<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , som demokrat skal jeg naturligvis tage afgrelser til efterretning , ogs selv om jeg ikke bryder mig om dem .
I gr traf man imidlertid i forbindelse med min betnkning en afgrelse , som giver anledning til en indholdsmssig uoverensstemmelse .
Efter at vi allerede havde diskuteret denne afgrelses retsgrundlag og ogs havde fremfrt relevante indvendinger imod retsgrundlaget , som Kommissionen ikke har svaret p , vedtog Parlamentet i gr at godkende Kommissionens forslag , og det vedtog umiddelbart efter en lovgivningsmssig beslutning , hvorved Kommissionens forslag forkastes .
Det kan man lse under punkt 11 i protokollen .
<P>
For at f sagen afklaret vil jeg nu i henhold til artikel 148 , stk . 3 , anmode om , at den afgrelse , som Parlamentet vedtog i gr , henvises til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og det af to grunde .
For det frste har vi brug for at f afklaret , hvilken af de to afgrelser der virkelig glder , og for det andet har vi ogs for fremtidige tilfldes skyld brug for , at forretningsordenen indeholder en afklaring af , hvad der i sdanne tilflde skal ske .
For nr der her s at sige straks foretages en korrektion af afstemningen fra den administrative forvaltnings side , s synes jeg ikke , det er helt korrekt .
Jeg mener , at en korrektion principielt skal foretages , nr Udvalget om Konstitutionelle Anliggender beslutter det .
Min indvending baserer jeg alts p artikel 148 , stk .
3 . Jeg beder Udvalget om Konstitutionelle Anliggender klarlgge situationen og ogs for fremtidige tilfldes skyld fastlgge i forretningsordenen , hvordan man skal forholde sig .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Swoboda , jeg forstr baggrunden for Deres anmodning .
Jeg mener , formanden br overveje Deres anmodning nje for at tage stilling til , om den kan imdekommes .
Jeg kan ikke p stende fod sige hverken ja eller nej .
At sige nej ville vre uhfligt , men det ville p den anden side vre forhastet , hvis jeg svarede Dem her og nu .
Hvis Deres anmodning imdekommes , m det blive en henvisning til Udvalget om Forretningsorden , som for nrvrende er Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Ombudsmanden / Adfrdskodeks for god forvaltningsskik
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0280 / 2001 af Bsch for Udvalget for Andragender om Den Europiske Ombudsmands rsberetning 2000 ( C5-0302 / 2001 - 2001 / 2043 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0245 / 2001 af Perry for Udvalget for Andragender om srlig rapport fra Den Europiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet i fortsttelse af undersgelsen p eget initiativ om eksistensen af og offentlighedens adgang til en adfrdskodeks for god forvaltningsskik i Fllesskabets forskellige institutioner og organer ( C5-0438 / 2000 - 2000 / 2212 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0240 / 2001 af Almeida Garrett for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ndring af artikel 3 i Ombudsmandens statut ( 1999 / 2215 ( ACI ) ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Sderman">
Hr. formand , i 1993 fastsatte Maastricht-traktaten europiske borgeres ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og indgive klager til Den Europiske Ombudsmand .
P topmdet i Nice i december 2000 blev disse rettigheder indfrt i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
De betnkninger og beslutninger , som Europa-Parlamentet drfter i dag , omhandler disse vigtige konstitutionelle rettigheder for Europas borgere .
Jeg er taknemmelig for at have mulighed for at tale under denne vigtige forhandling , der omhandler selve betydningen af unionsborgerskabet .
<P>
Inden jeg kommenterer betnkningerne , vil jeg gerne takke kommissr Loyola de Palacio for fortsat at sikre , at Kommissionen overholder tidsfristerne for svar p Ombudsmandens foresprgsler med tilbagemeldinger , som er fyldestgrende og njagtige .
Dette gode samarbejde er af afgrende betydning , hvis Ombudsmanden skal behandle klager hurtigt og effektivt og dermed opfylde sin mission om at forbedre forholdet mellem borgerne og Fllesskabets institutioner og organer .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden i dag til at takke Jean-Claude Eeckhout for hans store arbejde .
Han forlader snart sin post i Kommissionens Generalsekretariat , hvor han bl.a. har beskftiget sig med relationerne mellem Kommissionen og Den Europiske Ombudsmand .
For mig er han indbegrebet af en god embedsmand .
Han er forkmper for idealet om Europa , men yder ogs et stort praktisk arbejde for at forbedre administrationen til gavn for borgerne .
<P>
Jeg vil nu drfte adfrdskodeksen for god forvaltningsskik og takke Roy Perry for hans fremragende betnkning .
Det er helt p sin plads , at hr . Perry er ordfrer , da han som den frste for nogle r siden fremlagde iden i rapporten fra Udvalget for Andragender om udvalgets aktiviteter i 1996-1997 .
Jean-Maurice Dehousse , ordfrer for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , har ogs spillet en vigtig rolle .
Han har understreget , at adfrdskodeksen br have et fast retsgrundlag , og har foreslet en praktisk fremgangsmde .
<P>
Jeg hber , at betnkningen flges op af en hurtig vedtagelse af en forordning .
I henhold til Nice-chartret er god forvaltningsskik en af de grundlggende rettigheder for unionsborgerne .
Jeg forstr ikke , hvordan man kan vre modstander af , at fllesskabslovgivningen skal yde samme standarder for retsbeskyttelse i forbindelse med den europiske administration som standarderne i medlemsstaterne .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Ombudsmandens statut er usdvanlig , fordi traktaten giver Europa-Parlamentet rollen som lovgiver og initiativtager .
Rdets rolle er begrnset til at godkende Parlamentets tekster med kvalificeret flertal , mens Kommissionen kommer med udtalelser .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , Teresa Almeida Garrett , for den principfaste indstilling til lovgivningsprocessen .
Som hun har understreget , blev der udarbejdet et udkast til den oprindelige statut for nsten 10 r siden .
Bestemmelserne heri om inspektion af dokumenter og afhring af vidner skal opdateres , da der skal lgges strre vgt p administrativ benhed og behovet for at opn offentlighedens tillid og fremme en moderne forvaltningskultur p fllesskabsplan .
<P>
Vi har ogs betnkningen fra Udvalget for Andragender om Den Europiske Ombudsmands rsberetning 2000 foran os i dag .
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Bsch , for hans fremragende og konstruktive betnkning , som helt korrekt fokuserer p behovet for at tjene Europas borgere effektivt .
<P>
Jeg er helt enig med ordfreren i , at Ombudsmanden skal behandle klager s hurtigt som muligt .
Vi har i denne forbindelse fortsat vores bestrbelser p at udrydde undvendige forsinkelser ved at insistere p , at institutionerne og organerne skal overholde tidsfristerne for sagsbehandling af klager og ved at forbedre vores egen effektivitet .
<P>
Vi har gjort fremskridt i opfyldelsen af vores interne krav til ledelse , som omfatter kvittering for modtagelse af klager inden for en uge , vurdering af , hvorvidt klagerne kan antages til behandling inden for en mned , og afslutning af behandlingen af foresprgsler inden for et r .
I slutningen af august var der efter et r 65 verserende sager .
I august 2001 var der 25 sager .
Ud af disse er der n sag , som stadig er under behandling , fordi vi har udarbejdet en srrapport til Europa-Parlamentet .
I fem andre tilflde blev det i henhold til statutten fastsat , at den pgldende institution har yderligere tre mneder til at fremlgge en begrundet udtalelse .
<P>
Hr . Bschs betnkning henviser endvidere til de problemer , som Udvalget for Andragender har oplevet vedrrende indhentning af relevante oplysninger til effektiv behandling af borgernes andragender .
Et eksempel p et sdant problem er andragendet om regulering af Lloyd ' s forsikringsmarked .
<P>
Det er min opfattelse , at den mest effektive mde , hvorp situationen kan forbedres , er ved at styrke samarbejdet mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender , isr i forbindelse med andragender om medlemsstaternes overtrdelse af fllesskabslovgivningen , hvor Kommissionen spiller en afgrende rolle via den skaldte artikel 226-procedure .
<P>
Vi er rede til at behandle sdanne sager p en professionel mde og dermed lette arbejdet for Udvalget for Andragender .
<P>
Personligt er jeg rede til at drfte muligheden for at opn dette med Udvalget for Andragender og Europa-Parlamentets administration .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne afslutningsvis kort kommentere Kommissionens nyligt offentliggjorte hvidbog om styreformer .
<P>
Hvidbogen indeholder megen snak , men f konkrete handlingsforslag til gavn for borgerne .
<P>
Hvidbogen kunne eksempelvis have indeholdt forslag til en lov om god forvaltningsskik , sikring af EU-administrationens overholdelse af lov og respekt for borgerne , reformering af den mde , hvorp Kommissionen optrder som traktatens vogter , s proceduren kan blive mere ben , retfrdig og forstelig , rdgivning af embedsmnd om brug af deres ytringsfrihed til at fremme dialogen og henlede borgernes opmrksomhed p europiske sprgsml . Hvidbogen kunne ogs have indeholdt forslag om at styrke den juridiske tjeneste for borgerne i Kommissionens reprsentationer og dermed fremme af den korrekte anvendelse af fllesskabslovgivningen .
Men det gr den ikke .
<P>
Jeg beklager at mtte sige , at Kommissionen tilsyneladende har glemt betydningen af unionsborgerskabet .
Det illustreres i en brochure , som Kommissionen for nylig har offentliggjort med titlen " Hvordan er opgaverne fordelt i Den Europiske Union ? " Brochuren nvner EU ' s charter om grundlggende rettigheder og Europa-Parlamentets demokratiske kontrol med Kommissionens aktiviteter .
Brochuren indeholder imidlertid ingen henvisning til unionsborgerskab eller til retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet eller klager til Ombudsmanden som fastsat i Nice-chartret som grundlggende rettigheder for europiske borgere .
Jeg vil gerne anmode den nuvrende Kommission om at realisere iden med unionsborgerskabet . Det er den eneste mde , hvorp vi kan opn borgernes tillid , som i dag synes at vre meget begrnset .
<P>
Unionsborgerskab er muligvis mindre moderne end det teknokratisk lydende " styreform " , men der er ingen tekniske lsninger p den store afgrund mellem dem , der faststter reglerne , og dem , der flger reglerne , i Europa .
Den irske folkeafstemning og alle andre folkeafstemninger i Europa i de sidste 10 r og ikke mindst begivenhederne i Gteborg er tydelige eksempler p denne afgrund . Den eneste mde , hvorp vi kan mindske afgrunden , er ved at udvikle et retfrdigt og rimeligt unionsborgerskab .
<P>
( Bifald )

<SPEAKER ID=6 NAME="Bsch">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne have lov til at lyknske ombudsmanden med det arbejde , som han ydede i 2000 sammen med sine medarbejdere , og jeg vil gerne fremlgge nogle tal til belysning af denne lyknskning , denne respekt , som understreger , at ombudsmandsinstitutionen p europisk plan er blevet en institution , som man ikke lngere kan forestille sig at vre foruden .
Sledes var der i 1995 kun 298 klager , i 2000 , som min betnkning tager udgangspunkt i , derimod 1732 .
<P>
Der var naturligvis en masse tilflde , som i sidste ende ikke hrte under Den Europiske Ombudsmands kompetence .
Men Den Europiske Ombudsmands fremragende netvrk , som br yderligere udbygges og uddybes , frte til , at de pgldende tilflde og de pgldende klager blev ledt videre til de rigtige steder .
En ombudsmand er , nr det kommer til stykket , til for borgernes skyld , og lejlighedsvis forveksles kompetencerne .
<P>
Ombudsmanden har allerede vret inde p meget af det , som str i min betnkning .
Vi vil srligt glde os over de stadig kortere behandlingstider . Ombudsmanden er her et eksempel p , hvordan god forvaltningsskik p europisk plan br se ud .
83 % af klagerne vedrrte Kommissionen .
Det bebrejder jeg slet ikke Kommissionen . Som flge af kompetencefordelingen er det ganske indlysende , hvem man hyppigst vil klage over .
Hvad klagerne i sidste ende koncentrerer sig om , forekommer mig imidlertid interessant .
Det er for 28 % ' s vedkommende mangel p eller ngtelse af informationer eller gennemsigtighed og for 24 % ' s vedkommende undgelige forsinkelser .
Det er alts sammenlagt over halvdelen af klagerne , som vedrrer disse to omrder .
Her er vi , fru kommissr , ved punktet good governance .
P netop disse omrder ville man kunne forbedre den europiske forvaltning , uden at det ville koste en eneste euro !
<P>
Jeg anser det dog for meget bemrkelsesvrdigt , og det m man sige med al tydelighed i Parlamentet , at kommissionsledelsen i hvidbogen om good governance har forsmt at forhre sig hos fagmanden p europisk plan , nemlig Den Europiske Ombudsmand .
S sprger jeg Dem , fru kommissr , hvor alvorligt ligger det Dem p sinde at f forvaltningen p europisk plan forbedret ?
Vi har ikke brug for hvidbger , vi har en Ombudsmand , som hvert r fr klager fra vores medborgere .
Her skal man blot ville , ikke endnu en gang udskyde eller bestille reformer og hvidbger og undersgelser og hvad ved jeg . Vi har brug for en anden forvaltning .
<P>
Det fremgr med al nskelig tydelighed af denne betnkning . Jeg har tilladt mig i bilaget til denne betnkning at komme ind p enkelte tilflde .
Fru kommissr , det drejer sig om en ubd .
De ved , hvor stor betydning ubde havde for den tidligere Kommission , og hvad der kom ud af det .
Nr der er brug for nsten dusinvis af interventioner fra Den Europiske Ombudsmands side , for at en sdan ubd endelig fr en attest fra Kommissionen , siger det ogs noget om den nye Kommission .
Nr det frem til r 2000 ikke har vret muligt for denne Kommission at indrmme , at der har vret ubde , hvem vil De s forklare , at denne Kommission er villig til at tage gennemsigtighed og - det siger jeg nu engang som socialdemokrat - at tage beskyttelsen af arbejdstagernes rettighederne i Europa alvorligt ?
<P>
I de tilflde , som skal afsluttes med en kritisk bemrkning , vil jeg indtrngende bede vores ombudsmand om at udfre en noget mere stringent opflgning for at udvise en smule kritik , for ellers bliver det kun til skamros , og s vil man ikke tro p mig . Hr .
Sdermann , jeg ville ogs gerne bede Dem om , og det har jeg skrevet i betnkningen , mske engang at udarbejde en srrapport om sprgsmlet om aktindsigt eller dataindsigt .
Jeg kan ellers kun endnu en gang takke Dem hjerteligt for Deres arbejde .
Denne tak skal ogs omfatte Deres medarbejdere .
Jeg tror , at Deres arbejde er blevet til en helt central komponent i videreudviklingen af EU , og jeg hber , at De vil fortstte arbejdet som hidtil .
<SPEAKER ID=7 NAME="Perry">
Hr. formand , i denne uge har vi drftet mange vigtige sprgsml , bl.a. udvidelsen af Unionen , Unionens fremtidige styreformer og foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme .
Jeg nsker ikke , at nogen skal tro , at de sprgsml , som her til morgen er drftet i forhandlingen under t , ikke ogs er meget vigtige .
<P>
EU er et fantastisk ideal .
Institutionerne er utvivlsomt agtvrdige , og embedsmndene udfrer sikkert ansvarsfulde opgaver .
Men som ombudsmanden selv har sagt her til morgen , har Europas institutioner ikke det bedste ry blandt unionsborgerne .
Det er derfor uhyre vigtigt at gre en stor indsats for at sikre kvaliteten af forvaltningen af EU-institutionernes anliggender .
I Parlamentet har vi Udvalget for Andragender og Ombudsmanden til at behandle klager om drlig forvaltning .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke hr . Bsch for hans betnkning om Ombudsmanden , min kollega i forbindelse med den senere betnkning , Felipe Camisn , for arbejdet i Udvalget for Andragender , og fru Almeida Garrett for hendes arbejde med Ombudsmandens statut .
Vi har brug for en ny rammeaftale , s medlemsstaterne bedre kan leve op til deres forpligtelser i henhold til EU-traktaterne .
Vi m ogs give udtryk for vores glde over ombudsmandens og de ansattes fornuftige og effektive udfrelse af deres opgaver .
Det kan ikke vre let at vre ansat i Europas afdeling for klager .
Det krver srlige kvalifikationer , og hr . Sderman har vist os , at han har disse kvalifikationer til overflod .
<P>
Min egen betnkning med forslag om en adfrdskodeks for god forvaltningsskik har vret lnge undervejs , og i Parlamentets sidste mdeperiode udarbejdede bde jeg og fru de Esteban betnkninger med forslag om god forvaltningsskik .
Jeg vil gerne takke ordfrerne fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , isr hr . Dehousse , som har peget p en procedure , som forhbentlig kan og vil give os mulighed for at opn denne kodeks .
Der er to centrale principper , der skal flges , hvis kodeksen skal vre helt effektiv .
Der skal frst og fremmest vre et solidt retsgrundlag .
God forvaltningsskik er en rettighed , ikke et privilegium , og adfrdskodeksen skal glde for alle institutioner .
Borgerne har krav p at vide , hvor de str , og hvilke rettigheder de har , nr de henvender sig til institutionerne .
Retten til god forvaltningsskik er fastsat i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Men uden denne adfrdskodeks er chartret blot ord .
Adfrdskodeksen skal implementere chartret om grundlggende rettigheder .
Det er et koncept , som allerede er fastsat i lignende love i medlemsstaterne .
Spanien er blot t eksempel .
Spaniens lov om forvaltning fra 1992 faststter , at borgerne har krav p respekt og samarbejde fra myndighederne side .
Tysklands lov om illoyal praksis fra 1909 hndhver god forvaltningsskik fra embedsmndenes side .
EU m flge dette op med sin egen adfrdskodeks for god forvaltningsskik .
<P>
Det glder mig , at Kommissionen isr , men ogs andre institutioner , benytter deres egne frivillige adfrdskodekser .
Disse er udmrkede , men ikke vidtrkkende nok , og de skal vre obligatoriske , ikke frivillige .
Der er imidlertid nogle forskelle mellem den adfrdskodeks , der nu er udarbejdet af Ombudsmanden , og de nuvrende adfrdskodekser , som jeg hber , at Parlamentet vil sttte .
Jeg vil kun henvise til en af disse forskelle , og det er kravet om , at embedsmnd i forbindelse med fejl skal undskylde over for den pgldende borger .
Det er altid godt at undskylde , s jeg sttter isr denne bestemmelse i udkastet .
<P>
Som konklusion kan jeg sige , at britiske medlemmer som jeg ofte er modstandere af skriftlige stiftelsesdokumenter .
De er ofte koncentreret om at give magt til autoriteter og ignorere borgernes rettigheder .
Men lige fra Magna Charta af 1215 til chartret om grundlggende rettigheder i 1990 ' erne , har vi i Storbritannien bifaldet adfrdskodekser om borgeres rettigheder .
Jeg hber , at Europas borgere vil se dette som et bidrag til gode styreformer i Europa , som selv britiske medlemmer kan sttte .
<SPEAKER ID=8 NAME="Almeida Garrett">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ombudsmand , chartret om grundlggende rettigheder har for nylig anerkendt alle unionsborgeres ret til god forvaltning .
Dette udgr for os et centralt ml i opbygningen af Europa som t territorium , der forener os alle , og hvor vi alle er p samme side , embedsmnd og politikere , administrerede og administratorer .
Siden 1994 har unionsborgerne haft deres Ombudsmand , og de ved , at de kan regne med ham og med , at han kompetent og forstandigt griber ind til forsvar for deres rettigheder , ligesom han intelligent og utrtteligt bistr med at rette og forbedre fllesskabsorganernes administrative praksis .
<P>
P dette punkt har Ombudsmanden altid kunnet regne med Parlamentets sttte .
I de seneste r og i form af de rlige beretninger har vi kunnet iagttage , hvorledes denne endnu unge institution har gjort sig stadig mere synlig takket vre de stadig mere konsistente og omfangsrige resultater af dens dle virke .
Nu er timen kommet til at fremlgge nogle forslag til ndringer i dens statut .
Der er naturligvis ikke tale om nogen revolution .
Tiden har vist , og Ombudsmandens praksis underbygger dette , at de befjelser , herunder undersgelsesbefjelser , som tilkommer denne institution , altid er blevet udvet under hensyntagen til det centrale ml for institutionens virke og med det sigte at styrke god forvaltning i EU .
<P>
Det , som sagen drejer sig om i dag , er blot tilpasningen af statutten til de ndringer i retsordenen , der heldigvis har betydet vsentlige skridt fremad i opbygningen af et gte borgernes Europa , hvor der er et uomgngeligt behov for en moderne og stadig mere ben og gennemsigtig administration .
Ved at prcisere Ombudsmandens undersgelsesbefjelser , ved at give alle mulighed for at f adgang til dokumenter og n frem til sandheden er vi sikre p , at vi forbedrer de betingelser , som administrationen skal virke under , og bringer borgerne tttere p de forskellige europiske institutioner .
<P>
En sidste bemrkning , hr. formand , blot for at nvne det eneste aspekt , som har kunnet dele os , og som i dag bliver genstand for et ndringsforslag til min betnkning , som jeg ikke kan sttte .
Det drejer sig om muligheden for , at Ombudsmanden ogs kan lade medlemmerne af institutionerne eller , mere begrnset , medlemmerne af Kommissionen afhre .
Jeg er overbevist om , at Parlamentets flertal vil forst , at den spinkle grnse , der undertiden findes mellem politiske og administrative handlinger , berettiger Parlamentet til at fordre monopol p den politiske kontrol med medlemmerne af Kommissionen som en befjelse , der udelukkende tilkommer dem , der er direkte valgt af borgerne , og som mener , at denne befjelse ikke kan uddelegeres .
Det er i anerkendelse af dette standpunkt , at Parlamentet , og ordfreren i srdeleshed , forventer , at Kommissionen , og navnlig fru kommissr de Palcio , giver sin tilslutning , og at Rdet vedtager de ndringer , som vi i dag foreslr .
<SPEAKER ID=9 NAME="Sbarbati">
Hr. formand , frst og fremmest nsker jeg at komplimentere Ombudsmanden for hans srdeles kompetente indsats , som frem for alt har vret til forsvar for alle EU-borgeres rettigheder .
En srlig tak til min kollega fru Almeida Garrett , som med stor dygtighed og intelligent mgling har arbejdet sig frem til en holdning .
<P>
Samfundet udvikler sig til stadighed , mens lovgivningen halter bagefter samfundets til tider hurtige fremskridt , og derfor fr lovgivningen et efterslb i forhold til skik og brug .
Der er sledes gode grunde til , at Ombudsmanden har foreslet en ndring af artikel 3 i statutten , som er fra 1990 ' erne .
<P>
Ligesom andre medlemmer af Udvalget for Andragender mener jeg dog , at den nskede ndring af artikel 3 er lige lovlig vidtgende , specielt vedrrende vidnepligt for medlemmer af EU-institutionerne .
Der er nemlig et problem , ogs retligt , med kontrollen med institutionernes medlemmers administrative praksis og politiske virksomhed .
Der br findes en bedre balance , ikke for at stille hindringer i vejen for kontrol i forbindelse med en undersgelse , men for at sikre klarhed og isr for at vrne om den nrhed og gennemsigtighed , som er grundpiller , der er indeholdt i unionstraktaterne .
<P>
Den lsning med en delvis revision , som nu er opnet , er efter min opfattelse den bedst mulige .
Ombudsmanden har selv bidraget hertil med sit sidste brev , hvori han accepterer ordfreren , fru Garretts og kommissrens holdning . Der vil s fremover vre mulighed for en mere systematisk og mere juridisk revision af statutten med respekt for fllesskabsretten , stadig p grundlag af det nrheds- og benhedsprincip , som skal glde for de europiske borgeres forhold til EU-institutionerne .
Og det princip bliver forhbentlig fastholdt .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Wieland">
Hr. formand , mine damer og herrer , med proklameringen af EU ' s charter om grundlggende rettigheder lykkedes et vigtigt skridt for EU ' s borgere , ogs selv om det endnu er omstridt , hvilken retsvirkelighed der er opnet med denne proklamering .
I hvert fald krver viderefrelsen af denne vigtige proces yderligere anstrengelser p alle planer .
Med chartret fik unionsborgerne - ud over andre vigtige ting - yderligere forankret en vigtig treklang , som genspejles i de tre foreliggende betnkninger : andragender , Ombudsmand og god forvaltning . Vi skylder de tre ordfrere , hr .
Bsch , fru Almeida Garrett og hr . Perry , om hvis betnkning jeg har den re at tale , srlig tak , og de har ogs fortjent en lyknskning .
<P>
Det er lykkedes Dem at komme et vigtigt skridt videre i retning af at f den nvnte treklang styrket . Der er nemlig brug for at f skabt et yderligere fundament , et netvrk , til styrkelse af disse institutioner for borgeren .
Det er srdeles spndende , hvordan dette netvrk nu udformes videre i sine forgreninger .
Retssystemet rder over mange vrktjer , hvormed krav kan omsttes til virkelighed , herunder forfatninger , love , bekendtgrelser , anordninger og helt ned til cirkulrer .
Der glder princippet , at jo mere alment et krav er formuleret , desto hjere skal det anbringes i dette hierarki , og jo mere specielt , desto lavere .
<P>
Derfor er det godt , at vi har fet forelagt en adfrdskodeks for god forvaltningsskik , og det er rigtigt , at Kommissionen opmuntres til at stille forslag til en forordning .
Men vi skal s ved den konkrete gennemfrelse passe nje p , hvad der i sidste ende kommer til at st i denne forordning .
I Tyskland var der engang en forskrift , som sagde : Fra 80 cm vanddybde skal soldaten selv begynde at svmme .
Hvis man skriver dette ind i en forfatning , kaster sommerrevyerne sig over en sdan forskrift .
Derfor stod det med god grund ikke i den tyske forfatning , men i et cirkulre .
<P>
Jeg tror , at det er vigtigt at organisere forvaltning godt .
Dette betyder ikke kun at sikre rigtige afgrelser , men vedrrer ogs sprgsmlet om , hvordan forvaltningen - s at sige ved kbmandsdisken - optrder over for borgeren .
Dette er meget vigtigt .
Moderne forvaltning betyder , at borgeren ikke er nogen ansger hos myndighederne , men en kunde .
Moderne forvaltning vil sige , at forvaltningen ikke ser sig selv som vrighed , men som serviceyder .
Det er derfor , den er der , og borgeren er i sin gode ret til at forvente gode serviceydelser .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke mine udvalgskolleger , hr . Bsch , hr .
Perry og fru Almeida Garrett for deres betnkninger .
Hr . Sdermann skal ogs have tak for sit aldrig svigtende forsvar af unionsborgerskabet .
<P>
Disse betnkninger er baseret p behovet for at skabe et gennemsigtigt og forsteligt system , hvor Europas borgere kan vre sikre p , at de kan henvende sig til enten Udvalget for Andragender eller Ombudsmanden med reelle klager .
Det er vigtigt , at vi klarlgger de to institutioners forskellige funktioner for offentligheden og opfordrer til strre offentlighed og mere effektiv informationspolitik for bde Ombudsmandens og Parlamentets sagsgang .
Jeg er helt enig i , at det er vigtigt at inkorporere chartret om grundlggende rettigheder i EU-traktaterne for at kunne forbedre unionsborgernes rettigheder yderligere .
<P>
Hvis vi skal vre det mest progressive fllesskab af stater , m vi sikre , at vores institutioner er fuldt ud demokratiske og lever op til kravene om oplysningspligt , og at de individuelle og flles rettigheder garanteres og forsvares .
Jeg takker isr Ombudsmanden for - mske som en af de eneste p europisk plan - at klarlgge rsagen til resultatet af den irske folkeafstemning , som er et eksempel p afgrunden mellem dem , der faststter reglerne , og dem , der flger reglerne .
Der er overhovedet ingen tvivl om , at det er tilfldet , og det er meget bekymrende .
<P>
I Bsch-betnkningen prises samarbejdet mellem Parlamentet , Udvalget for Andragender og Ombudsmanden samt den uvurderlige procedure , hvor klager , der ikke henhrer under Ombudsmandens virksomhedsomrde , henvises til Udvalget for Andragender .
Jeg sttter Ombudsmandens forslag om , at der skal vre et tttere samarbejde mellem Udvalget for Andragender og Ombudsmanden med hensyn til retsvirkningerne af nogle af de sager , som vi modtager .
<P>
Hr .
Perrys betnkning er ogs meget vigtig , og det er , som Ombudsmanden ogs har udtalt , passende , at hr . Perry , der har udarbejdet betnkningen , fr en rolle i etableringen af en adfrdskodeks p europisk plan .
Det er helt afgrende , at vi har en flles adfrdskodeks i alle institutioner , s borgerne ikke forvirres eller vildledes af institutionernes svar p deres problemer og klager .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , de tre betnkninger giver generelt et positivt billede af Ombudsmandens hverv og af den nuvrende ombudsmand , og min gruppe vil gerne takke hr . Sderman for hans arbejde .
Det er tydeligt , at Ombudsmanden - styrket af chartret - spiller en mere og mere betydningsfuld og strk rolle i beskyttelsen af borgerne imod myndigheders misbrug .
<P>
Vi har udarbejdet et ndringsforslag til artikel 3 i statutten , som vil stille medlemmer af Kommissionen og Parlamentet samt medlemmer af Unionens organer , f.eks. Europol , under Ombudsmandens virksomhedsomrde .
Kommissionen er modstander af denne reform p grund af eventuel politisk indblanding , men vi mener , at Ombudsmanden fuldt ud er i stand til at skelne mellem drlig forvaltning og drlig politik .
Retten til at undersge adfrden hos de personer , der er ansvarlige for forvaltningen , er en vsentlig del af god styreform og et ndvendigt supplement til og ikke en erstatning for Parlamentets arbejde i udvelsen af den demokratiske oplysningspligt .
I langt de fleste medlemsstater er de nationale ministre underlagt undersgelser foretaget af den nationale ombudsmand , og det ville vre en skam , hvis de europiske standarder for god forvaltningsskik skulle vre lavere end standarderne i medlemsstaterne .
Efter vores opfattelse burde de europiske standarder faktisk vre hjere .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
- ( FI ) Hr. formand , ombudsmand Jacob Sderman sagde under forhandlingen i morges , at medborgerskab mske er mindre moderne end en teknokratisk mde at lse tingene p , og det kan han have ret i .
Jeg vil dog alligevel sige , at Udvalget for Andragender netop kan vre det udvalg i Parlamentet , som er i stand til at lse problemet med dette gevaldige gab mellem borgerne og beslutningstagerne .
Jeg mener , at de rlige forhandlinger altid udgr et af rets hjdepunkter , og det er behageligt at kunne deltage i dem .
<P>
I Bsch-betnkningen om Ombudsmandens rsberetning gentages Parlamentets krav om , at chartret om grundlggende rettigheder br gres til en forpligtende del af de grundlggende traktater .
Dette kan man afgjort tilslutte sig , idet det netop kan give mulighed for - som Bsch og udvalget ogs siger - at styrke og udvide det instrument , der hedder andragender .
En dag kan det blive et gte borgerinitiativ , som stammer fra enkelte medlemsstaters lovgivning .
Parlamentet tager stilling til fordel for Perry-betnkningen om en adfrdskodeks for god forvaltningsskik , for der er behov for en kodeks , der binder alle institutioner , og som krver , at forvaltningen reelt er til for borgerne .
Det er klart , at Kommissionen nu hurtigt og mlbevidst br fremme dette aspekt .
<P>
Hr .
Duff beskftigede sig med fru Almeida Garretts betnkning om Ombudsmanden , og jeg m sige , at jeg er overbevist om hr . Duffs argumenter for , at ogs institutionernes medlemmer om ndvendigt br kunne hres af Ombudsmanden , nr der er tale om fejl og forsmmelser i forvaltningen .
Parlamentsmedlemmerne har efter min mening intet at frygte , for Ombudsmandens kompetence er administrativ og ikke politisk .
Jeg hber , at hr . Duffs ndringsforslag fr bred opbakning .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi taler i dag om EU-borgerskabet og EU-borgernes rettigheder . Jeg tror , at vores ordfrer , hr .
Perry , klart sttter en adfrdskodeks , som afspejler hensigterne i artikel 41 i chartret om grundlggende rettigheder , nemlig borgernes ret til en god forvaltning .
<P>
Den kodeks krver helt indlysende en god forvaltningsskik af alle , bde institutioner og tjenestemnd , og den skal desuden anvendes ensartet i alle institutioner .
Kodeksen br udbredes i videst muligt omfang , vre s gennemsigtig som muligt og gres let tilgngelig for borgerne .
Den skal fremme de europiske institutioners nrhed og trovrdighed ( jeg mener , at vi stadig har langt igen p det omrde ) , og den br anvendes uden forskelsbehandling p grund af kn , race , farve , etnisk oprindelse , sprog eller religion .
<P>
I den forbindelse minder jeg om , hr. formand , at en af vores tyske kolleger af kurdisk oprindelse - som er meget mrk og har sorte jne - selv i denne institution bliver anmodet om kortet med mere - s at sige - agtpgivenhed end de vrige medlemmer , fordi hun ikke ligner et parlamentsmedlem .
Hvis det sker her i Parlamentet , hvad kan der s ske uden for det ?
Derfor er det meget vigtigt , at adfrdskodeksen anvendes uden nogen form for forskelsbehandling .
<P>
De agenturer , som allerede har vedtaget Ombudsmandens adfrdskodeks for god forvaltningsskik , skal lyknskes , og jeg vil benytte lejligheden til ogs at lyknske Ombudsmanden med hans arbejde .
<P>
Jeg mener , at Ombudsmanden og Udvalget for Andragender i Europa-Parlamentet , som jeg er medlem af , som flge af borgernes klager er helt klar over , at det varer lnge , fr fllesskabsinstitutionerne er trovrdige og tt p borgerne , og at det er op til os at fremme nrheden og trovrdigheden .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst sige et par ord om den foreslede ndring af artikel 3 i Ombudsmandens statut , og jeg taler her om fru Garretts betnkning .
At give adgang til alle fortrolige dokumenter fra en medlemsstat - uden denne medlemsstats samtykke - selv nr det drejer sig om dokumenter , der omhandler diplomatiske eller forsvarsmssige sprgsml , forekommer os at vre en yderst farlig praksis , isr hvis medlemsstaterne p nogen mde ptvinges denne ndring .
Den farlige konsekvens af denne foranstaltning , hvis den gennemfres , vil naturligvis vre , at medlemstaterne anspores til at tilbageholde fortrolige dokumenter i stedet for at videresende dem til et relevant fllesskabsorgan , og det er grunden til , at min gruppe ikke kan sttte forslaget .
<P>
Hvad angr Bsch-betnkningen , deler vi ikke helt den optimisme , som hr . Bsch lgger for dagen i forbindelse med Den Europiske Ombudsmands tjeneste .
Det er sandt , at arbejdet i hr . Sdermans tjeneste forekommer bemrkelsesvrdigt i betragtning af tjenestens beskedne midler .
Men lidt mere end 1.700 klager i 2000 , hvoraf kun 297 blev erklret i overensstemmelse med betingelserne for behandling , er ikke et udtryk for god forvaltning fra de europiske institutioners side . Det er frst og fremmest et udtryk for manglende information til borgerne om deres forsvarsmuligheder over for visse dele af bureaukratiet i Bruxelles .
Hvad angr indholdet af de indkomne klager , navnlig over Kommissionen , forekommer dette os symptomatisk . Der er for langt strstedelen tale om manglende information , manglende gennemsigtighed , forsinkede udbetalinger , magtmisbrug , uretfrdigheder og endda diskrimination .
Efter min mening skal disse klager ligge til grund for vores videre overvejelser .
<SPEAKER ID=16 NAME="Bonde">
Hr. formand , hr . Sderman , det er over 10 r siden , vi foreslog indfrelsen af en europisk ombudsmand .
Vi kmpede lnge for at f en ordentlig statut , s ombudsmanden kunne f adgang til at kontrollere alt .
Det slag blev tabt , men m nu genoptages .
Statutten br revideres , s ombudsmanden har ret til at se ethvert dokument , fr han skal udtale sig i en sag .
Ombudsmanden skal naturligvis respektere privatlivets fred og andre rimelige krav om fortrolighed , men han skal have adgang til at se alt .
Hvis Kommissionens embedsmnd selv kan vurdere , hvad de vil have kontrolleret , er det jo ikke en ombudsmand , men en PR-funktion , vi taler om .
EU-Parlamentets Budgetkontroludvalg har det samme problem .
Kommissionen bestemmer selv , hvad de vil have kontrolleret .
Selv Revisionsretten har ikke adgang til at kontrollere Kommissionen fuldt ud .
Formanden har i udvalget oplyst , at han heller ikke har adgang til at se alle bilag .
<P>
Her burde Prodi starte , i stedet for at udstede nye tomme lfter om mere benhed og borgernrhed .
Ombudsmanden og Domstolen har gjort et godt arbejde for mere benhed .
Jacob Sderman fortjener stor ros , men den nye benhedsforordning bliver ikke et stort fremskridt for benheden , vi risikerer direkte tilbageslag .
Derfor er der brug for en ny aktivistisk indsats for ombudsmanden , Revisionsretten og Budgetkontroludvalget .
En rkke aktive medlemmer af Budgetkontroludvalget har indledt retssag mod Kommissionen , den br hele Parlamentet sttte .
Revisionsretten br ikke acceptere et eneste afslag p at se et bilag .
Sker det alligevel , br Parlamentet tilkendegive , at vi ikke giver decharge - og kre ombudsmand , hvorfor ikke g til offentligheden og Domstolen med et afslag p aktindsigt , som du finder ubegrundet ?
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , det kan godt vre , at det ser ud som en kamp om et lille stykke et eller andet sted i EU ' s store traktatkompleks . Men jeg tror , at det , vi har med at gre , er et helt fundamentalt sprgsml og ikke kun en kulturel modstning .
Det viser sig endnu en gang , at verden endnu ikke har formet at skaffe principperne om oplysning , sledes som de via den amerikanske forfatning og Freedom of Information Act har fundet adgang til amerikansk retspraksis , her til Europa , fordi oplysningen desvrre har gjort holdt for den franske forvaltningstradition .
Sledes opleves de forskellige talerbidrag ogs .
Det er bittert at opleve , at EU frst nu er dr igen , hvor vi allerede var 17. december 1992 , hvad angr udkastet til Ombudsmanden .
Men vi er der trods alt , og jeg tror , at vi kan vinde denne gang .
<P>
Nr der klages s meget over , at borgere har et problem med EU-institutionerne , har det i al vsentlighed med det faktum at gre , at der her fortsat ties og hemmeligholdes .
Det , der nu foresls i Garrett-betnkningen , og som man efter min mening kun kan sttte , er det frste skridt .
I frste omgang burde det vre Ombudsmanden , som fr adgang til alle dokumenter , og s ogs borgerne selv .
Vi har her hrdt brug for omvendt bevisbyrde . Jeg ville sgar forlange af Ombudsmanden , at han i fremtiden fortller os , hvilke dokumenter han under pberbelse af hemmeligholdelsesbestemmelser alligevel ikke fr , og at vi via denne omvendte bevisbyrde nr en situation , hvor vi rent faktisk kan virkeliggre demokratiet og om muligt har adgang til alle dokumenter og ogs har offentlige rdsmder .
For jeg er fast overbevist om , at der ikke kan eksistere et demokrati uden gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , jeg glder mig over alle betnkningerne , men jeg vil her til morgen koncentrere mig om hr . Bschs betnkning , som fremhver Ombudsmandens meget vigtige arbejde , som i ret hj grad bygger p gennemsigtighed og bne styreformer .
Det vil forhbentlig vise borgerne , at Europas institutioner bestrber sig p at handle i borgernes interesser , og at sager om drlig forvaltning altid straffes .
Ombudsmandens befjelser er naturligvis begrnsede , men det glder mig , at betnkningen viser , at Ombudsmanden gr sit yderste i de fleste tilflde for at give borgerne en retfrdig behandling .
<P>
Betnkningen om Ombudsmanden indeholder en grundig gennemgang af de klager , der er indgivet til Ombudsmanden om europiske institutioners drlige forvaltning , de undersgelser , som hans kontor har udfrt og de foranstaltninger , der er truffet , herunder naturligvis resultaterne .
Mange klager til Ombudsmanden vedrrer imidlertid stadig nationale myndigheders forvaltning , sager , som Ombudsmanden ikke har kompetence til at behandle .
Antallet af sager , hvor Ombudsmandens indgriben har vret positiv for sagsgeren , viser , at Ombudsmanden har udviklet effektive mder , hvorp han kan sikre , at de europiske institutioner opfylder hans henstillinger .
<P>
Ombudsmandens srrapporter , som er baseret p hans ret til egne foresprgsler , er et vigtigt bidrag til fortolkningen og udviklingen af fllesskabslovgivningen .
Det glder mig isr , at Ombudsmanden i forbindelse med udarbejdelsen af et udkast til chartret om grundlggende rettigheder har opfordret til , at chartret anerkender borgerens ret til en ben , informativ og serviceminded forvaltning .
Fllesskabsorganer har pligt til at forme EU ' s politikker og love p en mde , som er gavnlig og forstelig for borgerne .
<SPEAKER ID=19 NAME="Krarup">
Folkebevgelsen mod EU , som jeg reprsenterer , har fra frste frd arbejdet for en effektiv ombudsmandskontrol med EU ' s institutioner .
Vi har aldrig haft illusioner om , at denne nordiske retssikkerhedsgaranti , som ombudsmanden jo er , skulle revolutionere EU-bureaukratierne , men hvis bare ombudsmanden kunne bane nogle enkelte farbare stier i EU-junglen , ville vi se det som et fremskridt .
Ombudsmanden har det ikke let .
Det krver betydelig tlmodighed at affinde sig med EU-systemernes inerti .
Ombudsmandens meget moderate forslag om adfrdskodeks for god forvaltningsskik for de enkelte institutioner er jo blevet mdt med denne blanding af verbal velvilje og praktisk passivitet , som i praksis kan blokere ethvert fremskridt , og de nuvrende begrnsninger i ombudsmandens adgang til overhovedet at skaffe sig de relevante oplysninger i de sager , han behandler - det drejer sig om statuttens artikel 3 - er slet og ret skandalse .
<P>
Men ombudsmanden er tlmodig .
Henstillinger og foresprgsler syltes i institutionerne , men det fr ikke ombudsmanden til at give op .
Mllen maler langsomt , men jeg tror den maler .
En forordning om god forvaltningsskik , og det er alts ikke Kommissionens tandlse snak , men ombudsmandens eget udkast , vil vi kunne sttte .
En sdan forordning vil ikke revolutionere administrationerne , dertil krves fundamentale ndringer i forvaltningskulturen , og det kommer ikke fra dag til dag , men reglerne kan bidrage til udvikling af retssikkerhed og benhed .
Tilsvarende kan vi sttte forslaget om at ndre artikel 3 , der i dag reelt betyder , at institutionerne kan ngte at give ombudsmanden de oplysninger , der er ndvendige , for at ombudsmanden overhovedet kan kontrollere .
Jeg finder ikke forslaget vidtgende nok , men sm fremskridt er bedre end ingenting .
Jeg nsker Jacob Sderman held og lykke .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Hr. formand , forhandlingen under t om disse tre betnkninger er meget vigtig .
Vi br alle vre klar over , at Ombudsmandens arbejde ikke blot er vigtigt , det er af central betydning for den europiske integration .
Desvrre er der stadig mange af medlemmerne , der ikke ved dette .
Det er heldigt , at det er en erfaren person som hr . Sderman , der bestrider dette hverv , og han gr det med engagement og entusiasme .
<P>
Jeg stod for udarbejdelsen af betnkningen om gennemfrelsen af fllesskabsretten og har fet et grundigt kendskab til de store problemer vedrrende ufuldstndig gennemfrelse af fllesskabsretten .
Dette er ikke et retligt problem , men et samfundsproblem , fordi det betyder , at de europiske borgeres samfund kommer til at fungere drligt , og et politisk problem , fordi det er udtryk for vores modenhedsgrad og for vores holdning til , hvilken europisk retsorden vi nsker .
Samtidig har jeg set , hvilken rolle Ombudsmanden har spillet i arbejdet for at sikre fllesskabsretsordenens regelmssige funktion .
Jeg behver blot minde om , at strstedelen af krnkelserne af fllesskabsretten afslres p klageniveau .
<P>
Den anden ting , jeg gerne vil ppege i forbindelse med Ombudsmandens regulerende rolle , er , at retten til at klage og indgive andragender er ved at udvikle sig til en forligsprocedure , hvor der findes en mindelig afgrelse af uoverensstemmelserne , hvilket er den eneste vej frem mod en billig og fleksibel lsning p overensstemmelserne og p EF-Domstolens fastlste situation .
Der m dog frst og fremmest og for enhver pris findes en mde til at forkorte den tid , der bruges til at behandle klagerne .
<P>
Til sidst vil jeg gerne med hensyn til moralkodeksen ppege , at den br vre alment gldende , hvad de overordnede principper angr , s de enkelte organisationer kun har deres egen moralkodeks , nr det glder deres srlige forhold .
<SPEAKER ID=21 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ombudsmanden for det store arbejde , han lgger i at sikre borgernes rettigheder i EU-systemet .
Ombudsinstitutionen er en meget vigtig institution , og det er vigtigt , vi alle sammen hele tiden holder je med den og sikrer , at den kan udfolde sig , ogs i lyset af den nye udvikling .
Ombudsmanden nvnte selv , at afstanden mellem borgere og EU er meget stor .
Vi taler meget om det , men i virkeligheden laver vi jo meget f revolutioner for at ndre den situation .
<P>
En af de grunde , der gr , at borgerne ikke kan finde ud af EU-systemet , er selvflgelig ogs den helt hblse mde , vi har organiseret os p med en fysisk placering i Luxembourg , Bruxelles og Strasbourg , og jeg synes godt , man kan sprge sig selv om - men det er jo til dels ogs ombudsmandens egen afgrelse - om det , at ombudsmanden er placeret her i Strasbourg , faktisk er en srlig hensigtsmssig placering .
Jeg synes det ikke .
Jeg synes , det betyder , at ombudsmanden meget nemt fr signaleret en sideplacering i forhold til EU ' s vrige institutioner , som han jo skal kontrollere , men alts ogs reformere , og jeg tror mske , det kan vre med til at skabe yderligere konflikter .
<P>
Jeg skal s i vrigt nvne et par omrder .
Det ene er hvidbogen .
Ombudsmanden var selv inde p det .
Jeg synes , det er et meget godt eksempel p , at nr ombudsmanden ikke omgs Kommissionen dagligt , ja , s bliver han overhovedet ikke nvnt i hvidbogen , som prsident Prodi fremlagde forleden , hvilket ellers havde vret nrliggende .
Det andet , jeg gerne vil sige , er , at jeg synes faktisk , at der er for f klager .
Jeg ved godt , at ombudsmanden kmper med tiden , men jeg kan ikke forst , der ikke er flere klager , nr man tnker p , hvilket enormt institutionsapparat , der er tale om .
Det tredje , som er meget vigtigt , er , at ombudsmanden har gjort en indsats for at opn , at ansgerlandene fr ombudsmnd .
Det bliver jo ekstremt vigtigt , nr vi fr de nye ansgerlande , at vi ogs sikrer , at de forstr , hvad der er god administrationsskik , al den stund de jo i virkeligheden ikke har speciel erfaring med vores mde med at forvalte tingene p .
For det fjerde er jeg glad for , at ombudsmanden har taget e-mailsystemet op , og jeg er glad for , at ombudsmanden arbejder energisk med det , sdan at vi fr reelle klager og ikke bare junk-klager .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg bifalder ogs betnkningerne , og med srlig henvisning til fru Almeida Garretts betnkning sttter jeg forslagene om at udvide Ombudsmandens ret til aktindsigt .
Jeg bifalder isr den foreslede ndring vedrrende status af dokumenter fra medlemsstaterne .
<P>
I Udvalget for Andragender og andre steder mder vi vanskeligheder , nr vi sprger , hvem oplysningerne tilhrer .
Det er uhyre vigtigt , at Ombudsmanden har strst mulig adgang til dokumenter , og jeg kan tilslutte mig kommentarer fra kolleger om behovet for strre benhed .
Jeg kan kun beklage , at vi ikke arbejdede mere med dette sprgsml i Parlamentets egen forhandling om adgang til fortrolige dokumenter .
<P>
Hr . Perrys betnkning er ogs vigtig , isr definitionen af en institution og betydningen af hjlpsomhed og kommunikation .
Andre civile tjenester kunne tage ved lre af det . Jeg sttter ogs udvidelsen af bestemmelser til forhindring af diskrimination i ndringsforslag 11 til artikel 5 .
<SPEAKER ID=23 NAME="Blak">
Hr. formand , igen i r er ombudsmandens rsberetning oplftende lsning .
Jeg synes , det gr den rigtige vej , og det er meget tilfredsstillende at lse , at ombudsmanden har fet de dokumenter , han har bedt om .
Jeg hber , den praksis vil smitte af p resten af EU-systemet , for sdan skal det jo vre .
Kun med benhed sikrer vi , at svindel og uregelmssigheder kan bekmpes , og at politikerne fr et bedre image i befolkningen .
Vi kunne godt have haft mere brug for ombudsmanden i en sag i England , hvor Lloyd ' s har snydt tusindvis af mennesker , hvilket har frt til en lang rkke tragedier i form af selvmord og meget andet .
Vi oplever en lukkethed i den engelske regering , i Rdet og i Kommissionen , og det ville vre nyttigt , hvis ombudsmanden kunne hjlpe os videre i denne sag .
Jeg mener , at Udvalget for Andragender skulle have strre kompetence .
Det er mske et af de vigtigste udvalg , for det er her , den lille mand i EU-systemet kan komme og rejse en sag .
Derfor er det ogs utrolig vigtigt , der findes et magtfuldt udvalg , der kan hjlpe ham , nr han rejser en sag .
<P>
Jeg vil godt sige , at da jeg hrte min kollega , Ole Krarups tale , blev jeg ret overrasket .
Selvflgelig var der jo de stikpiller , der skal vre , nr man er modstander , men nr jeg kender Ole Krarup , s har vi her et bevis p , at han elsker dette system , at han egentlig synes , det er knaldhamrende godt , men han vil bare ikke rigtigt give udtryk for det .
S jeg tror , at hen ad vejen vil selv Ole Krarup give udtryk for , at vi har brug for EU .
<SPEAKER ID=24 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at lyknske ordfrerne og hr .
Sderman med deres arbejde , som giver mig mulighed for at diskutere institutionelle sprgsml med Dem , som er meget vigtige for , at EU kan fungere godt , og netop hvad angr borgerne , som vi skal vre i stand til at bringe s tt som muligt p Unionens institutioner .
<P>
Jeg vil begynde med Bsch-betnkningen om Den Europiske Ombudsmands rsberetning 2000 .
Jeg vil igen understrege Kommissionens psknnelse og anerkendelse af det glimrende arbejde , som Den Europiske Ombudsmandsinstitution udfrer , og naturligvis srligt ombudsmanden selv , hr .
Sderman , som utvivlsomt leder arbejdet , og som i vid udstrkning er drivkraften bag og rsagen til resultaterne og de positive flger for Ombudsmandsinstitutionen , som de europiske borgere - lad os sige det rent ud - dag for dag bliver mere bekendt med .
<P>
Ombudsmanden beskftiger sig med drlig forvaltning , og Kommissionen er forpligtet til at forbedre sin forvaltning og kvaliteten af sine tjenesteydelser over for borgerne .
I det perspektiv deler Kommissionen ordfrerens synspunkter og navnlig behovet for bedst muligt at beskytte bde Ombudsmanden og Udvalget for Andragender og give dem flest mulige ressourcer .
<P>
Et aspekt af Bsch-betnkningen , som berrer os srligt , er den opflgning , der skal vre p kritiske bemrkninger .
Sidste r indfrte vi i Kommissionen en ny procedure for systematisk undersgelse af de konklusioner , vi br drage af sager behandlet af Ombudsmanden .
Jeg mener , at vi helt klart er ved at forbedre analysen , godkendelsen og dermed samarbejdet med Ombudsmanden .
<P>
Lad mig give Dem to eksempler for at illustrere denne opflgning : P Ombudsmandens initiativ har Kommissionen accepteret , at ansgerne fra 1. juli 2000 fr aktindsigt i rettede prvebesvarelser i forbindelse med skriftlige prver som led i udvlgelsesprver .
Her , mine damer og herrer , er der ikke tale om tomme ord , men om kendsgerninger .
Jeg vil anmode nogle af Dem om at se lidt nrmere p , hvad der faktisk bliver gjort .
<P>
De kritiserer Kommissionen voldsomt .
Og det er udmrket , at Kommissionen bliver kritiseret , nr den gr noget , der ikke er korrekt .
Men den generelle , grundlse kritik af Kommissionens arbejde er efter min mening ingen hjlp , hverken for Kommissionen , institutionerne eller borgernes syn p Europa .
Vi skal kritiseres , nr vi fortjener det .
Og vi vil forsge at lave forbedringer i alle sager , og vi vil naturligvis altid undersge dem , analysere dem , vurdere dem og tage dem i betragtning .
<P>
Et andet tilflde , som jeg vil nvne , er borgernes ytringsfrihed og ophvelsen af aldersgrnser i ansttelsesprocedurer .
Kommissionen sttter f.eks. politisk disse retningslinjer , men det er sprgsml , som rkker ud over vores egne forhold , og som vedrrer de andre institutioner .
Hvis aldersgrnserne i ansttelsesprocedurer f.eks. skal ndres , krver det en interinstitutionel aftale .
Vi sttter det , vi accepterer det , og vi er rede til at diskutere det med de andre institutioner , men vi m se , om de er enige i hr .
Sdermans forslag , som vi naturligvis gr ind for .
<P>
Jeg vil nu g over til hr . Perrys betnkning om en adfrdskodeks for god forvaltningsskik .
Hr . Perry fremhver , at disse kodekser for god forvaltningsskik har til forml at sikre , at borgerne fr en god service .
De er vigtige midler til at omstte den ret til god forvaltning , som er indeholdt i chartret om grundlggende rettigheder , til en operativ vejledning for de europiske institutioners personale .
Derfor var Kommissionen meget tilfreds med Den Europiske Ombudsmands undersgelse af eksistensen af disse kodekser .
Desuden samarbejdede Kommissionen snvert med hr .
Sderman under udarbejdelsen af dens kodeks for god forvaltningsskik , som nu er her , og som indeholder en stor del - jeg siger ikke 100 % , men mange - af hans forslag og bidrag .
Jeg vil igen takke hr . Sderman for hans altid positive holdning og hans forsg p at stille forslag , der forbedrer tingene .
<P>
Bestemmelserne i Ombudsmandens forslag til kodeks er fuldt ud blevet taget i betragtning under udarbejdelsen af de forskellige adfrdskodekser vedtaget af de europiske institutioner og organer .
Kommissionens kodeks ligger bestemt tttest op ad den model , som Ombudsmanden foreslog , ikke bare hvad angr indhold og juridisk observans , men ogs hvad angr vores tjenestemnd .
<P>
Der er en ting til , som jeg gerne vil sige til Dem : Lad os ikke forveksle begreberne .
Hvidbogen om gode styreformer er meget mere end en administrativ reform .
Den administrative reform er i gang , den har kommissr Kinnock ansvaret for , og der er allerede sket store fremskridt p det omrde - den vurdering har De indtil videre vret enige med Kommissionen i .
Den skal afsluttes .
Det er vi i frd med . Hr .
Kinnock arbejder meget grundigt med det . Men det er n ting , gode styreformer er en anden .
<P>
Hvidbogen om gode styreformer er meget mere end en administrativ reform .
Den er et forslag , som har til forml at udrede , hvordan forskellige led i ansvarskden i vores komplekse samfund kan omfattes , tilnrmes og integreres bedre .
Problemet findes ikke kun i EU ' s institutioner , men i alle vores lande , i alle avancerede demokratier , i et samfund , som bliver mere og mere komplekst med nogle mere og mere effektive teknologiske midler , som betyder , at informationerne flyder meget bedre , og som bner nye muligheder , og hvor mderne at organisere borgerskabet p ogs bliver mere og mere komplekse .
<P>
Det er det , hvidbogen gr ud p .
Hvordan kan alt det indpasses i den europiske institutionelle model .
Det er meget mere end en administrativ reform .
Derfor m vi ikke forveksle den administrative reform med den hvidbog om gode styreformer , som Kommissionen er ved at udarbejde under kommissionsformand Prodis ledelse .
<P>
Ligesom hr . Perry og hr .
Sderman beklager Kommissionen - og det vil jeg gre hr .
Perry helt klart - eksistensen af et stort antal kodekser af forskellig juridisk observans .
Det bidrager hverken til samhrighed eller juridisk klarhed .
Alligevel er det hensigtsmssigt , fr der tages yderligere skridt , hvilket der anmodes om i Perry-betnkningen , at se , hvad de kodekser for god forvaltningsskik , som er indfrt eller vedtaget for nylig - i Kommissionen for 10 mneder siden , i Rdet i juli i r , lige inden sommeren - udvikler sig til , og derfor er det efter vores mening for tidligt at drage konklusioner om , hvordan disse nye adfrdskodekser for god forvaltningsskik fungerer .
<P>
Derfor vil vi i slutningen af ret begynde at udarbejde en rapport , der isr vil omhandle Kommissionens kodeks for god forvaltningsskik , som p det tidspunkt vil have vret i brug i et r .
Men nr Kommissionen har oplysninger nok , kan den overveje , hvorvidt der virkelig skal udarbejdes et forslag til retsakt om en horisontal forordning .
Det krver , at vi har flere oplysninger , og derfor trffer vi ingen beslutning om det nu .
<P>
Jeg vil sige , at betnkningen af fru Almeida Garrett set ud fra et institutionelt synspunkt uden tvivl er den mest problematiske .
Mit indlg om denne betnkning br imidlertid vre kort , for i henhold til traktatens artikel 195 har Kommissionen kun bemyndigelse til at afgive en udtalelse - som desuden ikke er bindende .
Men jeg mener , at det er vigtigt , at De hrer , hvad vi mener .
<P>
Jeg skal allerfrst lyknske fru Almeida Garrett med hendes fremragende arbejde .
Jeg har desuden haft lejlighed til at udtale mig om denne sag i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og fremhve , at den eksisterende statut har fungeret fint .
<P>
Kommissionen har fremmet undersgelserne p Ombudsmandens initiativ - det har jeg lige sagt - f.eks. hvad angr kodeksen for god forvaltningsskik , og i almindelighed optrder Kommissionen konstruktivt - jeg takker hr .
Sderman , som har understreget det - og respekterer fristerne for Ombudsmandens anmodninger om oplysninger .
<P>
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender foreslr tre ndringer .
Hvad angr afskaffelse af undtagelsen om tavshedspligt i forbindelse med adgang til sager , har jeg allerede ppeget , at Kommissionen aldrig har gjort brug af denne undtagelse ved de 20 lejligheder , hvor Ombudsmanden har anmodet om adgang .
Det er rigtigt , at man kunne falde for fristelsen til at tilpasse retten til kendsgerningerne og acceptere Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders holdning , men p den anden side har vi ogs ret til at sprge os selv , om det virkelig er ndvendigt at ndre dette punkt , nr alting har fungeret s fint .
<P>
I alle tilflde m vi bevise , at vi er forsigtige , nr det drejer sig om et flsomt sprgsml , p grund af Kommissionens rolle og den type sprgsml , den behandler i jeblikket , som i takt med udviklingen af det europiske projekt vil blive mere og mere varierede og flsomme .
<P>
Desuden kunne vi f problemer med regeringerne i Unionens medlemsstater .
<P>
EU ' s struktur med de tre sjler betyder , at Kommissionens funktion , og ogs Parlamentets egen funktion , vil vre forskellig alt efter , hvilken sjle det drejer sig om .
Derfor vil Kommissionen g i dybden med disse sprgsml i den udtalelse , vi vil afgive og om kort tid sende til Parlamentet , nr det vedtager en endelig holdning til den vedtagne tekst .
<P>
Hvad angr ophvelse af princippet om , at tjenestemnd vidner p vegne af deres administrationer , er Kommissionen ikke dogmatisk , men vi mener , at det er vigtigt , at tjenestemndene ikke udelukkende udtaler sig p egne vegne , men at de reprsenterer og forelgger elementerne og forklaringerne i en sag , som de har ansvaret for .
Hvad angr det vrige , skal de henholde sig til de forpligtelser , der fremgr af deres statut .
Og jeg vil gerne ppege , at jeg som tidligere medlem af Parlamentet , udover som medlem af Kommissionen , deler fru Almeida Garretts opfattelse af forskellene p politisk og administrativt ansvar og p Europa-Parlamentets ansvar i forhold til det politiske ansvar , som er det , kommissrerne har , og ikke kun kommissrerne , men ogs medlemmerne af de vrige institutioner .
<P>
Hvad angr aktindsigt i dokumenter fra medlemsstaterne vil det som sagt vre p sin plads at henholde sig til den nye forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 om aktindsigt i dokumenter .
Princippet om at indhente forudgende samtykke fra medlemsstaten er indeholdt i forordningens artikel 4 , stk . 5 , og i rammeaftalen med Parlamentet .
Erklring 35 , der er knyttet til Amsterdam-traktatens slutakt , peger i samme retning .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg igen lyknske alle ordfrerne og takke hr .
Sderman for det meget konstruktive arbejde , som hjlper os meget , for kritik er naturligvis - og det skal man vre klar over - en ansporing til at forbedre hver dag , og desuden medfrer den lsninger .
Vi har allerede gjort fremskridt , bl.a. hvad angr kodeksen for god forvaltningsskik , overtrdelsesprocedurer og tjenestemndenes frihed .
I den forbindelse vil jeg sige til Dem , at mange ting er kritisable , for der er ikke noget , der er perfekt , men nr vi gr lngere og kritiserer uden grund , kan kritikken risikere at miste sin vrdi eller i hvert fald blive svagere .
<SPEAKER ID=25 NAME="Sderman">
Hr. formand , jeg vil gerne uddybe et par sprgsml , som blev rejst i forbindelse med fru Almeida Garretts betnkning .
<P>
For det frste var der sprgsmlet om afhring af kommissrer som vidner og det problem , der opstod i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , hvor man flte , at det kunne vre vanskeligt at holde Europa-Parlamentets politiske kontrol og kommissrernes politiske og administrative ansvar adskilt .
Mange medlemmer i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked mente , at dette problem var meget vanskeligt at lse .
Det er vigtigt at forst , at Kommissionen er det udvende organ , og at det i teorien er Unionens administration , der har kontakt med borgerne .
Kommissrerne har naturligvis administrative funktioner .
Vi har haft et par klager i denne forbindelse , og kommissrerne har altid reageret helt korrekt .
Men for at undg yderligere diskussion og forvirring vedrrende dette sprgsml , kan det slettes fra forslaget , og , som ordfreren sagde , er det mske en dag slet ikke ndvendigt med skriftlige svar .
Jeg vil gerne understrege , at OLAF har ret til afhring af kommissrer , og at det var det , der inspirerede mig til mit forslag .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om alle dokumenterne .
Iden var , at Ombudsmanden har ret til inspektion af dokumenter , da borgerne ikke har mulighed for det .
Tilliden til Ombudsmandens arbejde er baseret p det faktum , at borgerne accepterer , at de ikke har adgang til alle dokumenter , men de har brug for at vide , at Ombudsmanden har adgang til disse dokumenter , hvis det er ndvendigt .
Det er grundlaget for deres tillid til Ombudsmandens funktion .
<P>
Det frygtes sommetider , at Ombudsmanden kunne f indsigt i statshemmeligheder .
I mine 12 r som Ombudsmand har jeg aldrig haft en sag om drlig forvaltning , hvor jeg har vret ndt til at bede om meget fortrolige dokumenter .
Jeg er ikke bekendt med eksempler , hvor Ombudsmanden har afslret fortrolige dokumenter .
Ombudsmanden skal have adgang til dokumenter .
Der er et fortolkningssprgsml , og vi har spildt tid p begge sider .
<P>
Hr . Prodi anmodede om en forhandling om hvidbogen , og jeg har forsgt at srge for det .
Det er meget vigtigt , at hvidbogen drftes , da der stadig er sprgsml .
Jeg hber p flere konkrete forslag .
<P>
Jeg vil ikke dvle ved kritikken af det lave antal klager , offentliggrelsen af Ombudsmandens funktioner og de mange klager uden for mandatet .
Vores mandat er frst og fremmest inden for Den Europiske Union .
Borgerne kan have svrt ved at forst det , nr de stder p problemer med fllesskabslovgivningen .
De henvender sig til et af Parlamentets informationskontorer eller Kommissionens reprsentation , modtager vores formular og indgiver deres klage til os .
Vi skal forsge at rette op p problemet .
Det er muligt , at det medfrer en begrnsning af antallet af klager , men antallet har vret stigende i lbet af rene .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om offentliggrelse af Ombudsmandens funktioner vil jeg gerne nvne , at flere kender til Ombudsmandens eksistens i EU end p nationalt plan , og parlamentsmedlemmerne kan gre meget for at fortlle borgerne om deres ret til at indgive andragender eller klager til Ombudsmanden .
Det er trods alt parlamentsmedlemmerne , der mder de europiske borgere .
Det er medlemmerne , der har kontakt med offentligheden , og hvis de fortller om de muligheder , der er , vil flere vre klar over dem .
Mange parlamentsmedlemmer har allerede gjort det , og det er jeg taknemmelig for .
<P>
Jeg er beret over , at jeg har haft mulighed for at drfte disse sprgsml .
Jeg glder mig over fru de Palacios og andres kommentarer og takker for indsatsen .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Sderman .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdet i Udvalget for Andragender ( 2000-2001 )
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0236 / 2001 ) af Camisn Asensio for Udvalget for Andragender om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsret 2000-2001 ( 2001 / 2010 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=28 NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne begynde med at sige , at for mig er det at vre ordfrer for denne betnkning noget , der fylder mig med stor tilfredshed , for jeg tilhrer dem , som er helt overbevist om Europa-Parlamentets Udvalg for Andragenders afgrende samfundsmssige betydning .
<P>
Det skyldes , at borgernes andragender som institution virkelig er den mest direkte vej , som europerne rder over til at anmelde bde de lakuner , der stadig er i fllesskabslovgivningen , og de tilflde , hvor forpligtelser i henhold til allerede vedtagne direktiver og forordninger ikke opfyldes , enten fordi de ikke anvendes , eller ganske enkelt fordi de ikke er blevet gennemfrt i den nationale lovgivning .
<P>
I dette store arbejde spiller ogs Den Europiske Ombudsmand som institution en grundlggende rolle .
Det har ligeledes givet mig stor tilfredshed , at der er opnet en strre grad af konsensus blandt alle udvalgets medlemmer ved vores forhandlinger og afstemninger .
<P>

Tallene taler for sig selv : Betnkningen indeholder 16 konklusioner , som alle er blevet vedtaget enstemmigt , hvilket ogs var tilfldet for de fem ndringsforslag , som blev stillet efter mindre kompromisndringer .
For alt dette takker jeg hele udvalget og udvalgssekretariatet .
<P>

Da De kender indholdet af hele betnkningen , vil jeg begrnse mig til at citere enkelte aspekter , som jeg finder kan vre nye , f.eks. udvidelsen af de europiske borgeres ret til at indgive andragender - som efter min mening er en grundlggende rettighed - til ogs at omfatte indfdte og nye statsborgere samt borgere , som er indregistreret i en medlemsstat , henstillingen til at denne rettighed betragtes med den vigtighed , som den fortjener i de planlagte forhandlinger , at den opfres p dagsordenen for den planlagte konvention om EU ' s fremtidige struktur , det tvingende ndvendige i at Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender tillgges den betydning , som det fortjener p grund af sin afgrende samfundsmssige betydning , der er afledt af den direkte kontakt mellem mennesker og institution .

<P>
Sledes br det vre , for der m gres noget for at reducere afstanden mellem folket og de hje europiske institutioner , der bekrftes af alle meningsmlinger .
Og lsningen bestr alts i at ge brugen af initiativbetnkninger , isr inden for de omrder , hvor der kan spores en vis iver hos borgerne efter at ge den direkte kontakt med institutionerne .
Ligeledes synes det fornuftigt via denne institution at bne vejen for lovgivningsinitiativer , der undfanges og fdes blandt befolkningen selv , hvilket normalt er tegn p en alvorlig mangel .
<P>
Alt dette beviser endnu en gang , hvorfor dette udvalg br have konsekvent ret til at f aktindsigt i al ndvendig interinstitutionel dokumentation , som er uundvrlig for udfrelsen af udvalgets vigtige arbejde .
<P>
I denne forbindelse er det kun rimeligt at minde om og takke for den uvurderlige hjlp , som vi til stadighed modtager fra bde Kommissionen og Den Europiske Ombudsmands institution .
Det samme kan ikke siges om Rdet , som fortsat glimrer ved sit fravr .
Det str nu meget klart , at det p dette hje niveau er ndvendigt at ge borgernes kendskab til andragendet som institution enten gennem oplysning og uddannelse eller mere konkret via edb .
Der er behov for egentlige vejledninger til almindelig effektiv brug .
Dette er et udestende stykke arbejde .
Alt for ofte mrkes en vis apati hos nogle offentlige myndigheder , bde EU-myndigheder , nationale , regionale og lokale myndigheder - og der findes af enhver slags - nr der skal findes rimelige lsninger p de fremsatte problemer .
<P>
Der m reageres over for denne uheldige situation .
Hvis det bliver ndvendigt , br Europa-Parlamentets formand i det mindste anmodes om at offentliggre den manglende lyst til at lse problemer og indlysende urimeligheder , som visse sektorer i den europiske offentlighed lider under .
<P>
Til sidst vil jeg gerne minde om , hvor vigtige bde den maksimale kontakt mellem andragerne og Europa-Parlamentet via Udvalg for Andragender og anvendelsen af de fremragende tjenestegrene under Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Forskning og STOA er for effektiviteten af udvalgets resultater .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Fourtou">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne takke og rose hr . Camisn for det bde omhyggelige og fremadrettede arbejde , som han har udfrt i forbindelse med betnkningen .
Takket vre ham bliver vores kolleger klar over , hvilke forventninger EU ' s borgere har , og sledes ogs hvilket arbejde Udvalget for Andragender udfrer .
<P>
De situationer , som andragerne befinder sig i , er ofte helt kafkaske . Dette fremgr tydeligt , nr man lser nogle af de sager , hr .
Camisn nvner . Hvad enten det drejer sig om anerkendelse af eksamensbeviser , diskrimination , dobbeltbeskatning eller tilladelse til indregistrering af biler , er kompleksiteten og blokeringerne s omfattende , at borgeren fler sig fuldstndig magtesls .
<P>
Ved hjlp af udvalgets og Kommissionens flles aktion og ved at behandle problemerne bliver det muligt at rette op p det , der fles som en uretfrdighed .
Men Udvalget for Andragender kan g endnu lngere .
Det kan knytte borgerne tttere til udarbejdelsen af fllesskabsregler .
<P>
Den 13. juni havde jeg ren af at stte en betnkning om brystimplantater med silikone til afstemning i Parlamentet .
Denne betnkning er et eksempel p en desvrre meget sjlden anvendelse af forretningsordenens artikel 175 , stk . 1 og 4 , hvor det bl.a. fremgr , at det kompetente udvalg kan vedtage at udarbejde en betnkning om eller p anden mde tage stilling til de andragender , som det har erklret i overensstemmelse med betingelserne for behandling , og eventuelt forelgge Parlamentet beslutningsforslag om de andragender , det har behandlet .
<P>
Dette var tilfldet med den betnkning , som jeg havde ansvaret for .
Betnkningen blev sledes udarbejdet som flge af to andragender med mere end 1.000 medunderskrivere .
Men det var kun anden gang siden oprettelsen af Udvalget for Andragender , at en beslutning , der blev vedtaget af Parlamentet , var et resultat af direkte krav fra EU ' s borgere .
<P>
Som det anbefales i punkt 18 i hr . Camisns betnkning , rettede udvalget i dette tilflde henvendelse til STOA for at f en videnskabelig analyse af de problemer , andragerne stod over for .
En bedre anvendelse af artikel 175 , som ogs ordfreren taler for , skal gre det muligt for udvalget at oprette en direkte forbindelse mellem borgernes problemer og alle parlamentsmedlemmerne .
Det er efter min mening den politiske anerkendelse af en egentlig hring af borgerne , og det er en af de veje , Udvalget for Andragender skal flge i fremtiden .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , Udvalget for Andragender har modtaget over 10.000 andragender siden starten , og det er et tydeligt bevis p EU ' s praktiske betydning for borgerne .
Arbejdet i Udvalget for Andragender har ofte givet gode resultater for de pgldende borgere og har i nogle tilflde frt til ndringer i national lovgivning og praksis i medlemsstaterne .
<P>
De strste vanskeligheder for enkelte og grupper af borgere vedrrer stadig social sikring , sundhedsvsen , skat og anerkendelse af akademiske kvalifikationer , isr for borgere , der arbejder i andre medlemsstater , f.eks. i grnseomrder .
<P>
Der er ogs klager over miljet i forbindelse med strre byggeprojekter , hvor det frygtes , at pvirkningen af milj og erhverv i de pgldende omrder ignoreres af bygherrer og i nogle tilflde af de involverede myndigheder .
<P>
Der har vret mange gode resultater .
Der har f.eks. vret en sag om en irsk andrager med en lreruddannelse fra en britisk hjere lreanstalt , som ikke fik lov til at sge en stilling i en bestemt skole .
Kommissionen tog denne sag op p vegne af andrageren og Udvalget for Andragender og vandt sagen efter at have mdt stor modstand fra de tyske myndigheder .
Det er den slags positive resultater , som Udvalget for Andragender kan opn , og vi har brug for flere ressourcer , hvis Udvalget for Andragender skal udfre sit arbejde effektivt .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne sige , at jeg virkelig vrdstter Udvalget for Andragenders arbejde .
Jeg er klar over , at det er et udvalg , som ikke har stor indflydelse i Parlamentet , ikke alle vrdstter det p samme mde , men alligevel tror jeg , at Udvalget for Andragenders arbejde mske er noget af det eneste , der giver os mulighed for at f direkte kontakt med borgerne og tilnrme institutionerne til dem .
<P>
Jeg er meget enig i hr . Camisn Asensios betnkning .
Jeg mener , at den afspejler bekymringerne hos os , som arbejder direkte i Udvalget for Andragender , og derfor vil vi stemme for .
Men jeg vil gerne fremhve nogle af de praktiske og virkelige problemer , som vi str over for ...
<P>
( Afbrydelse fra hr . Marinos ) Jeg beklager meget , hr .
Marinos . Jeg sagde , at vi arbejder godt i Udvalget for Andragender , og at det er meget vigtigt .
<P>
Og jeg vil gerne fremhve nogle af de virkelige problemer , som vi str over for .
Frste virkelige problem : Vi har et godt forhold til Europa-Kommissionen .
Europa-Kommissionen og Den Europiske Ombudsmand samarbejder tt med Udvalget for Andragender .
Derimod har vi overhovedet intet samarbejde med Rdet , og der er mange , mange andragender , hvor Rdet ville have noget at skulle have sagt , og vi beklager meget , at Rdet aldrig er til stede .
Dette er vores frste problem .
<P>
Andet problem : Fleksibilitet og afgrelse af andragenderne .
Jeg arbejder meget med miljproblemer i Udvalget for Andragender .
Det er naturligt , for jeg er ogs medlem af Miljudvalget .
Det , der sker af og til med miljproblemerne , er , at hvis det varer meget lnge , fr der gives et svar , er de beslutninger , der er truffet i landet , og som gav anledning til andragendet , allerede uigenkaldelige for miljet , og andragerne mister tlmodigheden .
Et af problemerne er derfor ogs , at besvarelserne sker for langsomt og ineffektivt .
Jeg ved udmrket , at medlemsstaterne nogle gange er meget bevidste om , at en forsinkelse af svarene kan gre deres politiske beslutninger nemmere , og det sker i nogle tilflde .
Kommissionen har ikke hele ansvaret , det er medlemsstaterne , som er lang tid om at svare .
<P>
Udvalget for Andragender er som sagt et meget vigtigt udvalg for mig , men det rder over f menneskelige og juridiske ressourcer - og dette er naturligvis henvendt til vores egen institution - og tekniske ressourcer , som det har brug for .
<P>
Hr .
Camisn Asensio har stillet et forslag , som jeg finder meget korrekt , nemlig at , nr der er meget stor forsinkelse i besvarelsen til borgerne , skal Parlamentets formand anmodes om at offentliggre denne forsinkelse og det problem , som det skaber for andragerne , som har nok i at skulle stte sig ind i fllesskabsretten og indsamle al dokumentationen .
<P>
Alt i alt , hr. formand , tror jeg , at der er behov for oplysning og uddannelse af borgerne om deres ret til at indgive andragender , for denne ret er en naturlig flge af unionsborgerskabet .
Jeg husker , at der i sidste valgperiode endda var et forslag om at afskaffe Udvalget for Andragender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
N , men jeg gr i hvert fald ind for , at begge udvalg skal have en lysende fremtid her i Parlamentet , for de giver i det mindste borgerne mulighed for at komme tttere p vores arbejde .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , der er meget , man kan tilslutte sig i Camisn Asensios fremragende betnkning , og kun lidt at tilfje .
Jeg vil njes med kraftigt at ppege den utilgivelige kendsgerning , at Udvalget for Andragender p provokerende vis ignoreres af Ministerrdet , hvor der aldrig er nogen , der har samarbejdet med os , ikke engang en reprsentant for Rdet .
<P>
Og det er da naturligt nok .
De europiske borgere henvender sig til Udvalget for Andragender , som regel med klager over netop ministrenes og deres tjenestegrenes ulovligheder eller forsmmelser , nr de ikke fr medhold , eller nr deres protest eller klage er blevet ignoreret .
Det er netop grunden til , at Udvalget for Andragender sammen med Den Europiske Ombudsmand er blevet det sted , hvor man sger hjlp , hvis man mener , man er blevet uretfrdigt behandlet , eller som aktiv borger forsger at afvrge ulovligheder , uretfrdigheder , miljdelggelser .
Derfor br Europa-Parlamentet ogs udvise strre opmrksomhed over for Udvalget for Andragender og ge dets muligheder for at gre en effektiv indsats .
Ganske vist arbejder udvalget tt sammen med os , men ogs det stder ofte p ligegyldighed og forhalinger fra de nationale tjenestegrenes side .
P denne mde trkker sagerne ud , og de skuffede europiske borgere sger hjlp hos os .
<P>
Derfor har Camisn Asensio-betnkningen helt ret i , at der br faststtes obligatoriske korte frister for behandlingen af andragender , s det gr hurtigere .
Samtidig br der fastlgges en procedure for offentliggrelse af klagerne og af oplysninger om den passivitet og forhaling , som finder sted hos myndighederne i de lande , som klagerne vedrrer .
Det vil forsyne borgerne med det eneste vben , som de skyldige myndigheder frygter , nemlig offentliggrelse af deres handlinger , hvilket kompromitterer dem over for vlgerne .
<P>
Et forslag , som jeg tror kan f stor betydning , hvis det gennemfres , er indfrelsen , p bestemte betingelser , af en procedure med midlertidige foranstaltninger , som jeblikkeligt bremser igangvrende overtrdelser af fllesskabslovgivningen , s snart der er tale om risici for uoprettelige skader p miljet eller p vores kulturarv .
For den tidskrvende procedure frem til EU-Domstolens endelige dom har ikke nogen reel vrdi , nr skaden er sket , og der ikke lngere kan rettes op p den .
<SPEAKER ID=33 NAME="Gemelli">
Hr. formand , ved afslutningen af denne forhandling vil jeg gerne takke alle de kolleger , der har vret ordfrere - hr . Bsch , hr .
Perry , fru Garrett , hr .
Sbarbati og hr . Camisn Asensio - og alle de kolleger , der har arbejdet aktivt for institutionen andragender .
Jeg takker ligeledes Den Europiske Ombudsmand , som fra sin observationspost forsvarer borgernes rettigheder . Det str fast , at vi arbejder sammen , og vi arbejder ogs for unionsborgerskabet , som Parlamentet mere end nogen anden institution har gjort sig til forkmper for og forsvarer af .
<P>
Vi er kommet langt takket vre Europa-Kommissionens medarbejderes velforberedte redegrelser for sagerne i Udvalget for Andragender .
Samtidig er flere unionsborgere kommet til , og de bruger andragender til at forelgge deres personlige , sociale eller miljmssige problemer .
Vi har pligt til at give dem et fyldestgrende og tilfredsstillende svar og br bestrbe os p at undg abstrakte og overfladiske svar .
<P>
Borgerne viser med deres andragender den vej , EU skal g for at sikre , at borgerne kan leve med ro i sindet .
Vi nsker bestemt ikke en banal og udflydende ensretning i EU , vi mener tvrtimod , at de kulturelle forskelle skal harmoniseres p en sdan mde , at forskellene kan gre institutionerne bedre .
<P>
Det er sson for reformer af institutionen andragender , som skal forsvares og styrkes , og gennem reformer mener vi , at vi kan forsvare borgerne bedre og samtidig udbrede kendskabet til EU-institutionerne hos det europiske folk , som bliver strre og strre .
<SPEAKER ID=34 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , denne forhandling vedrrer ligesom den foregende forholdet mellem de europiske institutioner og borgerne .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne lyknske hr .
Camisn Asensio med hans betnkning , hvori han understreger , at andragenderne giver borgerne mulighed for at give udtryk for deres lovlige krav og ppege iboende mangler i fllesskabslovgivningen , og med dette dobbelte udgangspunkt er Kommissionen naturligvis interesseret i det arbejde , som De , mine damer og herrer , udfrer .

Og som fru Gonzlez sagde fr , tror jeg , at Parlamentets Udvalg for Andragender - tillad mig at sige det udefra - ligesom den slags udvalg i andre parlamenter , hvor jeg har vret ( f.eks. mit eget lands parlament , som er det , jeg kender bedst ) , udfrer en meget vigtig funktion , idet de netop generelt tilnrmer borgerne til institutionerne .
Men de er ogs vigtige for selve parlamentsmedlemmernes arbejde , s de kan vide , hvilke bekymringer , problemer og sprgsml der foruroliger en stor del af borgerne .
<P>
I r har ikke kun Kommissionens tjenestegrene samarbejdet med udvalget , men vi kommissrer har ogs gjort os umage for at samarbejde aktivt med Dem , mine damer og herrer . Derfor vil jeg takke hr .
Gemelli for hans henvisning , for det er sandt , at bde hr .
Kinnock , hr . Liikanen , fru Wallstrm og hr .
Bolkestein har deltaget i Deres arbejde .
De har personligt drftet , forklaret og forsgt at begrunde muligheder eller lsninger p de bekymringer , som blev fremlagt dem af Udvalget for Andragender p baggrund af de andragender eller klager , som forskellige borgere havde indgivet .
I denne forbindelse synes jeg , at den betydning , som vi i Kommissionen tillgger Deres arbejde , mine damer og herrer , er benlys .
<P>
Med samme udgangspunkt - og jeg har tidligere haft mulighed for at udtale mig om dette emne - vil Kommissionen reagere s bent og konstruktivt som muligt p Deres nske om at styrke dette samarbejde .
Jeg ved , at den tid , det ofte tager for os at svare p nogle af de oplysninger , som De beder os om , er problematisk , men De ved udmrket , at nr vi har haft et problem , har dette problem normalt - for ikke at sige i 100 % af tilfldene - skyldtes , at Kommissionen afventede oplysninger fra en medlemsstat .
<P>
Det er forskellige forvaltninger .
Vi har ingen anden mulighed for at tvinge medlemsstaterne til at fremsende oplysninger end politisk pres .
Politisk pres udver vi - ligesom De , mine damer og herrer - nr vi offentliggr , at denne eller hin stat ikke har svaret eller vanskeliggr Kommissionens svar .
Det eneste , jeg kan sige , er , at Kommissionen fortsat vil forsge at f medlemsstaterne til at svare hurtigst muligt p de oplysninger , som vi anmoder om , netop for at kunne reagere behrigt p de bekymringer , som De overdrager os , og vi vil i denne forbindelse forsge at samarbejde mest muligt med Dem , mine damer og herrer .

<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Sukker og visse sukkerholdige levnedsmidler
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0217 / 2001 ) af Lannoye for Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om formandskabets kompromisforslag vedrrende forslagene til Rdets direktiver om forenkling af de vertikale direktiver om levnedsmidler . Formandskabets kompromisforslag vedrrende forslagene til Rdets direktiver om :
<P>
I. visse former for sukker bestemt til konsum ( 14003 / 1999 - C5-0346 / 1999 - 1996 / 0113 ( CNS ) ) ;
<P>
II. honning ( 8701 / 2000 - C5-0347 / 1999 - 1996 / 0114 ( CNS ) ) ;
<P>
III. frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum ( 13760 / 1999 ) - C5-0348 / 1999 - 1996 / 0115 ( CNS ) ) ;
<P>
IV. visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mlk bestemt til konsum ( 14002 / 1999 - C5-0349 / 1999 - 1999 / 0116 ( CNS ) ) ;
<P>
V. marmelade og frugtgel samt kastanjecreme bestemt til konsum ( 7138 / 2000 - C5-0350 / 1999 - 1996 / 0118 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=37 NAME="Lannoye">
Hr. formand , her sidst p formiddagen skal vi nu forhandle om direktiver , der omhandler morgenmad .
Det er lidt sent , men jeg vover alligevel forsget .
<P>
Jeg minder frst og fremmest om , at det er anden gang , vi hres i denne sag .
Under den foregende valgperiode udtalte Parlamentet sig sledes om Kommissionens forslag om forenkling af vertikale direktiver om sukker , honning , frugtsaft , mlk og marmelade .
Der skete det , at Rdet brugte lang tid p at behandle sagen og til sidst fremkom med betydelige ndringer til Kommissionens oprindelige forslag .
Derfor hres vi igen i dag .
<P>
Det drejede sig alts om at forenkle direktiverne .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik gr bestemt ind for denne mlstning , men man skal ogs sikre , at man ikke slkker p kvalitetskravene i forenklingens navn , og isr at man ikke delgger en god forbrugerinformation .
Alle de ndringsforslag , der er stillet af Miljudvalget , og hvoraf en stor del kom fra ordfreren , gr i denne retning .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at enighed i Rdet naturligvis begrnser vores handlemuligheder , eftersom vi kun bliver hrt , og det vil sige , at ud over den afstemning , som vi afholder i dag , vil Rdet i sidste ende have fuldstndig frie hnder til at bestemme .
Ikke desto mindre mener jeg , at det med ndringsforslagene er lykkes at forbedre teksterne i forbindelse med de perspektiver , jeg omtalte for lidt siden , nemlig kvalitetsprodukter og ordentlig forbrugerinformation .
<P>
Jeg vil gennemg de forskellige direktiver for at nvne de vsentligste elementer .
Frst og fremmest er der med hensyn til sukker et lille definitionsproblem .
Rdet har med rette medtaget en sukkertype , som i stadig hjere grad anvendes , nemlig fructose , men det har undladt at give en definition p det , det kalder for brunt sukker .
Derfor sigter Parlamentets ndringsforslag mod at f fastsat en definition i teksterne .
Man m krve en vis frist , men det er ndvendigt , at Kommission kommer med et forslag til en definition .
Dette virker elementrt .
<P>
Den anden sag omhandler honning .
Det er en flsom sag , fordi honning er et produkt af hj kvalitet , der som regel er nsten uforarbejdet . Der har vret mange problemer med markedsfringen i de foregende r , fordi man ofte har set blandingsprodukter og markedsfring inden for EU af honning uden kvalitetsgaranti .
Det drejer sig alts om at vre opmrksom p definitioner og mrkning .
Kommissionen foreslr , at der tilfjes en ny kategori af honning , nemlig den filtrerede honning .
Miljudvalget mener , at dette forslag br forkastes , idet man sledes ikke lngere vil kunne se , hvilken blomsterart honningen stammer fra .
For det meste har den mistet den pollen , der muliggr denne kontrol , hvilket forhindrer en ordentlig definition og kvalitetskontrol af produktet til glde for forbrugeren .
Vi foreslr alts , at man forkaster dette forslag .
<P>
Hvad angr de farlige stoffer , der kan findes i industriel honning eller bagerhonning , mener vi , at tilstedevrelsen heraf skal forbydes .
Det drejer sig naturligvis om honning af mindre god kvalitet , der anvendes som ingredienser i visse prparater fra nrings- og nydelsesmiddelindustrien , men vi kan ikke acceptere tilstedevrelsen af farlige stoffer .
Miljudvalget har alts stillet et ndringsforslag , der gr i denne retning .
<P>
Den tredje sag omhandler frugtsaft .
Det er min opfattelse , at strstedelen af ndringsforslagene ikke sigter mod en grundlggende ndring af Kommissionens og Rdets forslag , men snarere en prcisering af teksterne for at undg fejltagelser .
Jeg vil forklare nrmere . Vi mener ikke , at en mangelfuld liste over tilladte forarbejdningsmetoder og stoffer i fremstillingen , som man overvejer , er tilfredsstillende .
Der skal udarbejdes en positivliste .
Vi anmoder alts om , at Kommissionen inden for en bestemt frist opstiller en positivliste over filtrerings- og bundfldningstilstningsstoffer samt de tilladte absorberingstilstningsstoffer .
En positivliste betyder , at de stoffer , der ikke fremgr af listen , er forbudte .
Dette er efter vores mening mere klart og bedre for forbrugerne p langt sigt .
<P>
Der er ogs stillet ndringsforslag om , at der ikke m anvendes fungicider til konservering af frugtsaft , men at frugtsaft udelukkende m konserveres ved hjlp af kulde .
<P>
Hvad angr den fjerde sag om mlk , er der ikke stillet ndringsforslag .
Den fremlagte tekst er efter vores mening helt tilfredsstillende .
Med hensyn til marmelade har jeg personligt genfremsat et ndringsforslag , der ikke blev vedtaget af Miljudvalget , men som jeg holder fast ved .
Det handler om at forbyde tilstning af kemiske aromastoffer i geler og marmelade , som f.eks. vanillin .
Dette stof har intet andet forml end at ndre smagen .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , det er omtrent fem r siden , at Rdet har hrt os om forslaget om at forenkle syv vertikale direktiver om levnedsmidler .
Hensigten med disse forslag var , at vi skulle forenkle de eksisterende ordninger , som indeholder overdrevent detaljerede bestemmelser , eller erstatte dem med direktiver , hvori udelukkende de vsentlige krav overtages .
P denne mde ville de vre lettere at gennemfre og vre mere i overensstemmelse med de horisontale direktiver .
Det er noble bestrbelser , som stemmer overens med folks forventninger , bde forbrugerne og dem , som er involveret p anden vis .
Det vil vi i PPE-DE-Gruppen meget gerne arbejde med p .
<P>
Vi konstaterer , at direktivet om kakao og chokoladeprodukter , som oprindeligt ogs var optaget i denne pakke , og som skulle igennem den lngste lovgivningsprocedure , nemlig proceduren for flles beslutningstagning , er det frste , vi har kunnet frdigbehandle .
Fem andre direktiver i pakken med syv , de fem , vi taler om i dag , bruger vi i sidste instans mere end fem r p , fr de er forenklede .
Vi sprger os selv , om vi ikke skal strbe efter hurtigere arbejdsmetoder og andre metoder for beslutningstagning , for vi tror ikke , at det er det , folk krver af os .
<P>
Vi i PPE-DE-Gruppen vil give ordfreren en kompliment for hans arbejde .
Forsinkelsen skyldes bestemt ikke ham , men den kendsgerning , at Rdet har ndret nogle punkter fundamentalt , sledes at vi p ny skulle afgive udtalelse .
P PPE-DE-Gruppens vegne kan jeg sige , at vi flger samme kurs som betnkningen , sledes som den s ud efter afstemningen i Miljudvalget .
Dette er tilfldet for alle dele af pakken , undtagen for frugtsaft .
Her afviger vores holdning noget fra betnkningen , men det var ogs tydeligt i Miljudvalget .
Jeg tror sledes ikke , at jeg her skal komme detaljeret ind p alle denne afvigende holdnings grunde , motiver og retninger .
<P>
Jeg vil imidlertid ikke lgge skjul p , hr. formand , og det vil jeg bruge resten af min taletid p , at vi i anledning af denne sag har haft en alvorlig diskussion i vores gruppe om , hvorvidt det nu virkelig er et parlaments opgave at drfte s detaljerede foranstaltninger med 626 medlemmer .
Det fr vi problemer med .
Parlamentet kritiseres udefra .
Det betyder ikke , at vi undervurderer betydningen af levnedsmiddellovgivningen .
Vi ved , at ogs detaljer er vigtige i den forbindelse , men vi sprger os selv , om vi p et s hjt teknisk plan er de bedste til at trffe beslutningerne , og om vi skal beskftige et parlament med 626 medlemmer med den slags vidtgende tekniske foranstaltninger .
Det sprgsml , som vi har stillet os selv , lyder : Skal vi ikke g i retning af to slags afledet ret , en , som Parlamentet udtaler sig om , og en anden , som i hjere grad br betros den udvende magt ?
Diskussionen derom er bestemt ikke afsluttet , men jeg vil gerne have , at denne ogs fres uden for PPE-DE-Gruppen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , Parlamentet godkendte i 1998 de fire direktiver med ndringer , der drftes i dag .
De er ganske enkelt henvist til os igen , fordi der er ndringer til komitologiproceduren .
Jeg noterer mig med tilfredshed , at Udvalget om Milj- og Sundheds-anliggender og Forbrugerpolitik ikke har indvendinger imod den reviderede procedure .
Der er imidlertid forslag om nye tekstndringer til direktivudkastet .
<P>
Formlet med direktiverne er at forenkle reglerne om sammenstning og mrkning .
Vi skal derfor undg at komplicere tingene .
Der er politisk enighed om dette sprgsml efter lange og tunge forhandlinger , og vi br derfor ikke genbne forhandlingerne for enhver pris .
Jeg gr ind for ndringer , der tydeliggr teksten , men ikke ndringer , der ndrer indholdet .
Et eksempel er indfrelsen af en definition af brunt sukker .
Det vil forbedre forbugerbeskyttelsen .
De foreslede ndringer vedrrende behandlinger og stoffer vil vre langt mere relevante inden for den horisontale lovgivning om disse behandlinger .
Forslaget om at indfre tre nye produktnavne for frugtsaft er ikke i trd med de forslag , der i jeblikket drftes .
De vil endvidere blot medvirke til , at hele forhandlingen genbnes .
<P>
Jeg mener ikke , at Parlamentet vil opn noget ved at vedtage betydelige ndringer .
Det vil blot medvirke til at forsinke proceduren og i sidste ende g ud over forbrugerne .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , at tale om levnedsmidler i dag er ikke specielt let , og nr man s gr ind p udprget tekniske aspekter som dem , hr .
Lannoye tager op , bliver det endnu mere kompliceret .
Vi tilslutter os hans betnkning , bortset fra det punkt , fru Thyssen tog op .
<P>
I stedet for at kommentere betnkningens specifikke indhold vil jeg hellere komme ind p , hvorledes Parlamentet i de kommende mneder br tage den fremtidige lovgivningsmetode op til overvejelse .
Ogs i denne betnkning er vi stdt p nogle punkter , hvor holdningerne er fastlst , eller hvor vi er get ind i et lovgivningsarbejde , som allerede har vret i gang i et par mneder , det glder f.eks. vandproblemerne .
Jeg mener , at denne institution kun kan vre tjent med en samordnet lovgivningsproces .
Et andet aspekt , jeg vil tage op igen , er lovgivningsmngden , som er for stor for dem , der er underlagt vores lovgivningsproduktion , og som str i et misforhold til medlemsstaternes metode , hvor en hel rkke aspekter varetages ved cirkulrer .
<P>
Den betnkning , vi udarbejdede sidste r sammen med Kommissionen om disse emner , m vi overveje meget grundigt , for hvis en forbruger vil kbe honning , springer det ikke straks i jnene , selv med en klar etiket , at der er et problem med honning , som er fremstillet i bistader , over for filtreret honning .
Og da det er vores opgave er vre super partes og at producere en lovgivning , Europas borgere kan forst , er der nok god grund til at gre sig nogle overvejelser de kommende mneder .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne bruge min korte taletid p at tage stilling til punkt 3 i direktivet om frugsaft .
Vi gr i dag med get styrke ind for forbrugerinformation og oplysning .
Den myndige forbruger skal - udstyret med information om etikettering og mrkning - selv afgre , hvad han kber .
Der skal vedtages strenge , klare og entydige bestemmelser , som kan forsts af alle .
Betegnelser som saft , frugtsaft , nektar , frugtsaft af koncentrat eller sgar frugtholdigt gr det vanskeligt for forbrugeren at registrere eller bedmme et produkts virkelige kvalitet eller fremstillingsmde .
<P>
I 1975 fik forbrugeren med frugtsaftdirektivet for frste gang betegnelsen frugtsaft indfrt eller fremhvet , og forbrugeren har vnnet sig til det .
Frugtsaft og frugtsaft fremstillet af koncentrat er som resultat et og samme produkt .
Betegnelsen " frugtsaft fremstillet af koncentrat " gr kun p fremstillingsmetoden og ikke p indholdsstofferne , som jo i sidste ende er ndt til at vre identiske .
Den supplerende betegnelse " med koncentrater " er efter min mening snarere forvirrende .
Produkternes betegnelser skal vre klart defineret og enkle og forstelige .
Vi skal forhindre supplerende betegnelser , som ikke er tvingende ndvendige , for forvirring er ikke nogen forbrugerbeskyttelse .
<P>
For mig udgr ndringsforslag 18 , 19 og 25 en ikke forstelig skrpelse af det eksisterende retsgrundlag , isr for saftindustrien , og jeg tror , de skal forkastes .
Frugt til fdevaremarkedet , med andre ord til fortring , m behandles med svampemidler .
Hvorfor s ikke frugt til saftfremstilling ?
Liges skal kriterierne i EU ' s drikkevandsdirektiv vedrrende det vand , som er ndvendigt til frugtsaftfremstilling , vre tilstrkkelige .
Jeg beder sledes Dem , mine damer og herrer , om under afstemningen objektivt og mlrettet at forberede et direktiv , som hjlper forbrugeren , og som er gennemfrligt for producenten .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg deler nogle af fru Thyssens ' betnkeligheder vedrrende det , som vi bliver bedt om at gre her , og den ekspertise , vi sidder inde med i den forbindelse .
Hr . Lannoye ved , at jeg har stor respekt for hans arbejde , men jeg m desvrre sige , at jeg frygter , at vi gentager nogle af fejltagelserne i forbindelse med chokoladedirektivet og vores iver efter at ndre navnene p nogle af produkterne .
<P>
Hr . Lannoyes ndringsforslag har skabt forvirring om begrebet renhed , nr vi taler om honning .
Jeg er enig med ham vedrrende frugtsaft , og jeg forstr helt klart hans motiver .
Men der er en rkke medlemsstater , der i omfattende grad filtrerer honning for at fjerne insektrester , sandkorn og pollen .
Jeg har ikke hrt nogen overbevisende argumenter til underbyggelse af , at denne beskadigelse af produktet tilfrer unskede materialer , og vi har endda en rkke ndringsforslag foran os i dag om fjernelse af organisk og uorganisk materiale fra nogle typer honning .
Rdet er net til enighed om en fornuftig holdning til dette , og jeg har ikke set beviser p - og jeg har konsulteret vores eget fdevareagentur - at der skulle vre grund til bekymring om indholdet .
Der er andre mder , hvorp man kan spore honningens oprindelse og pollenindhold , som ordfreren har henvist til .
<P>
Endelig vil jeg gerne nvne det , som en rkke medlemsstater kalder " bagerhonning " , og som efter ordfrerens opfattelse skal ndres til " industrihonning " .
Det er der ikke noget , der hedder .
Jeg ville gerne tro , at det var en utilsigtet oversttelsesfejl , men denne afvigende term er formentlig ikke tilfldig .
Det er ikke altid klogt at stte et adjektiv sammen med et substantiv .
Hvis jeg skulle beskrive hr . Lannoye , som jeg har stor respekt for , som en " industribelgier " , lyder det helt meningslst .
Vi skal have en reel beskrivelse , som forsts i hele EU , ikke en konstrueret term .
Der er ikke tale om et produkt , der kun egner sig til industriforml , men et produkt , som forbrugerne kender og har tillid til .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , hr. kommissr , af hensyn til tiden vil jeg udelukkende tale om direktivet om frugtsaft .
Kommissionens forslag er tilstrkkeligt godt til ikke at blive ndret .
Jeg glder mig isr over den dobbelte definition af saft fremstillet af koncentrat og saft fremstillet af frisk frugt , for dette medvirker til at orientere forbrugeren .
Netop derfor vil jeg gerne bekrfte , at jeg ikke kan tilslutte mig ndringsforslag 29 , som sletter Kommissionens tekst , og at jeg sttter ndringsforslag 30 , som uddyber samme emne med henvisning til bilag I .
<P>
Jeg forkaster totalt ndringsforslag 18 , 19 , 23 og 25 .
Det frste vedrrer forbuddet mod anvendelse af svampemidler til efterhstbehandling .
Det m fremhves , at i Europa hstes frugt principielt med det forml at blive solgt som frisk frugt , og frst efter sortering efter kvalitet og kaliber ved man prcist , hvilke partier der skal slges som frisk frugt , og hvilke der skal anvendes til videreforarbejdning .
<P>
Den maksimale grnsevrdi for pesticidrester i frisk frugt er allerede fastsat i direktiv 97 / 41 / EF og er baseret p strenge undersgelser , der er klassificeret som sikre for forbrugerne .
Jeg mener , at det samme direktiv er gldende for frugtsaft , frisk frugt , hjemmelavet frugtsaft og emballeret frugtsaft .
Endvidere er det ndvendigt med efterhstbehandling for at garantere optimale opbevarings- , transport- og distributionsbetingelser , og - jeg gentager , hvad jeg allerede har sagt tidligere - giften ligger i dosis , ikke i selve stoffet .
Med hensyn til kvaliteten af det vand , der tilsttes til koncentraterne , har vi et andet direktiv , nemlig 98 / 93 / EF om kvaliteten af vand til konsum , herunder til fdevareindustrien .
<P>

Endelig indeholder ndringsforslag 23 et forsg p at indfre en positivliste for godkendte stoffer , og det er ikke logisk , at der skal defineres flere stoffer end dem , som allerede er godkendt i direktiv 89 / 109 / EF og 90 / 128 / EF om materialer og genstande , bestemt til at komme i berring med levnedsmidler , for dette ville gre det umuligt for frugtsaftindustrien at tilpasse sig fleksibelt til den teknologiske udvikling .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ernring , forbrugerbeskyttelse - disse emner er blevet til farlige emner .
De indeholder ogs en betydelig grad af usikkerhed .
Betnkningen br give mere klarhed , og vores kollega Lannoyes anstrengelser fremgr ogs ganske tydeligt .
Men jeg tror ogs , at for megen njagtighed og for mange detaljer er farlige , og ud fra den betragtning kan jeg kun sttte det , som hr . Thyssen sagde : Vi br , ogs hvad vores virke angr , mere og mere skelne mellem politiske udsagn og tekniske overvejelser .
Vi kan mske bare ikke klare opgaverne , ikke fordi vores IQ i gennemsnit er s drlig , men fordi den specifikke fagviden ikke kan vre til stede , da der ganske enkelt forudsttes for meget , og fordi man s ogs et eller andet sted lber ind i vanskeligheder , nr man skal afgre , hvad der nu er lobbyisme , og hvad der er fornuftigt virke .
Jeg tror ogs , at vi med reguleringen af detaljerne p etiketterne skal passe p , at vi ikke af lutter reguleringsiver - som f.eks. ved frugtsafterne , hvor man nu trods alt har fundet et kompromis - med dobbelte forklaringer i sidste ende vildleder forbrugeren .
Hvis det fortstter sdan , skal vi ogs snart skrive de kemiske sammenstninger p vinetiketten , og s vil det vel ikke mere vre s let for vinsalget .
<P>
Jeg takker alle dem , som har bidraget til at finde kompromiser p frugtsaftomrdet , i forbindelse med svampemidler , tilstning af vand , sprgsmlet om saft og koncentrat samt i forbindelse med aromaerne , og jeg hber , at det i honningproblematikken er umuligt at tilslre oprindelsen .
Jeg beder Dem ogs i denne henseende vre opmrksomme i forbindelse med afstemningen .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne give udtryk for vores sttte til Rdets forslag med hensyn til direktivet om frugtsaft , som efter vores mening gr i den rigtige retning , alts i retning af en effektiv beskyttelse af forbrugerne , der skal kunne modtage en klar , let forstelig og objektiv information , som giver mulighed for at trffe et valg med fuldt kendskab til bde fdevarekvalitet og -sikkerhed .
De ekstra produktionsomkostninger , der er forbundet med dette og med en kvalitetsgaranti , skal i vrigt fremg klart af mrkningen .
<P>
Alt efter om der er tale om frugtsaft uden koncentrat eller frugtsaft , der er fremstillet af koncentrat , opdeles frugtsaft i jeblikket i to store kategorier , der tilhrer hver sin specifikke produkttype og har hver sin fremstillingsproces .
Men med hensyn til mrkning gr den nuvrende praksis det ikke muligt for forbrugerne at skelne klart mellem disse to kategorier .
For at fjerne denne kilde til forvirring hos forbrugeren om det produkt , han kber , har det finske formandskab forslet at indfre to enkle , klare og objektive definitioner .
Termen frugtsaft skal forbeholdes saft uden koncentrat og saft p basis af koncentrat skal have en salgsbetegnelse , der er i overensstemmelse med dens egenskaber .
<P>
Sledes kan forbrugeren , der sger et mere gte og naturligt produkt , let finde det p hylderne under den klare benvnelse " frugtsaft " , vel vidende at han skal betale den pris , dette produkt koster , mens forbrugeren , der vlger et mere standardiseret og konomisk produkt bevidst vil kunne koncentrere sig om saft p basis af koncentrater , uden at der er usikkerhed med hensyn til saftens oprindelse og egenskaber .
Vi mener , hr. formand , at en definition af disse to saftkategorier med hver deres betegnelse er et egentlig fremskridt med hensyn til forbrugerinformationen , og det er derfor , vi sttter dette .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Rodrguez Ramos">
Hr. formand , ligeledes af tidsmssige rsager vil jeg ogs kun tale om forslaget om frugtsaft .
<P>
Som de foregende talere har sagt , mener vi , at Rdets forslag er et klart fremskridt , idet det faststter en tydelig differentiering mellem saft af frisk frugt og saft af koncentrat .
Det er ekstremt positivt , fordi det giver forbrugerne fuldstndig information om to produkter med helt forskellige egenskaber og fremstillingsmetoder .
I denne forbindelse kan vi p ingen mde acceptere et ndringsforslag , som medfrer en hel eller delvis afskaffelse af denne differentiering , der er fastsat s klart i Rdets tekst .
<P>
Endvidere kan vi heller ikke acceptere ndringsforslagene om afskaffelse af anvendelse af frugt fra markedet for frisk frugt , hvilket ville ske , hvis vi accepterede forbuddet mod efterhstbehandling .
Anvendelsen af denne frugt giver mulighed for fremstilling af et sundt produkt af hj kvalitet og med stor fdevaresikkerhed for forbrugerne , ligesom den giver mulighed for at absorbere overskydende landbrugsrvarer , hvorved stort spild og miljforurening undgs .
<P>
Vi vil derfor stemme for og klart vedtage Rdets forslag .
Vi mener , at strstedelen af de ndringsforslag , der er stillet i udvalget med henblik p at afklare eller forbedre situationen , ikke har gjort andet end at ge forvirringen .
<SPEAKER ID=47 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne rette en tak til medlemmerne af Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og srlig til Dem , hr . Lannoye , som ordfrer , fordi De har behandlet de af Rdet fremsendte forslag til de fem skaldte vertikale direktiver .
<P>
Disse direktiver refererer til visse sukkerformer , som er bestemt til konsum , til honning , til frugtsaft og lignende produkter bestemt til konsum , til visse former for inddampet mlk og trmlk bestemt til konsum og til marmelade , frugtgel , syltetj og kastanjecreme bestemt til konsum .
<P>
Kommissionen glder sig over , at Parlamentet , hvad komitologien angr , holder sig til den linje , som Rdet har afstukket , og dermed er indforstet med at erstatte det rdgivende udvalgs procedure med forskriftsudvalgets procedure .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene til de fem rdsforslag fastslr Kommissionen , at Parlamentet allerede i 1996 blev hrt vedrrende de pgldende kommissionsforslag og p mderne den 14. januar 1998 og den 4. maj 1999 tog stilling til dem .
Selv om nogle af disse ndringsforslag ud fra redaktionelle eller tekniske synspunkter helt igennem forekommer mig at vre fornuftige , er jeg desvrre ndt til at henvise til , at det her som nvnt drejer sig om rdsforslag og ikke om oprindelige kommissionsforslag , og at disse ndringsforslag dermed vedrrer rdsforslagene og ikke kommissionsforslagene .
<P>
Derfor m jeg beklageligvis konstatere , at Kommissionen ikke kan acceptere de i betnkningen foreslede ndringer .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.49 og genoptaget kl .
12.00. )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg nsker ikke at forhale afstemningerne ret lnge . Jeg har tidligt i dag i overensstemmelse med artikel 148 , stk .
3 , gjort indsigelse imod mdeprotokollen . I henhold til artikel 148 , stk .
3 , skal Parlamentet i givet fald trffe afgrelse .
Parlamentet har ikke truffet afgrelse . Jeg ville egentlig blot vide , hvad der nu sker med min indsigelse .
<P>
For det andet vil jeg gerne henvise til flgende : I gr vedtog vi i forbindelse med min betnkning at godkende Kommissionens forslag .
Vi vedtog derp ved en lovgivningsmssig beslutning at forkaste Kommissionens forslag .
Det blev af tjenesterne i protokollen ndret til " billiger Kommissionens forslag " .
I punkt 4 er der dog fortsat indeholdt en stning , som er i strid med den frste afgrelse , for her str fortsat , at den vre grnse skal bibeholdes , hvilket vi forkastede i begyndelsen .
Som flge af disse uoverensstemmelser , som ogs er indeholdt i det nuvrende protokoludkast , har jeg bedt om , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender tager sig af sagen , sledes at forretningsordenen generelt ndres , og det tydeligt fremgr , hvad der sker , nr sdanne modstninger opstr .
Jeg ville blot gre opmrksom p , at der ikke blev truffet afgrelse om min indsigelse mod protokollen stik imod artikel 148 , stk .
3 . Jeg antager , at protokollen dermed ikke er godkendt p dette punkt og frst bliver godkendt p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr .
Swoboda begr en fejl , og jeg beder Dem om at lgge nje mrke til det .
Parlamentet vedtog ganske vist i gr noget , der er lidt selvmodsigende , jeg betoner lidt selvmodsigende !
Vi vedtog med et klart flertal p 303 stemmer mod 253 Kommissionens forslag vedrrende transitsystemet .
I forslaget str , at den hidtidige vre grnse skal afskaffes .
Dette billigede Parlamentet med entydigt flertal .
<P>
Efter min mening var det et faux pas fra nogle af vores kollegers side , at punkt 4 nu er kommet med .
Der er dog i virkeligheden ikke tale om en indholdsmssig uoverensstemmelse , fordi Kommissionen ogs i punkt 4 opfordres til at bibeholde en vre grnse indtil udlbet af kopointsystemet .
Vi har alts klart besluttet at vedtage Kommissionens forslag i den lovgivningsmssige beslutning .
Hvis Rdet godkender det , er det perfekt . Jeg hber , at Rdet vil gre det .
Det andet krav i punkt 4 er et krav , som Kommissionen kunne overveje .
Hvad Kommissionen gr i dette tilflde , om den foreslr en ny vre grnse eller ikke nogen , er op til Kommissionen .
Vi har nemlig - og det fremgr af punkt 4 , hvis De lser den anden halvdel af stningen - netop ikke krvet den gamle vre grnse , men vi har sagt , at Kommissionen kan undersge , om den kan fastlgge en ny vre grnse ud fra fornuftige synspunkter .
Men dette faux pas er get igennem med flertal .
Det betyder imidlertid kun , at Kommissionen opfordres til at overveje det og meddele Parlamentet sin mening , nr den har tnkt sagen til ende .
Parlamentets klare holdning var , er og bliver - og ud fra den betragtning er der ikke noget at korrigere , hr . Swoboda - at vi i gr med stort flertal har billiget Kommissionens holdning !
Det vil jeg gerne konstatere endnu en gang !
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Hr .
Swoboda , hr . Jarzembowski , jeg forstr , at jo lngere De taler , desto nrmere kommer De hinanden .
Vi vil lade dette undersge nje , og det vil De hre nrmere om .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=52 NAME="Fischler">
Mine damer og herrer , efter samrd med de kompetente tjenestegrene nsker jeg ikke at fastlgge Kommissionens holdning endegyldigt nu .
Kommissionen vil gerne forbeholde sig ret til at undersge sagen endnu en gang .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . Cappato .
De kan nu gre et par ting .
De kan i hvert fald meddele Parlamentet , om De fastholder forslaget . I s tilflde gr vi over til afstemning om forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
Det kan ogs henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Hr. ordfrer , hvad rder De os til ?
<SPEAKER ID=54 NAME="Cappato">
Hr. formand , i betragtning af afstemningsresultatet og de mange , der hverken har stemt for eller imod , mener jeg , det vil vre klogt - ikke for ordfrerens skyld , men for Parlamentets - at henvise denne betnkning til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0271 / 2001 ) af Ries for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om 24. ndring af Rdets direktiv 76 / 769 / EF om begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( pentabromodiphenylether ) ( KOM ( 2001 ) 12 - C5-0018 / 2001 - 2001 / 0018 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0272 / 2001 ) af Nistic for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om faststtelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning , testning , behandling , opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ndring af Rdets direktiv 89 / 381 / EF ( KOM ( 2000 ) 816 - C5-0034 / 2001 - 2000 / 0323 ( COD ) )
<SPEAKER ID=55 NAME="Nistic">
Hr. formand , som ordfrer vil jeg anmode Dem og Parlamentet om at godkende mit forslag om at stte ndringsforslag 75 under afstemning fr ndringsforslag 55 og 56 .
Det drejer sig om at f en logisk rkkeflge i ndringsforslagene , da ndringsforslag 75 skal erstatte ndringsforslag 55 og 56 . Endvidere vil hr .
Lisi og hr .
Santini stille et mundtligt ndringsforslag , som jeg er for , til ndringsforslag 75 , og hr . Tannock og fru Korhola vil stille et mundtligt ndringsforslag 43 , som jeg ogs er for .
<SPEAKER ID=56 NAME="Lund">
Hr. formand , det sprgsml , hr .
Nistic her rejser om at ndre afstemningsrkkeflgen har vret diskuteret , tror jeg , de sidste 10 dage med hr . Nistic , og vi er for lngst net til den konklusion , der fremgr af afstemningslisten , s jeg forstr slet ikke , hvorfor hr .
Nistic rejser sprgsmlet nu . ndringsforslag nr .
55 og 56 br klart til afstemning fr ndringsforslag nr . 75 , og det har der vret enighed om i lngere tid .
Men det lader til , at hr . Nistic stadigvk vil forsge at rejse tvivl om det .
Jeg forstr det ikke .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Det kan jeg sige helt klart , hr. ordfrer .
Vi skal ogs anvende forretningsordenen her , og den afstemningsrkkeflge , som tjenestegrenene igen har undersgt , inden De talte her , er den rette , og denne skal i sidste instans vurderes af formanden .
Jeg synes , vi skal opretholde denne rkkeflge .
<SPEAKER ID=58 NAME="Nistic">
Hr. formand , meningen med mit indlg var at bede Parlamentet om at udtale sig , for Parlamentet er suvernt og kan derfor ndre en rkkeflge , det finder ulogisk .
Jeg m derfor insistere p , at mit forslag sttes under afstemning for at konstatere , hvem der er for , og hvem der er imod .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Hr . Nistic , De har sagt to ting .
Kompromisndringsforslaget taler vi om om lidt .
Det kan De stille om lidt , og s kan Parlamentet sige , om det vedtager det eller ej .
Men afstemningsrkkeflgen hrer i sidste instans under formandens ansvarsomrde .
Jeg benytter min befjelse til at opretholde afstemningsrkkeflgen , hvilket tjenestegrenene har rdet mig til .
Dette er en rimelig rkkeflge .
Jeg gentager , at vi om lidt kan komme tilbage til et eventuelt mundtligt ndringsforslag , hvis det bliver aktuelt .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , hr . Nistic sagde , at der var et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 43 , som er et af de ndringsforslag , som De nsker skal vre genstand for en samlet afstemning .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Hvis det mundtlige ndringsforslag vedrrer ndringsforslag 43 , som der stemmes om under t sammen med de andre ndringsforslag , m De gerne stille det . S vil vi afvikle dette punkt nu , inden vi gr over til afstemningen under t .
Hr . Nistic , forholder det sig sdan ?
<SPEAKER ID=62 NAME="Nistic">
Ja , netop . Hr .
Tannock vil redegre for dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Det kan begrundes nu . Det mundtlige ndringsforslag vedrrer ndringsforslag 43 .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , mit mundtlige ndringsforslag til ndringsforslag 43 vedrrer erstatning af andet afsnit .
Fru Korhola og jeg har net et kompromis , der lyder som flger : " I tilflde af mangel p visse plasmaprodukter , og udelukkende hvad angr import til EU fra tredjelande , kan medlemsstaterne tillade undtagelser fra direktivet , forudsat at kravene til kvalitet og sikkerhed opfyldes .
"
<P>
Det er absolut afgrende at sikre interesserne for de europiske bldere , der sommetider er afhngige af importerede Faktor VIII-plasmaprodukter , som kan indeholde blod doneret og solgt fra USA .
Det er derfor helt afgrende , at vi ikke bringer britiske og andre bldere i fare .
Bde fru Korhola og jeg sttter dette ndringsforslag .
Jeg har forstet , at hr . Lund ogs sttter det .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 55 og 56 Formanden .
Vi kender proceduren ved forelggelsen af de mundtlige ndringsforslag . Jeg m nu sprge Parlamentets medlemmer , om De gr indsigelse imod det .
12 medlemmer eller flere kan gre indsigelse imod det .
Jeg sprger , om De kan acceptere ndringsforslaget ?
Jeg ser flere end 12 medlemmer .
Dermed er det mundtlige ndringsforslag afvist .
<P>
Jeg foreslr , at vi gr dette p en praktisk mde , og at vi om lidt stemmer srskilt om ndringsforslag 43 .
Vi stemmer nu om alle 60 ndringsforslag fra udvalget under t bortset fra ndringsforslag 43 .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , det rgrer mig , at De ikke har kunnet give mig ordet , som jeg havde bedt om , fr afstemningen om ndringsforslag 55 og 56 , for meningen med det mundtlige ndringsforslag var at lade Parlamentet vurdere fr afstemningen om 55 og 56 , om det kunne tilslutte sig det kompromisndringsforslag , som l i mit forslag .
Nu , hvor den frste del er bortfaldet , fordi jeg desvrre ikke kunne f ordet , er det fuldstndig meningslst at forelgge det .
Det er kedeligt , for hvis vi havde accepteret ordfrerens forslag om at bytte om p rkkeflgen , kunne jeg have forelagt det .
Jeg forsgte at gre det , fr Parlamentet stemte , men det lykkedes mig ikke at f ordet , og her er resultatet .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Tak , hr . Lisi , i hvert fald har det ingen mening mere i jeblikket .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0229 / 2001 ) af Jonathan Evans for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets forordning om gennemfrelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 og om ndring af forordning ( EF ) nr .
1017 / 68 , ( EF ) nr .
2988 / 74 , ( EF ) nr .
4056 / 86 og ( EF ) nr .
3975 / 87 ( KOM ( 2000 ) 582 - C5-0527 / 2000 - 2000 / 0243 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>
<P>
Betnkning ( A5-0269 / 2001 ) af Andria for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets forordning om indfrelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet betalingsbalancesttte til medlemsstaterne ( KOM ( 2001 ) 113 - C5-0121 / 2001 - 2001 / 0062 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>
<P>
Betnkning ( A5-0217 / 2001 ) af Lannoye for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om formandskabets kompromisforslag vedrrende forslagene til Rdets direktiver om forenkling af de vertikale direktiver om levnedsmidler .
Formandskabets kompromisforslag vedrrende forslagene til Rdets direktiver om :
<P>
I. visse former for sukker bestemt til konsum ( 14003 / 1999 C5-0346 / 1999 - 1996 / 0113 ( CNS ) ) ;
<P>
II. honning ( 8701 / 2000 - C5-0347 / 1999 - 1996 / 0114 ( CNS ) ) ;
<P>
III. frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum ( 13760 / 1999 - C5-0348 / 1999 - 1996 / 0115 ( CNS ) ) ;
<P>
IV. visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mlk bestemt til konsum ( 14002 / 1999 - C5-0349 / 1999 - 1996 / 0116 ( CNS ) ) ;
<P>
V. marmelade og frugtgel samt kastanjecreme bestemt til konsum ( 7138 / 2000 - C5-0350 / 1999 - 1996 / 0118 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de fem forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>

<P>

<P>
Flles beslutningsforslag om resultaterne fra konferencen om klimandringer i Bonn
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0284 / 2001 ) af Cederschild for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om et sikrere informationssamfund : Hjnelse af sikkerheden i informationsinfrastrukturerne og bekmpelse af computerrelateret kriminalitet ( KOM ( 2000 ) 890 - C5-0143 / 2001 -2001 / 2070 ( COS ) )
<SPEAKER ID=67 NAME="Cederschild">
Hr. formand , jeg vil blot meget kort forklare de to ndringsforslag . De er nemlig ikke srlig politiske , men derimod snarere tekniske .
<P>
Det ene ndringsforslag vedrrer tillgget om terrorisme .
Der var tale om en mundtlig ndring , som blev vedtaget enstemmigt i udvalget , men af tekniske rsager faldt denne ndring desvrre bort .
Derfor var der egentlig heller ikke behov for noget ndringsforslag her i plenarforsamlingen .
Det handler bare om at godkende den enstemmige beslutning fra udvalget .
<P>
Det andet ndringsforslag er sprogligt .
P engelsk blev termen labelling , mrkning , brugt .
Et bedre ord p engelsk ville have vret certification , hvilket helt klart bliver tydeligere i oversttelsen , ogs i de vrige sprogversioner .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0280 / 2001 ) af Bsch for Udvalget for Andragender om Den Europiske Ombudsmands rsberetning 2000 ( C5-0302 / 2001 - 2001 / 2043 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0245 / 2001 ) af Perry for Udvalget for Andragender om srlig rapport fra Den Europiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet i fortsttelse af undersgelsen p eget initiativ om eksistensen af og offentlighedens adgang til en adfrdskodeks for god forvaltningsskik i Fllesskabets forskellige institutioner og organer ( C5-0438 / 2000 - 2000 / 2212 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0240 / 2001 ) af Almeida Garrett for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ndring af artikel 3 i Ombudsmandens statut ( 1999 / 2215 ( ACI ) )
<P>
Om ndringsforslag 1
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher">
Hr. formand , fr vi nu stemmer om dette ndringsforslag ved navneoprb , vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi , dersom vi godkender dette forslag , begr en virkelig alvorlig overtrdelse af europisk primr ret , nemlig af EU ' s grundlggende traktater .
Det m ikke forekomme i et demokratisk opbygget Europa , at Ombudsmanden fr kontrol med parlamentsmedlemmerne !
<P>
<P>
Det kan ikke vre rigtigt , at parlamentsmedlemmerne har pligt til at aflgge regnskab , hvor meget jeg end er fortaler for og sttter Ombudsmandens embede .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Hr. von Boetticher , ved afstemninger frer vi ikke forhandlinger om indholdet .
Det er en aftale .
De ved ogs selv , at Parlamentet er helt klar over ndringsforslagenes indhold .
<P>
Hr . Duff , De m ikke komme ind p indholdet .
Vi frer ikke nogen forfatningsmssig forhandling her .
De m gerne ganske kort fremstte et indlg til forretningsordenen , hvis De vil , men ikke sige noget om indholdet .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , hvis jeg ikke kan tale om indholdet , vil jeg blot sige , at bemrkningen fra PPE-DE-Gruppen er helt hen i vejret .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er p hje tid , at vi gr over til afstemning .
<SPEAKER ID=72 NAME="Almeida Garrett">
Hr. formand , jeg vil bede Dem om at meddele forsamlingen , at ordfreren er imod denne ndring .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0236 / 2001 ) af Camisn Asensio for Udvalget for Andragender om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsret 2000-2001 ( 2001 / 2010 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg nskede ikke at afbryde afstemningen tidligere , men jeg vil gerne vende tilbage til Nistic-betnkningen .
<P>
Hr . Tannock henledte vores opmrksomhed p bekymringen om blod- og plasmaprodukter til bldere , hvis produkterne kommer fra lande uden for EU .
Jeg er ikke godt nok orienteret , men mit indtryk er , at hans indgriben var baseret p veldokumenterede fakta og ikke var et sprgsml om politisk prference .
Nr det drejer sig om lovgivning , som vedrrer mennesker og sundhed , skal vi udvise stor forsigtighed og opmrksomhed .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem , hr. formand , om at anmode tjenestegrenene om at udarbejde et notat om dette sprgsml , s vi kan orientere vores kolleger i grupperne .
Jeg er bange for , at vi mske har stemt forkert .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Hr . Cox , jeg vil selvflgelig anmode tjenestegrenene om at undersge det hele nje .
Det siger sig selv , isr nr De beder om det .
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Cappato ( A5-0270 / 2001 )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg lukker jnene , og hvad ser jeg ?
Jeg er i Venedig , verdens smukkeste by .
Mneskin , gondoler , vi er p Canal Grande , italiensk mad , spaghetti med blksprutte tilberedt i eget blk , fransk champagne , Dom Prignon , og en skn blondine , som bringer mig tilbage til min ungdom .
Men da jeg er kommet hjem , str mine kufferter uden for gadedren , takket vre den manglende fortrolighed for persondata og beskyttelse af privatlivets fred - min kone havde fundet ud af det hele !
<P>
Det er derfor , jeg stemte for , hr. formand .
Men var det , jeg sagde , drm eller virkelighed ?
<SPEAKER ID=76 NAME="Meijer">
I Nederlandene er der mange mennesker , der klistrer mrkater mod reklametryksager p deres brevkasse .
Det er nu efterhnden accepteret , at det er uanstndigt og endda uretmssigt at ignorere denne meddelelse .
En sdan ordning kalder man i mellemtiden en opt out-lsning , idet modtageren selv skal meddele , at han eller hun ikke nsker at modtage denne post .
En opt in-lsning , hvor det er ndvendigt at meddele , at man nsker at modtage reklametryksager , ville vre endnu bedre .
Ved den elektroniske kommunikation er der endnu strre grund til en sdan opt in-lsning . Denne forhindrer , at forbrugerne generes af modtagelse af og fjernelse af unskede meddelelser , som de tilmed selv skal betale .
Desuden overbebyrdes e-mailen oven i kbet af denne overflod af reklamer og bliver sledes uanvendelig for plidelig kommunikation .
Med rette foreslr Kommissionen en sdan opt in-lsning i artikel 13 .
Jeg blev forskrkket over ordfrerens holdning , idet han viser sig at foretrkke en opt out-lsning , som kun befrier forbrugerne for generne , efter at de udtrykkeligt har protesteret .
Desuden har man i forvejen drlige erfaringer med tilsagn fra organisationer , som tjener penge p direkte markedsfring .
Den i direktivet med rette tilsigtede beskyttelse af privatlivets fred trues alvorligt af hr . Cappatos holdning .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte mig af stemmeforklaringer vedrrende to betnkninger samlet : Cappato- og Cederschild-betnkningerne .
<P>
Jeg stemte imod begge betnkninger .
Frst og fremmest er der store risici forbundet med brugeroplysninger , som rejser alvorlige sprgsml om borgerlige frihedsrettigheder .
Med internetkriminalitet har vi en situation , hvor der opstr nye former for kriminalitet .
Det manglende hensyn til borgerlige frihedsrettigheder og offentlighedens grundlggende ret til privatliv ignoreres .
Der er stor fare for , at vi i fremtiden vil have et samfund , hvor mennesker er bange for at kommunikere og bruge moderne teknologi af frygt for interception , aflytning eller misbrug .
<P>
Inden vi faststter lovgivning p dette omrde , skal vi frst og fremmest sikre , at menneskers grundlggende rettigheder og frihedsrettigheder er beskyttet .
Begge er fastsat i den europiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder og i EU-traktaterne .
Der bruges skrmmende argumenter som f.eks. pdofili , terrorisme , narkotika eller vbenhandel .
Offentligheden er villig til at acceptere lovgivning og strenge foranstaltninger p grund af den store bekymring vedrrende disse sprgsml .
<P>
Selv om jeg stemte imod , betyder det ikke , at jeg ikke er bekymret over disse sprgsml .
Men vi skal frst og fremmest beskytte offentlighedens grundlggende frihedsrettigheder , som fastsat i international lovgivning .
Vi m ikke ignorere det .
Hvilket samfund ville vi have , hvis vi ignorerede menneskers grundlggende rettigheder i vores bestrbelser p at bekmpe andre former for kriminalitet ?
Der er mange lighedspunkter mellem de to .
Det skal vi huske .
<P>
Betnkning af Nistic ( A5-0272 / 2001 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Figueiredo">
Denne betnkning indeholder aspekter , som giver anledning til uenighed , ligesom i vrigt ogs Kommissionens eget forslag .
Som ordfreren for Udvalget om Retlige Anliggender siger , ville det mske vre at foretrkke , at de to direktiver blev til t , alts , det aktuelle forslag om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og direktivet om forsyningspligt .
Desuden er Kommissionens forslag om at give arbejdsgiverne ret til at overvge deres ansatte et meget kompliceret og flsomt sprgsml .
<P>
Uanmodede elektroniske meddelelser en bloc ( skaldt spamming ) er en anden rsag til bekymring , som der m findes en tilfredsstillende lsning p .
Derfor skal man lytte til Det Portugisiske Forbrugerrd , der gr ind for Kommissionens holdning om , at forudgende opt in-samtykke skal vre obligatorisk for uanmodet elektronisk post som den fremgangsmde , der giver de europiske forbrugere de bedste muligheder for at fravlge spam , sledes at de undgr at blive bombarderet med uanmodede elektroniske meddelelser i form af reklamer , undtagen i tilflde , hvor de har givet deres samtykke i s henseende .
<SPEAKER ID=79 NAME="Newton Dunn">
Jeg stemte for opt out .
En opt in-fremgangsmde for Europa vil vre fuldstndig formlsls .
Hvis EU vil forsge at indfre begrnsning af afsendelse af e-mails , uanset om det er i forbindelse med markedsfring , kampagner eller politiske meddelelser , vil disse e-mails stadig blive sendt til modtagere inden for EU - men fra adresser uden for EU .
Jeg fristes af tanken om at etablere en lille virksomhed p en solrig caribisk  , hvorfra jeg kan sende ubegrnsede e-mails til EU fra europiske virksomheder for et pnt lille belb .
Sdan en virksomhed kunne ikke eksistere i EU .
Hvis et velmenende EU vlger opt in , vil det f to negative resultater : Det vil hmme EU ' s virksomheder i forhold til deres globale konkurrenter , og det vil flytte arbejdspladser uden for EU .
Man siger , at vejen til helvede er brolagt med gode forstter .
Spam skal styres - men det kan kun lade sig gre ved global lovgivning og samarbejde .
<SPEAKER ID=80 NAME="Sacrdeus">
Jeg vlger at g mod den holdning , som min partigruppe har indtaget , hvad angr reglerne om at sende ikke-bestilte reklamer ud til forbrugerne via e-mail .
Reklamer via e-mail giver generelt set ulemper for forbrugeren , da det bl.a. tager tid at bne og slette den .
Endvidere bidrager det til spredning af virus p internettet .
I vrigt er det forbrugeren , der skal afholde omkostningerne i forbindelse med at modtage og lse reklamerne .
Med baggrund i dette mener jeg , at det kun er en opt in-lsning , der kan beskytte forbrugerne effektivt mod ikke-bestilte reklamer .
Min holdning til dette sprgsml har pvirket min stemme ved den endelige afstemning om denne betnkning .
<P>
Betnkning af Ries ( A5-0271 / 2001 )
<P>
Schrling ( Verts / ALE ) , skriftlig .
( SV ) Brandhmmende hjbromholdige stoffer findes langt oppe i fdekden .
Dette er blevet konstateret for frste gang , efter at en svensk miljundersgelse har vist , at brandhmmende hjbromholdige stoffer , som anss for at vre mindre skadelige end de lavbromholdige stoffer , ogs er bioakkumulative , og det har man vidst , siden de blev fundet i g fra vandrefalke i Sverige .
Undersgelsen viser 400 gange hjere indhold af brandhmmende bromholdige stoffer i g hos vilde vandrefalke end i g fra falke i bur .
<P>
Vi har vidst , at de brandhmmende lavbromholdige stoffer er bioakkumulative , siden de blev fundet i fugle , fisk og pattedyr , men tidligere troede man , at hjbromholdige stoffer ikke var srligt skadelige .
De hjbromholdige stoffer har strre molekyler og skulle dermed have svrere ved at trnge ind i cellemembranen hos levende organismer .
Nu har det alts vist sig at vre forkert .
<P>
Dette er et stort sundheds- og miljproblem , da mange brugere har erstattet de brandhmmende hjbromholdige stoffer i produkter med lavbromholdige stoffer , og brandhmmende lavbromholdige stoffer som decaBDE udgr 80 % af alle anvendte brandhmmende stoffer .
<P>
Gruppen De Grnne stemte derfor for , at hele gruppen af penta- , octa- og decaBDE skal forbydes allerede nu .
Det krver forsigtighedsprincippet med baggrund i de nye erfaringer , man har gjort .
Et flertal i Parlamentet valgte at afvente den risikovurdering , som finder sted for decaBDE for jeblikket .
Det betyder , at tonsvis af farlige hjrisikokemikalier fortsat slippes ud i miljet , hvilket efter vores mening strider mod forsigtighedsprincippets intentioner .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , Pensionistpartiet gr helt og fuldt ind for regulering af bloddonation og -omlb .
Pensionisterne hrer til dem , der er meget aktive i de foreninger , som i hele Europa arbejder for bloddonation .
Derfor er jeg glad for min ven hr . Nistics glimrende , perfekte , fuldstndige betnkning , som jeg har stemt for .
<P>
I Italien er der et ordsprog , hr. formand , som lyder : " Latter giver godt blod " . Og vi nsker , at det blod , der er i omlb , skal vre godt .
Jeg tror derfor , det er en god ting , at jeg ind imellem fortstter med disse stemmeforklaringer , som fr en og anden til at trkke p smilebndet , for det giver godt blod og fremmer sledes ogs dette direktivs ml .
<SPEAKER ID=82 NAME="Alavanos">
Europa-Parlamentet har gentagne gange beskftiget sig med problemet med testning af bloddonorer og blod til transfusioner , og der har vret en hel rkke beslutningsforslag siden 1993 .
Der hersker fortsat alvorlig bekymring hos befolkningen p grund af den forbryderiske uansvarlighed , som de ansvarlige myndigheder i forskellige EU-lande har udvist .
<P>
Kommissionens forslag til ndring af direktiv 89 / 381 / EF har til forml at forbedre kvaliteten af og sikkerheden omkring standarder for tapning , testning , transport , opbevaring og distribution af blod og blodkomponenter .
Det er vigtigt , at medlemslandene kan gennemfre endnu strengere standarder , og at transport af blod mellem de 15 lande ikke er underlagt reglerne for det indre marked .
<P>
Jeg stemmer for Nistic-betnkningen , fordi den fastholder , at der skal indfres strengere standarder , gr imod kommercialisering af humant blod og forsger at sikre , at de ndvendige mngder blod er til rdighed via netvrk af frivillige . Formlet er at ge sikkerheden , og det vil ogs fjerne EU ' s afhngighed af leverandrer uden for Fllesskabet .
<SPEAKER ID=83 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt for teksten , som den ser ud efter de ndringsforslag , der er stillet af Europa-Parlamentets Miljudvalg .
Og vi har stemt imod alle ndringsforslag , der kan delgge eller begrnse frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod .
<P>
Vi beklager blot , at der i betnkningen ikke faststtes en formel forpligtelse for virksomhederne til at give deres ansatte den ndvendige tid til at afgive blod og sledes fjerne de trge tilladelsesprocedurer , der delgger den gode vilje .
<P>
Vi er imod hele det konomiske system , der er drevet af en jagt p profit .
Profit fra direkte eller indirekte handel med menneskelige organer , celleelementer eller plasma er et af de mest modbydelige trk ved dette system og et udtryk for et barbarisk samfund .
<SPEAKER ID=84 NAME="Carlotti">
Det europiske direktiv om faststtelse af standarder for kvalitet og sikkerhed ved tapning , testning , behandling , opbevaring og distribution af humant blod br ndres for at ge beskyttelsen af bde donorerne og modtagerne .
<P>
Modtagerne fortjener bde at f yderligere garanti for sporbarheden i hele blodtransfusionskden og garanti for et hjt kvalificeret personale overalt i Europa , hvor der udfres blodtransfusioner .
<P>
En strre sikkerhed ger tilliden til blodforsyningssystemet , hvilket vil anspore folk til at give blod .
<P>
Men i direktivet skal der ogs mindes om principper .
Blod er ikke en handelsvare .
EU ' s charter om grundlggende rettigheder fastslr i vrigt , at det er forbudt at gre menneskekroppen til en indtgtskilde .
<P>
Det er derfor , at vi m sl gratisprincippet fast .
Ved at give blod foretager borgeren en solidaritetshandling .
Dette medfrer , som De Europiske Socialdemokraters Gruppe har understreget , at blod og blodkomponenter kun m tappes fra frivillige donorer .
<SPEAKER ID=85 NAME="Costa, Raffaele">
Jeg har naturligvis stemt for Giuseppe Nistics betnkning .
Vi fler alle , almindelige borgere svel som specialister , behovet for europiske standarder med sikre regler , som omfatter indsamling , kontrol , forarbejdning , opbevaring og distribution af blod og derivater heraf .
Det er en sektor , hvor det meget ptrngende behov for blod til behandlingsforml aldrig m fre til , at der slkkes p kontrol og forebyggelse .
Hele denne argumentation har hr . Nistic frt p glimrende vis , bl.a. i kraft af hans faglige kompetence .
Af disse grunde tilslutter jeg mig hele betnkningens indhold , og jeg har derfor stemt for den .
<SPEAKER ID=86 NAME="Caudron">
Jeg er , som mange af kollegerne , blevet kontaktet af bloddonororganisationer , der var bekymret for eventuelle ndringer af den gldende lovgivning p dette omrde .
<P>
Alle er med rette enige om at beklage mangelen p blod og plasma i EU , samtidig med at man insisterer p , at vi under ingen omstndigheder m slkke p opmrksomheden med hensyn til kvaliteten af disse produkter , navnlig fordi Unionen importerer halvdelen af det blod , den har behov for !
<P>
Dette direktiv , der er ndret af Parlamentet , ndrer , omfatter og supplerer den lovgivning , der i jeblikket er gldende i Europa for kvalitets- og sikkerhedsstandarder med hensyn til tapning , testning , behandling , opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter .
Der skal vedtages strengere forskrifter med hensyn til godkendelse af donorer og den testning , der foretages p dem , og p fllesskabsniveau skal der oprettes et kvalitetssystem for de steder , hvor man foretager blodtransfusioner .
Det hele skal suppleres med et hensigtsmssigt kontrol- og godkendelsessystem i medlemsstaterne .
Endelig skal der defineres flles standarder med hensyn til uddannelse af personale og sporbarhed af det blod , der gives til patienterne .
<P>
Selvflgelig vil disse forholdsregler ikke forhindre medlemsstaterne i at bevare eller udarbejde endnu strengere forholdsregler .
<P>
Det er desuden nskeligt at nedstte Unionens afhngighed med hensyn til import af blod eller blodkomponenter fra tredjelande .
I denne forbindelse skal man udarbejde informationskampagner , der skal rettes mod kommende donorer .
Men man kan under ingen omstndigheder forestille sig et system , hvor der betales for disse produkter .
Betnkningen understreger med rette , hvor vigtig bloddonationens frivillige karakter er , og det understreges samtidig , at donorerne yder en vsentlig og psknnelsesvrdig indsats til samfundets bedste .
<P>
Jeg er selv bloddonor og tilhnger af at give blod og har derfor stemt for denne betnkning .
<SPEAKER ID=87 NAME="Caveri">
I mange r har jeg i det italienske parlament fulgt bloddonationsproblematikken , herunder dannelsen af en gruppe parlamentsmedlemmer , som er med i AVIS , den strste organisation af frivillige donorer i Italien .
Den har i renes lb arbejdet for vedtagelse af forskellige forslag til bedre lovgivning om bloddonation .
<P>
Jeg har fra frste frd vret af den opfattelse , at der er brug for en strre grad af EU-harmonisering af reglerne p dette omrde , ikke kun p grund af unionsborgerskabet , som krver en ensartet holdning til problemer med menneskers sundhed i Europa , men ogs fordi vi ikke kan undvre flles regler om , hvordan vi skal tackle alvorlige sygdomme - som aids og BSE - og et verdensmarked for blod , som skal tage hjde for videnskabelige fremskridt ( kunstigt blod , menneskeligt blod produceret p basis af stamceller ) .
<P>
De ndringer af direktivet , som er forelagt os , er tilfredsstillende for en , der som jeg altid har kmpet for en styrket offentlig politik til fordel for frivillig bloddonation uden vederlag .
Man kunne mske vre get et skridt videre og have bevilget midler til fremme af initiativer til sttte af frivillig bloddonation , men det forelagte er i hvert fald et godt fremskridt .
<SPEAKER ID=88 NAME="Figueiredo">
Det er vigtigt , at det , som i denne betnkning , bliver fastslet , at den menneskelige krop og dele heraf ikke m undergives kommercialisering , hvilket selvflgelig ogs omfatter det menneskelige blod uanset den tilstand , som det mtte befinde sig i .
Flere donororganisationer , herunder Foreningen til Forsvar for Modtagere af Blod i Portugal og Den Internationale Bloddonorfderation , sttter denne holdning og betnkningens forskellige positive aspekter , der vil vre til gavn for den frivillige blodafgivning i EU ' s forskellige medlemsstater .
Et hjt antal donorer er afgrende for den enkelte medlemsstats selvforsyning , selv om solidaritetsprincippet ogs br rde medlemsstaterne imellem , nr dette er muligt .
<P>
Hvis man , som betnkningen siger det , nsker , at donorerne gratis afgiver blod , sledes som det br foreg , m blodforsyningssystemet vre ukommercielt .
Blodbehandling br i alle led vre en tjenesteydelse , som udfres for medlemslandenes sundhedsvsener til gavn for patienterne .
<P>
Alle de forslag , der forbedrer det nuvrende direktiv 89 / 381 , er ogs gode , navnlig med hensyn til standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning , testning , behandling , opbevaring og distribution af blod .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Grossette">
Jeg har stemt for betnkningen .
De initiativer , der omtales i denne betnkning , vil gre det muligt - det tror og hber jeg - at undg katastrofer som dem , vi har oplevet tidligere navnlig i Frankrig med bldersagen .
Vi kan ikke undlade at tage det tragiske udfald af denne sag , der har efterladt s dybe spor hos folk , med i vores overvejelser .
<P>
Det er ogs vores opgave p europisk niveau at udarbejde hjere standarder for blodkvalitet og sikkerhed i forbindelse med tapning , stille krav til betingelser for opbevaring og sporbarhed samt at gennemfre strenge kontrolbestemmelser .
<P>
Blod er ikke en vare som andre .
Det er ikke en handelsvare , og vi m under ingen omstndigheder fravige denne opfattelse .
Jeg modstter mig kraftigt enhver kommerciel brug af humant blod , og jeg gr ind for princippet om frivillig og vederlagsfri bloddonation .
<P>
Det gr jeg for det frste af etiske grunde . Parlamentet , og navnlig det udvalg , der beskftiger sig med genetik , henviser gang p gang til det etiske aspekt .
Men fremmer det etiske aspekt indfrelsen af betaling for bloddonation ?
Skal forholdet mellem lgen og donoren baseres p tillid eller blot vre en konomisk forbindelse ?
<P>
Med hensyn til det etiske aspekt har vi vedtaget et charter om grundlggende rettigheder . Heraf fremgr klart , at det er forbudt at gre menneskekroppen til en indtgtskilde .
Samhrighed skal vre en del af vores politiske engagement .
<P>
For det andet er der videnskabelige grunde . Undersgelser har vist , at blodforsyningssystemet tilsyneladende er mere sikkert , nr man har en praksis med vederlagsfri donation , og at der er mindre risiko for , at det blod , der tappes p denne mde , vil overfre smitsomme sygdomme .
Man kan ikke se bort fra denne videnskabelige konstatering i et direktiv , der har til forml at sikre blodkvaliteten .
<P>
Og endelig for det tredje er der kulturelle grunde . I Frankrig - og dette vidner sttten fra diverse sammenslutninger , der har kontaktet mig , om - kan vi ikke acceptere iden om betaling for blod , bl.a. af de rsager jeg nvnte tidligere .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<P>
Betnkning af Jonathan Evans ( A5-0229 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , ordfreren for denne betnkning om ndring af konkurrencereglerne , Jonathan Evans , sidder ved siden af mig i dette flotte Parlament .
Han har overbevist mig om , at hans betnkning er god , s jeg har stemt for den . Men som reprsentant for pensionisterne og for Pensionistpartiet m jeg sige , hr. formand , at vi burde have de samme pensionsregler i hele EU , hvis vi nsker gte konkurrence mellem de produkter , som fremstilles i EU .
<P>
Hvis arbejdskraftomkostningerne , hvori indgr pensionsomkostningerne , er forskellige - hje i Italien , lave i Tyskland og lave i Nederlandene - er der illoyal konkurrence .
Vi har brug for pensionsregler , som er ens for hele EU .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har forkastet Evans-betnkningen , fordi jeg afviser en renationalisering af konkurrencepolitikken i Europa .
Hvis Kommissionen i fremtiden opgiver sit fritagelsesmonopol , har vi ikke fet en reform af konkurrenceretten , men derimod et systemskifte .
Hvis Kommissionen i fremtiden som led i dette systemskifte begrnser sig til at undersge uregelmssig adfrd , anser jeg det for srdeles betnkeligt .
<P>
Hvis i fremtiden byretter i EU trffer afgrelser inden for rammerne af konkurrenceretten , vil vi formodentlig ikke mere kunne tale om en flles konkurrencepolitik i Europa , og slet ikke p baggrund af udvidelsen af EU .
<P>
Et europisk monopoltilsyn ville vre en fremtidslsning . Jeg tror , at man burde bevge sig i denne retning .
<SPEAKER ID=91 NAME="Blokland">
Vi sttter Evans-betnkningen , fordi ordfreren p den rette mde viser , hvor kommissionsforslaget skal tilpasses .
Det er et skridt i den rigtige retning .
<P>
En strre rolle til de nationale konkurrencemyndigheder ved gennemfrelsen af konkurrencereglerne kan jeg bestemt vrdstte p grund af subsidiariteten .
Det m imidlertid ikke undergrave den ensartede anvendelse .
Foruden usikkerhed for virksomheder ville det ogs fre til en forskel i konkurrencestillingen mellem medlemsstater .
<P>
De nationale myndigheder har behov for entydige regler for at forhindre forskellige fortolkninger .
Det er stadig for usikkert , hvilken myndighed der er ansvarlig for hvad .
Den mest egnede myndighed kan vre den myndighed , inden for hvis omrde de vigtigste flger viser sig , men ogs den myndighed , som har fulgt sagen i lang tid .
<P>
Ordfreren rammer sagens kerne , idet han beder om , at forslaget prciseres for at ge retssikkerheden .
Uanset afgrnsningen af befjelserne har Kommissionen ansvaret for at sikre ensartethed i anvendelsen , nr forskellige medlemsstater berres .
<P>
I forhold til Kommissionens store befjelser er en styrkelse af forsvarsrettighederne p sin plads .
I denne forbindelse rejser sprgsmlet sig , om Kommissionen kan vise , hvordan virksomheders behov for en hurtig dom , der skal glde i hele EU , kan imdekommes .
<P>
Kravet om retssikkerhed er ikke kun et sprgsml om , at Kommissionen foretager en nrmere udformning .
Det Europiske Institut for Offentlig Administration gjorde for nylig opmrksom p , at der i mange tilflde simpelthen findes for lidt retspraksis .
Det er sledes karakteristisk for selve den europiske konkurrencerets nuvrende situation , at store juridiske risici ikke kan udelukkes .
Inden den foreslede reform kan finde sted , m Kommissionen lgge et grundlag herfor i form af retningslinjer eller lovgivning , som garanterer retssikkerheden .
<P>
I dette perspektiv er iden med kerneopgaver til Kommissionen og gennemfrelsesopgaver til de nationale myndigheder vrd at tnke nrmere over .
En retfrdig og decentraliseret anvendelse vil vise sig at vre nyttig , i hvert fald efter udvidelsen .
<P>
Betnkning af Andria ( A5-0269 / 2001 )
<SPEAKER ID=92 NAME="Figueiredo">
Denne betnkning behandler Kommissionens forslag til forordning om gennemfrelse af traktatens artikel 81 og 82 med henblik p at skabe en gte flles konkurrencepolitik , s virksomhederne omfattes af de samme konkurrenceregler , og problemerne effektivt afdkkes . Den nuvrende anmeldelsesordning skal fjernes , og Kommissionens grundbefjelser styrkes , men gennemfrelsesbefjelserne decentraliseres til uafhngige nationale myndigheder , der i et netvrk skal arbejde sammen med Kommissionen .
<P>
For at der ikke skal herske tvivl om , at Kommissionen ikke nsker at renationalisere konkurrencepolitikken , har forordningen inkluderet artikel 3 , der skal sikre fllesskabsrettens forrang for national ret , alts , at de nationale myndigheder og domstole anvender fllesskabsretten .
<P>
Hele Kommissionens forslag er i vrigt prget af en tydeligt nske om at styrke dens befjelser , sledes som det klart fremgr af artikel 7 , som Europa-Parlamentets betnkning s sger at afsvkke .
Det , der dog str tilbage , er , at Kommissionen har travlt med at omformulere konkurrencepolitikken forud for udvidelsen gennem en styrkelse af dens egne overnationale interventionsbefjelser .
<P>
Da Parlamentets betnkning sger at stte nogle bjer ud og lgge en dmper p Kommissionens ambitioner , har vi valgt hverken at stemme for eller imod .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr .
Andria , som er meget gode venner med hr . Fatuzzo og med Pensionistpartiet , har overtalt mig til at stemme for sin vigtige betnkning , som giver mulighed for at lne penge til de EU-stater , som ikke bruger den flles valuta , euroen , for at rette op p deres betalingsbalance , hvis den er i vanskeligheder .
<P>
Det vil ganske snart - hber jeg - vre af interesse for alle de stater , som har nsket at tiltrde Den Europiske Union , de 12 stater , som er p vej til at blive medlemmer af EU , og som jeg nsker skal blive det snarest muligt . Men jeg bliver ndt til at sprge hr .
Andria : " Hr . Andria , p den mde fr vi rettet op p EU-landenes budget , men kan du ikke finde et system , pensionisterne kan bruge til at f rettet op p deres private betalingsbalance ?
"
<SPEAKER ID=94 NAME="Meijer">
I tirsdags blev der frt en udfrlig forhandling om 12 ansgerlandes eventuelle tiltrdelse .
De fleste af disse landes konomi er svag i forhold til de nuvrende medlemsstaters konomi .
Det kan ikke forventes , at disse nye medlemsstater vil g over til euroen som det eneste lovlige betalingsmiddel .
Euroen kan i disse lande hjst opn en stilling som det andet betalingsmiddel , foruden den nationale valutaenhed , og i et til stadighed skiftende kursforhold .
Der bliver euroen i bedste fald et betalingsmiddel for de rige og for udlndinge , omtrent ligesom den amerikanske dollar i mange lande .
Flgen af udvidelsen vil derfor vre , at antallet af medlemsstater , der opfylder betingelserne for finansiel sttte til betalingsbalancen , vil vokse strkt .
Jeg er derfor ikke enig i den samtidige nedsttelse af lngivningsloftet fra 16 til 12 milliarder euro .
Kommissionen har stadig ikke fremsat noget konkret forslag om den mde , hvorp de nye medlemsstater kan deltage .
Jeg kan dog g med til , at ansvaret for forvaltningen af lnemekanismen overfres fra Den Europiske Centralbank til Kommissionen .
Der m vre en instans , som kan vre politisk ansvarlig for det , og det er banken ikke .
<P>
Betnkning af Lannoye ( A5-0217 / 2001 )
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , efter vedtagelsen af hr . Lannoyes betnkning , som jeg med glde har stemt for , vil min morgenmad aldrig mere vre som fr .
Vi vil - og jeg vil - omsider f europisk morgenmad , gte europisk morgenmad , for sukkeret vil vre mere europisk , vi fr europisk honning , vi fr europisk frugtsaft , vi fr europisk mlk , og selv marmeladen vil smage af EU .
Kunne vi da nogensinde f et mere lifligt EU uden denne betnkning , som er forelagt af hr . Lannoye , og som jeg har stemt for ?
Tak , hr . Lannoye , og tak til EU !
<P>
Konferencen om klimandringer ( RC B5-0539 / 2001 )
<P>
Meijer ( GUE / NGL ) , skriftlig .
( NL ) Opflgningskonferencen om klimandringer i Bonn har resulteret i to yderpunkter .
P den ene side har de mennesker ret , som siger , at det resultat , som blev opnet der , var det bedste , der kunne opns under de nuvrende omstndigheder .
P den anden side er resultatet mindre end den drligst mulige variant , som man var bange for p den foregende konference i november 2000 i Haag .
Dengang dominerede frygten for , at der for en global aftales skyld ville blive gjort indrmmelser til USA .
Inden for EU ' s medlemsstater drejede sprgsmlet sig om valget mellem to muligheder .
Den ene var at tage et klart standpunkt for at kunne opretholde de reduktioner , der var aftalt i Kyoto .
Den anden var at sge efter , hvad der lige netop kunne vre acceptabelt for amerikanerne , og acceptere den begrnsning , der var ndvendig herfor , som uundgelig .
Som observatr ved denne konference tilsluttede jeg mig den franske miljministers og den tyske grnne miljministers vedholdenhed under forhandlingen i plenarforsamlingen den 29. november .
Siden den nye amerikanske prsidents afvisning af at undertegne nogen som helst aftale synes modstanden mod det , der dengang kunne opns , glemt .
For at f Japan og Australien med er der nu betalt mere , end hvad USA sidste r forlangte .
Bush er vinder .
Om 10 r vil man vre forarget over denne utilstrkkelige aftale .
<SPEAKER ID=96 NAME="Grossette">
Inden for de seneste r har vi oplevet flere fdevareskandaler , og forbrugerne krver med rette at blive ordentlig informeret om de produkter , de kber .
<P>
De oplysninger , der gives til forbrugeren , skal vre s klare og lsbare som muligt , samtidig med at man skal undg at forge antallet af varekategorier .
<P>
Sledes m mrkningen af frugtsaft ikke medfre nogen forvirring .
Det er alts ndvendigt at oplyse forbrugeren om forskellen mellem frisk frugtsaft og frugtsaft , der er fremstillet af koncentrat .
Disse to forskellige mrkninger vil gre det muligt for kberen at vide , hvad det er for et produkt , han vlger .
<P>
Desuden er visse frugtsafter fremstillet af en blanding af frisk frugtsaft og saft fremstillet af koncentrat .
Hvis man i dette tilflde udelukkende oplyser , at det er frisk frugtsaft , frer man forbrugeren bag lyset .
<P>
Det er vigtigt , at mrkningen i dette tilflde omfatter en supplerende oplysning , der indikerer , at det endelige produkt ligeledes bestr af koncentrat .
Mrkningen " fremstillet af koncentrat " eller " delvist fremstillet af koncentrat " skal sledes fremg direkte , og skriftens strrelse skal sikre , at forbrugeren informeres korrekt .
<P>
Denne bestemmelse er ligeledes gldende for nektar , der er fremstillet af koncentrat .
<P>
Disse bestemmelser sigter mod at give forbrugeren den bedste information uden at straffe producenterne .
Sledes er der tekniske , organoleptiske og konomiske forskelle i de to produktkategoriers fremstillingsproces .
Fremstilling af frisk frugtsaft krver en hj kvalitet i forarbejdningen af produkterne , navnlig under presningen og pasteuriseringen , mens fremstilling af frugtsaft p basis af koncentrat ikke stiller samme krav .
<P>
Betnkning af Cederschild ( A5-0284 / 2001 )
<SPEAKER ID=97 NAME="Lulling">
For fire r siden tog jeg ordet i denne forsamling i forbindelse med det vertikale direktiv om honning , hvor hr . Lannoye ligeledes var ordfrer .
<P>
En af mine hovedbekymringer p det tidspunkt var mrkningen .
Sledes forsgte jeg at vise , at mrkningen af et glas honning frst og fremmest skal informere forbrugeren om honningens oprindelse og kvalitet for at undg , at importeret honning fra et eller andet sted , der indeholder et eller andet ukendt pollen , bliver forvekslet med en kvalitetshonning , der er fremstillet af vores biavlere .
<P>
Det drejer sig stadig i dag om honningens kvalitet .
Jeg vil henlede opmrksomheden p Kommissionens forslag om muligheden for at filtrere honning for at udtrkke pollen , hvilket jeg er strk modstander af .
Pollen er sledes den eneste sikre indikator for honningens oprindelse .
<P>
Heldigvis undgr man med de ndringsforslag , der er stillet af ordfreren , en fejlagtig vejledning af forbrugeren , der ikke ville kunne kende honningens oprindelse og njagtige sammenstning , hvis man filtrerede den for at fjerne pollen .
<P>
Uden disse ndringsforslag vil der alts ikke lngere vre nogen garanti med hensyn til honningens kvalitet , idet forbrugeren ikke mere vil kunne skelne kvalitetshonning fra hans region fra udenlandsk industrielt fremstillet honning , der lnge har vret underlagt en filtreringsteknik .
<P>
Desuden kan honning i henhold til direktivet best af 20 % " A-pollen " og for de restende 80 % af otte forskellige slags pollen .
P etiketten vil der kun st " honning med A-pollen " , eftersom den engelske version af direktivet faktisk foreslr termen " mainly " for at beskrive sammenstningen og tilstedevrelsen af pollen indeholdt i honningen .
Dette ord " mainly " betyder isr , men betegner ikke ndvendigvis en del p over 50 % .
( Den tyske oversttelse " berwiegend " og franske oversttelse " essentiellement " betegner en del p mere end 50 % ) .
<P>
Det bliver fremover muligt at blande forskellige typer nektar , uden at en nektar er til stede med mere end 50 % .
Man kunne forestille sig en honning med 20 % nektar A , mens de resterende 80 % udgres af otte forskellige typer nektar .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Villiers">
Efter mere end fem r har vi i dag endelig stemt om forslaget til Rdets direktiv om marmelade og frugtgel samt kastanjecreme .
<P>
Det glder mig meget , at Parlamentet ikke har gjort indsigelse mod Rdets undtagelse vedrrende smkager , som betyder , at en britisk favorit , Jammy Dodger , ikke falder ind under direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Jammy Dodger er en fin britisk institution , og mange i Det Forenede Kongerige havde frygtet , at direktivet ville resultere i et forbud mod denne smkage .
Det er godt at se , at ikke alle britiske traditioner og institutioner trues af Bruxelles .
<SPEAKER ID=99 NAME="Vachetta">
Jeg undlader at stemme om det flles beslutningsforslag om resultaterne af Bonn-konferencen om klimandringer .
Det er sledes en alt for entusiastisk gennemgang af den indgede aftale .
Det er svrt at tro , at den skulle stte skub i Koyoto-aftalen , udgre et vigtigt instrument i en verdensomspndende strategi mod den globale opvarmning og sende et yderst positivt signal til alle de borgere , der er bekymret over globaliseringen .
Faktisk br alarmklokkerne ringe . Ni r efter Rio er der stadig ikke ivrksat effektive foranstaltninger , og de ambitioner , som medlemsstaterne udtrykker , er pfaldende sm .
<P>
Aftalen fra Bonn har positive punkter . Den afviser f.eks. at omtale atomkraft som en ren energiform .
Men den er et udtryk for endnu en sejr for folk , der forsvarer en overdreven markedskonomi , og kan kun bekymre og ikke berolige de borgere , der er bekymret over globaliseringen .
Det flles beslutningsforslag er tvetydigt p dette vsentlige punkt .
I punkt 9 beklages den vgt , der blev lagt p kulreserver og fleksible ordninger i Bonn .
Men i punkt 6 foresls det , at klimakonferencen i 2003 skal have disse ordninger ( den internationale ordning om handel med emissionsrettigheder ) som tema i stedet for de uundvrlige offentlige politikker , som kampen mod det klimatiske kaos krver .
<P>
Det faktum , at man i Bonn nede frem til en aftale med Japan , Australien , Canada og Rusland , br ikke overskygge , at indholdet i denne aftale langtfra afspejler , hvor meget indsatsen haster .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg beklager at mtte tage ordet s ofte , men jeg har fornemmet , at der er stillet anti-Fatuzzo-ndringsforslag til forretningsordenen , gende ud p at begrnse antallet af stemmeforklaringer til 3 i hver runde , s jeg er ndt til at udnytte de sidste dage , jeg har mulighed for at give stemmeforklaringer .
<P>
Alts , jeg har stemt for Cederschild-betnkningen , for en af de vrste farer , som truer os , er IT-kriminalitet .
S m jeg sprge : Hvad er grunden til , at vi ikke kan betale konsulenter , som er IT-kriminelle , og som kan afslre hemmelighederne ved IT-kriminalitet for os , s vi bedre kan bekmpe denne grimme vane , som alt for mange personer i Europa har ?
<P>
Betnkning af Bsch ( A5-0280 / 2001 )
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg gr fuldt og helt ind for Den Europiske Ombudsmands virke og for det , han iflge denne betnkning har gjort de sidste r .
Sandheden er , at mange EU-borgere ikke kender deres rettigheder . De ved ikke , hvad de kan gre p grundlag af EU-direktiverne , og frem for alt tror de ikke , at EU-forordninger og -direktiver er europiske .
De er overbevist om , at det drejer sig om italiensk lovgivning , og det tror jeg er uheldigt .
Jeg vil derfor foresl Den Europiske Ombudsmand at insistere over for Parlamentet p at godkende min anmodning om , at der skal st " EU-lov " p de EU-direktiver og -forordninger , som gennemfres i national lovgivning .
<P>
Betnkning af Almeida Garrett ( A5-0240 / 2001 )
<P>
Betnkning af Perry ( A5-0245 / 2001 )
<P>
Dehousse ( PSE ) , skriftlig .
( FR ) Hr . Perrys betnkning markerer den vellykkede og konstruktive afslutning p 15 mneders roligt og vedvarende arbejde i Europa-Parlamentet .
<P>
Den 11. april 2000 kontaktede Den Europiske Ombudsmand , hr . Sderman , Parlamentet i forbindelse med et fornyende forslag om en administrativ adfrdskodeks for alle institutioner og organer i EU .
Det er denne kodeks , der er blevet vedtaget her til morgen .
For at n til dette resultat - med en nsten enstemmig sttte i Europa-Parlamentet - har det vret ndvendigt at lse adskillige problemer .
<P>
For det frste har vi , som strstedelen af de lovgivende forsamlinger , skullet undg et kompetencesammenfald mellem de forskellige udvalg , da - alt efter indfaldsvinklen - i alt fire udvalg kunne anses som kompetente med hensyn til forslaget .
Det er lykkedes os at undg denne fare .
<P>
Derefter skulle man finde et solidt og uanfgteligt grundlag for vedtagelsen af kodeksen .
Retsudvalget har bestrbt sig herp p trods af gruppernes uoverensstemmelser og klassiske indvendinger samt nationernes indvendinger , der er mere diskrete , men ikke mindre skarpe .
Jeg glder mig over at have bidraget til dette med en udtalelse , der var meget ben over for dette store konstruktive flertals tilkendegivelser .
<P>
Europa-Parlamentet har i dag bde nsket at forstrke og forenkle de europiske borgeres rettigheder over for Fllesskabets administration .
Det er lykkedes , fordi den vedtagne kodeks indeholder nye vsentlige elementer , som man gradvist vil opdage vigtigheden af .
Men forenklingen er lige s vigtig , eftersom den betyder , at man undgr en vedvarende opsplitning af alle borgeres rettigheder . Rettigheder der i virkeligheden vil miste deres betydning , hvis de opfattes forskelligt i de forskellige instanser .
<P>
Jeg er lykkelig over at kunne bidrage med min stemme til dette betydelige fremskridt for det europiske statsborgerskab .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg har drmt om hr . Sderman !
Jo , det er rigtigt , ogs om ham !
Vi sad over middagsmaden , men det var ikke den nuvrende Sderman , det var en ung Sderman , meget ung .
Vi var venner , og mens vi sad og snakkede , betroede han mig : " Jeg drmmer om , hr . Fatuzzo , at blive europisk ombudmand , nr jeg bliver stor , for jeg vil gerne kunne kontrollere det , der foregr i EU-institutionerne , og nr der er en administrator , som ikke handler korrekt , vil jeg opdage det og srge for , at alle EU-borgere fr mulighed for at nyde godt af EU-lovgivningen " .
Hr. formand , omsider er den drm , hr . Sderman havde i min drm , get i opfyldelse med vedtagelsen af dette direktiv .
<P>
Betnkning af Camisn Asensio ( A5-0236 / 2001 )
<SPEAKER ID=103 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Selv om teksten taler om en udvidelse af demokratiet og et pust af gennemsigtighed og p trods af selve formlet , som er at give Ombudsmanden udvidet adgang til officielle dokumenter , er hele tankegangen bag teksten kendetegnet ved et nske om at bevare forretningshemmeligheden i forbindelse med de informationer , som Ombudsmanden kan f adgang til .
<P>
I stedet for at gre institutionerne og deres virke mere gennemsigtige , er Ombudsmandens funktion blot at skjule , at dette p ingen mde er tilfldet for et overvldende flertal af befolkningen .
<P>
Derfor har vi ikke stemt for betnkningen .
Og nr vi heller ikke har stemt imod , skyldes det udelukkende , at de officielle franske myndigheder , angiveligt for at beskytte Europa , protesterer mod en mere fleksibel adgang til " fortrolige dokumenter " og krver , at betnkningen forkastes .
<P>
Vi understreger vores modstand mod bde forretningshemmeligheden , driftshemmeligheden og de pstede statshemmeligheder , der egentlig ikke skal beskytte staten mod tredjelande , men snarere skjule de statslige institutioners til tider meget uvrdige optrden for deres egne befolkninger .
<SPEAKER ID=104 NAME="Sacrdeus">
Jeg har under dagens afstemning givet min sttte til en afgrende styrkelse af Den Europiske Ombudsmands stilling .
Forslaget gr ud p at ndre artikel 3 i Ombudsmandens statut , sledes at Ombudsmanden ogs fr indsigt i hemmeligstemplede dokumenter inden for Unionen .
Desuden foresls det , at alle tjenestemnd i Unionen skal plgges at vidne p en fuldstndig og sandfrdig mde , og at deres loyalitetspligt over for arbejdsgiveren skal ophre .
<P>
Dermed forpligtes tjenestemnd til at forsvare sandheden og borgerne , snarere end at forsvare deres egen institution .
Det er en afgrende forbedring af benheden og den demokratiske kontrol i EU .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , p side 8 i hr . Camisn Asensios betnkning str der : " Borgerne har ret til at krve , at forsinkelser , som berrer deres rettigheder , afhjlpes hurtigt og effektivt " .
Det er glimrende .
Pensionistpartiet sttter denne betnkning , og jeg har personligt stemt for den , men jeg m stille flgende sprgsml : Det , jeg har lst i betnkningen , og som er helt rigtigt , hvornr vil det lykkes os at f det gennemfrt i Europa , nr vores 15 stater udbetaler pensionerne ?
Der er en del stater , hvor pensionerne udbetales med forsinkelse , endda flere rs forsinkelse og til tider rtiers .
Vi m i EU forsge at gribe ind for at f sat en stopper for disse forsinkelser .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.22 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=7>
Zimbabwe
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0549 / 2001 af Belder for EDD-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0554 / 2001 af Cox , Mulder og Haarder for ELDR-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0571 / 2001 af Lucas og Maes for Verts / ALE-Gruppen om Zimbabwe ;
<P>
B5-0581 / 2001 af Andrews for UEN-Gruppen om den forvrrede situation i Zimbabwe ;
<P>
B5-0582 / 2001 af Van Orden m.fl. for PPE-DE-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0583 / 2001 af Bertinotti og Herman Schmid for GUE / NGL-Gruppen om situation i Zimbabwe ;
<P>
B5-0592 / 2001 af Kinnock og van den Berg for PSE-Gruppen om situationen i Zimbabwe .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , det er virkelig utroligt , at det engang s velstende Zimbabwe , som kunne have vret det sydlige Afrikas spisekammer , s hurtigt er gledet ud i et konomisk og politisk kaos .
Under dkke af " landreformer " plyndrer og bestter de skaldte " veteraner " efter behag hvide landmnds grde .
Disse banditter skyr ikke nogen som helst form for vold .
Politiet str grinende og ser p de grusomme intimideringer af og endog mord p agtvrdige borgere , som finder sted .
I tusindvis , mest sorte landarbejdere , bliver ligeledes bervet deres job og jaget bort fra deres huse .
Til trods for den kendsgerning , at retsvsenet har betegnet disse aktiviteter som ulovlige , fortstter tyveriet ufortrdent .
<P>
I den forbindelse har intimideringskampagnen nu ogs vendt sig mod selve retsvsenet .
Adskillige uafhngige hjtstende dommere er derfor trdt tilbage .
Forbuddet mod at offentliggre " urigtige " nyheder , som kan forrsage panik og fortvivlelse , bruges stadig oftere til at lgge bnd p den frie presse .
Oppositionsleder Morgan Tsvangirai blev tidligere i r anklaget for at have overtrdt den samme lov .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at understrege hr . Van Ordens forslag om virkelig at lade denne mand komme i betragtning ved tildelingen af Sakharovprisen .
<P>
Denne statsterrorismes regissr er den 77-rige diktator Robert Mugabe .
Med en opfordring til en fornyet frihedskamp , en kamp mod " den onde kapitalisme " og de " onde hvide " retfrdiggr han sine misgerninger .
<P>
Hans viceprsident , Joseph Msika , gr endog et skridt videre .
Han erklrede for nylig , at hvide ikke er menneskelige vsener .
Kommentarer er overfldige .
Det bliver stadig tydeligere , at Mugabes ekstreme handlinger fr ham til at miste enhver trovrdighed som national og regional leder .
Alligevel har prsidenten , som isolerer sig , her og der sine egne venner .
Til re for den libyske nationale revolutionsfest i sidste weekend sad Mugabe ved siden af Gaddafi som den vigtigste gst .
Et par dage forinden havde vrten Gaddafi betnkt Mugabe med en kredit p 360 millioner dollars i olie og en gave p 1 million dollars til hans valgfond .
<P>
Dette krystalklare flles beslutningsforslag anmoder Rdet og Kommissionen om at tage konkrete skridt mod Mugabe-regimets kriminelle politik .
Ingen medlemsstat skulle have lov at komme uden om dette .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , mske er der andre her i Parlamentet , der ligesom jeg i begyndelsen af 1980 ' erne regelmssigt kom i Zimbabwe og dengang kunne opdage , hvad for et land det var .
Det var et land fyldt med hb , borgerkrigen var slut , og man ville begynde p en ny fremtid .
Modstningerne mellem hvide og sorte ville holde op med at eksistere .
Nr vi nu ser p , hvad der er kommet ud af det 20 r efter , er det kaos , fattigdom , mske udsigt til hungersnd , ingen pressefrihed og frem for alt intet demokrati .
<P>
Selvflgelig kan Europa ikke nu , lige s lidt som tidligere , se p det uden at foretage sig noget .
Men jeg tror ogs , at Europa frem for alt skal opfordre Afrika til at fordmme Mugabe , for hvis vi ikke passer p , kan situationen brede sig til andre lande i omrdet .
<P>
Hvilke muligheder har vi efter min gruppes opfattelse ?
For det frste kan vi standse bistanden .
Fdevarehjlp er en anden sag .
Hvis beretningerne er rigtige , kan Zimbabwes selvforsyning i hj grad vre og i hvert fald komme i fare .
Hvis det sker , skal der gives fdevarehjlp , men selvflgelig m denne ikke fordeles gennem regeringsorganerne , for s ved vi , hvor den ender .
Den skal fordeles gennem uafhngige organisationer .
<P>
Vi vil ogs have , at det undersges , hvilken slags sanktioner der kan ivrksttes mod de besiddelser , som de har i Europa ssom fastfrysning af bankkonti osv .
<P>
Til sidst vil jeg gerne have , at Kommissionen undersger , om rygtet om , at mennesker fra Zimbabwe , som takket vre legater kan studere ved europiske universiteter og skoler , fortrinsvis udvlges i Mugabes og hans kammeraters kredse , er sandt .
Er det rigtigt , og i bekrftende fald , agter Kommissionen at gre noget ved det ?
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , Zimbabwe er et land , der for en rkke r siden vakte s store forhbninger , at man syntes , at Afrika og styret efter apartheiden i Sydafrika skulle se p Zimbabwe som et land , hvor det var lykkedes .
Det triste ved det er naturligvis , at hr . Mugabe har udvidet sin magt til et uanstndigt omfang og har glemt selv at lse problemet med landreformerne .
Den mde , hvorp han nu farer frem , overstiger enhver fantasi og bringer hans land til undergang .
<P>
Jeg er derfor meget skuffet over , at Zimbabwe stadig , til trods for den elendighed , som landet udsttes for , er inddraget i krigen i Den Demokratiske Republik Congo .
Jeg er meget skuffet over , at de besttelser af ejendomme , som landet oplever , er rsag til , at hele det konomiske system kommer ud af balance , og at et land , som egentlig er egnet til at producere fdevarer , nu selv sulter .
<P>
Mange af de forhbninger , som Zimbabwe har vakt , er i mellemtiden tilintetgjort .
Jeg er derfor skuffet over EU ' s holdning , idet det ikke lykkes EU at indtage en sammenhngende holdning og over for Zimbabwe trffe de ndvendige foranstaltninger , som er ndvendige for at bringe hr . Mugabes regime til ophr og give hbet om en ny tid en chance .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , Parlamentet vil i dag stemme om den femte beslutning om Zimbabwe i lbet af de seneste 18 mneder .
Hvis Rdet og Kommissionen ikke har flt sig kaldet til at handle fr nu , er det sandelig p tide , inden Mugabe-regimet helt delgger det , der potentielt er et af de mest velstende lande i Afrika .
<P>
Regeringens sammenbrud , de frygtelige krnkelser af menneskerettighederne over for alle dele af befolkningen i Zimbabwe og den katastrofale konomiske situation er alle veldokumenterede og stigende problemer .
Den politiske modstand over for Mugabes regime har vret genstand for angreb fra Zanu-PF-militante grupper .
Oppositionspressen og kritiske journalister angribes regelmssigt .
Oppositionspolitikere inden for bevgelsen for demokratisk forandring og stttegrupper har vret srlige ml for voldelige overgreb , vilkrlig fngsling og mord .
Inden for de seneste uger er parlamentsmedlemmer og partifolk kun med nd og nppe sluppet med livet i behold efter voldelige overgreb .
<P>
Det drejer sig ikke om vores forfdres fejde mellem Det Forenede Kongerige og Zimbabwe .
Mugabes regime og holdning til menneskerettigheder er en bekymrende faktor i Centralafrika og internationalt .
Zimbabwes konomiske kollaps pvirker nabolandene .
Inden for de sidste to dage har sorte oppositionsledere , der er p besg i Parlamentet , understreget , at krisen ikke har at gre med jordbesiddelser , men med Mugabes nske om at beholde magten .
Han str over for nederlag under nste rs prsidentvalg , men forsger at undg det ved at kre en ondskabsfuld kampagne mod sine politiske modstandere .
Vi m se i jnene , at befolkningen i Zimbabwe ikke har demokratiske standarder , retsbeskyttelse eller grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Det krver stort mod at kmpe for demokrati , frihed og ytringsfrihed under sdanne forhold .
Morgan Tsvangirai har som leder af oppositionspartiet MDC kmpet for reel frihed i Zimbabwe siden 1999 , og han fortjener international anerkendelse .
<P>
Jeg havde hbet , at der ville vre nogle seniorreprsentanter fra Rdet til stede i dag .
Beslutningen henvender sig isr til Rdet , da der afholdes en rkke mder p hjt plan i lbet af de nste par uger .
Kan jeg i dag f sikkerhed for , at sekretariatet videregiver vores beslutning , s den kan drftes p det uformelle ministermde i Genval i nrheden af Bruxelles i denne weekend og formelt komme p dagsordenen for det mde , som Rdet ( almindelige anliggender ) afholder den 8. oktober ?
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , efter som kolonimagt at have udplyndret Zimbabwe gennem et rhundrede og efter at have udnyttet landets arbejdende klasse og frarvet den jorden efterlader Storbritannien Zimbabwe i en situation , hvor den bedste jord stadig tilhrer nogle f tusinde hvide farmere .
Stormagterne ville ikke have bemrket Zimbabwes styres diktatoriske karakter og korruptionen , hvis ikke landets diktator , Mugabe , var begyndt - for at bevare sin magt - at foretage demagogiske handlinger , der bringer de hvide farmeres privilegier i fare .
<P>
Frankrig , der ikke er s tt knyttet til denne priviligerede gruppe , fortstter i vrigt uden skrupler med at sttte diktaturet .
Den overfladiske indignation fra alle dem , der her protesterer mod den vold , der udves af Mugabes styre , fremstr under disse omstndigheder som et hyklerisk forsg p at tage en hndfuld privilegerede mennesker i forsvar over for millioner af landmnds krav p at leve i dette land .
Selv om de fattige landmnd gennemfrer voldelige jordbesttelser , er dette for intet at regne mod den vold , som man udsatte dem for , da man udplyndrede dem .
<P>
Vi protesterer mod Mugabes regime , bde fordi det er diktatorisk og prget af korruption , og fordi diktaturet fortsat sttter oprrende sociale uligheder og privilegier til fordel for en lille del af befolkningen , som udgres af Mugabes folk og de hvide farmere .
<P>
Men vi tilslutter os ikke det flles beslutningsforslag , og vi forkaster bde ordlyden og tankegangen bag .
Det er op til befolkningen i dette land at gre regnskabet med Mugabe og hans diktatur op .
Det er ikke op til de privilegerede medsammensvorne og til dem , der har beget eller stttet kolonivold , at lre dette land noget om moral .
<P>
Vi udtrykker hermed fuld solidaritet med den arbejdende befolkning i Zimbabwe og sttter befolkningens ret til at tage al dens jord i besiddelse uden at skulle kbe den tilbage eller udbetale godtgrelser .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys E">
Hr. formand , jeg m understrege over for den sidste taler , at jeg som englnder kan bekrfte , at mine forfdre absolut ikke har haft noget at gre med undertrykkelsen af befolkningen i Zimbabwe .
Jeg vil gerne understrege , at jeg og min familie p ingen mde er skyld i noget , der fandt sted i koloniens tid .
<P>
Det er meget vigtigt at forst , at drftelsen af dette beslutningsforslag i dag sker p et meget vigtigt tidspunkt .
Det giver prsident Mugabe mulighed for en gang for alle at trffe beslutningen om at trde tilbage , som hr . Van Orden har gjort helt klart .
Ud over de forhandlinger , der finder sted netop nu i Abuja blandt udenrigsministrene i Commonwealth , er der planlagt en rkke EU-initiativer , herunder den belgiske udenrigsministers besg til de sydafrikanske lande som reprsentant for formandskabet og hr . Solanas besg som den verste ansvarlige .
<P>
Der foregr endvidere en rkke andre ting .
Om ca. tre uger drager et team ud for at forberede EU ' s deltagelse - forhbentlig - i prsidentvalget i marts .
Det er meget vigtigt .
Men hvis disse initiativer ikke kan gennemfres , og hr . Mugabe fortsat ngter at deltage i den dialog , som det internationale fllesskab forsger at indlede med ham , m vi tage det til efterretning .
<P>
Jeg vil isr gerne henvende mig til fru Maes og sige , at en af grundene til , at Rdet og Kommissionen ikke har nsket at gribe direkte ind , som nogle parlamentsmedlemmer mske kunne have nsket , er faren for , at Mugabe blot venter p en undskyldning for at erklre undtagelsestilstand i Zimbabwe , s han kan aflyse valget , stoppe den demokratiske proces og den officielle opposition samt enhver opposition fra pressen og medierne .
Vi m overveje konsekvenserne for Zimbabwe af enhver handling fra EU ' s eller Commonwealths side for at lse problemerne i Zimbabwe .
<P>
Det interessante jeblik vil vre den 8. oktober , nr det nste mde finder sted i Rdet ( almindelige anliggender ) .
Hvis der ikke har vret nogen udvikling p det tidspunkt , hvis der ikke er indledt en dialog , hvis vi vurderer , at det er en nytteslst , er det p det tidspunkt helt afgrende , at vi vedtager de skaldte sm sanktioner .
Vi skal ngte at udstede visa til Mugabes tilhngere og regering , og vi skal identificere personer med udenlandske konti og fastfryse midlerne .
Disse sanktioner vil ikke skade den fattige del af befolkningen i Zimbabwe , men vil bestemt genere de personer fra Zimbabwe , der kan lide at tage til London for at kbe ind i Harrods eller besge deres brn , som gr p engelske privatskoler .
Det er den form for sm sanktioner , som EU kan vedtage .
Vi kan ogs overveje muligheden af at suspendere udviklingshjlpen i henhold til Cotonou-aftalen .
P det tidspunkt vil Parlamentet vre ndt til at gre det helt klart , at der ikke har vret tilstrkkelige fremskridt i forbindelse med jordbesiddelser , politisk vold og alle de sprgsml , som har vret rejst .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at jeg sttter udtalelsen fra Morgan Tsvangirai , lederen af oppositionspartiet , som i morges p BBC var meget hrd mod Mugabe , og jeg vil gerne slutte af med hans ord om , at prsident Mugabe helt klart har overtrdt alle Commonwealth-principperne og alle andre internationale aftaler og br isoleres fra det internationale samfund .
Vi br tage denne udtalelse fra lederen af oppositionspartiet i Zimbabwe til efterretning .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , det er ikke meget , man kan sige p et minut , men jeg er enig i udtalelserne fra hr . Van Orden , fru Kinnock og mange andre talere .
Jeg besgte i 1960 ' erne det , der dengang hed Rhodesia , og der var stor uretfrdighed i landet p det tidspunkt .
Vi havde s store forhbninger til prsident Mugabe .
Vi troede , at vi havde fet en liberal , alvorlig og intelligent leder .
Nr vi nu ser det voksende kaos , trusler om hungersnd og den delagte konomi , m vi med sorg konstatere , at han ikke levede op til vores forventninger til ham .
<P>
Jeg er enig i , at vi m plgge sanktioner , da den almindelige befolkning i Zimbabwe allerede lider stor nd i et land , der bliver mere og mere kaotisk .
Jeg vil strkt opfordre alle kolleger til at sttte dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , der er 4.500 landmnd af britisk , hollandsk , tysk og grsk oprindelse , der ejer over 8,3 millioner ha jord i Zimbabwe .
Ni hvide landmnd og 360 sorte landarbejdere er drbt i det store kaos inden for de seneste par mneder .
Tusinder af sorte landmnd har mistet deres arbejde , og deres hjem og landbrug er delagt .
<P>
Zimbabwe er afhngigt af landbruget , og disse landmnds bidrag er af afgrende betydning for konomien .
Der stilles konomiske midler til rdighed fra den britiske regering , og mange hvide landmnd er villige til at opgive 80 % af deres jord til fordel for sorte familier .
Mugabe skal acceptere denne lsning .
<P>
I 1970 nationaliserede Tanzania sisallandbrug , virksomheder og ejendomshandel og nedlagde den private sektor .
Det samme skete i Uganda i 1972 , da asiaterne blev bortvist , og de to landes konomi har vret elendig lige siden .
Jeg sympatiserer med Zimbabwes landmnd og landarbejdere , da min familie var offer for en lignende konfiskering og nationalisering .
<P>
Min familie har boet i Tanzania i 166 r , meget lngere end mange hvide landmnd i Zimbabwe .
Vi kbte jord af Deutsch-Ostafrika i 1876 , og jeg har stadig skdet .
Vi tabte jord og ejendom p grund af nationalisering uden at f kompensation , og jeg ved , hvad det betyder .
Jeg deler Zimbabwes tavse sorte flertals sorg , det flertal , som fortsat lever i fattigdom .
De fattigste i Zimbabwe nsker ikke at skyde , drbe , plyndre og brnde afgrder .
De er sultne og arbejdslse .
De har brug for mad , uddannelse , sundhed , beskftigelse og husly .
<P>
Nelson Mandelas visioner og krav om livskvalitet viste til sidst Afrika , at forlig , samarbejde , demokrati og respekt for alle mennesker , uanset hudfarve , er den eneste mde , hvorp man kan lede et udviklingsland , den eneste mde , hvorp man kan hjlpe de fattigste ud af fattigdom og sygdom .
Prsident Mugabe skal flge hr . Mandelas eksempel og acceptere forlig og demokrati , tillade hvide landmnd at drive landbrug og have fremgang og acceptere , at Zimbabwe tilhrer befolkningen i Zimbabwe , og at ingen har ret til at fratage dem et anstndigt liv baseret p fred og demokrati .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , Rdet , Kommissionen og Parlamentet er helt p det rene med situationen i Zimbabwe .
Ingen kan pst , at vi ikke vidste noget .
Ministerrdet , som fortsat er passivt , gr sig til medskyldig .
Det er en skandale , at der p mdet i gr i Bruxelles i Rdets arbejdsgruppe " Afrika " p ny ikke blev truffet en beslutning .
Formandskabets prioritering af Afrika , som det propaganderer , er benbart kun ren retorik .
Desvrre er Frankrig anfrer for en gruppe af medlemslande , som benbart har en anden dagsorden .
For hvordan kan det ellers vre , at alle lande enten indstiller det konomiske samarbejde eller indskrnker det vsentligt , mens Frankrig forstrker det .
<P>
Jeg opfordrer de EU-medlemsstater , som nsker at vre mere aktive , til , ogs fr Nice-traktatens ikrafttrdelse , at praktisere et forstrket samarbejde og minde Frankrig og andre om , at de utvivlsomt spiller p den forkerte hest , hvis de nu de facto forbliver passive .
<P>
Jeg tror ikke , kre fru Kinnock , at hr . Mugabe har brug for vores beslutninger eller vores krav , hvis han beslutter sig for at erklre landet i undtagelsestilstand .
Det gr han sandsynligvis alligevel , fordi han under alle omstndigheder vil tabe valget , hvis det da bliver afholdt .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Parish">
Hr. formand , jeg var sammen med hr . Gahler og andre her en del af den observationsmission , der besgte Zimbabwe .
Jeg vil gerne aflive myten om , at det handler om jord og ejendom . Det handler om politik .
Det drejer sig om , at Mugabe ved , at han vil tabe prsidentvalget , hvis han fr samme antal stemmer som under sidste rs afstemning .
Han driver landmndene og landarbejderne vk fra deres jord , ud af sognene , s de ikke kan stemme .
Det handler helt klart om politik .
Det handler ikke om kolonimagt , men om politisk magt .
<P>
Disse landbrug er veldrevne med kirker , skoler og hospitalsbehandling i omrderne .
Samfundene hjlper hinanden .
70 % af Zimbabwe er involveret i landbrug , og konomien undergraves .
Vi har brug for at plgge sanktioner over for prsident Mugabe .
Han tager ikke imod fornuft .
Vi m handle , og vi m handle nu .
<SPEAKER ID=118 NAME="Lamy">
Som understreget af de parlamentsmedlemmer , der netop har talt , er Zimbabwe tydeligvis midt i en alvorlig krise , der kunne ende med et konomisk sammenbrud og en politisk krise med ekstreme sociale flger , der grnser til en humanitr katastrofe .
Vi er enige i den analyse , mange af Dem er kommet frem til . Zimbabwes regerings eneste ml er at forblive ved magten , om s det betyder , at den m fuldfre delggelsen af et land , der for kort tid siden blev betragtet som en af de mest solide konomier og et af de mest solide demokratier i Afrika .
Zimbabwes regering , der kunne have undget denne krise , er alts uden tvivl ansvarlig for den dramatiske rutschetur mod undergangen .
<P>
Vores politiske forml - EU ' s forml - er , som flere blandt Dem har mindet om , afholdelse af prsidentvalget i 2002 under de bedst mulige betingelser for gennemfrelse af ndringer , som man siger .
Hvis det er formlet , skal Unionens holdning alts vre at finde en balance mellem p den ene side at markere vores uenighed i den nuvrende udvikling af situationen og p den anden side at undg , at den bliver et pskud til at dekretere en undtagelsestilstand , der vil betyde udskydelse af det valg , vi nsker .
Sledes er gennemfrelsen af prsidentvalget i 2002 efter EU ' s mening den absolutte prioritet .
<P>
Med hensyn til Deres indlg om gennemfrelse af artikel 8 , det vil sige den politiske dialog ( artikel 8 i Cotonou-aftalen ) , fremhver vi vigtigheden af en fortsat politisk dialog , idet vi i lighed med Dem understreger , at der ikke er sket vsentlige fremskridt i denne dialog i lbet af de seneste mneder .
Der er fortsat et lille hb , nemlig formandskabets kommende besg i de lande , der er indblandet i krisen i Congo , hvilket mske kan puste liv i dialogen .
<P>
Med hensyn til det nste skridt , gennemfrelsen af artikel 96 i Cotonou-aftalen om en opmuntring til hring om og vedtagelse af hensigtsmssige foranstaltninger , vil Rdet behandle dette sprgsml i starten af oktober med vores deltagelse selvflgelig , og vi vil s beslutte , om vi tager dette skridt eller ej .
Med hensyn til situationens indvirkning p udviklingssamarbejdet nsker vi at bevare de programmer , som Fllesskabet finansierer i Zimbabwe , bl.a. inden for sundhedssektoren og uddannelsessektoren , i betragtning af disse programmers humanitre og sociale karakter og for ikke at straffe den befolkning , der allerede er hrdt ramt af den konomiske krise .
Alt dette sker , som De alle har nvnt , under yderst bekymrende konomiske og sociale betingelser .
Vi har i r i Zimbabwe oplevet en kornmangel , som burde kunne kontrolleres , hvis det kun var et sprgsml om kornmangelen og konsekvenserne heraf for befolkningen .
Men den alvorlige ustabilitet , der hrger landet , den konomiske krise og de samfundsmssige konflikter er en vigtig faktor i forbindelse med fdevaremangelen , som vi er bange for vil forvrres under de vanskelige omstndigheder .
En blanding af den kritiske fdevaresituation , mangelen p landbrugsprodukter , i dette tilflde korn , og den konomiske og politiske situation , kan alts fre til en endnu strre tragedie end den , som vi er vidner til i jeblikket , hvilket vi for alt i verden m undg .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=8>
Mund- og klovsyge
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0548 / 2001 af van Dam for EDD-Gruppen om mund- og klovsyge ;
<P>
B5-0553 / 2001 af Martinez m.fl. for TDI-Gruppen om mund- og klovsyge ;
<P>
B5-0555 / 2001 af Mulder for ELDR-Gruppen om mund- og klovsyge ;
<P>
B5-0563 / 2001 af Goepel , Sturdy og Maat for PPE-DE-Gruppen om mund- og klovsyge ;
<P>
B5-0573 / 2001 af Lucas m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om mund- og klovsyge ;
<P>
B5-0580 / 2001 af Berlato og Hyland for UEN-Gruppen om mund- og klovsyge ;
<P>
B5-0584 / 2001 af Jov Peres m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om mund- og klovsyge ;
<P>
B5-0593 / 2001 af Garot og Adam for PSE-Gruppen om mund- og klovsyge .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , regionerne Oene , Kootwijkerbroek , Mayenne , Cumbria og Northumberland er blevet berygtede i Europa .
Regioner , hvor mennesker og dyr har lidt under mund- og klovsygeepidemien .
Pinslerne opstr imidlertid ikke kun p grund af udbruddet af mund- og klovsyge , men ogs p grund af den form for bekmpelse af sygdommen , som plgges af EU-reglerne , nemlig nedslagtning af alle dyr p smittede bedrifter og i en ring omkring disse .
En fremgangsmde , som udelukkende beror p opretholdelsen af fjerne eksportmarkeder .
Det er bizart , nr vi vel at mrke ved , at EU importerer kd fra vaccinerede okser fra Argentina .
<P>
Mange pinsler i de forlbne mneder havde ikke vret ndvendige , hvis Kommissionen havde vret rede til at acceptere forebyggende vaccination .
I Frankrig er krisen overvundet og siden slutningen af juni ogs i Nederlandene .
I Det Forenede Kongerige er det desvrre endnu ikke tilfldet .
Der fortstter landmnds og dyrs pinsler uformindsket .
Tallene fr det til at svimle for os .
Siden i morges kl . 9.00 er der kommet 2.005 nye tilflde .
20 nye tilflde for nylig i Northumberland , som ikke havde haft nye tilflde i tre mneder .
I Det Forenede Kongerige er 4 millioner dyr destrueret i forbindelse med mund- og klovsyge , og 1  million i forbindelse med velfrdsproblemer , der er knyttet til krisen .
Lad mig sige det helt klart .
Dette er ikke noget tab af produktionsenheder .
Dette er destruktion af skabninger .
Det overrasker mig , at de britiske myndigheder frst nu overvejer at vaccinere .
Argumentet om , at man vil beholde de indbringende eksportmarkeder , holder ikke lngere stik med vinteren for dren .
Under de nuvrende omstndigheder har Det Forenede Kongerige mistet dette marked for lngere tid .
<P>
Jeg hber inderligt , at de britiske myndigheder vil lytte til sir William Stewart fra British Association of Science , som siger , at vaccination skal spille en rolle i bekmpelsen af mund- og klovsyge , og at man skulle have vaccineret meget fr . Det Forenede Kongerige er ikke lngere den  , som det var fr .
Der er intensiv kontakt med det europiske fastland p grund af de mange bevgelser , som mennesker , dyr , personbiler og lastbiler foretager .
Det gr situationen i Det Forenede Kongerige livstruende for landbruget i Europa .
Den nuvrende kontrol , ogs ved den nederlandske grnse , er s minimal , at det kun kan skabe problemer .
<P>
Jeg opfordrer derfor Rdet og Kommissionen til at trffe tilstrkkelige foranstaltninger for at forhindre en ny spredning af mund- og klovsyge p det europiske fastland , sledes at mennesker og dyr ikke udsttes for undige pinsler .
Endelig opfordrer jeg p ny indtrngende Kommissionen til i lyset af krisen , som ikke er til at styre , at ndre ikke-vaccinationspolitikken i Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissr , i sagen om mund- og klovsygen finder man tekniske skyggesider , politiske forsikringer og strategiske sprgsml .
<P>
Frst og fremmest - hvad angr skyggesiderne - hvordan har mund- og klovsygen , virussen , fundet hertil , s langt fra kendte udbrudscentre som Tyrkiet , Asien og Thrakien ?
Den er mske svmmet til Storbritannien , der jo er en  ?
Hvad skyldes denne dogmatiske forkastelse af en vaccine , der dog er effektiv ?
Frankrig havde i 50 ' erne , inden vaccinen blev gjort obligatorisk fra 1961 til 1991 , op til 300.000 sygdomsudbrud om ret . Disse er forsvundet , efter man indfrte den obligatoriske vaccine .
Hvordan kan det vre , at man har haft bde mund- og klovsyge og kogalskab i samme land ?
<P>
Der er s mange sprgsml , som frer til politiske forsikringer - hvis ikke belringer .
I de to sager , kogalskaben og mund- og klovsygen , har de britiske myndigheder reageret for sent og er blevet lbet over ende , fordi ultraliberalisme fra Thatcher-tiden har betydet , at der kun er 220 dyrlger tilbage mod 8.000 i Frankrig .
Australien , Canada og selv den franske hr har sendt dyrlger til Storbritannien , som var det et andet udviklingsland .
Dyrlgemangelen har frt til manglende overvgning af epidemier , og dette har igen medfrt udbredelse af smitten .
Ultraliberalismen har ogs medfrt nedlggelse af slagterier og har betydet , at fra Carlisle , Hadrians Mur og Northumberland lader man frene g syd p , og smitten spredes .
Man spreder virussen i Storbritannien , og efter ophvelsen af grnserne spredes den til Frankrig .
Den frie bevgelighed er fri bevgelighed for smitte .
<P>
Den tredje forsikring , der understreges i en undersgelsesrapport fra det franske parlament i juni 2001 , er , at det er ulovlige kb til klassificerede priser - mindre end 90 euro pr. fr - i forbindelse med den muslimske helligdag Ad el Kebir , der har medvirket til spredningen af smitten .
<P>
Men ud over disse forsikringer er der sprgsmlene til Kommissionen . Og det er godt , at det er hr .
Lamy , strategen , der er til stede . For det frste : Ender godtgrelsessystemet i Storbritannien ikke med at virke som en prmie , der udbetales i forbindelse med smitten ?
Det siges , at den fordelagtige godtgrelse betd , at man mske havde interesse i at have smittede dyr .
For overordnet set gr 4 millioner slagtede dyr , hvoraf strstedelen er fr , det muligt at komme af med nogle af de overskydende bedrifter .
Og endelig , har New Zealand , den strste eksportr i verden , ikke interesse i at se sin potentielle markedsandel i Europa stige , efterhnden som man slr dyr ned ?
Og rlig talt , nr man angelsaksere imellem kunne enes om Echelon , kan man vel ogs gre hinanden en tjeneste .
Storbritannien fr en stor individuel erstatning , og New Zealand fr mulighed for at eksportere yderligere .
Cairns-gruppen bliver tilfreds .
Doha bliver en succes .
Og det bliver hr . Lamy , der m forklare dette nrmere .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , der er ikke nogen krise i Europa og specielt i Nederlandene , som har pvirket offentligheden s meget som udbruddet af mund- og klovsyge .
Det store sprgsml er , og jeg ved ikke , om Kommissionen kan give et svar herp : Hvilken forklaring har Kommissionen p , at mund- og klovsygeudbruddene fortstter i Det Forenede Kongerige ?
<P>
Det er efter min mening ikke blot myndighedernes sag i selve Storbritannien .
Enhver europisk skatteyder betaler til syvende og sidst til lsningen af krisen .
Har Kommissionen ptvunget England at anvende f.eks. zonevaccination ?
Jeg troede , at eksemplet i Nederlandene havde vret meget succesfuldt , og hvorfor skulle dette ikke kunne gentages i andre europiske lande ?
<P>
Et andet sprgsml .
En af rsagerne til krisen er , at kd blev importeret ulovligt i Europa .
Grnseovervgningen ved de ydre grnser lod meget tilbage at nske .
Mit sprgsml til Kommissionen lyder : Hvad er der siden da sket med de ydre grnser ?
Hvad er der ndret i forhold til f.eks. for seks mneder siden ?
Hvorfor ikke en kontrol som i USA eller i Australien , hvor der kontrolleres meget strengt ved indrejse i landet ?
Jeg har endnu ikke oplevet dette nogen steder i Europa .
<P>
Endnu et sprgsml .
Jeg tror , at omfattende nedslagtning af dyr p lngere sigt ikke vil vre acceptabelt for offentligheden .
Udviklingen af markrvacciner kunne vre en af lsningerne .
Kommissionen har allerede gjort noget ved det , men vil Kommissionen gre endnu mere for at sikre , at disse markrvacciner og ogs de ledsagende prvemetoder hurtigst muligt bliver disponible , for at vi ikke lngere behver at nedslagte s mange dyr ?
<P>
Til sidst vil jeg gerne vide noget om udgifterne .
Situationen i Storbritannien er speciel , fordi hele sprgsmlet om rabat ogs spiller en rolle , men hvor meget sknner Kommissionen , at alt dette indtil nu har kostet ?
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , det britiske landbrug er i jeblikket i stor krise .
Jeg har et dokument her , hvori der str , at den britiske regering indrmmer , at den ikke kunne overholde tidsfristerne for slagtning af inficerede dyr .
I dokumentet str der endvidere , at der ikke er kontrol over situationen , som min kollega nvnte , p grund af de nye udbrud i Midtengland - i et omrde , hvor vi troede , at vi havde udryddet sygdommen .
<P>
Vi har ikke kunnet kontrollere udbruddet , og vi har ikke srget for tilstrkkelig grnsekontrol .
Sidste sndag krte jeg fra min grd i den nordlige del af Yorkshire til Strasbourg .
Jeg blev aldrig spurgt om , hvorvidt jeg havde kd med , og der var ingen grnsekontrol til at undersge mit kretj .
Der var ingen desinfektionssteder .
Der var et enkelt tppe midt p vejen , og det var alt .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Lamy , som er en meget betydningsfuld mand her i dag , at vi har en situation , hvor England er Europas skraldespand .
Vi importerer fdevarer fra disse lande .
Vi m gre noget ved det .
<P>
Endelig vil jeg sprge , om han vil overveje muligheden af en offentlig hring om hndteringen af denne sag ?
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , Jeg beklager meget , at vi for anden gang inden for seks mneder har en forhandling om mund- og klovsyge i Parlamentet .
rsagen til forhandlingen er som beskrevet i det flles beslutningsforslag , at de foranstaltninger , der er truffet af den britiske regering for at kontrollere sygdommen , er slet fejl , der er nye udbrud og stor risiko for spredning af sygdommen til andre lande i Europa .
<P>
Vi m sprge os selv , hvorfor den britiske regering ikke har lst problemet , og isr hvorfor den vedvarende afviser iden om zonevacciner trods mange foresprgsler fra landomrderne , hvor man nsker en sdan vaccine .
Det er helt tydeligt , at det ikke er de sm landbrug , heller ikke turistbranchen og landdistrikternes konomi , som Det Forenede Kongerige prioriterer , men helt enkelt vores kdeksport og nsket om at genvinde vores status som mund- og klovsygefri zone s hurtigt som muligt .
Men selv denne drlige konomiske begrundelse for slagtning i et sdant omfang holder ikke .
Iflge National Farmers ' Union tjener Det Forenede Kongerige blot 630 millioner engelske pund om ret p kd- og mejerieksport .
Det kan man sammenligne med de beregnede omkostninger for landdistrikterne p 9 millioner engelske pund som resultat af mund- og klovsygen .
<P>
Jeg glder mig over anmodningen i dette beslutningsforslag om en samfundskonomisk analyse af de forskellige kontrolforanstaltninger , s vi kan sammenligne de tab , der er lidt efter slagtningen , og de tab , der ville have vret i forbindelse med en vaccinationsstrategi .
Jeg er sikker p , at resultaterne vil vise , at den britiske regering ikke blot er umenneskelig , men ogs ukonomisk .
Vi m opfordre Kommissionen til at revidere EU ' s strategi om opretholdelse af sin mund- og klovsygestatus og anerkende , at slagtning og destruktion af sunde dyr er en bde umenneskelig og ineffektiv foranstaltning .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , jeg reprsenterer det omrde i det nordstlige England , der har vret ramt af det oprindelige sygdomsudbrud , og som for nylig har vret ramt af yderligere udbrud .
Jeg beklager meget , at vi ikke har kunnet blive enige om en kompromistekst ved denne lejlighed .
Det er der oplagte grunde til .
Betragtning A anklager den britiske regering for manglende kontrol af udbruddet af mund- og klovsyge .
Det er faktisk ikke et angreb p den britiske regering , men p alle , der har kmpet en heroisk kamp mod sygdommen siden slutningen af februar - landmndene selv , dyrlgerne , videnskabsmndene , embedsmndene , politiet , militret , mange forskellige landbrugsorganisationer , der alle har vret involveret .
Landmndene i Allendale Valley , som har oplevet det seneste udbrud , mente , at de havde taget alle ndvendige forholdsregler for at undg sygdommen .
<P>
Manglende kontrol antyder , at udbruddet burde have vret under kontrol .
Men forfatteren af beslutningsforslaget forklarede ikke , hvornr eller hvordan man kunne have opnet dette .
Ingen har lovet eller antydet , at udbruddet ville vre ovre nu .
P det vrste tidspunkt var der 40-50 tilflde om dagen .
Trods det nylige udbrud i Allendale er der p nuvrende tidspunkt gennemsnitligt to eller tre tilflde om dagen .
Hvis ikke det er et bevis p en eller anden form for kontrol , har vi et alvorligt problem foran os , noget , som ingen kunne have forestillet sig .
<P>
Det er vigtigt at huske , at den britiske regering fra starten har fremlagt alle oplysninger til de andre medlemsstater og fulgt rdgivningen fra Den Stende Veterinrkomit .
I den forbindelse kan vi pege p de vellykkede mekanismer inden for EU .
<P>
Jeg vil gerne nvne vaccination .
Jeg vil gerne foresl hr. van Dam , den frste taler i forbindelse med denne beslutning , at han mske skulle overveje at sge et job som chefvidenskabsmand i Det Forenede Kongerige .
Han udtaler sig i hvert fald med en autoritet og overbevisning om vaccination , der er langt mere skrsikker end udtalelsen i radioen i morges fra den nuvrende chefvidenskabsmand , professor David King , om , at det ikke var sikkert , at vaccinen ville have lst problemet .
I Nederlandene blev dyrene ogs slagtet , og det er jo noget af et problem , nr det hvdes , at vaccinen faktisk redder dyrenes liv .
Det er ikke ndvendigvis tilfldet - men jeg ved ikke , hvornr jobbet bliver ledigt !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , hr . Adam kalder den britiske regerings fremgangsmde en stor succes .
Men den store succes for den britiske regerings mde at gribe mund- og klovsygen an p giver mange landmnd p det europiske fastland svnlse ntter .
Er det en succesfuld politik ?
Politikken vedrrende mund- og klovsyge dr er ikke kun mangelfuld , fordi vi ikke anvender f.eks. vaccination og zonevaccination , men ogs fordi Rdet og medlemmerne af Rdet omgs den truende risiko fra Storbritannien overordentlig letsindigt .
Det er da virkelig simpelt at lgge desinfektionsmtter i havne og i lufthavne og foretage standardkontrol for at forsge at begrnse problemet .
Det gr vi meget udtrykkeligt Kommissionen og Rdet opmrksom p .
<P>
Hr. formand , i mit eget land er det sledes , at den finansielle godtgrelse til landmnd nedsttes kraftigt , hvis de har beget sm fejl , og deres dyr har fet mund- og klovsyge .
Men samtidig har mange ministre en bjlke i deres eget je , idet de intet gr for at afvrge risikoen for mund- og klovsyge fra Storbritannien ved grnsekontrollen .
Det er meget uheldigt , og det skal Kommissionen og Rdet gre noget ved .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , der er ingen , som tvivler p , at mund- og klovsygeepidemien i Det Forenede Kongerige er alvorlig .
Jeg tror , at det er den vrste epidemi , verden nogensinde har set .
Der er utvivlsomt truffet drastiske foranstaltninger for at lse problemet .
<P>
De to nuvrende eksempler viser , at udbruddet vil vare mange mneder .
Vi kan p den ene side ikke sige , at indeslutningen er for drastisk p grund af slagtepolitikken , og vi kan p den anden side heller ikke sige , at den er for slap , da sygdommen er accelereret .
Vi foruds ikke det enorme omfang af dyrenes bevgelser , isr frenes , i februar 2000 og derefter .
Den frste af de tre undersgelser , som nu er ivrksat i Det Forenede Kongerige , skal se p dette og eventuelt ogs den del af sttten fra den flles landbrugspolitik , som fremmer disse former for bevgelser .
Vi gav vores hollandske , franske og irske naboer effektive oplysninger , og det virkede hos dem .
Vi skal undersge , hvordan deres indeslutning virkede og hvorfor .
Efter min opfattelse br vaccination vre en af de muligheder , der kommer ud af denne undersgelse .
<P>
Endelig en bemrkning til hr . Sturdy , som anmodede om en europisk offentlig undersgelse .
Da vi ivrksatte en undersgelse i forbindelse med BSE , var han ikke s entusiastisk .
Men BSE var en ny sygdom .
Der var en reel hemmeligholdelse af nogle af de faktorer , der frte til sygdommen , isr over for Europa , hvortil vi stadig eksporterede inficeret kd i revis efter at have forbudt det hos os selv .
Det var en reel europisk undersgelse .
Epidemiologien i forbindelse med dette udbrud kan der ikke herske tvivl om .
Jeg mener , at man br acceptere , at Det Forenede Kongerige skal have sine egne problemer under kontrol , og selv om det betyder offentlige undersgelser , br de foreg i Det Forenede Kongerige .
Det er ikke som med BSE . Vi har gjort vores pligt over for vores naboer .
Vi hber , at de nu vil have den forndne tillid til , at vi kan lse problemet med grundige undersgelser og de rette hjlpemidler , s vi kan f udryddet denne frygtelige sygdom .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hverken BSE eller mund- og klovsyge er en engelsk sygdom , men et europisk problem .
Stillet over for nedslagtningerne af millioner af dyr , skaderne og landbrugsbedrifterne , som ophrer med at eksistere , egner det sig heller ikke til et partipolitisk opgr .
Jeg erindrer s udmrket , hvordan medlemmerne af det engelske Labour-parti kastede sig over den konservative regering i BSE-perioden , og nu kunne de konservative vre fristet til at kaste sig over Labour-regeringen . Men selv om regeringerne har beget forsmmelser , s er det , som de gr her , ikke noget konstruktivt bidrag .
<P>
Vi har fremlagt en forordning om dyremel til foderbrug i bestemte tilflde - der er tale om animalsk affald .
Hvis den havde foreligget allerede dengang , havde vi ikke haft et BSE-problem .
Det samme glder for mund- og klovsyge .
Kommissionen m ndre strategi .
Da der blev gennemfrt en zonevaccination med positivt resultat i Holland , var det imod stemningen i EU og i Kommissionen .
Jeg nsker ikke , at De muliggr det , men jeg nsker , at De fr gennemfrt , at vi fr en anden strategi , og at vi ogs sikrer det handelspolitisk !
<P>
Vi m tage afstand fra denne vanvittige strategi , som hedder " mund- og klovsygefri " eller " pestfri " og drfte det med vores handelspartnere !
Vi har brug for en forordning om madrester til foderbrug eller om destruktion af madrester .
Det , som Rdet nu har gjort , nemlig kun at udstede forbud , hjlper ikke .
Skidtet skal jo et eller andet sted hen , og vi kan ikke hlde det i grften , for s vil vi igen og igen have problemet med den uhensigtsmssige behandling .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , tilfldene af mund- og klovsyge stiger igen .
Mund- og klovsyge er - som vi ved - ufarlig for mennesker , men virussen er overordentlig smitsom for alle klovdyr og medfrer store konomiske tab .
P baggrund af de nye sygdomstilflde opfordrer jeg p ny Kommissionen og Rdet til at favorisere vaccination frem for nedslagtning .
Der m ske nytnkning i bekmpelsen af dyresygdomme i Europa , og til det forml foreligger der i dag , synes jeg , en meget afbalanceret beslutning .
<P>
Konsekvente sygdomshygiejniske forebyggende foranstaltninger er kun den ene side af medaljen .
I betragtning af de almindelige forretnings- og ferierejser i hele verden er mund- og klovsyge en permanent fare . Kontrollerne i lufthavnene til beskyttelse mod indfrelse og spredning af denne sygdom m gennemfres langt mere konsekvent .
Jeg konstaterer , at svel landmnd som forbrugere har problemer med de etiske problemer i forbindelse med den nuvrende vaccinationspolitik .
Vi har at gre med fatale flger .
Vi m endelig opgive politikken om ikke at vaccinere .
Vi har brug for markrvaccinerne .
Vi har brug for en fornuftig omgang med zonevaccination , og vi br endelig sende signaler med politikken , s den videnskabelige udvikling ogs befordres p omrder som forebyggelse eller udvikling af egnede vacciner .
<SPEAKER ID=131 NAME="Lamy">
Hvis man hurtigt skal karakterisere situationen i EU i dag , er der ikke gennemfrt nogen restriktioner i Unionen p grund af mund- og klovsyge med undtagelse af i Storbritannien , og det skete den 25. juni i r , det vil sige 30 dage efter slagtningen og destruktionen af det sidste vaccinerede dyr i Nederlandene .
I 14 af de 15 medlemsstater , samt i Nordirland , har vi alts en nrmest gunstig situation , som er et resultat af den effektive gennemfrelse af foranstaltninger til bekmpelse af mund- og klovsyge p europisk niveau .
Jeg lber risikoen for at stde fru Lucas ved kort at nvne det internationale aspekt . Set ud fra et internationalt synspunkt hber vi meget , at de foranstaltninger , der er truffet af Frankrig , Irland og Nederlandene , vil gre det muligt for disse lande at opfylde kravene fra det internationale kontor for epizootier , da dette vil betyde , at tredjelande kan hve de handelsrestriktioner , der stadig findes .
<P>
Dette - og p dette punkt kan jeg berolige fru Lucas - er mske ikke det vigtigste . Lad os vende tilbage til situationen i Storbritannien , som rent faktisk stadig er bekymrende , fordi man den 3. september nede op p 2.000 sygdomsudbrud .
Situationen i Storbritannien er - selv om den nu har vret stabil i nsten tre mneder - bekymrende , fordi der hele tiden sker udbrud inden for eller i nrheden af omrder , der er underlagt restriktioner .
Flere blandt Dem har nvnt de seneste tilflde i grevskabet Northumberland , der er det omrde , hvor epidemien begyndte .
Disse udbrud er bekymrende , fordi de blev rapporteret tre mneder efter sygdommens forsvinden .
Der blev truffet radikale foranstaltninger som nedslagtning af syge bestninger , nabobestninger og bestninger , der havde vret i kontakt med den syge bestning . Selv om dette antal udbrud , der ganske vist var begrnset , men ikke desto mindre bekymrende , var ventet efter sygdommen toppede i begyndelsen af april , har den periode , hvor man fortsat har set et lille antal sygdomsudbrud , ikke desto mindre vret lang , og Kommissionen har krvet af de engelske myndigheder , at de intensiverer bekmpelsesforanstaltningerne .
Vi er sledes under tidspres , for det hele bliver vanskeligere om efterret og vinteren bde p grund af vejret , og fordi man flytter dyrene i lbet af denne periode .
<P>
I jeblikket er sygdomsudviklingen i en meget farlig fase .
Det er ikke det rigtige jeblik at slippe kontrollen .
Som det er blevet sagt , og mange blandt Dem har understreget det , begynder man p dette tidspunkt af ret flytte kvget eller hndtere det p anden mde , og derfor skal man efter vores mening reducere flytningerne af dyr til et minimum .
Det har Kommissionen gjort opmrksom p over for de berrte aktrer .
<P>
Stadig med hensyn til Storbritannien er de komplekse strukturer for kvgopdrt , de manglende kliniske tegn hos frene og det faktum , at smitten blandt kvg sker langsomt , nogle af mange faktorer , der komplicerer problemet , og som tvinger os til at anvende laboratorietests , der nu er tilstrkkeligt effektive .
<P>
Men hvad er Kommissionens holdning ?
Vi vil ikke sige , at situationen er tilfredsstillende , det er den ikke i denne specifikke sag , men risikoen for spredning til andre medlemsstater er i dag meget mindre end i marts og april , da sygdommen toppede , for de samlede restriktioner , navnlig med hensyn til flytning af dyrene og uforarbejdede produkter fra Storbritannien , findes fortsat .
Vi gr over til regelmssige kontroller p stedet , hvoraf den seneste fandt sted i slutningen af august mned , for at sikre os , at de britiske myndigheder trffer hensigtsmssige foranstaltninger .
<P>
Andre regioner , og til tider store omrder , i Storbritannien er aldrig blevet ramt af sygdommen , og det er ndvendigt , at man inden for veterinrudvalget forstter overvejelserne , s man i disse omrder , nr tiden er inde , og situationen tillader det , kan overveje en genoptagelse af handlen under streng kontrol .
Vi skal p dette punkt vre utrolig forsigtige , for som erfaringen fra Northumberland viser , at der stadig er en risiko i de omrder , hvor sygdommen tilsyneladende er under kontrol .
<P>
For at vende tilbage til sagen med tredjelandene , hvis fru Lucas tillader mig det , har et vist antal lande opretholdt diskriminerende foranstaltninger over for europiske produkter .
Disse foranstaltninger gr ud over de gldende internationale standarder , og vi vil tage dette sprgsml op over for et antal handelspartnere .
Mange tredjelande har gradvist fjernet de lidt overdrevne forbud , som de lagde ud med , men andre lande , som USA , Canada og endda nogle ansgerlande , tver med at hve de restriktioner , som de stadig opretholder uretmssigt .
Vi vil fortstte arbejdet , og basere det p WTO ' s sanitre og phytosanitre aftale .
<P>
Overordnet vil vi understrege , at denne krise allerede har haft store konsekvenser for det flles budget .
Vi besluttede at tildele 400 millioner euro til fire berrte medlemsstater i r , og de seneste overslag viser et sandsynligt finansielt bidrag fra Unionen p lidt over 1,5 milliarder euro .
Vi skal trffe de ndvendige forholdsregler ud fra budgetproceduren .
Der er uden tvivl tale om en usdvanlig situation .
Vi kan ikke kalkulere med epizootier af et sdant omfang i budgettet , og vi m derfor foretage justeringer .
Dette er en side af sagen .
<P>
En anden side er naturligvis den skade , vores kvgopdrts omdmme har lidt . Det er nu et faktum som flge af nedslagtningen af nsten 4 millioner dyr .
For det tredje findes problemet ligeledes , som det er blevet sagt , uden for EU , og vi er alvorligt bekymrede over det seneste udbrud i den tyrkiske del af Thrakien .
<P>
Endelig nsker vi fra Kommissionens side at hste nogle erfaringer , nr det glder forvaltningen af denne type kriser , for at forbedre de gldende bestemmelser og den gldende lovgivning . F.eks. ved at faststte et antal ekstra krav for handlen inden for Fllesskabet med mindre drvtyggende dyr , og begrnsningen af antallet af stoppesteder er sandsynligvis en begyndelse .
Dernst arbejder vi p et forslag vedrrende identifikation og registrering af fr og geder samt p et andet forslag om rejsendes indfrelse af animalske produkter .
Vi arbejder ogs mod en justering af vores kontrolprocedurer i forbindelse med en epidemi af denne type .
Vi har nu efter min mening tilstrkkelig erfaring . Lad os ikke narre os selv .
En stramning af lovgivningen og foranstaltningerne , hvor ndvendig dette end er , vil i sig selv ikke vre nok til at forhindre , at en sdan epidemi blusser op igen .
Man m ogs forbedre veterinrtjenesten i medlemsstaterne og uden tvivl ndre praksis i forbindelse med opdrt .
<P>
Jeg afslutter med et punkt , som nogle blandt Dem har gjort os opmrksomme p i lbet af forhandlingen , nemlig sprgsmlet om vaccination .
Hvad angr anvendelsen af den skaldte " zonevaccination " rundt om udbrudsstederne , vil jeg gerne minde de personer , der i denne forbindelse anklager Kommissionen for ikke at have gennemtvunget en hastevaccination , om , at vaccination i henhold til vores gldende retssystem , der , hvad man end siger , er kendetegnet ved nrhedsprincippet , hrer under de nationale myndigheder .
Der findes en procedure , der gr det muligt at tillade de berrte medlemsstater , der mtte nske det , at anvende vaccine , og udviklingen gr i den retning .
Foranstaltningen findes og er til rdighed for medlemsstaterne , men det er ikke Kommissionens ansvar .
Jeg mener sledes at have svaret klart p sprgsmlene fra hr. van Dam , hr . Martinez , hr .
Mulder og fru Lucas .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=9>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Mauretanien - B5-0545 / 2001 af Rod , Maes og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen om Mauretanien ;
<P>
B5-0556 / 2001 af van den Bos for ELDR-Gruppen om menneskerettighederne i Mauretanien ;
<P>
B5-0565 / 2001 af Khanbhai for PPE-DE-Gruppen om overtrdelse af menneskerettighederne i Mauretanien ;
<P>
B5-0579 / 2001 af Turchi for UEN-Gruppen om situationen i Mauretanien ;
<P>
B5-0585 / 2001 af Sjstedt m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Mauretanien ;
<P>
B5-0594 / 2001 af Carlotti , Napoletano og van den Berg for PSE-Gruppen om situationen i Mauretanien ;
<P>
Togo
<P>
B5-0546 / 2001 af Rod , Isler Bguin og Maes for Verts / ALE-Gruppen om Togo ;
<P>
B5-0557 / 2001 af van den Bos for ELDR-Gruppen om fngslingen af en oppositionsleder i Togo ;
<P>
B5-0566 / 2001 af Schwaiger m.fl. for PPE-DE-Gruppen om fngslingen af en oppositionsleder i Togo ;
<P>
B5-0578 / 2001 Turchi for UEN-Gruppen om situationen i Togo ;
<P>
B5-0586 / 2001 af Morgantini , Sylla og Cossutta for GUE / NGL-Gruppen om fngslingen af en oppositionsleder i Togo ;
<P>
B5-0595 / 2001 af Carlotti og van den Berg for PSE-Gruppen om situationen i Togo ;
<P>
Kongeriget Cambodja
<P>
B5-0558 / 2001 af Maaten for ELDR-Gruppen om situationen i Cambodja og forberedelsen af lokalvalgene den 3. februar 2002 ;
<P>
B5-0564 / 2001 af Posselt for PPE-DE-Gruppen om Cambodja ;
<P>
B5-0572 / 2001 af McKenna for Verts / ALE-Gruppen om Cambodja ;
<P>
B5-0587 / 2001 af Sjstedt og Frahm for GUE / NGL-Gruppen om Cambodja ;
<P>
B5-0596 / 2001 af Lage , Carlotti og van den Berg for PSE-Gruppen om forberedelsen af lokalvalgene i Cambodja ;
<P>
Afghanske flygtninges anmodning om asyl i Australien
<P>
B5-0559 / 2001 af Malmstrm og Olle Schmidt for ELDR-Gruppen om situationen for 438 flygtninge om bord p et norsk fragtskib ud for den australske kyst ;
<P>
B5-0570 / 2001 af Boumediene-Thiery m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om asylansgerne p fragtskibet Tampa i australsk farvand ;
<P>
B5-0577 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen om afghanske flygtninges anmodning om asyl i Australien ;
<P>
B5-0588 / 2001 af Ainardi m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om de afghanske flygtninge om bord p fragtskibet Tampa ud for den australske kyst ;
<P>
B5-0597 / 2001 af van den Berg m.fl. for PSE-Gruppen om de 438 flygtninge om bord p det norske fragtskib ud for Australiens kyst ;
<P>
B5-0601 / 2001 af Tannock , Van Orden og Sacrdeus for PPE-DE-Gruppen om de afghanske flygtninge ud for Australiens kyst ;
<P>
Attentat mod et tog i Angola- B5-0544 / 2001 af Maes , Lucas og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen om Angola ;
<P>
B5-0560 / 2001 af Malmstrm for ELDR-Gruppen om attentatet mod et tog i Angola ;
<P>
B5-0567 / 2001 af Cunha for PPE-DE-Gruppen om UNITA ' s attentat mod et tog i Angola ;
<P>
B5-0576 / 2001 af Ribeiro e Castro og Queir for UEN-Gruppen om Angola ;
<P>
B5-0589 / 2001 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om attentatet mod et tog i Angola ;
<P>
B5-0598 / 2001 af Lage og van den Berg for PSE-Gruppen om situationen i Angola .
<P>
Mauretanien
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , oplsningen i oktober 2001 af det strste oppositionsparti i Mauretanien , Unionen af Demokratiske Krfter Ny ra , og arrestationen af lederen af partiet Folkefronten , Chbih Melainine , og den efterflgende dom p 5 rs fngsel efter en summarisk rettergang sr igen tvivl om de grundlggende principper for demokratiet , der dog er fastslet i Mauretaniens forfatning .
<P>
Men hvilken vrdi har denne forfatning ?
Der er ingen forsamlingsfrihed for de politiske partier .
Partiet De Grnne , der for mange mneder siden indgav sine vedtgter , er stadig ikke anerkendt og har ikke modtaget et bevis for modtagelsen .
Disse antidemokratiske handlinger sker lige fr lokalvalgene og valget til parlamentet , der er fastlagt til oktober .
Vi har ingen garanti for disse valg , eftersom der ikke findes en uafhngig valgkomit .
For os er lsladelsen af Chbih Melainine samt genskabelsen af alle oppositionspartierne en betingelse for afholdelse af valgene i oktober .
For at muliggre en deltagelse af alle politiske aktrer krver vi , at valgene udskydes .
For at genindfre demokratiet og garantere afholdelsen af frie og retfrdige valg i Mauretanien anmoder vi Rdet og Kommissionen om at indlede hringer med regeringen i overensstemmelse med den procedure , der er fastsat i artikel 96 i Cotonou-aftalen .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Mauretanien forbereder sig grundigt p valget i oktober .
Politiske modstandere af regimet ryddes af vejen .
Mennesker arresteres vilkrligt , mod fredelige demonstranter bruges overdreven vold , og pressen tjener nu kun som prsidentens lakaj .
Retsvsenet str ogs her igen fuldstndigt til de politiske magthaveres rdighed .
De hjvelbrne dommere idmte for nylig prsidentens vigtigste politiske modstandere hele fem rs fngselsstraf i en skinretssag .
De tilfangetagne politikere blev i lang tid holdt i isolation og derefter bragt til et fngsel 800 km fra hovedstaden , sledes at de nsten ikke kunne modtage nogen besg .
Ingen kan benbart gre noget imod det .
Uafhngige menneskerettighedsorganisationer kan nppe fungere .
<P>
Mens vestlige lande i Durban m fremstte undskyldninger for deres fjerne forfdres slavehandel , er slaveri stadig praksis i Mauretanien .
I kastesystemet bliver mennesker livegne fra fdslen .
De modtager ingen undervisning , ingen indkomst for tvunget arbejde og m ikke gifte sig uden deres herres tilladelse .
Iflge et skn foretaget af det amerikanske udenrigsministerium for nogle r siden skulle der stadig vre ca . 90.000 slaver i Mauretanien .
Dette land har i 1983 - 1983 ! - som verdens sidste land officielt forbudt slaveri , men gr nu alt for at holde den grusomme virkelighed skjult for omverdenen .
<P>
Det er p hje tid , at EU indleder samrdsproceduren med Mauretanien iflge artikel 96 .
Vi kan ikke fortsat yde bistand og opretholde intensive handelsforbindelser , som om der ikke er noget i vejen .
Vi m forberede os p skinvalg og skindemokrati .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , Mauretanien er et enormt land , og nsten 90 % er rkenomrder .
Vand er en sparsom ressource , og landets 2,2 millioner indbyggere er fattige og lever i landdistrikter .
Landet er afhngig af sin eksport af jernmalm og fiskeri - blot to eksportvarer .
Jeg blev i maj inviteret til at lede en lille delegation af parlamentsmedlemmer til Mauretanien .
Jeg tilbragte en uge med parlamentsmedlemmer , ministre , prsident Taya , det civile samfund og ngo ' er .
Vi rejste rundt i landet - en uge er lang tid at tilbringe i Mauretanien .
Fru Sudre og fru Langenhagen var med mig .
Jeg var imponeret over alt , hvad prsident Taya har opnet i lbet af rene i et land s fattigt som dette .
<P>
Jeg er meget overrasket over disse kedelige tilflde af fngsling af oppositionen , og det vil jeg understrege over for prsident Taya og hans regering , nr landets delegerede kommer til AVS-konferencen .
Der er ingen grund til det .
Han er strk , han er rimelig populr .
Han har gjort det godt .
Han kan klare sig uden at arrestere oppositionen .
<P>
Med hensyn til slavehandel er det faktisk forbudt iflge islam , og Mauretanien er et muslimsk land .
Der er maurere , der er sorte og forskellige blandinger af disse .
Jeg har set deres livsstil .
Jeg s ingen slaver , men det er ikke ensbetydende med , at de ikke findes .
Jeg vil ppege alt dette over for Mauretaniens regering p AVS-konferencen for at sikre , at denne praksis ikke fortstter , og at oppositionen kan fungere frit , og at kravene om oplysningspligt overholdes af ministrene .
Det er det bedste for landets prsident og befolkning .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , situationen i Mauretanien bliver ganske rigtigt vrre og vrre .
<P>
Vi taler om et land inden for AVS-rammerne , som har forbindelser med EU , og som endvidere fra sin nuvrende status som observatr strber efter at blive fuldgyldigt medlem af Barcelona-processen .
Og det er vores pligt at minde de mauretanske myndigheder om , at det er umuligt for EU f.eks. at overveje at give dette land status som fuldgyldigt medlem af Barcelona-processen , hvis ikke demokratiet bliver til virkelighed , hvis menneskerettighederne fortsat krnkes , og hvis man endvidere fortsat fastholder datoen for kommunal- og parlamentsvalg , der , som tingene ser ud lige nu , vil blive afholdt i oktober uden nogen form for garantier .
<P>
Det er indlysende , at oplste partier og fngslede oppositionsledere ikke vil kunne deltage i disse valg , men de ville heller ikke have noget sted , hvor de kunne give udtryk for deres meninger , eftersom pressen enten er regeringskontrolleret , eller ogs eksisterer den ganske enkelt ikke .
<P>
Jeg tr slet ikke tnke p , hvordan situationen m vre for det ene parlamentsmedlem , som ikke tilhrer regeringspartiet i et parlament med 79 mandater , men jeg kan forestille mig , at hvis et medlem af oppositionen blev valgt ved valget - hvilket ikke vil ske - ville han sandsynligvis hurtigt blive forflyttet fra parlamentet til fngslet .
<P>
Derfor mener jeg faktisk , at EU skal ivrkstte artikel 96 i Cotonou-aftalen .
Mauretanien trkker det allerede lave gennemsnit for demokrati og menneskerettigheder i Maghreblandene ned .
Men det er indlysende , at dette er endnu et tilflde p et kontinent som Afrika , hvor krnkelsen af menneskerettighederne er permanent .
<P>
Et land , hvor det ikke er en skiftende diktator , men rent faktisk den samme diktator , prsident Maaouya Ould Sid ' Ahmed Taya , som netop har vltet det forhandlingsbord , som ved EU ' s mellemkomst var blevet opstillet mellem oppositionen og regeringen op til et valg , som nu er udskudt i det uvisse .
Jeg mener , at EU m handle med overbevisning .
<P>
Togo
<SPEAKER ID=138 NAME="Rod">
Hr. formand , allerede for to r siden havde mit frste indlg i denne forsamling til forml at fordmme situationen i Togo .
Siden har Togo levet i et politisk ddvande , som landet langtfra er kommet ud af , selv om krlige sjle pstr , at alt er ved at falde p plads .
Demokratiet er en flygtig utopi .
De borgerlige rettigheder og menneskerettighederne sjofles igen og igen , og den passivitet , som unionslandenes regeringer lgger for dagen , er efter min mening ikke med til at ndre situationen .
Parlamentets regelmssige fordmmelser er retoriske og virkningslse .
Senest erklrede regeringen , at belbet fra udvalget om afholdelse af nye valg - fire milliarder CFA-francs - var utilstrkkeligt , og den benyttede lejligheden til endnu en gang at udskyde de lnge ventede valg til den lovgivende forsamling .
I klar modstrid med sine tidligere lfter har prsident Eyadma og hans regering endda planer om at gennemfre en forfatningsndring for at give ham mulighed for at genopstille .
Endelig er en af oppositionens personligheder , hr . Yawovi Agboyibo , for en mned siden blevet arresteret og dmt p falsk grundlag .
I virkeligheden havde han ppeget den terror , der udves i de af oppositionen dominerede omrder . En terror , der omfattede voldtgt og pengeafpresning , og dem , der gjorde modstand , blev drbt .
Hr . Eyadma virker mindre end nogensinde fr klar til at opfylde sine forpligtelser over for sit folk og sine lfter over for det internationale samfund .
Her skal Parlamentet endnu en gang klart fordmme denne pengeafpresning , krve , at der afholdes frie valg p de fastsatte datoer , samt anmode Rdet og Kommissionen om at indlede en hring i overensstemmelse med artikel 96 i Cotonou-aftalen .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hvordan kan man forblive ved magten i 34 r i Afrika ?
Oppositionspartier forbydes , eller deres funktion bliver umuliggjort .
Modstandere , som har eller risikerer at f tilhngere , sttes bag ls og sl .
Pressen manipuleres fuldstndigt , og den , som bent kritiserer prsidenten , ender i fngsel , hvis han er heldig , og under jorden , hvis han er mindre heldig .
Massedemonstrationer sls ubarmhjertigt ned .
Den politiske klasse bestr udelukkende af prsidentens underdanige tjenere p grund af et system med belnning og straf .
En latterlig personlighedskult skal give statsoverhovedet en tilsyneladende guddommelig status .
Den franske prsident Chirac skal de vinde for sig p en sdan mde , at han fordmmer Amnesty International i stedet for krnkelserne af menneskerettighederne i Togo .
Mord p modstandere af regimet straffes stadig ikke .
<P>
Det er desvrre stadig det kendte mnster i mange afrikanske lande , og vi ved ikke rigtig , hvad vi skal gre ved det .
Det grove magtmisbrug str i vejen for udviklingen og opretholder fattigdommen .
Med rette har EU allerede i 1993 suspenderet bistanden , men situationen er ikke forbedret .
Tvrtimod , for nylig blev oppositionslederen og menneskerettighedsforkmperen Agboyibo fngslet for seks mneder , fordi han skulle have fornrmet premierministeren .
For at styrke sine argumenter holder hans excellence en privat hr p 1.000 mand .
<P>
Togo anmoder om finansiel sttte til at afholde parlamentsvalg i oktober .
Sprgsmlet er , om vi s ikke er med til at betale til tilrettelggelsen af en demokratisk farce , der udelukkende sigter mod at give magthaverne en antydning af legitimitet .
Prsident Eyadma har bebudet , at han vil overholde forfatningen og trder tilbage i 2003 , men hvorfor skulle vi tro p n , som i 34 r har ljet for at forblive ved magten ?
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , Zimbabwe , Mauretanien og Togo , det ser i hj grad ud til , at demokratiseringsprocessen i Afrika er i tilbagegang .
Nogle ledere viser sig faktisk at vre srdeles kreative , idet de stter deres politiske modstandere ud af spillet og kommer uden om demokratiske spilleregler .
En af dem er general Eyadma fra Togo .
<P>
Han veg ikke tilbage for ved det sidste valg i 1998 simpelthen at standse stemmeoptllingen og p ny udrbe sig selv til prsident .
Der fulgte en periode med blodig undertrykkelse , hvorunder i hundredvis af mennesker blev myrdet iflge Amnesty .
Et internationalt udvalg bekrftede disse iagttagelser , men indtil nu er der ingen , der skal st til ansvar eller straffes .
Tvrtimod fortstter undertrykkelsen .
Det sidste offer er oppositionsleder Agboyibo .
I en skinrettergang blev han i sidste mned idmt seks mneders fngselsstraf for udbredelsen af falske oplysninger .
Jeg har mdt Yawovi Agboyibo flere gange personligt p hans hjemmebane .
Jeg beundrer srdeles meget den mde , hvorp han med konstant risiko for sit liv fortstter med at vre fortaler for menneskerettighederne og genopretningen af demokratiet i sit land .
<P>
Dette regime skal p en eller anden mde bringes til ophr .
Opretholdelsen af suspenderingen af bistanden er n ting , men jeg tror , at vi m turde stille os selv det sprgsml , om et land som Togo stadig hrer hjemme p AVS- og EU-konferencer .
Problemet er imidlertid , ligesom i tilfldet med Zimbabwe , at visse europiske medlemsstater flger deres egen dagsorden p grund af kommercielle eller andre interesser og p denne mde modarbejder den europiske strategi over for Togo .
Det er ikke tilstrkkeligt at fastlgge smukke principper i en aftale .
De skal ogs anvendes konsekvent , og det glder ogs for et land som Frankrig .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , i beslutningsforslaget krves lsladelse af Yawovi Agboyibo , der er modstander af diktatoren Eyadma .
Heri er vi enige , men vi understreger , at de , der sttter de vestlige stormagters politik , ikke har grund til at vre indignerede i dag , for dette diktatur , der har undertrykt det togolesiske folk siden 1967 , har kun kunnet opretholdes med sttte fra stormagterne , navnlig Frankrig .
<P>
S man kan sprge sig selv om , hvor anvendelig en sdan beslutning er , hvis diktatoren bagefter stadig fr en refuld modtagelse i de forskellige regeringspaladser , og hvis diktaturet fortsat modtager sttte , der gr det muligt at kbe vben for at bevare magten .
<P>
Cambodja
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , hr. kommissr , det er tydeligt , at den politiske situation i Cambodja i jeblikket er roligere end nogensinde , og det er lige s tydeligt , at landet stadig er langt fra et virkeligt demokrati .
Der er stadig behov for stor sttte til den langsomme vej mod demokratiet , og lokalvalgene vil vre et yderst vigtigt tidspunkt i denne proces .
<P>
Det cambodjanske folkeparti , som regerer i landet , er et kommunistisk parti i gammel stil , og det betyder , at det som parti er direkte eller indirekte involveret i alt , i hver sektor , p hvert plan i landet .
Det er derfor ikke overraskende , at lokalvalgene for dette parti betragtes som en trussel , og at de gentagne gange har udsat dem .
Det er derfor vsentligt , at vi fortsat udver et internationalt pres p regeringen for at gre alt for at skabe en voldsfri periode inden valget og for p ny at bne proceduren med vlgerregistrering .
De lokale overhoveder , som udpeges af det cambodjanske folkepartis centralkomit , kontrollerer denne vlgerregistrering , og intet er lettere for dem end at give disse certifikater til folk , som sttter regeringen , og ikke til dem , som er imod den .
<P>
Lederen af oppositionen , parlamentsmedlemmet Sam Rainsy , har s sent som sidste mandag haft et mde med Kommissionens lokale reprsentant , som i denne samtale kunne oplyse , at vi har en meget positiv holdning til den nationale valgkomits arbejde .
Hr. formand , s vidt er jeg langtfra kommet .
Denne nationale valgkomit skal vi flge meget nje , for den er naturligvis afgrende for , om valget forlber rligt eller ej .
EU har ikke megen grund til at vre stolt af den mde , hvorp vi sidste gang var observatrer ved valget i Cambodja , og vi br gre det meget bedre denne gang .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , Cambodja havde en meget mrk periode , som i dette tilflde var blodrd . I den periode er nsten 3 millioner mennesker blevet ofre for en marxistisk ideologi .
I den periode var der to personligheder , som personificerede hbet om frihed - Son San , den store demokrat , som ofte har vret her i Strasbourg og i mellemtiden er dd , og kong Sihanouk , i dag en gammel og syg mand .
Derfor er det vigtigt at forny dette land fra roden af og sttte unge , demokratiske krfter .
Det er kun muligt via kommunerne , det er kun muligt via demokratiske kommunalvalg fra rdderne af .
Derfor er det s vigtigt , at vi sttter og styrker de mange kandidater i kommunerne , at vi srger for fair kommunalvalg , at vi foretager en effektiv overvgning , at vi begrnser , forhindrer og korrigerer manipulationerne ved registreringen .
Hvad Straffedomstolen angr , m vi helt klar sige : Her drejer det sig ikke om hvn , men om ret .
Fremtidens ugerningsmnd skal helt klart have at vide , at voldshandlinger , folkedrab og massemord bliver straffet sknselslst p et retsstatsligt grundlag , uanset hvem der er ansvarlig herfor .
Derfor har vi brug for Den Internationale Straffedomstol med betydelig cambodjansk deltagelse , s det ikke bliver en fremmed domstol , men en domstol ogs for det cambodjanske folk .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , Cambodja vil i vores erindring altid vedblive at vre landet med The Killing Fields .
Perioden med terror kaster stadig en skygge over landet .
Ogs nu , hvor vi har udsigt til valg , viser det sig , at den demokratiske proces absolut ikke forlber uden problemer .
Tvrtimod er der begrnsninger for oppositionen .
Der er tiltagende vold .
Vlgerregistreringen er bragt til ophr , sledes at 30 % af vlgerne ikke engang kan deltage i valget .
<P>
Der er de manglende juridiske garantier ved den srlige domstol osv .
Alligevel er det fortsat en udfordring for vores tid fra EU ' s side , fra de demokratiske landes side , at overvge situationen og vre med til at styre landet i retning af demokrati .
Det ville da vre godt , hvis der mindst kan gives n garanti .
En konkret ting , nemlig at der igen bnes for vlgerregistrering , sledes at hbet om et demokratisk resultat ikke p forhnd brister helt .
<P>
Afghanske flygtninges anmodning om asyl i Australien
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , krisen vedrrende bden med afghanske flygtninge ved Australien gr os endnu en gang opmrksom p hele problemet med de afghanske flygtninge .
I de forlbne 20 r er millioner af mennesker flygtet fra Afghanistan , og iflge FN ' s Menneskerettighedsorganisation er omkring 6,2 millioner afghanere klassificeret som flygtninge .
<P>
Deres frste stop , nr de forlader landet , er som regel flygtningelejrene i Pakistan og Iran , hvor de lever under afskyelige forhold .
Pakistan kan ikke lngere klare mngden af flygtninge og sender dem tilbage til Afghanistan .
Uden for flygtningelejrene venter skaldte rejseagenter , som sender flygtninge med penge videre til andre lande , og den billigste rejse til et vestligt land er nu en rejse til Australien , som koster omkring 6.000 euro .
<P>
Hr. formand , denne strm af flygtninge vil ikke ophre , hvis det ikke lykkes os at sttte flygtningene i Afghanistan , og det er vi i EU ndt til at bruge penge p .
Der ligger lsningen p problemet .
S lnge folk lever der under afskyelige omstndigheder , vil de fortstte med at flygte til vestlige lande .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Kre kolleger , de afghanske flygtninges oplevelser under deres fortvivlede flugt i hb om en chance for et nyt liv er en beretning , der overvejende er dyster , med undtagelse af kaptajnens optrden p det norske skib Tampa .
Han reddede ikke blot menneskene fra et synkende skib , men vedblev ogs derefter konsekvent at vlge menneskenes side .
Det er takket vre en sdan humanitr bistand til mennesker i nd , at vi trods alt fortsat kan tro p en bedre fremtid .
<P>
Derfor synes vores gruppe , at det skal gres til en lovfstet forpligtelse at lade blinde passagerer g i land i den frste havn , der anlbes , i overensstemmelse med konventionen om blinde passagerer fra 1957 .
Som flge af konflikten mellem de forskellige retsomrder bliver flygtningene p umenneskelig vis kastebold , idet ansvaret hele tiden skubbes videre .
<P>
Det m derfor understreges , at Australien har handlet alt andet end rosvrdigt i denne sag .
Den lokale politiske interesse har vejet tungere end respekten for menneskerettighederne .
Australien sttter og finansierer gennem sin handlemde kilden til den problematik , som landet konfronteres med .
Der lgges for lidt vgt p rsagen .
Hovedansvaret for dette drama ligger hos Taleban-styret , som systematisk delgger sit eget land og myrder sin egen befolkning , hvorved folkevandringer er blevet et ndvendigt onde .
<P>
Vi har her et internationalt politisk humanitrt ansvar .
Vi kunne have hbet , at Australien ville bruge sin politiske vgt til at fordmme regimet i Afghanistan og tilskynde det internationale samfund til konstruktiv handling .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg tror , vi alle kan forst , at man flygter fra Afghanistan .
Ikke kun p grund af det undertrykkende og fanatiske styre , som forhindrer kvinder og piger i at f adgang til undervisning , til arbejde og endda til lgehjlp , men ogs p grund af den undergravning af den konomiske situation , som dette fanatiske styre pfrer landet .
Derfor forstr vi fuldt ud de tt ved 500 mennesker , som med risiko for eget liv forsgte at flygte , og som kom til at st over for en mur rejst af et land som Australien , et rigt land , som uden problemer kunne have modtaget dem fra frste frd .
<P>
Jeg mener , at man her m bifalde det mod , der blev udvist af fragtskibets norske kaptajn , Arne Rinnan , som uden tanke for flgerne og udelukkende drevet af humanitre hensyn straks reddede disse mennesker , som var i fare for at drukne .
Derimod m der rettes en hrd kritik mod et land , der som ethvert af vores egne var forpligtet til at modtage et skib , der sejlede i dets farvande med tt ved 500 mennesker i en s usikker situation som disse flygtninge .
<P>
Der m faststtes nogle regler , der forhindrer situationer som denne .
Jeg ved godt , at det ikke er nemt , at der bliver stadigt flere flygtninge , at fattigdommen udbredes mere og mere og er rsag til , at flere og flere mennesker sger et bedre liv , men jeg mener , at Australiens holdning ikke br efterlignes af noget land over for nogen grupper af flygtninge , som i henhold til FN ' s konvention fra 1951 sger om at f lov til at overleve .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , vi var ved at forhandle om beslutningsforslaget om de afghanske flygtninge , da et tyrkisk skib netop i disse dage nrmede sig grsk farvand og smed 350 mennesker over bord , hvoraf 215 er blevet reddet .
Der ledes stadig efter ca . 100 mennesker , og det vides ikke , om de er druknet eller har reddet livet .
En tidligere kommissr og tidligere medlem af Europa-Parlamentet , den nuvrende grske marineminister Christos Papoutzis , har netop fremhvet den tyrkiske regerings ansvarslshed ved at tillade en sdan situation at opst .
<P>
Vi befinder os , som min kollega - der netop talte - sagde , i en universel globaliseringsproces .
Fnomenet med illegal indvandring er ikke begrnset til et enkelt omrde p kloden , eftersom EU rent konkret p nuvrende tidspunkt er mlet for talrige indvandrere .
Jeg vil udnytte , at kommissr Lamy er til stede , for han har bekymret sig s meget om globaliseringsproblemerne , til at sige , at jeg tror , vi str over for et aspekt af globaliserings- eller internationaliseringsfnomenet .
Ligesom kapital og varer bevger sig frit , ser det ud til , at mennesker ogs nsker at bevge sig frit .
<P>
Som fru Gonzlez lvarez sagde , er det ikke et nemt problem at lse , men jeg mener , at vi herfra kunne gre noget p mange forskellige niveauer .
Det mest generelle niveau ville vre en regulering af den internationale konomi , som ogs omfattede befolkningsvandringer .
Og p mere konkrete niveauer kunne der vre tale om handling fra EU ' s institutioner med henblik p at forsge at regulere denne illegale indvandring .
Netop i denne uge , i denne sommer , har vi p den  , hvor jeg bor , set illegale indvandreres lig blive kastet over bord fra de bde , hvormed de var ankommet , af de marokkanske skippere , som udgr rene mafiaer .
<P>
Det sprgsml , som burde stilles til Kommissionen , er , hvilke foranstaltninger EU er ved at forberede til at handle inden for sit eget omrde , og hvilke foranstaltninger der planlgges p internationalt plan .
Jeg mener , at vi br handle inden for vores eget omrde , inden for omrdet af vores nabolande som Tyrkiet og Marokko , som sender os illegale indvandrere , og p det internationale omrde ved at faststte nogle generelle regler .
<P>
Jeg mener ikke , at ansvaret i sagen om de afghanske flygtninge udelukkende phviler Australien .
Den indonesiske regering har f.eks. ogs et ansvar , for det var derfra , skibet oprindeligt sejlede ud , bestningen var indonesisk , alt startede i indonesisk farvand , og det synes , som om ingen nu husker at fremfre disse ansvarskrav .
<P>
Jeg mener , at der i dette tilflde krves international handling , og jeg mener , at det ville vre en glimrende mulighed , for at Europa-Kommissionen kunne tage et initiativ , og jeg gentager , ikke kun inden for det nrmeste omrde med vores egne naboer , men ogs p internationalt plan med henblik p at opn en regulering af vandringsstrmmene og den illegale indvandring .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , i august reddede det norske fragtskib Tampa 433 afghanske og fire indonesiske bestningsmedlemmer fra et fiskerfartj , som var sejlet ud fra en indonesisk havn .
Kaptajnen fik tilladelse til at sejle til den indonesiske havn Merak , hvorefter han blev tvunget af passagererne , som truede med selvmord , til at sejle mod australske farvande .
Man mener , at mange af disse passagerer havde forladt en flygtningelejr i Pakistan og betalt 4.500 engelske pund hver for at blive transporteret illegalt til Australien .
Prisen er tilsyneladende 7.000 engelske pund for at komme til Tyskland og 10.000 engelske pund for at komme til Det Forenede Kongerige .
<P>
Den australske regering var fuldt ud berettiget til at udve sin suverne ret til at sikre sine grnser i henhold til havret og ngte skibet adgang til australske farvande .
Forpligtelserne i henhold til Genve-konventionen af 1951 glder heller ikke , fr en asylansger faktisk er i territoriet .
Konventionen , som blev indfrt inden den billige masseflytransport , var en reaktion p nazismens uhyrligheder og blev etableret for at beskytte princippet om asyl .
Som alle ved , bliver den imidlertid misbrugt i stigende grad af konomiske indvandrere , der passerer gennem flere sikre , men fattige lande for at n de rige lande og bostte sig der , og det kan fre til menneskehandel , prostitution og sort arbejde .
<P>
I Storbritannien ansgte over 100.000 mennesker om asyl sidste r , og strstedelen af disse ansgninger var ubegrundede .
Men det er stadig fordelagtigt for kriminelle at vre involveret i handel med mennesker , da ankesager kan trkke ud i revis , og selv om de ikke ender med et positivt resultat , er der nsten ingen , der sendes tilbage til deres oprindelsesland .
<P>
Australiens problem er ogs vores problem .
Vi er ndt til at sikre vores grnser og fjerne de personer , der forsger at komme ind i landet illegalt .
Det er et stort problem for mange lande , og EU br straks udarbejde nye politikker p dette omrde .
Vi br ogs lgge stort pres p de lande , der ngter at modtage deres egne landsmnd igen .
Faktisk skal vi genforhandle hele Genve-konventionen af 1951 og overveje situationen igen .
<P>
Jeg glder mig meget over den klare og modige holdning , som Australiens statsminister Howard har givet udtryk for i denne sag .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , Europa-Parlamentet opfordrer Taleban-styret i Afghanistan til at gre det lettere for frivillige organisationer at arbejde , nr det handler om at yde ndvendig humanitr hjlp og sikre udlevering af fdevarer til den afghanske befolkning .
Hvorfor flygter mennesker i massevis , i tusindvis , fra Afghanistan ?
Hvad er det for et regime , der styrer landet ?
<P>
P det seneste er den kristne hjlpeorganisation Shelter Now International blevet udelukket fra Afghanistan , og organisationens virke har mttet nedlgges .
Otte af organisationens medarbejdere , heraf fire fra et EU-land - fra Tyskland - samt to fra USA og to fra Australien , er i denne uge blevet stillet for en domstol i Kabul for pstet kristen missionsvirksomhed .
Anklageren krver ddsstraf .
16 afghanere er ogs blevet stillet for en domstol i henhold til samme muslimske lov og trues med ddsstraf for at have konverteret fra islam til kristendom .
Chris Patten , Louis Michel og ogs Javier Solana agerer for at beskytte disse mennesker .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys E">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige , at jeg ikke kan tilslutte mig synspunkter om , at de fleste personer , der har vret behandlet i systemet i Det Forenede Kongerige , er bedragere .
Jeg vil gerne tage afstand fra sdanne bemrkninger .
Der er mange i Det Forenede Kongerige , som tager afstand fra de synspunkter , som vi har hrt tidligere i dag .
<P>
Vi er glade for , at de afghanske flygtninge efter otte dage under presenninger i bagende sol og i containere nu i det mindste har rimelige forhold om bord p skibet p den lange rejse til Port Moresby i Papua Ny Guinea .
Det er en meget tragisk hndelse , som har vret svr at vre vidne til .
Men det viser , at det 50 r gamle system til ansgning om asyl , som blev etableret af FN , ikke fungerer mere .
Det lider under den enorme bevgelse af 21 millioner indvandrere om ret .
Desperationen hos flygtningene om bord p Tampa er tydelig .
Det er vanvittigt at antyde , at disse mennesker uden videre trffer den slags beslutninger .
De stter deres liv og deres brns liv p spil for at kunne flygte fra forflgelse og fattigdom .
De krydser havene i oppustelige bde , de klynger sig til undersiden af toge , f.eks. Eurostar , og jumbojetter .
De lidelser , som flygtningene om bord p Tampa har gennemget , br i det mindste f alle de regeringer , som vi reprsenterer her , til at tnke over den mde , hvorp de gennemfrer FN-konventionen om flygtninge fra 1951 .
<P>
Endelig vil jeg sige , at vi frst og fremmest m sikre , at det er regeringerne og ikke organiserede kriminelle , der bestemmer , hvor flygtningene ender .
<P>
Attentat mod et tog i Angola
<SPEAKER ID=152 NAME="Rod">
Hr. formand , angrebet den 10. august i Angola p et tog , som kostede 260 civile livet og srede mere end 150 , er uacceptabelt og forkasteligt , isr da flere busser i de flgende uger ligeledes blev udsat for ddelige attentater .
<P>
UNITA har slet til igen og fortstter sledes med at overtrde den fredsaftale , som blev underskrevet i Lusaka i 1994 , og som bl.a. omfattede afvbning af de krigsfrende rebeller .
<P>
Disse terrorhandlinger er desvrre blot en yderligere etape i den borgerkrig , der har hrget landet i mere end 25 r , men isr skuffer disse ekstremt voldelige handlinger mod civile endnu en gang forventningerne om afholdelse af de valg , som regeringen har fastsat til 2002-2003 .
<P>
Da prsident dos Santos den 23. august erklrede , at han ikke nskede at genopstille , sendte han bolden over i rebellernes lejr .
Han siger , at han er klar til at afholde frie og demokratiske valg p betingelse af , at krigen stopper .
<P>
Iflge ham er det nu op til hr . Savimbi og hans vbnede bevgelse at bringe konflikten til ophr og genindfre freden .
Men hr . Savimbi , UNITA ' s leder , siger , at han vil forhandle .
I virkeligheden ved vi godt , at han kun vil n ting , som han sidder der p sine diamanter , nemlig besidde hele magten .
<P>
Det er ogs vores ansvar , for hvor fr UNITA sine vben fra ?
Hvem er det , der bidrager til diamantsmuglingen ?
Heller ikke regeringen er til at gennemskue .
Den uklarhed , der prger forvaltningen af olieindtgterne , vkker mistanke om , at der er blevet anvendt offentlige midler til at styrke regimet .
Angola-skandalen har understreget europernes rolle i denne sag .
<P>
Volden skal stoppes , og der skal hurtigst muligt indledes en dialog .
Angolas indbyggere skal have lov til at stemme og f fred .
EU har noget at skulle have sagt , en rolle at spille .
Det skal vi minde om , og vi skal hurtigst muligt vedtage dette beslutningsforslag og komme videre .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , endnu en gang diskuterer vi Angola her i Parlamentet .
Nyhederne er hyppige og altid nedslende .
Den seneste handler om et angreb p tre passagerkretjer i Kuanza Sul sidste sndag , hvor snesevis af mennesker blev drbt , et angreb , som ingen endnu har taget ansvar for .
<P>
Forud gik det angreb p et tog , som vi i dag fordmmer , et angreb , som UNITA har taget ansvar for , og hvor mere end 200 mennesker omkom .
Det er liv , der gr til spilde , uskyldigt blod , der udgydes , vold , som vi kun kan fordmme .
Vi fordmmer i dag UNITA med den samme uafhngighed , som vi i februar sidste r fordmte MPLA og Angolas regering for at forflge journalister .
Vigtigere - og nyttigere - end at fordmme dem , der stdigt bliver ved med at fre krig , og kritisere de to sider , som utvivlsomt fortjener vores kritik , fordi de fastholder konfrontationslinjen , er det imidlertid at opmuntre til fred .
<P>
Europa-Parlamentet kan bidrage til at lette situationen for alle dem , der i Angola er trtte af krigen og nsker en bedre fremtid . Jeg har sammen med mange andre kolleger , herunder hr .
Ribeiro e Castro , underskrevet forslaget om at tildele Sakharov-prisen til hr . Zacarias Kamuenho , rkebisp af Huambo og formand for Bispekonferencen i Angola og So Tom .
Jeg appellerer til alle om gennem denne gestus at sttte dem , der i Angola nsker fred .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er fuldstndig enig med hr .
Rod og hr . Coelho , som har talt fr mig , og som lykkeligvis har vret imod forsget p at gre det beslutningsforslag , der skal stemmes om i dag , til nogens redskab , hvilket vi portugisere har vret vidne til i radioen og pressen , navnlig fra den kollegas side , der skal tale som den nste , hr .
Miranda .
<P>
Vi beskuer disse frygtelige hndelser i Angola med dybflt sorg .
Den smerte , der tilfjes angolanerne og disse civile ofre for UNITA ' s angreb eller andre hndelser , glder os p ingen mde .
Vi ser dem ikke som en trumf til gavn for regeringens krigeriske tale og endnu mere krig .
Vi har mttet leve med det drama , som har udspillet sig i Angola i mere end 26 r i form af en endels voldelig tvedeling , som angolanerne har fet mere end nok af .
<P>
Vi skal erindre , at denne fase af borgerkrigen , er tredje omgang i denne krig , og den sger man at gre endnu mere brutal end den foregende .
Den er givetvis et resultat af , at UNITA ikke har overholdt indgede aftaler , men den er ogs et resultat af prsident dos Santos ' beslutning , meddelt i december 1998 , om med vbenmagt at knuse sin historiske modstander .
<P>
Det kunne kun betyde en katastrofe , og det er endnu en gang en katastrofe , vi overvrer .
<P>
Jeg vil gerne lse et vidneudsagn fra en missionr , der er vendt tilbage fra Angola for f mneder siden : " I 2000 fejrede Angola 25-ret for sin uafhngighed .
I 2001 fejrede det 40 rs krig .
Der er allerede tre generationer angolanere , som kun kender til et liv i krig .
Jeg har boet i Cuto og i Huambo mellem 1989 og 1994 .
Jeg har i mange angolaneres ansigter set udtryk for grnselse hb , som er blevet tvret ud af lfter , der ikke er blevet opfyldt .
Nu , hvor det er indlysende , at der ikke er nogen militr lsning p konflikten ( det har der aldrig vret !
) , tales der mere end nogensinde om , at vbnene rummer nglen til fred .
Mens det siges og fres ud i livet , fr de unge ingen uddannelse , arbejder de voksne ikke , gr brnene ikke i skole , har hospitalerne ingen lgemidler , og Angola har ingen fremtid , s lnge vbnene taler .
" Og der sker alvorlige hndelser af den art , som vi fordmmer i dag .
Missionren fortstter : " Men jeg kan ikke acceptere , at der sluttes p den mde om et land fuldt af materielle rigdomme , men frst og fremmest menneskelig rigdom .
"
<P>
Denne prst , fader Tony Neves , som har et indgende kendskab til Angola , slutter af med en drm om fred , men advarer os samtidig : " Angola har , 25 r efter sin uafhngighed , kun to alternativer : fred eller den totale delggelse . "
<P>
Det er i denne situation , vi m vre bevidste om vores ansvar .
Vi m ikke tjene krigsherrerne , hvad enten det er dem med diamanter eller dem med olie .
Og vi kan kun stole p dem , der kmper for freden uden vben i hnd , dem , der tilskyndet af kirkerne , af rkebisp Kamuenho , af Den Tvrkirkelige Komit for Fred , rejser sig fra det civile samfund , dem , der tilhrer de moderate kredse i UNITA og MPLA , som de tidligere premierministre Marcolino Mco og Lpo de Nascimento , som visse journalister , vi undertiden hrer tale om , fordi de er udsat for forflgelse , som visse moderate deputerede fra UNITA : Chivukuvuku Jaka Jamba , mange moderate folk fra MPLA og isr andre sm partier i det angolanske parlament , og som ingen nogensinde lytter til .
Hvorfor lytter vi ikke til disse mennesker ? Som Filomeno Vieira Lopes , som Mfulopinda Nando Vtor , der aldrig har grebet til vben .
<P>
Det er dem , vi skal lytte til , fordi Angola ikke kun er dos Santos og Savimbi .
Angola er angolanerne , og vi skal lytte til talsmndene for dem , der lider , og ikke altid til talsmndene for dem , der drber .
<P>
rkebisp Zacarias Kamuenhos kandidatur er en del af denne bestrbelse , og jeg appellerer til alle medlemmer af Europa-Parlamentet om , at vi , som del af det internationale samfund , forstr angolanernes drama .
Den kolde krig er langt borte , og det er p tide at det internationale samfund ikke mere " hlder benzin p det angolanske bl " , men ansvarligt bidrager til fred , dialog , og en tosidig , samtidig og omgende vbenhvile .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , de frygtelige terroristangreb , som Savimbis UNITA har gennemfrt i Angola , frst i Caxito , derp mod et tog , s mod busser , skoler og hospitaler , fortjener vores allerkraftigste fordmmelse , isr fordi de frst og fremmest rammer civilbefolkningen .
Vi str over for nogle af de mest voldelige og forkastelige terrorhandlinger i mands minde .
Vi mener derfor , at ogs Europa-Parlamentet m give udtryk for den allerstrste afsky og slutte sig til det internationale samfund , deriblandt navnlig de vrige EU-institutioner , i en utvetydig fordmmelse af et sdant barbari .
<P>
Hvis der skulle have vret tvivl , s har disse handlinger p brutal vis bekrftet rimeligheden i den holdning , som det internationale samfund enigt og gentagne gange har indtaget , nr det har besluttet og appelleret til , at UNITA skulle isoleres og underkastes sanktioner .
Denne organisation har allerede tidligere leveret tilstrkkelige beviser p sit ansvar for den dramatiske situation , som landet og dets befolkning lider under , bl.a. ved at forkaste valgresultater , forhindre afvbning af dens styrker , fre krig og i det hele taget ved ikke at efterleve og tilmed forhindre , at de aftaler , som den selv har underskrevet , er blevet frt ud i livet .
<P>
Med disse forfrdelige handlinger viser den nu endnu tydeligere sit sande ansigt , s der ikke mere er plads til den mindste tvivl om denne organisations natur og ml .
Derfor er der ogs endnu mindre plads til tvetydige holdninger fra eksempelvis Europa-Parlamentets side .
Lige s uacceptabel er enhver holdning eller ethvert initiativ fra UNITA ' s venner , som hr . Ribeiro e Castro , der forsger at hvidvaske , undskylde eller aflede opmrksomheden fra UNITA ' s enorme ansvar for den frygtelige situation , som Angola gennemlever .
Det glder ogs initiativer , der forsger at placere Angolas legitime regering p samme niveau som denne terrororganisation .
Det str sledes nu mere end nogensinde klart , at der ikke er nogen anden vej til fred i Angola end at gre UNITA utvetydigt ansvarlig , isolere denne organisation politisk og diplomatisk , standse den handel med diamanter , der understtter den , og afvbne den fuldstndigt .
<P>
Nr dette er sagt , blot nogle f ord om det beslutningsforslag , som vi om lidt skal stemme om .
Vi mener , at det trods enkelte punkter , som vi ikke er glade for , men som ikke er af vsentlig betydning , udgr et positivt skridt , der kan lade Europa-Parlamentet genindtage sin traditionelle position som del af det internationale samfund sammen med de vrige EU-institutioner i denne sag .
Jeg fremhver srligt den passende betegnelse , som beslutningsforslaget anvender ved at kalde de handlinger , som UNITA har beget p det seneste , for terroristiske .
Det er en passende betegnelse , og alle konsekvenser br drages deraf .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , jeg vil gerne svare p en personlig bemrkning , som jeg finder uacceptabel og i denne sammenhng fornrmende .
Jeg frabeder mig p det allerkraftigste den anstdelige insinuering , ja , den fuldstndig skamlse og uanstndige pstand , som kommer fra det kommunistiske partis side , der brer det allerstrste ansvar for krigen i Angola , om , at jeg er ven af UNITA .
<P>
Jeg vil gerne med al nskelig tydelighed sige , at jeg p det kraftigste fordmmer angrebene p civile , men jeg kender til forholdene i Angola , jeg gr hverken diamant- eller olieherrerne nogen tjenester og heller ikke den korrupte regering , der findes i Angola , og som er srdeles ansvarlig for det , der foregr , og for angolanernes lidelser .
Hr . Miranda burde skamme sig over det , han siger , og det , han gr , isr fordi han er formand for Udviklingsudvalget og burde kunne yde et mere ansvarligt bidrag til fremme af den vbenhvile og den dialog , der er det , som angolanerne beder os om .
<SPEAKER ID=157 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til at tage de forskellige punkter , der er blevet bragt frem i diskussionen , op igen og give udtryk for Kommissionens holdning .
<P>
Med hensyn til Mauretanien vil jeg allerfrst sige , at vi deler den bekymring , der er kommet til udtryk med hensyn til overholdelsen af menneskerettighederne i Mauretanien .
Der var i de seneste r sket nogle fremskridt .
Det er benbart slut nu , for vi befinder os i en periode med pludselige tilbagefald .
Som dem , der har taget ordet , mener vi ikke , at Unionen kan se stiltiende til , nr oppositionslederen hr . Chbih fngsles under de forhold , vi kender , og slet ikke i denne tid fr valget .
Vi mener derfor ligesom De , at der skal rettes henvendelse til myndighederne med henblik p at krve hr . Chbih frigivet , mens vi venter p udfaldet af hans sags behandling ved kassationsretten , og vi skal benytte samme lejlighed til at minde de selvsamme myndigheder om de principper , som Unionen efterlever med hensyn til afholdelse af valg .
Dette krav om frigivelse og afholdelse af valgene i oktober er vores to prioriteter .
<P>
Med hensyn til Togo deler vi ogs Deres bekymringer vedrrende fngslingen af en lokal journalist i maj og af oppositionspartiernes to politiske ledere , hr . Olympio i juni og her for kort tid siden hr .
Agboyibo . Alle disse navne og kendsgerninger er blevet nvnt , bl.a. af hr .
Rod .
Vi nsker at fastholde vores henvendelse til landets udenrigsminister af den 17. august , som bestod i endnu en gang at gre Togos regering opmrksom p vores bekymring , og jeg mener , at vi dengang klart afsendte et signal om , at politiske partier og medier efter Unionens opfattelse skal kunne fortstte deres aktiviteter uden restriktioner .
Indtil videre har vi ikke fet noget svar p vores henvendelse .
Vi mener ikke , at premierministerens erklring fra august , hvori han nvnte , at det var ndvendigt at udskyde valgene , og foreslog en ndring af valgloven , hvilket flere har henvist til , er en god nyhed eller bidrager til at skabe en stemning , der er gunstig for afholdelse af gennemskuelige , frie og demokratiske valg .
Vi har i denne forbindelse med tilfredshed noteret os prsident Eyadmas erklring , i henhold til hvilken premierministeren har udtalt sig for egen regning og ikke har prsidentens sttte . Sidstnvnte har til hensigt at overholde forfatningen og de lfter , der er blevet afgivet inden for rammerne af Lom-konventionen .
<P>
Vi vil fortsat flge den politiske og konomiske situation og fastholder vores holdning om eventuel bistand i forbindelse med afholdelsen af valgene ved at hjlpe regeringen med at skabe de ndvendige rammer , og dette p trods af ophvelsen af samarbejdet med Togo , der , som De ved , blev vedtaget i medfr af bestemmelserne i Lom-konventionen , som svarer til det , der i dag er artikel 96 i Cotonou-aftalen .
Hr . Rod , ud fra dette synspunkt er vi allerede net ud over artikel 96 .
Unionen har endvidere sagt ja til den togolesiske udenrigsministers opfordring om at deltage som observatr ved valgene .
Hvis FN beslutter sig for at forest koordinationen af dette observatrarbejde , kan vi ikke se , at der skulle vre noget til hinder derfor .
Det eneste , der mangler nu , er fastlggelse af betingelserne for organisation og gennemfrelse af denne observatrmission .
Parlamentet er naturligvis meget velkommen til at deltage i observatrmissionen , hvis den gennemfres .
<P>
For s vidt angr menneskerettighederne i Cambodja , har Kommissionen og medlemsstaterne modtaget en officiel opfordring fra Cambodja til at udpege og udsende observatrer for at overvge kommunalvalgene .
Vi har i denne forbindelse udsendt en undersgelsesmission .
Konklusionerne og anbefalingerne fra denne mission vil blive undersgt af Rdet i september med henblik p at beslutte , hvorvidt vi skal udsende en EU-observatrmission til kommunalvalgene .
Vi har ogs mulighed for at sttte disse valgs gennemfrelse med projekter om teknisk bistand .
Fru Maes , med hensyn til sprgsmlet om optagelse p valglisterne viser de seneste tilgngelige tal en optagelsesprocent p lidt over 80 % , hvilket er en forbedring i forhold til tidligere tal , selv om man endnu ikke er net helt frem til fuld optagelse p listerne .
<P>
For s vidt angr hndteringen af fortiden , som flere har nvnt , vil jeg gerne minde om , at vi uden forbehold sttter FN ' s og den cambodjanske regerings bestrbelser for at n frem til en aftale vedrrende den domstol , der skal dmme de Rde Khmerer .
<P>
Med hensyn til de afghanske flygtninge , som sger asyl i Australien , er vi ligesom fru Kinnock lettede over , at der er fundet en lsning , s disse mennesker , mnd , kvinder og brn , der er flygtet fra et af de mest uacceptable regimer , kan f den ndvendige sttte og beskyttelse .
S vidt jeg har forstet , har De ikke til hensigt at kritisere hverken det ene eller det andet tredjeland , men at se p , hvad der med de nuvrende internationale ledelsesinstrumenter kunne gre os bedre til at tackle sdanne situationer .
<P>
De har ret . Vi kan ikke lade som ingenting .
Vi ved alle , at andre skibe transporterer andre emigranter bort fra elendigheden , ofte under umenneskelige forhold , og bl.a. dukker op ud for de europiske kyster .
Dette er ikke et sprgsml om " resten af verden " , som vi kan se bort fra , og vi kan heller ikke behandle det blot ved at se p de problemer , det forrsager andre steder .
Det internationale samfund fler helt klart et stigende ubehag ved de tvungne folkevandringer , hvad enten de er af konomisk , politisk eller kriminel oprindelse , for det er nemlig dt , de er , de organiserede netvrk for menneskehandel . Hr .
Medina Ortega , vi er enige i det nske , som De og andre af Deres kolleger har givet udtryk for , med hensyn til at f gennemfrt internationale instrumenter , der kan forebygge og regulere sdanne tilflde , og i det mindste at f ajourfrt og tilpasset konventionen fra 1951 til en situation , der ikke ligner situationen i 1950 ' erne .
Ud fra dette synspunkt sttter vi de bestrbelser , som Flygtningehjkommissren har indledt og offentliggjorde i anledning af konventionens 50-rs fdselsdag .
Flygtningehjkommissren har spillet en afgrende rolle i forbindelse med Tampa-krisen , og jeg mener , at vi alle br opmuntre ham til at stte denne type problemer p dagsordenen i forbindelse med de hringer , der efter Genve-konferencen i december skulle give os mulighed for at ajourfre vores regler , for der er nemlig tale om internationale regler .
Vi m heller ikke glemme vigtigheden af de protokoller om menneskehandel og menneskesmugling , som er vedlagt FN ' s konvention om bekmpelse af international kriminalitet fra december 2000 .
Fllesskabet deltager selv i disse protokoller , der , nr de trder i kraft - efter en rkke ratificeringer - vil forbedre den flles ramme , som vi har til rdighed i forbindelse med bekmpelsen af denne form for kriminalitet .
<P>
For s vidt angr Unionen - og jeg understreger , at dette ogs vedrrer os - danner Amsterdam-traktaten og konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere grundlag for en flles politik inden for omrderne asyl og immigration .
Jeg mener , at Unionen i kraft af disse tekster og diverse erklringer har understreget sin og medlemsstaternes forkrlighed for en menneskelig tradition , hvilket gerne skulle resultere i indfrelse af en flles asylordning , som beskytter de mennesker , der har behov for det , p passende vis og sikrer princippet om non-refoulement .
<P>
Dette er naturligvis ikke muligt uden en prventiv aktion i oprindelseslandene og -omrderne .
Vi begyndte at gre fremskridt i denne forbindelse , da Rdet vedtog en rkke handlingsplaner , som var blevet forberedt af gruppen om immigration og asyl .
Det har vist sig , at en af disse netop vedrrer Afghanistan og de omkringliggende omrder .
Hvis denne skulle vise sig at vre utilstrkkelig , m vi revidere den , og vi regner med , at Parlamentet vil lede os i den rigtige retning .
<P>
Menneskesmuglerne : Vi skal styrke Unionens handlinger , isr i de tilflde hvor ofrene kan nyde godt af international beskyttelse .
Ogs her er det efter Kommissionens opfattelse ndvendigt med en fremgangsmde , der er en smule mere systematisk og sammenhngende .
Vi skal hurtigst muligt arbejde i den retning ved udarbejdelse af en meddelelse .
<P>
Alt dette udmnter sig sledes i en handlingskalender for Unionen .
Arbejdet er indledt i Rdet .
Helt rligt , s forekommer rytmen os stadig at vre meget langsom , men det er ikke uventet i betragtning af disse emners flsomhed for medlemsstaterne .
Der skal uden tvivl en ny impuls til p det relevante politiske plan , sandsynligvis i forbindelse med Det Europiske Rd i Laeken .
Det er i hvert fald dt , formanden ser ud til at have i tankerne .
Det er en selvflge , at Parlamentets sttte i denne sag vil give os mulighed for at fortstte i den rigtige retning . Det er vi overbevist om .
<P>
Endelig har jeg ikke rigtig noget at tilfje med hensyn til attentatet mod et tog i Angola .
Meget af det , der er blevet sagt , er konsensualt .
Kommissionen er som De meget bekymret over denne krigs fortsttelse og beklager , at sammenstdene intensiveres , samt at flere hundrede civile igen i de seneste uger er blevet drbt i forskellige dele af landet .
Vi er helt indstillet p at sttte det arbejde , der gennemfres i overensstemmelse med Unionens flles holdning , for at finde en politisk lsning p konflikten i Angola .
Jeg har ikke i Deres indlg hrt alvorlig kritik af denne flles holdning .
Vi arbejder derfor p at gennemfre den og sttter ethvert forslag , der har til forml at sttte initiativer fra Den Afrikanske Union - sdan nogle er der skam - eller fra regionale afrikanske organisationer , f.eks. Det Sydlige Afrikas Udviklingsfllesskab , med henblik p at videreudvikle de systemer , der er blevet indfrt p afrikanske landes initiativ for at forebygge og lse konflikter .
Jeg vil gerne minde om , at vi fastholder vores humanitre bistand til Angola , som er omfattende , og at vi er klar til at tilpasse arten og strrelsen af denne humanitre bistand efter forholdene .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , jeg var ikke til stede under debatten , fordi jeg deltog i Formandskonferencen , men jeg har fet at vide , at et medlem af min gruppe , hr . Miranda , i bogstaveligste forstand blev verbalt overfaldet af et andet medlem .
Jeg mener , at dette er forkasteligt .
Det var mere end et personligt angreb , og derfor , hr. formand , nsker jeg , at De giver hr . Miranda ordet , og at hans udtalelser kommer til at fremg af protokollen .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Hr .
Wurtz , De var ikke til stede . Det var i frste omgang hr .
Miranda , som angreb den anden kollega . Jeg gav kollegaen ordet for et kort svar .
Dermed er sagen afsluttet , for jeg er bange for , at hvis hr . Miranda nu siger noget igen , s siger hr .
Ribeiro e Castro igen noget osv .
S kan vi tilbringe resten af dagen her . Begge de herrer har haft ordet til det samme emne .
Dermed er stillingen uafgjort 1-1 !
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Netop , hr. formand , det er en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg tror ikke , at De har vret tilstrkkelig opmrksom , nr De nu siger , at jeg var den frste til at angribe hr . Ribeiro e Castro .
Det er ikke rigtigt .
I sit indlg , som gik forud for mit , havde hr . Ribeiro e Castro allerede nvnt mig p en ganske uantagelig mde , hvor De ikke fandt anledning til nogen bemrkning .
Som De nok erindrer , sagde han , at jeg har manipuleret den offentlige mening , at jeg har manipuleret pressen , at jeg har forsgt at gre Europa-Parlamentet til nogens redskab , ligesom han ogs har nvnt , at jeg er formand for Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
Det , jeg sagde i mit indlg , og som gav anledning til hr . Ribeiro e Castros svar , det , jeg bare sagde , var , at nogle af UNITA ' s venner , deriblandt hr .
Ribeiro e Castro , har taget nogle initiativer . Jeg vil gerne sige , hr. formand , at det ikke for mig er nogen fornrmelse , fordi det er srdeles velkendt i offentligheden , at dette parti , hr .
Ribeiro e Castros , har klare og helt offentlige forbindelser med UNITA . Og det var netop i denne prcise betydning , at jeg nvnte det .
Ikke i nogen anden ! Og derfor er det , der blev sagt ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , under henvisning til forretningsordenen vil jeg gerne sige , at formanden har handlet absolut korrekt , for UNITA blev ikke taget i forsvar af hr . Ribeiro e Castro , han har derimod underskrevet et forslag , hvori denne organisation bliver kritiseret .
Han har kritiseret den i sin tale , og formanden lod ham svare p det personlige angreb .
Jeg mener derfor , at formanden har handlet absolut korrekt .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=10>
Antipersonelminer
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0542 / 2001 af Van Orden og Van Hecke for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0561 / 2001 af van den Berg og Sakellariou for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0568 / 2001 af Haarder m.fl. for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0575 / 2001 af Maes og McKenna for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0590 / 2001 af Segni for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0599 / 2001 af Bonino m.fl .
<P>
om foranstaltninger til fremme af en forpligtelse af ikke-statslige aktrer til fuldstndigt forbud mod antipersonelminer .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Problemet med landminerne er ikke blot et problem for nogle lande .
Lnge efter , at der er sluttet fred , og jeg hber , at det engang vil vre tilfldet selv i Angola , vil der vre omrder , som man ikke kan betrde , fordi de er fulde af miner , som er til fare for uskyldige mennesker .
<P>
I 1997 blev der indget en konvention , som forbd landminer .
149 lande har allerede undertegnet den .
Mange lande har ratificeret den , men 52 lande har ikke gjort det , og det er ikke de mindste lande .
Et af de store problemer er , at minerne ikke kun udlgges af almindelige hre , men at ogs terroristiske bevgelser og oprrsbevgelser anvender dem .
Derfor er det ndvendigt , at ogs de tilskyndes til at opgive anvendelsen af landminer .
<P>
Det er for en officiel instans som vores vanskeligt at inddrage ikke-statslige aktrer i forhandlingerne , men det er godt , at vi som officiel instans tilskynder landene til ikke at forsyne sig med landminer , og at vi sttter de ngo ' er , som bestrber sig p ogs at f terroristorganisationerne og oprrsbevgelserne til at opgive anvendelse af landminer .
Jeg henviser i denne forbindelse til Genve-appellen , som er foreslet her i Parlamentet i denne uge .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , jeg tror , at alle er imod anvendelse af antipersonelminer .
Derfor vil jeg udtrykke min forblffelse over , at dette beslutningsforslag henvender sig til andre aktrer end staterne .
For nr der fremstilles og anvendes miner , er det med staternes godkendelse , og det er derfor op til staterne at srge for , at minerne ikke fremstilles eller anvendes , og jeg forstr ikke engang titlen p det pgldende beslutningsforslag !
S vidt jeg kan se , er den eneste forklaring , at Parlamentet ligger under for stormagterne og nationalstaterne .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , jeg vil holde mig til emnet .
Landminer drber , hver dag og i mange lande .
Landminer er hver dag livstruende i et stort antal lande .
I Cambodja alene er mere end 35.000 mennesker blevet sret af landminer , og det er de overlevende .
Hver dag ryddes der miner , og hver dag udlgges der miner igen .
<P>
Traktaten om forbud mod landminer fra 1997 er ratificeret af 19 lande og undertegnet af 141 lande .
Til de lande , som ikke har skrevet under , hrer lande som Rusland , Jugoslavien , men ogs et land som Finland , der bruger miner ved sikringen af grnsen mod Rusland .
Det er naturligvis billigere . Forsvarsbudgettet kan dermed formindskes .
Det kan vi forst .
Hvis Finland imidlertid kan anvende dette argument , hvorfor kan andre lande s ikke ?
Jeg vil derfor opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at tvinge de kommende medlemmer og de lande , som fr finansielle midler af EU , til at undertegne konventionen .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , jeg taler p vegne af min kollega , hr . Van Orden , som er fravrende i dag , men som i mange r har vret direkte involveret i arbejdet med at lse problemerne i forbindelse med antipersonelminer .
<P>
De fleste medlemsstater bruger ikke lngere antipersonelminer i deres vbnede styrker .
Disse vben har faktisk vret forbudt i de sidste fire r .
Det er kun uansvarlige vbnede styrker , f.eks. de vbnede styrker i det tidligere Jugoslavien , og grupper af aktrer , der ikke tilhrer nogen stater , og som deltager i borgerkrige og oprr , der fortsat benytter disse frygtelige vben .
<P>
Pr. definition har sdanne grupper ikke undertegnet Ottawa-konventionen om forbud mod landminer .
Beslutningsforslaget henleder opmrksomheden p dette og forsger at finde mder , hvorp man kan pvirke disse grupper .
Det krver nje overvejelse , da vi skal passe meget p ikke at komme til at vise nogen form for anerkendelse af legitimiteten af disse grupper eller deres handlinger .
Vi nsker ikke at dirigere EU-midler vk fra minerydning og hjlp til mineofre .
Vi nsker at gre opmrksom p dette problem over for alle de stater , der har undertegnet Ottawa-konventionen , og som samles i Managua i Nicaragua senere p mneden .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , Europa-Parlamentets holdning imod antipersonelminer og for et totalt forbud er allerede blevet udtrykt klart i flere beslutninger .
Resultatet fra Ottawa skyldes bestemte specialiserede ngo ' ers arbejde .
<P>
Jeg mener , at EU ved det nste mde i Managua mellem de lande , der har undertegnet konventionen , br bidrage til , at flere lande undertegner og ratificerer konventionen .
52 lande har endnu ikke undertegnet den , og mange har endnu ikke ratificeret den .
EU br ogs bidrage til , at der tilfres flere ressourcer til total minerydning , eftersom de endnu nedgravede miner stadig skaber dd og lemlstelse over hele verden , og det br krves af de implicerede parter - statslige og ikke-statslige aktrer - at de nr frem til en aftale om totalt forbud mod disse miner .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg gerne anmode om anerkendelse af og sttte til de ngo ' ers arbejde , der som det initiativ , der er taget af den humanitre organisation Genve-appellen og andre , vil bidrage til afskaffelse af et s ddeligt og forhadt vben som antipersonelminerne .
<SPEAKER ID=169 NAME="Lamy">
Hr. formand , hvad gr vi ?
Jeg tror , det er dt sprgsml , der trnger sig p , og som De beder os om at besvare .
<P>
For det frste har vi givet os selv et regelst for Unionen , og forsommerens vedtagelse af to forordninger om bekmpelse af disse miner giver os de juridiske instrumenter , som vi herefter rder over i vores bestrbelser p at gennemfre effektive og sammenhngende interventioner .
<P>
Dernst vil vi side om side med formanden deltage aktivt i mdet i Nicaragua sidst p mneden med de stater , der har underskrevet Ottawa-konventionen . Dette mde er efter vores mening vigtigt , da vi naturligvis skal diskutere de udfordringer , der er forbundet med at fjerne antipersonelminer , hre de konkrete erfaringer fra alle dem , der har kastet sig ud i dette arbejde , og - som flertallet her har nsket - lgge pres p de stater , der endnu ikke har underskrevet denne konvention .
<P>
Mlet er efter vores mening det samme , og vi er fast besluttet p at n det ved at f indfrt et universalt forbud mod fremstilling , opbevaring , overfrsel og anvendelse af antipersonellandminer .
<P>
Det er i frste omgang staternes og regeringernes ansvar at n dette ml og eliminere den risiko , som de millioner miner , der endnu ikke er blevet fjernet i konfliktomrder i hele verden , udgr - ikke blot for menneskene , men ogs for de konomiske aktiviteter .
Det sker desvrre af og til , at ikke-statslige aktrer ligeledes anvender antipersonellandminer i interne eller mellemstatslige konflikter , og de brer sledes ogs en del af ansvaret for de lidelser og delggelser , som minerne pfrer befolkningerne og samfundene .
<P>
Erfaringerne viser , og det har De selv sagt , at vi skal finde nye midler til at f ikke-statslige aktrer til at deltage i denne bekmpelse af landminer og f dem til at g ind for formlet , et fuldstndigt forbud mod disse anordninger .
Ud fra dette synspunkt udgr Genve-appellen et initiativ med prisvrdige intentioner , men vi skal sikre os , at fremtidige initiativer af denne art tager hjde for det internationale samfunds allerede omfattende arbejde .
<P>
Som Parlamentet ved , har den internationale kampagne for forbud mod landminer udviklet sig til en verdensomspndende bevgelse , som EU har stttet lige fra starten .
Denne internationale kampagne har sammen med andre statslige og ikke-statslige aftaler ligget til grund for normer , handlingsplaner , der supplerer de internationale bestemmelser , herunder Ottawa-konventionen .
<P>
Vi nsker sledes , at disse initiativer , som styrker de aktioner , der gennemfres i staterne og det civile samfund , gennemfres og anvendes sammen med det internationale regelst , og vi er klar til at sttte dem .
<P>
Vi skal gennemg Genve-appellen i detaljer og opmuntre dens ophavsmnd til at koordinere deres aktiviteter med ICBL og andre vigtige aftaler med henblik p - i betragtning af arbejdets omfang - at undg , at nogle af de krfter , der mobiliseres i denne henseende , spildes .
Der er stadig meget , der skal gres for at understtte de krav og ambitise ml , som er blevet fastlagt i Ottawa-konventionen .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=11>
Trke i Centralamerika
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0547 / 2001 af Salafranca Snchez-Neyra og Garca-Margallo y Marfil for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0562 / 2001 af Dez Gonzlez m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0569 / 2001 af Snchez Garca og Gasliba i Bhm for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0574 / 2001 af Mayol i Raynal m.fl. for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0591 / 2001 af Marset Campos m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0600 / 2001 af Queir og Ribeiro e Castro for UEN-Gruppen
<P>
om trken i Centralamerika .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , jeg vil ikke forspilde en del af det minut , som jeg har til rdighed til at overbevise Dem , mine damer og herrer , om de meget alvorlige flger efter en rkke naturkatastrofer i Centralamerika .
<P>
Jeg vil dog spilde noget af min tid med at sige , at dette har haft flger p kort sigt .
I korte trk sulter 1,5 millioner mennesker i regionen for slet ikke at tale om de langsigtede flger for den bredygtige udvikling og klimavirkningerne .
<P>
Indtil videre har vi fra de europiske institutioners side reageret ved at forsge af mildne de kortsigtede flger med ndhjlp og fremsendelse af mad , som nppe har kunnet stille sulten i omrdet .
Indtil videre har vi ikke vret i stand til at gre noget for de langsigtede behov og mangler .
<P>
Med denne beslutning anmodes Kommissionen om for det frste at tage hensyn til disse behov ved udarbejdelsen af budgettet for 2002 .
For det andet anmodes den om at ivrkstte nogle aktioner med det forml at accelerere eller tilskynde til en politik om bredygtig udvikling p landbrugsomrdet , som kan tjene til at forhindre trke og de langsigtede flger , som jeg nvnte tidligere .
Og for det tredje henviser jeg til afsnit 4 om en langsigtet samarbejdspolitik med regionen , som kan tjene til at afhjlpe de behov , som jeg fremhvede lige fr .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , sandheden er , at Centralamerika har lidt i alt for lang tid .
<P>
Frst var der ddspatruljerne og de ekstremt hjreorienterede regeringer .
Efter indfrelsen af demokratiet takket vre EU ' s mellemkomst har der vret korrupte regeringer . S var der katastroferne som flge af orkanen Mitch , jordsklv og nu denne trke , der , som det er blevet sagt , medfrer sult , elendighed og dd for hundredtusindvis af mennesker .
<P>
EU br skille sig ud ved solidarisk handling , som er forskellig fra andres , ikke kun ved at vedtage budgetter til dette forml , men ogs , som det er blevet sagt , ved store og ndvendige budgetter for de kommende r , som fjerner rsagerne og flgerne af denne trke .
<P>
Jeg udarbejdede betnkningen om genopbygningen i Centralamerika efter orkanen Mitch , og jeg har bevist , at den korruption , der eksisterer i omrdet , forhindrer , at hjlpen nr direkte frem .
Derfor henstiller jeg til , at den hjlp , som vi giver , kommer frem s direkte som muligt via kommunale myndigheder og demokratiske ngo ' er .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , mine damer og herrer , hver dag ser vi rystende billeder af nye tragedier , som hrger verden : tilintetgrelse af folkeslag , brn , der dr af sult eller sygdom , flygtninge uden tilflugtssted , indvandrere , der vandrer omkring i verden i sgen efter en mulighed for at leve ...
<P>
Men der er tragedier , som fortstter , selv nr ingen lngere taler om dem . De bliver vrre og vrre og gr i hrdknude , selv om de ikke lngere er nyhedsstof .
<P>
En af disse sager , der er lagt p lager i den industrialiserede verdens selektive hukommelse , er situationen i Centralamerika og de dramatiske virkninger af den trke , der i over tre mneder har hrget omrdet .
En ulykke , der raserer et omrde , der , som det er blevet sagt , allerede er svkket af konstante naturkatastrofer ud over de politiske , og som har en social og konomisk struktur uden selv de mindste ressourcer til at st imod med .
<P>
El Salvador har indfrt undtagelsestilstand , og Guatemala erklrede netop i gr landet i ndstilstand i et virkelig desperat forsg p at bekmpe hungersnden .
Trken har tilintetgjort strstedelen af omrdets afgrder , og millioner af mennesker sulter , som det er blevet sagt .
Alt dette i et omrde , hvor en meget stor del af befolkningen lever i fattigdom eller ekstrem fattigdom .
<P>
FN ' s verdensfdevareprogram alarmerede os for ikke s lnge siden og gjorde opmrksom p , at hvis situationen fortstter p denne mde , kan man kun i sm tre mneder opfylde behovet for halvdelen af de mest berrte borgere .
<P>
Derfor henleder jeg isr opmrksomheden p henstillingen i afsnit 4 , som i forbindelse med opfordringen i afsnit 3 sger at forpligte vores beslutninger om udviklingshjlp , sledes at de fr til forml at bekmpe strukturproblemerne .
Kun p denne mde og ved at investere i bredygtig udvikling i verdens mest flsomme omrder kan vi s vidt muligt forhindre og mildne virkningerne af naturkatastroferne , for s vil vi have investeret vores hjlp og ressourcer i styrkelse af befolkningen , og vi vil have gjort dem bedre i stand til at modst flgerne efter nogle af de fnomener , som selv ikke vi i den industrialiserede verden kan forhindre .
<P>
Mine damer og herrer , det er p tide , at Europa begynder at uddele fiskestnger og lrer folk at fiske i stedet for at uddele fisk .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg er enig med mine kolleger .
Under alle omstndigheder var vi fra Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika i El Salvador i juli , hvor vi s flgerne efter jordsklvene og orkanen Mitch .
EU har faktisk et meget omfattende program for genopbygning i dette omrde , men p nuvrende tidspunkt er det vrste af alt , som vi fik oplyst allerede i juli , flgerne efter trken .
<P>
Jeg mener , vi m yde to former for hjlp , nemlig en hurtig hjlp for at forhindre hungersnd og en mere langsigtet hjlp til en bredygtig udvikling , for det mellemstatslige panel om klimandringer mener , at jordsklv , oversvmmelser og trke vil blive mere og mere almindelige og netop i den fattigste del af verden , som er drligst rustet til at modst det .
Derfor mener jeg , at EU br anvende begge midler , dels den hurtige hjlp , som de bad os om , da vi var der i juli , og dels den mere langsigtede hjlp til at forhindre lignende begivenheder .
<P>
Vi er ogs bekymret for fordelingen af hjlpen .
Den skal kontrolleres meget grundigt af Europa-Kommissionens tjenestegrene p stedet , s den virkelig nr ud til de berrte .
Der er nogle protester p dette omrde .
<SPEAKER ID=176 NAME="Lamy">
Kommissionen er naturligvis opmrksom p den situation , der nvnes i dette beslutningsforslag .
Den aktuelle trke i disse lande er uden tvivl den vrste siden den , El Nio forrsagede i 1997 .
For jeblikket virker det dog overdrevet at sammenligne situationen med den , der fulgte i klvandet p orkanen Mitch .
Der er lbende kontakt mellem Kommissionens tjenestegrene og reprsentanterne for de centralamerikanske lande , og vi mener i lighed med landenes reprsentanter , som vi arbejder sammen med , at situationen er yderst bekymrende , men at den p dette stadium stadig er under kontrol , og at det ikke ser ud til , at den vil vare ved meget lnge , da regnen vil vende tilbage i strstedelen af de trkeramte omrder .
<P>
Selv om regnen vender tilbage p kort sigt , skal det ikke forhindre os i at tnke over de virkelige rsager til denne krise , der , og De har alle sagt det , tror jeg , skyldes konjunkturbestemte , men isr strukturelle faktorer , herunder faldet i indtgterne fra almindelige produkter , bl.a. kaffe , den manglende tilpasning af landbrugspolitikkerne og mange landbrugsfamiliers voksende problemer med at f adgang til r- og hjlpestoffer , for ikke at tale om den fattigdom , der ubestrideligt hrger i alle disse lande .
<P>
For s vidt angr den kortsigtede overvgning , om jeg s m sige , har Kommissionen og Unionen nu et netvrk af afdelinger , der giver mulighed for at overvge fdevaresituationen i alle de flsomme omrder .
En af disse afdelinger ligger i Centralamerika og sikrer , at vi bliver advaret i god tid , hvis det skulle blive ndvendigt at gribe ind .
Det underliggende problem , det vil sige de strukturelle rsager til fdevareusikkerheden i omrdet , er det virkelige problem , som vi skal afvrge p mellemlangt og langt sigt . Flere har allerede sagt det .
<P>
Den bedste lsning , sdan som vi ser det , er udviklingen af landomrderne , der allerede prioriteres i Unionens handlinger og samarbejde med flertallet af de berrte lande , og som vi nsker at styrke ved en flles indsats , hvad enten det drejer sig om bistand til de lokale regeringer , s de kan koncentrere deres udviklingspolitik om dette emne  og det har vi mulighed for at gre  sttte til ikke-statslige organisationers eller lokale myndigheders projekter , der har til forml at differentiere produktionen og fordelingen af hsten samt skabe en anden form for familieindtgter , koordination med andre internationale bidragsydere - medlemsstaterne , Bretton Woods ' institutioner - eller indfrelse af programmer til reduktion af fattigdommen i de berrte lande .
Vi er ligesom De overbevist om , at vi p kort sigt skal tage hnd om de presserende problemer , men at problemet er dybt rodfstet , og at det er de grundlggende rsager , der skal tages fat p , hvis vi vil undg lignende konsekvenser i fremtiden .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , i den spanske version af beslutningen om afghanske flygtninge ud for den australske kyst er der en fejl , som jeg gerne vil gre opmrksom p , s den kan blive rettet af Parlamentets tjenestegrene .
<P>
I betragtning E mangler der en linje , eftersom der str " permitir a los solicitantes de asilo solicitar asilo en Australia una vez " ( at lade asylsgere ansge om asyl , s snart ) , og der skal st " llegados al territorio australiano " ( de befinder sig i landet ) .
<P>
Teksten skal blot tilpasses til de vrige versioner - jeg har set den engelske , franske og tyske .
Jeg siger det , for at Parlamentets tjenestegrene kan srge for , at det bliver rettet .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Hr. kollega , her stoler jeg fuldt ud p Dem , da Deres usdvanlige sprogkundskaber i de andre sprog er mig bekendt .
Det bliver utvivlsomt rettet .
Til hjre for mig har man allerede forsikret mig , at det bliver suppleret p spansk .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=12>
Landbrug i bjergomrder
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0277 / 2001 ) af Ebner for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om 25 rs anvendelse af fllesskabslovgivningen til fordel for bjergbnder .
<SPEAKER ID=180 NAME="Ebner">
Hr. formand , kre kolleger , initiativbetnkningen om 25 rs anvendelse af fllesskabslovgivningen til fordel for bjergbnder er p Europa-Parlamentets dagsorden p et tidspunkt , hvor det internationale bjergr 2002 str for dren .
<P>
I det kommende r er der derfor planlagt aktiviteter p internationalt , nationalt og lokalt plan , som skal fremme en bredygtige udvikling af bjergomrder .
Hovedmlstningen med dette internationale bjergr er bevidstgrelse om og udbredelse af kendskabet til bjergkosystemer , deres dynamik og funktion , fremme og bevarelse af bjergsamfunds kulturarv samt bevarelse og bredygtig udvikling af ressourcerne i bjergomrder af hensyn til menneskenes livskvalitet i dag og i fremtiden .
Bjergomrder udgr nu engang 30 % af EU ' s samlede areal og 20 % af landbrugsarealet , hvor 10 % af EU ' s befolkning bor .
<P>
Jeg er overbevist om , at ogs EU br tage det kommende bjergr som anledning til konkret at tage hensyn til de srlige problemer i bjergomrder og anerkende dem som et levested , man ikke kan se bort fra .
Livskvaliteten i bjergomrderne skal bevares og samtidig beskyttes , og den fortsat truende afvandring stoppes .
Denne betnkning er ogs de facto Parlamentets udtalelse om bjergret og skal tjene Kommissionen og Rdet som grundlag og som liste over stillede krav .
<P>
I den foreliggende betnkning , som praktisk talt blev godkendt enstemmigt af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , plderer jeg principielt for en samlet EU-strategi til fordel for bjergomrder .
P det punkt indeholder betnkningen en lang rkke nye og efter min mening praksisorienterede forslag , som jeg anmoder Dem om at sttte ved den forestende afstemning .
<P>
Kommissionen anmodes og opfordres sledes for det frste til allerede i indevrende r at fremlgge en meddelelse , hvori der redegres for EU ' s aktioner med henblik p det internationale bjergr .
Det vil efter min mening vre p sin plads , hvis denne meddelelse indeholder et samlet program for de berrte omrder med henblik p fremtiden efter 2006 og p udvidelsen .
En revision af direktiv 75 / 268 / EF og de heraf flgende ndringer ville vre en uomgngelig flge heraf .
<P>
Alligevel vil jeg gerne prcisere , at den pkrvede samlede plan skal udarbejdes under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet .
Til trods for at problematikken og vanskelighederne ofte er identiske , er det nemlig en kendsgerning , at ogs bjergomrder har forskelligheder og kendetegn , og der derfor ikke kan findes en almengyldig patentlsning .
Flles problemer kan bedre lses i fllesskab .
<P>
I min betnkning giver jeg derfor ogs udtryk for en lsning , som tager hensyn til flgende omrder p lige fod : land- og skovbrug , transport , turisme , energi- og vandforsyning , regional fysisk planlgning , naturbeskyttelse og bevarelse af den flles kulturarv .
<P>
Nu ganske kort til enkelte krav i betnkningen .
Landbruget : Sammenfattende krves der her en udbygning af den anden sjle i landbrugspolitikken og dermed udvikling af landdistrikter , idet der p passende mde skal tages hensyn til landbrugets funktion med hensyn til at pleje miljet og naturen samt til landbrugets mangesidede opgaver .
<P>
Bestrbelserne p at finde flles problemlsningsstrategier i form af regionale konventioner , udarbejdelse og ajourfring af kriterier og data om bjergomrder , svel som finansiering af praksisbetonede og omrderelaterede projekter via det sjette rammeprogram , udbygning af de ndvendige grundlggende infrastrukturer samt uddannelse og videreuddannelse , s befolkningen kan opretholde et rimeligt informationsniveau , styrkelse af transportnettene i bjergomrderne under iagttagelse af principperne om bredygtighed for at sikre disse omrder som levested , naturomrde og konomisk omrde .
Det skal forsts sledes , at f.eks. tilkrselsvejene til grde og alpegrsgange skal vre garanteret , mens strre trafiktracer skal etableres efter kriterier om den strengeste miljkompatibilitet .
<P>
Afslutningsvis skal det nvnes , at ndvendigheden af en specifik behandling af bjergomrder er pkrvet ikke mindst med henblik p udvidelsen .
Det kommende bjergr er et ideelt tidspunkt , kre hr. kommissr , kre kolleger , til at forholde sig konkret til morgendagens forslag .
De , mine damer og herrer , kan med Deres godkendelse af min betnkning , og navnlig De , hr. kommissr , og Kommissionen , kan yde et vsentligt bidrag til denne udvikling ved at gennemfre de forestillinger , der er indeholdt i betnkningen .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne takke hr .
Ebner for hans initiativbetnkning . Det er en betnkning , som jeg kan sttte helhjertet .
P baggrund af den kendsgerning , som hr .
Ebner allerede har vret inde p , at henved 30 % af arealerne i EU er bjergomrder , og at andelen i nogle medlemsstater som f.eks. strig sgar ligger p 50 % , glder jeg mig over denne initiativbetnkning og sttter den .
<P>
Bjergenes kosystems betydning er en kulturarv .
Bevarelse og bredygtig udnyttelse af ressourcerne er meget vigtigt for mange regioner i Europa .
Beskyttelsen af bjerglandskabet , skovene , vandet , den kologiske balance og den biologiske diversitet skal sttes p dagsordenen i et samlet EU-program .
En lang rkke bjerge er grnseoverskridende .
Mange problemer kan lses bedre p tvrs af grnserne og kun i fllesskab .
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege land- og skovbrugets multifunktionelle opgave i bjergomrderne , som ogs er af strste vigtighed i en udvidet Union .
<P>
Bde de mennesker , som bor i bjergene , og turisterne , som hvert r tager p ferie og sger rekreation i bjerglandskaberne , vrdstter dette enestende naturomrde og kulturlandskab . Derfor m vi skabe egnede incitamenter , s menneskene er villige til at bo og arbejde der .
De kologiske og sociokonomiske flger af afvandring og affolkning m forebygges .
Bjergbndernes bredygtige dyrkning af jorden giver ikke blot fdevarer af hj kvalitet , men udgr ogs en stor ydelse for hele samfundet .
<P>
De Forenede Nationer har med rette erklret 2002 for det internationale bjergr .
Det er efter min mening vigtigt , at Europa nu indtager en holdning , og at Kommissionen s hurtigt som muligt fremlgger en meddelelse , som ogs indeholder en virkelig klar definition , hvor der tages hensyn til kriterier som f.eks. hjde i meter , hldningsgrad , afkortede vkstperioder , s der virkelig tages hjde for de forskelligartede problemer i hele Europa , og her ogs foreslr koncepter til strategier og sttteordninger .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , Ebner-betnkningen vil vre et glimrende forbillede for Kommissionen , nr den skal udarbejde sin meddelelse fr det internationale bjergr 2002 .
<P>
Men blandt de mangfoldige - og efter min mening meget nyttige - forslag vil jeg gerne henlede opmrksomheden p nogle sprgsml , som ved den forestende fejring af 25-ret for landbruget i bjergomrder br vre genstand for srlig og i nogle tilflde ogs ny opmrksomhed .
<P>
Jeg henviser for det frste til , at kvindernes rolle i dette nye multifunktionelle landbrug i bjergomrderne br anerkendes .
Det er pkrvet med en ny behandling af kvinderne , som ikke har meget at gre med deres forldede marginalisering i den traditionelle flles landbrugspolitik .
Dette forslag er anfrt i afsnit 19 i Ebner-betnkningen , men hvis det skal laves godt , hr . Fischler , er der behov for en koordineret behandling .
<P>
I det nye landbrug i bjergomrderne er kvinderne p mange omrder faktisk nu hovedpersoner , bde hvad angr den landbrugsmssige dimension , turismen , udviklingen af landdistrikter , landturismen , de nye teknologier , hndvrks- , handels- og konomipolitikken .
Jeg hber , at De forstr , hr. kommissr , at deres potentiale kan vre enormt .
<P>
For det andet henviser jeg til forslaget i afsnit 22 , som vedrrer et andet brndende aktuelt sprgsml , nemlig migrationspolitikken .
Det foresls , at de bjergomrder , som lider under affolkning , kan tjene som modtagelseszoner for indvandrere p baggrund af en passende samfundskonomisk programmering .
<P>
For det tredje , hr. kommissr , mener jeg , at der br trffes udligningsforanstaltninger for at forhindre , at bjergomrderne som flge af udvidelsen modtager mindre struktursttte end den nuvrende .
Dette m forhindres , for udvidelsen m under ingen omstndigheder f en negativ indvirkning p disse omrder .
<P>
Endelig mener jeg , det ville vre meget hensigtsmssigt med en styrkelse af de mindre og mellemstore landbrugsbedrifter ved en differentiering af beskftigelsessttten .
<P>
Hr. kommissr , hvis De virkelig nsker at puste nyt liv i landbruget i bjergomrderne og give det en ny strategi , hber jeg , De vil tage hensyn til disse forslag .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri">
Hr. formand , kre kolleger , jeg takker varmt hr . Ebner for hans arbejde , ligesom jeg takker ham for , at han har godtaget mine ndringsforslag til teksten .
Betnkningen taler for sig selv , den er fyldestgrende og udtmmende og har ogs den kvalitet , at den stter landbruget i bjergomrder ind i den bredere sammenhng , som hele bjerglandbrugsproblematikken udgr .
For at opn en egentlig EU-politik mener jeg , dette aspekt br tages op i forbindelse med det internationale bjergr 2002 .
<P>
Ser De , kommissr Fischler , Agenda 2000 nvner ganske vist bjerglandbruget , men det hele bliver ret s besvrligt , nr man kommer til udfrelsesfasen , f.eks. nr de italienske regioner anmelder lovgivning til fordel for bjergomrder , f.eks. vedrrende husdyr eller for den sags skyld naturkatastrofer , som er indtruffet .
<P>
Her ser man s , at Deres Generaldirektorat for Landbrug forvandler sig til et kontrolorgan , som for at kontrollere indhold og legitimitet indleder en langvarig brevveksling med anmodninger om oplysninger om de rene bagateller , s der gr mindst 6 mneder , fr det endelige svar foreligger .
Og dette er ofte negativt , sommetider begrundet i konkurrencereglerne , som tilsyneladende altid udelukker bjerglandbrugets srtrk .
<P>
Fr eller siden kan dette udlse en anti-EU-stemning , specielt i EU ' s alpeomrder . Schweiz - hvor kan det land sagtens !
- gr noget for bjergomrderne uden disse uhyrlige kontrolforanstaltninger .
Derfor beder vi Dem , hr . Kommissr , om at udbrede principperne fra denne landbrugsbetnkning og at lgge Dem p sinde , at EU har underskrevet Alpe-konventionens landbrugsprotokol .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hjerteligt tillykke , hr . Ebner !
En god betnkning .
Som set under et brndglas bliver det tydeligt i bjerglandbruget , hvad der sker , nr man forsger at overvinde en udnyttelse af jorden , som er bredygtig og tilpasset beliggenheden .
Men Deres betnkning har ogs en mangel .
Den koncentrerer sig nemlig kun om dette udsnit .
Det er interessant , at Parlamentet - det vil sige dem , der stadigvk er til stede , men de reprsenterer jo flertallene - med flertal kan blive enigt om disse mange gode forslag og advarsler .
Det glder egentlig for landbruget som helhed , at vi generelt burde krve bredygtig dyrkning og drift , men s ville der ikke vre enighed her , hvorfor det er et skalkeskjul . Det beklager jeg meget .
Det skal dog ikke forklejne fordelene ved denne betnkning . Vi vil naturligvis godkende den .
Men vi vil gerne udvide denne diskussion til at omfatte hele landbruget , s vi nr frem til en udnyttelse af jorden , som er bredygtig og tilpasset beliggenheden .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis">
Hr. formand , ud over betnkningens sdvanlige generelle snak levner konstateringen af , at den nye forordning kommer til at fungere inden for rammerne af Agenda 2000 , ikke plads til megen optimisme med hensyn til en forbedring af den nuvrende alvorlige situation og sikring af landmndenes fremtid , idet der hovedsagelig er tale om sm og mellemstore landmnd .
Alle ved jo , at udviklingen gr i retning af strre liberalisering af landbrugsproduktionen og samling af jord og produktion p frre hnder , hvilket resulterer i bjergomrdernes endnu hurtigere konomiske og sociale forfald .
<P>
Forslaget om , at reduktionen af fllesskabssttten til disse omrder skal opvejes med gennemfrelsen af nationale og regionale foranstaltninger , betyder i praksis , at EU lader bjergomrderne totalt i stikken og forsger at lgge ansvaret for selv den elendige og ineffektive sttte , de har modtaget de sidste 25 r , over p medlemsstaterne .
Dette vil f negative konsekvenser for lande som Grkenland , hvor bjergomrder udgr en stor procentdel , og statsbudgettet er lille , s det bliver umuligt at sttte disse omrder med statslige midler .
Endvidere indfrer et forslag som dette national finansiering af politikker , som udformes af EU , hvilket betyder , at de fattigste lande tvinges til at gennemfre Fllesskabets landbrugsfjendtlige politik uden udligning og stttemidler . De m betale ud af deres egen lomme .
<P>
Desuden viser forslaget om at forkaste den ophvelse af mlkekvoter i bjergegne , som tog hensyn til den mindskede konkurrenceevne og de hje produktionsomkostninger , at der overhovedet ikke glder sociale kriterier , og at EU ' s miljvenlige erklringer er oprrende hykleriske , nr der glder de samme restriktive foranstaltninger for kvgavl i bjergegne som for industrielt kvgavl , selv om alle ved , at det er vidt forskellige ting , set ud fra svel en miljmssig som en folkesundhedsmssig synsvinkel .
Bjergomrderne dmmes til forfald og affolkning , og det sker ud fra barske , liberale kriterier og en tankegang styret af fortjeneste og konkurrence .
<P>
Af disse rsager vil vi stemme imod betnkningen , da vi mener , at de konkrete foranstaltninger , der foresls , nr de gennemfres inden for rammerne af Agenda 2000 og skal tjene den skaldte konkurrenceevne , ikke vil afvrge , men tvrtimod fremskynde det konomiske forfald og affolkningen af bjergomrderne , hvilket vil f kolossale konomiske , sociale og miljmssige konsekvenser .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. kommissr , uden at skulle vente til 2002 og det internationale bjergr er alle her enige om - de 20 medlemmer , der er her endnu - at beskytte landbruget i bjergomrderne , der efter sigende udgr 20 % af det udnyttede landbrugsareal i EU .
Jeg kommer selv fra en region med bjerge og flytning af fr . Det er faktisk et drmmelandbrug isr for Europa-Kommissionen .
Vi beskftiger os med landbrug , skovbrug , biodiversitet , milj eller bekmpelse af erosion .
Vi producerer kvalitetsvarer , honning , kd , frugt og turisme . Vi lgger vgt p livskvalitet , og vi strber ikke efter produktionsforgelser .
Vi har ikke intensivt landbrug . Vi generer ikke USA p verdensmarkedet for korn , soja eller animalske proteiner .
I bund og grund er landbruget i bjergomrderne alsidigt og lgger ikke vgt p kvantitet .
Det er den strigske model , som reformen af den flles landbrugspolitik i 2006 skal sprede til hele Europa - ogs til dalomrderne . I grunden er det landmandskonen , der , efterfulgt af vores kommissr , hr .
Fischler , vil springe omkring mellem hstakke , koklokker og murmeldyr , midt iblandt alpekvget , og kle for sjldne kvgracer , mens hr . Bushs texanere fr monopol p kdmarkedet .
<P>
S ja til landbruget i bjergomrderne , men nej til et reduceret europisk landbrug i forbindelse med WTO-forhandlingerne og til naturparker med landmnd , som Mike Moore vil klde ud som Walt Disney-figurer , og som skal have til opgave at underholde de angelsaksiske turister og samtidig bevare landskabet .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Ebner for en meget omfattende og stimulerende betnkning .
Vi kunne vende tilbage til emnet p et senere tidspunkt og udarbejde nogle beregninger af kostpriser og et strammere , mere omfattende forslag om , hvordan vi skal fre de idealer , der er beskrevet i denne betnkning , ud i livet .
Vi skal ogs tage med i betragtning , at der vil opst en konflikt .
P den ene side er der budgettets strrelse og udvidelsen , der ogs vil fre til en forgelse af bjergomrderne inden for EU , p den anden side ngter vi at hjlpe med finansieringen af de idealistiske forslag i denne betnkning , som de fleste parlamentsmedlemmer gerne vil sttte .
<P>
Nogle steder i EU krer folk i dette jeblik i bil i over to timer for at komme p arbejde , og de bor i overbefolkede omrder .
Her er alle offentlige tjenester overbebyrdede , mens offentlige tjenester i andre omrder m lukke .
Vejene benyttes ikke , vi lukker sm politistationer , kirker og skoler .
<P>
EU m ikke beg samme fejltagelse som USA .
Vi m ikke opgive store omrder af vores lande , hvor menneskelig aktivitet s vil forsvinde .
Bjergene vil ikke vre attraktive , hvis der ikke er landsbyer med landbrug og kvg og mennesker .
De vil ikke kunne give den turisme , som vi har brug for i fremtiden .
<P>
Hvis vi lader dette ske , vil resultatet vre det samme , som da man i mit land lukkede jernbanerne for 50 r siden .
Vi vil fortryde det om 40-50 r .
Hvis vi mister disse omrder som beboelsesomrder for mennesker og alt , hvad der flger med , vil Europa vre meget fattigere , og det vil vi fortryde .
<P>
Vi m kmpe p fllesskabsplan , for de enkelte stater har tabt kampen .
Jeg var i Skotland i sommer , og jeg har set , hvordan befolkningen har forladt hjlandet .
England er blevet et fattigere sted .
Hvis vi lader det ske , fr vi et meget fattigere Europa .
Vi m vende tilbage til emnet senere og udarbejde stringente forslag til budgetmidler , som vi - som Union - kan bruge til afhjlpning af problemet .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , de tal , som er nvnt af flere kolleger , har til overml vist , at bjergomrderne her i Parlamentet er det allermindste af alle mindretal .
Vi udgr kun godt 5 % af EU ' s indbyggere eller borgere , men Europa-Parlamentets institutionelle historie taler sit tydelige sprog . I lbet af EU ' s 50 rs levetid er det kun tredje gang , ordet " bjergomrder " udtales her i mdesalen , og at der stilles et forslag til beslutning om bjergomrder .
Frste gang var i 1983 med hr .
Colleselli fra Cadore i Norditalien som ordfrer .
Anden gang , 15 r senere , havde undertegnede den re at gre en indsats for at bringe bjergomrdernes problematik ind i denne mdesal med en betnkning , som blev vedtaget den 23. oktober 1998 , med titlen " Om en ny strategi for bjergomrderne " .
Min betnkning tog udgangspunkt i bjergomrderne som helhed med deres samlede problemkompleks , og konklusionen var , at krumtappen var og blev bjerglandbruget .
<P>
Ebner-betnkningen arbejder videre med denne dimension og udvider horisonten yderligere , idet den faktisk tager afst i konklusionerne fra den foregende betnkning - og det glder mig , at ordfreren har gjort det meget konkret .
Han drager den slutning , at det netop er landbruget , som kan blive redningen for de bjergomrder , vi alle taler om .
<P>
Dog bemrkes det endnu en gang , at landbruget ikke kan klare det alene .
Derfor indeholder Ebner-betnkningen forslag , som inddrager alle aktiviteter i bjergomrderne : transport , infrastruktur , turisme og kosystemet .
<P>
Imidlertid er der endnu et element , vi skal vrne om og beskytte , hr. kommissr , og det er og bliver mennesket .
Gennemsnitsalderen for landmnd i Europa er , som De ved , omkring 50 r , men i bjergomrder er der landmnd p over 60 r .
Det varsler ilde for bjergomrdernes fremtid .
<P>
Vi m gre det attraktivt igen og give landmndene tilliden tilbage ud over at give dem nye ressourcer .
Frem for alt m vi have mod til at anerkende , hr . Kommissr , at der findes et specifikt " bjerglandbrug " .
Det m vi lgge os i selen for , s bjergomrderne kan overleve !
<SPEAKER ID=189 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , Kommissionen har altid tillagt emnet bjerglandbrug stor betydning , og den har ogs en stor interesse heri .
Jeg takker derfor Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og navnlig ordfreren , hr . Ebner , for initiativet til denne betnkning om 25 rs anvendelse af fllesskabslovgivningen til fordel for bjergbnder .
<P>
Med udgangspunkt i Santini-betnkningen om en ny strategi for landbrug i bjergomrder fra 1998 og med henblik p det internationale bjergr til nste r henviser Ebner-betnkningen med eftertryk til bjergomrdernes betydning for EU .
Navnlig fremhves vigtigheden af miljbeskyttelse , ndvendigheden af at bevare attraktive naturomrder , produktion af kvalitetsprodukter samt vigtigheden af at bevare kulturarven .
Derudover betones det , at landdistrikters overlevelsesevne i bjergomrder langt overstiger landbrugsrammen og afhnger af en lang rkke faktorer .
<P>
Dette udgangspunkt viser , at det er de samme sprgsml , der beskftiger os .
Multifunktionaliteten udgr ogs kernestykket i den nye politik til udvikling af landdistrikter .
Den tager sigte p at fremme et landbrug , hvor alle funktioner og alle tjenester anerkendes , alle funktioner , som landbrugerne tilbyder vores samfund .
<P>
Dette er en integreret del af den europiske landbrugsmodel , og jeg kan , for at reagere p nogle af betnkelighederne i betnkningen , forsikre Dem for , at Kommissionen under handelsforhandlingerne inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen fuldt ud vil advokere for , at dette aspekt bliver respekteret .
<P>
Nu bliver Kommissionen i betnkningen opfordret til med henblik p udvidelsen at udarbejde en global strategi for bjergomrder og bjerglandbrug bde i medlemsstaterne og i ansgerlandene .
P det punkt , det vil jeg gerne sige , adskiller Kommissionens initiativ sig fra betnkningen .
M jeg minde Dem om , at den nye udviklingspolitik for landdistrikter frst blev indledt sidste r .
I denne nye politik har vi fokuseret p subsidiariteten og p den mde gjort det muligt for medlemsstaterne selv at foretage deres prioriteringer og i deres planer for udvikling af landdistrikter eller i deres planlgningsdokumenter til strukturfondene medtage de foranstaltninger , som forekommer dem mest velegnede til at udvikle deres regioner bedst og imdeg de givne lokale ulemper eller vanskeligheder .
<P>
Dette decentraliserede initiativ , som for vrigt ogs glder for Sapard-programmerne , gr det muligt at skrddersy udviklingsprogrammerne for landdistrikter srligt til bjergomrder og ogs tage hjde for forskelligheden , som findes blandt bjergomrder - f.eks. krver Pyrenerne andre koncepter end Alperne .
Sledes fremmes en bredygtig udvikling , som bde tager hensyn til de sociokonomiske problemer og de miljrelaterede udfordringer , som alle disse omrder str over for .
Frem for p ny at fastlgge en central vej , br der startes en udfrlig diskussion om den bedst mulige implementering af bjergomrdepolitikken med alle institutioner og organer i EU , medlemsstaterne , regionerne , de lokale myndigheder , men ogs med konomiske partnere og arbejdsmarkedets parter , ngo ' er og ogs videnskaben .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p , at Kommissionen den 31. januar i r vedtog den anden beretning om den konomiske og sociale samhrighed , som bl.a. ogs bringer sprgsmlet om fastlggelse af prioriteter for en afbalanceret og varig udvikling af omrderne i en udvidet Union samt sprgsmlet om dkningen af et get samhrighedsbehov p bane og opfordrer til en diskussion herom .
Denne beretning bner mange muligheder for fremme af regioner , hvor udviklingen er sakket bagud .
<P>
Kommissionens bidrag til det internationale bjergr vil derfor isr sigte p at ge kendskabet til vores nuvrende sttteordninger .
Kommissionen vil i andet halvr af 2002 p initiativ af kommissr Barnier og undertegnede arrangere et seminar , som vil tage sigte p at prsentere de muligheder , som fllesskabspolitikken tilbyder bjergomrderne , og gre reklame herfor .
De og alle andre interesserede vil ogs blive inviteret til dette seminar .
<P>
Idet jeg nu vender tilbage til den foreliggende betnkning , vil jeg gerne understrege , at det allerede under den nuvrende retsstilling uden tvivl er muligt at sttte landbruget i bjergomrder mlrettet , nemlig gennem udligningsgodtgrelser , som er og fortsat vil vre vores basissttte til bjergomrder , samt gennem miljfremmeforanstaltninger , gennem sttte inden for skovbrug , gennem forarbejdningssttte og markedsfringssttte eller gennem sttte til diversificering , f.eks. inden for turisme .
Jeg vil ogs gerne minde om , fru Rojo , at forskrifterne for udarbejdelse af udviklingsprogrammer for landdistrikter indeholder bestemmelser om , at der udtrykkeligt skal henvises til specifikke programmer for kvinder , og at alle udviklingsprogrammer for landdistrikter ogs skal indeholde et kapitel om , hvordan man srligt vil hjlpe kvinderne .
<P>
For de flles markedsorganisationer glder der noget tilsvarende som for udviklingen af landdistrikter .
Disse tager ligeledes hensyn til karakteristika ved ekstensivt landbrug , navnlig i bjergomrder , enten ved specifikke foranstaltninger , skrddersyet njagtigt til deres karakteristika - f.eks. ekstensiveringsprmien inden for kvgbrug eller prmien til fre- og gedekdsproduktion - eller gennem et ekstra rderum , som medlemsstaterne indrmmes , s de kan yde srlig sttte til omrder efter eget valg .
<P>
Kommissionen vil komme ind p den srbehandling af bjergbnder angende mlkekvoter , som foresls i betnkningen , i forbindelse med midtvejsevalueringen .
Nr alt kommer til alt br man for s vidt angr strukturfondene ikke glemme , at 95 % af bjergomrderne falder ind under ml 1 eller ml 2 .
Disse bjergomrder kan udnytte alle vores sttteordninger , medlemsstaterne kan mlrettet skrddersy de ndvendige tiltag til de til enhver tid eksisterende behov , hvad enten der nu mtte vre tale om transport- eller telekommunikationsnet , grundlggende tjenesteydelser for befolkningen eller om sttte til erhvervsaktiviteter .
Som supplement hertil er national sttte principielt mulig - det har hr . Caveri henvist til .
Men ogs her glder s absolut , at vi ogs fortsat har brug for notificering , dels fordi det giver regionerne sikkerhed for , at deres foranstaltninger ogs bliver betragtet som vrende i overensstemmelse med EU-retten , og dels fordi det ikke m komme s vidt , at der opstr ulovlig konkurrence mellem de enkelte regioner .
<P>
Jeg kan ikke komme ind p alle forslagene i betnkningen her , men hber dog , at det seminar , som Kommissionen arrangerer i anledning af det internationale bjergr , vil give tilstrkkelig lejlighed til at vende tilbage til forslagene .
I mellemtiden vil Kommissionen inden for rammerne af sine kompetencer og ved udvelse af sin initiativret gennemg konklusionerne i betnkningen mere indgende , s den dialog , der er blevet indledt i dag , kan fortstte .
Jeg er sikker p , at det dermed vil lykkes os at stte endnu strre fokus p bjergomrdernes srlige karakteristika og bjergomrdernes betydning for Europa .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=13>
Brns adgang til uddannelse i udviklingslandene
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0278 / 2001 ) af Kinnock for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om primr undervisning i udviklingslande som led i den srlige samling under FN ' s Generalforsamling om brn i september 2001 ( 2001 / 2030 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=192 NAME="Kinnock, Glenys E">
Hr. formand , som De har foreslet , skal denne betnkning i forbindelse med FN ' s srlige samling om brn og brns rettigheder , der finder sted senere p mneden , give Parlamentet mulighed for at fokusere p grundlggende mder , hvorp vi kan lse problemet med den globale fattigdom .
Det giver os mulighed for ikke blot at profilere dette emne , men ogs for at handle .
<P>
Lad mig skitsere mlstningerne : Gratis og obligatorisk uddannelse for alle med det ml at halvere antallet af voksne analfabeter inden udgangen af 2015 , udryddelse af knsforskelle i grundskolen og videregende uddannelser inden udgangen af 2005 og udvidelse af uddannelsesmulighederne for voksne og unge samt forbedring af uddannelseskvaliteten .
<P>
Vi er ret trtte af at hre om udviklingsmlstninger .
De er der , og de er endelse .
Vi kender alle de mange " hvorfor " i forbindelse med udviklingssprgsml .
Vi vil gerne sprge Udvalget om Udvikling og Samarbejde om , " hvordan " vi skal n disse mlstninger .
Det er det centrale i den globale strategi , som vi i vores udvalg drfter i forbindelse med fattigdom .
EU har helt klart en vigtig rolle .
Der blev fastsat klare forpligtelser i Dakar i Senegal sidste r .
Men hverken EU eller andre frer strategierne ud i livet .
<P>
Jeg har selv vret lrer i 30 r , mest i grundskolen , s det ligger mig meget p sinde at finde rsagerne til denne krise .
Hvert sjette menneske p jorden er analfabet .
130 millioner - hvert femte barn - gr ikke i nogen form for grundskole .
En kedelig statistik viser , at to tredjedele af disse brn er piger .
Deres undervisningssituation er frygtelig .
Mange vil have set brn , der forsger at lre noget siddende under et tr med en lrer , der ikke engang har en tavle .
Nr vi taler om informationsteknologien , taler vi ofte om brn , der aldrig har holdt en blyant i hnden og aldrig nogensinde har siddet foran en computer .
I disse skoler pvirkes undervisningen ydermere af , at brnene ikke undervises i deres eget sprog .
<P>
Der er en klar sammenhng mellem analfabetisme og indkomstfattigdom .
Den gennemsnitlige indkomst i et land afspejler meget tydeligt omfanget af uddannelse .
Der er en klar sammenhng mellem brneddelighed og forldres adgang til uddannelse .
Hvis der var 10 % flere piger i grundskolen , ville det medfre et stort fald i spdbrns og mdres ddelighed .
Og alligevel bliver uddannelseshjlp til udviklingslandene skret vk fra budgetter over hele verden .
Hjlpen udgr kun 1 % .
<P>
Udviklingslandene selv viser ikke nok interesse for vigtigheden af uddannelse .
Indiens subkontinent bruger mindre end 1 % af bruttonationalproduktet p uddannelse .
Med hensyn til EU hber jeg , at kommissren vil vre enig i , at det ikke er nok .
Jeg hber ikke , at han i sin prsentation vil sige , at alt dette vil blive inkorporeret i eksisterende procedurer .
Vi har brug for en reaktion fra kommissren vedrrende gennemfrelsen af disse ml .
Jeg vil gerne hre , hvordan han har tnkt sig at forbedre koordinationen af de nationale vejledende programmer i henhold til Cotonou-aftalen , og hvilken rolle vi har i styrelsesudvalget , der arbejder med uddannelse i Afrika .
Jeg ved ogs , at der skulle komme en meddelelse om grundlggende uddannelse fra Kommissionen under det belgiske formandskab .
Jeg vil gerne vide , hvornr vi kan forvente denne meddelelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne to andre sprgsml .
Pigernes status , naturligvis , og jeg regner med , at fru Junker ogs vil tale om det .
Piger har meget lav status , og de bliver ikke sendt i skole .
Jeg kunne tnke mig at se mere uddannelse i ministerierne i udviklingslandene og konkrete programmer til sikring af , at pigerne kommer i skole .
Flgerne af hiv er enorme .
Der er millioner af forldrelse brn i udviklingslandene som flge af aids , og i et land som Zambia inficeres der flere lrere med hiv rligt , end man kan n at uddanne til at undervise i skolerne .
Det er meget vigtigt at f drftet disse sprgsml .
<P>
Det ser ud til at blive vanskeligt at n vores ml .
Er der tilstrkkelig politisk engagement under de nuvrende omstndigheder til at sikre , at vi fr alle pigerne i skole inden udgangen af 2005 ?
Realiteten er , og jeg hber , at man vil indrmme det p FN-konferencen om to uger , at disse ml er umulige at n , som situationen er nu .
Det bliver meget vanskeligt at opn " Undervisning til alle " .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om at forklare , i hvilket omfang bestrbelserne for at n disse ml omfatter ngo ' er og det civile samfund og alle de mennesker , der er involveret i Global Education-kampagnen .
Det er en meget vellykket , aktiv og dynamisk kampagne .
Jeg hber , at Kommissionen er meget involveret i denne kampagne , men jeg frygter , at det ikke er tilfldet .
<P>
Iflge Global Education-kampagnen vil det koste 8 milliarder amerikanske dollars at n mlene for uddannelse .
Det svarer til fire dages globale militrudgifter og ni minutters international valutaspekulation .
Jeg mener derfor , at vi kunne levere varen , hvis vi havde engagementet .
Det er pengene vrd .
De uretfrdigheder , som jeg netop har beskrevet , er uholdbare og helt klart uforsvarlige .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , hr. kommissr , det er kun rimeligt , at jeg indleder dette indlg p vegne af PPE-Gruppen med at lyknske fru Kinnock med den fremragende betnkning og den lidenskab , hvormed hun forsvarer den .
<P>
Forslagene i denne betnkning er sammen med den beslutning , som vi vedtog p mdet i juli , efter min mening det bedste bidrag , som Europa-Parlamentet kan komme med til FN ' s srlige samling om brn , for sprgsmlet om undervisning er desvrre stadig udviklingsbistandens strste udestende , og dette til trods for de hjtidelige erklringer og de forpligtelser , der er indget p de forskellige internationale konferencer om dette emne .
<P>
Tallene , der viser , at millioner af brn ikke fr skoleundervisning , som fru Kinnock s udmrket mindede os om , taler helt for sig selv i denne forbindelse .
Og hvis det er alvorligt , at s mange millioner drenge og piger er frataget den grundlggende ret til undervisning , er det s meget mere alvorligt , at millioner af mennesker lever i fattigdom og underudvikling p grund af krnkelsen af denne ret .
For nglen til rigdom og fremgang , isr i det informations- og kommunikationssamfund , som vi i dag lever i , ligger i det undervisningsniveau , som befolkningen har adgang til .
<P>
Overbevisningen om , at hvis vi ikke behandler sprgsmlet om undervisning i udviklingslandene med beslutsomhed , vil det ikke kun mislykkes os at afskaffe fattigdommen , men vi vil i stedet ge klften mellem de rige og de fattige lande , har ganske vist medvirket til at placere undervisningen i centrum for den globale strategi om afskaffelse af fattigdommen .
I denne forbindelse m det erkendes , at Dakar-konferencen om " Undervisning til Alle " var et stort skridt fremad , men et skridt , som ikke vil fre nogen steder hen , hvis ikke der skrides til handling , hvis ikke der i henhold til Dakar-mlene hurtigt tages et konkret verdensomspndende initiativ med henblik p at udarbejde strategier og mobilisere de ndvendige ressourcer til at yde effektiv sttte til indsatsen p nationalt plan - sledes som det siges i et af Dakar-mlene .
<P>
EU er som strste donor og i det omfang , hvor den har gjort solidaritet og kamp for menneskerettigheder til en afgrende dimension i sine handlinger p den internationale scene , ansvarlig for gennem en streng koordinering med de vrige donorer , herunder Valutafonden og Verdensbanken , og med deltagelse fra civilsamfundet at fremme disse strategier og dermed politikker , der har til forml at overvinde hindringerne for drenges og pigers adgang til en undervisning af god kvalitet .
Og EU er politisk og moralsk forpligtet til at yde de ndvendige konomiske midler til at opn gratis undervisning for alle inden 2015 .
Alt dette er helt i trd med de glimrende forslag i Kinnock-betnkningen , som afspejler den nsten enstemmige opfattelse bde i Udviklingsudvalget og i min gruppe .
<P>
At n dette ml krver endvidere hurtig handling , f.eks. ved gldseftergivelse eller reformering af udviklingslandenes gld , til gengld for at de frigivne midler anvendes til undervisningsprogrammer .
Dette krver , at udviklingslandene selv tager ansvaret , og at de om ndvendigt ved incitamenter motiveres til at opfylde Dakar-mlene , og at de giver undervisningen absolut topprioritet .
Og det krver frem for alt , at de konomiske bevillinger ges , sledes at mindst 8 % af den officielle bistand til udvikling og primr undervisning gives til kampagnen om undervisning til alle .
Kun hvis ressourcerne svarer til udfordringernes omfang , er det muligt at vinde kampen mod analfabetismen i verden .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige , at kun p denne mde vil millioner af brn kunne gre brug af den grundlggende ret til undervisning , en undervisning , som vil stte dem i stand til at bne dren for fremskridtet og en dag blive frie mnd og kvinder .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , min kollega Glenys Kinnocks betnkning er en af dem , vi har fulgt med strst interesse og omsorg i Den Socialdemokratiske Gruppe .
<P>
Teksten indeholder nogle tal , der ofte er s chokerende , at de burde give os drlig samvittighed , for nr alt kommer til alt , belyser de , hvor inkonsekvente vi nsten alle er , nr vi fremhver , hvor vigtig brnenes undervisning er for enhver udviklingsproces .
<P>
Det skorter ikke p erklringer , der anerkender undervisningen af brnene i den tredje verden som en af de vigtigste forudstninger for , at disse lande kan begynde at gre sig fri af den uretfrdighed og underudvikling , som de befinder sig i .
<P>
Fru Kinnocks betnkning resumerer talrige forpligtelser , som det internationale samfund har ptaget sig i denne forbindelse ved forskellige lejligheder , sidst p den globale konference om undervisning sidste r i Dakar .
<P>
Men betnkningen er ogs et kompendium over og en anklage mod inkonsekvens og uansvarlighed .
De industrialiserede landes inkonsekvens og uansvarlighed , fordi de i modstning til de indgede forpligtelser ikke kun har undladt at ge deres programmer til undervisning af og omsorg for brn i udviklingslandene , men endda har reduceret deres indsats p dette omrde .
Og Sydens inkonsekvens og uansvarlighed , fordi landene med meget f undtagelser fortsat forbigr undervisningen af deres yngste borgere til fordel for andre prioriteter , f.eks. militrudgifterne , som i strstedelen af tilfldene er hjere end det , der investeres i undervisning .
<P>
Det beslutningsforslag , som vi skal stemme om , m ikke som s mange andre ende med at blive et stykke vrdilst papir .
Opfordring til konsekvens og ansvar er et virkeligt manifest , som Parlamentet br fremme som EU ' s ml p det omrde , som vi her behandler .
<P>
Endvidere br denne betnkning vre en reference for EU ' s og mange europiske staters handlinger , uanset om de er medlemmer eller ansger om integration , ved den srlige samling under FN ' s Generalforsamling i New York om nogle dage .
Der vil Glenys Kinnock tale med klarhed og med den overbevisning , som vi alle kender , og med den styrke , som hun vil have p grund af den sttte , hvormed vi her vedtager hendes forslag .
<P>
Dokumenter som dette er den bedste mde til at reagere med konkrete forslag p en globalisering , som , fordi den primrt er koncentreret om markedet , skaber uligheder , fattigdom og udstdelse p verdensplan og derfor ogs virker frastdende p mange mennesker i hele verden .
<P>
Til sidst vil vi gerne takke Glenys og lyknske hende med arbejdet .
Det vil vre vigtigt at opfylde det , som anfres her , men det vil vre ndvendigt hurtigst muligt at srge for , at betnkningen bliver kendt vidt og bredt .
Dette vil bidrage til at overbevise og oplyse mange og til at ge Europa-Parlamentets trovrdighed blandt Europas borgere .
Og det vil ogs bidrage til , at folk uden for vores eget omrde genvinder tilliden til os og til deres eget hb .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hvad lrer vi af erfaringerne i praksis med undervisningen i udviklingslandene ?
Frem for alt at god grundlggende skolegang absolut ikke fr den prioritet , som den fortjener .
God gratis undervisning er vsentlig for udviklingen .
900 millioner mennesker er stadig analfabeter .
Der er risiko for , at mlstningerne fra Dakar langtfra ns .
Derfor er der brug for nye impulser p det allerhjeste politiske plan , navnlig fra Europa , USA og Japan .
Der er presserende behov for et udformet strategisk initiativ med en realistisk tidsplan og strre finansielle midler .
For hvert land skal der udarbejdes vejledende programmer .
<P>
EU har hidtil lagt alt for ringe vgt p undervisning .
Argumentet om , at andre donorer allerede gr tilstrkkeligt , er bevisligt forkert .
rsagen til efterslbet p undervisningsomrdet ligger ikke blot hos donorerne .
Mange udviklingslande prioriterer det selv alt for lavt .
Det er himmelrbende , at der i Afrika bruges dobbelt s mange penge p militrt udstyr som p undervisning .
Hvis Indien fortstter med at bruge mindre end 1 % af BNI til skolefaciliteter , bliver udviklingen naturligvis aldrig til noget .
<P>
Fru Kinnocks betnkning er fortrffelig .
Der skal faktisk lgges srlig vgt p piger , brn , der forlader skolen tidligt , og ligeledes tidligere brnesoldater .
Brns grundlggende rettigheder vil kun blive respekteret , hvis voksne uddrager den politiske lre af de mangelfulde undervisningsmetoder .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , vi har naturligvis alt for lidt tid til at drfte fru Kinnocks fortrffelige betnkning ordentligt .
Jeg deler hendes skepsis over for de store kongresser , hvor folk i dyrt tj og med store diter samles for at tale om prioriteter , som de derefter hurtigt glemmer igen , mens undervisningsbudgetterne i de fattigste lande formindskes , og antallet af brn , som er dmt til analfabetisme , fortsat stiger .
Jeg har virkelig indtryk af , at en rkke lande handler som nogle regeringer i det 18. rhundrede : Lad dem forblive fattige , og lad dem forblive dumme , s har vi mindst besvr med dem .
Det er egentlig den strategiske grund , som jeg sger til den tydelige efterladenhed med hensyn til den grundlggende undervisning .
Denne grundlggende undervisning har ogs haft en alt for lav prioritet i vores egne budgetter til udviklingssamarbejde .
Mine kolleger har heldigvis sagt mange rigtige ting .
Jeg vil derfor njes med et par forslag i forbindelse med omtalen af denne grundlggende undervisning i fru Kinnocks betnkning , som er srdeles relevant .
<P>
Denne undervisning skal vre gratis .
Brn m ikke udelukkes , fordi de ikke kan betale for den grundlggende undervisning , ellers henvises de til gaden , til udnyttelse gennem brnearbejde osv .
Tvrtimod br vi give brn i fattige familier et legat , sledes at de kan g i skole , klare afstanden , betale deres skoleuniform osv . Ogs lrerne skal betales , de skal uddannes , og de skal have en ln , som stter dem i stand til at overleve p en anstndig mde , sledes at de ikke behver overlade brnene til deres skbne , fordi de hurtigst muligt skal tjene noget for i det mindste at kunne srge for fdevarer til deres egen familie .
Jeg forventer meget mere af de regeringer , som er klar over problemet , men s skal vi ogs vre rede til at sttte disse regeringer og ge deres styrke til at regere landet .
Alt for ofte involverer vi os med vores dyre specialister og vores dyre ngo ' er , mens vi egentlig sttter de ringe undervisningsfaciliteter i disse lande alt for lidt .
Det ndrer ikke det faktum , at jeg forventer , at EU foruden alle disse ord nu ogs vil handle .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru Kinnocks betnkning er en stor prstation og skal hilses velkommen uden forbehold .
En stor del af de mindst udviklede lande findes blandt AVS-landene i det sorte Afrika .
Her m man med beklagelse konstatere en deprimerende mangel p undervisning , navnlig piger og kvinder ngtes selv den mest beskedne primre undervisning .
Men der findes eksempler , som giver grund til forhbning , og det vil jeg gerne tale om .
<P>
Regeringen i Mali , som bekendt et ekstremt fattigt land i Sahelzonen , har fremlagt et ambitist politisk program . Her beskftiger man sig med decentraliseringen , og her blev der taget fat p en omfattende uddannelsesreform .
Brnene i Mali , piger som drenge , skal s vidt muligt modtage god undervisning p deres regionale eller etniske sprog .
Men det er lettere sagt end gjort , for her findes der hverken uddannede lrere , som kan undervise p regionalsprogene , eller tilsvarende lseplaner , for slet ikke at tale om bger .
Lrerne skal frst uddannes , lseplanerne og materialet frst udarbejdes . Det er ikke muligt fra den ene dag til den anden , og det er heller ikke muligt at gennemfre med det samme i hele landet .
<P>
Tnk blot p nomadebefolkningerne i rkenen .
Til dem skal der findes specielle skole- og formidlingsformer , for blot at nvne et eksempel .
Det er en enorm uddannelsespolitisk udfordring , som stttes meget godt af mange donororganisationer .
Ogs radioen kan vre en vigtig hjlp , navnlig i tyndtbefolkede omrder .
I Mali har der efterhnden , som det ogs har vret tilfldet i andre udviklingslande , etableret sig mange lokal- og regionalstationer , som ogs let kunne benyttes som led i decentrale undervisningsbestrbelser ved anvendelse af centralt producerede kassetter .
<P>
I den australske outback har undervisning pr. radio vret en selvflgelighed i umindelige tider .
I Afrika kunne tilpassede elektroniske metoder , men ogs mobile skoler bidrage vsentligt til at eliminere mangelen p undervisning .
For EU ' s udviklingssamarbejde kan det betale sig at deltage i sdanne nye metoder .
<SPEAKER ID=198 NAME="Fischler">
rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen bifalder den beslutning , der er fremlagt som led i FN ' s kommende srlige samling om brn , og lyknsker Dem , fru Kinnock , med Deres meget omfattende betnkning .
De betoner i Deres betnkning med rette bl.a. ndvendigheden af , at der trffes foranstaltninger for at gennemfre handlingsplanen fra Dakar .
Desuden har Kommissionen besluttet at prioritere udviklingspolitik og navnlig omrderne uddannelse og sundhed hjere i 2002 .
<P>
Brnenes tarv er et grundlggende anliggende og et grundlggende ml .
Et ml , som vi vil forflge navnlig med de socialt orienterede sektorpolitikker som uddannelses- og sundhedspolitik .
De hermed forbundne sprgsml blev bragt p tale sidste r i Rdets og Kommissionens erklring om EU ' s udviklingspolitik i forbindelse med bekmpelse af fattigdom .
Ogs i partnerskabsaftalen fra Cotonou spiller de en central rolle .
Kommissionen har ogs forstrket sttten p uddannelsesomrdet og koncentreret sine tiltag i de seneste r om grunduddannelse og navnlig den primre undervisning .
<P>
Hertil har Fllesskabet get de generelle bevillinger vsentligt i forhold til andre sektorer .
Desuden indeholder de fleste programmer til fremme af primr undervisning srlige klausuler til fordel for pigerne , s forskelsbehandling p grund af kn imdegs .
<P>
Omkring de mere specifikke overvejelser og indstillinger , som vedrrer Fllesskabet , vil jeg gre flgende bemrkninger : For det frste er uddannelsessektoren af afgrende betydning for strategien til bekmpelse af fattigdom , som er det overordnede ml for Fllesskabets udviklingspolitik .
Kommissionen deler den opfattelse , at der m defineres klare ml , at der m inddrages uddannelsesaspekter i bekmpelsen af fattigdom , og at ogs civilsamfundet skal inddrages .
<P>
Dette standpunkt reprsenterer Kommissionen ogs i forhandlingerne med udviklingslandene , nr det drejer sig om strategierne til bekmpelse af fattigdom .
Det ligger Kommissionen meget p sinde at spille en aktiv rolle i disse forhandlinger og fremme de internationale udviklingsml .
<P>
For det andet indgik Fllesskabet sidste r i Dakar en formel forpligtelse , idet det bekrftede den vision om undervisning til alle , som er baseret p verdenserklringen om menneskerettigheder og konventionen om barnets rettigheder , hvorefter uddannelse er en menneskeret .
Fllesskabet har ogs tilsluttet sig det krav , at " lande , som engagerer sig serist for uddannelse , under ingen omstndigheder m hindres i at gennemfre dette ml p grund af manglende ressourcer " .
<P>
Kommissionen deler Europa-Parlamentets opfattelse af , at en bedre koordinering og mere komplementaritet med henblik p fllesskabsforanstaltningerne og medlemsstaternes arbejde ved hjlp af ekspertgruppen for uddannelsessprgsml samt en intensivering af samarbejdet med UNESCO og " Association for the Development of Education in Africa " er afgrende for at ge fllesskabshjlpens virkning .
<P>
Til dette forml forstrker Kommissionen sit samarbejde med UNESCO , navnlig ved at sttte UNESCO i koordineringen mellem parterne i " Undervisning til Alle " .
Desuden er Kommissionen reprsenteret i den arbejdsgruppe , der er blevet nedsat for at gennemfre handlingsplanen fra Dakar .
Derudover fremmer den mlene med undervisning til alle i sine forhandlinger om AVS-landestrategierne for den 9. europiske udviklingsfond .
<P>
Hvad det vanskelige sprgsml om etablering af en global fond for primr undervisning angr , anser Kommissionen ikke en sdan fond for en gangbar lsning p grund af Kommissionsprocedurerne til programmering og gennemfrelse af hjlpen .
Principielt afviser Kommissionen dog ikke et globalt initiativ , sledes som fastsat i handlingsplanen fra Dakar , selv om vilkrene for gennemfrelsen m drftes udfrligt .
<P>
For det tredje er sprgsmlet om brns rettigheder nrt forbundet med knsproblematikken generelt .
Uddannelsesmlene for brn og navnlig for piger kan ikke realiseres fuldstndigt , hvis kvindens ligestilling i familierne og i forskellige samfund ikke er givet .
Kommissionen gr derfor ubetinget ind for at vise pigers uddannelsesbehov i udviklingslandene srlig stor opmrksomhed .
Den forbereder for jeblikket en handlingsplan for lighed mellem knnene , som skal tage hjde for dette anliggende .
Desuden tager den ogs hensyn til knsspecifikke sprgsml i alle sine egne uddannelsesprogrammer .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=14>
Afstemning
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Betnkning ( A5-0277 / 2001 ) af Ebner for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om 25 rs anvendelse af fllesskabslovgivningen til fordel for bjergbnder ( 2000 / 2222 ( INI ) )
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , der er et problem med teksten i punkt 11 , side 10 , i den del , der angr vinavl i bjergomrder .
I den italienske tekst str der noget forkert i tredjesidste linje , nemlig at der ikke m skelnes mellem udgifterne til anlggelse af vinmarker i lavlandsomrder og i bjergomrder .
Tvrtimod er resultatet af arbejdet i udvalget - og selvsagt af de stillede ndringsforslag - at for anlggelse af vinmarker i lavlandet og i bjergomrder skal der ske en sammenligning med omkostningerne for vinmarker i bakkede omrder .
<SPEAKER ID=202 NAME="Meijer">
Et landbrug , som bliver stadig mere afhngigt af verdensmarkedet , vil forsge at producere s billigt som muligt p bekostning af kvaliteten af arbejdet , naturen , miljet og dyrevelfrden .
De mindst produktive omrder vil blive forladt frst .
Det er omrder , som i lang tid har vret ubeboede , fordi man skal gre sig strre bestrbelser for at kunne ernre sig .
De mennesker , som i sidste instans alligevel havde bosat sig der , var dem , der var udstdt af samfundet .
Ofte var det tidligere fanger , etniske mindretal og tabere af en krig om den bedste jord .
De mindst produktive omrder , som taberne endte i , er ikke kun bjergomrderne , men ogs lavtliggende vdomrder , alts gamle moradser , hvis undergrund bestr af mosejord , et fugtigt plantemateriale , som ved udtrring skrumper ind og forsvinder .
Landmnd i bjerge og vdomrder spiller i mellemtiden en vigtig rolle ved naturfredning , fritidsaktiviteter og vandmilj .
P et frit , ubeskyttet marked er de dmt til at forsvinde .
S vender den oprindelige natur ikke tilbage i deres bopls- og beskftigelsesomrde , men nedbrydningen bliver for alvor mrkbar .
Mekanisering og delggelse af landskabet for at kunne bearbejde det mere effektivt er ikke et acceptabelt alternativ .
Derfor sttter jeg gerne de foreslede sttteforanstaltninger , men jeg har indvendinger imod dem , hvis de fortsat vil vre begrnset til bjergene .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Vi beder oversttelsestjenesten om at foretage en lifting og om at tage Deres bemrkning ad notam .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0278 / 2001 ) af Kinnock for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om primr undervisning i udviklingslande som led i den srlige samling under FN ' s Generalforsamling om brn i september 2001 ( 2001 / 2030 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
StemmeforklaringBetnkning af Ebner ( A5-0277 / 2001 )
<P>
Betnkning af Kinnock ( A5-0278 / 2001 )
<SPEAKER ID=204 NAME="Bordes og Cauquil">
Vi tilslutter os betnkningens krav om , at " gratis og tvungen undervisning af god kvalitet skal stilles til rdighed for alle brn , indtil de er 15 r gamle " .
Men selv i de europiske lande , hvor der findes lovgivning p dette omrde , er gratisprincippet i hj grad blot et formelt princip , for det omfatter ikke skoleredskaber , og dette gr ud over brn , der kommer fra mindre velstillede hjem , for ikke at tale om overfyldte klasser og skolernes mangel p udstyr i de fattige bydele .
<P>
Disse problemer rammer meget kraftigt i udviklingslandene , selv om skolegangen er obligatorisk .
<P>
I betnkningen psts det , at " foranstaltninger til lsning af uddannelseskrisen er en af de mest effektive strategier " til at " bryde fattigdomscirklen " .
Det er at vende virkeligheden p hovedet .
Hvis man ikke bryder fattigdomscirklen , det vil sige ophrer med at udplyndre de fattige lande og udnytte den arbejdende befolkning , vil selv de bedste hensigter forblive hensigter , og selv et minimum af uddannelse vil fortsat vre millioner af brn i de fattige lande ngtet .
<P>
Vores positive stemme er et udtryk for , at vi kun under disse omstndigheder er enige i de fremsatte hensigter .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<CHAPTER ID=15>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.55 )
