<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 20. september 2001 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
Kre kolleger , som De ved , og sikkert kan forestille Dem , skal jeg ved bningen af denne mdeperiode desvrre afgive erklring om en rkke katastrofale begivenheder , der har kostet mange ofre .
Jeg foreslr i forbindelse med disse katastofer , at vi iagttager et minuts stilhed til re for ofrerne .
<P>
I Toulouse skete der den 21. september en katastrofe uden sidestykke , som kostede 29 mennesker livet og srede 2.500. Sorgen i de ddes og de sredes familier og befolkningens rdvildhed har chokeret os alle og gjort os alle meget triste .
Efter eksplosionen i fabrikken AZF udtrykte jeg personligt og p Europa-Parlamentets vegne vores dybeste medflelse og sympati til borgmesteren i Toulouse , hr . Douste-Blazy , og byens indbyggere .
P nuvrende tidspunkt er rsagerne til denne katastrofe endnu ukendte . Men n ting er sikkert : Frankrig , men ogs samtlige EU-medlemslande , br absolut bestrbe sig p , at en sdan katastrofe bliver den sidste .
Der mangler beviser for , at man ikke lngere vil tolerere dette alle de steder , hvor lignende mulige risici findes .
Menneskers sikkerhed m aldrig tilsidesttes af skdeslshed , passivitet eller af hungren efter konomiske interesser .
<P>
Endnu en gang , denne gang i Nordirland , er en journalist , Martin O ' Hagan , blevet myrdet i EU af terrorister , der kun har et ml , nemlig at sprede rdsel ved frst og fremmest at angribe dem , hvis arbejde bestr i at informere .
Ved at beg denne gemene handling krnkede udverne de grundlggende vrdier , som EU hviler p , nemlig vrdier om ret til livet , retsstatsprincippet og ytringsfriheden .
Sdanne terrorhandlinger m ikke under nogen omstndigheder drage tvivl om bestrbelserne fra alle dem , der - p trods af de vanskeligheder , de mder - ufortrdent arbejder videre , s fredsprocessen endelig kan afsluttes .
<P>
Den 27. september kostede en forfrdelig massakre , der blev udfrt af en uligevgtig person , i lokalparlamentet i den schweiziske kanton Zug desvrre 14 medlemmer af lokalparlamentet og lokalregeringen livet . Ca .
10 vrige personer blev sret . S snart jeg fik kendskab til denne blodige handling , udtrykte jeg p alles vegne vores dybeste kondolence til myndighederne , og jeg udtrykte vores dybeste medflelse med ofrenes og de sredes familier .
<P>
Vi har lige i eftermiddag fet at vide , at et selvmordsattentat har fundet sted mod parlamentet i Kashmir i Indien . Dette modbydelige angreb har indtil nu kostet 22 dde og ca .
30 srede . Eksplosionen anrettede ligeledes meget store skader p parlamentetsbygningen .
Dette attentat har chokeret os og har gjort os triste .
<P>
Kre kolleger , jeg foreslr , at vi viser en stille re for disse ofre , og anmoder Dem om , at vi nu iagttager et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<P>
<P>
Indlg til proceduren :
<P>
<P>
Onesta ( Verts / ALE ) .
( FR ) Fru formand , kre kolleger , jeg takker Dem for Deres sympati og medflelse i forbindelse med begivenheden i Toulouse .
Fredag morgen for ca . 10 dage siden var jeg i mit hjem , der ligger mindre end 2 km fra eksplosionsstedet , og jeg kan sige Dem , at jeg nu ved , hvad en tragisk begivenhed er .
Vi har alle her set billederne p tv .
Jeg tror og er endda helt sikker p , at alle de kolleger , der kommer fra min region , fru Ainardi , fru De Veyrac og hr . Rod , sammen med mig takker alle kollegerne for deres sympati og medflelse .
<P>
Jeg vil for vrigt vise Dem en affaldsspand af metal , som er helt ramponeret og forbrndt , og som jeg samlede op ved fabrikken mere end 1 km fra eksplosionsstedet .
Forestil Dem , hvordan ligene , der blev fundet i den sydlige del af Toulouse , s ud !
<P>
Kre kolleger , efter det jebliks stilhed , som vi iagttog i begyndelsen af den forhandling , som vi skal til at i gang med , br vi nu komme med udtalelser , der kan genoprette tilliden i de befolkninger , der er bange for disse bomber , hvilket vil sige alle steder , og som De sagde , fru formand , br vi gennem vores afstemninger i denne uge og ved at tage modige beslutninger bidrage til , at katastrofen i Toulouse virkelig bliver den sidste i en allerede alt for lang rkke .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Kre kolleger , hvis De er enige med mig , foreslr jeg undtagelsesvis og p grund af omfanget af de katastrofer , som vi taler om , at jeg undtagelsesvis giver ordet til de kolleger , som nsker at f det .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , af det , De lige sagde , fremgr det , at vi i disse tider skal vre srligt forsigtige med , hvad vi udtaler os om offentligt , og det er bemrkelsesvrdigt , at De talte om fire katastrofer , hvoraf to fandt sted i eller omkring et parlament , nemlig i Schweiz og i Kashmir .
<P>
Jeg siger dette , fordi jeg i dette jeblik nsker at udtrykke min og min gruppes solidaritet med de erklringer , som er blevet fremsat af hr .
Prodi , formand for Kommissionen , hr .
Patten , nstformand i Kommissionen , hr .
Michel , formand for Rdet , og hr .
Chirac , Frankrigs prsident , og i dette tilflde beklager jeg , at hans myndige , modige og altid betimelige stemme mangler i forbindelse med de uheldige offentlige udtalelser om den vestlige civilisations pstede overlegenhed over de vrige civilisationer , som for nylig er blevet fremsat af hr . Berlusconi , formand for Republikken Italiens ministerrd .
<P>
P nuvrende tidspunkt finder jeg det srligt vigtigt , at vi i Europa-Parlamentet endnu en gang med syvtommersm slr fast , at vi ikke str over for et sammenstd mellem civilisationer , men at vi skal forsvare nogle vrdier , som er flles for hele menneskeheden .
Derfor mener jeg , at det er vigtigt , at vi i Europa-Parlamentet klart faststter og udtrykker en linje , som ikke kun er min gruppes linje , og her henvender jeg mig til hr . Poettering for at sige , at jeg var den frste , der klappede , da han p det ekstraordinre plenarmde i anledning af angrebene den 11. september udtrykkeligt citerede Anwar al-Sadats erklringer her i Parlamentet .
<P>
Jeg mener , at udtalelser som hr . Berlusconis br kritiseres af os alle , og jeg hber - for det er ikke frste gang - at de ikke gentages , for de er til stor skade for den europiske sag i hele verden .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg fortstter med samme emne . Siden den 11. september har der her vret stor enighed om , at det er ndvendigt at forkaste enhver sammenblanding , der forsger at pvise den uacceptable og farlige teori om konflikt mellem kulturer .
<P>
P den anden side husker vi de bemrkninger , der med samme forml blev fremsat af hr .
Solana , som anbefalede ikke at skabe splittelse , hvilket ville vre en meget alvorlig fejl . Og hermed ogs sagt i hvor hj grad hr .
Berlusconis helt utrolige og dybt skandalse bemrkninger tvinger os til at reagere meget skarpt , frst og fremmest ved hrdt at fordmme den forldede forestilling om den vestlige og kristne verdens skaldte overlegenhed , dernst ved vedtagelsen af et forslag , der i henhold til nden i Nice-traktatens artikel 7 dels vil give Rdet mulighed for at konstatere , om der findes en reel risiko i en medlemsstat for alvorlig tilsidesttelse af Unionens grundlggende principper , og dels mulighed for at give henstillinger til medlemsstaten .
<P>
Fru formand , jeg foreslr derfor , at Formandskonferencen undersger , hvilken vsentlig politisk handling det er relevant at vedtage i denne forbindelse .
<P>
( Bifald fra GUE / NGL-Gruppen )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg vil gerne p min gruppes vegne gentage , hvad jeg sagde den 12. september - og jeg tror , at alle her i Europa-Parlamentet var enige med mig - nemlig at den terror , der udves af mennesker , ikke m forveksles med den fredselskende islamiske tro !
<P>
Jeg kan huske den storartede tale , som Anwar al-Sadat holdt den 10. februar 1981 i Europa-Parlamentet - dengang i Luxembourg - hvor han sagde : " Islam er en krlighedens religion og ikke en hadets religion " .
Jeg vil gerne endnu en gang konstatere p min gruppes vegne , at vi gr indsigelse imod enhver retorik , der giver udtryk for clash of civilisations , og at vi nsker et partnerskab og et venskab med alle fredselskende arabiske og islamiske lande .
Netop derfor har jeg jo foreslet , at vi indkalder Forummet for Middelhavsomrdet .
Sdan som jeg forstr det , har De , fru formand , ogs til hensigt at forelgge os et tilsvarende forslag p torsdag .
<P>
Da jeg blev tiltalt personligt , vil jeg gerne henvise til misforstelser , som kan fres tilbage til en kommissr .
Vi aftalte under Formandskonferencen - hr . Barn Crespo kunne ikke vre til stede sidste torsdag - at vi ikke vil gre det til genstand for debat her i plenarforsamlingen , men at vi torsdag under Formandskonferencen ville diskutere med kommissren , hvilke udtalelser der er faldet .
Jeg gentager her p min gruppes vegne : Vi rkker hnden frem til hver eneste fredselskende muslim , hvor end han har hjemme i denne verden , det vre sig uden for EU , i de arabiske og islamiske stater eller i et land i EU . Vi nsker fred , partnerskab og venskab med alle muslimer , der viser god vilje !
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , lad mig starte med at lyknske Dem med Deres tale til regeringscheferne p mdet i Bruxelles .
Parlamentet var reprsenteret , jeg var der ogs , og jeg synes , De anslog den rette tone p vegne af Parlamentet .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Fru formand , efter min mening brer vi et stort ansvar for de ting , der er sket , og vores reaktioner br vre kendetegnet af den forndne alvor .
Efter min mening br dette ikke kun glde for os , men ogs for de statsledere , der har sgt om medlemskab af EU .
Derfor vil jeg gerne med beklagelse ppege hr . Ecevits udtalelser , hvor han forsger at opn en billig sejr for terrorhandlingerne ved at begynde at fremstte beskyldninger om terrorisme mod republikken Cypern , samtidig med at han selv ulovligt , sdan som De ganske rigtigt udtalte under Deres besg i Athen , holder det nordlige Cypern besat .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Fru formand , jeg vil gerne sige et par ord om journalisten Martin O ' Hagan , som blev myrdet i Nordirland for et par dage siden .
Han var en frygtls journalist , der i mange r utrtteligt belyste den grzone i samfundet , hvor kriminalitet , politisk terrorisme og politisk ekstremisme mdes .
Han har betalt den hjeste pris for sit mod .
<P>
Det er en srgelig del af verdensbilledet i dag , at flere hundrede journalister om ret dr p grund af deres arbejde for at tjene og oplyse offentligheden .
Det sker ikke srlig tit i demokratiske lande , og det er derfor ekstra foruroligende , at journalister i Nordirland p denne mde udsttes for risiko .
De f ord , jeg har sagt om Martin O ' Hagan , kan slet ikke beskrive det chok og den forfrdelse , som alle irere uanset politisk eller religist tilhrsforhold fler ved denne ugerning .
<P>
Jeg kunne tnke mig at drage en parallel til andre sager , som vi har drftet under tidligere mdeperioder , og som vi sikkert vil drfte igen i lbet af denne uge , og komme med en bemrkning om det sprog , vi benytter til at beskrive disse terrorister .
Vi br holde op med at kalde dem protestanter , katolikker eller muslimer . De er politiske ekstremister .
Det er vigtigt , at vi skelner her .
<P>
<P>
Vi taler her om mennesker , som bekender sig til en eller anden religion , eller slet ingen , men deres budskaber er politiske , og det eneste , de har til flles , er deres foragt for demokrati og medmenneskelighed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , som parlamentsmedlem fler jeg mig frst og fremmest reprsenteret af formanden for Europa-Parlamentet , og derfor vil jeg gerne rette en meget konkret foresprgsel til Dem i forbindelse med det , som Enrique Barn Crespo har sagt . Den italienske ministerprsidents erklring er blevet kritiseret af mange .
Den er bl.a. og det kan man vre overrasket over - blevet kritiseret af hr . Haider , hvem det var for meget fremmedhad .
<P>
Fru formand , De er en person , som altid har vret fortaler for dialogen med islam , og De har ogs taget konkrete skridt .
Deres politik str i modstning til det , som hr . Berlusconi har sagt .
I betragtning af det faktum , at De i andre situationer har fundet meget klare ord - som det ikke altid har vret let for mig at forsvare derhjemme , men som jeg dog har forsvaret , fordi jeg altid har psknnet Deres tydelige sprog - er det efter min mening vigtigt , at De i denne forbindelse , fru formand , finder lige s klare og entydige ord .
Det vil jeg gerne bede Dem om .
<P>
Mske er disse ord undget min opmrksomhed , mske har jeg ikke hrt dem eller ikke lst dem .
Jeg beder Dem om tydeligt at reprsentere Europa-Parlamentets holdning over for disse udtalelser .
Europa-Parlamentet er altid get ind for dialog og har ogs altid frt dialog .
Hele vores eksistens som parlament hnger sammen med religionernes dialog , med kulturernes dialog , og jeg tror , at De som formand for Parlamentet ogs klart og utvetydigt br sige det ved denne lejlighed .
<P>
( Bifald fra PSE-Gruppen )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Swoboda , jeg er meget overrasket over det , jeg hrer , for jeg mener virkelig , at jeg siden den 11. september i vid udstrkning har reageret , hvad enten det har vret gennem kommuniker , ved fru Banottis tale eller i forbindelse med hr .
Berlusconis bemrkninger . Hvis De flger godt med i Deres formands rejser og officielle besg , ville De have konstateret dette .
Jeg vil give Dem et lille presseklip , som er yderst lrerigt , og jeg tror , at De vil blive overvldet .
Jeg mener selv , at jeg mske var en af de frste - nu da De giver mig mulighed for at sige det - til at gre opmrksom p risikoen for sammenblanding .
Det var helt naturligt som formand , og jeg vidste , at det ville give genlyd i hele Europa-Parlamentet , nr jeg sagde det , og jeg sagde det virkelig meget klart i min frste erklring .
De kan mske huske det . Det var ved bningen af det ekstraordinre mde , som vi afholdt om onsdagen , og senere dagen efter .
Men jeg giver Dem alt dette .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , jeg er overrasket og skuffet over , at formanden for en stor politisk gruppe som De Europiske Socialdemokraters Gruppe rider med p den blge af falsk og intolerant polemik , som er opstet i Italiens politiske debat , og som det er absurd at forestille sig , at man ogs skal tage op her i Parlamentet , eftersom sprgsmlet allerede er blevet grundigt behandlet i Italien , og eftersom det absolut ikke afspejler en europisk problematik , men udelukkende en misforstelse eller rettere det , der er vrre , nemlig en bevidst misfortolkning af en stning , som kunne fortolkes p en anden mde .
<P>
Desuden har den italienske ministerprsident Berlusconi i rig udstrkning forklaret , hvad han mente med sin udtalelse , og hensigterne med denne var yderst positive .
Forskellen p de to kulturer er tydelig , og han nskede udelukkende at understrege og bemrke , at der er stor forskel , nr det glder den gte frihed , som vi har i Vesten , og som ikke eksisterer i sten , de lige muligheder for mnd og kvinder , som vi har i Vesten , og som man ngter folk i sten , og alle de kulturforskelle , som ungtelig eksisterer .
Det var det , som ministerprsident Berlusconi mente med sin stning , men alle fortolkede denne stning p deres egen mde , nr de lste eller hrte den .
<P>
Det ville ligefrem vre farligt for Parlamentet at spekulere i en sdan udtalelse p dette vanskelige tidspunkt , fru formand , hvor vi har brug for klarhed , gennemsigtighed , en positiv indstilling - og ikke en ondskabsfuld debat - og hvor vi ikke mindst har brug for evnen - som modparten tilsyneladende ikke har - til at rkke hnden ud og forst ordene i deres positive betydning og ikke ndvendigvis i deres negative betydning .
<P>
Vi agter derfor at forkaste ethvert initiativ , der tager sigte p at indlede en forenklet procedure , sdan som der var en , der foreslog .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg sagde , at jeg undtagelsesvis accepterede at flytte indlggene , da jeg troede , at De nskede at tale om de forfrdelige katastrofer , som jeg desvrre skulle nvne .
I det jeblik , hvor det ikke lngere er tilfldet , vil vi gre , som vi plejer , det vil sige , at jeg gemmer alle disse indlg , som vi fr at hre umiddelbart efter faststtelsen af dagsordenen .
En del kolleger har anmodet mig om det , og jeg mener , at det er en fuldt ud velbegrundet anmodning .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen . Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .
<P>
Der er foreslet eller foretaget flgende ndringer :
<P>
Tirsdag og onsdag :
<P>
PSE-Gruppen anmoder om , at redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om den politiske og humanitre situation i Afghanistan opfres efter Titley-betnkningen om vbeneksport , og foreslr i denne forbindelse at udstte forhandlingen om Berger-betnkningen om en strategi for tjenester i det indre marked til onsdag den 3. oktober og at opfre den p dagsordenen efter Huhne-betnkningen om elektronisk handel og finansielle tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg mener , at der sker et vist fremskridt i Parlamentet , nr det behandler de sprgsml , der bekymrer vores offentlighed , og hvor EU br have en politisk profil .
Jeg mener , at ndringen af dagsordenen er helt berettiget i sagen om katastrofen i Toulouse .
<P>
Sagen om Afghanistan er efter min mening topaktuel af to rsager , for det frste p grund af den afghanske befolknings humanitre tragedie , for menneskene er dem , der frst og fremmest lider under Taleban-styret .
Det er en situation , hvor nyhederne om millioner af menneskers desperate forhold forvrres dag for dag - p nuvrende tidspunkt har lidt under en femtedel af befolkningen ( over 5 millioner mennesker ) nsten intet at spise .
EU bidrager til den humanitre indsats , men jeg mener , det er et emne , som vi br udtale os om .
<P>
For det andet er der ogs det politiske aspekt .
De foregik selv med et eksempel , da De p en mde tilsidesatte protokolregler , internationale retsregler og diplomati ved at indbyde general Massoud til Parlamentet .
<P>
Jeg mener , at vi p nuvrende tidspunkt ogs er forpligtet til at finde en politisk lsning , som skaber stabilitet i Afghanistan . Det er pfaldende , at da den person , som kunne etablere en vis mgling i Afghanistan , eksilkongen i Rom , foreslog indkaldelse af en forsamling af fremtrdende personer , en Loya Jirga , som kan forene de forskellige stammer , foregik det sammen med amerikanske kongresmedlemmer , men vi har slet ikke vret til stede , selv om EU ' s trojka har besgt nsten hele regionen .
<P>
Jeg finder det fornuftigt , at Parlamentet p nuvrende tidspunkt med deltagelse af hr. rdsformand Michel og den ansvarlige fra Kommissionen , hr. nstformand Patten , kan holde en forhandling om et s vigtigt emne , som ikke blot er endnu en hastesag , men et absolut grundlggende sprgsml ikke kun for kampen mod terrorismen , men ogs for stabiliteten i Centralasien , hvilket er absolut grundlggende , og for kampen for at undg en humanitr tragedie .
<P>
Det er disse begrundelser , der ligger bag min gruppes forslag om ndring af dagsordenen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , jeg har al mulig respekt for hr . Barn Crespos forslag og bekymring .
Vi har imidlertid i denne uge en velforberedt forhandling om terrorisme , hvis oprindelse vi bl.a. sger i Afghanistan p grund af navnet Osama bin Laden .
Det ville overraske mig , hvis Parlamentet nu afholdt en meget mindre velforberedt forhandling om sprgsmlet om Afghanistan , ogs fordi de to forhandlinger ville blive forvekslet med hinanden .
Jeg gr kraftigt ind for , at der afholdes en tydelig forhandling om terrorismen .
Med henblik p beslutningsforslaget til afslutning deraf har vi ogs fra vores side udarbejdet tekster , hvori vi har opmrksomheden henledt p de humanitre problemer , som i jeblikket er opstet ved grnsen mellem Afghanistan og Pakistan , og vi fremstter ogs bemrkninger om de budgetmssige virkninger af vores bistand .
Jeg hber , at denne tekst vil opn bred sttte .
Jeg tror , at det er meget bedre at tage sprgsmlet om Afghanistan op senere , hvis det er ndvendigt , og s skal det vre med en passende forberedelse , for det drejer sig virkelig om et overordentlig vigtigt og indviklet problem .
Fru formand , jeg anbefaler , at vi i denne uge begrnser os til forhandlingen om terrorisme med dertil knyttede bemrkninger om humanitre problemer , som hr .
Barn Crespo gjorde opmrksom p , og at vi p et andet tidspunkt , ikke i denne uge , srskilt kommer ind p politikken vedrrende Afghanistan .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Jeg stter nu anmodningen fra PSE-Gruppen under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg vil gerne sige noget mere .
Det er normalt , at det nogle gange er den ene , nogle gange den anden , der vinder .
Men i et s alvorligt anliggende har vi brug for en fornuftig forberedelse .
Hr . Barn Crespo , torsdag i sidste uge - De var ikke til stede , det bebrejder jeg Dem ikke , det kan ske for alle - ville der have vret lejlighed til i anledning af Formandskonferencen at tale om det i ro og mag .
I sdanne vigtige sprgsml ville det vre godt , hvis Europa-Parlamentet stemte i fllesskab .
Jeg beder Dem om at gre det sdan i fremtiden , at vi frst taler om det under Formandskonferencen .
<P>
( Bifald fra PPE-DE-Gruppen )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , det er anden gang , at hr . Poettering , som har vret fravrende fra Formandskonferencen flere gange end jeg , stikker mig i skoene , at jeg ikke var til stede torsdag .
Ja , jeg var i Budapest , det indrmmer jeg , men hr . Poettering var den eneste gruppeformand , som var til stede .
De vrige var reprsenteret ved suppleanter .
Og Den Socialdemokratiske Gruppe var behrigt og vrdigt reprsenteret .
Derfor har den slags argumenter ingen gyldighed .
<P>
Nr denne behandling endvidere finder sted nu , er det , fordi Parlamentet suvernt faststter sin egen dagsorden , og i mit indlg henviste jeg til oplysninger og hndelser , som har fundet sted efter torsdag , og eftersom jeg ikke er clairvoyant , sledes som hr .
Poettering tilsyneladende er , kan jeg om torsdagen ikke vide , hvad der vil ske den flgende sndag , og derfor finder jeg det fornuftigt , at Parlamentet kan tnke over sagen og stemme til sin tid .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , under henvisning til dagsordenen for onsdag og i klvandet p hr . Barn Crespos bemrkning havde jeg og et par af mine kolleger fra Parlamentet i tirsdags den re at mdes med Afghanistans ekskonge , Zahir Shah .
P mdet diskuterede vi hans mulige rolle som mgler i Afghanistan med henblik p genopretning af det demokrati , som han var med til at indfre i 1964 . Da var der pressefrihed og frie valg , og kvinder deltog i den politiske proces .
Det er meget langt fra de nuvrende forhold i landet .
<P>
Han bad ogs om at overbringe en hilsen til Dem , fru formand , og hele Parlamentet og udtrykte hb om , at han med tiden vil f lejlighed til at besge Europa-Parlamentet .
Jeg drftede dette med hr . Patten i gr , og jeg hber , at der bliver fulgt op p sagen , som ikke blot omfatter Parlamentet , men ogs hele EU .
<P>
P dagsordenen for onsdag har Rdet beklageligvis - p trods af den srlige internationale situation , som blev markeret ved vores hjtidelige mde dagen efter begivenhederne i USA den 11. september og den efterflgende uge - opfrt en rkke lovforslag efter terrorhandlingerne , som mange af os anser for at vre ensbetydende med en krigshandling .
Parlamentet vil i denne henseende uden tvivl blive inddraget i de almindelige procedurer .
Det ville hjlpe , hvis vi havde en lngere debat onsdag og s ikke behandlede Det Europiske Rds mde i Gent samtidig med sprgsmlet om terrorisme .
For det andet , kan De sige noget om , hvornr Parlamentet modtager oplysninger om de procedurer , som udvalgene nje skal flge i forbindelse med undersgelsen af de forslag , som Rdet har stillet ?
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hr . McMillan-Scott , vi vil prve at organisere dette bedst muligt .
Hvad angr Afghanistans ekskonge , br jeg ogs meddele Dem flgende : Det er sledes , at jeg mdte ham tirsdag den 11. september , hvor jeg var i Italien , i Rom , for at deltage i et mde med 500 unge .
Jeg havde p Europa-Parlamentets vegne aftalt et mde , og jeg mdte alts den tidligere konge af Afghanistan .
Jeg tror , at alt dette gr i den nskede retning .
Vi vil derfor prve at organisere tingene p den bedste mde og sdan , som De nsker .
<P>
Torsdag :
<P>
Jeg har vedrrende den aktuelle og uopsttelige debat modtaget tre anmodninger om tilfjelse af underpunkter til punktet " Menneskerettigheder " .
<SPEAKER ID=22 NAME="Haarder">
Fru formand , i sidste uge var vi i den liberale gruppe enige om , at der kun er en eneste hastesag , som br behandles i Parlamentet i denne plenarsamling , og det er den internationale terrorisme og behovet for at bygge en international koalition imod denne terrorisme .
Det synspunkt kunne vi desvrre ikke komme igennem med i sidste uge i Formandskonferencen - det beklager vi .
Vi vil selvflgelig deltage i denne afstemning .
Jeg bad blot om ordet for at markere , at vi i den liberale gruppe synes , at vi burde have koncentreret krfterne om n hastesag , som vi alle tnker p , og som vil trkke skygger i de nste mange r .
<P>
( Bifald fra ELDR-Gruppen )
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Jeg har alts modtaget tre anmodninger .
Som De ved , m punktet " Menneskerettigheder " kun omfatte fem underpunkter .
P nuvrende tidspunkter er der opfrt tre , og vi kan sledes endnu tilfje hjst to .
<P>
Den frste anmodning er fra PPE / DE-Gruppen og PSE-Gruppen og drejer sig om tilfjelse af underpunktet " sttimor " .
<P>
Den anden anmodning er fra TDI-Gruppen og drejer sig om at tilfje et nyt underpunkt " Egypten " og endelig den tredje anmodning , som er fra Verts / ALE-Gruppen og drejer sig om at tilfje underpunktet " Colombia " .
<P>
Jeg stter frst anmodningen fra PPE / DE-Gruppen og PSE-Gruppen om tilfjelse af underpunktet " sttimor " under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Vi har alts endnu mulighed for at tilfje et andet underpunkt , for vi har fire nu , og jeg stter TDI-Gruppens anmodning om opfrelse af underpunktet " Egypten " under afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes ) Jeg stter nu anmodningen fra Verts / ALE-Gruppen om tilfjelse af underpunktet " Colombia " under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Jeg har vedrrende den aktuelle og uopsttelige debat modtaget en anmodning fra PPE / DE-Gruppen om tilfjelse af punktet " Ansgning om patenter p menneskelige gener " . Jeg prciserer , at vi stadig har mulighed for det .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Arbejdsplanen er sledes fastsat .
<P>
Indlg til proceduren ( fortsat ) :
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Fru formand , jeg vil ikke bruge Parlamentets kostbare tid p et emne , som hr . Santini allerede har taget op , og som man i rigt ml allerede har lst i Italien .
<P>
Jeg vil blot bemrke , at sdan som det altid er tilfldet , nr det drejer sig om ministerprsident Berlusconi , bliver alting udnyttet politisk .
Og det er hverken korrekt eller vrdigt over for en regeringschef .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Fru formand , jeg hrer jo til de parlamentsmedlemmer , som ikke ubetinget kommer fra den kristne kulturkreds .
En statsmand fremkom for nylig med en erklring . Han skulle tale som en statsmand , men i det jeblik , hvor han fremkom med en udtalelse om muslimer og kristne , skd han efter min mening temmelig langt forbi mlet .
Jeg beklager dybt , at vi ikke kunne give et flles svar , men at vi var ndt til at diskutere det .
Det beklager jeg meget , fordi vi netop skulle modvirke en eskalation .
Netop mellem muslimer og kristne er en dialog tvingende ndvendig .
Den italienske ministerprsidents indlg var ingen berigelse , men derimod meget kontraproduktiv .
Af denne grund beklager jeg meget , at Europa-Parlamentet ikke var i stand til at imdeg det med et flles svar .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Fru formand , jeg vil gerne vende tilbage til hr . Berlusconis udtalelser , ogs fordi det ikke bare er et sprgsml , der vedrrer Italien , hvilket man ogs kan se af alle stats- og regeringschefernes reaktioner p disse udtalelser .
Jeg m sige , fru formand , at vi italienere - i det mindste flertallet af de italienere , der sidder i Europa-Parlamentet - blev meget ubehageligt til mode over ministerprsident Berlusconis udtalelser . Disse udtalelser er nemlig ikke bare i klar modstrid med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Bruxelles , som ministerprsident Berlusconi i vrigt selv har skrevet under p , for de afspejler ogs holdningen - der forhbentlig ikke er dominerende endnu - hos en del af det flertal , som sttter den italienske regering .
Nr det glder sdanne emner , som i dag desvrre endda kan vre afgrende for , om der er krig eller fred , m der ikke finde politisk udnyttelse sted , men vi m heller ikke acceptere nogle overfladiske udtryk , som desvrre lader til at dkke over en intolerance , der br bekmpes .
<P>
Vi kender godt grnserne , men vi kan ikke fortie , at et stort parti i regeringskoalitionen efter den 11. september holdt offentlige demonstrationer med skilte , hvor der stod , at indvandrere er lig terrorister , eller at der for et par dage siden var to borgmestre fra samme parti i norditalienske byer , som gav ordre til lukningen af de lokaler , der anvendes som moskeer .
Det er derfor , fru formand , at vi ville vre roligere , hvis ogs De som parlamentsformand - og ikke mindst efter hr . Santinis indlg - ville bekrfte det klare budskab om en ben dialog , som Parlamentet allerede har haft lejlighed til at sende til de arabiske og muslimske befolkninger og lande , som vi skal samarbejde med om at bekmpe terrorismen p en klar og fast mde .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Fru formand , der er ingen tvivl om , at det var forkert af ministerprsident Berlusconi at tale om overlegenhed og kultursammenstd , og han brugte nogle ord , der bestemt ikke fremmer dialogen .
I dette jeblik , hvor man tilrettelgger nogle omfattende alliancer , vil jeg dog gerne her fra Parlamentet sende et budskab om min store solidaritet med og sttte til de afghanske , saudiarabiske , iranske , kuwaitiske og tjetjenske kvinder og til kvinderne i alle de lande , som kmper i denne tid , og som ogs vil kmpe i de kommende r .
Jeg hber virkelig , at denne omfattende alliance mod terrorismen ikke betyder , at disse kvinders rettigheder endnu en gang trder i baggrunden .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , jeg mener , at det under disse indlg til proceduren er berettiget , at vi vender tilbage til de fuldstndig skandalse bemrkninger fra Unionens fremtidige formand , hr . Berlusconi .
Og De har bedt min kollega og gruppeformand , hr . Barn Crespo , og min kollega , hr .
Swoboda , om en specifik fordmmelse af disse bemrkninger . Vi ved alle , hvor enige vi er her i Parlamentet om at afvise risikoen for sammenblanding og at gre opmrksom p alt , der kan opfattes som en krig mellem kulturer .
Men i forbindelse med hr . Berlusconis bemrkninger venter vi fra Deres side p en specifik fordmmelse .
Det er indholdet i mit indlg .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , hr .
Poetterings udtalelser , som er meget trovrdige , har vist , at han kun reprsenterer en del af sin gruppe . For nppe var han frdig med at tale , fr hr .
Santini pstod det modsatte af , hvad hr .
Poettering netop havde beskrevet som de kristelige demokraters holdning i Europa-Parlamentet .
<P>
Det ville vre konsekvent , om hr .
Poettering ville opfordre sine gruppemedlemmer fra Forza Italia til at tilslutte sig gruppens mening , for det , som hr . Fiori derefter sagde , viser , at det netop ikke er de kristelige demokraters mening som sdan , som hr .
Poettering har givet udtryk for her , men kun en del af gruppens mening .
<P>
Fru formand , jeg har ikke selv hrt Dem , men flere af mine kolleger , som kunne hre Deres udtalelse i radio og tv , har sagt , at De p glimrende vis tilkendegav Europa-Parlamentets holdning over for hr . Berlusconis udtalelser , og de har udtrykkeligt sagt til mig , at Nicole Fontaines standpunkt prcis var det , som Europa-Parlamentet skulle indtage .

Jeg vil frst og fremmest nske Dem hjerteligt tillykke med det , men samtidig bede Dem om at gre flgende : Da Deres standpunkt tydeligt svarer til flertallets mening her i Europa-Parlamentet , burde De endnu en gang udtrykkeligt overbringe hr . Berlusconi denne mening og samtidig bede ham om - for at rydde enhver tvivl af vejen - at afgive en udtalelse om dette standpunkt .
For hvis hans kulturrelativisme i virkeligheden kun var en misforstelse , ville Deres brev og et svar herp fra hr . Berlusconis side vre til srdeles stor hjlp .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Hr .
Schulz , jeg sender meget gerne kommuniket fra den 11. september til hr . Berlusconi sammen med den erklring , som jeg den 19. september afgav i forbindelse med den reception , som jeg afholdt .
Ambassadrerne fra Den Arabiske Liga nskede at mde mig personligt for at delagtiggre mig i deres bekymringer , og efter dette store mde , der p en gang var meget kompakt og meget indholdsrigt , afgav jeg en erklring , der ikke kunne vre mere klar .
<P>
Jeg vedlgger ligeledes min erklring af 22. september , hvor Det Europiske Rd beslutsomt vedtog at deltage i bekmpelsen af terrorisme , og hvor jeg bekrfter EU ' s meget hjtidelige forpligtelse til at forsvare de demokratiske og multikulturelle samfund .
<P>
Endelig vedlgger jeg min entydige tale , som fru Banotti nvnte for statscheferne under det ekstraordinre mde for stats- og regeringscheferne .
<P>
Jeg kan ogs tilfje mine erklringer i det grske fjernsyn , da jeg p det tidspunkt var p officielt besg i Grkenland .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Fru formand , jeg tror , at der var nogle , som misforstod den italienske ministerprsidents ord , mens andre udnyttede dem i indenrigspolitisk jemed , hvorefter de brugte Europa-Parlamentet som skueplads og ogs udnyttede disse ord p EU-politisk plan .
<P>
Sdan som over 200 parlamentsmedlemmer fra PPE-Gruppen kan bevidne , eftersom de deltog i de fire studiedage i Rom , gjorde den italienske ministerprsident Berlusconi p mdet med disse parlamentsmedlemmer rede for regeringens holdning og sin personlige holdning til terrorismen og krisen i Mellemsten .
<P>
Ogs nogle af de parlamentsmedlemmer fra PPE-Gruppen , som ikke er med i vores regeringskoalition i Italien , kan fortlle os , hvilken holdning den italienske ministerprsident har , og det er ikke den holdning , som visse aviser nskede at gengive , eller den holdning , som venstrefljen nskede at gengive her i Parlamentet .
<P>
( Afbrydelse fra Martin Schulz )
<P>
Hr . Schulz , jeg afbrd ikke Dem .
Jeg beder Dem i det mindste om at vre hflig , men hflighed er benbart ikke en del af Deres kultur .
Vr s venlig at lade vre med at afbryde , og De br ikke mindst lre noget om hflighed .
Hvorfor bliver De s irriteret ?
Fru formand , i stedet for at beskftige sig med de interne forhold i PPE-Gruppen skulle hr . Schulz hellere beskftige sig med forholdene i sin egen gruppe , som er i mindretal her i Parlamentet , og som tabte valget i Italien .
Disse udtryk for irritabilitet viser tydeligt de politiske vanskeligheder , som Deres gruppe har i jeblikket .
<P>
Fru formand , den italienske ministerprsident har stillet et meget konkret forslag , og jeg ville gerne have , at Europa-Parlamentet tog stilling til dette sprgsml .
Jeg vil gerne gentage , at de hundredvis af parlamentsmedlemmer fra PPE-Gruppen , der var til stede i Rom , kan bevidne dette .
Forslaget tager sigte p et kraftigt konomisk indgreb fra EU ' s side for at sttte det palstinensiske folk , s det palstinensiske folks konomiske vkst kan bidrage til at mindske de eksisterende politiske spndinger .
<P>
Der er tale om et sprgsml , der skal drftes , og om et konkret forslag fra den italienske ministerprsident om at beskytte det palstinensiske folk , som lever under nogle vanskelige konomiske forhold . Dette forslag er stillet i den klare bevidsthed om , at verdenskrisen kan lses ved at lse krisen i Mellemsten .
Og den italienske ministerprsident har mdt bde israelerne og palstinserne .
<P>
Jeg ville gerne have , at PSE-Gruppen drftede dette emne her i Parlamentet i stedet for at lave valgpropaganda .
Venstredemokraterne har problemer .
<P>
<P>
Fru formand , jeg kan se , at vores kolleger fra venstrefljen er meget irriterede .
Som jeg sagde fr , ville jeg gerne have , at de indledte en debat om konkrete emner i stedet for at bruge Europa-Parlamentet til deres politiske propaganda og valgpropaganda .
Det var borgerne , der bestemte i Italien .
Centrum-hjrepartierne vandt , Silvio Berlusconi er ministerprsident , og venstrefljen tabte .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg har ikke lyst til at svare p hr . Tajanis indlg , men vil kun konstatere to ting .
Jeg har ikke afbrudt ham , men opmrksomt lyttet til ham og kun tilladt mig undtagelsesvis at le ad hans srlig kloge udtalelser .
Hvis det nu bliver forbudt her i Parlamentet !
Mske det i den italienske situation er sdan nu , at man ikke lngere m le ad regeringen ...
Jeg afbrd ham ikke , og i vrigt m jeg sige , at det heller ikke havde kunnet betale sig at afbryde ham i hans bemrkninger !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Efter tragedien i New York og Washington bliver verden aldrig den samme igen , og jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at komme med en redegrelse om statssttte til luftfartsselskaber .
I et lille perifert land som mit er et nationalt luftfartsselskabs overlevelse meget vigtig for konomien . I Irland er 700 arbejdspladser hos Aer Lingus nu truet .
Jeg opfordrer Kommissionen til at hve forbuddet om statssttte til nationale og isr mindre luftfartsselskaber .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Fru Banotti , jeg takker Dem for Deres indlg og vil forelgge Deres anmodning for Kommissionen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , fru Banotti har allerede rejst sprgsmlet om terrorhandlingernes betydning for luftfartsselskaberne .
Det her berrer ikke bare luftfartsselskaber . Den europiske turistindustri er Europas strste industri , og World Travel and Tourism Council anslr , at Europa p nuvrende tidspunkt str over for at miste 2 millioner arbejdspladser .
Det er meget alvorligt .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil tage sagen op og stille forslag i forsget p at afhjlpe situationen , for dette kan blive meget slemt .
<P>
Jeg er lige vendt hjem fra USA , hvor hotelbelgningen er ca . 20 % af kapaciteten og flybelgningen kun mellem 25 og 33 % af kapaciteten .
Der har vret en omfattende reaktion , og jeg hber , at Rdet og isr Kommissionen kan gre noget for at hjlpe , inden situationen i Europa for alvor strammer til .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen om luftfartsindustrien i Europa , og isr det nationale luftfartsselskab i Irland vil g konkurs i lbet af f uger , hvis ikke Kommissionen lemper sine regler om statssttte til luftfartsselskaber .
Irland har ogs et tidligere nationalt selskab , som nu er privatejet , og som servicerer luftfartsselskaber .
Dette selskab er ligeledes i store vanskeligheder .
Som hr . Provan nvnte , kommer turistindustriens problemer efter krisen i klvandet p udbruddet af mund- og klovsyge .
<P>
Jeg appellerer til Dem , fru formand , om at bruge Deres indflydelse til at minde Kommissionen om Parlamentets bekymring over konsekvenserne af de forfrdelige begivenheder den 11. september for Europa , hvor tusinder , eller endda millioner af arbejdspladser er truet .
Hvis Europa-Parlamentet skal vise sin relevans for de europiske borgere , er det yderst vigtigt , at vi bruger vores indflydelse til at redde disse arbejdspladser og sikre , at Kommissionen ikke holder fast i usmidige og ideologisk baserede retningslinjer i den nuvrende situation .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Hr . De Rossa , det er faktisk yderst vigtigt , og jeg forelgger meget gerne denne besked for Kommissionen .
Kommissren nsker i vrigt mske at f ordet ?
<SPEAKER ID=38 NAME="Wallstrm">
Fru formand , dette er selvflgelig allerede blevet drftet p et af Kommissionens mder .
Kommissionen har vret i kontakt med de europiske luftfartsselskaber samt andre luftfartsselskaber , og man har drftet statssttte og forsikring , samt hvordan det skal kanaliseres .
<P>
Jeg m henvise sagen til min kollega kommissr de Palacio , som kender alle sagens detaljer og kan give Parlamentet flere oplysninger . Jeg kan dog garantere , at dette absolut har vret p dagsordenen , og at Kommissionen nsker at finde en lsning p problemet .
<P>
Jeg vil tage sprgsmlet op med mine kolleger i Kommissionen , og jeg hber , at vi i nrmeste fremtid kan give Dem et endeligt svar p sprgsmlet om luftfartsselskaberne og statssttte eller hjlp via andre kanaler .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
Jeg bemrker i vrigt , at redegrelsen handler om retningslinjerne for de transeuropiske transportnet , og at dette sprgsml derfor ligeledes kunne behandles i morgen i forbindelse med meddelelsen fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Fru formand , jeg er meget glad for , at hr . De Rossa har taget dette emne op .
Vi reprsenterer begge den samme valgkreds .
Det ville vre en stor katastrofe for alle arbejdstagere og for hele Irland .
Jeg vil gerne minde kommissren om , at Irland er en  inden for EU .
Det er meget vanskeligt at fungere uden et luftfartsselskab som det nationale luftfartsselskab , Aer Lingus .
Amerikanerne var hurtige til at beslutte at sttte landets luftfartsselskaber .
Jeg synes , at Kommissionen hurtigt br trffe en beslutning om ndvendigheden af at sttte luftfartsselskaber som Aer Lingus og Sabena .
For Irland er det en absolut ndvendighed at have en garanteret transportvej via luften til resten af verden .
<P>
<P>
<P>
Jeg opfordrer kommissren til hurtigt at trffe en beslutning p omrdet .
Alt for mange arbejdspladser og familiers velfrd er truet , hvis vi ikke gr noget .
Jeg er klar over , at emnet p nuvrende tidspunkt ikke direkte sorterer under Deres kompetenceomrde , men jeg hber senest i denne uge at se en positiv redegrelse fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , desvrre har de fleste medlemmer allerede forladt mdet , men jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p mordet p journalisten Martin O ' Hagan i fredags . Det blev beget af protestantiske paramilitre grupper .
Det er blot endnu et eksempel p den alvorlige menneskerettighedssituation i Nordirland .
Menneskerettighedsadvokater er ogs blevet myrdet af militante protestanter .
Det er kun f r siden , Rosemarie Nelson , som lige havde stiftet familie , blev myrdet af protestantiske paramilitre grupper p grund af sit arbejde som menneskerettighedsadvokat .
<P>
Det er en alvorlig sag .
Parlamentet drfter ofte beslutninger om menneskerettighedsadvokater og journalister , som myrdes i andre dele af verden p grund af deres arbejde .
Her har vi en situation i EU , som har stet p i lang tid .
Situationen er yderst alvorlig .
Journalister har ret til at afslre forseelser , og menneskerettighedsadvokater har iflge folkeretten ret til at reprsentere mennesker ved domstolene .
Ikke desto mindre forhindres de heri , og de , som er modige nok til det , har betalt med deres liv .
Det er en stor tragedie .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , fru McKenna , for at fortstte den erklring , som jeg fremsatte ved bningen af denne mdeperiode .
<CHAPTER ID=4>
Ulykken p fabrikken AZF i Toulouse og omlgning af Unionens miljbeskyttelsespolitik
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om ulykken p fabrikken AZF i Toulouse og omlgning af Unionens miljbeskyttelsespolitik .
<P>
Jeg giver straks ordet til kommissren .
<SPEAKER ID=44 NAME="Wallstrm">
Fru formand , ulykken skete kort efter kl . 10 om morgenen den 21. september p fabrikken Grande Paroisse i Toulouse .
Gdningsfabrikken ejes af Atofina , som er den kemiske afdeling af TotalFinaElf-koncernen .
Af andre farlige stoffer , som fabrikken opbevarede , kan nvnes store mngder flydende ammoniak og klor , brndbare stoffer , ammoniumnitrat , gdning samt methanol .
<P>
Virkningerne af den kraftige eksplosion , tilsyneladende af ammoniumnitrat , kunne mrkes langt uden for selve fabriksomrdet .
Iflge de seneste rapporter er 29 mennesker drbt , 30 er stadig indlagt p hospitaler , og deres tilstand er kritisk , og alt i alt er omkring 2.400 mennesker sret .
Ulykken pvirkede ogs to andre kemiske fabrikker i nrheden .
Eksplosionen delagde et stort antal huse , som nu er ubeboelige , og elektricitetsforsyningen blev ogs ramt .
Derudover m man ikke glemme de psykologiske eftervirkninger p befolkningen , som i frste omgang troede , at der var tale om en terrorhandling .
<P>
Denne ulykke er mske den vrste af sin art i Europa siden 1921 , hvor en eksplosion hos virksomheden BASF i Tyskland kostede 561 mennesker livet .
<P>
I sidste uge mdtes en reprsentant for TotalFinaElf-koncernen med de ansvarlige tjenestegrene under mit generaldirektorat for at give detaljerede oplysninger om ulykken .
Derudover har den franske miljminister orienteret Kommissionen .
Dog kender man stadig ikke de prcise rsager til ulykken , og de tre undersgelser , som udfres af Atofina , miljministeriet og statsadvokaturen , kan tage lang tid .
<P>
AZF var fuldt dkket af Seveso II-direktivet om forebyggelse af strre industrielle uheld og begrnsning af flgerne heraf for mennesker og milj .
Traditionelt finder direktivet anvendelse p kemiske fabrikker og lagerfaciliteter .
Direktivet forpligter driftsledere af disse virksomheder til at udarbejde en plan for forebyggelse af strre ulykker , et ledelses- og sikkerhedssystem samt interne beredskabsplaner .
Den pgldende driftsleder skal udarbejde en sikkerhedsrapport , som sendes til de offentlige tilsynsmyndigheder .
Myndighederne har til opgave jvnligt at fre tilsyn med anlg og sikre , at de eksterne beredskabsplaner gennemfres og afprves med jvne mellemrum .
Derudover skal befolkningen , som bor i nrheden af fabrikken , informeres om de risici , der er forbundet med fabrikken , og hvordan de skal forholde sig i tilflde af uheld .
<P>
Direktivet trdte i kraft i 1999 . Det erstattede det oprindelige Seveso-direktiv fra 1982 , som blev vedtaget som flge af de store industriuheld i 1970 ' erne .
Dette var den frste fllesskabsretsakt inden for risikostyring i industrien .
Det er ikke nogen hemmelighed , at medlemsstaterne var sene til at gennemfre Seveso II-direktivet i national ret .
<P>
Der var ingen af medlemsstaterne , som vedtog nationale retsakter til gennemfrelse af direktivet inden for den fastsatte frist eller gav Kommissionen meddelelse herom i tide .
Derfor indledte Kommissionen overtrdelsesprocedurer mod alle 15 medlemsstater for manglende meddelelse eller for ufuldstndig meddelelse af gennemfrelsesbestemmelserne .
Dette medfrte , at Kommissionen indbragte fem medlemsstater for Domstolen : Belgien , strig , Tyskland , Irland og Portugal .
Hvad angr Frankrig , besluttede Kommissionen den 18. juli 2001 at indbringe Frankrig for Domstolen for ufuldstndig meddelelse af gennemfrelsesbestemmelserne .
Dog skal det kraftigt understreges , at rsagen hertil intet har at gre med ulykken i Toulouse med hensyn til en eventuel overtrdelse af forpligtelserne i Seveso II-direktivet .
<P>
I jeblikket har Kommissionen , p trods af rygter i pressen , ingen formodninger om , at ulykken skyldes fejl fra driftslederens side , manglende overholdelse af Seveso II-direktivet eller fra de franske tilsynsmyndigheders side .
<P>
Iflge oplysninger fra den franske miljminister har driftslederen foretaget en risikoanalyse , herunder mulige uheldsscenarier , som dog ikke omfattede en strre eksplosion af ammoniumnitrat .
De sidste opdateringer blev foretaget i 2000 og 2001 .
Der var oprettet et ledelses- og sikkerhedssystem , og fabrikken blev inspiceret to gange rligt .
Den sidste inspektion blev foretaget i maj 2001 .
Interne svel som eksterne beredskabsplaner var udarbejdet .
Iflge prfektens bestemmelser om fysisk planlgning blev der indfrt restriktioner p alle nye byggeaktiviteter i nrheden af fabrikken .
<P>
Jeg vil nu bevge mig over til opflgningen .
Knap en uge efter ulykken er det stadig for tidligt at drage konklusioner .
Forskriftsudvalget , som blev oprettet i henhold til Seveso II-direktivet , bestr af reprsentanter fra alle medlemsstaterne under ledelse af Kommissionen . Udvalget mdes den 10.-12. oktober bl.a. for at diskutere ulykken og opflgningen herp .
<P>
Hvilke konsekvenser har ulykken i Toulouse s for de planlagte ndringer til Seveso II-direktivet ?
De husker mske , at jeg efter Baia Mare-uheldet , cyanidudslippet i Rumnien i januar 2000 , oprettede en ekspertgruppe , som offentliggjorde sin endelige rapport i december sidste r .
Parallelt med dette og efter den katastrofale fyrvrkerieksplosion i maj 2000 i Enschede i Nederlandene afholdt vi to europiske ekspertseminarer om pyroteknik og om eksplosive stoffer .
P baggrund af eksperternes fagkundskab og de deraf flgende henstillinger blev der udarbejdet et udkast til forslag om ndring af Seveso II-direktivet , som sigter mod at udvide direktivet til at omfatte flere virksomheder .
<P>
Udkastet blev sendt til offentlig hring for alle interesserede parter og skulle vedtages af Kommissionen i september .
Vi br g videre med ndringen .
Det betyder imidlertid ikke , at vi ikke skal tage hensyn til ulykken i Toulouse .
Et vigtigt aspekt var isr med til at forvrre effekten af ulykkerne i Toulouse og Enschede , nemlig at der var beboelsesomrder i nrheden .
<P>
Den nye artikel 12 i Seveso II-direktivet om fysisk planlgning vil p lngere sigt adskille farlige industrivirksomheder fra beboelsesomrder eller andre omrder , som benyttes af offentligheden .
Selv om indfrelsen af en sdan regel i fllesskabslovgivningen for frste gang er et stort skridt i den rigtige retning , mangler Kommissionen og medlemsstaterne stadig erfaring med gennemfrelsen i praksis .
Bestemmelsen glder desuden planlgning af nye industriomrder eller nye beboelsesomrder og glder sledes ikke nuvrende situationer som Toulouse-ulykken , hvor en stadig stigende befolkningstthed har medfrt , at de beboede omrder har bredt sig . Dermed er de gradvist rykket tttere p fabrikken , som har ligget der siden 1920 ' erne .
<P>
For at hjlpe medlemsstaterne med at gennemfre bestemmelsen blev der i 1999 udarbejdet et vejledende dokument om fysisk planlgning , og et europisk seminar om fysisk planlgning i Frankrig var ligeledes under udarbejdelse fr ulykken i Toulouse .
Mine tjenestegrene vil i nrmeste fremtid ge samarbejdet med medlemsstaterne om en passende lovgivningsmssig og / eller ikke-lovgivningsmssig opflgning p ulykkerne inden for fysisk planlgning , harmonisering af overordnede metoder til risikovurdering og kortlgning af risici .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="De Veyrac">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den 21. september blev Toulouse ramt af en forfrdelig katastrofe , der - som kommissren nvnte - kostede mange ofre - 29 dde og mere end 2.000 srede - samt betydelige delggelser - beboelsesejendomme , skoler , hospitaler og universiteter .
Tillad mig endnu en gang her i aften at re ofrene og udtrykke vores medflelse og sttte til de srede , deres familier og til alle , der er berrt af ulykken .
<P>
Den frste hjlp , der tller i en sdan katastrofe , er tilkendegivelsen af solidaritet fra andre .
Indbyggerne i Toulouse har vret rrt over antallet af og spontaniteten i de tilkendegivelser , de har modtaget fra Frankrig og fra EU , svel fra Europa-Parlamentet som fra Kommissionen .
Hr. viceborgmester i Toulouse , jeg takker af hele mit hjerte dem , der har givet os disse tilkendegivelser .
<P>
Denne katastrofe giver samtidig anledning til en rkke overvejelser .
Den frste vedrrer EU ' s indsats over for de byer eller omrder , der er ramt af ulykke .
EU ' s budget indeholdt en udgiftspost til ndhjlp for at modst sdanne katastrofer , men den er blevet slettet .
Jeg anmoder Dem i dag om , at denne post , der bidrog til at genoprette situationen i ulykkesramte omrder , genetableres .
<P>
I Toulouse , den europiske by , hvis en sdan findes , med fly- og rumfartsindustri , har jeg ofte i lbet af de sidste par dage i forbindelse med den hjlp , der er kommet fra den ene eller den anden , hrt : " Og hvad gr Europa for at hjlpe os ? " .
Eftersom vi hele tiden taler om at knytte Europa tttere til dets borgere , kan en af de mest demonstrative mder at vise det p vre ved at Europa yder hjlp til ulykkesramte europere .
<P>
Begivenheder som den , der lige har fundet sted i Toulouse , krver mobilisering af en menneskelig indsats , af brandmnd , redningsfolk , lger , hospitalspersonale og frivillige .
Uden at g s langt som til utopien om en europisk styrke til beskyttelse af civilbefolkningen mener jeg , at alt skal gres p europisk plan , som Europa-Parlamentet for nylig anmodede om , for at forbedre koordineringen af foranstaltningerne til beskyttelse af civilbefolkningen .
Systemet skal vre endnu mere effektivt .
Det ville have gldet mig at se f.eks. brandmnd og redningsfolk fra de vrige medlemslande give en hndsrkning i Toulouse til det fremragende arbejde , som brandmndene fra Toulouse udfrte .
Ganske vist under triste omstndigheder , men det kunne have vret et skridt fremad for den europiske sag .
<P>
Der tales ofte om nulrisiko .
De aktuelle begivenheder , som har bragt sorg til Toulouse og New York , viser , at det uden tvivl er umuligt at opn .
Men det , som vi kan gre , er ved en rvgen indsats at reducere sandsynligheden for fare .
Dette skal gre p lokalt og nationalt plan , og vi br srge for det p europisk plan .
<P>
Derfor anmoder jeg Kommissionen om at tage oplysningerne fra katastrofen i Toulouse i betragtning ved revideringen af Seveso II-direktivet .
<P>
Der har vret mange folkelige demonstrationer , nsten hver dag , i Toulouse , som har samlet tusinder af mennesker i rbet om " aldrig mere !
" , og jeg hber , at vi her i dag kan svare dem " aldrig mere i Europa !
" .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , inden jeg taler om det vsenligste , vil jeg naturligvis nvne den medflelse , der er blevet udvist over for ofrene og deres familier .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet lige har udtrykt medflelse , hvilket er normalt , og jeg mener ogs , at det er meget vigtigt , som fru De Veyrac lige har gjort opmrksom p .
Dernst sender jeg naturligvis en srlig tanke til de af vores kolleger , der p grund af deres forpligtelser p stedet er mere direkte berrt .
<P>
Vi m heller ikke glemme at hylde indsatsen fra alle dem , der med det samme gjorde noget p stedet for at hjlpe , hvad enten det drejer sig om brandfolk , hospitalspersonale eller alle dem , der organiserede et netvrk , et netvrk til ofrene og deres familier .
<P>
Lad os ogs glde os over omfanget af de sttteforanstaltninger , som var indeholdt i den tale , som premierministeren holdt , da han allerede sidste fredag var p stedet , for at hverdagen s hurtigt som muligt - s meget som det nu er muligt - kan komme i gang igen med genhusning af de husvilde , og med skolegang - s hurtigt som muligt - til brnene .
<P>
Dernst er der den igangvrende undersgelse af rsagen til eksplosionen .
Vi br have tillid til de franske myndigheder og til , at undersgelsen foretages med rvgenhed , vilje til benhed og vilje til opn et resultat .
<P>
Men ud over dette , hvad kan vi s gre p europisk plan ?
<P>
Jeg mener , at enhver for sin del br tage ansvar .
De nvnte det , fru kommissr , og jeg takker Dem for Deres ord om ansvarlighed i mit land med hensyn til gennemfrelsesvilkrene for Seveso-direktivet .
Jeg mener , at det , De lige har nvnt , er vigtigt .
<P>
De nvnte ogs vores forhandling om en bedre mde at forene urbaniseringen , miljrisikoen , industririsikoen og beskftigelsen .
Det arbejde , som De har planlagt i forbindelse med revideringen af Seveso-direktivet br tage alle aspekter i denne afbalancering i betragtning .
Der er andre end mig , der vil komme med indlg i denne debat om yderligere foranstaltninger , man kan forestille sig , herunder ogs p europisk plan , srligt med hensyn til kontrol .
<P>
Der er dog alligevel et punkt , som jeg nsker at vende tilbage til , og det er sprgsmlet om ndhjlp .
Vi kender vist problemstillingen i den forhandling , der fandt sted under genforhandlingen af Agenda 2000 .
Men kan man se den ene ulykke efter den anden i mit land - Erika , stormen i december 1999 og i dag Toulouse - uden at den europiske solidaritet viser sig ? Vi m finde et middel .
Hvis det ikke er udgiftsposten til ndhjlp , s kan vi mske se , om der inden for rammerne af EFRU ikke skulle vre et lille sted - ud over den skarpe inddeling , som vi har fastsat - hvor der kunne vre en lille post til solidaritet , s Europa ogs er synlig under vanskelige omstndigheder .
<P>
Dernst , fru kommissr , hber jeg , at De ud over europisk plan vil vre rvgen med hensyn til at huske p den enkeltes ansvar , for at politikkerne om egnsplanlgning , herunder det skattemssige aspekt , kan tage hensyn til de svre forhold , som vi skal arbejde under , og ogs for at hver enkelt p virksomhedernes side tager ansvar for at yde erstatning til ofrene og udbedre skaderne .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg slutte mig til de kolleger , der fr mig har givet udtryk for vores medflelse med ofrenes familier og venner og befolkningen i Toulouse som helhed .
Med de nuvrende retslige oplysninger , som vi har til rdighed , og mens vi venter p resultatet af den igangvrende undersgelse , som skal faststte rsagerne til katastrofen , hvad kan vi s lre , hr. formand , af denne delggende eksplosion ?
<P>
For det frste , og det gr ondt , meget ondt , s gentager historien sig .
33 r efter katastrofen i Seveso , for kun at nvne den , har to europiske direktiver , der skulle give medlemslandene en harmoniseret politik med hensyn til kontrol af strre industririsici ikke vret tilstrkkelige til at undg endnu et menneskeligt drama , en grusom realitet , som viser begrnsningen i en lovgivning , selv om den er bindende og tvrnational .
Vi m ikke genglde denne industrikatastrofe med et Seveso III-direktiv .
For De Liberale er det frem for alt vigtigt , og kommissren nvnte det , at alle medlemslandene njagtigt gennemfrer alle bestemmelserne i den eksisterende lovgivning og srligt Seveso-direktiv II fra december 1996 .
Og vi har forregnet os meget med de overtrdelsesprocedurer , der er indledt mod seks medlemslande , herunder Frankrig .
Desuden nvnte De , fru Wallstrm , at intet medlemsland havde gennemfrt direktivet inden for den fastsatte tid .
Har fabrikanten eller fabriksejeren , som det krves i henhold til en srlig artikel i Seveso II-direktivet , opdateret risikovurderingen i lbet af de sidste fem r ?
Det kan man sprge sig selv om , eftersom EU ' s netvrk til sikring af overholdelse af miljlovgivningen under et seminar i Frankrig i 1999 spurgte om rsagerne til et stort ammoniakudslip fra fabrikken Grande Paroisse , der er klassificeret som Seveso II-omrde , og pegede fingre ad fejl i byggeriet og svagheder i materialet .
Det er ndvendigt at prcisere , at forsigtighedsprincippet ikke var fremherskende her .
Er det ndvendigt at minde om , at denne risikovurdering er et ndvendige grundlag for enhver strategi om forebyggelse og bekmpelse af alle former for ulykker ?
Og jeg kommer her til det centrale punkt i forhandlingen , nemlig kontrollen med urbaniseringen - fru Bers har lige talt om det - omkring virksomhederne .
Det var den samlede befolkning , naturligvis lnmodtagere p fabrikken , men ogs naboerne , der var ofre for den enorme eksplosion af kemiske produkter .
Fabrikken AZF var intet mindre end en tidsindstillet bombe , der var placeret mindre end 5 km fra Toulouse centrum , hvor der bor 400.000 mennesker .
Dette eksempel p et hastigt voksende storbyomrde er langtfra unikt i Europa .
Hvis man trkker to linjer , en fra London til Milano og en anden fra Kbenhavn til Barcelona , og tegner to baner p 200 km p hver side af dette kryds , kan man konstatere , at i dette afgrnsede omrde er 65 % af befolkningen koncentreret og 80 % af EU ' s industriomrder , herunder de farlige omrder .
I Frankrig er debatten om risici for byomrder begyndt .
Efter denne dramatiske begivenhed uden fortilflde , som fandt sted i Toulouse , er det en egentlig egnsplanlgningspolitik , som 360 millioner europiske borgere venter p her og nu .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg takker alle , der har udtalt sig i denne forhandling , for jeg har fornemmelsen af , at vi p trods af partimssige forskelle er klar over , at det over for dette drama er ndvendigt at reagere samlet .
Fru kommissr , indholdet i den erklring , som vi bad Dem om i dag , handler naturligvis om den ulykke , der skete p denne fabrik , men samtidig om en omlgning af EU ' s miljbeskyttelsespolitik , for jeg tror , at det er dr , der skal sttes ind .
<P>
Der var ulykken i Seveso og derefter Sevoso I-direktivet .
Det var ikke tilstrkkeligt .
Efter Bopal-ulykken kom Seveso II-direktivet .
Jeg mener ikke , at man br vre tilfreds med et Seveso III-direktiv , som min kollega , fru Ries , meget kraftigt sagde .
Jeg mener , at man br ndre tankegang : Lappelsning efter lappelsning p drama efter drama har vist sine begrnsninger .
Jeg er naturligvis enig i , at det er ndvendigt altid at styrke det allerede eksisterende , men det er ogs ndvendigt at markere et brud .
Eftersom vi i dag ved , og de aktuelle begivenheder viser os p en meget dramatisk mde , at det er umuligt at opn nulrisiko , og at sameksistensen mellem en kemisk bombe og en befolkning ligeledes er umulig .
Man skal alts g fra kontrol af risiko til fjernelse af risiko .
<P>
Denne fjernelse af risikoen , lad os ikke forfre folket , bliver ikke let at opn .
Alt bliver ikke lavet p en gang .
Der er flere ting , der skal sttes p plads .
For det frste er der midlerne .
De europiske midler , midlerne fra medlemslandene , der skal vre betydelige , og som naturligvis skal vre et supplement til de midler , som industriejerne selv skal anvende , for disse store internationale virksomheder fr overskud , fordi de grunde , de ejer , har en reel ejendomsvrdi , da de ligger tt p bebyggede omrder , og ogs fordi de ved en flytning ndrer struktur og sparer en betydelig del p drift .
Vi mangler alts midler , men det er ogs ndvendigt at undg den sociale delggelse .
Folkene fra AZF-fabrikken begraver om nogle dage deres kolleger .
Jeg nsker ikke , at man til deres ulykker fjer arbejdslshed . Lad os ikke fje en social krise , den sociale delggelse , til det miljmssige og menneskelige drama .
<P>
Alle midler skal alts mobiliseres for at hjlpe disse mennesker med at flytte sig ca . 10 km , hvis stedet bliver til et beskyttet omrde , eller hjlpe dem med en omlgning , hvis arbejdspladserne bevares p stedet .
<P>
Vedrrende virksomhedsflytning br der udvises srlig opmrksomhed .
EU har altid vret meget opmrksomt p sprgsmlet om solidaritet , og jeg tror , at de store virksomheder er fuldstndig klar til flytte , men de forudser meget nemt at flytte til den tredje verden , hvor der hverken er nogen form for miljbeskyttelse eller social beskyttelse .
P det omrde br EU derfor gre alt for at undg denne form for virksomhedsflytninger .
Lad os ikke flytte vores bomber og vores farer andre steder hen .
<P>
Til sidste vil det mske vre godt i forbindelse med disse flytninger at stille sprgsmlet om mlstningen for de produkter , der fremstilles p de pgldende virksomheder .
Den virksomhed , der eksploderede , producerede gdning .
Er der stadig behov for med fordel at sende nitrater ned i grundvandet i den europiske jord ?
Tiden er mske ligeledes inde til at stille sdanne sprgsml med hensyn til visse produktionsmetoder , der mske ikke lngere er tidssvarende .
<P>
Jeg minder Dem om det , fru kommissr og gennem Dem hele Kommissionen , for det er op til Europa .
Det er helt klar en europisk befjelse at faststte den generelle ramme .
Jeg tror , at tilliden p grund af omfanget af disse ulykker , deres gentagelser og deres nsten uundgelige karakter , er brudt mellem de europiske befolkninger og den lovgivningsmssige ramme , som vi skal ivrkstte .
Jeg tror , at tilliden hurtigst muligt skal genskabes .
Jeg mener , at vi nu skal vente p konkrete og strke forslag fra Kommissionen .
Lad os ikke stille os tilfredse med kosmetiske foranstaltninger .
Vi har brug for politiske foranstaltninger .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , som andre kolleger fra omrdet var jeg i Toulouse , da eksplosionen skete .
Siden har jeg mdt mange lnmodtagere , indbyggere og venner , der er berrte af denne katastrofe .
Jeg vil her sige , at nr vi taler om lidelser , traumatiske oplevelser og chok , s taler vi om mnd og kvinder , hvis liv er fuldstndig delagte , og vreden er lige s stor som dette chok . Jeg nsker ogs at re mindet om ofrene .
Jeg nsker ogs at hylde det kommunale personale . Hele redningspersonalet , alle medicinske hold , arbejderne p EDF og alle dem , der har stillet deres kompetencer og gode vilje til rdighed for landets interesser .
Det er ogs i sdanne jeblikke , at man igen opdager betydningen af de offentlige instanser og deres personale som et vrktj , der er til rdighed for landets interesser .
<P>
Mange af de politisk ansvarlige har udtrykt sig om det absurde i at placere kemiske fabrikker af denne type i nrheden af store bymssige koncentrationer .
Er det her ndvendigt at minde om , at uanset placeringen af denne type virksomheder , s arbejder mnd og kvinder i disse fabrikker ?
Hvad enten det er i en afsidesliggende rken eller i Bruxelles ' centrum , hvis en fabrik eksploderer , s mister en halv snes mennesker livet .
Det frste sprgsml , vi br stille , er sprgsmlet om maksimal sikring af disse industrier .
Forhandlingen om flytningen af disse steder er ganske vist indledt . Men det kan ikke planlgges uden en maksimal forbedring af kontrol- og sikkerhedsbetingelserne .
Intet kan vre som fr .
Jeg er enig i , at Seveso-direktivet skal revideres .
Lad os bruge erfaringerne fra denne katastrofe til at styrke standarderne for sikkerhed og overholdelse af miljet .
Vi br opstille nye og meget mere forpligtende regler med hensyn til konsekvenserne af disse anlg og isr til de midler , som kontrolinstanserne rder over .
Som en lille historie , en skrkkelig historie , kan jeg fortlle , at kontrolinstansen for Midi-Pyrenerne har 17 stillinger til kontrol af mere end 2.000 virksomheder .
<P>
Blandt de frste resultater af undersgelsen , undersgelsen er ganske vist ikke afsluttet , men alligevel , tyder meget ogs p , at virksomhedsledelsen ogs i denne sag nrmest har vret uansvarlig med kontrollen med risiciene .
Og vi br drage konklusionerne af dette .
Vi vil efter katastrofen i mange departementer opdage vsentlige sikkerhedsmangler i den kemiske industri .
Revisionsprocessen br flges op af en ben europiske mission , der skal udarbejde en oversigt over den europiske sikkerhed .
Kontrolinstanserne skal komme med oplysningerne .
Undersgelsen i Toulouse skal vre gennemsigtig , og medarbejderne og borgerne skal inddrages .
<P>
Jeg anmoder alts Europa-Parlamentet om at tale for en ekstraordinr procedure til vurdring af risiciene i Europa og om revisionen af direktiverne .
Toulouse er i dag en forstyrret by , for indbyggerne , p det psykologiske plan , angende de direkte og inddirekte konsekvenser for beskftigelsen og for virksomhederne tt p eksplosionsstedet .
Toulouse har brug for finansiel og logistisk bistand .
EU br vise sin solidaritet , nr der er kriser .
Skal det ske med ekstraordinre ndhjlpsbevillinger ?
Jeg ved det ikke . Men Kommissionen kan f.eks. kontakte byen , departementet og omrdet for at registrere de logistiske behov .
I denne situation kan mobiliseringen af ingenirer , af europiske stttemandskaber p det symbolske plan som effektivitet vre vidne om EU ' s engagement .
<P>

" Aldrig mere " , " aldrig mere " , det var rbet og kravet fra titusinder af indbyggere fra Toulouse .
" Aldrig mere !
" var rbet fra de befolkningsgrupper , der var berrt af olieforureningskatastrofen efter Erikas forlis .
Endnu en gang har logikken i finansiel rentabilitet , nedskring i arbejdspladser og investeringer skabt usikkerhed og har medfrt kologiske og menneskelige katastrofer .
Vi har for at kunne klare dette brug for mere offentlig regulering , flere kontrolbestemmelser og flere finansielle midler .
Vi ved , at befolkningen frst og fremmest er vrede p de virksomhedsansvarlige , men de vender sig bagefter mod os , de politisk ansvarlige , og udtrykker deres vrede .
De har ret i , at vores opgave er at udarbejde regler til Fllesskabet og ikke at lade os styre af srlige interesser .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , som min kollega , fru De Veyrac , der er viceborgmester i Toulouse , nvnte , eksploderede et lager med ammoniumnitrat p fabrikken AZF desvrre den 21. september 2001 , hvilket kostede 29 personer livet og srede 2.500. En sdan katastrofe forpligter de ansvarlige myndigheder til at finde eksplosionens njagtige rsager , i respekt for ofrene , deres familier og for alle de mennesker , der bor i nrheden af et Seveso-klassificeret omrde .
<P>
Er det en ulykke , en ondskabsfuld handling eller et terrorangreb ?
Inden vi beskylder den kemiske industris manglende respekt for sikkerhedsprincippet , s lad os beskftige os med analysen fra kemikerne og specialisterne i ammoniumnitrat , der bekrfter , at teorien om langsom nedbrydning af det produkt , der forrsagde eksplosionen ikke er begrundet .
Da ammoniumnitrat er et stabilt produkt , bemrkede forskerne , at et sdant produkt ikke kan eksplodere uden tilfjelse af en meget betydelig varmekilde , som de foregende alvorlige begivenheder p Sicilien i 1921 , i Texas i 1947 , i Brest i Frankrig i 1947 viser .
Derudover afviser medarbejderreprsentanterne fra fabrikken AZF p det kraftigste beskrivelserne af en faldefrdig skrammelfabrik .
<P>
Hvad end rsagen er , ville det vre klogt at gre status over de farligste virksomheder og flytte dem vk fra bebyggede omrder .
Derimod er det naturligvis utnkeligt ved lovgivning at forbyde opfrelsen af kemiske risikoindustrier .
Disse vil vre tvunget til at installere sig i udlandet med de konomiske og etiske konsekvenser , som man kan forestille sig .
Det er ndvendigt at udvikle den europiske lovgivning fra 1982 og 1996 , som ikke er med tilbagevendende kraft , at ge overvgningen af kontroltjenesterne og -administrationerne p de Seveso-klassificerede industrivirksomheder eller endnu bedre at sikre adgangen til de farlige virksomheder .
Den holdning , der skal vedtages , afhnger af resultaterne af undersgelsen , og vi nsker , at den gennemfres uden urigtige pstande .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig mine kolleger og kondolere familierne i denne tragedie .
Jeg tilslutter mig ogs nogle af de meninger , der er udtrykt af de foregende talere .
<P>
Men jeg vil gerne insistere p et punkt : Jeg synes ikke , at et system baseret p forbud , Seveso-systemet , er tilstrkkeligt .
De tragedier , der har fundet sted i den senere tid , har vist , at vi oplever fnomener , som kun ved en integreret behandling kan om ikke elimineres , s i hvert fald reduceres .
Dagens emne er den fysiske planlgning .
Europa har et gammelt og forldet system , hvor alle byer ville have deres egne fabrikker , og det syntes , som om livskvaliteten var forbundet med , at alt var samlet .
En by med mange forretninger , mange fabrikker og alt inden for en overkommelig afstand .
<P>
Nu viser vores virksomheders omfang , risiko og strrelse dog de store ulemper , som dette medfrer .
Vi kan ikke tillade , at den fysiske planlgning fortstter med at vre helt igennem subsidir .
Vi m kunne udpege nogle grundelementer for at oprette et europisk omrde med sikkerhed , ligesom det gres inden for andre omrder , f.eks. fdevaresikkerhed .
Vi m erkende , at det er ndvendigt at oprette et europisk omrde med sikkerhed inden for den fysiske planlgning .
Og landene skal acceptere det .
Og ligesom enhver plan for fysisk planlgning accepterer fredede naturomrder , skal der accepteres nogle foranstaltninger af denne type .
<P>
I denne forbindelse beklager jeg , at der i den version , som vi har modtaget af Rdets miljhandlingsprogram - det sjette - hvortil vi stillede forslag om bymiljet og miljet i andre beboede omrder , er fjernet nogle forhold , som vores gruppe finder vigtige .
<P>
Vi mener , det er ndvendigt hurtigst muligt at etablere miljstrategier , igangstte risikoanalyser , ogs for industriomrder , oprette specifikke industriomrder fjernt fra byerne , straffe entreprenrer eller kommuner , som giver byggeriet tilladelse til alt , og naturligvis faststte nogle risikoindikatorer , som skal integreres i den europiske politik .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , kre kolleger , jeg nsker frst og fremmest , at vi gennem vores kolleger fra Toulouse , som er til stede her i dag , og isr gennem mdeformanden udtrykker vores medflelse og solidaritet med alle ofrene for det drama , der har udspillet sig i byen .
Jeg vil ligeledes i overensstemmelse med andre kolleger give en srlig ros til den beundringsvrdige redningsaktion , der blev ivrksat af professionelle og frivillige i Toulouse , og i srdeleshed til den store vrdighed , som byens indbyggere har udvist i denne ekstremt vanskelige situation .
<P>
Det , der er foreget dernede , overgr vores forestillingsevne .
Selvflgelig er tabet forfrdeligt , men det er lille i forhold til , hvad det kunne have vret i betragtning af eksplosionens uhrte styrke og de meget betydelige skader , som eksplosionen forrsagede p et temmeligt stort areal .
Eftersom der ikke eksisterer en nulrisiko og isr ikke inden for industrien , mener jeg ligesom Grard Onesta , at vi i dag br tage konsekvensen og skifte doktrin , det vil sige indlemme forsigtighedsprincippet i vores egnsplanlgning .
Det betyder , at vi , nr det er muligt , og det bliver desvrre kun i meget begrnset omfang , skal flytte risikovirksomhederne , samtidig med at man srger for - og der er vist ogs andre talere , der har givet udtryk for denne bekymring - at bevare arbejdspladserne .
Det ville vre srdeles uretfrdigt , hvis de arbejdere , der befinder sig midt i den industrielle kampzone , skulle udstte sig selv for en dobbelt risiko , nemlig den sociale risiko , risikoen for at miste deres arbejde og den industrielle risiko .
Men det drejer sig ogs og mske isr om at styre byudviklingen , for vi m ikke glemme , at boligomrderne i mange tilflde er vokset ind i industriomrderne .
Tt p virksomheden i Toulousee l der et stort indkbscenter .
I min kommune , som har en fabrik , der er nsten identisk med fabrikken i Toulouse , bliver der stadig givet byggetilladelser til kollektivt boligbyggeri mindre end 800 m fra virksomhedens omrde .
Jeg tror isr , fru kommissr , at ndringsforslaget til Seveso II-direktivet m tage disse byproblematikker med i sine overvejelser , f.eks. ved at ge ansvaret ikke blot hos virksomhederne , men ogs hos de folkevalgte myndigheder , der udsteder byggetilladelser .
<P>
Endelig vil jeg ogs gerne understrege den flelse af afmagt , som jeg i min egenskab af europisk parlamentsmedlem oplever , hver gang vi ulykkeligvis konfronteres med vanskeligheder i dette omfang .
Det forekommer mig , at EU ikke udfylder sin rolle ved katastrofer af denne strrelse .
Jeg tror , at vi , hver gang vi i Parlamentet forpligter os til at komme tttere p borgerne , ikke m glemme , at vi ikke er til stede , nr de udsttes for ulykker eller pludselige og store vanskeligheder .
Jeg stillede dette sprgsml til kommissr Barnier efter stormene i 1999 , og det er nu igen smertefuldt aktuelt .
Jeg ved , at kreditbevillingerne er blevet taget af budgettet , men eftersom de er fjernet , s lad os i det mindste , som fru De Veyrac sagde , forestille os utopien i et civilt EU-sikkerhedskorps .
Det , man har i hren , nemlig en hurtig udrykningsstyrke , kunne lige svel fungere p det civile sikkerhedsomrde .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Igennem flere r har vi i Toulouse advaret mod risikoen for ulykker , frygtet katastrofen og demonstreret mod disse fabrikkers beliggenhed i et beboelsesomrde .
Og s med t , nr det hele eksploderer , de voldsomme rystelser , der rammer os 20 km vk , de modstridende oplysninger , giftskyen , en prfekt , der opfordrer folk til at lukke sig inde hos ham , p trods af at alle vinduer er sprngt i stykker , refleksen - at hente sine brn i skolen - angsten , nr man mder biler , der krer mod en i en ensrettet gade , med delagte forruder , frere indsmurt i blod og med masker , glden over at genfinde sine piger , skrmte og gemt i et af de f klassevrelser , der ikke har fet deres vinduer sprngt i stykker , og derefter lettede over at se os .
Derefter hjem , uden mulighed for at telefonere , uden forbindelse , fr man til sidst hrer om de chokerede , srede og indlagte venner .
<P>
Men efter frygten , angsten og smerten kommer vreden .
Vi var mere end 5.000 p gaden i Toulouse tirsdag , og mere end 30.000 lrdag , som rbte " Aldrig mere " .
<P>
For katastrofen i Toulouse er i virkeligheden yderst afslrende .
Frst og fremmest afslrer den grnserne for det lokale demokrati og isr for egnsplanlgningspolitikkerne .
Kommunalrdene har ikke brugt deres arealanvendelsesplaner til at beskytte beboelsesomrder eller forretningskvarterer mod fare .
Der er ikke udarbejdet nogen sikkerhedsplan , og der er ikke indget nogen overenskomst med de lokale foreninger eller beboere p trods af truslerne .
De lokale politikere er ogs ansvarlige .
<P>
Men den afslrer ligeledes den politik , der fres af industrilederne , som for egen vindings skyld fr ikke blot de ansatte , men ogs den omkringboende befolkning til at lbe en risiko .
<P>
Endelig afslrer den ogs de mangler , der er i Seveso-direktivet og EU ' s politikker . Katastrofen viser faktisk , at der er en grnse for risikostyringspolitikken .
Vi kan ikke undg at foretage en omlgning af den europiske lovgivning .
Vi kan ikke lngere acceptere , at der findes s store risici .
Der er brug for en politik , der fjerner disse risici .
Den europiske lovgivning skal igennem en kraftig udvikling .
Industriledernes juridiske ansvar i tilflde af ulykker skal defineres bedre og ges .
Medlemsstaterne skal gennemfre EU-direktiverne i deres lovgivning , men ogs respektere de eksisterende direktiver om miljbeskyttelse .
De politiske beslutningstagere skal ogs kunne drages til ansvar .
Der skal vre en get kontrol , og inspektrerne , som skal vre uddannet p europisk niveau , skal ogs kunne drages til ansvar .
Der opbevares kemiske bomber , men ogs atombomber , tt p de fleste europiske storbyer , uden at man har foretaget nogen risikovurdering heraf .
<P>
Jeg vil ikke spille ulykkesprofet , men jeg nsker ikke for nogen , at de skal opleve det , som vi oplevede fredag den 21. september i Toulouse .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Mine tanker gr til ofrene for eksplosionen , til de mennesker , der er dde under deres arbejde p AZF-fabrikken i Toulouse , og som slutter sig til alle dem , der dr hver dag p grund af arbejdsulykker , fordi deres virksomheder har prioriteret profit frem for sikkerhed .
Mine tanker gr ogs til de kvinder og mnd , der er dde p gaden eller i deres hjem , fordi staten og kommunen ikke har villet trffe de forndne foranstaltninger til at undg , at fabrikken er en sand bombe og en trussel mod dem , der arbejder her , svel som mod dem , der bor i nrheden .
<P>
Hvad eksplosionen end skyldes , er det uacceptabelt , at den har kunnet udvikle sig til en katastrofe , udelukkende fordi der ikke er blevet truffet sikkerhedsforanstaltninger .
For at mindske udgifterne har man reduceret vedligeholdelses- og lageromkostningerne , nedlagt nogle arbejdspladser uden tanke p sikkerheden og fet udfrt arbejde af underleverandrer , der beskftiger lavtuddannede vikarer .
<P>
TotalFinaElf-koncernen , som allerede er skyld i Erikas forlis , har det fulde ansvar .
At lade kravene om profit g forud for kravene om sikkerhed er en forbrydelse , det er mord , og de myndigheder , der har set igennem fingre med det , er medskyldige .
TotalFinaElf , der sidste r opnede det strste overskud , en fransk virksomhed nogensinde har opnet , er kyniske nok til at kaste 20 millioner francs efter ofrene til erstatning for skader , der lavt sat er vurderet til 8 milliarder .
Og her taler vi slet ikke om ofrenes familier og deres smerte , som ikke kan gres op i penge .
Elf-koncernen skal betale samtlige materielle skader , og vi skal sikre os , at det aldrig sker igen , hverken i Toulouse eller andre steder , i Frankrig svel som i resten af Europa , hvilket krver en streng kontrol med den slags virksomheder i samarbejde med de ansatte og under deres opsyn .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , Erika , stormvejr , Toulouse , jeg hber ikke , at jeg bliver tvunget til at tilfje Carling , en kemisk fabrik , der ligger 50 km herfra i fugleflugtslinje og tt p mit hjem i Lorraine .
Hvor mange flere mordsignaler skal der til , fru kommissr , fr man accepterer at stille sprgsmlet om fremtiden for vores samfund , der er i afdrift som en ls bd , der er overladt til en svigtende autopilot ?
Vil vi blive ved med lnge endnu at acceptere det som vores skbne , at befolkninger fortsat m leve med en risiko som i Toulouse eller andre steder i beskftigelsens og den altdominerende konomis navn ?
Har man informeret befolkningerne om de risici , som de var udsat for ?
Det ser faktisk ud til , at svaret er nej .
Derimod har de befolkninger , der kendte til risikoen , med miljfolk i spidsen igennem flere r krvet drastiske foranstaltninger , en sikring af fabrikkerne og selvflgelig lukning af de mest udsatte fabrikker .
<P>
Desvrre skete det vrst tnkelige i Toulouse .
Selvflgelig er der ikke og isr ikke efter den 11. september og det infame terrorangreb p USA nogen kemiske fabrikker eller atomkraftvrker , der er helt sikret mod et muligt overgreb .
Dette m p ingen mde forhindre vores lande med Unionen i spidsen i at vre p forkant med , hvilke foranstaltninger der skal trffes for at opn maksimal sikkerhed for befolkningerne svel p deres arbejdspladser som i deres dagligdag .
Seveso I-direktivet har vret et formidabelt skridt fremad .
Seveso II er en forbedring , men den skal stadig st sin prve , eftersom den endnu ikke reelt har fundet anvendelse .
Undersgelsen vil fortlle os , om dens bestemmelser havde fundet anvendelse i Toulouse , men man kan have sine tvivl .
Regnede de ansvarlige ikke en sdan katastrofe for usandsynlig ?
Der skal mere end et Seveso III-direktiv til for at redde situationen i Europa .
<P>
Men frst og fremmest hber jeg , at vi ikke giver efter for den demagogi , der vil have os til at tro , at man med et trylleslag kan flytte disse risikovirksomheder til et andet og sikkert sted , som ligger mere afsides .
Der skal ikke foretages nogen flytning af hjrisikovirksomheder til udviklingslande , ligesom det ville vre illusorisk at forestille sig , at man kunne anbringe disse fabrikker p landet .
<P>
For det andet skal srlige industrigrunde afgrnses , p trods af at - det m vi huske , fru kommissr - der er get betragtelige summer og europiske fondsmidler til at genoprette de uopdyrkede industriomrder og lave nogle af dem om til parker .
Det ville have vret mere logisk at anvende disse steder til placering af fabrikker i henhold til strengere standarder .
<P>
For det tredje er det yderst vigtigt , at Kommissionen hurtigst muligt stiller sit direktivforslag om miljansvar , hvilket er den eneste lsning , hvis man skal tvinge de skdeslse og endda vrangvillige industriledere til at gennemfre de gldende standarder .
<P>
Endelig m vi stille sprgsmlet om , hvilket samfund vi nsker at udvikle .
Sledes vil vi komme til at godkende fremstilling af kemiske molekyler , hvis indvirkning p helbredet eller eventuelle risici i forbindelse med transport eller fremstilling vi ikke med sikkerhed kan vide noget om .
<P>
Det er vores samfundsmodel , der skal ndre kurs for at sikre de kommende generationer en fremtid , der ikke er lig med dd og ulykke .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , TotalFinaElf-koncernen , som allerede har gjort sig skyldig i n forbrydelse mod miljet med olietankeren Erikas forlis , har nu beget endnu en tragisk forbrydelse med eksplosionen af AZF-fabrikken i Toulouse , hvor 29 mennesker dde , mere end 2.500 blev sret , og en hel befolkning blev ramt af sorg .
Som mine kolleger fler jeg fuldt og helt med indbyggerne i Toulouse og isr med ofrenes familier .
Men det er vores pligt at gre alt for at placere et ansvar .
Frst og fremmest det ansvar , der phviler TotalFinaElf for efter sigende at have ladet den oplagrede gdning forvandle sig til en kemisk bombe p grund af besparelser p produktionsomkostningerne , kontrollen og sikkerheden .
Det er TotalFinaElf , der m bde , betale erstatning til ofrene og give sine ansatte garanti for hele deres lnsum p et tidspunkt , hvor TotalFina er frk nok til at annoncere et stttebelb til befolkningen , der samlet belber sig til en eneste lnning , nemlig rslnnen til selskabets generaldirektr .
Dernst skal de offentlige myndigheder og kommunens ansvar fastlgges , eftersom de har opretholdt en kemisk bastion midt mellem beboelseskvartererne .
Og regeringen selv , der har ventet til 1999 med at gennemfre det klart utilstrkkelige Seveso II-direktiv , som blev vedtaget i 1996 .
Lovgivningen skal styrkes og ivrksttelsen kontrolleres af uafhngige inspektrer , der henhrer under en offentlig tjeneste .
<P>
Person- og miljsikkerhed er alt for alvorlig en sag til , at den kan overlades til aktionrer og spekulanter .
Det er befolkningens , lnmodtagernes , fagforeningernes og foreningernes opgave gennem en offentlig og demokratisk debat at bestemme , hvilke produktionsvirksomheder der er nyttige for samfundet eller anses for at vre for farlige .
Man kan ikke overlade et sdant valg til nogle menneskers forgodtbefindende , isr ikke nr disse har vist sig at vre ude af stand til at srge for folks sikkerhed .
Det henhrer under en offentlig forvaltning og under befolkningens og lnmodtagernes kontrol .
Lad os stte en stopper for forurening og mord i profittens navn .
Ja , aldrig mere !
<SPEAKER ID=57 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , lad mig frst minde om , at vi endnu ikke kender den prcise rsag og det eksakte hndelsesforlb .
Det ansls , at der kan g op til et r , fr vi kender alle detaljerne om rsagerne til ulykken .
Det er vigtigt at huske p , at vi frst m undersge , hvad der egentlig skete , og hvad der var rsag til denne forfrdelige ulykke i Toulouse .
Dernst vil jeg gerne sige lidt om ansvar , som frst og fremmest hviler p driftslederne af farlige anlg .
Lovgivning alene kan ikke lse alle disse problemer .
Ansvaret skal placeres - og det ligger hos driftslederne af virksomheden .
<P>
Et af de grundlggende problemer er den bymssige spredning , problemet med fysisk planlgning .
Denne fabrik blev bygget i 1920 ' erne .
Som Parlamentet ved , omfatter Seveso II-direktivet nye anlg og regler om oplysning til offentligheden osv . Parlamentet ved sikkert ogs , at dette er et meget flsomt emne for medlemsstaterne .
Indtil nu har ansvaret for den fysiske planlgning vret placeret p nationalt , regionalt og lokalt plan . Det er sledes et meget flsomt emne , og vi har endnu ikke befjelser til at trffe beslutninger om alle relevante aspekter .
<P>
S hvad kan og skal vi gre i en situation som denne ?
Vi skal sikre , at lovgivningen er ajourfrt , og forsge at vedtage bestemmelser om samt forudse ndvendige forbedringer af lovgivningen for at forhindre en gentagelse , selv om vi er klar over , at vi ikke kan forhindre alle ulykker .
Desvrre vil vi nok opleve flere ulykker , men vi skal gre alt , hvad vi kan .
Nr rsagerne til uheldet er klarlagt , vil Kommissionen derfor indg i bent samrd med medlemsstaterne og alle berrte interesserede parter for at se , hvad vi kan gre for at forbedre de nuvrende direktiver og gre dem mere effektive i forsget p at forhindre lignende ulykker .
Vi br ligeledes g videre med de planer , som allerede er p banen - ndringer til Seveso II-direktivet - p baggrund af tidligere ulykker .
Vi br ikke forsinke arbejdet med at ndre direktivet , men vi br under alle omstndigheder deltage i opflgningen p ulykken for at sikre , at vi har gjort alt i henhold til gldende regler for at forhindre gentagelser i fremtiden .
Hr . Savarys id om at anvende forsigtighedsprincippet i forbindelse med fysisk planlgning er et fremragende udgangspunkt , og vi vil bestemt flge op p forslaget .
<P>
Jeg vil ogs gerne fortlle , hvad der sker , nr en ulykke som denne sker i en af medlemsstaterne .
Som Parlamentet er bekendt med , har vi en civilforsvarsenhed , som omgende aktiveres for at tilbyde den pgldende medlemsstat hjlp og assistance fra netvrket af forskellige eksperter i alle medlemsstater .
Frankrig bad ikke om hjlp fra civilforsvarsenheden .
Vi har forsgt at styrke civilforsvarsenhedens aktiviteter gennem f.eks. flles trning og et mere effektivt netvrk af forskellige eksperter .
Jeg besgte Bretagne efter Erika-olieudslippet , da Frankrig havde brug for hjlp til rensning af fugle .
Det er muligt at etablere et europisk samarbejde om at oprette en enhed , som kan aktiveres omgende .
Frankrig blev , som tilfldet er ved ulykker som denne , tilbudt al mulig ekspertise fra de andre medlemsstater .
<P>
Hvis en styrket civilforsvarsenhed anvendes p bedst mulig mde , kan den fungere som de skaldte " grnne hjelme " , det vil sige som en styrke , der omgende kan indsttes for at hjlpe og handle , nr der sker ulykker som denne .
<P>
Vi vil helt klart flge op p dette p en grundig og koordineret mde og i samarbejde med medlemsstaterne for at se , hvad vi ellers kan gre vedrrende forebyggelse .
Som nvnt flere gange , er vores tanker hos ofrene , redningsarbejderne og de prrende samt indbyggerne i og omkring Toulouse .
Vi tilbyder fortsat at hjlpe .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem mange gange , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Vurdering og styring af ekstern stj
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0296 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 6660 / 1 / 2001 - C5-0245 / 2001 - 2000 / 0194 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om vurdering og styring af ekstern stj ( ordfrer : de Roo ) .
<SPEAKER ID=60 NAME="De Roo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vores borgere er udsat for stadig strre stjgener .
For 10 r siden sknnede Kommissionen , at en fjerdedel af vores borgere var udsat for stjgener .
Indtil dato har Det Europiske Miljagentur konstateret , at 30 % af europerne er generet af stj .
Det er en stigning p 20 % p 10 r .
I mit land , Nederlandene , er endog 43 % af borgerne generet af stj .
Flere end 10 millioner borgere i Europa har svnforstyrrelser .
Alle borgere i Europa har ret til samme beskyttelse mod sundhedsfarlig stj .
<P>
Desvrre har vores miljministre en anden opfattelse .
Desvrre har Rdet ikke tilsluttet sig forslaget fra et overvldende flertal i Europa-Parlamentet under frstebehandlingen om at udarbejde fire datterdirektiver .
Datterdirektiver om motorveje , flytrafik , jernbaner og fabrikker .
<P>
Derfor foreslr Miljudvalget p ny fire datterdirektiver .
For Europa-Parlamentet glder det om at fre en kombineret politik !
Reduktion af stjen fra fly og de samme stjstandarder omkring travle lufthavne for at beskytte vores borgere .
Reduktion af stjen fra lastbiler og personbiler p europisk plan og samme stjstandarder langs strkt trafikerede veje .
Reduktion af stjen fra tog p europisk plan og samme stjstandarder langs meget benyttede jernbaner .
Reduktion af stjen i fabrikker , idet der srges for , at denne stj kun trnger ud i begrnset omfang .
<P>
Rdet har stttet den nederlandske miljminister Jan Pronks opfattelse , nemlig at stj kun er et lokalt problem .
Vores miljministre udstter vores borgere for stadig mere stj .
Hvad angr stjen fra vejtrafik , fly og tog har miljministrene kun foreslet en svag erklring , men ingen bindende lovgivning .
<P>
Der findes i jeblikket kun et par europiske stjstandarder ssom for husholdningsapparater , plneklippere og hjhastighedstog . Der er et stort behov for europiske stjstandarder for fly .
Den internationale organisation ICAO foreslr kun en beskeden reduktion af stjen for nye fly .
Teknisk set er meget mere muligt , og Europa m gre dette obligatorisk .
Europiske standarder for lastbiler og personbiler findes ikke , eller ogs er de alt for slappe .
Direktivet om dk er et godt eksempel herp .
Stjsvage dk findes ganske vist p det europiske marked , men de er endnu ikke obligatoriske .
Med stjsvag asfalt kan der opns en enorm stjreduktion p 10-13 dB .
Disse tekniske muligheder skal vinde indpas i den europiske politik .
Foruden europiske standarder for hjhastighedstog er der ogs behov for standarder for almindelige passagertog og godstog .
<P>
Rdet har dog godkendt harmoniseringen af mlingen og beregningen af stj .
Der er i jeblikket 51 forskellige metoder til det i Europa .
Disse reduceres gennem samme direktiv til to : Lden og Lnight .
Desvrre har Rdet her beget et par fejl .
Miljudvalget foreslr , at disse rettes .
Ogs flertallet i Miljudvalget har beget et par smfejl .
<P>
Derfor stiller Gruppen De Grnne sammen med Den Socialdemokratiske Gruppe fire ekstra ndringsforslag .
Noget lavere stjniveauer br ligeledes mles .
Ogs Kommissionen er af den opfattelse , og jeg opfordrer kommissren til at bekrfte dette offentligt .
I den flles holdning str der , at mlet med handlingsplanerne er at dmpe stjen .
P almindeligt dansk betyder det lydskrme og termoruder .
Men det er ikke nok .
Handlingsplanerne br ogs sigte mod en reduktion af stjen .
<P>
Flertallet i Miljudvalget sttter Rdets holdning , nemlig at en medlemsstat skal have mulighed for at faststte stjindikatoren Lden anderledes .
Det betyder , at der ikke lngere mles p en harmoniseret mde , men at den ekstra beskyttelse om natten kan begrnses med en faktor 10 , nemlig fra kl. otte til kl. seks .
Det er en indrmmelse til lobbyisterne og har intet at gre med de kulturelle forskelle mellem vores befolkninger .
Netop denne soveperiode p otte timer er vsentlig for alle .
Derfor har vi ogs stillet et flles ndringsforslag herom .
<P>
Jeg opfordrer alle mine kolleger til endnu en gang at tnke grundigt over dette og ikke lade sig udnytte af lobbyisterne p onsdag , men prioritere vores borgeres sundhedsbeskyttelse .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , ekstern stj er et meget gammelt miljproblem , som for vrigt meget lnge ikke er taget alvorligt .
Men det er jo et problem , som mange europiske borgere har med at gre hver dag .
Den konomiske skade er desuden enorm , nemlig mange milliarder euro om ret .
Jeg bifalder derfor helhjertet det foreslede direktiv og bestemt ogs ordfrerens forslag om at gre det til et rammedirektiv .
<P>
Direktivet er drftet indgende her i Parlamentet , og i den forbindelse har jeg desvrre i den seneste tid mttet sprge mig selv , om alle deltagere i forhandlingen egentlig har lst forslaget ordentligt .
Det drejer sig jo ikke her om , og det gentager jeg endnu en gang , at der faststtes samme stjstandarder overalt i Europa .
Europa har en stor kulturel mangfoldighed , og det er sandt , hvilket medfrer , at det , som opleves som generende i det ene land , ikke betragtes som generende i et andet medlemsland .
Jeg vil ikke lave om p denne mangfoldighed , for det er ikke det , det drejer sig om i dag .
<P>
Hvad drejer det sig s om ?
Det drejer sig om mling af stj .
Denne stjmling br foreg p samme mde overalt i EU .
Derfor skal der fastlgges en metode , og med denne metode kan der laves kort .
Befolkningen skal derefter informeres om , hvad der ville vre stjgener .
P grundlag af denne information , som overalt i Europa er mlt p samme mde efter samme metode , kan der derefter udvikles handlingsplaner p lokalt plan .
Jeg gentager sledes , hr. formand , og jeg citerer hermed Kommissionens redegrelse , det er ikke hensigten at fastlgge grnsevrdier , som skal glde for hele EU .
<P>
Situationer som de nuvrende , f.eks. hvis jeg ser p min egen bopl , skal dog undgs .
For det kan da ikke vre rigtigt , at en lufthavn i et lille stykke af Europa , min region Maastricht , ikke har lov at udvide mere , mens der knap nok 30 km lngere vk , i Belgien , p grundlag af fleksible krav uhindret kan opfres en ny lufthavn .
Det berrer sandelig befolkningen .
Jeg tror , at shopping er en forstyrrelse af markedet , og det br ikke lngere gres muligt for de europiske luftfartsselskaber .
<P>
Harmoniseringen af mlemetoderne sker ved hjlp af en metode , som tager hensyn til forskellene mellem dag og nat , til befolkningsttheden , og det m jeg ogs forklare Parlamentets medlemmer endnu en gang , men ogs til den kulturelle mangfoldighed , hvilket betyder , at der kan faststtes andre dags- og natteperioder i Portugal eller Spanien .
Man er i de sydlige lande bekymret over forstyrrelsen af livsrytmen . Det behver imidlertid ikke vre tilfldet .
<P>
Jeg vil gerne p t punkt udtrykke min personlige mening .
Jeg har , hvad det vrige angr , talt p gruppens vegne .
Der er talt temmelig meget om , hvorvidt militre lufthavne skal falde ind under direktivet eller ej .
Selv om dette punkt i mellemtiden er fjernet fra direktivet , har ordfreren alligevel igen taget det op .
Hvad jeg ikke kan lade vre med at sige - og ellers kan jeg ikke forklare det - er , at jeg synes , at ogs militre lufthavne skal mles .
I hvert fald i disse tider synes alle , at den militre luftfart skal have fri bane .
Ogs jeg er tilhnger deraf , men det betyder ikke , at den ikke br mles .
Det har intet at gre med tildelingen af ankomst- og afgangstider .
<P>
De fleste forslag er punkter , der nskes genoptaget i det oprindelige kommissionsforslag .
Jeg tror ikke , at det skaber alt for store problemer .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , kre kolleger , ligesom under frstebehandlingen og ligesom i diskussionerne og afstemningerne i Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik sttter min gruppe ordfreren i hans holdning .
De mest omstridte punkter , nemlig ekstern stj ved lufthavne og militrlufthavne , er jo i denne behandling ude af verden .
Den flles holdning str tilbage for de mere konkrete formuleringer i Kommissionens forslag , men langt tilbage for de krav , som Parlamentet stiller til den europiske stjbekmpelsespolitik .
F.eks. har den flles holdning strget alle faste datoer , hvor det drejer sig om at sige , fra hvornr stjkortene skal vre udarbejdet og godkendt .
Det samme glder handlingsplaner .
Min gruppe anser derfor vedtagelsen og accepten af alle ndringsforslag , som genindstter disse konkrete datoer , for presserende .
<P>
Et andet punkt er informationen .
ndringsforslag 22 siger , at medlemsstaterne skal srge for , at stjkortene og handlingsplanerne offentliggres p internettet senest to mneder efter godkendelse .
Det er meget vigtigt for os .
Jeg tror , at vi kan fre generelle forhandlinger om , hvordan vi bringer Europa nrmere borgerne , hvis vi ved meget konkrete politiske forslag ikke holder sig tilbage for ogs at realisere informationspolitikken .
<P>
Nglesprgsmlet er efter min mening - det har begge de talere , der talte fr mig , sagt - om det vil lykkes for os at krve datterdirektiver .
Jeg synes allerede , at det er et fremskridt , at der findes harmoniserede stjmlingsmetoder og flles stjindikatorer .
Det kan dog kun vre en begyndelse .
Hvad siger vi til folk , hvis vi p den ene side pviser problemet , men ikke tager konkrete skridt til ogs at lse dette problem ?
Jeg tror , at det er ndvendigt med en tidsmssig begrnsning her .
Vi kan ikke vente for evigt p , at de nste skridt tages p dette omrde .
Derfor har min gruppe sammen med De Grnne underskrevet en begring , der gr ud p at forelgge disse datterdirektiver inden for tre r .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , det kan godt vre , at byerne for 100 r siden genld af larmen fra skramlende hjul og jernbeslede hestehove mod de toppede brosten .
Jeg formoder , at det var et rent stjhelvede .
Ikke desto mindre opfatter vi stjniveauet i samfundet i dag som langt hjere p grund af de mange maskiner , hi-fi- og stereoanlg , fly , tog og ikke mindst motorveje .
Jeg er stor tilhnger af at reducere stj og gre hverdagen mere behagelig , fredelig og rolig .
<P>
Jeg sttter Kommissionens forslag om flles mlinger , s vi ved , hvad vi har med at gre , og hvad vi hrer rundt om i EU .
Jeg sttter iden om stjkortlgning , og jeg sttter lovgivning i henhold til reglerne for det indre marked om at indfre grnsevrdier for stj fra nyt udstyr , der markedsfres og slges i hele EU .
Jeg er imod , at EU vil faststte grnsevrdier for installationer i de enkelte medlemsstater .
Som jeg kraftigt har understreget i udvalget , er jeg imod , fordi beslutninger iflge subsidiaritetsprincippet br trffes p s lavt et niveau , som det er praktisk muligt .
<P>
I nsten alle sager i Miljudvalget behandler vi sprgsml , som burde behandles p EU-plan , fordi de berrer mere end en medlemsstat og rkker ud over nationale grnser .
I dag bnede jeg mit vindue p kontoret i Trnet , da jeg kom , og jeg kunne ikke hre Strasbourg lufthavn . Jeg kunne ikke engang hre togene .
Det eneste , jeg hrte , var en eller anden , som rbte nede i grden .
Jeg anser ikke lufthavnsstj for at vre et emne , der rkker ud over nationale grnser , og jeg er glad for , at udvalget forkastede en rkke af de stillede ndringsforslag .
Jeg opfordrer min gruppe til at forkaste ndringsforslag 34 , da forslaget stadig gr ud p at faststte grnsevrdier .
<P>
Hr. de Roo bemrkede i forbindelse med ndringsforslag 36 , at reglen om otte timers svn var vigtig for alle mennesker .
Det kan godt vre .
Det kan ogs vre , at en kop kakao og en godnathistorie er vigtig for alle mennesker , men det er ikke noget , som br behandles p EU-plan .
Vi br ikke opstille standarder for sdanne omrder .
Det fascinerende ved denne debat her og nu svel som i udvalget er , at de grnsevrdier , der er foreslet af alle de rigtige grunde - forbedring af sundhed og milj - reprsenterer en snigende centralisering . Det fr EU til at virke dominerende over for vlgerne og fr det til at se ud , som om EU blander sig i alt for meget .
Vi br benytte enhver lejlighed til at praktisere vores overbevisning om konsekvent at anvende subsidiaritetsprincippet , hvor det er muligt , og sikre , at miljmssige tiltag indfres p EU-niveau , fordi de virkelig vil gre en forskel for mennesker , og fordi de ikke kan gennemfres af enkelte medlemsstater alene .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , europisk politik vedrrende behandlingen af miljproblemer er berettiget , i betragtning af at luft- og vandforurening ikke tager srlig meget hensyn til vores landegrnser .
Heldigvis forholder det sig helt anderledes med stjgener .
Jeg er glad for , at jeg i Nederlandene ikke er generet af den stj , som frembringes i Milano eller Athen .
Med andre ord er stjgener et lokalt eller regionalt problem .
<P>
Det indre marked retfrdiggr miljpolitik p europisk plan til fremme af rlig konkurrence .
Dette indebrer sledes , at der kan stilles europiske krav til produkters og processers sikkerhed og miljvenlighed .
Tydelige eksempler inden for produkter er emissionskravene for personbiler , lastbiler og maskiner . Eksempler inden for processer er affaldsforbrnding og energifrembringelse .
<P>
I forbindelse med rlig konkurrence kan der ogs faststtes europiske stjstandarder for produkter ssom personbiler , motorcykler , lastbiler , maskiner , tog og fly .
For processer er dette ikke tilfldet , i betragtning af at der ikke er tale om grnseoverskridende virkninger .
Med andre ord gr jeg ind for europiske standarder for stjsvage dk , men jeg er imod , at brostenene skal fjernes fra gaderne i Bruxelles p grund af europisk politik .
<P>
Rdet gr i forvejen temmelig vidt med direktivet om ekstern stj .
Parlamentets ndringsforslag gr endnu videre , og de fleste kan jeg derfor ikke sttte .
Jeg kan heller ikke se mervrdien af et europisk stjkort .
Medlemsstaterne kan selv kortlgge stjgenerne , hvis de vil .
Desuden vil jeg , selv om vi havde et sdant kort , stadig ikke have en europisk politik om ekstern stj .
<P>
Et srligt problem er flystj .
I sidste uge besgte jeg p Europa-Parlamentets vegne ICAO-konferencen i Montreal .
Desvrre viste det sig , at der uden for Europa kun er ringe sttte til strengere stjstandarder for fly .
Ogs strengere stjstandarder for lufthavne er omstridte .
Alligevel er jeg stadig af den opfattelse , at lufthavnsmyndigheder skal kunne fre deres egen kraftige politik ved at afvise fly , der frembringer meget stj .
Stjgener p grund af fly er frst og fremmest et problem for mennesker , der bor tt p lufthavne .
I princippet br dette problem derfor lses lokalt , det vil sige af lufthavnsmyndighederne .
I adskillige lufthavne arbejder man allerede p dette ved at udstede flyveforbud for de mest stjende fly eller for visse natflyvninger .
Ulempen herved er , at problemet kunne blive flyttet .
Samtidig kan lufthavne i grnseomrder forrsage ekstra problemer .
Sidstnvnte br de pgldende medlemsstater lse indbyrdes .
Hertil m jeg ogs bemrke , at vi ikke m overdrive problemet .
Hvis jeg vil flyve til Strasbourg , krer jeg ikke frst til Rom , fordi denne flyvning er billigere end fra Amsterdam .
<P>
Hvad selve flyene angr , er problemet teknisk set ikke s stort .
Ved hjlp af de nuvrende moderne teknikker er det muligt at producere fly , som frembringer seks gange s lidt stj som fly , der blev produceret for 30 r siden .
I betragtning af at flys levetid er omkring 30 r , lader virkningen af disse tekniske forbedringer imidlertid vente lnge p sig .
Sprgsmlet er , om denne lange ventetid nu ogs er nskelig .
Jeg tror det ikke .
Hvis vi virkelig vil gre noget ved flystjen , br de tekniske forbedringer gennemfres hurtigere .
De ekstra udgifter hertil skal selvflgelig betales af passagererne . Disse br vre helt klar over , hvor store de virkelige udgifter ved flyvning er .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , stjpolitik er en helt igennem ny politik i et industrialiseret samfund , som nu engang bevger sig fremad med megen teknik og med megen stj , og sprgsmlet om , hvorvidt stjpolitik er et subsidiaritetssprgsml eller ej , kan ikke besvares entydigt . Hr .
Davies eller hr .
Blokland , hvis jeg kom fra de lande , som De kommer fra , ville jeg bestemt ogs have subsidiaritetsargumentet , men kre hr . Blokland , jeg kender udelukkende to lufthavne , som ligger i Nederlandene , men hvis indflyvningskorridorer ikke desto mindre befinder sig over min valgkreds .
Det er alt sammen relativt , og derfor tror jeg , at vi er ndt til at diskutere , om vi ikke kan finde en korridor , i henhold til hvilken der sammensttes nogle grundkriterier - og jeg tror , at vi inden for stjkortrammerne slet ikke ligger s langt fra hinanden .
Jeg er principielt fortaler for , at vi har sammenlignelige mleregler inden for EU , og jeg er ogs fortaler for , at vi p grundlag af disse mleresultater nr frem til handlingsplaner , som naturligvis skal opstilles af medlemsstaterne , og som ogs skal gennemfres og kontrolleres af medlemsstaterne .
<P>
For mig er det et meget interessant sprgsml , fra hvornr sdanne reguleringer egentlig virker , og her er Miljudvalget uden tvivl get for vidt .
Nr man lser Miljudvalgets tekst , kunne man f den tanke , at hver eneste markvej fremover skal udarbejde et stjkort .
Det er sikkert alt for uprcist , og det , som Rdet foreslr , er ganske enkelt kedeligt .
Hvis De frst skal udarbejde et sdant kort med 6 millioner biler om ret , foreslr jeg , at De opgiver hele denne operation .
Alts en god middelvrdi ville efter min mening vre en god lsning .
<P>
Hvad mlingen af jernbanestrkninger angr , ville det have vret rart , om vi havde fet et andet parameter , for stj fra jernbaner fles anderledes end stj fra motorveje eller lufthavne .
Det er desvrre get til grunde i udvalget , hvad jeg beklager srlig meget .
<P>
Jeg ville gerne i modstning til min ellers meget skattede kollega Ria Oomen sige , at jeg synes , at det ligefrem er en modig konstatering at tro , at vi miljpolitikere i et miljdirektiv kan afgre , om militrfly skal flyve eller ej .
Ganske uafhngigt af den nuvrende situation har Europa-Parlamentet ikke ret til at foreskrive Den Franske Republik eller vores britiske kolleger , hvornr de skal foretage deres velsesflyvninger .
Jeg tror ikke , at militrflyvning hrer hjemme i dette direktiv , og det vil heller ikke komme med i det .
Ellers synes jeg , at denne diskussion i princippet var ndvendig .
Jeg kunne nske mig , at vi kan g i Forligsudvalget med dette papir , for s , hr. de Roo , kommer vi vk fra Deres noget overdrevne krav og nr i stedet frem til realistiske krav , som vil bringe os videre i processen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Karl-Heinz Florenz , jeg tror , at vi i forbindelse med vores direktiver principielt skal gre os nogle tanker om , hvorvidt vi nsker at undtage mange offentlige institutioner yderligere , for naturligvis er det for den enkelte borger ligegyldigt , om stjen stammer fra et civilt fly eller fra et militrfly .
<P>
Derfor drejer det sig heller ikke om at foreskrive , hvilke militr-taktiske forholdsregler der skal diskuteres , men det drejer sig alene om inden for rammerne af en stjindikator og en handlingsplan at udforme flyvningerne p en sdan mde , at den samlede stjbelastning for den enkelte ikke overskrider den forsvarlige grnse .
Jeg tror , at vi br styre vores flles anstrengelser i retning af at finde ud af , hvad der for mennesker er acceptabelt , og hvad der ikke er , og deraf udlede , hvilke forholdsregler der skal tages .
Her har vi brug for endnu noget forskningsarbejde .
Det er f.eks. endnu ikke blevet sagt , om en gennemsnitsbelastning for en person er srlig farlig , eller om enkelte , meget hje belastninger er det .
Derfor har vi brug for endnu mere viden om rsager , virkninger og sammenhnge .
Derfor forlanger vi ogs , at der ikke straks siges , at nu har vi rammedirektivet , og dertil knytter vi bestemte stjindikatorer med bestemte grnsevrdier , men at vi siger , at vi frst vil have matriklerne og s om tre r vedtage passende datterdirektiver med kvalitetsstandarder for stjpolitikken .
<P>
For det andet - det finder jeg mindst lige s vigtigt - br man endnu en gang se nje p den enkelte stjkilde for at konstatere , hvordan man p europisk plan - mske hurtigere og mere effektivt end med handlingsplaner p selve stedet - kan gennemfre stjreduktion p fly , p lastbiler - f.eks. via andre dk .
Vi har alts ogs brug for en stjreduktion ved stjemissionskilderne .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , stjbelastningen er uden tvivl en realitet , og den er endvidere i stigning i de fleste EU-lande .
Stjbelastning er et overgreb ikke kun mod hrelsen , men ogs mod borgernes nervesystem , og den medfrer i mange tilflde ikke kun karakterndringer med symptomer som irritabilitet og svnlshed , men ogs hreskader .
<P>
Jeg kommer fra et sydeuropisk land , og sandheden er , at jeg ofte har tnkt : " Hvem der blot kunne f naboens plneklipper til at holde stille !
Hvem der kunne f vejtrafikken til at larme mindre !
Hvem der kunne f diskoteket overfor til ikke at sende sin musik mod mit vindue eller mit hus !
" Og alle disse gange , hvor en borger som jeg har spurgt sig selv , hvorfor ingen gr noget for at undg denne stj , har strstedelen af stjen vret reguleret af kommunen , af beboerforeningen eller af de regionale myndigheder .
Alts mere p lokalt end nationalt plan .
<P>
Som det allerede er blevet sagt i mange tidligere indlg , finder jeg de tilflde , hvor stj i det niveau , som de fleste mennesker udsttes for , br behandles grnseoverskridende , nsten ikke-eksisterende .
<P>
Der er blevet talt om stj omkring lufthavne , og det antages , at lufthavnsstjen berrer 1,7 % af befolkningen i et land , hvorimod vejstjen berrer langt , langt flere .
At hfte os ved lufthavnsstjen og ikke angribe isr vejstjen p lokalt plan er efter min mening en helt absurd diskrimination p bekostning af lufthavnene .
<P>
N , men jeg vil ikke komme ind p dette .
Jeg nsker blot frem for alt endnu en gang at sl fast , at stj og stjopfattelse er forskellig i de forskellige EU-lande .
I denne forbindelse er vi i middelhavslandene mere stjende , takket vre vores klima kan vi opholde os ude lnge , og kl . 20 om aftenen er for os et tidspunkt med socialt samvr , hvor vi opholder os ude , og hvor folk arbejder .
<P>
Vi vil aldrig kunne godkende eller acceptere et direktiv , som p denne mde diskriminerer nogle kulturer i forhold til andre .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , allerfrst vil jeg give Alexander de Roo en kompliment for hans vedholdenhed i kampen mod stjgener .
Stjgener er srdeles ubehagelige , og de kan vre en trussel for sundheden .
Sundhed hnger sammen med milj og med den mde , hvorp vi belaster omgivelserne .
Med rette er der lagt stor vgt p dette i det sjette miljhandlingsprogram .
Dette skal fre til konkrete foranstaltninger .
<P>
Udgangspunktet er en reduktion af stjen til et niveau , hvorved folkesundheden ikke trues .
Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer og anbefalinger skal ses p denne baggrund .
Stjgener er lokale og bestemt ikke grnseoverskridende .
Lsninger skal findes af lokale , regionale og nationale myndigheder .
Vi skal ikke trffe for mange foranstaltninger her .
Overdreven trang til at styre det hele fra Bruxelles stter man med rette ikke pris p i de fleste lande , men i et begrnset antal tilflde er det absolut berettiget , at sprgsmlet tages op p europisk plan .
<P>
For det frste nr stjkilden overskrider grnser , f.eks. ved produkter .
Sledes findes der allerede europiske regler for stjgener , f.eks. stjstandarder for plneklippere .
Standarder for stjemissioner for visse produkter ssom personbiler , lystbde , lastbiler , tog , fly og industrimssigt udstyr er der hrdt brug for .
<P>
En anden grund til , at der gribes ind p europisk plan , er , at plidelige og sammenlignelige kendsgerninger gres tilgngelige .
Europa-Parlamentet har allerede for lnge siden gjort opmrksom p mangelen p oplysninger om forskellige stjkilder , og der skal komme en flles metode til mling og vurdering af stj .
Det er ogs kernen i Kommissionens forslag .
<P>
For det tredje skal der formuleres almene principper om , at f.eks. forureneren eller stjproducenten betaler .
Den slags principper skal vi gennemfre i vores lovgivning .
Borgere skal , og det synes jeg egentlig er det vigtigste punkt , have tydelige rettigheder .
I tilflde af alvorlige klager over stjgener skal man have ret til nrmere undersgelse , og om ndvendigt skal der gribes ind .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , vi er alle enige om , at stjgener forstyrrer vores medborgeres dagligdag .
Jeg er dog alligevel en smule overrasket .
Man beder ganske enkelt Europa om at rette op p de fejltagelser , der er sket i egnsplanlgningen i de enkelte medlemsstater .
<P>
Hvorfor henvende sig til Europa , nr det er sledes , at den enkelte medlemsstat selv kan beslutte , hvad den skal gre p sit eget territorium ?
<P>
Vi har allerede blandet os i sager om trykluft og flymotorer , og vi kan gre det samme med sprgsmlet om vejbelgninger .
Vores opgave er stor . Men hvorfor indfre standarder , der i virkeligheden ikke blot angr medlemsstaterne , men ogs m tage hensyn til de territoriale forskelle og isr skal opfordre samfundene til at trffe de ndvendige foranstaltninger i overensstemmelse med lokalsamfundets realiteter , i stedet for at trffe beslutningerne for dem ?
Det er nrhedsprincippet , som jeg stter srlig stor pris p p dette omrde .
Jeg mener , at det er op til de lokale folkevalgte at beslutte , hvad de skal gre i den enkelte kommune , by , departement og region .
Det er op til de lokale folkevalgte at trffe beslutninger .
Dem tilhrer jeg . Jeg ved udmrket godt , hvad det vil sige at udarbejde et strategisk stjkort .
<P>
Der bliver snakket meget om lufthavnene .
Der er bde internationale og nationale lufthavne , og der er ekstremt store forskelle p dem .
Stjgenerne er derfor forskellige .
S hvorfor indfre standarder , som ikke vil vre gldende for dem alle ?
Vi m ikke glemme , at lufthavnene er vigtige for de omrder , der rder over dem .
Infrastrukturer til lufttransport er en central faktor for industrierne . De vlger ofte deres beliggenhed i forhold til kommunikationsmidler og lufthavne .
Er det ndvendigt at understrege , at der fortsat skal vre en klar undtagelse for militrlufthavne ?
Jeg er p dette punkt enig med hr .
Florenz . De aktuelle omstndigheder viser tydeligt , hvor vigtig denne bestemmelse er .
<P>
Jeg vil slutte af med at gentage , at dette direktiv hedder " Vurdering og styring af ekstern stj " .
Fr styringen sker der alts en vurdering .
Hvordan kan man foregive at faststte grnser uden en prcis , tvrgende undersgelse p grundlag af flles vurderingskriterier ?
Man m sledes rde over prcise stjkort og derefter bede de enkelte medlemsstater om at udarbejde nogle effektive handlingsplaner .
Jeg mener ligeledes , at det er vigtigt , at vi indlemmer vores medborgere i denne proces , men det kan kun lade sig gre i samarbejde med det enkelte omrde og de enkelte lokalansvarlige .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Hr. formand , fru kommissr , det er ikke nogen overdrivelse at sige , at rigtigt mange europiske borgere er ndt til at leve med et stjniveau , der har alvorlige flger for helbredet . Derfor anser jeg det for meget vigtigt , at Unionen gr i gang med en samlet strategi for bekmpelse af stj .
<P>
I jeblikket er vi i gang med andenbehandlingen , og vi m koncentrere os om de hovedsprgsml , som ordfreren har defineret .
For at kunne indfre standarder for stj , et sprgsml , der angr medlemsstaterne og industrien , m Unionen i specifikke forslag til generelle retningslinjer faststte den tekniske hjlp til organisering af undersgelsen , udveksle oplysninger , bevidstgre de berrte parter samt implementere og fre kontrol med de foreslede foranstaltninger .
<P>
Jeg er enig med Rdets holdning til stjgrnserne , idet den tillader medlemsstaterne at rykke aftenperioden indtil to timer , for , hr. formand , landene i syd har anderledes klimatiske forhold end landene i nord , s jeg mener , at denne regulering er ndvendig .
<P>
Med hensyn til tidsplanen mener jeg , at Kommissionens oprindelige forslag er opneligt , og at medlemsstaterne br pbegynde de administrative procedurer s hurtigt som muligt , s det foreslede direktiv kan blive implementeret .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke ordfreren for hans meget vrdifulde arbejde .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira Da Silva">
Hr. formand , kre kolleger , flere og flere EU-borgere plages af stj , men alligevel har EU vret ret lnge om at gennemfre en flles stjpolitik .
Jeg er derfor enig i de ambitise ml , som ordfreren , Alexander de Roo , opstiller , og jeg vil gerne takke ham for det arbejde , han har udfrt .
Jeg stttede hans betnkning i Miljudvalget , og jeg sttter den nu igen .
<P>
Jeg vil gerne fremhve nogle bestemte punkter .
For det frste er jeg enig i , at dette direktiv br omdannes til et bindende rammedirektiv , der senere kan flges op af srskilte direktiver om stj fra biler , motorcykler , tog og fly .
<P>
For det andet er jeg ogs enig i , at der br faststtes flles grnsevrdier for stj omkring alle civile lufthavne i EU .
Ikke blot fordi stj fra flytrafik om natten er den type stj , der mest forstyrrer borgernes nattesvn , men ogs fordi vi p grund af manglende flles standarder har vret vidne til oplagt konkurrenceforvridning mellem lufthavnene og urimelig forskelsbehandling af borgerne i forskellige medlemsstater .
<P>
For det tredje synes jeg , at de ndringer , der er indfrt i den flles holdning om stjindikatorer , er positive .
Med disse ndringer kan medlemsstaterne kan flytte op til to timer fra aftenperioden til dags- eller natteperioden , s lovgivningen mod stj kan gennemfres uden at komme i konflikt med skik og brug i det enkelte land ikke mindst i de sydeuropiske lande .
<P>
Denne nye lovgivning br gennemfres hurtigst muligt , men for at den skal kunne efterleves , m medlemsstaterne snarest investere i de ndvendige tekniske og menneskelige ressourcer til at fre den ud i livet .
I modsat fald fr vi nok en gang en god lov , som ingen dog efterlever i praksis .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , dette er det frste direktiv om ekstern stj til forskel fra stj fra n specifik flles kilde .
Det kan jeg kun bifalde .
Ligeledes bifalder jeg Miljudvalgets beslutning om at genindstte , at direktivforslaget styrkes i retning af et rammedirektiv . Det kan s danne grundlag for mere detaljerede og specifikke love i form af datterdirektiver .
En flles politik om ekstern stj og de forskellige transportsektorer for ikke at nvne de forskellige forhold i medlemsstaterne er ikke fyldestgrende lovgivning .
<P>
Jeg har ogs et andet punkt .
Jeg er ikke enig med min kollega , hr. de Roo , hvad angr de specifikke ndringsforslag , som han har stillet om stj i og omkring lufthavne i lovgivningen .
Det m blive en anden gang for mit vedkommende .
Jeg vil gerne hre Kommissionens kommentarer til generaladvokatens udtalelse den 20. september om den prjudicielle afgrelse om , hvorvidt artikel 2 og 3 i forordning ( EF ) nr . 925 / 99 om begrnsning af luftfartjer i europiske lufthavne af hensyn til beskyttelse mod stj kan erklres ugyldige .
Forordningen var af uforklarlige og uforstelige grunde baseret p konstruktionskriterier snarere end prstationskriterier .
Jeg refererer her til det kontroversielle hushkits-direktiv , som er et godt eksempel p , hvordan man ikke skal gre tingene .
Jeg vil gerne have , at Kommissionen svarer p det .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , om den vil foresl at ophve eller at ndre forordningen , fordi dette er et meget vigtigt emne ?
Vi kan ikke anvende konstruktionskriterier adskilt fra prstationskriterier . Det favoriserer en fabrikant af jetmotorer frem for en anden .
Det har bragt os i vanskeligheder p dette omrde .
Jeg vil stte pris p en konsekvent opflgning p hr. de Roos ndringsforslag .
I lyset af det , der skete med hushkits-direktivet , vil jeg gerne hre Kommissionens kommentarer .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Callanan">
Hr. formand , jeg har bde generelle og specifikke bemrkninger til betnkningen .
For det frste sttter jeg i store trk den flles holdning . Det er et brugbart kompromis .
Jeg kan dog ikke sttte , at vi gr lngere end det . Det er brugbart som et rammedirektiv , men jeg ser ndigt direktiver , som udspringer herfra .
Vi skal vre srdeles forsigtige med at anvende subsidiaritetsprincippet , som der er givet udtryk for p tvrs af Parlamentet .
<P>
Jeg er ikke sikker p , at Parlamentet eller EU virker trovrdig , hvis vi begynder at fortlle borgerne , hvornr de skal sove .
Det er en sag , som skal besluttes p lokalt plan .
Hvis en lufthavn ligger midt i en by , skal der f.eks. glde helt andre grnsevrdier end for en lufthavn , der er placeret p en halv i et roligt landomrde .
Hvorfor skal mindre samfund ikke have lov til at bygge lufthavne , der f.eks. fungerer som fragtcentral , og som kan have et stjniveau , der overskrider grnsevrdierne i de strre byer ?
Det er en opgave for de lokale myndigheder og de nationale regeringer og br ikke tages op i Parlamentet eller i EU .
<P>
I betragtning af den nuvrende situation i Europa , hvor vi har krigslignende tilstande , kunne jeg godt tnke mig at sprge dem , der nsker , at direktivet skal omfatte militre luftfartjer og luftbaser , om de virkelige mener , at vores militre luftstyrker ikke m arbejde om natten og ikke m benytte fly , som larmer for meget , og dermed ikke m forsvare vores frihed mod angreb fra terrorister , hvis flyene larmer for meget .
Hvis dette forslag fremsttes i ramme alvor , er jeg overbevist om , at vi vil blive til grin i det meste af Europa .
<P>
Jeg gr ind for love , der faststter stjgrnsevrdier for specifikke projekter , men mange af ndringsforslagene til direktivet er virkelig for langt ude .
<SPEAKER ID=76 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , lad mig starte med at sige , at vi p ingen mde forsger at fortlle borgerne i EU , hvornr de skal g i seng , eller hvor og hvornr de m grine , og vi forsger heller ikke at harmonisere de forskellige vaner og kulturelle traditioner i Europa .
<P>
Forslaget til direktivet er en flge af grnbogen fra 1996 og sigter mod at udvikle en stjpolitik for at gre noget ved den stj , som pvirker mennesker , og ikke kun stj fra specifikke kilder .
Det vil ske ved at udarbejde harmoniserede stjkort til at vurdere stjbelastningen i EU , ved at informere offentligheden om stjbelastning og virkningerne heraf , ved at krve , at myndighederne i medlemsstaterne skal udarbejde handlingsplaner for at overholde grnsevrdierne og ved at forsyne EU ' s institutioner med oplysninger om ekstern stj , s situationen kan vurderes og yderligere tiltag udvikles .
Der findes 51 forskellige metoder til mling af stj . Kan vi ikke n til enighed om n mlemetode i EU ?
Stjkortlgning er det frste skridt .
<P>
Hvad angr sidstnvnte , har jeg forstelse for den bekymring , som er kommet til udtryk blandt nogle parlamentsmedlemmer , som har stillet ndringsforslag om forslag til datterdirektiver , der faststter nye grnsevrdier for stjkilder og ekstern stj .
Dog afhnger succesen af den nyskabende stjpolitik , som vi nsker at indfre , isr af kvaliteten af de data , som vi indsamler .
<P>
Mangelen p disse informationer er i jeblikket tydelig . Det skyldes isr manglende harmonisering af metoder til vurdering af stjbelastningen i EU .
Kommissionen er af den overbevisning , at det endnu er for tidligt at stille forslag om nye grnsevrdier for stj .
<P>
Vi har allerede mange love om markedsadgang , der f.eks. faststter grnsevrdier for forskellige former for kretjer .
Det er lettere og hurtigere at stramme stjkravene i den gldende lovgivning end at indfre nye datterdirektiver .
Vi vil overveje , hvilke krav der skal stilles , nr vi har resultaterne fra de strategiske stjkort , og vi vil selvflgelig melde tilbage til Rdet og Parlamentet .
P den baggrund kan vi ikke acceptere ndringsforslagene om datterdirektiver og grnsevrdier , men vi er villige til hurtigst muligt at foresl yderligere tiltag . Det er ogs derfor , at vi fuldt ud accepterer ndringsforslag om stramning af tidsplanen .
<P>
Direktivet omfatter ikke specifikke stjkilder som flymotorer og hushkits .
Kommissionen har endnu ikke haft tid til at overveje ICAO ' s beslutning sidste uge , men vi vender naturligvis tilbage , s snart vi har haft mulighed for det .
<P>
Hvad angr de 36 ndringsforslag fra Parlamentets Miljudvalg , kan Kommissionen acceptere de 28 i deres helhed , i princippet eller dele af dem .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 , som ndrer titlen , s der etableres en fllesskabsramme for vurdering og styring af ekstern stj .
Som jeg nvnte tidligere , mener Kommissionen imidlertid , at det er for tidligt at faststte nye grnsevrdier , og derfor kan vi ikke sttte ndringsforslag 2 , 3 , 6 og 33 .
Hvad angr tidsplanen for gennemfrelsen af det foreslede direktiv , bifalder Kommissionen ndringsforslag 10 , 13 , 17 , 18 , 19 , 21 , 23 og 25 om at genindstte datoerne fra Kommissionens oprindelige forslag . I overensstemmelse med disse ndringsforslag kan vi ogs i princippet godkende ndringsforslag 15 og 16 om at genindstte strammere tidsfrister , selv om vi stiller os mere tvende over for sletningen af den tostrengede fremgangsmde for veje og jernbaner .
I den henseende kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 20 .
<P>
Flere ndringsforslag er ogs med til at tydeliggre teksten , og vi kan endvidere acceptere ndringsforslag 4 , 7 , 8 , 14 , 27 , 28 og 29 .
Vi kan i princippet acceptere ndringsforslag 5 , som indfrer fire vigtige principper , selv om Kommissionen ikke nsker , at andre principper udelades .
Med hensyn til ndringsforslag 9 , som genindstter definitionen af menneskers sundhed , sttter Kommissionen frste del . Dog virker henvisningen til Verdenssundhedsorganisationen overfldig .
<P>
I forbindelse med harmoniseringen af de flles stjindikatorer , Lden og Lnight , indeholder ndringsforslag 11 en forpligtelse til at anvende disse indikatorer til stjplanlgning og stjzoneopdeling , hvor ndringsforslag 34 genindstter definitionen af en handlingsplan , som en plan , der er " designed to reduce noise where a limit value in Lden or Lnight is exceeded " ( udarbejdet med henblik p at reducere stj , hvor grnsevrdien for Lden eller Lnight overskrides ) .
<P>
Rdet har aftalt kun at anvende flles indikatorer i udarbejdelsen af de strategiske stjkort , mens sprgsmlet om yderligere harmonisering af indikatorerne blev udsat til nrmere overvejelse i den revision , som foresles i artikel 11 .
Jeg er sledes bange for , at Kommissionen ikke kan sttte ndringsforslag 11 og 34 .
Eftersom direktivet nu er begrnset til stjkortlgning , er det imidlertid oplagt at sttte princippet i ndringsforslag 12 .
Derudover bifalder Kommissionen ogs ndringsforslag 36 om at begrnse fleksibiliteten og definitionen af stjindikatoren Lden for at opn bedre sammenlignelige resultater .
<P>
Hvad angr information af offentligheden , krves der i ndringsforslag 22 , at oplysninger til offentligheden skal offentliggres p internettet inden for to mneder .
Kommissionen bifalder ndringsforslagets princip , men udbredelse af informationer til offentligheden br ikke begrnses til internettet .
Med hensyn til revisionsklausulen i artikel 11 i forslaget udelades henvisningen til " forskellige klimaer og forskellige kulturer " i ndringsforslag 24 .
P grund af medlemsstaternes store bekymring , som de har udtrykt i Rdet , kan vi ikke sttte ndringsforslag 24 .
<P>
Med hensyn til bilagene kan Kommissionen delvis sttte ndringsforslag 26 , hvor bestemmelsen om finansielle oplysninger om handlingsplaner gres obligatorisk .
Af de tre typer finansielle oplysninger kan Kommissionen sttte , at budgetoplysninger gres obligatoriske , mens de andre oplysninger er langt vanskeligere at indhente .
<P>
Endelig sttter Kommissionen ndringsforslag 30 , 31 , 32 og 35 til bilag VI , som delvis genindstter Kommissionens oprindelige forslag om tekniske specifikationer for strategiske stjkort .
<P>
Jeg takker Parlamentet og ordfrer de Roo for de grundige overvejelser i forbindelse med forslaget og for de nyttige ndringsforslag .
De har uden tvivl styrket forslagets kvalitet .
<SPEAKER ID=77 NAME="De Roo">
Hr. formand , jeg vil blot fjerne en misforstelse .
Et ndringsforslag om at mle militr stj er ikke stillet p ny . Nogle kolleger har med urette baseret sig derp .
Det diskuteres alts slet ikke mere .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Det tager vi til efterretning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Forurenende luftarter og partikler fra forbrndingsmotorer i ikke-vejgende maskiner
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0287 / 2001 ) af Lange for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 97 / 68 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrndingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgende maskiner ( KOM ( 2000 ) 840 - C5-0742 / 2000 - 2000 / 0336 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=80 NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den meget lange titel omfatter jo hovedsagelig mobile ikke-vejgende maskiner , som vi alle kender dem , ssom plneklippere , kdesave , hkklippere , boremaskiner - alle disse mobile ikke-vejgende maskiner , som mske i miljlovgivningen har stet lidt for lidt i centrum i de seneste r .
Vi ved eksempelvis , at en firetaktsplneklipper nu om dage afgiver nsten prcis lige s stor en mngde forurenende luftarter i timen som en Euro-4-bil , som krer 150 km / t .
Eller vi ved , at 40 % af kulbrinteemissionerne p mange dage i juni i r kommer fra disse mobile ikke-vejgende maskiner , 40 % af de stoffer , der indgr i ozondannelsen .
Derfor m vi gre noget p dette omrde !
<P>
For s vidt er direktivforslaget i orden . Ganske vist har vi i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik fremsat nogle kritiske bemrkninger .
For det frste ville vi fremrykke tidsplanen noget , analogt med , hvad der sker i USA p det lovgivningsmssige omrde .
Vi ville se , om averaging and banking-modellen mske alligevel ikke har nogen berettigelse for Europa , fordi det er et temmelig bureaukratisk uhyre , som man drligt kan kontrollere i Europa , og som derfor kun siger lidt om , hvorvidt de reduktionsml , vi har sat os , virkelig ogs gennemfres .
Vi er i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik get meget ambitist i gang med denne opgave .
Da afgrelsen allerede blev truffet i juli og sledes ligger noget tilbage , havde vi mulighed for at forhandle med Rdet om denne lovgivning .
<P>
Nu kan jeg forelgge en kompromispakke , som Rdet er villig til at acceptere med stort flertal , om ikke sgar enstemmigt .
Jeg synes , at vi i dette tilflde br vlge denne lsning og afslutte den samlede lovgivning i n behandling .
Det tjener for det frste det forml , at de bureaukratiske forlb her i Europa-Parlamentet og Rdet aflastes , og for det andet tjener det naturligvis miljet , hvis lovgivningen kan trde hurtigere i kraft .
<P>
Hvad gr dette kompromis ud p ?
Dels vil vi for bestemte kategorier fremrykke igangsttelsesdatoen noget .
Det ligger nogenlunde midt mellem det , som blev besluttet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og det , som Kommissionen har foreslet .
<P>
Dels vil vi give afkald p averaging and banking-systemet p grundlag af de bureaukratiske vanskeligheder , som er forbundet med det .
Vi vil dog - for nu ikke at fremkalde nogen konkurrenceforvridninger i anledning af miljlovgivningen , som ikke er miljpolitisk begrundede - give sm producenter med rligt 25.000 enheder undtagelsesmuligheder , og vi vil for bestemte produkter , for SH2- og SH3-maskiner , give overgangsregler i yderligere fem r , hvis det f.eks. drejer sig om bestemte kdesave , som benyttes hjt oppe p trerne , eller om bestemte totaktsmotorer , som trkker boremaskiner .
Det er indeholdt i ndringsforslag 30 , at der for disse maskiner kan ydes ekstra tid , og det svarer i vrigt til , hvad ogs industrien foreslr .
Derfor kan jeg ikke tilslutte mig en lsning , som tager bestemte maskiner helt ud af direktivet , men jeg siger , at vi , hvis det er teknisk begrundet , giver disse maskiner mere tid .
<P>
Jeg minder endnu en gang om , hvordan vi i billovgivningen om Euro-3 og Euro-4 kastede os meget ambitist over opgaven og i sidste ende sammen med Rdet opnede et fornuftigt kompromis i Forligsudvalget , som i begyndelsen naturligvis ikke ubetinget fik industriens bifald , men som i sidste ende dog i dag gouteres af alle , fordi det forbedrer luftkvaliteten i Europa .
Jeg mener , at kompromispakken , som jeg her kan prsentere for Dem , gr i samme retning - blot har vi den allerede nu til behandling og ikke frst efter en forligsprocedure .
Derfor er det , som vi i dag har til behandling , ikke nogen " motorsavsmassakre " , som man kunne lse i en avis , men et regulrt kompromis til forbedring af luftkvaliteten i Europa .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , et hyppigt retorisk sprgsml er : Hvad kom frst , hnen eller gget ?
I sagen om ny , ren luftteknologi er det normalt , at regeringen frst lgger lovgget , hvorfra teknologien til mere miljvenlige biler og lastbiler udklkkes .
<P>
Hvad angr denne betnkning , er situationen imidlertid den modsatte , fordi teknologien hovedsagelig er til for at rense de mindre motorer , som iflge hr . Lange producerer mere forurening p en time end en bil , der krer 150 km / t .
I mange tilflde er omkostningerne den eneste grund til , at vi ikke allerede har renere motorer . Faktisk er Honda i stand til at producere en firetaktsmotor med topventil , som uden problemer lever op til kravene .
<P>
Der er dog visse vsentlige undtagelser fra den generelle regel . Det glder mig , at hr .
Lange har fjernet sit forslag om at faststte undtagelsesreglen for mindre fabrikanter til en samlet produktion p mindre end 10.000 enheder om ret . Det ville ikke have omfattet de europiske fabrikanter .
I stedet har hr .
Lange valgt at sttte Kommissionens forslag om 25.000 , som omfatter syv fabrikanter .
<P>
Dog har vi nogle specifikke problemer med denne lov , og isr med hensyn til motorsave og lign .
Disse maskiner er ndt til at vre lette , fordi de betjenes af mennesker . De m ikke blive varme , da det kan forrsage forbrndinger , og de skal vre fleksible , da de skal kunne anvendes i forskellige vinkler .
I disse srlige tilflde er totaktsteknologien den eneste mulighed .
Alle husker nok synet af Trabant- og Wartburg-biler fra stberlin . Sdanne totaktsmotorer forurener mere , men nr det glder motorsave , er der ikke nogen alternativer .
<P>
Kommissionens lsning er at anvende et system med udligning og hensttelse , hvor forurenende motorer kan modregnes i forhold til rene motorer , og ren teknologi kan opspares til ret efter og anvendes til forurenende motorer .
Jeg bryder mig ikke om systemet .
Det er p mange mder urligt , fordi folk kan kbe motorer , som de tror er i overensstemmelse med loven , nr de reelt forurener mere .
Det er kun de store fabrikanter , som har et bredt produktsortiment , der har fordel af systemet .
Vi br ikke sttte dette system .
<P>
Ikke desto mindre har vi brug for beskyttelse af disse apparater . Derfor har jeg stillet ndringsforslag 29 , som indeholder en liste over undtagelser : trimmere , motorsave , flismaskiner , isboremaskiner osv .
Jeg er skuffet over , at hr .
Lange ikke nsker at sttte ndringsforslaget , fordi hr .
Langes ndringsforslag 30 uden den detaljerede liste med undtagelser ikke er tilstrkkelig vidtrkkende . Det bygger kun p et teknisk udvalg og Kommissionens vurdering af alternativerne .
Hr .
Lange br overveje mit ndringsforslag grundigt . Vi vil i givet fald n til en aftale , som begge sider af Parlamentet kan tilslutte sig .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , denne lovgivning omtales ofte som plneklipperdirektivet .
Nr parlamentsmedlemmerne bruger deres tid p at diskutere plneklippere , bliver det indtryk , som alt for mange af vores vlgere har af vores arbejde , uden tvivl bekrftet .
Hvis dette er tilfldet , br de tnke sig om n gang til .
Den bl rg fra generatorer , plneklippere , pumper osv. taler sit eget sprog .
Den samlede effekt bidrager vsentligt til luftforureningen .
S i modstning til den sidste forhandling , hvor jeg kraftigt argumenterede for at anvende subsidiaritetsprincippet , er der her tale om en sag , som tydeligvis rkker ud over de nationale grnser . Den br tages op af Parlamentet bde af hensyn til miljet svel som af hensynet til det indre marked .
<P>
I Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er vi vant til , at reprsentanter fra industrien kommer og siger " Lad hellere vre , tidshorisonten er for kort , og vi rder ikke over den ndvendige teknologi " .
Derfor har det i forbindelse med direktivets behandling i Parlamentet vret en fornjelse at blive lobbyet af en virksomhed - Honda , som hr . Goodwill omtalte - der mener , at de standarder , som Kommissionen har foreslet , ikke er vidtrkkende nok .
Jeg ved godt , at de har deres grunde til at have denne holdning .
Virksomheden har foretaget investeringen .
Den kan opfylde standarderne og sger at opn en konkurrencefordel over for de virksomheder , som ikke har foretaget investeringen .
Men er det ikke det , vi forsger at n frem til ?
Er konkurrence baseret p de hjest mulige miljstandarder ikke sundt for fabrikanterne ?
<P>
Desvrre har udvalget forkastet nogle af mine ndringsforslag .
Det er ogs en skam , at alt for mange virksomheder i mit eget land ikke er mere fremsynede , men fortsat nsker at fremstille forurenende udstyr i stedet for at investere i fremtiden og vre med til at stte standarderne , s de er i stand til at konkurrere p lige fod med resten af verden .
<P>
I Europa br vi stile mod at hve standarderne i forhold til den tilgngelige teknologi .
Jeg kan tilslutte mig hr . Goodwills bemrkning om motorsave og vanskelighederne ved at faststte standarder for dem .
Dog er jeg , ligesom hr . Lange , modstander af Kommissionens forslag om udligning og hensttelser .
Jeg mener , at det fortsat giver fabrikanterne mulighed for at fremstille motorer , der ikke opfylder luftkvalitetsstandarderne , og mske endda mulighed for at markedsfre nye forurenende motorer .
Vi siger jo ikke , at ndringerne skal gennemfres nu .
Forslaget indeholder en overgangsperiode , s der er tid til at omstille sig .
ndringsforslag 18 indeholder forslag om eventuel finansiel sttte og incitamenter til fabrikanterne .
<P>
Jeg ser frem til at hre lyden af min nabo , der slr grs - og min egen grsplne ogs , hber jeg - vel vidende , at luften ikke er forurenet , og at fuglene ikke er ved at kvles i trerne i min have .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , jeg nsker at udtrykke min bekymring over Miljudvalgets ndringsforslag 2 , der udelader , hvad der s ud til at vre en ganske fornuftig udlignings- og hensttelsesordning .
Jeg bemrker , at udvalget selv mener , at det tager fat p sprgsmlet om forurening fra fritidsudstyr , som iflge udvalget genererer en stor del af de stoffer , der indgr i de ozonnedbrydende processer , isr lrdag eftermiddag i sommermnederne .
<P>
Er udvalget klar over , at dette ogs vedrrer et stort udvalg af professionelt udstyr ?
Vi har hrt om motorsave , men der findes mange andre eksempler .
Motorsaven er et vigtigt vrktj i forbindelse med skovarbejde .
Fabrikanterne siger , at hvis dette ndringsforslag gr igennem , vil de ikke lngere kunne fremstille motorsave .
Nettoeffekten er , iflge sagkundskaben , en negativ pvirkning af miljet . Jeg anmoder derfor Parlamentet om at forkaste ndringsforslaget .
<P>
I erkendelse af Parlamentets hang til lovgivning , uanset hvor vanvittig eller restriktiv den er , vil jeg mske ikke vre ked af det , hvis ndringsforslaget vedtages . I betragtning af den skade , det vil forrsage , vil det i det mindste illustrere , at Parlamentet og EU reelt er en lovgivningsmaskine .
Almindelige mennesker har lnge haft mistanke om det .
Mske kan dette eksempel bevise det .
<SPEAKER ID=84 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil indledningsvis takke hr . Lange og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for en udtmmende og velgennemtnkt betnkning .
Jeg vil ogs gerne takke for de ndringsforslag , som er blevet prsenteret her .
Vi har her en anledning til at opn en hurtig og virkningsfuld aftale .
<P>
Emission af forurenende luftarter fra almindelige motorkretjer har vret genstand for reguleringer i EU i mere end tre rtier .
Resultatet er , at de nuvrende emissionsniveauer er mindre end 10 % af de niveauer , der fandtes fr indfrelsen af disse begrnsninger .
Den relative betydning af andre emissioner er sledes get . Samtidig kan vi konstatere , hvilket vi ogs gr i Kommissionens auto-olie-program , at luftkvalitetsproblemerne i Fllesskabet krver yderligere foranstaltninger .
<P>
Det forslag , som vi diskuterer i dag , berrer emissioner fra motorer , som anvendes i plneklippere , motorsave , lvsugningsmaskiner , pumper , generatorer og lignende udstyr . Der fremstilles ca .
25 millioner af sdanne maskiner rligt p verdensplan . Selv om statistikkerne er lidt mangelfulde , ser det ud til , at disse maskiner er ansvarlige for ca .
10-15 % af de samlede emissioner af kulbrinte i Fllesskabet . Vi har allerede hrt dette udtrykt p en anden mde , nemlig at en times brug af en motorsav udsender lige s meget kulbrinte som over 2.000 km ' s krsel med en moderne personbil .
Disse emissioner bidrager til , at der dannes ozonlag , hvilket er et af vores hidtil ulste luftforureningsproblemer .
Det er benlyst , at vi m gre noget ved emissionen fra denne type maskiner .
<P>
Den type produkter , der berres af forslaget , slges for strstedelen p verdensmarkedet . Mere end 90 % af dem fremstilles af store virksomheder , som agerer p dette marked .
En harmonisering af lovgivningen har vret et vigtigt element for Kommissionen for at gre det lettere at gennemfre lovgivningen hurtigt , naturligvis forudsat at dette kan opns med et hjt miljmssigt ambitionsniveau .
Den eneste eksisterende lovgivning p dette omrde er lovgivningen i USA .
Vi mener , at den opfylder de miljmssige behov , og den har ogs i stor udstrkning pvirket udformningen af vores forslag .
<P>
Samtidig skal jeg gre opmrksom p , at det ikke kun er de store virksomheder p verdensmarkedet , der eksisterer , men at der ogs findes virksomheder , som ikke agerer p dette marked .
Selv om disse virksomheder str for en lille del af den samlede produktion , er produkterne mange gange specialiserede til begrnsede anvendelsesomrder .
Virksomhederne er ofte sm og har derfor begrnsede ressourcer til at udvikle den teknologi , som er ndvendig for at klare emissionsgrnserne .
Vi har derfor foreslet srlige undtagelsesregler for disse produkter og virksomheder , og det er samme slags undtagelser , som findes i den amerikanske lovgivning .
<P>
Efter min opfattelse er Kommissionens forslag et udmrket eksempel p en win / win-situation , idet vi tilgodeser industriens behov , samtidig med at vi , idet industrien ikke behver at splitte sine ressourcer op p forskellige lovgivninger , har opnet miljgevinster , som ellers ikke havde vret mulige .
<P>
Kommissionen kan acceptere de ndringsforslag , som gr det muligt for medlemsstaterne at mrke produkter , som opfylder kravene til trin II , og at anvende konomiske midler for at stimulere produktion og salg af sdanne produkter , allerede inden grnsevrdierne bliver obligatoriske .
Kommissionen kan i princippet ogs acceptere et tidligere indfrelsestidspunkt for trin II , men er imod et tidligere indfrelsestidspunkt for trin I , da det kan skabe et urimeligt pres p sm virksomheder , som ikke slger deres produkter p verdensmarkedet .
Kommissionen er ogs imod ndringer af definitionen af sm virksomheder .
<P>
Hvad angr det skaldte averaging- and banking-system , har vi en vis forstelse for de stillede sprgsml om , hvordan det skal anvendes i praksis .
Vi mener dog , at det er et vigtigt element i forsget p at skabe en harmonisering p omrdet . Hvis systemet fjernes , vil den europiske lovgivning adskille sig fra den amerikanske .
<P>
Grunden til at indfre et sdant system er , at det af tekniske rsager er svrt at opfylde vrdierne i henhold til trin II for bestemte produkter . Hvilke produkter det er i virkeligheden , varierer fra virksomhed til virksomhed .
For at opn den ndvendige miljeffekt er det vigtigt , at man ikke undtager produkter , som i virkeligheden kan klare kravene .
<P>
Med averaging and banking har vi introduceret et fleksibelt system , som lgger den administrative byrde p de virksomheder , som vil anvende det , et system , som giver en god miljeffekt .
Hvis man derimod benytter muligheden for at undtage bestemte produkter , risikerer man at mindske miljeffekten drastisk , da der ikke kompenseres for disse undtagelser , hvilket er tilfldet med averaging- and banking-systemet .
Det skal ogs st klart , at de undtagede produkter , vi taler om , udelukkende er udstyret med totaktsmotorer , som er de mest forurenende motorer .
Kommissionen vil derfor understrege betydningen af at bibeholde dette instrument i lovgivningen og afviser de berrte ndringsforslag .
Samtidig vil jeg understrege , at det vigtige i og for sig ikke er averaging- and banking-systemet som sdant , men derimod at opn den fleksibilitet , den harmonisering og de miljmssige gevinster , som systemet giver .
<P>
Undtagelser for bestemte typer af udstyr br derfor kun accepteres efter en grundig analyse af konsekvenserne , bde de miljmssige og andre .
Af denne grund er Kommissionen imod at indfre undtagelser allerede nu , men kan acceptere , at det gres muligt at anvende en udvalgsprocedure i fremtiden .
Vi modstter os ogs ndringsforslag , som udelukker brugen af totaktsmotorer til generatorer og snekastere .
<P>
Kommissionen er parat til at undersge behovet for yderligere lovgivning p omrdet , specielt hvad angr partikelemissioner fra totaktsmotorer , og vil samordne det med tilsvarende anmodninger vedrrende partikelemissioner fra motorcykler og knallerter .
<P>
Kommissionen kan acceptere , eller accepterer i princippet ndringsforslag 1 , 10 , 11 , 13 , 14 , 18-28 samt ndringsforslag 30 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 6 , 7 , 8 , 12 , 15 og 17 , men er ben over for at undersge lsninger , som kan give fleksibilitet , harmonisering og miljgevinster .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 4 , 5 , 9 , 16 og 29 .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=7>
EKSF-traktatens udlb
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0303 / 2001 af Turchi for Budgetudvalget om
<P>
I. ndret forslag til Rdets afgrelse om faststtelse af de ndvendige bestemmelser til gennemfrelse af den til Nice-traktaten knyttede protokol om de finansielle konsekvenser af udlbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stlforskningsfonden ( KOM ( 2000 ) 519 + KOM ( 2001 ) 121 - C5-0165 / 2001 - 2001 / 0061 ( CNS ) ) ;
<P>
II. ndret forslag til Rdets afgrelse om faststtelse af de flerrige finansielle retningslinjer for forvaltningen af midlerne i " EKSF under afvikling " og , nr afviklingen er afsluttet , af " Kul- og Stlforskningsfondens aktiver " ( KOM ( 2000 ) 520 + KOM ( 2001 ) 121 - C5-0166 / 2001 - 2000 / 0363 ( CNS ) ) ;
<P>
III . Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det Rdgivende Udvalg for EKSF , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EKSF-traktatens udlb : Finansielle aktiviteter efter 2002 ( KOM ( 2000 ) 518 - C5-0204 / 2001 - 2001 / 2095 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0297 / 2001 af Linkohr for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om ndret forslag til Rdets afgrelse om faststtelse af de flerrige tekniske retningslinjer for Kul- og Stlforskningsfondens forskningsprogram ( KOM ( 2001 ) 121 - KOM ( 2000 ) 521 - C5-0167 / 2001 - 2000 / 0364 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=87 NAME="Turchi">
Hr. formand , kre kolleger , i det rammeforslag , som vi drfter , fastlgges det , at Det Europiske Fllesskab skal overtage EKSF .
I henhold til forslaget udgr nettoindtgterne fra investeringer af Kul- og Stlfondens midler indtgter p EU-budgettet .
Disse indtgter skal afsttes til et srligt forml , nemlig til finansiering af forskningsprojekter inden for kul- og stlrelaterede sektorer .
Forskningsfonden skal forvaltes af Kommissionen , og belbene fra fonden skal fordeles mellem kulsektoren og stlsektoren med henholdsvis 27,2 % til kulsektoren og 72,8 % til stlsektoren .
Denne fordeling kan kun ndres ved en enstemmig afgrelse fra Rdet .
Det fastlgges desuden i forslaget , at administrationsudgifterne i forbindelse med afviklingen , investeringen og forvaltningen af Forskningsfonden skal dkkes over det almindelige budget .
<P>
Kre kolleger , i dette korte resum har jeg ikke glemt vores rolle , men i den kommende tilrettelggelse af det , der var vores frste europiske traktat og den frste sten , der blev lagt til opbygningen af et samlet Europa , er vores institution ganske enkelt blevet fjernet .
Jeg er kraftig modstander af Kommissionens indfaldsvinkel , da der i dens rammeforslag udelukkende er taget hjde for en hring af Parlamentet , nr det glder de finansielle og tekniske retningslinjer for fonden .
De har givet os en s passiv rolle , at det er helt i strid med de aktuelle krav om gennemsigtighed og demokrati , og Parlamentet fr endda frre befjelser end dem , det har p budgetomrdet .
<P>
I min betnkning anmoder jeg Rdet om forskellige ting .
Jeg anmoder for det frste om , at den flles beslutningsprocedure tages i brug , og for det andet anmoder jeg om , at fondens rlige renter fuldt ud opfres p budgettet som formlsbestemte indtgter , idet der oprettes specifikke poster p budgettets indtgts- og udgiftsside ud fra principperne om specifik kontering og budgetmssig neutralitet , hvilket er i trd med bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale og finansforordningen . For det tredje anmoder jeg om , at administrationsudgifterne i forbindelse hermed betales over samme budgetpost .
De ansls til ca .
8,4 millioner euro , og disse udgifter skulle i modsat fald dkkes over det almindelige budget .
<P>
Desuden har jeg medtaget muligheden for at ndre fordelingen af belbene til kul- og stlforskning , eftersom produktionen vil stige som flge af udvidelsen .
Jeg har dog bemrket , at der i det forslag til beslutning , som forelgges for Parlamentet , stadig er en henvisning til ECB , som jeg beder Dem om ikke at tage i betragtning . Der er nemlig tale om et ndringsforslag , som jeg har trukket tilbage , og som p grund af en teknisk fejl stadig er med i forslaget til beslutning .
<P>
Nr det glder anmodningen om at bruge den flles beslutningsprocedure , vil jeg gerne understrege , at Kommissionens forslag til retsakt er baseret p traktaterne og den til Nice-traktaten knyttede protokol , hvor det fastsls , at Rdet efter forslag fra Kommissionen og hring af Parlamentet enstemmigt trffer alle de ndvendige afgrelser for denne protokols gennemfrelse .
Det betyder i praksis , at Parlamentet fratages enhver befjelse , selv om Kul- og Stlfondens administrationsudgifter burde dkkes over det almindelige budget .
<P>
Parlamentet skal som flge heraf godkende ekstraudgifter og meddele decharge til fonden uden at have nogen indflydelse p gennemfrelsen af dens aktiviteter .
Min anmodning om , at vi anvender den flles beslutningsprocedure , er sledes ikke en anmodning om at ndre retsgrundlaget , men udelukkende om at ndre artiklen .
I Kommissionens forslag henvises der nemlig til traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , uden at det specificeres , hvilken artikel der er tale om , og til artikel 2 i den til Nice-traktaten knyttede protokol , hvor der str , at Europa-Parlamentet udelukkende skal hres . Denne traktat er dog ikke endnu ikke trdt i kraft , og det gr den hjst sandsynligt ikke fr i juli 2002 .
<P>
Vi str sledes i en yderst foranderlig situation , som vi aldrig har oplevet fr , og som vi heller aldrig kommer til at opleve igen , eftersom EKSF-traktaten er den eneste traktat , der har en udlbsdato , hvilket jeg gerne vil understrege .
Desuden burde ogs den protokol , der er knyttet til Nice-traktaten , trde i kraft , og her henvises der udelukkende til godkendelsesproceduren for den samlede pakke , mens der ikke henvises til de rlige beslutninger .
Jeg foreslr derfor , at vi anmoder om den flles beslutningsprocedure , der er taget hjde for i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , og p dette punkt hber og tror jeg , at Parlamentet vil sttte mig p samme mde , som Budgetudvalget gjorde .
<P>
Hvad angr den fuldstndige opfrelse p budgettet af renterne og muligheden for at afholde administrationsudgifterne over denne budgetpost , gav Parlamentet i vrigt allerede i 1998 sit samtykke til , at alle fondens renter blev brugt til forskning .
<P>
Kre kolleger , sdan som jeg nvnte tidligere , str vi nu i en yderst speciel situation , som utvivlsomt ikke vil gentage sig . Vi str nemlig over for den eneste traktat , der har en udlbsdato , og den juridiske opflgning p denne traktat afhnger i hj grad af en traktat , der ikke alene ikke er blevet ratificeret endnu , men som sandsynligvis heller ikke nr at blive ratificeret i tide .
<P>
Jeg er af den opfattelse - og det sttter de politiske gruppers koordinatorer i Budgetudvalget mig i - at hvis Parlamentet godkender indfaldsvinkelen i mine ndringsforslag , br vi , fr vi afgiver udtalelse , indlede forhandlinger med Rdet og Kommissionen for at forsge at gre Parlamentets rolle strre .
Derfor vil jeg efter afstemningen om ndringsforslagene bede formandskabet om at udstte afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning , mens vi undersger muligheden for en aftale med Kommissionen og Rdet om , at Parlamentet kommer til at spille en strre rolle .
Jeg hber , at De er enige i denne indfaldsvinkel .
<SPEAKER ID=88 NAME="Linkohr">
Hr. formand , vi skal give hr . Turchi medhold .
Det , Rdet byder os , er et stift stykke .
I Nice besvrges de demokratiske fundamentale vrdier , og i samme ndedrag oplses EKSF-traktaten , og der dannes en forskningsfond , uden at Parlamentet overhovedet fr medindflydelse i sagen .
Jeg m sige , at det virkelig er et stift stykke !
<P>
Lad os g tilbage til selve sagen igen .
Egentlig er vi begravelsestalere , for vi begraver en traktat , som EU indledte for nsten 50 r siden , men det er en mrkvrdig dd .
Det er en dd med en genfdsel , for ud af denne traktat er andre traktater fremstet , og p dens nd beror EU , nr alt kommer til alt .
<P>
I denne forbindelse vil jeg for det frste gerne henvise til , at Robert Schumann dengang p konferencen i Paris den 9. maj 1950 - den 9. maj er jo vores europiske festdag - henviste til , at dette var frste etape i den europiske fderation .
Han talte ikke om en sammenslutning af nationalstater , men derimod om en europisk fderation , og han viste sig dermed som en meget mere fremsynet mand end mange af vores statsmnd og -kvinder og ogs end mange af parlamentsmedlemmerne , for hvem det stadigvk ikke er muligt at udtale ordet fderation .
Jeg henviser til det eller antager , at dette ogs vil blive omtalt i historiebgerne p denne mde .
<P>
For det andet skal der ud af denne traktat nu fremst en forskningsfond .
Hr . Turchi henviste til det , og det er i og for sig ogs fornuftigt , at man ikke bare giver pengene tilbage til medlemsstaterne , men at man anbringer dem i en fond , hvorfra kul- og stlforskning fremover skal finansieres .
Det giver ganske vist problemer .
For det frste vil denne fond ikke blive kontrolleret af Parlamentet .
Det er den konflikt , som jeg nvnte fr .
For det andet skaber den problemer med forskningsrammeprogrammet .
Hvordan er afgrnsningen mellem forskningsrammeprogrammet , som vi vedtog her p demokratisk vis , og Forskningsfonden ?
<P>
Hvad sker der for det tredje med ansgerlandene ?
Hvert ansgerland skal egentlig , hvis det vil tilhre Forskningsfonden , i frste omgang indbetale til denne Forskningsfond , for at det kan deltage i den .
Ogs det skaber flere forskningsklasser i EU .
Jeg foreslr - og det har ogs Forskningsudvalget overtaget p den mde - at vi oplser denne konflikt p en positiv mde , ved at vi i de kommende r laver denne Forskningsfond om til en forskningsstiftelse , som opstr ved siden af forskningsrammeprogrammet , en forskningsstiftelse , som medlemsstater , men ogs private - og jeg tnker frst og fremmest p private - kan indbetale midler til , for ud over kul og stl ogs at finansiere andre forskningsprojekter .
<P>
Heldigvis har vi mange formuende mennesker , som ikke ved , hvad de skal stille op med deres penge , nr de har net en vis alder , og som ogs giver gaver .
Stiftelser opstr , og denne stiftelse kan blive tilfrt kapital gennem sdanne gaver , og den kan behandle emner , som gr langt ud over kul og stl .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vil godkende denne henstilling .
Flgen ville vre , at Kommissionen s ogs ville tnke over det og mske engang forelgge en rapport om , hvordan man ville kunne realisere dette .
<P>
I Tyskland har vi erfaring med det .
Vi har ved siden af den statslige forskningssttte en forskningsstiftelse , som har fungeret godt siden 1920 ' erne , og som med meget lidt bureaukrati giver forskningen i Tyskland en vitaminindsprjtning .
Hvis man kunne gre det p europisk plan , ville det ikke vre nogen drlig id .
<P>
Min sidste bemrkning er , at forslag 1-5 i min betnkning beror p en fejl .
Jeg anbefaler , at vi ikke stemmer om dem .
De er alligevel indeholdt i Turchi-betnkningen , og ndringsforslagene og er alts dkket af dem .
Jeg anbefaler alts , at der ikke stemmes om dem .
I vrigt er der heller ikke blevet stemt om dem i udvalget .
Det drejer sig her virkelig om en fejl .
Ellers hber jeg , at der ud af denne Forskningsfond i de nste fem eller 10 r virkelig vil fremst endnu et sttteben i EU .
P den mde ville vi korrigere denne demokratiske fejl , som faktisk er ubrlig i vores tid .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , mine damer og herrer , PPE-Gruppen vil stemme for Turchi-betnkningen om de to ndrede forslag til Rdets afgrelse og Kommissionens meddelelse om de finansielle konsekvenser som flge af udlbet af EKSF-traktaten og som flge af oprettelsen af Kul- og Stlforskningsfonden .
Vi er ligeledes som koordinatorerne for de vrige politiske grupper enige i - og vi har allerede givet udtryk for det i Budgetudvalget - den strategi , som foresls af ordfreren .
<P>
Betnkningen foreslr visse nyheder p det budgetmssige omrde , som efter drftelse i vores parlamentariske udvalg er blevet accepteret af alle udvalgets politiske grupper .
<P>
Isr accepterede ordfreren forslaget om at udvide listen over rdgivende organer med Den Europiske Centralbank , Den Europiske Investeringsbank og andre relevante europiske institutioner med kompetence p omrdet .
Endvidere slkkedes de oprindelige krav til det finansieringsprogram , som skulle fremlgges for at forklare Forskningsfondens aktiviteter .
Den oprindelige id om at udarbejde rlige finansieringsplaner synes alt for restriktiv .
<P>
Men grundlggende anmoder Turchi-betnkningen om parlamentarisk kontrol med Kul- og Stlforskningsfonden , og denne anmodning er i fuld overensstemmelse med Europa-Parlamentets eksistensberettigelse .
<P>
Vi ville ikke vre et reprsentativt parlament for de europiske borgere , hvis vi accepterede at st uden for kontrollen med forskningsmidlerne .
Budgetudvalget stter ikke sprgsmlstegn ved , hvem EKSF-midlerne br tilfalde , og vi blander os heller ikke i , om disse virksomheder fortsat fr en differentieret behandling i forhold til andre strategiske sektorer .
Som Budgetudvalg beder vi blot her om anvendelse af den flles beslutningsprocedure , som Rdet til stadighed ngter .
<P>
Hvis der fortsat - som hr . Linkohr sagde - skal vre en europisk kul- og stlpolitik efter udlbet af EKSF-traktaten , og hvis denne politik i stort omfang skal udvikles via denne Forskningsfond , er det logisk , at Europa-Parlamentet br deltage i forvaltningen og kontrollen med denne fond .
<P>
Derfor anmoder vi om , at fondens indtgter opfres p EU ' s generelle budget .
Mere budgetkontrol , mere parlamentarisk kontrol betyder strre gennemskuelighed og strre ansvar .
Vi ville ikke kunne forst , hvis vores institution skulle sttes uden for et s vigtigt omrde .
Derfor stemmer vi for Turchi-betnkningen og hele den strategi , som den medfrer .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg sttter forslagene i Linkohr-betnkningen .
Den nuvrende situation , hvor Kommissionen og Rdet ikke lader Parlamentet deltage i den flles beslutningsprocedure i forbindelse med denne fond og de tekniske retningslinjer , som udarbejdes i forbindelse hermed , er uacceptabel . Der krves et holdningsskifte .
<P>
Det er en stor skam , at vi bevger os vk fra de socialpolitiske aspekter vedrrende denne fond , som i nogen grad hjalp virksomheder og isr arbejdstagerne i virksomheder under omstrukturering .
ISPAT i Cork , Irland , var tidligere en statsejet virksomhed , der for en del r siden blev kbt af en privat virksomhed . Den er nu under likvidation .
De 400 arbejdstagere modtager nu den lovbestemte fratrdelsesgodtgrelse - et par tusinde pund for bogstavelig talt et helt livs arbejde - og dog blev regeringen og fagforeningerne afvist , da de sgte om sttte under de socialpolitiske aspekter vedrrende denne fond .
Denne situation er helt ekstraordinr .
Og det s meget mere fordi ISPAT genvandt ophugget stl . Formlet med den nye Forskningsfond er at forbedre miljstandarderne og stlsektorens indvirkning p miljet , og her var en virksomhed , som rent faktisk opfyldte formlet .
<P>
Det skal understreges kraftigt , at hvis denne Forskningsfond overhovedet har en indvirkning , er det p sikkerhed p arbejdspladsen .
I januar i r mistede en mand uheldigvis livet p denne stlfabrik .
Virksomheden havde undladt at investere i brandslukningsvelser og srge for ndudgange , og manden mistede derfor livet p grund af virksomhedens forsmmelse .
Vi er ndt til at sikre nje overholdelse af sundheds- og sikkerhedsforskrifterne .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg bifalder og sttter min kollegas , hr . Linkohrs , betnkning , isr hans bemrkninger om Europa-Parlamentets engagement og om udviklingen af Unionens demokratiske strukturer .
Denne traktat , og Euratom-traktaten , indgik ikke i traktaten om Den Europiske Union og er derfor uden for demokratisk undersgelse og kontrol .
Det er fuldstndig uacceptabelt , isr p et tidspunkt , hvor bde nukleare og ikke-nukleare kraftvrker kan vre ml for terrorangreb .
Sundhed og sikkerhed skal derfor vre vores primre bekymring .
<P>
Som andre kolleger har ppeget , er Kommissionens forslag uacceptable , fordi Parlamentet ikke har haft lejlighed til at undersge dem . De Grnne kan derfor ikke tilslutte sig Kommissionens forslag om udgifterne til Forskningsfonden .
For hvordan kan Europa-Parlamentets Budgetudvalg godkende budgettet uden at undersge den finansielle forvaltning og tildelingen af midler ?
<P>
Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs ophr efter 50 r minder os om , at Euratom-traktaten , som ogs var uden for Parlamentets demokratiske undersgelse og kontrol , ikke lngere er relevant , da flere og flere medlemsstater bevger sig vk fra nuklear energi og mod nye former for energi , og at denne manglende relevans , som heldigvis ophrer sammen med Kul- og Stlfllesskabet , fortstter sammen med Euratom-traktaten .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , Det Europiske Kul- og Stlfllesskab har i det sidste rti lnt penge af markedet og lnt midlerne videre til forskningsvirksomhed inden for kul- og stlindustrien .
Nr Kul- og Stlfllesskabet ophrer med sin aktivitet , skal der iflge opgrelsen af boet vre et overskud tilbage p 1,1 milliard euro . Nu skaber man spilleregler for , hvorledes afkastet af pengene kan anvendes til forskning inden for kul- og stlindustrien .
Jeg synes , oprettelsen af en forskningsfond er positivt , mens det er negativt , at midlerne til bekmpelse af sociale problemer forsvinder .
Efter Kommissionens forslag skal en ca . 30 personers hr af embedsmnd tage sig af investering af pengene og forberedelse af forskningsprojekter .
Opretholdelsen af denne hr koster 3,5 millioner euro . Det giver indtryk af et kmpestort bureaukrati , og derfor m Parlamentet vende tilbage til sagen under behandlingen af sprgsmlet om decharge .
<P>
Iflge ndringsforslagene i hr . Linkohrs betnkning skulle der oprettes en srlig europisk forskningsstiftelse , Kul- og Stlforskningsfondens aktiviteter skulle udvides ogs til andre omrder , og man skulle tage mod finansiering ogs fra den private sektor .
Hr .
Linkohr , dette er et tvivlsomt forslag .
Vi har jo allerede EU ' s flles forskningscenter og rammeprogrammet for videnskab og forskning .
Jeg forstr godt hr . Linkohrs positive indstilling over for forskning , men vi br ikke skabe nyt bureaukrati .
Vi er ndt til at oprette en Kul- og Stlforskningsfond , fordi EKSF-traktaten ophrer .
Det er fornuftigt at fordele midlerne tilbage p de omrder , hvor de er indsamlet , men iden om en forskningsstiftelse , som skulle betales af EU ' s skatteydere og firmaer , forger det ineffektive bureaukrati .
Det er bedre , at Parlamentet krver brug af den flles beslutningsprocedure inden for videns- og forskningsomrdet og overlader al gennemfrelse af programmer til Kommissionen .
Vi stter ikke sprgsmlstegn ved hr . Linkohrs gode vilje over for videnskab og forskning .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , en traktat udlber , men fundamentet bliver , for fundamentet , traktaten om oprettelse af Det Europiske Kul- og Stlfllesskab , er for lngst indget i EU ' s byggemateriale .
Vi har ogs stadig mindedagen den 9. maj 1950 , den dag , hvor Robert Schumann fremfrte franskmanden Jean Monnets geniale plan og dermed grundlagde det , som vi i dag kalder det europiske fredsvrk .
Traktaten om oprettelse af Det europiske Kul- og Stlfllesskab har to efterflgere , for det frste det , vi taler om i dag , og for det andet - hvad den fremtidige kulproduktion angr - stttesprgsmlet , som vi senere skal beskftige os med .
<P>
Jeg vil gerne kort fremstte fire bemrkninger til de to betnkninger .
Den frste bemrkning er , at den her foreslede procedure er kendetegnet ved en mangelfuld demokratisk forstelse .
I 1952 var det jo forsvarligt , men det er naturligvis ikke lngere forsvarligt at lade Rdet alene trffe afgrelser , nr unionsborgerne i mellemtiden for femte gang har valgt et demokratisk parlament , nemlig os her .
Det m vre klart .
<P>
Min anden bemrkning gr ud p , at det er rigtigt at sttte kul og stl med de rlige indtgter p 45 millioner euro i forskningen .
Juridisk kunne man sige , at man med denne form for tttere samarbejde foregriber begivenhederne .
Men lige s rigtigt er det naturligvis at tnke over , hvordan udvalget p grundlag af hr . Linkohrs forlg anbefaler at omdanne denne fond til en stiftelse lidt efter lidt , fordi s ogs problemet med nye medlemsstater ville vre lettere at lse , end hvis de skal tage del i de gamle indbetaleres pengebelb .
<P>
Den tredje bemrkning er , at Kommissionen ganske rigtigt har underlagt Forskningsfonden de grundlggende rettigheder , for chartret om grundlggende rettigheder sammenfatter jo gldende ret .
Det vil sige , at alt , hvad der skal sttes i vrk p europisk plan , skal mles mod de grundlggende rettigheder og er bundet til dem .
Jeg synes , det er groft , at Rdet i sin behandling har strget disse tre kommissionsforslag og vil fjerne henvisningen til chartret om grundlggende rettigheder fra teksten .
Det er en utrolig retsskandale , som skal hnges ud her , og derfor nvner jeg den .
<P>
S er jeg ved det fjerde punkt , og her er jeg srlig spndt p Deres svar , fru kommissr .
De havde jo som Kommission oprindelig et andet retsgrundlag .
Nu refererer De til protokollen til Nice-traktaten , og det er temmelig spndende , for denne Nice-traktat vil formodentlig ikke vre trdt i kraft inden den 23. juli 2002 .
Men p denne dag trder EKSF-traktaten ud af kraft , og vi kan da vel ikke tillade , at der er en retsfri tilstand .
Alts vil jeg gerne have et svar fra Dem p , hvordan De har i sinde at bre Dem ad , hvad De har i sinde at foresl , for at der ikke opstr et juridisk tomrum den 23. juli 2002 ved midnat kl . 24.00. Det rejser jo det spndende sprgsml , hvem egentlig de penge tilhrer , som ikke lngere har en rettighedsindehaver .
<SPEAKER ID=94 NAME="Rovsing">
Hr. formand , jeg er enig med de mange talere , som har kritiseret det manglende demokrati i den fortsatte forvaltning af midlerne .
Som nvnt udlber traktaten den 23. juli nste r .
Denne traktat lagde grundlaget for Den Europiske Union , som vi kender i dag .
Den lancerede begrebet " flles marked " og med indfrelse af Den Hje Myndighed , en flles forsamling , et srligt ministerrd og en domstol etableredes de institutioner , der nu fungerer som Kommission , Europa-Parlament , Rd og Domstol .
Det synes jeg er vrd at nvne .
<P>
Hvad angr de politiske mlstninger , m vi jo sige , at de er blevet opfyldt p mange omrder .
Nr vi drfter den fremtidige anvendelse af de midler , der skal forvaltes , kunne man have nsket , at en strre andel af budgettet gik til forskning i ren kul , og jeg er sikker p , at Kommissionen vil vre opmrksom p det , nr man taler om den fremtidige ordning for Forskningsfonden .
<P>
Jeg synes , der er anledning til her i dag at udtrykke anerkendelse for det arbejde , der er udfrt i de institutioner , organer og foretagender , der gennem 50 r har vret ansvarlige for EKSF ' s aktiviteter , herunder navnlig bidragene fra Kommissionen og det rdgivende udvalg .
Som sagt vil en get forskning finde sted , og denne forskning skal vre til gavn for bde milj , industri og vore vlgere i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=95 NAME="Wallstrm">
Lad mig starte med at takke de ansvarlige udvalg i Parlamentet samt ordfrerne .
<P>
ndringsforslagene er det endelige resultat af et langt forhandlingsforlb , som Kommissionen tog initiativ til for 10 r siden .
Kommissionen forslr , at EKSF ' s aktiver overgr til de resterende fllesskaber efter EKSF-traktatens udlb , og at disse midler anvendes til finansiering af forskningsprojekter til fordel for sektorer inden for kul- og stlindustrien .
Dette forslag har vret drftet med industrien , arbejdsmarkedets parter , Europa-Parlamentet og medlemsstaterne .
Alle interessenter endte med at bakke op om forslaget .
<P>
Medlemsstaterne har vret strkt involveret i drftelserne , hvilket er fuldstndig berettiget , eftersom de ejer EKSF-aktiverne .
Hvis der ikke var enighed blandt medlemsstaterne , ville midlerne simpelthen overg til medlemsstaterne i overensstemmelse med folkerettens principper .
<P>
Rdet har givet detaljerede retningslinjer frst p topmdet i Amsterdam i 1997 og senest ved regeringskonferencen i Nice sidste r .
I forbindelse med sidstnvnte vedtog medlemsstaterne en protokol til Nice-traktaten . I denne protokol specificeres traktatens udlbsproces .
Kommissionen er forpligtet til at respektere beslutningerne fra Nice .
Det er baggrunden for Kommissionens overvejelse af ndringsforslagene .
<P>
Der er anmodet om , at alle tre beslutninger vedtages under den flles beslutningsprocedure .
Jeg beklager at mtte meddele , at Kommissionen ikke kan acceptere anmodningen .
I tilfldet med rammebeslutningen blev beslutningsprocessen allerede vedtaget p regeringskonferencen i Nice .
Hvad angr de to beslutninger om henholdsvis finansielle og forskningsmssige retningslinjer , har Kommissionen fulgt den samme procedure som ved tilsvarende forslag om forskningspolitik eller vedrrende finansforordningen .
EU ' s srprogrammer under rammeprogrammet for forskning og udvikling sendes f.eks. til hring i Parlamentet . Det samme glder finansforordningen .
Hvis Kommissionen afveg fra denne linje , ville det ikke vre konsekvent .
P den anden side vil jeg gerne understrege , at Parlamentet har langt strre indflydelse under den foreslede ordning end det havde under EKSF-traktaten .
<P>
Hvad angr budgettet efter traktatens udlb , er Kommissionen enig i , at midlerne og udgifterne skal integreres i EU ' s almindelige budget .
Dog bestr disse af formlsbestemte indtgter , som ikke er dkket af de finansielle overslag i henhold til den interinstitutionelle aftale .
Derfor kan vi ikke g med til ndringsforslaget om blot at integrere midlerne og udgifterne i udgiftsomrde 3 , interne politikker , og at slette alle henvisninger til formlsbestemte indtgter .
<P>
Der er ogs stillet forslag om , at Kommissionen , inden for to r og senest den 24. juli 2004 , skal stille forslag om udvidelse af post-EKSF-Forskningsfonden til en europisk forskningsstiftelse , som dkker sektorer , der er knyttet til kul- og stlindustrien .
Jeg er klar over , at forslag om en sdan forskningsstiftelse har vret fremsat flere gange .
Jeg har bemrket , at det tilsvarende ndringsforslag kun henviser til forslaget til beslutning om retningslinjer for forskning .
Fra et juridisk synspunkt faststter retningslinjerne tekniske bestemmelser om gennemfrelsen af forskningsaktiviteterne , men de dkker ikke sprgsml af institutionel karakter som dette .
<P>
Generelt har Kommissionen allerede ved flere lejligheder modtaget forslag om at oprette en forskningsstiftelse , isr under Rdets forhandlinger , men de er blevet forkastet .
Det skyldtes dels , at forvaltningen af EKSF-midlerne efter den 23. juli 2002 involverer tre aspekter . For det frste forvaltningen af EKSF-forpligtelserne fra denne dato indtil forfald .
I visse tilflde lber de i 20 r eller mere . For det andet den finansielle forvaltning af EKSF-aktiverne og for det tredje forvaltningen af Forskningsfonden finansieret gennem midlerne fra denne finansielle forvaltning .
Disse tre aspekter er sledes tt forbundne og kan ikke behandles enkeltvis . Derudover fremgr det klart , at flertallet af medlemsstaterne er imod indfrelsen af en forskningsfond i form af en forskningsstiftelse .
Endelig giver det meget beskedne belb i forbindelse med den foreslede Forskningsfond ikke grundlag for oprettelsen af en stiftelse .
Den mest fornuftige lsning er derfor , at Kommissionen , der indtil nu har hndteret alle EKSF-aktiviteter , fortstter med at forvalte dem alle .
<P>
Endelig har jeg med stor interesse noteret mig anmodningen om , at miljmssige hensyn skal have prioritet i Kul- og Stlforskningsfondens aktiviteter .
Jeg kan med glde sige , at man i forbindelse med de igangvrende forskningsprojekter , som er finansieret under EKSF-traktaten , allerede lgger stor vgt p renere teknologi , energibesparelse og beskyttelse af miljet inden for bde kul- og stlindustrien .
Jeg kan garantere , at Kommissionen i de retningslinjer for forskning , som vi nu fremlgger , fortstter med at prioritere disse hensyn samt hensynet til arbejdssikkerhed .
<P>
Afslutningsvis vil jeg besvare hr . Mombaurs specifikke sprgsml om retsgrundlaget for Kommissionens trerige forslag .
Som De ved , er forslagene baseret p en til Nice-traktaten tilknyttet protokol , og vi skal nu overveje , hvordan vi bedst tackler usikkerheden om traktatens ikrafttrdelse .
Kommissionens tjenestegrene undersger i jeblikket sprgsmlet og overvejer alternative scenarier .
Svaret er , at vi nok skal vre opmrksomme p dette sprgsml .
Jeg takker endnu en gang Parlamentet for den grundige analyse af Kommissionens forslag , for bidraget til forhandlingen og for Parlamentets opmrksomhed .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.55 )
