<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , dette vedrrer protokollen i forbindelse med omdelingen af den rapport , hr . Kinnock har lovet som svar p mit mundtlige sprgsml fra i mandags , som blev rejst her i salen i gr eftermiddags .
Jeg vil gerne bekrfte , at denne rapport er tilgngelig .
Jeg har modtaget den med e-mail fra hr . Kinnocks kontor , men s vidt jeg kan se , er den endnu ikke officielt omdelt til medlemmerne .
Jeg ved , at hr . Kinnock er meget opsat p , at vi alle skal have den hurtigst muligt , s m jeg endnu en gang bede Dem srge for , at den bliver omdelt ?
<P>
I samme forbindelse vil jeg gerne sprge Dem , hr. formand , om vi kan f en rapport svarende til Kommissionens statusrapport om personalereformerne vedrrende det arbejde , der pgr med Parlamentets personale .
Vi befinder os nu i en situation , hvor vi ved mindre om status for personalereformerne her i Parlamentet , end vi gr om reformerne i Kommissionen .
M jeg bede Dem drfte dette med Deres kolleger og srge for , at der udarbejdes en udtalelse og en rapport til Parlamentet hurtigst muligt om status for disse vigtige reformer , som fik Parlamentets helhjertede sttte , da det godkendte min rapport sidste r ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Til Deres frste sprgsml kan jeg sige , at jeg var her , da formanden forsikrede Dem om , at hr . Kinnocks rapport ville blive omdelt .
Jeg vil bede tjenestegrenene srge for , at det sker .
<P>
Til Deres andet sprgsml kan jeg sige , at Parlamentets formandskab mdes i aften .
Desvrre kan jeg ikke selv vre til stede , men jeg vil anmode om , at dette bliver taget op af formandskabet i aften .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Echelon
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0264 / 2001 ) af Gerhard Schmid for Det Midlertidige Udvalg om Echelon-aflytningssystemet om eksistensen af et globalt system til aflytning af privat og konomisk kommunikation ( Echelon-aflytningssystemet ) ( 2001 / 2098 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Schmid, Gerhard">
Hr. formand , mine damer og herrer , for godt et r siden nedsatte Europa-Parlamentet et srudvalg , der skulle opklare , om der eksisterer et system til aflytning af kommunikation , som drives af den amerikanske efterretningstjeneste som ansvarlig , og som har flgende egenskaber : Det arbejder globalt , og med dette system kan enhver telefonsamtale , enhver telefax og enhver e-mail i Europa aflyttes og aflses .
Det drives af en gruppe af stater , som ogs Det Forenede Kongerige tilhrer , alts en medlemsstat i EU , og det er siden slutningen af den kolde krig isr blevet anvendt til konomisk spionage .
Det psts , at dette system har kodenavnet Echelon .
<P>
Dette , hr. formand , var en vanskelig opklaringsopgave , fordi Europa-Parlamentet ikke - og det under ingen omstndigheder - har indsigt i akterne hos EU-medlemsstaternes efterretningstjenester og da slet ikke har adgang til detailinformationer om amerikanske tjenesters virke .
Alligevel kan vi efter et rs omhyggeligt opklaringsarbejde meddele plenarforsamlingen flgende uden nogen tvivl . For det frste eksisterer der ikke noget aflytningssystem , som drives af efterretningstjenester , ligegyldigt i hvilken stat , et system , hvormed enhver kommunikation i Europa kan aflyttes .
Denne pstand m henvises til omrdet for kreativ journalistik !
Pstanden bliver heller ikke mere realistisk ved , at den desvrre genfindes i en undersgelse , som Europa-Parlamentet har sat i vrk , og hvor der dermed er givet en slags kvalitetsstempel .
<P>
Det handler i sdan en situation ikke om , hvad man tror .
Telekommunikation adlyder fysikkens love , og hvor der ikke er adgang til kommunikationsmedierne , kan man heller ikke aflytte , og der findes ingen magisk srfysik for efterretningstjenester !
Men for det andet findes der derimod helt klart et aflytningssystem , som har flgende egenskaber : Det arbejder globalt og realiseres med et aflytningsforbund af skaldte UK-USA-stater - det er USA , Det Forenede Kongerige , Canada , Australien og New Zealand .
Dette er ikke nogen tilfldig sammenblanding , dette aflytningsforbund har sine historiske rdder i Anden Verdenskrig .
Det har hovedsageligt kun adgang til interkontinental kommunikation , der enten formidles via kommunikationssatellitter eller fres via undervandskabler , som munder ud i ovennvnte lande .
<P>
Kommunikationen inden for Europa er derfor nppe berrt heraf , men det er til gengld kommunikationen i f.eks. de afrikanske stater , i de arabiske stater og i Latinamerika .
Hvad ambassaderne kan aflytte af teletrafik i deres nromrde , ved vi ikke , men det er klart , at det i den forbindelse ikke handler om den strste andel af aflytningsvirksomheden .
I modstning til politiets aflytningsoperationer , der altid retter sig mod en person eller en klart defineret gruppe af personer , arbejder det aflytningssystem , vi har med at gre , anderledes . Det opfanger enhver kommunikation , som det har adgang til , og overfrer det til en computersgemaskine .
Denne maskine filtrerer kommunikationen i overensstemmelse med et katalog over sgetermer , som er interessante for efterretningstjenester .
Systemet arbejder alts som en stvsuger , og efterretningstjenesterne indstiller filteret .
Teknisk kalder man det strategisk telekommunikationsovervgning .
<P>
Sgemaskinen kan registrere telefonnumre , stemmer fra topml , indholdet i e-mails og i maskinskrevne telefaxmeddelelser .
Hndskrevne telefaxmeddelelser eller talte beskeder kan med det nuvrende tekniske niveau ikke registreres med denne sgemaskine i nr fremtid og er derfor heller ikke tilgngelige for en efterretningsmssig analyse .
Ellers fr vi bemrkninger om , at systemet har kodenavnet Echelon .
Men det er ligegyldigt , hvad det hedder .
Det kan ogs hedde troldmand , for os er det vigtigt , hvad det gr !
<P>
Det er resultaterne , og jeg vil gerne tilfje , at det ikke bare er noget , vi pstr .
Vi kan bevise det med en kde af indicier , der er s strke , at de ville kunne holde stand ved en nvningedomstol .
Den , der nsker at vide mere , kommer ikke uden om at lse betnkningen .
Her skal det blot vre tilstrkkeligt med en bemrkning : Hvis vi havde skrevet noget forkert , kan De roligt regne med , at efterretningstjenesterne fra de omtalte stater havde parteret os offentligt og med nydelse !
Men det har de ikke gjort , og det taler for sig selv .
<P>
Hvordan analyserer vi disse resultater ?
En mlestok for analysen m for det frste vre : Hvad laver vores egne tjenester egentlig ?
Det er ikke den eneste mlestok , men det er ogs en mlestok , hvis man vil diskutere rligt .
De fleste efterretningstjenester i strstedelen af EU-staterne anvender strategisk telekommunikationsovervgning .
<P>
Det er kun Belgien , Grkenland , Irland , strig , Portugal og Luxembourg , der ikke bruger denne teknik .
<P>
For det andet spiller anvendelsesformlet naturligvis ogs en rolle ved analysen .
Hvis det handler om bekmpelse af international organiseret kriminalitet , narkotikahandel , menneskehandel , vbenhandel , terrorisme , spredning af kernevben , overholdelse af embargoer eller sprgsml om national sikkerhed , kan man ikke indvende noget mod formlet som sdant .
Hvis virksomheder udspioneres hermed for at skabe fordele for ens eget erhvervsliv , s skal det analyseres anderledes .
<P>
Men for det tredje helliger mlet ikke midlet .
Det handler alts ikke kun om formlet , for enhver aflytning , hver enkelt sag krnker privatsfren . I den forbindelse handler det ikke om et mngdeproblem .
Menneskerettigheder er individuelle rettigheder , ikke et sprgsml om statistik .
Det er kun tilladt at krnke privatsfren p denne mde under bestemte forudstninger .
Den Europiske Menneskerettighedsdomstol er klokkeklar i sin retspraksis , hvad det angr .
Disse forudstninger lyder i korte trk sledes : Et indgreb skal have et lovmssigt grundlag , det m ikke vre vilkrligt .
Der skal alts finde en afvejning sted mellem en krnkelse af privatsfren og det forml , det handler om . Det skal vre forudsigeligt , det vil sige , at borgerne skal vide , at der findes et sdant system .
Og aflytning m kun bruges , hvis der ikke er nogen anden mulighed .
Det er alts en ultima ratio . Her i Parlamentet er der kolleger , der siger , at nr det handler om strafforflgelse , nr politiet gr det p baggrund af en dommerkendelse , er det i orden .
Hos efterretningstjenester siger de , at det er en krnkelse af menneskerettighederne .
Jeg har stor forstelse for det , nr nogen siger , at de rent politisk ikke nsker , at tjenester gr det .
Det kan jeg fuldt ud forst .
Det er ikke min holdning , men det kan jeg fuldt ud forst .
Men nr nogen siger , at det er ulovligt , tager vedkommende ikke Menneskerettighedsdomstolens retspraksis med i betragtning .
<P>
konomisk spionage er helt sikkert ikke noget tilladt forml .
Nu beskftiger alle efterretningstjenester sig ogs med konomiske forhold , f.eks. med udviklingen p de finansielle markeder eller p rstofmarkederne .
I denne forstand driver de fleste efterretningstjenester konomisk spionage .
Det er heller ikke det punkt , der bliver kritiseret .
Problemet opstr , nr det ikke er generelle forhold , der opklares , men derimod detaljer fra industrien i ens eget land , der lkkes , sledes at den fr en konkurrencefordel .
<P>
Mellem EU-stater ville en sdan optrden i vrigt ikke vre forenelig med EU-retten , fordi det er en slags forbudt statssttte .
P internationalt plan er det mere end en uvenlig handling , og mellem allierede er det en skandale !
I vrigt er aflytning ikke metoden til udvlgelse ved konomisk spionage , det gr man som regel med de klassiske midler .
Men der er enkelte tilflde , hvor dette instrument kan anvendes med succes .
<P>
Nu var det isr USA , der var i kritikkens sgelys .
USA har altid afvist , at landet giver efterretningsmssig viden direkte videre til amerikanske firmaer .
USA har dog indrmmet , at landet i detaljer aflytter , nr det handler om internationalt udbudte storordrer .
Argumentet og retfrdiggrelsen i den forbindelse har lydt , at de europiske firmaer jo arbejdede med bestikkelse , og det mtte man forsvare sig mod .
<P>
Denne optrden skal der - jeg siger det meget hfligt og forsigtigt nu - sttes sprgsmlstegn ved .
For det frste ved vi , at amerikanske firmaer ogs arbejder med bestikkelse .
I den korruptionsanalyse , der foreligger globalt , ligger de i centrum for bestikkelsesaktiviteterne .
<P>
For det andet er noget sdant i mellemtiden blevet forbudt ved konvention inden for OECD , og medlemsstaterne i EU har gennemfrt dette i national lovgivning .
Nr USA alligevel holder fast ved en nveret med cowboymentalitet , kan det ikke forenes med den id , at sdanne forhold reguleres gennem internationale juridiske aftaler .
<P>
<P>
Nr det for det tredje er sdan , at de amerikanske tjenester ikke driver konomisk spionage i detaljer , hvorfor er der s ikke nogen lov i USA , som forbyder tjenesterne ?
Hvorfor ikke ?
<P>
Det egentlige politiske problem er i grunden , at folk i den offentlige debat i Europa tiltror USA sdan noget .
Det politiske problem er en afgrundsdyb mistillid , som bliver almindelig kendt dr .
Den skal ud af verden !
<P>
Vi har udarbejdet en rkke forslag , ogs hvad angr kontrollen af tjenesterne hos os samt en kodeks mellem EU-staterne og lign . Men til sidst lander vi ved et enkelt hovedproblem .
Beskyttelsen af privatsfren garanteres ved nationalstaternes lovgivninger . Kommunikationen bliver dog i stigende grad international .
Der er ingen verdensstat , som beskytter den .
Vi skal udarbejde internationale juridiske aftaler , s vi - det er et af de mange problemer med globaliseringen - ogs opnr beskyttelse af privatsfren p det omrde .
<P>
Ellers bliver der ved med at vre det problem , jeg anfrte i begyndelsen af min betnkning . Det er en latinsk stning , der siger : Sed quis custodiet ipsos custodes , som betyder : Hvem overvger s vogterne ?
Det er det vedvarende problem !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , formandskabet har med interesse modtaget Parlamentets initiativbetnkning om aflytningssystemet Echelon og vil lytte meget opmrksomt til forhandlingen herom .
Jeg glder mig over Parlamentets grundige undersgelse af denne sag .
Initiativet er i overensstemmelse med lovgivende forsamlingers traditionelle demokratiske kontrolopgaver .
Mange EU-borgeres bekymring over dette system gengives i initiativet .
<P>
Jeg vil i vrigt gerne henlede opmrksomheden p , at formandskabet under Deres arbejde med dette hele tiden har vist , at det er villigt til loyalt at samarbejde med Parlamentet .
Bde det portugisiske , franske og svenske formandskab har taget imod Parlamentets invitation til at redegre for Rdets holdning i denne sag , bde p plenarmderne og mderne i Det Midlertidige Udvalg .
<P>
Derfor er jeg til stede i dag ved behandlingen af betnkningen og beslutningsforslaget fra Det Midlertidige Udvalg , og jeg vil gerne udtrykke min sympati for Parlamentets bekymring i nrvrende sag , og De ved , at sympati p grsk , for ogs at henvise til de gamle sprog , betyder " medflelse " .
<P>
At de parlamentariske organer i mit eget land ogs har fokuseret p aflytning af kommunikation - hvilket de to belgiske parlamentariske rapporter , som Schmid fik tilsendt , og som er nvnt i hans betnkning , vidner om - styrker mig i min overbevisning om , at det er et indviklet , men vigtigt politisk problem .
<P>
Jeg hber , at De ikke desto mindre vil have forstelse for , at jeg som rdsformand m begrnse mit svar til de aspekter , som vedrrer Rdet eller Unionens institutioner generelt .
Det er ikke min opgave at reagere p vegne af eller over for individuelle medlemsstater .
<P>
De grundlggende principper , som br finde anvendelse p ethvert system til aflytning af kommunikation , er velkendte .
I artikel 8 i den europiske menneskerettighedskonvention , som krves respekteret af EU i medfr af artikel 6 i traktaten om Den Europiske Union , bestemmes det , at enhver har ret til respekt for sit privatliv .
Endvidere bestemmes det i samme artikel , hvilket ogs bekrftes af Domstolens retspraksis , at ingen offentlig myndighed kan gre indgreb i udvelsen af denne ret , medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er ndvendigt for at sikre de i den pgldende artikel nvnte hensyn og i vrigt sker under iagttagelse af proportionalitetsprincippet .
<P>
Med henvisning til fromtalte principper , fastslog Rdet ( retlige og indre anliggender ) p sit mde den 29.-30. maj 2000 i forbindelse med drftelserne om Echelon-systemet , at Rdet fortsat henholder sig til respekten for de grundlggende rettigheder og personlige frihedsrettigheder .
Rdet understregede endvidere , at et system til aflytning af telekommunikation kan vre et vigtigt redskab til bekmpelse af kriminalitet og til beskyttelse af den nationale sikkerhed , men det m under ingen omstndigheder anvendes med det forml at opn kommercielle fordele .
De omtalte principper kommer ligeledes til udtryk i konvention af 29. maj 2000 , konventionen om gensidig retshjlp i straffesager mellem EU ' s medlemsstater .
Ved artikel 20 i denne konvention faststtes sledes de betingelser , som skal vre opfyldt ved aflytning af telekommunikation inden for rammerne af medlemsstaternes samarbejde i straffesager .
<P>
( FR ) Respekt for privatlivet er ligeledes en af de rettigheder , der er omfattet af EU ' s charter om grundlggende rettigheder , som blev vedtaget i Nice i december 2000 .
Ved artikel 7 i det omhandlede charter bestemmes det sledes , at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv , sit hjem og sin kommunikation .
Rdet vil naturligvis sikre , at disse bestemmelser fuldt ud efterleves .
<P>
Det bemrkes , at Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) nr . 45 / 2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fllesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sdanne oplysninger vidner om , at alle Fllesskabets institutioner nsker at beskytte personer mod misbrug af personoplysninger .
<P>
( NL ) Retten til respekt for privatlivets fred og beskyttelsen af oplysninger er tt knyttet til hinanden .
Vi ved desuden , at en effektiv beskyttelse af personoplysninger p grund af den vedvarende teknologiske udvikling ikke kan begrnses til Unionens grnser , men m udvides p verdensplan .
Unionen forsger derfor at fremme en dialog med tredjelande i den henseende og en transatlantisk dialog med USA og Canada .
Et frste ekspertmde om lovsystemer til beskyttelse af oplysninger har allerede fundet sted i maj i Bruxelles under det svenske formandskab .
<P>
P et mde for justits- og indenrigsanliggender med hjtstende amerikanske embedsmnd den 17. juli i r erkendte bde formandskabet og den transatlantiske partner ndvendigheden af at indg en aftale inden for dette omrde .
Et andet mde skal finde sted under det belgiske formandskab , denne gang p USA ' s initiativ , for at skabe grundlaget for fremtidige aftaler .
<P>
Parlamentet har med Schmid-betnkningen fra Det Midlertidige Udvalg om Echelon i hj grad og p et hjt niveau bidraget til debatten inden for Unionen , og derfor udgr Parlamentet og Schmid-betnkningen grundlaget for en strre bevidstgrelse omkring denne problematik .
Rdet og formandskabet , begge inden for deres befjelser , vil stte alt i vrk for at sikre respekten for privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger bde i og uden for Unionen .
<P>
Den elektroniske kommunikation vil tiltage fremover .
Kommunikation er pr. definition af privat karakter , og fortroligheden skal sikres .
Det ville derfor af principielle grunde vre helt uacceptabelt at aflytte uden meget legitime grunde , og uden at aflytterne underkastes nogen form for demokratisk kontrol .
<P>
Det belgiske formandskab stter netvrkers og oplysningers sikkerhed hjt .
Denne politik bygger isr p Kommissionens meddelelse KOM ( 2001 ) 298 , som p den ene side fokuserer p ndvendigheden af at bekmpe cyber-kriminaliteten og p den anden side understreger ndvendigheden af at beskytte oplysninger inden for telekommunikationsomrdet .
<P>
Meddelelsen i dag baner vej for nye tanker , og det belgiske formandskab har til hensigt at fortstte ad denne vej .
Vi nsker frst og fremmest at gre fremskridt ved udarbejdelsen af et alarm- og informationssystem , som skal imdeg de risici , som er knyttet til datavendelse .
Mere konkret vil formandskabet srge for , at Rdets ( telekommunikation ) mde den 15. oktober i r resulterer i en klar flles mlstning .
Det skal gre Rdet ( telekommunikation ) i stand til p mdet i december at faststte en frdig handlingsplan og et tidsskema om e-sikkerhed .
Vi har desuden til hensigt at undersge medlemsstaternes fremskridt med hensyn til systemsikkerhed nrmere inden for rammerne af gennemfrelsen af handlingsplanen eEurope 2002 .
Der er taget forskellige initiativer i medlemsstaterne til at anspore borgerne og virksomhederne til at anvende sikkert datamateriale .
I vrigt burde det sjette rammeprogram om forskning , som i jeblikket behandles i Rdet , understrege alle de aspekter , som er knyttet til netvrkenes og informationstrafikkens sikkerhed .
<P>
( FR ) Revurdering af lovgivningen om telekommunikation omfatter ogs bestemmelser , som sikrer ajourfring af fllesskabsretten , isr nr det glder beskyttelsen af personoplysninger og beskyttelsen af privatlivet .
<P>
Europa-Parlamentet fr meget snart forelagt en tekst om dette vigtige emne til frstebehandling .
Teksten indeholder bl.a. generelle bestemmelser om sikring af telekommunikationshemmeligheden og det generelle princip om sletning af data om en sdan kommunikation ( trafik , lokalisering ) .
<P>
Det generelle princip kan naturligvis fraviges , idet myndigheder med ansvar for den offentlige sikkerhed og bekmpelse af kriminalitet i konkrete tilflde kan krve adgang til sdanne data .
Der er , som det vil vre Europa-Parlamentet bekendt , endnu ikke truffet afgrelse om , hvor lnge sdanne data m opbevares .
<P>
Afslutningsvis vil jeg ganske kort omtale sprgsmlet om efterretningsvirksomhed .
I erklringen om den militre kapacitet , der indgr som bilag til konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Nice , bekrftede medlemsstaterne , at der var behov for en betydelig indsats p efterretningsomrdet for at sikre , at EU fremover rder over flere oplysninger af strategisk art .
<P>
Europa-Parlamentets beslutningsforslag understreger behovet for demokratisk kontrol med den efterretningsvirksomhed , der udvikles inden for EU .
Der er tale om et generelt princip , alle m tilslutte sig .
Konkret og aktuelt finder formandskabet , at det , sfremt en sdan efterretningskapacitet udvikles inden for EU , vil vre ndvendigt at undersge , hvilke foranstaltninger der skal ivrksttes for at sikre den demokratiske kontrol med de pgldende aktiviteter .
Sdanne foranstaltninger m selvsagt tage hensyn til de srlige omstndigheder , der kendetegner efterretningsomrdet , hvor hemmeligholdelse af de indsamlede oplysninger er en forudstning for et effektivt system .
<P>
Hr. formand , sammenfattende vil jeg gerne endnu en gang komplimentere ordfreren for den fremragende indsats .
Jeg glder mig til at overvre Europa-Parlamentets forhandling .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher">
Hr. formand , kre kolleger , da jeg for nylig skulle forklare , hvad Echelon-udvalgets opgave gr ud p , angav jeg flgende eksempel , idet jeg sagde : Forestil dig , at du er kriminalkommissr .
Der kommer forskellige personer til dig og fortller om et bombeangreb udfrt af fem gerningsmnd .
P det angivne gerningssted befinder der sig to mulige ofre , men disse tier .
Ogs de fem mistnkte tier .
Desvrre mangler vbnet ogs , og handlingsforlbet er ukendt .
Alts en temmelig kompliceret sag .
<P>
Sledes fortalte journalister os i starten , at der findes et globalt aflytningssystem , kaldet Echelon , og at dette system drives af USA , Storbritannien , Canada , Australien og New Zealand og kan aflytte og analysere global kommunikation via telefon , telefax og e-mail .
Endvidere fortalte de , at borgere , virksomheder og institutioner systematisk vil blive overvget .
Hvad er der tilbage nu efter et rs opklaringsarbejde ?
Som kriminalkommissr ville jeg sige , at de fem mistnkte faktisk var p gerningsstedet , og at vbnet ikke var nogen bombe , men derimod kun et prcisionsgevr .
Alle tilstedevrende kan betjene dette gevr , men indicierne peger p kun n gerningsmand , som har optrdt kriminelt .
Ofrene har givet os tip med henblik p opklaringen , men er ikke parate til at afgive forklaring for retten , og det er desvrre ikke tilstrkkeligt til en domfldelse .
Men det er ndvendigt at overvge de mistnkte og trffe forsigtighedsforanstaltninger .
<P>
Det betyder kort og godt , at der er et samarbejde mellem de nvnte stater i forbindelse med spionagesystemet .
Navnet spiller ikke nogen rolle i den forbindelse , men lad os bare kalde det Echelon .
Dette system kan imidlertid kun aflytte satellitbaseret civil kommunikation via Intelsat-satellitter .
Men via disse satellitter fres kun en lille del af den globale telekommunikation og en endnu mindre del af de private samtaler .
Efterretningsaktiviteter af denne type blev ogs tolereret internationalt , s lnge det var ndvendigt for at pleje internationale sikkerhedsinteresser .
Indicier peger imidlertid nu p , at USA ogs bruger disse opfangede data til andre forml end til forsvar af nationale regeringsinteresser .
De amerikanske tjenester har sledes indrmmet , at de aflytter europiske virksomheder , der byder p udenlandske storordrer , angiveligt fordi disse arbejder med bestikkelse .
De hemmelige protokoller videregives derefter til de amerikanske ambassader , sledes at den ansvarlige ambassadr kan pvirke de ordregivende regeringer mod disse angivelige bestikkelsesforsg .
Samtidig er der et advocacy center i USA ' s handelsministerium , som via ambassaderne opretholder et globalt netvrk , som udelukkende har til opgave at sttte amerikanske virksomheder i at opn storordrer .
Mistanken om ulovlig konkurrencespionage fra USA ' s side er indlysende .
Desvrre tier de berrte firmaer af frygt for , at deres image skal lide skade .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren og hans team her p stedet for , at de ikke er bukket under for De Grnnes fristelser og heller ikke for fristelsen fra venstre side i salen til at skrive en sammensvrgelsesroman .
Ordfrerens betnkning er seris , sagligt funderet og kalder beviser og indicier ved rette navn uden at vre fordmmende .
Konklusionerne gr muligvis ikke vidt nok for en og anden , men de udtmmer de retlige muligheder , vi har .
Beskyttelse mod ulovlige , ikke-europiske efterretningsaktiviteter kan kun opns p globalt niveau .
Hvad angr vores eget ansvarsomrde , skal vi isr lukke hullerne i Kommissionen , nr det vedrrer efterretningsbeskyttelse .
I Kommissionen befinder man sig , i modstning til i Rdet eller Centralbanken , p middelalderniveau rent data- og efterretningsbeskyttelsesteknisk .
De farer , der udgr fra det ikke-europiske udland , er hidtil helt klart blevet fuldstndigt undervurderet .
Det ansvarlige udvalg opfordres derfor til en initiativbetnkning .
Vores britiske venner opfordres i betragtning af deres europiske tilhrsforhold til at kontrollere amerikansk spionagevirksomhed , som foregr p deres jord mod europiske ml , p en effektiv mde og i henhold til retsstatsprincippet , i modsat fald krnker de europisk databeskyttelsesret .
<P>
Endnu en gang hjertelig tak til ordfreren for samarbejdet .
Jeg er sikker p , at denne betnkning vil f overvldende flertal her i Parlamentet !
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , for mere end et r siden pbegyndte Det Midlertidige Udvalg om Echelon og andre systemer til omfattende aflytning sit arbejde .
Der var dengang stor tvivl om , hvorvidt dette udvalg ville vre i stand til at lse den opgave , som det fik af Parlamentet , inden for den fastsatte periode .
Min gruppeflle Gerhard Schmid har netop prsenteret betnkningen med resultaterne af dette midlertidige udvalgs arbejde .
P vegne af min gruppe vil jeg gerne lyknske ordfreren , men endvidere udvalgets formand , hr . Coelho , med det arbejde , som de har udfrt i det forlbne r .
I betnkningen er der for frste gang givet bevis p , at Echelon eksisterer , et system baseret p fem landes samarbejde om verdensomspndende aflytning og overvgning af international telefon- og meddelelsestrafik .
Det angives endvidere , at ogs andre lande , herunder de fleste EU-medlemsstater , anvender systemer til aflytning af den internationale telekommunikationstrafik .
<P>
Samtidig gres der i betnkningen op med myten om , at alle telefonsamtaler aflyttes , og alle fax- og e-mailmeddelelser kan aflses via Echelon og sammenlignelige systemer .
Det er teknisk umuligt , og det drejer sig i de fleste lande om demokratier , som stter klare grnser for efterretningstjenesternes aktiviteter , i hvert fald med hensyn til deres egne borgere .
Isr ved hjlp af oplysninger , som i lbet af Echelon-udvalgets undersgelse blev offentliggjort af den nederlandske og tyske regering , ved vi , at systemer til aflytning af international telekommunikation isr anvendes som hjlpemiddel til bekmpelsen af international terrorisme , menneskehandel , narkotikahandel , ulovlig vbenhandel og til opretholdelsen af internationale embargoer .
Det er der ingen , der har noget imod , hvis det finder sted med en god demokratisk og politisk kontrol , og hvis de internationale og nationale regler om beskyttelse af borgernes privatliv sikres .
<P>
Den undvendige hemmeligholdelse , efterretningstjenesternes luskede opfrsel og mange regeringers manglende benhed forhindrer , at systemer til aflytning af international telekommunikation kan anvendes p en mere gennemskuelig mde .
Klare og bindende regler til beskyttelse af alle europiske borgeres privatliv i alle EU-lande skal vre en integreret del af de grundlggende rettigheder , sdan som de er fastsat i chartret .
I den forbindelse skal der srges for , at de i de fleste lande gldende strenge regler for aflytning af egne borgere finder anvendelse p alle EU-borgere inden for den nrmeste fremtid .
<P>
Effektiv demokratisk og politisk kontrol med efterretningstjenesternes aktiviteter og dermed ogs med aflytningen af international telefontrafik er en uundvrlig del af alle staters ret til at forsvare sig imod angreb udefra p borgernes eller den demokratiske strukturs sikkerhed .
<P>
Det er ndvendigt med et kulturomslag .
Det er uundgeligt , at en rkke aspekter af efterretningstjenesternes arbejde skal vre hemmeligt , men der er meget , som godt kan tle at komme ud i offentlighedens og demokratiets lys .
Kun lande , som over for deres borgere forholder sig til deres efterretningstjenester p en ben og rlig mde , vil vre i stand til at gennemfre det ndvendige samarbejde p europisk plan og oprettelsen af en europisk efterretningskapacitet inden for rammerne af en effektiv flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
I den forbindelse skal efterretningstjenesternes traditionelle mistillid til udenforstende og den ligeledes traditionelle prioritering af nationale interesser ndres til et samarbejde , hvorved aftalen mellem Det Forenede Kongerige og USA , som er grundlaget for Echelon , helt forsvinder .
Ikke kun fordi det p topmdet i Helsinki blev aftalt , at der skal oprettes en europisk efterretningstjeneste som en del af en europisk interventionsmagt , men isr fordi bekmpelsen af f.eks. international terrorisme og menneskehandel er en flles europisk opgave .
<P>
Hertil har jeg en vigtig bemrkning .
Et forstrket europisk samarbejde ved indsamlingen af oplysninger , som ogs er vigtige for Unionens stilling inden for NATO , vil tvinge den britiske regering til at gre rent bord . Enten foretrkker Storbritannien fortsat transatlantisk arbejde , eller ogs deltager det fuldt ud i samarbejdet p europisk plan .
Lidt af begge dele vil ikke kun vre utrovrdigt , men ogs praktisk umuligt .
<P>
Under Echelon-udvalgets undersgelse er der ikke fundet beviser p , at borgernes privatliv bevidst krnkes , eller at systemer til omfattende aflytning af den internationale telekommunikationstrafik bevidst anvendes til omfattende og direkte virksomhedsspionage .
Der kom heller ingen reaktioner ved direkte eftersprgsel hos store europiske virksomheder .
Af bemrkninger fra amerikansk side fremgr det imidlertid , at tilfldigt indhentede oplysninger bliver anvendt i en rkke tilflde .
De , der fisker efter sild , fanger til tider ogs en laks , og den smides ikke altid tilbage i havet , men lander nu og da p spisebordet .
De , der besidder fortrolige oplysninger , gr klogt i at beskytte dem .
EU og medlemsstaterne skal i den forbindelse vre behjlpelige med rdgivning , gennem udvikling af brugervenlig krypteringshardware og -software og isr ved at informere borgerne .
<P>
Jeg hber , at Echelon-udvalgets betnkning isr har ydet et vsentligt bidrag hertil .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Flesch">
Hr. formand , kre kolleger , p vegne af ELDR-Gruppen vil jeg gerne komplimentere ordfreren , Gerhard Schmid , for den fremragende betnkning .
Ordfreren konkluderer , at der eksisterer et verdensomspndende aflytningssystem for kommunikation , som anvendes inden for rammerne af UKUSA-aftalen , at det utvivlsomt benvnes Echelon , at det anvendes til aflytning af privat og konomisk kommunikation , ikke militr kommunikation , at systemets tekniske kapacitet formodentlig er mindre end frst antaget i visse kredse , men at der er behov for forebyggende foranstaltninger .
<P>
Der er fremsat mindretalsudtalelser , hvori det hvdes , at ordfreren har vret mere optaget af konomisk spionage end aflytning af borgerne . Dette er imidlertid ikke korrekt .
Ordfreren foreslr ikke mindre end otte konkrete foranstaltninger , som tager sigte p at styrke borgernes rettigheder inden for rammerne af forskellige internationale traktater . Og medlemsstaterne og Rdet opfordres til at vedtage mindst syv srlige foranstaltninger som en del af den nationale lovgivning med henblik p beskyttelse af borgerne .
Der foresls ogs srlige foranstaltninger til fordel for virksomhederne , men de er mindre strenge og mindre omfattende end de foranstaltninger , der vedrrer aflytningen af borgerne .
<P>
Jeg er bosat i et land , hvis efterretningstjeneste afgjort er beskeden sammenlignet med de store nabolandes og allieredes tjenester . Ikke desto mindre finder jeg det illusorisk og formlslst at foresl , at disse hemmelige tjenester nedlgges .
De findes og vil fortsat findes .
Det drejer sig derfor om at drage de politiske konsekvenser heraf og sge lsninger med henblik p at overvge disse tjenesters aktiviteter , sikre retlig og parlamentarisk kontrol med disse og faststte ensartede regler til beskyttelse af borgerne , hvilket br ske med udgangspunkt i det hjeste nationale beskyttelsesniveau og omfatte samtlige EU-lande .
Beslutningsforslagets punkt 16 og 17 skal ses i dette perspektiv .
I takt med at den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik styrkes , og EU i stigende grad engagerer sig i kriseforebyggelse og krisestyring , ges samarbejdet mellem landenes efterretningstjenester , og EU m fr eller senere etablere en selvstndig europisk efterretningstjeneste .
Dette forudstter imidlertid et system , som sikrer demokratisk kontrol med en sdan tjeneste .
<P>
Hvad angr Echelon , indeholder beslutningsforslaget en udtrykkelig opfordring til Tyskland og Det Forenede Kongerige om kun at give de amerikanske efterretningstjenester tilladelse til at foretage aflytning af kommunikation p de pgldende landes territorium , sfremt det sker i overensstemmelse med den europiske menneskerettighedskonvention og Den Europiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis .
<P>
Ordfreren har afgjort ikke systematisk sgt at vige uden om sprgsmlene , men har tvrtimod med sin betnkning sat prikken over i ' et og fuldt ud lst den opgave , der blev plagt Det Midlertidige Udvalg om Echelon-aflytningssystemet . Europa-Parlamentet har med betnkningen fet et instrument , der stter os i stand til at fortstte arbejdet med henblik p at sikre beskyttelsen af EU ' s borgere .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , vi er glade for , at det i betnkningen anerkendes og tages til efterretning , at Echelon eksisterer .
Det slog De Grnne fast for lnge siden her i Parlamentet , og det har nu vist sig , at vi havde ret .
Betnkningen drager dog ikke nogen politiske konklusioner .
Den er ogs yderst hyklerisk , i og med at den kritiserer Echelon-aflytningssystemet , samtidig med at vi planlgger at etablere en europisk efterretningstjeneste .
Med andre ord er der ingen problemer med systemet som sdant , EU vil bare kunne gre det samme og have sit eget system .
Betnkningen giver naivt det indtryk , at hvis der er en form for demokratisk kontrol , er alt i orden .
<P>
Det er velkendt , at der ikke findes nogen effektive offentlige mekanismer til kontrol med efterretningstjenester og deres udemokratiske aktiviteter rundt om i verden .
Efterretningstjenester kan i sagens natur ikke kontrolleres , og derfor br vi som medlemmer af Europa-Parlamentet , hvor vi pstr , at vi kerer os om menneskerettigheder og grundlggende borgerrettigheder , stte sprgsmlstegn ved deres blotte eksistens .
Betnkningen tjener derimod til at legitimere en europisk efterretningstjeneste , som uvgerligt vil krnke grundlggende rettigheder p samme mde som Echelon-systemet .
<P>
Det Midlertidige Udvalg og betnkningen fokuserer hovedsageligt p truslen mod den europiske industris konkurrenceevne og truslen om industrispionage .
Men det er ikke det vigtigste i denne sammenhng .
Det vigtigste er , at ingen lngere kan kommunikere i fortrolighed , og det str der overhovedet ikke noget om i betnkningen .
Det er den reelle trussel , vi alle str over for .
Politisk spionage er en strre trussel end konomisk spionage .
For nylig har den britiske presse bragt artikler , iflge hvilke europiske ledere har givet ordre om , at politi og efterretningsvsen skal koordinere deres arbejde for at identificere og spore antikapitalistiske demonstranter .
Dette er det samme som at give grnt lys for , at efterretningstjenesterne kan overvge personer , hvis aktiviteter er fuldstndig demokratiske og lovlige .
Hele politiske og sociale miljer vil blive kriminaliseret .
Politi og efterretningsvsen vil f adgang til helt private oplysninger om folk , uden at disse har noget at skulle have sagt eller uden nogen form for kontrol .
<P>
Betnkningen gr meget ud af at feje disse former for risici ind under gulvtppet .
Den ser ogs bort fra de fremskredne planer om Enfopol-aflytningssystemet i EU .
Vi br som medlemmer af Europa-Parlamentet forlange , at folkets frihedsrettigheder og privatlivets fred , som er nedfldet i menneskerettighedskonventionens artikel 8 og i EU-traktatens artikel 6 , beskyttes , og at folk ikke tvinges til at leve under konstant kontrol med mulighed for , at enhver form for kommunikation er tilgngelig for ukendte krfter .
<P>
Endelig slipper Det Forenede Kongerige for videre tiltale .
Betnkningen burde i det mindste have krvet , at Det Forenede Kongerige udtrder af ledelsen af Echelon-systemet , og den burde have opfordret Tyskland til at lukke den aflytningsstation , som befinder sig p tysk territorium .
Disse medlemsstater , som deltager i aflytningssamarbejdet , slap fuldstndig for tiltale .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Hr. formand , Echelon som udifferentieret system til aflytning af kommunikation og opsnappelse af data og dokumenter eksisterer og er et betydeligt fremskridt .
Fra nu af kan EU-institutionerne - og navnlig Rdets og Kommissionens reprsentanter - ikke lngere sige , at der er tale om presseinformation , som ikke kan kontrolleres .
Der er dog en mangel p sammenhng mellem det , man har konstateret , og konklusionerne i betnkningen , for der finder en grov krnkelse sted af den grundlggende ret til respekt for privatlivets fred , som er fastlagt i artikel 8 i den europiske menneskerettighedskonvention og i artikel 6 i traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Med sine tekniske muligheder delgger systemet nemlig det proportionalitetsforhold , som der iflge artikel 8 i den europiske menneskerettighedskonvention netop skal vre mellem forstyrrelsen af privatlivets fred og den interesse , man varetager med aflytningen .
Dette er endnu mere alvorligt , fordi det med de tekniske muligheder i dag er tredjelande , der foretager aflytningen p EU ' s omrde og til skade for EU-landenes borgere , uden at der er nogen mulighed for hverken juridisk , administrativ eller parlamentarisk kontrol .
<P>
Det er ligeledes et problem , at et af de lande , der administrerer Echelon-systemet , er Det Forenede Kongerige , som er medlem af EU , mens andre medlemsstater ssom Tyskland har stillet deres territorium til rdighed , s der kunne opstilles antenner , lytteposter osv .
Den gruppe af engelsktalende lande , som administrerer Echelon , gr kort sagt , hvad der passer den med de europiske borgeres privatliv . Det str der udtrykkeligt i punkt 26 i konklusionen , som ogs fru Flesch nvnte , nemlig at der finder en overtrdelse sted af artikel 8 i den europiske menneskerettighedskonvention .
Men i stedet for at lade ulven passe p frene , sdan som man siger i mit land , burde man meget hellere sl fast , at Det Forenede Kongerige overtrder denne artikel , og at Det Forenede Kongeriges deltagelse i Echelon-systemet er uforeneligt med forpligtelserne i EU-traktaterne .
<P>
En reel beskyttelse af de grundlggende rettigheder i USA er vsentlig for landets trovrdighed og demokratiske legitimitet .
Man har dog endnu en gang valgt - men er get glip af - en lejlighed til at stadfste et demokratisk princip .
Det er i det mindste vores mening . Andre er til gengld af den opfattelse , at p et historisk tidspunkt , hvor mrke skyer driver hen over retten til at vre uenig i EU og p verdensplan - bare se p Genova - br man ikke s meget som overveje at afskaffe eller forsge at ndre og svkke et udifferentieret aflytningssystem , som er et af de mest hensigtsmssige systemer til samfundskontrol og til en eventuel bekmpelse .
<P>
Hr. formand , den grundlggende ret til privatlivets fred , der s hjtideligt er medtaget i vores traktater og i chartret om grundlggende rettigheder , forbliver med denne betnkning og med mangelen p ordentlige konklusioner en ret , der udelukkende eksisterer p papiret , og en ret , der srgeligt nok ikke bliver til noget !
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Marchiani">
Hr. formand , kre kolleger , p vegne af UEN-Gruppen vil jeg gerne give udtryk for vores anerkendelse af ordfrerens indsats .
Hr .
Schmid har med dygtighed og kompetence lst sit hverv . Vi anerkender ligeledes formandens indsats , idet han har formet at lede drftelserne og arbejdet i udvalget p forbilledlig vis .
Vi kan imidlertid ikke acceptere den konklusion , der drages i betnkningen . Den er politisk betinget , hvorfor vi m stemme imod betnkningen , og jeg opfordrer s mange af kollegerne som muligt til at gre det samme .
<P>
Betnkningen pviser , som allerede anfrt , at der findes et amerikansk spionagesystem .
Der er tale om et system , som ledes af USA under medvirken af to medlemsstater , som dermed krnker artikel 6 i traktaten om Den Europiske Union og krnker de mest grundlggende regler om respekt for privatlivet . Systemet omfatter en betydelig konomisk spionagevirksomhed til fordel for amerikanske virksomheder .
<P>
Den foreliggende betnkning pviser , at der har vret udfrt spionagevirksomhed rettet mod europiske virksomheder som Siemens , Dassault , Philips , Thomson og Airbus . De pgldende aktiviteter har tilfjet europiske interesser betydelige tab .
Det glder beskftigelsen , det glder handelsbalancen , og det glder medlemsstaternes forsvarsindustrielle virksomheder .
<P>
Det angelsaksiske flertal i Europa-Parlamentet har ladet solidariteten med USA g forud for solidariteten med Europa .
Vi beklager , at betnkningen ikke besvarer to helt grundlggende sprgsml .
For det frste m man sprge , hvilke sanktioner vi skal ivrkstte , nr det pvises , at mindst et land , nemlig Det Forenede Kongerige , har deltaget i spionagevirksomhed rettet mod Europa .
Det var det frste sprgsml , og det frste manglende svar .
Et andet sprgsml melder sig . Udvalgsarbejdet viste klart , at vi , s lnge vi er medlemmer fra NATO , og s lnge vi ikke kan frigre os af NATO ' s tekniske og logistiske midler , ikke kan skabe en uafhngig flles europisk sikkerhedspolitik .
Dette beklager vi .
Og vi finder betnkningens konklusion srdeles foruroligende .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest som EU-borger og ikke bare som parlamentsmedlem stille og roligt give udtryk for min harme over den mde , udvalgets arbejde har fundet sted p .
I sit arbejde har udvalget systematisk krnket Parlamentets forretningsorden , pligten til gennemsigtighed i Parlamentets aktiviteter og offentlighedens ret til aktindsigt .
<P>
Jeg nsker ikke at kritisere den indsats , som formanden , hr .
Coelho , og ordfreren , hr . Schmid , har gjort , men denne mde at administrere arbejdet p var en ndvendighed , ikke for at beskytte Europas sikkerhed - som er et abstrakt begreb p dette omrde - men for at skjule medlemsstaternes ansvar .
I betnkningen fastsls det med fuldstndig sikkerhed , at Echelon eksisterer , at det foretager en systematisk og massiv udspionering af borgere og virksomheder i medlemsstaterne , og at Det Forenede Kongerige er med i dette system , men det fordmmes ikke bent , eftersom Tyskland allerede foretager systematiske og omfattende aflytninger , som filtreres ved hjlp af sgemaskiner , mens Holland , der tydeligt nok rder over den ndvendige teknologi , er ved at tage de juridiske skridt for at kunne gre dette .
<P>
Det fremgr af betnkningen , at Echelon kendetegner dem , der ikke anerkender borgernes ret til privatlivets fred , og som lader den nationale sikkerhed komme i frste rkke . Den nationale sikkerhed er dog ikke mindst i fare p grund af de ansvarlige politikeres manglende evne til at forudse , forebygge og imdeg truslerne .
<P>
Den konkrete og umiddelbare lsning p alt dette er iflge betnkningen at opfordre borgere og virksomheder til at kryptere dokumenterne , som om man ikke var klar over den ulselige forbindelse , der eksisterer mellem udviklingen af krypteringssystemer , krypteringsanalyser og aflytningsteknikker .
<P>
Hr. formand , mindretalsudtalelsen indeholder den eneste politiske lsning , som man kan komme med i dag , og den bygger hovedsagelig p demokratisk kontrol .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , Det Midlertidige Echelon-udvalg har udfrt en grundig undersgelse , som stttes af nsten hele det politiske spektrum , i hvert fald med hensyn til analysen .
<P>
Mere europisk samarbejde ved efterretningsaktiviteter er derimod et flsomt emne .
Det havde vret tilstrkkeligt at fastsl , at samarbejde i forsvars- og sikkerhedsanliggender giver alle medlemsstaterne et ansvar for beskyttelse af privatlivets fred .
Betnkningen kan ikke omhandle alle politiske betragtninger .
Derfor skulle man have udeladt bemrkninger om nskeligheden af et forstrket samarbejde .
Hidtil er den nuvrende mulighed for informationsudveksling kun blevet anvendt i begrnset omfang .
Beskyttelsen af privatlivets fred er allerede problematisk , og forskellene mellem medlemsstaterne er store .
Konsekvent informationsudveksling vil derfor ikke uden videre kunne forventes i den nrmeste fremtid .
<P>
Den vigtigste grund til oprettelsen af Det Midlertidige Udvalg var angsten for industrispionage .
Der er ingen grund til at tvivle p , at militre ml og sikkerhedsml har strst interesse for efterretningstjenesterne .
Som man mtte forvente vedrrende efterretningstjenesters aktiviteter , er der ingen beviser p , at USA udfrer konkret industrispionage .
Undersgelsen underbygger i vrigt lige s lidt de amerikanske beskyldninger om europisk bestikkelse .
De begrnsede kontrolmuligheder understreger betydningen af lettilgngelig kryptering .
<P>
Selv om hemmeligholdelse er karakteristisk for efterretningsaktiviteter , er det ndvendigt med mere kontrol .
Medlemsstaterne skal fre tilsyn med efterretningstjenesternes respekt for tildelte befjelser . Det er baggrunden for mit ndringsforslag om at beskytte kommunikation imod aflytning , som ikke kontrolleres .
Ved at tage sigte p den del af overvgningen kan vi forsge at forebygge misbrug .
Det har medlemsstaterne pligt til i henhold til menneskerettighedskonventionen . Det glder ikke kun med hensyn til deres egne borgere .
Deres egne efterretningstjenester m heller ikke krnke privatlivets fred i udlandet .
Sdanne aftaler kan ligeledes indgs i strre sammenhng , ikke mindst med USA .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har fem korte bemrkninger .
Den frste for at takke alle , der engageret har arbejdet sammen for at n dette slutresultat , nemlig de tekniske specialister , som vi har indbudt , og dem , som har tilsendt os deres undersgelser pr. brev eller e-mail , de politiske gruppers koordinatorer og medlemmerne , udvalgets stab , der dygtigt har stttet vores arbejde , og ordfreren Gerhard Schmid , som har udfrt et fremragende arbejde og endnu en gang har leveret bevis p sine store menneskelige og politiske kvaliteter .
Det har vret en let opgave at vre formand for dette udvalg med en ordfrer af denne kaliber .
<P>
For det andet findes Echelon , under dette navn eller et andet .
Europa-Parlamentet br ikke vre i tvivl om det .
<P>
For det tredje udgr Echelon en risiko , en alvorlig risiko for misbrug af dette net , en risiko for erhvervslivet , i og med at begrebet fair trade bringes i fare , men ogs en risiko for borgernes frihed .
EU , der har proklameret chartret om grundlggende rettigheder , som jeg hber bliver vedtaget med juridisk bindende virkning , kan ikke tillade sig at vre efterladende i denne sag .
<P>
For det fjerde m forholdet mellem EU og USA forbedres , og det m gres mere effektivt .
Under vores besg i USA blev vi imdekommende modtaget i Kongressen , men stdte p en vis modvilje fra regeringsreprsentanter .
Betnkningen indeholder forskellige vigtige henstillinger .
Europa og USA m samarbejde loyalt ( jeg understreger loyalt ) p grundlag af de flles vrdier , som det er hvet over enhver tvivl , at vi deler .
<P>
Der er sledes 44 henstillinger .
Idet vi gr dem til skamme , der profeterede , at udvalget ikke ville n frem til noget konkret , prsenterer vi forsamlingen for 44 henstillinger .
Jeg lgger srlig vgt p , at den europiske menneskerettighedskonvention styrkes med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred i informationssamfundet , at der etableres parlamentarisk og retslig kontrol med efterretningstjenesternes aktivitet , at selvbeskyttelse bliver almindelig gennem brug af kryptering og digitale underskrifter , og at EU ' s egne institutioner stter eksemplet ved at benytte denne type teknologi .
Endelig vil jeg gerne meddele det udtrykkelige nske , at EU-landene fremover srger for , at informationstjenesters anvendelse af deres territorium , deres egne eller tredjelandes tjenester , respekterer den europiske menneskerettighedskonvention .
<SPEAKER ID=16 NAME="Lund">
Hr. formand , allerfrst skal der lyde en stor tak til hr . Schmid for et fremragende arbejde .
Jeg synes , det er berettiget at fremhve arbejdet af to grunde .
Dels har det vret et meget stort arbejde , men jeg synes ogs , at der er grund til at rose hr . Schmid for , at han netop ikke er forfaldet til - skal vi sige det sensationelle .
Det var fristende netop i denne sag , men han har holdt sig til faktuelle og det reelle .
<P>
Vi har jo nu fet afdkket , at Echelon eksisterer , og det stter selvflgelig fokus p det dilemma , at landene p den ene side har en legitim interesse i bl.a. gennem aflytning at beskytte sig selv og sine borgere mod overgreb og terrorisme , og p den anden side har de samme borgere og virksomheder behov for beskyttelse imod misbrug af netop denne overvgning .
Og jeg , synes netop , at hr . Schmids betnkning , som vi skal vedtage i dag , ser godt fremad og kommer med gode forslag til initiativer .
Jeg kan kun fremhve nogle enkelte , men frst og fremmest , at medlemsstaterne br udarbejde en adfrdskodeks , der kan sikre beskyttelse af borgerne og virksomhederne i hele Europa , sdan som det fremgr af chartret for de grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg synes ogs , at det er rigtigt at pege p , at der er behov for at n frem til en forstelse og at f lavet en aftale mellem EU og USA , sdan at beskyttelsen af borgerne og virksomheder kan blive gensidigt respekteret .
Vi har brug for s strke internationale regler p dette omrde , som overhovedet muligt .
Behovet for en parlamentarisk kontrol og en retlig kontrol med efterretningstjenesterne i medlemslandene bliver ogs understreget , og endelig synes jeg som det fjerde vigtige , at vi har en forpligtelse til bde fra EU ' s side , men ogs fra medlemsstaternes side , at sikre borgerne en grundig information om de risici , der er for aflytning , og om hvordan borgerne og virksomhederne bedst muligt garderer sig imod et sdant misbrug .
Jeg vil sige , at med denne betnkning , kan medlemslandene ikke lngere stikke hovedet i busken i dette sprgsml .
De kan ikke lngere sige , at det kun er noget , de kender fra aviserne .
Nu er der brug for , at landene tager et ansvar for at beskytte deres borgere og deres virksomheder mod krnkelser .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , fru formand for Rdet , hr. kommissr , Echelon eksisterer . Det er allerede blevet sagt i forskellige tonearter her til morgen .
Men er De klar over , at det hele er kommet for dagen p grund af Parlamentets fastholdenhed , for da jeg i 1997 stillede sprgsml herom til Rdet og Kommissionen , blev de slet ikke taget alvorligt .
Nu er situationen ndret .
Den nederlandske regering har offentliggjort en rapport , hvori man gr ud fra , at Echelon eksisterer , og Rdet sttter endvidere vores konklusioner .
<P>
USA har bent indrmmet , at 5 % af alle oplysninger , som indhentes til konomiske forml , stammer fra ikke-bne kilder .
Det sknnes at give det amerikanske erhvervsliv en kontraktmssig fortjeneste p mere end 7 milliarder .
Derfor skal der indgs globale aftaler , helst inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Kryptering er et centralt emne i debatten om beskyttelsen af borgerne og virksomhederne .
Beskyttelse af privatlivets fred gennem lovgivning er kun effektivt , hvis loven overholdes .
Hndhvelse er endnu svrere , hvis det vedrrer grnseoverskridende spionage .
Derfor er det ndvendigt at lse oplysninger , og folk skal vre i stand til at beskytte sig imod spionage .
<P>
Derfor , hr. formand , vil jeg gerne hre mere om hr . Liikanens forslag om supplerende regler eller foranstaltninger inden for dette omrde .
For hvis noget er teknologisk muligt , vil det ogs blive udnyttet .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , det er ikke nogen hemmelighed , at Gruppen De Grnne slog til lyd for et strkere undersgelsesmiddel , et enqueteudvalg , for at finde frem til sandheden om Echelon , men et flertal i Parlamentet turde desvrre ikke .
Der blev oprettet et midlertidigt udvalg , og det er et fremskridt .
Selv om et enqueteudvalg sandsynligvis ville have indhentet flere oplysninger , m jeg sige , at det ikke er mangelen p fakta , som har skuffet min gruppe , men konklusionerne .
<P>
Aflytning kan indimellem vre ndvendigt , men aflytning af borgere og ikke-statslige organisationer , der ikke er mlrettet , er i strid med menneskerettighedskonventionen , fordi det pr. definition ikke er proportionalt .
Selv om menneskerettighedskonventionen nvnes , str der ikke et ord i konklusionerne om , at Echelon krnker borgernes rettigheder .
Der str heller ikke , at Det Forenede Kongerige og Tyskland skal holde op med at forstrke Echelon .
Verden ndrer sig naturligvis ikke med det samme p grund af en afstemning i Parlamentet , men derfor er det ikke uden betydning , for vi skal gre det klart , hvad der er acceptabelt .
<P>
I Nederlandene behandler parlamentet om kort tid en lov om efterretnings- og sikkerhedstjenester , som lovliggr Echelon-lignende aktiviteter .
Stadig flere stater vil reducere informationsmangelen i forhold til andre stater ved selv at begynde at gennemfre omfattende og ikke-mlrettede aflytninger .
Det er vores opgave at stoppe denne sneboldeffekt gennem klare politiske udtalelser imod krnkelser af menneskerettighederne .
Ellers kan jeg ikke gre andet end at stemme imod .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , den betnkning , der er vedtaget af et flertal af medlemmerne af Det Midlertidige Udvalg om Echelon-aflytningssystemet , udmrker sig i det mindste ved , at det erkendes , at Echelon-systemet eksisterer , uagtet de amerikanske myndigheders forbryderiske tavshed desangende .
Personlig har jeg valgt hverken at stemme for eller imod p grund af betnkningens helt uacceptable konklusioner .
<P>
Echelon er en af de vigtigste bestanddele i den vidtforgrenede amerikanske efterretningstjeneste . Der er tale om et verdensomspndende spionagenetvrk , som beskftiger omkring 90.000 personer , og som er i stand til at foretage flere hundrede millioner aflytninger hver dag .
Der er tale om en sand krigsmaskine , som er rettet imod de personlige frihedsrettigheder , og som styres af kun otte personer , heriblandt USA ' s prsident . Formanden for Kongressens kontroludvalg anvendte kynisk udtrykket ottebanden , da han fortalte os herom .
<P>
Echelon-systemet blev til under den kolde krig , og der er tale om et konomisk og politisk spionagenetvrk , som skal forsvare , hvad nogle betegner som den frie verden .
Det var ogs den holdning , vi blev mdt med , da vi besgte Washington og blev modtaget med en vis irritation og spurgt : " Hvorfor kommer I og kritiserer os ?
Vores penge , vores hre , vores spionagetjeneste forsvarer jo de samme vrdier .
" Vrdier som eksempelvis medfrer , at der nu i ansgningen om indrejsevisum til USA ikke lngere sprges , om ansgeren er kommunist , men om den pgldende er terrorist .
Det kan derfor heller ikke undre , at ingen stater eller virksomheder har protesteret over Echelons aktiviteter .
De str utvivlsomt i taknemmelighedsgld til systemet for tjenester , dette har ydet .
<P>
Det er pvist , at England og Tyskland bidrager til systemet , samtidig med at de to lande er medlemmer af EU og har undertegnet menneskerettighedskonventionerne .
Samme praksis forekommer imidlertid i eksempelvis Frankrig .
Svaret p Echelon-systemet er ikke pne ord eller tekniske foranstaltninger i form af kryptering .
Svaret er reel information og mobilisering af befolkningen , nr det glder samfundssprgsml , men ogs nr det glder sikring af de grundlggende rettigheder , som er defineret i menneskerettighedskonventionerne .
<P>
konomisk spionage er et af de vilkr , der kendetegner et samfund , hvor profit og konkurrence er i hjsdet . Politisk spionage er en af flgerne af et ikke-demokratisk samfund , og det er i virkeligheden det grundlggende problem i forbindelse med Echelon-systemet .
Som modvgt til globaliseringen af politiets aflytninger br ogs rvgenheden og den folkelige indsats globaliseres , og jeg m gentage , at lovgivningen i Europa i dag er mere velegnet til at beskytte mod konomisk spionage end mod spionage rettet mod borgerne .
Det er imidlertid udtryk for en holdning til Europa , som jeg ikke deler .
<SPEAKER ID=20 NAME="Krarup">
Det midlertidige udvalgs betnkning udtrykker en tankevkkende blanding af magt og afmagt , og det kan vi jo se i det indledende citat fra en af oldtidens store satirikere , Juvenal , der formulerer det pinagtige , men meget eftertnksomme sprgsml : " hvem vogter vogterne ?
" . Alle synes at vre enige om , at udvalgets hovedkonklusion er en vigtig demonstration af , at dette parlament kan opn en vis magt .
Det er nu lykkedes - det er hovedkonklusionen - at samle en helt overbevisende dokumentation af , at dette verdensomspndende overvgningssystem faktisk eksisterer , men det vidste vi jo faktisk godt i forvejen .
Udvalget har indsamlet og registreret den dokumentation , der faktisk har foreligget i revis , i hvert fald for den , der er villig til at forske i disse sammenhnge , men den massive dokumentation , der er samlet , er vrdifuld .
Det er ndvendig lsning for enhver demokrat .
<P>
Men her mder vi jo s afmagten . Frst i den dokumentation , vi m undvre .
I konklusionen giver man udtryk for at det er " forbavsende , for ikke at sige foruroligende , at mange af de ansvarlige inden for EU , navnlig medlemmer af Kommissionen , i forbindelse med hringer herom har erklret , at de ikke havde kendskab til dette fnomen " .
Udtalelsen er det ttteste , man kan komme p en konstatering af , at de ansvarlige i Kommissionen dkker sig bag tavshedens mur og et selektivt hukommelsessvigt .
Med rene ord : De er fulde af lgn .
Hrte De det , hr. kommissr ?
Og dernst viser afmagten sig i den triste konklusion , at der ikke findes nogen effektiv kontrol i de nationale forfatninger .
Der er et bilag i betnkningen , der rummer en oversigt over den parlamentariske og judicielle kontrol , der findes i medlemsstaterne .
I flere medlemsstater findes der ikke nogen hverken judiciel eller parlamentarisk kontrol , og i andre , f.eks. det land , jeg selv kommer fra , Danmark , findes der et formelt system , som i praksis har bevist sin ufattelige mangel p effektivitet .
Det triste svar p sprgsmlet " Hvem vogter vogterne ?
" er : Ingen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , jeg mener , at hvis det p noget tidspunkt er vrd at lyknske en ordfrer og formand for et midlertidigt udvalg , s er det nu , for han har kmpet mod vind og strm under udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Resultatet af Det Midlertidige Udvalgs arbejde om Echelon-aflytningssystemet sender efter min mening et vigtigt politisk signal , nemlig at de europiske institutioner og navnlig Kommissionen br vre meget mere opmrksomme p sikkerheden i deres kommunikation , og at medlemsstaterne og EU skal skabe en ny retlig ramme for at beskytte borgerne og sikre , at fortroligheden i deres kommunikation ikke bringes i fare som flge af , at den aflyttes , fordi der er midler og teknologisk viden til rdighed til at misbruge den .
<P>
I dag har e-mail , mobiltelefoner , videokonferencer og internet nedbrudt de fysiske grnser mellem lande p verdensplan .
Og hvad vrre er , den organiserede kriminalitet bruger disse midler til deres egen fordel og endda finansiering .
Det giver anledning til et sprgsml : Hvorfor ikke bruge disse evner til at aflytte kommunikation , som det er blevet pvist , at de lande , der indgr i det skaldte Echelon-system , har , til at bekmpe terrorister , narkohandlere og organiserede mafiaer , som handler med mennesker , i stedet for at bruge systemet til at skabe en international konkurrence mellem stater , der helt klart er illoyal ?
<P>
Ingen medlemsstat i EU br samarbejde om noget , der ikke beskytter borgernes konomiske , sociale eller politiske interesser , for det modsatte ville vre et udtryk for manglende loyalitet over for forpligtelserne i traktaterne og navnlig over for det nye charter om grundlggende rettigheder , som blev proklameret af de 15 medlemsstater p topmdet i Nice .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren Gerhard Schmid og de vrige kolleger i udvalget .
<P>
Som hr . Schmid sagde , havde han i begyndelsen en meget vanskelig opgave .
Vi br huske p , at presset for at f udarbejdet denne betnkning var resultatet af nogle meget fantasifulde artikler i pressen i forskellige lande og nogle vilde , vidtlftige og vanvittige pstande , som for strstedelen tjente til at underminere forfatternes egen bevisfrelse .
Det overraskende ved betnkningen er , at meget f af disse pstande underbygges .
<P>
Flere talere har her til morgen nvnt Det Forenede Kongeriges rolle i denne sag .
Betnkningen anerkender , at alle stater i EU og andre steder i verden har behov for en eller anden form for aflytning for at beskytte den nationale sikkerhed , sikre konomien og bekmpe kriminalitet .
Det er der ikke noget mrkeligt i .
Alle medlemsstaterne gr det . De samarbejder indbyrdes og med andre venligtsindede demokratiske lande .
For at bekmpe truslen om terrorisme er vi f.eks. ndt til at samarbejde med dem , der har de rette frdigheder og kan hjlpe .
USA hjlper f.eks. Spanien med dets aktuelle vanskeligheder .
<P>
Det Forenede Kongerige sikrer ogs allerede , at alle operationer p britisk jord udfres med den britiske regerings fuldstndige kendskab og samtykke og i overensstemmelse med britisk lov .
Det betyder - og jeg hber , at fru McKenna hrer efter - at alt er i overensstemmelse med den europiske menneskerettighedskonvention .
Jeg hber , at vi kan mane nogle af de verserende pstande og beskyldninger om , hvad der foregr i Det Forenede Kongerige , i jorden .
Det Forenede Kongerige str desuden 100 % ved Rdets konklusion om , at aflytning af telekommunikation under ingen omstndigheder m bruges til at opn konomiske fordele .
Der blev fremsat utallige pstande , inden betnkningen blev offentliggjort .
De er i dag blevet gentaget af en kollega , der siden har forladt salen , og som hr . Schmid vil bevidne , og som betnkningen viser , er der intet , der underbygger dem .
Jeg takker ordfreren for hans meget omfattende betnkning og hr . Coelho , som har vret formand for udvalget .
<SPEAKER ID=23 NAME="Dybkjr">
Ogs jeg vil godt takke ordfreren for et fremragende stykke arbejde .
Jeg vil takke ham for at have afdkket omrdet og for at have fundet en passende balance i betnkningen .
Det havde jo ikke hjulpet det videre forlb , hvis Parlamentet havde strittet i alle mulige forskellige retninger .
Det er et af de bedste eksempler p , at Europa-Parlamentet kan gre en forskel , at det kan lave et arbejde , som ellers ikke kunne vre blevet lavet , fordi de enkelte parlamenter ikke ville vre i stand til det , og det er et godt eksempel p , at der er et flles rum , der kan fungere i Europa , og som kan blive til gavn for alle borgerne .
<P>
Formlet med arbejdet kan kort nvnes i tre punkter .
Eksisterer der et Echelon-system ?
Hvis ja , hvad laver det ?
Og er der behov for demokratiske initiativer ?
Vi kan konkludere , at systemet eksisterer .
Nogle siger , at det vidste vi i forvejen , men det er dog ndvendigt i et retssamfund ogs at fre bevis for det .
Vi kan ogs konkludere , at der foretages uacceptable aflytninger af privat og af erhvervslivets kommunikation , og p den baggrund foreslr Europa-Parlamentet s en lang rkke initiativer til , hvad der kan gres .
Frem for alt indfrelse af mere demokratisk kontrol .
Det var i den sammenhng ogs gldeligt at hre rdsformandskabet her i dag .
Det giver hb om , at der vil ske noget , bde i medlemsstaterne og i Unionen . For det er jo egentlig forblffende , hvor uvidende reprsentanter for magten har vret , nr de siger , at de aldrig har hrt om systemet , selv om der har vret ret mange skriverier .
Havde det ikke vret for Europa-Parlamentet , kunne de vre forblevet i deres uvidenhed , og det er nu en ganske speciel form for demokratisk underskud , at man hverken kan hre eller lse .
" Hvem vogter vogterne ? " .
Ja , det gr jo folket , og fungerer demokratiet ikke , s m folkets reprsentanter jo udskiftes med nogle andre .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , vi har allerede hrt det et par gange nu : Echelon eksisterer .
Sprgsmlet er , hvad Echelon omfatter .
Echelon er et overvgningssystem , som betyder et massivt og globalt indgreb i de grundlggende rettigheder , ikke kun for den industrielle kommunikation , men ogs for enhver art af privat kommunikation .
Det er den egentlige skandale ved Echelon , dette indgreb i de grundlggende rettigheder .
<P>
Men hvad er egentlig Europa-Parlamentets holdning hertil ?
Udtalelserne i betnkningen er flgende : Vi fordmmer dette system , fordi det hovedsageligt drives af USA og fungerer for godt .
Hvad foresls der som modforanstaltning ?
Som modforanstaltning foresls det at opbygge en EU-efterretningstjeneste .
Desuden er der , hvilket vi ved , overvgningsstandarder ssom ETST , og der er europiske aflytningsplaner , som er blevet kendt under navnet Enfopol .
Alt dette bliver heller ikke omtalt i denne betnkning , hvor det egentlig handler om indgrebet i de grundlggende rettigheder gennem statslig overvgning .
<P>
Jeg mener , at hvis man kun , som nogle her , begrnser sig til muligheden for kontrol af efterretningstjenesterne og siger , at hvis de blev kontrolleret p demokratisk vis , ville vi ogs have lst problemet , hvis man ser sig om i verden og konstaterer , hvilke efterretningstjenester der findes , kan man se , at en demokratisk kontrol endnu ikke har fungeret .
Jeg kender ikke noget land , hvor det fungerer .
For s vidt er det efter min mening ikke nogen udvej .
<P>
Endnu et punkt til emnet udenrigspolitik , der ogs er blevet omtalt ofte .
Hvis man opbygger en EU-hr , er den logiske konsekvens , at man ogs har en EU-efterretningstjeneste .
Imidlertid betyder det for mig - og jeg er modstander af begge dele - en militarisering af EU .
<P>
Hvis man tog omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed alvorligt , var man ndt til at koble efterretningstjenesterne fra , og man var ogs ndt til at koble overvgningsmyndighederne fra og at indstille deres tjenester .
S ville tidligere ansatte ved overvgningsmyndighederne mske ogs tage imod rd fra hackere om , hvordan man kan beskytte sig virkelig godt mod et statsligt indgreb i de grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=25 NAME="Frahm">
Hr. formand , folk uden for dette hus m undre sig meget over , hvad der foregr .
Frst konkluderer vi , at Echelon eksisterer , og bagefter vlger denne politisk valgte forsamling at lade vre med at komme med politiske konklusioner .
Dernst konkluderer vi , at privatlivets fred bliver krnket , og bagefter vlger Europa-Parlamentet , som jo ellers taler om at sikre borgernes rettigheder , at flytte EU ' s og medlemsstaternes ansvar for at sikre disse rettigheder over til den enkelte borger , som s m beskytte sig selv gennem krypteringer .
Endelig konstaterer man , at Storbritannien og Tyskland deltager i dette her samarbejde p forskellig vis , og alligevel anbefaler betnkningen et stadig tttere samarbejde om efterretningssager , og man drager ikke nogen konsekvens i forhold til de to medlemsstater , som er med til at krnke vores rettigheder , nej tvrtimod , de kan frit deltage i dette samarbejde .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet har forspildt en chance for at markere , at man mener det alvorligt med borgernes rettigheder .
Det rkker lngere end bare til festlige taler og dyre dokumenter .
Det rkker ogs til handling , og den handling er fuldstndig fravrende i betnkningen .
Derfor vil jeg ikke kunne sttte den .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , en stor tak til ordfreren Gerhard Schmid , men ogs til hr. von Boetticher og udvalgsformand hr . Coelho .
De har alle udfrt et vigtigt arbejde .
<P>
Echelon viste sig at vre af mindre omfang , end vi troede , og sprgsmlene er nu relativt afdramatiserede .
Echelon-debatten har dog vret med til at ge vores viden om disse sprgsml , hvilket var helt ndvendigt .
Aflytning og militr spionage er ikke foreteelser , som vi vil kunne afskaffe eller overhovedet vil afskaffe , s lnge der findes terror og trusler mod Unionen og dens borgere .
Fremtidssprgsml om , hvordan de totale sikkerhedssystemer skal udvikles , uden at grundlggende principper krnkes , er blevet mere aktuelle .
<P>
Der findes ikke nogen beviser for , at USA har skadet den globale konkurrencesituation ved at sprede virksomhedsinformationer .
Derimod gr betnkningen opmrksom p vores behov for at udvikle sikkerhedsbeskyttelse og kryptering .
Jeg bifalder isr den tydelige holdning over for bestikkelse .
Som svensker fles dette rigtigt godt .
<P>
Selvflgelig skal et samarbejde p EU-niveau i dette sprgsml have nationale kontrolstationer , ligesom det netvrk , der foresls .
Det arbejde , som er blevet udfrt i udvalget i forbindelse med Echelon , har bidraget til , at vi har nrmet os hinanden , i hj grad takket vre ordfreren Gerhard Schmids aldeles srlige kvaliteter .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , som reprsentant for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender fik jeg lov til at deltage i Echelon-arbejdet , en meget velkommen afveksling , og jeg vil gerne koncentrere mig om nogle retlige og institutionelle aspekter .
Ordfreren skal gratuleres , fordi der i dag ligger en betnkning foran os , der er usdvanlig , bde hvad angr metodik og indhold .
Som usdvanlig vil jeg ogs betegne den forstelse , som denne betnkning allerede har fundet langt ud over Unionens grnser .
<P>
Jeg kunne frst for nylig diskutere det med prominente reprsentanter for det amerikanske Senat .
De kendte for det frste betnkningen godt - meget usdvanligt for Europa-Parlamentets betnkninger - og de har for det andet ikke kun ikke sat sprgsmlstegn ved resultaterne heri , men f.eks. ogs udtrykkeligt bekrftet betegnelsen eller kodenavnet " Echelon " .
Til stor forskel fra en situation for nogle f mneder og r siden , da vi stdte panden mod en mur i selve Unionen med vores bestrbelser p at opklare Echelon-sagen .
<P>
De afvisende og ignorerende svar p sprgsml , som vi har modtaget fra tidligere og nuvrende kommissrer som f.eks. hr . Bangemann og hr .
Bolkestein eller fra Ministerrdet , fylder jo tykke bind i vores privatbiblioteker . S meget mere gldeligt , og det vil jeg isr fremhve , var det konstruktive samarbejde med kommissrerne hr .
Liikanen og hr .
Vitorino . Jeg er derfor ogs optimistisk med hensyn til , at Kommissionen vil hjlpe os med rent faktisk at tage de konkrete skridt , som vi foreslr i vores forslag til betnkning , isr de retlige skridt hen imod en forbedret beskyttelse af de europiske borgere og virksomheder , det konkrete forslag til en tillgsprotokol til den europiske menneskerettighedskonvention , som prciserer artikel 8 , ndvendigheden af at n frem til en aftale med USA og meget andet .
<P>
Der skal appelleres til medlemsstaterne om , at de skal trkke sig tilbage fra ulovlige aktiviteter - hvis sdanne skulle forekomme - at de skal kontrollere deres efterretningstjenester mere demokratisk , og at de skal tage retsbeskyttelsen af andre EU-borgere og ikke kun deres egne mere alvorligt .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , tak til ordfreren for en god betnkning !
Den vigtigste konklusion herfra kan synes simpel : Echelon eksisterer .
Det tog dog lang tid , fr vi kunne konstatere dette .
<P>
Lad mig fremhve to aspekter fra betnkningen .
Den handler efter min mening ikke nok om den personlige integritet og beskyttelsen af den enkelte .
Derfor var det godt , at ordfreren specielt fremhvede de sprgsml i sit indlg .
De virksomhedskonomiske interesser er givetvis meget vigtige , hvilket ogs understreges , men de er dog ikke alt .
<P>
Iflge bestemte indicier er overvgningssystemet ikke kun blevet anvendt til industrispionage , men ogs til aflytning af enkelte personer eller organisationer .
Echelon har jo kapacitet til at aflytte kommunikation mellem personer som e-mail , telefax og telefon .
Den britiske journalist Duncan Campbell mener endda , at Echelon anvendes til at aflytte Amnesty og Rde Kors .
Hvis dette er sandt , er det virkelig alvorligt .
I s fald m EU kunne handle , prcis som tidligere nvnt , ligesom nationale parlamenter og regeringer .
I en demokratisk retsstat skal beskyttelsen af den enkelte altid komme frst , prcis som rdsformanden understregede tidligere .
<P>
Min anden kommentar handler om kryptering .
Kryptering er den eneste virkningsfulde beskyttelse mod aflytning .
Krypteringsteknikken er dog endnu p begyndelsesstadiet , og der er flere eksporthindringer for civile krypteringssystemer .
Den omfattende informationsudveksling , som foregr i Europa , aktualiserer dog sprgsmlet om flles standarder og regler for kryptering .
Hvad denne sag angr , m EU ' s institutioner kunne handle i fllesskab .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg deler bde den foragt og den tvivl og kritik , som mange af mine kolleger har givet udtryk for angende Echelon , der , som det fremgr af Schmid-betnkningen , ikke er en kriminalroman .
<P>

Jeg vil dog her holde mig til en enkelt ting : Hvis jeg har forstet det rigtigt , giver Echelon nogle af EU ' s medlemsstater - i hvert fald en af medlemsstaterne , mske flere - mulighed for at g til mderne i EU ' s hjeste organer og p forhnd vide , hvilken forhandlingstaktik , hvilke holdninger og hvilken strategi de vrige medlemsstaters regeringer har fastlagt .
Derfor sprger jeg : Hvis det forholder sig sdan , hvilken vrdi har s de endelige beslutninger , der trffes , hvor stor tillid kan vi have til dem , i hvor hj grad er de " biased " , som vores engelske venner kalder det , og hvordan kan de vrige landes stats- og regeringschefer acceptere dette ?
<P>
Jeg vil meget gerne hre formanden for Rdet udtale sig om dette .
I hvor hj grad kan vi forvente i fremtiden at lse i en amerikansk prsidents eller en eller anden hjtstende britisk embedsmands memoirer om de politiske fordele , de havde af Echelon , og hvor meget de morede sig p vores bekostning ?
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Hugues">
Hr. formand , jeg m indrmme , at det undrede mig en smule , at der ikke var lngere taletid til rdighed for vores udmrkede formand , hr . Coelho , som har vret en inspirerende og altid objektiv leder under de vanskelige drftelser .
Samtidig vil jeg gerne rette en tak til vores kollega Gerhard Schmid , som afgjort har arbejdet ihrdigt med denne sag , om end jeg ikke i alle henseender kan tilslutte mig den foreliggende betnkning .
<P>
Beslutningsforslaget rejser et grundlggende problem .
Det understreges , at Echelon-systemet eksisterer og er ivrksat af USA under medvirken af isr Det Forenede Kongerige .
Endvidere rejses sprgsmlet , hvorvidt det er foreneligt med fllesskabsretten , at en medlemsstat deltager i Echelon-systemet . Der er tale om et reelt problem , sfremt Echelon anvendes i forbindelse med konomisk spionage eller industrispionage .
Jeg m henvise til beslutningsforslagets punkt F , hvori det hedder " at systemet , hvis det ( ... ) anvendes til konkurrencespionage , er i strid med medlemsstaternes pligt til loyalt samarbejde og konceptet om et flles marked med fri konkurrence , sledes at en medlemsstat , der deltager heri , overtrder EU-retten " .

<P>
Dette punkt er efter min opfattelse grundlggende , hvorfor den i vrigt meget fyldige betnkning fremkalder blandede flelser .
Frst og fremmest kan jeg ikke acceptere , at man banaliserer den omstndighed , at en medlemsstats territorium anvendes af et tredjeland - uagtet at dette mtte vre en allieret - med det argument , at en anden medlemsstat , i dette tilflde Frankrig , ogs har mulighed for at etablere et globalt aflytningssystem .
Der er slet ikke tale om den samme situation , og sprgsmlet ligger uden for Echelon-udvalgets mandat .
<P>
I forbindelse med konomiske konflikter , som undertiden kan vre srdeles tilspidsede , er industrispionage blot et instrument , og mske burde vi overveje at anvende en mindre krigsrelateret sprogbrug , nr det glder allierede , og i endnu hjere grad , nr det glder EU ' s medlemsstater .
Vi har en forventning om , at der ivrksttes forebyggende foranstaltninger og aktiviteter af den eller de berrte medlemsstat ( er ) , af Rdet og af Kommissionen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo">
Hr. formand , ogs som medlem af Det Midlertidige Udvalg om Echelon-aflytningssystemet vil jeg gerne takke hr . Schmid for hans meget store og vigtige stykke arbejde med at indhente og strukturere en virkelig imponerende informationsmngde , der ogs er fuld af tekniske vanskeligheder .
<P>
Beretningen og den omfattende betnkning , der indeholder konklusionerne , udgr ikke mindst et vigtigt bidrag fra Parlamentet for at beskytte de europiske borgeres og virksomheders frihed . Hr .
Schmid har allerede gjort rede for de vsentligste resultater , og derfor vil jeg ikke komme ind p dem igen i dette indlg , selv om det ikke er alle konklusioner , der er i trd med nogle af de ting , der konstateres i betnkningen , sdan som hr . Di Lello Finuoli understregede .
<P>
For at gre betnkningen mere effektiv og for at beskytte ikke bare virksomhedernes , men ogs og ikke mindst borgernes privatliv , vil jeg gerne foresl hr . Schmid og de andre parlamentsmedlemmer , at vi medtager nogle af de ndringsforslag , som bl.a. hr .
Di Lello Finuoli har stillet , navnlig ndringsforslag 12 , 20 , 21 , 22 og 30 . Disse ndringsforslag blev forkastet af Det Midlertidige Udvalg , men jeg tror , at det blot var for at gre betnkningen mere realistisk .
Man var nemlig af den opfattelse , at et verdensomspndende , massivt og udifferentieret aflytningssystem som Echelon , der udelukkende er baseret p sgemaskiners genkendelse af visse ngletermer , er ndvendigt for at bekmpe terrorisme og kriminalitet .
<P>
I de ndringsforslag , som jeg anbefaler , at vi vedtager , str der til gengld klart - og med rette - at sdanne aflytninger ikke kan tillades , da de er i strid med det princip om lovlighed og proportionalitet , der glder for ethvert indgreb i informationers fortrolighed .
<P>
I fremtiden bliver vi mske ndt til at ndre de pgldende love som flge af informationsteknologiens udvikling , men dette er ikke tilfldet i dag .
En medtagelse af de ndringsforslag , der er nvnt i hr . Schmids betnkning , kan yde et afgrende bidrag til de europiske borgeres fuldstndige accept af dette forslag , s EU-institutionerne ikke mister trovrdighed .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr . Formand , hr. formand for kommissionen , kre kolleger , jeg takker Gerhard Schmid for et stort stykke arbejde .
Hemmelig aflytning og spionage er uholdbar ingriben i menneskers privatliv , og det er direkte i modstrid med Europas menneskerettighedsaftales artikel 8 .
<P>
Da den kolde krig var afsluttet , ledte et gevaldigt , topudviklet system efter nye opgaver . Fra at udspionere fjender er det benbart get over til at udspionere venner .
Det samme skete for NATO , da det kommunistiske system ophrte , s fandt disse velaflnnede malere af fjendebilleder straks p nye opgaver , og det ser ud til , at de har fundet dem .
Det fles sgar , som om denne krigeriske tankegang p den ene eller den anden mde er fortsat i USA .
Nu er det i gang med at etablere et missilskjold mod noget , som egentlig er svrt at finde .
Enkelte af den seneste tids egoistiske aktioner fra USA ' s nye regering forvirrer os ogs her i det multikulturelle Europa .
Hvad er det , der egentlig er ved at ske der ?
Mske br man rejse dertil igen og se , for af de amerikanske kolleger er det kun hver tredje , som har pas til udlandet .
Som bekendt er de ikke de bedste til at rejse .
<P>
Jeg tror , at vi nu skal f lavet en bredygtig aftale om , p det grundlggende aftaleplan , at vi ikke udver konomisk spionage mod hinanden , og vores vigtigste handelspartner og ven , USA , skal inddrages i dette princip .
Samtidig skal vi sikre os , at vi er i stand til at kontrollere , at privatlivets fred ikke krnkes , hvad angr borgerne i EU .
Og for det tredje skal vi i de berrte udvalg konstant fre kontrol med , at disse ting opfyldes .
Det er et vigtigt arbejde for os .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , da den kolde krig var forbi og det bipolre system brudt sammen , udvidede mange nationale spionagetjenester deres aktiviteter til handels- og industriomrdet .
Her spillede USA , Canada , New Zealand , Australien og vores eget Forenede Kongerige en fremtrdende rolle ved at skabe Echelon-systemet . Det har vores udvalg verificeret via den fremragende indsats , som er gjort af ordfreren , hr .
Schmid , og af koordinatorerne .
<P>
Jeg mener , at Echelon-systemet er en af de strste skandaler gennem tiderne .
En politisk skandale , en konomisk skandale , en skandale , hvor der er beget massive krnkelser af menneskerettighederne og de demokratiske regler . Derfor br enhver strategisk plan til imdegelse af spionagesystemer af Echelon-typen stille regeringerne , men ogs de internationale organisationer , til ansvar .
<P>
Udviklingen af det globale marked br ledsages af retlige garantier for beskyttelsen af svel privatlivet som reglerne for sund konkurrence .
Informationsinfrastrukturens sikkerhed br forbedres p nationalt og europisk plan , og der br gennemfres en effektiv parlamentarisk og retslig kontrol med efterretningsjenesternes virksomhed , s borgernes tillid til informationssamfundet ikke tager skade .
<P>
Endelig br de europiske virksomheder udvikle beskyttelsesmekanismer , samtidig med at de gennemgr deres interne virksomhed , srger for oplysning og uddannelse af deres ansatte og gennemfrer programmer til beskyttelse af deres elektroniske kommunikation .
En sund konkurrence mellem virksomhederne br vre en af hovedhjrnestenene i det globale marked .
Under alle omstndigheder br informationstjenesterne fungere p grundlag af respekten for de grundlggende rettigheder som beskrevet i chartret og i artikel 8 i den europiske menneskerettighedskonvention .
Det er p tide , at de europiske borgere fr svar p , hvem der vogter vogterne .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio">
Hr. formand , jeg har nogle meget store forbehold over for betnkningens blde og p visse punkter tilbageholdende indfaldsvinkel , for man undervurderer farerne ved en verdensomspndende kommunikationskontrol , og man foreslr ikke nogen passende selvstndige bestemmelser for at beskytte Europa .
Teoretisk set kunne EU uden tvivl forhandle sig frem til et memorandum , der giver medlemsstaterne mulighed for at benytte disse informationer , men som det er nu , skal EU straks srge for at beskytte sig selv ved hjlp af et andet krypteringssystem end de nuvrende , f.eks. ved hjlp af det helt nye Hermes-system , der er et resultat af EU ' s forskning , og som fungerer via punkt-til-punkt-teleoverfrsel , s oplysningerne ikke kan opfanges af spionsatellitter .
<P>
I betnkningen undlader man tilsyneladende at svare p et prcist sprgsml , nemlig om brugen af de oplysninger , som sikkerhedstjenesten i EU-medlemsstaten Det Forenede Kongerige har indhentet via Echelon , kan give anledning til konkrete spionsager over for europiske borgere og virksomheder og til fordel for USA .
Det er et sprgsml , som vi er ndt til at stille os selv , eftersom ogs den amerikanske Kongres har overvejet , om NSA ' s overvgning af de amerikanske borgere er en forfatningsstridig praksis .
Det er blevet sagt - og det skal gentages - at selv ngo ' er som Amnesty International , Greenpeace og endda personer , der er hvet over enhver mistanke , ssom Moder Teresa i Calcutta , er blevet aflyttet via Echelon-systemet .
Det giver stof til eftertanke !
<P>
Formanden for STOA , vores tidligere kollega Pompidou , bemrkede , at mange europiske virksomheder allerede er blevet udsat for Echelon , men de melder det ikke , fordi de fortsat skal handle med USA .
Vi sprger derfor os selv , hvilken retsbeskyttelse de europiske virksomheder har mod sdanne skader .
Og hvilke muligheder har de i vrigt for at pvise dem ?
Hvilke finansielle midler sttes der af til EU-forskning p strategiske og vigtige omrder ssom kryptering ?
Disse sprgsml besvares ikke i betnkningen .
<SPEAKER ID=35 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske formanden hr . Coelho og de rede medlemmer af Europa-Parlamentet , som har deltaget i Det Midlertidige Udvalg om Echelon , og navnlig ordfreren hr .
Schmid for den omfattende og velskrevne betnkning om Echelon-aflytningssystemet . Jeg vil ogs gerne takke Parlamentet som helhed for denne meget vigtige forhandling .
<P>
Kommissionen har fulgt parlamentsarbejdet i det seneste r med stor interesse .
Der er tale om komplekse teknologiske og politiske sprgsml .
Betnkningen fremlgger en lang rkke beviser for , at der eksisterer et globalt aflytningssystem .
Kommissionen udtalte den 20. marts sidste r , at de , der er involveret i efterretningsaktiviteter , i sagens natur ikke er i stand til hverken at be- eller afkrfte deres eksistens .
Selv om Kommissionen ikke er indblandet i efterretningsaktiviteter , stter vi ikke sprgsmlstegn ved Europa-Parlamentets konklusioner .
Betnkningen af Det Midlertidige Udvalg om Echelon bygger p omhyggeligt og grundigt arbejde .
<P>
Den Europiske Union bygger p respekt for de menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , som er nedfldet i traktatens artikel 6 og i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Som traktatens vogter tillgger Kommissionen overholdelsen af disse principper den strste betydning .
<P>
Misbrug af storstilet kommunikationsaflytning er med til at gre livet i et demokratisk samfund meget utrygt .
Privatlivets fred er en grundlggende rettighed .
Enhver afvigelse fra denne ret skal vedtages ved lov , hvilket er ndvendigt for at opfylde de mlstninger , der i offentlighedens interesse er tilstrkkelige til at sikre og garantere , at der ikke sker nogen form for misbrug .
<P>
Kommissionen er fast besluttet p at se p den praktiske gennemfrelse af EU ' s charter om grundlggende rettigheder , navnlig for yderligere at forbedre beskyttelsen af kommunikation og personlige data .
Kommissionen har allerede udtalt , at det ville vre at foretrkke , hvis chartret blev integreret i traktaterne for at opn strst mulig synlighed og retssikkerhed .
Samtidig skal Fllesskabet handle inden for rammerne af traktaten .
<P>
Udvalgets konklusioner om foreneligheden af et system af Echelon-typen med EU-retten skelner mellem to scenarier .
For det frste anvendelsen af et sdant system udelukkende til efterretningsforml og for det andet misbrug af systemet med henblik p at indsamle konkurrencerelaterede oplysninger .
<P>
Kommissionen er enig i , at de operationer , der henvises til i det frste scenario , af hensyn til den nationale sikkerhed hrer ind under afsnit V i traktaten om Den Europiske Union , som udstikker rammerne for etablering af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Der er ingen bestemmelser om efterretningsaktiviteter .
Medlemsstaterne er fortsat ansvarlige for udfrelse og overvgning af efterretningsoperationer , medmindre Rdet beslutter noget andet .
EU-traktaten giver ikke Kommissionen bemyndigelse til at udve sine srlige befjelser som traktatens vogter p dette omrde .
<P>
Opretholdelse af et aflytningssystem til indsamling af efterretninger i forbindelse med en medlemsstats forsvar eller nationale sikkerhed ligger uden for anvendelsesomrdet for de gldende direktiver om databeskyttelse .
Hvad angr det andet scenario , ligger indsamlingen af konkurrencerelaterede oplysninger ikke inden for rammerne af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er ikke en aktivitet , som ville vre tilladt til fremme af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Hvad angr EU-retten , kunne en sdan aktivitet falde ind under rammerne af direktiverne om databeskyttelse .
Det er tilfldet , hvis data indsamles af systemer af Echelon-typen og efterflgende videregives til erhvervsforetagender med andre forml end forebyggelse af kriminalitet eller beskyttelse af den nationale sikkerhed .
<P>
Vi er alle klar over , at elektronisk kommunikation spiller en stadigt vigtigere rolle i det daglige .
Velfungerende infrastrukturer til elektronisk kommunikation er afgrende for vores konomier .
Som det blev fastslet i Lissabon , nsker EU at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede konomi i verden .
En forudstning herfor er at skabe tillid til sikkerheden i den elektroniske kommunikation .
Dette vedrrer bde borgere og erhvervsliv .
<P>
Den teknologiske udvikling kan bidrage til beskyttelse mod overvgning .
Det er betryggende , at anvendelsen af lyslederkabler i stedet for satellitter til transkontinental kommunikation har forringet mulighederne for storstilet rutineaflytning .
<P>
Meget taler for , at den gede kommercielle brug af internettet i hj grad har forringet mulighederne for aflytning .
I dag kommer strsteparten af internetkommunikationen via kabel ikke ud over det europiske kontinents grnser .
<P>
Kommissionen har i de seneste r taget vigtige skridt til at udforme en politik , der skal forbedre sikkerheden for elektronisk kommunikation .
I denne sammenhng er kryptering ofte blevet nvnt .
Siden vedtagelsen af forordningen om dobbelt anvendelsesforml i september 2000 har krypteringsprodukter og -teknologier vret frit tilgngelige i EU .
Sttten via Fllesskabets forskningsrammeprogram og navnlig informationsteknologisiden har forbedret betingelserne for udvikling af europiske krypteringsprodukter af topkvalitet , hvormed borgere , virksomheder og regeringer i EU kan beskytte deres kommunikation .
Jeg vil gerne i denne sammenhng bede om Deres sttte ved vores drftelser af det nste rammeprogram .
<P>
Det er dog ikke tilstrkkeligt at garantere udbredt anvendelse af kryptering .
Borgerne og de sm virksomheder er ikke altid klar over de mulige virkninger .
Vi skal informere dem om mulighederne for at anvende kryptering .
I juni i r vedtog Kommissionen en meddelelse om netvrks- og informationssikkerhed .
Formlet er at gre opmrksom p dette problem og videreudvikle en europisk politik for sikkerhedsrelaterede emner .
Det glder mig , at konklusionerne i den betnkning , vi drfter her , er helt p linje med den af Kommissionen vedtagne politik .
Som de rede medlemmer ved , findes der allerede et retsgrundlag p EU-niveau angende databeskyttelse og operatrernes forpligtelser .
Der er ogs en politik om internetkriminalitet p vej , som vi skal drfte senere i dag .
Netvrks- og informationssikkerhed fuldender sledes billedet som det tredje element .
En meddelelse skal dog ikke indeholde en kreklar handlingsplan .
<P>
Vi har allerede ivrksat nogle overordnede tiltag , men der er behov for yderligere fremskridt .
Jeg vil belyse nogle af dem .
For at fremme forstelsen skal der gennemfres offentlige informations- og uddannelseskampagner , og bedste praksis p omrdet skal fremmes .
Der er behov for et europisk varslings- og informationssystem til at styrke organisationer for sikkerhed p internettet og forbedre deres indbyrdes koordinering .
Jeg har noteret mig Parlamentets sttte til denne id .
Dernst er der behov for at undersge , hvordan vi bedst p europisk plan organiserer proaktive og koordinerede foranstaltninger til udvikling af et fremtidssikret beredskab over for eksisterende og kommende sikkerhedstrusler i stil med det europiske informationssikkerhedsobservatorium .
Endelig vil vi i forbindelse med retsgrundlaget lave en fortegnelse over de nationale forholdsregler , der skal trffes i henhold til den relevante EU-ret .
Det er ogs et svar p fru Plooij-van Gorsels sprgsml .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne , at der er behov for yderligere handling til sttte for den teknologiske udvikling , til strmlining af standardiserings- og certificeringsarbejdet samt til indfrelse af statslige sikkerhedsforanstaltninger og bedre internationalt samarbejde .
<P>
Dernst har vi til hensigt at udarbejde en vejviser inden udgangen af ret med konkrete foranstaltninger og faste tidsfrister for at begynde at f en europisk informationssikkerhedspolitik p plads .
<P>
Endelig arbejder Kommissionen konstant p at forbedre sine egne informationssystemers tilgngelighed , integritet og fortrolighed , navnlig p baggrund af de mangeartede eksisterende og potentielle trusler .
Adgangen til Kommissionens netvrk overvges konstant og testes aktivt .
Tilsvarende tiltag er ivrksat gennem projekter for sikre videokonferencer , sikre telefonsystemer og kryptering af databaser .
Desuden udfres der lbende sikkerhedscheck af Kommissionens informationssystemer .
Der er lavet et udkast til en ny sikkerhedspolitik for informationssystemet , og det er i jeblikket ved at blive klargjort til drftelse i Kommissionens tjenestegrene .
<P>
Desuden gennemgr Kommissionen sin overordnede sikkerhedspolitik som flge af interne reorganiseringsaktiviteter og ndring af politikker .
De nye interne sikkerhedsbestemmelser i Kommissionen vil flge samme model som Rdets sikkerhedsbestemmelser , der blev vedtaget tidligere i r , og de bygger p flgende principper : afstemning af sikkerhedsforanstaltningerne i forhold til eksisterende risici , flles ansvar for personale , ledelse og sikkerhedseksperter , samling af alle elementer i en sammenhngende sikkerhedsstrategi , f.eks. personlige oplysninger og fysisk sikkerhed , og endelig tt samarbejde mellem europiske og nationale sikkerhedsorganisationer .
<P>
Kommissionen agter at afstte yderligere ressourcer p sikkerhedsomrdet .
Men de knappe tekniske og menneskelige ressourcer , herunder navnlig specialister inden for informationssikkerhed , vanskeliggr den fuldstndige gennemfrelse af sikkerhedspolitikkerne .
Dette glder de fleste offentlige administrationer , bl.a. EU-institutionerne .
Det glder mig , at betnkningen sttter tildeling af flere ressourcer til de forestende opgaver , og jeg hber inderligt , at Parlamentet som budgetmyndighed flger udvalgets indstilling .
<P>
De europiske borgeres og det europiske erhvervslivs tillid til de elektroniske kommunikationsmidler samt velfungerende informationsinfrastrukturer er blevet afgrende for vores konomier .
Lad mig endnu en gang gentage , at Kommissionen tillgger respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincipperne den strste betydning .
<SPEAKER ID=36 NAME="Schmid, Gerhard">
Hr. formand , her i slutningen af forhandlingen vil jeg gerne sige tak , frst og fremmest til formanden for udvalget .
Vi kendte ikke hinanden p forhnd , og alligevel arbejdede vi efter f dage sammen , som om vi havde gjort det i mange r .
Det er ikke en selvflge , ikke normalt .
Mange tak for det !
<P>
Jeg vil gerne takke medlemmerne af udvalget .
Vi var ikke altid enige , men atmosfren var rent menneskeligt helt i orden , og samarbejdet var konstruktivt .
Heller ikke dette er altid en selvflge her i Parlamentet .
Derfor mange tak !
Jeg vil gerne takke sekretariatet , dets leder , de andre medarbejdere og de mange mennesker , som har hjulpet med rd og informationer .
Nogle af dem er nvnt i betnkningen .
Der er andre , som i deres egen interesse ikke nvnes .
Min tak til dem er dog ikke mindre hjertelig !
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=3>
EU ' s rolle i bekmpelsen af terrorisme
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0273 / 2001 ) af Watson for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om EU ' s rolle i bekmpelsen af terrorisme ( 2001 / 2016 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=38 NAME="Watson">
Fru formand , det er mig en re at fremlgge denne betnkning for Parlamentet p vegne af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Udvalgets formand mente , at det var hensigtsmssigt at styre en betnkning igennem Parlamentet om et emne , der krver bred opbakning .
Som liberal anser jeg terrorhandlinger for at vre en helt srlig type kriminalitet , som ophver demokratiet .
Disse handlinger har til forml at delgge hele grundlaget for civilsamfundet , og jeg er taknemmelig for mine udvalgskollegers opbakning til denne holdning og for vores efterflgende henstillinger .
<P>
Nogle opfatter min betnkning som en reaktion p de aktuelle terrorangreb p den iberiske halv .
Jeg deler den dybe bekymring , som nres af dem , der opfatter dette som et bent sr i det europiske statssamfund , og p vegne af udvalget vil jeg gerne udtrykke min dybeste medflelse og solidaritet .
Efter min mening br min analyse og mine anbefalinger hverken vre mere eller mindre rettet mod denne situation end mod tilsvarende situationer , der har udgjort - og i nogle tilflde stadig udgr - en trussel , f.eks. i Nordirland , i Det Forenede Kongerige , p Korsika , i Frankrig , i Tyskland , i Italien og i mange andre lande , som har vret udsat for angreb af ideologiske terrorgrupper .
<P>
Terrorisme er ikke noget nyt fnomen , men i dag har det mange nye aspekter og trk .
Forbindelsen mellem terrorister i forskellige lande udgr nu en del af et netvrk af internationalt organiseret kriminalitet .
I august s vi tegn p kontakter mellem terrorister i Nordirland og deres modstykker i Colombia .
For dem , der bruger terror i politisk jemed , ger sdanne forbindelser mulighederne for at f fat i vben , udveksle ider og teknikker og flygte fra lovens lange arm .
<P>
Terrorisme har ogs fet nye motiver og nye vben .
Visse dyrevrnsgrupper ivrkstter kampagner for at terrorisere folk med blot den svageste forbindelse til dyreforsg .
Visse miljorganisationer chikanerer dem , der er indblandet i olieudvinding eller olieudnyttelse .
Computerterrorisme og miljterrorisme er foruroligende aspekter af verden i dag .
<P>
Tidligere forsg fra demokratiske samfunds side p at tage kampen op mod denne trussel har haft blandet succes .
De er isr slet fejl , hvad angr det internationale samarbejde mellem politi og retsvsen .
I EU er midlerne til at fremme et sdant samarbejde fastlagt i EU-traktatens artikel 29 og 31 , og alligevel har regeringerne tvet med at anvende dem .
Denne tven er underligt malplaceret i en Union , der bygger p vrdier som menneskelighed og vrdighed , frihed , lighed og solidaritet , respekt for menneskerettighederne , frihedsrettighederne og retsstatsprincippet .
<P>
Medlemsstaternes beslutning om at gre Unionen til et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed br danne grundlaget for en kraftig indsats til bekmpelse af den voksende terrortrussel .
En uforbeholden afvisning af terroristorganisationer og terrorisme br fre til et sammenhngende og bindende kompleks af koordinerede politikker og til en atmosfre af samarbejde mellem regeringer p alle niveauer .
Samarbejdet mellem Frankrig og Spanien eller mellem Storbritannien og Irland er forbedret i de seneste mneder , og alligevel har man ikke benyttet sig af de muligheder for en mere effektiv indsats , som Amsterdam-traktaten rummer .
<P>
Jeg vil gerne takke medlemmerne fra alle partier i Parlamentet for deres generse rd og sttte til mig under arbejdet med udarbejdelsen af denne betnkning .
Betnkningen nyder bred samstemmighed .
Det glder mig , at den gr imod indfrelse af srlove og -procedurer .
Sdanne foranstaltninger br ikke vre ndvendige .
De fratager ofte regeringerne den moralske overlegenhed og kan medfre tilflde af statssponsoreret terrorisme .
Heri ligger en potentiel fare for demokratiet .
Hvor staten ikke er ubetinget indstillet p at retsforflge kriminelle handlinger beget af soldater eller politifolk , der er skyldige i tortur , har dette ikke megen berettigelse .
<P>
Jeg er ikke desto mindre imod ndringsforslag 2 , der kan fortolkes som en retfrdiggrelse af terrorisme , og ndringsforslag 1 , der kan forsinke denne indsats .
Jeg mener , at alle EU-staternes retssystemer rummer mulighed for at garantere retfrdighed .
Det betyder ikke , at de retslige standarder ikke kunne vre hjere .
Det kan de , og det er en vigtig udfordring for EU at sikre dette .
Men medmindre vi er indstillet p at nre tillid til hinandens retssystemer og demokratiske procedurer , vil flere og flere familier miste deres kre , nr uskyldige mennesker mister livet som ofre for dem , der myrder med et politisk ml for je .
<P>
Min betnkning opfordrer derfor Ministerrdet til at fastlgge flles minimumsstraffe for terrorisme , at afskaffe formelle udleveringsprocedurer for personer , der mistnkes eller er dmt for terrorhandlinger , og at indfre et " europisk mandat " for eftersgning og pgribelse af terrorister .
Dette vil mske af nogle blive opfattet som ekstreme forholdsregler .
Jeg mener , at de alle ud fra retsstatslige principper er berettiget til bekmpelse af en form for kriminalitet , der tager sigte p at delgge demokratiet , og jeg hber , at Kommissionen og Rdet hurtigt vil reagere p denne opfordring til handling .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , med dette plenarmde slr vi igen ind p en politisk vej , som stiller os over for opgaver , som vi kunne kalde historiske . I de kommende mneder skal vi ivrkstte en konstitutionel reform af Unionen , vi skal stte euroen i omlb , vi skal i gang med de vigtigste kapitler i nogle forhandlinger , som skal munde ud i en ikke tidligere set udvidelse af EU .
<P>
For tusinder af europiske borgere er disse debatter imidlertid stratosfriske .
I dag bestr disse borgeres strste bekymring i , om deres brn fr en alsidig og ben undervisning i skolen , om de kan frdes trygt p gaderne i deres by , om de offentligt kan give udtryk for deres holdninger , om de frit kan udve deres stemmeret , om de kan ptage sig et offentligt hverv uden at bringe dem selv eller deres familie i livsfare .
Og disse tusinder af europiske borgere forventer med rette , at de lokale , nationale og europiske myndigheder sikrer deres grundlggende rettigheder .
<P>
Derfor mener jeg , at det er absolut ndvendigt , at fllesskabsinstitutionerne , ud over at beskftige sig med forfatningen , euroen og udvidelsen , finder lsninger p det , som de europiske borgere i f.eks. Spanien mener er vigtigst , nemlig kampen mod terrorisme , det vil sige for friheden , for respekten for menneskerettighederne , for retsstaten , som vi spaniere har opbygget efter fire rtiers diktatur .
<P>
Det Europiske Rd i Tampere i oktober 1999 havde til forml at oprette et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Vi skal takke det nuvrende belgiske formandskab for , at det har gjort det til et af de prioriterede omrder , og naturligvis vrdstter vi kommissr Vitorinos glimrende arbejde . Forhbentlig fr han under denne forhandling opbakning til at gre brug af sin befjelse til at tage lovgivningsinitiativer .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentet , som reprsenterer de europiske borgere , havde et srligt ansvar for denne opgave , som vores formand , Nicole Fontaine , beslutsomt og modigt har ptaget sig , hvilket de , der direkte eller indirekte har vret udsat for terror , aldrig vil glemme .
Jeg er sikker p , at efterflgerne vil have samme indstilling .
<P>
Derfor mener jeg ogs , at vi kan vre temmelig tilfredse , nr vi i dag skal stemme om en betnkning om EU ' s rolle i bekmpelsen af terrorisme , hvis betydning understreges af , at ordfreren er selveste formanden for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , Graham R . Watson .
Vores kollega prsenterer Parlamentet for en tekst , der blev vedtaget med stort flertal i udvalget , og den indeholder , som han selv har sagt , overvejelser s grundlggende som en bekrftelse af , at den demokratiske dialog skal vre baseret p gensidig respekt og ikke-voldsprincippet og anerkendelse af den forpligtelse , som samfundet har over for ofre for terroraktioner og deres familier .
<P>
Ved at vedtage denne betnkning formulerer vi en rkke henstillinger , som , hvis de efterkommes , gr det muligt at udarbejde en flles standard i EU for terrorforbrydelser , vedtage princippet om gensidig anerkendelse af retsafgrelser , erstatte de formelle udleveringsprocedurer med et europisk mandat for eftersgning og pgribelse ved forbrydelser , som vkker srlig afsky i samfundet .
Naturligvis terrorisme , men ogs menneskehandel , forbrydelser mod brn , ulovlig narkotika- og vbenhandel , korruption , svig og organiseret kriminalitet .
<P>
Fru formand , med al respekt for alle de parlamentariske grupper uanset deres politiske ststed og naturligvis for medlemmernes stemmefrihed tillader jeg mig nu at anmode dem om at sttte betnkningen , for dette er et grundlggende sprgsml , som er hvet over partipolitiske diskussioner .
Hvis de foranstaltninger , der foresls i betnkningen , ivrksttes , vil retsvsenet rde over flere instrumenter til garanti af de grundlggende rettigheder , som den europiske integration er baseret p , og som terrorismen i dag har begrnset for tusinder af europere .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Fru formand , jeg vil indlede med srligt at takke ordfreren , hr . Watson , og naturligvis alle medlemmerne af Udvalget om Borgernes Friheder for deres arbejde , samarbejde og engagement i forbindelse med den betnkning , som vi i dag frst skal behandle og derefter stemme om .
<P>
I dag , mine damer og herrer , fler jeg mig lykkelig som basker , som spanier og som europer .
Lykkelig , fordi Europa har forstet , at nr ETA krnker menneskerettighederne , nr den baskiske organiserede fascisme laver fremmedhadske forbrydelser og ideologisk udrensning , nr denne terrororganisation , som i dag er den sidste rest af franquismen , fortstter aktionerne midt i Europa , er det ikke de direkte ofre , os , der m leve med livvagter , ikke kan optrde p valglister , skal overvinde vores angst for at skrive dagligt eller udtale os i medierne , som har problemet .
Det er Europa , der har problemet .
Det er et problem for det europiske demokrati som helhed .
<P>
Derfor reagerer det europiske demokrati som helhed ogs , og det reagerer ved at st sammen om at bekmpe terrorismen .
<P>
Jeg fler mig lykkelig , fordi Europa har forstet , at det er p tide at gre noget , som er mere vidtrkkende end ordene , end de vigtige erklringer , end det bilaterale samarbejde , som ogs er vigtigt .
<P>
Det er p hje tid at tilvejebringe de instrumenter , der er ndvendige for at f stillet forbrydere , terrorister og fascister for retten , for definitivt at stoppe de kriminelle , for at ivrkstte alle de instrumenter , der er ndvendige , for at de europiske demokratiske institutioner kan blive mere effektive i forflgelsen af det ml .
<P>
Det er ogs for mig en glde at se , at Europa har fundet ud af , at den frste politiske beslutning , der skal tages , nr der er forbrydere , som frdes frit , nr der er organiserede kriminelle , som krnker menneskerettighederne , er at gre det muligt at f stillet de kriminelle for retten .
<P>
Vi gr det , vi er ndt til at gre , for at alle borgere kan leve i frihed uanset deres ideologi , tro , oprindelse , efternavn , kulturbaggrund , det , vi er ndt til at gre for at forsvare - med forlov - det begreb , der definerer unionsborgerskabet , nemlig menneskerettighederne .
<P>
Watson-betnkningen og dens henstillinger er ikke kun en holdning imod ETA . De er en holdning for demokratiet .
Mlet er at bekmpe ETA , men den grundlggende holdning er at forsvare demokratiet i hele Europa .
Forsvare , at man alle steder i Europa kan leve i frihed , i pluralitet , at det er muligt at leve fredeligt sammen .
Og et sted i Europa , srlig i Baskerlandet og i Spanien , udgr den fascistiske organisation ETA en fare for fredelig sameksistens og pluralitet .
<P>
Det siges , at der vil vre problemer med ivrksttelsen , at nogle lande vil f problemer med at harmonisere deres lovgivninger .
Formanden for Rdet , hr . Verhofstadt , sagde i sit frste indlg her , at de , der ikke tror p utopi , ikke fortjener at kalde sig europere .
Jeg mener , at den politiske vilje , som har gjort det muligt at stte en flles valuta i omlb , ogs vil gre det muligt at stte flles instrumenter til bekmpelse af terrorisme i omlb .
<P>
Men tillad , mine damer og herrer , at jeg slutter med ogs at fremkomme med en overvejelse ikke bare som europer , men isr som basker og spanier .
Som basker og som spanier , som datter af en generation af spanske demokratiske borgere , der tabte krigen mod Franco og modstod 40 rs diktatur , mener jeg , mine damer og herrer , at Europa med gerningen i dag giver en historisk oprejsning , for i mange r , i lang tid , har de spanske demokrater flt ensomheden , ligegyldigheden , afstanden fra Europa .
Vi flte det mange gange under franquismen , og vi har flt det mange gange - det kan jeg forsikre Dem for - i disse r med kamp mod ETA ' s fascisme , vores kamp for demokrati og frihed .
<P>
I dag gres ligegyldighedens gld op , og jeg fler mig meget stolt over at dele dette jeblik med Dem .
Tillad , mine damer og herrer , at jeg takker Dem som basker , at jeg siger Dem tak som basker for denne beslutning .
At jeg takker p egne vegne , men isr p vegne af mange jvne , anonyme mennesker , som hver dag kmper for friheden , som bekmper angsten for at lade sig opfre p valglisterne , som bekmper angsten for at skrive . P vegne af mennesker , som ikke har mulighed for at tale , fordi ETA definitivt har frataget dem ordet .
<P>
P vegne af alle dem siger jeg mange tak og tillykke til alle med gerningen i dag .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">
Fru formand , jeg vil naturligvis indlede med at lyknske Graham R . Watson med hans fremragende arbejde , hans betydningsfulde og vanskelige betnkning .
<P>
Hr . Watson har ikke teoretiseret , men har taget det i betragtning , som bedrver os , og han har isr fokuseret direkte p vores bedrvelse over ETA og p det , der pvirker det baskiske samfund , det spanske samfund , og i mit tilflde det catalanske samfund .
Hans totale fordmmelse og hans fastholdelse af , at ofrene , de ramte , skal respekteres , br vre en fast bestanddel af vores erklringer og vores holdning .
<P>
Af indholdet i denne betnkning vil jeg frst og fremmest fremhve , at der foresls vigtige foranstaltninger , som er positive for det retlige omrde og politiomrdet , nemlig faststtelse af minimumsregler , faststtelse af en udleveringsmetode , anerkendelse af retsafgrelser , fuldbyrdelse af europiske mandater for eftersgning og pgribelse og tilnrmelse af nationale lovgivninger .
Jeg mener , at disse skridt forbedrer det vigtige og hjt prioriterede retlige arbejde og politiarbejde .
<P>
I den tid , jeg rder over , vil jeg ogs fremhve , at der i betnkningen ikke er blevet givet afkald p vigtige vrdier i bekmpelsen af terrorisme i Europa .
Det er meget vigtigt , at der i betragtning N str , at alle ideologier er legitime i det omfang , de udtrykkes under respekt for de demokratiske vrdier .
<P>
Det er vigtigt , at betragtning O igen indeholder udtrykket " demokratisk dialog " baseret p gensidig respekt og ikke-voldsprincippet .
Og det er vigtigt , at der i betragtning R og S str , at foranstaltningerne skal have begrnsninger fra staternes side , s der ikke sker nogen form for misbrug af retsregler .
<P>
Jeg mener , at alt dette er vigtigt for ligevgten mellem aktionens prioritering og effektivitet og respekten for de europiske vrdier .
Jeg vil nvne min tilfredshed , for dette ndrer den beslutning , som blev vedtaget i en skriftlig erklring i september 1999 , hvor jeg gav udtryk for mit forbehold - selv om jeg underskrev den - over for , at udtrykket " demokratisk dialog " var fjernet .
<P>
Med denne betnkning genetablerer EU sine vrdier p dette omrde , for fred forstet som udelukkelse af vold p den ene side og dialog p den anden er et binomium , som er helt ndvendigt for EU , bde i og uden for Europa .
Nr Europa bevger sig et eller andet sted hen , i eller uden for , sker det med dette binomium " fred og demokratisk dialog " , og da jeg siger bde i og uden for , vil jeg naturligvis ikke give noget eksempel , for jeg nsker ikke , at mit eksempel skal give anledning til sammenligninger , som overskygger det positive ved denne betnkning og denne forhandling .
<P>
Jeg er meget tilfreds med , at denne betnkning kan vedtages , og med , at den er et effektivt redskab til lsningen af dette alvorlige problem , som indvirker p mange mennesker .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , kre kolleger , dette er en betnkning om terrorisme .
Derfor vil jeg nu gerne komme ind p det , der forsts ved terrorisme , fordi det er anerkendt som noget ondt og ofte ogs skal holde for , nr der er tale om legitimering af statslige indgreb i de grundlggende rettigheder .
Jeg har alts beskftiget mig med det , der kaldes terrorisme her .
Det er f.eks. handel med narkotika .
Hvilke narkotika der er ulovlige , og hvilke der er lovlige , er , som vi alle ved , forholdsvis vilkrligt fastlagt og kan f.eks. heller ikke udledes rent sundhedspolitisk .
Mange mennesker her i Parlamantet forbruger jo ogs temmelig mange narkotika .
Her menes der dog de ulovlige narkotika , det ved jeg godt .
Jeg mener blot , at i ethvert samfund er der ogs narkotika , det har altid vret sdan , og det vil det nok ogs fortstte med .
Man lser ikke noget ved at kriminalisere dette omrde .
<P>
Desuden nvnes f.eks. menneskehandel .
Hvis der menes menneskesmuglere , hvilket ofte blandes sammen , m man finde sig i den bemrkning , at man i EU anerkender personer som asylberettigede , der var ndt til at komme ulovligt ind i EU , fordi vi har en fstning Europa her , og folk ogs er ndt til at krve hjlp - f.eks. fra menneskesmuglere .
<P>
Hvis der menes menneskehandel , alts den essentielle fratagelse af grundlggende rettigheder for personer og tvangsarbejde , kan man sprge , hvorfor det i den betnkning , som vi har stemt om for nylig , handler s lidt om beskyttelse af ofrene eller de handlede .
Det ville da vre det bedste middel for at afskaffe sdan noget som menneskehandel .
<P>
P et sted i betnkningen hedder det , at terrorisme ogs er ulovlig handel med vben og narkotika .
Jeg har allerede udtalt mig om narkotika . Hvad angr vben , mener jeg , at handel med vben er ulovlig , men hvad der er endnu vrre , er , at den er illegitim .
Sprgsmlet er blot : Er det kun den ulovlige handel med vben ?
Er det ikke ogs snarere den lovlige handel med vben ?
Er det ikke ogs terrorisme , nr civile bombarderes af NATO-bomber og som flge heraf dr eller m lide hele deres liv ?
Der er folk , der forsvarer sig mod det , de trffer foranstaltninger , f.eks. civil disobedience .
De ved udmrket , at det er ulovligt .
Om det ogs er kriminelt , m st hen .
Mange af disse mennesker har nemlig , som det ogs fremgr her , fet nok af statens svig og korruption , forsvarer sig mod det , og det skal forsts som terrorisme her .
Nr ikke engang De Grnnes forslag vedtages , der handler om , at menneskets grundlggende rettigheder skal fastlgges som et flles beskyttelsesniveau i EU , s kan man kun stemme mod denne betnkning , hvis man skal tage de grundlggende rettigheder i betragtning .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for hans arbejde med et s alvorligt og aktuelt problem som terrorismen , der forfrdeligt nok er ved at blusse op igen .
<P>
Vi troede mske , at vi var kommet af med denne plage , som i mange r har frt til blodsudgydelser i Europa .
Den terrorisme , der eksisterer i dag , er mske vanskeligere at bekmpe , for den er mindre ideologisk , den tager i hjere grad sigte p at skabe overskrifter , og der er ikke noget indhold bag . Det hele er baseret p vold , og det er netop for at skabe ustabilitet i institutionerne og skrmme befolkningen .
<P>
Hvilken rolle skal Parlamentet s spille i den forbindelse ?
P den ene side br det utvivlsomt overveje rsagerne til denne plage og til det sociale og kulturelle problem , som naturligvis ligger bag terrorismen , men p den anden side br det ogs og ikke mindst forsge at forebygge terrorhandlingerne p en eller anden mde , at komme dem i forkbet og at identificere de frste tegn p dem , lige s snart de opstr .
<P>
Vi har mange midler til vores disposition , nemlig en stor mngde databaser , lovgivningsinstrumenter og politi . Alligevel sker det alt for ofte , nr vi str over for alvorlige kriminelle fnomeners opsten eller forandring - nemlig dem , der vedrrer narkotika , pdofili og handel med eller udnyttelse af mennesker - at Parlamentet bliver overrasket og ender med at vre for sent ude , s det ikke er i stand til at foretage en effektiv forebyggende indsats .
<P>
Dette var ogs tilfldet med de voldelige grupper , som ofte har kontakt til terroristmiljet , og som har infiltreret de fredelige og lovlige antiglobaliseringsbevgelser .
Det er derfor en fordel med de foranstaltninger , som man nsker i betnkningen for at dmme op for problemet , og det glder navnlig det europiske mandat for eftersgning og pgribelse og afskaffelsen af den formelle udleveringsprocedure .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne slutte af med at minde om , at der stadig - for blot at nvne et enkelt eksempel - er italienske borgere , som har vret med i De Rde Brigader , og som har vret dmt for drab af terroristisk karakter i nsten 20 r . De har i lige s mange r levet i skjul i andre europiske lande p trods af gentagne anmodninger om udlevering .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Fru formand , kre kolleger , jeg lyttede opmrksomt til hr .
Watsons betnkning , som jeg i store trk er enig i , selv om jeg fr lyst til at sprge mig selv - og selv om vi ofte fr lyst til at sprge os selv - hvad terrorisme egentlig er for noget .
Under forhandlingen var man inde p , at det er ndvendigt at give et billede af , hvordan terrorismen ser ud i dag .
Jeg tror , at den henstilling , som betnkningen indeholder , vedrrer den europiske terrorisme og ikke bare den foragtelige terrorisme , der desvrre udvikler sig i Spanien i dag . Det er sandt , at den metode , man anvender i Spanien , er foragtelig , men s skal det ogs siges , at de metoder , som bevgelser med nogle helt andre mlstninger anvender i andre europiske lande , er lige s foragtelige .
<P>
Italien har vret igennem en forfrdelig periode , hvor vi har vret vidner til , at aktivister blev drbt p deres tilholdssteder , at unge mennesker blev drbt p gaden , og at brn brndte inde i deres egne huse p grund af en ideologi , der for nylig var rsag til mordet p regeringsrdgiveren D ' Antona , og som rent faktisk ofte - sdan som det var tilfldet - frer til unge menneskers dd i forbindelse med demonstrationer , der ender med blind vold , som ikke har noget at gre med kampen mod en globalisering af markederne .
<P>
Derfor er det fornuftigt med en samordnet politik mellem medlemsstaterne , hvor man ikke vedtager de forhadte srlove , der har vist sig at vre sande instrumenter til politisk forflgelse , nr det gjaldt om at ramme visse grupper , og at vre eftergivende , nr det gjaldt om at beskytte andre , sdan som fru Angelilli sagde for lidt siden .
Det europiske mandat for pgribelse er en god id , men man skal begynde med det samme og gre en seris indsats .
Man skal straks opfordre regeringerne til at implementere bestemmelserne og til allerede fra starten af de nste par mneder at srge for , at vi ikke lngere kommer til at se det , der skete i Genova for nogle dage siden , i vores gader .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , betnkningen beskriver meget anskueligt farerne ved den gamle og den nye terrorisme , og den trussel , som udgr herfra , men ogs hjlpelsheden i de traditionelle institutioner i Europa over for disse trusler .
Hvis jeg skal tillade mig at komme med en modsigelse p t punkt , vil jeg sige , at s har terrorismens trussel egentlig ikke noget at gre med et demokratisk samfund - selv om dette ofte er mlet for terroren - men derimod er den en vsentligt mere vidtrkkende trussel mod ethvert menneske , uanset under hvilke politiske betingelser han lever .
<P>
Derfor er det ogs s vanskeligt og mske slet ikke s vigtigt at definere begrebet terrorisme mere prcist , men snarere - som det foresls i betnkningen - at g ud fra en definition p en terrorhandling , som beskriver truslen mod enkeltpersoner og grupper .
Enighed p europisk plan er her forudstningen for en bedre koordinering af foranstaltningerne . Desuden er det helt sikkert ogs vigtigt at fremskynde udleveringerne , som det foresls i betnkningen .
<P>
Erklringen i unionstraktatens artikel 29 , der kalder terrorisme en form for kriminalitet , skal ogs vre bindende for alle EU-medlemsstater , hvis politiske reprsentanter afhngig af politisk overbevisning forsvarer voldshandlinger inden for eller uden for EU som berettigede .
Nr jeg tnker p diskussionerne om konflikten i Mellemsten , s udtrykte nogle kolleger pludselig forstelse for terrorhandlinger fra den ene eller anden side , selv om det handlede om rene mordkommandoer og attentater mod civilbefolkningen .
<P>
Foruden den organisatoriske forudstning , samarbejdet mellem de ansvarlige institutioner , hrer den politiske vilje ogs med til bekmpelsen af terrorhandlinger .
Truslen mod et uskyldigt menneske har aldrig sin berettigelse .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Fru formand , hvis der er noget , der karakteriserer udarbejdelsen af denne betnkning om terrorisme , er det ikke kun , at ordfreren , vores kre kollega hr . Watson , som jeg vil lyknske specifikt , er prcis og handlekraftig , men ogs at nsten alle Parlamentets politiske grupper har vret rede til og indset ndvendigheden af ikke bare at afvise og fordmme terrorismen , dens milj og de midler , der anvendes , men ogs at blive enige om de retlige instrumenter p europisk plan , som vi m have for at bekmpe og forflge forbrydelser i forbindelse med terroraktioner og organiseret kriminalitet .
<P>
Vi kan uden forbehold og uden at tvivle - det gr jeg i hvert fald ikke - fastsl , at med vedtagelsen af denne betnkning har vi en europisk pagt mod terrorisme .
For vold og terror er for de europiske borgere helt uforeneligt med demokrati , dialog og de spilleregler , som de demokratiske stater i EU har fastsat for at leve fredeligt sammen og isr for at lse absolut alle - og jeg understreger absolut alle - vores problemer og konflikter .
<P>
Nationalismen eller uafhngigheden , som terrororganisationer som ETA i Spanien bruger som pskud , dkker i virkeligheden over en aktivitet , hvis eneste ml er at sprede rdsel , destabilisere demokratiet og i flng myrde brn , unge og voksne uanset hverv eller profession .
<P>
Et andet argument , der taler for denne betnkning , er det presserende behov for at ajourfre de retlige instrumenter , som et nyt omrde uden grnser som EU m have , for at det ikke skal vre lettere for de voldelige og terrorgrupperne at beg forbrydelserne , end det er for politiet og domstolene at forflge og straffe dem .
For , fru formand , hr. kommissr , det er en fejl , at der er restriktioner og grnser for domstole og politi , mens f.eks. kriminelle bander organiserer sig i et land i EU , begr attentater i et andet og dernst vender tilbage for at sge beskyttelse under en lovgivning , som er forldet og i modstrid med et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Derfor prcisionen i de fire henstillinger , som er betnkningens centrale del .
<P>
Det er rigtigt , at Spanien og den spanske regering er srligt interesseret i det , vi beslutter her i dag , men det br Frankrig , Belgien , Italien , Det Forenede Kongerige og de vrige lande i Unionen ogs vre , for terrorisme er baseret p vold , finansiering , de anvendte teknologiske midler og rekruttering af unge , som ved hjlp af penge og had uddannes til at drbe .
Og det er et problem , mine damer og herrer , som rkker ud over EU ' s grnser .
<P>
Fru formand , vi er godt p vej .
Jeg vil igen gre opmrksom p , at forslagene er absolut ndvendige , og p , at det er helt ndvendigt , at vi virkelig skaber et nyt omrde , hvor der kun er plads til os , der nsker at leve i fred og frihed .
<P>
Kommissr Vitorino har Parlamentets politiske opbakning .
Vi afventer med stor interesse hans forslag .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Fru formand , af grunde , som vi undertiden ikke gerne vil vre ved , str Europa forsvarslst over for terrorismen .
De fleste stater har ikke nogen antiterrorlovgivning , strafferammerne varierer fra stat til stat , og forflgelsen af kriminelle uden for den stat , hvor forbrydelsen er blevet beget , er kun mulig - nr den er det - via formel udlevering , der altid er underlagt gensidige og forfatningsbestemte begrnsninger i den enkelte medlemsstat .
<P>
Terrorismen har derfor et vidt spillerum i Europa .
Heldigvis har Amsterdam-traktaten , Rdet i Tampere og vores kommissr Antnio Vitorino bragt det europiske retssamarbejde fremad .
I denne nd anbefaler Europa-Parlamentet Rdet gennem denne fremragende Watson-betnkning en rkke minimumsregler for , hvad der udgr kriminelle handlinger , og for straffene herfor , gensidig anerkendelse af retsafgrelser i stedet for udlevering , fastlggelse af et europisk mandat for eftersgning og pgribelse , s de kriminelle ikke kan g frit rundt og grine ad domstole og politi , og tilnrmelse af de nationale lovbestemmelser om erstatning .
<P>
Fru formand , ud over disse juridiske og strafferetlige bestemmelser er det ogs vigtigt , at intellektuelle fordomme og forldede historiske opfattelser ikke stadig ser terrorismen i et heroisk og romantisk lys som en kamp for frihed .
Friheden sikres i retsstaten , og dt er heldigvis i dag alle staterne i EU .
Franois Mitterand har lrt os , at nationalisme betyder krig . Vi er i dag , ganske tt p os , og lige for jnene af os , i kulturens , sprogets , regionens eller religionens navn , vidne til mord , dd og vold , som Europa ikke br tolerere .
Enten stoler Europa p sine vrdier , eller ogs oplses det i disses modstning .
Terrorismen er vanviddets og den etniske , religise eller kulturelle fanatismes endegyldige vben .
Det er det modsatte af frihed og liv .
Lad os med lovens kraft og styrke vise den bort fra Europa .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , jeg tilhrer og reprsenterer Det Baskiske Nationalistparti , det parti , som uafbrudt har vret ved magten i Baskerlandet i over 20 r .
Et parti , der , selv om det krver egen personlighed , suvernitet og selvbestemmelse for baskerne , kategorisk afviser og fordmmer , at vold og terror bruges som instrumenter til at opn ethvert politisk ml , og i endnu hjere grad fordmmer den uantagelige statsterrorisme , som baskerne ogs har vret udsat for fra det spanske statsapparats side .
<P>
I vores samfund og ligeledes i det spanske samfund har vi naturligvis et srligt engagement i de sprgsml , som hr . Watson har forelagt i sin vanskelige betnkning om EU ' s rolle i bekmpelsen af terrorisme , og vi er i det store hele enige i betnkningen og i ndringsforslagene fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre og min egen gruppe , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance .
<P>
I Nordirland var de s heldige at f sttte fra den amerikanske senator Mitchell , hvilket frte til langfredagsaftalen og en reel fredsproces til trods for de op- og nedture , der kendetegner dens forlb .
<P>
Hvor lnge skal baskerne vente p , at Europa bliver bevidst om , at freden afhnger af det , at det br tilskynde til , fremme og skabe en demokratisk og oprigtig dialog mellem de stridende parter ?
Det er den bedste anvisning , Europa-Parlamentet kan give mod terrorisme og for fred .
<P>
Jeg vrdstter srligt betragtning O i betnkningen , som med stor njagtighed fastslr , at en demokratisk dialog baseret p gensidig respekt og ikke-voldsprincippet er det bedste middel til at lse konflikter , og det er en berigtigelse af Europa-Parlamentets tidligere beslutninger .
<P>
Det , jeg beklager , er , at forsget p at afspejle denne id i de afsluttende henstillinger er mislykket .
Derfor m jeg betragte dette dokument som ufuldstndigt og utilstrkkeligt .
Men til trods for denne utilstrkkelighed og efter at have overvejet det har jeg besluttet at stemme for Watson-betnkningen for at give betragtning O og dermed den demokratiske dialog en mulighed for at lse vores konflikt .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , af hensyn til demokratiet er det vldig godt , at vi har haft den foregende forhandling om Echelon-netvrket .
<P>
Medlemsstaternes hykleriske indstilling til krnkelse af borgerrettighederne , som er blevet understreget af forskellige talere , kan bidrage til vores analyse af betnkningen om terrorisme .
Denne betnkning ignorerer desvrre statsterrorismen .
Men hvad vrre er , indeholder den ingen specifikke henstillinger om at fremme foranstaltninger til gennemfrelse af politisk dialog som et middel til at lse konflikter .
<P>
Alligevel vil Parlamentet sandsynligvis godkende betnkningen .
Det er derefter op til Dem , kommissr Vitorino , at fremlgge en tekst , som De allerede har forhandlet , fortrinsvis med de spanske og franske myndigheder .
<P>
Mandag nvnte jeg ofrene for Spaniens beskidte krig .
Nu vil jeg gerne mindes journalisten Fernando Pereira .
Som De ved , blev han drbt i en aktion gennemfrt af den franske efterretningstjeneste mod Greenpeace .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , mine rede damer og herrer , hvis det lykkes os at vedtage henstillingerne til Rdet med et bredt flertal her i Parlamentet , har vi ikke blot sendt et signal , men vi har ogs taget ganske afgrende skridt mod en menneskeforagtende , mennesketilintetgrende og demokratifjendtlig terrorisme , sdan som den optrder isr i Spanien , men desvrre ogs i andre lande i Europa .
<P>
Medlemsstaterne i Unionen br imidlertid ikke kun bruge denne pakke af foranstaltninger , som hr . Watson har foreslet , og som strkker sig fra harmonisering af lovbestemmelserne om retshjlp , det europiske mandat for eftersgning og pgribelse frem til erstatning til ofrene , mod de hidtil kendte former for terrorisme , men ogs bruge den mod nye former for terror , som vi stiftede bekendtskab med p det sidste topmde , og som ogs frygtes ved fremtidige lignende begivenheder .
<P>
Ved diskussionen om disse nye former for terrorisme er der meget , der er get skvt .
Man diskuterede ikke sikkerheden for de borgere , der uskyldigt blev udsat for volden , man diskuterede ikke beskyttelsen af fast ejendom mod voldelige og voldsstyrede aktionisters delggelse , man diskuterede ikke de politifolk , der blev alvorligt sret , hverken erstatning til ofrene eller internationalt politisamarbejde .
Man diskuterede ogs alt for lidt de stttende omgivelsers baggrund , de finansielle kilder , de politiske bagmnd bag disse voldshandlinger .
Det var en reduceret diskussion .
<P>
Denne terror , der truer med at fremspire p ny her , viser imidlertid , at der er fare for , at der udvikles en international , en globaliseret terrorisme , som reelt ikke frer denne globaliseringsdebat , som skal fres , men som kun benytter den som middel til terrorisme mod regeringen , mod staten , alts mod vores demokratiske forhold .
Jeg forventer derfor , at vi mder den hidtil kendte terrorisme meget eftertrykkeligt , men ogs skrider meget hrdt ind over for disse nye former for terrorisme i borgernes interesse , for sikkerheden og stabiliteten i vores lande , i Unionen , og tnker p de mange , der allerede er faldet som ofre for denne terrorisme .
Jeg anmoder kraftigt alle om at sttte denne pakke af foranstaltninger , som er glimrende forberedt , ikke kun i Spaniens interesse , men ogs i Europas interesse , for stabiliteten og folks sikkerhed !
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , jeg er sikker p , at vi alle er enige i , at terrorisme er en af de farligste udfordringer , som vores samfund str over for .
Den er et fnomen med globalt opererende strukturer .
Den kan derfor ogs kun bekmpes effektivt p internationalt plan .
Bekmpelsen af terrrorisme betyder ogs forsvar af menneskerettigheder og demokrati .
De feje terrorangreb og mord , som vi har oplevet mest massivt i Spanien p det sidste , er bevis p , at det er ndvendigt fortsat at fremme det europiske samarbejde mod terrorister .
<P>
Den internationale terrorisme , som mange diktatorer eller islamisk-fundamentalistiske regimer sttter , kan kun bekmpes fornuftigt p europisk plan ved et samarbejde mellem de ansvarlige nationale myndigheder .
Ogs Parlamentet har her et ansvar , idet vi bekender kulr med betnkningen om EU ' s rolle i bekmpelsen af terrorisme og gr det klart , at vi kmper med n stemme herfor .
I den forbindelse vil jeg gerne takke ordfreren for hans fremragende arbejde .
Med vores forslag har vi planer om at skabe forudstningen for et effektivt europisk samarbejde mellem medlemsstaterne , sledes at terrororganisationer som ETA i Spanien ikke kan beg flere mord .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , terrorisme er det samme som delggelse af demokrati .
Man kan ikke fre dialog med kriminel terrorisme , for den er en inkarneret lgn .
Lsladelse af fngslede terrorister og forsg p at bestikke dem med sder i korrupte regeringer er det samme som at understtte terrorisme , ikke at udrydde den .
Nordirland er et eksempel , hvor alle fngslede terrorister fra begge sider er lsladt , men ikke et eneste mordvben er blevet afleveret p nogen af siderne .
<P>
De plagede ofre for brutal terrorisme er stort set glemt .
Jeg bifalder betnkningens opfordring til handling , til at tage hensyn til disse plagede ofres interesser samt dens understregning af det umiddelbare behov for at sikre , at der ikke findes noget fristed for terrorisme i EU .
Det er vigtigt , at vi handler nu .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , denne betnkning er af strste betydning for de europiske borgere .
Den br vinde strst mulig udbredelse i hele Fllesskabet .
Det er en kompleks og vanskelig betnkning , som br formidles direkte til hver eneste borger , s de kan forst njagtigt , hvad Parlamentet prver at gennemfre p deres vegne . Den tjener hr .
Watson , formanden for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , til re .
Vi stemmer for den , men vi gr det alligevel med forbehold over for mange afsnit og henstillinger .
Emnet vil uden tvivl komme op igen efter hring af de nationale parlamenter og borgergrupper .
<P>
Vi skal njagtigt og prcist definere , hvad vi mener med terrorisme .
Vi m ikke blande terrorisme sammen med fredelige protester , med borgernes legale og lovlige protester .
Vi tager forbehold over for en rkke afsnit , men p trods af disse forbehold , som vi givetvis kommer til at berre igen under kommende drftelser af og forhandlinger om emnet , stemmer vi for betnkningen . Jeg lyknsker hr .
Watson og alle , der har bidraget til udarbejdelsen af denne betnkning .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , hr . Watsons betnkning konstaterer , at EU er ude af stand til at bekmpe den stadigt voksende terrorisme og befinder sig i en blindgyde , hvad dette angr .
Dette forhold skyldes dels , at terrorismen har ndret karakter og er blevet styrket med moderne teknologiske og konomiske midler , dels at medlemslandenes retslige og politimssige samarbejde ikke er godt nok , ligesom der mangler en flles lovramme .
<P>
I Grkenland vedtog man i maj 2001 en ny antiterrorismelov i et forsg p at forbedre og systematisere bekmpelsen af terrorisme uden at krnke de grundlggende rettigheder og retsstatslige principper .
Men bekmpelse af terrorisme , hvad enten det er i Grkenland eller i Spanien , er hele EU ' s anliggende .
Chartret om grundlggende rettigheder br vre et referencepunkt i forbindelse med alle nye initiativer .
Under ingen omstndigheder br terroristgruppernes gede kriminelle virksomhed vre et alibi , hverken p nationalt eller europisk plan , for at trffe foranstaltninger , som ikke er i overensstemmelse med retsstatens og de demokratiske princippers nd .
<P>
Med hensyn til kriminelle terroraktioner br Rdet jeblikkeligt afskaffe de formelle udleveringsprocedurer og vedtage princippet om gensidig anerkendelse af retsafgrelser , ogs afgrelser , som gr forud for domfldelsen , sdan som det foresls i betnkningen .
Ud over disse foranstaltninger er forebyggelse af terrorisme imidlertid meget vrdifuld , bl.a. gennem uddannelses- , social- og andre politikker til vejledning af borgerne , og isr de unge , om dialogens vrdi og om afvisning af enhver form for voldsanvendelse .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til frst at lyknske hr . Watson med udarbejdelsen af denne betnkning .
Den er meget afbalanceret og god .
<P>
Terrorisme har vret et stort problem i den vestlige verden , og i Europa har det i hvert fald vret udbredt siden Anden Verdenskrig .
Vi har set , at nogle f idealister kan holde flertallet som gidsler .
Vi m se i jnene , at medlemsstaterne ikke har samarbejdet fuldt ud .
Det har vret smerteligt klart for os i Nordirland i de sidste 30 r .
<P>
Hvis terrorister har et fristed , vil de fortsat florere , fordi de har et sted , hvor de kan sge tilflugt . Vi m gre en ende p disse tilflugtssteder .
Jeg har dog nogle forbehold .
Hvis man afskaffer udlevering , kan man ikke vre sikker p , at det , man stter i stedet , er effektivt .
Hvis vi alligevel afskaffer udlevering , skal vi vre sikre p , at det , vi stter i stedet , fungerer , isr p tvrs af medlemsstaterne .
<P>
Medlemsstaterne skal have lov til at beskytte deres borgere .
Jeg mener , at det er enhver medlemsstats pligt at beskytte de uskyldige og ikke voldsmndene .
Vi skal i strst muligt omfang samarbejde om at sikre dette .
<P>
Vi oplever ogs , hvordan terrorister rundt om i verden samarbejder .
Den nylige arrestation af tre IRA-aktivister i Colombia viser med al nskelig tydelighed , hvor udbredt terrorismen er i verden , og hvordan terrorister samarbejder om udvikling af nye og bedre vben .
<P>
Vi m ogs erkende , at mange terroristorganisationer er indblandet i afpresning , narkotikasmugling og mange andre former for normal kriminel aktivitet .
De benytter visse ord og pseudonymer .
De er en trussel mod de samfund , de lever i .
<P>
Vi m anerkende ofrene .
Der skal vre gensidig anerkendelse .
Ingen har ret til at myrde for at n et politisk ml .
Vi m ogs huske p , at det er let at ve terror . Jeg har erfaring p dette omrde .
Men tro mig , det er meget svrere at skabe fred efter terrorismen .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Hr. formand , terrorhandlingerne er et forsg p at svkke demokratiet og de grundlggende vrdier , som Europa er baseret p .
Derfor er det ndvendigt - og sdan har vi forstet det - at styrke bekmpelsen af terrorisme og skabe mekanismer og initiativer , der styrker samarbejdet mellem medlemsstaterne , ogs i betragtning af terroraktionernes opblussen i EU .
Desuden br medlemsstaterne tilskynde de unge til at afvise enhver form for vold .
<P>
Af de fire vigtigste henstillinger i betnkningen ( definitionen p terrorisme og straffe for terrorisme , afskaffelse af den formelle udleveringsprocedure og anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgrelser , det europiske mandat for eftersgning og pgribelse ) vil jeg fremhve netop den sidste om erstatning til ofre for terrorisme , som mske er den , mine kolleger har talt mindst om , og i den forbindelse understrege , at Parlamentet allerede den 24. november 2000 vedtog en betnkning , som jeg havde ren af at vre ordfrer for , hvori offeret og dets rolle i straffesagen for frste gang blev defineret .
<P>
Til sidst vil jeg fremhve , at hvis vi er i stand til at fre henstillingerne i denne betnkning ud i livet , har vi taget et stort skridt i retning af at oprette et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke Graham R . Watson for hans arbejde , som tydeliggr EU ' s rolle i bekmpelsen af terrorisme .
<P>
Og jeg vil ogs takke formanden for Parlamentet , Nicole Fontaine , for hendes personlige holdning ved bningen af dette mde , for hendes modtagelse af familien til et offer for terrorisme , et byrdsmedlem for Unin del Pueblo Navarro , Jos Javier Mgica , hvis enke og tre brn var til stede i salen , og de beder mig om at overbringe hele Parlamentet og dets formand deres tak .
<P>
Parlamentet frer an i den europiske bekmpelse af terrorisme .
Det var den frste parlamentariske forsamling , der skriftligt henstillede til , at det var ndvendigt at isolere de politiske partier , som ikke fordmmer terrorisme , politisk .
<P>
Og det har formet at indsamle mere end 400 underskrifter fra medlemmer af Parlamentet i et offentligt nske om at bekmpe ETA ' s terrorisme .
<P>
Nu har vi Watson-betnkningen , og p basis af den vil jeg understrege behovet for , at vi i EU hurtigst muligt fr et europisk mandat for eftersgning og pgribelse , og at den formelle udleveringsprocedure for disse terrorforbrydelser afskaffes omgende .
<P>
For terrorisme , og konkret ETA ' s terrorisme , pvirker alle europiske borgere , og ikke kun ofrene , men ogs medlemmer af Parlamentet .
Jeg beklager , at Brbara Dhrkop ikke er til stede p grund af sygdom .
Hun ville kunne fortlle os , hvordan ETA tog hendes mand , senator Casas , fra hende .
Ogs min kone og hendes familie har vret udsat for tre attentater , som kostede en politibetjent livet .
Og der er andre medlemmer , som kan tale med om deres lidelser .
<P>
I Spanien og andre steder i Europa er vi ofre for terrorisme .
Vi vil ikke lngere teoretisere , for vi er , som det fremgr af Watson-betnkningen , bevidste om , at vi skal forpligte medlemsstaterne til omgende at blive enige , for terrorisme er den strste overtrdelse af menneskerettighederne , europerne udsttes for .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne understrege de yderst konkrete , realistiske og meget aktuelle punkter i denne betnkning .
Her taler man nemlig ikke kun om bombeterrorisme , men om en mindre eksplosiv og meget udbredt form for terrorisme , som dkker sig ind under nogle politiske krfter , der har det klare ml at bekmpe de demokratiske systemer .
Det str der tydeligt i betragtning E , F og G , hvor man understreger , at terrorismen er blusset op igen i nsten alle Europas lande , og hvor man taler om en gennemgribende ndring af terrorismens karakter , men hvor man ogs - navnlig i punkt G - nvner eksistensen af internationale netvrk , der modtager en omfattende logistisk og konomisk sttte , sdan som der str i dette punkt .
Det var netop det , der skete i Genova i de dage , hvor G8-topmdet fandt sted .
Internationale terroristorganisationer benyttede sig af de autonome og udnyttede nogle gte fredsbevgelser politisk , men dkkede sig ind under falske fredsgrupper og deres velvillige ledere , som igen var stttet af italienske og europiske partier fra venstrefljen - samme venstreflj , som sgar lod dem viderebringe deres budskaber i Europa-Parlamentet i gr , hvor de gentog deres absurde slogans mod den italienske regering , mod de demokratiske vrdier og mod de vrdier , der bygger p respekten for andre menneskers holdninger , vrdier , som Europa-Parlamentet sttter og fremmer .
Hr. formand , kre kolleger , ogs dette er en form for terrorisme . Den er afdmpet , men effektiv .
<P>
Det str der tydeligt i betragtning M og i henstilling 3 , og det fremgr ogs p en negativ mde af ndringsforslag 2 fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , hvor man - hvis dette ndringsforslag bliver vedtaget - vil have Parlamentet til at sige , at nr den demokratiske og forfatningsmssige struktur fungerer ordentligt , er der ikke nogen terrorisme .
Herved ville man stemple Spanien , Irland og mske ogs Italien som udemokratiske lande med drlige forfatningsforhold , men , hr. formand , kre kolleger , disse landes regeringer er ofre for terrorismen og ikke ansvarlige for den .
Og ogs dette er en form for terrorisme !
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ogs jeg begynder med at lyknske hr . Watson for det fremragende arbejde , som han har givet os .
Han har ret , nr han understreger behovet for effektive , klare og hurtige foranstaltninger til at forebygge al slags terrorisme uanset dens form eller udtryk .
Vi forkaster og fordmmer alle former for terrorisme , som er uacceptable p grund af den blinde vold , der kendetegner dem , og som i de fleste tilflde rammer uskyldige .
Vi er bevidste om , at de udgr en af de mest frygtindgydende udfordringer , som vores samfund str over for .
<P>
Det forholder sig jo sdan , at EU i de seneste r har vret udsat for et get antal volds- og terrorhandlinger .
Denne stigning viser , at politi- og retssamarbejdets klassiske midler ikke er tilstrkkelige , isr hvis vi ogs skal tage hjde for , at der hele tiden opstr nye former for terrorisme , sledes som tilfldet er med IT- og miljterrorisme .
Vi ved ogs , at disse handlinger i stadig strre grad udfres af internationalt organiserede netvrk , som drager fordel af forskellige juridiske begrnsninger og uensartet national lovgivning .
Det er beklageligt , at de fleste medlemsstater ikke rder over specifik lovgivning p dette omrde , idet kun seks medlemsstater , deriblandt Portugal , har en sdan .
Af disse har kun fire , heriblandt endnu en gang Portugal , vedtaget en definition af begrebet terrorisme som en del af deres lovgivning .
<P>
Amsterdam-traktaten har gennem princippet om solidarisk bekmpelse af terrorismen bnet nye muligheder for samordnede modforanstaltninger inden for EU .
Med de forpligtelser , som man har ptaget sig i Tampere , er terrorisme blevet en del af kriminalitetsbekmpelsens globale tilgang .
Den betnkning , som vi her har til debat , fortjener vores sttte , ikke mindst da den tilstrber tilnrmelse og harmonisering af de 15 medlemsstaters lovgivning .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , som den nstsidste taler - kommissr Vitorino fr ren af at slutte af - vil jeg undlade at fremkomme med en masse synspunkter , som er blevet fremfrt af dem , der har talt fr mig og gjort det godt .
<P>
Jeg har kun to bemrkninger . En til dem , der har sagt , at det , at vi stemmer for dette mandat for eftersgning og pgribelse , afskaffer udleveringen .
Sdan er det overhovedet ikke . Det ledsager udleveringen ved forbrydelser , der er srligt afskyelige , f.eks. terrorisme , netop for at EU kan blive mere effektiv .
<P>
Og min anden bemrkning er den , hr. formand , at jeg mener , at hvis vi kigger bagud til 1992 , hvor Parlamentet stemte for Maastricht-traktaten , ser vi , at der var afsat meget plads til retlige og indre anliggender i tredje sjle .
Det var en stor fornyelse , at EU begyndte at beskftige sig med emner , der altid havde vret statsanliggender .
Det er ikke ret lnge siden . Det er syv r siden , at Maastricht-traktaten trdte i kraft , og alligevel er der sket enorme fremskridt .
Der er ikke blot sket fremskridt , hvad angr den europiske solidaritet i forbindelse med et bestemt problem , nemlig ETA ' s terrorisme , som er af strste vigtighed og har voldsom politisk betydning , der er ogs sket fremskridt med opbygningen af Europa .
Det er den mde , hvorp man holder fodslag i Europa , og hvorp man , som det er blevet sagt her , tager sig af borgernes reelle bekymringer .
<P>
Jeg vil derfor , ud over at takke for den europiske solidaritet , sige , at denne betnkning af Watson - og jeg lyknsker ordfreren , som har gjort en enorm indsats - ogs er en vigtig milepl p den vej , som hele Europa-Parlamentet flger for at opbygge Europa .
<SPEAKER ID=61 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , EU og dens medlemsstater har som deres grundlag respekt for menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder , sikring af den menneskelige vrdighed og beskyttelse af de rettigheder for personer og institutioner , der er indeholdet i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Alle disse rettigheder pvirkes af terrorhandlinger .
I et fuldgyldigt demokrati , sledes som dette findes i EU og dens medlemsstater , kan terrorhandlinger aldrig retfrdiggres , uanset hvor de udves , eller hvilket ml de end mtte forflge .
Terrorhandlinger m aldrig betragtes som politiske forbrydelser eller som forbrydelser , der har forbindelse med eller er inspireret af politiske motiver .
Terrorisme m aldrig betragtes som en mde til at lse et problem , som en person eller en gruppe mtte have , ligegyldigt af hvilken art .
<P>
I de seneste r har Europa oplevet et get antal terrorhandlinger inden for sine grnser , og som ogs har vret kendetegnet af en dybtgende ndring i disse handlingers karakter og omfang .
De vbnede angrebs reelle eller mulige virkning bliver stadig mere delggende og ddbringende som flge af den teknologiske udvikling inden for vben og sprngstoffer .
Der er ved at opst nye former for terrorisme i klvandet p IT-teknologiens , de elektroniske registres og computernes fortsatte og hurtige udvikling .
<P>
Terrorister kan drage fordel af medlemsstaternes forskellige retsordner og af de vanskeligheder , der er med at f dem udleveret , isr nr der ikke er en procedure herfor i den stat , der anmodes om det .
Dette forhold understreger , sledes som det er blevet anfrt flere gange under denne forhandling , at det traditionelle rets- og politisamarbejde ikke er tilstrkkeligt til at bekmpe terrorismen .
Derfor er det i dag mere end nogensinde ndvendigt at trffe foranstaltninger til bekmpelse af terrorismen og at udarbejde lovgivning , der muliggr disse foranstaltninger .
<P>
EU ' s institutioner har vedholdende fordmt terrorismen p det politiske plan , srlig Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Vi har ulykkeligvis ualmindelig ofte mttet gentage denne holdning fra EU ' s side p grund af ETA ' s terrorhandlinger i Spanien .
Vores solidaritet med det spanske folk og srlig med terrorismens ofre i Spanien er utvetydig og vedholdende .
Denne solidaritet m imidlertid flges af mere effektive tiltag .
Derfor omtaler Amsterdam-traktatens artikel 29 specifikt flles handling p tre omrder : et tttere samarbejde mellem medlemsstaternes politi , toldmyndigheder og andre kompetente myndigheder , herunder Europol , tttere samarbejde mellem medlemsstaternes retlige og andre kompetente myndigheder og om ndvendigt indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler .
Iflge artikel 2 i Europol-konventionen hrer terrorisme under Europols ressortomrde .
<P>
I overensstemmelse med unionstraktatens artikel 31 , litra b ) , og konklusionerne fra Tampere , hvor det blev vedtaget , at de formelle udleveringsprocedurer skal fjernes mellem medlemsstaterne for personer , der forsger at undslippe retsvsenet , og erstattes af en simpel overfrsel , har Kommissionen meddelt , at den agter at fremlgge et initiativ , der skal fjerne de formelle udleveringsprocedurer mellem medlemsstaterne for visse typer forbrydelser og indfre et europisk mandat for eftersgning og pgribelse med henblik p bekmpe ikke blot terrorismen , men ogs andre former for modbydelige forbrydelser af grnseoverskridende karakter .
Kommissionen har ligeledes til hensigt at foresl en tilnrmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler om terrorhandlinger i overensstemmelse med artikel 31 , litra b ) , i traktaten om Den Europiske Union , ikke blot i forhold til klassiske former for terrorisme , men ogs nye former for terrorisme .
Endelig br det at lede , fremme , sttte eller tilhre en terroristgruppe ogs defineres efter flles kriterier .
Kommissionen deler Parlamentets bestrbelser , hvad angr beskyttelse af terrorismens ofre , og vil i dette halvr fremlgge en grnbog om erstatning til ofre for kriminalitet i almindelighed og for terrorisme i srdeleshed inden for EU .
<P>
Fru formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , sammenfattende kan jeg sledes sige , at Kommissionen er enig i de principper , der kommer til udtryk i den fremragende betnkning af hr . Watson , hvem jeg lyknsker p det varmeste , ligesom de retningslinjer , der ligger i de henstillinger , som Parlamentet i dag tager stilling til .
I fortsttelse af det arbejde , som vi gennem flere mneder har vret optaget af , i tt kontakt med alle medlemsstater - jeg understreger med alle medlemsstater - og ikke blot nogle af dem , agter Kommissionen til september at forelgge Parlamentet og Rdet lovgivningsinitiativer om en harmoniseret definition af terrorisme som forbrydelse , indfrelse af et europisk mandat for eftersgning og pgribelse og af procedurer for hurtig overfrsel i stedet for formel udlevering ved visse typer forbrydelser , herunder terrorisme , idet jeg er overbevist om , at vi sledes til fulde imdekommer de nsker , som Parlamentets henstillinger rummer .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , ud over at takke kommissren for hans indlg , vil jeg anmode formanden om , at vi for at styrke det signal , vi har sendt under denne forhandling , stemmer om Watson-betnkningen frst . Ikke sidst , sdan som det er planlagt .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , at dmme efter bifaldet tilslutter medlemmerne sig dette forslag , og eftersom ingen gr indsigelse , vil vi indlede afstemningen med Watson-betnkningen .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Det er mig en glde at kunne byde velkommen til det svenske parlaments transportudvalg , som har taget plads i den officielle loge .
Udvalget ledes af formanden , Monica hman .
<P>

<P>
Det glder os at modtage vores svenske kolleger , som reprsenterer de fem politiske partier i det svenske parlament . Udvalget besger Europa-Parlamentet for at mde kollegerne i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
<P>
Vi nsker udvalget et behageligt og udbytterigt ophold .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Fru formand , jeg er ndt til at fremhve et problem , som jeg allerede har talt om ved flere lejligheder .
Siden sidste plenarmde i Parlamentet har 30 afrikanere mistet livet i forsget p at n den spanske kyst for at finde arbejde i Europa .
<P>
I samme periode er 2.800 blevet tilbageholdt , og jeg mener , at det nu er p tide , fru formand , at Parlamentet beskftiger sig med dette alvorlige problem , som vi alle burde skamme os over , og som krver , at vi griber ind .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , i betragtning M henvises der klart til Europardets definition af begrebet terroraktion .
Der henvises i vrigt senere i betnkningen endnu en gang til denne definition .
Jeg anmoder om , at den nederlandske oversttelse af betragtning M bringes i overensstemmelse med denne definition .
I den nederlandske skal der st " ...
og som pberber sig ...
" , og ikke kun : " ...
som har ...
" , fordi der s ikke er en sammenhng mellem volden og pberbelsen , og det er klart , at Europardets definition sigtede imod denne sammenhng .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Absolut , fru Maes , vi skal sikre , at alle sprogudgaver stemmer overens . Det er srdeles vigtigt , at sprogbrugen er prcis .
<P>
( Henstillingen vedtoges )
<P>
Forenklet procedure - Procedure uden afgivelse af betnkning
<P>
Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) nr . 685 / 2001 af 4. april 2001 om fordeling mellem medlemsstaterne af de tilladelser , der modtages i henhold til aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Rumnien om bestemte betingelser for vejgodstransport og om fremme af kombineret transport ( COM ( 2001 ) 334 - C5-0273 / 2001 - 2001 / 0138 ( COD ) )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Henstilling uden forhandling ( A5-0268 / 2001 ) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Rdets afgrelse om undertegnelse af aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Rumnien om bestemte betingelser for vejgodstransport og om fremme af kombineret transport ( 8010 / 1 / 2001 - C5-0317 / 2001 - 2001 / 0032 ( AVC ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0281 / 2001 ) af Ruffolo for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om det kulturelle samarbejde i EU ( 2000 / 2323 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0279 / 2001 ) af Schmitt for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om flles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europisk luftfartssikkerhedsagentur ( COM ( 2000 ) 95 - C5-0663 / 2000 - 2000 / 0246 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0266 / 2001 ) af Swoboda for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af protokol 9 til tiltrdelsesakten for strig , Finland og Sverige , hvad angr kopointsystemet for lastbiler , der foretager transitkrsel gennem strig ( Hughes-proceduren ) ( COM ( 2000 ) 862 - C5-0769 / 2000 - 2000 / 0361 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0538 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om udvidelsesprocessen
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0251 / 2001 ) af Carlsson for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Estlands ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( COM ( 2000 ) 704 - C5-0604 / 2000 - 1997 / 2177 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0252 / 2001 ) af Schroedter for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Letlands ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( COM ( 2000 ) 706 - C5-0606 / 2000 - 1997 / 2176 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0253 / 2001 ) af Souladakis for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Litauens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( COM ( 2000 ) 707 - C5-0607 / 2000 - 1997 / 2178 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0254 / 2001 ) af Gawronski for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Polens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( COM ( 2000 ) 709 - C5-0609 / 2000 - 1997 / 2174 ( COS ) )
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 2 , stillet af De Grnne
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , jeg var ndt til at vente for at se , om Den Liberale Gruppes ndringsforslag gik igennem .
Nu handler det om ndringsforslag 2 . Der er her tale om henvisningen til BSE i ansgerlandene .
Denne risiko nvnes kun i betnkningen om Polen .
Jeg har derfor stillet et ndringsforslag om , at denne risiko ogs glder i andre lande , fordi det ellers ville vre diskrimination af Polen .
Dr har jeg beget en fejl . Der blev sagt " i alle andre lande " , men det skal hedde " i andre lande " .
Der er en forskel i grupperingen .
Ellers anbefaler jeg Parlamentet at vedtage dette ndringsforslag for ikke at diskriminere Polen .
<P>
( Parlamentet tilkendegav , at det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0255 / 2001 ) af Jrgen Schrder for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse om Den Tjekkiske Republiks ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( COM ( 2000 ) 703 - C5-0603 / 2000 - 1997 / 2180 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0256 / 2001 ) af Wiersma for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Slovakiets ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( COM ) ( 2000 ) 711 - C5-0611 / 2000 - 1997 / 2173 ( COS ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , jeg anmoder Parlamentet om at vedtage en mundtlig ndring til betnkningen om Slovakiet med flgende ordlyd - og jeg lser op p tysk :
<P>
beklager , at det ikke er lykkedes at opn et kompromis med henblik p en ny inddeling af forvaltningsomrder , som ogs kunne finde tilslutning blandt reprsentanterne for det ungarske mindretal .
<P>
( NL ) Fru formand , jeg foreslr dette , fordi det stttes bredt .
Jeg har drftet det med ordfreren .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Hr . Oostlander , ndringsforslaget indfjes sledes i begyndelsen af betnkningen , og det sttes straks under afstemning ?
Der er ikke tale om , at det griber ind i andre ndringsforslag ?
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Det afhnger af , hvad Gruppen De Grnne mener .
Hvis De Grnne frst vil stemme om deres ndringsforslag , kan vi stemme om dette bagefter , fordi det er en svagere udgave .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Jeg vil rdfre mig med ordfreren , hr . Wiersma .
<SPEAKER ID=74 NAME="Wiersma">
Fru formand , i lyset af formuleringen af ndringsforslaget og i lyset af vores betnkeligheder ved den igangvrende debat i Slovakiet om regional decentralisering kan vi sttte dette ndringsforslag . Dette sker ogs i erkendelse af , at der er forhandlinger og drftelser i gang om disse provinsers kompetencer .
Vi hber alle , at koalitionsregeringen i Slovakiet finder en lsning p den overordnede regionale decentralisering .
P den baggrund sttter jeg som ordfrer ndringsforslaget .
Jeg hber , at min gruppe vil flge mit eksempel .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , hvis jeg har forstet hr . Oostlander rigtigt , vedrrer det vores ndringsforslag 3 .
I s fald vil vi trkke det tilbage , og den mundtlige formulering heraf vil derefter vre formuleringen i teksten .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Udmrket , det er efter min opfattelse en acceptabel lsning .
<P>
( Parlamentet tilkendegav , at det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0257 / 2001 ) af Queir for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Ungarns ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( COM ( 2000 ) 705 - C5-0605 / 2000 - 1997 / 2175 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0258 / 2001 ) af Van Orden for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Bulgariens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( COM ( 2000 ) 701 - C5-0601 / 2000 - 1997 / 2179 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0259 / 2001 ) af Nicholson of Winterbourne for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Rumniens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( COM ( 2000 ) 710 - C5-0610 / 2000 - 1997 / 2172 ( COS ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=77 NAME="Nicholson of Winterbourne">
Fru formand , jeg vil gerne prcisere mine bemrkninger fra i gr om min betnkning for at undg eventuelle misforstelser vedrrende spanske familiers adoption af rumnske brn p tvrs af landegrnser inden for de sidste 10 r .
<P>
Jeg kan kategorisk sige , at langt strsteparten af disse sager har vret behandlet fuldstndigt og korrekt af de spanske myndigheder og de pgldende familier .
Jeg ved , at udfaldet har vret lykkeligt i mange tilflde , og at mine spanske kolleger her i Parlamentet kender til nogle af dem .
<P>
Jeg kan tilfje , at myndighederne i EU-medlemsstaterne selvflgelig har handlet fuldstndig korrekt i denne flsomme sag , og at ingen har handlet mere rigoristisk end de spanske myndigheder .
<P>
Jeg takker mine spanske kolleger her for at gre mig opmrksom p dette behov for prcision , og navnlig hr . Gil-Robles Gil-Delgado og hr .
Salafranca Snchez-Neyra . Jeg ser frem til et fortsat frugtbart samarbejde med alle mine spanske kolleger i Parlamentet fremover .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0260 / 2001 ) af Volcic for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Sloveniens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( COM ( 2000 ) 712 - C5-0612 / 2000 - 1997 / 2181 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0261 / 2000 ) af Poos for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Cyperns ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( COM ( 2000 ) 702 - C5-0602 / 2000 - 1997 / 2171 ( COS ) )
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 16 , stillet af ELDR-Gruppen
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Fru formand , i modstning til hr . Wiersma taler jeg bare p nederlandsk .
Der er en lille fejl i stemmelisten . Den Liberale Gruppes ndringsforslag 16 og De Grnnes ndringsforslag 9 er nemlig identiske .
Det har vi ogs aftalt , s det er efter min mening mere praktisk at stemme om de to samtidig for ikke at skabe forvirring .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Ingen i Gruppen De Grnne gr indsigelse . Jeg stter sledes ndringsforslag 16 , stillet af Den Liberale Gruppe , og ndringsforslag 9 , stillet af Gruppen De Grnne , under afstemning , idet jeg understreger , at ordfreren er indforstet hermed .

<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 5 , stillet af Gruppen De Grnne
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Frassoni">
Fru formand , jeg vil gerne komme med et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 5 .
Der , hvor der str " udlst af uro og voldshandlinger i begyndelsen af tresserne " ( triggered by unrest and acts of violence starting in the early sixties ) , vil vi gerne udskifte ordene " udlst af " ( triggered by ) med ordene " i klvandet p " ( which followed ) .
<P>
Formlet med dette mundtlige ndringsforslag er blot at afklare eventuelle misforstelser , der berettiger Tyrkiets invasion af Cypern .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
nsker nogen at gre indsigelse mod det mundtlige ndringsforslag ?
<SPEAKER ID=82 NAME="Poos">
Fru formand , jeg ser mig ndsaget til at gre indsigelse mod det mundtlige ndringsforslag .
Vi kender alle Cyperns historie , som er kompleks , og som vidner om fejl p begge sider .
Den foreliggende betnkning er imidlertid ikke af historisk art , men er en betnkning om tiltrdelsesforhandlingerne , hvorfor det omhandlede ndringsforslag efter min opfattelse ikke hrer hjemme i denne betnkning .
<P>
( Formanden konstaterede , at mere end 12 medlemmer rejste sig og tilkendegav , at de ikke nskede det mundtlige ndringsforslag taget i betragtning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0262 / 2001 ) af Stenzel for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Maltas ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( COM ( 2000 ) 708 - C5-0608 / 2000 - 1999 / 2029 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0249 / 2001 ) af Collins for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rdet om beskyttelse af luftpassagerer i Den Europiske Union ( COM ( 2000 ) 365 - C5-0635 / 2000 - 2000 / 2299 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0264 / 2001 ) af Gerhard Schmid for Det Midlertidige Udvalg om Echelon-aflytningssystemet om eksistensen af et globalt system til aflytning af privat og konomisk kommunikation ( Echelon-aflytningssystemet ) ( 2001 / 2098 ( INI ) )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo">
Fru formand , i mit indlg om denne betnkning nvnte jeg de forkerte numre p de ndringsforslag , jeg anmodede om vedtagelsen af .
Numrene p de ndringsforslag , som jeg anbefaler , at vi stemmer for , er 16 , 17 , 18 , 19 og 22 .
Det er de numre , der er angivet i mdedokumenterne .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Watson ( A5-0273 / 2001 )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke Dem , fordi De var s venlig at opfordre de tilstedevrende parlamentsmedlemmer til at lytte til mine 17 stemmeforklaringer - der er dog i virkeligheden kun 16 - og det vil jeg ogs , fordi der i et dokument , som skal ndre forretningsordenen , er stillet et anti-Fatuzzo-ndringsforslag , der tager sigte p at begrnse antallet af mundtlige stemmeforklaringer under vores mdeperioder til hjst tre . Jeg glder mig derfor over , at De opfordrede parlamentsmedlemmerne til at lytte til hr .
Fatuzzos stemmeforklaringer , som i dag begynder med hr . Watsons betnkning om EU ' s rolle i bekmpelsen af terrorisme .
<P>
Pensionistpartiet - som meddeler , at jeg har stemt for betnkningen p partiets vegne - foreslr , at man for virkelig at bekmpe terrorismen helt undlader at nvne terrorhandlinger i pressen og i fjernsynet .
<P>
Terroristerne vil gerne have udbredt kendskabet til deres forbrydelser , og det skal medierne ikke give dem lov til .
Vi br vedtage nogle direktiver om , at pressen og fjernsynet skal undlade at nvne terrorhandlinger .
<SPEAKER ID=88 NAME="Alavanos">
Ruffolo-betnkningen om det kulturelle samarbejde i EU indeholder mange positive forslag og ndringsforslag til Kommissionens oprindelige rapport , heriblandt
<P>
anvendelsen af 1 % af det samlede budget til kunst- og kulturprojekter
<P>
en rlig beretning fra Kommissionen om EU ' s kulturpolitik
<P>
trerige planer for det kulturelle samarbejde
<P>
oprettelse af et europisk organ til overvgning af det kulturelle samarbejde
<P>
harmonisering af momssatserne .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at understrege , at Det Forenede Kongeriges ulovlige besiddelse af marmorskulpturerne fra Parthenon , der opbevares p British Museum , udgr et kolossalt uafklaret problem i det kulturelle samarbejde mellem De 15 .
Europa-Parlamentet har med en officiel vedtagelse af den skriftlige Lomas-erklring for nogle r siden erklret , at det sttter en tilbagelevering af skulpturerne til Grkenland .
Jeg mener , vi br gre en mere aktiv indsats i denne henseende .
<SPEAKER ID=89 NAME="Ahern">
Udleveringsprocedurerne mellem medlemsstaterne kan ikke afskaffes i praksis , uden at der indfres flles mindstekrav til procesretten for at garantere de grundlggende rettigheder .
Afvisningen af De Grnnes ndringsforslag , som krver , at medlemsstaterne indgr en sdan aftale , betyder , at betnkningen , som ellers er seris og vigtig , lider af en grundlggende mangel .
Dette er af s grundlggende betydning for de europiske borgere , at jeg desvrre ikke kunne stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=91 NAME="Caudron">
Jeg sttter den foreliggende initiativbetnkning , som tilskynder EU ' s medlemsstater til i hjere grad at koordinere bekmpelsen af terroraktioner .
<P>
I de senere r har EU i tiltagende omfang oplevet terroraktioner p europisk jord , og ingen stater er helt get fri .
Det traditionelle retslige samarbejde og politisamarbejde viser sig ofte utilstrkkeligt til bekmpelse af den nye form for terrorisme , som er et resultat af internationale terroristnet . Disse net er etableret i flere lande og udnytter de juridiske smuthuller , der er opstet p grund af efterforskningens territoriale begrnsninger , og de modtager undertiden betydelig logistisk og konomisk sttte .
Vi m selvsagt tage afstand fra disse handlinger , som rammer familier , skaber traumer og skaber et klima af utryghed i de omrder , der er hrdest ramt .
Men frst og fremmest m vi stille konkrete forslag , som tager sigte p at bringe disse skndige handlinger til ophr .
Det er formlet med den foreliggende betnkning . Der er grund til at fremhve flgende forslag :
<P>
Der foresls et " europisk mandat for eftersgning og pgribelse " med henblik p bekmpelse af terrorisme inden for rammerne af indsatsen mod kriminalitet , den vre sig organiseret eller ej , menneskehandel , forbrydelser mod brn , ulovlig handel med narkotika og vben , korruption og svig .
<P>
Der foresls minimumsregler p europisk plan for , hvad der udgr kriminelle handlinger , og for straffene for terrorisme .
<P>
Den formelle udleveringsprocedure foresls afskaffet , og princippet om gensidig anerkendelse mellem EU ' s medlemsstater af strafferetlige afgrelser vedrrende kriminelle terroraktioner foresls vedtaget .
<P>
Der foresls relevante retlige instrumenter med henblik p at sikre en tilnrmelse af de nationale lovbestemmelser om erstatning til ofre for terroristforbrydelser .
<P>
I lighed med ordfreren finder jeg det endvidere vsentligt , at der ydes en indsats for at forebygge terroraktioner .
Medlemsstaterne br fortsat fre en uddannelses- og socialpolitik , som sigter p at forhindre enhver form for social , konomisk og kulturel udstdelse .
Fattigdom og manglende uddannelse skaber grobund for alle former for fundamentalisme .
Vi kan ikke lngere lukke jnene for disse handlinger , som truer vores samfund og den fortsatte demokratiske udvikling af disse .
<SPEAKER ID=92 NAME="Kirkhope">
De britiske Konservative stemte for Watson-betnkningen for at signalere , at vi ikke giver os en tomme i bekmpelsen af terrorisme , og isr for at vise solidaritet med vores kolleger , der er involveret i den fortsatte kamp mod terroristerne , bl.a. ETA .
<P>
De Konservative har en lang og stolt tradition for bekmpelse af terrorisme , men vi har lige s stor tradition for modstand mod uberettiget indblanding i og politisering af retsprocessen .
Vi er bekymrede for , at en udvidelse af Fllesskabets kompetence p dette omrde vil gre det svrere for medlemsstaterne at trffe de foranstaltninger , som de finder ndvendige for at bekmpe dette problem .
Vi mener , at det er for tidligt at give Europol vidtrkkende befjelser , og vi str fast p , at p grund af de forskellige nationale retstraditioner m lsningen vre samarbejde og ikke harmonisering .
<P>
Vi vil under ingen omstndigheder sttte nogen , som med magt forsger at underminere lovlige demokratiske institutioner .
<SPEAKER ID=93 NAME="Lambert">
Jeg kan desvrre ikke sttte anmodningen om enstemmighed i Parlamentet om denne betnkning .
Som medlem af De Grnne foretrkker jeg altid ikkevold , og efter min mening er der absolut intet , der berettiger vold som et middel til forandringer i en demokratisk stat .
Hvor man har mulighed for at stemme , er vold ikke lngere nogen mulighed .
Jeg bifalder den sondring , der foretages i afsnit T med hensyn til tredjelande .
Mit " nej " skal ikke tolkes som sttte til terrorisme , men bygger p en enkelt vigtig faktor .
<P>
Det drejer sig om den gensidige anerkendelse af retsafgrelser i kriminalsager .
Medmindre der etableres nogle flles minimumsstandarder for procesret , br dette ikke vedtages .
Vi kan ikke bruge bekmpelsen af terrorisme til at underminere retsprocedurer og demokratiske sikkerhedsforanstaltninger , som er forskellige fra den ene medlemsstat til den anden .
Parlamentet valgte ikke at vedtage ndringsforslag 1 , som stillede krav om disse minimumsstandarder .
<P>
Jeg m ogs indrmme , at jeg er lidt urolig over at sttte en betnkning , som ikke medtager visse sprgsml ssom statsterrorisme , forbud mod visse organisationer , der er aktive i lande uden for EU , samt grundlaget for sdanne beslutninger og endelig mangelen p en definition af " miljterrorisme " .
<P>
Det er dog mangelen p et mindstekrav til retslige sikkerhedsforanstaltninger , som fr mig til at stemme " nej " .
<SPEAKER ID=94 NAME="Nicholson">
Jeg besluttede at stemme for denne reform , selv om jeg har mange forbehold over for virkningen af nogle af henstillingerne .
<P>
Jeg gr det i hbet om , at det vil betyde meningsfyldt samarbejde mellem medlemsstaterne om at udrydde vold og terrorisme .
Ulster-unionisterne har kmpet mod vold i rtier , og det vil vi fortsat gre i fremtiden .
<P>
Vi ser terroristernes globalisering med arrestationen af tre IRA-aktivister i Colombia .
Det viser , hvor udbredt terrorismen og flgerne af terrorismen er blevet .
<P>
Betnkning af Ruffolo ( A5-0281 / 2001 )
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , for to uger siden var jeg i Verona .
Jeg var i Veronas arena for at hre en meget smuk opera af Giuseppe Verdi , La traviata .
Jeg havde aldrig fr haft lejlighed til at overvre en opera , og det beklager jeg . Forestillingen var og er dog s smuk , at det efter min mening er en god id at lade hele Europa f gavn af disse kulturprodukter .
<P>
Det er derfor en fordel med betnkninger som hr . Ruffolos , hvor der tages hjde for et kultursamarbejde .
For det er selvflgelig ikke kun Italien , som skal udbrede kendskabet til sine kulturelle aktiviteter , men ogs de 14 andre EU-lande og de 12 ansgerlande .
<SPEAKER ID=96 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Den foreliggende betnkning indeholder i begrundelsen en anmodning til Kommissionen og medlemsstaterne om at udvikle et mere forpligtende kulturpolitisk samarbejde .
Og med god grund , eftersom betnkningen ogs anfrer , at kun 0,1 % af fllesskabsbudgettet i 2000 blev afsat til kulturen og den audiovisuelle sektor !
<P>
Hvad dkker begrebet " den europiske kultur " , som bestandig anvendes i den foreliggende betnkning ?
Begrebet er ikke entydigt defineret , og man m sprge , p hvilken mde den europiske kultur adskiller sig fra den universelle kultur , hvis rigdom er de forskellige kontinenters bidrag til helheden .
<P>
Betnkningen henfrer i en af betragtningerne en rkke omrder til det kulturelle felt , herunder ophavsret , flgeret , liberalisering af telekommunikationsmarkedet , konkurrenceret ( bl.a. finansiering af film , faste bogpriser , teatersttte , mediekoncentrationer ) mv .
I virkeligheden drejer det sig ikke som angivet om kulturelle anliggender , men om markedsanliggender , ja , om forretningsanliggender !
<P>
Betnkningen omtaler til gengld ikke de helt grundlggende sprgsml .
Er alle i EU sikret adgang til kulturen ?
Kan alle i EU i det hele taget lse og skrive ?
Har alle haft adgang til optimal skolegang ?
<P>
Disse sprgsml interesserer ikke de europiske myndigheder , for hvem det afgrende sprgsml er den konkurrenceretlige regulering af kulturelle forretningsanliggender .
<P>
Vi har af disse rsager stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=97 NAME="Caudron">
Jeg glder mig over , at Europa-Parlamentet , som reprsenterer de europiske borgeres nsker , har udnyttet initiativretten og opfordret Kommissionen til at stille konkrete forslag p det kulturelle omrde .
<P>
Europa-Parlamentet har siden 1974 understreget behovet for en kulturpolitik p fllesskabsplan .
Og med god grund , eftersom kulturen er en grundlggende bestanddel af EU ' s identitet .
Kulturen udgr et flles grundlag , som samler befolkningerne og styrker tilhrsforholdet til det flles europiske omrde .
<P>
Det drejer sig selvsagt ikke om at fremme en europisk kulturpolitik , som tilstrber ensartethed .
Tvrtimod drejer det sig om at fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed og den flles kulturarv .
<P>
Det er vigtigt i en tid , hvor borgerne stter sprgsmlstegn ved det europiske projekt , at vi sger at styrke borgernes flelse af at vre EU-borgere .
Det er en afgrende forudstning for udarbejdelsen af en europisk forfatning .
<P>
Hr .
Ruffolos betnkning skal ses i dette perspektiv . Der peges p flere omrder , hvor der br sttes ind .
Kommissionen opfordres sledes til flgende :
<P>
at forelgge Europa-Parlamentet og Rdet et forslag til henstilling , som forpligter Kommissionen til at forelgge de to institutioner en rlig beretning om EU ' s og medlemsstaternes kulturpolitik , og som opfordrer medlemsstaterne til sammen med Kommissionen aktivt at bidrage til at udarbejde og gennemfre en trerig plan for kulturelt samarbejde ,
<P>
at oprette et europisk organ til overvgning af det kulturelle samarbejde ,
<P>
med henblik p at vurdere og revidere Kultur 2000-rammeprogrammet at indkalde et Kulturforum 2 , der p grundlag af det her omhandlede beslutningsforslag skal definere vrdier og ml for og udformning af det europiske kultursamarbejde ,
<P>
at gennemfre en undersgelse af mulighederne for p fllesskabsplan at harmonisere principperne om , hvorledes kunstvrker og kunstnerisk arbejde skal behandles skattemssigt ,
<P>
med henblik p WTO ' s kommende topmde at understrege EU ' s holdning .
<P>
Afslutningsvis erindrer jeg om , at jeg som ordfrer for det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling ( FTU-rammeprogram ) , har stillet ndringsforslag , som tager sigte p at styrke forskningen p det kulturelle omrde .
<SPEAKER ID=98 NAME="Uca">
Et forstrket kulturelt samarbejde p europisk plan er gldeligt og nskeligt .
Jeg har stemt for Ruffolo-betnkningen , for jeg er overbevist om , at et forstrket kulturelt samarbejde frer til gensidig berigelse .
Ved at lre andre kulturer at kende vokser den gensidige forstelse for fred i befolkningerne .
Den kultur og det sprog , som indvandrerne i Europa har , m ikke ignoreres , og jeg krver , at Unionen ogs sttter deres kulturelle vrk med finansielle tilskud .
<P>
Det kulturelle samarbejde i Europa er et grundlggende aspekt ved en dybere europisk integration .
Ved at lre de forskellige kulturer at kende kan der sagtens skabes en europisk identitet hos borgerne .
Det anser jeg for srligt vigtigt , for Europa er stadig langt vk for borgerne . Europa ligger i det fjerne Bruxelles .
<P>
Europa udmrker sig foruden sin enhed ved sin kulturelle mangfoldighed .
Det er en uvurderlig vrdi , og det fremmer den fredelige sameksistens i Europa .
Jeg gr ind for , at folk i Europa ikke kun skal leve ved siden af hinanden , men derimod frst og fremmest med hinanden .
<P>
Betnkning af Schmitt ( A5-0279 / 2001 )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , som De ved , er antallet af ldre og pensionister steget stt i det sidste stykke tid , hvilket jeg selvflgelig ogs glder mig over som reprsentant for Pensionistpartiet .
Dette stadig strre antal af ldre og pensionister rejser rundt i verden - og navnlig inden for EU - og de rejser stadig oftere med fly .
<P>
De har klaget til mig over forskellige ting med hensyn til behandlingen i flyet , flytiderne og forsinkelserne , og derfor kan jeg kun bifalde og stemme for en betnkning , der tager sigte p at forbedre lufttransportens kvalitet .
<SPEAKER ID=100 NAME="Krivine og Vachetta">
Sprgsmlet om sammenhngende og ensartede sikkerhedsregler for lufttransporten er i dag srdeles aktuelt .
Lufttrafikken har udviklet sig betydeligt , og sikkerhedssprgsmlet br tillgges den strste vgt .
Heri er vi helt enige .
Ikke desto mindre er vi imod oprettelsen af et europisk luftfartssikkerhedsagentur p det foreliggende grundlag .
<P>
Der fokuseres tydeligvis p udviklingen af det internationale marked .
Oprettelsen af et luftfartssikkerhedsagentur gr hnd i hnd med liberaliseringen af luftrummet , og agenturet er et vben i krigen mod USA om luftfartsstandarder .
Tilsyneladende er det et sprgsml om at sikre sammenhng . I virkeligheden drejer det sig snarere om konkurrencehensyn .
Luftfartssikkerhedsagenturet er et ndvendigt skridt p vejen mod den annoncerede deregulering inden for lufttransporten . I nste fase berres ogs personalet og flynavigationstjenesterne af agenturets afgrelser .
Personalet informeres eller hres i jeblikket , men inddrages aldrig som eksperter .
Dette m betegnes som foruroligende set i lyset af de omfattende omstruktureringer og afskedigelser , der i jeblikket pgr hos bl.a. AOM , Sabena og Swissair .
Det omhandlede agentur br koncentrere sig om n opgave , nemlig sikkerheden . Agenturet br inddrage arbejdstagerne i bestrbelserne for at lse denne opgave og p grundlag af hjeste standard sikre ensartede regler i de enkelte europiske lande .
<SPEAKER ID=101 NAME="Markov">
Flertallet i min gruppe sttter hr . Schmitts betnkning .
Fordelene ved at oprette et luftfartssikkerhedsagentur p europisk plan i stedet for 15 nationale organer er ubestridt , da der sledes kan gennemfres
<P>
ensartede godkendelsesprocedurer
<P>
ensartede bestemmelser inden for luftfartssikkerhed og miljbeskyttelse
<P>
ensartede sikkerhedsregler i forbindelse med produkter , personer og organer ,
<P>
og samtidig vil der vre en anerkendt partner for udenlandske luftfartsmyndigheder .
<P>
Agenturets opgaver er klart defineret . Der er tale om bedmmelsesvirksomhed , teknisk bistand til Kommissionen , udstedelse af de ndvendige love , gennemfrelse af inspektioner og undersgelser , kontrol af anvendelsen af bestemmelserne , udarbejdelse og finansiering af forskningsprojekter og samarbejde med tredjelande .
<P>
I Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme blev der samstemmende vedtaget andre vigtige ndringsforslag , der bde styrker agenturets uafhngighed i forhold til Kommissionen og definerer agenturets informationspligt over for Europa-Parlamentet .
<P>
For min gruppe er det ogs vigtigt , at der fastlgges regler om at ge gennemskueligheden .
Agenturet
<P>
er underlagt den almindelige budgetprocedure
<P>
er underkastet fllesskabsbestemmelserne om bekmpelse af svig
<P>
vil regelmssigt blive evalueret eksternt .
<P>
Derfor har vi stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=102 NAME="Meijer">
Der er stor risiko for , at luftfarten er ved at ende i et farligt kaos .
Idet forskellige selskaber med forskellige takster og et ulige tjenesteydelsesniveau kmper om de samme travle forbindelser , er risikoen for uansvarlig handling og eventyrlyst strre end for den indtil nu forholdsvist overskueligt ordnede persontrafik p jorden .
Desuden bliver luftrummet mere og mere overfyldt , hvilket ger faren for ulykker meget .
At luftfarten ikke kun er farlig , men ogs usund , fremgr af den trombose , som passagerer , der sidder stille lnge p for lidt plads , fr .
Derfor er det godt , hvis der oprettes et organ , som kan gennemfre de bedst mulige sikkerhedsregler i Europa .
Hvis vi i 12 r har fundet Joint Aviation Authority for uforpligtende og vil oprette et nyt organ , som i overensstemmelse med EU-forskrifterne skal opn det hjst mulige beskyttelsesniveau , er sprgsmlet , om det nye europiske agentur for luftfartssikkerhed skal vre uafhngigt af Kommissionen .
Det kan bestemt ikke vre en undskyldning for senere at deregulere lufttrafikken til fordel for det , som man kalder en " single sky " , hvorved luftsikkerhedsopgaver ender hos konkurrerende virksomheder , eksisterende kontroltjenester fjernes , og luftfartselskaberne m skre endnu mere ned p deres personale .
<SPEAKER ID=103 NAME="Titley">
Jeg hilser hr . Schmitts betnkning hjerteligt velkommen , da den opfordrer til oprettelse af et europisk sikkerhedsagentur med henblik p at forbedre luftsikkerheden .
Hvis dette forslag fres ud i livet , er der skabt et ensartet hjt sikkerhedsniveau inden for civil luftfart med flles sikkerhedsbestemmelser .
<P>
Der kan opns mange bde konomiske og praktiske fordele ved at skabe et flles paneuropisk luftfartssikkerhedsagentur . Hvis de forskellige nationale bestemmelser og certificeringsprocedurer kan erstattes af et flles europisk ensartet system , slipper vi af med de forskellige uregelmssigheder .
Det frer i den sidste ende til lavere omkostninger , standardisering af procedurer , og hvad vigtigere er , mindre bureaukrati .
Det er immervk lettere at overvge et enkelt sikkerhedssystem end 15 .
Det er yderst vigtigt , at passagererne fler sig trygge , nr de rejser med fly , og indfrelsen af flles europiske regler om civil luftfart vil bidrage kraftigt hertil .
<P>
Betnkning af Swoboda ( A5-0266 / 2001 )
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , hr . Swoboda har udarbejdet en betnkning om lastbiler i transit gennem strig , og navnlig gennem dalene og de meget sknne omrder , der er i strig , og som vi alle sammen kender eller gerne ville lre at kende .
<P>
Jeg gr strkt ind for , at EU gr en stadig strre indsats for at hindre stj og forurening fra lastbiler og andre transportmidler , s luften bliver ren og klar , ikke mindst i de beboelsesomrder og turistomrder , hvor de ldre mennesker og pensionisterne frdes .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Fru formand , jeg stemmer for Swoboda-betnkningen .
Problemet med transittrafik i alperegionen , som Swoboda-betnkningen omhandler , vedrrer ganske vist primrt strig , men det vedrrer ogs hele Brenner-strkningen .
Vi har dr det problem , at der med Kommissionens forslag og holdninger er get meget trovrdighed tabt i omrdet mellem Verona og Mnchen , fordi kontraktretten p det punkt skulle ndres ensidigt .
Vi gr ind for , at man trkker kologiske grnser .
Vi gr ind for , at man trffer foranstaltninger ved at tage hensyn til de personer og virksomheder , der er i omrdet , og giver dem lige rettigheder .
Men kontraktretten skal under alle omstndigheder overholdes , ogs i fremtiden .
<SPEAKER ID=106 NAME="Caveri">
Efter aftale med EU glder der i strig og Schweiz nogle begrnsninger for lastbiler , og man er i frd med at bygge eller planlgge nye jernbaner .
Dette er en del af det transeuropiske transportnet , hvor strkningen mellem Torino og Lyon skal vre et alternativ til vejene .
Kommissionen angav tunnellen mellem Aosta og Martigny , som indbyggerne i Valle d ' Aosta nsker at fremme brugen af , hvilket er i trd med Alpe-konventionens protokol om transport , som landene har underskrevet , og som Kommissionen ogs skal underskrive .
<P>
Man tester nu den gode vilje , nemlig ved hjlp af Mont Blanc-tunnellen og Frjus-tunnellen . Frstnvnte tunnel blev lukket for trafik efter tragedien , mens lastbiltrafikken er mangedoblet i sidstnvnte tunnel .
Befolkningen i de omkringliggende dale har givet udtryk for deres problemer og bekymringer . De har anmodet om en standsning af lastbiltrafikken i Chamonixdalen og om indfrelsen af kvoter i Valle d ' Aosta .
<P>
Der mangler nogle begrnsninger for den tunge trafik i Vestalperne .
Italien og Frankrig skal fastlgge sdanne grnser - og her vil jeg gerne minde om et lovforslag , jeg har stillet i Deputeretkammeret - i samrd med lokalsamfundene og informere EU herom , s EU ndrer det transeuropiske transportnet , hvilket der skal tages hjde for i Kommissionens hvidbog , som ogs skal omhandle transitkrsel i Alpeomrdet .
<P>
Det er ndvendigt at fastlgge nogle bestemmelser for vejtunnellerne mellem Italien og Frankrig , s vi nr frem til en ensartet lsning i forbindelse med genbningen af Mont Blanc-tunnellen .
<SPEAKER ID=107 NAME="Flemming, Karas, Pirker, Rack, Rbig, Schierhuber og Stenzel">
Vi , undertegnede medlemmer af Europa-Parlamentet fra delegationen for Det strigske Folkeparti / Det Europiske Folkeparti , har i dag enstemmigt forkastet Kommissionens forslag om at lade den skaldte 108 % -klausul om mngdemssig begrnsning af transitkrslen , der var ptnkt i den davrende protokol 9 vedrrende kopointsystemet for lastbiler , der foretager transitkrsel gennem strig , udlbe fr tiden og uden erstatning .
Denne plan fra Kommissionen er i strid med ordlyden og nden i de ordninger , der i sin tid blev forhandlet .
<P>
Men vi har stadig tillid til det og har med vores stemme til  2 , stk. a-c , i den lovgivningsmssige beslutning bidraget til , at der i de videre tiltag i forsget p at finde bredygtige og varige lsninger p transitproblematikken for skaldte flsomme omrder - og dermed ogs for strig og alpeomrdet - kan opns enighed mellem alle europiske institutioner , Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=108 NAME="Markov">
Sammen med kollegerne i min gruppe sttter jeg fuldt ud konklusionen - forkastelse af Kommissionens fremlagte dokument - i Hannes Swobodas betnkning om Kommissionens forslag om kopointsystemet for lastbiler , der foretager transitkrsel gennem strig .
<P>
Vi flger ordfrerens begrundelse om , at det mngdemssige loft for transitveje gennem strig skal bevares , da de oprindelige ml i protokol 9 om landevejs- og jernbanetransport samt den kombinerede transport endnu ikke er net .
Mlene var at begrnse nitrogenemission , stj og forringelse af trafiksikkerheden .
Men der er derimod en stigende tendens til transitkrsel , der alene p hovedtransitruten for lastbiler , strkningen Inntal-Brenner , fra 1993 til 2000 er steget med 16 % - for hele strig er det steget med 52 % , det vil sige 580.188 transitkrsler !
Ved mlestedet Vomp p motorvej A12 overskrides EU-grnsevrdien for NO2 p 40 ug / m3 inklusive tolerancemngde konstant .
Det er ogs tilfldet i andre alpedale med transitstrkninger .
Trods nogen reduktion af den samlede udledning af skadelige stoffer p grund af tekniske forbedringer p lastbiler har det alts resulteret i en stigning i CO2-emissionerne .
For at de oprindeligt fastsatte ml om en vedvarende og bredygtig reduktion af udledning af skadelige stoffer kan opns , er der alts behov for en mngdemssig begrnsning af transitkrsel med lastbiler .
Derfor forkaster vi Kommissionens forslag .
<P>
Jeg vil gerne stille et forslag som et led i debatten . Efter schweizisk forbillede burde man etablere jernbanespor til transitkrsel med lastbiler gennem strig .
<P>
Beslutningsforslag om udvidelsesprocessen ( B5-0538 / 2001 )
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , i forbindelse med rapporterne om udvidelsen - ikke blot hr . Broks betnkning , men ogs rapporterne om de enkelte ansgerlande - er det interessant at se , at hr .
Brok vedkender sig forkastelsen af Nice-traktaten i Irland . Han har bekrftet det , vi har sagt hele tiden , nemlig at Nice-traktaten i bund og grund ikke er ndvendig i forbindelse med udvidelsen .
Udvidelsen kan fortstte uden Nice-traktaten .
Det er yderst uheldigt , at vores egen regering forsger at tvinge folk til at skifte mening .
<P>
Hvad angr tiltrdelsesrapporterne om de enkelte lande , er jeg meget bekymret over betydningen af det flles udenrigs- og sikkerhedssprgsml , den kendsgerning , at landene tvinges til at blive medlem af NATO .
I rapporten om Malta beklages det f.eks. , at Malta er delt over sprgsmlet om medlemskab .
Jeg mener , at det er op til malteserne selv at afgre , om de nsker at deltage .
Hvis der er en klar opdeling , br der vre frit valg .
P Malta bruges Irland som eksempel p , hvordan man kan vre medlem af EU , have konomisk succes og stadig vre neutral .
Alt dette er forkert .
Vi m stoppe med at vifte med kunstige gulerdder foran ansgerlandene og vre rlige .
Irland er ikke lngere neutral .
Der samarbejdes om den flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik .
Irlands konomiske succes er ikke alene op til EU , hvilket mange konomiske eksperter vil sige .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , nr vi taler om EU ' s udvidelsesproces generelt , m jeg sige , at jeg stemte for .
Pensionistpartiet gr ind for EU ' s udvidelse af to grunde . Den frste og vigtigste grund er , at de st- og centraleuropiske lande i over 50 r har levet under et undertrykkende diktatur , og de fortjener , at man opfylder deres nske om at vre med i EU ligesom os .
Den anden grund , fru formand , er , at der allerede er mange ldre og pensionister i EU i dag .
Med ansgerlandenes optagelse bliver der endnu flere ldre og pensionister , og jeg kan kun vre glad for , at vi fr et EU med mange pensionister , som mske vil stemme p Pensionistpartiet i fremtiden .
<SPEAKER ID=111 NAME="Berthu">
Europa-Parlamentets forhandling om den forestende udvidelse af EU var tilfredsstillende i tre henseender .
For det frste vil 10 ud af 12 ansgerlande ( sandsynligvis med undtagelse af Rumnien og Bulgarien ) kunne optages p samme tid i 2004 .
De franske medlemmer af Europa-Parlamentet finder , at dette er positivt og i et vist omfang kan rde bod p den alt for lange ventetid .
<P>
For det andet noterer vi os , at der anlgges en ndret tone i forhold til ansgerlandene , som nu behandles som stater med krav p respekt .
I det beslutningsforslag , der er vedtaget , understreges det endog , at " befolkningernes vrdighed i tiltrdelseslandene aldrig m krnkes af kolde krav fra EU ' s side " .
Vi har ofte anfgtet den hovmodige , ja , undertiden ringeagtende holdning , der kom til udtryk fra fderalisternes side , nr man krvede , at ansgerlandene opgav deres suvernitet .
Vi hber , der ikke blot er tale om ndret sprogbrug , men om en reel udvikling .
<P>
Det tredje forhold , der giver anledning til tilfredshed , er beslutningsforslagets punkt 10 , som synes at vidne om accept af et mere fleksibelt Europa bestende af differentierede kredse .
Dette er efter vores opfattelse en mere realistisk holdning , forudsat at Frankrig ikke optrder i kredse , som domineres af ultrafderalistiske krfter .
Dette ville vre ensbetydende med , at man accepterer fleksibilitet for helheden , men til gengld skrper kravene for en mindre gruppe , hvilket ville vre ulogisk .
<P>
Det beslutningsforslag , der er vedtaget , indeholder imidlertid ogs afsnit , vi finder mindre tilfredsstillende og i nogle tilflde direkte uacceptable .
Eksempelvis er der et modstningsforhold mellem p den ene side kravet om skrpet kontrol ved de ydre grnser i ansgerlandene og p den anden side kravet om en mere smidig asylpolitik .
Det er endvidere nppe forsvarligt at opfordre til , at strukturpolitikken skal opretholdes for " hele Unionen " efter udvidelsen . Man burde hellere i en begrnset periode koncentrere indsatsen om de nye medlemslande .
Endelig er det ikke acceptabelt , nr det anfres , at den irske folkeafstemning br give anledning til , at der sges en procedure til ndring af Unionens traktater , som omgr en sdan modstand ( jf. betragtning E ) .
Holdningsndringen synes sledes ikke at omfatte respekt for de nationale demokratier , nr disse siger nej til EU ' s forslag !
<SPEAKER ID=112 NAME="Bonde og Sandbk">
For at der ikke skal herske nogen tvivl om , at vi er positivt indstillet over for optagelsen af de nye ansgerlande , har vi stemt for betnkningen .
Der er dog flere srdeles kritisable forhold i betnkningen og i udvidelsesforhandlingerne i det hele taget .
Srligt punkt E " ...
Europas borgere ikke forstr Unionens historiske indsats for at skabe fred , sikkerhed og velstand p hele kontinentet " , springer i jnene som vrende arrogant .
<P>
Vi stemte imod under afstemningen ved navneoprb , men er principielt ikke imod , at man ndrer proceduren til ndring af Unionens traktater .
Men vi er betnkelige over for , om den foreslede ndring overhovedet vil f praktiske konsekvenser for det resultat , man vil opn med en eventuelt konventsmodel .
Positivt er dog , at man i punkt 2 taler om at " udvikle alternative muligheder for en sikkerheds skyld " .
<SPEAKER ID=113 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Om end der ansls en optimistisk tone i de foreliggende betnkninger om de steuropiske lande , som udgr hovedparten af ansgerlandene , tegnes der reelt et dystert billede af de pgldende lande .
<P>
Der tales om en foruroligende hj grad af korruption , om overfyldte fngsler , om en omfattende illegal handel med kvinder og brn med henblik p prostitution og seksuelt misbrug , om hj arbejdslshed , om fattigdom , om miljproblemer , om skuffende konomiske udsigter , om hastig spredning af hiv-virus , om undertrykkelse af mindretal , og diskriminering af sigjnere , for nu blot at nvne nogle af de udtryk , der anvendes om dette eller hint og undertiden om alle de steuropiske lande .
<P>
Ikke desto mindre udtrykkes der i betnkningen tilfredshed med , at privatiseringerne vinder frem , bl.a. p sundhedsomrdet , hvilket betyder , at en betydelig del af befolkningen afskres fra sundhedsydelser . Ligeledes udtrykkes der tilfredshed med , at udenlandske investeringer i og eksport til en rkke af disse lande er stigende .
<P>
Landenes tilbagevenden til uhmmet kapitalisme og den vestlige storkapitals stigende magt i landene giver sig allerede udslag i en betydelig forvrring af de sociale uligheder .
Bortset fra visse moraliserende advarsler er de foreliggende betnkningers budskab til ansgerlandenes regeringer frst og fremmest en opfordring til at fjerne de sidste hindringer for udenlandsk kapitals adgang til landene og en opfordring til at sikre arbejdskraftens fleksibilitet og mobilitet . Alts en opfordring til get udnyttelse af arbejdstagerne .
<P>
Vi nsker et forenet Europa omfattende hele det europiske kontinent , hvorfor vi ikke har stemt imod udvidelsen .
Vi har imidlertid undladt at stemme for at tilkendegive , at vi finder det uacceptabelt , at EU i samarbejde med de privilegerede samfundslag i ansgerlandene sger at ptvinge disse lande sin dominans , ligesom vi m modstte os , at landene i udvidelsens navn ptvinges en politik , som er vendt mod arbejdstagerne .
<SPEAKER ID=114 NAME="Eriksson, Frahm, Krarup, Okking, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Vi har ikke stemt for Broks beslutning .
Den er udtryk for en udvikling af det europiske samarbejde , som vi ikke kan sttte .
Vi finder sledes ikke , at udviklingen af flles forsvar er til gavn for hverken nuvrende eller kommende medlemsstater , og vi er imod at blande NATO ind i en beslutning om udvidelsen af EU .
Vi mener , at beslutningen springer alt for let hen over de problemer , som Schengen giver for flere ansgerlande , eksempelvis hvad angr den regionale samhrighed i form af handel med og anden kontakt til nabostater uden for unionen , herunder sprgsmlet om Kaliningrads fremtid , som ikke fr en seris behandling af ordfreren .
<P>
Desuden forholder beslutningen sig alt for lidt til de problemer , som de overgangsordninger , der krves fra EU ' s side , f.eks. vedrrende arbejdskraftens fri bevgelighed , rejser .
En sdan ordning vil dels forlnge problemet med illegal arbejdskraft fra ansgerlande i nuvrende medlemsstater , dels give ansgerlandenes befolkninger fornemmelsen af at vre anden klasses medlemmer af EU .
Endvidere mener vi , at beslutningen er alt for svag , nr det drejer sig om landbrugs- og strukturfondene .
Vi hilser velkommen , at ordfreren understreger ndvendigheden af at indtnke svel miljet som de sociale konsekvenser af ordningerne , men skal udvidelsen blive retfrdig , er en mindre justering p disse to afgrende omrder langtfra tilstrkkelig .
<P>
Endelig er forfatterens arrogance over for befolkningen helt uforstelig , og vi vil fastholde retten for hvert enkelt lands befolkning til selv at bestemme .
<SPEAKER ID=115 NAME="Figueiredo">
Modsigelserne i dette forslag til beslutning , hvortil der er fremlagt 31 ndringsforslag , viser , at der er store uoverensstemmelser om udvidelsen og de ml , der skal ns dermed .
<P>
De ansvarlige for EU har ptaget sig forpligtelser i forhold til ansgerlandene , som de endnu ikke har opfyldt , ligesom de nu ogs opstiller uantagelige krav , der naturligvis bringer de ml i fare , som de bekender sig til , og som faktisk ogs burde vre de store retningslinjer for tiltrdelsesforhandlingerne , ssom fred , udvikling og velstand for alle under hensyntagen til den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Hvis det p den ene side i den beslutning , som Europa-Parlamentets flertal gr ind for , hvdes , at vrdigheden hos ansgerlandenes borgere under ingen omstndigheder m krnkes p grund af urimelige krav fra EU ' side , og man anerkender , at visse diskriminerende forholdsregler vedtaget i Nice br ndres , s knyttes der p den anden side en helt uantagelig forbindelse mellem udvidelse af EU og af NATO .
Man glder sig over , at aftalerne om liberalisering af landbrugshandlen er blevet afsluttet , og appellerer til yderligere liberaliseringer af hensyn til nuvrende og kommende forpligtelser inden for WTO , mens man p det sociale omrde bner for overgangsperioder i den frie bevgelighed for personer , idet man p den mde imdekommer tyske og strigske nsker om at hindre lovlig beskftigelse for ansgerlandenes arbejdstagere i syv r , hvilket vi er imod .
<P>
Beslutningsforslaget behandler heller ikke p adkvat vis sprgsmlet om EU ' s kommende budget , selv om man ved , at der er store udviklingsforskelle , ikke blot mellem EU-landene , men ogs mellem de 15 nuvrende medlemsstaters gennemsnit og de 12 ansgerlande , hvilket vi ikke kan acceptere .
At bevge sig i retning af get konomisk og social samhrighed forudstter en dybtgende revision af de finansielle overslag og en kraftig styrkelse af Fllesskabets fonde for som minimum at opretholde den nuvrende sttte til samhrighedslandene , herunder Portugal , og p afgrende vis at bidrage til ansgerlandenes udvikling .
<SPEAKER ID=116 NAME="Krivine og Vachetta">
Nr det glder udvidelsesprocessen , sidestiller Rdet de 12 ansgerlande uden at tage hensyn til de steuropiske landes egenart . Man plgger dem et systemskifte , som indebrer , at den forestende udvidelse kvalitativt adskiller sig fra alle hidtidige udvidelser .
<P>
EU krver sledes , at det enkelte ansgerland viser evne til at tage konkurrencens udfordringer op , p bekostning af miljet , de sociale sikringsordninger og en politik med sigte p reel modernisering og fuld beskftigelse . Som en konsekvens heraf breder fattigdommen og arbejdslsheden sig .
<P>
I stedet for fortsat at rose de lande , der har gennemfrt de mest omfattende privatiseringer og har nedbragt statens udgifter mest , burde man analysere de reelle sociokonomiske konsekvenser , gennemfre et moratorium for privatiseringer , yde offentlig sttte til landenes videre udvikling og definere et nyt samfundsprojekt for EU , som omfatter bningen mod st og syd samt hensynet til beskftigelsen , miljet , sundheden og levestandarden .
<P>
I stedet forbereder EU sig p at modtage de nye lande som andenrangsmedlemmer , der plgges at overtage EU ' s acquis , og som udelukkes fra de goder , der flger af den flles landbrugspolitik eller strukturfondene .
Befolkningerne br konsulteres forinden , primrt i form af folkeafstemninger , og Europa br forpligte sig til at respektere svarene , uanset disses indhold .
<P>
Vi har af disse rsager ikke kunnet stemme for den fortsatte udvidelsesproces under de givne omstndigheder .
<SPEAKER ID=117 NAME="Martinez">
Udvidelsen er afgjort en stor begivenhed .
Den reduceres imidlertid til et offentligt tilbud om overtagelse eller fusion af kommerciel art i stedet for at blive betragtet som en vsentlig historisk begivenhed , hvor kristne folk finder hinanden og forenes i en tid , hvor den sekulre modstand p ny truer mod syd .
Anlgges denne mlestok p frihedens og lysets krfter over for fundamentalismens mrke krfter , burde ogs Ukraine og Rusland vre omfattet som Vestens bastioner .
<P>
Begrebet acquis communautaire er et udtryk for , at et vigtigt politisk sprgsml drukner i tekniske detaljer .
I ca . 30 kapitler , fra landbrug til beskatning over milj , SMV , uddannelse og transport , underkastes ansgerlandenes lovgivning , statsforvaltning , sociologi og endog moral en nje undersgelse , som i disse lande , der har levet under g , m vkke erindringer om en tyngende praksis , som endnu ikke er glemt .
I en af ansgerstaterne er det de strafferetlige bestemmelser vedrrende en given seksuel praksis , der anfgtes som en hindring for optagelse i EU .
I mange tilflde retter moralprdikenen sig mod svig og korruption . Som om vi ikke i EU siden 1993 har oplevet omfattende momssvindel .
Malta bebrejdes , at et favorabelt skattesystem tiltrkker for mange virksomheder . Som om Irland ikke har gjort det samme .
Og som om USA ikke gjorde det samme i stor stil med sine FSC-ordninger . Disse fordmmes ganske vist af WTO , men accepteres af Europa , som gerne slkker p ambitionerne for at tkkes stormagten .
<P>
Udvidelsen giver ikke p noget tidspunkt anledning til dialog og udveksling af erfaringer .
Polen har sledes med rette ppeget , at landets landbrugsordninger fungerer bedre end EU ' s , hvor 8 millioner dyr er nedslagtet p grund af mund- og klovsyge eller BSE , og hvor 136.000 mennesker formodes at vre smittet med den sjldne og ddelige Creutzfeldt-Jakobs sygdom .
<P>
Udvidelsen kunne vre en kilde til berigelse ved at bevare ansgerlandenes biodiversitet , bde med hensyn til flora og fauna , og ikke mindst ved at bevare de sociale bnd , der endnu eksisterer og ikke er brudt af ultrakapitalistisk fremfrd . I stedet reducerer Kommissionen denne historiske begivenhed til en betingelsesls annektering .
En Anschluss , kort sagt .
Dette forklarer ogs , at sagen er lagt i hnderne p en tysk kommissr , og at Europa-Parlamentets betnkning , som ved en tilfldighed , ogs er udarbejdet af et tysk medlem af Parlamentet .
<P>
Der er kastet nyt lys over sagen .
Udvidelsen er en realitet , men den er som i 1990 af tysk tilsnit .
Parentesen fra 1945 er sluttet .
Herrredmmet opstr p ny .
Vi fr p ny et Mitteleuropa . Evigt bde i geografisk og historisk henseende .
<SPEAKER ID=118 NAME="Meijer">
Hr . Brok gr ud fra en sammenfletning af NATO og EU .
Det er rigtigt , at Polen , Tjekkiet og Ungarn for nylig er blevet lokket ind i NATO med lfte om , at det ville fremskynde deres tiltrdelse af Unionen .
I den forbindelse tog man ikke notits af , at fire nuvrende EU-medlemsstater , Irland , Sverige , Finland og strig , ikke er NATO-medlemmer og heller ikke har til hensigt at blive det .
Jeg er imod iden om , at NATO skal ses om et militrt samarbejdsforbund mellem fem medlemsstater , nemlig USA , EU , Canada , Norge og Tyrkiet .
I vrigt er det ikke kun hr . Broks holdninger til NATO , som er et problem .
Udvidelsen af EU kan forstrke nationale modstninger , bl.a. fordi mange af de virksomheder , som endnu eksisterer i de stlige lande , ikke opfylder acquis communautaire p miljomrdet , og i bedste fald fr man typiske midlertidige lavtlnsproduktioner efter mexicansk eksempel .
De nye medlemsstater vil p den ene side kmpe med det tidligere DDR ' s problemer og p den anden side med Mexicos problemer , som er USA ' s fattige baggrd . Hr .
Broks entusiasme leverer i sidste ende et Europa fyldt med ulste problemer , bl.a. fordi han udelader alle de sociale sprgsml .
<SPEAKER ID=119 NAME="Souchet">
EU ' s medlemsstater har omsider udarbejdet et mere forpligtende regelst om sikkerheden til ss som en flge af Erikas forlis .
Der er tale om et omrde , hvor de flles interesser er uomtvistelige . Det er derfor beklageligt , at et s vigtigt emne kun i meget diskrete vendinger omtales i de foreliggende beslutningsforslag om de ansgerlande , der er direkte berrt heraf .
<P>
Vi har alle fortsat billederne af det forliste tankskib Erika i erindring og husker , at skibet var indregistreret i Valletta .
<P>
Vi ved alle , at seks ansgerlandes handelsflder figurerer p " den sorte liste " , der indgr i Paris-aftalememorandummet .
Det er , ud over Tyrkiet , Malta , Cypern , Letland , Rumnien og Bulgarien .
<P>
I forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne med de pgldende lande br der bl.a. lgges vgt p , at landene vedtager Erika I-pakken og Erika II-pakken , samt at de forpligter sig til at lse problemerne med bekvemmelighedsflag .
Det glder sikkerheden i vores kystomrder .
<P>
Betnkning af Carlsson ( A5-0251 / 2001 )
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , for nogle dage siden var jeg p sommerferie i Estland .
Der mdte jeg en fisker , som fiskede i stersen , og selv om det var sommer , var det meget koldt deroppe i Norden .
Jeg blev stende for at snakke med ham , og jeg fik at vide , at han var pensionist , og at han forsgte at fange nogle fisk for at tjene lidt ekstra ved siden af pensionen .
" Hvorfor det ?
" , spurgte jeg ham .
" Fr I ikke nogle ordentlige pensioner ?
" " Vores pensioner er desvrre meget , meget lave " , svarede han mig .
Jeg hber derfor , at man vil se p pensionernes strrelse i alle ansgerlandene , navnlig i Estland .
<SPEAKER ID=121 NAME="Krarup">
Jeg har stemt imod betnkningerne om udvidelsen af Den Europiske Union , idet den reelle politiske mlstning for EU ' s udvidelsesprojekt drejer sig om en konomisk og politisk underkastelse af ansgerlandenes befolkninger .
Der er tale om at indlemme en gruppe lande og ikke om reelle forhandlinger mellem ligevrdige parter .
En langsigtet freds- og velfrdsstrategi ville sigte p at bne EU  s markeder i stedet for at stille urimelige krav om indskrivning af et omfattende lovvrk , ansgerlandene ikke har indflydelse p .
<P>
Den vigtigste opgave for Folkebevgelsen mod EU er at internationalisere den folkelige modstand mod det samlede EU-projekt og arbejde for et frit Europa med bne , alsidige samarbejdsmuligheder , der ikke lses fast af EU  s lukkede , overstatslige bureaukrati .
<SPEAKER ID=122 NAME="Wuori">
Som stemmeforklaring for dagens afstemninger om udvidelsesbetnkningerne meddeler jeg frst , at jeg tilslutter mig til de synspunkter , som Patricia McKenna forelagde om udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender i forbindelse med udvidelsen .
Jeg meddeler samtidig , at jeg fejlagtigt er kommet til at stemme for ndringsforslag 4 til Carlsson-betnkningen , selv om jeg faktisk var imod dette ndringsforslag , som jeg anser for vrende betnkeligt med tanke p omrdets stabilitet .
<P>
Betnkning af Schroedter ( A5-0252 / 2001 )
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte ogs for Letlands optagelse i EU .
sterslandene har mange kulturskatte , fru formand , som mange pensionister i hele EU - men ogs mange unge - uden tvivl gerne ville besge .
Et udvidet EU , der sledes ogs omfatter Letland , og som giver mulighed for at se disse fantastiske menneske- og naturskabte kunstvrker , kan kun vre positivt .
<P>
Betnkning af Souladakis ( A5-0253 / 2001 )
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , Litauen har et stort problem med energiforsyningen og arbejdslsheden .
Jeg stemte for betnkningen , men jeg anmoder om , at EU yder en strre - ogs konomisk - sttte for at rde bod p mangelen p energi og arbejde i Litauen .
<P>
Betnkning af Gawronski ( A5-0254 / 2001 )
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , Polen br vre det frste ansgerland , der bliver optaget i EU .
Det gr det , fordi den fredelige revolution , som skabte demokrati i steuropa , netop startede i Polen - sdan som vi alle husker - med Solidaritets indsats og med den polske paves tilstedevrelse .
Derfor stemte jeg for betnkningen , og jeg hber , at polakkerne snart bliver reprsenteret her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=126 NAME="Caudron">
Som medlem af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Polen er det mig en glde at udtale mig om Gawronski-betnkningen .
Der er dels tale om en analyse af den aktuelle status over tiltrdelsesforhandlingerne med Polen og dels kontrol med , at Kbenhavnskriterierne overholdes ( de betingelser , der skal opfyldes i politisk og konomisk henseende og for s vidt angr gennemfrelsen af EU ' s acquis ) .
<P>
Den polske regering har vist vilje til at gennemfre de ndvendige reformer med henblik p hurtigst muligt at kunne optages i EU .
Det glder mig sledes , at Polen umiddelbart antages at kunne deltage i det nste valg til Europa-Parlamentet i 2004 !
<P>
Der er imidlertid stadig ulste problemer , herunder ikke mindst problemerne med landbruget .
Der br findes et kompromis og p grundlag heraf indgs en aftale mellem de polske myndigheder og Kommissionen om Polens deltagelse i den flles landbrugspolitik , ligesom der , p grundlag af kommissr Fischlers forslag , br gennemfres en " indfasning " af de direkte betalinger med henblik p gradvis integration af den polske landbrugssektor i fllesskabsordningen .
<P>
Jeg finder det endvidere ndvendigt p ny at rejse et sprgsml , som ikke er omtalt i betnkningen . Sprgsmlet sknnes at vre for kontroversielt .
Jeg finder imidlertid , der er grund til at erindre om det smertelige sprgsml om tilbagelevering af ejendomme , der blev konfiskeret efter Anden Verdenskrig .
Jeg ved , det er srdeles vanskeligt for de polske myndigheder at lse dette problem i svel konomisk som emotionel henseende .
Problemet br imidlertid drftes med henblik p at finde en afbalanceret lsning , som p bedst mulig mde tager hensyn til alle mtlelige emner .
<P>
Endelig er der grund til at ppege den indsats , det polske parlament har ydet for at tilpasse den nationale lovgivning til EU ' s acquis .
Denne tilpasning kan selvsagt give sig udslag i foranstaltninger , som i visse henseender besvrliggr befolkningens hverdag .
Der br i forbindelse med sdanne foranstaltninger fres en informations- og kommunikationspolitik , som tager sigte p at overbevise polakkerne om de fordele , optagelsen i EU indebrer .
<P>
Jeg nsker imidlertid at understrege , at omkostningerne i forbindelse med udvidelsen i videste forstand for svel medlemslandenes som ansgerlandenes befolkninger under alle omstndigheder er for intet at regne sammenlignet med de omkostninger , der vil vre konsekvensen , hvis udvidelsen ikke gennemfres !
<P>
Vi har alle et historisk ansvar i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=127 NAME="Krivine og Vachetta">
I betnkningen rettes en opfordring til Polen om at fremskynde en effektiv og pviselig overtagelse af EU ' s acquis med henblik p at overholde de forpligtelser , der er indget , og for fuldt ud at nyde gavn af de fordele , der flger af tiltrdelsen til EU .
Sprgsmlet er imidlertid , hvad EU ' s acquis reelt indeholder , som kan vre til fordel for befolkningen , og i srdeleshed for de polske landmnd .
<P>
Vi sttter afgjort ansgerlandenes og ikke mindst Polens krav om ikke at blive behandlet som andenrangsmedlemmer .
Reformerne af den flles landbrugspolitik og strukturfondene rummer imidlertid langt mere vidtrkkende forpligtelser end snvert afgrnsede budgetberegninger .
Landbrugsomrdet omfatter nogle af de strste udfordringer , nr det glder opfyldelsen af behov og sikring af grundlggende rettigheder , om det s drejer sig om retten til suvernitet p fdevareomrdet eller sprgsmlet om sundhed og milj , eller det drejer sig om regional ligevgt og beskftigelse .
Et ansgerland som Polen burde i fuldt omfang inddrages i fastlggelsen af en ndret europisk landbrugspolitik .
<P>
Polsk industri rammes hrdt af optagelsesforberedelserne , og Polens status er da ogs ndret fra den tidligere status som favorit til optagelse til den nuvrende outsiderstatus .
De foranstaltninger , der er ivrksat , har efterladt flere regioner i en katastrofetilstand med en officiel arbejdslshed p 16 % .
Den sociokonomiske fiasko i Polen m tilskrives de skaldte liberale instrumenter , der foreskrives i forbindelse med tiltrdelsen .
Vi har p denne baggrund ikke kunnet stemme for den foreliggende betnkning .
<P>
Betnkning af Jrgen Schrder ( A5-0255 / 2001 )
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Fru formand , hr . Fatuzzo er her ikke alene , hvilket er rart for ham .
Vi medlemmer kommer som regel ikke for sent til frokost , men jeg vil gerne forklare , hvorfor jeg stemte imod betnkningerne af Nicholson of Winterbourn og Schrder .
Selvflgelig vil jeg gerne nske disse lande , Tjekkiet og Rumnien , velkommen i EU med bne arme , men jeg nskede at protestere mod den mde , som Parlamentet forholder sig til atomkraft p .
Det er ikke vores opgave at rdgive selvstndige lande om , hvordan de skal srge for deres energianliggender , og det skader vores egen trovrdighed , nr vi gang p gang behandler atomkraft populistisk og glemmer faktaene .
Der er f.eks. foretaget en rkke internationale undersgelsesrejser til Temelin , og vrket opfylder alle internationale kriterier .
Hvorfor skal man s nedrive dette splinternye atomkraftvrk ?
Rumnien har til gengld kulkraftvrker , der er 40 r gamle - de er nsten p alder med mig . Det er alts fornuftigt af dem at bygge det moderne , canadiske atomkraftvrk .
Man m konstatere , at nr folk i disse ansgerlande lser vores tanker om atomkraft , s fr de nok kulstv i halsen og maden galt i halsen ogs .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Fru formand , jeg tilslutter mig hr . Vatanens bemrkninger .
Jeg stttede heller ikke Schrder-betnkningen , isr fordi punkt 43 og 44 stter sprgsmlstegn ved frdiggrelsen af atomkraftvrket Temelin og faktisk er i strid med det tidligere punkt 42 , som bifalder Melk-aftalen mellem Tjekkiet , den strigske regering og Europa-Kommissionen af december 2000 .
Indholdet i den aftale , og isr undersgelserne i forbindelse med den aftalte vurdering af indvirkningen p miljet , er i store trk blevet foretaget .
Hvad angr min undersgelse af oplysningerne , er der ingen sikkerhedsmssige rsager til ikke at g videre med indkringen af reaktor 1 .
P baggrund af denne modsigelse i betnkningen stttede jeg den ikke .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , Den Tjekkiske Republik har ansgt om medlemskab af EU , og det stemte jeg for .
I punkt 7 p side 7 og 8 i betnkningen str der , at Den Tjekkiske Republik skal foretage en reform af sit sundhedsvsen og pensionssystem for at reducere underskuddet .
Jeg er ikke enig i dette punkt .
Sundhedsvsenet og pensionssystemet br ikke vre det sted , hvor man sparer for at skabe balance p statsbudgetterne .
Borgernes sundhed og pension br vre den sidste post p statsbudgettet , som man rrer ved .
Frst br man srge for , at administrationen er ordentlig .
<SPEAKER ID=131 NAME="Gil-Robles Gil-Delgado">
Den spanske delegation i PPE-DE-Gruppen har stemt for betnkningen af baronesse Nicholson om Rumniens optagelse i EU i betragtning af ordfrerens redegrelse for spanske familiers adoption af rumnske brn , en redegrelse , som vi takker hjerteligt for .
Vi mener , at man p denne mde mere effektivt kan tage sig af bekymringerne hos fremtidige spanske forldre , som med strste omhu har gennemget alle de formaliteter , der er ndvendige for adoptionen , og som er blevet strkt foruroliget over de foranstaltninger til undersgelse og standsning af sagerne , som for nylig er blevet ivrksat .
<P>
Den spanske delegation i PPE-DE-Gruppen flger aktivt disse foranstaltninger og vil tage alle de ndvendige skridt over for de rumnske myndigheder og Fllesskabets myndigheder for at beskytte rettighederne for brn , som skal adopteres , ved at indfre bestemmelser , der udelukker enhver mulighed for , at der under dkke af adoption sker handel med brn , og ligeledes for at beskytte rettighederne for de forldre , som generst nsker at adoptere , og som i den hensigt bringer alle mulige ofre .
<SPEAKER ID=132 NAME="Krivine og Vachetta">
I betnkningen udtrykkes der bekymring over " det stigende budgetunderskud , som efter fradrag af indtgterne fra privatisering i 2001 nede op p 7 % af bruttonationalproduktet " , og den tjekkiske regering opfordres derfor til " at gennemfre de yderst ndvendige reformer af sundheds- og pensionssystemet " . Det ppeges endvidere , at " budgetkonsolidering ikke m gennemfres p en mde , der bringer mlet p mellemlangt sigt om social samhrighed i henhold til den europiske socialmodel i fare , navnlig ikke bekmpelsen af fattigdom og social udstdelse " .
<P>
Ordfreren tilfjer , ganske ude af trit med traditionel europisk tankegang , mske som et svar p de demonstrationer , der fandt sted i Prag , og som var rettet imod IMF ' s og Verdensbankens topmde , at " det er yderst pkrvet med fremtidsorienterede offentlige investeringer for at forbedre den sociale beskyttelse , den offentlige sundhed og uddannelsen ... " .
<P>
Vi vil i stigende omfang opleve denne tvetydighed mellem erklringer , som vidner om gode hensigter , og " liberale " instrumenter , som tager sigte p udbredte privatiseringer og fri konkurrence .
Tvetydigheden vidner om , at man ngter at erkende , at der er tale om en reel fiasko , og at de omhandlede instrumenter skaber splittelse .
<P>
Vi opfordrer til et moratorium , hvad angr de omhandlede politikker , og til , at der faststtes kriterier for den europiske integration , som ikke omfatter foranstaltninger , som forringer levestandarden og mulighederne for at f opfyldt de grundlggende behov .
Vi har af disse rsager ikke kunnet stemme for den foreliggende betnkning .
<SPEAKER ID=133 NAME="Raschhofer">
De Liberale har stemt for betnkningen om udvidelse vedrrende Den Tjekkiske Republik .
Men jeg vil dog gerne endnu en gang understrege vores holdning i forbindelse med artikel 42-44 i betnkningen .
<P>
Melker-processen , der er indledt mellem strig og Den Tjekkiske Republik , har hidtil ikke frt til de nskede resultater .
De tilstrbte ml er ikke net .
Der kan kun opns tilfredsstillende resultater , hvis sprgsmlet om Temelin lftes fra bilateralt plan til europisk plan .
Det er derfor ndvendigt med et europisk initiativ til lukning , der ved at integrere Kommissionen og medlemsstaterne skal udarbejde tidsrammen og finansieringsmulighederne for en definitiv lukning af Temelin .
<SPEAKER ID=134 NAME="Wuori">
Hvad angr Schrder-betnkningen , vil jeg sige , at farlige atomkraftvrker ikke er noget lands interne anliggende .
Det er derfor vigtigt , at betnkningens punkt 43 og 44 om Temelin vedtages .
Man kan hbe p , at de giver det rigtige budskab til den tjekkiske regering , og at nulalternativet ogs tages alvorligt , nr drftelserne om Temelins fremtid fortsttes .
<P>
Betnkning af Wiersma ( A5-0256 / 2001 )
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Slovakiet har ansgt om medlemskab af EU og gr fremskridt med gennemfrelsen af acquis communautaire .
Pensionistpartiet stemte for Slovakiets medlemskab , og det glder mig at konstatere , at sdan som der str p side 14 i betnkningen , har Slovakiet givet tilladelse til brugen af talrige regionale sprog i landet .
Dette er et eksempel til efterflgelse for alle medlemsstaterne !
<SPEAKER ID=136 NAME="Meijer">
I betnkningerne om ansgerlandene fokuseres der nsten ikke p risikoen for , at de stlige ansgerlande falder tilbage til deres traditionelle situation fra fr 1940 .
Dengang var de Vestens fattige baggrd , som eksporterede billige rstoffer og landbrugsprodukter for dermed at kunne betale import af dyre industriprodukter .
Kun ved at beskytte deres marked imod den forstyrrende og valutaslugende import har de i 40 r kunnet beskytte deres industri og skabe eksistenssikkerhed .
Hvis vi ikke tilbyder de nye medlemsstater bredygtig beskyttelse , kan de ikke beskytte sig imod salg af jord og virksomheder til indbyggere fra lande med en strkere konomi eller imod importen fra sdanne lande .
Det medfrer , at de dmmes til langvarig fattigdom og tilbagestenhed .
Dermed ges risikoen for , at vlgerne i de lande foretrkker krfter , som str for beskyttelse af national selvstndighed , den nationale identitet og den nationale konomi .
Isr i Slovakiet med dets svage konomi og det ungarske og romanimindretallet , som ikke er populrt , medfrer fattigdommen ikke kun modvilje imod EU , men endvidere indenlandske modstninger .
Ubemrket tikker en tidsbombe under Unionens udvidelsesplaner .
<P>
Betnkning af Queir ( A5-0257 / 2001 )
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg stemte ogs for betnkningen om Ungarns ansgning om medlemskab af EU .
I denne betnkning , som jeg er helt enig i , mtte der dog gerne st , at de ungarske borgere - og i vrigt ogs alle andre EU-borgere - br informeres om , at deres EU-medlemskab giver dem den fordel , at det antal r , de har arbejdet i deres boplsland , kan lgges til det antal r , de mtte have arbejdet i andre lande .
EU-medlemskabet kan sledes give mange grnsearbejdere en strre og bedre pension .
<SPEAKER ID=138 NAME="Krivine og Vachetta">
Den Europiske Union havde lovet Ungarn , at landet hurtigt ville blive optaget i EU .
Disse lfter blev imidlertid ikke indfriet .
Derfor hedder det i betnkningen , at man " insisterer ( ...
) p , at der skal faststtes prcise datoer for forhandlingernes afslutning og for tiltrdelsen - nu da Nice-traktaten er blevet underskrevet - for p den mde at vre med til at forhindre , at der opstr skuffelse eller ligefrem utilfredshed i det ungarske samfund " .
<P>
Skuffelsen breder sig ikke desto mindre .
Den er affdt af de omtalte forsinkelser , men ogs af de ofre , der bringes , og som man sger at vinde accept af med henvisning til , at det er den bitre pille , der skal sluges for at sikre en lysere fremtid inden for EU ' s rammer . Blot m visse lande sluge den bitre pille uden at have sikkerhed for , at de opnr fuldt medlemskab af EU .
<P>
Det m frygtes , at befolkningen stter de sociale forringelser i forbindelse med de af IMF eller EU plagte strukturelle kriterier for tilpasningerne . Denne frygt prger debatten .
I betnkningen hedder det sledes , at der er grund til at glde sig over , " at mindstelnnen er steget med ca . 60 % , og ( ...
) den ungarske regering opfordres til at virke til fordel for , at der undertegnes kollektive overenskomster inden for de forskellige omrder " . Det reelle indhold i de anbefalede sociale foranstaltninger skal imidlertid findes andetsteds i betnkningen , hvor det hedder , at man " tager til efterretning , at der er vedtaget en ny arbejdsmarkedslovgivning , der hviler p princippet om arbejdskraftens fleksibilitet og mobilitet , med det forml at tilpasse arbejdsmarkedets regler og organisation til konomisk vkst ...
" . Der er tale om en liberal tankegang , som vi finder uacceptabel , bde nr det glder ansgerlandene , og nr det glder de nuvrende medlemslande .
Vi har af disse rsager ikke kunnet stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=139 NAME="Queir">
Selv om jeg , som naturligt er , har stemt for betnkningen , vil jeg gerne give udtryk for min uenighed i samme betnknings punkt 13 , som er resultatet af et ndringsforslag vedtaget i udvalget .
Her bedes den ungarske regering om at fjerne de bestemmelser i straffeloven , navnlig artikel 199 , der forskelsbehandler homoseksuelle mnd og kvinder .
Hvis det faktisk var det , som dette drejer sig om , ville jeg ikke have nogen indvendinger mod omtalte punkt .
Sagen er imidlertid den , at jeg efter at have forhrt mig hos de ungarske myndigheder , er blevet oplyst om , at nvnte straffelovsbestemmelse kun vedrrer homoseksuelle forhold med partner p under 18 r .
Der er med andre ord tale om en bestemmelse , der ikke indebrer seksuel forskelsbehandling , men beskyttelse af mindrerige , en kendsgerning , der fuldstndig ndrer forudstningerne for min stillingtagen .
<P>
Som flge heraf har jeg anmodet om srskilt afstemning og har stemt imod omtalte punkt .
<P>
Betnkning af Van Orden ( A5-0258 / 2001 )
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Ogs Bulgarien har ansgt om medlemskab af EU .
Fru formand , jeg er meget bekymret over den politiske situation i dette land .
Jeg hber , at kong Simeon , som er blevet Bulgariens regeringschef , men som ikke selv har flertal i parlamentet , og som er kommet til magten i landet ved at give kommunister og personer fra det tyrkiske samfund ministerposter i regeringen , alligevel snart bliver i stand til at indfre acquis communautaire , s Bulgarien hurtigst muligt kommer med i det udvidede EU og helst som et af de lande , der er med i frste og ikke anden " blge " , som bliver optaget i EU .
<P>
Betnkning af Nicholson of Winterbourne ( A5-0259 / 2001 )
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Fru formand , jeg stemte imod Nicholson-betnkningen , fordi der i punkt 20 opfordres til at udstte frdiggrelsen af den anden reaktor p Cernavoda-atomkraftvrket .
Det er en CANDU-atomreaktor af vestlig konstruktion .
Der er ingen sikkerhedsproblemer i den forbindelse .
<P>
Punkt 20 i betnkningen tilskynder til , at der udarbejdes en bredygtig energistrategi .
Den er allerede p plads .
Den er betalt via Phare-programmet .
Det overrasker mig , at et udvalg som Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik tilsyneladende ikke er klar over dette .
<P>
Jeg stemte derfor imod Nicholson-betnkningen .
Det specifikke punkt var unjagtigt , undvendigt og en provokation af et land , som nsker at tilslutte sig os .
Jeg hber , at de mennesker i disse udvalg , som er imod atomkraft , indser , at denne konstante smlige kritik af ansgerlandene vedrrende dette sprgsml ikke p nogen mde gavner vores forhold til dem .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for Rumniens optagelse i EU .
Det gjorde jeg ikke kun af de grunde , der uden tvivl ogs er nvnt i betnkningen , men ogs fordi jeg ikke kan glemme den forbindelse , der eksisterer mellem Rom og Rumnien .
Alle ved , at Rumnien er et samfund , som for strstedelens vedkommende bestr af efterkommere fra de romerske legioner , som havde placeret en stor lejr i Rumnien .
Og alle ved , at til forskel fra sprogene i alle de andre regioner er rumnernes sprog et latinsk sprog .
Disse bnd overbeviste mig i endnu hjere grad om , at jeg br gre en indsats og stemme for den i vrigt meget positive betnkning om situationen i Rumnien .
Jeg hber , at dette land hurtigst muligt indhenter det forspring , som de andre ansgerlande har .
<SPEAKER ID=143 NAME="Banotti">
For nylig spurgte et rumnsk tv-hold mig , om jeg virkelig mente , at forholdene for brneforsorgsinstitutionerne i Rumnien kunne bringe deres ansgning om medlemskab af EU i fare .
Disse unge journalister var meget forblffet over den store bekymring , som mange af os nrer , vedrrende alle aspekter af brneforsorgen i Rumnien .
Vores bekymring vedrrende handlen med brn , da verden banede sig vej til dem i en sgen efter brn , blev skjult mellem desparationen hos forldre , der ledte efter brn , de kunne adoptere , og de klare tegn p , at mange af dem , der lettede den kommercielle handel med brn , blev en del af politikken i Rumnien , og s afgjort de lande , hvis statsborgere pressede p med henblik p ben adoption , isr USA .
<P>
Baronesse Nicholson har i sin fremragende betnkning fremhvet disse sprgsml og har i kraft af sin store bekymring omsider advaret de rumnske myndigheder , og hendes betnkning medfrer forhbentlig de radikale ndringer , som skal til for at beskytte brnene .
<SPEAKER ID=144 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi er grundlggende enige i den nye strategi , som blev vedtaget under Det Europiske Rds mde i Helsinki , den 10.-11. december 1999 , iflge hvilken der indledes forhandlinger med alle de steuropiske ansgerlande p samme tid . Men vi er ikke enige under alle omstndigheder .
<P>
Til trods for at landet fortsat er prget af social tilbagegang , og til trods for at reformprocessen intetsteds er gennemfrt med overbevisende resultater , vover ordfreren at anfre , at " Rumnien ( nu ) har ( ... ) mulighed for at gre s hurtige fremskridt , at det vil vre uden sidestykke i moderne tid .
Konsekvent politisk ledelse , exceptionelle konomiske signaler , klar tilkendegivelse af og forpligtelse til reformprocessen ... " .
Det reelle sigte afslres imidlertid lidt lngere henne i betnkningen , hvor det hedder , at " en NATO-afgrelse i 2002 om at indbyde Rumnien til medlemskab af Den Nordatlantiske Alliance vil medvirke vsentligt til at styrke den regionale stabilitet " , og man " glder sig derfor over Rumniens bestrbelser p at opfylde de ndvendige forudstninger for en tiltrdelse af NATO og navnlig over landets bestrbelser p at omstrukturere sin militrsektor og tilpasse sin forsvarspolitik " .
Rumnien kan meget vel opleve , at landet tilbydes medlemskab af NATO i stedet for medlemskab af EU . Det m medgives , at medlemskab af EU forekommer stadig mindre sandsynligt , eftersom reformerne bidrager til at skabe endnu strre udviklingsmssige forskelle og dermed indebrer en voldsom stigning i omkostningerne ved integrationen .
Man anmoder ikke desto mindre Rumnien om at forberede sig ...
til optagelse i NATO .
Vi har af disse rsager ikke kunnet stemme for betnkningen .
<P>
Betnkning af Volcic ( A5-0260 / 2001 )
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for betnkningen om Sloveniens ansgning om medlemskab af EU .
Om to dage , nemlig p lrdag , skal jeg besge Sloveniens stedfortrdende udenrigsminister i Ljubljana .
Hvorfor skal jeg det ?
Det skal jeg , fordi han er medlem af Sloveniens pensionistparti , og dette bliver det frste mde mellem det Pensionistparti , der er reprsenteret her i Parlamentet , og et af de mange pensionistpartier , der eksisterer i ansgerlandene .
Det frste pensionistparti er det slovenske , og jeg hber , at dette parti - som er ved at f Slovenien med i EU - vil kmpe sammen med mig for at forbedre pensionisternes tilvrelse i hele Europa .
<SPEAKER ID=146 NAME="Muscardini">
Den Nationale Alliances delegation i Europa-Parlamentet m med beklagelse stemme imod Sloveniens medlemskab . Det er med beklagelse , fordi vi tror p det slovenske folks demokratiske og proeuropiske tankegang , et folk , som vi er sikre p vil give et vsentligt bidrag til opbygningen af et Europa , der i stadig strre grad vil vre i stand til at n til enighed om den politiske og konomiske indsats og til at fortolke sine befolkningers historiske og kulturelle forskelle .
Men Den Nationale Alliance kan ikke stemme for Sloveniens medlemskab i dag , nr den slovenske regering udviser ligegyldighed over for de italienske flygtninges legitime krav , som gr langt tilbage i tiden .
<P>
Denne ligegyldighed gr ud over vores forhbninger - som vi dog ikke har mistet endnu - om , at den slovenske regering snarest muligt bliver klar over , at demokrati ogs er ensbetydende med anerkendelse og erstatning for de skader og lidelser , som mange italiensksprogede borgere blev udsat for fr i tiden .
<SPEAKER ID=147 NAME="Alavanos">
Republikken Cyperns optagelse i EU er af en helt anden karakter end optagelsen af de steuropiske lande .
Cyperns optagelse har en srlig vgt og betydning , fordi det kan vre en lftestang for en retfrdig lsning p Cypern-problemet p grundlag af FN ' s resolutioner og fjerne en omfattende spnding , som tynger det politiske klima i det stlige Middelhavsomrde , isr efter de tyrkiske troppers invasion af den nordlige del af en , en grusom besttelse , som de har opretholdt i nu mere end et kvart rhundrede .
Landets optagelse i EU vil ikke skade nogen af ens samfund , og en karakteristisk ting er , at flertallet af de tyrkiske cyprioter p trods af Tyrkiets og Denktash-regeringens negative holdning gr ind for Republikken Cyperns optagelse i EU . Iflge en artikel for nylig i det tyrkiske dagblad Radikal drejer det sig om et flertal p 90 % .
<P>
Beslutningsforslaget af Poos er fornuftigt , afbalanceret og politisk mlrettet .
Hvis Rdet fulgte Europa-Parlamentets linje i stedet for hele tiden at give efter for den tyrkiske regerings pres , ville vi se bde positive og hurtige resultater til gavn for svel Republikken Cypern som for det grsk-cypriotiske og det tyrkisk-cypriotiske samfund .
<P>
Betnkning af Poos ( A5-0261 / 2001 )
<SPEAKER ID=148 NAME="Alyssandrakis">
Det eneste positive i Det Midlertidige Udvalgs betnkning om Echelon-aflytningssystemet er , at den erkender , at der eksisterer et sdant system , og at der mske findes andre lignende systemer .
Imidlertid forsger den at dmpe bekymringen ved at undervurdere systemets muligheder og generelle konsekvenser .
<P>
Det vrste af det hele er , at betnkningen forsger at legalisere indsamlingen af personlige og andre oplysninger og betragter dette som et legalt middel i udviklingen af EU ' s sikkerheds- og forsvarspolitik , der kan opfylde den hurtige udrykningsstyrkes behov , anvendes til bekmpelse af " terrorisme " osv . Endvidere finder den det ndvendigt med et samarbejde mellem EU-staternes efterretningstjenester .
Frst og fremmest opfordrer den " medlemsstaterne til at revurdere og om ndvendigt vedtage deres nationale lovgivning om efterretningsvirksomhed for at sikre overensstemmelse med de grundlggende rettigheder som omhandlet i den europiske menneskerettighedskonvention og med Den Europiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis " .
<P>
Betnkningen taler om " demokratisk kontrol og tilsyn " med overvgningen og " anmoder de nationale kontroludvalg for efterretningstjenesterne om under udvelsen af de kontrolbefjelser , der er tillagt dem , at lgge stor vgt p beskyttelse af privatlivet , uanset om der er tale om overvgning af egne statsborgere , EU-statsborgere eller borgere fra tredjelande " !
Den udtrykker en vis bekymring over industrispionage , tydeligvis for at beskytte monopolernes profit .
Under alle omstndigheder foreslr betnkningen kryptering af meddelelser som den vigtigste beskyttelsesforanstaltning .
<P>
Disse holdninger er yderst oprrende og er en provokation mod det grundlggende krav om beskyttelse af privatlivet og de faglige og politiske aktiviteter .
De forsger at overbevise os om , at vi br leve med overvgning , med Schengen-konventionens elektroniske register under Europols opsyn , og forsger at plgge os hver isr pligten til at beskytte os selv .
<P>
Af alle disse rsager har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg stemte ogs for betnkningen om Cypern .
I r var jeg ikke bare p sommerferie ved stersen , fru formand , for jeg var ogs p Cypern .
Jeg delte min tid ligeligt mellem den grske del af Cypern og den tyrkiske del af Cypern .
Jeg var ved stranden , og jeg blev brun .
Frst var jeg sammen med en smuk grsk-cypriotisk pige , og herefter var jeg sammen med en smuk tyrkisk-cypriotisk pige .
Der var ikke nogen forskel p den frste del af ferien og den sidste del af ferien , for det var en dejlig ferie , bde p Nordcypern og p Sydcypern .
Derfor hber jeg , at Cypern kommer med i EU hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=150 NAME="Alavanos">
Jeg har stemt nej til beslutningsforslaget om Echelon , og det af flgende rsager :
<P>
For det frste undervurderer det betydningen af et globalt aflytningssystem , som er styret af USA , og som et fllesskabsland , Det Forenede Kongerige , ogs er med i , og undervurderer den rolle , det spiller .
<P>
For det andet indeholder det konklusioner , som ikke kan vre srligt underbyggede , som f.eks. at systemet ikke anvendes til militre forml .
<P>
For det tredje giver beslutningsforslagets holdning til sprgsmlet om lovligheden af indsamling af oplysninger mulighed for at fortstte en yderst farlig kurs , der er prget af ligegyldighed over for sprgsmlet .
<P>
For det fjerde legaliserer forslaget USA ' s fortsatte overvgningsinvasion , under alt for utilstrkkelige forudstninger , i EU .
<P>
For det femte flirter forslaget med iden om et comme il faut-euro-Echelon i stedet for at sge tilslutning til krav om gennemsigtighed og demokratisk kontrol af efterretningstjenesternes aktiviteter .
<SPEAKER ID=151 NAME="Balfe">
Jeg anerkender det hrde arbejde , som min ven og kollega Jacques Poos har lagt i udarbejdelsen af denne betnkning , men jeg beklager , at jeg ikke kan stemme for ved afstemningen .
<P>
Hvis de ndringsforslag , som min ven Andrew Duff fremsatte , var blevet vedtaget , kunne jeg have stttet betnkningen .
<P>
Europa har i de seneste r vret vidne til og accepteret opdelingen af Tjekkiet og Slovakiet , oplsningen af det tidligere Sovjetunionen samt den gradvise opdeling af Jugoslavien .
<P>
Ikke desto mindre kan vi tilsyneladende ikke acceptere den tyrkisk-cypriotiske befolknings ret til selvstyre og , hvis dette ikke kan opns , retten til at trkke sig ud af Republikken Cypern og flge selvbestemmelsens vej som langtfra det mindste land i verden .
<P>
Den tyrkisk-cypriotiske befolkning har lige s meget ret til selvbestemmelse som den grsk-cypriotiske befolkning , der i mange r strbte efter union med Grkenland .
Den tyrkisk-cypriotiske befolkning br have samme ret , selv om jeg dog ville foretrkke to ligestillede stater forenet i en form for fderation bestende af to zoner og to kommuner i EU .
<SPEAKER ID=152 NAME="Berthu">
Cypern er i dag det ansgerland , der er lngst fremme i tiltrdelsesforhandlingerne ( 23 af de 29 kapitler er nu forelbigt afsluttet ) . Det er sledes formelt muligt , at landet kan optages i 2004 .
I praksis vil dette dog give anledning til betydelige problemer , i betragtning af at tyrkiske tropper siden 1974 har holdt den nordlige del af en besat ( 37 % af det samlede cypriotiske territorium ) .
<P>
EU betragter , i overensstemmelse med international ret , Republikken Cyperns regering i den sydlige del af landet som hele ens regering og er derfor ogs af den opfattelse , at denne regering frer forhandlinger om optagelse af alle ens indbyggere i EU .
Dette m betegnes som helt korrekt , idet vi i modsat fald ville anerkende en grnsendring , som er gennemfrt ved magt .
Resultatet kan imidlertid blive , at EU kommer til at omfatte en lukket zone ( eftersom al kommunikation er afbrudt , undtagen kommunikationen med Tyrkiet ) , en zone , hvor menneskerettighederne ikke overholdes ( den 10. maj blev Tyrkiet domfldt ved Den Europiske Menneskerettighedsdomstol for de handlinger , landet har beget p Cypern ) , og en zone , hvis konomiske situation er helt atypisk .
Hvordan vil EU forvalte disse modstningsforhold ?
<P>
Poos-betnkningen , som Europa-Parlamentet netop har vedtaget , anfrer med rette , at Tyrkiet , sfremt landet mtte beslutte at annektere det nordlige Cypern , stter en brat stopper for sine chancer for medlemskab af EU .
Sprgsmlet er imidlertid , hvad man gr , sfremt Tyrkiet ikke annekterer det omhandlede omrde , men ngter at genoptage forhandlingerne .
Hvad gr man med andre ord , hvis den nuvrende situation fortstter ? Man m i det mindste konstatere , at Tyrkiet i s fald ikke lever op til de forventninger , vi har til et land , der nsker optagelse i EU .
<SPEAKER ID=153 NAME="Lulling">
Som det frste vil jeg gerne lyknske ordfrer Jacques F . Poos med hans betnkning .
Det har gldet mig , at Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik har anerkendt mit hovedkrav , nemlig at vedtagelsen af EU ' s acquis p omrdet ligestilling mellem mnd og kvinder skal vre en ufravigelig forudstning for tiltrdelsen .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at jeg ligesom Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder er skuffet over , at der ikke er andre konkrete krav , der har vundet gehr .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p , at de cypriotiske kvinders aktivitetsniveau ligger langt under fllesskabsgennemsnittet .
Der skal trffes foranstaltninger med henblik p at fremme kvinders adgang til faglig uddannelse og beskftigelse , forbedre kvindernes situation p arbejdsmarkedet samt gre det muligt at forene erhvervsarbejde bedre med familire forpligtelser .
<P>
Endvidere beklager jeg , at Cypern ikke deltager i Fllesskabets program om lige muligheder for kvinder og mnd .
Netop fordi Cypern betragtes som det land , der er lngst fremme i forhandlingerne om kapitler vedrrende EU ' s acquis , er det nskeligt , at Cyperns deltagelse i dette program sikres i forbindelse med det frste nationale program vedrrende vedtagelse af EU ' s acquis .
<P>
I EU ' s medlemsstater er begrebet gender mainstreaming i lbet af de seneste r indarbejdet i de vigtigste politikker og reformer .
Med henblik p Cyperns kommende medlemskab af EU ville en tilpasning til de nuvrende medlemsstaters niveau vre tilrdelig og ligeledes en behandling af knsaspektet som led i Karolus-programmet om udveksling af nationale tjenestemnd .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang understrege , at selv om Cypern har en lov om bekmpelse af handel med kvinder samt om vold i hjemmet , skal der stadig gres fremskridt p begge omrder .
<SPEAKER ID=154 NAME="Meijer">
Jeg kan desvrre ikke sttte Poos-betnkningen , fordi den gr ud fra , at regeringen , som har magten over den grsktalende sydlige del af Cypern , er befjet til at fre forhandlinger om tiltrdelse af EU p vegne af den tyrkisktalende nordlige del .
I 1950 ' erne var jeg enig i , at et samlet og uafhngigt Cypern var en bedre lsning end at dele en mellem Grkenland og Tyrkiet efter afkoloniseringen .
Desvrre viste den i 1960 dannede cypriotiske enhedsstat sig ikke at vre levedygtig og brd sammen allerede i 1964 .
Allerede under mine besg p Cypern i 1964 og 1966 s jeg , hvordan udenlandske FN-soldater holdt de af forskellige befolkningsgrupper beboede omrder adskilte .
Det var lnge fr den tyrkiske besttelse af den nordlige del i 1974 .
Jeg forventer ikke , at hrens tilbagetrkning frer til , at det tyrkiske mindretal p ny vil gre sig afhngig af det grsktalende flertal .
En fredelig lsning p grundlag af frivillighed er kun mulig gennem en konfderation .
Hvis EU forpligter sig til efter 40 r at erobre den nordlige del fra den tyrkiske befolkning , ender det med krig .
Jeg forkaster den krig og den heraf flgende todeling mellem sejrherrerne og de besejrede .
<P>
Betnkning af Stenzel ( A5-0262 / 2001 )
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte ogs for betnkningen om Malta , og jeg kunne se , at der i punkt 8 p side 7 i betnkningen str , at man anmoder Malta om at vedtage en lovgivning mod diskrimination , sdan som der er taget hjde for i Amsterdam-traktatens artikel 13 .
Men , fru formand , vi beder Malta om noget , som f.eks. ikke eksisterer i Italien !
I Italien diskriminerer man handicappede og syge , som er mere end 65 r gamle , eftersom de ikke har ret til pension , mens syge , som endnu ikke er fyldt 65 , har ret til pension .
Jeg kan ikke se , at der skulle vre nogen forskel p handicappede over 65 og handicappede under 65 !
<P>
Betnkning af Collins ( A5-0249 / 2001 )
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Denne betnkning , som er den sidste , omhandler meddelelsen om beskyttelse af luftfartspassagerer .
Fru formand , her fik jeg hjlp af pensionisten Roberto Roberti , som stod ud af flyet her i Strasbourg ligesom mig , og som sagde flgende til mig : " Det var vel nok et drligt mltid mad , vi fik serveret i flyet !
Jeg ville gerne have , at man i flyet serverede parmaskinke , spaghetti med pesto fra Genova , majsgrd fra Veneto og velduftende tomater fra Napoli !
" Nu er det jo frokosttid , fru formand , s kunne jeg slutte af p en bedre mde end med dette " velbekomme !
" ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har godkendt flere punkter i den foreliggende betnkning , som vi mener vil kunne forbedre beskyttelsen af luftfartspassagererne . Vi har imidlertid af flgende rsager ikke stemt for betnkningen som helhed :
<P>
Betnkningen sger at fritage luftfartsselskaberne for ansvaret for en rkke af de funktionsforstyrrelser , der optrder , og give lufthavnene og flyvekontrollen ansvaret herfor . Den samlede luftfartssektor er imidlertid styret af profithensyn , hvilket er til skade for passagererne .
<P>
Betnkningen omtaler p besnrende vis i rosende vendinger dereguleringen og liberaliseringen inden for luftfartssektoren . Det er imidlertid netop denne udvikling , som har forstrket jagten efter profit og dermed forvrret dennes negative flger for svel passagerer som ansatte inden for luftfarten .
<P>
Det er ikke serist , nr man , som anfrt i betnkningen , giver indtryk af , at beskyttelsen af luftfartspassagererne kan forbedres uden at ndre de konkurrencemssige aspekter og i tillid til de europiske luftfartsselskabers frivilligt indgede forpligtelser .
<SPEAKER ID=158 NAME="Eriksson, Frahm og Sjstedt">
Vi skal meddele , at vi har stemt mod hr . Collins ' betnkning , ikke fordi vi er imod information til kunderne , eller fordi vi anser disse sprgsml for uvigtige , men derimod fordi vi mener , at dette er sprgsml , som ikke br behandles i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=159 NAME="Markov">
Den europiske lufttrafik stiger kraftigt , og denne tendens ventes at fortstte de kommende r .
Beskyttelse af brugerne af lufttransportydelser , af passagererne , samt garanti for deres sikkerhed , sundhed og rettigheder som forbrugere vil med vksten inden for lufttransport ganske enkelt f stadig strre betydning , isr nu hvor nye reservationsformer og kb af flybilletter via internettet indebrer en rkke fordele , men ogs risici .
<P>
Kommissionens forslag , der ligger til grund for betnkningen , forbedrer beskyttelsen af luftfartspassagerer , isr ved at informere om deres rettigheder som passagerer .
Samtidig giver det ogs flyselskaberne mulighed for p deres side at gennemfre en selvforpligtelse med lufthavnene .
Jeg bifalder isr den ptnkte styrkelse af lovgivningsrammen for beskyttelse af forbrugerne , da der dermed vil blive truffet klare bestemmelser , der er alment gldende og appellable , og som skal respekteres af alle flyselskaber .
Min erfaring er , at sdanne juridiske rammebetingelser er ndvendige for at kunne hjlpe den pgldende bruger til sin ret i et stridssprgsml .
Nu skal det ikke forsts sdan , at jeg principielt er imod frivillig selvforpligtelse , men jeg ville foretrkke , at der ogs i forholdet mellem flyselskab og lufthavn blev fastsat appellable ordninger .
Det er dog ikke sket .
Derfor m man sprge sig selv , hvem der skal kontrollere , at selvforpligtelsen overholdes , og hvilke midler der skal g til vrks med , hvis selvforpligtelsen ikke overholdes .
<P>
P baggrund af disse overvejelser sttter vi ogs kravet fra hr . Collins om , at Kommissionen eventuelt p et senere tidspunkt i andre srskilte forslag burde inddrage sprgsml , der som et led i selvforpligtelsen ikke kan belyses tilstrkkeligt i forbrugernes interesse .
<P>
P vegne af min gruppe sttter jeg derfor hr . Collins ' betnkning .
<SPEAKER ID=160 NAME="Titley">
Jeg bifalder i hj grad hr . Collins ' betnkning , som opfordrer Europa-Kommissionen til at afstte bevillinger fra forskningsbudgettet til at undersge sundhedsrisiciene for passagerer p langdistanceflyvninger .
I lyset af den nuvrende bekymring over sundhedsrisiciene i forbindelse med langdistanceflyvninger , f.eks. dyb venetrombose , kommer denne betnkning p det rigtige tidspunkt .
Betnkningen gr ogs s langt som til at anbefale yderligere foranstaltninger rettet mod at beskytte alle europiske borgeres rettigheder , f.eks. de handicappedes .
Det sttter jeg helt og holdent .
Henstillingen i betnkningen om at udnvne en ombudsmand for luftfartspassagererne i EU , som disse kan klage til , nr de stder p problemer med luftfartsselskaberne , medvirker desuden til at styrke de europiske borgere , som har haft problemer med de europiske luftfartsselskaber .
Endelig forenkles og afmystificeres klageproceduren for de europiske borgere i kraft af opfordringen til en mere enkel procedure for indbringelse af klager .
Det ville vre en sejr for de almindelige borgere over for de store virksomheder .
<P>
Betnkning af Schmid ( A5-264 / 2001 )
<SPEAKER ID=161 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt imod denne betnkning , bl.a. fordi vi m anfgte den imdekommenhed over for Echelon-systemet , betnkningen er udtryk for , idet vi dog ikke bilder os ind , at Europa-Parlamentet kan pvirke den beslutning , initiativtagerne har truffet . Men frst og fremmest nsker vi at anfgte det net af relationer staterne imellem og finans- og industrikoncernerne imellem , der kommer til udtryk p mange mder , herunder ved en verdensomspndende spionage .
<P>
Politisk og militr spionage er et af de instrumenter , der tages i anvendelse i forbindelse med stormagternes rivaliseren i deres flles bestrbelser for systematisk at udplyndre kloden .
Fabrikations- og forretningshemmeligheden prises i hje toner af de krfter , der forsvarer den kapitalistiske orden , og som dermed over for deres egne befolkninger skjuler de mange mder , hvorp den sociale rigdom erhverves og spildes . Og industrispionage er et uundgeligt supplement til fabrikations- og forretningshemmeligheden .
Denne praksis , som udves af alle stater , der har midlerne hertil , er et angreb mod demokratiske frihedsrettigheder og personlige rettigheder .
<P>
Betnkningen tager reelt kun sigte p at beskytte europiske erhvervsinteresser mod det handicap , det vil vre , hvis deres forretningshemmeligheder afslres af de amerikanske konkurrenter ved hjlp af Echelon-systemet .
<P>
Der er med nogle af ndringsforslagene gennemfrt justeringer , som vi har stemt for .
Vi m imidlertid fastholde vores modstand mod den samlede betnkning , ligesom vi heller ikke kan tilslutte os mindretalsudtalelserne . De uskyldigste af disse adskiller sig kun fra den af flertallet vedtagne tekst ved et forfngeligt nske om at forbedre eller kontrollere systemet og hjne dette i moralsk henseende , uagtet at der er tale om et system , som hverken lader sig kontrollere eller forbedre i moralsk henseende .
Vi nsker afgjort ikke at forsvare de frie markedskrfter og den junglelov , de reprsenterer .
<SPEAKER ID=162 NAME="Caudron">
Jeg var iblandt fortalerne for et undersgelsesudvalg .
Af hensyn til effektiviteten valgte jeg imidlertid at sttte Det Midlertidige Udvalg .
<P>
Det fortryder jeg afgjort ikke !
Det Midlertidige Udvalg ( som jeg var medlem af ) har ydet en god indsats , og ordfreren , hr . Schmid , har lst sin opgave p srdeles kompetent vis .
<P>
For nogle mneder siden ngtede de fleste politiske ledere ganske enkelt , at Echelon eksisterede .
<P>
I dag erkender alle ( eller nsten alle ) , at dette amerikanske spionagenet dkker en stor del af verden og " overvger " svel erhvervslivets transaktioner som borgernes privatliv !
<P>
Systemet har ganske vist mindre " ydeevne " end frygtet , men det eksisterer , hvilket i sig selv er uacceptabelt !
<P>
Ordfreren foreslr foranstaltninger .
Flere grupper finder disse utilstrkkelige .
Jeg forstr nogle af disse reaktioner , som kommer fra sande demokrater .
Men jeg kan ikke acceptere at blive belrt af medlemmer tilhrende det yderste hjre , som i virkeligheden ikke er det mindste engageret i disse anliggender .
<P>
Det afgrende og helt grundlggende for mig er , at sagen nu er bragt frem i lyset .
<P>
Intet er som fr ! Det glder forhandlingerne i WTO , det glder udviklingen af ny teknologi , og det glder forskning ( i henhold til mine ndringsforslag til det sjette rammeprogram for forskning og udvikling ) .
Ingen kan lngere pberbe sig uvidenhed om disse sprgsml !
<P>
Hr . Schmids glimrende betnkning , som jeg har stemt for , markerer kun indledningen til vores kamp p dette felt .
<SPEAKER ID=163 NAME="Eriksson, Frahm, Krarup, Okking, Sandbk, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Vi har stemt imod betnkningen fra Det midlertidige Udvalg om Echelon-aflytningssystemet .
Betnkningen har en positiv side , men alt for mange negative sider .
Den positive side er , at udvalget konstaterer , at Echelon eksisterer .
Blandt de negative sider skal isr flgende tre punkter understreges :
<P>
1 .
Trods udvalgets konklusion om Echelons faktiske eksistens er det ikke lykkedes at komme med prcise politiske konsekvenser .
Dette er efter vores opfattelse det mindste , man kunne forvente af en politisk valgt forsamling .
<P>
2 .
Udvalget har valgt at fokusere p den ulovlige aflytning af private virksomheder og underspiller helt det alvorlige brud p retten til privatlivets fred , som det bl.a. er formuleret i den europiske menneskerettighedskonvention .
Og udvalget har her ikke andre politiske konklusioner , end at menneskerettighedskonventionens forpligtelse til at sikre borgernes fundamentale rettigheder ogs kommer den enkelte borger til gode , som opfordres til gennem kryptering at beskytte sig selv mod ulovlig aflytning .
<P>
3 .
Udvalget konstaterer , at en medlemsstat deltager i Echelon-samarbejdet om ulovlig aflytning , men drager heller ikke her nogen som helst form for politisk konsekvens .
Tvrtimod opfordrer man til en fremskyndelse af opbygningen af et flles europisk samarbejde om efterretningssager . Et samarbejde , hvor Echelon-landet Storbritannien frit kan deltage , hvis det nsker .
<P>
Vi finder resultatet af udvalgsarbejdet skuffende .
Europa-Parlamentet har ikke levet op til sit ansvar om at styrke menneskerettighederne .
Kampen for menneskerettigheder er tilsyneladende strkest , nr der skal holdes hjtidelige taler .
Nr det kommer til konkret handling , str borgernes rettigheder i skyggen af det private erhvervslivs interesser .
<SPEAKER ID=164 NAME="Figueiredo">
Betnkningen fra Europa-Parlamentets Midlertidige Udvalg om Echelon-aflytningssystemet giver udtryk for , at der ikke kan herske nogen tvivl om , at der findes et verdensomspndende aflytningssystem , der opererer med deltagelse af USA , Canada , Australien og New Zealand , men den sger at forklejne dets rkkevidde og kapacitet , og den drager ikke alle de alvorlige konsekvenser , som hidrrer fra et forskelslst aflytningssystem , hvorfor vi har stemt imod .
<P>
Det er ikke acceptabelt , at der opretholdes et net , som hemmeligt og uden nogen form for kontrol indsamler og behandler informationer af enhver art , herunder politiske , konomiske og militre oplysninger , hvilket p flagrant vis krnker den grundlggende ret til privatlivets fred , der er indeholdt i Den Europiske Menneskerettighedserklrings artikel 8 og artikel 6 i traktaten om Den Europiske Union , hvorfor dette verdensomspndende aflytningssystem helt br afvikles .
<P>
Sknt betnkningen peger p nogle foranstaltninger til udvikling af beskyttelsesystemer til gavn for navnlig privatlivets fred i forhold til dette system ( og andre lignende ...
) og taler om flles foranstaltninger i medlemsstaterne ( ndvendigvis p det retlige omrde og ikke om informationsindsamling , p grundlag af en vurdering sag for sag , under domstolskontrol ) eller om kontrolforanstaltninger over for informationssystemer p vegne af isr de nationale parlamenter , er det underforstet , at systemet vil fortstte , og at der vil kunne blive skabt et informationssystem inden for EU som del af FUSP , hvilket ligeledes ikke er acceptabelt .
<P>
Det er uforsteligt , at man blandt betnkningens konklusioner ikke engang har anmodet Storbritannien om at afbryde sin deltagelse i Echelon-systemet og Tyskland om at lukke den aflytningsstation , der befinder sig p dets territorium .
Det m beklages , at EU bekymrer sig mere om industrispionage end om individuel aflytning og tager let p , at der i medlemsstater findes et spionsystem fra andre medlemsstater med deltagelse og mulig kontrol fra tredjelandes side , srlig USA .
<SPEAKER ID=165 NAME="Lambert">
Eftersom Parlamentet frivilligt begrnsede sig i retning af undersgelsen , kan meget i betnkningen bifaldes .
Det glder mig , at Echelons eksistens og behovet for gennemskuelige internationale aftaler anerkendes .
<P>
Der er dog tre overordnede grunde til , at jeg stemte imod betnkningen .
<P>
For det frste mener jeg , at de medlemsstater , der er involveret i Echelon , skal frigre sig fra dette skumle og udemokratiske system - det kommer ikke klart til udtryk i betnkningen .
<P>
For det andet fornemmer jeg en rolig accept i betnkningen af , at EU skal lede en efterretningstjeneste som en del af FUSP .
Jeg mener , at FUSP er en trussel mod frihedsrettigheder som ben adgang til information og privatsfren .
Uanset de beskyttelsesforanstaltninger , der er nedfldet p papir , ved vi , at de ikke altid glder i praksis .
<P>
For det tredje er sdanne systemers indvirkning p det enkelte menneske ikke klar .
Selv om betnkningen siger meget om behovet for beskyttelse af privatsfren og overvgning af efterretningstjenester , hvad skal den enkelte s gre ?
Det er ikke lngere muligt at kommunikere fortroligt .
Der er ikke rigtigt noget svar .
<P>
Derfor kan jeg ikke sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=166 NAME="Marchiani">
Hr . Schmids fyldige betnkning har frst og fremmest til flge , at vi nsten glemmer det sprgsml , der var udgangspunktet .
<P>
Hverken ordfrerens dygtighed eller udvalgsformandens venlighed kan f os til at glemme , at man anlagde en strategi for arbejdet , som bestod i at lade sagens grundlggende problemstilling drukne i en debat af generel karakter , hvor man sgte at tale om alt og alle - fra moralske domme over efterretningstjenestens aktiviteter til usikre betragtninger om teknologiske strukturer - men ikke om Echelon og dem , der fr dette system til at fungere .
<P>
Disse grundlggende sprgsml , som rejses p et tidspunkt , hvor den europiske integration er sat p vgeblus , havde fortjent en bedre skbne end denne fortvivlende tavshed .
Vi skylder derfor at rejse sprgsmlet p ny .
<P>
For det frste m man sprge , sfremt det pvises , at medlemsstater i EU deltager i Echelon , om dette er at betragte som en kvalificeret krnkelse af traktaten om Den Europiske Union .
Og besvares dette sprgsml bekrftende , m nste sprgsml vre , hvilke sanktioner man agter at tage i anvendelse i den anledning .
<P>
I betnkningen besvares det frste sprgsml rent faktisk bekrftende .
Men hvilke konsekvenser kan man drage heraf ?
Ingen . Det smertelige , men logiske sprgsml om sanktioner berres slet ikke , end ikke for eksplicit at tage afstand fra tanken om anvendelse af sdanne .
Man har sledes ingen grund til bekymring i hverken London eller Berlin , eftersom en kvalificeret krnkelse af traktaterne end ikke affder en ptale fra Europa-Parlamentets side , uagtet at Parlamentet normalt ikke tver med at reagere over for den mindste krnkelse af retsstaten andre steder i verden !
<P>
For det andet m man sprge , eftersom det af udvalgsarbejdet fremgr , at EU , nr det glder forsvars- og sikkerhedsanliggender , ikke kan ivrkstte en mere omfattende operation uden teknisk og logistisk sttte fra NATO , om det i den situation er rimeligt at lgge grunden til et europisk system p linje med Echelon uden frst politisk at have klarlagt relationerne mellem de medlemsstater , der deltager i Echelon , og EU , men ikke mindst mellem EU og NATO .
<P>
Problemets kerne ligger netop her .
S lnge Europa tydeligvis er ulseligt knyttet til NATO i teknisk og konomisk henseende , vil den pstede europiske solidaritet vige til fordel for solidariteten p tvrs af Atlanten . En solidaritet , som er en konsekvens af den kolde krig , og som ikke er forenelig med en uafhngig flles europisk forsvars- og sikkerhedspolitik .
<P>
Flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer , som vedtog prventive " apartheid " foranstaltninger over for den nye demokratisk valgte strigske regering , eller som i ramme alvor overvejede at stte Silvio Berlusconis regering under overvgning , fralgger sig ansvaret , nr det drejer sig om at gribe ind over for medlemsstater , som pviseligt bidrager til aktiviteter , som krnker traktatens bestemmelser , skader europiske virksomheder i vsentligt omfang og udgr en konstant trussel mod personlige frihedsrettigheder .
Man m i alt fald konstatere , at der ikke er tale om upartiskhed , og denne situation kan kun betegnes som en skandale .
<P>
For en gangs skyld havde vi mulighed for , foranlediget af de reelle problemer , Echelon rejser , at f en egentlig debat om fundamentet og mlstningerne for den europiske integration . Vi kunne have fet nrmere kendskab til de europiske nationer og disses kendetegn og historie og de relationer , de er tro imod .
Vi kunne have drftet , hvordan vi nsker , Europa skal udvikle sig .
<P>
I mangel af en sdan debat fr vi et svar , som er uklart , som lader meget vre usagt , og som accepterer den strkeres ret . Et svar , som i mange henseender er alarmerende .
<SPEAKER ID=167 NAME="Meijer">
For en rkke r siden bengtede man kategorisk , at Echelon eksisterede .
Organisationen var hemmelig , og formlet med hemmeligholdelsen var , at befolkningen ikke mtte vide , at den eksisterede .
Den fremgangsmde er naturligvis helt i strid med demokratisk beslutningstagning , gennemskuelighed , borgernes kontrol og beskyttelse af individer .
Det er et vigtigt fremskridt , at det nu offentligt indrmmes , at en EU-medlemsstat allerede lnge har samarbejdet med USA , Australien og New Zealand p verdensomspndende spionage , som ogs kan ramme personer , organisationer og virksomheder i EU .
Desvrre giver det i betnkningen ikke anledning til nrmere konklusioner .
Det accepteres , at som flge af Anden Verdenskrigs udfald , der har givet USA en dominerende rolle i den vestlige del af Europa , er der indget sdanne aftaler , og at det fortstter .
Konklusionen br vre , at Det Forenede Kongerige skal vlge mellem EU- og medlemskabet af Echelon , at EU-medlemsstaters medvirken i dette system bliver straffet , at andre medlemsstaters sammenlignelige spionagesystemer skal stoppes , og at telefontrafik ikke lngere m aflyttes .
Som flge af den passive holdning fra to tredjedele af Parlamentet lovliggr vi aflytningens Europa , og det sttter jeg ikke .
<SPEAKER ID=168 NAME="Muscardini">
Vi stemmer imod og giver udtryk for vores strke harme , for vi havde aldrig troet , at vi som europere , frie borgere og virksomheder skulle blive udspioneret , ikke bare af vores allierede i NATO , men endda af vores europiske partnere .
<P>
Nr det glder Det Forenede Kongeriges opfrsel , ville det krve en srskilt undersgelse , hvis vi til fulde skulle forst ikke bare regeringens ansvar , men ogs hvilken flelse af at vre europere , der knytter Det Forenede Kongerige til resten af EU , og om denne flelse og denne politiske vilje overhovedet eksisterer .
<P>
Der er nogle ting , som vi sprger os selv om .
Nr dette spionsystem eksisterer , hvorfor blev det s ikke brugt for at forhindre den vold , der fandt sted p de internationale topmder og senest i Gteborg og i Genova ?
Har man til hensigt at nedlgge systemet eller p en demokratisk mde gre det brugbart for alle , s vi ogs fr en globalisering af folks tanker ?
Hvad skal England og Tyskland sige til de europiske borgere som forklaring p , at de har forrdt dem ?
Kan det vre rigtigt , at forsinkelsen af den europiske samhrighed , som bliver stadig mere udvandet set ud fra et politisk og kulturelt synspunkt , og som er svag p det konomiske omrde , ogs afhnger af nyheder , som man har modtaget og udbredt via Echelon ?
<P>
Det er vigtige sprgsml , som det ville vre hensigtsmssigt , at et undersgelsesudvalg besvarede .
<SPEAKER ID=169 NAME="Souchet">
Jeg modstter mig af to afgrende rsager det beslutningsforslag , der er udarbejdet p grundlag af Det Midlertidige Udvalgs betnkning om Echelon-aflytningssystemet .
<P>
For det frste forekommer forslaget om indgelse af en aftale mellem EU og USA ikke relevant , eftersom det efter al sandsynlighed ikke fr praktisk betydning , men forbliver et udtryk for de bedste hensigter .
Sfremt Echelon , som fortalerne for systemet hvder , kan tjene som et effektivt multilateralt instrument i bekmpelsen af organiseret kriminalitet , terrorisme , illegal handel med narkotika og vben samt hvidvaskning af penge , er det ikke en gensidig hensigtserklring , der skal undertegnes af EU og USA .
Forhandlingerne br i s fald i stedet have til forml at sikre , at enhver stat , som nsker at tilslutte sig internationalt samarbejde p disse afgrende omrder , fr mulighed for at tilslutte sig Echelon-systemet , som dermed bliver et bent system .
<P>
For det andet anvendes beslutningsforslaget som pskud til at rejse en lang rkke sprgsml , som falder uden for Det Midlertidige Udvalgs arbejdsomrde .
Blandt denne vifte af uensartede emner finder vi under punkt 5 fderalisternes kongstanke om , at medlemsstaterne p den nste regeringskonference br vedtage , at EU ' s charter om grundlggende rettigheder er bindende ret , og dermed sikre , at sprgsml med chartret som retsgrundlag kan indbringes for en domstol . Som om den beskyttelse , der i jeblikket flger af de enkelte landes forfatninger og den europiske svel som de universelle menneskerettighedskonventioner , er ugyldig og virkningsls .
Der er tale om en uacceptabel fordrejning af debatten om Echelon .
<SPEAKER ID=170 NAME="Vattimo">
Den socialdemokratiske delegation fra Italien og andre af vores socialdemokratiske kolleger , navnlig dem fra Frankrig , undlod at stemme i den endelige afstemning om hr . Schmids betnkning .
Det gjorde jeg ogs , og jeg vil gerne forklare rsagerne til min stemme , som jeg har strk grund til at tro , at mine kolleger er enige i .
<P>
Efter min mening er det uforsteligt - for ikke at sige skandalst - at Europa-Parlamentet og navnlig PSE-Gruppen , som jeg er med i , bl.a. har forkastet nogle af de ndringsforslag , som jeg nvnte i mit indlg under forhandlingen , nemlig 16 , 17 , 18 , 19 , 22 , og som er ndringsforslag , der udtrykkeligt tager sigte p at understrege , at massive og vilkrlige aflytninger ligesom dem , der foretages via Echelon , er en klar overtrdelse af de menneskerettigheder , som er anerkendt i den europiske menneskerettighedskonvention og i andre internationale konventioner .
Ved at forkaste disse ndringsforslag med strstedelen af Socialdemokraternes accept har Parlamentet indirekte - og mske uden at vre helt klar over det - givet tilladelse til , at de europiske borgeres private kommunikation fra nu af kan aflyttes via Echelon og lignende systemer 24 timer i dgnet og uden nogen respekt for de principper om lovlighed og proportionalitet , der er stadfstet i den europiske menneskerettighedskonvention og i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Jeg hber , at Rdet og Kommissionen , som er mere lydhre over for kravet om at respektere de principper , der er stadfstet i traktaterne , fr os vk fra dette farlige sidespor .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.43 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Konklusionerne fra G8 ' s mde i Genova
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens erklringer om konklusionerne fra G8 ' s mde i Genova .
<P>
Fru minister , jeg giver Dem ordet p vegne af formandskabet for Rdet .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , siden slutningen af 1999 er der blevet afholdt store demonstrationer ved alle vigtige internationale mder .
Ved et ministermde i Verdenshandelsorganisationen , IMF eller Verdensbanken og World Economic Forum-mdet i Davos samlede der sig demonstranter fra hele verden .
<P>
Siden sidste r har der endvidere fundet enorme protestaktioner sted ved Rdets mder , f.eks. i Nice og Gteborg .
Det nylige G8-mde var den seneste anledning til stor protest .
Hvis disse demonstrationer var fredelige , skulle vi kun forholde os til de sprgsml og bekymringer , som demonstranterne og deres sympatisrer udtrykker .
Desvrre blev demonstrationerne i Nice , Gteborg og Genova ledsaget af vold , p trods af at organisatorerne distancerede sig fra volden .
Ud over generne for byernes indbyggere , hvor mderne og demonstrationerne fandt sted , ud over den materiale skade p huse og varer er der under skrmydslerne desvrre ogs kommet mennesker til skade , og , hvad vrre er , blev to demonstranter drbt .
<P>
Vi vil gerne fre en konstruktiv dialog med det civile samfund , med ngo ' erne og med alle , som p fredelig vis vil udtrykke deres bekymring over globaliseringen , men vi forkaster og fordmmer den vold , som har domineret de seneste demonstrationer .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , EU skal finde en dobbelt lsning p de begivenheder , jeg lige har erindret om .
<P>
Den skal p den ene side forebygge enhver form for vold for at bevare det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som EU er , ikke kun retligt , men ogs faktisk .
<P>
Ud over dette vsentlige punkt skal den ogs finde svar p de betnkeligheder og sprgsml , som demonstranterne giver udtryk for .
Som De uden tvivl ved , drftede Rdet ( retlige og indre anliggender ) det frste aspekt p mdet den 13. juli , mens Rdet ( almindelige anliggender ) den 16. juli behandlede det andet sprgsml .
<P>
Rdet ( retlige og indre anliggender ) gik ind for et tt internationalt samarbejde , der skal vre baseret p de eksisterende juridiske instrumenter , og anvende instrumenter som f.eks. bestemmelserne i gennemfrelseskonventionen til Schengen-konventionen og den flles aktion af 26. maj 1997 om samarbejde om offentlig orden og sikkerhed .
<P>
Ikke desto mindre hrer ansvaret for opretholdelse af den offentlige orden p EU-medlemsstaternes territorium under alle omstndigheder under hver enkelt medlemsstats enekompetence .
<P>
Rdet har ikke befjelse til at tage stilling til et omrde , som EF-traktaten ikke har givet det kompetence til .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at mit land vil lade sig styre af nsket om forebyggelse snarere end af et nske om bekmpelse .
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) har understreget ndvendigheden for EU og medlemsstaternes regeringer , som er demokratisk valgt , af at fortolke globaliseringens politiske dimension og svare p de bekymringer , den giver anledning til , for at kunne forvalte de igangvrende strukturelle ndringer hensigtsmssigt med henblik p at bidrage til det politiske , sociale og konomiske fremskridt i det internationale samfund .
<P>
Rdet understreger endvidere , at ministrene finder det hensigtsmssigt at fortstte den konstruktive dialog med arbejdsmarkedets parter , ngo ' erne og de andre reprsentanter for det civile samfund om globaliseringen og dens flger . Parlamenterne skal inddrages i denne dialog .
Kommissionen og Rdet offentliggr et meget udfrligt baggrundsmateriale om den allerede positive rolle , EU spiller i denne forbindelse .
Rdet mener , at den politiske debat om globaliseringen og dialogen med det civile samfund er en opgave , EU skal lse med henblik p at stte sit prg p globaliseringen og fuldt ud udnytte fordelene herved . Rdet understreger ndvendigheden af at indlede en mere dybtgende dialog med udviklingslandene for at tage deres bekymringer i betragtning .
<P>
Fru formand , EU-formandskabet har en srlig interesse i disse sprgsml og i lbet af de kommende uger vil den belgiske premierminister , Guy Verhofstadt , gre rede for sine personlige ider i et bent brev , som vil blive udsendt til en bred kreds .
<P>
( NL ) Ligesom en rkke parlamentsmedlemmer tilhrer jeg den generation , som var ved at afslutte sine studier , og som begyndte at arbejde , da en omfattende protest , som delvis kom fra USA , men havde sin helt egne europiske kendemrker , opstod . Traditionen faststter det magiske r 1968 for protesten , men den startede allerede et par r fr og fortsatte endnu et par r .
Det var en meget spndende tid , fyldt med ider , forslag og handlinger .
Det ville jeg ikke vre get glip af .
<P>
Jeg husker ogs , hvordan jeg skammede mig over dem , der var s gamle , som jeg er nu , og som pstod , at de var p vores side , at de forstod os og var helt enige med os .
Det vil jeg ikke gre mig skyldig i , men jeg vil klart sige , p vegne af formandskabet og personligt , at protest i sig selv er godt .
Pense unique , ligegyldigt hvilken pense unique , er ikke frugtbar lnge , og historien ophrer aldrig , ligegyldigt hvad Marx , Engels og meget senere Fukuyama end mtte have ment .
<P>
Som rdsformand vover jeg mig ikke ud i en ideologisk debat . Jeg vil imidlertid gerne understrege , at kontrollen med og ordningen af globaliseringen netop er internationale , sgar globale organisationers opgave , og EU er et udmrket eksempel p en sdan ordning .
Det er derfor paradoksalt , at protesterne tager sigte p netop disse institutioner og organisationer . Verdenshandelsorganisationen organiserer f.eks. ikke det konomiske og kommercielle anarki , som nogle benbart mener .
Den ordner og regulerer handlen , den faststter regler , som finder anvendelse p alle , og den fungerer i overensstemmelse med alle tilsluttede stater , og der er nu tale om mere end 140 .
<P>
( FR ) Mine damer og herrer , det ville vre forkert at foregive , at der kun er fordele ved internationaliseringen af handlen , globaliseringen af industriproduktionen og monetariseringen af konomien .
Det ville vre forkert at hvde , at fremkomsten og udviklingen af den nye teknologi kun har vret et gode . Vi er ndt til at indse , at en sdan udvikling medfrer nye klfter og udstdelser .
Til den gamle klft mellem fattig og rig , hvad enten det drejer sig om individer eller nationer , kommer inden for de enkelte samfund og landene imellem klften mellem dem , der har adgang til den nye teknologi , og dem , der ikke har adgang til den eller ikke har den uddannelse , der er ndvendig for at anvende den .
I det omfang , protesterne rejser alle disse sprgsml , har vi pligt til at finde svar p dem . Hvis protesterne er ideologiske , f.eks. hvis de er et angreb p kapitalismen , er det indlysende , at svarene vil vre forskellige afhngigt af vores respektive ideologiske holdninger .
<P>
Hvad der derimod forekommer mig ubestrideligt ud over ideologiske klfter , er sprgsmlet om forvaltningen af globaliseringen .
Hvordan kan man f det bedste ud af den ?
Hvordan kan man minimere de skader , den medfrer ?
Hvordan kan man undg udstdelse og gre det muligt for s mange som muligt at nyde godt af fordelene ved globaliseringen ? Det phviler vores samfund og isr de politiske instanser at komme med svarene .
Ud over de ndvendige regler til at stte rammer for globaliseringen krver den , at medlemmerne af det internationale samfund frer en mlrettet politik for at bevare freden internationalt , for at fordele goderne fra vksten i verdenshandlen bedre , for at srge for en bedre overholdelse af principperne om retfrdighed , demokrati og overholdelse af menneskerettighederne .
<P>
De internationale organisationer og isr FN skal i denne forbindelse spille den rolle , som grundlggerne havde forudset .
EU er srligt godt rustet til at klare globaliseringen .
Den er p en mde en europisk model for struktureringen af globaliseringen .
EU har forstet at forene indfrelse af et indre marked og overholdelse af normer for social retfrdighed og miljet .
Man kan sige , at det er en grundmodel . At den er det begunstigede ml for protester er et yderligere paradoks .
EU og dets organer har sledes et stort arbejde med tydeliggrelse foran sig . Jeg har allerede sagt , at vi har til hensigt at tage fat p det , men det kan kun lade sig gre i en fredelig sammenhng uden vold .
<P>






( Bifald )
<SPEAKER ID=173 NAME="Vitorino">
Fru formand og rede medlemmer , det er mig en glde p vegne af formanden for Kommissionen at fremlgge en rapport om G7 ' s / G8 ' s mde i Genova .
<P>
Formanden for Kommissionen deltog den 20.-22. juli i r i G7 ' s / G8 ' s mde sammen med den nuvrende formand for Det Europiske Rd , Guy Verhofstadt .
<P>
Der blev truffet en rkke vigtige beslutninger p mdet .
Mediernes opmrksomhed var dog hovedsagelig rettet mod det , der foregik uden for mdet i gaderne .
Det bekrftede , at G8 er ndt til at indg i en gte dialog med det civile samfund og de lande , der ikke er medlem .
<P>
Demonstranterne skal have mulighed for at give deres holdning til kende .
Det er en uafhndelig ret , der ikke blot garanteres ved lov , men som ogs forsvares i praksis .
Folk er virkelig usikre p forskellige aspekter af globaliseringen , og vi skal vre opmrksomme p denne bekymring .
<P>
Vold skmmer imidlertid enhver demonstration , ogs demonstrationer for en refuld sag .
Vi kan ikke give fredelige demonstranter , der giver udtryk for gte frygt og bekymring , samme behandling som dem , der begr vold .
<P>
For at bekmpe volden , det vre sig i Gteborg eller Genova , er vi ndt til at forbedre det europiske samarbejde inden for lov og orden .
Rdet ( retlige og indre anliggender ) drftede disse sprgsml i slutningen af juli , og begivenhederne i Genova viser , i hvor hj grad det haster med at skride til handling .
<P>
Men jeg vil gerne minde Dem om , at det primre ansvar for opretholdelsen af lov og orden i medlemsstaterne iflge traktatens artikel 33 phviler medlemsstaterne .
Medlemsstaterne erkender dog , at der er brug for bedre samarbejde mellem de retshndhvende og dmmende myndigheder for at beskytte den offentlige orden p Det Europiske Rds mder og lignende begivenheder .
Beslutningerne i Rdet ( retlige og indre anliggender ) byggede p de eksisterende strukturer og retlige instrumenter , hvilket betyder , at der ikke vil vre nogen specifikke institutioner til at behandle disse sprgsml .
Det siger sig selv , at Kommissionen altid har understreget behovet for , at alle politimssige og retlige handlinger respekterer borgernes civile rettigheder og menneskerettighederne samt lovgivningen for beskyttelse af privatsfren og for respekten for de borgerlige friheder .
<P>
Vi m overveje en politisk reaktion p de 200.000 demonstranter i Genova .
Kommissionen er dybt overbevist om , at Unionen skal fremme en aktiv dialog med de serise organisationer , som fredeligt udver deres ytrings- og forsamlingsfrihed .
Vi mener , at Europa-Parlamentet skal spille en vigtig rolle i fremme af denne dialog .
<P>
Demonstranterne nsker , at vi tackler den stadig strre klft mellem den nordlige og sydlige halvkugle . Det er en klft , der er skabt ved ulighed , fattigdom , sygdom og krig .
Trods vores bestrbelser og endog en rkke prstationer i de sidste 40 r er der fortsat tragiske uligheder og social uretfrdighed , og der er lang vej endnu , fr de er lst .
<P>
Heri bestr udfordringen , ikke blot for G8 , men ogs for Europa i de kommende mange r .
Unionen skal sttte de politiske ledere , isr i Afrika , som str p demokratiets side .
Unionen skal hindre den illegale handel med vben mellem nord og syd og gennemfre politikker , som styrker konomien i de fattigste nationer .
Politikker som f.eks. initiativet " Alt undtagen vben " , der har bnet vores markeder for produkter fra de mindst udviklede lande , er et godt eksempel p dette tiltag .
<P>
Heldigvis er den offentlige mening i dag i stigende grad fokuseret p , i hvilken retning verden bevger sig , og folk anerkender , at denne ulighed mellem nord og syd ikke kan tolereres .
Kommissionen er helt bevidst om det civile samfunds stigende betydning og er ivrig efter at involvere borgersammenslutninger og ngo ' er i formgivningen og gennemfrelsen af EU ' s politikker .
<P>
Som formanden for Kommissionen sagde i gr under drftelsen af ledelse p plenarforsamlingen : " EU-projektet har i mange r vret et hb , og i dag er det det eneste eksempel p et konkret , praktisk og demokratisk svar p globaliseringens udfordringer " .
Det er derfor vigtigt , at de europiske institutioner opererer p basis af fem grundlggende principper , nemlig benhed , deltagelse , ansvarlighed , effektivitet og sammenhng .
Vi er ndt til at indg i en ben og systematisk dialog med det civile samfund og involvere alle interesserede i udformningen af Unionens politikker .
<P>
Det er ogs vigtigt at styrke Unionens stemme og indflydelse i verden , s Europa i hjere grad kan bidrage til den internationale fremgang og stabilitet .
De multilaterale institutioner er nglen til udnyttelsen af globaliseringen , men vi understreger naturligvis , at vi nsker at reformere de multilaterale organisationer og gre dem mere bne , ansvarlige og demokratiske .
<P>
Der fandt i den forbindelse en srlig begivenhed sted i Genova - " bningsmdet " med lederne af flere lande , der ikke er medlem .
Det var et meget nyttigt mde , hvor vigtige reprsentanter for landene i syd kunne give udtryk for deres synspunkter direkte og rligt og bent drfte sprgsml med stats- og regeringscheferne i G8-landene .
G8 besluttede som flge heraf at gre Afrika til et af hovedemnerne p nste rs mde i Canada .
<P>
Kommissionen kan vre tilfreds med flere af de beslutninger , der blev truffet i Genova .
Dokumenterne om handel , fdevaresikkerhed , klimandring og smitsomme sygdomme samt fokuseringen p Afrika afspejler i vid udstrkning Kommissionens indledende bidrag til mdet .
<P>
Hvad angr handel , var der fuldstndig enighed om behovet for at indlede nye forhandlinger p ministerkonferencen i Doha i november .
Dette synspunkt blev i vrigt gentaget i sidste uge i Mexico City .
<P>
Under drftelserne om handel angav prsident Putin , at Rusland var rede til at flge EU ' s eksempel i initiativet " Alt undtagen vben " .
<P>
Hvad angr fdevaresikkerhed , lykkedes det Europa at f medtaget en henvisning til forsigtighedsprincippet i den endelige meddelelse .
<P>
G8 drftede lnge klimandringer , hvilket banede vejen for konklusionerne i Bonn f dage senere , og jeg mener , at De har drftet disse konklusioner i denne mdeperiode .
<P>
Mdet muliggjorde ogs lanceringen af den globale sundhedsfond .
Formlet med denne internationale fond , som ikke begrnses til G8-landene , er at hjlpe med til at reducere fattigdommen ved at tage fat om problemet med aids , malaria og tuberkulose .
Fllesskabet skal i den henseende bidrage med 120 millioner euro .
<P>
Som ved enhver lejlighed , hvor en stat , som ikke er med i G8 , har formandskabet for Unionen , var Unionen reprsenteret p mdet ved formanden for Rdet og formanden for Kommissionen .
Dette tospand fungerede srdeles godt , og det glder mig at kunne understrege det her .
<P>
Vi er flsomme over for den kendsgerning , at flere aspekter af G8 skal ndres i fremtiden , og det ikke blot kosmetisk .
Kommissionen vil tilskynde til , at man vender tilbage til den oprindelige nd bag G8-mderne .
Faktisk blev der truffet en flles beslutning i Genova om at reducere delegationernes strrelse , og det mde , der skal holdes i Canada nste r , bliver langt mere enkelt og - hber vi - mere effektivt .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Fru formand , jeg lyttede med en vis tilfredshed til Rdets og Kommissionens taler , for nu er man endelig begyndt at tage det vigtige G8-sprgsml op . I de sidste par uger har man nemlig forsgt at tale om sprgsmlene i forbindelse med den offentlige sikkerhed , og det er noget , vi ogs skal tage op .
Man talte dog kun meget lidt om de efter min mening positive resultater af topmdet i Genova , nr det glder bekmpelsen af hungersnden i verden , fattigdommen og aids .
Det er positive resultater af et topmde under italiensk ledelse , hvor USA ' s prsident og Den Russiske Fderations prsident endelig stod over for hinanden . Dette var ndvendigt , og det var sledes et strkt budskab om fred , som man udsendte fra G8-topmdet .
<P>
Vi ville gerne have afholdt denne forhandling her i Parlamentet om topmdets indhold , inden topmdet fandt sted , men det forhindrede man os i , eftersom vores forslag blev forkastet af mange parlamentsgrupper fra venstrefljen .
Vi er overbeviste om , at der p G8-topmdet for frste gang - sdan som kommissr Vitorino mindede om - fandt en indgende debat sted om nogle konkrete emner mellem verdens mest industrialiserede landes ledere og de afrikanske landes ledere . De drftede nogle konkrete sprgsml og indledte ogs et samarbejde om forslaget til en afrikansk union , som blev kommenteret af de andre lande med henblik p et partnerskab med disse lande .
Man blev enig om at reducere 23 landes gld med et belb p 50 milliarder dollars , hvilket svarer til 70 % af det samlede belb .
<P>
Der blev givet grnt lys for et projekt , som tager sigte p en modernisering af den tredje verdens lande , og dette er meget positivt !
Man nede frem til nogle konkrete og positive resultater , men herefter forsgte man udelukkende at gre G8 til et sprgsml om offentlig sikkerhed .
Der er meget at sige om det , der skete , og om den politiske udnyttelse , som ogs fandt sted her i Parlamentet .
Parlamentet br ikke vre et forum , hvor man sls om vigtige nationale emner , og det br ikke vre et forum , hvor man tager sine nationale stridigheder med hen .
Naturligvis - og det skal vi sige hjt og tydeligt - m man gerne protestere mod globaliseringen ved hjlp af demonstrationer , for det er tilladt , s lnge der ikke finder voldshandlinger sted . Men man m ikke protestere mod globaliseringen og topmderne med voldelige demonstrationer , hvor politiet bliver overfaldet .
Det italienske retsvsens undersgelser viser , at de ansvarlige ogs skal findes blandt EU-borgere , som tog til Italien for at organisere voldelige demonstrationer .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne slutte af med at bekrfte vores solidaritet med den italienske ordensmagt og med at gre opmrksom p , at det er ndvendigt med et strre samarbejde mellem landenes politi og indenrigsministre , et samarbejde , der mske ikke var tilstrkkeligt under G8-topmdet , og som vi skal forbedre meget .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at de forslag , der er stillet her i Parlamentet om at stte Italien under observation , er latterlige , for jeg tror ikke , at der er nogen politisk gruppe her i Parlamentet , som kan lre Italien noget om demokrati .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , Den Socialdemokratiske Gruppe har anmodet om denne debat af to rsager .
<P>
Den frste er , at konklusionerne og arbejdet fra G8 ' s topmde blev tilslret af diskussionen om den offentlige orden . Og jeg skal isr takke hr .
Vitorino , som har fortalt os om resultaterne af et topmde , hvis dagsorden blev udarbejdet af en regering , oliventrsregeringen i Italien , og diskuteret i Europa-Parlamentet - hr . Tajani , De frte valgkampagne til kommunalvalget , men den blev diskuteret her - og desuden har vi anmodet om en beslutning om denne debat , hvilket er blevet besvaret og afvist af PPE-Gruppen .
Vi forstr ikke , at de gerne vil tale , men afviser en beslutning .
<P>
Men det , jeg i hvert fald vil nvne , mine damer og herrer , er , at vi helt tydeligt s , at formanden for Kommissionen og formanden for Rdet var med p billedet fra Genova , og vi beklager , at de ikke har haft tid til at komme til denne forhandling , hvis de mente , at det var s vigtigt .
<P>
Jeg skal sige , at der er sket nogle fremskridt .
Kommissr Vitorino har talt om dem .
Der er dog ikke sket store fremskridt , hvad angr eftergivelse af glden .
Fonden til bekmpelse af aids , malaria og tuberkulose er et positivt skridt , selv om det stadig ikke er nok .
Afrika br prioriteres , ligeledes viljen til fleksibilitet omkring TRIPs-aftalerne og initiativet " Alt undtagen vben " , og udvidelsen af den generelle prferenceordning er noget , som europerne kan vre stolte af , og som vi burde vrdstte mere .
Det samme glder vores holdning til Kyoto , der til trods for amerikansk modstand har gjort det muligt for os at finde en lsning i Bonn .
<P>
Jeg mener , at vi som parlament br bede om et referat af det og diskutere , for min politiske familie , De Europiske Socialdemokraters Parti , som er medlem af Socialistisk Internationale ( vi er internationalister , og vi har vret globaliseret siden det 19. rhundrede ) , er en organisation , som findes i 160 af verdens lande , og ikke bare er den hvide mands organisation , men alle kontinenternes organisation .
Derfor br sprgsmlet om globaliseringen , som p Socialistisk Internationales seneste kongres i Paris for to r siden frte til en resolution om globaliseringens udfordringer , altid indg i europisk politik .
<P>
Til sidst en overvejelse om sprgsmlene om offentlig orden .
Min gruppe har lige fra begyndelsen sagt , at den afventer resultaterne af den undersgelse , som det italienske parlament har ivrksat om sprgsmlet , for vi respekterer parlamentet i et stort demokrati , som er medlem af EU .
Det forhindrer os ikke i at indtage en meget kritisk holdning , hvad angr de europiske borgeres rettigheder i henhold til chartret om grundlggende rettigheder .
Der er ingen politikker for offentlig orden , som indskrnker retten til demonstration og ytringsfriheden for alle borgere - og det siger jeg henvendt til det belgiske formandskab .
En ordentlig politik for offentlig orden skal garantere dem , ikke undertrykke dem .
Ligesom man ikke kan forbyde fodbold i kampen mod hooliganer , man br ikke begrnse rettighederne , fordi der findes sm grupper af vandaliserende provokatrer .
<P>
En sidste anmodning , fru rdsformand , hr. kommissr , mine damer og herrer : At pberbe sig det civile samfund er blevet s almindeligt , at det nsten er umuligt at holde en politisk tale uden at nvne det civile samfund .
Men det , jeg ikke kan forst , er , at man siger , at man vil tale med det civile samfund , og derefter stter man et komma og siger : " ... og ogs med Parlamentet , selvflgelig " .
Samfundet bliver civilt , nr det vlger sine reprsentanter , og derfor er det formanden for Rdets og formanden for Kommissionens frste pligt , nr de deltager i disse topmder , at mde op i Parlamentet og aflgge referat .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci">
Fru formand , fru reprsentant for Rdet , hr. kommissr , de begivenheder , der fandt sted p det sidste G8-topmde i Genova , risikerer at gre de egentlige og vigtige sprgsml , der var p tapetet , til noget sekundrt .
Derfor vil jeg gerne komme ind p disse sprgsml og undlade at tage nogle aspekter op , som selvflgelig er vigtige , som vi under alle omstndigheder skal drfte i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , og hvor det er hensigtsmssigt at afvente udtalelsen fra det italienske parlament , som har nedsat et undersgelsesudvalg i den forbindelse .
Senere er der ingen tvivl om , at Parlamentet vil kunne behandle sprgsmlet med fuldt kendskab til sagen , og allerede nu br vi s afgjort kritisere og fordmme enhver form for vold som lsning p problemerne , uanset hvilken side den kommer fra .
<P>
I mellemtiden er det absolut ndvendigt , at Parlamentet i dag drfter de vigtige globaliseringssprgsml og herefter lgger en klar politisk linje . Parlamentet skal gre en indsats for at n frem til de konkrete betingelser for globaliseringsprocessen , s dens endelige ml bliver indfrelsen af en fuldstndig humanisme , hvor der er fokus p den menneskelige vrdighed i stedet for de vigtige konomiske interesser .
Globaliseringen - som langtfra er et instrument , der uundgeligt frer ulykker med sig - viser sig i den forbindelse at vre en glimrende lejlighed til virkelig at kunne ndre balanceforholdene i verden og bekmpe de frygtelige plager , som rammer en stor del af menneskeheden , og som ingen af os i den tid , vi lever i , kan vre sikre p ikke at vre moralsk ansvarlige for .
<P>
Selv om man tager hjde for , at der blev truffet nogle gavnlige beslutninger for menneskeheden p G8-topmdet , er det ikke let at acceptere den grundlggende uvilje mod selv delvist og gradvist at ndre udviklingsmodellen .
Dette er sagens kerne , og den forbliver hovedsagelig centreret om forbrugerisme og et ukontrolleret marked i stedet for at vre centreret om solidaritet og deltagelse .
<P>
Det glder sledes frst og fremmest om at finde frem til et politisk og institutionelt forum , som alle kan acceptere , et forum , som kan st i spidsen for globaliseringsprocesserne , og som tydeligvis ikke kun kan vre G8 .
Det er ndvendigt med en hurtig lsning p dette sprgsml , s man undgr uoprettelige skader , for som udgangspunkt skal vi vre bevidste om , at politikkens globalisering - det vil sige den demokratiske kontrol med globaliseringsprocesserne - sker i et irriterende langsomt tempo i forhold til andre omrder .
<P>
Vi str ikke med nogen frdige lsninger i dag , men efter min mening kunne man begynde med forslaget til Nobels fredspris i 1996 , nemlig et permanent topmde mellem EU , G8 , Verdensbanken , den gruppe , der bestr af de 77 udviklingslande , nonprofitorganisationer med socialt sigte og virksomheder for at ivrkstte og administrere en omfattende og verdensomspndende Marshall-plan , der bygger p en flles og universel strategi .
Nogle mener , at det er utopisk , men her vil jeg gerne citere de ord , som en af Europas skabere , Thomas More , brugte : " Hvad ville vores politik vre uden den ? "
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg tror , at G8-topmdet i Genova har vret et betydningsfuldt jeblik i det politiske liv og sandsynligvis har markeret et vendepunkt i det politiske liv i Europa og resten af verden , desvrre ikke p grund af de forpligtelser , de rigeste lande i verden sammen indgik for at lse de alvorlige problemer i de fattigste lande - og jeg gr opmrksom p , at skvheden mellem nord og syd aldrig har vret s stor - men snarere p grund af selve omstndighederne ved dette topmde .
<P>
Hr . Vitorino har med rette erindret om en rkke beslutninger eller snarere retningslinjer , der blev vedtaget p dette mde , men jeg tror ikke , at man skal tillgge dem en betydning , de ikke har .
Det er rigtigt , at der var en vag erkendelse af , at det er vigtigt at lette de fattigste landes gld , men man gik ikke videre .
Det er ogs rigtigt , at der blev oprettet en international fond til bekmpelse af smitsomme sygdomme , men med en samlet finansiering , der i vidt omfang var utilstrkkelig , da bevillingerne blev fastsat til 1,3 milliarder euro , selv om FN ' s generalsekretr mente , at der var brug for 10 milliarder .
P den anden side er der ikke tegn p en flles vilje til at rette op p skvhederne , f.eks. ved at realisere den mlstning , der blev aftalt for lnge siden , at hellige 0,7 % af bruttonationalproduktet til udviklingshjlp .
Det taler man ikke om mere .
<P>
Til gengld gjorde deltagerne ihrdigt opmrksom p deres tro p markedets dyder , frihandel , udvikling af ny genteknologi og reglerne for den internationale handel .
EU nsker i dag bestemt at indlede en ny WTO-runde , men er det en lsning p de problemer , WTO ' s uretfrdige regler medfrer ?
WTO ' s beslutningsregler er virkelig uretfrdige , da de straffer de fattigste lande i forhold til de rige lande , om ikke andet s ved de fattige landes begrnsede adgang til de led , der gr det muligt at deltage retfrdigt i beslutningerne .
<P>
Der er sledes intet svar p og ingen reel bning for kravene og protesterne fra de tusindvis af demonstranter og i almindelighed fra den meget udbredte europiske offentlighed , der forkaster eller protesterer imod en globalisering , der hovedsagelig er af konomisk og handelsmssig karakter .
Det er ikke globaliseringen som sdan , man protesterer imod , men det , at den hovedsagelig er af konomisk og handelsmssig karakter .
Jeg tror , at det er vigtigt at skelne .
<P>
Jeg mener flgelig , at EU skal tage konkrete initiativer i denne forbindelse og frst og fremmest holde op med at isolere sig i forhold til proteststemmerne .
Jeg glder mig for vrigt over den belgiske regerings forslag om at drfte Tobin-skatten p det nste kofin-mde .
Jeg tror , at det er et godt initiativ , som burde flges op af andre initiativer af samme slags . Men man skal ogs og isr indlede en reel dialog med parlamenterne .
Hr . Barn Crespo har ret , parlamenterne er trods alt offentlighedens hovedreprsentant , det er klart .
Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal sledes vre de steder , hvor regeringerne forklarer deres initiativer .
Ud over parlamenterne skal vi imidlertid tale med sammenslutningerne og det etablerede civile samfund , for vi befinder os ikke lngere i den klassiske politiske verden , der eksisterede for et halvt rhundrede siden .
Jeg tror , at det er vsentligt .
En lang rkke sammenslutninger fremstter vsentlige ider og saglige argumenter , og det er en politisk fejl , hvis man ikke lytter til dem .
<P>
Jeg beklager som alle andre her volden , og jeg fordmmer volden fra Black Blockers-demonstranterne , men jeg kan ikke undlade samtidig at fordmme den uacceptable opfrsel fra det italienske politi , der overtrdte menneskerettighederne i Genova .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , min gruppe , der var strkt reprsenteret i Genova , anmodede dagen efter G8 ' s mde om at f dette punkt opfrt p dagsordenen for denne frste mdeperiode efter ferien .
<P>
Ved at vre meget defensiv har det konservative flertal her i Parlamentet forhindret , at denne drftelse kunne munde ud i et beslutningsforslag , i hvilket Parlamentet kunne udtale sig .
Det kan til gengld ikke forhindre , at de alvorlige sprgsml , begivenhederne i Genova rejste , lbende dukker op i en eller anden form p den politiske dagsorden i den kommende mdeperiode . Eftervirkningerne fra Genova er kun lige begyndt .
<P>
En af udfordringerne fra Genova vedrrer selve legitimiteten af G7 og G8 , der er udformet som de store landes direktion .
Det vil jeg ikke tale om i dag .
En anden udfordring fra Genova er naturligvis problemet med volden , og srlig den uhrte forflgelse , fredelige demonstranter blev udsat for , der drev dem helt hen til hjemstedet for Socialt Forum i Genova .
<P>
I gr tog vi initiativ til at arrangere en drftelse herom med koordinatoren for Socialt Forum i Genova , hr . Agnoletto .
Gruppen De Grnne , sammenslutningen Attac og Socialdemokraterne i Parlamentet tilsluttede sig dette initiativ . De alvorlige hndelser , der blev erindret om , eller som blev beskrevet nrmere ved denne lejlighed , bestyrkede os i vores overbevisning om , at der skal kastes mest muligt lys over afviklingen af de begivenheder , der frte til de velkendte tragiske begivenheder og overgreb , og over hele ansvarskden for de bestemmelser og vrdier , EU henholder sig til .
<P>
Jeg har for vrigt foreslet , at vi her i Parlamentet opretter et opflgningsudvalg , der skal arbejde sammen med italienske parlamentsmedlemmer , Socialt Forum i Genova og andre partnere , der nsker at bidrage til , at hele sandheden kommer frem .
I samme nd har vi fornyet vores sttte til de aktrer i samfundsbevgelsen , der ikke vil lade deres budskab fordreje af voldelige handlinger som dem , Black Blockers benytter sig af , og som let kan bruges af vores modstandere .
Vi vil ikke lade dette fantastiske borgerengagement , der hele tiden breder sig , blive bragt i miskredit , ja , endog blive kriminaliseret .
Dette frer mig til den tredje , og mske i vores jne den strste udfordring efter G8-topmdet i Genova , nemlig de politiske svar , som vi kan give eller ej p sprgsmlene fra disse mnd og kvinder samt denne myriade af unge , der helt forkert betegnes som modstandere af globaliseringen , selv om de for det meste kmper for en demokratisk og solidarisk globalisering .
<P>
I en tid , hvor EU drfter sin fremtid , sine ambitioner p den internationale scene og forholdet til det civile samfund , ser vores gruppe ikke i disse sprgsml en trussel , der skal afvrges , men tvrtimod en chance , man skal gribe for at f Europa til at flytte sig .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , G8-topmdets positive resultater br forpligte vores regeringer til at overholde de aftaler , der er indget om fattigdomsbekmpelse og om en regulering af globaliseringen . Det m ikke lngere ske , sdan som det er sket tidligere , at aftalerne ikke bliver overholdt , eller at de kommer til trkke alt for meget i langdrag .
<P>
To tredjedele af verdens befolkning lever i yderste fattigdom .
Vores sttte skal reelt komme befolkningerne til gavn og ikke give flere konomiske og politiske midler til de regeringer , som har vret med til at ge deres folks fattigdom , og som fortsat hindrer , at menneskerettighederne overholdes .
Vi nsker en mlrettet sttte , der er betinget af , at der tages nogle initiativer , som virkelig gavner befolkningerne , og dette indebrer ogs , at vi bliver ndt til at forsge at ndre globaliseringsbegrebet .
Kan vi finde en europisk lsning ?
Kan vi forhindre , at globaliseringen bliver til en boomerang , som hele tiden rammer de fattigste ?
<P>
I Genova gjorde begivenhederne i forbindelse med den offentlige sikkerhed iflge visse medier og politiske krfter de sprgsml , som lederne behandlede p topmdet , og de retningslinjer , som de fastlagde , til noget sekundrt . Og det gjorde de , selv om det var frste gang , at man drftede nogle emner af afgrende betydning for freden og menneskehedens fremtid , mens der ogs var reprsentanter fra den tredje verden til stede .
<P>
Desvrre blev ogs de fredelige demonstranters legitime holdninger overskygget af den globaliserede vold fra de personers side , som efterhnden betragter det som deres job at lave ballade .
Nr det glder de uromagere , der gentog den vold , vi s p topmderne i Nice og Gteborg , er der to vanskelige sprgsml , som vi skal tage op .
Det frste sprgsml er , hvordan vi skal sikre respekten for demokratiet ved sdanne lejligheder .
Vi skal med andre ord overveje , hvordan de kommende topmder i de europiske lande skal tilrettelgges , s man sikrer , at mdet mellem reprsentanterne for de forskellige institutioner bliver konstruktivt og ikke bliver en kilde til nyttesls og voldsom polemik .
Det andet sprgsml er , hvilken politisk og kulturel indsats vi skal gre for at undg , at lovlige demonstrationer bliver til organiseret vold , som udnyttes politisk .
Har vi et retssamarbejde , som gr det muligt for Interpol at forebygge og kontrollere voldens og terrorismens udbredelse ?
<P>
I forbindelse med kommissr Vitorinos opfordring til et strre samarbejde for at forebygge volden sprger vi desuden os selv , hvordan det kan vre , at Echelon , som med Englands hjlp lytter til alt det , der sker i Europa , ikke advarede os og hjalp os med at forhindre den vold , der frst blev beget i Gteborg og siden i Genova .
<P>
Disse sprgsml er bekymrende , og dem vender vi tilbage til .
Det er ikke Italien , der har brug for at blive sat under observation , men den del af Europa , som taler om menneskerettigheder her i Parlamentet , og som herefter lader disse menneskerettigheder blive overtrdt , og den selvgodhed hos en vis del af venstrefljen , nr den beklager , at volden anvendes som overtalelsesmetode .
<P>
Kre formand og kre kolleger , i dag er det frst og fremmest ndvendigt , at EU gr en indsats for gennemfrelsen af de mlstninger , der blev opstillet i Genova , og at EU ' s regeringer ikke udnytter nogle srgelige begivenheder , som br tages op i fllesskab , til indenrigspolitiske forml .
<P>
EU skal handle som en samlet Union og ikke ud fra srlige partisprgsml !
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Fru formand , nr det glder de politiske lsninger p globaliseringen , beder vi Dem dog om ikke at tvinge os til at vlge mellem Genova og Durban , det vil sige mellem nogle af de strste vestlige demokratiers G8-mde i Genova og NATO-mdet i Durban .
Vi ville uden tvivl vlge G8-mdet i Genova frem for internationale fora , hvor det er verdens diktaturer , som har flertal , og som har beslutningsbefjelserne , hvilket ville ende med nogle beslutninger , der kunne vre truffet p en racistkonference og ikke en racismekonference .
Alternativet er , at vi ikke kan vre tilfredse med hverken G8-metoden eller EU-metoden .
Vi mener , at de vestlige demokratier br anvende demokrati- og retsstatsmetoden , og at de ikke br vre i defensiven , men i offensiven , nemlig ved at tage initiativ til en globalisering af rettigheder og demokrati .
<P>
Til rdsformanden vil jeg gerne sige , at det ikke burde vre rigtigt - hvis EU virkelig havde et klart nske om det - at statutten for Den Internationale Straffedomstol stadig ikke er blevet vedtaget efter s mange rs kampagne .
Det burde heller vre rigtigt , at NATO endnu ikke har vedtaget et universelt moratorium for ddsstraf .
Det er den slags ting , som de vestlige demokratier skal g til modangreb med .
<P>
Hvad G8-topmderne angr , br de vre offentlige .
Det glder ikke om at medtage reprsentanter for ngo ' erne eller reprsentanter for de fattigste lande .
Det , som det glder om , er at forelgge disse sprgsml for parlamenterne og alle borgerne , at sende dem direkte i radioen og fjernsynet , at lgge dem ud p internettet , at lade alle borgerne f indblik i disse internationale topmders arbejde og at anvende demokrati- og retsstatsmodellen .
Dette er efter min mening et alternativ , som vil forbedre G8 og EU , og det er et alternativ til anmodningen om , at institutioner , hvor de vrste diktaturer i verden stadig har vetoret , skal styre globaliseringen .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="IT" NAME="Ferri">
Fru formand , jeg bad om ordet for at protestere kraftigt imod dem , som rettede en meget alvorlig beskyldning mod den italienske ordensmagt , en beskyldning , som der ikke er noget bevis eller grundlag for .
Vores kollega er tydeligvis ikke klar over , hvordan tingene forholder sig , og derfor anmoder jeg om , at denne pstand - som er s alvorlig , at den efter min mening ikke burde fremsttes her i Parlamentet - bliver slettet fra protokollen , eller at Parlamentet tager konsenvenserne heraf .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Hr . Ferri , det var ikke et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Fru formand , jeg vil gerne takke det belgiske formandskab og kommissr Vitorino for deres redegrelser , og herefter vil jeg komme med to politiske betragtninger .
<P>
Den frste betragtning er , at alle formodentlig lagde mrke til den aktive og meget tilstedevrende rolle , som EU for frste gang spillede p G8-topmdet .
Det er rigtigt , at de konkrete resultater mske kunne have vret bedre , sdan som en af vores kolleger sagde , men jeg vil gerne citere en politiker , som mange kender her i Parlamentet , selv om han ikke tilhrer min kultur : " De lange strkninger begynder med sm skridt !
" Og der er ingen tvivl om , at vi i Genova s en helt ny arbejdsmetode , som var anderledes end alle de andre G8-topmders .
<P>
Den anden betragtning er , at jeg tror , at alle parlamentsmedlemmerne har den mlstning , at der skal skabes en stadig tttere union mellem Europas befolkninger , og vi baserer dette ml for vores arbejde og vores politik p enighed , demokrati og lovgivning .
<P>
Nr det glder topmdet i Genova og de budskaber , der herefter kom ud i medierne , er jeg bekymret over , at man forsger at forkaste det reprsentative demokrati , hvilket efter min mening er uacceptabelt .
Det kan godt vre , at det er en del af nogles kultur , men vi br afvise volden , for den er i strid med vores mde at omgs hinanden p som civiliserede mennesker , og vi br ikke mindst g ind for en fremgangsmde , som er helt anderledes end denne uforsonlige modstand .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med to korte og vigtige bemrkninger .
Vi nskede ikke en beslutning , for som nogle af kollegerne sikkert husker , ville vi gerne have en forhandling i juli , s vi som Europa-Parlament var forberedt , nr vi skulle deltage i topmdet i Genova sammen med Rdet og Kommissionen .
Det fik vi ikke lov til . Der blev kun tid til en mundtlig foresprgsel .
<P>
Min anden bemrkning er , at man efter min mening - og jeg ved i vrigt , hvor ligevgtig en af de kolleger , der talte fr mig , er - br vente p konklusionerne af det arbejde , som retsvsenet i jeblikket er ved at udfre , fr man kaster med sten eller udtaler sig om den italienske ordensmagts arbejde .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , afholdelsen af G8-topmdet i Genova giver regeringerne noget at tnke over , og det glder navnlig de otte hovedaktrer , men ogs Kommissionen og Rdet , institutionerne , partierne og den bevgelse , som er ved at gre sig nogle interessante overvejelser , hvor der sttes sprgsmlstegn ved selve definitionen af antiglobalisering .
Dette er ikke det rette tidspunkt at drfte problemerne med sikkerhed og offentlig orden p . Sdan som det blev sagt , er disse problemer efterhnden ved at antage europiske dimensioner , og de krver nogle effektive lsninger , hvor man samtidig respekterer rettighederne , f.eks. den forsamlings- og demonstrationsfrihed , som er stadfstet i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Heldigvis har Parlamentets Udvalg om Borgernes Friheder og Rettigheder besluttet at udarbejde en henstilling til Rdet ( indre anliggender ) inden nste mde i november .
Vi kan dog ikke lade vre med at give udtryk for vores dybe sorg over tabet af et ungt menneskeliv , nemlig Carlo Giuliani , og for vores klare fordmmelse af den vold , som ogs i Genova blev beget af sm grupper . Vi giver ligeledes udtryk for vores bekymring over den alt for hrdhndede indsats for at beskytte borgernes sikkerhed , som dele af ordensmagten er blevet beskyldt for .
Ikke bare det italienske retsvsen , men ogs det italienske parlament er ved at undersge alt dette , og denne undersgelse vil vi meget snart kunne benytte os af .
<P>
For at komme tilbage til det punkt , der er p dagsordenen , skal det siges , at G8 som uformelt forum risikerer at skabe nogle forventninger , som nsten aldrig giver sig udslag i en konkret indsats .
Ogs takket vre den opmrksomhed , som det er lykkedes bevgelsen at skabe omkring disse topmder , er sprgsmlet om de fattigste landes rolle efterhnden ikke til at komme uden om , og der vil blive gjort en mere overbevisende indsats med hensyn til glden , fattigdommen , handlen , sygdomsbekmpelsen og miljet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at det er bevgelsens ansvar at overveje sin egen fremtid - frst og fremmest den mde , den skal kmpe p - og at overveje risikoen for at ende p et protektionistisk og forvirrende agitationssidespor . Det er derimod institutionens opgave at administrere de globale processer , som hidtil har belnnet virksomhedssammenlgninger og spekulation og gjort forskellene og de uacceptable uretfrdigheder strre .
Nste gang , EU og Kommissionen fr et helt andet ansvar end p G8-mdet , bliver i forbindelse med den nye WTO-runde .
<P>
Kommissionens forslag om " Alt undtagen vben " blev styrket i den endelige meddelelse fra mdet i Genova .
Det er vores opgave at gennemfre dette forslag p en konsekvent mde sammen med EU-landenes befolkninger og de fattige lande , som er udelukket fra verdenshandlens strmme .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="IT" NAME="Di Pietro">
Fru formand , jeg taler p vegne af Vrdiernes Italien , som er en italiensk politisk bevgelse under ELDR-Gruppen , og som var med i Genova og s , hvad der skete .
Det kan vi sammenfatte ved at sige , at sdan som de har vret struktureret hidtil , er topmder som G8 i bund og grund nytteslse .
Aldrig fr har det vret s tydeligt som p mdet i Genova , at de store landes spillen med musklerne og fremvisning af deres magt p sdanne mder ikke er andet end et skuespil , som bestemt ikke hjlper p hungersnden i verden eller skaber strre lighed mellem folk , hvis ikke der ogs sker en konkret eftergivelse af glden , en omfordeling af goderne , en beskyttelse af rettighederne p disse omrder og et ophr med enhver form for udnyttelse af den tredje verdens lande .
<P>
Punkt to er , at der i Genova sammen med de utroligt mange mennesker , som udvede deres legitime og rimelige ret til at give udtryk for deres holdning , ogs var mange provokatrer , der havde sneget sig ind , og som benyttede demonstrationen til at beg urimelig og formlsls vold , hvilket bde gik ud over regeringscheferne og demonstranterne .
Nr det glder disse mennesker - og det er mit tredje punkt - er det ndvendigt , at der ogs fra Europa-Parlamentets side frst og fremmest gives udtryk for en klar og entydig misbilligelse og fordmmelse af dem , for det er dem , som er skyld i , at volden opstod .
<P>
Punkt fire er , at indsatsen fra de forebyggelses- , kontrol- og politiorganer , som den italienske regering stillede med i den forbindelse , desvrre delvist slog fejl .
De gjorde de , fordi deres indsats bde var overdreven og mangelfuld . Den var mangelfuld med hensyn til information , overvgning og forebyggende beskyttelse , og den var overdrevent hrdhndet fra nogle f dele af ordensmagtens side , men der fandt desvrre nogle straffeaktioner sted , som kunne og burde have vret undget .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at denne fremgangsmde selvflgelig skal fordmmes . Det skal dog ikke vre med henvisning til de enkelte politibetjente , men derimod med henvisning til dem , der gav ordrerne , eller som skulle lede og koordinere aktiviteterne , bde ud fra et teknisk synspunkt og ud fra et politimssigt synspunkt .
Alt dette er ikke sket , og det beklager vi .
Lad os stille og roligt afvente retsvsenets og det italienske parlaments udtalelser , og lad os hbe , at der ikke bliver flere voldshandlinger i fremtiden .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Fru formand , ministeren indledte sin tale med at sige noget om sin generation .
Jeg tilhrer den generation , som man i Italien kalder " tilbagesgningsgenerationen " - jeg er for ung til bde 1968 og 1977 - og jeg har vret vant til at betragte politiet som dem , der garanterer for folks sikkerhed , og som gjorde det muligt at bekmpe terrorismen i Italien .
Derfor er det , der chokerer og overrasker mig mest ved begivenhederne i Genova , netop at se , at der ikke skulle noget til - nemlig ikke andet end en ny regering , en smdekampagne fra antiglobaliseringsbevgelsens side , en utilstrkkelig tilrettelggelse og en bande voldelige hooliganer - fr man i dele af politiet , og jeg gentager , at det kun var i dele af politiet , s lysten til at vre instrumenter for en blind og dybt uintelligent straffeindsats blusse op igen .
<P>
Hr . Tajani , kommissr Vitorino , dette er et europisk sprgsml og ikke et nationalt sprgsml .
Den klft , der med rette eller urette , og hvad enten vi vil det eller ej , er ved at opst med mderne i Nice , Gteborg , Genova og mske det kommende mde i Laeken - selv om ministerens smukke ord mske giver os grund til optimisme - mellem personer , der tror p , at de gr en indsats for at skabe en bedre verden , og institutionerne - politiet , parlamentet og regeringen - er et problem , som br vkke bekymring hos os alle , hvad enten vi tilhrer venstrefljen eller hjrefljen .
<P>
Jeg er overbevist om , at hvis politisamarbejdet var blevet gennemfrt p en effektiv mde og med respekt for den enkeltes rettigheder , hvis den frie bevgelighed var en gte ret og en prioritet p samme mde som kapitalens frie bevgelighed , og hvis chartret om grundlggende rettigheder l i baghovedet p os alle sammen , havde de vrste begivenheder i Genova mske ikke fundet sted .
Jeg mener derfor , at vi for at undg et nyt Nice , Gteborg og Genova er ndt til at gre to ting . For det frste skal der kastes lys over , hvad der foregik .
Det arbejder retsvsenet og parlamentets undersgelsesudvalg allerede p i Italien .
Her skal vi foretage en klar vurdering af , hvordan samarbejdet mellem det europiske politi foregik for at finde ud af , hvorvidt den mde , som de anholdte blev behandlet p , var en overtrdelse af chartrene om grundlggende rettigheder .
<P>
For det andet - og det er det sidste punkt , fru formand - skal vi finde ud af , om den midlertidige ophvelse af Schengen-konventionens bestemmelser berettiger det forskelslse og kollektive forbud mod fri bevgelighed .
<P>
Det er de ting , som vi skal gre her i Parlamentet , og som jeg hber , at vi alle sammen vil gre i fllesskab .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="IT" NAME="Vinci">
Fru formand , G8-mdet i Genova var i bund og grund ikke til nogen nytte for de fattige befolkninger i den tredje verden - det kan vi lige s godt sige lige ud !
Man latterliggjorde ikke mindst Kofi Annans anmodning om bevillingen af et passende belb og ikke en almisse til aids-bekmpelsen .
<P>
De vestlige lederes krav om at lede hele verden og deres organers liberalistiske styring af verdenskonomien har siden mdet i Seattle vret genstand for kritik og aktiv protest fra en bevgelse , der tller tusindvis af foreninger , millioner af mennesker og nogle lande - f.eks. Sydafrika - som krver en anden globaliseringsmodel , nemlig en demokratisk model , der tager sigte p at tilfredsstille de ofte dramatiske behov , som navnlig den tredje verdens befolkninger har .
<P>
I Genova var der sledes 300.000 mennesker , som gav udtryk for deres utilfredshed og forlangte nogle alternative mlstninger , og de var blevet sammenkaldt af Socialt Forum i Genova , det vil sige af tusinde organisationer , som alle er fredelige og ikke-voldelige , og som for halvdelens vedkommende er italienske .
<P>
De har alle set billeder og filmoptagelser i massemedierne af det , der skete i Genova .
Det er bevis nok , hr . Ferri !
Jeg har lst aviserne og set udsendelserne i fjernsynet .
Der var sledes tale om et par hundrede bller - mellem 600 og 800 iflge det italienske politi - som fik lov til at rende igennem Genova og delgge butikker , banker og offentlige bygninger - selv om man endda vidste , hvor de var indlogeret - mens politiet gik ls p de fredelige demonstranter p den mest brutale mde .
De trngte ind de steder , hvor demonstranterne sov , og slog ls p dem , og de arresterede hundredvis af unge mnd og kvinder , som blev slet , hnet og mishandlet p politistationerne , hvor de var tvunget til at st op i flere timer med spredte ben og hnderne mod vggen og til at synge fascistiske sange og hylde Mussolini . Pigerne blev desuden truet med voldtgt .
<P>
Jeg var i Genova i de dage , og jeg var direkte vidne til , at politiets jeeps drnede ind i demonstranterne , til politiets angreb p fredelige demonstrationsoptog og til , at der blev kastet hundredvis af tregasbomber mod flere tusinde sageslse personer , herunder brn og invalide .
Jeg besgte desuden de fngsler , hvor man havde anbragt hundredvis af unge italienere , spaniere , tyskere , strigere , svenskere og schweizere p 18-20 r , og jeg lyttede til deres vidneudsagn . De sagde alle uden undtagelse , at de var blevet slet , hnet og mishandlet - mange af dem havde syninger i hovedet - og at alt dette var sket p politistationerne efter anholdelsen .
<P>
Hjrefljens autoritre procedurer har skrevet historie i Europa !
Med til denne historie hrer - sammen med de grundlggende faktorer - bde de tilfldige begivenheder og det moderate , liberale og katolske hjres medskyld eller passivitet .
<P>
Tillad mig at sige , at Rdets og nogle af parlamentsgruppernes undervurdering af den generelle kurs , der p dramatisk vis kom til udtryk i Genova , og som Italien er ved at sl ind p , sledes er uansvarlig , ikke bare over for demokratiet , men ogs over for de demokratiske krfter .
Der skulle meget mindre til , nemlig ikke andet end Haiders udtalelser , fr strig blev sat under observation og blev genstand for sanktioner fra de 14 andre EU-landes side .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="IT" NAME="Segni">
Hr .
Vinci , vi m ikke glemme , at der ogs fandt angreb sted p politiet . Det var ikke kun politiet , der overdrev , hvilket jeg fordmte .
Men det er ikke det , som jeg vil tale om i dag .
<P>
Der er til gengld et punkt , som vi alle sammen er enige om , nemlig sprgsmlet om , hvad EU skal gre .
Fru udenrigsminister , De sagde , at EU kan foreg med et godt eksempel , nr det glder fremtidens globaliseringsproblemer .
Det er rigtigt , men det glder ikke for det nuvrende EU , og det kan vi lige s godt indrmme , fru udenrigsminister .
Et EU med respekt for menneskerettighederne - som EU var vugge for - med respekt for mindretal og forskelle , og som siger nej til ddsstraf , imdegr ganske vist de bekymringer , som en stor del og mske strstedelen af menneskeheden har .
Men det ville EU frst rigtigt kunne gre , hvis det havde en stemme og et instrument , hvormed det kunne give kraftigt udtryk for denne tankegang i hele verden .
Det kan et splittet EU ikke gre .
G8-topmdet gav ikke det indtryk , at EU var i stand til at f indflydelse p beslutningerne .
G8-topmdet gav verden det indtryk , at der var en stor supermagt og et splittet EU , som er svagt og ineffektivt , fordi det er opdelt .
Dette er det egentlige problem , som vi str over for .
<P>
Hvis vi nsker , at EU imdegr bekymringerne for globaliseringen , skal vi fortstte i den retning , som frer til en politisk Union , og som lader EU tale med n stemme .
Hvis det p G8-topmdet ikke var fire europiske lande , der udtalte sig , men kun n p hele EU ' s vegne , ville vi ikke lngere have et stort USA og mange sm lande , men to stemmer med samme vgt .
<P>
Fru udenrigsminister , Deres regering kunne give et stort bidrag til dette forlb i Laeken ved at prsentere og stille et forslag til forfatning , som ikke er ude af trit med de egentlige problemer , sdan som det stadig er tilfldet i debatten i dag , men som i lbet af nogle f r - efter den flles valuta euroen og efter globaliseringsproblemet - giver os et instrument , s EU taler med n stemme og udgr n politisk enhed p verdensplan .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , mine kre kolleger , begivenhederne i Genova afslrer flere ting .
Den frste vedrrer , om jeg s m sige , lederne i Europa og resten af verden , som er tilhngere af Europa og globalisering og var barrikaderet i denne by , og frer til den ret enkle konstatering , at hvis de regerer drligt , beskytter de sig godt .
<P>
Den anden fr os dog ikke til at g ind for det forstligt voldelige , brutale udtryk , moddemonstrationerne havde , og som gav anledning til lige s megen harme i deres egne rkker , da de var rettet mod partierne p den nationale hjreflj .
Nr der demonstreres mod de flamske , italienske , franske , tyske eller andre landes nationale aktivister , synes man , at det er udmrket , og det skorter ikke p ledere fra det franske socialistparti , der vil tilskynde til og organisere , hvad der kunne kaldes demokratisk forflgelse .
Lige indtil stenene bliver kastet mod lederne fra socialistpartiet , hvilket er en illustration af fablen om gadevanderen , der blev oversprjtet .
De blodige begivenheder i Genova viser faktisk , at protesten mod globaliseringen ikke er en moralsk protest , der udspringer af et nske om en mere retfrdig fordeling af jordens rigdomme .
I virkeligheden er problemet ligesom tidligere politisk og ideologisk .
Lucas Casarini , der er leder af funktionrerne , har bekrftet det i et interview i La Repubblica .
Negri , der er dmt for vbnet oprr mod den italienske stat , og som for tiden er delvist p fri fod , har givet udtryk for det i en bog .
Disse mennesker er ikke mere internationale socialister eller proletarer , men de er stadig internationalister .
Folkeskaren i Seattle er ikke de fattiges stemme , den er et politisk instrument , der er rettet mod den vestlige verden .
Den ivrksatte sit angreb i Genova i hjertet af det rige , den havde til hensigt at delgge , men i virkeligheden str den liberale globalisering dialektisk i modstning til en anden form for globalisering , som er lige s samfundsnedbrydende .
Vi gr ikke ind for hverken den ene eller den anden , det sande svar ligger i forsvaret af de nationale identiteter .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski">
Fru formand , efter den nd , der herskede p det frste G5-mde i Rambouillet , har vi nu fet nogle triste begivenheder at se i Genova , og mange begynder at mene , at disse topmder er blevet for store , massive og bureaukratiske , og at de har mistet deres gamle og gavnlige intimitet .
Det talte Kommissionen om for lidt siden , og der er ingen tvivl om , at det er et emne , som br uddybes .
<P>
Ved disse lejligheder har mange af os dog ogs fundet ud af , at der er krfter her i Parlamentet , som er i stand til at udnytte selv tragedierne politisk , og det ddsfald , der skete i Genova , var en sdan tragedie .
Og de gr de udelukkende for at n deres politiske mlstninger , nemlig fratage den italienske centrum-hjreregering dens legitimitet .
For at n dette resultat bruger de Europa-Parlamentet og afholder her i Parlamentet - sdan som det f.eks. var tilfldet i gr - mder med reprsentanter fra antiglobaliseringsbevgelser , som udbreder latterlige og lgnagtige beskyldninger og fornrmer et EU-land ved at kalde dets demokrati for ufuldstndigt og ved at sige , at det br sttes under observation .
Desvrre er der ogs nogle af de italienske parlamentsmedlemmer , som deltager i disse arrangementer - jeg behver blot at nvne hr . Vinci - og mske er de ikke klar over , at de ikke alene bringer centrum-hjreregeringen i miskredit , men i endnu hjere grad hele deres land .
<P>
Mit sprgsml er banalt og ligetil : Hvis det var en venstreregering , der var ved magten i Italien , ville der s vre den samme mobilisering af krfter her i Parlamentet , hvor vores kolleger valfartede til Genova ? Selv om de aldrig kunne drmme om at deltage i de foregende topmder , var de mrkeligt nok til stede i Genova .
<P>
Jeg hber , at protesterne i Genova og andre steder aldrig vil kunne forhindre - hvilket de risikerer - at denne verdens ledere fortsat kan tale sammen .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Fru formand , som socialdemokrater siger vi nej til globalisering som synonym for den strkestes ret , men vi sttter globalisering med et humant ansigt .
<P>
Verden over bliver vi stadig mere knyttede til og afhngige af hinanden .
Derfor er det helt nytteslst at gemme os bag nationale , europiske eller andre arbitrre grnser .
Globaliseringen har imidlertid ogs en bagside .
Verdenshandlen florerer , men de rigeste lande tjener 37 gange s meget som de fattigste lande , og til trods for den enormt voksende verdenshandel i de forlbne r er klften mellem rig og fattig blot blevet strre .
En ud af fem mennesker , som bor i den globale landsby , har fortsat ingen adgang til undervisning eller sundhedspleje .
Netop i denne globale landsby er den skrmmende ulighed et anliggende , som vedrrer os alle .
<P>
Europa - det er for mig Kommissionen , Rdet , Parlamentet og medlemsstaterne - skal tale med n stemme .
Det er muligt , og derfor kan vi ogs spille en meget vigtig rolle .
Som strste handelsmagt kan vi udfylde en pionerrolle .
Vi skal forsvare vores sociale model inden og uden for Europa og dermed tage et ansvar og sttte nye sociale og fornyende lsninger .
Vi skal f.eks. sttte de fattige lande , som tilstrber billig produktion af billig aids-medicin .
Det skal vi muliggre , og vi skal forsvare deres rettigheder .
<P>
Hvis vi selv handler , viser vi , at vi mener det alvorligt .
Isr i en tid , hvor USA af og til ser ud til at vende multilateralismen ryggen og gemmer sig bag egne interesser , er det meget vigtigt , at Europa udfylder denne aktive globale rolle .
S er sprgsmlet naturligvis hvilken rolle og hvilke aktiviteter ?
<P>
Jeg vil gerne nvne et par lovende sager : " Alt undtagen vben " , vores handlingsprogram imod aids og Jospins og Schrders initiativer med hensyn til Tobin-afgiften .
Er Kommissionen og Rdet ogs villige til at undersge og sttte initiativer p det punkt serist ?
Jeg vil endvidere gerne nvne vores svage punkter , f.eks. den manglende vilje til hurtigt at reformere landbruget .
Jeg tnker endvidere p den kendsgerning , at kommissionsformand Prodi afstter 120 millioner euro til Global Health Fund , men at vi skal tage de penge fra vores eget budget .
Det er en cigar fra egen kasse .
Hvornr kommer Parlamentets forslag , for foranstaltningen skal vedtages formelt ?
Vi er her i Parlamentet for at f ekstra penge , ikke for at f en cigar fra egen kasse .
Der er desuden medlemsstater , som ikke engang anvender 0,7 % af deres BNP p udviklingssamarbejde .
<P>
Hvis Europa vil vre ven med alle dem , der slr til lyd for globalisering med et humant ansigt , hvis det reelt vil lytte og vre et eksempel for alle dem , der i jeblikket demonstrerer , s m det bevise det gennem egne handlinger og politikker .
Det er kernen i et partnerskab med udviklingslandene .
Det er endvidere grundlaget for succes i en ny WTO-runde .
Det er imidlertid et andet Europa end det Europa , som str side om side med de f , som profiterer .
Hvis vi konkret nsker , at retten glder for alle , s har Europa nu en udmrket chance for at vise det . Den vej vil socialdemokraterne gerne sl ind p .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , mine damer og herrer , ngtelsen af demokrati og af en social dimension i den europiske integration skaber konflikter .
Hvad er vores svar ?
Mange unge mennesker har hen over sommeren ventet p dette frste mde i Europa-Parlamentet .
I Genova lrte de en stat og et Europa at kende , som har traumatiseret dem dybt .
Dette traume bliver strre for hver dag , der gr , hvor vi ikke kan give dem et ordentligt svar .
<P>
Hvad er Parlamentets svar ? Hr .
Poettering gratulerede hr . Berlusconi p den frste mdedag .
De kristelige demokrater og de borgerlige i Parlamentet forkastede beslutningen og gjorde klart , at de ogs vil forkaste en undersgelseskommission .
De m gre sig klart , hvad det er , de vil identificere sig med . Politiets voldshandlinger , systematiske mishandlinger , ja , tortur i fngslerne og under anholdelsen , hundredvis af vilkrlige anholdelser , sexchikane og nazislagord p politistationerne .
<P>
Jeg var i Genova en uge .
Jeg besgte fngsler .
Jeg talte med de ansvarlige , og i 10 timer tog jeg referat fra samtaler med personer , der systematisk var blevet pint og mishandlet i 30 timer .
Og alt dette vil De feje ind under gulvtppet !
Ja , de kristelige demokrater har overladt det til de italienske hjreorienterede at lede debatten her .
En af dem var s dristig at sige , at der ikke fandtes nogen beviser .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil opfordre Dem til at sttte en undersgelsesrapport , og vi kan fremskaffe beviser i massevis for hundredvis af torturtilflde , mishandlinger , overgreb og voldshandlinger fra politiets side .
Det her er ikke kun en sag for det italienske politi , for disse unge mennesker har i hele Europa ventet p dette frste mde i tillid til , at beskytterne af de grundlggende rettigheder sidder her i Parlamentet , og at Parlamentet ikke vil tie og ikke danne flles front med den hjreorienterede regering i Italien .
<P>
Tillad mig som striger at komme med et surt opstd .
Hvad ville der vre sket , hvis s uhrt et topmde havde fundet sted i strig for et r siden ?
En dd , 500 srede , 470 anholdt og arresteret , hvoraf 90 % mtte lslades p grund af manglende beviser , fordi politiet vilkrligt pgreb dem i en radius af 50 km fra Genova og sigtede dem p baggrund af manipulerede beviser .
Det har en europisk dimension , og Parlamentet str foran det sprgsml ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta">
Fru formand , vi kan lige s godt sige lige ud , at G8-topmdets politiske resultater var s godt som ikke-eksisterende for ikke at sige negative , og som bekendt blev det hele overskygget af de voldsomme sammenstd .
<P>
Vi vil gerne gentage vores strke protest mod den italienske regering og politiet , som var tolerante og eftergivende over for de voldelige elementer og bestialske over for uskyldige mennesker .
EU var forfrdet og forarget over de grusomme billeder af handlinger , der kunne vre foreget i den tredje verden , og en EU-medlemsstats nrmest chilenske forflgelser .
<P>
Ogs p dette sted vil vi gerne gentage vores hrde fordmmelse af nogle demonstranters blinde vold og vores skarpe kritik af de arrangrer , som siger , at de er modstandere af vold , men som reelt hverken kunne eller ville bryde enhver forbindelse til bevgelsens voldstilhngere .
<P>
Enhver tolerance i den forbindelse gavner folkesagens fjender .
Enhver naivitet hos dem , der tror , at det er tilstrkkeligt at have ret , for at retten sker fyldest - og derfor ikke srger for at bekmpe , isolere og ekskludere voldelige elementer af enhver art - er ikke en fordel , men skadelig , for den er en sand boomerang , nr det glder behovet for at udbrede den store bevgelse mod den nyliberalistiske globalisering og gre denne bevgelse strre .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Fru formand , Europa-Parlamentet skal g meget forsigtigt til vrks , nr dets debat finder sted , samtidig med at de nationale parlamenter har et ansvar , for ellers ser det ud , som om det p den ene eller den anden mde griber ind i de forskellige landes situationer .
Nr det glder G8-topmdet , er jeg enig i Rdets og Kommissionens vurdering - bde de positive og de negative punkter - men jeg sprger ogs mig selv , hvorfor der , hver eneste gang man afholder internationale topmder - bde i Seattle , Gteborg og Genova - opstr nogle konflikter , som truer den offentlige sikkerhed , som om det gjaldt om at kmpe mod en usynlig tyran .
Vi br overveje dette paradoks og indlede en dialog med de unge ved at give politikken en ny rolle .
<P>
Volden skal uden tven forkastes , for volden er uforenelig med demokratiet , og tit er det ekstremisme , som er rsag til volden .
Voldsepisoderne i Genova er ved at blive undersgt af det italienske retsvsen , som vi har fuld tillid til .
<P>
Men der er ogs et politisk sprgsml , og der er forskellige mder at forsvare institutionerne p .
Vi m ikke forveksle de autonome , som bevidst gik efter denne vold , og de mennesker , som udvede deres ret til at demonstrere i gaderne .
Hvis vi forveksler dem , giver det nring til en ond cirkel , som skaber ny vold og spreder terrorisme .
I sdanne situationer er det meget vanskeligt at srge for lovens overholdelse uden at bruge magt , men dette er regeringernes ansvar .
Hvis de ekstremistiske bevgelser skal isoleres , skal der tages udgangspunkt i de nationale institutioners og EU-institutionernes moralske myndighed og i evnen til at udvise fuld respekt for de borgerlige rettigheder .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Fru formand , Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vil lave en henstilling om forslaget fra Rdet ( retlige og indre anliggender ) om sikring af den offentlige orden under mder .
<P>
Vi vil vurdere behovet for at beskytte borgernes frihedsrettigheder og grundlggende rettigheder .
Efter Nice-traktaten har Europa-Parlamentet pligt til at overvge respekten for disse rettigheder , og det fremgr af traktaten .
<P>
Vi skal desuden udve demokratisk kontrol med de sikkerhedsforanstaltninger , som Rdet foreslr , kontrollere , om de er rimelige og effektive .
Jeg vil ikke fremkomme med beskyldninger mod det italienske politi , men jeg mener , at det at suspendere nogle borgeres ret til bevgelighed og at give adgang til dem , der spillede hovedrollen i begivenhederne i Genova , i hvert fald kan kritiseres som meget lidt virkningsfuldt og meget lidt effektivt .
<P>
Det vil vi alt sammen gre .
Men jeg mener , fru formand , at det , vi i dag br forlange af de europiske institutioner , er en politisk reaktion p en situation , der ikke er en naturkatastrofe , som man kan reagere p ved at forelgge en plan for civil beskyttelse , som minister Duquesne syntes at gre for nogle dage siden i vores udvalg , men et politisk fnomen , som der m reageres p .
Og den reaktion br ogs og isr komme fra Europa-Parlamentet selv .
<P>
Parlamentet er forpligtet til at skabe rum for politisk mgling som flge af et stadig strre krav , og vi skal isr gre det , fordi EU rder over en demokratisk valgt institution .
EU er den eneste internationale organisation , der har en sdan , og p grund af denne diffuse flelse af , at der ikke er mulighed for at stille politiske krav i det internationale rum , m vi trde til og tilbyde dette rum hurtigst muligt i hb om , at de vrige institutioner gr det samme .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Fru formand , trods det , der er blevet sagt tidligere i den anden side af salen , str det klart , at politiet udvede systematisk fysisk og psykisk tortur i Genova .
I lighed med andre beklager jeg , at vi ikke str med et beslutningsforslag foran os , hvor vi kunne have givet udtryk for vores fulde fordmmelse af politiets brutalitet og Black Blockers vold i Genova , vores overbevisning om , at de ansvarlige skal retsforflges , vores forpligtelse til at fastholde retten til at protestere fredeligt og vores ml om at prcisere de stadig bedre beviser p , at en stor del af den vold og de delggelser af fast ejendom , som skete i Genova , blev ivrksat af provokatrer .
<P>
Men vi str over for en anden opgave , og det er at tage fat p rsagerne til , at 300.000 mennesker - i deres fritid og for egen regning - vlger at tage til Genova , ligesom hundredetusinde har taget til Seattle , Gteborg og andre steder for at demonstrere mod de fattiges fortsatte gldsbyrde , de stigende og groteske uligheder mellem rig og fattig og mod virksomhedernes stigende kontrol over mange aspekter af livet .
Det betyder , at vi skal konfrontere den virkelighed , som gr ud p , at EU ' s neoliberale konomiske politikker p nuvrende tidspunkt er en del af problemet , ikke lsningen .
<P>
Det er f.eks. EU , som hensynslst presser p med dagsordenen for en ny , ambitis og omfattende forhandlingsrunde i Doha i november trods modstand fra strstedelen af udviklingslandene og sociale bevgelser rundt om i verden .
Kommissr Vitorino sagde , at der blev opnet enighed i Mexico i sidste weekend .
Det er muligt , at der var enighed blandt Quad-landene , men den blev sandelig ikke stttet af de afrikanske lande , de mindst udviklede lande , Indien , Malaysia , Indonesien , og listen fortstter .
<P>
Desuden er den officielle udviklingsbistand i de fleste EU-lande fortsat langt under FN ' s ml , og i strid med Gteborg-erklringen foreslr Rdet en yderligere nedskring p 3,2 % i tilsagnene om udlandshjlp p budgettet for 2002 i forhold til budgettet for sidste r .
<P>
Som medlem af Europa-Parlamentet er vi ansvarlige for at sikre , at EU-borgerne fortsat nyder retten til at protestere fredeligt .
Vi er ogs ansvarlige for at lytte til det , de demonstrerer imod og reagere p det , for gr vi ikke det , kan det ikke overraske , hvis EU-institutionernes ry for at vre langt vk og uden for rkkevidde fortsat vokser .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Fru formand , jeg tog til Genova inviteret af Genovas Sociale Forum , og jeg blev overrasket , for jeg har aldrig fr set politi optrde p sdan en mde til trods for , at jeg siden 1966 har kmpet for demokrati og frihed i Spanien .
<P>
Ikke engang under Francos diktatur optrdte politiet p samme mde , som jeg oplevede det i Genova .
Det lignede mere den situation , jeg oplevede den 11. september 1973 i Santiago de Chile , da Pinochets statskup fandt sted .
<P>
Det skaber et alvorligt problem for EU . Vi skal garantere , at ligesom G8 kan mdes , kan en gruppe mennesker , en gruppe unge , som p demokratisk vis nsker en anden verden , mdes .
Heri bestr EU ' s ansvar , Europa-Parlamentets ansvar .
<P>
Derfor mener jeg , at vi skal overvge , at der gres noget for at sikre demokrati og frihed for alle .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FR" NAME="Patrie">
Hr. formand , selv om politivolden mod de demonstrerende modstandere af globaliseringen under det nylige G8-topmde i Genova endnu ikke er fuldt ud belyst , siger vidner sammenfaldende , at den unge demonstrant Carlo Giulianis dd ikke skyldes en almindelig politibommert .
Ligeledes synes de metoder , de italienske myndigheder anvendte , ikke kun at vre en flge af , at politiet var overbebyrdet af voldelige demonstranter med en opfrsel , som vi selvflgelig fordmmer .
Viste den italienske private kanal Sette ikke billeder af personer , der var kldt som Black Blockers , tale fredeligt med urobetjente og derefter g sin vej ?
<P>
Selv om dette ikke passer tilhngerne af en snver opfattelse af medlemsstaternes suvernitet , m man sige , at begivenhederne i Genova ikke kun har forbindelse med de interne anliggender i Italien , men direkte vedrrer EU-institutionerne og frst og fremmest Europa-Parlamentet , fordi det vlges ved direkte valg .
Europa er frst og fremmest berrt , fordi EU ikke blot skal vre et trinbrt for den liberale globalisering , men ligeledes et omrde med frihed , i hvilket borgerne har de rettigheder , den europiske menneskerettighedskonvention og senere EU-chartret om grundlggende rettigheder garanterer .
Derfor er det , nr borgere af enhver nationalitet samles for at gre brug af deres kollektive frihed , ytringsfrihed og ret til at demonstrere , EU ' s pligt at sikre , at disse rettigheder reelt kan udves .
<P>
For det andet kan Europa ikke forblive passivt over for en s foruroligende behandling .
EU kan ikke finde sig i , at en af medlemsstaternes regeringer anvender metoder , der er s uforenelige med EU ' s demokratiske vrdier og frihedsvrdier .
Endelig er det vores ansvar som demokrater ikke at sttte blandingen mellem et mindretal af aktivisters voldelige opfrsel og den fredelige holdning hos tusindvis af modstandere af den liberale globalisering , for EU skal blive drivkraften i en demokratisk og solidarisk globalisering .
<P>
Jeg beklager , at forslaget om at fremstte et beslutningsforslag fra Europa-Parlamentet er blevet forkastet .
Jeg kunne have nsket , at der blev oprettet et undersgelsesudvalg .
Jeg vil sammen med nogle af mine socialdemokratiske venner og andre kolleger tage aktivt del i den opflgnings- og overvgningsgruppe , som Francis Wurtz har foreslet , og vi vil omhyggeligt gennemg konklusionerne fra det italienske undersgelsesudvalg .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , det er ganske naturligt , at monopolkapitalens forsg p at f verdensherredmmet , nu hvor man ikke lngere er bange for modstanderen i den socialistiske lejr , og den befolkningsfjendtlige politik , som rammer arbejdstagerne i industrilandene og stjler den tredje verdens rigdomme , fremkalder - og De skal ikke le , kre kollega - reaktioner blandt befolkningen .
<P>
P trods af alle forsg p at manipulere og desorientere som dem , vi har hrt fra Rdets og Kommissionens side , nr de taler om at g i dialog med borgernes samfund , er vi sikre p , at denne bevgelse bliver endnu mere omsiggribende og vil vende sig endnu mere tydeligt mod det kapitalistiske system .
Samtidig med manipulationen anvendes ogs brutal politivold , som det skete i Gteborg og navnlig i Genova .
Uden at undervurdere den italienske regerings ansvar gr vi opmrksom p , at den nedkmpelse af demonstranter , der fandt sted i Genova , blev skabt og udviklet i EU med Schengen-konventionen , politisamarbejdet , Rdets beslutninger af 13. juli , forberedelserne til nedkmpelsen af demonstrationer i Belgien .
Under alle omstndigheder har historien lrt os , at uanset hvor strke undertrykkerne er , uanset hvor megen vold de anvender , er det i sidste ende de undertrykte , der er de strkeste .
<SPEAKER ID=200 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , kre kolleger , flere af Dem har opfordret til en dialog med det civile samfund generelt og srligt til en dialog med Parlamentet og de nationale parlamenter .
Det er netop , fordi formandskabet , ikke kun jeg , men ligeledes Belgiens premierminister , tager denne dialog alvorligt , at premierministeren har sendt mig for at reprsentere formandskabet i dag og naturligvis ikke for at begrnse mig til at aflgge en kort erklring , men for at lytte opmrksomt til det , som De siger , og forholde mig roligt , selv om jeg bestemt ikke er enig i en rkke af indlggene , men det hrer med .
<P>
Jeg har alts lyttet opmrksomt til det , der er blevet sagt i denne debat bde fra venstre og hjre side og midten , og en rkke elementer vil helt bestemt inspirere os .
Selv om det er rigtigt , at den belgiske premierminister efter Gteborg-mdet sagde , at ordensmagten og militret i mit land har lang og stor erfaring med mange forskellige former for begivenheder , idet der i mit lands hovedstad til tider er mere end 2.000 om ret , m ingen tro , at vi ikke tager situationen alvorligt .
<P>
Jeg har selv sagt , at scenariet omkring en helt aflukket zone ved et topmde , sdan som det fandt sted i juni og for et par uger siden , er et meget brutalt scenario .
Det er imidlertid lige s forfrdeligt at se , hvilken gadevold der blev beget .
Det er absolut dramatisk og tragisk , hvis situationer eskalerer s meget , hvilket vi har set med egne jne , at unge demonstranter dr under disse demonstrationer .
Det m ikke ske , det skal undgs .
Der er meget , meget f ting , der er vrd at d for .
Selvflgelig skal man have ret til at demonstrere , og man har naturligvis ret til at sige det p den mde , som man vil , men det m ikke vre sdan , at nogle i den forbindelse dr eller kvstes fysisk eller psykisk .
<P>
De kan derfor vre sikker p , at vi fra vores side vil yde en optimal indsats for alle rdsmderne i de kommende dage og uger .
Min db - det er forhbentlig ikke en ilddb - finder sted i morgen aften .
Det uformelle mde for ministrene for udenrigshandel begynder i morgen aften i Brugge , og en lang rkke flger .
Vi gr , hvad vi kan , for at finde den rigtige balance mellem benhed og tilgngelighed , men vil alligevel srge for , at sikkerheden overholdes , og at vi kan undg eskalationer som dem , vi har set eksempler p .
Det vil jeg gerne understrege .
<P>
Med hensyn til det vrige , hr. formand , er jeg overbevist om , at debatten om globaliseringen lige er begyndt , og at vi vil beskftige os med den i et stykke tid .
Som jeg sagde , vil vi ikke altid vre enige , men det er heller ikke ndvendigt .
For at debatten kan blive frugtbar , er det meget vigtigt , at vi ikke kun lytter til hinanden , men at vi endvidere gr alt for at forst hinanden .
F.eks. har jeg sagt , at opretholdelse af orden og mden , hvorp ordenen hndhves , er medlemsstatens enekompetence .
Det er rigtigt , men i starten af mit indlg sagde jeg endvidere , at RIA-Rdet , inden for Unionens kompetencer og med anvendelse af de eksisterende midler , vil gre alt for s vidt muligt at undg voldseskalationer .
<P>
I sprgetiden vender vi tilbage til det , og fr jeg i mine svar mulighed for at klargre et og andet .
Dialog ja , konstruktiv dialog , helt bestemt , men s skal vi ikke kun lytte til hinanden , men endvidere forsge at forst det , som de andre siger , isr nr vi ikke er enige med dem .
<SPEAKER ID=201 NAME="Vitorino">
Mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , for det frste tror jeg , at denne debat er et resultat af en erkendelse af behovet for at strukturere den politiske drftelse af reguleringen af globaliseringen .
I denne forbindelse mener jeg , at Kommissionen her har bidraget med flere forslag til , hvordan denne debat kan struktureres .
Vi erkender - det er mig magtpliggende at sige det meget tydeligt - at Europa-Parlamentet og de folkevalgte reprsentanter for europerne spiller en central rolle i struktureringen af denne debat .
Da vi skal tage fat p den med en vis ydmyghed , sger vi alle svar , men ingen kan p en betryggende mde sige , at de har alle svarene p det komplekse sprgsml , vi str over for .
<P>
Derfor vil jeg gerne som svar til hr . Barn Crespo understrege , at Romano Prodi var meget opsat p at vre til stede i dag ved denne debat .
Han havde til hensigt at deltage i debatten , hvis den var blevet bibeholdt p Europa-Parlamentets dagsorden p det oprindeligt fastlagte tidspunkt , det vil sige i morges .
Parlamentet ndrede imidlertid dagsordenens rkkeflge , og Romano Prodi mtte tage tilbage til Bruxelles til topmdet med Den Kinesiske Folkerepublik , hvilket betyder , at han ikke kunne vre til stede her i dag , men det glder mig at vre her sammen med Dem til denne debat .
<P>
Det andet punkt i mit indlg vedrrer baggrunden .
Jeg tror , at Kommissionen har haft et godt samarbejde med Parlamentet om hovedindholdet i beslutningerne fra Genova .
Jeg kan sige , at vi er enige i den generelle holdning .
Efter vores mening skete der fremskridt , og der blev truffet positive beslutninger p G8-topmdet .
De er naturligvis utilstrkkelige .
Bevillingerne til fonden til sygdomsbekmpelse er ganske vist utilstrkkelige , det er vi enige i , men vi har i det mindste den fortjeneste at deltage i finansieringen heraf .
<P>
Imidlertid forstr jeg ikke - det m jeg rligt sige - at man i forbindelse med forhandlingen om en ny organisering af verdenshandlen kan beskylde os for udelukkende at g ind for frihandel i forbindelse med verdenshandlen .
Vi arbejder meget tt sammen med Parlamentet , og vi forsger at give forhandlingen et indhold , der bde tager sprgsml som ligevgt i miljet , den sociale dagsorden og de mindst udviklede landes interesser direkte i betragtning .
Jeg tror sledes , at konklusionerne fra Mexico er helt i overensstemmelse med Kommissionens politik til regulering af globaliseringen .
<P>
Endelig vil jeg som svar til fru Frassoni understrege , at man skal forst mine ord i strengeste forstand .
Det , jeg sagde , og som for vrigt ogs str i traktatens artikel 33 , er , at opretholdelsen af den offentlige orden i frste rkke hrer under medlemsstaternes kompetence .
Jeg indrmmer imidlertid , at der er en EU-dimension i sprgsmlet om den offentlige orden .
<P>
I 1997 vedtog Rdet en flles aktion om opretholdelse af den offentlige orden .
Mske ofrede man ikke dengang indholdet i denne beslutning ret meget opmrksomhed , men den findes , og konklusionerne fra Rdet ( retlige og indre anliggender ) af 13. juli er baseret p denne flles aktion fra 1997 .
Den flles aktion faststter et politisamarbejde og retssamarbejde til opretholdelse af den offentlige orden i Europa og placerer det inden for rammerne af Europol .
Her har vi en lovtekst , som indeholder bestemmelser for det europiske samarbejde om opretholdelse af den offentlige orden .
<P>
Desuden er der Schengen-konventionen .
I denne forbindelse kan jeg sige , at p mdet i Genova drejede det sig om " de to italienske regeringers " flles aktion , lad mig sige det sdan .
Den blev faktisk indledt af den tidligere regering og fuldfrt af den nye regering .
De kan sledes se , at Kommissionens neutralitet er uden for enhver mistanke i den interne italienske debat .
Sandheden er imidlertid , at den italienske regering har overholdt sine forpligtelser i Schengen-konventionen med genindfrelsen af grnsekontrollen i forbindelse med G8-mdet i Genova .
Selvflgelig har bde Kommissionen og Europa-Parlamentet befjelser i forbindelse med kontrollen af gennemfrelsen af Schengen-konventionen .
Disse befjelser har begrnset rkkevidde , men det er en anden snak , fru Frassoni .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0270 / 2001 af Cappato for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2000 ) 385 - C5-0439 / 2000 - 2000 / 0189 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0284 / 2001 af Cederschild for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om et sikrere informationssamfund : Hjnelse af sikkerheden i informationsinfrastrukturerne og bekmpelse af computerrelateret kriminalitet - eEurope 2002 ( KOM ( 2000 ) 890 - C5-0143 / 2001 - 2001 / 2070 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=204 NAME="Cappato">
Hr. formand , det er en skam , at Parlamentet taler en hel dag om omrder , hvor det ikke har nogen lovgivningsbefjelser , og frst drfter nogle ting , hvor vi har lovgivningsbefjelser , om eftermiddagen og om aftenen .
Det er p sin vis en af Parlamentets drlige vaner , og vi br p en eller anden mde forsge at modst fristelsen til denne medievenlighed .
<P>
Nr det er sagt , er der med Europa-Kommissionens forslag til direktiv gjort et vigtigt stykke arbejde , som bidrager til at beskytte rettighederne og frihederne p nettet , ikke bare nr det glder de europiske borgeres elektroniske kommunikation , og vi lyknsker derfor Kommissionen med det arbejde , den har udfrt .
Jeg vil dog gerne starte med at sige , at Kommissionen efter min mening burde vre mere opmrksom p , at den vanskelige og langsomme gennemfrelse af direktiverne i medlemsstaterne risikerer at medfre , at vi fr nogle stadig mere prcise og detaljerede europiske lovgivninger , som p sin vis flger med den teknologiske udvikling , men at vi nu skal til at ajourfre et direktiv fra 1997 - som sledes er fire r gammelt - selv om dette direktiv ikke er blevet gennemfrt af alle medlemsstaterne . Dette direktiv er specifikt , og der eksisterer et generelt direktiv fra 1995 , som heller ikke er blevet gennemfrt af medlemsstaterne endnu .
Derfor br der sandsynligvis sttes sprgsmlstegn ved denne lovgivningsmetode !
<P>
Nr det er sagt , mener jeg dog , at de vigtige bestemmelser om beskyttelsen af de europiske borgeres privatliv rent faktisk sikres og specificeres . Det er bestemmelser , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og dets ordfrer stttede fuldstndigt , og som blev vedtaget .
<P>
Jeg vil nu komme ind p to sprgsml , som mske i hjere grad giver anledning til politisk uenighed , nemlig de offentlige og statslige myndigheders ret til at f adgang til EU-borgernes personoplysninger og sprgsmlet om de unskede kommercielle meddelelser .
<P>
Hvad det frste sprgsml angr , efterkom Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder Kommissionens nske om ikke at give den form for carte blanche eller blankocheck , som nogle af medlemsstaterne gerne ville have for at kunne aflytte og f adgang til EU-borgernes personoplysninger , f.eks. via adgangen til de oplysninger , som telefonselskaberne har indhentet .
<P>
Det er rigtigt af Kommissionen at insistere p dette punkt og holde fast ved det .
Vi hber , at Kommissionen ogs vil efterkomme Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheders yderligere nske om at opstille nogle faste rammer for alle de undtagelser fra EU-direktiver og -bestemmelser , som ikke er helt exceptionelle , baseret p en specifik lov , offentligt tilgngelige og tidsbegrnsede , og derfor har vi skrevet i betnkningen , at generel overvgning br forbydes .
Efter min mening er det vigtigt , at Kommissionen sttter dette , for jeg tror , at den strste fare for borgernes ret til privatliv netop er statens ubegrnsede ret til at f adgang til personoplysninger .
<P>
Hvad det andet sprgsml angr , nemlig de unskede kommercielle mails , foretrak jeg - hvilket Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder var enigt i - ikke at godkende Kommissionens forslag om , at der skal vedtages et harmoniseret europisk opt in-system , men at lade medlemsstaterne vlge mellem opt in og opt out .
Jeg mener nemlig , at begge systemer er ineffektive , nr det glder om at hindre den skaldte spamming . De gte spammere , som fylder de elektroniske postkasser , er personer , som gr dette i strid med lovgivningen , og derfor har de ingen interesse i at respektere hverken opt in- eller opt out-systemet .
Det forbud , som opt in-systemet indebrer , udgr efter min mening en fare for ytringsfriheden og for dem , som driver handel p lovlig vis , for nr det glder ytringsfriheden , er det ikke s let at adskille kommercielle meddelelser fra ikke-kommercielle meddelelser . Der kan sledes vre nogle journalistiske eller politiske tekster , som er sponsorerede , og som derfor risikerer at blive betragtet som kommercielle meddelelser .
<P>
Jeg mener ligeledes , at der i dag findes nogle selvreguleringsinstrumenter , filtre og teknologier , som kan lse problemet p en meget mere fleksibel og effektiv mde end domstolene .
Desuden vil forbrugernes udgifter falde , og det er netop p grund af den liberalisering af telekommunikationen , som Kommissionen fremmer i pakkens andre direktiver .
Med de lave tariffer og bredbndsforbindelserne bliver udgifterne sledes stadig mindre , nr det glder f sekunders forbindelse .
Derfor var vi - i betragtning af de eventuelle risici ved opt in-systemet - modstandere af et flles harmoniseret europisk system .
<SPEAKER ID=205 NAME="Cederschild">
Hr. formand , vi berres alle dagligt af risiciene ved den nye datakriminalitet .
Det sker hver gang , vi handler med kreditkort , lfter telefonrret , bner e-mails eller tager ud at flyve .
Det handler om traditionel kriminalitet , som nr os ved hjlp af informationsteknologi : brnepornografi , forfalskning , fremmedhad samt handel med narkotika , mennesker , organer , vben osv . Det handler imidlertid ogs om nye typer af kriminalitet mod samfundets funktioner : virusspredning , ulovlig indtrngning , hacking , denial of service-angreb osv .
<P>
Traditionelle metoder til bekmpelse heraf er ikke tilstrkkelige , selv om kriminalitet online er lige s kriminel som kriminalitet offline .
Underverdenen truer samfundet med nye metoder fra en digital platform .
Forbryderne udnytter forskellene i medlemslandenes lovgivning , og her m landene i EU holde sammen .
<P>
Kommissionen har stillet forslag , som udvalget tilskynder og udvikler .
Vi efterlyser flles definitioner for at lse kompetencekonflikter , harmonisering af straffe- og procesret samt gensidig anerkendelse af forundersgelsesprocedurer .
Vi vil gre Europol og Eurojust mere effektive , men samtidig stte tydelige grnser .
<P>
Nu rejses der ogs kontroversielle krav om aflytning , registrering og lagring af vores kommunikation .
I den henseende krver udvalget respekt for grundlggende rettigheder som brev- og telefonhemmeligheden og strenge krav for hele omrdet .
Udvalget krver ogs forbud mod integritetsindgreb , undtagen i de tilflde , hvor foranstaltningen opfylder flgende krav : Den er ndvendig , godt motiveret , eneste mulige lsning , proportional i forhold til forbrydelsen , tidsbegrnset og afgjort ved en domstol .
Ingen vil have et big brother-samfund .
<P>
Vi i Unionen skal flge vores eget krav om billig internetadgang for alle borgere , hvilket medfrer , at vi ikke kan flytte omkostningerne for dette over p virksomhederne .
Vi vil opmuntre til frivilligt samarbejde og har derfor foreslet , at der oprettes et bent forum , hvor forskellige aktrers erfaringer kan komme til udtryk og skabe synergieffekter , et forum , hvor forstelsen kan ges , vores viden om disse problemer kan udvikles , og bedste praksis fremmes .
Her kan industri og retsvsen samt forbrugere skabe en adfrdskodeks og udvikle et system til rettidig advarsel og krisehndtering . Her kan forebyggende teknik og beskyttelsesforanstaltninger udvikles og spredes .
<P>
Der krves ogs en samordning inden for EU , for at vores foranstaltninger ikke skal delgges p globalt niveau .
Medlemsstater og ansgerlande br opfordres til at udvikle en flles taktik og en sammenhngende EU-linje inden for internationale organisationer som FN , OECD , Europardet og G8 .
<P>
Udvalget var enigt og gav sin sttte til betnkningens budskab , det vil sige at blive bedre til at respektere privatliv og integritet , nr der nu skal trffes stadig flere effektive foranstaltninger mod datarelateret kriminalitet .
<P>
Til sidst en stor og varm tak til alle , som har deltaget i udarbejdelsen af denne betnkning .
De er mange , og der har vret mange modstridende interesser , som er blevet forenet .
<P>
Kort til de to ndringsforslag , som er stillet til betnkningen .
De kan betragtes som tekniske .
Det ene vedrrer en tilfjelse til ordet " terrorism " , da udvalget enstemmigt vedtog dette som et mundtligt ndringsforslag , hvilket siden p en eller anden mde er faldet ud af teksten til plenarforsamlingen .
Ordet " terrorism " skal naturligvis vre med i en betnkning om cybercrime .
Vi vil ogs ndre termen " labelling " .
Denne ndring foresls , da " labelling " helt klart drligere dkker det , vi refererer til , end " certification " , som vi vil indfre .
Den term , vi bruger p svensk , " mrkning " , bliver lidt underlig i oversttelsen .
Dette er alts hovedsageligt et oversttelsessprgsml .
<P>
Nu kommer jeg til Cappato-betnkningen .
Da jeg ikke har s meget tid , helliger jeg mig helt opt in- / opt out-debatten .
Det er for tidligt allerede nu at afskaffe subsidiariteten og tvinge alle til at opgive status quo og i stedet indfre en opt in-klausul .
Man risikerer bare at f kritik for overregulering .
Vi kan f en ny " agurkedebat " , hvor vi kritiseres for EU ' s iver , nr det glder detailregulering .
Denne handling kan skade den fremtidige lovgivning p informationsteknologiomrdet og gre vores eksisterende lovgivning inkonsekvent , da det ville vre i strid med to tunge direktiver p informationsteknologiomrdet .
Man ville ogs skade debatten om konstitutionelle sprgsml , da dette kan fre til , at EU mister tillid .
Dette glder ikke mindst Europa-Parlamentet , sfremt vi indtager inkonsekvente holdninger .
<P>
Vi befinder os midt i en proces af teknisk udvikling , med filter og bredbnd , hvilket kan medfre , at denne opt in- / opt out-debat er forldet og uaktuel om tre r .
Jeg mener ikke , at vi skal sidde fastlst i en forldet situation og samtidig afskaffe valgmuligheden uden at f nogen mervrdi . En europisk opt in-lsning afskaffer nemlig ikke spam , da meget af dette kommer fra kilder uden for EU .
USA har f.eks. ikke selv harmoniseret sin lovgivning .
<P>
Opt in medfrer grnsedragningsproblemer mellem kommercielle informationer p den ene side og samfundsinformationer og frivillige organisationer p den anden side .
Det kan ogs forhindre udviklingen af netaviser og skabe ubehageligheder for sm virksomheder , som er ndt til at lagre deres informationer , sfremt de skulle blive anklaget - og hvordan skulle straffen udmles ?
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne sige , at vi politikere ikke skal lovgive , s snart vi ser et fnomen , vi ikke bryder os om .
Vi politikere ved ikke altid bedst , hvad der er bedst for hvert enkelt menneske og hver enkelt virksomhed i hvert enkelt tilflde .
Vi politikere skal presse p for udviklingen og spredningen af de tekniske produkter , som fjerner spam , og kravet om overvgning , hvilket Palacio Vallelersundis ndringsforslag gr .
<P>
Endelig skal vi politikere forsvare ytringsfriheden , ikke indskrnke den undigt eller uforsigtigt .
<SPEAKER ID=206 NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , emnet elektronisk databeskyttelse er allerede blevet berrt .
I relation til det , som fru Cederschild har sagt , har jeg i mange fora og mange andre kommunikationsmedier p internettet og pr. e-mail forstet , at der har vret meget postyr hos brugerne .
Det er jo egentlig ogs logisk , nr man tydeliggr opt in- og opt out-princippet i et breveksempel , for egentlig betyder opt out bare , at e-mails sendes pr. efterkrav .
Det vil sige , at brugerne betaler gebyrerne for at komme p internettet .
Det ville jeg ogs hidse mig op over .
Jeg vil ikke sige , at det er et drligt indgreb , men jeg ville stemme for opt in p e-mail-omrdet .
<P>
I vrigt mener jeg , at det strste problem med direktivet er det , som ikke er reguleret , nemlig den statslige kontrol . Den er jo eksplicit udeladt .
Jeg mener , at det er den strste fare for de grundlggende rettigheder i EU , og de grundlggende rettigheder er der jo egentlig for at beskytte borgerne mod staten .
Det er udeladt her . I den henseende kan direktivet kun vre utilstrkkeligt .
Det , der er tilbage , udgr et ganske godt beskyttelsesniveau .
Men nr man nu forener det med holdningen til cybercrime og Parlamentets holdning til terrorisme , er det jo pfaldende , at man skrer mange ting over en kam og kriminaliserer dem , f.eks. mottoet " alt , hvad der er ulovligt offline , skal ogs vre ulovligt online " .
Det er alligevel allerede sdan , s derfor har vi ikke brug for nogen direktiver om cybercrime .
Der er endnu ingen , der har forklaret mig , hvad vi egentlig skal bruge det til , hvilke love der dermed skal genindfres , og hvilke lovovertrdelser der skal genindfres , som hidtil ikke har vret dkket .
Derfor mener jeg , at formlet med hele dette cybercrime-emne hovedsageligt er at legitimere nye indgreb i de grundlggende rettigheder .
<P>
Til sidst vil jeg gerne mindes en rsdag for to dage siden .
For 100 r siden blev skrivemaskinen forbudt i Tyrkiet .
Hvorfor ?
Fordi man frygtede , at folk kunne kommunikere anonymt , s man ikke lngere kunne identificere hndskriften , og dermed ville vejen vre banet for kriminalitet .
Det ville man stte en stopper for ved at forbyde skrivemaskinen .
Mske ville det vre p sin plads at gre det igen !
?
<SPEAKER ID=207 NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg glder mig over Kommissionens strategi med hensyn til IT-kriminalitet .
Det er , som fru Cederschild sagde , et yderst kontroversielt og vanskeligt omrde , der rejser sprgsml om , hvordan man skal regulere internettet uden at kvle dets udvikling . Der er desuden tale om vsentlige sprgsml vedrrende overvgning af forbrydelser og privatliv samt beskyttelse og opbevaring af data .
Men alligevel br vi vre opmrksomme p , at IT-forbryderne ikke respekterer vores personlige integritet .
<P>
Vi har nu et voksende fnomen med skaldt data streaming , hvor man hacker sig ind i computersystemer og stjler oplysninger om kreditkort i store mngder .
Det samlede tab for Det Forenede Kongerige sidste r var 300 millioner pund , en forgelse p 55 % i forhold til 1999 .
Vi behver mere sikre systemer , hvis vi skal styrke forbrugernes tillid til anvendelse af internettet .
<P>
I Deres strategi , hr. kommissr , vil jeg gerne have Dem til at prioritere bekmpelsen af den meget foruroligende vkst i omfanget af brnepornografi p internettet .
Vi m sl ned p seksuel udnyttelse af brn .
Ogs her er der sket en meget omfattende vkst i grnseoverskridende brnepornografi .
I Det Forenede Kongerige blev medlemmer af den skaldte Wonderland Club , en sammenslutning af pdofile p internettet , arresteret , og man opdagede , at de havde websteder i 12 forskellige europiske lande .
<P>
I min egen region har afdelingen for bekmpelse af obskne publikationer for Manchester og omegn haft succes med at sl ned p pdofili med nyt sporingsudstyr til internettet .
Det er derfor , at vi med sttte fra mange af brneorganisationerne i hele EU opfordrer til handling .
Vi nsker , at De skal se p muligheden for at inddrage kreditkortselskaber og internetudbydere i at sortliste de websteder , hvor der handles med illegal pornografi .
Vi vil gerne have en udvidelse af dgnbne hotlines og elektroniske hjlpetjenester .
Vi vil gerne have oprettet et europisk vurderingssystem for brnevenlige udbydere af internettjenester og visning af meddelelser om brnesikring .
Vi vil gerne have blokeret for brnepornografi i nyhedsgrupperne .
Vi vil gerne have Europol involveret i at forflge pdofile i cyberspace samt et bedre samarbejde mellem de europiske politimyndigheder .
<P>
EU m gre noget for at sikre , at der ikke findes sikre steder for de pdofile i Europas cyberspace .
Vores budskab er derfor , at vi skal forstrke vores indsats og lukke disse websteder .
Vi nsker , at De , hr. kommissr , skal gre noget p dette omrde .
<SPEAKER ID=208 NAME="Zorba">
Hr. formand , jeg synes , at udvalget og ordfreren behandler emnet p en meget ngtern og afbalanceret mde .
Desvrre affder den virtuelle virkelighed , selv om den har mange fordele , ikke virtuelle , men virkelige forbrydelser , som vi br bekmpe uden at gre dem til mere , end de er .
Vi br vre parate til bde at forebygge og straffe disse forbrydelser , nr de forekommer .
Infrastrukturens sikkerhed og bekmpelsen af kriminalitet er ndt til at vre kdet sammen med respekt for frihedsrettighederne og beskyttelse af personoplysninger .
Dette br vi under ingen omstndigheder glemme , og der m hele tiden opretholdes en balance mellem disse ting .
<P>
Det er ganske givet ndvendigt med koordinering p internationalt plan , og medlemsstaterne og EU br spille deres rolle inden for de internationale organisationer efter en passende strategi , for vi kan ikke lse problemet alene .
Internettet er internationalt , og som sdan br det hndteres .
<P>
Der br gres en indsats for at definere de forskellige former for kriminalitet .
Vi kan ikke tale i generelle vendinger , og det , som ser ud til at dominere i dag , det vil sige pornografi , hackere og racisme , er ikke ndvendigvis det dominerende i morgen .
Handelskriminaliteten spiller ogs en vigtig rolle , og her tror jeg , vi er ndt til at samarbejde med industrien og bankerne , s vi finder frem til realistiske og hensigtsmssige lsninger .
<P>
Et vigtigt sprgsml , som gr igennem alt det vrige , er ophavsretten , som er i meget stor fare , og det kan g ud over vores kulturelle skabere og producenter .
Jeg mener , der er behov for en funktionel beskyttelse og ikke overdrevne foranstaltninger , som vil hmme internettets funktion .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afbrudt . Den vil blive genoptaget kl .
21.00 . <CHAPTER ID=8>
Forelggelse ved Rdet af forslaget til det almindelige budget - 2002
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse ved Rdet af forslaget til det almindelige budget - 2002 .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="NL" NAME="Vande Lanotte">
Hr. formand , med dette indlg vil jeg gerne fortstte dialogen mellem de to budgetmyndigheder , Parlamentet og Rdet .
Den var allerede pbegyndt inden for rammerne af den institutionelle aftale gennem forskellige trepartsmder og et samrdsmde i juli den dag , Rdet fastsatte budgetforslaget for regnskabsret 2002 .
<P>
Jeg ved , at der p de sidste mder i Budgetudvalget var en del medlemmer , som ikke var tilfredse med resultaterne af disse mder , fordi man ikke kan betragte dem som virkelige resultater , hvilket rejser sprgsmlet , om det overhovedet har noget forml .
<P>
Jeg har to bemrkninger i den forbindelse .
For frste skal samrdet mellem medlemmerne af Rdet og Parlamentet ses som en start p debatten mellem de to budgetmyndigheder .
Selv om samrdet ikke frte til jeblikkelige resultater , pvirker det Rdets overvejelser i lbet af de kommende mneder , indtil budgetproceduren udlber i december .
<P>
Det er endvidere rigtigt , at Rdets forberedende arbejde til mdet i juli allerede var langt fremme p mdetidspunktet , og at man allerede er kommet frem til mange kompromislsninger for at fjerne forskellige problemer , som opstod medlemsstaterne imellem .
Det er imidlertid ogs rigtigt , hvilket De sikkert er klar over , at den pakke , som udgr kompromiset om budgetforslaget , allerede er pvirket af Parlamentets holdninger , som vi kender gennem vores mange kontakter med denne institution .
Kontakterne startede allerede i februar og marts med det uformelle trepartsmde i formandskabets hovedstad og fortsatte p forskellige planer indtil rdsmdet i juli .
Jeg kan forsikre Dem om , at det foreliggende budgetforslag havde set helt anderledes ud uden denne permanente dialog .
<P>
I dag vil jeg gerne gre opmrksom p , at det belgiske formandskab lgger stor vgt p det gode samarbejde med Parlamentet .
Jeg vil derfor med det samme redegre for Rdets arbejde , som frte til det foreliggende budgetforslag for 2002 , og p grundlag af hvilket De i de kommende to mneder skal forberede frstebehandlingen .
<P>
For det frste vil jeg skitsere de retningslinjer , som Rdet har fulgt ved udarbejdelsen af budgetforslaget .
Budgetforslaget er helt i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplinen for forbedringen af budgetproceduren .
Rdet anser det for meget vigtigt at overholde alle de rlige udgiftslofter , som er fastsat i de finansielle overslag , og som er en flge af Parlamentets og Rdets nylige beslutning om ndring af de finansielle overslag i forbindelse med gennemfrelsen af budgettet og den tekniske tilpasning til udviklingen af BNP og priserne , som Kommissionen gennemfrer .
Rdet har srget for , for s vidt muligt , at have tilstrkkelige margener tilovers under maksimumsbelbene for de forskellige udgiftsomrder med undtagelse af udgiftsomrde 2 og 7 .
<P>
For det andet har Rdet taget hensyn til budgetretningslinjerne for 2002 , som blev vedtaget i marts i r .
De har uden tvivl konstateret , at Rdet for frste gang har vedtaget sdanne konklusioner .
Det er en sund fremgangsmde p vej imod strre gennemskuelighed og derfor en forbedring af budgetdebatten .
Parlamentet har allerede for lnge siden vedtaget budgetretningslinjer , som er ledetrden i debatterne gennem hele budgetproceduren .
Det samme glder for Kommissionen , som ogs faststter prioriteringer hvert r .
<P>
Rdet har derfor sikret sig , at de forskellige EU-foranstaltninger finansieres p passende mde inden for rammerne af de disponible finansielle midler under de finansielle overslags lofter .
I den forbindelse har Rdet med hensyn til bevillingerne til forpligtelser taget hensyn til vurderingen af mulighederne for gennemfrelse af bevillingerne .
Endelig har Rdet vret srlig opmrksomt p udviklingen inden for bevillingerne til betalinger ved at begrnse deres vkst i forhold til 2001 og ved at kontrollere dem , hvorved der isr tages hensyn til gennemfrelsesmulighederne og betalingernes forventede tempo i forbindelse med de belb , som skal betales , og de nationale budgetkrav .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at disse forsg p mdehold er spredt over de obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter .
Jeg vil endvidere benytte lejligheden til at minde om , at Rdet slr til lyd for , at Kommissionen endnu en gang , ligesom sidste r , indgiver en ndringsskrivelse med forslag om at medtage et overslag over det disponible overskud fra 2001 i det definitive budget for 2002 .
P grundlag af alt dette omfatter budgetforslaget for 2002 et bevillingsbelb til forpligtelser p 99.009 millioner euro , en stigning p 2 % , og et bevillingsbelb til betalinger p 95.598 millioner euro , en stigning p 2 % .
Budgetforslaget , som De har fet tilsendt , er et kompromis , hvorved alle Unionens politiske dele og prioriteringer kan finansieres , uden at medlemsstaterne , som forsger at kontrollere deres offentlige finanser , plgges en for tung byrde , og hvorved der isr skabes plads under loftet i udgiftsomrde 3 i de finansielle overslag og udgiftsomrde 4 , hvilket giver mulighed for at tage hensyn til nye prioriteringer .
<P>
Rdet har til strukturelle aktioner fastsat bevillinger til forpligtelser p et hjt niveau under hensyntagen til de tildelinger , som er givet inden for rammerne af konklusionerne fra topmdet i Berlin i marts 1999 og den interinstitutionelle aftale fra marts 1999 .
Tildelingerne i nrvrende budgetforslag og programmerne , som er vedtaget inden for rammerne af den flles beslutningstagning mellem Parlamentet og Rdet , er i overensstemmelse med den flles aftalte programmering .
Rdet har behandlet administrationsudgifterne meget grundigt .
Man har s vidt muligt forsgt at imdekomme de forskellige institutioners nsker og taget hensyn til specifikke kendetegn og den generelle mlstning om en mdeholden stigning i administrationsudgifterne .
Jeg er overbevist om , at Parlamentet flger den samme vej i budgetprocedurens videre forlb .
<P>
I den forbindelse er aftalen mellem Parlamentet og Rdet , som blev indget p mdet den 20. juli om en flles erklring , et godt tegn .
Begge institutioner har aftalt at anmode institutionernes generalsekretrer om at udarbejde en rapport til budgetmyndigheden med en flerrsanalyse om udgiftsomrde 5 , som behandles af Rdet ( budget ) i november .
Rapporten skal omfatte stordriftsfordele gennem en forstrkning af det interinstitutionelle samarbejde samt besparelsesforslagene , som er ndvendige for ikke at overskride loftet i udgiftsomrde 5 , med henblik p bl.a. forberedelserne af udvidelsen .
<P>
Jeg vil ikke afrunde denne generelle prsentation af budgetforslaget for 2002 uden at behandle to vigtige punkter , hvorom Rdet har indtaget en afventende holdning , fordi der manglede en rkke elementer , som frst ville blive offentliggjort definitivt i budgetproceduren .
Det drejer sig isr om BSE- og mund- og klovsygekrisen og fiskeriaftalen med Marokko .
<P>
Med hensyn til finansieringen af flgevirkningerne af BSE og mund- og klovsygekrisen har Parlamentet og Rdet p mdet den 20. juli indget en aftale om en flles erklring , som anmoder budgetmyndighedens to grene om at udarbejde en skrivelse om , at der under loftet i udgiftsomrde 1A i de finansielle overslag , som fastsat i budgetforslaget , skal fastholdes en tilstrkkelig margen for at opfylde behovene i forbindelse med BSE- og mund- og klovsygekrisen .
Kommissionen anmodes om at forelgge en detaljeret analyse af disse behov samt opfylde disse , for det frste ved at anvende de disponible bevillinger fra 2001 og for det andet ved at medtage de i 2002 ndvendige bevillinger i ndringsskrivelsen til efterret .
<P>
Med hensyn til de finansielle flgevirkninger af den manglende fiskeriaftale med Marokko og finansieringen af omstruktureringen af den involverede fiskerflde har Rdet erklret , at den undersger sagen endnu en gang inden for rammerne af dette rs ndringsskrivelse , som skal udarbejdes iflge den interinstitutionelle aftale .
<P>
Derfor har Rdet fulgt Kommissionens budgetforslag med hensyn til den internationale fiskeriaftale , og Kommissionen er blevet anmodet om kun at anvende disse bevillinger til andre fiskeriaftaler .
Jeg vil benytte lejligheden til at minde om , at bevillingerne til de internationale fiskeriaftaler er rangordnet under de obligatoriske udgifter i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale , uanset hvor de befinder sig p budgetposten , i reserven eller p en BA-budgetpost .
<P>
Jeg vil ikke give en fuldstndig redegrelse for budgetforslaget .
Den str i den omfattende motivering , som De har fet tilsendt .
Jeg vil mere detaljeret , det vil sige pr. udgiftsomrde , behandle det , som Rdet har fastsat i budgetforslag for 2002 .
<P>
Med hensyn til udgiftsomrde 1 i de finansielle overslag for landbrugsudgifterne tages der i budgetforslaget hensyn til flgevirkningerne af Rdets beslutninger p topmdet i Berlin i marts 1999 om omstrukturering af den flles landbrugspolitik .
Ikke desto mindre har Rdet for udgiftsomrde 1A i de finansielle overslag , som omhandler den flles landbrugspolitik , afsat belb , som globalt set er 200 millioner euro lavere end de belb , som Kommissionen foreslr i sit budgetforslag .
Denne nedsttelse tager ikke forskud p behandlingen af den ndringsskrivelse , som den interinstitutionelle aftale faststter , for isr at tage hensyn til udviklingen p markederne og situationen omkring forhandlingerne om de forskellige flles markedsordninger .
Nedsttelsen er fortrinsvis liner og lader budgetposterne om flgevirkningerne af BSE- og mund- og klovsyge ude af betragtning , og det samme gr sig gldende for posterne om de flles markedsordninger , som der i jeblikket forhandles om .
<P>
Som jeg netop har forklaret , har Rdet ikke overtaget princippet om reserven p 1 milliard euro , som Kommissionen foreslog til dkning af flgevirkningerne af BSE- og mund- og klovsygekrisen , hvorved margen gres strre .
Rdet foretrkker at vente p ndringsskrivelsen , som kommer til efterret .
<P>
Det medfrer ved Rdets frstebehandling en stigning af udgifterne til den flles landbrugspolitik p 2,3 i forhold til 2001 .
Med hensyn til udgifterne til udviklingen af landdistrikter har Rdet i budgettet medtaget de foreslede bevillinger i Kommissionens budgetforslag samt hele udgiftsomrde 1B i de finansielle overslag .
<P>
Rdet har i budgettet medtaget hele udgiftsomrde 2 i de finansielle overslag , som omhandler strukturforanstaltninger , som bevillinger til forpligtelser i overensstemmelse med Rdets konklusioner fra mdet i Berlin i marts 1999 .
Rdet har endvidere overtaget nsten hele belbet for bevillinger til betalinger fra Kommissionens budgetforslag og kun gennemfrt en nedsttelse p 375 millioner euro i de flles initiativprogrammer , i betragtning af den forventede udsttelse af gennemfrelsen heraf .
<P>
Med hensyn til udgiftsomrde 3 i de finansielle overslag , som omhandler finansieringen af den interne politik , har Rdet forpligtet sig til at finansiere de flerrige programmer p passende vis .
Derfor har man accepteret de belb , som Kommissionen anmoder om i budgetforslaget , isr for rammeprogrammet om forskning og udvikling af de transeuropiske netvrk .
Rdet har derimod p grundlag af den forventede prisudvikling begrnset bevillingerne til forpligtelser og betalinger for de budgetposter , som ikke er baseret p flerrige programmer , samt for agenturer .
Inden for rammerne af dette udgiftsomrde vil jeg gre opmrksom p , at Rdet ved frstebehandlingen reserverede bevillinger i budgetforslaget til oprettelsen af Eurojust og SIS2-systemet for Schengen p budgetposter , som er udpeget hertil i Kommissionens budgetforslag .
<P>
Som det fremgr , har Rdet srget for , at budgetforslaget dkker prioriteringer p tilstrkkelig vis inden for de interne politikker under udgiftsomrde 3 i de finansielle overslag .
Rdet har skabt en sikkerhedsmargen p 110 millioner euro , som er strre end margenen i Kommissionen budgetforslag .
Denne margen skulle vre tilstrkkelig til at dkke Parlamentets prioriteringer , som ordfreren nvnte et par gange , ssom eLearning og immigration .
<P>
Nste punkt er finansieringen af Unionens eksterne foranstaltninger , som er medtaget i udgiftsomrde 4 i de finansielle overslag .
Rdet har for en meget stor del fulgt Kommissionens budgetforslag .
Rdet har hndhvet vigtige tildelinger og kun gennemfrt sm nedsttelser af bevillingerne til forpligtelser og betalinger , geografisk fordelt over et begrnset antal budgetposter .
<P>
Som tidligere nvnt , har Rdet endvidere hndhvet bevillingerne til de internationale fiskeriaftaler .
Endelig beklager jeg , at der p mdet den 20. juli ikke blev indget en aftale om de bevillinger , som skal afsttes til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Derfor har Rdet i budgetforslaget overtaget de belb , som foresls i Kommissionens budgetforslag .
Jeg m bekende , at jeg ikke helt forstr anmodningerne om en nedsttelse af de belb , som tildeles den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
De m vre enig med mig i , at disse belb , som er lavere end i 2001 , er meget beskedne og et minimum , som er ndvendigt for at srge for , at Europa kan vre prominent til stede p verdensscenen , isr i de regioner , som hrges af kriser , som vi alle kender .
Anmodningen om at nedstte disse belb ville isr fre til , at Europas trovrdighed blev svkket , og det kan ikke vre meningen .
<P>
Jeg hber derfor , at budgetprocedurens videre forlb og isr resultatet af frstebehandlingen vil vise , at Parlamentet er enig i mine argumenter , der ogs er Rdets , og at Parlamentet vil drage de samme konklusioner som jeg med hensyn til baggrunden for de belb , som Kommissionen har foreslet i budgetforslaget .
Som De kan konstatere , har Rdet anstrengt sig for at tildele tilstrkkelige midler til de forskellige prioriteringer inden for omrdet for Unionens eksterne foranstaltninger .
<P>
Rdet har alligevel afsat en margen p 100 millioner euro under loftet i udgiftsomrde 4 i de finansielle overslag , hvilket gr Parlamentet i stand til at gennemfre prioriteringer i denne sektor .
Ved udarbejdelsen af budgetforslaget for administrationsudgifterne , som omfattes af udgiftsomrde 6 i de finansielle overslag , har Rdet , som tidligere nvnt , fulgt en fremgangsmde , som bestr af s vidt som mulig imdekommelse af institutionens behov under hensyntagen til de specifikke kendetegn .
<P>
Med hensyn til Kommissionens anmodninger om personale sttter Rdet fortsat reformerne og vedtog ved frstebehandlingen 78 nye poster .
Med hensyn til de vrige 239 poster havde Rdet endnu ikke truffet en beslutning den 20. juli .
Det vil jeg gre i lyset af beslutningen om ordningen om endelig afskedigelse af embedsmnd i Kommissionen .
<P>
I budgetforslaget fastholdes en margen p 53 millioner euro under loftet i udgiftsomrde 5 i de finansielle overslag til dkning af nye behov for administrationsudgifter , isr den europiske tilsynsfrer for databeskyttelse .
<P>
Jeg vil afslutte oversigten over de forskellige udgiftsomrder med udgifterne til frtiltrdelsessttten .
Her har Rdet hndhvet det belb , som foresls i Kommissionens budgetforslag for bevillingerne til forpligtelser .
Med hensyn til bevillingerne til betalingerne er der i budgetforslaget en strk stigning p 20,9 % i forhold til sidste r efter en ndring i form af en nedsttelse p 380 millioner euro af det belb , som Kommissionen medtog i budgetforslaget .
Stigningen viser den prioritering , som Rdet sammen med Parlamentet og Kommissionen giver disse udgifter .
<P>
Jeg vil ikke afslutte prsentationen af Rdets budgetforslag af 20. juli uden at understrege , at jeg har til hensigt at afrunde budgetproceduren p en god mde og , ligesom sidste r , indg en aftale under de forhandlinger , som gr forud for Rdets mde i november .
Jeg slr derfor til lyd for , at budgetforhandlingerne kan fortsttes i samme nd , s der for regnskabsret 2002 kan laves et budget for EU , som giver os midler til at tage hjde for de prioriteringer og udfordringer , som venter Unionen .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke de to ordfrere , hr . Costa Neves og fru Buitenweg , for deres konstruktive bidrag .
<SPEAKER ID=212 NAME="Wynn">
Hr. formand , fru formand for Rdet og hr .
Liikanen - det er rart at se Dem .
Fru Schreyer sagde , at hun ikke kunne vre til stede , og at De ville komme i stedet for .
Det er ligesom i gamle dage .
Jeg er sikker p , at De virkelig er glad for at vre her .
Tak for Deres venlige ord , fru rdsformand , men for at vre rlig over for Dem , s var jeg yderst skuffet over resultatet af Deres frstebehandling og isr den mde , forligsproceduren forlb p .
Mske blev vi forklet sidste r under det franske formandskab , som i det mindste gjorde nogle indrmmelser , men i r er vi tilbage til normale tilstande .
Jeg har i 12 r - bortset fra sidste r - holdt samme tale , hvori jeg siger , at dette er et budget til frstebehandling i Rdet udarbejdet af COREPER , og at politikerne ikke har bidraget til det .
<P>
Vi forsger at f Dem til at trffe politiske beslutninger , vi fremlgger vores argumenter og bruger timer p det ( selv om vi fr en udmrket frokost undervejs ) , og vi kommer ikke ud af stedet .
Vi taler for dve ren .
Vi taler og taler og ndrer absolut intet ved Rdets holdning .
Forskellen mellem vores to institutioner er , at vi handler , som et parlament br .
Et parlament br have et budget , der afspejler dets politiske prioriteringer .
Vi bruger ikke penge bare for at bruge nogle .
Vi ser p politiske prioriteringer og beslutter s , hvad der skal afsttes til de forskellige ting .
Hvad Rdet nsker at gre , er at holde udgifterne s langt nede som muligt , ligegyldig hvad konsekvenserne eller omkostningerne er .
Vi forsger at drfte sprgsml som skolemlk .
Vi har fremsat vores synspunkter .
Der er ikke sket noget .
Vi har talt om problemerne med strukturfondene .
Der er ikke sket noget .
<P>
Med hensyn til den interne politik , s var medicinagenturet og medicin mod sjldne sygdomme et af de problemer , der blev nvnt .
Ved tillgs- og ndringsbudgettet sidste r fik vi en aftale med Rdet om at forge bevillingerne til medicin mod sjldne sygdomme , og hvad sker der s i r ?
De fjerner 1,9 millioner herfra .
Det giver overhovedet ingen mening .
Nr vi taler om at forsge at f Cypern og Malta ud af udgiftsomrde 4 og at anbringe dem , hvor de hrer hjemme , s er De ikke interesserede .
Og nr vi taler om kompensation for ikke at f en fiskeriaftale med Marokko , s kommer vi ind i virkelig serise drftelser , for igen sker der ingenting .
Vi forsgte at sige , at hvis De nsker at overfre nogle bevillinger til udgiftsomrde 2 , m vi have en aftale , medmindre De nsker at tage dem fra de eksisterende strukturfonde .
Lad os sl fast , hvordan det forholder sig med de penge , der findes i udgiftsomrde 4 til en fiskeriaftale med Marokko .
De er i reserve .
<P>
Det eneste , vi enedes om under denne forligsprocedure , var to intetsigende udtalelser , n om landbrug og n om udgiftsomrde 5 , men Parlamentet fremsatte en ensidig erklring angende fiskeriet .
Jeg vil minde Dem om den ene del , for da De talte om at se p ndringsskrivelsen og afgre , hvad der skulle ske , s er det i henhold til bilag IV i IIA sdan , at kun de belb , der er opfrt p budgettet for aftaler , som Fllesskabet allerede har indget , kan betragtes som obligatoriske udgifter .
Som flge heraf m belb , der er opfrt i reserve - og den enorme sum p 125 millioner euro er opfrt i reserve - til ikke-indgede aftaler betragtes som ikke-obligatoriske .
<P>
Rdet vil muligvis nske at bestride dette , men vi ser ikke noget argument .
Vi vil have den endelige afgrelse med hensyn til , hvad der skal ske , og De kan vre forvisset om , at det ikke bliver en studehandel om , hvorvidt vi beholder det eller tager det ud for at f samme belb under udgiftsomrde 2 .
Det er noget , som vi m tale om .
Vi m tage budgettet alvorligt , se p udgifterne , srlig under udgiftsomrde 5 .
Hvad skal vi gre med administrationsudgifterne , srlig i forbindelse med udvidelsen ?
Udtalelsen om at f generalsekretrerne til at se p , hvordan institutionerne kan samarbejde , er udmrket , men der foreligger et langt strre sprgsml .
Vi har faktisk foreslet , at budgetmyndigheden skal foretage en gennemgang af hver enkelt institution i EU for at se , hvorvidt man fr noget for pengene .
Det har De ikke engang reageret p .
<P>
Jeg hber blot , at vi inden frstebehandling og i hvert fald inden andenbehandling kan f nye serise drftelser og forligsforhandlinger , og at vi til sidst kan f en seris aftale om et budget , som vi alle kan vre tilfredse med .
Det eneste , vi ikke vil anklages for - jeg pstr ikke , at De har sagt dette , men mange af Deres kolleger i Rdet synes at tnke det - er , at vi bare vil forge udgifterne s meget som muligt , s vi kan finansiere de projekter , vi isr gr ind for , mens De vil vre yderst forsigtige .
Vi er yderst forsigtige .
Vi er fornuftige i vores hndtering af tingene , men vi vil gerne gre det i fllesskab .
Vi nsker at virke som budgetmyndighed , ikke at g tilbage til gamle dage , hvor De stemte om de obligatoriske udgifter , og vi om de ikke-obligatoriske , og s nede vi undertiden i december frem til et budget .
<P>
Lad os hbe , at vi i r kan gre fremskridt fra , hvad jeg anser for en mindre god start , til at n en langt bedre forstelse mellem vores to institutioner .
Hvis dette belgiske formandskab overhovedet ligner det sidste belgiske formandskab , da jeg arbejdede med budgettet for 1994 , s vil jeg vre yderst tilfreds .
<SPEAKER ID=213 NAME="Costa Neves">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , i mnederne frem til december har vi en stor opgave foran os med at n til enighed om det kommende budget .
De europiske institutioner str indtil videre ganske langt fra hinanden p vsentlige punkter .
For Europa-Parlamentets vedkommende er der visse forhndsbetingelser , der skal opfyldes . For det frste skal der sikres fasthed og gennemskuelighed i budgettet og dets gennemfrelse , og for det andet vil vi kun tage stilling , hvis og sfremt vi rder over de ndvendige oplysninger .
<P>
I denne sammenhng er det vigtigt , at vi endnu en gang gr os fuldstndig klart , hvilke indvendinger vi fortsat m rejse .
Med hensyn til landbruget nsker vi oplysninger om resultaterne af den seneste reform af den flles landbrugspolitik , om de mellemlange budgetvirkninger af BSE- samt mund- og klovsygekriserne , om problemerne med hurtigt at f den nye fdevaremyndighed i gang og om perspektiverne for lsningen af disse sprgsml p kort og mellemlangt sigt .
Med hensyn til strukturfondene vil vi vre sikre p , at budgettet kommer til at indeholde de ndvendige midler til hurtigt at indfri de forpligtelser , som vi har ptaget os .
Vi nsker , at de stillede forslag indebrer , at mere end blot 1 % af de forpligtelser , der indgs for 2002 , bliver indfriet samme r .
<P>
Hvad angr de interne politikker - udgiftsomrde 3 - kan vi konstatere , at der dukker nye udgifter med nye aktioner og nye enheder op , men at den globale belbsramme opretholdes , sledes at der klart bliver en mindre margen .
Med hensyn til EU ' s foranstaltninger udadtil - udgiftsomrde 4 - er de nye behov tydelige , og disse br ikke imdekommes p bekostning af allerede indgede forpligtelser , hvad enten det mtte ske i form af nedskringer i bevillingerne eller ved at forhale betalingerne , sledes som det praktiseres i jeblikket .
<P>
Samtidig budgetfres bevillinger til fiskeriaftalen med Marokko , som vi alle ved ikke bliver til noget , hvorved der fastfryses 125 millioner euro i et udgiftsomrde med indlysende vanskeligheder .
Hvis en udgift ikke er pkrvet , er jeg sikker p , at Parlamentet ogs her vil vise sin ansvarlighed .
I udgiftsomrde 5 , administrationsudgifter , gr p den ene side indhold og tempo i kommissionsreformen ned , mens udgifterne til sikkerhed og forsvar fordobles , og man agter at klare udvidelsen uden tillgsbevillinger til forskel fra , hvad den interinstitutionelle aftale har fastsat .
<P>
For frtiltrdelsesudgifternes vedkommende er betalingerne forsinkede , og man kan ikke ud fra dette forslag se , hvorledes dette forhold skal ndres .
Gennemfrelsen af de tidligere budgetter har ikke vret sdan , at vi med sindsro ser fremtiden i mde .
Hvordan kan man p baggrund af de nvnte vanskeligheder med at indfri gamle og nye forpligtelser acceptere , at der i 2001 sendes nsten 10 milliarder euro tilbage til medlemsstaterne , som ikke er blevet brugt ?
P den ene side diskuteres mere euro og mindre euro . P den anden side bliver 12 % af budgettet for 2000 ikke anvendt , hvilket alene viser , hvor ndvendigt det er , at Parlamentet udver en stadig mere effektiv kontrol med gennemfrelsen af budgettet .
Vi skal kun trffe beslutning p landbrugsomrdet , for s vidt vi kender den nuvrende situation og har en id om , hvorledes den udvikler sig herefter .
Vi kan ikke acceptere det betalingsniveau , som foresls , s meget mere som vi nsker at indhente fortidens forsinkelser uden at stte nutiden over styr .
Vi nsker en klar og objektiv definition af bde prioriteringer og ml i hele budgettet .
Vi synes ikke om et budget med bevillinger , som man p forhnd ved ikke bliver brugt .
De udgifter , som udvidelsen allerede nu betinger , m udtrykkeligt identificeres .
Vi forventer , at reformen af Kommissionen faktisk fres ud i livet , og at den flges af en dertil svarende hjere effektivitet .
Vi vil sledes til fulde ptage os det ansvar , vi har som budgetmyndighed , og som ligger i selve vores eksistensberettigelse , nemlig at reprsentere dem , der har valgt os .
Det agter vi at gre , idet vi samtidig bekrfter vores vilje til at samarbejde om at finde de bedste svar p de sprgsml , der skal lses .
<SPEAKER ID=214 NAME="Buitenweg">
Hr. formand , nogle ting lrer man hurtigt .
Man behver ikke at vre budgetveteran for at forudse , at Rdet stiller et forslag om at fjerne poster .
Rdet bryster sig , fordi det er s god til at hndtere hvlen .
Den nederlandske finansminister , Deres kollega , sagde for nylig , at Parlamentet er den af budgetmyndighedens to arme , som dsler mest .
<P>
Nr man betragter , hvordan striden forlber under budgetproceduren , ser det ud til , at han har ret .
Parlamentet lgger tit lidt til Rdets forslag .
Det er ikke , fordi det vil lade skatteyderne punge ud , men netop fordi det vil vre en trovrdig myndighed , fordi det fler sig forpligtet til at sikre , at de europiske opgaver og ansvar ogs gennemfres .
Flotte ord og lfter skal omsttes i handlinger , og det koster ofte penge .
Jeg forudser allerede , at minister Zalm om kort tid kommer og bebrejder os , at endnu en parlamentsbygning er rent pengespild .
<P>
Jeg vil derfor allerede sige til Rdet , at det ikke skal komme her og grde ud , for mange af disse pengeslugende beslutninger tages p de europiske topmder , f.eks. topmdet i Nice .
P det mde har man i flere ntter holdt mde om en stemme mere eller mindre i Rdet .
For at lindre tabernes smerte strede man rundhndet om sig med pladser i Parlamentet .
Det siger naturligvis meget om Rdets respekt for Parlamentet .
Hellere lidt flere stemmer bag lukkede dre end folkevalgte reprsentanter i et parlament .
Denne studehandel giver os mod vores vilje 32 nye kolleger , og midlertidigt kan det samlede antal lbe op p 800 .
Disse medlemmer har brug for assistenter og kontorer , og det blev der naturligvis ikke taget hensyn til , da den nuvrende bygning blev bygget .
Overvejes dette p topmderne ?
For Parlamentet sidder i sidste ende med problemet .
Jeg foreslr derfor , at ikke kun de politiske konklusioner skal offentliggres efter topmderne , men at der endvidere skal laves en grov vurdering af de finansielle konsekvenser .
Jeg opfordrer rdsformanden til at kommentere ovenstende .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer Rdets egne udgifter .
Inden for udgiftsomrde 5 , administrationsudgifter , er Rdet den institution , som vokser hurtigst , og det medfrer strre spnding inden for dette udgiftsomrde .
For Rdet er de finansielle overslag hellige , og derfor sges lsningen i flytning af visse udgifter , som Rdet normalt gerne vil have medtaget i sit budget , til udgiftsomrde 3 , f.eks. 3,5 millioner til Eurojust og nsten 1 million til Schengen .
Det begrnser Parlamentets mulighed for at faststte egne prioriteringer i dette udgiftsomrde .
Jeg er dog optimist , idet denne situation ogs har fordele , for vi fr p den mde mere indsigt , og vi ger ad denne omvej den demokratiske kontrol en anelse .
Det viser naturligvis , hvor regeringernes prioritering ligger , hvis vi kun fr den kontrol for at redde den interinstitutionelle aftale og for at spare lidt penge .
<P>
Medtagelsen af Eurojust i udgiftsomrde 3 er dog ikke et heldigt et valg .
Forst mig rigtigt , jeg vil ikke medtage Eurojust i Rdets budget , men under administrationsudgifter .
Det er i betragtning af udgifternes art ogs det mest praktiske , hvilket Rdet stiltiende indrmmede p trepartsmdet .
Jeg hber , at vi i det mindste kan indg en aftale om princippet , nemlig at operationelle udgifter hrer til i udgiftsomrde 3 og administrationsudgifter i udgiftsomrde 5 .
Mske bliver Rdet alligevel nervs i betragtning af det stigende antal operationelle aktiviteter i dets budget .
<P>
Som tidligere nvnt udviser Rdet tit en Pavlov-reaktion ved at nedstte de foreslede udgifter .
Det , som Terry Wynn sagde , er rigtigt . Vi har foreslet at se radikalt p udgifterne , hvilke udgifter er ndvendige , om det ikke kan gres p en anden mde , om der ikke er en rkke institutioner , som overlapper hinanden med hensyn til kompetencer , og om der er kontorer , som udfrer dobbeltarbejde .
Det har Rdet hindret , og det forbavser mig , for hvis man vil spare , kan man gre det p disse omrder .
Vi vil fortstte med at tage initiativet til at undersge mulighederne for radikale besparelser .
<P>
Rdet kan godt lide at spare , men i den forbindelse tages der ikke altid hensyn til de konkrete behov .
Af hensyn til tiden nvner jeg kun t eksempel , og det vedrrer Kommissionens reformproces .
Det er en prioritering for begge parter .
Alligevel har Rdet kun vedtaget 89 af de 317 anmodede poster .
Det m gerne vre kritisk med hensyn til reformprocessen og behver ikke at vedtage alle planer uden videre .
Nu afventer det flgevirkningerne af skemaet for den frtidige udtrdelse .
Under henvisning til ovenstende er sprgsmlet , om Rdet venter , indtil Parlamentet tager ansvaret , for s er det igen Parlamentet , som stter ekstra penge p listen .
<P>
Det er godt at spare , men institutionerne skal vre i stand til at lse deres opgaver , for ellers har EU-borgerne , skatteyderne , virkelig noget at vre skuffede over .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0332 / 2001 ) .
<SPEAKER ID=217 NAME="Bart Staes">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0594 / 01 ) :
<P>
Om : Undersgelse af uregelmssigheder i Europol Rdet meddelte tirsdag den 12. juni , at man var i frd med at foretage undersgelser af Europol .
Et af de vigtigste sprgsml vedrrer oprindelsen af den informationsteknologi , der danner grundlag for Europol-systemerne Eurint og Europolis .
Europol skulle muligvis gre brug af stjlet informationsteknologi .
<P>
Kan Rdet bekrfte , at den patenterede Polygon-teknologi fra firmaet Polygenesys i Mnchen danner grundlag for Europol-informationssystemerne Eurint og Europolis eller er integreret heri ?
Hvor lnge har Europol i bekrftende fald gjort brug af denne teknologi , og hvorledes har Europol erhvervet denne teknologi og / eller brugsretten til denne teknologi ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Til parlamentsmedlem Bart Staes er mit svar flgende : For det frste indrmmer Rdet , at det med hensyn til Europol generelt set har et ansvar .
Gennemfrelsen af kontrakter er imidlertid et anliggende , som i frste instans henhrer under Europols befjede tjenester .
Sagen behandles i jeblikket af direktren for Europol under bestyrelsens tilsyn .
<P>
Rdet har imidlertid oplysninger om alle de kontrakter , som i sin tid blev indget af Europol , og som nu kontrolleres af et selvstndigt eksternt kontor i henhold til en beslutning truffet af Europols bestyrelse .
Undersgelsen af det pstede softwaretyveri og det eventuelle brug heraf er sendt videre til nrmere undersgelse hos statsadvokaten i Haag .
Der er en parallel retslig undersgelse i gang i Tyskland .
<P>
Vi m derfor afvente resultaterne af den retslige undersgelse , fr vi kan g i detaljer .
Jeg gr parlamentsmedlemmet opmrksom p , at opsporingen af bedrageriet fandt sted , fordi de eksisterende aktuelle kontrolstrukturer fungerer godt , for det er sdan , at det kom for dagen .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
jeg vil gerne takke fru Neyts for hendes udfrlige svar , som var et meget konkret svar p et meget konkret sprgsml .
Jeg vil imidlertid ogs se sagen fra en politisk synsvinkel .
Fru Neyts siger , at de nuvrende bedragerisager er blevet opdaget takket vre intern kontrol .
Alligevel har offentligheden og en stor del af den politiske verden en fornemmelse af , at der ikke har vret tilstrkkelig demokratisk kontrol med Europol , og der udarbejdes forskellige planer for at intensivere denne kontrol .
<P>
Der tnkes f.eks. p en ndring af OLAF-forordningen , og i det belgiske parlament er der tanker om , at der ogs for Europol oprettes en komit P og komit I for tilsynet med politi- og efterretningstjenester efter belgisk model .
<P>
Ser ministeren en mulighed for , at der inden for den nrmeste fremtid kan fres en debat i Rdet og de europiske institutioner , s vi kan berolige borgerne med hensyn til den demokratiske kontrol med den forholdsvis vigtige polititjeneste , selv om denne fortsat befinder sig p et embryonalt stadium ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg vil gerne svare parlamentsmedlemmet - og det forstr han godt - at vi frst vil afvente den eventuelle konkretisering af de interessante ider , som i jeblikket er ved at tage form .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=222 NAME="Camilo Nogueira Romn">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0595 / 01 ) :
<P>
Om : Forskelsbehandling af fiskerflderne fra forskellige medlemslande ved den reduktion af fangsten , som Rdet har vedtaget Der var i forbindelse med den reduktion af fangsten , som Rdet vedtog den 18. juni , tale om en alvorlig forskelsbehandling af navnlig den spanske flde , specielt af den galiciske , som nu er tvunget til at lgge hundredvis af fartjer op , med foranstaltninger , som undtager flere hundrede franske og irske fartjer .
Hvilke grunde er der til , at den spanske , og herunder den galiciske flde til stadighed er genstand for foranstaltninger , som indebrer en indskrnkning af aktiviteterne med det pskud , at ressourcerne skal bevares , uden at dette glder andre lande ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg kan sige til det rede medlem , at Rdet ( fiskeri ) den 18. juni i r ikke traf nogen beslutning med hensyn til kulmulefiskeriet .
Men p basis af den kritiske tilstand for bestandene af torsk og kulmule , som er opregnet i Kommissionens meddelelse af 12. juni om genopbygningen af bestandene af torsk og kulmule , som blev forelagt for Rdet , og jeg citerer : " The Commission adopted an emergency regulation on 14 June establishing measures for the recovery of the northern hake stock . Article 2 ( 2 ) of the Commission Regulation provides for a derogation for vessels of less than 12 metres overall length using a mesh size of less than 100 mm from a maximum share of 20 % of hake in the retained catch , provided that the vessels - not the catch - return to port within 24 hours " ( Kommissionen vedtog den 14. juni en hasteforordning om foranstaltninger for genopbygning af den nordlige kulmulebestand .
Det hedder i artikel 2 , stk . 2 , i Kommissionens forordning , at fartjer med en lngde overalt p under 12 m , og som bruger en maskestrrelse p mindre end 100 mm , er undtaget fra bestemmelsen om , at fangster af kulmule ikke m overstige 20 % af vgten af den samlede fangst , forudsat at skibene - ikke fangsten - gr i havn igen inden for 24 timer ) .
Den 22. juni anmodede Spanien Rdet om at ndre denne bestemmelse .
Den 20. juli noterede Rdet , at der ikke var flertal for at ndre den p den mde , som Spanien havde foreslet .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , fru formand for Rdet , jeg mener , at kun den forskelsbehandling , som rammer de sydeuropiske fiskerflder , Portugals , Spaniens og srlig Galiciens , forklarer den konkrete forskelsbehandling , som vi her beskftiger os med .
EU ' s institutioner betragter faktisk stadig disse flder som fremmedelementer i farvande , der tilhrer os alle , og forskelsbehandlingen skyldes , at man hvder princippet om relativ stabilitet , hvilket eksempelvis giver et nordeuropisk land 40 % af fangsterne i fllesskabsfarvand , mens Spanien og Galicien blot fr 6 % .
Derfor sprger vi igen , om Rdet gr ind for , at der sker en fllesskabsliggrelse af fiskerirettighederne i EU ' s farvande , sledes som trakaterne foreskriver ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , m jeg blot sige , at jeg formoder , at den stat , der stillede ndringsforslaget , vil vende tilbage til emnet , og s vil Rdet debattere det igen .
Det er alt , hvad jeg kan sige i jeblikket .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , jeg vil benytte denne lejlighed , hvor formanden for Rdet er til stede og siger , at hun vil undersge sprgsmlet igen , til at sige , at pskuddet om , at en ressource som kulmulen skal bevares , uden at der forefindes tilstrkkelige og sammenlignelige videnskabelige rapporter , er grunden til den forskelsbehandling af den spanske flde , som vi taler om her .
<P>
Kommissionen har sagt til os i Fiskeriudvalget , at denne forskelsbehandling har sociale rsager til fordel for Storbritannien og Frankrig , og at det er grunden til undtagelsen .
<P>
Mit sprgsml er , fru formand , hvorfor strstedelen af Kommissionen og i dette tilflde Rdet ikke af sociale rsager sttter Spanien , og srligt et ml 1-omrde som Galicien , der derfor er mere trngt , og hvis fiskere har tradition for at fiske i disse farvande , som nu er flles .
Fiskere , der af sociale rsager ikke sover hjemme p grund af den lange afstand , der skal tilbagelgges .
<P>
Hvis rsagerne er sociale , beder jeg Dem venligst om at tage de spanske fiskeres sociale forhold i betragtning .
<SPEAKER ID=227 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg kan kun sige , at efter de fem meget behagelige og yderst interessante r , jeg har tilbragt i denne ophjede forsamling , er jeg helt opmrksom p , hvor alvorligt og flsomt dette emne er .
Det tager jeg hensyn til .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Vi er ikke i tvivl om , at de fem r , som De har siddet sammen med os i Parlamentet , vil gre det lettere for Dem at viderebringe dette alvorlige problem til Det Europiske Rd .
<P>
Da sprgsml nr . 3 , 4 , 5 og 6 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=229 NAME="Herman Schmid">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0599 / 01 ) :
<P>
Om : EU ' s krisehndteringsstyrke i Sverige P baggrund af den kaotiske situation , som opstod i Gteborg under EU-ministrenes topmde i juni i r , hvor der var kampe mellem politi og demonstranter , har man i flere medlemslande hrt krav om , at det skal vre muligt at indstte EU ' s kriseinterventionsstyrke til at bekmpe optjer og civile krisesituationer .
Anders Mellbourn , chef for Sveriges udenrigspolitiske institut , udtaler f.eks. i Dagens Nyheter den 24.juni :
<P>
" Det betyder sandsynligvis , at politiet m suppleres med en form for gendarmeristyrker , som bde har politimssig og militr kompetence .
Der krves nppe vrnepligtige til sdanne opgaver , men professionelle soldater eller militrt uddannet politi .
Det er her ndvendigt med operativt samarbejde mellem politi og militre styrker fra flere EU-lande . ( ...
) Det vil ikke vre let for EU at samle en stende indsatsstyrke p 5.000 politibetjente til civil krisehndtering .
Den konfliktforebyggende dialog m endvidere suppleres med get efterretningsvirksomhed .
Alt dette er ndvendigt med henblik p at kunne bidrage til en mere effektiv konflikt- og krisehndtering p Balkan eller i Mellemsten .
Men det er ogs - om end forhbentlig sjldent - ndvendigt med henblik p at klare visse indenlandske kriser i Sverige eller nrliggende EU-lande " .
<P>
Er Rdet enig i , at EU ' s krisehndteringsstyrke i fremtiden skal kunne sttes ind i selve Unionen , hvis der opstr situationer i lighed med den , som opstod i Gteborg ?
<SPEAKER ID=230 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0676 / 01 ) :
<P>
Om : G8-topmdet og sikkerheden i forbindelse med topmderne og andre mder af tilsvarende betydning F dage inden de triste episoder , der fandt sted i Genova under G8-topmdet , bekrftede de 15 udenrigsministre enstemmigt afgrelserne fra ministrene for offentlig orden om sikkerheden i forbindelse med EU ' s topmder og andre mder af tilsvarende betydning .
Rdet bedes besvare flgende : Er der af de italienske myndigheder blevet anmodet om oprettelse af en gruppe politifolk eller folk fra efterretningstjenesterne , som skal kommunikere indbyrdes og kunne udlnes af de medlemsstater , hvorfra der kommer grupper af ballademagere ( artikel 1b ) , og om anvendelse af samtlige lovlige tekniske midler til mere struktureret udveksling af informationer om ballademagerne p grundlag af det arkivmateriale , der foreligger i de forskellige medlemsstater ( artikel 2d ) ?
Hvis ja , har de15 landes regeringer , og i givet fald hvilke , reageret ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Ioannis Patakis">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0678 / 01 ) :
<P>
Om : Overtrdelse af grundlggende friheder og menneskerettigheder i Genova Rdets enstemmige afgrelser om at trffe foranstaltninger til bekmpelse af uroligheder med henblik p topmdet i Genova har givet den italienske regering rygdkning for alt det , der senere udspillede sig .
Endnu en gang tog volden og den hrdhed , hvormed der blev slet ned p urostifterne , overhnd .
Efter det blodbad , der fandt sted i forbindelse med demonstrationerne i Gteborg , kom det til et nyt blodbad i Genova som flge af det italienske politis og den italienske hrs endnu voldsommere angreb p de fredelige demonstrationer imod den skaldte globalisering , som var et udtryk for modstanden mod de beslutninger , som trffes hen over hovedet p og p bekostning af befolkningerne af G7 + 1 , EU eller andre organisationer , der styrer den konomiske politik .
Resultaterne af dette topmde er dde , en mngde tilskadekomne , masseudvisninger og -arrestationer samt grov krnkelse af de demokratiske frihedsrettigheder og Fllesskabets princip om fri bevgelighed .
<P>
Eftersom ogs lederne af de fire strste og mest indflydelsesrige stater i EU deltog i dette topmde , og eftersom erklringerne fra svel det belgiske formandskab og andre EU-regeringer fremsat i forbindelse med begivenhederne i Genova varsler om en yderligere optrapning af volden og blodsudgydelserne i forbindelse med demonstrationer under de kommende topmder , hvoraf det frste vil finde sted i Laeken , bedes Rdet besvare flgende :
<P>
Er Rdet bevidst om det enorme politiske ansvar , som er forbundet med de afgrelser , som det traf den 13. og den 16. juli om at indfre foranstaltninger til bekmpelse af uroligheder , og agter Rdet at stte dem ud af kraft , eftersom de benlyst strider mod de demokratiske frihedsrettigheder og menneskerettighederne , ssom f.eks. den frie bevgelighed , forsamlingsfriheden og ytringsfriheden , som alvorligt blev krnket i Genova ?
<SPEAKER ID=232 NAME="Hans-Peter Martin">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0687 / 01 ) :
<P>
Om : Fremtidsudsigterne for EU-topmder efter episoderne i Gteborg og Genua Hvordan ser fremtidsudsigterne ud for gennemfrelsen af topmder efter episoderne i forbindelse med Det Europiske Rds mde i Gteborg og G8-topmdet i Genua , nr der tages hjde for , at der foreligger planer om fremover udelukkende at afholde EU-topmder i Belgien ?
Hvilke konsekvenser br der drages i organisatorisk , men ogs i indholdsmssig henseende i betragtning af den omfangsrige dagsorden for sdanne topmder ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , kre kolleger , disse sprgsml er tt forbundet med den debat , vi har haft i eftermiddag om G8-topmdet i Genova og alt det , der skete i forbindelse med dette mde .
Jeg vil erindre de rede parlamentsmedlemmer om den enstemmige holdning , Rdet og reprsentanter for medlemsstaternes regeringer har indtaget til sprgsmlet om sikkerheden i forbindelse med Det Europiske Rds mder og andre arrangementer , der kan tnkes at f en lignende virkning .
<P>
Rdet har gjort opmrksom p , at et af EU ' s ml er at bibeholde og udvikle Den Europiske Union som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Inden for et sdant omrde skal borgerne nyde godt af retten til frit at udtrykke deres mening og forsamles fredeligt .
Det er imidlertid ndvendigt , at disse rettigheder kan anvendes under forhold , hvor enhver borgers eller deres goders sikkerhed ikke trues .
Rdet og reprsentanterne for medlemsstaternes regeringer har sledes den 13. juli 2001 beklaget den mde , de demonstranter , der krnker disse demokratiske rettigheder ved at forrsage , organisere og deltage i voldelige handlinger under offentlige demonstrationer , har handlet p .
<P>
For at sikre at disse principper anvendes under strre mder , har Rdet og reprsentanterne for medlemsstaternes regeringer gjort opmrksom p , at ikke blot skal der indledes en dialog med ngo ' erne , arbejdsmarkedets parter og det civile samfund , men man skal og vil ogs anvende mulighederne i de juridiske instrumenter og de organer , der findes inden for rammerne af EU .
<P>
Jeg erindrer her isr , ligesom kommissr Vitorino gjorde tidligere , om bestemmelserne i gennemfrelseskonventionen til Schengen-konventionen og den flles aktion af 26. maj 1997 vedrrende samarbejde om offentlig orden og sikkerhed .
Tanken er , at den task force , der bestr af de ansvarlige for politiet i EU , skal kunne bidrage betydeligt til etablering af et samarbejde mellem medlemsstaternes politimyndigheder .
Denne task force har for vrigt absolut intet at gre med det , en sprger har kaldt en flles politistyrke til EU-krisehndtering .
<P>
I forbindelse med to sprgsml fra henholdsvis hr .
Krarup og hr . Korakas under Parlamentets sidste mdeperiode og sidste sprgetid i juli 2001 havde jeg lejlighed til p Rdets vegne at gre nrmere rede for de foranstaltninger , den svenske regering havde truffet i forbindelse med topmdet i Gteborg .
Ligeledes meddelte den italienske regering i henhold til de gldende procedurer ved skrivelse af 11. juli 2001 , hvilke foranstaltninger de havde truffet i henhold til artikel 2 , stk . 2 , anden stning , i gennemfrelseskonventionen til Schengen-konventionen .
<P>
P Rdets mde den 16. juli 2001 gik ministrene ind for et tttere internationalt samarbejde for p den ene side at garantere ytringsfriheden og p den anden side sikre , at offentlige demonstrationer af denne art kan afvikles fredeligt .
Ikke desto mindre hrer ansvaret for opretholdelse af den offentlige orden p EU-medlemsstaternes territorium under alle omstndigheder under den enkelte medlemsstats myndigheders kompetence .
Rdet er ikke bemyndiget til at tage stilling til et omrde , som traktaterne ikke har givet det kompetence til .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne takke formanden for hendes udfrlige svar .
Men mske gik mit konkrete sprgsml tabt i al udfrligheden , for der ser ikke ud til at vre s stor enighed i Rdet , som hun gav udtryk for .
F.eks. har den grske regering over for den italienske regering protesteret over , at snesevis af grske borgere ikke fik lov at komme ind i Italien og blev sendt tilbage med den samme bd fr mdet i Genova .
<P>
Det sprgsml , jeg gerne vil bede ministeren svare mig p , er , om de foranstaltninger , der er truffet vedrrende oprettelsen af en gruppe politifolk eller folk fra efterretningstjenesterne , som skal fungere som forbindelsesled mellem De 15 , og foranstaltningerne til udveksling af informationer i arkivmateriale over personer , der anses for ballademagere , blev gennemfrt inden Genova eller ikke .
Var der et samarbejde mellem De 15 p dette omrde ?
<SPEAKER ID=235 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener at have sagt - selv om det var p en ret diplomatisk mde - at Rdet ikke skal tage stilling til , hvordan en medlemsstat har organiseret opretholdelsen af den offentlige orden p sit omrde , fordi det ikke har kompetence til det .
Dette forhindrer selvflgelig ikke , at en medlemsstat kan give udtryk for sin holdning vedrrende en anden medlemsstat , og dette er faktisk forekommet .
Det hrer imidlertid ikke under Rdets kompetence .
<P>
Hvad angr Deres andet sprgsml , er jeg ndt til at undersge det og forhre mig , inden jeg kan svare Dem .
Jeg ved kun , at i forbindelse med bekmpelsen af de skaldte hooliganer under store sportsbegivenheder er politiet begyndt at samarbejde ved at udveksle oplysninger om personer , om hvem man ved , at de gentagne gange har vret ansvarlige for uroligheder under store sportsbegivenheder , ja , endog det , der er vrre .
Dette er , hvad jeg ved .
Mon der p mder i EU-organer er fastsat noget lignende til at forudse eller forebygge eventuelle uroligheder ? Jeg tror det ikke , men jeg vil forhre mig om det .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Ministeren sagde , at hun var ndt til at have flere oplysninger for at kunne informere os .
Betyder det , at jeg fr et skriftligt svar , nr hun fr disse oplysninger ?
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Rdet svarer p basis af dets viden og indsigt .
De kan , hvis De nsker det , formulere sprgsmlet igen .
<P>
Hr . Patakis , nsker De at omformulere Deres sprgsml ?
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis">
Formanden for Rdet har ikke svaret p mit sprgsml , s jeg vil gerne gentage det og sige , at det af politiets razzia af lokaler tilhrende organisationer i Lige og af den holdning , som Belgiens udenrigsminister har givet udtryk for i Parlamentets Frihedsudvalg , fremgr , at det belgiske formandskab ikke har venlige hensigter over for de demonstrationer , der bliver i Laeken .
<P>
Derfor sprger jeg : Kan formanden forsikre os om , at der ikke bliver politivold og nedkmpelse af demonstrationer , som vi s i Gteborg og Genova ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Neyts-Uyttebroek">
Endnu en gang vil jeg sige , hr. formand , kre kolleger , at man skal skelne mellem de svar , jeg giver p vegne af formandskabet for Rdet , og som ikke kan g ud over formandskabets kompetence - dette skal vre klart - og dem , jeg kunne give som medlem af den belgiske regering i vrigt .
<P>
For det frste er der tradition for , ja , mere end det , og det er efter min mening ethvert regeringsmedlems pligt , ikke at kommentere retsregler , der er under forberedelse .
For det andet , kre kolleger , da jeg i eftermiddags gjorde rede for formandskabets holdning til G8-topmdet og talte om muligheder for at sikre en hensigtsmssig afvikling bde af disse mder og demonstrationer udenfor , gentog jeg , at den belgiske regerings hensigt og faste vilje er at forene retten til at demonstrere og opretholdelsen af den offentlige orden samt at forebygge voldelige begivenheder som dem , der fandt sted bde i Gteborg og i Italien .
<P>
Vi vil gre alt , hvad der str i vores magt , for at n dette resultat .
Jeg hber , at alle vil vre strkt opsat p at give et personligt bidrag ved at ivrkstte alle de disponible muligheder .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , jeg har med interesse lyttet til Deres redegrelser , men jeg vil gerne endnu en gang henvise til det sprgsml , jeg stillede , nemlig sprgsml 6 : Hvilke konsekvenser br der nu drages , ikke kun hvad angr politiets indsats , men i organisatorisk og indholdsmssig henseende for sdanne EU-topmder ?
Jeg vil isr gerne vide , om De ogs overvejer at reducere antallet af deltagere og skre ned p dagsordenen ligesom ved G8-topmderne .
Hvis topmderne fremover udelukkende skal afholdes i Belgien , har man s et srligt sted i tankerne ?
Er der allerede overvejelser i gang , og hvis ja , hvilke ?
<SPEAKER ID=241 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hvad angr det frste sprgsml , har den belgiske premierminister allerede erklret , at han vil stille forslag til en ndring af afviklingen af G8-mderne .
Hvad angr det andet sprgsml , har premierminister Verhofstadt sendt en skrivelse til sine kolleger i de 14 andre medlemsstater , hvori han anmoder dem om at begrnse de delegationer , der skal deltage i Det Europiske Rd i Laeken .
Jeg erindrer om , at vedrrende Det Europiske Rd i Gent gr han ind for en meget begrnset form .
Vi har til hensigt at fortstte ad denne vej , idet vi forsger s godt som muligt at lre af begivenhederne i bde Gteborg og Genova .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Vi forstr p sin vis godt den panik , der har grebet reprsentanterne - hvis jeg m sige det sdan - for storkapitalen , heriblandt det nuvrende formandskab , nr de str over for vores landes arbejdstageres voksende reaktion mod de befolkningsfjendtlige politikker og den nye imperialistiske orden .
Jeg vil gerne gre Rdets reprsentant opmrksom p , at det i Genova ikke var " bloc noir " , angrebet var rettet mod , men de fredelige demonstranter .
Angrebet p lokalerne tilhrende Socialt Forum , som havde organiseret demonstrationerne , var et angreb , der viser , at mlet ikke er de provokatrer , som stdte sammen med politistyrkerne , men dem , som organiserer folkets kamp mod G8 ' s , men ogs EU ' s gldende politik .
<P>
Den belgiske udenrigsministers udtalelser i Europa-Parlamentets Frihedsudvalg bekymrer os , fru rdsformand .
Angrebet p ovennvnte lokaler i Lige , som De kender til , bekymrer os , og vi er bange for , at vi vil se grovere metoder i Laeken .
Vi vil gerne have et lfte fra Dem om , at vi ikke fr lignende reaktioner , der gr ud over vores landes arbejdstageres ret til at demonstrere og give udtryk for deres holdninger .
Vi vil vre der i stort tal .
<P>
Vi vil mde talstrkt op i Laeken for at protestere imod EU ' s politik .
Vil De drage omsorg for os p samme mde som i Genova ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Tillad mig frst at sige , at jeg tager strkt afstand fra det rede medlems - jeg fortstter med at sige rede - beskyldning mod det belgiske formandskab og den belgiske regering .
Den er fuldstndig uberettiget , og jeg vil anmode ham om at trkke det tilbage , han lige har sagt , da det lige netop er en beskyldning .
<P>
Jeg har svaret stille og roligt hele dagen , og vi har drftet disse sprgsml grundigt .
Jeg kan kun gentage , hvad jeg allerede har sagt .
Endelig noterer jeg mig Deres nske om at komme og give udtryk for - forhbentlig p en fredelig mde - hvad De mener om , hvordan EU-institutionerne fungerer .
Hvis det sker p fredelig vis , er der ikke noget i vejen for det .
<P>
Til sidst kan jeg berolige alle med , at vi ikke er grebet af panik , men vi vil forberede det nste Europiske Rd s grundigt som muligt for at undg en gentagelse af det , vi allerede har oplevet , men ogs fordi , m jeg erindre Dem om , kre kolleger , vi i mit land desvrre for mere end 15 r siden har oplevet tragedier under store sportsbegivenheder , som vi for enhver pris ikke nsker nogensinde skal gentage sig .
<P>
Dernst kan jeg understrege , at vi under den sportsbegivenhed , der fandt sted sidste r - Euro 2000 - beviste , at vi har lrt af den frnvnte tragedie , og vi har vist , at vi kan klare at organisere sdanne begivenheder , der indebrer , at store menneskemasser skal bevge sig fra et sted til et andet .
Vi er ikke grebet af panik , men der er tale om meget omhyggelig forberedelse .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=245 NAME="Gerard Collins">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0601 / 01 ) :
<P>
Om : Shannon som hovedkvarter for EU ' s natur- og miljkatastrofeberedskab P mdet den 28.-29. maj 2001 vedtog Rdet ( retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse ) at forbedre og koordinere EU ' s civilbeskyttelse i tilflde af strre naturkatastrofer , teknologiske katastrofer , strlingsfare og miljulykker ved at etablere et flles katastrofekommunikationssystem , flles uddannelse og hurtig mobilisering af vurderings- / koordineringshold og indsatshold .
Vil Rdet overveje at placere et operationelt hovedkvarter for denne civilbeskyttelsesplan i Shannon , som har mange relevante faciliteter , herunder en strre international lufthavn , som vil kunne blive anvendt til transport af ressourcer og forsyninger til interventioner i tredjelande , og som vil kunne st for indsamling af oplysninger om serum og vacciner , som ogs nvnes i Rdets beslutning ?
<SPEAKER ID=246 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Den 29. maj 2001 vedtog Rdet en flles holdning med hensyn til beslutningsforslaget om en flles mekanisme til at fremme et forstrket samarbejde ved bistandsinterventioner inden for rammerne af civilbeskyttelsen , med forbehold for behandlingen af Parlamentets udtalelse af 14. juni i r , og sfremt Parlamentet trkker en rkke af sine forbehold tilbage .
<P>
Siden da har rdsinstitutionerne indget en aftale om forslaget , med undtagelse af de juridiske og sproglige ndringer af teksten , og , som jeg sagde , tilbagetrkningen af Parlamentets forbehold .
Beslutningsforslagets tekst , dok .
10483 / 01 , str i vrigt p Rdets hjemmeside .
Forslaget omfatter oprettelsen af et observations- og informationscenter , som kan centralisere anmodninger om bistand og den tilbudte bistand , og som vil vre knyttet til de af medlemsstaterne udpegede kontaktpunkter .
<P>
Centret kan advare evaluerings- og / eller koordinationshold samt interventionshold , som er udpeget og sammensat p forhnd .
Forslaget omfatter endvidere uddannelsesprogrammer , som er en blanding af information om serummer og vacciner og fremme af brugen af nye teknologier .
I modstning til det , som parlamentsmedlemmet mener , er der ingen planer om at samle hjlpematerialet p t sted , idet det skal leveres direkte af medlemsstaterne .
<P>
Gennemfrelsen af mekanismen henlgges til Kommissionen , som stttes af en komit .
Det er derfor op til Kommissionen at bestemme , hvor observations- og informationscentret og de andre tjenester , som er ndvendige for gennemfrelsen af mekanismen , skal etableres .
Dette sprgsml skal derfor p et passende tidspunkt forelgges Kommissionen .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 8 .
<SPEAKER ID=248 NAME="Brian Crowley">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0605 / 01 ) :
<P>
Om : Hvordan man klarer en konkurs Som en del af sit program for initiativ og ivrkstternd arrangerede Kommissionen et seminar om modet til at lbe risikoen for at g konkurs , og hvordan man klarer en konkurs .
Det var ogs en reaktion p kravene i chartret for sm virksomheder , som blev hilst velkommen af Det Europiske Rd i Feira .
Hvad mener Rdet om indvirkningen af lovgivningen p konkurser , behovet for sttte til ivrksttere , der risikerer at g konkurs , og mulighederne for at starte p en frisk efter en konkurs , som var ngleemnerne p de sidelbende workshops ?
<SPEAKER ID=249 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg vil gerne minde parlamentsmedlemmet om , at Rdet p mdet i Santa Maria da Feira den 19. og 20. juni understregede , at de sm virksomheder helt klart er den europiske konomis rygrad .
De er en vigtig beskftigelseskilde og grobund for nye virksomhedskoncepter .
<P>
Rdet pegede som belg for de formulerede anbefalinger p en rkke punkter , herunder iden om , at der er knyttet risici , en form for manglende succes , til forsvarlig initiativtagning , som hovedsageligt skal betragtes som en mulighed for at lre .
Generelt har Rdet hele tiden vret positivt over for en forenkling af lovgivningsrammen for erhvervslivet .
<P>
Det seminar , som parlamentsmedlemmet henviser til , blev organiseret den 10. og 11. maj 2001 af ministeren for konomiske anliggender og Kommissionen .
Rdet har ikke indtaget en holdning om resultaterne af seminaret , og derfor anmoder jeg parlamentsmedlemmet om at henvende sig direkte til organisatorerne for oplysninger herom .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for hendes svar , hvis man da kan kalde det det .
Det , som jeg henledte opmrksomheden p i mit sprgsml , og som jeg ans for selvindlysende , var , at der p grund af den pludselige nedgang i konomien i USA og andre dele af verden er et voksende pres p de sm og mellemstore virksomheder p et meget hrdt og yderst konkurrenceorienteret marked .
<P>
Derfor blev jeg noget opmuntret ved konferencens holdning til det at risikere en konkurs , da vi derved kan f erfaring angende de vigtigste rsager til , at vores sm og mellemstore virksomheder gr konkurs , samtidig med at man anerkender , at de udgr den strste vkstmotor inden for EU ' s samlede konomi , idet de skaber ca . 82 % af beskftigelsen og reprsenterer 74 % af al produktion .
<P>
Deraf mit sprgsml til rdsformanden om Rdets holdning : Hvilke initiativer kan der tages for at sikre en fortsttelse af denne meget strke sektor ?
Hvordan i srdeleshed kan ivrkstterne lre af fejl og fiaskoer og blive opmuntret til at fortstte med at lre af disse fejl , hvis de gr fallit ?
<SPEAKER ID=251 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Da det rede medlem har gentaget det sprgsml , der blev stillet til os tidligere , kan jeg kun gentage det svar , jeg gav .
Jeg beklager .
<P>
Der bliver tnkt over sagen , og det viser sig ved de konklusioner , som jeg henviser til .
Seminaret er et yderligere initiativ .
Jeg forventer , at De eller nogle af Deres kolleger kunne opfordre Kommissionen til at trffe en rkke foranstaltninger .
Jeg ved , at Rdet lgger stor vgt p sm og mellemstore virksomheder og erkender , at de udgr rygraden i vores individuelle konomier og i den europiske konomi i almindelighed .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=253 NAME="Pat the Cope Gallagher">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0607 / 01 ) :
<P>
Om : Prioriteter for fiskerisektoren under det belgiske formandskab Vil Rdet under det belgiske formandskab fastlgge sine prioriteter for fiskerisektoren under hensyntagen til de srlige og enestende behov hos de perifere lande , herunder Irland , som har jurisdiktion over 11 % af Fllesskabets farvande , men kun 4 % af kvoterne ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Det belgiske formandskab vil bestrbe sig p at afslutte debatten i Rdet om den grnbog , Kommissionen har helliget reformen af den flles fiskeripolitik .
<P>
Andre prioriteter er forlngelse af de flerrige udviklingsprogrammer og genoprettelse af truede arter .
<P>
De frste sprgsml antyder , at det langtfra er en let opgave .
<P>
Sprgsmlet om genudstning vil f srlig opmrksomhed .
Specialisterne ved , hvad det drejer sig om . Hvis De nsker det , kan jeg forklare det i forbindelse med et sprgsml .
<P>
Hvad angr " Irlands srlige og enestende behov " , er det ndvendigt at erindre om , at fangstmulighederne er fordelt mellem de lande , der udver fiskeri , i henhold til princippet om relativ stabilitet , og at omfanget af en medlemsstats fiskerizone ikke i sig selv er et kriterium for fordelingen af disse fangstmuligheder .
<P>
Irland nyder sledes godt af srbehandling , hvad angr konomisk sttte fra Fllesskabet til ivrksttelse af kontrol- , inspektions- og overvgningsforanstaltninger .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg noterer mig , at rdsformanden har henvist til den drftelse , hun hber vil fre frem til en frugtbar og succesrig afslutning .
Jeg vil gerne tilfje , at jeg hber , det ogs bliver en fair konklusion .
Derudover glder det mig , at hun har henvist til kasserede fisk .
Dette har topprioritet , for alt for mange af de fisk , der fanges , kasseres - og s er det alt for sent .
<P>
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , om hun vil tage hensyn til det initiativ , som bde Irland og Det Forenede Kongerige har taget i forbindelse med tekniske bevaringsforanstaltninger , og pse , at der gres noget i alle lande for at forsge at sikre , at der ikke kommer sm fisk med om bord .
<P>
De henviste til , at der ikke kan tages hensyn til relativ stabilitet og specielle omstndigheder .
Der er nu get 20 r , og hvis vi fortstter med de samme principper , som vi havde i 1983 , vil sm lande som Irland f det vrre .
<P>
Vi m vre pragmatiske i denne sag .
Rdet , Ministerrdet og formandskabet m tage hensyn til , at kystregionerne i Irland ikke har nogen alternativ kilde til beskftigelse .
Det er et randomrde , et omrde under ml 1 .
Man m tage hensyn til disse regioner .
Jeg vil anmode rdsformanden om at se fordomsfrit p dette .
<SPEAKER ID=256 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , jeg kan forsikre det rede medlem om , at jeg - hvis jeg m sige det sdan - vil tage det , han har sagt , med om bord .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , m jeg som tillgssprgsml sprge , om formandskabet ikke er bekymret over , at der er s mange kraftvrker , srlig rundt om Nordsen og i det nordlige Europa , hvor store mngder , i realiteten milliarder af sm svmmende skabninger , der snart ville blive til fisk , bliver delagt , nr vandet suges ind for at afkle kraftvrkerne .
Vil rdsformanden ptage sig at undersge dette og forsge at bevare bestandene af fisk , hvoraf mange bliver delagt , nr de er helt sm ?
<SPEAKER ID=258 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg hber , at det rede medlem ikke forventer , at jeg personligt og fysisk skal undersge dette .
Men ogs dette er en overvejelse , som vi vil tage med i betragtning .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
Det var ikke just et sprgsml om fiskeripolitik , men rdsformanden har vret s venlig at lade forst , at hun noterer sig det , og at problemet ogs vil blive behandlet i Rdet .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 11 .
<SPEAKER ID=261 NAME="Liam Hyland">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0611 / 01 ) :
<P>
Om : Udnyttelse af brintenergi til transport i by- og landomrder Tidligere p ret bebudede Kommissionen , at den ville sttte ivrksttelsen af et demonstrationsprojekt , som indebrer udnyttelse af brintenergi til busser p Island . Dette land er ikke medlem af EU , men er banebrydende p omrdet bredygtig bytransport .
<P>
Vil Rdet i betragtning af den positive omstndighed , at EU har forpligtet sig til at st ved Kyoto-protokollen og vedvarende gr ind for bredygtig udvikling , sikre , at EU ' s krkomne sttte til dette projekt , det frste i en rkke demonstrationer af brndselscelle-drevne busser i Europa i de kommende r , vil f hjeste prioritet , da brintenergi er en reel nul-emissionsteknologi ? Vil Rdet endvidere sikre , at dette demonstrationsprojekt ikke udelukkende kommer til at omfatte bytransportprojekter , men ogs transport i landomrder ?
<SPEAKER ID=262 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , kre kolleger , Rdet gav den 6. juni 2001 sin politiske tilslutning til en flles holdning om Europa-Parlamentets og Rdets forslag til beslutning om det sjette miljhandlingsprogram .
<P>
Den seneste udgave af denne tekst vedtages formelt og fremsendes til Parlamentet til andenbehandling sidst p mneden eller i begyndelsen af nste mned , og det fremgr af den , at Rdet vil give sin uforbeholdne sttte til vedvarende energi .
Hvad angr det konkrete projekt , det rede medlem nvner , tilkommer det Kommissionen inden for rammerne af dets kompetence at ivrkstte pilot- eller demonstrationsprojekter og i givet fald forelgge passende forslag for Rdet .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Jeg takker rdsformanden for hendes positive svar , og for at hun har skitseret den nuvrende situation i forhold til mit sprgsml .
Alternativt brndsel har i flere r vret p dagsordenen her i Parlamentet , men vi synes ikke at vre kommet en praktisk lsning nrmere .
Det er indlysende , at brintenergi reprsenterer et alternativ til fossile brndsler , men der er andre mulige alternativer ssom bioenergi , der er relevante for bredygtig udnyttelse af jorden .
Kan rdsformanden give Parlamentet en ajourfrt rapport om forskningen inden for disse omrder og om , hvor snart vi kan forvente et gennembrud med hensyn til alternativt brndsel ?
<SPEAKER ID=264 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg m indrmme over for det rede medlem , at jeg ikke ville kunne besvare Deres sprgsml , om det s gjaldt mit liv .
Det eneste , jeg kan gre , er at henvise Dem til Kommissionen , under hvis omrde pligten til at flge dette meget nje og overvge , hvad der foregr , hrer .
Kommissionen vil langt bedre vre i stand til at give Dem et udtmmende svar p Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=266 NAME="Esko Olavi Seppnen">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0619 / 01 ) :
<P>
Om : Europisk skat Formandskabslandet Belgien har vret uprcis med hensyn til , hvad det mener med en eventuel indfrelse af en europisk skat .
Hvilke planer har formandskabslandet , og hvilket retsgrundlag baserer det sin plan p om at indfre en europisk skat som en kilde til EU ' s egne indtgter ?
<SPEAKER ID=267 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Det belgiske formandskab fremsatte p kofin-Rdet den 10. juli 2001 bl.a. tanken om direkte finansiering af EU .
Sandt at sige var reaktionerne ikke udelukkende begejstrede .
Nr dette er sagt , drejer det sig i formandskabets nd , hvad angr EU ' s fremtid , i frste omgang om at drfte det og derefter p lngere sigt at overveje muligheden for at finansiere en del af EU-budgettet direkte uden at ge det samlede skattetryk .
Sprgsmlet om finansiering af EU , bde den indirekte finansiering , vi allerede kender , og muligheden for direkte finansiering , indgr i overvejelserne om EU ' s fremtid .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr . Formand , jeg sprger den rede minister fra formandskabslandet , om han har lagt mrke til , at afstemningen i juli i Europa-Parlamentet ikke bakkede forslaget om indfrelse af en europisk skat op .
<SPEAKER ID=269 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Det har formandskabet noteret sig . Tak .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Jeg vil minde medlemmerne om , at det i henhold til forretningsordenen er hensigtsmssigt at stille sprgsml , hvilket ikke udelukker , at der af og til afgives erklringer .
Det kan ikke undgs .
Men jeg vil minde Dem om , hvad formlet er med sprgetiden .
<SPEAKER ID=271 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0621 / 01 ) :
<P>
Om : Tilbagetrkning af olie af olivenrestprodukter I forbindelse med den forebyggende blokering i Spanien af al olie af olivenrestprodukter og den hastige tilbagetrkning fra handlen anmodes Rdet om at besvare flgende :
<P>
Opfylder denne olie de europiske normer for olie af olivenrestprodukter ?
Er der tale om en kontaminering ved et ulykkestilflde , eller er det flgen af en normal fremstillingsproces ?
Er det et tilbagesendt parti olie , der var eksporteret til Den Tjekkiske Republik , som viste et alt for hjt niveau af benzopyren ?
Hvilke andre partier er der eksporteret og til hvilke lande ?
Har man haft kendskab til dette parti siden maj mned ?
Vil der blive givet erstatning for den forvoldte skade ?
Hvad skal der ske med den tilbagetrukne olie ?
<SPEAKER ID=272 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Iflge de oplysninger , som Kommissionen og dens befjede tjenester har fet , er olivenolie fra olivenrestprodukter taget ud af handlen i Spanien , efter at den spanske regering den 4. juli 2001 havde ivrksat systemet om hurtig udveksling af information i ndstilflde , fordi der var fundet polycykliske aromatiske kulbrinter ( PAK ) i denne olie .
<P>
Forureningen er tilsyneladende opstet under en almindelig fremstillingsproces , som endvidere omfatter raffinering af olien .
Under forbrndingsprocessen , som forrsages af trringen af olivenrestprodukterne , frigives der benzopyren .
EU-lovgivningen indeholder ikke en overgrnse for PAK-indholdet i levnedsmidler .
Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler , som henhrer under Kommissionen , undersger i jeblikket PAK-indholdets virkning p sundheden for at faststte den maksimalt tilladte vrdi for optagelse af stofferne gennem menneskefde .
Idet de befjede tjenester er i fuld gang med undersgelsen , vil parlamentsmedlemmet bestemt vre enig i , at Rdet ikke er den rette institution til at behandle dette sprgsml .
Jeg anmoder hende derfor om at henvende sig til Kommissionen for at f yderligere oplysninger .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , fru formand for Rdet , jeg takker Dem for Deres svar , der teknisk set var meget njagtigt i forhold til sprgsmlet , som jeg ogs har stillet Kommissionen .
<P>
Men ved Rdet , at ministerens overilede reaktion og inkompetence har forrsaget tab p mere end 14 milliarder pesetas og katastrofale konomiske flger ?
<P>
Fru rdsformand , hvornr bliver det de ministre , der med deres improvisationer og ineffektivitet skaber en krise , som skal ptage sig udgifterne ?
<P>
Hvis den spanske regering vidste , at der var et giftigt parti siden maj , hvorfor har den skjult det i en mned , og hvorfor har den slet alarm efter en mned ?
Hvorfor har den informeret EU s sent og s drligt ?
Er der sket en koordinering med EU ?
<P>
Ved Rdet , at der efter at der blev slet alarm om denne fdevarekrise , er opstet et sandt kaos p grund af den upopulre populre minister ?
<P>
Hvilke lande er der blevet eksporteret til ?
<SPEAKER ID=274 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru Izquierdo ved udmrket godt , at formandskabet for Rdet skal st over medlemsstaterne og ligeledes over politiske og ideologiske stridigheder .
Hun forstr sledes , at jeg af de nvnte grunde ikke kan svare p de sprgsml , hun lige har stillet .
<P>
Jeg vil blot personligt komme med en generel bemrkning .
Nr medlemmer af en hvilken som helst regering ikke reagerer tilstrkkelig hurtigt i forbindelse med problemer med fdevarer eller andre forbrugsprodukter , bebrejder man dem det .
Nr de reagerer , lige s snart de mener , at der er tilstrkkeligt grundlag for at gre noget , bebrejder man dem , at de er skyld i kaos og konomiske tab .
Det er ikke let at vre minister i vore dage , kre kolleger !
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Vi er klar over , at fru Neyts-Uyttebroeck ikke lngere er medlem af Parlamentet , ikke lngere er en kollega , hun er minister , og derfor er det forsteligt , at hun taler om ministrenes problemer .
<P>
Jeg giver ordet til fru Ayuso Gonzlez , som har et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , fru formand for Rdet , jeg er enig i den bekymring , som det medlem , der har stillet sprgsmlet , giver udtryk for , men nr det er sagt , vil jeg gerne gre det klart , at olivenrester er et biprodukt fra oliven , som fremstilles , efter at olivenolien er udvundet , og at der for hver 100 kg oliven fs 20 liter olivenolie og 1,6 liter olie af olivenrester .
Derfor er der kun tale om 8 % af produktionen , som desuden eftersprges meget lidt .
<P>
Som De s rigtigt sagde , fru formand , er problemet opstet p grund af den metode , hvorefter olie af olivenrester er blevet udvundet , og derfor blev der fundet spor af benzopyren i olie af olivenrester , og da der ikke findes fllesskabsbestemmelser om grnsevrdier , som De ogs sagde , besluttede det spanske sundhedsministerium i henhold til forsigtighedsprincippet at trkke denne olie ud af handlen .
I dag er udvindingsmetoderne blevet ndret , s man kan fremstille benzopyrenfri olie .
I disse dage har de det samme problem i Italien af samme rsag .
<P>
Derfor vil jeg sprge Rdet , om det p en eller anden mde vil tilskynde til , at dette hul i lovgivningen udfyldes med nogle tilladte grnsevrdier for fdevarer , for man siger , at giften er dosen , ikke stoffet i sig selv , og det er grundprincippet inden for toksikologi .
<SPEAKER ID=277 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg kan sige to ting til de bemrkninger og sprgsml , der lige er blevet fremfrt .
<P>
Tillad mig frst at erindre om , at talsmanden for hr . Byrne , som er kommissr for sundhed , for at undg enhver misforstelse har sagt , at der ikke var tale om , at medlemsstaterne skulle trffe foranstaltninger mod jomfruolivenolie fra Spanien , da problemet slet ikke ligger dr , og denne olie p grund af den helt anderledes fremstillingsproces ikke er berrt af kontamineringen med benzopyren .
<P>
Dernst har jeg , fru Ayuso Gonzlez , gjort opmrksom p , at Det Videnskabelige Rd , der er tilknyttet Kommissionen , for tiden laver undersgelser for at fastsl , hvilke maksimale mngder af de skaldte polycykliske aromatiske kulbrinter der skal vre tilladt .
Undersgelsen er sledes i gang , og jeg er sikker p , at Kommissionen stiller forslag til Rdet , som vil sttte sig til disse forslag .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=279 NAME="Ioannis Marinos">
Sprgsml nr . 15 af ( H-0623 / 01 ) :
<P>
Om : Oplysning af grkerne om euroen F mneder inden den officielle indfrelse af euroen viste en " eurobarometer " undersgelse , som blev gennemfrt i Grkenland mellem slutningen af marts og begyndelsen af april 2001 , at 47,8 % af grkerne fler , at deres kendskab til euroen er " minimalt eller lille " , mens 25,5 % anfrte , at de ikke kender noget som helst til euroen .
Det mindste kendskab kan konstateres blandt personer over 55 r , hvor 36 % slet ikke har noget kendskab til den nye valuta , og kun 16 % erklrer , at de er tilstrkkeligt informerede .
Det er vrd at bemrke , at 42 % af de grkere , der har en lav indkomst , overhovedet ikke er blevet oplyst om euroen , mens 4 ud af 10 grkere ikke ved , at Grkenland er med i " euroomrdet " .
<P>
Hvordan vurderer Rdet resultaterne af denne undersgelse ?
Hvordan er de tilsvarende oplysningstal i de vrige lande i " eurozonen " ?
Hvilke konklusioner kan der drages med hensyn til effektiviteten af den oplysningskampagne , som den grske og 11 andre regeringer har ivrksat om den nye valuta ?
Hvilke negative flger vil denne jensynligt mangelfulde forberedelse af borgerne til psykologisk accept af euroen f , og hvilke risici vil mangelen p praktisk information og organisatorisk forberedelse , isr af de sm og mellemstore virksomheder , medfre for samhrigheden og den monetre stabilitet ?
<P>
Sprgsmlet er meget bredt , og jeg har tiltro til , at formanden for Rdet forstr at give et sammenfattende svar .
<SPEAKER ID=280 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Mine damer og herrer , p ministerplan gr Euro-Gruppen hver mned status over forberedelserne til overgangen til euroen .
P mdet den 4. juni gennemgik ministrene , formanden for Den Europiske Centralbank og den ansvarlige kommissr forberedelserne til indfrelsen af sedler og mnter i euro den 1. januar 2002 .
De gldede sig over de opmuntrende fremskridt i denne forbindelse og srlig over , at forbrugerne bliver mere og mere bevidste herom .
De understregede , at de vil intensivere oplysningskampagnen i andet halvr , for at overgangen til den nye valuta kan ske uden problemer .
<P>
I denne forbindelse har ministrene bekrftet , at de vil bestrbe sig p at sikre , at omregningen af alle priser , takster og afgifter , der hrer under deres medlemsstats kompetence , ikke fr indflydelse p priserne eller fr frrest mulige flger for forbrugerne .
Ministrene har forpligtet de erhvervsdrivende til at flge op p den aftale om at overholde god praksis , de indgik i den flles erklring af 2. april 2001 mellem reprsentanter for forbrugerne og europiske erhvervsdrivende , og at gre alt , hvad der str i deres magt for at sikre en samlet prisstabilitet ved overgangen til euro og at informere deres kunder klart og tydeligt om denne forpligtelse .
<P>
Ministrene har ligeledes bemrket , at flere medlemsstater har styrket priskontrollen , og at de ansvarlige organer har vist sig at vre rvgne over for , hvordan priserne omregnes .
Ministrene mener , at den dobbelte prismrkning i hele perioden med to valutaer er yderst vigtig , sledes at forbrugerne kan kontrollere priserne bde i euro og den nationale valuta .
De har sledes opfordret forbrugerne til at blive mere fortrolige med priserne i euro og fortstte med at sammenligne priserne omhyggeligt mellem konkurrenter , srlig resten af ret og i perioden med to valutaer .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Jeg takker ministeren for det generelle svar .
Mit sprgsml drejede sig specifikt om Grkenland , men jeg vil gerne sige , at de oplysninger , der indgik i mit sprgsml , var kommet frem , lnge inden sprgsmlet blev besvaret .
Der er sket en positiv udvikling , hvad dette angr . Men iflge de seneste oplysninger fra Eurostat er der ogs en voksende bekymring for , at alt for mange vil benytte sig af lejligheden til at hve priserne p varer og tjenesteydelser , hvilket isr vil ramme de mest srbare grupper ssom ldre , mindrerige , lavtuddannede , indvandrere og retarderede i forbindelse med omvekslingen .
Og det gr det ikke nemmere , at kursen i mit land , nemlig 1 euro = 340,75 drakmer , betyder , at vi ikke bare kan regne priserne ud i hovedet , sdan som det bliver ndvendigt hver eneste dag og hver eneste time .
Derfor sprger jeg , om Rdet her i sidste jeblik overvejer den for alle parter mere simple lsning : Alle medlemsstaterne anskaffer og uddeler billige lommeregnere , som kan omregne euro til den nationale valuta , s selv de mest uoplyste og mest hjlpelse borgere kan finde ud af , hvad de betaler , hvad de fr , eller hvem der er ved at stjle penge fra dem .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Dette er ikke et sprgsml , hr .
Marinos . Vi har lyttet opmrksomt til Deres fremstilling af de problemer , som efter Deres mening kan opst i Grkenland , men De kan ikke f et svar .
<P>
Hr . Marinos , hvis formanden for Rdet nsker at svare Dem p en eller anden mde , vil jeg naturligvis ikke modstte mig det .
Hun fr ordet .
Som formand mener jeg imidlertid ikke , at der var tale om et tillgssprgsml , men om en forklaring fra Deres side .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , jeg spurgte , om Rdet agter at indfre en sdan ordning med en simpel lommeregner .
Der er tale om et sprgsml , og det drejer sig ikke om Grkenland , men om alle landene , ikke kun Grkenland .
Folk i andre lande vil have det samme problem , nr de skal have vekslet deres valuta .
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Jeg lagde ikke mrke til dette sprgsml i Deres erklring .
Men med denne prcisering , fru formand , giver jeg Dem ordet , hvis De mener , at De kan svare meget kort p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=285 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg erindrer ikke at have set dette sprgsml blandt min kollegas mundtlige sprgsml .
Jeg ved kun , at de ministre , der er medlem af kofin-Rdet , og srlig de , der er medlem af Euro-Gruppen , har besluttet at ivrkstte en meget intensiv oplysningskampagne , som vil blive yderligere intensiveret fra nu af , fordi de mente , at hvis den blev indledt fr sommerens start , risikerede man , at den ikke ville virke i denne periode , og at man mtte starte forfra .
Der vil sledes blive ivrksat en oplysningskampagne .
Jeg mener ogs , at den kommer til at foreg p to planer , det vil sige en kampagne p EU-plan , der vil blive underbygget af medlemsstaternes og de forskellige nationale regeringers egne kampagner .
Hvad angr de sm lommeregnere , kan jeg ikke sige , om de indgr i kampagnen p Euro-Gruppens niveau .
De indgr i en rkke nationale kampagner , men mske skulle man forsge at stte ind i denne forbindelse i Deres land , hvis de ikke er med i planerne .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru formand , fra Belgien kender De selv 100-francsedlen , der svarer til ca . 2 euro .
I Grkenland er der 1000-drakmersedlen , der svarer til kun 0,5 eurocent .
Det vil sige , at vi egentlig er vant til en meget papirtung valuta , og derfor lyder mit sprgsml : Tror De , det er muligt , at vi p et tidspunkt fr 1- eller 2-eurosedler , siden 5-eurosedlen i jeblikket er det laveste seddelbelb ?
Netop i de sydlige lande er papirpenge meget mere populre end mnter .
<SPEAKER ID=287 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Alle disse sprgsml har vret drftet udfrligt i Parlamentets ansvarlige udvalg , i plenarforsamlingen og i Rdet .
Der er blevet truffet beslutninger , de er blevet bekrftet og bekrftet p ny , og de vil blive ivrksat i den form , de er blevet vedtaget , og sdan som Parlamentet har haft lejlighed til at vurdere dem og udtale sig om dem .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand for Rdet , nr jeg forlader Bruxelles og rejser tilbage til min by Bergamo , ankommer jeg som regel sent om aftenen , og s gr jeg ud og spiser pizza .
Jeg snakkede med pizzabageren , og da han ved , at jeg er medlem af Europa-Parlamentet , sagde han flgende til mig : " Nu , hvor euroen trder i kraft , angiver jeg prisen i euro og runder den op , s den bliver hjere end den nuvrende pris i italienske lire . "
<P>
Havde det ikke vret bedre at udstede en forordning om , at der ved overgangen til euro ikke m vre nogen ndringer i prisen p en vare i forhold til den pris , der f.eks. var gldende i de sidste tre mneder , fr euroen trdte i kraft ?
<SPEAKER ID=289 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg vil gerne svare det rede medlem , at s vidt jeg ved , er det sdan .
Hvis en rkke personer i nogle lande og regioner ikke overholder disse bestemmelser , er det op til de ansvarlige priskontrolinstanser at trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Sdan er det i mit land .
Jeg gr ud fra , at det er sdan , og at det burde vre sdan i alle de lande , der indfrer euroen den 1. januar 2002 .
<P>
Jeg kunne selvflgelig vre frk , kre kollega , og sprge , hvad De svarede Deres pizzaiolo .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg svarede ham , at jeg ville sprge rdsformanden , fortlle hende det , som han havde sagt , og at jeg s ville give ham et svar bagefter .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Hr . Fatuzzo , De er ndt til at vente p , at formanden for Parlamentet giver Dem ordet .
<P>
Det er en prcisering , som har oplivet vores aften .
<SPEAKER ID=292 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 16 af ( H-0624 / 01 ) :
<P>
Om : Lovgivningen om " sekter " og dens indflydelse p religionsfriheden og respekten for religionen i Europa I en af EU ' s medlemsstater , nemlig Frankrig , kritiseres lovgivningen om trossamfund , hvor begrebet " sekt " spiller en central rolle med hensyn til mindre kirker og religise sammenslutninger .
<P>
Da meget overlades til domstolenes egen fortolkning og deres forgodtbefindende , har loven vist sig at vre et stumpt instrument og har frt til manglende retssikkerhed .
Der er derfor af den katolske og de protestantiske kirker i Frankrig sammen med Europardet blevet rettet kritik af hensyn til menneskerettighederne , idet der henvises til , at der er tale om indgreb i de helt grundlggende friheder og rettigheder som religionsfriheden og foreningsfriheden .
<P>
Hvordan vurderer Rdet den franske lovgivning p baggrund af det i Nice vedtagne charter om grundlggende rettigheder , ikke mindst i en situation , hvor denne fungerer som inspirationskilde for flere ansgerlande ved udarbejdelsen af lovgivning om religise forhold , bl.a. i Tjekkiet ?
Risikerer man ikke , at der sker en forringelse af respekten for borgernes valg af livsopfattelse og religion med strre intolerance til flge , dersom flere af EU ' s medlemsstater indfrer en lovgivning , som indebrer forbud mod eller overvgning af visse typer af kirker og religise sammenslutninger , og br det positive og idealistiske arbejde , som kirkesamfundene udfrer , ikke snarere fremmes end forbydes ?
<SPEAKER ID=293 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Mit svar til hr . Sacrdeus er , at Rdet slet ikke har kompetence til at udtale sig om hans sprgsml .
Jeg vil dog minde ham om erklring 11 i Amsterdam-traktaten om kirkers og konfessionslse organisationers status .
Erklringen har flgende ordlyd : " Den Europiske Union respekterer og anfgter ikke den status i henhold til national lovgivning , som kirker og religise sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne .
Den Europiske Union respekterer ligeledes filosofiske og konfessionslse organisationers status .
"
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg vil gerne takke det belgiske formandskab for svaret .
Den Europiske Union er en union af flles vrdier .
Det er disse vrdier , som binder os sammen , ikke mammon eller penge , men det er den flles kultur og det flles menneskesyn , som forener os europere .
Jeg refererer i dette tilflde til sprgsmlet om den franske lovgivning og dens nedsttende begreb sectaire , for det er ikke noget oplftende begreb .
Jeg refererer til den utydelighed og den vilkrlighed , som findes i selve termen , det faktum , at lovgivningen ikke er prciseret , men siger , at hvor mennesker tvinges til underdanighed eller udsttes for gentagen pres eller andre teknikker med det forml at ndre deres dmmekraft , kan straffen blive op til fem rs fngsel eller 5 millioner franske francs i bde .
<P>
Jeg vil gentage , at den katolske kirke og mange kirker i Frankrig er meget skeptiske , hvad angr denne lovgivning .
Er dette ikke et sprgsml om menneskevrdighed , om demokrati ?
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden">
Det var ikke et sprgsml , men en erklring .
<SPEAKER ID=296 NAME="Anna Karamanou">
Sprgsml nr . 17 af ( H-0626 / 01 ) :
<P>
Om : Tortur af mennesker p grund af deres seksuelle orientering Antallet af tilflde , hvor mennesker er blevet udsat for tortur og mishandlet , fordi de har et seksuelt forhold til personer af samme kn , er vokset drastisk . Denne tendens forstrkes af den generelle accept af overtrdelser og ofrenes modvilje mod at kompromittere sig .
Den seneste rapport fra Amnesty International beskriver de tusindvis af menneskers problemer , som udsttes for tortur , mishandling og seksuelle overgreb og derfor m gennemg livsvarig lgebehandling og psykiatrisk behandling .
Rapporten indeholder dokumenterede eksempler fra omkring 30 lande , og i over 70 lande regnes seksuelle forhold mellem mennesker af samme kn for at vre strafbart .
<P>
Hvad agter Rdet at gre for at sikre , at sdanne tilflde ikke lngere forekommer i et demokratisk Europa , som lgger s stor vgt p respekten for individuelle srprg og den enkeltes seksuelle identitet ?
<SPEAKER ID=297 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , mine damer og herrer , EU-traktaten faststter i artikel 6 , stk . 1 , at Unionen bygger p principperne om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
I samme artikel , stk . 2 , sls det fast , at Unionen respekterer de grundlggende rettigheder , sledes som de garanteres ved den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , og sledes som de flger af medlemsstaternes flles forfatningsmssige traditioner , som generelle principper for fllesskabsretten .
<P>
I denne forbindelse forbydes det i artikel 3 i den nvnte europiske konvention , at ingen m underkastes tortur og heller ikke umenneskelig eller nedvrdigende behandling eller straf , mens artikel 14 faststter , at nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel , bl.a. uden forskel p grund af kn .
<P>
EF-traktatens artikel 13 faststter , at " med forbehold af denne traktats vrige bestemmelser og inden for rammerne af de befjelser , som traktaten tillgger Fllesskabet , kan Rdet med enstemmighed p forslag af Kommissionen og efter hring af Europa-Parlamentet trffe hensigtsmssige foranstaltninger til at bekmpe forskelsbehandling p grund af kn , race eller etnisk oprindelse , religion eller tro , handicap , alder eller seksuel orientering " .
Da EU er opsat p at gre en mere ihrdig og flles indsats p nationalt , regionalt og internationalt niveau , vedtog man i april 2001 retningslinjer for EU ' s politik over for tredjelande , hvad angr tortur og andre former for grusom , umenneskelig eller nedvrdigende straf og behandling , og bekrfter sledes dette sprgsmls centrale placering i EU ' s menneskerettighedspolitik .
Disse retningslinjer giver EU et instrument til at gribe ind i tilflde af tortur og ge sine bestrbelser p at fremme overholdelsen af internationale bestemmelser yderligere .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Jeg vil gerne takke formanden for hendes svar , som jeg er meget tilfreds med .
Vi ved jo , at EU er strkt engageret i sprgsml , der vedrrer respekt for menneskerettighederne , et engagement , der kommer til udtryk i traktaterne og i den europiske menneskerettighedskonvention .
<P>
Men nr man lser den seneste rapport fra Amnesty International om den tortur , som tusindvis af mennesker udsttes for i hele verden p grund af deres seksuelle orientering , fr man den flelse , at det , vi gr i EU , ikke er tilstrkkeligt .
FN ' s Kommission for Menneskerettigheder tog for nylig initiativ til at opfordre til at rejse sager i forbindelse med tortur og krnkelse af menneskerettigheder p grund af seksuel identitet .
Agter De at tage et lignende initiativ p EU-plan ?
<SPEAKER ID=299 NAME="Formanden">
Vi mrker os Deres erklring , som heller ikke var et sprgsml .
<P>
Da sprgsml nr .
18 og 19 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=300 NAME="William Francis Newton Dunn">
Sprgsml nr . 18 af ( H-0628 / 01 ) :
<P>
Om : Offentlig aktindsigt i Rdets dokumenter Den 30. maj i r gav Rdet , efter at have vedtaget lovgivningen om offentlig aktindsigt i dets dokumenter , sig selv en frist p seks mneder - til den 3. december 2001 - til at frdiggre det forberedende arbejde .
Vi er nu i begyndelsen af september , alts halvvejs gennem det tidsrum , Rdet har tildelt sig selv .
<P>
Skrider Rdets forberedelser frem efter planen ?
Ville det i modsat fald vre interesseret i hjlp fra Parlamentet , der allerede har vret bent for offentligheden i mange r ?
<SPEAKER ID=301 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 19 af ( H-0630 / 01 ) :
<P>
Om : Strre benhed I maj 2001 vedtoges den retsakt , som regulerer offentlighedens adgang til EU ' s dokumenter .
De nye bestemmelser skal trde i kraft inden for seks mneder .
<P>
Kan Rdet redegre for , hvilke typer dokumenter der tidligere var hemmelige , og som nu bliver tilgngelige for offentligheden med de nye bestemmelser om benhed ?
<SPEAKER ID=302 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Som nvnt i forbindelse med parlamentsmedlemmets mundtlige sprgsml H-0545 / 01 trder Parlamentets og Rdets retsakt 2001 / 1049 / EF af 30. maj 2001 om aktindsigt i Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter i kraft den 3. december i r .
Indtil da bliver borgernes anmodninger om at f indsigt i rdsdokumenter behandlet som tidligere p grundlag af afgrelse 93 / 731 / EF .
<P>
Alle tre institutioner trffer i jeblikket foranstaltninger for at sikre , at den nye retsakt kan trde i kraft fra den 3. december i r .
I henhold til artikel 15 i retsakten skal de oprette en interinstitutionel komit , som skal undersge , hvilken praksis der er den bedste , behandle eventuelle tvister og drfte udviklingen med hensyn til aktindsigt .
Hvad angr Rdet , forhandler de befjede tjenester om de ndvendige foranstaltninger og tidsskemaet for indfrelsen heraf for at gre det nemmere for borgerne at udve de rettigheder , som de nu klart tildeles i henhold til den nye retsakt .
Der vil blive truffet de ndvendige foranstaltninger for at overholde datoen den 3. december .
<P>
Med hensyn til de forskellige typer dokumenter , som offentligheden kan f indsigt i , kan jeg meddele parlamentsmedlemmet , at offentligheden i jeblikket har adgang til alle rdsdokumenter i henhold til afgrelse 93 / 731 / EF af 20. december 1993 om aktindsigt i Rdets dokumenter .
Afhngig af deres indhold og isr i lyset af undtagelsesreglerne - det er afgrelsens artikel 4 - besluttes det , hvorvidt ansgeren skal modtage dem , og frst efter en grundig undersgelse af de enkelte tilflde .
<P>
I artikel 1 , stk . 1 , i afgrelse 93 / 731 / EF , senest ndret ved Rdets afgrelse 2000 / 527 / EF af 14. august 2000 , er det fastsat , at hvis en anmodning om aktindsigt drejer sig om et dokument , som er rubriceret som meget hemmeligt , hemmeligt eller fortroligt i henhold til Rdets generalsekretrs afgrelse af 27. juli 2000 , og som endvidere vedrrer Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsanliggender eller militr eller ikke-militr krisekontrol , skal ansgeren underrettes om , at det pgldende dokument ikke omfattes af afgrelse 93 / 731 / EF .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at denne bestemmelse ikke er overtaget i den tidligere nvnte retsakt 2001 / 1049 / EF , som trder i kraft den 3. december i r .
<P>
I retsaktens artikel 9 faststtes det , at anmodningerne om aktindsigt i de nvnte mtlelige dokumenter fr en srlig behandling .
Sdanne anmodninger m f.eks. kun behandles af personer , som selv har adgang til dokumenterne .
Retsakten 2001 / 1049 / EF gr ud fra det samme generelle princip som afgrelsen fra 1993 om , at alle anmodede dokumenter skal behandles srskilt .
Adgang kan derudover eventuelt kun ngtes i lyset af undtagelsesreglerne i henhold til retsaktens artikel 4 .
<P>
Rdet har i vrigt ved afgrelse af 9. april i r om aktindsigt i visse kategorier af rdsdokumenter besluttet at gre en rkke dokumenter , isr dokumenter , som omfattes af lovgivende arbejde , direkte tilgngelige for offentligheden p internet .
Dermed tog Rdet forskud p ikrafttrdelsen af retsakten med hensyn til artikel 12 , stk . 3 .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne komplimentere rdsformanden for at have fet s mange svar gennem sprgetiden .
De har mske slet rekorden .
Jeg ved ikke , hvad rekorden er , men De har gjort det udmrket .
For det andet noterer jeg mig Deres udtalelse om , at denne procedure vil begynde til tiden den 3. december .
Alle i Parlamentet og offentligheden er meget glade for at hre dette , og tak for Deres meget udtmmende svar .
M jeg blot sprge : Er det nste skridt at bne Rdets mder for offentligheden , nr De drfter love , s vi kan se , hvad De foretager Dem ?
S ville vi f virkeligt demokrati i Rdet .
Vil De gre det nste gang ?
<SPEAKER ID=304 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg er bange for , at vi , fr vi kan gre dette , har brug for en regeringskonference , s De m vente i nogen tid .
Men som De hrte af mit svar , er der sket mange fremskridt , og s m vi se .
Jeg vil ikke citere , hvad den tidligere belgiske premierminister sagde , da jeg var s dristig at formulere dette forslag i mit eget nationale parlament .
Men det kan jeg fortlle Dem privat bagefter . Der sker fremskridt , og lad os nu vente og hbe .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Ogs jeg vil gerne takke Ministerrdet for det udfrlige svar , men jeg vil dog bede om en konkretisering .
Kan det lade sig gre at give nogle eksempler , konkrete eksempler p dokumenter , som tidligere var hemmelige , men som nu bliver offentlige med de nye regler ?
Jeg tnker her p bestemte typer af dokumenter , som De hber vil kunne blive tilgngelige for offentligheden .
Det er frst , nr man ved , hvilke typer af dokumenter der virkelig bliver offentlige , at man kan tale om en reel fremgang og strre benhed .
<SPEAKER ID=306 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg ser , at mit forsg p at overbevise Dem om , at der faktisk er sket fremskridt , er slet fejl .
Jeg foreslr , at De stiller sprgsml om dette igen i begyndelsen af nste r eller i december .
S vil vi sandsynligvis kunne give Dem et mere detaljeret svar , end vi kan nu , for de nye regler glder ikke endnu .
Der er sket fremskridt .
Det har jeg forsgt at overbevise Dem om .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , jeg vil gerne protestere over den mde , De leder forhandlingen p .
De skar alle vores tillgssprgsml over n kam og betegnede dem som erklringer , og rdsformanden fik ikke lov til at besvare dem .
De har gjort det samme med bde hr . Marino , hr .
Sacrdeus og med mig . Jeg mener , der var tale om konkrete sprgsml , og at De i det mindste burde have ladet formanden svare os .
Hvis hun ikke havde noget svar p vores sprgsml , kunne hun bare sige , at hun ikke havde noget svar .
Det er frste gang , jeg oplever , at formanden griber ind p den mde , De gjorde , og stter betegnelser p vores sprgsml og holdninger , sdan som De gjorde det .
<SPEAKER ID=308 NAME="Formanden">
Jeg takker for Deres bemrkning , som jeg tager til efterretning , men i forretningsordenen str der udtrykkeligt , at man kun kan stille tillgssprgsml , ikke fremkomme med erklringer .
Jeg vil dog ikke forhindre rdsformanden i at svare , hvis hun finder det hensigtsmssigt , selv om der ikke er et sprgsml .
Det har hun altid mulighed for .
Men De stillede ikke selv et sprgsml , og tolkningen af hr . Marinos ' indlg - i hvert fald tolkningen til flere sprog , for jeg har undersgt det - indeholdt ikke noget sprgsml , men en omfattende erklring .
<P>
Formandskabet har ikke vist foragt for hverken nd eller bogstav i denne sprgetid , som har til forml , at der stilles konkrete sprgsml , som besvares s konkret som muligt .
<P>
Jeg opfordrer Dem til at lse de artikler i forretningsordenen , der vedrrer sprgetiden .
<P>
Selv om vi har overskredet tiden , vil vi til Deres orientering stille rdsformanden to sprgsml til , nemlig sprgsml nr . 20 og 21 .
De vrige vil blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=309 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=310 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 20 af ( H-0635 / 01 ) :
<P>
Om : Valget i Kosovo Hvilken sttte yder Rdet til gennemfrelse af det frste almindelige valg i Kosovo , og hvilke fremtidsperspektiver har denne region efter Rdets opfattelse ?
<SPEAKER ID=311 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Valget den 17. november 2001 er helt sikkert en vigtig begivenhed i forbindelse med Kosovos fremtid og vil betyde , at befolkningen og de lokale politiske ledere i stigende grad kan deltage direkte i den forelbige forfatningsramme , som FN ' s mission i Kosovo har etableret .
<P>
Derfor mener Rdet , at det er vigtigt at sikre , at valget afvikles lovformeligt i henhold til europiske normer og med deltagelse af hele befolkningen , srlig den serbiske minoritet i Kosovo .
<P>
Rdet spiller imidlertid ingen rolle i den direkte forberedelse af dette valg .
Organisationen af valget er betroet OSCE , Europardet og den tredje sjle i FN ' s mission i Kosovo .
<P>
Alle medlemsstater bidrager imidlertid betydeligt til valgbudgettet gennem OSCE og Europardet og er ligeledes ved at gre forberedelser til at udsende observatrer , ligeledes inden for rammerne af OSCE og Europardet .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sprge , om EU i det mindste ikke - som den jo ellers gr overalt - kunne bakke aktivt op om finansiering af uafhngige medier , uddannelse af politikere , sttte til demokratiske partier og til institution building .
Det er i og for sig det , vi gr overalt , og det ville undre mig , hvis vi ikke gr det i Kosovo .
<P>
For det andet vil jeg gerne sprge , om Rdet efter valget i Kosovo vil kontakte de valgte medlemmer direkte , s de moderate krfter , der - formoder jeg - vinder valget , virkelig ogs fr succes , s man ikke senere igen skal jagte de yderliggende krfter .
<SPEAKER ID=313 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hvad angr organiseringen af valget , mener jeg , at jeg har omtalt alle de enkeltheder og givet alle de oplysninger , jeg kender til .
Hvad angr bestrbelserne p at vre til stede og have meget hyppige kontakter med de myndigheder , ledere og personer , der spiller en rolle i Kosovo , ved De udmrket , at EU altid har lagt og fortsat vil lgge vgt p dette .
<P>
Personligt vil jeg gerne sige til Dem , at det mske er klogt at undg at tage stilling fr valget og for tydeligt sige , hvem man nsker skal vinde valget .
Jeg tror faktisk , at vi flere gange er blevet bittert skuffet i dette omrde af Europa , og at man skal have tillid til demokratiet i Kosovo , samtidig med at vi er meget opmrksomme p det , der sker dr og fortsat vil ske efter valget , som vi alle hber vil blive afviklet hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , jeg har mit sprgsml skrevet ned og vil sende Dem en kopi af teksten og oversttelsen , s jeg fr en bekrftelse p , at jeg har stillet ministeren dette sprgsml .
Jeg vil imidlertid gerne sige , at jeg ikke nsker , at dette skal se ud , som om jeg diskuterer med Dem .
Jeg stter pris p Dem og respekterer Dem , isr som formand .
Jeg har gentagne gange deltaget i mder , hvor De har ledet sprgetiden , og jeg har ikke noget at klage over .
Men jeg vil gerne tilfje , som bevis p , at der var tale om et sprgsml , at ministeren sagde , at det tillgssprgsml , jeg stillede , ikke indgik i teksten til mit sprgsml .
<P>
Jeg vil derfor gerne sige en ting og stille Dem et sprgsml som formand : For det frste vil jeg sige , at det alts fremgr , at jeg stillede et sprgsml . Og for det andet vil jeg sprge , om tillgssprgsmlene skal indg i det sprgsml , der er stillet i frste omgang , eller de skal supplere det frste sprgsml med et andet indhold , som naturligvis skal dreje sig om det samme emne .
Jeg vil gerne bede Dem opklare dette sprgsml , da De har mere erfaring end mig med sprgsml vedrrende forretningsordenen .
<SPEAKER ID=315 NAME="Formanden">
De har helt ret , hr . Marinos .
Tillgssprgsmlet er ikke det samme .
Som navnet antyder , er det et supplerende sprgsml .
Sagen er , at vi af tolkningerne ikke forstod , at der var et sprgsml , men De har stillet det , det har vi alle forstet , og vi takker Dem for Deres samarbejde og Deres vurdering .
Mange tak .
<SPEAKER ID=316 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=317 NAME="Luis Berenguer Fuster">
Sprgsml nr . 21 af ( H-0637 / 01 ) :
<P>
Om : Vedtagelse af forordningen om mnstre og modeller Hvornr er det hensigten at vedtage forordningen om mnstre og modeller ?
<SPEAKER ID=318 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Rdet er allerede blevet enig om nsten alle aspekter af forordningsforslaget .
Der er kun et problem tilbage , som skal lses , og i den forbindelse organiserer formandskabet bilateriale kontakter med en rkke delegationer .
P grundlag heraf hber vi , at den sidste hindring bliver fjernet om kort tid .
De har sikkert forstelse for , at jeg ikke kan give yderligere oplysninger i denne delikate fase .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , jeg vil stille et sprgsml for ikke at fremkalde de , som altid , meget berettigede indsigelser fra formandskabets side .
<P>
Fru rdsformand , sandheden er , at jeg ikke forstr grunden til , at De undlader at afklare stridspunktet , for jeg forstr simpelthen ikke , hvad punktet er .
<P>
I sin tid var der , da direktivet om mnstre og modeller blev behandlet i Parlamentet , visse modstridende punkter , f.eks. reparationsbestemmelsen , men da der frst med meget direkte deltagelse af Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet var indget en aftale om netop den bestemmelse , som er afspejlet i Kommissionens forslag og accepteret som sdan af Europa-Parlamentet , forstr jeg ikke , hvad stridspunktet er .
<P>
Jeg forstr heller ikke , som det er blevet sagt , at der kan vre andre stridspunkter , som i sin tid forsinkede vedtagelsen af forordningen om varemrker , f.eks. vedrrende sprog , procedure eller hjemstedet for Harmoniseringskontoret for Det Indre Marked , for de blev afklaret med forordningen om varemrker .
Og i dette forslag til forordning om mnstre og modeller er sprgsmlene om procedurebestemmelser , proceduresprog og kompetenceomrdet for Harmoniseringskontoret for Det Indre Marked allerede afklaret .
<P>
Derfor forstr jeg til trods for Deres opfordring ikke , hvad punktet er , og jeg ville vre taknemmelig , hvis De ville forklare mig det .
<SPEAKER ID=320 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg kan kun gentage , hvad jeg lige har sagt .
Det er ikke altid ndvendigt at forst eller vre enig i baggrunden for en medlemsstats forbehold p et eller andet punkt for at konstatere , at den ikke desto mindre har taget et forbehold , som den opretholder , og at det er vanskeligt at ophve det .
Formandskabet vil inden rets udgang gre alt , hvad der str i dets magt , for at det bliver ophvet .
Mere kan jeg ikke sige p det nuvrende stadium .
<SPEAKER ID=321 NAME="Formanden">
Mange tak , fru formand for Rdet .
Dette svar afsluttede debatten .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , besvares sprgsml nr . 22-36 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.13 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=322 NAME="Formanden">
I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 74 skal formandskabet meddele flgende :
<P>
Fra Rdet har jeg modtaget flgende flles holdninger , som er anfrt i protokollen for i dag , samt grundene til , at de er blevet vedtaget .
Den frist p tre mneder , som Parlamentet har til at udtale sig , er at regne fra i morgen , den 6. september 2001 .
<CHAPTER ID=11>
Behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred
<SPEAKER ID=323 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0270 / 2001 af Cappato for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor ( KOM ( 2000 ) 385 - C5-0439 / 2000 - 2000 / 0189 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0284 / 2001 af Cederschild for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om strategien til fremme af et sikrere informationssamfund : Hjnelse af sikkerheden i informationsinfrastrukturerne og bekmpelse af computerrelateret kriminalitet ( KOM ( 2000 ) 890 - C5-0143 / 2001 - 2001 / 2070 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ikke komme ind p alle de aspekter , der skal reguleres i Kommissionens direktivforslag om databeskyttelse i den elektroniske kommunikation .
De fleste forslag er rigtige og ndvendige , og dem sttter vi .
Det glder ogs ordfrerens arbejde , og jeg vil gerne nske hr . Cappato tillykke med arbejdet .
<P>
Men vi har et punkt , der er meget omstridt .
Hvad er vores holdning til den kommercielle direkte markedsfring i e-mail-kommunikationen ?
I jeblikket er der i Europa fire medlemsstater , der har opt in-ordninger , hvor unskede kommercielle e-mails forbydes og kun er tilladt uden forudgende tilladelse fra borgeren .
De fleste andre medlemsstater har en opt out-ordning , hvor borgeren skal registreres p de skaldte Robinson-lister , hvis han ikke vil have kommercielle e-mails .
<P>
Vi har alts to muligheder . Udvalgets og ordfrerens forslag 42 , 43 og 44 gr ind for en opt out-lsning som minimumsstandard og suppleres med forslag 61 , iflge hvilket denne lsning skal revideres efter tre r .
Lande , der hidtil har haft opt in-ordninger , kan viderefre disse som et tillg til minimumsstandarden .
<P>
Forslag 53 , 60 og 62 gr ind for en hurtig indfrelse af opt in-ordningen , som s skulle vre bindende for alle medlemsstater .
Der er gode argumenter for bde opt in- og opt out-ordningerne , og vi vil stadig hre mange af disse gode argumenter i debatten , og de vil helt sikkert bliver fremfrt med stor lidenskab .
Ogs jeg erkender mig skyldig , da jeg nrmest er tilhnger af opt in-ordningen .
Ikke desto mindre er der i dag kun en seris afgrelse , og det er variant I , alts opt out som minimumsstandard , og det vil sige , at status quo bevares i medlemsstaterne .
<P>
Hvorfor er det sdan ?
For det frste har vi i direktivet om e-handel for et r siden ligeledes valgt opt out-ordningen som minimumsstandard , der ganske vist skal revideres efter tre r .
Det ville vre absurd , usammenhngende og inkonsekvent , hvis vi i dag efter netop et r skulle vlge en definitiv ordning i dette direktiv , hvad enten det er opt in eller opt out .
<P>
For det andet er der ingen , der i dag kan vurdere den prcise udvikling .
Ingen kan sige , hvilke fordele og ulemper der vil vise sig i de kommende r for de to varianter .
Forretningskutymer , borgernes informationskrav , men ogs borgernes sikkerhedsbehov er underlagt voldsomme ndringer .
Det er endnu ikke til at overskue , hvordan erhvervslivet vil reagere p de nye muligheder inden for direkte markedsfring via e-mail .
Det er mske nrliggende at sammenligne med den traditionelle markedsfring pr. post , men det vil vre forkert .
Lad os fortsat vre tro mod den linje , vi har lagt , og lad os uden at blive hektiske og gre noget overilet afvente det , som vi i Parlamentet s klogt har vedtaget i direktivet om e-handel - og med overvldende flertal , vil jeg gerne tilfje - nemlig opt out som minimumsstandard , mulighed for opt in for medlemsstaterne og observation af begge procedurer .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse om et sikrere informationssamfund er et supplement til de tidligere initiativer , navnlig den globale handlingsplan for det telematiske Europa , og den krver yderligere indgreb p et omrde , der hele tiden udvikler sig .
<P>
I fru Cederschilds betnkning anerkender man dette initiativ og forbedrer det med nogle hensigtsmssige bestemmelser og forslag til samarbejdsinstrumenter , der skal gre bekmpelsen af computerrelateret kriminalitet mere effektiv og sikre ligevgten mellem behovet for at forebygge og straffe kriminalitet og respektere borgernes frihedsrettigheder .
Denne ligevgt , som sikres i chartret om grundlggende rettigheder , skal altid vre retningsgivende i EU ' s arbejde , og ogs derfor fr fru Cederschilds omfattende og omhyggelige betnkning vores fulde sttte .
<P>
Kommissionens forslag til direktiv fortjener ligeledes at f meget ros . Det tager sigte p at ajourfre beskyttelsen af personoplysninger i den elektroniske kommunikationssektor og p ikke at lade tingene vre , som de er , eftersom det er ndvendigt med en harmonisering .
<P>
I hr .
Cappatos betnkning foresls der p den ene side nogle nyttige tilfjelser til direktivet , som skrper begrnsningerne for de offentlige myndigheders forstyrrelse af privatlivets fred , isr nr det glder de former for generel elektronisk overvgning , som vi talte om her til morgen .
P det punkt kan vi kun vre enige i betnkningen , selv om vi desvrre ikke har nogen lovgivningsbefjelser p dette omrde .
<P>
Men p den anden side begrnser hr .
Cappatos betnkning den beskyttelse af borgernes privatliv , som forslaget til direktiv giver , netop p det punkt , hvor vi har lovgivningsbefjelser .
<P>
Kommissionen foreslr , at oplysninger om de europiske borgeres e-mail-adresser og mobiltelefoner udelukkende kan medtages i offentlige fortegnelser og lgges ud p internettet , sfremt de pgldende abonnenter har givet deres samtykke hertil .

<P>
I hr .
Cappatos betnkning foresls det tvrtimod , at e-mail-adresser og oplysninger om mobiltelefoner medtages i de offentlige fortegnelser , og at de enkelte abonnenter kan bede om ikke at blive medtaget heri .
<P>
Som vi allerede har hrt , er der samme forskel med hensyn til reguleringen af unsket kommunikation som et led i direkte markedsfring .
<P>
Kommissionen foreslr , at meddelelserne udelukkende m sendes til dem , der har givet samtykke hertil , sdan som det i dag er tilfldet med telefax . I hr .
Cappatos betnkning foresls det , at man ogs kan anvende opt out-systemet .
<P>
Hvis man tnker p , hvor hurtigt en fortegnelse over e-mail-adresser kan lgges ud p nettet og blive set af et ubegrnset antal personer , som er interesserede i at sende unskede meddelelser , og hvis man tnker p , hvor meget tid og hvor mange penge det vil koste at slette disse unskede meddelelser og at anmode de forskellige afsendere om at holde op med at sende dem , fr man en id om , hvilket besvr en vedtagelse af opt out-systemet vil give borgerne .
Det er et perspektiv , som risikerer at hmme og mindske brugen af nettet og den elektroniske handel .
<P>
En italiensk journalist skrev flgende i en sjov artikel : " Jeg troede , at jeg havde kbt en mobiltelefon , og s stod jeg i stedet med en tamagochi , det japanske stykke legetj , der skal passes som et barn .
Mit telefonselskab lader mig aldrig vre alene , det sender mig en masse meddelelser ligesom en teenager , det sprger mig , om jeg vil deltage i en konkurrence , og om jeg har hrt om de nye rabatter , det byder mig velkommen , nr jeg rejser til udlandet , og det nsker mig velkommen tilbage , nr jeg kommer hjem igen .
"
<P>
Tnk bare p , hvad der sker , nr Deres mobiltelefonnummer og e-mail-adresse ikke bare er kendt af Deres udbyder , men af alle mulige udbydere i hele verden , som efterhnden ikke lngere njes med at slge varer , men som ogs vil have , at vi synes om deres mrke , og at det tiltrkker os og tilhrer os .
<P>
Hvis den elektroniske handel skal have en fremtid , kan vi ikke forlange , at forbrugerne skal bruge deres tid p at slette unskede meddelelser eller forflge afsenderne og bede om at f lov at vre i fred .
Der er ikke nogen grund til ikke at beskytte elektronisk post p samme mde som telefax .
Den bedste bekyttelse af rettighederne sikrer ogs den strste tillid hos forbrugerne .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , ytringsfrihed og valgfrihed er to vrdifulde goder for De Liberale , men , kre kolleger , ikke for enhver pris .
At modtage e-mails er for modtageren vsentligt mere bindende , end hvis man modtager papirfoldere og brochurer .
Udgifterne kan p rsbasis nemt lbe op i 10 milliarder euro for modtagerne , for ikke at tale om tidsomkostningerne .
Ligesom ved papirfoldere er det ndvendigt med et nej-tak-mrke .
Personligt vil jeg gerne sl til lyd for erhvervslivets selvregulering , men i praksis viser det sig , at opt out ikke kan hndhves .
Derfor sttter Den Liberale Gruppe Kommissionens forslag om opt in .
I mellemtiden behandler Kongressen i USA et lovforslag om en opt in-ordning , som giver mulighed for gode aftaler globalt , hvilket er ndvendigt i en grnsels kommunikationsepoke .
<P>
Unsket post begrnses ikke til internet .
Mobiltelefonisektoren vil i den kommende tid spille en stadig strre rolle , hvor virksomhederne og forbrugerne belastes med strre omkostninger , mens infrastrukturen bliver meget srbar .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer lagringen af trafikdata .
Jeg henviser i den forbindelse til Echelon-debatten i morges .
Det er i mine jne en krnkelse af privatlivets fred , hvis trafikdata gemmes lngere end ndvendigt .
P den mde vil forbrugerne aldrig f den ndvendige tillid til elektronisk handel .
Endelig , kre kolleger , skal reglerne i EU harmoniseres .
Televirksomhederne arbejder paneuropisk , og derfor er det ndvendigt med ensartede regler , s retssikkerheden opretholdes .
Derfor er nrhedsprincippet et onde inden for dette omrde .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , ytringsfriheden giver virksomhederne ret til via internet at udstille deres varer .
Det betyder imidlertid ikke , at de m forpligte folk til at lse det .
Jeg modtager jvnligt unsket reklame pr. e-mail .
Jeg har tit kmpet mig igennem engelske formularer for til allersidst at udfylde , at jeg vil slettes af mailinglisten , men det mislykkes jvnligt .
En opt out-ordning er ikke godt for forbrugerne .
Den er afhngig af virksomhedens goodwill til konkret at slette ham eller hende .
Det tager lang tid , og det er forbrugerne , der betaler regningen .
<P>
Det siges tit , at gode virksomheder kun sender mlrettet post .
Men for det frste gr tilhngerne s allerede ud fra , at der er virkelig mange drlige virksomheder , som delgger alt , og for det andet kan det marketingteknisk mske vre mlrettet post , nr jeg modtager oplysninger om babytj , men jeg vil ikke for egen regning downloade sparkedragter eller bleer p min skrm .
Selv om posten er nok s mlrettet ud fra en marketingsynsvinkel betyder det ikke , at den er velkommen , og at den er begrnset .
Hvis den unskede reklame p sigt tiltager meget , forudser jeg , at mange mennesker vil nre modvilje imod et bent internet og e-mail-system .
S er ytringsfriheden langt vk .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne komplimentere ordfrerne for deres arbejde .
Det er klart , at hele omrdet med ny teknologi har stillet os over for mange problemer og ubegrnsede muligheder .
Men desvrre er det sdan som ved mange andre nye muligheder , at disse i vid udstrkning er blevet hugget af folk med kriminelle hensigter , der bruger dem til ulovlige forml .
Derfor phviler det os at sikre , at vi kan f indfrt ordentlig kontrol og foranstaltninger , ikke med hensyn til adgang , men for at sikre , at forldrene kan vre overbeviste om , at deres brn ikke vil blive bragt i fare ved denne nye teknologi , samt at der foregr et samarbejde mellem politimyndighederne i alle medlemsstater .
Jeg glder mig over , at der i betnkningerne bde er en rolle til Europol og Eurojust og til medlemsstaterne .
Jeg glder mig ogs over etableringen af et forum for IT-kriminalitet .
Det er et vigtigt omrde , hvor vi kan samle alle berrte , herunder dem , der fremstiller udstyr , og som kan indfre visse foranstaltninger , der kan hjlpe os .
<P>
Endelig er det en fremadskuende plan , nr vi ser p samarbejdet med USA og andre lande i hele verden for at sikre , at denne nye teknologi kan bruges til gavn for hele menneskeheden og ikke for dem , der nsker at unddrage sig vores juridiske strukturer .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne lyknske ordfreren med hans betnkning , men p vegne af Westendorp , formanden for Industriudvalget , har jeg store indvendinger imod den fulgte procedure .
Man havde aftalt at anvende en forstrket Hughes-procedure , men det er der ikke kommet meget ud af .
Jeg vil ikke g i detaljer .
P grund af tidsnden vil Industriudvalget heller ikke forsinke denne debat , men vi vil alligevel gerne fremstte en alvorlig protest .
<P>
Hr. formand , det drejer sig i sidste ende om to vigtige politiske sprgsml .
Det er for det frste , om vi vlger opt in eller opt out eller et blandet system i en fastsat periode .
Det andet sprgsml vedrrer trafikdataenes art og lagring .
Jeg er tilhnger af opt in , og jeg vil nvne en rkke argumenter .
Fru Plooij har allerede henvist til Kommissionens undersgelse , som viser , at de europiske brugere allerede mister omkring 10 milliarder verden over p junk-e-mail .
<P>
Endnu vigtigere er det , at borgernes sttte til videnssamfundet er ved at forsvinde .
Folk er trtte af , at nr de modtager to e-mails fra gode mennesker , kommer der 74 oveni , som de slet ikke vil have og efterflgende tilmed skal betale for .
Hr. formand , det medfrer stor irritation , hvilket i USA har frt til det nye begreb permission based marketing .
Folk sprges p forhnd , om de vil modtage noget .
Det er en form for selvregulering , som vi ogs skal have i Europa .
Her er vi stadigvk bagud , og vi skal frst indfre en form for ordning .
Derfor er fru de Palacios ndringsforslag p sin plads , selv om der tales om 2006 .
I 2006 kan vi skifte til selvregulering , men nu er det ndvendigt med opt in .
<P>
Hr. formand , min tredje indvending er , at nsten alle taler om e-mails , og heldigvis har en rkke af kollegerne behandlet dette .
Glem ikke , at vi nu fr forskellige velkomstbeskeder , nr vi krydser den franske eller luxembourgske grnse .
Vi ved ikke , hvad der ligger bag , for vi fr ikke indtryk af , at der er en underliggende besked .
Derfor trykker vi p knappen , og det koster penge .
Tnk , hvis vi hvert andet minut modtog beskeder fra velmenende sm og mellemstore virksomheder om et nyt produkt .
Hvem skal betale det , hr. formand ?
Det er det , der er p dagsordenen , og det skal vi tnke nrmere over .
<P>
Hr. formand , den fjerde grund til , at jeg er tilhnger , er , at flertallet af medlemsstaterne - det er ikke lngere kun fire , men syv - har valgt opt in-systemet .
Hr. formand , det drejer sig om et principielt sprgsml , og jeg anmoder Kommissionen om at svare .
Hvorfor kan der vre to systemer ved e-handel og ikke p dette punkt ?
Hvis jeg har forstet det rigtigt , hr. formand , er den principielle grund den , at ved e-handel er de harmoniserede artikler fjernet , de er ikke medtaget og alts sat i parentes .
Direktivets kerne vedrrer udtrykkeligt harmonisering .
<P>
Det andet problem er naturligvis , hvordan det gr i praksis , hvis den ene medlemsstat vlger opt in og den anden opt out . Hvordan foregr det i praksis , for e-mails diskriminerer ikke ved grnsen .
Jeg mener , at Kommissionen bde skal udtale sig om omkostningerne og sprgsmlet om , hvorvidt begge juridiske systemer kan eksistere .
<P>
Min sidste bemrkning vedrrer opsporingsmulighederne .
Netudbyderne er naturligvis ikke opsporingsembedsmnd , og derfor er begrnsningen af trafikdataenes art og lagringsperioden for trafikdata meget vigtig .
Derfor skal det med ndringsforslagene undgs , at borgerne fler , at der med e-mails og GSM indfres et skjult Echelon-system .
<SPEAKER ID=330 NAME="Cappato">
Hr. formand , hr. van Velzen talte om en teoretisk overtrdelse af den procedure , der blev fulgt ved vedtagelsen af min betnkning .
Jeg anmoder formandskabet om at opklare dette punkt inden forhandlingen i morgen , for jeg vil ikke have , at der er nogen uklarheder .
Hvis proceduren er blevet overtrdt , m det arbejde , der har frt til procedurens overtrdelse , annulleres . Hvis proceduren er blevet overholdt , er den blevet overholdt .
Det er efter min mening det mindste , vi kan gre for Parlamentet .
<P>
Personligt er jeg som ordfrer for det korresponderende udvalg aldrig blevet hrt af nogen af de andre udvalg . Hvis det havde vret en " udvidet Hughes-procedure " - hvilket det ikke er - var jeg blevet hrt .
Jeg er ikke procedureekspert , og uanset hvordan det forholder sig , anmoder jeg om , at man undersger , om procedurerne er blevet overtrdt .
De resultater , der er opnet ved procedurens overtrdelse , skal annulleres .
<SPEAKER ID=331 NAME="Formanden">
Hr . Cappato , jeg mrker mig Deres ord .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
rede kommissr , rede venner , frst vil jeg takke fru Cederschild og hr . Cappato for et godt arbejde .
Jeg tror helt sikkert , at det forum , som Kommissionen og fru Cederschild sttter , vil gre opmrksom p nye sprgsml og nye problemer .
Desuden vil de politiske frontlinjer sandsynligvis ikke vre de sdvanlige .
Det fremgr meget tydeligt ogs i dagens forhandling om elektronisk kommunikation .
<P>
Jeg vil understrege , at ELDR-Gruppen ikke sttter ndringsforslag 55 . Jeg mener nemlig , at udvalgets forslag er klarere i sprgsmlet om lagring af trafikdata .
Et mindretal i Den Liberale Grupper mener , at vi skal afvente og se p disse systemer , og at vi skal anvende subsidiaritetsprincippet .
Vi sttter ndringsforslag 61 om overvgningsklausulen . Vi har en ydmyg holdning .
Vi tror nemlig ikke , at det er nogen af disse forslag , men derimod velinformerede borgere , som afgr det .
<P>
Jeg tror , at der er mange af dem , der trffer beslutning i Parlamentet i morgen , som egentlig ikke ved , at sprgsmlet om spam for en stor del ogs reguleres gennem det almindelige databeskyttelsesdirektiv .
Vi har en situation , f.eks. i Storbritannien , hvor 44 % af alle e-traders ikke ved , at de overtrder dette direktiv .
Desuden ved folk ikke , hvilken service de kan f .
Jeg tror , at en ansvarlig adfrd fra velinformerede konsumenters side er det allervigtigste .
<P>
Jeg kommer fra et land , hvor vi har opt in , men alligevel kan vi intet stille op over for personer , der f.eks. udnytter ndrede adresser .
Vi modtager igen og igen forskellige former for spam .
Jeg sprger mig , om det skal vre et krav , at vi har en slags register for adresser i fremtiden .
<P>
Til Kommissionen vil jeg stille flgende sprgsml : Hvordan har De tnkt Dem at tage sprgsmlet op i den transatlantiske dialog , i den globale dialog ?
Hvor meget er sandt i det , der siges om USA ' s holdning ?
Vi har fet forskellige oplysninger om dette .
Mange siger , at Bush-regeringen ikke har planer om at gre noget endnu , at det er for tidligt , at man vil se p den tekniske udvikling .
Endvidere sprger jeg mig , hvilke regler der glder for en europisk aktivitet kaldet spamming uden for EU .
Er det direktivet om elektronisk handel eller dette direktiv , der glder her ?
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mine bemrkninger her i aften om fru Cederschilds betnkning .
Det er grunden til , at jeg er her efter at have fulgt den i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Jeg vil gerne komplimentere fru Cederschild for den mde , hvorp hun har fet s mange udtalelser fra forskellige udvalg samlet til en meget omfattende betnkning og samtidig komplimentere Kommissionen for dens initiativ .
Jeg fler , at dette er et meget vrdifuldt og udfordrende dokument .
<P>
Et af problemerne med betnkningen er , at den indeholder en uhyre stor mnge materiale , og derfor vil det blive ndvendigt at formulere mulige initiativer og fastlgge prioriteringer .
S her til aften vil jeg blot gerne tage fat p , hvad jeg mener er et afgrende problem , som man m se p p kort sigt : Det er sprgsmlet om , hvordan vi sttter udviklingen af den elektroniske handel for at benytte disse redskaber og tage fat p den slags erhvervssprgsml , som nogle kolleger efter min opfattelse allerede prver at modarbejde ved at g over til den slags rigoristiske opt in-lsninger , som de taler om .
<P>
Markedet for e-handel befinder sig p et tidligt stadium og er stadig underudviklet .
Vi vil ikke kvle det med nogen af de ting , vi taler om .
Men vi m tage fat p sikkerhedssprgsmlet .
<P>
En meget vsentlig rapport udarbejdet af den britiske erhvervssammenslutning CBI viste helt klart i sidste uge , at bde virksomheder og forbrugere bliver afskrkket fra at g ind p den elektroniske markedsplads p grund af bekymring for sikkerheden .
Virksomhederne , isr de sm og mellemstore , er foruroligede over deres foretagenders srbarhed over for svindel og svigagtige transaktioner .
Jeg vil sige til Dem , at det er en af de ting , som vi m arbejde p , for at sikre , at de sm og mellemstore virksomheder fr fordel af denne revolution .
<P>
Forbrugerne er bange for at handle p nettet , fordi de er bekymrede for deres betalingssikkerhed .
Det er de kritiske sprgsml , vi m tage fat p .
Vi m kombinere det med en ordning , som tillader sm og mellemstore virksomheder at bruge e-handel p en mlrettet og effektiv mde .
S jeg vil kombinere mine bemrkninger om begge betnkninger ved at sige , at jeg tror , vi er p rette kurs med fru Cederschild og ligeledes naturligvis med hr . Cappato .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , de nye informations- og kommunikationsteknologier har overordentlig stor indvirkning p borgernes dagligdag og p vores samfunds konomi .
Det er derfor bydende ndvendigt , at de nje beskyttes mod eventuelt misbrug eller ligefrem kriminelle handlinger .
Vi taler om cyberkriminalitet bde i relation til de grundlggende rettigheder og borgernes privatliv og i forhold til tjenester af almen interesse ssom bankoverfrsler , investeringer , svindel med kreditkort og andet .
<P>
Fru Cederschild har sledes ret , nr hun gr ind for en sammenhngende europisk strategi , der p den ene side sikrer markedets frihed og styrker tjenesternes og informationsinfrastrukturernes sikkerhedsniveau og p den anden side bekmper kriminel aktivitet , der ikke blot berrer borgernes individuelle interesser , men ogs almenvellets interesser som sdan .
<P>
Vi drfter ogs hr . Cappatos betnkning , som jeg benytter lejligheden til at takke ham for , om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor .
Det var en betnkning , der gav anledning til stor debat , og som sger at finde en balance mellem beskyttelse af privatlivets fred , de juridiske aspekter og industriens interesser .
Ud over sprgsmlene om medlemsstaternes deltagelse i opklaringsarbejdet ved forbrydelser drejer det store sprgsml sig om spamming .
<P>
Jeg er enig i den holdning , som hr. von Boetticher har fremlagt p vegne af PPE , men jeg vil ogs gerne give luft for en personlig bemrkning . Ud fra et forbrugerbeskyttelsessynspunkt foretrkker jeg Kommissionens forslag frem for hr .
Cappatos forslag og opt in-lsningen snarere end opt out-lsningen .
Sprgsmlet er imidlertid , om den er effektiv , isr hvis den kun antages af EU . Det er et sprgsml om EU ' s forhold til sine partnere , sledes som det ogs er nvnt her under forhandlingen .
Jeg er sikker p , at ingen af os nsker et elektronisk postsystem , der bliver stadig mindre nyttigt p grund af disse utallige meddelelser , som man ikke har bedt om , og som ikke sjldent er af tvivlsom natur .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi taler i dag om e-mails , om spamming , om de mest forskellige omrder .
Jeg mener , at vi principielt br skelne mellem tre omrder , nemlig from business to business , from business to customer og from customer to customer .
S br vi ogs tnke over principperne .
Jeg tror ikke , at det for hver teknisk kommunikationsform absolut er ndvendigt med en srskilt lsning .
Vi kender alle princippet med postkassen , som man kan forsyne med en mrkat .
Vi har alle lrt at omgs telefonen , mobiltelefonen , SMS , e-mail .
Jeg mener , at vi virkelig bliver opfordret til at overveje , hvordan vi i fremtiden vil hndtere denne teknologi , dette informationstilbud , denne markedsfring , der nu er mulig .
<P>
Her glder det naturligvis ogs om at tage hensyn til vrdimlestokke .
Jeg kender folk , der siger , at de gerne vil have s mange informationer som muligt inden for alle mulige omrder .
De vil s selv afgre , om de kan bruges eller ej .
Der er andre , der siger , at de kun vil have den information , som de personligt har bedt om .
Vi kender det ogs fra hente- og bringegld .
Jeg mener , at vi ogs br diskutere dette punkt indgende .
<P>
I forbindelse med cyber war og cyberkriminalitet skal vi koncentrere os om tre punkter .
Vi skal styrke forskning og udvikling p dette omrde , navnlig i Ispra ved Milano .
Jeg mener , at der er meget at gre her , ogs hvad angr sikkerhedsgrundlaget i Kommissionen og Parlamentet .
Vi skal overveje , hvilke uddannelses- og videreuddannelsesmuligheder vi kan tilbyde p dette omrde , f.eks. ved de hjere lreanstalter og lrestole ved universiteter .
Jeg tror , at det er ndvendigt med aktiviteter .
Vi skal overveje , hvilken sikkerhedsinfrastruktur der skal tilbydes i fremtiden inden for hardware og software .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at en deling af befjelserne ogs er vigtig .
Netop de retshndhvende myndigheder , domstolene og de ansvarlige operatrer skal arbejde ud fra " under fire jne " princippet , s disse systemer ikke kan misbruges .
<SPEAKER ID=336 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr .
Cappato og ligeledes fru Thors , hr . Bakopoulos og fru Schrder fra de forskellige udvalg under Europa-Parlamentet , der har bidraget til denne betnkning .
Jeg vil begynde med Cappato-betnkningen .
<P>
Det glder mig , at Parlamentet nu debatterer dette vigtige direktiv , der udgr et essentielt element i reformpakken vedrrende regulering af den elektroniske kommunikation .
Det vil stte os i stand til at forsge at minimere den proceduremssige forsinkelse , som direktivet om databeskyttelse er kommet ud for , i sammenligning med resten af pakken .
<P>
Jeg vil ogs gerne koncentrere mig om to sprgsml , der er blevet drftet af s mange .
Frst opt in for uopfordrede kommercielle e-mails og dernst sprgsmlet om bevaring af data om udveksling af informationer af hensyn til politimssig efterforskning .
<P>
Det fremgr af forhandlingen , at der her i Parlamentet er delte meninger om forslaget om opt in for uopfordrede kommercielle e-mails .
Det er forsteligt , eftersom det er et kompliceret sprgsml , og der er noget , der taler for argumenterne for begge synspunkter i forhandlingen .
Men jeg er overbevist om , at Kommissionens forslag om opt in er bedst af isr to grunde .
For det frste er der brug for en harmoniseret lsning for det indre marked , en enkel og klar regel i hele EU .
Det er srlig vigtigt i en konomisk sektor , der i den grad er uden grnser , som den elektroniske handel over internettet er det .
<P>
Hr. van Velzen har stillet mig et sprgsml om anvendelsen af subsidiaritet p dette omrde .
Jeg vil udtrykke mig krystalklart .
Det er juridisk umuligt for lande med opt in at gennemfre deres system med hensyn til post , der kommer fra lande med opt out .
Disse to systemer kan ikke eksistere samtidig , for opt out-ordningen tilsidestter ethvert opt in-system .
Vi kan drfte subsidiaritet , men i praksis kan to systemer ikke fungere samtidig .
I srdeleshed vil opt out-systemet tilsidestte opt in-systemet .
<P>
Den anden grund er sprgsmlet om omkostninger , som er blevet nvnt af mange .
Det er meget vanskeligt at retfrdiggre , at de , der modtager uopfordrede e-mails , skal betale for noget , som de ikke nsker at modtage .
At modtage papirreklamer i sin traditionelle postkasse er irriterende , men i det mindste betaler man ikke for det .
Man betaler ikke for trykningen eller transporten .
Markedsfring via e-mail kan godt tnkes at blive den eneste form for markedsfring , hvor modtageren skal bre strstedelen af omkostningerne .
Desuden indebrer det at fjerne unskede e-mails fra mailserverne betydelige omkostninger for internetudbyderne .
Derfor gr de strkt ind for opt in-lsninger .
<P>
Endelig m vi huske , at internettet er ved at blive mobilt .
Det begynder nu med SMS-beskeder .
Men denne lovgivning vil dreje sig om alle e-mails , som i fremtiden vil indg til mobiltelefonerne .
Det vil vre mere forstyrrende end at f sdanne beskeder p pc ' en .
Forestil Dem , at mobilen i Deres lomme bipper hele tiden for at meddele , at der er kommet endnu et reklametilbud , som man ikke kan slippe for , og man vil gerne have sin mobiltelefon tndt , fordi man vil vre i forbindelse med de mennesker , som str n nr .
Desuden kan meddelelser til mobiltelefoner medfre endnu strre omkostninger , hvis abonnenten roamer som de fleste af os , der er til stede her til aften .
Vi roamer nsten hele tiden .
Nr det mobile internet kommer , vil omkostningerne ved og irritationen over uopfordrede meddelelser stige i vsentlig grad .
<P>
Fru Thors har rejst to sprgsml .
For det frste situationen i USA .
Jeg havde det privilegium at deltage i mange drftelser med medlemmer af Senatet og USA ' s Kongres p dette omrde .
I dag er der omkring 60 forslag i Kongressen vedrrende dette sprgsml .
Der er almindelig enighed om , at der er masser af problemer med det nuvrende opt out-system , men lsningerne varierer .
Der er nogle , der gr ind for opt in-lsninger , og der er andre , der fremlgger andre ordninger , der vil indfre strenge regler , f.eks. at det skal medfre en straf for en virksomhed , der ikke fjerner ens navn , s snart man beder om det .
Jeg kan ikke sige , at der findes en enkel lsning , der er kritik af den nuvrende opt out-praksis .
Der er indflydelsesrige medlemmer af Senatet og Kongressen , der gr ind for opt in-lsninger .
De vil kunne kontakte disse mennesker , srlig nr internetgruppen fra Kongressen besger Europa inden for de nrmeste uger .
<P>
Hvad angr anvendelsen af en opt in-ordning uden for Europa , tillader GATT-aftalerne medlemmerne at trffe foranstaltninger for at hndhve deres lovgivning om databeskyttelse inden for deres eget territorium .
P basis heraf kan EU krve , at virksomheder , der ligger uden for EU , skal rette sig efter dens lovgivning om opt in . Hr .
Coelho spurgte , om det er vanskeligt at kontrollere .
I denne verden er det meget vanskeligt at skitsere en lovgivning , der er 100 % vandtt .
Men jeg er sikker p , at det vil vre langt vanskeligere at kontrollere opt out end opt in .
Der er ikke noget harmoniseret system .
Der er hundredtusinder af databaser , forskellige former for praksis , private operationer , og hvis nogen er optimistiske , s vil jeg opfordre Dem til at prve .
De kunne f.eks. begynde med at sende et brev til alle de selskaber , hvis materiale De ikke lngere nsker at modtage , og s undersge , hvor mange der fjerner Deres navn i de flgende dage , og hvor mange der besvarer Deres anmodning .
Det er noget , alle kan prve .
Jeg har selv gjort det .
Jeg er ikke optimistisk .
<P>
Opt in-ordningen er en ensartet juridisk lsning .
Vi har vanskeligheder dr , men jeg er sikker p , at vi har frre end med den nuvrende opt out-ordning .
Af disse grunde kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 19 , 41 og 42 .
Men da vi ved , hvor vanskeligt det er , og hvor delte meningerne har vret her i Parlamentet , br vi ogs sge at finde kompromislsninger , og jeg vil gerne forblive ben og konstruktiv angende dette sprgsml .
Derfor glder vi os over de konstruktive kompromisndringsforslag 53 og 62 , som er blevet stillet .
Kommissionen er villig til at sge at finde lsninger i henhold til retningslinjerne i disse ndringsforslag , men under forudstning af nogen omformulering og strmlining inden for de eksisterende juridiske rammer .
<P>
Det andet vigtige sprgsml , som jeg gerne vil nvne , er almindelig opbevaring af oplysninger om datatrafik af efterforskningsmssige hensyn .
I dette sprgsml er det mit indtryk , at Kommissionen og Europa-Parlamentet er enige .
Der str i det nuvrende direktiv om databeskyttelse inden for telekommunikationsomrdet , at oplysninger om datatrafik skal slettes , nr der ikke lngere er behov for dem af hensyn til service eller udskrivning af regninger .
Derudover er der en bestemmelse , der refererer til de grunde , der kan berettige medlemsstater til i srlige tilflde at vedtage srlige juridiske foranstaltninger som en undtagelse fra dette princip .
Disse grunde indbefatter bl.a. den nationale sikkerhed , forsvaret og efterforskning og retsforflgelse af forbrydelser .
Vi har tidligere i dag drftet disse sprgsml her i Parlamentet .
Eftersom de rettigheder , der er beskyttet i det eksisterende direktiv og forslag til direktiv , er baseret p artikel 8 i den europiske menneskerettighedskonvention - under beskyttelsen af brevhemmeligheden og af hjemmets og familielivets ukrnkelighed - m enhver undtagelse holde sig inden for de regler , der er fastlagt af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg .
<P>
Som det blev sagt under diskussionen her til morgen under Echelon-debatten , er det vigtigt , at reglerne bde for borgerne og for staten er meget klare og prcise angende rettigheder og forpligtelser p dette flsomme omrde .
Derfor kan Kommissionen sttte ndringsforslag 4 , der styrker teksten i betragtningen p dette punkt .
Men Kommissionen kan ikke g ind for at kopiere samme tekst ind i artikel 15 , sdan som det foresls i ndringsforslag 50 , da det kan indebre , at der gs ud over direktivets juridiske grundlag .
<P>
Som opsummering kan jeg sige , at Kommissionen fuldt ud kan sttte 35 af de 62 ndringsforslag , der er forelagt for Parlamentet .
Det er ndringsforslag 1-4 , 7-10 , 12 , 14 , 15 , 17 , 18 , 21-29 , 31-35 , 37 , 39 , 45 , 49 , 51 , 52 , 56 og 57 .
<P>
Der er yderligere syv ndringsforslag , som vi delvis eller principielt kan sttte under forbehold af visse ndringer af ordlyden , nemlig 5 , 46-48 , 53 , 60 og 62 .
To af disse har jeg allerede nvnt .
<P>
Men der er 20 ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan sttte : 6 , 11 , 13 , 16 , 19 , 20 , 30 , 36 , 38 , 40-44 , 50 , 54 , 55 , 58 og 59 .
<P>
Hvad angr Cederschild-betnkningen , vil jeg gerne takke de rede medlemmer af Europa-Parlamentet for deres konstruktive holdning til Kommissionens meddelelse om IT-kriminalitet og IT-sikkerhed .
Jeg vil i srdeleshed gerne takke ordfreren , fru Cederschild , og ligeledes fru McCarthy og fru Zorba , der har vret ordfrere for de udvalg , der har bidraget .
Betnkningen peger p afgrende sprgsml , som krver yderligere overvejelser .
<P>
Mange af henstillingerne i betnkningen ligger p linje med Kommissionens nuvrende opfattelse af den politiske udvikling med hensyn til bekmpelsen af IT-kriminalitet og en forbedring af sikkerheden .
<P>
Men der er n henstilling , som jeg m sige ikke er acceptabel for Kommissionen , nemlig henstilling 5 angende overdragelse af ansvar for datasikkerhed inden for Kommissionen , s ansvaret for visse andre omrder koncentreres under enkelte enheder .
Det er et sprgsml vedrrende Kommissionens indre organisation , som helt br overlades til kommissionsformandens afgrelse .
<P>
Hvad angr de andre henstillinger , vil Kommissionen , hvis de ikke allerede indgr i planerne for den politiske udvikling , overveje dem grundigt , og vi vil se , om de kan medtages i kommende eller nye initiativer .
<P>
Som De ved , blev denne meddelelse udsendt i januar i r .
Den er blevet stttet af hr . Vitorino og mig selv i fllesskab .
Det er den frste omfattende meddelelse vedrrende Kommissionens politik i sprgsmlet om IT-kriminalitet .
<P>
I marts arrangerede Kommissionen en offentlig hring .
Mere end 400 mennesker kom til Bruxelles for at vre til stede ved denne begivenhed , hvilket beviser offentlighedens strke interesse for at deltage i drftelserne .
Det nste punkt bliver , at Kommissionen inden lnge vil fremlgge et forslag om en rammebeslutning angende bekmpelsen af alvorlige angreb p informationssystemer .
Dette initiativ forholder sig til ting som hacking , skaldte denial-of-service-angreb og spredning af virus .
<P>
I juni udsendte Kommissionen en meddelelse om netvrks- og informationssikkerhed , som jeg foretog en detaljeret fremlggelse af i formiddags her i Parlamentet .
Denne meddelelse drejer sig om forebyggende organisatoriske og tekniske foranstaltninger og er et supplement til rammebeslutningen , der drejer sig om undersgelser , efter at en forbrydelse har fundet sted .
<P>
P det tekniske niveau fremmer Kommissionen som en del af informationssamfundsteknologiprogrammet forskning og udvikling for at forst og formindske srbarheden og stimulere udbredelsen af viden .
IST-projekterne i srdeleshed fokuserer p udviklingen af teknologier , der skal opbygge tilliden .
<P>
Det frste lovgivningsmssige initiativ , som er annonceret i meddelelsen , er allerede blevet taget : et forslag til en rammebeslutning , der indbefatter foranstaltninger til bekmpelse af brnepornografi .
Jeg deler helt de strke meninger om dette sprgsml , der er kommet til udtryk her i Parlamentet i aften .
<P>
I meddelelsen omtales et forum , hvor de involverede parter vil f mulighed for at drfte forskellige sprgsml for at finde en passende balance mellem netvrkssikkerhed , politimssige befjelser , beskyttelse af privatlivet og konomiske prioriteringer .
Det er afgrende med en ben debat for at sikre en effektiv , sammenhngende og afbalanceret politisk tilgang og sikre tillid blandt Europas borgere .
Tillid hos brugerne er direkte relateret til indfrelsen af elektronisk handel og informationssamfundets succes .
<P>
Betnkningen fra Europa-Parlamentet er en milepl i denne politiske forhandling .
<SPEAKER ID=337 LANGUAGE="EN" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , kommissren gjorde det klart , hvorfor et opt in- og et opt out-system efter hans mening ikke kan operere parallelt under dette direktiv .
Men jeg m stille ham et andet sprgsml .
Det er af afgrende betydning for min gruppe at vide , hvorfor dette er muligt i direktivet om elektronisk handel .
Mske kan kommissren give os et svar p dette .
<SPEAKER ID=338 NAME="Liikanen">
Grunden var , at direktivet om elektronisk handel udelukkede alle sprgsml , der drejede sig om databeskyttelse .
Det var grunden til , at de blev behandlet i en anden kontekst i databeskyttelsesdirektivet end i dette direktiv .
<SPEAKER ID=339 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Gennemfrelse af konkurrencereglerne
<SPEAKER ID=340 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0229 / 2001 ) af Evans for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets forordning om gennemfrelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 og om ndring af forordning ( EF ) nr . 1017 / 68 , ( EF ) nr .
2988 / 74 , ( EF ) nr .
4056 / 86 og ( EF ) nr .
3975 / 87 ( KOM ( 2000 ) 582 - C5-0527 / 2000 - 2000 / 0243 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=341 NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , af alle de sprgsml , der bliver drftet i denne uge , er der ikke noget , som kan f strre indvirkning p Europas velstand end reformen af konkurrencepolitikken .
Fair og ben konkurrence er det grundfjeld , som det indre marked er bygget p , og som vksten af Europas konomi er afhngig af .
Det er derfor , vi m fastholde vores faste beslutning om at udrydde monopoler og fjerne dem , der giver sig af med lyssky , konkurrencehmmende prisfaststtelse eller aftaler om opdeling af markedet .
Sdanne handlinger underminerer ikke bare deres konkurrenters interesser , de udplyndrer ogs forbrugerne og underminerer den dynamiske , konkurrenceorienterede konomi , som vores fremtidige konomiske interesser er afhngige af .
<P>
Men vi m ogs erkende , at hr . Montis vben til bekmpelse af dette misbrug er srgeligt forldede .
Kommissionens hvidbog om konkurrencepolitik fremhvede vanskelighederne .
Den 40 r gamle procedure under forordning 17 var blevet til en gang bureaukratisk papirnusseri .
Kommissionen vil have radikale forandringer og overlade anvendelsen af EU ' s konkurrencelovgivning til de nationale myndigheder for igen at kunne koncentrere sine bestrbelser om at udrydde karteller og misbrug af en strk markedsstilling .
<P>
Parlamentet har erklret sig enigt i disse ml .
Men vi har strkt fremhvet vores bekymring for vsentlige sprgsml som ndvendigheden af juridisk sikkerhed .
Vi har ogs ppeget den mulige fare for , at reformen skal fre til en uensartet anvendelse eller endog renationalisering af konkurrencepolitikken og sledes delgge det indre marked .
<P>
Der kom gte bekymring til udtryk fra mange medlemmer af Parlamentet svel som fra vsentlige dele af forretningslivet i hele Europa .
Jeg erkender og deler disse bekymringer , og nogle kolleger og reprsentanter for det europiske erhvervsliv deler dem stadig i dag .
Ikke desto mindre mener jeg , at hr . Monti virkelig har taget hensyn til vores bekymring , og at Kommissionens forslag afspejler dette .
<P>
Frem for alt vil jeg gerne henlede opmrksomheden p artikel 3 i forordningen , som utvetydigt fastslr , at i sager , der vedrrer handel mellem medlemsstaterne , er det den europiske konkurrencelovgivning , der har forret .
Det er et afgrende krav fra det indre marked og er blevet strkt stttet fra alle sider under vores forhandlinger i udvalget .
<P>
For os er bevarelsen af artikel 3 en vsentlig del af denne reform .
Vi erkender , at der godt kan vre medlemsstater , som vil forsge at udvande virkningen af den .
Vi mener , at artikel 3 er et s centralt element i reformen , at vi gerne vil rdsprges igen , hvis Rdet tvinger Kommissionen til at foretage vsentlige ndringer i denne artikel .
<P>
Vi har stillet en rkke ndringsforslag for at forbedre virkningen af denne radikale reform .
Vi har f.eks. ikke fet meget sttte uden for det tyske monopoltilsyn til den nye registreringsordning under artikel 4 , som vi anser for at vre spild af tid og uden vrdi .
Vi nsker den afskaffet .
<P>
Vi har stillet en rkke ndringsforslag for at forbedre den juridiske sikkerhed for erhvervsvirksomheder , herunder en udvidelse af artikel 10 - ndringer , som har fet bred sttte fra erhvervslivet .
Vi har opfordret til at indfre passende sikkerhedsordninger over for Kommissionens bemyndigelse i forbindelse med anvendelsen af foranstaltninger af strukturel karakter .
Vi har foreslet , at de bder , der er indfrt i henhold til EU-lovgivning af de nationale myndigheder , br vre dem , der hviler p bestemmelserne i EU ' s lovgivning .
Vi har ogs foreslet ndringer af overgangsordningerne , og at der foretages en nyvurdering , nr tiden er inde .
<P>
Vi har ogs kmpet med sprgsmlet om passende behandling af meddelelser fra interne juridiske rdgivere .
Jeg str i stor gld til min kollega , hr . Rovsing , for den opmrksomhed , han har givet dette sprgsml .
Der er forskellige regler i kraft i forskellige dele af EU .
Vi har forsgt at sikre , at der tages hensyn til interne juristers professionelle status , samtidig med at man ikke hindrer Kommissionen i at foretage en grundig undersgelse af mulige overtrdelser .
<P>
Ved afstemningen i udvalget antydede jeg , at problemet muligvis kunne lses ved en erklring fra Kommissionen , der klargjorde behandlingen af sdant bevismateriale ved anvendelsen af sanktioner fra Kommissionens side . Hr .
Rovsing og jeg forstr nu , at hr . Monti mske agter at fremstte en sdan erklring , og hvis det er tilfldet , vil vores gruppe ikke lngere finde det rimeligt at opretholde ndringsforslag 10 .
<P>
Denne forhandling har ogs understreget andre vigtige , men bredere sprgsml vedrrende en reform af konkurrencepolitikken .
Vi glder os over den dynamik , som hr . Monti har tilfrt sit oplg .
Supermario , som han kaldes i medierne , har frt an og ikke blot nr det glder at presse p for radikale reformer i Europa .
Han har vret centrum i initiativerne til en verdensomfattende koordination af konkurrencepolitikken og hndhvelsen af den .
<P>
Vi er sikre p , at en sdan radikal reform vil vre ndvendig i en konomi , der bliver mere og mere global .
Men vi tror ogs p indbyrdes kontrol , og vi nsker , at Domstolen fuldt ud skal kunne efterprve Kommissionens initiativer .
<P>
Vores udvalg takker hr . Monti for hans indsats for en reel og meningsfuld dialog .
Men vi gentager , at det er vores ml , at Parlamentet skal bevge sig i retning af fuld medbestemmelse i disse anliggender .
<P>
Den interesse , mine kolleger her i Parlamentet har i sprgsml om konkurrencepolitik , er ikke bare en akademisk diskussion for erhvervsjurister .
I en verden , der bliver mere og mere global , m vi erkende , at effektiv konkurrence er en helt ndvendig motor for vksten i de europiske konomier , og at velfrden for de mennesker , der har sendt os her for at reprsentere dem , er afhngig af fair og ben konkurrence for at fremskynde denne vkst .
<SPEAKER ID=342 NAME="Wieland">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har det p nogenlunde samme mde som hr. von Boetticher i den forudgende forhandling .
P vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked vil jeg ikke g i detaljer .
Vi betragter ordfrerens , hr . Evans , betnkning som afsluttet og vellykket og vil gerne nske ham tillykke .
Forslagene , der er stillet af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og overtaget af det korresponderende udvalg , har til forml at styrke ordfrerens betnkning .
Jeg vil gerne nvne et eksempel .
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked forlanger , at det iflge den nye tekst er fastlagt , at beslutningerne fremover skal offentliggres og ikke kan offentliggres , som den gamle tekst henstiller til , men naturligvis under hensyntagen til , at forretningshemmeligheder bevares .
<P>
Men jeg m henlede opmrksomheden p et punkt , som ordfreren netop ogs har vret inde p , og jeg vil ogs gerne gre kommissren og det kvalificerede mindretal af kompetente kolleger , der stadig er her , opmrksom p dette punkt .
Det drejer sig om ndringsforslag 10 fra det korresponderende udvalg .
<P>
I flere medlemsstater er der et srligt tillidsforhold mellem klienten og den juridiske rdgiver .
Det hrer til den juridiske virkelighed i de fleste medlemsstater .
Men nr en person skal blottes fuldstndigt , har han brug for en srlig person , han kan have tillid til , hvad enten det nu er hos lgen eller advokaten , eller det kunne vre hos prsten i en tilsvarende religis situation .
<P>
ndringsforslag 10 sikrer dette klassiske forhold mellem juridisk rdgiver og den , der anmoder om retshjlp , og det glder ogs de skaldte in-house lawyers .
Kommissren kan mske love , at relevant viden fra en juridisk rdgivers papirer ikke kan virke strafskrpende .
Men efter min mening nytter det ndvendigvis ikke noget , at man begrnser omfanget af straffen og siger : Den juridiske rdgiver har oven i kbet rdet dig til at lade vre med dette .
Fordi du alligevel har gjort det , vil dette give sig udslag i strafskrpende omstndigheder .
Dette er hensigtsmssigt , men jeg vil gerne ppege , at en sdan erklring ikke ville vre tilstrkkelig , fordi et forhold naturligvis frst rigtigt kan sikres principielt med den viden , som den juridiske rdgiver har .
Dette svarer ikke til uafhngigheden for dette erhverv og princippet om fortrolighed mellem klient og advokat .
Efter min mening m man nu beslutte sig for et ja eller nej .
Et svar som " en smule gravid " kan i den henseende ikke komme p tale .
<SPEAKER ID=343 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst takke ordfreren for , at han har fremsat og nu ogs forelagt en rigtig god betnkning , der kommer ind p Kommissionens forslag , samt udvalgets supplerende foranstaltninger .
Mange tak for det !
<P>
Vi ved alle , at konkurrencereglerne gr tilbage til 1957 og forordning nr . 17 til 1962 , og at alle rammebetingelser egentlig har ndret sig siden .
P den ene side er vi blevet konfronteret med globalisering , p den anden side bliver Den Europiske Union med seks medlemsstater i fremtiden til et EU med 25 medlemsstater , og personligt synes jeg , det er godt , at den centraliserede ordning , hvor anvendelse af artikel 81 og 82 udelukkende blev forbeholdt Kommissionen , bliver til en decentraliseret ordning .
Men denne decentraliserede ordning m ikke fre til en renationalisering af konkurrencepolitikken .
<P>


Den kan faktisk ogs forebygges , idet den europiske lovgivning rangerer hjere end den nationale lovgivning , og jeg forventer , at der med det nuvrende forslag bliver skabt en fair konkurrence og ens konkurrencebetingelser , retssikkerhed for alle virksomheder , en flles anvendelse af konkurrencepolitikken , en procedureforenkling efter princippet one-stop-shop-systemet , koordinering af de nationale , for mig uafhngige konkurrencemyndigheder og et tt samspil mellem de nationale myndigheder , domstolene og Kommissionen samt en klar kompetencefordeling mellem de nationale myndigheder og domstolene ved at anvende den europiske konkurrence- og kartelret , og jeg forventer , at Kommissionen fortsat er traktatens vogter og dermed fr mere tid til de egentlige problemer , nemlig fusions- og kartelkontrol .
<P>
Jeg vil gerne nske Dem tillykke med , at De har vret s modig at stte noget nyt i gang !
Jeg kunne nske , at det ogs ville ske langt hyppigere p andre omrder .
<SPEAKER ID=344 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , jeg tror , at jeg har fet ekstra taletid , fordi et andet medlem af min gruppe har frafaldet ordet .
Jeg vil nu ikke bruge den hele .
<P>
Hr. formand , ordfreren , hr . Evans - som jeg lyknsker med betnkningen - havde helt ret , da han sagde , at dette sprgsml er meget vigtigt , selv om det ogs er rigtigt , at sprgsmlene om revision af gennemfrelsesbestemmelserne for konkurrence ikke vkker borgernes interesse , uanset hvor vigtige de er for den konomiske verden .
<P>
Men jeg skal indrmme , at for mig er det en meget stor personlig tilfredsstillelse at deltage i revisionen af gennemfrelsesbestemmelserne for konkurrence .
For jeg indrmmer gerne , at det er fantastisk tilfredsstillende , om end i beskedent omfang , at vre med til at afskaffe forordning nr . 17 af 1962 , som jeg i mange r har kmpet imod , og som jeg utallige gange har skrevet meget kritisk om .
<P>
Men nr denne bestemmelse , som jeg altid har regnet for ulyksalig , skal begraves - og godt begravet er den forhbentlig - br man mske med den respekt , som man br have for de dde , fremsige en bn for den afdde , som er lidt mere retfrdig og anerkender dens gode sider igennem tiden .
<P>
Forordning nr . 17 var fornuftig nok , da den blev vedtaget i 1962 , hvor gennemfrelsen af Fllesskabets konkurrenceret blev indledt , hvilket kunne retfrdiggre en centralisering af magten hos Kommissionen i et Fllesskab p seks lande med frre end 200 millioner indbyggere .
Men problemet med forordning nr . 17 var ikke dens udarbejdelse eller bestemmelserne i den , da den blev udarbejdet .
Problemet har vret at f den ajourfrt igennem nsten 40 r , nr forholdene ndrede sig radikalt .
Enhver , der havde forbindelse med Kommissionens bestemmelser for konkurrence , vidste , at de ikke blev gennemfrt tilfredsstillende .
<P>
Endelig - og heldigvis - har Kommissionen valgt at bje sig for realiteterne og g ind for , at denne forordning ophves og erstattes med en mere tidssvarende bestemmelse i overensstemmelse med det , der i sin tid blev erklret i hvidbogen om modernisering af Fllesskabets konkurrenceregler .
<P>
I sin betnkning om hvidbogen havde Parlamentet allerede lejlighed til at udtale sig positivt , dog med visse nuancer i nogle tilflde .
Disse nuancer var muligvis forbundet med hentydninger fra medlemmer fra et land , som havde haft afgrende indflydelse p udarbejdelsen af det nationale system og havde haft stor indflydelse p gennemfrelsesforordningen .
Disse hentydninger var helt klart ikke mine .
Jeg mener , at de nye retningslinjer for Fllesskabets konkurrenceret ikke blot er en glimrende indsats for at modernisere fllesskabsretten , men ogs er en indsats i den rigtige retning .
<P>
I dag har vi fet forelagt et forslag til lovbestemmelse , som i stor udstrkning svarer til det , der fremgik af hvidbogen .
Og det omfatter ogs i en vis udstrkning nogle af de bemrkninger , som Parlamentet fremsatte i sin tid .
<P>
Det er rigtigt , at forslaget til forordning p nogle omrder har overrasket os p punkter , som ikke fremgik af hvidbogen .
Jeg tnker isr p artikel 7 om muligheden for at ivrkstte strukturelle foranstaltninger som flge af en beslutning i en sag om forbudt adfrd .
Det drejer sig om intet mindre end at ivrkstte foranstaltninger som opdeling af virksomheder , navnlig virksomheder , der har misbrugt deres dominerende stilling .
Disse foranstaltninger er som bekendt almindelige i amerikansk lovgivning .
Microsoft-sagen , den bermte sag med de syv sstre , opdelingen af Rockefellers olieselskab , er muligheder , som er meget nye i europisk ret .
<P>
Jeg sttter den foranstaltning fuldt ud , og de nuanceringer , som Parlamentet har indfrt ved hjlp af ndringsforslag , er blot udtryk for et nske om , at denne ret udves med omtanke , hvilket Kommissionen utvivlsomt vil gre .
<P>
Det er muligvis rigtigt , at Kommissionens forslag p andre omrder ikke fuldt ud svarer til det , som Europa-Parlamentet vedtog i sin tid .
F.eks. gik Parlamentet ind for en rigtig gennemfrelsesbestemmelse , som kunne regulere de logiske principper for enhver procedureregel , selv om det blot var en indarbejdelse af den praksis , som Generaldirektoratet for Konkurrence selv havde fulgt i nsten 40 r .
P det omrde har Kommissionens forslag vret mere forsigtigt end p andre , men hvis ndringsforslagene i Evans-betnkningen bliver vedtaget , eller rettere de ndringsforslag , som denne parlamentariske gruppe stadig fastholder , vil der blive rettet op p den fejl .
<P>
Der er andre punkter , hvor man mske ikke kan vre helt tilfreds .
Det er rigtigt , at der ikke er en enkelt standard for procesgarantier og ret til forsvar .
Men vi , der kommer fra et land , hvor de administrative sanktionsprocedurer glder i henhold til forfatningen , efter de samme principper som inden for strafferet , og hvor fysiske personer indrmmes de samme rettigheder som juridiske personer , s gerne , at den standard , at det garantiniveau , havde vret hvet i henhold til Retsudvalgets ndringsforslag , som ikke er blevet inddraget i teksten .
Men nr alt kommer til alt , siger man i mit land , at det bedste er det godes fjende , og der er ingen tvivl om , at dette er en god forordning , som vi sttter .
<SPEAKER ID=345 NAME="Formanden">
Det var fru Randzio-Plaths taletid , De fik tildelt . I alt seks minutter , som De har udnyttet .
<SPEAKER ID=346 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , frst vil jeg rette en stor tak til ordfreren , Evans , for et godt og konstruktivt samarbejde , som er endt med en god betnkning .
Det har vret en stor fornjelse at samarbejde med dig .
En fortsat god konkurrencepolitik er hovedsigtet med den revision , som lovgivningen p konkurrenceomrdet er ved at gennemg .
I Danmark har vi netop i denne sommer set , hvor vigtig en effektiv konkurrencepolitik er .
Jeg vil i den forbindelse gerne rose og takke Dem , hr. kommissr Monti , for Deres aktive indsats i SAS / Maersk-sagen , den store luftfartssag , vi har muntret os med i sommerferien , og hvor et ulovligt kartel blev afslret , og en stor bde uddelt .
Uden Deres og Kommissionens indsats var sagen aldrig kommet s langt , og forbrugerne var aldrig blevet hjulpet .
Derfor er jeg tilfreds med artikel 3 i Kommissionens forslag , som klart fastslr , at det er Fllesskabets og ikke medlemsstaternes konkurrenceret , der finder anvendelse i grnseoverskridende konkurrencesager .
<P>
Det er altafgrende for Den Liberale Gruppe , at der ikke sker en renationalisering af EU ' s konkurrencepolitik .
Det er jo ingen hemmelighed , at vi er mange , der er bekymret for , at Kommissionens forslag kan fre til en renationalisering og dermed en underminering af det indre marked , hvilket vil ramme de sm og mellemstore virksomheder hrdest og vre til ugunst for forbrugerne .
Derfor m De love os , kommissr Monti , at De holder meget nje je med de nationale konkurrencemyndigheder , og jeg kan forsikre Dem , at jeg vil holde je med Dem , hr. kommissr og med , at De lever op til vores forventninger , hvad De jo hidtil har gjort .
Jeg vil derfor ogs gerne sl et slag for , at Kommissionens konkurrencemyndighed tildeles flere ressourcer , s vi ikke risikerer , at konkurrencepolitikken udvandes og overtages af medlemslandene .
<P>
Hvis Rdet , som der er rygter om , afviser artikel 3 , vil jeg strkt opfordre Dem , hr . Monti , til at trkke Deres samlede forslag tilbage og starte p en frisk .
Uden artikel 3 er forslaget uspiseligt for Den Liberale Gruppe .
Rdets tven omkring artikel 3 viser med al tydelighed , hvor afgrende det er , at Parlamentet fr medbestemmelsesret i konkurrencepolitikken .
Det har Parlamentet krvet i de sidste mange r , og med den kommende regeringskonference m tiden vre inde til at handle .
<SPEAKER ID=347 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , som mine kolleger fr mig bifalder jeg princippet i reformen af den konkurrencepolitik , Kommissionen har foreslet .
Jeg siger ja til decentralisering .
Den nuvrende centraliserede ordning og stilstanden i sagerne frer til vilkrlighed .
Det garanterer ikke retssikkerhed .
Efter min mening vil reformen ndvendigvis vanskeliggre en pokkers interessant udfordring , som er tydeliggrelse og udarbejdelse af reglerne .
P dette punkt er jeg imidlertid uenig .
<P>
Artikel 3 er naturligvis vsentlig .
Den fastlgger fllesskabsrettens forrang for national ret , nr en aftale kan pvirke handlen mellem medlemsstater .
Dette er imidlertid ikke acceptabelt uden tydeliggrelse .
Nr det f.eks. drejer sig om tjenester af almen interesse eller andre opgaver , som er vsentlige for medlemsstaterne og regionerne , er jeg overbevist om , at der er behov for en ordning for undtagelser .
Kommissionen br mindst , som Det konomiske og Sociale Udvalg foreslr , udarbejde en fortolkende meddelelse om dette sprgsml .
<P>
Artikel 10 er ogs vsentlig .
Den faststter netop , at Kommissionen , nr almene fllesskabsinteresser taler herfor , kan gre indvendinger over for en medlemsstat .
Her er det ogs ndvendigt at tydeliggre .
Jonathan Evans fremhver tilfldet med tunge investeringer .
Her skal tjenester af almen interesse netop ogs nvnes .
<P>
To sidste bemrkninger .
Ordfreren har ret , nr han understreger , at det er selvmodsigende at erstatte forudgende anmeldelse med et register .
Jeg mener , at registeret skal bortfalde .
Jeg er enig med ham i , at der skal vre overensstemmelse i medlemsstaternes nationale ret .
Hele problemet ligger der .
Det forudstter , at man respekterer de andres kultur , og at man nr frem til en vis ligevgt mellem konkurrencen og samfunds- og miljstandarderne , sledes ogs for tjenester af almen interesse .
Lad os derfor mdes ved hjlp af Langens betnkning og andre betnkninger .
<SPEAKER ID=348 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hr. kommissr , de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien stemmer for hr . Evans ' betnkning .
Han har udfrt et glimrende stykke arbejde .
<P>
De foranstaltninger , som vi drfter , er efter min mening et serist forsg p at tage et uundgeligt sprgsml op , nemlig risikoen for , at Kommissionen ender med at blive oversvmmet af anmeldelser , og jeg mener , at det var modigt og korrekt at lade denne reform tage sigte p en decentralisering af myndigheden og de nationale domstole .
<P>
Alternativet havde vret at oprette et kmpemssigt og overordentligt bureaukratisk organ under generaldirektoratet , et organ , som naturligvis ville blive endnu strre og endnu mere bureaukratisk som flge af udvidelsen .
<P>
Kun tiden vil selvflgelig vise , om vi gr i retning af en uforstelig mosaik eller en situation , hvor man garanterer retssikkerheden og efter min mening ogs en flles ret inden for EU ' s indre marked .
Jeg er dog af den opfattelse , at forsget br stttes , og jeg mener ligeledes , at man br se med yderst positive jne p afskaffelsen af anmeldelses- og godkendelsespligten og p indfrelsen af undtagelsesprincippet , der forekommer mig at vre et meget mere liberalt princip , ikke mindst nr det glder regulerings- og konkurrencemyndighederne , der altid er tt p at risikere at blive et anderledes og nyt instrument , hvor staten blander sig i markedsmekanismerne .
<P>
Sdan forholder det sig naturligvis ikke i Kommissionens tilflde , men mange myndigheder - her tnker jeg f.eks. p visse centralbanker , som stadig har reelle antitrust-befjelser p kreditmarkedet - lber efter min mening denne risiko , og undertiden gr de ogs lngere end det .
<P>
Til sidst vil jeg dog gerne sige , at styrkelsen af Kommissionens sanktions- og undersgelsesbefjelser , som der ogs er taget hjde for i forslaget , hr. kommissr , efter min opfattelse krver nogle passende proceduremssige garantier - dette punkt tages op i hr . Evans ' begrundelse - ikke mindst i en situation som EU ' s , hvor Kommissionen bde er undersgelsesinstans og dommer , idet vi ikke har et system , hvor domstolen er tredje part .
Der er naturligvis mulighed for at anke afgrelserne , men med hensyn til dette sprgsml , nemlig sikkerheden for sagens parter , br man give de bedst mulige garantier .
<SPEAKER ID=349 LANGUAGE="EN" NAME="Titford">
Hr. formand , i gr var jeg til stede her i salen og talte om sprgsmlet om et europisk luftfartssikkerhedsagentur og bemrkede , at den mde , hvorp man ville n dette ml , var ved en gradvis integration af de nationale systemer .
Som De kan forvente af mig som leder af et parti , der stter national suvernitet over tendenserne til integration i EU , modstter jeg mig naturligvis strkt denne proces med gradvis integration .
<P>
I dag opdager jeg under en anden overskrift om reform af konkurrencepolitikken , at jeg str over for njagtig det samme - endnu et forsg fra Kommissionen p at opn gradvis integration af nationale systemer .
Men hvad der gr dette forsg srlig uhyggeligt , er , at det bliver solgt med den lokkende og helt misvisende pstand , at reformen - og jeg citerer fra pressemeddelelsen fra denne session - drejer sig om " to free hard-pressed Commission staff in the Competition Policy Department from routine matters to enable them to concentrate on major cases of non-competitive behaviour " ( at frigre Kommissionens hrdt pressede personale i afdelingen for konkurrencepolitik fra rutinesager for at stte dem i stand til at koncentrere sig om strre sager om konkurrencehmmende adfrd ) .
<P>
Selv om det at give Kommissionens embedsmnd en lettere tilvrelse kunne vre en af virkningerne af dette forslag , s gres dette ved at give de nationale konkurrencemyndigheder begrnsede befjelser til at implementere de konkurrenceregler , der hidtil har vret Kommissionens monopol .
<P>
Men disse myndigheder er ikke uafhngige , som det psts , og de har heller ikke frihed til at handle .
De fr tilladelse til at handle p Kommissionens vegne i overensstemmelse med Fllesskabets regler under opsyn af Kommissionen og er ansvarlige over for den .
Kommissionen nsker , at konkurrencemyndighederne skal udgre et netvrk med den selv i midten .
Med andre ord nsker Kommissionen embedsmnd i de forskellige medlemsstater , som fr deres ln betalt af medlemsstaterne , anbragt i regeringsbygninger , som medlemsstaterne betaler , og som benytter faciliteter stillet til rdighed og betalt af medlemsstaternes regeringer , men som skal arbejde ikke for medlemsstaterne , som finansierer dem , men for Kommissionen , med at gennemfre fllesskabslovgivning .
<P>
Det er forblffende - og det afspejler den meget overfladiske opfattelse og forstelse hos s mange kommentatorer - at dette ses og prsenteres som subsidiaritet og decentralisering .
Det er alt andet end decentralisering .
Det er det modsatte , at optage embedsmnd fra mange medlemslande i en centraliseret struktur .
Det er det , netvrket er : Alle arbejder for en central myndighed - Kommissionen .
<P>
Hvad angr subsidiaritet , s drejer det sig ikke om , at medlemsstaterne skal kunne trffe egne beslutninger og ordne deres egne anliggender lokalt .
Det er Kommissionen , der administrerer medlemsstaternes anliggender og benytter disse medlemsstaters ressourcer og faciliteter , som om det var dens egne .
<P>
Det samme glder tilsyneladende de domstole , der skal dmme i medlemsstaterne .
Selv om de nominelt er medlemsstaternes domstole , og selv om deres omkostninger betales af medlemsstaterne , er de - som ordfreren s klart har mindet os om - domstole for den flles lovgivning , som er grundlaget for hele Fllesskabets juridiske system .
Med andre ord er det ikke bare medlemsstaternes embedsmnd , der bliver slugt af Fllesskabet , det gr domstolene ogs .
<P>
Alt dette sker under pberbelse af effektivitet .
Man br erindre , at den mest effektive form for regering er det centraliserede diktatur .
Den mindst effektive er demokratiet .
P vsentlige mder er effektivitet derfor demokratiets fjende .
<P>
Jeg frygter , at vi af hensyn til en formodet effektivitet er ved at opgive noget langt mere vrdifuldt - selve det demokrati , der ligger dybest i alle vores nationer - til det centraliserede teknokrati , som Kommissionen udgr .
Det er ikke s meget integration som assimilation .
Det vil ende med grd og tnders gnidsel .
<SPEAKER ID=350 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi">
Hr. formand , der er almindelig enighed om , at vi helt klart har brug for en reform af nogle konkurrenceregler og i srdeleshed med hensyn til den praktiske anvendelse af dem . Forordning nr .
1017 er blevet anvendt med ganske ubetydelige modifikationer siden 1960 ' erne .
Derfor er det forsteligt , at den fortsatte anvendelse af denne forordning i sin nuvrende form ikke lngere er forenelig med en effektiv overvgning af konkurrencen .
Vi m tjene vores forbrugere og virksomheder bedre med ajourfrte anvendelsesregler .
<P>
Efter min opfattelse har Fllesskabets konkurrencelovgivning inden for en periode p 30 r efter dens gennemfrelse net et niveau , hvor decentralisering ikke bare er mulig , men nsten ndvendig .
Vi er alle opmrksomme p den arbejdsbyrde , Generaldirektoratet for Konkurrence har , og vi forstr , at vi m gre noget for at reducere den eller drastisk forge ressourcerne i Bruxelles .
Samtidig hrer vi vores vlgere minde os om , at vi br respektere principperne om subsidiaritet og proportionalitet , og at vi br undg at centralisere al beslutningstagning hos bureaukraterne i Bruxelles .
I dette sprgsml er jeg helt uenig med hr . Titford .
<P>
Med den forestende reform kan vi n mange af vores ml .
At gre en ende p ordningen med forudgende underretning br gavne erhvervslivet og stille flere ressourcer til rdighed for Kommissionen , s den kan koncentrere sig om de mere alvorlige overtrdelser .
Forudgende underretning br ikke erstattes med et belastende registreringssystem .
Men overgangen til den nye ordning bliver ikke nem .
Det er af den strste betydning at sikre , at konkurrencesprgsmlene inden for EU bliver behandlet ensartet i alle medlemsstater .
Der er mange situationer , hvor juridisk sikkerhed kan vre i fare .
Personligt er jeg og mange af mine kolleger fra mindre medlemsstater bekymrede over definitionen af dominerende markedsposition .
Selskaber fra medlemsstaterne - srlig fra de mindre medlemsstater - br have samme mulighed for at vokse p det flles marked og opn en strategisk position , s de kan konkurrere med deres rivaler p verdensplan .
Kommissionens beslutning om at sige nej til sammenslutningen af Volvo og Scania var et eksempel p en situation , hvor den relevante definition af markedet mske var for snver .
Kommissionen br ikke erklre , at markedet er nationalt eller regionalt , hvis der er klare beviser p , at det ikke er tilfldet .
<SPEAKER ID=351 NAME="Rovsing">
Hr. formand , jeg kan fortlle , at den danske befolkning i lang tid ikke har hrt s meget om EU som i de sidste par uger , og det kan vi takke kommissr Monti for .
Hans arbejde mod karteller har vret forsidestof i et par uger , det er blevet grundigt behandlet i fjernsynet og i radioen , og det har frt til en debat i befolkningen og Folketinget .
Det siger jeg tak for , og jeg har noteret mig , at overalt har der vret tilslutning til det , som kommissren har foretaget sig , s vi kan sige , at konkurrenceretten har fet en placering , som nu er velkendt i den danske befolkning - tak for det .
<P>
I forbindelse med ndringsforslag 10 har der vret drftelser mellem kommissren og hans medarbejdere , og ikke mindst undertegnede og mine medarbejdere .
Vi har noteret os , at det er ndvendigt for Kommissionen at f adgang til alle papirer , for at Kommissionen effektivt kan udnytte sine befjelser og komme efter de karteller , der ikke efterlever lovene .
Det er jeg enig i er ndvendigt , men direktioner og bestyrelser i virksomhederne har brug for , at deres eksperter kan give dem en reel og uafhngig rdgivning , uden at de derfor skal frygte , at gr noget senere galt , fordi enten direktionen eller bestyrelsen foretager sig noget imod deres rd , s skal det ikke medfre forgede straffe .
Jeg har forstet p kommissr Monti og hans medarbejdere , at det er et synspunkt , som han deler , og derfor vil PPE-Gruppen , som hr . Evans har sagt , stemme imod ndringsforslag 10 , sfremt kommissren fremstter en sdan udtalelse .
Jeg takker kommissren for et godt samarbejde og for det store arbejde , han generelt gr , og som har enorm betydning , ikke mindst for de sm lande .
<SPEAKER ID=352 NAME="Monti">
Hr. formand , det glder mig , at Udvalget om konomi og Valutasprgsml i den betnkning , som hr . Evans har udarbejdet , understreger vigtigheden af en reform som en mde at sikre konkurrencereglernes effektive gennemfrelse p i et udvidet EU .
Jeg vil gerne rette en personlig tak til hr . Evans for hans positive kritik af Kommissionen , for hans engagement i dette emne og for hans betnknings hje kvalitet .
Mere generelt vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet og alle dem , der har talt her i aften , for den sttte og det store incitament , som Parlamentet har givet Kommissionen under og efter forhandlingerne om hvidbogen .
Jeg m sige , at vores forslag til forordning virkelig har nydt godt af udvalgenes og Parlamentets betragtninger , kritik og opfordringer .
<P>
Hovedformlet med reformen er at skabe et mere effektivt gennemfrelsessystem til gavn for forbrugerne , virksomhederne og den europiske konomi i det hele taget .
<P>
Ved at afskaffe det nuvrende anmeldelses- og godkendelsessystem samt Kommissionens eneret til at anvende artikel 81 , stk . 3 , kan Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder koncentrere deres indsats om at bekmpe de mere alvorlige overtrdelser .
<P>
Oprettelsen af et netvrk af konkurrencemyndigheder vil give os mulighed for at samordne vores indsats og bruge de respektive ressourcer bedst muligt .
Den ndvendige forudstning for dette samarbejdes succes er , at alle konkurrencemyndighederne i hjere grad anvender fllesskabsreglerne , for ellers bliver det planlgte netvrk ikke andet end tom snak .
Dette er vigtigt , hvis vi nsker at skabe nogle ensartede konkurrencebetingelser for fllesmarkedets virksomheder , og hvis vi nsker at undg en ny nationalisering af EU ' s konkurrencepolitik .
<P>
Jeg er sledes meget glad for , hr . Evans , at man i betnkningen fuldt og fast sttter Kommissionens forslag i artikel 3 , som tager sigte p , at det udelukkende er Fllesskabets konkurrencelovgivning , der skal anvendes i de tilflde , hvor handlen mellem medlemsstaterne risikerer at lide skade .
<P>
Der er tale om et forslag , som har nogle meget omfattende konsekvenser , og som mder modstand fra forskellige medlemsstater i Rdets arbejdsgruppe .
Jeg er dog overbevist om forslagets solide og logiske grundlag , og jeg kan forsikre Dem for , at Kommissionen vil st helt fast p mlstningen om at skabe ensartede betingelser for de aftaler , der risikerer at skade handlen mellem medlemsstaterne .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu komme ind p nogle af de vigtigste specifikke sprgsml , der er blevet rejst , og jeg vil starte med tavshedspligten .
En effektiv gennemfrelse af konkurrencereglerne er nrt forbundet med Kommissionens evne til at skaffe beviser for overtrdelserne .
Vores befjelser er nrt forbundet med beviser i form af dokumentation .
Vi benytter os meget af inspektioner p stedet for at finde de dokumenter , som beviser kartellernes eksistens .
Enhver ndring , der gr vores inspektioner mindre effektive , ville sledes f nogle alvorlige konsekvenser for muligheden for at gennemfre konkurrencereglerne og for selve reglernes effektivitet .
Derfor er jeg dybt bekymret over det ndringsforslag , der har til forml at udvide tavshedspligten til ogs at omfatte virksomhedernes interne jurister .
<P>
Der er dog et punkt , hvor jeg gerne vil undg misforstelser , for Kommissionen er helt bevidst om den gavnlige rolle , som de interne jurister kan spille ved at rdgive virksomhederne om konkurrencereglernes overholdelse .
Denne rolle bliver endnu vigtigere i forbindelse med den nye ordning , hvor virksomhederne skal foretage en mere systematisk vurdering af deres egne aftaler for ikke mindst at konstatere , hvorvidt de er i overensstemmelse med de undtagelsesbestemmelser , der er taget hjde for i artikel 81 , stk . 3 .
<P>
Sprgsmlet om tavshedspligten for de interne jurister opstr dog navnlig i forbindelse med de inspektioner , der har til forml at fastsl eksistensen af alvorlige restriktioner , som ikke opfylder betingelserne i artikel 81 , stk .
3. I denne sammenhng ndrer den reform , som Kommissionen foreslr , ikke den nuvrende situation p nogen mde .
Derfor skal vi fortsat tage hjde for , at til forskel fra de eksterne jurister er de interne jurister ansat af virksomheden og underlagt dens ledelse .
De er i et ansttelsesforhold , og mske befinder de sig ogs i en interessekonflikt mellem deres loyalitet over for arbejdsgiveren og overholdelsen af de etiske bestemmelser .
Desuden er den interne kommunikation mellem den jurist , der er ansat i virksomheden , og dennes arbejdsgiver s omfattende og s uadskillelig fra rdgivning af rent forretningsmssig karakter - som er noget andet end den juridiske rdgivning - at virksomhedernes interne juristers ret til tavshedspligt risikerer at give stor mulighed for at skjule bevismateriale .
Hvis kommunikationen mellem en virksomheds interne jurister og de andre ansatte blev omfattet af tavshedspligten , ville det g alvorligt ud over Kommissionens befjelser til at gennemfre bestemmelserne .
<P>
Med hensyn til denne specifikke problematik noterede jeg mig de udtalelser , som hr .
Evans og hr .
Rovsing kom med for lidt siden , og som tog sigte p en kompromislsning . For mit vedkommende kan jeg forsikre Dem for , at sfremt ndringsforslag 10 bliver forkastet , vil Kommissionen give afkald p at betragte beviserne i sdanne dokumenter som en skrpende omstndighed ved plggelsen af konomiske sanktioner .
Hvis det bliver tilfldet , kan jeg love , at jeg vil foresl Kommissionen flgende bestemmelse : " I fremtidige tilflde vil Kommissionen , nr den fastlgger belbet p en konomisk sanktion , der skal plgges en virksomhed , i overensstemmelse med retningslinjerne for beregningen af de bder , der plgges i henhold til artikel 15 , stk . 2 , i forordning nr .
17 og artikel 65 , stk . 5 , i EKSF-traktaten , ikke betragte det som en skrpende omstndighed , at der foreligger beviser for , at virksomhedens interne juridiske konsulenter havde advaret ledelsen om den ulovlige adfrd , som er genstand for Kommissionens beslutning .
"
<P>
Jeg hber , at dette lfte kan vre et kompromis mellem Kommissionen og dem , der anmoder om tavshedspligtens udvidelse til ogs at omfatte virksomhedernes interne jurister .
<P>
I hr . Evans ' betnkning sls det med rette fast , at retssikkerheden er vigtig for virksomhederne .
Bestemmelserne og deres gennemfrelse skal vre tilstrkkeligt forudsigelige .
<P>
En mere omfattende gennemfrelse af EU ' s konkurrenceregler fra de kompetente myndigheders side inden for rammerne af et netvrk med et tt samarbejde vil allerede vre et stort skridt for at sikre denne forudsigelighed i forhold til den nuvrende situation , hvor 16 konkurrencemyndigheder anvender forskellige lovgivninger .
<P>
Kommissionen indrmmer , at der under nogle omstndigheder kan vre et legitimt behov for at skabe klarhed i enkle tilflde , hvor angivelserne , retningslinjerne og den eksisterende retspraksis ikke altid giver et svar .
Det er dog af afgrende betydning , at man undgr enhver form for bestemmelse , som kan indebre en genindfrelse af anmeldelsessystemet .
<P>
ndringsforslaget til artikel 10 vkker bekymring i den henseende .
For at supplere artiklen og gre den klarere str der i dette ndringsforslag , at Kommissionen kan vedtage beslutninger , som fastslr , at der ikke er tale om en overtrdelse af artikel 81 og 82 , navnlig sfremt aftalerne indebrer en konomisk risiko eller en betydelig investering af kapital .
Dette ndringsforslag ville udelukkende kunne godkendes , hvis Kommissionen ikke i praksis var tvunget til at vedtage beslutninger om , at der ikke er tale om en overtrdelse , hver gang der stod betydelige investeringer p spil .
<P>
Kommissionen er af den opfattelse , at den bedste mde at sikre forudsigeligheden p i de enkelte tilflde er at indfre et nyt instrument , nemlig vedtagelsen af udtalelser .
Kommissionen har allerede forpligtet sig til at indfre et lignende system , som giver den mulighed for at afgive begrundede skriftlige udtalelser , sfremt der er mangler i de eksisterende bestemmelser og i beslutningsprocedurerne .
Nr Kommissionen beslutter , om den skal afgive udtalelse eller ej , er investeringsniveauet i vrigt et af de vsentlige kriterier .
Det er mit indtryk , at virksomhederne er positivt stemt over for det foreslede system med afgivelse af udtalelser .
<P>
Hvad harmoniseringen af procedurerne og sanktionerne angr , er Kommissionens forslag baseret p den traditionelle indfaldsvinkel , som overlader det til medlemsstaterne at bestemme procedurer og sanktioner , nr det glder fllesskabsrettens gennemfrelse .
<P>
Jeg er enig med hr . Evans i , at det er nskeligt med flles procedurer og sanktioner , men Rom blev ikke bygget p n dag , og det gjorde Fllesskabet heller ikke .
Vores indfaldsvinkel gr ud p , at man skal starte med at indfre de grundlggende rammer og vente med en eventuel indfrelse af flles procedurer og sanktioner til en senere fase .
Nr frst vi har set , hvordan dette system fungerer , er det lettere at finde frem til de omrder , der giver anledning til praktiske problemer , og udarbejde nogle bestemmelser for at tackle dem p en effektiv mde .
<P>
Det sidste punkt , som jeg vil komme ind p , hr. formand , er de nationale dommere .
Jeg er overbevist om , at de fuldt ud vil vre i stand til at gennemfre konkurrencereglerne i deres helhed , ogs fordi de allerede spiller en vsentlig rolle med at gennemfre fllesskabsretten .
Desuden m vi ikke glemme , at for at sikre en konsekvent gennemfrelse af bestemmelserne er der i forslaget navnlig taget hjde for , at Kommissionen sammen med de nationale konkurrencemyndigheder har mulighed for at fremstte betragtninger som amicus curiae i forbindelse med domstolenes verserende sager .
De foreslede befjelser gr det muligt for Kommissionen at varetage offentlighedens interesse i en effektiv og konsekvent gennemfrelse af bestemmelserne ved at gre domstolene opmrksomme p vigtige sprgsml i forbindelse med bestemmelsernes fortolkning og anvendelse .
Eftersom retsvsenet er uafhngigt , er domstolene naturligvis ikke bundet af betragtninger , som amicus curiae fremstter , og de har under alle omstndigheder mulighed for at indbringe prjudicielle sprgsml for Domstolen .
<P>
Vi er klar over , at den foreslede reform mske krver , at dommerne tilegner sig nye kompetencer .
Konkurrencereglernes gennemfrelse kan nemlig vre et komplekst omrde .
Derfor er jeg helt enig med hr . Evans i , at sprgsmlet om dommernes uddannelse krver omhyggelig overvejelse .
Kommissionen kan give et grundlggende bidrag i form af materielle og menneskelige ressourcer .
Vi er ogs ved at undersge muligheden for at samarbejde med de nationale myndigheder p dette omrde og for at yde finansiering med udgangspunkt i de eksisterende uddannelsesprogrammer .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne slutte af med at rette en varm og dybtflt tak til Europa-Parlamentet for vores samarbejde p dette omrde , der er s vanskeligt , men - sdan som det fremgik af flere taler her i aftes - som ogs er af afgrende interesse for konomien og for de enkelte borgere , som De reprsenterer .
<SPEAKER ID=353 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Mellemfristet betalingsbalancesttte til medlemsstaterne
<SPEAKER ID=354 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0269 / 2001 ) af Andria for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets forordning om indfrelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet betalingsbalancesttte til medlemsstaterne ( KOM ( 2001 ) 113 - C5-0121 / 2001 - 2001 / 0062 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=355 NAME="Andria">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den betnkning , som jeg redegr for i dag , udspringer af Rdets forordning nr . 1969 / 88 om indfrelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancesttte til medlemsstaterne .
I henhold til traktatens artikel 119 ivrkstter Rdet en " gensidig bistandsydelse " i tilflde af , at en medlemsstat har vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance , da det flles markeds funktion ikke m bringes i fare .
Rdet kan ivrkstte denne mekanisme p initiativ af den medlemsstat , som er i vanskeligheder , eller p Kommissionens initiativ .
<P>
Dette instrument er frst og fremmest kendetegnet ved - det er det i det mindste beregnet p - at der kan ydes hurtig bistand , og betingelsen for det ln , der ydes , er , at medlemsstaten skal trffe alle de konomipolitiske foranstaltninger , som gr det muligt at genskabe en acceptabel betalingsbalancesituation .
I betragtning af mekanismens ikrafttrdelsesdato - 25. juni 1988 - kan man ikke sige , at den er blevet anvendt srligt tit .
Den er kun blevet anvendt to gange , nemlig i 1991 , hvor der blev ydet et ln p 2,2 milliarder euro , hvoraf kun 1 milliard blev udbetalt , og i 1993 med et belb p 8 milliarder euro , hvoraf kun de frste trancher blev udbetalt .
<P>
Umiddelbart er det tydeligt , at meget af den EU-sttte , som medlemsstaterne tilbydes , ikke bliver anvendt fuldt ud . Det skal desuden nvnes , at nogle medlemsstater ikke bruger strukturfondene .
Det ville mske vre hensigtsmssigt med et strre kendskab hertil for at ansvarliggre medlemsstaterne og opfordre dem til at udnytte de tilbudte muligheder bedre .
<P>
For at komme tilbage til betnkningen skal det understreges , at efter kofin-Rdets konklusioner af 13. oktober 1997 og i overensstemmelse med artikel 12 i den gldende forordning forelagde Kommissionen en rapport for Rdet og Parlamentet om bibeholdelsen af dette instrument .
Det skal i den forbindelse nvnes , at baggrunden for denne holdning er , at mekanismen udelukkende kan anvendes af medlemsstater , som ikke deltager i tredje fase , og dette ville sledes kunne ske gentagne gange i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Vi besluttede under alle omstndigheder at stte loftet ned fra 16 milliarder euro til 12 milliarder euro , sdan som der str i ndringsforslag 2 , betragtning 8 . Rdet trffer afgrelse efter ogs at have hrt Europa-Parlamentet - ndringforslag 3 , artikel 9 - og undersger hvert andet og ikke tredje r - ndringsforslag 4 , artikel 11 - hvorvidt mekanismen skal tilpasses .
Det er sledes ogs muligt at foretage efterflgende ndringer af det planlagte loft .
<P>
Vi sttter ligeledes Budgetudvalgets ndringsforslag - nemlig ndringsforslag 1 , betragtning 6 a ( ny ) - der tager sigte p at oprette en beskyttelsesmekanisme mod potentielle risici i forbindelse med manglende indfrielse og tilsvarende anvendelse af garantien .
Vi er dog af den opfattelse , at denne mulighed er meget teoretisk .
Hvad udvidelsen angr , er de nye stater , der er p vej til at blive optaget i EU , begyndt at gre en betydelig indsats for at f orden i deres regnskab og betalingsbalance .
Fllesskabsbudgettet synes at vre beskyttet mod de ln , der er ydet til tredjelande i forbindelse med garantifondmekanismen .
Der er tale om en tilsvarende mekanisme , men med frre finansielle forpligtelser , ogs nr det glder finansieringen af lande , som ikke deltager i tredje fase .
<P>
Der kan drages flgende konklusioner .
For det frste er de ln , der ydes , garanteret 100 % af fllesskabsbudgettet .
For det andet dkkes risikoen for manglende indfrielse , som aldrig kan udelukkes , af en passende beskyttelsesmekanisme .
For det tredje burde det indfrte instrument finde strre og bedre anvendelse i forbindelse med EU ' s udvidelsesproces . For det fjerde - og det er det sidste punkt - overlades lnenes forvaltning til ECB , som aflser Kommissionen , der tidligere havde denne opgave .
<SPEAKER ID=356 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter Kommissionens nuvrende forslag , som sigter p at forenkle og modernisere ordningen for den mellemfristede betalingsbalancesttte til medlemsstater , der ikke tilhrer eurozonen .
Det forhold , at kun tre lande , Storbritannien , Sverige og Danmark , kommer til at drage fordel af denne mekanisme , og det forhold , at dette instrument kun er blevet taget i brug to gange siden dets ikrafttrden i juni 1988 , berettiger , at det globale lnebelb reduceres fra 16 til 12 milliarder euro .
Vi sttter ogs andre forslag , eksempelvis Kommissionens mulighed for at gennemfre swap-operationer , anerkendelsen af Det konomiske og Sociale Udvalgs rolle og at stttemekanismen gres forenelig med en eventuel bning af en ultrakortfristet kreditlinje hos Den Europiske Centralbank .
<P>
Der er imidlertid tre problemer , som jeg gerne vil hre hr. kommissr Pedro Solbes Miras mening om .
For det frste : Vil forslaget om ogs at lade denne mekanisme omfatte udvidelseslandene ikke kunne betyde uligevgt p de kommende medlemsstaters betalingsbalancer p grund af de substantielle strukturreformer , som skal gennemfres for at gre tiltrdelsen mulig ?
Derfor m der allerede nu overvejes mekanismer til at hndtere disse situationer .
For det andet : Kan og skal denne mekanisme glde for ansgerlandene allerede i frtiltrdelsesperioden ?
Og endelig : Hvad er fordelen ved , at Kommissionen og ikke Den Europiske Centralbank nu skal forvalte disse ln ?
<P>
Idet jeg p forhnd takker for de svar , som kommissren mtte give , takker jeg ogs hr . Andria for hans betnkning .
<SPEAKER ID=357 NAME="Solbes">
Hr. formand , mange tak til hr . Andria for hans betnkning om ndring af forordningen om indfrelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet betalingsbalancesttte til medlemsstaterne .
<P>
I Deres indlg har De rejst en rkke sprgsml , som jeg gerne vil afklare .
<P>
Det frste er , om denne mekanisme kan udvides til at omfatte ansgerlandene .
De ved godt , og det fremgr klart af Deres betnkning , at man ikke kan anvende njagtigt den samme model p ansgerlandene .
Dette system anvendes p medlemsstaterne .
Noget andet er , om vi kan anvende denne mekanisme p ansgerlandene , nr de har undertegnet tiltrdelsesaftalerne , men fr de har ratificeret . Alts mens det er ndvendigt at forbedre strukturtilpasningsprocedurerne for deres konomier .
<P>
Betyder dette s , at ansgerlandene ikke kan f nogen bistand til at lse eventuelle problemer p det omrde ?
Slet ikke .
Vi anvender fortsat systemet med makrofinansiel bistand , som kan anvendes til ansgerlande p lige fod med andre tredjelande .
<P>
Vi mener , at det er modellens logik , og vi mener , at hvis vi ndrede systemet i et forsg p at give ansgerlandene en srbehandling under forhandlingerne , ville vi ikke bare skabe tvivl om , hvilke lande vi anvender det p , vi ville ogs skabe tvivl p de finansielle markeder , hvis liberaliseringen af kapitalbevgelser kunne skabe risici , som tvang os til at ivrkstte en udligningsordning .
<P>
Derfor mener Kommissionen , at det er meget mere logisk at bibeholde systemet , som det er i jeblikket , i sikker forvisning om , at ansgerlande med problemer vil modtage sttte gennem systemet med makrofinansiel bistand .
Vi mener , at enhver anden model ville give anledning til forvirring p det finansielle marked og ville skabe flere problemer i stedet for at bidrage til at lse dem , der er .
<P>
Det andet punkt , De har fremhvet , er sprgsmlet om , i hvilket omfang den nye model , der ivrksttes , kan indvirke negativt p fllesskabsbudgettet .
P det omrde , tror jeg ikke , at der er nogen vanskeligheder .
De ved godt , at vi har en model , som ikke udgr garantier . Snart taler vi om makrofinansiel bistand til tredjelande , snart om langfristet bistand inden for Fllesskabet .
<P>
Det er rigtigt , at vi yder makrofinansiel bistand til nogle tredjelande i vanskeligheder .
Det er ogs rigtigt , at vi yder den i samarbejde med andre internationale finansielle institutioner og anvender programmer , som de er blevet enige om .
Erfaringen viser , at der normalt ikke opstr betalingsvanskeligheder .
Der er imidlertid en lille risiko , som ikke m undervurderes .
Derfor oprettedes garantifonden , som gr det muligt at lse problemerne i tilflde af manglende betaling .
Og det system skal bibeholdes .
<P>
Det er ndvendigt at oprette en tilsvarende garantifond for langfristet bistand til Unionens medlemsstater .
Efter vores mening er den situation ikke fornuftig , hverken nu eller i fremtiden .
Nr vi taler om langfristet bistand eller langfristede ln til EU ' s medlemsstater , taler vi selvflgelig om lande med plidelige finansielle strukturer indpasset i fllesskabsforpligtelserne , og derfor er der ingen risiko for manglende betaling .
<P>
Vil risikoen vre strre for ansgerlandene end for de nuvrende medlemsstater , nr de bliver medlemmer af EU ?
Efter min mening , nej .
Opfyldelsen af forpligtelserne som flge af udvidelsen vil bl.a. medfre et samarbejde om overvgningssystemerne , som betyder , at vi ikke blot kan hjlpe dem med at ndre og forbedre deres finansielle systemer , men ogs kan f alle de ndvendige garantier for , at deres situation svarer til de nuvrende medlemmers .
Derfor mener vi ikke , at det er ndvendigt at ndre systemet p det omrde .
<P>
Vi mener , at ansgerlandene allerede vil vre medlemmer af EU , nr systemet kommer til at glde for dem , og derfor vil det ikke vre ndvendigt med srlige garantiforanstaltninger .
Hvis de skal modtage makrofinansiel bistand , mens de er ansgerlande , vil modellen for makrofinansiel bistand blive anvendt .
<P>
Det tredje sprgsml , som De har rejst , gr ud p , hvem der skal ivrkstte denne type bistand , Den Europiske Centralbank eller Kommissionen .
Det er et teknisk problem .
Det er ikke lst , men jeg tror ikke , at det bliver noget strre problem . Der er fordele og ulemper ved de enkelte modeller , hvad angr sammenhng og smidighed , og jeg hber , at Rdet finder en lsning .
Men Kommissionen ser det ikke som noget strre problem .
<P>
Deres sidste sprgsml gr ud p , i hvilket omfang Europa-Parlamentet kan deltage i tildelingen af denne mellemfristede betalingsbalancesttte .
Den mekanisme , som er blevet ivrksat nu , er baseret p en grundlggende id , nemlig uopsttelighed .
Nr vi taler om betalingsbalancevanskeligheder , taler vi om beslutninger , som skal trffes hurtigt . Og desuden med tilstrkkelig teknisk sttte , som sikrer , at de finansielle markeder vurderer den beslutning , der bliver truffet , positivt .
<P>
Hvad angr uopsttelighed , er det i den nuvrende model sdan , at Rdet trffer afgrelse p forslag af Kommissionen efter forudgende rapport fra Det konomiske og Finansielle Udvalg .
Vi mener , at den model gr det muligt for os at handle hurtigt og ogs at f den ndvendige tekniske sttte , s ln eller bistand vurderes positivt af markedet .
Br Europa-Parlamentet deltage i denne model ?
Efter min mening er det ikke tilfldigt , at traktaten ikke inddrager Europa-Parlamentet som en institution , der skal hres forudgende .
Jeg mener , at det netop er en flge af iden om uopsttelighed .
Men det betyder under ingen omstndigheder , at Europa-Parlamentet ikke har ret til at modtage alle informationer og f besked om , hvilke beslutninger der bliver truffet og hvorfor .
<P>
Efter min mening kunne vi forbedre systemet ved at give Europa-Parlamentet besked , s snart disse beslutninger er truffet , s det kender dem i alle enkeltheder , ved , hvorfor de er truffet , og kender deres fulde ordlyd .
Det er heller ikke noget strre problem for os , hvis forordningen skal revideres i fremtiden , om 2-3 r , og det er klart , at hvis forordningen bliver revideret , skal Europa-Parlamentet spille den samme rolle som hidtil .
<P>
Jeg vil takke Dem alle sammen for Deres engagement i dette emne , som nogle gange er kedeligt , men jeg mener ogs , at det er vigtigt for os .
Vi br undersge de mekanismer , der , som De har sagt , giver os en sikkerhedsventil , hvis der i fremtiden opstr problemer i en medlemsstat som flge af udvidelsen , problemer , der skal lses effektivt under maksimal anvendelse af de procedurer , som fremgr af traktaten .
<SPEAKER ID=358 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Begrnsning af markedsfring og anvendelse af pentabromodiphenylether
<SPEAKER ID=359 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0271 / 2001 ) af Ries for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om 24. ndring af Rdets direktiv 76 / 769 / EF om begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( pentabromodiphenylether ) ( KOM ( 2001 ) 12 - C5-0018 / 2001 - 2001 / 0018 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=360 NAME="Ries">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg takke alle mine kolleger , der har deltaget i udvalgsdebatten om min betnkning og srlig skyggeordfrerne for de forskellige politiske grupper , fru Oomen-Ruijten , hr . Bowe , fru Schrling og hr .
Sjstedt . P bordet ligger sledes et forslag til 24. ndring af direktivet fra 1976 om visse farlige stoffer og prparater , der foreslr at forbyde markedsfring og anvendelse af pentabromodiphenylether .
<P>
Hvad taler vi helt njagtigt om ?
Pentabromodiphenylether er et flammehmmende stof , som for 95 % ' s vedkommende anvendes ved fremstilling af fleksibelt polyuretanskum til mbler og polstring .
Det anvendes f.eks. til nakkesttter i biler eller i beskyttelsesskum og emballage til elektriske og elektroniske dele .
<P>
Hvad angr pentaBDE , og hvor skadeligt det er for miljet og folkesundheden , er tingene meget klare .
En frste undersgelse , som de svenske myndigheder foretog i 1998 , viser en strk koncentration af dette stof i modermlk .
To udtalelser fra februar og juni 2000 fra Den Videnskabelige Komit for Toksicitet , kotoksicitet og Milj understreger , hvor skadeligt pentaBDE er ved udledning i miljet , da det er et persistent , biologisk akkumulerbart stof .
Det indebrer sledes en risiko for miljet og folkesundheden .
Det er alle udtalelser enige om .
Det er derfor logisk , at Kommissionen i januar foreslog at forbyde markedsfring og anvendelse af pentaBDE .
Det er liges logisk , at Parlamentets Miljudvalg har stemt for at bekrfte dette forbud .
<P>
Det andet stof er octabromodiphenylether , der berres direkte af direktivet p grund af den mngde rester af pentaBDE , det indeholder , nr det markedsfres .
OctaBDE anvendes isr som flammehmmende stof i plastikmbler og kontorudstyr .
Kommissionen har i dette tilflde foretrukket at holde sig til de endelige konklusioner fra den risikovurdering af dette stof , som stadig ikke er afsluttet .
Den har sledes besluttet at begrnse de tilladte mngder rester af pentaBDE i octaBDE til 5 % .
Jeg understreger , at Miljudvalget ikke deler denne holdning .
Det forekommer os faktisk totalt selvmodsigende at forbyde pentaBDE i frste omgang og derefter tillade , at det forekommer i efter vores mening betydelige mngder i andre kemiske produkter og stoffer .
Endvidere kan jeg sige , at de frste konklusioner af den igangvrende risikovurdering , som jeg har fet kendskab til , er negative og skulle bevise , at dette stof er skadeligt bde for miljet og folkesundheden , der undersges af henholdsvis engelske og franske eksperter , som jeg har rdfrt mig udfrligt med om dette emne .
Under hensyntagen til disse forskellige elementer har Miljudvalget , hr. formand , stillet et ndringsforslag , der skal udvide forbuddet mod markedsfring til octabromodiphenylether ved streng anvendelse af forsigtighedsprincippet .
Det er vist ikke ndvendigt at erindre om , at forsigtigheden bestr i ikke at afvente det absolutte endelige bevis , i dette tilflde sledes det endelige resultat af risikovurderingen , nr der er tilstrkkelige saglige og hndgribelige elementer til at vise , at et stof kan have en skadelig virkning p folkesundheden og miljet .
Det er netop tilfldet med octaBDE .
<P>
Endelig for det tredje - og alle gode gange er tre - decabromodiphenylether , som er et flammehmmende stof af samme familie og i virkeligheden udgr 80 % af denne familie af bromholdige stoffer og har en lang rkke anvendelsesmuligheder , ikke kun i elektrisk og elektronisk udstyr , men isr ogs i isolerings- og byggeprodukter og tekstiler .
Det skal understreges , at decaBDE er det eneste af disse tre stoffer , der slet ikke er nvnt i Kommissionens tekst .
Det forekommer mig imidlertid svrt og i virkeligheden umuligt - det kommer jeg tilbage til om et jeblik - at se bort fra decaBDE , selv om jeg i ndringsforslag 4 i min betnkning anmoder om en metode til vurdering af risiciene pr. familie og ikke individuelt stof for stof .
Miljudvalget har for at f sammenhng udvidet tekstens anvendelsesomrde til alle polybromodiphenylether .
Den respekterer herved til fulde Parlamentets afstemning for nylig om direktivet om elektrisk og elektronisk udstyr .
Mens vi afventer nrmere vedrrende den igangvrende risikovurdering af decaBDE , har jeg sammen med PPE- og PSE-Gruppen stillet ndringsforslag 16 , der kort sagt foreslr et forbud mod decaBDE fra den 1. januar 2006 , undtagen hvis risikovurderingen p en eller anden mde skulle hvidvaske stoffet og sledes konkludere , at decaBDE ikke vil give problemer .
Dette er en slags reversibilitetsklausul .
<P>
Mens jeg er ved ndringsforslagene , vil jeg bemrke , at jeg er imod ndringsforslag 9 til ndring af forslagets titel for at udvide det jeblikkelige forbud til markedsfring af decaBDE .
Jeg har egentlig ingen grundlggende filosofiske indvendinger mod ndringsforslag 12 , 13 og 14 , men jeg foretrkker Kommissionens oprindelige tekst .
Hvad angr de andre ndringsforslag fra Gruppen De Grnne og Den Europiske Fri Alliance , synes jeg , at min betnkning allerede medtager kritikken i ndringsforslag 11 af , at procedurerne for vurdering af risiciene og kontrol med de eksisterende stoffer er yderst trge og langsommelige .
Det sagde jeg et par ord om for lidt siden .
<P>
Til sidst kan jeg sige , at Rdets arbejdsgruppe vedrrende farlige stoffer og prparater mdes om en uge for at faststte de brede retningslinjer , der vil blive vedtaget af Rdet ( det indre marked ) den 27. september .
Jeg hber , at de vil fremme en tilnrmelse af Parlamentets og Kommissionens holdninger .
Jeg hber og tror ogs , at det er realistisk at f vedtaget dette forslag til 24. ndring af direktivet om visse farlige stoffer og prparater under andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=361 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke fru Ries for hendes gode og udmrkede betnkning .
Vi behandler i dag begrnsningerne ved markedsfringen og anvendelsen af visse farlige stoffer og prparater , isr flammehmmende stoffer ssom pentabromodiphenylether .
<P>
Risikovurderingen viser , som fru Ries netop sagde , at der er knyttet risici for miljet og sundheden til anvendelsen af pentabromodiphenylether , fordi dette bromholdige flammehmmende stof anvendes til produktion af mbler og polstring .
Af hensyn til sundheden og miljet skal markedsfringen og anvendelsen af pentaBDE og af alle artikler , som indeholder pentaBDE , forbydes .
<P>
Der er alternative flammehmmende stoffer . Derfor ges brand- og miljrisiciene ikke gennem dette forbud .
Hr. formand , bortset fra penta er der endnu to bromholdige flammehmmende stoffer p markedet , nemlig decaBDE og octaBDE .
Octa forarbejdes hovedsageligt i kontorudstyr af plastik og i dele af husholdningsapparater .
Ved behandlingen af direktivet om begrnsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr har Parlamentet udtalt sig for et gradvist forbud imod alle PBDE ' er ved bestemte anvendelser fra januar 2006 .
De eventuelle risici ved octa- og decaBDE undersges i jeblikket , og resultatet af denne undersgelse forelgges for Den Videnskabelige Komit om Toksicitet , kotoksicitet og Milj ved rets udgang .
<P>
Med hensyn til decaBDE , hvorom der endnu ikke er draget negative konklusioner , skal forbuddet efter PPE-DE-Gruppens mening vre uigenkaldeligt og afhngigt af resultaterne af risikovurderingen , der offentliggres ved rets udgang .
For octaBDE er jeg enig med fru Ries i , at anvendelsen af stoffet skal forbydes allerede nu , selv om risikovurderingen endnu ikke er afrundet .
De frste offentliggjorte resultater af risikovurderingen for octaBDE , som i jeblikket gennemfres i Det Forenede Kongerige med hensyn til flgevirkningerne for miljet og i Frankrig med hensyn til sundheden , viser , at der ved dette stof er tale om klare risici for sundheden og miljet .
Forsigtighedsprincippet faststter derfor , at der ikke skal ventes med et forbud imod dette stof , indtil de endelige resultater af undersgelsen er offentliggjort .
<P>
Hr. formand , af hensyn til sundheden , beskyttelsen af de europiske borgere og af miljet samt opretholdelsen af det indre marked skal der p grundlag af de hidtil offentliggjorte resultater af risikovurderingen for bromholdige flammehmmende stoffer og ud fra forsigtighedsprincippet faststtes et forbud imod penta- og octaBDE samt decaBDE , hvis risikovurderingen , som offentliggres ved rets udgang , viser , at der er knyttet risici til decaBDE .
<SPEAKER ID=362 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , frst vil jeg gerne komplimentere ordfreren for betnkningen , hvor det har vret vanskeligt at n en balance mellem hensynet til , hvad der helt klart er et meget vigtigt - og meget brndende - sprgsml om brandsikkerhed , og det vanskeligere , men mere langsigtede problem med skade p folkesundheden og miljet i fremtiden .
<P>
De stoffer , som denne betnkning drejer sig om , har klare og gavnlige brandhmmende egenskaber i materialer og produkter ssom mbler , der er fyldt med skum .
Men de har ogs vigtige negative egenskaber .
De er giftige .
De er bioakkumulerende hos dyr og i miljet i almindelighed , og de er endog , som det allerede er blevet sagt , fundet i menneskelig modermlk .
<P>
En aktion mod disse stoffer er efter mange medlemmers mening lnge blevet udsat p grund af de langsomme fremskridt med hensyn til risikovurdering , som man har arbejdet med under forordningen om eksisterende stoffer fra 1993 .
Det endelige resultat og offentliggrelsen af risikovurderingen for visse af disse stoffer venter vi stadig p .
Det hber jeg , Kommissionen noterer sig .
<P>
De generelle konklusioner er klare .
Disse stoffer , der er en potentiel trussel mod miljet , m der fres streng kontrol med .
Men man kan ikke se bort fra meget reelle og positive virkninger med hensyn til i vsentlig grad at reducere det antal ddsfald , der sker hvert r p grund af brand .
Derfor glder jeg mig over betnkningen .
Jeg giver min sttte til ndringsforslagene til denne betnkning , som tillader fortsat anvendelse af den mest stabile isomer , det vil sige decaBDE , indtil der foreligger en komplet risikovurdering for dette stof og dets reelle anvendelse , og risikoen herved er blevet vurderet med nogle konklusioner desangende .
Jeg anbefaler betnkningen til Parlamentet .
<SPEAKER ID=363 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg er virkelig glad for , at ordfreren , fru Ries , og behandlingen i Miljudvalget har skrpet Kommissionens forslag om brandhmmende bromholdige stoffer .
Vi har jo vidst , at pentaBDE , octaBDE og ogs decaBDE er resistente , toksiske og endda bioakkumulative , siden man fandt brandhmmende hjbromholdige stoffer langt oppe i fdekden .
Det er inden for svensk miljforskning , at man har konstateret , at ogs decaBDE er bioakkumulativ .
Hele gruppen skal derfor forbydes .
Forsigtighedsprincippet krver , at vi handler nu , og at vi ikke afventer den risikovurdering , som finder sted for jeblikket , og som man foreslr for decaBDE i ndringsforslag 16 . DecaBDE str nemlig for 80 % af brugen af brandhmmende bromholdige stoffer .
Hvis man skal vente med et forbud til 2006 , vil det indebre , at tonsvis af hjrisikokemikalier slippes ud i miljet , hvilket klart m vre i strid med forsigtighedsprincippet .
Jeg foreslr derfor , at vi stemmer for Gruppen De Grnnes ndringsforslag , som vil forbyde hele gruppen af brandhmmende bromholdige stoffer allerede nu .
<SPEAKER ID=364 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tilslutter mig lyknskningerne til ordfreren .
Alle har allerede nvnt , at det er en meget vanskelig sag , fordi der er forskellige interesser med stor lobbyaktivitet involveret , men ogs brandsikkerhed og beskyttelse af miljet og dets fremtid p langt sigt .
<P>
Det drejer sig sandsynligvis om en meget teknisk debat .
Pentabromodiphenylether .
What ' s in a name ?
Det vedrrer bromholdige flammehmmende stoffer , men ogs et meget samfundsrelevant emne .
De vrige talere har klart angivet , hvilke problemer det giver for miljet og sundheden .
OctaBDE og decaBDE er som flge af en syv r gammel forordning om risikovurdering medtaget som de frste p den frste liste over prioriterede stoffer for en risikovurdering .
Evalueringerne er endnu ikke afsluttet .
Da disse stoffer i almindelighed anses for farlige for miljet , forsinkes en bedre beskyttelse af mennesker og milj undvendigt , hvis man skal vente p konklusionerne af den trge risikovurdering .
Selv om jeg foretrkker et umiddelbart forbud imod bromholdige flammehmmende stoffer - og det ved kollegerne - sttter jeg alligevel kompromiset fuldt ud , fordi det er acceptabelt .
Det drejer sig om et umiddelbart forbud imod penta- og octaBDE og forbuddet i 2006 , medmindre - og det er vigtigt - der er bevis p stoffernes uskadelighed .
<P>
Det viser ogs , at vi befinder os p overgangen mellem den gamle politik om risikovurdering og den kemiske politik , som vi behandler i jeblikket , som skal muliggre hurtigere vurderinger , men isr at ansvaret herfor flyttes fra Kommissionen og medlemsstaterne til producenterne .
<P>
Denne sag viser endnu en gang , at den nuvrende kemiske politik med en stof for stof-vurdering vil tage mange r , og at staten derfor str i en meget svag position med hensyn til beskyttelsen af mennesker og milj .
Derfor anmoder vi om en hurtig reform , sdan som vi gr nu med hvidbogen om den kemiske politik .
<SPEAKER ID=365 NAME="Byrne">
Frst vil jeg gerne takke medlemmerne for deres interesse i dette forslag og i srdeleshed ordfreren , fru Ries , for hendes konstruktive arbejde .
<P>
PentaBDE er et brandhmmende stof , der benyttes til produktion af polyuretanskum til mbler og polstring .
Det frembyder en risiko for miljet , er bioakkumulerende og er blevet fundet i modermlk .
Som reaktion p resultaterne fra en risikovurdering under forordningen om vurdering af og kontrol med eksisterende stoffer stillede Kommissionen i januar i r forslag til et direktiv , der forbyder markedsfring og brug af pentaBDE .
<P>
Kommissionens direktivforslag dkker alle anvendelser af pentaBDE og genstande , der indeholder pentaBDE .
Det er en anvendelse af forsigtighedsprincippet p grund af bekymringen for forekomsten i modermlk af pentaBDE fra uidentificerede kilder .
<P>
Omkostningerne og fordelene ved det foreslede forbud er blevet omhyggeligt analyseret .
Der er passende alternativer til rdighed , bde i teknisk og konomisk henseende .
Jeg vil understrege , at forslaget ikke vil fre til strre risiko for brand eller strre risiko for miljet .
Jeg mener , det er en passende foranstaltning .
<P>
Direktivforslaget tager ikke kun hensyn til beskyttelse af miljet og forbrugernes og arbejdstagernes sundhed , men vil ogs beskytte det indre marked .
Det indfrer harmoniserede regler i medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere de ndringsforslag fra Parlamentet , som vil udvide rkkevidden af det foreslede direktiv til ogs at forbyde andre stoffer , f.eks. octaBDE og decaBDE ( ndringsforslag 1 , anden del af 2 , 3 , 6 , 7 , 9 , 10 , 11 , 12 , 13 , 14 og 15 ) .
Disse andre stoffer kan gres til genstand for senere forslag fra Kommissionen , nr risikovurderingen er afsluttet og forekomsten af sikre erstatningsstoffer er blevet analyseret .
<P>
Kommissionen kan heller ikke acceptere de ndringsforslag , der vil indfre forbud mod octaBDE og decaBDE , som skal glde fra 1. januar 2006 , hvis det ikke fremgr af risikovurderingerne , at disse stoffer ikke giver anledning til bekymring ( ndringsforslag 8 og 16 ) .
I overensstemmelse hermed vil stofferne blive totalt forbudt fra 2006 , hvis risikovurderingen giver anledning til bekymring , eller de vil forblive helt uden regulering , hvis risikovurderingen ikke giver anledning til bekymring .
<P>
Kommissionen gr ind for en mere nuanceret holdning , der vil indebre , at foranstaltningerne kan trde i kraft meget tidligere end 2006 .
Frdiggrelsen af risikovurderingen og analyserne af forekomsten af sikre erstatningsstoffer vil gre det muligt at udpege de former for anvendelse , der giver anledning til bekymring , og hurtigt at trffe foranstaltninger desangende .
Om ndvendigt kunne forsigtighedsprincippet anvendes ved et forbud mod sdanne anvendelser .
Da vurderingerne formodes at vre frdige i efterret 2001 , kunne de foranstaltninger , man vlger at fremme , trde i kraft et godt stykke tid fr 2006 .
<P>
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslaget om procedurer til risikovurdering under forordning 793 / 93 ( ndringsforslag 4 ) .
Dette ndringsforslag gr videre end det nuvrende forslag ved at indfre begrnsninger p markedsfring og anvendelse af pentaBDE .
<P>
Kommissionen kan i princippet acceptere at slette undtagelsen for pentaBDE i koncentrationer p mindre end 5 % i teknisk rent octaBDE fra forbuddet ( frste del af ndringsforslag 2 og ndringsforslag 5 fra Miljudvalget ) , da nye oplysninger fra producenterne tyder p , at octaBDE kan fremstilles uden pentaBDE .
<P>
For at opsummere vores holdning kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 5 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 1-4 og 6-16 .
Men Kommissionen kan principielt sttte frste del af ndringsforslag 2 .
<P>
Vi nsker at fortstte dialogen med Parlamentet , og jeg er overbevist om , at vi kan n en konstruktiv lsning .
<SPEAKER ID=366 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
12.00 .
<CHAPTER ID=15> Blod og blodkomponenter
<SPEAKER ID=367 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0272 / 2001 ) af Nistic for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om faststtelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning , testning , behandling , opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ndring af Rdets direktiv 89 / 381 / EF ( KOM ( 2000 ) 816 - C5-0034 / 2001 - 2000 / 0323 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=368 NAME="Nistic">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne rette en varm tak til vores udvalgsformand Caroline Jackson for det hurtige forlb , hun har givet denne betnkning , og en lige s varm tak til alle skyggeordfrerne , som jeg har haft et glimrende samarbejde med .
Jeg vil ogs gerne takke kommissrerne , reprsentanterne for de forskellige foreninger og alle de kolleger , som med deres kvalificerede ndringsforslag har medvirket til at forbedre dette vigtige og vanskelige direktiv .
<P>
Direktivet udfylder det tomrum , der hidtil har vret i EU , nr det glder standarder for blods kvalitet og sikkerhed .
Dette direktiv tager hovedsagelig sigte p at beskytte donorer og patienter ved endelig at gre det muligt for alle medlemsstaterne at rde over nogle ensartede bestemmelser , som sikrer den bedst mulige kvalitet og sikkerhed for blod , blodkomponenter og derivater , ikke bare for det blod , der er til rdighed i EU-landene , men ogs for blod , der importeres fra tredjelande .
<P>
Direktivet foreskriver en stadig ajourfring - som mindst skal finde sted en gang om ret - af de laboratorietest , der foretages for sygdomsfremkaldende bakterier og vira eller andre smittestoffer , og en ajourfring af de mest avancerede teknologier for at f en sikrere og mere effektiv sterilisering af blod og blodkomponenter .
Der er ligeledes taget hjde for henstillinger til medlemsstaterne for at fremme den videnskabelige forskning p dette omrde .
Et nyt EU-direktiv , som foreskriver de samme kvalitetsstandarder i de enkelte medlemsstater , vil muliggre blodets og blodkomponenternes frie bevgelighed mellem EU-landene og fjerne de unskede restriktioner for donorernes bevgelighed mellem de forskellige lande .
<P>
Der skal glde hje kvalitets- og sikkerhedsstandarder for alle blodtransfusionens faser , det glder bde tapningen , testningen med specifikke laboratorietest , indsamlingen , forarbejdningen , distributionen og brugen af humant blod og blodkomponenter .
<P>
Garantien for kvalitet og effektivitet br derfor omfatte blod- , blodkomponent- og plasmadonorernes egnethed , blodtransfusionsstrukturerne , lgernes , det tekniske personales og sygeplejerskernes kvalifikationer og uddannelse , systemerne til screening , kontrol og testning samt et system til sporing af blodets vej fra donor til patient .
Europa-Parlamentet har vedtaget , at den person , der er ansvarlig herfor , skal vre i besiddelse af en kandidateksamen i medicin og helst have specialiseret sig i hmatologi , transfusionsmedicin eller lignende discipliner .
<P>
For bedre at kunne forst , hvor vigtigt det er med en kontrol i hver enkelt fase , skal man desvrre huske de forfrdelige komplikationer , der har vret , og som der forhbentlig ikke bliver i fremtiden , ssom aids , infektioner med hepatitis B og C eller andre infektioner , som medfrer anafylaktiske eller endotoksiske chok , og som undertiden er ddelige .
<P>
Kommissionen har godkendt ordfrerens forslag om at fjerne bilagene , eftersom de drejer sig om et yderst vanskeligt omrde , som br ajourfres regelmssigt ved hjlp af et enkelt og fleksibelt system .
<P>
Endelig er princippet om , at enhver bloddonation skal ske p frivillig og ulnnet basis , blevet styrket af talrige ndringsforslag fra Parlamentet .
Efter min mening er det vigtigste dog at opfylde patienternes behov og krav , hr. kommissr .
Sfremt man straks og udtrykkeligt forbyder tilskyndelsesforanstaltninger til fordel for donorerne , risikerer man nemlig , at der opstr nogle meget store vanskeligheder for patienterne , eftersom der desvrre stadig er et begrnset antal donorer og manglende selvforsyning med blod i Europa , og disse vanskeligheder risikerer at have ddelig udgang .
Mangelen p blod og plasma er et velkendt problem i Europa .
<P>
Derfor hber jeg , at Parlamentet vedtager PPE- og ELDR-Gruppens ndringsforslag , som p den ene side bevarer princippet om , at bloddonation skal vre frivillig og ulnnet , men som p den anden side giver mulighed for en overgangsfase for indfrelsen af dette princip .
Det fremgr af et mundtligt ndringsforslag af Lisi , at inden udgangen af december 2008 skal alle donationer ske p frivillig og ulnnet basis .
Dette princip skal vre en mlstning , som de enkelte medlemsstater skal strbe efter at n , idet der ndvendigvis skal vre en gradvis overgang , s man undgr eventuelle katastrofer for menneskeheden .
<P>
Hvad det importerede blod angr , nemlig ndringsforslag 43 , ville det vre hensigtsmssigt at prcisere , at de kriterier , som dette ndringsforslag er baseret p , skal glde for blodets kvalitet og sikkerhed .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at garantien for hje standarder for blodets kvalitet , effektivitet og sikkerhed , sdan som der er taget hjde for i direktivet , vil give EU-borgerne en strre tryghed med hensyn til eventuelle behandlinger med blod , men den vil ogs give en strre tillid til EU-institutionerne og de nationale myndigheder .
<SPEAKER ID=369 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , en velordnet og derfor sikker blodforsyning er meget vigtig for de europiske borgeres sikkerhed .
Jeg er derfor glad for direktivet med de medtagne kvalitets- og sikkerhedsstandarder for tapning , testning , behandling , opbevaring og distribution af blod og blodkomponenter .
<P>
Jeg vil gerne lyknske Nistic med hans betnkning og den mde , hvorp han har forbedret lovforslagets struktur , men jeg er uenig med ham p t punkt .
Jeg mener - ligesom Nistic i vrigt - at der er to vigtige principper , som vi skal holde fast ved , og som jeg altid har slet til lyd for i forhandlingerne , i Parlamentet siden 1989 og fr den tid i Nederlandene .
Hvilke principper er det ?
Ud over selvforsyning inden for EU er det frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod og blodkomponenter .
<P>
Hr. formand , ndringsforslagene gr ind for , at donorer , der afgiver blod gratis , gerne m modtage et lille vederlag for deres anstrengelser .
Gratisprincippet er blevet behandlet meget i den forlbne periode , og jeg har en rkke bemrkninger hertil .
Blodets og blodkomponenternes sikkerhed er efter min mening det vigtigste , og det m vi ikke glemme .
Frivillig og vederlagsfri donation er et sprgsml om sikkerhed og ikke kun et tegn p menneskets godhed .
Sikkerheden ved vederlagsfri blodafgivning er sammenlignet med donationer p anden mde strre , og det er videnskabeligt bevist i forskellige lande og ikke kun i mit eget land .
<P>
Hvis der opstr mangel p visse produkter , som f.eks. er ndvendige for hmofilipatienter , s er det i orden at afhjlpe denne mangel gennem import af andet blod .
Hr. formand , hvis man piller ved dette princip , vil det virke forstyrrende p de offentlige blodbanker , som eksisterer i en rkke medlemsstater .
Jeg mener derfor , desvrre hr . Nistic , at der pilles for meget ved princippet i det kompromis , som De har udarbejdet .
<SPEAKER ID=370 NAME="Lund">
Hr. formand , frst en tak til Kommissionen , fordi den nu har spillet ud med en udmntning af de nye bestemmelser i Amsterdam-traktaten om faststtelse af standarder for kvalitet og sikkerhed for bl.a. blod og blodkomponenter .
Men ogs en tak til hr . Nistic for det arbejde , han har lagt i betnkningen .
Jeg synes , det er et flot stykke arbejde , og jeg er glad for , at vi igennem Miljudvalget kan bidrage til at forbedre direktivet .
Vi kan med de forbedringer , der er lagt op til fra Miljudvalgets side , give en yderligere sikkerhed og sikre en bedre kvalitet for blodet , lige fra tapningen og til og med distributionen .
Jeg synes ogs , at vi fr nogle vsentlige sprgsml slet fast . Frst og fremmest at blod er ikke en vare , der er underlagt de sdvanlige regler for fri handel .
<P>
Jeg synes med hensyn til selvforsyningen ogs , at det er vigtigt at f sagt , at vi med disse regler i det enkelte land og i EU som helhed kan prioritere selvforsyningssprgsmlet .
Donorblod fra egen population er klart den bedste lsning , og derfor vil jeg opfordre til , at alle lande fr opbygget et stort korps af donorer , som ser det som en personlig og en samfundsmssig opgave at give blod og plasma til hjlp for andre mennesker i deres eget samfund .
Mange lande har allerede etableret et sdant donorkorps .
Det kan rent faktisk lade sig gre at lave et sdant korps , og der er sledes ikke nogen undskyldning for de lande , som endnu ikke har gjort det .
Det er bare med at komme i gang .
Hvis man fr dette store donorkorps , s fr man ogs en get mngde blod og dermed mulighed for at sikre sig en egentlig selvforsyning med den bedste kvalitet af blod .
Det fr mig ogs til at sige et par ord om sprgsmlet om , hvorvidt det skal vre vederlagsfrit , som jo er det helt store sprgsml i denne sag .
Jeg mener , at blodgivning br vre vederlagsfri , sdan som ogs Europardet anbefaler det i sine retningslinjer , og sdan som Miljudvalget har anbefalet det .
Det synes jeg man skal sl fast af to grunde .
For det frste det etiske .
Et menneskes blod , vv og organer br ikke vre en salgsvare efter min opfattelse .
Det er den ene grund .
Og den anden grund er , at det giver den bedste sikkerhed og den bedste kvalitet , hvis man har vederlagsfri blodgivning .
Talrige undersgelser viser , at blod , der er doneret vederlagsfrit , har en bedre kvalitet end andet blod , og jeg synes , vi skal sige det , som det er : Det donorkorps , der bygger p frivillig og vederlagsfri blodgivning , er et andet end det korps , der bygges p , nr der er tale om betalt donation .
Jeg er i den forbindelse meget glad for den brede opbakning , som Miljudvalget har givet Europardets definition af frivillig og vederlagsfri blodgivning .
<P>
Der er dele af industrien , som har lobbyet strkt imod vederlagsfri blodgivning , og som sdvanlig har man ogs skubbet patienterne foran sig i sin lobbyisme .
Jeg synes , det er usmageligt , og jeg synes , at industrien i virkeligheden ganske kynisk bidrager til at hindre den ideelle situation for de patienter , der skal modtage blodet , nemlig at blod og plasma er doneret vederlagsfrit og dermed fra et fast og stabilt donorkorps .
Jeg synes , det er tankevkkende , at i de lande , hvor vi har vederlagsfri donation gennem et stort , stabilt donorkorps , der har vi rent faktisk ogs en selvforsyning af blod og plasma .
<P>
Men jeg vil da gerne til det , hr .
Nistic har sagt , tilfje , at jeg er glad for det mundtlige ndringsforslag , der er varslet til hr . Nistics ndringsforslag 75 , og at der efter min opfattelse ikke er nogen her overhovedet , der kunne drmme om at bringe en patient i en situation , hvor man ikke kan f blod eller plasma .
Naturligvis skal alle patienter kunne f det , men jeg tror , at vi gr patienterne den bedste tjeneste ved at lade blodgivningen vre vederlagsfri og dermed sikre den bedste kvalitet blod .
<SPEAKER ID=371 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske ordfreren , hr . Nistic , med gennemfrtheden og kvaliteten i hans arbejde , hans benhed og samarbejde med skyggeordfrerne .
<P>
Dette direktiv er vsentligt .
Det faststter for frste gang i fllesskabslovgivningen standarder for kvaliteten af og sikkerheden ved blodprodukter , hvad enten de er beregnet til blodtransfusion eller anvendes som udgangsmateriale til fremstilling af lgemidler .
Det skal ogs siges , at det muliggr bloddonorers og blodprodukters frie bevgelighed i EU .
Jeg vil sledes sige , at denne tekst er fremsynet og som helhed tilfredsstillende .
Jeg kan tilfje , at de vsentligste forbedringer fra Kommissionens afstemning alle gr i samme retning . De omfatter en styrkelse af kontrol- og inspektionsforanstaltningerne i hele blodtransfusionskden for at beskytte donorerne mod menneskelige fejl og modtagerne mod risikoen for eventuelt at f smittet blod .
<P>
Nr dette er sagt , er der i dag en anden trussel mod patienterne , nemlig mangelen p plasma og plasmaderivater i EU .
Derfor er Den Liberale Gruppe imod den ubetingede og jeblikkelige forpligtelse til at give gratis blod , det vil sige ndringsforslag 55 og 56 , der for vrigt synes at g imod enhver tanke om subsidiaritet .
For det frste fordi det ikke er det vederlagsfrie blod , der er i fare .
Vi har p intet tidspunkt sat sprgsmlstegn ved frivillighedsprincippet eller den uerstattelige sociale rolle , den frivillige donor spiller .
Det er sledes ikke det vederlagsfrie blod , vi stter sprgsmlstegn ved , men forpligtelsen til at give gratis blod .
<P>
Endvidere isr fordi disse ndringsforslag slet ikke tager hensyn til patienternes ngstelse .
Vi har indgende konsulteret patienter , der var srligt ngstelige , og sagt med en eufemisme , den afhngighed , der hvert r bliver lidt mere udtalt , af import fra USA af bl.a. plasma , og srlig bldere , der kan huske , at gratisprincippet p ingen mde har beskyttet dem mod virusinfektioner .
Det m i denne forbindelse ikke ske , at det bedste bliver det godes fjende .
Det er indlysende og yderst vigtigt , at blod ikke m vre en kilde til profit .
Vi har ved flere lejligheder gentaget dette i en del betragtninger og i det kompromisndringsforslag , vi har stillet sammen med PPE-Gruppen .
Det er et ml , der phviler medlemsstaterne p de betingelser og efter den tidsplan , der er fastlagt i ndringsforslag 75 , men at gre dette gratisprincip til en absolut betingelse for at give blod ville vre en katastrofe for patienterne , og jeg taler her om patienterne og ikke de erhvervsdrivende , hr . Lund , for vi har isr rdfrt os grundigt med og lyttet til blderne .
<P>
Det , der i virkeligheden tller her , er , at blodet er af den bedste kvalitet , og at direktivet sikrer dette , men hvad er kvalitet og sikkerhed vrd , hvis der ikke er blod til rdighed .
Jeg kan erindre om , at der er 7 millioner bloddonorer i Europa ud af 360 millioner indbyggere .
<P>
Min konklusion er derfor , hr. formand , at opfordre alle de politiske grupper til at sttte dette kompromisndringsforslag , der sikrer patienters frie adgang til blod og lgemidler , der er fremstillet med blod som udgangsmateriale , og som hver dag redder tusindvis af liv .
<SPEAKER ID=372 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , vi har lnge ventet p et direktiv om blodkvalitet , der er ndvendigt for at garantere de europiske bloddonorers og modtageres sikkerhed .
I lyset heraf gr min kollega hr . Nistics betnkning , der er blevet beriget med en rkke ndringsforslag , som udvalget har vedtaget nsten enstemmigt , i retning af bedre beskyttelse af folkesundheden ved bl.a. at krve bedre lgekontrol af donorerne og ved at styrke lgernes og blodcentrenes ansvar i alle faser fra tapning til opbevaring og ved anvendelse af blodderivater som udgangsmateriale til fremstilling af lgemidler .
<P>
Tilbage str , som vi lige har set , et sprgsml , der ikke er enighed om , nemlig vederlagsfrit eller ikke vederlagsfrit blod .
Vi er varme fortalere for det princip om gratis afgivelse af blod , der eksisterer i mange lande i Europa , uden at der mangler blod , og vi kan ikke acceptere , at der sttes sprgsmlstegn ved det af to vsentlige grunde .
For det frste kan vi ud fra et etisk synspunkt ikke g ind for tanken om at slge blod eller en hvilken som helst anden kropsbestanddel .
Menneskekroppen er ikke en handelsvare .
For vrigt finder vi det yderst upassende , at virksomheder skal kunne tjene p gratis afgivelse af blod .
For det andet kan vederlag for afgivelse af blod f negativ indflydelse p kvaliteten .
Donorerne kan p grund af den konomiske tillokkelse blive forledt til at bengte eventuelle helbredsproblemer , hvilket kan f tragiske flger for deres eget og modtagernes helbred .
De nylige oplysninger om de hundredtusinde kinesere , der for tiden er ramt af aids , fordi de har solgt deres blod , er en tragisk illustration heraf , og vi nsker ikke , at den samme situation en dag opstr i Europa .
<SPEAKER ID=373 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Nistic har fremsat en fremragende betnkning , som jeg indholdsmssigt sttter fuldt ud .
Det er ndvendigt , at der med dette direktiv bliver skabt en ensartet situation i medlemsstaterne med hensyn til sikkerhed og kvalitet af blod og plasma .
Betingelserne for det er identiske testmetoder , der er baseret p den aktuelle videnskabelige viden .
Uddannet personale skal sikre optimal sikkerhed for bde donor og modtager .
Et gennemskueligt system for sporing og mrkning skal srge for , at blodet kan spores hele vejen fra donor til patient og omvendt .
Dette bidrager ogs til , at risikoen for infektion minimeres .
<P>
Blodgivning sker frivilligt og vederlagsfrit . Det er et grundlggende princip , og sdan skal det blive ved med at vre .
I modstning til hr . Lund mener jeg , at der sikkerhedsmssigt ikke er nogen umiddelbar relation mellem blod , der er doneret vederlagsfrit , og betalt blod og sikkerhed og kvalitet .
Det afgrende er valg af donor og den kvalificerede testning .
Godtgrelsesudgifter til plasmadonorer i EU m ganske vist ikke udelukkes fremover .
Europa kan kun dkke 50 % af behovet for plasma .
Derfor bliver den anden del dkket med plasma fra USA , hvor donorerne s fr en godtgrelsesudgift !
Import af plasma fra donorer , der er blevet betalt , m ligeledes ikke forhindres med det nye direktiv .
Det vil uvgerligt fre til flaskehalse i forsyningerne , ogs med hensyn til de lgemidler , der bliver fremstillet af det .
Plasma er ndvendig til fremstilling af livsndvendige medikamenter som f.eks. koagulationsfaktor 8 og koagulationsfaktor 7 til bldere samt til immunoglobuliner for at forhindre infektion hos patienter med et medfdt nedsat immunforsvar .
Flaskehalse vil betyde en risiko for mange patienters helbred .
Denne situation vil jeg bede Dem have in mente under afstemningen .
<SPEAKER ID=374 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Hr. formand , sikkerheden og kvaliteten af blodprodukter har aldrig vret mere vigtig .
Hver uge hrer vi i EU den ene historie efter den anden om dette sprgsml .
Jeg tror , at alle medlemmer af Parlamentet nsker at berolige sig med viden om , at der findes et vist niveau af sikkerhed og kvalitet af blod og blodprodukter under hele transfusionsprocessen i medlemsstaterne .
<P>
For vores borgere betyder det , at det i den ulykkelige situation , hvor man f.eks. har vret ude for en ulykke under sin ferie og har brug for en blodtransfusion , kan garanteres , at kvaliteten og sikkerheden er den samme , hvad enten det er p en grsk  eller en skotsk .
Som vi alle ved , er den strste forskel mellem medlemsstaterne sprgsmlet om betalte eller ikke-betalte blodprodukter .
Jeg mener , at den foretrukne lsning br vre , at blod gives frivilligt .
Som European Blood Alliance har skitseret , anses frivillig og ubetalt afgivelse af blod og blodkomponenter som en gave fra raske borgere til dem , der er ndlidende .
Men hvad der er vigtigere , er , at EU ' s charter om grundlggende rettigheder forbyder at gre det menneskelige legeme og dele deraf til genstand for konomisk gevinst .
<P>
Vi er her i Parlamentet og inden for denne institution konsekvent get ind for frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod .
Alt tyder p , at forekomsten af vira og sygdomme , der kan overfres gennem blod , er hjere hos de donorer , der fr betaling , end hos dem , der giver blod uden at f betaling .
<P>
Men der er et problem , som jeg gerne vil fremhve .
Det er ndringsforslag 43 .
I Skotland og Det Forenede Kongerige har vi et srligt problem med Creutzfeld-Jakobs sygdom .
Mange bldere og folk med nedsat immunforsvar er afhngige af blodprodukter fra USA , fordi Skotland og Det Forenede Kongerige ikke lngere bruger plasma fra donorer fra Det Forenede Kongerige til at fremstille blodprodukter p grund af Creutzfeldt-Jakobs sygdom , men i stedet er afhngige af import af plasma fra USA .
<P>
Det mundtlige ndringsforslag , som fru Korhola har stillet til ndringsforslag 43 , er meget velkomment .
Jeg hber , at medlemmerne vil sttte det i morgen .
<P>
Afslutningsvis er sikkerheden , kvaliteten og standarden af blod og blodprodukter et vigtigt sprgsml , som vi m f lst .
Mske vil ordfreren under andenbehandlingen kunne organisere en mulighed for medlemmerne til at give blod uden for salen .
Vi medlemmer br trods alt foreg med et godt eksempel .
At give blod er en simpel borgerpligt .
<SPEAKER ID=375 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , jeg har en ven , der lever med aids , og det gr hans kone ogs , fordi han fik smittet blod ved en transfusion og s uden at vide det smittede sin kone .
Jeg kender risikoen og farerne og vigtigheden af kvaliteten og sikkerheden for vores blodforsyning .
Det er derfor , jeg glder mig over dette forslag , i srdeleshed min kollega hr . Nistics arbejde .
<P>
Men det ville vre en tragedie , hvis det blev delagt af et ndringsforslag , et ndringsforslag , som vil forvrre den kendte mangel p sjldne blodtyper og plasma .
Det vil vre en tragedie i meget bogstavelig forstand , fordi WHO ppeger , at der er 80 typer af primre immundefekter i verden , og man har vurderet , at ca . 50.000-90.000 mennesker i Europa lider af disse .
De fleste kan behandles , de fleste kan leve ganske gode liv , men kun hvis de hver tredje uge , s lnge de lever , fr en transfusion af immunoglobin , der kommer fra menneskelig plasma , og som holder dem i live .
<P>
Europa bruger 7 millioner l om ret , og 4 millioner l kommer fra donorer , der fr betaling .
Naturligvis ville vi alle foretrkke , at alle afgivelser var frivillige .
I Det Forenede Kongerige er de alle frivillige , men som vi har hrt , kommer der ikke plasma fra lokale donorer til blodprodukter p grund af den teoretiske risiko for , at en variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom kan overfres gennem blod .
Vi kan heller ikke tage det fra andre lande i Europa .
Det kan vre lige meget med blodbanker eller plasmabanker i Europa - vi kan ikke bruge blod fra lande i Europa , hvor der har vret kogalskab eller nye varianter af Creutzfeldt-Jakobs sygdom - s vi m g andre steder hen , og vi m i vid udstrkning forlade os p forsyninger fra USA .
Det Forenede Kongeriges sundhedsministerium har sagt , at der ikke er nogen acceptable alternative kilder .
Naturligvis indebrer en sdan import betalt blodafgivning , og der er absolut intet , der tyder p , at de er mindre sikre end dem , der er afgivet vederlagsfrit .
ndringsforslag 43 vil forbyde import af den slags plasma , som helt bogstaveligt redder liv , og jeg opfordrer Parlamentet til at sttte ordfrerens kompromisndringsforslag .
<SPEAKER ID=376 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , forslaget til direktiv om faststtelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning , testning , behandling , opbevaring og distribution af blod og blodkomponenter er srligt aktuel i betragtning af den seneste udvikling p det medicinske omrde og p folkesundhedsomrdet .
Ved at faststte nye standarder vil vi frst og fremmest ajourfre lovrammen for at f dkket omrder , som ikke er dkket af fllesskabslovgivningen , med strkere krav med hensyn til blod- og plasmadonorers egnethed og med oprettelsen af et kvalitetssikringssystem for blodcentre .
<P>
Der er to ting , jeg gerne vil fremhve , da jeg har forsgt at forbedre udvalgets forslag p disse omrder med henblik p at hjne sikkerheden for donor og for modtager af blodet eller blodkomponenterne .
Jeg taler om ndringsforslag 33 , der krver , at den ansvarlige p blodcentre som minimum skal vre i besiddelse af et eksamensbevis , der godtgr , at vedkommende har fuldfrt en lgeuddannelse , helst med speciale i hmatologi eller et tilsvarende medicinsk speciale .
Det andet vigtige punkt drejer sig om , at der i dag er en voksende mangel p blod .
I mit land er eftersprgslen steget , og ca. tre ud af 10 syge har behov for blod , og selv om der afgives strre mngder blod af frivillige , er importbehovet steget .
Med ndringsforslag 75 vil vi sge at hindre et totalt forbud mod incitamenter til at give blod , da det ud fra svel et medicinsk som et videnskabeligt synspunkt vil vre forkert at vre dogmatisk p et s vigtigt sundhedsmssigt omrde .
nsket om , at bloddonation skal vre frivillig , behver ikke at vre formuleret s absolut .
Medlemsstaterne og blodcentrene br have mulighed for at anvende incitamenter for at sikre tapning , testning , opbevaring og distribution af sjldne blodtyper og komponenter heraf , nr og sfremt det er ndvendigt .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere hr . Nistic for den fremragende indsats , han har gjort , og opfordre til vedtagelse af ndringsforslag 75 , som bevarer princippet om frivillig bloddonation , men giver medlemsstaterne og blodcentrene mulighed for at dkke eventuelle behov , og derfor er det helt korrekt set ud fra en medicinsk og en videnskabelig synsvinkel .
<SPEAKER ID=377 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , uenigheden om betalt donation i forbindelse med hr . Nistics udmrkede betnkning er et multidimensionalt , etisk og praktisk sprgsml , og det er meget mere alvorligt , end man p baggrund af forhandlingen kan f opfattelsen af .
Jeg stillede et ndringsforslag om vederlagsfri blodgivning sammen med fru Grossette , og det blev godkendt af udvalget .
Jeg appellerer til mine kolleger om ogs nu at sttte denne holdning .
Flere patient- og myndighedsorganisationer har appelleret til Parlamentet om , at vi ikke skal tillade kommercialisering af bloddonation .
Frst og fremmest er der tale om en sikkerhedsrisiko .
Hvis betalingssystemet tillades , ndres donorkorpsene , og de sammenlagte risici ges . Sammenlignende undersgelser viser , at betalte donorers sundhedstilstand er svagere .
Det er blevet ppeget her , hvor vigtige testene er , og det er godt .
Men f.eks. hiv-sygdommen har en skaldt vinduesfase , hvor virus ikke kan pvises ved en test .
<P>
Der er ogs tale om en etisk risiko .
Jeg vil gerne fremhve , at vi ogs har et ansvar for , hvorledes resten af verden kopierer vores praksis .
Hvis vi tillader , at der kan handles med blod , der er en del af menneskekroppen , skal man tage hjde for , at udviklingslandene flger det europiske eksempel .
Det vil fre til bervelse , men ogs ge risici .
Vi kender allerede nu et tilflde fra Kina , hvor der opstod en katastrofal tvivl om blodkvaliteten , da bloddonorerne fik betalt et efter deres ml enormt belb .
I strig er 200 shilling til donoren et symbolsk belb , men i steuropa en mrkbar indtgt .
nsker vi virkelig dette for andre og for os selv ?
<P>
For det tredje er der tale om risikoen for at vre skyldig i noget inkonsekvent .
Flere af EU-staterne har underskrevet aftalen om bioetik ( Convention of the human rights and biomedicine ) , der helt enkelt indeholder forbud mod at drage konomisk fordel af en menneskekrop og dele af den , inklusive blodet .
<P>
Jeg bengter ikke , at der er behov for plasma , og at mangel p det er en realitet .
Det er dog intellektuelt set urligt at bne hele dette omrde for markedskrfterne p grund af plasmamangel .
ndringsforlag 17 sikrer dog en tilstrkkelig mulighed for at refundere de udgifter , som skyldes donation af plasma , tabt fortjeneste og rejseudgifter .
Samtidig beder jeg kollegerne om at sttte det mundtlige ndringsforslag , som jeg stiller til ndringsforslag 43 .
Det tillader at ty til en dispensationsmulighed i de tilflde , hvor plasmamangelen virkelig bliver et uoverkommeligt problem .
<SPEAKER ID=378 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , der er to hovedsprgsml her . Det ene drejer sig om en tilstrkkelig forsyning , og det andet om en sikker forsyning .
For de hundredtusinder bldere og alle de patienter , der har en hel rkke forskellige sygdomme i immunforsvaret , er det livstruende problemer , som de hver dag str over for .
Jeg er enig - og der ingen i Parlamentet , der er uenige - i , at vi m fremme en kultur , hvor frivillig afgivning af blod er normen som det etisk rigtige i alle medlemsstaterne , men jeg m alligevel appellere til Parlamentet om ikke specifikt at udelukke betalt blodafgivning .
Lad os ikke udelukke det , nr det drejer sig om de sjldne blodtyper og den meget sjldne plasma samt plasmaprodukter , hvis det er ndvendigt at betale for at sikre tilstrkkelige forsyninger .
<P>
Det er ikke et sprgsml om , " hvis der mangler forsyninger " .
Det gr der allerede .
I dag kommer 40-50 % af de plasmaprodukter , der bruges hvert r af europiske patienter , fra plasmadonorer , der bliver betalt for deres tid og ulejlighed under denne langvarige proces .
Disse plasmaprodukter bliver , srlig i Det Forenede Kongerige og Irland , i vid udstrkning importeret fra USA fra betalte bloddonorer .
<P>
ndringsforslagene til dette direktiv , som der blev stemt om , og som blev vedtaget i Miljudvalget , vil f vsentlig indvirkning p folkesundheden .
De vil forhindre betaling til bloddonorer under alle omstndigheder og udelukke import af plasma og plasmaprodukter fra betalte donorer .
Der er ikke lngere noget hensyn til folkesundheden , der taler om at indfre et absolut krav om , at blodafgivning skal vre vederlagsfri .
Det var tilfldet i 1970 ' erne og 1980 ' erne , men det er det ikke lngere med vores screenings- og sterilisationsprocesser .
<P>
Kommissr Byrne , jeg vil gerne rette et sprgsml specielt til Dem , og mske kan De svare p det i Deres indlg : Overtrder de ndringsforslag , der blev vedtaget i Miljudvalget , EU ' s lovgivning , i srdeleshed forskellige afsnit af artikel 152 ?
Jeg henleder Deres opmrksomhed p artikel 152 , stk . 5 , der forhindrer fllesskabsaktioner , som kan pvirke nationale bestemmelser for afgivelse af blod .
Overtrder disse ndringsforslag faktisk EU ' s lovgivning ?
Lgernes organisationer og patientforeningerne i hele Europa anmoder os indtrngende om ikke specifikt at udelukke betalt blodafgivning .
<P>
Jeg komplimenterer hr . Nistic for hans udmrkede arbejde og anbefaler ndringsforslag 75 , der sikrer den rigtige balance .
<SPEAKER ID=379 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Ja , hr. formand , jeg vil lige gre n ting klart .
Den nederlandske hmofilipatientforening bad mig holde fast ved gratisprincippet , og det betyder derfor , at kolleger , som har slet til lyd for noget andet , sttter sikkerheden og handler i overensstemmelse med deres patientgrupper .
<SPEAKER ID=380 NAME="Byrne">
Hr. formand , lad mig frst sige , at jeg er meget taknemmelig for alt arbejdet p dette vigtige og ambitise direktiv .
Det er vigtigt , da det udgr vores frste direktiv baseret p de nye og styrkede bestemmelser i artikel 152 i traktaten og ambitist som et afgrende element i vores samlede sundhedsstrategi .
<P>
Lad mig , fr jeg gr over til detaljerne i det direktiv , vi har fet forelagt i dag , udtrykke min anerkendelse af det succesrige og vrdifulde arbejde i Europardet med hensyn til sikkerhed p blodomrdet .
Vores direktivforslag bygger p disse resultater .
<P>
Dette nye direktiv vil dkke blod og blodkomponenter , der ikke betragtes som lgemidler , for s vidt som det vil sikre et sammenligneligt niveau for kvalitet og sikkerhed hele vejen igennem blodtransfusionskden i alle medlemsstater .
Derudover faststter direktivet bestemmelser p fllesskabsplan angende et kvalitetssystem til blodtransfusionsstrukturer og til uddannelse af relevant personale .
<P>
Det glder mig at kunne notere , at de ndringsforslag , der drftes i dag , generelt sttter denne grundlggende holdning hos Kommissionen til sprgsml , der drejer sig om sikkerhed p blodomrdet , og den mde , hvorp dette br behandles p fllesskabsniveau .
Jeg psknner Parlamentets meget vrdifulde bidrag .
En strre del af ndringsforslagene drejer sig om forbedringer , uddybende forklaringer og nyttige tilfjelser til teksten , og jeg takker hr . Nistic og alle hans kolleger for deres bidrag .
<P>
Vi kan fuldt ud acceptere 29 ndringsforslag .
Derudover er der 23 ndringsforslag , der indeholder vrdifulde ider , som vi kan tilslutte os , men som ikke er fuldt acceptable , sdan som de foreligger nu .
Det skyldes enten , at de indeholder substantielle punkter , der er i modstrid med holdningen i dette direktiv , eller at de rejser juridiske eller tekniske vanskeligheder .
<P>
Med s mange ndringsforslag er det ikke muligt for mig at kommentere hvert enkelt for sig .
Derfor vil jeg koncentrere mig om fire afgrende omrder , hvor der er adskillige ndringsforslag , vi ikke kan acceptere , og hvor jeg mener , at det vil vre nyttigt med nogle opklarende bemrkninger om Kommissionens holdning .
<P>
For det frste er der de etiske sprgsml .
Vi er alle enige om , at princippet om frivillig , vederlagsfri afgivning af blod er af meget stor etisk vrdi .
Som fru Stihler har sagt , krves det i EU ' s menneskerettighedscharter , at man ikke skal kunne f finansiel vinding p dele af menneskekroppen .
Derfor glder jeg mig over og vil aktivt sttte ethvert bidrag , Fllesskabet kan yde til at n en omfattende anvendelse af dette princip .
Men vi m omhyggeligt analysere alle aspekter af sprgsmlet .
<P>
Jeg er besluttet p at sikre , at dette nye direktiv ikke ufrivilligt bidrager til mangel p behandlinger , der kan redde liv .
Forsyningen af blod og blodderivater ssom medicin udvundet af plasma , er et sprgsml om liv eller dd for mange patienter , som mange af Dem har sagt .
Meget af den plasma , der bruges til medicin i Europa , kommer ikke fra blod , der kan betragtes som " frivilligt og vederlagsfrit " i ordets strengeste forstand , og det er vanskeligt at se , hvordan man p kort sigt skal kunne erstatte disse leveringer .
Der er en klar fare for , at et forbud mod dem kan fre til alvorlig mangel p disse produkter .
<P>
Derfor mener jeg , det er for tidligt i realiteten at forbyde enhver afgivelse af blod , der ikke ligger helt p linje med definitionen " frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod " , som er nvnt i ndringsforslag 17 , og s vidt er jeg enig med hr . Nistic og med indlggene af fru Ries , fru Mller , hr .
Bowis og fru Doyle . Jeg tilslutter mig deres synspunkter og accepterer , hvad de har sagt i forbindelse med denne sag .
<P>
Derudover er jeg ogs i tvivl om retsgrundlaget for en bestemmelse om , hvordan blodafgivningen skal finde sted , og dette sprgsml blev ogs rejst af fru Doyle .
Artikel 152 i traktaten tillader ikke Fllesskabet at vedtage foranstaltninger , som " berrer ... nationale bestemmelser om donation " .
Det forekommer tvivlsomt , om en forpligtelse til at acceptere frivillig blodafgivning kun kan retfrdiggres med hensyn til en forget sikkerhed .
Srligt afhnger sikkerheden , nr det drejer sig om plasmaderivater , nu til dags langt mere af grundig screening og inaktiveringsprocedurer .
Sdan en bestemmelse kan derfor udfordres ved Domstolen p grund af mangel p et passende retsgrundlag eller p grund af subsidiaritet .
<P>
Af disse grunde kan jeg kun delvis acceptere ndringsforslag 55 og 56 .
Som jeg allerede har nvnt , er jeg parat til at drfte enhver lsning , der vil gre det klart , at en omfattende anvendelse af princippet om frivillig , vederlagsfri blodgivning er Fllesskabets centrale langsigtede ml .
<P>
ndringsforslag 1 , 3 , 7 , 8 , 12 , 60 og 61 har til forml at indfre deklarationer eller krav om hjere etiske normer p en eller andet mde .
De er bestemt alle vrdifulde at drfte og studere i detaljer , men fra vores synspunkt passer de ikke rigtig til dette direktiv , fordi de enten ikke er direkte forbundet med dets ml eller ikke har noget juridisk grundlag i traktaten .
<P>
Nogle af Dem har sagt , at der er strre sikkerhedsrisici ved blodafgivning mod betaling .
Mange af Dem har henvist til undersgelser .
Det , jeg har fet at vide , er , at det er gamle undersgelser .
Alle moderne undersgelser viser det modsatte .
I betragtning af , hvad jeg sagde tidligere i relation til andre sikkerhedsforanstaltninger ssom screening og inaktiveringsprocedurer , giver de den grad af sikkerhed , som er ndvendig i forbindelse med denne forhandling .
Det er ogs blevet antydet , at hvis vi fik for sm forsyninger , kunne de erstattes af import , men jeg m ppege , at importen bliver fra kilder , hvor der er givet betaling , s det underminerer selve det forml , de pgldende nsker at opn .
<P>
Fru Ries nvnte ogs , at hun var blevet kontaktet af blderforeninger og af andre , som havde fremhvet det samme .
Jeg br sige , at mine embedsmnd og jeg ogs er blevet kontaktet bl.a. af blderforeninger , som har opfordret os til ikke at g i retning af helt at eliminere forsyninger fra kilder , hvor der er givet betaling .
Jeg vil opfordre Parlamentet til at lgge sig dette meget p sinde , nr man overvejer , hvordan man skal stemme i dette sprgsml i morgen , og at flge den opfattelse , jeg giver udtryk for desangende .
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig og er helt enig i den opfattelse , som mange af Dem , der allerede har talt om dette sprgsml , har givet udtryk for .
<P>
Det nste sprgsml , jeg gerne vil berre , er direktivets rkkevidde .
Sidste del af ndringsforslag 13 har sammen med ndringsforslag 72 til forml at udstrkke direktivets rkkevidde til indsamling og testning af blod og blodkomponenter som rmateriale for lgemidler .
Kommissionen kan i princippet tilslutte sig dette , men man br opretholde juridisk klarhed med hensyn til de forskellige anvendelsesomrder for dette direktiv og 89 / 381 / EF om blod- og plasmaderivater .
Derfor bliver det ndvendigt at se p ordlyden i begge ndringsforslag igen i lyset af det endelige kompromis , som m indgs med Rdet .
<P>
Andre ndringsforslag indfrer termen " blodderivater " i direktivets tekst . Dette kan ikke accepteres , fordi det kan fre til sammenblanding med " lgemidler " .
<P>
Lad mig udtrykke det helt klart : Alt , hvad der laves af blod og bruges til medicinsk behandling af mennesker , br falde enten under dette direktiv eller det eksisterende direktiv 89 / 381 / EF .
Hvis der er nogen tvivl , vil Kommissionen igen se p de anvendte definitioner .
<P>
Det tredje punkt drejer sig om tekniske standarder .
Ordfreren har foreslet , at man skal fjerne de tekniske bilag fra direktivet og senere vedtage tekniske standarder ved hjlp af komitologi .
<P>
Jeg forstr denne holdning , og jeg er meget taknemmelig for tendensen i det arbejde , Kommissionen har gjort , og som vises i dette initiativ .
Medlemmerne af Parlamentet vil vide , at dette er et sprgsml , jeg har talt om fr i Parlamentet , og jeg er srlig glad for , at man ved denne lejlighed har vedtaget denne holdning .
Hvis Rdet kan acceptere denne lsning , vil mine embedsmnd straks begynde at formulere forslag til tekniske standarder for at sikre , at de bliver vedtaget , fr direktivet trder i kraft .
<P>
Lad mig ogs forsikre Dem om , at mine embedsmnd ikke vil forsge at genopfinde den dybe tallerken , nr de forbereder den almindelige tilpasning af de tekniske standarder i overensstemmelse med videnskabelige og tekniske fremskridt .
Vi vil fuldt ud benytte Europardets pionerarbejde .
<P>
Det vil ikke vre muligt at fje noget til og yderligere komplicere disse procedurer p et omrde , hvor der skal trffes to hurtige beslutninger for at beskytte folkesundheden .
Af denne grund kan jeg kun delvis acceptere ndringsforslag 68 og 71 , og jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 69 .
<P>
ndringsforslag 39 og 41 , der henviser til et andet direktiv eller ISO-standarder , som reference for standarder , der er indfrt under dette direktiv , kan ikke accepteres .
Nr Kommissionen stiller forslag om at ajourfre standarderne , vil den automatisk tage hensyn til alle relevante eksterne standarder og EU-standarder .
At nvne nogle p bekostning af andre ville forrsage juridiske problemer ved anvendelsen eller tvinge Fllesskabet til at anvende standarder , der er fastlagt uden for dens juridiske rammer .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 22 , der indfrer en definition af sporbarhed , som efter min opfattelse ikke blot er for generel , men desuden ikke er dkket af traktaten .
ndringsforslag 44 , der indfrer et universelt donoridentifikationssystem , som bde er bekosteligt og alt for ambitist og undvendigt , er heller ikke acceptabelt .
<P>
Endelig er der kvalifikationerne for blodtransfusionsstrukturpersonalet .
ndringsforslag 33 vil medfre den begrnsning , at kun folk med en lgeuddannelse kan blive " ansvarlige personer " .
Det er for restriktivt og kan ikke accepteres .
" Den ansvarlige person " har iflge forslaget administrative og forvaltningsmssige opgaver i forbindelse med anvendelsen af direktivet og har ikke noget medicinsk ansvar som sdan .
Men igen str det medlemsstaterne frit for at indfre yderligere krav med hensyn til kvalifikationerne hos " den ansvarlige person " .
<P>
For at opsummere er der af de grunde , jeg har nvnt , 19 ndringsforslag , der ikke er acceptable .
Det er ndringsforslag 1 , 3 , 6 , 7 , 8 , 12 , 19 , 20 , 22 , 30 , 33 , 39 , 41 , 44 , 47 , 60 , 61 , 69 og 73 .
52 ndringsforslag er helt eller delvis acceptable .
<P>
De flgende 23 ndringsforslag er delvis acceptable : ndringsforslag 2 , 5 , 10 , 13 , 14 , 15 , 17 , 21 , 27 , 28 , 32 , 35 , 43 , 46 , 55 , 56 , 62 , 66 , 67 , 68 , 70 , 71 og 72 .
De resterende 28 ndringsforslag kan accepteres fuldt ud , inklusive ndringsforslag 75 , det skaldte kompromisndringsforslag .
<P>
Lad mig endelig gentage min psknnelse af alt det konstruktive arbejde , som ordfreren og udvalget og alle De , som er til stede her , har gjort .
Mange af ndringsforslagene forbedrer forslaget .
Og hvad angr de elementer , hvor der stadig er vanskeligheder , er Kommissionen stadig parat og villig til at hjlpe Dem til hurtigt at finde lsninger .
Faktisk viser det forhold , at Kommissionen helt eller delvis kan acceptere 52 af de 71 ndringsforslag vores villighed til at medtage Parlamentets vsentlige politiske bidrag og vores tillid til , at vi sammen vil vre i stand til at n dette vigtige ml og f det vedtaget s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=381 NAME="Lund">
Hr. formand , jeg skal gre det meget kort . Det ligner i vrigt en tanke , at vi skal have debat om blod her lige omkring midnat ved varulvenes tid , men lad det nu vre .
Prcis kl . 24.00 hrte jeg kommissr Byrnes sige - men det kan vre en oversttelsesfejl , s derfor vil jeg godt have det gentaget - at han ikke mener , at der er en bedre kvalitet og sikkerhed forbundet med blod , der kommer fra et stabilt og frivilligt donorkorps , som vi kender det i nogle af medlemslandene , til forskel fra det blod , man fr fra mennesker , der supplerer deres indkomst ved at afgive blod .
Det chokerer mig , at sundhedskommissren opfatter situationen sledes , s derfor hber jeg , at kommissren vil afkrfte det , jeg her har sagt .
Der er helt klart sikkerhed for , at blod fra det frivillige og stabile donorkorps af borgere , der gerne stiller sig til rdighed med blod til fordel for deres medmennesker i samfundet har en bedre kvalitet , end det blod , man fr fra mennesker , der vil supplere deres indkomst ved at afgive blod .
<SPEAKER ID=382 NAME="Formanden">
Jeg vil bede Dem om ikke at genoptage forhandlingen . De m hjst anmode kommissren om en prcisering eller stille ham et sprgsml .
<P>
Hr. kommissr , De har ordet .
<SPEAKER ID=383 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg ville vre meget ked af at chokere hr . Lund , og hvis jeg kan forklare mine tanker om dette , kan jeg mske berolige Dem .
<P>
Frem for at formulere det sdan , som De har gjort det , vil jeg sige , at det ikke ndvendigvis flger , at blod fra kilder , hvor der er ydet betaling , er mindre sikkert end blod fra kilder , hvor der ikke er ydet betaling , og de undersgelser , der er blevet foretaget i den senere tid af dette sprgsml , synes at sttte denne opfattelse .
<P>
Der er blevet henvist til nogle undersgelser , der gr i den anden retning , men det , jeg har fet at vide , er , at det drejer sig om ldre undersgelser , og det mere aktuelle synspunkt stemmer med det , jeg lige har givet udtryk for .
<SPEAKER ID=384 NAME="Nistic">
Hr. formand , jeg vil gerne bekrfte kommissr Byrnes meget velfunderede , serise og professionelle udtalelser .
Det er ikke nogen sikkerhedsfaktor , at der er tale om en frivillig donor .
Som endnu en videnskabsmand , nemlig hr . Trakatellis , s rigtigt sagde , afhnger sikkerheden af , hvor gode og avancerede testene er .
Vi bekymrer os i dag om prionerne , fordi der stadig ikke er nogen test , som er srligt avancerede , men kun en undersgelse , som blev offentliggjort i Nature .
Med dette fleksible og hurtige ajourfringssystem hber jeg , at ogs disse test snart kan give os sikkert blod , men det afhnger bestemt ikke af , om donoren har meldt sig frivilligt eller er blevet opfordret til det .
<SPEAKER ID=385 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Nistic .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.13 )
