<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 12. september , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollerne fra de foregende mder
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollerne fra mderne den 6. og 12. september 2001 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg dem som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg ved godt , at vi i dag har vigtigere ting at tage os til , men jeg vil alligevel gerne gre Dem opmrksom p , at jeg den 6. september gjorde indsigelse imod protokollen fra dagen fr og ogs bad om , at det udvalg , der er ansvarligt for sprgsml til forretningsordenen , skulle tage sig af et afstemningsresultat , som senere blev ndret , for at belyse disse sprgsml generelt og ikke kun dette specifikke tilflde .
Hen imod middag gjorde jeg endnu en gang indsigelse , og jeg henviste til det , men jeg har endnu ikke fet noget svar , og jeg mener da , at et parlamentsmedlem har krav p et svar .
<P>
For det frste vil jeg gerne sprge Dem , om De ogs mener , at et medlem har krav p et svar i forbindelse med indsigelser .
For det andet vil jeg gerne sprge , hvornr kan jeg forvente et svar .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Ja , hr . Swoboda , De har fuldstndig ret .
Jeg mener naturligvis , at et medlem har krav p svar , og jeg kan forsikre Dem , at tingene vil blive bragt i orden .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Fru formand , naturligvis har min rede kollega hr . Swoboda krav p et konkret svar .
Jeg vil blot bede Deres kontor om at give det korrekte svar p grundlag af debatten i middags .
For nu at udtrykke mig lidt forsigtigt , s havde jeg en fornemmelse af , at hr . Swoboda den dag forsgte at fordreje afstemningsresultatet i Parlamentet ved at ndre protokollen .
Derfor vil jeg gerne bede om , at debatten i middags bliver lagt til grund , nr Deres kontor giver hr . Swoboda et svar , og vil De ogs vre s rar at give mig en kopi af svaret ?
Jeg er helt sikker p , at Deres kontor har forstet , hvad Parlamentet mente !
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Jarzembowski , vi vil flge dette meget nje .
<P>
( Protokollerne godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Mindeord
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Kre kolleger , den 4. april besgte general Massoud Europa-Parlamentet .
Nogle dage inden de frygtelige attentater i New York og Washington blev han p en fej mde myrdet af de fjender , som han bekmpede .
<P>
Jeg inviterede ham , fordi han for et meget stort flertal af det afghanske folk var hbet om at genfinde en fremtid med fred og frihed .
Han advarede os mod Taleban-styrets hemmelige aftale med den internationale terrorisme og bekmpede med alle krfter dem , som frte islam p afveje ved at lade hnt om de mest grundlggende menneskerettigheder .
Han gav os meget klar besked ved indtrngende at opfordre os til at bidrage til fred .
<P>
Jeg beklager , at de vestlige diplomater ikke forstod denne opfordring og hjalp denne modige mand p en bedre mde .
Mange af Dem har mdt ham . Han betog os med sine intellektuelle og menneskelige kvaliteter .
Jeg vil bede Dem re ham ved at iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=4>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg gr Dem opmrksom p , at jeg nsker at komme med en meddelelse om Europa-Parlamentets sikkerhedsforanstaltninger .
<P>
Som De ved , har de frygtelige terrorattentater i USA frt til velbegrundede bekymringer i selve Europa-Parlamentet .
Sunday Telegraph har endda talt om alvorlige trusler , der var rettet mod Europa-Parlamentet , men som var blevet forhindret .
Jeg bekrfter , at Europa-Parlamentet ikke har haft kendskab til disse pstede trusler .
I forgrs gjorde prfekten i Bas-Rhin-omrdet sig den ulejlighed at ringe til mig personligt for at sige , at han kategorisk havde dementeret disse trusler .
Som De ved , er de franske myndigheders kategoriske dementi blevet bekrftet ved et officielt kommunik .
Jeg tilfjer , at de britiske efterretningstjenester heller ikke havde kendskab til truslerne .
Jeg har for vrigt besluttet at sende en skrivelse til Sunday Telegraph for at protestere mod udspredelsen af falske oplysninger af s alvorlig karakter .
<P>
<P>
Jeg kan dog imidlertid forsikre Dem om , at Prsidiet , nstformndene , kvstorerne , formanden og generalsekretariatet lbende beskftiger sig med Europa-Parlamentets sikkerhed .
Vi har truffet en rkke foranstaltninger til forgelse af sikkerheden srligt sidste r i december til jul , da der var rygter om domkirken i Strasbourg .
Da den ikke ligger ret langt herfra , traf vi naturligvis p det tidspunkt en rkke foranstaltninger .
<P>
Siden den 11. september har generalsekretren og jeg vret i tt kontakt , og vi har tilfjet flere foranstaltninger til yderligere forbedring af kontrollen af personer og bagage ved indgangen til Europa-Parlamentets tre arbejdssteder .
Jeg tilfjer , at vi naturligvis er i konstant kontakt med de vrige europiske institutioner p den ene side og med regeringerne i EU ' s medlemslande p den anden side .
<P>
Prsidiet afholder i aften mde for at behandle en rkke nye foranstaltninger , som generalsekretren har foreslet , og som gr ud p at udbrede - og jeg siger virkelig at udbrede - sikkerhedsforanstaltningerne .
Jeg regner med forstelse fra alle , s disse ndvendige foranstaltninger kan blive positivt modtaget .
P forhnd tak .
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til Moussa Tour , formand for Den Vestafrikanske konomiske og Monetre Union , som har taget plads i den officielle loge .
<P>
<P>
UEMOA , hvis opbygning meget ligner opbygningen af EU , har en central rolle i udviklingen af det regionale samarbejde i Vestafrika .
Derfor nsker vi at knytte tttere forbindelser mellem denne union og EU .
Det er formlet med Moussa Tours besg , og jeg byder ham varmt velkommen .
<CHAPTER ID=6>
Bekmpelse af terrorisme
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Jeg byder fru Neyts-Uyttebroeck , der er minister med ansvar for europiske anliggender og samtidig formand for Rdet , velkommen .
Jeg byder ogs kommissr Vitorino velkommen .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om Det Europiske Rds uformelle ekstraordinre mde fredag den 21. september navnlig vedrrende foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme .
<P>
Jeg giver straks ordet til fru Neyts-Uyttebroeck .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Europa , dets borgere og dets institutioner er stadig dybt chokerede over terrorangrebet i USA tirsdag den 11. september .
<P>
Formandskabet og Rdet fordmte jeblikkeligt i meget skarpe vendinger dem , der udfrte angrebet , ophavsmndene og bagmndene bag disse barbariske handlinger .
Angrebene mod amerikanerne er et direkte angreb p de vrdier , som amerikanerne og europerne har til flles , og som vores samfund er baseret p , selv om vi dog ikke har monopol p dem , nemlig demokrati , tolerance , overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet .
<P>
Rdet ( udenrigsministrene ) har lige siden det ekstraordinre mde onsdag den 12. september givet udtryk for dets dybe medflelse med det amerikanske folk .
Vi har erklret , at der ikke m spares nogen krfter for at finde , retsforflge og straffe de skyldige .
EU br for at n dette ml ivrkstte og forbedre de forskellige operationelle midler fra den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , fra retsvsenet og fra de indre anliggender .
Eftersom terrorismen er international , krver den et globalt svar .
<P>
Fru formand , p Rdets ( almindelige anliggender ) initiativ afholdt Rdet ( transport ) mde den 14. september .
Rdet kortlagde de uopsttelige foranstaltninger , som alle medlemsstater traf for at sikre flysikkerheden .
Der blev desuden oprettet en srlig arbejdsgruppe , som omfatter medlemsstaterne og Kommissionen , og som skal forstrke samarbejdet og koordinationen mellem medlemsstaterne , s sikkerhedsforanstaltningerne , inklusive de lovmssige foranstaltninger , kan anvendes p en ensartet og hensigtsmssig mde .
P Rdets ( transport ) mde den 15. oktober skal der foreligge en frste betnkning om emnet .
Transportministrene har endelig besluttet at udarbejde et flles forslag om forebyggelse .
Disse forslag vil derefter p vegne af Unionen blive forsvaret p konferencen for civile luftfartsorganisationer den 25. september .
<P>
Rdet ( retlige og indre anliggender ) samles den 20. september .
P dette mde undersges mekanismen til informationsudveksling og institutionernes , ssom Europols og Eurojusts , respektive roller p det plan . Rdet vil da se nrmere p de to forslag til rammeafgrelse , som Kommissionen har stillet .
<P>
Det frste forslag vedrrer medlemsstaternes strafferet , som i hjere grad skal bringes i overensstemmelse med hinanden , s der kan udarbejdes en flles definition af begrebet " terrorhandling " og flles straffeforanstaltninger .
<P>
Det andet forslag vedrrer indfrelsen af en europisk arrestordre .
Rdet skal endvidere vurdere de midler , som skal anvendes ved opklaringen af forbrydelser . Det skal srge for , at der skabes balance mellem beskyttelsen af personoplysninger og de strafferetlige myndigheders behov i opklaringsanliggender .
Endelig skal Rdet ( retlige og indre anliggender ) undersge en rkke foranstaltninger til at forstrke det transatlantiske samarbejde p retligt plan og med hensyn til politi , efterretninger og immigration .
<P>
( FR ) Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , bekmpelsen af terrorisme krver anvendelse af forskellige midler til kontrol af finansielle transaktioner , identificering af mistnkte , beskyttelse af luftfarten , kontrol med vbenhandlen og adskillige andre aspekter .
<P>
EU er den bedst placerede til at bekmpe terrorismen globalt .
Bekmpelsen af den internationale terrorisme er imidlertid en langvarig opgave .
Som stats- og regeringscheferne har erklret , br EU i hjere grad beskftige sig med hndteringen af regionale spndinger og konflikter for p den mde at slukke de brndpunkter , der ansporer til international terrorisme .
Integrationen af svage lande og ustabile omrder i en verden med fred og rettigheder vil effektivt styrke kampen mod terrorismens plage .
<P>
EU kan ved at udvikle den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og ved hurtigst muligt at ivrkstte den flles europiske politik om sikkerhed og forsvar blive mere effektiv .
Den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik br anvendes som et forebyggende middel i stedet for som et afstraffende middel .
Hvis bekmpelsen af terrorisme virkelig skal vre effektiv , br den knyttes sammen med en styrkelse af vores politikker for de lande eller omrder i verden , hvor terrorismen synes at opst .
Vi br styrke og udbygge den politiske dialog og bruge alle midler til at bekmpe , stoppe og til sidst udrydde den internationale terrorisme .
<P>
Mine damer og herrer , EU er en kommende stormagt .
Dette giver os get ansvar , og vi br sammen leve op til det .
De tragiske begivenheder den 11. september fr os ogs til at udvikle vores forbindelser med USA ud over det allerede gode samarbejde .
Takket vre den transatlantiske dialog kan vi udveksle henholdsvis oplysninger og analyser om terrortrusler i alle aspekter .
<P>
Den belgiske udenrigsminister , Louis Michel , tager i aften til Washington for at udveksle synspunkter med udenrigsminister Powell om det transatlantiske samarbejde .
Han vil fortlle om dette mde p Det Europiske Rds ekstraordinre mde , som er planlagt til fredag den 21. september .
P Det Europiske Rds ekstraordinre mde skal der gres status over EU ' s samlede politiske , diplomatiske , konomiske , juridiske og finansielle muligheder for bekmpelse af terrorismen .
Rdet er desuden en mulighed til at overveje EU ' s diplomatiske rolle i stabiliseringen af de regionale konflikter .
<P>
En effektiv bekmpelse af terrorisme skal udnytte krfterne i samtlige lande , som deler vores vrdier om frihed , tolerance og demokrati .
Derfor er det vigtigt for formandskabet at srge for , at tredjelandene deltager i de handlinger , som EU har ivrksat .
Ansgerlandene har alle uden undtagelse tilsluttet sig erklringerne fra Rdet ( almindelige anliggender ) og fra stats- og regeringscheferne .
Gennem medlemslandenes ambassader i udlandet er tredjelandene ogs blevet opfordret til at bekrfte deres forpligtelse til konstant at bekmpe terrorismen .
Sledes , fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , kan EU bidrage til opbygningen af en verden med fred og rettigheder for alle .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=12 NAME="Vitorino">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionen forbereder aktivt Det Europiske Rd nste fredag , hvor det mde , som trojkaen fra EU afholder i USA i morgen , fuldt ud indgr i . Derfor kan min kollega , hr .
Patten , som specielt nskede at tale om udenrigssamarbejdet i forbindelse med bekmpelse af terrorismen , ikke vre til stede ved denne forhandling .
<P>
Jeg vil gerne p Kommissionens vegne understrege , at vi sttter princippet om , at Unionen yderligere skal bestrbe sig p at tale med n stemme , nr det drejer sig om at bekmpe terrorismen , og at vi i den forbindelse har behov for en europisk dagsorden , der anerkender den centrale rolle , som FN br have i bekmpelsen af den globale terrorisme .
<P>
Derfor glder vi os over det belgiske formandskabs forslag om afholdelse af et ekstraordinrt og uformelt rdsmde nste fredag , og vi glder os over at vre med til denne forhandling i dag her i Parlamentet .
Vi br fra hele Unionens side udtrykke solidaritet med det amerikanske folk og de amerikanske myndigheder .
Men hvis EU skal f indflydelse p retningslinjerne i bekmpelsen mod terrorismen , skal det tale med n stemme .
<P>
Terrorisme er ikke et nyt fnomen , men truslerne er derimod nye , og de midler , som terroristerne bruger , er nye og sofistikerede .
<P>
De tragiske begivenheder i USA viser desvrre med al tydelighed aktualiteten i de to forslag , som Kommissionen har vedtaget i dag , som er tt forbundne , og som for vrigt er svar p en anmodning fra Europa-Parlamentet , der blev vedtaget under september-mdeperioden i Strasbourg .
<P>
Jeg vil gerne prcisere , at vores forslag ikke er svar p det , som er sket i USA .
De er isr en flge af , at vi selv i vores medlemslande har problemer med terrorisme , som vi br tage os af .
<P>
Kommissionen har arbejdet med disse forslag i over et r i tt samarbejde med Europa-Parlamentet , og vi vil gerne understrege , at disse forslag er et bidrag til , at Europa internt kan samarbejde mere effektivt i bekmpelsen af terrorisme og p den mde vre med til bekmpelsen p internationalt plan .
<P>
Terrorisme er en af de strste trusler mod demokratiet , den frie udvelse af menneskerettighederne og den frie konomiske og sociale udvikling .
Det skal understreges , at vi i lbet af de sidste par r har vret vidner til en stigning i terroristernes aktiviteter , bde inden for EU ' s grnser og p verdensplan .
Terrorismens gede udbredelse er karakteriseret ved en grundlggende ndring i terroristernes angreb .
De reelle eller potentielle konsekvenser af de vbnede angreb er mere og mere delggende og ddbringede .
Vores samfunds stigende afhngighed af den teknologiske udvikling medfrer nye former for terrorisme .
Terrorismen kommer i hjere grad fra internationale netvrk , der har ttte forbindelser med andre former for organiseret kriminalitet , som findes i flere lande , og som udnytter de lovgivningsmssige huller , som opstr p grund af de geografiske grnser i efterforskningen , og de har ofte betydelige konomiske og logistiske midler .
<P>
Derfor br der nu mere end nogensinde ivrksttes foranstaltninger for at bekmpe denne plage .
Traktaten om Den Europiske Union faststter udtrykkeligt , at skabelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed indebrer en gradvis vedtagelse af foranstaltninger , der indfrer bestemmelser om de karakteristiske bestanddele i en overtrdelse af straffeloven og om de sanktioner , der kan anvendes i forbindelse med terrorisme .
<P>
Europa-Parlamentet har for nylig vedtaget en beslutning , som viser parlamentsmedlemmernes vilje til , at bekmpelsen mod terrorisme sker hrdt og effektivt .
<P>
I den forbindelse indeholder Kommissionens svar to aspekter .
<P>
For det frste foreslr vi en flles definition af terrorhandlinger og faststtelse af sanktioner , som i alle medlemslandene skal afspejle alvoren af disse handlinger .
Terroristerne drager nytte af enhver forskel i den juriske behandling mellem landene , srligt nr overtrdelsen ikke er omfattet af den nationale lovgivning i et af dem .
Det skal indrmmes , at situationen faktisk er meget forskellig fra medlemsland til medlemsland .
I de fleste medlemslande findes der ikke specifik lovgiving om terrorisme , og terrorhandlinger bliver straffet som overtrdelser af den almindelige lovgivning .
Seks medlemslande har derimod lovgivning eller juridiske midler specifikt mntet p terrorisme , hvor udtrykkene " terrrorisme " eller " terrorist " er udtrykkeligt nvnt .
Kommissionens forslag om en beslutningsramme for terrorisme sigter mod en harmonisering af dette omrde . Det omfatter en liste over overtrdelser , som gr fra mord til andre former for handlinger , som kan vre lige s delggende , selv om de er mere listige , og som kan betegnes som terror , nr de forstligt begs af enkeltpersoner eller grupper mod et eller flere lande , deres institutioner eller befolkninger , for at true dem eller for alvorligt at skade eller delgge et lands politiske , konomiske eller sociale strukturer .
Den fastsatte straf for disse handlinger er srligt hrde frihedsstraffe , der kan g fra to til 20 rs fngsel alt efter den begede forbrydelse .
<P>
For det andet fremlgger Kommissionen et bredt forslag , som er meget ambitist - det indrmmer jeg - om at erstatte de traditionelle udleveringsprocedurer med et system med udlevering til retsmyndighederne p basis af en europisk arrestordre .
Dette forslag , som for vrigt er et supplement til forslaget om terrorisme , selv om dets anvendelsesomrde er meget strre , hviler p princippet om gensidig anerkendelse af retsafgrelser , som Det Europiske Rd i Tampere nskede at gre til hjrnestenen i det europiske retssamarbejde .
Grundiden er , at nr retsmyndighederne i et medlemsland anmoder om udlevering af en person , hvad enten det er i forbindelse med en endelig dom eller med en retsforflgelse , skal beslutningen anerkendes , og udleveringen skal kunne ske i hele Unionen for sledes at forenkle og fremskynde procedurerne s meget som muligt .
Der er fastsat en frist p tre mneder , og det er planlagt at begrnse afvisningen af en udlevering til et begrnset antal tnkte tilflde .
Princippet om dobbelt strafbarhed br isr ophves . Den undtagelse , der blev gjort til fordel for statsborgerne , br heller ikke lngere fastholdes .
Det mest relevante kriterium i Unionen er ikke kriteriet om nationalitet , men kriteriet om en persons bopl .
Forslaget har alts til forml p alle mder at fremme muligheden for , at straffen gennemfres i det land , hvor anholdelsen har fundet sted , nr det er der , der er strst sandsynlighed for en god resocialisering af personen .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , som De ved , fr jeg i morgen mulighed for at fremlgge disse forslag for ministrene p det ekstraordinre rdsmde , som det belgiske formandskab har indkaldt til for at drfte EU ' s bidrag til bekmpelsen af terroristernes trusler .
<P>
Mdet skal give os mulighed for at stille principielle politiske sprgsml til ministrene og give os mulighed for at finde svar p dem .
Det berrer svel vores lovgivningsforslag som en rkke foranstaltninger , som br ivrksttes for at styrke vores handlinger p det operationelle plan og for at forbedre og effektivisere samarbejdet med vores partnere .
<P>
Som De ved , har Kommissionen ingen befjelser p det operationelle plan , men den finder , at EU internt br ivrkstte en rkke foranstaltninger , der bl.a. skal garantere , at Europol bliver et operationelt middel i bekmpelsen af forskellige former for kriminalitet , herunder terrorisme .
Dette krver anvendelse af bestemmelserne i Amsterdam-traktaten om Europol , som definerer Europols deltagelse i de flles efterforskningshold og muligheden for at anmode medlemslandene om at indlede undersgelser , hvilket i vrigt krver en strre ndring af konventionen om Europol , herunder sprgsmlene om den juridiske og demokratiske kontrol .
Allerede nu krves et strkt engagement fra medlemslande til at etablere et reelt og effektivt samarbejde mellem efterretningstjenesterne og p den mde at vise , at den indbyrdes gensidige tillid findes .
Dette er for vrigt ndvendigt i forbindelse med en betydelig forbedring af betingelserne for overdragelse af oplysninger fra medlemslandenes politi og efterretningstjenester til Europol , som er ndvendige til udfrelse af disse opgaver , hvor jeg anser den vigtigste for at vre en forhindring af terroraktioner .
<P>
Det er desuden vigtigt , at EU styrker det internationale samarbejde , og at alle ndvendige foranstaltninger inden for juridisk bistand , udlevering , politisamarbejde og retsligt samarbejde ivrksttes for at forbedre mulighederne for at opdage og bekmpe den internationale terrorisme .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , det var nogle af Kommissionens ider , som er forelagt for Europa-Parlamentet og Rdet .
I disse svre tider , hvor jeg er sikker p , at borgerne i medlemslandene er usikre og bekymrede for fremtiden , mener jeg , at den bedste politiske besked , som vi kan give dem , er , at vi her har en enestende mulighed for at bevise , at der er en reel vrdi knyttet til det europiske eventyr for at sikre dem en fremtid med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , fru formand for Rdet , fru Neyts-Uyttebroeck , hr. kommissr Vitorino , kre kolleger , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater bifalder meget , at der p initiativ af det belgiske formandskab afholdes et ekstraordinrt topmde for stats- og regeringschefer p fredag , og De , fru formand , skal jo tale p vegne af Europa-Parlamentet .
Som Europa-Parlament kan vi virkelig vre stolte af , at vi i vores sidste mdeperiode vedtog Watson-betnkningen , der er en retningslinje for vores flles bekmpelse af terrorisme .
<P>
Topmdet her i Bruxelles p fredag skal i mange henseender vre et signal .
Det skal endnu en gang vre et signal til vores amerikanske venner om , at de forfrdelige attentater i Washington og New York ikke kun var attentater mod USA , men mod hele den civiliserede verden , et attentat mod hver eneste af os !
Det var attentater mod vores idealer om demokrati , menneskerettigheder og fred .
<P>
Det , der i sidste uge blev sagt her p et bevgende mde , glder ogs den dag i dag .
I morges bad jeg p Formandskonferencen den hjtstende reprsentant , Javier Solana - der jo netop nu er p vej til Washington ligesom rdsformand Louis Michel og Chris Patten - sige til den amerikanske udenrigsminister Colin Powell under forhandlingerne , at vi , Parlamentet , der er demokratisk valgt af europerne i EU , umiddelbart efter disse forfrdelige begivenheder gav udtryk for vores solidaritet .
<P>
Men i Washington skal vi ogs give udtryk for , at vi ikke forventer , at der bliver truffet afgrelser , som vores europiske reprsentanter kun bliver informeret om , men at der virkelig bliver forhandlinger og drftelser , sledes at den ndvendige handling bliver en flles handling og en flles ansvarlig handling mellem europere og amerikanere .
<P>
Fru formand , jeg har den strste respekt for Javier Solana .
Men vi skal fremover sikre , at vi ogs her i Europa-Parlamentet kan diskutere med EU ' s hjtstende reprsentant .
Jeg mener , at det stadig kan blive bedre .
<P>
<P>
P topmdet p fredag skal der ogs sendes et signal til Mellemsten .
Vi m opfordre Israel og Palstina til at tale sammen .
Tiden er ikke inde til at ngte og opgive forhandlinger , men tiden er inde til dialog og tillidsforanstaltninger , s vi kan skabe fred i det omrde .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi siger det endnu en gang : Den , der nu ngter at indg en dialog , lgger afstand til vores sympati og solidaritet .
Netop i disse dage har vi brug for fredsudvikling og tillidsforanstaltninger i Mellemsten !
<P>
( Bifald )
<P>
Vi skal sende et signal til den arabiske og islamiske verden .
Vores gruppe vedtog i morges p et prsidiemde at foresl Dem , fru formand , at Europa-Parlamentet snarest mdes med parlamentsmedlemmer fra den arabiske og islamiske verden inden for rammerne af Forum for Middelhavsomrdet , det vil alts sige med de stater , som vi er sammen med i Barcelona-processen og i middelhavsdialogen .
Lad os nu sende dette signal , s de ved , at vi nsker partnerskab og venskab .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et andet aspekt , og jeg mener , at det m vre det egentlige operationelle indhold p topmdet her i Bruxelles p fredag . Hr .
Vitorino , vi vil gerne takke Dem for , at De i dag har stillet disse forslag .
Vi skal virkelig gre Europol til et instrument i bekmpelsen af kriminalitet , og vi skal opfordre vores medlemsstater til , at de ogs giver Europol de ndvendige informationer , hvilket hidtil ikke har vret tilfldet .
Efter hvad vi ved , er det hidtil kun en medlemsstat , der har gjort det nogenlunde tilstrkkeligt , de andre medlemsstater har hidtil afslet det .
<P>
Vi sttter meget , at der bliver indfrt en europisk arrestordre , og nu er tiden inde til at handle .
Hvis der er nogen , der nu vil forhindre en styrkelse af europerne , og som ikke gr ind for det europiske samarbejde p vegne af Europol , er det i hj grad ikke kun et nej til solidaritet over for europerne , men ogs over for vores amerikanske venner , fordi vi ogs skal vre enige i bekmpelsen af terrorisme , hvis vi vil sttte vores amerikanske partnere og venner !
<P>
( Bifald )
<P>
Derfor har vores gruppe stillet et ndringsforslag til budgettet for 2002 .
Vi nsker , at Europol fr stillet de ndvendige bevillinger til rdighed , s Europol virkelig kan handle operationelt .
Den tid , hvor det kun handler om ord , er nu forbi !
Som europere m vi handle .
Men samtidig skal vi ogs handle besindigt , og frem for alt skal vi - i de situationer hvor det er muligt - tackle konflikterne p fredelig vis .
En militr aktion er aldrig gengld , men skal altid fre til strre sikkerhed .
Lad os handle besindigt , men konsekvent , og lad os frem for alt yde vores bidrag til , at folk kan leve fredeligt sammen p denne jord !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , i sidste uge gav vi hjtideligt udtryk for vores medflelse med amerikanske , europiske og alle andre ofre for disse angreb . Vi gav udtryk for vores solidaritet med USA , og nu m vi med sorg , men uden tven , reagere p den internationale terrorisme , p den blanding af fanatisme og avanceret teknologi , som er en trussel mod vores civilisation , mod det bne , demokratiske og multikulturelle samfund .
<P>
Jeg mener , at vi br overbringe vores medborgere et meget klart budskab , nemlig at terrorisme kan sre , kan drbe , men intet demokrati er blevet tilintetgjort af terrorisme , og det er vores strste styrke .
Derfor skal vi samarbejde . Parlamentet udarbejdede Watson-betnkningen , Kommissionen har fremskyndet sit arbejde , og i denne uge er der indkaldt til ekstraordinrt rdsmde .
Jeg m understrege , at fra i gr til i dag har formanden for Rdet , den belgiske udenrigsminister , hr . Michel , den hjtstende reprsentant for FUSP , hr .
Solana , og nstformanden i Kommissionen , hr .
Patten , deltaget i debatter i Parlamentet om dette sprgsml . Jeg mener , at vi skal glde os over denne velvilje , som forbedrer gennemsigtigheden og kommunikationen .
<P>
Socialdemokraterne mener , at vores reaktion br tage udgangspunkt i et grundlggende faktum . Det drejer sig om en global reaktion , som br vre baseret FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1368 fra i r , hvori det fastsls , at vi skal samarbejde for at f bragt dem , der har organiseret , finansieret og udfrt angrebene , og disses medskyldige for retten .
Det er grundlaget for den verdensomspndende koalition , som vi danner sammen med USA , ansgerlandene , Rusland og alle de stater i verden , der forsvarer de universelle vrdier , som vi deler .
Jeg vil tilfje en ting til : Det vil vre hensigtsmssigt at fremskynde ratificeringen af aftalen om Den Internationale Straffedomstol for at f et globalt retsligt instrument p netop dette omrde .
<P>
Vi skal ogs arbejde beslutsomt og vedholdende p at indpasse vores aktion i en flerdimensional politik , som hnger sammen med det , vi laver i FN .
Det forklarer NATO ' s beslutning om at tage artikel 5 i brug .
<P>
Vi skal sige , at der ikke er noget argument om fattigdom , uretfrdighed eller konflikt , der retfrdiggr grusomhederne .
Der er ingen konflikt mellem st og Vest , mellem islam og kristendom , mellem tradition og modernitet , der kan forklare , hvordan man ved at drbe uskyldige kan skabe en bedre verden .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentet , vi , der sidder her fra forskellige nationer og med forskellige trosretninger , ideologier og religioner , er et bevis p , hvordan europerne har overvundet fanatisme og intolerance .
<P>
Hvad kan man gre for at udvikle vores politik ?
Her er der kommet en rkke bidrag , Kommissionen har fremskyndet nogle foranstaltninger , der er andre , som Kommissionen og Rdet ogs kunne ivrkstte hurtigere , f.eks. implementeringen af konklusionerne fra topmdet i Tampere og gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten , f.eks. fremskynde ratificeringen af de internationale aftaler imod terrorisme - og det er ogs op til medlemsstaterne - og isr aftalen om bekmpelse af finansieringen af terrorisme .
Det m ikke vre sdan , som det synes at vre tilfldet , at vi bidrager til , at terrororganisationerne finansieres gennem brsspekulation .
Desuden br der vre et stigende samarbejde mellem efterretningstjenesterne , ligesom Europol skal styrkes .
<P>
Endelig , fru formand - og det br fremhves - skal vi ud fra de oplysninger , som hr . Solana gav i formiddag , ivrkstte og g videre med vores politik om at finde et vindue , en mulighed for fred i Mellemsten med udgangspunkt i Mitchell-rapporten .
Tillidsforanstaltningerne skal ikke betragtes som en kompensation , de br vre en integreret del af denne proces .
Og vi skal gre det sammen med USA .
Det budskab , vi skal sende dem , er , at de ikke skal beskytte sig med illusoriske skjolde , at de skal dele ansvaret for at f en verden med fred , frihed , sikkerhed og retfrdighed med os .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , sidste uges angreb p uskyldige civile i New York og Washington chokerede og oprrte civiliserede mennesker verden over .
De vidner om de problemer , som alle stater , navnlig demokratier , str over for , nr de skal beskytte deres borgere mod terrorister .
Disse uhyrligheder og den efterflgende jagt p de ansvarlige stter ogs fokus p svagheder i vores forsvar af civilbefolkningen og stter de smerteligt langsomme fremskridt i EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender i relief , det samarbejde , som blev slet stort op i Amsterdam og Tampere .
Nr amerikanerne forsger at arrestere eventuelle ansvarlige p europisk omrde , m de ryste uforstende p hovedet over den mangfoldighed af udleveringsaftaler , som de er ndt til at anvende .
<P>
Jeg glder mig over kommissr Vitorinos erklring .
De forslag , han fremsatte her i dag , indeholder de vigtigste anbefalinger i den betnkning , vi vedtog den 5. september , hvilket hr . Poettering var s venlig at gre opmrksom p .
De fortjener jeblikkelig behandling og en hurtig indsats fra justits- og indenrigsministrenes side p deres mde i morgen .
Hvis de vedtages i Rdet , vil de vre et stort fremskridt i skabelsen af en flles antiterrorpolitik i EU .
Jeg vil udfordre enhver minister , der modstter sig disse forslag under rdsmdernes hemmelighedsfuldhed , til bent at forklare borgerne i deres eget land , hvorfor de bremser en effektiv flles indsats p dette omrde .
<P>
Men uanset hvor velkomne og betydningsfulde Kommissionens forslag er , er de helt klart utilstrkkelige .
De rummer svarene i en verden , som den s ud fr sidste tirsdag .
De drejer sig om terrorhandlinger inden for Unionen , men indeholder intet om et forbedret samarbejde med lande uden for EU .
De giver ikke nogen lsning p kompetencekonflikter mellem forskellige myndigheder .
De betyder , at samarbejdet og det vigtige sprgsml om politianliggender er underlagt national vetoret , som kommissr Vitorino sagde .
Hvis EU mener noget med at ville bekmpe terrorismen , m vi forbedre de operationelle instrumenter for en flles indsats .
Vi m give Europol mulighed for at samarbejde effektivt med tredjelande .
Vi m give Eurojust en ekstern dimension .
Vi m ogs handle beslutsomt for at bekmpe hvidvaskning af penge i den forligsprocedure , der er p vej , og vi m udvikle flles politikker for indsamling og udveksling af efterretningsoplysninger om kriminalitet , som fru Neyts var inde p .
<P>
Der er behov for foranstaltninger inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken , get samarbejde inden for FN , i G8 , i Europardet , medlemsstaterne skal opfordres til at underskrive FN ' s konvention om finansiering af terrorisme , kontrol med eksport af flsomme produkter og tttere associeringsaftaler med tredjelande .
Men vi m advare mod en sammenblanding af anden og tredje sjle , hvilket man foreslog i Rdets erklring i sidste uge , og ligeledes advare mod at delgge den flsomme balance mellem behovet for sikkerhed og de frihedsrettigheder , som vores borgere nyder godt af .
<P>
Jeg sprger mig selv , om tiden ikke er inde til at henvise den kluntede og gammeldags anden og tredje sjle i EU-samarbejdet til historiens losseplads og gre deres indhold til kernekompetencer i EU .
<P>
( Bifald )
<P>
Den nationale suvernitets figenblad tjener kun til at skjule nationalstaternes impotens .
Demokratiet str over for overnationale udfordringer , og disse krver en overnational reaktion .
Vores politikker krver befolkningens sttte , s vores politiske beslutningstagning fr brug for den rette demokratiske overvgning og kontrol .
Jeg tror p , at Parlamentet er parat til at spille sin rolle .
Vi m nu opfordre vores nationale ledere til at udvise det mod og de visioner , som situationen krver .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , ud over den velbegrundede uro , der har varet i mere end 10 dage , og meddelelserne om solidaritet og medflelse , br vi anskue fremtiden med sindsro .
De forbryderiske angreb , der fandt sted i USA den 11. september , og som har krvet tusinder af ofre , giver faktisk mulighed for grundigt at overveje de handlinger , der skal foretages for at forhindre , at sdanne handlinger gentages , for at delgge de kriminelles og terroristernes netvrk og for at undg voldsspiralen , en vold , som for vrigt er hverdag for ikke s f folkeslag i verden - jeg tnker srligt p det afghanske folk , som De nvnte for lidt siden , som ikke kun lider under en krig , der har vret i flere rtier , men ogs under et politisk uholdbart styre , nemlig Taleban-styret .
<P>
Jeg glder mig p min gruppes vegne over holdningen fra den hjtstende FUSP-reprsentant , hr . Solana , srligt i konflikten mellem Israel og Palstina , og Rdets og formandskabets stillingtagen i flere uger gennem hr .
Michel .
Hr . Michel opfrer sig p en helt igennem hensigtsmssig mde for EU og hele verden .
<P>
Beslutsomhed og mlrettethed er ndvendigt med henblik p en effektiv politisk aktion .
Men det drejer sig ikke om at genglde barbariske handlinger , som dem den 11. september , med militre angreb , hvor ofrene bliver den civile befolkning og dermed uskyldige mennesker .
<P>


<P>
Jeg tror , at vores reprsentanter er overbeviste om det , og jeg tror , at alle indlggene fra gruppeformndene og fra andre medlemmer er get i den retning .

Men jeg ville nske , at EU gennem rdsformanden kunne overbevise de amerikanske myndigheder og prsident Bush og hans stab , som i de sidste par dage er kommet med mange forslag om hvn , som konstant bekymrer mig personligt og ogs bekymrer europerne .
<P>
Den aktuelle situation taler helt sikkert for et internationalt og multilateralt skridt . Vi har brug for verdensomspndende midler for at lse de verdensomspndende problemer .
Den internationale terrorisme er et verdenomspndende fnomen .
Det starter naturligvis med et flles europisk skridt , men vi er et aktivt internationalt element , alts br vi reagere der , hvor vi er , det vil sige p to steder .
Jeg mener alts , at EU br tale kraftigt for , at forbryderiske handlinger som dem den 11. september vil medvirke til , at udverne og bagmndene stilles for Den Internationale Domstol , som uden tvivl er den mest relevante instans til at dmme sdanne handlinger , som - det har vi allerede sagt - er forbrydelser mod menneskeheden .
<P>
Det multilaterale samarbejde skal udbredes s meget som muligt , fordi der er en ikke ubetydelig risiko for , at de muslimske lande indleder et samarbejde mod den vestlige verden p opfordring af de mest fanatiske regimer i omrdet , srligt i Afghanistan , som kan overbevise de andre om vores fjendtlighed mod dem .
Jeg mener alts , at det er i vores interesse at etablere en dialog , der er s tt som mulig , med de arabiske lande og de muslimske lande generelt .
Forslaget , som jeg havde fornjelsen af at fremlgge i gr p Formandskonferencen , og alle gruppeformndene var enige med mig , synes jeg var positivt .
De har desuden givet meddelse om et forslag fra tjenestegrenene om deres ivrksttelse , det vil sige etablering af et internationalt euro-arabisk eller euro-muslimsk forum , hvilket er endnu bedre , til drftelse af de internationale problemer , en drftelse , der helt sikkert vil vre konstruktiv for vores fremtidige forbindelser og verdens fremtid .
<P>
Til sidst , fru formand , takker jeg hr. kommmissr Vitorino for Kommissionens forslag om bekmpelse af terrorisme , men jeg tror ogs , at det er ndvendigt at tage fat ved problemets rod .
Jeg vil p 30 sekunder tale om et centralt problem .
Ondets rod er helt sikkert finansieringen af terroristernes netvrk , og der eksisterer desvrre midler , der gr finansieringen af disse netvrk mulig . Det er bankhemmeligheden og eksistensen af skatteparadis .
Jeg mener , at EU br tage initiativer til at fjerne disse to elementer og derved gribe ondet ved dets rod .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , min gruppe og jeg har siden terrorangrebene i New York og Washington vret overbeviste om , at det aldrig har vret mere ndvendigt end nu for EU at bevise sin identitet og sit vrd i forbindelse med globale begivenheder .
Den kommende periode , mske de kommende dage , vil uden tvivl give Unionen mulighed for at vise til sin vilje og kapacitet til isr at tage tre udfordringer op , som er fremkommet under disse dramatiske omstndigheder .
<P>
Den frste udfordring er i mine jne at beslutte sig til at samarbejde med USA , men ikke at forpligte sig .
" Allierede , men ikke sammenbundne " , som en kollega sagde i gr under drftelserne i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Dette betyder naturligvis ikke at tilsidestte den ndvendige og velbegrundede solidaritet , srligt i den flles indsats for at finde , dmme og straffe de ansvarlige for denne grusomhed og mere generelt at delgge terroristernes netvrk .
Det vil tvrtimod sige at turde melde klart ud til vores amerikanske samarbejdspartnere om det , som vi er helt klar til at deltage i , og det , som vi p ingen mde kan sttte . I gr og i morges understregede hr .
Solana med rette , at vores bekmpelse af terrorismen frem for alt ikke m blive opfattet af befolkningerne i den arabisk-muslimske verden som en krig mod deres samfund , eller som et korstog for at bruge et af de mest forfrdelige udtryk , som prsident Bush har sagt i denne forbindelse .
I gr anbefalede den hjtstende reprsentant for FUSP med samme forml at udvise forsigtighed , ikke at ydmyge nogen , at undg enhver misforstelse og ikke at skabe splittelse , hvilket vil vre en meget stor fejl .
Jeg glder mig over denne ansvarlige meddelelse .
Min gruppe nsker , at det overfres til en kategorisk afvisning fra EU ' s side af at lade sig rive med af en krigslogik , i en spiral , der fjer endnu mere blod til blodet og flere uskyldige ofre til de uskyldige ofre .
<P>
Den anden udfordring har direkte forbindelse til det , som jeg lige har sagt .
Vi br ikke kun undg en sdan splittelse , men igen undersge og genopfriske Euro-Middelhavsforbindelsen .
Tiden er efter min mening ikke inde til at tale med vores partnere i den sydlige og stlige del af Middelhavsomrdet om frihandelsomrder , men snarere om udvikling , politisk dialog , tilnrmelse af samfundene og menneskevrd .
Og blandt de konkrete tiltag , der skal ivrksttes for at illustrere dette strategiske valg , er for det frste den resolutte handling til at lse konflikten i Mellemsten p retfrdig vis .
Jeg stter pris p de bestrbelser , som hr . Solana og alle EU ' s reprsentanter har gjort i omrdet .
De er ved at opn de frste resultater , men vi er alle klar over den ekstreme skrbelighed .
Tiden er alts inde til , at vi lgger alle vores krfter i dette , ikke imod , men i samarbejde med USA og andre aktrer , srligt i omrdet .
<P>
Den tredje udfordring , som vi har fet , er at arbejde p en ny indgangsvinkel med international sikkerhed .
Er tragedien den 11. september ikke et frygteligt billede p fiaskoen for den mde , som verden har vret ledet p siden Berlinmurens fald ?
S mange ulste konflikter !
S strke mrke krfter p spil !
S mange kilder til ustabilitet !
Svaret p disse grundlggende onder ligger ikke i en forlngelse af unilateralismen , men i et sandt verdensomspndende samarbejde i respekt for FN-chartrets nd og bogstav .
Svaret findes slet ikke militrt eller sikkerhedsmssigt , men i en ambitis og alsidig politik til forhindring af konflikter .
Overalt , i Afrika , i Middelhavsomrdet , i Latinamerika , i steuropa og endda i USA , udtrykkes der forventninger i samfundene og ofte i selve staterne om en ndring af verdensbalancen .
Denne opfordring glder for jeblikket srligt Europa .
Det er en chance , der skal gribes .
Ud fra det synspunkt risikerer de kommende dage at blive sandhedens time .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg mener , at vi allerede har haft mulighed for drfte rsagen til problemet , og at vi fr mulighed for det igen . Jeg deltager alts ikke i forhandlingen om den generelle filosofi om , hvilke handlinger der skal foretages .
Jeg vil blot minde om nogle punker , som jeg p nuvrende tidspunkt ikke mener bliver taget i betragtning af visse af vores ledere .
For det frste er det problem , vi str over for - det br vi vre klar over - problemet med at identificere fjenden .
Gr Dem ingen illusioner .
Det er en islamisk fundamentalist , der har besluttet sig for at virkeliggre sit had mod de vestlige demokratier .
Det br vi vre klar over .
Vi skal ligeledes vre klar over , at der i hvert enkelt af vores lande findes mere eller mindre aktive terrororganisationer , som meget vel kan g i aktion i morgen .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne fje flgende til de yderst interessante bemrkninger og overvejelser , som kommissren forelagde : Jeg ville nske , at EU holdt op med at sttte de stater , der huser terrorister eller hjlper dem .
Jeg mener , at det vil vre en praktisk foranstaltning , som vi selv kunne trffe forholdsvis hurtigt .
<P>
For det andet er det selvflgelig klart , at man ikke kan forestille sig en effektiv indsats , hvis der p samme tid ikke er et trovrdigt politisk samarbejde mellem landene , og dette glder frst og fremmest EU-medlemslandene .
Jeg har oplevet en tid , som ikke er s lnge siden , og jeg er ikke sikker p , at den er ovre endnu , hvor princippet om , at enhver er sig selv nrmest , var gldende , og hvor man i sit land accepterede tilstedevrelsen af visse organisationer , p betingelse af at de ikke udfrte nogen aktioner , selv om det betd , at de blev udfrt i nabolandet .
Jeg tror alts , at det er ndvendigt med en gte solidaritet , og at den klart bliver udtrykt .
<P>
For det tredje tror jeg , at man skal vre klar over , at indsatsen mod terrorisme skal sttes ind p et hjere niveau for at vre holdbar .
Det drejer sig derfor om at styrke efterretningstjenesternes indsats .
Jeg har hrt alt det , som blev sagt for et jeblik siden om ndvendigheden af et effektivt Europol .
Jeg er fuldt ud positivt stemt for en styrkelse af Europols effektivitet , men det er ikke p den mde , at De hurtigt kan bekmpe terrorismen .
Det er ndvendigt med et reelt og jeblikkeligt samarbejde mellem efterretnings- og sikkerhedstjenesterne , at der er en ben udveksling af oplysninger , og at landene , med al respekt for visse lande - for jeblikket er det de lande , der har ansvaret for sikkerheden inden for rammerne af deres samarbejde - kan trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Jeg vil ikke brede mig over mere .
Det er det , som jeg vil sige i aften , og jeg insisterer p flgende : Jeg har overvret en filosofisk forhandling .
Er aktionen mod USA en krigshandling eller en terrorhandling ?
Omfanget af denne handling taget i betragtning er der i mine jne tale om en krigshandling .
Og hvis vi ikke er bevidste om , at dette kun er den frste aktion , der kan risikere at blive efterfulgt af flere , s kommer vi til at betale meget dyrt for vores blindhed .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="De Gaulle">
Fru formand , kre kolleger , de dramatiske begivenheder den 11. september handler ikke kun om en forbryderorganisation , der udtrykker sit had til Vesten ved at udfre spektatulre angreb . De afslrer ogs en enorm frustration over den amerikanske politik , der i hvert fald siden 1991 har vret frt i Mellemsten .
Den relse prygling af Irak med middelmdige strategiske resultater havde allerede fet USA til at tabe en del af sin anseelse .
Srligt har USA ' s systematiske alliance med den israelske stats ekspansionspolitik , en alliance , som amerikanerne havde prvet at kompensere for ved en mere eller mindre officiel sttte til ekstreme islamiske organisationer , udbredt flelsen af dyb uretfrdighed i alle de arabiske lande .
<P>
For p den ene side er det kolonialiseringspolitikken , der har vret gldende siden Seksdageskrigen , og p den anden siden den ubegrundede tilstedevrelse af amerikanske tropper i omrdet , der sledes bliver fordmt .
Enten stopper den israelske stat sin racistiske politik og evakuerer de kolonier , den har opbygget p Jordans vestbred , eller rejser den arabiske verden sig som svar p en velbegrundet opfordring og vlter lederne p den arabiske halv .
Hvorfor i vrigt give s stor opmrksomhed til den israelske stat , hvis meget overdrevne millitrkapacitet kun findes p grund af USA ' s velvilje ?
<P>
For Frankrig og for Europa kan der ikke vre tale om at deltage i et nyt korstog mod den arabiske verden , om det s bliver militrt eller ved udleveringer eller ved en europisk arrestordre .
Frankrig er ikke medlem af NATO . NATO er ikke interesseret i Afghanistan .
Frankrigs strategiske interesser er derimod resolut at sttte den arabiske verden i dens kamp mod racismen i den israelske stats politik .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det , der skete i New York og Washington , er forfrdeligt .
Vi fler med USA .
Det er frst nu , at vi rigtigt forstr , hvad der er sket .
EU skal sammen med USA videreudvikle en antiterrorpolitik .
Det skylder vi ofrene og de efterladte .
Jeg vil derfor gerne lyknske Vitorino med , at forslagene er blevet udarbejdet s hurtigt .
<P>
Denne kamp er ikke en kamp imod islam eller tilhngerne af islam .
Det er en kamp imod dem , der vil opn deres ml gennem terror , uanset hvordan de prver at retfrdiggre deres handlinger .
Vi skal derfor utvetydigt anmode alle stater og regeringerne om at sttte denne politik fuldt ud .
Det drejer sig i denne kamp om menneskelivets ukrnkelighed som den mest grundlggende vrdi i vores demokrati .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at vi enstemmigt kan flge den linje .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , kre kolleger , nsker vi , som hvdet , reelt at bidrage til , at der ivrksttes en samlet politik til bekmpelse af international terrorisme , gr vi det utvivlsomt mest effektivt ved at rette en formel anmodning til Rdet . Rdet br fremover ved behandlingen af alle tekster , og isr tekster vedrrende den frie bevgelighed for personer , anlgge et sikkerhedsperspektiv frem for at fokusere p systematisk ophvelse af eksisterende kontrolforanstaltninger .
<P>
En sdan kursndring br imidlertid ikke kun omfatte fremtidige bestemmelser . Den br ogs give sig udslag i en systematisk gennemgang af gldende tekster , idet kravet om sikkerhed for og beskyttelse af vores befolkninger fremover br prioriteres hjt .
Rdet br ivrkstte den pgldende gennemgang snarest for at revidere og om ndvendigt eliminere de bestemmelser , som er overdrevent forsonlige og m formodes at kunne udnyttes af terroristnetvrk , som etablerer sig og udvikler sig i vores lande . Der kan vre tale om bestemmelser om fllesskabsforsendelser , om grnsekontrol , om familiesammenfring , eller der kan vre tale om gennemfrelse af bestemmelserne om flygtningestatus .
<P>
Vi kan ikke lukke jnene for , at befolkningsgrupper , som lever p kant med loven , fr adgang til europisk jord , og samtidig beklage , at terroristnetvrk blomstrer . Vi har selv givet dem gunstige vkstvilkr .
I morgen har vi mulighed for at vise , at der er overensstemmelse mellem ord og handling , idet vi skal behandle to betnkninger , som str i direkte modstning til kravet om sikkerhed og bekmpelse af terrorisme , som vi hvder at ville opprioritere .
Vi kan ikke i morgen stemme for Watson-betnkningen . En betnkning , som uden begrundelse lgger op til en s omfattende udvidelse af bestemmelserne om gennemfrelse af asylretten , at denne helt afgrende rettighed fuldstndig forvanskes , og myndighederne i medlemsstaterne p ansvarsls vis fratages deres kontrolmuligheder .
Det fortjener i vrigt anerkendelse , at den oprindelige ordfrer , hr . Schmitt , har vist det mod at ngte at lgge navn til en sdan drejning .
Man m endvidere sprge , om det virkelig er rimeligt at vedtage Coelho-betnkningen , som i afsnit 2 indeholder en anmodning rettet til Det Forenede Kongerige og Irland om snarest at afskaffe grnsekontrollen .
Er et sdant krav ikke noget ude af trit med virkeligheden ?
<P>
Kre kolleger , vi har mulighed for at optrde ansvarsbevidst og effektivt , eksempelvis ved som omtalt at anmode Rdet om at gennemg gldende lovgivning , idet der anlgges en sikkerhedsmssig mlestok .
I modsat fald str vi i morgen totalt splittede .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , som det tidligere er blevet nvnt , har de europiske borgere , som formanden for min gruppe sagde , forblffet og direkte bidraget til en forbrydelse mod menneskeheden , der bestr i at forsge at gre en ende p vores frihed og vores demokrati .
<P>
Frst og fremmest skal vi dele det amerikanske folks sorg .
Tillad , at jeg siger , at spanierne udmrket forstr ofrenes lidelser .
Men efterflgende er det ndvendigt at reagere prompte for at forsvare vores frihed og ve ofrene retfrdighed ved at vise terroristerne og deres medskyldige , at de har forfejlet deres ml .
Som i andre epoker i vores historie er det , at vi i dag bekrfter de demokratiske vrdier , afgrende for , om vi kan udelukke den totalitre vej , som terrorismen frer til .
<P>
Europa-Parlamentet har udvist et utvetydigt engagement i bekmpelsen af terrorisme , og Watson-betnkningen er et tydeligt eksempel herp .
Men netop nu m vi blive ved med at tilfre de konkrete initiativer , som Europa-Kommissionen forelgger , vores politiske tilskyndelse og energi .
Formanden for min gruppe har forelagt nogle budgetinitiativer , som skal styrke Europols rolle .
Lad os hbe , at Udvalget om Borgernes Friheder - og jeg henvender mig specielt til dets formand - fastlgger en dagsorden , s det er i stand til at stille Parlamentet et forslag i r , der gr det muligt for de belgiske og spanske formandskaber at fuldende arbejdet i de kommende mneder .
<P>
De europiske institutioner har et ufravigeligt ansvar for at fremskynde processen for at give domstolene adgang til fllesskabsinstrumenter , som kan effektivisere deres arbejde imod terrorisme og organiseret kriminalitet .
Europa-Kommissionen og isr kommissr Vitorino skal vre bevidste om , at de har Parlamentets sttte til at sikre samarbejdet og en samlet aktion i forflgelsen af de kriminelle , for det er mden , hvorp terrorisme bekmpes .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , som det er blevet nvnt , vedtog Parlamentet den 5. september Watson-betnkningen med en rkke minimumsforanstaltninger , som var ndvendige for at bekmpe terrorisme .
<P>
Som det er blevet nvnt her , var Parlamentets minimumskrav den 5. september en definition af terrorisme , som er flles for alle medlemsstaterne , et europisk mandat for eftersgning og pgribelse - som det er blevet kaldt - og afskaffelse af udleveringen .
Men i den selvsamme betnkning sendte Parlamentet ogs mere end et politisk signal til de andre fllesskabsinstitutioner . Det henviste til , at en rkke aktioner - jeg citerer - " organiseres og gennemfres af internationale grupper " , og det ppegede , at der var stater bag disse aktioner , og at der burde reageres p det .
<P>
Den 5. september , hr. formand , tog Parlamentet initiativet og anmodede de vrige institutioner om at indtage en klar holdning til disse sprgsml .
Vi havde allerede sikkerhed for , at kommissr Vitorino ville reagere positivt .
Den 11. september , hr. formand , meget f dage senere , blev vi klar over , at vi var kommet for sent , dramatisk for sent , og at problemet brd ls , ikke i EU , men i USA , p en endnu mere ijnefaldende mde - ikke dramatisk , for det er altid dramatisk - end vi har oplevet det her .
<P>
Hr . Watson siger beskedent , at det , som han anmodede om i sin betnkning , kun er brugbart inden for rammerne af EU .
Det mener jeg ikke .
Jeg mener , at hvis vi trffer de foranstaltninger , kan vi gennemfre en intern aktion , der , som hr .
Poettering sagde , er et bevis p solidaritet med USA .
Hvis vi med den hast , som den aktuelle situation krver - og vi havde allerede travlt - skynder os at give et eksempel p , hvordan man p overnationalt plan kan reagere operativt for at bekmpe terrorisme , giver vi USA det bedste tegn p solidaritet , det bedste image , den bedste mulighed for p overnationalt plan at bekmpe organiseret kriminalitet , hvilket FN anmodede os om for kort tid siden i Palermo .
<P>
Jeg hber , at vi for de andre foranstaltningers vedkommende , f.eks. bekmpelse af hvidvaskning af penge og meget andet , som Rdet er ved at behandle , ikke venter p , at vi er ndt til at handle hurtigt , ikke venter med at ivrkstte dem , til der sker noget dramatisk .
Jeg mener , at de alle sammen er absolut ndvendige for at forsvare verden og isr friheden .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , da Parlamentets delegation var i Washington i sidste uge og blev der lngere end planlagt , blev ikke kun jeg , men ogs de amerikanske kolleger i stigende grad klar over sagens flles betydning .
Jeg kunne konstatere , at amerikanerne og isr regeringen er meget mere behersket , end vi generelt tror og afleder af prsidentens af og til uheldigt valgte ord .
<P>
Flere af de amerikanske kolleger sagde dengang , at det er slut med de flotte ord , og det har de ret i .
Det glder ikke kun for forholdet mellem dem og os , men ogs for det , som Parlamentet vil gre .
Nr vi taler om at straffe terroristerne , s er det faktisk for sent .
<P>
Jeg hber , at vi ogs kan tale om forebyggelse .
Det betyder samarbejde mellem polititjenester , undersgelsesdommere og efterretningstjenester .
Jeg hber , hr. kommissr , at De hurtigst muligt stiller Deres forslag , hvilket utvivlsomt ogs vil vre tilfldet .
S vil det komme frem , hvem i Parlamentet der sttter tttere samarbejde , og hvem der reelt vil gre fremskridt .
<P>
Jeg hber , fru rdsformand , at vi ogs p Deres hemmelige mder vil finde ud af , hvem der er for og imod , hvem der vil gre fremskridt , s vi kan drage vores konklusioner og vurdere og bedmme , for lige nu er vi stadigvk grebet og fler med vores amerikanske venner .
Men hvem vil tale om denne debat om et eller to r ? Jeg hber , at vi vil vre vgne og huske , hvad der blev sagt i dag .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , vores solidaritet med ofrene for de frygtelige angreb var det frste , vi viste og skulle vise , men det er godt , at Rdet og Kommissionen er get beslutsomt til vrks for at udarbejde forslag .
<P>
Terrorismen er globaliseret .
Alle er srbare , men vi kan gre vores srbare verden til en mere sikker verden .
Det er udfordringen .
Det krver multilateralt samarbejde for global bekmpelse af terrorismen .
Det er det positive , som jeg forsger at trkke frem ved ikrafttrdelsen af artikel 5 i NATO-traktaten , at det skal ses som et tegn p solidaritet .
Ikke en blankocheck til gengldelse med militre aktioner , som krver nye uskyldige ofre og opvkker ny vrede og frustrationer , men en invitation til samrd og dialog hen over oceanerne , selv om det ikke altid forsts sledes .
<P>
Vi skal forst , at befolkningen er foruroliget , at mange mennesker er bange for , at vi uden videre hopper p en krigsmaskine .
Vi skal gre rede for vores hensigter .
<P>
Vores srbare verden skal gres mere sikker gennem politiske lsninger p endelse , vedvarende konflikter ssom i Mellemsten .
Vi skal give hb til store dele af verden , som lever i fortvivlelse .
Uden en retfrdig verdensorden vil stabilitet og fred fortsat vre nsketnkning , og vil der altid vre grobund for terrorisme .
<P>
Vi glder os over den enstemmige vilje , som i disse dage kommer til udtryk , og som Rdet og Kommissionen ogs fortolker .
Vi hber , at det ikke bliver ved ordene , for nr Europa hidtil har skullet skaffe de midler , som er ndvendige for at opn de ml , som der her er gjort rede for , har der altid vret flere medlemsstater , der har stukket en kp i hjulet i praksis .
Hvor lnge er samarbejdet om at gre Europol til et effektivt middel ikke blevet udsat ?
Det blev allerede sagt i Amsterdam .
<P>
Hr . Vitorino sagde , at udleveringen af terrorrister er hjrnestenen i bekmpelsen af terrorismen , men sprgsmlet er , om det vil lykkes .
Rdsformanden nvnte forskellige midler til at forebygge terrorisme .
Men vil det nogensinde lykkes at kontrollere den kapitalstrm , som holder terrorismen verden over i live ?
Vil og kan vi nogensinde kontrollere vbenhandlen ?
Eller vil konomiske argumenter p ny f overtaget over argumenter for sikkerhed og forebyggelse af terrorismen ?
For terrorismen , fanatismen og uretfrdigheden eksisterer .
Der er mange vben , som terroristerne endnu ikke har anvendt , men som er disponible via vores teknologiske samfund .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , " ingen sag - ikke engang en retfrdig sag - kan legitimere drabet p uskyldige civile .
Vejen til retfrdighed er ikke brolagt med terror , for terror er den korteste vej til helvede .
Vi fordmmer og beklager denne forfrdelige forbrydelse , og vi fordmmer dem , der har planlagt og beget den , af al vores magt .
Vores medflelse med ofrene , deres familie og hele det amerikanske folk i dette vanskelige jeblik er blot et udtryk for vores strke engagement for menneskehedens flles skbne . "
<P>
Det er ikke mine ord , men ord , som palstinensiske intellektuelle , politikere og ministre har udtalt , f.eks. Yasser Abed Rabbo , Hanan Ashrawi og Mahmoud Darwish .
Det er strke ord , der vkker forhbninger , fordi de kommer fra mennesker , som lever og lider under Israels militre besttelse .
<P>
I disse tider skal vi alle - bde personer , stater og institutioner - ptage os det strst mulige ansvar og gre den strst mulige indsats for , at terrorismen ikke lngere bliver en del af vores historie , og at globaliseringen af fattigdom , uretfrdighed og krige heller ikke bliver det .
<P>
Javier Solana sagde , at ord skal erstatte vben .
Derfor m ordene ikke fremkalde eller opfordre til had eller til cowboykulturen med dead or alive . Sdan som kvinderne mod krig siger , er der et tredje alternativ til at drbe og at d , nemlig at leve .
Opdragelsen til fred og respekt for rettighederne skal glde for alle , og mere end nogensinde for statscheferne .
Med bebudelsen om vbenhvile ser vi i Israel og Palstina i dag et fremtidshb , som ganske vist er spinkelt , men som det er ndvendigt at klamre sig til .
EU har bidraget til , at det blev muligt at genoptage dialogen .
Denne politiske rolle skal vre strre , og nr vi gr den strre , skal det ske med sikkerhed for , at rettighederne beskyttes .
Ligesom vi har sagt til Arafat , at han skal udvise fasthed i sin kontrol af terrorismen , skal vi sige klart til Sharon , at han ikke ustraffet kan fortstte med at konfiskere palstinensisk jord , at foretage bosttelser , at sl palstinenserne ihjel , at holde dem isoleret i landsbyer eller - sdan som han gjorde i gr - at delgge den havn , der er under opfrelse i Gaza , og som finansieres af EU-landene .
<P>
Det er ndvendigt med konkrete foranstaltninger . Vi skal give palstinenserne tillid til , at de fr en sikker stat , og vi skal give Israel garanti for , at ingen stter sprgsmlstegn ved dets eksistens , men at det er dets koloni- og ekspansionspolitik , der er til diskussion .
<P>
I gr mdte jeg og en italiensk delegation prsident Lahoud i Libanon .
Han gav klart udtryk for sin afvisning af terrorismen , men han understregede kraftigt , at det er ndvendigt at lse Palstina-sprgsmlet og at fremme det konomiske og politiske samarbejde mellem Europa og de arabiske lande .
Vi skal tro p os selv og arbejde for freden og rettighederne .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , bekmpelsen af terrorisme krver alles forstelse for , at demokratiet ikke kan eksistere , hvis der ikke er nogen regler , og hvis man ikke straffer dem , som overtrder lovene og hindrer friheden og sikkerheden .
I april havde vi besg af general Massoud her i Europa-Parlamentet , og han kom for at bede om hjlp mod Taleban-styrets fundamentalisme .
Vi smilte til ham med medmenneskelig sympati , p samme mde som vi smilte medflende til ofrene for fundamentalismen i Algeriet og i de andre lande , hvor borgere , politikere og journalister er blevet myrdet - tnk bare p Spanien .
<P>
I dag er Massoud dd . Han blev drbt af selvmordsterrorister , nogle f timer fr andre terrorister begik det absurde , forfrdelige og afskyelige massedrab i USA .
Det er tydeligt , at terroristerne og fundamentalisterne havde planlagt en njagtig rkkeflge , s man startede med at eliminere den betydeligste reprsentant for kampen mod Taleban-styret .
<P>
Hvis vi virkelig nsker at bekmpe og besejre terrorismen , dens tilholdssteder , dens konomiske magt og dens had til demokratiet og friheden for evigt , skal vi i dag give vores fulde sttte til den nordafghanske befrielsesbevgelse .
Det , som vi ngtede Massoud , da han var i live , skylder vi Massoud nu , hvor han er dd , og det skylder vi ogs de mnd og kvinder , som kmper for friheden .
Vi skal give vores fulde sttte til alle dem , som kmper mod terrorismen og fundamentalismen i hele verden .
<P>
Vi anmoder ogs om , at EU mske tager ndvendigheden af at tilrettelgge sine egne grnser p en bedre mde op til fornyet overvejelse , eventuelt ved at stte Schengen-konventionen midlertidigt ud af kraft ; om - sdan som formanden , hr .
Pasqua , allerede har sagt - at man under alle omstndigheder fjerner sttten til de lande , som er vrtslande for , og som finansierer og beskytter terroristiske og kriminelle organisationer ; om , at brugen af internettet kontrolleres , idet der langt om lnge opstilles nogle regler , eftersom vi ved , at terrorismen ogs udvikles og arbejder p internationalt plan , fordi der ikke er nogen regler for brugen af dette instrument ; og om , at man lukker samlingsstederne for de organisationer , der gr ind for religis kamp , og som prdiker vold og tolererer , at deres medlemmer praktiserer terrorisme .
<P>
Endelig anmoder vi om , hr. formand , at man er modig nok til at afholde en Euro-Middelhavskonference for at drfte , om man nsker at samarbejde for freden og for at bekmpe dem , der stadig nsker at sprede had og vold .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio">
Hr. formand , vi deler bekymringen for , at man tager til genmle over for de omfattende attentater ved hjlp af et korstog mod islam , men der er nogle ting , som skal prciseres .
I mellemtiden vil jeg gerne minde om , at en af de organisationer , der har forbindelse til Bin Laden , hedder " den islamiske front mod kristne og jder " .
Jeg vil ogs gerne minde om , at en del af de pengestrmme p milliarder af dollars , som muslimske velgrenheds- eller hjlpeorganisationer modtager rligt , gr til fundamentalistisk terrorisme .
Desuden bidrager overskuddet fra banker og muslimske finansieringsselskaber , som i dag endelig er blevet kontrolleret og identificeret - ogs p det internationale marked - og som er beliggende i skatteparadiser , til den islamiske terrors internationale udbredelse .
Her i Europa er der islamiske centre og moskeer , hvor man i revis - og det gr man ogs den dag i dag - har givet de fundamentalister , der har forbindelse til terrorismen , husly og et skjulested , og hvor man endda har forsynet dem med falske pas , hvilket der er dokumentation for .
Denne medskyldighed eksisterer , og jeg tror rligt talt ikke , at nogle generelle ord om , at man tager afstand fra Bin Laden , er tilstrkkeligt til at forsikre os om , at man nsker fred og respekt for menneskerettighederne i disse europiske grene af islams internationale system .
<P>
Jeg tilslutter mig den opfordring til realisme , som fru Garaud kom med p Formandskonferencen her til morgen , nr det glder en ordentlig international politik ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr. formand , et kinesisk ordsprog siger , at nr den forstandige peger p mnen , ser den uforstandige kun fingeren , der peger .
Dette ordsprog br give anledning til eftertanke i EU . Det er sledes vanskeligt at se sammenhngen mellem Europa-Parlamentets forhandling i dag og det uhrte overgreb mod amerikansk integritet , der fandt sted den 11. september .
<P>
Hjalp det USA at have politi og en flles efterretningstjeneste ?
USA rdede selvsagt over en sdan , ja , endog verdens mgtigste . Alligevel var det tydeligvis ikke muligt at forudse eller forhindre begivenhederne tirsdag den 11. september .
Det er sledes vanskeligt at se , hvad Europol har at gre med dette sprgsml . Eller kravet om styrkelse af EU .
Det viser sig endnu en gang , at EU kun er optaget af sin egen magt og helt uinteresseret i sagens kerne . Det drejer sig for EU udelukkende om at generobre magten .
<P>
Vi , der foregiver at reprsentere alle europiske folkeslag , br i virkeligheden snarere overveje at trde tilbage og overveje , hvilket ansvar der phviler os , fordi vi p denne mde har overladt det til USA alene at st konfronteret med resten af verden , uagtet at vores nationer har en mere end tusindrig tradition for diplomatiske , historiske , militre ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , frst vil jeg gerne udtrykke min dybeste medflelse med ofrene for sidste uges angreb .
Lige nu , fr et militrt indgreb er gennemfrt , er vi allerede vidner til en massiv humanitr tragedie , der berrer mange tusinde uskyldige i Afghanistan .
<P>
USA har meddelt , at landet vil fjerne restriktioner p efterretningsagenturer og give dem lov til at rekruttere kriminelle .
Jeg citerer viceprsident Dick Cheney : " For at kunne trnge ind i disse terrororganisationer er man ndt til at have nogle meget kedelige typer p lnningslisten " .
<P>
Da prsident Bush erklrede krig - og det er jo faktisk de rige mod de fattige , der ligger til grund for kampen her - sagde han , at krigen skal vindes med de rette vrktjer .
De vrktjer , der skal bruges , br vre retsstatens vrktjer , det vil sige ikke tilsidesttelse af retsstaten eller undertrykkelse af frihedsrettighederne , men tvrtimod opretholdelsen af dem .
<P>
Hr. formand , fru minister , kommissr Vitorino , rede medlemmer af Parlamentet , hvis vi udkmper den forkerte krig , vil vi tabe .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , vi vil aldrig glemme angrebene p USA , som vi fordmmer dem p det kraftigste .
Vi deler de civile ofres og deres familiers sorg , og vi deler vores store allieredes vrdier - demokrati og den enkeltes frihed .
Terrorisme skaber en sindstilstand .
Den fremprovokerer afsky og reaktion , s vi m st sammen , vi m vre viljefaste , og vi m vre rvgne .
<P>
Men ud over vores flles politiske reaktion m vi justere EU ' s diplomatiske standpunkt .
I forbindelse med vores igangvrende budgetprocedure m vi tage EU ' s kmpemssige bistandsprogram op til fornyet overvejelse , hvis staterne p en eller anden mde er involveret i denne terrorisme .
<P>
EU opfattes som proarabisk .
Det beklager jeg .
Vi br vre prodemokratiske .
Der er erklret krig , og vi br entydigt st last og brast med vores amerikanske allierede .
Mit parti og min gruppe lgger vgt p at yde fuld sttte , navnlig til den britiske regering , dens partnere i EU og vores NATO-allierede .
Omfangen og arten af det forfrdelige , vi var vidner til i USA i sidste uge , er en advarsel til os om , hvad det nye rtusinde ogs kan bringe , s vi m se pragmatisk p , hvad vi m gre i fllesskab .
<P>
Vi m lre mest muligt af hinanden om , hvordan vi sikrer befolkningernes sikkerhed , og hvordan vi bedst kan mindske de spndinger , der frer til politisk vold og terrorisme .
Vlgerne m s vidt muligt have lov til at komme videre i deres tilvrelse , men vi politikere kan ikke slappe af , s lnge terrorismen lever videre .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , jeg var i Washington i sidste uge som formand for Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med De Forenede Stater , og vi indledte vores briefing forud for mdet kl . 9 tirsdag den 11. september 2001 , lige efter at det frste fly ramte det ene hjhus og lige fr det andet .
Jeg behver ikke sige , at vores briefing ikke varede srlig lnge , og snart sad vi som s mange andre i USA foran tv-apparaterne , chokerede og tavse .
Det var stemningen i USA i tirsdag .
Onsdag var folk vrede og skrmte , forsteligt nok , og det samme var vi .
Senere blev man langt mere eftertnksom og kom med mere velovervejede reaktioner .
<P>
Man satte stor pris p de mange budskaber fra EU og ogs fra Europa-Parlamentet samt de mange personlige sttte- og solidaritetstilkendegivelser .
Det lykkedes os at gennemfre en del af vores delegationspligter , vi mdtes med medlemmer af Kongressens udenrigsudvalg og frte nogle meget nyttige , om end meget triste drftelser med dem .
Deres sprgsml til os var : Hvordan vil Europa hjlpe os ?
Vil Europa sttte os ?
Det var virkelig yderst vanskeligt .
Det ville vre for tidligt og upassende for en begrnset delegation at svare .
Selvflgelig vidste vi ikke , hvordan vi skulle svare .
Jeg fremsatte en erklring over for Kongressen , som blev optaget i Kongressens mdeprotokol , og jeg hber , at den med Deres tilladelse ogs kan blive optaget i Parlamentets mdeprotokol .
I erklringen understregede jeg , ud over den naturlige sympati , vi nskede at udtrykke , at dette skal lses i et partnerskab mellem USA og EU samt mange andre lande .
<P>
Det bliver stadig tydeligere , at reaktionen skal vre afmlt og forholdsmssig , og konsekvenserne for alle skal forudses og planlgges .
Der findes et klart behov for omfattende diplomatiske og politiske initiativer med henblik p at opretholde samarbejdet med de lande , der ligger nrmest p mulige ml eller militraktioner , og de lande , som er mest udsat for konsekvenserne .
Vi str muligvis over for forfrdelige tider , men det er vigtigt , at vi bde har modet og medflelsen til at overveje alternativerne nje .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min tak til de mange her , herunder ogs formanden , som udtrykte deres bekymring for vores sikkerhed og helbred , og navnlig til mine kolleger , herunder hr . Belder , fru Peijs , mine to nstformnd , de vrige medlemmer , Parlamentets medarbejdere , tolkene fra Rdet og Kommissionen og navnlig Kommissionens medarbejdere i Washington .
De var umdeligt venlige i en yderst vanskelig uge .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , angrebene p USA minder mig meget om attentatet imod rkehertug Franz Ferdinand af strig i juni 1914 i Sarajevo . Dengang dukkede der pludselig en terrorist p , som ramte det habsburgske rige , en urrlig , agtet stormagt , lige i hjertet .
Mordet resulterede i en overreaktion , som frte til Frste Verdenskrig .
<P>
Det er meget vigtigt at bekmpe den internationale terrorisme .
Det er ligeledes meget vigtigt at gre det sammen og , hvilket jeg understreger , med velovervejet tilbageholdenhed .
<P>
Unionen skal ogs selv gre noget .
Tak , hr. kommissr , De er ikke problemet , og det er Parlamentet heller ikke .
Jeg henvender mig til min tidligere kollega , ministeren fra det belgiske formandskab .
Tampere-mdet blev afholdt for to r siden .
Det er p tide , at vetoretten i den tredje sjle afskaffes , for ellers fortstter det som nu , og s kan vi ikke bekmpe terrorismen effektivt .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg deltog i den delegation , der besgte Washington i sidste uge .
Jeg s , hvilken bestyrtelse , skrk og fortvivlelse angrebet forrsagede , og jeg flte ogs sorgen og fortvivlelsen .
Jeg fler stadig meget med de prrende til de savnede .
<P>
Hr. formand , efter at have lyttet til debatten har jeg lagt det forberedte manuskript til min tale til side .
Jeg vil i stedet tale om noget , der er vokset frem i mig , mens jeg har lyttet til debatten .
<P>
Jeg er meget bekymret over det , der er sket , og over reaktionen p hndelserne i bde USA og Europa .
Jeg er overbevist om , at mens vi fler rdsel , er der mange millioner mennesker rundt omkring i verden , der faktisk har jublet over denne terroraktion .
Jeg tror , at mange fattige mennesker i Asien , Afrika og andre dele af verden har jublet .
Vi har kunnet lse , at unge mennesker i Palstina har fejret voldshandlingen .
Jeg tror ikke , at de var de eneste , men at der findes millioner og atter millioner af mennesker i verden , der har reageret p samme mde .
Det fylder mig med rdsel og forfrdelse , da det betyder , at vi str over for en verden med flere millioner potentielle terrorister og voldsmnd .
<P>
Vi skal til at sprge os selv , om vi nu er vidne til en slags social krigsfrelse .
Har det noget at gre med de koloniale oprr ?
Fra min ungdom husker jeg Mau Mau-oprret , der blev beskrevet som et terroroprr .
Vi husker f.eks. alle Vietnamkrigen .
Er det en social krig , der p en eller anden mde ligger bag den seneste tids hndelser , eller som foranlediges heraf ?
I s fald er tanken om massebombninger i Mellemsten eller storstilede vanvittige politimssige kontrolaktioner meningslse .
<P>
Vores eneste chance er i s fald en enorm omstillings- og omfordelingspolitik , der fjerner den desperation og fortvivlelse i verden , der nrer og skaber terrorisme .
I modsat fald bliver vi aldrig nogensinde trygge trods bombetpper og trods alverdens sikkerhedstjenester .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , kre kolleger , USA og den frie verden er blevet overrumplet af en blge af fuldstndig barbariske attentater , der har kostet livet for tusinder af mnd , kvinder og brn fra mere end 60 lande , myrdet under de forfrdeligste og mest brutale omstndigheder .
I lighed med s mange andre vil ogs vi allerfrst give udtryk for vores solidaritet og sorg over , at s mange liv er blevet revet bort , og at s mange prrende m lide .
Disse attentater overstiger enhver forestilling og bekrfter vores frygt for , at terrorgruppernes fanatisme ikke holdes tilbage af den mindste medflelse , men at vi m forvente det vrste , hvis der ikke bliver gjort noget for at bekmpe eller udrydde den .
Vi nsker p ingen mde et nyt skisma mellem vest og st .
Vi kan udmrket skelne mellem dem , der frit og fredeligt udver deres islamiske tro , og dem , som p helt uacceptabel vis sger tilflugt i et middelalderligt begreb om hellig krig for at angribe borgere , folkeslag og stater verden over , der nsker at leve i fred .
<P>
Der m derfor svares med fasthed over for de ansvarlige for disse frygtelige handlinger , som udgr deciderede krigshandlinger imod den frie verden , bde dem , der direkte str bag , og dem , der huser , beskytter , finansierer eller inspirerer dem .
Her phviler der EU et enormt ansvar som et fllesskab , der hviler p universelle vrdier om frihed , fred og sikkerhed .
Ud over at fremme et forhold baseret p tillid , samarbejde og kulturel dialog til alle folkeslag og borgere af islamisk tro , der deler disse universelle vrdier , hvori ogs br indg , at vi sammen forpligter os aktivt imod terrorismen og den trussel , som den udgr , m EU og dens medlemsstater indbyrdes og p internationalt plan etablere nye og mere effektive samarbejdsformer omkring indsamling og behandling af data p det politimssige omrde , get harmonisering af lov og ret samt flles sikkerhed og forsvar , som kan forebygge sdanne handlinger , og s enhver , der str bag denne nye trussel mod verden , eller som frer den ud i livet , kan blive straffet hrdt .
<P>
Vi vil gerne give udtryk for vores forventning , men ogs vores hb om , at dagens debat og Det Europiske Rds konklusioner nste fredag vil betyde et afgrende skridt fremad i den lange og svre kamp mod den internationale terrorisme , en kamp , der bde nu , og s lnge denne trussel bestr , m st have allerhjeste prioritet , nr det glder den europiske , atlantiske og internationale sikkerhed .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har hrt mange gode hensigter og ogs enkelte klicher .
Jeg m dog sige , at man ikke kan bekmpe terroristerne , nr de europiske banker accepterer deres indskud og hermed ger deres konomiske indflydelse , og at man ikke kan bekmpe terrorismen , nr man alt efter de geopolitiske interesser slger vben til de forskellige lande , som fra gang til gang accepterer rollen som soldater for en eller anden magt .
<P>
Hr. formand , efter min mening kan man ikke tale om fred , hvis man siger ordet " krig " hver eneste dag .
Hele verden er bekymret over de strke udtalelser - selv om jeg godt forstr sindsstemningen og den politiske situation - fra den amerikanske prsident . Vi forstr godt de politiske hensyn , og vi giver udtryk for vores fulde politiske og menneskelige solidaritet med prsidenten .
Men vi hber , at ordet " krig " udelukkende er rettet mod bestemte dele af den arabiske verden , som ikke fortjener at blivet stillet til ansvar som helhed p grund af de forbrydelser , der begs af et lille og kriminelt mindretal af forbrydere , som den klare , blinde og barbariske galskab gr statslse .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , p mit partis vegne vil jeg gerne udtrykke mine dybtflte kondolencer over for den amerikanske befolkning .
Med vores helt srlige forhold og med hundredvis af savnede briter deler vi ogs deres desperate flelse af tab .
<P>
Min frste bemrkning m g til min egen premierminister , som naturligvis fik udvirket lsladelsen af mere end 400 dmte terrorister .
Vi skal bekmpe terrorismen i alle dens afskygninger , og vi m sige nej til enhver yderligere eftergivenhed .
Jeg vil ogs opfordre Rdet og Kommissionen til ikke at benytte denne lejlighed til at fremme det europiske integrationsprojekt .
Europas befolkninger vil ikke tilgive politikere , der stter deres egne interesser over befolkningens sikkerhed .
<P>
Men hvor mrk og usikker fremtiden end mtte synes , m vi st fast bag USA , som dette dle land gjorde for os i vores mrkeste stund .
Vores engagement i at bekmpe terrorismen m ikke vre mindre end deres .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , terrorangrebet i USA berrer desvrre os alle , og ikke kun fordi der blandt de omkomne sandsynligvis ogs er hundreder af europere .
Alene 30 strigere savnes stadig .
Solidaritet og samarbejde som reaktion p terrorangrebet skal ses som et ubegrnset tilbud fra europerne , og de europiske partnere skal undlade at stille betingelser .
<P>
EU-medlemsstaten Spanien har helt sikkert truffet den rigtige foranstaltning ligesom Frankrig . Begge lande sendte meget hurtigt politikere til USA .
Jeg vil gerne appellere til , at de politiske partier i strig giver fuldstndig afkald p den skaldte neutralitet , da der ikke kan vre neutralitet mellem terrorister og uskyldige ofre .
I det internationale samarbejde , hvor det er vigtigt , at de demokratiske lande fungerer indbyrdes , er samarbejdet med de moderate krfter fra de arabiske lande , og de lande , hvor den muslimske befolkning udgr et flertal , lige s vigtigt .
En effektiv international solidaritet vil denne gang vre det vigtigste grundlag for et succesfuldt modangreb .
Og dem , der her kommer med kloge ord om militr tilbageholdelse og pacifistiske fantasier , vil jeg gerne invitere til New York for at besge den skole , hvor ogs mine brn gr , s de kan tale med de brn , der har mistet deres mor eller far eller begge forldre under dette attentat !
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , ordene om solidaritet m nu flges op af handling .
Unionspartierne i Tyskland fler sig i hvert fald forpligtet over for amerikanerne , ogs nr det glder flles forsvar mod terrorisme .
Amerikanerne ydede en meget stor indsats under genopbygningen af vores land og ogs med at n til en genforening .
Derfor m vi ogs sammen med dem bre byrderne i bekmpelse af terrorismen .
<P>
Forslagene fra kommissr Vitorino er det frste og rigtige skridt i denne retning .
Men det er ikke noget ndhjlpsprogram .
Disse foranstaltninger vil tidligst trde i kraft i 2002 .
Hvor rigtige de end mtte vre , s kan og skal vi gre noget mere !
Vi kan f.eks. udruste Europol bedre , end det er muligt i jeblikket .
Inden for rammerne af den gldende lovgivning har Europol snarest brug for en aftale med USA om udveksling af data i forbindelse med bekmpelse af terrorisme .
Det er hidtil slet fejl , fordi vores bestemmelser om databeskyttelse er blevet gjort til mlestok for alle ting .
P den mde har vi med denne databeskyttelse gavnet terroristerne mere end ofrene .
<P>
Vi skal snarest skabe operative handlemuligheder for Europol .
Vi skal fra nu af indstte de mulige joint action teams .
Der , hvor man efterforsker terrorister , m Europol vre med og sttte den umiddelbare dataudveksling mellem dem , der efterforsker , og dem , der arbejder i Europols hovedkvarter .
Disse muligheder foreligger allerede , og dem m vi gre brug af .
Det er noget , der kan foreg inden for rammerne af den gldende lovgivning , og vi skal derfor ikke vente p , at direktiverne bliver gennemfrt .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , intet tjener til undskyldning for terroraktioner .
Terrorisme er frst og fremmest foragt for livet , foragt for uskyldige borgeres liv og undertiden foragt for eget liv .
Alle folkeslag skylder afgjort at dmme op for terrorismen , men det er ikke tilstrkkeligt at pgribe og dmme gernings- og ophavsmndene bag terroraktionerne .
Det er afgrende at fjerne de forhold , der danner grobund for terrorismen . Fattigdom , underudvikling og uvidenhed gder jorden for alle former for fundamentalisme .
<P>
Det er paradoksalt , at enhver uforudsigelig begivenhed efterflgende nemt lader sig forklare . Det er imidlertid ikke tilstrkkeligt at forklare .
Vi skal ndre verden .
<P>
Verdenskonomien har det ikke godt , og situationen kan meget vel forvrres efter angrebet mod USA , i srdeleshed sfremt der ivrksttes en langvarig militr aktion .
For at kunne hjlpe andre m Europa tage fat p sine egne konomiske problemer . Vi m hilse rentenedsttelsen velkommen .
ECB kunne i videre omfang have taget hjde for denne situation , sledes at vi havde undget at se formuer tilintetgjort p brsen .
<P>
Kan vi ikke imdese afbalanceret vkst p langt sigt og nedbringelse af underskuddet p de offentlige finanser , m et sdant udefrakommende chok , som er bde uforudset og uforudsigeligt , bevirke , at Europa lader de automatiske stabilisatorer trde i kraft til fordel for alle medlemslandene .
Det er ikke et udtryk for overdreven forsonlighed , men derimod sund fornuft i konomisk henseende .
<P>
Vores amerikanske venner viser os , hvad der i konomisk henseende er sund fornuft .
De har netop vedtaget en solid hjlpepakke til fordel for den civile luftfart .
Vil Europa nu indgive klage til WTO over denne konkurrenceforvridning ?
Eller vil ogs EU ivrkstte en politik til sttte for de sektorer , der er hrdt ramt konomisk af dette umenneskelige anslag ?
Lykkeligvis har vi euroen .
Uden den flles mnt ville vi i jeblikket have oplevet voldsom uro p pengemarkederne . Visse valutaer ville stige i vrdi , eksempelvis tyske mark , og andre valutaer , som vurderes at vre svagere , ville falde med risiko for en sprngning af det indre marked .
<P>
Europa er imidlertid ikke alene p scenen .
Der er ogs de fattige lande , for hvem konjunkturbevgelserne og den altid eksisterende trussel om konomisk tilbagegang indebrer get risiko for yderligere lidelser .
Indsatsen for at sikre disse landes fulde integration i verdenshandlen br prioriteres hjt .
Den ofte forktrede globalisering omfatter i virkeligheden kun et meget begrnset antal lande .
Omkring 30 lande tegner sig for fire femtedele af verdenshandlen .
Samhandel er forudstningen for udvikling .
Og for ethvert land glder det , at eksport forudstter indenlandsk konomisk vkst og dermed get retfrdighed inden for det pgldende lands grnser .
Udvikling af den omhandlede indenlandske vkst forudstter , at vi snarest lser problemerne i forbindelse med den tredje verdens gldsbyrde .
Kun hvis vi udrydder fattigdom og uvidenhed , kan vi f bugt med terrorismen .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri">
Hr. formand , kre kolleger , den internationale terrorisme bliver hele tiden vrre , og det glder ogs grusomheden af de teknikker , der anvendes , hvilket vi desvrre kunne se p de forfrdelige begivenheder i USA . Men der er ogs andre alvorlige og overhngende trusler ssom kemiske vben og atomvben .
Det er ndvendigt med nogle konsekvente og flles lsninger og forsvarsreaktioner p EU-plan , og med Rdets og Kommissionens redegrelser gr vi i den rigtige retning .
Et afgrende punkt i det internationale retssystem - eller i international ret , om De vil - er dog den rolle , institutioner som EU og FN skal spille over for stater , der er tolerante over for og medskyldige i terrorisme .
I den forbindelse m der ikke vre nogen overbrenhed eller ineffektive foranstaltninger , sdan som det nogle gange har vret tilfldet hidtil .
Intet er dog lngere som fr , og dette emne vil uden tvivl ogs blive behandlet p det ekstraordinre topmde p fredag .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , hr. kommissr , EU og Europa-Parlamentet er p USA ' s side i dette sorte jeblik i menneskehedens historie , og det er uden tvivl det sorteste jeblik siden Anden Verdenskrigs slutning .
Vi er p USA ' s side , og det er vi ogs , fordi der blandt ofrene for de forskellige attentater er snesevis af europere , heriblandt mange italienere .
Den 11. september var det ikke bare symbolerne p Vestens konomiske frihed og kollektive sikkerhed , der blev ramt - det var os alle sammen .
<P>
EU skal spille en hovedrolle i den nye politiske fase , der er blevet indledt efter de seneste tragiske begivenheder .
EU ' s institutioner og ikke mindst Europa-Parlamentet kommer til at spille en ikke ubetydelig rolle i de nste par uger og mneder .
EU skal st i frste rkke sammen med alle de andre lande i verden , og de beslutninger , vi skal trffe , drejer sig om nogle vigtige sprgsml , frst og fremmest om at identificere de skyldige .
Dette er ndvendigt , for at USA og de allierede , der anser det for rigtigt at gre dette , kan reagere p terrorismen , men denne reaktion skal tage sigte p at ramme de ansvarlige for attentaterne i New York og Washington .
<P>
For at vinde denne krig mod terrorismen , hr. kommissr , skal der ske en kraftig fornyelse af efterretningstjenesterne .
Derfor er det ikke bare ndvendigt at styrke Europol - hvilket vi bifalder - men i stadig strre grad ogs at indfre en form for overstatslig efterretningstjeneste .
Det er et emne , som blev drftet p topmdet mellem den italienske ministerprsident og den engelske premierminister . Forslaget tager sigte p oprettelsen af et organ , der kan afslre terrorismens netvrk og vre med til at optrvle det .
<P>
Strategien og den internationale mobilisering skal ndvendigvis inddrage alle de arabiske lande .
Jeg vil gerne understrege , at den konflikt , vi oplever i jeblikket , ikke er en konflikt mellem Vesten og islam , men mellem hele verden og terrorismens galskab .
Vi anser derfor Ruslands og Kinas udtalelser for at vre meget vigtige . Ogs Yassir Arafats holdning er meget positiv , og det glder ligeledes for visse beslutninger , som den israelske regering har truffet , og som bidrager til de opmuntrende skridt , der tages i Mellemstens fredsproces .
<P>
En lsning , hvor man anvender militr og efterretningstjeneste , skal kort sagt ledsages af et strkt politisk initiativ fra EU ' s side p de vrste kriseomrder , og denne indsats skal have til forml at slukke desperationens og intolerancens bl .
Mistanken om terroristernes spekulation p hele verdens brser og krisen i mange flyselskaber , som frte til nedlggelsen af tusindvis af arbejdspladser , krver ogs , at det internationale samfund foretager en rkke indgreb for at beskytte konomien .
<P>
Hr. formand , EU og alle dets institutioner str over for en vigtig prve .
Vi er dog alle sikre p , at det takket vre vores ekstraordinre og samvittighedsfulde indsats til sidst bliver vrdier som frihed , demokrati og tolerance , der kommer til at sejre . Det er vrdier , som vi alle identificerer os med , og som Europa-Parlamentet - der er den institution , som reprsenterer Europas befolkninger - s afgjort vil kmpe for allerede p fredag .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Hume">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at hele Den Europiske Union str sammen bag USA i en total og fuldstndig fordmmelse af ophavsmndene til de skrkkelige handlinger i USA , og ligeledes nr vi udtrykker vores dybeste medflelse for de familier , som har mistet deres kre ved disse skrkkelige begivenheder .
EU og alle verdens demokratiske samfund br st sammen bag USA om at forsge at stille de skyldige bag disse anslag for retten og dermed sikre , at man gr efter de egentlige terrororganisationer og deres medlemmer og ikke de samfund , hvor de lever , med fare for , at uskyldige udsttes for lidelser .
<P>
Generelt findes terrorisme i konfliktomrder , hvor mange af de involverede desvrre tror p det , de laver .
EU kan spille en stor rolle med at lse konflikter i de forskellige dele af verden ved ikke at sende en hr , men en fredsfilosofi baseret p faste principper til disse konfliktomrder .
Man glemmer ofte , at Den Europiske Union er verdenshistoriens bedste eksempel p konfliktlsning .
<P>
Hvem kunne for 60 r siden have forudsagt , hvor vi alle befinder os nu ?
Hvem kunne have forudset alt dette i 1941 , hvor Anden Verdenskrig rasede , og millioner blev slagtet ?
Hvis vores forldre og bedsteforldre havde sagt " Bare rolig , dine brnebrn vil sidde sammen i et parlament i et forenet Europa " , ville ingen have troet dem .
Men det er sket , og mden og rsagen er vigtig .
Derfor br EU i stedet for en hr oprette en afdeling under Kommissionen med ansvar for fred og forsoning med en kommissr for fred og forsoning , der skal udbrede denne filosofi .
<P>
For det frste har man splittede folkeslag i alle konfliktomrder .
Vold kan ikke bidrage til at helbrede disse skel .
Dialog er det frste skridt .
For det andet er der princippet om respekt for forskelle uanset religion , nationalitet og race .
For det tredje m man skabe institutioner , der respekterer disse forskelle , og det fjerde element er samarbejde i flles interesse .
Det er de centrale principper i EU , som har lst de vrste konflikter i verden , og det er de principper , der br vre centrale i lsningen af konflikter i alle konfliktomrder .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , EU er i hvert fald i jeblikket mere srbart end USA , og det vil det vre , s lnge samarbejdet mellem medlemsstaterne om terrorisme ikke optimeres , og det glder bde p det juridiske og operative omrde .
Vi har ganske vist Europol , som er en institution med kompentence , ogs over for terrorisme , men Europol er magtesls , hvis ikke alle medlemsstater opfylder konventionen og i god tid leverer de omfattende informationer til de ndvendige analyser og fremover yder hjlp til medlemsstaterne .
<P>
Europol er svag , nr der ikke er tilstrkkeligt personale til rdighed , og i jeblikket er der kun 12 medarbejdere hos Europol , der efterforsker terrorisme i Europa .
Europol er ogs svag , hvis den ndvendige teknik ikke bliver stillet til rdighed .
Derfor er en foranstaltningspakke pkrvet s hurtigt som muligt .
Derfor vil jeg gerne have , at medlemsstaterne bliver mindet om , at det er tvingende ndvendigt at overholde Europol-konventionen , navnlig artikel 4 , s der kan indfres en mekanisme , der tvinger medlemsstaterne til at levere informationer .
<P>
For det andet skal vi stille et budget til rdighed , der er s omfattende , at der kan oprettes et kontor med et passende antal analytikere , der efterforsker terrorisme .
For det tredje skal vi for at bekmpe terrorisme oprette flles efterforskningshold inden for rammerne af samarbejdet mellem Europol-analytikere og reprsentanter fra medlemsstaterne .
Vi bifalder kommissr Vitorinos hurtige initiativ med de to rammebeslutninger som et nyt retsgrundlag , som vi virkelig har brug for , s vi effektivt kan tage kampen op mod terrorismen .
<P>
Der bliver krvet overordentligt meget af Europa .
Der bliver krvet meget af Europa , og i jeblikket krves det , at Europa skal optrde mere end beslutsomt over for terrorismen og handle aktivt .
Det er de krav , der stilles i jeblikket !
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , kre kolleger , angrebene den 11. september p World Trade Center og Pentagon var et angreb p vores demokrati .
Den nye terrorisme har som hovedml at skrmme os , forstyrre verden og samtidig udnytte andres afmagt i simple sort-hvid-skemaer .
Jeg betragter det som et angreb p vores verden , hele verden og vores internationale retsorden , og den vil jeg forsvare .
<P>
Terrorismen er blevet global , og derfor anvendes der global , moderne teknologi og internationale kriminelle strukturer .
Det krver et verdensomspndende svar .
Jeg tnker p et forstrket samarbejde mellem vores efterretningstjenester og infiltrering af terrornetvrk .
Vi kan ikke lngere tillade os at arbejde forbi hinanden som srskilte stater .
Vi skal foretage os noget sammen , og med den nye aktionskoalition skal vi g videre end vanligt .
<P>
Internationale finansielle koncerner og multinationale virksomheder skal ligeledes samarbejde .
Narkotikaudvinding og olieudvinding i konfliktomrder og handel med bloddiamanter er nemlig former for finansiering af ulovlige handlinger , konflikter , og krige , og de er tt knyttede til terrornetvrkene .
<P>
Vi skal standse finansieringen af eller medvirken til handel med rstoffer , hvis det holder konflikter i live og er grobund for terrorisme .
P den mde kan vi meget effektivt stte en stopper for finansieringen af terrornetvrk .
Den nye krig krver ogs en konstant indsats inden for omrdet udveksling af konomiske og kriminelle oplysninger , selv om en rkke offentlige tjenester bliver dyrere eller langsommere af hensyn til sikkerheden .
<P>
Vores nske om at leve i et bent og for alle tilgngeligt demokrati gr os srbare .
Men vores styrke ligger i samarbejdet .
Det glder uanset race , tro eller nationalitet .
Alle terroristers forsg p at dele verden i deres og vores verden , at stte grupper eller religioner op imod hinanden , er gennemskuelige .
Terrorister styres ikke af tro eller idealer .
Deres sult hedder magt .
Deres vben er angst og destruktion .
De nsker ikke fred i Baskerland , Liberia eller Mellemsten .
De vil blot have civile ofre .
Derfor sttter vi USA og alle , der p en fredelig mde sttter den internationale retsorden .
<SPEAKER ID=46 NAME="Brok">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , vi kan se - ja , det er i hvert fald sdan , jeg tror , det er - at svaret p disse terrorhandlinger bliver forberedt meget omhyggeligt .
USA tackler denne sag med ro og forsger at lse problemet med et multilateralt koncept , ogs ved at samarbejde med NATO .
Det tyder p , at alt foregr velovervejet .
<P>
Derfor mener jeg ogs , at vi skal understrege , at der for vores vedkommende ikke er nogen grund til at lbe fra vores ansvar og forpligtelser , og ikke kun af taknemmelighed , og ikke kun for at sikre fremtiden for de transatlantiske relationer , men fordi dette har en helt speciel interesse for os !
Denne terrorisme har antaget dimensioner af krig og haft delggelser til flge , som vi ellers kun kender dem fra krige , og denne terrorisme kan p samme mde ramme Bruxelles i dag , London i morgen og Madrid i overmorgen !
<P>
Fighterne er allerede blandt os , og derfor er der ingen , der kan lbe fra det !
Jeg mener ikke , at der er nogen , der skal lede efter et alibi for ikke at kunne vre med , hvis det virkelig kommer til aktioner og nrmere bestemt aktioner , som vi skal udvikle p baggrund af en ny definition p sikkerhedspolitik , nemlig militre aktioner , hvor vi anvender alle udenrigspolitiske instrumenter for f.eks. at forhindre , at der bliver udfrt alliancer til fordel for de andre , samt kombinationen med den indre sikkerhed , som hr . Vitorino og mange andre her i Parlamentet allerede har talt om .
<P>
Til det sidste punkt vil jeg gerne gre klart , at der kan ivrksttes grnseoverskridende foranstaltninger over for grnseoverskridende terrorisme , men selv den bedste lovgivning og det bedste politi i medlemsstaterne kan intet stille op , hvis der ikke samarbejdes p dette omrde !
<P>
Som det sidste vil jeg gerne sige , at der er ikke noget , der retfrdiggr terrorisme , og vi skal srge for , at det , der er med til at sttte terrorisme , ryddes af vejen .
Derfor skal vi i Mellemsten og i mange andre omrder bidrage til , at det , der kan vre en grobund for terrorisme , bliver elimineret !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , terrorangrebene den 11. september har gjort vores debat om behovet for en flles aktion til bekmpelse af terrorisme meget aktuel .
Vi er stadig rystede over de frygtelige billeder , den frygtelige virkelighed , over de alvorlige flger , angrebene allerede har fet , og de flger , som vi forudser og frygter , at de vil f i fremtiden .
<P>
Men bortset fra indvirkningen p konomien og de internationale politiske forhold er der tusinder af mennesker , som er dde , tusinder af mennesker , som har mistet deres forldre , deres brn , deres gtefller , deres venner , deres kre .
Jeg vil tilegne mine frste ord til de mennesker , der lider , til ofrene : Ofrene skal indg i vores overvejelser og i vores fremtidige beslutninger .
For vi str i gld til dem alle sammen .
Netop for at retfrdigheden kan ske fyldest , og for at undg , at der som flge af handlinger eller undladelser kommer flere uskyldige ofre , skal vi handle .
Vi ved , at der skal gres noget , at der skal komme en reaktion , en retfrdig , demokratisk , rimelig reaktion , men en reaktion , s terroristerne ikke fler , at de kan slippe ustraffet , eller gr det , for vi har pligt til at forsikre borgerne om , at retsstaten har de ndvendige instrumenter til at beskytte deres liv , deres frihed og deres sikkerhed .
<P>
Jeg hverken kan eller vil se bort fra , at jeg er basker .
Jeg ville meget gerne have vret foruden denne erfaring p omrdet , jeg ville give alt for ikke at have den , men jeg har den .
Jeg ved , at internationalt samarbejde er vejen frem , at de initiativer , som kommissr Vitorino har forelagt i dag , er vejen frem : politisk samarbejde , retligt samarbejde , politisamarbejde .
Vores flles ansvar for bekmpelse af terrorisme er vores vigtigste politiske reaktion , den mest effektive .
<P>
Mine damer og herrer , terrorismen har - som det allerede er blevet sagt - ingen grnser , intet fdreland , ingen religion , ingen ideologi .
Den har flles ml og midler .
De har aldrig nsket fred .
De har altid forsgt at tilintetgre os , tilintetgre demokratiet .
Derfor siger jeg til Dem , at det , som Kommissionen har besluttet i dag , det , der i dag er blevet vedtaget , er en historisk begivenhed .
Tillad , at jeg benvner den sdan .
Der er blevet taget det skridt , der manglede for at g fra solidaritet , som er ndvendig , men utilstrkkelig , til flles aktion med alles deltagelse .
<P>
Mange tak , hr . Vitorino , og mange tak til alle for denne beslutning .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , stenrige eliter , hvis medlemmer og hndlangere har gennemfrt universitetsuddannelser , angriber vores finansielle , konomiske og sikkerhedsmssige institutioner .
Dette forfrdelige drama krver et svar .
Borgerne krver , at myndighederne skrider til handling .
<P>
Det har Unionen kunnet gre p udenrigsomrdet , fordi vi i stigende grad er i stand til at handle enstemmigt .
Vrdien af vores indsats for at fjerne grobunden for terror , er steget betydeligt . Det , hber jeg , vil kunne ses inden for den nrmeste fremtid .
P indenrigsomrdet er der endnu ikke opnet enstemmighed .
Her drejer det sig primrt om " enhver for sig " .
Kommissionen har heldigvis indset , at det ikke gr .
<P>
Hr . Vitorino , jeg vil gerne lyknske Dem og Kommissionen , fordi De har indset , at det er absolut ndvendigt , at der er enstemmighed i Unionen .
I lbet af en uge har De udarbejdet en plan med forslag , som er praktiske og ndvendige .
Det vil borgerne belnne med tillid .
Jeg hber ikke , at der er nogen medlemsstater , som vover at distancere sig fra denne ndvendige plan og dermed vkke deres egne borgeres afsky .
<P>
Det er indlysende , at justits er vigtigt i denne sag , for det drejer sig primrt om en forbrydelse , uanset hvilke gode motiver man forsger at smykke sig med .
Det samme glder Nordirland , hvor der p forsamlinger med urette anvendes ord , som er en fornrmelse mod alle , som tager religion alvorligt .
<P>
Vi skal vre tilfredse med Watson-betnkningen , som er startskuddet til Parlamentets indsats , og som kan suppleres med holdninger med hensyn til forberedelsen af forbrydelser , som foregr andre steder uden for Unionen .
<P>
Vi stoler p , at kommissren ikke accepterer forslag til rammeafgrelser med slappe formler , sdan som det i jeblikket til tider er tilfldet , formler , som ikke har nogen som helst betydning .
Den konkrete mervrdi skal vre , at borgerne skal vre klar over , at Unionen tager ledelsen , nr det drejer sig om den indre sikkerhed .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , vi m ogs drage konsekvenser for flytrafikken .
Vi har brug for foranstaltninger for at forhindre en gentagelse af terrorattentater inden for flytrafikken .
Vi skal snarest ge sikkerheden for flypassagererne , helst p internationalt plan .
Men alle br begynde med deres egne lufthavne .
Vi har brug for strengere kontrol med bagage og hndbagage .
Vi har brug for strengere kontrol for medarbejdere i lufthavnene .
Det er frem for alt utilstrkkeligt , at kontrollen i lufthavnene bliver skrpet i dag og i morgen , men om et halvt r igen er slappe i bestemte omrder i Europa .
Nej , vi har brug en permanent streng kontrol .
<P>
I enkelte tilflde er der p visse strkninger sandsynligvis behov for bevbnede stewarder , og vi skal undersge , om vi skal sikre cockpittet mod terrorattentater , for vi skal forhindre , at fly bliver det strste vben i verden .
Vi er nu ikke kun bekymrede for flypassagerernes sikkerhed - det er den primre bekymring - men der er ogs noget andet , der bekymrer os , nemlig at vi i jeblikket kan notere en tilbagegang i antallet af passagerer hos flyselskaberne .
Vi m nje overvge situationen .
Er det terrorattentaterne , der er skyld i , at antallet af flypassagerer er faldende ? Er tilbagegangen i antallet af flypassagerer konjunkturelt eller strukturelt betinget ?
Flere regeringer krver subventioner , subventioner - som man kan lse i avisen i dag - men det kan ikke vre svaret !
<P>
Min gruppe afviser subventioner til flyselskaber .
Vi m overveje , hvordan vi kan hjlpe flyselskaberne .
Vi kan hjlpe dem ved at aftale code sharing , tillade omstruktureringer af selskaber sammen med mergers og acquisitions .
P den mde kan vi lse problemet noget mere elegant , s flyselskaberne bliver ved med at vre konkurrencedygtige , men vi br ikke betale subventioner p m og f .
<P>
Situationen kan naturligvis ndre sig .
Hvis USA sttter sine flyselskaber med kmpestore belb , m vi se , hvilken effekt det fr p det transatlantiske marked .
I s fald kan vi ikke lade vores flyselskaber i stikken , men vi skal bevare den sunde fornuft , og frst og fremmest handler det om at ge sikkerheden for passagererne !
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , tirsdag den 11. september blev vi til vores forfrdelse konfronteret med et nyt udtryk for totalitr tankegang .
Tidligere var det nazismen og stalinismen , nu er det den islamiske fundamentalisme . Flles for disse styreformer er den dybe foragt for mennesket , der ses som et redskab til virkeliggrelse af det globale herredmme .
<P>
Angrebet den 11. september i New York og Washington var ikke blot et angreb p friheden , men p menneskers vrdighed .
De , der har finansieret dette uhyrlige attentat , har forstligt ofret deres egne folk med det ene forml at drbe s mange uskyldige som muligt og dermed sprede rdsel blandt modstanderne og give yderligere nring til fanatismen blandt tilhngerne .
Verden over svares der med beslutsomhed , hvilket vidner om , at den frste mlstning ikke er opfyldt . Spredte gldesmanifestationer vidner til gengld om , at den anden mlstning sandsynligvis er opfyldt .
Stillet over for denne trussel m vi tage det flles forsvar op til ny vurdering , men vi m ogs arbejde p at skabe en ny verdensorden , som bl.a. giver Europa get mulighed for at involvere sig i lsningen af regionale konflikter , som til stadighed giver anledning til blodsudgydelser , det vre sig i Mellemsten , i Afghanistan eller i Afrika .
<P>
nsker vi at bekmpe fundamentalistiske krfters terrorisme , m vi frst og fremmest rette vores indsats mod get sttte til tilhngerne af en mere moderat og tolerant opfattelse af islam , hvad enten disse er magthavere eller opposition .
I Afghanistan formede vi eksempelvis ikke at imdekomme general Massouds indtrngende anmodning om at tilintetgre den hvepserede , der har udviklet sig i landet .
Vi br sttte hans tilhngere i Den Nordlige Alliance , som er de eneste reprsentanter for landets anerkendte regering , og med alle midler bist dem i bestrbelserne for at vlte det barbariske Taleban-styre .
nsker vi at bekmpe fundamentalistiske krfters terrorisme , m vi gennemfre omfattende reformer af vores forsvar .
Europa har ikke midlerne hertil .
I USA har Kongressen og Senatet netop bevilget 40 milliarder dollars til prsidenten .
Hvilke midler rder vi over , fru rdsformand og hr. kommissr , for med andet end smukke ord at vise vores vilje til at stille os p det amerikanske folks side i den kamp , der er blevet os ptvunget ?
<P>
Kre kolleger , intet er mere som fr .
Jeg hber , vi under andenbehandlingen og vedtagelsen af budgetforslaget for 2002 vil vide at drage konsekvenserne heraf .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , fru rdsformand , hr. kommissr , jeg reprsenterer et land , som har et enestende og tt historisk forhold til USA .
Vi satte meget stor pris p den sttte , vi fik fra USA , til bekmpelsen af volden p vores egen  .
<P>
Det , der skete i New York og Washington , er ikke nyt .
Angreb p konomiske , politiske og sikkerhedsmssige ml med store civile tabstal har vret kendemrket for den internationale terrorisme .
Det er sket i Irland , Storbritannien , Spanien og andre europiske lande . Derfor deler vi og forstr vi smerten hos de ramte .
Fra irsk side hber vi , at dette anslag vil fremskynde en ndring i den behandling , som reprsentanterne for organisationer , der er ansvarlige for lignende anslag i Irland , fr i dele af USA , hvor de behandles som bermtheder .
Forhbentlig vil dette undergrave deres muligheder for at indsamle midler , navnlig nr deres paramilitre gren stadig beholder vben til terrorisme og massedelggelse og fraterniserer med andre terroristledere .
<P>
Den strste udfordring for demokratiske ledere er , hvordan de skal reagere p det seneste anslag .
Nr jeg lytter til den sprogbrug , som prsident George W . Bush benytter sig af , m jeg sige , at jeg bliver en smule bekymret .
At tale om at fange nogen " dd eller levende " er en udmrket sprogbrug i westernfilm , men det er ikke en sprogbrug , som en af verdens ledere nogensinde skal benytte sig af , og slet ikke i krisetider .
<P>
Den voldsomme reaktion , der fulgte efter sidste uges begivenheder , giver dynamik til at samle alle til sttte for de demokratiske idealer i kampen mod international terrorisme .
Men hvis den hndteres forkert , kan den kaste den vestlige verden ud i en konflikt med den islamiske verden med katastrofale konsekvenser for alle .
Derfor m reaktionen vre velovervejet og forholdsmssig .
Den m ikke forrsage undvendige civile tab , hvilket vil skabe endnu en generation af terrorister .
<P>
Vi har en enestende mulighed for at befri verden for terrorismens ondskab og styrke demokratiets fundament .
Kommende generationer vil ikke tilgive os , hvis vi kaster denne mulighed vk .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , i Det Forenede Kongerige har vi et flles ml i denne tragiske stund .
Vi fr forsikringer gennem den solidaritet med USA , der udtrykkes af politiske ledere over hele Europa .
Tidligere har mange europiske politikeres entusiasme over for den europiske integration vret drevet af antiamerikanske flelser .
Det m hre op .
Sjldent har behovet for europisk-amerikansk enhed vret strre .
<P>
Jeg har tillid til , at EU ' s ledere vil sikre , at ingen europiske regeringer begynder at trkke i land , nr situationen begynder at spidse til .
Under tidligere kriser er beslutsomheden hos nogle hurtigt forsvundet .
Det vil vre srligt upassende i denne krise at fremme og fremskynde integrationsdagsordenen for Unionen , navnlig de srligt separatistiske elementer af den europiske forsvarspolitik .
Vores motiv m vre en seris indsats mod terrorismen og ikke blot , at vi benytter os af en mulighed for at udvide EU ' s kompetencer .
<P>
P den indenrigspolitiske front hber jeg , at den foreslede flles EU-definition af terror og den tilhrende lovgivning bliver tilstrkkeligt robust til , at vi endelig kan gribe ind over for det store antal terroristiske frontorganisationer over hele Europa .
Jeg m sige , at jeg tvivler .
Problemet er , at alt for mange terrorister har deres fortalere og skjuler sig i andre forkldninger .
<P>
Vi m finde metoder til at forhindre stttegrupper for terrorisme i at udfre det , der stadig betragtes som lovlige handlinger i vores lande , f.eks. rekruttering , indoktrinering , transmission af radio og tv samt indsamling af midler med henblik p at sttte ulovlige handlinger andre steder .
Det er isr p tide , at de syv europiske lande , herunder det belgiske formandskab , der endnu ikke har ratificeret og gennemfrt FN-konventionen om bekmpelse af finansiering af terror , gr dette , sledes at de kredslb af sorte penge , der bruges til at sttte terrororganisationer , kan blive lukket .
<P>
Det demokratiske samfund m beskytte sig selv og vre i stand til at hndtere reelle farer .
Gennem de senere r er det gradvis blevet afvbnet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min meget kraftige afvisning af terrorhandlingerne og sl fast , at det ikke er ndvendigt at pklistre terrorismen adjektiver eller ideologier for at kunne fordmme den .
Jeg er enig i , at vi skal indg et meget strkt samarbejde med USA om oprettelsen af en omfattende og verdensomspndende alliance mod terrorismen , en alliance bestende af alle de lande , der nsker at deltage .
Den verdensomspndende alliance mod terrorismen skal naturligvis tage de militre aspekter op for at garantere sikkerheden , men den skal ogs tage hjde for alle de mulige former for terrorisme , der kan opst , lige fra finansiel terrorisme og bankterrorisme til konomisk terrorisme og fdevareterrorisme , miljterrorisme , elektronisk terrorisme og edb-terrorisme .
<P>
Under debatten p mderne i Europa-Parlamentet , i OSCE og i WEU p forsamlingen om stabilitetspagten for st- og Sydeuropa fremgik det af de fleste indlg , at det er ndvendigt dels at fremskynde demokratiseringsprocessen i disse lande og dels at beskytte menneskerettighederne .
Dette er de to grundlggende sjler , hvormed man skal bekmpe fattigdommen og underudviklingen via en rationel brug af de konomiske ressourcer .
<P>
Beskyttelsen af menneskerettighederne og demokratiets indfrelse br derfor vre et ufravigeligt krav fra EU ' s side til alle de lande , som det har forbindelse til .
Det er et strengt og ubetinget krav , fordi det sikrer beskyttelsen af alle verdens borgeres vrdighed .
EU skal sl fast , at alle religise tilhrsforhold skal respekteres , og samtidig skal det forlange , at alle religioner afviser og fordmmer terrorhandlingerne , s der trkkes en klar streg mellem det civile samfund , hvor der er religionsfrihed , og terrorismen , som ikke m tillgges nogen religise motiver .
Jeg bifalder forslaget om et Middelhavsforum , hvor man fordmmer terrorismen , sttter fredsprocessen i Mellemsten og fremmer Euro-Middelhavspartnerskabet .
<P>
Endelig skal Europol og Eurojust sammen udgre nogle effektive europiske instrumenter , idet man ser p , hvordan man kan udbygge EU ' s corpus juris og sledes skabe en grundlggende juridisk referenceramme for EU ' s civilret , strafferet og forvaltningsret .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Atkins">
Hr. formand , jeg deler andres og nsker at udtrykke min egen medflelse med USA og ofrene for denne forfrdelige hndelse .
Som tidligere minister i Nordirland har jeg selv vret terrorml og stet over for tv-kameraer omkring vraget efter et terrorangreb .
Derfor ved jeg , hvor vigtigt det er bde at reagere p den rigtige mde og ligeledes at beskytte offentligheden mest muligt i et demokrati .
<P>
Som min kollega hr . Jarzembowski er jeg isr bekymret for flyvningen og de for det meste almindelige mennesker , der er afhngige af den .
Som medlem af Transportudvalget har jeg skrevet til udvalgets formand og bedt om en forelbig vurdering af flgerne for denne store branche .
Det glder for det frste sikkerheden i lufthavne og om bord p fly og for det andet kontrollen af det overbelastede luftrum som flge af den sandsynlige forgelse af den militre aktivitet , farerne for fjendtlig indtrngen i civilt luftrum i Europa og naturligvis , som han sagde , de europiske flyselskabers fortsatte levedygtighed .
Det er vigtigt , at vi er konsekvente i vores indfaldsvinkel til befolkningens sikkerhed og til den kollektive sjlefred overalt i Unionen .
<P>
Vi m ikke overreagere ved at forstrke de rejsendes frygt og krnke deres borgerlige frihedsrettigheder , men vi skal have bragt det p plads , og vi skal gre det straks .
Vi m handle sammen med vores venner og allierede i USA samt i internationale organisationer som ICAO . At bringe det p plads krver arbejde , indsats og engagement .
Som hr . Van Orden sagde , nsker vi at sikre , at vi siger og gr det samme om seks mneder , som vi lover at gre nu .
Sammenfattende er budskabet helt enkelt : Terrorismen m ikke f lov at vinde .
<SPEAKER ID=55 NAME="Krarup">
Ethvert angreb p civile er afskyeligt , og derfor er den sabelraslen , vi hrer i Washington - prsidenten bruger udtryk som " korstog " - ogs afskyelig .
Dette er uhyrligt , eftersom vi ved , at en militr indsats under alle omstndigheder vil delgge det civile samfund og skabe den bedst mulige grobund for yderligere terrorisme , og det er vores vigtigste opgave at minde vores allierede i USA om tilbageholdenhed , om velovervejede handlinger , for man bekmper ikke terrorismen ved militr indsats .
Hvad angr de forslag , som Kommissionen har fremsat , s vil jeg kort sige , at det , der er ndvendigt for at undg terrorismen , det findes ikke i forslagene . Rdderne gr langt dybere .
Det , der foresls , er ikke ndvendigt og heller ikke tilstrkkeligt for at komme terrorismen til livs . Det er helt andre grundlggende fordelingsproblemer , det drejer sig om .
Dette er det vigtige . Lad os undg disse militre metaforer , disse kampe , bekrigelser og korstog .
<SPEAKER ID=56 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har lyttet med stor opmrksomhed til de mange indlg i debatten . Der er blevet sagt en rkke meget vigtige ting .
<P>
Begivenhederne sidste tirsdag var helt klart et wake up call for Europa .
Som mange allerede har sagt , skal vi i fremtiden arbejde p at fjerne forskellen mellem integrationen af frste , anden og tredje sjle , med andre ord den anden og tredje sjle i hele den europiske konstruktion .
Mske er der nogen , der under disse forhold vil forst , at det at sl til lyd herfor ikke er udtryk for institutionel tvang , men for bekymring med hensyn til EU-aktionernes hensigtsmssighed .
<P>
I den forbindelse har jeg vret meget opmrksom p den invitation , som Deres kollega og min ven Jan-Kees Wiebenga har sendt mig .
Jeg vil gerne sige til ham , at han med det samme kan begynde det gode arbejde ved at overbevise sit eget politiske parti og regering om at se bort fra alle vetoer med hensyn til den tredje sjle .
Det ville vre et stort skridt i den rigtige retning .
<P>
Med hensyn til samarbejdet med USA har jeg p vegne af Rdet sagt , at det skal forstrkes og strkke sig lngere end de almindelige former for samarbejde .
Ligesom mange af Dem hber jeg , at den amerikanske anmodning om europisk sttte , hvilket flere kolleger har gentaget , vil vre den samme i fremtiden , og at den kan vre et afbalanceret grundlag for optimal informering , sttte og hjlp i alle aktioner , som er ndvendige for at bekmpe den internationale terrorisme .
<P>
Ligesom flere af medlemmerne vil jeg p vegne af Rdet gerne understrege , at det vil vre en frygtelig fejl , hvis begivenhederne i sidste uge betragtes som en konflikt mellem to civilisationer eller , hvad vrre er , en konflikt mellem filosofisk-religise verdensvisioner .
Radikalisme er desvrre ikke nogens monopol , hvilket ligeledes glder for fanatisme .
<P>
Det , der skete i sidste uge , er s forfrdeligt p grund af dets dimension og de mange ofre .
Vi vil altid huske billederne , men vi konfronteres desvrre hver dag p ny med udtryk for blind fanatisme , meget tttere p os , som man ikke kan tilskrive visse verdensvisioner , som en rkke folk gr .
Det advarer jeg kraftigt imod . Vi m ikke g i den retning .
Vi skal derimod srge for , at alle konflikter p vores eget kontinent , men ogs uden for , hurtigst muligt kan fres i retning af fredsprocesser .
Her tnker jeg naturligvis , ligesom mange blandt Dem , p Mellemsten , men ikke kun Mellemsten .
Jeg tnker endvidere p Balkan - i gr var der i Parlamentet en konference om stabilitetspagten i forbindelse med Balkan - og p Afrika . Jeg behandlede i dag formandskabets program om Afrika .
<P>
Som jeg sagde i mit frste indlg , er Unionen , hurtigere end mange troede , langsommere end mange nskede , ved at udvikle sig til en global magt .
Herved ptager vi os et endnu strre ansvar .
Jeg hber , at vi kan leve op til dette ansvar i de kommende uger og mneder .
<SPEAKER ID=57 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , Kommissionen takker for de bidrag , der er kommet til denne debat .
Jeg overlader det selvflgelig til kommissionsformand Romano Prodi og min kollega Christopher Patten at besvare de sprgsml , som ligger inden for deres ansvarsomrde .
For mit eget vedkommende vil jeg indskrnke mig til tre bemrkninger .
For det frste vil jeg gerne sige , at jeg er helt enig i den opfattelse , at strategien over for terrorismen ikke br vre en strategi spredt mellem EU ' s sjler .
Der m vre en global strategi , som skal betjene sig af forskellige instrumenter : konfliktforebyggelse , naturligvis , udvikling af politisk dialog med de mest problematiske regioner inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , naturligvis , udviklingssttte , naturligvis , men ogs - lad os sige det klart - sikkerhedspolitik samt politi- og retssamarbejde .
Vi br ikke ignorere terrorismens dybereliggende rsager , men vi br heller ikke lade blot den mindste tvivl best om , at vi har den opfattelse , at ingen rsag retfrdiggr , at man tyer til terrorisme og vold , der ofrer uskyldiges liv .
Derfor er den bedste mde at bekmpe terrorismen p ud fra demokratiets vrdier at benytte lovens samt politi- og retssamarbejdets vben .
<P>
Det er imidlertid ogs vrd at fremhve , at der er et vist ansvar , som vi m rette mod os selv . Det drejer sig om terrorismens finansiering , nje overholdelse af FN ' s konvention om terrorismens skjulte finansiering , gennemfrelse af effektive mekanismer mod hvidvaskning af penge og skatteparadiser , som tjener til terroristgruppernes finansiering , sprgsmlet om FN ' s konvention om vbenhandel , alts opflgning p Palermo-konventionen om organiseret kriminalitet .
Det er forskellige mder til i FN-sammenhng at demonstrere , at de mennesker , der dde den 11. september , ikke dde forgves .
At staterne har lrt lektien , og at de er rede til at give umisforstelige beviser p , at de styrker deres samarbejde i kampen mod terrorismen .
<P>
Det andet sprgsml , som jeg gerne vil tage op , drejer sig om flysikkerheden .
Jeg vil gerne her sige , at Rdet ( transport ) har besluttet , at en arbejdsgruppe den 15. oktober skal fremlgge en frste rapport ikke blot om de sikkerhedsforanstaltninger , der umiddelbart trffes i lufthavne og fly , men ogs om behovet for en aftale , ikke mindst med vores amerikanske partnere , om en snarlig definition af de foranstaltninger , der skal styrke sikkerheden for lufttransport , ligesom jeg gerne vil sige , at disse sprgsml allerede er sat p dagsordenen af EU ' s reprsentanter p Den Internationale Luftfartsorganisations generalforsamling , der begynder den 25. september .
<P>
Hvad angr de politiske beslutninger - eksempelvis de to rammebeslutninger , som Kommissionen netop har vedtaget - er det temmelig indlysende , at enstemmighed kan fremst som en vanskelig hindring i Rdet .
Kommissionen har flere gange givet udtryk for sin sympati for den opfattelse , at beslutningsprocedurerne i den tredje sjle br strmlines og forenkles .
Men snarere end sprgsmlet om enstemmighed ligger det i denne sag , bekmpelsen af terrorismen , Kommissionen p sinde at give udtryk for en klar politisk holdning , nemlig , at ingen stat br blokere eller holde sig ude af bekmpelsen af terrorismen .
Rammebeslutningernes effektivitet afhnger af , om de uden undtagelse bliver gennemfrt ensartet i alle EU ' s medlemsstater , for vi nsker ikke , at Unionen rummer et eneste paradis for terroristisk eller kriminel aktivitet .
Jeg hber derfor , at Europa-Parlamentets og offentlighedens appeller er tilstrkkelige til , at der kan findes de ndvendige kompromiser til styrkelse af politi- og retssamarbejdet , som er demokratiets legitime mde at bekmpe terrorismen p .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Antnio Vitorino .
<CHAPTER ID=7>
Samhrighedspolitikkens fremtid
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens erklringer om samhrighedspolitikkens fremtid .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , regionalpolitikken har siden 1988 i flere henseender uomtvisteligt givet gode resultater .
Det er ikke nogen tilfldighed , men resultatet af et afgrende politisk valg til fordel for solidariteten . Et valg , som har afspejlet sig i budgettet , idet konomisk og social samhrighed tegner sig for mere end en tredjedel af udgiftsbudgettet .
<P>
Vi befinder os i programmeringsperioden 2000-2006 . Kommissionen vedtog imidlertid den 31. januar 2001 den anden rapport om den sociale og konomiske samhrighed , i henhold til traktatens artikel 159 , stk .
2. Rapporten indeholder - ud over en relevant oversigt over undersgelser og statistiske oplysninger set i lyset af udvidelsen - konklusioner og henstillinger , som opfordrer til debat om regionalpolitikkens fremtidige udvikling .
konomisk og social samhrighed br sttes p dagsordenen allerede nu , eftersom vi skal finde svar p de sprgsml , der rejses , for den kommende programmeringsperiode , der starter 1. januar 2007 , og dermed p et tidspunkt , hvor udvidelsen af EU med nye medlemslande er en realitet .
<P>
De statistiske oplysninger i den anden rapport om samhrighed giver anledning til at ppege , at den aktuelle udfordring med udvidelsen m ventes forget ganske betragteligt . Tallene viser nemlig , at de regionale skvheder vil fordobles .
Relativt betragtet vil vi , nr EU omfatter 27 medlemsstater , opleve , at langt flere regioner vil vre kendetegnet ved problemer i form af manglende udvikling og omstilling , og at problemerne vil vre mere vidtrkkende .
Endvidere vil visse regioner i den nuvrende Union automatisk blive slettet af listen over mindre begunstigede regioner , uden at deres faktiske konomiske situation reelt har ndret sig i positiv retning .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi skal vre opmrksomme p to meget vigtige sprgsml i denne debat .
<P>
For det frste om udvidelsen er mulig uden en strk struktur- og samhrighedspolitik .
For det andet hvordan politikken om konomisk og social samhrighed i fremtiden fortsat skal tage sigte p de tilbagestende regioner i de nuvrende medlemsstater og med henblik p hvilke mlstninger .
Begge sprgsml blev behandlet grundigt p Rdets uformelle mde om regional politik , som blev afholdt den 13. juli i Namen .
<P>
Med hensyn til det frste sprgsml har alle erkendt , at udvidelsen vil medfre et vsentligt strre behov for social og konomisk samhrighed .
Det blev ogs klart i Kommissionens anden rapport om den konomiske og sociale sammenhng .
Tallene i rapporten taler for sig selv .
Forskellene vil gennem udvidelsen blive strre p to mder .
For det frste fordobles befolkningsandelen i regioner med en bruttonationalindkomst pr. indbygger p mindre end 75 % af det nuvrende EU-gennemsnit , og det betyder , at antallet af indbyggere , som omfattes af den nuvrende mlstning 1 i strukturfondene , vil stige fra 19 % i EU med 15 medlemstater til 36 % i et EU med 27 medlemsstater .
<P>
Forskellene vil endvidere blive strre i omfang .
I dag ligger bruttonationalindkomsten pr. indbygger i de tilbagestende regioner p 66 % af EU-gennemsnittet .
Tilfjer man de tilbagestende regioner i ansgerlandene , falder den gennemsnitlige bruttonationalindkomst pr. indbygger til mindre end halvdelen af EU-gennemsnittet , for at vre helt prcis kun 77 % .
<P>
P grundlag af disse oplysninger kan man slutte , at samhrighedsproblemet bliver dobbelt s omfattende og stort , som det nu er , p grund af udvidelsen .
Fattigdom og ulighed er hrdnakkede problemer , som det vil tage lang tid at bekmpe .
Selv hvis ansgerlandene vokser hurtigere end samhrighedslandene i de forlbne 10 r , s medfrer det nuvrende BNP-niveau pr. indbygger en konvergensproces p mindst to generationer .
Selv med den irske vkstfod i de forlbne 10 r vil det tage 20 r at opn 90 % af bruttonationalindkomsten pr. indbygger i de 15 EU-lande .
<P>
Det er ud fra denne synsvinkel , at prioriteringerne og mlstningerne i vores regionale politik skal behandles i dag .
Forvaltningen tout court af den skitserede foranstaltningspakke er ligeledes et vigtigt element i den henseende , at der ikke m ses bort fra , at de fleste ansgerlande i jeblikket ikke disponerer over passende strukturer til at forvalte regionalpolitikken , som vi opfatter den , p en god mde .
<P>
Efter at have sagt dette , blev der p det uformelle rdsmde i Namen klart givet et signal om , at det er ndvendigt at fortstte sttten til de nuvrende tilbagestende omrder i EU .
Sttten , som gives i henhold til de nuvrende mlstninger , til de tilbagestende omrder i bde medlemsstaterne og ansgerlandene , skal finde sted p en rimelig mde .
Det skal ndvendigvis finde sted sammen med en endnu mere effektiv anvendelse af de flles midler .
<P>
Der er alts enighed om at fortstte den nuvrende regionale politik med hensyn til de regioner , som stadigvk kmper med strukturelle problemer .
<P>
( FR ) Hr. formand , mine damer og herrer , nr det drejer sig om at sikre en sammenhngende indsats , gr de 15 medlemsstater ind for en styrkelse af en sdan sammenhng , ikke mindst mellem strukturfondene og Samhrighedsfonden , idet interventionerne nskes yderligere koncentreret .
<P>
I vrigt har visse medlemsstater rejst krav om yderligere evalueringer , isr nr det glder det nuvrende systems effektivitet , som en forudstning for det videre arbejde med at fastlgge de procedurer og instrumenter , der fremover skal vre gldende for den konomiske og sociale samhrighedspolitik .
Kommissionen vil , for s vidt angr procedurer og instrumenter , i 2004 fremstte et samlet forslag i sin tredje rapport om den konomiske og sociale samhrighed .
Det er under alle omstndigheder klart , at projekter og aktioner , der stttes under den konomiske og sociale samhrighedspolitik , er srdeles vigtige for EU ' s borgere .
De bidrager til at sikre en tilnrmelse mellem borgerne og EU ' s institutioner og politikker .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Kommissionen har med offentliggrelsen af den anden rapport om den konomiske og sociale samhrighed afstukket vejen for en srdeles vigtig debat om EU ' s fremtidige strukturpolitiske aktioner .
Rdet lyttede med strste interesse til kommissr Barniers prsentation af rapporten under det uformelle mde om regionalpolitik , der blev afholdt i Namur .
Rdet drftede efterflgende rapporten , og stemningen var rolig og prget af gensidig lydhrhed .
Drftelserne var koncentreret om de grundlggende sprgsml , hvor holdningen generelt er positiv .
<P>
Endnu er der imidlertid ikke truffet en endelig afgrelse .
Den anden rapport rejser nogle sprgsml , og disse m frst uddybes .
Kommissionen vil fortstte analysearbejdet og vil levere sit bidrag til drftelserne ved at nedstte arbejdsgrupper om de enkelte emneomrder .
Resultaterne af denne indsats vil indg i udarbejdelsen af den tredje rapport , der planlgges offentliggjort i 2004 .
P nuvrende tidspunkt er det Rdets og Europa-Parlamentets opgave p grundlag af Kommissionens forslag i get omfang at involvere sig i arbejdet med at fastlgge den fremtidige udformning af samhrighedspolitikken .
<SPEAKER ID=61 NAME="Barnier">
Hr. formand , fru formand , mine damer og herrer , det er mig en glde at gre status , som De har nsket , over den brede debat , vi indledte den 31. januar i r her i Parlamentet , hvor jeg fremlagde den anden rapport om den konomiske og sociale samhrighed , som Kommissionen p det tidspunkt netop havde godkendt .
Ud over fremlggelsen af rapporten indledte vi ved den lejlighed en debat , der , som jeg ppegede dengang og gerne vil ppege i dag , skal vre en ben og objektiv debat uden tabuer om en af de vsentlige flles politikker , som er helt central for vores opfattelse af EU , nemlig solidaritetspolitikken .
Siden da er der ydet nye bidrag til debatten .
Jeg tnker i srdeleshed p det forum om samhrighed , der blev afholdt i Europa-Parlamentet den 21.-22. maj efter aftale med Parlamentets formand og med bidrag fra mine kolleger Anna Diamantopoulou og Franz Fischler .
<P>
Samtidig kan der noteres fremskridt , nr det glder tiltrdelsesforhandlingerne med samtlige ansgerlande .
Udvidelsen er , som De ved , en af de vigtigste begrundelser for denne debat .
Jeg vil gerne indledningsvis erindre om , at det er vigtigt at skelne klart mellem tiltrdelsesforhandlingerne , som tager udgangspunkt i de nye medlemslandes gennemfrelse af EU ' s acquis , og den reform af strukturpolitikkerne , der skal gennemfres for perioden efter 2006 .
Den debat , jeg her lgger op til , vedrrer sledes tiden efter 2006 .
Der er naturligvis p ingen mde tale om at stte sprgsmlstegn ved de midler , de nuvrende medlemsstater modtager under strukturfondene frem til 2006 .
<P>
Nr Europa-Parlamentet har anmodet Kommissionen om en redegrelse , er det udtryk for et nske om at gre status over denne debat .
Jeg tager med glde imod denne opfordring og skal kort omtale forskellige punkter .
<P>
Det frste punkt er det omtalte forum , der blev bnet den 21.-22. maj , og som siden er fulgt op . Der var tale om en reel debat .
Jeg har sammen med mine medarbejdere i Generaldirektoratet for Regionalpolitik siden den 31. januar prioriteret det hjt at fremlgge indholdet i samhrighedsrapporten .
De kan vre sikker p , at jeg yder mit bidrag til debatten , uge efter uge , i regionerne .
Eksempelvis deltog jeg i fredags i Helsinki i et mde med 20 formnd for finske regioner , og i morgen og i overmorgen deltager jeg i Porto i en samling under konferencen for maritime randomrder , hvor vi skal tale om den fremtidige samhrighedspolitik .
P denne mde br debatten brede sig og forlbe decentralt , sledes at man i Bruxelles og ikke mindst i medlemsstaterne modtager en rkke ider , krav , vidnesbyrd eller indstillinger .
Det omtalte forum den 21. maj fandt jeg bde vigtigt og lrerigt .
Blandt de deltagende var adskillige ministre , tidligere og nuvrende premierministre og reprsentanter for regioner og byer ikke blot i de 15 medlemsstater , men ogs i ansgerlandene . Og der var mange srdeles ldige bidrag .
Jeg vil fremhve tre aspekter , som kom til udtryk i de mange bidrag og ligeledes under den af fru Neyts-Uyttebroeck netop omtalte dialog i Namur , som var foranstaltet af det belgiske formandskab , og hvori deltog de 15 ministre med ansvar for regionalpolitikken .
<P>
For det frste viser svel alle medlemslandene som ansgerlandene stor interesse for samhrighedspolitikkens fremtidige udvikling efter 2006 , og mange lgger stor vgt p , at europisk solidaritet i vid udstrkning er et politisk sprgsml .
Det er ikke udelukkende et sprgsml om penge .
Det er ogs det mske mest konkrete , mest prcise og mest synlige udtryk for de vrdier , EU bygger p , sdan som De p udmrket vis ppegede p vegne af Rdet , fru Neyts-Uyttebroeck .
Et udtryk for , at Unionen ikke blot er et stort frihandelsomrde , men et solidarisk fllesskab , som ogs skal udvikle sig til en politisk magt .
<P>
For det andet har jeg ikke modtaget negative reaktioner vedrrende udvidelsesprocessen .
Der er afgjort en vis bekymring , men ogs bevidsthed om , at der phviler Unionen en historisk forpligtelse , og at det tjener svel de nye som de nuvrende medlemsstaters interesser at bidrage til en samlet bredygtig og afbalanceret udvikling p det europiske kontinent .
<P>
For det tredje er jeg ogs bevidst om , hvor vigtigt det er , hvis denne debat skal vre frugtbar , ikke at glemme regionerne i de nuvrende medlemsstater og disses behov .
Lad mig gentage , hvad jeg ogs tidligere klart har givet udtryk for : Udvidelsen af EU med regioner i steuropa , som er srdeles fattige - eksempelvis i Estland , Slovenien , Polen , Bulgarien og andre lande - indebrer selvsagt ikke , at regioner i Nord- , Central- eller Sydeuropa , for slet ikke at tale om regionerne i EU ' s yderste periferi , med et trylleslag bliver rige .
Der vil efter EU ' s udvidelse vre problemer , der skal lses , og behov , der skal dkkes , i de eksisterende medlemsstater .
<P>
Mine damer og herrer , disse aspekter ansporer i hj grad til at fastholde en samhrighedspolitik , som er tilpasset de nye konomiske udfordringer i det fremtidige Europa .
<P>
Det andet punkt , jeg vil fremhve , er den fremtidige procedure .
Kommissionen har , som De vil vide , forpligtet sig til p Rdets begring - som blev fremsat i juni i r - regelmssigt at rapportere til Rdet om arbejdets forlb , nr det glder den fremtidige samhrighedspolitik .
Disse oplysninger , som jeg skylder Rdet , skylder jeg naturligvis ogs Europa-Parlamentet .
Jeg vil tidligt i det nye r , i januar 2002 , forelgge den frste af disse interimsrapporter for Kommissionen til vedtagelse , s snart vi rder over nye statistikker , som kan belyse , ajourfre og prcisere de oplysninger , der allerede nu findes i samhrighedsrapporten .
Det skal understreges , at de nye statistikker , som vi modtager fra Eurostat , eksempelvis vedrrer BNP pr. indbygger i 1999 eller arbejdslshedsstatistikker for 2000 .
Jo mere ajourfrte de pgldende tal er , jo mere saglig og objektiv bliver debatten .
Den interimsrapport , der foreligger i januar 2002 vil sledes omfatte en ajourfring af de tal og analyser , der indgr i frste del af samhrighedsrapporten , og som vedrrer situationen i regionerne . Interimsrapporten vil ligeledes indeholde resultaterne af de forskellige undersgelser , vi har ivrksat , samt erfaringerne fra de brede debatter og seminarer , der har vret afholdt .
Jeg kan oplyse , at de supplerende undersgelser , der er ivrksat , omfatter dels en undersgelse af ernes situation , dels en undersgelse af strukturfondenes makrokonomiske konsekvenser .
I forbindelse med den makrokonomiske undersgelse vil jeg endvidere gerne kunne give Dem oplysninger om strukturfondenes betydning , nr det glder de direkte flgevirkninger af fondenes forpligtelser i de lande , der er nettobidragydere .
Jeg har endvidere planer om at ivrkstte en supplerende undersgelse om situationen i bjergomrder eller omrder , som er kendetegnet ved varige naturbetingede handicap .
Der vil med henblik p denne debat blive arrangeret seminarer i frste halvr 2002 om hvert enkelt af de 10 prioriterede fllesskabsomrder , som defineret i samhrighedsrapporten , med deltagelse af eksperter fra medlemsstaterne og regionerne , som vi inviterer p baggrund af de konkrete emner .
<P>
Det tredje punkt , jeg vil fremhve , vedrrer ogs fremtiden . Det drejer sig om grundlaget for debatten .
Hvad angr grundlaget , vil jeg gerne give udtryk for eller gentage min holdning p tre punkter .
For det frste er det min opfattelse , at medlemsstaterne og regionerne set i lyset af EU ' s nrt forestende udvidelse i hjere grad fler behov for en styrkelse end en svkkelse af den flles samhrighedspolitik .
Jeg mener ikke , at en form for afvikling eller renationalisering af regionalpolitikken er svaret p dette krav om og behov for samhrighed i en udvidet Union , hvor forskellene vil vre strre , end de er i dag - statistikkerne taler for sig selv .
Samtidig med at vi fastslr behovet for samhrighed , og samtidig med at vi sger at definere den nye samhrighedspolitik og den nye regionalpolitik , er jeg afgjort indstillet p sammen med Dem at sge lsninger , som peger i retning af get decentralisering og forenkling , i retning af mindre bureaukrati .
I det omfang det er muligt , tilstrber jeg altid i forbindelse med EU ' s procedurer at foresl lsninger , som peger i retning af get forenkling og decentralisering .
<P>
For det andet vil jeg omtale min holdning , nr det glder det finansielle aspekt .
Det er ganske vist for tidligt i dag at rejse en debat om finansieringen som sdan . Jeg vil imidlertid gerne gentage , hvad jeg tidligere har anfrt for egen regning her i Europa-Parlamentet , nemlig at en samlet finansiel indsats p 0,45 % af EU ' s BNP efter min opfattelse er et minimum - og andre deler denne opfattelse - hvis den fremtidige samhrighedspolitik skal betragtes som trovrdig .
Jeg m derfor gentage , at man efter min opfattelse ikke uden at stte sprgsmlstegn ved samhrighedspolitikkens trovrdighed kan acceptere en indsats , som er lavere end denne trskel p 0,45 % , der er accepteret af stats- og regeringscheferne under mdet i Berlin .
<P>
For det tredje er det min holdning , at den fremtidige samhrighedspolitik skal vre retfrdig og ikke m vre diskriminerende .
Den skal sledes tage sigte p regioner , hvis strukturelle vanskeligheder er forskelligartede , og kunne hndtere meget forskelligartede sprgsml . Der kan vre tale om regioner , som er prget af et betydeligt udviklingsefterslb , og som for strstepartens vedkommende er beliggende i ansgerlandene .
Der kan vre tale om regioner i de nuvrende medlemsstater , hvor den faktiske konvergensproces endnu ikke er fuldt gennemfrt , og hvor der sledes er behov for til sin tid at finde en rimelig lsning , sledes at disse regioner ikke straffes p baggrund af statistikker eller mekanismer , som knytter sig til den anfrte trskel eller de nye gennemsnitsvrdier , der vil finde anvendelse i et udvidet EU . Og der kan endelig vre tale om at stte ind over for problemer i omrder med srlige handicap eller over for alvorlige sociale sprgsml , eksempelvis sprgsmlet om lige muligheder eller situationen i visse byomrder .
<P>
Hr. formand , fru formand , mine damer og herrer , afslutningsvis vil jeg erindre om , at den rapport , vi fremlgger i begyndelsen af 2002 , vil vre prget af resultaterne af den brede debat , der gennemfres i andet halvr 2001 .
Dette er vores frste mde desangende .
Der bliver flere , inden jeg fremlgger den tredje samhrighedsrapport i 2004 .
Jeg er derfor i dag og i de kommende uger srdeles lydhr over for Deres forslag , Deres henstillinger eller Deres kritik .
<SPEAKER ID=62 NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , jeg tror ikke , der kan dukke noget vigtigt nyt op i den regionalpolitiske debat , for efter min egen helt personlige mening er det ganske enkelt ikke et passende tidspunkt til nyheder .
Men eftersom mange af medlemmerne interesserer sig for det konkrete sprgsml , og da regionalpolitikken udgr 35 % af budgettet , tror jeg , vi endnu en gang fr bekrftet , hvor vigtig den er for EU , og derfor er dette mske alligevel en vigtig debat .
<P>
Det andet , jeg gerne vil sige , er , at det mske ville vre godt p et tidspunkt at f en debat - og det skulle sikkert vre inden for rammerne af Udvalget om Regionalpolitik - om de fremskridt , der sker med programmerne inden for fllesskabssttterammerne i de enkelte lande . Personligt er jeg nemlig slet ikke overbevist om , at alt gr godt i alle landene , ikke p grund af Kommissionen , men p grund af visse medlemsstater .
Jeg vil ikke sige noget om voldsomme forsinkelser , men der er slet ingen tvivl om , at der er problemer i nogle af landene .
<P>
Med hensyn til samhrighedspolitikkens fremtid har Europa-Kommissionens anden samhrighedsrapport startet en debat , og jeg synes allerede , der kan drages nogle konklusioner , nemlig at mange flere regioner fr brug for at komme under denne politik , at der i regionerne i de medlemsstater , som er omfattet i dag , vil kunne ses en kunstig stigning i BNP , hvilket ikke betyder , at de automatisk bliver rigere , som kommissren ogs var inde p , og at det er indlysende , at der er brug for flere bevillinger , men slet ikke indlysende , at det bliver nemt at finde dem .
<P>
For mit vedkommende er konklusionerne ret tydelige .
For det frste m vi ikke overlade tingene til tilfldighederne og trffe beslutninger i sidste jeblik , for s bringer vi mske EU i en situation , der kan vre sprngfarlig .
For det andet m vi efter 2006 koncentrere sttten om dem , som virkelig har behov for det .
For det tredje m vi undg , at de , som ikke lngere vil vre omfattet , bliver forskrkkede , for det vil skabe EU-skepsis i de omrder .
Herudover er jeg ndt til at sige to ubehagelig ting . Den ene er ubehagelig for de fattige lande , og den anden er ubehagelig for de rige .
<P>
Hvad de fattige angr , mener jeg , vi br finde metoder til bedre udnyttelse af pengene ved hjlp af hensigtsmssige mekanismer og incitamenter , men om ndvendigt ogs med sanktioner , s pengene ogs brer frugt .
Og hvad de rige angr , er vi ndt til at tage hele den tankegang , der ligger til grund for fllesskabsbudgettet , op til grundig revision , s vi kan finde en mde at ge bevillingerne p , for behovene vil vokse kolossalt , og som kommissren sagde , vil regionalpolitikken miste al sin trovrdighed , hvis vi tillader en forringelse .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , hr. kommissr , De ved sikkert , at Regional- og Transportudvalget har indledt sine drftelser om social og konomisk samhrighed med udgangspunkt i den anden samhrighedsrapport , og at denne rapport er starten p diskussionen om , hvordan vi skal klare udfordringerne med regional finansiering og strukturpolitik i et udvidet Europa .
Men selv om jeg er taknemmelig over kommissrens erklringer i dag , er min gruppe stadig skuffet over Kommissionen , da det lader til , at den ikke har udnyttet sin initiativret og ikke har engageret sig fuldt ud i dette emne .
Det rejser sprgsmlet om , hvad der reelt ligger i Kommissionens forslag .
<P>
Kommissr Barnier henviste til mdet i maj , hvor mange medlemmer deltog , men igen synes der ikke at vre kommet noget konkret ud af det mde .
P vores side af den politiske skillelinje erkendte vi p et tidligt tidspunkt , hvor flsomt dette sprgsml kunne vre , og det var vores erfaringer med Agenda 2000 , der viste os dette .
Men davrende kommissr Wulf-Matthies fik udarbejdet en flles holdning med Parlamentet , og derfor fler vi , at tiden nu er inde til , at vi begynder at samarbejde med Kommissionen , hvor den bliver mere aktiv , positiv og beslutsom .
<P>
I min gruppe har vi haft en grundig drftelse af de forslag , De har stillet .
Hovedpunkterne i vores diskussion drejer sig om at bevare princippet for social og konomisk samhrighed og dets mest reprsentative instrument , nemlig Samhrighedsfonden .
Men der er behov for en grundig diskussion om gennemfrelsen af samhrighedspolitikkens mlstninger , fr vi trffer beslutning om den fremtidige finansiering af struktursttten .
<P>
I jeblikket str vi over for en lang rkke store udfordringer , og enhver diskussion om anvendelsen af Samhrighedsfonden skal omfatte andre omrder under paraplyen af bredygtig udvikling ssom beskftigelse og landbrug .
Vi m fortsat sikre , at de fattige regioner , der i jeblikket modtager struktursttte , ikke stilles ringere fremover , og at Fllesskabets initiativer som Interreg og Urban viderefres .
Vi tvivler ogs p , at 1,27 % af Fllesskabets BNP , som blev fastlagt i Agenda 2000 , er tilstrkkeligt til den nye Samhrighedsfond .
<P>
Ved at starte denne debat mener vi , at vores drftelser ville have vret mere frugtbare og meningsfulde , hvis Kommissionen havde fremsat sine egne ideer , s den kunne have lettet disse diskussioner .
Vi ved , at dette er et vigtigt sprgsml .
I jeblikket str vi med en rkke sprgeskemaer , men vi kan garantere kommissren , at vores gruppe vil deltage i diskussionerne gennem de kommende mneder .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , debatten om samhrighedspolitikkens fremtid er yderst aktuel .
Jeg takker Kommissionen for dens beredvillighed til at fre denne debat ogs med Parlamentet , og samtidig takker jeg ogs for de besg , man har foretaget i medlemslandene .
De er yderst ndvendige .
<P>
Min bekymring i denne sag gr ikke kun p , hvordan man kan f omrdepolitikken til at fungere effektivt svel i de nuvrende medlemslande som i de lande , der har sgt om medlemskab . Den gr ogs p viderefrelsen af strukturpolitikken i de nuvrende medlemslande i den kommende strukturfondsperiode .
Administrationen af strukturfondspolitikken er i jeblikket for tung .
Nu er et godt tidspunkt at evaluere , bl.a. hvordan vi kan tage ved lre af forsinkelsen i forberedelsesproceduren med henblik p den kommende periode .
Hvordan opnr vi mere effektivitet , bedre resultater og mindre bureaukrati ?
Jeg vil i denne forbindelse ogs gerne foresprge om Kommissionens holdning til , hvad udvidelsen betyder for strukturpolitikkens samlede finansielle bidrag .
Er Kommissionen parat til at oprette nye bevillinger til strukturpolitikken i den nye strukturfondsperiode , hvis situationen inden for den konomiske og sociale samhrighed i Europa krver det ?
<P>
Jeg vil gerne ogs samtidig signalere til Kommissionen , at man ikke br vedtage en finansieringsmodel for udvidelsen , som skal betales af de fattige egne af de nuvrende EU-lande , som fortsat har varige problemer bl.a. forrsaget af vanskelige naturforhold , store afstande eller spredt befolkning .
EU skal handle solidarisk ogs i fremtiden , sledes at man finder nye midler til nye udfordringer i strukturpolitikken gennem finansieringsinstrumenter , som bl.a. skal betales af de centrale omrder , som i frste rkke drager konomisk nytte af udvidelsen .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , som et led i udvidelsesprocessen er samhrighedspolitikken vel den strste udfordring , som Fllesskabet str over for .
Samtidig vil samhrighedspolitikken vre et kriterium for , om det lykkes at bevare stabiliteten i et EU med 27 medlemmer , og det glder inden for alle omrder .
I medlemsstaterne er der ganske vist en tendens til , at man ikke vurderer succesen med samhrighedspolitikken ud fra de mindre gunstigt stillede omrder , men at man vurderer den ud fra , hvor meget den enkelte stat i sidste ende selv har fet ud af det ved hver forhandling .
Det skal helt klart ndres fra 2006 !
Stabiliteten og den succesfulde udvikling i en udvidet Union vil kun vre sikret efter 2006 , hvis overholdelsen af EU ' s acquis ikke er en forudstning for at f tildelt bevillinger fra fonde , men flles objektive kriterier .
Det vil sige , at en flles ny samhrighedspolitik skal undersges p alle omrder i forhold til den gamle politik .
<P>
Den anden rapport om samhrighed indeholder nogle gode forslag , men den frer ogs mange fejl med sig fra samhrighedspolitikken og er ikke noget grundlggende reformforslag .
Jeg har endnu en kommentar til forslagene .
Jeg synes , det er godt , hvis alle omrder i en udvidet Union bliver vurderet ens , men samtidig skal det vre sdan , at de omrder , der i jeblikket fr sttte , ikke fr et chok .
Jeg sttter alts fuldt ud phasing out-princippet .
Decentraliseringen skal ges og partnerskabet fremmes . Men det skal ogs glde for tiltrdelseslandene i tiltrdelsesfondene - og det skal ske nu - s administrationerne kan blive fortrolige med det .
Det er ogs ndvendigt , at phasing in i en decentral strukturpolitik allerede glder fra 2002 for tiltrdelseslandene , s de kan f erfaring .
Vi m lgge alle krfter i , for en integreret regionalpolitik er det eneste , der ogs er tillidsvkkende for giveren .
Derfor skal kvalitet prioriteres hjere end kvantitet !
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , hr. kommissr , fru formand for Rdet , jeg betragter den konomiske og sociale samhrighedspolitik som et af de meget positive resultater i EU , fordi den nemlig dokumenterer solidaritetsprincippet mellem de videreudviklede regioner og de svage regioner .
Men nr man analyserer , hvordan strukturfondpolitikken hidtil har fungeret , m man naturligvis helt klart sige , at der er en rkke mangler .
<P>
For det frste er divergensen mellem medlemsstaterne ganske vist blevet mindre , men forskellene inden for medlemsstaterne - mellem de strkt udviklede regioner og de svage regioner - er blevet strre .
<P>
For det andet er arbejdslshedskvoten i de svage regioner ikke faldet vsentligt .
<P>
For det tredje er den gennemsnitlige indkomst pr. forbruger i de rigeste regioner , der udgr 10 % af Unionens befolkning , stadig 2,6 gange strre end i de regioner , hvor 10 % af den fattigste befolkning bor .
<P>
For det fjerde har de underudviklede regioner stadig ikke et selvforstrkende konomisk og socialt system .
Derfor har de virkelig ogs meget store problemer med at indhente de videreudviklede regioner .
<P>
For det femte vil jeg gerne sige , at hvis De ser p , at de forpligtelsesbevillinger , der endnu skal afvikles , i slutningen af 1999 udgjorde nsten 42 milliarder euro , s vil det sige , at anvendelsen af strukturfondsmidler til bestemte projekter er ineffektiv !
Det betyder , at man helt afgjort m vlge andre foranstaltninger og ogs andre projekter . Det kan man naturligvis kun ved at samarbejde med medlemsstaterne .
<P>
Trods manglerne m man ikke se bort fra , at der er sket rigtig meget .
Elles ville forskellene helt klart have vret strre .
Det betyder netop ogs , at vi skal viderefre strukturfondpolitikken .
Hr . Barnier , De sagde netop , at der m ikke vre nogen tabuer .
Det er rigtigt !
Det var ogs , hvad medlemsstaterne mere eller mindre gav udtryk for p det uformelle mde i Namur , og der blev stillet forslag .
Men p et eller andet tidspunkt m man ogs n til et punkt og sige , at de og de forslag koster s og s meget , og de penge m vi enten stille til rdighed , eller ogs m vi erkende , at vi ikke vil stille dem til rdighed .
<P>
Det kan man ikke udstte i al evighed .
De ved , at loftet er 1,27 % af bruttonationalproduktet inden for de finansielle overslag for 2000-2006 .
Hvor ligger vi reelt ?
P 1,06 % .
S det kan vel ikke vre en gennemfrelse af en egentlig strukturpolitik !
Det er ogs Parlamentet ...
<P>
( Tilrb fra hr . Jarzembowski ) Nu har jeg jo ikke kun bebrejdet kommissren , at vi hver gang finder os i det !
Alts , min gruppe gr det ikke , og vi har altid stillet relevante ndringsforslag .
Hr . Jarzembowski , mske kunne PPE-DE-Gruppen vre med nste gang , og s ville der jo nsten vre flertal !
Som et led i denne diskussion m vi naturligvis ogs holde os for je , at der er helt specielle regioner .
Programmet for grnseregionerne , som Kommissionen fremlagde , ja , jeg er ked af det , hr. kommissr , men det er helt utilstrkkeligt !
Mske skulle man overveje , om man kunne lave noget lignende ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , hr. kommissr , Samhrighedsfonden blev oprettet for at forberede de struktursvage lande i Unionen p Den konomiske og Monetre Union .
Samhrighedslandene har de seneste r sat tempoet meget op , og de er alle med i MU ' en .
Jeg kan alts konstatere , at mlet med Samhrighedsfonden er net .
Alligevel blev det med Agenda 2000 besluttet at viderefre Samhrighedsfonden .
Ville det ikke have vret mere konsekvent at lade Samhrighedsfonden udlbe - om end ikke ganske pludseligt - s i form af en phasing out ?
Med udvidelsen mod st kan Unionens samhrighedspolitik ikke viderefres , sdan som den er udformet i jeblikket .
Vi ved alle , at udvidelsen mod st ikke er gratis , og det br man ogs vre rlig og sige .
I vrigt mener jeg ogs , at der i Unionens samhrighedspolitik er meget , der gr i den forkerte retning med hensyn til effektivitet , administrative udgifter og svig .
Det , der er ndvendigt , er en principiel debat om styrker og svagheder i denne politik , alts en debat om en reform af samhrighedspolitikken .
<P>
Jeg ved godt , at det er en vanskelig debat , for her handler det om regler .
Men her handler det ogs om et helt principielt sprgsml , nemlig hvad solidaritet betyder i Unionen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru formand for Rdet , kre hr. kommissr , ogs jeg vil benytte mig af Deres opmuntring til at diskutere dette sprgsml uden tabu .
Jeg tror egentlig ikke , at der er nogen her i Parlamentet , der er imod en samhrighedspolitik .
Det , som vi m sprge os selv om , er , om det ikke er bedre at fre samhrighedspolitik uden en Samhrighedsfond .
<P>
Der er to problemer . For det frste vil jeg gerne sige , at nr de nye lande tiltrder , skal de logisk nok tiltrde Samhrighedsfonden , for det drejer sig om de fattigste lande og stater .
Man kan ikke sige , at der er regionalpolitik for alle , Samhrighedsfond for fire lande , og de 10 nye lande fr s alle husly p en eller anden mde !
Nej , hvis man vil bevare Samhrighedsfonden , skal den glde for alle tiltrdelseslandene .
Personligt mener jeg dog , at man bedre kan fre samhrighedspolitik via en regional strukturpolitik af generel karakter uden en Samhrighedsfond , isr fordi Samhrighedsfonden efter min mening har den ulempe , at opmrksomheden er rettet mod stater og ikke regioner .
Men vi nsker ikke at sttte stater , men derimod vil vi gerne sttte mindre gunstigt stillede regioner .
Derfor mener jeg , hr. kommissr , at dette sprgsml endnu en gang skal overvejes grundigt .
<P>
For det andet mener jeg , at ogs vi - sdan som De altid har sagt - br skelne mellem den indholdsmssige reform og sprgsmlet om , hvor mange penge vi vil bruge p det , nr det kommer til stykket .
Jeg mener , at vi hurtigt skal vedtage den indholdsmssige form , for tiltrdelseslandene har krav p , at vi inden 2002 / 2003 kan fortlle dem , hvordan samhrighedspolitikken vil se ud , nr de bliver medlemmer .
<P>
Hr. kommissr , jeg er ikke helt sikker p , om jeg har forstet Dem ret . I og for sig synes jeg , Deres model er god .
De siger , at der er ensartede kriterier for alle regioner , lad os sige en eller to , og s foretager vi en phasing out for de regioner , der hidtil har fet sttte , men ikke lngere er berettiget til sttte iflge de nye kriterier , eller fordi der ikke lngere er penge til det .
Man kan sprge sig selv , hvilke kriterier der fremover reelt skal ydes sttte efter .
Alts , jeg er villig til at diskutere et / to kriterier eller tre .
Men jeg har lidt p fornemmelsen - De antydede det fr - at man siden hen har haft 10 kriterier .
Man ser s p , hvilket kriterium der passer til den pgldende region .
Aha , der er et par bjerge , alts er det en bjergregion .
Aha , der er et samfund , alts er det en region !
<P>
Jeg mener , det er bedre at tage en tilfldig procentsats , f.eks. bruttonationalproduktet plus eventuelt arbejdslshedssituationen .
Hvis man s fortstter og siger , ja , ogs knsfordelingen eller uddannelsesniveauet for mnd og kvinder skal glde som generelle kriterier , s bliver det en smule forvirrende , hvis jeg m sige det .
Derfor synes jeg , vi skal fortstte debatten , sdan som De har sagt .
Vi er p Deres side , og vi glder os over at kunne fortstte debatten med Dem !
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Duin">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg sttter helt klart dem , der har sagt , at det i denne debat ikke m handle om at bevare regler , men om at hjlpe dem , der har allermest brug for det .
Jeg vil ogs gerne understrege , at ingen efter min mening m lukke jnene for , at udvidelsen vil stille os alle over for store udfordringer , ogs af finansiel art .
Tyskerne gjorde deres erfaringer i forbindelse med genforeningen , da man til at begynde med erklrede over for befolkningen , at der ikke ville vre nogen konomiske byrder forbundet med genforeningen .
Det var bevisligt forkert !
S for at der ikke skal opst nogen misforstelse , s nsker vi naturligvis udvidelsen .
Men man m se konsekvenserne i jnene med hensyn til strukturpolitikken .
Der m ikke blot lyde et " fortst bare " , og det tror jeg heller ikke , at der vil .
<P>
Hvis vi ikke vil stte befolkningens tillid i de pgldende regioner over styr , skal vi i god tid gre opmrksom p det , tydeligt og rligt .
For at forhindre en brat opvgnen m vi prve at finde nogle lsninger , der gr det muligt for os at yde fuld sttte til ansgerlandene i forbindelse med opbygningen af deres infrastruktur og samtidig srge for , at de svageste regioner i de 15 EU-medlemsstater vil n det gennemsnitlige niveau .
Det kan kun lykkes , hvis der sker nogle ndringer , der ogs ville have vret ndvendige uden en udvidelse .
Der er frst den kendsgerning , at samhrighedslandene delvist har vist meget forskellige resultater i indhentningsprocessen , og det kan bevises , at de bedste resultater er opnet der , hvor aktrerne har opholdt sig permanent p stedet og lagt sig fast p , at stttens effektivitet skulle vre s hj som mulig .
<P>
For at man kan kontrollere effektiviteten af de anvendte midler , skal evalueringen af projekterne desuden stadig forbedres , og en effektiv konomisering belnnes mere , end det hidtil har vret tilfldet .
Sidst , men ikke mindst er en tttere indgriben i de andre EU-politikker , navnlig den flles landbrugspolitik , uundgelig .
Med de decentraliseringer og forenklinger , som hr. kommissr Barnier har vret inde p , mener vi , at det godt kan lykkes at n begge ml .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , jeg vil indlede med at sige , at jeg gr ind for de to rapporter , som indeholder en god analyse af gennemfrelsen af fondene i 1999 , svel Samhrighedsfonden som strukturfondene .
Med udgangspunkt i de to rapporters analyser vil jeg tale om tre punkter .
<P>
Det frste er indlysende : Samhrighedspolitikken er en af EU ' s politikker , og de fonde , vi behandler her , er et grundlggende element i samhrighedspolitikken .
Man kan ikke undvre disse fonde i de regioner , som ligger under EU ' s gennemsnit , udvidelse eller ej .
Derfor er det et led i EU ' s samhrighedspolitik , at de mest tilbagestende regioner i Unionen modtager nogle midler og nogle ressourcer i et forsg p at udjvne de eksisterende territoriale skvheder .
Som det er blevet nvnt , er der stadig en budgetmargen i EU til at opfylde disse behov .
<P>
Det andet punkt er , at disse rapporter drejer sig om 1999 .
Der er en rkke kritiske bemrkninger til gennemfrelsen , som br tages i betragtning .
Lad os hbe , at kommissren og hans stab har udvirket , at de begrnsninger og mangler , der nvnes , er afhjulpet i 2001 .
<P>
For det tredje skal det tages i betragtning , at de analyserede statistikker og undersgelserne af den langsigtede gennemfrelse af fondene i EU med meget f undtagelser viser , at skvhederne mellem de mindst begunstigede omrder og EU er blevet mindre .
Da vi taler om gennemfrelsen af fondene i fremtiden , skal netop dette tages i betragtning i Unionens nye politikker p dette omrde .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kan som alle andre konstatere , at formanden for Rdet og den kommissr , der har ansvaret for regionalpolitik , for det frste er enige om , at det i fremtiden , med udvidelsen , er ndvendigt med en dobbelt samhrighedspolitik , selv om det bliver i mindre omfang , nemlig en samhrighedspolitik for de regioner , der tilhrer de 15 nuvrende medlemsstater , og en supplerende samhrighedspolitik for de stater , der blev optaget ved udvidelsen .
<P>
Jeg kan ogs konstatere , at de er enige om et sprgsml , som efter min mening er grundlggende , uden nogen form for hykleri . Der er intet politisk Europa uden et konomisk Europa , der er intet politisk Europa uden en samhrighedspolitik .
Sdan er det ogs med de eksisterende stater , og EU m ptage sig det ansvar i fremtiden .
<P>
Hvordan skal det gres ?
Hvordan opns det og med hvilke instrumenter ?
Den nuvrende gennemfrelse af strukturfondene og Samhrighedsfonden skal naturligvis forbedres .
Se blot forskellene mellem Irland og Spanien i resultaterne fra de foregende r , eller mellem Portugal og Italien eller Grkenland , hvis De tillader .
Gennemfrelsen har vret forskellig p den mde , at Irland har taget et usdvanlig stort skridt fremad , og Portugal har haft strre gavn af strukturfondene end mange andre stater .
Det samme kan ikke siges om Spanien , Italien og Grkenland , hvor statens indkomst ganske vist har tilnrmet sig det europiske gennemsnit , men det har ikke vret tilfldet for de indenlandske regioner , hvilket viser , at midlerne er blevet anvendt drligt , muligvis fordi staten har draget fordel af midler beregnet p regioner , eller fordi staten ikke har anvendt additionalitetspolitikken .
<P>
Hr . Barnier , De sagde , og det har De gjort tidligere , at strukturfondene og Samhrighedsfonden ikke kan udgre under 0,46 % af Fllesskabets BNP .
Jeg vil minde Dem om , at dette er det niveau , de havde i 1999 , og at det i 2006 vil vre p 0,31 % .
Hvis vi i 1999 , i henhold til resultatet , med de fonde ikke har fet udjvnet skvhederne mellem Europas regioner , m vi vre meget mere ambitise end det , De foreslr , selv om De har gjort det godt .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Musotto">
Hr. formand , hr. kommissr , det sprgsml , vi str over for , er , hvilken samhrighedspolitik vi skal anvende med de nye perspektiver , som udvidelsen bner .
Svaret p dette sprgsml omfatter to aspekter . Vi skal nemlig bde finde ud af , hvilke principper der skal vre gldende for samhrighedspolitikkerne fra 2006 og fremefter , og vi skal ogs fastlgge prioriteringerne .
<P>
Der er efter min mening to principper , som br vre gldende for samhrighedspolitikken , og det er dels de lige muligheder og dels en regionalisering .
De moderne konomiske teorier har lrt os - det underbygges af mange detaljer , og det viser de talrige erfaringer - at den succes , som politikkerne for lokal udvikling har , i hj grad afhnger af den enkeltes strre mulighed for at trffe selvstndige beslutninger og af tilrettelggelsen af regionale politikker , der accepteres af vlgerne .
<P>
Nr man taler om regionalisering , er det ligeledes ensbetydende med en planlgning af de konomiske politikker p lokalt plan , s de respekterer og fremmer hver enkelt regions srlige fordele , og af lokalstyrets institutioner , s de foretager nogle kollektive valg p et reelt demokratisk grundlag , og s de kan kontrolleres af vlgerne , som gr dem politisk ansvarlige .
<P>
For at n disse mlstninger er det uden tvivl ndvendigt med en ny slags statistisk information om den konomiske situation , bde p lokalt og nationalt plan og p EU-plan .
Det er ikke lngere tilstrkkeligt at have oplysninger til rdighed om indtgten pr. indbygger , nr man skal vurdere de enkelte europiske regioners sttteberettigelse . Det krver meget mere , nemlig indikatorer for , i hvor hj grad man har adgang til ressourcerne , indikatorer for den konomiske frihed og overholdelsen af de grundlggende menneskerettigheder og indikatorer for livskvaliteten i almindelighed .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , hr. kommissr , fru formand for Rdet , samhrighedspolitikken er en vsentlig bestanddel af EU .
Vi kan ikke konstatere nogen fremskridt med hensyn til en sammenvoksning af EU , hvis solidaritet ikke spiller ind .
Vi ved alle , at de strke og rige skal hjlpe de fattige eller dem , der endnu ikke er s strke eller befinder sig i indhentningsprocessen .
Vi taler i dag om det , der er sket de seneste r , og naturligvis ogs om konklusionerne , som vi m drage for de kommende r .
<P>
I dag vil jeg se lidt nrmere p , hvordan det i jeblikket helt konkret str til med vores samhrighedspolitik , det vil sige , hvordan vi bruger de penge , som vi har til rdighed til denne virkelig vigtige politik i EU .
Tidligere havde vi indtil Agenda 2000 de heftigste diskussioner om , hvor mange penge der skal gives ud .
Men nr vi i dag ser p , hvordan gennemfrelsen reelt foregr , tvivler vi dog meget p , om man griber det an p en seris mde .
<P>
Sidste r begyndte vi p en ny sttteperiode , og det vil sige , at det naturligvis ikke kan g s hurtigt i begyndelsen , som nr man befinder sig midt i et forlb , men alligevel m man ppege , at gennemfrelsessatserne p de forskellige omrder er elendige , det kan ikke siges anderledes !
Vi har flere gange diskuteret det i Budgetudvalget , og det har Regionaludvalget ogs , og det vil vi fortsat gre .
<P>
Nr man ser p den aktuelle diskussion inden for rammerne af budgetforhandlingerne - og nu henvender jeg mig til Rdet - kan man se , at Rdet kun faststter 1 % til nye forpligtelser for det kommende r , som s reelt ogs skal omsttes i betalinger .
1 % af alt det , som vi forpligter os til , skal betales !
Vi skaber en backlog , sdan som vi ofte havde tidligere .
Bevillingerne trner sig op , i stedet for at vi bruger dem til at yde hurtig hjlp , og hurtig hjlp er ensbetydende med god hjlp , fordi vi nsker , at mange lande og regioner ikke lngere skal have brug for hjlp , nr udvidelsen kommer .
De , der virkelig vil hjlpe dem med at komme videre , og som virkelig vil give plads til de nye lande , der nsker at komme med , skal nu yde en hurtig og koncentreret hjlp , og det vil sige , at vi skal g tilsvarende grundigt til vrks her .
<P>
Jeg vil gerne opfordre Kommissionen - den har allerede stillet forslag - men ogs Rdet til at flge op med handling i stedet for ord , for samhrighed er kun godt , nr den virkelig slr an hos folk , og helst s hurtigt som muligt !
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , frst , hr. kommissr , vil jeg gerne takke Dem for Deres klare ord og for den dobbelte erkendelse , at De inden for rammerne af den konomiske og sociale samhrighed bde tager behrigt hensyn til de nye - tiltrdelseslandene - og de vedvarende vanskeligheder i de nuvrende 15 medlemsstater i forskellige regioner .
For det andet vil jeg ogs gerne takke for , at De endnu en gang har understreget , at der ikke er tabuer i denne diskussion !
Vi har kun lige pbegyndt denne diskussion , men vi br ogs gennemtnke alle revisionsmuligheder for strukturfonde i denne diskussion .
<P>
Den konomiske og sociale samhrighed mellem 27 lande former sig nu engang anderledes end samhrigheden mellem 15 lande .
Det er klart , at ulighederne i EU vil blive betydeligt strre , nr 12 nye lande tiltrder .
P den ene side skal de nye medlemsstater prioriteres hjt , mens de nuvrende modtagerlande p den anden side ikke m ngtes en vis kontinuitet .
Samtidig ved vi jo , at Samhrighedsfonden og strukturfondene altid kun er midlertidige foranstaltninger og ikke m ndres til regler .
Alligevel m det ikke ske , at regioner efter 2006 af den grund mister deres ml 1-status , fordi der som flge af udvidelsen er sket en forbedring af deres relative situation , uden at der er opnet en selvforstrkende udvikling .
<P>
Jeg mener , at samhrighedspolitikken kun er trovrdig , hvis vi tildeler finansielle bevillinger p baggrund af objektive kriterier , der er ens for alle , og hvor kriterier for national og regional velstand skal lgges til grund .
Ved en kommende revision af den europiske regionalpolitik skal der alts findes lsninger , og det er hensigten og formlet med den diskussionsproces , der begynder nu . Den ligestiller situationerne og tager hensyn til bde de nye medlemsstater og ml 1-regionerne i de nuvrende medlemsstater .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , i forhold til det , som en kollega sagde , mener jeg , at tiden nu er inde til at tale om konomisk og social samhrighed .
Dette begreb vil forhbentlig overskride de europiske grnser og blive anvendt p andre regionale omrder .
P den mde ville vi sandsynligvis lse store konflikter .
<P>
Selv om det er sandt , at debatten finder sted p det rigtige tidspunkt , m jeg ogs erkende , at Rdets og Kommissionens svar efter min mening er utilfredsstillende .
For det frste kan jeg ikke tro , at man kan tale om konomisk og social samhrighed uden at referere den mindste smule til det indre marked og alle EU ' s politikker .
Vi er i jeblikket i gang med at behandle det sjette rammeprogram , et program , som lige fra starten ikke opfylder de krav til sammenhng , som traktaterne krver .
konomisk og social samhrighed skal indg i alle politikker .
<P>
Hr. formand , hr . Barnier stillede Parlamentet nogle sprgsml i sin rapport .
Nr vi har stillet Rdet de samme sprgsml , har det erklret , at det ikke er det rigtige tidspunkt at besvare dem p , men Parlamentet har ret til at stille Kommissionen og Rdet de sprgsml for at kende deres holdning , fr vi udarbejder vores betnkning .
Jeg er dybt og inderligt uenig i isr Rdets holdning og i mindre grad kommissrens , for jeg mener , at det er ndvendigt at f afklaret visse grundlggende sprgsml .
Vi taler om , hvordan 2006-planen vil indvirke p de forskellige regioner i fremtiden .
Hvis vi ikke gr det , vil vi hele tiden behandle den faktor teoretisk , og vi vil ikke ivrkstte den reform , der er ndvendig for den konomiske og sociale samhrighed i Europa , fordi vi hele tiden vil tale forbi hinanden : Nogle ved at tale om , at Samhrighedsfonden br afskaffes , andre ved at sige , at visse regioner br trkkes ud af den .
Den begrebsforvirring vil gre det umuligt at komme til bunds i analysen af sprgsmlet .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , mine damer og herrer , som vi alle ved , har EU valgt at betragte regionernes sociale og konomiske samhrighed som selve kvintessensen af dets eksistens og har kvantificeret mlet ved at faststte tallet 75 % af gennemsnitsindkomsten pr. indbygger i de 15 medlemsstater som minimumsgrnsen for den nskede samhrighed .
<P>
Samtidig beslutter EU , helt korrekt , at optage nye medlemmer med en bevisligt lav indkomst pr. indbygger .
Er det logisk og moralsk korrekt og sledes ogs helt acceptabelt , at opfyldelsen af det andet ml sker p bekostning af det frste , eftersom udvidelsen vil betyde en vsentligt mindre ny gennemsnitsindkomst pr. indbygger ?
Heldigvis har alle i det mindste forstet , at samhrighedspolitikken ikke bare kan fortstte unuanceret med de 75 % , og derfor foresls og drftes der forskellige scenarier , som mske kan give nogle lsninger , men ikke en retfrdig lsning .
Jeg mener imidlertid helt klart , at det er hensigtsmssigt , at det frste ml bevares , som det er , ogs for det udvidede EU , sledes at alle medlemmer , nye som gamle , skal ligge over 75 % af gennemsnitsindkomsten pr. indbygger i de nuvrende 15 medlemsstater .
Det ville vre konsekvensen .
<P>
Naturligvis vil denne udvidelse krve flere penge , end der tilsyneladende er til rdighed .
Derfor br de nye omstndigheder betragtes i det virkelige perspektiv af dem , som skal betragte dem , de br betragtes med et bent sind , omkostningseffektiviteten af en tilpasset , modig regionalpolitik br betragtes langsigtet , og man br ikke skuffe regioner , som fortsat vil have brug for Europas hjlp , det Europa , som de har forestillet sig og troet p .
Vi m forst det , som en af det antikke Grkenlands store mnd , Demosthenes , sagde p oldgrsk : " Der er brug for penge , uden dem kan man ikke gre noget af det , vi m gre ...
" . Og hvis de relevante afgrelser allerede er truffet , er de vel truffet for at kunne laves om , hvis det bliver ndvendigt .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Darras">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , som de herrer Marques og Nogueira Romn har understreget det i deres respektive betnkninger , er Samhrighedsfonden og strukturfondene af afgrende vigtighed for udviklingen af strstedelen af Unionens regioner bde med hensyn til infrastruktur og social integration .
Men p trods af budgetbevillingerne str de europiske regioner langtfra lige strkt over for udviklingen , og min kollega Fruteau er meget bekymret for de mest perifere omrder .
De m derfor forst , at udvidelsesperspektiverne fr mig til at frygte , at EU udelukkende har rettet blikket mod st , hvilket ville vre yderst uheldigt for en lang rkke af de europiske regioner , der for jeblikket modtager sttte .
<P>
Forst mig ret .
Jeg stter ikke sprgsmlstegn ved udvidelsens berettigelse . Den er en konsolidering af freden p vores kontinent , hvilket i disse svre tider er et nobelt og skrbeligt ml .
Jeg mener derimod , at man skal overveje betingelserne for , at den bliver en succes .
Jeg er enig med dem , der mener , at en vellykket udvidelse er betinget af en styrkelse af samhrigheden .
Men denne samhrighed har en pris , som ikke skal betales af Unionens fattigste lande .
<P>
Hr. kommissr , helt konkret vil jeg gerne have foretaget en omhyggelig revidering af kriterierne for sttteberettigelse under ml 1 og 2 , s den enes fattigdom ikke er ensbetydende med den andens bristede forhbninger og forarmelse .
Udvidelsen er en kmpe udfordring .
Det handler om solidaritet .
Den bliver ikke vellykket , medmindre den er forstet og accepteret .
Det m vi ikke glemme .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella">
Hr. formand , de udtalelser , vi hrte - bde Rdets og kommissr Barniers - og alle vores kollegers indlg bekrftede tydeligt , at samhrighedspolitikkerne stadig er en af de grundlggende sjler i EU ' s politikker , og at udvidelsen ikke alene krver en gentagelse af disse politikker , men ogs en styrkelse af dem .
<P>
Efter min mening ligger vanskelighederne dog i andre sprgsml , og dem vil jeg gerne nvne et par stykker af .
For det frste skal vi sprge os selv , om de instrumenter , vi i de senere r har brugt til styringen af nogle stadig mere forskelligartede skvheder , stadig er aktuelle .
Kan generelle indikatorer som BNP eller skematiske procentsatser som de 75 % blive ved med at vre de eneste parametre for medtagelsen og klassificeringen ?
Br man stadigvk anvende den falske lighedsmodel , ud fra hvilken man trffer de samme foranstaltninger for regioner og situationer , som kun er ens rent statistisk ?
<P>
For det andet skal vi sprge os selv , om ngleprincipperne subsidiaritet og additionalitet betyder det samme i dag , som de gjorde for 20 r siden , da EU ' s institutioner var tilrettelagt p en anden mde .
Er det virkelig s umuligt og virkelighedsfjernt med det forslag , som den tidligere italienske ministerprsident Giuliano Amato stillede for et par dage siden om en gennemgribende innovation , hvor Europa-Kommissionen fr befjelse til at trffe beslutning om de store strategiske investeringer , og udviklingsaktionerne decentraliseres p det territorielle plan ?
<P>
Jeg hber virkelig , at vi er modige nok til ogs at tage disse sprgsml op i de kommende mneders debat .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , samhrigheden er en afgrende bestanddel af EU .
Der kan sledes ikke vre politisk samhrighed uden konomisk og social samhrighed , hvad visse fderalister end mtte mene .
Omvendt kan der heller ikke vre konomisk og social samhrighed uden politisk samhrighed , hvor meget det end mishager visse suvernister .
Samhrighedspolitikken , der har spillet en vigtig rolle i de senere r , vil komme til at spille en endnu vigtigere rolle som flge af udvidelsen .
Samhrighedspolitikken er ligefrem en forudstning for udvidelsens succes .
Det er indlysende !
Der er imidlertid det paradoksale ved udvidelsen , hr. formand , at den , samtidig med at den gr EU fattigere i indkomst pr. indbygger , gr alle de i jeblikket ringere stillede lande rigere , som om der var tale om den rene talmagi .
Det er et problem .
Det , som mit eget land , Portugal , ligesom de andre samhrighedslande ikke kan acceptere , er , at udvidelsen presser dem ud af samhrighedspolitikken p grund af en statistisk mekanik , der automatisk bringer dem op over den fatale grnse p 75 % .
<P>
Med dette sagt tror jeg , at den fremtidige samhrighedspolitik m flge disse principper :
<P>
For det frste m der afsttes yderligere budgetmidler til samhrighed . Man kan ikke komme uden om dette sprgsml , uanset hvad hr .
Walter har sagt .
<P>
For det andet m det sikres , at de i jeblikket ringest stillede regioner og lande ikke skades , og at der findes en retfrdig formel , s de fortsat kan modtage sttte i samme omfang som i dag .
<P>
For det tredje skal der ske en omfattende reform af den flles landbrugspolitik og get beskyttelse af landdistrikterne .
<P>
For det fjerde m der fastlgges og gennemfres en udviklingsstrategi for EU , der udtynder de nuvrende centrale byomrder , som er for ttte og koncentrerede , til fordel for EU som helhed .
<SPEAKER ID=80 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , denne debat var i hj grad en undersgende og orienterende diskussion om den fremtidige udvikling af struktur- og samhrighedspolitikken , sdan som De nsker den .
Jeg har lyttet meget opmrksomt .
Vi tager naturligvis hjde for de bemrkninger , De er fremkommet med , men hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne njes med denne meget korte reaktion .
<SPEAKER ID=81 NAME="Barnier">
Hr. formand , ligesom fru minister Neyts-Uyttebroeck har ogs jeg lyttet meget opmrksomt til de bemrkninger , De er kommet med , hvilket ikke kan komme som nogen overraskelse .
Som jeg sagde for et jeblik siden , havde jeg selv p dette stadium , i debattens indledende fase , hbet p megen rlighed , kritik og mange forslag .
<P>
Jeg vil dog gerne have lov til at sige , at jeg blev stdt over de bemrkninger , hr .
Simpson kom med for et jeblik siden .
De er efter min mening ganske uretfrdige . Ogs hr .
Izquierdo Collado udviste tegn p utlmodighed , dog p en anden mde , men jeg vil alligevel gerne have , at De er retfrdig over for Kommissionen .
Eftersom hr . Simpson var s venlig at minde om et foregangstilflde ved at citere navnet p en kvinde , som er en god ven , og for hvem jeg har stor respekt , min forgnger , fru Wulf-Matthies , vil jeg gerne minde Dem om tidsplanen for den tidligere debat om Berlin-agendaen .
Det forum , som indledte debatten om Berlin-agendaen , trdte sammen i 1996 med henblik p Det Europiske Rd i 1999 , som bnede agendaen for 2000-2006 .
Tre r fr !
Hvis jeg havde fulgt den samme tidsplan , ville det ikke have vret i januar 2001 , men om to r , i 2003 , at jeg havde indkaldt Dem for at indlede denne debat .
<P>
Kom ikke her i dag og sig , at Kommissionen ikke er tilstrkkeligt aggressiv , og at man forventer , at den fremlgger nogle forslag .
Vi har indledt debatten to r fr planlagt for at kunne gre det uden tabuer , uden at afvente udvidelsen .
Jeg vil gerne bede Dem om at vre retfrdig over for Kommissionen . Nr den tid kommer , nr jeg har hrt Dem , nr jeg har hrt Regionsudvalget , regionerne selv , medlemsstaterne , kan De regne med , at jeg vil udvise dristighed og aggressivitet , hvor det mtte vre ndvendigt , og fremlgge en rkke slagkraftige forslag .
Men forlang ikke , at jeg skal afslutte en debat i dag , der frst lige er kommet i gang , to r fr den ville vre blevet indledt , hvis vi havde fulgt de sdvanlige procedurer .
Jeg har ikke holdt kortene ind til kroppen .
Jeg har spillet med bne kort over for Europa-Parlamentet , og jeg finder det ganske uretfrdigt , at De kommer her og bebrejder mig det i dag .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne sige til hr. formand Hatzidakis , fru Schroedter , hr .
Duin , hr .
Gasliba i Bhm og hr . Markov , der i deres indlg , hvis jeg har hrt rigtigt , mere ppegede den aktuelle forvaltning , at jeg er enig i mange af deres bemrkninger og deres opfordringer til en bedre anvendelse af bevillingerne , overholdelse af forpligtelserne og nsket om et gte partnerskab i regionerne .
Og sammen med Generaldirektoratets medarbejdere er jeg ekstremt opmrksom p , at disse ord , som holder sig inden for rammerne - partnerskab , god anvendelse af bevillingerne , stringens , lighed og endnu andre - skal blive omdannet til virkelighed .
<P>
Hr. formand Hatzidakis , jeg skal om et par dage holde en tale for Deres udvalg med henblik p at gre status over perioden 1994-1999 og anvendelsen af bevillingerne , som jeg nu hber er endeligt afsluttet for denne periode , hvor der stadig var nogle hngepartier fra fr 1994 . Jeg skal endvidere tale om opfyldelsen af forpligtelserne og den frste anvendelse af bevillingerne i den aktuelle periode .
Jeg skal komme med en meget klar og objektiv redegrelse for Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Hr . Markov understregede igen problemet med grnseomrderne .
Hr .
Markov , jeg indrmmer , at vores svar , som vi har udarbejdet i samarbejde med hr . Verheugen , ikke er helt tilfredsstillende med hensyn til grnseomrdeproblematikken , men her m De igen ikke bede mig om mere , end jeg kan give p nuvrende tidspunkt , for vi arbejder inden for den ramme , som De kender , og som De har godkendt , nemlig Berlin-rammen .
Jeg har en konomisk ramme , og jeg kan ikke bryde ud af denne ramme .
Jeg benytter mig af al den fleksibilitets- og manvrefrihed , jeg har til rdighed , men frem til 2006 er jeg bundet af Berlin-rammen , og den kan jeg ikke trde ud af .
<P>
Hr .
Pohjamo har som flere andre nvnt finansieringen af udvidelsen . Det er ikke Kommissionen , der tager disse beslutninger , hr .
Pohjamo .
Det er Rdet , Rdet i dets sammenstning af stats- og regeringschefer i 2006 , som tager beslutningerne ud fra de forslag , vi kommer med , og jeg vil i denne forbindelse gerne sige , sdan som jeg kunne have sagt det lidt senere til hr . Nogueira Romn , hr .
Walter , hr .
Mastorakis og hr . Pittella , der talte om mlet og Unionens vrdier , som finder sammen i denne samhrighedspolitik , til Dem vil jeg gerne sige , mine damer og herrer , at vi i 2006 vil tage nogle gode konomiske beslutninger , hvis vi forinden fr en rlig og god politisk debat , og naturligvis hvis Kommissionen i forbindelse med denne debat og ved debattens afslutning fremlgger en rkke modige og slagkraftige forslag , sdan som det er dens rolle .
De kan regne med mig , fru Diamantopoulou og hr . Fischler , nr det glder om at fremstte holdninger og fremlgge forslag , der viderefrer samhrighedspolitikken , samtidig med at de ndrer den , reformerer den .
Men lad mig sige , at jeg har brug for en rlig politisk debat nu , hvis denne udfordring skal f et lykkeligt udfald i 2004 eller 2005 .
Jeg har brug for , at De her , i Deres lande , nr De taler med folk , giver udtryk for denne regionalpolitiks nytte , ndvendighed og resultater .
Hvis ikke vi gr det , ja , s m man frygte de endelige konomiske beslutninger .
Jeg vil derfor gerne opfordre Dem til at deltage i denne debat i Deres politiske grupper , til at diskutere indbyrdes , lande og regioner imellem , og reagere p Kommissionens frste udkast samt selv komme med forslag .
<P>
Fru Raschhofer , De sagde , at der skulle gennemfres en rkke reformer .
Jeg ved ikke , om vi har forstet hinanden ret , men det er netop formlet med denne debat , og jeg forventer , at den vil udmnte sig i nogle udkast til reformerne .
Fru Raschhofer anvendte et ord , som jeg ikke kan lade g upagtet hen , for man skal vlge sine ord med omhu .
Hun talte om svig .
Jeg er selv ekstremt stringent .
Ja , jeg er endda ganske ubarmhjertig , nr det drejer sig om dette sprgsml om stringens i forbindelse med forvaltningen af strukturfondene .
Det er muligt , at der er fejl .
Det er muligt , at der er forsinkelser .
Der er af og til nogle uregelmssigheder .
Jeg har imidlertid hverken i rapporterne fra Revisionsretten eller betnkningen fra Parlamentets Budgetkontroludvalg set ret mange eksempler p svig i forbindelse med strukturfondenes forvaltning .
Og hvis der er fejl , forsinkelser og uregelmssigheder , eliminerer vi dem lbende med udgangspunkt i den holdning , jeg gav udtryk for .
<P>
Ogs hr .
Jarzembowski er begyndt at deltage i denne debat , og det takker jeg ham for . For at undg enhver misforstelse med hensyn til den fremtidige politiks territoriale dimension , hr .
Jarzembowski , vil De i vrigt se , at jeg i samhrighedsrapportens titel har anfrt " Europas enhed , befolkningernes solidaritet , omrdernes forskellighed " . Det er iden , at man mske i den nye og kommende politik for ml 2 , hvis der stadig er en politik for ml 2 , hvilket jeg hber , i stedet for at lave en smule bureaukrati og omrdeinddeling decentraliserer denne politik , men ud fra nogle europiske prioriteter , som vi sammen udvlger .
Og der kunne vre et konomisk instrument knyttet til hver af disse prioriteter , nogle konomiske instrumenter knyttet til nogle ml , som De er med til at opstille : sttte omrderne med varige naturlige handicap , sttte bypolitikken , sttte det grnseoverskridende samarbejde .
Det var blot nogle eksempler p territoriale ml .
Man kunne ogs finde tematiske ml som f.eks. informationssamfundet .
<P>
Hr . Korakas , De opfordrede ogs til en strre grad af tillid og regionalisering .
Det er jeg enig i .
Jeg vil i 2004 komme med forslag i den nye agenda om en strre grad af simplificering , regionalisering , men for mig er det vigtigste , at man ikke trvler denne samhrighedspolitik op eller sljfer den , for den er en af de store , en af de strkeste fllesskabspolitikker og er i centrum for solidariteten i Europa .
<P>
Hr . Berend er som flere andre kommet med en kritik , som jeg accepterer eller forstr , om det nuvrende kriterium om BNP pr. indbygger .
Jeg er ben over for forslag , men jeg vil sige , at dette kriterium hidtil for mig har vret det mest retfrdige , det mest objektive .
Samtlige medlemsstater accepterer det .
Vi har plidelige statistikker med de instrumenter , vi fr stillet til rdighed , og fr vi laver ndringer , skal vi tnke os godt om for at blive ved med at vre lige s retfrdige og objektive , som vi er det med dette kriterium om BNP pr. indbygger .
<P>
Fru Darras , lad mig sige det helt klart , nr den tid kommer , vil jeg foresl en regional- og samhrighedspolitik , der omhandler samtlige Unionens medlemsstater , men og som naturligvis er koncentreret om de fattigste omrder , de fattigste lande , sdan som vi har gjort det i dag , for det er dt , samhrighed drejer sig om .
Den har i vrigt til forml , at man trder ud af den , nr problemerne er lst . Jeg har dog slet ikke i sinde at indfre en politik , der ignorerer de andre omrder , som har frre problemer , men som stadig har specifikke projekter og problemer og af og til omrder ramt af fattigdom .
Nr den tid kommer , vil jeg derfor foresl en politik , der med forskellig intensitet alt efter udviklingsniveau vedrrer alle Europas regioner og lande . P samme tid vil jeg bestrbe mig p - og her svarer jeg hr .
Lage - at behandle alle regioner lige , bl.a. for at undg , hr . Lage , den mekaniske effekt , som jeg selv har ppeget i samhrighedsrapporten , og den statistiske effekt , der , hvis den blev gennemfrt pludseligt , kunne straffe de nuvrende regioner i EU .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , jeg har en lille personlig bemrkning som flge af kommissrens kommentar , som jeg finder upassende , og isr for ham , en kommissr , der normalt behandler Parlamentet og de enkelte medlemmer fortrffeligt .
Mske er der tale om en misforstelse .
<P>
Det eneste , jeg har gjort , hr. kommissr , er at sprge Dem om det samme , som De har spurgt Parlamentet om .
De kan ikke sige , at jeg er utlmodig af den grund .
I den anden rapport om samhrigheden fra januar sprger De Parlamentet , hvilket af de fire kriterier det mener , vi br vlge .
Parlamentet sprger Rdet og Kommissionen om det samme .
<P>
For det andet , hr. kommissr , spiller udvidelsen ind .
Vi taler om et andet tidspunkt og en anden tid .
Jeg nsker derfor , at De skal vide , at alle mine ord er sagt i en konstruktiv nd , at kampen for samhrighed i Parlamentet ikke er noget nyt , men har varet i mange r .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , det gr ikke an , at alle igen begynder p en ny diskussion , nr taletiden er udlbet , og kommissren har talt .
Jeg vil gerne bede om , at det bliver stoppet fremover , for ellers ville jeg da ogs gerne tale to minutter mere .
Jeg kan i hvert fald kun sige , at kommissren har besvaret alle vores sprgsml rigtig godt , og at vi skylder ham en stor tak !
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=8>
Samhrighedsfonden ( 1999 ) - Strukturfondene ( 1999 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0248 / 2001 af Marques for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens rsrapport for Samhrighedsfonden 1999 ( KOM ( 2000 ) 822 - C5-0109 / 2001 - 2001 / 2058 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0247 / 2001 af Nogueira Romn for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens ellevte rsberetning om Strukturfondene ( 1999 ) ( KOM ( 2000 ) 698 - C5-0108 / 2001 - 2001 / 2057 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=86 NAME="Marques">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens rsrapport for Samhrighedsfonden 1999 viser , at denne fond ligesom i rene forud indfrier de umiddelbare ml , som den blev oprettet for , nemlig at forsyne de skaldte samhrighedslande , Portugal , Spanien , Grkenland og Irland , med den ndvendige konomiske infrastruktur inden for milj og transport .
P disse to omrder har Samhrighedsfonden eksempelvis vret afgrende for , at der er blevet skabt infrastruktur af srdeles stor betydning for udviklingen af min egen region , hvor den alene i 1999 finansierede udvidelsen af Madeiras lufthavn og et vigtigt anlg for behandling af fast affald .
<P>
Vi har dog ogs andre grunde til at glde os over Samhrighedsfondens aktivitet i 1999 .
Det forholder sig nemlig sdan , at projekternes fysiske og finansielle gennemfrelse , fordelingen af betalingsbevillingerne mellem milj og transport , gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen p miljomrdet og fordelingen af midlerne p de forskellige modtagerlande stadig overholder reglerne for fondens virksomhed .
Derudover er der i 1999 ikke blevet konstateret nogen tilflde af svig eller dobbeltfinansiering mellem Samhrighedsfonden og andre fllesskabskilder .
Netop fordi alt er get normalt for sig i 1999 , fordi dette er det sidste r i aktivitetsperioden 1993-1999 , og fordi Kommissionens rsrapport indeholder en oversigt over udviklingen i denne periode , synes det mig vigtigere at lade mit indlg omhandle Samhrighedsfondens bidrag til virkeliggrelsen af det princip om konomisk og social samhrighed , som den er det grundlggende instrument for .
<P>
Hvad angr dette solidaritetsprincip , som er en helt vsentlig bestanddel af det europiske projekt , br det dog siges , at det har kendt bedre dage , navnlig i form af de to fordoblinger af strukturpolitikkens finansielle ressourcer i 1986 og 1992 , der skulle gre det muligt for samhrighedslandene at blive bedre integreret i den dynamik , som det store , indre marked og Den konomiske og Monetre Union skaber .
<P>
Men i juni 1999 , da stats- og regeringscheferne p topmdet i Berlin skulle trffe beslutning om strukturfondene for perioden 2000-2006 under den skaldte Agenda 2000 , var der ikke flere fordoblinger .
Der var tvrtom en mrkbar reduktion .
Det var det topmde , hvor den nationale egoisme trdte i stedet for en flles vilje til det mere samhrige og afbalancerede Europa , der i Jacques Delors og Helmut Kohl havde sine utrttelige fortalere .
<P>
Men nu , hr. formand og kre kolleger , gr den forestende udvidelse og behovet for at bekmpe de enorme regionale ubalancer , der flger heraf , det bydende ndvendigt at give den konomiske og sociale samhrighedspolitik nyt liv .
Vi er sikre p , at Kommissionen og hr. kommissr Barnier i srdeleshed vil kunne magte denne udfordring , og vi mener , at den konomiske og sociale samhrighedspolitik m have nyt liv ikke blot til gavn for de lande , som nok snart trder ind i EU , men ogs for den indsats , der ogs efter udvidelsen m gres over for det samhrighedsunderskud , der glder mellem de nuvrende 15 lande , og som jo ikke uden videre forsvinder .
De regionale asymmetrier inden for det nuvrende EU kan tvrtimod blive strre som flge af den dynamik , som udvidelsesprocessen vil afstedkomme for navnlig forholdet mellem centrum og periferi .
Med andre ord kan lande som f.eks. Portugal risikere at blive endnu mere perifere og det nuvrende centrum ( London , Paris osv . ) yderligere styrket i sin centrale position , fordi det bliver centrum for et konomisk integreret Europa fra vest og nsten helt til dets stlige grnse .
Det er vigtigt , at vi er klar over , at for store regionale ubalancer udgr en konomisk og politisk trussel for EU .
En konomisk trussel , fordi hele EU vil lide tab , hvis vi ikke til fulde og mere effektivt formr at udnytte de ringest stillede regioners ressourcer , og en politisk trussel , fordi EU ikke kommer til at fungere , hvis det hviler p skrigende sociale eller regionale uligheder .
Enten bliver det flles Europa samhrigt , eller ogs bliver det ikke til noget .
At det flles Europa slet ikke bliver til noget , er den store risiko , hvis den helt uacceptable id om at renationalisere samhrighedspolitikken fres ud i livet .
<P>
Vi mener derfor , at Maastricht-traktatens oprettelse af Samhrighedsfonden helt og fuldt har vist sin berettigelse .
Dette fremgr ogs af vurderingen af Samhrighedsfondens aktiviteter i perioden 1994-1999 .
Vi kan sledes sl fast , at Samhrighedsfonden har vret en vigtig reel konvergensfaktor , ligesom den har fungeret som et strkt incitament for modtagerlandene til at opfylde de nominelle konvergenskriterier , der blev fastsat i Maastricht .
Vi m flgelig vende os imod ethvert forsg p at afskaffe Samhrighedsfonden .
Vi m derudover tage ved lre af denne frste aktivitetsperiode for at gre Samhrighedsfonden endnu bedre .
<SPEAKER ID=87 NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , hr. kommissr , de data , der fremgr af Kommissionens ellevte rsberetning om strukturfondene - og som bekrftes af den anden rsrapport om Samhrighedsfonden - viser , at de store sociale og regionale forskelle , der fandtes fr 1994 , trods den store budgetindsats i perioden 1994-1999 fortsat gr sig gldende .
De oprindelige store regionale forskelle eksisterer stadig eller er blevet endnu strre , sledes som det ses af det forhold , at gennemsnitsindkomsten pr. indbygger for de 10 % af befolkningen , der bor i EU ' s mest velhavende regioner , vedvarende er 2,6 gange hjere end indkomsten for de 10 % af befolkningen , som bor i de mindst udviklede regioner , og at det ikke engang er lykkedes at rette op p de regionale skvheder i medlemsstater med ml 1-omrder som Italien , Spanien og Grkenland .
I modstning hertil str det omrde , der strkker sig fra London til Paris og Hamburg , en stor central region , der , selv om den kun omfatter en syvendedel af EU ' s areal , rummer en tredjedel af befolkningen og har nsten halvdelen af produktionen , med en by- og beskftigelsesmssig koncentration , der bringer selve EU ' s bredygtige udvikling i fare .
<P>
Desvrre tyder intet p , at denne tendens vil vende i de kommende r .
De budgetoverslag , der er vedtaget under Agenda 2000 for den nuvrende periode , er meget restriktive , sledes at de 0,46 % af EU ' s BNP , der i 1999 gik til samhrighedspolitikken , ikke nr op over 0,31 % i 2006 , men i stedet nedsttes til belbet fra 1994 .
Disse tal er overordentlig bekymrende , og man skal blot se p erfaringerne med den tyske genforening for at forst , at hvis vi ikke gr , hvad vi kan for at forbedre situationen , bliver dette problem kun endnu vrre efter udvidelsen med de nye medlemsstater .
<P>
Nr vi taler om disse forhold , skal vi gre os klart , at det ikke blot drejer sig " endnu et " af EU ' s mange problemfelter .
Nej , det er et helt fundamentalt problem , eftersom selve meningen med EU i meget vid udstrkning netop afhnger af , om samhrighedspolitikken lykkes eller ikke , og dt bde med hensyn til de ml 1-omrder i det nuvrende EU , der har brug for sdan en politik , og de nye medlemsstater , der fr brug for budgetfonde af ikke blot supplerende karakter .
Hvis vi ikke trffer en sdan beslutning , fr vi det uacceptable paradoks , at den ndvendige samhrighedspolitik over for de nye medlemsstater bliver betalt med penge fra det budget , der i dag gr til Unionens mindst udviklede lande .
<P>
Kre kolleger , vi br ikke tillade , at EU bevger sig baglns i den regionale og sociale udviklingspolitik .
Det flles Europa ville ikke vre det , som det er , hvis det opgav samhrighedspolitikken . Det ville vre hyklerisk og uansvarligt at nske det ene , men samtidig ngte at bevilge de konomiske midler , der skal muliggre det andet .
Jeg mener derfor , at vi ikke br tve med at trffe en beslutning , der sikrer , at Unionens budget ges med klart mere end 1,27 % af EU ' s BNP for den nste programmeringsperiode .
<SPEAKER ID=88 NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , Udvalget om Kvinders Rettigheder ser det som et vigtigt element , at Europa-Kommissionen i sin beretning beskriver aktiviteter til fordel for lige muligheder for mnd og kvinder som et gennemgende tema i beretningen .
<P>
Det er et initiativ med bde et politisk og et symbolsk indhold .
Beretningen fremhver , at ligestilling af kvinder og mnd er en uundvrlig dimension af vores bestrbelser p at skabe konomisk udvikling med social og regional samhrighed .
Vores udvalg beklager dog , at denne fremstilling er af beskrivende art og ikke indeholder prcise oplysninger , som gr det muligt at vurdere svel kvinders adgang til strukturfondene som fllesskabsinitiativernes effekt p bestrbelserne for at fremme lige muligheder .
<P>
I henhold til den nye forordning , der er gldende for programmeringsperioden 2000-2006 , er integrationen af princippet om lige muligheder for de to kn et fast ml , og medlemsstaterne skal foretage en forudgende evaluering af programmerne set p baggrund af ligestilling af kvinder og mnd . Dette sker via indikatorer og statistikker .
Og i denne anledning m vi understrege , at indikatorerne og statistikkerne br vre nje opdelt p kn . Dette er ogs et fast krav fra Europa-Parlamentet .
<P>
Vi br endvidere understrege vores krav om , at Europa-Kommissionen srger for , at der tages behrigt hensyn til ligestillingsprincippet , og at der fres statistikker , ikke kun i forbindelse med planlgningen , men under hele opflgningen og under strukturfondenes indsats for at ge antallet af kvinder i beskftigelse , sikre kvaliteten og bredygtigheden af de nye arbejdspladser og oprette infrastrukturer , som kan skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv .
<P>
Endelig vil vi gerne fremhve betydningen af Europa-Kommissionens og medlemsstaternes koordinerede indsats for at informere de regionale instanser og alle , som er berettigede til at f hjlp , om de muligheder , som ligestillingspolitikken giver via strukturfondene .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , formlet med rsberetninger er at foretage analyser for en begrnset periode og drage konklusioner .
Denne ellevte rsberetning om strukturfondene er relateret til et r , der bestemt er af srlig betydning for samhrighedspolitikkens udvikling i Unionen .
Min gruppe er enig med ordfreren i nogle af de foreslede foranstaltninger og forbedringsmuligheder , kort sagt det , der vedrrer gennemfrelsen af strukturfonde , fremskyndelsen af afviklingen af bevilgede foranstaltninger , den reelle koncentration af strukturfondsmidler i underudviklede omrder eller en forbedring af kontrol p stedet , i betragtning af at omfanget af svig stadig er ret hjt .
<P>
Men vi vil ogs gerne komme med nogle kritiske bemrkninger og ppege , at der er nogle af ordfrerens analyser og konklusioner , som vi ikke sttter , som f.eks. den for negative vurdering af strukturfondenes resultater i planlgningsperioden , fejltagelsen af formlet med regionalpolitikken , nemlig en tilpasning af levevilkrene , der angiveligt kun delvist er opnet .
Hr. ordfrer , jeg mener , De opfatter den europiske strukturpolitik forkert , fordi De udelukkende fokuserer p at reducere ulighederne , og jeg mener ogs , at De i stor udstrkning har opnet det .
Imidlertid vil der altid vre en uoverensstemmelse mellem levevilkrene i de rige og fattige regioner i EU , ja , selv inden for en medlemsstat .
Det er jo urealistisk drmmeri at forvente en tilpasning af strukturpolitikken !
Her br vi jo ikke forveksle realiteter med nsketnkning .
<P>
For det andet har jeg ogs en kritisk bemrkning , for selv om 1999 havde en srlig betydning , er den ellevte beretning en rsberetning og ikke et indkbskatalog , hvor alle Unionens problemer i fortid , nutid og fremtid igen skal oprulles .
Hvis beretninger skal have en effekt , m de fokusere p nogle hovedpunkter , det ved vi jo som parlamentsmedlemmer med mange rs erfaring .
Men det gr denne betnkning lige prcis ikke !
Som allerede nvnt m ordfrerens konklusion ikke vre forkert , men meget i denne beretning hrer faktisk ikke hjemme her !
Derfor mener vi , at nogle af punkterne i denne beretning skal ndres p plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , de betnkninger , vi drfter , bekrfter visse bekymrende aspekter med hensyn til strukturfondenes gennemfrelse i perioden 1993-1999 , men desvrre ogs i den nye programmeringsperiode , som afsluttes i 2006 .
Det glder frst og fremmest de betydelige ressourcer , der ikke blev brugt i tidsrummet 1993-1999 , og som kan anvendes inden den 31. december i r .
Efter min mening er det rimeligt og vigtigt at komme med en kraftig advarsel godt to mneder inden fristens udlb .
Det er ndvendigt med engagement , men i stedet er der regioner og stater , som p en uansvarlig mde negligerer den overhngende fare for at miste disse fonde .
Desuden er det - om man s m sige - hensigtsmssigt at tage ved lre af de fejltagelser og forsinkelser , der fandt sted i perioden 1993-1999 , s man ikke gentager dem .
Hr . Mastorakis brugte et grsk citat , og jeg vil gerne bruge et latinsk : Errare humanum est , perseverare autem diabolicum .
Det er en kendt stning , men det lader til , at mange glemmer den .
rsoplysningerne for 2000 , som kommissr Barnier kender , beroliger os ikke .
Selv om kommissren netop har gjort en kraftig indsats , bliver de nyskabelser , som reformen af strukturfondene indeholder , gennemfrt langsomt og med besvr .
<P>
Parlamentet skal ogs benytte sig af denne lejlighed til at sl fast , at det har ret og pligt til at gribe ind .
Parlamentet , som er det direkte folkevalgte organ , m ikke forholde sig passivt , sfremt et vigtigt instrument for EU ' s udvikling og samhrighed ikke gennemfres til fulde .
Derfor skal vi - nemlig Kommissionen , Parlamentet , Rdet og de regionale og lokale aktrer - samarbejde om at stte kraftigt skub i processen og mlrette udgifterne til projekter , som gr omrderne mere konkurrencedygtige , navnlig de omrder , som er mest ugunstigt stillet , og som ikke er s langt fremme i deres udvikling .
<P>
Vi skal gre det klart for alle , at udgifternes kvalitet og kvantitet , de forskellige mls rentabilitet og de forskellige stttemodtageres resultater er af afgrende betydning for , at vi kan fastlgge EU ' s fremtidige samhrighedsstrategi .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , det frste , der konstateres i rsrapporterne for 1999 om samhrighedspolitikken , er , at der er opnet nogle meget drlige resultater .
P de 11 og syv r , som disse fllesskabsfonde hver isr har fungeret , er Spaniens , Grkenlands og Portugals gennemsnitlige indkomst pr. indbygger , som i 1988 var p 68 % , steget til 79 % af det europiske gennemsnit i 1999 .
Den er alts steget med gennemsnitligt et procentpoint pr. r .
Med det tempo skal der g 21 r , fr den svarer til gennemsnittet for hele EU .
<P>
Jeg tvivler alvorligt p den politiske vilje til at udligne forskellene , p Unionens regeringers gte solidaritet .
Og det siger jeg , fordi , som min kollega , hr . Nogueira , ppegede , midlerne til samhrighedspolitikken for syvret 92-99 udgjorde 0,46 % af BNP , hvorimod de , der gr fra Agenda 2000 til 2006 , kun udgr 0,31 % af BNP .
De reduceres alts med 15 procentpoint . Desuden er der nogle , som agter ikke at forge deres bidrag og med disse reducerede belb ogs at solidarisere sig med de nye ststater , som optages ved udvidelsen af EU .
<P>
Hr. formand , hvis vi virkelig tror p og gr ind for lige muligheder , solidaritet og et gte forenet Europa , m vi holde op med at vre nrige og alle sammen give flere penge , isr de rige til gavn for de mindre rige .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Poli Bortone">
Hr. formand , det str hvet over enhver tvivl , at Samhrighedsfonden har spillet en vigtig rolle for udviklingen af de transeuropiske net og for miljindsatsen i de fire modtagerlande , og det br uden tvivl ogs nvnes , at den har vret en vigtig faktor for den konomiske konvergens i EU .
De resultater , man har net , er dog ikke ensartede , og lidt senere vil det vre hensigtsmssigt at se nrmere p rsagen til denne uensartethed .
<P>
I virkeligheden er der paradoksalt nok stadig bureaukratiske problemer og kaotiske mekanismer , navnlig nr det glder udbetalingsfristerne og fondenes anvendelse . Dette er tilfldet med Samhrighedsfonden , hvor ingen af betalingsbevillingerne for 1999 er blevet brugt , og det er ligeledes tilfldet med strukturfondene , hvor man ikke har net udgiftsmlstningen p 100 % , bde fordi en stor del af midlerne frst blev brugt ved programmeringsperiodens udlb og p grund af den langsomme udbetaling af de bevillinger , der var til rdighed , hvilket gjorde gennemfrelsen af programmerne dyrere for de pgldende regioner .

<P>
Forsinkelserne bidrager bestemt ikke til den samlede forbedring af den sociokonomiske situation og beskftigelsessituationen i de berrte regioner . I den forbindelse er det vigtigt med en evaluering for begge fondenes vedkommende , og det skal ikke bare vre en ex ante-evaluering , men ogs og ikke mindst en ex post-evaluering .
En ex post-evaluering er ikke effektiv , hvis ikke den sker rettidigt , og med rettidigt mener jeg under planlgningen af de efterflgende interventioner . Denne planlgning kan ikke nemlig ikke foretages p en rationel mde , sfremt man er ndt til at se bort fra den endelige evaluering af de tidligere programmer .
<P>
Det er i vrigt ndvendigt med en evaluering for at sikre respekten for additionalitetsprincippet , og Revisionsretten har opstillet nogle meget prcise retningslinjer i den forbindelse , som man br tage hjde for .
<P>
Her skal det understreges , at det ville vre hensigtsmssigt , om Kommissionen kunne komme med en mere systematisk og samlet information om evalueringen af projekterne , en information , der i hjere grad vedrrer de sociokonomiske aspekter , og som ikke udelukkende er regnskabsmssig , s det fremgr , hvorvidt man har net mlstningen om at reducere udviklingsforskellene mellem regionerne . Europa-Parlamentet skal have denne information i rette tid og ikke - sdan som det her var tilfldet med Samhrighedsfonden - med ca. to rs forsinkelse , for det forhindrer os naturligvis i at rette op p manglerne i tide og tilrettelgge interventionerne p en ny mde .
Denne operation er i endnu hjere grad ndvendig i betragtning af den efterhnden nrt forestende udvidelse .
<P>
Endelig er det - for at sige det meget kort - ndvendigt at give Parlamentet en mere aktiv rolle i evalueringen af interventionernes og de forfulgte mls effektivitet eller mangel p samme .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , Samhrighedsfonden har i de forlbne r utvivlsomt bidraget til forstrkningen af de mindre udviklede regioner i EU .
Det betyder imidlertid ikke , at vi ikke skal overveje , om Samhrighedsfondens nuvrende omfang er korrekt .
<P>
Den forestende tiltrdelse af en rkke nye medlemsstater er i den forbindelse kun et incitament .
Det er godt , at hr . Marques angiver Samhrighedsfondens forml , middel og betingelse .
Samhrighedsfonden er oprettet til at hjlpe medlemsstater med at opfylde samhrighedskriterierne med henblik p MU ' en .
Det er helt klart .
Strukturfondene skal anvendes som sttte til andre forml .
<P>
Tiltrdelsen tvinger os til at evaluere og revidere strukturpolitikken , ogs Samhrighedsfonden . Efter min mening er det tilstrkkeligt med frre ndringer .
Det er vigtigt , at fonden kun anvendes til sit forml .
S kan det eksisterende system ogs efter tiltrdelsen se endnu flere succesfulde r i mde .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Hr. formand , hr. kommissr , kre ordfrere , jeg vil kort i forbindelse med de betnkninger , vi diskuterer , og som vi tidligere har set , sige , at vi er i gang med en omfattende debat , der er vigtig for den fremtidige opbygning af Europa og ogs opbygningen af det udvidede Europa .
<P>
Det drejer sig om nogle fonde , der blev oprettet p et bestemt tidspunkt med nogle ml om en politik for konomisk og social samhrighed .
Denne politik har p den ene side vret en stor succes , men p den anden side ser vi ogs , at skvhederne , som det fremgr af betnkningerne , stadig eksisterer .
Betyder det , at den politik har slet fejl ?
Jeg ville snarere sige , at det betyder , at politikken ikke bare er vellykket for samhrighedslandene , for de fattigste regioner , som modtager betydelig sttte , men ogs for andre regioner i rige lande , som sttten trnger igennem til .
Til sidst opstr der en ekspansiv bevgelse i hele Europa , og gennem strukturfondene og Samhrighedsfonden ender regioner i rigere lande med at modtage sttte , fordi de lande , der skaber teknologiske fremskridt , kber teknologi og foretager investeringer .
Det er mske ogs rsagen til , at skvhederne stadig eksisterer efter den betydelige sttte og de store investeringer , der er foretaget gennem Samhrighedsfonden .
<P>
Nu str vi over for den problematik , som udvidelsen indebrer .
Skal Samhrighedsfonden ndres ?
Vil de fattigste regioner ikke lngere modtage sttte ?
Vil de stater , som hidtil har modtaget sttte , mtte give afkald p den til fordel for de nye stater , som indtrder ?
Det er efter min mening den store udfordring for kommissren og for Parlamentet selv .
Jeg mener , at de skal bibeholdes , at det er ndvendigt at vre opfindsom og sikre , at midlerne fortsat nr ud i alle regioner .
Hvis det ikke bliver sdan , vil skvhederne ende med at blive strre .
<P>
Vi skal gre en indsats for , at ansgerlandene ogs bliver konomiske drivkrfter , som kan bidrage til , at politikken for konomisk og social samhrighed frer til et meget mere retfrdigt og frit Europa .
Vi har friske eksempler p , hvad fattigdom og fanatisme kan fre til .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , hr. kommissr , i Udvalget om Regionalpolitik sagde vi til hr . Nogueira , at vi ikke var enige i hans negative - eller i hvert fald overmde kritiske - opfattelse af gennemfrelsen af den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Jeg vil vove at pst , at den vurdering br vre positiv og mere til p grund af de glimrende resultater .
Vi har nogle meget konkrete kommentarer til disse to rapporter om gennemfrelsen af fondene i de r , de vedrrer .
Det er rigtigt , at oplysningerne er gode , frst og fremmest fordi Parlamentets henstillinger er taget til efterretning .
Ligevgten mellem investeringer i jernbaner , vejnet og milj svarer njagtigt til Parlamentets henstilling .
Der findes ingen rapport om svig ved gennemfrelsen af disse fonde , og en rkke statistiske kriterier opfyldes .
<P>
Men vi er ikke Revisionsretten .
Det , vi savner i disse rapporter , er en strre fokusering p det kvalitative aspekt . Vi vil gerne vide , hvilken kvalitativ , konomisk og politisk effekt disse investeringer har , i hvilket omfang regionernes metabolisme forandrer sig , i hvilket omfang regeringerne mlretter investeringerne og foretager direkte produktive investeringer , som strukturpolitikken forlanger det .
Det er det , vi savner i rapporterne om gennemfrelsen af Samhrighedsfonden .
<P>
Og det glder alle omrder .
Til nste r skal vi gennemg rapporterne om gennemfrelsen af strukturfondene og Samhrighedsfonden i 2000 og 2001 .
Resultaterne vil ikke vre gode , men jeg vil ikke p forhnd fordmme dem , for hvis Kommissionen viser , at midlerne er blevet udnyttet godt , hvad angr programmeringen , vil det vre et kvalitativt element , som Parlamentet br tage i betragtning .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , hr. kommissr , denne ellevte rsrapport om strukturfondene ser ud til at vre fuld af nyheder , selv om den er den sidste i programmeringsperioden 1994-1999 .
Vi bifalder allerfrst den konstatering , som ordfreren , hr . Nogueira Romn , har gjort , med hensyn til mangelen p kvantitativt analysearbejde og njagtig vurdering af disse fonde .
Europa skal have egentlige tilbagemeldinger om de tildelte bevillinger . P den ene side for at kontrollere den konkrete gennemfrelse af projekterne og den korrekte anvendelse af de offentlige midler , og p den anden side for at optimere de nye programmer .
<P>
Borgerne i min region kritiserer mig i vrigt altid for de samme ting . Det er for kompliceret , for bureaukratisk , for langsomt .
Jeg mener ikke , at vi privilegerer de sm strukturelle projekter tilstrkkeligt , hvor enkelthed og hurtighed skal vre ngleordene for at tilgodese de konkrete behov p stedet .
<P>
Jeg kan ikke lade vre med at stte sprgsmlstegn ved den selvmodsigelse , det er , p den ene side at ville tilgodese beskftigelsen , idet jeg bl.a. henviser til erklringerne fra Det Europiske Rd i Lissabon , og p den anden side at ville holde s stor afstand til de sm og mellemstore virksomheders sm projekter , da det jo er almindeligt kendt , at disse virksomheder er de strste jobskabere .
Det er et krav , at vi alle med Kommissionen i spidsen bestrber os p at vre tttere p alle vores medborgere .
<P>
Endelig nskede jeg at protestere imod en fremgangsmde , som jeg personligt finder unormal og ubegrundet .
Jeg taler om den mulige afpresning , som Kommissionen udver - og jeg vejer mine ord - nr den betinger tildelingen af bevillinger af , at Kommissionens miljkrav overholdes .
Jeg er helt enig i , at det i stigende grad er ndvendigt at respektere vores milj , men jeg er imod dette pseudokologiske diktat .
Efter min vurdering kunne der vre tale om en sand fordrejning af mlet med disse fonde , der jo burde have til forml at finansiere jobskabende og berigende projekter for at kmpe mod den konomiske ubalance mellem de forskellige regioner i Europa .
<P>
Eftersom den konomiske samhrighed fortsat er utilfredsstillende , vil jeg slutte af med at stte sprgsmlstegn ved det reelle underliggende nske for strukturfonds- og samhrighedspolitikken : Har vi at gre med et pressionsmiddel eller en egentlig konomisk sttte ?
Sprgsmlet fortjener at blive stillet .
<SPEAKER ID=98 NAME="Barnier">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem , hr .
Marques og hr . Nogueira Romn , for Deres fremragende betnkninger samt alle talerne for deres bemrkninger .
<P>
Med hensyn til Marques-betnkningen vil jeg gerne sige , at den rapport , som vedrrer 1999 , rent faktisk er kommet lidt sent , i januar 2001 .
Dette skyldes , hr. ordfrer , problemerne i forbindelse med omstruktureringen af vores Generaldirektorat .
Jeg kan forsikre Dem om , at rapporten for regnskabsret 2000 allerede er udarbejdet i sin endelige udgave og efter al sandsynlighed vil blive vedtaget af kommissrkollegiet i begyndelsen af oktober .
<P>
Fire hurtige oplysninger .
For det frste en globalt set komplet konomisk gennemfrelse for hele programmeringsperioden .
Det er rigtigt , at betalingerne for 1999 ikke er blevet gennemfrt i deres helhed , men kun med en procentdel p 91,6 % af de disponible betalingsbevillinger .
Denne ufuldstndige anvendelse af bevillingerne skyldes i realiteten , at Kommissionen modtog et stort antal ansgninger i december 1999 .
Men langt mere positivt er det , at der ikke er fundet et eneste eksempel p svig eller dobbeltfinansiering mellem Samhrighedsfonden og andre EU-finansieringskilder i 1999 .
Jeg har og vil fortsat orientere Parlamentet regelmssigt om udviklingen i budgettets gennemfrelse .
<P>
For det andet den balance , som jeg ligesom De nsker , mellem transport- og miljinvesteringerne .
<P>
For det tredje forstr og sttter jeg Deres nske om , at Kommissionen skal afstte flere ressourcer til kontrol p stedet .
Her har vi igen vret besvret af konsekvenserne med en omstrukturering af tjenestegrenene , herunder decentraliseringen af kontrolaktiviteterne .
Vores Generaldirektorat har for fremtiden ansvaret for kontrol p stedet af Samhrighedsfondens interventioner , men ogs af alle de af strukturfondene samfinansierede tiltag .
<P>
For det fjerde , hr . Marques , har samordningen af Samhrighedsfonden og strukturfondene fet et nyt skub fremad med de nye bestemmelser for perioden 2000-2006 og herudover i Generaldirektoratet i kraft af en integreret forvaltning i de forskellige tjenestegrene , som flger Samhrighedsfonden og de vrige strukturfonde .
<P>
Det var det , hr. formand , jeg - i telegramstil for at overholde Deres anbefaling - ville sige som et hurtigt svar p de fire punkter , jeg har ppeget i betnkningen fra Marques , som jeg gerne vil takke .
<P>
Med hensyn til Nogueira Romn-betnkningen , hvis hje kvalitet jeg ligeledes takker for , vil jeg igen komme med fire bemrkninger .
For det frste med hensyn til fondenes gennemfrelse i 1999 . 99 % af bevillingerne for perioden 1994-1999 blev afsat , 75 % blev udbetalt .
Det er efter min mening et overordnet set tilfredsstillende tal .
Som De ved , mine damer og herrer , kan betalingerne p stedet i overensstemmelse med bestemmelserne finde sted frem til den 31. december i r .
Betalingsbevillingerne vil blive gennemfrt i deres helhed , tror jeg , og jeg har i de seneste to r sammen med medlemsstaterne arbejdet p at sikre den bedst mulige anvendelse af bevillingerne . Dette arbejde var i vrigt allerede blevet pbegyndt fr min ankomst .
Det er et nske , som hr . Pittella ytrede for et jeblik siden .
Vi er dermed kommet ud over visse programmers startvanskeligheder , der blev konstateret i 1994 og 1995 for strstedelen af de nuvrende aktioner .
Denne forbedring af gennemfrelsen glder ligeledes EF-initiativerne , der ikke desto mindre udviste de strste forsinkelser .
Ordfreren ppeger ganske vist med rette , at de endnu ikke udbetalte bevillinger var hje ved udgangen af 1999 .
Dette kan i det vsentligste forklares med ophobningen af forpligtelser ved programmeringsperiodens afslutning , men jeg vil gerne understrege , at situationen har forbedret sig mrkbart i 2000 , eftersom de manglende udbetalinger fra udgangen af 1999 er blevet reduceret med 47 % .
Med henblik p at give Parlamentet supplerende oplysninger herom har Kommissionen ved udgangen af juni 2001 udarbejdet en fuldstndig rapport om de unormale resterende udbetalinger for samtlige udgiftskategorier .
<P>
For det andet glder ordfreren sig over , at det tvrgende tema , der blev behandlet i 1999 , var lighed for kvinder og mnd i strukturfondenes programmer .
For s vidt angr den aktuelle periodes strukturfonde , kan jeg bekrfte , at ligheden mellem mnd og kvinder har vret et af adgangskriterierne for de projekter , vi har modtaget fra medlemsstaterne , og De kan regne med , at Anna Diamantopoulou er meget opmrksom p dette emne , ligesom hr . Kratsa-Tsagaropoulou og fru Avils Perea , hvilket jeg noterede mig for et jeblik siden .
Dog var medlemsstaterne ikke forpligtet til at udlevere oplysninger om kvindernes adgang til strukturfondene for perioden 1994-1999 .
Vi mangler derfor detaljerede oplysninger om disse emner for den pgldende programmeringsperiode .
<P>
For det tredje additionaliteten , som til gengld er et uklart emne for ordfreren og af og til ogs for mig .
Her kan jeg bekrfte , at Kommissionen har foretaget en grundig kontrol af overholdelsen af dette princip inden for rammerne af den forudgende vurdering af nye programmer for perioden 2000-2006 .
For s vidt angr den foregende periode , afslutter Kommissionen sin endelige kontrol af additionaliteten ved udgangen af 2002 , og jeg er enig i Deres holdning om , at sanktionerne burde skrpes i tilflde af medlemsstaternes manglende overholdelse af additionalitetsprincippet .
Mine damer og herrer , som De ved , er der ikke medtaget sdanne sanktioner i fondsbestemmelserne for perioden 2000-2006 .
Det modsatte den lovgivende magt , primrt Rdet , sig i forbindelse med bestemmelsernes vedtagelse .
Vi har imidlertid en rkke foranstaltninger til rdighed i de tilflde , hvor additionaliteten ikke kontrolleres , og jeg vil om ndvendigt ivrkstte disse foranstaltninger i samrd med mine kolleger .
<P>
Med hensyn til vurdering og kontrol er den forudgende midtvejsvurdering og den efterflgende vurdering , som De ved , blevet fuldstndig integreret i programmeringscyklussen for den nye periode 2000-2006 .
Kommissionen har netop offentliggjort den efterflgende vurdering af ml 1 og 2 for perioden 1994-1999 samt de tematiske vurderinger af informationssamfundet , den varige udvikling og de sm og mellemstore virksomheder .
Disse vurderinger vil ligesom midtvejsvurderingerne , der gennemfres i 2003 , besvare de endnu ubesvarede sprgsml , og jeg vil naturligvis viderebringe resultaterne til Europa-Parlamentet .
<P>
For det fjerde med hensyn til kontrollerne . Den samme agtpgivenhed , men Kommissionen spiller for fremtiden en anden rolle i kontrolmssig henseende .
Som De ved , er kontrollerne p stedet for fremtiden de enkelte medlemsstaters ansvar . De er forpligtet til regelmssigt at aflgge beretning til Kommissionen .
Vores opgave er at holde tilsyn , og vi holder je med , at der i hver enkelt medlemsstat findes et plideligt kontrolsystem p stedet og for hver enkelt medlemsstat .
Endelig vil jeg gerne understrege , at antallet af kontrolmissioner p stedet blev get i 1999 . Vi er nu oppe p 120 kontrolmissioner i forhold til 100 missioner i 1998 .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil slutte af med endnu en gang at minde om , at Kommissionen gr uforbeholdent ind for strukturfondenes grundlggende principper , som er koncentration , additionalitet og partnerskab samt den bedst mulige samordning med Samhrighedsfonden .
<P>
Mine herrer , i Deres betnkninger opfordrer De os begge til at vre mere effektive og agtpgivende .
Jeg vil sige til Dem , at jeg har stor tillid til , at vi vil kunne give Dem endnu strre tilfredshed , nr vi i 2000 gennemgr resultaterne og vurderingen .
Det er et startr for det nye program og en rkke nye regler .
Jeg tror , vi kan fremvise mange flere positive resultater , nr vi gr Deres egen opfordring og Deres egen agtpgivenhed i mde .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Genital lemlstelse af kvinder
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0285 / 2001 ) af Valenciano Martnez-Orozco for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om skamfering af kvindelige knsorganer ( 2001 / 2035 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=102 NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne komme med en lille rettelse : Jeg taler p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde og ikke p vegne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Jeg er srdeles glad for at vre blevet udpeget til ordfrer for dette s vigtige emne , som vedrrer s utroligt mange kvinder i udviklingslande uden for EU .
Jeg er glad for , at Kommissionen vedtog min betnkning enstemmigt .
Beslutninger , der trffes enstemmigt , er ofte uovervejede , for man aner en vis mangel p opmrksomhed .
Jeg tror dog , at Kommissionen og medlemmerne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde har stemt med velberd hu i dette tilflde , idet de er blevet overbevist af de forskellige punkter , som vores udtalelse bestr af .
<P>
Jeg vil gerne henlede mine kollegers opmrksomhed p to punkter ud over den enstemmige vedtagelse , som er lidt i modstrid med den debat , der stadig p nuvrende tidspunkt oprrer visse politiske grupper .
<P>
Frst asylretten .
Vi har anbefalet , og fru Valenciano foreslr i sin baggrundsrapport Rdet , Kommissionen og medlemsstaterne , at asylretsklausulerne kommer til at indeholde en bestemmelse om , at truslen om genital lemlstelse af kvinder er n af de forbrydelser , der giver ret til jeblikkeligt asyl i de 15 EU-medlemsstater .
Det er meget vigtigt .
Det blev vedtaget med enstemmighed .
Jeg hber derfor , at dette punkt ogs bliver vedtaget med et stort flertal i Parlamentet i morgen .
<P>
Derefter pengene , hr. formand .
Vi har ansgt om 10 millioner euro til at finansiere alle de tiltag , der skal hjlpe disse lande med at komme ud af denne flde .
Jeg hber , at Parlamentet i morgen godkender denne ansgning , og at Budgetudvalget flger trop , hvilket Udvalget om Udvikling og Samarbejde endnu ikke har gjort .
<SPEAKER ID=103 NAME="Turco">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Valenciano Martnez-Orozco for hendes arbejde , der blev udfrt p baggrund af en beslutning , som 316 parlamentsmedlemmer har underskrevet .
Det var mske ogs en af grundene til , at betnkningen blev vedtaget enstemmigt i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
Vores udvalg er ligeledes af den opfattelse , at den afgrende passage , som hr . Dell ' Alba og fru Valenciano Martnez-Orozco omtalte , nemlig anerkendelsen af asylret , er et af de vigtige og afgrende punkter i denne kamp .
<P>
Jeg vil gerne minde om to tal , der allerede er blevet nvnt , nemlig at der er 130 millioner ofre p verdensplan , og at 2 millioner sm piger udsttes for genital lemlstelse hvert r .
Foruden de forskellige uddannelsesinitiativer , oplysningsinitiativer , humanitre , sociale og sundhedsmssige initiativer , sttteinitiativer og ikke mindst de ikke-statslige organisationers initiativer vil vores udvalg gerne gre opmrksom p et srligt initiativ , nemlig at vi skal bede medlemsstaterne om at sikre , at genital lemlstelse af kvinder straffes via en streng anvendelse af de eksisterende bestemmelser om , at retten til sundhed og personlig integritet er en grundlggende rettighed , og af straffelovens bestemmelser om , at enhver overlagt handling i strid hermed er forbudt .
Vi beder sledes om , at man ikke gr brug af undtagelsesprincippet eller henviser til kulturforskellene for at retfrdiggre en relativisering eller udviskning af denne grundlggende rettighed og af den heraf flgende juridiske beskyttelse , som er statens ansvar .
<P>
Vi hber derfor , at Kommissionen , Rdet og medlemsstaterne kan og vil gre en hurtig indsats , s vores beslutninger bliver frt ud i livet .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Turco .
<P>
I henhold til dagsordenen udstter vi mdet til kl . 21 , hvor vi genoptager forhandlingen .
Jeg hber , at De samler krfter , s De kan vre her prcis kl . 21 .
<P>
Mange tak , fru kommissr .
Mange tak , kre kolleger .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.00 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru kommissr , vi er i gang med at behandle en initiativbetnkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , der omhandler et alvorligt problem , nemlig skamfering af et stort antal kvinders og pigers knsorganer .
Denne overleverede praksis er en krnkelse af disse kvinders og pigers grundlggende rettigheder , og den er derfor et angreb p de grundlggende menneskerettigheder , som er anerkendt i traktaterne og i FN ' s erklringer .
<P>
Der foresls en udvidet beskyttelse og forebyggelse i alle de lande , hvor skamferingen finder sted , og ogs i EU , for vi ved , at den stadig praktiseres i indvandrersamfund eller under en rejse til hjemlandet , hvor der sker skamfering af knsorganer , fordi denne praksis er en fastgroet vane for mange folk i Afrika og nogle i Asien .
<P>
Kun forebyggelse gennem informationskampagner og tydelige forklaringer af de uoprettelige flger af denne praksis vil bidrage til at afskaffe den .
Kampagner gennemfrt af ngo ' er , men med regeringernes engagement og ledernes , srlig de religise lederes , faste sttte , oplysningskampagner i skolerne henvendt til brn , som frstedamen i dag har fortalt os , at det sker i Burkina Faso med temmelig stor succes .
<P>
Forflgelse af skamfering af knsorganer som en forbrydelse , bde i landet , hvor den praktiseres , og nr det sker i et andet land , det vil sige eksterritorialitet af forbrydelsen , vil bidrage effektivt til , at den afskaffes .
I alvorlige tilflde giver nogle lande ret til asyl , som det fremgr af direktivet under overskriften om ret til asyl p grund af seksuel forskelsbehandling .
Vi mener , at det er uhensigtsmssigt her at inddrage generel ret til asyl for alle formodede ofre , det vil sige millioner af piger og unge kvinder .
Man kan ikke bne dre , som derefter ikke kan lukkes , og EU kan ikke modtage alle de formodede ofre , som nsker at forlade deres land af denne grund .
Sandheden er , at vi ikke kan gre det , selv om vi gerne ville .
<P>
PPE-DE-Gruppen er uenig i det punkt i betnkningen , og hvis det vedtages , kan det betyde , at vi ved den endelige afstemning m undlade at stemme .
Det er beklageligt , for betnkningen har mange positive sider , isr behovet for en forpligtelse til at inddrage bekmpelse af skamfering af knsorganer i alle samarbejdsprogrammer og bevilge passende finansiel sttte til dem og kravet til regeringerne i de stater , hvor den praktiseres , om at forpligte sig til at afskaffe den .
<P>
PPE-DE-Gruppen fordmmer helt og holdent skamfering af knsorganer , og vi forsvarer alle kvinders ret til fysisk integritet , til udvikling af fuld seksualitet , til at trffe beslutning om fremtiden , selv om denne beslutning er i modstrid med deres folks traditioner .
Vi forsvarer kvinders ret som mennesker , med fuld garanti for deres liv , uanset hvor de befinder sig , og vi forpligter os til fortsat at arbejde p at afskaffe denne frygtelige praksis , uanset hvad der sker med denne betnkning .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og ganske f herrer , min tak er srlig rettet mod ordfreren , fru Valenciano , som har udarbejdet den udmrkede betnkning med et meget klart budskab : Genital lemlstelse af kvinder er menneskerettighedskrnkelser !
De grunde , der gives til retfrdiggrelse af denne menneskerettighedskrnkelse , er mange , og de tager udgangspunkt i tradition og religion .
Faktisk drejer det sig her om et redskab , hvormed man opretholder undertrykkelsen af kvinder .
Kvinder , der nsker at unddrage sig den genitale lemlstelse , m regne med at blive udstdt af samfundet , det vil sige udsat for ubeskrivelig fattigdom og fordmmelse .
<P>
Deres strke voldsoplevelse , de uoprettelige skader p legeme , sjl og sundhed vkker nsten ikke opmrksomhed .
For frste gang har Verdenskvindekonferencen i 1995 i Beijing sat en verdensomspndende diskussions- og solidaritetsproces i gang og opfordret international politik til flles handling .
Ogs i Europa str vi over for kvinder , der har fet skamferet deres knsorganer , men vi konfronteres ogs med en bred vifte af gerningsmnd og medskyldige .
Til trods for , at FGM , som det kaldes , er strafbart i mange lande , beretter medier og selvhjlpsorganisationer alene i Tyskland om sknsvis 5.000 tilflde og ca. fire gange s mange tilflde , hvor piger bringes til deres hjemland for at f foretaget lemlstelsen dr .
<P>
Der er skrupellse lger og andre personer , som tjener 1.000 til 3.000 D-mark pr. tilflde .
Den Socialdemokratiske Gruppe krver , at de truede kvinder tilbydes asyl , at gerningsmndene straffes , og at man anvender eksterritorialitetsprincippet .
<P>
Jeg vil gre det helt klart , at det for min gruppe er et vigtigt punkt , og at det for os er totalt uforsteligt , at dele af eller hele Gruppen for Det Europiske Folkeparti vil holde sig udenfor i dette asylsprgsml , ikke vil stemme for denne betnkning og sledes vil lade kvinderne i stikken .
Kampen mod uvidenhed og undertrykkelse skal fres p internationalt plan , og derfor har Socialistisk Internationale startet en verdensomspndende kampagne mod vold mod kvinder .
15 lande har allerede forbudt FGM , deriblandt ni afrikanske lande .
Det skal flges op af yderligere hjlp .
Min regering i Tyskland har allerede afsat 3,8 millioner D-mark til oplysning og projekter .
EU hjlper med Daphne .
Med det er kun en drbe i havet .
<P>
Vi skal st sammen og i fllesskab fre kampen for reproduktiv sundhed , mod aids og mod genital lemlstelse .
S har vi en chance for at n kvinderne og hjlpe dem .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske fru Valenciano , som har behandlet dette mtlelige emne p en meget klar og strk mde i sin udmrkede betnkning .
Den Liberale Gruppe sttter derfor betnkningen .
<P>
Genital lemlstelse af kvinder og piger er en frygtelige krnkelse af de grundlggende menneskerettigheder .
Mere end 130 millioner kvinder er blevet udsat for det , og hvert r tilfjes der endnu 2 millioner .
Europa skal gre alt for at bekmpe dette fnomen , hvor det end sker .
<P>
Jeg har forstet , at en rkke medlemmer overvejer at stemme imod betnkningen p grund af afsnittene om asyl og eksterritorialitet .
Jeg vil gerne forsge at berolige alle ved at sige , at nr man ser p den nuvrende asylpraksis , er genital lemlstelse allerede en asylgrund i de fleste medlemsstater .
Det er efter min mening rigtigt .
Betnkningen gr ikke andet end at tage hensyn til den eksisterende praksis .
<P>
Eksterritorialitetsprincippet glder i jeblikket kun med hensyn til brnesexturisme , men det skal tillige finde anvendelse p lemlstede kvinder eller kvinder , der er i fare .
Det er nemlig den eneste mde at undg , at EU-borgere fra f.eks. Somalia i sommerferien tager deres datter med til Somalia for at lade hende lemlste .
Hvis de mennesker er klar over , at de ved tilbagekomsten til Europa lber risiko for at blive retsforfulgt , s giver vi forldrene et vben til at beskytte deres dtre imod pres fra samfundet .
<P>
Endelig en bemrkning til dem , der ikke vil gre noget ved genital lemlstelse , fordi det skulle vre et udtryk for en vis kultur eller religion .
I alle lande , hvor der praktiseres genital lemlstelse , er lokale aktionsgrupper i gang med kampagner for at stoppe denne praksis .
Det er alts ikke os , der vil plgge andre vores vestlige normer .
Nej , vi skal netop sttte disse kvinder ved at vise vores solidaritet ved afstemningen i morgen .
Koranen tillader ikke lemlstelse , men alligevel er det isr i islamske lande , at denne praksis finder sted .
Det er derfor imamernes opgave at hjlpe med at udrydde dette fnomen .
Det er vigtigt netop nu , hvor vi ikke har brug for negative stereotype opfattelser af islam i det nuvrende prekre klima .
Genital lemlstelse er ikke et religist fnomen , men en krnkelse af en grundlggende menneskerettighed .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger , for det frste vil jeg gerne p vegne af hele min gruppe lyknske fru Valenciano med den udmrkede betnkning og de heri medtagne henstillinger , som jeg sttter 200 % .
<P>
Langt de fleste af de kvinder , som er blevet udsat for genital lemlstelse - der tales om 130 millioner - bor i Afrika .
I mindst 28 afrikanske lande , som ligger mellem kvator og Vendekredsen , praktiseres der systematisk kvindeomskring .
Uden for Afrika er det almindeligt i Sydstasien , bl.a. i Indonesien , Sri Lanka , Malaysia , p den arabiske halv Yemen , i Oman og De Forenede Arabiske Emirater .
Sgar i et land som Egypten ved meget f turister , som ser sfinksen , at 90 % af kvinderne er omskret .
En rkke af disse kvinder er imidlertid flygtet til Europa for at beskytte deres dtre imod denne behandling eller for at lade dem operere her for at lempe smerterne .
Hvis en sdan kvinde vender tilbage til sit land , udstdes hun .
En sommerferie derimod til oprindelseslandet kan for migrantpiger ende i et mareridt , hvis familiemedlemmer anser det for ndvendigt at fortstte traditionen .
<P>
Jeg har i revis engageret mig for at hjlpe kvinder , som er blevet ofre for menneskehandel .
Af egen erfaring ved jeg , at omskrne kvinder ofte betragtes som skidt og derfor bliver solgt til prostitution .
P den mde bliver de gjort til ofre to gange .
<P>
Afrikanske piger , som arbejder hver dag i bordeller , som lemlstes genitalt , slges og videreslges , venter p kunder for at kunne betale deres gld tilbage .
Jeg anmoder derfor endnu en gang medlemsstaterne og Kommissionen om at anerkende genital lemlstelse eller trusler herom som en knsspecifik grund til asyl .
Man m ikke gemme sig bag en mulig revision af Wien-erklringen .
<P>
Jeg anmoder de parlamentsmedlemmer , som er imod betnkningen , om at se de videofilm , som laves til disse " festlige " begivenheder , som man til tider kalder dem i de lande .
Det er af grundlggende betydning , at stilheden omkring dette tabuemne brydes .
Derfor skal formningsprocesserne i landene samt sensibiliseringen af de involverede migranter i Europa fremmes .
Vi kan ikke fortsat acceptere , at denne alvorlige krnkelse af menneskerettighederne og af de pgldende kvinders og pigers vrdighed anvendes i de nationale skikkes og traditioners navn .
<P>
Jeg vil endvidere gerne benytte lejligheden til at sige , at vores gruppe , i betragtning af den udmrkede kvalitet af den nste betnkning af Smet , ikke vil tage ordet herom , fordi betnkningen er perfekt .
<P>
Endelig vil jeg endnu en gang gerne lyknske fru Valenciano med det leverede arbejde .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Hr. formand , kre kolleger , det vigtige og usdvanlige ved denne modige betnkning er , at i forhold til de utroligt mange rapporter og dokumenter , der trods alt er blevet udarbejdet i mange internationale organer , behandler den p en utvetydig mde og uden hykleri sprgsmlet om genital lemlstelse af kvinder som et sprgsml om frihed , vrdighed , rettigheder og menneskerettigheder for hundredvis og tusindvis af kvinder i hele verden .
Elena Valenciano Martnez-Orozco kommer - og det hber jeg , at vi alle sttter hende i - ikke med hykleriske henvisninger til den skaldte respekt for traditioner og kulturforskelle , som man s ofte taler om , og hun giver heller ikke nogen plads til den letkbte gode samvittighed , der ofte kendetegner vores holdninger .
Selv om hun understreger , at der er tale om en forbrydelse , som sledes br straffes , stiller hun ligeledes en rkke forslag til foranstaltninger , som det er vores opgave - det vil sige de forskellige institutioners opgave , og Kommissionens og Rdets opgave - at fre ud i livet .
<P>
Jeg vil dog gerne sige en ting til fru Avils Perea , som jeg har stor respekt for .
De kom med et eksempel , som ikke har hold i virkeligheden , da De begrundede et nej til asylretten med , at vi ville bne vores dr for millioner af kvinder , som nsker beskyttelse .
Ser De , kre kollega , hvis der var millioner af kvinder og piger , som ville og kunne gre oprr , st frem i lyset og undslippe familiens , samfundets og mndenes kontrol , ville dette problem allerede vre lst .
Dette sprgsml eksisterer sledes ikke , for i dag er der desvrre ikke hundredtusindvis eller millioner af kvinder og piger , som har mulighed for at gre oprr , st frem i lyset og banke p en ambassades dr for at bede om asyl .
Vi str i en situation , hvor kun meget f kvinder - og det er virkelig meget f - er modige nok til at gre dette , og det ville ikke vre ansvarligt eller serist af os - jeg beder Dem om at overveje dette en gang til - at smkke dren i selv for disse meget f kvinder .
S ville vi igen f en situation med nemme prdikener og en letkbt god samvittighed , og vi ville ikke ptage os det ansvar , som faktisk er vores , nemlig det frie , civile og demokratiske EU ' s , det EU , som er opmrksomt p alles rettigheder .
Jeg tror , at det er det , som vi nsker at sige med vores betnkning i morgen , nemlig at vi gr ind for en verden , hvor alle mennesker er lige .
Jeg er sikker p , at hvis denne grusomme form for lemlstelse gik ud over vores mandlige kolleger , havde man formodentlig lst dette sprgsml for lnge siden .
Men problemet er , at verden stadig ikke ser sdan ud , og derfor er det vores opgave som Europa-Parlament at foreg med et godt eksempel .
<P>
Jeg kommer nu til det sidste punkt , og her henvender jeg mig til de kvindelige kolleger , som ogs er med i Udviklingsudvalget . I dag har jeg et mde med generalsekretren for AVS-landene , ambassadr Goulongana , som har erklret sig villig til at medtage dette emne p dagsordenen for det nste mde i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU , der finder sted i Bruxelles sidst i oktober .
Jeg ved godt , at dagsordenen er stram , og at vi mske er sent ude , men om ikke andet skaber vi en politisk opmrksomhed , s man ikke forveksler fleksibilitet med konservativ stivhed !
Der m vre en forskel , som vi kan gre gldende !
Efter vores mde her i Parlamentet hber jeg , at Den Paritetiske Forsamling AVS-EU vil godkende vores holdning .
<P>
Kre kvindelige kolleger , jeg vil gerne minde dem af Dem , som er i tvivl , om , at det virkelig er meget f kvinder , som har mulighed for at gre oprr , og som er modige nok og ogs heldige nok til at gre dette .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , fru kommissr , jeg er meget glad for , at denne initiativbetnkning er blevet udarbejdet .
Hver eneste af os , som har lst Waris Diries bog " rkenblomst " , vil for altid vre chokeret og rrt .
Jeg tnker i dag ogs p 130 millioner kvinder og piger , som er blevet underkastet en genital lemlstelse , og hvert r sker det for yderligere 2 millioner .
Jeg tnker ogs p de mange piger , som derved p grusom vis mister livet .
Lad mig derfor sige med det samme , at jeg er en strk fortaler for , at EU ' s medlemsstater indtager en flles holdning med det forml at afskaffe disse indgreb , som skader kvindernes seksuelle og reproduktive sundhed .
Det er ndvendigt , at Kommissionen og Rdet i forbindelse med en flles asyl- og indvandringspolitik inddrager disse aspekter af genital lemlstelse af kvinder og piger i deres overvejelser .
Det samme glder flygtningepolitikken .
I den forbindelse vil jeg gerne henlede opmrksomheden p - og det str mig helt klart - at der her frst og fremmest gives asyl , nr der krves politisk beskyttelse .
Genital lemlstelse hrer hjemme i grzonen , og den udves for det meste af privatpersoner .
Det gr det s meget desto vanskeligere at bekmpe denne praksis .
Vi skal alle agitere meget og srge for , at befolkningen bliver oplyst og uddannet , og i befolkningen skal der ske en forandring .
<P>
Skamfering af knsorganerne er for mig en krnkelse af menneskerettighederne , og der er ikke nogen eller noget , der vil f mig til at acceptere det .
Vi skal diskutere dette tema i offentligheden og gre befolkningerne i bde EU og i udviklingslandene interesserede , s vi kan forhindre denne frygtelige lemlstelse for de kommende generationer af kvinder .
<P>
Frem for alt skal vi ogs srge for - og det blev berrt af en af de tidligere talere - at der ogs sttes en stopper for denne praksis i vores medlemsstater , og som jeg ogs selv er klar over , er der her en grzone .
Jeg beder derfor om , at vi virkelig arbejder i fllesskab p at forhindre denne praksis .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , en interessant svensk tv-dokumentarudsendelse viste for to uger siden , hvordan religise ledere - kristne svel som muslimske - i Sverige anbefaler lemlstelse , hvordan svenske indvandrere skamferer deres dtre i Kenya og Somalia i sommerferien , hvordan omskrere flyves ind til Sverige for at foretage skamferinger , samt hvordan en svensk lge undlader at indberette til de sociale myndigheder , at han har reddet en pige fra at forblde , efter at hendes forldre har ladet hende skamfere .
<P>
For os , der forsger at bekmpe skamfering af kvindelige knsorganer , er det netop de hellige mnds sttte til denne tortur , der er det mest nedslende .
De religise ledere har et srligt ansvar .
De har en enorm indflydelse , og deres indsats er afgrende for at f gjort en ende p skamferingerne .
<P>
Jeg glder mig over den glimrende betnkning fra fru Valenciano Martnez-Orozco med krav om en integreret strategi med det forml at afskaffe skamfering af kvindelige knsorganer i EU gennem bl.a. omfattende oplysningskampagner og love imod skamfering af kvindelige knsorganer i alle medlemsstater .
Srligt vigtigt er kravet om at indfre specifikke nationale love , som ogs glder skamferinger uden for landets grnser , hvilket gr det muligt ved tilbagekomsten at straffe indbyggere , der rejser udenlands for at f skamferet deres dtres knsorganer .
Sverige er det eneste land i EU , der siden 1999 har haft denne form for eksterritorial lovgivning , der nu forhbentlig gr det muligt at f ram p de svenskere , der lader deres dtre " sommerferieskamfere " i udlandet .
<P>
Et andet centralt punkt i betnkningen , som flere allerede har nvnt , er kravet om , at flugt fra denne form for tortur skal tages mindst lige s alvorligt som flugt fra politisk forflgelse .
USA og Canada har i flere tilflde allerede standset udvisningen af piger og unge kvinder , der har sgt asyl af frygt for at blive skamferet .
Europa br ikke sakke agterud p dette punkt .
<P>
Det er p hje tid , at vi nu vedtager effektive foranstaltninger for at redde de 2 millioner piger i verden , som hvert r risikerer at f skamferet deres knsorganer .
Vi fster lid til og hber p , at kommissren vil fremstte konkrete forslag , som vores ministre senere kan tage stilling til .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , skamfering af kvindelige knsorganer er en forfrdelig handling , der giver alvorlige fysiske og psykiske skader samt livslange lidelser og en uhrt krnkelse af de berrte .
Der er en stor ddelighed blandt dem , som udsttes for overgrebene .
Det er ndvendigt med en massiv indsats for at bekmpe denne uskik , denne forfrdelige handling , hvor end den mtte forekomme .
<P>
Det er ogs et europisk problem , og det er vigtigt at skabe get viden og dokumentation om samt forskning i skamfering af kvindelige knsorganer i Europa .
Vi skal samarbejde for at finde flles strategier for at afskaffe dette indgreb , der ikke foreskrives af nogen religion .
Flere kolleger har nvnt behovet for at samarbejde med religise ledere .
<P>
De kvinder , der allerede har fet deres knsorganer skamferet , har brug for behandling og rehabilitering , og derfor skal man satse p at informere jordemdre , socialarbejdere og lrere .
Maj Britt Theorin henviste til det , vi i Sverige kalder for " sommerferieskamfering " , nemlig at piger sendes til udlandet for at f deres knsorganer skamferet .
I mit land er det forbudt , og derfor sttter Den Liberale Gruppe selvflgelig forslaget om at forbyde det overalt .
Det vil sende et klart signal om , at skamfering af knsorganer er en kriminel handling bde i ind- og udland , og at det samtidig er en krnkelse af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , praktiseringen af genital lemlstelse er en ekstrem form for undertrykkelse af kvinder , som gr langt tilbage i en rkke landes historie .
Det er kvinderne fra de lande , fra Egypten , Somalia , som har gjort os opmrksomme p deres store lidelser .
De har anklaget det , og hertil skulle de besejre en verden fuld af fordomme , men de gjorde det p grund af deres sstre , ofte deres mindre sstre , og p grund af deres egne dtre .
De krver , at vi viser det samme mod .
<P>
En rkke kvinder har sendt en begring til Parlamentet i den nd .
Vi stttes af kvinder i hele verden .
Respekten for mennesket skal bedmmes p samme mde for mnd og kvinder , for kvinderettigheder er menneskerettigheder .
Lemlstelsen bliver ikke acceptabel , ved at den foretages under medicinsk forsvarlige forhold .
Det er heller ikke , fordi denne umenneskelige skik tilhrer de ldste traditioner i en rkke samfund - jeg siger bevidst ikke religioner , for det har det ikke meget med at gre - at vi skal vre tolerante .
Seksuel lemlstelse af piger skal i alle lande , i alle samfund , betragtes som en forbrydelse , sdan som det str i forskellige internationale aftaler .
<P>
Det er i hvert fald positivt , at flere og flere lande har forbudt genital lemlstelse af kvinder , men forbuddet er i mange tilflde kun tomme ord , og derfor skal vi ndre Cotonou-aftalen sledes , at den kan gennemfres p samme mde som ved krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Med hensyn til det vrige deler jeg mine kollegers holdninger .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , fru Valenciano Martnez-Orozcos fortrinlige betnkning konstaterer klart , at genital lemlstelse af kvinder er en forbrydelse , som Europa ikke br fortie .
Jeg appellerer da ogs til alle Parlamentets medlemmer om , at de under morgendagens afstemning giver betnkningen deres enstemmige sttte .
<P>
Genital lemlstelse af kvinder er , uanset omfanget , en krnkelse af kvinder og et overgreb mod svel de grundlggende rettigheder som individets integritet og fysiske og psykiske sundhed .
Man tramper p kvinders , unge pigers og smpigers rettigheder under henvisning til forskellige kulturelle traditioner eller endog til en religions postulerede pbud .
Baggrunden er imidlertid altid , at kvinderne i disse kulturer har en social status og position , som er ringere end mndenes .
Der er sledes ogs behov for ligestillingsarbejde .
<P>
Man har desvrre konstateret , at genital lemlstelse af kvinder har fundet og finder sted ogs i indvandrersamfund inden for EU , selv om denne skik er forbudt iflge medlemslandenes straffelovgivninger og klart krnker principperne i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Ingen religis eller kulturel skik m g forud for menneskerettighederne eller principperne om menneskets fysiske og psykiske integritet , som danner grundlaget for det europiske demokrati .
Man m ogs kategorisk afvise kravet om at give lger lov til at foretage genital lemlstelse under kliniske forhold .
Denne sag m ikke sidestilles med omskring af mnd , hvor man har indfrt denne praksis ogs i nogle af medlemslandene .
<P>
Jeg sttter de positive foranstaltninger i betnkningen , som sigter mod at f sat en stopper for disse forbrydelser i EU ' s medlemslande .
Information , oplysning og forebyggelse m stilles i forgrunden .
Men man br ogs gribe ind over for de lemlstelser , som finder sted , i form af strafferetlige foranstaltninger og sanktioner .
Personligt er jeg ogs parat til at godkende eksterritorialitetsprincippet i denne forbindelse .
Jeg opfordrer medlemslandenes embedsmnd , og som finsk reprsentant selvflgelig i srdeleshed min hjemland Finlands embedsmnd , til hurtigst muligt at gennemfre alle ndvendige foranstaltninger for at f bragt disse umenneskelige og middelalderlige krnkelser af menneskerettighederne til ende .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere fru Valenciano Martnez-Orozco for hendes fremragende og grundige betnkning .
Det er en kendsgerning , at genital lemlstelse er uundgeligt for millioner af kvinder i hele verden , et frygteligt indgreb , som de m gennemg for at overleve .
Mangelen p alternative lsninger og den totale mangel p oplysning udgr et af de alvorligste problemer for alle de kvinder , der underkastes denne ydmygende skamfering , som er den vrste form for undertrykkelse , terrorisering og udnyttelse af kvinder , en forbryderisk handling , som krnker individets frihed , den fysiske integritet , den frie tanke og retten til sundhed , eftersom den forrsager alvorlige fysiske skader og psykiske eftervirkninger for ikke at tale om den indvirkning , den har p kvindernes seksuelle identitet og reproduktive funktioner .
<P>
130 millioner omskrne kvinder i verden er et skrmmende tal .
Desvrre er denne frygtelig praksis ogs indfrt i EU .
Det forlyder fra British Medical Association , at der hvert r udfres 3.000 omskringer i Det Forenede Kongerige , og naturligvis undlader fundamentalisterne i EU heller ikke at bruge de middelalderlige fremgangsmder til at manipulere kvinderne og kontrollere deres seksualitet .
<P>
Alle mennesker har ret til beskyttelse gennem loven , nr grundlggende frihedsrettigheder er i fare , som det er tilfldet med omskring .
EU-lovgivningen har imidlertid en alvorlig svaghed . Derfor krver vi , at der indfres lovgivning , som inddrager denne frygtelige forbrydelse under de strafferetlige bestemmelser .
Og naturligvis kan EU udve en meget stor indflydelse inden for rammerne af de konomiske aftaler , det indgr med de lande , som anvender disse fremgangsmder , via Cotonou-aftalen , men ogs ved at vedtage eksterritorial lovgivning .
Til sidst en appel til Det Europiske Folkeparti om , at det ndrer sin beslutning inden i morgen , s vi kan tilkendegive en samlet solidaritet med de tusindvis af kvinder , som har vret igennem denne frygtelige procedure .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , skamferingen af kvindelige knsorganer pfrer i mindst 25 afrikanske lande - de fleste af disse er AVS-lande - kvinder og piger grnselse lidelser .
Kvinderne bliver ofre for voldelige og livsfarlige kulturelle traditioner , som det glder om at f bugt med , for en tradition , som udviser foragt for mennesket , i dette tilflde p skrkkelig vis foragter kvinder , m ikke lngere eksistere her i det 21. rhundrede .
Denne overbevisning griber heldigvis ogs mere og mere om sig i de afrikanske AVS-lande .
I Etiopien , Ghana , Guinea , Uganda , Senegal , Tanzania , Togo , Burkina Faso , i Den Centralafrikanske Republik og Cte d ' Ivoire er der gldeligvis blevet udstedt love mod genital lemlstelse af kvinder og piger .
<P>
Samtidig anstrenger man sig for - stttet af hjlpeorganisationer og en rkke ikke-statslige organisationer - at stte en stopper for denne skrkkelige skik , dels gennem oplysningsarbejde , dels gennem politisk agitation i befolkningen .
I den forstand skal en afgrelse , som blev truffet af den sidste Paritetiske Forsamling AVS / EU i Libreville i Gabon , fremhves som en positiv begivenhed , fru Bonino .
De politisk ansvarlige blev ogs med stemmerne fra reprsentanterne for AVS-siden enstemmigt opfordret til at tage alle ndvendige lovgivningsmssige , administrative og juridiske forholdsregler for at stte en stopper for genital lemlstelse i lgepraksissen og gennem motivationskampagner srge for , at skikken udryddes .
<P>
Skikken er ogs blevet brndemrket dr som en krnkelse af menneskerettighederne , og det er , i betragtning af at dette tema tidligere var belagt med tabu , et stort fremskridt , som det er vigtigt at anerkende .
Kampen for , at kvinder i AVS-landene og andre steder kan bevares fysisk og psykisk uskadte , er dog endnu ikke vundet .
Den vil ogs fortsat krve vores solidariske sttte .
<SPEAKER ID=117 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere fru Valenciano Martnez-Orozco og starte med at fremhve betnkningens politiske betydning og konsekvenser , som uden tvivl bliver endnu strre , hvis den fr sttte fra et stort flertal .
Denne betnkning vil ogs tilfre Kommissionens arbejde dynamik , men i langt hjere grad det arbejde , som gres af kvindeorganisationerne i Europa og Afrika i forsg p at bekmpe disse grusomheder .
Som mange af medlemmerne ogs var inde p , er dette et problem , som ikke kun eksisterer i Afrika .
Iflge Daphne-programmet findes der i dag omkring 700.000 kvinder i Europa , som stammer fra disse lande .
Det er svrt at angive njagtige tal , men man har mistanke om , at tallet er meget strre , end man forestiller sig .
<P>
Det er et vanskeligt og kompliceret problem .
Det er helt klart , at den kulturelle tradition , som har rhundredgamle rdder i nogle omrder i verden , spiller en rolle .
Men ingen kulturelle traditioner kan danne alibi for krnkelse af menneskerettighederne .
Der er ingen tvivl om - hvilket ogs blev nedfldet p verdenskonferencen i Beijing - at genital lemlstelse er en krnkelse af menneskerettighederne , og desuden er det ogs diskrimination , eftersom indgrebet kun foretages p kvinder og piger .
<P>
Hvad kan EU gre ?
For det frste er der lovforslagene .
Der hersker uenighed om , hvorvidt den gldende traktat kan danne retsgrundlag for en europisk lovgivning .
Det charter om individets rettigheder , som blev vedtaget i Nice , er et grundlag , som imidlertid ikke har juridisk gyldighed endnu .
Lovgivning er dog ikke altid den eneste lsning . P dette omrde kan der gres meget .
<P>
S er der asylsprgsmlet .
Mange af talerne fremlagde argumenter , og betnkningen er klar p dette punkt .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at Kommissionen for kort tid siden fremsatte et forslag til Rdets direktiv om faststtelse af minimumskrav i forbindelse med anerkendelse af tredjelandes statsborgeres , statslses og flygtninges status i henhold til Genve-konventionen , og efter mange drftelser og bestrbelser blev der i teksten indsat en bemrkning om , at man anerkender kravet om beskyttelse af kvinder , isr i tilflde , hvor der kan vre tale om seksuel vold eller anden knsrelateret adfrd .
Jeg mener derfor , det er vrd at undersge Kommissionens forslag , som mske kan danne grundlag for en enig holdning , der ville vre af stor betydning for samtlige grupper i Europa-Parlamentet .
<P>
Ud over lovrammen kan man imidlertid inden for de programmer , der findes i EU i dag , sttte aktiviteter og kampagner for anerkendelse af problemet , for mobilisering og bevidstgrelse af samfundet samt informering og uddannelse af hospitalspersonale .
Personalet inden for sundhedsvsenet kommer - i hvert fald i de 15 EU-lande - meget ofte i kontakt med sdanne tilflde og er ndt til at have en srlig uddannelse og srlige kvalifikationer til at hjlpe disse personer .
<P>
Hvad angr mulighederne for at uddanne og sttte indvandrerkvinderne , er det klart , at kvinder , som konomisk set kan st imod og gre oprr , under alle omstndigheder br have nogle konomiske muligheder .
Sttten til indvandrerkvinderne i Europa er alts et meget vigtigt sprgsml . Sttten til disse og deres inddragelse p arbejdsmarkedet samt finansieringen af oplysnings- og bevidstgrelseskampagner kan finde sted inden for de eksisterende programmer , som vi allerede har drftet i Parlamentet , ligesom vi afventer forslag fra ikke-statslige organisationer , som beskftiger sig med disse sprgsml .
<P>
Hvad angr vores forbindelser med den tredje verden , er der allerede inden for rammerne af udviklingssttten gjort et stort arbejde for at gre regeringernes respekt for menneskerettighederne , isr p dette omrde , til en betingelse for sttte , ligesom regeringernes indsats for at gennemfre politikker for oplysning og uddannelse , bevidstgrelse og sttte til kvinderne og familierne tages i betragtning .
I samarbejde med udviklingsomrdet og den ansvarlige kommissr agter vi at ge den konomiske sttte til de lande , som vil koncentrere deres bestrbelser om at udrydde dette fnomen .
Jeg tror , at gennemfrelsen af dette program i Etiopien giver os tilfredsstillende resultater , s vi kan se , hvad vi kan opn med et samarbejde mellem EU og regeringerne via udviklingssttten .
<P>
Endelig er det vores vurdering , at de ikke-statslige organisationer kan spille en afgrende rolle svel i EU som i de afrikanske lande , hvorfor de udgr Kommissionens vigtigste samtalepartnere og samarbejdspartnere p dette omrde .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
11.00 .
<CHAPTER ID=10> Ligeln
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0275 / 2001 ) af Smet for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om lige ln for arbejde af samme vrdi .
<SPEAKER ID=120 NAME="Smet">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , til trods for alle juridiske midler p europisk plan og i medlemsstaterne , som forbyder lndiskrimination , er der fortsat betydelige og hrdnakkede lnforskelle mellem mnd og kvinder .
De foreliggende tal , som stammer fra meget interessante europiske undersgelser , peger p en lnklft p 25-28 % og i en rkke lande sgar 30 % .
Lnklften er tillige blevet strre i den private sektor end i den offentlige sektor , strre i industrisektoren end i landbruget eller tjenestesektoren og strst i de sektorer , hvor kvinderne er underreprsenteret .
<P>
Det er ikke altid let at analysere betydningen af disse tal korrekt , men generelt gr man ud fra , at ca. halvdelen af lnklften skyldes mnd og kvinders forskellige karriereforlb - kvinder afbryder f.eks. meget lettere deres karriere end mnd , hvilket resulterer i , at deres karriere udsttes - isr ldre erhvervsaktive kvinders lavere uddannelser , at erhvervsaktive kvinder gennemsnitligt er yngre end de erhvervsaktive mnd .
Med andre ord skyldes det dels objektive strukturelle forskelle .
<P>
Men den anden halvdel af lnklften kan ikke forklares objektivt og peger i retning af , at der eksisterer skjulte diskriminationsmekanismer , som medfrer , at funktioner og erhverv , hvor kvinder er i overtal , undervurderes .
Den vigtigste mekanisme er funktionsvurderingsmekanismen , hvor de forskellige funktioner indordnes efter betydning , placeres i en vis klasse og alt efter funktionsklassen tildeles en ln .
Denne funktionsvurdering foretages for det meste af arbejdsmarkedets parter , eventuelt p grundlag af et system udarbejdet af et rdgivningskontor .
<P>
Diskrimination ved funktionsvurdering kommer til udtryk ved en for lav vurdering af kendemrker , som associeres med traditionelt kvindelige stillinger , f.eks. sociale evner , kvinders strre koncentrationsevne og kvinders bedre udviklede fingerfrdighed .
Ved at de fr frre point , ikke vurderes s hjt , placeres disse stillinger for lavt i stillingsrkkeflgen og lnskemaerne , og dermed bliver kvindernes ln drligere .
Over for dette str en overvurdering af srkender , som associeres med mandlige stillinger , ssom teknisk indsigt , fysisk hrdt arbejde eller finansielt ansvar .
<P>
Generelt har arbejdstagerne ikke kendskab til den mde , som deres funktioner klassificeres p .
Sprgsmlet er , hvorvidt arbejdsmarkedets parter inden for virksomhederne har indsigt i den mde , som stillingerne klassificeres p .
Derudover er kvinderne generelt ikke involverede i funktionsvurderingen , fordi de ikke deltager i forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Sprgsmlet er , hvad Europa kan gre .
Jeg mener for det frste , fru kommissr , at den statistiske indsamling af data om mnds og kvinders ln og tillige forklaringen p lnforskellene helt klart skal forbedres .
I jeblikket er den statistiske dataindsamling p bde europisk plan og i medlemsstaterne utilstrkkelig .
Det er det frste , som skal udbedres .
Jeg ved , at Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe til at pbegynde dette , men jeg anmoder om , at den derudover forsger at finde en forklaring p lnforskellene .
<P>
EU skal i hjere grad undersge diskriminationsproblematikken i forbindelse med stillingsvurderingen .
Der skal tages initiativ til f.eks. at supplere direktivet fra 1975 om lige ln med et bilag , som omfatter en rkke regler og kriterier , som sikrer et knsneutralt evalueringssystem for stillinger .
<P>
Medlemsstaterne har brug for en guide , hvilket ogs glder for arbejdsmarkedets parter , og her kan Europa hjlpe .
Derudover skal arbejdsmarkedets parter engagere sig for at sikre gennemskuelighed med hensyn til de anvendte vrdiskalaer i lnfaststtelsesprocessen .
Hvordan kan folk vide , om de diskrimineres gennem lnnen , hvis der ikke eksisterer gennemskuelighed med hensyn til den mde , som lnnen faststtes p ?
Arbejdsmarkedets parter skal endvidere forpligtes til at involvere flere kvinder i lnforhandlingerne , isr for at fjerne diskriminationen og langt om lnge stte emnet p deres dagsorden , hvilket de aldrig gr .
<P>
Retningslinjerne for beskftigelse skal endvidere skrpes med kvantitative mlstninger , tidsfrister og ml .
De er ikke medtaget , heller ikke i de nye retningslinjer , selv om de er langt bedre end de forrige .
Der skal vre langt strengere kontrol .
Kommissionen har aldrig klaget over , at de nationale handlingsplaner ikke tager tilstrkkeligt hensyn til denne problematik .
<P>
Kort sagt er det ndvendigt med en generel politisk strategi .
Alle disse elementer er en del heraf , ogs den kampagne , som Kommissionen har til hensigt at fre , og som i vrigt kan vre et nyttigt element til at f en rkke af disse ting p dagsordenen .
<P>
Jeg anmoder derfor kommissren om , at dette punkt langt om lnge gres til et centralt emne til fordel for kvinderne .
<SPEAKER ID=121 NAME="Attwooll">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne lyknske fru Smet med hendes betnkning og takke Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder for at have overtaget s mange af konklusionerne fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Tre ting ligger fast : For det frste er kvinders lnninger i gennemsnit lavere end mndenes inden for alle erhverv . For det andet er kvinder hovedsageligt ansat inden for omrder , hvor arbejdet traditionelt har vret anset for at vre mindre vrd .
For det tredje udgr kvinder en betydeligt strre andel af de deltidsansatte end mnd . Problemet er derfor helt klart dybt rodfstet og kan ikke lses uden en samordnet indsats fra alle sider .
Dette omfatter indfrelsen af ordninger for evaluering af arbejdet baseret p objektive , knsneutrale kriterier , sledes at den nuvrende undervurdering af kvinders frdigheder bringes til ophr . Men som fru Smet sagde , har vi ogs brug for et langt bredere udvalg af initiativer , der er beregnet p at lse de strukturelle problemer , som kvinder lider under p arbejdsmarkedet .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender stter pris p , at Kommissionen i hj grad allerede beskftiger sig med dette sprgsml gennem forslagene til beskftigelsesretningslinjer i 2002 .
Vi glder os isr over , at man fokuserer p mainstreaming og p en styrkelse af retningslinje nr . 17 .
Vi ser ogs frem til et eventuelt forslag fra Kommissionen om en revision og ajourfring af ligelnsdirektivet fra 1975 .
I mellemtiden opfordrer vi bde medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at engagere sig aktivt i udviklingen af foranstaltninger af den art , der er s stort behov for med henblik p at fjerne lnforskellene mellem mnd og kvinder .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil lyknske fru Smet med denne meget ndvendige initiativbetnkning , som hun har udarbejdet meget professionelt , for hun kender virkelig problemet til bunds og har arbejdet meget med det .
<P>
Men til trods for at betnkningen er meget god , at der gres forsg p at undersge de enkelte punkter , som forrsager ulige ln mellem mnd og kvinder , str vi i dag over for et isoleret problem , som vi ikke ser nogen lsning p .
Kvinder har vanskeligere ved at finde arbejde end mnd , vanskeligere ved at f en uddannelse og opn forfremmelse , og de fr lavere ln end mnd .
Det glder ikke kun kvinder , som har vret p arbejdsmarkedet i lngere tid , men ogs unge , meget veluddannede kvinder , i mange tilflde mere veluddannede end mndene , som udfrer et fremragende arbejde og modtager en ln , der er lavere end deres mandlige kollegers .
<P>
Der er intet , der retfrdiggr det , der er ingen lovgivning , som tillader det i noget land i EU , men alligevel er det et faktum , som vi ikke ved , hvad vi skal gre ved .
Det bliver sandsynligvis en stor opgave for arbejdsmarkedets parter , bde arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger , at lse dette problem .
Jeg er sikker p , at hvis der havde vret flere kvinder i disse organisationers top , ville problemet have vret lst for lngst .
Det er temmelig beklageligt , at samtidig med , at vi kmper imod s mange andre former for forskelsbehandling , som er vanskelige at gre rede for , har vi endnu ikke vret i stand til at afhjlpe denne , som er s indlysende , at den hver mned afspejles i tallene p lnsedlerne .
<P>
Jeg mener , at den manglende vrdsttelse af kvindens arbejde , det , at hendes arbejde altid er blevet betragtet som mindre vrd end mandens , det , at man altid har ment , at kvinden ikke havde evner til at ptage sig ansvarsfulde hverv , er fordomme , som stadig eksisterer i samfundets mentalitet og vanskeliggr lighed , adgang til arbejdsmarkedet og styrkelse af kvindernes position .
<P>
Jeg anmoder kommissren , fru Diamantopoulou , om at tage et initiativ , der kan bidrage til at lse dette problem .
Hvis en borger i en af EU ' s medlemsstater udsttes for denne forskelsbehandling og anlgger sag , vinder hun den . Hvis hun arbejder i den offentlige sektor , vil hun ikke f andre problemer end at blive mdt med sine kollegers sure miner , men hvis hun er i den private sektor , vil hun fr eller siden blive opfordret til at forlade arbejdspladsen .
Det betyder , at mange kvinder ikke engang benytter denne lovlige vej , som de kan f adgang til .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Honeyball">
Hr. formand , dette sprgsml er meget vigtigt , fordi det er diskrimination , der rammer alle kvinder , ikke kun i EU , men verden over .
Derfor glder vi os over denne betnkning , da den indeholder nogle virkeligt alvorlige oplysninger .
Som ordfreren sagde , viser den , at der gennemsnitlig er en 20-25 % ' s forskel mellem mnds og kvinders ln i EU , og at situationen er endnu vrre i nogle medlemsstater .
Denne betnkning er meget praktisk , idet man foreslr nogle meget konkrete foranstaltninger , som kan ivrksttes for at lse dette meget vanskelige problem .
S vi sttter de foranstaltninger , der foresls i betnkningen , og opfordrer til , at den vedtages hurtigst muligt , fordi dette er en diskrimination , som kvinder har stet over for lnge .
Vi skal rette op p hundreder af rs diskrimination , og det skal vi i gang med .
Jeg sttter bestemt opfordringen til , at dette gres til en prioritering for EU og Kommissionen .
<P>
Jeg vil isr gerne henlede opmrksomheden p , at der nvnes tre medlemsstater i betnkningen , hvor situationen er betydeligt vrre , slem nok til , at de nvnes ved navn i betnkningen .
Disse medlemsstater har et srligt ansvar for at handle og srge for at komme op p EU-gennemsnittet hurtigst muligt .
<P>
Der er to ting i betnkningen , som jeg gerne vil fremhve .
For det frste er der bevidstgrelseskampagner . Det er noget , som medlemsstaterne kan gennemfre uden det store besvr .
De vil ikke lse de faktiske problemer p arbejdspladsen , men det er noget , som regeringerne kan gennemfre forholdsvis nemt .
Den anden ting , der nvnes i betnkningen , og som jeg gerne vil henlede opmrksomheden p , er , at regeringerne selv kan levere en model , og derfor opfordrer jeg medlemsstaterne til at se nrmere p deres egen beskftigelsespolitik og identificere , hvordan de selv kan blive bedre arbejdsgivere .
<SPEAKER ID=124 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke fru Smet for en ganske fremragende betnkning .
Alligevel kan jeg ikke undlade at sige , at jeg synes , det er beskmmende , at vi i r 2001 stadigvk diskuterer de her problemer , og vi ved oven i kbet , at det i forbindelse med udvidelsen i hvert fald ikke bliver bedre - for at sige det mildt .
Konklusionen er , at ikke bare har kvinderne lavere betalt job , men dette medfrer ogs , at de heller ikke fr de gode lederstillinger , og de gode lederstillinger er en af forudstningerne for , at vi kan f ndret situationen .
<P>
Men nr jeg har haft lyst til at tage ordet her i aften , s er det fordi jeg godt vil gre opmrksom p en undersgelse , der netop er blevet offentliggjort i Danmark , og som viser , at " uligelnnen " grundlgges i brnevrelset .
Undersgelsen viser , at pigerne fr langt frre lommepenge end drengene .
De fr langt frre forbrugsgoder end drengene , og de tjener mindre end drengene , hvilket betyder , at drengene sparer op , allerede medens de er brn , og dermed har man allerede sat uligheden .
Dette glder for alle aldersgrupper , undtagen blandt de 16 til 18 rige .
I alle andre aldersgrupper fr pigerne frre lommepenge end drengene .
Det er forldrene selv , det er kvinderne selv , der giver deres kvindebrn frre lommepenge end drengene .
Hertil kan s fjes , at drengene har meget bedre job , og dermed tjener de alts ogs mere .
Situationen er den samme med hensyn til forbrugsgoderne .
Det viser sig selvflgelig , at drengene har flere tv-apparater , de har flere pc ' er p deres vrelser etc .. Det kunne vre vi skulle begynde med os selv .
Forldrene m overveje , hvordan de behandler deres brn , og forhindre , at de bliver ulige behandlet lige fra vuggen af .
Jeg vil gerne anbefale , at man fr denne danske rapport .
Jeg syntes , den var meget interessant .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Tak til fru Smet for initiativbetnkningen .
Jeg vil gerne understrege tre problemer , men allerfrst minde om , at nr vi taler om en lnforskel p 25 % , taler vi om alle former for arbejde under t .
Der er generelt tale om en forskel p 15 % , nr vi taler om arbejde af samme vrdi .
Hvorfor fik jeg lyst til at minde om disse to tal og disse to begreber ? Fordi man isr skal understrege de vanskeligheder , vi str over for i dag , ligesom mine kolleger har gjort det .
Denne situation er ekstremt vanskelig , og lsningerne er ikke srligt synlige og ikke srligt effektive .
<P>
Jeg vil gerne minde om tre ting .
For det frste arbejder kvinderne f.eks. i Frankrig inden for 10 % af de fagomrder , mndene arbejder inden for .
Kvinderne arbejder inden for 30 ud af 300 fagomrder .
Det vil sige , at kvinder har adgang til 10 % af alle fagomrderne , hvilket helt sikkert er et sprgsml om orientering .
<P>
For det andet taler vi i denne betnkning om atypisk arbejde .
Det kaldes ogs deltidsarbejde .
I nogle lande mener man , at det er godt for kvinder .
Personligt mener jeg overhovedet ikke , at det er godt .
Det er ikke p den mde , man nr frem til ligeln og konomisk lighed , for der er ingen ligeln uden konomisk lighed .
<P>
For det tredje skal mnd og kvinder vre ligeligt reprsenteret i arbejdsmarkedets parters beslutningstagende organer .
Jeg skulle ganske vist vre den frste til at sls for lighed mellem mnd og kvinder i arbejdsmarkedets parters beslutningstagning , men der er rigtig mange fagomrder , hvor arbejdsmarkedets parter ikke findes , nemlig inden for alle servicefagene .
S hvordan skal vi gribe det an ?
Vi har i Frankrig en lov om natarbejde , som siger , at arbejdsmarkedets parter skal tage sig af det .
Men der er ingen arbejdsmarkedsparter for disse fagomrder , hvilket skaber store problemer .
<P>
Fru kommissr , jeg vil gerne bede Dem om bare n enkelt ting i forbindelse med disse enorme vanskeligheder , nemlig at vi ved andenbehandlingen af direktivet fra 1976 , som vi er i gang med at revidere sammen med Dem og Rdet , kan holde fast ved sprgsmlet om ligeln .
Det synes ikke at vre velset i diskussionerne med Rdet .
For mig er sprgsmlet strengt ndvendigt , hvis denne fornyelse af direktivet fra 1976 skal have nogen mening .
<SPEAKER ID=126 NAME="Sandbk">
Nr vi endnu en gang taler om ligeln , selv om det er et princip , som allerede blev indfrt med Rom-traktaten , m det vre p tide , at vi sprger os selv , om der ikke skal andre strategier til for at fjerne lnklften mellem mnd og kvinder , nr den samlede EU-indsats har vist sig at komme til kort .
Jeg mener , at vi fremover i hjere grad i henhold til subsidaritetsprincippet skal lgge ansvaret over p de enkelte medlemslande .
Det er p de enkelte arbejdspladser , at erfaringerne drages .
Det m helt konkret vre op til de enkelte lande , via arbejdsmarkedets parter , at indarbejde ligelnsprincippet i de nationale overenskomstaftaler .
Vi m tage hensyn til , at der er forskelle mellem overenskomstaftalerne og lnaftalesystemerne i medlemslandene .
I stedet for en direkte EU-regulering p dette omrde m EU give retningslinjer og henstillinger , og princippet m i hjere grad end hidtil indarbejdes i de nationale handlingsplaner for beskftigelse og ligebehandling .
Arbejdsmarkedet vil i de kommende r f brug for mere arbejdskraft , og det er derfor vigtigt , at vi bruger flere krfter p at skabe bedre vilkr for kvinder .
Alt i alt kan jeg sttte samtlige de initiativer , der er fremfrt i Smet-betnkningen .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , siden 1951 har man p europisk plan arbejdet for lige ln for mandlige og kvindelige arbejdstagere , nr det drejer sig om lige arbejde .
I 1957 blev det fastsat som udgangspunkt i Rom-traktaten og i 1975 i et direktiv .
Til trods for det lovmssige forbud imod lndiskrimination eksisterer der , som mange allerede har sagt , stadigvk en lnklft i EU .
Det er uacceptabelt .
Jeg har forstelse for , at det i en rkke tilflde kan vre svrt at finde en objektiv lnfaststtelsesmetode eller funktionsvurderingssystematik , men til trods for det er mere gennemskuelighed og knsneutralitet muligt .
Der tales i betnkningen ganske rigtigt om vurderingsdiskrimination .
Heri ligger en opgave for staten , men tillige for arbejdsmarkedets parter .
Som sagt tidligere , spiller de en vigtig rolle .
<P>
Det er endvidere vigtigt , at kvinderne i hjere grad involveres i lnforhandlingerne og i beslutningstagningen generelt for at give dem flere stillinger i beslutningsorganer .
Det er beskmmende , at det disponible statistiske materiale p europisk plan om lnforskelle mellem mnd og kvinder er forldet og ufuldstndigt .
Jeg er derfor glad for initiativet til at indsamle nye oplysninger , og jeg sttter iden om at undersge de faktorer nrmere , som pvirker lnfaststtelsen , samt rsagerne til den ulige ln for samme arbejde .
En lnforskel p 15 % , efter at elementer som alder , uddannelses- og erhvervsniveau er taget i betragtning , er som sagt uacceptabelt .
<P>
Emnet , som vi behandler nu , kan ikke adskilles fra andre sager om kvinder og kvinders arbejdsdeltagelse . Det er nrt knyttet til aspekter som adgangen til arbejde , chancer for forfremmelse , kombination af arbejde og familie osv .
Lige ln for lige arbejde kan bidrage til at bryde den onde cirkel af livslang ulighed .
Lavere ln frer til lavere pension eller til mere arbejde for at f den samme pension . Mere arbejde betyder ofte strre behov for brnepasning og mindre tid til at udvikle sig og slappe af ved siden af arbejdet osv .
<P>
Jeg er glad for , at det belgiske formandskab prioriterer problematikken , og jeg hber , at medlemsstaterne denne gang tager opfordringen alvorligt .
Jeg forventer desuden , at kampagnen om dette emne i 2002 vil vre et vigtigt incitament .
<P>
Den foreliggende betnkning er et initiativ .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , fru Smet , med hendes arbejde .
Det er isr p grund af hendes indsats , at initiativet er blevet udarbejdet .
Betnkningen kortlgger klart en rkke forhold og angiver konkrete lsninger .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , EU har spillet en afgrende rolle med at ppege og lse problemet med forskellig ln for mnd og kvinder i de 15 medlemslande .
Svel traktaterne som ogs nu den nationale lovgivning hvder princippet om lige ln til mnd og kvinder , men intet land overholder de love , som det har gennemfrt p dette omrde .
Forskellene varierer fra land til land , men resultaterne er de samme .
Hvis kvinder bliver dominerende inden for et omrde , betyder det lavere lnninger p dette omrde .
Det er de erhverv , som isr kvinder har , der af samfundet accepteres som de drligst aflnnede .
Ogs i de skandinaviske lande , hvor kvinderne har opnet ligestilling , kan man konstatere , at de har svrt ved at erobre de beslutningstagende poster i den private sektor , hvor lnningerne er hjest .
<P>
Vi str alts over for en situation , hvor der er konflikt mellem en lovgivning , der fastlgger ligestilling , og et samfund , der stadig lever efter den model , som nedvurderer de funktioner , der udves af kvinder .
For at f et gte demokrati , for at f en ny samfundsmodel , der stter ligestilling i hjsdet , m der ogs vre menneskerettigheder i privatsfren .
De love , der er blevet vedtaget eller foreslet p dette felt , er ganske afslrende .
Eksempelvis har regeringen i Portugal for nylig lagt et lovforslag frem i parlamentet om obligatorisk forldreorlov p mindst fem dage .
Det er en lov , der ikke findes i noget europisk land , hvor en sdan orlov er frivillig , og det , man nsker med den , er at bidrage til en mentalitetsrevolution .
<P>
Det , at samfundet stadig accepterer , at mndene kan slippe for de huslige pligter , er faktisk en illoyal konkurrence over for kvinderne p arbejdsmarkedet .
Hvis vi nsker at ndre p denne ulighed , m vi ndre p folks bevidsthed og p den praksis , som arbejdsmarkedets parter str for .
Og her m EU blive ved med at spille en vigtig rolle .
P topmdet i Lissabon blev det slet fast , at det kun med en get kvindelig beskftigelse kan lade sig gre p 10 r at n den konomiske og sociale udvikling , som man nsker .
Nu m EU s erkende , at der ikke blot er brug for flere kvinder i arbejde , men ogs for de erhverv , som kvinder udver .
<P>
Kommissionen har derfor foreslet , og Rdet har accepteret , at lige ln fr prioritet i 2001 p ligestillingsprogrammet .
Ogs Europas Faglige Samorganisation har valgt dette som sin prioritet for i r .
Udarbejdelsen af Europa-Parlamentets initiativbetnkning ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) ... Jeg vil blot ogs gerne lyknske ordfreren , fru Smet , og sige , at jeg er enig i hendes forslag .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , den i betnkningen estimerede forskel p 28 % mellem mnds og kvinders lnninger er en forskel , der er endnu mere oprrende , nr man tnker p , at lnningerne for en stor del af arbejdstagerne - endda af de mandlige arbejdstagere - langtfra giver mulighed for at leve ordentligt i det 21. rhundrede .
Men det er ikke nok at komme med denne konstatering . Hvis Parlamentet virkelig ville stte en stopper for denne uretfrdighed , ville den trffe nogle tvingende forholdsregler og plgge alle arbejdsgivere uden undtagelse at respektere ligebehandlingen af mnd og kvinder .
Manglende overholdelse af disse regler ville medfre omfattende sanktioner .
Der er nogle omrder , hvor Parlamentet forstr at trffe tvingende forholdsregler , men at dmme ud fra betnkningens viljesvage forslag er der ikke tale om tvingende tiltag over for arbejdsgiverne .
Under disse omstndigheder ville selv en vedtagelse i Europa-Parlamentet vre en tom trussel .
Det vil fortsat vre op til de kvindelige arbejdstagere selv , sammen med de mandlige arbejdstagere i vrigt , at gennemtvinge ligheden for at opn acceptable lnninger for alle .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , fru Smets betnkning er resultatet af grundig research , men ogs af politisk erfaring og personligt engagement , og det er grunden til , at den blev vedtaget med begejstring og stort flertal i vores udvalg .
<P>
Den vedrrer et generelt fnomen , som er flles for alle Europas sociale og konomiske systemer , en hrd virkelighed , som har tendens til at udslette alle lovgivningsmssige fremskridt , nationale svel som europiske .
Kvinder har ikke kun problemer med at f arbejde , men ogs med karriere og ln .
Den sidste betnkning om beskftigelse fortalte os , at man i de fleste medlemsstater har opgivet at forsge at rette op p de uretfrdige forhold , og at emnet i de fleste lande slet ikke bliver drftet under forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Vi vil opfordre kommissren til at anmode medlemsstaterne om en seris evaluering , sdan som det ogs foresls af ordfreren .
Og da jeg ikke vil gentage , hvad mine kolleger allerede har sagt , hvilket jeg er absolut enig i , vil jeg foresl Dem , fru kommissr , at vi imdegr emnet ud fra en helhedssynsvinkel . Det glder bde Deres egen politik og medlemsstaternes politik .
Den politiske praksis , som glder i mange EU-lande p arbejdsomrdet , inden for social sikring og kvinders pension stter dem ud p sidelinjen , hvad angr det aktive erhvervsliv , ambitioner , arbejdsindsats , konkurrence , krav og derfor ogs ln . Vores rolle , Deres rolle er vanskelig .
Vi skal overbevise offentligheden , men ogs kvinderne selv , om , hvor tt alle disse sprgsml hnger sammen , og overbevise dem om , at de skaldte beskyttende rettigheder , som de har opnet , ikke tjener deres interesser , ikke tjener kvaliteten , holdbarheden og aflnningen af deres arbejde .
De er ogs ndt til at hjlpe regeringerne , fru kommissr , med at bre de konomiske omkostninger , som en sdan indsats og forandring de fleste gange frer med sig .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru Smet med denne initiativbetnkning og med det grundige og fuldstndige stykke arbejde , hun prsenterer os for .
Lnforskellen mellem kvinder og mnd er et velkendt fnomen , som vedrrer alle EU ' s medlemsstater - dog ikke i samme grad - og som man lnge har forsgt at gre noget ved .
I nogle af de foregende indlg mindede man sledes om ILO-konventionen fra 1951 , Rom-traktaten , direktivet fra 1975 og Amsterdam-traktaten .
Man har gjort mange ting , ogs nr det glder indgreb .
Kommissionen er efterhnden kommet med henstillinger i over 10 r , og det har ogs vret p Parlamentets opfordring . Jeg vil ligeledes minde om den adfrdskodeks , som Kommissionen har udarbejdet , og som tog sigte p at gre medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter lydhre over for problemet , s de kunne gre en konkret indsats p dette omrde .
<P>
Selv om oplysningerne stadig er ufuldstndige , giver en analyse af fnomenet os dog mulighed for at forst rsagerne til denne forskel .
Der er nogle strukturelle rsager , som allerede er blevet nvnt , nemlig aldersforskelle , uddannelse , faglige niveauer , lsarbejde og deltidsarbejde , hvor de ansatte fortrinsvis er kvinder .
Der finder dog ogs stadig en egentlig og direkte forskelsbehandling sted - i nogle tilflde er lnnen ikke den samme , selv om arbejdet er det samme - og der er ikke mindst tale om forskelsbehandling , nr det glder vurderingen af arbejdets vrdi , for kvinders arbejde betragtes stadig som vrende af mindre vrdi end mnds arbejde , selv nr kvinder har samme kvalifikationer og ansvar .
<P>
Jeg vil komme med et eksempel fra mit land .
Det var frst midt i 1980 ' erne , at man - efter 15 rs kamp - i den nationale overenskomst for tekstilarbejderne fik indfrt en lnstigning for de kvindelige mestres erhvervskategori , der eksisterer inden for konfektionsindustien , og det skete p et tidspunkt , hvor dette fag , som var et typisk kvindefag , ogs begyndte at blive et mandefag , nemlig efter omstruktureringerne og efter , at kvinderne mistede deres arbejdsplads .
Dette er efter min mening et konkret eksempel p et problem , som Italien frst lste midt i 1980 ' erne for tekstilsektorens vedkommende , men som stadig eksisterer i utroligt mange andre situationer .
<P>
Ordfreren stiller mange forslag , og efter min mening er det disse angivelser , vi skal flge .
Kommissren og Kommissionen er meget lydhre over for dette sprgsml , som vi ogs skal fokusere p i vores arbejde med beskftigelsesretningslinjerne for 2002 .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="De Sarnez">
Hr. formand , ogs jeg vil allerfrst gerne takke fru Smet for det fremragende stykke arbejde , hun har udfrt , og isr for hendes fornemme begrundelse .
<P>
Med hensyn til denne betnkning m vi alle i dag gre en kedelig konstatering .
P trods af de seneste rs mange initiativer og Kommissionens positive tiltag eksisterer lnklften mellem mnd og kvinder stadig i EU .
Kvinder tjener ikke blot i gennemsnit 28 % mindre end mnd for arbejde af samme vrdi , men de har ofte , og det taler vi ikke nok om , mere prekre og anstrengende job .
Der er flere arbejdslse kvinder , og kvinder rammes i hjere grad af langtidsledighed . Endelig passer de i langt de fleste tilflde brn og nogle gange andre mennesker , der ikke kan klare sig selv .
<P>
Det er klart , at vi skal gribe ind , og det p flere planer .
Derfor er jeg enig i betnkningens nd og forslag om , at der skal nedsttes en ekspertgruppe for at forbedre indsamlingen af statistiske oplysninger , at lanceringen af en europisk kampagne for ligeln i 2002 er en god id , og at det uden tvivl ville vre formlstjenligt i denne forbindelse at udsende et dokument , som sammenligner situationen i de forskellige medlemsstater .
Som ordfreren foreslr , skal der endvidere foretages en revision af direktivet fra 1975 , der skal arbejdes med uddannelsesproblemet for at sikre , at kvinder virkelig fr ret til livslang uddannelse , arbejdsmarkedets parter skal opfordres til at fremme kvinders deltagelse i lnforhandlingerne , og endelig skal der gennemfres tiltag , som gr det lettere at forene arbejds- og familieliv .
<P>
For at fre disse intentioner ud i livet skal alle Unionens politiske ledere imidlertid virkelig gre en indsats for det og klart give udtryk for deres vilje til det .
I en tid , hvor vi gr ind i en ny verden , og hvor vi str over for en rkke forfrdelige udfordringer , skal vores regeringer gre sig klart , at denne situation ikke blot er diskriminerende og uretfrdig , den er ikke blot kontraproduktiv , den er hver eneste dag i modstrid med de vrdier , vi tror p , og den samfundsmodel , som Europa skal forsvare .
<SPEAKER ID=133 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne komplimentere fru Smet , hvis betnkning tydeligvis brer prg af hendes personlige kendskab til og erfaring med dette emne .
<P>
Mnds og kvinders ln giver et rent og klart billede af de skvheder , der er mellem knnene .
Jeg skal undlade at gentage , hvad der er blevet sagt her , hvor vi har fet bde tal og analyser af rsagerne til skvheden .
Jeg vil omtale de ting , der foregr inden for politik og planlgning .
Som bekendt var det inden for strategien for beskftigelse den fjerde sjle , der vedrrer lige muligheder , som behandlede ligelnsdelen i forbindelse med gennemfrelsen af den beskftigelsesstrategi , som indledtes i 1999 .
Kommissionen har i rene efter 1999 evalueret hver enkelt medlemsstats politik p ligelnsomrdet .
Det , vi har kunnet konstatere de tre sidste r , er , at man i flere , men ikke alle , medlemsstater har forstet forskellen og problemet og stillet forslag til politikker og foranstaltninger til imdegelse heraf .
Kommissionen behandler hvert r i sin rsberetning konkret dette sprgsml p grundlag af de oplysninger , den har til rdighed , og kommer med anbefalinger til medlemsstaterne med hensyn til deres politikker .
<P>
Her kan man sprge , hvilke redskaber Kommissionen har til rdighed til at udarbejde en sdan evaluering .
Og her stder vi p det problem med indikatorer og statistikker , som fru Smet var inde p .
Der er behov for nye objekter , som kan undersges statistisk , s vi kan formulere problemet i dets helhed .
Og Kommissionen har allerede taget fat p disse nye objekter . Jeg skal omtale et af dem .
Vi er f.eks. ndt til at foretage en statistisk undersgelse af forholdet mellem timelnnen for mandlige og kvindelige lnmodtagere , der arbejder over 15 timer .
Vi m have en analyse af brutto- og nettolnnen i den offentlige og den private sektor , det vil sige en opdeling efter alder , uddannelse , fag , konomisk aktivitet , arbejdets art og arbejdssituation .
Det er oplysninger , som kun i ganske f lande kan fs opdelt p den mde , jeg har beskrevet .
Ud over problemet med objektet for den statistiske undersgelse har vi ogs problemet vedrrende metoden til udfrelsen af de statistiske undersgelser .
Der er medlemsstater , hvor der er lnge mellem det tidspunkt , hvor de indsamler oplysningerne , og det tidspunkt , hvor de udsender det endelige resultat .
Det forekommer ikke kun i medlemsstater , men ogs i EU ' s egne statistikker .
En forbedring af statistikkerne som et meget vigtigt redskab til at forbedre politikkerne er derfor noget , vi prioriterer hjt .
Og De vil se , at dette rs anbefalinger til mange medlemslande konkret nvner behovet for at forbedre de statistiske systemer .
<P>
Et andet grundlggende element er retningslinjerne for 2002 .
Jeg synes , det er en meget klar strategi , hvor medlemsstaterne anmodes om at opstille konkrete ml for begrnsning af de lnmssige skvheder mellem knnene .
Og naturligvis er det vores ml at samarbejde med alle medlemsstaterne , og at der sker en udveksling af bedste praksis , s landene kan efterligne andre lande , som er kommet lngere .
<P>
Det tredje punkt , jeg gerne vil komme ind p , er , at i det femte program , som nu er under gennemfrelse - man er nu i fasen med evalueringen af de fremsatte forslag - er netop ligeln hjeste prioritet ved udvlgelsen af de fremsatte forslag .
Vi har struktureret de prioriteter , som programmerne skal indeholde , i fem konkrete omrder , s vi kan undersge ligelnssprgsmlet og n frem til det , som mange af talerne fremhvede , nemlig en integreret strategi .
For f dage siden , den 13. september , mdtes det belgiske formandskab og Kommissionen til en stor konference om ligelnssprgsmlet .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , De skal vide , at vi p baggrund af resultatet af alle disse aktiviteter og evalueringen af politikkerne vil trffe den endelige beslutning om ndring af det gldende direktiv .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Sexchikane p arbejdspladsen
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0283 / 2001 ) af Andersson for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om mobning p arbejdspladsen .
<SPEAKER ID=136 NAME="Andersson">
Hr. formand , denne initiativbetnkning handler ikke om et nyt problem , men om et problem , der for nylig er kommet fokus p .
Iflge Dublin-instituttet er omfanget af mobning p arbejdspladserne ganske stort .
8 % af indbyggerne i EU - ca . 12 millioner mennesker - har flt sig mobbet p arbejdspladsen i lbet af de seneste 12 mneder .
<P>
Hvad skyldes det , og findes der nogen sammenhng , der kan klarlgges ?
Ja , vi ved f.eks. , at usikre arbejdsforhold spiller en rolle .
Vi ved ogs , at de mobbede er mere udsatte for stress end andre .
Vi ved , at folk med stressende arbejde ogs er mere udsatte .
Det handler om tryghed i arbejdslivet og om arbejdets tilrettelggelse .
<P>
Hvilke flger har mobning ?
Mobning har naturligvis flger for den enkelte , der fr det vrre , har mere fravr og flere sygedage .
Hele arbejdsgruppen - ogs de , der ikke selv mobbes - fungerer drligere .
Mobning har konsekvenser for virksomheden i form af faldende produktivitet , drligere lnsomhed og drligere interne arbejdsforhold .
<P>
Man har spurgt mig , hvorfor EU skal beskftige sig med disse sprgsml , og hvad det har med Fllesskabet at gre .
Jo , mobning p arbejdspladsen er et flles problem for alle medlemsstater , men problemet hndteres meget forskelligt i de forskellige lande .
I de seneste r er vi i stigende grad begyndt at tale om flere ansttelsesmuligheder og bedre arbejdspladser , det vil sige om kvalitet i arbejdslivet .
Kvalitet i arbejdslivet handler om sundhed og sikkerhed og om arbejdsorganisation , og her udgr mobning p arbejdspladserne et problem .
EU har lnge haft en lovgivning om sundhed og sikkerhed i arbejdslivet .
<P>
Hvad skal vi gre ?
Jo , vi skal i frste omgang se nrmere p definitionen og forsge at finde en flles definition .
Vi skal skaffe os et betydeligt bedre statistisk grundlag . I denne sag har Dublin-instituttet og Eurostat en opgave i fremtiden .
<P>
Vi skal ogs arbejde med den bne koordinationsmetode .
Medlemsstaterne skal udvikle deres lovgivning , deres forskrifter m.m. , og s skal bedste praksis rde , det vil sige , at man skal se p hinandens lsninger .
Inden for Lissabon-processen findes ogs kvalitetsindikatorer .
<P>
Hvordan kommer lovgivningen ind i billedet ?
Skal vi p forhnd sige , at der ikke er brug for en lovgivning p dette omrde , fordi det handler om et omrde , hvor der allerede findes en EU-lovgivning , nemlig omrdet for sundhed og sikkerhed ?
Vi har i jeblikket en stor debat om sundhed og sikkerhed , som indebrer , at ikke bare det fysiske men ogs det psykosociale arbejdsmilj har en betydning og fr en stadig strre betydning i det fremtidige forandrede arbejdsliv .
Det er specielt kvinderne , der rammes , nr det glder atypisk arbejde , usikre arbejdsforhold osv .
<P>
Sprgsmlet om lovgivning nvnes under to punkter i betnkningen , selv om der ikke str noget om , at vi definitivt skal have en lovgivning , eller hvordan en sdan lovgivning skal udformes .
Kommissionen opfordres til i sin meddelelse om en fllesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen at styrke beskftigelses- og socialpolitikkens kvalitetsmssige dimension , til i grnbogen om virksomhedernes sociale ansvar at bekmpe mobning p arbejdspladsen samt til at overveje behovet for lovgivningsinitiativer .
Det er selvflgelig muligt , at Kommissionen vlger at sige , at vi ikke har brug for og ikke skal have en sdan lovgivning .
I s fald skal vi gennemfre en analyse , men jeg finder det temmelig ubegribeligt , at man p forhnd udelukker muligheden for at lovgive p omrdet .
<P>
Det er sandsynligt , at rammedirektivet om arbejdsmilj ogs dkker aspekter af det psykosociale arbejdsmilj , men vi nsker en afklaring p dette punkt .
Hvis vi fr en sdan afklaring , er det ikke noget problem , men i modsat fald skal f.eks. rammedirektivets anvendelsesomrde udvides til ogs at glde det " nye " vsentlige omrde .
I den sammenhng skal man ogs overveje , om der er behov for forskrifter eller et lovgivningsinitiativ om mobning p arbejdspladsen .
<P>
Lad mig give et eksempel fra mit eget land .
Der har vi en rammelovgivning , der fastslr , at arbejdsgiveren har et ansvar for at bekmpe mobning p arbejdspladsen , nr det mtte forekomme .
Det er ikke beskrevet i detaljer , hvordan det skal ske , men det er klart , at der foreligger et arbejdsgiveransvar .
<P>
I punkt 24 i betnkningen anmodes Kommissionen om i en grnbog at fremlgge en detaljeret analyse af situationen i sprgsmlet om mobning p arbejdspladsen samt om derefter at fremlgge et handlingsprogram .
Det er nok det vigtigste punkt i hele betnkningen .
<SPEAKER ID=137 NAME="Smet">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske initiativtageren til betnkningen , hr . Andersson .
Han har behandlet et nyt emne , som kun i nogle medlemsstater er mere eller mindre fastsat . Det er godt , at Europa , sdan som det ofte er tilfldet , er primus motor i en rkke sager .
Tillykke .
<P>
Hvorfor udtalte Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder sig specifikt om dette emne ?
Det er naturligvis et problem , som vedrrer bde mnd og kvinder , men udvalget mener , at kvinder oftere , meget oftere , er offer for denne type mobning og desuden er offer for en anden form for chikane , som ofte resulterer i sexchikane .
Derfor spiller udvalget en specifik rolle , og derfor har det udtalt sig .
<P>
Jeg mener , at vi alle skal vre klar over , at det drejer sig om en ny problematik .
Vi kan tage ved lre af de foranstaltninger , som mange medlemsstater har truffet med hensyn til seksuel vold , for det er ikke s nemt og klart at udarbejde en politik om at optrde over for moralsk intimidering p arbejdspladsen .
Det forsger en rkke medlemsstater imidlertid at gre , og i mange medlemsstater har man erfaring med at optrde over for seksuel vold .
<P>
Hvad kan vi gre ?
For det frste kan man optrde forebyggende , det vil sige , at virksomheder skal gre deres personale klart , at de ikke accepterer chikane .
Det er at optrde forebyggende .
For det andet kan der udpeges en tillidsperson , som kan mgle mellem de to parter , hvis der opstr et problem .
Det er altid bedre , at der findes en lsning inden for virksomheden ved hjlp af mgling , end at en af parterne gr i retten .
Jeg foretrkker frstnvnte lsning .
For det tredje kan virksomhedsledelsen sanktionere , hvis det er vanskeligt at finde en lsning .
For det fjerde skal der forsat vre mulighed for at g rettens vej .
<P>
Det er efter min mening en rkke praktiske ting , som vi kan tage os af .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Glase">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , problemet mobning p arbejdspladsen har allerede lnge skullet diskuteres her i Europa-Parlamentet .
Det har lnge ladet vente p sig , da der blev ved med at dukke et sprgsml op : Er dette overhovedet det rigtige sted ?
Nogle medlemmer af min gruppe forkaster denne betnkning , fordi de mener , at det ikke er et europisk tema .
Flertallet vil flge min anbefaling og stemme for , da det netop er et tema og problem , der er aktuelt over hele Europa .
Vi har mobning i alle lande i EU , p alle omrder og ogs i EU ' s institutioner .
Det er et slemt tema , mange finder det pinligt , de ukendte mobningstal er derfor hje , ingen vil rigtig tale om det , de ramte selv fler sig beskmmede , udnyttede og under pres .
<P>
En arbejdssituation , der er fuld af lidelse og smerte , har ofte alvorlige flger , ikke kun for de ramte selv p legeme og sjl , men den har ogs flger , som lader sig definere nationalkonomisk : sygdom , lge- og lgemiddelomkostninger , personaleudsving , forringet produktivitet , drligere kvalitet , tab af image for virksomheden eller institutionen og sledes ogs kundetab .
Alt dette gr hnd i hnd med mobning .
<P>
Et menneskes vrdighed br ikke kun overholdes p papiret og i grundloven , men ogs i menneskers daglige samkvem med hinanden .
En smule mere respekt og fairness og mindre egoisme ville sandsynligvis spare os for en diskussion om mobning .
Skal man alle rsagerne til mobning til livs , er en europisk lovgivning uegnet og virkningsls .
Derfor takker jeg ordfreren for hans gode samarbejde og medtagelsen af mine tanker i denne betnkning .
<P>
Bekmpelsen af mobning br tage udgangspunkt i medlemsstaterne og inddrage arbejdsmarkedets parter aktivt .
Virksomhederne br have en egen interesse i , at mobning ikke forekommer hos dem .
Da det er svrt at fastlgge en prcis definition , vil det heller ikke vre let for Kommissionen at forelgge den bebudede grnbog .
At vi i EU dog allerede har nogle f gode eksempler i bekmpelsen af mobning , br flges op af flere .
En god fordeling af opgaver til de planer , hvor de hrer til , ger ogs den ndvendige vilje til at gre en indsats og den ndvendige respekt for det vanskelige tema .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Frst vil jeg gerne p min gruppes vegne takke ordfreren for denne betnkning .
Det er en vigtig betnkning , fordi mobning er et alt for udbredt problem p arbejdspladsen .
Min gruppe vil sttte betnkningen i dens helhed og vil ikke forvente eller krve , at dele af afsnit eller stninger slettes .
Det er en trist kendsgerning , at Dublin-instituttet har fundet frem til , at mere end 15 millioner mennesker har rapporteret om vold , seksuel chikane eller mobning p arbejdspladsen .
Det m ikke have lov at fortstte , fordi denne form for mobning og chikane kan vre fatal og i mange tilflde har medfrt , at folk tager deres eget liv , eller at andre tager deres eget liv p grund af problemer p arbejdspladsen .
Derfor synes jeg , at det er noget , som Kommissionen og Parlamentet br tage op .
Lovgivningen er p plads i Irland som en del af sikkerheds- og sundhedslovgivningen , og den skal sikre , at de store virksomheder indfrer en adfrdskodeks med hensyn til mobning .
<P>
Men det er endnu ikke klart , i hvilket omfang virksomhederne har gennemfrt lovgivningen .
For nylig hrte jeg om en sag , hvor en ung mand begyndte at arbejde i en statslig virksomhed og konsekvent blev mobbet af de ldre mnd p arbejdspladsen , ikke af kvinderne , men af mndene , som simpelthen ikke nskede ham i den stilling , fordi de flte sig truet af hans tilstedevrelse .
Det lykkedes dem ikke at tvinge ham vk fra jobbet , men det er utroligt , at noget sdant skal finde sted i vore dage .
Det er korrekt , at tendensen gennem de sidste 10 r , som Dublin-stiftelsen pviser det , har vret stigende .
Det er klart , at dette i hj grad skyldes usikkerhed p arbejdspladsen og ndringer i arbejdets karakter .
Typisk arbejde medfrer stress og spndinger , som giver sig udslag i denne slags handlinger , s jeg sttter ordfrerens opfordring om en meddelelse fra Kommissionen nste r og et handlingsprogram fra Kommissionen ved udgangen af nste r .
<P>
Fr jeg stter mig , vil jeg gerne sige noget om et helt andet sprgsml , men om noget , der vedrrer Kommissionens arbejde . Jeg vil gerne appellere til kommissren om at bede kollegerne i Kommissionen tage skridt til en lempelse af reglerne for statssttte til luftfartsindustrien , da vi ellers skal hndtere titusinder af arbejdstagere over hele Europa , der meget let kan blive arbejdslse i en ikke alt for fjern fremtid .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Det er , hvad jeg vil kalde mobning p arbejdspladsen .
Jeg kan ikke tale , uden at der str folk bag ved mig og ryger , og det giver mig et astmaanfald , og det er mobning .
Jeg lyknsker hr . Andersson med hans betnkning .
Den er vigtig for indsatsen bde p nationalt plan og p europisk plan , for , som vi har hrt , bliver 12 millioner mennesker chikaneret og mobbet p arbejdspladsen hvert r .
Der findes mange former for chikane , og som sagt er rygning p arbejdspladsens ikke-rygeromrder en form for chikane .
Den kan ogs have delggende virkninger , bde fysisk og psykisk .
Stressniveauet som flge af mobning og chikane p arbejdspladser er meget hjt .
Handicappede , kvinder og isr etniske mindretal lider meget under det .
De kan blive diskrimineret dobbelt og chikaneret , blot fordi de kommer fra de drligt stillede , diskriminerede grupper .
<P>
Jeg er ogs glad for , at hr . Andersson refererede til mennesker i kortvarige ansttelsesforhold , for vi har ogs beviser for , at de bliver chikaneret .
Men jeg vil hurtigt komme ind p grunden til , at ELDR-Gruppen har bedt om opdelt afstemning i punkt 8 og 13 .
Jeg mener , at det er EU ' s rolle at have flles retningslinjer , bedste praksis og benchmarking i alle medlemsstaterne , men jeg mener ikke , at vi har brug for en mere bindende lovgivning . Det er op til medlemsstaterne og et sprgsml om subsidiaritet .
S selv om jeg er enig i store dele af hr . Anderssons betnkning , er jeg uenig i , at vi skal have bindende lovgivning , og derfor har vi bedt om opdelt afstemning .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , min gruppe vil ogs gerne nske hr . Andersson tillykke med hans arbejde med denne fremragende initiativbetnkning .
P det punkt har det vret en meget fin aften . Som vi allerede har hrt , m vi ikke undervurdere mobningens , i alle dens afskygninger , indvirkning p menneskers liv og helbred og de langvarige mentale og psykiske problemer , vi hrte om .
Hvis vi kigger p tallene og tager Parlamentet som eksempel , ville vi have en gruppe stort set p strrelse med ELDR-Gruppen , som var udsat for chikane .
Indtil videre har man gjort meget lidt for at lse problemet med chikane generelt , s denne betnkning er srligt velkommen , fordi den giver mulighed for en ben debat om et sprgsml , der alt for ofte er blevet tilsidesat .
<P>
En fransk undersgelse viser , at 70 % af ofrene for mobning er kvinder , og dette glder i alle faser af beskftigelsen , s ikke nok med , at man fr mindre i ln , man bliver ogs chikaneret og udsat for chauvinistiske og sexistiske bemrkninger , som oftere er rettet mod kvinder end mod mnd , og det kan ofte blive til noget mere alvorligt .
Derfor br Kommissionen vre srligt opmrksom p , hvordan man kan lse denne uacceptable situation for Europas kvinder . Hr .
Andersson har ret , arbejdsgiverne skal have ansvaret for at forebygge chikane p arbejdspladsen , ikke at acceptere den eller praktisere den .
Men rammedirektivet om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen siger ikke klart , hvorvidt arbejdsgiverne er ansvarlige for det psykiske , psykosociale eller sociale arbejdsmilj , s jeg mener , at der br tages skridt i retning af at revidere direktivet , s denne definition medtages .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , jeg vil ogs indlede med at takke ordfreren for hans arbejde , selv om vi ikke har en definition p mobning , mske fordi der er mange former for mobning , og det er svrt at finde en definition .
Fru Lynne , som jeg overbringer min solidaritet og sympati , fortalte os for et jeblik siden om en ny form for mobning .
Vi er her for at analysere , og jeg mener , at den definition , som den irske arbejdsgruppe om netop forebyggelse af mobning fremkom med , er acceptabel . Den lyder : " Gentagen upassende optrden , direkte eller indirekte , hvad enten den kommer til udtryk verbalt , fysisk eller p anden mde , der udvises af en eller flere personer over for en anden person eller flere andre personer p arbejdspladsen og / eller under ansttelsen , og som med rimelig grund kan anses for at undergrave individets ret til vrdighed i arbejdet " .
Og en isoleret episode af den adfrd , der er beskrevet i denne definition , kan udgre en krnkelse mod vrdigheden i arbejdet , men som enkeltepisode anses den naturligvis ikke for mobning .
<P>
Lad os acceptere denne definition eller en anden .
Sandheden er , at op til 12 millioner mennesker i EU erklrer , at de er blevet mobbet i de seneste 12 mneder , at kvinder i hjere grad udsttes for mobning end mnd , og at nogle erhvervssektorer synes at vre srligt ramt .
Mobning indvirker p virksomhedens konomi , fordi den forrsager fravr , manglende effektivitet og produktivitet .
For samfundet kan mobning forrsage udgifter til lgehjlp og psykologisk behandling , fravr p grund af sygdom , frtidspensionering osv . Den rammer isr arbejdstagere og udgr en risikofaktor sammen med fysisk vold og ergonomiske forhold .
Der er p den anden side endnu meget , der skal gres for at fjerne bde de fysiske og de kemiske sundhedsrisici .
Isr finder jeg mobning , chikane - kald det , hvad De vil - i modstrid med artikel 1 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder : " Den menneskelige vrdighed er ukrnkelig .
Den skal respekteres og beskyttes " .
<P>
Mobning er alts en sundhedsrisiko , men isr et angreb p den menneskelige vrdighed .
Derfor bifalder jeg dette initiativ , som har til forml at forebygge og forhindre mobning i arbejdslivet , at forhindre , at arbejdstageren grder af afmagt .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Hr. formand , sprgsmlet om chikane p arbejdspladsen hnger direkte sammen med respekten for individets grundlggende rettigheder ssom retten til vrdighed og til at deltage i det konomiske og sociale liv p ligevrdige vilkr .
<P>
Med dette initiativ afslrer vores kollega , hr . Andersson , nye aspekter , som vi skal tage i betragtning med henblik p den egentlige gennemfrelse af chartret om grundlggende rettigheder og p en mere integreret politisk indfaldsvinkel til jobkvalitet .
Vi br isr glde os over dette initiativ , fordi det har givet os lejlighed til at se , hvor stor betydning et sprgsml , som ikke har srlig hj prioritet , som regel indgr tilfldigt i vores interesseomrder , har for et heldigt udfald af en rkke politikker ssom antidiskriminationspolitikken , politikken til bekmpelse af udstdelse , handicappolitikken , arbejdslshedspolitikken og jobkvalitetspolitikken .
Kun hvis den enkelte ansatte fler sig sikker p arbejdspladsen og beskyttet mod kollegers og overordnedes adfrd , kun nr den ansatte ikke fler sig misbilliget p grund af sine svagheder , men mrker et arbejdsmilj , hvor man fler sig velkommen , vil alle de grupper - og det er mange - som er udsat for chikane , vlge at vre p arbejdsmarkedet , og resultaterne af deres bidrag vil langt overg deres svagheder .
<P>
Hvis man tnker p , at antallet af personer i sdanne srbare grupper iflge statistikkerne udgr over 8 % , kan man nemt danne sig et billede af sprgsmlets politiske dimension .
Samtidig er der et stort grundlag for dannelsen af lignende grupper , som udsttes for chikane , lige fra kvinder og handicappede til udlndinge og folk fra andre religioner .
Dette viser ogs noget om problemets kvalitative dimension .
<P>
Vi br med udgangspunkt i denne betnkning udarbejde en plan for bekmpelsen af hele chikaneformen , som starter med almindelige ironiske og nedladende bemrkninger , gr over i trusler og ydmygelser , der undergraver ofrets selvvrd , og ender med mere voldelige handlinger . Planen skal anvendes , uanset om der er tale om chikane oppefra , fra overordnet til underordnet , chikane den modsatte vej eller horisontal chikane .
Handlingsplanen br ud over foranstaltninger , som forbyder chikane , ogs indeholde en forpligtelse fra arbejdsgivernes side til at indfre en chikanefri omgangsform mellem kollegerne ledsaget af foranstaltninger , som skal fremme medarbejdernes indbyrdes opmuntring p arbejdspladsen .
Og eftersom ingen er ond med vilje , br planen ogs indeholder foranstaltninger , som kan fjerne mistroiskheden og fordommene over for personerne i disse grupper .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , den betnkning , vi behandler i dag , vedrrer 12-15 millioner mennesker i Europa , hvilket svarer til 8-10 % af de europiske arbejdstagere .
Et moderne onde med tre ansigter .
Et konomisk ansigt , eftersom de seneste 10 rs forringelse af arbejdsbetingelserne i henhold til rapporten fra Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkr skyldes arbejdsrytmens stigende tempo og alle de forskellige former for fleksibilitet .
Et sociologisk ansigt , et tegn p den tiltagende individualisme , som dominerer vores samfund .
Et psykologisk ansigt , som gr psykisk chikane srligt afskyeligt , og som af og til gr det muligt at delgge et menneske uden at stte afslrende spor .
<P>
Der er for jeblikket et stort juridisk tomrum p nationalt plan og store forskelle p europisk plan , som en strengere og strengere retspraksis imidlertid er med til at mindske .
Derfor er denne meget veldokumenterede og stringente betnkning et yderst opmuntrende svar og et klart tegn for arbejdsmiljet .
Blandt de overvejede tiltag understreges bl.a. i punkt 12 ndvendigheden af en tilbundsgende dialog om dette emne mellem samtlige arbejdsmarkedets parter og udpegelsen af en ekstern , uafhngig forligsmand , sdan som det ppeges i mit ndringsforslag , er efter min mening en afgrende faktor for reel fremgang inden for dette omrde .
Men det er op til alle de europiske institutioner at fortstte arbejdet mod et onde , der nu har fet solidt fodfste , sdan som de opfordres til det i Den Europiske Socialpagt .
Derfor bifalder jeg ordfrerens forslag om at anmode Kommissionen om til nste r at udarbejde en grnbog og fremlgge et europisk handlingsprogram .
P vegne af min gruppe sttter jeg ligeledes forslaget om , at der tages hensyn til denne problematik i forbindelse med meningsudvekslingerne om grnbogen om virksomhedernes sociale ansvar .
<P>
Det er en kamp , vi alle skal kmpe - p hvert vores niveau - iflge vores overbevisning om , at det er samfundet som helhed , der vil nyde godt af en social og individuel balance .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , i EU bliver sknsvis 12 millioner mennesker udsat for mobning .
De ukendte tal ligger langt hjere .
Der udstdes og chikaneres , rygter bringes i omlb , informationer holdes bevidst tilbage , mennesker stemples som syndebukke .
Det kan ske , hvad enten du er chef eller medarbejder , enhver kan blive til offer eller gerningsmand .
Mobning undervurderes stadigvk fuldstndigt , sledes at der nsten ikke er blevet udviklet brugbare vrktjer .
Og det til trods for , at det er et alvorligt problem p arbejdsmarkedet .
De aggressioner , depressioner , sygemeldinger , opsigelser og personaleomstruktureringer , som er udlst af mobning , koster samfundet og de sociale systemer flere hundrede millioner euro rligt .
<P>
I de 15 medlemsstater i EU skal der i fllesskab gres status .
Tiltag med hensyn til bedste praksis vil hjlpe os videre gennem at udveksle erfaringer om og med hinanden , s der kan trffes fornuftige forholdsregler .
Men lsningerne skal vre differentierede , alt efter hvilken form for mobning der er tale om , alts om den er betinget af kn , alder eller oprindelse .
Jan Andersson har udfrdiget en glimrende betnkning .
I Beskftigelsesudvalget blev den med rette vedtaget enstemmigt .
Nsten alle forslag fra PPE-DE-Gruppen blev integreret , f.eks. inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i Europa , s de kan vre med til i fllesskab at udvikle koncepter mod mobning .
I praksis betyder det aktiv konfliktlsning , bedre virksomhedsintern kommunikation og opbygning af netvrk til dem , som er blevet skadet af mobning .
Vi foreslr endvidere , at der indsttes en tillidsperson i virksomhederne , s de ramte kan henvende sig til denne i fuld fortrolighed .
<P>
Vi regner fast med , kommissr Diamantopoulou , at Kommissionen i lbet af nste r kan udgive en grnbog om temaet mobning , sledes at vi derefter er i stand til at udvikle et prcist handlingsprogram , s vi fr en bredygtig virkning .
<SPEAKER ID=146 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr .
Andersson for hans fremragende betnkning og sige , at jeg er helt enig i , at chikane er et yderst alvorligt sprgsml , som truer arbejdspladsen og har betydelige sociale og konomiske konsekvenser bde for den ansatte og for virksomheden samt for konomien i det hele taget , eftersom det er en af de vsentligste rsager til mindsket produktivitet .
<P>
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at Kommissionen har fuldt kendskab til problemet , og derfor indgr dette sprgsml ogs som et vigtigt element i den meddelelse om kvalitet , som Kommissionen udarbejdede i juni , og det er et af de sprgsml , hvor vi ogs undersger indikatorer .
<P>
Hvad de eksisterende redskaber angr , m jeg endvidere gre opmrksom p , at der er behov for beskyttelse fra arbejdsmarkedets parters side - og arbejdsmarkedets parter kan spille en vigtig rolle i denne sag - og jeg m minde om direktiv 89 / 391 / EF , hvori det klart fremgr , at der med hensyn til forebyggelse af risici p arbejdspladsen skal tages hjde for de psykosomatiske byrder , som ikke altid er nemme at definere .
<P>
Jeg kan oplyse Dem om , at der allerede eksisterer et rdgivende udvalg bestende af reprsentanter for medlemsstaterne , som undersger sundheds- og sikkerhedssprgsmlet , ligesom der er nedsat et underudvalg , der koncentrerer sig om emnet vold p arbejdspladsen .
Dette udvalg afsluttede sit arbejde i gr , og der foreligger nu en definition af sprgsmlet vold p arbejdspladsen .
Forslaget om at tage initiativ til en grnbog om emnet er ikke realistisk p nuvrende tidspunkt , og jeg skal forklare hvorfor .
Som bekendt har Kommissionen taget initiativ til en revision af hele strategien for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
Og denne betnkning kommer til at spille en vigtig rolle , den vil bidrage til denne ndring og til forslaget til en ny strategi for sundhed og sikkerhed , og derfor vil jeg rette en srlig tak til ordfreren .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Luftforurening
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0293 / 2001 af Oomen-Ruijten for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 88 / 609 / EF om begrnsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlg ;
<P>
A5-0292 / 2001 af Myller for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer .
<SPEAKER ID=149 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det er nu nsten tre r siden , at Kommissionen stillede forslag til et direktiv , hvormed reglerne om emissionen af forurenende stoffer fra store fyringsanlg blev ndret .
Efter tre r kan vi endelig i denne uge afslutte denne sag , som efter min mening er meget vigtig .
Ingen vil bebrejde mig , nr jeg siger , at vi har fulgt en besvrlig rute , som af og til har vret smertefuld .
<P>
Der var en del modstand , ikke kun fra en rkke medlemsstater , men tillige fra nogle af kollegerne .
Der var meget intensive advarsler og protester fra interessenter , ogs i nogle medlemsstater i elektricitetssektoren .
Alligevel kunne vi uden problemer ndre den oprindelige forordning , sdan som det var indgivet , og som efter min og en rkke kollegers mening var alt for vag .
De tekniske muligheder er i vidt omfang disponible , og i mange EU-medlemsstater er de regler , som vi indfjede ved frstebehandlingen , allerede fastsat og normal politik .
<P>
Det oprindelige kommissionsforslag om at ndre direktivet fra 1998 var iflge et flertal i Parlamentet ikke en stor succes .
Normeringen var for svag , og desuden blev eksisterende anlg ikke omfattet af direktivets anvendelsesomrde .
Parlamentet har givet miljpolitikken et konkret indhold , og jeg vil endnu en gang gerne takke de kolleger , som har vret med .
Vi har vist , hvad det betyder , nr vi reelt vil gre noget ved den beskidte luftforurening , som tillige er drlig for menneskerne .
Parlamentet skrpede emissionsstandarderne meget ved frstebehandlingen , og vi har desuden srget for , at de eksisterende fyringsanlg omfattes af direktivets anvendelsesomrde .
<P>
S kom Rdets flles holdning .
Den kom i vrigt i stand med strste besvr .
Reglerne blev skrpet lidt , men man tog hensyn til Parlamentets nske om at lade de eksisterende fyringsanlg omfatte af direktivet .
Desvrre forbeholdt alle medlemsstater sig deres egne undtagelser , og hvis det havde vret op til Rdet , var man fortsat i en evighed - i al evighed mener vi - med at anvende gamle forurenende anlg , som ikke er tilpasset den tekniske udvikling .
<P>
Den flles holdning manglede efter vores mening enhver form for vision .
Det var en sammenskrabning med lidt til alle .
Hvis jeg sammenligner det med de forskrifter , som i jeblikket finder anvendelse i Japan og USA , ville vi , der vil gre alt s godt som muligt , have givet et meget drligt indtryk med Rdets emissionskrav p mderne om Kyoto-aftalen .
<P>
Man mente , at det ikke var ndvendigt at faststte krav til fyringsanlggene , fordi vi alligevel ville f fru Myllers udmrkede betnkning om emissionslofterne , og at man som europisk myndighed frst behvede af tage sig det nr , nr emissionslofterne kom , fordi alt dermed faststtes , og hermed gennemfrer alle medlemsstater dem bindende .
Men det gik ogs helt anderledes .
<P>
Hvis vi skal imdekomme forventningerne fra tilhngerne af liberaliseringen af energimarkedet , med andre ord , hvis vi ikke stiller krav eller tillader undtagelser for at opvkke energi med gamle forurenende centraler , forstyrres markedsmekanismen efter vores mening . Endvidere belnnes de , der delgger miljet , med et forspring , fordi de kan anvende lavere energipriser med gamle centraler .
<P>
Fordi Rdet ikke ville vedtage Parlamentets ndringsforslag , var det ndvendigt med en forligsprocedure , i hvilken forbindelse der fandt en kombineret behandling sted med Myller-betnkningen .
Jeg vil gerne takke hende , for hun var en god kollega i forhandlingerne .
<P>
P trilogmdet med det svenske formandskab og Kommissionen i maj og juni i r blev der med det samme gjort betydelige fremskridt med hensyn til emissionsnedbringelsen af SO2 , svovldioxid samt en rkke vigtige tekniske emner .
For NOx , nitrogenoxid , kom skrpelserne vanskeligt i stand .
P trilogmdet blev man forelbigt enig om at forpligte Kommissionen - takket vre Hans Blokland - til at udvide sine vurderinger til emissionen af tungmetaller .
<P>
Rdet imdekom endvidere Parlamentet ved at fjerne visse undtagelser , isr for bestemte anlg , som fyrer med fast brndsel og brunkul fra egen jord .
Desvrre blev vi p det frste mde ikke enige om det punkt , som efter min mening er det vigtigste , NOx .
<P>
Efter frstebehandlingen gjorde vi store fremskridt , da Rdet gik med til ogs at lade gamle anlg omfatte af direktivet .
Det var vigtigt , fordi de gamle anlg ofte er de mindst energieffektive , og de udleder tillige uforholdsmssigt mange drivhusgasser .
Med kompromiset , som blev indget under forligsproceduren , lykkedes det Parlamentet at skrpe de foreslede grnsevrdier for SO2 og NOx .. Rdet var nsten med det samme enigt i en vsentlig nedbringelse af SO2 , , isr for de mellemstore og store fyringsanlg , for det giver strst resultat .
<P>
Med hensyn til NOx-emissionerne har Parlamentet fastholdt en nedbringelse af NOx-grnsevrdien for store fyringsanlg mellem 650 mg pr. kubikmeter og 200 mg for anlg , som fyrer med fast brndsel .
Disse grnsevrdier finder imidlertid frst anvendelse fra 2016 p nye og eksisterende anlg .
Det er for sent .
Som jeg sagde , har en rkke medlemsstater allerede indfrt disse standarder for tre r siden .
Vi sagde ikke nej , fordi det er et vigtigt skridt fremad , og fordi det er en vigtig betingelse for om kort tid ogs at forpligte ansgerlandene hertil .
<P>
Vi har desuden kunnet nedbringe den undtagelse , som Rdet slog til lyd for med hensyn til spidsbelastningsanlg , s den forurenende emission ogs kan kontrolleres , hvad det angr .
<P>
Alt i alt mener jeg , at forliget har frt til en tilfredsstillende aftale , og at vi nr langt videre , end det var forventet ved andenbehandlingen .
Jeg vil gerne takke det svenske formandskab og mine kolleger , isr fru Myller .
Jeg vil endvidere gerne takke Kommissionen for den konstruktive sttte .
Jeg anbefaler derfor p vegne af delegationen at vedtage det foreliggende forslag .
<SPEAKER ID=150 NAME="Myller">
Hr. formand , rede kommissr , Parlamentets mlstning i forbindelse med dette direktiv var at f gennemfrt de strammest mulige lofter for emissioner , der forrsager forsuring .
Forsuringen , ozonen i den nedre atmosfre og eutrofieringen af jordkloden er indbyrdes forbundne problemer , som forrsages af emissioner af svovldioxid , nitrogenoxid , fordampende organiske forbindelser og ammoniak .
Det er fornuftigt at undersge problemerne samlet , for sledes nr man mere omkostningseffektivt frem til en nedbringelse af emissionerne .
<P>
Kommissionen har i sit eget forslag p omrdet opstillet lofter for hvert medlemsland , som de br efterleve inden 2010 .
Fllesskabet - EU - har svel i sit femte handlingsprogram for miljet som i sin forsuringsstrategi opstillet som ml at garantere , at folk beskyttes mod enhver kendt form for luftforurening .
Kommissionen fastslog i sit forslag , at den ikke p dette stade forsgte at opstille skaldte endelige ml for kritiske belastninger og for niveauer , men at vejen til det endelige ml p langt sigt skal g gennem delml , som dem Kommissionen sledes har opstillet for 2010 .
<P>
Pnr for ammoniaks vedkommende vedtog Parlamentet under sin andenbehandling Kommissionens mlstningsniveau med tilfjelse af langsigtede ml .
Efter Parlamentets mening br man opn delmlene inden 2010 , og det endelige ml , hvor folk beskyttes mod enhver kendt form for luftforurening inden for hele EU , br man opn inden 2020 .
Konstellationerne var klare frem til forliget , Rdet lod klart forst , at det ikke havde mulighed for at ndre de tal , som det havde godkendt i sin flles holdning .
Heller ikke de langsigtede ml var det parat til at godkende begrundet med , at kravet om ikke at overskride de kritiske niveauer og belastninger p noget omrde efter Rdets og ogs Kommissionens mening teknisk set var umuligt at gennemfre .
Hvad emissionslofterne angr , var Rdets flles holdning forholdsvis langt fra Kommissionens tal , men dog bedre end de skaldte Gteborg-tal , som strstedelen af medlemslandene svrgede til .
<P>
En vedtagelse af Rdets flles holdning ville have betydet en kapitulation i sprgsmlet om forbedring af luftkvaliteten og beskyttelse af folkesundheden .
Under forligsfasen fik man efter en anselig tovtrkning og ved Kommissionens aktive frembringelse af kompromiser drejet direktivets centrale principper i retning af Parlamentets synspunkter .
Ved forliget godkendte Kommissionen og Rdet strammere emissionsgrnser som indikative tal og Rdets flles holdning som forpligtende for medlemslandene .
Indikationen betyder , at Kommissionen er forpligtet til i sin beretning for 2004 og 2008 at evaluere direktivet p ny under hensyntagen til den fremtidige udvikling inden for viden og teknik og muligheden for herigennem at n frem til strammere emissionsgrnser .
Under disse evalueringer skal man ogs tage hensyn til , i hvor hj grad man kan n frem til de langsigtede ml inden 2020 .
Som resultat af kompromiset gav man sledes Kommissionen redskaber til at stramme direktivets mlstningsniveau . Samtidig opstillede man krav om evaluering af formindskelsen af udslip ogs p langt sigt med det forml at hindre en overskridelse af de kritiske niveauer og belastninger og at sikre en reel , effektiv beskyttelse af folk mod enhver form for luftforurening .
Det var et betydningsfuldt resultat at f dette langsigtede ml indfjet i direktivets artikel , men det var mske den vsentligste ting , man fik gennemfrt ved forliget .
Af de emissionskilder , der forrsager forsuring , er den vanskeligste at gribe ind over for udslip fra flyvemaskiner og skibe .
Ogs her nede vi fremad . Man betingede foranstaltninger fra Kommissionen i denne retning .
<P>
Jeg vil ogs takke Ria Oomen-Ruijten for det gode samarbejde , vi har haft i forligsfasen .
Det var virkelig yderst bemrkelsesvrdigt , at vi fik direktivet om store fyringsanlg s godt igennem , for det er et centralt instrument til gennemfrelse af emissionsloftsdirektivet .
Jeg vil ogs gerne takke formanden for Parlamentets delegation , dens medlemmer , Kommissionens reprsentanter samt det svenske formandskab for det fortrinlige samarbejde .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske begge Parlamentets ordfrere med det hrde arbejde , de har lagt i dette .
De har frembragt et resultat , som de kan vre stolte af .
Det blev frembragt efter en stor arbejdsindsats sent om natten .
Men som britisk medlem af Europa-Parlamentet m jeg sige , at der var store problemer med disse direktiver , navnlig direktivet om store brndselsanlg .
Jeg vil gerne fokusere p , at vi kmpede med det store problem , at hverken Kommissionen eller Rdet meldte klart ud om konsekvenserne af deres forslag .
De gav os heller ikke nogen njagtig vurdering eller hjalp os med at vurdere virkningerne af Europa-Parlamentets forslag .
<P>
Hr . Bowe og jeg selv stod , som britiske medlemmer af Europa-Parlamentet , over for lobbyister fra Storbritannien , der sagde ligeud , at hvis vi vedtog Parlamentets ndringsforslag , ville det blive ndvendigt at lukke alle de britiske miner , der fortsat er i drift .
Vi stod derfor over for muligheden af at stemme for ndringsforslag og for betnkningen fra vores eget udvalg , som ville f meget alvorlige konomiske virkninger i vores egen medlemsstat .
<P>
Da vi gik til mdet med Ministerrdet , fandt vi ud af , at andre medlemsstater havde prcis de samme problemer . Finland , f.eks. , hvor ministrene og regeringerne for disse lande ikke rigtig havde kontaktet deres medlemmer af Europa-Parlamentet for at forklare , hvilke vanskeligheder vi efter deres opfattelse ville f .
P mdet om den flles holdning stod vi ogs i den ekstraordinre situation , at fire embedsmnd holdt taler , der i virkeligheden skulle have vret holdt af ministre .
<P>
Det frer mig frem til flgende konklusioner : Vi har brug for to ting , og der er for det frste langt strre rlighed hos medlemsstaterne og Kommissionen om forslagenes og forhandlingernes virkninger i medlemsstaterne .
Der skal i det mindste foreligge noget rdgivning om det .
For det andet skal mderne inden for den flles beslutningsprocedure ikke lngere foreg mellem 15 MEP ' er , en minister og 14 embedsmnd .
Det er latterligt .
Mange af de ting , som vi blev stillet over for vedrrende Oomen-Ruijten- og Myller-betnkningerne , skulle have vret fremlagt af ministre .
Det er ministrene , vi nsker at mdes med , nr vi gr til mder inden for den flles beslutningsprocedure .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil blot frst sige som britisk medlem , at jeg sttter de ting , fru Jackson sagde .
<P>
Kun folk i denne sal ved , hvor stort et arbejde begge ordfrerne har udfrt for at n frem til denne endelige udgave og f disse to betnkninger frem til en endelig afstemning i Parlamentet .
Vi er jeres kolleger , og vi ved , hvor stort et arbejde De har lagt i det , og vi lyknsker jer begge med det arbejde .
Der er get vldig lang tid , og dette er en af de vanskeligste betnkninger , jeg har set i mine 12 r i Parlamentet .
<P>
Men endelig , trods alle vanskelighederne og endda det endelige forlig , str vi nu med et forslag , der kan gennemfres og fungere .
Det bliver ikke let .
Det bliver rent faktisk utroligt hrdt med nogle af kravene , men de er udtryk for en tilfredsstillende balance mellem miljbeskyttelse p den ene side og samfundets behov for en plidelig og sikker energikilde til en rimelig pris , hvilket vi ikke kan se bort fra .
<P>
Der bliver behov for ndringer for at opfylde kravene i dette forslag .
Energisektoren vil utvivlsomt skulle udskifte et gammelt vrk eller to , forhbentlig til mere moderne kilder til elproduktion .
Der vil ske en betydelig nedgang i emissionerne af svovldioxid og nitrogenoxid , som er hovedrsagen til syreregn og ozon i jordhjde , hvilket vil fre til en betydelig forbedring af menneskers sundhedstilstand .
En mulig sidegevinst kan blive , at kraftvrkernes overordnede effektivitet vil blive forbedret , vi vil se en samlet reduktion i niveauet af kultveilte i forhold til den producerede energi .
Det ville vre en nyttig og hensigtsmssig sidegevinst ved denne lovgivning .
<P>
Det bliver ikke let at gennemfre alle disse foranstaltninger .
Der bliver tale om et langtidsprojekt .
Det er acceptabelt og forsteligt under disse omstndigheder , s p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne hilser jeg disse forslag velkomne og vi vil sttte dem ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , jeg vil gerne hilse begge direktiver velkomne og lyknske begge ordfrerne , som andre medlemmer har gjort det .
Jeg har isr fulgt diskussionen om begrnsning af emissioner fra store brndselsanlg .
Disse anlg er en af de strste kilder til luftforurening i Europa efter emissioner fra transport , og derfor er det meget vigtigt , at vi fr en streng lovgivning for dette omrde .
Medtagelsen af de eksisterende vrker er en stor forbedring i forhold til tidligere lovgivning .
Det betyder , at der bliver lige vilkr for alle vrker , ogs de strste forurenere og nogle vrker i ansgerlandene , som kan fremstille billigere elektricitet , fordi de er underlagt mindre kontrol og ikke skal overholde samme standarder .
<P>
Igen kan vi , som andre medlemmer har vret inde p , forsikre folk om , at p grund af de forskellige undtagelser og tilladelser til at anvende lavere standarder , som blev indbygget i den endelige kompromistekst , er de nuvrende kraftvrker som Aberthaw i min egen valgkreds ikke truet .
Kulkraftvrket Aberthaw har haft stor presse- og mediebevgenhed , fordi man frygtede for dets overlevelse og rentabilitet under dette direktiv .
Men det forholder sig lige omvendt .
Direktivet vil rent faktisk beskytte arbejdspladser i den walisiske kul- og elektricitetsindustri p lngere sigt .
<P>
Dette har vret en meget vigtig debat , fordi den har vist , at der ikke er tale om et entydigt valg mellem renere luft og beskftigelse , som nogle vil have os til at tro .
Arbejdet med at bekmpe forurening kan g hnd i hnd med bevarelse af arbejdspladser og sttte til lokalsamfund .
<P>
Min gruppe sttter ligeledes kompromiset , hvor grnsevrdierne for svovldioxid og nitrogenoxid strammes op , og der generelt indfres strengere standarder .
Gruppen sttter ligeledes resultaterne af forligsproceduren om fru Myllers betnkning om direktivet om nationale emissionslofter , og vi vil ogs stemme for dette .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg begrnser mig til luftforureningen fra store fyringsanlg .
Jeg mener fortsat , at resultatet af forliget er langt bagefter de nuvrende tekniske muligheder for at nedbringe forurenende emissioner .
Direktivet indeholder stadig bizarre undtagelsesbestemmelser . Det er f.eks. tilladt for store gamle fyringsanlg at forurene meget i 2.000 timer om ret , og der er endvidere undtagelser for Spanien , Kreta og Rhodos .
<P>
Eksisterende anlg vil forurene luften meget med svovldioxid og nitrogenoxid .
Resultatet af forliget med hensyn til nitrogenoxid er meget skuffende , idet USA i jeblikket gr langt videre end de standarder , som finder anvendelse i EU om et par r .
<P>
Desuden forbrndes der allerede meget biomasse i kulcentraler .
Her finder meget mindre strenge udledningsstandarder anvendelse end ved affaldsforbrndingsanlg .
Jeg havde forventet , at der med liberaliseringen af energimarkedet vil blive anvendt lige miljbetingelser for at forebygge konkurrenceforvridninger .
<P>
Min konklusion er , hr. formand , at jeg sttter direktivet . Ikke fordi det effektivt bekmper luftforureningen , men fordi det er knapt s drligt som det forrige .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , min kollega Ria Oomen-Ruijten har handlet prisvrdigt som ordfrer i alle tre faser af behandlingen af direktivet om store fyringsanlg .
Vi sidder nu med et fornyet direktiv , som kan forventes at medvirke betydeligt til en formindskelse af emissioner fra de store fyringsanlg , samtidig med at det tager hensyn til virkeligheden .
Jeg er taknemmelig for , at jeg fik lov at vre med til at udarbejde kompromisndringerne , og at frst ordfreren og siden Parlamentet godkendte dem .
Disse ndringer er stadig synlige i direktivet efter kompromiset og muliggr bl.a. en vsentlig kombineret kraftvarmeproduktion som led i en bredygtig udvikling .
I begyndelsen var der fare for , at direktivet ville gre den kombinerede kraftvarmeproduktion konomisk urentabel .
Det havde klart betydet et tilbageskridt .
<P>
Fru Oomen-Ruijtens betnkning har , ligesom fru Myllers betnkning vret et eksempel p , at man med den flles beslutningsprocedure med succes kan n frem til et slutresultat ogs ved yderst vanskelige og krvende emner .
Det er disse to direktiver uomtvisteligt .
<P>
De nationale emissionsgrnser og emissionerne fra de store energianlg er omrder , hvor medlemslandene traditionelt har hyttet deres interesser og forsgt at forhindre opstillingen af mlstninger , som kunne true medlemslandenes egen og EU ' s flles konkurrenceevne .
Kommissionen har mttet tage dette i betragtning allerede under udarbejdelsen af forslaget .
Ogs Parlamentet har i sin idealisme mttet tage hensyn til de politiske realiteter .
P trods af dette kan resultatet siges at vre ambitist .
Det er umiddelbart vigtigt for luftkvaliteten i Europa .
Derudover viser det en vigtig ting om fremtiden : EU er parat til ogs i praksis politisk at arbejde for at opn de mlstninger , der blev opstillet i Kyoto-protokollen .
<P>
Fra Kommissionens side ventes endnu her til efterret nye betydningsfulde forslag inden for kampen mod klimandringer .
De to betnkninger , som nu er til beslutning , lover godt .
EU-institutionerne formr at indg et jvnbyrdigt samarbejde , som kan forventes at fre til udfordrende resultater .
Set i lyset af klimandringerne har vi ikke rd til mindre .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil gerne rette en hjertelig tak til begge ordfrere for deres udholdenhed og deres engagement .
Det var i forhandlingerne med Rdet sikkert srlig ndvendigt , nr jeg tnker p forhandlingerne om de store fyringsanlg .
Parlamentet nskede og opnede ogs , at gamle anlg blev omfattet af dette direktiv .
Det er et kerneomrde , som vi kan notere en succes p .
<P>
Men man m ogs sige , at det ikke er lykkedes os fuldstndigt .
Vi har mttet acceptere mange undtagelsesbestemmelser , forlngelsesbestemmelser og fladere grnsevrdier , og det er ikke sket , fordi det teknisk set ikke er muligt p anden mde , for s ville vi hyppigt vre stdt p udsagn som : Det , I vil her , kre Parlament , det er teknisk set overhovedet ikke muligt !
I dette tilflde er det fuldstndig klart , at en udbygning af bestende anlg , s de kommer p niveau med nye anlg , teknisk set ikke udgr et problem .
P mange omrder er det ogs allerede en realitet .
Modstanden har alene forankret sig i detailkonomiske betragtninger om enkelte store fyringsanlg .
Det er en for snver betragtning .
Vi skal tnke mere overordnet konomisk og ogs inddrage de omkostninger , som opstr ved forsuring og ved skadelige stoffer , som belaster befolkningen .
Derfor kan jeg overhovedet ikke forst eller stte mig ind i Rdets forhandlingsindstilling i dette sprgsml .
Da kompromiset imidlertid i sidste ende kom til at omfatte gamle anlg , stemmer jeg ligeledes for .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , hverken tidspunktet eller stemningen er sdan , at man har lyst til at starte nogen form for strid - hverken med udvalgsformanden eller med andre britiske medlemmer af Europa-Parlamentet - om , hvem der mister mest ved forsuringen eller foranstaltninger mod forsuringen .
<P>
Jeg vil i stedet forsge at udtrykke mig noget mere positivt og takke de britiske medlemmer , fordi de orkede at kmpe sig igennem dette direktiv , s vi i morgen kan trffe en beslutning .
Denne beslutning indebrer - for at udtrykke det dramatisk - at min region fr livet tilbage , og at skovindustrien , fiskeindustrien og den biologiske mangfoldighed fr mulighed for at udbedre de skader , der er opstet gennem rtier eller mske et helt rhundrede .
<P>
Det er et udmrket eksempel , der viser nytten af et konkret og solidt europisk samarbejde .
Med et sdant samarbejde kan vi gennemfre noget i min region , som vi ikke kunne have klaret alene , nemlig en opbremsning af forsuringen .
Selv om vi ikke kan standse forsuringen helt , kan vi bremse den og forsge at udbedre nogle af de skader , den har medfrt .
<P>
Jeg ser frem til den gennemgang , der skal foretages , da jeg ved , at dette ikke er tilstrkkeligt .
Forsuringen fortstter trods den beslutning , vi trffer i morgen .
Jeg vil takke parlamentsmedlemmerne og Kommissionen for det arbejde , vi har udfrt sammen .
<SPEAKER ID=158 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg er meget tilfreds med , at disse to vigtige tilfjelser til Fllesskabets lovgivning om luftforurening er ved at n frem til den endelige vedtagelse . Jeg tilslutter mig Deres lyknskning og tak til begge ordfrerne , fru Oomen-Ruijten og fru Myller , for deres indsats , men jeg vil ogs gerne takke formanden for Parlamentets delegation , hr .
Friedrich , for hans rolle med at fre disse forhandlinger til en vellykket afslutning - desvrre kan han ikke vre til stede her i aften - og hr . Provan , fordi han trdte til i sidste jeblik p det , der viste sig at blive en af sommerens smukkeste aftener .
<P>
Forslagene om nationale emissionslofter og store brndselsanlg udgr et stort fremskridt i Fllesskabets lovgivning om luftforurening .
Som De ved , vil forslaget om store brndselsanlg bidrage til etablering af et lbende program for lsningen af problemerne med grnseoverskridende luftforurening , idet der stilles krav om , at medlemsstaterne skal nedbringe de emissioner , der forrsager mest skade , ikke kun p dem selv , men , som fru Hulthn sagde , ogs p deres naboer .
<P>
I den frste fase faststtes der juridisk bindende emissionslofter , som medlemsstaterne skal opfylde inden 2010 .
Det fastlgges en rkke periodiske revisioner - i 2004 , 2008 og 2012 - med henblik p snke emissionslofterne yderligere fremover . Dette revisionssystem er blevet strammet kraftigt op som en reaktion p Parlaments nsker .
Ved de frste revisioner vil man forsge at rette op p manglerne inden 2010 med udgangspunkt i de samlede emissioner for hele Fllesskabet , hvilket er indeholdt i Kommissionens oprindelige forslag .
Ved alle revisionerne vil vi se p , hvordan vi kan gennemfre vores langsigtede ml om at holde os under visse kritiske miljniveauer efter 2010 .
2020 vil blive brugt som benchmark .
Ved de efterflgende revisioner vil Kommissionen navnlig rapportere om fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de langsigtede ml , og med disse ml in mente vil Kommissionen overveje , hvilke yderligere foranstaltninger der er ndvendige for at n disse ml , som ordfreren sagde " helst inden 2010 " .
<P>
Samtidig vil forslaget om store brndselsanlg fre til nye og strengere standarder inden for elektricitetssektoren , navnlig for ldre vrker , som er en vigtig kilde til forsuring og ozonforurening .
Kommissionens analyse af den flles holdning om store brndselsanlg viser , at bde svovldioxid- og nitrogenoxidemissionerne fra denne sektor vil falde kraftigt som flge af denne lovgivning .
<P>
Kompromiset om forslaget om store brndselsanlg vil give tilstrkkelig fleksibilitet p mellemlangt sig til , at man kan tage hensyn til situationen i medlemsstaterne og samtidig give betydelige miljfordele p langt sigt i et udvidet Fllesskab .
<P>
Parlamentet har opnet meget i denne forhandling og br vre meget stolt af sit bidrag .
Kommissionen er tilfreds med resultatet .
Med vedtagelsen af denne lovgivning vil Kommissionen have pligt til i 2004 at foretage en revision af begge direktiver og fremlgge sine forslag til yderligere fremskridt .
Vi har allerede forklaret , hvordan vi regner med at forberede denne frste revision i meddelelsen om ren luft for Europa , som vi fremlagde i maj 2001 , og arbejdet med dette er allerede i gang .
<P>
Til sidst vil jeg opfordre Parlamentet til at godkende resultatet af forligsproceduren og slutte sig til i udviklingen fremad .
Jeg ser frem til at f Parlamentets sttte til CAFE .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet afbrudt kl . 23.30 )
