<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , jeg str ikke p tilstedevrelseslisten for mdet i gr , men jeg var til stede , hvilket underskrifterne p alle min gruppes mder beviser .
Jeg beder Dem rette op p denne forglemmelse .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Santini , det vil blive korrigeret .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg var til stede under hele forhandlingen i gr om redegrelserne fra Kommissionen og Rdet i forbindelse med tragedien i USA .
Ikke en eneste gang blev den krise nvnt , som den europiske luftfartsindustri str over for som flge af denne grusomhed .
Det phviler Parlamentet at prcisere over for Kommissionen og Rdet , at de europiske flyselskaber og luftfartsindustrien generelt skal stttes , s vi kan bevare en europisk luftfartsindustri og isr flyselskaberne .
I modsat fald befinder vi os i en meget alvorlig situation , isr hvis USA som foreslet sttter de amerikanske flyselskaber .
Det er af afgrende betydning , at de tusindvis af arbejdspladser , som str p spil i luftfartsindustrien , reddes .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . De Rossa , vi tager det til efterretning .
Dagsordenen for nste mde opstilles af Formandskonferencen .
Vi vil videregive Deres id .
<CHAPTER ID=2>
Indefrysning af aktiver eller bevismidler
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0274 / 2001 ) af Marinho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Den Franske Republik , Kongeriget Sveriges og Kongeriget Belgiens regeringer med henblik p Rdets vedtagelse af en rammeafgrelse om gennemfrelse i Den Europiske Union af kendelser om indefrysning af aktiver eller bevismidler ( 5126 / 2001 - C5  0055 / 2001 - 2001 / 0803 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Marinho">
Hr. formand , denne betnkning omhandler en medlemsstats anerkendelse af retslige kendelser i en anden medlemsstat om indefrysning af aktiver eller bevismidler p dens omrde for at sikre en hensigtsmssig afvikling af en retssag ogs forud for den egentlige retshandling .
Denne rammeafgrelse , der er et initiativ fra regeringerne i Frankrig , Sverige og Belgien , br trde i kraft den 31. december 2002 og gennemfres i alle medlemsstaterne uden behov for ratifikation - et meget vigtigt punkt !
- hvilket jo ellers hidtil har vret reglen for de mekanismer , der har indfrt gensidig anerkendelse af retsafgrelser .
Det drejer sig kort sagt om automatisk at f anerkendt en kendelse i en medlemsstat , der skal sikre , at aktiver eller bevismidler af betydning for retsforflgning af kriminelle , som mtte befinde sig i en anden medlemsstat , ikke delgges , forsvinder eller unddrages strafferetlig efterforskning .
Denne anerkendelsesmekanisme hnger tt sammen med det oprindelige beslutningsforslag om grnseoverskridende kriminalitet som f.eks. narkotikahandel , svindel med EU-midler , hvidvaskning af udbytte fra kriminalitet , forfalskning af euroen , korruption og menneskehandel .
<P>
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder har imidlertid vret af den opfattelse , at den rkke lovovertrdelser , der srlig har med det indre markeds funktion at gre , lader andre kriminelle forhold ude , herunder ikke mindst det , der lige nu optager os mest , nemlig terrorisme .
Den nye formulering af artikel 2 , som i vrigt er et resultat af det udmrkede samarbejde med fru Ana Palacio , og som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder har vedtaget , er efter min mening klart mere hensigtsmssig , hvis man nsker , at et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed skal vre effektivt .
Det drejer sig om at give substans til princippet om gensidig anerkendelse som grundlag for retsforflgning inden for EU af de kriminelle og deres organisationer .
Jeg tror , at vi i dag er fuldt bevidste om den afgrende betydning heraf , og jeg appellerer derfor til , at forsamlingen vedtager ndringsforslag 5 til artikel 2 i det oprindelige beslutningsforslag , og at Kommissionen og Rdet tager hensyn hertil , s det aktuelle forslag bringes i samklang med dem , der skal flge om bekmpelse af terrorisme m.v. , sledes som hr. kommissr Antnio Vitorino redegjorde for det i gr .
<P>
Hr. formand , dette forslag har den rkkevidde , som det har , og er blot et lille bidrag til et flles retligt omrde , men det er med sm skridt , med sm sten , at fundamentet til en europisk retsbygning lgges , der kan give borgerne den ndvendige tryghed .
Det er p den mde , at kampen skal fres mod det europiske retstomrum , og det er sdan , at institutionernes inerti og skaldte bureaukrati skal bekmpes .
Vores arbejde bestr i at vise borgerne , at Europa ogs tjener til at beskytte dem , at et europisk civil- og strafferetligt system er muligt .
Frst og fremmest selvflgelig for at styrke unionsborgerskabet , men ogs for at imdeg den ansigts- og fdrelandslse kriminalitet , der forekommer overalt .
Ikke engang de strste pessimister kan bengte , at disse tiltag leder os p rette vej .
Den isolationistiske suvernitet fremmer kriminalitet og giver de kriminelle rderum .
Lad os derfor fra i morgen , netop fra i morgen , p det ekstraordinre Europiske Rd , stte fart i opbygningen af frihedsrettighedernes Europa , alts det strste omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed i verden .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg tilslutter mig det , som ordfreren , hr . Marinho , sagde .
De i sandhed tragiske begivenheder i sidste uge understreger betydningen af bekmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet .
Med det samarbejde , som vi forsger at opbygge verden over i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme , forsger vi at finde en lsning p problemet , men der er ogs sprgsmlet om forebyggelse i form af sikkerhed og diplomati .
Der er ogs brug for andre tiltag , hvis vi skal undg , at den form for kriminalitet sker igen .
<P>
Det andet direktiv om hvidvaskning af penge er allerede til forhandling , og vi forsger at f det igennem .
Vi er ndt til at erkende , at vi p unionsplan kun har brug for t retsomrde .
Det er ulogisk for folk at sge om asyl mellem en medlemsstat og en anden i Unionen .
Det er ulogisk , at vi kan st med en arrestordre , som ikke glder i hele Unionen .
Der var et tilflde , hvor en person flygtede til Det Forenede Kongerige fra Frankrig . Det lykkedes den pgldende at afvrge udlevering til Frankrig for hans terrorhandling .
Han har faktisk trodset domstolene i fem r .
<P>
Den rkke af betnkninger , som vi str med her til formiddag , er et forsg p at fremskynde tingene .
Hr . Marinhos betnkning er en del af den franske , svenske og belgiske regerings initiativ , og jeg lyknsker ham og dem med den .
En domstolsafgrelse i en medlemsstat skal automatisk glde i hele Unionen .
Vi skal have den gensidige anerkendelse , som hr . Marinho tilskynder til .
<P>
Bin Laden har en bankkonto i London .
Man kunne hbe , at denne betnkning gr det nemmere at indefryse den og tilsvarende konti rundt om i Europa , hvis det bliver fundet ndvendigt .
Jeg sttter p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe denne betnkning og lignende foranstaltninger i de vrige betnkninger denne formiddag og i de nste uger og mneder .
Det bedste minde om de uskyldige mennesker , der dde s tragisk i sidste uge , er at skride til handling for at undg en gentagelse .
Dette er en lille del af den proces .
<SPEAKER ID=9 NAME="Reding">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over Frankrigs , Sveriges og Belgiens initiativ til gensidig anerkendelse af beslutningerne om indefrysning af aktiver eller bevismidler .
Faktisk er det det frste reelle forslag efter Rdets og Kommissionens vedtagelse af programforanstaltninger til ivrksttelse af princippet om gensidig anerkendelse af strafferetlige afgrelser .
Jeg er ligeledes ordfreren , hr . Marinho , meget taknemmelig .
Hans betnkning er fremragende , og i vrigt betyder den gensidige anerkendelse , som han ogs understreger , et afgrende skridt for det strafferetlige samarbejde .
<P>
De ved alle , at det traditionelle retlige samarbejde er langsomt og bureaukratisk , hvilket er i direkte modstrid med borgernes interesser , og i vrigt understreger de seneste begivenheder ndvendigheden af et hurtigt og effektivt retligt samarbejde .
Jeg sttter ligeledes ordfrerens holdning , der fremgr af hans ndringsforslag , isr om at dette initiativ ikke er tilstrkkeligt ambitist .
Det finder kun anvendelse p en meget begrnset rkke overtrdelser , som allerede er EU-harmoniseret , og dkker ikke nogle traditionelle forbrydelser som f.eks. mord , vbnet rveri eller voldtgt .
Desuden finder det heller ikke anvendelse p terrorhandlinger .
<P>
Ordfreren foreslr derfor at udvide forslagets anvendelsesomrde til at omfatte enhver overtrdelse , der kan straffes med frihedsbervelse i minimum seks mneder , og Kommissionen er fuldstndig enig .
Kommissionen taler i vrigt allerede for denne udvidelse over for Rdet , og forhandlingerne tager deres begyndelse .
Parlamentet har sledes gode chancer for at n frem til et mere ambitist initiativ , hvilket bliver i overensstemmelse med mlstningerne hos stats- og regeringscheferne , der har opstillet princippet om gensidig anerkendelse i strafferetlige afgrelser p Det Europiske Rd i Tampere .
Hr. formand , det er p grundlag heraf , at jeg stemmer for vedtagelsen af denne positive og ambitise betnkning .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=3>
Passage af de ydre grnser og udvikling af Schengen-samarbejdet
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0233 / 2001 ) af Coelho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om passage af de ydre grnser og udvikling af Schengen-samarbejdet ( 10846 / 1 / 1999 - C5-0042 / 2000 + ( 11329 / 3 / 1999 - C5-0043 / 2000 ) + ( SCHAC 2533 / 1 / 2000 - C5-0729 / 2000 ) + ( SEK ( 2000 ) 1439 - C5-0730 / 2000 - 2000 / 2015 / ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=12 NAME="Coelho">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Schengen-samarbejdet begyndte i 1985 mellem fem medlemsstater .
Man nskede at afskaffe de indre grnser til fordel for den frie bevgelighed for personer , idet man s til gengld vedtog forskellige foranstaltninger , bl.a. i forbindelse med det politimssige samarbejde om bekmpelse af narkotikahandel , udlevering og oprettelse af Schengen-informationssystemet .
Nu er alle medlemsstaterne med i Schengen , selv om Storbritanniens og Irlands deltagelse kun er delvis .
Derudover deltager to stater uden for EU , Island og Norge , som indgr i Den Nordiske Pasunion .
Med Amsterdam blev Schengen-reglerne integreret i traktaterne , og visse dele af den tredje sjle blev fllesskabsanliggender , som f.eks. visa , asyl , indvandring og civilretligt samarbejde .
<P>
Under udarbejdelsen af denne betnkning er jeg stdt p en rkke sprgsml , som jeg mener der hurtigst muligt br findes en lsning p .
<P>
Det frste er udvidelsen af Schengen-samarbejdet til de resterende medlemsstater .
Idet vi bifalder udvidelsen af Schengen-omrdet , m Europa-Parlamentet dog samtidig beklage , at det ikke er blevet tilstrkkeligt informeret eller ikke engang formelt konsulteret om den udvikling , der er sket p dette felt .
Hvad angr Storbritanniens og Irlands delvise deltagelse , som vi finder er et positivt skridt fremad , opfatter vi denne som en midlertidig situation , et skridt p vejen til fuld deltagelse .
<P>
Det andet er den manglende gennemsigtighed .
Man skulle forvente , at integreringen af Schengen-reglerne indebar betydelig mere gennemsigtighed .
Resultaterne er dog skuffende , da vi har set en langsom og ufuldstndig offentliggrelse af reglerne , og Europa-Parlamentet modtager i dag mindre information om Schengen , end det modtog dengang , hvor dette samarbejde havde en klar mellemstatslig karakter .
<P>
Det tredje er integreringen af reglerne i traktaterne .
Dette kunne have betydet et vsentligt fremskridt , men resultatet er kaotisk og usammenhngende , mske delvis p grund af den initiativret , som er tillagt medlemsstaterne .
Rdets restriktive fortolkning af traktatens bestemmelser har derudover medfrt , at Parlamentet ikke har kunnet deltage i lovgivningsprocessen i det omfang , som den tredje sjle ellers gr muligt .
<P>
Det fjerde er det , som jeg kunne kalde " forvridningen af Schengen " .
Artikel 2 , stk . 2 , tillader den enkelte medlemsstat ensidigt at genindfre kontrol ved de indre grnser af hensyn til den offentlige orden eller den nationale sikkerhed .
Det er allerede sket i Frankrig , Belgien , Nederlandene , Spanien og senest Italien .
Vi er ikke imod , at der findes det , som vi kunne benvne " sikkerhedsventiler " .
Vi er alle klar over , og isr i denne tid , at mere frihed m flges af mere sikkerhed .
Vi er dog ndt til at ppege , at de manglende bestemmelser for , under hvilke betingelser og p hvilke vilkr man kan pberbe sig denne artikel , udgr en sand blankobestemmelse .
P baggrund af resultattavlen vil jeg derfor anmode Kommissionen om i sit forslag at medtage regler om forudgende hring af Rdet , tidsbegrnsning af tilladelser til midlertidig indfrelse af grnsekontrol , vurdering af kontrollens proportionalitet og betingelser for en forlngelse af gyldighedsperioden .
<P>
Det femte er Schengen-samarbejdet og politisamarbejdet .
Schengen-samarbejdet er adskilt fra politisamarbejdet , idet Europol udvikles srskilt .
Disse to regelsamlinger isoleret over for hinanden og dokumenternes fortrolighed gr , at strafferets- og sikkerhedsomrdet er blevet endnu mindre gennemsigtigt og forvirrende for borgerne .
Fordi der er tale om den tredje sjle , er den parlamentariske og retslige kontrol med det mellemstatslige samarbejde stadig utilstrkkelig og br styrkes .
<P>
Det sjette er udvidelsen til ansgerlandene .
Denne udvidelse vil ndre Europas udseende betragteligt , og de nye medlemsstater vil blive ansvarlige for kontrollen af tusinder af kilometer af EU ' s nye ydre grnser .
Evalueringsproceduren for opfyldelse af Schengen-samarbejdets bestemmelser tog en del tid for de nuvrende medlemsstaters vedkommende .
Jeg tror derfor , at vi m have to forskellige faser : den frste i form af den politiske accept af Schengen-reglerne og den anden med den fulde gennemfrelse af reglerne , herunder den faktiske afskaffelse af de indre grnser , s snart forholdene gr det muligt .
<P>
Det syvende er SIS .
Det er Europas strste database , Schengen-informationssystemet , den frste erfaring med udveksling i stor skala af flsomme data p internationalt niveau .
I praksis forventes det , at det p langt sigt m blive et europisk informationssystem .
SIS kan ikke fortsat forvaltes hemmeligt p udelukkende mellemstatsligt grundlag , men skal administreres i EU-regi som et srskilt organ , hvor Europa-Parlamentet udver kontrol , og som skal finansieres over EU ' s budget . Der skal sledes oprettes et EU-informationssystem , der omfatter alle de data , der modtages i henhold til diverse konventioner , men hvor de respektive data holdes adskilt .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne slutte af med at takke alle de kolleger , der har bistet , ikke mindst hr . Van Lancker , som har medvirket ved udarbejdelsen af diverse kompromisforslag .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Hannan">
Hr. formand , Det Forenede Kongerige str stort set uden for bestemmelserne i Schengen-samarbejdet .
De britiske Konservatives politik over for Schengen er derfor stort set den samme som politikken over for euroen .
Vi nsker vores naboer og allierede alt godt , men det er ikke vores opgave at fortlle dem , hvordan de skal gennemfre initiativer , som vi ikke selv agter at deltage i .
Min gruppe undlader derfor at stemme , som det efterhnden er blevet en tradition .
<P>
Der er en anden ting , som er ved at blive en tradition ved disse lejligheder .
Ingen betnkning om Schengen er fuldstndig uden en rituel klage over Det Forenede Kongeriges og Den Irske Republiks manglende deltagelse .
I hr . Coelhos ellers beundringsvrdige betnkning er der sledes punkt 2 , som i en noget brysk tone opfordrer de to stater til at afskaffe grnsekontrollen .
<P>
Parlamentet har gentagne gange givet udtryk for synspunktet om , og det er blevet gentaget af kommissr Vitorino , at Det Forenede Kongeriges manglende deltagelse er ulovlig iflge vilkrene i Den Europiske Fllesakt .
Jeg mener , at dette er juridisk forkert , men det er ikke min pointe i dag .
Min pointe er snarere , at Parlamentet handler i ond tro ved konstant at stte sprgsmlstegn ved en undtagelse , som der p det tidspunkt var klar enighed om .
Det er vrd at huske p omstndighederne for indarbejdelsen af Schengen-konventionen i traktaterne .
Den afgrelse krvede som alle andre traktatndringer enstemmighed .
Uden Det Forenede Kongeriges samtykke skulle Schengen fortstte inden for separate juridiske rammer .
<P>
Den britiske regering mente , at det ikke var Storbritanniens opgave at hindre andre stater i at g videre ved hjlp af institutionerne og mekanismerne i Det Europiske Fllesskab .
Den britiske regering lod derfor de andre stater skubbe p inden for traktaterne , men kun under forudstning af en klar garanti om , at Det Forenede Kongeriges egen grnsekontrol ikke blev berrt .
Denne garanti blev skrevet sort p hvidt i Amsterdam-traktaten .
<P>
Ikke s snart Amsterdam-traktaten trdte i kraft , begyndte Europa-Kommissionen og Parlamentet at stte sprgsmlstegn ved Storbritanniens manglende deltagelse .
Det er ikke frste gang , at Det Forenede Kongerige lader andre stater benytte de flles procedurer i de europiske traktater , hvorefter de selvsamme stater begynder at rbe op om Storbritanniens inddragelse .
Det er med Schengen som med socialpagten og Den konomiske og Monetre Union : I alle tre tilflde indvilligede Storbritannien i et nyt EU-initiativ p den klare betingelse , at landet ikke ville blive berrt , kun for at se , at der efterflgende blev rejst tvivl om undtagelsen .
Det er bestemt ikke den mde , Unionen skal arbejde p .
Nr alt kommer til alt , er det eneste alternativ , hvis det ikke lngere er juridisk plideligt ikke at deltage , en noget mere tilfldig brug af den nationale vetoret , og det er efter min mening langt mere forkasteligt for flertallet af integrationstilhngere i Parlamentet , end det er for mig .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne lyknske hr . Coelho med hans udmrkede betnkning og samtidig takke ham p vegne af min gruppe for det gode samarbejde .
Det , der skulle have vret en rlig debat om gennemfrelsen af Schengen-samarbejdet , fr i dag en strre aktualitetsvrdi , idet Rdet ( retlige og indre anliggender ) diskuterer europiske foranstaltninger til bekmpelse af den internationale terrorisme .
Ingen kan bengte , at Schengen-samarbejdet kan spille en rolle heri .
<P>
Jeg gyser over udbrud , ligesom i gr fra hjrefljen , som slr til lyd for at begrave den frie bevgelighed for personer definitivt og at installere big brother-forhold .
Debatten om Schengen-samarbejdet har for min gruppe altid drejet sig om en ndvendig , men vanskelig balance mellem retten til fri bevgelighed for personer , respekten for retsstatens og menneskerettighedernes principper og retten til sikkerhed gennem politi- og justitssamarbejde , og det skal fortstte sdan .
<P>
Til trods for at Schengen-samarbejdet allerede har eksisteret i seks r som forlber for omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , kan vi i Coelho-betnkningen konstatere , at det halter p mange punkter .
Jeg nvner tre .
<P>
For det frste eksisterer Schengen-samarbejdet , og alligevel m vi konstatere , at der endnu ikke er et effektivt politisamarbejde , ingen effektiv informationsudveksling , hvormed der kan opns vigtige resultater i bekmpelsen af organiseret kriminalitet .
rsberetningen konkluderer , at der er sket betydelige forbedringer , men sprgsmlet er , om man vlger de rigtige prioriteringer .
For at sige det groft , bliver Schengen-informationssystemet s reelt anvendt til bekmpelse af international kriminalitet og terrorisme , som defineret i FN-konventionen ?
Tjener det ikke frst og fremmest som et informationssystem imod unsket migration ?
Tillad mig , at jeg i dag stiller sprgsmlet endnu en gang .
<P>
For det andet er Schengen-samarbejdet blevet anvendt inden for rammerne af demonstrationer i forbindelse med europiske og internationale topmder .
At man stopper ballademagere , som kommer for at lave ravage , er der ingen demokrater , som er imod .
Men den mde , som fredelige demonstranter stoppes p via indre grnsekontroller og informationsudveksling p grundlag af SIS , gr for vidt for alle tilhngere af ytringsfriheden .
<P>
For det tredje krver politisamarbejde og informationsudveksling en god kontrol af hensyn til retsstaten og parlamenterne .
Det gr Schengen-samarbejdet helt uden om .
Det gr endda s vidt , at Rdet har besluttet ikke lngere at offentliggre rapporter , fordi Schengen-samarbejdet nu er en skaldt del af acquis communautaire , som om samarbejdet dermed holder op med at eksistere .
Min gruppe slr i hvert fald til lyd for , at Schengen-samarbejdet erstattes af gennemskuelige , demokratisk kontrollerede europiske regler , men mens vi venter p det , slr vi til lyd for , at Parlamentet kontrollerer Schengen-samarbejdet sammen med de nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , vores ml er at udvikle Unionen til et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , hvor borgerrettighederne respekteres og den frie bevgelighed for personer sikres .
Men i mere end 20 r har fortalerne for forening sammen med mange af de folkevalgte talt for et borgernes Europa , som er solidarisk og bent ikke blot for varer og kapital , men isr ogs for personer .
<P>
Et jeblik troede vi p det hb , der blev fdt af Schengen-konventionen , et hb , der straks blev kvalt i tven og mangel p mod og en klar , politisk analyse .
Det kan godt vre , at Schengen skaber en betydelig fremgang for Europa takket vre de fremskridt , der er opnet p visse omrder som f.eks. politi- og retssamarbejdet , men fremgangen er dog stadig for at sige det ligeud vaklende og diskriminatorisk .
Selv om Schengen-konventionen er trdt helt og fuldt i kraft i flere europiske lande , bestr ulighederne mellem personer p grund af manglende europisk borgerskab eller manglende papirer - p trods af , at visse personer eller familier har opholdt sig i Europa igennem meget lang tid .
Der er nogle lande i Unionen , der ikke giver samme rettigheder til alle dem , der opholder sig p deres jord , selv om de alle ptager sig samme ansvar .
Hertil skal fjes en asyl- og indvandringspolitik , der er forskellig fra land til land , forskellige procedurer og kontroller og en repressiv praksis inden for politiet , der skaber dramatiske situationer for nogle mennesker som f.eks. situationen i Sangatte i det nordlige Frankrig .
I hjertet af Europa er der hver dag , i kanaltunnellen , tusindvis af mnd , kvinder og brn , der forsger at n Det Forenede Kongerige med livet som indsats .
Disse mennesker samles i et modtagelsescenter under umenneskelige forhold , og deres eneste sttte er de humanitre organisationer , som f.eks. Rde Kors , der hverken har indflydelse eller midler .
Denne praksis bringer bitre minder frem .
Hvad angr de politiske myndigheder , fortstter de med at mde flygtningene og asylansgerne med kulde , hykleri og tilbageholdenhed .
Det er uacceptabelt her kort tid efter EU ' s vedtagelse af menneskerettighedschartret .
Forestil Dem , at politibetjente ligefrem har vovet at skyde med skarpt mod asylansgere !
Det er sandt , at De ikke behver at forestille Dem det , for det er ikke frste gang , politiet har skudt med skarpt i Europa .
Disse fakta miskrediterer fortsat vores forsamlinger for tusindvis af borgere , der rber vagt i gevr for uligheder og uretfrdighed og for et fort Europa .
<P>
Derfor stemmer vi imod denne betnkning , der glemmer alle disse fakta og ikke serverer nogen alternativer .
Men sammen og i strste hast m vi finde nogle konkrete og retfrdige svar p alle disse dramatiske begivenheder og isr p Sangatte-flygtningenes lidelser og ndrbene fra alle dem , der kommer for at sge asyl og hjlp i Europa .
<SPEAKER ID=16 NAME="Krarup">
Beslutningsprocesserne i disse dage vedrrende politi , militr , strafferet , Schengen og grnsekontrol minder nrmest om en slags politisk ligrveri .
Dagens betnkning om passage af de ydre grnser og udvikling af Schengen-samarbejdet og grdsdagens forslag fra Kommissionen er reelt to sider af samme sag .
Det uhyggelige er , som det meget klart blev formuleret af en dansk strafferetsprofessor i gr , at " EU-Kommissionen og andre institutioner blot bruger angrebene i USA som anledning til at fremme en vidtgende harmonisering , og harmonisering betyder , at de nationale traditioner for strafferet , strafferetspleje og politimssig efterforskning sttes ud af spillet til fordel for nogle mere eller mindre panikagtigt vedtagne foranstaltninger , der skrper kontrollen og gr ud over de borgerlige frihedsrettigheder " .
Han siger videre : " Politikerne fler , at de skal vise handlekraft , men der er slet ikke brug for at harmonisere straffelovgivningen i EU .
Vi fr i hvert fald ikke en eneste mindre terrorhandling af den grund " .
Sdan lyder budskabet .
<P>
Dagens betnkning vil hurtigt blive indhentet af de begivenheder , som har fundet sted lnge efter , at betnkningen har set dagens lys .
Sprgsmlet i enhver politisk beslutning er , om vi fremmer vores ml , og for det andet , om de midler , man tager i anvendelse , vil kompromitere disse ml ?
Jeg er bange for , at svaret p det frste sprgsml er : " Nej , vi nr ikke de erklrede ml " , og svaret p det andet sprgsml , om , hvorvidt midlerne kompromiterer mlene , er desvrre - viser al erfaring - et " ja " .
Der opstr kontrolskader , og enhver , der gider lse tilsynsrdets rapport for 1998-99 og senere udtalelser om den manglende kontrol med Schengen-myndighederne , vil give mig ret .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , fru kommissr , den ulovlige indvandring er et hverdagsfnomen ved alle EU ' s grnser , som pvirker bestemte omrder meget kraftigt og med en enorm humanitr , social og konomisk dimension .
Jeg vil gerne koncentrere mig om disse grnseregioner i Unionen , der som Andalusien oplever den daglige ankomst af snesevis af mennesker meget voldsomt .
<P>
Da Andalusien ligger s tt p Maghreblandene , er der et enormt indvandringspres p regionen , som ikke rder over de ndvendige midler til at modst det .
De spanske myndigheder har offentlig erkendt , at situationen er uholdbar , og endvidere er de bilaterale forbindelser med Maghreblandene og med Kongeriget Marokko vanskelige for jeblikket p grund af problemer med fiskeri , ulovlig narkotikahandel og den nvnte ulovlige indvandring .
<P>
Nogle af os har i revis kmpet for , at grnseregioner som Andalusien inden for rammerne af Schengen-konventionen fr en srlig status , og at disse omrder i EU fr nogle instrumenter , som gr dem i stand til mere effektivt at forvalte ankomsten af disse indvandrere .
Det er ogs ndvendigt at give dem mulighed for at foresl den nationale regering og EU nogle foranstaltninger vedrrende arbejde , ophold og den ndvendige sociale integration af de mennesker , der er tvunget til at krydse Gibraltarstrdet for at indvandre til omrder som Andalusien .
<SPEAKER ID=18 NAME="Reding">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne p vegne af Kommissionen nske tillykke med Europa-Parlamentets og ordfrerens grundige arbejde .
Denne betnkning om passage af de ydre grnser og udvikling af Schengen-samarbejdet berrer et centralt emne for skabelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Faktisk har Schengen et srligt karaktertrk .
P den ene side sikrer den bevgelsesfriheden , som er en af traktatens hovedbestanddele , og p den anden side synliggr den behovet for at omgive denne frihed med en solid politik for passende kontrol med de ydre grnser og andre erstatningsforanstaltninger .
Men Schengen-konventionens integrering i Unionen har i virkeligheden underskrevet konventionens egen ddsdom . Den er dog stadig i live i kraft af den symbolik , der omgiver navnet .
Schengen opstod som et laboratorium , der skulle sikre ivrksttelsen af en resultatforpligtelse i Den Europiske Fllesakt .
Og s blev Schengen-tanken luftet , og man integrerede konventionen i Unionen , og lidt efter lidt erstattede og uddybede Fllesskabets og Unionens lovgivende bestemmelser Schengen-konventionen og de andre beslutninger vedrrende denne .
<P>
F.eks. er de flles konsulre instrukser og den flles hndbog blevet til forordninger , og nye forslag baseret p den tredje sjle supplerer eller erstatter de tilsvarende bestemmelser i konventionen , som er blevet vurderet til at hre under denne sjle .
I vrigt har Kommissionen i juli stillet et forslag til Rdet og Parlamentet , der vil samle fem kategorier af personer , som frit kan bevge sig inden for et omrde uden kontrol , i et eneste juridisk instrument og p denne mde flge op p Europa-Parlamentets nske om at samle alle de fragmenterede dele , der kontrollerer personernes bevgelighed .
Kommissionen har ogs til hensigt at stille et forslag om Schengen-konventionens artikel 2 for at skabe bedre opbakning om beskyttelsesklausulen om genindfrsel af kontrol ved de indre grnser .
Arbejdet er endnu ikke afsluttet , men mlet er at " amsterdamisere " Schengen-konventionen inden for en nr fremtid .
Derfor mener jeg , at det ville vre problematisk og vanskeligt , hr. formand , at indlede en velse , der bestr i at udarbejde en regelmssig rapport om Schengen , for det ville ende med at blive en rapport om de forskellige vrktjer , der har erstattet eller er ved at erstatte Schengen .
Men jeg kan engagere Kommissionen , der s vil fortstte med regelmssigt at informere Parlamentet om udviklingen p det omrde , som man for at skyde en semantisk genvej kalder Schengen-omrdet .
<P>
I vrigt holdes Parlamentet informeret om samtlige lovgivningsmssige og praktiske aktiviteter via den bulletin board , der blev indviet efter Det Europiske Rd i Tampere , og som regelmssigt ajourfres .
Kommissionen har vurderet , at ndringen af EU ' s acquis skal ske efter behov , hvilket afhnger af udviklingen og situationen samt Rdets og Parlamentets politiske anvisninger .
Blandt prioriteringerne findes helt naturligt udviklingen af Schengen-informationssystemet og selvflgelig ogs - og det er meget interessant for Dem - sprgsmlene vedrrende ansgerlandene .
Ordfreren gr i vrigt disse overvejelser til sine egne , og Kommissionen kan kun erklre sig enig heri .
<P>
Hvad angr Schengen-informationssystemet , SIS II , vil jeg gerne informere lidt om den seneste udvikling .
Som De ved , er Rdet ( retlige og indre anliggender ) af 28. og 29. maj ikke net til en enstemmig vedtagelse af en mellemstatslig finansiering .
Man er sledes blevet enig om en finansiering over fllesskabsbudgettet .
Desuden har det belgiske formandskab og Sverige fremlagt to initiativer , et for den frste sjle og et for den tredje sjle , der sigter mod at overdrage ansvaret for ivrksttelse mellem 2002 og 2006 af udviklingen af SIS II til Kommissionen , assisteret af et udvalg .
Hovedformlet med de to forslag , som for jeblikket er til behandling i Rdet , er frst og fremmest at skabe et lovgrundlag for finansieringen af denne udviklingsfase .
Men dernst br der stilles lovforslag om de forskellige centrale aspekter af SIS II , herunder srligt sprgsmlet om forvaltningen og faciliteterne .
Inden for rammerne af Kommissionens ansvar for finansieringen vil den ligeledes fremlgge en meddelelse , der sigter mod at dkke forskellige aspekter af SIS II , nemlig de juridiske , tekniske og finansielle sprgsml , men ogs planlgningen af de forskellige forberedende etaper og udarbejdelsen af den overordnede metode forud for den endelige udgave af SIS II .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , hr. ordfrer , kan jeg forsikre Dem om , at Kommissionen vil tage Deres beslutning i betragtning , nr den skal vurdere resultatet af bestrbelserne og de resterende opgaver samt definere sine prioritetshandlinger p Schengen-omrdet .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=4>
Flygtningestatus i medlemsstaterne
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0291 / 2001 ) af Watson for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus .
<SPEAKER ID=21 NAME="Watson">
Hr. formand , jeg har den re at have mit navn p denne betnkning , men den strste del af arbejdet er udfrt af min kollega , den kristelige demokrat , Ingo Schmitt , som fremlagde betnkningen for udvalget .
Som flge af afstemningsresultatet valgte han ikke at fremlgge den p plenarforsamlingen , og jeg gr det p vegne af mit udvalg .
<P>
Kommissionen har foreslet et rdsdirektiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus .
Kommissionen har stillet forslag om en rkke regler for behandling af asylansgninger .
Det er i hj grad det frste skridt mod det flles asylsystem , som Kommissionen har foreslet , og som Parlamentet gentagne gange har stttet .
Disse regler omfatter modtagelses- og tilbageholdelsesfaciliteter , indholdet i flygtningestatus og ansgningsprocessen .
De angiver frister for ansgninger og appeller og indfrer srregler for behandling af uantagelige sager .
<P>
Jeg har den re p vegne af min gruppe at stille en rkke ndringsforslag til disse forslag .
Vi erkender , at disse ndringsforslag ikke er bindende , men vi hber , at de vil blive nje overvejet og medtaget i den politiske udformning .
Vores ndringsforslag sger at prcisere og styrke asylansgernes position .
Vi strber efter at opn behrig respekt for Genve-konventionen og protokollerne hertil og for den europiske menneskerettighedskonvention i forbindelse med behandlingen af asylansgninger .
Vi forsger at sikre asylansgernes ret til at forblive p medlemsstatens territorium , indtil der er truffet en afgrelse vedrrende deres appel .
Vi henstiller til , at der tages srligt hensyn til ansgninger fra kvinder og brn , som har vret srligt udsat for misbrug og overgreb i de lande , de flygter fra .
Vi forsger at forbedre asylansgernes adgang til juridisk bistand og at understrege , at asylansgere ikke m sendes tilbage til steder , hvor de mtte vre i livsfare .
<P>
Overordnet set forkaster vi eller vgrer os imod praksis med at holde asylansgere i tilbageholdelsescentre .
Jeg bifalder den nylige domstolsafgrelse i Det Forenede Kongerige gende imod den britiske regerings praksis med at lse asylansgere inde i tilbageholdelsescentre , uanset hvor moderne de centre mtte vre .
Vi mener , at asylansgere , der ofte undslipper forflgelse af vrste art i deres hjemland , har ret til en anstndig behandling , nr de ankommer til vores grnser .
Vi forstr presset p medlemsstaterne , men vi forkaster den snigende tendens , vi ser , mod en udvanding af asylansgernes rettigheder .
<P>
Vi mener , at afgrelsen om flygtningestatus fortsat skal vre et juridisk sprgsml og ikke et politisk sprgsml eller et sprgsml om politisk hensigtsmssighed .
Sundheden i et samfund bedmmes ikke kun ud fra praksis , men ogs ud fra den retning , samfundet vender , og mit udvalg mener , at Kommissionens politik frer os i den rigtige retning , selv om vi sger strre klarhed i rettighederne hos dem , som den er rettet mod .
<P>
Det er ikke kun et sprgsml om vores juridiske og menneskelige forpligtelser , men ogs et sprgsml om konomisk og forvaltningsmssig sund fornuft .
Jo flere asylansgere en regering afviser - mske i hbet om at opn kortvarig populr sttte hos de mest lavttnkende - jo flere appeller vil den modtage , og jo mere vil den blive lst fast i langtrukne processer , som rammer skatteyderne p pengepungen .
Vores ndringsforslag forsger at sikre ikke alene administrativ effektivitet , men ogs en menneskelig tilgang til holdningen hos de mennesker p denne jord , der fortjener vores sttte og beskyttelse .
Jeg hber , at Parlamentet vil flge den linje , som udvalget har lagt i denne betnkning .
<SPEAKER ID=22 NAME="Duff">
Hr. formand , Udvalget om Udenrigsanliggender bifalder de ndringer , der er foretaget p udvalgsplan i denne betnkning , for som den flles asyl- og indvandringspolitik i EU udvikler sig , er det vigtigt , at der tages fuldt hensyn til indvirkningen p resten af verden og isr p vores nre naboer .
Disse lande , mange af dem ansgerlande , har flygtningeproblemet tt inde p livet .
De fleste af dem har ingen erfaring med flygtninge- og asylpolitik .
De mangler alle sammen de konomiske og menneskelige ressourcer til p kompetent mde at behandle ansgninger om ophold .
Udvalget om Udenrigsanliggender fandt det ogs vigtigt at indstte en henvisning til EU ' s charter om grundlggende rettigheder og forpligtelsen til at respektere alle nuvrende forpligtelser i henhold til gldende international ret .
Endelig insisterede vi ogs p , at EU ' s nye procedurer skulle tilstrbe at bidrage til en forbedring af de internationale forbindelser ved at vre s klare , gennemskuelige og velbegrundede som muligt for at lette fortolkningen heraf i tredjelande og hos borgerne .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Schmitt, Ingo">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tror desvrre , at det udvalg , der ved en flertalsafgrelse har vedtaget denne betnkning i den foreliggende udformning , er kommet p afveje .
Jeg vil ogs ganske kort begrunde det .
Vi forsgte for ca. et r siden , da Kommissionens arbejdsdokument om disse grundider blev prsenteret , at finde et kompromis om dette meget flsomme og vanskelige tema .
Vi enedes om en bevidst opdeling i tre grupper , nemlig asylansgerne , de , der forbigende kommer til os fra kriseomrder , og endelig de mennesker , som bevidst nsker at indvandre til medlemsstaterne for fremover at skabe sig et centrum for deres virke her .
<P>
Vi vidste udmrket , at vi kun kan regulere netop den sidste indvandringssjle fornuftigt , hvis vi ogs sikrer , at antallet af - jeg vil bevidst ikke vlge skarpe ord - uberettigede asylansgninger kan reduceres , i det mindste at vi kan arbejde det konsekvent ned .
<P>
Vi ved jo , at hjst 10 % eller 15 % af de ansgninger , der indgives , er virkelig berettigede ansgninger i henhold til Genve-konventionen og anerkendes som sdanne .
Derfor har udvalget efter min mening med sit flertal beget to fejl , for det frste , fordi det har opsagt denne konsensus , som vi mjsommeligt har forsgt at finde , og for det andet , fordi det ikke har gjort de virkelig berettigede , de virkelig politisk forfulgte , nogen tjeneste ved s at sige at ligebehandle de personer , der p uberettiget vis er rejst ind i Tyskland eller i andre medlemsstater , og dermed forringe den virkeligt berettigedes anseelse .
<P>
Den vej , der hedder at udvide flugtgrundene til ikke-statslig forflgelse , den vej , der hedder at begrnse muligheden for , at medlemsstaterne , i hvert fald de medlemsstater , som m leve med store tilstrmninger , effektivt kan ty til Instituttet for sikre oprindelseslande , men ogs sprgsmlet om , hvordan man behandler klart ubegrundede ansgninger , alt det , som denne betnkning omhandler , frer til , at der ikke lngere findes et effektivt middel til ogs at handle inden for det omrde , hvor der indgives uberettigede ansgninger i stort antal .
<P>
Lad mig endnu en gang indtrngende appellere til Dem !
Jeg ved , hvor vanskeligt temaet er .
Jeg ved ogs , hvor flsomt temaet er .
Men lad os dog forsge ogs i enkeltheder at gennemfre disse flles sjler , som vi diskuterede med hinanden for et r siden og var ved at n til enighed om !
Jeg har det hb , at de tyske socialdemokrater , som jo taler p en helt anden mde med deres indenrigsminister i Tyskland , mske endnu i dag vil stemme anderledes .
Jeg hber ogs , at vi igen kan finde en vej , som leder til enighed , og som skaffer de virkeligt berrte , de politisk forfulgte , passende anseelse ogs i vores medlemsstater .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af vores udvalg takke hr . Watson for at fremlgge denne betnkning p plenarforsamlingen .
Jeg lyttede omhyggeligt til det , hr . Watson og hr .
Schmitt lige sagde .
Hr . Schmitt talte meget om uberettigede ansgninger , og vi skal selvflgelig se ordentligt p alle ansgninger .
Hr . Schmitt sagde , og jeg er helt enig med ham , at medlemsstaterne skal gre mere for at tage fat p de grundlggende rsager , der tvinger folk til at flytte p tvrs af Europa og verden , men det er ikke nemt at tage fat p de grundlggende rsager i de lande , hvorfra mange asylansgere kommer .
De fleste asylansgere i Europa kommer fra Afghanistan , Iran og Sri Lanka , og som vi kun ved alt for godt , er det ikke nemt for jeblikket at tage hurtigt fat p situationen i Afghanistan : Vi betragter situationen med nogen frygt .
<P>
Tttere p pvirkes vi for jeblikket af mangelen p et flles velfungerende asylsystem for Europa og det srskilte sprgsml om en flles indvandringspolitik , som kommer p et senere tidspunkt .
Men vi ser hver aften p tv , i hvert fald i Storbritannien og Frankrig , og kolleger i Spanien har et tilsvarende problem , den mde , hvorp mangelen p et velfungerende system manifesterer sig i tragedie .
Asylansgere er desparate mennesker , som i mange tilflde er p flugt fra krig , vold og tortur .
Jo , hr . Schmitt , nogle af dem flygter kun fra fattigdom , men det m vi ikke kritisere dem for .
Vi er ndt til at vise dem respekt og sikre os , at de behandles retfrdigt .
<P>
Denne betnkning tilskynder til hje standarder for modtagelsen af asylansgere , til at anerkende , at de ikke er kriminelle , mens deres sag er for .
Mennesker , der flygter fra de vrst tnkelige situationer , har ikke brug for at blive tilbageholdt i fngsler og centre , og dr er jeg helt enig med hr . Watson .
De mennesker , der flygter fra krig og tortur , har ikke brug for at blive hilst velkommen af pigtrd og bevbnede vagter .
Deres sager skal hres , de har brug for et retfrdigt system , og de har brug for et system , som stter det enkelte menneske i hjertet af processen .
Denne betnkning bevger sig lidt i retning af dette , men den er en del af en langt strre sammenhng , som arbejder mod et flles europisk asylsystem sidelbende med et separat immigrationssystem .
Jeg hber , at den vedtages med ndringerne , s vi kan fortstte det store arbejde , der skal gres p dette omrde .
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg har den glde at meddele Dem , at en delegation fra den nationale folkekongres i Folkerepublikken Kina har taget plads i den officielle loge .
<P>
<P>
Denne delegation ledes af fru Li Shu-Zheng , nstformand for udvalget om udenrigsanliggender i den nationale folkekongres i Folkerepublikken Kina .
Fru Li Shu-Zheng ledsages af syv medlemmer af den nationale folkekongres samt flere hjtstende medlemmer af den nationale folkekongres ' udenrigsministerium .
<P>
Jeg byder den kinesiske delegation , der netop har deltaget i det 18. mellemstatslige mde mellem Europa-Parlamentet og Kina , varmt velkommen .
Dette mde blev afholdt den 17. og 18. september 2001 .
Det har givet anledning til flere bilaterale mder med gruppe- og udvalgsformndene og til et mde med formanden , fru Fontaine .
<P>
Med rene har dialogen mellem Europa-Parlamentet og den nationale folkekongres i Folkerepublikken Kina udviklet sig , og den dkker nu en bred vifte af sprgsml .
Vi hber inderligt , at dialogen fortsat vil udvikle sig , ligesom vi hber p at styrke samarbejdet med Folkerepublikken Kina .
<CHAPTER ID=6>
Flygtningestatus i medlemsstaterne ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Fru formand , formlet med denne vigtige betnkning er at etablere et retfrdigt asylsystem . Retfrdigt for asylansgerne , men ogs retfrdigt for skatteyderne .
Denne betnkning handler ikke om , hvem man skal acceptere som flygtning , og det vil jeg gerne minde hr . Schmitt om , men om , hvordan man beslutter , hvilke ansgninger der er gyldige .
<P>
Det er i allerhjeste grad en vildfarelse at antage , at hvis man giver asylansgerne mindre hjlp i forbindelse med deres ansgninger , s vil de p en eller anden mde forsvinde og koste mindre tid og penge .
Regeringer p jagt efter populistiske overskrifter om antallet af afslag fra de skaldte falske asylansgere br sige sandheden , som er , at hvis man skrer hjrner tidligt i proceduren , koster det i sidste ende langt mere i administration , domstolenes tid , advokater og udgifter til mad og husly .
Jeg er bange for , at hr . Schmitt ikke forstod denne sandhed og p sin vis har vildledt medlemmerne i sin gruppe .
Jeg appellerer derfor til de moderate medlemmer af de konservative / kristlige demokrater om at tilslutte sig flertallet i Parlamentet i styrkelsen af garantierne i asylproceduren , da det er en god forretning at investere i indledende beslutninger af hj kvalitet , herunder sprgsml som hjlp til tolkning , juridisk bistand , ordentlige samtaler og fornuftige frister .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om retfrdig behandling , vil jeg isr gerne understrege brugen af begrebet " sikkert tredjeland " .
Min gruppe accepterer brugen af dette begreb som en rettesnor , men det skal kunne afvises i et givet tilflde .
Det er bestemt retfrdigt , at en asylansger fra f.eks. Canada kommer p en vanskeligere opgave med at overbevise myndighederne om , at asyl er berettiget , end en person fra f.eks. Irak .
Men det skal vre muligt at bevise sin pstand ved en individuel vurdering , ikke en blank afvisning af ansgningen .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Fru formand , vi har i de sidste par dage hrt meget om nogle af de vrdier , som vi br skatte hjt , isr vrdier som demokrati og frihed .
Jeg vil gerne tilfje menneskekrlighed , respekt for menneskerettighederne og lige behandling . I den sammenhng bifalder jeg derfor den af hr .
Watson forelagte betnkning . Det perspektiv forklarer imidlertid ogs , hvorfor min gruppe ikke sttter PPE-DE-Gruppens ndringsforslag , som vi forkastede i udvalget , og som vi mener begrnser asylansgernes rettigheder .
<P>
Jeg bifalder isr nogle af udvalgets ndringsforslag , som angiver , at retten til flygtningestatus br anerkendes snarere end tildeles : Flygtningestatus er en retsstilling , ikke en gave fra et velvilligt styre .
Jeg bifalder ogs anerkendelsen af , at der er forflgelsesformer , som ikke er medtaget i Genve-konventionen .
S sent som i gr aftes drftede vi et sdant sprgsml , nemlig genital lemlstelse af kvinder .
Min gruppe mener , at vi skal bygge p Genve-konventionen , og at en flles asylpolitik forhbentlig med tiden kommer til at gre det .
Vi bifalder ogs , at knsaspektet nu anerkendes i denne betnkning .
<P>
Vi bifalder ogs anerkendelsen af , at samtale- og behandlingsprocessen i forbindelse med asylansgninger skal ske p ansgerens eget sprog .
Det er vigtigt , da resultatet af sdanne procedurer bogstavelig talt kan vre et sprgsml om liv eller dd for ansgeren .
Hvordan kan vi forvente , at et menneske , som har vre underlagt tortur , ydmygelse eller seksuel nedvrdigelse , kan give udtryk for det p et sprog , som vedkommende kun lige kan klare sig p ?
<P>
Min gruppe afviser dog begrebet " sikkert tredjeland " .
Nr vi ser p den store variation mellem medlemsstaterne med hensyn til , hvad de betragter som sikkert , kan vi se de problemer , dette begreb skaber , isr under hensyntagen til nye former for forflgelse .
Som baronesse Ludford sagde , skal enhver ansgning behandles ud fra de foreliggende kendsgerninger .
Vi har brug for de hjst mulige standarder , og denne betnkning har i den henseende gjort store fremskridt .
<SPEAKER ID=28 NAME="Frahm">
Fru formand , de billeder , vi har set de sidste dage fra Afghanistan , viser os jo i hj grad , at problemet ikke gr vk , men at flygtningestrmmene desvrre fortstter som et direkte resultat af den politik , vi frer her i vores del af verden .
Jeg hrer flere tale om en flles europisk asylpolitik .
Jo , det kunne smnd vre en meget klog tanke , men jeg vil for mit vedkommende sige , at forudstningen for , at jeg kan sttte det , er , at det er en god politik .
Denne betnkning forsgte ordfreren oprindeligt at udforme sdan , at den indskrnkede rettigheder og muligheder for asylansgere i vores lande .
Det , som man til sidst blev enig om i udvalget , var at krve , at vi skulle ende p en linje , der nrmest var status quo .
Jeg synes , det var en god ting , hvis Europa-Parlamentet kunne sende det klare signal nu , at hvis man skal have en flles asylpolitik i EU , s skal det under ingen omstndigheder vre en politik , der giver asylansgere ringere vilkr , end de har i medlemsstaterne i dag .
Det hber jeg meget bliver resultatet af den afstemning , vi skal have i eftermiddag .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , Europa lber to risici .
Den ene risiko er , at man laver et fort Europa , hvor ingen udlndinge er velkomne , og hvor man er ligeglad med resten af verden .
Det nsker vi ikke , og det er heller ikke i overensstemmelse med internationale aftaler .
EU-medlemsstaterne skal tage sig af flygtningene , og ikke kun de flygtninge , som kommer hertil , men ogs flygtninge andre steder .
Selv om Kommissionens forslag ikke vedrrer det , er det alligevel ndvendigt at henlede opmrksomheden p de mange flygtninge i flygtningelejre .
De fortjener ogs sttte og opmrksomhed , ofte mere end de fr nu .
Derfor skal UNHCR have et stort finansielt incitament .
<P>
Alts ikke noget fort Europa . Men der er ogs en anden risiko .
Det er , at Europa bliver til en slags legeplads , som nsten alle nemt kan komme ind i for at benytte de mange faciliteter .
Det sidste er lige s unskeligt .
Det belaster i hj grad de europiske staters muligheder .
I disse tider , hvor mange benbart finder penge og mder at komme til Europa p og ansge om asyl , skal asylprocedurerne vre sobre og strenge .
Ellers blive forskellene med livet i flygtningelejrene endnu strre .
Kommissionsforslaget er et ngternt og realistisk dokument med en generel god balance mellem krav om soberhed og retsstaten .
<P>
Parlamentets ndringsforslag til Kommissionens forslag mangler tit den ndvendige balance .
Derfor kan jeg ikke sttte de fleste .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , direktivforslaget om proceduren for tildeling af flygtningestatus , der i henhold til traktatens definition har til hensigt at samle medlemsstaterne om et flles ml , samtidig med at man overlader ansvaret for formen og midlerne til de nationale instanser , er i virkeligheden et yderst smligt forslag .
Det fastlgger omstndeligt og med et vld af detaljer , hvad en benbart grundls ansgning er i henhold til artikel 28 , hvad et sikkert tredjeland er i henhold til artikel 22 og bilag I , eller hvad et sikkert oprindelsesland er i henhold til bilag II .
Som om medlemsstaterne var novicer , og deres embedsmnd aldrig nogensinde havde behandlet en eneste asylansgning .
Men det mest bemrkelsesvrdige er , at det lykkes dette forslag at vre bde smligt og overdrevet forsonligt .
For der er nppe nogen bestemmelser , der ikke er styret af nsket om at yde det , man kalder hjniveaugarantier til asylansgerne , garantier , som samtidig er lavniveaugarantier for medlemsstaternes befolkninger .
Lad os nvne et eksempel blandt mange , nemlig artikel 25 , der fastslr , at man , hvis en ansgers udsagn ikke er bevist , men kun virker sandsynlige , skal lade tvivlen komme ham til gode .
Det er en gestus , som man i princippet kan finde geners , og som ogs er det , men som i disse omskiftelige tider glemmer de andre interesser , som er p spil , og frst og fremmest de europiske befolkningers interesser .
<P>
Derfor mener vi , at teksten til det forslag , der er blevet stillet i dag , kun burde vre den frste del af det endelige direktiv .
Efter denne frste del , som omhandler beskyttelse af asylansgerne , mangler man at skrive anden del , som skal omhandle beskyttelse af den europiske befolkning , der i bedste fald bliver dem , der kommer til at betale , og i vrste fald ofrene , eftersom , og lad os ikke glemme det , mindst tre fjerdedele af de asylansgninger , der afleveres i dag , i sidste ende viser sig at vre ubegrundede .
Og fortl os ikke , fru kommissr , at disse tekster kommer senere .
De skal fremlgges p samme tid , sledes at vi kan danne os et samlet overblik over dem .
<P>
Nr jeg har sagt det , tr jeg nsten ikke bringe de ndringsforslag p bane , som blev stillet i betnkningen fra Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg .
Det vender jeg tilbage til i min stemmeforklaring .
Lad os blot p nuvrende tidspunkt sige , at de er s urimelige , at det er lykkedes dem at forrsage selve ordfrerens afgang . Han mtte derefter erstattes i huj og hast .
Alle disse tekster , direktivet og ndringsforslagene , bringer os til i lyset af vores seneste forhandlinger om sikkerheden at gentage , at det er dybt uheldigt , som vi gr det i dag i Europa , at give adgang til mellem 400.000 og 500.000 asylansgere , hvoraf strsteparten i sidste ende afvises , men ikke udvises og derfor lever halvillegalt i landet .
Denne flydende og ukontrollerede befolkningsgruppe stiger hvert r og fr de andre kilder til illegal indvandring til at stige .
<P>
Vi konstaterer , fru formand , nr vi ser de forslag , der er stillet i dag , at de europiske institutioner stadig er langt fra at begynde at prioritere borgernes sikkerhed .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Fru formand , fru kommissr , vi skal udtale os om et emne , som ganske vist er specifikt , men som har et meget bredt virkefelt .
Det er let kort og godt at tale om asylret , idet man henviser til dette princips ukrnkelighed , en ukrnkelighed , som bliver endnu tydeligere i dette vanskelige jeblik , hvor hele verden er rystet over de dramatiske begivenheder . Vi er alle bekymrede , og solidaritet og velvilje er de flelser , som vi nsker at appellere til , s der kan skabes nogle andre og bedre forbindelser mellem mennesker , verdener og kulturer .
Det er dog lige s tydeligt , at vi netop i dag ikke m fjerne os fra mlstningen om konkrete situationer og perspektiver , der er yderst realistiske . Sdan som hr .
Schmitt allerede har sagt , er der nogle formuleringer i direktivet , som efter vores mening er komplekse , som gr i den modsatte retning af det , vi arbejdede p sidste r , og som efter vores opfattelse giver anledning til nogle alvorlige politiske problemer .
Er det f.eks. rigtigt at acceptere , at et tredjeland , der betragtes som sikkert , altid betragtes som sikkert uafhngigt af den konkrete begivenhed , som knytter det til asylansgeren ?
Eller at en ansgning , som tydeligvis er ubegrundet , under alle omstndigheder altid skal fre til , at der indledes en besvrlig og dyr kontrolprocedure ?
Det siger sig selv , at bde vrtslandet og de , der har alvorlige grunde til at anmode om beskyttelse , har en klar interesse i sikkerheden i den forbindelse .
<P>
Jeg vil ikke komme nrmere ind p det juridiske og filosofiske begreb , som tydelig ubegrundethed er , men nr det glder s vanskelige emner som det , der behandles i hr . Watsons betnkning - og det er emner , der i dag er vanskeligere end nogensinde - br vi vise vores vilje til at bygge noget op uden at stille hindringer i vejen og til at hjlpe uden negative og sgar destruktive konsekvenser for vores sociale system .
Nr man ser p formuleringerne om asylrettens udvidelse , hasteproceduren og appelproceduren , mener jeg sledes , at man efter omhyggelige overvejelser i hj grad m vre enig i , at der er nogle punkter , som giver anledning til usikkerhed .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Fru formand , jeg kan ikke undlade at besvare de ord , der her blev sagt om De Europiske Socialdemokraters Gruppes holdning i denne sag .
<P>
Hr . Schmitt , der er absolut enighed i min gruppe om , at de tre forskellige grupper af personer , der ankommer til Unionen , skal behandles forskelligt .
S meget , at vi for den frste gruppe , som De nvner , stttede Wiebenga-betnkningen med henblik p at rde over nogle modtagelsesregler for massetilstrmning af midlertidige flygtninge , der flygter fra konflikter , hvilket Gruppen for Det Europiske Folkeparti ikke gjorde .
<P>
Med hensyn til asyl og flygtninge er vi enige i at behandle flygtninge som en gruppe mennesker , der ansger om beskyttelse og nsker at komme ind af humanitre rsager , ligesom mennesker , der ansger om familiesammenfring . Problemet , hr .
Schmitt , er , at min gruppe p trods af det , De siger , og som bekrftes af den tyske indenrigsminister , hr . Schily , ikke kan frafalde iden om , at flygtningene er enkeltindivider , og at hvert enkelt tilflde skal behandles individuelt alt efter den enkeltes personlige omstndigheder og ikke efter vedkommendes nationalitet , det sikre tredjeland , hvor personen er havnet , osv .
Et tredjeland kan vre sikkert for n person , men ikke for en anden , og tving mig nu ikke til at komme med eksempler , for de er altid grufulde .
<P>
Vi kan ikke frafalde denne id , og nr EU fr den frste harmoniserede flygtningelovgivning , nsker vi endvidere at sende et kraftigt signal om , at vi gr ind for denne flles lovgivning , men ikke med det forml at snke flygtningenes beskyttelsesniveau eller forringe deres rettigheder , omrder , hvor EU historisk set har foreget med et godt eksempel og ydet stor hjlp til organisationer som bl.a. UNHCR .
<P>
Med hensyn til emnet om asyl og indvandring er der ingen tvivl om , at vi er enige i , at indvandrere ikke er flygtninge .
Men problemet er , at ingen har mod til at udarbejde nogle klare indvandringslove , som tillader de mennesker , som vores samfund og vores arbejdsmarked kan absorbere , at indvandre lovligt , uden at dette betyder en undergravning af asylsystemet , som i mange r har vret den eneste bne dr .
Her er vi absolut enige .
Dette er vores holdning , som jeg finder meget klar .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Fru formand , jeg vil takke udvalgsformanden og udvalget for en velafbalanceret betnkning .
De seneste rs flygtningestrmme viser , at der er brug for en flles flygtningepolitik i EU og p verdensplan .
<P>
De forskellige medlemsstaters mere eller mindre panikagtige reaktioner over for menneskers lngsel efter at finde et fristed og et nyt liv i Europa stemmer meget drligt overens med de humanistiske vrdier , som EU str for .
Tragedierne ved EU ' s grnser har vret mange . Skibe er get under , desperate flygtninge har gemt sig i containere , og flygtninge har forsgt at svmme til Europa .
<P>
Fru formand , jeg har mange gange vret trist til mode i forbindelse med flere af forslagene fra medlemslandene og Kommissionen , der synes at have som deres primre opgave at standse , hindre , bortsende og udvise .
De , der siger , at EU er ved at udvikle sig til et fort Europa , er desvrre ikke helt forkert p den .
<P>
Fru formand , p denne baggrund er direktivforslaget et skridt i den rigtige retning .
Individets rettigheder fremhves , og det repressive dominerer ikke .
Der er helt sikkert behov for flles asylregler i EU , men der er ogs brug for plads til , at de enkelte medlemsstater kan give en mere geners vurdering .
Denne plads har udvalget garanteret .
Udvalget styrker ogs den enkeltes rettigheder i overensstemmelse med Genve-konventionen . Det glder brnenes stilling , muligheden for at tage flygtninge i forvaring , gede kundskaber blandt dem , der skal behandle flygtningesagerne , samt rimelige behandlingstider .
Det handler helt enkelt om get retssikkerhed .
<P>
Fru formand , jeg er imidlertid lidt urolig over Rdets kommende behandling .
Vi skal vrne om Genve-konventionens absolutte krav om , at alle flygtninge skal have en individuel sagsbehandling , sdan som Sarah Ludford sagde .
<P>
Efter min mening findes der ingen sikre lande .
Hvis ikke vi som europere helt skal miste vores anseelse , skal vi have en anderledes flygtningepolitik , der bygger p respekt , benhed og retssikkerhed .
Det er ikke lande som Nauru , der kan forventes at tage ansvaret for mennesker , der er p flugt fra barbariske regimer som eksempelvis det afghanske .
Humanisme og medmenneskelighed er i hjere grad en ndvendighed her en uge efter tragedien i USA .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Fru formand , jeg vil gerne rose de klare forslag i hr . Watsons betnkning om tildeling af flygtningestatus .
Jeg tror , at det er lykkedes ham at samle de forskellige synspunkter .
I mine jne er denne betnkning et supplement til bde menneskerettighedschartret og Genve-konventionen .
Jeg tror , at vi endelig har fet et ordentligt forhandlingsgrundlag , som Kommissionen nskede .
Vi ved alle , at der var en meget stor spredning mellem landene med hensyn til modtagelsen af flygtningene .
Vi ved ogs , at procedurerne var komplekse og vanskelige .
Denne betnkning giver mulighed for at n lidt ud over dem .
Og den forbedrer samtidig den hjlp og sttte , som vi kan yde til flygtningene .
Jeg er ogs tilfreds med , at vores udvalg har taget de nye former for forflgelse med i sine betragtninger , for det er sandt , at man for nogle rtier siden modtog chilenske og sovjetiske flygtninge , der flygtede fra diktaturer , forflgelser , der skyldtes deres ledere .
Men i dag har vi veritable former for undertrykkelse , der tvinger os til at tnke anderledes og tage hensyn til i hvert fald de seksuelle og genitale overgreb p kvinder , og nye former for forflgelse , der er forbundet med terrorgrupper og fanatikere , og jeg tror , at det er godt , at vi har taget dette med i betragtningerne .
<P>
Jeg vil endda g et skridt videre og sige , at jeg mener , det er p tide , at vi overvejer asyl af sundhedsmssige rsager , nr en katastrofe som aids er i frd med at hrge et helt kontinent , og ligeledes at vi er i stand til at modtage brnesoldater , nr de er i hnderne p vbenhandlerne .
Jeg tror ogs , at det er vigtigt for bekmpelsen af diskrimination , at denne betnkning lever op til sit ansvar .
Jeg vil slutte af med at sige , at frygten for angreb p civile afghanere set i lyset af sidste uges forfrdelige attentater i USA er begrundet .
For jeblikket befinder der sig 600 personer i lejren i Sangatte , som er dybt engageret i kampen mod terrorisme .
De beder os om at tage imod dem .
Jeg mener , at denne gestus , hvis det lykkes os at tage imod dem , er en mde at bryde enhver forbindelse mellem terrorisme og islam , men at disse mennesker desuden ogs ville blive nogle solide allierede i kampen mod terrorismen .
<P>
Hr . Watson , jeg tillader mig at sige til Dem , at man kan tillgge Dem denne stning af Camus , der sagde , at hans oprr ogs var de andres oprr .
Tak for denne betnkning .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , det forslag , som er kommet fra Rdets side , giver flygtninge en chance for at f tildelt flygtningestatus i henhold til Genve-konventionen , og det efter nogle flles kriterier , som glder i hele Unionen .
Dette rdsforslag garanterer en hurtig og sikker procedure for faktuelle flygtninge - det er ca .
10 % af alle dem , som indgiver en ansgning om asyl - og det garanterer ogs et hurtigt afslag . Det er ca .
90 % , som har indgivet denne ansgning af andre grunde end virkelige flugtgrunde , og det er bedre end en relang ventetid for s at skulle tage imod en negativ afgrelse .
Dette forslag garanterer ogs , at den skaldte asylshopping ophrer .
Vi har dog brug for supplerende foranstaltninger .
Det er for det frste Dublin-konventionen , det er Eurodac , det er bestemmelser for sikre tredjestater , sikre oprindelseslande .
<P>
Vi sttter derfor som Europisk Folkeparti dette rdsforslag .
Men jeg siger ogs tydeligt p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti , at asylretten nu ikke m misbruges politisk via ndringsforslagene og via forslag , som indbringes her , til indvandring af de mest forskelligartede grunde .
Det er en fejlvurdering af realiteterne .
Vi skal udnytte de instrumenter , som vi giver os selv , til indvandring , asyl eller hjlp p tid , hvis der kommer flygtninge fra krigsomrder .
Vi m ikke planlgge nogen urealistiske foranstaltninger .
Det skal garanteres i fremtiden , at retten til asyl fortsat er forbeholdt de politisk forfulgte og ikke udvides til grupper , som mange nsker sig her af politiske grunde , hvilket p ingen mde svarer til Genve-konventionens faktiske forhold .
<P>
Mlet skal vre , at vi kan sikre optimal og hurtig hjlp til virkelige flygtninge og efterflgende foranstaltninger til deres integration , men at vi gr alle andre opmrksomme p , at der vil komme nye instrumenter til indvandring til EU ogs af konomiske grunde .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , netop nu , p baggrund af de aktuelle begivenheder , er denne diskussion , som vi efter min mening frer virkelig sagligt i dag , ogs forbilledlig for mange andre parlamenter .
Den er meget ndvendig , men netop fordi den er s ndvendig , er den s vanskelig .
Ulykkeligvis m vi nu om dage begynde forfra med at nedbryde fordomme mod mennesker , som sger asyl .
Disse fordomme er behftet med frygt , som for det meste er ubegrundet , men som man er ndt til at tage alvorligt .
Netop nu , tror jeg , er det meget vigtigt , at vi ikke mere taler lnge , men handler .
<P>
Jeg tror , at de , som efter de seneste forfrdelige begivenheder skreg hjt efter militret , egentlig m indrmme , at vi som politikere netop nu om dage tager ansvar og m vise , at vi ikke handler i panik , men ogs er i stand til , netop p grund af denne vanskelige situation , som vi skal forholde os til , at handle ansvarligt .
Af denne grund - det m jeg forklare mine kolleger fra Parlamentets konservative side - opfrer vi os ikke , som om vi , fordi vi godt kan lide hr . Schmitt eller hr .
Pirker , principielt er enige med dem . Af denne grund vil vi ved mange ndringsforslag beslutte os for at stemme anderledes end vores gruppe .
Baggrunden for det er flgende : Selv om vi glder os utroligt over , at Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet forsger alt muligt , for at flygtningene skal nyde strre beskyttelse og have flere rettigheder , hvilket vi hilser velkomment , er der for os , de tyske socialdemokrater , et problem .
Vi kan ikke acceptere en aftale eller en afgrelse , hvis den er i strid med forfatningen i vores land .
Det betyder , at den tyske grundlov ikke gr det muligt for os i jeblikket at acceptere ca .
17 af de indgivne ndringsforslag . Derfor m vi ved mange forslag , som jeg netop har nvnt , stemme anderledes end vores gruppe .
Men det betyder ikke , at vi har andre ml .
Vores ml er ens .
Ved afstemningen i dag vil vi ganske vist stemme anderledes , fordi vi ogs tnker p , at vores politik skal vre trovrdig i Tyskland .
Vi kan ikke skuffe vores borgere og acceptere en afgrelse , som s overhovedet ikke ville kunne gennemfres i Tyskland .
Af denne grund stemmer vi anderledes .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Fru formand , fru kommissr , i en situation , hvor de skrkkelige begivenheder i USA af mange ogs bruges som undskyldning for at oppiske en stemning mod asylansgere , er det s meget desto mere betydningsfuldt , at EU formulerer minimumsstandarder for tildeling eller fratagelse af flygtningestatus , som lever op til menneskerettighederne .
Kommissionens forslag opfylder denne betingelse .
Jeg glder mig udtrykkeligt over to bestemmelser , som foresls af den .
<P>
I artikel 3 , stk . 3 , henvises til medlemsstaternes mulighed for ikke kun at lade personer beskytte , som kan henvise til Genve-konventionen .
Dermed ville ogs personer , som sger tilflugt for voldelige fundamentalister - f.eks. i Algeriet - eller er ofre for voldtgt , finde tilflugt , et krav , som FN ' s Hjkommissariat for Flygtninge lnge har stillet , og som desvrre ikke er praksis i mit land for tiden .
I bilag 1 nvnes de tre betingelser , som skal vre opfyldt , for at et land er et skaldt sikkert tredjeland .
Lgger man i fremtiden denne betingelse til grund , vil mange udvisninger fra EU-lande fremover formodentlig ikke lngere vre mulige .
<P>
Jeg er glad for , at Kommissionens acceptable forslag blev forbedret og ikke forringet i det kompetente udvalg , som den oprindelige ordfrer , hr . Schmitt , havde til hensigt .
Det forelagte direktiv er derfor et vigtigt skridt hen mod en humanistisk asylpolitik i EU .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Fru formand , jeg vil gerne minde Parlamentet om , hvor vigtigt det forslag , som vi i dag drfter , er af forskellige rsager .
<P>
For det frste mener jeg , at det br gres meget klart , at det udgr et efter min mening meget vigtigt frste skridt i retning mod et flles europisk asylsystem , som p langt sigt vil glde for hele Unionen .
<P>
For det andet mener jeg , at vi i dette jeblik ikke m glemme , at vi ikke gr andet end at opfylde et af de ml , der blev aftalt p Det Europiske Rd i Tampere , hvor total og ubetinget respekt for asylretten igen blev bekrftet .
<P>
Og for det tredje og p trods af eventuel uenighed mellem parlamentsgrupperne om nogle konkrete punkter i det forslag , som vi drfter , m vi ikke glemme , at vi i virkeligheden giver alle de nationale europiske systemer en struktur , som kan fungere effektivt i overensstemmelse med Genve-konventionen om flygtningestatus .
Jeg mener , at EU her fra Parlamentet ikke m se den anden vej og undlade at gennemfre de instrumenter , som Europa netop nu udvikler .
Jeg mener , at det her er ndvendigt at minde om chartret om grundlggende rettigheder , som Europa-Parlamentet godkendte for ikke s lnge siden , og som , hvis det skal glde p dette omrde , altid skal have til forml at udvikle det , der blev aftalt i Genve-konventionen , og aldrig at forringe det .
For der er en virkelighed , som vi ikke m glemme , og det er , at siden anden halvdel af 1996 er antallet af asylansgere i EU steget betragteligt , hvorimod de beslutninger , der anerkender og tildeler denne ret , er reduceret i foruroligende omfang .
<P>
Derfor mener jeg , at med de ndringsforslag , som vi har godkendt i udvalget , og som vi i dag forelgger for plenarforsamlingen , er Rdets oprindelige forslag forbedret betydeligt , og nogle meget interessante emner er blevet belyst , isr vedrrende garantier for asylansgerne , princippet om non-refoulement og ogs nogle ufravigelige minimumskrav i enhver proces om anerkendelse af denne status , som krver individuel undersgelse af hver enkelt sag .
Der kan ikke trffes kollektiv beslutning om disse ansgninger .
P trods af Kommissionens uenighed , mener jeg , at vi med disse ndringsforslag vil tage et stort skridt fremad , hvis vi ogs godkender dem i dag her i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , desvrre m jeg starte med at sige , at dette forslag er dybt skuffende af forskellige rsager , og den forhandling , der har fundet sted her i Parlamentet hidtil , har med nogle f undtagelser ogs vret skuffende .
Under forhandlingen viste nogle af talerne , at de ikke rigtigt er i stand til at skelne mellem medmenneskelighed og eftergivenhed og mellem ndvendige kontroller og undige trngsler . Der var dog ikke mindst mange af dem , som viste , at de ikke forstr , at lovparagrafferne ikke er af gummi , og at de ikke kan bjes , sdan som man hver isr gerne ville , men at de indeholder nogle faste punkter og et grundlag , som ikke kan tilsidesttes .
En af rsagerne til , at forslaget br forkastes , er efter min mening , at det ikke er velafbalanceret .
Det stter asylansgeren i en alt for gunstig situation og overdriver de vrdier , som jeg kort nvnte lige fr , og det stter medlemsstaterne og de pgldende organer i en virkeligt vanskelig situation , nr det glder om at foretage en grundig vurdering af ansgernes opfyldelse af kravene .
<P>
En anden rsag er , at denne tekst tilsyneladende er rent teoretisk og helt uden forbindelse til den virkelighed , som den uundgeligt kommer til at glde for , nemlig dagligdagen i medlemsstaterne - ikke bare i mit land , Italien , men i srlig grad i mit land , Italien - hvor man hver dag str over for problemet med den ukontrollerede indvandring .
<P>
Endnu en grund til at forkaste en sdan indfaldsvinkel er , at medlemsstaternes vurdering er meget forskellig , nr de bevilger flygtningestatus .
P denne mde kan der opst sekundre strmme , hvilket vil sige , at flygtningene kommer ind i EU via det mest eftergivende land , hvorefter de rejser til en anden medlemsstat , som har nogle strengere bestemmelser .
<P>
Det fremgr af forslaget , at man ikke engang skelner ordentligt mellem de tre forskellige grupper af asylansgere , nemlig de politisk forfulgte i henhold til den allerede nvnte Genve-konvention , de flygtninge , der kommer fra krigsomrder , og indvandrere af konomiske og erhvervsmssige rsager .
Det er uacceptabelt , at tre s forskellige kategorier af asylansgere skal behandles efter samme lovgivning .
Desuden lader det endda til , at Kommissionen nsker at forenkle asyl- og godkendelsesproceduren ved ogs at lade den omfatte personer , hvis tilflde hverken falder ind under bestemmelserne i Genve-konventionen , under det , der blev vedtaget p Rdet i Tampere , eller under de ajourfringer , der er foretaget p dette omrde i Amsterdam-traktatens afsnit IV .
<P>
Det , som gr Kommissionens forslag uegnet - men det glder ogs for parlamentsudvalgets forslag til retsakt - er , at det er ude af trit med virkeligheden .
Man foreslr en almindelig bestemmelse , nr der er tale om en alvorlig ndsituation .
Kom og se det , der efterhnden har fundet sted langs de italienske kyster i de sidste 10 r ! Kom og se de forhold , man arbejder under for at modtage folk - og ikke for at stte dem i fngsel - s forstr De , hvor uegnede de foreslede retningslinjer er !
<P>
Som jeg sagde fr , behver vi ikke at skelne mellem medmenneskelighed og strenge bestemmelser , for de to ting kan sagtens forenes .
Tnk p , at der hver dag er 300-400 flygtninge , som gr i land i Italien - alene i gr var der 1.000 - s forstr De , at det er ndvendigt - eller rettere uundgeligt - med visse sikkerhedsforanstaltninger .
Derfor er der ingen grund til at forfalde til sentimentalitet , kre kolleger , sdan som man gjorde for lidt siden .
Der er ingen tilflde af umenneskelig behandling , og ingen bliver sprret inde i midlertidige fngsler . Flygtningene bliver samlet og fr mad og drikke for at komme til krfter igen , hvorefter de bliver identificeret og inddelt i grupper , s man skelner mellem de illegale flygtninge , som afvises , og de regulre flygtninge , som hjlpes til at blive i landet , og s man kan forsge at identificere de kriminelle .
<P>
Vi br sledes ikke vre eftergivende , men indfre nogle strenge bestemmelser .
Vores gruppe sttter derfor alle hr . Schmitts ndringsforslag , der tager sigte p at genskabe betnkningens oprindelige tekst , hvor der tages hjde for nogle mere retfrdige bestemmelser , ikke mindst for de medlemsstater , som befinder sig i denne vanskelige situation .
Kort sagt , fru formand , kre kolleger , nr frst asylansgerne er kommet ind i Italien , str de takket vre Schengen-konventionen pludselig ogs i Deres land , bde de regulre og de unskede .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
For at afslutte denne forhandling om hr . Watsons betnkning vil jeg overlade ordet til fru kommissr Reding .
Fru kommissr , jeg tillader mig at gre Dem opmrksom p , at vi i modstning til sdvanlig praksis har en smule tid til rdighed , s hvis De nsker at udnytte denne tid , vil det vre os en fornjelse .
<SPEAKER ID=42 NAME="Reding">
Tak , fru formand .
Jeg har vret parlamentsmedlem i 10 r , og det er alligevel frste gang , at jeg hrer i Europa-Parlamentet , at der er tid nok til at tale . Det er nrmest et mirakel .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionen glder sig over Parlamentets indgende behandling af dette forslag .
Jeg vil gerne sige til hr . Watson , at vi har sat stor pris p hans arbejde .
I vrigt vil ndringsforslagene bde ved deres antal og kvalitet helt sikkert berige forhandlingen , og det p et altafgrende tidspunkt for opbygningen af en flles politik p asylomrdet .
<P>
Jeg vil frst og fremmest gerne stte dette forslag ind i en sammenhng .
Det Europiske Rd i Tampere ville faktisk indfre en flles europisk asylordning , og hertil havde det fastlagt en procedure i to etaper .
Frst og fremmest vedtagelsen af flles minimumsstandarder p de omrder , der er nvnt i traktatens artikel 63 , og derefter udarbejdelsen af en flles procedure og en ensartet statut for de personer , der str under international beskyttelse .
Gennemfrelsen af den frste fase krvede , at Kommissionen tog et antal lovinitiativer , hvilket i vrigt allerede er sket med godkendelsen af et direktivforslag den 12. september om fastlggelse af statutten og de subsidire beskyttelsesformer .
Denne runde er sledes afsluttet i dag .
Og i vrigt har Kommissionen i sin meddelelse fra november 2000 - som Parlamentet vil stemme om den 2. oktober , fru formand - foreslet at overg til anden fase i henhold til en srlig metodologi .
Den har til hensigt at prsentere denne metodologi i meddelelsen , og den vil drage lre af det frste rs arbejde og stille forslag til nye fremstd her lige fr Det Europiske Rds mde i Laeken .
<P>
Det forslag , som vi forhandler om i dag , er et af de vigtigste og ogs et af de mest flsomme elementer i denne ordning .
Det er isr blevet forberedt p grundlag af den lre , man har draget af en stor hring forud for prsentationen af et arbejdsdokument i marts 1999 .
Europa-Parlamentet har haft lejlighed til at udtale sig i juni 2000 , og Kommissionen har stort set taget hensyn til dets henstillinger fra dengang .
<P>
Dagens beslutning , fru formand , falder p et tidspunkt , hvor vores indsats p omrdet er net til et vendepunkt .
For det belgiske formandskab har til hensigt med sttte fra Kommissionen at benytte de kommende mneder til at skabe afgrende fremskridt p asylomrdet .
Denne sag br ligesom indvandringssagen i almindelighed vre et af ngleelementerne i midtvejsevalueringen af ivrksttelsen af beslutningerne fra Tampere og vil alts blive rejst af Det Europiske Rd ved udgangen af dette r .
Set i dette perspektiv br Ministerrdet afholde et indledende orienterende mde p dets nste mde den 27. og 28. september p baggrund af sprgsml , hvis svar vil vre bestemmende for , hvilket ambitionsniveau vi i fllesskab fr p omrdet .
For man m huske p , at mlet faktisk er at tilnrme nogle nationale bestemmelser om procedurerne .
Jeg vil gerne tilfje , at denne bestrbelse spreder sig til de to andre forslag , nemlig til betingelserne for at modtage asylansgerne og til den afgrelse , som den ansvarlige medlemsstat for behandling af en asylansgning trffer .
De tre tekster er i vrigt forbundet .
De skal ses som en helhed , og jeg tror i vrigt altid , at Parlamentet har set det p den mde .
Hvis De giver mig lov , vil jeg gerne opfordre Europa-Parlamentet til hurtigst muligt at afgive betnkning om de to andre initiativer .
<P>
Hvad angr procedurerne mere specifikt , skal det ikke vre nogen hemmelighed , at holdningerne er meget divergerende p et antal vigtige punkter .
I vrigt br dette ikke komme bag p os , for dette initiativ behandler adskillige sprgsml , som er teknisk vanskelige , hvilket stadig er enkelt , men som ogs er politisk flsomme , hvilket under de nuvrende politiske omstndigheder er et reelt problem .
Endvidere er frstebehandlingen endnu ikke afsluttet i Rdets tekniske instanser . Sledes har medlemsstaternes delegationer endnu ikke haft lejlighed til at udtale sig om visse afgrende bestemmelser .
Dette forklarer isr , fru formand , at det nu er vanskeligt at udtale sig definitivt om Deres ndringsforslag til appelprocedurerne , fordi vi stadig ikke rder over Rdets analyse og behandling .
<P>
Endelig bekrfter forhandlingerne i Udvalget om Borgernes Friheder og indholdet i det fremragende forslag til beslutning , som blev stillet af hr . Watson , fornemmelsen af , at der p nuvrende tidspunkt er , og det ved De , og det har vi fornemmet her til morgen , en klar uoverensstemmelse mellem Europa-Parlamentets forventninger og Rdets evne til at n frem til en aftale , der br vre enstemmig .
Kommissionen befinder sig lidt mellem de to stole , om De vil . Men den har til hensigt at basere sig p Deres udtalelse samt p de retningslinjer , der kunne opst af ministerforhandlingen , for at forberede et ndret forslag med henblik p at lette en eventuel konsensus .
I den sammenhng virker det essentielt at opretholde den balance , der blev efterlyst i det indledende forslag mellem p den ene side at konsolidere asylansgerens rettigheder og herunder den ndvendige respekt for de internationale instrumenter og i srdeleshed Genve-konventionen og p den anden side at forflge en mlstning om effektivitet og hurtig gennemgang af procedurerne samt oparbejdelsen af et konvergensniveau , der gr det muligt at forebygge fnomenet asylshopping .
Derfor er Kommissionen , og det gentager jeg , og det vil jeg gerne give meget klart udtryk for over for Parlamentets ordfrer , meget positivt indstillet over for den overordnede indgangsvinkel , som kommer til udtryk i beslutningsforslaget .
Men det bliver ikke muligt for ham at genbruge nogle af de forslag , der har tendens til at skabe tvivl om gennemfrelsen af denne dobbelte mlstning , og som i sidste ende vil skabe tvivl om vedtagelsen af en tekst , som vi alle hber og beder til .
F.eks. er skellet mellem en normal procedure og en fremskyndet procedure , som i virkeligheden i det mindste potentielt praktiseres i medlemsstaterne , et centralt punkt i denne konstruktion .
Godkendelsen af ndringsforslag , der sigter mod at eliminere dette , ville blot vre en alvorlig trussel mod forslagets vedtagelse .
Derimod er Kommissionen ganske afgjort klar til , hr. ordfrer , at tage nden eller bogstavet i visse ndringsforslag i betragtning for at hjne beskyttelsen af ansgeren uden at stte sprgsmlstegn ved det grundlggende skel , som jeg talte om fr .
I samme forbindelse deler Kommissionen de nsker , der fremgr af forskellige ndringsforslag om at skabe en yderligere forbedring af kvaliteten i beslutningerne , samtidig med at de letter forholdene for ansgerne og forsger at fremme effektiviteten i de nationale instanser , der behandler procedurerne .
Dog er lovgivning ikke ndvendigvis det bedst egnede middel til at n et sdant ml , hvis opfyldelse ofte afhnger af forbedringen af og konvergensen mellem de administrative procedurer .
Det er mere sandsynligt , at disse standarder vil blive net ved udarbejdelsen af andre samarbejdsvrktjer som f.eks. det bne samarbejde , som Kommissionen foreslr at udvide til ogs at omfatte asylomrdet inden for de kommende uger .
<P>
I vrigt er der nogle ndringsforslag , der i hjere grad ville have en plads i Deres beslutninger om at gre Dublin-konventionen til et fllesskabsanliggende og om definitionen af begrebet " flygtning " , som jeg henledte Deres opmrksomhed p for et jeblik siden .
Andre forslag br ogs tages i betragtning .
Sledes er Kommissionen positivt indstillet over for at styrke forbindelsen mellem dette direktiv og de internationale eller europiske aftaler p menneskerettighedsomrdet .
I srdeleshed skal overensstemmelsen med det europiske charter om grundlggende rettigheder fastsls og sikres utvetydigt .
P samme vis er der brug for at stte fokus p konsekvenserne af at vedtage en sdan tekst inden for rammerne af udvidelsen og dens rkkevidde med hensyn til en ajourfring af dagsordenen for den internationale beskyttelse .
Jeg tnker her isr p den globale hringsprocedure , som blev indfrt af FN ' s Flygtningehjkommissariat p Genve-konventionens 50 rs fdselsdag .
<P>
Endelig kan Kommissionen kun erklre sig enig i Deres nske om at sikre en mere systematisk opflgning p ivrksttelsen af dette direktiv .
Et sdant tiltag er i vrigt uomgngeligt for at sttte og fremskynde overgangen til den enhedsprocedure , der blev fastlagt i Tampere som det hjeste ml for EU .
<P>
Fru formand , til slut vil Kommissionen gerne understrege , at den stter stor pris p kvaliteten i det beslutningsforslag , som er stillet i dag .
Den deler stort set nden i forslaget . Den br imidlertid gre Parlamentet klart opmrksom p de vanskeligheder , der opstr .
Vi br tage hensyn til disse forhindringer i forberedelsen af vores ndrede forslag , og derudover kan man hbe , at Det Europiske Rds mde i Laeken giver EU det ndvendige afst til at f konkretiseret det ambitionsniveau , der blev anslet i 1999 i Tampere .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 10.55 inden afstemningen og genoptaget kl .
11.00. )
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , kre kolleger , jeg ville gerne have sendt Dem en e-mail angende dette , men jeg kan desvrre ikke sende e-mails for jeblikket .
Jeg ved , at mange af jer har haft store vanskeligheder med GroupWise .
Siden starten af sidste uge er andre computerproblemer i forbindelse med det overordnede computersystem blevet lst , men det glder ikke GroupWise-blokeringerne .
Jeg er i konstant kontakt med LSU-MEP Help-Desk og hber at have flere konkrete oplysninger om GroupWise senere i dag .
Den virksomhed , som er ansvarlig for serveren , er indkaldt for hjlpe med til at finde en lsning .
<P>
Jeg nskede ogs at sende en e-mail om , at medlemmerne skal indfinde sig i lufthavnen mindst to timer fr afgang .
Det skyldes de store forsinkelser som flge af den gede sikkerhedskontrol .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Jeg beklager endnu en gang at skulle fremstte en bemrkning til forretningsordenen angende rygning p arbejdspladsen .
Da jeg skulle til at holde en tale om mobning p arbejdspladsen p plenarmdet i gr aftes , sad personerne i rummet bag mig og rg for ben dr .
Jeg fik et astmaanfald , netop som jeg skulle til at tale .
Det er mobning p arbejdspladsen .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
De har fuldstndigt ret .
Helt bortset fra Deres personlige helbredsproblemer handler det om hflighed .
Hverken medlemmer eller andre br ryge andre steder end i de dertil indrettede rygeomrder .
<CHAPTER ID=7>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=47 NAME="Folias">
Hr. formand , jeg forstr , at der findes en udtalelse fra Kommissionen om min betnkning .
Den vil jeg meget gerne hre .
<SPEAKER ID=48 NAME="Reding">
Hr. formand , hr . Barnier tog i gr kontakt til formanden for Budgetkontroludvalget for at forklare hende Kommissionens holdning til dette emne .
Jeg kan sledes forsikre Dem om , at Kommissionen uden at genoptage de stillede ndringsforslag vil trffe de ndvendige foranstaltninger til at opn det resultat , som Parlamentet nsker , og Kommissionen vil , nr Rdet godkender ndringen af forordningen , afgive en erklring , i hvilken den vil bekrfte de styrkede betingelser for bekmpelse af uregelmssigheder og svig , som allerede er fastlagt i de finansieringsaftaler , der er indget mellem Kommissionen og modtagerlandene , og forpligte sig til at fremme informationen til Parlamentet .
<SPEAKER ID=49 NAME="Theato">
Hr. formand , mange tak , fru kommissr Reding , for denne forklaring .
Vi vil ikke forsinke pengestrmmen til ansgerlandene , og derfor vil jeg gerne efter aftale med mine kolleger fra de forskellige grupper her meddele , at vi kan g over til den endelige afstemning p de betingelser , som netop er blevet forklaret .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0293 / 2001 ) af Oomen-Ruijten for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 88 / 609 / EF om begrnsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlg ( C5-0323 / 2001 - 1998-0225 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges ) <CHAPTER ID=8>
Velkomstord
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Fr vi fortstter med afstemningen , er det mig en stor glde at byde velkommen til Chantal Compaore , gift med prsidenten for Burkina Faso , ambassadr for AOU ' s kamp mod skamfering af kvinders knsorganer , samt til Shamin Kahn , Tanzanias viceminister for sociale anliggender , som har taget plads i den officielle loge .
Jeg byder dem varmt velkommen p vegne af Parlamentet .
<P>
( Kraftigt bifald )
<CHAPTER ID=9>
AFSTEMNING ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningen afsluttet .
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Oomen-Ruijten ( A5-0293 / 2001 )
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , ved De , hvilken forskel der er p svovldioxid og svovltrioxid ?
Det gr De garanteret !
De ved , at svovldioxids kemiske betegnelse er SO2 , mens svovltrioxid har formelen SO4 .
Det er jeg sikker p , at De ved .
Jeg vidste det ikke , og takket vre dette direktiv har jeg mttet opfriske mine kemistudier , hvilket uden tvivl er gavnligt for mig personligt , for hvis jeg ikke var blevet medlem af Europa-Parlamentet , havde jeg ikke haft lejlighed til at studere de kemiske formler igen , formler , som er s vigtige i dette direktiv om en begrnsning af SO2-emissionerne , det vil sige af svovldioxidemissionerne .
Jeg stemte naturligvis for , da det er til gavn for alle pensionisterne .
<P>
Betnkning af Myller ( A5-0292 / 2001 )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , ogs dette direktiv drejer sig om emissioner af skadelige kemiske stoffer i den luft , vi indnder .
Jeg vil gerne bekrfte , at jeg stemte for ligesom mange andre af vores kolleger , og det gjorde jeg ikke bare , fordi det giver os en mindre forurenet og mindre sundhedsskadelig luft i de kommende rhundreder , men ogs fordi vi efter min mening fr flere turister i Europa , hvis hele verden fr at vide , at luften er sundere , renere og mindre forurenet i Europa . De kommer ikke bare for at se de historiske vrker og den natursknhed , vi har i hele Europa - f.eks. i Skotland , hvor De kommer fra , eller i Genova og i Ligurien , hvor jeg kommer fra - men ogs for den rene lufts skyld , for den tiltrkker endnu flere turister !
<P>
Betnkning af Oomen-Ruijten og Myller ( A5-0293 / 2001 og A5-0292 / 2001 )
<SPEAKER ID=54 NAME="Bordes, Caudron og Laguiller">
Vi har stemt for bde Oomen-Ruijten-betnkningen og Myller-betnkningen , for de foreslr begge at faststte et loft for emission af visse luftforurenende stoffer .
Selv om forslagene er yderst begrnsede , udgr de alligevel en lille forbedring i forhold til den aktuelle situation .
<P>
Det m dog konstateres , at de stillede forslag af hensyn til kapitalistiske interesser og nationale egeninteresser , som man ogs kan udtrykke det , udstter gennemfrelsen til 2010 .
Nr man vil beskytte de private interesser , er det altid , selv nr man foreslr tiltag af offentlig interesse , sidstnvnte , der kommer til at undglde .
<P>
Betnkning af Marinho ( A5-0274 / 2001 )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne regulering af hver enkelt af de 15 medlemsstaters godkendelse af de andre medlemsstaters lovgivning og den gensidige anerkendelse af kendelser og afgrelser . Reguleringen tager sin begyndelse med denne rammeafgrelse om indefrysning af aktiver eller bevismidler .
Jeg er ikke tilhnger af et sdant EU , hr. formand .
Jeg ville gerne have , at vi fik en europisk straffelov , en europisk civillov , en europisk civilproceslov og en europisk straffeproceslov .
Efter min opfattelse br EU i fremtiden indfre ens lovbestemmelser i alle medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=56 NAME="Berthu">
Vi har stemt for Marinho-betnkningen , der sttter Frankrigs , Sveriges og Belgiens initiativ med henblik p Rdets vedtagelse af en rammeafgrelse , som ville vre en stor lettelse for det retlige samarbejde i Europa .
Det drejer sig reelt om at godkende en automatisk gensidig anerkendelse af de retsafgrelser , der krver indefrysning af visse aktiver eller visse bevismidler inden for rammerne af undersgelser af bestemte overtrdelser .
Denne metode er interessant i forhold til at styrke samarbejdet , samtidig med at man respekterer strafferetssystemerne i de forskellige medlemsstater .
<P>
Vi ville endda vre fortalere for at tage et endnu strre skridt .
Iflge forslaget finder den nye procedure for gensidig anerkendelse anvendelse p afgrelser om indefrysninger inden for rammerne af helt bestemte og begrnsede overtrdelser , nemlig ulovlig handel med narkotika , svig , der skader Fllesskabets konomiske interesser , hvidvaskning af udbyttet fra et strafbart forhold , falskmntneri i forbindelse med euroen , bestikkelse og menneskehandel .
Men der er andre alvorlige overtrdelser , der ikke fremgr af denne liste , p trods af at det haster med at f sat en stopper for dem , f.eks. den terrorisme , som vi endnu en gang har reageret imod i de seneste dage .
Derfor har parlamentsmedlemmerne for Bevgelsen for Frankrig tilsluttet sig ndringsforslag 5 , der giver en mere overordnet definition af de omhandlede overtrdelser , nemlig alle dem , der kan fre til en frihedsbervende straf af en maksimal varighed p mindst seks mneder .
<P>
Hvis man skulle n et skridt videre end til indefrysning af aktiver eller bevismidler , skulle man foretage en mere indgende undersgelse af et system for sikkerhedsrettigheder , der kan bruges effektivt , men ogs hurtigt af den medlemsstat , som ansgningen er stilet til .
<P>
Betnkning af Watson ( A5-0291 / 2001 )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af mine 34 kolleger i Tysklands Socialdemokratiske Parti og ogs p egne vegne i anledning af afstemningen om Watson-betnkningen , Schmitt-eksbetnkningen , forklare flgende : Vi har i Forbundsrepublikken Tyskland for tiden den situation , at sprgsmlet om indvandringslovgivningen , asyllovgivningen og opholdsretten i Forbundsrepublikken Tyskland er genstand for en global debat .
Den tyske regering , Forbundsdagen , delstaterne , partikommissioner og kommissioner , der str over partierne , har diskuteret de sprgsml meget intensivt , som delvis ogs vedrrer Watson-betnkningen , og vi befinder os nu i Tyskland i en fase af lovgivningsforhandlinger i parlamentet og mellem parlament , regering og Forbundsrd .
Netop i denne situation er vi som tysk socialdemokratisk delegation her i Parlamentet konfronteret med kommissionsforslag , med udtalelser fra ordfrer Schmitt - nu Watson - med forslag fra de forskellige grupper , som til dels str i modstning til , til dels er i overensstemmelse med de ting , som vi som tyske socialdemokrater diskuterer i den indenrigspolitiske debat .
<P>
Vi har derfor p nogle punkter i modstning til vores egen gruppe enten undladt at stemme eller har forkastet forslagene , hvorved vores samhrighed med PPE-DE-Gruppen kun vil vre at finde i protokollen og kun vil vre af typografisk natur , indholdsmssigt er vi som regel af en anden opfattelse .
Vi er dog i den endelige afstemning ogs loyalt mod vores socialdemokratiske familie get ind for denne Watson-betnkning sammen med vores gruppe , selv om vi ogs p grund af den tyske forfatningsret havde massive betnkeligheder p nogle punkter og ogs var ndt til at gre disse gldende .
Jeg vil gerne have lov til at forklare det her , da vi endnu ikke havde endt vores meningsdannelse indenrigspolitisk p et tidspunkt , hvor vi her i Parlamentet skulle stemme , sledes at noget af det , som vi har vedtaget her , ikke ndvendigvis ogs er det , som diskuteres hos os hjemme for tiden .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
De m tilgive mig , hr. formand , det er ikke for at gre grin med hr . Watson , som er meget sympatisk , men jeg kom til at tnke p Sherlock Holmes og hans trofaste hjlper Watson .
" Elementrt , kre hr . Watson , elementrt !
" , fr jeg lyst til at udbryde i dette jeblik for at sige , at man selvflgelig skal gribe ind for at hindre den ukontrollerede og illegale indvandring .
Desvrre blev jeg dog ndt til at stemme imod denne betnkning .
Hvorfor gjorde jeg det , hr. formand ?
Det gjorde jeg , fordi man ikke godkendte de glimrende ndringsforslag fra min ven , hr . Borghezio , som sidder her ved siden af mig .
Disse ndringsforslag tog sigte p at begrnse indvandringen , s der ikke sker det , der skete med mig i Bruxelles , hvor der , lige s snart jeg satte min fod uden for Parlamentet , var nogle indvandrerlignende fyre , som skyndte sig at stjle den kalender , jeg bruger i Europa-Parlamentet . Jeg leder stadig efter den , og jeg har ikke fundet den endnu .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio">
Hr. formand , politisk asyl er en institution , der har rod i vores befolkningers fornemste juridiske traditioner , men efter vores mening begr man en alvorlig fejl i hr . Watsons betnkning , nemlig at gre asylretten mere omfattende og lade den glde for en rkke tilflde , der ikke har noget at gre med den historiske karakter , som denne vigtige og fornemme institution inden for offentlig ret har .
Mine ndringsforslag havde kun t forml - og jeg vil gerne takke hr . Fatuzzo for , at han understregede dette - nemlig at hindre et misbrug af asylretten og den politiske flygtningestatus , som risikerer at fremme den illegale indvandring , der - sdan som et andet parlamentsmedlem sagde under forhandlingen i disse dage - ogs giver grobund for terrorisme .
Derfor er det efter min mening alvorligt , at nogle politiske grupper , der tilsyneladende nsker at bekmpe den illegale indvandring , stemte imod mine ndringsforslag .
<SPEAKER ID=60 NAME="Berthu">
Som man kunne frygte , har Europa-Parlamentet godkendt Kommissionens forslag til direktiv om tildeling af flygtningestatus , hvis overdrevet forsonlige karakter jeg nvnte under den indledende forhandling .
Parlamentet har endvidere tilfjet nogle ndringsforslag , der ger direktivets mangler yderligere og styrker vores opposition .
<P>
F.eks. indeholdt det indledende forslag princippet om opsttende virkning af en klage over en afgrelse om afvisning af en asylansgning ( ansgeren kan opholde sig p det omhandlede lands territorium , mens han afventer den endelige afgrelse ) , men medlemsstaterne burde kunne fravige reglen i visse tilflde , isr nr ansgningen afvises som benbart grundls .
Europa-Parlamentet har ved sit ndringsforslag 85 afskaffet denne mulighed for fravigelser .
Selv i tilflde af en benbart grundls ansgning kan ansgeren sledes opholde sig p vores territorium , mens han afventer den endelige dom i sin klagesag .
Denne bekrftes af godkendelsen af ndringsforslag 5 , der sigter mod at skabe en " ret til at forblive p modtagelseslandets omrde , indtil der er truffet en endelig afgrelse " .
Desuden forhindrer godkendelsen af ndringsforslag 96 medlemsstaterne i at inddrage appelmuligheden i tilflde , hvor asylansgningen er blevet afvist .
<P>
Alle disse ndringsforslag resulterer i , at asylansgerne har flere mneder til at rodfste sig , mens de venter p en endelig afgrelse , der naturligvis er negativ .
Men i mellemtiden er de forsvundet og er blevet illegale indvandrere .
<P>

De , der har stemt for disse tekster , nsker at fremme en massiv indvandring , som man ser det af forkastelsen af ndringsforslag 126 , der fastslog , at en asylansgning var benbart grundls , hvis den udelukkende var formuleret af konomiske grunde eller med det ene forml at undslippe en generel fattigdomssituation eller en vbnet konflikt .
<SPEAKER ID=61 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for Watson-betnkningen .
Vi er enige i , at EU br faststte minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus .
Vi er dog opmrksomme p , at direktivet er omfattet af EF-traktatens afsnit IV og ikke glder for Danmark , jf. protokollen om Danmarks stilling .
<SPEAKER ID=62 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt for alle de ndringsforslag , der sigter mod at ge beskyttelsen af flygtningene og deres rettigheder , og for den sledes ndrede betnkning .
<P>
Vi modstter os imidlertid det afsnit , der ved at insistere p medlemsstaternes " forret til at kontrollere immigration og indrejse p deres omrde " i virkeligheden giver dem retten til at indfre restriktive foranstaltninger tilbage .
<SPEAKER ID=63 NAME="McKenna">
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance bifalder de nye forslag om at harmonisere asylprocedurerne i EU , da de udgr et vigtigt skridt fremad og i hj grad er tiltrngt .
Disse forslag foreskriver grundlggende standarder p tre centrale omrder : den myndighed , der er ansvarlig for at afgre , hvorvidt asylansgningerne kan godtages , den uafhngige institution , som asylansgerne kan sge til med henblik p fornyet behandling af deres ansgning , samt appelproceduren .
Vi bifalder isr de frister , der indfres for behandlingen af ansgninger , som sikrer , at den nuvrende pukkel af uekspederede ansgninger i mange medlemsstater fjernes , og en mere retfrdig procedure etableres .
<P>
Det er imidlertid ndvendigt at huske p , at forsget p at etablere flles standarder vedrrende et sikkert land og begrebet " sikkert oprindelsesland " generelt er restriktivt og bde kan bruges og misbruges af medlemsstaterne .
Jeg ved , at i Irland , mit eget land , har regeringen underskrevet bilaterale aftaler med Rumnien og Nigeria og har planer om at underskrive flere i fremtiden .
Disse aftaler skal fremskynde udvisningsproceduren og lever bestemt ikke op til det , der burde gres .
Vi mener , at en grundig undersgelse af enhver asylansgning og beslutning br baseres p den enkelte sag .
Det er vigtigt , at disse begreber ikke omfattes af direktivet , da der i s fald bnes for alle former for misbrug , og jeg mener , at det samme glder fremskyndelsen af asylprocedurerne , som ogs kan forringe kvaliteten .
<SPEAKER ID=64 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi er urolige over , at man p fllesskabsplan er p vej til at indfre begreber som " sikre oprindelseslande " og " sikre tredjelande " .
Alle stater kan i princippet krnke menneskerettighederne , og derfor kan intet land pr. automatik betragtes som vrende sikkert .
Enhver asylansger skal have ret til samme sagsbehandling uanset vedkommendes oprindelsesland .
<P>
Betnkningen gr det muligt for medlemsstaterne selv at vlge , om de vil benytte sig af lister over sikre lande eller ej .
Der er imidlertid grund til ngstelse over udviklingen af sikre lande p fllesskabsplan .
Det er utroligt vigtigt , at vi er enige om Genve-konventionens principper om , at alle har ret til individuel sagsbehandling .
<SPEAKER ID=65 NAME="Souchet">
Efter attentaterne i New York og Washington har de forskellige politikker om bevgelsesfrihed for personer kun mening , hvis man giver sikkerhedsforanstaltninger for borgerne frsteprioritet .
Ivrksttelsen af asylpolitikken er underlagt samme imperativ .
<P>
Men i denne henseende forekommer Watson-betnkningens anbefalinger i dag endnu mere end i gr at vre et eksempel p , hvad man ikke skal gre , for det ender med , at de skaber en alvorlig og farlig reduktion af det sikkerhedsniveau , som skal beskytte EU-borgerne .
<P>
At blive ved med at stille uendelige garantier af enhver slags , som grnser til det absurde , til fordel for de asylansgere , hvis ansgning er blevet stemplet som benbart grundls , som Watson-betnkningen og de ndringsforslag , der er vedtaget i Parlamentet , foreslr , p trods af at vi ved , at tre fjerdedele af ansgningerne havner i denne bunke , bner for de vrste fejltagelser under dkke af storsind .
At lade " tvivlen komme dem til gode " er et begreb , der er vanskeligt at forene med kravet om sikkerhed .
P et tidspunkt , hvor det er yderst ndvendigt med en fast hnd , udviser Parlamentet en sdan forsonlighed , at det ndvendigvis m skabe get illegal indvandring og en yderligere udvikling af terroristnetvrkene i EU .
<P>
Hvorfor er det i vrigt sdan , at alle Watson-betnkningens forslag udelukkende angr asylansgerne , og at ingen angr EU-borgernes sikkerhed ?
En sdan asymmetri , som man for vrigt finder svel i direktivforslaget som i Watson-betnkningen , er ikke acceptabel .
Det er bydende ndvendigt at rette op p denne asymmetri , sledes at man respekterer bde de egentlige asylansgeres legitime rettigheder og EU-borgernes legitime nske om sikkerhed og beskyttelse .
<P>
Betnkning af Marques ( A5-0248 / 2001 )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , for et par dage siden var jeg i en smuk italiensk by , hvor jeg spiste middag med en smuk og lyshret bulgarsk pige , og til min forundring stillede hun mig pludselig flgende sprgsml : " Hvorfor bliver I ved med at give penge fra Samhrighedsfonden til Grkenland , Spanien , Portugal og Irland ?
Vi ansgerlande er meget bange for , at man ikke vil gre det samme med os , selv om vi har et meget , meget lavere BNP end disse lande . Hr .
Fatuzzo , kunne De ikke sige , at man straks skal begynde at ivrkstte en samhrighedsfond for ansgerlandenes vedkommende ? De er nemlig meget bekymrede , eftersom de hele tiden kommer lngere bagud i forhold til EU-landene .
"
<P>
Kunne jeg gre andet end at efterkomme denne smukke og lyshrede bulgarske piges nske , hr. formand ?
Hvad ville De have gjort ?
Jeg ans det for rigtigt at gre mig til talsmand for hendes nske .
<SPEAKER ID=67 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Vi har stemt mod betnkningen , fordi vi ikke mener , at den er skarp nok i sin kritik af Samhrighedsfonden .
Indfrelsen af den flles valuta i modtagerlandene Irland , Portugal , Grkenland og Spanien burde som et minimum stte fondens aktiviteter i bero , indtil de frste syd- og steuropiske lande er optaget i EU .
Midlerne m kanaliseres derhen , hvor der er mest brug for dem - nemlig i ansgerlandene .
<P>
Vi savner ogs en mere grundig og kritisk gennemgang af mlopfyldelsen for Samhrighedsfonden .
Der fokuseres for ensidigt p , at fordelingsnglerne mellem landene indbyrdes og mellem de to prioriterede politikomrder er overholdt , og der lgges for lidt vgt p , om pengene faktisk er givet godt ud .
Det er ikke nok blot at konstatere en positiv samfundskonomisk udvikling i modtagerlandene og af den vej slutte , at fondsmidlerne er givet godt ud .
<SPEAKER ID=68 NAME="Coelho">
Jeg vil gerne lyknske Srgio Marques med den fremragende betnkning .
Det er et bemrkelsesvrdigt arbejde , der stter fokus p vsentlige sprgsml .
Jeg vil gerne lgge srlig vgt p flgende :
<P>
1 .
Samhrighed er et traktatml , som det er overordentlig vigtigt at f indfriet .
<P>
Som anfrt i EF-traktatens artikel 2 blandt Unionens fundamentale ml skal den konomiske og sociale samhrighed fre til , at de eksisterende uligheder mellem de forskellige regioner mindskes , og eventuelle ubalancer forebygges , s Fllesskabets harmoniske udvikling fremmes .
Kendsgerningerne viser , at der stadig er meget at gre for at n dette ml .
<P>
2 .
Samhrighedsfonden udfylder et meget vsentligt behov .
<P>
Samhrighed er ogs afgrende for Den konomiske og Monetre Unions fremskridt , fordi denne forudstter konvergens mellem medlemsstaternes konomier .
Som ordfreren imidlertid s udmrket fremhver , er der i Maastricht-traktaten ikke fastsat mekanismer af nogen art til understttelse og konjunkturmssig tilpasning inden for rammerne af MU ' en , hvilket gr , at strukturfondene og srlig samhrighedsfonden fr strre betydning .
<P>
3 .
Samhrighedsmlet forsvinder ikke med udvidelsen .
<P>
Ordfreren advarer om , at forskellene mellem de nuvrende medlemsstater risikerer at ges som flge af den dynamik , som udvidelsen vil medfre .
Det er vigtigt at forebygge og undg , at noget sdant sker , og imdeg dem , der ved brug af statistikkerne fristes til at fjerne samhrighedsindsatsen mellem de nuvrende 15 medlemsstater .
Samhrighedsmlet er ikke overstet med udvidelsen , men kan og br uddybes herefter .
Udvidelsen bliver sledes en enorm udfordring for Unionens solidaritet , og den m nje og effektivt forberedes , idet man tager hensyn til Unionen som helhed og de specifikke forhold inden for denne .
<SPEAKER ID=69 NAME="Korakas">
Den meget opreklamerede , konomiske og sociale samhrighed er et bevidst forsg p at desorientere Europas befolkninger og at underkaste dem en politik , der kun tjener storkapitalen .
<P>
Det er ikke udelukkende vores vurdering , at der inden for rammerne af kapitalismen hersker en ndesls lov om skv udvikling , for sdan ser virkeligheden rent faktisk ud . Det fremgr ogs af de oplysninger i Kommissionens rapporter , der bekrfter , at der ikke er tale om konvergens , men tvrtimod om divergens mellem Fllesskabets medlemsstater og mellem de rige og fattige regioner inden for den enkelte medlemsstat .
<P>
Et typisk eksempel er Grkenland , hvor BNP i regioner ssom Epirus , Lesbos og Peloponnes er faldet i stedet for at vokse .
Den personlige indtgt i Hamburg er 440 % hjere end den tilsvarende i Epirus , som er EU ' s fattigste region .
I Grkenland og Portugal har 22 % af befolkningen en indtgt , der ligger under fattigdomsgrnsen .
<P>
EU ' s beslutninger skrper de sociale og konomiske modstninger mere og mere , idet de kun tjener monopolernes interesser .
MU ' en og stabilitetspagten fratager medlemsstaterne mulighed for at fre deres egen finanspolitik og plgger finansiel lydighed samtidig med , at der sker nedskringer i de sociale udgifter og i de offentlige investeringer .
Srligt negative for befolkningens indtgter og landets konomi er privatiseringerne og nrmere bestemt de strukturndringer , der fremmes gennem liberaliseringen af markederne og de reaktionre beslutninger om arbejdsmarkedet .
<P>
De uformelle , tidsbegrnsede og midlertidige arbejdsformers dominans , deltidsbeskftigelsen og ndringerne i det sociale velfrdssystem i forbindelse med kapitalkoncentrationen skrper den nuvrende , uacceptable situation .
<P>
De strukturindgreb , der finansieres med fllesskabsmidler , sigter ikke mod en virkelig udvikling af de enkelte regioner .
De tager ikke hensyn til deres sregenheder og komparative fordele , men dikteres af storkapitalens krav om strre fortjeneste og af mlene i stabilitetspagten .
Resultatet af denne politik er , at der bruges store belb til prestigearbejder , afskaffelse af traditionelle produktionssektorer og bygning af offentlige arbejder , der tjener privatkapitalen og letter liberaliseringen af markederne og monopolernes hmningslshed .
<P>
Arbejderne kmper mod disse politiske valg og bestrbelser fra EU ' s side og deres negative flger , som bde nu og i fremtiden skal betales af de fattige befolkningslag , arbejderne og pensionisterne , de sm og mellemstore landmnd og de sm virksomheder , isr inden for industri- og handelssektoren .
<SPEAKER ID=70 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi sttter de principper , der er get forud for etableringen af Samhrighedsfonden .
Ligesom ordfreren mener vi ikke , at der i Maastricht-traktaten " faststtes mekanismer af nogen art til understttelse og konjunkturmssig tilpasning inden for rammerne af Den konomiske og Monetre Union " , og at stabilitets- og vkstpagten " effektivt har begrnset de offentlige investeringer " .
Vi er enige i , at fonden har sin berettigelse i forbindelse med miljrigtig egnsudvikling .
<P>
Men vi mener ogs , at logikken i denne fond str i modstning til den nyliberale logik for opbygningen af Europa . Det er meget godt at " skabe forbindelse mellem ( ...
) omrder , indlandsomrder og randomrder og ( ... ) centrale omrder " , men det ville vre endnu bedre ikke at ge den opdeling , der sker p grund af systematiske privatiseringer af de offentlige tjenester .
Set fra den synsvinkel er betnkningen ikke tilstrkkeligt tilbundsgende i sin kritik og postulerer , at man kan opn overensstemmelse mellem de konomiske kriterier for euroen og stabilitetsaftalen og kravene om reel regionaludvikling .
Derfor har vi undladt at stemme , for ikke at give nring til en sdan illusion .
<P>
Betnkning af Nogueira Romn ( A5-0247 / 2001 )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , ogs denne betnkning drejer sig om anvendelsen af de fonde , som EU rder over for at kunne forbedre de forhold , som de mindre heldigt stillede EU-borgere lever under .
Hr. formand , i den forbindelse vil jeg som reprsentant for Pensionistpartiet gerne fortlle hele Parlamentet , der , som De kan se , lytter meget opmrksomt til mig - her tnker jeg selvflgelig p de fjernsyn , der er tndt p vores kontorer - at Pensionistpartiet anmoder om en betydelig forgelse af de midler , som EU skal have til sin dispostion for at kunne gennemfre sine egne aktiviteter og sin egen politik .
Det , som vi fr , er alt for lidt , og efter min mening er det ikke andet end en almisse til EU .
EU skal tvrtimod have mange flere midler til alle de europiske borgere , som har brug for at se , at EU er vigtigt , og at det str dem nr .
<SPEAKER ID=72 NAME="Korakas">
Den skve , kapitalistiske udvikling , der kendetegner EU ' s konomier , bekrftes af udviklingen i de sidste 10 r , hvor skvheden har get forskellen mellem medlemsstaterne i rige og mindre udviklede regioner , ja , selv inden for den enkelte medlemsstat .
I stedet for konvergens og samhrighed har vi opnet en divergens , som bliver stadigt dybere og skaber en strre polarisering mellem rig og fattig .
<P>
Betnkningen indrmmer selv , at der i EU " fortsat forekommer betydelige , regionale skvheder med hensyn til den konomiske og sociale udvikling , og at de regionale skvheder i nogle medlemsstater endog har haft en stigende tendens " .
Den dominerende trekant ( Yorkshire , Franche-Comt , Hamburg ) str for halvdelen ( 47 % ) af indtgterne , selv om den kun omfatter ca . 1 / 7 af EU ' s areal og 1 / 3 af dens befolkning , mens 18 % af Unionens befolkning har en indtgt under fattigdomsgrnsen .
<P>
Strategierne om " arbejdskraftens mobilitet " frer til en forstrket befolknings- og kapitalkoncentration i Unionens rige , centrale regioner . Det samme gr de elastiske beskftigelsesformer , de ubeherskede privatiseringer og det , at alle politikker , svel de nationale som Fllesskabets , skal underlgges profittens love .
I stedet for at skabe flere arbejdspladser fr vi massefyringer med en eksplosiv stigning i arbejdslsheden til flge .
<P>
Betnkningen nvner selv , at arbejdslshedsprocenten i de 10 fattigste regioner ligger p 23 % .
I de stater , der er hovedmodtagere fra strukturfondene , Italien , Spanien og Grkenland , viser en sammenligning af den offentligt registrerede arbejdslshed i rene 1988 og 1998 en tydelig stigning , isr i Grkenland , hvor den fra 6,7 % i 1988 nede op p 11,7 % i 1998 , det vil sige en stigning p ca . 75 % .
<P>
Formlet med de strukturelle indgreb har ikke vret en reel udvikling af de enkelte regioner , hvor man tog hensyn til deres sregenheder , for de har ofret sig selv p den strst mulige profit til storkapitalens alter .
Belbene til de strukturelle indgreb er p den ene side utilstrkkelige og begrnsede , og p den anden side vender 30-40 % af den samlede finansiering , der ydes til de fattigste medlemsstater , tilbage til de rigeste gennem kb af knowhow eller kapitalstrkt udstyr .
<P>
Prisen for disse finansieringer har vret nedlggelse af traditionelle produktionssektorer , omlgninger af afgrder , delggelse af landbrugsprodukter og affolkning af hele omrder .
<P>
Det er de fattige befolkningslag , der betaler for flgerne , mens det er de monopolistiske mastodonter og de forskellige parasitter omkring dem , der drager fordel af det , eftersom fllesskabsbevillingerne er " judaspengene " for optagelse i EU . De er p en mde en slags erstatning til storkapitalen for , at den skal ophve en stor del af sin protektionisme p sine nationale markeder .
<SPEAKER ID=73 NAME="Krivine og Vachetta">
Betnkningen konstaterer , at strukturfondene , som isr har til forml at fremme den regionale udvikling og ligestilling mellem mnd og kvinder , stadig er langt fra mlet .
Dens vedholdende krav om " ivrksttelse af en overordnet politik til fordel for kvinder " er prisvrdig og stter fingeren p en stor tilbageholdenhed p omrdet .
Vi mener ogs , at der er " en reel risiko for , at planerne om konomisk og budgetmssig stabilitet vil blive vanskelige at gennemfre som flge af nedskringer af de offentlige investeringer , isr til transportinfrastrukturer og til forskning og udvikling i tilbagestende regioner " .
<P>
Men betnkningen gr ikke til bunds i sin analyse og tager ikke tilstrkkelig afstand fra virkningerne af en sdan opstramning .
Hvad angr f.eks. beskftigelsen , " opfordrer den medlemsstaterne til at fortstte den proces hen imod en beskftigelsespolitik , der indledtes i Amsterdam " , og bruger " de nationale handlingsplaner vedrrende beskftigelse " som reference .
Sidstnvnte gr ikke andet end at omstte dogmet om den ndvendige fleksibilitet p arbejdsmarkedet til operationelle begreber og modstter sig i praksis bekmpelsen af usikkerheden p arbejdsmarkedet , som ordfreren i vrigt tager sig til indtgt .
Eftersom vi ikke vil sttte en sdan holdning , har vi undladt at stemme .
<SPEAKER ID=74 NAME="Marques">
Kommissionens ellevte rsberetning om strukturfondene ( 1999 ) afslutter programmeringsperioden 1994-1999 og dermed Delors-pakke II , som p helt afgrende vis har bidraget til den regionale udvikling inden for svel infrastruktur og produktion som social integration .
<P>
Ved udgangen af perioden 1994-1999 viser den ellevte rsberetning imidlertid , at samhrighedssituationen endnu ikke er tilfredsstillende .
Trods de budgetmidler , der afsattes med Edinburgh-pakken , og de opnede fremskridt forekommer der fortsat betydelige regionale skvheder med hensyn til den konomiske og sociale udvikling og store forskelle mellem randomrderne ( herunder regionerne i den yderste periferi ) og den centrale del .
Anvendelsen af strukturfondene har sledes ikke vret tilstrkkelig til at afhjlpe indkomstforskellene mellem de rigeste og de mindst udviklede omrder .
<P>
Jeg vil p denne baggrund gerne udtrykke min sttte til hr . Nogueira Romns tekst , idet jeg som konklusion fremhver , at faktorerne fjern beliggenhed og karakter , som kendetegner regionerne i den yderste periferi , kan afhjlpes gennem aktiviteter , der finansieres over strukturfondene , og hvis sigte skal vre at forbedre konkurrenceevnen p hvert produktionstrin , fremme adgangen til oplysninger og definere de pgldende regioners rolle i en udvidet Europisk Union .
Denne br derfor styrke den aktuelle samhrighedspolitik , der bliver endnu mere pkrvet over for udvidelsens udfordringer .
<P>
Betnkning af Valenciano Martnez-Orozco ( A5-0285 / 2001 )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , fru Valenciano Martnez-Orozcos betnkning er meget vigtig , og det er De sikkert enig med mig i .
Man skal gre en indsats for , at kvinderne - og ikke kun kvinderne , men i dette tilflde drejer det sig om kvinderne - fr samme rettigheder i samfundet som mndene .
Nogle steder har kvinderne flere rettigheder end mndene - hjemme hos mig har kvinderne f.eks. flere rettigheder end mndene - men i resten af verden udves der desvrre ligefrem tortur mod kvinderne , hvilket er tilfldet her .
Derfor anmoder jeg om , at EU ikke lngere giver s meget som en lire i udviklingssttte til de lande , der stadig praktiserer infibulation af kvinderne , og om , at der reelt ivrksttes en politik for at fremme respekten for menneskerettighederne i de stater , som vi giver vores penge til .
<SPEAKER ID=76 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt for denne betnkning uden at godkende alle de foreslede tiltag .
<P>
Genital lemlstelse af kvinder er barbarisk og skal stoppes p grund af den voldshandling , det indebrer , og de fysiske konsekvenser , det har , men ogs p grund af bevggrundene , som gr ud p at fastholde kvinderne i en underlegen rolle .
<P>
Dem , der i denne anledning pberber sig traditioner , kutyme , religion eller enhver anden form for sludder , opnr blot at dkke deres opgivende holdning over for barbariet med et hyklerisk slr .
Dem , der vover at tale om ret til kulturel forskel , opnr blot at vise deres foragt for kvinder i almindelighed svel som for de befolkninger , hvor kvinderne er ofre for disse barbariske handlinger .
<SPEAKER ID=77 NAME="Darras">
Jeg takker vores ordfrer , fru Valenciano Martnez-Orozco , og hele udvalget for det kvalitetsarbejde , de har fremlagt for os , og for de modige valg for samfundet , som de beder os om at trffe i dag .
<P>
Faktisk er det netop , fordi genitale lemlstelser af kvinder er farligt for helbredet og fr alvorlige og uigenkaldelige eftervirkninger , som ved knslig omgang , graviditet eller fdsel skaber alvorlige komplikationer , der kan medfre dden , at det er s vigtigt for mig i dag at stemme for denne betnkning og ved denne handling at fordmme al genital lemlstelse af kvinder , ligegyldigt i hvilken grad .
<P>
Denne betnkning fortjener i hj grad ogs at blive vedtaget , fordi den anmoder Rdet , Kommissionen og medlemsstaterne om at definere enhver form for genital lemlstelse af kvinder som en strafbar handling , der skal medfre strafferetlige sanktioner for enhver statsborger , der har beget den , selv om handlingen er blevet beget uden for EU ' s grnser .
Vi skal sttte fast op om dette princip om forbrydelsens ekstraterritorialitet .
<P>
Hvis der stadig er behov for at pvise ndvendigheden af at vedtage en sdan betnkning , vil jeg give flgende grunde , nemlig at det at vre offer for sdanne handlinger , men ogs det at vre fdt som kvinde p et sted , hvor man risikerer at blive udsat for genital lemlstelse , m vre gyldige og tvingende grunde til at tildele asylret eller ret til humanitr beskyttelse .
Det er ndvendigt , at Kommissionen , Rdet og medlemsstaterne trffer foranstaltninger inden for rammerne af asyl- og indvandringspolitikken i Amsterdam-traktatens afsnit IV for tildeling af opholdstilladelser til ofrene for denne praksis og anerkender asylret til kvinder , unge piger og pigebrn , der risikerer at blive genitalt lemlstet .
<P>
Det er i henhold til vrdier som lighed , frihed og vrdighed , som alle mennesker har ret til , at jeg mener , og at vi alle m mene , at det er bydende ndvendigt at beskytte kvinderne og uden tven stemme for dette forslag .
Det glder vores politiske ansvar .
<SPEAKER ID=78 NAME="Kirkhope">
Medlemmerne af det britiske Konservative parti beklager naturligvis dybt genital lemlstelse af kvinder , uanset hvor det sker , og vi bemrker med glde , at det i visse lande allerede er i strid med loven , men vi mener ikke , at denne betnkning bidrager til at stte en stopper for proceduren n gang for alle .
<P>
Medlemmerne af det britiske Konservative parti har derfor undladt at stemme , da vi ud fra et internationalt perspektiv mener , at der br lgges mere diplomatisk pres p de lande , som stadig tillader genital lemlstelse af kvinder , og at verdensomspndende uddannelse og diplomatiske initiativer er de bedste midler til at f sat en stopper for denne procedure .
<P>
Vi nsker under alle omstndigheder ikke en udvidelse af Genve-konventionen af 1951 , hvad angr kriterierne i denne vedrrende asyl , uanset hvor vrdig sagen er .
<SPEAKER ID=79 NAME="Sacrdeus">
Jeg har stemt ja til denne meget vigtige betnkning til forsvar af det unikke , uangribelige og ukrnkelige menneskevrd .
Det handler om at give udtryk for det flles vrdigrundlag , som det europiske samarbejde skal hvile p .
<P>
Skamfering af kvindelige knsorganer giver uigenkaldelige skader p helbredet og kan i vrste fald fre til dden .
Uanset graden er enhver skamfering af kvindelige knsorganer blot en voldshandling . Den krnker kvindens eller pigens grundlggende rettigheder ssom personlig integritet , fysisk og psykisk sundhed samt seksuelle og reproduktive rettigheder .
<P>
En sdan krnkelse og skamfering af et menneske kan under ingen omstndigheder retfrdiggres ud fra hensynet til en religion som Islam eller ud fra kulturelle skikke eller initiationsceremonier .
Religionsfrihed og skamfering af kvindelige knsorganer har intet med hinanden at gre .
<P>
Skamfering af kvindelige knsorganer udgr en krnkelse af kvinders og brns rettigheder , som er indskrevet i en rkke internationale konventioner . Det er strafbart i henhold til medlemsstaternes lovgivning .
Desuden er det i strid med principperne i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Det er derfor p tide , at enhver skamfering af kvindelige knsorganer defineres som et strafbart forhold i EU ' s medlemsstater - uanset om den berrte kvinde har givet en eller anden form for samtykke eller ej - og at man straffer enhver , der bistr , ansporer , rder eller foranlediger sttte til en person til at foretage skamfering .
<P>
Betnkning af Smet ( A5-0275 / 2001 )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg kunne ikke lade vre med at sige noget om fru Smets betnkning . Hun er net frem til det resultat , at kvinder fr en lavere ln for deres arbejde end mnd , nr man ser p lngennemsnittet .
Hvorfor kunne jeg ikke lade vre med at sige noget om dette ?
Fordi jeg gerne vil understrege her i Parlamentet , at det netop derfor er rimeligt , at kvinderne i mange EU-lande gr p pension fem r fr mndene .
Dette er tilfldet i Italien , Grkenland , Tyskland , Spanien og mange andre lande , men ikke i alle lande .
Det er efter min mening rimeligt , fordi det delvist kompenserer for kvindernes lave ln , mens de arbejder .
Derfor ville jeg gerne have , at dette blev indfrt i alle EU ' s 15 medlemsstater .
<SPEAKER ID=81 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
Efter 25 r med direktivet om ligeln er der stadig forskel p kvinders og mnds ln .
Det sknnes , at 15 pct. af lnforskellen skyldes knnet og ikke andre faktorer som anciennitet , lederansvar osv .
Princippet om lige ln for arbejde af samme vrdi er alts ikke slet igennem endnu .
Derfor m der gres en ekstra indsats for at sikre , at det er jobbet og funktionen , der afgr , hvor meget den enkelte fr i ln - ikke knnet .
Vi sttter betnkningen , som vi mener indeholder en rkke fornuftige anbefalinger .
Vi nsker at fremhve , at der m sikres strre benhed og gennemskuelighed med hensyn til , hvordan lnnen faststtes , hvis det skal lykkes at komme uretfrdige lnforskelle til livs .
Vi vil ogs understrege , at man i det enkelte land m sikre rimelige betingelser for kvinders deltagelse p arbejdsmarkedet ( mulighed for pasning af brn o.l. ) , hvis mlet om lige ln for arbejde af samme vrdi skal ns .
<SPEAKER ID=82 NAME="Figueiredo">
Sknt princippet om lige ln for lige arbejde for lnmodtagere af begge kn fremgr af ILO-konvention 100 fra 1951 og af Rom-traktaten fra 1957 , som senere er uddybet og forbedret i anden fllesskabslovgivning , findes der stadig forskelsbehandling , sledes som Smet-betnkningen viser det , og den gennemsnitlige lnklft mellem kvinder og mnd i EU udgr da ogs 28 % .
Selv under hensyntagen til strukturelle forskelle mellem mnd og kvinder p arbejdsmarkedet ssom alder , uddannelse , erhverv og karrieremnster ligger kvindernes ln i gennemsnit stadig 15 % lavere end mndenes , hvilket kun kan forklares ved vrdidiskriminerende mekanismer , og dt er uacceptabelt .
Problemet med den lnforskelsbehandling af mnd og kvinder , der sker i praksis , og de mekanismer , der ligger bag , er genstand for ganske grundige analyser , selv om der fortsat er mange mangler med isr de statistiske oplysninger fra EU ' s og medlemsstaternes side .
<P>
Som ordfreren konstaterer , str n ting imidlertid klart , nemlig at lnklften kun kan mindskes via en tostrenget politik , hvor kvinders stilling p arbejdsmarkedet p den ene side forbedres , og diskrimination ved lnfaststtelse p den anden side elimineres .
<P>
Vi finder det derfor srdeles vigtigt , at dette sprgsml prioriteres meget hjt , herunder Kommissionens forslag om at lancere en europisk kampagne for ligeln i 2002 .
Det er ligeledes vigtigt , at der ogs stilles forslag om revision og ajourfring af ligelnsdirektivet fra 1975 .
<SPEAKER ID=83 NAME="Lulling">
Vi har allerede siden min tidligste ungdom diskuteret lige ln for arbejde af samme vrdi for bde mnd og kvinder , og det er lang tid .
Siden 1951 har vi haft ILO-konventionen om ligeln .
Siden 1958 har vi jo ogs haft artikel 119 i EF-traktaten .
<P>
Men p en eller anden mde , nr det drejer sig om at lade kvinder , uanset konomiske omstndigheder , vederfares retfrdighed , har ikke kun politikerne , men desvrre ogs fagforeningerne , der endnu i dag i vid udstrkning ledes af mnd , svrt ved at gennemfre princippet om lige ln .
<P>
Siden 1975 har vi haft direktivet om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemfrelse af princippet om lige ln til mnd og kvinder .
Vi har handlingsprogrammer og en fllesskabsstrategi for ligestilling af mnd og kvinder .
Vi har utallige beslutninger og retningslinjer .
Vi har aktionsplatformen i forbindelse med FN-kvindekonferencen i Peking i 1995 .
Og nu har vi denne betnkning , som - i betragtning af at lnforskellen mellem mnd og kvinder i EU i gennemsnit stadig ligger p nsten 30 % - sikkert ikke er overfldig , for netop i kvindepolitik ved vi , at det er drben , der udhuler stenen .
<P>
I 17 punkter og 19 stykker har vi i dette beslutningsforslag , som jeg stemmer for , stillet mange gode , brugbare forslag for at udhule denne lnforskel , som ogs giver sig udslag i lavere pensioner efter kvindernes pensionering , alts frer til en livslang diskriminering .
<P>
Det er klart , at det er en udfordring for isr arbejdsmarkedets parter , men ogs for de berrte kvinder og deres reprsentanter , isr i kvindeorganisationerne .
Vi har jo egentlig et solidt retsgrundlag til at lgge sag an mod lndiskriminering .
<SPEAKER ID=84 NAME="Patakis">
Den barske virkelighed med de enorme , sociale problemer , der plager arbejderne , mnd og kvinder , modbeviser ikke blot p den hrdest tnkelige mde i praksis alle proklamationerne om ligestilling og velstand for borgerne , men gr dem faktisk ogs til en provokation og en hn .
<P>
Den barske markeds- og konkurrencepolitik rammer frst og fremmest kvinderne .
Arbejdslsheden udraderer kvinderne .
Man tilbyder rundhndet de smidige og elastiske beskftigelsesformer til kvinderne med det resultat , at de kommer til at udgre en billig arbejdskraft , at de bliver drligere lnnet for lige arbejde , at de har flere problemer med usikker beskftigelse og ulige muligheder for forfremmelse p arbejdsmarkedet , at de stadig hovedsageligt bestter ringere og ufaglrte stillinger , og at de kun sjldent er reprsenteret i ansvarsfulde og hjere , administrative stillinger i det konomiske , sociale og politiske liv .
<P>
De sociale rettigheder og de sociale ydelser rammes hrdt , men de vil blive ramt endnu hrdere af de planlagte ndringer af velfrdssystemet , hvilket i endnu hjere grad kommer til at g ud over kvinderne , som bde skal kombinere mange pligter , og som samtidig har dobbelte eller tredobbelte roller .
<P>
Man kan ikke forestille sig lige muligheder for kvinder i et udbyttersamfund , i et samfund med arbejdslshed , underbeskftigelse og uden noget ligevrdigt , socialt perspektiv og uden en velfrdsstat .
<P>
Vi m sikre lige adgangsmuligheder for kvinder , styrke og udvide lovgivningen om beskyttelse i forbindelse med sundhedsskadelige erhverv og om beskyttelse af moderskabet samt trffe foranstaltninger for at skabe ordentlige vilkr for alle de uformelle arbejdsformer .
<P>
Det er kun arbejdernes kampe selv , der kan fre til en afvrgelse af de frte , folkefjendske politikker og til en forbedring af deres egen stilling .
Og kun p den mde kan kvindernes stilling i samfundet reelt blive bedre .
Og vi bakker op om disse kampe .
<P>
Betnkning af Andersson ( A5-0283 / 2001 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , for et stykke tid siden mdte jeg min bror .
Jeg har en bror , der hedder Edgardo Fatuzzo og bor i Novara , men vi ses desvrre sjldent .
Da vi ss sidste gang , og han hrte , at jeg er medlem af Europa-Parlamentet i Bruxelles for Pensionistpartiet , at jeg blev valgt ind af pensionisterne , og at jeg er formand for dette parti i Italien , sagde han til mig : " Jeg vil gerne fortlle dig , som er politiker , at man over for os , der er ude p arbejdsmarkedet og er over 50 r gamle , klart giver udtryk for , at man glder sig til , at vi holder op med at arbejde , og at man fr os til at fle , at vi er til besvr .
Og det er , fordi de unge ved mere og fr en lavere ln , mens vi er langsomme til at forst fremskridtene og fr en hjere ln " .
<P>
Jeg ville sledes gerne have , at det ogs blev betragtet som mobning , nr man behandler de ldre p denne mde , udelukkende fordi de er blevet gamle p deres arbejdsplads . Det er desvrre et aspekt , som overhovedet ikke nvnes i denne betnkning .
<SPEAKER ID=86 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Betnkningen placerer det , den kalder " " vertikal " mobning fra overordnede over for underordnede eller omvendt " og " mobning fra kolleger ( " horisontal " mobning ) samt blandede typer mobning " , p samme niveau .
<P>
S samtidig med at den gr indsigelser mod mobning , skjuler betnkningen ogs , at forbindelserne p de forskellige niveauer ikke er de samme .
Chefen har en magt over sine ansatte , som disse ansatte ikke har over chefen .
<P>
De , der er verst i det hierarki , der er fastlagt af chefen , har ret til at vlge deres underordnedes opgaver og beskftigelse .
Det nye udtryk " mobning p arbejdspladsen " dkker over det gamle udnyttelsesmnster .
<P>
Vi har undladt at stemme , fordi vi , samtidig med at vi er enige i den om end yderst begrnsede indsigelse mod mobning , ikke har villet sttte disse undladelsessynder .
<SPEAKER ID=87 NAME="Figueiredo">
Vi har stemt for denne betnkning , fordi vi mener , at den p en rigtig mde behandler det alvorlige problem med mobning , herunder seksuel chikane , p arbejdspladsen .
<P>
Som det nvnes i betnkningen , fremgr det af en rundsprge blandt 21.500 arbejdstagere i EU foretaget af Dublin-instituttet , at 8 % oplyser , at de i lbet af de seneste 12 mneder har vret udsat for mobning p arbejdspladsen , hvilket ekstrapoleret til det samlede antal lnmodtagere betyder , at sandsynligvis mere end 12 millioner er ofre herfor i de 15 medlemsstater .
Selv om fnomenets reelle omfang ikke er kendt , er det , som betnkningen gr opmrksom p , et meget alvorligt problem i arbejdslivet , hvor der ydermere ikke kan vre tvivl om , at det stigende antal tidsbegrnsede ansttelser og usikre ansttelsesforhold , isr for kvinder , skaber grobund for forskellige former for mobning .
<P>
Vi sttter derfor de foranstaltninger , som betnkningen foreslr , til bekmpelse af dette fnomen , deriblandt forebyggelse , udvidet vidensgrundlag , udveksling af positive erfaringer mellem medlemsstaterne samt fremlggelse af en grnbog senest i marts 2002 og derp et handlingsprogram for foranstaltninger p unionsplan mod mobning p arbejdspladsen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Krivine og Vachetta">
8 % af arbejderne i EU , det vil sige 12 millioner mennesker , oplyser , at de har vret ofre for moralsk og seksuel chikane p arbejdspladsen .
Virkningen p den fysiske og psykiske sundhed er delggende for dem - det er oftest kvinder - der lider under den .
Som ordfreren understreger , er disse handlinger et udslag af " det stigende antal tidsbegrnsede ansttelser og usikre ansttelsesforhold " .
For at bekmpe mobning p arbejdspladsen er det derfor ndvendigt at give alle ansatte strre stabilitet i deres statut , acceptable arbejdsforhold og en anstndig ln .
Men den enkelte lnmodtager skal ogs have flere rettigheder i virksomheden , nemlig retten til at st i en fagforening , retten til at forsvare sig og retten til at nyde godt af sociale tjenester ( f.eks. bedriftssundhedstjenesten ) .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt , at der udarbejdes en specifik lovgivning p dette omrde , som er ensrettet og finder anvendelse i alle EU ' s medlemsstater .
I jeblikket er det kun Frankrig , der har lovgivet mod mobning .
Endvidere er det vigtigt at klarlgge arbejdsgiverens ansvar p omrdet .
Denne betnkning er et skridt i den rigtige retning , og derfor stemmer vi for den .
<SPEAKER ID=89 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi har undladt at stemme p hr . Anderssons betnkning om mobning p arbejdspladsen .
<P>
Vi har en positiv grundholdning til EU .
Den europiske integration giver mulighed for at finde lsninger p grnseoverskridende problemer vedrrende f.eks. milj , handel , bevgelse over grnserne , menneskerettigheder og konfliktlsning .
Vi tror ogs p subsidiaritetsprincippet om , at beslutninger skal trffes s tt p den berrte person som muligt .
Det er derfor , vi arbejder aktivt med sprgsmlet om en forfatning for EU , hvor ansvarsfordelingen er klar for enhver .
Det skal st fuldkomment klart for alle borgerne , at EU kun skal beskftige sig med de sprgsml , den er bedst til , nemlig de grnseoverskridende .
<P>
Mobning p arbejdspladsen er selvflgelig et problem , og der skal gres mest muligt for p forskellig vis at fjerne mobningen .
Vi synes imidlertid ikke , at den bedste lsning bestr i at indfre foranstaltninger p EU-plan .
For os er det vigtigt , at EU i stedet koncentrerer sig om omrder , hvor Unionen virkelig kan gre nytte .
Dette kan ikke vre et sdant omrde .
<P>
Betnkning af Coelho ( A5-0233 / 2001 )
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i hr . Coelhos betnkning fastlgges der nogle regler for passagen af EU ' s ydre grnser .
I den forbindelse skal vi huske , at grnserne bliver udvidet om meget f r , eftersom EU ' s grnser bliver flyttet meget lngere stp .
Derfor skal vi allerede nu - og ikke frst i 2004 - opstille nogle strengere regler for adgangen til og passagen af de kommende grnser , der ikke er de samme som de nuvrende grnser , og vi skal ge den reelle og konkrete mulighed for at rejse rundt inden for vores 15 medlemsstater .
Som konklusion herp skal der vre strengere kontrol ved de eksterne grnser og strre adgang til de tidligere grnser , nemlig de 15 - som i fremtiden bliver til 23 - medlemsstaters interne grnser .
<SPEAKER ID=91 NAME="Alyssandrakis">
Betnkningen indeholder adskillige afslrende oplysninger om , hvorledes Schengen-konventionen reelt har fungeret i de 10 stater , hvor den er fuldt ud implementeret , og den giver os i hj grad medhold i vores opfattelse af , at den er autoritr , udemokratisk og centralistisk i sin karakter .
Den anerkender nrmere bestemt huller og forsmmelser af benhed og demokratisk kontrol , ja , selv af overtrdelser af EU ' s bermte charter om grundlggende rettigheder , uigennemskuelighed af Europols rolle , manglende orientering af Europa-Parlamentet osv . Srligt afslrende er den i forbindelse med Schengen-informationssystemet ( alts den computerbaserede registrering ) , hvor 89 % af de personlige oplysninger angr " unskede " personer .
Dokumenter , som burde vre destrueret , anvendes som supplement til politiets registre , man gemmer oplysninger " om personer , hvis identitet er blevet misbrugt af andre , uden at gre noget forsg p at informere de retmssige indehavere " , mens " der savnes klare kriterier for indlsningen af data i systemet , navnlig hvad angr personer , der ngtes indrejse " .
<P>
Med hensyn til personers frie bevgelighed kritiserer betnkningen England og Irland for stadig at fre kontrol ved deres indre grnser og Frankrig for at fre kontrol med borgere , der stammer fra Nederlandene , p grund af disse landes narkotikalovgivning ( i srdeleshed Hollands ) . Men den nvner ikke med et eneste ord indfrelsen af kontrolforanstaltninger eller indrejseforbuddet for EU-borgere til Frankrig og Sverige , da de ville deltage i aktionerne i Nice og Gteborg .
Men Genova giver det tydeligste billede af , hvad Schengen str for . P den ene side indskrnkning af den frie bevgelighed gennem kvlende politikontroller og indrejseforbud og p den anden side fuldstndig og misbrugsagtig anvendelse af den elektroniske registrering og politisamarbejdet ( europoliti ) .
<P>
Alle disse ting bekrfter , at Schengen-konventionen er et instrument til at lette undertrykkelsen af euroen og til at opbygge en overvgning af mistnkelige personer og terrorisering af folkebevgelser .
Situationen bliver endnu farligere efter den heksejagt , som USA med EU ' s hjlp eller accept har sat i vrk p foranledning af de tragiske begivenheder den 11. september .
Under pskud af en tilsyneladende bekmpelse af " terrorismen " forsger de at kvle enhver stemme , der bekmper eller blot stter sprgsmlstegn ved deres folkefjendske politik .
<P>
Visse af betnkningens forslag er af teknokratisk karakter ( mere orientering af Europa-Parlamentet , Rdets godkendelse af en bindende lovramme for beskyttelse af personlige oplysninger , styrkelse af den flles tilsynsmyndigheds rolle ) .
Men samtidig foreslr betnkningen ogs oprettelsen af en flles database , alts et samlet computernetvrk over oplysninger fra Schengen , Europol og CIS , for at opn en endnu mere effektiv registrering , og alt sammen i frihedens , sikkerhedens og retfrdighedens navn !
<P>
Af ovenfor anfrte grunde stemmer parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistiske Parti imod betnkningen .
<SPEAKER ID=92 NAME="Berthu">
F dage efter de forfrdelige angreb p New York og Washington erklrede formanden for Eurojust , Michle Conincx , der ogs er hjtstende reprsentant for anklagemyndigheden i Belgien , den 14. september i et stort parisisk dagblad , at Europa kan udgre et tilflugtssted for terrorister , hvor de kan planlgge deres gerninger .
Grnserne er sledes relativt lette at krydse p grund af Schengen-samarbejdet .
<P>
Denne konstatering i forbindelse med den aktuelle situation er blot en af mange konstateringer gennem de seneste r p forskellige omrder , hvad enten det drejer sig om narkotikahandel , kunsttyverier , illegal indvandring eller organiseret kriminalitet .
Man bliver s meget desto mere overrasket , nr man lser den selvsikre rapport om Schengen-samarbejdet , der prsenteres for os i dag .
F.eks. kan man i Rdets indledning lse , at tusinder af rejsende uden hindringer har krydset de bne grnser , uden at den indre sikkerhed i Schengen-omrdet er blevet mrkbart ringere .
Man m sprge sig selv , om den , der har udarbejdet Rdets rapport , lider af hallucinationer .
<P>
Hvad angr Europa-Parlamentets betnkning , gentager den ikke blot de samme fejltagelser , men tilfjer ogs et pbud henvendt til Storbritannien og Irland , der opfordres til at deltage fuldt ud i Schengen-samarbejdet , det vil sige fuldstndigt at afskaffe personkontrollen ved deres grnse .
Dette ville vre praktisk for Frankrig , der ville blive af med de illegale indvandrere , der venter p at komme til Storbritannien .
Men det lser ikke det grundlggende sprgsml : Hvordan har disse illegale indvandrere kunnet rejse gennem hele Europa og helt til Calais uden at blive opdaget ?
Hviler dette tyngende ansvar ikke netop p Schengen-konventionen ?
<P>
Dagen efter angrebet p USA anmodede vi om , at EU ndrer alle sine politikker for at give borgernes sikkerhed prioritet .
I dag ser vi igen de sdvanlige skrupellse afledningsmanvrer .
<SPEAKER ID=93 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Under pskud af en gradvis ophvelse af de indre grnser mellem de berrte lande i EU ger Schengen-omrdet kontrollen ved EU ' s ydre grnser og gr adgangen til EU endnu vanskeligere .
<P>
Samtidig med at man pstr at ville lette folks frie bevgelighed , gr Schengen-samarbejdet det vanskeligere for dem , der ikke stammer fra EU .
Vores forkastelse af denne betnkning er et udtryk for vores modstand mod svel tankegangen bag som ordlyden i Schengen-konventionen .
<P>
Udvidelsen af EU til at omfatte visse steuropiske lande gr Schengen-konventionen endnu mere forkastelig , for Schengen-omrdets grnser medfrer yderligere barrierer inden for selve de nationale samfund , der findes i flere lande p tvrs af grnserne .
<P>
Endelig er selv de sm fordele ved konventionen , det vil sige ophvelsen af den indre grnsekontrol i Schengen , usikre , fordi de er underlagt staternes forgodtbefindende , og staterne har mulighed for at genindfre kontrollen .
<SPEAKER ID=94 NAME="Krivine og Vachetta">
Der er flere grunde til , at vi ikke er tilfredse med Coelho-betnkningen om udvikling af Schengen-samarbejdet .
Nr man i dag foreslr at styrke tankegangen bag Schengen-konventionen , er det ensbetydende med at styrke udelukkelsen af alle de asylansgere og indvandrere , der af konomiske eller politiske grunde hber p at kunne leve og bo i EU .
Dette fort Europa er uretfrdigt og umenneskeligt , og det minder den behandling , som indvandrerne i asylcentre , modtagelsescentre og andre lukkede centre udsttes for , os dagligt om .
Europa efter Schengen er ikke demokratisk , som ordfreren understreger ved at fremhve manglerne " med hensyn til gennemsigtighed og Europa-Parlamentets demokratiske kontrol " .
Der er behov for en ny politik for modtagelse af indvandrere , bl.a. m man give alle illegale indvandrere opholdstilladelse og overholde de grundlggende rettigheder .
<P>
Og til sidst : Hvilken trovrdighed har dette omrde uden grnser , der muliggr borgernes frie bevgelighed , nr staterne tilraner sig retten til at lukke grnserne for fredelige demonstranter , som det skete under topmderne i Nice eller Genova ?
Man m anerkende retten til at bevge sig frit i Europa som en uafhndelig rettighed .
Af disse grunde kan vi ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Marchiani">
I artikel 2 i Traktaten om Den Europiske Union fastsls det , at det er et ml " at bevare og udbygge Unionen som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , hvor der er fri bevgelighed for personer " .
<P>
Med andre ord er den frie bevgelighed for de europiske borgere , som Schengen-konventionen ofte lidt for hurtigt sammenfattes til , iflge samme konvention kun mulig , nr frihed , sikkerhed og retfrdighed er sikret .
<P>
Men den aktuelle situation med de afsindige attentater , der netop har ramt USA , bringer os p brutal vis tilbage til virkeligheden . Teorien om den vestlige verden som et helligt sted , der er forsknet for vold , og hvor man blot tildeler rettigheder uden at krve noget til gengld og af princip afholder sig fra enhver tvangsforanstaltning , er nu skudt i tusind stykker .
<P>
Jeg mener ikke , at vores klare solidaritet med ofrene og det amerikanske folk ndvendigvis skal f os til fremover at deltage blindt i ethvert korstog , der udgr fra Washington , men det str klart , at den samme trussel hnger over vores europiske hovedstder .
<P>
Derfor , hr . Coelho , forekommer Deres betnkning os i den aktuelle kontekst absurd , for efter vores mening har en genindfrelse af grnsekontrollerne aldrig vret mere ndvendig end i dag .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=10>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.20 )
