
For nylig s vi et eksempel herp med sttten til luftfartsselskaberne efter angrebene i USA , hvilket var et meget godt eksempel p slagfrdig indgriben af Rdet .
<P>
Samordning , som gr videre end ndvendigt , vil vise sig at vre kontraproduktivt .
Deltagelse p arbejdsmarkedet , virksomhedspolitik og skatter er anliggender , som hrer hjemme i medlemsstaterne .
Indholdsmssigt er der ikke rigtigt grund til mere europisk samordning p disse omrder .
<P>
Samordning af den konomiske politik m ikke anvendes som afledningsmanvre .
Det er klart , at medlemsstaterne , nr de er i konomisk modvind , har vanskeligere ved at overholde MU ' ens fundament , stabilitetspagten .
<P>
De meget ndvendige strukturelle reformer skal bidrage til at opfylde budgetkriterierne .
Udsttelse af dette middel til at opn en mere vedvarende og forsvarlig vkst er ikke forsvarligt .
Denne vkst er ndvendig for at undg , at stabilitetspagten kommer i fare .
Ndvendigheden af reformer bliver derfor stadigt mere ptrngende .
<P>
Derfor er det rigtigt , at betnkningen ikke indeholder mange konkrete samordningsanliggender .
Indbyrdes information om konomiske politiske beslutninger er altid nyttigt .
Beslutningernes kvalitet er endnu vigtigere .
<P>
Betnkningen lader det vre usagt , hvilke motiver der ligger bag en nrmere samordning .
Det gr ikke bestrbelserne p samordning mere overbevisende .
konomierne i Europa m med MU ' en ikke miste deres egen konomiske politik , som er passet til deres specifikke dynamik og karakter .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , rede kolleger , jeg vil gerne frst takke min veninde Karla Peijs for hendes fortrinlige betnkning , hvori hun rammende beskriver de konstruktive saneringsforanstaltningers vsentlige betydning for vores samfunds velbefindende .
Man ser sjldent s gode betnkninger .
Jeg vil koncentrere mig om to emner .
<P>
Den offentlige konomi i et land i euroomrdet er ikke lngere landets eget anliggende .
Forstyrrelser i et enkelt , specielt et stort medlemslands offentlige konomi , kan have flgevirkninger p stabiliteten i hele euroomrdet .
Derfor er den senere tids forsg p at udvande saneringsforanstaltningerne inden for et lands konomi foruroligende .
Mange regeringer har formindsket deres finansieringsanstrengelser i de senere r og nrmest stolet p periodiske resultater som f.eks. forrentningen fra auktionerne inden for mobiltelekommunikationssystemerne .
Stabilitetsprocessen er imidlertid endnu langtfra afsluttet .
Mlet er ogs fremover en offentlig konomi , der er tt p at vre i ligevgt eller har overskud .
Medlemslandene er ndt til at respektere stabilitets- og konvergensprogrammernes forpligtelser .
<P>
En afbalancering af den offentlige konomi krver langsigtethed og beslutsomhed .
Det prisgiver os den populistiske kritik af den inspektragtige , konomiske tankegang og afbalanceringen af den enjede stats konomi .
P trods af dette m vi koncentrere os om sagen .
Politikerne m godt nok sluge nogle sm kameler , men vores nationalkonomier klarer ikke en venstredrejning .
<P>
For det andet har stigningen i de offentlige udgifter i de seneste rtier fet flere af medlemslandenes regeringer til at hve beskatningen og socialsikringsbidragene , som allerede i forvejen var p et uudholdelig hjt niveau i Europa .
Samtidig er konomiens vkstmuligheder hele tiden blevet svkket .
Den ortodokse kommunismes sidste mohikaner , hr . Bordeskin , kunne her i det tredje rtusinde godt holde op med at tale om klassekamp og indrmme , at enhver europers bidrag til Europas konomi har betydning .
Derfor skal arbejde vre konomisk rentabelt , og de forskellige sociale sikkerhedssystemers goder vre p et plan , hvor de sikrer forudstningerne for et normalt , godt liv , men under alle omstndigheder motiverer til aktivitet .
Kun p den mde kan vi opn de ambitise ml fra Lissabon .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , netop udfordringerne ved globaliseringen viser os tydeligt , hvor vigtigt det er for Europa at samordne den konomiske politik og ogs at integrere finans- , beskftigelses- og socialpolitikken heri , for det lille Europa viser verden , at det er muligt at opn fremskridt i en region , hvis man ikke kun opfatter et regionalt samarbejde som et samarbejde mellem regeringer og som en frihandelszone .
Jeg mener , at forbindelsen mellem det indre marked p den ene side og visse politiske styringsmuligheder p den anden side ogs udgr kvaliteten i EU .
For s vidt kan jeg kun bifalde Kommissionens meddelelse og fru Bers ' betnkning , som understreger , at vi har brug for flere fremskridt i samordningsprocessen .
Vi ved alle , at udfordringerne og kravene endda er steget endnu mere nu .
Med rette har Rdet ( konomi og finans ) srget for , at der er flere integrerede tiltag nu , srlig i forbindelse med kapitalbevgelserne .
<P>
Det er helt sikkert vigtigt , at vi ikke kun handler i fllesskab og forbedrer kvaliteten af samordningen , men at vi ogs bliver enige om nogle retningslinjer .
Her har vi heldigvis fet nogle konkrete ml af kvantitativ og kvalitativ art med Lissabon-processen , som blev viderefrt i Stockholm .
De skal helt sikkert udbygges og forfines , men hermed kan man ogs gre det klart for offentligheden , at samordningsprocessen kan fre til konkrete resultater .
Hvis vi ikke havde dette , hvem ville s vurdere , om alle stater rent faktisk ogs opfylder de krav , som de har forpligtet sig til ?
<P>
En del af de forpligtelser , som de har indget , vedrrer konsolidering af deres budgetter .
Med rette har hr . Bullmann gjort opmrksom p fremskridtene p dette omrde .
Ganske vist kan der i nogle stater ydes endnu mere , hvad angr gldsafvikling , men vi m ikke glemme , at stabilitets- og vkstpagten er der som instrument til at forhindre , at vi nogensinde igen overskrider et underskud p 3 % af bruttonationalproduktet .
Det er lren af konvergenskriterierne , og dette underskud skal netop sttte os i at n frem til en fordelagtig pengepolitik , der sttter udviklingen .
Jeg mener , at samordningen virkelig kan styrkes endnu mere , og at politikkerne , som kan sttte sig gensidigt og skiftevis til hinanden , alle skal inddrages i denne samordningsproces .
<P>
Jeg synes isr ogs , at det er godt , at Parlamentet opfordrer de nationale parlamenter til at deltage i samordningsprocessen , og det vil jeg virkelig holde fast ved !
Vores udvalg har ogs altid forsgt at fremhve samarbejdet med de nationale parlamenter .
<P>
Hr. formand , tillad mig at komme med en sidste bemrkning .
Vi nsker ikke en samordning af politikkerne som ml i sig selv .
Vi har oplevet manglende vkst i Europa , fordi vi ikke har haft nogen samordning i de forlbne rtier .
Vi har tabt , fordi vi ikke har gennemfrt UMTS-auktionen koordineret i Europa .
Vi kunne have net helt andre ml !
Vi reagerede heller ikke sammen i forbindelse med forhjelsen af oliepriserne fra OPEC-landenes side .
Vi havde helt sikkert kunnet f mere fordelagtige udgangsbetingelser for den konomiske udvikling , hvis vi havde foretaget en bedre samordning !
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , hr. kommissr , i de sidste rtier er europernes BNP pr. indbygger faldet i forhold til nordamerikanernes , og herved er klften eller afstanden mellem vores fremgang og udvikling i forhold til USA blevet strre , samtidig med at vores arbejds- og beskftigelsessituation er blevet forvrret .
<P>
I den forbindelse konkluderes det , at dette skyldes , at amerikanerne ikke plgger de private virksomheders aktivitet s mange skatter som europerne , og at amerikanerne ikke , da de har tilpasset sig de lave niveauer for offentlige udgifter , som os har givet sig af med udarbejdelsen af handlingsplaner , indfrt bureaukratiske systemer eller forsgt at styre deres konomiske aktrer , som derfor simpelthen har kunnet koncentrere sig om at arbejde og skabe rigdom .
<P>
Det forekommer mig , at man ved udarbejdelsen af denne analyse ikke har taget hensyn til den vigtige kendsgerning , at niveauerne for offentlig investering i EU i de sidste 30 r lbende er faldet , s de nu ligger p 2 % af vores BNP i 2000 , mens USA har holdt en stt linje og har get de offentlige investeringer , s de udgr 3 % af deres BNP .
Hvis vi hertil lgger , at vores BNP pr. indbygger er p 65 % af det amerikanske , viser det sig , at deres gennemsnitlige investering pr. indbygger hvert r har vret 2,3 gange strre end vores , og dette er en mere end notorisk forskel , som forklarer de forskellige udviklinger i vores respektive konomier .
<P>
P kort sigt tror jeg ikke , at lsningen for Europa gr ud p at snke skatterne , men p at vi ved at holde fast i budgetter med balance og uden underskud skal tilpasse det lbende offentlige forbrug og ge den offentlige investering i rentable projekter , modernisere vores infrastrukturer , satse p forskning og teknologisk udvikling samt involvere forskningsinstitutionerne og universiteterne i det private initiativ og tilskynde til uddannelse og viden i vores samfund .
<P>
Og det , der er allermest uacceptabelt , er hr . Aznars spanske centralregerings politik , som dkker over og skjuler sit reelle budgetunderskud ved at finansiere det med de indtgter , med de bidrag , som de arbejdere , der er med i det statslige sygesikringssystem , hver mned indbetaler , hvorved den stter den stadig mere usikre fremtid for de pensioner , som disse arbejdere , p nuvrende tidspunkt skatteydere , ikke ved , om de vil modtage , nr de bliver pensioneret , p spil .
Det er uacceptabelt , og det skal kritiseres .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg">
Hr. formand , for to uger siden var jeg i Nederlandene p " Prinsjesdag " , bningen af det nye parlamentariske r , hvor statsbudgettet bliver prsenteret .
Ikke kun p grund af begivenhederne i USA var jeg til stede med blandede flelser , men jeg havde ogs flelsen af , hvad det drejer sig om .
<P>
P grund af den stadig strkere internationalisering af konomien , isr i et land som Nederlandene , mrker man , at der p nationalt plan er meget lidt plads til at styre konomien .
Man kan naturligvis fordele vgten , og det er godt , at den nederlandske regering foreslr at investere mere i den offentlige sektor .
Den resterende plads til forskydninger er imidlertid forholdsvis begrnset og faststtes p helt andre planer , som man er meget tttere p i Bruxelles .
<P>
P den anden side fler jeg mig hjemme , nr det drejer sig om den mde , som Nederlandene forbereder et sdant budget p .
Solide analyser og prognoser udfrt af det , som hos os hedder det centrale planlgningskontor ( Centraal Planbureau ) , og omfattende udtalelser p mellemlangt sigt fra det socialkonomiske rd , som omfatter uafhngige eksperter , arbejdsmarkedets parter og den nederlandske bank .
Herigennem kan en regering lgge planer , som har et grundlag , og som er effektive .
<P>
Paradokset i den fase , som det europiske konomiske samarbejde befinder sig , er , at den politiske styring af den socialkonomiske politik er flyttet til europisk plan , men at midlerne og procedurerne fortsat er p nationalt plan .
Hverken den europiske politiske struktur eller de europiske deltagere er s vidt .
Desvrre , for jeg er overbevist om , at Europa har brug for en sdan solid og bred socialkonomisk samordning .
<P>
Jeg er derfor glad for Bers-betnkningen .
Hun stiller forslag om en bedre samordning inden for Eurolandene , strre engagement fra de nationale politikeres og parlamenters side og bedre afstemning mellem de forskellige deltagere p europisk plan .
I den forbindelse vil jeg gerne understrege den makrokonomiske dialogs rolle , som skal vre en meget mere udtalt rolle , ogs ved forberedelserne af de brede konomiske retningslinjer .
Derefter er en bredere debat , ogs med de nationale parlamenter , vigtig .
<P>
Det var mine bemrkninger til Bers-betnkningen .
Jeg anmoder endnu en gang fru Peijs om , med hensyn til hendes betnkning , at kommentere de ndringsforslag , som vi har stillet for at kunne indg et kompromis .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="IT" NAME="Trentin">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg kan fuldt ud tilslutte mig fru Bers ' betnkning om Kommissionens meddelelse , der drejer sig om perspektiverne for Den Monetre Union .
<P>
Jeg er faktisk af den opfattelse , at vi efter de tragiske begivenheder den 11. september kraftigt skal fremskynde gennemfrelsen af de foreslede foranstaltninger og forsg , hvis Den Monetre Union til fulde skal kunne spille den rolle , der tager sigte p at bekmpe terrorismen , sttte EU ' s konomiske vkst og konkurrencedygtighed samt stadfste en politik for fred og internationalt samarbejde , hvor man isolerer terrorismen i udviklingslandene .
<P>
Her tnker jeg frst og fremmest p , at det er ndvendigt at imdeg reduktionen af den konomiske vkst ved hjlp af en samordning af de konomiske og sociale politikker - en samordning , der ogs bekmper lavkonjunkturen - og den skal via et forstrket samarbejde mellem euroomrdets lande munde ud i en egentlig flles styring af Den Monetre Union , hvor man er i stand til at udtale sig om Den Europiske Centralbanks beslutninger med en autoritet , der mindst er lige s stor som den , USA ' s Federal Reserve lagde for dagen for et par uger siden .
<P>
Her tnker jeg ogs p ndvendigheden af , at der - ikke mindst i Den Monetre Union - hurtigst muligst skabes den strst mulige gennemsigtighed og et gensidigt informationssystem om kapitalbevgelser , s man ophver bankhemmeligheden , hr . Karas , og kan sl ned p de overfrsler af finansielle midler , som anvendes til finansiering af terrorismen , hvidvaskning af penge fra organiseret kriminalitet og skattesvig .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at jeg ligeledes tnker p en politik for internationalt samarbejde , der ogs gr det muligt at indg langvarige kontrakter om leveringen af rvarer til EU i euro .
<SPEAKER ID=292 NAME="Solbes">
Hr. formand , mange tak til de to ordfrere .
De indlg , der har vret her til aften , vil uden tvivl vre en hjlp for os i vores senere arbejde .
<P>
Jeg vil indlede mine kommentarer med Bers-betnkningen , og jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med Parlamentets beslutningsforslag , hvori det sttter en styrkelse af samordningerne af den konomiske politik i euroomrdet .
<P>
Vi m ikke glemme , at samordningen af den konomiske politisk er en forpligtelse , der plgges af traktaten .
I traktaten str det meget klart , at vores model baserer sig p en flles monetr politik og i nogle nationale , men samordnede konomiske politikker .
Dette er et centralt element i vores model .
<P>
Det er rigtigt , at samordningen stadig befinder sig i en lringsfase .
Det er ogs rigtigt , at vi har en stadig strre indbyrdes afhngighed - frst og fremmest i euroomrdet , men ogs i Unionen i almindelighed - og det krver , at indholdet og de systemer og instrumenter , vi bruger , lbende bliver revideret .
Derfor hilser jeg den betnkning , som Parlamentet har udarbejdet , fru Bers og alle dem , der i Udvalget om konomi og Valutasprgsml har medvirket ved udarbejdelsen af hendes strlende bidrag , srlig velkommen .
Efter min mening gr det p mange omrder endnu videre end Kommissionens forslag , isr p et fundamentalt omrde , nemlig den forgede nationale deltagelse i samordningen af den konomiske politik .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to grundlggende elementer i betnkningen - og jeg vil komme med et par bemrkninger til de forskellige indlg , nr jeg henviser til dem .
Det frste er behovet for at styrke samordningen , det andet er behovet for at ge den demokratiske debat og den nationale deltagelse .
<P>
Hvad angr indholdet af samordningen , synes jeg , at det er p sin plads at komme med en uddybende kommentar til enkelte punkter .
Betnkningen sttter Kommissionens forslag om udarbejdelse af periodiske rapporter om konomien i euroomrdet .
Jeg kan allerede nu i dag fortlle Dem , at det er vores tanke - vi har fortsat arbejdet med sprgsmlet - at vi skal have nogle detaljerede konomiske analyser , men ogs nogle relevante forslag vedrrende den konomiske politik .
Vi skal g lngere end en specifik analyse .
<P>
Fru Bers har i sit indlg fremfrt behovet for forbedringer p det statistiske omrde og med hensyn til vurdering af politikkerne .
Det er rigtigt , at vi har gjort fremskridt med hensyn til de statistiske planer for Unionens euroomrde , men vi m ikke stille os tilfreds hermed .
Det er til dels et problem med tilpasning af de nationale statistikker til den nye virkelighed , det er til dels et pengeproblem , men i nogle tilflde drejer det sig ikke om nogen af disse to vanskeligheder , men derimod om inden for en kortere tidsfrist at rde over de ndvendige data med henblik p at kunne komme med en ordentlig definition af den konomiske politik .
Det betyder , at vi mske fremover er ndt til at rejse sprgsmlet om behovet for at rde over vores egen statistiske information , som ikke er et aggregat af de nationale statistikker .
Det er uden tvivl et centralt element for at kunne handle inden for en tidsfrist , der svarer til , hvad andre konomiske myndigheder kan .
<P>
Hun kommer i sin betnkning med en bemrkning , som efter min mening er fundamental , om at forsge at f et flles overblik over konjunkturernes indflydelse p de offentlige finanser .
Vi har allerede haft en del af denne diskussion her i eftermiddag - jeg vil komme med en bemrkning herom senere , nr jeg ogs taler om fru Peijs ' betnkning - men efter vores mening er det afgrende ndvendigt , at kofin-Rdet snarest finder en metodik , der gr det muligt for os at undersge konceptet om strukturelle underskud ud fra de samme kriterier .
Og vi arbejder allerede i denne retning , som efter vores opfattelse er fundamental , netop for at gre det muligt for disse automatiske stabilisatorer at spille med i det omfang , som budgetsituationerne i de enkelte medlemsstater tillader det , men ved i alle tilflde at anvende de samme kriterier .
<P>
Et yderligere punkt i forbindelse med det frste element , jeg omtalte , indholdet af samordningen , er forhndsorientering .
Det er et punkt , der altid giver anledning til en vis debat og en vis diskussion .
Vi taler om to forskellige ting , nr vi taler om forhndsorientering .
Vi taler for det frste om , at de vrige kolleger i Euro-Gruppen skal kende de store linjer i de vsentlige dele af en national konomisk politik , som kan ende med at f indvirkning p de vrige .
Lad mig som eksempel nvne de foranstaltninger til skattenedsttelser , der blev vedtaget forrige r som flge af oliekrisen .
Hvis vi dengang havde optrdt , som vi har gjort i r i forbindelse med luftfartsselskabernes forsikringsdkning , ville vi uden tvivl have net et bedre resultat og fet et bedre oplg set fra Unionens synspunkt .
<P>
Det samme kan vi sige om UMTS .
Hvis vi , fr vi traf beslutningen , havde diskuteret , hvordan vi skulle klare de muligheder og vanskeligheder , som de forskellige lsninger i mobiltelefonlicenserne af tredje generation kunne betyde , ville vi uden tvivl have undget en del af de efterflgende problemer .
Vi taler ikke om , at vi alle skal gre det samme , vi taler om , at vi br diskutere indbyrdes for at forsge at faststte en ramme , som de forskellige nationale beslutninger passer ind i , og som gr det muligt for os at have en mere sammenhngende holdning .
<P>
Jeg sagde , at forhndsorientering ogs betyder noget andet , og det er , at ministrene skal tage EU-forholdene med i betragtning ved definitionen af deres nationale politik .
Og jeg knytter dette sammen med det , som fru Bers sagde med hensyn til at styrke den nationale deltagelse i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Indtil videre har det mere eller mindre vret opfattelsen , at vi havde to processer , som ikke ndvendigvis var sammenfaldende .
P den ene side at n en aftale om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik i Bruxelles og i Luxembourg og p den anden side at definere vores nationale budgetpolitikker og konomiske politikker .
Og de to processer fulgte forskellige veje .
Det var ydermere opfattelsen , at det var tilstrkkeligt at opfylde stabilitetspagten for at opn kohrens og konsistens i det system , vi har ivrksat til samordning af de konomiske politikker .
<P>
Det bliver mere og mere tydeligt for os , at de to instrumenter , vi rder over , stabilitetspagten og de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , er centrale elementer .
Og de overordnede retningslinjer for den konomiske politik br , hvis de reelt vedtages af ministrene som et egentligt kompromis , der skal anvendes i de enkelte medlemsstater , afspejle den budgetpolitik , som den enkelte minister nsker og br fremstte i sit nationale parlament .
<P>
Jeg tror , at dette ville vre en enorm hjlp for os til at opn en strre indbyrdes sammenhng mellem de beslutninger , der trffes p fllesskabsplan , og de beslutninger , der trffes af de nationale parlamenter .
I denne forstand mener Kommissionen , at iden om debat er fundamental , og den har vores fulde sttte .
<P>
Det er dog korrekt - og det er det punkt , jeg ogs gerne ville komme med en kommentar om - at det ikke er nogen god id at gre procedurerne for komplicerede .
Derfor har vi et vist forbehold over for nogle af de tanker , der er kommet til udtryk om den makrokonomiske dialog .
Det er utvivlsomt ndvendigt at forbedre deres effektivitet som politisk dialog , men vi synes ogs , at deres karakter af benhjertig og fortrolig udveksling br fastholdes , og i denne forbindelse er det vigtigt at holde fast i denne uformelle ramme for drftelserne og ikke formalisere processen for meget ved at gre den overdrevent kompliceret og herved gre hele den diskussionsproces , der knytter sig til dette punkt , mindre produktiv .
<P>
Jeg vil derfor gerne afslutte mine kommentarer om den frste betnkning med at ppege , at Kommissionens tjenestegrene er i frd med at overveje ivrksttelsen af nogle af de forslag , der er indeholdt i beslutningen , og jeg har noteret mig en rkke forslag , der er fremkommet her til aften , og dem vil vi naturligvis give en srlig opmrksomhed ved udarbejdelsen af vores endelige forslag .
<P>
Hvad angr fru Peijs ' betnkning , vil jeg ogs indledningsvis takke hende for hendes oplg og kommentarer , men jeg vil dog njes med at koncentrere mig om tre eller fire punkter , som efter min mening br fremhves .
<P>
For det frste er jeg helt enig med hende i , at trovrdigheden af en sund , offentlig finanspolitik , som er forenelig med euroen , er helt central i forbindelse med indfrelsen af euroen .
Det er rigtigt , at de offentlige finanser efter vores opfattelse - vi har sagt det tydeligt her til aften - skal tjene i svel krisesituationer som i situationer med god konomisk adfrd .
Hun henviser i sin betnkning til de automatiske stabilisatorer - og jeg mener ikke , at vi ligger langt fra hinanden , hvad angr analysen af dette punkt .
Vi synes som Dem , at de skal spille en afgrende rolle , svel i vksttider som i tider med konomisk afmatning .
<P>
Vi takker for Deres henvisning til skattelettelser .
Kommissionen har lnge understreget behovet for , at enhver skattelettelse skal opfylde visse kriterier , som er omhandlet i Deres betnkning , og som vi mener er centrale for at fastholde en logik i kvaliteten af de offentlige finanser .
Hvis vi nu drftede skattelettelser , ville elementer som forbrugsfremme utvivlsomt have strre betydning end for nogle mneder siden , da det er et af de sprgsml , der bekymrer os .
Men der er ingen tvivl om , at logikken bag skattelettelserne i alle tilflde i praksis kan indpasses i de kriterier , der er indeholdt i dokumentet , og som De sttter .
<P>
Jeg har en sidste bemrkning om de offentlige finansers holdbarhed p langt sigt .
Der har vret nogle bemrkninger om arbejdsmarkedet , om , hvordan vi br komme videre , kohrens over for arbejde , pensioner osv . Efter min mening skal alle disse elementer indg i en mere generel betragtning om arbejdsmarkedet , mens finansministrene br vre srlig opmrksomme p de offentlige finanser og i denne forbindelse p de vanskeligheder , der kan opst med finansieringen af den sociale sikkerhed inden for de globale budgetunderskud hos alle de offentlige forvaltninger .
<P>
Den id , vi arbejder med for jeblikket - og med udgangspunkt i Deres betnkning er der allerede , som De ved , mine damer og herrer , taget skridt p nogle omrder - er ikke , at der kommer en henvisning i form af et kort afsnit i stabilitetsprogrammerne , men at stabilitetsprogrammerne rligt medtager de ndvendige data for at kunne foretage en passende vurdering af udviklingen i de offentlige finanser med hensyn til problemerne med aldringen af befolkningen .
Efter vores mening er tanken om at inkludere disse data i stabilitetsprogrammerne dog ikke begrundet i , at vi synes , at det er problemer , der skal lses med rlige beslutninger - der er behov for mere langsigtede lsninger - men fordi vi ikke syntes , at det var fornuftigt at indfre nye processer til planlgning , analyse eller opflgning af udviklingen i de offentlige finanser .
<P>
Vores tanke er , at der i alle lande hvert fjerde eller femte r laves en mere dybtgende analyse - det kan vre et bilag til stabilitetsprogramdokumenterne - af de offentlige finanser p langt sigt , hvad angr det logisk nok grundlggende problem med aldringen af befolkningen , og som vi imidlertid kun fr den ndvendige basale information om ved ajourfringen af de rlige programmer .
<P>
Jeg vil slutte med endnu en gang at takke alle for deres samarbejde , de nyttige ider , de har givet os , og som vi vil tage strst muligt hensyn til .
<SPEAKER ID=293 NAME="Peijs">
Hr. formand , jeg skylder hr. van den Burg et svar om ndringsforslagene .
Jeg har ikke numrene p mig og er derfor ndt til at prve at huske dem , men hr . Bullmann vil utvivlsomt rette mig , hvis han mener , at jeg ikke har de rigtige numre .
<P>
Hr. van den Burg , for at opn et effektivt kompromis stemmer vi for ndringsforslag 4 og 5 , 7 , som gr ud fra hr .
Bullmanns tekst , som tilfjes en stning - det er det mundtlige ndringsforslag , som jeg nvnte - anden del af ndringsforslag 9 , som begynder med " appellerer til medlemsstaterne " , ndringsforslag 10 som supplement og 12 .
Det var vist det hele .
<P>
Jeg skylder endvidere hr . Colom i Naval et svar .
Han har vist siddet og ventet hele aftenen . Hr .
Colom i Naval , jeg vil gerne understrege , at det ikke var en indholdsmssig sag .
At vi ikke kunne behandle det , inden vi stemte om ndringsforslagene , skyldes , at jeg frst var i USA med delegationen - De har sikkert lagt mrke til , at jeg ikke var til stede i udvalget - og derefter i Rom sammen med min gruppe .
Det har vret en travl mned .
<P>
Det var ikke en indholdsmssig sag .
Det drejer sig om , at Kommissionen gik ud fra medlemsstaterne i meddelelsen .
Det gjorde jeg ogs i min betnkning .
Nr De i Deres betnkning skriver om den europiske budgetpolitiks flger for beskftigelsen , s sttter jeg alle Deres ndringsforslag , men inden for rammerne af min betnkning blev de ikke behandlet .
Jeg undskylder , at vi ikke har kunnet tale sammen om det .
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden">
Det var en personlig erklring , som har medvirket til forsoning !
<P>
Jeg siger ogs tak til Dem , hr. kommissr Solbes !
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Konkurrencepolitikken ( 2000 )
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0299 / 2001 ) af Agag Longo for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens XXX. beretning om konkurrencepolitikken ( 2000 ) ( SEK ( 2001 ) 694 - C5-0312 / 2001 - 2001 / 2130 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=296 NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , det er mig en re , at min kollega , hr . Agag Longo , har bedt mig om at forelgge hans fremragende og detaljerede betnkning for Parlamentet om Kommissionens XXX. beretning om konkurrencepolitikken .
<P>
Betnkningen samler flere vigtige omrder inden for konkurrencepolitikken .
Ordfreren udtrykker atter Parlamentets strke opbakning til kommissr Monti , nr han understreger , at effektiv konkurrence ikke kun er en vigtig drivkraft for konomisk vkst , men ogs virker til forbrugernes fordel gennem strre udvalg , bedre kvalitet og lavere priser for varer og tjenesteydelser .
<P>
Vi lyknsker kommissren med den europiske konkurrencepolitiks succes , men vi erkender , at en sdan succes kun kan opretholdes ved konstant og streng overvgning .
Vores ordfrer har peget p yderligere foranstaltninger , som Parlamentet vil rette sin opmrksomhed mod i de kommende mneder .
Bildistribution er et omrde , hvor vi ivrigt afventer Kommissionens forslag .
Jeg mener , at det af vores indledende evalueringer fremgr , at forbrugerne trkker det korte str med den nuvrende undtagelse med uberettigede prisforskelle medlemsstaterne imellem .
Vi afventer ligeledes konsultationen om fusionsforordningen 4064 / 89 .
Vi bifalder kommissr Montis positive tilgang til konsultation med vores udvalg , men vi gentager vores opfordring til sttte af forfatningsmssige ndringer , som giver Parlamentet en reel flles beslutningstagningskompetence sammen med Kommissionen .
<P>
Kommissr Monti har spillet en central rolle , nr det glder om at etablere en samlet tilgang til konkurrencepolitik og hndhvelsessprgsml .
Vores udvalg sttter bestrbelserne p at etablere et internationalt konkurrencesystem inden for rammerne af WTO , samtidig med at det anerkender , at Europas trovrdighed inden for dette omrde vil afhnge af et effektivt og reelt samarbejde mellem EU ' s egne nationale konkurrencemyndigheder .
<P>
Vi ser ogs p resultatet af forhandlingerne mellem Kommissionen og Rdet om Kommissionens forslag til en reform af hndhvelsesordningen i henhold til artikel 81 og 82 , som blev vedtaget i sidste mned .
I sin betnkning henleder hr . Agag Longo opmrksomheden p andre vigtige elementer i Rdets holdning til reformen , vores strke sttte til artikel 3 og vores reelle bekymring over sprgsml vedrrende retssikkerhed svel som deling af befjelser .
Jeg ved , at kommissr Monti er klar over dette , men vi har vedholdende hvdet , at Kommissionen m vrne mod faren for , at reformen kan fre til inkonsekvent anvendelse eller endog til en renationalisering af konkurrencepolitikken og sledes delgge det indre marked .
Vi vil ved fortsat at rejse disse sprgsml give udtryk for de bekymringer , der nres af mange i store dele af erhvervslivet i Europa .
<P>
Vores udvalg har ogs peget p andre bekymringer med hensyn til konkurrencen .
Vi forventer en yderligere liberalisering af markedet , men vi nsker en effektiv hndhvelse af allerede vedtagne politiske omrder inden for gas- og elektricitetssektorerne .
Kommissren er klar over de begrnsninger , der er blevet indfrt med hensyn til nogle overtagelser , som er gjort af virksomheder , som ikke synes at operere p et liberaliseret hjemmemarked , og vi forventer , at Kommissionen vil undersge , om reglerne vedrrende statssttte er blevet overtrdt i sdanne sager .
<P>
Hr . Agag Longo opfordrer ogs indtrngende til yderligere fremskridt med liberalisering inden for omrder som energi , transport og posttjenester .
Vi bifalder de fremskridt , som kommissren har gjort med hensyn til kontrol med statssttte .
Vi sttter ogs hans arbejde med at sikre , at ansgerlandene fuldt ud forstr kravene i EU ' s konkurrencepolitik , navnlig om anvendelsen og relevansen af sdanne regler for konkurrenceforvridning .
<P>
Vores udvalg vil snarest komme nrmere ind p Kommissionens niende undersgelse af ulovlig statssttte , men denne betnkning behandler ogs dette omrde .
Vi bifalder fremskridtet med at indfre et offentligt statssttteregister og en resultattavle som vigtige instrumenter til at fremme gennemsigtigheden og den demokratiske kontrol , ogs selv om jeg mske stter kommissr Monti i forlegenhed ved at sige , at hans praktiske demonstration af resultattavlen i vores udvalg blev forstyrret af tekniske problemer .
<P>
Vi finder en sdan udbredt offentlig adgang til information meget vigtig .
Derfor bifalder vi ogs det fortsatte engagement , nr det glder om at holde endagsseminarer om konkurrence under hvert formandskab , selv om vi gerne ser en bredere offentlig viden om , og deltagelse i , sdanne arrangementer .
<P>
Endelig vil jeg gerne helt personligt udtrykke min bekymring over , at Kommissionen har gjort srligt trge fremskridt med hensyn til klager over den spanske regerings behandling af borgere fra Gibraltar med hensyn til telekommunikationssprgsml .
Disse klager er forblevet ubehandlet af Kommissionen i over fem r , mens Kommissionen selv for nylig indledte en statssttteundersgelse af Gibraltars investeringsordninger og beordrede det til at indstille dem , indtil Kommissionens undersgelse var afsluttet .
Jeg er ndt til at sige , at dette nppe forekommer mig at vre en upartisk tilgang , og jeg hber , at kommissr Monti vil g med til at se nrmere p dette .
Ellers anbefaler jeg hr . Agag Longos fremragende betnkning for Parlamentet .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , i den senere tid , srlig efter Det Europiske Rd i Stockholm , har der vret en vending i konkurrencepolitikken i EU .
Det kan aflses i den tiltagende konservering af strukturerne .
Det omtales med rette i Agag Longo-betnkningen .
Efter liberaliseringssucceserne i 1990 ' erne forsger post- , gas- og elektricitetsmarkederne nu igen at unddrage sig den ubehagelige konkurrence .
Frst liberalisering , dernst igen regulering , og overskriften p dette scenario lyder " af almindelig konomisk interesse " .
<P>
P regeringschefernes dagsorden for Laeken er der udtrykkeligt fastsat et punkt med diskussion af spndingsforholdet mellem konkurrence og tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse .
Det er spndende at se , om konkurrencen kan gre sig gldende dr .
Hvis man sprger , hvad forskellen er p vores moderne bne samfund og et samfund , der er prget af klasser og kaster , er svaret entydigt : I vores bne samfund er konkurrencen blevet til en kulturbrende institution , et kulturbrende princip .
Konkurrenceprincippets gennembrud er alts en enorm kulturprstation .
Men staten har aldrig opstillet dette princip .
Den har konstant beskyttet sit uddannelsesomrde , sine banker , sin jernbane , sine flyruter , sin postudbringning , sine telefonnet og sine boligselskaber mod konkurrencens barske vind .
Ogs mange brancher i erhvervslivet gr opmrksom p , at konkurrencen ikke fungerer hos dem , eller at det handler om at forflge ml , som kan tage skade i konkurrencen .
<P>
Eksempler er der nok af .
Kul vurderes p baggrund af forsyningssikkerheden .
I sundhedsvsenet hvdes det , at markedet er skadeligt , fordi patienterne ikke kan bedmme ydelserne .
I landbruget skal markedet vre uegnet , fordi landmndene angiveligt producerer endnu mere med lavere priser .
Postvsenet m ikke slippes ls i konkurrencen - i hvert fald ikke fuldstndigt - fordi det skal lse sociale opgaver .
Sdan kunne man blive ved .
Men alle drlige undskyldninger har t til flles : Konkurrencen anerkendes i princippet af alle . Man pstr blot , at i dette ganske srlige tilflde kan princippet nu engang ikke anvendes .
<P>
Omgivelserne i Europa er sikkert igen blevet vanskeligere for konkurrencepolitikken .
Af den grund er det vigtigt - og Udvalget om konomi og Valutasprgsml krver det - at udvide EU ' s konkurrencepolitik til ogs at omfatte energi , transport og medicinalomrdet .
Lad os derfor ogs i fremtiden i fllesskab planlgge , reklamere og tale for frihed !
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , jeg er ndt til at indlede med at sige , at jeg virkelig er forvirret .
Jeg er forvirret p grund af den kendsgerning , at et britisk medlem , naturligvis , men som talte i et spansk medlems taletid , har fremfrt et sprgsml , som ikke har noget som helst at gre med konkurrencereglerne , som ikke har noget som helst at gre med beretningerne om konkurrencen , men derimod med den utilstedelige eksistens af det eneste territorium inden for EU ' s omrde , som stadig ikke er blevet afkoloniseret .
Jeg synes mildt sagt , at det er upassende at anvende et spansk medlems taletid til at fremfre disse sprgsml .
<P>
Bortset fra det synes jeg , at det , nr vi taler om den rlige beretning om konkurrencepolitikken , er en god lejlighed til at rejse en debat om de fremskridt og de retningslinjer , der bringes p banen i denne vigtige europiske politik .
<P>
Hvis vi skal vre selvkritiske , vil jeg gerne sprge Dem , om vi reelt har en sdan forhandling , eller om vi begrnser os til at vedtage en beslutning , der , hvis vi skal vre rlige , ikke er noget at prale af . Mine ord skal ikke opfattes som en kritisk holdning over for kommissren , hr .
Monti , hvis arbejde inden for konkurrenceomrdet jeg har den strste anerkendelse af , og som altid har vist sig rede til at afholde lige s mange forhandlinger med Parlamentet , der mtte vre ndvendige , samtidig med at han altid har vret tilhnger af punktligt at informere os om sin afdelings retningslinjer .
Jeg nsker heller ikke p nogen mde at kritisere ordfreren , som har udarbejdet en betnkning af hj kvalitet , og som ydermere har gjort det p en fleksibel og tolerant mde og medtaget de forskellige politiske gruppers holdninger .
<P>
Jeg mener derfor , at min overvejelse drejer sig om , hvordan Parlamentet handler , og mere grundlggende om levnene fra den tid , hvor det blot var en rdgivende forsamling , og ikke som nu var medansvarlig for lovgivningen .
Vi har derfor en tendens til at udstede dokumenter , f.eks. dette dokument om den rlige beretning om konkurrencen , og s igen reflektere over andre ting , andre sprgsml , hvor vi allerede har medvirket som lovgivere , selv om konkurrencereglerne beklageligvis er undtaget fra den flles beslutningspro-cedure .
Og den er ikke altid i overensstemmelse med det , vi siger p andre tidspunkter .
<P>
Idet jeg nu vender tilbage til betnkningen og endnu en gang takker hr . Agag for dens indhold , som vi for strstedelens vedkommende er enige i , vil jeg gerne komme med en bemrkning .
Nr frst Kommissionen har truffet sin beslutning , s mener jeg , at afsnittet om forbuddet mod , at offentlige virksomheder deltager i kapitalen i virksomheder i liberaliserede sektorer - nrmere bestemt konflikten mellem Electricit de France og Hidrocantbrico - som hr . Agag medtager i sin iver efter at g i brechen for visse af den spanske regerings holdninger , er overfldigt , undvendigt og kan fjernes .
<SPEAKER ID=299 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne takke ordfreren - som nu er reprsenteret ved Evans - for en virkelig god betnkning .
Jeg vil gerne takke for det samarbejde , jeg har haft med Longo i udarbejdelsen af betnkningen .
Jeg vil ogs gerne takke kommissr Monti for hans strke engagement i konkurrencepolitikken i EU .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege , at kampen for den fri konkurrence er en kamp , der skal kmpes uafbrudt .
Der er for tiden flere gode eksempler p , at den den fri konkurrence trues , s snart der bner sig en mulighed for at stte den ud af spil .
Det frste meget sigende eksempel er det forslag , som Kommissionen har fremsat om indfrelse af en midlertidig sttteordning for visse typer af skibsbygning .
Baggrunden for forslaget er , at vi i Europa mener os udsat for unfair konkurrence fra Sydkorea .
Det er givet , at mange interesser forsger at udnytte situationen til at indfre meget mere sttte , end realiteterne berettiger .
Jeg vil derfor opfordre Europa-Parlamentet og mine kolleger her i salen til , at vi i denne sag str fast p Rdets beslutning fra sidste r om at afskaffe al direkte sttte til skibsbygning .
<P>
Det nste eksempel p , at man prver at udnytte situationen , er flyindustrien , som netop i disse dage og uger oplever megen turbulens .
Det har fet mange til at agitere for indfrsel af sttte .
Jeg vil gerne minde om , at de problemer , som en del selskaber er kommet i , ikke primrt skyldes de tragiske begivenheder den 11. september , der er snarere tale om , at flyselskaberne nu bliver mdt med de barske realiteter fr end forventet .
Hele sektoren har lnge haft brug for en grundlggende omstrukturering , og vi m som politikere srge for , at den nuvrende hektiske og tumultagtige situation ikke bliver brugt til at indfre en masse sttte , som vi skatteydere skal betale , og som holder liv i en masse urentale selskaber og ruter , hvor vi forbrugere oven i det , vi har betalt over skattebilletten , oven i kbet skal betale overpris .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne vende tilbage til et par konkrete punkter i betnkningen .
Jeg synes , det er vigtigt , at vi holder Kommissionen fast p , at de nye konkurrenceregler ikke betyder en renationalisering af konkurrencepolitikken .
Det er ligeledes vigtigt , at Kommissionen fortstter med at lave sin rlige statssttterapport , ogs selv om den nu har indfrt det scoreboard , som bl.a. jeg selv lnge har presset p for at f indfrt , og som jeg er meget glad for .
Dernst er det mit hb , at Kommissionen vil lytte til nsket om , at man snarest muligt gr i gang med at se p reglerne for tilbagebetaling af ulovligt tildelt statssttte - et omrde , der lader meget tilbage at nske .
Og endelig hber jeg , at Kommissionen vil flge opfordringen op til at se nrmere p en forbedring af de skadesramte virksomheders retssttilling og p muligheden for en strre inddragelse af tredjeparter , nr Kommissionen behandler konkrete sager .
<SPEAKER ID=300 NAME="Monti">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Agag Longo , og hr .
Evans for hans indlg .
Jeg er yderst tilfreds med kvaliteten af hr . Agag Longos betnkning , og jeg vrdstter de mange konstruktive betragtninger , der fremsttes i den .
Jeg lagde mrke til , at betnkningen ogs indeholder nogle kritiske bemrkninger , og jeg kan forsikre Dem for , at selv om det ikke er muligt at tage endeligt stilling til alle bemrkningerne i betnkningen her og nu , vil de alle blive undersgt meget nje . Jeg vil ogs gerne takke de andre talere under denne forhandling - hr .
Konrad , hr . Berenguer Fuster og fru Riis-Jrgensen - for deres politiske og jeg vil endda sige kulturelle sttte til EU ' s konkurrencepolitik .
<P>
I den 30. rsberetning gennemgs den udvikling , der er sket i lbet af 2000 .
Man behver blot at kaste et hurtigt blik p denne udvikling for at blive klar over , at der fortsat har vret hektisk aktivitet p konkurrenceomrdet , idet der var 1.206 nye sager i alt , 564 tilflde af statssttte , 345 fusioner og opkb og 297 karteldannelsessager .
Hvad lovgivningsarbejdet angr , foretrak vi at foretage en reform af vores basislovgivning .
Det gav os mulighed for at vedtage de nye gruppefritagelsesforordninger for de horisontale aftalers vedkommende .
Foruden den nye gruppefritagelsesforordning fra 1999 blev der vedtaget nye retningslinjer for de vertikale begrnsninger .
I disse nye retningslinjer lgges der som bekendt strre vgt p det konomiske aspekt .
<P>
Grunden til , at antallet af karteldannelsessager er faldet , er de nye bestemmelser om vertikale begrnsninger . De har gjort pligten til at anmelde sdanne aftaler betydeligt mindre , og det giver tjenestegrenene mere overskud til at koncentrere sig om de mere alvorlige og vanskelige tilflde .
Man har gjort store fremskridt i retning af en reform af konkurrencelovgivningen , og Parlamentet gav et betydeligt bidrag i den forbindelse , da det for en mned siden vedtog hr . Evans ' betnkning med et meget bredt flertal .
<P>
Hvad virksomhedssammenslutningerne angr , har vi vedtaget en meddelelse om korrigerende foranstaltninger og en forenklet procedure for visse uproblematiske kategorier af operationer , og derfor kan vi i dag behandle ca .
40 % af virksomhedssammenslutningssagerne p denne mde . Nr det glder kontrollen med statssttte , har Kommissionen for frste gang indfrt tre slags fritagelsesforordninger for anvendelsen af de minimis-reglen , sttten til sm og mellemstore virksomheder og uddannelsessttten .
Jeg er enig i fru Riis-Jrgensens udtalelser om tilbagebetaling af ulovlig statssttte , for jeg mener ogs , at det har stor betydning for trovrdigheden i sin helhed .
<P>
Med hensyn til sttteniveauerne bekrftes den generelle tendens til en reduktion , men det forhindrer dog ikke sttten i stadig at vre meget hj .
Tillad mig at understrege , hr. formand , at Kommissionen for statsstttens vedkommende - til forskel fra det , der str i punkt 2 i Deres forslag til beslutning - faktisk allerede har indledt sgsml p grund af statssttte i form af skattelettelser , og den 11. juli nede antallet af disse sgsml op p 15 .
Vi er desuden i gang med at styrke indsatsen for at f tilbagebetalt de uretmssigt udbetalte belb i form af statssttte .
<P>
Her vil jeg gerne komme ind p tre punkter , hvor vi gr en srlig indsats , ikke bare i den sidste rsberetning , men ogs i vores daglige arbejde .
Det frste og vigtigste punkt er konkurrencepolitikkens konsekvenser for forbrugerne .
Jeg ved , at Parlamentet deler vores opfattelse af , at konkurrrencepolitikken i den sidste ende er rettet mod forbrugeren .
Der er ingen tvivl om , at det er ndvendigt at gre forbrugerne mere bevidste om konkurrencepolitikkens fordele og at informere borgerne om vores aktiviteter og disse aktiviteters indflydelse p deres dagligdag .
<P>
Som De sikkert har bemrket , nvner man i beretningen nogle beslutninger som eksempel og viser de fordele , de har for forbrugerne .
Et godt eksempel er beslutningen i OPEL Nederland-sagen , da denne beslutning tog sigte p at beskytte forbrugernes ret til uhindret at kbe bil i en medlemsstat , hvor priserne er lavere . Andre og nyere eksempler er en tilsvarende beslutning truffet i Volkswagen-sagen og ivrksttelsen af en undersgelse af de priser , som roamingoperatrerne tager for mobil telekommunikation .
Hvad bilerne angr , vil jeg gerne tage det emne op , som hr .
Evans var inde p .
Kommissionen arbejder energisk p at udarbejde et forslag for perioden efter den 30. september 2002 , hvor gruppefritagelsesforordningen for aftaler om distribution af biler udlber . Jeg har til hensigt at stille et forslag til en ny forordning ved rets udgang , og i betragtning af den meget store interesse , som Parlamentet hidtil har udvist for dette emne , er jeg sikker p , at De med glde vil afgive udtalelse om dette forslag .
<P>
Nr det glder informationen af forbrugerne , vil jeg minde om et initiativ , der i grunden er opstet under forhandlingerne her i Parlamentet , nemlig de europiske konkurrencedage .
De har vret afholdt i Lissabon , Paris og Stockholm , og de nste konkurrencedage finder sted i Antwerpen den 11. oktober under det belgiske formandskab og drejer sig om konkurrencen p det farmaceutiske omrde .
<P>
Den anden vigtige retningslinje , som vi flger i vores arbejde , og som der var flere , der henviste til her i aften , er statssttten . Her glder det ikke bare om at gre kontrollen strengere , men ogs om at gre dette omrde mere gennemsigtigt via initiativer som registeret og resultattavlen .
Resultattavlen er dog let tilgngelig p internettet .
<P>
Det tredje hovedpunkt i vores arbejde er netop globaliseringen og konkurrencepolitikkens bidrag til en styring af globaliseringen ved hjlp af en bedre samordning mellem de forskellige dele af verden .
Ud fra denne synsvinkel har vi - selvflgelig ud over de meget ttte forbindelser med de nationale konkurrencemyndigheder i EU - knyttet nogle ttte bilaterale arbejdsforbindelser uden for EU og indledt et meget velfungerende og nrt samarbejde med ikke mindst USA ' s konkurrencemyndigheder . Vi havde et meget intenst arbejdsmde i Washington i sidste uge , hvor vi planlagde en yderligere udvikling af dette bilaterale samarbejde .
<P>
Jeg mener dog ikke , at den bilaterale dimension er tilstrkkelig , og med EU ' s store overbevisning p dette omrde er vi nu ved at udvikle to former for multilateralt samarbejde .
Den ene bestr i , at der i Verdenshandelsorganisationen br indfres nogle bindende grundregler p konkurrenceomrdet , og den anden er det nye initiativ , der tager sigte p indfrelsen af et globalt konkurrenceforum , som giver konkurrencemyndighederne i hele verden mulighed for at drfte forskellige sprgsml .
<P>
En af prioriteterne i den nrmeste fremtid er den igangvrende modernisering af konkurrencelovgivningen , og den foretager vi med en om muligt endnu strre overbevisning efter den afstemning , hvor Europa-Parlamentet s beslutsomt stemte for .
Inden rets udgang agter vi desuden at afslutte revisionen af de minimis-meddelelsen , der fastlgger , hvilke virksomhedsaftaler der er tilladt i henhold til artikel 81 , stk . 1 , og som dermed gr det muligt at reducere de udgifter , som virksomhederne - og navnlig de mindste virksomheder - har i forbindelse med tilpasningen til lovgivningen .
<P>
Eftersom jeg allerede har henvist til gruppefritagelsesforordningen for biler , vil jeg med hensyn til den politik , der skal bekmpe karteldannelse - og som er en grundpille for enhver konkurrencemyndighed - gerne minde om , at vi inden rets udgang vil udvikle og ajourfre den tolerancepolitik yderligere , som er baseret p straffritagelse eller reduktion af bderne , sfremt virksomhederne medvirker til at optrvle kartellerne .
Dette er endnu et punkt , hvor der er overensstemmelse mellem den amerikanske indfaldsvinkel og den europiske indfaldsvinkel .
Nr det glder kontrollen med virksomhedssammenslutninger , er Kommissionens prioritet for 2001 at fortstte med at revidere forordningen om virksomhedssammenslutninger .
I den forbindelse agter jeg inden rets udgang at udarbejde et formelt hringsdokument om dette sprgsml .
<P>
Hvad angr behandlingen af nye tilflde , koncentrerer vi os i vores arbejde navnlig om de markeder , som er blevet liberaliseret for nylig , og som bl.a. hr .
Konrad og hr . Evans srligt var inde p , nemlig energi , lufttransport , telekommunikation og posttjenester , og det er netop for at forhindre de tidligere monopolindehavere i at misbruge den dominerende stilling , de havde fr .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke alle for deres sttte og forslag til Kommissionen p konkurrenceomrdet . De ved , hvor vigtig Parlamentets sttte er for Kommissionen og for mig personligt i vores daglige arbejde , og hvor alvorligt vi ogs tager Deres kritik , som vi vil tage til efterretning .
<SPEAKER ID=301 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Elektronisk handel og finansielle tjenesteydelser
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0301 / 2001 ) af Huhne for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om elektronisk handel og finansielle tjenesteydelser ( KOM ( 2001 ) 66 - C5-0257 / 2001 - 2001 / 2119 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=303 NAME="Huhne">
Hr. formand , de finansielle tjenesteydelser burde blive den store vinder , nr det glder e-handel , for denne sektor har ikke problemer med fysisk levering , som boghandlere eller dagligvaresupermarkeder har .
En finansiel tjenesteydelse er , hvad enten der er tale om en opsparing ssom en pension eller en investeringsforening , eller blot en simpel bankkonto , af karakter terisk og immateriel .
<P>
Mange bank- og fondsbrstransaktioner finder allerede nu sted online .
UNICE , EU-arbejdsgiverforeningen , anslr , at nsten en femtedel af alle banktransaktioner i Europa nu gennemfres via internettet , ved brug af direkte opkald , mobiltelefon eller digitalt tv , nsten dobbelt s stor som andelen i USA .
I de nordiske lande i Unionen er den samlede andel over en tredjedel .
Langt strstedelen af disse transaktioner sker inden for en EU-medlemsstat .
Grnseoverskridende e-handel med finansielle tjenesteydelser er i sin barndom , og den har ikke fet priserne til at falde til niveauet i den billigste medlemsstat .
Ja , det fremgr af den seneste undersgelse , at bankgebyrerne varierer mere omkring gennemsnittet , end de gjorde i midten af 80 ' erne ved indledning af det indre marked .
Der mangler stadig at blive gjort en hel del .
<P>
Det e-handelsdirektiv , der blev vedtaget sidste r , havde til forml at tilskynde til grnseoverskridende handel ved at nedflde princippet om oprindelsesland .
Dette er et af de vsentligste markedsbningsprincipper i det indre marked .
Hvis det er for vanskeligt at harmonisere regler , s anerkend i det mindste virksomhedernes ret til at gre forretninger hvor som helst i Unionen , nr de frst er blevet autoriseret i n medlemsstat .
Den vsentligste vurdering var , at forbrugerne ville drage strre fordel af get konkurrence , end de kunne tabe i forbindelse med det strre besvr , der er med at sge retlig regres fra en fjern og kriminel leverandr .
Det skyldes ganske enkelt , at oprindelseslandsprincippet sikrer en maksimal ekstra konkurrence , og ekstra konkurrence er i sidste ende forbrugerens bedste ven .
<P>
E-handelsdirektivet muliggr godt nok undtagelser , der stadig er genstand for nationale bestemmelser om udefrakommende tjenesteydelser , navnlig forsikringer i investeringsforeninger .
Generelt var strstedelen af det liberalt sindede broderskab , der gr ind for en bning af markedet , glade for , at der blev indfrt lovgivning om det .
Efterhnden som dets fulde implikationer er begyndt at sl igennem , har nogle medlemsstater i det stille forsgt at begrnse dets anvendelsesomrde og sl bak med hensyn til dets implikationer .
Dette er den reelle betydning af Kommissionens hvidbog om e-handel og finansielle tjenesteydelser .
Den har til forml at afklare de ting , der ikke er med i e-handelsdirektivet , og den betnkning , vi drfter her i aften , har til forml at sttte Kommissionens beslutning om at bne det indre marked - om forndent ved at insistere p bestemmelserne i e-handelsdirektivet til trods for nogle medlemsstaters forbehold .
<P>
Vi m bevare den liberale fremdrift i e-handelsdirektivet .
Det betyder ogs at faststte en klar tidsplan , der omfatter bde forsikring og reklame for investeringsforeninger i den generelle oprindelseslandstilgang .
Forsikringsydelser er f.eks. srlig egnede til e-handel .
Dette betyder ogs , at man br basere en eventuel vejledning fra Kommissionen til medlemsstater om forbrugerbeskyttelse p reelt dokumenterede problemer og ikke p fiktive problemer .
Der er naturligvis virkelige vanskeligheder .
Kommissionen er ndt til at se omhyggeligt p disse vanskeligheder og forsge at foretage en klar kortlgning , der gr det muligt for e-handel med finansielle tjenesteydelser at blomstre .
Forbrugerne er bekymrede over sikkerheden , navnlig hvad angr grnseoverskridende transaktioner .
<P>
Blde juridiske bestemmelser og alternative tvistprocedurer br effektiviseres , sledes at det er muligt at behandle strstedelen af de problematiske sager , og vi har bedt om en regelmssig rapport om dette .
En vis konvergens i de nationale bestemmelser vedrrende forbrugeraftaler er helt klart nskelig , selv om det ikke br bruges som en undskyldning for at forsinke gennemfrelsen af det indre marked .
En rkke standardtrk i forbindelse med ordinr bankvirksomhed ssom anvendelse af bestemmelserne med hensyn til hvidvaskning af penge ved at se indlneren i jnene og sprge , hvor hans eller hendes penge kommer fra , krver nytnkning i en e-indlnsverden .
Det er ogs sdan , at transaktioner med finansielle tjenesteydelser sjldent udelukkende er online uden nogen offlineelementer , s vi m s vidt muligt arbejde p at sikre sammenhng .
<P>
Prisen for at f styr p disse rammer er meget stor .
E-handel og euroen kan gre grnseoverskridende finansielle tjenesteydelser til en realitet , ikke kun for erhvervslivet , men ogs for sparerne , og den ekstra konkurrence vil , som den altid gr , bringe langvarige og reelle fordele .
S jeg indstiller til Parlamentet , at det holder sig til den linje , som vi har udstukket tidligere , ved at anmode om en bning af dette marked .
<SPEAKER ID=304 NAME="Harbour">
, rdgivende ordfrer for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
( EN ) Hr. formand , det er mig en stor fornjelse p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked at prsentere vores udtalelse her til aften om noget , som er en fremragende betnkning .
Vi indledte vores arbejde med den fordel at rde over den fulde tekst til ordfreren , hr . Huhnes betnkning , s vores rolle var i hj grad at komme med forbedringer til noget , som vi mente allerede var en fremragende tekst .
<P>
I Retsudvalget , som ogs var ansvarligt for e-handelsdirektivet , fler vi , at ordfrerens udfald - som han fremhvede lige nu og i relation til oprindelseslandsprincippet - er p linje med vores udtalelse .
Vi vil slutte vores rst meget strkt til det , vi har hrt fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml , nr det glder om at tilskynde Kommissionen til at vlge denne kurs .
<P>
Jeg vil gerne tage et par punkter om vores ndringsforslag op .
Vi er ordfreren meget taknemmelig for at acceptere alle Retsudvalgets ndringsforslag , og udvalget for at stemme dem med i den endelig betnkning .
Vi lgger srlig vgt p sprgsmlet om betaling og betalingssystemer .
Det fremgr ret klart af de seneste undersgelser foretaget over hele EU , at en af de ting , der holder forbrugerne fra at handle i den elektroniske alder , er bekymring over sikkerheden i forbindelse med deres betaling .
Dette vil blive absolut vsentligt , hvis de finansielle tjenesteydelser skal komme videre .
S vi foreslog en rkke metoder til forbedring af sikkerheden i forbindelse med elektroniske betalinger .
Vi har tilskyndet bl.a. Kommissionen til at se nrmere p nye former for elektronisk betaling .
Mens en meget stor del af forbrugertransaktionerne for nrvrende foregr ved hjlp af kreditkort , mener vi , at nye formater vil dukke op , og at Kommissionen m tage hjde for dette .
<P>
Endelig m lovgivningen muliggre indgelse af aftaler ved hjlp af elektroniske underskrifter i forbindelse med transaktioner med finansielle tjenesteydelser .
Vi pegede p dette som et srligt omrde , som burde tages op .
<P>
Dette er en meget god betnkning .
Jeg tilskynder Parlamentet til at give den dets fulde sttte , nr vi stemmer om den i morgen .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , hr. kommissr , kre hr . Huhne , jeg vil ogs gerne tilslutte mig lyknskningerne fra den foregende taler , Malcolm Harbour .
Dette er en fremragende betnkning , og det var ogs en fornjelse at arbejde sammen .
Jeg kan allerede nu meddele , at vi vil sttte linjen i denne betnkning fuldt ud i morgen .
<P>
Vi har for jeblikket to udviklinger , der lber parallelt , og som er meget vigtige for dette omrde .
Internettet fr strre og strre betydning .
Handlen via internettet tiltager mere og mere .
Og p den anden side er vi ved at gennemfre det indre marked for finansielle tjenesteydelser i Europa .
Mlet er 2005 .
<P>
Netop finansielle tjenesteydelser , der ikke er materielle , egner sig fortrinligt til at blive udbudt grnseoverskridende via internettet .
Jeg tror , at vi i nr fremtid vil befinde os i en situation , hvor forsikringer eller bankydelser via internettet ikke indkbes af kunden i den lokale bank , men tvrs over grnserne i nabolandene , og at man via internettet ogs udmrket kan foretage sammenligninger p dette omrde .
<P>
Men det er ogs vigtigt , at vi vinder forbrugerne for denne type handel .
Her taler jeg om forbrugerbeskyttelse , konkurrencen er jo allerede blevet nvnt .
Forbrugeren vil dog kun kunne hjlpe den elektroniske handel med finansielle tjenesteydelser med at f succes , hvis han har tillid , hvis de kontraktlige eller ikke-kontraktlige bestemmelser , der sttter ham i hans ret , og som hjlper ham i tilflde af klager p tvrs af grnserne , er til stede .
Her sttter jeg Kommissionens initiativ med hensyn til at etablere alternative tvistbilggelsesordninger som FIN-NET .
Kun hvis forbrugeren er overbevist om , at han fremover kan f ret i tilflde af problemer , vil han benytte nettet i fremtiden .
<P>
Den foregende taler omtalte det tredje punkt , nemlig de tekniske systemer .
Mange er stadig bange for og betnkelige ved at bruge internettet .
Sdan har jeg det stadigvk .
Jeg ville ikke uden videre bruge mit kreditkort p internettet .
P det omrde er der stadig betnkeligheder og barrierer hos forbrugeren .
Online- og offlinehandlen rykker tttere og tttere sammen , og derfor glder det ogs her om at standardisere de retlige bestemmelser .
Jeg kan egentlig kun sttte den foregende taler i , at vi , hvad angr princippet om oprindelsesland , fortsat skal vre hrde , at Kommissionen fortsat skal vre hrd .
Parlamentet vil ogs udtale sig i overensstemmelse hermed i morgen .
<P>
Men ogs p mindre omrder som fjernelse af nationale markedsfrings- og reklamebestemmelser , som hindrer internettes udvikling - dette blev heldigvis optaget i betnkningen - glder det om at g forrest for ikke at hmme udviklingen .
Til sidst vil jeg gerne sige , at den elektroniske handel p dette omrde vil opleve en positiv udvikling , selv om vi i de seneste mneder mske har fet et andet indtryk p brserne , men det vil opleve et opsving , det vil fortsat udvikle sig positivt .
Her handler det om at gre Europa fit til den globale konkurrence , sledes at de finansielle tjenesteydelser ogs tilvejebringes i Europa .
Derfor er denne betnkning efter min mening retningsgivende og et godt skridt fremad , ogs hvad angr sttte til Kommissionen .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske ordfreren med den betnkning , han vil forelgge for os i morgen .
Vi ved , at han har lagt et meget stort arbejde i denne betnkning , og at han har arbejdet meget tt sammen med andre her i Parlamentet for at sikre dens succes .
<P>
Forandringerne inden for den finansielle tjenesteydelsesindustri lgger helt klart op til brug af de ny teknologier , der er dukket op , og som fortsat dukker op over hele verden .
Forbrugernes evne , hvor forvirrende det end m vre , til at vlge sdanne teknologier og vlge en lang rkke finansielle tjenesteydelser i de enkelte medlemsstater har eksisteret i nogen tid nu .
Men valget af finansielle tjenesteydelser p tvrs af grnserne inden for Europa er en noget nyere ting .
Dette betyder , at tjenesteydelser frem for fysiske produkter - og forbrugernes ret til at have tillid til disse tjenesteydelsers prstationsevne - er lige s vital her , som den er for fremstillede produkter .
Markedsfring af og reklame for tjenesteydelser og leverandrers pstande og pral m kontrolleres p baggrund af behovet for at dulme frygten for risiciene for forbrugerne og for at garantere deres kb og handler via elektroniske medier .
Det er derfor , min gruppe stter forbrugersikkerhedselementet s hjt .
<P>
Oprindelseslandsprincippet er ganske enkelt den bedst mulige mde , hvorp man kan hndtere processen med harmonisering af standarderne for at opn en EU-dkkende anvendelse af vejledningen om disse standarder , som m forventes i disse lande .
Samtidig er ogs Bruxelles mere end blot et element , der skal overvejes af Kommissionen i denne proces .
De ndringsforslag , De har liggende foran Dem , giver den ndvendige fleksibilitet , der gr det muligt at fortstte med det spndende nye teknologiske medium , og det samme gr teksten .
<P>
Jeg vil bl.a. gerne anerkende hr . Herzogs bekymringer , hvor han i sine ndringsforslag med rette peger p , at vi har brug for at fremme den teknologiske udvikling for at mindske mulighederne for kriminalitet , svig og hvidvaskning af penge .
Min gruppe mener , at s lnge forbrugerinteresser kan fremhves og opretholdes som et vsentligt element i bestemmelserne i denne betnkning , s vil den helt klart vre villig til at tilbagetrkke eventuelle ndringsforslag , der kan lgge op til fravigelser eller fjernelse af oprindelseslandsprincippet .
<P>
Frigivelsen af e-handel er elementet for enhver dynamisk fremtidig europisk konomi . Den modvgt , der skal findes , og som m gennemfres fuldt ud , er de virkninger , den har p dem , som vil bruge den som forbrugere .
Jeg anbefaler denne betnkning for Parlamentet .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , oprindelseslandsprincippet m vre svaret p udfordringen om elektronisk handel med finansielle tjenesteydelser .
Jeg har en enkelt bemrkning .
<P>
For det frste mulighederne for national politik .
Oprindelseslandsprincippet respekterer den nationale lovgivning .
Derudover kan medlemsstaterne lave en undtagelse fra oprindelseslandsprincippet . Det er kun tilladt , hvis det klart kan begrundes .
Ordfreren skulle derfor have motiveret virkningen af princippet p den nationale politik meget mere omfattende i betnkningen .
Derved kunne man have undget en rkke uheldige socialdemokratiske ndringsforslag .
<P>
Betnkninger bygger endvidere p den antagelse , at forbrugerne kun har fordel af mere konkurrence .
Forbrugerne skal vide , hvilke regler udbyderen opfylder , for ellers vil tilliden til elektronisk handel ikke vokse .
Ordfreren skulle derfor have behandlet forbrugerbeskyttelsen p europisk plan mere konkret .
<P>
Hvis der opstr problemer , kan det vre svrt at gennemfre undtagelser , fordi ikke alle medlemsstater vil sttte dem .
Derfor er det vigtigt at flge , om praksis er tilfredsstillende for bde udbyderne og forbrugerne .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne starte med at gratulere ordfreren hjerteligt med hans betnkning .
Min kollega , hr . Skinner , har allerede antydet , at vores gruppe kan trkke de fleste ndringsforslag tilbage , hvis vi kan n frem til en afklaring p et punkt , som er srligt vigtigt for os , og hvor det ogs handler om forbrugerbeskyttelse - og her har ordfreren ogs allerede vist imdekommenhed .
<P>
Jeg vil ogs gerne acceptere , at medlemmer af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , som har et srligt ansvar netop ogs for omrdet for finansielle tjenesteydelser , naturligvis vgter de centrale punkter lidt anderledes end mange medlemmer af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Som jurist og Europa-lovgiver kigger jeg ofte i EU-traktaterne .
Mske skulle man ikke lngere gre det s ofte .
For nr jeg slr op under artikel 50 , hvor det handler om tjenesteydelser , sfremt de ikke er harmoniserede , kan jeg lse noget om princippet om bestemmelsesland og ikke om princippet om oprindelsesland .
Det er klart for os alle , at disse bestemmelser i dag skaber meget store problemer .
Hr . Harbour har derfor ogs p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked stillet et forslag om at ndre traktaten .
Det kan vi , hvis vi er heldige , i bedste fald gre i 2006 .
Indtil da er vi dog ndt til at finde ud af , hvordan vi skal tackle dette problem .
Efter min mening har vi fundet et meget velafbalanceret koncept i direktivet om elektronisk handel .
Jeg var selv skyggeordfrer for min gruppe dengang , og jeg str ved , at vi p grundlag af en blanding af harmonisering , princippet om oprindelsesland og enkelte undtagelser har fundet en meget fint afbalanceret lsning , som vi mske ogs kan bruge p andre omrder .
Jeg tror ikke p mirakelmidler , p patentlsninger .
Vi har nu endelig fet Rdets flles holdning til fjernsalg af finansielle tjenesteydelser .
Vores flles fantasi sttes p prve , for at vi kan finde en fornuftig lsning p , hvordan vi tackler de problemer , som medlemsstaterne ogs har set .
Jeg tror , at det er lettere for os , nr det handler om pragmatisk lovgivning , end nr vi strides om principper i trdokken .
<SPEAKER ID=309 NAME="Bolkestein">
Kommissionen fler sig opmuntret over den brede sttte , der er for dens ml inden for omrdet e-handel og finansielle tjenesteydelser - en sttte , som betnkningen fra Deres Udvalg om konomi og Valutasprgsml er et bevis p .
Jeg bifalder denne betnkning for at vre meget afbalanceret og konstruktiv .
Jeg fler mig styrket ved Parlamentets klare engagement over for oprindelseslandsprincippet , der , hvis jeg ikke tager fejl , er blevet stttet af alle dem , der har talt om dette emne her i aften .
<P>
Jeg bifalder navnlig betnkningens forkastelse af ethvert forsg p at drive e-handelsdirektivet tilbage , hvad angr finansielle tjenesteydelser .
Det er en holdning , som Kommissionen i hj grad deler , og som den har forsvaret strkt under forhandlingerne om direktivet om fjernsalg , der , som medlemmerne mske ved , resulterede i en politisk aftale ved sidste torsdags mde i Rdet ( det indre marked ) .
Vi vil flge denne linje i forbindelse med fremtidige forslag og forhandlinger .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p nogle vsentlige punkter , der er nvnt i betnkningen .
Det er punkter , som ogs er blevet rejst af forskellige medlemmer under debatten .
<P>
Hvad angr behovet for et vejkort , der skitserer , hvad der br gres hvornr , offentliggjorde Kommissionen i maj mned en rapport , der var udarbejdet af en policy-gruppe om finansielle tjenesteydelser for kofin-Rdet .
Den indeholder netop et sdant vejkort og vil forhbentlig give en bedre afklaring af vejen frem .
Dette vejkort skitserer bl.a. konkrete skridt , der skal tages for at gre det muligt at anvende oprindelseslandsprincippet over hele linjen og ogs omfatte de finansielle tjenesteydelser , der for nrvrende er undtaget , og som skal anvendes p andre traditionelle fjernundervisningsmetoder .
<P>
Bredt sagt ville dette betyde en yderligere konvergens mellem de nationale bestemmelser om forbrugerbeskyttelse , bl.a. ved at ajourfre den EU-lovgivning , der gr forud for e-handelsdirektivet .
<P>
Hvad Kommissionens vejledning angr , hvor det er vores ml at tilfje gennemsigtighed til situationer , hvor der kan gres brug af artikel 3 , stk . 4 , vil jeg gerne informere Parlamentet om , at dette arbejde blev indledt i juli .
Vi er nu ved at modtage de frste svar fra medlemsstaterne .
Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om , at det ikke er Kommissionens hensigt , at vejledningen skal udgre en de facto yderligere afvigelse fra oprindelseslandsprincippet , og at vejledningen vil blive gennemget for at tage hjde for fremskridt og yderligere harmonisering af forbrugerbeskyttelsesbestemmelser med det forml , at den skulle blive overfldig ved den frist , der blev fastsat i Lissabon , og som er 2005 for et integreret europisk marked for finansielle tjenesteydelser .
<P>
Hvad dette punkt angr , vil jeg bl.a. gerne sige til hr . Radwan , at Kommissionen tidligere p ret var med til at etablere et netvrk til hndtering af grnseoverskridende klager inden for finansielle tjenesteydelser , som skulle vre med til at ge tilliden hos de forbrugere , der vover sig ud p internettet , yderligere .
Jeg hber , at dette vil falde i hr . Radwans smag .
<P>
M jeg yderligere bifalde Parlamentets opfordring til et flles betalingsomrde , hvor det vil vre nemt og billigt at overfre penge p tvrs af grnser .
Jeg vil gerne erindre om , at Kommissionen i juli mned vedtog et forslag til en forordning , der skal bringe omkostningerne i forbindelse med grnseoverskridende betalinger p linje med dem , der foregr p nationalt plan .
<P>
Jeg kan ogs informere Parlamentet om , at Kommissionen for at gre betalinger mere sikre i februar vedtog en meddelelse om forebyggelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter , hvori der er angivet en trerig handlingsplan .
Dette punkt blev ogs rejst af hr . Harbour , og jeg vil gerne tilfje , at Kommissionen ser p muligheden for godtgrelser .
Jeg vil senere informere hr . Harbour om udviklingen i denne henseende .
<P>
Endelig noterede jeg mig Parlamentets interessante forslag om , at Kommissionen burde sge at forhandle aftaler om gensidig anerkendelse med tredjelande , i det mindste med de tredjelande , som tilbyder et niveau for tilsyn og beskyttelse af investorer , der svarer til EU-niveauet .
Kommissionen anser dette for et meget vrdifuldt forslag , og vi vil gerne overveje det yderligere .
<P>
Jeg vil slutte af med at bifalde udkastet til betnkning , som det nu ser ud .
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Huhne , for hans strke sttte til oprindelseslandsprincippet .
Ja , alle talere her i aften har udtrykt denne strke sttte .
Jeg vil ikke desto mindre udtrykke bekymring over en rkke af de ndringsforslag , der for nylig er blevet stillet af nogle rede medlemmer .
Flere af ndringsforslagene kan desvrre ikke accepteres af Kommissionen .
De ville ndre balancen i denne betnkning i negativ retning og underminere den strke sttte , som Parlamentet tidligere har ydet Kommissionens e-handelsstrategi .
Den sttte var s klar og s vital ved vedtagelsen af direktivet om elektronisk handel sidste r , da medlemmerne enstemmigt stemte for direktivet og den underliggende oprindelseslandstilgang , og det er netop den tilgang , som Kommissionen nsker at fortstte med Parlamentets sttte .
<SPEAKER ID=310 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Strategi for tjenester i det indre marked
<SPEAKER ID=311 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0310 / 2001 ) af Berger for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om meddelelse fra Kommissionen om en strategi for tjenester i det indre marked ( KOM ( 2000 ) 888 - C5-0103 / 2001 - 2001 / 2052 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=312 NAME="Berger">
Hr. formand , lad mig frst benytte lejligheden til at berolige hr. kommissr Bolkestein .
Vi har i begge indlg vedrrende Huhne-betnkningen meddelt , at de fleste af vores ndringsforslag allerede er trukket tilbage .
Det har vi begge to understreget her .
S vidt jeg ved , er der to ndringsforslag tilbage .
Det vil Kommissionen kunne leve helt fint med , og det hber jeg ogs , at ordfreren kan .
Vi stemmer om ndringsforslagene i morgen .
<P>
Men nu til min egen betnkning .
Vi kender det her i Parlamentet , at dagsordenen meget ofte bliver ndret .
Vi er tit mere eller mindre glade for det .
Denne gang er der virkelig en mening med det - min betnkning blev udskudt , sledes at vi i gr kunne fre forhandling om den humanitre situation i Afghanistan .
Det er i hvert fald endnu vigtigere end den ekstra forfinelse , vi nsker at opn i det indre marked .
Det gr det ogs muligt for os i dag at fre en slags flles forhandling .
Omrdet for finansielle tjenesteydelser , tjenesteydelser generelt og ogs Radwan-betnkningen , som kommer til sidst i forhandlingen , passer jo meget fint sammen .
<P>
Vi er sikkert alle enige om , at tjenesteydelser generelt samt finansielle tjenesteydelser og informationstjenesteydelser fortjener en helt speciel opmrksomhed .
De betegnes i dag med rette som ngleomrdet i den europiske konomi .
To tredjedele af de beskftigede i Europa er ansat i den tertire sektor .
Det er frst og fremmest dynamikken og innovationskraften , der gr denne sektor s vigtig , sledes at vi ogs kan n Lissabon-mlene .
<P>
Nr der nu er enkelte meningsforskelle p grund af min betnkning , handler det aldrig om mlet , men kun om , hvilke midler vi betragter som de mest velegnede til at n dette ml .
Vi skal helt sikkert sttte Kommissionens tiltag til at fjerne alle barrierer i en frste fase , registrere alle de hindringer , som opleves af tjenesteyderne , og dernst foresl egnede midler i en anden fase .
Vi br dog ikke spilde tiden .
Der er nu det middel , der hedder traktatbrudsprocedure .
I mange tilflde kunne bedre information af myndigheder , kamre og lignende institutioner om den nuvrende retsstilling mske bidrage til , at den ene eller den anden uretfrdige hindring fjernes .
<P>
I forbindelse med de lovgivningsmssige hasteforanstaltninger , som Kommissionen har oplistet , har Parlamentet med n undtagelse - det m jeg indrmme , det er reformen af det offentlige kontraktomrde - ikke medvirket til nogen utilbrlig forsinkelse .
Appellen om fremskyndelse af bestemte lovgivningsmssige foranstaltninger br i givet fald overvejende rettes til Rdet .
Jeg har allerede nvnt , at vi nu endelig har fet den flles holdning til fjernsalg af finansielle tjenesteydelser .
Drftelserne i Rdet har dog varet meget lnge .
Jeg hber , at vi i Parlamentet kan gre noget godt igen , og at vi kan arbejde videre meget hurtigt .
<P>
En sag , der ligeledes har ligget meget lnge i Rdet , er de to direktiver om situationen for tredjelandsstatsborgere ved levering af tjenesteydelser - arbejdstagere p den ene side og selvstndige p den anden side , hvor der ved indfrelse af et tjenestelegitimationskort kan ydes vigtige bidrag til gennemfrelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser .
Jeg er ogs ked af , at Kommissionen i meddelelsen i dag selv ikke lngere oplister disse foranstaltninger som prioriterede foranstaltninger .
<P>
Vores meningsforskelle vedrrer hovedsageligt de egnede lovgivningsmssige instrumenter .
Vi br ikke udelukke noget instrument .
Vi har brug for en fortsat harmonisering .
Vi vil p grundlag af medlemsstaternes harmoniserede , koordinerede , i hj grad tilnrmede retsregler sikkert ogs kunne anvende princippet om oprindelsesland .
P nogle resterende omrder vil artikel 50 i EF-traktaten sandsynligvis ogs fortsat finde anvendelse .
<P>
Jeg har dog et problem , hvis harmonisering automatisk betegnes som overregulering , og hvis princippet om oprindelsesland s at sige skal anvendes som den mirakelkur , som den patentlsning , som med t slag lser alle problemer .
Sdan er det desvrre ikke .
Vi er ndt til at g den besvrlige vej , det er at finde et adkvat instrument til at lse det pgldende problem .
Jeg vil gerne endnu en gang gre opmrksom p , at det heller ikke ved direktivet om elektronisk handel - s vigtigt dette princip om oprindelsesland er , og jeg bekender mig fuldt ud til indholdet i dette direktiv - kun er lovprincippet , der finder anvendelse .
<P>
ndringsforslagene , der er indgivet med henblik p i morgen , flger to principper : at bevare friheden til at vlge lovgivningsmssige instrumenter , det vil sige ikke at begrnse os til et enkelt instrument , og ikke at foretage sektorspecifikke ndringer .
Det er ogs i Kommissionens nd , som jo bevidst nskede at fremlgge et sektoroverskridende dokument .
<SPEAKER ID=313 NAME="Grnfeldt Bergman">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke ordfreren og mine kolleger hr .
Harbour og hr . Beysen , som i det ansvarlige udvalg p glimrende vis har indarbejdet og taget hensyn til de synspunkter , vi fremfrte i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi i denne sag .
<P>
Det glder mig meget , at Europa-Parlamentet nu skal trffe beslutning om sttte til Kommissionens foreslede strategi om at skabe et indre marked for tjenester .
Behovet for dette er stort . Det samme glder for konomisk vkst , for fremme af virksomheder , for beskftigelsen og for forbrugerne .
Et indre marked for tjenester er et lnge savnet element i en europisk vkstpolitik , en politik , som ogs skal suppleres med foranstaltninger til fremme af liberaliseringsprocessen i sektorer som posttjenester , elektricitet , energi - noget , som ikke kan siges tit nok .
<P>
Kommissionens generelle fremgangsmde er god .
Vi m ikke fortstte en sektorvis regulering af tjenester , noget , som hidtil har vist sig snarere at vanskeliggre end at fremme skabelsen af et indre marked .
99 % af de europiske virksomheder er sm og mellemstore .
De beskftiger 66 % af de ansatte og genererer 55 % af omstningen .
Med tanke p disse virksomheders betydning for Europas konomi er det ndvendigt , at de fuldt ud kan drage nytte af det indre marked for tjenester , et marked , som helt enkelt ikke kan fungere godt uden dem .
Det er ogs vigtigt , at ansgerlandene inddrages hurtigst muligt .
Det skaldt udvidede marked for tjenester skal forberedes godt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at Kommissionen ikke m lades i stikken , hvis dette arbejde skal lykkes .
Vi har et stort ansvar i Parlamentet , men medlemsstaterne har ogs et stort ansvar med at engagere sig i processen og p politisk , lovgivningsmssigt og administrativt plan at arbejde for at fjerne hindringer for udveksling af tjenester .
Uden politisk vilje p alle niveauer kan mlet ikke ns .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Berger mange gange for hendes klare sttte til dette forslag her i aften .
De af jer , som har set p betnkningen , vil vide , at hun trak sin oprindelige begrundelse tilbage .
Jeg var meget glad for at hre her i aften , at hun har bekrftet sin fulde sttte .
<P>
Denne betnkning har nu med sttte fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi og min kollega , hr . Beysen , og ogs med fru Bergers bistand fundet den rette balance ved at give Kommissionen en klar angivelse af vores og andre udvalgs sttte til dette vigtige initiativ .
Jeg er glad for , at fru Berger flger dette , for mange af os flte , at hendes oprindelige betnkning ikke vede fuld retfrdighed over for noget , som vi synes er et fantasirigt forslag , et vidtrkkende forslag og et forslag , som er af meget stor betydning for EU ' s fremtid .
<P>
Vi m ikke overse de fortsatte strukturndringer , der sker inden for verdenskonomierne og navnlig inden for udviklede konomier som EU .
Vi oplever nu , at tjenesteydelser og produktionsvirksomheder er begyndt at konvergere .
Vi oplever mere integration af traditionelle tjenesteydere , der sger at fokusere p forbrugerne p en meget anderledes mde .
Derfor vil en bning af det indre marked for tjenester vre af stor betydning .
<P>
En ting , som jeg navnlig bifalder i Kommissionens analyse - noget , som den har angivet i rapporten , at den vil arbejdere mere p - er , at den fremhver betydningen af en meget konkurrencedygtig tjenesteydelsesinfrastruktur inden for den europiske industris samlede konkurrenceevne .
S mange virksomheder er afhngige af effektive tjenesteydelser af hj kvalitet og til en lav pris for at kunne levere deres ydelser .
Ja , hele det e-handelsomrde , som vi talte om inden for de finansielle tjenesteydelser tidligere , fremmer og bner denne form for markeder .
Derfor er denne meddelelse yderst velkommen .
Derfor glder vi os i Retsudvalget svel som i Udvalget om Industripolitik til at samarbejde med Kommissionen og til at komme videre med det ndvendige retsgrundlag og de andre foranstaltninger , der vil vre ndvendige for at n det .
<P>
Jeg vil gerne sttte det , som fru Grnfeldt Bergman sagde om de sm og mellemstore virksomheders rolle i denne sektor .
Igen ser vi kombinationen af tjenesteydelsernes gede betydning og elektronisk handel og de elektroniske midler til at levere disse tjenesteydelser .
Dette er et omrde , der er srlig vigtigt inden for business-to-business-sektoren , hvor sm og mellemstore virksomheder har en meget vigtig rolle at spille i den europiske konomi .
Igen vil disse bestemmelser hjlpe .
Jeg vil gerne atter nvne oprindelseslandsprincippet .
Jeg er enig med fru Berger i , at vi ved et heldigt sammenfald har et st af betnkninger her i aften , som der lber en rd trd igennem .
<P>
Jeg anser ikke oprindelseslandsprincippet for at vre en tryllestav , hvormed vi med t slag kan opn markedsintegration .
Der er helt klart meget arbejde at gre .
Men ved energisk og konsekvent at bruge oprindelseslandsprincippet vil vi rent faktisk hurtigere kunne opn konkurrence og hjere standarder for forbrugerne end ved andre midler .
Forbrugerne vil vre velinformerede og intelligente nok til at vide , hvor de finder de bedste standarder for forbrugerbeskyttelse .
De vil krve dem fra andre lande .
Dette er ikke et sprgsml om at harmonisere nedad .
Det er et effektivt middel til at f markedet til at fungere i forbrugernes interesse , og det er netop det , kommissr Monti fortalte os , da han behandlede konkurrenceberetningen tidligere .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , gennemfrelsen af et reelt indre marked for tjenester vil fremme innovationen for de sm og mellemstore virksomheder endnu mere - hvilket allerede er blevet understreget i debatten - forbedre det europiske erhvervslivs internationale konkurrenceevne samt give flere fordele til forbrugere , som tilbydes en lang rkke konkurrerende tjenester af hj kvalitet .
<P>
Det er efter min mening endvidere meget vigtigt , at strategien om det indre marked bygger videre p styrken i direktivet om elektronisk handel og princippet om indbyrdes tilnrmelse .
Indbyrdes tilnrmelse danner grundlaget for EU og mere bestemt for det europiske indre marked .
Der kan kun vre tale om indbyrdes tilnrmelse , hvis forbrugerne i hele EU beskyttes p samme mde .
Det betyder , at harmonisering kun er pkrvet , hvis denne ensartede beskyttelse ikke eksisterer .
Desuden sikrer man en i EU etableret virksomhed fuldstndig fri grnseoverskridende handel med tjenesteydelser .
<P>
Derfor mener jeg , at betnkningen , sdan som den er blevet godkendt af Retsudvalget og efter tilfjelse af bl.a. en rkke ndringsforslag , som jeg har stillet , gengiver og samtidig sttter Kommissionens afbalancerede holdning .
<P>
Endelig er jeg glad for at hre , at Kommissionen i gr godkendte en forordning om salgsfremme .
Det viser , at Kommissionen reelt vil udbygge det indre marked .
I den nuvrende konomiske situation er det ikke forsvarligt at forbig denne hastighedsforgelse mod et rigtigt indre marked .
<SPEAKER ID=316 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , Kommissionen vil gerne frst understrege den konomiske og politiske betydning ved dens meddelelse om en ny strategi for tjenester i det indre marked , som jeg hber for fremtiden vil nyde Europa-Parlamentets fulde sttte .
<P>
Et fungerende indre marked for tjenester , der langtfra er en realitet , forbliver et ml at strbe efter .
Det er et ml , som br anses for en prioritet , hvis vi virkelig nsker , at den europiske konomi skal blive den mest konkurrencedygtige i verden inden udgangen af dette rti - og det var den ambition , vi satte os i marts 2000 i Lissabon .
Blot for at nvne en enkelt ting tegner tjenesteydelsesomrdet sig for to tredjedele af den europiske konomi , og derfor vil ethvert fremskridt , vi gr p denne front , vre til stor gavn for borgerne p dette kontinent .
<P>
At n dette ml er gjort s meget vigtigere af informationssamfundets voksende dynamik med hele dets potentiale for grnseoverskridende handel og ved den nrt forestende indfrelse af euroen , som vil ge omkostningernes gennemsigtighed og tilskynde virksomheder og forbrugere til at kaste et blik uden for deres nationale grnser efter levering af tjenesteydelser .
<P>
Desvrre er der stadig for nrvrende alt for mange retlige og administrative hindringer til , at vores virksomheder og forbrugere betragter hele Det Europiske Fllesskab som deres sande hjemmemarked .
Dette betyder , at vi mangler at udnytte dette enorme vkstpotentiale og etablere rammerne for skabelse af millioner af nye arbejdspladser .
<P>
P intet andet tidspunkt i vores nyere historie har det vret s vigtigt at tilskynde til ivrksttervirksomhed , innovation og til at benytte lejligheden .
Ligesom 1992-kampagnen gjorde det muligt for os at fokusere p - og i vidt omfang n - et indre marked for varer , er det nu meget vigtigt for os at koncentrere os om at nedbryde barriererne for handel og tjenesteydelser .
Denne nye strategi sger frem for alt at gre det muligt for to grupper - nemlig de sm og mellemstore virksomheder og forbrugerne - at hste det fulde udbytte af det indre marked .
<P>
I mange tilflde vil sm og mellemstore virksomheder - hvilket hr . Harbour og hr .
Beysen ogs har nvnt her i aften - ikke have midlerne til at etablere sig i alle eller flere medlemsstater . Hvis de forsger at gre det , vil de komme til at opleve et behov for at udvide deres infrastruktur og f yderligere finansielle og administrative byrder .
Derfor br det gres muligt for dem at tilbyde deres tjenesteydelser frit over hele Fllesskabet fra deres virksomhed .
<P>
Hvad forbrugerne angr , er denne strategi frem for alt udtnkt for dem .
Vores forehavende vil ikke vre en succes , fr de europiske forbrugere har strre adgang til og et bredere valg af sikre og plidelige tjenesteydelser til mere konkurrencedygtige priser , og det betyder , at vi m have mere konkurrence mellem tjenesteyderne .
Strategien er det frste forsg p at anvende en horisontal tilgang til handel og tjenesteydelser p fllesskabsplan , siden det generelle program for fjernelse af barrierer for tjenesteydelser blev indfrt for nsten 40 r siden i 1962 .
Det henstiller til samarbejde og sttte fra de nationale myndigheder , deltagelse af alle interessenter og fllesskabsinstitutionernes aktive engagement .
<P>
Betnkningen fra Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har fremhvet mange af de vanskelige sprgsml , der forhindrer et effektivt indre marked for tjenester i at fungere .
Jeg er meget glad for , at Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked deler Kommissionens filosofi og sttter dens ambitise tilgang .
Jeg hber ogs at kunne regne med Europa-Parlamentets fulde sttte i forbindelse med gennemfrelsen af bde den frste og anden fase af strategien .
Den frste fase er nu ved at blive gennemfrt .
Dette betyder , at de eksisterende restriktioner for friheden til at levere tjenesteydelser og for etableringsfriheden er ved at blive identificeret og evalueret .
I anden fase vil de retlige og operationelle instrumenter til eliminering af barriererne blive etableret , og vores tilgang vil vre baseret p harmonisering , sikring af et hjt niveau af forbrugerbeskyttelse kombineret med de principper om oprindelsesland og gensidig anerkendelse , der er nedfldet i traktaten .
<P>
Kommissionen kan derfor ikke bifalde de nyligt stillede ndringsforslag .
Disse ndringsforslag synes at vre i modstrid med principperne om gensidig anerkendelse og oprindelsesland , og de vil efter Kommissionens mening underminere den positive og velafbalancerede tilgang , der er i betnkningen , og som Kommissionen med rette er taknemmelig for .
Jeg vil gerne takke fru Berger p Kommissionens vegne for at have udarbejdet denne betnkning .
Kommissionen finder , at de nyligt stillede ndringsforslag i betydelig grad vil svkke Europa-Parlamentets sttte til det foreslede princip om det indre marked .
<P>
Jeg vil konkludere med at henvise til den tidligere diskussion mellem fru Berger , hr . Harbour og hr .
Beysen om de forskellige fordele og ulemper ved harmonisering , gensidig anerkendelse og oprindelsesland . Omfattende harmonisering kan vre tidsspilde , vise sig at vre undvendigt bureaukratisk og aflede god politisk vilje og opmrksomhed fra de hovedsprgsml , som medlemsstaterne skal n til enighed om .
Den kan ogs vre i modstrid med subsidiaritetsprincippet i traktaten .
<P>
P den anden side m det erkendes , at harmonisering kan vre ndvendig , hvis der er behov for at etablere et hjt beskyttelsesniveau , navnlig for forbrugerne .
Gensidig anerkendelse kan p den anden side komme til at fungere mere tilfredsstillende , hvis det gennemfres via sekundr fllesskabslovgivning , som klart identificerer de omrder , hvor gensidig anerkendelse skal accepteres .
Begge principper har deres fordele og ulemper , men i det store og hele er jeg tilbjelig til at vre enig i hr . Harbours synspunkt om , at den hurtigste mde at opn et passende forbrugerbeskyttelsesniveau p er at vlge oprindelseslandsprincippet .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke hr . Beysen for hans venlige bemrkninger om direktivet om salgsfremstd , der blev vedtaget af Kommissionen i denne uge .
Til slut vil jeg undskylde over for fru Berger for at have undladt at takke hende p Kommissionens vegne for at have trukket nsten alle sine ndringsforslag til det foregende sprgsml tilbage .
<SPEAKER ID=317 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Oplysninger forud for indgelse af kontrakt om boligln
<SPEAKER ID=318 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0290 / 2001 ) af Radwan for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens henstilling om oplysninger forud for indgelse af kontrakt , der skal gives til forbrugerne af lngivere , der tilbyder boligln ( C5-0256 / 2001 - 2001 / 2121 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=319 NAME="Radwan">
Hr. formand , hr. kommissr , vi er nu kommet til sidste punkt p dagsordenen , og jeg gr ud fra , at tilstrmningen af parlamentsmedlemmer er beskeden nu .
<P>
Hvad handler betnkningen om ?
Den handler om oplysninger forud for indgelse af kontrakter om boligln .
Vi er jo ved at oprette et indre marked i EU inden 2005 , og dr er det ogs et ml , at boligln fremover netop skal tilbydes og accepteres af kunder p tvrs af grnserne .
<P>
I den forbindelse er der indget en aftale p europisk plan mellem forbrugernes og pengeinstitutternes organisationer .
Vi har brug for en relativ hurtig gennemfrelse .
Hvis det sker p mindre end 12 mneder , ville det vre gldeligt .
Jeg vil gerne eksplicit fremhve den positive rolle , som Kommissionen har spillet , idet det er lykkedes den i denne vanskelige moderationsproces at skubbe de to sider frem igen og igen og til sidst at n frem til et resultat .
<P>
Dette kan blive det frste positive eksempel p selvregulering i EU .
I den forbindelse skal der dog stadig gres noget .
Frst og fremmest skal vi betragte selve moderationsprocessen .
Den har stet p i ca. fire r og har iflge nogle af deltagerne ikke altid vret lige gennemskuelig .
Vi anmoder Kommissionen om at informere Udvalget om konomi og Valutasprgsml om de erfaringer , der er gjort i denne moderationsproces , og om de konklusioner , der kan drages med henblik p fremtidige selvreguleringsprocesser .
Som jeg allerede har nvnt , kan det vre et positivt eksempel .
Skulle det imidlertid ikke vre noget positivt eksempel p selvregulering , er Kommissionen helt sikkert ndt til selv at udarbejde et direktivforslag .
Her er der stadig nogle uafklarede punkter .
<P>
For det frste er det naturligvis ikke kun pengeinstutternes organisationer , der skal forpligtes , vi har ogs brug for en forpligtelse fra pengeinstitutterne selv i hele Europa .
Her str det bent , hvorvidt pengeinstitutterne deltager .
<P>
For det andet br det register , som udarbejdes i den forbindelse , naturligvis ogs vre tilgngeligt p internettet .
Desuden har vi brug for sammenlignelige formularer i Europa .
Man kan allerede nu gennemskue , at nogle medlemsstater , som isr pressede p i begyndelsen for , at der skulle udarbejdes en standardiseret formular , nsker at g deres egne veje og fremover muligvis afviger .
Her skal der i hvert fald skabes mulighed for en sammenligning , netop i kundernes interesse .
Vi br forsge at udvide denne aftale til ogs at glde ansgerlandene .
Det forligsorgan , som De netop har nvnt , hr. kommissr , br vi ogs udvide til dette omrde .
Vi br ikke beholde det interne forligsorgan , som er fastsat i aftalerne , men derimod tage Kommissionens initiativ til os .
<P>
Vi har ogs brug for at kunne sammenligne data .
Den effektive rlige rente er af stor betydning isr for forbrugeren .
Det er ikke kun det tal , der str til sidst , men isr ogs beregningsgrundlaget , der er vigtigt .
Her er der stadig tale om forskellige beregningsgrundlag for den effektive rlige rente i Europa .
Vi br arbejde hen imod at f en standardiseret beregningsmetode .
<P>
Jeg ville stte stor pris p , at dette ikke udgik fra Kommissionen , men at pengeinstitutterne selv arbejdede p at fastlgge en metode i nr fremtid .
Vi br s ogs anvende denne metode p alle tjenesteydelser , der tilbydes via internettet .
Vi har lige gennemget Huhne-betnkningen , hvoraf det ogs fremgik , at vi nsker at fremskynde dette .
Ogs fremover skal vi modtage disse informationer dr .
Og endelig br retssystemet iflge Huhne-betnkningen fremover afstemmes med de juridiske begreber i denne kodeks .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at jeg stter meget stor pris p , at denne selvstndige aftale er blevet indget .
Nu handler det om at vurdere og flge den kritisk .
I udvalget ser vi frem til en snarlig beretning fra Kommissionen om , hvorvidt denne kodeks er vellykket , og om vi kan fortstte p denne mde , eller om vi skal foretage os noget rent lovgivningsmssigt .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="IT" NAME="Andria">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min store tilfredshed med hr . Radwans betnkning om oplysninger forud for indgelsen af kontrakter om boligln .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi er begyndt at arbejde p at skabe orden og system i et noget forvirret omrde , hvor det desvrre ikke har skortet p tvivlsom og ligefrem kritisabel adfrd fra nogle af de europiske kreditinstitutters side .
<P>
Det udfrte arbejdes vigtighed ligger hovedsagelig i , at det er frste gang , at en samling retningslinjer og regler ikke er et resultat af en selvregulering , sdan som det ofte har vret tilfldet tidligere .
Her tnker jeg p bankernes indbyrdes aftaler om betingelserne , hvor bankerne i hjere grad opstillede nogle regler for at undg uhmmet konkurrence end for at skabe nogle gennemskuelige kontraktudkast til deres kunder , men det skete trods alt som flge af en aftale - der ganske vist var frivillig - mellem bankerne og forbrugersammenslutningerne .
<P>
Vigtig er ogs den gennemsigtighed og offentlighed , der er taget hjde for i kodeksens artikel 21 , 22 , 23 og 24 , og som der navnlig er taget hjde for i artikel 25 , hvor der str , at nr der tilbydes boligln via internettet , skal det ske i henhold til den standardiserede europiske model og i henhold til alle de fastlagte bestemmelser og retningslinjer .
<P>
Som noget af det sidste vil jeg gerne gre opmrksom p , at det bliver ndvendigt med yderligere tilfjelser og rettelser til denne kodeks .
Det fr vi de ndvendige fingerpeg om i den praktiske fase .
Jeg beklager blot , at udvalget ikke godkendte det ndringsforslag , som jeg havde stillet , og som tog sigte p at stte en begrnsning - et loft - for det opfrte lnebelb .
Min begrundelse for dette ndringsforslag var , at i nogle medlemsstater tredobler kreditinstitutterne det opfrte lnebelb i forhold til det belb , der reelt bliver bevilget , og det har to ulemper for forbrugeren . For det frste viser det et forkert billede , eftersom folk uden forkundskaber kunne tro , at deres gld er tre gange strre , end det reelt er tilfldet , og for det andet bliver udgifterne - navnlig notarudgifterne - beregnet ud fra det opfrte lnebelb .
Jeg hber , at man vil tage dette aspekt op til fornyet overvejelse i fremtiden .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , tak til ordfreren og tillykke med betnkningen , tak for samarbejdet !
Gennemfrelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser , som giver forbrugerne et hjt beskyttelsesniveau , er en af Fllesskabets prioriteringer .
Underskrivelsen af en kontrakt om boligln er ofte den vigtigste og strste finansielle forpligtelse , som en forbruger indgr i sit liv .
Det skal derfor hilses velkomment , at der p europisk plan er indget en frivillig aftale mellem pengeinstitutternes og forbrugernes organisationer om oplysninger forud for indgelse af en kontrakt om boligln .
Det er ogs positivt , at kodeksen og det register over lngivere , som Kommissionen frer , skal vre tilgngeligt p internettet .
<P>
I den forbindelse skal der af hensyn til en bedre sammenligning af forbrugerinformationer i det standardiserede europiske informationsblad optages en snvert formuleret definition p en flles effektiv rlig rente for boligln , som skal faststtes ensartet p fllesskabsplan og vre orienteret efter forbrugerkreditdirektivet .
Dette informationsblad skal udformes sledes , at man kan finde alle de data , der gr det muligt at efterregne lnene .
Det vedrrer frst og fremmest for- og efterberegning af renter .
Det er en af de vigtigste forbrugerpolitiske tiltag i denne sektor .
<P>
Det er ogs nskeligt , at Parlamentet fremover inddrages ved forhandlingerne om frivillige aftaler , sledes at der kan garanteres absolut gennemsigtighed ved udarbejdelsen af kodeksen .
Jeg hber , at dette eksempel p en frivillig aftale mellem markedsdeltagerne og forbrugernes organisationer str sin prve , sledes at det ogs kan overfres til andre omrder af de finansielle tjenesteydelser .
<P>
Det kan vre et vsentligt bidrag til en hurtig gennemfrelse af det indre marked for finansielle tjenesteydelser .
Da forbrugersiden imidlertid har relativt f ressourcer til rdighed , skal der flge konkrete foranstaltninger ved ikke-overholdelse af den frivillige aftale .
Ellers kan man frygte , at instrumentet frivillig aftale - et i sig selv godt instrument - viser sig ikke at vre mlrettet , og at det i sidste ende kun er de personer , der ikke ellers skaber problemer , der holder sig til denne aftale .
Det alene ville vre for lidt og ville ikke tjene sagen .
<SPEAKER ID=322 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at sige , at Kommissionen befinder sig i en meget bekvem situation , for den er helt enig i indholdet i det forslag til beslutning , der blev vedtaget nsten enstemmigt den 28. august i r af Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<P>
Den frivillige adfrdskodeks , som ligger til grund for Kommissionens henstilling , er det allerfrste eksempel p en aftale indget mellem pengeinstitutternes og forbrugernes organisationer om standardisering af de oplysninger , der skal stilles til forbrugernes rdighed , inden der indgs en kontrakt .
Dens eksistens beviser , som det med rette bliver understreget i forslaget til beslutning , at markedet er bedst til at forhandle de rigtige lsninger og sikre en passende balance mellem de kontraherende parters interesser .
Men uanset hvor velplacerede de mtte vre , br markedsdeltagerne have en neutral og utrttelige mgler til at ledsage og undertiden give dem fornyet motivation under de lange og vanskelige forhandlinger om denne kodeks .
Ordfreren har hyldet Kommissionens rolle , og Kommissionen vrdstter og er med rette ordfreren taknemmelig for denne anerkendelse .
<P>
Som alle parter er enedes om og har opfordret til , vil mgleren , det vil sige Kommissionen , nu omdanne sig til en notar og om forndent til en dommer .
Som notar vil Kommissionen i overensstemmelse med beslutningsforslaget fre et register over lngivere , der tilbyder boligln , som tilslutter sig kodeksen .
Dette register vil blive holdt ajour og stillet til rdighed online .
Dette er srlig henvendt til hr . Radwan , som nskede kodeksen p internettet , og det vil den komme .
Den vil blive stillet til rdighed online p Kommissionens websted , og der vil derved blive srget for passende gennemsigtighed .
Mangelen p behrig gennemsigtighed i forhandlingsfasen blev beklaget i betnkningen .
Det er et punkt , som Kommissionen har taget til sig , men gennemsigtigheden vil i det mindste vre genetableret , nr registeret kommer p nettet .
Det er med Kommissionen som notar .
<P>
Som dommer vil Kommissionen overvge overholdelsen af dens henstilling og vurdere dens effektivitet .
Kommissionen gjorde det klart i sin henstilling , at den vil overveje at fremstte bindende lovgivning , sfremt betingelserne i dens henstilling ikke overholdes fuldt ud .
Parlamentet vil , som det med rette krvede i beslutningsforslaget , blive nje informeret - det var ogs et punkt , der blev rejst her i aften - om vores arbejde med overvgning og vurdering af overholdelsen .
<P>
Jeg er overbevist om , at kodeksen og vores dertil hrende henstilling vil spille en meget betydelig rolle i forbindelse med gennemfrelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser , som Parlamentet regelmssigt gentager i sin betnkning .
Jeg er ligesom ordfreren ogs fuld af forhbning om , at dette foregangsinitiativ , der igen er det frste af sin art , ikke vil vre en engangsforeteelse .
Dets succes vil imidlertid afhnge af alle parters engagement - og det glder mig at kunne underrette Parlamentet om , at antallet af virksomheder , som har meddelt deres tilslutning til kodeksen , allerede nu er betydeligt , selv om det ikke er helt tilfredsstillende i nogle medlemsstater .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at Kommissionen vil gre et stort stykke arbejde for at sikre den samlede sektors tilslutning .
<P>
Som konklusion vil jeg nvne , at hr . Ettl har fremsat visse nsker .
Kommissionen tager disse nsker til efterretning , men vil gerne pege p , at denne sag er begrnset til oplysninger forud for kontrakters indgelse , og derfor ligger oplysninger om rentesatser m.v. uden for dette instruments anvendelsesomrde .
S Kommissionen tager det , som hr . Ettl lige har sagt , til efterretning , men den kan ikke se , hvordan den skal kunne opfylde disse nsker .
<SPEAKER ID=323 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bolkestein , for Deres indsats her til aften i Parlamentet .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.50 )
