<CHAPTER ID=1>
Afgrelse om uopsttelighed
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden.">
Jeg giver straks ordet til fru Roure , der vil komme med en udtalelse fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
<P>
Roure ( PSE ) , ordfrer .
( FR ) Fru formand , den 14. november fremsatte jeg her og for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender en betnkning , som Parlamentet vedtog , om et fransk initiativ med henblik p vedtagelse af en konvention om forbedring af den gensidige retshjlp i straffesager .
<P>
I dag hrer Rdet os om et nyt udkast - denne gang til protokol .
Efter Rdets ekstraordinre mde den 21. september , der omhandlede bekmpelse af terrorisme , skal der faststtes hurtige foranstaltninger .
Jeg forstr naturligvis , at omstndighederne betyder , at EU s hurtigt som muligt m ge samarbejdet med hensyn til bekmpelsen af terrorismen .
<P>
Ikke desto mindre vil jeg komme med nogle bemrkninger .
Jeg vil begynde med at beklage , at Rdet ikke har vedtaget det ndringsforslag , som vi stillede , og som sigter mod at udvide princippet om , at tavshedspligten ikke kan gres gldende over for handelsaktiviteter , advokaters finanskomit samt andre retsligt forordnede komiter .
Jeg fastholder sledes den opfattelse , at denne bestemmelse er vsentlig i det retlige samarbejde med hensyn til bekmpelse af hvidvaskning af penge .
Jeg beklager desuden , at Rdet ikke er net til enighed med hensyn til dobbelt strafbarhed .
<P>
Men ud over disse forbehold er det min opfattelse , at protokolteksten indeholder meget mere prcise bestemmelser om opflgningen p banktransaktioner .
Jeg bemrker ogs med interesse , at Eurojust i fremtiden skal spille en strre rolle med hensyn til den gensidige retshjlps virke .
<P>
Nr disse bemrkninger er gjort , accepterer jeg selvflgelig i lighed med Kommissionen , at Europa-Parlamentet i dag ekstraordinrt uden betnkning og i medfr af den uopsttelige procedure vedtager den fremlagte tekst .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges ) Punktet bliver opfrt under afstemningen torsdag den 4. oktober . <CHAPTER ID=2>
Hvidbog om reformen af EU ' s styreformer
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om hvidbogen om reformen af EU ' s styreformer .
<P>
Jeg giver straks ordet til hr . Prodi , formand for Kommissionen .
<SPEAKER ID=3 NAME="Prodi">
Fru formand , mine damer og herrer , den 4. september forelagde jeg hvidbogen om EU ' s styreformer for Parlamentet .
Allerede ved den lejlighed gjorde nogle af parlamentsmedlemmerne mig opmrksom p deres synspunkter . Desuden er Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Retsudvalget begyndt at behandle vores forslag .
Forhandlingen i dag er sledes en del af en debat , der efterhnden er godt i gang .
Derfor vil jeg gerne komme med nogle indledende bemrkninger for at fjerne nogle misforstelser , der er opstet under denne debat , og jeg vil understrege , at jeg med glde svarer p de yderligere betragtninger , der bliver fremsat under forhandlingen her til morgen .
<P>
Hovedformlet med hvidbogen er som bekendt at forny og forbedre de tre institutioners mde at fungere p , og de arbejder efter fllesskabsmetoden i overensstemmelse med den gldende traktat .
Dette supplerer og styrker den faste politik , som Kommissionen og dens formandskab frer for at skabe nogle institutionelle ndringer , der giver Europa-Parlamentet en strre rolle .
Kommissionen har nemlig altid anset det for ndvendigt at give det organ , som reprsenterer folket , en central rolle i de tre institutioners samarbejde , en rolle , der er afstemt med rollerne for det organ , som reprsenterer medlemsstaterne , nemlig Rdet , og det organ , der reprsenterer EU ' s offentlige interesse , nemlig Kommissionen .
<P>
Kommissionen nsker desuden at fremme Domstolens rolle , s EU bliver baseret p lovgivning og menneskerettigheder .
Det er noget , vi gr en konstant og konsekvent indsats for .
Det er nemlig vores mlstning at styrke Parlamentets legitimitet og dermed det reprsentative demokrati .
<P>
Hvidbogen er inspireret af denne beslutning om at styrke det reprsentative demokrati og sikre , at det fungerer p en god og hurtig mde .
<P>
Den kritik , der i de sidste par uger er blevet rettet mod den del af vores forslag , som tager sigte p en klar skelnen mellem den lovgivende magt og den udvende magt , bunder efter min mening i en misforstelse .
Jeg har f.eks. hrt pstande om , at Kommissionen beder om frie tjler , nr det glder den udvende magt , som ligger uden for Parlamentets lovgivningsbefjelser .
Det er ikke rigtigt , og det fremgr tydeligt , nr man lser hvidbogen .
Kommissionen foreslr nemlig , at bde Parlamentet , Rdet og Kommissionen igen begynder at koncentrere sig om det , de beskftigede sig med fr , nemlig deres institutionelle opgaver .
<P>
Kommissionen skal derfor stille frre og mere mlrettede forslag og koncentrere sig om sin udvende funktion .
Rdet skal spille sin rolle som lovgivende magt og ikke g over til at blive en udvende magt .
Endelig har Parlamentet hovedansvaret for kontrollen af politikkernes gennemfrelse og p budgetomrdet .
Parlamentet er derfor meget mere end bare medlovgiver .
<P>

Hvidbogens forslag er sledes ambitise , for de tager sigte p , at de eksisterende bestemmelser langt om lnge skal gennemfres fuldstndigt , og de tager desuden sigte p at give Parlamentet en rolle , der er lige s stor som Rdets , nemlig en rolle , der er meget strre end den skaldte tilbagekaldelse eller call back af gennemfrelsesbeslutninger , som nogle af parlamentsmedlemmerne var srligt inde p .
<P>
Vlger man en tilbagekaldelse - call back - har det nemlig den ulempe , at man kun delvist ndrer det nuvrende system , som vi alle ved er meget mangelfuldt , men at man ikke fjerner de grundlggende svagheder .
<P>
Sdan som det fremgr af hvidbogen , er det tvrtimod ndvendigt med en strukturel ndring , der skaber klarhed om , hvem der er ansvarlig for politikkernes gennemfrelse .
Dette er vsentligt for , at man kan vide , hvem der str til ansvar for gennemfrelsen , og det er i trd med det ansvarsprincip , som er en vigtig del af de demokratiske institutioners mde at fungere p .
<P>
Det fastsls i hvidbogen , at det br vre Kommissionens rolle at gennemfre politikkerne , og der sttes sprgsmlstegn ved ndvendigheden af det nuvrende system med forskriftsudvalg og forvaltningsudvalg .
Den kommende udvidelse gr det i vrigt tvingende ndvendigt at tage komitologisprgsmlet op igen .
<P>
I hvidbogen str der dog ogs meget klart , at betingelserne og begrnsningerne for denne udvende rolle skal fastlgges i den nye lovgivning , som De skal drfte p baggrund af Kommissionens endelige forslag .
Der str ligeledes , at der er behov for en simpel juridisk mekanisme , s Rdet og Parlamentet p lige fod kan overvge og kontrollere Kommissionens arbejde .
Vi er allerede ved at overveje forskellige forslag til , hvordan dette system kan fungere , men p nuvrende tidspunkt er det efter vores mening mere hensigtsmssigt at lade en hringsfase g forud for dette forslag .
<P>
Vi regner sledes med at f et vsentligt bidrag i den forbindelse , bde fra medlemsstaternes rdgivende udvalg og som flge af Parlamentets arbejde .
<P>
I hvidbogen forpligter Kommissionen sig ligeledes til at forbedre de hringsmetoder , som den anvender ved udarbejdelsen af sine politiske forslag .
Nogle havde en teori om , at disse forslag risikerer at g ud over Parlamentets rolle .
Jeg tror rligt talt ikke , at dette har hold i virkeligheden , og det er i hvert fald ikke vores hensigt .
<P>
Vi har selvflgelig ikke foreslet - og det vil vi heller aldrig gre - at Parlamentets eller andre demokratisk valgte institutioners rolle skal erstattes med de spontane grupperinger inden for det organiserede civile samfund , som vi kalder " ikke-statslige organisationer " .
<P>
Sdanne foreninger spiller en vigtig informations- og integrationsrolle i vores samfund , og derfor vil vi gerne benytte os af forbindelserne med dem .
Disse forbindelser - og jeg vil gerne gentage , at de ikke har noget at gre med de demokratisk valgte institutioners rolle - finder i dag sted p en uklar og forvirret mde .
<P>
Derfor skal vi skabe orden i den nuvrende praksis .
Det er isr ndvendigt med retningslinjer , som gr denne proces gennemsigtig og mere struktureret , end den er i jeblikket .
Og det er ndvendigt med retningslinjer for vores brug af eksperter , nr politikkene udarbejdes .
Alle disse aspekter vil forbedre Kommissionens mde at udve sin initiativret p .
<P>
Det , at vi rder over et mlrettet og forsteligt system for bde at kunne samarbejde med de demokratisk valgte organer p lokalt plan og - ganske vist p en helt anden mde - med det civile samfund , sikrer en strre gennemsigtighed og en strre effektivitet i forhold til den gldende hringspraksis .
<P>
Traktaten forbliver under alle omstndigheder undret , og alle beslutninger vil stadig blive truffet af de pgldende institutioner i overensstemmelse med de gldende demokratiske bestemmelser .
Hvidbogen baner sledes vejen for en interinstitutionel debat om , hvordan man kan forbedre alle institutionernes hringer .
Vi anser dog ikke disse forslag for at vre endelige , og derfor er vi bne over for alternative forslag og ider , nr blot de tager sigte p at n de samme resultater .
<P>
Jeg kunne ogs forst , at nogle er bekymrede over de nye former for regulering , der foresls i hvidbogen .
Nogle frygter , at de vil svkke Parlamentets rolle .
Hvis De lser hvidbogen mere omhyggeligt , burde De dog blive overbevist om , at Kommissionen ligesom Dem er besluttet p at gre Parlamentets rolle strre og ikke mindre .
Netop derfor foresls det i hvidbogen , at der tilfjes nye reguleringsformer , f.eks. forskellige former for selvregulering , til de principper og den praksis , der sikrer den demokratiske kontrol .
<P>
Hvad angr oprettelsen af regulerende organer - der udelukkende vil kunne trffe tekniske beslutninger i de enkelte sager - krver en sdan oprettelse naturligvis en retsakt .
Parlamentet bliver derfor fuldstndig inddraget i udarbejdelsen af bestemmelserne og de ndvendige garantier i forbindelse med vedtagelsen af denne retsakt .
<P>
Vi skal sledes finde den rette balance mellem behovet for at fastlgge mlstningerne og de vsentlige elementer i EU-lovgivningen og behovet for at bevare fleksibiliteten og evnen til at reagere p de hurtige konomiske og sociale ndringer .
<P>
I trd med dette foresls det derfor for frste gang i hvidbogen , at Parlamentet inddrages i den bne koordineringsmetodes komplekse gennemfrelsesproces .
Disse former for mellemstatsligt samarbejde om fllesskabsrettens grnser skal ndvendigvis finde sted p en mde , der er forenelig med de tre institutioners funktion .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , Europas vigtigste udfordring i dag er en politisk udfordring .
<P>
Der er ikke s lnge til topmdet i Laeken , som burde vise os vejen til den nste regeringskonference .
EU ' s styreformer er allerede en del af denne debat .
At ndre institutionernes mde at arbejde p , hvilket er hvidbogens forml , og at ndre selve institutionerne , hvilket er formlet med de kommende ndringsforslag til traktaten , er selvflgelig to forskellige emner , men de er nrt forbundet med hinanden .
<P>
Det var derfor , jeg sagde , at debatten omkring de styreformsmuligheder , der prsenteres i hvidbogen , er den frste fase i den kommende debat om EU .
<P>
Selv om denne fase finder sted inden for nogle faste lovgivningsrammer - og sledes med de begrnsninger , som dette medfrer - m den ikke blot vre en abstrakt debat , men skal give sig konkret udslag i nogle prcise og gennemfrlige forslag .
P denne mde fr de europiske borgere nemlig strre tillid til EU ' s mde at fungere p .
Dette er vigtigt , for vi br straks genvinde vores medborgeres tillid ved at anvende de eksisterende bestemmelser p en korrekt og effektiv mde .
Nr vi har gjort det , er vi i hjere grad berettiget til at anmode om de ndvendige ndringer af traktaten .
<P>
At handle hurtigt betyder dog ikke , at vi skal handle uden at vente p nogle modne overvejelser og valg , og det glder navnlig dem , der finder sted i Parlamentet .
Derfor er det klart , at jeg ikke har til hensigt at stille forslag , fr De har afgivet udtalelse p omrdet .
<P>
Kommissionen er klar over , at den reformproces , som hvidbogen indleder , udelukkende kan gennemfres , sfremt Europa-Parlamentet og Rdet har den ndvendige politiske vilje til at gre en flles indsats ved at starte med at ndre vores mde at arbejde p inden for rammerne af den gldende traktat .
<P>
Jeg gr derfor ind for en dialog mellem EU-institutionerne - om ndvendigt ogs ved hjlp af en flles arbejdsgruppe for Kommissionen , Parlamentet og Rdet - og denne dialog skal tage sigte p en indgende behandling af vores forslag om styreformer .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem varmt allerede nu for Deres indsats og sttte .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , EU har i de 51 r , den har eksisteret , vret en succeshistorie , lige siden starten p den europiske integrationsproces , siden Robert Schumans erklring .
Over fllesmarkedet , den flles valuta og spirerne til den europiske udenrigs- og sikkerhedspolitik er vi blevet til et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , og p dette punkt er vi et forbillede for mange regioner i verden .
Men hvorfor opfatter vores borgere ikke EU ' s forskellige institutioners handlinger p den mde , som det burde vre tilfldet , som man egentlig skulle forvente ?
Hvorfor mangler der s tit en positiv resonans ?
Her m man naturligvis straks sprge , hvad det er , der er galt med EU ' s ydre fremtoning og med den mde , vi udformer og gennemfrer vores politik p .
<P>
Det er naturligvis denne problematik , der er grundlaget for Kommissionens papir , for Kommissionens hvidbog fra 25. juli i r , og vi er meget glade for , at kommissionsformand Prodi i dag for anden gang diskuterer dette sprgsml med os og - som det netop er sket - ogs tilbyder samarbejde i en flles arbejdsgruppe .
Jeg synes , det er et glimrende forslag , som vi hurtigt og konstruktivt br tage op .
<P>
Sprgsmlet er alts , hvorfor dette billede i offentligheden i EU ' s medlemsstater er s - dystert vil jeg ikke kalde det - men s blakket , uden at man kan pst , at EU gr fra fiasko til fiasko .
Jeg tror , det er afgrende , hvad Kommissionen skriver i starten af hvidbogen , nemlig at den atter m koncentrere sig om det centrale i sin virksomhed .
EU m ikke vikle sig ind i en hel masse enkeltforslag og enkeltafgrelser , hvor man i praksis ikke lngere kan flge den rde trd i strategien i de flles politikker .
<P>
Her ser jeg endnu et par sprgsml , som vi m til bunds i , fr vi kan finde de ndvendige svar .
Vi tager gerne til efterretning , at Kommissionen underkaster sine hidtidige aktioner en kritisk vurdering - det tror jeg er ndvendigt for enhver institution - og derefter ogs , efter diskussion med os , vil vedtage de ndvendige forandringer .
<P>
Vi sttter ogs Kommissionens intention om at koncentrere sig om bestemte omrder , men vi m dog sige , at Kommissionen ogs m gre et tilsvarende pressearbejde .
Den skal klart og tydeligt forklare borgerne , hvad EU ' s lovgivning er , og hvordan den skal gennemfres .
<P>
Her er der et andet vigtigt punkt , som spiller ind .
Der er ingen mening i , at Kommissionen danner egne substrukturer ude i omrderne , og jeg tror ogs , den allerede i vidt omfang er get bort fra det igen .
Den br sttte sig til de eksisterende statslige organer p det nationale , regionale og lokale omrde , nr det glder gennemfrelsen af EU-lovgivningen .
Det br ikke vre sdan , at Kommissionen organiserer det direkte samarbejde helt ud i den sidste landkommune og den sidste mellemstore by .
Dette samarbejde er vigtigt af hensyn til informationen af borgerne , men der br ogs vre en tilsvarende interaktion .
Kommissionens rammelovgivning br svare til gennemfrelsesmulighederne p det regionale og nationale niveau , og her synes jeg , at Kommissionens frste forslag fra den 25. juli sammenblander de forskellige niveauer for meget .
Derfor er sprgsmlene : Samregulering ?
ben koordination ?
Europiske agenturer eller ej ?
Det er alt sammen sprgsml , som vi br drfte i vores flles arbejdsgruppe .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand , mange tak for Deres redegrelse i dag .
Fra gang til gang kommer vi hinanden nrmere , og holdningerne bliver mere flles . Men helt enige er vi ikke endnu , der er et springende punkt , hvor vi efter min mening har forskellige opfattelser .
<P>
For det frste er det klart , at De i dag har bekendt Dem til det parlamentariske demokrati i en form , som naturligvis har vigtige konsekvenser for hele arbejdet , isr ogs for det skaldte civile samfunds rolle .
Det er jo et andet noget tget begreb , hvilket governance i vrigt ogs er , men governance anvender man dr , hvor der ikke findes parlamentarisk demokrati , eller hvor det ikke s godt kan findes , som netop i forbindelse med global governance .
Det civile samfund har - det tror jeg ogs , De gjorde klart , og det m vi insistere p - en rdgivende funktion , en stttende funktion , en hjlpende funktion , men i centrum af demokratiet , som vi opfatter det , str netop Europa-Parlamentet og naturligvis de nationale parlamenter .
De er , som De ogs sagde , udtryk for folkets vilje , og det vil vi insistere p .
<P>
For det andet er det springende punkt , hvor der fortsat er divergerende opfattelser , sprgsmlet om alternative former for regulering .
Vi er ikke s indbildske , at vi tror , at det kun er Parlamentet , der kan regulere , at det kun er Parlamentet , der kan skabe passende reguleringer , ogs detailreguleringer .
Men hvad der er rammen , hvad der er detaljerne , hvad der er en politisk mlstning , og hvad der er den tekniske gennemfrelse , det er et meget kildent sprgsml !
Derfor m jeg insistere p , at vi som Parlament altid bliver rdspurgt om dette sprgsml , og at det ikke er Kommissionen , som trffer beslutning om det , men at det skal vre en flles afgrelse , en slags interinstitutionel aftale mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen .
Det glder isr den skaldte call back-position , som ogs er blevet behandlet i dag .
<P>
Lad mig sige helt klart og tydeligt , at vi har brug for begge dele .
Vi har brug for en call back-position for Parlamentet i forbindelse med alternative former for regulering , og vi har brug for en reform af komitologien .
Vi er positive over for det , som str i hvidbogen , nemlig en reform af komitologien , men det er ikke nok .
Det er en ndvendig , men ikke en tilstrkkelig forudstning for , at beslutningsprocessen p parlamentarisk niveau kan blive mere demokratisk .
Her hber jeg , at jeg har forstet Dem rigtigt , nemlig at De , hr. formand , heller ikke vil fremlgge noget i Laeken uden frst at have drftet det med Parlamentet og indhentet Parlamentets mening om det .
De sagde det generelt , det er fint , men jeg kan se p Deres nikken , at De ogs mener det sdan , og det er i sig selv et stort fremskridt i forhold til sidste gang .
Det vil jeg gerne sige Dem en stor tak for .
<P>
Til slut vil jeg gerne prcisere , at det ikke drejer sig om , at vi som Parlament nsker at blande os i Kommissionens gennemfrelseskompetence , i dens eksekutivkompetence .
Men vi afviser kategorisk og grundigt forsg fra Kommissionens side - og de findes - p at blande sig i den lovgivende kompetence , at tilegne sig en del af lovgivningskompetencen .
Det kommer frem i nogle bestemmelser og fraser i hvidbogen , og s m vi sige nej .
Eksekutivkompetencen tilhrer Kommissionen , men lovgivningen , den tilhrer Parlamentet og Rdet , og det vil vi insistere p !
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Fru formand , sttten til EU falder i nsten alle medlemslande .
I ansgerlandene mindskes entusiasmen for udvidelsen .
Tilliden til de europiske institutioner er drlig , og afstanden mellem " dem i Bruxelles " og " os herhjemme " kan fles vldig stor for den enkelte borger .
Vi er alle smertefuldt bevidste om dette , og det glder mig at finde s stor selvkritik i Kommissionens hvidbog .
<P>
Den Liberale Gruppe bifalder hvidbogen om EU ' s styreformer .
Disse forandringer udgr en vigtig del af det omfattende reformarbejde , vi str over for de kommende r , og som skal gre EU mere lettilgngeligt , effektivt og demokratisk .
Vi ser meget positivt p hvidbogens indhold .
Den ppeger problemerne og viser , hvor der er behov for ndringer .
<P>
Nogle af forslagene er helt i overensstemmelse med det , De Liberale har arbejdet for i flere r .
benheden og aktindsigten skal ges .
De nye regler , som blev vedtaget tidligere i r i henhold til artikel 255 , er et frste skridt p vejen .
Beslutningsprocesserne skal forenkles og tydeliggres .
Regionerne , ogs p det lokale plan , skal inddrages p et tidligere tidspunkt i beslutningsprocessen , og vi skal finde frem til nogle mekanismer til at hre dem regelmssigt . Det er trods alt i regionerne og kommunerne , at strstedelen af EU ' s beslutninger skal gennemfres .
Det er ogs meget positivt , at Kommissionen vil arbejde mere med rammelovgivning og styrke subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet .
<P>
Hvidbogen er dog prget af et lavt konkretiseringsniveau .
Hvordan skal tingene helt eksakt gennemfres ?
Hvordan skal den enkelte borger fle sig mere delagtiggjort i beslutningerne ?
Og hvordan , ikke mindst , skal Kommissionen bre sig ad med at hndtere det attitudeskifte , den kulturrevolution , som krves i Kommissionen , for at alle reformer kan blive realiseret ?
Vi ved , at mange af hr . Kinnocks udmrkede reformforslag har mdt en nrmest formidabel modstand .
Bureaukratier - Kommissionen er et stort bureaukrati - ndres langsomt . Mange venter utlmodigt p at se resultater .
Vi har ikke rd til at fejle .
<P>
Hvidbogen er nu til udvalgsbehandling .
Jeg hber , at mange vil fle sig opfordret til at svare og komme med synspunkter , hvad del 2 angr .
Parlamentet vil fremlgge en betnkning .
Det var desuden meget positivt at hre hr . Prodi foresl en flles arbejdsgruppe mellem institutionerne , der skal flge op p dette .
Jeg hber , at Kommissionen , sammen med Parlamentet , ogs vil arbejde aktivt for at sprede viden om hvidbogen og ikke forventer , at borgerne finder den ved et tilflde p hjemmesiden .
<P>
Tak for denne frste del .
Vi ser frem til anden del .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , hr. kommissionsformand Prodi , nsten alle talerne i dag har spurgt , og De har ogs selv gjort det , hvorfor billedet af EU ikke er , som man forventer , og hvorfor folks tillid bliver mindre og mindre .
Jeg er faktisk forbavset over , at der altid kan hres en undertone her , nemlig at man er krnket og fler sig misforstet , som om det var uretfrdigt , og svarene p dette fnomen har ogs en meget patroniserende farvning .
Det skulle angiveligt dreje sig om at forklare folk tingene bedre , at prsentere vores politik bedre for folk .
Til forskel fra hr . Swoboda tror jeg ikke , vi er kommet hinanden nrmere i denne sag .
<P>
Det er et meget vagt begreb , gode styreformer , og det str ikke helt klart for folk , hvad det er , De lover .
De lover gennemsigtighed og benhed og hringer , men det er ikke det , det handler om , hr. kommissionsformand .
Den store misforstelse - jeg vil nsten kalde det en historisk misforstelse - bestr i , at denne Kommission ikke har noget begreb om og ikke noget koncept for et europisk demokrati .
Den har ikke noget koncept for eller noget begreb om demokrati i det supranationale rum .
<P>
Ved alle disse patroniserende ider , De udvikler her , overser De den kendsgering , at De ikke har mod til , og ikke har haft det i revis , at ppege det demokratiske underskud i EU med den ndvendige klarhed og den ndvendige skarphed , s ogs De indser , at Kommissionen m give afkald p magt , hvis der skal opst et europisk demokrati , og at De sammen med Parlamentet m g p barrikaderne i meget vigtigere sprgsml , f.eks. hvad angr forberedelse af en forfatningsproces og det vsentligste indhold i en sdan proces .
<P>
Nej , et virkeligt opgr med utilfredsheden ville omfatte den ndsituation , som legitimiteten befinder sig i .
Vi regerer stadig folk med forordninger , fordi vi ikke har mod til at sige , at vi gennem lang tid har lavet love .
Vi kalder dem forordninger , fordi den demokratiske legitimation for disse love er meget skrbelig , fordi magtdelingen ikke er gennemfrt , fordi offentligheden i lovgivningen ikke er gennemfrt , fordi forvaltningen ikke er bundet af lovene , og der i stedet er opstet uforholdsmssigt store margener for skn , som ikke er i overensstemmelse med demokratiske principper , fordi vi p mange omrder - lad os som eksempel tage komitologien - har en irregulr forvaltning og ikke en regulr , uden embedsmandsstatut , uden klare loyaliteter , med meget uklare og manipulerbare udnvnelsesmetoder for embedsmndene p disse omrder .
<P>
Hr. formand , De kan ikke bringe sprgsmlet om det gode teknokrati ind i den demokratiske diskurs .
De bliver ndt til at sprge om det europiske demokrati og om Kommissionens position i denne proces .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , jeg er meget glad for , at vi i dag har lejlighed til p ny at diskutere hvidbogen , for europiske styreformer - ogs kaldet governance - er virkelig et centralt tema , og jeg vil gerne understrege , at efter min mening er EU ' s fremtidsperspektiver i hj grad ogs afhngige af denne problematik . Her kan jeg kun give hr .
Voggenhuber ret . For mig er det centrale i hele debatten om governance sprgsmlet om demokrati og isr ogs styrkelsen af borgernes rettigheder , srligt som formuleret i chartret om grundlggende rettigheder .
For en ting er klar , nemlig at selv den bedste politik ikke duer til noget , hvis den ikke nr frem til borgerne , eller hvis vi har en situation som den nuvrende , hvor borgerne siger , at det de sidder og laver dernede i Bruxelles , det er langt vk fra mig og mine daglige bekymringer !
<P>
Hr. kommissionsformand , jeg tror , borgerne med rette forventer to ting , nemlig for det frste gennemsigtighed i beslutningerne og for det andet klarhed med hensyn til det politiske ansvar for beslutningerne .
Det tror jeg m vre et centralt udgangspunkt for flles overvejelser , bde for Kommissionen og naturligvis ogs for de andre institutioner .
Lad mig tage eksemplet med gennemsigtigheden .
I hvidbogen tales der om et tungt system med nsten 700 rdgivende udvalg , som Kommissionen sttter sig til .
Hvis jeg husker ret , tog De selv fat p netop dette punkt i hvidbogen om reformen af Kommissionen og sagde allerede i juni i r , at De ville offentliggre disse rdgivende udvalg .
I den nuvrende hvidbog stiller De i udsigt , at disse udvalg vil blive offentliggjort i slutningen af ret .
Det gr jeg ind for - absolut !
Det er et sprgsml om gennemsigtighed , og det kan mske ogs hjlpe med til at nedbryde fordomme om Kommissionens eller de andre institutioners arbejde .
Men offentliggrelse af rdgivende udvalg er n ting , overtagelse af det politiske ansvar for beslutninger er efter min mening en anden .
<P>
Et andet punkt fra hvidbogen , som jeg gerne vil kommentere , er stikordet hrings- og dialogkultur .
Ja , jeg synes , det er et vldig godt forslag .
Jeg tror , at bde Kommissionen , Rdet og Parlamentet ville gre klogt i i fllesskab at tnke over , hvordan man kan skabe en ny hrings- og dialogkultur i form af en strkere inddragelse af det civile samfund .
Jeg tror , det ville vre bedre , hvis Kommissionen ville undlade at foresl en adfrdskodeks for minimumsstandarder for hringer for sig selv , og vi i stedet i fllesskab kunne overveje , om der ikke inden for rammerne af en interinstitutionel aftale ville vre mulighed for at forpligte alle tre institutioner i fllesskab .
De talte fr om en sdan dialog , om muligheden for at nedstte en arbejdsgruppe , og jeg vil gerne tage denne opfordring op .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr. kommissionsformand Prodi , jeg taler p vegne af de radikale parlamentsmedlemmer .
<P>
Hr. kommissionsformand , hvilket billede fr borgerne efter Deres mening af EU , nr de efter attentaterne i New York og Washington ser Chirac , Blair , Fischer og alle de andre europiske ledere p rad og rkke i Washington , mens det fungerende formandskab og kommissionsformand Prodi - hvilket bestemt ikke er deres skyld - er nogle af de sidste i rkken ? Det lader endda til - og det siger alt - at Berlusconi skal derover p mandag .
<P>
Alt dette er i sig selv et udtryk for et grundlggende problem , s lnge vi giver borgerne dette billede , og det skal vi enten give dem eller lade vre med at give dem . Derfor burde Kommissionen efter min mening - og her er jeg enig med hr .
Voggenhuber - ikke komme med s mange ord , der risikerer at vre svre at tyde - navnlig med henblik p forsamlingen , som forhbentlig bliver en positiv ting , der skaber vkst i EU - for den burde hellere koncentrere sig om de altafgrende problemer ssom reprsentationen udadtil og dens egen rolle , s den igen ptager sig sin rolle som drivkraft for den europiske integration , en rolle , som den er ved at miste , og som den risikerer at miste i stadig strre grad , og den burde vre modig nok til at stille nogle ambitise forslag , f.eks. ved at stille sprgsmlet om , hvordan EU ' s ansigt udadtil skal se ud .
Og det er netop , fordi vi ikke kan have 10 forskellige ansigter i s internationale sager .
<P>
Dette er sledes mit budskab til Dem , hr. kommissionsformand . De skal stille flere konkrete forslag , og De skal stille nogle modige forslag , ogs med henblik p tiden efter mdet i Laeken .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Fru formand , er den egentlige baggrund for denne glittede brochure og debatten i dag ikke , at Nice-traktaten er dd ?
Det srgede den irske befolkning for , og De ved , at hvis de bliver spurgt igen , vil de afvise den igen .
Det er interessant at bemrke , at de var de eneste , der blev spurgt , om de nskede traktaten .
<P>
Det er derfor , vi har en europisk styreform , og derfor De forsger at gennemtvinge de institutionelle ndringer ved hjlp af en anden metode .
De kan kun opn den deltagelse i det europiske projekt , som De nsker , gennem enighed .
Og dermed mener jeg ikke enighed her i Parlamentet eller lignende institutioner , men blandt de almindelige vlgere i EU .
Vi m have flere folkeafstemninger i alle medlemsstaterne .
Kun p den mde kan vi opn demokratisk legitimitet .
Vi kan gre noget ved det demokratiske underskud ved at give folk mulighed for at udtrykke deres meninger .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Fru formand , der er al mulig grund til at udvikle tankerne om , hvordan Europa skal fortstte , men man er ogs ndt til at vide , hvad man skal udvikle .
Det skal ikke omfatte alt , men kun det , der ikke kan klares bedre p nationalt , lokalt eller individuelt plan , ssom det indre marked , den flles mnt , ydre og indre sikkerhed , grnser , told og visse miljanliggender .
<P>
Demokratiforslagene er endnu ikke tilstrkkeligt konkrete .
Vi har derfor brug for et tvrinstitutionelt samarbejde , hvis vi vil fortstte .
Samarbejdet skal baseres p en tydelig opdeling af magten , hvor nogen kan stilles politisk til ansvar .
Mlene skal tydeliggres og initiativerne tilpasses derefter .
Det er absolut ndvendigt , at det er muligt at stille nogen til ansvar i et retsstatsligt , demokratisk system , og det forudstter et flles vrdigrundlag med tydelige retningslinjer .
<P>
Et effektivt europisk demokrati krver diskussioner om sproggrnser og nationale grnser og dertil tilpasset uddannelse og tilpassede medier .
Det foreslede flertrinsdemokrati kan udmrket bidrage til legitimitet og strre tillid , men det m ikke udarte sig til forhandlingsdemokrati eller korporativisme , som s ofte fr en snert af korruption .
Samarbejdet med det civile samfund kan udmrket gre politiske foranstaltninger mere hensigtsmssige , men politikerrollen skal adskilles meget tydeligt fra det civile samfund .
<P>
Vi hber nu , at Kommissionen fremover vil flge vurderingerne i forslaget og til hvert initiativ stille flgende fire sprgsml : Er foranstaltningen proportional , det vil sige passende i forhold til de problemer , som skal lses ?
Afspejler lsningen det europiske demokrati ?
Er forslaget i overensstemmelse med EU ' s visioner og grundlggende principper ?
Kan nogen stilles til ansvar ?
<P>
Jo mere borgerne inddrages i det europiske samarbejde , jo bedre .
Tro dog ikke , at legitimitet i sig selv skaber demokrati , det er demokrati , der skaber legitimitet .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Fru formand , hr . Swoboda har klart givet udtryk for PSE-Gruppens holdning og stillet Kommissionen et tydeligt forslag .
Som skyggeordfrer for PSE-Gruppen for hvidbogen om reformen af EU ' s styreformer i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vil jeg gerne begrunde vores holdning ud fra min synsvinkel .
<P>
Vi siger ja til Deres forslag om en mere effektiv styreform gennem oprettelse af autonome agenturer , forslagene om at muliggre samregulering og selvregulering , viljen til at rdfre sig med reprsentanter fra visse sektorer og forslaget om ret til information , deltagelse og hring af borgere og det civile samfund .
<P>
Men vi siger nej til en handel mellem interessesektorerne og Kommissionen uden parlamentarisk kontrol .
Det er ikke vores id med demokrati .
Vi vil p forhnd sammen med Kommissionen og Rdet beslutte , hvornr detaljeret lovgivning er ndvendig , hvornr rammelovgivning er tilstrkkelig , og hvornr vi kan tillade en form for samregulering eller selvregulering .
<P>
Selvflgelig vil det i mange tilflde vre godt at delegere tekniske detaljer til komitologiproceduren . Men s skal det ogs dreje sig om tekniske detaljer , og der m ikke lngere vre noget politisk element til stede .
Desuden skal der p forhnd trffes foranstaltninger om call back-mekanismen , som Europa-Parlamentet om ndvendigt kan basere sig p .
<P>
Inddragelsen af samfundsmssige aktrer ved selv- og samregulering kan vre en meget mere effektiv mde at arbejde p .
Vi skal ikke blot rdfre os med sektorerne om beslutningsprocessen .
I visse tilflde kan endog nonprofitorganisationer i det civile samfund ogs spille en rolle ved gennemfrelsen .
Men hvis sektorerne fr tildelt visse opgaver , skal Europa-Parlamentets kontrol altid forblive tydelig , og Kommissionen skal vre ansvarlig .
Tydelighed vil altid vre den vigtigste forudstning .
<P>
Dialogen med de samfundsmssige aktrer skal vre konkret og give resultat og ikke blive et snakkecirkus , der gentager sig selv .
For borgerne og for PSE-Gruppen er det nemlig resultatet , der tller , det vil sige de europiske myndigheders demokratiske kontrol og genkendelige politiske prioritet .
I jeblikket er beslutningsprocessen i EU for diffus og for langsom , og det skaber fremmedgrelse .
PSE-Gruppen , ogs i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , tilbyder Dem nu at bryde dette .
Det kan og skal allerede gres inden topmdet i Laeken .
Kommissionen skal med Europa-Parlamentet indg en aftale , som kan vre gennemfrt hen imod slutningen af det spanske formandskab .
Nu er det igen Kommissionens tur .
Vi stoler p Dem , hr . Prodi .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , ved frste jekast lader hvidbogen mske til hovedsagelig at vre centreret omkring et teknisk indhold .
Men hvis vi ser p rsagerne til dens udarbejdelse - rsager , der burde gives mere plads til i selve teksten - bliver vi klar over , at den har en meget kraftig og yderst aktuel politisk baggrund .
Allerede under forhandlingen her i Parlamentet om G8-topmdet havde jeg lejlighed til at sige , at globaliseringen - der sker meget hurtigt p alle omrder - ikke rigtigt tages op politisk , og politikken er derfor utilstrkkelig og langsom i forhold til det , der foregr p de andre omrder .
Dette er uden tvivl en af hovedrsagerne til borgernes udbredte mistillid til institutioner p ethvert plan , bde p lokalt plan , EU-plan og verdensplan .
Hvis man ser bort fra de mest rabiate holdninger , var det s i vrigt ikke en styring af globaliseringen , som befolkningen bad politikerne om i Seattle , Gteborg og Genova ?
Hvad andet kan vi tilbyde dem i dag end vores egen utilstrkkelighed ?
<P>
Som det er i dag , er EU-projektet ganske vist det eneste konkrete eksempel , der kan opfylde disse krav , men hidtil er dets demokratiske muligheder ikke kommet fuldstndigt til udtryk .
Hvidbogen er et vrdifuldt instrument i den forbindelse , hvis ellers Parlamentet har samme vilje til at finde ud af , hvilke grundlggende reformer der skal foretages af dets tilrettelggelse , s det bliver i stand til at genskabe og styrke det demokratiske EU-borgerskab .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Fru formand , jeg vil gerne dreje debatten over p et emne , som ikke er blevet drftet srlig meget , og p de bemrkninger , hr . Prodi kom med i sin indledende tale om det regionale element .
Jeg vil isr gre det ud fra min egen valgkreds Skotlands synsvinkel , men ikke udelukkende .
<P>
Nr man ser p Skotland , er det interessant at bemrke , at omkring 80 % af det skotske parlaments kompetencer vedrrer omrder , hvor denne kompetence skal deles med EU .
Nr vi gennemfrer love her , er de bindende for det skotske parlament og den skotske regering , som skal fre dem ud i livet . Sdan skal det ogs vre , og sdan er det ogs i andre lignende regioner .
Men det kan undertiden give latterlige resultater , f.eks. nr miljlove er for detaljerede til , at det er muligt lokalt at vedtage flles principper , som passer til lokale situationer .
Vandproblemerne p en Islay eller i Glen of Strathspey kan ikke sammenlignes med problemerne i Rhindalen .
En flles vandlovgivning , der skal passe til alle , kan f absurde flger , f.eks. for den skotske maltwhiskyindustri , p trods af at den faktisk har vret miljvenlig i de sidste 200 r .
<P>
Iflge hvidbogen og kommissr Prodi her til morgen vil Kommissionen hre regionale og lokale myndigheder tidligt i den politiske beslutningsproces og forsge at lovgive , s lokalkendskabet udnyttes effektivt i gennemfrelsesprocessen .
Det er en god id , selv om han desvrre kun brugte n stning p den i sin bningstale .
Mange af os havde forventet , at hvidbogen ville indeholde en langt strkere udtalelse , isr i forhold til de skaldte partnerregioner , der har deres egen lovgivningsmssige kompetence .
<P>
EU vil ikke kunne opn eller bevare EU-borgernes tillid - og det glder ogs den skotske befolkning og vores modparter i mange lignende lande , f.eks. Catalonien , Flandern , Wales , Galicia og Baskerlandet - medmindre de regionale og lokale myndigheder , som befolkningerne i sidste ende identificerer sig med , er fuldt respekterede partnere i Europas styreformer .
Vi har samme strrelse og befolkningstal som mange af de eksisterende medlemsstater , som mange af nabostaterne , og vi er strre end en del af dem .
<P>
Man hrer ofte , at store , vigtige regioner i store lande klarer sig bedre i EU end sm medlemsstater .
Det tvivler jeg p , og hvidbogen har heller ikke overbevist mig om det .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Hr .
Prodi , Deres hvidbog om EU ' s styreformer er en vigtig milepl .
Men som min kollega , hr . Dell ' Alba , ppegede i en tidligere forhandling , er ordet " styreform " ( governance ) , selv om det mske er ganske almindeligt p engelsk og fransk , temmelig ukendt i den italienske politiske kultur .
Hvis det er tilfldet , kan det godt vre , at vi er ndt til at formidle budskabet p alle EU-sprogene .
Mske kan opmrksomheden henledes p de sprog , hvor ordet " gouvernance " , der frste gang blev brugt af sir John Fortescue i England i det 15. rhundrede , da den engelske politiske klasse talte fransk , har en mindre klar betydning end p engelsk og fransk .
Det br vi se p .
<P>
Da jeg lste Deres hvidbog , slog det mig , at frste trin i opbygningen af Europa er , at Kommissionen selv skal genvinde sin selvtillid og vrdighed . Jeg vil gerne rose Dem , hr .
Prodi , og Deres kolleger , hr .
Patten , hr . Barnier og andre , for at have genvundet denne vrdighed efter Deres forgngeres afgang .
Men som De ved , og De ppegede selv dette i Deres tale , hersker der bekymring i Parlamentet over , at den institutionelle trekant respekteres yderligere .
<P>
Der hersker bekymring over Deres brug af det civile samfund , hvilket , som vi alle ved , i virkeligheden betyder hring af lobbygrupper .
De mest effektive lobbygrupper gr deres arbejde , som ikke gr ud p at reprsentere samfundet som helhed - det er dette folkevalgte Parlaments pligt - men at reprsentere deres egne interesser .
S jeg er bange for , at De ikke har beroliget de bekymrede ved at henlede opmrksomheden p dette problem , og at vi fortsat vil insistere p , at det er os , de folkevalgte medlemmer af Parlamentet , som reprsenterer samfundets interesser , og De br ikke nedstte grupper , som mdes direkte med Kommissionen , til formulering af politikker , som vi s blot automatisk kan underskrive .
<P>
Det er ikke vores opfattelse af parlamentarisk demokrati .
Jeg beklager , at hr . Farage er get .
Han tror tydeligvis ikke p demokratisk demokrati .
Han nsker en folkeafstemning hvert femte minut .
Det er absurd , at vi i mit eget land , s snart premierminister Blair tager mod til sig og konfronterer finansminister Brown , bliver bedt om ved en folkeafstemning at tage stilling til , om vi skal vre med i den flles valuta eller ej .
Kan De forestille dem , hvordan vores finansielle og konomiske fremtid drftes i pubber over hele landet ?
Det er en opgave for de folkevalgte politikere .
<P>
Hvad angr Deres hvidbog , br Europa-Parlamentet og Kommissionen vre partnere i opbygningen af EU og ikke rivaler .
Hvis vi tnker tilbage p tiden under Jacques Delors , Deres forgnger , havde han et klart program , en vision : det indre marked i 1992 .
Han opstillede en tidsfrist og frte visionen ud i livet .
Vi m gre det samme med udvidelsen og den konstitutionelle reform .
<P>
Endelig vil jeg sprge Dem , hr . Prodi , om De vil organisere en offentlig platform for lederne af ansgerlandene , som skal med i EU ?
Jeg ved , at De allerede har holdt mde med den nye polske leder , men befolkningen skal i praksis kunne se , at vi har en vision om et fuldstndigt , forenet Europa , og at De , Parlamentet og Rdet arbejder sammen om at opn dette .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , jeg mtte frst lige applaudere hr . Beazley for hans glimrende tale .
Hr . Prodi , jeg takker Dem , fordi De i dag har gjort det klart , at De ikke vil stille forslag om ndring af den institutionelle situation uden en klar afstemning i Europa-Parlamentet som direkte valgt organ og uden dets samtykke .
Det er mere , end vi hidtil har hrt , og det er jeg glad for .
<P>
Samtidig takker jeg Dem , fordi De forsgte at udrydde nogle misforstelser .
Men der er nu stadig nogle stykker tilbage hos mig .
Dem hber jeg , De ogs kan udrydde i Deres svar .
De sagde , at der ville komme frre forslag fra Kommissionen .
Det er der ikke noget at indvende imod , hvis De kan forklare os , hvordan det nye vakuum skal udfyldes . For De ved og jeg ved og mine kolleger ved , at Maastricht- , Amsterdam- og Nice-traktaterne meget klart fastsatte , hvordan Europa-Parlamentets rolle p det lovgivningsmssige omrde ser ud , og hvilken rolle Kommissionen og Rdet spiller .
<P>
Nr De nu siger , at der vil komme frre forslag fra Kommissionen , betyder det s , at De f.eks. vil stille rammeforslag ? Hr .
Prodi , hvis De vil det , m De sikre , at der kommer en tilbagekaldelsesmekanisme , en call back-mekanisme , og en reform af komitologien .
Dette er ikke , som De sagde , en ulempe i det nuvrende system , men det er en uomgngelig ndvendighed med de ider og forslag , De har for fremtiden .
Ingen i Parlamentet nsker rammeforslag , men hvis De vil have dem , m De flge dem op med anstndige demokratiske initiativer , s Parlamentets rettigheder ikke krnkes .
<P>
De siger , at De nsker flere moderne initiativer som f.eks. selvregulering . Det er der ingen her i Parlamentet , der nsker .
Men hvis De alligevel vil have det , m De beskytte de demokratiske rettigheder i EU og sikre , at der findes en interinstitutionel aftale , som gr , at Parlamentets , Rdets og Kommissionens rettigheder ikke antastes .
<P>
De sagde , at hvidbogen baner vejen for en interinstitutionel debat . Ja , det gr den .
Men jeg beder Dem , hr .
Prodi , om klart at sige , at De ikke vil g bag om traktaterne fra Maastricht , Nice og Amsterdam , og at De har samme opfattelse af de ting , jeg har nvnt her , som flertallet af kollegerne .
Ikke en eneste lovgivningsdel m foreg , uden at Europa-Parlamentet er med .
Der m ikke forekomme nogen selvreguleringer eller nogen rammeaftaler , uden at demokratiet er beskyttet .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , jeg har tre punkter .
For det frste er denne hvidbog en smule mere beskeden , end titlen antyder .
Da De frste gang stillede os denne hvidbog i udsigt for over et r siden , var vi alle meget begejstrede for iden om at f en slags endelig konstitutionel perspektivplan .
I virkeligheden har De meget klogt udarbejdet en hvidbog om god forvaltning snarere end en perspektivplan om styreformer eller konstitutionel regering som helhed , og der er meget , der taler for denne pragmatiske og mlrettede fremgangsmde .
<P>
For det andet bifalder jeg i hj grad Deres meddelelse i dag om , at De nsker at nedstte en arbejdsgruppe p tvrs af institutionerne .
Jeg har altid ment , at det var en fejltagelse at prve at behandle styreformer , som om de var en del af den lovgivning , der frst prsenteres af Kommissionen og derefter drftes i institutionerne .
Dette er ikke normal lovgivning , men en strkt politisk debat , som krver en strkt politisk tilgang og samarbejdsvilje i institutionerne .
<P>
Mit sidste punkt er noget , De behandler meget hfligt i hvidbogen .
Jeg vil vre mindre hflig . Vi kan gre lige s meget , det skal vre , p europisk plan - i Strasbourg og i Bruxelles - for at forbedre forvaltningen og styreformerne og gre vores beslutninger mere begribelige , legitime og forstelige .
Men s lnge nationale politiske institutioner og nationale politiske kulturer er fastfrosset i det 19. rhundrede og enten lader , som om EU ikke eksisterer eller er et slags fjernt rumskib , kan vi aldrig komme videre med dette refulde forsg p at forbedre styreformerne .
Styreformer kan kun opbygges sten for sten fra bunden , fra vores nationer og regioner .
Det er der , vi alle br begynde .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg synes , at fru Roth-Behrendt har givet udtryk for essensen af Parlamentets bekymringer .
<P>
Parlamentet mener ikke , at det er drligt , at Kommissionen etablerer alle de hringsorganer , den nsker , at den mdes med alle de ikke-statslige organisationer , den nsker , at den rdsprger alle via internettet , at den taler personligt med alle borgere .
Vi synes , at det er godt , og vi burde nok gre det samme .
<P>
Det , der bekymrer os , er den anden del af hvidbogen , nrmere betegnet forslagene til forbedring af fllesskabslovgivningen .
EU ' s traktater er - som fru Roth-Behrendt ppegede - baseret p princippet om magtens deling .
Artikel 6 i traktaten drejer sig om de nationale forfatningsmssige principper .
Alle de nationale lovgivninger er baseret p princippet om magtens deling , som gr ud p , at lovgivningsbefjelserne er betroet organer , der reprsenterer folket .
<P>
Blandt de europiske institutioner er der to organer , der reprsenterer folket : Parlamentet , som er direkte valgt , og Rdet , som bestr af ministre , der er ansvarlige over for de nationale parlamenter .
Kommissionen for De Europiske Fllesskaber er Fllesskabets udvende myndighed - og Parlamentet sttter og styrker Kommissionens bestrbelser p virkelig at vre Fllesskabets udvende myndighed .
<P>
Men hvis Kommissionen gr ind p lovgivningsomrdet og forsger at tiltage sig befjelser eller magt , som er eller burde vre tildelt Europa-Parlamentet via traktaterne p dette omrde , br Kommissionen - som hr . Swoboda og fru Roth-Behrendt sagde - have tt kontakt til Parlamentet .
F.eks. mener jeg , at hr . Prodis forslag om , at Kommissionen ved Det Europiske Rd i Laeken kunne stille forslag om forbedring af fllesskabslovgivningen uden at afvente Parlamentets udtalelse , er farligt .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen , fr den stiller noget forslag til Det Europiske Rd i Laeken om forbedring af fllesskabslovgivningen , stter sig i snver forbindelse med Parlamentet for at lytte til vores synspunkter og p den mde viderebringe Parlamentets bekymringer og interesser p dette omrde til Det Europiske Rd i Laeken .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , forhandlingen om Kommissionens hvidbog om nye styreformer i EU kommer p den ene side p et uheldigt tidspunkt , p den anden side p et heldigt .
Uheldigt , fordi enhver debat om den indre udforming af EU og dens funktionsmde samt om EU ' s legitimitet for jeblikket overskygges af behovet for at beskytte de europiske borgere mod international terror og vold , s disse emner trnges i baggrunden .
<P>
Tidspunktet er imidlertid heldigt af samme grund , fordi EU netop nu har chancen for at opfylde folks grundlggende behov for sikkerhed internt i EU , for legitimitet og samtidig for handlekraft uden for EU .
Gennemsigtige , bne og kontrollerbare beslutningsprocesser kan derfor bidrage til de europiske borgeres bevidsthed og til at forst den europiske mervrdi .
Denne mervrdi bidrager Deres hvidbog til , hr. kommissionsformand Prodi .
<P>
Derfor m man isr hilse de forslag i Kommissionens hvidbog velkommen , som strber efter systematisk dialog p regionalt og lokalt niveau , som sttter en mere aktiv rolle til Regionsudvalget samt forslaget om , at man fra 2002 vil fremlgge en rsberetning om anvendelsen af protokollen til Amsterdam-traktaten om subsidiaritet og proportionalitet .
Subsidiaritet og fllesskabsmetode udelukker jo ikke hinanden .
Opgaveafgrnsingen mellem Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet skal vre klar , ligesom der m findes en balance mellem stater , regioner og EU med den institutionelle trekant .
<P>
Tanken om , at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal spille en central rolle i den offentlige debat om Europas fremtid , er nrliggende .
Derfor synes jeg , det er besynderligt , at Kommissionen i sin hvidbog ikke gr ind p kravet om en forsamling , som det krves i Leinen- og Mndez de Vigo-betnkningen .
En ben forsamling , som udarbejder beslutningsgrundlaget for Rdet , og som Kommissionen deltager i sammen med nationale og europiske parlamentsmedlemmer , og hvor medlemsstater og tiltrdelseslande , Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg er reprsenteret som observatrer , er et velegnet og ndvendigt forum for nrhed til borgerne og gennemsigtighed , og den skal supplere og sttte de interne reformer .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
Hr. formand , det er virkelig en skam , at hr . Farage er get .
Han har benbart ikke lrt noget om almindelige retsprincipper , hvis han tror , at vi kan regere hele EU p grundlag af en rkke folkeafstemninger .
Denne diskussion er mske en af de vigtigste inden udvidelsen .
Den er hverken lige s indviet eller sexet som en regeringskonference , men hvis vi ikke fr de egentlige demokratiske mekanismer og de almindelige retsprincipper p plads , det vil sige de kedelige , trivielle forvaltningsmssige detaljer , gr vi demokratiet uret .
<P>
Vi skal reformere vores regeringsprocesser .
Der er mange forslag i hvidbogen , som ikke udgr et problem for nogen , men sprgsml som samregulering og gennemfrelse af de almindelige retsprincipper gennem eksterne agenturer giver problemer .
Vi har ikke rd til at ignorere disse sprgsml .
Overbelastningen i institutionerne er , som vi alle ved , ganske dramatisk i EU , og med udvidelsen vil den blive endnu vrre .
Vi skal dog , nr vi reformerer disse processer - hvad enten det nu drejer sig om samregulering eller eksterne agenturer - sikre , at demokratisk kontrol er en nglefaktor , demokratisk kontrol inden for en demokratisk ramme .
Dette krver ressourcer , bde i form af penge og personale , i hvert fald i begyndelsen .
Kommissionen m se dette i jnene .
Der er langtfra tale om en omkostningsbesparende indsats .
<P>
Endelig vil jeg sige , at hvis der skal fremsttes kritik af Kommissionen , og jeg er glad for , at den har indset vigtigheden af denne kritik , s m det vre , at hvidbogen ikke tager Parlamentets rolle op .
Jeg er klar over , at Kommissionen kan vre betnkelig ved at gre dette , fordi den risikerer at blive udsat for Parlamentets vrede .
Det var en fundamental fejl i de tidlige diskussioner mellem Kommissionen og Parlamentet .
S jeg er meget glad for , at der nu er rettet op p dette , og at vi kan komme videre med at skabe den ndvendige styreform .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , i tilknytning til det , som fru Stenzel sagde , mener jeg , at det aldrig er for sent og heller aldrig for tidligt at fre en sdan debat .
Netop p nuvrende tidspunkt mener jeg , at de sidste ugers begivenheder har bragt en strre alvor ind i politik , og at borgerne stiller flere krav til politikken .
Det er en chance for at bidrage til en renssance for det politiske engagement , ogs til en seris renssance for samarbejdet mellem de regerende , de ansvarlige og borgernes reprsentanter , nemlig parlamenterne .
<P>
Sdan br vi ogs se p denne debat .
Men nr De allerede i indledningen til Deres dokument skriver , at borgerne fler strre mistro , strre ligegyldighed , strre afmagt , s giver jeg Dem ret , men De skriver i andet afsnit , at dette problem absolut er erkendt af de nationale parlamenter og regeringerne , men at det er srligt akut for EU .
Her ser jeg et problem , netop i denne formulering .
Vi opfrer os , Parlamentet og Kommissionen , som om det var de nationale regeringer og de nationale parlamenter p den ene side og EU p den anden side .
Det er netop denne modstning - her er medlemsstaterne , der er EU ' s institutioner - borgerne fler .
Det er p tide at prcisere , at EU er os alle sammen !
Der findes jo nsten ikke nogen europiske afgrelser uden de nationale regeringers medbestemmelse , men der findes mange europiske afgrelser uden Europa-Parlamentets medbestemmelse .
Sprgsmlet om medbestemmelseskompetence skaber gennemsigtighed , offentlighed og vilje til dialog og er derfor udgangspunktet for en klar deling af magten og en klar opgavefordeling .
<P>
De skriver om ledelse .
Jeg krver flere initiativer fra Kommissionen , som ikke er rettet mod at finde den mindste fllesnvner i forhold til Rdet , men i stedet mod behovene i Europa .
De skriver om samarbejde med regionerne , men i det belgiske formandskabs forslag til forsamlingen er Regionsudvalget slet ikke fuldgyldigt medlem af forsamlingen .
Det har vi imidlertid brug for .
Vi taler om flere informationer , men vores handling er begrnset til at give medlemsstaterne penge til deres informationsarbejde , og medlemsstaterne p deres side informerer ikke deres parlamenter tilstrkkeligt om deres beslutninger i Rdet og afskrer dermed borgerne fra beslutningsprocessen i EU .
<P>
Jeg krver til slut ogs forslag til sanktioner i tilflde af konomisk misbrug af EU-midler , fordi det frer til mistro hos borgerne over for institutionerne .
Hvor EU er med , m EU ogs st ved det - fra EU-institutionerne ned til den mindste lille kommune .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , i hvidbogen opfordres Parlamentet til i hjere grad at inddrage sine vlgere i den politiske debat .
Hr. kommissionsformand , det indebrer , at jeg insisterer p , at begrebet demokrati ogs i det 21. rhundrede er forbundet med ordet " parlamentarisk " , ikke med ordet " konsultativ " .
<P>
<P>
Vi nsker ikke at falde tilbage til en forparlamentarisk demokratihistorie , og det br ikke forbindes med denne hvidbog .
Rammelovgivning og inddragelse af andre reguleringsmekanismer kan kun blive en god vej , hvis det er forbundet med garantier .
Disse garantier skal for rammelovgivningens vedkommende udformes , s definitionskompetencen ikke overlades til et eller andet agentur , men er forbeholdt Parlamentet .
Parlamentet har ikke kun ret til at insistere p dette , det er Parlamentets pligt .
<P>
De nsker mere gennemsigtighed og medvirken gennem hringer , men hvem lukker De ude , og hvem tager De med ?
De foreninger og ngo ' er , som har rd til at betale for ekspertise , vil have strre chancer end dem , som ikke har rd til det .
Vil det ikke ogs vre sdan , at nogles standpunkter kan gres tydeligere end andres ?
Er vi s ikke med til at forstrke styrkeforskellen mellem forskellige dele af det civile samfund i EU ?
Jeg gr ind for ligestilling af aktrerne og ogs af institutionerne .
<P>
Jeg synes ikke , hvidbogen skaber tilstrkkelig klarhed p dette punkt .
Jeg opfordrer Dem til at skabe klarhed om det , for jeg m konstatere , at i forbindelse med lovgivningen om det finansielle marked og gennemfrelsen af den finansielle handlingsplan er Kommissionen villig til at give den ene medlovgiver bedre positioner end den anden medlovgiver , Europa-Parlamentet .
Det synes jeg ikke er en srlig lovende vej .
Denne ubalance m overvindes . Og ved den nste regeringskonference m artikel 202 naturligvis ndres , s der indfres en tilbagekaldelsesret .
<P>
Men ogs nu kunne Kommissionen bevise sin gode vilje og prcisere , at den ikke vil ndre balancen mellem institutionerne ad bagvejen .
Det skylder vi som Parlament samfundet , for parlamentarisk arbejde er ikke kun kontrol , det er ogs udformning .
Det har jeg ikke lyst til at overlade til et eller andet udvalg , hvis formand ikke p nogen mde er demokratisk legitimeret , hvor Parlamentet ikke har vret med til at udvlge formanden , som f.eks. i USA .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , det glder mig meget , at De er s tolerant her til morgen .
Man siger ofte , at hvis man ikke ved , hvor man vil hen , s kommer man heller ikke derhen .
For det frste skal vi i EU gre os helt klart , hvad vi gr . Det er ikke vores ml at skabe et Europa , som er n stat , men at skabe en union af selvstndige stater , som samarbejder , nr og hvor det er ndvendigt .
I modstning til hr . Farage mener jeg , at der er mange tilflde , hvor det er vigtigt , at vi samarbejder i Europa .
<P>
Vi ved ogs alle sammen , at ingen af institutionerne er srlig velsete .
Det skyldes ikke , at de er drlige .
Det skyldes , at de er komplekse , fjerne og uforstelige .
Og hvis de reformer , vi gennemfrer , ogs er uforstelige , komplekse og dunkle , vil vi blive ved at st over for det samme problem .
Jeg vil gerne sige til mine kolleger her i Parlamentet , at n ting , som den europiske befolkning ikke forstr , er , hvorfor vi skal pendle frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg .
Det er op til os at lytte til nogle af de problemer , som folk giver udtryk for over for os .
<P>
Jeg var skuffet over hr . Prodis hvidbog .
Han har p det nrmeste ignoreret ombudsmandens rolle .
Ombudsmanden er jo i forreste rkke , nr det drejer sig om at behandle borgernes klager og bekymringer .
I sidste mned var jeg ogs skuffet over svaret fra kommissr de Palacio , som jeg ellers respekterer , og som helt affrdigede reglerne for god administrativ opfrsel .
Vi m sikre os , at vores administration er god .
Det betyder , at vi skal have flles , gennemfrlige regler for alle institutionerne .
<P>
Udvalget for Andragender har bedt Ombudsmanden rapportere til os om de problemer , som borgerne fremlgger for ham .
Vi nsker at lytte til borgerne .
Jeg vil gerne hermed invitere hr . Prodi til at afstte en eftermiddag til i Udvalget for Andragender at hre , hvad borgerne siger , hvis han virkelig er interesseret i at forst de europiske borgeres problemer med institutionerne og reglerne i EU .
Det ville garanteret vre underholdende for ham at hre , hvad folk virkelig mener .
<P>
Kort sagt : Lyt til folk , lyt til dem , der ved , hvad de taler om , fremst klare mlstninger , og forklar , hvad De mener , i et klart og enkelt sprog .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissionsformand Prodi , som med sin tale skabte klarhed om nogle aspekter , der kunne give anledning til misforstelser , nr man lste hvidbogen .
<P>
Forhandlingen om styreformer , som vi ogs fortstter med i dag , er vigtig , fordi den tager sigte p at skabe en bredere debat om betydningen af den europiske integration og dens mlstninger .
Det er en debat , der supplerer debatten om EU ' s fremtid , og derfor skal den fokusere p forbindelsen mellem de generelle mlstninger og de konkrete handlinger ud fra borgernes synspunkt .
Der er ingen tvivl om - og det er noget , vi alle er bevidste om - at rsagen til disse overvejelser er konstateringen af , at den europiske integrations trovrdighed p langt sigt er truet af de offentlige organers og det civile samfunds utilstrkkelige gensidige anerkendelse .
Derfor er den strst mulige inddragelse af mange af det civile samfunds grupper og organisationer , s borgerne ogs p denne mde kommer til at deltage mere i politikkernes og beslutningernes udformning , en vigtig opgave , som alle EU-institutionerne skal lse ved at gre en kraftig og flles indsats .
<P>
I den henseende vil jeg gerne minde om , at netop Europa-Parlamentet - og navnlig Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender - allerede i sidste valgperiode gjorde opmrksom p , at det er ndvendigt at indlede en formel dialog med det civile samfund .
For at kunne dette skal vi gre en indsats for at finde de mest reprsentative dialogpartnere , s vi undgr , at der gr inflation i hringerne , og at der sker overlapninger .
Derfor anmoder vi i den forbindelse om en interinstitutionel aftale , som bde indebrer en arbejdsdeling og et samrd mellem Kommissionen , Parlamentet og Rdet .
<P>
Et andet vigtigt punkt , som allerede er blevet nvnt tidligere , er behovet for at forenkle EU ' s lovgivningsprocedurer . Der skal sledes skelnes mellem politiske beslutninger og lovgivningsbeslutninger , som ikke m blive til detaljerede og tekniske beslutninger , og der skal skelnes mellem Parlamentets befjelser og den udvende magts egne opgaver .
<P>
Derfor er det , som De sagde , vigtigt , hr. formand , nemlig at det er ndvendigt at indfre et call back-system for den afledte ret , s vi beskytter og styrker Europa-Parlamentets rolle .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , som sidste taler for min gruppe og gruppekoordinator skal jeg prve at opsummere de holdninger , der er blevet udtrykt .
Nr jeg lytter til debatten , fler jeg , at vores gruppes holdninger til dette sprgsml er meget centrale for Parlamentet som helhed .
Hvis jeg skal prve at sammenfatte dette i to stninger , ville det vre at sige ja til bedre information , hring og mere systematisk hring af ikke-statslige aktrer osv . , men at sige nej til delegering af beslutninger til en slags hyggelig aftale mellem Kommissionen og industrien .
<P>
Vi ville sige ja til at delegere og gennemfre teknisk lovgivning , men kun hvis der findes en tilstrkkelig tilbagekaldelsesmekanisme , hvis noget gr galt .
Med andre ord er der i Parlamentet betydelig sympati for meget af det , Kommissionen nsker at opn med sin hvidbog , men gte bekymring for , hvad resultatet af de foreslede tiltag kan blive .
<P>
Lad mig nvne det aktuelle eksempel om selvregulering af fodgngersikkerhed , hvor Kommissionen har indget en aftale med bilindustrien .
Det er p mange mder en glimrende aftale , og meget af det , der er aftalt , udgr et stort fremskridt for fodgngernes sikkerhed .
Men hvad nu , hvis det ikke var srlig godt ?
<P>
Hvad nu , hvis aftalen indeholdt uhyrlige punkter , som ikke ville vre acceptable for Parlamentet , som reprsenterer borgerne ?
Vi reprsenterer alle borgerne i EU og ikke blot dem , der er organiseret i ngo ' er .
Hvad nu , hvis bilindustrien efterflgende ikke overholder aftalen , fordi den ikke er lovfstet ?
Hvad kan vi gre for at ndre p situationen , hvis en producent ikke overholder aftalen ?
Det er den slags bekymringer , der er blevet udtrykt her i Parlamentet .
<P>
Jeg hilser det velkomment , at Kommissionen vil g videre med dette , nr Parlamentet har fremsat sin mening , og udforske disse sprgsml yderligere i en arbejdsgruppe p tvrs af institutionerne .
Det er en meget velkommen udvikling .
Jeg er meget glad for , at De gav dette lfte i dag , og jeg ser frem til at arbejde videre med dette .
<SPEAKER ID=26 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er meget tilfreds med debatten i dag , for den viste , at vores holdninger ligger tt p hinanden , at vi er enige p de fleste punkter , og ikke mindst , at vi har en flles arbejdsmetode .
Jeg tror , at vi har skabt forudstningerne for i fllesskab at kunne afslutte denne reformfase , som kan foretages uden at ndre lovgivningen .
<P>
Der blev ogs givet udtryk for en udbredt bekymring , der ganske vist ikke hrer med til debatten i dag , men som alligevel er nrt forbundet med den , nemlig at EU br tale med n stemme , og at EU br tage hjde for den voksende betnkelighed ved institutionerne , en betnkelighed , der ikke kun vedrrer medlemsstaterne , men ogs ansgerlandene , hvor mistilliden til EU-institutionerne hele tiden bliver strre .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at der har vret meget kritik af EU ' s mange stemmer , det vil sige af alle de europiske reprsentanter , som var i Washington efter tragedien .
Vi m dog ikke blande dette sammen med de mange reprsentanter , for indholdet var s afgjort det samme .
I Washington talte vi nemlig kun med n stemme , og efter drftelserne meddelte vi prsident Bush Europas holdning - der var en strkt aktiv holdning med et specifikt samarbejde p omrdet for retlige og interne anliggender - til det finansielle problem , som hvidvaskning af penge udgr . P disse omrder foreslog vi en flles indsats i Europa .
<P>
Hvad borgernes betnkeligheder angr , tror jeg , at nogle af disse betnkeligheder skyldes vores komplicerede arbejdsprocedurer , vanskelighederne med at forst disse procedurer og de problemer , som vi - ganske vist kun delvist - forsger at lse med hvidbogen ved at forbedre gennemsigtigheden og det demokratiske system og ved at gre dette systems beslutninger hurtigere og mere effektive . Dette sker med fuld respekt for Parlamentets befjelser , eller rettere sagt ved at gre disse befjelser strre .
<P>
Efter denne korte debat vil jeg dog gerne gentage , at vi har til hensigt at skabe klarhed om vores respektive funktioner , men at ingen stter sprgsmlstegn ved Europa-Parlamentets og Rdets rolle med at foretage politisk kontrol af Kommissionens gennemfrelsesarbejde .
Ikke alene anerkender vi denne kontrol , vi har s afgjort ogs brug for den , og her vil jeg gerne minde om det , som hr . Corbett sagde i det sidste indlg .
<P>
Jeg vil ogs gentage - og her m jeg indrmme , at misforstelsen skyldes en fejl fra Kommissionens side , fordi den ikke udtrykte sig ordentligt - at Kommissionen ikke agter at trffe nogen beslutninger fr mdet i Laeken eller p noget som helst andet tidspunkt uden at hre Parlamentet frst .
Vi lagde vgt p , at det er ndvendigt at trffe hurtige beslutninger , men vi skal under alle omstndigheder foretage en indgende hring af Parlamentet frst .
<P>
I dag har vi dog ogs gjort nogle fremskridt .
Fru Kaufmann og andre parlamentsmedlemmer stillede nogle yderst nyttige forslag .
Forslaget om at tilrettelgge en flles gruppe for Parlamentet , Rdet og Kommissionen for at fastlgge en institutionel adfrdskodeks i forbindelse med de eksisterende regler er en lsning , som vi efter min mening br se nrmere p .
Vi er ndt til at udtrykke os klart om den mlstning , der skal forflges , nemlig at definere en praksis , der letter beslutningsprocessen , for jeg vil gerne gentage , at denne proces er langsom og uforstelig .
Denne praksis skal gre den systematiske anvendelse af komitologien overfldig , uden at det gr ud over Parlamentets og Rdets befjelser , for deres politiske ansvar skal tvrtimod vre strre .
Kommissionen er villig til at undersge denne lsning .
Jeg sprger mig selv helt rligt - og uden nogen skjulte hensigter - om Rdet er villigt til at gre det samme . Det er vi under alle omstndigheder villige til .
For at dette skal kunne lade sig gre , anmoder jeg om Parlamentets faste politiske beslutsomhed p at gennemfre denne linje .
Denne forhandling er desuden en forlber for den debat om EU ' s fremtid , som forsamlingen skal afholde .
Hvis vi allerede nu begynder at g i den retning , der er ridset op her , vil det efter min opfattelse hjlpe os til senere at finde de mest velegnede lsninger set ud fra et institutionelt synspunkt .
<P>
Der var i dag et punkt , hvor vi formelt var uenige , og dette punkt skal drftes inden for rammerne af det , vi nvnte , nemlig det skaldte call back .
Efter min mening er det aktuelle komitologisystem en skvvridning af demokratiet , og det var derfor , at vi kritiserede det .
Dette system blander de lovgivende og de udvende funktioner sammen , men der er ikke nogen reel politisk kontrol .
Forslaget om call back forbedrer tilsyneladende situationen , men gr faktisk systemet mere forvirret , eftersom grnserne mellem vores funktioner og vores funktioners forskellighed bliver mere flydende .
Jeg tror , at det er noget , som vi skal drfte fremover i de organer , som vi har foreslet , s vi fr lst dette sprgsml . Vi skal samarbejde om at n frem til et system , hvor Kommissionen gennemfrer foranstaltningerne , og hvor Europa-Parlamentet og Rdet str for den politiske kontrol , inden foranstaltningerne vedtages .
Hvis der hele tiden er denne mulighed for at tilbagekalde beslutningerne , ender det naturligvis med , at Parlamentet fr en rent udvende funktion .
Jeg vil gerne gentage , at det er noget , vi skal arbejde med , for ikke alene er jeg helt og holdent i god tro , jeg er ogs fuldstndigt klar over , at dette er et yderst vanskeligt punkt i den demokratiske kontrol .
<P>
Vi skal bruge samme metode , nr det glder sprgsmlet om agenturerne .
Kommissionen er af den opfattelse , at de i nogle tilflde er ndvendige .
Vi skal dog ikke forge deres antal i det uendelige , men udelukkende benytte os af dem , nr der er tale om nogle meget komplekse og selvstndige tekniske opgaver .
Vi er dog enige med Dem i , at det er ndvendigt med en demokratisk kontrol af disse agenturer , og denne kontrol skal finde sted p tre mder , nemlig nr agenturet oprettes - og Europa-Parlamentet og Rdet spiller en vigtig rolle i denne beslutning - nr dets budget skal kontrolleres , hvilket Europa-Parlamentet gr , og nr man kontrollerer arbejdsmetoderne i Kommissionen , som er det ansvarlige organ for disse agenturer .
Dette er sledes Kommissionens holdning .
<P>
Der var to andre punkter , der blev taget op , og disse punkter er enten medtaget i hvidbogen eller har med hvidbogen at gre , selv om de ikke er nvnt heri .
Det drejer sig om inddragelsen af det civile samfund og sprgsmlet om regionernes og de lokale myndigheders inddragelse .
Efter min mening er det absolut ndvendigt , at regionerne og de lokale forvaltninger kommer til at spille en aktiv rolle , ogs nr det glder den kommende forsamling .
Hvis vi virkelig nsker at kalde EU for subsidiaritetens EU , br vi i det mindste ogs handle derefter , og i den forbindelse har jeg absolut ikke nogen forbehold .
<P>
Hvad angr hringen af det civile samfund , kan man se , hvis man lser hvidbogen omhyggeligt , at parlamentsorganerne og de demokratisk valgte organer ikke mister nogen befjelser .
Der er faktisk tale om noget helt andet , for p nuvrende tidspunkt bliver det civile samfund hrt i det skjulte og p en indirekte mde , men vi foreslr , at denne hring bliver gennemsigtig og kommer frem i lyset , s man ved , hvordan visse ider og holdninger er opstet , og hvor visse forslag kommer fra .
Og det er efter min opfattelse et fremskridt .
Jeg kan godt forst , at det gav anledning til betnkeligheder , for nr der lgges s stor vgt p denne proces , kunne Parlamentet jo tro , at dette var en erstatning for dets rolle . Jeg kan forsikre Dem for , at det er det modsatte , der er tilfldet .
Vi skal nemlig hre det civile samfund , fordi det er nyttigt for bde os og Dem , men " hre " betyder " hre " . Det er sledes helt utnkeligt , at der p dette omrde bliver tale om en beslutningsmssig variant , som kan forveksles eller sammenlignes med Parlamentets rolle .
Det vil jeg gerne sige helt klart , for har De f.eks. nogensinde hrt Kommissionen foresl , at det civile samfund skal have en rolle i forsamlingen , hvor det skal trffe beslutninger ?
Jeg mener dog , at en gennemsigtig og klar hring er et fremskridt , som vi absolut br gre .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at vi aldrig har haft til hensigt at give hringen af det civile samfund en institutionel eller konstitutionel rolle , selv om vi er interesserede i at forst , hvad der sker i samfundet , og sledes i at holde jne og rer bne og vre meget opmrksomme p det , der sker .
Dette var p en mde ogs formlet med hr . Perrys forslag om at deltage i Udvalget for Andragender , s vi ogs holder jnene bne .
<P>
De skal dog huske , at Kommissionens forslag har to mlstninger , nemlig et mere parlamentarisk demokrati og et mere effektivt demokrati .
Nr det glder forbindelserne til Parlamentet , skal sprgsmlet om call back sledes betragtes ud fra denne synsvinkel .
Vi nsker et mere parlamentarisk demokrati , hvor Parlamentets rolle er klar og prcis , men ogs mere effektiv , og hvor procedurerne ikke hele tiden skaber tvivl om den udvende funktion .
Jeg tror , at dette sprgsml kan lses ved hjlp af forslaget om , at vi samarbejder om disse emner i de kommende mneder , og at det sledes kan udgre en fordel og et kommende fremskridt i vores mde at arbejde p , hvor vi i jeblikket ikke ndrer lovgivningen , og hvor vi sledes afventer institutionernes store reformproces , som topmdet i Laeken giver startskuddet til .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissionsformand Prodi !
<P>
Jeg vil tillade mig at tilfje en bemrkning . I forbindelse med forsamlingen om de grundlggende rettigheder havde vi gode erfaringer med , at det civile samfund blev hrt , men vi havde ikke nogen medlemmer med i forsamlingen .
<SPEAKER ID=28 NAME="Prodi">
Hr. formand , der var sikkert tale om en oversttelsesfejl .
Jeg vil gerne gentage den vigtigste stning i sidste del af min tale , nemlig at vi aldrig har sagt - og det gentager vi her i dag - at det civile samfund skal have beslutningsbefjelser .
Disse befjelser er forbeholdt Parlamentet , Rdet og vores institutioner .
Vi nsker simpelthen , at hringen sker p en klarere , mere gennemsigtig og mere forstelig mde .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissionsformand Prodi !
<P>
Jeg tror virkelig , det er blevet mere klart nu .
Nogle af kollegerne blev faktisk noget overraskede , men nu tror jeg , vi alle sammen ved , hvordan det var ment .
<P>
Hr. minister , nu har De ordet .
De ved jo , at hvis kommissionsformanden har noget mere , han gerne vil sige , giver vi naturligvis altid gerne plads til det .
<CHAPTER ID=3>
Asyl og immigration
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Duquesne">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en stor glde og re i min egenskab af formand for Rdet ( retlige og indre anliggender ) at fremlgge status for arbejdet p asyl- og immigrationsomrdet for Dem og ligeledes indvie Dem i de initiativer , der er fastsat af formandskabet for de kommende uger . Denne mulighed , som jeg i dag har for at udtale mig , er s meget desto mere formlstjenlig , fordi Parlamentet skal udtale sig om to srlig vigtige betnkninger af meget hj kvalitet som opflgning p Rdets ( retlige og indre anliggender ) arbejde , nemlig hr .
Pirkers betnkning om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om en indvandringspolitik i EU og hr . Evans ' betnkning om Kommissionens meddelelse " P vej mod en flles asylprocedure og en ensartet status , som glder i hele EU , for dem , der indrmmes asyl " .
<P>
Da jeg prsenterede formandskabets program for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , nvnte jeg den prioritet , der skal gives disse to omrder - asyl og immigration - i lbet af dette formandskab , og det er der flere grunde til .
<P>
For det frste konstaterer jeg i lighed med mine europiske kolleger , at der findes en udtalt forventning - en berettiget forventning - hos borgerne , og det er vores pligt som ansvarlige politikere at komme med hurtige svar herp , men efter min mening ogs beroligende svar .
Dette vil omfatte en kontrolleret styring af indvandringen , idet man ligeledes skal bekmpe misbrug af asylproceduren .
Man m erkende , at der er en udbredt bekymring over udviklingen i stort set hele Europa .
Dernst skal vurderingen af topmdet i Tampere , som skal foretages ved udgangen af vores formandskab , gre det muligt for os at fastsl forskellige fremskridt p omrdet for retlige og indre anliggender , men ogs at foresl foranstaltninger med henblik p s hurtigt som muligt at indhente eventuelle forsinkelser , og vi m indrmme , at disse findes .
For at undg beklagelige konsekvenser af disse forsinkelser mener vi , at man m genoplive den politiske dynamik i forbindelse med topmdet i Laeken .
I den forbindelse m man besvare et antal sprgsml , der under dkke af tekniske vanskeligheder i virkeligheden er genstand for anfgtelser af politisk karakter .
Jeg vil desuden takke kommissr Vitorino , der altid stiller meget intelligente forslag , og som ligeledes udviser en stor vilje til at f tingene til at skride fremad og accepterer , at sprgsmlet igen bringes op af hensyn til idernes fremskridt p europisk plan .
<P>
Set i dette dobbelte perspektiv har det belgiske formandskab nsket at give en ndvendig politisk saltvandsindsprjtning til indledningen af en indholdsrig debat p omrder som ivrksttelse af en flles afbalanceret indvandringspolitik og en europisk asylordning .
Med andre ord arbejder vi og vores kolleger inden for rammerne af dette formandskab for , at Ministerrdet igen kan spille rollen som arkitekt i opbygningen af Europa og sledes koncentrere sig om en rkke politiske bedmmelser .
Dets lovgivningshandling skal omsttes til en synlig operationel aktivitet og et praktisk samarbejde mellem de tjenester , der har til opgave at gennemfre loven , og de tjenester , der beskftiger sig med immigration .
Jeg kan sige , at jeg for mit vedkommende er overbevist om , at en flles og solidarisk europisk tilnrmelse i disse sprgsml er den eneste relevante tilnrmelse .
Man m erkende , at mange medlemstater lnge har troet , at de alene kunne klare denne problematik .
Og man m erkende , at resultaterne ikke har stet ml med forventningerne .
<P>
Frst og fremmest asyl .
Asylretten udgr selvflgelig en prioritet for alle vores lande .
Det er efter min mening Europas vrdighed .
Vi er fortsat opsat p at se Genve-konventionen anvendt til fulde og at f bekrftet overholdelsen heraf .
Og jeg mener ikke , at vores lande i denne henseende behver at skamme sig .
Der kan ikke drages tvivl om vores indsats i forbindelse med overholdelsen af vores internationale forpligtelser .
Men alle kan konstatere , at et stort antal personer anvender denne procedure som pskud for at trnge ind p vores staters territorier med andre motiver end dem , der er fastsat i Genve-konventionen .
Det er ogs min overbevisning , at vi m forsge at fortstte arbejdet i lyset af denne dobbelte konstatering .
<P>
Kommissionens tjenestegrene har p f mneder gjort et stort arbejde med de direktivforslag , som vi nu skal behandle : harmonisering af modtagelsesvilkrene for asylansgere , harmonisering af procedurerne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus , revideringen af Dublin-konventionen , harmonisering af flygtningestatus og til sidst supplerende former for beskyttelse .
<P>
Hvis alle disse tekster skal ses som en helhed , der hnger fast sammen , er det ndvendigt at fastlgge en rkkeflge for behandlingen af disse tekster .
Formandskabet har under hensyntagen til den fastsatte tidsplan i Kommissionens scoreboard og til Kommissionens meddelelse om asyl , der foreslr en behandling i to etaper , valgt frst og fremmest at koncentrere arbejdet om flgende tre direktiver : harmonisering af flles minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere , indfrelse af Dublin-konventionen i fllesskabsretten og harmonisering af procedurerne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus .
<P>
De to frste tekster har vret til en frstebehandling , som jeg vil betegne som lovende , og hvor medlemslandenes vilje til hurtigst muligt at gre fremskridt p omrdet viste sig .
Vedrrende harmonisering af procedurerne havde jeg under mdet i Rdet ( retlige og indre anliggender ) den 27. september arrangeret en politisk orienterende drftelse ud fra prcise sprgsml , der krvede prcise svar .
For medlemslandene drejede det sig isr om at udtale sig om den opbygning , som direktivet skulle have , srligt om kriterierne til en skelnen mellem anerkendelsesproceduren og " benbart grundls " proceduren , om det antal instanser , der skulle godkende disse kriterier , deres funktion og de former for klager , som de kan behandle , og om graden af prcision i kvalitetsstandarderne for beslutninger og for de myndigheder , der trffer beslutningerne .
En lignende arbejdsmetode er blevet foreslet til ministrene i forbindelse med behandlingen af direktivet om familiesammenfring .
Denne praksis har , selv om det er vanskeligt , medfrt visse fremskridt , srligt vedrrende definitionen af begrebet kernefamilie .
<P>
Det er klart , at forskellene mellem de nationale systemer , der anvendes i medlemslandene , tyder p , at enhver harmonisering p dette omrde ubestrideligt og ndvendigvis krver en betydelig indsats fra alle parter .
Intet medlemsland kan i det harmoniserede projekt forvente at finde noget , som kendes hjemmefra .
<P>
Men ud over de nationale forskelligheder har jeg med tilfredshed kunnet konstatere , at vi alle strber efter et flles ml , nemlig en hurtig og effektiv - og det er meget vigtigt - indfrelse af procedurerne , hvor flygtningenes rettigheder naturligvis skal respekteres .
Derfor fortstter formandskabet arbejdet sammen med Kommissionen for s hurtigt som muligt at n dette ml .
<P>
Jeg glder mig i vrigt over anbefalingerne i hr . Evans ' betnkning , der sigter mod en konkretisering af bestemmelserne i Amsterdam-traktaten og af konklusionerne fra topmdet i Tampere for en indfrelse af en flles europisk asylprocedure .
Svaret p denne problematik skal vre et flles og et solidarisk svar .
Europa br flge de samme retningslinjer i forbindelse med flygtninges adgang p dets territorium og br handle samlet mod de undergrundsaktiviteter , som det giver anledning til .
Hvis proceduren misbruges , m vi naturligvis finde en lsning p den menneskelige elendighed .
Europa br handle p denne mde for bedre at kunne forebygge konflikter ved p samme tid gennem et samarbejde at srge for indfrelsen af bedre levevilkr i verden .
Ivrksttelse af oplysningskampagner i oprindelseslandene gr det muligt at bekmpe illegal indvandring , men ogs at forhindre de kriminelle organisationer , som str bag denne moderne form for slaveri , og som ikke tver med at gribe til alle midler , srligt vold og terror , for at n deres ml .
Udnyttelsen af flygningestrmmene til kriminelle forml er for hele EU en yderligere bekymring , som skal modarbejdes ved hurtigt at vedtage afskrkkende foranstaltninger .
<P>
I den forbindelse har vi under den bne drftelse med ansgerlandene p Rdets mde den 28. september fremlagt problematikken om handel med mennesker og har ud fra de konstruktive konklusioner besluttet , hvilke foranstaltninger der skal trffes p omrdet .
Disse foranstaltninger kan og br sigte mod en beskyttelse af ofrene p samme mde som politimssige foranstaltninger ssom styrkelse af kontrollen ved de nuvrende og fremtidige ydre grnser i Europa , men med opretholdelsen af muligheden for dem , der flygter fra straf , at opn asyl i landene .
Endelig deler jeg iden om , at vi p tvrs af de foranstaltninger , der skal trffes , skal skelne klart mellem asylansgere , der sger international beskyttelse , og ansgere , der sger asyl af andre grunde , som i vrigt ofte er begrundede , og som nsker at komme ind i EU .
<P>
I en tid med benhed og mobilitet drejer det sig faktisk ikke om at skabe et fort Europa , men at overveje , hvordan denne indvandring kan foreg p en gennemsigtig , realistisk og afbalanceret mde .
Jeg har ikke svarene p alle disse sprgsml , og vi har foretrukket sammen med Europa-Parlamentet og Kommissionen at arrangere en europisk konference om migration , der finder sted den 16. og 17. oktober i Bruxelles , og jeg benytter mig af den forestende begivenhed , hr. formand , til at takke for den store sttte , som Europa-Parlamentet har givet i forbindelse med gennemfrelsen af dette mde uden sidestykke , som jeg tror er et srligt vidnesbyrd om de fnomener , som er et virkeligt samfundsproblem .
Europa-Parlamentets hemicykel i Bruxelles , som er hjsdet for prestige , reprsenterer symbolet p et frugtbart samarbejde mellem de europiske institutioner , et samarbejde , som i forbindelse med et emne som indvandring , var naturligt .
<P>
Jeg hber , at mange af Europa-Parlamentets medlemmer vil vre til stede p mdet , hvilket vil give en indholdsrig og frugtbar debat .
Denne begivenhed , som har den re at blive overvret af ministre , hjtstende tjenestemnd fra de internationale institutioner og politisk ansvarlige , giver mulighed for en dybdegende politisk debat om migration , udfordringer og konsekvenser .
Der er mulighed for at vedtage de generelle retningslinjer om , hvordan migration br behandles inden for rammerne af en flles europisk politik .
<P>
Denne konference er organiseret efter metoden om bne bidrag , hvilket br hjlpe os , og det er netop vores politiske ml , nemlig at foretage de rette valg under det europiske topmde i Laeken .
Det handler om igen at f tilfrt energi til den globale anskuelse af migration .
<P>
Alle er desuden klar over , at der bag disse principielle sprgsml skjuler sig visse tilskyndelser til konomisk udnyttelse eller politisk udnyttelse af fnomenet , som ikke kan ignoreres .
Europa er faktisk ml for store flygtningsstrmme , som har misbrugt de procedurer , der var beregnet til helt andre forml , eller som har fundet sted i strste hemmelighed , hvilket naturligvis ogs er fuldstndigt forkasteligt .
Mange af disse illegale strmme benytter sig desuden af kriminelle medskyldige svel i udlandet som i vores egne lande .
Disse misbrug giver naturligvis nring til personer , der nsker at udnytte migrationsfnomenet til konomiske forml eller til politiske ml , og det m vi ikke vre ligeglade med .
<P>
Jeg har med tilfredshed konstateret , at de sprgsml , som vil blive drftet p konferencen , er sprgsml , som er stillet i hr . Pirkers betnkning om immigration .
Hvordan kan vi styre disse flygtningsstrmme ?
Hvordan skal vi definere en klar skelnen mellem asyl og immigration ?
Hvilken betydning har lempelsen af afgangsbetingelserne for indvandrere for den illegale immigration ?
Er der behov for en ny konomisk indvandring i vores medlemslande ?
Er dette behov lige stort inden for Unionen ?
Hvilke konsekvenser har bekmpelsen af sort arbejde for den illegale indvandring ?
Hvad er og hvordan skal vi bekmpe de skadelige konsekvenser af en udvandring af faglrte ?
Hvilke associationsomrder findes med oprindelseslandene ?
Hvilke foranstaltninger skal trffes for en egentlig integrationspolitik ?
<P>
Formandskabet mener , at det ikke kun drejer sig om at lse de tekniske problemer . Alle ved , at disse sprgsml er meget omfattende bde konomisk og politisk , men ogs p det menneskelige plan .
Vi skal vre opmrksomme p flere fnomener , herunder de illegale , som gr indfrelsen af en flles indvandringspolitik , srligt p det konomiske omrde , meget vanskelig .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , inden jeg afslutter dette indlg , vil jeg gerne gre Dem opmrksom p vores vilje til et fuldstndigt institutionelt samarbejde med Dem , Europa-Parlamentet , inden for bestemmelserne i traktaterne , og jeg hber , at vi sammen kan gre nye fremskridt p vejen mod oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed for Europa og Europas borgere .
Det er allerede tredje gang , jeg har den glde at tale for Dem .
Det er ingen byrde , men en re , og jeg ser frem til dette samarbejde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=32 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. minister , forhandlingen er i dag kommet til et afgrende punkt . Der er to uger til den europiske konference om migration , som det belgiske formandskab har arrangeret , og to mneder til Det Europiske Rd i Laeken , hvor der skal foretages en midtvejsevaluering af dagsordenen fra Tampere .
<P>
Begge dele br vre vsentlige skridt p vejen mod en fastlggelse af de flles asyl- og indvandringspolitikker . Ved vedtagelsen af de to betnkninger , der i dag er til forhandling , og hvis kvalitet og balance skal understreges - og jeg lyknsker ordfrerne , hr .
Pirker og hr . Evans - er jeg sikker p , at Europa-Parlamentet rettidigt vil fremlgge klare og vsentlige prioriteter .
<P>
EU har siden tragedien den 11. september stet over for en ny politisk dagsorden for retfrdighed og indre anliggender .
Unionen har indtil nu modstet dette p bemrkelsesvrdig vis , srlig takket vre det belgiske formandskabs beslutsomhed .
<P>
Det Europiske Rd den 21. september gav os en meget klar besked .
Der skal s hurtigt som overhovedet muligt gres alt for at styrke den interne sikkerhed i medlemslandene og for landenes indbyggere ved at give bekmpelsen mod terrorisme frsteprioritet .
Men det blev p Det Europiske Rd den 21. september samtidig understreget , at gennemfrelsen af de vrige aspekter i mlet om at fastholde og udvikle et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som er fastsat i Amsterdam-traktaten , ogs br fortsttes ufortrdent .
Jeg glder mig over , at Det Europiske Rd understregede ndvendigheden af at finde en politisk balance mellem styrkelsen af midlerne til et politi- og lovgivningsmssigt samarbejde i forbindelse med bekmpelsen af kriminalitet og terrorisme p den ene side og oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , det vil sig beskyttelse af borgernes grundlggende rettigheder , p den anden side .
<P>
Jeg har altid i drftelser med Europa-Parlamentet , men ogs med Rdet , understreget , at vi mere end nogensinde fr har brug for flles asyl- og indvandringspolitikker .
Betydningen af disse bekrftes konstant , svel i bestemmelserne i Amsterdam-traktaten som i konklusionerne fra Tampere .
Jeg er overbevist om , at borgerne har store forventninger , ja , endog krav , i forbindelse med tilfjelsen af en europisk vrdi i de nationale politikker , hvis begrnsninger bliver mere og mere tydelige , hvad enten det drejer sig om sikkerhedspolitikkerne eller politikkerne om beskyttelse af frihederne .
For at opn sdan et ml - at definere , hvilken europisk vrdi der skal fjes til de nationale politikker - mener jeg , at vi br tage hensyn til svel kravene om sikkerhed som respekten for de vrdier , som er identiske flles vrdier i EU , herunder fri bevgelighed , som er sikret ved Schengen-aftalerne .
<P>
Rdet har anmodet Kommissionen om at vurdere forslagene om asyl og indvandring i lyset af de terrorangreb , der fandt sted i USA .
Vi er allerede godt i gang med denne opgave .
Den politiske vilje , der bde blev udtrykt af Det Europiske Rd og Rdet ( retlige og indre anliggender ) i denne forbindelse , br give os fornyet hb .
Som ministeren understregede for lidt siden , er det korrekt , at den trghed og de forhindringer , som opstr ved visse sager , risikerer at drage alvorlig tvivl om vores evne til at trffe vsentlige beslutninger inden for de meget prcise frister , som er fastsat i Kommissionens tidsplan .
Den genfundne drivkraft br vre en fordel for alle aspekter i samarbejdet om retfrdighed og interne anliggender , forudsat at medlemslandene erkender , at det er umuligt at have en europisk lovgivning , der er en tro kopi af 15 nationale lovgivninger , og at hver enkelt br tage et skridt mod en flles lsning , som alle kan f gavn af .
<P>
Jeg kan konstatere , at der vedrrende det grundlggende i dagens forhandling er mange ligheder mellem Kommissionens og Europa-Parlamentets synspunkter , som de er udtrykt i de to udmrkede betnkninger af Pirker og Evans .
Hvad enten det drejer sig om de principper , der skal ligge til grund for en flles europisk asylordning , eller om indholdet i en sammenhngende anskuelse af indvandringen , kan vi uden vanskeligheder flge det vsentligste i Deres anbefalinger .
I nogle tilflde er vi endda forud , og forskellige anmodninger er allerede blevet besvaret i vores forslag om retsstillingen for tredjelandsstatsborgere , som opholder sig p medlemsstaternes omrde i lngere tid , og om indrejse med henblik p beskftigelse som lnmodtagere eller sgar ogs i vores meddelelse fra juli , der var en forlngelse af vores meddelelse fra november 2000 , som konkretiserede en rkke retningslinjer .
<P>
Vi forbereder os p at flge op p andre sager , f.eks. meddelelser , som jeg regner med at forelgge til vedtagelse i Kommissionen i de kommende dage , og hvor den ene omhandler bekmpelse af illegal indvandring og den anden hjemsendelsespolitikkerne og kontrollen ved de ydre grnser .
Jeg deler desuden Deres bekymringer vedrrende ndvendigheden af at stille konkrete forslag til et egentligt partnerskab mellem Unionen og oprindelses- og transitlandene .
Dette arbejde blev indledt med oprettelsen af en gruppe p hjt plan , hvis opgave bliver forlnget ved indfrelsen af et nyt budgetinstrument , som Europa-Parlamentet kraftigt stttede .
<P>
Som det sidste kan man have en fornemmelse af , at dette arbejde og ivrksttelsen af de handlingsplaner , der er vedtaget af Rdet , ikke frer til tilstrkkelige resultater .
Jeg er allerede enig i at erkende , at der generelt set br tages bedre hensyn til indvandringens betydning under udformningen af EU ' s udenrigspolitik .
I en vis grad m det erkendes , at vi er en smule fanget mellem opdelingen mellem anden og tredje sjle , hvilket ikke kan begrundes , for en grundig overvejelse understreger de meget tttte forbindelser mellem EU ' s udviklingspolitik og indvandringspolitikken .
<P>
Jeg vil ogs lgge vgt p den kendsgerning , at en egentlig europisk asyl- og indvandringspolitik ikke kan eksistere , hvis de nationale politikker ud over den lovgivningsmssige ramme stder sammen i bestrbelserne mod de flles ml .
<P>
Det er sledes det ml , som Kommissionen agter at flge op p ved indfrelsen af en ben koordinationspolitik , i lighed med den metode , der allerede - med succes - har vret anvendt f.eks. i forbindelse med beskftigelse .
Jeg mener , at en sdan ben koordinationsmetode drager fordel af lempelse og gennemsigtighed , respekt for nrhedsprincippet , alt imens det er et kraftigt incitament til en harmonisering , som jeg nsten vil kalde spontan , af nationale lovgivninger og national praksis samt en god indikator for omrder , hvor en indgriben fra Fllesskabets side virkelig er uundvrlig .
<P>
Det forudstter , at medlemslandene bliver enige i Rdet om de flles retningslinjer , som Kommissionen har foreslet dem efter en stor hring .
Det er dernst deres opgave at gennemfre dem internt ved hjlp af de nationale lovgivningsmssige og administrative midler , som de rder over .
Medlemslandene opfordres til at forberede nationale rapporter , hvor de hvert r skal gre status over de fremskridt , der er sket i forbindelse med gennemfrelsen af disse flles retningslinjer .
Kommissionens sammendrag af disse rapporter vil gre det muligt i hver enkelt tilflde at fastlgge de svage punkter i denne ndvendige harmonisering , sledes at de flles retningslinjer eventuelt kan finpudses og suppleres .
<P>
I juli foreslog vi den frste rkke af retningslinjer om henholdsvis kontrol med indvandringstrmmene , indrejse af konomiske indvandrere , partnerskab med tredjelandene og integration i vores samfund af tredjelandsstatsborgere .
Denne indgangsvinkel vil blive fuldendt p asylomrdet ved en frste rapport om flgerne af vores meddelelse af november 2000 , som De vil modtage i lbet af de kommende mneder .
Kommissionen nsker , at de nye retningslinjer bliver stadfstet af Rdet og Det Europiske Rd , s indfrelsen heraf kan begynde uden forsinkelse , og at en frste fuldstndig praksis bliver gennemfrt i lbet af det kommende r .
<P>
Afslutningsvis vil jeg vende tilbage til nogle grundlggende emner , som mere end nogensinde fr skal tages i betragtning i den nuvrende situation .
<P>
For det frste er asyl en ret , der er sikret og forvaltet af internationale instrumenter og bekrftet af det europiske charter om grundlggende rettigheder .
Ingen kan bengte , at den kan misbruges .
Og det tilkommer os - de politisk ansvarlige - at rde bod p det , ikke ved yderligere at svkke de personer , der reelt har behov for international beskyttelse , men helt sikkert mere ved at harmonisere og effektivisere de procedurer og kriterier , der anvendes p nationalt plan .
I denne forbindelse er indfrelsen p mellemlangt sigt af en " etstedsordning " , som De sttter i Deres beslutning , efter min mening afgjort et fremskridt .
I mellemtiden er det ndvendigt at forbedre kvaliteten af afgrelserne ved frste instans , som det anbefales i vores forslag om asylprocedurerne .
<P>
For det andet er indvandring et fnomen , som ikke kan bengtes .
Det ville vre overordentlig beklageligt , at nogle drager fordel af den aktuelle stemning for at ville vende tilbage til en situation med en slagordspolitik .
Indvandringsproblemerne kan ikke lses med slagord .
Man skal helt klart undg den fejlagtige forestilling , som er drivkraften i de racistiske og fremmedfjendske flelser .
Vi har behov for en gte politik om styring af indvandringerne p nationalt og europisk plan .
Og retningslinjerne str klart for mig .
Kanalerne til legal indvandring br klart angives , og mulighederne skal vurderes , ud over ulykker og konjunkturel usikkerhed , ved en reel vurdering af vores samfunds strukturelle behov og modtagelseskapacitet .
Det er ndvendigt med en dialog med afrejselandene , og det er vigtigt at tage hensyn til , at det er forskellige typer indvandring , vi str over for .
Nogle er varige indvandringer , som anses for at blive permanent i modtagelandene , men andre - hver gang i strre og strre antal - er cykliske indvandringer , der forudstter - hvilket br opmuntres - en fastholdelse af en strkere tilknytning til oprindelseslandet .
Endelig br trovrdigheden af en aktiv indvandringspolitik underbygges af en effektiv bekmpelse af den illegale indvandring og den tilhrende handel med mennesker .
Et supplement af betydningsfulde flles instrumenter til bekmpelse af udelukkelse , f.eks. den specifikke problemstilling om integration af indvandrere , br overvejes meget grundigt .
<P>
Den kulturelle mangfoldighed er i dag en af vores samfunds kendetegn , srligt i byomrder , hvilket giver nogle meget store udfordringer .
Den kan medfre positiv energi , hvis den er baseret p en gte gensidig tolerance .
Men den kan ogs medfre konfrontationer og social opdeling .
Tolerancens gensidighed og respekt bliver en af de centrale punkter i den sociale balance og i de kulturelle fremskridt i de europiske samfund .
<P>
Jeg takker allerede nu Europa-Parlamentet for at have beriget denne forhandling , som jeg virkelig hber vil fre til noget positivt .
Under det belgiske formandskabs indflydelse og med det personlige engagement fra hr. minister Duquesne , som jeg takker , og som har bestrbt sig p at finde kompromislsninger i den gte europiske nd , hber jeg , at topmdet i Laeken bliver et stort skridt hen imod oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det er ikke en drm , det er en realitet , som vores borgere eftersprger mere og mere .
<SPEAKER ID=33 NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , som vi alle ved , har de sidste par uger vret meget vanskelige , og de kommende mneder og r vil fortsat byde p mange udfordringer .
Derfor er dette en meget vigtig forhandling , og det glder mig meget , at ikke blot kommissren , men ogs formanden for Rdet , hr . Duquesne , er til stede , fordi de er klar over dette sprgsmls vigtighed .
<P>
Som hr . Duquesne antydede i sit indlg - hvis der er noget , vi har lrt af den sidste tids begivenheder , s er det , at vi ikke kan vende det blinde je til det , der sker rundt om i verden , og hbe , at det nok forsvinder .
Asylsgernes problemer , fattige menneskers situation og elendige vilkr samt urohrgede lande i hele verden er ogs vores problem , og de vil manifestere sig p vores eget drtrin , ved vores kyster og i vores parlamenter , hvis vi ikke gr noget ved dem .
<P>
P et plan manifesterer disse problemer sig som debatter i denne og andre parlamentariske forsamlinger .
I vrste fald finder vi lig i lastbiler i Dover , p strandene i Spanien og andre lande .
Det er den vanskbne , som overgr desperate mennesker , der bruger desperate midler til at begynde et nyt liv .
Men disse mennesker griber ikke bare uden videre til denne type handlinger , de flygter fra terror , krig , tortur , voldtgt , hslige regimer , der optrder som regeringer , og selvflgelig i nogle tilflde fattigdom .
Samarbejdet landene imellem om at tage disse humanitre udfordringer op kan alts ikke udsttes .
<P>
Jeg lyknsker EU ' s regeringsledere med , at de har srget for , at asyl nu ligger inden for Fllesskabets kompetence , og at de har opstillet en progressiv dagsorden i Tampere .
Jeg lyknsker Kommissionen med disse forslag , som har sat gang i debatten om , hvordan en flles asylpolitik skal se ud .
<P>
I min betnkning , som er forelagt Parlamentet i dag , opfordrer jeg til en flles og bredere fortolkning af Genve-konventionen af 1951 , en klarere definition af , hvem der skal anerkendes som flygtninge , en definition , der er flles for alle 15 lande .
Lad os ogs harmonisere behandlingen af asylsgerne , lad os faststte flles EU-standarder og derefter srge for at gennemfre dem .
<P>
Hvis vi vedtager denne betnkning , kan vi begynde at faststte grundlggende mindsterettigheder , som ministeren og kommissren har sagt , for flygtninge , for adgang til velfrd , boliger , uddannelse , sundhedspleje - alt sammen noget , som vi i den privilegerede verden tager for givet .
<P>
I de senere r har det ind imellem set ud , som om EU-landene konkurrerer om at vre mindst attraktive for potentielle asylsgere .
Flles EU-standarder vil uvgerligt skabe en mere afbalanceret fordeling af asylansgninger i hele EU .
Det ville hjlpe min hjemby , London , og alle de strre byer i Europa .
Det ville ogs gre det umuligt for landene at snke deres standarder , hvilket er godt for asylsgerne , som kan regne med en mere fair behandling .
Det er noget , vi skal vre stolte af , ikke skamme os over .
<P>
Desuden , og det er meget vigtigt , skal EU i fllesskab gre meget mere for at fjerne rsagerne til , at folk sger asyl og bliver flygtninge .
Regeringerne m gre en flles indsats for at skabe fred i de urohrgede dele af verden , uanset hvor vanskeligt det er , og for at ge hjlpen til udviklingslandene - skrappe foranstaltninger , som med tiden vil vre med til at modst det pres , der tvinger folk til at udvandre .
<P>
Af samme grund skal vi hurtigst muligt gennemfre udvidelsen af EU .
Som kommissr Verheugen sagde for nylig , skal vi ikke sprge , om vi har rd til at udvide EU .
I stedet skal vi sprge , om vi har rd til ikke at udvide EU .
<P>
I udvalget var der mange medlemmer af centrumhjre og hjrefljen , som helt eller delvis stemte imod min betnkning .
Jeg udfordrer hermed medlemmerne af oppositionen i dag til ikke blot at komme med en forberedt tale eller ignorere , hvad jeg siger nu , men at fortlle os , hvorfor de er imod visse dele af betnkningen , og hvorfor de nsker at reducere retten til en fair appel som i hr .
Schmitts ndringsforslag 6 og 8 .
Hvordan skulle dette forbedre systemet ? Og til dem - mske de britiske Konservative - som stemmer imod hele betnkningen - hvis de var her , ville jeg bede dem forklare Parlamentet , hvordan vi kan tackle den aktuelle asylsituation i Europa uden en EU-politik p omrdet .
De m indse , at dette er et globalt problem , som vi ikke kan lse i de enkelte lande .
<P>
Jeg har forstelse for ndringsforslag 11 og 12 fra De Grnne , men jeg sttter dem ikke .
Vi ville kunne sttte dem i en anden betnkning , der handlede om dem , der flygter fra sult eller miljkatastrofer .
Men dette er en medynksfuld betnkning , som giver anledning til tilfredshed , men ikke selvtilfredshed .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke mine kolleger fra min egen og andre grupper for deres hjlp og sttte til denne betnkning og for deres samarbejde .
Jeg takker min egen gruppes medarbejdere for deres store indsats , og jeg hylder de ngo ' er , som er kommet med vrdifulde ider .
Jeg anbefaler Parlamentet at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=34 NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , lad mig begynde med at sige , at jeg finder det meget positivt , at De som indenrigsminister deltager i denne forhandling og ikke har sendt en Europa-minister til at reprsentere Dem .
Man mrker , at De er noget bedre inde i stoffet og har interesse i at f sat noget i gang p dette omrde .
Hvis det sker i fllesskab med Kommissionen og Parlamentet , kan vi forvente virkelige fremskridt .
<P>
EU gr nu benbart alvor af det og gr for frste gang et gte forsg p at lave en systematisering i forbindelse med indvandringspolitikken , hvor vi klart har fet igennem , at vi kan konstatere , at vi har tre grupper af indvandrere , som krver forskellige initiativer og retlige ordninger , og at der findes tvrgende aspekter .
<P>
Frst lidt om de tre grupper .
Vi har indvandrere af konomiske grunde , og det beskftiger min betnkning sig med , det vil sige konomiske indvandrere , som kommer til de enkelte medlemsstater alt efter medlemsstaternes muligheder og behov .
Vi har asylansgere , som anerkendes som flygtninge i henhold til Genve-konventionen .
Jeg gr strkt ind for , at man under ingen omstndigheder opblder eller fjerner sig fra Genve-konventionen , hverken ved at udvide eller opblde anerkendelsesgrundene .
Det , vi har brug for , er hurtige og sikre afgrelser for flygtninge og EU-minimumsstandarder for procedurerne .
<P>
Den tredje gruppe omfatter krigsflygtningene , det vil sige flygtninge , som midlertidigt kommer til os , og som har brug for en helt anden hjlp .
I forbindelse med de tvrgende aspekter skal vi bl.a. beskftige os med familiesammenfring eller med bekmpelse af menneskesmugling og illegale indvandrere .
Det er alts et komplekst system , vi har med at gre .
Min betnkning beskftiger sig udelukkende med tilvandring af konomiske grunde og blev vedtaget med seks stemmer imod , der var alts bred enighed .
Jeg vil gerne takke for det udtalt konstruktive og positive samarbejde med de forskellige politiske grupperinger i Parlamentet , som har gjort det muligt at skabe denne brede basis for en ny formulering af tilvandringen af konomiske grunde til EU .
<P>
Mlet er at kunne afvikle tilvandringen af arbejdskraft p en styret og kontrolleret mde og opretholde stabiliteten p det sociale , konomiske og politiske omrde i EU .
Set i lyset af den 11. september drejer det sig imidlertid ogs om , at der er brug for strre vagtsomhed , nr det drejer sig om gstfrihed , om hjlp , om EU ' s frihedsrettigheder , s de ikke misbruges af enkelte elementer mod de europiske borgeres eller hele verdens sikkerhed .
<P>
Det m ogs vre klart , og det har jeg skrevet i begyndelsen af min betnkning , at vi ikke kan udligne de demografiske underskud med indvandring alene , men at den eneste gode og fornuftige lsningsmodel vil vre en styrkelse af uddannelsespolitikken og en forbedret familiepolitik .
Det m ogs st klart , at vi m lade integrationen af tredjelandsstatsborgere , som lever her legalt , komme fr en ny indvandring .
<P>
Hvad er s de centrale punkter i min betnkning ?
Det er klart , at EU i forbindelse med indvandringen kun kan varetage visse opgaver , og at en stor del m blive liggende hos medlemsstaterne .
Det skal ogs fremover vre overladt til medlemsstaterne ud fra behov og muligheder at afgre , hvilke og hvor mange arbejdstagere der skal have opholds- og arbejdstilladelse i medlemsstaten .
Det er ogs klart , at der m tages hjde for forudstningerne , f.eks. om der findes arbejde og boliger , s der kan finde en integration sted .
<P>
Det er ogs vigtigt for os i Indenrigsudvalget , at vi har forventninger til indvandrerne , forventninger om vilje til integration og anerkendelse af vrdifllesskabet .
Omvendt m det s ogs vre medlemsstaternes pligt at tilbyde hjlp til integrationen i passende omfang .
P EU-niveau drejer det sig om , at vi faststter betingelserne for disse indvandreres indrejse og ophold og laver et sammenhngende system for visumtildeling , at vi regulerer tredjelandsstatsborgeres mobilitet mellem medlemsstaterne og dels indfrer foranstaltninger mod menneskesmugling og mod illegalitet , dels indfrer samarbejde og informationskampagner i og med oprindelseslandene .
<P>
Udvalget er principielt positivt over for alle Kommissionens forslag om indvandring af arbejdskraft .
Jeg hber , at den brede basis , vi har fundet i udvalget , ogs vil holde her i salen under afstemningen .
<SPEAKER ID=35 NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , da hr . Evans ' betnkning blev skrevet , vidste vi endnu intet om dramaet den 11. september .
I udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender til denne betnkning er der imidlertid fremsat nogle anbefalinger , som netop p baggrund af den 11. september er meget relevante .
<P>
Her i Parlamentet er der meget ofte opfordret til en flles og entydig politik vedrrende bedmmelsen af , om lande er sikre eller ej .
Det kan ikke vre sledes , at nogle medlemsstater erklrer lande for sikre og sledes ikke vil optage flygtninge og asylsgere derfra , mens andre medlemsstater optager disse .
<P>
Vores medlemsstaters efterretningstjenester og ambassader br samarbejde p dette omrde .
Siden 1992 har der i EU vret en struktur bestende af CIREA og Gruppen p Hjt Plan vedrrende Asyl og Migration , men disse samarbejder ikke ordentligt .
Og de samarbejder bestemt ikke ordentligt med medlemsstaterne .
Vi beder derfor om en bedre og entydig struktur p dette omrde .
<P>
Endvidere er det uholdbart , at der er forskelle i politikkerne for tildeling af flygtningestatus i en Union med bne grnser , og ogs en flles udenrigspolitik er fuldstndigt forkert , hvis der tales med flere stemmer .
P denne baggrund opfordrer jeg indtrngende Kommissionen til at ndre noget ved dette .
Afghanistan er for vrigt et godt eksempel p , hvordan det godt kan lade sig gre .
<P>
En anden bemrkning vedrrer bistanden til de lande , som modtager store grupper flygtninge .
Vi br hjlpe disse lande og frem for alt UNHCR meget bedre .
Mennesker , som flygter , kan i princippet bedre blive i nrheden af deres eget land , idet de ogs hurtigt kan vende tilbage .
Men s skal de ogs hjlpes .
UNHCR ' s midler er imidlertid skret meget ned af Kommissionen , og vi synes , at der hurtigt skal rettes op p dette .
For vrigt synes vi , at folk ogs skal have mere undervisning i lejrene , sledes at de ikke bliver yderliggende og kriminelle .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil Udvalget om Udenrigsanliggender pege p ndvendigheden af at gre meget mere ved konfliktforebyggelse .
Hvis vi p dette omrde kan slutte os bedre sammen i EU , vil det vre en stor fordel .
P den mde kan vi undg konflikter .
De anbefalinger , som Udvalget om Udenrigsanliggender har fremsat , er vedtaget enstemmigt i udvalget . Jeg ville egentlig synes , at det var rgerligt , hvis hr .
Evans ' betnkning frte til forskellige holdninger her .
Jeg vil gerne opfordre ham til at samarbejde godt med de andre grupper for ogs at n frem til enstemmighed .
S kan vi i det mindste sttte hans betnkning .
<SPEAKER ID=36 NAME="Marset Campos">
Hr. formand , Udvalget om Udenrigsanliggender bifaldt Kommissionens meddelelse om flles indvandringspolitik og mente samstemmende , at det var hensigtsmssigt at anbefale , at der inddrages en rkke aspekter baseret p fem forudstninger :
<P>
For det frste at Europa skal ptage sig det flles historiske ansvar for dette problem .
<P>
For det andet at indvandring skal opfattes som et positivt og uundgeligt fnomen .
<P>
For det tredje at den symmetri , der br eksistere mellem den frie bevgelighed for kapital og varer og den frie bevgelighed for personer , skal tages i betragtning .
<P>
For det fjerde at samtlige menneskerettigheder i deres politiske , sociale , konomiske og kulturelle dimension skal glde for alle mennesker , herunder naturligvis indvandrere .
<P>
Og for det femte skal lejligheden benyttes til , at EU kan spille en positiv rolle i afskaffelsen af internationale skvheder og styrke de konomiske forbindelser med de lande , som indvandrerne kommer fra .
<P>
Udvalget dragede p basis af det i korte trk fem hovedkonklusioner :
<P>
For det frste at der skal vre en indvandringspolitik i EU baseret p menneskerettighederne og til gensidig fordel for EU og for de lande , hvorfra migrationsstrmmene stammer .
<P>
For det andet skal det multikulturelle samfund stttes ligesom respekten for og den positive opfattelse af indvandrernes bidrag til vores samfund og vores konomiske udvikling .
<P>
For det tredje skal legaliseringen af alle indvandrere fremskyndes for p den mde at bekmpe de mafiaer , der giver sig af med ulovlig indvandring .
<P>
For det fjerde skal der vre en flles , samordnet udenrigspolitik i EU , som skal vre drivkraften bag bekmpelsen af fattigdom i de lande , hvorfra migrationsstrmmene stammer .
<P>
Og som flge heraf skal for det femte budgetpost B7-677 forges og effektiviseres med henblik p at begrnse den ulovlige indvandring og styrke demokratiet og retsstaten , og der skal gennemfres integrerede udviklingsbistandsprogrammer .
<SPEAKER ID=37 NAME="Medina Ortega">
, rdgivende ordfrer for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
( ES ) Hr. formand , jeg synes , at vi har fet to gode redegrelser fra rdsformanden og kommissionsformanden .
<P>
Rdsformanden har meget rligt fortalt os , at Rdet i jeblikket er lidt forvirret over asyl- og indvandringspolitikkerne .
Kommissr Vitorino , som har gjort et glimrende arbejde p sit omrde , har sagt til os , at fllesskabsinstitutionerne i jeblikket sidder mellem to stole , hvad angr indvandrings- og asylsprgsmlet : mellem frste og tredje sjle .
For p nuvrende tidspunkt findes indvandrings- og asylpolitikkerne sdan set i EF-traktaten , men alligevel er der ikke en klar fllesskabsbefjelse p indvandrings- og asylomrdet .
Og en anden mrkvrdig ting er , at stats- og regeringscheferne i Tampere udtalte sig vidt og bredt om en europisk indvandringspolitik , men vi ved ikke , om de store udtalelser vil munde ud i positiv fllesskabsret .
<P>
Retsudvalget har fremhvet den manglende sammenhng mellem stats- og regeringschefernes erklringer i Tampere og de forpligtelser , der rent faktisk er indget i henhold til traktaterne .
Jeg tror , at den konference om indvandring , som formanden for Rdet har meddelt vil finde sted om to uger , og som Europa-Parlamentet nok vil f passende andel i , bliver en lejlighed til , at de tre institutioner - Parlamentet , Rdet og Kommissionen - kan formulere , eller begynde at formulere , ndvendigheden af at faststte et flles retsgrundlag for indvandringsproblemet , for det drejer sig virkelig om et flles problem .
<P>
P indvandringsomrdet kan man ikke tale om subsidiaritet .
Indvandringsproblemet er i jeblikket flles for alle de europiske lande , og kommissr Vitorino peger i den rigtige retning ved at udarbejde meddelelsen fra Kommissionen om indvandring .
<P>
Jeg mener , at Kommissionens strategi er korrekt , men det er ndvendigt , at vi styrker den set ud fra et forfatningsmssigt synspunkt ved at ndre traktaterne i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=38 NAME="Lambert">
Hr. formand , som Observationsorganet i Wien viste sidste r , er der behov for en progressiv politik og lederskab p begge de omrder , der er til forhandling i dag .
Jeg bifalder anerkendelsen af , at en restriktiv indvandringspolitik ikke har fungeret og virker mod hensigten .
Vi behver blot at se p stigningen i tilfldene af menneskesmugling og vanskelighederne ved at skaffe uddannet arbejdskraft .
<P>
Det er klart , at der er arbejde i EU til folk fra tredjelande .
I mange af vores lande er de afgrende for landbrugsproduktionen , og mange store virksomheder beskftiger indbyggere fra tredjelande p hjtstende lederposter .
Og alligevel hersker der den opfattelse , at vi gr disse mennesker en tjeneste ved at give dem lov til at komme ind i EU for at sttte vores konomi og vores sociale sikringssystem .
Lad os vre rlige : Vi nsker , at de skal hjlpe os med at bevare vores levestandard .
Hvis det lykkes , er det til gavn for begge parter .
Som led heri skal vi sikre lige behandling af borgere fra tredjelande , ikke mindst p arbejdspladsen .
Gennemfrelsen af artikel 13 om bekmpelse af diskrimination er ogs vigtig .
Hvorfor skulle de arbejde her , hvis de mdes med racisme og fremmedhad ?
<P>
Iflge erhvervslivet skal rekrutteringen gres lettere og mere fleksibel p alle frdighedsniveauer .
Dette stter sprgsmlstegn ved arbejdstilladelser , som er tilknyttet et bestemt job og en bestemt virksomhed .
Desvrre tog hovedudvalget ikke dette til sig .
Rekruttering hmmes ogs af familiesammenfringsrestriktioner , siger erhvervslivet .
Min politiske gruppe har stillet ndringsforslag vedrrende den menneskelige faktor .
Partnernes arbejdsrettigheder skal ogs forbedres , ligesom vi skal se i jnene , at nogle migranter nsker at blive i vores lande .
En konstant udskiftning er problematisk p mange planer , og vi skal huske , at vi er mennesker , ikke bare brikker i et konomisk spil .
<SPEAKER ID=39 NAME="Keler">
Hr. formand , den indvandring i milliontal , som har fundet sted i de forlbne rtier , er hovedsageligt sket mod staternes vilje .
Den nationale indvandringspolitik mangler i de fleste tilflde udsyn og konstruktivitet og er prget af en angst for at f for mange fremmede .
Samtidig er det imidlertid en kendsgerning , at der har fundet en betydelig indvandring sted , og at der ogs fremover vil og ogs skal vre indvandring .
rsagerne til det er beskrevet i detaljer p 28 sider i Kommissionens meddelelse .
<P>
Skiftet i Kommissionens politik til en aktiv , konstruktiv indvandringspolitik er meget positivt .
Kommissionen anerkender , at der fortsat vil vre et indvandringspres , og at en reguleret indvandringspolitik kan vre fordelagtig for Europa , for indvandrerne selv og for deres oprindelseslande .
Den nye politik betyder imidlertid ogs , at der faktisk skal indfres nogle regler , og at det ikke er tilstrkkeligt blot at administrere indvandringen under dkke af , at der faststtes generelle politiske retningslinjer eller , med ordfrerens ord , hjrnesten for immigrationen .
I s fald ville vi aldrig n frem til en EU-indvandringspolitik , som det er fastsat i konklusionerne fra Tampere , tvrtimod ville vi med nogle f EU-grundregler fortsat have ansvaret liggende i medlemsstaterne med de deraf flgende mangler .
<P>
En langsigtet indvandringspolitik kan mindske det pres , som er grundlaget for illegal indrejse , handel med mennesker , illegale arbejdsformer og konomisk udnyttelse af immigranterne .
Tredjelandsstatsborgere skal have samme rettigheder som EU-borgere - det er ogs Kommissionens udgangspunkt i meddelelsen - og de skal gennem deres arbejde bidrage til at udvikle den lokale konomi . Kun p den mde kan vi n frem til den nskede integration .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="von Boetticher">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens meddelelse om en flles asylprocedure , en flles standard og en flles status for anerkendte asylansgere har skabt den ndvendige debat , og De har jo ogs i frste omgang udformet den meget bent , hr. kommissr Vitorino .
Mulige scenarier prsenteres , og mulighederne for en flles procedure og flles principper undersges .
<P>
Jeg beklager dybt , at det ikke - som for Pirker-betnkningens vedkommende - er lykkedes at finde bred konsensus i udvalget .
I Evans-betnkningen er det desvrre ikke en fornuftig konsensus , men en ideologi , der har fet overtaget .
Bde asylgrundene og selve proceduren skal nu udvides til at glde hele Europa , og det - hr. rdsformand , De var inde p det - selv om ca .
90 % af asylansgerne i dag udelukkende sger om asyl af konomiske grunde og derfor bliver afvist , og selv om de nuvrende undersgelsesprocedurer varer op til otte r .
Den slags udvidelser kan man vel kun beslutte , hvis man totalt har mistet forbindelsen til den hjemlige basis .
<P>
Hvad venter der os , hvis disse ordninger , som hr . Evans foreslr , bliver til virkelighed , hvis ikke-statslig forflgelse og forflgelse p grund af en persons kn fremover bliver anerkendt som asylgrund ?
Det er i praksis ensbetydende med at udstede ubegrnset opholdstilladelse i EU til de fleste familier i den islamiske verden .
Hvorfor ?
Det skal jeg forklare Dem .
Ingen vil bestride , at der i ethvert islamisk land findes fundamentalistiske grupper , som bruger islam til at diskriminere kvinders rettigheder , som vi kender dem fra vores vrdiopfattelse .
Derfor kan enhver kvinde i en muslimsk stat pberbe sig forflgelse fra ikke-statslige grupperinger .
Hvis det blev anerkendt i EU , kunne hun efterflgende ogs hente sin familie hertil .
<P>
Sprgsmlet er alts , om vi vil og kan lse den muslimske verdens problemer , om vi vil og kan lse problemerne med det islamiske kvindebillede i Europa .
Mit svar er klart nej !
Og det bliver endnu mere klart , da vi alle kender de sidste ugers problemer og risici . Samtidig vil hr .
Evans - i modstrid med , hvad han oprindeligt sagde - afskaffe begrebet " sikkert tredjeland " og dermed belaste de i forvejen alt for langvarige procedurer med flere undersgelser .
Mit facit er derfor , at Evans-betnkningen i sin nuvrende form er uansvarlig .
Den giver medlemsstaterne tilstrkkelige argumenter for heller ikke at give os medbestemmelsesret om dette emne i forbindelse med de kommende reformer af EU .
<P>
benbart er et flertal i Parlamentet ikke modent til at bre s meget ansvar . Og , hr .
Evans , nr De gr ind for at udvide asylretten , m jeg sprge : Hvad har Deres eget parti , Labour Party i Storbritannien , gjort i denne retning i de seneste r ?
Det skal jeg sige Dem , det har netop ikke vedtaget disse ting p den mde .
Det skyldes , at der ikke er flertal i befolkningen for det , og at Labour i givet fald mtte regne med at tabe nste valg .
<P>
Hr. rdsformand , jeg vil sige det helt tydeligt , og det er jo indlysende , at hvis vi fremover vil regulere den mindste lille detalje i asylretten p europisk niveau , vil vi ikke kunne n til enighed i Ministerrdet .
Derfor er min udtrykkelige bn og mit rd til Dem , at De skal begrnse Dem til at harmonisere de ndvendige minimumsstandarder !
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , Europa oplever en spnding mellem lav befolkningstilvkst og reel eftersprgsel efter arbejdskraft p arbejdsmarkedet p den ene side og en befolkning , der er ngstelig over for indvandringsfnomenet , p den anden .
<P>
De ansvarlige politikere kan reagere p denne situation p to mder : ved at udnytte borgernes ngstelse til egen fordel , i det mindste p kort sigt , eller ved at forsge p bedst mulig mde at forvalte indvandringens forskellige sider og modigt forklare rsagerne til dette fnomen , fordelene for vores samfund , de vanskeligste aspekter ved den og de ndvendige politikker .
<P>
Vi har fet nogle eksempler p det frste her i formiddag .
Kommissionen har heldigvis helt klart placeret sig blandt sidstnvnte med de to meddelelser , og vi kan kun lyknske kommissren og glde os over det .
Den har desuden gjort det - og det vil jeg understrege her - i overensstemmelse med aftalerne og mandaterne fra Det Europiske Rd i Tampere .
<P>
Da jeg kan g 100 % ind for det , som min kollega , hr . Evans , har sagt om asyl , vil jeg p de f minutter , jeg rder over , koncentrere mig om meddelelsen om indvandring og om betnkningen .
<P>
Der lgges en klar linje i dem begge to .
I meddelelsen , og dermed i betnkningen , tales der om de eksterne og interne rsager til indvanding , om behovet for politikker for udvikling i fllesskab og om et nyt partnerskab med hjemlandene , om en flles europisk lovgivningsramme for at organisere indrejse - p en retfrdig , gennemsigtig og tydelig mde - ophold og integration - hvilket for mig er ensbetydende med rettigheder .
Og frst derefter , nr disse bestemmelser er vedtaget , skal der tages fat p ulovlig indvandring , for vi har brug for lovlige kanaler for at gre det .
<P>
Den handler kort og godt om , og det skal vi g i dybden med her , nr vi ser forslagene til retsakter , det 21. rhundredes nye indvandringspolitikker for et nyt samfund , for en ny konomi , som ikke kan blive en gentagelse af de politikker , der blev anvendt p de udenlandske arbejdere , der blev inviteret til industrisamfundene i 60 ' erne .
<P>
Jeg hber , at Rdet ogs vil placere sig blandt de politikere , der nsker at tage mlrettet og modigt fat p dette .
Det hber jeg , og det siger jeg vel vidende , at vi taler om indvandring med fornuften og ogs med hjertet , og det siger jeg i bevidstheden om , at indfdte og modtagne borgere , som er inviteret af min kollega Pedro Aparicio til at vre her i dag , lytter til mig og har forhbninger til denne forhandling .
<P>
Parlamentet vil forsge at vre p hjde med situationen , og selv om det nogle gange er svrt for os , vil vi , i modstning til PPE-DE-Gruppen , hvad angr asyl , sttte denne meddelelse fra Kommissionen strkt , og vi hber til gengld , hr. formand , at Det Europiske Rd i Laeken vil vre i stand til at genetablere en kraftig politisk dynamik , som gr det muligt for os at ivrkstte denne ndvendige flles indvandringspolitik .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , min gruppe sttter kraftigt hr . Evans ' betnkning og bifalder dens opfordring til indfrelse af en flles asylpolitik af hj kvalitet .
En af de mrkelige ting ved EU ' s konstruktion er , at det i hjere grad er handelslivet og de kriminelle end embedsmndene , der har udnyttet mulighederne for samarbejde p tvrs af landegrnser , og det er p tide , at vores nationale offentlige forvaltninger kommer ud af starthullerne .
<P>
I mit hjemland har man i tv i de seneste mneder bragt mange indslag fra Sangatte i nrheden af Calais .
I Det Forenede Kongerige kan vi tnke over , hvorfor s mange mennesker nsker at komme til vores land , og isr min hjemby , London .
Jeg vil gerne tro , at det i det mindste delvis er en kompliment til vores frie og forskelligartede samfund , men vi kan ikke blot lade dren st ben , og mske br de franske myndigheder ogs tnke over , om deres system kan forbedres .
Der skal vre balance mellem indsatsen og det flles ansvar for at forhindre bde asylsgernes forum shopping , og at medlemsstaterne lader sorteper g videre .
<P>
Der er ogs behov for konsekvens .
Det er ulogisk at afvise folk , der flygter fra Irak eller Afghanistan , fordi man mener , at de er nassere , der ikke fortjener hjlp , nr der er almindelig enighed om , at regimerne i de lande er brutale og undertrykkende og ligefrem fortjener et militrt angreb .
Selv om det ikke er alle fra disse lande , der kan betegnes som flygtninge i Genve-konventionens strengeste forstand , men som blot flygter fra elendigheden , er der ingen grund til at dmonisere dem .
Vi m ogs vre konsekvente i vores holdning til kvinder .
Hvis vi mener , som vi gr , at kvindernes menneskerettigheder overtrdes groft i Afghanistan , skal vi tage hensyn til dette i asylbehandlingen .
<P>
Endelig m vi ikke svkke eller forringe standarderne for vores asylsystemer under dkke af , at vi bekmper terrorisme , sdan som den britiske indenrigsminister har truet med at gre .
Der er tilstrkkelige muligheder for at tilbageholde og udvise folk , hvis sikkerheden er truet .
Hurtige beslutninger trffes p grundlag af procedurer af hj kvalitet og effektivitet , f.eks. ved hjlp af de fungerende computere , som Det Forenede Kongerige mangler - og ikke ved at fjerne ansgernes ret til at appellere .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , stadfstelsen gennem Amsterdam-traktaten af EU ' s kompetence p asyl- og immigrationsomrdet har fremkaldt et stort og bredt hb , herunder hbet om at se en asyl- og indvandringspolitik , der bygger p vrdier knyttet til de demokratiske frihedsrettigheder , respekt for menneskerettighederne og isr for de grundlggende rettigheder .
I den forbindelse glder vi os over de to meddelelser fra Kommissionen , der fremlgger disse sprgsml i hele deres komplekse kontekst .
I stedet for at anbefale en ikke-tilpasset nul-indvandringspolitik , der automatisk vil medfre en ulovlig immigration , foreslr Kommissionen i meddelelserne at vlge en fleksibel tilgang med en styring af befolkningsstrmmene og en integration af fastboende fra tredjelande .
<P>
Det er beklageligt , at vores ordfrer i immigrationssprgsmlet har koncentreret sig om at udnytte styringen af de vandrende befolkningsgrupper med henblik p at tilfredsstille EU ' s medlemsstaters konomiske og demografiske interesser uden at bekymre sig om den menneskelige faktor .
Indfrelsen af disse forslag i en mellemstatslig sammenhng , som hr . Pirker nsker det , er ikke blot en tilbagegang i forhold til Amsterdam-traktaten , det er ogs udtryk for en foragt for den ndvendige asyl- og indvandringspolitik p EU-plan , og det er specielt udtryk for en afvisning af den daglige realitet , som man kan se hver eneste dag i Sangatte og andre steder .
<P>
Det er endvidere afgrende ndvendigt at stte en stopper for den misforstelse , at " immigration er lig med arbejdstagere " .
Faktisk tager begrebet " den vandrende arbejdstager " ikke hjde for virkelighedens immigration , der bestr af familiemedlemmer , studerende og pensionerede .
Vi m huske p , at retten til at leve sammen i en familie er en grundlggende rettighed , som medlemsstaterne ikke kan give kb p .
Vi br derfor i stedet tale om " fastboende " og - hvorfor ikke - om " EU-borgere " for at antyde deres fulde deltagelse .
Det er medlemsstaternes pligt at foretage sig det ndvendige for at sikre en fuld integration af alle fastboende i EU , hvilket sker gennem en tildeling af samtlige rettigheder , herunder de politiske .
Drejer det sig om ikke-regulre immigranter , kender vi ikke anden lsning , end at medlemsstaterne tager ansvaret for at legalisere dem med henblik p at bekmpe enhver form for kriminalitet , herunder menneskesmuglere og skruppellse arbejdsgivere .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Hr. formand , jeg vil gerne sl fast , at vores gruppe gr helt ind for hr . Evans ' betnkning .
Jeg vil dog gerne understrege to aspekter . For det frste er det ndvendigt med en hurtig behandling af flygtningenes ansgninger .
Medlemsstaterne br vre klar over , at mange af deres problemer - og ikke mindst mange af flygtningenes problemer - ville blive lst , hvis disse ansgninger blev behandlet i lbet af kort tid .
Der er utroligt mange flygtninge - og utroligt mange mennesker , som er i deres fulde ret til at blive anerkendt som flygtninge - som venter i flere mneder og r uden at modtage sttte og uden arbejde , og de bliver lige s stille illegale indvandrere , som meget ofte ogs kommer ud i kriminalitet , hvad enten den er organiseret eller ej .
Derfor er det ndvendigt at forkorte disse meget lange frister .
<P>
For det andet er vi ndt til at forst og fastlgge , at begrebet " sikkert land " er et begreb , som kan modbevises af den specifikke behandling , den enkelte fr i sit eget land .
Hermed mener jeg , at begrebet " sikkert land " skal vre et relativt krav , eftersom mange flygtninge flygter fra et sikkert land , fordi de er personligt forfulgt .
Derfor er det ndvendigt , at dette begreb ikke er et ufravigeligt krav , men at de enkelte flygtninges behandling - det vil sige den behandling , der fr dem til at flygte til et andet land - bliver undersgt srskilt , og at den kan munde ud i en ophvelse af frnvnte begreb " sikkert tredjeland " .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , jeg vil navnlig gerne takke hr . Pirker for det arbejde , han har udfrt .
<P>
Sdan som ordfreren selv understreger , er det vigtigere end nogensinde fr at give EU ' s indvandringspolitik en ny indfaldsvinkel , som ikke bare bestr af trre adgangsbestemmelser eller forbud , men som er bredere og mere ansvarlig , og som frst og fremmest er baseret p konomiske og demografiske vurderinger og vurderinger af den sociale og kulturelle integration .
<P>
Det er sledes ndvendigt at fastlgge en strategi for en bredygtig indvandringspolitik , hvor de nationale og lokale institutioner deltager mest muligt i at definere beskftigelsesbehovet og de arbejdspladser , der er til rdighed , ved hjlp af nogle objektive kriterier , men ogs behovet for indkvartering , sociale ydelser og uddannelse til alle dem , der beder om lov til at bo og arbejde i medlemsstaterne .
Ved at stte nogle grnser og opstille nogle strenge regler sikrer man de bedste betingelser for modtagelsen og den fuldstndige integrering med gensidig respekt , og det har fordele for bde EU-borgerne og indvandrerne .
Man undgr ligeledes nogle vanskelige sociale konflikter , og man ser strengt p illegal indvandring , der alt for ofte er ensbetydende med kriminalitet og udnytttelse .
<P>
Det skal dog understreges , at EU ikke m njes med at have en passiv rolle og holdning til indvandringsstrmmene , s EU blot er en betjent , der styrer trafikken .
EU skal deltage med en strre politisk bevidsthed , og det skal det ogs for fuldt ud at kunne forst den dybere rsag til disse fnomener .
<P>
Meget ofte - eller nsten altid - er det desperation , fattigdom , sult og udstdelse , som fr folk fra tredjelandene til at rejse til EU .
Denne desperation er s stor , at der er mdre , som forlader deres brn og rejser til vores lande udelukkende for at tjene penge til brnene .
<P>
Netop derfor - og ogs p grund af Europas geografiske placering - m EU ikke bare spille en administrativ rolle , hvor det fremmer eller begrnser indvandringsstrmmene .
EU skal ptage sig en strk og ansvarlig politisk rolle i bevidstheden om , at det i forbindelse med de indvandringspolitiske valg ogs kan spille en rolle , der har indflydelse p den alvorlige internationale krise , vi oplever i jeblikket .
<P>
Vi skal vre bevidste om , at det kun er ved at gre en strre indsats i udviklingssttteprogrammerne til den tredje verden og ved desuden at undg den skaldte hjerneflugt , at vi kan fre den bedste fredspolitik , som gr ud p at bekmpe fattigdom og uretfrdighed .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at vi skal vre klar over , at en indvandring , der er reguleret ordentligt , har store fordele bde for EU , indvandrerne og deres hjemlande .
Men vi br holde os fra de demagogiske forslag om at fre en alt for slap indvandringspolitik , som tager sigte p en uhmmet bning af EU ' s grnser , p en ringere kontrol og p en utrolig udvidelse af asylretten for herefter mske egoistisk at lukke jnene - hvilket vi i vrigt har gjort i revis - for det , der sker i Mellemsten og i den sydlige del af verden , som om det ikke kom os ved .
<P>
Attentaterne den 11. september viste , at det , der sker i disse dele af verden , vedrrer os direkte , derfor burde vi virkelig vre overbeviste om , at vi med en smule logisk sans ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige , at ingen lov sikrer indbyggerne i et land retten til at rejse ind i et andet land , hvis ikke dette land vil tage imod dem . Herefter vil jeg gerne give udtryk for nogle betragtninger og for en dyb bekymring i forbindelse med indvandringen .
Denne dybe bekymring skyldes , at jeg s indvandrersamfund - eller enkeltpersoner fra sdanne samfund - juble efter de tragiske attentater i USA , og at jeg ved , at nogle etniske og religise samfund har stttet og dkket over terrorgrupper .
<P>
Derfor er det efter min mening hensigtsmssigt - og det er med fuld respekt for strstedelen af indvandrerne , som er pne og rlige mennesker - at man i fremtiden anvender nogle mere selektive indvandringskriterier , som bygger p forsigtighedsprincippet , s man undgr selv de potentielle risici , som visse indvandrere kunne udgre i EU .
<P>
Apropos EU er vi i jeblikket ved at udarbejde en strengere , mere retfrdig og mere hensigtsmssig indvandringslov i Italien .
Det m undgs , at EU-bestemmelserne kommer til at vre i modstrid med vores nationale bestemmelser , for vi nsker ikke , at slapheden hos den venstreflj , som de italienske vlgere forkastede , kommer til at prge vores lovgivning igen via Bruxelles .
<SPEAKER ID=47 NAME="Krarup">
I Danmark er det for nylig kommet til offentlighedens kundskab , at danske myndigheder har givet opholdstilladelse til regulre krigsforbrydere . Srlig den af Saddam Husseins generaler , som stod for massakrerne mod kurderne i 1988 .
Det er jo en skandale , og det siger den danske hjreflj ogs , men mon ikke hjrefljen slr sig til tls med , at den danske natoregering har fet militre og politiske gevinster af at give husly til krigsforbryderen ?
Mon ikke Saddams general for lngst har tjent omkostningerne hjem ?
Selvflgelig er han blevet debriefet af CIA .
Det er klart nok .
I al diskretion selvflgelig sdan som flere og flere afgrende momenter i det politiske liv fungerer i stadig tttere lukkede rum .
<P>
Den barokke situation afspejler en af dobbelthederne i hr . Evans ' betnkning , som jo er fuldt af sympatiske elementer .
Betnkningen rummer tilslutning til og videreudvikling af de fineste retsprincipper , vi kender .
Til forskel fra Pirkers betnkning , som jo er udtryk for utilslret arbejdskraftimperalisme , stter Evans-betnkningen det forfulgte menneske i centrum .
Det er sympatisk og ndvendigt .
Problemet er , at disse gode principper indgr i politiske og retlige sammenhnge , der i praksis vil gre dem til ideologisk vinduespynt .
Den flles asyl- og indvandrerpolitik bruges frst og fremmest som motor for homogenisering af landenes uhyre forskellige retstraditioner , skabelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som er det afgrende led i den europiske superstat .
Taberne i dette uhyggelige spil er demokratiet , og gevinsten for flygtningene er tvivlsom , medmindre man er general i Saddam Husseins hr .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse om en indvandringspolitik i EU er utroligt skuffende .
Jeg taler her om den skriftlige meddelelse , idet de meddelelser , vi netop har fet fra kommissr Vitorino og i vrigt fra Rdet var meget interessante og langt mere afbalancerede , end hvad vi normalt hrer fra den kant , og de giver os hb om en ndring af politikken efter attentaterne den 11. september .
<P>
Den skriftlige meddelelse er under alle omstndigheder prget af en vis mangel p forbindelse til virkeligheden p omrdet , og det er den samme mangel , der gr , at forslagene om familiesammenfringer stadig bliver syltet i Rdet . Det vil mske endda g p samme mde i morgen med asylforslagene , som jeg har kritiseret , isr p vores sidste mdesamling .
Den skriftlige meddelelse koncentrerer sig om den legale immigration , men den formindsker eller glemmer , bortset fra visse hentydninger , den illegale immigration og den afgrende kendsgerning , at hver anden person , der i dag immigrerer til den industrialiserede verden , gr det illegalt .
<P>
Det er rigtigt , og jeg er ikke uvidende om , at der allerede er fremlagt tekster om den illegale immigration og isr om menneskehandel og transportrernes ansvar , men det drejer sig om punktvise tekster , der i vrigt for strstedelens vedkommende er fremlagt af medlemsstaterne i kraft af den initiativret , de stadig midlertidigt sidder inde med .
Disse tekster vidner p ingen mde om en samlet opfattelse af problemet , og de er slet ikke p hjde med udfordringen .
Kommissionen har netop meddelt , at den vil fremlgge nye tekster efter attentaterne den 11. september .
S meget desto bedre .
Men hvis De , mens vi venter p dem , vil lse en god tekst , der klart fremlgger de virkelige problemer med immigrationen samt de mulige lsninger , er det ndvendigt at g tilbage , ikke til Kommissionens meddelelse , som vi har behandlet i dag , men til et dokument om en strategi for asyl og immigration , der blev fremlagt af det strigske formandskab i en korrigeret version den 19. november 1998 . Ja , jeg sagde 1998 .
Jeg vil opfordre oprigtige granskere til at sammenligne de to tekster , og de vil blive forblffede over forskellen i metodisk tilgang .
Jeg kan f.eks. nvne fra det strigske dokument , at det generelt set ikke lngere blot er asylsprgsmlene og problemerne med en midlertidig beskyttelse , men ogs og isr de generelle migrationssprgsml , problemerne i forbindelse med at bekmpe de illegale immigrationsnetvrk og sprgsmlene om udvisning , der str i centrum i den politiske debat . "
<P>
Hr. formand , kre kolleger , jeg skulle egentlig have citeret det hele , men det kan jeg ikke n , men denne stning alene viser os de virkelige prioriteter .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , med udgangspunkt i betnkningerne fra vores sympatiske kolleger , hr . Evans og hr .
Pirker , vil jeg tale om den tilgrundliggende meddelelse fra kommissr Vitorino , den kollega , som vi stter s stor pris p fra det flles arbejde i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og hvis opfattelse jeg er s lidt enig i .
<P>
Vi frer en principiel debat om asyl og indvandring i Europa .
Det er det , det handler om , om principperne for asyl og indvandring i Europa .
Vi m gre os to ting klart , nemlig for det frste de kvoter , der skal anvendes , og for det andet indholdet .
Hvad angr metodikken , kan europiske retningslinjer for asyl og indvandring kun vre minimumsstandarder .
Minimumsstandarder er det eneste , man kan forpligte hele EU p .
Alt , hvad der gr videre end det , vil ikke blive accepteret .
<P>
Lad mig komme med et eksempel . Der er mske nogle , som synes om det , kommissr Vitorino foreslr om familiesammenfring , men der kan ikke faststtes bindende svar for hele EU .
Her m der ndringer til .
<P>
Hvad angr indholdet , har vi brug for begrnsning og styring af indvandringen .
Hr. rdsformand , De nvnte begrebet " fort Europa " .
Netop fordi vi ikke nsker at bygge et fort Europa og slet ikke kan bygge det , m vi styre og begrnse indvandringen .
Kommissr Vitorinos kurs lever ikke op til disse krav .
<P>
Lad mig komme med et par eksempler . Med begrebet " sikkert tredjeland " har vi i Tyskland kunnet snke antallet af asylansgere fra omkring 450.000 til langt under 100.000. Hr .
Vitorino opgiver i praksis dette begreb , fordi han knytter betingelser til anvendelsen , som gr det uanvendeligt i praksis .
<P>
Det andet punkt er , at de materielle asylgrunde er fastlagt bindende i Genve-konventionen .
Det vil vre et incitament for asylansgere , hvis vi gr ud over den bindende ramme i flygtningekonventionen , som f.eks. ikke-statslig forflgelse .
Det findes der rvrdige argumenter for , men vi kan ikke give mulighed for endnu mere asyl , end det er tilfldet i dag .
Problemet med asyl ligger jo i proceduren .
Det er stadig sdan , at 90 % af alle asylansgere hos os ikke er politisk forfulgt .
Derfor m vi se at f greb om proceduren .
Hvis det lykkes at afslutte proceduren hurtigt , kan vi vre mere large med asylgrundene .
Det modarbejdes imidlertid af en asylprocedure i tre trin , som kommissr Vitorino foreslr .
<P>
Hr. kommissr Vitorino , hvis hr . Schily , den tyske indenrigsminister , der som bekendt ikke tilhrer mit parti , handler i Rdet , som han taler i Tyskland , s har Deres forslag ikke en chance !
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , trods den 11. september er Kommissionens meddelelse om asyl efter min mening stadig gyldig , og den er ikke blot relevant , men ogs mere ndvendig end nogensinde fr . Ligeledes er hr .
Evans ' betnkning heller ikke blevet mindre aktuel eller vsentlig .
Jeg tror ikke , at vi kan vende om nu . Tvrtimod m medlemsstaterne snarest muligt finde frem til flles vurderingskriterier af asylansgningerne og til et samarbejde mellem de administrative systemer .
Jeg erkender , at vi str over for nogle udfordringer , hvis vi skal opstille brugbare flles standarder .
Denne opgave m lses ikke blot inden for EU , men ogs i samarbejde med tredjelande , ikke mindst de lande , som asylansgerne kommer fra .
<P>
For at undg de kafkaske situationer , som den europiske presse hyppigt omtaler , m der hurtigst muligt - og det er ikke meget , vi beder om - etableres minimumsregler , der sikrer hurtigere og enklere asylprocedurer , s den langsommelighed og uvished , som asylansgerne mder , kan forebygges .
Oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed m uundgeligt forudstte gensidig anerkendelse af retsafgrelser , men hvis vi skal n s vidt , m vi frst have harmoniseret appelprocedurerne ved asylafgrelser .
<P>
Hr. formand , denne meddelelse , som hr. kommissr Antnio Vitorino har ansvaret for , kommer srdeles belejligt .
Med grundlag i beslutningerne fra Tampere er der ved at blive skabt en flles asylpolitik , der , er jeg sikker p , kan regne med Rdets og Parlamentets engagerede sttte .
Jeg tror , at vi gennem en flles indsats fra Fllesskabets institutioner og sammen med det civile samfund kan n frem til en forstelse , s vi inden 1. maj 2004 har indfriet det ml , som Det Europiske Rd har opstillet .
<P>
Hr. formand , historien plgger os at trffe en beslutning . Der er ikke tid til tven .
Jeg nsker Dem held og lykke , hr. kommissr Antnio Vitorino .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , jeg vil give kommissr Vitorino en kompliment for den indvandringspolitik , som Kommissionen har forelagt Parlamentet . Forslaget om at n frem til flles betingelser for indvandrere , der nsker adgang til EU , og om endvidere at indfre et politisk instrument , hvor medlemsstaterne opstiller mltal for arbejdsindvandring , sttter ELDR-Gruppen .
Min gruppe har et par bemrkninger til det foreslede system , hr. formand .
<P>
For det frste forkaster vi " nul-indvandringspolitikken " , men vi forkaster ogs politikken med fuldstndigt bne grnser .
Der m findes en forsvarlig ligevgt .
<P>
For det andet skal indvandringssystemet vre fleksibelt .
Medlemsstaterne m ikke plgges nogen obligatoriske kvoter fra hjere sted .
<P>
For det tredje m vi tage hensyn til subsidiariteten , det vil sige regionale og nationale forskelle p arbejdsmarkedet .
<P>
For det fjerde skal en flles indvandringspolitik ogs ledsages af en flles bekmpelse af den illegale indvandring .
<P>
For det femte skal vi finde en god ligevgt mellem erhvervslivets behov for arbejdskraft p den ene side og de arbejdslse inden for EU p den anden side .
<P>
Kort sagt , hr. formand , opfordrer ELDR-Gruppen til en afbalanceret europisk indvandringspolitik .
Pirker-betnkningen gr i denne retning , og det vil jeg gerne give ordfreren en kompliment for . Hr. formand , dette vil vre mine sidste ord her i Parlamentet , nu , hvor jeg er udnvnt til medlem af statsrdet i Nederlandene .
Jeg takker mine kolleger for det behagelige samarbejde , og jeg nsker Dem alle held og lykke .
Europa-Parlamentet , hr. formand , er en meget vigtig institution , og jeg vil fortsat altid sttte denne institution .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Hr . Wiebenga , ogs vi nsker Dem held og lykke , og jeg er overbevist om , at staten er i gode hnder , nr De sidder i statsrdet !
<P>
Kre kolleger , jeg m bede Dem om at holde Dem strengt til taletiden . Vi er nemlig hblst bagud i forhold til tidsplanen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , jeg vil frst rose kommissr Vitorino , fordi jeg tror , at hans langvarige arbejde har gjort det muligt i dag at skelne klart imellem personer , der anmoder om henholdsvis asyl og immigration , og det er godt .
Jeg vil ogs takke reprsentanten for det belgiske formandskab , der netop har brudt effektivt med et fort Europa , der hverken er realisabelt eller nskvrdigt .
Jeg vil endelig takke vores kollega , hr . Evans , for hans serise arbejde .
Jeg tror , det er ved at anvende klare , retfrdige og prcise standarder , at man sikrer ikke alene beskyttelsen af flygtningene , men ogs samtidig bekmper , at kriminelle organisationer overtager styringen af flygtningestrmmene . Jeg mener , at hr .
Evans ' serisitet bryder klart med hr . Pirkers begejstrede vision .
<P>
Hr . Pirker stiller komplekse sprgsml , men svarene er utilstrkkelige eller snarere farlige .
Denne interne arbejdsbetnkning af Pirker med analyser og forslag er en af de svageste , vi har behandlet her i Parlamentet .
For det frste indeholder den en lang rkke floskler og almindeligheder .
Nr de frst har etableret sig , siger han , har indvandrerne en tendens til at overtage det fdselsmnster , der er fremherskende i modtagerlandet .
Dette er i mine jne et tegn p integration og svarer til en mental udvikling .
Men i stedet for at glde sig over det bekymrer hr . Pirker sig over , at kvinder fra den tredje verden , kvinder , der er immigreret sydfra , ikke begrnser sig til at fde brn .
Han siger endvidere , at han gr varmt ind for en ansttelsespolitik , der begrnser antallet af arbejdstagere , hvilket er nsket af medlemsstaterne for at reducere mangelen p arbejdskraft , der isr er udtalt p sektorplan .
For ham er indvandrerne som Kleenex : Man bruger dem , og nr man ikke lngere har brug for dem , smider man dem vk .
<P>
Det er en opfattelse af mennesket , eller rettere af sorte mennesker , afrikanere og mrkldede , der kommer sydfra , som jeg ikke deler . Hr .
Pirker beklager i sin betnkning familiesammenfringerne , og jeg tror faktisk , at den i dag p mange punkter er i total modstrid med chartret om grundlggende rettigheder og med Amsterdam- og Nice-traktaterne .
Over for et s komplekst sprgsml ville vi have foretrukket , at han i stedet for at sige , at dramaet fra Dover illustrerer de mulige konsekvenser af immigrationen , havde overvejet at bekmpe transportrerne , der i virkeligheden er vor tids slavehandlere , og at han bekmpede bolighajerne ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , tiden krver en europisk asylpolitik .
Forholder det sig imidlertid ogs sdan , at tiden krver , at indvandringsstoppet ophves , og at der fres en europisk indvandringspolitik , sledes som Kommissionen og et flertal i Parlamentet mener ?
<P>
Det er jeg lidt betnkelig ved .
I Europa har vi stadig mange millioner arbejdslse . Ville det ikke vre bedre frst at se p , hvordan disse mennesker , eventuelt gennem omskoling , kan hjlpes i arbejde ?
<P>
Bortset fra dette undrer jeg mig over , hvilket retsgrundlag Kommissionen bruger til eventuelle forslag . Jeg tilslutter mig udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<P>
Det sidste mme punkt , som jeg vil lgge fingeren p , er forhindringen af migrationsstrmme af tredjelandsborgere inden for EU .
Hvis der kommer en europisk indvandringspolitik , skal disse menneskers arbejdstilladelse , i hvert fald i frste instans , knyttes til opholdet i t land . Ellers har vi skabt en lsning , som rejser mange nye problemer .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , jeg vil gerne - hvilket jeg af tidsmssige grunde sjldent gr - nske hr . Pirker tillykke med hans afbalancerede betnkning , ogs selv om han vist ikke er i salen lige i jeblikket .
Som hr . Pirker fremhver , er det absolut ndvendigt at integrere konomiske indvandrere i samfundet i medlemsstaterne for at undg sociale spndinger .
En mere intensiv kontakt mellem indvandrere og indfdte vil mske ogs hjlpe med til at opdage skaldte sleepers og ville dermed kunne vre et bidrag til terrorbekmpelsen .
<P>
Jeg mener ogs , at det trods alle de tilbudte foranstaltninger er vigtigt at give medlemsstaterne mulighed for at finjustere tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold ud fra behovene p deres egne arbejdsmarkeder og den demografiske udvikling , fordi netop disse sprgsml kun kan besvares lokalt .
<P>
I denne forbindelse m det fremover ogs vre vigtigt at inddrage den forestende udvidelse i planlgningen af indvandringspolitikken .
Det har ordfreren alt sammen taget hjde for .
Jeg nsker hans betnkning held og lykke - vi sttter den i hvert fald .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , det er frste gang , at vi i Parlamentet skelner mellem konomisk indvandring og asyl , hvilket viser at Europa-Kommissionen rammer rigtigt i de to meddelelser , for det kan hjlpe os til at styre og afgrnse forhandlingen .
Det var et krav fra Parlamentets side , som er blevet opfyldt .
<P>
Jeg vil kort gre rede for to betragtninger om de sprgsml , der er genstand for denne forhandling . For det frste at migrationsstrmmene mod Europa er resultatet af en masseflugt af borgere , som i deres hjemlande ikke finder minimumsbetingelser for at overleve , og som tragisk nok udnyttes af organiserede mafiaer , der handler med dem .
Det er blevet sagt her .
Begivenhederne i Dover og ved de andalusiske kyster er et tydeligt eksempel .
<P>
Men ulovlig indvandring af denne kaliber er grobund for social udstdning af denne befolkning af indvandrere og for arbejdsmssig udnyttelse af den ud over de udbrud af fremmedhad og racisme , der kan konstateres i nogle dele af Europa .
Enten lses dette problem i snvert samarbejde med hjemlandene , eller ogs vil enhver politik p dette omrde vre dmt til at mislykkes .
<P>
Fllesskabsprogrammer som Phare , Tacis og Meda eller selve handlingsplanerne for indvandring og asyl er helt ndvendige .
Men samtidig , og det vil jeg understrege , skal det krves , og krves politisk , at hjemlandene udnytter de naturlige og menneskelige ressourcer , og isr at de garanterer en politisk og social stabilitet , s borgerne har tiltro til deres ledere .
Der er alts tale om et delt ansvar , for ansvaret ligger ikke kun hos medlemsstaterne eller EU selv .
Lande som Marokko , Algeriet og Tunesien er eksempler p det , jeg lige har sagt .
<P>
Hvad angr meddelelsen om en flles asylprocedure , er medlemsstaternes hovedproblem p den anden side asylansgere med grundlse ansgninger , og Kommissionen og Parlamentet br bestrbe sig p at lave om p de forhold , som forhindrer ensartede lsninger i medlemsstaterne .
<P>
Derfor mener jeg ikke , at det er hensigtsmssigt at tale om en " etstedsordning " , der adskiller sig fra mandatet i Amsterdam-traktaten , som vedrrer en flles asylprocedure .
Det er ikke det samme .
Desuden mangler der bde i meddelelsen og i Evans-betnkningen en definition af begreber som " forflgelse af andre " , " forflgelse i tilflde af konflikt " eller " knsrelateret forflgelse " , da vanskeligheden ofte bestr mere i definitionen af flygtningebegrebet end i proceduren for at identificere det .
<P>
Men der er ingen tvivl om , at vi er godt p vej . Samarbejde , solidaritet , lovgivningsmssig gennemsigtighed og realisme over for fnomener som indvandring og asyl , der bekymrer mange af os , er de ndvendige forudstninger for at tage fat p en af EU ' s store udfordringer i dette nye rhundrede .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Hazan">
Hr. formand , nu , hvor hr . Berlusconis udtalelser forhbentlig har forarget os alle , idet de giver udtryk for en foragt og et had over for fremmede , tror jeg , tiden mere end nogensinde er inde til at bekmpe racismen i alle dens underfundige udgaver .
<P>
Vi har netop denne lejlighed nu i form af Kommissionens meddelelse om en indvandringspolitik i EU og afstemningen om hr . Pirkers betnkning .
Jeg vil gerne i den forbindelse nvne , at jeg glder mig over udtalelserne fra kommissr Vitorino .
<P>
Lad os mindes en markant begivenhed for EU ' s borgere , nemlig topmdet i Tampere i oktober 1999 , hvor man nskede en retfrdig behandling af fastboende fra tredjelande i forhold til Unionens borgere .
Vi m tage udgangspunkt i en vigtig konstatering , som vi netop har hrt for lidt siden . Myten om en nul-immigration er ikke lngere et realistisk koncept , og i vrigt br de demografiske problemer og mangelen p arbejdskraft f os til at ndre vores opfattelse af begrebet immigration .
Dette er rsagen til , at vi i dag kraftigt br sttte Kommissionens meddelelse , fordi denne fremtidige indvandringspolitik i EU indeholder mange gode elementer , isr dette at bekmpe enhver form for kriminalitet .
<P>
Det er ndvendigt at sige , at hr . Pirkers betnkning indtager en meget kritisk holdning til Kommissionens meddelelse .
Vi socialdemokrater er i modstning til hr . Pirker overbeviste om , at vores tilgang til dette sprgsml br vre human frem for konomisk , for det , vi taler om her , er menneskeskbner og ikke gemene varer .
<P>
Lad os ogs huske p - vi kan aldrig understrege dette kraftigt nok - at hvis en person udvandrer og med smerte forlader sit land og sine nrmeste , er det fordi vedkommende er tvunget til det , det sker ikke af ren og skr lyst .
Kommissionens holdning er grundlggende , og det , den foreslr , er en ramme .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at i et EU , der undergr en konstant integrationsproces , og som nu er beriget med et charter om grundlggende rettigheder , er der ikke lngere nogen medlemsstat , der kan sige , at EU ' s tiltrdelsespolitik kun angr EU .
Jeg gentager sledes min fulde og hele sttte til Kommissionens forslag , og jeg mener p den anden side , at man skal vre kritisk over for indholdet af hr . Pirkers betnkning .
Jeg tager for mit vedkommende forbehold over for de franske socialisters afstemning om denne betnkning .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="SV" NAME="Olle Schmidt">
Hr. formand , jeg vil gerne tage punkt 15 i Pirker-betnkningen op . Her str der bl.a. , at indvandrere skal respektere de vrdier , som er nedfldet i EU ' s charter om grundlggende rettigheder , og vise vilje til integration .
Hvordan skal dette tolkes ?
<P>
Der gr en antiislamisk blge gennem Europa i dag .
I flere EU-lande er muslimer blevet chikaneret .
Den mest hadske debat , jeg har oplevet , foregr netop nu i Danmark .
Flere politikere er kommet med nogle bekymrende udtalelser .
Mogens Camre , som er medlem af Europa-Parlamentet , har sagt , at alle lande i den vestlige verden infiltreres af muslimer , at nogle af dem taler venligt til os , mens de i vrigt bliver tilstrkkeligt mange til , at de kan f os fjernet , det vil sige udrydde os .
Det er en fordomsfuld og ansvarsls udtalelse .
Jeg vil gerne , hr. formand , give udtryk for min bekymring over for denne forsamling . Risikerer vi ikke med formuleringen i punkt 15 at give yderligere plads til denne type hadske udtalelser ?
Risikerer vi ikke , at Europas mangfoldighed gr tabt ?
Riskerer vi ikke at rre ved religionsfriheden og ytringsfriheden ?
Kan man ikke forst punkt 15 som " tilpas dig , ganske enkelt , eller tag dit tj , og g !
" . Hr .
Camre har mske mulighed for at svare p dette ?
<SPEAKER ID=60 NAME="Frahm">
Hr. formand , jeg vil starte med fuldstndig at tilslutte mig hr . Olle Schmidts beskrivelse af den politiske situation i Danmark og ogs tilslutte mig den opfordring , han kom med til slut .
S vil jeg i vrigt sige , at jeg synes , at der er utrolig mange gode ting i de udspil , der kommer fra Kommissionen , p det her omrde .
Det var jo dejligt , hvis vores samarbejde blev brugt til , at vi styrkede de principper , vi taler s meget om : demokrati og menneskerettigheder - og jeg kunne s tilfje humanisme - i stedet for at trkke hinanden ned p laveste fllesnvner .
Jeg synes , at der er ganske mange gode ting i hr .
Evans ' betnkning , og jeg agter at sttte den , og vil opfordre til , at man stemmer for den .
Men jeg synes Pirkers betnkning stadig har mange problemer .
Den blev ganske betragteligt bedre gennem udvalgsbehandlingen .
Og man kan selvflgelig hbe p , at den bliver bedre i lbet af i dag , nr vi stemmer om den .
Men der skal yderligere meget til , fr jeg vil sttte betnkningen , som frst og fremmest bygger p , at EU vil vre solidarisk med sig selv .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , hr . Evans har udarbejdet sin betnkning med stor omtanke .
Han rejser med rette sprgsmlet om sikre lande ud fra humanitre hensyn og ikke ud fra diplomatiske forbindelser .
Han understreger mangelen p et flles system for medlemsstaterne , nr det glder sikre lande .
Det er ikke lngere acceptabelt .
<P>
Hr . Evans konkluderer , at begrebet " sikre lande " skal defineres entydigt .
Jeg er enig i hans begrundelse , men vi m indrmme , at denne fremgangsmde ikke er sikker .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at vores kollega , hr . Pasqua , da han var Frankrigs indenrigsminister , engang sagde , at " La dmocratie s ' arrte l o commence la raison d ' Etat .
" Hr . Evans , s lnge der findes la raison d ' Etat , er der ingen lande , der er sikre .
<SPEAKER ID=62 NAME="Duquesne">
Hr. formand , jeg beklager det virkelig , for dette er interessante forhandlinger , som jeg tror viser problemets kompleksitet , men ogs dets politiske dimension .
Det ville ikke vre fornuftigt at tro , at det her kun drejer sig om at justere tekniske problemer inden for en generaliseret konsensus . Og jeg tror ogs , at disse vanskeligheder viser , at det er bydende ndvendigt , at vi hurtigt p EU-niveau nr frem til enighed om en rkke essentielle tiltag .
<P>
Jeg tror frst og fremmest , det ville vre ufornuftigt og userist at bengte omfanget af den illegale immigration , samt at den er voksende .
Jeg tror , det ville vre ufornuftigt og politisk uklogt .
Det er sledes meget vigtigt sidelbende med de rent lovmssige tiltag at udvikle en politik , der aktivt bekmper handlen med mennesker , fordi det frem for alt drejer sig om , at en stor mngde elendighed , fattigdom og angst udnyttes af velfungerende organisationer , inden for hvilke handel med mennesker kun er en ud af en rkke kriminelle aktiviteter .
Derfor er politiforanstaltningerne og isr en styrkelse af kontrollen ved grnserne afgrende ndvendig for at komme dem i forkbet , idet vi sikrer kontrollen ved vores fremtidige ydre grnser .
Jeg vil godt her minde om , at vi for jeblikket er i gang med at afvikle den strste politioperation nogensinde i EU ved vores fremtidige ydre grnser .
30 lande er tilknyttet operationen , der spnder fra Finland til Middelhavet .
<P>
Hvad angr asyl , er det ikke i Europa-Parlamentet , jeg skal lre , at det hos os er et fredet koncept , at det handler om EU ' s vrdighed , og at det er grunden til , at EU i hele verden fortsat er et lysende eksempel .
Vi kan ikke prdike demokrati og frihed i EU , hvis vi ikke selv foregr med et godt eksempel .
Men samtidig kan vi heller ikke skjule for os selv , at denne vrdi , der er s vigtig , udvandes af et betydeligt antal personer , der formodentlig rent menneskeligt har legitime grunde hertil , men som gr det til skade for dem , der flygter p grund af reel forflgelse .
<P>
Det haster derfor med , at vi frst og fremmest bliver enige om vilkrene for modtagelse af asylansgere p vores landomrder , og at vi ikke yderligere ger den tiltrkning , vores velstende og lykkelige lande - det har vi en tendens til at glemme - udver p dem , der kun kender elendighed og fattigdom .
Hvis vi vil undg det , der kaldes " asylshopping " , m vi derfor meget hurtigt blive enige om bestemmelserne for modtagelse .
<P>
Asyl er naturligvis en rettighed , men behver det absolut at vre s kompliceret at opn juridiske garantier ? Skal dette fre til forhalende procedurer ?
Eller til at man i visse lande efter fire , fem eller seks r har vret ude af stand til at tage en beslutning , og at man derfor bliver ndt til at planlgge en lovliggrelse ?
Respekt for rettigheden er ikke uforenelig med hurtige og effektive procedurer . Det er disse sprgsml , vi har stillet p det seneste mde i Rdet , og jeg var meget tilfreds med at konstatere , at der blandt De 15 var bred enighed om ndvendigheden af at n til enighed p omrdet .
<P>
Det er naturligvis ogs ndvendigt p EU-plan at n frem til at fastlgge et antal bestemmelser .
Jeg var lige ved at sige minimumsbestemmelser , men jeg gr det ikke , fordi jeg ved , at det for nogle betyder " uden ekstra vrdi " .
Det , jeg mener , er bestemmelser , der ikke ndvendigvis omfatter detailsprgsml , men som udtrykker den grundlggende politiske enighed , der m eksistere p omrdet . I modsat fald vil vi aldrig kunne styre dette problem .
Det er derfor ndvendigt , at vi hurtigt nr frem til dette punkt . Der er grunden til , at jeg har sagt , det bliver ndvendigt p topmdet i Laeken at genskabe dynamikken i EU , ellers vil vores befolkninger opfatte resultatet som negativt og skuffende .
Det bliver ligeledes ndvendigt at fastlgge , hvilket solidaritetsniveau der br opns p EU-plan , idet den kendsgerning , at man befinder sig ved en ydre grnse , ikke br betyde , at man ndvendigvis skal bre hele byrden af den indsats , der br opns enighed om .
<P>
Det er rigtigt , at immigrationen er et andet problem , men det er ogs rigtigt , at man ikke kan foregive , at hvis vi blot havde et immigrationssystem , der var fuldstndig frit , ville alle problemer vre lst . Der findes intet sted i verden , hvor man kunne ivrkstte en sdan politik , og selv dr , hvor man har det mest frie system , er man ikke i stand til lse samtlige problemer , specielt ikke dem , der er knyttet til den illegale indvandring .
<P>
Det er derfor ndvendigt , som vi vil gre det om nogle dage p konferencen i Bruxelles , at stille en rkke relevante sprgsml : Hvordan bliver den demografiske udvikling i EU ?
Har vi yderligere behov p det konomiske omrde ?
Af hvilken art ?
Glder det overalt p samme mde ?
Br vi stille betingelser ved en eventuel immigration ?
Br varigheden vre begrnset eller ubegrnset ?
Br vi krve en rkke kvalifikationer med de skadelige flger , dette kan medfre i oprindelseslandene , der meget ofte har behov for disse kvalifikationer ?
Risikerer dette ikke p lngere sigt at fre til en forhjelse af antallet af inaktive , hvilket kun vil forvrre budgetsituationen ?
nsker man at finde gode lsninger p alle disse sprgsml , m man have mod til at stille dem klart og at give serise svar , og jeg hber , det er , hvad der vil ske p vores konference .
<P>
Til slut vil jeg sige , at det belgiske formandskab - vi er et lille land , men jeg mener , vi er karakteriseret ved realisme - det belgiske formandskab vil stille forslag prget af realisme , fordi vi mener , det er det eneste , der kan skabe de fremskridt , der er uomgngelige .
Hvis vi fortaber os i ideologiske eller tekniske overvejelser , vil vi stadig om 15 r forhandle det samme sprgsml uden at have opnet vsentlige fremskridt .
<P>
Men vi lber i s fald en enorm risiko , fordi EU ' s befolkning venter p svar , og den tror p EU .
Den mener , at det faktisk drejer sig om en nyttig og mske endda afgrende ndvendig dimension for at lse problemerne .
Giver vi ikke vores befolkninger disse svar , frygter jeg , der er en stor risiko for , at de vil nske at vre sig selv nok , og jeg frygter ogs at EU ikke lngere - jeg hber , det er en flelse , vi alle eller i hvert fald det store flertal af os her i Parlamentet deler - kan forblive et EU med rettigheder og friheder , et modtagende EU , et bent EU og ogs , fordi vores borgere bekymrer sig om dette , et forsigtigt EU , et EU , der tager sine forholdsregler , et EU , der forlanger , at alle , der befinder sig p dets landomrde , respekterer retsstaten .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , jeg er klar over , at det emne , vi tager op , er yderst vanskeligt , og det er det navnlig i et historisk jeblik som dette .
I de sidste to r - og her tnker jeg naturligvis p den valgperiode , som jeg har deltaget i - har vi arbejdet p at skabe et godt forhold mellem borgerne og indvandrerne , p at indfre lige muligheder og p at skabe en slags social samhrighed .
Nu er vi alle opmrksomme p , at det er ndvendigt at revidere nogle af punkterne p den dagsorden , vi har arbejdet p , og det er ikke mindst ndvendigt at finde ud af , hvordan revideringen af disse punkter kan give sig udslag i en positiv fllesskabsret , der gr det muligt for os at skabe det EU , som vi nsker .
<P>
Jeg har tre bemrkninger .
Min frste bemrkning er , at vi skal gre en strre indsats for at n frem til nogle rammebestemmelser , der - selvflgelig med medlemsstaternes samtykke - tager sigte p at fremme nogle aktioner p regionalt og lokalt plan p et tidspunkt , hvor det sandsynligvis er nemmere , men utvivlsomt ogs mere ndvendigt med en indsats , der skaber ligevgt i de tre aspekter , som altid har vret grundlag for vores indvandrings- og asylundersgelser .
Det frste aspekt er indvandringsstrmmene , som br reguleres , og som man br holde konstant je med , og de andre aspekter er integrationen og bekmpelsen af illegal indvandring , der desvrre ofte er centrum for de strste problemer med kriminalitet og udnyttelse af mennesker .
<P>
Min anden bemrkning er , at vi p EU-plan br foretage nogle indgende drftelser af emner , der er ulseligt forbundet med vores politikker , f.eks. politisamarbejdet , retssamarbejdet , kontrolformerne og de flles edb-systemer .
I den forbindelse er det ndvendigt at lgge nogle klare linjer med hensyn til de finansielle midler , som skal vre tilstrkkelige , og som skal kunne mles .
<P>
Min tredje bemrkning er , at der mske er en rolle , som vi har glemt eller undervurderet .
Vi skal lgge vgt p de omfattende uddannelsesprogrammer , som er grundlaget for vores kulturer og ikke mindst for den multikulturelle dimension . Nr det glder skole og uddannelse , skal vi ikke mindst tage udgangspunkt i de mindrerige udlndinge , og det skal vi uanset deres retsstilling .
Disse aspekter er fundamentale for integrationspolitikkerne og for de politikker , der skal skabe det samfund , vi nsker .
Efter min mening br vi ivrkstte et omfattende uddannelses- og kulturprogram , hvor der i hj grad gives plads til interkulturel kommunikation , for det er uden tvivl begyndelsen p den form for integration , vi gerne vil have .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , frst vil jeg gerne rette en tak til kommissr Vitorino .
Hr. kommissr , De har taget kravene fra mange indvandringseksperter og ngo ' er alvorligt og med to meddelelser prciseret , hvordan vi politisk br hndtere flygtningene og de klassiske indvandrere .
Med Deres meddelelse om en flles asylprocedure og en ensartet status , som glder i hele EU , er det lykkedes Dem at stille gode forslag til harmonisering af asylpolitikken .
<P>
Nu kan vi finde konkrete lsninger ved hjlp af Deres forslag .
Det har ordfreren , hr . Evans , ogs realiseret p fremragende vis .
Jeg betragter hans tilfjelser som en god berigelse af den nuvrende debat om konkrete retningslinjer .
Ligeledes er det lykkedes Dem , hr. kommissr , med Deres meddelelse om en indvandringspolitik i EU at gre det klart , hvor vigtigt det er , at den fremtidige indvandring i EU styres og reguleres i fllesskab i hele EU .
<P>
Alligevel kommer vi sandsynligvis fortsat til at diskutere nationalstaternes nsker , som jeg tager meget alvorligt .
Nationalstaterne vil selv udforme finjusteringen af indvandringen , selv om deres strategier gennem rtier har vist sig uduelige p nationalt plan .
Jeg gr ud fra , at det snart vil lykkes os at overbevise vores kolleger p nationalt plan om , at der ikke er noget alternativ til en EU-dkkende styring af indvandringen .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , der er ingen tvivl om , at asylpolitikken og indvandringspolitikken vil underg drastiske ndringer efter de dramatiske begivenheder den 11. september .
I dette lys ville det mske have vret mere hensigtsmssigt at udstte forhandlingen af disse betnkninger , fordi de nu ikke tager hensyn til den seneste udvikling p internationalt plan .
<P>
Der br lgges srlig vgt p formuleringen af punkt 15 i Pirker-betnkningen .
I den foreliggende tekst understreges det , at medlemsstaterne er forpligtet til at respektere tredjelandsstatsborgeres rettigheder og pligter .
Dette er efter min opfattelse at g for vidt .
Integrering kan ikke g i begge retninger , s lnge der ikke er tale om gensidighed og gensidig anerkendelse .
Med andre ord kan der kun integreres i begge retninger , hvis gensidighed og gensidig anerkendelse kan gennemtvinges i tredjelandene .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Betnkningen af Pirker fortjener at blive kaldt rlig .
Den prsenterer immigrationen som et simpelt handelsproblem knyttet til behov i det kapitalistiske system .
Faktisk finder betnkningen det positivt , at immigrationen ses ud fra et konomisk perspektiv i forhold til medlemsstaternes behov og muligheder .
Det kan ikke siges mere klart end i artikel 23 .
Enhver medlemsstat kan frit definere kvalifikationsprofilen samt det nskede antal arbejdstagere p grundlag af de behov , der opstr p arbejdsmarkedet .
Med andre ord foreslr man som EU ' s indvandringspolitik at indfre et kvotasystem .
Med denne holdning er EU langt fra at anerkende retten til indvandring .
<P>
Det drejer sig om tilladelser til ophold begrnset af arbejdsgivernes krav og de demografiske spgelser .
Selv familiesammenfringerne skal indordne sig under srlige regler for hver enkelt gruppe indvandrere , og man giver pokker i retten til at bevge sig frit og til at etablere sig samt i retten til leve sammen i en familie .
<P>
Indvandrerne , der allerede er voldsomt udnyttede , er nu ofre for en liberal lempelse af bestemmelserne .
Jeg m konkludere , at kun en generel lovliggrelse af de illegale indvandrere , der samtidig udstyres med borgerlige rettigheder , kan gre det muligt effektivt at bekmpe den moderne form for slaveri , som man nu foreslr os at sttte .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi er helt klar over , at denne forhandling drejer sig om et af de vigtigste og " varmeste " emner i EU : den europiske asyl- og indvandringspolitik .
<P>
Dette skyldes to forhold . For det frste fordi Amsterdam-traktaten har tillagt Fllesskabet nye befjelser ved at bne for nye aktionsmuligheder p europisk plan , og for det andet fordi der er kommet et stigende indvandringspres fra tredjelande , forvrret af visse dramatiske hndelser i den seneste tid som f.eks. den massive flygtningestrm fra Kosovo og tragedien i Dover .
<P>
Det er derfor af bde humanitre og konomiske rsager vigtigt , at der bliver defineret en global politik , der effektivt kan styre disse indvandringsstrmme , men som for jeblikket ikke forefindes , hvilket EU m finde en lsning p .
Det er vigtigt at vre opmrksom p , at der i denne problematik indgr tre forskellige kategorier : asylansgere , midlertidigt fordrevne og konomisk motiverede indvandrere .
Selv om symptomerne ligner hinanden , er det vigtigt at adskille rsagerne og finde forskellige lsninger .
At blande disse kategorier sammen bidrager ikke til at lse problemerne , men snarere til at forvrre dem .
Vi ved ogs , at der til dette pres udefra slutter sig et pres indefra fra medlemsstaternes side , der str over for en nedgang i befolkningstallet p grund af aftagende befolkningstilvkst og en mindre befolkning i den aktive alder , idet befolkningen p over 65 r vokser , og bekymringen for , om velfrdsordningerne kan opretholdes , stiger .
Lsningen kan ikke best i forgves forsg p at forebygge og standse indvandringen ved Europas grnser .
Den bestr tvrtimod i at styre og regulere den .
Derfor behovet for en flles europisk politik , der velordnet , klart og sammenhngende kan styre indvandringsstrmmene .
For at undg , at nye problemer opstr , m den enkelte medlemsstats reelle behov for arbejdskraft kendes ligesom ressourcerne for modtagelse og integration af disse indvandrere .
Man vil forst , at vi str nrmere den tilgang , som hr . Pirker reprsenterer .
<P>
Jeg benytter lejligheden til at takke hr. kommissr Antnio Vitorino for at have meddelt , at han i lbet af den nste mned agter at fremlgge to initiativer om bekmpelse af ulovlig indvandring og repatriering .
Til slut vil jeg gerne fremhve , at vi m forholde os med omtanke til dette vanskelige problem , der fordrer intelligente lsninger .
Det er eksempelvis fornuftigere , at vi prioriterer , at indvandrere , der kan integreres p arbejdsmarkedet , og som allerede befinder sig i EU , fr lovligt ophold , end at opmuntre til en ny indvandringsblge .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Hr. formand , p nuvrende tidspunkt er de europiske institutioner og isr Parlamentet helt bevidste om , at det p grund af kompleksiteten og betydningen af det sprgsml , vi debatterer i dag , er ndvendigt med et lovgivningsprogram , som kun vil vre virkningsfuldt med en flles og koordineret europisk strategi .
Der er stort sammenfald mellem Kommissionens meddelelse og de betnkninger , som vi diskuterer i dag .
<P>
Vi m udarbejde en mere proaktiv politik i erkendelse af , at indvandringspresset vil fortstte , og at indvandring efter faste regler vil vre til fordel for EU , indvandrerne og ogs deres hjemlande .
Vores ml er at forbedre styringen af migrationsstrmmene i snvert samarbejde med hjem- og transitlandene ved at bekmpe ulovlig indvandring og de implicerede kriminelle grupper , samtidig med at vi garanterer ofrenes rettigheder .
<P>
Det er ndvendigt med en mere ben og fleksibel politik , der , sammen med en strre samordning af politikker , som har til forml at reducere indvandringspresset og forbedre grnsekontrollen , kan fre til en begrnsning af den ulovlige indvandring , og det begunstiger mennesker med et reelt behov for den beskyttelse , som asyl giver .
Vi skal i overensstemmelse med Genve-konventionen opretholde disse beskyttelsesniveauer for enhver pris , for det er et europisk kendetegn , som vi alle sammen er stolte af .
<P>
Jeg opmuntrer kommissr Vitorino til at fortstte med indsatsen og den fastlagte tidsplan og Rdet til at vre p hjde med situationen i Laeken og opfylde de forpligtelser , der blev indget i Tampere .
Det er tidspunktet for konkrete beslutninger og ikke for erklringer , der er afbalancerede , fordi de er tvetydige .
EU ' s borgere forventer det og har brug for det .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , jeg tror ikke , at man kan tale om indvandrere og indvandring uden at skelne mellem de forskellige kategorier af indvandrere .
Der er mindst tre forskellige kategorier , nemlig politisk forfulgte , krigsflygtninge og indvandrere af konomiske rsager .
<P>
Nr man foretager denne sondring , bliver det straks tydeligt , at man ikke kan vedtage den samme asyllovgivning for alle tre kategorier , sdan som ordfreren , hr .
Evans , foreslr . Betnkningen er ikke bare uden virkelighedsforbindelse , den fordmmer ligefrem de medlemsstater , der krver ret til at bestemme fra gang til gang , om der skal gives asylret eller ej , og som gr dette alt efter de srlige situationer i forbindelse med de sociale og konkrete forhold , fordi de nsker at sikre en passende modtagelse , som ikke fr negative konsekvenser for nogen .
<P>
Rent instinktivt har vi alle altid vret solidariske med dem , der str i den ndsituation , at de er tvunget til at forlade deres land og bede et andet land om asyl , men det risikoniveau , som ordfreren nsker at lade glde for alle ansgere , er ikke altid acceptabelt .
For at sige det mildt vil han tvinge regeringerne og medlemsstaterne til ikke at stille sig for meget p bagbenene og til at lukke dren uhmmet op , idet han henviser til Genve-konventionen , som om den var en oplukningsmekanisme og en universalngle i stedet for det , den i virkeligheden er , nemlig en rkke garantier , der ligestiller asylansgeren og asylbevilgeren .
<P>
Hr . Evans ' forslag om at n frem til en flles minimumsstandard - sdan som han kalder det - forfladiger dette princip med sin uacceptable og overdrevne eftergivenhed .
Det samme glder for forslaget om at indfre en flles procedure - sdan som den kaldes - der reelt fratager modtagerlandet enhver mulighed for at fastsl , om asylansgeren er egnet . Lg mrke til , at man ikke ngter asylansgeren nogen rettigheder , men udelukkende giver vedkommende pligt til at vise sine papirer , sdan som man gr blandt pne mennesker .
<P>
Problemet er , at absolut unskede gster ofte har nemt ved at snige sig ind blandt flygtningene . Det glder f.eks. narkotikahandlere , menneskehandlere og terrorister , der lader , som om de er indvandrere , hvorefter de gr p pilotskole og sprnger skyskrabere og alle de mennesker , som er indeni , i luften .
<P>
Den forsigtighed og kontrol , som ordfreren afviser , er grundlaget for et elementrt og legitimt forsvar fra medlemsstaternes og deres borgeres side . Indfaldsvinkelen i hr .
Pirkers betnkning om en flles indvandringspolitik er meget mere seris og fornuftig , eftersom den ogs er mere afbalanceret og ikke forfalder til let demagogi , og eftersom den respekterer sikkerhedsgarantierne .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige til de kolleger fra venstrefljen , som ogs i dag forsgte at flette den sdvanlige polemik mod Berlusconi ind i deres taler , at de kommer mindst en dag for sent .
De kan bare lse Arc-en-ciel . Selv om de er for sent p den i debatten , er de altid prcise , nr det glder nyttesls demagogi og nyttesls politisk spekulation .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen">
Hr. formand , jeg takker Dem for at give mig ordet efter alle disse forhandlinger , som har vret meget givende .
Jeg er helt overbevist om , at vi med disse to betnkninger i dag har den dokumentation , vi behver , for at skabe en flles EU-politik p omrdet asyl og indvandring .
Jeg vil gerne i den forbindelse rose kommissrens udtalelser og hele Parlamentets arbejde , der virkelig viser den konkrete interesse , vi har for dette omrde og isr under de nuvrende omstndigheder .
Jeg mener , at vi her i dag har vret i stand til at skelne mellem det ene og det andet og mske ogs mellem asyl og konomisk indvandring .
Jeg er dog ikke sikker p , at vi har undget enhver sammenblanding .
<P>
Hvad angr indvandringsstrmmene og retten til asyl , br vi over for alt og alle sl fast , at svel rettigheder som pligter skal deles , og det glder bde indvandrere og modtagerlande .
Det drejer sig ikke p nogen mde om , at nogen udnytter huller i vores harmonisering for at skabe EU-borgere i b-klassen ved at skabe arbejdstagere i en b-zone og borgere med ustabile opholdspapirer .
Jeg mener , det er vigtigt , at arbejdstagernes rettigheder uanset deres oprindelse bekrftes og konkretiseres ved at bekmpe handlen med mennesker , som er den mde , hvorp visse personer udnytter elendighed og hblshed .
<P>
Asylpolitikken vil p den mde opn strre kvalitet og retfrdighed , hvis vi bestrber os p at erkende , at den skal suppleres med andre obligatoriske samarbejdspolitikker , der gr det muligt for den enkelte person at leve i vrdighed og respekt i sit eget land .
I alle disse tilflde br asylpolitikken afvise vilkrlige kriterier knyttet til den aktuelle situation .
Jeg vil simpelthen gerne bede om , at vi i vrigt tildeler politiske rettigheder til de personer , vi modtager som arbejdstagere .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Hannan">
Hr. formand , jeg vil gerne bede medlemmerne tnke over flgende sprgsml : Er det i dag hensigtsmssigt , at alle asylpolitiske sager skal afgres inden for rammerne af Genve-konventionen ?
Genve-konventionen af 1951 blev udarbejdet som en midlertidig foranstaltning .
Den blev forhandlet p plads i en meget anderledes verden - en verden , der stadig var plaget af minderne om , hvordan de vestlige lande p skammelig vis ngtede at tilbyde asyl til ofrene for fascismen i Europa .
Den tog frst og fremmest sigte p at sikre , at flygtninge fra det kommunistiske tyranni skulle have et tilflugtssted .
<P>
Men verden har ikke stet stille .
Det , at flyrejser er blevet tilgngelige for alle , har bnet for hidtil usete migrationsstrmme .
Strsteparten af dem , der sger et bedre liv i et nyt land , handler ud fra forstelige - ja , ligefrem prisvrdige - konomiske motiver .
Men betingelserne i konventionen af 1951 og isr kravet om , at alle ansgninger skal behandles individuelt , selv om ansgeren tydeligvis kommer fra et sikkert land , tilskynder konomiske migranter til at sge adgang som flygtninge .
Dette overbelaster systemet , hvilket er til skade for dem , der faktisk flygter fra uretfrdighed og uret .
<P>
Jeg sttter ligesom hr . Pirkers betnkning en grad af kontrolleret primr indvandring .
Alle lande kan nyde godt af den energi og ivrkstternd , som prger de mennesker , der er parat til at krydse hele kontinenter i jagten p en bedre fremtid .
<P>
For at en sdan politik skal vinde offentlig tilslutning , skal den vre retfrdig og gennemsigtig , og den skal kunne kontrolleres .
Det kan ikke vre rigtigt , at domstolene i medlemsstaterne ved at benytte en srlig fortolkning af konventionen af 1951 kan drive en indvandringspolitik , der ligger uden for de folkevalgte politikeres kontrol .
<P>
Hvis vi nsker en bredygtig politik for lovlig indvandring og samtidig vil beskytte de menneskers rettigheder , der har mest brug for asyl , skal vi fratage dommerne kontrollen med asyllovene .
I stedet for at ge Genve-konventionens anvendelsesomrde , som hr . Evans foreslr , skal vi tvrtimod skrotte denne forldede aftale og erstatte den med noget , der passer bedre til verden af i dag .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , dagens forhandling om asyl og indvandring er meget aktuel nu , hvor usikkerhed og frygt for militroperationer i Mellemsten fr store mngder af desperate mennesker til at forlade deres hjem .
Strmmen af flygtninge er allerede net til EU , hvor mit land , Grkenland , er frste stop som den EU-grnse , der ligger tttest p Mellemsten .
<P>
Kre kolleger , de grske er er i disse dage under pres fra en strm , af et hidtil uset omfang , af flygtninge og asylansgere , hovedsagelig fra Afghanistan .
Det str klart , at Grkenland lige nu lfter byrder , som slet ikke svarer til landets kapacitet . Derfor haster det , at EU tager et ansvar i denne situation og yder hjlp til Grkenland samt udarbejder en samlet og flles plan for beskyttelse af retten til asyl og for fuld overholdelse af Genve-konventionen .
<P>
Det siger sig selv , at den ukrnkelige asylret under ingen omstndigheder m undergraves af de foranstaltninger , der skal trffes til bekmpelse af international kriminalitet og terrorisme .
Under alle omstndigheder br den massive befolkningsstrm imdegs med en mere retfrdig global politik med henblik p at mindske ulighederne og lse konflikterne med fredelige midler .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Hr. formand , stigningen i antallet af asylansgere i de seneste r skaber alvorlige problemer for medlemsstaterne , der har haft store vanskeligheder med at hndtere situationen .
Som viceborgmester i Lyon mder jeg dette problem dagligt , idet antallet af konventionelle asylansgere er blevet fordoblet p mindre end et r .
<P>
Med de to meddelelser fra Kommissionen , som vi forhandler i dag , har man helt sikkert taget et vigtigt skridt fremad .
Vi br dog g endnu lngere og stte en stopper for den nuvrende situation , hvor nogle medlemsstater tillader flygtninge fra visse lande , mens andre ikke gr det .
<P>
Vi m srge for , at de lande , der modtager flygtningene , reelt har midlerne til at gre det .
Men disse midler er blevet reduceret for nylig .
Vi kan ikke lngere modtage flygtningene p en vrdig mde .
Vi har i vores byer folk , der lever under ben himmel , og det er aldeles uacceptabelt .
Vinteren er p vej , og det bliver katastrofalt .
Men for at g lngere opfordrer jeg isr medlemsstaternes regeringer og Rdet til at tage de modige beslutninger , der er ndvendige .
At lse sig fast p alt for nationale holdninger ender med at blive uanstndigt og uansvarligt , nr tusinder af flygtninges liv str p spil , og nr ghettodannelsen truer visse kvarterer i vores europiske storbyer .
<SPEAKER ID=74 NAME="Vitorino">
Hr. formand , kre medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg skal fatte mig i korthed , da jeg ved , at afstemningen nrmer sig .
Frst vil jeg gerne takke for alle de bidrag , der er kommet til denne forhandling , isr de kritiske bidrag , og jeg vil gerne srligt besvare to kritiske bidrag , som jeg finder vigtige .
Frst til hr . Nassauer : Nej , Kommissionen har ikke forladt princippet om det sikre tredjeland .
Vi har ikke forladt det , og vi arbejder sammen med Rdet p at definere , hvilket kriterium der skal glde for et sikkert tredjeland , og jeg er , som De ogs sagde , sikker p , at hr . Schilly nok skal vise sig at vre en lige s hrd forhandler i denne sag , som han altid er .
Hvad det andet aspekt angr , vil jeg gerne erindre om , at Kommissionen har ptaget sig at genoverveje sine forslag i lyset af den internationale situation , der er opstet som flge af terrorangrebene i USA .
Det er vi i gang med , og vi vil gre det med al mulig omhu .
De resultater , som denne genovervejelse mtte give anledning til , agter vi at fremlgge for Parlamentet , men Kommissionen finder det ikke positivt , at terrorisme og indvandring sttes i urimelig forbindelse med hinanden .
<P>
Kommissionen har stillet forslag , der respekterer rettigheder , og som skal muliggre styring af indvandringsstrmmene , men ogs forslag til bekmpelse af ulovlig indvandring .
Det er uberettiget at skildre Kommissionen , som om den ikke havde nogen initiativer til bekmpelse af ulovlig indvandring .
Forslaget om en rammebeslutning imod menneskesmugling , som er blevet vedtaget i Rdet i sidste uge , er et forslag fra Kommissionen .
Meddelelsen om ulovlig indvandring , meddelelsen om repatrieringspolitik og meddelelsen om flles grnsepoliti har stet p resultattavlen siden maj 2000 og fremgr af Kommissionens arbejdsprogram , der var til forhandling i Europa-Parlamentet i r .
De er ikke udtryk for ndforanstaltninger p grund af terrorattentaterne , men for en sammenhngende og konsistent indvandringspolitik , som er Kommissionens politik .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke for Parlamentets sttte .
Jeg hber , at de klare synspunkter , der fremgr af denne forhandling , vil muliggre skridt fremad p Det Europiske Rd i Laeken .
EU som helhed drager fordel heraf , s jeg takker for Europa-Parlamentets bidrag .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg fler mig tvunget til at bede om ordet , fordi jeg finder det uacceptabelt og nsker at protestere imod det store antal indlg fra store grupper i Parlamentet , som har haft til forml at forbinde terrorisme med indvandring , med asylansgere og mere end n gang direkte med indvandring fra muslimske lande .
<P>
Jeg mener , at det er en uansvarlig optrden , en tikkende bombe mod sameksistensen , og jeg vil minde om , at Europa forsyner denne verden med nogle terrorister med hvid hudfarve .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Fru kollega , det var desvrre ikke nogen bemrkning til forretningsordenen .
Jeg standser forhandlingen her .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="ES" NAME="Forslag til Rdets forordning fra Budgetkontroludvalget om ndring af forordning (EF) 723/97 om gennemfrelse af medlemsstaternes aktionsprogrammer inden for kontrol med udgifter, der phviler EUGFL, Garantisektionen (KOM(2001) 308 - C5-420/2001 - 2001/0130(CNS))">
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forslag til Rdets forordning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om ndring af forordning ( EF ) nr . 3072 / 95 om den flles markedsordning for ris ( KOM ( 2001 ) 169 - C5-0207 / 2001 - 2001 / 0085 ( CNS ) )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Henstilling uden forhandling ( A5-0289 / 2001 ) af Harbour for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs holdning til forslag til regulativ fra FN ' s konomiske Kommission for Europa om godkendelse af airbagmoduler til udskiftningsairbagsystemer , udskiftningsrat , der er udstyret med et airbagmodul af godkendt type , og andre udskiftningsairbagsystemer end dem , der er monteret i rat ( 10148 / 2000 - KOM ( 2000 ) 25 - C5-0670 / 2000 - 2000 / 0029 ( AVC ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0294 / 2001 ) af Hulthn for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af den fjerde ndring til Montreal-protokollen om stoffer , der nedbryder ozonlaget ( KOM ( 2001 ) 249 - C5-0251 / 2001 - 2001 / 0101 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0287 / 2001 ) af Lange for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 97 / 68 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrndingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgende maskiner ( KOM ( 2000 ) 840 - C5-0742 / 2000 - 2000 / 0336 ( COD ) )
<P>
Inden den endelige afstemning
<P>
Martnez Martnez ( PSE ) .
( ES ) Hr. formand , jeg har fet at vide , at der er sendt bud efter en tekniker . Men teknikeren m vre p vej fra Bruxelles , for han kommer ikke for at lse problemet , og jeg har stemt lige fra starten , men kortet eller apparatet fungerer ikke .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Hr. kollega , s vil jeg foresl Dem , at De undtagelsesvis stter Dem p en anden plads , mske fungerer udstyret dr .
Jeg vil endnu en gang bede om , at man sender Dem en tekniker .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0303 / 2001 ) af Turchi for Budgetudvalget om de finansielle konsekvenser af udlbet af EKSF-traktaten :
<P>
1. om ndret forslag til Rdets afgrelse om faststtelse af de ndvendige bestemmelser til gennemfrelse af den til Nice-traktaten knyttede protokol om de finansielle konsekvenser af udlbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stlforskningsfonden ( KOM ( 2000 ) 519 + KOM ( 2001 ) 121 - C5-0165 / 2001 - 2001 / 0061 ( CNS ) )
<P>
2. om ndret forslag til Rdets afgrelse om faststtelse af de flerrige finansielle retningslinjer for forvaltningen af midlerne i " EKSF under afvikling " og , nr afviklingen er afsluttet , af " Kul- og Stlforskningsfondens aktiver " ( KOM ( 2000 ) 520 + KOM ( 2001 ) 121 - C5-0166 / 2001 - 2000 / 0363 ( CNS ) )
<P>
3. om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det Rdgivende Udvalg for EKSF , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EKSF-traktatens udlb : Finansielle aktiviteter efter 2002 ( KOM ( 2000 ) 518 - C5-0204 / 2001 - 2001 / 2095 ( COS ) )
<P>
Inden den endelige afstemning om det frste forslag
<SPEAKER ID=79 NAME="Turchi">
Hr. formand , kre kolleger , af de grunde , jeg gjorde rede for i gr , og i betragtning af Deres vedtagelse af mine ndringsforslag anmoder jeg Dem om at udstte afstemningen om forslagene til lovgivningsmssig beslutning , mens vi undersger muligheden for en aftale med Kommissionen og Rdet om at gre Parlamentets rolle strre , sdan som der er taget hjde for i forretningsordenens artikel 69 , stk .
2 . Jeg anmoder Dem ligeledes om at stemme for forslaget til beslutning , s vi giver tydeligt udtryk for Parlamentets politiske holdning p dette punkt .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Dermed foreligger der i henhold til forretningsordenens artikel 69 , stk . 2 , et forslag om udsttelse af afstemningen , som vi stemmer om nu .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Formanden .
Sagen henvises dermed til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Inden den endelige afstemning om det andet forslag
<SPEAKER ID=81 NAME="Turchi">
Hr. formand , jeg vil gerne gentage det , jeg sagde fr , nemlig at vi ikke skal stemme om forslaget til lovgivningsmssig beslutning , men derimod om det efterflgende forslag til beslutning .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Dermed foreligger der i henhold til forretningsordenens artikel 69 , stk . 2 , et forslag om udsttelse af afstemningen , som vi stemmer om nu .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Formanden .
Sagen henvises dermed til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0297 / 2001 ) af Linkohr for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om ndret forslag til Rdets afgrelse om faststtelse af de flerrige tekniske retningslinjer for Kul- og Stlforskningsfondens forskningsprogram ( KOM ( 2001 ) 121 - C5-0167 / 2001 - 2000 / 0364 ( CNS ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , p baggrund af Kommissionens reaktion p forhandlingen i gr aftes og isr min kollega hr .
Mombaurs indlg om udlbet af Kul- og stltraktaten , protokollen til Nice-traktaten og den juridiske usikkerhed , den nu er omgrdet af , vil jeg gerne bede ordfreren kommentere flgende : Er han for , at ansvaret overdrages til vores egne juridiske tjenestegrene , sdan som Kommissionen tilsyneladende har tnkt sig ?
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Hr . Linkohr har ordet i sin egenskab af ordfrer .
<SPEAKER ID=85 NAME="Linkohr">
Hr. formand , det kan jeg som ordfrer kun tilslutte mig .
Netop fordi jeg heller ikke selv er jurist , kunne jeg godt tnke mig at hre , hvordan Kommissionen vil forholde sig , hvis Nice ikke bliver ratificeret fr udlbet af traktaten , for s opstr der efter almindelig menneskelogik et juridisk vakuum , og det burde man f undersgt .
Derfor vil jeg gerne sttte fru Aherns krav .
<P>
Nu , hvor jeg har ordet , vil jeg gerne gre Dem opmrksom p , at ndringsforslag 1-5 beror p en misforstelse .
Dem har vi slet ikke stemt om i udvalget .
Indholdsmssigt er de vel indeholdt i Turchi-betnkningen - der er alts ikke noget at vre bekymret for - men jeg anbefaler , at vi ikke stemmer om dem i dag , og hvis jeg har ret til at forlange det , forlanger jeg det ogs .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Det vil jeg gerne sende til afstemning i salen .
Vi stemmer om hr . Linkohrs forslag om ikke at stemme om ndringsforslag 1-5 .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Inden den endelige afstemning
<SPEAKER ID=87 NAME="Linkohr">
I s fald beder jeg om , at vi stemmer om den lovgivningsmssige beslutning , isr p grund af punkt 8 og 9 , som vi netop har stemt om .
Efter min mening er det nok , hvis vi foretager undersgelsen i forbindelse med Turchi-betnkningen , men p grund af punkt 8 og 9 vil jeg virkelig lgge vgt p , at vi nu faktisk stemmer om beslutningsforslaget .
Jeg opfordrer Dem til at stemme for .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Stemmeforklaring Betnkning af Turchi ( A5-0303 / 2001 ) og Linkohr ( A5-0297 / 2001 )
<SPEAKER ID=88 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
De to betnkninger om afviklingen af EKSF-traktaten konstaterer beklageligvis , at Rdet anmoder Parlamentet om " at give det decharge angende aktiviteter , det ingen mulighed har for at kontrollere " .
Faktisk kan Parlamentet stemme , som det har lyst til , det er alligevel Rdet , der bestemmer .
P denne mde erkender man helt klart , at Parlamentet kun tjener til at give visse beslutninger en ugte demokratisk fernis .
<P>
De to betnkninger nvner i vrigt , at man ophver det sociale afsnit inden for EKSF lige netop nu , hvor man str over for tiltrdelsen af lande , hvis kul- og stlsektorer EU har planer om at omlgge med henblik p at gre dem " rentable " , hvilket vil sige profitable for eventuelle vestlige investorer .
<P>
P trods af det " sociale afsnit " i EKSF-traktaten har omlgningen i Vesteuropas kul- og stlsektor betydet afskedigelse af hundredtusinder af arbejdere , et drama for mange .
Visse regioner som Lorraine har skullet bruge r p at komme sig efter lukning af virksomheder og nedlggelse af arbejdspladser .
Man kan forestille , hvad dette vil betyde for arbejdere i Polen , Den Tjekkiske Republik og Ungarn , for hvem man ikke engang stiller forslag om godtgrelse eller frtidspensionering .
<P>
I stedet for at overfre restbelbet ved afviklingen af EKSF til en forskningsfond , der p den ene eller anden mde kommer ledelsen til gode , skulle man afstte hele det sledes frigjorte belb til fortsat at udbetale lnninger til de lnmodtagere , man forbereder sig p at kaste p gaden i forbindelse med de kommende omlgninger .
<P>
Dette er grunden til , vi har stemt imod disse to betnkninger .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.24 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Vbeneksport
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0309 / 2001 ) af Titley for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Rdets anden rsberetning udarbejdet i henhold til punkt 8 i de operative bestemmelser i adfrdskodeksen for vbeneksport i Den Europiske Union ( 13177 / 1 / 2000 - C5-0111 / 2001 - 2001 / 2050 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=90 NAME="Titley">
Hr. formand , den 11. september viste , at vi lever i en meget usikker verden .
Vi fandt ud af , at verdens sikkerhed , stabilitet og konomi var langt skrbeligere , end vi hidtil havde troet .
Hvor vi end ser hen - p bekmpelsen af terrorisme , rdslerne p Balkan , mareridtet i en lille by i Schweiz , de nrmest anarkistiske tilstande i dele af Afrika - s er der en ting , der er flles for alle disse steder , nemlig de enorme mngder vben , der er frit tilgngelige .
Det er en af hovedrsagerne til den manglende stabilitet i verden , og vi m gre noget , fr denne tidevandsblge af vben skyller ind over os alle .
<P>
Adfrdskodeksen for vbeneksport var et betydeligt fremskridt til regulering af denne branche .
Det fremgr klart af den anden rsberetning , at der er et strkt stigende samarbejde mellem medlemsstaterne , bde med hensyn til at gennemfre kodeksen og at n til strre flles forstelse af , hvordan kodeksen skal tolkes .
Det er ogs klart , at vbeneksportpolitikken i stigende grad tilpasses sikkerheden .
<P>
Vbenkontrolpolitikkerne er blevet meget mere gennemsigtige .
De fleste EU-stater , bortset fra strig , Grkenland og Luxembourg , udarbejder nu deres egne rsberetninger , om end de er af strkt varierende kvalitet .
Det er vrd at bemrke , at ngo ' ernes Safer World fremhver Det Forenede Kongeriges rsberetning , som blev indfrt af davrende udenrigsminister Robin Cook som et eksempel til efterflgelse for andre lande .
<P>
Kodeksens indflydelse rkker ud over EU . Alle ansgerlandene , ES , EFTA-landene , Canada og Tyrkiet tilslutter sig nu principperne i kodeksen .
Medlemsstaterne forsger ogs at anvende disse principper i bredere internationale fora .
<P>
Det ville vre en fejltagelse at undervurdere vigtigheden af , hvad man har opnet , eller af den betydelige holdningsndring , der finder sted i medlemsstaterne p dette omrde .
Ikke desto mindre er der omrder , hvor kodeksen skal styrkes .
Kodeksens principper vil konstant blive undermineret , hvis der ikke trffes foranstaltninger til at kontrollere vbenhandlere og krve , at de har en licens .
Det er utroligt , at man i mange lande skal have vbentilladelse til et haglgevr , men ikke til at handle med vben .
Visse vbenhandlere har lovlige virksomheder , men mange er ikke andet end ddens kbmnd .
En indsats p dette omrde br have topprioritet .
Ligeledes vil kontrollen med vbenfabrikanterne i EU uvgerligt blive hmmet af mangelen p kontrol med produktionen uden for EU .
Der er desuden brug for et mere harmoniseret system til registrering af den endelige bruger , certificering og hndhvelse .
<P>
Kontrol med den officielle eksport er vigtig , men den ulovlige vbenhandel er det strste problem .
Jeg bifalder medlemsstaternes indsats for en FN-konference om ulovlig handel med hndskydevben og lette vben , som minder Parlamentet om , at definitionen omfatter ting som jord-til-luft-missiler , der affyres fra skulderen .
<P>
Jeg beklager meget USA ' s holdning til denne konference og den amerikanske vbenlobbys indflydelse .
Vi kan blot hbe p , at den sidste tids begivenheder vil f USA til at tnke over behovet for et globalt samarbejde om at fjerne rsagerne til denne usikkerhed .
Der skal sls ned p den ulovlige handel globalt .
<P>
Strre benhed er vores garanti for sikkerhed p dette omrde .
P trods af de store fremskridt vil jeg gerne n frem til , at alle lande udarbejder en offentligt tilgngelig rsberetning om vbeneksport i et flles format .
Rdets rsberetning br vre mere detaljeret som anfrt i min betnkning .
Vi opfordrer naturligvis til get granskning af medlemsstaternes vbenpolitikker .
<P>
Det gldede mig meget , at medlemsstaterne sidste r aftalte en flles liste over militrt udstyr , som kodeksen finder anvendelse p .
Vi har nu brug for en flles liste over ikke-militrt sikkerheds- og politiudstyr , og jeg accepterer gerne ndringer vedrrende dette emne .
Listen skal imidlertid vre meningsfyldt og danne grundlag for effektive foranstaltninger p omrdet . Den skal ikke vre en generel hensigtserklring .
<P>
Vi kan ikke vinde kampen mod terrorisme - som vi alle taler om i jeblikket - medmindre vi har kontrol med vbnene , som er denne ddelige handels redskaber .
Det er den udfordring , vi str over for , og den er endnu vigtigere i dag , end den var p samme tid sidste r , da vi drftede den frste rsberetning .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke, Johan">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg over for hr . Titley udtrykke min glde over hans meget solide og konstruktive betnkning .
Hans bestrbelser og andre kollegers konstruktive bidrag har srget for , at vi nsten nede til enighed i Parlamentet om et meget flsomt emne , nemlig styringen af vbenhandlen .
<P>
I lyset af terrorangrebene i USA vokser erkendelsen af , at den enorme spredning af vben i verden frer til ustabile lande , som danner grobund for terrorisme .
I Titley-betnkningen bemrkes det med rette , at EU ' s adfrdskodeks fra 1998 er et vigtigt skridt frem mod en mere kohrent og mere gennemsigtig europisk politik vedrrende vbeneksport .
<P>
Men samtidig peges der p en rkke mangler og lakuner , hvoraf jeg gerne vil nvne fem .
<P>
For det frste er medlemsstaternes rsberetninger ikke harmoniseret .
Nogle lande ssom Storbritannien og Irland giver en udfrlig beskrivelse af de udstedte licenser og af mngden og vrdien af de eksporterede vben .
Andre lande ssom strig og Grkenland giver overhovedet ingen oplysninger om de udstedte licenser .
P denne mde er en hensigtsmssig , effektiv evaluering naturligvis vanskelig .
rsberetningen br derfor leve op til en rkke standarder .
For hver udstedt licens br der gives en detaljeret beskrivelse af materialet , modtageren og den endelige forbruger .
For licenser , som ngtes , br der mere udfrligt gres rede for rsagen til afslaget .
<P>
For det andet tror jeg ogs , at der br vre en bedre kontrol med de endelige forbrugere af vben fra Bulgarien , idet disse i virkeligheden sluses videre til Liberia og oprrerne i Sierra Leone .
EU-medlemsstaters ambassader kunne spille en strkere kontrollerende rolle p stedet .
Der br ogs komme straffeforanstaltninger for transitlande , som bryder vbenembargoer .
<P>
For det tredje skal der efter min opfattelse vre bedre kontrol med EU-virksomheders licensproduktion af militrt udstyr i udlandet eller inden for rammerne af industrimssige samarbejdsaftaler .
Det m ikke vre sdan , at en tilladelse til vben ngtes et bestemt land , og at vbenproducenter viger uden om dette forbud ved at levere vbenkomponenter , som derefter samles p stedet .
<P>
En fjerde mangel er , at der overhovedet ingen kontrol er med private vbenmglere , som der er kommet stadig flere af siden afslutningen af den kolde krig .
Af de 500 millioner lette vben , som er i omlb p verdensplan , er 40-60 % illegale iflge FN .
<P>
Den sidste mangel ved EU ' s adfrdskodeks er , at den ikke er juridisk bindende .
I jeblikket er det en uforpligtende gentlemanaftale .
Den , som overtrder adfrdskodeksen , kan ikke plgges nogen sanktioner .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne udtrykke hb om , at EU ' s adfrdskodeks udgr grundlaget for en verdensomspndende adfrdskodeks for vbeneksport .
Det giver slet ingen mening , at Europa bestrber sig p at styre vbenhandlen , mens Kina og Rusland ubegrnset fortstter med at eksportere vben til kriseomrder .
FN-konferencen i juli var p det omrde en forpasset lejlighed , og jeg tror , at dette emne skal vre en permanent del af den transatlantiske dialog .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , som det kunne forventes af hr . Titley , har han udarbejdet en glimrende betnkning om adfrdskodeksen for vbeneksport , hvilket vi giver ham en kompliment for .
Betnkningen stttes naturligvis fuldt ud af De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Jeg vil derfor begrnse mig til ikke s meget teknikkerne i betnkningen , men mere til en rkke generelle bemrkninger .
<P>
Under afstemningen i Udvalget om Udenrigsanliggender den 11. september om Titley-betnkningen indlb de frste beretninger om de afskyelige terrorangreb i USA .
EU reagerede passende og sammenhngende derp .
Alle disponible midler anvendes p tvrs af sjlerne .
<P>
Man kunne nske den samme handlekraft ogs p andre omrder .
EU kan godt , hvis bare viljen er til stede .
Nr det drejer sig om vbeneksporten , m vi njes med en adfrdskodeks , som begrnses vsentligt af artikel 296 i EU-traktaten , som beskytter de nationale sikkerhedsinteresser .
Det er et s vagt begreb , at medlemsstater , hvis de vil det , mere eller mindre kan gre , hvad de vil .
Det er for vrigt aldrig blevet helt klart for mig , hvori disse nationale sikkerhedsinteresser kan adskille sig fra EU ' s sikkerhedsinteresser .
<P>
Vbeneksportaftalerne prges desuden af en stor grad af frivillighed , men ogs af f.eks. ineffektive aftaler om den endelige brug af eksporterede vben .
Dermed mangler der en bred og effektiv politik p EU-plan .
Ikke alle relevante oplysninger stilles til rdighed , og det forhindrer , at politikken er gennemsigtig .
rsberetninger er udmrkede , men flles aktioner er naturligvis bedre .
<P>
Hr . Titleys betnkning nvner en rkke omrder , som der skal lgges vgt p , ssom den destabiliserende spredning af hndvben .
Med disse skabes der et stort kaos i dele af verden .
Handlen med disse vben er med til at opretholde et fnomen som brnesoldater .
<P>
Min gruppe vil have , at dette bliver et prioriteret omrde , ogs i samarbejde med ansgerlandene , landene i forbindelse med stabilitetspagten og lande som Ukraine og Rusland . For vi ved , at mange af de hndvben , som er i omlb i verden , stammer fra disse lande .
<P>
EU m anvende alle midler for sammen med disse lande at tackle den ofte kriminelle handel med vben .
Ogs her er der behov for en ny international koalition .
I lyset af den 11. september er det vigtigt , at ogs aftalerne om eksporten af skaldte varer med dobbelt anvendelse skrpes .
<P>
Jeg er spndt p de diskussioner , som uden tvivl allerede finder sted herom bag kulisserne .
Borgerne vil vide , hvordan eksportpolitikken anvendes for at forhindre , at den forkerte viden falder i de forkerte hnder .
Se blot beretningerne om terrorisme og brugen af massedelggelsesvben .
Ogs p dette punkt er et bedre samarbejde med steuropa og Samfundet af Uafhngige Stater ndvendigt .
<P>
Hvad vil der ske med eksporten af krypteringssoftware ?
Kommer der nye aftaler herom ?
Det mindste , man kan bede Rdet og Kommissionen om , er at angive , hvilken rolle en bedre organiseret vbeneksportpolitik kan spille i bekmpelsen af terrorismen .
<P>
Efter min opfattelse m debatten om artikel 296 gerne genoptages .
Vbeneksport skal blive en vsentlig del af den nye EU-sikkerhedspolitik .
Frst da vil den virkelig fungere effektivt .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg bifalder meget af denne betnknings indhold , isr behovet for benhed , sprgsmlet om den endelige brug af vbnene og den ulovlige vbenhandel .
Som hr . Titley nvnte , er kontrollen med hndskydevben vigtig .
Det er et stort problem , som de tragiske begivenheder i Schweiz har vist .
<P>
Der er behov for en mekanisme til at kontrollere ikke-militrt sikkerheds- og politiudstyr .
Men jeg sttter ikke iden om en europisk forsvarsindustri , og vi skal se p , hvordan vi kan komme af med forsvarsindustrien .
De tragiske begivenheder i USA for nylig har faktisk virket som en saltvandsindsprjtning p vbenindustrien .
Jeg vil nvne n bestemt virksomhed , da den er relevant for Irland , og det er Raytheon .
Denne virksomheds aktier er steget med 40 % som flge af begivenhederne den 11. september og derefter .
<P>
Vi m se p sprgsmlet om vbenproduktion som helhed .
Jeg nvnte Raytheon , fordi det er ironisk , at nobelpristagere p trods af fredsprocessen i Nordirland stod p podiet og bd velkommen til Derry Raytheon , en af verdens strste vbenfabrikker .
Det er rystende at invitere vbenfabrikanter eller fabrikanter af vbendele til et sted , hvor folk hver dag slr hinanden ihjel med vben , sledes at disse produkter derefter kan transporteres til andre dele af verden for at skabe delggelse og afsavn .
Vi nsker ikke fred her og krig i andre dele af verden .
Vi skal forsge at gre en ende p vbenhandlen , og tanken om statssttte til en industri , der er ansvarlig for dd og delggelse i hele verden , er uacceptabel .
<P>
Hvad angr torturvben , har vi en situation , hvor disse vben sendes til visse dele af verden forsynet med et EU-stempel .
Det er fuldstndig uacceptabelt .
I mit eget land , Irland , har der i den seneste tid vret en stigning i vbenproduktionen , navnlig med amerikanske vbendele .
Denne produktion omfatter hovedsagelig dele , men uanset om der er tale om dele eller vben til endelig brug , br vi ikke acceptere vbenproduktion .
Der findes langt mere fordelagtige mder at skabe beskftigelse p i et givet omrde end produktion af noget , der bruges til at sl andre mennesker ihjel med .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe er i princippet enig i betnkningen af Titley , som har udfrt et glimrende arbejde i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
<P>
Der er visse omrder , hvor vi ikke er enige , f.eks. det , som forsvarsindustrien har nvnt , men generelt er denne bestrbelse p at opn gennemsigtighed og p at sikre , at EU spiller en afgrende rolle , jeg vil sige hovedrolle , i den globale afvbningsproces og ligeledes i fredsbestrbelserne positiv , og derfor mener vi , at det er en god betnkning .
<P>
Der er imidlertid aspekter , som kunne forbedres , isr i betragtning af den triste begivenhed den 11. september , som har afstedkommet , at USA uden forbehold fremmer vbensalg til dem , som de mener er mulige venner i kampen mod terrorisme .
<P>
Vi mener , at det er p tide at indtage en klar holdning om gennemsigtighed og undg denne dobbelthed , og derfor har vi gennem vores medlem , hr . Brie , stillet en rkke ndringsforslag , som netop har til forml at rette op p disse fejl - f.eks. at der gennem tredjelande slges vben til lande , som bryder EU ' s aftaler , f.eks. Tyrkiet eller Israel , ved at bombardere eller angribe palstinenserne , eller Pakistan - og derfor er det hensigtsmssigt , om der er mere kontrol med disse salg .

<P>
Vi mener ogs , at det er vigtigt - det sagde hr . Titley i sit indlg - at inddrage terrorisme som ml .
<P>
Og endelig mener vi , at det for at kunne forbedre gennemsigtigheden er pkrvet , at Kommissionen selv udarbejder en rapport , som klarlgger disse aspekter , s EU ' s rolle bliver meget mere vigtig og afgrende for , om der opns en fredelig og afvbnet verden .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , de , der pstr , at de nsker at bekmpe terrorisme , br stoppe deres hykleri og fordmme dem , der er skyld i de strste blodsudgydelser under dkke af at vre frihedskmpere .
<P>
I Dublin pralede Gerry Adams i denne weekend med , at IRA ' s ugerninger er beget af frihedskmpere og ikke terrorister .
Det er ikke s srt , at Wall Street Journal forleden bragte en artikel , hvor Adams blev sammenkdet med bin Laden .
Ord er ikke nok . Der skal handling til for at rense de europiske nationer , der bde har bevbnet og hjulpet terroristerne , og som har ngtet at udlevere disse kriminelle til retsforflgelse .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho">
Hr. formand , indtil for f uger siden forekom den skelnen relativt klar , som foretages mellem p den ene side konventionelle vben , herunder lette og tunge vben , og p den anden side massedelggelsesvben , alts nukleare , kemiske og biologiske vben .
Nu er det isr selve vbenbegrebet , som det kommer til at dreje sig om , nr et rutefly kan laves om til et missil , hvis det blot styres med et fuldstndig delggende forml .
Vi kan blive fristet til at antage en p n gang relativistisk holdning til midlerne , men en hypersikkerhedsfikseret til procedurerne .
<P>
Jeg tror snarere , at vi mere end nogensinde br undg at drage konklusioner , der ikke begrundes politisk .
I denne situation tror jeg , at det m st klart , at vi m ge tempoet i opbygningen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der fr de ndvendige befjelser og baseres p et effektivt flles engagement .
Denne politik m bygge p samhrighed , hvilket ogs betyder tillid mellem medlemsstaterne , og p sammenhng mellem de opstillede ml og den konkrete indsats .
<P>
Vi har i dag at gre med en problemstilling , nemlig vbeneksporten , der mere end nogensinde er det omrde , hvor disse principper br finde anvendelse .
Det ville naturligvis vre bedre , hvis vi slet ikke behvede tale om vben , men det er desvrre ikke den verden , som vi lever i .
EU ' s adfrdskodeks , vedtaget i 1999 , udgr det grundlggende instrument til hensigtsmssige procedurer og kontrol p dette felt .
Hvad angr Rdets anden rsberetning , udtaler ordfreren apropos de operative bestemmelser i adfrdskodeksen sig positivt om strre benhed og strre sammenhng i medlemsstaternes vbeneksportpolitik samt tredjelandes vedtagelse af de flles principper , men han peger ogs p , at vi m g videre og stte ind mod ulovlig handel med strre kontrol af mglervirksomheden og af , hvor vbnene ender .
Jeg vil derfor gerne give min sttte til denne betnkning , idet jeg endnu en gang pointerer , at der m vre samhrighed og sammenhng p dette omrde .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er naturligvis godt , at en sdan betnkning om vbenhandel eksisterer .
Sledes er det ogs godt , at der findes en europisk adfrdskodeks .
Men jeg hber , at de dramatiske omstndigheder , som vi i jeblikket oplever , ogs giver os lejlighed til at komme et skridt videre . F.eks. for at kunne gennemtvinge denne adfrdskodeks , sledes som hr .
Titley med rette siger i sin betnkning .
Og endelig ogs for at gre fremskridt med kontrollen med vbenhandlen . For vi siger nok kontrol med vbenhandlen , men hvis man ingen kontrol har med certificeringen af den endelige bruger , kan man heller ikke kontrollere , om denne vbenhandel er legal eller ej .
<P>
Ogs EU-landes licensproduktion i tredjelande er et sdant tema .
I sidste instans skal vi n dertil , at vi har negative lister over lande , som vi under ingen omstndigheder leverer vben til , at dette kontrolleres , og at der ogs ivrksttes sanktioner .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , jeg vrdstter hr . Titleys indsats og det arbejde , han har udfrt for at give plads til det civile samfunds holdninger til vbeneksport .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at der er nogle mangler , og det glder frst og fremmest de lette vben .
FN-konferencen i juli var en fiasko , og EU burde efter min mening gre en kraftig indsats for en vbenreduktion .
Hvad gennemsigtigheden angr , er den efter min mening stadig alt for subjektiv , og det er ndvendigt med en obligatorisk parlamentsafstemning om vbeneksport .
<P>
Desuden er der ikke nogen henvisninger til OCCAR-aftalen , som i virkeligheden dkker over et industrisamarbejde , og hvormed man f.eks. kan omg den italienske lovgivning om , at muligheden for vbeneksport er betinget af respekten for menneskerettighederne .
I vrigt br politikken for kontrol med vbeneksport vre forbundet med EU ' s flles udenrigspolitik .
<P>
Selv om jeg anser hr . Titleys betnkning for at vre vigtig , mener jeg kort sagt - det er min personlige mening og ikke Titley-betnkningens opgave - at EU i disse tragiske tider burde g ind for en nedrustning og ikke en oprustning .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. kommissr , De m undskylde , at jeg kun henvender mig til Dem , men Rdets pladser er tomme .
<P>
Jeg vil gerne sige , at jeg finder Rdets rsberetning meget interessant og adfrdskodeksen meget vigtig .
Jeg synes ligeledes , at den igangvrende forhandling er yderst hensigtsmssig , selv om vi m sprge os selv , hvor effektivt alt dette er .
I denne debat br vi vre modige nok til at uddybe nogle sprgsml , der endnu ikke er blevet lst .
<P>
Det frste sprgsml - som alle kollegerne allerede har understreget - er ndvendigheden af at gre denne kodeks til en lov , det vil sige til et juridisk bindende instrument , eftersom det hele i dag er overladt til EU-medlemsstaternes gode vilje , og det glder endda beslutningen om , hvorvidt man nsker at udarbejde en rsberetning eller ej . Ikke alle medlemsstater var af den opfattelse , at de behvede at udarbejde en sdan rsberetning .
<P>
Et andet ulst sprgsml er EU ' s system til at kontrollere den endelige brug og den endelige modtager af de eksporterede vben og den mellemhandel eller ulovlige handel - " ulovlig handel " er mske et mere velegnet udtryk - som er den egentlige forretning p vbenmarkedet .
<P>
Det er alvorligt , at alt dette ikke sker , og det er alvorligt , at denne kontrol ikke finder sted , nr man f.eks. tnker p , at Taleban-styret i Afghanistan formodentlig kmper med vben , som de har fet fra Vesten og fra nogle af EU-landene .
<P>
Det sidste punkt er ansgerlandene .
Hvilken sikkerhed har vi for , at ansgerlandene overholder denne adfrdskodeks til punkt og prikke ?
<P>
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , der er kun n risiko forbundet med disse sprgsml , nemlig - sdan som en af vores kolleger understregede - vores hykleriske forglemmelse af , hvor langt en gentlemanaftale er fra at vre en lov .
<P>
Derfor vil jeg gerne slutte af med at gentage , at s lnge denne kodeks ikke bliver til en lov , er det os , der har skylden , og den ndvendige henvisning i denne betnkning til de demokratiske vrdier og til beskyttelsen af menneskerettighederne risikerer blot at vre en nyttesls anmodning .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , betnkningen er mere kritisk over for vbeneksporten , end en betnkning af Titley nogensinde fr har vret .
Alligevel m vi konstatere , at kravene ikke frer til mlet , hverken hvad angr den parlamentariske kontrol , eller hvad angr gennemsigtigheden .
Inden for den parlamentariske kontrol er der netop ikke noget krav om en formel bestemmelse om en udtalelse fra Europa-Parlamentet , og det er det mindste , hvis vi skal skaffe os en vis mulighed for indflydelse .
<P>
Nr det glder gennemsigtigheden , er jeg endnu mere bekymret .
Her taler hr . Titley om gennemsigtighed i form af en rammeaftale .
Vi ved imidlertid , at rammeaftalen mellem seks EU-stater om fremme af forsvaret for industrien og et globalt forsvarsmarked lige netop er den mest uigennemsigtige procedure , der nogensinde har eksisteret , at den cementerer det , der hidtil har vret tilfldet , nemlig fravr af parlamentarisk kontrol og debat , ikke engang om indgelsen og ratificeringen af denne aftale .
Det skal ndres .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at vbenproduktion og -handel i endnu hjere grad end narkotika- og oliehandel sikrer den multinationale , navnlig den amerikanske , kapital store fortjenester .
For at ge omstningen og fortjenesten fremprovokeres og opildnes spndinger , vbnede sammenstd og massakrer befolkninger imellem , s man fremmer produktionen og forbruget af alle former for vben og krigsmateriel .
De , der sidder p regeringsmagten , samtykker og bidrager i allerhjeste grad til dette , eftersom vbenlevering som bekendt giver en god provision , der betales af producenterne .
<P>
Hvilke hensigter ordfreren , hr . Titley , end mtte have under de nuvrende omstndigheder , hvor vi ser en generel militarisering og et udbrud af krigsgalskab , hvor NATO fr ny struktur , og EU militariseres , og terrorangrebet i USA udnyttes p det skammeligste , er kodekser af denne art om ikke blr i jnene p hele verden , s i det mindste ren snak og hykleri .
Vi mener , at der er behov for streng kontrol , begrnsning og mske endda forbud mod fremstilling af alle former for militrt udstyr . Det skal ikke kun handle om eksporten , som det siges i betnkningen .
<P>
Men i sidste instans er dette op til folkebevgelsen , fredsbevgelsen p globalt og nationalt plan , som vi har set vokse frem i den sidste tid . Og gudskelov for det !
<SPEAKER ID=102 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Titley for endnu en glimrende og for ham karakteristisk intelligent betnkning , som vi har lst med meget stor interesse .
Som det fremgr af hans betnkning og tale , er sprgsmlet om vbeneksport yderst komplekst , og det krver , at alle arbejder tt sammen , hvis vi skal gre noget ved dets mange aspekter .
<P>
Der var en rkke gode indlg i forhandlingen , hvoraf nogle henviste til de rystende begivenheder den 11. september og deres flger .
<P>
Jeg vil gerne svare hr . Paisley .
Da han ikke sidder p sin plads , vil mine bemrkninger mske n ham p englevinger .
Jeg er enig i det , han sagde om definitioner .
Det er et ekstremt vigtigt punkt for os .
Nogle af os fra Spanien og Det Forenede Kongerige har personlige erfaringer p dette omrde , nogle af os har venner , som er blevet myrdet af terrorister .
Der findes ikke gode terrorister .
Der kan ikke skelnes mellem god og drlig terrorisme .
Hvad er en terrorist ?
En terrorist er en mand eller kvinde eller - desvrre - et vildledt barn , som om morgenen begiver sig af sted for at drbe uskyldige mnd , kvinder og brn i en politisk sags tjeneste - gerningens propaganda .
Og det kan ikke retfrdiggres .
Det kan aldrig retfrdiggres .
Der er aldrig nogen formildende omstndigheder , ligesom der heller aldrig er nogen formildende omstndigheder , nr en stat begr udenretslige drab .
S jeg hber , at vi , nr vi begynder at tale om definitioner , husker , hvad terrorisme virkelig er .
Vi vil have meninger om de politiske rsager til terrorisme .
Vi vil have strke meninger om vigtigheden af at prve at finde politiske lsninger p visse problemer .
Men jeg hber , at vi ikke vil vre moralsk i tvivl om , hvad en terrorhandling er .
<P>
Under forhandlingen af sidste rsberetning sagde jeg , at de nationale regeringer har det endelige ansvar for vbeneksporten .
Det er dog ogs klart , at visse aspekter af vbenhandlen falder ind under den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som Kommissionen deltager fuldt og helt i .
Kommissionen gr alt , hvad der str i dens magt , for at sikre gennemfrelsen af disse henstillinger , som ligger inden for Fllesskabets kompetence , og vi er klar til at samarbejde med medlemsstaterne , nr det drejer sig om flles ansvarsomrder , f.eks. i forbindelse med varer med dobbelt anvendelse .
<P>
Som Parlamentet ved , har de associerede lande i Central- og steuropa , Cypern , Tyrkiet , Malta og vores ES / EFTA-partnere udstedt erklringer , hvor de tilslutter sig kriterierne og principperne i EU ' s adfrdskodeks for vbeneksport .
EU har lbende bistet ansgerlandene i deres bestrbelser p at bringe deres lovgivning og forvaltning helt p linje med bestemmelserne i kodeksen .
Desuden presser EU fortsat p for at f verdens frende vbeneksportrer til at flge principperne og kriterierne i vores kodeks .
Vi ville i hj grad bifalde iden om udarbejdelse af en international adfrdskodeks for vbenhandel , forudsat at den bygger p de samme principper som EU ' s kodeks .
<P>
Kommissionen sttter kraftigt det rede medlems opfordring til faststtelse af flles regler for EU ' s kontrol med den lovlige handel med hndskydevben og lette vben samt effektive EU-kontrolforanstaltninger til bekmpelse og afskaffelse af smugleriet af disse vben .
I denne sammenhng hilser vi den aftale velkommen , der blev indget p FN ' s konference om ulovlig handel med hndskydevben og lette vben i juli 2001 .
Selv om den endelige tekst langt fra lever op til EU ' s oprindelige forventninger , er der tale om et stort fremskridt .
Det er et skrbeligt og hrdt tilkmpet kompromis , som det ikke ville have vret muligt at opn for blot et par r siden .
Hvis alle de involverede parter ville indtage en mere positiv holdning , ville aftalen blive et mere effektivt redskab til at gre noget ved deltagernes bekymringer i fremtiden .
<P>
For frste gang har det internationale samfund opstillet nogle principper for nationale og internationale foranstaltninger til at begrnse den ulovlige handel med hndskydevben .
De har til forml at sikre en plidelig kontrol med produktion , eksport og transit af vben , at mrke dem p en sdan mde , at det bliver lettere at spore deres oprindelse , at kriminalisere produktion og handel uden licens , at regulere vbenhandlernes aktiviteter og at destruere overskudslagre og alle konfiskerede vben .
<P>
Der skal holdes en ny konference senest i 2006 - jeg har p fornemmelsen , at den senere tids begivenheder kan betyde , at datoen fremrykkes - og i den mellemliggende periode skal der afholdes mder hvert andet r , hvor der gres status over opfyldelsen af mlstningerne .
Vi vil sammen med medlemsstaterne arbejde hrdt for at sikre en aktiv og ambitis opflgning .
<P>
EU ' s forpligtelse til konkret handling p omrdet hndskydevben illustreres af en rkke igangvrende eller planlagte projekter i forskellige dele af verden .
I Cambodia yder EU teknisk , administrativ og konomisk sttte til regeringen og udvalgte ngo ' er med henblik p at fremme indsamling , kontrol og destruktion af vben .
Vi sttter ogs Operation Rachel , et fllesprojekt for Sydafrika og Mozambique til indsamling og destruktion af vben fra borgerkrigen .
Vi leverer udstyr til politiet i Georgien og Ossetien som et led i et program , der omfatter frivillig aflevering og efterflgende destruktion af hndskydevben i regionen .
Vi sttter endvidere FN ' s regionale center for fred , nedrustning og udvikling i Lima , som arbejder p at fremme kontrollen med hndskydevben i Latinamerika og Caribien .
Vi overvejer ogs yderligere projekter p Balkan , i Afrika og i det sydlige Stillehavsomrde .
<P>
I lbet af de sidste par mneder har Kommissionens tjenestegrene arbejdet p et udkast til EU-lovgivning om en rkke ikke-militre produkter , f.eks. torturinstrumenter , som kodeksens bestemmelser efter vores mening br glde .
Arbejdet er nu nsten afsluttet , og Kommissionen har til hensigt snart at fremlgge et forslag for Rdet .
Dette er frste skridt p vejen til at lse problemet .
<P>
Udarbejdelse af en mere omfattende liste , som kunne omfatte produkter , der ogs bruges civilt - instrumenter til intern undertrykkelse , f.eks. udstyr til opretholdelse af ro og orden - ville krve betydeligt flere ressourcer .
Hvis vi skal ptage os en sdan opgave - som omfatter den mulige endelige brug af produkterne og mske den endelige brugers identitet - har vi brug for flere ressourcer .
Vi vil selvflgelig nje lytte til , hvad Parlamentet mener om dette .
Hvis vi skal opn resultater p dette omrde , krver det , at medlemsstaterne og Parlamentet stiller yderligere ressourcer til rdighed til dette forml .
<P>
Jeg vil gerne gentage min tak til det rede medlem hr . Titley for en vigtig betnkning .
Jeg hber , at vi r for r fortsat kan reagere konstruktivt p , hvad han har at sige .
<P>
Enhver , der ser p volden rundt om i verden , den vold , der ofte skyldes staters sammenbrud , fra Somalia til Sudan , Sierra Leone og Afghanistan , enhver , der ser p den situation , der opstr , nr stater bryder sammen , ved , hvor stort et ansvar handlen med hndskydevben brer for den fortsatte vold og for , at volden bliver langt mere ddelig .
Denne betnkning er derfor vigtig , og jeg hber , at vi i de kommende mneder og r kan reagere tilstrkkeligt konstruktivt p den .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Christopher Patten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Den politiske og humanitre situation i Afghanistan
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om den politiske og humanitre situation i Afghanistan .
<P>
Jeg giver straks ordet til kommissr Patten .
<SPEAKER ID=105 NAME="Patten">
Jeg vil gerne selv begynde med Kommissionens bidrag og s hen mod slutningen bede kommissr Nielson sige noget om den humanitre situation , som han har vret direkte involveret i p grund af sit ansvar for ECHO .
Hvis jeg er ndt til at g , inden diskussionen er afsluttet , skyldes det ikke manglende psknnelse af vigtigheden af det , vi diskuterer - jeg mener , at dette emne vil dominere den internationale dagsorden i de nste par mneder - men fordi jeg skal deltage i et vigtigt mde med vicepremierministeren for Den Russiske Fderation inden topmdet mellem EU og Rusland for at diskutere , hvordan vi indleder drftelser om et flles europisk konomisk omrde .
Vi skal i aften prve at n til enighed om et kommissorium for vores arbejde inden topmdet med prsident Putin i morgen .
<P>
Der kommer andre rapporter om EU-trojkaens besg , som jeg i sidste uge deltog i sammen med Belgiens udenrigsminister , idet Belgien har formandskabet , og med Spaniens udenrigsminister , idet Spanien skal overtage formandskabet . Besget demonstrerede vores engagement i de emner , vi drftede .
Sammen med min ven og kollega , hr . Solana , besgte vi Pakistan , Iran , Saudi-Arabien , Egypten og Syrien i lbet af fire et halvt handlingsmttede , svnlse dgn .
<P>
Jeg vil gerne lige sige et par ord om det besg og komme med et par bemrkninger om den politiske situation i Afghanistan , idet jeg overlader de meget vigtige humanitre sprgsml til kommissr Nielson .
Derefter vil jeg gerne sige noget om det udkast til forordning , som Kommissionen har vedtaget i dag .
<P>
Der var tre hovedforml med trojkaens besg .
For det frste nskede vi over for de islamiske lande , vi besgte , at sl fast , at kampen mod terrorisme ikke er Vestens kamp mod islam .
Det er ikke Europa og Nordamerikas kamp mod klodens fattige lande .
Det er en kamp , der udkmpes af ordentlige regeringer i lande overalt i verden , mod dem , der forsger at f deres politiske budskab igennem ved hjlp af dd og delggelse .
Det er efter min mening en kamp mellem dem , der er for civilisation , for en rkke forskellige religise fundamenter , og dem , der reprsenterer de krfter , der altid har vret imod civiliserede vrdier .
Det slog vi kraftigt fast i alle de lande , vi besgte .
<P>
For mig er det meget vigtigt , at vi indser , at hvis det skal lykkes os at f det budskab igennem rundt om i verden , at menneskerettigheder er universelle , herunder retten til ikke at blive myrdet af terrorister - hvis det skal lykkes os at f det igennem rundt om i verden , er det meget vigtigt , at vi ikke giver indtryk af , at vi har monopol p disse dyder , at vi i Europa er perfekte , nr det drejer sig om disse ting .
Det er ogs ekstremt vigtigt , at vi ikke indrmmer , at menneskerettighederne har forskellig vgt alt efter , hvilket kontinent man befinder sig p .
Det er njagtigt lige slemt at blive tortureret , uanset hvilken slags land man befinder sig i .
Det er njagtigt lige slemt at blive sprret inde som journalist eller redaktr , fordi man er uenig med regeringen , uanset hvilket land man befinder sig i .
Disse rettigheder har universel gyldighed .
Efter min mening svkker vi vores argumentation , hvis vi giver indtryk af , at forskellige civilisationer p en eller anden mde har fundamentalt forskellige holdninger til menneskerettigheder .
<P>
Det andet budskab , vi prver at f igennem , er , at vi m hbe , at der kan komme noget godt ud af de rystende begivenheder , af ugerningerne den 11. september .
Modgang skaber undertiden mulighed for at vre konstruktiv , positiv og opbygge en bedre fremtid .
Noget af det , vi sagde i Pakistan , Iran og andre steder , var , at vi nu har muligheden for p baggrund af det forfrdelige , der er sket , at bne nogle dre og vinduer , som har vret lukket alt for lnge .
<P>
For det tredje siger vi , at det er en klich , en banal sandhed , nr folk taler om , at intet nogensinde bliver det samme efter den 11. september , ligesom efter Berlinmurens fald .
Men det er faktisk sandt .
Intet bliver nogensinde helt det samme igen .
Og vi skal bl.a. sikre , at intet nogensinde bliver det samme , ved denne gang at f det multilaterale , det internationale samarbejde til at fungere en hel del bedre i klvandet af de frygtelige begivenheder , end det mske har gjort siden 1940 ' erne .
Det er den udfordring , vi str over for . Nr vi drfter konventioner mod terrorisme i FN , skal vi sikre , at alle underskriver og gennemfrer dem .
Det er den slags praktiske udfordringer , vi str over for i de kommende uger , mneder og r , nr disse begivenheder ikke lngere er p avisernes forsider .
<P>
Det var de tre ting , som vi - den eneste trojka p fire personer , der findes - insisterede p i alle de lande , vi besgte .
<P>
Hvad angr den politiske situation i Afghanistan , som vi drftede i bde Pakistan og Iran , var der selvflgelig forskellige opfattelser af situationen .
I Iran er der f.eks. meget strke meninger om Taleban-regimet .
Det er ikke overraskende i betragtning af antallet af iranske diplomater , der for omkring tre r siden blev drbt af Taleban i Afghanistan .
Der er generel enighed om , at den politiske situation i Afghanistan stadig er meget flydende .
Der er rapporter fra nabolandene om , at Taleban-bevgelsen er i konstant tilbagegang .
Der er ogs rapporter , som taler om Taleban-militsens militre sejre og om en tilbagevenden til , hvad der gr for at vre en slags barsk normalitet i Kabul .
<P>
Taleban-regimet viser fortsat ingen virkelige tegn p , at det er parat til at udlevere Osama bin Laden eller at gennemtvinge , at han frivilligt forlader landet .
Oppositionen , Den Nordlige Alliance , har erklret sig parat til at sttte USA og internationale koalitioner .
<P>
Efter kommandr Massouds dd den 8. september - og jeg ved , at han var p et vigtigt besg her i Parlamentet for ikke s lnge siden - er der strre usikkerhed med hensyn til denne alliance .
Men det er sikkert , at der ikke findes en egentlig militr lsning p problemet i Afghanistan .
I bde Pakistan og Iran , hvor der , som jeg sagde , er forskellige holdninger til situationen i Afghanistan , var der enighed om , at kun en bredt sammensat afghansk regering , der bestr af reprsentanter for alle fraktioner og etniske grupper i landet , og som tager hensyn til sikkerheden i nabolandene , kan begynde processen , der skal bringe Afghanistan tilbage til det normale og bane vejen for genopbygning .
Dette kan mske ske gennem Loya Jirga-mekanismen ( den store forsamling ) .
Det ville vre op til det afghanske folk at bestemme , hvilken type Loya Jirga-proces , de nsker , og hvilken rolle forskellige politiske personligheder skal spille i en sdan udvikling .
<P>
Jeg gentager , at der er enighed om , hvad resultatet skal vre , nemlig en bredt sammensat regering .
Det er langt svrere at finde ud af , hvordan man fr etableret en sdan bredt sammensat regering , men der er ogs enighed om , at resten af verden ikke - selv ikke i skikkelse af De Forenede Nationer - kan plgge Afghanistan en politisk lsning .
Vi kan og br sigte mod at fremme en politisk lsning , og nr vi har sikret den , m vi ikke bare forsvinde .
Vi skal sikre , at en bedre regering skabt af det triste , forbitrede land , kan regne med langvarig sttte fra det internationale samfund til at genopbygge Afghanistan af ruinerne , som skyldes den middelalderlige grusomhed , landet har vret udsat for i de sidste par r .
<P>
Jeg vil gerne drfte endnu et punkt .
Vi har i dag i Kommissionen vedtaget et udkast til forordning om specifikke foranstaltninger rettet med bestemte personer og enheder med henblik p at bekmpe international terrorisme .
Udkastet til forordning omfatter alle de enkeltpersoner og organisationer , der potentielt har forbindelse til angrebet den 11. september , og som er omfattet af den ordre , prsident Bush udstedte i sidste uge .
Men det har form af en rammeforordning , som skal gre det muligt at gribe ind over for finansieringen af terroristnetvrk .
Denne forordning , der er fremsat p grundlag af artikel 308 , er meget presserende af grunde , som jeg vist ikke behver at forklare Parlamentet .
<P>
Under disse omstndigheder ville vi vre meget taknemmelige , hvis Parlamentet ville overveje en ndprocedure , som om muligt kan afslutte forligsprocessen i denne uges mdeperiode .
Vi ville s kunne fremlgge udkastet for Rdet ( almindelige anliggender ) p mandag .
<P>
Jeg ved , at formanden for Kommissionen vil skrive til Dem om dette , fru formand .
Vi forstr godt problemerne .
Vi nsker ikke p nogen mde at begrnse undersgelsen af denne vigtige foranstaltning , men hvis det kunne ske meget hurtigt , ville det sende det rette signal .
Det ville vre en mulighed for at vise , at Fllesskabets institutioner under usdvanlige omstndigheder kan handle virkelig hurtigt .
Det ville sledes ikke blot sende et signal om vores mlrettede indsats efter angrebet den 11. september , men vi ville ogs vise , at EU-institutionerne kan reagere p krisesituationer .
<P>
Hermed vil jeg afslutte mit indlg .
Indtil videre har vi med de forslag , som min ven og kollega , hr . Vitorino , stillede for nogle uger siden , vist , at selv om folk undertiden gr nar af vores langsomme reaktionsevne , s kan vi faktisk reagere meget hurtigt og gennemgribende , nr det virkelig glder , og vi kan vise , at vi er en multilateral organisation .
Hvis der er nogen institution her i verden , hvis der er nogen gruppe af lande her i verden , der kan vise fordelene ved at vre en multilateral organisation , ved at skndes om fiskekvoter eller budgetter i stedet for at sl hinanden ihjel , s er det EU .
Det giver os efter min mening et get ansvar for at vise lederskab i de kommende uger og mneder , og jeg hber , at vi med denne forordning er i stand til det .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Fru formand , som hr . Patten sagde , er det mindste , man kan sige om situationen i Afghanistan , med fire grupper fra flyvevbnet og svrnet p vej mod Omanbugten og Den Persiske Bugt , at det er en usikker situation .
<P>
Selv prsidenten for Pakistan - et land , hvor der i de seneste dage har vret voldsomme stttedemonstrationer for Taleban-styret - har sagt meget tydeligt , at Taleban-styrets dage er talte .
<P>
Det er klart , at tilbuddet om at bne styringen af tre provinser i Afghanistan og de mange menneskers vilde flugt fra landet for ikke at blive mobiliseret mod den internationale alliances mulige intervention , er et tydeligt bevis p denne situation .
<P>
Hvis vi til dette lgger den beslutning , der blev truffet i Rom i gr om at oprette et verste rd for national enhed med det forml at danne en provisorisk regering og udnvne en statschef , kan vi konkludere , at tingene udvikler sig dag for dag i dette land .
<P>
Hvordan br EU ' s holdning vre set i lyset af det , fru formand ?
Jeg mener , at EU med denne krise i regionen br fremst som en stabiliserende og modererende faktor .
EU skal bidrage til , at der indfres et demokratisk styre i Afghanistan .
EU skal medvirke til , at menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , som Taleban-styret forngter , overholdes fuldt ud i landet , sdan som det blev foreslet af den mission , som kommissr Patten gennemfrte med trojkaen .
<P>
Og EU skal samtidig indg i den internationale alliance , som FN ' s generalsekretr omtalte i gr under bningen af Generalforsamlingen .
<P>
Og endelig , fru formand , skal EU yde sit bidrag til en enorm humanitr indsats .
Vi m ikke glemme , at 25 % af de 22 millioner afghanere udelukkende vil overleve p grund af den internationale bistand .
Men det er vigtigt , fru formand , at EU ikke begr en rkke fejl .
<P>
For det frste at sttte nogle ledere , som ikke har tilstrkkelig folkelig opbakning , som det skete under Afghanistans frste krise for 10 r siden .
<P>
For det andet m EU ikke beg den fejl at gennemfre vilkrlige aktioner uden konkrete ml .
For vi m ikke glemme , fru formand , at mlet ikke br vre at f kontrol over et omrde , som godt nok er strategisk , men derimod at lade vre med at sttte ekstremistiske elementer , som kan fremprovokere en oplsning af styrerne i f.eks. Saudi-Arabien , Pakistan eller Egypten og gre bin Laden til en martyr eller en politisk eller , hvad der ville vre endnu vrre , religis eller ndelig militr leder .
<P>
Endelig mener jeg , fru formand , at vi skal sttte hr . Pattens forslag fuldt ud og optrde med strst mulig omhu og effektivitet for at sttte de forslag , som Kommissionen har vedtaget i dag .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Fru formand , Afghanistan er et land med en gennemsnitlig indkomst pr. indbygger p 800 dollar .
Dermed er det det fattigste land i Asien og det sjettefattigste land i verden .
Der er omkring 5 millioner mennesker , der er afhngige af fdevareprogrammer .
Der bor millioner p den iranske side . Der bor millioner p den pakistanske side .
Grnserne er nu lukkede , men det forventes , at endnu 1 million vil flygte .
<P>
WFP og UNHCR er i klemme , for de kan ikke arbejde i landet .
Der er stadig en rkke internationale ngo ' er , som har gode strukturer , og som endnu kan tilbyde hjlp .
Kommissionen har i de forlbne r ydet stor bistand gennem ECHO-programmet .
Jeg vil gerne om lidt hre kommissr Nielson fortlle udfrligt herom .
Vi ved , at vi egentlig er i en frygtelig klemme .
Europa m gre mere .
Vi kan ikke overskride grnserne .
Vi kan for en del bruge strukturen i selve landet .
Ogs UNHCR og WFP er i klemme .
<P>
Jeg vil egentlig sttte hr . Lubber , UNHCR ' s hjkommissr , som sagde : " Vi har egentlig ogs brug for en ny koalition , der s at sige behandler dette store humanitre drama , som afspiller sig .
" Jeg frigr mig bevidst fra forhandlingen om sikkerhedsproblemerne i morgen , som er meget bredere .
<P>
Men nu konkret i dette omrde .
Vi bliver ndt til at operere i Iran .
Vi bliver ndt til at operere i Pakistan sammen med UNHCR .
Vi bliver ndt til at gre det i europisk sammenhng .
Vores medlemsstater har p nuvrende tidspunkt alle sammen givet for f penge .
De tver . De afventer .
Kommissionen har taget gode initiativer dr . Jeg roser derfor kommissr Nielson og Kommissionen , men det er ndvendigt at bygge denne koalition nu .
For hvis vi ikke er i stand til at gribe dette humanitre problem an i fllesskab , kommer der et tidspunkt , hvor vi fr forelagt den politiske regning .
I deler verden .
I str p jeres egen side , men ikke p vores side .
Det er ikke deres problem , men det er vores flles ansvar at gribe ind dr .
Jeg hber , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne , at det lykkes Kommissionen i nrt samspil med alle involverede , de internationale ngo ' er , UNHCR , WFP , i Iran , i Pakistan , med de politiske initiativer , som kommissr Patten netop har nvnt , at sende dette signal i tide , nemlig en ny koalition for humanitr sttte i regionen .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Fru formand , kommissr Patten havde ret i , at vi ikke har noget udestende med islam .
Men vi har et udestende med dem , der misbruger islam , og som bruger islams principper som vben mod uskyldige .
Vi har heller ikke noget udestende med det afghanske folk .
Vores udestende er med bin Laden , som har sgt tilflugt i Afghanistan , og med Taleban-styret , og det er nsten det samme , og vi beklager afghanernes situation .
De er allerede en af jordens fattigste nationer .
2 millioner afghanske flygtninge har sgt tilflugt i Den Islamiske Republik Iran , og de har vret der i nogle r nu .
Det er srgeligt at se , hvor lidt international hjlp der er givet til disse flygtninge og til deres vrter , den iranske regering .
<P>
Disse flygtninge flygtede fra akut sult og den yderste brutalitet i Afghanistan for at sge tilflugt i Iran , og der er nu enorme nye flygtningestrmme p vej .
Den psykologiske terror , som vores nye alliance har skabt over for terrorisme i regionen , er nu rsag til mange flere millioner flygtninge .
Vi m sprge os selv , hvordan vi kan redde liv .
<P>
Vi har altid stttet ngo ' er .
Vi har mske ydet mindre sttte p tvrs af institutionerne .
Jeg beder hermed indtrngende Kommissionen om at undersge nje , hvordan vi bedst koordinerer vores indsats med FN ' s , navnlig UNHCR og WHO , for det er kun FN , der kan yde sttte i den strrelsesorden , der er ndvendig i en sdan situation , nr det glder fdevarer , tj , husly og at dkke basale behov .
<P>
Jeg beder Kommissionen om at hjlpe de flygtninge , der allerede er flygtet , og som befinder sig in situ andetsteds .
Det glder ogs de 3,5 millioner irakiske flygtninge i omrdet .
Vi m gre alt , hvad der str i vores magt , for at hjlpe .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Fru formand , nr det glder de humanitre aspekter af denne katastrofe , kan jeg fuldstndigt tilslutte mig hr. van den Bergs ord .
Jeg vil imidlertid tilfje et aspekt . Det er samtidig et sprgsml , egentlig et sprgsml til Rdet , men dette er ikke til stede .
Alts vil jeg stille et sprgsml til kommissren .
Et srligt punkt i forbindelse med bistanden er beskyttelsen af hjlpearbejderne .
Det er overordentligt farligt at yde den bistand , der er ndvendig .
Ved Kommissionen , om europiske lande er rede til at sttte disse hjlpearbejdere militrt ?
<P>
S er der sprgsmlet om det politiske forhold mellem EU og Afghanistan .
Hvad er dette forhold ikke ?
Lad os ogs her vre tydelige .
Det er ikke at bevbne Den Nordlige Alliance .
Det er heller ikke at vlte Taleban militrt , og det er ikke engang blot at lege sygeplejerske for de srede og fordrevne , efter at den amerikanske storebror har slet dem .
Hvilken rolle spiller EU s , eller hvilken rolle br EU spille ?
Lad mig nvne tre eksempler .
<P>
For det frste tror jeg , at det ville vre godt , hvis EU ligesom i de forlbne to til tre uger ville udve sin neddmpende indflydelse p USA , for at der ikke falder undige civile ofre , nr Taleban vltes .
En overordentlig vigtig forudstning for hvilken som helst bred koalition i fremtiden .
<P>
Lad os for det andet ikke , og det glder bde for USA og for Europa , beg den samme fejl som for 15 r siden , da vi stttede mujahedinerne i kampen mod den russiske tilstedevrelse i Afghanistan ved at fylde landet med vben og derefter forlade landet .
Det kan ikke vre rigtigt .
Jeg tror , at Joschka Fischer , Tysklands udenrigsminister , udtrykte det udmrket , da han sagde , at vi ikke lngere kan tillade os at have nogen sorte huller p verdenskortet .
<P>
Nu kommer mit vigtigste punkt .
Jeg synes , at t punkt skal vre det vigtigste ved enhver bistand , militr , finansiel , politisk eller konomisk , nu og i fremtiden , til den afghanske opposition , hvad enten den nu er kongelig eller ej , nemlig at der er knyttet visse betingelser til denne bistand .
Det kan ikke vre sdan , at der snart kommer et regime , som ogs ignorerer demokratiet og menneskerettighederne .
Den lrestreg , vi fik af den kolde krig , er eller br efter min opfattelse vre , at ikke alle vores fjenders fjender er vores venner .
Netop venner br p en ben og kritisk mde gres opmrksom p , at demokrati og menneskerettigheder skal respekteres .
Og det br derfor glde for enhver sttte til hvilken som helst afghansk opposition .
<P>
Hvis endelig kampen mod Taleban eller omstyrtningen af Taleban ogs sker for at bekmpe et fremmed regime , som i fem r har undertrykt menneskerettighederne , f.eks. nr det glder kvinders rettigheder , synes jeg , at det er en berettiget motivering for denne kamp , men s skal vi ogs vre konsekvente , og s skal det ogs have konsekvenser for andre lande i omrdet .
Det kan ikke vre sdan , at et land som f.eks. Saudi-Arabien slipper fri , fordi landet nu udgr en del af vores koalition , for ogs der krnkes menneskerettighederne groft , og ogs dette regime er antidemokratisk .
Jeg tror , at de virkelige konsekvenser af den 11. september frst er draget , hvis vi udviser rlighed og ogs tager fat p dette land , dette omrde , og at vi frst da har et virkelig holdbart argument mod den indvending , som nu hres i omrdet , nemlig at vores bekymring for Afghanistan er selektiv forargelse .
<SPEAKER ID=110 NAME="Frahm">
Fru formand , jeg kan sdan set tage trden op , hvor min gode kollega , hr . Lagendijk , sluttede .
Hvem er det , vi samarbejder med , nr vi gerne vil styrke demokrati og bekmpe totalitre regimer , og hvad er det , vi samarbejder om ?
Vi vil jo nok i lbet af de nste par dage i langt hjere grad blive klar over , hvad der er muligt .
Vi ved jo stadigvk ikke , hvordan USA vil reagere .
Vi ved stadigvk ikke , om USA vlger at bruge revolvermetoderne , alts frst og fremmest vil sge efter at f hvn , eller om vi faktisk fr en mulighed for en tilbundsgende bekmpelse af terrorisme som opflgning p det forfrdelige , der skete den 11. september .
Men med hensyn til hvem vi skal samarbejde med , s vil jeg meget opfordre til , at vi stter fokus p det helt specielle forhold , at der er tale om en befolkning , der er udsat for en voldsom undertrykkelse , og , at vi skal vre opmrksomme p , at halvdelen af denne befolkning er dobbelt undertrykt .
Jeg taler om den kvindelige del af befolkningen .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at der faktisk findes kvindeorganisationer , som stadigvk forsger , ogs i Afghanistan , at kmpe for kvinders rettigheder .
En af disse organisationer , RAWA , sger at skabe mulighed for skolegang for bde drenge og piger , og vi ved jo , at analfabetismen i Afghanistan er meget hj , 96 % for kvinder og 72 % for mnd , s det er jo i sig selv en nyttig ting at sls for .
De forsger ogs at skabe dokumentation , lave fact-finding i Afghanistan , s vi udenfor fr en chance for rent faktisk at vide , hvad der sker .
Og nr vi s fr den viden , s er det op til os at bruge den , og det vil jeg gerne opfordre til , at vi gr . At vi bruger den viden , at der findes demokratiske og modige kvinder , og at vi samarbejder med dem i vores forsg p at fjerne grobunden for terrorvirksomhed i bl.a. Afghanistan .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Fru formand , kre kolleger , der er ingen tvivl om , at reaktionen p det , der er sket , skal omfatte flere aspekter , og jeg vil ikke komme ind p de militre reaktioner eller dem , der vedrrer den interne sikkerhed , eftersom jeg selvflgelig ikke har den ndvendige ekspertviden . Jeg vil heller ikke komme ind p de humanitre reaktioner , for jeg er sikker p , at EU og hele det humanitre internationale samfund vil vre i stand til at lse problemet p en omfattende , effektiv og kompetent mde , sdan som det altid har vre tilfldet .
<P>
Problemet er ikke den humanitre formlstjenlighed eller effektivitet , som efterhnden har vret bekrftet i flere r , men snarere den politiske lsning p det sprgsml , vi str over for .
Jeg er glad for at kunne sige dette her i salen i dag , for Parlamentet og Europa-Kommissionen har vret de eneste , sjldne institutionelle undtagelser , som i de senere r altid har vret opmrksomme p Afghanistan-problemet , og som i de senere r har stillet medlemsstaterne og Ministerrdet en lang rkke forslag , ogs p det politiske plan .
Vi kan kun beklage , at man aldrig har lyttet til os eller fulgt vores rd , og jeg m endda sige , at man ikke engang har taget os i betragtning .
<P>
Vi har gentaget i flere r , at problemet uden tvivl skyldes den dramatiske overtrdelse af menneskerettighederne , men Kommissionen og Europa-Parlamentet har sagt siden 1997 , at der i Afghanistan eksisterer et problem med terrorisme og narkotika , det vil sige et meget alvorligt geopolitisk problem .
P en mde kan vi sledes kun beklage de store internationale institutioners ligegyldighed .
<P>
I dag er vi dog net s vidt , at det efter min mening er ndvendigt at trffe et valg . Der er tidspunkter i historien , hvor det er ndvendigt at vlge side uden s mange " hvis ' er " og " men ' er " , og nr vi skal vlge side , skal vi ikke gre det p grund af religis fanatisme , diktaturer eller andre former for nationalisme , men derimod for at sttte De Liberale demokratier med alle deres fejl og mangler , om man vil , men ogs med hele deres styrke og deres evne til at skabe nogle systemer , som er mere velegnede til beskyttelsen af menneskerettighederne i verden .
<P>
Det , der bekymrer mig , er den politiske lsning .
Jeg er bange for , at vi begr en fejltagelse , hvis vi tror , at det kun er terrorismen , der er vores fjende , og i srdeleshed kun Osama bin Laden .
Jeg tror tvrtimod , at problemet er meget mere komplekst , nemlig at vores fjende i dag bestr af den eksplosive cocktail af religis fanatisme som grundlag for autoritre og diktatoriske styrer .
Det er ndvendigt at gre en indsats og g mere i dybden , s vi ikke bare tror , at vi kan lse problemet ved at fange Osama Bin Laden , selv om dette er rimeligt , legitimt og ndvendigt .
<P>
Man er ved at forberede en " hellig alliance " mod terrorismen med en rkke usandsynlige - for ikke at sige tvivlsomme - allierede , nemlig en rkke regimer , der risikerer at komme med i denne alliance , og som hver isr har deres egne grunde og mske laver en liste over deres egne terrorister - hvad enten de er gte eller falske - for bedre at kunne undertrykke systemkritikerne , som mske er verdslige og demokratiske .
Vi skal passe p , at vi ikke skrer alle over n kam !
<P>
Jeg sprger mig selv , om det ikke ville vre fornuftigere og mere hensigtsmssigt ogs at srge for en organisation af demokratiet p verdensplan , nemlig af det liberale demokrati , som vi kender , og som selvflgelig har sine fejl - hvilket jeg gerne vil gentage - men som efter min mening er den institution , vi skal srge for p mellemlangt sigt .
<P>
Nr vi taler om kvinderne i dag eller om krnkelser og genital lemlstelse af kvinder , har vi ikke nogen organisation , vi kan henvende os til .
Men det er den store udfordring , vi skal tage op , nemlig at skabe , eksportere og overbevise om demokrati og frihed .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Fru formand , befolkningen i Afghanistan og ogs hele den civiliserede verden har fordel af , at Taleban-regimet bringes drastisk til ophr .
I selve landet udver talebanerne psykisk terror og foretrkker en fortsttelse af borgerkrigen frem for en afhjlpning af akut hungersnd .
Set udefra fortjener deres hurtige forsvinden fra den politiske scene den strste anbefaling , fordi Taleban eksporterer terrorisme .
Se blot deres gst Osama bin Ladens vrk , og bemrk ogs , at de i vid udstrkning eksporterer narkotika .
<P>
Den afghanske historie og den politiske realitet i dag viser imidlertid , at Taleban-regimet kun kan fordrives af interne oppositionskrfter .
Derfor anser vi den amerikanske regerings nuvrende Afghanistan-strategi med at give finansiel og materiel sttte til en s bred koalition som muligt mod Taleban-regimet omkring eksilkongen Zahir Shah for at vre det mest plausible udenlandske bidrag til denne politiske og militre kraftanstrengelse .
Derfor opfordrer jeg til ubetinget europisk sttte til denne strategi .
<P>
Det glder os ogs srdeles meget , at prsident Bush har afsat 100 millioner dollar til bistand til den enorme skade , som afghanske flygtninge lider .
Lad denne gestus p grund af medlidenhed med det hrdt ramte afghanske folk vre begyndelsen til en Marshall-plan for dette land , som er delagt i bund og grund af vedholdende vbnet vold .
P denne mde betaler det internationale samfund for sin skyld i den nuvrende situation i Afghanistan og dmmer op for muslimsk terrorisme og narkotika .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Fru formand , hr. kommissr , nr jeg nu tager ordet i denne forhandling , har jeg , efter Dem , fru formand , ogs pligt til at mindes kommandant Massoud .
Mange kolleger har haft lejlighed til at mde ham her for seks mneder siden p Deres invitation , hvor de opdagede , at han ikke blot var en kriger , bermt for sin taktiske sans og sin exceptionelle karisma , men at han ogs kunne vre en statsmand og en mand for den fred og forsoning , man har ventet p i hans land gennem mere end 30 r .
<P>
Det er mit hb i dag , at denne mand , min ven , der sagde , han var parat til at give sit liv til gavn for det afghanske folk , ikke er dd for ingenting .
Jeg beklager naturligvis , at han ikke blev hrt tidligere , da han bad om international hjlp til at befri sit land for Taleban-styrets g , og at han p det tidspunkt forkastede udviklingen af denne totalitre fundamentalistiske islamiske bevgelse , der bekendtgjorde sin intention om at dominere p verdensplan .
<P>
Det , kommissr Patten netop har sagt om den politiske situation i Afghanistan , bekrfter min analyse af , at Massouds projekt for at ivrkstte en lsning p det afghanske drama kunne vre p rette vej .
S snart Pakistan tvinges til at ophre med sin politiske og militre sttte til Taleban-styret , vil dette bryde sammen af sig selv under pres fra det samlede afghanske folk , sdan som kommandant Massoud havde forudset det .
Beviset herp ser jeg i den aftale , der netop er blevet indget i Rom mellem oppositionsstyrkerne og den tidligere konge , Zahir Shah , hvis prestige stadig er temmelig stor i hans land .
Et andet bevis herp er udtalelser fra selveste Mullah Omar , der i gr meddelte , at kongen ville blive styrtet , samt endelig den nyhed , vi netop har modtaget , om et frafald p 700 soldater under Taleban-guvernren i Djavan-distriktet ved grnsen til Turkmenistan , hvilket medfrte , at Badgis-provinsen kom under oppositionens kontrol .
Begejstret over realpolitikken har det internationale samfund , og jeg beklager at mtte sige det , herunder EU indtaget en i det mindste forsonlig holdning til Taleban-styret ud fra det synspunkt , at det reelt udvede magten og ikke kunne gre det uden sttte fra den samlede afghanske befolkning .
Jeg sammenlignede p det tidspunkt denne holdning med den , de vestlige regeringer mente at vre ndt til at indtage til De Rde Khmerer i Cambodja , fr deres afskyelige barbari blev kendt .
Takket vre den samme blinde tolerance har vi ladet denne hvepserede fyldt med islamisk terrorisme udvikle sig p det afghanske territorium , og Massoud gjorde opmrksom p dens ondskab .
Det drejer sig nu om at delgge den , hvilket jeg hber vil ske i lbet af de kommende dage .
Men for at delgge et hvepsebo skal man ikke brnde hele huset .
Det er derimod ndvendigt at spare det afghanske folk og i stedet give det alle de former for sttte , der er ndvendig for at oprette et stabilt styre , der bygger p national forsoning .
<P>
Det er min fornemmelse , som kommissr Patten netop har styrket , at det er i den retning , Unionens bestrbelser vil udfolde sig , og det glder jeg mig over . Men jeg glemmer ikke den dramatiske humanitre situation , der rder i hele omrdet .
Jeg tnker p hundredtusinder af flygtninge , der er anbragt ved den pakistanske grnse , men ogs p dem , der i mnedsvis har befundet sig fuldstndig blottede i den nordlige region .
Jeg hrer , at russerne har oprettet en luftbro med humanitr ndhjlp i lufthavnen Douchambe i Tadsjikistan .
Jeg nsker ikke , at Unionen glimrer ved sit fravr i dette projekt , hvor ogs EU ' s hjlp er nsket .
Det , befolkningsgrupperne nsker , er naturligvis fdevarer , men ogs medicin , tpper og tag over hovedet , men isr at vi viser vores solidaritet .
Da krisen var p sit hjeste i Bosnien , forstod EU at levere forsyninger nedkastet med faldskrm i de mest isolerede og mest truende omrder .
Det er det , befolkningen i Panshir forventer i dag .
Har vi og har De , kommissr Nielson , viljen og midlerne hertil ?
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Fru formand , jeg er helt enig i mange af de ting , der er blevet sagt , og derfor vil jeg ikke gentage dem .
Men jeg mener , at de skal tages i betragtning , for hele verden afventer , hvad EU gr .
<P>
Og jeg mener , at vi i betragtning af den erklring , som Parlamentet i sin tid fremkom med om situationen i Afghanistan , og faren for begrnsning af civile frihedsrettigheder , som kommissr Patten sagde , skal forblive forenede og have en flles holdning mod terrorisme .
<P>
Men noget , der allerede er blevet sagt , bekymrer mig ogs : den dramatiske situation , som er opstet efter disse attentater .
P den ene side den afghanske befolkning , som str over for en alvorlig krise , der , som Kommissionen s rigtigt har sagt sammen med FAO og Verdensfdevareprogrammet ( WFP ) , der for nylig har besgt Afghanistan , bestr i , at landet har hungersnd p grund af en alvorlig krise i landbrugsproduktionen , som kan betyde mange menneskers dd .
Dertil skal lgges den konstante fare , som landbefolkningen svver i , p grund af de personelminer , der er spredt ud over landet , og situationen for de tusinder af flygtninge , som befinder sig i de tilgrnsende lande - og jeg tnker ikke bare p dem , der er i Pakistan og Iran , men ogs p dem , der er i Usbekistan og Tadsjikistan - og som skal hjlpes .
<P>
Men jeg er ogs bekymret over - og det er det , jeg vil tale om , fru formand - situationen for befolkningerne i de vrige udviklingslande , isr afrikanere , som vil lide srligt under de konomiske flger af denne krise .
<P>
Iflge oplysninger fra Verdensbanken vil attentaterne henvise yderligere 10 millioner mennesker til fattigdom som flge af den konomiske nedgang og isr tabet af indtgter p grund af faldende eksport , nedgang i turismen , prisfald osv .
<P>
Jeg mener , fru formand , at EU og Parlamentet p nuvrende tidspunkt br indg i en stor koalition mod terrorisme .
Men vi skal ogs oprette - og det ville vre et signal til hele verden - en international koalition mod den fattigdom , armod og fortvivlelse , som millioner af verdens borgere lever i , for de sttter sig mange gange til de fanatikere , der organiserer terrorhandlinger .
<P>
Derfor vil jeg opfordre til , at vi samtidig med koalitionen mod terrorisme udsender et signal , isr til de afrikanske og asiatiske folk , om en koalition mod armod , fattigdom og fortvivlelse .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , som formand for Europa-Parlamentets delegation for forbindelserne med Centralasien vil jeg i denne forhandling udtrykkeligt henlede opmrksomheden p det , som sker i lande som Turkmenistan , Usbekistan , Tadsjikistan , Kasakhstan og Kirgisistan .
Disse lande er og vil som de frste blive ramt af flygtningeproblemet som flge af , hvad der nu sker i Afghanistan og i den del af verden . Der er sledes absolut behov for europiske drftelser om at stille ndhjlp til rdighed .
Hr .
Morillon har meget berettiget gjort opmrksom herp . Kre kolleger , Centralasien er en skrbelig region .
Det er en meget skrbelig region . Det er en skrbelig region i konomisk henseende .
Det er en skrbelig region med hensyn til menneskerettighederne . Det er en skrbelig region med hensyn til opbygning af det civile samfund og de demokratiske institutioner .
Det er en region , som i revis har bedt om vores hjlp i kampen mod fundamentalismen og mod narkotikahandlen .
Derfor , kre kolleger , m vi srge for , at vi tilbyder denne region tilstrkkelig hjlp .
Og hvad gr vi ?
I budgettet for 2002 indskrnker vi budgetmidlerne til denne region .
Jeg opfordrer sledes mine kolleger i Budgetudvalget og p hele plenarmdet til atter at rette op p dette budget og give Centralasien , hvad omrdet har ret til .
<P>
Jeg beder Dem meget udtrykkeligt herom .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Fru formand , vi str over for en krig mod terrorisme , som alle frihedselskende folk m g ind for .
Som De ved , er jeg fdt i et land , der kender til terrorisme , med 65.000 dde - og husk venligst , at LTT-selvmordsbomberne i Sri Lanka ikke er muslimer - men verden har indtil videre vendt det blinde je til 23 rs terrorisme .
<P>
Tragedien den 11. september har endelig gjort dem , der elsker demokrati og frihed , opmrksom p denne skjulte krftsvulst , nemlig terrorisme .
Denne krftsvulst nres ikke af religion , men af grdighed , had , misundelse og uvidenhed .
<P>
Den afghanske forfatning af 1963 , som blev promulgeret af kong Zahir Shah , er et eksemplarisk dokument .
Jeg takker min kollega , Edward McMillan-Scott , fordi han tog initiativ til og ledede en delegation til Rom , der skulle indlede forhandlinger om en koalition mellem kongen og Den Nordlige Alliance , og det glder mig at kunne sige , at den nu er underskrevet , som general Morillon lige har nvnt .
Jeg vil gerne lyknske general Morillon , fordi han inviterede Shah Massoud hertil , s vi i april havde mulighed for at mde ham .
<P>
Forfatningen af 1963 slr fast , at frihed er ethvert menneskes naturlige ret - denne ret er ubegrnset , undtagen nr det glder andres frihed , men tanke- og ytringsfriheden er uvurderlig - at alle afghanere har ret til at trykke og offentliggre deres ider , at alle afghanere har ret til gratis uddannelse , og at alle arbejdsdygtige afghanere har ret til et arbejde .
<P>
Dette er meget fjernt fra den nuvrende tragedie i Afghanistan , hvor kvinder tves , ngtes uddannelse , holdes hjemme som slaver , og hvor hver ottende kvinde dr i barselseng .
Det er en stat , som regeres med uvidenhed , hvor religionen , som de kun ved lidt om , bruges til at underkue og terrorisere deres eget folk .
Krigen mod terrorisme er en krig , som skal befri det afghanske folk fra 28 rs slaveri .
<P>
Jeg hylder prsident Bush og den britiske premierminister for deres beslutsomhed - sammen med det demokratiske parti og Ian Duncan Smith , der er leder af det britiske Konservative parti , og som var p besg i Parlamentet i dag - for at besejre og udslette international terrorisme .
Men dette m ikke udelukkende blive en angelsaksisk affre .
Hvis EU og Parlamentet skal leve op til deres forpligtelser , skal de vre med til at sikre de mest basale menneskelige aktiviteter , retten til at leve uden at blive terroriseret , friheden til at leve uden daglige ddstrusler .
Vi m ikke tro , at vi i Europa ikke udgr terrorml .
Vi kender allerede til planer om at angribe Genova , Paris og andre steder .
Hvornr lrer vi , at det ogs er vores krig ?
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Fru formand , kommissr Patten og kommissr Nielson , mine frste ord er en pmindelse om de tusinder af uskyldige ofre i New York , Washington og Pennsylvania , ofre for et angreb beget mod vores principper , mod vores demokrati , mod vores systemer af frihedsrettigheder , mod vores opfattelse af sameksistens , mod vores konomi , med andre ord et angreb mod tolerancen mellem mennesker og ider .
<P>
Det europiske svar har denne gang vret hurtigt , jeblikkeligt for Parlamentets vedkommende .
Svaret fra Kommissionen og Rdet var lige s hurtigt , som kommissr Patten lige har mindet os om i forbindelse med trojkaens besg .
Et svar , som br vre fast , energisk , afpasset og selektivt , aftalt med FN , og som krver politiske , militre , politimssige , efterretningsmssige , diplomatiske , retlige og konomiske foranstaltninger , der i en eller anden form er blevet vedtaget eller er ved at blive vedtaget .
Det m ogs forlanges , at det er foranstaltninger , der vedtages og fastholdes p kort , mellemlangt og langt sigt .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p , at hndelserne er af et sdant omfang og af en sdan alvor , at de beslutninger , der blev truffet her for f dage siden , og som endnu ikke er trdt i kraft , allerede er blevet overget af begivenhederne .
Jeg husker nogle holdninger fremsat her af nogle talere i forbindelse med betnkningen af Watson om det europiske mandat for eftersgning og pgribelse for knap tre uger siden .
Hr . Massoud , som besgte os for kort tid siden , er blevet myrdet og vil ikke komme til at opleve , at de ml , som han talte om her , bliver opfyldt .
<P>
Som medlem af Udvalget om Udvikling og Samarbejde anmoder jeg om , at der ivrksttes en omfattende operation til humanitr bistand , som det er ndvendigt at indlede omgende for at redde millioner af fordrevne og flygtninge i Afghanistan , Pakistan og andre lande i omrdet .
Den humanitre katastrofe , der nrmer sig , kan overg alle tidligere eksempler p menneskers grusomhed .
<P>
Jeg vil slutte , fru formand , med at ppege , at fattigdomsbekmpelsen i verden , som vi har insisteret p s mange gange , nu er srligt relevant , og at vi br gre den til en af vores strste prioriteringer , hvis vi nsker at afhjlpe problemet p kort , mellemlangt og langt sigt .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Knolle">
Fru formand , de skrkkelige billeder fra New York i dag for njagtig tre uger siden har brndt sig fast i os .
De hurtige solidaritetserklringer fra Europa og fra NATO-partnerne er ikke glemt .
Nu , hvor USA har bevist , at man ikke frer cowboypolitik , men nje afvejer hvert skridt i kampen mod terroristerne , senest nu burde der sendes tak og anerkendelse over Atlanten .
Men hvad sker der tvrtimod ?
<P>
F.eks. kritiserer vi USA i Tyskland og drister os sgar til at opstille forholdsregler .
Man er allerede ved at lgge afstand til USA , og her og der dukker sgar en modbydelig antiamerikanisme op .
Det skammer jeg mig over som tysk europer , ogs i betragtning af at der blev myrdet godt 100 tyskere den 11. september i New York .
Jeg har forstelse for , at USA ikke vil involvere sine 19 NATO-partnere , muligvis med undtagelse af Storbritannien , i kampen mod terroristerne og deres hndlangere , selv om det i dag er blevet klart , at situationen falder ind under betingelserne for NATO-aktioner .
<P>
Med folk , der har betnkeligheder , kan man , og det siger jeg ogs som faldskrmsjgerreserveofficer , ikke fre og vinde en kamp .
Dette er et fattigdomsbevis for Europa , isr eftersom de delagte tvillingetrne i New York har deres symbolske modstykker stende overalt i Europa !
Et muligt ml for USA ' s modangreb kunne vre Afghanistan .
Indbyggerne i dette land , som er blevet mishandlet gennem rtier , forlader deres hjemland i massevis . De vegeterer i flygtningelejre i Pakistan .
Disse mennesker fortjener fuld solidaritet fra EU og fra Parlamentet .
<P>
EU ' s hjlp br komme ubureaukratisk og hurtigt . Man m tage hjde for , at vinteren er meget streng i de egne .
Hvis vi ikke hjlper nu , m det frygtes , at de mange unge flygtninge vil flge efter tilfldige fundamentalistiske rottefngere .
Europa-Parlamentet br overveje , om det ikke ville vre fornuftigt hurtigst muligt at sende en parlamentarisk delegation fra Parlamentets Udviklingsudvalg til Pakistan .
Direkte indtryk er nu engang bedre end tykke rapporter !
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Fru formand , Afghanistan m vre det ultimative eksempel p en tragisk og mislykket stat , og alligevel er der vilje til at bibeholde den som en enhedsstat p tvrs af etniske skel .
Landet har lidt under 28 rs kommunistisk diktatur efterfulgt af fanatisk islamisk teokrati , som har gjort det til en paria , fordi talebanerne huser terrorister og henretter tusindvis af mennesker . Der er over 2 millioner flygtninge uden for landets grnser , og ca .
5 millioner er flygtninge i deres eget land . Mange af disse vil flygte ud af landet , hvis fjendtlighederne mellem USA og dets allierede og Afghanistan selv bryder ud .
Verdensfdevareprogrammet hmmes af det vanskelige terrn , den delagte infrastruktur og Taleban-styret , som forhindrer kvinder i at deltage , som har foretaget vilkrlige arrestationer af hjlpearbejdere for at have drevet kristen missionsvirksomhed , og som forbyder den kommunikation med omverdenen , der er s afgrende for internationale hjlpeprogrammer .
P trods af alt dette nede ca . 218 t fdevarer frem til Kabul i sidste uge og afvrgede dermed en krise .
Det er klart , at Vesten nu m overveje , hvad der skal ske for at skabe permanent stabilitet i landet , nr Taleban-styret er fjernet .
<P>
I sidste uge var jeg s heldig sammen med to af mine kolleger fra Parlamentet at mdes med den tidligere konge af Afghanistan i Rom . Han har boet i EU det meste af sit liv .
Vi var de frste folkevalgte vestlige politikere , der besgte den kongelige familie , siden krisen brd ud .
Han udviste en meget stor fdrelands- og pligtflelse over for sit tidligere hjemland , og han gik s vidt som til at sige , at han ville tjene Afghanistan i enhver kapacitet , hans folk mtte vlge via deres klanforsamling , Loya Jirga , som han har arbejdet p i de sidste to r .
Han bekrftede , at han nu modtager vigtig sttte fra oppositionen , den forenede front , og fra Den Nordlige Alliances styrker , og at han vil vre med til at indfre en intern aftale , som passer til hans land .
Han er den eneste acceptable afghanske figur , som kan forene alle de krigsfrende fraktioner , og han demonstrerede , da han regerede landet mellem 1933 og 1973 , sin evne til at regere i overensstemmelse med forfatningen , med tolerance og mdehold , og han brugte endda den engelske sportsmodel til at forene ellers uforenelige etniske grupper .
<P>
Da mine kolleger og jeg havde talt med ham i halvanden time , stod det klart for mig , at Zahir Shah p trods af sin fremskredne alder er bde strk og rask nok til at ptage sig opgaven .
Han har ogs klogt taget afstand fra genindfrelse af monarkiet , idet det er noget , hans folk skal bestemme .
Jeg opfordrer kraftigt Parlamentet til at sttte kongens mission p dette vanskelige omrde .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Fru formand , jeg fordmmer uden forbehold terrorisme og mord .
Jeg er enig med mine kolleger i , at det ikke har nogen berettigelse , og at ingen har ret til at udfre sdanne handlinger .
Terrorister vlger vold frem for valg , de pfrer uskyldige civile dd og lidelse , og de retfrdiggr deres handlinger med religion , race eller politisk suvernitet .
<P>
Islam er ligesom andre store verdensreligioner som jdedommen og kristendommen en livsform for over 1 milliard mennesker i verden .
Millioner af muslimer fra Indonesien til Nigeria , fra Centralasien til Californiens forstder vidste intet om Osama bin Laden fr den 11. september .
For disse millioner og for islam hrer terrorister som ham og andre ingen steder hjemme , uanset hvor de er , og hvor de kommer fra .
<P>
Disse terrorister har ingen bemyndigelse til at handle p vegne af noget folk eller nogen race eller religion .
Vi skal derfor bekmpe terrorisme og terrorister og ikke uskyldige civile , der lever fredeligt , og som skal have lov at tro p det , de nsker .
Menneskelivet er dyrebart , og drab p uskyldige civile , uanset hvor det foregr , er simpelthen uacceptabelt .
Fornuft uden flelse frer til en steril reaktion , flelse uden fornuft frer til en voldsom reaktion .
Lad os st fast og vre beslutsomme .
Lad os bekmpe terrorismen ved at fjerne de rsager , der undfanger , fder og nrer terrorisme .
<SPEAKER ID=121 NAME="Nielson">
Fru formand , situationen var allerede slem , og nu er den endnu vrre .
Jeg er helt enig i , hvad der er blevet sagt her i eftermiddag om situationen i Afghanistan .
<P>
Vi satte Afghanistan p listen over skaldte glemte kriseomrder , da vi fastsatte ECHO ' s program og prioriteringsomrder for 2001 .
Vi havde et udgiftsniveau p ca . 23 millioner euro , som ville have dkket perioden indtil nytr for den allersidste aktivitet , vi finansierede i landet .
Faktisk var der 29 europiske ngo ' er , der ydede humanitr hjlp i Afghanistan .
De var der alle den 11. september .
Den 11. september var jeg p vej til en mission i Afghanistan og til Pakistan .
Jeg skulle have holdt mde med dr . Massoud og Taleban-styret og vre rejst rundt i landet for at se det ngo-arbejde , som vi finansierer .
Jeg mtte aflyse rejsen .
Den nste dag tog vi toget tilbage fra London til Bruxelles , men vores bagage var allerede om bord p flyet til Islamabad .
<P>
Situationen er nu forvrret , som jeg sagde .
Vinteren nrmer sig .
Vinteren er s dominerende en faktor , at selv i normale r gr den militre kamp mere eller mere i st , simpelthen fordi det er s vanskeligt at komme omkring .
S den humanitre indsats str nu over for en virkelig skrmmende udfordring .
<P>
De forskellige hjlpeorganisationers og ngo ' ers personale er alle trukket ud af landet .
Men det er meget opmuntrende at se , at de lokale hjlpearbejdere fortstter med at uddele fdevarer - hvis fdevarerne da ikke er overtaget af Taleban - krer sundhedsklinikkerne videre og srger for undervisning , hvor det er muligt .
Det er yderst vanskeligt at f korrekte oplysninger , men vi kan se , at de prver at holde disse aktiviteter i gang selv i den aktuelle situation .
<P>
Selvflgelig har truslen om et angreb udefra medfrt store flygtningestrmme .
Det har ogs haft den virkning , at vi ikke kan regne med , at disse mennesker fr adgang til de forskellige fdevarelagre som fr , fordi de er flygtet ud p landet i millionvis og ikke lngere har samme adgang til mad som i byerne .
Den interne situation er alts meget slem , og de mennesker , der nr frem til grnsen , ser endnu svagere ud , end de gjorde tidligere .
Ca . 6 millioner afghanere anses for at vre fuldstndigt afhngige af fdevareleverancer udefra .
<P>
Hvis det ikke er muligt at s , inden vinteren stter ind - og det er det mest sandsynlige - str vi over for en meget alvorlig trussel om mindre end et halvt r , ogs hvis det lykkes at skabe stabilitet .
De logistiske problemer med at skaffe , hvad der er brug for , er selv under de mest optimale forhold uhyggeligt store .
<P>
Vi har stttet de forskellige FN-organisationer meget aktivt og deltaget i mdet med den afghanske stttegruppe i Berlin den 27. september .
FN har ivrksat et FN-donorberedskab til sttte for ndhjlpen .
Der skal bruges omkring 580 millioner amerikanske dollars p beredskabet fra nu af og til marts nste r for at sikre humanitr hjlp til og beskyttelse af ca . 7,5 millioner afghanere .
Der er brug for 120 millioner dollars straks .
Finansieringen af denne appel ser faktisk ud til at vre et mindre problem end det overordnede sprgsml om at n ud til de fordrevne og flygtningene .
<P>
Der er i debatten modstridende holdninger til , om der skal lgges vgt p at holde de flygtende inden for Afghanistans grnser eller p at opfordre Pakistan og Iran til at bne deres grnser , sdan som UNHCR har til hensigt .
Det er min personlige vurdering , at vi kun kan pvirke disse menneskers valg i meget ringe omfang .
Der kan ske ting , og vi m vre meget fleksible for at kunne gre , hvad der er brug for , efterhnden som situationen udvikler sig .
<P>
Vi har aldrig fr mttet udarbejde en ndplan med s f kendte og s mange ukendte faktorer .
Behovet for at holde fdevarehjlpen i gang var et centralt emne p dette mde .
Alle var enige om , hvor presserende det var , men de var ogs enige om , at udsigterne til , at man faktisk kunne levere denne hjlp , var ret drlige .
De fleste deltagere mente , at fdevaredistribution uden tilstedevrelsen af udenlandske hjlpearbejdere kunne udstte de afghanske partnere for undig risiko .
Det , jeg sagde fr om , at de lokale afghanske hjlpearbejdere fortsatte det arbejde , de udfrte , fr de udenlandske hjlpearbejdere mtte forlade landet , glder uddeling af eksisterende fdevarelagre og andre lagre .
<P>
Det er en langt svrere og mere krvende opgave at styre de konvojer med nye forsyninger , der kommer ind i landet , i betragtning af landets situation i dag .
<P>
Det ser anderledes ud i den nordstlige del , der styres af Den Nordlige Alliance , end i resten af landet .
Men fra et humanitrt synspunkt er det benbart , at vores aktiviteter skal rettes mod hele landet .
Sdan m det vre .
<P>
Vi finansierer hjlpen til Afghanistans befolkning p tre mder .
For det frste - og dette siger jeg , for at der ikke skal vre nogen misforstelser - har vi i de sidste 10 r ydet humanitr hjlp for over 400 millioner euro til flygtningene i Afghanistan og i nabolandene . Det drejer sig om ECHO-midler , aktiviteter til at begrnse flgerne af trke , fdevarehjlp , ophjlpning af landbruget , af vand og sanitet , sttte til de internt fordrevne og til flygtningene i Pakistan samt en forebyggende indsats mod fordrivelse og sttte til dem , der vender tilbage .
Der er alts ikke kun tale om fdevarehjlp .
Det er lykkedes ECHO og de andre organisationer , som arbejder med vores penge , at opbygge en porteflje af meningsfulde aktiviteter , som de har kunnet viderefre .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at n uheldig international sag ikke er reprsentativ for situationen i de 29 organisationer , som Kommissionen finansierer .
Det er en svr situation , men det er vigtigt at bemrke , at de organisationer , som vi finansierer , ikke kan anklages for samme grad af aktivitet .
De kunne arbejde sammen med de udenlandske hjlpearbejdere indtil den 11. september og opbyggede en porteflje af aktiviteter , som jeg gldede mig meget til at se .
Jeg hylder ogs min forgnger p denne post for at have lagt grunden til dette gode samarbejde med de europiske humanitre ngo ' er .
<P>
Vi har i r afsat 23 millioner euro til ECHO , som kanaliseres gennem ngo ' er og forskellige FN-agenturer .
Som jeg sagde , ville dette have vret tilstrkkeligt til at viderefre dette aktivitetsniveau frem til slutningen af ret .
S skete den forfrdelige terrorhandling .
Vi reagerede omgende med yderligere 4 millioner euro .
De er remrket til foranstaltninger via Verdensfdevareprogrammet , UNHCR og Internationalt Rde Kors .
<P>
Nu krves der en strre indsats .
Vi vil henvende os til budgetmyndigheden for at f grnt lys for at bruge midler fra ndbudgetreserven som i tidligere r , nr ECHO ' s normale budget ikke dkkede de behov , der opstod p grund katastrofesituationer .
Vi annoncerede for en uge siden 25 millioner euro i Kommissionen .
De er et led i denne operation og rettes mod den aktuelle flygtningesituation .
Vi vil bede om flere penge , men dette er omfattet af de normale procedurer for at f adgang til yderligere bevillinger .
<P>
Den anden post er EF-sttte til de mennesker , der har mttet forlade deres hjem .
Her finansierer vi aktiviteter , som skaber et milj , der er med til at fremme bredygtig genhusning af de tilbagevendte , samt aktiviteter , der skal overtale folk til at blive i deres landsbyer .
Denne budgetpost afstter midler fra oktober til et budget p 19 millioner euro i Pakistan og 2 millioner euro i Iran .
Midlerne kanaliseres gennem afghanske ngo ' er og FN-agenturer .
<P>
Den tredje post er EF-fdevarehjlp og -sikkerhed .
Siden begyndelsen af ret er der p denne post afsat 30.000 t fdevarehjlp til Verdensfdevareprogrammet og 7.000 t til ngo ' er .
Kommissionen beder nu om yderligere 7 millioner euro til Verdensfdevareprogrammet for Afghanistan .
<P>
Lad mig svare p nogle af de sprgsml , der er blevet stillet .
Fru Nicholson nvnte , at vi br gre mere gennem UNHCR og WHO for at udvide det brede grundlag og forbedre organiseringen af denne hjlp .
Hvad angr hr. van den Bergs bemrkninger , er operationen i Afghanistan ud fra et kommercielt synspunkt , om De vil , en god lejlighed til samarbejde mellem FN-organisationerne og de meget professionelle og relativt store og specialiserede ngo ' er , som nu i nogle r har deltaget i operationen .
Det , der nu er brug for , er konkrete handlingsplaner .
Vi hrer nu i medierne om en konvoj , der er p vej mod nord gennem Khyberpasset .
Det er en slags prveordning , som ogs kan brede sig til Kabul og endnu lngere for at se , hvad der er muligt .
Men der findes ingen overordnet plan . Det var en reaktion p UNHCR ' s forslag under drftelserne med donorerne om bedre planlgning , s man ved , hvad der skal gres , og ikke hmmes af bureaukrati , som hr .
Knolle kaldte det .
Det er ikke her , problemet ligger . Jeg vil g s vidt som til at sige , at det generelt ikke er problemet for vores arbejde med humanitr hjlp .
De bedes venligst huske p , at ECHO ' s budget bruges op hvert r , og vi vil i r bede Dem om mere p grund af denne situation .
Der er tale om meget lidt bureaukrati her .
<P>
Ordet beskyttelse blev nvnt .
Her str vi over for et forfrdeligt dilemma .
Vi kan ikke tvinge de frivillige organisationer , der arbejder med vores penge , til at gre noget , de ikke vil .
P den anden side har vi som bidragyder et problem , f.eks. hvis de nsker at gre noget meget dristigt , som kan skabe problemer for dem , s vi gr blot , hvad vi kan med hensyn til sikkerhed , uden at stille sprgsml .
Tjetjenien er et godt eksempel . Russerne ngter stadig vores ngo ' er adgang til radiostationerne , og det udgr et stort problem lokalt .
Det er et sprgsml om balance , og vores ansvar som bidragyder til en aktivitet berrer i hj grad sikkerhedssprgsmlet .
Men igen er samarbejdet med FN delvis en lsning p dette problem , men det er ikke muligt p nuvrende tidspunkt at levere humanitr hjlp til den Taleban-styrede del af Afghanistan under en eller anden form for militrbeskyttelse .
<P>
Det er ndvendigt med en meget ben form for humanitrt hjlpearbejde , hvor usikkerhed med hensyn til , hvordan man kommer rundt i landet , ikke spiller ind .
Men det er ekstremt vanskeligt .
Jeg er enig med fru Frahm og fru Bonino i det , de sagde om kvindernes situation .
Det er den mest ekstreme form for mangel p og overtrdelse af menneskerettighederne , som vi har set .
Det er en del af den konflikt , som de befinder sig midt i , og man m hbe , at fornuften fr overtaget efter det , vi nu skal igennem .
<P>
Hr . Belder nvnte narkotikaeksporten .
Det skal helt objektivt siges , at Taleban har gjort en utrolig indsats for at nedbringe opiumproduktionen , og det er mske et af de bedste eksempler i verden p , at de har gjort det , som det internationale samfund nskede .
Det er udtryk for en helt anden dagsorden , men det er faktisk en kendsgerning , og jeg syntes derfor , jeg ville nvne det .
<P>
Hvad angr hr . Morillons henvisning til den afdde leder af Den Nordlige Alliance , Ahmed Shah Massoud , har vi ikke noget bedre svar end det , som kommissr Patten s udmrket fremfrte , nemlig at der er behov for et bredt grundlag for at forme Afghanistans fremtid .
Det er den holdning , vi br indtage .
Hr . Morillon spurgte mig ogs , om jeg var i besiddelse af den beslutsomhed og de midler , der skal til for at gre det ndvendige .
Vi er afhngige af , at de internationale hjlpeorganisationer gr , hvad der er ndvendigt , p stedet .
Vi har ufortvet skaffet de ndvendige bevillinger , og vi deltager aktivt i regionen sammen med ECHO ' s permanente reprsentanter p stedet .
Vi deltager s vidt muligt i debatten om , hvordan tingene skal organiseres , og hvordan situationen skal forsts .
<P>
Som svar p hr . Staes ' sprgsml kan jeg sige , at der vil blive taget hensyn til de centralasiatiske lande , der grnser op til Afghanistan mod nord , i den pakke , jeg nvnte , og vi drfter ressourcer ud over de 25 millioner euro , som vi har nvnt .
Med hensyn til dialogen med budgetmyndigheden offentliggr vi ikke andre tal end disse 25 millioner euro , men det vil vre en del af pakken , som vi vender tilbage til meget snart .
<P>
Tak for Deres tlmodighed .
Der er tale om en ekstremt krvende situation .
Jeg ser dette som noget , der , nr vi ser tilbage p historien og vores eget eksperiment i Europa , viser , at vi organiserede os , s vi kunne gre , hvad der var ndvendigt i Europa efter Anden Verdenskrig , og vi klarede det .
Det problem , vi diskuterer her i dag , og de udfordringer , det medfrer , fortller os , at Europa nu m se at blive organiseret og finde ud af , hvordan vi opnr det , verden har brug for .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Retningslinjer for det transeuropiske transportnet
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om retningslinjer for det transeuropiske transportnet .
<P>
Jeg giver ordet til Loyola de Palacio , som taler p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=124 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , kommissrkollegiet vedtog p sit mde i dag et forslag til revision af de transeuropiske transportnet og en revision af finansforordningen , som gr det muligt at fordoble fllesskabsfinansieringen af disse projekter , s den dkker op til 20 % af dem .
<P>
Det transeuropiske transportnet er rygraden i vores indre marked siden dets oprettelse med Maastricht-traktaten , og takket vre de retningslinjer , som vi vedtog i fllesskab i 1996 , har EU en sammenkdning af europiske net , som sikrer forbindelsen mellem alle vores regioner og letter bevgeligheden for personer og varer .
<P>
Disse transeuropiske net er Europas frste forsg siden Romerriget p at f et overordnet og integreret overblik over dets infrastrukturer .
<P>
Den revision , som vi foreslr i dag , har til forml at ajourfre udviklingen af dette system og tilfje nye prioriterede projekter , der lser problemerne i forbindelse med de udfordringer , som vores flles transportpolitik har foranlediget i de seneste r .
<P>
Liberaliseringen af transportsystemerne og den stigende eftersprgsel efter mobilitet har skabt en uligevgt mellem de forskellige transportformer og bidraget til flaskehalse i nogle af vores infrastrukturomrder .
P topmdet i Gteborg og i hvidbogen om transport , som blev vedtaget den 12. september , er disse sygdomstegn blevet klarlagt , og det er blevet forlangt , at Kommissionen omgende skal trffe foranstaltninger for at lindre dem .
<P>
I sit forslag anbefaler Kommissionen , at de prioriterede projekter , ud over de skaldte Essen-projekter , skal omfatte otte nye net til jernbanetransport , kombineret transport , transport ad indre vandveje og intelligent transport , nemlig Galileo-projektet , mens tre af de frste , som er fuldfrt , skal tages ud .
<P>
De nye projekter skulle vre : for det frste en jernbane gennem Pyrenerne , som gr det muligt at overvinde den naturlige barriere , der adskiller Den Iberiske Halv fra resten af kontinentet .
<P>
For det andet et hjhastighedstog , kombineret st-vest-transport , fra Paris til Wien , som senere skal g videre til Budapest , og som vil supplere vores net og bne dren for udvidelsen .
<P>
For det tredje at gre Donau sejlbar mellem Straubing og Vilshofen , hvilket vil forbinde Nordsen med Sortehavet , hvorved forbindelsen mellem Donau og Rhinen forbedres .
<P>
For det fjerde Galileo-systemet til satellitpositionsbestemmelse , hvis prioritering er blevet anerkendt af flere p hinanden flgende Europiske Rd og af Parlamentet .
<P>
For det femte en fast forbindelse mellem Tyskland og Danmark via Femer Blt efter resundsmodellen , som vil forbedre de nordiske landes forbindelse med resten af kontinentet .
<P>
For det sjette hjhastighedstogsinteroperabilitet p det iberiske net ved at tilpasse sporbredden til resten af det europiske kontinents , hvilket vil gre det muligt at skabe plads i luften og p jorden .
<P>
For det syvende udvidelse af Brenner-projektet Mnchen-Verona til Napoli ved at tilfje strkningen Bologna-Milano .
<P>
Og for det ottende udvidelse af sydhjhastighedstoget til Nmes , hvilket vil skabe forbindelse mellem Syd- og Nordeuropa .
<P>
Den samlede investering , der er ndvendig til disse projekter , hr. formand , mine damer og herrer , bliver p over 66 milliarder euro , som naturligvis hovedsageligt br finansieres med nationale , regionale , private og offentlige midler og muligvis ogs fllesskabsmidler .
Deres geografiske udbredelse dkker hele vores omrde og vil f afgrende betydning for vores konomis konkurrenceevne .
<P>
Vi benytter ogs denne revision af de transeuropiske net til at lave nogle mindre tekniske tilpasninger af eksisterende projekter , som manglede at blive gennemfrt efter forligsproceduren om pakken med retningslinjer fra 1996 .
<P>
I hvidbogen om transport har vi forpligtet os til , at denne revision , som er den mest pkrvede og prioriterede , i 2004 efterflges af en anden , der skal g mere i dybden med projekterne for Unionens nye lande .
Det ville vre for tidligt , mine damer og herrer , at gre det nu , da der til trods for de forberedende arbejder , som er temmelig fremskredne , stadig mangler vigtige oplysninger , som vi kun kan f i udvidelsens sidste fase .
<P>
Derfor vil det vre Parlamentet , der skal gennemg den nste revision , og det er et politisk lfte , som jeg igen bekrfter over for Parlamentet .
<P>
Hr. formand , det er meget tilfredsstillende for mig med dette arbejde at efterkomme Rdets mandater og de nye prioriteringer i vores flles transportpolitik .
Nu , da hvidbogen og revisionen af de transeuropiske net er forelagt , tror og hber jeg , at Parlamentet inden for rammerne af den flles beslutningsprocedure vil give sine bidrag , hvis mervrdi er indlysende .
<P>
Jeg ved , mine damer og herrer , at hvis dette er det , som Kommissionen har vedtaget i dag , er der p nuvrende tidspunkt andre kendsgerninger , nemlig de flger , som begivenhederne den 11. september har for lufttransportsektoren , der mske vil krve Deres opmrksomhed .
Jeg vil naturligvis besvare alle sprgsml i den forbindelse .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre fru nstformand , tak fordi De giver os denne midtvejsredegrelse .
Vi er utilfredse med medlemsstaterne , for medlemsstaterne har i praksis ladet Dem i stikken i det sidste halvandet r .
Vi har ventet p midtvejsredegrelsen om de transeuropiske net siden 1999 .
Vi takker Dem , fordi De nu har fremlagt den .
<P>
Vores frste sprgsml er , at De jo i Deres redegrelse har udtalt , at De vil tilfje , men at De ogs vil insistere p , at hidtidige projekter , som medlemsstaterne endnu ikke har realiseret - f.eks. basistunnellen i Brennerpasset - nu endelig skal gennemfres .
Mit sprgsml til Dem er , hvordan vi i fllesskab , mske med en ndring af finansieringen , skal klare , at s vigtige projekter som basistunnellen i Brennerpasset som et af de gamle projekter , men ogs nye projekter som forbindelsen mellem Frankrig og Spanien gennem Pyrenerne eller den faste forbindelse over Femerblt mellem Danmark og Tyskland virkelig bliver opfrt .
<P>
Mit andet sprgsml har De allerede strejfet , fru nstformand . Hvornr vil De fortlle os i udvalget eller i salen , hvordan Deres politik til bekmpelse af en ny konkurrence inden for subsidier til fordel for lufttrafikken bliver ?
P den anden side er sprgsmlet , hvordan flyselskaberne kan hjlpes efter de tragiske begivenheder den 11. september .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , jeg tror , vi kan vre helt enige i kommissrens principielle kommentarer .
Jeg kan tilslutte mig hr .
Jarzembowski , men jeg vil gerne sprge kommissren , om hun kan vre enig med mig i , at vi kan lre af de erfaringer , vi hidtil har gjort med TEN .
<P>
En erfaring er f.eks. , at nr stats- og regeringscheferne vedtager en liste , er den ikke automatisk kvalitativt bedre end det , Parlamentet har vedtaget og prioriteret .
Kan vi drage nytte af denne erfaring ?
Jeg synes i hvert fald , at det initiativ , som kommissren har prsenteret i hvidbogen , nemlig en stor koncentration p jernbaner og vandveje , i hj grad er vrd at sttte .
Sprgsmlet er , om vi ikke skulle checke alle de finansieringsinstrumenter , som vi har for TEN , ikke kun pengene , i denne henseende .
For hvis det kun er for de transeuropiske net , at jernbanerne og vandvejene prioriteres , s m man ogs se p de andre fonde , f.eks. Samhrighedsfonden og andre , og kontrollere , om man ikke ogs her konsekvent skulle tage disse nye prioriteringer med i overvejelserne .
Det var mine to sprgsml .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Fru kommissr , De har netop nvnt en rkke projekter , som fortsttes , f.eks. hjhastighedstoget Paris-Wien-Budapest i stlig retning og foranstaltninger for at gre Donau sejlbar .
Jeg undrer mig over , om det nu egentlig falder ind under sdan noget som tilvejebringelse af transeuropiske net at gre Donau sejlbar .
Det gr f.eks. reparation heraf , for der er allerede en forbindelse p nuvrende tidspunkt .
Det var alts det frste sprgsml .
<P>
Desuden er det blevet stadig tydeligere for mig , at der ved forbindelser inden for ansgerlandene navnlig anmodes om nord-syd-forbindelser og ikke kun om forbindelser fra Europa i st-vest-retning og lngere vk .
Mit sprgsml lyder derfor , om der i jeblikket findes planer om at tilvejebringe flere nord-syd-forbindelser i de nuvrende ansgerlande .
<SPEAKER ID=128 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , tak for Deres sprgsml .
Jeg vil indlede med at svare hr . Jarzembowski .
<P>
Jeg finder det yderst ndvendigt , at vi prsenterer Parlamentet og Rdet for et nyt system til transportinfrastrukturafgifter og isr en ndring af det gldende eurovignetdirektiv , hvad angr finansiering af vejinfrastrukturer .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi i forslaget til ny finansiering af infrastrukturer bl.a. vil anbefale , at infrastrukturerne ikke bare skal dkke omkostninger til vedligeholdelse eller bygning af disse , men ogs de skaldte eksterne omkostninger i overensstemmelse med Costa-betnkningen , som i sin tid blev vedtaget af Parlamentet .
Det drejer sig om omkostninger ved trafikpropper og ulykker eller miljomkostninger , som naturligvis kan defineres og beregnes .
<P>
I det forslag vil vi desuden indfre en mulighed for i EU ogs at anvende den skaldte schweiziske model - jeg understreger , ikke som et almindeligt system , men i undtagelsestilflde , f.eks. Brenner-tunnellen eller store projekter med store anlgsudgifter , som desuden har en stor miljpvirkning , der skal reduceres mest muligt - det vil sige , at afgifter eller dele af en afgift fra en eksisterende infrastruktur skal anvendes til at oprette en fond , som gr det muligt at finansiere bygning af en alternativ jernbaneinfrastruktur .
Dette er et vsentligt sprgsml .
Det er ad disse kanaler , at vi hber , at projekter , der er meget vigtige for sammenkdningen og struktureringen af hele det europiske omrde , kan gennemfres .
<P>
Andet sprgsml : De projekter , der omtales her , vil blive analyseret af Dem inden for rammerne af den flles beslutningsprocedure .
Jeg vil sige , at det faktum , at et projekt er en del af de transeuropiske net , betyder , at EU kan tilskynde staterne - der til syvende og sidst er dem , der skal gre de store investeringer - eller regionerne til ogs at planlgge deres store anlgsarbejder ud fra ikke bare en national interesse , men en interesse for transeuropisk sammenkobling og derfor med en grnseoverskridende holdning .
Der er derfor , jeg sagde , at denne indsats for transeuropiske net er det frste rationelle forslag af denne type siden Romerriget .
<P>
Det vil vre muligt ved hjlp af samfinansiering , hvis maksimum nu er p 10 % .
Den kan n op p 20 % , hvis de forslag for nogle srligt vigtige og bekostelige projekter , der er stillet her , vedtages , men desuden fordi tilstedevrelsen i disse transeuropiske net letter adgangen til finansiering via Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Endelig vil jeg sige til hr .
Bouwman , at vi i dette nye forslag inddrager ikke bare nord-syd-akserne , som har vret de vsentligste i de andre transeuropiske net , fordi de var mest ndvendige , men ogs st-vest-akserne , isr grundaksen Paris-Stuttgart-Wien , som til sin tid skal fortstte til Budapest . Vi inddrager ogs Donau og dens bedre forbindelse med Rhinen , hvorved vi skaber en syd-st-nordvest-akse , som gennemlber hele Unionen .
<P>
Men der er ingen tvivl om , at der ved revisionen i 2004 , nr Unionens nye lande allerede er optaget , vil blive lagt endnu mere vgt p st-vest-elementet , uden at nord-syd-elementet , som altid og under alle omstndigheder skal bibeholdes , gr tabt .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Netop , fru nstformand , hverken nord eller syd m g tabt .
Nogle gange bliver det sagt , at nord ikke m g tabt , men det m syd heller ikke .
<P>
Jeg vil for alles skyld angive den rkkeflge , hvori jeg vil give Dem ordet . De frste tre bliver hr .
Ripoll , hr . Izquierdo og fru Langenhagen , de nste tre hr .
Varela , hr .
Savary og hr .
Rbig . Og efter nstformandens svar gr vi over til nste punkt p dagsordenen .
<P>
Jeg giver derfor ordet til hr . Ripoll .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Fru nstformand , tak for Deres fremmde . Jeg vil stille Dem to meget korte og konkrete sprgsml .
<P>
Kan De for det frste bekrfte , at hele det spanske hjhastighedsnet er inddraget i de transeuropiske net ?
Og i bekrftende fald , hvilket omfang og hvilke konsekvenser har dets inddragelse for den europiske sammenkdning og set ud fra et spansk synspunkt ?
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , fru kommissr , vrdien i at informere hurtigt bestr i overraskelseseffekten ved gode nyheder .
Og jeg m lyknske Dem med den nyhed , De har givet os i dag , som var direkte forbundet med mit frste budgetmssige sprgsml , som jeg skal ndre nu .
<P>
Men jeg vil understrege , at jeg tillgger overgangen fra 10 % til 20 % i projekterne stor betydning .
<P>
Mit sprgsml er : Hvordan har De gjort det ?
For det interesserer os af hensyn til Parlamentets fremtidige handlinger og anmodninger .
Alts , hvor har De fet de 10 % fra ?
Kan man forvente noget lignende for de vrige transportformer ?
<P>
For det andet miljpvirkningen .
Da De i 1999 mdte frem som kandidat til kommissrposten , erklrede De , at De ville vre yderst opmrksom p miljpvirkningen .
Agter De med netop disse projekter at bibeholde det niveau og naturligvis ikke mekanisk vre underlagt viljen hos staterne , som normalt inddrager virkeligt skadelige effekter for miljet p nogle omrder ?
<P>
Og for det tredje har vi endnu ikke net at fordje de projekter , som De lige har fortalt os om , men jeg vil stille Dem et sprgsml uden nogen srlig hensigt ud over at f kendskab til Deres umiddelbare holdning : Mener De , at afsondretheden bekmpes med Deres forslag , og at det derfor skaber samhrighed ?
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , de frygtelige erfaringer i USA stter efter min mening Galileo , det europiske satellitnavigationssystem , i et nyt lys , politisk og konomisk .
Hidtil har medlemsstaternes sttte til deres gode initiativ ofte vret modstrbende .
Tror De , at medlemsstaterne nu vil have en strre vilje til hurtigt at implementere Galileo ?
<SPEAKER ID=133 NAME="De Palacio">
Hr. formand , hele Den Iberiske Halvs hjhastighedsnet med europisk sporbredde indgr i nettene .
Den Iberiske Halvs indsats for netop at integrere sig i det europiske jernbanenet vil vre meget stor , og den vil gre det muligt at gennemfre interoperabiliteten og dermed virkelig gre jernbanetransport - i de to former : person- og godstransport - til et alternativ til andre transportformer .
<P>
Anden flge : Jeg har netop sagt , hr . , at det naturligvis tjener til at integrere Den Iberiske Halv mere i resten af EU , ligesom Rhinen-Rhonen-projektet og jernbaneprojektet Paris-Stuttgart-Linz-Wien og senere Budapest vil integrere st mere i resten af EU .
<P>
Men jeg kan sige det samme om Den Skandinaviske Halvs forbindelse med det europiske kontinent gennem den nye forbindelse , der er et alternativ til resundsbroen , til resundsforbindelsen , som ogs er godkendt i de nye planer .
<P>
Derfor , hr . Izquierdo Collado , tjener det til at integrere periferien i centrum , og p den mde skaber det samhrighed .
<P>
De 10 % og 20 % er finansieringsmuligheder .
Det betyder ikke , at der bevilges hverken 10 % eller 20 % .
Det sker , at der bevilges 5 % , det er maksimum .
<P>
Andet sprgsml .
Vi m se , om Rdet og Parlamentet sttter det .
<P>
Tredje sprgsml .
Det glder alle transportformer , for disse transeuropiske net indeholder ikke kun de elementer , som jeg har nvnt .
Generelt er der sammenkobling mellem havne og de tilstdende landomrder , det vil sige jernbaneforbindelser , vejforbindelser , den intermodale forbindelse , ikke bare fra shavne , men ogs fra flodhavne , modale sammenkoblinger mellem jernbane og lufthavn , til sammenkobling med luftfartssektoren og sammenkobling mellem jernbane og vej , navnlig inden for godstransport .
Jeg vil sige , at en rkke flles elementer , som jeg ikke har omtalt , ogs er inddraget i disse net .
<P>
Og isr skal flaskehalsproblemerne lses .
For med flaskehalse opnr man mange gange med en mindre budgetmssig indsats nogle meget strre effekter .
10 % af vejnettet og 20 % af jernbanenettet er ofte udsat for flaskehalsproblemer .
Det betyder ikke , at 20 % af det europiske jernbanenet er en flaskehals .
Men der er punkter , elementer i jernbanenettet , der gr , at 20 % af det europiske jernbanenet ender med at vre udsat .
Og naturligvis vil vi forsge at sikre , at finansieringsprocenterne bliver strst mulige i disse tilflde .
<P>
Hvad angr miljpvirkningen , str jeg ved det , jeg har sagt .
Det har vi alt sammen forberedt efter flles overenskomst med fru Wallstrms kabinet og med Kommissionens Generaldirektorat for Milj , og vi er blevet enige om , at vi i fllesskab vil fortstte arbejdet med at udvikle og fremme det .
<P>
Fru Langenhagen , vi skal have en forhandling om Galileo .
De er bekendt med min personlige interesse for projektet , som efter min mening er et strategisk set afgrende projekt for EU .
<P>
Efter min mening , men det er et personligt synspunkt - som ganske vist deles af tjenestegrenene og Kommissionen som helhed - giver det , der skete den 11. september , os endnu strre grund til at fortstte med projektet .
Det er klart , at man ikke kan lade alle anvendelser bero p et enkelt system , der afhnger mere og mere af det amerikanske GPS-system .
Det er ndvendigt med et andet system , der supplerer og styrker det eksisterende system , som er det amerikanske .
Det er ikke et sprgsml om at konkurrere med amerikanerne , det er et sprgsml om at deltage , sammen med amerikanerne , for at gre hele systemet sikrere .
<P>
I hvert fald ved De , at Rdet skal udtale sig endeligt om disse sprgsml p dets sidste mde i december , og jeg hber , at vi den dag n gang for alle fejer uklarheder og tvivl til side og ivrkstter et projekt , der er afgrende for EU ' s fremtid .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , tak til kommissren . Jeg vil ogs lyknske hende med den umiddelbarhed , hvormed hun mder op i Parlamentet for at give os de vigtige oplysninger , som hun har givet os i dag .
<P>
Selv om hun allerede har givet et generelt svar om Spanien , vil jeg , hvis De tillader det , gerne konkretisere et aspekt , som har meget at gre med afsondrethed , eller med afsondrethedens afsondrethed , om De vil - med den galiciske Finisterre .
Jeg vil gerne sprge hende , om de nye retningslinjer , som Kommissionen har vedtaget , inddrager forbindelserne med den selvstyrende region Galicien i Spanien og i jernbanehjhastighedsnettet , og hvis det er tilfldet , om hun kan forklare hvordan .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Tak , fru kommissr , for disse friske oplysninger om de transeuropiske netvrk .
Jeg vil gerne tage et sprgsml op og i vrigt glde mig over , at det bliver behandlet , nemlig passagen over Pyrenerne .
Det er en sag , der har langt mindre mediebevgenhed end Alperne , men formentlig langt mere kritisk .
Allerede i dag er antallet af lastbiler , der hver dag passerer Pyrenerne mellem Den Iberiske Halv og Frankrig , strre end antallet , der passerer Alperne .
Vi kommer derfor til at se en meget kritisk situation med atlantiske infrastrukturer , der halter bagefter .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om passage eller en central jernbanetunnel tror jeg , dette er en rigtig god id , men vi m ikke glemme , at denne tunnel ikke skal gennemfres lige med det samme , idet vi frst skal have lavet Lyon-Torino- og Brennerpasset .
Jeg gr personligt ind for - og jeg vil gerne hre Deres mening om dette punkt - at vi meget hurtigt opretter infrastrukturer i Pyrenernes to yderpunkter , isr mellem Baskerlandet og Atlanterhavskysten .
Det forekommer mig , at det er dr , tingene frst skal ordnes , idet befolkningen og aktiviteterne dr er bningspunktet for svel jernbane som landevej for Den Iberiske Halv .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru nstformand , tak for Deres initiativ .
Borgerne vil se synlige broer i forbindelse med udvidelsen .
En bro , som den slovakiske regering nsker sig , er en forbindelse af de to store lufthavne Wien og Bratislava til en stor lufthavn , som skal tilknyttes bedre med en transrapidforbindelse .
Det kunne faktisk vre den frste del af den strkning , De nvnte , mellem Paris og i sidste ende Wien .
Jeg tror , det ville vre et meget vigtigt initiativ at fortstte til Budapest .
<P>
Dr har vi ogs knudepunktet med skibsfarten p Donau , og i sidste ende ville det vre et tredobbelt knudesystem .
Tror De , det ville vre muligt at finansiere sdanne knudepunkter med dette program ?
<SPEAKER ID=137 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mange tak , hr . Varela .
Hvis De mener den galiciske del af hjhastighedsnettet , er den inddraget ligesom sammenkoblingerne med Portugal i det omfang , det drejer sig om at tilpasse og lave europisk sporbredde p alle anlg , hvad enten de er nye eller er tilpasninger af eksisterende linjer , det skal vre helt klart .
Desuden er der en rkke andre projekter , som har indflydelse p denne del af Europa , nemlig sprgsmlene om havne og andre sprgsml , som jeg ikke vil tale om nu .
<P>
Hr . Savary , jeg er helt enig i Deres bekymring over Pyrenerne .
Nr man er ansvarlig for EU ' s transport og tager et landkort , kan man se , hvad der sker . Man kan se , at der er en barriere , en vg , med en passage til hjre p kortet , alts i st , og en anden passage til venstre , i vest , og derimellem er der ikke noget .
Der er ingen jernbane .
Det ser ud til , at Canfranc-passagen nu bliver lavet , men i jeblikket er der ikke noget mellem de to passager .
Kommissionen sknner , at vi fra nu til 2010 skal lette passagen af 100 millioner t mere mellem Den Iberiske Halv og resten af det europiske kontinent .
<P>
Det er ndvendigt allerede nu at tale om , forberede og arbejde p et jernbaneprojekt , som vil skabe en stor passage gennem Pyrenerne , ikke i den stlige eller den vestlige ende , men i den mest centrale del , som rkker videre end det , den eventuelle idriftsttelse af Canfranc-passagen kan bidrage med , som virkelig gr det muligt at fragte meget gods ad jernbane .
<P>
Vi taler om store belb .
Som De siger , m bde den franske og den spanske regering uden tvivl overveje alternativer , for den store centrale passage gennem Pyrenerne vil frst st frdig mellem 2015 og 2020 , alts om 15-20 r , for den type projekter skal planlgges s langt ud i fremtiden , og de skal behandles og ivrksttes med den tidshorisont .
<P>
Derudover eksisterer i hvert fald et af Essen-projekterne fortsat med det baskiske " Y " , som ogs er en forbindelse med europisk sporbredde , der giver adgang til Den Iberiske Halv .
<P>
Til hr . Rbig vil jeg sige , at Wien-Bratislava-motorvejen er blandt projekterne ( jeg har ikke talt om det , fordi det er et mindre sprgsml ) , hvilket betyder , at en del af Wien-Bratislava-motorvejen lber gennem strigsk omrde .
Der er ikke planlagt nogen jernbanesammenkobling , men jeg vil sige til Dem , at alle disse aspekter naturligvis vil blive behandlet meget grundigere ved revisionen i 2004 , nr i hvert fald frste etape af udvidelsen er gennemfrt , hvis der er flere etaper .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Mange tak , fru nstformand .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0333 / 2001 ) .
<P>
Vi har ikke halvanden time , vi har hjst en time og et kvarter .
Derfor anmoder jeg de rede kolleger om at samarbejde mest muligt , s vi kan n flest mulige sprgsml . Hr .
Vitorino reprsenterer Kommissionen .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=141 NAME="Manuel Medina Ortega">
Sprgsml nr . 27 af ( H-0700 / 01 ) :
<P>
Om : Illegal indvandring i Den Europiske Union via Marokko Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe til kontrol af den illegale indvandring i EU via Marokko for at undg en gentagelse af de dramatiske hndelser denne sommer , som har kostet flere mennesker livet i EU-farvande ?
<SPEAKER ID=142 NAME="Vitorino">
Hr. formand , kre medlemmer af Europa-Parlamentet , hr . Medina Ortega , samarbejdet med Marokko om indvandring indfjer sig i den aktionsplan , som Rdet vedtog i slutningen af 1999 .
Vi er de frste til at understrege , at dette samarbejde m forudstte et bredt og differentieret syn i relation til ikke blot retlige og indre anliggender , men ogs udenrigs- , udviklings- og bistandspolitiske sprgsml .
<P>
I dialogen mellem EU og Marokko har vi udpeget tre fundamentale omrder : konomisk og socialt samarbejde , indvandrerforhold samt forebyggelse og bekmpelse af ulovlig indvandring , herunder fra landene syd for Sahara med Marokko som transitland .
En aftale om disse tre prioriterede omrder bliver emne p det mde , der skal finde sted i samarbejdsrdet mellem EU og Marokko den 9. oktober .
Til de konkrete aktioner regner vi med den nye budgetpost , der er blevet oprettet i 2001 , B-7-6-67 , der rder over en bevilling p 10 millioner euro for 2001 , og som for en stor del faktisk retter sig mod konkrete samarbejdsaktioner over for Marokko .
<P>
Forholdet til Marokko skal ses i et bredere perspektiv , nemlig relanceringen af Barcelona-processen .
Vi erkender , at der kun er sket sm fremskridt i forbindelse med denne procedure .
Vi er fuldstndig klar over , at den internationale situation og herunder vores forhold til Marokko fordrer en relancering af Barcelona-processen . Det er ogs , hvad det kommende spanske formandskab allerede har tilkendegivet nske om .
<P>
Det er Kommissionens opfattelse , at relanceringen af Barcelona-processen ndvendigvis m indebre , at der vedtages et regionalprogram for retlige og indre anliggender , som omfatter indvandringsproblematikken , men ogs andre sprgsml som f.eks. styrkelse af retsstaten , god forvaltningsskik og retssamarbejde .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Jeg takker for Deres forklaringer , men jeg vil understrege , at sprgsmlet er vigtigt .
Her i sommer er 30 eller 40 mennesker , som vi kender til , druknet som flge af disse ulovlige indvandringsnet .
<P>
Det ansls , at 4.000 eller 5.000 mennesker sidste r druknede i forsget p at krydse det omrde , der adskiller Marokko og Spanien .
<P>
Derfor vil jeg igen sprge , hr. kommissr , om der , uden at afvente resultatet af Barcelona-processen og de bredere genforhandlinger om associeringen , er en mulighed for at indg en meget praktisk aftale om politisamarbejde og kontrol , sledes at de marokkanske myndigheder kan forhindre , at denne massakre , som allerede har et voldsomt omfang , fortstter .
<SPEAKER ID=144 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg er helt enig i hr . Medinas synspunkt om , at vi er vidner til et menneskeligt drama , om at vi ikke kan forvente at finde en ideel lsning , om at man m bane vejen undervejs .
<P>
Men for at bane vejen er det ndvendigt , at de to parter er enige om de mekanismer , der skal anvendes .
Det er noget , der endnu ikke er net til et punkt , som jeg finder acceptabelt .
Vi har store forhbninger til , at der p associeringsrdet i nste uge bliver gjort fremskridt for at fastlgge de konkrete samarbejdsmekanismer , inklusive politisamarbejde og grnsekontrol .
<P>
Jeg vil i hvert fald understrege , at en meget stor del af den budgetpost , som jeg har talt om , i 2001 er blevet anvendt til aktioner til samarbejde med Marokko , idet der er sket en forgelse af landets administrative kapacitet til kontrol af den illegale indvandring , som ikke kun er et menneskeligt problem . Det er ogs et politisk problem , isr for Spanien .
Men det er ogs et problem for Marokko , for Marokko er i dag et transitland , hvor der opholder sig et stort antal illegale indvandrere fra Afrika syd for Sahara , og det har meget skadelige sociale flger for det marokkanske samfund .
<P>
Jeg mener , at vi fra i nste uge vil have bedre samarbejdsperspektiver , for det hber jeg bliver resultatet af mdet i associeringsrdet .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=146 NAME="Olivier Dupuis">
Sprgsml nr . 28 af ( H-0730 / 01 ) :
<P>
Om : Lsladelse af Arbin Kurti og andre kosovoalbanere , der stadig tilbageholdes af myndighederne i Beograd Ud af de godt 2000 kosovoalbanere , der blev kidnappet og taget som gidsler af de militre og paramilitre styrker under det davrende styre i Beograd i dagene op til den internationale politiaktion i Kosovo for over 28 mneder siden , holdes 229 stadig tilbage i serbiske fngsler .
Blandt dem holdes omkring 100 tilbage for ikke-politiske forbrydelser , mens de 129 andre - heriblandt studenterlederen Arbin Kurti - holdes tilbage for politiske forbrydelser .
I februar 2001 vedtog parlamenterne i Serbien og Jugoslavien en amnestilov , der banede vejen for lsladelsen af 30.000 serbere og omkring 400 kosovoalbanere .
Ved udgangen af april 2001 blev 143 fanger lsladt fra Gjakova-fngslet .
Med hensyn til de vrige kosovoalbanske fanger meddelte de serbiske retsmyndigheder , at deres sager ville blive behandlet hurtigt med henblik p lsladelse .
Trods dette klare tilsagn fra myndighederne i Beograd og trods Kommissionens og Rdets gentagne lfter om at udvise beslutsomhed for at gre en ende p denne uudholdelige situation , er den endnu ikke blevet lst .
<P>
Har Rdet besluttet ikke lngere at betragte lsningen af denne situation som en prioriteret opgave ?
Hvilke tiltag vil det , hvis det ikke er tilfldet , tage for straks at f lsladt Arbin Kurti og de 129 andre kosovoalbanere og for at f overfrt de omkring 100 ikke-politiske kosovoalbanske fanger , der stadig sidder fngslet i Serbien , til UNMIK , der er den eneste kompetente instans i denne sag ?
<SPEAKER ID=147 NAME="Vitorino">
Europa-Kommissionen er fortsat meget optaget af dette emne , og jeg kan forsikre det rede medlem , at vi benytter enhver lejlighed til at lgge pres p dem , der kan trffe beslutninger p dette omrde .
<P>
Som det rede medlem ved , er der allerede sket store fremskridt , og det bifalder vi .
De resterende fangers sager er ved at blive gennemget , og hvor tilstelserne ikke understttes af bevismaterialet , bliver fangerne lsladt .
Hvor der ikke er grundlag for domfldelse , appelleres sagerne .
IRKK overvger forholdene for de enkelte fanger og opretholder kontakt med deres familier .
<P>
Hvad angr overfrslen af fanger fra arresten i Serbien til FN-missionens faciliteter i Kosovo , drftes denne sag af de relevante myndigheder .
Samtidig arbejdes der p en reform af domstolene med hjlp og vejledning fra internationale organisationer som Europardet og OSCE , som nu begge er til stede i Beograd .
<P>
Retsstatsprincipperne og overholdelse af mindretalsrettighederne er afgrende for forholdet og hjlpen til den tidligere republik Jugoslavien og nabolandene .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg takker Dem .
Nr det er sagt , er det dog ndvendigt at minde om en rkke punkter .
Deres kolleger i Kommissionen har ved mange lejligheder talt om at prioritere overfrslen af disse kosovoalbanske gidsler fra Serbien til Kosovo .
De talte endda om det , da den kriminelle Milosevic stadig var ved magten .
Gennem nsten et r har vi nu haft et andet styre i Beograd , og det er sledes s meget mere uforsteligt , at disse problemer stadig ikke er lst .
<P>
De taler om anklagepunkter og appelprocedurer , men det er blevet fastslet og bekrftet , selv her i salen , at myndighederne i Beograd ikke er kompetente , at UNMIK er den eneste kompetente instans til at behandle denne sag , og at overfrslen dermed juridisk set er afklaret , og at det sledes er tilstrkkeligt blot at gennemfre den , og denne afklaring er foretaget for to r siden , hr. kommissr .
Det kan synes lidt lnge for os , men jeg tror , det er ekstremt lnge for dem , der endnu befinder sig i Beograds fngsler .
Isr hvad angr Arbin Kurti , der var studenterleder , forstr jeg virkelig ikke , hvilke klager og andre elementer , der stadig kan hindre hans overfrsel .
<SPEAKER ID=149 NAME="Vitorino">
Med hensyn til de konkrete tilflde vil jeg sige , at det direkte ansvar for at flge processerne phviler IRKK .
Kommissionen stiller sprgsmlet ud fra et generelt politisk synspunkt , og jeg kan garantere medlemmet af Parlamentet , at vi hele tiden over for myndighederne i Forbundsrepublikken Jugoslavien har insisteret p , at beslutningerne skulle tages s hurtigt som muligt .
Jeg vil gerne understrege , at der findes sager , hvor der er beget forbrydelser .
I disse tilflde er det op til retsvsenet at afgre de anklagedes skbne , sigte dem og fremfre appeller for at gennemfre hele den retslige proces fuldt ud .
<P>
Hvad angr den politiske forbindelse , kan jeg garantere medlemmet af Parlamentet , at vi ikke p noget tidspunkt er ophrt med at insistere p en hurtig lsning af alle de situationer , der er til vurdering , og jeg vil gerne her understrege , at der rent faktisk sker fremskridt , men at ventetiden altid er for lang , nr man er sigtet , isr hvis det er ubegrundet , men Kommissionen vil p sin side fortsat insistere p , at der bliver taget en beslutning s hurtigt , det overhovedet er muligt i de situationer , der stadig vurderes .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=151 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 29 af ( H-0737 / 01 ) :
<P>
Om : Retssag i Kabul I begyndelsen af september indledtes retssagen ved en islamisk domstol i Kabul i Afghanistan mod flere tyske EU-borgere plus to borgere fra USA og to fra Australien , der alle sammen er medarbejdere i hjlpeorganisationen Shelter Now International .
Anklageren krver i overensstemmelse med landets islamiske lovgivning ddsstraf for at have drevet kristen missionsvirksomhed .
Samtidig anklages 16 afghanske borgere for at have konverteret fra islam til den kristne tro . Selv i dette tilflde krver anklageren i overensstemmelse med Afghanistans islamiske lovgivning ddsstraf .
<P>
Hvilke foranstaltninger har Den Europiske Union truffet over for talebanstyret i Afghanistan med henblik p samtlige anklagedes retssikkerhed og beskyttelse p baggrund af Den Europiske Unions universelle arbejde for religionsfrihed som en umistelig bestanddel af menneskerettighederne , sledes som de er nedfldet i FN-charteret , Europardets konvention samt EU-charteret om grundlggende rettigheder ?
<SPEAKER ID=152 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , den tyske regering har i denne sag specifikt anmodet om , at EU ikke vedtager nogen holdning eller aktion i forhold til de otte bistandsarbejdere , herunder hjlpeorganisationen Shelter Now International , der nu er stillet for retten i Kabul , i Afghanistan , anklaget for at have udbredt kristendommen over for afghanske muslimer .
<P>
Regeringerne i de tre lande , hvis borgere er omfattet af denne situation , Tyskland , Australien og USA , har besluttet at handle i fllesskab i denne fase og har givet udtryk for , at de foretrkker at finde frem til strengt bilaterale lsninger p dette problem .
Medlemmet ved jo , at domsforhandlingen over de otte personer er ved at blive gennemfrt .
I den aktuelle situation og p baggrund af den nuvrende atmosfre mener Kommissionen ikke , at det hverken vil vre hensigtsmssigt eller gavnligt at give udtryk for nogen anden kommentar i denne sag , eftersom det er det valg , som de involverede borgeres regeringer har truffet , men selvflgelig vil bde Kommissionen og alle medlemsstaterne fortsat omhyggeligt og opmrksomt flge situationens udvikling .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Tak for svaret . I hr .
Vitorinos svar blev der ikke nvnt noget om de 16 afghanere , som er stillet for retten anklaget for at have skiftet religion fra islam til kristendommen .
Disse mennesker risikerer ddsstraf i henhold til islamisk lov .
<P>
Mit sprgsml til hr . Vitorino lyder som flger : Har vi i EU i vores kamp mod ddsstraffen , i vores kamp for religionsfriheden , p nogen mde handlet for disse mennesker , som rent faktisk risikerer ddsstraf ?
P hvilken mde handler EU mod alle de arabiske og muslimske lande - det handler stort set om dem alle - hvor det faktisk er forbundet med ddsstraf at skifte religion fra islam til kristendommen ?
<P>
Uanset hvad der skete i USA den 11. september , m vi jo ikke trttes i vores bekmpelse af ddsstraffen .
Mit sprgsml lyder : Hvad er der sket med disse 16 udsatte afghanere ?
<SPEAKER ID=154 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg tror ikke , at medlemmet kan vre i tvivl om min eller Kommissionens holdning til ddsstraf eller religionsfrihed .
Hvis De havde mulighed for at hre , hvad jeg sagde eksempelvis under debatterne om EU ' s charter om grundlggende rettigheder , blev svaret givet dr , ikke blot retorisk , men i form af klare og utvetydige retlige bestemmelser .
Jeg erkender , at vi ikke har nogen specifikke oplysninger om de 16 afghanere , som De nvner , men disse 16 afghanere bliver benbart frst senere stillet for en domstol , alts ikke samtidig med de otte borgere fra Tyskland , USA og Australien .
Vi sttter naturligvis den holdning , der er kommet til udtryk fra trojkaen " Afghan Support Group " , en flles forbindelsesgruppe , som Tyskland i jeblikket str i spidsen for , og som har udsendt en utvetydig erklring til sttte for ngo-medarbejderne , hvad enten det mtte dreje sig om borgere fra de stater , som jeg har nvnt , eller afghanere , der er omfattet af denne situation .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres tilstedevrelse og deltagelse her i sprgetiden , hr . Vitorino .
<P>
Vi gr nu over til anden del .
Vi har 20 minutter pr. kommissr og ikke et jeblik mere , det bliver 20 pr. kommissr .
Goddag og velkommen , hr . Bolkestein .
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til Frits Bolkestein
<SPEAKER ID=156 NAME="Luis Berenguer Fuster">
Sprgsml nr . 30 af ( H-0707 / 01 ) :
<P>
Om : EF-varemrket - appelkamre Hvornr vil der blive truffet forholdsregler over for de medlemsstater , som ikke har oprettet appelkamre i forbindelse med EF-varemrket ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , siden det rede medlem , hr . Berenguer Fuster , stillede et lignende sprgsml i december sidste r , har Kommissionen sendt en bningsskrivelse til Spanien , Frankrig , Luxembourg , Italien og Grkenland , hvor den minder om behovet for at opfylde forpligtelserne til at oprette appelkamre i forbindelse med EF-varemrket .
<P>
De grske myndigheder har oplyst Kommissionen om , at den relevante forordning , som opretter appelkamre i forbindelse med EF-varemrket , blev godkendt i september .
Frankrig har udtalt , at et dekret om dette sprgsml vil blive godkendt senest 31. oktober 2001 .
Kommissionens tjenestegrene undersger i jeblikket disse oplysninger .
<P>
Hvad angr de tre resterende medlemsstater , Spanien , Luxembourg og Italien , har Kommissionen endnu ikke modtaget oplysninger , der godtgr , at disse medlemsstater har vedtaget de ndvendige bestemmelser .
Kommissionen overvejer derfor at ivrkstte en overtrdelsesprocedure for manglende overholdelse af EU-retten i henhold til artikel 226 i EF-traktaten .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Tak for Deres oplysninger , hr. kommissr .
Jeg refererer selvflgelig til Spaniens tilflde , da jeg naturligvis ikke har tilstrkkeligt kendskab til Italiens og Luxembourgs .
<P>
Kommissren svarede mig den 13. december 2000 , at hvis der ikke blev givet et tilfredsstillende svar , ville Kommissionen indlede en overtrdelsesprocedure i henhold til traktatens artikel 226 .
I dag har han sagt til os , at Kommissionen ikke har hrt noget om , at de tre lande , herunder Spanien , som , hvad vrre er , er hjemsted for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked , har taget noget skridt til at oprette det , som de har forpligtet sig til , og som de har undladt siden november 1996 .
<P>
Hvis det er sdan , hvis det skete for et r siden , hvis der i nsten et r ikke er blevet givet et tilfredsstillende svar , hvorfor venter Kommissionen s med at indlede overtrdelsesproceduren ?
<SPEAKER ID=159 NAME="Bolkestein">
Jeg kan forestille mig hr . Berenguer Fusters utlmodighed , for ikke at sige irritation over , at hans lands regering endnu ikke har taget de ndvendige skridt til at oprette denne domstol .
Det er korrekt , at der er tale om en overtrdelse .
Jeg vil gerne understrege , at Kommissionen ikke tver med at ivrkstte en overtrdelsesprocedure , men kun som ultimum remedium , som det hedder p latin , det vil sige , kun nr alle andre muligheder for at lse problemet p en mindelig mde er udtmt .
<P>
Jeg noterer mig , at hr . Berenguer Fusters tlmodighed ligesom Kommissionens er ved at vre opbrugt .
Vi vil gre det , han foreslr , og det , som Kommissionen ogs har til hensigt .
Lad os gre en sidste anstrengelse for at overtale den spanske regering - navnlig i lyset af landets kommende formandskab , hvor det ikke ville se godt ud , hvis Kommissionen skulle ivrkstte denne procedure - til at f bragt dette i orden , inden Kommissionen benytter sig af denne sidste mulighed .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Da sprgsml nr . 31 og 32 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=161 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 31 af ( H-0728 / 01 ) :
<P>
Om : bningsskrivelse vedrrende gennemfrelse af direktiv 89 / 48 / EF i Grkenland I Kommissionens svar p min foresprgsel E-1336 / 01 om anerkendelse af eksamensbeviser p grundlag af direktiv 89 / 48 / EF understregede den ansvarlige kommissr , Bolkestein , bl.a. flgende : " Kommissionens afgrelse i sagen ventes inden for de nrmeste mneder , dog senest til efterret , hvis der er behov for yderligere undersgelser hos de grske myndigheder " .
Iflge offentliggrelser i pressen den 9. august 2001 har Kommissionen sendt en bningsskrivelse til Grkenland , hvori den ppeger et problem i forbindelse med det prsidentielle dekret om gennemfrelsen af direktiv 89 / 48 / EF i Grkenland .
<P>
Hvilke juridiske argumenter lgger Kommissionen til grund for sin vurdering , nr den siger , at den manglende anerkendelse af eksamensbeviser udstedt af uddannelsesinstitutioner , der er aktive i Grkenland p grundlag af franchiseaftaler , er i modstrid med Fllesskabets direktiv ? P hvilke punkter er det prsidentielle dekret om gennemfrelsen af direktiv 89 / 48 / EF i Grkenland uforeneligt med direktivet ?
Foreligger der et svar eller henvisninger fra den grske regering til en juridisk argumentation i forbindelse med de punkter , som nvnes i bningsskrivelsen ?
<SPEAKER ID=162 NAME="Konstantinos Hatzidakis">
Sprgsml nr . 32 af ( H-0750 / 01 ) :
<P>
Om : Gennemfrelse af direktiv 89 / 48 / EF i Grkenland Grkenland er af Domstolen blevet dmt for manglende gennemfrelse af direktiv 89 / 48 / EF om indfrelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregende uddannelser af mindst tre rs varighed .
Kan Kommissionen oplyse , om Grkenland gennemfrer Domstolens afgrelse , og hvis ikke , hvilke foranstaltninger agter Kommissionen s at trffe med henblik p harmonisering af den grske lovgivning med fllesskabsbestemmelserne ?
<SPEAKER ID=163 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , som svar p hr . Alavanos ' mundtlige sprgsml omhandler den bningsskrivelse , der er sendt til den grske regering , og som det rede medlem nvner , en nyligt ivrksat overtrdelsesprocedure vedrrende uforeneligheden af det prsidentielle dekret nr .
165 af 23. juni 2000 med direktiv 89 / 48 p visse omrder . P den anden side omhandler den procedure , der blev nvnt i sprgsml E-1336 / 01 tidligere , mere specifikt de problemer , der er i forbindelse med den fejlagtige anvendelse af direktiv 89 / 48 p psykologiprofessionen .
Kommissionen mener ikke , at eksamensbeviser udstedt i Grkenland af en anden medlemsstat p grundlag af franchiseaftaler vedrrer undervisning , som tilvejebringes af eller i Grkenland , men undervisning , som tilvejebringes af eller i en anden medlemsstat , da den grske uddannelsesinstitution , hvor den pgldende undervisning har fundet sted , kun er midlertidig og uden nogen form for autonomi .
<P>
Med andre ord er det ikke den grske institution , der udsteder eksamensbeviser , men derimod universitetet i den anden medlemsstat , og hvis disse eksamensbeviser vedrrer professionel uddannelse inden for rammerne af direktiv 89 / 48 , er de sledes omfattet af dette direktiv .
Formlet med bningsskrivelsen er at f medlemsstatens svar p specifikke sprgsml .
Grkenland har endnu ikke svaret p denne bningsskrivelse , og der er derfor endnu ikke grundlag for ivrksttelse af en overtrdelsesprocedure .
Kommissionen kan derfor ikke besvare denne del af det rede medlems sprgsml .
<P>
Da hr . Hatzidakis ' sprgsml handler om noget lignende , vil jeg nu med forlov besvare dette .
I den dom , som det rede medlem henviser til , har EF-Domstolen dmt Grkenland for ikke at meddele , hvilke foranstaltninger der er truffet til gennemfrelse af direktiv 89 / 48 - det direktiv , som jeg nvnte i mit svar p det foregende sprgsml .
Kommissionen ivrksatte sledes en ny overtrdelsesprocedure mod Grkenland med anmodning om faststtelse af bder .
Denne anden procedure blev afsluttet , da Grkenland efterlevede Domstolens dom .
<P>
Det gjorde Grkenland ved at fremsende det prsidentielle dekret nr . 165 af 23. juni 2000 til Kommissionen .
Som jeg understregede i mit svar p det foregende mundtlige sprgsml , som blev stillet af hr . Alavanos , mener Kommissionen , at visse bestemmelser i direktiv 89 / 48 ikke er gennemfrt korrekt .
Kommissionen har ogs modtaget klager fra enkeltpersoner , hvis rettigheder heller ikke er blevet overholdt efter gennemfrelsen af direktivet .
Kommissionen har derfor ivrksat en ny overtrdelsesprocedure , denne gang for forkert gennemfrelse og anvendelse af direktivet , og den bningsskrivelse , jeg nvnte lige fr , er blevet sendt til Grkenland .
Vi forventer at modtage de grske myndigheders bemrkninger snarest .
Der er i jeblikket ved at blive indfrt en srlig procedure til anerkendelse af psykologiprofessionen , og denne profession er sammen med en rkke andre professioner genstand for en srlig gennemfrelseslovgivning om problemer vedrrende anvendelse af direktiv 89 / 48 , som Kommissionen ogs er blevet gjort opmrksom p i denne sammenhng .
Det er mit svar p hr . Hatzidakis ' sprgsml .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Tak til kommissren for hans udfrlige svar , ogs set ud fra en teknisk synsvinkel .
Nu m vi blot se , hvordan regeringen vil svare p Kommissionens trk .
Kommissren er jo godt klar over , at jeg har rejst dette sprgsml mange gange , og jeg vil blot fortlle ham , at undervisningsministerens officielle svar er , at jeg stiller de forkerte sprgsml til de forkerte kommissrer og fr forkerte svar .
Jeg vil derfor afvente den grske regerings svar .
<P>
Jeg vil imidlertid sprge Kommissionen : Hvorfor taler vi kun om psykologerne , og hvorfor kun om folk , der har eksamensbeviser fra et fransk universitet , nr Kommissionen ogs har fet mange klager fra andre faggrupper og fra studerende ved andre institutter , som fr eksamensbeviser fra udenlandske universiteter , og hvor en del af deres studier gennemfres i Grkenland ?
<SPEAKER ID=165 NAME="Bolkestein">
Jeg kan forsikre hr . Alavanos om , at Kommissionen har set p dette sprgsml i det bredest mulige perspektiv og ikke har begrnset sig til psykologer .
<P>
Det grundlggende sprgsml er sprgsmlet om , hvorvidt et eksamensbevis udstedt af en anden medlemsstat efter studier , der fysisk foregr i Grkenland , svarer til et lignende eksamensbevis udstedt i Grkenland efter studier ved et grsk universitet eller ej .
Det handler alts om kvivalensen mellem et rent grsk eksamensbevis og et eksamensbevis udstedt af et universitet i en anden medlemsstat , men hvor undervisningen er foreget i en grsk institution .
Denne assimilering , denne kvivalens er formlet med direktiv 89 / 48 , som jeg har nvnt flere gange i eftermiddag .
Kommissionen tager hjde for dette og har bedt Grkenland forklare , hvorfor dette direktiv ikke er omsat og anvendes i overensstemmelse hermed .
Direktivet handler ikke kun om psykologer , og i den forbindelse kan jeg forsikre hr . Alavanos om , at hans frygt er ubegrundet .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. kommissr , De br vide , at det , vi her taler om , ikke kun vedrrer nogle enkelte borgere i Grkenland . Det vedrrer tusindvis af akademikere , der er uddannet ved europiske universiteter , idet den grske stat , fordi den har et efter min opfattelse vanvittigt uddannelsessystem , sender dem til udlandet for at studere , hvorefter den ikke vil anerkende deres eksamensbeviser .
Det involverer faktisk mange tusinde unge , som gr glip af en professionel karriere , fordi den grske stat har denne indstilling .
Derudover vil jeg gerne sige , at jeg glder mig over Deres konstatering af , at Domstolens dom ikke er efterkommet korrekt , og da de grske borgere hrer dette , vil jeg gerne sprge Dem , hvilke juridiske konsekvenser det vil f , hvis den grske regering fastholder sin holdning ?
Hvad vil Kommissionens nste trk vre ?
Bare s borgerne ikke er i tvivl .
<SPEAKER ID=167 NAME="Bolkestein">
Jeg er meget opmrksom p , at dette berrer et stort antal unge mennesker .
Jeg m indrmme , at jeg ikke har talt dem , men hvis hr . Hatzidakis siger , at tusindvis af unge mennesker er berrt , s er jeg sikker p , at han har ret .
Det understreger vigtigheden af dette sprgsml .
Om uddannelsessystemet er absurd , vil jeg lade hr . Hatzidakis om at bedmme .
Jeg er sikker p , at han har politikervenner i sit land , som kan tage sagen op i Grkenlands nationale parlament .
Men vi befinder os i Europa-Parlamentet .
Det er helt berettiget , at hr . Hatzidakis gr os opmrksom p denne uheldige situation , og jeg takker ham for hans bidrag til debatten .
<P>
Hvad angr retsmidlerne , vil Kommissionen , som jeg sagde tidligere i mit svar til hr . Alavanos , benytte de retsmidler , der str til vores rdighed .
Kommissionen har ikke noget specielt nske om at trkke medlemsstaterne i retten , men hvis EU-retten ikke overholdes , har vi ikke noget alternativ .
<P>
Jeg vil derfor sige til bde hr .
Hatzidakis og hr . Alavanos , at hvis den grske regering ikke anvender reglerne korrekt , som de skal , vil Kommissionen efter grundig overvejelse og meget bestemt benytte sig af muligheden for at indlede en retssag .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=169 NAME="Ari Vatanen">
Sprgsml nr . 33 af ( H-0738 / 01 ) :
<P>
Om : Ulovlig skat p biler i Finland I 1998 anmodede Kommissionen Finland om at ndre skattereglerne for biler og motorcykler .
Tjenestemnd ved Kommissionen har imidlertid indrmmet , at det ikke er lykkedes Finland at afskaffe diskrimineringen i nvnevrdig grad .
Det seneste udspil i denne sag kom i september 2001 , hvor Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender modtog et andragende undertegnet af sprgeren og 17.000 andre finske statsborgere med en anmodning om en revision af det ulovlige skattesystem .
<P>
Hvornr agter Kommissionen at ivrkstte foranstaltninger for at tvinge Finland til at rette sig efter EU ' s pbud efter at have vret medlem af Unionen siden 1995 og begynde at gennemfre bestemmelserne vedrrende det indre marked som fortolket af De Europiske Fllesskabers Domstol ?
<P>
Agter Kommissionen at g rettens vej i den pgldende sag , idet nye kendelser afsagt af Domstolen nppe vil kaste nyt lys over denne sag , isr efter den seneste kendelse vedrrende Portugal ( C-393 / 98 ) ?
<P>
Skatten p flyttevogne er ligeledes en hindring for personers frie bevgelighed inden for Fllesskabet .
Vil Kommissionen srge for , at dette ulovlige forhold afhjlpes i den nrmeste fremtid ?
<P>
Sprgsml til Gnter Verheugen
<SPEAKER ID=170 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , mit svar er som flger : Kommissionen er i gang med at undersge bningen af en procedure mod Finland p grundlag af traktatens artikel 126 , der udvider den procedure , der blev bnet i 1998 .
Denne sag vil blive behandlet p et mde i Kommissionen i den nrmeste fremtid .
Den nye procedure vil ogs indeholde problemerne i forbindelse med gennemfrelse af direktiv 83 / 183 om tildeling af skattefritagelse ved flytning .
Samtidig har Kommissionens tjenestegrene skrevet til samtlige medlemsstater for at gre dem opmrksomme p Domstolens kendelse nvnt i hr . Vatanens sprgsml , nemlig kendelsen i sagen Gomez-Valente af 22. februar 2001 , og Kommissionen deler det rede parlamentsmedlems synspunkt , iflge hvilket det drejer sig om en kendelse , der har flgevirkninger ud over selve tvistens kontekst , og at den bner vejen for en behandling af brugte kretjer , der i hjere grad er i overensstemmelse med de krav , der glder for EU ' s indre marked .
Kommissionen bemrker dog , at proceduren for at sikre , at ovennvnte kendelse respekteres , m vre uafhngig af andre procedurer , som den har indledt eller har til hensigt at indlede .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Vatanen">
Hr. formand , tak for Deres indsats .
Deres svar har beroliget mig , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at ogs at takke Kommissionens tjenestemnd for deres indsats .
<P>
Kommissionens tjenestemnd har indrmmet , at Finland benlyst overtrder EF-reglerne og reglerne om det indre marked .
Finnerne venter desperat p de EU-rettigheder , de har krav p , og som de er blevet lovet .
Hr. kommissr , jeg hber , at De ikke er for tynget af dette , men deres hb hviler p Deres skuldre .
Vi ved , at vi kan regne med Dem .
<SPEAKER ID=172 NAME="Bolkestein">
Jeg vil gerne begynde med at takke hr . Vatanen for hans venlige ord .
Jeg kan mrke vgten af alle de bilister i Finland p mine skuldre - det er virkelig en tung byrde .
<P>
Sagen kompliceres af , at dette er et omrde , som endnu ikke er harmoniseret i EU .
Kommissionens retsgrundlag er p den ene side artikel 90 i traktaten , som forbyder forskelsbehandling p skatteomrdet , og p den anden side to direktiver vedtaget i 1983 .
Artikel 90 giver EF-Domstolen vide befjelser .
Da fortolkningen af Domstolens domme ikke altid er ensartet , er det p tide at finde frem til en syntese af alle de forskellige fortolkninger for klart at bestemme , hvordan vi skal handle i fremtiden .
<P>
Dette behov for syntese er en af grundene til , at jeg i Kommissionens arbejdsprogram for i r har medtaget en meddelelse om beskatning af motorkretjer .
Det er min hensigt , at denne meddelelse , som forhbentlig offentliggres i slutningen af i r eller begyndelsen af nste r , skal omfatte alle problemerne i forbindelse med beskatning og prisstning af kretjer , s vi kan se dem i et bredere perspektiv og lse det finske problem , som hr . Vatanen nvner .
Jeg hber , at dette besvarer hans sprgsml .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres store samarbejde med Parlamentet , hr . Bolkestein .
<P>
Sprgsml nr . 34 af Anne E.M. Van Lancker ( H-0765 / 01 ) bortfalder , da det er opfrt p dagsordenen for indevrende mdeperiode .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=175 NAME="Nelly Maes">
Sprgsml nr . 35 af ( H-0695 / 01 ) :
<P>
Om : Loven om anvendelsen af mindretalssprog i Slovakiet I en officiel holdning fra Den Slovakiske Republiks udenrigsministerium , som blev tilsendt os af Slovakiets ambassadr i Bruxelles , hedder det , at loven om anvendelse af mindretalssprog i Slovakiet fra 1999 giver mindretal visse rettigheder .
Hvis over 20 % af indbyggerne i en landsby taler et andet sprog , kan den officielle kommunikation ske p deres eget sprog .
Vi har personligt kunnet erfare , hvordan denne lov virker i praksis .
I landsbyer med over 20 % slovakiske indbyggere , kan indbyggerne udve alle officielle handlinger p det slovakiske sprog .
Tilsyneladende virker loven sledes .
Hvis vi imidlertid ogs oplyser , at der f.eks. i samme landsby bor 75 % ungarere , og at de i tilflde af fdsel , vielser og ddsfald kun kan f slovakiske dokumenter , da borgmesteren for den pgldende landsby ved officielle og offentlige lejligheder ikke vil tale det ungarske sprog , stiller vi et stort sprgsmlstegn ved gennemfrelsen af denne sproglov , der lyder s godt p tryk .
<P>
Undersger Kommissionen i forbindelse med Slovakiets tiltrdelse af EU , om loven ivrksttes , hvordan dette sker og hvordan dette fremmer arbejdet ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Verheugen">
Hr. formand , Kommissionen flger meget opmrksomt situationen omkring brugen af mindretalssprog i Slovakiet .
Kommissionen mener , at Slovakiet har gjort store fremskridt , nr det glder udvikling af en positiv mindretalspolitik og udarbejdelse af de ndvendige retlige bestemmelser med samtidig oprettelse og drift af de ndvendige institutioner .
<P>
Vedtagelsen af loven om mindretalssprog i den officielle kommunikation var et vigtigt skridt i denne forbindelse .
Dermed blev den nationale lovgivning tilnrmet til de gldende internationale standarder , og de specifikke anbefalinger fra Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa , Europardet og Kommissionen blev opfyldt .
<P>
Et andet vigtigt fremskridt var ratificeringen af Det Europiske Charter om Regional- og Mindretalssprog .
Det skal srligt fremhves , at Slovakiet vil give det ungarske mindretal s vidtgende frihed som muligt i overensstemmelse med den fleksibilitet , der er en del af chartret .
<P>
Alligevel er der efter Kommissionens observationer stadig behov for store anstrengelser for at sikre , at de gldende bestemmelser ogs i praksis altid anvendes i fuldt omfang .
I nogle omrder ser det ud til , at mindretallene ikke gr brug af de rettigheder , som er indrmmet dem i loven om mindretalssprog i den offentlige kommunikaiton , fordi de ikke kender til dem .
Det ser isr ud til at vre tilfldet i kommuner med en stor andel af sigjnere i befolkningen .
<P>
Kommissionen vil ogs fremover presse p for at sikre , at Slovakiet fortstter sine anstrengelser med at gennemfre lovens bestemmelser , forbedre politikken p dette omrde og stille de ndvendige midler til rdighed .
De iagttagelser , som De personligt har gjort , overrasker mig ikke .
Det er kun et bevis p de vanskeligheder med gennemfrelsen , som jeg beskrev .
I den nste fremskridtsberetning for Slovakiet , som kommer i november , vil vi komme nrmere ind p dette emne .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Jeg tror , at De har ret , nogle dele af befolkningen er sikkert ikke fuldt underrettet om eksistensen af de nye juridiske muligheder .
Men vi m alligevel stille os selv det sprgsml , om der ogs altid er den rette vilje til i praksis at lade borgerne benytte de muligheder , som loven giver .
I den henseende ville det sandsynligvis vre godt , hvis vi ikke blot i rapporterne , men ogs i kontakterne med de slovakiske myndigheder gr opmrksom p , at dette er et meget flsomt emne .
For os kan en bedmmelse af mindretalspolitikken ikke vre en bedmmelse af ting p tryk .
Den skal ogs vedrre rettigheder og kendsgerninger .
<SPEAKER ID=178 NAME="Verheugen">
Jeg er helt enig i det , De netop sagde ! Jeg kan bekrfte , at vi kommer ind p dette sprgsml i alle vores kontakter med den slovakiske regering .
Det har jeg selv gjort gentagne gange i samtaler med den slovakiske regeringschef , det slovakiske parlament og i vrigt ogs under offentlige foranstaltninger i Slovakiet og over for den slovakiske presse .
Det budskab , vi formidler i Slovakiet , er , at vi mener , at den mde , som den talmssigt overlegne slovakiske gruppe behandler sine mindretal p , er kendetegnende for , hvor strkt demokratiet og retsstatens principper er gennemfrt i dette land .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=180 NAME="Gary Titley">
Sprgsml nr . 36 af , overtaget af Bill Miller ( H-0714 / 01 ) :
<P>
Om : Atomkraftvrket Ignalina , Litauen Hvad er Kommissionens holdning for jeblikket med hensyn til lukningen af reaktor 2 i atomkraftvrket Ignalina i Litauen ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , Kommissionens opfattelse af dette sprgsml er helt i overensstemmelse med Rdets og - s vidt jeg kan vurdere - ogs med Europa-Parlamentets .
Det litauiske parlament vedtog i 1999 en national energistrategi .
I denne forbindelse besluttede man , at blok 1 i atomkraftvrket Ignalina skal lukkes inden 2005 , og at den endelige beslutning om tidspunktet for lukningen af blok 2 i overensstemmelse med den nationale energistrategi skal trffes i 2004 .
<P>
Kommissionen gav i sin tid udtryk for , at blok 2 efter Kommissionens opfattelse br lukkes senest i 2009 .
Det er logisk , for hvis 2005 er seneste lukningsdato for blok 1 , s flger det af den forventede levetid for de to atomkraftvrksblokke , at 2009 m vre seneste dato for lukningen af blok 2 .
<P>
Hvad angr blok 1 , har Kommissionen taget til efterretning , at Litauen har indledt omfattende forberedelser for lukningen og indstillingen af driften .
Jeg gr ud fra , at lukningen faktisk vil ske inden 2005 .
<P>
Med hensyn til blok 2 har Kommissionen erklret - som jeg sagde fr - at lukningen br foretages senest i 2009 .
Desuden br tidsplanen for beslutningen om lukningstidspunktet efter Kommissionens og medlemsstaternes opfattelse bringes i samklang med tidsplanen for Litauens tiltrdelse af EU .
Det talte jeg s sent som for et par dage siden udfrligt med den nye litauiske regering om - det var faktisk hovedemnet for samtalerne i Vilnius - og jeg fik det indtryk , at den litauiske regering og det litauiske parlament har forstet budskabet , nemlig at de nu m overveje , hvordan tidsplanen for beslutningerne om blok 2 i Ignalina m revideres i forhold til deres egen tidsplan for tiltrdelsen til EU .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at pege p , at der efter Kommissionens opfattelse ikke er mulighed for kompromiser , nr det glder Ignalina .
Ignalina er et atomkraftvrk af samme type som Tjernobyl , som efter eksperternes generelle overbevisning ikke kan moderniseres og bringes op p et acceptabelt sikkerhedsniveau .
Det er vores faste overbevisning , at dette atomkraftvrk af samme type som Tjernobyl udgr en gte fare for menneskene , og vi vil derfor ikke kunne fravige dette krav .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Jeg takker kommissren for hans svar .
Jeg var isr glad for det , han sagde om , at der ikke er plads til kompromiser .
Ligger EU ' s holdning helt fast , s der ikke er sandsynlighed for , at den ndres i den nrmeste fremtid ?
<P>
Jeg vil ogs gerne rejse sprgsmlet om international finansiering af lukningen .
Skal den dkkes af Kommissionens eget budget ?
Hvad sker der , hvis der ikke er penge nok til lukningen ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Verheugen">
Deres frste sprgsml kan jeg som nsket besvare med et klart nej .
EU ' s holdning til dette sprgsml kommer ikke til at ndre sig .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml er situationen den , at der til nedlggelsen af blok 1 er dannet en international fond , som administreres af Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling , og som hidtil har fet stillet 220 millioner euro til rdighed .
Sammen med den litauske ministerprsident indbd jeg sidste r til en donorkonference i Vilnius . Resultatet var som sagt disse 220 millioner .
Jeg m dog tilfje - og det tager lidt af glansen - at af disse 220 millioner euro stammer de 165 millioner fra vores eget budget , s det belb , som det internationale samfund var villig til at lgge oveni , tager sig forholdsvis beskedent ud .
Ikke desto mindre er de penge , der str til rdighed , nok til at begynde nedlggelsen planmssigt og finansiere alle de opgaver , der er forbundet med det .
<P>
Jeg m gre opmrksom p , at nedlggelse af et sdant atomkraftvrk er et projekt , som varer mange rtier , og at de konomiske forpligtelser , som det vil betyde ogs for os , kommer til at strkke sig over rtier .
<P>
For blok 2 er situationen noget mere kompliceret , fordi det litauiske parlament jo endnu ikke har vedtaget en fast dato for nedlggelsen .
I de samtaler , jeg nvnte , har jeg informeret den litauiske regering om , at Kommissionen naturligvis ogs i dette tilflde er indstillet p at yde den ndvendige hjlp og ogs vil vre indstillet p at organisere international hjlp .
Det er helt klart , at et land som Litauen ikke selv kan klare denne gevaldige opgave med at nedlgge et sdant atomkraftvrk .
Det ville i vrigt heller ikke vre fair at forlange det af Litauen , for det var ikke Litauen , der nskede dette atomkraftvrk .
Tvrtimod , litauerne protesterede mod vrket .
Det var det tidligere Sovjetunionen , som byggede dette kraftvrk , hvor det nu str , og helt sikkert ikke for at forsyne Litauen med strm , men frst og fremmest - efter vores vurdering - til militre forml .
Der er alts tale om en arv fra det tidligere Sovjetunionen , som tynger et fattigt land som Litauen .
Det er i vores interesse , at denne arv forsvinder .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , har Kommissionen til hensigt at opstille en flles sikkerhedsstandard for atomkraftvrker , som forpligter bde EU ' s medlemslande og ansgerlandene , eller frivilligt at begynde at lave lister over et omrdes kraftvrker efter name and shame-princippet ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Verheugen">
Som De ved , har Kommissionen ingen kompetence , nr det glder den nukleare sikkerhed .
Der findes ingen EU-standarder for reaktorsikkerhed , hvilket jeg selv overordentligt beklager , men hidtil har det ikke vret muligt at ndre denne situation .
Rdet har selv beskftiget sig intenst med sprgsmlet , netop fordi Kommissionen ikke er ansvarlig for sprgsml omkring reaktorsikkerheden .
Rdets arbejdsgruppe for atomsprgsml har beskftiget sig med sikkerhedssituationen i steuropiske atomkraftvrker og kom kort fr sommerferien med en rapport om det , som sikkert ogs str til rdighed for Parlamentet .
<P>
Jeg vil anbefale Dem at studere denne rapport . Det fremgr naturligvis ikke af rapporten , at vi har skabt europiske standarder , men det fremgr , at EU med hensyn til sikkerheden i de steuropiske atomkraftvrker stiller krav , som EU mener er berettigede .
Som et resultat af nogle undersgelser , som er blevet foretaget langt tidligere , nemlig i begyndelsen af 1990 ' erne , er der opstet en liste over atomkraftvrker , som den De foreslog .
Disse atomkraftvrker , som efter EU ' s opfattelse ikke kan moderniseres , som alts ikke kan gres sikre , ligger i Litauen , i Slovakiet og i Bulgarien .
Som De ved , har vi gjort det til en forudstning for at indlede optagelsesforhandlinger , at sprgsmlet om nedlggelse af disse atomkraftvrker bliver reguleret .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=187 NAME="Brian Crowley">
Sprgsml nr . 37 af ( H-0743 / 01 ) :
<P>
Om : Pstet udtalelse Iflge forlydender i medierne i juni og juli 2001 skal kommissr Verheugen have udtalt privat , at hvis den tidligere tjekkiske regeringschef og nuvrende formand for det tjekkiske deputeretkammer Vaclav Klaus blev regeringschef igen , ville Den Tjekkiske Republiks chance for tiltrdelse af EU blive skadet .
<P>
Vil Kommissionen lade denne pstede udtalelse st , eller vil den afvise den ? Mener Kommissionen ikke , at sdanne udtalelser er upassende , og at de i ringe grad bidrager til at opbygge tillid mellem EU og ansgerlandene p et tidspunkt , hvor der er brug for forstelse og sttte under integrationsprocessen ?
<P>
Sprgsml til Loyola de Palacio
<SPEAKER ID=188 NAME="Verheugen">
Den hndelse , De refererer til , er en rent indenrigspolitisk hndelse i Den Tjekkiske Republik , den er udtryk for den indenrigspolitiske strid mellem regeringen og oppositionen .
Kommissionen kan i sdanne tilflde ikke gre andet end at afholde sig fra enhver stillingtagen , fordi den kategorisk afviser at lade sig trkke ind i indenrigspolitiske stridigheder , hvad enten det er i medlemslande eller ansgerlande .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , for det frste er kommissren meget spgefuld i sine svar .
Han er citeret direkte .
Det er ikke en intern sag , men noget han blev indblandet i , da han ganske vist under private former sagde , at hvis hr . Vaclav Klaus blev premierminister igen , ville Den Tjekkiske Republiks chance for tiltrdelse af EU blive skadet .
Den tjekkiske premierminister sagde i et radiointerview umiddelbart efter , og jeg citerer direkte , hvad han sagde : " Jeg gentager , at denne udtalelse ikke blev fremsat offentligt , men ikke desto mindre er den ikke blevet dementeret . "
<P>
Hr. kommissr , bengter De , at De er kommet med en sdan udtalelse ?
Og i sager , der udelukkende vedrrer det tjekkiske folk , som f.eks. valg af leder , hvilken holdning de skal indtage med hensyn til tiltrdelsesforhandlingerne med EU , og isr p et tidspunkt , hvor det er ndvendigt at opbygge tillid bde i EU og i ansgerlandene , synes De da , at det er korrekt , at De som tjenestemand og medlem af kommissrkollegiet blander Dem i det tjekkiske folks demokratiske nsker eller for den sags skyld i noget lands nsker ?
<P>
Vi har alle p grund af vores politiske overbevisning vores prferencer , nr det glder valgresultatet , men nogle af os m dmpe vores udtalelser og meninger p grund af vores stilling .
Jeg vil derfor endnu en gang bede Dem om enten at bengte eller indrmme , at De fremsatte den udtalelse , og ogs om at forklare , hvorfor De blandede Dem p den mde .
<SPEAKER ID=190 NAME="Verheugen">
Jeg har altid ment , at en gentleman ikke nsker at vide , hvad to gentlemen har talt om privat .
Hvis De vil ndre det , er det Deres sag .
Jeg bekrfter ikke noget i denne sag , og jeg dementerer heller ikke noget i denne sag .
Den eneste mulighed , Kommissionen har for at forhindre , at den bliver trukket ind i en indenrigspolitisk strid , er at tie .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne sige noget om det egentlige indhold i Deres sprgsml .
Jeg har gennem mange r haft et meget tillidsfuldt og tt forhold til den tjekkiske parlamentsformand .
Den sidste lngere samtale , i vrigt under fire jne , fandt sted for blot et par dage siden .
Under denne samtale nvnte den tjekkiske parlamentsformand ikke den hndelse , som er udgangspunktet for Deres sprgsml .
Men det er vigtigt for mig at konstatere , at i de mange , mange samtaler , jeg har haft med ham , har hr . Klaus altid givet klart udtryk for , at han selv og hans politiske venner nsker og sttter , at Den Tjekkiske Republik skal blive medlem af EU .
At hr . Klaus nogle gange giver udtryk for andre meninger , end dem der er flertal for i Europa , er velkendt , men det er helt bestemt hans gode ret , og det m vi som demokrater acceptere .
<P>
Det sidste punkt er , at naturligvis har EU ret til at sige til ansgerlandene , hvad EU accepterer , og hvad Unionen ikke accepterer , s de er opmrksomme p , at der er nogle kriterier , der skal opfyldes , fr man kan indlede optagelsesforhandlinger og afslutte optagelsesforhandlinger , og det vigtigste af disse kriterier er det politiske kriterium . Det siger , at et land skal garantere , at det er et demokrati , at det er en retsstat , respekterer menneskerettighederne og deler EU ' s vrdier og ml .
<P>
P grundlag af denne vurdering er det sket , at man har sagt til et land , som har ansgt om medlemskab : " Vi kan ikke indlede optagelsesforhandlinger med jer , fordi I ikke opfylder disse politiske betingelser .
" Alts m Deres sprgsml , om denne form for indblanding findes , besvares med et helt klart ja .
Kbenhavnskriterierne forlanger det ligefrem .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Crowley , som har et kort indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Kommissren besvarede ikke mit sprgsml , da han sagde , at han ikke ville afslre , hvad der foregik mellem to gentlemen .
Og derefter forklarede han netop , hvad der foregik mellem to gentlemen - ham selv og hr . Klaus .
Han har derfor udvist manglende respekt for Parlamentet ved ikke at give et direkte svar p et direkte sprgsml .
Det er skammeligt .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Vi har lyttet til indlgget til forretningsordenen eller rettere til hr . Crowleys erklring .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til kommissr Verheugen , er udlbet , besvares sprgsml nr . 38 , 39 og 40 skriftligt .
<P>
Formanden .
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 41 og 42 .
<SPEAKER ID=194 NAME="Reinhold Messner">
Sprgsml nr . 43 af ( H-0710 / 01 ) :
<P>
Om : Alpekonventionen - den kologisk srbare region Alperne Alpekonventionen indeholder i sine kapitler om milj og transport en definition p den kologisk srbare region Alperne .
<P>
Mener Kommissionen , at denne definition og de her tilstrbte transportpolitiske ml ogs udgr en del af EU ' s transportpolitik for denne srbare region ?
<SPEAKER ID=195 NAME="De Palacio">
Hr. formand , Kommissionen er bevidst om , at det er vigtigt med en passende definition af begrebet srbare omrder , isr nr det drejer sig om miljmssig integration af transportstrmmene i Alpeomrdet .
<P>
For jeblikket eksisterer der en rkke definitioner p srbare omrder , som isr er udarbejdet af FN og findes i Alpekonventionen og i fllesskabslovgivningen om miljbeskyttelse .
<P>
Kommissionen mener , at de srbare bjergomrder , srligt Alpeomrdet , sdan som de sdvanligvis betegnes , helt klart er omrder , der skal prioriteres , nr der ivrksttes fllesskabsforanstaltninger , som skal reducere transportens miljpvirkning og fjerne sammenhngen mellem stigende transport og konomisk vkst .
<P>
Derfor er der i hvidbogen om den europiske transportpolitik for 2010 , som blev vedtaget den 12. september , en srlig opmrksomhed p de srbare omrder , srligt bjergomrderne , hvad angr afgiftspolitik og finansiering af infrastrukturer og politikken for det transeuropiske transportnet .
<P>
Denne indstilling svarer i vid udstrkning til retningslinjerne i Alpekonventionen og dens protokol om transport .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Messner">
Fru kommissr , jeg vil gerne stille et kort tillgssprgsml .
Jeg var ikke helt tilfreds med svaret .
Jeg er isr interesseret i vores aktuelle aktioner .
Skal vi vente , til nye teknologier , f.eks. brndselscellen , lser i det mindste dele af de store problemer , som vi har med transittrafikken i Alperne , eller skal vi ikke nu ved hjlp af det instrument , der hedder omkostninger , i det mindste i Alperne delvist tvinge den tunge trafik fra vej til jernbane ?
<SPEAKER ID=197 NAME="De Palacio">
Hr. formand , i overensstemmelse med hvidbogen om transportpolitik for de kommende r hber Kommissionen inden et r og helst inden nste sommer at kunne prsentere Parlamentet og Ministerrdet for et nyt afgiftssystem , det vil sige en ndring af eurovignetdirektivet , hvor netop denne type sprgsml vil blive behandlet i overensstemmelse med Costa-betnkningen , som blev vedtaget af Parlamentet for nogle mneder siden .
Og hvor der i afgiftsberegningerne kan inddrages begreber som f.eks. eksterne omkostninger , nogle miljomkostninger , der sagtens kan beregnes .
<P>
Dermed ogs krydssubsidiering , det vil sige , at en del af afgifterne for eksisterende infrastrukturer kan anvendes til at oprette en fond , der gr det muligt at finansiere alternative infrastrukturer , srligt i Alpeomrdet til projekter som Brenner-tunnellen eller Lyon-Torino-forbindelsen .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 44 , 45 og 46 .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=200 NAME="Giuseppe Di Lello Finuoli">
Sprgsml nr . 47 af ( H-0746 / 01 ) :
<P>
Om : Mont Blanc-tunnellen og driftsgarantier Mont Blanc-tunnellen forventes genbnet inden for de kommende mneder .
Hvilke tekniske garantier har Kommissionen - set p baggrund af den katastrofe , som forrsagede lukningen af tunnellen - opnet med hensyn til overholdelse af EU ' s bestemmelser vedrrende milj og bredygtig transport i den " nye " tunnel ?
<P>
Hvad er Kommissionens opfattelse af den nye italiensk-franske ledelse for den fremtidige , nye struktur ?
<SPEAKER ID=201 NAME="De Palacio">
Hr. formand , Kommissionen har ikke befjelse til at give grnt lys for genbningen af Mont Blanc-tunnellen , det hrer ikke ind under vores kompetenceomrde .
<P>
Opgaven med at undersge , om sikkerheden er god nok til en genbning , phviler operatrerne og de nationale ansvarlige i henhold til deres befjelser i Frankrig .
Derfor er det dem , der skal kontrollere , at alle sikkerhedsbestemmelser er overholdt .
<P>
Iflge Kommissionens oplysninger vil der i oktober stadig blive gennemfrt afprvninger for at kontrollere , at sikkerhedsforanstaltningerne fungerer korrekt , f.eks. ventilationssystemet , den elektroniske styreenhed og uddannelsen af driftspersonale og ndhjlpspersonale .
En af de vigtigste foranstaltninger , der skal ivrksttes , er den , der vedrrer afstanden mellem kretjerne , nr tunnellen passeres .
Denne foranstaltning vil desuden bidrage til at begrnse gennemkrslen af lastbiler p denne strkning .
<P>
Hvad angr organisering , skal det som noget vigtigt nvnes , at de to oprindelige virksomheder , franske ATMB og italienske SITMB , har oprettet et enkelt selskab , der tager sig af driften af tunnellen .
<P>
Hvad angr den bredygtige mobilitet og det store antal operatrer , der utlmodigt afventer genbningen af Mont Blanc-tunnellen p grund af de alvorlige forstyrrelser , som dens lukning skabte , og mtningen p de frdselsrer , som trafikken er blevet omdirigeret til , skal det siges , at genbningen af tunnellen p kort sigt vil vre meget positiv for bredygtig mobilitet , milj og sikkerhed .
Men jeg vil understrege , at tunnellen frst kan bnes , nr sikkerheden er i orden .
<P>
P lidt lngere sigt vil den absolutte prioritering om at opretholde en kontrol med landtransportstrmmen i Alpeomrdet uden at forhindre den frie bevgelighed og den konomiske udvikling , konkret adgangen fra den italienske halv til resten af det europiske kontinent , blive baseret p de ting , som jeg nvnte for et jeblik siden , nemlig at passagen af Alperne lettes med nogle store jernbaneakser , som gr det muligt at transportere en stor del af godset ad jernbane .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Fru kommissr , jeg vil gerne understrege , at der eksisterer en EU-lovgivning , som skal overholdes , at den nye tunnels tekniske karakteristika nsten er de samme som den foregendes , at 97 % af Chamonix ' befolkning sagde nej til en genbning - som uundgeligt skader og fortsat vil skade alle de private virksomheder p grund af forureningen af alle disse befolkningsgruppers typiske eller almindelige konomiske aktiviteter - og at den italienske regering snart stter vejafgiften ned om natten , hvilket vil ge forureningen .
Hvilke garantier giver EU ' s miljbeskyttelseslovgivning de nvnte befolkningsgrupper ?
<SPEAKER ID=203 NAME="De Palacio">
Hr. formand , hvad angr sikkerhedsbestemmelserne henviser jeg til det , jeg lige har sagt .
Iflge de oplysninger , jeg rder over , er betingelserne for gennemfrelse af kontrol og tunnellens sikkerhed blevet forbedret , og der foretages afprvninger , og nr alle krav er opfyldt , og instrumenters og systemers plidelighed er pvist , bliver tunnellen bnet .
Det er , hvad jeg kan fortlle Dem om sikkerhedsbestemmelserne .
<P>
Men jeg m understrege , at Italien og Frankrig er de kompetente forvaltninger .
Og i Italien og Frankrig er der muligvis , som flge af den interne institutionelle fordeling , nogle andre regionale eller lokale forvaltninger , som ogs har en rolle at spille .
<P>
Derfor vil jeg sige til Dem , at Fllesskabets vsentligste frihed er den frie bevgelighed for varer og personer .
Og jeg skal sige , at vi skal garantere Italiens sammenkobling med resten af det europiske kontinent , at det drejer sig om p bedst mulig mde at fordele trafikken p de forskellige passager gennem Alperne og p de forskellige transportformer .
<P>
P grund af aftalen med Schweiz er der i jeblikket andre muligheder for adgang , som ogs kan anvendes af nord-syd-trafikken og af trafikken fra Italien til resten af kontinentet .
<P>
Mont Blanc-tunnellen er et af elementerne , men ikke det eneste , og den trafik , der er flyttet fra Mont Blanc-tunnellen , medfrer utvivlsomt en overbelastning af andre omrder - og jeg kan nvne andre tunneller , som De kender endnu bedre end jeg .
Det drejer sig under alle omstndigheder om at gennemfre Lyon-Torino-projektet og Brenner-tunnellen , som er afgrende elementer , men som kommer til at tage nogen tid .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg forstr godt Deres forsvar for at passere Alperne .
Jeg m dog sige , De ved det sikkert allerede , at den offentlige debat om bningen af Mont-Blanc-tunnellen krer p fuldt tryk , og at EU-borgerne , franske og italienske , appellerer til os netop for at tale en anden sag , nemlig en virkelig bredygtig transport , som ikke er en transport ad vej .
<P>
Tror De virkelig helt rligt , efter at De nu har prsenteret transporten ad vej som en bredygtig transport , p baggrund af de undersgelser , der er foretaget , at bningen af Mont-Blanc-tunnellen vil vre i trd med for det frste de krav , vi har stillet , og for det andet de forpligtelser , vi har indget , isr i forhold til Kyoto ?
<SPEAKER ID=205 NAME="De Palacio">
Meget kort . Mine damer og herrer , jeg forstr , at de mest direkte berrte befolkninger ringer til Dem , men jeg kan fortlle Dem om andre befolkninger og andre mennesker , der anmoder om det modsatte , nemlig at Mont Blanc-tunnellen bliver bnet hurtigst muligt .
Med det vil jeg sige , at der som i s mange andre tilflde helt tydeligt er interesser , der nogle gange er modstridende .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om sikkerhed , fastholder jeg det , jeg har sagt .
Det er ikke os , der skal lave vurderingen .
Vi har hverken befjelse eller kapacitet til at udfre den type opgaver .
<P>
Det tredje sprgsml om vedvarende mobilitet er mlet med den hvidbog , jeg forelagde , og som Kommissionen vedtog den 12. september .
Men det ml ns naturligvis ikke med en frivillig handling eller med Kommissionens godkendelse , det skal godkendes af Parlamentet og Ministerrdet og dernst fres ud i livet .
Og det vil vre de forskellige bestrbelser , der skal gres i en rkke r , som sikrer fremskridtet .
Men vi m tnke p , at transport nogle gange lser problemer , der er opstet p grund af andre beslutninger .
Beslutninger , der vedrrer byplanlgningspolitik , udviklingspolitik , produktionsformer og andre politikker , som skal skabe territorial ligevgt og lignende , hvor transporten skaber muligheder i et givet jeblik , lser problemer og giver sit bidrag .
Men jeg vil understrege , at rsagerne mange gange skal findes andre steder end i transportpolitikken .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=207 NAME="Luisa Morgantini">
Sprgsml nr . 48 af ( H-0747 / 01 ) :
<P>
Om : Mont Blanc-tunnellen og jernbanetransport Mont Blanc-tunnellen forventes genbnet inden for de kommende mneder .
I mellemtiden fortstter lastvognstrafikken med at pfre samfundet store sundhedsmssige , konomiske og miljmssige udgifter ikke mindst i bjergomrderne , hvor forureningsniveauet er tre til seks gange hjere end andre steder .
Hvilken konkret indsats gres der for at beregne de virkelige omkostninger ved vejtransport , det vil sige inklusive de samfundskonomiske og miljmssige aspekter ?
Hvilke initiativer er der truffet for at f indfrt en srskat ( sdan som det er sket i Schweiz og strig ) til beskyttelse mod og udbedring af skaderne p samfund og milj og med henblik p at gre jernbanetransporten , der stadig rummer et stort potentiale , konkurrencedygtig ?
<SPEAKER ID=208 NAME="De Palacio">
Hr. formand , i Kommissionens overvejelser om Alpeomrdet bliver transportens hje miljomkostninger for dette omrde altid fremhvet .
<P>
Der er blevet gjort et omfattende arbejde i form af en rkke undersgelser udfrt af Kommissionen og undersgelser udfrt inden for rammerne af fjerde og femte rammeprogram for forskning , hvor transportomkostningerne i Alperne og andre omrder er blevet undersgt , herunder projekter vedrrende informationssystemer for transport i Alperne , den strategiske multimodale europiske modellering og Alp-net-projektet , der er i gang i jeblikket .
Problemet blev ogs behandlet i rapporterne fra gruppen p hjt plan , som Parlamentet godkendte med sin beslutning i Costa-betnkningen om transportinfrastrukturafgifter , som jeg har omtalt tidligere .
<P>
I sin nye hvidbog om fllesskabspolitik vurderer Kommissionen ikke blot de aktuelle omkostninger ved transport ad vej , den mener ogs , at det er vigtigt at lse transportproblemerne i Alperne gennem en lang rkke foranstaltninger , som jeg allerede har nvnt .
I den sammenhng undersger vi muligheden for at skabe en ordning , som gr det muligt hurtigst muligt at afprve afgifterne i srbare bjergomrder som Alperne .
<P>
Disse initiativer burde ikke bare muligvis f indflydelse p den aktuelle trafikmngde , men isr fremme brugen af mindre forurenende kretjer og p den mde bidrage til at nedbringe de negative virkninger af trafikken bde for menneskers helbred og fauna og flora i de pgldende omrder og desuden muliggre den krydsfinansiering , som jeg ogs talte om for et jeblik siden .
<P>
Vi mener , hr. formand , som jeg har sagt gentagne gange , at balancen mellem de forskellige transportformer i Europa er afgrende , ikke blot for vores borgeres livskvalitet og miljbeskyttelsen , men ogs for den konomiske udvikling , for uden balance mellem de forskellige transportformer vil vores vejnet og vores transportakser bryde sammen .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
Jeg kan forestille mig , at medlemmet fler , at hun har fet svar .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Kommissionen , er udlbet , besvares sprgsml nr . 49-82 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Staes , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , jeg har her foran mig et tidsskrift eller i hvert fald en avisartikel , og deri str flgende ord : " Jeg er ikke enig med antislaverikonferencen i Durban .
Den fremmer flelsen af at vre offer hos mennesker , som i forvejen har den id , at de trkker det korteste str .
Jeg er ikke glad for hele denne konference i Durban , for slet ikke at tale om den mde , hvorp Mellemsten blev behandlet .
At sdan en som Castro blev tiljublet der , viser , at vi har at gre med et antivestligt mde " .
Hr. formand , det er ikke mine ord , men ord udtalt af et medlem af Kommissionen .
Vi vil om lidt lytte til en redegrelse fra Kommissionen og fra Rdet om Durban .
Jeg vil gerne have , at Kommissionen fortller os , om den sttter hr . Bolkesteins udtalelser til den nederlandske avis De Volkskrant .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Vi vrdstter medlemmernes nsker om at bringe deres egne emner p bane , men vi er faktisk forpligtet til at holde os til dagsordenen .
<CHAPTER ID=9>
Konklusionerne fra FN-konferencen om racisme
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om konklusionerne fra FN-konferencen om racisme .
<P>
Jeg giver ordet til formanden for Rdet , hr . Michel .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="NL" NAME="Michel">
Hr. formand , rede medlemmer af Parlamentet , jeg er glad for i dag at have lejlighed til at gre den frste status over de opnede resultater p den tredje verdenskonference mod racisme , racediskrimination og det tilknyttede fremmedhad og intolerance , der blev afholdt i Durban fra 31. august til 8. september .
<P>
Durban-konferencen kan betegnes som en succes p flere punkter p trods af den vanskelige politiske kontekst , i hvilken forhandlingerne fandt sted og p trods af , at denne konference p forhnd var blevet annonceret som en fiasko .
<P>
Frst og fremmest med hensyn til de konkrete resultater : Det er den frste FN-konference med det forml at bekmpe racisme , der er net frem til en vedtagelse i enstemmighed af en politisk erklring og et handlingsprogram .
Durban-konferencen var frem for alt en lejlighed til at styrke den essentielle kamp imod racistiske afledninger , tendenser til diskrimination og intolerance , som er den daglige virkelighed for millioner af mennesker , der alt for ofte er tavse ofre for angreb p deres vrdighed .
<P>
Selv om der i de vedtagne tekster kun blev gjort f fremskridt , hvad sagens kerne angr , kommer der i de teoretiske overvejelser om bekmpelse af racisme tydeligt en strk politisk vilje til at udrydde racisme til udtryk .
Der opfordres samtidig til gennemfrelse af et imponerende antal konkrete foranstaltninger , som sigter mod global bekmpelse af denne svbe .
Sledes bestr flertallet af de 220 artikler i handlingsprogrammet af forebyggende , uddannelsesmssige og beskyttende foranstaltninger , som sigter mod at udrydde racisme p alle niveauer , og af strategier , som strber efter en fuldstndig og total lighed for alle mennesker i verden .
<P>
Som eksempel vil jeg nvne et par foranstaltninger , som skal styrke de nationale og regionale institutioner til bekmpelse af racisme og opmuntre dem til , at de ger deres indbyrdes samarbejde .
Andre foranstaltninger fremmer opdragelsen til respekt for menneskerettighederne , mentalitetsndringer og ikke-diskriminerende adgang til undervisning .
Endnu andre foranstaltninger stiller de politiske partiers rolle i centrum , for at de udvikler interne adfrdskodekser , som forbyder deres medlemmer at aflgge offentlige erklringer , som tilskynder til racisme .
<P>
Desuden er der ogs foranstaltninger , som skal fremme bekmpelse af racisme p arbejdspladsen .
Handlingsprogrammet indeholder ligeledes en rkke lovmssige , juridiske , regulerende og administrative foranstaltninger , som skal forhindre racisme og beskytte mod denne plage .
Tiden var for kort til at afslutte alle forhandlinger p en god mde . Sledes kunne diskussionerne om visse vigtige punkter ssom kastesystemet eller racediskrimination ved anvendelse af ddsstraf ikke afsluttes .
<P>
Det er imidlertid lykkedes EU at f optaget vigtige temaer ssom ligestilling mellem knnene , en bedre beskyttelse af brn og bekmpelsen af menneskehandel , hovedsageligt med kvinder og brn , i alle endelige tekster .
Jeg vil ogs her fremhve de vanskeligheder , som flger af brugen af begrebet " race " .
I dag str det fast , at enhver teori , som sttter , at der findes forskellige menneskelige racer , er videnskabeligt forkert .
EU nsker , at sprogbrugen flger denne udvikling .
<P>
( NL ) Den mener , at brugen af begreber , som indebrer eksistensen af forskellige racer , skal undgs .
Vi vil ikke bengte den menneskelige races mangfoldighed , men fremhve dens enhed og sledes bekmpe de nuvrende former for racisme , som ofte er baseret p den slags pstande .
Men p grund af den strke modstand fra visse lande har vi ikke kunnet opn vsentlige fremskridt p dette omrde .
EU insisterede i en sidste tale p at gre rede for sin principielle holdning til dette emne , og det vil derfor blive optaget i rapporten om konferencen .
<P>
Hvad angr strategierne , opfordres landene til at udforme en politik og en handlingsplan til bekmpelse af racisme og til at gennemfre handlingsprogrammet fra Durban .
De opfordres ogs til fortsat at samarbejde inden for de juridiske , internationale rammer , navnlig med komiten vedrrende afskaffelse af alle former for racediskrimination og FN ' s Hjkommissariat for Menneskerettigheder , som er ansvarligt for opflgningen af gennemfrelsen af de tekster , som blev vedtaget i Durban .
<P>
( FR ) Jeg mener at kunne bekrfte , at det politiske indhold af det kompromis , der er opnet om rsagerne og oprindelsen til racismen , udgr en anden essentiel succes p Durban-konferencen .
<P>
Jeg har lige s vel som De lst visse udtalelser .
Jeg vil bestemt ikke fre polemik om dette emne , men jeg vil dog gerne sige flgende om tilgivelse og undskyldninger . Man lader til at bebrejde dem , der forhandlede i Durban - jeg var der , og jeg m erkende , at jeg kmpede hrdt for at opn denne tekst - at de sagde , at det selvflgelig hverken var vores generation eller generationen fr den , der var aktrerne , hverken i en kolonisering , der alt for ofte blev ledt p vildspor , eller i slaveriet .
Til disse personer vil jeg dog alligevel sige flgende : Hvordan kan man stille sig tilfreds med en s simpel og banal konstatering som denne og ngte at skabe retfrdighed , ved at dmme ved udeblivelse , for dem , der stadig i dag brer de endnu ikke helede ar ?
Som svar p det , jeg har lst i pressen , vil jeg sige , at det drejer sig ikke om her fromt og naivt at dyrke en flelse af uretfrdighed .
Nej , det drejer sig om p vores forfdres vegne at erkende , at den fortrd , der er beget , var moralsk diskutabel eller endda dadelvrdig .
Det drejer sig ogs om at sige til tidligere og nuvrende ofre , at vi godt ved , vores historie ikke altid var refuld , og at vi med denne indrmmelse , der naturligvis foretages p andres vegne , nsker at erkende , at de har ret til formildende omstndigheder . Nr det er sagt , drejer det sig om at foresl et gte partnerskab , der bygger p en gensidig respekt , der ligger langt fra en mt og veltilfreds protektrices ydmygende nedladenhed .
<P>
Jeg vil derefter vende tilbage en stund til resultatet .
Jeg mener , at resultatet fra Durban bner positive perspektiver for at fortstte nord-syd-dialogen .
EU har erkendt og fordmt de umdelige lidelser forrsaget af tidligere og nuvrende former for slaveri og menneskehandel overalt , hvor det har fundet sted , samt de mest forkastelige aspekter af kolonialismen .
Unionen har erkendt , at slaveri og handel med mennesker var forbrydelser mod menneskeheden , og at det vil de altid vre .
Durban var ligeledes lejligheden til at se vores flles fortid i jnene .
Nogle s beklagelse , andre anger , og andre igen s undskyldninger .
Jeg mener , at det , der frem for alt er vigtigt , er viljen til at afslutte de mrkeste kapitler i vores flles historie med henblik p at kunne opbygge en ny forbindelse , der bygger p gensidig respekt , solidaritet og partnerskab .
Der blev fremfrt en anmodning om , at der afsttes flere midler til de initiativer , der tages af udviklingslandene , isr det nye afrikanske initiativ .
<P>
Der er ogs et andet element , som jeg ikke vil forbig i tavshed .
Durban var endelig en succes , fordi samtlige EU-medlemsstater under hele den vanskelige forhandlingsproces forblev samlet .
Der blev ivrksat en intensiv koordination med sttte fra Rdets sekretariat , og de associerede stater blev systematisk holdt underrettet .
Det var dette ttte samarbejde , der gjorde det muligt for formandskabet , der var behrigt udstyret med et mandat fra sine EU-partnere , at forhandle delikate kompromiser med reprsentanter for de pgldende geografiske grupper samt med konferencens formand og generalsekretr , henholdsvis fru Zouma og fru Robinson .
<P>
En jvnlig koordination med den vestlige gruppe bar ligeledes frugt .
EU og EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik gik styrket ud af Durban-konferencen .
Durban leverede beviset p , at EU er i stand til at tale med n stemme angende det vanskelige , men essentielle sprgsml for menneskehedens fremtid : bekmpelsen af racisme og for at respektere den menneskelige vrdighed .
EU manifesterede sig som en medspiller og en uomgngelig mgler .
Unionen fremstod som en enhed prget af samhrighed , og den koblede bning med fasthed i forhold til omstndighederne .
EU ' s trovrdighed svel som dets internationale position er blevet styrket .
Beviset er den ekstreme fleksibilitet og bne indstilling , EU udviste i diskussionerne om Mellemsten .
Vgten i disse forhandlinger hvilede reelt overvejende p EU efter USA ' s og Israels udvandring .
<P>
Genbningen af fredsprocessen i regionen er en af EU ' s prioriteter .
EU vurderede i vrigt , at Durban-konferencen , der var koncentreret om bekmpelsen af racisme , ikke var det rette forum at behandle dette sprgsml i . Da de arabiske og islamiske lande insisterede kraftigt p at behandle dette sprgsml i Durban , accepterede EU at deltage aktivt i at udarbejde en tekst , der kunne opn konsensus og blive fremlagt af det sydafrikanske formandskab .
Det lykkedes EU i denne tekst at bevare de principper , det ans for at vre afgrende , det vil sige en afbalanceret tekst med en kraftig opfordring til at genoptage forhandlingerne og til at ophre med voldshandlingerne , samtidig med at den udtrykte sin bekymring over den voksende antisemitisme og islamofobi i verden .
En passus om holocaust blev bevaret , hvorimod udtrykket " zionisme er lig med racisme " forsvandt , hvilket var vilkrene og forudstningerne .
<P>
Det var , hvad der blev opnet i Durban .
Det drejer sig nu om at se fremad og ivrkstte de forpligtelser , vi overordnet er get ind for i Sydafrika .
Jeg vil gerne fremhve , at alle br vre klar over denne konferences positive indhold .
Enhver af os og isr af medlemsstaterne br nu gre en indsats for at udmnte den eksemplariske succes , Durban-konferencen har vret for EU .
Jeg tror sledes , at man kan vre relativt tilfreds .
<P>
Jeg vil gerne sige , at man endnu bedre kan mle denne konferences succes , hvis man et jeblik forestiller sig , hvad dette ville have betydet som meddelelse eller som negativt signal , hvis Durban ikke var lykkedes .
Jeg tror , at det i den kontekst , vi kender i dag , bestemt ikke ville have hjulpet .
Jeg mener derfor , at vi har gjort vores pligt , jeg mener , vi har gjort prcis det , vi skulle , p ekstremt vanskelige vilkr .
Jeg er meget glad over , at det er lykkedes , p EU ' s vegne med sttte fra Kommissionen , med sttte fra Rdet og med sttte fra de 15 medlemsstater , men ogs , og det er meget vigtigt , med sttte fra de 13 ansgerlande , at vi har vret i stand til at redde denne konference .
Hvis dette ikke havde vret muligt , tror jeg , det ville have haft forholdsvis skadelige konsekvenser i lang tid fremover .
<SPEAKER ID=214 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , hr. minister , mine damer og herrer , konferencen i Durban var et stort skridt fremad i bestrbelserne p at f en global forstelse , en global politisk enighed , hvad angr knsdiskriminering , racisme , fremmedhad og intolerance .
Jeg m allerfrst lyknske det belgiske formandskab , som jo bestr af personer med navne , s derfor vil jeg isr komplimentere vicepremierminister Michel , der var konferencens primus motor , og som var i stand til hele tiden at bevare medlemsstaternes interne samhrighed , samtidig med at han havde fet den store opgave at forest forhandlingerne p globalt plan .
<P>
Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet og dets delegation for deres vigtige medvirken i konferencen og den store rolle , de spillede under alle forhandlingerne , og sige , at Kommissionen er tilfreds med Parlamentets bidrag og indsats for at sttte formandskabet .
<P>
Jeg vil gerne over for Parlamentet undskylde , at jeg ikke kunne vre personligt til stede p konferencen . Det skyldes , at der blot tre dage fr dens start opstod sygdom i familien , s jeg var forhindret i at komme .
<P>
Det var en meget flelsesladet og vanskelig konference .
Da USA forlod konferencen , inden den sluttede , fik EU rollen som hovedtaler og mtte lfte de tungeste byrder under forhandlingerne .
P denne konference blev EU ' s medvirken bragt op p verdensplan , da det lykkedes EU , i den meget fjendtlige atmosfre , der herskede , at bringe vigtige forhandlinger til ende , alt imens EU opretholdt samhrigheden mellem medlemsstaterne og bevarede et fremragende forhold til og samarbejde med ansgerlandene .
Konferencen betragtes som en succes , isr hvis man sammenligner den med de tidligere forsg , der blev gjort i 1978 og 1983 .
Der blev udsendt et globalt budskab og stillet konkrete forslag med global konsensus .
<P>
Det , man kunne bemrke , er , at det var en forkert dagsorden , som dominerede forhandlingerne i alle konferencens otte dage .
Konferencens vigtigste ml var at formulere en tidssvarende definition af racisme og faststte foranstaltninger til bekmpelse heraf p verdensplan , og dette ml ville vre en stor sejr , som ville gre det muligt for os at imdeg de aktuelle problemer .
Men disse to ting var ikke srligt fremtrdende - hvis overhovedet - p dagsordenen .
<P>
De emner , som dominerede , var derimod Mellemsten og fortidens uret .
Selvflgelig kan man ikke glemme fortiden .
Vi er ndt til at have et grundigt kendskab til fortiden , s vi kan tage ved lre af den og undg at gentage den .
Men nr den forgifter relationerne , samarbejdet , enigheden og vejen frem , virker den som en stor hindring .
Der var en fjendtlig atmosfre p konferencen , bde p det statslige plan og mellem de ikke-statslige organisationer .
Og vi m erkende , at vi blev prsenteret for tekster , der var skrevet i et hadefuldt sprog , som p ingen mde kan bidrage til forsoning , ikke kan bygge bro mellem staterne og mellem fremtid og fortid , og som under alle omstndigheder br undgs , isr p internationale konferencer med deltagelse af samtlige verdens stater .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om de ikke-statslige organisationer .
Europa-Kommissionen er hele tiden get ind for , at de ikke-statslige organisationer skulle deltage i konferencen .
Vi mener , at de kan yde et vrdifuldt bidrag til svel udformningen som gennemfrelsen af politikkerne .
Der blev afsat et betydeligt belb p 3,7 millioner euro for at sttte FN , nrmere bestemt Hjkommissariatet for Menneskerettigheder , s de ikke-statslige organisationer fik bedre mulighed for at deltage , isr organisationer fra lande , som ikke kunne dkke deres udgifter .
Vi m sige , at der hersker skepsis med hensyn til resultatet af deres deltagelse , og jeg tror , der var en vis skuffelse over det endelige kommunik , den endelige udtalelse fra de ikke-statslige organisationers forum , som Mary Robinson ngtede at fremlgge , fordi det indeholdt opildnende formuleringer .
<P>
Naturligvis m vi ikke skre alle over n kam .
Vi br nvne , at de store og betydningsfulde ikke-statslige organisationer p racismeomrdet ssom Amnesty International og Human Rights Watch og mange andre ikke-statslige organisationer erklrede sig uenige og tog officielt afstand fra opildnende og betnkelige formuleringer .
For desvrre var forummet fuldstndig domineret af meget konkrete og specifikke emner .
Jeg ved allerede , at visse medlemsstater er ved at tage den mde , organisationerne finansieres p , op til revision , og Kommissionen agter at gre det samme .
<P>
Selv om mange lande af interne rsager ikke kunne bidrage fuldt og helt og positivt til Durban-konferencen , m vi sige , at der blev opnet en enighed , som kan danne grundlag for et videre samarbejde p verdensplan .
Som ministeren ogs gjorde rede for , er der udsendt et klart signal om bekmpelse af racisme p verdensplan , og alle landene har forpligtet sig med hensyn til nationale handlingsplaner , som vedrrer lovgivning , politiske partiers grundlag , uddannelse , beskftigelse og det sociale og kulturelle liv .
<P>
Men vi kan ikke slappe af .
Begivenhederne efter den 11. september har vist , hvor nemt og ofte kritiklst racismen og fremmedhadet kan blusse op .
Noget , vi lrte i Durban , var , at vi ikke m fordmme helheder , hvad enten det er nationaliteter , samfund eller religise minoriteter .
Vi kan ikke plgge helheder af mennesker en samlet skyld , kun fordmme konkrete politikker eller andre ledelser , som er ansvarlige for politiske fejltrin .
<P>
Kommissionen vil fortsat stte sine krfter ind p at bekmpe racisme i samarbejde med medlemsstaterne p grundlag af en konkret og meget ambitis dagsorden , nemlig gennemfrelsen og integreringen af den antidiskriminationspakke , som blev vedtaget sidste r , frem til 2003 i alle medlemsstaterne , gennemfrelsen af det srlige antidiskriminationsprogram , som allerede er sat i gang , og arbejdet i Observationsorganet for Racisme og Fremmedhad med hjemsted i Wien , som skal bidrage effektivt til denne sag .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="FR" NAME="Cornillet">
Hr. formand , fru kommissr , hr. minister , der er mange , der har spurgt sig selv om det nyttige i at indkalde konferencen i Durban .
Men det er ndvendigt , at det internationale samfund eksisterer , og at det mdes for at diskutere , selv om der sommetider kan dukke modstridende interesser op , og jeg mener ikke , det ndvendigvis er nogen lsning at udvandre .
Konferencen i Durban har i det mindste haft en berettigelse , idet den har samlet det internationale samfund om et flles emne , der uafviseligt optager alle lande . Denne svbe er global , og intet land undslipper i en eller anden form racismen eller diskriminationen .
Den har derfor vret en lejlighed til at gre status , fastlgge en diagnose , men hvad ville en diagnose vre uden en terapi ?
<P>
Hvad kunne vi forvente af Durban-konferencen ?
Jeg ved endnu ikke , hr . Michel , om den p lngere sigt vil vre en succes .
Det , vi ved , er , hvilken fiasko den ville have vret , hvis den havde manglet en sluterklring , en global vilje til at bekmpe racismen og til at finde relevante instrumenter til at fre denne kamp .
Mlet i Durban var at opregne en rkke globale instrumenter , at fastlgge en kreplan , at udvikle nye strategier til at bekmpe racismen samt handlingsprogrammer - som De allerede har nvnt , hr. minister - i hvilke medlemsstaterne kan hente inspiration i henhold til subsidiaritetsprincippet , som er afgrende p omrdet , til at bekmpe racisme og diskrimination .
<P>
Hvad har vi s lrt af konferencen ?
Jeg mener , vi har undget tre faldgruber .
<P>
Den frste , som De allerede har nvnt , er selvflgelig Mellemsten .
Enhver fornuftig person ved udmrket , at det ikke er i Durban , Mellemstens problemer lses .
Der var ganske vist forsg p at gre dette emne til det vigtigste . Jeg mener , at man heldigvis har undget denne faldgrube .
<P>
Den anden faldgrube er kompensationen .
Visse havde nsket , at kompensationen blev det vigtigste ml p konferencen .
Det var en ren fordrvelse , for ikke at sige et forfald , fordi der var en risiko for , at udviklingshjlpen blev reduceret til en form for kompensation .
Som hr . Michel prcist understregede det , er vi alle klar over visse landes historiske vgt p omrdet .
Det er ndvendigt , at vi arbejder for en solidaritet mellem mennesker og p ingen mde en evig skyld , der rent konomisk ville ophre , idet enhver afmlt kompensation naturligvis ender med at blive betalt en eller anden dag .
<P>
Endelig er den tredje faldgrube listen over ofrene .
Nogle nskede at udarbejde en sdan liste .
Dette ville for os have en vrdi for romani- og sintibefolkningen samt for dalitterne .
Risikoen ved at udarbejde en liste over ofrene er naturligvis , at man derefter opretter et hierarki over ofrene , og nogle kan blive betragtet som mere ofre end andre , hvilket forekommer mig at vre aldeles uproduktivt , nr det glder racisme og diskrimination .
<P>
Men erklringen endte med at blive acceptabel , og jeg vil gerne her helt officielt takke hr . Michel for den afgrende rolle , han har spillet som mgler og forklarende fortaler , hvis jeg kan risikere denne neologisme .
De fremhvede heldigvis selv , at EU - og jeg tror ikke , det udelukkende har at gre med USA ' s udvandring - lagde hele sin vgt ind , fordi De selv var meget engageret , og at Europa ikke blot var 15 lande , men ogs 13 andre lande .
Reelt var det en samlet blok af menneskeheden , der arbejdede med dette emne .
<P>
Som kommissren nvnte , blev ngo ' erne delvist latterliggjort .
Dette skaber reelt et problem for deres reprsentativitet .
Heldigvis var essentielle partnere som Amnesty International og Human Rights Watch ikke tilknyttet den endelige erklring , men det bliver mske ndvendigt , at vi foretager en raffinering af den sttte , vi kan give til ngo ' erne , der i det mindste i hj grad fralagde sig ansvaret i Durban .
<P>
Vi er meget opmrksomme p det helt konkrete , hr. minister .
EU er mske ikke den , der er lngst bagefter , nr det glder bekmpelse af racisme og diskrimination , men der er stadig meget , der skal gres .
Lad os derfor i de 225 artikler hente midlerne til de handlinger , vi kan stte i vrk .
<P>
Endelig vil jeg gerne slutte med at fremhve Parlamentets utilstrkkelige reprsentation .
Dette punkt er med i den flles beslutning .
For at sige det kort er Unionen reprsenteret ved sin formand , Det Europiske Fllesskab er reprsenteret som observatr bde for Kommissionen og for Parlamentet .
Der er helt sikkert noget at arbejde for , sledes at Europa-Parlamentet kan komme til at indtage en bedre position ved internationale konferencer som andet end blot en observatr tilknyttet Kommissionen .
Dette punkt skaber under alle omstndigheder problemer i forbindelse med en genforhandling af den interinstitutionelle aftale af 5. juli 2000 .
De finder dette forslag i den flles beslutning , der jeblikkeligt vil blive sat til afstemning i Parlamentet .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes">
Hr. formand , det centrale i min politiske gruppes holdning til Durban-konferencen er en fornyet vilje til at bekmpe racisme og finde ud af , hvad der var positivt ved denne konference .
Jeg siger fornyet , fordi racismen i sine mange skikkelser har stukket hovedet frem igen i forbindelse med de tragiske begivenheder i New York og Washington .
Der er nu fare for en ny blge af islamofobi og antisemitisme , hvis vi ikke gr noget ved racismen og dens grundlggende rsager .
<P>
Det illustrerede det tragiske ved denne konference , for jeg flte , at jeg deltog i to konferencer .
Den ene var en historisk konference , hvor delegationer som vores egen EU-delegation var fast besluttede p at sl fast , at racisme er et vigtigt menneskerettighedssprgsml .
Vi var fast besluttede p for frste gang at definere racisme i dens mange internationale skikkelser , hvad enten det drejede sig om kastesystemet , som er en nutidig form for slaveri , eller om forskelsbehandling af minoriteter i EU og ikke mindst i ansgerlandene .
Vi var fast besluttede p at gre noget ved racisme , at vise , at vi i EU med artikel 13 kunne fortlle resten af verden noget om , hvordan vi forholder os til vores egne problemer .
<P>
Men jeg deltog ogs i en anden konference , som var meget forvirret , prget af individuelle nationale dagsordener og en manglende vilje til at definere racisme i forskellige lande , fordi man var pinligt berrt over , hvad racisme betd i de lande .
Forvirringen opstod , fordi det meget misforstede sprgsml om erstatning og ikke mindst det meget destruktive sprgsml om zionisme og problemerne i Mellemsten overskyggede konferencen .
<P>
Vi m st fast p , at den frste konference med de idealer , vores delegation havde defineret for den , tages op igen i Parlamentet i dag .
Det krver en flles front .
Det krver , at vi ikke blot siger , at Durban var prget af kaos , og at vi derfor vil lade det blive ved det .
I stedet m vi i et enigt EU , Kommissionen og det belgiske formandskab , som gjorde en fremragende indsats , deltagerne i konferencen og alle os i Parlamentet , som nsker at gre noget ved racisme , st sammen om at tage den oprindelige dagsorden op igen .
Denne dagsorden er nok pinlig for visse lande , men handlingsprogrammet findes , s vi kan udnytte det og gre noget ved det .
Sprgsmlet er ikke , om det har vret en fiasko eller ej , men om vi nu kan gre det til en succes ved her i Parlamentet at st fast p , at vi skal vende tilbage til handlingsprogrammet og gre fremskridt .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Jeg er enig med formanden for Rdet og kommissren i , at konferencen kan beskrives som en betinget succes .
Den fik drlig presseomtale - og det var i nogle tilflde fortjent - men det er forkert at sige , at det ikke var vrd at afholde en international konference om racisme .
For frste gang blev der efter 25 rs forsg opstillet internationale menneskerettighedsstandarder for dem , der udsttes for forskelsbehandling p grund af race .
Det er virkelig noget at fejre .
Vi har nu et grundlag , som vi kan bygge videre p med henblik p at tackle en af de strste trusler mod frihed , retfrdighed og sikkerhed i verden , herunder Europa .
<P>
Konferencen begyndte godt nok drligt .
For det frste var der ngo-forummet .
Selv om mange af forummets mder var vldig gode og inspirerende , blev ngo ' erne taget som gidsler af fortalere for slaverierstatninger og dem , der mener , at zionisme er lig med racisme .
Disse temaer dominerede ogs regeringskonferencen .
Der blev fremsat grove antisemitiske tilkendegivelser - f.eks. cirkulerede der vittighedstegninger , der kunne have optrdt i Julius Streichers publikationer fra 1930 ' erne .
Det dokument , som blev udarbejdet af ngo-forummet var s drligt , at generalsekretren Mary Robinson ikke kunne anbefale det over for regeringerne .
Visse ngo ' er , herunder Amnesty International , mtte tage afstand fra det .
Det var en stor skam , fordi s mange mennesker var rejst til Durban med den serise hensigt at fortlle verden om reelle daglige lidelser .
Jeg husker isr en kvinde , som talte om problemerne for migranter i Kina .
Der var ogs enkeltpersoner fra mange grupper , som er udsat for individuel forflgelse , f.eks. romanier og dalitter , der ogs kaldes kastelse .
<P>
Visse stater udviste ganske vist en grad af kynisk hykleri , idet de skjulte sig bag dmoniseringen af Israel og USA . Det gjaldt bl.a. visse afrikanske lande , der selv har et forfrdende generalieblad , nr det glder etnisk diskrimination og overtrdelser af menneskerettighederne , og arabiske lande , som var uvillige til at indrmme deres egen rolle i slavehandlen .
Denne manglende rlighed svkkede konferencen .
<P>
Der er delte meninger om , hvorvidt det var rigtigt af USA og Israel at blive vk .
Man kan sige , at Israel var i en umulig situation .
Men USA ' s fravr fik i hvert fald EU frem i forreste linje .
Man kan s sprge sig , om EU var helt forberedt p dette .
Men under hr . Michels fremragende ledelse , som er blevet nvnt , var EU-delegationen situationen voksen .
Jeg vil gerne give hr . Michel srlig ros , selv om vi er liberale kolleger .
Han kom for at deltage i to dage , men blev i en uge .
Han udviste et stort personligt engagement for at sikre , at EU talte med n stemme og var fast - nogle gange mske for fast - besluttet p at n til enighed .
Det lykkedes .
<P>
I forbindelse med Mellemsten var tonen i det store hele afbalanceret .
Jeg mener ogs , at man ramte den rigtige tone ved at tale om slaveri som en forbrydelse mod menneskeheden .
<P>
Det var tydeligt , at erstatning ikke var det rette middel til at give slavernes efterkommere oprejsning .
Ironisk nok ville det vre afroamerikanere , som ville sge denne erstatning , ikke afrikanerne , som ikke var udsat for slavehandel .
<P>
Endelig var en af skuffelserne p Durban-konferencen , at EU , fordi der blev fokuseret p internationalt diplomati og ikke p den hjemlige situation , havde svrt ved at komme til at fremhve sin egen stadig strre succes med at bekmpe racisme .
Det er en skam , at EU som sdan ikke er reprsenteret i FN-systemet , hvor Kommissionen og Parlamentet kun er observatrer , selv om formanden for Rdet gjorde et vldig godt stykke arbejde .
Det var en skam , at kommissren var forhindret i at deltage af private rsager .
Vi m finde ud af , hvordan vi kan styrke alle de europiske institutioners evne til fortsat at fre an i arbejdet for internationale menneskerettigheder og imod forskelsbehandling .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , deltagelsen i Verdenskonferencen i Durban var vigtig for hjtideligt at erklre fornyelsen af en alliance imod at afvise diskrimination og respekten for vrdigheden i menneskerettighederne og isr for at engagere sig i en ny forsoning , der er den eneste vej fremad for at genskabe fremtiden og freden .
Denne konference var , som De sagde det , hr. minister , klar i sit ml , kompleks i sin rkkevidde og ndvendig for at skabe fremtiden .
Ngo-forummet blev afholdt parallelt hermed .
Selv om den afsluttende erklring kan synes overdreven , er den dog kun afslrende og ikke udtryk for et brud , men for en bred mangfoldighed af ngo ' er .
Vi lagde isr mrke til , at der manglede globalist-ngo ' er og nsten samtlige immigrations-ngo ' er fra Europa .
De eneste tilstedevrende var solidaritets- og antiracisme-ngo ' er .
Derimod bemrkede vi ogs , hvordan de internationale ngo ' er dynamisk sagde fra over for en magt , krvede fastholdelse af principper og endda konsolidering af en eksisterende magt , hvilket er rsagen til , at de undertiden arbejder som lobbygruppe , og at de har fet tilnavnet " gongoer " ( governmental ngo ' s ) .
Men i denne mangfoldighed finder man en vis magternes logik .
P den ene side den , der kommer fra de rige , udviklede lande og tidligere kolonimagter , og p den anden side den , der stammer fra de fattige og tidligere dominerede lande , hvor magten den dag i dag endnu kun er en smule demokratisk , men alt for ofte stadig med de nordlige landes velsignelse .
<P>
Ordene har en betydning .
Man m vide , hvordan man skal anvende dem for at kunne finde en udvej .
Det afgrende sprgsml er definitionen af begreberne " slaveri " , " kolonialisme " , " racisme " , " folkemord " , " apartheid " og " militr besttelse " .
Alle disse ord afslrer dagligdags dramaer , konsekvenser og i vrigt diskrimination .
<P>
Vi konstaterer , at den endelige tekst taler om anger og beklagelser , men undlader at udtrykke undskyldninger og langt mindre at planlgge skadeserstatninger , at bekrfte befolkningernes ret til at leve i fred og lighed og uden at henvise til international ret .
Man kan i sidste ende beklage en minimalistisk sluterklring , der sigter mod at stille alle tilfreds , i og med at den bevarer en vis ligevgt .
Denne erklring stter ikke blot sprgsmlstegn ved disse store internationale mders trovrdighed og effektivitet , den rejser ogs sprgsmlet om det direkte demokrati , idet den reelt fremhver problemet med det deltagende demokratis begrnsede reprsentativitet .
<P>
En sidste kommentar til denne skaldte gidseltagning af konferencen .
Hvem tager hvem til gidsel , hvorfor og i hvis interesse ?
Lad os huske p , at USA ikke ville deltage i dette mde , og at de ofte har truet med at trkke sig ud .
Hvor hrd ngo-erklringen end var , var den en god undskyldning for at undg sprgsml , der berrte de store interesser , man ikke nskede at udstte sig for , ssom skadeserstatningerne .
Adskillige stater , herunder EU ' s medlemsstater , var hemmeligt lettede over at se konferencen fokusere p Mellemsten-sprgsmlet , hvilket gav dem mulighed for at undslippe sprgsmlet om undskyldninger og at udskyde behandlingen af den koloniale gld .
Vi m ikke glemme , at de rige lande i nord har bygget deres velstand p negerslaveriet og kolonierobringerne , og at de ikke alle er parate til at erkende dette eller til at bde p fortidens forbrydelser .
<P>
I vrigt berrer sprgsmlene om diskrimination af kvinder , brn , homoseksuelle og vandrende befolkningsgrupper samt det moderne slaveris standhaftighed endvidere en rkke lande , der fortsat frer en undertrykkelsespolitik og ngter at se sig selv p anklagebnken .
Men disse magter stttes stadig alt for ofte , og de foretrkker ligeledes at fokusere p et sprgsml som Mellemsten , hvor de kan gre en god figur , i stedet for at gre status over menneskerettighedssituationen i deres eget land .
<P>
Men det vigtigste p denne konference blev opnet . Nu m vi hbe , der kommer en reel opflgning , der gr det muligt at etablere og konkretisere projekter , retningslinjer og handlingsprogrammer med henblik p at forebygge og eliminere situationer , der muliggr diskrimination , samt endelig at srge for , at vores smukke taler omsttes til realiteter .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Fru kommissr , hr. formand , sluterklringen og det handlingsprogram , der blev vedtaget i Durban , blev kun mulig takket vre EU ' s konstruktive og afgrende rolle og den belgiske minister Louis Michels diplomatiske talent og sans for syntesen , for ikke at tale om hans naturbegavelse for dialektikken .
Jeg tror virkelig , EU har spillet sin rolle fuldt ud , og man kan kun glde sig over det arbejde , der er udfrt .
Men p trods af kommissrens undskyldninger , som jeg accepterer , beklager jeg , at der ikke var en EU-kommissr til stede .
Jeg tror , at en kommissr kunne have reprsenteret Dem dr .
Jeg beklager ligeledes den meget ringe tilstedevrelse af reprsentationer for industrialiserede lande , og jeg tror , at det af en lang rkke lande er blevet opfattet som manglende interesse for konferencen .
Mske kunne deres tilstedevrelse have afvrget den amerikanske og den israelske delegations udvandring .
Dette er s meget mere skadeligt , i og med at vi i Europa har set en stigning i den racistiske vold og en strre tilknytning til dem , der taler for populisme og fremmedhad , for slet ikke at nvne Haiders FP i strig .
Idet man efterlod dette tomrum , vltede det ind med andre politiske magtgrupper forkldt som ngo ' er .
Hvis derfor det overvldende flertal af ngo ' er har spillet en afgrende rolle i forberedelsen af konferencen og har vret en kraftkilde af forslag , der indeholdt krav , er jeg ikke enig med fru Boumediene-Thiery , nr hun nedtoner det , der skete .
Der var nemlig en lille gruppe ngo ' er , der morede sig med at blande zionisme og racisme sammen , og som endda endnu vrre lod tekster og skrifter cirkulere - og jeg har haft lejlighed til at vise hr . Michel dem - der helt klart roste Shoahens gerninger .
Og dette kan man ikke her i denne forsamling nedtone .
Disse ngo ' er eller skaldte pseudo-ngo ' er var der hverken for at forsvare palstinenserne eller for at forsvare antiracisterne , de var ikke engang for fred mellem israelere og palstinensere .
Jeg mener , det er godt , at sluterklringen anerkender palstinensernes ret til at rde over et landomrde , samtidig med at man afviser enhver sammenblanding af zionister og racister , sdan som det var tilfldet i Durban .
<P>
Dette fr mig ligesom Dem , fru kommissr , reelt til at forlange , at vi ved en fremtidig konference helt prcist ved , hvem disse ngo ' er er , hvad deres ml er , og hvordan de finansieres .
Visse organisationers alt for betydningsfulde reprsentativitet fr mig til at stille sprgsml om deres finansiering .
Men denne konference har isr gjort det muligt at mle betydningen af visse fordringer , og her bengter jeg rigtigheden af det , mine kolleger , fru Cornillet og fru Ludford , har sagt .
Jeg mener , at erkendelsen af slaveriet og handlen med negre som forbrydelser imod menneskeheden var centrale p konferencen , og det var godt . Det var ogs kun retfrdigt , at 350 r som fanger i lastrummet , med razziaer , deportationer og ydmygelser blev anerkendt som forbrydelser imod menneskeheden .
Det var det mindste , man kunne gre p denne konference .
I lighed med Frankrig ville jeg nske , at samtlige lande og tidligere kolonimagter erkender eller presses af deres nationale parlamenter til at erkende , at slaveriet og handlen med negre er forbrydelser imod menneskeheden .
Personligt har jeg min tvivl . Som hr .
Michel sagde , tror jeg , hvad angr konomiske skadeserstatninger , isr nr man ved , at der bag dette legitime afroamerikanske krav skjuler sig magtfulde amerikanske advokatlobbyer .
Tvrtimod er der faktisk enighed om , at det kontinent , der har lidt mest under slaveriet og kolonisationen , kan blive hjulpet , idet glden annulleres og gennem en viljefast og ptrngende ndvendig politik for at bekmpe aids og analfabetismen .
Dette skylder vi i det mindste det afrikanske kontinent .
Endvidere findes der , som hr . Michel ogs sagde , vrdifulde medspillere , der forpligter sig i forbindelse med det nye afrikanske initiativ til at fre en god forvaltning .
Det glder sledes om her og nu at tage fat i dette krav om at give dem et konkret svar og stte sig til forhandlingsbordet .
<P>
Jeg beklager endelig , at ddsstraffen i USA ikke blev nvnt , og til dels ogs , at USA udvandrede , fordi landet ikke nskede , at man talte om racisme i deres eget land .
Jeg beklager , at man ikke talte om diskrimination i forhold til seksuel adfrd .
Jeg beklager , at man ikke talte om kastebegrebet , og jeg beklager , at denne erklring ikke er bindende .
<P>
Det bliver fra nu af EU ' s opgave for det frste at skabe opmrksomhed om udnyttelsen af de nye teknologier som internet , der tilskynder til racehad , at fremskynde en ivrksttelse af artikel 13 , at undervise i vores historiebger om udryddelsen af indianerne i Amerika , om slaveriet , om kolonialismen og Shoahen , men ogs om massakrerne i Sabra og Chatila .
Jeg tror , racismen og antisemitismen har et punkt til flles med terrorismen .
Der er p den ene side de , der skrider til handling , og p den anden side de , der giver dem ideologiske vben .
Sledes skal vi ogs bekmpe den gruppe , der bestr af Vlaams Blok , FN , FP og andre , der giver ideologiske vben til dem , der skrider til handling , og som ender med at angribe den enkeltes fysiske integritet .
Ogs p dette omrde har vi et ansvar .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , resolutionen fra Verdenskonferencen mod racisme i Durban er ikke ligefrem det , mange af os havde hbet p .
Jeg beklager , at den amerikanske delegation trak sig ud .
Det var ikke ligefrem noget , der gavnede dem , i betragtning af landets historie p dette omrde .
Denne kompromiserklring gr det meget klart , at der skal gres meget mere , isr i forbindelse med vores forstelse af andre kulturer og religioner. islam er , som jeg har sagt det mange gange fr , blevet dmoniseret p mange mder , for det meste af folk , som ikke ved noget om islam .
<P>
Durban var ikke en fiasko , men det var heller ikke ligefrem en stor succes . Konferencen understregede dog , hvor ndvendigt det er at gre racisme til en forbrydelse , hvad jeg tit har opfordret til her i Parlamentet .
Konferencen var med til at stte fornyet fokus p racismesprgsmlene , som hovedsagelig skyldes uvidenhed og frygten for det ukendte .
De europiske regeringer er forpligtet til at udvise lederskab p omrderne racisme og fremmedhad , og politikere og lokale ledere svigter p dette omrde i lokalsamfundene .
De udviser fejhed og manglende mod til at tage dette specielle problem op .
Der er lang vej igen i EU , men vi har i det mindste gjort en rimelig god begyndelse i Durban , og deltagerne i Durban fortjener stor ros .
<P>
Resolutionen omtaler handling mod islamofobi , og jeg sttter dette uden forbehold .
Jeg vil gerne her i Parlamentet gentage , at jeg er en ven af islam .
Muslimer rundt om i verden har fordmt disse terrorhandlinger uden forbehold .
Vi m alle sikre , at der ikke p nogen mde kommer en form for reaktion mod de muslimske samfund i EU .
Disse terrorhandlinger blev ikke udfrt i islams navn .
Det var simpelthen brutale terrorhandlinger , der var nje planlagt og mlrettede .
Jeg vil gerne minde forsamlingen om , at enhver religion - og for den sags skyld enhver politisk bevgelse - har sine fundamentalister .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne starte med at lyknske formanden for Rdet , hr . Michel , for efter min mening er de vedholdende og stdige forsg , man gjorde p at undg det flove resultat , der var ved at opst under konferencen , frst og fremmest hans fortjeneste .
<P>
Efter min opfattelse var det rigtigt af USA ' s delegation og den israelske delegation at opgive konferencens arbejde , men det var ogs rigtigt af Dem , hr. rdsformand , at blive der for at opn dette resultat , for de to ting er i virkeligheden ikke i modstrid med hinanden .
<P>
Jeg tror , at USA ' s og Israels valg fik verdens befolkning til at forst den risiko , der var , nemlig at en gruppe lande , der for en stor dels vedkommende ikke er demokratiske , og som slet ikke respekterer deres egne befolkninger , udnyttede konferencen til at vlge side , nr det glder international politik .
<P>
Derfor er jeg enig i meget af det , som mine kolleger sagde , nemlig at den mest farlige og udbredte form for racisme i dag - ogs i EU ' s medlemsstater - er den opfattelse , at demokratiet og retsstaten ikke er positive vrdier for visse af verdens befolkninger , men udelukkende for Europa , Vesten og USA , og at de ikke ogs br eksporteres og overholdes nje i andre lande .
<P>
Billedet af diktaturer , der undertrykker deres egne befolkninger , som tilhrer deres egen race og deres eget folk , og af diktatorer og deres reprsentanter i FN , som tror , at de kan lre andre noget om racismebekmpelse , udgr rent faktisk de grnser , som det internationale samfund skal overskride .
<P>
Vi m ikke acceptere alt dette , og jeg tror , at den amerikanske og israelske delegations valg og navnlig hr . Michels vedholdenhed - men ogs Rdets i det hele taget - understregede dette .
<P>
Til sidst vil jeg gerne tilslutte mig dem , der i den forbindelse anmoder om , at man foretager en omhyggelig undersgelse af de ikke-statslige organisationers ansvar - selv om man selvflgelig aldrig skal skre alle over n kam - for der er ingen tvivl om , at dette ansvar eksisterer , og det skal undersges , ogs i betragtning af EU ' s og Europa-Kommissionens gavmildhed over for de ikke-statslige organisationer .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , Verdenskonferencen mod racisme har sammen med det FN-sponsorerede internationale rti for verdens indfdte folkeslag vret en enestende lejlighed til at overveje de udfordringer og farer , som disse folkeslag og alle statslse nationer er udsat for .
<P>
Desvrre kan jeg ikke tilslutte mig hr . Michels optimistiske holdning , selv om jeg bestemt anerkender hans vigtige rolle .
Jeg var i Durban ved denne srlige lejlighed , og jeg kan derfor over for Parlamentet bevidne den meget snigende trussel mod de indfdte folkeslag , der prgede hele den forelbige dagsorden for Durban-topmdet , hvor der i paragraf 27 str , at betegnelsen " indfdte folkeslag " p Verdenskonferencen mod racisme ikke kan fortolkes som vrende af betydning for rettigheder i henhold til folkeretten .
Med denne paragraf prvede FN-topmdet at udelukke alle disse folkeslag fra retten til selvbestemmelse , som anerkendes af FN selv og af internationale aftaler .
Som svar p denne utilstedelige forskelsbehandling og intolerance tog ngo-forummet i Durban meget skarp afstand fra dette nye udtryk for nykolonialisme , som p langt sigt vil betyde en decimering af disse srbare folkeslags kulturer og civilisationer .
Denne snigende aktion blev p racismekonferencen forberedt med henblik p fremtiden , ikke fortiden .
<P>
Som ngo ' ernes sluterklring tydeligt viser , er fortidens strukturelle racisme , nutidens nykolonialistiske manifestationer og ngtelse af den grundlggende ret til selvbestemmelse roden til de indfdte folkeslags lidelser .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke, Johan">
Hr. formand , sjldent har hensigten med en FN-konference vret s god , og sjldent er en FN-konference blevet s drligt forstet .
Jeg tror , at det for en stor del har at gre med den mindre gode forberedelse .
Diplomater og embedsmnd skulle vre kommet lngere , tror jeg , med at opn en overensstemmelse p forhnd .
Det ville have sparet verdenssamfundet for mange penge , meget tid og mange pinlige scener .
Srligt uheldigt var det , at en rkke delegationer forlod konferencen , for uanset hvilken berettiget grund de end mtte have , er det altid forkert at g i utide .
P denne baggrund var det s meget mere overraskende , at der takket vre Louis Michels stdighed - sledes kender vi ham i Belgien , og sledes kender verden ham ogs nu - alligevel kom en god sluterklring ud af det .
<P>
En sluterklring , som indeholder en rkke vigtige bestemmelser , som , hvis de fres ud i livet , kan ndre livet drastisk for hundredtusindvis , millioner af mennesker .
Regeringer opmuntres til at tillade mindretal at vedkende sig deres eget sprog , kultur og religion , gribe ind over for polititjenester , som opfrer sig racistisk , og tilpasse deres retssystemer , sledes at de ikke er diskriminerende mod visse grupper .
Romani- og sigjnerbrn skal med det samme have undervisning .
Med hensyn til indvandringspolitik m der ikke diskrimineres p grund af race .
Ogs bestemmelserne om Mellemsten er gode og afbalancerede , idet bde palstinensernes ret til en uafhngig stat og Israels sikkerhed fremhves .
Og endelig , to rhundreder efter at slavehandlen fandt sted , har Europa undskyldt for den .
Lad os da ikke glemme , at mindst 10 millioner afrikanere blev forflyttet til Amerika i , hvad der er den strste tvungne folkevandring i menneskehedens historie .
Millioner omkom under slavejagten eller p et af de berygtede fragtskibe .
<P>
Kommissr Bolkesteins udtalelser sidste weekend i en nederlandsk avis er derfor fuldstndigt malplacerede .
" Jeg er ikke tilfreds med FN-konferencens undskyldninger i Durban , " sagde han .
" Jeg har aldrig selv haft en slave , hvorfor skulle jeg s undskylde ?
" Den slags udtalelser , hr. formand , vidner om en vestlig arrogance , som ikke tager hensyn til den kendsgerning , at den amerikanske velfrd bl.a. er opbygget gennem slavernes arbejde , og at den europiske velfrd bl.a. er opbygget med rstoffer fra de tidligere kolonier .
<P>
M dette vre et alibi for regeringer i udviklingslande til at slippe uden om deres ansvar og skyde al skylden over p fortiden ?
Nej , p ingen mde .
Men nr vi tidligere end andre begynder at give lektioner i civilisation , m vi ogs vre s intellektuelt rlige at beskrive dette kapitel i vores historie , som det var . En forbrydelse mod menneskeheden .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
FN ' s konference om racisme har i dag srlig relevans i disse krampagtige tider , hvor man taler og handler blodtrstigt med henblik p en konfrontation mellem civilisationer .
Vi overvrer vbnede konflikter , som hidrrer fra og nres af racemssige og etniske konfrontationer , og vi lytter mllst til pstande , der p grund af deres indhold og udgangspunkt er uacceptable , om nogle civilisationers overlegenhed i forhold til andre .
<P>
Derfor vil jeg srligt lyknske formanden for Ministerrdet , hr . Louis Michel , med hans mlbevidste indsats for at sikre , at Durban-konferencen , som jeg deltog i p vegne af Parlamentet , fik et positivt resultat .
Han gjorde med sin optrden EU ' s urokkelige holdning til racisme og fremmedhad klart for omverdenen .
<P>
Uden at underkende de sociale , politiske og konomiske problemer , som racediskrimination skaber i Europa , vil jeg fokusere p et aspekt - udviklingsperspektivet - som er blevet glemt en smule p grund af de seneste lammende begivenheder og ogs under konferencen , i anledning af konflikten i Mellemsten og alvoren af de begivenheder , der fandt sted dr , nemlig anerkendelsen af lidelser forrsaget af Europas historiske erfaringer og ryggeslsheden ved slaveriet og slavehandlen , som vi i dag betragter som en forbrydelse mod menneskeheden .
<P>
Strstedelen af de etniske konflikter , der frer til tusinder af ofre og beklagelige humanitre forhold , finder sted i udviklingslande , hovedsageligt Afrika .
Derfor mener jeg , at konferencens succes vil afhnge af , om vi er i stand til i dag at virkeliggre alt det , som str i sluterklringen .
<P>
I denne beslutning anmoder vi Kommissionen om finansiel sttte til forvaltningerne i udviklingslandene , s de kan ivrkstte nationale handlingsplaner til afskaffelse af alle former for forskelsbehandling , sdan som det blev aftalt dr .
Der skal skabes fora , der skal oprettes observatorier i Afrika , provinsobservatorier , regionale observatorier .
<P>
Vi anmoder ogs om sttte til , at FN kan flge op p resultaterne fra Durban og sikre , at kampen mod racisme forbliver p den internationale dagsorden , indtil racismen er udryddet .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt , at vi fortsat arbejder p at virkeliggre det , som erklringen slr til lyd for .
<P>
USA burde naturligvis ikke have forladt konferencen , men det var ikke frste gang , USA forlod den , landet havde forladt den ved to tidligere lejligheder . Derfor var det ikke nogen vigtig begivenhed .
Det vigtige er , at Europa-Parlamentet med n stemme hjt og tydeligt gentager sit budskab mod racisme og for lighed og integration over for journalister og medier .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Formanden , rdsformanden og kommissren vil nok undskylde mig , for p et minut kan man ikke sige meget .
Men store bestrbelser frer heller ikke ndvendigvis til vigtige resultater .
Manglende bestrbelser kan derimod frer til katastrofer .
<P>
Derfor giver jeg rdsformanden en kompliment for hans bestrbelser i Durban .
Det ser ud , som om vores kommissrer af og til ser p en anden konference , nr hr . Bolkestein siger , at en sdan konference fremmer flelsen af at vre offer hos mennesker , som i forvejen har den id , at de trkker det korteste str .
Det er naturligvis rgerligt .
<P>
Fru Diamantopoulou , De siger , at denne konference egentlig havde en fjendtlig atmosfre .
S meget vigtigere er det , at vi er helt klar over , at latent racisme og latent fjendskab altid er til stede i mennesket , og at man skal passe meget p , at en erkendelse af identitet - og jeg ved , hvad jeg taler om , for i vores grupper er det meget vigtigt - ikke krer af sporet .
<P>
Fra det jeblik , hvor identitet bliver til en erkendelse af mervrdi og undervurdering af andre , og hvor man indprenter denne flelse i en hel gruppe og overfrer den til andre grupper , fr man etniske og racistiske spndinger . Store konflikter kan vre flgen deraf .
Jeg er ked af det , men vi kan ikke sige , at dette ikke er tilfldet i Europa . Se p de racistiske partiers succes i nogle af vores lande .
Se p konflikterne p Balkan . Se p , hvilke spndinger der findes i ansgerlandene .
<P>
Vi m arbejde herp med stor tlmodighed og beslutsomhed .
Mske er Durban en begyndelse .
Det var bestemt ikke slutningen , for det store arbejde skal vi gre i vores egne samfund .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Rdet , jeg synes , det er meget positivt , at denne konference i Durban har fundet sted , at der har vret brede diskussioner , at man har formuleret en resolution , at der kom en konklusion .
Hvad jeg nogle gange savner i denne diskussion er , at der skues for lidt fremad , at der ikke gres overvejelser nok om konkrete initiativer til en prventiv bekmpelse af racisme , s man mske helt kunne forhindre , at den opstod .
Jeg vil gerne her krve , at netop EU foregr med et godt eksempel , og jeg vil gerne , fordi det er aktuelt i dag , pege p to omrder , hvor vi konkret kunne gre det , nemlig asyl- og indvandringspolitikken .
<P>
Hvis det virkelig lykkes os at gennemfre det , vi er i gang med , nemlig en flles asylpolitik med minimumsstandarder , hvor der trffes sikre og hurtige afgrelser , s vil vi ikke lngere have den situation , vi har i dag , med ghettoer , hvor asylansgere venter i revis , m ptage sig illegalt arbejde , bliver udstdt .
Hurtige afgrelser frer til hurtig hjlp og hurtig integration af de flygtninge , der er blevet anerkendt , og forhindrer den udstdelse , der finder sted i dag .
Det ville vre forebyggelse af racisme !
<P>
Jeg hber ogs , der kommer fremskridt i indvandringspolitikken .
Hvis medlemsstaterne alt efter deres muligheder og under forudstning af , at der findes arbejde og boliger og uddannelsesmuligheder , modtager tredjelandsstatsborgere og tilbyder hjlp til integrationen , s er det ogs en foranstaltning mod udstdelse , mod diskriminering og for integration , og jeg tror , vi br tage fat p sdanne konkrete initiativer , hvis det skal lykkes os at forebygge racisme og diskriminering .
Det er en chance for EU !
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , fru kommissr , hr. minister , racismekonferencen i Durban blev fra starten af overskygget af en politisk diskrimineringsstrategi .
Arabiske stater forsgte at tillgge Israel racisme . Dermed ville de gre den arabiske verden til offer for en israelsk racisme , som s skulle fordmmes p konferencen .
Det var en nederdrgtig strategi .
De forsgte at gre den vigtige konference til et instrument for deres sag .
Et tilbundsgende opgr med denne strategi og med hele konferencen blev imidlertid standset af de frygtelige begivenheder den 11. september .
<P>
Nu har vi en situation , hvor hele den arabiske verden risikerer selv at blive sat i den racistiske gabestok .
Der er risiko for , at alle mennesker af arabisk oprindelse eller fra den islamiske kulturkreds bliver bebrejdet en lille terrorgruppes gerninger .
Det kan ske bent og voldeligt . Det er der desvrre allerede eksempler p .
Det kan imidlertid ogs ske i det skjulte i form af en grundlggende mistro .
Under alle omstndigheder er der tale om en snigende gift , som trnger ind i vores bne samfund og belaster det .
<P>
Det ville vre en sejr for terroristerne .
Derfor m vi ikke lade det ske !
Lad os ikke flge det drlige eksempel , som overskyggede konferencen i Durban .
Netop vi medlemmer af Europa-Parlamentet m vogte os for overilet at kategorisere mennesker efter nationalitet og religion .
Lad os vre et forbillede !
Lad os fortstte med at vre bne og tolerante .
Men terroristerne skal ikke tage fejl : De vil konsekvent blive forfulgt , og det uanset race og religion .
Vi her kan gre noget mod racismen .
Lad os handle efter det og vre et godt eksempel .
Det er meget mere vrd end alverdens konferencer ! Netop nr vi nu efter Durban frer denne debat , br det ogs sls fast !
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , EU har et srligt ansvar , nr det glder bekmpelse af racisme og racistisk diskriminering .
Det handlingsprogram , som blev vedtaget i Durban den 8. september , er et vigtigt budskab og et bidrag til opinionsdannelsen i kampen mod racisme og fremmedhad .
Det er positivt , at denne konference i sidste ende trods alt kunne enes om en flles deklaration .
<P>
Trods massive forsg , ikke fra alle , men fra nogle ngo ' er og ogs fra nogle stater , p at gre konferencen til et ensidigt fordmmelsesforum mod Israel og bruge sprgsmlet om slaveri og kolonialisme som anledning til erstatninger m det betragtes som en succes , at man undgik den slags ekstreme positioner i slutdokumentet , og at der overhovedet kom et slutdokument .
<P>
Her bagefter m man imidlertid sprge sig selv og overveje , om EU ' s rundhndede sttte til ngo ' erne i strrelsesordenen 3,7 millioner euro , som jeg i princippet synes er rigtig , altid er get i de rette lommer , isr eftersom forsimplede agitatoriske argumenter , som f.eks. at zionisme er lig med racisme , ogs hrer til visse staters politiske ordforrd , eksempelvis Syriens .
<P>
Tre dage efter konferencen i Durban kom s det hidtil strste terrorangreb p den civiliserede verden .
Ingen ringere end den gyptiske prsident Mubarak havde peget p , at netop sprgsml om menneskerettigheder ofte misbruges af terrororganisationer til at opbygge deres internationale net .
Men det skal understreges , at menneskerettigheder , bekmpelsen af racistisk diskriminering og fremmedhad er udelelige og har global betydning .
Det kan ingen vide sig sikker imod , som de etniske konflikter p Balkan og de seneste tragiske begivenheder i Nordirland har vist .
<P>
Handlingsplanen fra Durban er et vigtigt dokument for enhver stat , men ogs for EU som helhed , som har et stort ansvar i denne forbindelse og isr ogs i forbindelse med FN .
Jeg hber , EU vil f en mere synlig rolle p dette omrde !
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , de tragiske begivenheder , der fandt sted den 11. september , gr forhandlingen om resultaterne af FN-konferencen om racisme srligt aktuel .
Desvrre ledsages den globale mobilisering til bekmpelse af terrorisme tilsyneladende af et opblusset fremmedhadssyndrom , som fru Diamantopoulou netop sagde , og af en tendens til at fjendtliggre hele befolkningsgrupper , isr muslimske og arabiske .
Som vi kan lse i den internationale presse , mener et flertal af den nederlandske offentlighed , det vil sige 62 % af befolkningen i et land med en langvarig demokratisk tradition , at terrorangrebene p New York og Washington skaber alvorlige problemer for den sociale integrering af muslimske befolkningsgrupper i Holland .
Samtidig gr man i Tyskland ind for en reform af lovrammen for religise organisationers virke .
For et par dage siden blev en 19-rig muslim og en taxachauffr i Storbritannien udsat for et umotiveret overfald .
Under forhandlingen tidligere i dag om asyl og indvandring var der mange af Parlamentets medlemmer , der gav udtryk for " islamofobiske " holdninger .
<P>
Alt dette er yderst foruroligende .
Europas erfaringer fra de frygtelige krige , vi har haft i det 20. rhundrede , har klart vist , hvilke risici racisme , fremmedhad og nationalisme skaber for freden og demokratiet og for den menneskelige vrdighed .
I lyset af de seneste begivenheder br EU og medlemslandene foretage en yderligere styrkelse af de retlige mekanismer , som de rder over til bekmpelse af racisme , og tage initiativ p globalt plan til at mindske den klft , der er mellem landene , og forkaste vold som middel til konfliktlsning .
Bekmpelsen af terrorisme og udvelsen af retfrdighed m under ingen omstndigheder drage vores demokratiske landvindinger og respekten for de grundlggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne i tvivl .
<P>
Til sidst vil jeg gerne lyknske formanden , hr . Michel , og hele den europiske delegation med deres indsats , som har bidraget til det vellykkede resultat af FN-konferencen i Durban .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , at racisme er forkert , hersker der bred kulturel enighed om .
Ingen nsker at blive beskyldt for racisme , det hrer til blandt de strkeste og strkest ladede ord , som kan bruges ikke kun til at kmpe mod uret , men ogs meget let til at sl og stemple med .
<P>
Ngo-forummets skyggeerklring forud for racismekonferencen , hvori man beskyldte Israel for racisme - uden samtidig at fordmme antisemitismen - skabte et fordrejet udgangspunkt for FN ' s konference .
Vi har ogs her i Europa-Parlamentet med egne jne set , hvordan antisemitisme ses som utilslret racisme i palstinensiske lrebger .
Tonen i debatten var urimelig over for Israel , nr man tager landets fortid med i betragtning og de fjendtligt indstillede landes indlysende nske om at ngte Israel retten til at eksistere i det hele taget .
Jeg vil skam ikke bengte palstinensernes problemer og den uret , de har oplevet , det m der rettes op p , men man finder ikke en lsning ved at forvanske kendsgerningerne i den ene eller den anden retning .
<P>
Det er tragikomisk , at man , nr man fordmmer diskrimination , selv gr sig skyldig i det samme .
Denne urimelighed gennemhullede desvrre ngo ' ernes trovrdighed og skadede racismekonferencens betydning .
Som tilhnger af det civile samfund og borgerorganisationer beklager jeg dybt , at vi ved ubesindighed har svkket vores egen trovrdighed og forudstninger for at handle .
Jeg lgger stor vgt p , at de mest ansete menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch straks undsagde sig ngo-mdets tekst .
Samtidig vil jeg gerne takke reprsentanten for det belgiske formandskab , som i sit indlg p EU ' s vegne sagligt konstaterede , at forviklingen i Mellemsten er politisk og slet ikke br behandles p en racismekonference .
<P>
Hvad skulle man s have talt om ?
Hvad blev trampet ned af politiseringen ?
Iflge Amnesty var mange kritiske ting som f.eks. flygtninges skbne , menneskehandel , undertrykkelse gennem kastesystemet og romanibefolkningen rettigheder i fare for at blive overset .
Og sdan gik det desvrre ogs .
De indiske kastelse forsgte f.eks. kraftigt at gre opmrksom p deres nd p ngo ' ernes racismeforum .
Diskriminationen af de kastelse er iflge dem selv skjult apartheid .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="PT" NAME="Sousa Pinto">
Hr. formand , konferencen i Durban var af stor betydning for bekmpelsen af racisme og fremmedhad , og den mundede ud i et klart og strkt budskab af helt indiskutabel aktualitet .
Det 20. rhundrede var vidne til de mest forfrdelige forbrydelser i racistiske doktriners navn , forbrydelser , som , br vi erindre , fandt sted i Europa , hvis civilisation ogs var de store menneskerettighedserklringers vugge .
<P>
Men konferencen i Durban var meget mere end en velse i pligtopfyldende erindring af fortiden .
Durban fik os ogs til at huske p , at vores tid har vist sig ude af stand til udrydde racisme og fremmedhad som samfundsfnomener , der ogs i Europa stadig medfrer ofre og giver anledning til voldelige konflikter .
Desvrre er der dem , der er faldet for en manikisk og historisk lidet korrekt opfattelse , der p forvrnget og forsimplet mde gr Europa ansvarlig for al ondskab og undertrykkelse i forbindelse med racisme , herunder brug af slaveri .
<P>
Europa forkaster ikke sin historie , hverken de lyse eller de mrke kapitler , men br heller ikke samtykke over for grove manipulationer .
Europa br ikke acceptere , at historien bliver genstand for en regnskabsaflggelse , at fortiden sttes p anklagebnken , s denne domfldelse gr nutiden uskyldig , skjuler det aktuelle ansvar for , at afskyeligt og anakronistisk slaveri stadig forekommer , og mere generelt for , at de grundlggende menneskerettigheder systematisk krnkes .
<P>
At dmme historien med nutidens jne er skadelig demagogi , der forsimpler det , der er komplekst , og derved krnker sandheden .
Manikisme frer let til fanatisme og til mobilisering af alskens korsfarere , der lser historien som n lang kamp mellem det gode og det onde .
Fanatikeren har pr. definition ingen samtalepartnere , kun fjender .
Historien er ikke en opsummering af forbrydelser , der krver ddsstraf , og erstatninger , der skal ydes efter gldende lov .
Vi afviser dette meningslse forehavende .
<P>
EU ' s ansvar for at hvde de for den menneskelige vrdighed iboende og universelle vrdier er p n gang internt og internationalt , fordi det ligger i selve kernen af vores flles projekts eksistensberettigelse .
Vores kollektive , europiske ansvar kommer til udtryk i en uforbeholden bekrftelse af , at vi befinder os i den frste kamplinje for den universelle hvdelse af menneskerettighederne og imod racisme og fremmedhad , og at vi er besluttet p at fastholde og uddybe en konstruktiv rolle p den internationale scene for menneskehedens frigrelse fra al diskrimination , der bygger p had , fordomme og uvidenhed .
<SPEAKER ID=232 NAME="Michel">
Hr. formand , rede medlemmer af Parlamentet , jeg vil alligevel hurtigt svare talerne med en rkke overvejelser og mske med et antal mere prcise oplysninger .
<P>
For det frste er jeg enig med parlamentsmedlem Johan Van Hecke i , at nr man har tilrettelagt en sdan konference , tror jeg , man skal srge for , den er forberedt til mindste detalje .
Jeg tror , at vi til en vis grad har betalt dyrt for , at vi oven i denne konference har fornemmet et vist antal mangler . Jeg tror faktisk , at vi ankom med denne vigtige pakke artikler og ndringsforslag , der ikke i tilstrkkelig grad havde udtmt de vanskelige temaer i Genve .
For at anvende et udtryk , som De kender , var der stadig for mange resterende punkter fra Durban , hvilket naturligvis i hjere grad komplicerede opgaven .
Jeg mener derfor , at denne forberedelse selvflgelig er ekstremt vigtig .
<P>
Og s til den anden overvejelse i forbindelse med en konference af denne type . Jeg er ikke sikker p , at man skal udarbejde et dokument , der p udtmmende vis behandler hver eneste specifik situation .
Jeg er ikke sikker p , at dette ikke kan fre til mangler , og at det endelig ikke kan udvande indholdet af det endelige dokument . Det , jeg mener , er , at hvis man havde haft en mere koncentreret tekst med en rkke anvendelige flles principper , tror jeg , man kunne vre kommet ud med en endnu strkere tekst .
Man kan endda sprge sig selv , om EU ikke p et givet tidspunkt kunne udfre dette arbejde , det vil sige , at man ud af det arbejde , der blev udfrt i Durban , trkker essensen , hvilket ville gre det muligt og meget lettere i samtlige medlemsstater at fortlle , hvad der blev opnet i Durban .
<P>
Grunden hertil er , at jeg har hrt adskillige talere stille sprgsmlet : " O.k. , det var Durban , og hvad s bagefter ?
" Jeg m dog sige Dem , mine damer og herrer , at " bagefter " frst og fremmest afhnger af medlemsstaterne .
Som fru Boumediene nvnte det , hvis en stat vil komme med undskyldninger , fremstte eller give udtryk for anger eller beklagelser , er det i sidste ende op til denne stat at vide , hvor langt den kan g .
<P>
For det andet mener jeg , at hver enkelt stat meget let med udgangspunkt i arbejdet fra Durban kan gre status og udarbejde et specifikt handlingsprogram inspireret af disse principper og ud fra , hvad man blev enige om i Durban med henblik p at bekmpe racismen .
Jeg hrte i vrigt for lidt siden kommissren meget udtryksfuldt gre opmrksom p , at man ogs i Kommissionen planlgger meget konkrete tiltag .
Jeg tror , at Kommissionen allerede for lnge siden er begyndt at arbejde p dette .
Jeg tror alts , at der bliver en opflgning , et " efter Durban " , hvis vi nsker det .
Det er i virkeligheden det sdvanlige sprgsml om den politiske vilje .
<P>
Jeg vil naturligvis ogs gerne benytte lejligheden til at takke talerne for deres alt for rosende ord om min indsats .
Jeg tror , jeg har vret omgivet af meget kompetente folk fra Kommissionen , Rdet og selvflgelig fra min egen delegation .
Jeg har ogs kunnet regne med samtlige delegationer fra de forskellige europiske lande .
Jeg mener , vi har gjort , hvad der var logisk at gre , og jeg mener , det er helt normalt .
<P>
Jeg vil gerne svare en rkke talere p , hvad der mangler i dokumenterne .
Ja , det er klart , at der selvflgelig mangler en rkke punkter .
Hvorfor er der f.eks. ikke afsat en paragraf til kastesystemet i de dokumenter , der blev vedtaget i Durban ?
Jeg ved , dette emne er af srlig betydning for EU , og jeg deler i vrigt dette synspunkt .
Som De ved , er EU optaget af situationer med vedvarende diskrimination over hele verden , og det ville sledes vre normalt , at vi ogs udtrykte os om dette emne .
Vi fulgte derfor opmrksomt udviklingen af dette problem , og vi stttede en paragraf , der isr blev fremfrt af Svejts , om dette sprgsml , i hvilken der henvises til diskrimination baseret p slgtskab og beskftigelse , hvilket prcist beskriver den diskrimination , de urrlige er ofre for i adskillige lande i verden .
Desvrre , p trods af alle bestrbelser fra EU og andre lande , isr fra Sydamerika , var det ikke muligt at opn Indiens godkendelse af en sdan paragraf .
Da grundlaget for denne konference , som De ved , var konsensus , blev teksten derfor fjernet , og det beklager jeg .
Men man m ogs tage hensyn til realiteterne . Man kan ikke opn alt .
<P>
For lidt siden var der en , der talte kraftfuldt - og det er et problem , jeg personligt er meget optaget af - om ddsstraffen .
Som De ved , er afskaffelse af ddsstraf en af EU ' s prioriteter .
Jeg mener , det er godt , at vi er opmrksomme p dette , og at vi forsger at udnytte enhver mulighed , der byder sig p internationalt plan for at skubbe til debatten om dette sprgsml .
Det var tilfldet p denne konference .
EU stttede en paragraf i handlingsprogrammet , der henviste til racediskrimination i anvendelsen af ddsstraffen .
Men efter at have vret konfronteret med en strk modstand fra USA under den forberedende proces blev denne paragraf ligeledes afvist af adskillige lande , isr asiatiske . P grund af manglende tid til mere dybtgende forhandlinger og dermed manglende konsensus var det heller ikke her muligt at bevare denne paragraf .
Jeg kommer naturligvis med disse eksempler for at overbevise Dem om , at vores prioriteter er blevet fremsat og udtrykt i Durban , men desvrre var det ikke muligt at opn alt .
<P>
Mske skulle jeg lige sige et par ord om ngo ' ernes adfrd under hele konferencen .
Som det er blevet fremhvet i de dokumenter , der blev vedtaget i Durban , har det civile samfund og dermed ngo ' erne en vigtig rolle at spille i forbindelse med bekmpelse af racisme .
Det er grunden til , at ngo-forummet afholdt fr den mellemstatslige konference var srlig vigtigt for EU .
Det er i vrigt rsagen til , tror jeg , at EU havde finansieret en stor del af deltagerne p dette forum .
Desvrre - selv om det gav anledning til interessante diskussioner , jeg deltog isr i en debat , som jeg fandt yderst interessant - forlb dette forum iflge en proces , der undertiden var tvivlsom og undertiden overhovedet ikke demokratisk .
Ekstremistiske organisationer lod til at have monopoliseret dette diskussionsforum , hvilket tvang medlemsstaterne til at ignorere forummets konklusioner .
Visse organisationer som Amnesty International , Human Rights Watch og FIDH tog i vrigt afstand fra disse resultater .
Endvidere skal det siges , at en vis aggressivitet og forkastelig verbal vold , som nogle ngo ' er gav udtryk for , rejser sprgsmlet om den undertiden betingelseslse sttte , EU , men ogs medlemsstaterne - det er tilfldet for mit land - yder til disse organisationer .
Jeg tror ogs , det bliver ndvendigt at indlede en diskussion med dem om deres forpligtelse til at aflgge regnskab for deres reprsentativitet og for grnsen for deres ansvar .
<P>
Jeg har allerede haft lejlighed til at sige , at jeg havde et meget fint forhold til strstedelen af ngo ' erne , og jeg erkender i vrigt , at de spiller en specifik rolle .
Jeg hrte for lidt siden fru Boumediene anvende et relativt nedbrydende begreb - med al respekt , frue , men vi kan vre fundamentalt uenige .
Personligt agter jeg ikke som demokratisk valgt politiker at give afkald p mit privilegium , der bestr i at ptage mig mit politiske ansvar over for borgerne .
Jeg er valgt , og borgerne kan dermed straffe mig . Det er , hvad jeg kalder ansvar , og jeg skal p den anden side st til regnskab over for borgerne .
Det er mine to grundlggende pligter . Jeg har ikke til hensigt at lade mig fratage dette privilegium , fordi den dag , denne mekanisme med politisk ansvar ikke eksisterer lngere , har vi heller ikke lngere noget demokrati .
Og det kan jeg ikke acceptere .
<P>
Jeg vil gerne tage et andet emne op , som jeg tror blev nvnt af hr . Sylla , nemlig diskrimination p baggrund af seksuel tilbjelighed , der udgr en af de mange former for diskrimination .
EU gik ind for at dokumentere de mange former for diskrimination , som visse grupper af mennesker er ofre for .
Dette koncept er tydeligt nvnt i teksterne .
<P>
Men med hensyn til at definere de mulige kilder til disse mange former for diskrimination var vi ikke i stand til og var det ikke muligt at indfre koncepter , der er vigtige for EU , ssom diskrimination p baggrund af seksuel tilbjelighed .
Denne id mdte kraftig modstand fra visse lande , som De kan forestille Dem .
De eneste elementer , der kunne accepteres af alle , var kilderne til diskrimination citeret i verdenserklringen om menneskerettigheder , hvilket vil sige race , hudfarve , kn , sprog , religion , politisk holdning og enhver anden holdning , national eller social oprindelse , formue , fdsel og enhver anden situation .
<P>
Hvilken eventuel opflgning kan vi f p konferencen ?
Jeg vil slutte med flgende : Jeg har haft lejlighed til at sige Dem , at det er op til hver enkelt stat at sikre en opflgning p konferencen , men det blev dog ogs besluttet , at ansvaret for opflgningen primrt ligger hos Hjkommissariatet for Menneskerettigheder .
Adskillige tiltag skal sttes i gang , isr oprettelsen af en antidiskriminationsgruppe under Hjkommissariatet og udnvnelsen af fem fremragende og uafhngige eksperter , som vil f til opgave at overvge gennemfrelsen af bestemmelser indeholdt i handlingsprogrammet og den politiske erklring .
Disse eksperter vil blive udnvnt af De Forenede Nationers generalsekretr .
<P>
Jeg ville naturligvis give Dem disse prciseringer , frst og fremmest fordi jeg vil rose parlamentsmedlemmerne for relevansen i deres indlg , og dernst vil jeg sige , at deres strke overbevisning har tjent som motor for og en bemrkelsesvrdig sttte til at forsvare de synspunkter , vi har givet udtryk for p Deres vegne i Durban .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget seks forslag til beslutning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.20 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Kretjer med mere end otte siddepladser
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0312 / 2001 ) af Miller for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om srlige bestemmelser for kretjer , der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over frerens plads , og om ndring af direktiv 70 / 156 / EF og 97 / 27 / EF ( C5-0278 / 2001 - 1997 / 0176 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=235 NAME="Miller">
Fru formand , jeg byder alle , der er her igen i aften , velkommen .
Jeg kan se en hel del kendte ansigter .
Jeg vil gerne prise min skyggeordfrer , hr . Harbour , som igen deltager i et sent mde sammen med mig .
Vi tilbringer vist flere aftener sammen med hinanden , end vi gr med vores hustruer .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige tak til en rkke mennesker , der har arbejdet p denne betnkning , ikke blot i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , men ogs i Kommissionen og i Rdet .
Det var ikke et vanskeligt forlig , men det var vellykket , og jeg er meget tilfreds med resultatet .
Jeg vil ogs gerne takke Parlamentet p vegne af omkring en tredjedel af EU ' s befolkning , for jeg forventer , at afstemningen i morgen vil f det rette resultat .
<P>
Der er ca . 35 millioner registrerede handicappede i EU og 120 millioner ldre .
De to grupper udelukker naturligvis ikke hinanden , men udgr ca. en tredjedel af befolkningen i EU .
Resultatet af morgendagens afstemning vil vre meget afgrende for deres fremtidige livskvalitet .
Det har i revis vret umuligt for handicappede at komme omkring i EU ' s byer , som de skulle . De har for lnge vret sprret inde i deres hjem .
Hvis dette direktiv vedtages i morgen , bnes dren .
Det vil vre et lille skridt p vejen til frihed for en masse mennesker , der , som jeg sagde fr , har vret sprret inde .
Jeg vil gerne overbringe Parlamentet disse menneskers tak .
<P>
Jeg er godt klar over , at nogle af mine kolleger i hjre side af salen har haft problemer med dette direktiv , frst og fremmest p grund af det tekniske indhold .
Det forstr jeg udmrket .
Jeg vil dog p dette sene tidspunkt bede dem om at overveje , hvad det er , vi gr , for hvis direktivet vedtages i morgen , er det noget , som alle i Parlamentet kan vre stolte af , fordi det vil forbedre livskvaliteten for EU ' s borgere .
For en gangs skyld ville vi gre en forskel .
Alt for ofte taler vi her i Parlamentet om store planer , ordninger , forslag osv . , som ikke har betydning for folks liv .
Her er en lille ting , som har betydning for EU-borgernes liv , og det er noget , vi alle br vre stolte af .
<P>
Jeg har forstet , at mine kolleger i hjre side af salen vil undlade at stemme i morgen .
Det er beklageligt , men det er i det mindste bedre end at stemme imod under andenbehandlingen .
Jeg vil imidlertid bede dem om at overveje sagen igen og stemme for , da jeg hele vejen igennem har prvet at udelade de tekniske detaljer og udelukkende koncentreret mig om politikken og filosofien om at gre handicappede mobile igen .
Det er et ml og en mlstning , som alle m kunne tilslutte sig .
<P>
Jeg har ikke s meget mere at sige , for vi har allerede drftet dette indgende .
Kommissren kender betnkningens indhold ud og ind og kan sikkert recitere det lige s godt som jeg .
<P>
Til sidst vil jeg gerne rette en stor tak til alle , der har bidraget til udarbejdelsen af denne betnkning , og som i morgen vil vre med til at vedtage den .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Fru formand , det har endnu en gang vret en sand fornjelse at samarbejde med min ven , hr .
Miller . Jeg vil gerne rose ham for hans mlrettethed og isr for den mesterlige mde , hvorp han har hndteret forligsprocessen .
Det er frste gang , jeg har vret med i en trilog , s jeg har kunnet studere processen undervejs .
Som han ganske rigtigt siger , er vi net frem til et meget tilfredsstillende resultat .
Jeg sttter fuldt ud det endelige kompromis og de fordele , det medfrer .
Det er vigtigt , at vi efter fem lange r fr afsluttet denne proces .
<P>
Om et jeblik vil jeg omtale nogle af de vigtigste sprgsml .
Det er dog vigtigt at tilfje , at for at kunne levere den type goder , som hr . Miller talte om , skal vi huske p , at der ogs er behov for en lang rkke andre forbedringer i infrastrukturen i den offentlige transport .
Busserne er kun en del af det .
Det har vi ikke kunnet gre noget ved , men andre udvalg vil mske se p det .
<P>
Hvad med principperne ? Hr .
Miller har ret i - for jeg havde givet ham et tip - at vi undlader at stemme i denne sag .
Betnkningen bliver vedtaget i morgen .
Vi nsker bestemt ikke at st i vejen for dette eller at stemme imod forligsproceduren , men i denne side af Parlamentet mener vi , at de principper , der fik os til at stemme imod sidste gang - og min kollega , hr . Rbig , som skal tale senere , er en af veteranerne fra den forrige proces - var helt konsekvente .
Vi vil alts ikke lgge hindringer i vejen .
Betnkningen vil blive vedtaget med vores betingede sttte .
<P>
Hr . Miller har spillet rollen som manden , der rider p den sidste dinosaur , hvis jeg m udtrykke det sdan .
Kommissr Liikanen fortalte os ved andenbehandlingen , at han ikke forestiller sig , at en s kompleks forordning fremlgges for Parlamentet igen .
Det er den helt rette indstilling .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige til Parlamentet , at jeg p vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har stillet forslag til andre udvalg og til Kommissionen om mder , hvorp Parlamentet kan spille sin politiske rolle ved at granske og fremlgge ider til regler for motorkretjer .
Vi har foreslet , at Kommissionen rligt fremlgger en omfattende rapport om dens planer for fremtidige regler for motorkretjer med angivelse af , hvornr den vil anvende forslagene fra Den konomiske Kommission for Europa , og om den frivillige reguleringsproces , som vi har talt om .
<P>
Det vil give Parlamentet mulighed for i sine forskellige udvalg at undersge det politiske indhold og aldrig mere i fem r blive begravet i den slags komplekse , tekniske regelst - en proces , som vi endelig afslutter i aften .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Hr. formand , et af formlene med direktivet er at forbedre bevgelseshmmedes adgang til offentlige transportmidler .
Hvad dette angr , har der vret strk uenighed mellem Europa-Parlamentet og Rdet .
Europa-Parlamentet har insisteret p , at der skal indg bestemmelser , som gr det nemmere for bevgelseshmmede , isr krestolsbrugere , at anvende transportmidlerne , og har fet medhold , og det samme glder ordfreren , hr .
Miller . Den enighed , der er opnet i Forligsudvalget , bekrfter Europa-Parlamentets holdninger og viser endnu en gang , at vigtige sprgsml ssom livskvalitet kun kan fremmes ved hjlp af modige politikker , som ikke er fanget i de teknokratiske og konomiske lsningsmodellers konservative greb .
<P>
Udkastet til direktiv udvider begrebet " bevgelseshmmet passager " , s det omfatter alle passagerer , som har vanskeligt ved at benytte offentlige transportmidler , navnlig ldre og handicappede .
At vre bevgelseshmmet forudstter ikke ndvendigvis et medicinsk problem .
Dette er vigtig nytnkning , som uden tvivl br danne udgangspunkt for tilsvarende justeringer , s livskvalitetspolitikken fr et reelt indhold .
Mere konkret kan handicap ogs antage forskellige former og ikke kun omfatte motorikken , men ogs mentale og sensoriske handicap .
Begrebet omfatter sledes ogs almindeligt gangbesvrede , sm personer , gravide m.m. Desuden anfres det , at kretjernes arealer med hldning skal have skridsikker belgning .
En anden interessant ting er , at det ikke er tilstrkkeligt at faststte standarder for kretjet . Hvis mlet er en sikker pstigning for passagererne , skal dette ogs opns via den lokale projektering af infrastrukturen .
Hvis passagererne befinder sig i niveau med bussens gulv under pstigningen , skulle det garantere sikkerheden for alle bevgelseshmmede .
Jeg tror , at den enighed , som blev opnet , vil prge andre tilsvarende bestrbelser .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i forbindelse med dette direktiv drejer det sig frst og fremmest om en strid om principper . nsker vi i fremtiden i EU harmoniseringsprincippet eller princippet om gensidig anerkendelse eller den tredje variant - hvor skal vi bruge det ene og hvor det andet ?
Med dette direktiv om EF-typegodkendelsesproceduren har vi kun opnet en lille delvis succes , for ud over det direktiv , som nu fastlgges , glder de enkeltstatslige typegodkendelser naturligvis fortsat parallelt .
Det er det , vi nsker , og jeg vil gerne takke hr . Miller for , at han har arbejdet s intensivt for det .
<P>
Det glder naturligvis ikke for enkeltstatslige typegodkendelsesprocedurer , som er det fremherskende i dag og ogs vil vre det fremover .
Succesen er meget beskeden , og vi vil derfor undlade at stemme i morgen , fordi vi ikke synes , det er vidtgende nok , fordi vi p dette omrde havde nsket en generel ordning for alle busser .
<P>
Jeg m ogs sige , at Kommissionens forslag indholdsmssigt , teknisk og ingenirteknisk var rigtig , rigtig godt , men logistisk helt uacceptabelt .
Under frstebehandlingen fik vi 160 sider detaljerede forslag fra Kommissionen , vores medlemmer udarbejdede 110 ndringsforslag til det , og jeg tror ikke , at Parlamentet og i sidste ende det europiske niveau kan klare en sdan detaljerigdom .
<P>
Nu har vi sgar - og det er den status , der bliver besluttet i morgen - normeret krumningen p bussens bagvg til maksimalt 150 mm .
Det er en virkelig sensationel succes p hjde med den europiske enhedsagurk !
<SPEAKER ID=239 NAME="Liikanen">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske Parlamentet og isr Forligsudvalget og ordfreren hr . Miller med , at de er net til enighed med Rdet om dette meget vigtige direktiv .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at Det Europiske Fllesskab med dette direktiv stter tempoet og gr det muligt for branchen at konkurrere under flles regler om at fremstille sikre og mere handicapvenlige busser til rutetrafik og turistbusser til gavn for alle europere , der benytter offentlig transport .
<P>
Dette direktiv udgr et vigtigt fremskridt p tre omrder , nemlig det indre marked , transportpolitikken og socialpolitikken i Fllesskabet .
De forbedrede adgangsforhold til busser til rutetrafik og turistbusser for passagerer med nedsat mobilitet vil sikre , at flere af vores borgere kan benytte offentlig transport .
<P>
Jeg vil gerne svare p hr . Harbours sprgsml .
Jeg modtog et brev baseret p hans forslag fra formanden for udvalget , hr . Westendorp y Cabeza , og jeg har sendt ham et detaljeret svar , som sttter dette initiativ .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag middag .
<CHAPTER ID=11>
Galileo
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0288 / 2001 ) af Langenhagen for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om GALILEO ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2000 ) 750 - C5-0110 / 2001 - 2001 / 2059 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=242 NAME="Langenhagen">
Fru formand , hr. kommissr , vi er sent p den . Tiden lber fra os , og den lber isr fra Galileo-projektet .
Jo lngere EU tver med at stte det europiske satellitnavigationssystem i gang , desto mere uinteresseret vil industrien og ogs befolkningen reagere .
Den sidste risiko er s , at Galileo en dag bliver begravet .
Nr jeg tnker p nogle af de statements , jeg har mdt i de forlbne r , hvor jeg har beskftiget mig med det europiske satellitnavigationsprojekt , vokser min bekymring .
<P>
Parlamentets udtalelse om Kommissionens meddelelse har ganske vist ikke lovgivningsmssig karakter , men den har en vigtig retningsvisende funktion .
Parlamentet vil - med bredt flertal , hber jeg - vedtage min betnkning i morgen og dermed sttte den holdning , at et selvstndigt europisk satellitnavigationssystem er absolut ndvendigt , ikke mindst i lyset af den srlige situation , som verden og Europa befinder sig i efter den 11. september .
Det er ogs den principielle holdning i Rdet , som konklusionerne fra Stockholm p ny bekrftede .
<P>
Men hvordan kan man udrydde den tvivl , som hele tiden dukker op , ogs i de foreliggende ndringsforslag ?
Det grundlggende sprgsml er alts nu som fr : Hvad skal vi med et selvstndigt europisk satellitnavigationssystem , nr amerikanerne allerede har leveret en funktionsdygtig model i form af GPS-systemet ?
<P>
Lad mig nvne nogle centrale argumenter .
For det frste er det amerikanske system designet til militret , med de ulemper , det medfrer , med hensyn til konstant rdighed , njagtighed og ogs retssikkerhed .
Det drejer sig om plidelighed , og den skal ogs vre sikret under kriser .
Det m vre klart for os alle , at Europas suvernitet og sikkerhed ville vre alvorligt truet , hvis navigationssystemerne blev unddraget europisk kontrol .
Her har vi helt klart brug for et selvstndigt civilt system , som imidlertid skal st bent for alle - jeg understreger alle - potentielle brugere .
Derfor kan jeg desvrre ikke tilslutte mig de ndringsforslag , som GUE- / NGL-Gruppen har stillet igen , og som krver en rent civil anvendelse .
<P>
For det andet gr vi ind for fri konkurrence i EU , men ogs i verden .
S m man undre sig , nr vi beredvilligt accepterer en udenlandsk stats monopol og udstter vores brugere for en forsyning , som muligvis ikke er optimal .
Her m vi engagere os i borgernes og brugernes interesse .
<P>
For det tredje ville EU komme massivt bagud inden for hjteknologisektoren , hvis man afstod fra at have sit eget system .
Det kan ikke vre det , vi nsker .
Nej , vi nsker tvrtimod at se Europa i spidsen , og til den ende skal vi bruge Galileo .
<P>
For det fjerde skaber Galileo arbejdspladser i Europa .
Disse arbejdspladser er hjt kvalificerede arbejdspladser , og de opstr inden for et fremtidsomrde , nemlig hjteknologien .
I forbindelse med opbygningen af infrastrukturen og de forskellige anvendelsesmuligheder kan der i de kommende r opst op til 100.000 arbejdspladser og opns en hj fortjeneste p markedet .
<P>
Hvorfor er Galileo alts vigtig for Europa ?
I min betnkning har jeg udfrligt beskrevet fordelene og de positive aspekter for de forskellige anvendelsesomrder .
Disse fordele bliver endnu mere overbevisende , hvis det lykkes at inddrage andre lande i arbejdet .
For nylig udtrykte Kina sig f.eks. positivt p mdet i Bruxelles .
Europa er i stand til at udvikle sit eget system .
Vi vil ikke beholde godbidden Galileo for os selv , men ogs tilbyde den til partnerne , hvis de nsker den , og vi vil lade partnerne f del i de store fordele .
<P>
Vi har lige fra begyndelsen af lagt stor vgt p , at systemet skulle vre kompatibelt med andre systemer , for vi nsker at udbyde en optimal nyttevrdi .
Industrien har vist sig interesseret . Det bevises ikke kun af de hensigtserklringer p 200 millioner euro , som Kommissionen har modtaget , men vi m ikke overbelaste vores industri .
Uden et klart og tydeligt signal fra det politiske system , uden grnt lys fra os kan og vil industriens tog ikke stte sig i bevgelse .
Det forarbejde , som Kommissionen og Den Europiske Rumorganisation har ydet , fortjener den strste ros .
Nu venter jeg spndt p Kommissionens finansierings- og forvaltningskoncept som krvet i betnkningen .
Dette koncept vil vre en yderligere byggesten og en bredygtig sjle for opbygningen af et selvstndigt satellitnavigationssystem .
<P>
Galileo er et fllesskabsprojekt . I vrigt Fllesskabets frste projekt p dette omrde !
En vision for fremtiden ! Lad os tage fat i stedet for at vente p , at der skal blive to torsdage i n uge , for Galileo vil revolutionere transporten og mobilitetssektoren , ligesom internettet har gjort det .
Succeshistorier - og dem har vi da allerede nogle stykker af i Europa - krver overvejelse , mod og beslutningskraft .
Lad os udnytte dette historiske jeblik ved afstemningen i morgen !
<SPEAKER ID=243 NAME="Turchi">
Fru formand , kre kolleger , som rdgivende ordfrer for Budgetudvalget om Kommissionens meddelelse om Galileo vil jeg i mit indlg udelukkende komme ind p projektets finansielle aspekter .
<P>
P nuvrende tidspunkt opfylder Galileo ikke erklringen om finansieringsplanlgning , som blev vedtaget af de tre institutioner den 20. juli 2000 .
Iflge denne erklring skal budgetmyndigheden have njagtige oplysninger om de finansielle konsekvenser af hvert eneste nyt forslag fra Kommissionen for at kunne vurdere forslagets indvirkning p lofterne i de finansielle overslag .
<P>
Desuden fremgik det klart p et mde mellem trafikministrene i april 2001 , at EU havde store problemer med at skaffe de resterende 1,5 milliarder fra den private sektor til ibrugtagningsfasen , det vil sige fra 2006 til 2007 .
<P>
Kommissionen hvder til gengld , at den ved indkaldelsen af interessetilkendegivelser for at fastlgge de ndvendige betingelser for oprettelsen af et offentligt eller privat partnerskab fik svar fra flere europiske industrikonsortier , som ikke gav udtryk for eventuelle problemer .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at jeg principielt sttter Kommissionens indfaldsvinkel .
Men jeg bliver alligevel ndt til at advare Dem om risikoen for , at Galileo fr en strre indvirkning p det almindelige budget end frst antaget .
<P>
Budgetmyndigheden br efter min mening have et klart billede af Galileos finansieringskilder , fr den giver bevillinger til projektet .
Fastlggelsen af de private finansieringskilder og finansieringsbelb br ske samtidig med fastlggelsen af den offentlige finansiering , og finansieringsbehovet br senest vre dkket i 2002 .
<P>
Sfremt de udgifter , der finansieres over det almindelige budget , skal ndres , br Parlamentet desuden krve en forudgende hring af budgetmyndigheden .
Dette vil sikre , at det ikke gr ud over andre aktiviteter , der finansieres over udgiftsomrde 3 , sfremt det ikke skulle lykkes Galileo at tiltrkke de af Kommissionen forventede investeringer .
<P>
Iflge min indfaldsvinkel br EU til gengld have mulighed for at benytte Galileo-systemets satellitnavigationstjenester i en krisesituation , s det ikke er ndt til at anvende de andre systemer , der frst og fremmest er til militr brug , og som USA og Rusland leverer , nemlig GPS og GLONASS . Galileo-systemet ville i vrigt stadig vre foreneligt med disse systemer .
<SPEAKER ID=244 NAME="Pitrasanta">
Fru formand , kre kolleger , vi skal nu udtale os om ivrksttelsen af Galileo-programmet i henhold til de beslutninger , der er truffet af isr Det Europiske Rd p mdet i Stockholm den 23. marts 2001 .
P dette mde blev der lagt vgt p det ndvendige i jeblikkeligt at lancere dette program for satellitbaseret navigation .
Vores udvalg erkender den interesse , der er for at realisere et sdant program , hvis vsentligste karakteristika er , at det er europisk og af civil oprindelse og dermed uafhngigt af systemer , hvis baggrund er militr , som det er tilfldet med USA ' s GPS og det russiske system Glonass , samt at dets plidelighed og prcision er strre end de to eksisterende systemer .
<P>
Vi foreslr i vrigt at ivrkstte flgende punkter i lbet af faserne for henholdsvis validering 2001-2005 , etablering 2006-2007 og operationelt fra og med 2008 , hovedsageligt styret af Den Europiske Rumorganisation og Kommissionen .
<P>
Det er for det frste ndvendigt at srge for en prcis opflgning af finansieringen , der fra begyndelsen er vurderet til ca .
3 milliarder euro , tilknyttet udvlgelsen af partnere , isr industrielle , og af deres deltagelse samt en dybtgende analyse af costbenefitelementet og af det konomiske afkast samt af beskftigelsen .
Vi krver i den forbindelse en meget hj grad af gennemsigtighed og en konstant underretning af Parlamentet .
<P>
For det andet insisterer vi p , at anvendelsen af de strukturer , der installeres under afviklingen af programmet , og dets gennemfrelse begrnser sig til det civile omrde , og vi m huske p , at det er absolut ndvendigt i dette tilflde at udvikle anvendelsen af rummet i befolkningens tjeneste og interesse .
<P>
For det tredje m ivrksttelsen af Galileo-programmet ikke kunne skade hverken rettigheder eller beskyttelsen af privatlivet . Det m under ingen omstndigheder anvendes til at overvge borgerne .
Det skal isr udvikles med henblik p at beskytte miljet og at bevare sikkerheden , beskytte borgernes liv og naturressourcerne , registrere fra begyndelsen , hvilket vil sige forebygge katastrofer , naturlige eller forrsaget af menneskelig adfrd .
Det skal ogs vre en del af fremskridtene inden for EU ' s forskning i fastlggelsen af det sjette rammeprogram .
<P>
Endelig foreslr vi , og dette punkt er vigtigt , oprettelsen af et rdgivende etisk udvalg , som skal have til opgave at garantere , at de frnvnte krav overholdes , og som skal bist Kommissionen og Den Europiske Rumorganisation i deres beslutninger .
Jeg str fast p - og jeg beder kommissren om at give os sit syn p dette punkt - at det er civile strukturer , der opretter systemet .
Det er klart , at man ikke kan sige : " Vi stemmer ikke for Galileo , hvis militret anvender det en dag " , fordi nr man opretter et system for transport , kommunikation osv . , kan hvem som helst anvende det .
Det , der er vigtigt , er , at EU er uafhngigt , og at det ikke afhnger af Sovjetunionen eller USA .
<P>
Disse forskellige bestemmelser forekommer os at vre realistiske betingelser , som br ledsage og retfrdiggre ivrksttelsen af Galileo , og vi ville ogs gerne hre fru de Palacios mening om oprettelsen af et etisk udvalg .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , fru nstformand for Kommissionen , mine damer og herrer , konkurrence stter skub i forretningen , det har vi kunnet se p bilindustrien i de sidste 100 r .
Det faktum , at der findes mindst tre strke produktionscentre , USA , Europa og Asien , har vret en stor gevinst for sagen og for alle parters forretning .
<P>
Airbus er et andet godt eksempel p , hvad man kan opn , nr man udstter sig selv for den internationale konkurrence , nr man ikke p forhnd stiller sig tilfreds med , at der er en anden , der producerer et godt produkt , som man kan kbe eller mske sgar benytte gratis , som med GPS-systemet .
Det er ikke anderledes med det emne , vi diskuterer i dag , satellitnavigationssystemet Galileo .
Naturligvis er det ikke drligt , at GPS-systemet findes .
Naturligvis er det ikke drligt , mske sgar godt , at det i mange tilflde stilles gratis til forbrugernes rdighed .
Men det er p ingen mde godt , at der stort set kun findes et amerikansk system .
Det russiske Glonass hrer vel ikke helt til i samme kategori .
Vi europere har ingen virkelig ret til systemet .
De eksempler , der har vret hidtil , har vist , at navigationen i flere tilflde pludselig har manglet hos os .
<P>
Nsten endnu vigtigere og isr set fra min position som universitetslrer helt centralt er det , at vi ikke virkelig har del i den teknologiske innovation , hvis vi ikke selv udvikler , hvis vi ikke selv forsker , og hvis vi ikke selv gr forskningen s anvendelsesmoden , at den kan anvendes i den industrielle produktion .
Vi har brug for begge dele , vi har brug for adgangen , og vi har brug for den teknologiske udvikling .
Vi m ikke tale om et videns- og uddannelsessamfund og s ikke tage det nste logiske skridt .
Vi har isr brug for de talrige anvendelsesmuligheder p det trafikale omrde .
Det krver vist ikke nrmere forklaring .
Jeg skal indrmme , at der ogs er en drbe malurt i bgeret i forbindelse med Galileo .
Finansieringssprgsmlet er fortsat ikke helt p plads .
Industrien sidder stadig og lurepasser og venter p offentlige midler , og de offentlige kasser henviser til Maastricht-kriterier , tomme lommer og mere af samme skuffe .
Forhbentlig vil det fr eller siden lykkes at n frem til et virkeligt public and private partnership i forbindelse med dette emne .
<P>
En sidste bemrkning til det prekre tema double use eller kun civil anvendelse .
Jeg forstr ikke bljetheden i visse ndringsforslag .
Verden er ikke kun god .
Det viste den 11. september med al grusomhed .
<P>
Afslutningsvis vil jeg takke og udtrykke min anerkendelse til de to damer , som har bidraget meget vsentligt til aftenens betnkning , ordfreren Brigitte Langenhagen og trafikkommissr Loyola de Palacio .
De har p intet tidspunkt mistet orienteringen i forbindelse med dette tema .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Fru formand , lad mig frst rose vores ordfrer , fru Langenhagen , der har udfrt et fremragende stykke arbejde , der i vrigt blev belnnet ved en bemrkelsesvrdig afstemning i Transportudvalget .
Jeg hber , det vil foreg p samme mde i morgen ved afstemningen i plenarforsamlingen , for det drejer sig om en yderst vigtig sag , der er et historisk sprgsml for EU .
EU er en stor magt .
EU er en stor magt inden for luft- og rumfart , men EU er ikke en stor luft- og rumfartsmagt , fordi Unionen ikke indtil i dag har haft en politik p omrdet , og som Brigitte Langenhagen sagde , er Galileo starten p omrdet , da det er det frste fllesskabsprogram .
Det drejer sig om et program , der er s meget mere vigtigt , fordi det p n gang er garanten for at vedligeholde vores strlende teknologi og aktiviteten inden for vores industri i lbet af de kommende r , fordi det handler om 150.000 nye arbejdspladser .
<P>
Det vil betyde Unionens politiske uafhngighed , idet det amerikanske GPS , som De ved , fratog os sendefrekvensen under krigen i Kosovo , og som situationen ser ud i dag , kan vi ikke regne med en total plidelighed i det amerikanske system i de kommende r .
Jeg mener derfor , at det er altafgrende at kunne mle , hvor vigtig Galileos succes er for at sikre Unionens trovrdighed i de kommende r p et omrde , hvor konkurrencen inden for luft- og rumfarten er stadigt voksende , isr over for de nye konkurrenter som Kina og Japan .
<P>
Vi er ligeledes bekymrede for finansieringen af denne operation , forsinkelserne ved igangsttelsen og dens fortsatte udsttelse .
Lad os sige det helt klart : Inden for rumfarten som p alle andre omrder , der har at gre med transport , sker der ikke noget uden offentlig finansiering og pvirkning fra det offentlige , hvad enten det drejer sig om direkte offentlige finansieringer , eller som i den amerikanske model den dobbelte finansiering - som man kalder det - hvor militret finansierer det civile .
Vi m vre bevidste om denne situation .
Hvad angr infrastrukturen er det meget vanskeligt at finde privat finansiering , det m vi ogs vre forberedte p , dette phviler ikke bare Kommissionen , men ogs medlemsstaterne .
Rdet m absolut vre bevidst om dette forhold .
Det er rsagen til , at PSE-Gruppen ikke nskede at mangedoble forhindringerne .
Vi vil hverken stemme for ndringsforslagene fra GUE eller fra De Liberale angende finansieringsmetoden , iflge hvilken Galileo-programmet br standses , hvis den private finansiering ikke er tilstrkkelig , for det drejer sig for os om et program , der er afgrende for Unionens fremtid og for EU ' s fremtidige rumpolitik .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Fru formand , allerfrst er det p sin plads at takke for alt det arbejde , som fru Langenhagen har udfrt i hele denne vanskelige sag .
Det har vret en meget lang vej , ujvn og besvrlig , og der er bestemt lang vej endnu .
Men i morgen trffer vi en vigtig beslutning , hvilket igen bringer os et lille skridt nrmere mlet .
Internationale udviklinger understreger betydningen af at have sit eget system , men samtidig ogs af at have et godt internationalt samarbejde , sledes at der ogs opstr interoperabilitet i systemet .
<P>
Der er stadig tre punkter , som ELDR-Gruppen anser for at vre vigtige .
For det frste ledelsesstrukturen .
For ELDR-Gruppen er det vigtigt , at ledelsen er gennemsigtig , og vi er glade for et vigtigt skridt fremad fra Rdets side , nemlig forslaget om at n frem til et fllesforetagende i overensstemmelse med traktatens artikel 171 .
<P>
Det andet punkt er bekymringen om finansieringen .
Vi er stadig ikke helt overbeviste om , at det gr i den rigtige retning .
Vi accepterer , at der i begyndelsen m bidrages med offentlige midler , men erhvervslivet m ogs investere .
Der m vre en balance .
Der er stadig ingen bindende aftale med den private sektor , og der er stadig usikkerhed herom .
Derfor har vi stillet et ndringsforslag , som jeg beder om Deres sttte til , for at EU ikke bliver et sikkerhedsnet .
Og i betragtning af de hje udgifter forventer vi et bidrag til udgifterne til brugen .
<P>
Bedre geografisk tilgngelighed og plidelighed m vre de faktorer , som erhvervslivet m vlge , og det m det vre rede til at investere i .
Det gr netop systemet til et udmrket system .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Fru formand , fru kommissr , der er gjort et stort stykke arbejde .
Der er udarbejdet en betnkning .
Det har ogs taget meget tid .
Blot anvendes der en masse argumenter , og lad mig sige det helt klart og ligeud : Jeg er overhovedet ikke enig heri .
Der anvendes forkerte argumenter for at slge et projekt .
<P>
Jeg begynder med teknikken .
En rkke mennesker siger , at der her er tale om en overlegen teknik .
Det er absolut ikke sandt .
GPS er et lignende system .
Dette system er noget bedre , fordi det anvender jordbaserede kontrolstationer .
Det er derved noget mere plideligt , og der er mulighed for kommunikation .
Men den nste generation , GPS II - troede De , at amerikanerne var tossede ?
- og GPS III , fr njagtigt det samme .
Overhovedet ikke noget problem .
<P>
Nr vi ser p de niveauer , som det drejer sig om , handler det om et frste niveau , som er et system med ben adgang . Det er gratis .
Det kan sammenlignes med GPS .
Nr man ser p kriterierne , er de lige strenge , lige njagtige med hensyn til horisontalitet osv . Systemerne CAS I og CAS II er kommercielle og beregnet p myndighederne , den sidste del ogs til militr brug .
Jeg vil endnu en gang nvne et punkt , som folk her benbart ikke er orienteret rigtigt om , nemlig at ogs CAS II-systemet vil kunne afbrydes regionalt , hvis det bruges til militre forml . Det vidste De mske ikke endnu , men det er tilfldet .
Alt i alt er det ikke mere njagtigt , og det kan ogs afbrydes .
<P>
Kort sagt kan alle de tekniske aspekter , der nvnes , ogs for transport , i jeblikket udmrket anvendes med det nuvrende system .
<P>
Nr det glder militr anvendelse , er vi enige om , at vi i hvert fald ikke vil have det .
Jeg vil ikke nvne argumenterne udfrligt , men jeg synes ikke , at det p nuvrende tidspunkt er rigtigt , i betragtning af den 11. september , endnu en gang at pege p ndvendigheden af et sdant system .
Jeg synes , det er lidt upassende .
Det er meget tydeligt , at man i Udvalget om Industripolitik er get med til formuleringen om civil brug , mens man ikke er get med til den i Udvalget om Transport .
Jeg er spndt p , hvad vi i morgen fr at se med ndringsforslagene .
<P>
Hvad angr finansieringen , har Rdet foretaget en undersgelse .
Det viser sig , at der egentlig ingen forretningspartnere er .
Der skal skaffes 1,5 milliarder .
200 millioner frigres nu indirekte , og det antydes , at disse er der .
Problemet i den forbindelse er , at det er de samme , som har frigjort mange milliarder til UMTS .
Jeg tror , nr jeg lytter til fru Langenhagens frste ord , at Galileo begraves om nogen tid .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Fru formand , fru kommissr , fru Langenhagen , Galileo-projektet er teknologisk interessant og har helt bestemt mange potentielle anvendelsesmuligheder .
Hidtil har vi haft de tilsvarende russiske og amerikanske systemer , som imidlertid er konciperet og udviklet og ogs drives ud fra en militr synsvinkel .
Det amerikanske system indebrer virkelig den reelle risiko , at man i perioder , hvor USA bruger det til militre forml , kobler europerne eller alle civile brugere af , hvilket ogs skete under Golfkrigen !
<P>
Galileo-projektet prsenteres nu som et civilt projekt , som skal danne grundlag for EU ' s uafhngighed af USA p et teknologisk vigtigt omrde .
Der er ogs i min gruppe meget forskellige vurderinger af Galileo .
Men vi er enige om n ting , nemlig at vi nsker en rent civil benyttelse .
Vi har stillet ndringsforslag , som netop skal sl fast , at systemet udelukkende er til civil brug .
Hr . Rack , jeg er ikke bljet , og jeg tror heller ikke , at verden kun bestr af gode mennesker .
Men hvis vi ikke gr det p den mde , har vi samme problem som med det amerikanske system , nemlig at man lukker for det civile omrde , nr systemet skal bruges militrt .
De lser ikke det problem , som De angiveligt nsker at lse .
<P>
For det andet er jeg ogs betnkelig med hensyn til finansieringen .
Der skal bruges europiske skattepenge til udviklings- , validerings- og etableringsfasen , i alt 1.730.000.000 euro .
Industrien vil s stte ind i etableringsfasen , med midler p 1,5 milliarder euro , men hidtil er der kun tilsagn om 200 millioner euro .
Det svarer til 13 % .
Driftskonomisk set ville ingen virksomhed kunne tillade sig at udvikle sdan noget , hvis den kun havde en s lav egenkapitaldkning .
Det vil De betale med offentlige midler , og det synes jeg er utilstedeligt !
<P>
For det tredje er der endnu et aspekt i dette Galileo-projekt .
Amerikanerne stiller GPS-systemet gratis til rdighed .
De vil have , at brugerne fremover skal betale det europiske system .
Hvor tror De s , De kommer hen med Deres hjt besungne konkurrence ?
Konkurrencen vil ende sdan her : Hvis jeg skal betale for noget , som jeg kan f gratis p den anden side , vil jeg ikke betale det , og De vil ingen brugere have .
S har De smidt alle de offentlige skattemidler ud af vinduet !
Fru Langenhagen , De talte fr s smukt om en godbid , og hr . Savary talte om det historiske .
Denne historiske godbid koster Dem alt i alt 3,2 milliarder euro .
Det synes jeg afgjort er for dyrt p nuvrende tidspunkt p dette stadium !
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , udviklingen af et europisk program for satellitstyret radionavigation rejser forskellige sprgsml , som vi bestemt br tage stilling til .
Der er tale om et verdensomspndende projekt baseret p avanceret teknologi , og som involverer umdelige offentlige og private finansielle ressourcer .
Den strategiske betydning af de politiske beslutninger , der skal trffes , forklarer i vid udstrkning Rdets tven trods det engagement og den entusiasme , som bde Kommissionen og Europa-Parlamentet har vist i deres holdninger og i de dokumenter , der er udarbejdet .
<P>
Det er faktisk heller ikke noget beskedent problem .
For det frste fordi et projekt af denne betydning fordrer et snvert internationalt samarbejde .
Dette samarbejde er afgrende , ikke blot fordi der forskellige steder i verden skal opstilles kontrolcentre og kommunikationsudstyr for de ca . 30 satellitter , der skal opsendes , men ogs fordi et sdant projekts succes selvflgelig afhnger af , om det kan fungere sammen med de andre systemer , der findes : det amerikanske GPS-system og , i mere begrnset omfang , det russiske GLONASS .
<P>
For os er der derfor ingen mening i at basere argumentationen og behovet for et system som Galileo p mistro i Europa og hos europerne over for USA p grund af det nsten-monopol , som dette land har i jeblikket , og som kunne f det til ensidigt og uden plausible rsager at afbryde datatransmissionen via satallit eller indfre inkompatibel selective availability for disse datas njagtighed til ulempe for de civile brugere .
Sagen er jo , at GPS-systemet og den satellitstyrede radionavigation , som det muliggr , har vre benyttet med succes over hele verden og isr i Europa .
Hertil skal fjes , at modtagelsen af GPS-signalerne har vret ganske gratis for brugerne , og at enhver borger for rimelige priser kan f adgang til den ndvendige sektor .
<P>
Grundene til , at EU br satse p at udvikle , etablere og anvende et sdant system , er derfor af en anden karakter .
De har frst og fremmest at gre med den impuls , som Galileo kan betyde for den europiske hjteknologiske industri og de dertil knyttede tjenesteudbydere , idet der kommer en sund konomisk konkurrence i denne sektor , der kan f afgrende betydning for dens udvikling .
Systemet vil ogs betyde en enorm sttte til fremme af Europas teknologiske potentiale og styrke den dermed sammenhngende grund- og anvendelsesorienterede forskning .
Det er ogs vrd at nvne det vrdifulde bidrag , som et projekt af dette omfang vil have for oprettelse af nye arbejdspladser ( mere end 100.000 ) , hvor vi her taler om hjt kvalificerede arbejdspladser .
Endelig vil systemets etablering og anvendelse muliggre udvikling af et offentlig-retligt partnerskab af enorm strategisk vrdi for s vsentlige sektorer som transport ( bde land- , s- og lufttransport ) , forvaltning af lufttrafikken , eftersgning og redning , meteorologi , mobiltelefoni og meget andet .
Det er af de rsager , som er opregnet ganske kort her , at vi giver vores sttte til Galileo-projektet , idet vi hber , at vi hermed bidrager til opbygningen af et gte fremtidens Europa .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , fru Langenhagen mener , at satellitsystemet Galileo har en lys fremtid .
Med hendes mde at argumentere p kan jeg godt forst det .
Jeg er imidlertid af den opfattelse , at der ud fra en kritisk synsvinkel er knyttet strke skyggesider til dette projekt .
<P>
De beregnede udgifter til dette projekt er meget betydelige . I hvert fald nu , hvor den private sektors bidrag langtfra er tydeligt afgrnset og lovet .
Til trods for den kendsgerning , at der iflge Kommissionen kun kan anlgges 150 km skinner til hjhastighedstoget for det oprindeligt ndvendige belb , er ethvert belb for hjt , hvis der ikke er tydelige fordele derved .
I dette tilflde skulle fordelene navnlig befinde sig i forbindelse med plidelighed og pris .
<P>
Som tingene ser ud nu , er det langtfra usandsynligt , at Galileo bliver en kopi af de eksisterende systemer , i hvert fald hvad angr funktionalitet .
Til trods for den civile tilgang vil systemet p lngere sigt ogs f en militr komponent .
Det er jeg ikke i tvivl om .
<P>
Dermed bortfalder den fordel , som Galileo skulle have frem for de eksisterende systemer , uafhngig af militr brug og derfor mere plidelig .
Hvad der er tilbage , er en situation , hvor vi fr de samme tjenester til hjere priser .
<P>
Det vigtigste aspekt for os er imidlertid , at systemet kan komme til at spille en unsket rolle i forbindelserne mellem EU og USA .
Det har navnlig i militr henseende mere end n gang vist sig , at EU ikke tilvejebringer noget uden USA .
At drive en kile ind i forbindelsen med USA er ikke blot meningslst , men ogs meget farligt .
Derfor opfordrer jeg til , at den eksisterende mulighed benyttes , og at potentielle brugere ikke bibringes nogen illusioner .
For det er i hj grad et sprgsml om , at anvendelsen af satellitsignaler bliver bedre og mere effektive , end det er tilfldet nu .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at foruden kommissren er bde formanden og ordfreren kvinder , hvilket jeg ser som et srdeles godt tegn for Galileos virke fremover , selv om han var en mand .
<P>
Jeg vil derfor komplimentere ordfreren , fru Langenhagen , og isr fremhve det synspunkt , at de politiske beslutninger p alle faser af planlgningen , ivrksttelsen og anvendelsen af systemet br drftes og trffes p EU-plan alene , idet ansgerlandenes rolle naturligvis ogs skal fastlgges .
Det str ligeledes klart , at det internationale samarbejde med USA og Rusland er ndvendigt , ikke kun for at begrnse de enorme udgifter , men ogs fordi frekvenssprgsmlet sledes reguleres p en mde , der garanterer trovrdigheden , idet frekvensbehovet dkkes , og der sledes ogs sikres en tilstrkkelig bredde af de tjenester , som stilles til rdighed via Galileo .
<P>
Vi er ganske vist ndt til at have flere oplysninger om organiseringen , administrationen og finansieringen af den instans , som skal forvalte programmet . Der skal vre integrerede og realistiske forslag , isr med hensyn til den private kapitals rolle .
S vidt vi ved p nuvrende tidspunkt , er man ikke srlig optimistisk med hensyn til mulighederne for at tiltrkke privat kapital , da det endnu ikke er opklaret , om systemet vil tilbyde tjenester mod betaling , hvilket er en betingelse for private investeringer , eller det skal vre gratis , hvilket er en betingelse for , at det kan konkurrere med GPS , som leverer tjenesterne gratis .
<P>
Kan man forestille sig , at medlemsstaterne anmodes om at betale store belb fra deres nationale budgetter , s de oprindelige bevillinger ikke gr tabt ?
Kommissionen mener , at dette sprgsml snart br besvares .
Endvidere br der snart findes en lsning p uafklarede sprgsml , nemlig tekniske sprgsml ssom integreringen af EGNOS med en tilsvarende konomisk analyse og juridiske sprgsml , p svel fllesskabsplan som nationalt plan , vedrrende strafforflgelse af forstlig interferens og forvrngning af signalet samt sprgsmlet om , hvordan en myndighed , som kan trffe beslutninger angende sanktioner , skal fungere .
Under alle omstndigheder tror vi , at der nu vil ske hurtige fremskridt med Galileo .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen">
Fru formand , fru kommissr , jeg vil gerne indlede med at takke ordfreren , fru Langenhagen , for hendes arbejde med betnkningen .
Jeg har bedt om ordet i dag , fordi jeg mener , vi har brug for nogle tekniske systemer , som kan give et bedre milj .
Den tekniske udvikling gr hurtigere og hurtigere .
Pc ' er og mobiltelefoner har ndret vores arbejdsliv og hverdag p dramatisk vis .
Vi har ogs lrt , at teknikken hele tiden ndres og skaber nye hjlpemidler , og virksomhederne udvikler hele tiden nye produkter , som kan anvendes inden for flere forskellige omrder i samfundet .
<P>
Et europisk satellitnavigationssystem kan betyde gode muligheder for at udvikle transportsektoren , isr nr det handler om kombineret transport , hvor forskellige transportformer skal virke samtidig p en smidig mde .
Ogs inden for luft- og sfart samt vej- og jernbanetransport kan den nye teknik anvendes til at gre trafikken mere effektiv og miljvenlig .
<P>
Jeg er virkelig enig med ordfreren i , at Galileo vil betyde , at Europa kan vre med til at udvikle og ligge i spidsen for en ny teknisk industri .
Rumindustrien er placeret flere steder i Europa i dag , bl.a. i det nordligste Sverige , og jeg mener , det er vigtigt , at vi anvender den allerede eksisterende infrastruktur , sledes at omkostningerne i forbindelse med dette projekt kan holdes nede i fremtiden .
<P>
De store tekniske gennembrud er oftest sket efter udvikling gennem forskning med sttte fra den offentlige sektor , ofte med henblik p anvendelse til militre forml .
De midler og ressourcer , som er ndvendige for at udvikle helt nye teknikker , er ofte ikke til stede i private virksomheder .
Det glder i hj grad Galileo-projektet , hvor en flles finansiering fra EU-landene udgr grundlaget , men hvor den private sektor ogs skal yde sit bidrag .
<P>
Det enestende ved Galileo er , til forskel fra GPS-systemet , at det udvikles til civile forml og ikke militre .
Det er efter min mening en afgrende forudstning for Europa-Parlamentets sttte til projektet .
<SPEAKER ID=254 NAME="De Palacio">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med igen at takke for strstedelen af Europa-Parlamentets konstante og mlrettede sttte til Galileo-programmet om satellitbaseret radionavigation .
<P>
Beslutningen i den glimrende betnkning af Langenhagen , som jeg takker for arbejdet , er et trovrdigt bevis .
<P>
Tillad , at jeg fremkommer med nogle bemrkninger til forslaget til beslutning , som er baseret p Kommissionens meddelelse fra november 2000 .
<P>
I slutningen af juni fremsendte Kommissionen forslaget til forordning om vedtgterne for fllesforetagendet Galileo til Parlamentet og Rdet .
Jeg vil understrege vigtigheden af dette forslag , som tager sigte p , at der i begyndelsen af 2002 oprettes en flles forvaltningsstruktur for programmet .
P grund af tidsplanen er det vsentligt , at Parlamentet kan afgive sin udtalelse om dette forslag inden rets udgang .
<P>
I overensstemmelse med konklusionerne fra Rdet ( transport ) i april har vi ivrksat en undersgelse af de tjenester , som Galileo kan tilbyde , de indtgter , det kan frembringe , og metoderne til inddrivning af disse .
Undersgelsen afsluttes i de kommende uger , s Rdet ( transport ) i december kan trffe de ndvendige beslutninger om programmets fortsttelse .
<P>
Vi vil naturligvis fremsende resultaterne af undersgelsen til Parlamentet , og jeg hber , at nogle af de medlemmer , som har udvist strst tilbageholdenhed over for programmet , p den mde fr en bedre forklaring og en strre tiltro , og at vi dermed fr mere sttte . Jeg ved , at flertallet af Parlamentet sttter det , men jeg ved ogs , at nogle af Dem har udvist stor tilbageholdenhed for ikke at sige modstand .
<P>
Som det fremgr klart af forslaget til beslutning , er internationalt samarbejde et vsentligt aspekt i Galileo-programmet .
Mlet er at garantere Galileos interoperabilitet med eksisterende satellitbaserede radionavigationssystemer som det amerikanske GPS eller , under forberedelse , det russiske GLONASS .
Her vil jeg sige - nogle af Dem har talt om , hvorvidt det er ndvendigt eller ej - at iden er , at de skal vre kompatible og supplere hinanden .
<P>
Jeg vil sige , mine damer og herrer , at netop efter det , der skete i sidste mned , er ndvendigheden af et andet system , som kan supplere det eksisterende system og skabe strre sikkerhed og p et givet tidspunkt blive ikke bare et supplement , men et alternativ i eventuelle unskede situationer - nr vi oplever en eksponentiel vkst i de anvendelsesmuligheder , der har indflydelse p alle de omrder af vores liv , der er forbundet med Galileo - efter min mening meget ptrngende , ikke bare for Europa , men for hele verden , herunder brugerne i USA .
<P>
Det er ogs vigtigt at kunne regne med tredjelandes sttte for at kunne rde over de ndvendige frekvenser , hovedsageligt inden for rammerne af verdensradiokonferencerne - den nste finder sted i 2003 .
Som De ved , afhnger tildelingen af frekevenser af , om de konsolideres i netop 2003 .
I pkommende tilflde br deltagelsen i udviklingen af Galileo-programmet lettes .
<P>
Hvad angr de data , som Galileo udsender , er det klart , at de internationale instrumenter og fllesskabsinstrumenter , der har til forml at beskytte dem , vil blive taget i anvendelse .
Som det understreges i Langenhagen-betnkningen , mener vi - og det er en af sregenhederne ved GPS-systemet - at Galileo br levere et offentligt signal , det vil sige et robust og prcist signal , der ikke kan afbrydes af militre sprgsml , som det sker i det andet tilflde , og flsomme anvendelser , hvad enten de er offentlige - toldmyndigheder , retlige undersgelser og andet - eller private - bankoverfrsler .
<P>
Lad mig til sidst resumere programmets nste faser .
Rdet skal i slutningen af ret , efter at det har modtaget Parlamentets udtalelse , vedtage vedtgterne for fllesforetagendet Galileo og trffe beslutning om fortsttelsen af programmet , som skal udvikle nvnte fllesforetagende i snvert samarbejde med Den Europiske Rumorganisation .
Som en af Dem sagde , er det ndvendigt , at der n gang for alle gives grnt lys for Galileo-projektet .
Udviklingsfasen , som vil vare fra 2002 til slutningen af 2005 , skal gre det muligt at opsende de frste satellitter for at afprve systemet rigtigt og sikre , at modtagersektoren gr i gang med klargringen af modtagerne .
<P>
Som De ser , er der stadig meget at tage fat p .
Deres sttte er helt ndvendig , og under alle omstndigheder vil vi holde Parlamentet fuldt ud orienteret om alle vores skridt i forbindelse med dette projekt .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Tak , fru nstformand .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag middag .
<CHAPTER ID=12>
Energieffektivitetsmrkning af kontorudstyr
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0298 / 2001 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om et fllesskabsprogram for energieffektivitetsmrkning af kontorudstyr ( 6760 / 1 / 2001 - C5-0246 / 2001 - 2000 / 0033 ( COD ) ) ( Ordfrer : McNally ) .
<SPEAKER ID=257 NAME="McNally">
Fru formand , det glder mig at fremlgge min anbefaling til andenbehandling af Energy Star-aftalen .
Som De ved , er Parlamentet allerede blevet hrt vedrrende selve aftalen i en temmelig kompleks procedure .
Dette er nu den flles beslutningsprocedure om forordningen til gennemfrelse af aftalen .
<P>
Jeg vil gerne takke Kommissionen , Rdet og mine kolleger , navnlig skyggeordfrerne , for deres hjlp med at komme igennem denne temmelig komplekse procedure .
Og jeg retter en srlig tak til det svenske formandskab , som har udvist usdvanligt stor hjlpsomhed .
<P>
Rdets flles holdning tager hjde for de fleste punkter , som Parlamentet fremsatte under frstebehandlingen .
Der kommer en tidligere revision end forventet , vi bliver orienteret om nye teknologiske fremskridt p energieffektivitetsomrdet , der rapporteres til Parlamentet .
Desuden er de amerikanske myndigheder helt indforstet med , at Parlamentet deltager i diskussionerne om Energy Star-programmet ud fra Kommissionens synsvinkel .
Dette er nedfldet i et tillg til aftalen , som Parlamentet har bedt om , og som opfylder vores nske om , at USA skal vide , hvordan tingene fungerer i EU .
<P>
Dette er jo ikke den eneste foranstaltning , som skal trffes p energieffektivitetsomrdet .
Jeg har forstet , at den flles holdning er blevet ajourfrt efter indfrelse af det nye komrkningssystem .
Jeg er som ordfrer parat til at acceptere den ndvendige lille ndring .
<P>
Selv om det glder mig , at det ser ud til , at denne aftale trder i kraft , vil jeg ikke overdrive dens vigtighed .
Det er et nyttigt redskab , men det er et forholdsvis beskedent forslag - en frivillig ordning p grundlag af en amerikansk model .
Jeg ved , at mange af mine kolleger er enige med mig i , at vi fremover br indfre EU-ordninger i stedet for at prve at hgte os p ordninger , som er udviklet i andre lande , f.eks. USA .
<P>
Selv om det er et beskedent forslag , er det alligevel velkomment .
Computerudstyr slges overalt i verden , og den opdragende , bevidstgrende effekt af at se Energy Star-logoet p computere er umagen vrd .
Vi ved , at energieffektiviteten bl.a. ges ved at ge folks bevidsthed om problemet .
<P>
Der er dog brug for meget mere .
Alle i Parlamentet ved , at energieffektivitet er det vigtigste aspekt af energipolitikken .
Det er det femte brndstof - kul , gas , vedvarende energi , atomkraft - med et potentiale p 30 % er energieffektivitet det femte brndstof .
<P>
Hvis nogen fra en fremmed planet s os handle , som om vi vidste det , ville de tro , vi var dumme . Men vi er ikke dumme - vi er kloge , og det er derfor , at intelligent energi - et udtryk , som jeg hber , alle kender - og hr .
Wijkman , hr . Turmes , fru van der Laan og jeg gr vores bedste for , at det skal blive almindeligt kendt - og et energiintelligent Europa er afhngige af energieffektivitet .
<P>
Vi forventer , at kommissren fremlgger en rkke foranstaltninger , der er langt mere vidtgende end Energy Star .
Det drejer sig om eftersprgselsstyring og to vigtige direktiver - et om husholdningsapparater og et om kontorudstyr , som ikke er fremstillet i USA .
Jeg hber , at begge disse direktivudkast bliver vedtaget i lbet af efterret under det belgiske formandskab .
<P>
Vi har vret meget samarbejdsvillige i forbindelse med Energy Star-programmet .
Der er kun et enkelt ndringsforslag , som mske kan trkkes tilbage .
Hvis kommissren her i aften kan give os tilstrkkelig garanti for og accept af nden i ndringsforslaget , hvori hun bliver bedt om at tage yderligere skridt til tilbagetrkning af ineffektivt udstyr , er det meget muligt , at vi kan godkende den flles holdning uden ndringer .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , fru nstformand for Kommissionen , kre kolleger , jeg vil p min gruppes vegne frst gerne takke ordfreren fru McNally , som har lst denne teknisk vanskelige opgave og ogs har frt hrde forhandlinger med Rdet , fordi det drejede sig om Parlamentets rettigheder .
Det var s at sige en prcedenssag , hun mtte forhandle her , og det har hun gjort med stort engagement og ogs med stor succes for Parlamentet .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke nstformanden for Kommissionen , som jo generelt gr meget energisk ind for et europisk bidrag til at lse vores energiproblemer .
Jeg tror , vi alle er enige om , at en mere effektiv udnyttelse af energien er et meget vigtigt bidrag til at lse vores energiproblemer .
Den moderne teknik giver os instrumenter til at spare p energien og udnytte den mere effektivt .
Hvis det gres rigtigt , er det til alles fordel .
De omkostninger , der er forbundet med disse tekniske innovationer , er s sm , at de tjener sig ind i lbet af mneder , maksimalt f r , s det samlet set er en fordel for forbrugeren , og for industrien er det ogs en mulighed for at markedsfre deres innovationer .
<P>
Her drejer det sig om en metode , nemlig mrkning .
Det er et vigtigt skridt , fordi vi her ogs har indflydelse p de verdensomspndende standarder , for Energy Star benyttes jo ikke kun i USA og Europa , men ogs i andre lande .
Da jeg fik overdraget opgaven som skyggeordfrer for PPE-DE-Gruppen , spurgte jeg de virksomheder i min valgkreds , som beskftiger sig med dette emne , alts f.eks. forhandlere og producenter af computere , hvad de mente om sagen .
De sagde , at mrkningen alene nppe ville betyde s meget , fordi forbrugerne ikke ser srlig meget p energiforbruget , nr de kber computere og lignende artikler , men mere p mange andre faktorer .
Derfor ville det mske vre fornuftigt at drfte , hvordan vi kan finde andre midler til at fremme det energieffektive udstyr og efterhnden f fjernet de store energislugere fra markedet .
<P>
Det foreliggende ndringsforslag siger jo , at en sdan vej f.eks. kunne vre en frivillig aftale med industrien .
Kun hvis det ikke fungerer , br man overveje lovgivning .
Det mener jeg er meget , meget vigtigt , fordi vi , som ordfreren sagde , ganske vist taler om en aftale med USA og om mrkning , men lsningen p problemet ligger ikke alene i denne mrkning .
Derfor beder jeg kommissren om i sin tale at gre det helt klart , at Kommissionen har i sinde at g videre , og ogs at sige , hvornr vi kan forvente andre forslag .
For jeg tror ikke , nogen af os ville vre tjent med , at vi mtte fre en lang forligsprocedure p grund af et ndringsforslag .
Hvis der tegner sig et godt resultat i aften , kan vi undg forligsproceduren .
I modsat fald ville det vre ndvendigt med en forligsprocedure , hvilket vi nok alle nsker at undg .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Fru formand , den 11. september ndredes verden , i hvert fald sdan som vi kendte den .
Pludselig bliver en forordning , som vi har syslet med her i Parlamentet gennem lngere tid , til en lille mosaiksten i den forandrede verden .
Vi ved , at 11 % af strmforbruget - mellem 10 og 15 % i andre lande - i private husholdninger og p det offentlige omrde - hvis man regner det med - bidrager til at holde fuldstndigt undvendige kraftvrker i gang , fordi der kunne findes helt andre muligheder omkring standbyfunktionen .
Overfrt til Europa svarer det til seks til 10 store kraftvrker - det kan ogs vre atomkraftvrker .
<P>
Nr man tnker p , at de frste bombefly mske er p vej mod Afghanistan lige nu , og man gr sig overvejelser om , hvordan et eventuelt modtrk s kunne se ud , ser man , at en s lidt spektakulr sag som den foreliggende forordning ville kunne give os her i Europa strre sikkerhed , ogs strre sikkerhed - nr vi tnker p konsekvenserne af den 11. september - med hensyn til den stigning i oliepriserne , som m forventes at komme .
Derfor er jeg set ud fra den synsvinkel meget glad for det arbejde , Eryl McNally her har udfrt .
<P>
Det andet aspekt , som der nu ogs br vre srlig lydhrhed over for , ville vre , at vi kunne skabe en konjunkturstimulus , som Kommissionen tager srlig hjde for i det ndringsforslag , som den foregende taler henviste til - s vi alts finder en mde , hvor vi ikke blot udmrker det gode udstyr , men hurtigst muligt fjerner det drlige udstyr fra markedet .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske fru McNally med , at hun s ihrdigt har holdt denne betnkning p Parlamentets dagsorden og frt den ud i livet .
<P>
Jeg bifalder fremgangsmden med en frivillig kodeks , som er vedtaget i dette forslag .
Det er en mere pragmatisk fremgangsmde til opnelse af forbedringer .
I modstning til fru McNally kan jeg ikke se , at der kan ske noget ved at vedtage foranstaltninger , der allerede glder i USA .
Det er et af vores ml i EU at opn flles standarder p det indre marked .
Hvorfor skulle vi ikke i den forbindelse prve at udvide disse flles standarder til ogs at glde vores strste handelspartner p den anden side af Atlanterhavet ?
Bare fordi det er opfundet i USA , behver det ikke at vre noget skidt .
Det er meget vigtigt , at vi gr det lettere for folk at trffe et valg , nr de kber ind , ved at fortlle dem , hvad energieffektivitet er .
Det er min erfaring , at mrkning konkret pvirker ens valg .
Det pvirkede i hvert fald mit valg i sommer , da jeg skulle kbe nyt kleskab og fryser til mit hjem .
De gamle var blevet meget larmende og dyre .
Mske var mit motiv ogs , at jeg nskede at bruge mindre elektricitet fra et franskejet elektricitetsvrk , men det er en anden sag .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sttte bemrkningerne til ndringsforslaget , nemlig at vi alle forventer , at Kommissionen kommer med et tilsagn vedrrende den frivillige kodeks .
Det er en sund og fornuftig fremgangsmde .
<SPEAKER ID=261 NAME="De Palacio">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke fru McNally for hendes arbejde med denne forordning .
Jeg ved , at hun har arbejdet tt sammen med sine kolleger i Parlamentet og Rdet for at opn den position , som vi befinder os i i dag .
Jeg hber , at vi tillige opnr en aftale om teksten , som er acceptabel for alle .
Jeg er sikker p , at der ikke er nogen , der nsker en forligsprocedure , hvis det aktuelle problem kan lses p en bedre mde , eftersom vores holdninger ligger meget tt op ad hinanden .
<P>
Dette forslag er integreret i Kommissionens handlingsplan til forbedring af EU ' s energieffektivitet .
Kontorudstyr til kommunikation str for en stor del af elektricitetsforbruget i den tertire sektor , og vi er alle enige om , at brug af effektivt og kologisk kontorudstyr kan bidrage til strategien for bredygtig udvikling , som blev vedtaget p Det Europiske Rd i Gteborg .
<P>
Det foreslede program om koordinering af mrkningen , Energy Star-programmet , vil medfre store begrnsninger i elektricitetsforbruget og CO2-emissionerne , og derfor vil det vre meget rentabelt .
Som fru McNally s rigtigt sagde - jeg vil understrege , at jeg er helt enig med hende - er energieffektivitet det vigtigste .
Det vigtigste er at udnytte energien godt , det er p det omrde , vi har de strste margener , og det sagde vi i grnbogen om Unionens energiforsyning .
<P>
Efter en lang forhandlingsperiode blev der i december 2000 endelig underskrevet en aftale med USA om koordinering af programmerne for energieffektivitetsmrkning af kontorudstyr .
Nu har vi brug for denne forordning for netop at gennemfre aftalen med USA .
<P>
Dette program er allerede en succes i USA , og det er blevet vel modtaget af fabrikanterne , som for strstedelens vedkommende har monteret energibesparende indretninger i deres produkter og forget forbrugerbevidstheden om kontorudstyrs energitab ved brug af standbyfunktionen .
<P>
P grundlag af den positive erfaring p den anden side af Atlanten er Kommissionen overbevist om , at Energy Star-mrkningsprogrammet vil betyde , at ineffektivt udstyr gradvist vil forsvinde fra fllesskabsmarkedet af sig selv .
<P>
Jeg og vi forstr udmrket Europa-Parlamentets bekymringer over virkningen af den foreslede forordning p dette konkrete punkt .
Bekymringer , som afspejles i det ndringsforslag , som fru McNally fastholder .
Der skal ikke herske tvivl om , at jeg under andre omstndigheder ville sige , at jeg er enig med hende , men i dette tilflde vil jeg imidlertid anmode Parlamentet om at afvise det , eller endnu bedre , fru McNally om at tage det tilbage .
For selv om jeg er enig i indholdet af det , mener jeg , at dette instrument ikke er det mest hensigtsmssige til denne type foranstaltninger .
Energy Star-programmet er ikke ligefrem det rigtige sted for denne tilskyndelse til fornyelse , modernisering , tilbagetrkning af det mest ineffektive udstyr .
<P>
Jeg vil sige til Parlamentet , fru formand , mine damer og herrer , at vi netop er i gang med at forberede et rammedirektiv om mindstekrav til effektivitet bl.a. i sektoren for kontorudstyr til kommunikation , et direktiv , som i lbet af det kommende r forhbentlig bliver forelagt for Parlamentet og Rdet .
<P>
Jeg har givet udtryk for Kommissionens holdning i dette indlg , og jeg hber , at fru McNally som flge heraf kan tage sit ndringsforslag tilbage , og at vi dermed kan undg en forligsprocedure og i dag vedtage denne betnkning om Energy Star-programmet .
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
Tak , fru nstformand .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag middag .
<CHAPTER ID=13>
Innovation i en videnbaseret konomi
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0234 / 2001 ) af Rbig for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om innovation i en videnbaseret konomi ( KOM ( 2000 ) 567 - C5-0740 / 2000 - 2000 / 2336 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=264 NAME="Rbig">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hvorfor er innovation sdan en vigtig ting i EU ?
Vi ser alle , at vi for tiden har lette problemer i konomien .
Hvis vi nsker , at konjunkturen skal bedres igen , s m vi tage initiativer , s beskftigelsen vokser igen , tage initiativer , s arbejdslsheden falder , og tage initiativer , s vi ogs fremover kan leve i velstand .
<P>
Jeg tror , at man ogs m kunne bedmme det objektivt .
Derfor br vi anvende benchmarking .
Jeg er meget taknemmelig for , at kommissren tillgger innovationsindikatorerne en central betydning , for her kan man f et godt billede af , hvad der prsteres i de forskellige lande .
Og naturligvis metoden med bedste praksis - at se , hvor i nabolandene , i De 15 ' s Europa , der bliver arbejdet bedre end i ens eget land .
Det oplevede jeg allerede i skolen , at man kan lre noget af de bedste i klassen .
Vi br ikke kun blive i Europa , men isr ogs i ansgerlandene se p , hvad de gr bedre end vi .
Netop inden for de tekniske uddannelsesgrene p universiteterne ligger der en enorm viden , ligger der en stor innovationskraft , men naturligvis ogs i USA , Japan , Indien og mange andre lande , som vi absolut kan drage fordel af .
<P>
Det drejer sig om , at innovation ikke kun finder sted inden for konomien , men ogs p det sociale , det kulturelle og isr det politiske omrde .
Vi vil gerne have , at den offentligt stttede forskning korrigeres , s vi i fremtiden kan gre den mere markedsorienteret , eller mere borgerorienteret er mske et bedre udtryk .
Hvor findes der fremover tjenesteydelser eller produkter , som borgerne gerne vil have , som de har brug for ?
Denne markedsforskning er meget vigtig for os i fremtiden , s vi kan se , hvor vi skal lgge hovedvgten i innovationspolitikken .
<P>
Innovation betyder imidlertid ogs , at man hele tiden lber en risiko .
Derfor m vi srge for , at den ndvendige risikovillige kapital er til rdighed .
Netop i tider , hvor det er vanskeligt , bliver de finansielle midler ogs knappe .
Vi ved alle , at med Basel II kommer der mske ogs en yderligere restriktion isr til de mindre virksomheder .
Trods alt har vi - her vil jeg gerne korrigere teksten - 18 millioner sm og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte i Europa .
Dem skal vi vre srligt opmrksomme p , for de skaber i sidste ende 80 % af skatteydelserne , og to tredjedele af de beskftigede arbejder i disse virksomheder .
Innovation skal starte i de sm enheder .
Vi har brug for subjektiv innovation , det vil sige at kombinere kendte teknikker med hinanden , nye kombinationer , nye overvejelser af , hvor de anvendes , og hvor de kan forbedres .
<P>
Et af de centrale punkter er imidlertid den livslange videreuddannelse og erhvervsuddannelse .
Netop videreuddannelsesinitiativerne bliver stadig vigtigere , og derfor br vi ogs koncentrere os om at se , hvordan vi bedst kan formidle viden .
Med eLearning - det generelle fagbegreb - men nok langt mere med eEntertainment , tror jeg .
Det skal vre sjovt at lre , det skal vre interessant at lre , man skal blive nysgerrig af at lre , men det skal ogs vre et eventyr at lre .
Her br vi fremover formidle et oplevelsesindhold , som frst og fremmest koncentrerer sig om europisk indhold , ved at vi p internettet og i uddannelsesprogrammerne giver vores europiske vrdier , vores europiske viden en central placering og ogs er villige til at g ind i den internationale konkurrence .
<P>
Vi har imidlertid ogs brug for nye systemer i skolerne .
Vi har brug for nye kvalitetsmanagementmetoder hos lrere og elever .
I virksomhederne er ISO 9000 allerede en selvflge .
Jeg kunne godt forestille mig , at man ogs kunne opn markante fremskridt i skolerne med disse nye procesteknikker .
Men ogs i virksomhederne har vi brug for en lettere adgang til finansiering .
Vi har brug for ivrksttere og ivrksttermentalitet , og vi har brug for lettere vilkr for generationsskiftet i virksomhederne .
Her skal der skattelettelser og risikovillig kapital til , fordi en virksomheds livscyklus bestr i grundlggelse , overdragelse og i sidste ende afslutning .
Vi br fremover gre os tanker om alle disse tre faser .
<SPEAKER ID=265 NAME="Zorba">
Fru formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Rbig , som har udarbejdet denne betnkning med et bent sind , og jeg er enig i , at nyskabelse har med ivrkstternd og beskftigelse at gre .
Imidlertid har vi ikke kun brug for den til glde for konomien , den vidensbaserede konomi i det moderne samfund , men ogs til gavn for videnssamfundet og -kulturen .
Innovation udgr nemlig ikke alene en konomisk og erhvervsmssig , men ogs en uddannelsesmssig og kulturel faktor .
Og innovation er resultatet af gensidige og sammensatte pvirkninger mellem uddannelse , forskning , offentlig administration og borgerne .
<P>
Innovationsprocesser forudstter en dynamisk samfundsmodel , der er ben over for forandringer .
Innovation afhnger ganske rigtigt ikke alene af teknologiske , men ogs af organisationsmssige forhold . Det krver isr et gunstigt milj , hvis nye initiativer , nye opdagelser og videnskabelige applikationer skal opst .
Derfor har vi brug for sociale enheder , som kan samarbejde . Vi har brug for et tt samarbejde mellem virksomheder og videnskabelige institutter og mellem virksomheder og skoler og universiteter , ligesom vi har brug for mediernes bidrag , s innovationskulturen kan gro i samfundet som helhed .
For innovation br vre alle borgeres ejendom .
Det er den mde , hvorp vores samfund skal g i nye retninger , bane nye veje .
<P>
Europa har brug for en tilgang til innovation , som tjener hele samfundet direkte .
Vi m imidlertid konstatere , at der er flere negative strukturelt betingede faktorer , som hindrer os i at g s langt , som vi burde .
Vi er temmelig langt bagud , og det er efter min opfattelse en bitter , men rlig konstatering . Derfor har vi ogs brug for de foranstaltninger , som foresls i betnkningen , og for velegnede uddannelsessystemer , hvor innovation kan vokse og gro .
For innovation er en analyse- og sammenstningsproces , hvorfor unge , isr studerende , br spille en rolle .
Det br undgs , at de unge blot bliver modtagere af overleveret doktrin . De br i stedet vre aktive parthavere i innovationsprocesserne som led i deres studier , bde inden for og uden for lreanstalten .
<P>
Vi br dyrke denne kultur p alle niveauer af uddannelsessystemet .
Inden for de hjere uddannelser er det vigtigt at gennemfre tvrfaglige programmer .
Vi m bringe de naturvidenskabelige og de teoretiske fag tttere p hinanden , selv om det kan forekomme vanskeligt .
Vi m ogs indse , at der er brug for en bedre forbindelse mellem universiteternes forskningsinstitutter og mellem de videnskabelige biblioteker via internettet .
Dette er noget , jeg gerne vil fastholde , da vi stadig er langt fra at have et effektivt biblioteksnet i Europa , og det er noget , som er absolut ndvendigt .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi br trffe foranstaltninger til beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret , for det er den , der kan styrke og fremme det incitament , som vores videnskabsfolk har til innovation .
Derfor er det ogs meget vigtigt , at vi fremmer anvendelsen af den europiske patentret .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Madame la Prsidente , p topmdet i Lissabon sidste forr satte stats- og regeringscheferne sig et ambitist ml .
EU skulle blive verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige konomiske omrde .
Her har innovation en central ngleposition .
Den er genstand for en fremragende betnkning af Paul Rbig , som jeg p PPE-DE-Gruppens vegne udtrykkeligt vil lyknske ham med .
Hans betnkning er grundig og prcis , den er kreativ og indsigtsfuld .
<P>
Kun med en innovationsoffensiv kan man skabe de ndvendige betingelser for at indhente USA ' s og Japans forspring , for at stoppe en massiv afvandring af forskere og opn international konkurrenceevne .
Konkret handler det om ndring af uddannelsessystemerne .
Unge mennesker skal kunne inddrages tidligt , gennem naturvidenskabelig undervisning i skolen og mlrettet dyrkelse af deres talenter .
I lreplanerne skal der gennemfres projekter af samme type som professionelt management , f.eks. grundlggelse af juniorvirksomheder .
Der er brug for nye informationssystemer , hjere teknologiske kvalifikationer i uddannelsen og videreuddannelsen af arbejdstagere og studerende .
<P>
Paul Rbigs hjertesag har altid vret genoplivning af de sm og mellemstore virksomheder .
Dette srlige anliggende er vigtigt med de 18 millioner virksomheder , som vi har p SMV-omrdet .
Arbejdstagerne gr udtrykkeligt ind for sttteprogrammer til SMV i EU , fordi over 70-80 % arbejder p dette omrde .
SMV har brug for noget , nemlig skattemssige forenklinger , fjernelse af bureaukratiske forhindringer , aktiv sttte til innovative produkter og produktioner .
Det , som tller , er at f integreret forskningen i virksomhedsstrukturerne .
Adgangen til startkapital er vigtig , for unge mennesker skal jo grundlgge dem eller drive dem .
De skal vre i stand til at inddrage alle de aktuelle problemer i den skaldte new economy .
Jeg hber , vi i fllesskab har lrt noget af det .
<P>
Med dette grundlag , fru formand , kan EU yde et solidt bidrag til det strke , vidensbaserede konomiske omrde , som er vores ml .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Fru formand , hr . Rbigs papir er et rigtig godt dokument .
Det sttter vi . Ogs Kommissionens dokument er godt , det er fornjelig lsning .
Vi lever nu i en vidensbaseret konomi - en viden , der baserer sig p innovation .
Ogs da vi behandlede emnet eEurope , havde vi en videnskonomi , s vi fordles hele tiden ligesom deltagere i en sknhedskonkurrence .
Det nste skridt er naturligvis det civiliserede samfund , som vi alle , svel ingenirer som sanglrere , strber imod .
<P>
Vel er det sandt , at bureaukrati er en hindring for dette innovationsarbejde .
Man burde kunne f programmer , der virker som en overhalingsbane for innovation , det er det frste , der er behov for .
For det andet er det vsentligt at f skabt en konstruktiv og belnnende atmosfre , og det er svrt .
For det tredje burde man i handlingsprogrammet ge sttten til innovative virksomheder og individer , specielt inden for de sm og mellemstore virksomheders sektor , for - som sagt - 80 % af skatterne og 60 % af arbejdspladserne kommer derfra .
For det fjerde skal beskyttelsen af arbejdstagernes skabende indsats vre i orden , sledes at der ikke opstr forhindringer her , og ogs aflnningen skal sikres .
Begge disse omstndigheder er vigtige .
<P>
En inspirerende atmosfre er desuden - det vil jeg godt gentage - meget vigtig , og den er ikke srlig almindelig .
En inspirerende atmosfre krver ogs , at virksomhederne gr ind for ligevrd , tillid og retfrdighed .
Det ville ogs vre godt at oprette innovationsbanker , hvor man fra virksomhedernes og fra anden side kunne kbe og skaffe sig innovation , som kan omsttes i praksis , og hvor opfindere og innovatorer kunne aflevere ideerne .
En sdan fremgangsmde ville ogs kunne fremskynde nytten af innovation og skabe en god og rationel samarbejdsstruktur .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
I Lissabon og i Stockholm blev det aftalt , at Europa skal blive verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige vidensbaserede konomi .
Af de 17 millioner virksomheder i Europa hrer hele 99 % til de sm og mellemstore virksomheder .
Disse srger for mere end 70 % af beskftigelsen , 50 % af investeringerne og 60 % af Unionens rigdom .
De sm og mellemstore virksomheder er dermed den vigtigste konomiske faktor i den europiske konomi .
Disse virksomheders konkurrenceevne afhnger i hj grad af deres innovationsevne .
I jeblikket arbejder Parlamentet hrdt p det sjette rammeprogram , hvori deltagelsen af de sm og mellemstore virksomheder br garanteres p minimalt samme niveau og helst hjere .
Jeg har sledes foreslet , at det disponible budget til de sm og mellemstore virksomheder forhjes til 15 % . Det er i jeblikket kun 10 % .
Men de sm og mellemstore virksomheders deltagelse skal efter Den Liberale Gruppes opfattelse finde sted inden for de tematiske programmer .
For det garanterer , at store og sm virksomheder samarbejder , for sm virksomheder har ikke knowhow og personale til at gre det alene .
Det begrnsede forskningsbudget , som er til rdighed , m ikke for strstedelens vedkommende anvendes til ledsagende politik i medlemsstaterne . For det er ikke nogen europisk opgave .
<P>
Det er vigtigere at gre deltagelse i det sjette rammeprogram mere enkel for de sm og mellemstore virksomheder .
Derfor br deltagelsesreglerne forenkles og standardiseres , for at alle generaldirektorater mere effektivt og hurtigere kan behandle forskningsanmodninger inden for hele det sjette rammeprogram .
<P>
Til sidst , fru formand , vil jeg meddele Dem flgende : Europa er god til at omstte euro til forskning , men svigter for det meste , nr forskning skal omsttes til euro , og det br ndres i fremtiden .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Fru formand , Kommissionen og ordfreren sttter kraftigt et mere innovativt Europa .
Denne betnkning opfordrer til forstrkning af nettene i europisk sammenhng .
Denne spredning af indsamlet viden m ikke fre til mindre konkurrence , en anden faktor i forbindelse med innovation . For p hvilke omrder forstrker samarbejde egentlig innovationsevnen ?
<P>
I hvert fald er skattefordele ikke noget godt incitament .
Det opdeler markedet og kan fre til en forskydning af aktiviteter til den billigste region .
En markedsbestemt attraktivitet er bedre .
<P>
Ordfreren understreger endvidere betydningen af undervisning .
Et omrde , som udelukkende medlemsstaterne har noget at skulle have sagt om .
Det er i den forbindelse ikke den internationale orientering eller selve undervisningens og forskningens mobilitet , men resultaterne , som fortjener belnning .
<P>
Nationale initiativer til et innovativt milj og belnning af resultaterne skal forbedre konkurrencestillingen .
Hvad gr de europiske regioner til et attraktivt milj for innovation ? Den tilstedevrende viden , arbejdsmarkedet og andre lokale faktorer .
En myndighed m sledes have en fremtidsvision for nskede regionale profiler .
Specialisering i de enkelte regioner kan imidlertid forstyrres af enten skatteforanstaltninger eller ensartede foranstaltninger . Disse ville fre til kvalitetstab for Europa som helhed .
<P>
Kommissionsforslaget er , i hjere grad end betnkningen , prget af en realistisk holdning nedefra .
Om ndvendigt kan en flles politik spille en supplerende rolle til fremme af net .
P denne mde kan Unionen sttte de foranstaltninger , som ger medlemsstaternes innovationsevne individuelt og i fllesskab .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Fru formand , hr. kommissr , rede kolleger , viden og kundskab er grundlaget for den konomiske konkurrenceevne og for hele samfundets velbefindende .
De ambitise mlstninger fra Lissabon truer med at forblive floskler og foreg ligesom jordisk re , hvis ikke man baserer EU ' s succes p den globale konkurrence p et hjt niveau af uddannelse og forskning .
<P>
En helhedsbetonet innovationspolitik har mange aspekter , som ogs mange af mine kolleger har fremhvet i deres indlg .
Som europiske lovgivere br vi specielt vre opmrksomme p at forenkle lovgivningen og administrationen .
Jeg tilslutter mig svel hr . Rbigs som ogs andre kollegers synspunkt om , at en forenkling er ndvendig .
Entreprenr- og udviklingsarbejdet begrnses for meget af administrative forhindringer , og det lider specielt sm og mellemstore virksomheder under .
Ud over en form for arbejdsreform har vi ogs behov for en fuldstndig reform af administrationen , hvilket allerede har fet en god start i hvidbogen om administrative modeller .
<P>
Som jeg ogs selv konstaterede for et par dage siden , er vores kre konkurrenter , USA og Japan , net lngere end EU med at fremme og udvikle innovation , bl.a. fordi man i betydeligt hjere grad end i Europa belnner eksperimenteren og risikotagen .
Vi skal skabe forhold , som fremmer det personlige initiativ og foretagsomheden .
Man kan allerede fremme ivrkstternden blandt skoleelever og studerende .
I vores uddannelsessystemer skaber man kun forudstninger for f.eks. indfrelse af juniorvirksomheder som en srlig forsgsmodel .
<P>
Jeg anser ogs udviklingen af den menneskelige kapital for vigtig .
Den er en betydelig innovationsfaktor .
Et gte videnssamfund skal vre inden for alle borgernes rkkevidde , et lft af hele befolkningens vidensniveau er derfor vigtigt .
Den intellektuelle ejendomsret til innovation skal ogs beskyttes bedre , hvilket allerede er blevet nvnt ogs i andre indlg .
Jeg har ogs tidligere i mit arbejde understreget vigtigheden af at indfre et fllesskabspatent for hele EU .
Et fllesskabspatent ville sikre et nyt patent beskyttelse i hele Unionen og ville samtidig nedbringe virksomhedernes administrative omkostninger betragteligt .
<P>
Og sidst , men ikke mindst : Vi har behov for en tankegangsrevolution , for at slippe af med den ortodokse tankegang og handlemde .
Vi m skabe forhold , som muliggr frembringelsen af en stor flok nye ider , hvoraf mske den ene gennembrydende innovation udvikler sig .
Ny teknologi er ikke nglen til en god fremtid , vi har inden for alle brancher - svel i virksomhederne som i den offentlige administration - brug for ukonventionelle tanker .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Fru formand , hr. kommissr , min landsmand Paul Rbig har igen med usdvanlig flid og et efterhnden nrmest foruroligende vedvarende engagement forfattet en betnkning , hvor der str nsten alt det , som er godt og rigtigt .
Mske netop derfor vil du sikkert lade mig stte sprgsmlstegn ved noget af det .
<P>
Der blev spurgt , hvorfor innovation er s vigtig for EU .
Det gav ordfreren et bredt svar p .
Man kunne naturligvis ogs sprge ham : hvilken innovation ?
Hvilken innovation er der strst eftersprgsel efter i jeblikket ?
Den militrteknologiske naturligvis , s man kan finde Osama bin Laden .
Er det den , vi mener ?
Er det innovation inden for overvgning , s vi i fremtiden kan finde de skaldte sleepers ?
Eller er man ikke ndt til at definere innovation ?
Er det ikke med det europiske vrdisystem innovation inden for uddannelse og social lring , vi er ude efter ?
Og hvordan fr vi det ?
Ville det ikke vre en innovation langt om lnge at f at vide , hvor mange penge der bliver brugt p innovation ?
Hr. kommissr , ved De det ?
<P>
Jeg har forsgt at finde frem til strrelsen af fremtidsinvesteringerne i et stort land , Forbundsrepublikken Tyskland .
Man ved , hvad der bliver brugt p administration , man ved , hvad der bliver investeret i overfrselsbetalinger , men nr det kommer til fremtidsinvesteringer , ved man det ikke .
Investeringsmidler kan man aldrig f nok af , det er vi alle enige om , for det er kun dem , der virkelig kan sikre fremtiden .
Men sprgsmlet er : Hvilken fremtid ?
Hvor vil vi hen ?
Og er tiden efter den 11. september ikke netop et ideelt tidspunkt til at stte sprgsmlstegn ved visse ting , som kun har vret teknologifikserede , og i stedet stte forskning i gang inden for de sociale innovationer ?
Er tidspunktet nu ikke kommet til at lse os fra gamle instrumenter som bruttonationalproduktet og i hjere grad stte det innovative instrument well being factors i centrum ?
<P>
Et par sprgsml til en god betnkning .
Alligevel endnu en gang tillykke , Paul !
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Fru formand , vores ordfrer har nvnt , hvor vigtig innovation er for opnelsen af de ambitise ml , som blev sat af EU i Lissabon , og jeg vil gerne rose ham for hans grundige betnkning og ligeledes komplimentere de foregende talere .
<P>
Imidlertid br bde medlemsstaterne og Europa-Kommissionen selv opjustere deres vurdering af innovationens betydning for den konomiske og sociale udvikling .
Forsinkelserne med hensyn til ivrksttelsen af strukturfondenes innovative foranstaltninger og midler , som trkkes tilbage , er et srgeligt bevis p , at innovation ofte ikke kommer lngere end til papiret .
Der er derfor brug for en beslutsom og samordnet politik , s innovation kan trnge ind i hele vores konomiske og sociale netvrk og frigre borgernes kreative evner .
<P>
Derfor vil jeg srligt understrege , at princippet om lige muligheder br prge hele denne politik .
Frst og fremmest mener jeg ikke , at innovation er de unges forpligtelse eller egenskab , men at innovation skal berre alle aldre via livslang lring og andre mder , som tidligere talere har vret inde p .
Isr vil jeg nvne ndvendigheden af at tilskynde kvinder til at gre en individuel og kollektiv indsats ved f.eks. at oprette virksomheder , men ogs tilskynde ikke-statslige kvindeorganisationer til at indlgge innovative indfaldsvinkler i deres samfundsaktiviteter , som har en positiv indvirkning p den sociale samhrighed og jobskabelsen .
Der br ogs sikres lige muligheder ud fra en geografisk synsvinkel i betragtning af de store innovationsmssige skvheder mellem EU ' s regioner .
Der br , bde fra EU ' s og fra medlemsstaternes side , tages srligt hensyn til de mindre begunstigede regioner , hvilket normalt vil sige EU ' s bjergegne og omrder .
<P>
Det innovationsunderskud , som Europa har i forhold til USA og Japan , krver rvgenhed og mobilisering af krfter .
Ogs politikken for forvaltning af innovationen i EU br have en innovativ karakter .
Srlige enheder som den , der blev oprettet til forvaltning af de innovative foranstaltninger i henhold til Den Europiske Socialfonds artikel 6 , er et positivt skridt , men de skal vre permanent bemandede for at vre effektive .
Europa-Kommissionen br desuden lgge srlig vgt p formidlingen af resultaterne af god praksis . Derfor br der findes banebrydende metoder med en klart strre gennemslagskraft og effektivitet end dem , som de hidtil anvendte politikker rder over , og EU ' s medlemsstater , men ogs ansgerlandene , br i samarbejde med Europa-Kommissionen trffe alle ndvendige foranstaltninger til formidling af god praksis og indfrelse af alle de nye modeller , som indgr i de bedste staters resultater .
<SPEAKER ID=273 NAME="Liikanen">
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Rbig , for en fremragende betnkning og Parlamentet for en forhandling , som er prget af kvalitet og engagement .
<P>
Det er almindelig anerkendt , at politikker , der fremmer innovation , er afgrende for konomisk vkst .
Det glder mig meget , at jeg i dag kan prsentere de allernyeste resultater af EU ' s innovationsprstation , nemlig resultattavlen for innovation 2001 , der blev oprettet som opflgning p sidste rs rapport .
<P>
Resultattavlen kan bruges som udgangspunkt for EU ' s strategi til fremme af den overordnede konkurrenceevne i kraft af et flles system med 17 indikatorer til mling af et lands prstation .
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg er enig i ordfrerens udtalelse , der understreger vigtigheden af uddannelse og oplring , hvilket ogs andre talere har nvnt .
Resultattavlen er udvidet med en indikator for livslang uddannelse , hvilket var et nske i betnkningen .
<P>
EU ' s prstation med hensyn til vkst og levestandard i forhold til USA og Japan understreger de vigtigste udfordringer , som EU str over for , nr det glder get konkurrenceevne .
I de sidste 25 r har EU ikke , bortset fra nogle midlertidige cykliske udsving , kunnet flge med USA , nr det gjaldt forbedring af levestandarden .
Forskellen er nu endnu strre , end den var for et kvart rhundrede siden .
Sammenlagt kan forskellen i levestandard tilskrives to faktorer : 2 / 3 skyldes beskftigelsesgraden , og 1 / 3 skyldes produktiviteten .
Jeg vil se nrmere p produktivitetsforskellen .
<P>
Indtil midten af 1990 ' erne blev produktivitetsforskellen mellem EU og USA stadigt mindre .
I anden halvdel af 1990 ' erne begyndte forskellen igen at vokse p grund af den hurtige produktivitetsvkst i USA .
Indtil begyndelsen af 1990 ' erne var det kapitalintensive industrier , der frte an i produktionsstigningen .
Dette ndrede sig i midten af 1990 ' erne , hvor forskning og innovation blev de vigtigste faktorer .
Det var frst og fremmest forskningstunge industrier , der opnede store produktivitetsforbedringer i slutningen af 1990 ' erne .
<P>
Den overordnede strategi til at forbedre konkurrenceevnen krver , at vi bliver bedre til at forene EU ' s og de enkelte medlemsstaters indsats med henblik p at udvikle mere effektive politikker til at fremme og sttte innovation .
Der skal udvikles nationale innovationspolitikker , og eksisterende politikker skal styrkes , s vi sikrer en mere konsekvent indsats p tvrs af EU .
Der er derfor brug for regulr benchmarking for at mle og sammenligne EU-staternes prstationer , identificere de strste styrker og svagheder og stte os i stand til at formulere og justere innovationspolitikkerne derefter .
<P>
I EU som helhed halter vi stadig bag efter USA og Japan p de fleste omrder .
Vi er langt bagefter , nr det glder private investeringer i forskning og udvikling .
Den hurtige vkst inden for forskning og udvikling i Japan og USA siden 1994 har get afstanden til Europa foruroligende .
USA ' s udgifter p dette omrde ligger nu 7,4 % over Europas .
<P>
Europas patentaktivitet p det hjteknologiske omrde er ogs for svag . De amerikanske virksomheder anmelder flere hjteknologiske patenter i Europa end europerne .
Japan anmelder nsten lige s mange patenter i Europa som USA .
Denne ubalance p patentomrdet skal der omgende gres noget ved .
P individuelt medlemsstatsplan ser billedet anderledes ud .
Jeg m sige , at for mange indikatorer er de EU-lande , der har de bedste prstationer , ogs blandt de bedste i verden og undertiden meget bedre end USA og Japan .
<P>
Lad mig give nogle eksempler .
Det Forenede Kongerige , Irland og Frankrig er f.eks. frende i verden , nr det glder uddannelse af forskere og ingenirer .
Nederlandene , Sverige og Danmark ligger i front , nr det glder privat internetadgang . Finland , Nederlandene og Sverige er frende inden for offentlig forskning og udvikling , og Sverige er ogs et godt stykke foran , nr det glder udgifter til forskning og udvikling i erhvervslivet .
<P>
Der er dog stadig store forskelle p innovationsprstationen i de forskellige medlemsstater .
Lande som Danmark og Finland , hvis prstation i forvejen var strk , ligger stadig i spidsen af feltet , nr de mles i forhold til innovationsindekset , det vil sige mlt p tendenser og ikke kun p resultattavlen .
Grkenland og Spanien er hurtigt ved at indhente EU ' s gennemsnit fra et temmelig lavt udgangspunkt .
Men det er vigtigt og positivt , at der sker ndringer .
De fire strste EU-konomier ( Frankrig , Tyskland , Det Forenede Kongerige og Italien ) er i bedring , men langsommere end EU-gennemsnittet .
<P>
Vi kan lre forskellige ting af disse resultater .
EU br for det frste investere i uddannelse og oplring , som det er blevet sagt her flere gange . For det andet br EU forbedre sin prstation p det hjteknologiske omrde og fremme foretagsomheden .
For det tredje br EU hjlpe med at ge forskning og udvikling i erhvervslivet ved at opmuntre medlemsstaterne til at indfre eller ge de ndvendige incitamenter . Endelig br EU fremme brugen af teknologi p alle samfundsomrder , bl.a. de offentlige forvaltninger .
<P>
Det glder mig , at flere af disse aspekter er godt dkket ind af hr . Rbigs betnkning .
Jeg mener , at denne betnkning vil vre med til at skabe enighed om den fremtidige udvikling .
Som resultattavlen for innovation viser , er det ogs ndvendigt .
Betnkningen er et udtryk for Europas nske om at nedbringe EU ' s innovationsunderskud og n det ml , der blev sat i Lissabon , og den bidrager dermed i hj grad til at forbedre EU ' s generelle konkurrenceevne .
<P>
Jeg hber , at der vil blive lejlighed til at vende tilbage til disse emner i Kommissionens rapport om konkurrenceevne 2001 , som fremlgges om et par uger .
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden">
Tak , fru nstformand .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag middag .
<CHAPTER ID=14>
Konsumption af varemrkerettigheder
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0311 / 2001 ) af Hans-Peter Mayer for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om problematikken omkring konsumption af varemrkerettigheder ( SEK ( 1999 ) 2033 - C5-0354 / 2000 - 2000 / 2187 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=276 NAME="Mayer, Hans-Peter">
Fru formand , jeg vil kort prsentere den grundlggende problematik og de vsentligste punkter i min betnkning .
Det centrale udsagn lyder : Kommissionen opfordres til senest den 31. december 2002 at gennemfre en omfattende undersgelse af virkningerne af en eventuel overgang til princippet om international konsumption .
Nera-undersgelsen , som Kommissionen fremlagde i 1999 , beskftiger sig ikke tilstrkkeligt med dette aspekt .
Varemrkeretten har kun virkning p det omrde , som den er garanteret for .
Den EF-dkkende konsumption glder for EF-varemrket og nationale varemrker i de tilflde , hvor indehaveren af mrkeretten for frste gang har markedsfrt sit produkt inden for Fllesskabet .
Hvis mrkeindehaveren markedsfrer sit produkt uden for Fllesskabet , er mrkernes retsvirkning i Fllesskabet endnu ikke udtmt .
Han kan derfor forbyde parallelimportrer at indfre produktet i Fllesskabet .
Han kan alts takket vre den gldende EF-dkkende konsumptionsordning lave to forskellige priser , en lav pris for lande uden for Fllesskabet og en hjere pris for selve Fllesskabet .
<P>
Denne opspaltede prispolitik er imidlertid ikke i overensstemmelse med mlstningen for mrkeretten .
Hovedformlet med mrket er nemlig at gre det muligt at skelne produktet fra andre , gre det kendt og signalere en bestemt produktkvalitet .
Man kunne ogs tale om reklamevirkningen .
Det kan ikke vre mlet med at tildele EF-varemrket , at markedet skal opspaltes til ulempe for forbrugerne i Fllesskabet .
Heller ikke ud fra en konkurrenceretlig synsvinkel er der noget at indvende mod parallelimport .
Hvorfor skulle det s kunne forhindres under pskud af varemrkeretten ?
Det er ikke i orden .
<P>
Vi m gre noget for igen at f mere konkurrence og lavere priser inden for mrkeartiklerne .
En undersgelse fra den svenske konkurrencemyndighed siger det samme , ligesom et diskussionsoplg fra den irske konkurrencemyndighed .
Ogs en hring i Underhuset bragte overvejende argumenter for den internationale konsumption for dagen .
<P>
Hertil kommer en vsentlig ny faktor , nemlig den tiltagende handel over internettet .
Den nuvrende konsumptionsordning kunne vre en hindring for e-handel .
Det er nemlig ikke sikkert , om internetsalg med efterflgende forsendelse af mrkeprodukter er tilladt ud fra en varemrkeretlig synsvinkel .
Retssikkerhed og forbrugerbeskyttelse er imidlertid essentielle betingelser for udviklingen af handlen over internettet .
<P>
Hertil kommer , at der a ) findes mrker , som faktisk ikke svarer til et produkt .
Prv f.eks. at bestille " en Siemens " - det kan vre en lampe , en vaskemaskine eller et atomkraftvrk .
Der findes b ) mrker , som betegner gruppeprodukter , f.eks. Adidas-sko , hvad enten der er tale om sandaler eller hjhlede sko .
Der findes c ) mrker , som krver absolut identitet , f.eks. inden for medicin .
Her m der ikke vre s meget som et miligrams forskel i forhold til det indhold , som mrket betegner .
<P>
Alle disse punkter er tilstrkkelig begrundelse for at krve , at Kommissionen udarbejder en selvstndig undersgelse .
I denne forbindelse er det ogs vigtigt at drage sammenligninger med de vigtigste handelsnationer i verden og studere og grundigt analysere konsekvenserne for arbejdsmarkedssituationen i EU .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="FR" NAME="Fourtou">
Fru formand , jeg m frst og fremmest rose ordfreren , der stillet over for yderst stejle holdninger har forstet at lytte og foresl et alternativ , der var acceptabelt for alle i form af et forslag om supplerende bearbejdning .
Denne holdning er s meget mere vigtig og ndvendig , som denne betnkning behandler afgrende problemer knyttet til globaliseringen og integrationen i EU .
Ud over forbrugernes og producenternes direkte interesser drejer det sig reelt om EU ' s konomiske placering inden for verdenshandlen .
Nogle gr ind for en totalt liberaliseret handel , mens andre , heriblandt jeg selv , finder , at EU ' s system for konsumption opfylder kravet om at udvikle integrationen p det indre marked , en privilegeret lsning for at styrke EU i den globale konkurrence .
Ud over konceptet om integration er iden i denne betnkning at sttte innovationen , og guderne skal vide , at vi har talt om dette i den foregende betnkning , at sttte innovationen og kreativiteten i Fllesskabet .
Varemrket er i virkeligheden det vigtigste og mest effektive instrument til at beskytte den intellektuelle ophavsret , fordi det garanterer forbrugerne et produkts autenticitet og kvalitet .
Det sikrer det forebyggende arbejde , styrer investeringerne og dermed produktskabelsen .
En ndring af systemet ville fre til en nedgang i investeringerne i forskning og udvikling af produkter i EU , og indvirkningen p beskftigelsen kunne vre dramatisk .
Det nuvrende system muliggr endvidere en bedre beskyttelse imod efterligninger , idet de kanaler , der anvendes af parallelimportrer , ofte er de , der anvendes til transport af piratprodukter .
Ud fra de undersgelser , der for jeblikket er tilgngelige , og jeg siger udtrykkeligt " for jeblikket " , er der intet relevant element , der giver os mulighed for at begrunde en ndring af systemet , som kunne vre skadeligt for innovationen .
Jeg hber , at den supplerende bearbejdning , vores ordfrer har foreslet , vil bekrfte denne holdning .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Fru formand , jeg vil indlede med at lyknske hr . Mayer med den betnkning , som han forelgger i dag .
Jeg ved udmrket , at det ikke er den betnkning , som han gerne ville have vedtaget , og selv om det ikke er nogen trst for ham , vil jeg sige til ham , at jeg ogs ville have foretrukket , at den betnkning , som Parlamentet ender med at vedtage , havde vret den , som hr . Mayer oprindeligt udarbejdede .
<P>
Til trods for de magtfulde interesser optaget af at forhindre verdenshandel med mrkevarer , til trods for en usdvanlig rapport fra en konsulent , der pstr , at forbrugerne ikke umiddelbart ville drage fordel af at erhverve varer til lavere priser og til trods for en lunken holdning hos Kommissionen , som ikke synes interesseret i at finde en lsning p et problem , der har en meget negativ indvirkning p de europiske borgere , har ordfreren , hr . Mayer , vret i stand til at udarbejde en betnkning , hvori der opfordres til fortsat at sge udveje , der kan forhindre , at mrkevarefabrikanter fastholder unormalt hje priser p de europiske markeder .
<P>
Da Domstolen i juli 1998 afsagde Silhouette-dommen , opstod der et voldsomt rre i lande , som havde anerkendt princippet om international konsumption af varemrket .
Enten ved lov , som i Sverige , eller ved retsvidenskab , som i mit land , Spanien .
<P>
Juridisk set er dommen uangribelig fra det tidspunkt , hvor det ppeges , at artikel 7 i varemrkedirektivet ved at indfre princippet om EF-dkkende konsumption indirekte indfrer forbud mod international konsumption .
Men dette er et paragrafrytteri , som ikke forbyder at erkende , og det gr dommen , de skadelige virkninger , det har for forbrugerne , at varemrkeindehaverne kan forbyde import af deres egne produkter , hvis de kommer fra tredjelande .
<P>
De pstande , der benyttes af dem , der gr ind for forbud mod international konsumption af varemrket - bekmpelse af forfalskning , opretholdelse af auraen af prestige , flytning af indtgter fra fabrikanter til importrer - stder sammen med den virkelighed , der afspejles i de dokumenter , som ordfreren har udarbejdet .
<P>
Nr parallelimport fra tredjelande er tilladt , falder priserne p mrkevarer .
Tallene for prisstigninger i Tyskland , da tysk lov forbd international konsumption , er et slende bevis p det .
Og selv om der ikke er meget videnskabelig vrdi i mine erfaringer , kan jeg fortlle , at jeg har haft lejlighed til at konstatere , at et produkt , som jeg kber i Spanien til 10 euro , kun koster 1,5 euro i USA .
<P>
Af disse grunde , og selv om der har vret modstand mod at opn enighed om en mere ambitis beslutning , er det vigtigt , at Kommissionen tager et initiativ til gavn for forbrugerne og stiller forslag for at styrke verdensmarkedet ved at tilskynde til nedbrydning af handelshindringer , som ikke bare er toldmssige , men mange gange bestr i konkurrenceforvridende praksis udfrt af virksomheder , som nsker at fastholde deres egne fordele .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">


Fru formand , hr. kommissr .
<P>
Jeg m beklage , at jeg hverken har lst bogen No Logo eller The Economists specialudgave Pro Logo .
Det er dog tydeligt , at vi er inde i en meget interessant diskussion om varemrkerne og deres betydning for en opdeling af markederne i verden .
Vi , som nsker en globalisering , der fremmer alle parter , ser faktisk frem til en international konsumption af varemrkerettigheder , i overensstemmelse med den oprindelige Mayer-betnkning . Det samme gr sig gldende , hvis man er tilhnger af en effektiv konkurrencepolitik , som ordfreren nvnte .
Den europiske konsumption i dag tillader nemlig , at markederne kan opdeles , og den giver fordele for producenterne , men ikke for forbrugerne .
<P>
Forskellige undersgelser kan give forskellige resultater . Kommissionen forholder sig relativt negativt til den internationale konsumption i sin undersgelse .
P den anden side har vi ogs de erfaringer , som den tidligere taler henviste til , det vil sige , at der findes flere lande , hvor varerne er blevet dyrere , efter at man indfrte fllesskabskonsumption . Dette glder f.eks. Tyskland , Sverige og Storbritannien .
Jeg beklager ogs , at det ikke var muligt at g videre med denne sag under det svenske formandskab , som prioriterede den hjt .
<P>
Jeg hber derfor , at vi nu rent faktisk fr udarbejdet en betnkning om dette emne .
Jeg hber ogs , at kommissren kan udtale sig om mulighederne for at tage sprgsmlet op i WTO-regi , hvor der meget snart starter en ny runde .
<P>
Jeg tror endvidere , det er vigtigt , at man ikke blander dette sprgsml sammen med sprgsmlet om piratproduktion , som er en helt anden sag .
Der findes nye mder at overvge gtheden af varer gennem en egentlig , detaljeret identifikation , som muliggr en helt ny slags overvgning .
Jeg hber derfor , at Kommissionen kan sttte de bestrbelser , som er hovedlinjerne her i Parlamentet i dag , og som er hovedlinjerne i ELDR-Gruppen .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , p dette tidspunkt er kortfattethed snarere en pligt end en dyd .
Selv om jeg ikke var medlem af det udvalg , der har udarbejdet betnkningen , vil jeg tale , fordi min kollega , fru McCarthy , som var medlem , er opholdt af de alvorlige begivenheder , som bliver drftet ved vores partikonference i Brighton netop nu .
<P>
Jeg taler som interesseret i forbrugerforhold .
Ligesom fru Thors var jeg en overgang formand for den tvrgende forbrugerbeskyttelsesgruppe .
Parlamentets regler tillader ikke , at vi udtrykker disse meninger p samme mde som fr .
Det store flertal , som hr . Mayer fik samlet i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , var selvflgelig for en reaktion , der , som min kollega sagde , ikke levede op til hans forventninger .
Den levede heller ikke op til mine forventninger , og den br heller ikke have levet op til Parlamentets forventninger .
<P>
Den vigtigste henstilling her er , at konsekvenserne af overgangen til brugen af princippet om international konsumption undersges nrmere .
Det er ogs udmrket , men hvor lnge skal det vare , nr en parallelimportr forhindres i at give forbrugeren et kvalitetsprodukt til en pris , som er til fordel for begge parter ?
Det her svarer ikke til forfalskninger , som en anden taler antydede .
Det er ikke konkurrence at slge med tab for at svkke rivaliserende produkter , og der er heller ikke tale om at forringe disse produkters kvalitet .
Det er ganske simpelt handelshindringer , som ikke svkker de skaldte gr markeder , men gr dem endnu mere forvirrende og komplekse .
<P>
Der skal vre tale om en undersgelse , som fortller os om bagsiden af det , der fremstr som en respektabel branche .
Jeg forventer egentlig ikke mere af kommissren i aften , end jeg allerede har hrt fra ham privat .
Men sagen m ikke ende her .
Silhouette-sagen var ikke det sidste ord i denne sag , og det er hr . Mayers betnkning heller ikke , hvilket jeg er sikker p , at han er enig i .
Ikke desto mindre roser jeg ham .
<SPEAKER ID=281 NAME="Bolkestein">
Fru formand , dette er et vigtigt emne , og det er blevet drftet forskellige steder p forskellige tidspunkter .
Det er vigtigt , at Fllesskabets konsumptionssystem for varemrker sikrer en afvejning af forbrugerpriserne og beskyttelsen af varemrkerettigheder .
Det er blevet sagt af dem , der sttter en ndring til et konsumptionssystem p EU-plan , at en ensidig ndring til international konsumption af varemrkerettigheder ville pvirke forbrugerpriserne vsentligt .
<P>
Kommissionen er ikke overbevist om , at det ville vre tilfldet .
Iflge Nera-undersgelsen , som blev gennemfrt af et konsulentfirma i London , og som blev fremlagt for Kommissionen i februar 1999 , ville priserne under et internationalt konsumptionssystem sikkert ikke vre srligt forskellige fra de gldende priser .
Hr . Berenguer Fuster og ordfreren nvnte pstede prisstigninger p film , parfume og kameraer i Tyskland .
S snart dette blev kendt , fremlagde de pgldende brancher statistiske oplysninger for Kommissionen for at vise , at priserne ikke var steget som pstet , men var undrede eller i nogle tilflde faldet .
De pstede oplysninger vedrrende Tyskland er ikke , hvad de ser ud til , og understtter faktisk Kommissionens argumentation og ikke argumentationen for international konsumption .
<P>
Den svenske og britiske regering har ogs gennemfrt en prisundersgelse .
Det er meget interessant at bemrke , og af stor betydning for denne forhandling , at for de produkter , hvor det var muligt at sammenligne priserne i EU og USA , var det billigste marked ofte i EU .
For visse produkter var USA ligefrem det dyreste marked .
Desuden var der betydelige prisforskelle mellem medlemsstaterne .
Generelt var priserne i Tyskland og Frankrig lavere end i Det Forenede Kongerige og Sverige .
Disse forskelle findes i EU , hvor der benyttes regional og ikke international konsumption af varemrkerettigheder .
Med andre ord glder der det samme konsumptionssystem for alle EU ' s medlemsstater , men alligevel er der en prisforskel p 40 % p elektronikvarer i Sverige og Tyskland .
Det viser med al nskelig tydelighed , at det indre marked ikke fungerer , som det skal , men det viser ogs , at prisforskellene ikke har noget at gre med , om konsumptionssystemet er regionalt eller internationalt .
<P>
Prisforskellene i EU er normalt strre end prisforskellene mellem EU-staterne og USA .
Med andre ord er argumentionen for tesen om , at international konsumption ville fre til et prisfald meget svag .
Faktisk tror Kommissionen slet ikke p dette .
Jeg vil ogs gerne tilfje , at priselementet kun er t aspekt af konsumptionssprgsmlet .
Det er ogs meget vigtigt at overveje varemrkeindehavernes legitime interesse i deres hjemmemarked .
For mange virksomheder er varemrket deres mest vrdifulde aktiv , og det er ikke noget vi br tage let p .
Varemrker er ogs vrdifulde for forbrugerne , da de er et tegn p kvalitet .
<P>
Kommissionen besluttede i maj 2000 , at der i hvert fald ikke for tiden er grund til at foresl , at det nuvrende system ndres .
Kommissionen mener , at der nu er en god balance mellem de interesser , der str p spil , og at det nuvrende konsumptionssystem for hele EU p en hensigtsmssig mde beskytter varemrkeindehavernes legitime rettigheder .
Kommissionen har naturligvis noteret sig hr . Mayers betnkning og de lange og vanskelige diskussioner i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Der blev fremsat mange argumenter for og imod en ndring af systemet .
Kommissionen genkendte alle disse argumenter fra tidligere diskussioner i andre fora .
<P>
Alle de nvne aspekter er undersgt og analyseret grundigt af Kommissionens tjenestegrene , og efter min mening er der ikke kommet noget nyt frem , som krver yderligere undersgelse , eller som giver Kommissionen grund til at tage sin beslutning op til fornyet overvejelse .
Det skal dertil siges , at Kommissionen har til hensigt at overvge konsumptionssprgsmlet nje , og vi vil helt sikkert trffe de ndvendige forholdsregler , hvis der skulle dukke nye og vigtige grunde op til at overveje at afskaffe det nuvrende konsumptionssystem .
I mellemtiden er Kommissionen selvflgelig parat til at dele sine erfaringer med Parlamentet fra sager om muligt misbrug af varemrkerettighederne , men for at gre betnkningen mere nyttig og afbalanceret agter Kommissionen at tage alle relevante elementer op til overvejelse .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Tak , fru nstformand .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag middag .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.20 )
