<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , jeg vil nvne en lille fejl : I den engelske version af protokollen str der , at hr . Napolitano er formand for CONT - som jeg formoder er Budgetkontroludvalget .
Han er rent faktisk formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det er rigtigt , hr . Corbett , det vil blive rettet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , der er tale om et anliggende , der rammer Europa-Parlamentet mrkbart , og det i forbindelse med debatten om udvidelsen .
Det drejer sig om en erklring fra det tyrkiske udenrigsministerium vedrrende Poos-betnkningen om Cyperns tiltrdelse af EU .
I erklringen angriber det tyrkiske udenrigsministerium p en unfair og rekrnkende mde en kollega , der har fremlagt sin betnkning for det ansvarlige udvalg .
Udvalget vedtog betnkningen med kun to stemmer imod .
Jeg har forstelse for , at den parlamentariske udvikling i Tyrkiet endnu ikke er s vidt , at landet kan forst , hvad der str i betnkningen , og hvilket ansvar , hvis man m kalde det det , hr . Poos har ptaget sig .
Det er en betnkning fra Parlamentet .
Derfor kunne jeg ogs godt tnke mig en reaktion fra Parlamentets side p dette unfair angreb .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne give Dem et eksempel p den smaglse fremgangsmde og citere fra erklringens punkt 1 :
<P>
" Parlamentsmedlemmet er kendt , bde for sin opposition mod Tyrkiet og for sine private forbindelser til den cypriotiske regering . "
<P>
( DE ) Det er en rekrnkelse , der grnser til at vre en forbrydelse .
Jeg ser gerne , at det ikke er hr . Poos , men derimod Europa-Parlamentet og Kommissionen , der reagerer p denne anklage fra Tyrkiets side !
<P>
Mange tak , fru formand .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tak .
Det vil vi kigge nrmere p .
<P>
Der er ikke andre indlg til forretningsordenen .
<P>
Jeg vil blot fortlle hr . Helmer , at embedsmndene er i frd med at stte det britiske flag tilbage p dets plads .
Der var ganske rigtigt et problem med det britiske flag i morges , som vi har bestrbt os p at f lst jeblikkeligt .
<CHAPTER ID=2>
Situationen i Mellemsten
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg bede Dem undskylde min lille forsinkelse , men jeg kommer direkte fra Bruxelles .
Jeg hber , at De forstr . Tak .
<P>
Mine damer og herrer , som minister Louis Michel allerede hentydede til i forbindelse med sit mde for Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik den 28. august , har vi i flere mneder oplevet en optrapning af volden med det alarmerende resultat , at den gensidige tillid mellem parterne er brudt totalt sammen , og i felten har dette skabt en dyb flelse af afmagt hos alle de involverede befolkninger .

<P>
Der gr desvrre nrmest ikke en dag , uden at vi oplever blodige sammenstd og nye provokationer , hvilket udstter skabelsen af en vbenstilstand og et brud p den onde cirkel af repressalier p ubestemt tid , samtidig med at listen over ofrene bliver lngere og lngere .
Denne situation , som for nylig blev kaldt uhyrlig og oprrende af minister Vedrine , skaber selvflgelig dyb bekymring for stabiliteten i en region , der befinder sig klos op ad vores grnser .
Det internationale samfund kan ikke blive ved med at tolerere denne optrapning og br sl hrdt ned p de forvrrende faktorer som f.eks. terrorisme og selvmordsattentater , der udves af palstinensere i Israel .
Bortset fra , at disse terrorhandlinger er modbydelige , fordi de rammer uskyldige civile , fr de blot Israel til at udve en mere og mere repressiv politik .
<P>
De palstinensiske aktivisters angreb p israelere , hvad enten de er bosttere eller militrfolk , fra bebyggelser under palstinensisk kontrol , men ogs Israels overdrevne og uforholdsmssige magtanvendelse resulterer udelukkende i , at volden optrappes yderligere .
Anvendelsen af kampfly i boligomrder , den systematiske missilbeskydning af bygninger , der huser Den Palstinensiske Myndigheds politi- og sikkerhedstjeneste , og de mlrettede mord p palstinensiske aktivister er ikke overbevisende elementer i en freds- og sikkerhedsstrategi .
De israelske militre indtrngninger i de omrder , der er overget til palstinensisk kontrol , er hver gang et brud p de underskrevne aftaler .
Lukningen af palstinensiske institutioner i stjerusalem og isr lukningen af Orient House samt beslaglggelsen af arkiverne er politiske tiltag , som er lidet egnede til en fredsproces .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , hvis vi i dag ser p , hvilke perspektiver der er for genoptagelsen af en direkte dialog , hvor str vi s ?
Det er for det frste i en meget foruroligende kontekst med radikalisering af de forskellige parter , som er involverede i konflikten , at den israelske udenrigsminister , Shimon Peres , for nylig og offentligt foreslog at genoptage en direkte dialog med Den Palstinensiske Myndighed med det forml at nedbringe volden og srge for , at vbenhvilen overholdes . Det er to mlstninger , som indtil nu tilsyneladende har vret uopnelige .
Under et nyligt besg i regionen opnede den tyske udenrigsminister , Joshka Fischer , at den palstinensiske leder gik med til sdan et mde , alts mellem p den ene side Arafat og p den anden side Shimon Peres .
<P>
Vi hber , at det nuvrende ddvande med hensyn til sikkerheden kan brydes takket vre sdan et mde , som naturligvis skal forberedes meget grundigt , og som derfor m indledes med forskellige kontakter p lavere niveauer .
Det var i vrigt for at bidrage til denne forberedelse , at Unionens srlige udsending , ambassadr Moratinos , rejste til regionen i slutningen af august .
Han var desvrre ndt til at ndre sin opgave meget hurtigt , fordi der opstod et nyt voldscenter og nye spndinger som flge af Israels mord p lederen af den palstinensiske befrielsesfront , Abul Ali Mustafa , den 27. august .
Mordattentatet har resulteret i en meget voldelig konfrontation i den sydlige del af Jerusalem , hvor den jdiske koloni Gilo ligger , samt i udkanten af den palstinensiske Vestbred i omrderne Beit Jalla og Betlehem .
<P>
Under strkt internationalt pres og takket vre hr . Moratinos ' , hans sikkerhedsrdgivers og det europiske observatrholds meget intense penduldiplomati , men ogs takket vre direkte telefonisk kontakt mellem Peres og Arafat er der opstet en lokal vbenhvile , hvilket frte til , at den israelske hr trak sig ud af Beit Jalla om morgenen den 29. august .
<P>
I forbindelse med forberedelserne af et mde og en samtale mellem Peres og Arafat er den hjtstende reprsentant , Solana , sammen med ambassadr Moratinos ogs taget til regionen . Han ankom til Jerusalem sndag den 2. september .
Den 3. og 4. september frer han en rkke samtaler med de palstinensiske og israelske myndigheder .
Han underretter medlemsstaternes udenrigsministre om sit indtryk og sin evaluering p mdet i Genval , i nrheden af Bruxelles , den 8. og 9. september .
<P>


( FR ) Fru formand , mine damer og herrer , hvad angr EU ' s bestrbelser , vil jeg gerne understrege , at Belgien under sit formandskab har sat sig tre ml med henblik p at bidrage til en lsning af konflikten i Mellemsten , nemlig at fremme en absolut ndvendig kvidistancepolitik , hvis Unionen ikke vil diskvalificere sig selv i israelernes jne , at ge EU ' s tilstedevrelse i regionen , srligt ved en optimal udnyttelse af den goodwill , som EU ' s hjtstende reprsentant for FUSP , Javier Solana , har opnet efter sin deltagelse i Sharm el Sheikh-topmdet og via udarbejdelsen af Mitchell-kommissionens rapport , og endelig at ge samarbejdet mellem EU og USA i betragtning af den centrale rolle , som amerikanerne er kaldet til at spille i enhver lsning af konflikten i Mellemsten .
<P>
Lad os et jeblik vende tilbage til kvidistancepolitikken , hvis princip og berettigelse ikke altid forsts lige nemt .
Nogle gr s langt som til at foregive , at EU fremover br sttte de palstinensiske og arabiske synspunkter .
Det ser jeg som en stor fejltagelse .
For det frste , fordi vi m huske p , at en af vanskelighederne netop beror p , at Israel modstter sig enhver indblanding fra FN ' s side i lsningen af denne konflikt ved netop at pberbe sig den partiskhed , som denne verdensorganisation ville udve over for Israel , fordi de 22 lande i Den Arabiske Liga og de 55 medlemmer af Den Islamiske Konferences Organisation ville misbruge deres talmssige overlegenhed .
Forsgene p - og det drejer sig i dag om mere end blot forsg - alts det faktum , at man i Durban har sidestillet zionisme med racisme og dermed forvandlet den israelsk-arabiske konflikt til en race- og religionskonflikt p trods af , at det reelt drejer sig om en politisk konflikt , der kalder p en politisk lsning , har selvflgelig ikke gjort tingene bedre .
Heldigvis er det lykkedes FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , med sin langt mere nuancerede holdning personligt at vinde den hebriske stats anerkendelse og tillid .
<P>
Dernst er sprgsmlet , stadig med hensyn til kvidistancepolitikken , hvordan EU kan retfrdiggre sin forkrlighed for en af parterne i konflikten , nr den er forbundet med bde Israel og Den Palstinensiske Myndighed via partnerskabsaftaler ?
Den er for vrigt ogs forbundet med Syrien og Libanon inden for rammerne af Barcelona-processen , der bl.a. netop har til forml at oprette en zone for stabilitet , fred og fremgang i Euro-Middelhavsomrdet .
<P>
Endelig , mine damer og herrer , er kvidistancepolitikken i overensstemmelse med Oslo-aftalerne .
De udelukker faktisk enhver handling , der foregriber resultaterne af , og jeg citerer , " ngociations finales par lesquelles les parties ngocieront directement entre elles le rglement dfinitif de la question palestinienne " ( de endelige forhandlinger , under hvilke parterne direkte forhandler om den definitive lsning p Palstina-sprgsmlet ) .
<P>
Lad os nu efter at have nvnt formandskabets mlstninger se p , hvad der er kommet ud af EU ' s seneste bestrbelser .
EU har stttet rapporten fra den fact-finding-kommission , som i almindelig tale kaldes Mitchell-kommissionen , hvis anbefalinger blev offentliggjort den 21. maj i New York og godkendt af de to parter .
EU har ligeledes givet sin sttte til Tenet-planen om vbenhvile , der trdte i kraft den 13. juni efter begge parters godkendelse .
Hvad angr overholdelsen af denne aftale , ved vi godt , hvor vi str .
Men ikke desto mindre sigter denne plan mod at styrke sikkerhedssamarbejdet mellem de israelske og palstinensiske sikkerhedstjenester .
<P>
For at udfylde det tomrum , der er skabt af den manglende direkte dialog , er EU blevet enig om en tilstedevrelsesstrategi i omrdet via opretholdelsen af en uafbrudt strm af besg af hjtstende politiske ledere .
Som led i forberedelsen af det belgiske formandskab har vores udenrigsminister Louis Michel personligt besgt de seks lande , som var mest direkte involveret , under en turn p seks dage mellem den 18. og den 25. april .
<P>
Siden har hr .
Solanas og de forskellige udenrigs- og premierministres besg i omrdet fundet sted med jvne mellemrum , som de nylige turner blandt vores tyske og italienske kolleger vidner om sammen med dem , som den irske udenrigsminister og premierministeren fra Luxembourg har planlagt i den nrmeste fremtid .
P trods af en meget fyldt kalender hber formandskabet at kunne vende tilbage til omrdet p et tidspunkt , f.eks. i begyndelsen af november , hvis situationen tillader det .
<P>
Fru formand , jeg ville forsmme min pligt til at anerkende bestrbelserne hos diverse institutioner og personligheder i EU , hvis jeg ikke samtidig understregede den yderst aktive rolle , som kommissr Patten spiller for at sikre , at Den Palstinensiske Myndighed opnr mere end blot konomisk overlevelse .
Han gr selvflgelig langt mere end det .
Det er indlysende - og det er vi ikke tilstrkkeligt klar over - at EU til dags dato er den vigtigste donor i omrdet og for Den Palstinensiske Myndighed , og at situationen uden vores finansielle sttte og uden den guldgrube af fantasi og snarrdighed , som er ndvendig for fortsat at kunne stille tilstrkkelig likviditet til rdighed for denne myndigheds fortsatte virke , ville vre uendeligt mere vanskelig .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , under mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) den 16. juli definerede EU meget klart , hvad den forventer af de forskellige parter .
For at opn en ny fred i omrdet har EU mere specifikt stttet princippet om oprettelse af en upartisk overvgningsenhed , idet den regner med , at denne enhed skal tjene begge parters interesser .
Forslaget blev genoptaget den 21. juli i statschefernes korte erklring p G8-topmdet i Genova , som jeg gerne m nvne her .
De 15 fortstter deres overvejelser om , hvordan denne enhed skal fungere .
Endelig har der selvflgelig vret formandskabets erklringer p vegne af Rdet , nr vi har fundet det ndvendigt .
<P>
For at slutte af , fru formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , viser den morderiske galskab - der findes ikke andre ord herfor - som giver sig udslag i fortsatte voldshandlinger og terrorisme , sig hver eneste dag fuldstndig frugtesls , hvad angr at finde en lsning p krisen .
Den alvorlige undergravning af sikkerhedssituationen og den fuldstndige mangel p tillid mellem parterne gr sandsynligvis enhver drm om at se hovedaktrerne n frem til en selvstndig lsning p konflikten til skamme .
Hjlp udefra synes nu at vre uomgngeligt .
<P>
P dette plan ville en upartisk overvgningsenhed - selv en beskeden enhed - tjene begge parters interesser som garant for gennemfrelsen af Tenet-planen og en fuldstndig og jeblikkelig ivrksttelse af Mitchel-kommissionens anbefalinger i overensstemmelse med svel tidsplanen som de forskellige afdelinger .
<P>
( NL ) Mens vi afventer dette , m genoprettelsen af ro og orden betragtes som begge parters ansvar .
Det betyder , at de begge skal tage deres holdning op til revision .
P den ene side skal Den Palstinensiske Myndighed trffe foranstaltninger for at holde volden og terrorismen i ave , for ellers mislykkes den politiske proces .
P den anden side skal Israel skabe betingelser for , at man kan vende tilbage til forhandlingsbordet , isr ved hurtigst muligt at lempe alle de restriktioner , som den palstinensiske befolkning er underlagt .
Den endnu meget lokale vbenhvile , som blev aftalt , og som overholdes , i omrdet Beit Jalla Betlehem-Gilo den 28. august , skal konsolideres og udvides til andre konflikt- og spndingsomrder i Gazastriben og p Vestbredden .
<P>
bningen af en direkte dialog skal gre parterne i stand til - hvis situationen i omrdet stabiliseres - delvis at erstatte et krisekontrolscenario med et kriselsningsscenario .
Den delvise udvidelse og overholdelse af vbenhvilen er efter min mening det umiddelbare forml med den direkte dialog .
Det skal gres fra omrde til omrde , og der skal endvidere arbejdes p at forbedre palstinensernes leveforhold og arbejdsvilkr .
<P>
( NL ) Ovenstende er imidlertid ikke tilstrkkeligt .
Der skal ligeledes tilbydes et politisk perspektiv meget hurtigt .
Det politiske perspektiv findes i Mitchell-rapporten , som imidlertid kun er en mellemfase p vej imod en definitiv genoptagelse af forhandlingerne om en permanent vedtgt for de palstinensiske omrder .
Det er p hje tid , at vi vender tilbage til Oslo-aftalens nd og bogstav .
<P>
Vi m ikke glemme , at der takket vre denne aftale er opnet vigtige resultater , som bestemt skal sikres .
De nuvrende problemer skyldes ikke s meget aftalens mangler , men i hjere grad , at det ikke er lykkedes for parterne at overholde alle dele af aftalen .
<P>
( FR ) Endelig , fru formand , mine damer og herrer , kan man aldrig lgge tilstrkkelig vgt p , hvor mange dristige fremskridt der er blevet gjort i form af mulige lsninger p ekstremt delikate og komplekse sprgsml , hvis virkning i de to lejre faktisk er essentiel , p trods af at de endelige intensive forhandlinger , forhandlinger , der foregav at vre endelige , som fandt sted fra juli 2000 til januar 2001 fra Camp David til Taba , dels p grund af fejldispositioner hos samtlige involverede parter , dels p grund af kunstigt fastlagte tidsplaner ikke har frt til en rammeaftale .
Det er helt sikkert , at opstigningen vil blive meget hrd . Men vi m frst og fremmest sigte mod at genoprette den tabte tillid mellem de to parter , p den ene side , og p den anden side se p mulighederne for en tilfredsstillende lsning via forhandlinger .
Derfor skal de to parters regeringer hurtigst muligt erstatte den herskende pessimisme , som gennemsyrer den offentlige mening , der er rystet af dramaet , med hbet om en bedre fremtid baseret p sikkerhed , gensidig respekt og fred .
Kun en politisk proces , der konkret planlgger at bytte territorier for fred , som stter en stopper for besttelsen og giver mulighed for en levedygtig suvern palstinensisk stat , der er demokratisk og fredelig og engageret i sameksistens med Israel og selvflgelig sledes ogs klar til at anerkende denne ret til sameksistens med Israel , kun denne lsning kan i sidste ende sikre den sikkerhed , fred og stabilitet , som deres befolkninger nsker for den hebriske stat , men frem for alt for hele omrdet .
Vi kan ikke bje os , mine damer og herrer , for den fremskridende krigens og voldens logik hos bde den ene og den anden part .
Kampen bliver hrd , men vi m i gang .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Jeg takker ministeren og overlader straks ordet til kommissr Patten .
<SPEAKER ID=9 NAME="Patten">
Fru formand , ministeren har klart og fyldestgrende redegjort for situationen i Mellemsten , sdan som den ser ud lige nu , og som ministeren har sagt og alle i Parlamentet ved , er situationen i regionen get fra ondt til vrre , og den truer med at blive endnu vrre .
<P>
Da jeg overvejede , hvad jeg skulle sige her til formiddag , blev jeg atter slet af forskellen i styrken af de adjektiver og substantiver , vi bruger til at beskrive situationen , og styrken af de verber , vi bruger til at lse den .
Det er virkeligt et yderst vanskeligt problem .
<P>
Den fortsatte vold - iflge nyhederne her til morgen har der vret endnu et selvmordsbombeattentat i Jerusalem - og de endelse gensidige beskyldninger og afvisninger fra parterne , nr det glder om at stte sig ud over deres respektive klagepunkter og vlge fredens vej , er ikke blot dybt beklagelige , men ogs frustrerende for alle i det internationale samfund , som forsger at finde en vej ud af det nuvrende ddvande .
<P>
Som ministeren nvnte tidligere , har begge parter undladt at benytte sig af den mulighed , der l i anbefalingerne i Mitchell-rapporten , og som atter er at finde i Tenet-planen .
Igen kommer vi tilbage til , at der ikke er noget bedre grundlag for at stte en stopper for volden og for at bane vejen for en fredelig og gunstig fremtid end anbefalingerne i Mitchell-rapporten .
Hvad er alternativet ?
<P>
Alternativet er flere blodsudgydelser med en international strid , der er blevet til en bitter fejde , og fortsatte indirekte skader internationalt , som vi har set det i denne uge ved konferencen i Durban .
<P>
S hvad kan vi i EU gre under disse omstndigheder ?
Ministeren har meget klart beskrevet den yderst vigtige rolle , som formandskabet har spillet i et forsg p at mobilisere den internationale opinion omkring forslag , der byder p en vej frem .
Ministeren har ogs gjort opmrksom p de bestrbelser , som er gjort af alle EU ' s udenrigsministre og naturligvis af Javier Solana , som har forsgt at bringe israelerne og palstinenserne sammen og f dem til at vende tilbage til forhandlingsbordet .
<P>
Vi m helt klart fortstte med indtrngende at opfordre alle de berrte parter til jeblikkeligt at implementere alle og ikke kun nogle af anbefalingerne i Mitchell-rapporten .
Vi vil fortstte med at gre dette og med at levere dette budskab .
Vi m ogs f parterne til at nedbringe det niveau af mistillid , som er blevet skabt i de senere mneder .
De m atter bekrfte deres engagement i forbindelse med de grundlggende langsigtede ml for den mellemstlige fredsproces , sikre grnser for Israel gennem den forhandlede etablering af en levedygtig palstinensisk stat p basis af de relevante FN-resolutioner .
<P>
Palstinensiske ledere m dagligt fremstte deres utvetydige fordmmelse og modstand mod angrebene p uskyldige og volden i alle de former , den antager .
Der er undertiden kritikere , der hvder , at vi i EU ikke tilstrkkeligt strkt har ytret vores fordmmelse af terrorismen .
Det er en yderst uretfrdig kritik .
F.eks. fordmte formandskabet uforbeholdent bombningen af et indkbscenter i Jerusalem i dets udtalelse efter angrebet i Jerusalem den 9. august , og det udtrykte afsky mod dette feje angreb , som primrt drbte uskyldige civile .
Efter angrebet i Haifa den 12. august fremsatte formandskabet atter en udtalelse , hvori det fordmte de seneste selvmordsbombeattentater i de strkeste vendinger og ppegede , at disse angreb , der var rettet mod israelske borgere , er yderst afskyelige og modbydelige .
<P>
S vi har klart tilkendegivet vores modstand mod terrorismen i alle dens udtryksformer , men hvis vi skal have en bedre chance for at stte en stopper for voldscyklussen og svkke de radikale krfters stilling , m palstinenserne kunne se en reel udsigt til en forbedring af deres dagligdag .
Dette br omfatte implementering af eksisterende aftaler mellem Israel og palstinenserne .
Til at begynde med ophvelse af restriktionerne , overfrsel af skatteindtgter , sikker passage mellem Gaza og Vestbredden , genbning af lufthavnen og etablering af eksportmuligheder , der vil gre det muligt for palstinenserne at nyde gavn af deres aftaler med EU og andre partnere .
<P>
Jeg kan for alt i verden ikke forst , hvordan nogen kan tro , at en yderligere forarmelse af de palstinensiske omrder og get arbejdslshed blandt unge palstinensere kan have noget som helst at gre med genoprettelse af sikkerheden .
Jeg er sikker p , at vi alle havde givtig litteratur med os p vores sommerferie .
Jeg brugte en del af min sommer p at lse om 30 ' erne og om forholdet mellem konomisk forarmelse , konomisk modgang og politisk ekstremisme i land efter land .
Vi m fortstte med at gentage , at forsg p at gre s megen skade og stramme skruen om de palstinensiske omrder s voldsomt ikke er at genoprette sikkerheden eller en mde at bane vejen for en fremtid , hvor begge parter kan leve lykkeligt og fredeligt sammen .
<P>
( Bifald ) En tredje parts overvgning af den korrekte implementering af disse aftaler og en velfungerende konfliktlsningsmekanisme ville helt klart hjlpe med til at lette den palstinensiske frustration med den nuvrende manglende implementering af eksisterende aftaler .
Alt dette ville vre med til at genoplive den palstinensiske konomi , give palstinenserne en interesse i deres egen fremtid og forbedre udsigterne til at skabe en bedre fremtid gennem politiske forhandlinger .
Disse bestrbelser br stttes af en rkke tillidsopbyggende foranstaltninger , sledes at man kan overvinde den nuvrende dybe mistillid - ikke blot mellem ledende politikere , men ogs mellem de to folk .
Dette er et omrde , som Parlamentet med rette har udvist en strk interesse for .
Jeg vil gerne minde Parlamentet om , at Kommissionen i de sidste to r alene har bevilget omkring 50 millioner euro til fredsskabende programmer , der navnlig fremmer et israelsk-arabisk og israelsk-palstinensisk samarbejde .
Disse programmer fremmer fred gennem flles projekter og oplysningskampagner for tolerance og fred .
<P>
Vi har en vigtig rolle at spille med at sttte de stemmer , der taler for mdehold , hvor de end mtte lyde .
Den triste kendsgerning er den , at jo lngere denne frygtelige situation fortstter , jo frre vil der vre , der taler for mdehold , men de udviser et betydeligt mod i deres egne samfund , og de fortjener vores fortsatte sttte .
<P>
Kommissionen str parat til at gre brug af alle de instrumenter , den har ved hnden , til at hjlpe med til at lette de meget alvorlige finansielle vanskeligheder , som palstinenserne befinder sig i .
Vores stttepakke til Den Palstinensiske Myndighed er et succesrigt eksempel p , hvordan EU kan levere bistand p en fornuftig , hurtig og effektiv mde , og jeg er Parlamentet yderst taknemmelig for dets sttte til vores arbejde .
<P>
Den europiske sttte til Den Palstinensiske Myndigheds budget er sikret indtil november , og de arabiske stater overvejer for nrvrende at udvide deres sttte til budgettet indtil rets udgang .
Det er stadig for tidligt at komme med en konkret bekendtgrelse om yderligere sttte fra Kommissionen .
Vi er lige net halvvejs i vores nuvrende sttteoperation , og vi afventer palstinensernes opfyldelse af en rkke betingelser , der skal flges af en evaluering og vurdering af de noget grumme makrokonomiske og fiskale udsigter .
<P>
De palstinensiske behov i 2002 og bidragene fra andre donorer skal undersges i forbindelse med en vurdering af den konomiske situation i de palstinensiske omrder , som Verdensbanken er ved at gennemfre .
Det forventes , at denne vurdering vil vre tilendebragt ved udgangen af september .
Nr disse data frst foreligger , vil Kommissionen overveje , hvordan vi bedst kan bidrage yderligere til de internationale bestrbelser .
Vi vil naturligvis vre i tt kontakt med Parlamentet om vores vurdering af Den Palstinensiske Myndigheds finansielle krav og om vores fortsatte beslutsomhed , nr det glder om at sikre , at vores finansielle bistand selv under de nuvrende forfrdelige omstndigheder for palstinenserne afhnger af gennemsigtighed , behrig budgetmssig forsigtighed og et engagement fra palstinensisk side til at bekmpe korruption .
Dette er alle sammen punkter , der er blevet fremfrt for os af medlemmer af Europa-Parlamentet , og de ligger til grund for vores faste beslutning om at sikre en ordentlig aftale mellem os selv og palstinenserne , inden vi begynder at frigre penge til budgetmssig sttte .
<P>
I mellemtiden kan jeg kun gentage , hvad ministeren s klogt sagde for lidt siden .
Det , der er behov for , er et fornyet engagement s hurtigt som muligt i forbindelse med anbefalingerne i Mitchell-rapporten .
Hvis dette ikke sker , vil situationen blive endnu vrre med betydelig skade for hele regionen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Jeg takker kommissr Patten og overlader straks ordet til hr . Galeote Quecedo .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , det er rigtigt , at situationen synes at vre endt i en frygtelig ond cirkel med trusler og vold fra begge sider , hvilket det attentat , der fandt sted for nogle f timer siden i Vestjerusalem , vidner om .
<P>
Vi m sprge os selv , hvordan vi er endt i denne situation , nr Israels davrende arbejderregering i januar i r fremsatte et forslag til aftale , som i dag forekommer os nsten utnkeligt .
Men desuden kan premierminister Sharon sprge sig selv , om den usikkerhed , som hans landsmnd fler , er strre eller mindre end den , der var fr det valg , som han vandt stort .
Ligesom Yasser Arafat kan sprge sig selv , om hans folk i dag lever bedre eller drligere end for 11 mneder siden , da intifadaen begyndte .
<P>
Jeg mener ikke , at det her drejer sig om at finde skyldige , jeg mener ikke , at vi skal give en forenklet fremstilling af begivenhederne , men det er helt sikkert , at sammenbruddet i forhandlingerne har gjort dybt indtryk p den israelske og den palstinensiske offentlighed .
<P>
I Israel giver det sig p store dele af venstrefljen - isr hos dem , der var mest involveret i forhandlingerne i Sharm el Sheikh , Camp David og Taba - udslag i dyb skuffelse over den palstinensiske leder .
Denne flelsesladede reaktion ledsages af en mere eftertnksom reaktion hos reprsentanter for det politiske hjre i Israel , som er enige om , at hr . Arafat ikke er i stand til fungere som forhandlingspartner .
Min gruppe , fru formand , mener , at den holdning er helt forkert , og at den p ingen mde bidrager til , at fredsprocessen kan genoptages .
<P>
Under de nuvrende forhold kan det vre , at hr . Arafat stadig har spillerum til at bremse volden , men det spillerum er ganske givet mindre end det , som de israelske myndigheder forlanger af ham .
Og der er i hvert fald ikke udsigt til en alternativ forhandlingsmulighed fra palstinensisk side .
Der er bestemt ikke noget opbyggeligt ved situationen i de palstinensiske omrder , hvis borgere fler sig ydmyget og uvrdigt behandlet , hvilket opmuntrer til radikal fundamentalisme .
<P>
Men Den Palstinensiske Myndighed br nu mere end nogensinde fr vise , at den er rede til at indg og f indget en fredsaftale , som under ingen omstndigheder vil opfylde alle dens nsker .
Til trods for den pessimisme , der eksisterer mellem parterne , eller mske netop p grund af den , er det internationale samfunds rolle nu afgrende .
<P>
EU har nu et strre spillerum , som den skal udnytte med konkrete bidrag ved at bruge sin konomiske styrke i omrdet i politisk jemed og sikre , at dens udviklingsbistand anvendes til projekter , som befolkningen har konkrete fordele af , og som naturligvis er i harmoni med respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder og dermed sikrer en bedre og snvrere koordinering med den amerikanske regerings mglingsindsats .
<P>
Fru formand , 10 r efter Madrid-konferencen skal EU redde princippet om " land for fred " , som var udgangspunktet for fredsforhandlingerne .
Og ligesom for 10 r siden m europerne ogs i dag forstrke indsatsen , og derfor vil min parlamentariske gruppe bede den belgiske formand om at gre Rdet opmrksomt p , at det er ndvendigt at styrke staben bag vores srlige reprsentant , hr . Moratinos .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil indlede med p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne at give udtryk for vores medflelse med ofrene for angrebet i dag og tage udgangspunkt i det faktum , at vi i tale og gerning er vendt tilbage til en situation , som begyndte at opst efter Madrid-konferencen .
<P>
Jeg vil ikke udmale det , der sker .
Og jeg mener , at vi europere br fle os engageret og inddraget i denne proces .
Jeg vil hellere tale om dette end om kvidistancer , fru formand for Rdet , for der er ikke kvidistance mellem en konsolideret , suvern og demokratisk stat som Israel og en mulig spire til en stat for et folk , der endnu ikke har et fdreland .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt at tilfje - som et budskab til Sharons regering - at en politik efter princippet " je for je og tand for tand " kun skaber katastrofer .
Det kan vi europere tale med om , for vi har netop gjort op med den politik gennem EU .
Desuden er konomisk og menneskelig kvlning ikke en mde at lse konflikten p , og en politik af denne art styrker bare ekstremisterne p begge sider .
Derfor mener jeg , at vi med det venskab , vi har med Israel , br give klart udtryk for det .
<P>
For det andet , fru formand , underskriver europerne en aftale for frste gang . Vi var i Sharm el Sheikh , og den hjtstende reprsentant er i jeblikket i Jerusalem .
Vores udenrigsministre , hr . Fischer , hr .
Michel og hr . Ruggiero , er p besg i omrdet , og det mener jeg ogs er udtryk for europisk vilje .
P det omrde mener jeg , at vi ikke blot br give udtryk for en politisk vilje , men at Parlamentet ogs br bidrage til at finde lys for enden af tunnellen .
Derfor foreslog jeg Formandskonferencen - og det blev accepteret - at vi i stedet for at udarbejde en beslutning her og nu uden at kende resultatet af foranstaltningerne udnytter det vben , som Maastricht-traktaten gav os , og formulerer en henstilling om , at Udvalget om Udenrigsanliggender i lbet af denne mned skal vurdere , om der kan konstateres fremskridt eller ej .
<P>
Jeg mener , at det i Israels og palstinensernes spil om ddbringende symboler er ndvendigt at anmode om , at der ogs skal vre positive symboler .
Et af dem , som jeg finder vigtigt , er , at Orient House i Jerusalem genbnes , for det har altid vret et centrum for fred .
Jeg skal minde om , at jeg som formand for Europa-Parlamentet havde lejlighed til at besge Orient House .
Det frer ikke til noget at fjerne enhver forbindelse , der kan fre til dialog .
<P>
Endelig , fru formand , vkker det midt i denne dramatiske krise forhbninger , at der er israelere og palstinensere , som har samfundsmssigt og politisk mod til sammen at underskrive en erklring .
Jeg tnker p den flles opfordring fra nogle af hovedkrfterne bag de seneste rs fredsprocesser , f.eks. hr . Beilin og fru Ashraui , som har underskrevet en erklring - jeg har originalteksten p engelsk - hvor de under overskriften " No to bloodshed , no to occupation , yes to negotiation , yes to peace " siger noget , som De Europiske Socialdemokraters Partis ledelse p et mde i sndags besluttede at sttte fuldt ud .
<P>
Jeg vil citere et afsnit af denne erklring , som efter min mening sammenfatter den holdning , vi skal indtage i denne proces .
Det lyder : " We still believe in the humanity of the other side , that we have a partner for peace and that a negotiated solution to the conflict between our peoples is possible " .
<P>
Det er den linje , europerne skal sttte .
Vi skal anmode amerikanerne om at vre mere aktive og om at forsge at lede regionens folk ind p rette spor igen .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil ikke understrege situationens alvor eller optrapningen .
Jeg vil derimod understrege det , som kommissr Patten har sagt , nemlig at volden mske ikke er p sit hjeste .
Nogle gange siger vi , at det ikke kan blive vrre , men i dette tilflde er det muligt , at situationen forvrres .
Derfor er vi forpligtet til ikke blot at lse problemet , men naturligvis ogs at forhindre , at det bliver vrre .
<P>
Men bortset fra at vi forsger at stoppe volden gennem dialog , mener jeg , at det , som de foregende talere har sagt , kan suppleres med nogle aspekter , der er direkte forbundet med menneskerettighederne .
For de uskyldige ofre reprsenterer naturligvis allerede et direkte angreb p menneskerettighederne .
Derfor er det ndvendigt over for bde Israel - som ofte misbruger statens magt - og palstinenserne - som ikke har kontrol over deres aktivister - tydeligt at gre opmrksom p og fremhve , at menneskerettighederne krnkes konstant .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentet br vre lydhrt over for visse ngo ' ers oplysninger om , at fire palstinensere kan blive henrettet , hvis Yasser Arafat ikke omstder de domme , der er afsagt for aktiviteter i det palstinensiske omrde eller for kollaboration .
Jeg mener , at Parlamentet br forsge at forhindre de henrettelser .
<P>
Hvad angr genoptagelsen af dialogen , vil jeg i den tid , jeg rder over - for alt gr i den gale retning , og Durban-konferencen forvrrer naturligvis blot situationen yderligere - tale om de otte ting , der efter min mening br stttes fuldt ud .
<P>
For det frste mener jeg , at problemet med upartiskhed skal lses frst .
Jeg er enig i , at upartiskhed ikke er kvidistance , hr . Barn , det er jeg enig i .
Jeg mener , at upartiskhed er det prcise begreb , men i politik er det ofte sdan , at man ikke opnr upartiskhed uden kvidistance .
Derfor kan kvidistance vre et instrument , selv om mlet for mig afgjort er upartiskhed .
Jeg mener , at det er pkrvet og vigtigt at genoprette upartiskheden over for alle og isr over for Israel .
<P>
For det andet skal EU naturligvis lgge vgt p upartiske observatrers mission .
<P>
For det tredje skal Mitchell-rapporten vre vejen frem .
Der er , i hvert fald i jeblikket , ingen anden .
<P>
For det fjerde m Barcelona-processen ikke misbruges til konflikten i Mellemsten .
Barcelona-processen lider under konflikten i Mellemsten , men den er ikke vejen frem , nr konflikten skal lses .
<P>
For det femte skal der lgges vgt p ndvendigheden af , at USA og Rusland deltager .
<P>
For det sjette skal enhver form for kontakt fremmes mest muligt , som det allerede sker .
<P>
For det syvende skal hensigten med ministres , Kommissionens og Rdets handlinger vre at fremme dialogen mellem Arafat og Peres , mellem palstinensere og israelere .
Og i den forbindelse afventer vi spndt , fru formand , den rapport , som hr . Solana skal forelgge , og som fru Neyts-Uyttebroeck allerede har talt om .
<P>
For det ottende - og p det punkt er jeg enig med hr . Barn - er ethvert symbol positivt , enhver mulighed , som bningen af Orient House , er positiv , alt er vigtigt for at sikre , at konflikten ikke optrappes , og det vsentlige er at genoprette fred og dialog .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Fru formand , de mest trivielle politiske debatter er de rituelle politiske debatter .
Debatter , hvor alle siger , at situationen er alvorlig og efterflgende gentager det , som de sagde sidste gang .
Debatten om Mellemsten er ved at blive en rituel debat .
Parlamentet , og det glder ogs os , anmoder hele tiden om , at EU skal vre mere aktiv .
Rdet og Kommissionen siger , at de gr , hvad de kan , men at de ikke kan gre noget alene , og at de er delt indbyrdes .
Louis Michel udtrykte klart dette synspunkt i sidste uge .
<P>
Det er endvidere klart , ogs for mig , at diplomatisk succes kun er mulig med deltagelse af USA .
Men hvad gr USA ?
Jeg slutter mig i den henseende til det , som Hans van den Broek , hr . Pattens forgnger som kommissr for eksterne anliggender , sagde om , at USA faktisk frer en deklaratorisk politik .
De siger , at det skal gres anderledes .
De opfordrer parterne til at stoppe , og efterflgende sker der ikke noget .
Hvis Unionen vil gre det samme , skal det klart fremg , og Parlamentet skal s holde op med at sige , at Unionen skal vre mere aktiv i Mellemsten .
<P>
Jeg vil i denne debat endnu en gang forsge at bryde den rituelle debat , dette ddvande , ved at bruge Unionens konomiske rolle .
Jeg er rlig talt ved at f nok af , at Kommissionen og Rdet derefter siger , Lagendijk , konomiske sanktioner hjlper ikke .
Ligesom Louis Michel sagde i sidste uge : Vi ved , hvor vi begynder , men ikke hvor vi ender .
Det , som jeg slr til lyd for , er ikke konomiske sanktioner  la Irak .
Det drejer det sig slet ikke om .
Det drejer sig om , at det er umuligt for Unionen at fortstte , som den har gjort hidtil , mens der er ved at udbryde krig i regionen .
Det er handel med israelerne og det at vre palstinensernes strste donor .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi bare fortstter , som om der ikke er noget i vejen , nr krigen er lige ved at bryde ud .
<P>
Det eneste , som jeg vil vide , og det er mit sprgsml til Kommissionen og Rdet , er , om de vil undersge mulighederne - jeg siger det meget forsigtigt - for gennem de konomiske bnd , som vi har med begge parter , jeg understreger begge parter , at lgge pres , s parterne vender tilbage til forhandlingsbordet .
Jeg blev , hvad det angr , gldeligt overrasket over , at ogs hr. van den Broek , hr .
Pattens forgnger , tnker i samme baner .
Jeg ved , at det er vanskeligt .
Det er mske endda umuligt , men det kan ikke vre rigtigt , at Unionens anvendelse af konomiske midler er et tabu .
Rdet og Kommissionen har gentagne gange sagt , at de vil gre alt for at komme ud af ddvandet .
Hertil hrer efter min mening ogs dette middel .
Lad ikke EU beg den samme fejl som USA ved kun at sige , at det skal vre anderledes og efterflgende ikke gre noget , ogs selv om det er smertefuldt .
<P>
( Bifald fra Verts / ALE-Gruppen )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , Mellemsten gennemlever for jeblikket sine mest dystre timer siden Oslo-aftalen og selv fr denne .
<P>
At tale om kvidistancepolitik i denne sammenhng , fru rdsformand , giver ikke meget mening .
At levere en radikal fordmmelse af den nuvrende israelske regeringspolitik , en politik , som en statsmand som Yitzhak Rabin havde vret klarsynet og modig nok til at vende ryggen , selv med livet som indsats , er ikke det samme som at tage parti imod Israel .
<P>
Denne tilintetgrelse af ethvert retfrdigt fredsperspektiv for det palstinensiske folk besvares desvrre ud over af en legitim modstand fra et besat folk ogs med nogle blodige attentater mod uskyldige , civile israelere .
Disse utilgivelige handlinger fremmer s igen hadet og hvnnden .
<P>
Dette infernalske maskineri er njagtigt , hvad vi har frygtet mest i tilflde af , at Ariel Sharon skulle blive valgt , og nu sidder vi i saksen .
<P>
Jeg godkender kommissr Pattens forslag .
Vi skal gre alt , hvad der str i vores magt , for at forsge at komme ud af denne ddsflde .
Og i s fald kan vi kun som Enrique Barn med strste tilfredshed og dyb beundring bifalde den i hjeste grad vrdige og modige handling , som en gruppe israelske og palstinensiske personligheder , ministre , parlamentsmedlemmer , forfattere og jurister har foretaget denne sommer , da de offentliggjorde en flles erklring , i hvilken de forpligter sig til p basis af principper , som anerkendes af det internationale samfund , at samarbejde om at genopbygge tilliden og hbet om fred .
<P>
Jeg foreslr , at vi parallelt med de prisvrdige diplomatiske bestrbelser fra vores side sttter dette initiativ med alle forhndenvrende midler . F.eks. ved at invitere de to hovedaktrer , den tidligere israelske minister Yossi Beilin og den palstinensiske minister Yasser Abed Rabbo , eller ved at tildele dem Sakharov-prisen , eller mske ved at nedstte en europisk stttekomit for deres flles erklring .
Hermed gr vi p vores side freden en sand tjeneste .
P forhnd tak .
<P>
( Bifald fra GUE / NGL-Gruppen )
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , det er en sag , der giver anledning til den dybeste bekymring og beklagelse hos os alle , at udsigterne til en retfrdig og varig lsning p den israelsk-palstinensiske konflikt er blevet drligere i de seneste mneder .
Vi er alle bevidste om , at volden er eskaleret voldsomt , og at overdreven og uforholdsmssig magtanvendelse har resulteret i mange uskyldige civiles dd .
<P>
Det er klart , at de forpligtelser , som de forskellige parter har indget , rent faktisk er blevet forkastet i stedet for at blive videreudviklet .
I lyset af , at volds- og provokationsniveauerne er steget til nye hjder , og det er den primre rsag til , at parterne nu ikke mere befinder sig i en dialog .
Dialog er den eneste vej frem , hvis vi skal stte en stopper for volden i Mellemsten p dette tidspunkt .
Nr der ikke finder nogen dialog sted , udfyldes tomrummet af gensidige misforstelser og rituelle fordmmelser og frygt .
<P>
En af de primre udfordringer for EU og det bredere internationale samfund lige nu er at sikre , at der kommer fornyet gang i en aktiv og effektiv forligsproces i Mellemsten .
Der er et meget stort behov for at vlge et tredjepartsovervgningssystem i en indsats , der frst skal stte en stopper for den vold , der nu finder sted p daglig basis , og som for det andet skal f sat ny gang i fredsforhandlingerne .
Tiden er ogs inde til at f hindringerne for gennemfrelsen af anbefalingerne fra Mitchell-kommissionen fjernet .
Vi br i et jeblik huske p , at hovedresultaterne fra denne undersgelseskommission omfatter flgende anbefalinger : Israels regering og Den Palstinensiske Myndighed br atter bekrfte eksisterende aftaler og jeblikkelig indstille volden , sikkerhedssamarbejdet br genoptages , der br tilskyndes til etablering af en meningsfuld afklingsperiode , og alle former for provokationer br modarbejdes .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Wurtz har talt om Mellemstens mest dystre timer .
Han tnkte mske p hr . Riad al-Turk , den ledende syriske dissident , som blev arresteret p ny i dag .
Han tnkte mske p disse uhyggelige billeder af 50 homoseksuelle , som blev behandlet sdan , som man har kunnet se det i de sidste par dage i Egypten .
Han tnkte mske p fru Al-Sadaouis retssag . Han tnkte mske p hr .
Ibrahimis retssag , ligeledes i Egypten . Han tnkte mske p alle de kvinder i Saudi-Arabien og andre lande , som absolut ingen rettigheder har i deres eget land .
Sdan ser vore dages Mellemsten ud , det Mellemsten , som man ikke taler om .
Det er det Mellemsten , som vi opmuntrer til at holde fast i et ikke-demokrati , en ikke-retsstat , og over for Israel fortstter vi med at udtnke og foresl en kvidistancepolitik .
<P>
Fru Neyts , jeg mener ikke , at det er muligt i politik - og endnu mindre i dette srlige tilflde - at foresl en kvidistancepolitik .
EU ' s politik skal selvflgelig fremme freden , men den skal frst og fremmest fremme demokratiet .
Og her er der meget lang vej igen .
<P>
Vi har vret klar over , og i dag ved vi ord for ord , prcist hvor langt hr . Barak er get i sine omfattende bestrbelser p at gennemfre en retfrdig fredsaftale med palstinenserne , og vi ved , at sabotagen og delggelsen af denne fredsproces udelukkende kan tillgges hr .
Arafat og de demokrater , der omgiver ham . Der vil selvflgelig vre nogen her i salen , der godt kunne tnke sig , at hr .
Sharon frte en anden politik . Ulykkeligvis er hr .
Sharons politik ikke meget anderledes . Han har selvflgelig beget nogle fejl , men grundlggende lever han op til en dybtliggende flelse hos israelerne , som i dag ikke lngere har tillid - og det synes jeg ikke , man kan fortnke dem i - til denne palstinensiske forhandlingspartner ( det er ikke det palstinensiske folk , der str for skud her ) .
Jeg tror , at det er her , det grundlggende problem ligger , og EU kan ikke svare , hr . Patten , med at tnke i sociologiske forslag om forbedring af de konomiske forhold .
Sprgsmlet er politisk . Det drejer sig om EU ' s involvering i processen .
En involvering , som EU ogs skylder historien .
EU m nu vlge at foresl Israel og dets fem millioner indbyggere en fuld og hel tiltrdelse af Unionen i stedet for at blive ved med at g et skridt frem og to tilbage .
Det er den eneste mde , hvorp man kan garantere israelernes sikkerhed og sledes ogs palstinensernes sikkerhed og dermed en fremtidig fred . Resten er bare ord .
Vi har , som min kollega hr .
Lagendijk har udtalt , brugt mange ord .
Det ville mske vre p tide , at vi begyndte at fre politik .
<P>
( Bifald fra TDI-Gruppen )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Fru formand , rdsformand Michel lagde i sidste uge , da han talte i Udenrigsudvalget om Unionens indflydelse p den israelsk-palstinensiske konflikt , ikke skjul p , at denne rolle er meget begrnset . Det skyldes efter hr .
Michels mening isr to faktorer . Israel betragter EU som palstinensernes sttte og er derfor ikke en upartisk ekstern mgler i nabotvisten , og derudover er der i Rdet ikke enstemmighed om en flles strategi for Mellemsten .
<P>
Hvad kan EU gre ved dette ?
Den kan i hvert fald imdeg den israelske bebrejdelse om at vre p palstinensernes side ved som Rd , Kommission og selvstndige medlemsstater helt at distancere sig fra den uhrte anti-israelske hetz , som fres i jeblikket omkring og p FN-konferencen imod racisme i Durban .
Samtidig skal de europiske institutioner offentligt fordmme formanden for Den Palstinensiske Myndigheds optrden .
Arafats beskyldninger imod Israel om at fre en racistisk politik ger kun de palstinensiske voldstendenser .
<P>
I mellemtiden forsger den tyske udenrigsminister hr . Fischer at f EU-medlemsstaterne til at blive enige om at puste nyt liv i fredsprocessen i Mellemsten .
Hans planer , sammenfattet i et non-paper , stttes af fire store EU-medlemsstater ( Frankrig , Storbritannien , Spanien og Italien ) samt den hjtstende reprsentant , hvilket kan lses i den tyske presse .
Er de vrige medlemmer af Rdet eller Kommissionen blevet rdspurgt ?
Har der fundet samrd sted med den amerikanske regering ?
Bde rdsformand Michel og non-paper understreger Washingtons uundvrlighed , hvis fredsprocessen skal i gang igen .
<P>
Kernen i non-paper er mglingen og gennemfrelsen af et frste mde mellem Israels udenrigsminister Peres og Arafat .
Dette mde skal vre en forsigtig start p en gradvis fredsproces .
Isr i non-paper krves det af palstinenserne , at de stopper volden , men det er ikke lngere en absolut betingelse for israelsk-palstinensiske samtaler .
Tolererer EU ikke hermed den palstinensiske intifada , som i mellemtiden er vokset til en sand guerilla med fuldt udrustede paramilitre enheder ?
Viger Rdet og Kommissionen uden om dette elementre sprgsml , s strander alle velmente mglingsforsg uigenkaldeligt .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Fru formand , vi har som europere kun mulighed for at lykkes som mglere , hvis vi ikke blot optrder neutralt over for begge parter , men ogs viser alle parter i konflikten den ndvendige respekt for behov og forventninger .
Den tyske udenrigsminister hr . Fischer har vist os , hvordan en europisk mgling kunne se ud , i modstning til den finske udenrigsministers pinlige sammenligninger mellem nationalsocialisternes forbrydelser og Israel og den belgiske udenrigsministers aggressive angreb p Israel .
Jeg blev ogs chokeret , da jeg s butikker i Bruxelles med pskriften " Vi frer ingen israelske varer " .
Mske vil europiske politikere en dag indse , at ingen interesserer sig for deres personlige fortolkninger af konflikten .
Det er vores opgave at bidrage til at dmpe konflikten , og det er kun muligt , hvis man anerkender det palstinensiske folks behov for uafhngighed og frihed , men samtidig anerkender Israels behov for sikkerhed og isr ogs anerkender Israel som et demokrati .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Fru formand , de seneste attentater og aktioner viser klart , at voldsspiralen desvrre ikke standser ved dette skolers begyndelse . Denne vold har kostet mere end 150 palstinensiske brn og unge og snesevis af israelske brn livet .
<P>
Efter at vi har hrt rdsformandens og kommissionsformandens redegrelser i formiddag , er det klart , at EU hverken kan eller br forholde sig passivt til denne situation , og at mlet om at genoptage forhandlingerne - selv om vi er mange , der lnges efter en ny Madrid-konference - synes nsten utopisk sammenholdt med mlet om at standse volden jeblikkeligt .
<P>
Jeg ved ikke , om volden vil ophre ved det kommende mde mellem Peres og Arafat - det vil tiden vise - men det er helt sikkert , at der er to grundlggende betingelser , som efter min mening skal opfyldes , fr volden kan ophre .
<P>
For det frste parternes vilje .
Det er klart , at " dialogen " i form af selvmordsattentater og bombardementer med F15- og F16-fly m ophre . De moderate m tage ordet , som hr .
Patten s rigtigt sagde . Jeg mener , at det er tid for de moderate , og EU br sttte alle de muligheder , der peger i den retning .
<P>
For det andet er det ndvendigt , at det internationale samfund handler . Det glder USA , Rusland - som den israelske premierminister besger i dag - og EU , der skal vre meget heldig for at spille den rolle , der tilkommer den , p basis af to uomtvistelige forudstninger .
Den ene har formanden for Rdet nvnt : Der er en international lovmssighed , som krnkes uafbrudt , og som br genoprettes .
Og for det andet br EU have en eneste forpligtelse , og det er forpligtelsen over for fredssagen .
Men vi m huske p to ting , nemlig at freden skal vre et resultat af retfrdighed , og at mdehold , fru formand , bliver et onde , nr man afviser at forpligte sig til fordel for en retfrdig sag som fredssagen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle">
Fru formand , den israelske minister for indre sikkerhed har netop erklret , at den palstinensiske terrorisme har til forml at demoralisere Israels borgere , ndre deres hverdag og skabe frygt for at f regeringen til at gre politiske indrmmelser .
Det er desvrre lang tid siden , Sharon-regeringen ndrede palstinensernes hverdag , privatliv og offentlige liv dramatisk .
<P>
Sharon-regeringen gr uret i at indtage holdninger , som den hr . Landau giver udtryk for , for palstinenserne strber ikke efter , at den israelske regering skal gre politiske indrmmelser .
Ingen kan gre indrmmelser om noget , der ikke er deres .
Palstinenserne forlanger ganske enkelt , at lovene overholdes , og at folkerettens bestemmelser respekteres og gennemfres , sdan som det i rtier er blevet forlangt , men hidtil forgves .
<P>
De palstinensiske krav er klare og lette at sympatisere med for velmenende borgere .
De anmoder ganske enkelt om , at den militre besttelse , som de er underlagt , ophrer .
Vi m naturligvis huske p , at de ikke kmper imod den israelske besttelsesmagt , fordi den er jdisk , men fordi den er en besttelsesmagt .
De forlanger rmning af de jdiske bosttelser , som er indkapslet i deres omrde med det klare forml at forhindre en levedygtig palstinensisk stat .
Kort og godt nsker de at kunne udrbe en gte og lovlig uafhngig stat .
<P>
Jeg mener , at EU er moralsk forpligtet til , inden det er for sent , at sikre et system , der kan f besttelsesmagten til at overholde folkeretten .
S enkelt er det .
Jeg mener ogs , at de fornuftige og politisk intellektuelle krfter i Israel burde g i gang med at overbevise deres medborgere om , at jo lngere besttelsen og undertrykkelsen varer , jo strre bliver den palstinensiske radikalisering .
<P>
Jeg vil slutte med at lyknske kommissr Patten med hans tale , som jeg med glde tilslutter mig .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , det var ret foruroligende at lytte til reprsentanten for Rdet , eftersom hun synes at tro , at konflikten i Mellemsten udspilles mellem jvnbyrdige parter , som vi br behandle lige - quidistant .
Har Rdet glemt , at det handler om en militrt og konomisk overlegen besttelsesmagt , som i strid med folkeretten undertrykker en oprindelig befolkning og stjler deres land ?
Bestteren fr desuden fuld sttte fra USA .
Hvorfor skal EU s behandle Israel og Palstina lige ?
Behandlede vi Milosevic og kosovoerne lige ?
Behandlede vi Mandela og apartheidregimet lige ?
Behandlede De i Belgien Deres besttere og Deres modstandsfolk lige ?
Nej , alt dette er naturligvis absurd .
Vores eget conflict prevention network har i en rapport anbefalet , at vi udver konomisk pres p Israel .
S sprger man sig selv , hr . Patten , om De har besluttet at nedlgge CPN , fordi CPN kommer med ubekvemme sandheder .
<P>
I henhold til grsdagens Sddeutsche Zeitung skal EU - eller rettere sagt de fem store EU-medlemslande , vi andre sm lande bliver ikke spurgt - nu iflge et non-paper fre en Mellemsten-politik , som er godkendt af USA .
Det er sledes et krav , at den skal vre godkendt af USA .
Hvad er der blevet af EU ' s rolle som folkerettens forsvarer ?
Hvad er der blevet af ambitionerne om en selvstndig udenrigspolitik ?
Hvad er der blevet af ambitionerne om at supplere den udmrkede konomiske og administrative sttte til palstinenserne med en velgennemtnkt og strk politik ?
De synes at vre fordampet og blevet til ingenting .
Det er beklageligt .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Fru formand , det var ikke meningen , at jeg ville tale her til morgen , for ord er i virkeligheden vrre end Palstinas sten .
Jeg er meget trt af , at ordene ikke bliver fulgt op af handling , og jeg begynder at tvivle p Parlamentets og EU-institutionernes styrke og effektivitet .
<P>
Nogle gange fler jeg mig som barnet i eventyret " Kejserens Nye Klder " .
Vi ved alle sammen njagtigt , hvad der foregr .
Sharons udtalelser og handlinger er klare , og han siger i sine taler i parlamentet , at det glder om at bombe og sl bl.a. de palstinensiske ledere ihjel og jvne husene med jorden , og det sker ikke blot for at delgge husene , men ogs for at flge en prcis plan .
Under mit ophold i Palstina og Israel fra den 23. juli til den 22. august s jeg , at husene blev jvnet med jorden dr , hvor bosttelserne er placeret , fordi man ville erobre mere jord . Jeg s besttelsen af Orient House , hvor det israelske flag blev hejst med det samme , hvilket var en rent kolonistisk handling .
Sharon fortstter sledes med at flge sin plan , der gr ud p kun at give palstinenserne 42 % af jorden tilbage . De bliver sledes tvunget til at leve i bantustans og fr hverken nogen stat eller nogen grnser .
Det siger Sharon helt tydeligt , s hvorfor tror vi ikke p de ting , han siger ligeud ?
Hvorfor sidestiller vi bestterne med de besatte ?
<P>
Jeg synes ligesom rdsformanden , at denne situation er afskyelig og forfrdelig , men nogle gange synes jeg ogs , at vores mde at beskrive kendsgerningerne p er afskyelig og forfrdelig . Jeg synes naturligvis , at de bomber , der kastes mod civilbefolkningen i Tel Aviv , er afskyelige og forkastelige , men efter min mening er det vigtigt at understrege det , som er det grundlggende sprgsml , nemlig at det glder om at bringe den israelske besttelse til ophr .
<P>
Jeg har mdt Arafat flere gange - sidste gang var jeg sammen med franske og amerikanske delegationer - og han sagde flgende til os : " Vi beder ikke om det umulige .
Vi beder om , at den internationale lovgivning overholdes .
Det er , hvad vi beder om , og jeg har accepteret det hele : G8 , Sharm el Sheikh-aftalen , Mitchell-planen .
" Mitchell-planen blev ikke afvist af Arafat , men af Sharon , for Mitchell-planen gr ud p , at bosttelserne skal ophre , og bosttelserne fortstter stadig den dag i dag .
Bag sammenstdene og volden ligger der i virkeligheden en plan , der fortsat bliver fulgt , og som tager sigte p flere delagte huse og flere bosttelser .
Dette er en vsentlig hindring for fredsmulighederne .
Sammen med Hanan Ashrawi , Yasser Abed Rabbo , Yossi Beilin og Galia Golan deltog jeg i udarbejdelsen af det dokument , der blev fremlagt i Ramalah .
De beder om fred , og de beder om en retfrdig fred . Det samme gr de modige israelere , som forsvarer alles rettigheder , og som sammen med mig og mange andre sov i de palstinensiske huse , der blev bombet i Beit Jala .
<P>
Der er ingen tvivl om , at EU br handle !
Jeg vil gerne takke kommissr Patten for de ting , han sagde , og jeg er enig i det forslag , som hr . Galeote stillede for at styrke vores politiske tilstedevrelse i omrdet .
Efter min opfattelse er det meget vigtigt , at der udsendes nogle internationale observatrer , men jeg vil gerne gentage , at det er Israel , som ikke vil have det .
Hvorfor siger man det ikke ?
Hvorfor gr man det ikke gldende ?
Dialogen er afgrende for freden , men lovgivningens og menneskerettighedernes overholdelse er lige s afgrende , og disse ting br ikke adskilles .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , nogle rtier efter holocaust og efter den jdeudryddelse , der fandt sted i Sovjetunionen , kan vi se i Durban , at antisemitismen stadig eksisterer i det tredje rtusindes politik .
Hvis EU ikke giver klart udtryk for sin holdning til de udtalelser , der blev afgivet i Durban , hvor zionisme blev sidestillet med racisme , giver det endnu et ddsstd til Vestens overlevelse som en kultur , der er et symbol p nationernes og folkeslagenes rettigheder , og Europa vil s endnu en gang komme ud p det sidespor , det befandt sig i , dengang der var nazistiske koncentrationslejre og kommunistiske forflgelser .
<P>
Da EU gav sin holdning til kende efter attentatet p diskoteket i Israel - der fandt sted nogle f timer efter Arafats besg i Europa-Parlamentet i Bruxelles - og efter attentatet p pizzeriaet , begyndte man at hbe p en genoptagelse af dialogen . Men EU er igen blevet tavst .
Terroristangreb p civile ml i Israel er blevet en daglig begivenhed , der tvinger den israelske hr til at forsvare civilbefolkningen .
P den anden side er der ogs israelske civile , som nogle gange har glemt respekten for palstinensernes menneskelige vrdighed , og derfor er volden blevet et symptom og et symbol p et dramatisk og historisk tidspunkt , hvor EU dog ikke er i stand til at give sin holdning til kende . EU glemmer faktisk , at den palstinensiske leder reelt aldrig har givet sine styrker ordre til at stoppe volden , men tvrtimod har lsladt de fngslede terrorister fra Hamas og Jihad .
<P>
Man skal huske , at terrorismen er ved at blive international , og at det er ndvendigt med en strre politisk indsats for at bekmpe denne uhyggelige tendens .
EU giver Den Palstinensiske Myndighed en betydelig konomisk sttte . Vi vil gerne have garanti for , at EU ' s penge bliver brugt p fredsarbejdet - ogs befolkningens fredsarbejde - og ikke p vben til terroristerne .
I lyset af de seneste begivenheder beder vi om en detaljeret rapport , og vi vil gerne have , at EU kommer til at spille en rolle i anmodningen til bde Israel og Arafat om en sand fredsproces , der ikke bare bestr af de ord eller de bomber , som det er lykkedes terroristerne at sprnge i de seneste r og i de seneste mneder .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet">
Fru formand , kre kolleger , vi har hrt mange formuleringer af beslutninger i forhandlingen i dag , men efter min mening understreger kommissrens indlg , at der kun kan opns sikkerhed gennem samarbejde , idet vi griber ind i strukturerne og tvinger de implicerede parter til at samarbejde .
Det at formulere beslutninger giver overhovedet ingen mening i denne situation .
Det er jo ogs de erfaringer , vi har gjort os som europere , idet vi forenede kul og stl i 1950 for at standse den tusinde r lange krig mellem tyskere og franskmnd .
I dag er kul og stl i Mellemsten turisme , vand og energi .
Her skal vi fremme samarbejdsprojekter og ndre vores politik .
<P>
Siden 1993 har vi i vid udstrkning - med milliarder af euro - stttet Den Palstinensiske Myndighed , fordi vi nskede , at Oslo-fredsprocessen skulle lykkes .
Men hvis De taler med fredsbevgelsen i Israel i dag , vil De erfare , at delegerede , der kom i fngsel for nogle r siden , fordi de havde talt med Arafat , i dag siger : Vi nsker ikke lngere at tale med ham .
Han stopper ikke volden , han str bag al den vold , som vi har oplevet ogs i nat .
I en sdan situation var der jo ingen anden mulighed , end at Sharon kom til magten .
Derfor har vi brug for en ny vilje til samarbejde .
<P>
Hr. kommissr , derfor vil jeg gerne opponere lidt mod Deres konklusion , der gr ud p , at denne sttte p 10 millioner euro til det palstinensiske budget indtil november er det rigtige .
Et sdant engangsbelb kan man f.eks. give for at stabilisere et budget , men det , vi har brug for nu , er at stille betingelser for udbetalingen af pengene , ikke at give engangsbelb i denne strrelsesorden .
<P>
For det andet m vi heller ikke fortstte med betingelseslst at give penge til multilaterale institutioner som FN ' s Hjlpeorganisation for Palstinaflygtninge , UNRWA .
Jeg vil gene lse noget hjt for Dem fra en skolebog , der anvendes af UNRWA i palstinensiske flygtningelejre .
Her str der : " Udryddelsen af jderne var et retfrdigt og uundgeligt onde .
" Adolf Hitler roses , og jdernes delggende kraft i 1930 ' erne beskrives .
Nr man lrer 8-9-rige brn sdan noget , nr selvmordsattentater roses , nr martyrier forherliges , s m EU st frem med sine vrdier og sige : Det vil vi under ingen omstndigheder finansiere !
<P>
Derfor vil jeg gerne bede om , at vi holder nje je med , hvad der undervises i i de palstinensiske skoler og i flygtningelejrene gennem UNRWA .
Vi skal ikke vre med til at sttte en sdan antisemitisme og sdanne udtalelser med vores penge !
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray">
Fru formand , Mellemsten har gennemlevet en uhyggelig sommer , og jeg er dybt ked af at konstatere , at EU har sin del af ansvaret herfor .
<P>
Ved gentagne lejligheder har selvmordsbomber , som er leveret af Hamas og med opbakning fra Den Palstinensiske Myndighed , badet Israels hjerte i blod , og hver gang har EU stillet sig tilfreds med verbale fordmmelser , samtidig med at Unionen har fortsat den meget gavmilde finansiering af Den Palstinensiske Myndighed , der lige havde frigivet sine allerfarligste terrorister .
<P>
Kan man hbe p at bevare sin trovrdighed , nr man fortsat uden nogen form for kontrol overfrer betragtelige summer til en myndighed , der ikke har anden myndighed end navnet , og som er og bliver en af de mest korrumperede politiske enheder p hele jordkloden ?
<P>
En af de sidste rapporter fra Revisionsretten har afslret nogle alvorlige funktionsfejl og adskillige underslb , som er beget under Yassir Arafats ansvar .
Er der ivrksat nogen sanktioner ?
Har man krvet gennemsigtighed , hr. kommissr ?
Nej , tvrtimod har Kommissionens eftergivenhed og utilgivelige svaghed ikke kunnet forsts som andet end en opfordring til at fortstte i dette skbnesvangre spor .
<P>
De ved , at freden var mulig i Camp David , at freden var til stede .
Men hvad gr Arafat ?
Endnu en gang har han , fordi han mangler Sadats mod , delagt samtlige hb .
I Camp David sagde han nej til freden .
En mned senere startede intifadaen p ny .
Dog havde den denne gang skr af et reelt antisemitisk korstog , og de allerfarligste terrorister var p fri fod .
<P>
Har Kommissionen og Rdet reageret konkret p denne nye overtrdelse af Oslo-aftalerne ?
Har de overhovedet betinget deres hjlp i mindste mde ?
Svaret er endnu en gang nej , og jeg kan bekrfte , at generationer af unge palstinensere fortsat uddannes til martyrer og til had , hvilket finansieres af Europa-Kommissionen .
<P>
Hvordan kan man i vore dage undg at opdage intifadaens sande natur ? Den er fanatisk , mystisk og vanvittig , og den bunder i en afskrivning af Israels eksistens .
Selvflgelig kan man kritisere Israel , men hvordan kan man undg at se , at en fordmmelse af Israel , nr den er systematisk , uafbalanceret , uretfrdig , eller selv nr den rammer begge parter , kan vre en opmuntring for den stadig eksisterende antisemitisme ?
<P>
Fru formand , kre kolleger , historikeren Lon Poliakov sagde meget rigtigt , at antisemitisme er at ngte et vsen retten til at eksistere , fordi han er jde , antizionisme er at ngte en stat retten til at eksistere , fordi den er jdisk .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Fru formand , i juli havde jeg sammen med mine kolleger , hr . Galeote , hr .
Laschet og hr .
Morillon , lejlighed til at besge Mellemsten . Vi havde samtaler med udenrigsminister Peres og formand Arafat og andre meget hjtstende personer dr .
<P>
Det blev gjort klart for os , at Mitchell-forslagene stadig accepteres af begge sider .
Problemet er , hvordan man gennemfrer dem i praksis .
Dette kan ikke begynde , fr der er et ophr i terrorismen , og s sent som i gr var der atter et selvmordsbombeangreb i Jerusalem .
Europerne br ophre med at bekymre sig om at have en rolle at spille .
Det har de .
Sprgsmlet er , om de vil gre brug af den p en afbalanceret og nyttig mde .
USA og europerne m arbejde i harmoni med hinanden og ikke tillade , at man spiller dem ud mod hinanden .
<P>
Hidtil er EU hovedsagelig blevet anset for at vre en sttte for palstinenserne .
Det var en institution , der ledte efter en rolle .
Nu er hr . Solana ogs ved at vinde israelernes tillid gennem en mere afbalanceret og realistisk tilgang uden at vre for hvdvunden .
Jeg er blevet beroliget af formandskabets bemrkninger her til formiddag om behovet for kvidistance .
<P>
P den palstinensiske side er faren den , at uforsonligheden vil blive get yderligere af begivenheder som FN ' s konference om racisme i Sydafrika , gennem indflydelse fra radikale arabiske krfter i regionen og sammenbruddet i samarbejdet mellem de israelske og palstinensiske sikkerhedsorganer .
I stedet for at undertrykke Hamas , Islamisk Jihad og andre ekstremistiske elementer bakker de palstinensiske organer nu alt for ofte op om ekstremisterne .
<P>
Jeg kan fuldt ud godtage hr . Pattens analyse om , at en yderligere forarmelse af palstinenserne ikke vil modvirke ekstremismen , men jeg er ikke i tvivl om , at EU br bruge sin konomiske indflydelse over for palstinenserne for at f en strre politisk effekt .
Vi m gre det klart , at fortsat finansiering krver , at palstinenserne slr ned p ekstremisterne med strre effekt og strre konsekvens .
<P>
Vi br ogs tage os af sprgsmlet om international overvgning .
Fortilfldene er ikke gode .
Den mest sandsynlige form for get international tilstedevrelse p stedet er en genoplivning af samarbejdet mellem de israelske og palstinensiske sikkerhedsorganer styrket af amerikanske og europiske elementer .
Dette nr mske ikke nyhedernes overskrifter , men gennem en fjernelse af misforstelsen og en mere effektiv indsats mod ekstremisterne kan det rent faktisk vre med til at skabe nogle af betingelserne for fred .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , hjertelig tak for Deres redegrelse , isr for de klare vendinger , De , fru rdsformand , benyttede Dem af , og som man ikke altid hrer i erklringerne fra Rdet .
De betegnede ogs det , den israelske regering gr , nemlig at myrde modstanderne , som den beskylder for at vre terrorister , som mord .
Set i lyset af denne kendsgerning er det efter min mening pinligt og undertiden smaglst at referere til skolebger , nr man ser , at Orient House er besat , at der foregr invasioner og besttelser p palstinensisk territorium , og at palstinensiske politistationer delgges systematisk med dde til flge .
Nr man s siger , at Arafat brer skylden for det , der sker dr , kan man ikke vre srlig velinformeret om de politiske forhold .
<P>
Alle tidligere forsg og tilbud fra vores side er slet fejl , tilstedevrelsen af observatrer - det glder mig , at hr . Van Orden ogs gr ind for det - alt det er mislykkedes , fordi den israelske regering ngter at acceptere det .
Selv Mitchell-rapporten , som vi alle sttter som et flles referencepunkt , kan ikke anvendes , fordi den israelske regering under ledelse af hr . Sharon - som er blevet anmeldt i Deres land , fru rdsformand , hvorfor han heller ikke kan blive inviteret til Bruxelles - vil fortolke Mitchell-rapporten og bestemme , hvornr den skal anvendes .
Set i lyset af denne situation krver jeg da slet ikke lngere styrket deltagelse i processen .
Vi vil gerne , men vi bliver ikke accepteret .
Hvilke muligheder har vi ellers ?
Vi har en aftale med Israel , og vi m overveje - hr. kommissr , De har allerede nvnt det en gang p grund af tidligere misligholdelser af aftalen - om vi kan opretholde aftalen , eller om vi skal ophve den .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , den stadig stigende vold i Mellemsten gr os blinde over for , at det ikke er s lnge siden , at der i stedet for den nuvrende flelse af fortvivlelse var optimisme og hb om , at det var muligt at n frem til en permanent fred .
Desvrre skulle disse hb blive knust p grusom vis , og det er svrt at glemme , at den nuvrende intifada skabtes direkte af hr . Sharons undvendige og provokerende besg p Tempelbjerget i Jerusalem .
Men intet kan retfrdiggre de efterflgende terrorhandlinger fra begge sider , og i den nuvrende meget spndte flelsesmssige situation - med s udbredte konfliktomrder - er det vanskeligt at f je p en vbenhvile .
<P>
Det str klart , at den eneste mde , hvorp man kan komme ud af det nuvrende ddvande , er gennem indgreb fra en tredjepart .
Den eneste mulige tredjepart ville vre et team af internationale observatrer .
Vi ved , at dette er acceptabelt for USA og palstinenserne , men beklageligvis er det blevet afvist af israelerne .
USA har bakket op om den israelske holdning .
Desvrre skader dets blinde troskab paradoksalt nok Israels sag .
I stedet for at vre marionet for israelerne burde USA vre uafhngig og anvende sin indflydelse til at presse dem til at stte en stopper for deres vold , ligesom vi i EU m bruge vores indflydelse over for palstinenserne til at gre det samme .
Hvis bde vi og USA samarbejder i den samme sags tjeneste , er der en mulighed for , at vi mske kan standse dette fortsatte skred imod en regional konflikt og f ny gang i fredsforhandlingerne p basis af Mitchell-anbefalingerne .
Det br fortsat vre vores primre ml .
<SPEAKER ID=30 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne frst og fremmest takke alle dem , der har talt under denne forhandling , for at udtrykke og forklare deres holdninger , men ogs for at give udtryk for deres flelser og den bevgelse , som de fler ansigt til ansigt med den mellemstlige tragedie , indbefattet de rdsler , der fandt sted i gr , selvflgelig .
<P>
Mine damer og herrer , jeg forstr kun alt for godt , hvor stor fristelsen er til at give sig sine svel positive som negative flelser i vold , nr man konfronteres med den tilsyneladende uendelige rkke af voldshandlinger og voldelige reaktioner .
Det er yderst menneskeligt , og hvis en sdan reaktion ikke var til stede , kunne man i vrigt sprge sig selv , hvor vores menneskelighed var blevet af .
Men jeg tror , at vi , hvis vi vil bidrage til en lsning , m kunne beherske vores flelser og stte os ud over dem .
Vi m ogs kunne styre vores frustrationer - og guderne m vide , at der kan vre anledning til frustrationer under denne Sankt Vejts-dans , hvor man tager tre skridt fremad , to tilbage og indimellem to fremad og tre tilbage - og altid begynde forfra , genoptage trden , aldrig bryde kontakten med hverken den ene eller den anden og anvende svel lokkemidler som trusler , undskyld det barske ordvalg , alt efter hvad omstndighederne synes at byde .
Det er , hvad jeg tror , samtlige instanser i EU inklusive selvflgelig formandskabet bestrber sig p , vel vidende at de daglige bestrbelser p at bevare mulighederne for at n frem til en lsning ger risikoen for at blive upopulr hos bde den ene og den anden part betragteligt .
<P>
Jeg vil gerne bekrfte udsagnene fra dem , der har gjort opmrksom p , at EU i dag spiller en langt strre rolle end tilfldet var for nogle r siden i denne del af verden , som er s tt p vores egen .
Men der er ogs utrolig mange , der har sagt , at man ikke ville n frem til en lsning uden en meget aktiv og dynamisk sttte , langt mere aktiv end nu , fra den amerikanske regering og andre instanser eller regeringer .
<P>
Endelig , og her vil jeg slutte af , fru formand , vil jeg alligevel gerne prcisere over for dem , der kritiserer konceptet kvidistancepolitik , hvilket de selvflgelig har lov til , at det at fastholde sin position med samme afstand til begge parter ikke betyder , at man mener , at de er underlagt samme betingelser .
For at sige det p engelsk , og det bliver mine sidste ord , " equidistance is not equalising the parties involved " .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg har et sprgsml til rdsformanden .
Det forlyder i pressen i dag , at den israelske ministerprsident ikke har taget mod EU ' s hjtstende reprsentant . Hr .
Sharon har alts ikke talt med hr . Solana .
Kan Rdet give os nrmere informationer herom ?
Skyldes det , at der ikke var tid , fordi ministerprsident Sharon var rejst til Moskva , eller havde man en politisk hensigt med ikke at tage mod den hjtstende reprsentant ?
Er Rdet informeret herom ?
Det kunne jeg godt tnke mig at vide .
<SPEAKER ID=32 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru formand , for jeblikket kan jeg ikke svare prcist p dette sprgsml .
Men jeg er selvflgelig mere end villig til at samle alle de ndvendige oplysninger for at kunne give Dem svar p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Tak , fru minister .
<P>
Jeg vil nu overlade ordet til kommissr Patten .
<SPEAKER ID=34 NAME="Patten">
Fru formand , hvis jeg lige m komme med en kort betragtning om det sidste sprgsml , vil jeg sige , at jeg ikke kan tro , at der er nogen , der serist ville afvise at se min ven og kollega , hr . Solana .
Der er ingen , der har gjort mere end hr . Solana , nr det glder om at forsge at fremskynde fredsprocessen i Mellemsten , og i dag og ved andre lejligheder har Parlamentet rettelig hyldet den rolle , han har spillet i Mellemsten som EU ' s reprsentant .
<P>
Det har vret en interessant forhandling , der har fokuseret p en rkke velkendte og centrale temaer .
Der har vret en del uenighed , men i det store og hele er det fair at sige , at de fleste medlemstater indtager den samme holdning til situationen , og der har mske vret en delt flelse af frustration over , hvordan vi bedst kan bidrage til at lse denne forfrdende og stadig mere forvrrede situation .
Vi vil helt klart vende tilbage til emnet igen og igen i de kommende uger , og vi vil vre i stand til at svare p nogle af de meget positive forslag , der er fremkommet i denne forhandling .
F.eks. de forslag , der er blevet stillet af hr . Galeote , om de ressourcer , som ambassadr Moratinos , der har gjort et s fortrffeligt stykke arbejde , har til rdighed .
<P>
Jeg vil gerne komme med nogle kommentarer til hr .
Zimerays og hr . Laschets indlg , og jeg vil gre det med al den diplomatiske beherskethed , som jeg er bermt for , ikke mindst i Asien .
I de sidste to r har jeg haft den store fornjelse og det privilegium at lytte til hundredvis af indlg her i Parlamentet , formentlig flere end nogen anden kommissr .
Jeg er ndt til at sige , at jeg ikke har hrt mange indlg , der var mindre velinformerede end hr . Zimerays .
Jeg kunne nske mig , at hr . Laschets indlg ogs havde vret en smule bedre informeret .
<P>
Jeg kender ikke til nogen seris Mellemst-kommentator , der hvder , at vi alle ville vre bedre tjent med , at Den Palstinensiske Myndighed blev tvunget i kn .
De fleste medlemmer af Europa-Parlamentet er klar over de bestrbelser , Kommissionen gr for at sikre , at den europiske sttte til Den Palstinensiske Myndighed er penge , der bliver givet ordentligt ud , og penge , der bliver givet godt ud og givet ud p mder , der er med til at fremme pluralisme , retssikkerhed og en regering med rene hnder i de palstinensiske omrder .
Det overrasker mig , at den rede herre ikke vidste , at vi , inden vi foretager vores mnedlige udbetalinger skal have et godkendelsesstempel fra Den Internationale Monetre Fond for at sikre , at de penge , der er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet , bliver brugt p fornuftig vis .
<P>
Dette er alt sammen sprgsml , som vi har drftet tilbundsgende med Parlamentet , der med rette har vret interesseret i at sikre , at de europiske skatteyderes penge bliver givet rigtigt ud , p gennemsigtig vis og til et godt forml .
Det vil vre mig en fornjelse at vende tilbage til dette emne igen i fremtiden , men jeg ville gerne understrege dette punkt i dag , da jeg ikke mener , at det er nyttigt , nr medlemmer af Parlamentet her giver indtryk af , at vi ikke giver de europiske skatteyderes penge fornuftigt ud .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p et emne , som jeg er kommet ind p igen og igen .
Mske vil jeg , hvis jeg tager det op endnu en gang i dag , vre i stand til at redde et par rede medlemmer , som endnu ikke har forstet det , fra at mtte rejse det i korrespondance og indlg i Parlamentet i fremtiden .
Det er gentagne gange blevet hvdet ikke mindst i visse dele af den israelske presse , at EU har vret involveret i finansiering af palstinensiske skolebger , der indeholder antisemitiske passager .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke mig helt klart om dette emne .
Ingen af projekterne til sttte for Den Palstinensiske Myndighed og ingen af projekterne til sttte for UNRWA , som er blevet finansieret af Europa-Kommissionen , omfatter fremstilling og distribuering af skolebger .
Det er rigtigt , at vi i r f.eks. har bidraget med 35 millioner til UNRWA ' s 170 millioner store uddannelsesbudget .
Jeg vil blot lige ppege , at vi ikke er den strste bidragyder til dette budget .
Den strste bidragyder er USA , og jeg tror ikke , at der er nogen , der vil hvde , at USA ved at bidrage til UNRWA ' s uddannelsesbudget er skyldig i de ting , som vi i Kommissionen bliver beskyldt for .
Bistanden til uddannelsessystemet er rettet mod infrastruktur , udstyr og direkte bistand til de nuvrende skoleudgifter ssom lrerlnninger .
Det ville nppe hjlpe at bidrage til sikkerhed i de palstinensiske omrder , hvis lrerne blev afskediget i stort tal , fordi ingen havde rd til at betale deres lnninger .
<P>
Desuden har vi aldrig modtaget nogen anmodning fra Den Palstinensiske Myndighed om at finansiere lseplaner eller skolebger .
Vi er imod ethvert forsg p at bruge uddannelsessystemet som et middel til at fremme intolerance og forhindre bestrbelser , der gres af de parter , der stadig er engageret i fred i Mellemsten .
Det er navnlig beklageligt i denne sammenhng , at skolebrn kan blive eksponeret for intolerance fra de parter , der er involveret i konflikten .
<P>
Kommissionen har altid og vil fortsat fokusere sin bistand p at fremme en kultur af fred , tolerance og menneskerettigheder i Mellemsten .
Nylige undersgelser af palstinensiske bger har vist , at antisemitisk sprog brugt i gamle egyptiske og jordanske skolebger , der er blevet anvendt af Den Palstinensiske Myndighed og UNWRA , navnlig fr 1994 og 1995 , er ved blive fjernet .
Disse nye bger er med rette eller urette blevet kritiseret for ikke at formidle et klart budskab om fred og venskab med det israelske folk .
Jeg kunne nske mig , at de formidlede et sdant budskab .
Men skolebger vil ikke ndre den tragiske daglige virkelighed i de palstinensiske omrder eller i de palstinensiske lejre .
<P>
Det er vigtigt , at UNWRA driver et betydeligt tolerance- og oplysningsprogram i sine skoler for at modvirke en eventuel negativ indflydelse p eleverne , men det kan ikke vre srlig nemt for en lrer i lejrene at undervise brn om tolerance og oplysthed , nr de g ud af lejren om aftenen og ser tankvogne og vben og stenkastning .
At undervise om tolerance og oplysthed m vre en af de vanskeligste opgaver i verden .
<P>
Jeg vil bede de rede medlemmer , som indtager ret s partiske holdninger i disse sager , om at tnke p dem , der dag ud og dag ind arbejder i lejrene og andetsteds i Mellemsten for at fremme smmelighed og den slags vrdier , som vi deler her i salen .
Jeg mener ikke , at billige angreb mod det , der bliver gjort af UNWRA og andre , er blandt de ting , man br hre her i Parlamentet .
<P>
Jeg vil slutte af med en kommentar til hr . Lagendijks indlg , for jeg deler normalt den rede herres synspunkter .
Han kommer med nogle af de mest tankevkkende og interessante og velinformerede bidrag til vores debatter .
Vi har naturligvis alle en ambition om at tage skridt p EU ' s vegne , der vil gre en drlig situation i Mellemsten bedre .
<P>
Det er naturligvis muligt for os at nre planer om eller tage skridt , der ville gre en drlig situation vrre .
Det rede medlem taler om konomiske foranstaltninger .
Det er rigtigt , at vi har meget vigtige konomiske relationer med Israel og Den Palstinensiske Myndighed og med de vrige stater i regionen .
Jeg er ikke ubekendt med de politiske konsekvenser af disse relationer .
Som jeg nvnte tidligere , forsger vi at sikre , at den bistand , vi leverer til Den Palstinensiske Myndighed , fremmer pluralisme , en regering med rene hnder og et uafhngigt retsvsen samt fremmer retssikkerhed og demokrati .
Det er det , vi br gre .
<P>
Over for de israelske myndigheder insisterer vi ogs p , at vores aftaler med dem honoreres til punkt og prikke - det er , hvad vi sagde til dem under vores drftelser ved toldsamarbejdsmdet i juli .
Men jeg har den alvorligste tvivl , nr det glder om at g videre end dette .
Resultatet af konomiske sanktioner i internationale relationer er - desvrre - ikke srligt succesrigt .
Jeg har stor respekt for det rede medlems synspunkter , og jeg er sikker p , at vi kan udveksle yderligere tanker om dette emne , men der skal en hel del til for at overbevise mig om , at vi skulle begynde at tale sanktionernes sprog i forbindelse med vores forsg p at udforme en mere effektiv politik for EU i Mellemsten
<P>
Det er naturligvis nemmere at se , hvordan vores relationer til parterne kan konsolidere freden p lngere sigt end at se , hvordan de konomiske relationer kunne skabe fred p kortere sigt .
Jeg forstr frustrationen , men ikke desto mindre tvivler jeg stadig p effekten af at bruge konomiske sanktioner .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Tak for Deres yderst prcise svar , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=36 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru formand , fr forhandlingen afsluttes , vil jeg gerne videregive de informationer , jeg har opnet , og som gr det muligt for mig at svare p hr . Poetterings sprgsml .
Eftersom det trods alt er et vigtigt sprgsml , og eftersom et manglende svar kunne skabe misforstelser , vil jeg videregive de oplysninger til Parlamentet , som jeg netop har modtaget fra Rdets sekretariat .
Den hjtstende reprsentant , hr . Javier Solana , bliver i Jerusalem for at afvente hr .
Sharons tilbagevenden fra Moskva . Hr .
Sharon har foreslet at mdes med ham i morgen , og sdan bliver det .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray">
Fru formand , jeg er blevet anklaget personligt af kommissr Chris Patten og af flere parlamentsmedlemmer , og derfor mener jeg , at vi trods alt har lov til at svare .
Faktisk er det ikke normalt , at Kommissionen fr det sidste ord og fr lov at anklage parlamentsmedlemmerne og isr prcisere , at det ikke er Parlamentets rolle at kontrollere tildelingen af midler fra denne Kommission , herunder srligt til Den Palstinensiske Myndighed .
<P>
Jeg fastholder alt , hvad jeg har sagt om det palstinensiske uddannelsessystem .
Og selv om bgerne ikke er direkte finansieret af EU , s er undervisningen .
Og det , som Chris Patten lige har gjort , er at retfrdiggre en undervisning , der opfordrer til had og martyrium .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
De 12 ansgerlandes fremskridt mod tiltrdelse i 2000
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
mundtlig foresprgsel ( B5-0331 / 01 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik til Rdet og Rdets redegrelse om udvidelsesprocessen ;
<P>
A5-0251 / 2001 af Carlsson for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Estlands ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 2000 ) 704 - C5-0604 / 2000 - 1997 / 2177 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0252 / 2001 af Schroedter for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Letlands ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 2000 ) 706 - C5-0606 / 2000 - 1997 / 2176 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0253 / 2001 af Souladakis for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Litauens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 2000 ) 707 - C5-0607 / 2000 - 1997 / 2178 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0254 / 2001 af Gawronski for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Polens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 2000 ) 709 - C5-0609 / 2000 - 1997 / 2174 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0255 / 2001 af Jrgen Schrder for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse om Den Tjekkiske Republiks ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 2000 ) 703 - C5-0603 / 2000 - 1997 / 2180 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0256 / 2001 af Wiersma for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Slovakiets ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ) ( 2000 ) 711 - C5-0611 / 2000 - 1997 / 2173 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0257 / 2001 af Queir for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Ungarns ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 2000 ) 705 - C5-0605 / 2000 - 1997 / 2175 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0258 / 2001 af Van Orden for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Bulgariens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 2000 ) 701 - C5-0601 / 2000 - 1997 / 2179 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0259 / 2001 af Nicholson of Winterbourne for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Rumniens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 2000 ) 710 - C5-0610 / 2000 - 1997 / 2172 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0260 / 2001 af Volcic for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Sloveniens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 2000 ) 712 - C5-0612 / 2000 - 1997 / 2181 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0261 / 2000 af Poos for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Cyperns ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 2000 ) 702 - C5-0602 / 2000 - 1997 / 2171 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0262 / 2001 af Stenzel for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Maltas ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 2000 ) 708 - C5-0608 / 2000 - 1999 / 2029 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=40 NAME="Brok">
formand for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik . ( DE ) Fru formand , kre kolleger , vi frer disse rlige forhandlinger for at sttte ansgerlandene , Kommissionen og Rdet i gennem deres forhandlinger at realisere udvidelsen s hurtigt som muligt og ogs for at opfordre den ene eller den anden part til at fortstte arbejdet , fordi fremskridtene p flere omrder ikke er , som man kunne nske sig .
Vi vil gerne ppege , at det i sidste ende er os , der skal ratificere .
<P>
Efter vores opfattelse br udvidelsesprocessen ikke forsinkes yderligere .
Vi br skabe alle ndvendige interne forudstninger af institutionel og anden art , sledes at ansgerlandene ikke bliver gidsler for vores egne reformprocesser .
Vi br understrege , at alle ansgerlande ligestilles , og at lande som Ungarn og Den Tjekkiske Republik derfor fr det antal mandater i Europa-Parlamentet , som tilkommer dem .
<P>
Vi br fortsat understrege , at der ikke er nogen uden for ansgerlandenes og EU ' s grnser , der har indflydelse p EU ' s udvidelse .
Det er udelukkende EU ' s og ansgerlandenes sag .
Vi vil ogs gerne understrege i disse erklringer , at tiltrdelsesaftalerne med lande , der er modne til tiltrdelse , med tanke p ratifikationsprocessen , der ogs skal inddrages , skal vre indget i slutningen af 2002 p grund af det , vi sagde sidste r , nemlig at de frste ansgerlande s kan deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
I denne forbindelse skal det understreges i de enkelte landerapporter , hvor de pgldende landes styrker og svagheder ligger .
Jeg vil gerne rette en stor tak til ordfrerne for de enkelte landerapporter , fordi de har udvist s stort engagement i arbejdet med de pgldende lande .
<P>
Det handler ikke kun om , at landene skal overtage acquis communautaire lovgivningsmssigt , de skal ogs kunne dokumentere i det kommende r , at de er i stand til at gennemfre regelsttet administrativt , sledes at de virkelig er modne til et medlemskab .
Vi er naturligvis klar over , at der skal glde overgangsbestemmelser i nogle tilflde , bde af hensyn til Unionen i enkelte tilflde og af hensyn til enkelte ansgerlande .
Men vi vil gerne understrege , at der br vre s f overgangsregler som muligt , og at de skal glde s kort tid som muligt , sledes at der kan skabes en ensartet Union med frre konkurrenceforvridninger langt hurtigere .
I den forbindelse er det vigtigt at understrege , at heller ikke den konomiske udvikling kan betragtes som sikker i alle lande , og at denne modenhed til at deltage p markedet , til at deltage p det europiske indre marked , sdan som Kommissionen jo fastslog med al tydelighed for de enkelte lande sidste r , i sidste ende er endnu et vigtigt punkt i overvejelserne .
<P>
Vi nvner fra vores side bevidst ingen favoritter til tiltrdelse af EU , fordi vi ved af erfaring , at et land , der mske er ret langt fremme i dag , muligvis ikke er i stand til at tiltrde nste r , nr det kunne vre parat , p grund af forkerte indenrigspolitiske beslutninger og en forkert udvikling .
Derfor er der tale om et gte regattaprincip , hvor alle har lige muligheder og i sidste ende mles p , hvem der er i stand til at tiltrde hvornr .
<P>
Her br vi ogs sige til os selv internt , at vi har betragtet de finansielle sprgsml i forbindelse med udvidelsen som led i finansforordningen , sdan som den ser ud , som afklaret indtil 2006 .
Jeg mener , at vi med phasing in- og phasing out-perioder vil vre i stand til at f hnd om dette p den rigtige mde .
<P>
Den indre sikkerhed er et vigtigt anliggende i forbindelse med udvidelsen set fra borgernes side .
Derfor kan vi kun opmuntre Kommissionen til at vre yderst tydelig og seris i sine forhandlinger p disse omrder , og vi mener ogs , at den ydre sikkerhed spiller en stor rolle .
Efter min mening br s mange EU-stater som muligt samtidig vre NATO-stater , men det er hvert enkelt lands individuelle afgrelse .
Hvis s mange som muligt er med , giver det ogs bedre muligheder for at udvikle en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Vi br kun forlange det af ansgerlandene , som EU-medlemsstaterne selv opfylder i dag , og ikke fylde forhandlingspakken med alt muligt nskeligt .
De skal kun opfylde det , vi selv opfylder i dag .
Vi m ikke skabe nye hindringer .
<P>
<P>
Hr. kommissr , nr euroen bliver indfrt nste r , er der jo flere penge til rdighed , og s br vi fre en stor kampagne , s det tydeligt fremgr , at de konomiske og politiske fordele ved udvidelsen er langt strre end alt det , vi gennemfrer i forbindelse med vores omkostningsdiskussioner .
Hvis vi kan udvide omrdet med sikkerhed i Europa og skabe strre konomisk velfrd , er det det strste politiske bidrag , vi kan yde i dette rti for at sikre sikkerhed og fred i vores verdensdel .
Vi br styrke denne stabilitet tilsvarende .
<P>
Vi br ogs tilbyde de lande , der ikke kan , skal eller vil vre medlem af EU i dag , ud over de 12 lande , vi frer konkrete forhandlinger med i dag , et alternativ til fuldt medlemskab , s vi kan knytte disse lande til EU .
Vi m ikke glemme lande som Ukraine og andre i denne proces , hvis vi nsker varig stabilitet i denne verdensdel .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uytebroeck">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i de forlbne 50 r er der helt klart gjort store fremskridt ved opbygningen af Europa .
Det europiske projekt udver en strk tiltrkningskraft og har bidraget til fred , stabilitet , demokrati og velfrd .
Tiltrkningskraften er s stor , at EU i dag gr sig klar til at fordoble antallet af medlemmer .
Udvidelsesprocessen er i sig selv ikke noget nyt for Unionen , men den nuvrende udvidelsesproces er p grund af sit omfang , ansgerlandenes forskellighed og den politiske og historiske dimension unik .
Under dagens forhandling vil jeg sammen med Dem gerne behandle tre sprgsml .
For det frste hvorfor udvidelsen skal finde sted - selv om jeg tror , at det er indlysende ? For det andet , og det er sikkert mere interessant , hvor langt er vi net med forhandlingerne , og endelig hvordan vi skal forberede fremtiden .
<P>
Hvorfor skal udvidelsen finde sted ?
Det ved De , fru formand , og kre kolleger godt , men mske siver noget af det , som jeg siger , ud til offentligheden , som jvnligt stiller sig det sprgsml , hvilket man naturligvis er i sin gode ret til .
<P>
Europas fremtid og udvidelsen af Unionen er fra nu af ulseligt knyttet sammen .
Udvidelsen er Europas fremtid .
I overensstemmelse med de i Helsinki fastlagte mlstninger har topmdet i Nice gjort Unionen i stand til at optage de nye medlemsstater .
Vi kunne nemt have forkastet det opnede kompromis i Nice , men det valgte vi ikke at gre for ikke at udsende et forkert signal , nemlig om et beslutningslst og hjertelst Europa , og det p et meget drligt tidspunkt lige fr Europas genforening .
Udvidelsen giver den storsindede og bne vision for det oprindelige europiske projekt konkret indhold .
Beslutningen herom , som p topmdet i Gteborg ganske rigtigt blev stemplet som uigenkaldelig , afspejler den betydning , som Europas grundlggere dengang tillagde international solidaritet , hvilket ogs glder for medlemsstaterne i dag .
<P>
Udvidelse af Unionen er en historisk pligt .
Folkeslag , som alt for lnge var adskilt p grund af historiske forhold , skal have mulighed for at genforenes .
Ud over den virkelig historiske udfordring er udvidelsen ligeledes et politisk projekt .
Projektet plgger os , europiske ledere og folkevalgte , et stort ansvar .
Vi skal fra nu af gre alt for at sikre vores medborgere i et udvidet Europa en stabil , sikker og lykkebringende fremtid .
Udvidelsen trngte og trnger sig fortsat p , og dette sker for at undg destabilisering og udtryk for sdan en destabilisering i de lande , som nu er ansgerlande .
I den forbindelse tnker jeg p den voksende strm af flygtninge , den stigende kriminalitet osv .
<P>
De forfrdelige begivenheder i de sidste 10 r p Balkan har vist , at en region ikke kan stabiliseres , uden at udvidelsesprocessen eller associeringsprocessen forstrkes og sttes i gang .
I en rkke lande i det tidligere Jugoslavien har destabiliseringen frt til retsstatens tilbagegang og til skabelsen af nye kilder til international kriminalitet .
Unionen skal vre meget aktiv i bekmpelsen af de transnationale kriminelle netvrk .
Det er inden for rammerne af bestrbelserne p stabilisering , at der efter Zagreb-konferencen blev sat en associerings- og stabilitetsproces i gang , som naturligvis udmunder i et europisk perspektiv .
<P>
De gunstige flgevirkninger af den fremtidige udvidelse er allerede synlige nu .
I Central- og steuropa er der etableret stabile regeringer , som har taget de flles vrdier eller de vrdier , som de har til flles med os , til sig , ssom demokrati , retsstat , respekt for menneskerettighederne og beskyttelse af mindretal .
Den ijnefaldende forbedring af sikkerheden i Europa og nye perspektiver for den konomiske udvikling er en direkte flge heraf .
Udvidelsen , selv om den endnu skal omsttes i kendsgerninger , gr allerede nu Europa rigere og ger Europas indflydelse .
Desuden , for at vre helt materialistisk , stiger antallet af direkte udenlandske investeringer , og her mener jeg de udenlandske europiske investeringer i ansgerlandene , konstant .
Unionen er i dag den vigtigste handelspartner for de 13 ansgerlande .
Medlemsstaterne drager alts mange fordele af udvidelsen .
Det udvidede Europa vil have 500 millioner borgere , og i konomiske begreber kalder vi dem 500 millioner forbrugere .
Det er tilstrkkeligt til , at Unionen , ogs i konomisk henseende , kan gre sin specifikke karakter gldende og forsvare den i en verden , som stadig mere ligner en " landsby " for at bruge en canadisk sociologs ord .
<P>
Mine damer og herrer , i ansgerlandene har udvidelsen vist sig at vre et strkt incitament til at sikre overgangen til markedskonomi .
Ivrksttelsen af denne overgang viser sig hver gang at vre vanskelig , ja , faktisk yderst vanskelig .
I flere lande har denne overgang dog allerede skabt en hurtig og sund vkst , der giver mulighed for at hve befolkningernes levestandard .
Hvad er status for forhandlingerne p nuvrende tidspunkt ?
Som det belgiske formandskab havde forpligtet sig til , har det siden juli fortsat det arbejde , som blev pbegyndt af det svenske formandskab , i overensstemmelse med de principper , der blev godkendt i Nice , og i henhold til den tidsplan , der blev lagt p topmdet i Gteborg .
Formandskabet passer nje p ikke at trde ud af sin rolle som formidler , ikke at overtage Kommissionens rolle og at overlade omsorgen for og missionen med forhandlingsopgaven til denne og til de ansvarlige kommissrer .
Prsentationen af vores arbejdsprogram for udvidelsesforhandlingerne p Rdet ( almindelige anliggender ) i juli er blevet godt modtaget af medlemsstaternes regeringer , som alle har understreget betydningen af at kontrollere den egentlige opfyldelse af ansgerlandenes indgede forpligtelser , ligesom Elmar Brok i sine udlgninger af sprgsmlet for Parlamentet .
<P>
Nr det drejer sig om forhandlingskapitlerne , nsker vi at n frem til at bne dem alle .
Hvad angr Malta , mangler der endnu et om landbrug , og for Bulgariens vedkommende skal der endnu bnes otte kapitler .
I vrigt sttter det belgiske formandskab i overensstemmelse med konklusionerne fra mdet i Gteborg Rumniens nuvrende og kommende bestrbelser , eftersom landet endnu mangler at bne 14 kapitler .
Flere ansgerlande er p grnsen til at n den " kritiske masse " for forelbigt lukkede kapitler .
<P>
Med " kritisk masse " mener jeg det faktum , at antallet af allerede forhandlede kapitler , som er mundet ud i forelbige aftaler , er af en sdan strrelse , at sprgsmlet om differentiering i behandlingen af ansgerlandene i forhold til deres resultater og ligeledes sprgsmlet om , hvordan afslutningen p forhandlingerne vil spnde af , bliver mere konkret og sledes mere og mere ptrngende . Og dette jeblik kunne sagtens komme tidligere , end man ville have troet for blot kort tid siden .
<P>
Det belgiske formandskab gr sit yderste for at opretholde den faste forhandlingsrytme .
P det frste mde mellem stedfortrderne den 27. juli blev syv kapitler behandlet og fem lukket .
P nuvrende tidspunkt er der sledes syv kapitler , der er blevet frdigforhandlet med samtlige ansgerlande .
Det drejer sig om kapitlerne om statistik , sm og mellemstore virksomheder , forskning , uddannelse , sundhed og forbrugere samt udenrigsanliggender .
De kapitler , der mangler at blive forhandlet - hvilket nok ikke vil undre Dem - er nogle af de mere vanskelige kapitler .
Bortset fra kapitlerne om fri bevgelighed for arbejdstagere og om miljet har vi behandlet temaer om retslige og indre anliggender , konkurrence , transport , energi , fiskeri , landbrug samt skatter og afgifter .
P nogle af disse omrder har man gjort mrkbare fremskridt .
Men , fru formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , udvidelsesprocessen kan selvflgelig ikke reduceres til blot at handle om lukning af kapitler .
De enkelte lande skal bde nu og i fremtiden opfylde de konomiske og politiske Kbenhavnskriterier og gennemfre dem i praksis .
<P>
Dette glder srligt for et land , som vi endnu ikke har pbegyndt forhandlinger med .
Her taler jeg selvflgelig om Tyrkiet .
Under den belgiske udenrigsminister Louis Michels besg i Ankara i juli mindede han de tyrkiske myndigheder om den store interesse , de har i at koncentrere sig om ivrksttelsen af tiltrdelsespartnerskabet , der vil give Tyrkiet mulighed for at opfylde de politiske kriterier , som blev fastlagt i Kbenhavn .
Hvad angr Cypern , glder vi os over deres fremskridt i tiltrdelsesforhandlingerne .
<P>
Men forhandlingsrytmen afhnger ikke kun af Kommissionens , Rdets eller formandskabets bestrbelser .
Af og til kan de pvirkes eller forstyrres af udefrakommende begivenheder .
Jeg tnker f.eks. p starten af valgkampagnen i Polen eller p tiltrdelsen af den nye bulgarske regering .
Jeg regner dog med en positiv udgang i begge tilflde , ja , jeg tror ikke , at disse forandringer vil snke forhandlingsrytmen , som har vret meget hj for de to lande indtil videre .
<P>
Kommissionens offentliggrelse til november af omfattende rapporter om status for ansgerlandenes forberedelser er ligeledes en vigtig begivenhed .
Rapporternes konklusioner vil give formandskabet mulighed for p Det Europiske Rds mde i Laeken at udstikke nogle klare retningslinjer for de kommende opgaver til brug for de efterflgende formandskaber .
<P>
Hvordan skal man , fru formand , mine damer og herrer , kunne kontrollere fremtiden ?
Konklusionerne fra de europiske topmder i Nice og Gteborg har pustet nyt liv i udvidelsesprocessen .
Kvaliteten af denne proces betyder fremover lige s meget som kvantiteten af de forhandlede kapitler .
I den forbindelse vil jeg sige til Elmar Brok , at han gr helt ret i , i det mindste efter min personlige mening , at opfordre os til ikke at krve mere af ansgerlandene , end vi gr af os selv .
Det er ganske sandt , men ikke desto mindre er det ogs sdan , at det er i ansgerlandenes strste interesse at sikre ivrksttelsen af EU ' s acquis bedst muligt , for ellers risikerer det indledende stadium af deres medlemskab af EU at vre yderst smertefuldt og yderst vanskeligt for dem selv , og jeg tror , at vi m hjlpe dem med at undg en sdan situation .
Gennemfrelsen af de mlstninger , der blev fastlagt i Nice og Gteborg , afhnger af to meget betydningsfulde faktorer .
Frst og fremmest EU-medlemsstaternes , det vil sige vores alle sammens , vilje til at udtrykke de indgede forpligtelser i handlinger .
Vores opgave er at fastlgge nogle flles holdninger , idet vi skal overholde de frister , der er fastsat i kreplanen , og om ndvendigt fastlgge nogle overgangsperioder , selv om dette kan og vil skabe vanskeligheder .
Den anden faktor er faktisk , som jeg nvnte , ansgerlandenes evne til rettidigt at levere ikke blot al den ndvendige og vsentlige information om deres muligheder for at opfylde de opstillede kriterier , men ogs deres evne til at levere bevis p , at dette er blevet ivrksat .
<P>
( NL ) Fru formand , mine damer og herrer , som afslutning vil jeg gerne komme ind p resultatet af den irske folkeafstemning og isr i forbindelse med udvidelsen .
Resultatet af folkeafstemningen har frt til adskillige spekulationer om udvidelsens opnelighed .
Selv om udvidelsen p rent juridisk plan er opnelig , uden at alle medlemsstaterne ratificerer traktaten , skal det dog understreges , at manglende ratifikation af traktaten vil vre et helt forkert politisk signal for ansgerlandene , fordi en del af offentligheden i de lande er begyndt at stille processens fordele til debat og ser den som en begrnsning af den netop genvundne suvernitet .
Jeg m hele tiden tnke p det , som premierministeren fra et af ansgerlandene sagde for nylig i Bruxelles : Man har i 10 r sagt , at vi kan tiltrde om 10 r .
Hvis det fortstter for lnge , begynder befolkningen og regeringerne at miste tlmodigheden .
<P>
I betragtning af udvidelsens omfang og de institutionelle flgevirkninger heraf slr jeg til lyd for , at Unionen indtager en realistisk , forsvarlig og ambitis holdning .
Udvidelsen af Unionen skal vre forsvarlig , hvilket betyder , at Unionens vitale funktioner skal sikres .
Det er klart , fru formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , at udvidelsen stter vigtige dele af den flles politik - jeg tnker p den flles landbrugspolitik og politikken om strukturfondene - under pres .
At byde det trods krver mod og beslutsomhed af os alle .
<P>
Udvidelsen krver endvidere en ambitis holdning til udarbejdelsen af en ny flles politik .
En virkelig flles politik om bekmpelse af kriminalitet og harmonisering af asyl- og indvandringspolitikken er endnu mere ndvendig end tidligere .
Derudover skal Unionen gre en strre indsats med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Unionen skal skaffe midlerne til at kunne gribe ind i en destabiliserende krise ved det udvidede Europas grnser , alts morgendagens Europa .
Det er livsvigtigt , at Unionen disponerer over de ndvendige midler til at lse problemer i ustabile omrder .
<P>
Efterhnden som de frste tiltrdelser kommer nrmere , skal Unionen forstrke sin dialog med nabolandene i det udvidede Europa .
Det vil komme an p , og det kommer det allerede nu an p , at berolige disse lande med hensyn til flgevirkningerne af udvidelsen angende partnerskabs- og samarbejdsaftalerne - og her tnker jeg isr p vores frugtbare og omfattende dialog med Rusland , men ikke kun Rusland .
<P>
Endelig vil jeg sige , at udvidelsen er et politisk projekt .
Europas enhed vil enten blive forstrket eller svkket p grund af god henholdsvis drlig forvaltning af projektet .
I vores samfund skal der fres en bred debat for at forklare projektets risici og fordele .
Misforstelser skal fjernes .
De bekymringer , som borgerne i medlemsstaterne , men ogs borgerne i ansgerlandene har , skal tages alvorligt , og der skal gives velbegrundede svar .
Efterhnden som de frste tiltrdelser nrmer sig , skal der gives flere og klarere oplysninger , end tilfldet har vret hidtil .
<P>
Udvidelsen giver enorme muligheder , men den er ogs forbundet med betingelser og begrnsninger for begge parter .
Med hensyn til trovrdigheden er det ndvendigt , at begge parter gr en indsats .
Det belgiske formandskab , fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , har forpligtet sig til at fastholde forhandlingernes hje tempo .
Det vil bevirke , at betingelserne for tiltrdelse opfyldes .
Ansgerlandene skal gre en stor indsats med hensyn til implementeringen af acquis communautaire .
Vejen er lang , den er meget lang , men mlet er i sigte .
Vi kan fra nu af begynde at regne i mneder i stedet for i r .
Vi kan fra nu af endvidere sige til alle ansgerlande , som vi forhandler med , at de er fremtidige medlemsstater .
<P>
Der er ingen tvivl om , mine damer og herrer , og hermed vil jeg afslutte , at tiltrdelsen p sigt af i hvert fald 12 lande og p lidt lngere sigt 13 lande vil gre vores Union til noget andet , end vi hidtil har kendt .
Det har vret tilfldet ved alle nye tiltrdelser .
Alle nytiltrdte stater , alle nye tiltrdende befolkninger har tilfrt noget ekstra .
Jeg vil ikke g i detaljer , for det frer til jalousi , og det er ikke meningen .
Det er klart , at det ogs vil vre tilfldet med de nye medlemsstaters komme .
Eventyret , som vi begyndte p for ca . 10 r siden - i hvert fald med hensyn til iden - nrmer sig en succesfuld afslutning , men det kan kun blive en succes , hvis vi alle yder den ndvendige indsats .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Fru formand for Rdet , jeg takker Dem for Deres yderst fuldendte fremstilling , og jeg overlader nu ordet til kommissr Verheugen , idet jeg gr ham opmrksom p , at vores hjtstende gster har en i princippet begrnset taletid , som selvflgelig kan tilpasses i det ndvendige omfang .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Fru formand , fru formand for Rdet , rede parlamentsmedlemmer , der er get nsten et r siden den sidste store diskussion om udvidelsen i Europa-Parlamentet .
Det glder mig derfor at f lejlighed til at gre status for i r og beskrive de forestende opgaver .
<P>
Jeg vil gerne indlede med at rette en hjertelig tak til Europa-Parlamentet , alle dets grupper og alle dets udvalg for det store engagement i EU ' s udvidelsesproces .
Alle parter har ydet et stort bidrag til at give dette historiske projekt politisk trovrdighed og legitimere udvidelsesprocessen demokratisk .
Kommissionen regner fortsat med Parlamentets sttte i forhandlingernes afgrende slutfase , og det glder mig at kunne konstatere , at der efter indlgget fra ordfreren , hr . Brok , og efter rdsformandens redegrelse stadig er stor , bred og bredygtig enighed mellem de tre institutioner Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
<P>
Efter rdsmderne i Nice og Gteborg str det fast , at udvidelsen kommer , og det snart .
The point of no return ligger definitivt bag os .
Projektet kan ikke standses nu .
Jeg vil ikke komme ind p kontroverserne om Nice-traktaten , men ppege , at traktaten anfrer nogle politisk uomgngelige forudstninger for at indg tiltrdelsesaftalerne .
Jeg nrer ogs tvivl om , hvorvidt traktaten er den bedst tnkelige lsning p bde de institutionelle tilpasninger og den kombination af fordybelse og udvidelse , der af mange - inklusive mig selv - anses for ndvendig .
Men jeg frygter , at der altid vil vre forskellige opfattelser af , hvilken lsning der er den bedste p dette problem .
At leve i Europa er nu engang ensbetydende med at leve med kompromiser .
Kommissionen reklamerer derfor udtrykkeligt for en ratificering af Nice-traktaten her i Europa-Parlamentet og i medlemsstaternes parlamenter .
<P>
Vi er alle bevidste om , at traktaten ikke engang har klaret den frste forhindring - folkeafstemningen i Irland .
Svaret p en sdan folkeafstemning kan ikke bare vre et " vi fortstter " .
Hvis vi flger devisen " luk jnene , og gr det " , kommer vi til at lide skibbrud og forpasse en stor historisk chance .
Udvidelsen m ikke blive offer for en voksende fremmedgrelse mellem Europas borgere og de europiske institutioner og beslutningsprocesser .
Svaret p advarselssignalet fra Irland er ogs - men ikke kun - et sprgsml om den rigtige formidling .
Mske forlanger Europas borgere et svar , der er mere principielt og mere heterogent .
Der er efter min mening en forbindelse mellem debatten om Europas fremtid og debatten om vores fremtidige grnser .
Den forbindelse skal vi etablere .
<P>
Med Nice-traktaten har vi angivet retningslinjerne for den ndring af forhandlingerne hen imod de egentlige , substantielle sprgsml , som ansgerlandene s brndende har nsket sig .
Den skitse , Kommissionen har fremlagt , og som er godkendt af stats- og regeringscheferne , er mere end en kreplan for forhandlingerne .
Der er i bund og grund tale om en selvforpligtelse fra de 15 medlemslandes side til inden for en bestemt frist at finde frem til nogle flles holdninger selv p de omrder , hvor interesserne ligger langt fra hinanden .
Dermed fr ansgerlandene samtidig at vide , at deres bestrbelser kan betale sig , og at der ikke er noget , der bliver forhalet .
<P>
Efter nsten et r kan vi sige , at Nice-strategien har motiveret ansgerlandene enormt , og at vedtagelsen af EU ' s acquis forlber hurtigere og mere gnidningsfrit .
Samtidig udviser ansgerlandene strre fleksibilitet i tilpasningen af deres holdninger , hvorfor det har vret muligt at opn virkelige forhandlingsgennembrud .
Det er behandlingen af emnet arbejdstagernes frie bevgelighed et lrerigt eksempel p .
<P>
I Gteborg blev de nskede tidsrammer for de frste landes tiltrdelse defineret klart .
Det skete p det rigtige tidspunkt .
P den ene side gjorde fremskridtene i forhandlingerne det muligt at benvne mlene for de tilstrkkeligt forberedte ansgerlande , p den anden side giver beslutningen fra Gteborg ansgerlandenes parlamenter og regeringer den ndvendige politiske sttte til at mobilisere alle krfter og mde de tvivlere , der absolut findes .
<P>
At fastlgge valget til Europa-Parlamentet i 2004 som udgangspunkt for tiltrdelserne er en id , der blev fdt her i Europa-Parlamentet for et r siden .
Det blev vi enige om under forhandlingen sidste r .
Det glder mig meget , at det rent faktisk er lykkedes os at gennemfre de retningslinjer , vi har vedtaget her i Europa-Parlamentet , p Rdets mder i Nice og Gteborg .
Det var efter min mening en klog beslutning , at man ikke fastlagde nogen specifikke tiltrdelsesdatoer for de enkelte lande eller tiltrdelsesgrupper .
De grundlggende principper i processen - nemlig individuel fortjeneste , differentiering og mulighed for at indhente tingene - fungerer .
Hvis vi holder fast ved disse principper , fr vi et naturligt , virkeligt tiltrdelsesscenario , som er retfrdiggjort alene ud fra forhandlingsresultatet .
Kommissionen fortstter urokkeligt ad denne vej .
Jeg siger det ogs for at imdeg den opfattelse , at det i sidste ende jo alligevel er en ren politisk beslutning , og her bruger jeg ordet politisk i ordets vrste forstand .
<P>
Kommissionen vil frst foresl , at der indgs en tiltrdelsesaftale med hvert enkelt ansgerland , nr den er overbevist om , at ansgerlandet er tilstrkkeligt godt forberedt og opfylder alle betingelser .
Derfor vil jeg heller ikke nu spekulere i , hvor mange og hvilke nye medlemmer der vil vre reprsenteret i det nste Europa-Parlament .
I dag kan jeg ogs kun sige , at 10 ud af de 12 lande , vi forhandler med , har besluttet at benytte sig af den tidsramme , der blev fastlagt i Gteborg .
Det ville vre et alvorligt tillidsbrud , hvis vi nu sagde til nogle af ansgerlandene : " I er i hvert fald parate " eller " I bliver i hvert fald ndt til at vente lidt endnu " .
Vi m alts forberede os indgende p den mulighed , at vi skal acceptere en frste tiltrdelsesgruppe p op til 10 ansgerlande .
Det lyder dog mere dramatisk , end det er , for disse 10 lande reprsenterer tilsammen ca . 75 millioner borgere , mens samtlige 13 ansgerlande tilsammen tller 185 millioner indbyggere .
<P>
Rdsformanden har allerede ppeget , hvor langt vi er net i forhandlingerne .
Jeg kan faktisk bekrfte , at substansen i de enkelte kapitler er vigtigere end de ngne tal .
Man kan nemlig udmrket forestille sig , at lande , der har tiltrdt frre kapitler end andre , alligevel er net lngere i deres forberedelser .
<P>
Emnet arbejdstagernes frie bevgelighed har vist , hvor vanskelige de emner , som vi nu skal behandle , er .
Det kompromis , der blev indget p grundlag af Kommissionens forslag , vil give den mest liberale og mest fleksible lsning p problemet hidtil .
Vi fr den strst mulige frie bevgelighed , men i en rkke r ogs den sikkerhed , vi har behov for .
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til endnu en gang at gre opmrksom p Kommissionens forstelse af dens egen rolle i udvidelsesprocessen .
Kommissionen skal varetage hele Unionens interesser .
Det er i hele Unionens interesse , at der ikke stilles strre krav til nogen medlemsstat i forbindelse med udvidelsen , end det rent faktisk er muligt .
Kommissionen skal i sine forslag desuden tage hjde for , hvad ansgerne og de kommende medlemmer kan klare , og hvad de ikke kan klare .
Hvis vi ikke kan indg kompromiser , kan vi ikke opn de ndvendige fremskridt , isr fordi vi nu str over for nogle meget kontroversielle emner , nemlig indre og retlige anliggender , konkurrence , skatter og afgifter , trafik , budget , regionalpolitik og landbrug .
<P>
I forhandlingskapitlet om indre og retlige anliggender udgr beskyttelsen af de fremtidige ydre grnser et centralt punkt .
Vi har her med en klassisk mlkonflikt at gre .
P den ene side skal udvidelsen ikke forrsage en ny opdeling af Europa .
Der skal ikke skabes en ny skillelinje .
De ofte rhundreder gamle traditionelle kontakter p tvrs af grnserne skal ikke umuliggres eller vanskeliggres i uacceptabelt omfang , isr ikke dr , hvor der tales samme sprog p begge sider af grnsen , og hvor der eksisterer ttte kulturelle bnd .
<P>
P den anden side fr vi efter udvidelsesrunden en grnse mod st , som kommer til at g nsten helt fra Nordkap til nsten Bosporus .
Denne grnse skal opfylde de nuvrende EU-borgeres sikkerhedsbehov .
Sikkerhed ved grnserne hrer til de uomgngelige forudstninger .
Nye medlemmer vil frst kunne integreres fuldt ud i Schengen-systemet , nr grnseregimet opfylder Schengen-standarderne i fuldt omfang .
<P>
De andre emner som skatter og afgifter samt konkurrence og i vid udstrkning ogs landbrug rejser enorme sociale sprgsml .
Her handler det p den ene side om , hvordan det indre marked fungerer , men p den anden side ogs om social sammenhng i ansgerlandene .
Det er op til os at afgre , hvor stor fleksibilitet Unionen kan klare , sledes at de kommende medlemslande ikke kommer til at opleve udvidelsen som et socialt chok dagen efter tiltrdelsen .
<P>
Hvad angr landbruget , har vi at gre med nogle bestemmelser , der kan underg en betydelig forandring inden for de kommende r .
Det fr mange iagttagere til at mene , at det ville vre bedre at vedtage landbrugsreformen frst og derefter drfte landbrugsanliggender med ansgerlandene .
Hvis vi gjorde det , ville det vre en ny betingelse .
Vi ville ikke have en bare tilnrmelsesvis plidelig kreplan for udvidelsen .
Afslutningen p projektet ville ligge diffust ude i det fjerne .
<P>
Med henblik p en finansiering af udvidelsen vil Kommissionen sikre , at flgerne af dens forslag til forhandlingsholdninger for budgettet fuldt ud er i overensstemmelse med de udgiftslofter , der blev aftalt i Berlin for perioden indtil 2006 .
Her skal man naturligvis tage hensyn til de ndvendige tilpasninger til antallet af nye medlemsstater , der er fastlagt i Agenda 2000 .
Men heller ikke disse tilpasninger vil medfre , at lofterne fra Berlin bliver overskredet .
<P>
Jeg vil nu g over til situationen i ansgerlandene .
Vedtagelsen af EU ' s acquis skrider meget hurtigt frem overalt nu .
De fleste lande har truffet nogle meget effektive organisatoriske foranstaltninger for at n at blive frdige med det meget omfattende lovgivningsarbejde til tiden .
Ogs de anvendte instrumenter , f.eks. twinning og det interparlamentariske samarbejde , har vist sig hensigtsmssige .
<P>
Kommissionen vil redegre for status for opfyldelsen af Kbenhavnskriterierne i fremskridtsrapporterne for 2001 .
Kommissionen vil drfte og vedtage disse rapporter i begyndelsen af november .
<P>
Det , man kan fastsl allerede i dag , er , at tendensen fra de foregende r fortstter .
Alle de ansgerlande , der forhandles med , opfylder stadig de politiske kriterier .
Det ses entydigt , at perspektivet om medlemskab har haft en afgrende og gavnlig indvirkning p stabiliseringen af de nye demokratier i Central- og steuropa .
Hvor vrdifuld denne systemstabilitet er for hele Europa , ser vi de steder , hvor der ikke er et konkret perspektiv om tiltrdelse .
Det fremgr mere og mere tydeligt , at en konkret forventning om tiltrdelse er den strkeste og mest effektive motor til at gennemfre de ndvendige reformer .
<P>
Der skal ikke vre nogen tvivl om , at Kommissionen fortsat presser p i forhandlingerne for , at menneske- og mindretalsrettighederne skal overholdes fuldt ud .
Dette omfatter ogs forbuddet mod enhver form for diskrimination p grundlag af alder , kn , seksuel orientering eller religion .
Vi holder fortsat nje je med mindretalssituationen og udviklingen inden for retsstatsreglerne .
Det er betegnende , at nationale mindretal i ansgerlandene er meget interesserede i en hurtig tiltrdelse , for et EU-medlemskab udgr den mest effektive beskyttelse for dem .
<P>
Mens situationen for de russiske mindretal i de balkiske lande til stadighed forbedres , udgr integrationen af romanibefolkningen fortsat et tornefuldt og vanskeligt emne .
Det er fuldstndig illusorisk at tro , at den sociale og kulturelle diskrimination af romanibefolkningen kan afskaffes fr en tiltrdelse .
Der vil g rtier , fr vi nr s vidt .
Vi forlanger imidlertid af alle ansgerlande , at de skal udvikle og gennemfre trovrdige strategier til en bedre integration af romanibefolkningen , og det skal ske fr en tiltrdelse .
<P>
Jeg ser langt om lnge ogs tegn p bedring i Rumnien , hvad angr situationen for brnehjemsbrn og adoptionssektoren .
Jeg vil gerne mane til forsigtighed , fordi vi allerede har oplevet s mange skuffelser , og fordi vi tidligere har oplevet , at s mange pne ord ikke er blevet fulgt af handling .
Det er begyndt at ndre sig med den nuvrende regering .
Et vigtigt tegn var viljen til at stte et moratorium for internationale adoptioner i kraft .
<P>
Vi har s overvldende holdepunkter for , at det hidtidige system bevidst og med vilje har begunstiget brnemisbruget , at internationale adoptioner frst m tillades efter en grundlggende reform af hele systemet .
Jeg er overbevist om , at forldre med et serist nske om at f et barn og serise ikke-statslige organisationer , der hjlper dem med at opfylde dette nske , vil vre de frste til at forst , at beskyttelsen af brnene mod et muligt misbrug m have frsteprioritet .
Jeg vil gerne nvne , at Europa-Parlamentets ordfrer for Rumnien , Baroness Nicholson , helt personligt har fortjent den strste re for afslringen af et utroligt korrupt system , og at vi uden hendes ihrdige arbejde formentlig ikke havde opnet de fremskridt , vi nu kan glde os over .
<P>
( Bifald )
<P>
Hvad angr de konomiske kriterier , kan vi ogs konstatere , selv nr vi anvender den ndvendigvis strenge mlestok , at den positive tendens ogs fortstter p dette omrde .
De markedskonomiske reformer er endnu ikke afsluttet overalt , men princippet om markedskonomi er gennemfrt overalt .
Konkurrenceevnen p det indre marked er allerede en realitet i dag for en stor dels vedkommende , fordi udvekslingen af varer og tjenesteydelser mellem EU og ansgerlandene allerede er liberaliseret i vid udstrkning .
<P>
Et andet sprgsml er den konomiske situation som helhed .
Her br man vre meget , meget realistisk .
Godt nok udviser ansgerlandene hjere vkstrater end de 15 EU-medlemslande i gennemsnit , men den konomiske afstand er fortsat enorm .
Man vil frst kunne tale om en virkelig tilnrmelse efter meget lang tid .
Ogs her br man tnke en hel generation frem .
Ud fra denne betragtning vil udvidelsen heller ikke give nogen dramatisk konomisk effekt for de nuvrende medlemslande efter tiltrdelsen .
De positive konomiske flger kan allerede aflses i dag i vid udstrkning .
De vil blive stadig flere .
Men hje rlige vkstrater for de 15 EU-medlemslande vil udvidelsen ikke fre til i frste omgang . Grnseregioner og helt generelt naboerne til de kommende medlemsstater vil dog mrke en strre , positiv virkning .
<P>
Alligevel m man ikke undervurdere den konomiske effekt .
Vksten i EU vil blive styrket p langt sigt .
EU ' s rolle i den internationale konkurrence bliver styrket .
konomi- og finansministrene og Kommissionen flger med argusjne de kommende medlemslandes makrokonomiske orientering .
Inflationsraterne og budgetunderskuddene er til dels for store .
Betalingsbalancens lbende poster i nogle ansgerlande udviser strukturelle svagheder .
Dialogen med ansgerlandene om makrokonomisk stabilitet er indgende , og mlstningerne str ikke til diskussion .
<P>
P baggrund af den forestende indfrelse af euroen vil jeg gerne endnu en gang minde om , at de nye medlemslande ikke automatisk kommer til at tilhre eurozonen .
Det krver en srlig forberedelse og en srlig beslutning .
Maastricht-kriterierne skal vre fuldstndig opfyldt .
Der vil dog heller ikke vre tale om en opting out af Den Monetre Union .
Vi har for jeblikket en klar prioritering : frst Kbenhavnskriterierne med hensyn til tiltrdelse , dernst Maastricht-kriterierne med hensyn til euroen .
<P>
Jeg kan sige allerede i dag , at Kommissionens nste strategidokument vil fokusere p vurderingen af det tredje af Kbenhavnskriterierne , nemlig fuldstndig anvendelse af EU-lovgivningen .
Det er en helt logisk rkkeflge .
Indtil nu har det frst og fremmest drejet sig om selve vedtagelsen af EU ' s acquis .
Nu handler det frst og fremmest om evnen til at gennemfre og anvende den fuldt ud .
Som De ved , oplevede vi store underskud p dette omrde sidste r .
Vi har energisk opmuntret ansgerlandene til at fjerne disse underskud .
Jeg m gentage , hvad jeg har sagt ved en tidligere lejlighed , og det er , at fortsatte graverende administrative og retslige underskud kan udvikle sig til alvorlige hindringer for en tiltrdelse .
<P>
Fr jeg afslutter mit indlg , vil jeg gerne sige noget kort om to regionale problemer , nemlig Cypern og Kaliningrad .
Det er fortsat vores strategiske ml at optage et forenet Cypern som nyt medlemsland .
Derfor sttter vi fortsat udtrykkeligt FN ' s generalsekretrs bestrbelser p at lse Cypern-konflikten .
Jeg er glad for at kunne sige , at vi har et tt og tillidsfuldt samarbejde med De Forenede Nationer p dette omrde .
Det var ikke tilfldigt , at mdet mellem FN ' s generalsekretr og lederen af det tyrkisk-cypriotiske samfund , Denktash , sidste tirsdag i Salzburg fandt sted dagen fr et mde mellem Denktash og mig .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Grkenlands , Tyrkiets og Cyperns udenrigsministre samt formandskabet og FN ' s , Det Forenede Kongeriges og USA ' s srlige udsending for en nje afstemning af tingene og en konstruktiv dialog i denne sag .
Jeg hber meget , at der nu igen kommer bevgelse i Cypern-sagen , og at forhandlingerne om de substantielle anliggender snart kan indledes !
<P>
Vi br nu koncentrere alle vores bestrbelser om at lse konflikten og undg spekulationer om , hvad vi vil gre , hvis det ikke lykkes .
Beslutningerne fra Helsinki glder , og de giver os alle den handlefrihed , vi har brug for .
<P>
Et andet emne er Kaliningrad .
Det vedrrer flgerne af udvidelsen for vores naboer , i dette tilflde Rusland .
Trods vores fulde anerkendelse af den russiske suvernitet over Kaliningrad-omrdet har vi stillet Rusland nogle forslag til , hvilke fordele Kaliningrad fremover kan f ud fra sin placering som en slags  i EU .
Dialogen er indledt , selv om den dog forlber lidt tungt .
Vi kunne godt tnke os et hjere tempo .
De umiddelbare naboer i regionen , Polen og Litauen , er af samme opfattelse .
Det handler helt generelt om , at udvidelsen ikke m skade tredjelande .
Netop i Ruslands tilflde er jeg fuldstndig overbevist om , at landet vil drage fordel af udvidelsen , s snart den politiske og konomiske dynamik som flge af en udvidet Union fr sin fulde virkning ved de russiske grnser .
<P>
Nu str der blot et enkelt sprgsml tilbage : Hvordan sikrer vi tilslutningen til mlet om en udvidelse blandt EU-borgerne og menneskene i ansgerlandene ?
Her m vi gre os yderligere bestrbelser .
Jeg sttter det , hr . Brok har sagt herom .
Jeg nrer en passende portion skepsis , hvad meningsmlinger angr .
Men man kan ikke ignorere Eurobarometers meningsmlinger og holdningstendenserne i ansgerlandene .
Jeg vil dog gerne advare mod at betragte sprgsmlet om befolkningernes accept som et rent formidlingsproblem .
Nr man har problemer med at formidle tingene inden for politik , siger min erfaring mig , at det skyldes politikken .
<P>
Udvidelsen udlser angst hos mange mennesker .
S lnge angsten er relateret til rent faktiske forhold , kan vi mde den med information og deltagelse .
Hvis derimod angsten er af mere ubestemt karakter eller del af et helt generelt ubehag ved den mde , de europiske ting foregr p , s krver det mere end en kommunikationsstrategi .
S handler det om det centrale sprgsml : Hvad betyder Europa egentlig for borgerne i EU ?
Hvordan kan vi gre iden om en europisk enhed lige s attraktiv , som den engang var ?
<P>
Hvis dagens EU ikke kan inspirere folk , hvordan kan vi s forvente , at udsigten til et endnu strre EU skal udlse positive forventninger ?
Svarene p disse sprgsml m findes i en anden debat , men debatten er indledt .
Hvis vi i den forbindelse fastlgger klare ml og taler klart , hvis vi udviser tilstrkkeligt mod og visioner , s vil det heller ikke skorte p samfundets accept af udvidelsen !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne indlede med at sige noget til Rdet .
Nu m De ikke tage det personligt , fru minister Neyts-Uyttebroeck , vi vrdstter Dem som person , det glder os altid , nr De er her , og De yder et glimrende stykke arbejde .
Alligevel blev der forhandlet frem og tilbage i lang tid om tidspunktet for denne forhandling for at gre det muligt for rdsformanden , Louis Michel , at vre til stede .
Vi blev s enige om i dag , tirsdag .
Nu er han blevet i Durban , hvilket jeg som en enkeltstende hndelse slet ikke vil kritisere , men jeg vil gerne sige , at Rdet skal reformeres ,
<P>
at det er de forkerte personer , der er udenrigsministre , ikke kun fordi EU-politik ikke er udenrigspolitik , men fordi udenrigsministrene slet ikke har tid til at varetage deres forpligtelser i EU !
Vi skal tale om governance - formanden for Kommissionen , hr . Prodi , vil sige noget herom senere - og ndringerne skal tage udgangspunkt i Rdet , ikke kun med henblik p at skabe gennemskuelighed , vi har ogs brug for nye strukturer , sledes at de ansvarlige medlemmer af de nationale regeringer kan vre permanent til stede her i Parlamentet .
Med andre ord , for nu at konkretisere det , fru Neyts-Uyttebroeck : Vi ville stte stor pris p , at De rdede fuldt og helt over europapolitikken og ikke var afhngig af Deres udenrigsminister !
Det er alts ikke en personlig kritik af Dem .
<P>
( Bifald )
<P>
Det glder os meget , at der er bredt flertal for udvidelsen - og det glder ogs for Kommissionen - her i Parlamentet p tvrs af grupperne , og vi vil gerne understrege - og det har hr . Brok ogs sagt - at udvidelsen er en fordel for alle , og det skal vi ogs sige i vores medlemslande !
Ogs de nationale politikere skal sige , at udvidelsen er en fordel for det nuvrende EU og for ansgerlandene .
Der var jo ingen , der for 20 r siden troede , at vi i dag skulle kunne tale om at lade de centraleuropiske lande indtrde i vores vrdifllesskab .
Det er da en fantastisk historisk udvikling !
<P>
Og jeg vil ogs gerne give udtryk for min anerkendelse af ansgerlandene , der efter 50 rs kommunisme har indledt omfattende reformer .
Det , de gr dr , er ikke let , og vi br , i stedet for i EU-landene kun at give udtryk for vores frygt for truslerne , af og til give udtryk for vores anerkendelse af menneskene i ansgerlandene , fordi de gr sig disse store anstrengelser .
<P>
( Bifald ) De har ogs deres vrdighed i ansgerlandene .
Jeg forstr det ikke , nr regeringscheferne i EU-landene siger til regeringscheferne i ansgerlandene : Ja , vi m krve en lang frist for den frie bevgelighed , fordi vi skal afholde nationale valg .
Ansgerlandene har ogs deres vrdighed og en indenrigspolitisk situation , og det br vores nationale regeringschefer ogs anerkende .
<P>
( Bifald ) Jeg tror ikke , vi kommer til at opleve en folkevandring .
Jeg har tallene for Forbundsrepublikken Tyskland . I de sidste 10 r er der kommet 900.000 fra Polen til Forbundsrepublikken Tyskland , men heraf er de 700.000 ogs taget tilbage igen .
Hr. kommissr , De har fuldstndig ret . Hvis landene har udsigt til at blive medlemmer af EU , begiver deres borgere sig jo ikke ud p vandring , men bliver hellere hjemme !
Det er jo en helt naturlig adfrd hos mennesker , og derfor m vi heller ikke lade dette sprgsml dmonisere os , og vi m heller ikke misbruge det til indenrigspolitiske forml !
Vi har brug for meget stor fleksibilitet , hvad angr den frie bevgelighed .
<P>
Hr. kommissr , jeg glder mig overordentlig meget over det , De sagde om grnsekontrol .
Grnserne skal fortsat vre bne , retten til asyl skal vre sikret .
De mennesker , der vil ind i Unionen via de ydre grnser , skal ogs behandles menneskevrdigt , og derfor er vi tilhngere af en europisk grnsebeskyttelse .
Vi , alts de lande , der ikke har ydre grnser , br vre solidariske med de lande , der har ydre grnser .
Det ville vre fornuftigt med en europisk , multinational grnsebeskyttelse , s vi kunne udvise gensidig solidaritet .
<P>
Naturligvis skal vi ogs tnke p de grnseregioner i de nuvrende EU-lande , der vil f problemer , og jeg har lst i en pressemeddelelse , at De er srligt ben , hvad disse grnseregioner angr .
Vi vil ogs ge accepten i vores grnseregioner .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p et meget konkret problem , hr. kommissr , nemlig udviklingen i Rumnien .
Vi er meget bekymrede over , at et oppositionsparti , der ikke er reprsenteret i parlamentet , men som har en lang tradition , PNTCD , blev forbudt i sidste uge med tvivlsomme retlige argumenter , og jeg vil gerne anmode Dem om at undersge sagen , for demokrati og diskussion p et demokratisk grundlag er en vigtig vrdi , og det skal vi holde os til i disse lande .
<P>
Jeg har en sidste bemrkning , rede fru minister Neyts-Uyttebroeck .
Vi ved jo , at europapolitikken er i gode hnder hos Dem . Vi nrmer os topmdet i Laeken , og hvis der trffes beslutning om konventet , om en konference , vil jeg gerne bede Dem srge for , at ogs ansgerlandene inddrages p fornuftig vis i form af rdgivning og information , for det skylder vi disse lande , fordi vi jo har en flles fremtid med dem i EU .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , kre kolleger , hvis der nu er nogen , der forventer en saftig diskussion mellem Parlamentet og Kommissionen eller Parlamentet og Rdet eller i det hele taget en saftig diskussion mellem de store partier her , s m jeg skuffe dem .
At f udvidelsen til at lykkes er en flles sag , og det bliver ved med at vre en flles sag , og det egner sig ikke til partipolitisk mundhuggeri , hr . Poettering .
Derfor har jeg ingen problemer med at signalere til hr . Brok og alle andre , at min gruppe stemmer for beslutningsforslaget fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , ogs for udvidelsesrapporterne , og ogs alle landerapporter .
Der er mske her og dr en lille forskel p , hvordan vi opfatter tingene , men som helhed er bde beslutningen fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og landerapporterne i overensstemmelse med min gruppes principper og kriterier for en fortsttelse af udvidelsesprocessen .
<P>
Vi giver ogs vores tilslutning og sttte til Kommissionens strategi , som hr . Verheugen har redegjort for i dag .
Vi fastholder princippet om fortjeneste , hvad angr en afslutning p forhandlingerne med ansgerlandene , og vi er ogs enige i Deres koncept , der gr ud p , at der i 2004 kan vre 10 ansgerlande , der har formet af afslutte forhandlingerne i overensstemmelse med vores kriterier .
Det skal ikke vre 10 lande , men det kan vre 10 lande .
Det er vi indstillet p .
Vi gr ogs ind for at ndre fokus i de kommende rapporter fra vedtagelse af EU ' s lovgivning til anvendelse og gennemfrelse af EU ' s lovgivning .
Det er faktisk et af de vigtigste punkter , som vi skal afklare og holde fast i , indtil tiltrdelsesaftalerne er indget .
<P>
Vi opfatter dog ikke blot mldatoen som et perspektiv for ansgerlandene .
Vi opfatter ogs mldatoen 2004 som et pressionsmiddel for medlemsstaterne selv til ikke kun at holde je med , hvordan og hvorvidt ansgerlandene lser deres problemer , men ogs til at holde je med , at medlemsstaterne ikke selv skaber nye problemer for tiltrdelsen . Det er ogs det , det handler om , nr vi har sat 2004 som mldato .
Naturligvis taler vi - og her er jeg enig i det , hr . Verheugen , hr .
Brok og hr . Poettering har sagt - om risiciene , om byrderne , om underskuddene i den aktuelle udvidelsesproces .
Her er der mange punkter at tage fat p .
Men hvis vi gerne vil have folk i Europa til at sttte det , vi er i frd med , og det , vi skal gre , s handler det ikke kun om byrder og risici .
S m vi ogs tale om , hvilken gevinst vi alle fr sammen i Europa takket vre udvidelsen .
S lad os tale om , at reformen af den flles landbrugspolitik naturligvis handler om finansiering og om reformer .
Det er rigtigt .
<P>
Men lad os ogs tale om , at det s handler om en styrkelse af forbrugerbeskyttelsen i Europa .
Lad os tale om , at fdevaresikkerheden i Unionen skal bevares og styrkes yderligere efter udvidelsen .
Lad os tale om , at udvidelsen ikke udgr en fare for miljbeskyttelsen . Det forholder sig lige modsat , fordi EU-standarderne om nogle f r nemlig vil glde i hele Europa i stedet for kun i den vestlige del .
Det er ogs en fordel for os , ikke kun for steuroperne .
Lad os gre det klart for EU-borgerne , at det er bedre at bekmpe international kriminalitet og korruption i EU end at gre det med de steuropiske stater stende udenfor , nr vores love til bekmpelse af international kriminalitet ogs glder i steuropa .
Lad os tale om , at udvidelsen er en fordel for os alle , fordi vi kommer til at spille en stadig strre politisk , konomisk og ogs kologisk rolle i verden , i en verden , der globaliseres i stadig strre grad .
At et flles Europa har bedre muligheder for at mde globaliseringens udfordringer , end hvis vi deler os op i et Europa i st og vest eller nord og syd .
Og konomisk og social sammenhng , socialt sammenhold i Europa vil komme til at omfatte hele Europa , og det er ikke kun en fordel for den stlige del , det er ogs en fordel for os .
<P>
Finansieringen er sikret indtil 2006 .
Men det er jo ikke ensbetydende med , at udvidelsen ikke kommer til at koste noget .
Sdan bliver det bestemt ikke .
Den kommer til at koste .
Men en manglende udvidelse er ogs dyr .
Den koster langt mere end en udvidelse .
Den koster konomisk , social , kologisk og politisk stabilitet i Europa , og den koster frem for alt tillid .
En manglende udvidelse fratager Europa dets fremtid .
Vi str i grunden over for at skulle tage et skridt , der kan sammenlignes med situationen for hele Europa i 1989 / 1990 .
Det handler ikke om den ene eller den anden overgangsfrist , om en bedre eller drligere funktion af det ene eller det andet projekt eller den ene eller den anden fond .
Det handler heller ikke kun om den ene eller den anden fordel for det ene eller det andet land .
Det handler om noget helt enkelt , nemlig om fremtiden for alle europere .
Og vi har kun indledt debatten .
Efter de utilstrkkelige resultater i Nice nrer vi store forhbninger til det belgiske formandskab .
<P>
Debatten om Europas fremtid m ikke kun finde sted i medlemsstaterne , den skal ogs finde sted i de central- og steuropiske lande og p Cypern og Malta !
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , siden vores forhandling sidste r om udvidelsen er der sket meget betydelige og prisvrdige fremskridt .
I det sidste r har flere af staterne i Helsinki-gruppen allerede i realiteten indhentet landene i den tidligere Luxembourg-gruppe .
Det er et r , hvor den betydning og begejstring , som det svenske formandskab har lagt i denne opgave , har bret frugt .
Dette er en proces , som jeg er sikker p vil blive fortsat og uddybet af vores venner i det belgiske formandskab .
<P>
Jeg bifalder , at Det Europiske Rd med tilskyndelse fra Europa-Kommissionen har vedtaget datoen for det nste valg til Europa-Parlamentet som et ml for en tidsplan , samtidig med at det har understreget og respekteret den kendsgerning , at vi br fortstte med en analyse i hver sag baseret p differentiering .
Det kan meget vel vre muligt , at 10 stater kunne vre klar til den tid , og hvis det er tilfldet , vil det vre meget velkomment .
Men vi br ikke ptvinge dem , som er klar til den tid , byrden og fiaskoerne fra dem , som mske ikke er det , og derfor m vi stadig holde fast ved dette begreb om differentiering som ledemotiv , som vi br bruge til at analysere resultaterne .
<P>
Der bliver angivet et meget foruroligende niveau af offentlig sttte i opinionsundersgelserne .
Kommissren har ret , nr han siger , at vi ikke br lade os rive alt for meget med ved at flge hver enkelt opinionsundersgelse , men nr de er s overensstemmende , m der ligge et budskab til grund for det .
Og igen vil jeg gerne lyknske Kommissionen for i de sidste 12 mneder at have uddybet og udvidet informations- og kommunikationspolitikken .
Men det str meget klart , at det alene ikke vil vre tilstrkkeligt .
Vi har brug for politisk lederskab og en politisk vision .
Vi har brug for , at det store billede bliver tilvejebragt , som kan overbevise folk om arten af dette historiske projekt .
Her er der et sprgsml om den frie bevgelig for arbejdstagere .
Jeg m p min gruppes vegne sige , at De Liberale her i Parlamentet ikke er tilfredse med den fart , hvormed tanken om at have et systematisk forbud mod fri bevgelighed for arbejdstagere er blevet en politique acquise .
Vi mener , at der godt kan vre en byrde , men mere empirisme og mere refleksion ville mske have hjulpet .
Nr det kommer til stykket , om det er realpolitik eller empirisme , der bringer os til denne konklusion , s vil min gruppe appellere til , at hver enkelt medlemsstat reflekterer over sin egen holdning og om muligt fravlger denne srlige politik .
Jeg forstr , at fire stater , Irland , Danmark , Sverige og Nederlandene , allerede har angivet noget sdant .
Jeg vil appellere til andre stater om at gre det samme .
<P>
Men et andet reelt sprgsml gemmer sig bag dette .
Grnseregionerne i frontlinjen er regionerne i vores europiske integrationsproces .
Vi her i Parlamentet m udtrykke vores interesse i en udvidelse af det regionalpolitiske fokus i de omrder , for disse regioner vil komme til at bre de mest jeblikkelige konsekvenser af udvidelsen .
Denne solidaritet er noget , som vi m have med i denne forhandling som europere med strre kraft og ikke blot overlade det til lokale eller nationale interesser at gre en sag ud af det .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om den nuvrende status for udvidelsesdebatten , mder jeg mange venner i ansgerlandene inden for den politiske og diplomatiske verden , som er bekymrede over forskellige spndinger , der er dukket op .
Min egen fornemmelse er at sige til dem , at de br opfatte dette som en beroligelse .
Vi er nu ved at n frem til realiteterne .
Skyggeboksningen er slut , og disse spndinger afspejler den realitet , at vi nu befinder os i en livskraftig proces .
<P>
Jeg vil slutte af med tre hurtige punkter , som jeg ikke har tid til at komme nrmere ind p .
Jeg vil gerne beroliges af Kommissionen , nr det glder fiaskoen med at oprette betalingsorganer for Sapard i s mange stater af rsager , som jeg forstr ikke vil formindske overfrslen af midler , som vi har dedikeret til en reform af landbrugsstrukturerne .
For det andet bifalder jeg det , kommissren havde at sige om Cypern og Kaliningrad .
Jeg hylder det , han sagde om de optimale nsker for Cypern , og jeg hber , at FN-processen vil komme i gang med hans og andres tilskyndelse , men vi m huske p aldrig at gre fjenden af det gode til den bedste .
Og endelig , hvad angr sprgsmlet om den irske folkeafstemning , s er det budskab , som bde Rdet og Kommissionen er kommet med i dag , meget vigtigt .
Ja , der kan vre retlige midler , der kan hjlpe os over de juridiske finesser , men der er heri et politisk signal og budskab , og signalet m vre , at uanset hvordan vi kritiserer Nice-traktaten , og det gr vi alle , s m vi overvinde denne forhindring som en politisk forudstning , der ikke vedrrer udvidelsen , men det bestende samarbejde .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
- ( FI ) Hr . Formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil starte med at sige p min gruppes vegne , at vi er yderst tilfredse med , at forhandlingerne i det forgangne r virkelig er get hurtigt fremad , og man har vret i stand til at lukke det ene kapitel efter det andet .
Min gruppe anser reelt r 2004 som et sdant mlstningstidspunkt , hvor det er muligt - ikke sikkert , men muligt - at hele 10 nye lande kan trde ind i EU .
Tiltrdelsen af en flok som denne kan selvflgelig have den fordel , at vi kan undg nye fordelingslinjer mellem ansgerlandene , og det er det , som vi efter min mening meget alvorligt skal bestrbe os p .
<P>
Hr . Hnsch gav en god beskrivelse af , at udvidelsesprocessen bliver af en sdan art , at alle , de nuvrende og de kommende medlemslande i EU , drager nytte af den .
Jeg vil dog gerne ppege , at dette betyder , at vi faktisk skal vre i stand til at skabe en sdan konomisk og samfundsmssig dynamik , at disse fordele kan blive realiseret allerede i perioden fr medlemskabet .
Her vil jeg gerne fremhve , at min gruppe lgger vgt p , at den europiske samfundsmodel , som vi nsker , at ogs ansgerlandene br sigte mod , er en samfundsmodel med en bredygtig udvikling , der omfatter iden om , at en bredygtig udvikling ikke kun skal vre konomisk bredygtig , men ogs kologisk og socialt bredygtig .
Vi skal lgge vgt p , at ansgerlandene skal tage fllesskabslovgivningen , der sigter mod at styrke disse bredygtige egenskaber , meget alvorligt .
Det m vre en selvflge , at brns rettigheder og ikke-diskrimineringsprincippet er den form for principper , som vi europere skal holde fast i .
<P>
rede formand , vores gruppe hber , at det er muligt at tage ekstra ressourcer i brug for at fremskynde denne dynamik .
Her henviser vi til , at der inden for Fllesskabets finansieringsrammer for 2000-2006 eventuelt findes frigjorte ressourcer , for det er sandsynligt , at vi ikke fr nye medlemslande i 2002 .
Disse ressourcer , som frigres p grund af disse fakta , kan eventuelt anvendes allerede i perioden fr medlemskabet som instrumenter til landbruget og strukturpolitikken for at styrke denne positive dynamik .
Vi vil gerne have , at den flles landbrugspolitik ndres kraftigt , sledes at midlerne i stedet for at blive anvendt som direkte stttemidler til store kornavlere i EU eller i ansgerlandene i hj grad overfres til udviklingen af landdistrikterne og den kvalitetsorienterede fdevareproduktion .
<P>
Til sidst , rede formand , en essentiel mangel i denne proces er , at borgernes deltagelse heri forelbig har vret uhyre beskeden .
Vi vil gerne vre med til at drfte , hvordan vi kan ge borgersamfundets deltagelse i udvidelsesprocessen ogs i ansgerlandene , for det er i dag ved at blive sdan , at kun samfundets smalle elite fler , at den kan drage fordel af udvidelsen , og den arbejder for udvidelsen .
En stor del af befolkningen er imidlertid forvirret og frygter , at den bliver udsat for ulemper .
Der skal tages hensyn til kvindernes stilling og bekmpelsen af fattigdom , og det er disse aspekter , som min gruppe gerne vil ppege .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne p min gruppes vegne fastsl , at vi - i hvert fald med meget stort flertal - tildeler de central- og steuropiske landes tiltrdelse af EU en strategisk betydning og absolut sttter tiltrdelsesprocessen .
Fru rdsformand , jeg mener , at nr De sammenligner denne tiltrdelsesproces med andre , m man understrege , at denne tiltrdelsesproces kvalitativt har et helt andet omfang , ikke kun p grund af antallet af stater , sprog , territorier og befolkninger , men ogs historisk set , fordi der er tale om en nsten ikke-diskuteret vidtrkkende kulturel bning mod Central- og steuropa , fordi der er tale om en konomisk-politisk og social udfordring af et helt nyt omfang , og selvflgelig ogs p grund af de vidtrkkende udenrigs- og sikkerhedspolitiske konsekvenser .
<P>
Set ud fra den betragtning er min enighed med flere af de foregende talere imidlertid begrnset .
Jeg mener , at bde regeringens og Kommissionens politik udviser nogle graverende mangler , selv om jeg absolut tager Deres engagerede arbejde , hr. kommissr Verheugen , fremskridtene i forhandlingerne og EU ' s omfattende sttte til tiltrdelsesprocessen til efterretning .
Jeg vil gerne fremhve fem punkter .
<P>
For det frste er inddragelsen af borgerne efter min mening yderst drlig .
<P>
For det andet forsger man knapt nok at give udvidelsen mod st en chance for at overvinde Nice-krisen , for at skabe en demokratisk og social udformning af den europiske integration .
<P>
For det tredje er den lige behandling af ansgerlandene efter min mening ikke realiseret i tilstrkkelig grad .
Det glder sprgsmlet om de for lange overgangsfrister for arbejdstagernes frie bevgelighed , som vi allerede har vret inde p , og de uafklarede forhold omkring midler til landbruget .
<P>
For det fjerde er Kommissionens nylige beslutning om finansiering af grnseregioner , det m jeg understrege , uansvarlig .
De gav , hr . Verheugen , nogle helt andre lfter for et r siden i de pgldende regioner .
Det er dt , De bliver mlt p dr , det er dt , jeg mler Dem p .
Men frem for alt handler det , og det ved De udmrket , og det har andre ogs allerede nvnt , om , at udvidelsen , netop i disse regioner , opleves direkte .
De , der nsker , at udvidelsen skal vre en konomisk , social og politisk succeshistorie , der ikke danner grobund for nationalistiske stemninger , skal ndre denne holdning .
<P>
For det femte er det efter min mening fuldstndig utilfredsstillende , at antallet af tjekkiske og ungarske medlemmer af Europa-Parlamentet blev vedtaget p udemokratisk vis i Nice , og at det endnu ikke er blevet ndret .
<P>
Hr . Hnsch , det undrer mig ogs , at mit ndringsforslag herom til rapporten om Den Tjekkiske Republik blev stttet af Gruppen for Det Europiske Folkeparti og andre , men ikke af strstedelen af Socialdemokraterne .
Om det nu skyldes hensyntagen til de nationale regeringer , der har vedtaget dette , ved jeg ikke .
Under alle omstndigheder br vi vre enige om , at Parlamentet skal krve en ndring p dette punkt uden kompromiser .
<P>
Jeg vil gerne takke alle mine kolleger for deres betnkninger , ogs hr .
Brok . Jeg mener ogs , at der er formuleret en kritisk , eftertnksom holdning til mange aspekter af strategien for udvidelsen mod st .
Jeg vil dog gerne ppege to forskelle , som til dels ogs vedrrer andre betnkninger .
Det er for det frste den stereotype fokusering p den konomisk-politiske og den socialpolitiske deregulering og privatisering , som i dette omfang efter min mening har frt til en uacceptabel social opdeling og delggelse .
<P>
Det andet vedrrer Brok-betnkningen .
Heri str der , at udvidelsen af EU og NATO supplerer hinanden fint . Her mener jeg , at EU ' s udvidelse mod st skaber mulighed for at udvikle et produktivt og kooperativt europisk-russisk forhold .
Men NATO ' s udvidelse , isr p de betingelser , den nuvrende USA- og NATO-politik stiller , er jo efter min mening forbundet med alvorlige farer , som til dels er vanskelige at definere .
<P>
Afslutningsvis er det , hr. kommissr , fru formand for Rdet , mit store nske , at borgerne kan opleve EU ' s udvidelse som deres sag og vre med til at udforme den som sdan , og at dette ikke primrt skal ske gennem brochurer trykt p fint papir , men derimod gennem en demokratisk , social og kologisk realitet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , udvidelsen af EU er en uafvendelig proces .
Det m vi gre ret klart .
Konklusionerne fra EU-ledernes topmde i Gteborg med hensyn til udvidelsesforhandlingerne og tiltrdelsesprocessen ld p , at kreplanen br gre det muligt for de lande , som er klar , at afslutte forhandlingerne ved udgangen af 2002 .
Jeg har tillid til , at der vil blive gjort store fremskridt under det belgiske formandskab med hensyn til udvidelsesforhandlingerne .
Vigtige kapitler for drftelserne , som det er blevet sagt ville blive indledt under det belgiske formandskab , omfatter konkurrencepolitik , transport , energi , beskatning , toldunion , veterinre aspekter og hygiejneaspekter ved landbrug , fiskeri , retlige og indre anliggender og finanskontrol .
<P>
Mlet om at afslutte udvidelsesforhandlingerne med de lande , der er net lngst , ved udgangen af 2002 er et opneligt ml .
De frende lande er forelbig ved at afslutte de forskellige kapitler i en imponerende fart , og det frende ansgerland , Cypern , har nu afsluttet 23 kapitler .
Men det er lige s vigtigt , at EU og ansgerlandene kommer i gang med at forhandle de mere vanskelige kapitler i forhandlingerne , som hidtil er forblevet ubehandlede .
Det er i alle de kontraherende parters interesse , at sprgsmlene p bundlinjen , som endnu ikke er behandlet , bliver drftet , lst og afsluttet .
Vi m alle fortsat spille en aktiv og konstruktiv rolle i udvidelsesprocessen .
<P>
Udvidelsen af Unionen er en konomisk og politisk mulighed for Europa .
Udvidelsen af det indre marked br vre af reel og materiel interesse for europiske eksportrer og oprindeligt hjemmehrende europiske virksomheder , der nsker at sge investeringer i udlandet .
Hvad kontinentet angr , vil udvidelsen af EU bidrage til yderligere stabilitet .
En udvidet Union vil vre i stand til at spille en mere positiv og indflydelsesrig rolle internationalt , bde politisk og konomisk .
Det vil vre med til at konsolidere demokratiske og civile strukturer i st- og Centraleuropa .
Det vil bidrage til udvikling af strre frimarkedskonomier .
<P>
Vores input til organisationer som Verdenshandelsorganisationen vil blive styrket meget af udvidelsen af EU .
Som irsk medlem af Europa-Parlamentet vil jeg gerne benytte lejligheden til atter at fremfre , at resultatet af den irske folkeafstemning om Nice-traktaten ikke br tolkes eller udlgges som en stemme mod udvidelsen af EU .
Den irske opinion er strkt for udvidelsesprocessen , som det blev angivet i en nylig opinionsundersgelse foretaget af Eurobarometer , hvoraf det fremgik , at 59 % af den irske befolkning var for udvidelsen af EU .
Dette tal er det nsthjeste blandt de 15 EU-medlemsstater .
Denne Eurobaramoter-opinionsundersgelse vil forhbentlig afspejle sig , nr de irske vlgere nste gang fr lejlighed til at trffe en beslutning om sprgsmlet .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Mange venner , politikere og diplomater fra ansgerlandene har sluttet sig til os p tilhrerpladserne .
De er meget velkomne her i Parlamentet .
Jeg hber , at De nyder forhandlingen og finder den konstruktiv .
<P>
<CHAPTER ID=5>
De 12 ansgerlandes fremskridt mod tiltrdelse i 2000 ( fortsat )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Martelli">
Hr. formand , hr. kommissr , forhandlingen om udvidelsen her til morgen viser , at vi i bund og grund er enige om retningslinjerne og ogs om metoden .
Det er i vrigt blevet sagt flere gange , at udvidelsen ikke kun er et sprgsml om at gre Unionen strre set ud fra et geografisk , konomisk og politisk synspunkt og om at optage 10 , 12 eller mske 13 lande , som for strstedelens vedkommende ligger i Centraleuropa , og som i 50 r har vret under kommunismens g . Udvidelsen er nemlig ogs et sprgsml om hele EU ' s eksistens .
<P>
Det var i vrigt kommissionsformand Prodi , der ordret sagde i den mske smukkeste tale , han nogensinde har holdt som formand - og som han holdt p universitet i Lublin - at udvidelsen indebrer en omstrukturering og genopbygning af den politiske pagt , som EU bygger p .
<P>
Dette betyder naturligvis ikke kun , at vi skal sikre ansgerlandenes overholdelse af de tre kriterier , der blev fastlagt i Kbenhavn , nemlig frihed , demokrati og menneskerettigheder , samt et konkurrencedygtigt marked , der kan klare udfordringerne inden for EU , og at vi skal sikre den gradvise indfrelse af acquis communautaire , der , sdan som kommissr Verheugen sagde her til morgen , ogs indbefatter en fuldstndig overtagelse af EU-retten , hvilket mske er det vanskeligste skridt for ansgerlandene .
<P>
Det betyder nemlig ogs , at vi skal drfte det europiske projekt igen , ndre det og skabe et nyt grundlag for det .
Vi m dog ikke med det samme bruge den ndudgang - om jeg s m sige - der hedder reformer , og som undertiden ikke er andet end institutionel snak .
Som bde Michel Barnier og Pascal Lamy s rigtigt sagde , m debatten om institutionsreformerne ikke g forud for fastlggelsen af et politisk projekt .
Ivrksttelsen m ikke g forud for planlgningen . Hvis vi bliver ved med ikke at sige , hvad EU tager sig af , risikerer vi nemlig ikke lngere at vide , hvad EU er .
<P>
Hvad er det sledes for et projekt , som frst og fremmest skal vre genstand for forhandlingerne her i Parlamentet ? Parlamentet er det eneste rigtigt demokratiske forum , og mske det eneste , der ogs er i stand til at inddrage befolkningen .
<P>
Et EU , som er fderalt p valutaomrdet , som er mellemstatsligt p forsvarsomrdet , og som er et bent marked p det konomiske omrde , har naturligvis mange muligheder , men er ogs forbundet med mange uklarheder .
Der er nogle , som mener at kunne fjerne disse uklarheder ved at udarbejde endnu et dokument foruden chartret om grundlggende rettigheder , nemlig en egentlig forfatning . Og nogle sprger sig selv , om vi virkelig har behov for en EU-forfatning - er det en forfatningspatriotisme , som efter Tysklands model skal gre det ud for en patriotisme , der ellers ikke ville eksistere ?
<P>
Andre er til gengld af den opfattelse , at det i projektet glder om at styrke og uddybe det konomiske samarbejde omkring euroen . Dette aspekt ville i hjere grad end noget andet klarlgge EU ' s forhold til globaliseringen og vre et udtryk for vores evne til rent faktisk at klare os globalt , i det mindste for EU ' s vedkommende .
Andre igen har den holdning , at det er en egentlig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der er sagens kerne .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om dette punkt . Den forhandling , vi lige har haft her til morgen om Mellemsten , viser , at selv om det ikke er det , projektet handler om , er der ingen tvivl om , at det er det , vores vanskeligheder handler om .
Kommissr Patten sagde med rette her til morgen , at vi fler os frustrerede i vores iver efter at bidrage til fredsprocessen , som man mske hellere br kalde en genoptagelse af forhandlingerne eller rettere sagt en vbenstilstand i Palstina , s de begivenheder , der har fundet sted i den seneste tid , hrer op .
<P>
Det glder os selvflgelig at hre , at vi ikke finansierer antisemitiske skolebger med EU-midler , men jeg mener rligt talt ikke , at det er hovedsprgsmlet i den debat , vi skal indlede .
Det , der mangler , er politik , politiske beslutninger og politiske handlinger . Nr det glder Mellemsten , kunne dette f.eks. vre Israels tilknytning til EU , som bl.a. vores radikale venner s ofte har foreslet .
Det ville en vre beslutning , som virkelig ville ndre tingenes gang , og som bde ville sikre og forpligte Israel og hele omrdet ved hjlp af en ny sikkerhedspolitik .
<P>
Ved at stte fokus p disse emner - euroens styrkelse , institutionernes opbygning og en egentlig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - kunne vi give det europiske projekt det indhold , der mangler i dag , og som udvidelsen krver af os .
<SPEAKER ID=52 NAME="Bonde">
Hr. formand , Junibevgelsen stemmer for udvidelsen , men aftalerne skal ogs vre s gode for ansgerlandene , at deres vlgere fr lyst til at stemme ja .
EU-toppen m lre af folkeafstemningerne i Danmark og Irland .
Som udvidelsesforhandlingerne krer nu , fr man nej-flertal i et eller flere lande .
Hemmeligholdelse af dokumenter og brevvekslinger er den sikre vej til mistillid .
De har noget at skjule , nr de ikke tr vise papirerne frem , vil folk tnke .
Jeg har i et par r forsgt at f en ubureakratisk elektronisk kopi af de regler , ansgerlandene skal acceptere .
Det ngter Kommissionen fortsat .
Hvorfor ikke gre vlgerne den tjeneste at lgge samtlige papirer p internettet , s de kan lses i Karup og Prag , i Bogense og Budapest ?
Jeg forlanger ikke offentlighed om interne forhandlingspositioner eller militre hemmeligheder , men papirer , der skal fre til love , m frem i lyset nu !
<P>
Vi m ogs diskutere , om vi stiller de rigtige krav til ansgerlandene .
Hvor og hvornr har vore borgere demonstreret for at kunne kbe billig jord i stlandene ?
Kunne vi ikke tilbyde overgangsordninger for landbrugsjord og fritidsjord , indtil de f.eks. har 90 % af vores indkomst ?
Hvem i vesten har lyst til at betale understttelse til folk i steuropa , som vi forcerer ud af deres jobs ?
Kunne vi ikke tillade lngere overgangsordninger , sledes at de kan indstille sig p konkurrencen p det flles marked , men fr lov at beskytte lokale markeder , indtil de er mere konkurrencedygtige ?
<P>
Kunne vi ikke vre lidt mere storsindede og meget mere fleksible ?
Hvorfor ikke lade de 12 ansgerlande vre med til at skrive grundlaget for samarbejdet i den nste traktat ?
Hvorfor ikke lade Nice-traktaten ligge og skabe en traktat , som kan vedtages ved folkeafstemninger i alle lande - en traktat for et bent , slankere , friere og mere demokratisk Europa ?
S vil udsigten til medlemskab skabe begejstring blandt borgerne og hje stemmeprocenter med store ja-flertal .
Folk vil forenes i stedet for at splittes - lad det vre udfordringen !
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionen skriver i fremskridtsrapporten om Den Tjekkiske Republik , at landet fortsat opfylder de politiske Kbenhavnskriterier .
Dette udsagn er bemrkelsesvrdigt .
I Kommissionens rapport str der ikke et eneste ord om Benes-dekreterne .
Kommissionen overser , at opretholdelsen af Benes-dekreterne , der retfrdiggr fordrivelsen af og mordet p tusinder af mennesker efter Anden Verdenskrig , er i klar modstrid med de tiltrdelseskriterier , Fllesskabet har udarbejdet .
<P>
Tjekkiets manglende vilje til at ophve disse betyder en krnkelse af de fundamentale grundlggende vrdier og menneskerettigheder , som EU udtrykkeligt bekender sig til .
Dermed sender Europa et signal , som skader EU ' s trovrdighed eftertrykkeligt , nr det handler om grundlggende rettigheder og menneskerettigheder .
<P>
Som strigsk medlem vil jeg gerne sige endnu et par ord om Temelin .
Der er omfattende sikkerhedsmangler p Temelin .
Kommissionens rapport om sikkerheden p Temelin bekrfter ogs , at strigernes betnkeligheder ved reaktoren er berettigede .
Alligevel forsger Tjekkiet at skabe en perfekt situation ved at aktivere reaktoren .
Denne holdning har intet at gre med partnerskab .
Nglen til at lse problemet ligger i Bruxelles .
Jeg forventer , at der udarbejdes et europisk initiativ om nedlukning .
<P>
Hr. kommissr Verheugen , De har betegnet Temelin som det mest sikre atomkraftvrk i Europa .
Det er ikke alene ikke srlig nyttigt , men derimod ligefrem kontraproduktivt , nr der skal findes et flles alternativ til at lse problemet .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Vi genoptager forhandlingen kl . 15.00 .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil gerne gre kollegerne opmrksomme p , at nstformand Kinnock i sit svar under forhandlingen i gr aftes , hvor vi drftede de mundtlige foresprgsler af hr . Harbour og fru Guy-Quint , sagde og bekrftede , at alle parlamentsmedlemmerne burde have modtaget Kommissionens skriftlige svar i gr aftes .
Nstformanden gik ud fra disse oplysninger , da han svarede de tilstedevrende kolleger , som ikke vidste noget .
<P>
Selv om man konstaterede dette , blev disse dokumenter ikke udleveret hverken i gr eller her til morgen , og man ved ikke , hvornr de bliver udleveret .
Det ville jeg gerne sige , fordi det - i betragtning af den tone , der var under forhandlingen i gr - efter min mening er ndvendigt , at kommissrerne fortller parlamentsmedlemmerne sandheden og ikke bare et eller andet tilfldigt !
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Vi vil tage dette op med Kommissionens tjenestegrene og se , om vi kan f det ud til Dem s hurtigt som muligt .
Jeg er sikker p , at hvis der var et tilsagn , s vil det ogs blive opfyldt .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , om det , hr . Dell ' Alba har sagt , vil jeg , uden at forsvare Kommissionen , blot fortlle , at jeg ligeledes har talt med Kommissionens nstformand Kinnock i dag , og at rapporterne allerede er undervejs .
Der har blot vret et teknisk problem , alts ingen tvetungethed , men blot et teknisk problem .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , som flles initiativtager og ophavsmand til denne foresprgsel kan jeg mske f lov til at komme med nogle korte bemrkninger .
Jeg mdte ogs hr . Kinnock her til morgen for at drfte grsdagens svar .
Hans tjenestegrene fortalte mig , at rapporten rent faktisk var blevet sendt til Parlamentet i gr med henblik p distribution til dets medlemmer .
S det er noget , der br ses p , for hr . Kinnock gjorde det klart i gr , at Kommissionen var ivrig efter at give medlemmerne et svar med det samme p de nrmere enkeltheder i min foresprgsel .
<P>
Vi br undersge dette .
Hvis Kommissionen sendte rapporten til Parlamentet , er det vores ansvar , at den ikke er blevet omdelt .
Hvis forsinkelsen kunne tilskrives Kommissionen , ville vi sprge om , hvorfor der var en forsinkelse .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Vi vil se nrmere p det og forsge at finde ud af , hvad der er get galt .
<CHAPTER ID=6>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="SV" NAME="(KOM(2000) 092 - C5-0381/2000 - 2000/2197(COS))">




<P>
Inden afstemningen :
<P>
Thors ( ELDR ) .
( SV ) Hr. formand , jeg vil gerne anmode om en gennemgang af anden del af betragtning M .
I den svenske version str der , at det handler om at styrke det europiske borgerskab .
Et tilsvarende begreb findes i den engelske version , mens der i den franske version tales om nationalit .
Nationalitet og borgerskab er ikke samme sag .
Vi sttter et europisk borgerskab .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Iflge min tekst er det ret klart .
Der str : " ...
og styrkelsen af unionsborgerskabet " .
Det er den tekst , vi stemmer om .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Hans-Peter Mayer ( A5-0243 / 2001 )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , med sin betnkning har hr . Mayer givet startskuddet til vedtagelsen af direktiverne om det europiske selskab , nemlig det europiske aktieselskab .
<P>
Jeg talte allerede under forhandlingen i gr . Jeg sagde , at det europiske selskab er en god ting , nemlig s god , at jeg s mig selv svmme i guld i et badekar fyldt med euromnter for at fejre det europiske selskabs succes .
<P>
Jeg vil gerne fortstte , hvor jeg slap i gr eftermiddags . Mens jeg svmmede i badekarret , kom der en masse pensionister ind , og de sagde flgende til mig : " Eftersom du svmmer i guld , hvorfor s ikke ogs indfre en europisk pension , s alle vi pensionister ogs bliver lige s rige som de europiske selskaber ?
" Jeg hber derfor , at vi snart fr indfrt en europisk pension .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg bifalder , at vi langt om lnge har lst dette sprgsml om en statut for det europiske selskab .
Det er logisk , at der , hvis vi har et flles marked , ogs br vre et flles system til registrering af selskaber , som br gre registreringen enklere og reducere papirarbejdet .
Inden for forsvarsindustrien har vi i de sidste r haft et betydeligt samarbejde og en konsolidering p tvrs af grnserne , men vi har ikke hjulpet disse selskaber , for vi har ikke givet dem en flles selskabsstruktur .
Dette vil forhbentligt ske nu .
<P>
Vi m ogs erindre , at der er andre sprgsml , der br tages op , ssom den mde , hvorp selskaber beskattes , og den mde , dette tackles p .
Og hvis vi virkelig skal tilskynde til tvrnational konsolidering , m vi se p sprgsmlet om , hvordan pensionsfonde bliver behandlet , sledes at folk er i stand til at medbringe deres pensioner , nr de arbejder inden for en flles selskabsstruktur .
<SPEAKER ID=64 NAME="Berthu">
Jeg udtrykker de strste forbehold over for det nye udkast til statut for det europiske selskab , for det virker i mine jne kompliceret , undvendigt og i stand til mere og mere at fre os til unskede resultater .
<P>
Kravet om ensartede fllesskabsregler for de europiske aktieselskaber , som stter sig ud over de forskellige nationale lovgivninger , er et gammelt fderalistisk krav , der er nsten lige s gammelt som Fllesskabet , eftersom de frste drftelser pbegyndtes allerede i 1959 , og eftersom Kommissionens frste formelle forslag blev stillet i 1970 .
Men denne id strider mod de nationale lovgivninger , som ligger dybt forankret i de enkelte befolkningers mentalitet , f.eks. med hensyn til sociallovgivningen - isr hvad angr medarbejderindflydelse - eller skattelovgivningen .
I 30 r har man diskuteret denne sag uden at komme videre , og alle har efterhnden resigneret over for denne tomgang , hvilket i parentes bemrket kan betyde , at det ikke er s vigtigt endda med en lsning , og at man sagtens kan leve uden .
<P>
Pludselig lykkedes det det franske formandskab , som utvivlsomt var ivrigt efter for enhver pris at vise resultater , at stadfste en aftale p Det Europiske Rds mde i Nice i december .
Men i virkeligheden bestr den sledes opnede statut af en sammenstilling af nationale lovgivninger , som partnerne kan vlge imellem , dog amputeret for enhver form for skattelovgivning .
<P>
Derfor synes det nye udkast p en gang komplekst og utilstrkkeligt .
I vrigt er det ikke lykkedes for nogen at give en ordentlig vurdering af det .
Parlamentets Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender udtaler , at " nogle organisationer ( hvilke ?
) hvder , at en statut for det europiske selskab vil medfre besparelser for det europiske erhvervsliv p 30 milliarder euro ( efter hvilke udregninger ?
) om ret .
" Men det europiske erhvervsliv skriver netop den 24. august 2001 i en henvendelse til parlamentsmedlemmerne , at de gerne vil sl deres holdning fast endnu en gang , nemlig at en statut for det europiske selskab ikke giver nogen som helst mrkbar konomisk fordel , hvis den ikke ledsages af en aftale om en passende skatteordning .
Men en sdan aftale eksisterer ikke i dag .
Staterne vil indtil videre bevare deres skattemssige kompetencer .
<P>
Under disse omstndigheder synes statutten for det europiske selskab , som for jeblikket ikke har stor interesse , isr at vre forfulgt p grund af den kdereaktion , den ville stte i gang mod destabilisering af de nationale rettigheder via en overstatslig statut , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender endda ogs drmmer om at gre gldende for de sm virksomheder .
Dette forslag ville , hvis det blev viderefrt , skabe forvirring og tab for staterne , uden egentlig vinding for Europa .
Det er sandt , at det i sin nuvrende udformning risikerer ikke at blive anvendt .
Det er det bedste , der kunne ske .
Men de ideologer , der er for foreningen , giver ikke op s let .
<SPEAKER ID=65 NAME="Crowley">
Fru formand , jeg var ligesom mange af mine kolleger glad for at se , at vi efter 30 rs forhandlinger og mange tyvstarter endelig har opnet en kompromistekst om en statut for det europiske selskab .
Jeg stttede fuldt ud teksten sdan , som den blev vedtaget af Rdet .
Men jeg var og er fuldt og helt imod de ndringsforslag , der er blevet vedtaget , og som sttter harmoniseringen af skatter .
<P>
Vi nsker alle at se selskaberne i stand til at operere p EU-basis under et flles regelsystem .
Dette kan potentielt fre til beskftigelse og vre med til at skabe konomisk vkst over hele Unionen .
<P>
I de sidste 10 r har Irland gradvist reduceret sin beskatning , og det har frt til en stigende beskftigelse , et stigende budgetoverskud og en fortsat bredygtig vkst .
<P>
Jeg er imod standardisering eller harmonisering af skatter , og disse sprgsml kan og m tackles ved samordnede foranstaltninger .
<SPEAKER ID=66 NAME="Figueiredo">
Som bekendt har dette direktivforslag vret diskuteret siden 1970 , og trods den minimalistiske aftale , der blev opnet p Det Europiske Rd i Nice med forordningen om statutten for det europiske selskab og et forslag om arbejdstagernes medbestemmelse er der nu blevet taget det frste skridt til faktisk at oprette et europisk selskab som selvstndig retsform .
<P>
Den helt afgrende hensigt med det europiske selskab er at rydde hindringerne for mobilitet og handlefrihed af vejen for virksomheder , der opererer p europisk plan , og derved muliggre deres sammenlgning , s de multinationale selskaber kan udvide deres virksomhedsaktiviteter til flere EU-lande , og fordelene ved euroen og det indre marked forges .
Derudover vil man oprette en statut for overnationale selskaber og derved give den europiske kapital identitet og ansigt .
<P>
Den aktuelle forordning vedrrer sledes isr forhold omkring stiftelsen , hvor fllesskabsretten og staternes lovgivning skal udfylde de eksisterende juridiske tomrum .
Det er ikke tilfldigt , at ordfreren frst og fremmest koncentrerer sig om den indbyrdes tilnrmelse af de skattemssige bestemmelser og en ensartet juridisk ramme p omrder som konkurrence , arbejdstagernes medbestemmelse og insolvens .
<P>
Ordfreren nsker godt nok , at denne forordning skal kobles sammen med direktivet om arbejdstagernes medbestemmelse , og han udtrykker sin bekymring over SMV ' s situation , men det er ikke desto mindre forordningens forml at tjene de store multinationale firmaer og UNICE ' s interesser , af hvilken grund forslaget om arbejdstagernes medbestemmelse er utilstrkkeligt .
Endnu mere uacceptable er de ndringsforslag , som er blevet fremlagt af ELDR , og vi stemmer derfor imod dem .
<SPEAKER ID=67 NAME="Gahrton og Schrling">
En statut for det europiske selskab har vret genstand for diskussion i EU siden 1970 ' erne .
<P>
Den europiske selskabsform , Societ Europenne ( SE ) , som man enedes om p topmdet i Nice , inklusive direktivet om medarbejderindflydelse , synes at vre det resultat , det har vret muligt at opn med tanke p de 15 medlemslandes forskellige lovgivninger .
<P>
Vi sttter Rdets forslag og forkaster de ndringsforslag , som krver flles EU-bestemmelser om beskatning .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
- ( DE ) Hr. formand , jeg nsker ikke at afgive stemmeforklaring .
Jeg er her kun for at hre mine kollegers stemmeforklaringer , frem for alt hr . Fatuzzos , og jeg beder Dem venligst om at gre noget ved denne larm .
Det er en utilstedelig mangel p respekt for dem , der afgiver stemmeforklaringer .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Jeg kender problemet .
Vi kan alle sympatisere med Dem , men det er meget vanskeligt at f kollegerne til at forlade salen uden stj .
De har altid noget andet at foretage sig .
Men vi vil gre opmrksom p dette s ofte , som vi kan .
<P>
Betnkning af Menrad ( A5-0231 / 2001 )
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , kre hr . Posselt , ikke alene er der meget larm , nr jeg har lejlighed til at afgive stemmeforklaring , jeg har ogs fet at vide her til morgen , at Regina Bastos , som er portugiser , har stillet et ndringsforslag til forretningsordenen , der gr ud p at begrnse stemmeforklaringerne og lukke munden p hr .
Fatuzzo .
Jeg bifalder dette initiativ , som vi dog skal stemme om her i Parlamentet , og p den mde fr jeg at vide , hvad man synes om hr . Fatuzzos stemmeforklaringer .
Jeg stemte for hr . Menrads betnkning , da jeg mener , at man br informere arbejdstagerne om , hvad der sker med dem , nr deres virksomhed lukker .
Jeg ville gerne have , at man ikke kun hrte arbejdstagerne , men ogs den pgldende virksomheds tidligere arbejdstagere , nemlig pensionisterne .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , et af de bedste resultater af Nice-traktaten er det europiske selskab ( SE ) , og vi taler nu om Menrads betnkning om medarbejderindflydelse , som jeg hilser velkommen .
Min bekymring gr kun p , at vi overlsser det europiske selskab ( SE ) med denne konstante udvidelse af arbejdstagernes rettigheder , og det netop p et tidspunkt , hvor vi nedstter grnser , som det sker i denne betnkning - fra 1.000 medarbejdere til 500 medarbejdere med hensyn til anvendelsen af denne medbestemmelse .
Det europiske selskab ( SE ) skal skaffe arbejdspladser til Europa .
Europa som arbejdsplads skal vre mere ben og styrkes med denne nye selskabstype .
Derfor er det meget ndvendigt , at vi ogs og isr i sprgsmlet om medbestemmelse stter fokus p og ikke overbebyrder disse virksomheder med disse nye rettigheder i en grad , s de ganske enkelt ikke lngere er interessante for dem , der nsker at komme til Europa , eller for dem , der med det europiske selskab ( SE ) nsker at blive mere mobile i det indre marked .
Det er der efter min mening ikke taget nok hensyn til , og derfor er jeg modstander heraf .
<SPEAKER ID=72 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Det Europiske Rds direktiv foregiver at give yderligere rettigheder til medarbejderne i de europiske selskaber .
Disse skaldte rettigheder begrnser sig til , hvad man kalder medarbejdernes medbestemmelse i det europiske selskabs bestyrelses- eller tilsynsorgan .
<P>
Selv hvis man tager Parlamentets ndringsforslag med i betragtning , vil disse mindretalsreprsentanter ikke kunne rykke ved en eneste beslutning .
Endvidere vil den lovgivende myndighed g s langt som til at fratage dem deres talefrihed over for deres arbejdskammerater ved at plgge dem tavshedspligt .
Flgelig opfordres disse reprsentanter til udelukkende at sttte deres arbejdsgiveres politik eller holde mund .
<P>
Vi ngter at godkende et sdant hykleri .
Derfor har vi afholdt os fra at stemme om denne tekst .
<SPEAKER ID=73 NAME="Caudron">
Jeg mener , at det er vigtigt at nvne , hvilken kontekst dette direktivforslag , som har til forml at supplere forordningen om det europiske selskab med bestemmelser om medarbejderindflydelse , befinder sig i .
<P>
Europa-Kommissionens frste udkast til forordning stammer fra 1970 . Det blev forelagt Europa-Parlamentet i slutningen af 1980 ' erne .
Blandt vigtige punkter i dette direktiv kan nvnes medarbejderreprsentanternes lovpligtige medindflydelse , informerings- og hringspligten i bestyrelses- og tilsynsorganer og pligten til at opn samtykke fra medarbejderne , fr der gennemfres beslutninger om f.eks. nedlggelse eller flytning af selskabets aktiviteter , aktivitetsnedskring eller -udvikling , aktivitetsndringer , oprettelse af datter- eller holdingselskaber , valgprocedurer og medarbejderreprsentationens modus operandi i henhold til gldende praksis i medlemsstaterne .
Disse forslag er strandet p sprgsmlet om medarbejderindflydelse .
Det har vret ndvendigt med en del flere forhandlinger , inden Det Europiske Rd i Nice nede frem til en aftale den 20. december 2000 .
<P>
Hvad angr direktivforslaget til gennemfrelse af informering og hring af medarbejderne , er det fastlagt , at graden af medarbejderindflydelse forhandles frit mellem de deltagende selskaber og medarbejderne , som er reprsenteret ved en srlig forhandlingsgruppe .
Hvis resultatet af forhandlingerne skulle udmnte sig i en begrnsning af medarbejderindflydelsen , skal en sdan aftale vedtages af et flertal p to tredjedele af medlemmerne af den srlige forhandlingsgruppe , der skal reprsentere mindst to tredjedele af medarbejderne .
I tilflde af fejlslagne forhandlinger er der planlagt en alternativ ordning , der garanterer medarbejdernes ret til indflydelse .
<P>
Europa-Parlamentets ndringsforslag sigter mod at opstille minimumskrav til medarbejderinformering , -indflydelse og -hring , tilnrme medlemsstaternes gennemfrelsesbetingelser i det omfang , dette ikke berrer de opnede rettigheder , garantere , at der er planlagt forhandlinger om medarbejderindflydelse p et senere tidspunkt selv i tilflde af en betydelig omstrukturering i forbindelse med oprettelsen af et SE , fastlgge klare regler for ledelsesorganets informeringspligt , herunder srligt hvad angr informationernes art , og overvge , at valget eller udpegelsen af medarbejderreprsentanterne til bestyrelses- eller tilsynsorganet i SE finder sted i henhold til gldende lovgivning i medlemsstaterne .
<P>
Jeg m afslutningsvis sige , at jeg har stemt for det ndringsforslag , der sigter mod at ndre retsgrundlaget for dette forslag .
Jeg mener nemlig , at det er ndvendigt , at Europa-Parlamentet trffer en flles beslutning om en lovgivning , der angr 75 % af de europiske lnmodtagere !
<SPEAKER ID=74 NAME="Lang">
30 rs hrde forhandlinger , fravigelser og undtagelser , et retsgrundlag , der udelukkende anvendes til at give Kommissionen i Bruxelles uretmssige befjelser , et forsg p at forvandle et direktiv til en forordning ved at stille krav om en ivrksttergruppe ...
Statutten for det europiske selskab er sandelig en rigtig gasballon . Og det mindste , man kan sige , er , at den nppe vkker entusiasmen i de konomiske og politiske aktrer .
<P>
Det skal siges , at det europiske selskabs eneste interesse er at blive lovfstet som en ren overstatslig enhed . For det er , prcis som den flles mnt , en ideologisk konstruktion , der sigter mod at tvangsudskifte nationale strukturer for at lovfste et flles , ukontrollabelt beslutningsniveau .
<P>
Der er nogle , der foregiver at bekymre sig om medarbejdernes rettigheder .
Men direktivet giver klart udtryk for , at disse rettigheder ligger under for bestyrelsens absolutte ret til at skabe et europisk selskab .
Det tillader endda en indskrnkning af deres ret til medindflydelse .
<P>
Vi str ganske enkelt foran en ekstraetape af globaliseringen i iltempo , som begynder med en ensretning p europisk niveau .
Det er rigtigt , at det set fra denne synsvinkel ville vre en fordel for alle de ultraliberale at rde over en lnmodtagergruppe , som ogs er globaliseret , med mindst mulige rettigheder .
En slags perverteret udgave af den forening af arbejderne p verdensplan , som de venstreekstremister , der hylder den skaldte " antiglobalisering " , i dag krver med et stort opbud af slogans .
<P>
For den strste perversion ligger utvivlsomt i denne objektive alliance mellem den kapitalistiske internationalisme og den samfundsnedbrydende eller marxistiske internationalisme , med henblik p at ptvinge os nogle beslutningsniveauer , der er uden for rkkevidde af nationerne , deres demokratisk udpegede regeringer og deres demokratisk valgte parlamenter .
Og det er trods alt nationen , som er det eneste niveau , hvorp medarbejdernes sociale og politiske rettigheder og frihed og fremgang for alle findes og bedst kan forsvares .
<SPEAKER ID=75 NAME="Meijer">
Menneskesamfundet kan ikke eksistere uden virksomheder , som producerer varer og yder tjenester .
Det m imidlertid ikke f os til at glemme , at virksomheder endvidere kan vre en trussel imod samfundet .
De slr til lyd for s lave skatter som muligt , s begrnset medbestemmelsesret for arbejdstagerne som muligt og s f regler som muligt , som beskytter imod miljforurening og dyrplageri .
Isr store virksomheder tager sigte p at f s stor en fortjeneste som mulig for ejerne og endvidere ofte p s store muligheder for ledelsen som muligt .
Denne strben efter fortjeneste kolliderer ofte med bestrbelserne p at opn et s sundt levemilj som muligt , forebyggelsen af erhvervssygdomme , sikre arbejdsforhold , demokratisk beslutningstagning og nsket om tilstrkkelige finansielle midler til offentlige foranstaltninger .
Derfor er det ndvendigt at skabe s stor benhed som muligt , s samfundet som helhed kan vre med til at bedmme det , som virksomhederne laver .
Desuden skal virksomheder , som overtrder reglerne , i hvert fald ikke modtage sttte fra europiske fonde .
<P>
Betnkning af Menrad ( A5-0282 / 2001 )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , for nogle dage siden var jeg ved Comosen .
Jeg tog med en lille bd for at kunne beundre den sknne natur ved denne smukke italienske s , men p bden mdte jeg en arbejdstager , som sagde flgende til mig : " Det glder mig meget , at I vedtager hr . Menrads betnkning , s jeg som arbejdstager fr besked om , hvornr jeg bliver afskediget .
Det fr jeg at vide meget tidligt , og der er sledes ingen tvivl om , at det er en god nyhed !
Men hvorfor njes med at informere arbejdstagerne om , hvornr de bliver afskediget - hvorfor ikke ogs informere dem om , hvornr de fr pension , om pensionens strrelse og kort sagt om alt det , der er vigtigt for arbejdstagerne at vide om deres pension ?
Hidtil har de ikke fet noget som helst at vide !
"
<SPEAKER ID=77 NAME="Andreasen, Busk, Haarder, Jensen og Riis-Jrgensen">
Vi har stemt for ndringsforslag 4 . Ikke fordi vi er imod passende sanktioner i tilflde af , at arbejdsgiveren eller arbejdstagerreprsentanterne ikke efterkommer direktivet , men fordi vi er imod punkt 2 i artikel 2 , nr. xiii ) , som kan skabe vanskeligheder for i dag meget velfungerende nationale aftalebaserede systemer .
<SPEAKER ID=78 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har ikke med en nejstemme til denne betnkning villet forhindre den i at blive vedtaget for at efterkomme nsket fra en gruppe fagforeninger .
<P>
Vi afholder os fra at stemme , fordi vi tager afstand fra forslag , som under foregivende af at ge medarbejdernes rettigheder klart ser tingene fra et arbejdsgiversynspunkt .
<P>
Der tales om konkurrencehensyn , men vi overser det hensyn , der gr ud p at sikre medarbejdernes ret til at leve og modtage ln .
For betnkningens forfatter gr hensynet ud p at hjlpe arbejdsgiverne .
Til gengld bliver medarbejdernes rettigheder uden videre begrnset til retten til at blive informeret om de afskedigelser , som de udsttes for , og der er ikke tale om at forhindre dem .
<P>
Samarbejdsudvalgene ngtes en helt almindelig vetoret p trods af , at forbud mod afskedigelser er det eneste , der kan beskytte medarbejderne stillet over for den stigende mngde af kollektive afskedigelser , bl.a. i de store virksomheder , som i en rrkke har skabt enorme overskud .
<P>
S hvad er s dette skaldte partnerskab mellem arbejdsgivere og lnmodtagere , som betnkningen hylder , hvor den ene af parterne har ret til at trffe beslutninger , der glder liv og dd for mange medarbejdere , ja , for et helt omrde , mens den anden part ikke har nogen som helst rettigheder , ikke engang retten til at bevare sit arbejde ?
<SPEAKER ID=79 NAME="Bushill-Matthews">
Det britiske Konservative parti tror p princippet om samarbejdsudvalg .
Men vi mener ogs , at det er op til virksomhederne og deres ansatte at afgre , hvad der fungerer bedst for dem , frem for at EU faststter lovgivning i n strrelse , der passer alle .
<P>
Samarbejdsudvalg br bygge bro mellem arbejdsgivere og arbejdstagere .
Overforeskreven lovgivning kan forvandle dem til en barriere .
Der er behov for fleksibilitet , ikke stivhed .
<P>
Det ene omrde , hvor der er behov for strre retssikkerhed , er sprgsmlet om fortrolighed i forbindelse med virksomhedssammenlgninger og -overtagelser .
Vi er ikke kommet lngere med dette .
<SPEAKER ID=80 NAME="Caudron">
Frst og fremmest vil jeg gre opmrksom p , at hovedformlet med direktiv 94 / 45 / EF er at udrydde de hindringer , der er for information , hring og kommunikation med personalet i virksomheder p europisk niveau .
Det er sandt , at dette direktiv er blevet gennemfrt inden for tidsfristen .
Det er ogs sandt , at gennemfrelsen heraf har skabt utallige europiske samarbejdsudvalg .
Sledes er der blevet nedsat ca . 650 samarbejdsudvalg i selskaber med mere end 1.000 ansatte , heraf mere end 150 fordelt p to medlemsstater .
Imidlertid er der stadig i EU 1.800 virksomheder , der i henhold til direktivets bestemmelser opfylder betingelserne for nedsttelsen af et europisk samarbejdsudvalg , srligt hvad angr personaleantallet .
<P>
I vrigt har alle stadig de seneste omstruktureringer og kollektive afskedigelser , som satte fokus p EU-lovgivningens mangler , i frisk erindring .
Det er utilgiveligt at lade lnmodtagerne informere via pressen om beslutninger , der vedrrer deres virksomhed .
Vi skylder de europiske borgere , som tvivler mere og mere p eksistensen af en europisk social model , at f rettet op p denne ubalance .
<P>
Denne periode med industrielle omvltninger skal f os til at overveje en forbedring af de eksisterende bestemmelser .
Det er , hvad betnkningen fra det parlamentariske Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender gr , eftersom udvalget i denne betnkning om gennemfrelsen fastlgger retningslinjer for Europa-Kommissionen til brug ved udarbejdelsen af et ndringsforslag til direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg , som er planlagt til 2002 .
<P>
Det drejer sig om at tilfje flgende forbedringer : en prcis definition af begreberne informering og hring af medarbejderne , en overordnet pligt til at indkalde til ekstraordinre mder i det europiske samarbejdsudvalg inden for en passende tidsfrist og p et passende tidspunkt , udarbejdelsen af en styrket hringsprocedure p nrmere fastlagte omrder af srlig interesse for medarbejderne , en snkning af personaleantallet i de virksomheder , der er omfattet af direktivet , fra 1.000 til 500 ansatte i hele virksomheden og fra 150 til 100 ansatte fordelt p mindst to medlemsstater pr. virksomhed , samt gennemfrelsen af sanktionsmuligheder p nationalt og europisk niveau i tilflde af overtrdelse af direktivet .
<P>
Ogs jeg vil derfor bede Europa-Kommissionen om at indarbejde disse forslag i sit ndringsforslag til direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg .
<SPEAKER ID=81 NAME="Krivine og Vachetta">
Mindre end 5 % af de virksomheder , som er omfattet af direktivet om samarbejdsudvalg fra 1994 , samler deres medarbejderreprsentanter mere end to gange om ret . 60 % har ikke engang nedsat et samarbejdsudvalg , og i de sjldne tilflde , hvor de er blevet nedsat , er dette sket p bekostning af medarbejderreprsentationen i de nationale selskaber , srligt hvad angr delegationstimer og uddannelsestimer .
Dette viser klart arbejdsgivernes vgring mod at informere og hre medarbejderreprsentanterne og deres nske om p egen hnd at trffe livsvigtige beslutninger for millioner af lnmodtagere .
<P>
De seneste virksomhedsaftaler , som er udarbejdet af ledelserne i f.eks. AOM , Marks & Spencer , Lu-Danone og Moulinex har endnu en gang vist , at arbejdsgivernes og brsspekulanternes interesser str i modstning til lnmodtagernes interessser og befolkningens behov .
Det vigtigste for lnmodtagerne i dag i forhold til socialplanerne er at kunne forbyde afskedigelser og ikke blot at blive informeret herom p forhnd og p tilfldig vis .
<P>
Beslutningsforslagene om afskedigelserne er symbolske og uden virkning for de tusinder af lnmodtagere , hvis arbejdsplads allerede er blevet nedlagt .
Vi sttter alle bestemmelser , der giver mulighed for bedre informering og flere rettigheder til lnmodtagerreprsentanterne , og alle foranstaltninger , der giver flere midler til at skabe den ndvendige mobilisering for at vlte arbejdsgivernes planer .
<SPEAKER ID=82 NAME="Meijer">
Ingen virksomhed kan fungere uden de folk , som udfrer arbejdet .
Hos folkene p selve arbejdspladsen er der stor viden om , hvad der gr galt , og hvordan det kan gres bedre .
Denne viden bliver ofte ignoreret , for disse mennesker er ikke ansat til at tage stilling .
De traditionelle magtforhold gr ud fra , at det kun er ejendom og ledelse , som tller .
Arbejde synes ikke at vre mere end et ndvendigt onde , som ikke har noget at gre med virksomheden , men som kan hyres midlertidigt fra omverdenen .
Ved reorganisationer bestemmer aktionrer og chefer , og arbejde er den sidste post .
Tusindvis af mennesker fyres , fordi et andet produkt , som krver andre kvalifikationer , betragtes som mere indbringende , og produktionen flyttes til et andet land med lavere lnninger , eller sgar fordi man vil straffe arbejdstagerne for deres nsker om forbedring .
Desvrre foreslr ordfreren ikke , at arbejdstagerne skal have ret til fri adgang til information og til en udsttende vetoret .
Et udsttende veto gr det muligt , at der i al offentlighed og med anvendelse af al disponibel ekspertise frst undersges og udarbejdes alternativer , og at virksomhedslederes og -ejeres monopol ved omstrukturering ophrer .
<P>
Betnkning af Blokland ( A5-0267 / 2001 )
<SPEAKER ID=83 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Det er betegnende for de europiske myndigheders afmagt , at de efter otte rs forhandlinger ikke engang er i stand til at opn trovrdige informationer om produktionen af isr industriaffald og behandlingen heraf .
Det er en mde at bevise deres manglende evne til p dette omrde at fre en politik , som kan begrnse skaderne og forhindre miljkatastrofer nu eller i fremtiden .
<P>
Begrundelsen henviser troskyldigt til den manglende " enighed " mellem staterne samt den " megen modstand fra Rdets side " og fra erhvervslivet .
<P>
Hndteringen af visse former for affald og isr fra atom- , kemi- og olieindustrierne vil krve et internationalt samarbejde . Men de europiske myndigheders afmagt afspejler de nationale staters ptagede afmagt .
Hverken den ene eller den anden part har intentioner om at komme i konflikt med de store industrikoncerners private interesser eller trffe drastiske foranstaltninger , der kan reducere deres indtjening , for at beskytte samfundets interesser p miljomrdet .
<P>
Vi har undladt at stemme p grund af den viljesvage karakter af forslagene i denne betnkning .
<P>
Betnkning af Koukiadis ( A5-0250 / 2001 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Berthu">
Vi har resolut stemt imod Koukiadis-betnkningen , for med en skrmmende god samvittighed foreslr han at ge sanktionerne for at opn en bedre gennemfrelse af fllesskabslovgivningen uden frst at undersge , om den gede mngde af ukorrekt gennemfrelse ikke er et udtryk for en udvidet klft mellem Europa og dets befolkninger .
Betnkningen sprger p intet tidspunkt , om ikke den manglende gennemfrelse skulle vre en form for forsvarsreaktion fra nationernes eller enkeltpersoners side mod en lovgivning , som de fler ikke angr dem selv , som er for pedantisk , eller som er vedtaget i henhold til antidemokratiske procedurer .
<P>
De lsninger , der foresls her og der i Europa-Parlamentets betnkninger eller Kommissionens rapporter , bestr i at ge den overstatslige dosis , styrke sanktionsmulighederne og fremme en hurtigere og mere direkte gennemfrelse af fllesskabslovgivningen ved i hjere grad at omg de nationale parlamenter .
I den seneste hvidbog fra Kommissionen om den europiske beslutningsstruktur finder man endda den oprrende pstand , at fllesskabslovgivningen skulle vre alt for detaljeret , fordi Rdet og Parlamentet ger antallet af prcisioner p grund af , at de ikke har tilstrkkelig tillid til Kommissionen .
Lsningen ville sledes vre at give denne friere hnder for at bedre kvaliteten i fllesskabslovgivningen !
<P>
Isr ser man for jeblikket en bevgelse , der gr i retning af at ge direktivernes gennemfrelseshastighed i de nationale lovgivninger via nogle hasteforanstaltninger som f.eks. forordninger , der blev brugt for nylig af den franske regering .
Disse foranstaltninger , der ser bort fra de nationale parlamenters fundamentale rolle , forvrrer blot den manglende forbindelse mellem fllesskabslovgivningen og medlemsstaternes virkelighed .
Den eneste lsning er tvrtimod p ny at styrke nationernes og de nationale parlamenters rolle i de europiske beslutningsprocesser .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.05 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , det interesserer mig at vide , hvor Kommissionen bliver af - kommissren er her , vi har savnet Dem - og om Rdet ikke ogs vil deltage i denne vigtige landeforhandling , som egentlig er den substantielle forhandling om udvidelsen .
Jeg er meget skuffet over , at dette benbart ikke er tilfldet .
Mske kan De notere dette i en tilsvarende skrivelse .
Jeg finder det uvrdigt over for Parlamentet , at denne vigtige landeforhandling , som er en virkelig central del af udvidelsesprocessen , ikke flges af Rdet .
<CHAPTER ID=7>
De 12 ansgerlandes fremskridt mod tiltrdelse i 2000 ( fortsat )
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Fru Schroedter , De har draget nogle lidt forhastede konklusioner .
Jeg var ikke frdig med at lse rsagen til , at vi er her , og at vi fortstter forhandlingen , og herefter ville jeg informere Parlamentet om rsagen til , at Annemie Neyts ikke er kommet endnu .
Hun er travlt beskftiget her i Parlamentet med udvalgsformndenes konference , eftersom udvalgsformndene har anmodet om hendes tilstedevrelse .
Hun kommer , lige s snart hun er frdig .
Kommissr Verheugen er til gengld ikke kommet for sent , og det ved De ogs , eftersom De blev afbrudt midt inde i Deres kritik .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandling under t om de 12 ansgerlandes fremskridt mod tiltrdelse i 2000 .
<P>
Desuden har jeg i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , modtaget et beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=89 NAME="Carlsson, Gunilla">
Hr. formand , det er i disse dage 10 r siden , Estland genvandt sin selvstndighed .
Efter Murens fald er verden blevet et mere trygt sted , og vores hjem Europa indgyder mere hb og er mere dynamisk .
Forudstningerne for det europiske samarbejde blev ndret radikalt med Murens fald , og hidtil har Unionen kunnet leve op til dette .
<P>
Tilstedevrelsen af det succesrige Vesteuropa og politisk visionre personer som Kohl , Reagan , Thatcher og ogs Gorbatjov har bidraget til denne succes , men frem for alt var det de enkelte menneskers lngsel efter frihed , som gjorde disse omvltninger i vores samtid mulige .
Det var modige mnd og kvinder , bde unge og gamle , som frygtede repressalier , men elskede friheden hjere .
<P>
Hr. formand , det er en fantastisk arv at f lov til at opleve denne frihed og frigrelse .
Vi m minde hinanden om , hvordan demokrati vandt over diktatur , og undertrykkelse blev erstattet af frihed .
Udvidelsesprocessen skal ses i dette perspektiv .
P samme mde som Kul- og Stlunionen formede at sikre freden i Europas deltagende lande , m vi nu srge for , at EU ger friheden og giver flere mulighed for at f del i den frie bevgelighed , vi m srge for at ge velstanden , at udvikle mangfoldighed og at bidrage til at lse vores flles problemer med miljet og kriminaliteten .
<P>
Dette er formentlig ikke en lige s dramatisk opgave , som det engang var at forene arvefjender , men jeg tror , at opgaven er mindst lige s stor , at den indebrer lige s mange fordele , men at den mske er svrere at gennemfre .
Netop derfor er det min gruppes absolut vigtigste opgave fortsat at sls for frihed og skabe indflydelse p lige vilkr med vores broderfolk i Central- og steuropa .
P den mde viser vi ogs , ikke mindst over for nutidens unge , at vi tror p et EU , som formr at forandre sig for at leve op til sine egne idealer .
<P>
Det m ikke vre et vent-og-se-projekt .
Lige s aktivt , som ansgerlandene arbejder , lige s engageret skal EU vre .
Jeg vil gerne rose Kommissionen for dens arbejde p dette omrde , men stter stadig sprgsmlstegn ved Rdets ambitioner og evner .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et par ord om Estland , dette fascinerende lille land ved stersen .
Estland er takket vre mlrettethed , god politisk ledelse og samarbejde kommet langt i forberedelserne til EU-medlemskab .
I min betnkning forsger jeg at anskueliggre , at EU p mange omrder har meget at lre af esterne , f.eks. p handelsomrdet og inden for det , vi kalder den nye konomi .
<P>
Udviklingen i Estland er p mange omrder en succeshistorie , hvor der er sket umdeligt meget i lbet af disse 10 r .
I betnkningen kommer jeg ind p sikkerhedspolitikken .
Vi kan ikke betragte EU ' s udvidelse isoleret eller nsketnke , at EU besidder evner , som helt mangler i dag .
Det ved esterne , som ogs gerne snart s en NATO-deltagelse .
Esterne , som har vret fordrevet , undertrykt og fortvivlede i diktaturets og kommunismens Sovjet , fler , at forsvaret af friheden er det eneste vigtige .
Vi i PPE-DE-Gruppen deler deres analyse og sttter dem i det .
<P>
De Grnne her i Parlamentet er bekymrede over fattigdommen i et land , som har oplevet en mrkbart get velstand siden frigrelsen .
Jeg opfatter De Grnnes ndringsforslag som et forsg p at holde fast i eksisterende strukturer og en social model , som har cementeret arbejdslsheden i EU .
Jeg tror , at EU ' s konomi har brug for mere dynamik og mindre hegemoni , og derfor vil jeg ikke sttte ndringsforslaget .
<P>
Til sidst et par ord om mindretal , i Estlands tilflde frst og fremmest en stor andel russisktalende .
Det er ikke noget enkelt sprgsml .
Det handler om gammel uret , om fordomme og om magt .
Forudstningerne for et vellykket fllesskab og en vellykket integration er en velfungerende retsstat samt institutioner og love , som er ikke-diskriminerende , men det er ikke tilstrkkeligt .
De politiske ledere m ogs tage disse sprgsml alvorligt i det praktiske arbejde .
Det glder p njagtig samme mde i vores egne lande .
Det at bygge bro over modstninger forudstter tolerance , gensidig respekt og tid .
Ogs i den henseende er Estland p rette vej , hr. formand .
<P>
Jeg vil gerne takke mine kolleger , som har deltaget i dette , og jeg vil ogs gerne rette en tak til udvalgssekretariatet .
<SPEAKER ID=90 NAME="Schroedter">
Hr. formand , Rdet kan jeg desvrre ikke hilse p , selv om jeg har noget at sige . Hr. kommissr , kre kolleger , ved ordgyderiet om den direkte sttte til landbruget eller den fremtidige fordeling af strukturfondene gr det nogle gange tabt , at projektet er af historisk betydning for overvindelsen af det delte Europa og har en betydning , som Europa ogs bliver mlt i forhold til i verden .
Yderligere modlse forsg p at trkke diskussionen i langdrag skader ikke alene projektet , men ogs hele Europa .
Derfor appellerer jeg til Rdet om sammen med Parlamentet og Kommissionen at gre alt for , at de frste medlemmer kan deltage i valgene til Europa-Parlamentet i 2004 .
I lyset af forhandlingssituationen er det realistisk , at det kommer til at dreje sig om 10 lande .
Det betyder ogs , at ikke kun et baltisk land , men derimod alle tre vil vre iblandt disse .
Hvis der skulle komme flere forsinkelser i udvidelsen , er der ogs fare for , at de negative konsekvenser for befolkningen vil give problemer i vores lande .
Allerede nu er situationen med den tiltagende virksomhedsflugt til de stlige nabostater p grund af milj og social dumping uholdbar .
<P>
EU ' s milj- og socialstandard kan dog kun gennemfres , hvis der er tale om et reelt medlemskab .
Jeg nvner kun et eksempel fra Letland , hvor jeg finder det utroligt , at EU-virksomheder kunne tillade sig at boykotte den sociale dialog , og at Kommissionen blot ser til .
Det er i det hele taget et grundlggende trk ved udvidelsesprocessen , at borgernes medbestemmelsesret ikke spiller nogen rolle .
Er der s noget at sige til befolkningens faldende interesse i ansgerlandene , nr udvidelsen i praksis alene er den politiske elites projekt ?
<P>
Hr . Verheugen , de talte om de nationale mindretals positive indstilling til udvidelsen .
Det kan jeg ikke sige er tilfldet med det russiske mindretal i Letland .
I det hele taget finder der hverken en samfundsmssig debat sted om fordele og ulemper ved udvidelsen / tiltrdelsesprocessen , og der er heller ikke tale om en flles proces .
Kommunikationsstrategien er et projekt adskilt mellem st og vest og som sdant allerede planlagt strukturelt forkert .
Det forhindrer en indbyrdes lren hinanden at kende .
Hvor mange mennesker i vesten kender til de europiske skatte i de baltiske kulturer , hvor mange kender virkelig til det , som er af betydning i disse lande ?
I vores lande er det selvflgeligt , at projekterne i land- og byomrder udvikles med udgangspunkt i kredsen af de mennesker , som de vedrrer .
I ansgerlandene er det en proces , som er topstyret af Kommissionen .
Hvorfor lgger den ikke vgt p den samme medbestemmelseskvalitet , som den krver af medlemslandene i EU ?
Ogs i Letland udgr forvaltningen det mest svage punkt , og en forvaltning er netop kun strk , nr den er et serviceorgan for alle borgere , uafhngigt af social status og sprog .
Den skal kunne organisere og gennemfre tiltrdelsesprocesserne .
<P>
Letland som et fortrinsvist landbrugsland er srlig berrt af den dumsindige eksport af den forfejlede EU-landbrugspolitik til ansgerlandene .
Det skal alts vre et flles projekt at omforme direkte hjlp til kologisk og social bredygtig strukturudvikling .
Det ville ikke kun vre en fordel for Letland , men ogs for forbrugerbeskyttelsen og dermed for hele befolkningen i EU og i ansgerlandene .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at den sociale dimension kommer totalt til kort i denne samlede proces .
Det er en illusion at tro , at samfundsmssige ndringsprocesser alene kan klares ved hjlp af frie markedskrfter .
Vi kan ikke ignorere den bekymrende klft mellem rig og fattig .
Men vi kan gre den mindre ved som en flles politisk opgave at tage fat p iden om et Europa for borgerne uafhngigt af regional placering og social status .
<SPEAKER ID=91 NAME="Souladakis">
Hr. formand , i dag , hvor vi forhandler de 12 betnkninger om de 12 ansgerlande , bidrager vi positivt til en udvikling , hvis resultat vi sikkert ikke alle endnu er blevet helt bevidste om .
Jeg nsker og hber , at vores nuvrende Parlament og Kommission , som afslutter sin periode i begyndelsen af 2005 , opnr den lykke og re at gre disse 12 lande til medlemmer af EU inden for en ny , europisk opbygning , som naturligvis har som ml at undg at skabe nye grnser , men derimod at skabe en enhed af stater og befolkninger , som i fllesskab kmper for fred , social velstand og globalt samarbejde .
Efter min mening er dette politiske ml vores strste ml , og det skal vi tjene trofast .
<P>
Jeg er den tredje ordfrer om de baltiske lande .
De tre landes problemer er mere eller mindre ens og minder faktisk meget om de fleste andre ansgerlandes , eftersom de kommer fra det samme sociokonomiske og politiske styre og nu befinder sig i en omformningsproces .
Det srlige ved disse lande ligger i det faktum , at EU ' s hidtidige udvidelser har omfattet lande med sociale og konomiske systemer , der mindede om EU ' s egne .
Nu forhandler vi med lande , der har opgivet deres tidligere systemer med centraliseret konomi og statskontrol til fordel for markedskonomi og demokratiske procedurer .
Derfor er det et overordentligt positivt skridt , idet det bde ideologisk og politisk forener Europa uden at skabe grnser , der indbyrdes skiller det , som ikke br skilles .
<P>
Litauen , som jeg er ordfrer for , har de samme problemer samt to specifikke .
Det ene er atomkraftvrket i Ignalina og det andet vrket i Kaliningrad .
Med hensyn til Ignalina-vrket er jeg sikker p , at man vil gre , hvad der er ndvendigt , for at lse Litauens energiforsyning og de primre og sekundre flger for landets samfund og konomi , s jeg er af den mening , at sagerne nok skal udvikle sig i rigtig retning .
Med hensyn til Kaliningrad er der tale om noget srligt , idet det er en russisk enklave , og netop dr skal man bedmme de politikker , der giver os mulighed for at opbygge et nyt Europa , som , selv om det ikke bliver samlet i den samme konomiske og politiske ramme , skal samarbejde , sameksistere , undg kollisionskurs og udvikle en flles fremtid .
<P>
Men jeg er overbevist om , at kommissr Verheugen , som har vist store evner til at hndtere politiske emner , vil bidrage til sagens videre udvikling .
Han har i vrigt bevist det i andre , vanskelige tilflde , men vi m ikke glemme , at de reelle , politiske problemer er ganske f .
Jeg vil gerne kort komme ind p Cypern , eftersom en blev omtalt for lidt siden , selv om det ligger uden for mit emne , og betone , at det er et udslag af kommissr Verheugens rigtige , politiske behandling , nr han p den ene side betoner , at Tyrkiets besttelse af Nordcypern udgr et problem , men p den anden side siger , at Helsinki-aftalen fastslr , at optagelsen af Cypern vil fortstte , hvad enten problemet med Nordcypern er lst eller ej .
Det er simpelthen et budskab til enhver retning om , at det politiske Europa nsker at fortstte p basis af sine principper og opfattelser , og at det ikke vil tillade nogen at diktere den mde , hvorp vi behandler sprgsml om menneskerettigheder , demokrati , international lov og international ret .
Derfor hber jeg , ja , jeg er sikker p , at kommissr Verheugen vil vre den bedste reprsentant .
<P>
Men med hensyn til morgendagen er det afgrende sprgsml , hvad vi som europere forventer : et forenet Europa , der vokser gennem udvikling , eller den jeblikkelige og midlertidige konomis mikrokosmos ?
Hvis Europa og dets befolkning virkelig nsker at opn et ideal , en vision , hvad jeg mener , at det br , s skal denne vision vre social og politisk og ikke konomisk kortsigtet og kortfristet .
Derfor mener jeg , at vi skal rette vores opmrksomhed mod denne vision om et integreret Europa med fred , samarbejde , sammenhold og udvikling , og vi skal videregive visioner om dette Europa til vores befolkninger og forlade smmodstningerne i sprgsml , som kun er midlertidige og uden nogen fremtid .
<SPEAKER ID=92 NAME="Gawronski">
Hr. formand , det er bestemt ikke noget let tidspunkt for strstedelen af de lande , der forbereder sig p at blive optaget i EU , og det glder navnlig Polen .
Netop nu - p det mest afgrende tidspunkt og her i sidste etape , hvor der er allermest behov for entusiasme og flles hensigter - begynder polakkerne ligesom mange andre at tnke efter og at sprge sig selv , om de ofre , der krves - de skaldte omkostninger ved optagelsen - ikke er strre end fordelene og den mulige gevinst i fremtiden .
<P>
Der breder sig en vis skepsis , som er farlig , og som risikerer at true enigheden om optagelse i EU .
Det talte kommissr Verheugen om her til morgen , og det er grunden til , at vi i et ndringsforslag - som forhbentlig bliver vedtaget i morgen - anmoder Kommissionen om at styrke sin indsats i informations- og reklamekampagnen for EU , s polakkerne bliver overbevist om , at det er vigtigt for bde os og dem , at de er med i EU .
<P>
Der er ingen tvivl om , at centrum-hjreregeringen , som snart gr af efter en lang periode med klare og beslutsomme handlinger , hvor der kun har vret enkelte vanskeligheder og ustabile jeblikke , og en konomi , som med sine hje og konstante vkstrater p omkring 7 % om ret var den postkommunistiske verdens stolthed , og som nu - efter den store aktivitet i de senere r - s smt er begyndt at stte tempoet ned , bidrager til polakkernes skepsis .
Hertil kommer de naturkatastrofer , der ramte Polen i sommer , nemlig oversvmmelser og tornadoer , der voldte stor materiel og menneskelig skade .
<P>
Venstrefljen , kommunisterne og den nuvrende opposition , som fr flertal igen ved valget den 23. september - og sledes om f dage - bidrager bestemt ikke til at forbedre klimaet , men er tilbjelige til at kaste benzin p blet og fremstille Polen p en mde , der ikke ligefrem er betryggende , for herefter at kunne fremst som fdrelandets frelser .
Det str dog klart , at nr venstrefljen kommer til magten , vil den ikke ndre det mindste ved den polske regerings beslutsomme , dygtige og strst mulige indsats for at komme med i EU hurtigst muligt .
Der hersker ingen tvivl om venstrefljens indsats i den forbindelse , for alle polske partier fra svel hjrefljen som venstrefljen underskrev for et par dage siden en udtrykkelig aftale om at samarbejde om denne mlstning .
<P>
Vi m ikke glemme , at der stadig er problemer , der skal lses , og dem har vi nvnt i vores forslag til beslutning . Jeg vil gerne nvne et par eksempler , nemlig miljbeskyttelsen - der blev fuldstndig gemt og glemt under den lange periode med kommunistisk diktatur , og som nu er i en tragisk situation - og en forbedring af luft- og vandkvaliteten , s man nr op p EU ' s standarder , hvilket krver en enorm indsats og nogle meget store investeringer , der ville vre utnkelige uden hjlp udefra og uden de overgangsperioder , som hr .
Brok nvnte her til morgen . Apropos miljet vil jeg gerne sige til nogle af vores kolleger , som med rette lgger vgt p dette emne , og som har stillet nogle ndringsforslag , at jeg for en stor dels vedkommende er enig i disse forslag , men jeg har ikke godkendt dem , da de er for specifikke og for detaljerede .
<P>
Et andet velkendt problem er landbruget , der lider under konsekvenserne af de polske landbrugeres heltemodige modstand mod kollektiviseringen under det sovjetiske herredmme , og som nu er utroligt opsplittet .
For Polens vedkommende bor 26 % af befolkningen p landet , og genopbygningen af landbruget har indflydelse p mange andre omrder . Det glder frst og fremmest behovet for at skabe nye arbejdspladser .
<P>
Desuden er der et andet problem , nemlig at grnserne mod st bliver EU ' s grnser til Ukraine og Hviderusland .
Disse grnser skal vre bne , men de skal samtidig vre uigennemtrngelige for kriminalitet og mafia .
Det talte kommissr Verheugen ogs om her til morgen .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi er overbeviste om , at Polen kommer med i EU hurtigst muligt , nemlig i 2004 , og det glder os at hre , at det belgiske formandskab - sdan som det blev sagt her til morgen - vil stte nyt liv i forhandlingerne .
Som formandskabet sagde , kommer Polen med i EU , men det er mere korrekt at sige , at Polen kommer tilbage til EU , for landet har allerede vret en retmssig del af Europa i rhundreder , og kun et absurd diktatur kunne i flere rtier udelukke det fra dets sande plads historisk og geografisk set .
<SPEAKER ID=93 NAME="Schrder, Jrgen">
Hr. formand , jeg vil ikke sige noget om indholdet i min betnkning om Den Tjekkiske Republik .
Hvis man har lst den , har man ogs bemrket , at kritikken , som kom fra hjre side i formiddag mod slutningen af forhandlingen , er uberettiget .
Der er nemlig blevet sagt et og andet om den .
<P>
Tillad mig at tage stilling til den seneste udvikling .
I den forgangne uge er vi blevet gjort bekendt med et meget ambitist program fra regeringen i Den Tjekkiske Republik . Den vil sledes frem til juni 2002 have opfyldt tiltrdelseskriterierne og dermed betragte tiltrdelsesforhandlingerne som afsluttet .
Indtil nu er 19 af 31 kapitler afsluttet , og frem til slutningen af ret skal endnu 6 nglekapitler afsluttes .
Hr. kommissr Verheugen har med rette sagt , at opfyldelsen af kapitler naturligvis ikke alene er saliggrende og heller ikke nogen indikator for , hvor langt et land er net .
Den Tjekkiske Republik er dog i srdeleshed godt p vej , og man skal heller ikke tro de mennesker , som misinformerer befolkningen i landet .
S sent som i sidste uge pstod en frende tjekkisk politiker , at EU er en stiv , tung og dyr affre .
<P>
Tillad mig lige , hr. formand , at analysere disse tre begreber , som er blevet anvendt forkert .
EU er ikke stiv .
Hvis der i De Europiske Fllesskaber , som i dag er Den Europiske Union , findes en konstant , s er det nsket om og muligheden for ndringer .
Siden halvtredserne har De Europiske Fllesskaber ndret sig konstant , og vi str endda i dag med muligheden og ndvendigheden for endnu en gang at udvide Unionen .
De , der sledes mener , at denne skabning skulle vre stiv , ved ikke , hvad de taler om .
<P>
Det andet begreb er tungheden .
Man m i denne forbindelse ikke forveksle to ting med hinanden .
Naturligvis er EU en stor skabning , men den er alligevel styrbar .
Det skal sammenlignes med et stort skib , der sejler hen over et stort ocean .
Det er styrbart , selv om det er stort , som ogs EU .
Beslutningsprocessen er bestemt lang i EU , den er sommetider ogs mjsommelig , men hvad forventer man egentlig i et fllesskab af 15 suverne stater , hvor hver stat - i vrigt ikke mindst ogs de sm - bliver spurgt , hvad den synes ?
Alle kommer alts til orde , ogs dette skal man hele tiden holde sig for je i disse kredse i Den Tjekkiske Republik .
Tung er den alts ikke , Unionen . Og heller ikke stiv .
<P>
Det tredje argument om , at den skulle vre dyr , passer i og for sig , for reformerne og ndringsprocesserne i de lande , som har frigjort sig fra kommunismen , skulle alligevel have fundet sted , uafhngigt af en tiltrdelse af EU .
Dertil kommer , at der findes to muligheder i EU , enten fr man penge , eller ogs indbetaler man penge .
De , der fr penge - og til dem hrer Den Tjekkiske Republik allerede - br egentlig overhovedet ikke beklage sig .
De , der indbetaler penge , har i lbet af udviklingen i det sidste rti ogs vist , at de er ganske godt tjent med at indbetale penge til De Europiske Fllesskaber eller Unionen , fordi de p en eller anden mde kommer igen .
<P>
Disse tre argumenter er alts slet og ret og ganske enkelt populistiske , for at udtrykke det meget mildt .
Jeg vil gerne afslutningsvis sige til dette , at der ogs med hensyn til omkostningerne findes ting , som ikke kan gres op i kroner og rer og heller ikke i euro .
En ting har disse kredse i Den Tjekkiske Republik , der svrter EU til , glemt , nemlig grundlggernes forml - fred i frihed .
Det er noget , som hidtil har forhindret krige - og i vrigt ogs fordrivelse .
Den Tjekkiske Republik er trods et par ting , som ogs er forklaret i min betnkning , f.eks. hvad angr Temelin , godt p vej .
Der er ikke nogen , der skal lade sig skrmme , Temelin er ikke en forhindring p vejen til EU .
<P>
Tillad mig til slut at komme med endnu en bemrkning , som jeg ogs allerede har nvnt i min betnkning sidste r .
Jeg kommer fra Sachsen , en tysk delstat , som er nabo til Den Tjekkiske Republik . Jeg har tidligere i socialistiske tider sejlet i samme bd som tjekkerne , det vil jeg ogs gerne gre i fremtiden , men i en anden bd , i en bd , hvor tjekkerne fr lov til ogs at st med ved roret .
Ganske vist m ingen i Den Tjekkiske Republik tro , at tjekkerne alene bestemmer , hvor bden sejler hen , for det er ikke EU , der nsker at tiltrde Den Tjekkiske Republik , men derimod tjekkerne , der vil ind i EU .
Men tjekkerne vil med garanti vre med til at stte kursen for EU i fremtiden .
<SPEAKER ID=94 NAME="Wiersma">
Hr. formand , den nuvrende regering i Slovakiet har siden 1998 gjort vigtige fremskridt med hensyn til tiltrdelsesforberedelserne .
Var skepsissen dengang stor i Bruxelles , s nrmer landet sig frstepladsen blandt ansgerlandene .
Det klarer sig nu nsten lige s godt som medlemmerne af den skaldte Luxembourg-gruppe med hensyn til antallet af afrundede forhandlingskapitler .
Regeringen , men ikke mindst Slovakiets befolkning , som har udvist tlmodighed med hensyn til indgribende reformer , som naturligvis ogs har haft deres skyggesider , fortjener ros .
<P>
Tag f.eks. den uacceptabelt store arbejdslshed .
Det hje forhandlingstempo skyldes ikke kun den energiske regering , men ogs , at Slovakiet er et af de mindre ansgerlande og derfor kan operere mere fleksibelt , og det udnytter Slovakiet klogt .
Sttten til EU-medlemskabet er fortsat stor , og man kan tale om politisk enighed om dette emne i Slovakiet .
Sprgsmlet er , om en regering af en anden sammenstning kunne have gjort samme fremskridt .
<P>
Ikke desto mindre er der stadigvk en rkke kritikpunkter .
I lyset af Rdets og Kommissionens strategi om at afrunde en rkke forhandlinger til nste r skal disse punkter have strre opmrksomhed .
Hvis Slovakiet stadigvk vil vre med i frerfeltet , skal det yde en ekstra indsats .
Derfor er det ikke , med al respekt , Parlamentets rolle at vre venligt , men at give de rette incitamenter .
Jeg har derfor i min betnkning overtaget mange af de kritiske bemrkninger fra mine kolleger i de forskellige udvalg .
De taler forhbentlig for sig selv , for jeg kan ikke nvne dem alle her .
<P>
Implementeringen af EU-lovgivningen i Slovakiet foregr i et hjt tempo , hvilket i vrigt , ligesom i andre ansgerlande , stter sprgsmlstegn ved , om alle de nye love overhovedet kan gennemfres , eller om der er tilstrkkeligt kvalificeret personale .
Det er isr tilfldet med hensyn til den finansielle kontrol . Slovakiet har ganske vist udkastet til lovgivningen herom liggende klar , men man m fortsat sprge sig selv , om landet hurtigt nok vil vre i stand til at anvende EU-sttten p en god mde , nr det bliver medlem af EU .
Den slovakiske regering har heldigvis til hensigt at anstte flere embedsmnd , og det er i sig selv et vigtigt skridt .
Kommissr Verheugen erklrede i morges ganske rigtigt , at dette emne prioriteres hjt , og det sttter jeg ham helt i .
I den forbindelse vil jeg gerne give ham ngleordet gennemskuelighed med p vejen .
I forret blev vi foruroligede over nyhederne om uregelmssigheder beget af en hjtstende embedsmand , som var ansvarlig for fordelingen af EU-midlerne .
Regeringen greb naturligvis ind , og det er i sig selv prisvrdigt .
Undersgelsen er endnu ikke afsluttet .
Sagen skal efter vores mening undersges grundigt , isr for at fastsl , om det var et enkeltstende tilflde , eller om det var et eksempel p et mere systematisk fnomen .
Inden for disse rammer vil vi endvidere gerne have en frste evaluering af antikorruptionsprogrammet , som den slovakiske regering vedtog for et stykke tid siden .
<P>
Jeg har tidligere jvnligt udtrykt min bekymring over de store indtgtsforskelle mellem de forskellige regioner i Slovakiet .
P det punkt er landet heller ikke unikt , og via EU-medlemskabet vil der vre nye muligheder for at ndre det .
Jeg mener imidlertid fortsat , at en rkke planer gennemfres for langsomt .
Det er beklageligt , for det drejer sig om det centrale i forholdet mellem fattige og rige i Slovakiet .
<P>
Situationen med hensyn til oprettelsen af valgte regionale forvaltninger er foruroligende .
Denne decentralisering er vigtig ud fra et EU-synspunkt , fordi forvaltningen herigennem bliver mere effektiv , og den demokratiske kontrol forbedres .
Parlamentet vedtog for nylig en rkke beslutninger , men de slovakiske regeringspartnere finder dem ikke tilfredsstillende .
Herved er der lagt pres p koalitionen .
Der er nu , et r fr en eventuel afslutning af forhandlingerne , ved at opst en regeringskrise , hvis flger ikke er helt overskuelige .
Vi afgr ikke den regionale geninddeling af Slovakiet , men vi m godt krve , at der gres alt for at undg en krise .
Den nuvrende koalition har en opgave , der skal afsluttes , og det ungarske mindretals engagement heri er fortsat af samme store betydning .
Dette nske har de i vrigt ogs selv .
Ved den videre afslutning af dette emne m det vre muligt at opn et endeligt resultat , som er acceptabelt for alle .
Det betyder , at alle skal samarbejde , for alle er ansvarlige for sammenhngen inden for regeringen .
En fri afstemning i parlamentet er i den forbindelse ikke altid den bedste lsning .
<P>
Vi modtager fortsat klager over behandlingen af mindretallene og ikke kun fra Budapest .
Med hensyn til romanibefolkningen er der gjort fremskridt .
Ikke desto mindre kan man fortsat stte sprgsmlstegn ved tempoet og de lokale myndigheders vilje til at arbejde p forbedringer .
Der finder fortsat uhyggelige episoder sted .
Jeg gentager endnu en gang , at vi til nste r ved den forhbentlig endelige evaluering prsenteres for de frste rigtige konkrete resultater af romanipolitikken .
<P>
Det bliver et spndende r for Slovakiet . Et r med hrdt arbejde for at kunne fastholde forhandlingernes hje tempo , og forhbentlig kan vi til nste r udtale os om et endeligt resultat .
<SPEAKER ID=95 NAME="Queir">
Hr. formand , vores debat om udvidelsen faldt sidste r sammen med fejringen af 10-rsdagen for Berlinmurens fald , og debatten i dag flger efter to ligeledes vigtige begivenheder , om end ikke af ganske den samme symbolske betydning .
For det frste topmdet i Nice , hvor de europiske stats- og regeringschefer tog hul p reformen af Fllesskabets institutioner , s de bedre passer til et Europa , der udvides med 12 lande mere .
Hvis dette ikke lykkes , er vi alle enige om , at udvidelsesprojektet vil lide skade i mange r fremover .
For det andet topmdet i Gteborg , som var kulminationen p det svenske formandskab .
I deres konklusioner fastslog de europiske ledere utvetydigt , at udvidelsesprocessen er irreversibel , og der blev for frste gang fastlagt en tidshorisont ved udgangen af 2002 for afslutningen af forhandlingerne med de ansgerlande , der mtte vre klar , med det udtrykkelige ml , at disse lande som medlemmer kan deltage i valgene til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
Til denne politiske forpligtelse knytter sig understregningen af differentieringsprincippet , iflge hvilket ansgerlandene fortsat udelukkende behandles p grundlag af deres egne resultater .
Det er i denne sammenhng , at betnkningen om Ungarns medlemskab af EU og udviklingen i dette lands ansgningsproces i lbet af det sidste r skal lses .
Ungarns optagelse i EU er en virkelig national opgave for landet .
Et bevis herp er den aftale , der er opnet mellem alle partierne i det ungarske parlament om Ungarns optagelse i EU , og enigheden om at afholde en folkeaf  stemning forud for dette afgrende skridt for hele landets fremtid .
<P>
Da Ungarn har kanaliseret alle sine energier ind i opfyldelsen af dette nationale ml , har det allerede afsluttet forhandlingen med Kommissionen om et ganske stort antal kapitler ( 22 ud af i alt 30 ) , hvilket fr os til at forvente , at forhandlingerne om Ungarns optagelse i EU kan afsluttes inden for tidshorisonten 2002 som fastlagt i Gteborg .
<P>
Dette forhold er sammen med en veldefineret forhandlingskreplan af allerstrste politiske betydning , fordi det ikke blot har gjort det muligt for svel de ungarske myndigheder som Fllesskabets forhandlere at planlgge og gennemfre deres arbejde inden for de p forhnd opstillede faser , men ogs har medvirket til , at der ikke er opstet frygt eller skuffelse i det ungarske samfund , fordi der ikke har kunnet opns enighed om frister for afslutning af tiltrdelsesforhandlingerne .
<P>
Hr. formand , hvad angr udviklingen i tiltrdelsesprocessen , er det naturligt nok isr kontinuiteten , jeg vil fremhve , selv om der ogs kan peges p nogle nye forhold .
Med hensyn til det frste br jeg nvne den konomiske situation i Ungarn , der udvikler sig godt trods tegn p afmatning , som mrkes overalt .
Bruttonationalproduktet vokser med ca . 6 % , eksporten er fortsat meget fin ligesom boliginvesteringerne .
Forbrug , beskftigelse og de udenlandske investeringer viser meget positive tal .
Det kan dermed konkluderes , at Ungarn i dag har en markedskonomi i god udvikling , og hvis landet kommer videre med de strukturelle reformer og fr konsolideret de offentlige finanser , vil det uden strre omvltninger kunne modst konkurrencepresset og de indre markedskrfter i EU .
<P>
Der er dog stadig hj inflation , ca . 10 % , hvilket regeringen m vre opmrksom p og ivrkstte passende foranstaltninger for at reducere presset fra stigende priser .
Et andet hovedproblem , der br fremdrages , er romanibefolkningens situation , som stadig er vanskelig trods de skridt , der er taget i forbindelse med et mellemlangt program .
Vi opfordrer derfor til , at dette program snarligst suppleres med konkrete foranstaltninger i form af srlig bistand inden for f.eks. undervisning , beskftigelse , bolig og sundhed , i samvirke med romanibefolkningens reprsentanter , hvor dog allerede visse foranstaltninger er sat i vrk .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne , at de ansvarlige ungarske politikere til fulde indser ndvendigheden af at intensivere korruptionsbekmpelsen , hvor det isr skal fremhves , at der er vedtaget og gennemfrt en omfattende lovgivningspakke af korruptionsbekmpende foranstaltninger , som vil have omgende virkning .
Vi erkender , at denne vanskelige situation hnger sammen med den nyere historie i Ungarn og i lande med tilsvarende baggrund , og at denne kamp skal fres i hele EU og udenfor .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , Ungarn har for nylig vedtaget en lov om beskyttelse af de ungarske mindretal i nabolandene , som har afstedkommet en del reaktioner og polemik , isr i Rumnien og Slovakiet , hvor de strste af disse mindretal bor og arbejder .
De ungarske myndigheder fastholder , at denne lov ikke har nogen ekstraterritoriale virkninger , og ikke vil have nogen implikationer , der ikke er i fuld overensstemmelse med gldende lovgivning i de nabolande , hvor disse mindretal hrer hjemme .
Her m det gentages , som betnkningen giver udtryk for , at Kommissionen br undersge , om denne lov er forenelig med Fllesskabets regelvrk , og appellere til nden i godt naboskab og Ungarns samarbejde med nabolandene og med alle medlemsstaterne i det hele taget .
Det forhold , at denne lov indeholder en bestemmelse - artikel 27 - der stter fllesskabslovgivningen over den nationale lovgivning , og det forhold , at den ungarske regering har udvist benhed over for en bilateral diskussion med nabolandene om denne lovs fortolkning og anvendelse , fr os til at vre optimistiske med hensyn til en lsning p de eventuelle problemer , som loven mtte skabe .
<P>
Hr. formand , i det korte tidsrum , som vi har som ordfrere , er det ikke muligt at fremlgge de vrige af denne betnknings vigtigste konklusioner .
Vi er dog overbeviste om , at vores kolleger vil flge os i deres lsning , opfattelse og sttte .
P denne mde yder Europa-Parlamentet fortsat sit meget vsentlige bidrag til , at de europiske folk og stater igen kan samles , og at borgerne svel i det nuvrende EU som i ansgerlandene forstr , at der bde er fordele og pligter forbundet med den europiske genforening .
<SPEAKER ID=96 NAME="Van Orden">
Hr. formand , i det sidste rs tid har vi set mange meget opmuntrende udviklinger , hvad angr Bulgariens fremskridt mod tiltrdelse .
Mens der uden tvivl har vret mange omrder , der har skuffet , skete der en meget dramatisk udvikling i Bulgarien for tre mneder siden .
Ved parlamentsvalget den 17. juni s vi , at det ledende parti , Unionen af Demokratiske Krfter ( UDK ) , led et afgrende nederlag til fordel for en ny politisk kraft , Den Nationale Bevgelse Simeon II , anfrt af den tidligere kong Simeon , der som Simeon Sakskoburggotski nu er blevet premierminister og vil besge EU-institutionerne og NATO i Bruxelles for frste gang i nste uge .
Ved valget foretrak omkring 60 % af vlgerne at stemme for partier , som ikke var reprsenteret i det hidtidige parlament .
Det var et rungende mistillidsvotum til den siddende regering og et dybtflt krav om virkelige fremskridt , forbedringer og forandring : et tillidsskridt .
<P>
Den tidligere UDK-regering stod over for enorme vanskeligheder , og jeg vil gerne anerkende dens succes p mange omrder .
Den var den frste af regeringerne efter kommunismens fald , der fuldfrte sin embedsperiode .
Den fremsatte Bulgariens ansgning om medlemskab af EU og bragte Bulgarien i stand til formelt at indlede tiltrdelsesforhandlingerne i februar 2000 .
Som flge heraf er 11 forhandlingskapitler nu afsluttet med succes .
Endnu 10 er blevet indledt og er ved at blive forhandlet .
Det forventes , at fem yderligere kapitler vil blive indledt i r .
Der str sledes kun fire kapitler tilbage , som vil blive indledt i begyndelsen af nste r .
<P>
P det makrokonomiske plan har der vret en fremragende vkst i BNP .
Bulgarien har vret en model for regional stabilitet , frst i forbindelse med alle de internationale problemer med Milosevic-regimet i nabolandet Jugoslavien , dernst under Kosovo-konflikten og senest i forbindelse med spndingerne i nabolandet Makedonien .
Bulgarien har hele vejen igennem stttet EU ' s og NATO ' s politikker , men den regionale ustabilitet har helt uundgeligt haft en indvirkning p den bulgarske konomi og investorernes tillid til regionen .
<P>
Men den formelle forhandlingsproces og ambitionen om at gennemfre reformer er helt klart ikke nok .
Det bulgarske politiske system har bestemt bekrftet sin demokratiske stabilitet .
Der er helt bestemt begyndt at blive etableret strukturer , der skal tage sig af de grundlggende problemer med svag administrativ kapacitet , korruption og udelukkede mindretal .
Kendsgerningen er den , at det store flertal af befolkningen i Bulgarien gennem alle disse vanskeligheder og omvltninger kun har set en ringe forbedring af deres eget liv og deres egen levestandard .
<P>
Min betnkning er rent faktisk en endelig betnkning om den sidste regerings resultater og en indikator for de problemer , som der er behov for , at den nye regering gr noget ved .
Udfordringen for den nye regering er at bevare sammenhngen og omstte sine forhbninger og sit ambitise program til konkret virkelighed .
<P>
Jeg fler mig meget opmuntret over det , jeg har hrt indtil nu .
Det nye regeringsteam vejer , bl.a. hvad konomien angr , sin vitalitet op imod professionel kompetence og en grad af beskedenhed over for de opgaver , der ligger forude .
Regeringens prioriteter er kontinuitet og forberedelse af landets medlemskab af EU og NATO med fornyet fart i politiske og konomiske reformer , fokus p skattereformer for at stimulere konomien , udryddelse af korruption , reform af domstolene , modernisering af toldvsenet og grnsesikkerheden og retlige forandringer for at sikre , at Bulgarien har en fungerende markedskonomi gennem ndring af banklovgivningen og forbedring af konkurslovgivningen .
<P>
P mange mder er det nye team et frisk pust .
Det har en klar dagsorden og er villigt til at se p nye lsninger , der trkker p solide erfaringer fra andre lande .
Det vil blive bedmt p kvaliteten og ikke kvantiteten af dets lovgivning , p dets evne til at gennemfre sine politikker og p dets beslutsomhed , nr det glder om at indfre virkelige reformer , som vil gavne befolkningen som helhed p en hndgribelig mde .
I en tid med krise i regionen og en international konomisk nedtur vil dette ikke vre nemt .
Tiden er inde til at opbygge den bredest mulige konsensus for reformer i Bulgarien .
<P>
Bulgarien satte sig tidligere som ml at afslutte forhandlingerne inden 2001 med henblik p medlemskab af EU i 2007 .
Mange anser dette for at vre ambitist , men ikke urealistisk .
Jeg er get med til at fjerne sdanne referencer fra mit forslag til beslutning med henblik p at bevare overensstemmelsen med tilgangen i de andre betnkninger om udvidelsen .
Jeg kan ikke sttte ndringsforslag , der sger at tilfje flere betingelser til Bulgariens ansgning om medlemskab .
Hvert enkelt ansgerland br naturligvis bedmmes p sine egne fremskridt mod tiltrdelse uden nogen skjulte politiske barrierer og uden at skulle flge noget andet ansgerlands kurs .
Jeg har tillid til , at Parlamentet her vil give Bulgarien og dets nye regering enhver opmuntring med p vejen mod tiltrdelse af EU og NATO og vil sttte mit forslag til beslutning .
Jeg er sikker p , at Bulgariens nye regering vil reagere positivt p de argumenter , som jeg har fremfrt .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Hr. formand , jeg vil takke mine kolleger i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik for at have givet mig endnu en lejlighed til at arbejde med Rumniens tiltrdelse af EU .
Rumnien har for nrvrende en unik mulighed - uden sidestykke i moderne tid - til at gre hurtige fremskridt .
For frste gang i mands minde har landet en stabil regering valgt p et demokratisk mandat .
Det har et klart politisk lederskab , en strre forstelse for EU ' s flles vrdier og yderst gode konomiske signaler .
<P>
Reformprocessen er i fuld gang under Europa-Kommissionens formynderskab , og med de bestrbelser , den rumnske regering har gjort p at gennemfre gldende fllesskabsret , er der nu flere kapitler under forhandling , end man havde forventet .
Hvis Rumnien fortstter med at bevge sig fremad p denne mde og har mod til at g i gang med de smertefulde politiske strukturreformer , er der intet , der kan stoppe Rumnien i at slutte sig til EU uden forsinkelser , og det er gldeligt at vide , at 79 % af den rumnske befolkning er entusiastiske med hensyn til denne udsigt .
<P>
Tiltrdelsesprocessen fortstter .
Antallet af kapitler ges , og jeg er glad for at kunne meddele , at Kommissionen vil kunne modtage alle situationsrapporter fra ministeriet inden jul , hvis det er i stand til at gre det .
Det er helt bestemt , hvad ministeriet for europisk integration i Rumnien hber p .
Prsident Iliescu meddelte i Gteborg , at han hbede og troede p , at alle kapitler kunne tilendebringes under hans embedsperiode .
Vi i Europa-Parlamentet er forfrdede , og det er jeg ogs sikker p , at andre er , over , at visumrestriktionerne endnu ikke er ophvet .
Justits- og indenrigsministrene holder mde i dag , og jeg hber inderligt , at de vil komme til den konklusion , at visumrestriktioner ikke lngere er ndvendige for rumnske borgere .
Det er gldeligt at bemrke , at den tyske ambassadr i Rumnien i sidste uge bnede den nye ambassade ved at lgge grundstenen og sige , at denne ambassade ikke har nogen visumafdeling .
<P>
Den rumnske regering har besluttet , at den vil bedmmes p sine handlinger og ikke p sine ord .
Den har allerede gjort et fremragende stykke arbejde p det udenrigspolitiske omrde gennem Rumniens formandskab for OSCE og har gjort fremragende fremskridt i sine relationer til Verdensbanken og Den Internationale Valutafond .
Den er mske nok plaget af fattigdom , men der er sket gode ting . Industriens produktivitet er steget med 17 % , og inflationen falder lidt efter lidt .
<P>
Rumniens strste investor er stadig Frankrig , men ogs andre EU-medlemsstater ssom Tyskland , Italien , Grkenland og Det Forenede Kongerige melder sig p banen .
Landet har samtidig cementeret sine relationer til Nordamerika og navnlig til USA .
Men Rumniens skbne forbliver i Europa , og landets fremtid ligger i NATO og EU .
Mske var den bitre arv efter Ceausescu imidlertid ansvarlig for , at den politiske omstillingsvilje var lngere om at dukke frem i Rumnien end i en rkke andre steuropiske lande .
Ja , behandlingen af brn i Rumnien blev , som kommissren nvnte her til formiddag , hurtigt en rdselshistorie i de internationale medier .
<P>
I dag befinder Rumnien sig imidlertid i en forandringsproces , der bliver hjulpet p vej hele vejen igennem af Kommissionens ulastelige arbejde i Bruxelles og Bucharest og vejledt af mangerige venner her i Parlamentet over hele det politiske spektrum .
Vi arbejder som et team for at bist Rumnien i landets fremskridt mod medlemskab af EU .
<P>
Som kommissren sagde ved en anden lejlighed , er fremskridtene mod integration ikke til at stoppe .
Rumnien er en integreret del af denne proces , og samfundet har ndret sig hurtigt i de sidste mneder .
Der findes nu lovgivning om homoseksuelles rettigheder , en lov om ulovlig handel er for nylig blevet vedtaget , og en lov om vold inden for familien er get igennem .
En brnelov om brns rettigheder , der ogs vil omfatte en lov om adoption , bde lokal og international , er nu ved at blive udarbejdet .
<P>
Gruppen p hjt plan for rumnske brn er p vej mod registrering .
Den vil omfatte et vismandspanel , der skal vurdere Rumniens evne til atter at vre med i international adoption , nr tiden er moden hertil .
Det er meget vigtigt , at brneloven ikke hastes igennem .
<P>
Lokale adoptioner er fordoblet i de sidste mneder , og 20.000 brn forlader i denne uge specialskoler og vil vende tilbage til normale skoler og et normalt liv .
Det er et enormt fremskridt .
M jeg her navnlig hylde mine spanske kolleger i Europa-Parlamentet , som har haft et stort pres p dem fra forskellige familier i Spanien .
Jeg er glad for , at den nye rumnske regering har udpeget meget kompetente embedsmnd til at se p de problemer , som disse spanske familier str over for .
Jeg vi holde meget nje je med det videre forlb og rapportere tilbage til mine spanske kolleger .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at Rumnien har meget at tilbyde EU og verden .
Dets dybt rodfstede viden om sin tidlige europiske status i det romerske kejserrige giver det al mulig tilskyndelse til at arbejde sig igennem disse vanskelige tider og , nr tiden er inde , blive fuldt medlem af EU .
<SPEAKER ID=98 NAME="Volcic">
Hr. formand , Slovenien hber p at komme over mlstregen som en af de frste 12 bde , der kommer med i EU i 2004 - for nu at bruge et billedsprog , som kommissr Verheugen ofte bruger . Det blev ogs sagt her til morgen , at placeringen i denne kapsejlads ikke vil ndre sig .
I Ljubljana hber man sledes p at vre frdig med indfrelsen af acquis communautaire under det spanske formandskab , det vil sige i andet halvr nste r , og herved bevarer man den faste rytme , som ogs det nuvrende belgiske formandskab anmoder om .
<P>
Slovenerne har vret flittige til at opfylde punkterne i acquis communautaire , og det er lykkedes dem at lse nogle meget komplicerede sprgsml . Det glder ikke mindst miljsprgsmlet , som de hstede anerkendelse for fra EU ' s besgende i Ljubljana .
Slovenien overraskede EU ved allerede at afslutte forhandlingerne om fri kapitaloverfrsel her i forret - i vrigt tidligere end beregnet - selv om der var nogle problemer med meningsdannerne .
<P>
I Ljubljana forklarede man EU ' s besgende , at nr det glder befolkningen , kommer den slovenske regering til at st i en vanskelig situation , hvis datoerne bliver udskudt , og hvis slovenerne - som naturligvis gldede sig over konklusionerne fra topmdet i Gteborg og fra de tidligere topmder - ikke kommer med .
<P>
Sdan som det normalt er tilfldet i sidste fase inden et lands optagelse i EU , vgner skeptikerne op til dd , men tit er der tale om en intern og taktisk politik .
Slovenien er klar over , at det er ndt til at lse sprgsmlet om tilbagelevering af ejendom inden for de fastlagte frister , selv om sagernes indbringelse for domstolene i nogle - ret ijnefaldende - tilflde har forsinket forlbet .
<P>
Anmeldelsesfristerne er dog udlbet , og der er ogs forsinkelser med hensyn til genprivatiseringen af udenlandsk ejendom .
<P>
Slovenien er under alle omstndigheder et af de lande , hvor investeringen af udenlandsk kapital er meget lav p trods af den makro- og mikrokonomiske stabilitet , og ofte er der blot tale om en fornyelse af investeringer , der allerede er blevet foretaget tidligere .
Man har krvet en strre gennemsigtighed - et ord , der er blevet brugt mange gange her i Parlamentet i dag - med det forml at foretage en privatisering , s udbuddet af virksomheder , banker og selskaber p markedet ikke ender med at vre rent nationalt og holde de udenlandske investorer borte .
<P>
Der er langt om lnge ogs blevet fastlagt regler for privatiseringen af de store banker , hvor staten - i det mindste i et vist stykke tid - bevarer en slags " gylden aktie " , nemlig den skaldte vetopakke .
De udenlandske investorer er interesserede i denne sektor , og der er forhandlinger i gang .
<P>
Slovenien arbejder i jeblikket meget aktivt p at stabilisere den sydlige og centrale del af landet , og nu hvor Milosevic er vk , er sprgsmlet ikke lngere s dramatisk .
Der er nogle psykologiske forbehold i den forbindelse . " Vi har endnu ikke sat vores ben i EU " , siger nogle observatrer , " men den internationale kapital risikerer allerede at begrnse vores suvernitet .
" Det er et fnomen , som man ogs kan se i andre sm lande , hvor der tidligere har vret realsocialisme .
Det er dog vores indtryk , at Slovenien er klar over , at det skal srge for finansiel benhed inden for de tidsfrister , der er aftalt med EU .
<P>
Forskellige foranstaltninger - ssom styrkelsen af de domstole , der er overbebyrdet med arbejde , eller oprettelsen af en mobil gruppe dommere , som skal sttte de lokale institutioner , der har de strste forsinkelser - tager sigte p at forenkle det arbejde , som er forbundet med de mange uafgjorte civile sager , der som regel netop vedrrer sprgsmlet om tilbagelevering af ejendom .
<P>
Kommissionen beklager i sin rapport , at forvaltningen er langsom . Ogs p dette omrde er der blevet truffet nogle lovgivningsmssige foranstaltninger .
Slovenien forbereder sig p at ndre sin forfatning for at tilpasse den til EU ' s krav .
<P>
Hvad forholdet til nabolandene angr , skal det understreges , at der er indget en kulturaftale med strig , hvor man anerkender eksistensen af det tysktalende mindretal i landet , og for ikke s lnge siden - dette er et meget vigtigt sprgsml - fastlagde man land- og sgrnserne til Kroatien .
Disse grnser er i jeblikket ved at blive ratificeret i begge landes parlamenter .
Dette var de vigtigste begivenheder for grnsesamarbejdet .
<P>
De makrokonomiske indekstal er stadig positive . Inflation og arbejdslshed er lavere end EU-gennemsnittet , mens BNP ikke ligger s langt fra EU-gennemsnittet .
Takket vre de forberedelser , der er blevet truffet , eller som man er ved at vre frdig med , lader det p nuvrende tidspunkt til , at Slovenien har de rigtige forudstninger for at blive optaget i Det Europiske Fllesskab .
<SPEAKER ID=99 NAME="Poos">
Hr. formand , for andet r i trk har jeg den re at fremlgge betnkningen om Cyperns ansgning om tiltrdelse af EU for Parlamentet .
Forslaget til beslutning , som ligger foran Dem , er blevet vedtaget i udvalg med 55 stemmer imod to og en blank stemme .
Forslaget fremviser et kontrastfyldt resultat .
<P>
P den ene side understreger det Cyperns udmrkede resultater , hvad angr vedtagelsen af EU ' s acquis . 23 kapitler er allerede lukket , og de resterende kapitler byder ikke p nogen uovervindelige vanskeligheder .
P den anden side beklager forslaget den vedvarende opsplitning af en .
De forventninger , som det internationale samfund havde lagt i nrforhandlingerne i FN-regi , blev tilintetgjort i november , da hr . Denktash efter en ensidig beslutning trak sig ud af processen .
Denne tilbagetrkning er hidtil blevet stttet af Tyrkiet .
<P>
P trods af , at vrdifuld tid er get tabt med at lse det politiske problem fr tiltrdelsen , kan jeg kun anbefale Europa-Parlamentet at holde fast ved sin tidligere holdning , der er baseret p international lovgivning og retsvsenet .
Denne holdning , som ogs er FN ' s , Europa-Rdets og alle de europiske institutioner , Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionens holdning , blev bekrftet den 10. maj 2001 af Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
<P>
Den politiske lsning , som vi nsker , kan ikke bygge p en situation , som reelt er skabt med magt .
Den skal tvrtimod sl en streg over fortiden og koncentrere sig fuldstndigt om fremtiden .
FN ' s generalsekretr havde foreslet de grske og tyrkiske cyprioter et fderalt system , der var baseret p en demokratisk model , og som respekterede begge parters sregenheder .
Sdanne modeller fungerer i mange europiske lande - Forbundsrepublikken Tyskland , Belgien , Schweiz og andre - hvor de har bevist svel deres levedygtighed som deres vitalitet .
<P>
Alle ulste konflikter fra fortiden kan lses via forhandlinger , om ndvendigt med sttte fra det internationale samfund , ligegyldigt hvor meget skyld der har ophobet sig p begge sider siden 1960 ( sprgsmlet om flygtninge , ejendom , tilbagetrkning af tropper osv .
) . Cypern-problemet er ikke ulseligt , hvis der findes politisk vilje til nu at give det et skub fremad .
Den kolde krig er forbi .
Alle mure er faldet i Europa .
Grsdagens fjender er blevet partnere .
Det er selvklart til fordel for samtlige lande i regionen og isr for Tyrkiet , at dette stridens ble forsvinder .
<P>
Begge samfund p en vil - og det beviser de seneste meningsmlinger - vre medlemmer af EU .
De , der udelukkende har satset p ubevgelighed som strategi , mske som overlevelsesstrategi , burde respektere deres nske .
<P>
Ved at sikre et stort flertal for beslutningsforslaget om Cypern styrker Europa-Parlamentet Kofi Annans forhandlingsposition .
I slutningen af 2001 og i starten af 2002 fr FN ' s generalsekretr en sidste chance for at skabe et gennembrud i forhandlingerne p tvrs af befolkningsgrupperne .
Fortstter disse bestrbelser imidlertid med at blive saboteret af en af parterne , vil historien definitivt dmme dem , der modstter sig den internationale orden .
EU kan i s fald kun efterleve den aftale , som blev indget p hjeste niveau i Helsinki i december 1999 , nemlig at en politisk ordning ikke er en forudstning for Cyperns tiltrdelse af EU .
<P>
I mellemtiden kan jeg blot appellere til Cyperns lovmssige regering om at yde et kontant bidrag til at fjerne de forhindringer , der mtte vre for de resterende sprgsml , sledes at tiltrdelsesforhandlingerne kan afsluttes inden udgangen af 2002 .
<SPEAKER ID=100 NAME="Stenzel">
Hr. formand , det er nu den anden betnkning om Malta , som jeg fremlgger .
Det er hvet over enhver tvivl , at Europa-Parlamentet er positiv i sin bedmmelse og konstruktiv i sin sttte af Maltas tiltrdelsesproces - dette lille rige i Middelhavet midt mellem EU og Afrika .
Betnkningen vedrrer p den ene side Kbenhavner-kriterierne , som glder ensartet for alle ansgerlande , og p den anden side de srlige betingelser , der gr sig gldende for Malta p grund af landets placering p en  og dets konomiske og sociale struktur .
<P>
Der er ikke noget , der har ndret sig ved den grundlggende situation for Malta .
Malta opfylder fortsat de politiske kriterier fra Kbenhavn .
Landets institutioner er demokratiske og fungerer gnidningsfrit .
Der er ingen nvnevrdige problemer med menneskerettighederne .
Med hensyn til den samlede situation for de konomiske , sociale og kulturelle rettigheder er der ikke noget at vre utilfreds med .
P det konomiske omrde har Malta en fungerende markedskonomi og er indtil videre i stand til at klare sig i konkurrencen med EU , hvis de planlagte strukturreformer gennemfres .
<P>
Malta er i denne betnkning p rette vej , bde hvad angr fjernelse af importafgifter p frdigvarer frem til 2003 og fjernelse af den eksisterende kapitalkontrol frem til slutningen af 2002 .
Ogs det vidtgende privatiseringsprogram , der blev vedtaget i 1999 , inklusive vigtige forsyningsvirksomheder i de nste fem r , peger i den rigtige retning .
Faldet i budgetunderskuddet fra 11,8 % af BNP i 1998 til 5 % af BNP i r er et positivt og bemrkelsesvrdigt resultat , ligesom den positive udvikling i de konomiske data .
<P>
Inflationen l trods udviklingen i olieprisen i november 2000 p 2,4 % , og arbejdslsheden faldt efter en let stigning i 1999 til 5,3 % af den erhvervsaktive del af befolkningen .
Der skal jo tages hensyn til , at denne positive proces skal konsolideres ved en yderligere snkning af de strukturelle udgifter .
Maltas positive udvikling p vej mod EU afspejler sig ogs i status for tiltrdelsesforhandlingerne .
Med 17 kapitler ligger Malta i spidsen i forhold til de andre ansgere , som frst kunne begynde forhandlingen i 2000 .
Det viser , at Malta har indhentet den tabte tid i forhandlingsafbrydelsen p 22 mneder og nu befinder sig i en god position til at vre med i den frste runde af nye tiltrdelseslande .
<P>
Der er ikke alene blot sket ndringer i den politiske situation i Malta , hvor regeringen p den ene side og oppositionen p den anden side vurderer tiltrdelsen af EU forskelligt , for polariseringen mellem regeringen og Labour-oppositionen er snarere blevet skrpet .
Som ordfrer kan jeg kun med beklagelse tage dette til efterretning .
Det betyder naturligvis ikke , at Europa-Parlamentet skal ignorere Labour-partiets holdning , som nsker at g samme vej som Schweiz .
Men ikke desto mindre skal alle muligheder udtmmes for at sikre kontinuiteten i Maltas tiltrdelsesproces og derefter sttte en konstruktiv dialog med alle vigtige organer og myndigheder og alle samfundslag i Malta .
<P>
Til Europa-Parlamentets dagsorden om Maltas tiltrdelsesproces hrer naturligvis ogs sprgsmlet om den indenrigske sikkerhed og sikkerheden til ss .
Hvad den indenrigske sikkerhed angr , har Malta nu angivet retningslinjerne for en effektiv politik til bekmpelse af korruption og hvidvaskning , som vil gre det muligt for Malta at undertegne Europardets konvention mod korruption p det strafferetlige omrde samt at tiltrde OECD ' s overenskomst om bekmpelse af bestikkelse af udenlandske embedsmnd i det internationale handelssamkvem i overensstemmelse med tiltrdelsespartnerskabet .
<P>
Ogs p miljomrdet sttter vi Maltas bestrbelser p at gennemfre prioriteterne p kort sigt i tiltrdelsespartnerskabet p omrderne affald , luft og vand , og vi viser derfor ogs udtrykkeligt forstelse for Maltas politik om et forbud mod anvendelse af plastikflasker .
Som ordfrer udviser jeg ogs forstelse for Maltas specifikke bekymringer om den frie bevgelighed for arbejdstagere og landets angst for en stor tilstrmning af arbejdstagere p det maltesiske arbejdsmarked .
I Kommissionens rapport om arbejdstagernes frie bevgelighed tages der ogs hensyn til denne snarere psykologisk betingede angst .
Malta er ikke noget transformationssamfund .
I denne forbindelse har Malta altid gjort opmrksom p , at landet vil behandles som de andre ansgerlande .
<P>
Kommissionens bestrbelser p at finde finansielle midler for at indhente dette underskud skal hilses velkomne .
P den anden side er det ndvendigt , at de maltesiske myndigheder trffer tilsvarende forberedelser for at muliggre en decentral forvaltning af strukturhjlpen og den regionalpolitiske hjlp .
<P>
Jeg vil gerne lige kort komme ind p Rdet .
Ogs Maltas holdning til kapitlet om landbruget kommer forhbentlig snart p bordet .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , p topmdet i Kbenhavn sagde man ganske rigtigt , at de politiske kriterier str verst p listen ved bedmmelsen af , om et ansgerland kan optages i Unionen .
EU er primrt et retsstatsforbund .
Derfor er vi meget opmrksomme p opbygningen af demokratiske institutioner i ansgerlandene , i hvilken forbindelse Europardets egen ekspertise er involveret p en meget konstruktiv mde .
Vi er klar over , at det er vanskeligt at forstrke den demokratiske bevidstgrelse i de lande , som i mange rtier har lidt under et totalitrt styre , som i politisk , samfundsmssig og konomisk henseende frte dem mod afgrunden .
Heldigvis gres der gennemgende mange fremskridt inden for dette omrde .
Derfor var de seneste beretninger om , at den nuvrende rumnske regering forsger at forbyde et oppositionsparti ved hjlp af juridiske tricks , s bitre .
Vi oplevede lignende sager i Slovakiet i sin tid under Meciars regering , og det fik os til at udstte tiltrdelsesforberedelserne med det land .
Mit sprgsml til kommissren er , om det ikke er p tide ogs at gre den rumnske regering opmrksom p , at der kan blive tale om en lignende udsttelse , hvis den fortstter med foranstaltninger , som er i strid med retsstatsprincippet ?
Denne sag viser , at domstolenes uafhngighed er et stort gode , ligesom politiets hndhvelse af retsstaten .
Mange lande bekmper tappert korruptionen , isr ogs Bulgarien .
<P>
Forstrkningen af samfundets juridiske infrastruktur er et meget stort gode .
Bestrbelserne p at sikre embedsmnds , dommeres , politiets og forvaltningens ubestikkelighed forhindres imidlertid ofte af de drlige lnninger , og jeg mener , at det ogs skal vre et vigtigt punkt i tiltrdelsesforberedelserne .
Den europiske integration er mangesidet og omfatter alle niveauer i samfundet .
Derfor er udvekslingsprogrammer og venskabsforbindelser vigtige i praksis , hvilket endvidere glder indsttelsen af specialiserede EU-institutioner , f.eks. Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug og Observationsorganet for Racisme og Fremmedhad i Wien .
I vrigt et begreb , som siden Durban har fet en ubehagelig biklang .
Dette center kan tillige spille en rolle ved integreringen og lsningen af problemer i ansgerlandene .
<P>
Mit andet sprgsml til kommissren er , om disse specialiserede centre er involverede i integreringen af ansgerlandene , og om deres kapacitet er tilstrkkelig hertil .
<P>
Jeg er i vrigt enig med kommissren i , at nr det drejer sig om mindretal og ikke-diskrimination , er den samfundsmssige integration af romanibefolkningen ikke kun en vanskelig opgave i Slovakiet eller Rumnien , men overalt i Europa , og det krver en klar europisk politik .
Hr . Wiersma har allerede behandlet dette .
<P>
Ligesom kommissren hber jeg , at delingen af Cypern hurtigt ophrer .
Hvis Cyperns regering fortsat gr , hvad den kan for at genoprette enheden , vil splittelsen ikke vre en hindring for den , men for forhandlingerne med Tyrkiet , og jeg hber , at Tyrkiet gr sig dette klart .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
I lighed med dagens andre ordfrere glder jeg mig over at se , at forhandlingerne skrider fremad og godt fremad for alle ansgerlande .
P trods af vanskelighederne har man udfrt betydelige mngder arbejde .
Vi m sige , at man ikke kan andet end lyknske forhandlerne med deres bestrbelser . Tillykke , hr. kommissr .
Dog vil jeg gerne pege p to punkter , som ikke er glemt , men som man efter vores mening burde gre mere ved .
<P>
Jeg tnker frst og fremmest p de sociale konsekvenser af udvidelsen .
Det virker , som om Kommissionen , Rdet og Parlamentet burde trffe flere foranstaltninger for at imdeg den oplsning af samfundet , der uundgeligt vil blive og allerede er et resultat af de konomiske reformer , som gennemfres i iltempo i ansgerlandene .
Omstruktureringerne af virksomhederne , privatiseringerne og moderniseringen af arbejdsmetoderne , som for os synes at vre ndvendige , skaber arbejdslshed , bringer forstyrrelse i de sociale sikringssystemer og har skbnesvangre konsekvenser for familierne og det enkelte individ .
Lad os prve , prv at gre en ekstra indsats for at begrnse de sociale forstyrrelser , der , hvis man ikke passer p , kan udvikle sig til alvorlige politiske forstyrrelser .
<P>
Det andet punkt , jeg vil understrege , er kontakten til offentligheden bde i ansgerlandene og i medlemsstaterne .
Forhandlingerne er et job for fagfolk .
Jeg takker endnu en gang for deres store indsats .
Men et lands tiltrdelse af Unionen berrer hele dets befolkning .
Det kan man se af opinionsundersgelserne .
Efterhnden som tidsfristen nrmer sig , stiger antallet af modstandere , men ogs antallet af bekymrede og nervse individer .
Vi burde informere og forklare tingene bedre og samtidig afdramatisere dem s meget som muligt .
Det er et gigantisk PR-arbejde , som Kommissionen - og selvflgelig Parlamentet - br koncentrere sig mere om .
<SPEAKER ID=103 NAME="Haarder">
Hr. formand , det er dejligt at hre Kommissionen , Rdet og Parlamentet forpligte sig s strkt p udvidelsen , som det er sket her i dag .
Men under den glade overflade er der jo bekymringer , ogs hos borgerne i ansgerlandene , og dem skal vi lytte til .
Disse bekymringer gr ikke vk ved besvgelser , det sagde kommissren ogs .
Vi skal ikke p nogen mde udstte udvidelsen , men vi skal lytte til de nsker om overgangsordninger , som landene har , hvad enten det glder jordkb eller milj .
<P>
En aftale er kun god , hvis begge parter er tilfredse .
Vi skal ikke stille krav til andre , som vi ikke stiller til os selv .
Her tnker jeg bl.a. p miljkravene om rensning af spildevand , som Bruxelles jo ikke opfylder endnu .
Derfor skal vi vre villige til at lytte til de lande , der nsker fleksibilitet hos os .
Udvidelsen er ikke blot en gave , vi giver til dem , det er ogs en gave , de giver til os .
Vi nsker dem ind i Unionen med deres vrdier og med deres viden om , hvad det betyder ikke at have frihed og demokrati , for det er det allervigtigste .
Det er mske dem , der ved allermest herom , for det er dem , der har prvet at miste frihed og demokrati .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske alle ordfrerne , men det kan naturligvis ikke lade sig gre p to minutter .
Jeg vil understrege to aspekter : behandlingen af kulturelle mindretal og informationen og kommunikationen med befolkningen .
<P>
EU skal vre mere end et marked .
Den er tillige et borgersamfund og en samling af folkeslag og af mindre og strre kultursamfund .
Den mde , som menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder sikres , giver i flere lande stadigvk anledning til problemer .
P papiret ser alt ud til at g meget bedre , men i praksis behandles f.eks. romanibefolkningen i nsten alle lande fortsat som andenrangsborgere , og der er fortsat tredjeverdenssituationer svarende til de vrste slumkvarterer i Afrika og i tredjeverdensbyerne .
<P>
Med hensyn til behandlingen af andre mindretal svarer praksis tilsyneladende heller ikke til det , der str s pnt p papiret og i lovene .
Jeg henviser f.eks. til behandlingen af det ungarske mindretal i bde Slovakiet og Rumnien .
Det gr i praksis ikke s godt som p papiret .
<P>
Kommunikation med befolkningen er et stort problem , fordi befolkningen har erstattet en spontan entusiasme for Europa med en mere kritisk holdning .
Hvis lfter og overholdelsen af lfterne udebliver , vil denne naturligvis tiltage .
<P>
Sprgsmlet er imidlertid , om Kommissionen frer en god politik ved ikke at henvende sig til befolkningerne i de lande p deres sprog .
Kan man helt overlade kommunikationen til regeringerne ?
Jeg konstaterer , at flere regeringer ikke engang underretter deres egne parlamentsmedlemmer , og s ved befolkningen da slet ikke , hvad der foregr i det flotte Infopoint i Warszawa p alle medlemsstaternes sprog , bortset fra p polsk .
Er vi s i gang med at kommunikere , eller gemmer vi os ?
<SPEAKER ID=105 NAME="Frahm">
Hr. formand , jeg var meget glad for den tale , som blev holdt p formandskabets vegne , og jeg var isr glad for , at der blev lagt vgt p , hvordan befolkningerne i ansgerlandene oplever situationen .
Vi skal ikke se bort fra , at der skal vre en folkeafstemning i ganske mange af ansgerlandene .
Jeg hber , at folk i ansgerlandene isr lser den del af Elmar Broks betnkning , som bestr af udtalelserne fra Kvindeudvalget og Socialudvalget , fordi der heri efter min opfattelse lgges vgt p det , som virkelig er vigtigt for den enkelte borger .
Derimod hber jeg ikke , at de lser den del , som handler om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og specielt om NATO-medlemskabet .
Vi ved alle sammen , at et flles forsvar p europisk niveau vil blive en ganske dyr historie .
Der er lavet beregninger , der viser , at for vores del af Europa vil det betyde en forgelse af budgetterne p 50 % .
Jeg tr slet ikke tnke p , hvad det vil betyde for ansgerlandene .
Jeg hber , at man ser den gode del af betnkningerne , og jeg hber , at det er den , der vil vre brende for udvidelsesprocessen og ikke alle de andre dele !
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne takke og lyknske alle ordfrerne .
For at vende tilbage til noget , som hr . Haarder allerede har nvnt , har vi en pligt og et ansvar over for landene i steuropa , ikke p grund af den gave , vi giver dem , men p grund af den nye entusiasme og nd , som de kan tilfre et EU , der er ved at stagnere .
<P>
Jeg vil navnlig fokusere p Ungarn .
Som en af anfrerne for kaplbet mod udvidelse har det vist sig i stand til at kaste get af totalitr kommunisme af sig og bygge en ny markedsbaseret konomi , skabe nye muligheder p uddannelsesomrdet , forbedre sin infrastruktur og industrielle kapacitet og udvikle sin turisme og sit landbrug .
Det har allerede tilendebragt 22 af de 31 kapitler for tiltrdelse af EU .
<P>
Jeg bifalder implementeringen af Sapard-programmet , der skal bist med den videre udvikling af landdistrikter og med samfundsudviklingen i Ungarn .
Jeg appellerer her navnlig til Kommissionen om at hjlpe med at afbde nogle af de vanskeligheder , som de ungarske forhandlere str over for med interne bureaukratier inden for Kommissionen , og f sat get gang i hele processen .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at vi m bne vores arme og hilse den foryngelse velkommen , som ankomsten af landene fra Central- og steuropa vil bringe med sig .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , ud fra den kristelige overbevisning om barmhjertighed sttter jeg udvidelsen af EU fuldt ud .
Til min glde brd det kommunistiske system sammen i Central- og steuropa i 1989 .
Glden var generel i Vesteuropa .
Det krver en fortsttelse , hjlp til ansgerlandene , s de kan slutte sig til Unionen og sledes virkelig vende tilbage til Europa .
<P>
Dette udgangspunkt vidner om realitetsfornemmelse , for isr udvidelsen af Unionen mod st er for medlemsstaterne og ansgerlandene politisk og konomisk gunstig , for bare at nvne t argument .
Efter 1988 steg den indbyrdes handel enormt .
Beslutningsforslaget , i anledning af Broks mundtlige foresprgsel , understreger derfor ganske rigtigt de forskellige fordele ved udvidelsesprocessen .
<P>
Alligevel er det langt fra alle , der deler dette syn p udvidelsen .
Det fremgr af nylige meningsmlinger .
Disse undersgelser viser en kontrast mellem den generelle offentlige mening i ansgerlandene og i de 15 EU-medlemsstater .
I ansgerlandene er der et klart samfundsmssigt fundament for udvidelsen , men i medlemsstaterne er det derimod kun 43 % af borgerne , som sttter den .
I en rkke EU-lande er der sgar langt flere modstandere end tilhngere , som om de byrder og den usikkerhed , som flger den store udvidelse , kun ligger p EU ' s skuldre .
<P>
Broks beslutningsforslag tager i vrigt ikke hensyn til disse forskellige offentlige meninger .
Den opfordrer bde medlemsstaterne og ansgerlandene til at informere befolkningen endnu mere og bedre .
Dermed forsvinder den konstaterede mangel p europisk engagement ikke helt , er jeg bange for .
Hvordan det end forholder sig , s henvender beslutningen sig isr til medlemsstaterne .
De str imidlertid slet ikke alene .
EU-medlemsstaterne har mange indbyggere , som tnker p central- og steuroperne !
Deres mange initiativer , private og eventuelt kirkelige , som har fundet sted lnge , ofte lnge fr Murens fald , taler for sig selv .
Rdet og Kommissionen skal isr inddrage disse forbundsfller i oplysningskampagnen om udvidelsen .
<P>
Endnu et punkt i beslutningsforslaget tiltrak sig min opmrksomhed .
I punkt 49 str der , at ansgerlandene ikke skal opfylde strengere betingelser end medlemsstaterne .
Det er indlysende , for Unionen har udtrykkeligt begrnset sin tiltrdelseskontrol til opfyldelse af Kbenhavnskriterierne .
S lnge ansgerlandene ikke har medbestemmelsesret med hensyn til videregende samarbejde p forskellige politiske omrder - f.eks. FUSP , asyl- og indvandringspolitikken og den monetre politik - m EU ikke plgge dem nye kriterier inden for disse omrder .
<P>
Hr. formand , ordsproget lyder , at de sidste lod vejer tungest .
Med afslutningen af tiltrdelsesforhandlingerne med de ansgerlande , der er net lngst , vil det p ny vise sig .
Der resterer fortsat en rkke vanskelige sager .
Jeg hber , at Unionen vil give et konkret bevis p sin udvidelsesvilje .
Desuden er det iflge det velkendte bibelord bedre at give end at modtage .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , kre kolleger , efter dagens forhandling om udvidelsen kommer vi til at stemme om et samlet beslutningsforslag , som er udarbejdet af vores kollega , hr . Brok .
<P>
Betnkningens fortjeneste ligger i ikke at g let hen over den irske befolknings beslutning om at forkaste Nice-traktaten og ikke at skjule , i hvor hj grad denne beslutning influerer p den fremtidige udvidelsesproces .
Vi er sledes glade for at se , at hr . Brok under beslutningsforslagets punkt 2 tager den anbefaling til indtgt , som vi gav dagen efter det irske valg , om at udarbejde nogle alternative lsninger inden for rammerne af tiltrdelsestraktaterne .
<P>
Til gengld er det fuldstndig utilgiveligt , at han bruger resultatet af den irske folkeafstemning til at retfrdiggre forkastelsen af den mellemstatslige proces .
Selv om regeringskonferencernes aktuelle praksis ofte er uigennemsigtig og uforstelig , skyldes dette ikke selve metoden , der forener de demokratiske og folkevalgte regeringer .
<P>
Det kan sagtens lade sig gre at gre den mellemstatslige proces mere gennemsigtig og forstelig .
Det er det , man p pragmatisk vis m bestrbe sig p , idet man m undg de ideologiske faldgruber , som , nr man er utilfreds med en beslutning , bestr i at enes om ndvendigheden af ved en flertalsbeslutning at nedbryde den lovramme , som denne er baseret p , sledes at tingene ikke gentager sig .
Her befinder vi os i en magisk tankeverden , eller som vores kollega Georges Berthu udtrykte det i gr , i en normativ illusion .
<P>
Det , man kan lre af den irske folkeafstemning , er i hvert fald , at man ikke p denne vis skal gre den europiske opbygningsproces endnu mere antidemokratisk .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , kre kolleger , de konomiske og politiske fordele ved udvidelsen vil uden tvivl vre vsentlig strre end de sandsynlige budgetudgifter .
Det er allerede tilfldet i dag , vil jeg gerne tilfje .
Alligevel er det netop vores opgave som budgetansvarlige at diskutere og gennemfre en seris og mlrettet budgetplanlgning , ogs for at komme flelser og angst i forkbet , og behandle tallene ngternt .
Vi kan derfor p grundlag af erfaringerne fra det tidligere tiltrdelsesprogram , p grundlag af optagelseskapaciteterne , p grundlag af forvaltningsstrukturerne i de nye medlemsstater g ud fra , at der bde for landbrugspolitikken og for strukturfondene vil ske en trinvis integration i fllesskabsprogrammerne .
<P>
Hvis man gr ud fra disse kendsgerninger , betyder det dog ogs , at vi kan finansiere de finansielle udfordringer ved udvidelsen selv ved 10 landes samtidige tiltrdelse inden 2006 inden for rammerne af det finansielle overslag , som blev besluttet i Agenda 2000 : i landbrugspolitikken 7 milliarder euro i slutfasen ved en trinvis integration , i strukturpolitikken fra 6,1 milliarder euro i 2004 til ca . 10,9 milliarder euro , og dette aktuelt ved et forelbigt forslag til budget fra Kommissionen p ca .
100 milliarder euro for 2002 , for at gre sammenligningen klar .
<P>
Vi vil dog uden tvivl vre ndt til meget grundigt at diskutere sprgsmlet om indtgter og udgifter i det europiske budget for tiden efter 2006 , ogs under hensyntagen til de fremtidige verdenshandelsforpligtelser , for mod slutningen af 2013 kan disse sammenligningstal vre 17 hhv . 26 milliarder euro .
<P>
Lad os ikke njes med at se p disse to blokke i budgetpolitikken .
Jeg er meget bekymret og sprger mig selv , hvorvidt Kommissionens overvejelser om , hvordan Europa skal regeres , og den konkrete planlgning her i Parlamentet til lsning af sprogproblemet virkelig str ml med kravene om at sikre de europiske nationale identiteter og de europiske institutioners evne til at handle i borgernes interesse i et strre EU .
Her glder det om at tage fat p en meget mere intensiv diskussion , sledes at vi er i stand til at bevare vores handleevne i fremtiden .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , udviklingen i f.eks.Estland og Letland er get hurtigt . Jeg gratulerer disse nationer med dette .
Frihed og selvstndighed stter gang i staterne .
Sdan br det ogs vre , hvad angr befolkningen , og der skal ogs gerne ske en forbedring af menneskers styring af deres eget liv .
Dette er ikke noget eliteprojekt , og det skal nu gres klart for disse ansgerlande .
<P>
Den konomiske vkst i Europa er nu brudt .
Mange mener , at vi er p vej mod lavkonjunktur , endda recession .
Den konomiske afmatning pvirker disse landes konomier endnu mere end vores , fordi de er betydeligt mere sarte .
Unionens popularitet er dog dalet i mange ansgerlande , som f.eks. i Estland , helt ned til det halve allerede inden denne konomiske afmatning , der nu er sket i Europa .
Det menes i disse ansgerlande , at den ene grund til dette er den hrde budgetdisciplin , som er overholdt .
En lavkonjunktur vil yderligere reducere Unionens popularitet .
Det er derfor , at jeg beder om og gr ud fra , at man tager kraftigt fat i reduktionen af de sociale forskelle og den sociale og konomiske klft , for det udgr det fundament , hvorved vi i disse lande kan vinde sttte til medlemskabet blandt strstedelen af befolkningen .
Dette betyder ogs , at arbejdslsheden inden for Unionen ikke m stige , ellers tres netop fundamentet og den brede opbakning , der er til stede om udvidelsen inden for Unionen .
Med andre ord kan den nedadgende konomiske situation vre en trussel mod udvidelsen efter det aftalte og planlagte tidsskema .
Lad os alts tage fat i den sociale uligevgt , fr det hele bliver udskudt alt for langt ud i fremtiden .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , det er fantastisk at f lov til at opleve denne spndende tid i Europas historie , hvor vi langt om lnge kan forene kontinenterne .
Jeg hber , at vores nye venner og kolleger om bare nogle f r kan sidde sammen med os hernede i salen i stedet for bare at lytte til os oppe p tilskuerpladserne .
S kan vi lse problemerne i flleskab og skabe gode levevilkr for Europas borgerne , og det er p tide .
<P>
Det er snart 12 r siden , Berlinmuren faldt , og flere europere lovede , at de lande , som endelig kastede kommunismens g af sig , hurtigt ville kunne opn medlemskab .
Der er stadig en hel del at gre , og det beskrives ogs i de udmrkede betnkninger , vi drfter i dag .
Der gres store fremskridt , og jeg glder mig over det belgiske formandskabs store ambitioner .
Det er vigtigt , at der ikke stilles flere krav nu .
<P>
Ogs i EU er der en hel del at gre .
Vi er mange , som er skuffede over det magre resultat fra mdet i Nice , og som hber p store ambitioner i Laeken .
Integration er en gensidig proces , som krver , at bde vi og de kommende medlemmer gr os store bestrbelser .
Sammen str vi imidlertid over for en gigantisk opgave , der bestr i at overbevise befolkningen i alle lande om de faktiske fordele ved et forenet Europa .
Her glder det ogs om at formidle vores stolthed over det Europa , vi hidtil har skabt , og som vi kommer til at skabe sammen .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr. formand , hr. kommissr , under de forhndenvrende politiske omstndigheder er der ikke noget politisk alternativ til udvidelsen , som De Grnne sttter , hvilket vores gruppeformand ogs gav udtryk for .
<P>
Men EU ' s fremtid er ikke eller burde ikke vre udvidelsen , i modstning til hvad Rdets formandskab understregede i sin indledningstale .
Fremtiden efter 2004 for en udvidet Union er ben og usikker .
Den kan best i et styrket frihandelsomrde svel som i en overstatslig Union , hvor mlstninger som bredygtig udvikling og social solidaritet ville vre i centrum for en reformpolitik .
<P>
Hvis man kmper for lsning nummer to , vil den nste regeringskonference i 2003-2004 vre De 15 ' s sidste chance for at rette fejltagelserne fra Nice og ptage sig et ansvar for , at en Union p 27 medlemmer kan regeres demokratisk og effektivt .
<P>
Sprgsmlet er imidlertid ikke udelukkende af institutionel karakter , det er ogs et sprgsml om budgetter .
Opretholdelsen af en solidaritetspolitik mellem medlemsstaterne forudstter , at man i fremtiden ger Unionens finansielle ressourcer , fordi integrationen af ansgerlandenes markeder i Unionens markeder p det konomiske plan i de sidste 10 r er foreget p bekostning af voksende territoriale og sociale skvheder i ansgerlandene .
<P>
Den aktuelle europiske sttte er uundvrlig og letter overgangsomkostningerne , men hvis vi virkelig vil bevare en europisk samfundsmodel , som er grundlagt p solidaritet og forhandling mellem samtlige aktrer i en Union med 27 medlemmer , er der brug for et klart engagement fra alle sider i denne mlstning , som overstiger EU ' s acquis og forudstter supplerende sttte fra de 15 nuvrende medlemmer .
<P>
Hvis udvidelsen skal lykkes for os , og vi skal bevare chancerne for et solidarisk Europa , m vi ikke , som hr . Verheugen netop siger , give efter for en strudsepolitik .
Set fra den synsvinkel er jeg meget chokeret over Udenrigsudvalgets forkastelse af hovedparten af de ndringsforslag , som blev stillet af Socialudvalget .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg synes , at vi har hrt en rkke interessante indlg , og at Udvalget om Udenrigsanliggender har gjort et godt stykke arbejde .
Men alligevel synes jeg ikke , at man kan skjule sin bekymring over den mde , EU ' s udvidelse foregr p , og de alvorlige flger , som den har p en rkke af de lande , der orienterer sig mod optagelse i EU , isr p det sociale plan .
<P>
Som formand for det blandede udvalg EU-Bulgarien vil jeg gerne sige , at ganske vist har EU grebet betydeligt ind og skubbet sprgsml om energiomrdet , omstruktureringen af landbruget og investeringsprogrammerne i Bulgarien i positiv retning , men p samme tid kan jeg ikke lade hnt om de seneste vurderinger fra Eurostat , der blev offentliggjort for en uge siden , og som bogstaveligt talt viser en sammenstyrtning af de sociale forhold , der er opnet i Bulgarien .
Jeg synes ogs , at det er noget , der br optage os .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , det glder mig at deltage i denne vigtige forhandling om udvidelsen af EU og navnlig at anerkende de fremskridt , der er gjort i forbindelse med Maltas ansgning om medlemskab .
<P>
Europa-Parlamentet var glad , da Maltas regering i september 1998 informerede formandskabet om , at den havde til hensigt at genoplive Maltas ansgning , og siden da har Malta med regeringens etablering af strukturer vist sin oprigtighed og faste beslutning p at blive del af et integreret og udvidet Europa .
<P>
Da jeg jo kommer fra en lille stat lig Malta , kan jeg vidne om EU ' s engagement over for udviklingen af sm og underudviklede regioner i Unionens periferi .
Efter min mening fortstter Europas grundlggeres vision med at g i opfyldelse trods megen kritik .
Jeg glder mig til Maltas og andre ansgerlandes deltagelse i det nye rtusindes Europa .
Det er vrd at bemrke , at Malta i juni 2001 havde tilendebragt forhandlingerne om mere end 17 forskellige kapitler , herunder vigtige sprgsml lige fra almen uddannelse og erhvervsuddannelse til telekommunikation , fiskeri og forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , mine damer og herrer , fem synspunkter fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
For det frste er vi alle , hvad angr Europas genforening , politisk samt moralsk bevidste om den historiske dimension og det historiske ansvar .
Dette skal lykkes , og det kommer til at lykkes , fordi det er rigtigt og giver mening .
<P>
For det andet udvikler de konomiske data sig positivt .
Den konomiske vkst i Central- og steuropa er fortsat hjere end gennemsnittet for EU .
Den makrokonomiske situation er blevet bedre .
Eksporten fra EU til ansgerlandene stiger , og ansgerlandene nyder allerede nu godt af tiltrdelsesforhandlingsprocessen , fordi den tilbyder orienteringshjlp til de ndvendige reformer , som ogs uden EU-perspektivet skulle have vret gennemfrt efter 50 rs kommunistisk diktatur .
<P>
For det tredje , hvilket kommissren har vret inde p , er Den konomiske og Monetre Union , euroen , endnu ikke opnet med tiltrdelsen .
Det er vigtigt , at vi gr opmrksom p , at man efter opfyldelsen af Kbehavnskriterierne skal opfylde Maastricht-kriterierne uden en opting out-klausul , og at denne periode sandsynligvis vil vare mindst tre , fire , fem eller flere r .
<P>
For det fjerde er penge og regnskaber ikke alt .
De konomiske data er positive , men de er kun et middel til at n mlet og ikke et ml i sig selv .
Vi har sagt det i dag under forhandlingen om Mellemsten . Midlet til at n mlet for at skabe fred , at opn sikkerhed , at garantere social stabilitet er at opbygge et demokratisk samfund og at sikre vkst og beskftigelse .
<P>
For det femte er der meget , der skal gres . Stabilitetskriterierne skal opfyldes , statssttten skal kontrolleres , den regionale skvhed skal afhjlpes , pensions- , social- og sundhedsvsenet skal reformeres , en glidende privatisering skal fremmes , og domstolenes og den statslige forvaltnings uafhngighed skal sikres .
Vi har net en vigtig etape .
Vi ser frem mod mlet med optimisme .
<SPEAKER ID=116 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , p linje med andre vil jeg ogs udtrykke min glde over den opbakning , der har vret til udvidelsen i dag .
Det er helt afgrende , at EU sender det signal , at vi nsker udvidelsen for vores egen skyld .
Men det er ogs vigtigt , at der bliver en bred folkelig opbakning til projektet blandt ansgerlandenes befolkninger .
Det er selvflgelig landene selv , der skal fre diskussionen om medlemskabet , men det er ogs vores opgave at sikre , at betingelserne er af en sdan art , at udviklingen ogs af befolkningerne opleves som fremskridt , og at de ikke fr flelsen af , at der er de strke , der krer hen over de svage .
<P>
Udvidelsen skal derfor bygge p gensidighed , respekt og ligevrdighed , og frem for alt skal der fra vores side vre en forstelse for , at udviklingen i Unionen naturligvis vil ndre sig , nr der kommer nye lande og mennesker til .
De har nogle andre forudstninger , end vi har , og det er netop det , der ogs kan blive til vores berigelse .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg bifalder forhandlingen her i eftermiddag og hr . Verheugens kommentarer i formiddags , som var yderst positive .
Jeg vil gerne komme ind p en meget vigtig ting .
Nglen til det udvidede fllesskab m vre det indre markeds integritet .
Vi m sikre , at dette indre markeds fulde integritet vil vise sig ved afslutningen af disse forhandlinger .
Hvis det ikke sker , vil der vre betydelig modstand mod udvidelsen fra virksomheder i Fllesskabet og fra arbejdstagere i Fllesskabet , som fler sig ugunstigt stillet .
<P>
Jeg vil nvne et bestemt eksempel .
Der fandt for nylig en omstrukturering sted i banksektoren i Tjekkiet .
En af de strste banker i Tjekkiet - IPB - blev tvunget under forvaltning , og dette skete til gavn for en anden bank - CSOB .
Der synes at have vret statssttte involveret til fordel for CSOB for at sttte positionen for en rival til IPB i den private sektor .
Hele denne saga er helt klart utilfredsstillende .
Den er ikke gennemsigtig , og det er ikke i overensstemmelse med betingelserne i associeringsaftalen .
Vi m sikre , at denne form for begivenheder ikke fortstter med at finde sted .
<P>
Som formand for det blandede parlamentariske udvalg vil jeg ogs gerne sige et par ord med hensyn til Litauen .
Jeg bifalder fru Souladakis ' betnkning .
Det er klart , at den litauiske regering har taget nogle enorme skridt for at holde trit med de andre .
Jeg er fuld af hb om , at den vil n op p siden af den oprindelige gruppe inden for de nste 12 mneder .
Men igen m den sikre implementeringen af det indre marked , navnlig hvad angr forfalskninger i den audiovisuelle sektor .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Kre kolleger , det vil ikke overraske nogen , at jeg som medlem af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder vil tale om kvinder , for en betydelig del af befolkningen i ansgerlandene bestr af kvinder .
Meget srbare kvinder .
Lad os ikke glemme , at de fleste tiltrdende lande er oprindelses- og transitlande for kvindehandel .
Lad os derfor for en gangs skyld tale om kvinder og ikke landmnd , arbejdsgivere , fagforbund osv .
Lad os drfte det overvejende flertal , som vi vil gre europaorienterede og ikke bange for Europa .
Hvis vi ikke er opmrksomme p denne gruppe , gr det helt sikkert galt .
Der skal alts gennemfres en god informationskampagne , som nr ud til kvindeorganisationerne og alle individuelle kvinder fra landdistrikterne til byerne for bl.a. at bringe klarhed om acquis communautaire .
P den mde kan Europa bedre accepteres , og det vil forbedre kvindernes situation meget .
<P>
Endelig vil jeg bemrke , at Verheugen i sit indlg i morges ikke nvnte kvindernes situation med t ord , og det er meget beklageligt .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , p grundlag af grsk erfaring er jeg sikker p , at p trods af det , som hr . Broks afstemningsforslag hvder , vil den allerede drlige status hos de befolkninger , der sger optagelse i EU , blive endnu vrre .
EU er nemlig ikke oprettet for at tjene lnmodtagerne , men kapitalen . Disse lnmodtagere oplever allerede inden optagelsen de katastrofale politiske , sociale og konomiske flger af privatiseringerne og overdragelsen af deres konomi til den udenlandske kapital .
Solidaritetsflelse fr os derfor til at stemme imod betnkningerne . Vi nsker ikke at vre medskyldige .
<P>
Men hensyn til Cypern bemrker vi os de positive punkter i Poos-betnkningen , og derfor lader vi vre med at stemme imod den , men undlader at stemme .
Men ogs her glder vores tidligere omtalte politiske indstilling .
Desuden kan vi konstatere , at frtiltrdelsesproceduren , isr efter mdet i Helsinki , ikke har frt til nogen lsning p Cypern-sprgsmlet , men tvrtimod har ansporet Ankara og dens lakaj , Denktas , til en endnu mere uforsonlig holdning .
Vi ser med stor bekymring , at optagelsesforhandlingerne anvendes som pressionsmiddel mod den cypriotiske ledelse , for at den skal anerkende en konfderationslsning , alts en de jure-anerkendelse af invasionen og besttelsen af cypriotisk land og en fuldstndig opgivelse af FN ' s resolutioner desangende .
Se ogs bare den nuvrende rdsformand Michels erklringer .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , kre kolleger , fremmedgrelse mellem institutioner og borgere vedrrer i de fleste tilflde menneskers velfrd .
I vores lande er der angsten for immigranter , flytningen af virksomheder og angsten for tab af arbejdspladser .
Denne angst eksisterer ogs i ansgerlandene , hvor tiltrdelsen af Unionen mles efter indtgt og indtgtsstigning og det at have et arbejde .
Hvis vi ser p de seneste tal for beskftigelsen i de centraleuropiske lande , s er den i 1999 og 2000 faldet overalt , bortset fra Ungarn , Litauen og Slovenien .
Derfor skal vi vre meget opmrksomme p denne udvikling .
Med hensyn til socialpolitikken vil jeg isr behandle to punkter .
Jeg gr lidt i samme retning som fru Maes .
Papir er tlmodigt , men man skal lre at lgge papiret til side og se , hvad der gemmer sig bag det .
<P>
For det frste den sociale sikkerhed .
Der er store fare for , at den tidligere sociale sikkerhed nedbrydes , og at det nye system endnu ikke eller i utilstrkkelig grad er p plads , s en hel generation hverken vil kunne profitere af det ene eller det andet system .
Min erfaring og de samtaler , som jeg har frt i en rkke lande , viser , at det er tilfldet .
Det er forfrdeligt , fordi det peger imod , at en stor gruppe mennesker vil blive fattigere .
Disse mennesker sammenligner situationen med den tidligere og mener , at de har det drligere nu , end de havde fr .
Det er alts det frste punkt , og jeg anmoder Kommissionen om at undersge problemet med den sociale sikkerhed meget grundigere , end den gr nu .
<P>
Mit andet punkt er opbygningen og udvidelsen af arbejdsmarkedets organisationer .
Ligeledes p grundlag af mine kontakter p stedet fastslr jeg , at det ogs dr forlber meget vanskeligt og langsomt .
Vi skal igen se bag papirerne og ordene for at f je p realiteterne .
Lad os hjlpe dem , og lad arbejdsmarkedets parter hjlpe hinanden .
<SPEAKER ID=121 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , jeg hrte netop i det engelske indlg til min overraskelse , at mit navn i mellemtiden er blevet til Michel .
Det er korrekt , at jeg arbejder meget sammen med minister Michel , men der har endnu ikke fundet en fuldstndig transsubstantiation sted .
<P>
Jeg vil gerne starte med , mine damer og herrer , at undskylde , at jeg var lidt forsinket og ikke var her prcis kl . 15.00. Det skyldes , at jeg p vegne af formandskabet deltog i udvalgsformndenes mde .
Idet jeg ikke er velsignet med ubiquitas-evner , kunne jeg ikke komme til tiden , hvilket jeg undskylder endnu en gang .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , mange af Dem har enten i indlggene i morges eller i de i vrigt meget interessante betnkninger om ansgerlandenes fremskridt henvist - for det meste med stor glde og sympati - til de kontakter , som De har haft med personer i ansgerlande , besg aflagt der og lign .
Det glder ogs mig .
Jeg har i mellemtiden besgt alle hovedstder i de ansgerlande , som vi forhandler med , mindst n gang og i visse tilflde to , tre eller flere gange .
Det er rigtigt , at det skaber et bnd , hvorved der opstr en mere end ren teoretisk politisk interesse for de pgldende lande .
Det er nsten rrende at se , hvordan De i Deres betnkninger om fremskridtene nsten som faddere og gudmdre forbarmer Dem over de ansgerlande , som De behandler .
Jeg vil i vrigt gerne understrege , at Parlamentet i sine forskellige sammenstninger har vret en af de store motorer bag udvidelsen .
En motor , som aldrig har stnnet , aldrig er stoppet , og det kan De vre stolt af .
<P>
Men der er mere .
Jeg vil gerne specielt , ikke kun som opflgning af fru Lalumire , men ogs fordi jeg selv mener det , lyknske Kommissionen , kommissr Verheugen og hans tjenester med det gigantiske forhandlingsarbejde , som de udfrer .
De er i jeblikket i gang med mere end 300 forskellige forhandlinger .
De behver blot at gange kapitlerne med antallet af medlemsstater .
Jeg ved godt , at der er paralleller , men to situationer kan aldrig sammenlignes helt .
<P>
Offentligheden , som faktisk ikke er klar over dette , fordi man ikke har fortalt den det , tror alts , at det tager s lang tid med tiltrdelsen , fordi vi tver , eller fordi vi ikke har truffet gode beslutninger .
Man er ikke klar over , hvor kompleks hele anliggendet er .
Det er ikke offentlighedens skyld .
Skylden ligger hos alle dem , herunder Parlamentet , der ikke har underrettet den .
<P>
Arbejdet er endnu ikke afsluttet , men som tidligere sagt , er mlet i sigte .
S stiger nervsiteten og vddemlene om , hvem der frst nr mlstregen .
Jeg er helt enig med kommissr Verheugen i , at det ville vre forkert allerede nu at spekulere over , hvilke ansgerlande der kommer med i den frste blge , og hvilke der ikke gr .
Det er alt for tidligt , men vi skal sammen begynde at drfte den mde , som vi effektivt kan forvandle disse tiltrdelser i kendsgerninger p .
Som en lille anekdote vil jeg gerne tilfje , at da Sverige , Finland og strig tiltrdte - og det var ogs en lnge bekendtgjort kendsgerning , som man allerede lnge vidste besked om - var der ikke nok tolke og oversttere , for bare at ppege et aspekt .
Det problem bliver naturligvis endnu mere komplekst , men det skal alle institutioner ogs drfte i tide .
<P>
Jeg sagde i morges , at udvidelsen er Europas fremtid . Hr .
Jonckheer , min landsmand , men ikke min partiflle , bengtede det ved at sige , at fremtiden er usikker .
Jeg gentager , hvad jeg sagde i morges , og jeg tilfjer , at jeg ikke sagde det proforma .
Jeg sagde det , fordi det er min inderlige overbevisning , selv om fremtiden ikke begrnses til udvidelsen , men at det er den frste store opgave , som vi skal lse i den nrmeste fremtid , er helt sikkert .
<P>
Premierministeren i mit land er enig heri og srger desuden , og det siger jeg meget bestemt , i sine forslag til forberedelserne af regeringskonferencen utvivlsomt for en plads og en rolle til ansgerlandene .
Dermed besvarer jeg en bekymring som gruppeformand Poettering gav udtryk for i morges .
<P>
Under det skaldte Gymnich-mde i slutningen af denne uge deltager ansgerlandene i debatten om Europas fremtid .
P det uformelle rdsmde i Gent og naturligvis p topmdet i Laeken kommer udvidelsen i hj grad p dagsordenen .
Den vil blive behandlet i den nd , som kommissr Verheugen og jeg har givet udtryk for , og endvidere i den nd , som nsten hele Parlamentet har stttet i de forskellige indlg .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , udvidelsen af EU er mske det mest fascinerende og vigtige projekt , som vi er i gang med .
Det er jeg helt enig i .
For s vidt mener jeg , at fremtiden er sikker , som De sagde , tidspunktet er mske ikke helt sikkert , med det vil komme , og det er godt , det er vigtigt .
Det m dog ikke f os til at glemme , at der stadig er nogle problemer at lse i denne sammenhng , og at udvidelsen som sdan naturligvis resulterer i problemer , som skal lses , og som ikke m vre en grund til at ophve og udstte ting .
<P>
Et af disse problemomrder er med sikkerhed det sociale sprgsml , som allerede er blevet nvnt af talerne fr mig , for med ansgerlandene bliver klften mellem rig og fattig i EU ogs strre .
Ikke fordi de rige bliver fattigere , men fordi der rejses nye sprgsml i Unionen vedrrende kohsionspolitikken , som hermed fr en ny og endnu vigtigere opgave .
Dr , hvor rig og fattig stder sammen , isr i grnseregionerne , vil dette naturligvis ogs give problemer , fordi der blandt de mere rige ogs findes fattigere lag , mindre kvalificeret arbejdskraft , som fler sig truet .
Det skal man finde lsninger p .
Jeg er Kommissionen og Rdet taknemmelig , fordi man har fundet en fornuftig mlestok , som skal anvendes p en fleksibel og s vidt mulig hurtig mde , for mlet er integration .
Integration betyder at leve sammen , ikke kun ved siden af hinanden , men at leve sammen og at vokse sammen .
Det er en vigtig opgave , som vi sammen skal lse skridt for skridt .
<P>
Et andet problem , som jeg vil berre kort , er mindretalsproblemet .
Vi lever jo alle i strre og strre omfang p et kontinent af mindretal .
Beskyttelsen af mindretallene er en vigtig opgave , som vi endnu ikke har lst fuldstndigt i den eksisterende Union .
Der er god grund til at beskytte disse mindretal , men vi m ogs bestrbe os p af forberede borgerne p et flles Europa og ikke skabe nye privilegier .
Det nvner jeg , fordi jeg ogs har beskftiget mig meget med Ungarn , isr med landets lovgivning , hvor der mske lbes noget af en risiko ved at skabe visse privilegier uden for den ungarske grnse , alts i nabolandene Slovakiet og Rumnien .
Jeg mener , man skal vre forsigtig , idet man skal g ind for beskyttelse af og solidaritet med de ungarske mindretal , men uden at diskriminere p ny .
<P>
Nu hvor jeg er ved punktet diskriminering , som er mit sidste punkt , nsker jeg at tilfje , at der p mange omrder - og det skyldes , at vi har haft stor succes med vores flles arbejde - er sket en afskaffelse af love , som sigtede p diskrimination , og at diskrimination p grund af religion , kn , seksuel overbevisning f.eks. allerede er blevet afskaffet , ogs i Rumnien .
At det er nvnt i betnkningen , er i hvert fald iflge min viden allerede forldet , fordi der siden er blevet vedtaget en lov , som afskaffer diskrimination af homoseksuelle .
Man ser alts , hvordan tingene hele tiden er i bevgelse , og hvordan vores flles indsats nu forbedrer situationen i Europa , allerede fr udvidelsen .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Thors">
Hr. formand , som Romani Prodi sagde i forbindelse med denne debat sidste r , er vi i Europa alle mindretal .
I dag sagde kommissr Verheugen , at det at leve i Europa er at leve med kompromiser .
Efter min mening er de meget vigtige for de europiske vrdier .
Det er op til det store flertal at g p kompromis for mindretallet .
Jeg var derfor ked af at hre , at Europa-Parlamentets ordfrer om Slovakiet havde anklaget de ungarske mindretalspartier for at fremstte ultimatumer og anvende metoder , der kun anvendes i krigstid , da de gjorde deres fremtid i regeringen afhngig af en administrativ reform .
<P>
Ordfrerens bemrkning synes at vre urimelig og tager ikke de forskellige skridt i udviklingen af selvstyre p forskellige niveauer ad notam , og den er heller ikke i overensstemmelse med de synspunkter , der er blevet udtrykt af Slovakiets premierminister .
Den ungarske politiske reprsentant har til trods for indfrelsen af nye administrative grnser , der blev promoveret af nationalistiske og venstreorienterede partier og bervede dem mulighederne for passende politisk reprsentation , signaleret , at man er rede til at fortstte i regeringen , men at deres fremtidige deltagelse afhnger af , om forvaltningslovene fr et virkeligt indhold .
Det er det , vi opfordrer til i beslutningsforslag 39 .
Vi br afholde os fra at komme med ubegrundede anklager .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , investeringer i veje , jernbaner og anden infrastruktur er nogle af de vigtigste foranstaltninger , man man trffe i landene i det gamle Central- og steuropa .
De , der ser p Europa i fugleperspektiv , ser meget tydeligt , hvor de gamle grnser mellem st og vest gr .
Dermed er det ogs sagt , at EU og EU ' s medlemslande har meget at vinde ved at medvirke til at skabe bedre vej- og jernbanenet i ansgerlandene og srge for , at de forbindes med de net , som findes i det vrige Europa .
<P>
For et land som Polen , som Regional- og Transportudvalget har studeret ud fra et transportsynspunkt , er dette fuldstndig benbart .
Polen er s absolut det strste af ansgerlandene , og her har man i de seneste 10 r truffet omfattende foranstaltninger for at forbedre vejene og jernbanerne .
<P>
Vi taler ofte i st-vest-termer i EU , men nr det glder et land som Polen , er det nok s vigtigt at anskue sagen ud fra en nord-syd-betragtning .
Polen er allerede i dag et af Europas vigtigste lande , nr det glder transport mellem nord og syd i Europa .
En tydelig integration af Polen i EU ' s transportsystem er ensbetydende med at gre Europas midje bredere .
Nord-syd-transporten ville f flere transitveje .
Det ville aflaste Tyskland , hvilket er positivt , ikke mindst set ud fra et miljsynspunkt , og det ville samtidig ge konkurrencen , hvilket er godt for erhvervslivet .
<P>
Den dag , Polen sammen med de vrige ansgerlande rundt om stersen bliver medlem af EU , bliver vi ogs sammen i stand til at stille strre krav til bde sikkerheden til ss og hndteringen af stersens srbare milj .
Der er sledes meget at vinde ved , at Polen bliver EU-medlem den dag , man afslutter forhandlingerne .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , udvidelsen er ikke et ml i sig selv , den er tydeligvis et middel , jeg vil endda sige , at den er et af flere midler .
<P>
Midlerne er bl.a. den politiske videreudvikling , den konomiske og sociale samhrighed og tilstrkkelige budgetmidler .
Udvidelsen bliver en succes , sfremt de tre sidstnvnte midler ogs er til stede .
<P>
Hvis det er et middel , hvad er s mlet ?
At folk lever kvalitativt og kvantitativt bedre i landene i den eksisterende Union og i ansgerlandene .
Derfor glder dette ogs for et land som Bulgarien .
Vi hber , at den hidtidige europavenlige indsats og vilje vil vre p samme hje niveau i den kommende politiske fase efter det seneste valg , og at de ndvendige foranstaltninger tillige vil blive styrket p forskellige omrder .
<P>
Frst og fremmest p det politiske omrde .
Vi m gre det klart for den bulgarske regering , at Parlamentet ikke engang ville overveje at stemme for en tiltrdelsestraktat , hvis f.eks. straffelovens artikel 157 , som fastlgger en uacceptabel forskelsbehandling af Bulgariens homoseksuelle borgere , ikke ophves .
<P>
Vi m naturligvis ogs anmode den bulgarske regering om at fremme reformen af retsvsenet , bekmpelse af korruption , forbedring af borgernes levevilkr og navnlig bekmpelse af arbejdslsheden .
<P>
Vi skal ogs anmode om bedre miljbeskyttelse og isr om , at de lfter , der til dato er givet om at lukke reaktor 1-4 p Kozloduy-kernekraftvrket inden for bestemte tidsfrister , indfries .
<P>
Endelig vil vi sige til Bulgarien , at Parlamentet nsker , at landet indlemmes i EU p en god mde og i rette tid , men naturligvis inden for den fastlagte politiske , konomiske og sociale ramme .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , hvis de politiske problemer ikke langt om lnge kan lses , har Cypern-sprgsmlet potentialet til at afspore hele udvidelsesprocessen eller efterlade os i den latterlige situation , hvor hundreder af tusinder af tyrkisk-cyprioter teoretisk er EU-borgere uden at vre blevet hrt , mens de samtidig str over for EU-sanktioner af politisk og konomisk karakter .
Vi kan ikke tillade os at lukke vores jne for denne kendsgerning .
<P>
Jeg ser frem til at have grsk-cyprioter og tyrkisk-cyprioter siddende ved siden af os parlamentsmedlemmer her i salen og skabelsen af en enhedsstat med to stater .
Men nr man diskuterer dette sprgsml , er det ikke acceptabelt blot at sige , at Cyperns problemer startede med den tyrkiske invasion i 1974 uden at nvne ens deling fra 1963 , hvor grsk-cyprioter myrdede tyrkisk-cyprioter .
Hvis der skal ske en virkelig genforening af disse folk , s er der brug for komplet objektivitet , og det er der en alt for beklagelig mangel p i den betnkning , vi har liggende foran os .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har i sin udtalelse om landebetnkningerne begrnset sig til et par punkter , som er helt igennem betydningsfulde for alle ansgerlande , og som en konsekvens heraf behandles i Chapeau-betnkningen fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
Vores udvalg krver en mere fuldmoden model for de kommende ansgerlandes reprsentation i Europa-Parlamentet , som det er fastsat i Nice-traktaten .
Vi krver ndringer i den ulige behandling af Ungarn og Tjekkiet , og vi finder det ndvendigt , at der ogs for tiden efter valgene til Europa-Parlamentet i 2004 drages omsorg for ansgere , der tiltrder til den tid .
<P>
Yderligere vigtigere sprgsml for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vedrrer ansgerlandenes s vidt muligt hurtige deltagelse i den skaldte post-Nice-proces .
En europisk forfatningsreform uden deltagelse af de fremtidige medlemmer er politisk uansvarlig .
Naturligvis kan der ikke gives fuld medbestemmelse til ansgerne , s lnge de stadig er ansgere , men de vil blive berrt , og derfor skal vi ogs tage hensyn til deres holdning .
<P>
Vores udvalg gr endvidere ind for , at civilbefolkningen i medlemsstaterne og ansgerlandene inddrages aktivt i reformen af vores fremtidige institutioner .
Dette forudstter god , omfattende og frem for alt ikke kun ensidig information .
Et yderligere sprgsml er benbart allerede blevet aktuelt for Kommissionen .
Kommissr Verheugen nvnede det allerede i debatten i formiddag , at anvendelsen af fllesskabsret skal vre en prioritet ved den lbende vurdering af ansgernes Europa-kvalifikationer .
Vi kan kun give ham fuldstndigt ret i det .
<P>
En anden udtalelse fra kommissr Verheugen i formiddag modtager jeg med blandede flelser .
Hr. kommissr , De har erklret grnseregionerne for spydspidser i EU-udvidelsesprocessen .
I lyset af Kommissionens meget tilbageholdende attitude i forbindelse med emnet grnseregionssttte frygter jeg , at mange grnseregioner betragter sig selv som noget andet end spydspidser . Det spidser til .
Mske kan vi ogs finde en lsning p dette ved hjlp af et konstruktivt samarbejde .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , Malta er et af de 12 ansgerlande , der til fulde opfylder de generelle krav , som EU stiller .
Stenzel-betnkningen beskriver p en virkelig god mde hele den udvikling , som jeg er helt enig i .
Men det er problematisk , at en stor del af Maltas befolkning , som vi samlet modtager med bne arme , har visse indvendinger og spekulationer .
<P>
Vi vil f.eks. se , at landet har en samlet landbrugsbefolkning p 1.000 personer , og at landbruget er et problem for Malta og de 1.000 personer .
De spekulerer over , om nogen mske kan tnkes at ville opkbe hele Malta som en byggegrund p grund af ens lille strrelse .
Andre folkeslag har problemer med deres kulturelle identitet .
Jeg vil gerne fastsl , at den vision om Europa , som vi udsender , skal vre en vision prget af , at man vil respektere alle de borgeres rettigheder , som i fremtiden nsker tilslutning til EU , hvad enten disse rettigheder er kulturelle , konomiske eller sociale .
<P>
Eftersom de forhandlinger , vi frer , mange gange er meget teknokratiske og kun beskftiger sig med indekser , med Maastricht-traktaten og med teoretiske strrelser , bliver vi ndt til at indse , at for disse befolkninger , der som oftest str over for store konomiske problemer , har det konomiske element en fremtrdende plads .
For at vinde disse befolkninger - og for den sags skyld ogs vores egne befolkninger - bliver vi ndt til at vise et billede af Europa med fred , kultur og respekt for enhvers srlige kendetegn , ikke kun de seksuelle , som vi mange gange har forhandlet , men ogs de kulturelle , for de mangfoldige behov handler ikke kun om seksualitet , men ogs om ndelige , kulturelle og sproglige srkender .
Derfor anser jeg Malta , der er en miniaturestat , for et godt eksempel , men samtidig kommer vi ogs til at opleve andre sider af vores politikker gennem Malta .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , p dette stade af overvgningen og vurderingen af ansgerlandenes frtiltrdelseskurs vil Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder gerne gre det klart , at en godkendelse af fllesskabsnormerne om ligestilling mellem mnd og kvinder er en ndvendig forudstning for optagelse , idet det er en uadskillelig del af respekten for menneskerettighederne .
Det er alts p den ene side ndvendigt at harmonisere disse landes nationale lovgivning med Fllesskabets normer inden for ligestilling mellem de to kn og p den anden side at udvikle institutioner og redskaber , som letter implementeringen af politikker om disse emner .
<P>
I vores udvalgs udtalelser hrer man hele tiden om vanskeligheder med kvinders adgang til arbejdsmarkedet og lav deltagelse i beslutningsprocesserne .
Der omtales ogs srlige problemer ssom hj arbejdslshed i Litauen , Tjekkiet og Letland og vold mod og slavehandel med kvinder i Ungarn , Bulgarien , Slovakiet og Tyrkiet .
Samtidig har vi hilst positive resultater velkommen ssom statsmekanismerne i Litauen , der skal gre det lettere at indfre disse politikker , og kvindernes beskftigelsesprocent p Cypern , som nrmer sig Fllesskabets gennemsnit . I vrigt , som ordfreren hr .
Poos omtalte , ligger Cypern p frstepladsen blandt de lande , vi frer forhandlinger med , og landet opfylder til fulde de pkrvede konomiske og politiske kriterier for optagelse .
Flgelig er det absolut begrundet , nr vi alle er overbeviste om og forventer , at Cypern , selv om der ikke kommer en lsning p Cypern-sprgsmlet i mellemtiden p grund af den tyrkiske sides stejle uforsonlighed , bliver fuldt medlem af EU , s snart frtiltrdelsesproceduren er tilendebragt .
<P>
For at komme tilbage til kvindesprgsmlet , hr. formand , er det et krav fra vores udvalgs side , at ansgerlandene deltager i de fllesskabsprogrammer , der bidrager til at sikre kvindernes rettigheder , og tilskynder borgernes samfund , isr kvindeorganisationerne , til at deltage i disse programmer .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , EF blev oprettet p baggrund af iden om n gang for alle at afskaffe krigsepisoder mellem de forskellige nationalstater , som det bestr af .
P et vist tidspunkt i historien besluttede disse nationer , at de ikke ville tillade Europa at falde i denne menneskeslagteriets frygtelige afgrund .
Samtidig afskaffede man det indbyrdes trussels- og pressionsdiplomati og erstattede det med samtale , forlig og fair og indbyrdes forstelse .
En udvidelse af EU m frst og fremmest vre ensbetydende med en forgelse af anvendelsen af disse principper .
Ingen steder inden for det nuvrende , europiske omrde har man et mere vitalt behov for denne forgelse end p Cypern . Den gamle , historiske virkelighed med vold , trusler , blodplettede grnser , militr besttelse og vbnede konfrontationer , der alle er situationer , som Europa med gru har vendt sit ansigt fra , er hverdagens virkelighed for begge de nationer , der bor p en .
<P>
For den nordlige del af Cypern , der er besat af Tyrkiet , betyder det konomisk ruin og ophvelse af befolkningens politiske friheder .
Der hersker et militrstyre under dkke af et pseudodemokrati .
P det sydlige Cypern , der udgr den internationalt anerkendte og virkelige Republikken Cypern , om end den er lemlstet af den tyrkiske besttelse , blomster konomien , vokser indbyggernes velstand , opfyldes alle de konomiske og politiske Kbenhavnskriterier , men folk mangler den naturlige og mest grundlggende menneskerettighed , nemlig at kunne bevge sig frit i deres fdreland , vende tilbage til de huse , hvor de blev fdt , til deres sm landsbyer , og frdes frit i hele deres fdreland uden at mde pigtrdshegn , uden at mde vejsprringer , delte byer , bevbnede soldater parate til at skyde .
<P>
Under disse forhold er Cyperns optagelse i EU , som ikke br lade vente p sig , samtidig ogs udformningen af en ny fredstilstand i de internationale forbindelser i det bredere , stlige Middelhavsomrde mellem Grkenland , Tyrkiet og Cypern , og det vil vre en velsignelse fra EU over for disse tre lande .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka">
Hr. formand , mine damer og herrer , ordfreren for betnkningen om Letlands ansgning om medlemskab af EU , fru Schrder , er kommet med nogle meget vigtige og rigtige konklusioner .
De forekom mig ogs at vre meget kritiske .
Derfor tillader jeg mig nu at komme med to positive tilfjelser , som mske kan gre det samlede billede lidt venligere og , tror jeg , ogs mere realistisk .
<P>
I mange betnkninger - ogs i betnkningen om Letlands ansgning - er der en konstatering i begyndelsen , som er simpel , som er vigtig , men som ikke er nogen selvflgelighed .
Letland opfylder de politiske kriterier for medlemskab af EU .
Denne simple stning str for en fantastisk indsats , der fortjener respekt og anerkendelse .
P baggrund af den svre udgangssituation , de komplicerede rammebetingelser er opfyldelsen af det frste kriterium fra Kbenhavn et usdvanligt flot resultat .
Det glder isr for de tre baltiske lande , som i forhold til alle andre ansgerlande var presset lngst ned i Sovjetunionens totalitre strukturer .
Det glder isr for Letland p grund af den komplicerede etniske befolkningssammenstning i dette land .
Netop p den tragiske historiske baggrund fortjener parlamentets og regeringens systematiske og vedvarende indsats for social integration af alle indbyggere i landet vores respekt og sttte .
<P>
Letland er ogs et glimrende eksempel p , hvordan et klart politisk perspektiv kan styrke og fremskynde den sociale og konomiske udvikling .
Den 15. februar 2000 indledte man officielt tiltrdelsesforhandlingerne .
Samme r opnede man en vkst i bruttonationalproduktet p 6,6 % , og i det frste kvartal i lbet af ret var vksten endda p 8,2 % .
Det er kun et par af de mange andre vigtige indikatorer for muligheden for politisk stabilitet og konomisk dynamik som flge af en udvidelse .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , rede hr. kommissr , jeg vil gerne frst takke formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender , Elmar Brok , fordi han i forbindelse med betnkningen , der omfatter alle lande , har taget vigtige punkter op fra de rdgivende udvalgs udtalelser .
Som medordfrer for en af disse udtalelser , nemlig fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , og en udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er jeg i dag en af de f reprsentanter i de rdgivende udvalg , som overhovedet har kunnet komme til orde i denne forhandling . Jeg vil i denne forbindelse ogs gerne rette lidt kritik mod vores interne parlamentariske procedure .
<P>
Det glder bl.a. tidspunktet for denne forhandling .
Jeg synes , det havde vret bedre at afvente Kommissionens nste fremskridtsrapport .
For det andet synes jeg , at det er meget beklageligt , at der kun er et ftal af landeordfrerne fra Udvalget om Udenrigsanliggender , som har taget hensyn til udtalelserne fra de rdgivende udvalg , og at ordfrerne for disse udtalelser stik imod al praksis her i Parlamentet denne gang ikke automatisk har fet taletid i denne forhandling .
<P>
Jeg er dog glad for , at et par meget vigtige punkter fra mine udvalg findes i den udtalelse , der omfatter alle lande . Det drejer sig for det frste om vigtigheden af artikel 13 og den gldende EU-ret , som vi i mellemtiden har gennemfrt for at bekmpe diskrimination .
Jeg synes , at dette skal tages lige s alvorligt i tiltrdelsesforhandlingerne som f.eks. det indre markeds ret .
For det andet mener jeg ogs , at det er meget vigtigt at gre opmrksom p , at beslutningen for frste gang indeholder krav om , at vi i fremtiden betragter sikringen af de ydre grnser i et udvidet EU som en opgave for Fllesskabet og ikke som en opgave for det land , hvor grnsen ligger .
<P>
Til slut har jeg , netop som strigsk parlamentsmedlem , en anmodning .
Jeg synes , at fru Schrders betnkning om Den Tjekkiske Republik er meget god , og jeg vil gerne bede Parlamentet om at sttte den p alle punkter .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , udvidelsen er den strste udfordring nogensinde for det europiske politiske projekt .
Udvidelsen er imidlertid ikke et ml i sig selv , men et middel til at n ml af politisk , konomisk , kulturel og civilisatorisk natur .
Udvidelsen br indebre mere og bedre Europa og ikke mindre Europa , selv om det vokser i omfang og areal .
Udvidelsen forudstter sttte og bifald fra landenes offentlighed , og mange er da ogs for udvidelsen af rsager , der ikke blot betinges af simple konomiske kalkuler eller national egoisme .
De hber , at udvidelsen vil styrke Europa og vre retfrdig . Hvis det ikke bliver sdan , vil de fle sig forrdt .
Eksempelvis fremgr det af opinionsundersgelserne , at portugiserne klart gr mere ind for udvidelsen end - oh , ironi !
- belgierne , franskmndene og tyskerne .
Hvorfor s det ?
Fordi portugiserne har haft fordel af EU i en dramatisk fase af deres nyere historie og mener , at de andre europere ogs har denne ret .
De samme portugisere ville ikke have denne holdning , hvis de frygtede , at udvidelsen betd , at det europiske projekt ville blive svkket , og Europas interne samhrighed ville blive sat over styr .
Vi glder os over den velordnede , metodiske og prcise mde , hvorp forhandlingerne foregr , men der er endnu ikke taget hul p den hrde kerne af de vanskeligste kapitler .
Nogle medlemmer har i dag givet udtryk for , at de 10 ansgere trder ind i EU inden 2004 .
Det forekommer mig overilet .
Vi br ikke forhale optagelsen med undvigemanvrer , men br heller ikke stte foden p speederen .
Det enkelte ansgerlands rytme br respekteres .
<P>
Den kendte franske forfatter Paul Valry formulerede i 30 ' erne et bermt udtryk , da han sagde , at civilisationerne nu ved , at de er ddelige .
Han ppegede samtidig , at Europas strste svaghed var dets manglende evne til at skabe et politisk organ med p n gang strke og legitime magtbefjelser .
Det er problemet !
Vi hber , at udvidelsen vil medvirke til , at dette legitime organ bliver skabt og ikke det modsatte .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , lad mig frst understrege , at de kristelige demokrater fuldt ud sttter konklusionerne i Wiersmas betnkning om Slovakiets mulige tiltrdelse af EU .
Slovakiet er et eksempel p , hvordan den politiske vilje kan gre et land , som har haft en svr udgangsposition - landet har i forhold til de andre ansgerlande mistet nsten fire r under Meciar-regimet - i stand til at indhente det forspring , som andre lande har haft i forhandlingerne om tiltrdelsesprocessen , og i samme forbindelse at lse problemer hurtigt .
Det gr frem for alt indtryk , at Slovakiet i de senere r har haft succes med at stabilisere konomien , og at omfangsrige strukturreformer , inklusive privatisering af bankerne , er blevet sat i gang og i stor udstrkning gennemfrt .
<P>
Slovakiets tiltrdelse - der ligger mellem Polen , Tjekkiet og Ungarn - er dog ogs ndvendig for EU . Dermed kan det bedre sikres , at friheden og sikkerheden fr en plads ved den fortlbende ydre grnse ogs i et udvidet EU .
Forudstningen for Slovakiets snarlige tiltrdelse er dog en ligeledes hurtig gennemfrelse af reformer i regering og forvaltning , hvortil hrer uafhngige domstole , en effektiv finanskontrol , en distriktsreform og en reformering af det kommunale selvstyre , som burde gennemfres i de nste uger .
Dette kunne ogs indirekte sikre de nationale mindretals medbestemmelse - alts frem for alt ogs det ungarske - i over 500 kommuner .
Slovakiet br alts med den samme beslutsomhed som hidtil lse de tilbagevrende problemer med tiltrdelsen i fllesskab med Kommissionen og os for at bne dren til EU .
<SPEAKER ID=135 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , to temaer p et minut .
Frste tema : Der er stadig store mangler p det sociale omrde , ogs i det land , jeg flger , nemlig Letland .
Jeg tror , det er vigtigt at forst , at et moderne samfund klarer sig bedst , hvis der er partnerskab mellem det politiske niveau og arbejdsmarkedets parter .
Derfor skal vi ikke glemme den sociale dialog .
Det er ikke blot det indre marked , der er af betydning for udvidelsen .
<P>
Andet tema , hr. formand : Der er en positiv nd i dag , og den skal fortstte .
Vi m ikke tro , at udvidelsen bliver uden problemer , og vi kan ikke forvente en smuk udvidelse .
Der bliver mangler i udvidelsen , det bliver rodet og ulogisk , der bliver lange overgangsordninger , der bliver ingen fuldendt landbrugsreform og ingen fuldendt strukturreform .
Jeg siger ikke , at vi skal acceptere alt .
Men jeg mener , at vi skal vende os til at vise storsind , og at vi er ndt til at acceptere en rodet og en ikke smuk udvidelse .
Selvflgelig skal vi leve op til Kbenhavnskriterierne , men vi skal regne med , at det ikke bliver s smukt , som vi mske kunne hbe p .
<P>
Jeg hber , at vi gr efter den store udvidelse , viser storsind og fr the big bang i 2003 .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , kollegerne Queir og Friedrich har i Udvalget om Udenrigsanliggender givet Ungarn en fremragende karakter for dette lands tiltrdelsesindsats .
Ungarn var det land , som bnede for jerntppet , og som p et tidligt tidspunkt forberedte sig intensivt p fuldt medlemskab .
I dag oplever vi , at angsten for udvidelsen gudskelov begynder at aftage .
I Burgenland , p grnsen til Ungarn , er det tydeligt , at udvidelsesmodstanderne ikke har en chance og hele tiden taber terrn .
Det samme glder strig og Tyskland , hvad angr Den Tjekkiske Republik og Polen , selv om problemerne i denne forbindelse uden tvivl er endnu strre .
Men jeg mener , at dette er en positiv udvikling , og denne udvikling skyldes den ungarske politik , som p forbilledlig vis har reguleret sine mindretalsproblemer , og som indtager en klar proeuropisk holdning , der stttes af alle politiske partier .
I denne forbindelse vil jeg gerne appellere til Den Tjekkiske Republik , som ligeledes ligger mig meget p sinde , og for hvem jeg hber , at landet som Ungarn kommer til at indtage en plads blandt de frste tiltrdelseslande , at det ogs som Ungarn opnr at f lst mindretalsproblemer og komme af med historiske byrder , og at det ogs opnr at skabe enighed mellem de politiske partier om den politiske integration .
Det er efter min mening meget vigtigt .
<P>
Jeg er overbevist om , at de skaldte ansgerlande - jeg bryder mig ikke om dette ord - ikke kommer til at udgre en belastning for den europiske enhed , men derimod at netop Ungarn , Den Tjekkiske Republik og andre kan blive motorer i den europiske integration .
Dette glder ogs Slovakiet , som har indenrigspolitiske problemer .
Men hvis de overvinder disse problemer , tror jeg , at netop Slovakiet med Ungarn , Den Tjekkiske Republik og Polen hrer til de lande , der kan skabe fremdrift i den europiske integration .
Derfor skal vi ogs tage fat med mindre ngstelse p dette projekt , som man ikke burde kalde EU ' s udvidelse mod st , men derimod , for at citere pave Johannes Paul II , " Europas europisering " .
For EU uden Ungarn og Tjekkiet er ikke nogen Europisk Union !
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne rette en tak til hr . Brok for hans foresprgsel om udvidelsen .
Beslutningen om at indlede en udvidelsesproces tydeliggr efter min mening de store fremtidsvisioner , som vores forgngere havde .
Disse store fremtidsvisioner er dog ikke blevet fulgt op af et tilstrkkeligt initiativ p det finansielle og budgetmssige omrde .
Det er efter min opfattelse ndvendigt at tage medlemsstaternes bidrag op til fornyet overvejelse , s vi kan imdeg de nye forpligtelser og de nye behov , ogs inden 2006 .
<P>
Udvidelsen skaber ligesom alle andre nye ting usikkerhed hos befolkningen .
Vi skal ikke alene berolige befolkningen , nr det glder politikken , men ogs nr det glder konomien , navnlig i forbindelse med struktur- og samhrighedspolitikkerne .
Det rige Europa skal vre mere gavmildt , og regeringerne skal fre denne gavmildhed ud i livet .
<P>
Hvad Slovenien angr , har jeg allerede haft mulighed for at takke ordfreren , hr . Volcic , for hans konstruktive bidrag og betnkning .
Udvidelsen er efter min mening den frste lejlighed til at tage sprgsmlet op om forholdet til Balkanlandene efter krigen .
<P>
Det absolut vigtigste krav , som EU skal undersge og krve opfyldt , sfremt dette ikke er tilfldet , er en multikulturel dimension , der bygger p anerkendelse af og respekt for enhver forskel , nemlig de fysiske , intellektuelle , etniske , religise og konomiske forskelle osv . , s der ikke lngere opstr krig p grund af etnisk tilhrsforhold eller religion .
<P>
Europa og EU skal forlange gensidig respekt for den multikulturelle dimension af alle de lande , som man har forbindelse til , eller som er genstand for sttteprogrammer , for denne dimension er grundlaget for ethvert demokratisk system i landene .
<P>
Jeg hber , at Sloveniens situation i fremtiden bliver gldende i alle Balkanlandene , s der skabes fred og fremgang for de befolkninger , der har mttet gennemg s mange lidelser .
Endelig mener jeg , at globaliseringen ikke skal vre et sprgsml for EU om at f den strst mulige profit og ensrette borgernes sociale forhold , men derimod om villigheden til at harmonisere de forskelle , der eksisterer .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , at vi igen forhandler om fremskridtsbetnkningerne s sent , har mske den fordel , at vi kort fr redaktionsslutningen endnu kan komme med det ene eller det andet aktuelle input til de nye betnkninger .
Jeg har med interesse , ogs fr jeg blev skyggeordfrer for Litauen , observeret udviklingen i dette land .
Jeg konstaterer for det frste klassiske problemer i et ansgerland , som ikke er specifikke for dette land , og som derfor ikke behver at blive gentaget her .
<P>
Som et specifikt omrde , hvor vi i EU ogs administrerer mange penge , vil jeg gerne fremhve den litauiske energipolitik .
Det samlede omrde har allerede tre gange kostet en regeringschef sit embede der .
<P>
Dernst emnet Ignalina , som hr . Souladakis ogs allerede har nvnt .
Jeg mener , at vi ved gennemfrelsen af lukningsprocessen ogs fra vores side skal vre opmrksomme p , at de lokale mennesker til enhver tid og p en optimal mde informeres om det , der allerede er planlagt , og ogs om deres egne perspektiver i denne relativt de egn .
Det er mit personlige indtryk , at dette endnu ikke sker i tilstrkkeligt omfang .
Det betyder , at enkelte litauiske politikere , som indrmmet ikke har noget regeringsansvar , indgyder de berrte mennesker delvist falske hb og gr p stemmehugst p en uansvarlig mde .
Det udlser ogs en anti-EU-stemning , da debatten i denne forbindelse er meget forsimplet .
<P>
I privatiseringsprocessen p olie- og gasomrdet opstod der ogs en del utilfredshed i befolkningen , fordi vestlige investorer opfrte sig som i en bananrepublik .
Og i den forbindelse skelnes der ikke lngere s nje mellem , om det er udlndinge fra EU eller amerikanere .
Man bliver skeptisk over for vestlig kapital . Det giver skaldt nationale lsninger lettere spil .
I virkeligheden gemmer der sig dog for det meste russiske penge bag angiveligt nationale lsninger i Litauen .
Jeg vil blot sikre , at alle deltagere i og uden for Litauen er bevidste om dette faktum og holder sig dette for je i forbindelse med deres politiske og konomiske beslutningsprocesser .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , hvad angr Cyperns tiltrdelse , kan vi glde os over resultatet af afstemningen i Udvalget om Udenrigsanliggender : 55 stemmer for og kun to imod .
<P>
Det understreger det fremragende forhandlingsarbejde , som ordfreren har udfrt for at opn enighed , og hele udvalgets samarbejde omkring denne betnkning , som ikke er uproblematisk , isr p grund af Tyrkiets besttelse af en del af en og sammenbruddet i forhandlingerne mellem den tyrkiske og den cypriotiske regering .
<P>
Min gruppe har nsket at fremme en tekst , som hverken forhindrer eller kompromitterer genoptagelsen af forhandlingerne mellem de to parter , men tvrtimod motiverer til og fremmer problemets lsning , hvilket ganske givet krver en holdningsndring hos den tyrkiske regering .
<P>
Vi mener , at betnkningen skal vedtages med vores gruppes ndringsforslag , som afspejler vores bekymring over den politiske opdeling af en , og vi sttter derfor FN ' s bestrbelser p at f genoptaget forhandlingerne og opfordrer parterne i konflikten til hurtigst muligt at finde frem til en lsning p problemet til gavn for alle Cyperns borgere .
<P>
Cypern har allerede afsluttet 22 kapitler i forhandlingen og er en oplagt kandidat til optagelse .
Det er imidlertid ndvendigt at arbejde intenst med at gennemfre Fllesskabets regelvrk , isr hvad angr opfyldelse af miljlovgivningen , hvor der er store mangler p omrderne affaldshndtering , vandkvalitet og forvaltning af vand .
<P>
Cypern m ogs gre noget for at bremse forvrringen af landets makrokonomiske stabilitet og for at kontrollere kapitalbevgelserne .
<P>
Alt i alt mener vi , at et forenet Cypern ville vre den bedste garanti for fred , sikkerhed og velstand i regionen .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet">
Hr. formand , kre kolleger , mske er det en god mulighed og ogs en re at vre den sidste taler i en s vigtig forhandling , og jeg synes , at denne forhandling netop med hensyn til Rumnien , som jeg vil tale om , har vist , hvilke muligheder Europa-Parlamentet har .
Som tidligere nationalt parlamentsmedlem ved jeg , at mulighederne for en national politiker er meget begrnsede .
Det , som baronesse Nicholson of Winterbourne har opnet i Rumnien med sin betnkning , med sin meget flittige indsats , har bevget noget i dette land .
Kommissren har allerede psknnet dette i morges , og jeg mener ogs , at vi kan bruge dette som eksempel , nr de mange besgsgrupper stiller sprgsml om , hvilke muligheder Europa-Parlamentet overhovedet har .
<P>
I begyndelsen reagerede regeringschefen i Rumnien , som alle regeringschefer i denne verden muligvis ville reagere . Han sagde , at hr .
Verheugen havde forsikret dem om , at det kun er Europa-Parlamentet , og at de skulle tale med Kommissionen , s ville de ogs blive medlem af EU p et tidspunkt .
Jeg er sikker p , at hr . Verheugen ikke sagde det p denne mde .
Man citerede ham i alle rumnske medier , men man mtte dog efterflgende erkende , at det er godt at beskftige sig med Europa-Parlamentets betnkninger , med Europa-Parlamentets udtalelser , og vi har ogs i sprgsmlet om forldrelse brn og i sprgsmlet om homoseksuelle i Rumnien opnet en retsstillling , som nu skal gennemfres , og dette kunne man ikke forudse for f uger siden .
<P>
Tillad mig at komme med en bemrkning til et sprgsml , som der hersker uenighed om her i Parlamentet .
Der findes et ndringsforslag fra Den Socialdemokratiske Gruppe og fra hr . Sakellariou til sprgsmlet om , hvorvidt man skal anvende euroatlantiske strukturer i denne betnkning .
Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik har sagt ja til at sttte dette , hvis Rumnien nsker at vre en del af de euroatlantiske strukturer , og jeg finder det isr vigtigt , at vi gr dette med hensyn til Rumnien .
Vi ved , at Rumnien ikke bliver medlem af EU i den frste runde i 2004 , derfor er en beslutning i NATO om at invitere Rumnien som medlem i 2002 s meget desto vigtigere .
Dette ville resultere i stabilitet i hele Europa , og derfor beder jeg om , at De i morgen stemmer nej til dette forslag og flger Udvalget om Udenrigsanliggender .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget et beslutningsforslag fra Udvalget om Udenrigsanliggender .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Det glder mig , at det nu igen er formanden personligt , der overtager ansvaret .
<CHAPTER ID=8>
Hvidbog om reformen af EU ' s styreformer
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om hvidbogen om reformen af EU ' s styreformer .
<P>
Jeg vil straks overlade ordet til formanden for Kommissionen , hr . Romano Prodi .
<SPEAKER ID=143 NAME="Prodi">
Fru formand , mine damer og herrer , for 18 mneder siden sagde jeg i min tale til Parlamentet , at en af den nye Kommissions strategiske prioriteringer var at overveje EU-institutionernes situation og fremme nye styreformer .
<P>
Ved den lejlighed lovede jeg , at Kommissionen ville offentliggre en hvidbog fr sommerpausen i 2001 .
Vi har gjort vores pligt , og jeg er srligt glad for , at den frste prsentation af hvidbogen finder sted i Europa-Parlamentet .
Det er ikke kun , fordi proceduren foreskriver dette , men fordi det centrale emne i hvidbogen , nemlig at bringe EU tttere p borgerne , er et af de hovedsprgsml , som Parlamentet og Kommissionen har til flles .
<P>
Som reprsentanter for EU ' s borgere er De pr. definition den legitime forbindelse mellem EU og de befolkninger , der udgr EU .
De specifikke forslag , Parlamentet stiller som svar p hvidbogen og som supplement til denne , er sledes en meget stor hjlp for os , nr vi skal udstikke retningslinjerne for det forlb , vi skal flge i de kommende r . Jeg vil med glde indlede en uddybende debat om Deres forslag allerede i Parlamentets nste mdeperiode , der finder sted i Bruxelles om 15 dage .
<P>
Lige siden mit formandskabs begyndelse har jeg vret af den faste overbevisning , at vi br tage vores mde at opbygge Europa p op til fornyet overvejelse , s vi gr foran med et godt eksempel p nytnkning i forholdet mellem borgerne og de politiske institutioner i en historisk periode , hvor gennemsigtighed og ansvar bliver de nye holdepunkter i styreformerne .
Topmdet i Nice ndrede dog de politiske rammer , som dette projekt skal udvikle sig inden for . Efter regeringskonferencens vedtagelse af Nice-erklringen om EU ' s fremtid indledte man nemlig en ny debat om EU ' s fremtid og dets endelige mlstninger .
<P>
De politiske ledere og borgerne har givet deres mening til kende . Europerne forventer sig meget af Europa , og de forventer , at deres status som unionsborgere har en stor symbolsk og praktisk betydning , hvilket klart fremgik af debatten om chartret om grundlggende rettigheder .
Derfor vil jeg endnu en gang gerne give udtryk for nsket om , at dette charter til fulde bliver medtaget i traktaterne .
<P>
Endelig har Europa taget hul p den vigtige debat om et mere fuldendt demokrati .
Skuffelsen , den lave valgdeltagelse og den svigtende tillid til de politiske partiers evne til at vre talerr for befolkningen er bekymrende fnomener , der efterhnden er almindeligt udbredt .
De vedrrer ikke kun EU-institutionerne , men alle forbindelser mellem borgerne og deres reprsentanter , uanset hvilket reprsentationsniveau der er tale om .
<P>
De europiske borgere er bekymrede , fordi de fornemmer de kraftige og epokegrende ndringer , som vores demokratier gennemgr . Globaliseringens konsekvenser og samfundets forandringer har vret hurtige og brutale , og de har haft stor indflydelse p vores alle sammens dagligdag .
<P>
EU-projektet har i mange r vret et hb , og i dag er det det eneste eksempel p et konkret , praktisk og demokratisk svar p globaliseringens udfordringer .
Stillet over for den tiltagende globalisering er den europiske model med demokrati , konkurrenceevne og social solidaritet den eneste , der kan give den udsigt til stabilitet , som borgerne i vores lande er ude efter . Borgerne er klar over , at de enkelte medlemsstater ikke ville kunne modst det pres , der kommer udefra , og som nedbryder vores samfund , hvis de stod alene .
<P>
Der er mange begivenheder , som har rejst tvivl om vores evne til at udfre denne vigtige opgave .
Visse forkerte valg , der blev truffet i forbindelse med Nice-traktaten for nylig , har ikke gjort situationen bedre . Derfor er det vores pligt - og tvingende ndvendigt - at g foran med et godt eksempel ved at tage vores styreformer op til fornyet overvejelse i fuld benhed og at planlgge nogle nye .
<P>
Nr vi taler om styreformer , taler vi nemlig ogs om demokrati .
Om EU ' s demokrati , om dets mde at fungere p og om dets problemer , men ogs om dets muligheder .
<P>
Kommissionen har derfor udtnkt en proces , der er opdelt i tre faser .
Her i den frste fase behandles sprgsmlene i forbindelse med en EU-styreform , der ikke indebrer en ndring af traktaterne , i hvidbogen .
Vi er nemlig af den overbevisning , at man allerede kan gre meget ved at ndre EU-institutionernes og medlemsstaternes mde at arbejde p , s de gldende bestemmelser anvendes bedre og mere konsekvent .
<P>

I den anden fase meddeler Kommissionen sin holdning til Laeken-processen .
<P>
I den tredje og sidste fase angiver Kommissionen sine prioriteringer med hensyn til de vsentlige ndringer af Fllesskabets traktater . Nr Kommissionen skal udarbejde sine forslag , vil den tage mest muligt hjde for udtalelserne under den debat , som denne hvidbog giver anledning til , og ikke mindst for Parlamentets kritik og forslag .
<P>
Da Kommissionen udarbejdede hvidbogen , nskede den at holde fast i en konkret og gennemfrlig indfaldsvinkel .
Vi koncentrerede os derfor om EU ' s styreform med udgangspunkt i to aspekter .
Det frste aspekt er forholdet mellem borgerne , det civile samfunds organisationer , de centrale og lokale forvaltninger og EU-institutionerne , mens det andet aspekt er EU-institutionernes mde at fungere p og forholdet mellem EU-institutionerne selv .
<P>
Vi kan ikke sende det budskab til vores medborgere , at det eneste instrument , der er i stand til at besvare de bne sprgsml om EU ' s styreform , er en ndring af Fllesskabets traktater . Personligt har jeg ikke tiltro til en s enkel lsning .
Vi ans det sledes for ndvendigt frst at bringe orden i vores eget hus , inden vi drfter , hvordan vi skal bygge resten op .
<P>
I hvidbogen valgte Kommissionen derfor at fokusere p de metoder , der kan forbedre det aktuelle system , s de valg , der allerede er truffet i forbindelse med de nuvrende traktater , bliver udnyttet bedst muligt .
<P>
Mange problemer kan lses ved modigt at anvende de gldende bestemmelser , der allerede er blevet aftalt , og ved at opgive den praksis , som har bragt EU-projektet vk fra dets oprindelige mlstninger .
<P>
Lad os se p , hvordan vi konkret er get frem her i den frste fase .


<P>
benhed , deltagelse , ansvar , effektivitet og konsekvens - det er de fem sjler , der danner grundlaget for analyserne og forslagene i hvidbogen , og som supplerer og styrker de to grundprincipper , der allerede er stadfstet i Fllesskabets traktater , nemlig subsidiaritet og proportionalitet .
<P>
Hvidbogens forslag tager sigte p at forbedre fllesskabsmetodens mde at fungere p ved at tage udgangspunkt i tre akser .
Den frste akse er , at borgerne i hjere grad skal inddrages i definitionen af EU ' s politiske initiativer . Den anden akse er en effektiv gennemfrelse af disse politikker , og den tredje akse er en opdeling af EU-institutionernes roller og ansvar samt ndvendigheden af , at man koncentrerer sig om sine egne grundlggende funktioner .
<P>
Jeg vil nu kort komme nrmere ind p alt dette .
<P>
Det er frst og fremmest ndvendigt , at vi i hjere grad inddrager borgerne i EU ' s politikker . Det betyder ikke , at vi skal lave om p den institutionelle ligevgt eller give upassende reprsentationsroller til aktrer , som ikke har den ndvendige demokratiske legitimitet .
Som De ved , er jeg af den opfattelse , at det er Europa-Parlamentet , som er den demokratiske reprsentant for EU ' s befolkninger .
<P>
Vi skal dog tage en ny udfordring op , nemlig borgernes tiltagende nske om ikke kun at give deres mening til kende indirekte , det vil sige gennem forfatningsorganerne , men ogs p en mere direkte mde , nemlig via deres reprsentanter i lokalforvaltningen og deres frivillige organisationer .
<P>
Vores opgave skal ikke vre at modvirke denne demokratiske udtryksrigdom , men snarere at kanalisere samfundets mangfoldighed og finde de rigtige metoder til en dialog med de lokale myndigheder og det civile samfund , ogs selv om der skal forskellige metoder til .
<P>
rsagen til alt dette er et kommunikationsunderskud .
Hvis vi nsker at bringe EU tttere p borgerne - og sledes gre Bruxelles mindre fjern - er vi ndt til at forklare EU-politikkerne p en klar og enkel mde og srge for , at det er muligt at diskutere disse politikker offentligt .
I den forbindelse er det ndvendigt at oprette et europisk netvrk , hvor alle forvaltningsniveauer kan deltage i definitionen , gennemfrelsen og overvgningen af politikkerne .
<P>
I hvidbogen foreslr vi en systematisk indfaldsvinkel for oprettelsen af dette netvrk , der krver srdeles gode kontakter med de nationale , regionale og lokale organisationer og organer , s vi kan trffe og gennemfre EU ' s beslutninger med streng respekt for de enkelte medlemsstaters forfatningsmssige tilrettelggelse .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt med en fuldstndig hring af det civile samfund .
Jeg er naturligvis ikke af den opfattelse , at organer som de ikke-statslige organisationer kan reprsentere befolkningen p samme mde som Europa-Parlamentet eller p den mde , som arbejdsgiverforeningerne og fagforeningerne reprsenterer deres medlemmer p . Vi skal desuden vre sikre p , at ngo ' ernes interne organisation bygger p demokratiske principper .
Europa-Kommissionen nsker dog at benytte sig af deres energi og indsats , og i hvidbogen undersger vi betingelserne for et sdant samarbejde .
<P>
Derfor foreslr vi i hvidbogen nogle minimumsstandarder for hringen .
Det har to forml . For det frste at gre det s klart som muligt , hvem vi har hrt , hvem der har rdgivet os , og om vi agter at flge disse rd , og for det andet at klarlgge , hvordan vi agter at gre dette .
Det giver Parlamentet mulighed for at vurdere hringsprocessens kvalitet og objektivitet , nr det skal trffe sine beslutninger i lovgivningsprocedurerne .
<P>
Jeg vil nu g over til det andet sprgsml , nemlig hvordan vi kan gre EU ' s indsats mere effektiv .
<P>
Man anklager ofte fllesskabsretten for , at den er alt for omsiggribende , og man fr nogle gange det indtryk , at den ikke kan flge med den hurtige teknologiske udvikling og forandringerne i samfundet .
<P>
Der er noget rigtigt i begge disse kritikpunkter .
Det skal vi tage hensyn til , og det har vi ogs mulighed for , eftersom de eksisterende traktater giver os en rkke instrumenter til at tage nogle passende initiativer .
<P>
Nu hvor det indre marked er blevet gennemfrt p mange omrder , er der desuden ikke nr s stort et behov for nye retsakter p dette felt .
Derfor skal EU frst og fremmest koncentrere sig om en korrekt og effektiv gennemfrelse af de gldende bestemmelser , s det indre marked kommer til at fungere bedst muligt , og s konkurrenceforvridningerne reduceres til et minimum .
<P>
Hvad kan Kommissionen gre for at sikre , at fllesskabsretten er s god som muligt ?
Jeg vil kort nvne de fem punkter , der er angivet i vores hvidbog , og hvor der skal gres en indsats .
For det frste agter vi at tage nogle initiativer , der giver befolkningen tillid til vores videnskabelige undersgelser og mere generelt til vores mde at hre eksperterne p .
For det andet skal lovgivningsaktiviteterne tilrettelgges sledes , at man i hjere grad vurderer , hvilke foranstaltninger der skal trffes .
For det tredje skal der foretages en klarere definition af , under hvilke omstndigheder fllesskabslovgivningen skal suppleres af en anden form for indsats ssom selvregulering eller den bne samordningsmetode . For det fjerde har Kommissionen til hensigt at koncentrere sin indsats p de omrder , der virkelig krver , at Kommissionen ptager sig sit politiske ansvar .
De andre aktiviteter br overlades til EU ' s agenturer , hvis rolle og opgaver vi br uddybe yderligere .
For det femte foreslr vi , at Kommissionen styrker sin rolle som tilsynsfrende med fllesskabsrettens korrekte anvendelse i medlemsstaterne .
Dette aspekt er en kilde til alvorlig bekymring , eftersom fllesskabsrettens gennemfrelse er skufffende .
<P>
Det direkte ansvar for EU-lovgivningens ineffektivitet og upopularitet falder for en stor dels vedkommende tilbage p medlemsstaterne .
For at rette op p denne situation foreslr vi i hvidbogen , at der anvendes forordninger i stedet for direktiver i mange af de tilflde , hvor dette instrument viser sig at vre mere velegnet .
<P>
Det str dog fast , at vores primre rets klarhed i hj grad afhnger af Rdets arbejde - og af Parlamentets arbejde , sfremt der er tale om den flles beslutningsprocedure .
<P>
Derfor skal vi nu , hvor udvidelsen str for dren , gre fllesskabsretten s god som muligt og srge for , at den anvendes p en korrekt og effektiv mde .
<P>




I sin hvidbog gr Kommissionen klart rede for de initiativer , som vi vil tage for at bringe orden i eget hus .

Vi hber , at dette fr de andre institutioner og medlemsstaterne til hurtigt at gre det samme .
<P>
Den tredje og sidste ndring tager sigte p at gre institutionernes rolle- og ansvarsfordeling mere forstelig ved , at vi koncentrerer os om de vigtige politiske opgaver .
<P>
Traktaten er blevet tungere som flge af nogle former for institutionel praksis , der har ndret stifternes projekt og skabt forvirring omkring det . I den nuvrende traktat - hvis den anvendes korrekt - skelnes der klart mellem Parlamentets , Rdets , Kommissionens , Domstolens og de andre institutioners rolle .
<P>
I praksis str borgerne dog over for nogle handlinger , der skaber uklarhed omkring denne tydelige rollefordeling .
De forstr ikke lngere , hvem der stiller forslag , trffer beslutninger og kontrollerer . Og de forstr endnu mindre , hvilken institution der har ansvaret for de enkelte handlinger , det vil sige om det er EU-institutionernes eller medlemsstaternes ansvar .
<P>
Det er ndvendigt med en hurtig og beslutsom indsats for at rde bod p denne situation , og for at kunne gre dette behver vi ikke umiddelbart at ndre traktaten .
<P>
Hvis vi skal koncentrere os om de vigtige opgaver , sdan som det anbefales i vores hvidbog , indebrer det en omformulering af EU-politikkerne og sledes en ny tilrettelggelse af den mde , som de tre institutioner - Rdet , Parlamentet og Kommissionen - arbejder og samarbejder p .
<P>
Komitologien er det vsentligste eksempel p systemets skvhed . Den lovgivende magt , Rdet , bliver til en udvende magt , hvorimod Parlamentet , som ogs er en lovgivende magt , er udelukket fra denne fase .
Kommissionen , som reprsenterer den udvende magt , skal drfte detaljerne med den lovgivende magt , men uden at man fra Rdets side ptager sig det heraf flgende politiske ansvar , eftersom det i virkeligheden er de nationale myndigheder - det vil sige medlemsstaterne direkte - der deltager i ekspertmderne .
<P>

Det er derfor ndvendigt med nogle enkle bestemmelser , s Rdet og Parlamentet p lige fod fr mulighed for at kontrollere , hvad Kommissionen laver , og sledes for at sikre sig , at den holder sig til de principper og politiske retningslinjer , som den lovgivende magt har vedtaget .
<P>
EU ' s vigtige politiske prioriteringer skal drftes og komme til udtryk p formelle og jvnlige politiske mder , f.eks. p Det Europiske Rds mder , i forbindelse med kommissionsformandens rlige tale i Europa-Parlamentet om situationen i EU og p andre formelle og politiske mder .
<P>
Dette leder mig hen p sprgsmlet om , hvordan vi kan forbedre Kommissionens , Rdets og Parlamentets samlede indsats . Den strste hindring for en klar formulering af politikkerne er Ministerrdets uigennemsigtige arbejdsmetode og dets stadig strre vanskeligheder - ikke mindst p Rdet ( almindelige anliggender ) - med at n til enighed om de enkelte omrder fr afholdelsen af Det Europiske Rd .
<P>
Der kan og skal gres meget for at forbedre EU ' s styreformer i den forbindelse , og her er det ikke ndvendigt at ndre traktaterne .
Dette er ganske enkelt , hvad vores forslag gr ud p , men det er en gennemgribende ndring .
<P>
Mine damer og herrer , ogs Europa-Parlamentet skal efter min mening koncentrere sig om sine vsentlige opgaver . Disse opgaver kommer navnlig til udtryk med styrkelsen af Parlamentets rolle som beslutningstager og dets rolle med at kontrollere politikkernes gennemfrelse og det store ansvar p budgetomrdet .
<P>
I hvidbogen foresls det - p en meget respektfuld mde , men ogs p en meget beslutsom mde - at Europa-Parlamentet " gr bort fra som nu at lgge vgt p detaljeret regnskabsaflggelse til fordel for en mere politik-orienteret kontrol baseret p politiske mlstninger . " Som traktatens vogter er det min pligt at angive denne retningslinje .
Det er dog ikke min , men Deres opgave at beslutte , hvilke organisatoriske ndringer der er ndvendige .
<P>
Endelig br der foretages nogle ndringer af de tre institutioners mde at samarbejde p .
Det br glde for alle institutionerne , at de skal vende tilbage til deres egne vsentlige opgaver . Vi skal skabe strre klarhed omkring , hvem der er ansvarlig for de forskellige lovgivningsmssige og udvende opgaver .
<P>
Mine damer og herrer , EU har i lang tid vret mere end blot et fllesmarked . EU er blevet en politisk enhed , og det ved Europas borgere godt .
Det fr vi alle sammen et meget konkret bevis p om nogle f uger , nr vi fr euromnter og -sedler mellem hnderne , og nr disse mnter og sedler kommer til at ligge i vores lommer .
<P>
De europiske borgere nsker , at Unionen bliver deres Union .
Det betyder , at der skal skabes et tillidsforhold mellem borgerne og institutionerne , og at der ligeledes skal skabes et tillidsforhold mellem medlemsstaterne og til medlemsstaterne . At genskabe tilliden mellem EU og dets borgere betyder ogs , at borgerne skal have et klart billede af de forskellige institutioners mlstninger og befjelser .
<P>
Tiden er inde til at fre disse ambitise mlstninger ud i livet . Denne hvidbog er det frste bidrag til den komplekse proces , som vi straks skal g i gang med .
Sammen kan vi styrke det europiske projekt og give det en fuldendt , gennemsigtig og velovervejet demokratisk model som grundlag .
<P>

Jeg appellerer til Dem om , at vi ikke lader denne lejlighed g fra os .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Jeg takker formanden for Kommissionen .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Fru formand , tillad , at jeg indleder med at lyknske hr . Prodi bde med hvidbogen og med hans indlg her i dag .
<P>
Jeg mener , at de 40 sider i denne hvidbog er 40 ttskrevne sider fyldt med overvejelser og forslag .
Men jeg mener ogs , at hans indlg var fremragende , kortfattet og fyldt med ider og visioner , og derfor vil jeg lyknske ham p vegne af min gruppe .
<P>
Jeg mener ligeledes , at han har ramt rigtigt med sin mde at forelgge hvidbogen p .
Han har gjort det med beskedenhed , og det tjener ham til re .
Hvidbogen er et udgangspunkt .
Det er blot en tekst , som kan give anledning til overvejelser , og nu m vi bede vores medborgere om at tage del i disse overvejelser , om at fremkomme med ider og fremsende forslag .
<P>
Jeg tror , at alle i Parlamentet kan vre enige i analysen af situationen , at vi alle sprger os selv om , hvad der sker med EU , og hvorfor vores borgere af og til mangler tillid .
Det fremgr efter min mening tydeligt af hvidbogen : Fordelene ved EU er generelle , og de mrkes mange gange ikke . Ulemperne er derimod mrkbare .
Jeg husker den virkning , det havde i mit land , da de franske landmnd vltede nogle lastbiler med jordbr .
Det skete altid p samme rstid , i en bestemt uge , og det var bare en meget prcis begivenhed .
Men det skabte en enorm antipati mod EU : " Nr EU ikke bekymrer sig om os , er vi unskede " .
Det hrte op takket vre bl.a. Europa-Kommissionen .
Det ved spanierne , eller mange af dem , givetvis ikke .
<P>
Jeg mener , at vores strste problem er , at vi er europere uden at vide det , og i denne pdagogiske iver efter at forklare , hvad Europa er , og hvad EU tjener til , spiller denne hvidbog uden tvivl en vigtig rolle .
<P>
Den anden id , som jeg vil nvne p vegne af min gruppe , er , at det i denne hvidbog fremhves , hvor originalt det system , som har fungeret i de sidste 50 r , er .
Og desuden argumenteres der for , at det system , vi kalder fllesskabsmetoden , skal fortstte , og ingen gr nar ad det .
I dag har jeg med fornjelse hrt kommissionsformand Prodi sige , at ligevgten mellem institutionerne skal bevares , for det er det vigtigste for mig .
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti , som altid stdigt har holdt fast ved , at Europa-Kommissionen skal have monopol p lovgivningsinitiativet , mener , at det er meget positivt , at et lovgivningsinitiativ udformes i samarbejde med mange flere aktrer : det skaldte civile samfund , lokale og regionale myndigheder , navnlig hvis det sker under hensyntagen til det , som hr . Prodi sagde om ikke p nogen mde at ndre ligevgten mellem institutionerne og heller ikke medlemsstaternes forfatningsmssige orden .
<P>
Parlamentet vil naturligvis ogs bidrage med ider .
Og det gr det gennem Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hvis ordfrer p omrdet vil vre fru Kaufmann , og det gr det ogs p alle de omrder , som til sidst vil blive forenet med denne overvejelse fra Kommissionen , som hr . Prodi selv kaldte den tredje overvejelse , nemlig den , der vil blive inddraget i debatten under regeringskonferencen i 2004 .
<P>
Denne hvidbog er meget vigtig , for vi er midt i den forfatningsgivende historiske proces for EU , og den proces er allerede get i gang med erklring 23 fra Nice .
Jeg er sikker p , at kommissr Barniers tilstedevrelse skyldes det .
Og derfor vil dette vre endnu et element i den visionsproces , som er vigtig og ndvendig , nr Europa forbereder sig p euroen , p udvidelsen og p at diskutere , hvad europerne nsker .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , rede kommissrer , kre kolleger , meget af det , der er sagt i dag , hr. formand , kan jeg p min gruppes vegne tilslutte mig .
Jeg undrer mig blot over , hvorfor det ikke fremgik s tydeligt af hvidbogen , det , De fremlagde , desvrre p et tidspunkt , hvor vi ikke umiddelbart kunne debattere det .
Netop en hvidbog om de europiske styreformer burde da virkelig frst fremlgges for Parlamentet .
<P>
De har sagt , hr. formand , at Parlamentet er reprsentant for befolkningen i Unionen .
Det er sandt .
Men nr jeg ser hvidbogen , kan jeg nsten ikke finde denne stning , i hvert fald ikke p den fornemste og indledende plads , hvor den hrer hjemme .
Det nvner jeg ikke kun , fordi vi nsker at fremhve os selv , men derimod fordi man ikke skal udbrede den illusion , som mange i ngo ' erne har , nemlig at dialogen med det civile samfund p en mde kan erstatte den parlamentarisk demokratiske proces .
Nej , det kan den ikke , men den kan , den skal , den br supplere den .
Det er et vigtigt aspekt .
<P>
Dermed kommer jeg til det nste punkt .
Ja , vi er i vores gruppe for en forstrket hring af det civile samfund , hvad man s end synes om dette begreb .
Jeg undrer mig blot , hr. formand , om Kommissionen har de personalemssige ressourcer til det omfang , som De nvner her .
De siger i hvert fald ikke , hvordan De vil stte det i vrk .
Dernst nvner De nsten heller ikke noget om , hvordan det skal ske i fllesskab med Parlamentet .
Jo , De nvner , at Parlamentet ogs allerede har pbegyndt denne proces , det er sandt .
Vi skal ogs styrke den .
Men i fllesskab skal vi beskftige os med de ting , som De ogs har sagt det i dag , for borgerne oplever EU og ikke s meget de enkelte institutioner .
Jeg vil derfor bede Dem om at komme med forslag til , hvordan De har forestillet Dem , at denne dialog kan fres i fllesskab , effektivt og realiserbart . For den mde , den skildres p , medfrer , at der gr inflation i hringsprocedurerne , hvilket er i modstrid med det princip om effektivitet , som De jo ogs gr ind for .
Men vi er parate til at g i nrmere dialog med Dem om dette .
<P>
<P>
Dernst uddelegeringen af beslutninger - jeg giver Dem ret , hr. formand , et parlament ville vre dumt , hvis det nskede at trffe alle detaljerede beslutninger og lave alle reguleringer selv .
Hvordan ser det ud med den call back- eller fall back-holdning , som Parlamentet altid forlanger ?
Det siger De ikke noget om i Deres hvidbog .
Er De for , eller er De imod ?
De nrer vel ikke den illusion , at Europa-Parlamentet vil stemme for uddelegering af reguleringsopgaver og kompetencer , uden at vi har mulighed for at tilbagekalde dem , hvis det gr galt ?
Netop i forbindelse med Lamfalussys betnkning har vi ikke gode erfaringer .
Den ene eller den anden kommissr - det vil jeg ikke komme nrmere ind p - gik ikke ind for denne procedure med hring af Parlamentet , selv i tilflde af uddelegering . Derfor er vi skeptiske og mistroiske .
Ikke fordi vi afviser det , men fordi vi i jeblikket endnu ikke er i stand til at bifalde Kommissionens praksis .
<P>
Hr. formand , De vender i Deres hvidbog flere gange tilbage til de centrale opgaver , til fokus p de centrale opgaver .
Heller ikke dette definerer De - centrale opgaver fra hvornr ?
Kommissionens og EU ' s centrale opgaver for 20 r siden er dog anderledes end i dag og vil ogs se anderledes ud i fremtiden .
I forbindelse med mange af Kommissionen forslag i dag sprger jeg mig selv , om det virkelig er EU ' s centrale opgave .
P andre omrder - tnk f.eks. p omrderne asyl , migration osv. kommer der nye opgaver .
At tnke tilbage og sige , vi skal vende tilbage til fortidens centrale opgaver , kan vel ikke vre en fremtidsorienteret politik .
Jeg giver Dem dog ret , og jeg ville nske , at Kommissionen ville definere , hvad den anser som centrale opgaver i fremtiden , for de nste 10 r . For det er en jeblikkets beslutning .
Det nsker vi at diskutere med Rdet og Kommissionen . Faststtelsen af en agenda , definitionen af politiske prioriteter r for r er ikke kun en opgave for Rdet og Kommissionen , men derimod naturligvis ogs en opgave for Parlamentet .
<P>
Hermed har jeg nvnt de kritiske punkter .
Der er ikke tid til de andre synspunkter , men jeg tror , De vil f mere af den skuffe , nr vi nvner vores kritikpunkter , men vi tilbyder Dem ogs at indg i en dialog med Dem de nste par mneder for at opn et flles resultat .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Fru formand , denne interne hvidbog er meget mere vrd end alle de taler , som for nylig er blevet holdt af nationale ledere som et spil for galleriet , fordi den kombinerer et klart ml med en betydelig grad af selvkritik .
Kommissionsformand Prodi har henledt opmrksomheden p det paradoks , at folk nsker , at Unionen skal gre mere inden for flere omrder , men de nrer stadig mistillid til systemet .
Kommissionen har derfor ganske ret , nr den fokuserer p at forbedre sin reprsentative kapacitet , navnlig p det retsaktforberedende stadium .
Jeg ser ogs gerne , at der bliver lagt stor vgt p at forbedre fasen , efter at en retsakt er blevet til ved p mere tt hold at overvge den mde , hvorp europiske politikker bliver ivrksat ude i marken .
<P>
Min gruppe bifalder den vgt , Kommissionen lgger p decentraliseret administration og p en styrket rolle til regionerne .
Den europiske region spiller en meget vigtig rolle som et mellemled mellem borgeren og de overstatslige myndigheder .
Vi bemrker os ogs den venlige hentydning om , at Parlamentet tilfrer det europiske system sine egne vlgeres synspunkter .
Hvad vi ellers er ude p , er jeg ikke helt sikker p .
Men det sted , hvor vi nsker at gre dette , er det nye konvent , som vi har tillid til vil blive etableret i Laaken , et koncept , som mrkeligt nok ikke bliver nvnt en eneste gang i hele hvidbogen .
<P>
Er hr . Prodi enig i , at hvidbogen vil vre et meget fornuftigt bidrag til dette konvents arbejde ?
Vil han prcis fortlle os , hvordan han ser en videreudvikling af arbejdet med hvidbogen passe ind med konventet ?
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , der er kommet mange gode ting med i Deres hvidbog , men vi er skuffede , fordi det ikke er blevet til det vigtige dokument , som vi faktisk forventede efter Deres lfter .
Det er vanskeligt at finde konkrete specificeringer i den igangvrende reform af Kommissionen , i erklringerne fra Nice om Unionens fremtid og den nye regeringskonference .
Vi leder efter betydningen .
Er det mske sdan , at meningsforskelle inden for Kommissionen og pres fra en rkke medlemsstater har frt til , at hvidbogens rkkevidde er blevet indskrnket ?
<P>
Vi er ogs tilhngere af et strre engagement fra det samfundsmssige midterfelt .
Det er positivt .
Som demokrater er vi imidlertid bekymrede med hensyn til kapitlerne om en bedre politik og lovgivning og om orienteringen af de politiske linjer og institutionerne .
Vi lgger stor vgt p den institutionelle balance .
Det har andre talere allerede behandlet , f.eks. med hensyn til flgevirkningerne for Parlamentets kompetence og rolle ved en strre anvendelse af soft law-midler .
<P>
Vil der endvidere vre tilstrkkelig kontrol med de lovede nye lovgivende organer og de foreslede eksterne udvende organer ?
Vi har endnu ikke glemt historien med Kontoret for Faglig Bistand , og det har De forhbentlig heller ikke .
<P>
Vi er positive over for forslaget om at give Rdet og Parlamentet samme rolle med hensyn til tilsynet med den mde , som Kommissionen lser sin udvende opgave p .
<P>
Men der er andre bekymringer .
Som regionalist m jeg sige , at betydningen af regionen sgar er blevet indskrnket .
Her skal man lede lnge efter bottom up governance .
Multi level governance , hvor alle forvaltningsniveauerne er involverede , - hvilket Duff ogs spurgte om - nvnes der ikke noget om .
Meningsforskellene inden for Kommissionen har tilsyneladende frt til , at regionernes engagement i den endelige beslutningstagning blev fjernet .
Kommissionen begrnser sig til en mere systematisk dialog med europiske og nationale foreninger af regionale og lokale myndigheder p et tidligt stadium i beslutningstagningen .
<P>
I modstning til udkastet til hvidbogen og til betnkningen fra Kommissionens forberedende arbejdsgruppe 4 C differentieres det regionale engagement ikke mere alt efter type medlemsstat , enhedsstat , decentraliseret , regionaliseret eller fderal .
Det bevirker et tilbageskridt sammenlignet med de nuvrende grundlovskompetencer , som en rkke regioner allerede har i visse medlemsstater , f.eks. i Belgien .
De kan forestille Dem , at der i vores regioner ikke vil vre stor sttte til den her skitserede governance .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , det er nu godt halvandet r siden , at De , hr . Prodi , erklrede reformen af EU ' s styreformer for et af Kommissionens fire strategiske ml .
Det er al re vrd , hvis De ligesom tidligere kommissionsformnd vil give Deres Kommission et personligt varemrke .
Deres mlstning om endelig at tage initiativer til at mindske klften mellem Unionen og borgerne sttter jeg fuldt ud .
Det gr det store flertal vel her i Parlamentet .
Vi deler jo i sidste ende nsket om , at borgernes Europa ikke forbliver et slogan , men derimod en realitet .
<P>
Med al respekt for Deres mlstning , hr. kommissionsformand , m jeg helt rligt sige , at jeg alligevel er skuffet over det , som nu foreligger .
Jeg har udleveret hvidbogen til en rkke borgere og spurgt dem , hvad de mener om den .
Ved De , hvad der frst og fremmest var problemet ?
Det var , at der overhovedet ikke var nogen , der forstod , hvad der stod i den over 40 sider lange tekst .
Det er da lutter EU-kaudervlsk , blev der svaret .
Hvordan , sprger jeg mig selv , skal den klft dog forsvinde , hvis sproget ikke engang nr ud til de egentlige modtagere ?
<P>
Ja , hvidbogen indeholder positive tiltag , f.eks. til en styrkelse af konomi- og Socialudvalget , Regionsudvalget eller den styrkede hring af det civile samfund .
Alligevel vil jeg i denne forbindelse kort opridse et par kritiske sprgsml .
<P>
Det grundlggende politiske problem i hvidbogen viser sig efter min mening allerede i begyndelsen .
Der str , at mennesker finder Unionen uegnet til at handle , hvor der skal handles , f.eks. i forbindelse med arbejdslsheden .
Denne problemanalyse er jo ganske enkelt ikke sand .
Borgerne finder ikke Unionen uegnet , de oplever tvrtimod hver dag , at Unionen og dens medlemsstater viser sig som vrende uegnede . Hr .
Prodi , De har med rette netop sagt , at vi , nr vi taler om styreformer , i virkeligheden taler om demokrati .
Ja , her i Parlamentet og i dag har De nvnt problemet om demokratiseringen i EU , men hvorfor er der kun sm spor af dette i selve hvidbogen ?
<P>
Endnu et par ord om traktatndringen .
I hvidbogen faststtes en hringsfase frem til marts 2002 .
Efter yderligere seks mneder skal de endegyldige forslag derefter foreligge .
Jeg finder det en anelse absurd at modtage forslag nste efterr , som er lavet p grundlag af de eksisterende traktater , hvis der p dette tidspunkt allerede har vret arbejdet intensivt i ni mneder og forhbentligt i fllesskab p ndringen af disse traktater .
Den undladelse af traktatndringer , som de har formuleret , holder efter min mening ikke , helt bortset fra , at De selv foreslr traktatndringer i hvidbogen .
<P>
Alt i alt , hr. kommissionsformand , ogs p baggrund af mine kollegers taler , ser jeg et udtalt behov for diskussion , og jeg tilbyder ogs i denne forbindelse personligt og p Parlamentets vegne at samarbejde i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand for Kommissionen , p vores flles sprog eksisterer ordet governance - styreform - ikke , og det gr det sandsynligvis heller ikke p de andre europiske sprog .
Man kan sige , at det er symptomatisk - ikke bare p grund af den sprogstrid , der har vret her i sommer - at Kommissionen , som vil gre den strst mulige indsats for at skabe benhed udadtil , gennemsigtighed og ansvar over for den brede offentlighed , netop her i sommer vlger at vedtage et dokument med en uoversttelig titel .
<P>
Der var andre termer til rdighed , som godt kan oversttes , og som ikke mindst er forstelige , ikke kun set ud fra et sprogligt synspunkt . Her tnker jeg p retsstat - rule of law - befjelsesdeling , indgende udvikling af fllesskabsmekanismerne , demokratisering af traktaterne , EU-forfatning , retssikkerhed osv .
De valgte praktisk taget at lade vre med at bruge nogen af disse sjler , der anvendes i medlemsstaterne . Til gengld mangler disse sjler i hj grad i EU-systemet .
Jeg hber ikke , at denne governance bliver en slags materiel , liberal og kompromissgende forfatning efter den italienske model . I vores land ved vi nemlig udmrket , at dette er sket med den italienske forfatning .
<P>
Hr. formand , det civile samfund er f.eks. det samfund , der satte Israel i gabestok i Durban , hvilket fik lande , der har udvist en ansvarsflelse , som jeg ikke mener , at EU har udvist , til at forlade denne konference .
Jeg ved ikke , om dette er det civile samfund , De tnker p , men det bekymrer mig lidt , for sdan som hr . Swoboda sagde , holdt De en meget proparlamentarisk tale i dag , men jeg kan ikke se , at der er s mange henvisninger til Parlamentet i teksten !
<P>
Det er netop , fordi jeg gerne vil have en strk og kompetent Kommission , at jeg holder denne tale .
Jeg hber nemlig ikke , at Kommissionen bliver en eller andens informationskontor eller i bedste fald myndighed .
<P>
S fat mod , hr. formand , Efter min mening er denne tekst ikke nok .
Hvis der skal ske nogle store fremskridt i EU , er det ndvendigt , at retsstaten og retssikkerheden er nvnt i dette dokument , der er utiltrkkeligt p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=151 NAME="Bonde">
Fru formand , jeg vil ogs gerne takke Kommissionen for en god analyse i " Governance " -papiret .
Rapporten er somme steder s kritisk , at jeg kunne have skrevet den selv .
Men jeg savner den tilhrende liste med konkrete , prcise og forpligtende forslag , som vil bne lovgivningsprocessen for borgerne .
<P>
I Italien har Prodi et godt forslag om at nvne , hvem der har vret konsulteret .
Der er tale om en liste , som br ledsage ethvert lovforslag , over hvem der har vret hrt , og alle hringssvar br vre tilgngelige p internettet .
Prodi har ogs et andet forslag om at foretrkke forordninger frem for direktiver .
Det er stik imod tidens krav om decentralisering .
Der er tvrtimod brug for strre frihed i landene til at gennemfre direktiver - jordbr behver ikke have samme strrelse i Italien som i Finland .
<P>
Der nvnes i papiret meget om flere konsultationer , men det virker , som om man gr efter at skabe strre tilslutning til Kommissionens forslag .
Det er " oppefra og nedefter " . Jeg savner et rigtigt demokratibegreb , hvor man starter nedefra .
Hvad gr over grnserne ?
Hvad kan vi ikke styre selv ?
Hvor nsker vi , at Kommissionen skal komme med forslag ?
Prodi taler altid smukt om benhed , men han har ogs en afdeling for afslag for aktindsigt .
Kunne Kommissionen ikke fusionere afdelingen for afslag for aktindsigt med afdelingen for smukke ord om benhed og nedlgge enten den ene eller den anden afdeling ?
Jeg har f.eks. stadig ikke fet en fuldstndig oversigt over dem , der har vret konsulteret i de 1.500 komiter og arbejdsgrupper , som eksisterer i dag .
De , der sidder bag ved Prodi , leverer ikke varen .
Det virker , som om ogs Prodi er blevet fanget i sit eget fort .
M jeg ikke foresl , at Prodi udsteder sine lfter om benhed som en forordning , der i alle led binder dem , som sidder bagved .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand for Kommissionen , indfrelsen af Deres hvidbog om reformen af EU ' s styreformer rejser netop det problem , som blev illustreret ved det negative resultat af den irske folkeafstemning , nemlig borgernes faldende tillid .
Men vrktjerne er ekstremt svage .
Den bedste styreform ville vre strre gennemsigtighed , flere hringer , bedre kommunikation , strre indflydelse , en mere ben koordineringsmetode osv .
Sagt med t ord , hr. formand , er ovennvnte adfrdsndringer noget , som man nok kunne nske sig af de europiske institutioner , men som vil have en marginal virkning , hvis de ikke indgr i en omfattende ndring af magtstrukturerne i den institutionelle balance .
Borgerne mener , og det gr vi ogs , at visse problemer ville blive lst bedst ved et bedre europisk samarbejde , men samtidig knytter de massivt og vedholdende strst legitimitet til den nationale ramme .
Under disse omstndigheder er konklusionen meget enkel , nemlig at vi for at styrke legitimiteten i det europiske samarbejde og for at genskabe kontakten til borgerne skal give nationerne langt strre vgt og give dem en langt mere synlig plads i den europiske beslutningsproces .
Det er den grundlggende betingelse for et sandt demokrati , et ord , som man i vrigt praktisk talt ikke finder , hr. formand , i denne hvidbog .
Resten er blot en sludder for en sladder .
Hvordan kan det f.eks. vre , at man i Deres hvidbog finder udtalelser om de regionale og lokale niveauers indflydelse p europisk politik , om decentraliseret ledelse og samregulering med diverse og i vrigt unavngivne organisationer , og hvordan kan det vre , at man intet finder om de nationale parlamenters essentielle rolle i den europiske beslutningsproces ?
Jeg forstr godt , hr. formand , at De ikke i Deres stilling kan lse dette problem , men hvidbogen kunne i det mindste rejse sprgsmlet .
Deres nske om en bedre kommunikation er spildt , hvis de europiske politikker ikke udgr fra de nationale demokratier .
<SPEAKER ID=153 NAME="Prodi">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke alle talerne for deres meget nyttige bidrag til denne debat , som er starten p en mere dybtgende analyse .
Jeg vil sledes gerne komme ind p nogle grundlggende punkter og p udgangspunkterne for dette dokument , s vi senere kan samarbejde om at forbedre og frdiggre det .
<P>
Vi har nemlig beskrevet et forlb i dette dokument , men det er et forelbigt forslag . Der vil fortsat finde drftelser sted , og frst i en senere fase nr vi frem til det endelige dokument .
Derfor tog og tager jeg med glde imod den kritik , der fremsttes , for det er et forelbigt forslag , som ikke bliver endeligt , fr alle har givet deres bidrag .
<P>
Det andet punkt er sproget , navnet og alle den slags aspekter .
De har selvflgelig ret , men jeg m rligt talt sige , at jeg har lst virkelig mange nationale love , og at jeg ogs har forsgt at lave mange nationale love .
Kan De nvne bare n , der er skrevet i et forsteligt sprog for den almindelige borger ?
De er alle skrevet i et srligt sprog .
Vi har gjort alt , hvad vi kunne for at tilpasse den , men det er selve begreberne , som ender med at vre et problem for den almindelige borger , fordi de er s tekniske .
Det er netop vores opgave at forklare og bygge broer , men vi kan ikke undlade at gre forslagene prcise .
<P>
Et af disse aspekter er problematikken omkring termen governance .
Jeg forstr udmrket , hvad hr . Dell ' Alba mener , men problemet er , at vi ikke kun bruger et sprog , for heldigvis - og det er vi stolte af - bruger vi 11 sprog , som fremover bliver til 20 sprog .
Derfor er vi ndt til at forsge at tilpasse os .
Den titel , som vi har givet hvidbogen , er ikke en titel , jeg er glad for , netop fordi man ikke kan finde t ord , nr man kigger i ordbogen .
Det hrer med til vores opgave at gre os s forstelige som muligt , selv om det ikke altid lykkes os at vre s prcise , som vi gerne ville .
<P>
Derefter er der forbindelserne til Parlamentet .
Min tale i dag havde ikke til forml at behage Parlamentet .
De ord , jeg sagde i dag om Parlamentets rolle og forholdet til ngo ' erne , det civile samfund og deres forskellige opgaver , er ord , som jeg bruger tit , som jeg har gentaget tusindvis af gange , og som jeg faktisk har forsgt at fre ud i livet i lbet af de sidste 18 mneder , nr det glder forbindelserne til Parlamentet .
Nr vores forbindelser s afgjort er mere effektive , mere praktiske , nemmere og mere bne , end de var fr , er det netop , fordi det nye EU efter min mening skal vre baseret p , at Parlamentet spiller en grundlggende rolle .
<P>
Endelig bebrejder man mig en del mangler , f.eks. nr det glder prciseringen af de lokale myndigheders rolle .
Jeg vil gerne minde om , at vi i hvidbogen begrnser os til en situation , der ikke indebrer en ndring af traktaterne .
S nr man beder mig om en ndring af befjelserne , falder dette ikke inden for hvidbogens omrde .
Vi skal gre denne meget store indsats for at tilpasse vores handlinger bedst muligt til de opgaver , vi har , men uden at ndre traktaterne .
<P>
Herefter - nemlig i anden fase , som er en selvstndig fase - prsenterer vi forslagene til topmdet i Laeken . I tredje fase giver vi et aktivt bidrag , og vi skal samarbejde om institutionsreformerne .
<P>
I betragtning af de beslutninger , der blev truffet i Nice , var vi ndt til at notere os dette og flge en metode , der tager hensyn til de ndvendige ndringer .
De skal dog huske , at demokrati ikke kun bygger p regler , men ogs p praksis .
Efter min mening - og det fremgik bde af min tale og af Deres indlg - er det muligt at forbedre vores arbejdsmetode uden at ndre lovgivningen .
Jeg er derfor af den opfattelse , at vi br samarbejde om dette .
<P>
Der var nogle specifikke punkter i debatten , som efter min mening er af srlig betydning .
Man var inde p sprgsmlet om uddelegeringen af befjelser til Kommissionen .
Kommissionen - og det er i trd med det , jeg sagde om den undrede lovgivning - krver ikke flere befjelser , men nsker at tilrettelgge sit arbejde p en mere gennemsigtig og effektiv mde og g tilbage til det forlb , der er beskrevet i EU-traktaterne , hvor institutionerne er organiseret sledes , at Rdet og Parlamentet beslutter , Kommissionen gennemfrer - dog ikke de tekniske detaljer - og Parlamentet kontrollerer .
I sidste ende kommer Kommissionen sikkert til at lave mindre , end den gr i dag , men man undgr den forvirrende del af den komitologiske praksis , som forlnger processerne og absolut ikke skaber klarhed omkring , hvad der er vores rolle , og hvad der er Deres rolle .
Dette er bde i Parlamentets og Kommissionens interesse , for vi har begge problemer med denne praksis , og vi er begge utilfredse .
Det , som vi fortller hinanden , nr vi taler sammen om denne proces ' utilstrkkelighed , skal vi sledes ogs sige her i Parlamentet , s vi kan rde bod p det .
<P>
Man kritiserede ligeledes de lokale myndigheders direkte ansvar i beslutningsprocessen .
Vi skal huske , at dette ikke er muligt , selv om vores grundlag er decentralisering og subsidiaritet . Vores mlstning er , at vi p en gennemsigtig og organiseret mde skal tage hjde for synspunkterne hos dem , der i den sidste ende anvender og gennemfrer de flles politikker , og det med respekt for den enkelte medlemsstats institutionsstruktur .
Vi kan ikke blande os i medlemsstaternes egen tilrettelggelse .
De fastlgger selv , hvilken rolle mderne skal have , og de fastlgger selv deres institutionssystem . Hvis vi blandede os i det , ville det vre en krnkelse , og det ville ikke mindst vre i modstrid med subsidiaritetsprincippet , som vi overholder fuldt og fast .
<P>
Jeg vil gerne meget kort komme ind p nogle af hr . Swobodas kritikpunkter , for han berrte nogle aspekter , som det er ndvendigt at tage op .
Et af disse punkter virker mske banalt , nemlig hringen , det civile samfund og ressourcerne .
Jeg tror ikke , at der er tale om enorme ressourcer , men det er klart , at det med hensyn til dette emne netop er Parlamentet , der skal udtale sig under sin forhandling og give sit samtykke til , at vi fr de ressourcer , vi har brug for .
Vi har ganske vist ikke foretaget nogen beregninger i denne fase , men jeg tror , at der er tale om beskedne belb . Dette er dog netop et af de emner , som vi skal drfte i fllesskab , eftersom det er Parlamentet , der er budgetmyndigheden .
<P>
Et andet punkt er uddelegeringen af befjelser og agenturer .
Der er tale om befjelser i forbindelse med praktiske og tekniske aktiviteter og ikke om politiske befjelser .
Det er nemlig ikke muligt at uddelegere sdanne befjelser , eftersom det er de institutionelle myndigheders ansvar .
<P>
Endelig var hr . Swoboda inde p et andet og meget vigtigt sprgsml , nemlig at vi skal drfte , hvilke grundlggende opgaver og politiske prioriteringer Kommissionen skal have .
Jeg vil gerne gentage , at Kommissionen har lovet - det var ikke tilfldigt , at jeg nvnte dette som en af de rlige forpligtelser - at fortlle Parlamentet om sine politiske prioriteringer hvert r .
Det er den praksis , som vi har planlagt og foreslet , og som vi efter min mening skal flge nje , s vi hvert r - sdan som det er tilfldet med de mest demokratiske og gennemsigtige regeringsorganer - kan informere Parlamentet om de politiske prioriteringer , og s disse prioriteringer kan blive drftet i Parlamentet .
<P>
P den ene side er denne hvidbog derfor efter min mening virkelig et nyt og strkt forsg p at gre fremskridt med hensyn til demokrati og gennemsigtighed . P den anden side er der stadig nogle uklare aspekter i den , men det er , fordi det er et forslag , som vi ikke kunne prsentere i endelig udgave i dag , eftersom vi skal samarbejde om at finpudse og frdiggre det .
Der er tale om nogle rammer og om et udkast , og jeg vil gerne takke Dem for den kritik , jeg har fet i dag , for jeg er sikker p , at den vil vre til stor nytte for vores arbejde fremover .
<P>
I min tak til Dem vil jeg blot slutte af med at sige , at vi netop skal betragte alt dette som en del af de tre trin i den store EU-reform , vi har planlagt , og som vil blive gennemfrt i de nste tre r .
Frst skal vi omstrukturere vores interne arbejdsmetode .
Herefter skal vi hjlpe hinanden med at planlgge , hvordan vi skal tilrettelgge institutionernes store reformproces , hvorefter der er topmde i Laeken . Og til sidst skal vi finde ud af , hvordan institutionernes reformproces skal gennemfres .
<P>
Jeg tror , vi med denne indsats i dag er godt forberedt p at tage de nste to skridt .
Jeg vil gerne takke Dem for , at vi i dag indleder et samarbejde om dette emne , et samarbejde , der kommer til at vare nsten et r , nemlig indtil vi prsenterer denne hvidbog i endelig udgave , og indtil den bliver vores selvreguleringsinstrument . Mske kan hr .
Dell ' Alba kalde den sdan . Den bliver sledes vores kodeks og regel , der gr det muligt for os at arbejde effektivt og g tilbage til tankegangen og bestemmelserne i traktaterne , nemlig de enkelte institutioners rolle i det arbejde , de skal udfre .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Tak til kommissionsformanden , de kolleger , som har talt , og dem , der har deltaget i forhandlingen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0332 / 2001 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=157 NAME="Gerard Collins">
Sprgsml nr . 37 af ( H-0602 / 01 ) :
<P>
Om : Det store potentiale inden for affaldssektoren Der produceres i EU p rsbasis omkring 1,300 millioner t affald , og den samlede affaldsproduktion er i perioden 1995 til 1998 vokset med ca . 15 % .
Selv uden at medregne markedets potentiale efter udvidelsen udgr forvaltning af affald derfor et meget stort marked for medlemsstaterne . Hvilke nye initiativer agter Kommissionen at foresl for at fremhve dette marked , og hvordan kan de unge i Europa gres opmrksomme p nye beskftigelsesmuligheder inden for denne sektor ?
<SPEAKER ID=158 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , som hr . Collins s rigtigt udtrykker det , er affaldshndtering et kmpemssigt marked .
Ja , det er det strste marked inden for miljomrdet , der hvert r tegner sig for omkring 44 milliarder euro og 0,5-0,6 % af Fllesskabets BNP .
Desuden beskftiger virksomheder , hvis primre aktivitet er affaldshndtering , mellem 200.000 og 400.000 personer .
<P>
Hvad nye initiativer angr , er Kommissionen for nrvrende i gang med at udvikle flere , som vil fremhve affaldsmarkedets potentiale .
For det frste er der det sjette miljhandlingsprogram inden for affaldsomrdet . Det tager sigte p at afkoble degeneration af affald fra konomisk vkst .
Det bebudes heri , at Kommissionen vil fremkomme med temaopdelte strategier bde om bredygtig brug af ressourcer og om genvinding .
Den vil kaste et langsigtet blik p begge sprgsml .
<P>
Et af mlene med genvindingsstrategien vil vre at identificere politikker og instrumenter , der skal tilskynde til skabelse af markeder for genvundne materialer .
For det andet har Kommissionen ud over frnvnte temaopdelte strategier til hensigt at foresl lovgivningsinitiativer , hvor der ses p konkrete problemer ssom batterier og emballageaffald .
Sammen med lovgivning om elektronisk affald og udtjente kretjer skulle disse initiativer give affaldshndteringsmarkederne en yderligere indsprjtning .
<P>
Efter Det Europiske Rds mde i Gteborg er Kommissionen for det tredje i gang med at udarbejde en rapport om , hvordan miljteknologi kan fremme vkst og beskftigelse .
Den vil blive prsenteret ved Det Europiske Rds forrsmde nste r .
<P>
Endelig vil den integrerede produktpolitik tage sig af sprgsml om udformning , fremstilling , brug og bortskaffelse i forbindelse med et produkts hele livscyklus , og det vil derfor have en indvirkning p affaldsgenereringen .
Det er en udfordring at vise Europas unge potentialet for nye beskftigelsesmuligheder p dette marked .
Alle interessenter har helt bestemt en rolle at spille p alle niveauer .
Kommissionen kan spille sin rolle ved at bevare affaldshnteringssprgsmlene verst p Fllesskabets politiske dagsorden og levere information af hj kvalitet .
Men det er klart , at uddannelse henhrer under medlemsstaternes kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Jeg takker kommissren for hendes meget omfattende og hjst informative svar .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=161 NAME="Myrsini Zorba">
Sprgsml nr . 38 af ( H-0639 / 01 ) :
<P>
Om : Overtrdelse af konkurrencebestemmelserne i forbindelse med salget af digitale videodiske ( DVD ) P DVD-markedet findes der i Europa og i De Forenede Stater og i Japan to forskellige systemer med det resultat , at de europiske forbrugere ikke kan kbe DVD ' er fra lande i en anden region end deres egen , selv om priserne der er billigere , og selv om de der markedsfres hurtigere .
<P>
Den begrundelse , som de store virksomheder giver , er , at dette er en mde , hvorp man kan beskytte sig mod piratudgaver af produkterne .
Efter sprgsmlsstillerens opfattelse drejer det sig her helt klart om en overtrdelse af konkurrencebestemmelserne for det frie marked , hvilket er til skade for de europiske forbrugere . Iflge forlydende undersges dette sprgsml i Kommissionen .
<P>
Kommissionen bedes oplyse , hvilke resultater denne undersgelse har givet , og hvorledes den agter at imdeg denne overtrdelse af konkurrencebestemmelserne for DVD-markedet ?
<SPEAKER ID=162 NAME="Monti">
Som et direkte resultat af klager fra private borgere har Kommissionen i juni 2001 indledt en undersgelse af prisfaststtelsen og det regionale kodningssystem for DVD ' er .
Borgernes klager gik p , at priserne for DVD ' er var betydeligt hjere i Fllesskabet end i USA , og at en DVD kbt i USA p grund af det regionale kodningssystem for DVD ' er , hvor verden er opdelt i seks geografiske regioner , ikke kunne spilles p en DVD-afspiller i Fllesskabet .
<P>
De strre filmselskabers holdning er den , at hovedformlet med et sdant regionalt kodningssystem er at gre det muligt for dem at beskytte deres ophavsretligt beskyttede intellektuelle ejendomsret og det traditionelle mnster med at udsende deres film p forskellige tidspunkter i forskellige dele af verden samt at beskytte mod piratkopiering .
<P>
Kommissionen deler det rede medlems bekymring med hensyn til , om Fllesskabets forbrugere vil kunne lide under det regionale kodningssystem for DVD ' er .
Det forhindrer dem i at nyde gavn af et bredere udvalg af DVD-titler og af potentielt lavere priser .
Kommissionen er derfor i frd med at undersge , om det regionale kodningssystem for DVD ' er er i overensstemmelse med Fllesskabets konkurrenceregler .
I denne sammenhng er man i frd med at undersge alle aspekter i forbindelse med etableringen og den lbende operation af systemet .
Kommissionen er nu efter at have sendt foresprgsler om information til alle de virksomheder , der er berrt af systemet , ved at se p den frste sending materiale .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba">
Hr. kommissr , jeg vil blot gerne sprge Dem , om man ogs ser de samme fnomener ved andre produkter , alts om der ogs findes kodificeringer af andre produkter , for underholdningsindustrien er overordentlig flsom , idet der er stor konkurrence fra USA , og vi str svagt .
Vi er alle klar over situationen , men jeg ved , at konkurrencesprgsml ligger Dem dybt p sinde , og jeg er sikker p , at Deres undersgelse vil give resultater .
<SPEAKER ID=164 NAME="Monti">
Tak , fru Zorba , for denne opmuntring .
Vi har ikke oplysninger om andre produkter , der er omfattet af dette regionale kodningssystem .
I det mindste har vi ikke modtaget nogen klager om noget sdant andet end DVD-sagen , som vi er ved at foretage en undersgelse af , og som Deres sprgsml gr p .
Hvis vi havde beviser inden for andre omrder , ville vi som altid forsge at vre effektive med at implementere konkurrencereglerne .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=166 NAME="Roy Perry">
Sprgsml nr . 39 af ( H-0641 / 01 ) :
<P>
Om : Lloyd ' s anmodninger Er Kommissionen nu p baggrund af sine undersgelser i det forlbne r i stand til at sige , om direktiv 73 / 239 / EF om direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring er korrekt omsat og gennemfrt af Det Forenede Kongeriges regering ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Bolkestein">
Som flge af mange klager i forbindelse med en rkke andragender indbragt af EU-borgere for Parlamentets Udvalg for Andragender har Kommissionen vret i gang med meget omhyggeligt at undersge , om kravene i det frste direktiv om forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring er blevet korrekt omsat og gennemfrt , hvad angr den sammenslutning af assurandrer , der er kendt som Lloyd ' s .
<P>
Indtil dato er Kommissionen ude af stand til at bekrfte , om alle kravene i det frste direktiv om forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring er blevet overholdt for Lloyd ' s vedkommende .
Situationen er yderst kompleks .
Der er en rkke konkrete bestemmelser i direktivet vedrrende Lloyd ' s , som er klart afspejlet i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning .
<P>
Kommissionen sger at frdiggre sine undersgelser s hurtigt som muligt .
Disse undersgelser er nu meget nr frdiggrelse , hvorefter der vil blive truffet en beslutning enten for at afslutte sagen eller for at indlede formelle overtrdelsesprocedurer i henhold til artikel 226 .
Kommissionen vil informere Parlamentet om sin beslutning , s snart den er truffet .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Bolkestein for hans svar .
Jeg erkender , at han har gentaget , hvad han sagde i en meget fyldestgrende udtalelse til Udvalget for Andragender .
I juli mned informerede han Udvalget for Andragender om , at Kommissionen ville vre rede til at afgive sit svar i slutningen af sommeren .
Nr jeg ser ud ad vinduet fra salen her i dag , tnker jeg ved synet af den vedvarende regn , at vi er meget tt p sommerens afslutning .
Jeg gr ud fra , at jeg ikke vil f nogen klarere udtalelse end " s hurtigt som muligt " .
<P>
Kunne jeg mske f lov til at sprge hr . Bolkestein , om han er klar over Independent Insurances krak i Det Forenede Kongerige i de sidste mneder og den britiske regerings indledning af en undersgelse af forsikringsselskabet Equitable Life ?
Ser hans tjenestegrene p begge disse forsikringsvirksomheder for at sikre sig , at den britiske regering , hvad disse forsikringsselskaber angr , har anvendt de europiske forsikringsdirektiver korrekt ?
<SPEAKER ID=169 NAME="Bolkestein">
De sprgsml , som jeg er blevet stillet lige nu , er af dobbelt karakter .
Det frste sprgsml er nrmest af meteorologisk karakter .
Det ville vre absurd at bengte , at det regner udenfor .
Om dette er det samme som at sige , at sommeren er slut , er mske for tidligt at udtale sig om .
Jeg ved fra plidelig kilde , at sommeren normalt slutter omkring den 21. september , og Kommissionen strber stadig efter at overholde denne frist , selv om jeg m indrmme , at sagen er s kompleks , at det er ndvendigt med en grundig undersgelse ikke kun udfrt af MARKT-generaldirektoratet , men ogs af andre dele af Kommissionen .
Det kan godt vre , at det ikke er muligt at overholde denne frist njagtigt , men det medlem , der lige har talt , kan stole p , at jeg vil gre mit bedste for at prve at overholde den s godt som muligt , eftersom Kommissionen p den ene eller anden mde br trffe en beslutning snarest muligt .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml , som jeg blev stillet , har Kommissionen bemrket sig de to nvnte forsikringsvirksomheders meget uheldige krak .
Medlemmet vil vre klar over , at Lloyd ' s er et enestende tilflde .
Der findes ingen anden organisation i verden som den .
Jeg er derfor ikke meget for at skabe det indtryk , at det , der skete for de forsikringsvirksomheder , der er tale om , har nogen konkret forbindelse til Lloyd ' s-sagen .
Min tjenestegren er ved at undersge de to andre forsikringsselskabers krak .
Man er naturligvis interesseret .
Jeg har forsgt at flge med i pressen , selv om jeg ikke ved , om pressens rapporter er fyldestgrende .
De folk , der hjlper mig i forsikringssprgsml , har ogs fulgt med p tt hold , men m jeg forsikre medlemmet om , at vi har nok at gre med at se p selve Lloyd ' s-sagen .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Bolkestein , vi vil vente , til sommeren er forbi , som De har foreslet .
<P>
Anden del Sprgsml til Philippe Busquin
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=172 NAME="Brian Crowley">
Sprgsml nr . 40 af ( H-0606 / 01 ) :
<P>
Om : Udnyttelse af resultaterne af EU-stttet forskning I juni indgik Kommissionen og Den Europiske Investeringsbank en aftale om et styrket samarbejde med henblik p at fremme forskning og teknologisk innovation ved at tilbyde konomisk sttte til forskere .
Kan Kommissionen i betragtning af behovet for at udnytte resultaterne af EU-stttet forskning og sikre udvikling fremad i produktions- / distributionskden og nye jobmuligheder redegre for , hvordan den vil ge kendskabet og den lige adgang til disse midler i Irland og de andre medlemsstater , og hvad den frste reaktion p denne flles aftale om forskning og innovation har vret ?
<P>
Sprgsml til Poul Nielson
<SPEAKER ID=173 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig frst gre opmrksom p , at det var efter Det Europiske Rd i Lissabon , at Kommissionen og medlemsstaterne blev opfordret til med sttte fra Den Europiske Investeringsbank at trffe forholdsregler , som isr sigter mod at styrke investeringerne til fordel for forskning og teknologisk udvikling .
Det flles memorandum , som opstiller en samarbejdsramme for rammeprogrammet for flles forskning , og Innovation 2000-initiativet fra Den Europiske Investeringsbank er et svar p denne opfordring .
Dette flles memorandum sigter mod at effektivisere den europiske forskning og innovation ved at trkke p de eksisterende synergier og udvikle nye .
Det er imidlertid hverken et instrument for rammeprogrammet eller et instrument for Innovation 2000-initiativet .
Kommissionen og Den Europiske Investeringsbank fastholder adskilte beslutningsprocesser .
<P>
Man bestrber sig p at oplyse offentligheden om dette flles initiativ , om hvilket jeg gerne vil understrege , at det er blevet nvnt af bde tv-kanaler , dagblade og seks pressebureauer i dagene efter underskrivelsen af memorandummet .
Sledes er Kommissionens og Den Europiske Investeringsbanks hjemmesider forbundet og tilbyder information om memorandummet .
En brugerguide , som forklarer Kommissionens og Den Europiske Investeringsbanks komplementre , sekventielle eller parallelle finansieringskilder , vil vre p internettet i lbet af kort tid .
Der er planlagt prsentationer og vrksteder i forbindelse med lanceringen af det nste rammeprogram .
Endelig henleder programmets tilbud ansgerlandenes opmrksomhed p denne ekstra finansieringsmulighed .
<P>
Kommissionen finder det ligeledes vigtigt med lige adgang til disse finansieringsmuligheder .
Derfor baseres vurderingerne p et antal gamle principper , nemlig kvalitet , gennemsigtighed , ligebehandling , upartiskhed samt effektivitet og hurtig gennemfrelse .
Ansgningerne om sttte fra Kommissionen og ln fra Den Europiske Investeringsbank flger de gldende procedurer .
P den ene side gennemfrer Kommissionens eksperter en vurdering i henhold til rammeprogrammets regler , som isr er baseret p videnskabelig kvalitet , graden af innovation , mervrdien for Fllesskabet og perspektiverne for konomisk udvikling .
P den anden side vurderer Den Europiske Investeringsbanks konomer og finansielle analytikere projekterne for at sikre sig , at de opfylder kriteriet om konomisk og finansiel levedygtighed , srligt hvad angr tilbagebetaling af lnene , og endelig at de kan godkendes ud fra et miljmssigt synspunkt .
<P>
Underskrivelsen af det flles memorandum har allerede fet en positiv modtagelse af forskere , universitetsansatte og ivrksttere , srligt hvad angr den risikovillige kapital .
De har anerkendt potentialet i en sdan aftale og den mulighed , den giver for at kombinere Kommissionens finansiering af integrerede projekter , som foreslet i rammeprogrammet , med ln fra Den Europiske Investeringsbank .
Vi har sledes nsket at ivrkstte finansieringsmuligheder , der supplerer hinanden .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg takker kommissren for hans svar .
Men jeg var ude efter noget mere konkret , eventuelt under tre overskrifter .
<P>
For det frste hvilken hring har fundet sted , inden pengene blev stillet til rdighed , af forskningsfonde , f.eks. universiteter , private forskningsfonde m.v. ?
<P>
For det andet vil der blive gjort brug af udefra kommende teknisk bistand i forbindelse med forvaltningen af programmet ?
Hvis der vil blive gjort brug af en sdan , hvem vil s st for den ?
<P>
For det tredje hvad Kommissionens og EIB ' s evaluering angr : Baseres evalueringen udelukkende p den konomiske gevinst af arbejdet eller bliver den gennemfrt for at sikre , at der er tale om banebrydende videnskabeligt arbejde , som mske ikke har nogen jeblikkelig konomisk gevinst , men mske vil f det om fem til 10 rs tid ?
<P>
Disse tre omrder er af meget stor betydning for folk , som beskftiger sig med spydspidsteknologi , som vi ikke kender til i dag , men vil komme til at bruge om 10-15 r .
<SPEAKER ID=175 NAME="Busquin">
Jeg synes , at hr . Crowleys sprgsml er meget rammende .
Det er realiteterne ude i marken .
Hvad sker der for jeblikket ?
For jeblikket har vi et rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling , som Kommissionen finansierer efter vedtagelse i Parlamentet og Rdet .
Indtil videre har der ikke vret nogen forbindelse mellem det , vi foretog os , og det , Den Europiske Investeringsbank ligeledes foretog sig for at yde ln til innovation og infrastrukturer .
<P>
Mlet er sledes at skabe en forbindelse mellem de to .
Dette memo om gensidig anerkendelse er selvflgelig ikke en mekanisme , der skal forvrre tingene .
Derfor beholder begge parter deres egne procedurer .
Vi beholder vores procedurer for den videnskabelige evaluering og for rammeprogrammet , og Den Europiske Investeringsbank beholder sine finansielle og konomiske kriterier .
Det er sandt , at vi for jeblikket i samarbejde med Den Europiske Investeringsbank undersger mulige lsninger til fremavling af nye sttteprocesser for innovation og nye finansieringsmuligheder , idet vi tager hensyn til den erfaring , som vi p den ene side har opnet gennem rammeprogrammet for forskning og p den anden side via Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Det er en igangvrende proces .
Jeg kan ikke forudsige nogen lsninger , men jeg kan allerede nu fortlle , at mekanismen faktisk er blevet anvendt i bl.a. Heidelberg , hvor Den Europiske Investeringsbank vil finansiere et center for teknologioverfrsel p yderst favorable vilkr for dette center , som har valgt at samarbejde med Den Europiske Investeringsbank .
Dette ville ikke have vret muligt uden de privilegerede kontakter , som vi havde i forbindelse med forskningsprogrammerne .
<P>
Der er sledes nogle eksempler , men jeg indrmmer , at der stadig mangler en stor indsats med hensyn til information og sagsbehandling .
Jeg takker Dem for Deres sprgsml og hber , at det vil bidrage til at sprede denne information .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne takke hr . Busquin for hans initiativ , isr fordi Den Europiske Investeringsbank har et fremragende st af instrumenter til at yde sttte p forskningsomrdet .
Mit sprgsml gr p , om det er muligt for Den Europiske Investeringsbank ogs at yde indirekte sttte , f.eks. til grupper , der sttter sm og mellemstore virksomheder , s de sm og mellemstore virksomheder i Europa , der jo som bekendt str for 60 % af BNP og omfatter to tredjedele af de erhvervsaktive , p denne mde ogs kan profitere af den .
I denne forbindelse er det meget vigtigt , at der ogs stilles indirekte muligheder til rdighed .
<SPEAKER ID=177 NAME="Busquin">
Ja , det er indlysende , og det er lige prcis formlet med Innovation 2000-initiativet , som Den Europiske Investeringsbank prsenterede p topmdet i Lissabon .
S det er alts en reel mulighed p nuvrende tidspunkt . Den Europiske Investeringsbank har for vrigt afsat et belb p 1,5 milliarder euro inden for rammerne af Den Europiske Investeringsfond .
Eftersom der i dag er en tt forbindelse mellem Den Europiske Investeringsbank og Den Europiske Investeringsfond , afstter Innovation 2000-projektet 1,5 milliarder euro til at sttte den teknologiske udvikling , srligt i de sm og mellemstore virksomheder .
Det er muligt , at denne information ulykkeligvis stadig er relativt ukendt , og jeg tror , det er en god id at sprede den .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=179 NAME="Niall Andrews">
Sprgsml nr . 41 af ( H-0604 / 01 ) :
<P>
Om : Udryddelse af fattigdom og EU ' s udviklingspolitik I en flles erklring fremsat af Rdet og Kommissionen den 10. november 2000 blev det bekrftet , at nedbringelse og p lngere sigt udryddelse af fattigdommen var den centrale mlstning for Fllesskabets udviklingspolitik .
EU str for nsten halvdelen af den samlede sttte til udviklingslandene , men p trods af disse usdvanlige og enestende bestrbelser lever over 40 % af befolkningen i Afrika syd for Sahara og i det sydlige Asien under fattigdomsgrnsen , og der er p verdensplan 800 millioner mennesker , heraf 200 millioner brn , som lider af kronisk underernring .
Hvilke fremskridt kan Kommissionen nu efter nsten et r fremhve i forbindelse med de gode mlstninger som fremsat i den flles erklring , og hvad kan der efter Kommissionens mening gres yderligere for at tilskynde andre lande til at flge EU ' s eksempel og at spille deres rolle i nedbringelse og udryddelse af fattigdommen ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Nielson">
Hr. formand , siden november 2000 har Kommissionen taget en rkke vigtige skridt til at styrke fattigdomsnedbringelsen i Fllesskabets udviklingssamarbejde .
Hvad EF ' s egen indsats angr , er der blevet berettet om fremskridt med at implementere fattigdomsstrategien i forskellige papirer fra Kommissionen .
Kommissionen er midtvejs i en proces med at udarbejde fattigdomsfokuserede landestrategipapirer for de AVS-lande , som vil implementere Cotonou-aftalen .
Udviklingslandenes egne politikker til nedbringelse af fattigdommen er grundstenen for disse landestrategipapirer .
<P>
Et arbejdspapir fra Kommissionens tjenestegrene er blevet udarbejdet om trufne og planlagte foranstaltninger med henblik p at viderefre fattigdomsfokuset i EF ' s udviklingspolitik , og Kommissionens udviklingspersonale har fet tilbudt kurser , der skal udbygge deres kendskab til dette .
Meddelelsen er blevet udarbejdet , og den viser , hvordan Kommissionen integrerer ligestilling mellem mnd og kvinder i sit udviklingssamarbejde .
Ulighed mellem mnd og kvinder er en signifikant fattigdomsfaktor .
<P>
Der er ogs gjort fremskridt med at udvikle sammenhng mellem politikkerne for fattigdomsbekmpelse . Der er f.eks. blevet udarbejdet en meddelelse om grundlggende arbejdstagerrettigheder og social udvikling .
Med hensyn til andre donorer br det bemrkes , at mange EU-medlemsstater allerede har gjort fattigdomsudryddelse til hovedmlet i deres bilaterale udviklingsprogrammer .
<P>
EF sttter eksplicit og finansielt strategipapirerne om fattigdomsbekmpelse som hovedmiddel til at sikre altomfattende og samordnet donorsttte til udviklingslandenes bestrbelser p at udrydde fattigdommen i deres befolkninger .
<P>
Der er blevet etableret regelmssig kontakt mellem Kommissionen , IMF og Verdensbanken og til FN-organerne for at samordne vores sttte til udviklingslandenes fattigdomsbekmpelsesstrategier .
Vi sttter strkt princippet om landeejerskab af udviklingspolitikker , som er indbygget i denne FBSP-tilgang .
<P>
Endelig skal det understreges , at Kommissionen har bidraget til det arbejde , der er gjort af OECD ' s Komit for Udviklingsbistand , DAC , for at udvikle politiske retningslinjer for medlemslandene .
Alt i alt betyder dette , at vi aldrig har befundet os i en situation , hvor samordning og konsensus mellem donorer har vret bedre .
Det er meget vigtigt , at vi spiller vores rolle i dette flles arbejde .
Desuden vil der blive offentliggjort en konsolideret rapport i rsberetningen om gennemfrelse af bistanden udadtil fra Kommissionen , og denne rsberetning vil blive offentliggjort senere p efterret i r .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg vil ganske kort takke kommissren og lyknske ham med de fremskridt , han har gjort inden for det srlige omrde , fattigdomsbekmpelse .
Det er et frygtelig vigtigt omrde , men i den nye AVS-EU-partnerskabsaftale er der en srlig henvisning til , hvordan man tackler korruption .
Hvad fattigdomsbekmpelsen angr , vil jeg sprge om , hvilke fremskridt Kommissionen har gjort med at tackle korruption ?
<P>
En af de ting , jeg bemrkede under AVS-EU-parternerskabsdebatten , var den manglende vgt p uddannelse .
Man kan ikke understrege uddannelses betydning nok .
Det er yderst vigtigt , at uddannelse bliver givet hj prioritet i forbindelse med fattigdomsbekmpelsesindsatsen .
Vil kommissren give mig ret i denne srlige udtalelse ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Nielson">
Jeg vil besvare sidste del af sprgsmlet frst .
Det virkelige dilemma er , at alt mangler , og at der er behov for alt .
Svaret fra vores partnerlande i AVS-gruppen har i hj grad vret domineret af en ret hj prioritering af infrastruktur .
Vi vil fortstte vejbyggeriet - store veje , sm veje - men uddannelse og sundhed er de to nste punkter p listen over prioriteter .
Vi vil fortstte en intens indsats p uddannelsesomrdet .
<P>
Hvad angr korruption og det nye instrument i Cotonou-aftalen - artikel 97 - kan jeg informere Parlamentet om , at det vil blive anvendt .
Om ganske kort tid vil alt dette komme frem i det frste tilflde , hvor artikel 97 bliver aktivt anvendt .
Det er ikke ensbetydende med , at vi har et magtfuldt og garanteret effektivt instrument , men det betyder , at alt str bent , og at vi gr noget ved dette problem .
Det betyder ogs , at vi nsker at gre dette ved hjlp af en samarbejdsindsats og ikke blot som en form for straf .
<P>
Den manglende kapacitet til at gre tingene rigtigt er ogs en del af rsagen til , at tingene bliver gjort forkert .
Det er ndvendigt med en bred indsats .
Vi m holde os til den , og vi vil gre brug af den .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Da sprgsml 42 og 43 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=184 NAME="Maj Britt Theorin">
Sprgsml nr . 42 af ( H-0613 / 01 ) :
<P>
Om : Brnesexturisme Den internationale organisation ECPAT samarbejder med rejsearrangrerne for at bekmpe brnesexturismen .
Kommissionen har hidtil ydet et bidrag , som dkker 60 % af omkostningerne til projektet , men ECPAT har nu fet at vide , at denne sttte fra Generaldirektoratet for Erhverv vil blive inddraget fra og med nste r , og organisationen anbefales i stedet at sge om penge fra andre generaldirektorater .
<P>
Projektet er enestende i sin art , og Kommissionens sttte er i trd med Rdets beslutning fra 1999 om bekmpelse af brnesexturisme .
Generaldirektoratet for Erhverv har derfor et ansvar for - inden sttten inddrages i sin nuvrende form - at srge for , at ECPAT-projektet fortsat fr sttte gennem et andet generaldirektorat .
<P>
Kan Kommissionen love fortsat sttte til dette unikke og innovative projekt ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 43 af ( H-0616 / 01 ) :
<P>
Om : Sttte p langt sigt til kampen mod sexturisme ECPAT er en organisation , som modarbejder seksuel udnyttelse af brn , frst og fremmest i de lande , hvor de europiske rejsearrangrer er aktive .
<P>
ECPAT ' s finansielle EU-sttte fra GD Virksomheder skal iflge oplysninger inddrages fra og med nste r .
I den periode , hvor ECPAT fik konomisk sttte fra GD Virksomheder , er der udfrt et meget vigtigt arbejde , frst og fremmest til ufattelig gavn for et ukendt antal brn , men ogs for rejsebranchen , som for sit vedkommende udarbejdede en adfrdskodeks .
<P>
Har Kommissionen planer for , hvorledes det srdeles vigtige arbejde , som ECPAT udfrer , fortsat skal kunne f EU-sttte for at sikre en effektiv kamp mod brnesexturisme ogs i fremtiden ?
Kan Kommissionen forestille sig at overfre projektet til et andet GD ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Nielson">
Europa-Kommissionen har medfinansieret foranstaltninger mod brnesexturisme siden 1997 , og Kommissionen har i sinde fortsat at finansiere sdanne foranstaltninger i de kommende r .
<P>
Overfrslen af forvaltningen af budgetpost B7-626 - bekmpelse af brnesexturisme i udviklingslande - fra Generaldirektoratet for Erhvervspolitik til Samarbejdskontoret EuropeAid betyder , at EuropeAids menneskerettigheds- og demokratienhed nu er ansvarlig for at identificere og medfinansiere projekter , der beskftiger sig med brnesexturisme .
Organisationer som ECPAT , der er interesseret i at opn medfinansiering , br indsende deres forslag til denne enhed , som vil fortstte med at implementere Kommissionens politik med at forvalte budgetposten for bekmpelse af brnesexturisme under hensyntagen til mlgruppernes bedste interesser og bedste praksis i projektimplementeringen .
<P>
Hvis forslaget accepteres , er Samarbejdskontoret EuropAid rede til at lede ECPAT gennem de yderligere skridt .
Det vil vi fortsat gre .
Vi mener , at ndringen her faktisk vil ge effektiviteten af vores aktivitet p dette omrde .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Mange tak , hr. kommissr .
Jeg noterer med tilfredshed , at Kommissionen fortsat vil give midler til ECPAT .
Jeg vil dog blot sige , at handlen med brnesex ikke er forsvundet , bare fordi avisoverskrifterne er forsvundet .
Det er sledes yderst vigtigt , at Kommissionen fortstter dette arbejde .
<P>
Jeg har imidlertid et problem med kommissr Nielsons forslag , nemlig at det hele skal foreg via EuropeAid .
S vidt jeg er informeret , krver EuropeAid , at den gennemfrende organisation er en ikke-statslig organisation i et udviklingsland .
Det ville i s fald udelukke ECPAT , som ikke har sit hovedvirke i udviklingslandene .
<P>
Mit eget land har heller ikke vret forsknet .
Vi har for nylig fet en rapport fra ECPAT , hvor man anslr , at ca . 400 svenske brn i alderen 4 mneder til 17 r er blevet udnyttet .
Det er en skrmmende afslring , som viser , at vi ikke kan inddrage sttten , men derimod fortsat m yde strre sttte til disse organisationer .
Jeg tager alts kommissrens ord som et lfte om , at det vil ske .
Den organisatoriske form m De afklare .
<SPEAKER ID=188 NAME="Nielson">
Jeg er ikke sikker p , at vi har et problem med , at dette ikke er en ngo i et udviklingsland .
Der er overhovedet ingen intentioner om at ndre udvlgelseskriterierne for bedmmelse af en organisation .
Principperne er helt undrede .
Det er et sprgsml om at ge sagsbehandlingens effektivitet .
At gre dette i det samme kontor , som behandler sager vedrrende budgetposten for menneskerettigheder , skulle ge det involverede personales arbejdsintensitet og bevidsthed .
Jeg tror ikke , at vi har noget problem .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg vil gerne takke kommissr Nielson for hans positive svar .
Han understreger noget vigtigt som svar p Maj Britt Theorins berettigede sprgsml , nemlig at dette ikke medfrer nogen ndring af kriterierne for bedmmelsen af , om en organisation , i dette tilflde ECPAT , fortsat skulle vre berettiget til at modtage EU-sttte .
<P>
Jeg vil gerne sige , at Deres kollega Erkki Liikanen p samme mde som De i dag , hr . Nielson , p en positiv mde har svaret p de sprgsml , som jeg og en rkke af mine kolleger her i Parlamentet har taget op .
Man fornemmer et gte engagement i bekmpelsen af krnkelsen af menneskevrdigheden i form af en af den moderne tids mest ubehagelige former for slavehandel .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg tilslutter mig Maj-Britt Theorin i dette tilflde , at vi hber , at den tid er forbi , hvor vi behver at stte sprgsmlstegn ved det langsigtede i finansieringen af ECPAT ' s virksomhed og bekmpelsen af brnesexturismen .
Lad dette hb fra forskellige generaldirektorater vre ovre nu .
<SPEAKER ID=190 NAME="Nielson">
Vi er helt bestemt enige om dette emne .
Jeg vil blot tilfje en bemrkning vedrrende proportionerne , hvad pengene angr .
<P>
Den organisation , der er blevet drftet her , er den strste modtager p dette omrde , men vi taler stadig om et ret lille pengebelb .
Hvad problemets art angr , er synligheden og det meget officielle og strke engagement , vi viser ved at gre dette p kommissionsniveau , en meget vigtig del af det , vi gr .
Den konomiske sttte , vi leverer her , er ikke mange penge : omkring 360.000 euro .
Hvad det reelle problem angr , br vi ikke f det forkerte indtryk af proportionerne .
Det er lige s vigtigt , at vi gr det hurtigt og effektivt .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=192 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 44 af ( H-0614 / 01 ) :
<P>
Om : Humanitr bistand til brn Under et seminar i Norrkping den 1.-2. marts forelagde Poul Nielson , medlem af Kommissionen , rystende oplysninger om vbnede sammenstd og de flger , som disse har for brn .
UNICEF anslr , at vbnede sammenstd i lbet af de sidste 10 r direkte eller indirekte har resulteret i , at 2 millioner brn er omkommet , og at andre 6 millioner brn er blevet invalideret eller alvorlig sret . 1 million brn mistede deres forldre , 20 millioner blev tvunget til at forlade deres hjem og over 300.000 deltog i vbnede sammenstd .
I henhold til kommissionsmedlemmet er ovennvnte oplysninger endog ikke helt plidelige p grund af mangelen p et effektivt registreringssystem .
<P>
Europa-Kommissionens Kontor for Humanitr Bistand har siden begyndelsen af 2000 givet ca .
40 millioner euro til fordel for disse brn . Kan Kommissionen derfor oplyse , om den , som det ansvarlige kommissionsmedlem i vrigt nsker det , har til hensigt at udvikle et standardiseret informationssystem , som de ansvarlige p stedet - fredsbevarende personale , ansvarlige for humanitr bistand osv. kan anvende for at indsamle og systematisere data , hvilket ville fremme forstelsen for problemets virkelige dimensioner samt en mere systematisk imdegelse af dette ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Nielson">
Plidelige tal om den indvirkning , vbnede konflikter har p brn , er svre at finde .
Selv om der findes data , er de ofte kontekstbestemte , anekdotiske eller lse .
De samme konsoliderede tal - 2 millioner brn drbt i vbnede konflikter , 300.000 brn involveret i vbnede kampe m.v. , som blev forelagt det internationale samfund i Graa Machels fremragende rapport tilbage i 1996 , bliver gentagne gange trukket frem uden forbehold , selv om de ikke fortsat kan holde vand .
<P>
Jeg fremhvede frste gang den alvorlige mangel p plidelige data ved mit mde med FN-generalsekretrens srlige reprsentant for brn og vbnede konflikter , hr . Otunnu , i december 2000 .
Inspireret af min diskussion med ham benyttede jeg mig af det seminar , der blev afholdt af det svenske formandskab i Norrkping i marts i r , til at opfordre til en get indsats for at ge viden om brn i vbnede konflikter .
Siden da har ECHO sgt at bane vejen for indledningen af et strre dataindsamlingsprojekt .
Hovedformlet med denne bestrbelse er at f et indtryk af problemets reelle strrelsesorden , fordi mangelen p plidelige data bde er til skade for vores sttteindsats og en vsentlig hindring for en forbedring af vores reaktion p det humanitre omrde .
<P>
Men jeg vil ikke blot indlede et nyt projekt , der frer til en rapport , som mske aldrig bliver brugt .
Talrige undersgelser er allerede blevet foretaget om brn i vbnede konflikter .
Men s lnge der ikke er nogen flles begreber og flles definitioner , har et komplekst projekt , der sger at fastsl hrde kendsgerninger , kun en ringe chance for at lykkes .
Derfor sger vi i stedet for at fokusere p jeblikkelige resultater at opbygge en bred international sttte for et omfattende initiativ til en dataindsamlingsmetodologi , der vil muliggre sammenligninger p tvrs af regioner og i tidsserier .
<P>
I sidste mned deltog ECHO i seminaret i Firenze med titlen Filling Knowledge Gaps : a Research Agenda on the Impact of Armed Conflict on Children , der blev arrangeret af hr . Otunnus kontor , UNICEF og andre .
Workshoppen havde held til at etablere et forskernetvrk fra bde nord og syd , som er rede til at udfre forskning omkring fire temaer , hvoraf et ville vre data om brn berrt af vbnede konflikter .
<P>
Parallelt med dette initiativ vil ECHO fortstte sit samarbejde med UNICEF .
Som FN-organet med mandat til at beskytte og bist brn har UNICEF potentialet til at spille en central rolle i forbindelse med dataindsamlingen .
Derfor tilskynder Kommissionen UNICEF til at udvikle et omfattende internationalt dataindsamlingsprojekt om brn i vbnede konflikter med hr . Otunnus forskningsnetvrk som sonderingsorgan .
<P>
Jeg er rede til at komme med et politisk og finansielt tilsagn til at forbedre tilgngeligheden af data om brn berrt af vbnede konflikter , nr blot eventuelle nye initiativer omfatter generelle aftaler om definitioner , begreber og metoder for dataindsamling .
Det er mlet at skabe et system , der gr det muligt for folk , der arbejder inden for omrdet , fra alle forskellige former for organisationer at levere oplysninger til et ensartet system .
Dette vil ogs have en strk virkning p stttearbejdet i lande i konflikt , da de vil vide , at de tal , de drenge og piger , vi taler om , at de reelle statistiske oplysninger , der kommer ud af denne operation , er blevet til p deres egen jord og ikke er noget , som mske / mske ikke er sande fundet i en rapport .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. kommissr , jeg vil gerne fortlle Dem , at jeg deler svel Deres bekymring som Deres interesse for at forbedre systemet , og De har vores fulde sttte .
<P>
Jeg har to simple sprgsml , som er helt reelle og ikke retoriske .
De fortalte , at der mange gange ikke eksisterer flles definitioner eller flles standarder , og at der ofte ikke findes lokal hjlp , s vi kan foretage en ordentlig efterforskning .
Hvem forhindrer Dem i det ?
Jeg synes ikke , at der udelukkende er tale om et nationalt sprgsml .
Endelig er der ogs de politiske sider , som jeg ikke krver , at De skal ptage Dem fuldt ud , men de findes .
<P>
Det andet sprgsml har ogs forbindelse med dette og den tidligere diskussion .
I krig ikke blot drbes brn , nogle bliver ogs forldrelse eller fattige , hvilket er dramatiske ting i sig selv , men der sker ogs andre tragiske ting , og jeg vil gerne sprge Dem oprigtigt , om De ogs beskftiger Dem med dem .
Vi har f.eks. set brn blive seksuelt misbrugt af vores egne soldater , EU ' s soldater , i Somalia og andre steder .
I Bosnien og Kosovo foregr der en gigantisk stigning i brneprostitution af unge , drenge og piger .
Kan De gre noget her ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Nielson">
Hvad dette sprgsml angr , er det vigtigste supplerende aspekt her : Hvem vil stoppe os ?
Vi bliver helt klart stoppet i denne bestrbelse af dem , der forrsager problemerne , og som er ansvarlige for konflikterne .
De konflikter , vi str over for i dag , er konflikter , hvor den civile befolkning ikke er adskilt fra konflikten .
Tvrtimod er de mere end gidsler , de er ofre .
Det betyder , at ingen kmper en refuld krig , og skylden for at have bortfrt brn og tvunget dem til at deltage i krigshandlingerne er psykologisk hovedrsagen til , at det er s vanskeligt at f sandheden frem .
<P>
Miljet er vanskeligt politisk og i alle andre betydninger af ordet .
En fri presse har ikke nem adgang til de steder p jorden , hvor disse ting foregr .
I nste uge vil jeg vre i Afghanistan for at vise vores sttte til de organisationer , som vi finansierer dr , og som har frivillige , der arbejder dr .
Besget vil ogs vise Afghanistans folk og ofrene for konflikten , at vi nrer mere end blot en politisk interesse .
Vi nrer en reel , hndgribelig og humanitr interesse .
Ved at gre det , vi gr , kan det ogs vre , at vi nr grnsen for , hvad der er muligt .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=197 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 45 af ( H-0636 / 01 ) :
<P>
Om : Humanitr bistand i Kaukasus Hvor stor en procentdel af den humanitre bistand , der er afsat i 2001 til Tjetjenien og de tjetjenske fordrevne i de tilgrnsende omrder , herunder i Republikken Georgien , er allerede blevet fordelt i den kriseramte region , og hvordan ser planerne ud for resten af ret og for 2002 ?
<SPEAKER ID=198 NAME="Nielson">
Hr. formand , siden begyndelsen af konflikten i 1999 har Kommissionen bevilget omkring 44 millioner euro i humanitr bistand til ofrene for den tjetjenske konflikt .
I r er der hidtil vedtaget tre finansieringsbeslutninger p i alt 18,5 millioner euro .
De sger at imdekomme de mest jeblikkelige behov hos dem , der er berrt af konflikten , de integrerede udviklingsprogrammer , der nyder gavn heraf , og den mest srbare befolkning i Tjetjenien svel som tjetjenske integrerede udviklingsprogrammer i Ingusjetien og Dagestan .
<P>
Dette medfrer , at 18,5 millioner af de oprindeligt bevilgede 25 millioner euro allerede er blevet forpligtet i 2001 .
For at fastsl yderligere finansieringsbehov i r vil Europa-Kommissionens Kontor for Humanitr Bistand gennemfre endnu en vurdering af den humanitre situation i september og efterflgende indsende et finansieringsforslag til Kommissionen .
Hovedmlet for denne forestende beslutning vil vre forberedelse til vinteren .
<P>
Det geografiske omfang af bistandsaktiviteterne vil blive fastslet efter de identificerede prioriterede behov .
Det minimumsbelb , der er brug for til dette forml , sknnes for nrvrende at vre omkring 11,5 millioner euro .
I 2002 har ECHO til hensigt at fortstte finansieringsoperationerne i overensstemmelse med sit humanitre mandat .
Omfanget af ECHO ' s involvering vil naturligvis afhnge af den sikkerhedsmssige situation og betingelserne for det humanitre arbejde .
Dette vedrrer isr vores operationer inde i Tjetjenien , hvor situationen stadig er meget vanskelig for os , og hvor vi stadig er i gang med en hidtil utilfredsstillende dialog med de russiske myndigheder om radiokommunikation , adgang og arbejdsbetingelser og sikkerhed generelt for de folk , der arbejder for vores penge dr .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Mange tak , hr. kommissr , jeg vil kun sprge om to ting .
For det frste : Hvordan ser det ud med den humanitre hjlp til de fordrevne tjetjenere i Georgien ?
Det har De , s vidt jeg ved , endnu ikke sagt noget om .
For det andet : Vil De p et tidspunkt tage til Tjetjenien , eller har Kommissionen planer om at oprette en lokal reprsentation p stedet ?
<SPEAKER ID=200 NAME="Nielson">
Hr. formand , hvad Georgien angr , kan jeg give flgende oplysninger : Der menes at vre omkring 7.000 tjetjenske flygtninge i Pankisi-dalen i Georgien .
Siden konfliktens udbrud i efterret 1999 har ECHO bevilget i alt 820.000 euro i humanitr bistand til denne modtagergruppe .
De finansierede operationer har hovedsagelig fokuseret p grundlggende sundhedspleje .
Men som flge af de begrnsede budgetmssige ressourcer og de stadig strre behov for humanitr bistand i det nordlige Kaukasus m bevillingerne prioriteres .
<P>
Derfor har der ikke hidtil i r vret remrket nogen midler til de tjetjenske flygtninge i Georgien .
En ECHO-vurdering , der vil blive foretaget i september - den , jeg talte om - svel som den yderligere udvikling af behov ude i marken vil afgre en eventuel yderligere bistand fra ECHO til de tjetjenske flygtninge i Georgien .
<P>
Dette er en meget forsigtig evaluering , men jeg mener helt bestemt , at balancen i vores aktioner hidtil har vret korrekt .
Hvad den tjetjenske situation i sig selv angr , har jeg ikke for nrvrende nogen planer om nogen mission dr .
Vi flger meget nje enhver aktivitet p stedet .
Etableringen af et internt kontor anses ikke for nrvrende at vre den mest effektive mde at skride til vrks p .
Vi bevger os ind og ud og overvger situationen s nje som muligt og s nje , som vi fr lov til .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=202 NAME="Patricia McKenna">
Sprgsml nr . 46 af ( H-0666 / 01 ) :
<P>
Om : Efterforskning efter olie i Sudan Er Kommissionen klar over , at Sudans regering frer den brndte jords politik for at bane vejen for store europiske olieselskabers efterforskning efter og udvinding af olie i omrdet ved Nilens vre lb i Sudan ?
<P>
Hvilke skridt agter Kommissionen at tage p baggrund af denne politik for at vurdere denne olieudvindings konsekvenser for menneskerettighedssituationen i omrdet ?
Vil Kommissionen fremme et midlertidigt forbud mod europiske investeringer i den sudanesiske oliesektor og en lukning af EU ' s grnser for Nile Blend-rolie , indtil der er opnet enighed om en varig fredsordning i Sudan ?
<P>
Vil Kommissionen srge for , at der indfres bindende menneskerettighedslovgivning , sledes at virksomheder kan gres ansvarlige for deres oversiske aktiviteter , enten direkte eller via datterselskaber ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Nielson">
Jeg vil indlede med at citere sidste del af sprgsmlet : " Vil Kommissionen srge for , at der indfres bindende menneskerettighedslovgivning , sledes at virksomheder kan gres ansvarlige for deres oversiske aktiviteter , enten direkte eller via datterselskaber ?
" Jeg vil reagere med at advare mod , at vi kaster os over eksterritorialprincippet i vores lovgivning .
Jeg har et klart indtryk af Parlamentets strke holdning til Helms-Burton-loven med dens eksterritorialprincip og de problemer , det skaber .
Det er ndvendigt at nrme sig dette med forsigtighed .
<P>
Hvad angr Sudan , flger vi den politiske situation p nrt hold , og vi deltager aktivt i den politiske dialog mellem EU og Sudan , der blev genoptaget i november 1999 .
Til trods for fortsatte bekymringer over menneskerettighedssituationen og de manglende fremskridt i fredsprocessen anses den politiske dialog for at vre generelt positiv , og man er blevet enig om at fortstte den i endnu et r .
<P>
Kommissionen sttter initiativer til fordel for menneskerettighederne i Sudan og planlgger en undersgelse , der skal udforme en mere omfattende strategi p dette omrde .
Kommissionen er klar over , at konomiske sprgsml ssom delingen af Sudans olierigdom spiller en stadig strre rolle i konflikten .
S man kunne sige , at udviklingen af denne oliesektor har get indsatsen for fredsforhandlingerne .
Den kan forhbentlig blive gjort til et aktiv for denne fredsforhandlingsproces .
<P>
Kommissionen er klar over pstandene om , at mange mennesker , der bor nr ved oliekoncessionerne , er blevet tvunget til at forlade omrdet , og at de har vret udsat for brud p menneskerettighederne .
Vi mener ikke , at der kan herske tvivl om , at militser bevbnet af regeringen til at beskytte oliefelterne og militser stttet af SPLM er involveret i krnkelser af menneskerettighederne .
Men der findes ikke nogen njagtige uafhngige og objektive oplysninger , der kan bekrfte en storstilet brndt jords politik , der er organiseret og gennemfrt af regeringen .
<P>
Hvad et eventuelt investeringsforbud angr , tvivler Kommissionen p nyttevrdien af ensidige sanktioner som et udenrigspolitisk redskab .
Vi er overbeviste om , at en politik med et aktivt engagement frem for isolation er den bedste mde , hvorp vores bekymringer kan blive hrt og vores forventninger opfyldt .
<P>
Hvad lovgivning angr , taler Kommissionen allerede nu for , at EU-virksomheder overholder menneskerettighederne , hvor de end mtte operere , bl.a. gennem OECD-retningslinjerne for multinationale virksomheder .
Dette instrument indeholder , selv om det ikke er retligt bindende , strke henstillinger fra 33 regeringer til deres multinationale virksomheder om at operere p en socialt ansvarlig mde over hele verden .
Det er klart , at dette ikke er det samme , som det , der bliver bedt om i sprgsmlet , men det er under alle omstndigheder ndvendigt med en bred international sttte for disse principper , hvis man skal fremme effektiviteten .
Jeg mener , at dette er den bedste mde at skride frem p .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg vil fatte mig i korthed .
Jeg kan ikke se relevansen ved denne id om eksterritorialprincipper .
Vi taler om store europiske olieselskaber , og de br gres ansvarlige for deres aktiviteter .
Vi m ikke glemme , at de penge og den profit , der indkasseres af disse selskaber , kommer tilbage til Europa .
<P>
Store europiske selskaber m gres ansvarlige for , hvordan de opererer i andre dele af verden .
Hvis der var en bindende lovgivning , som strre europiske selskaber skulle rette sig efter , s ville vi ikke have den situation , vi har nu .
Dette vedrrer ikke kun store olieselskaber , det vedrrer ogs andre europiske multinationale virksomheder , som ignorerer deres ansvar for menneskerettighederne , for miljet og for grundlggende borgerlige frihedsrettigheder .
De hster store profitter , og vi nyder gavn af disse profitter .
Vi m gre noget ved dette sprgsml .
<SPEAKER ID=205 NAME="Nielson">
Hvis jeg var i et mere kynisk humr , ville jeg sige , at det er lettere optimistisk af Dem at sige , at vi nyder gavn af olieselskabernes profitter .
<P>
Det , jeg sagde om eksterritorialprincippet , er rigtigt .
Det er et reelt problem at lovgive her for noget , der foregr i et andet land .
Det virkelige problem er , at hvad der er lovligt p papir eller i praksis i et land som Sudan , kan vre meget anderledes fra , hvad vi ville acceptere som lovligt her .
Men denne forskel er en del af virkeligheden i vores verden .
S jeg vil holde mig til at advare mod , at Europa-Parlamentet flger det , som den amerikanske Kongres har gjort med Cuba-problemet set fra USA ' s synspunkt og Helms-Burton-loven ved at hndhve landets egne kompetenceprincipper .
Vi kan vre enige med dem eller ej , men disse principper blev kun besluttet af dem .
Det er problemets kerne .
<P>
Selv om etikken ved denne diskussion peger i den retning , som det rede medlem har udtrykt , s er mekanikken og de lovgivningsmssige aspekter ved at pberbe sig dette princip stadig noget , jeg vil frarde .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Jeg havde lejlighed til at besge Sudan tidligere i r ligesom hr . Corrie , men dog ikke samtidig , og han var leder af en officiel delegation .
Jeg er kommissren taknemmelig for hans afbalancerede svar .
Det forekommer mig , at hvad vi har brug for her i Europa , er en forstelse for den egentlige situation - for det , der rent faktisk foregr .
Der er blevet fremfrt mange pstande .
Den sudanesiske regering bengter dem .
Vi nsker at f sandheden frem .
Jeg vil gerne hre , om Kommissionen vil eller er ved at gre en indsats for at forsge at fastsl , om der er tale om den brndte jords politik .
<P>
Kommissionens reprsentant i Khartoum sagde til mig , at vores bistand til Sudan er alvorligt begrnset p grund af politiske begrnsninger .
Hvis vi blot kunne begynde med at f mere bistand af sted til dette land , kunne vi mske gre mere for at f sat en stopper for borgerkrigen dr og opn strre respekt for menneskerettighederne over hele landet .
Det burde vre ambitionen for os alle .
<SPEAKER ID=207 NAME="Nielson">
Dette er en af de meget vanskelige sager , hvor vi p den ene side er strkt involverede i humanitr sttte , men hvor sprgsmlet om adgang og om at holde sig klar af de stridende parter for at kunne levere bistand til de ndstedte p den anden side har vret et strre problem .
Oven i dette har hele indsatsen og de politiske problemer i relation til regeringen og dens politikker og menneskerettighedsaspekter skabt en ret s forbitret situation i renes lb .
<P>
Nu synes bestrbelsen p at vre med i en fredsproces ved at tage del i en bevidst dialog at virke .
Det er alt , hvad vi kan sige nu .
Jeg er udmrket bevidst om synspunkterne og rdene fra vores delegationschef i Khartoum , og det angiver helt bestemt , at den dialog , som vi befinder os midt i , gr nogle fremskridt .
S vi ser p mder , hvorp vi kan afbalancere stokken og guleroden .
Jeg kan ikke vre mere prcis for jeblikket .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
I svel de svenske som de internationale massemedier har der vret forlydender om , at den kristne hjlpeorganisation Christian Aid har krvet , at bl.a. det svenske olieselskab Lundin Oil , hvis bestyrelse i vrigt omfatter FN ' s generalsekretrs rdgiver for Balkan , Carl Bildt , skal forlade Sudan .
Har kommissr Nielson og Kommissionen haft nogen som helst kontakt med Christian Aid og Lundin Oil , og for den sags skyld mske med FN ' s rdgiver Carl Bildt , om disse pstande , som vedrrer brud p menneskerettighederne i forbindelse med vejbyggeriet , som skal muliggre olieudvinding i det sydlige Sudan ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Nielson">
Dette olieselskab er , s vidt jeg forstr , nu blevet kbt af et amerikansk olieselskab , men det ndrer ikke noget ved billedet .
Det hverken ger eller mindsker problemet .
Og den tidligere svenske statsministers tilstedevrelse i bestyrelsen berrer heller ikke problemet .
Vi har ingen srlige relationer til den nvnte organisation eller dette bestemte olieselskab .
<P>
Olieaktiviteten i Sudan br ses som en ressource for landet , der br udnyttes i sit fulde omfang til gavn for det sudanesiske folk .
Vi ser mange tilflde af en urimelig anvendelse af olieressourcer .
Hvis vi ser p det fra en distributionspolitisk synsvinkel , s har kun meget f udviklingslande med olieressourcer socialt positiv gavn af dette .
Et af de elementer , vi rejste under drftelserne om prioriteterne i sttimor , da vi indledte vores tilstedevrelse dr , var at rdgive landet om , at de burde srge for at f frsteklassesrdgivere til at bist sig med hndteringen af hele sprgsmlet om olieressourcerne , som nu er en del af dette lands konomiske fremtid .
Intern distribution er vigtig , og det br formentlig drftes med de fleste udviklingslande .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Tak , hr . Nielson , for Deres langvarige og glimrende samarbejde .
<P>
Sprgsml 47 af Richard Howitt vil i henhold til forretningsordenen blive besvaret skriftligt .
<P>
Sprgsml til Erkki Liikanen
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=212 NAME="William Francis Newton Dunn">
Sprgsml nr . 48 af ( H-0600 / 01 ) :
<P>
Om : Fastpris for adgang til internettet Et vigtigt instrument i e-Europa-processen er benchmarking .
Kommissionens hjemmeside ( http : / / europa.eu.int / information _ society / eeurope / benchmarking / index _ en.htm ) viser en liste over den referencedata , Kommissionen offentliggr .
Under afsnit 3 i denne liste findes det meget vigtige sprgsml vedrrende fast pris for adgang til internet , som er indfrt i Det Forenede Kongerige og forhbentlig snart bliver det i hele Unionen .
Desvrre har Kommissionen endnu ikke oplyst datareference for dette nglepunkt .
<P>
Agter Kommissionen at give denne oplysning til europiske borgere via sin hjemmeside og levere sammenlignelige data om gldende gennemsnitspriser for faste priser for adgang for de 15 medlemslande samt for faste priser for engrosprodukter , der kan kbes hos etablerede udbydere ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Liikanen">
Hr. formand , prisen for adgang er den vsentligste determinant for brugen af internettet , og politikker til reduktion af prisen , der kan skabe mere konkurrence , er af central betydning i ret for handlingsplanen .
Med henblik herp tilsluttede Rdet ( det indre marked ) sig ved sit mde i november sidste r et st af indikatorer til benchmarking af ret for handlingsplanen , som omfatter prisen for adgang .
Da Rdet fastsatte indikatoren for prisen for adgang , specificerede det kilden til at vre OECD , om forndent suppleret af en undersgelse fra Kommissionens side .
Fordelen ved OECD-dataene var , at de muliggjorde sammenligninger med tredjelande og navnlig USA .
<P>
Der blev brugt OECD-data i Kommissionens rapport til Det Europiske Rd i Stockholm .
Dataene omfatter fastprisadgang , men deres metode omfatter kun priser opkrvet af det dominerende teleselskab , der opererer i hvert land .
I praksis betd dette , at der var alt for f tilgngelige tal til at retfrdiggre , at de blev medtaget p hjemmesiden .
For at komme uden om denne metode indhentede Kommissionen tilbud om undersgelser , der skulle mle priserne for adgang til internettet i EU .
Reaktionen var god , og prisdataene vil blive mlt den 1. november 2001 og gjort tilgngelige for Kommissionen senest den 15. januar .
Processen vil s blive gentaget et halvt r senere .
Alle undersgelserne vil blive offentliggjort i en benchmarkingafdeling p eEurope-hjemmesiden .
<P>
Selv om OECD-analysen er begrnset , giver den en angivelse af indvirkningen af fastprisadgang p internettets pris .
Prisen i september 2000 p fastprisadgang i OECD-rapporten var - og her bruger vi dollars , fordi de bruger dollars , til nste r vil vi bruge euro - 25 dollars i Det Forenede Kongerige , 35 dollars i Spanien og 50 dollars i Tyskland .
Nye tal fra august 2001 viser ingen betydelig variation i priserne for fastprisadgang .
USA ligger stadig i den nedre ende med en pris p 20 dollars .
Det fremgr ogs klart af benchmarkingen , at fastprisadgang er i hastig vkst i EU .
F.eks. viser forelbige data fra undersgelsen af brugen af internettet , at andelen af husholdninger med fastpris-ADSL-adgang i juni var steget med over 200 % siden undersgelsen i oktober sidste r .
ADSL ' s samlede gennemslag forbliver lavt , det er en kendsgerning , men der er sket flere ijnefaldende fremskridt i en rkke medlemsstater , f.eks. gik Belgien fra 1 % til 11 % i de otte mneder , der gik mellem undersgelserne .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Det var et s fyldestgrende svar , at jeg ikke kan finde p et tillgssprgsml , s jeg vil undlade at stille et sdant .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Hr . Newton Dunn , jeg takker Dem for Deres beslutning .
<P>
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 49 og 50 .
<SPEAKER ID=216 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 51 af ( H-0617 / 01 ) :
<P>
Om : Hjhastighedsdk i Sverige Da mange svenske bilister i april i r skulle kbe nye sommerdk , opstod der en absurd situation .
Dkbranchen hvdede , at i henhold til et EU-direktiv skulle alle nye personbiler forsynes med dk , som var beregnet til bilens teoretiske tophastighed .
<P>
Det spiller ingen rolle , at den hjeste tilladte hastighed i Sverige er 110 km / t. i timen , og mange var ndt til at forsyne deres biler med dk , som var beregnet til en hastighed p 270 km / t. og i nogle tilflde 300 km / t .
<P>
Trods risikoen for bder og syn er det almindeligt , at bilejere ignorerer kravet om hjhastighedsdk .
P mange vrksteder ligger man inde med blanketter , s kunden kan fritage vrkstedet for ansvaret for montering af dk , som kun er beregnet til hastigheder p 190 km / h .
<P>
Er fortolkningen af direktivet korrekt , og er privatbilister berettigede til at krve pmontering af dk , som ikke er beregnet til bilens teoretiske topfart ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Liikanen">
P europisk plan behandles specifikationer for dk til personbiler i direktiv 92 / 23 / EF af 31. marts 1992 .
Europisk lovgivning om typegodkendelse af motorkretjer faststter , at enhver ny bil skal vre forsynet med en bestemt kategori dk , der er specificeret af producenten af kretjet , og som er beregnet til at klare kretjets tophastighed .
<P>
Men dette direktiv regulerer udelukkende den frste ibrugtagelse af bilen , inden den indregistreres i en given medlemsstat .
Der er ingen angivelse af brug af kretjet , herunder af aspekter i forbindelse med tophastigheden ved montering af andre dk .
En anden retsakt - direktiv 1999 / 37 / EF om det minimum af oplysninger , der skal med i registreringsdokumenter for motorkretjer - indeholder ikke nogen specifikation for reglerne i forbindelse med pstning af nye dk .
Derfor er den svenske dkbranches og de svenske distributrers fortolkning af den relevante EF-lovgivning korrekt .
Men det , at der ikke p europisk plan gives nogen specifikke forskrifter , gr det ikke automatisk tilladt for bilejere at erstatte dk med den model , de mtte nske .
<P>
P nationalt plan har politiet og retsmyndighederne i henhold til subsidiaritetsprincippet ansvaret for at hndhve de relevante trafiksikkerhedsbestemmelser og idmme tilsvarende straffe , nr dette mtte vre ndvendigt .
I princippet vil pstningen af dk , som ikke kan klare bilens tophastighed , kunne gre kretjets overensstemmelse med EU-typegodkendelsen ugyldig .
Denne potentielt farlige situation vil kunne straffes af politiet , hvis den udgr en overtrdelse af den nationale lovgivning .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne takke kommissren mange gange for svaret .
I Sverige m man hjst kre 110 km / t . , men nu skal mange svenskere have dk , som kan klare op til 250 km / t .
Det koster naturligvis mange penge og giver tilmed bilejerne meget besvr .
<P>
Der findes egentlig ingen trafiksikkerhedsaspekter , som indebrer , at man skal have denne type dk .
Jeg mener derfor , at det stadig er meget svrt at motivere , at man stiller sdanne krav , som frer til store meromkostninger for bilejerne .
<P>
Jeg forstod p kommissrens svar , at man , nr man skifter dk for anden gang , har ret til en anden type dk , s vidt de nationale myndigheder tillader det .
Er det korrekt opfattet ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg m sige , at dette er en ret s kompleks del af EU-lovgivningen .
Inden jeg afgiver et prcist svar p det sidste sprgsml , vil jeg lige rdfre mig med mine eksperter , men mske kan jeg give et svar til det sprgsml , der er under drftelse .
Selv om den hjeste tilladte hastighed i Sverige er mellem 110 og 120 km , forventes dkkene at kunne klare hjere hastighedsbegrnsninger , for hvis en svensk bil krer over broen til Danmark og fra Danmark til Tyskland , hvor der ikke er nogen hastighedsbegrnsning p motorvejene , vil de kre med hjere hastighed .
Den samme sikkerhed br garanteres over hele Europa .
Jeg vil vende tilbage til det rede medlem med hensyn til det frste sprgsml s snart som muligt .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=221 NAME="Esko Olavi Seppnen">
Sprgsml nr . 52 af ( H-0620 / 01 ) :
<P>
Om : Fodgngervenlig bil I mange EU-lande drftes , hvordan frdselssikkerheden kan forbedres , og i forbindelse med denne drftelse er et projekt om en skaldt fodgngervenlig bil blevet nvnt .
Har Kommissionen planer om et nyt direktiv om dette , eller gres der fremskridt ved hjlp af eventuelle frivillige forpligtelser fra industriens side ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Liikanen">
Hr . Formand , Kommissionen er klar over de bekymringer , som det rede parlamentsmedlem fremdrog .
For at behandle disse sprgsml fremkom Kommissionen den 11. juli 2000 med en meddelelse om beskyttelse af fodgngere .
Det er vigtigt at huske , hvor betydningsfuld denne sag er .
Hvert r dr 9.000 fodgngere og cyklister , og 200.000 bliver skadet ved ulykker , hvor en bil er involveret .
<P>
Den europiske bilindustri har nu efter forhandlinger med Kommissionen forpligtet sig til at indfre en del sikkerhedsforanstaltninger fra begyndelsen af 2002 .
De sigter mod en forbedring af fodgngernes sikkerhed i ulykkessituationer .
Til realisering af justeringerne kan man vlge enten industriens frivillige aftale , der bygger p aftalte mlstninger , eller at g lovgivningens vej .
I juli konstaterede Kommissionen , at indholdet i industriens forpligtelse svarede til de mlstninger , som Kommissionen har stillet .
Den endelige beslutning om , at sikkerhedsstandarderne gennemfres ved en aftale , som overvges nje , eller ved lovgivning , tages inden udgangen af ret .
Iflge aftalen lover bilfabrikanterne at sikre , at alle nye personbiler skal best en rkke test , der har til forml at sikre , at bilerne er konstrueret p en sdan mde , at fodgngere og cyklister , der bliver involveret i ulykker , kommer mindst muligt til skade .
<P>
Forhandlingerne med de europiske automobilfabrikanters union om industriens forpligtelser bygger p flgende mlstninger : for det frste at n de mlstninger , som det europiske udvalg for eksperimentalkretjer ( EEVC ) , der arbejder med forbedring af sikkerheden af kretjer i Europa , har opstillet , for det andet at gennemfre foranstaltninger , som p kort og mellemlangt sigt forbedrer fodgngernes sikkerhed , for det tredje at anvende den form for ny og forbedret teknik , som effektivt forbedrer fodgngernes sikkerhed , og for det fjerde at finde en sdan innovativ lsning , som kan forene passive og aktive sikkerhedsegenskaber .
Forpligtelsen sigter mod at reducere antallet af ddsofre samt tilskadekomster og graden af alvor i dem .
Iflge vurderinger kan antallet af ddsofre formindskes med 2.000 pr. r , hvis alle kretjer p vejene i EU opfylder kravene i henhold til EEVC-prvningen .
Reduceringen vil vre 20 % i forhold til det nuvrende niveau .
Med den nye teknik kan antallet af ddsofre formindskes endnu mere .
<P>
Hvis Kommissionen beslutter at foresl lovgivningsvejen , baseres det p aftalens indhold .
Industrien forpligter sig til , at alle nye kretjstyper fra og med den 1. juli 2005 opfylder kravene , som knytter sig til den frste flles serie af passive foranstaltninger , som Kommissionens flles forskningscenter har anbefalet .
Forbedringerne tilfjes de eksisterende modeller gradvis , sledes at de i 2012 er med i alle nye bilers egenskaber .
I nste fase er fabrikanterne forpligtet til at installere andet sikkerhedsudstyr .
Fra og med 2010 sker det p den mde , at EEVC ' s ml til sidst opns enten som angivet i EEVC ' s tekniske forslag eller ved andre foranstaltninger med en mindst lige s stor sikkerhedsvirkning .
Som eksempel kan det nvnes , at fra starten af nste r skal alle biler vre udstyret med advarselslamper , og stive kofangere forbydes .
Fra og med 2003 skal alle nye kretjer vre udstyret med ikke-blokerende bremser .
De japanske bilfabrikanter , som reprsenteres af de japanske automobilfabrikanters union , JAMA , godkendte officielt foranstaltningen ved en identisk forpligtelse i juni .
ASEA ' s og JAMA ' s forpligtelser dkker over 95 % af EU ' s marked af personbiler og lette nyttekretjer .
Med de sydkoreanske bilfabrikanter fres der forhandlinger om lignende forpligtelser , hvilket vil fre til en dkning p nsten 100 % .
Som det rede parlamentsmedlem ved , har Kommissionen sendt en meddelelse om udtalelsen til Europa-Parlamentet og Rdet .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr . Formand , tak til kommissren for et grundigt svar .
Jeg kan se , at Kommissionen tnker p trafiksikkerheden , selv om jeg mener , at et sdant ordpar som " fodgngervenlig bil " er forkert , for der findes ikke et stykke stl p 1.000 eller 2.000 kg , der kan vre venlig mod et menneske , nr det drner mod n med en hastighed p mellem 10 og flere hundrede kilometer .
Men det drejer sig frst og fremmest om , hvorvidt Kommissionen kommer til at lave et direktivforslag om emnet , eller om den er parat til at indg en aftale med bilfabrikanterne .
Skal kommissrens svar tolkes sledes , at den opfattelse , at man opnr hurtigere resultater ved at indg en aftale med bilfabrikanterne , p et eller andet tidspunkt vinder indpas i Kommissionen , det vil sige , at den alts fortrkker at arbejde p den mde , og at der ikke faststtes noget direktiv om sagen ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Liikanen">
Hr . Formand , Kommissionen har udskudt den endelige beslutningstagning til det tidspunkt , hvor Rdets og Parlamentets udtalelse er hrt .
De to alternativer har hver sine fordele og ulemper .
Det er klart , at aftalevejen er den hurtigste , men det er ogs en ny mde at arbejde p .
I forbindelse med afgrelsen om bilolie er der faktisk allerede tidligere truffet en sdan afgrelse .
Lovgivningsvejen er den mest traditionelle og vante , men den tager lngere tid , men Kommissionen nsker at tage den beslutning nu , nr runden med udtalelser er overstet .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=226 NAME="Bart Staes">
Sprgsml nr . 53 af ( H-0629 / 01 ) :
<P>
Om : Oprindelsen af den informationsteknologi , der anvendes i forbindelse med SENSUS og AVENTINUS Onsdag den 13. juni besluttede Kommissionen at ivrkstte en undersgelse af Europolskandalen .
Denne undersgelse m ikke indskrnkes til " forvaltningen af SENSUS " .
OLAF m nje undersge samtlige AVENTINUS ' og SENSUS ' udbud og kontrakter .
En sdan uafhngig undersgelse er den eneste garanti for , at der kan skabes klarhed i den uigennemskuelige Europolsag .
Et af de vigtigste ubesvarede sprgsml er oprindelsen af den basisteknologi , som anvendes i forbindelse med SENSUS og AVENTINUS , samt Europols Europolis- og Eurintsystemer .
<P>
Vil Kommissionen inddrage OLAF for at undersge alle udbud og kontrakter i forbindelse med AVENTINUS og SENSUS ?
Kan Kommissionen bekrfte , at den patenterede Polygon-teknologi fra virksomheden Polygon fra Mnchen benyttes som led i SENSUS og AVENTINUS og i Europols Europolis- og Eurintsystemer ?
Hvordan er denne teknologi og / eller brugsretten hertil i bekrftende fald blevet anskaffet ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Liikanen">
Det rede medlem nvner en undersgelse , som Kommissionen skulle have indledt den 13. juni efter artikler i pressen om Europol .
For at undg en eventuel misforstelse m Kommissionen ppege , at den ikke har indledt nogen undersgelse af den Europol-relaterede sag , som det rede medlem henviser til .
S vidt Kommissionen ved , vedrrer sagen beskyldninger om svig , der ikke har noget med SENSUS-kontrakten at gre .
Kommissionen har forstet , at Europols interne undersgelse har frt til , at de nederlandske retsmyndigheder nu er ved at undersge sagen .
<P>
Hvad angr de foranstaltninger , Kommissionen har truffet vedrrende SENSUS-projektet , har Kommissionen indledt en intern undersgelse af forvaltningen af dette projekt som angivet i Kommissionens svar p mundtlige foresprgsler stillet af det rede medlem .
Som flge af denne undersgelse og ogs p basis af igangvrende mere generelle henstillinger bde fra Revisionsretten og IST-programmets tilsynspanel er Kommissionen nu i frd med at foretage ndring af procedurer , som vil sikre betydelige forbedringer af projektledelsen .
<P>
Kommissionen deltager i mderne i Europols styrelsesrd og i de mder , der bliver afholdt af lederne af de nationale enheder , med observatrstatus .
Den har ikke noget andet mandat til at efterforske Europol end dens direkte kontrahentrelationer ssom via SENSUS-projektet .
Hvad SENSUS angr , og som forklaret i svarene p de skriftlige foresprgsler har Kommissionen ikke for nrvrende nogen planer om en finansiel revision af Europols deltagelse i SENSUS .
Men behovet for en sdan revision vil blive vurderet igen , nr alle projektudgifter i forbindelse med SENSUS er blevet forelagt af projektdeltagerne .
Dette skulle ske inden for de nste par mneder .
<P>
SENSUS og AVENTINUS var involveret i forskning i den prkompetitive fase , hvor de anvendte mange grundlggende teknologier til fremstilling af en demonstrator .
Mlet var at overvinde de sproglige barrierer , der findes mellem Europas politistyrker i bekmpelsen af organiseret kriminalitet ssom narkotikasmugling og ulovlig indvandring .
SENSUS er en samling softwaremodeller , der omfatter sprogligt indhold , udnyttelse og rapportgenerering , arbejdsfordelings- og databasestyringssystemer .
Der er derfor ikke nogen speciel teknologi .
<P>
Iflge oplysninger , som Kommissionen har modtaget , blev der , selv om Polygon oprindelig skulle have vret brugt i SENSUS , i efterret 1999 valgt en anden teknologi i stedet for .
Kommissionens tjenestegren er blevet forsikret af kontrahenterne om , at Polygon ikke er en komponent af SENSUS-demonstratoren .
Koordinatoren af AVENTINUS-projekterne har bekrftet , at Polygon ikke blev brugt hverken i AVENTINUS I eller AVENTINUS II .
<P>
Hvad angr de teknologier , der anvendes i Europol- og Eurint-systemerne , er Kommissionen ikke i stand til at sige noget om det sprgsml , der er rejst af det rede medlem .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans meget omfattende svar , som tilfjer en rkke nye elementer i denne thriller , hvis jeg m kalde den det .
Jeg sidder alligevel med en underlig fornemmelse i maven , hr. kommissr .
Jeg har p fornemmelsen , at der i lyset af det , som i jeblikket foregr hos Europol , finder utilstrkkelig kontrol sted , og at vi p den ene eller anden mde m udvikle et system p europisk plan , som bedre kan kontrollere Europol .
Jeg ved , at den nuvrende OLAF-forordning ikke er tilstrkkelig .
Jeg anmoder derfor kommissren om at undersge mulige forslag .
<P>
Mit andet supplerende sprgsml vedrrer koordinatoren af SENSUS-programmet .
Vi ved alle , at han tilsyneladende var agent for den tyske efterretningstjeneste .
Manden blev sidste r dmt for dokumentfalsk .
Jeg vil gerne vide , for det kom faktisk ikke frem i de forrige svar , om denne mand fortsat koordinerer SENSUS-programmet .
Hvis det ikke er tilfldet , hvem koordinerer det s ?
Jeg takker kommissren for hans svar .
<SPEAKER ID=229 NAME="Liikanen">
Hr. formand , hvad Europol angr , er det med det nuvrende retsgrundlag ikke rigtigt under Kommissionens kontrol p samme mde , som Kommissionens budget normalt er det .
S den eneste mde , hvorp vi kan kontrollere sprgsml vedrrende Europol , er i forbindelse med en bestemt kontrakt .
Hvis vi har en kontrakt for Europol , kan vi , nr det endelige regnskab er aflagt , kontrollere sprgsmlet .
<P>
Hvad angr navnet p koordinatoren og den stilling , han besidder , hber jeg , at jeg kan give de oplysninger direkte til det rede medlem .
Jeg vil checke situationen i dag .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=231 NAME="Gary Titley">
Sprgsml nr . 54 af ( H-0645 / 01 ) :
<P>
Om : Forsvarsindustrier Som svar p mit sprgsml H-0447 / 01 til sprgetiden den 13. juni oplyste Kommissionen , at den var i frd med at overveje , hvilke foranstaltninger der skulle trffes i henhold til dens 1997-handlingsplan til gennemfrelse af EU ' s strategi vedrrende forsvarsrelaterede industrier .
Kommissionen oplyste , at den ville vre i stand til at aflgge beretning om de foranstaltninger , den agtede at trffe , i lbet af efterret .
Kan Kommissionen nu redegre for , hvilke forslag den agter at fremstte ?
<SPEAKER ID=232 NAME="Liikanen">
Til trods for de vanskeligheder , vi har haft med at komme videre med dette sprgsml s hurtigt , som vi havde hbet , vil jeg gerne understrege , at analysen i handlingsplanen fra 1997 , der talte for et behov for en omlgning af den europiske forsvarsindustri og for skabelse af et indre marked for forsvarsprodukter , stadig er gyldig .
Ja , jeg finder den endog endnu mere relevant nu af mindst to grunde , nemlig udviklingen af ESFP - den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik - og stiftelsen af tvrnationale forsvarsvirksomheder .
<P>
Hidtil har drftelserne i Rdet vret prget af divergerende meninger medlemsstaterne imellem , hvilket har forhindret vedtagelsen af en flles holdning til udformningen af en europisk rustningspolitik .
Men eftersom den europiske forsvarsindustris konkurrenceevne er af vital betydning for den vordende europiske sikkerheds- og forsvarspolitiks trovrdighed , forventer Kommissionen , at regeringerne i stadig hjere grad vil anerkende det presserende ved en ndret holdning for at stte en stopper for politikker og praksis , der forhindrer europiske forsvarsvirksomheder i at samarbejde mere effektivt .
<P>
En sdan ndring i medlemsstaternes holdning vil gre det muligt for Kommissionen at bidrage mere effektivt til skabelsen af et europisk marked for forsvarsudstyr ved at udve sin kompetence under fllesskabspolitikkerne , ssom skabelse af det indre marked for forsvarsudstyr , udenrigshandel m.v .
<P>
Som kommissr for erhverv forflger jeg mlet om at fremme strre konkurrenceevne for Europas forsvarsindustri i tt samarbejde med nationale myndigheder og industriens reprsentanter .
Et vigtigt initiativ i denne forbindelse er vores bestrbelser p at fremme bevidstheden om betydningen af standardiseringssprgsml for de europiske forsvarsindustriers effektivitet og konkurrenceevne og at undersge valg og mulige opstartaktioner for reform af forsvarsstandarder .
<P>
Disse sprgsml blev fuldt ud efterforsket ved en vigtig konference sidste efterr , som de vsentligste interessenter deltog i .
Ved denne lejlighed blev Den Europiske Standardiseringsorganisation ( CEN ) identificeret som det ideelle forum for gennemfrelse af denne indsats i form af en hndbog i forsvarsstandarder og forsvarsprocedurer , der , nr de frst er p plads , vil give strre gennemsigtighed , forbedre interoperabiliteten , fre til harmonisering af kravene og omkostningseffektivitet inden for offentlige indkb .
Denne proces er nu godt i gang .
<P>
Hvad industrien selv angr , har der fundet en kmpemssig forandring sted i det forsvarsindustrielle landskab , navnlig i Eurospace- og elektroniksektorerne .
Der er ogs gjort gode fremskridt inden for land- og marinesektorerne .
Det kan forventes , at industrien , nr denne omstrukturering frst er tilendebragt og fuldt ud gennemfrt , vil formulere nye forventninger , hvad angr adgang til forsvarsmarkederne i Europa og i udlandet .
<P>
For at give den ndvendige tid til at formulere disse holdninger er man blevet enig om , at det planlagte mde mellem forsvarsindustriens top og de berrte kommissrer vil finde sted inden rets udgang , helst nu i det tidlige efterr .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Har jeg ret , kommissr , nr jeg opsummerer Deres grundige svar i t ord : " nej " , nemlig at Kommissionen ikke vil gre noget ?
Da jeg talte med Dem for nogle mneder siden i den selvsamme sal , sagde De , at vi ville gre fremskridt , inden efterret oprandt .
Men det forekommer mig , at det , De siger , er , at Kommissionen ikke er i frd med at gre noget for at flge op p sin meddelelse eller sin handlingsplan .
Det , De har sagt , er et sammendrag af det , der er sket indtil nu , men ikke nogen angivelse af , at der virkelig vil blive foretaget nogen dynamisk indsats i den nrmeste fremtid , da det er efterr nu .
<SPEAKER ID=234 NAME="Liikanen">
Jeg vil gerne sige , at standardiseringsdelen , som vi nu er aktivt p vej imod , er en meget vigtig del .
Det , at vi nu arbejder p normal daglig basis , er et fremskridt .
Hvad de lovgivningsmssige forslag angr , er jeg ikke i stand til at give et definitivt svar i dag .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Kommissionen , er udlbet , besvares sprgsml nr . 55-96 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.20 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Resultaterne fra konferencen om klimandringer i Bonn
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om resultaterne fra konferencen om klimandringer i Bonn .
<SPEAKER ID=237 NAME="Wallstrm">
Jeg takker Dem for at have inviteret mig til at aflgge rapport for Parlamentet om konferencen om klimandringer i juli .
<P>
Konferencen var en succes , navnlig for EU .
Den 23. juli nede man til enighed om en politisk aftale om de nrmere enkeltheder i forbindelse med implementeringen af Kyoto-protokollen .
Den lste derved alle de vsentligste udestende politiske sprgsml , som havde stet bne efter frste del af konferencen i Haag i november sidste r .
Dette baner vejen for en ratificering af protokollen .
<P>
Tillad mig at give Dem en kort vurdering af Bonn-konferencen , inden jeg gr over til hovedbeslutningerne om indholdet .
<P>
Resultatet fra Bonn udgr en vsentlig prstation for EU .
Efter at USA har trukket sig ud af Kyoto-protokollen , har EU taget fringen , nr det glder om at forsvare protokollen .
Dette omfattede en erklring fra Det Europiske Rd ved dets mder i Stockholm og Gteborg og beslutningsforslag fra Europa-Parlamentet .
Delegationer af hjtstende embedsmnd fra de svenske og belgiske formandskaber og Kommissionen har besgt USA , Canada , Rusland , Iran , Kina , Australien og Japan for at sge sttte til vores holdning .
<P>
EU ' s engagement i at f Kyoto-protokollen til at trde i kraft inden verdenstopmdet om bredygtig udvikling - Rio + 10 - i september i r deltes af mange andre parter .
Dette gjorde succesen i Bonn s vigtig .
For den aftale , man nede til enighed om i Bonn , forhindrede helt bestemt en optrvling af de internationale bestrbelser p at bekmpe klimandringer , der fulgte fiaskoen ved konferencen i Haag og prsident Bushs erklring om , at USA ikke ville sttte Kyoto-protokollen .
<P>
Det , der ogs kunne vre sket , var et alternativt forslag til Kyoto-protokollen fra USA .
Dette ville have bragt uorden i de internationale bestrbelser p at etablere effektive internationale rammer for bekmpelse af klimandringer .
Forhandlingerne i Bonn udgjorde derfor et kaplb med tiden .
Det m siges , at USA honorerede prsident Bushs lfte om ikke at forhindre andre parter i at g videre med Kyoto-protokollen .
Under det endelige plenummde for den ministerielle afdeling af konferencen var der ingen , der modsatte sig vedtagelsen af den politiske aftale , som man var net frem til .
Samtidig har EU og andre parter udtrykt hb om , at USA atter vil slutte sig til Kyoto-processen .
Der er intet i aftalen , der forhindrer landet i at gre dette .
<P>
EU viste en strk og forenet holdning under forhandlingerne , og det belgiske formandskab gjorde et godt stykke arbejde med at samordne vores holdning .
Jeg vil ogs anerkende den politiske sttte fra ngo ' er og medlemmer af Europa-Parlamentet , som var til stede ved mdet , og som deltog p en meget konstruktiv mde .
Resultatet fra Bonn udgr en sejr for multilaterale internationale relationer .
P baggrund af den aktuelle debat om globalisering sender det et andet politisk signal om , at det internationale samfund er i stand til at tackle globale problemer til gavn for alle lande .
<P>
Aftalen var et gennembrud , men der mangler naturligvis stadig at blive taget en rkke skridt , fr Kyoto-protokollen kan trde i kraft .
Frst vil de politiske elementer , som man er net til enighed om , skulle omsttes til lovgivningsmssige tekster .
Dette vil blive frdiggjort og formelt vedtaget af konferencen af parter ved dens nste mde , COP 7 i Marrakesh i november .
<P>
Hvad er udsigterne nu til ratificering af Kyoto-protokollen ?
Ikrafttrden krver , at den bliver ratificeret af 55 parter , der udgr mindst 55 % af de industrialiserede landes CO2-emissioner i 1990 .
Eftersom USA ikke for nrvrende har til hensigt at ratificere protokollen , betyder dette , at ratificering af mindst Japan og Rusland ud over EU og ansgerlandene er ndvendig , for at protokollen kan trde i kraft .
<P>
Eftersom ansgerlandene stttede EU ' s holdninger , er vores opmrksomhed navnlig fokuseret p Japan , men ogs p Rusland .
Japan fler sig strkt forbundet til Kyoto-protokollen og har gentagne gange udtalt sit ml om at implementere den inden 2002 .
Samtidig har Japan hidtil afholdt sig fra klart at forpligte sig til at ratificere protokollen , selv uden USA .
<P>
Ruslands holdning var uklar hele vejen igennem forhandlingerne , og i sidste minut blev det klart i Bonn , at Rusland ikke ville komme med nogen indvendinger .
Og dette er til trods for , at Rusland vil drage konomiske fordele af Kyoto-protokollen og faststtelsen af et internationalt system til handel med emissioner , da det vil vre i stand til at slge emissionskreditter som flge af sine generse emissionsml .
<P>
Begge lande har nu et vsentligt ansvar for at bestemme , om det internationale samfund skal tage et vigtigt skridt til at bekmpe klimandringerne .
Derfor udgjorde Bonn et vigtigt skridt , men vi er endnu ikke ved vejs ende med processen .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve den konstruktive rolle , som udviklingslandene , G4-77 / Kina , under ledelse af Iran spillede i Bonn , hvor de p mange punkter erklrede sig enige i EU ' s holdninger .
Vores gode relationer med denne gruppe viste sig at vre et meget vigtigt element , nr det gjaldt om at n frem til et vellykket resultat .
<P>
I den vanskelige situation , vi befandt os i , var EU tvunget til at komme med indrmmelser til andre parter for at opn enighed i Bonn og redde Kyoto-protokollen .
Disse indrmmelser gr hovedsagelig p en geners beregning af kulstofdrn mod industrialiserede landes emissionsml og p forhandlingernes sidste aften p den retligt bindende karakter af ordningen til sikring af overholdelse .
<P>
Aftalen om kulstofdrn betyder , at omkring 70 % af det samlede ml for reduktion af emissionerne p 5,2 % for de industrialiserede lande , der tilslutter sig protokollen , kan modsvares af drn i stedet for egentlig reduktion af emissioner .
Ikke desto mindre er det som flge af , at emissionerne er get i de fleste industrialiserede lande siden 1990 , stadig ndvendigt med en betydelig emissionsreduktionsindsats i disse lande .
Opgivelse af den retligt bindende karakter af konsekvenserne af ikke-overholdelse var en anden indrmmelse , der var ndvendig for at f Japan med om bord .
Men systemet er til gengld i sig selv ret s ambitist , og selv om det for nrvrende kun er politisk bindende , skaber det et strkt incitament for parterne til at overholde det .
Nr Kyoto-protokollen frst er blevet implementeret , vil den have et mere udbygget og strengt system til sikring af overholdelse , end nogen anden multilateral miljaftale hidtil har haft .
<P>
Aftalen omfatter en erklring fra EU og en rkke andre lande om en finansieringspakke p 450 millioner euro pr. r inden 2005 til kapacitetsopbygning , teknologioverfrsel og til udviklingslandenes tilpasning til klimandringerne .
<P>
Det strste fremskridt for Kyoto-protokollen er under alle omstndigheder at have etableret strukturen og de generelle regler for en international ramme for klimandring , f.eks. bindende emissionsml , fleksible mekanismer for at n disse ml , en ordning til sikring af overholdelse og sttte til udviklingslande , som yderligere beslutninger kan bygge videre p .
Ud over dets betydning , nr det glder om at tackle en af de strste globale udfordringer - klimandringerne - vil Kyoto-protokollen etablere et nyt strre marked for emissionsrettigheder blandt de industrialiserede lande .
Den vil ogs kanalisere nye ressourcer til udviklingslandene og konomierne i overgang i Central- og steuropa .
Det er bestemt ogs vigtigt for den politiske accept af Kyoto-protokollen , at investeringer i nukleare anlg er udelukket fra den flles implementering og den rene udviklingsmekanisme .
<P>
Som jeg nvnte tidligere , baner aftalen fra Bonn vejen for ratificering af Kyoto-protokollen .
EU er engageret i , at vores stats- og regeringschefer ratificerer den .
Jeg har derfor frst og fremmest til hensigt snart og helt bestemt inden rets udgang at forelgge Rdet og Europa-Parlamentet et ratificeringsforslag for Kyoto-protokollen .
Det vil omfatte en rdsbeslutning om byrdedeling blandt Fllesskabets medlemsstater , et samlet emissionsreduktionsml p 8 % p basis af den politiske beslutning , der blev truffet af Rdet ( milj ) den 16. juni 1998 , for det andet en meddelelse om en omkostningseffektiv implementeringsstrategi for reduktion af drivhusgasemissioner i EU baseret p den endelige rapport fra Kommissionens europiske program for klimandringer , ECCP og for det tredje et forslag til et rammedirektiv om et europisk system til handel med emissioner som et kerneelement i en omkostningseffektiv Kyoto-implementeringsstrategi .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min vrdsttelse af den aktuelle sttte , som Europa-Parlamentet yder EU ' s holdning i de internationale klimaforhandlinger , og Deres fortsatte interesse i dette sprgsml .
Det blev afspejlet i Deres strke parlamentsdelegation i Bonn .
Jeg hber at fortstte vores gode samarbejde i fremtiden .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , konferencen i Bonn har udsendt tre meget vigtige politiske budskaber .
Et om miljet , et andet af politisk art og det tredje om regeringsfrelse .
Med hensyn til miljet vil denne konference g over i historien som den , der afsluttede de samtaler og forhandlinger om klimandringerne , der havde strakt sig over 10 r , og som gjorde det muligt , at vi endelig kunne gribe til handling .
Det er rigtigt , at aftalen er mindre ambitis , end vi havde hbet , og at den frst og fremmest blev opnet takket vre EU ' s imdekommenhed under forhandlingerne .
Alternativet til dette lillebitte skridt fremad ville dog vre usammenligneligt vrre , for uden en politisk aftale i Bonn ville Kyoto-protokollen vre dd , og vi skulle bruge endnu 10 r p at udforme en global politik til at afbde klimandringerne .
<P>
Tillad mig derfor , at jeg lyknsker fru kommissr Margot Wallstrm for den fremragende indsats , som hun har ydet for den politiske gennemfrelse af denne sag , siden hun blev valgt , og at jeg ogs takker hende for den meddelelse , som hun i dag har givet om , at hun i Europa-Parlamentet vil redegre for ratifikationsprocessen af Kyoto-protokollen og de konkrete foranstaltninger vedrrende ordningen for handel med emissioner og det europiske klimandringsprogram .
Jeg vil desuden gerne fremhve det gode samarbejde , som Europa-Parlamentets delegation , miljkommissren og Rdet , via det belgiske formandskab , etablerede under konferencen .
<P>
Det andet budskab fra Bonn vedrrer det konomiske paradigmeskifte fra ildkonomi , baseret p forbrnding , til kulkonomi .
I denne konomi har 1 t kul en vrdi , og kuldioxidemissionerne udgr en omkostning , der skal medregnes i alle produkters sammenstning og i alle virksomheders regnskab .
Vi vil derfor inden for alle konomiske sektorer vre vidne til en overgang til renere teknologi .
Konkurrencefordelene vil derfor vre hos dem , der hurtigst gennemfrer denne overgang , og det er netop her , hvor prsident Bushs kalkule er forkert , og dette forhold begynder , som vi s det i Bonn , allerede at bekymre de amerikanske virksomhedsejere . Kyoto vil p kort sigt koste mindre , end man havde troet , og vil give konkurrencefordele p mellemlangt sigt .
<P>
Det tredje budskab fra Bonn handler om globaliseringen .
Sagen er jo , at klimandringerne snarere end blot et miljproblem symbolsk er kommet til at dreje sig den miljbetingede regulering af globaliseringen .
Konferencen i Bonn har sledes for frste gang vist , at de , der er get hurtigt og godt fremad med at drage yderligere fordele af globaliseringen , ogs er i stand til at handle for at mindske globaliseringens negative flger .
Det er det store hb , som blev skabt i Bonn , at det er muligt at finde flles lsninger p globale problemer .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Fru kommissr , jeg vil ogs indlede med at nske tillykke med det , der skete i Bonn .
Vi var mange , som tog dertil med mistro til konferencens resultater .
Det var naturligvis ekstra hrdt i juli , hvor man fandt ud af , at det , der var blevet diskuteret tidligere , ville g tabt .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at jeg og min gruppe er dybt imponerede over bde kommissrens arbejde og det svenske og belgiske formandskab .
Her handler det ikke kun om det , der skete p selve konferencen i Bonn , men ogs om det gode forarbejde , kommissren bl.a. gjorde ved at rejse rundt til en rkke lande i forsget p at overbevise dem om Kyoto-aftalens betydning .
<P>
At der p den anden side af Atlanten mangler politisk vilje til forandring , kan vi kun beklage .
Man kan blot hbe p , at der med tiden vil opst en politisk opinion , som vil forsge at pvirke USA til at deltage i dette ndvendige arbejde .
De amerikanske virksomheder vil formentlig ogs p lngere sigt indse , at de mister noget ved ikke at vre med i denne udvikling .
<P>
Nu er der ingen vej tilbage .
Hvis vi skal gre noget effektivt ved klimaforandringerne , skal alle deltage , ikke mindst USA , hvorfra nogle af de strste udslip af klimagasser stammer .
<P>
Nu handler det om at lade handling flge ord .
Som jeg hele tiden har ppeget under disse diskussioner , er Kyoto-aftalen bare starten .
Det indgyder hb , nr kommissren nu lover , at vi fr et forslag til ratificering fr rsskiftet , og at man har til hensigt at vende tilbage med meddelelser og forslag om handel med emissionsrettigheder .
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege , hvad vi tidligere har sagt fra Parlamentets side , nemlig at handlen med emissionsrettigheder aldrig m blive den strste del af forpligtelsen .
Der skal ske virkelige forandringer .
Vi m ndre vores transportsystem , og vi m ndre emissionerne , hvis indvirkningen p klimaet skal mindskes .
<P>
Det glder ogs reduktionerne .
Der er ganske vist en del minusser i protokollen og beslutningen .
Man havde ikke nsket , at reduktionerne skulle vre s store .
Norge foregr med et godt eksempel ved at sige , at man ikke har til hensigt at udnytte sine reduktioner p samme mde .
Det ville vre nskvrdigt , om flere fulgte det eksempel .
<P>
Vi m se , hvad der sker p konferencen i Marrakech .
Det er ogs ved at vre p tide at indlede diskussionen om , hvordan vi kommer videre .
Det krver konkrete forslag , hvis dette skal blive en realitet , s vi ikke bare " hnger fast " i Kyoto-aftalen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke for det fine arbejde , kommissren og formandskabet har udrettet .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til kommissren , at i en tid med voldsomme sammenstd i Genova og bekymring om globaliseringen br resultatet af topmdet i Bonn have givet folk en ny tro p den politiske proces .
Det hber jeg - den gav i hvert fald mig en ny tro .
Sammen med hr . Pronk og det belgiske formandskab har De net en hel del .
De har gjort miljet og styrket europisk indflydelse en enorm tjeneste .
Jeg vil gerne lyknske og takke Dem .
<P>
Jeg var glad for visse aspekter af aftalen , kompromiset med hensyn til kernekraft var f.eks. s godt , som vi kunne hbe p .
Men generelt er aftalen svag .
Det , der imidlertid betyder noget , er den proces , der nu er blevet indledt .
Jeg ved , at hr. de Roo tidligere har instrueret mig i , hvordan processen og betydningen af den ikke kan overvurderes og har f.eks. peget p den mde , hvorp Montreal-protokollen i det sidste rti har udviklet sig til et virkeligt effektivt instrument fra en meget beskeden start .
Men Kyoto-processen vil blive meget vanskeligere .
Det er en hj prioritet at f den ratificeret , at f vores egne medlemsstater til at implementere effektive handlingsplaner og ikke kun indlede handel med emissioner , men bevise , at det kan virke , hvilket er den vanskeligste opgave af alle .
Og hvis vi kan f den til at virke , s hber jeg , at det amerikanske erhvervsliv bliver tiltrukket , og hele det politiske klima over hele kloden ndrer sig .
<P>
De har stadig meget tilbage at gre .
Det store flertal af Parlamentet vil yde Dem al mulig sttte i Deres fortsatte bestrbelser .
Jeg takker Dem igen .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , miraklet fra Bonn : Kyoto-babyen lrer at g .
Kyoto-aftalen er ikke dd , som prsident Bush sagde , men sprllevende .
Kyoto er en baby , som lrte at g som firerig .
De fleste babyer lrer at g omkring deres etrs fdselsdag .
Bedre sent end aldrig , siger vi i Nederlandene .
<P>
Kyoto-babyen skal vokse meget for at f klimandringerne under kontrol .
Men den anden miljbaby , Montreal-konventionen fra 1987 , har ogs brugt 14 r til effektivt at kunne bekmpe hullet i ozonlaget .
Sdan vil det ogs g med vores Kyoto-baby .
<P>
Prsident Bush erfarer nu , at der ligger meget sandhed bag det nederlandske ordsprog : Den , der slr i stykker , betaler .
De , der forlader forhandlingerne , taber .
Den japanske minister Kawaguchi er i dag ankommet til Washington i forbindelse med et seksdagesbesg for at overbevise prsident Bush om , at han skal deltage .
Det er der mange gode grunde til .
CO2-udledningen i USA er to gange s stor som i Europa .
Det er derfor ikke mrkeligt , at der er undersgelser , som Florentin Krauses , der viser , at USA gennem en klog energipolitik kan opfylde Kyoto-aftalen samt opn 1 % ekstra konomisk vkst .
<P>
For yderligere at ge presset p prsident Bush foreslr min gruppe og heldigvis ogs Parlamentet at organisere CoP-9 i USA i 2003 .
Kyoto-babyen er s et barn , som gr i skole , og som skal lre at tale , isr om den internationale handel med CO2-rettigheder .
<P>
I Bonn virkede det amerikanske erhvervsliv meget interesseret i at deltage i den internationale handel efter 2008 .
Virksomhederne flte , at de var sat ud i kulden af deres egen prsident .
EU har vret overbevisende ved at lre Kyoto-babyen at g , men nu skal den lre at lbe .
Kommissionen anmodes om at fremlgge Kyoto-aftalen til ratifikation fr CoP-7 i Marrakech og endvidere forslaget om den interne CO2-handel inden CoP-7 .
Endelig transportsektoren , som er s vanskelig at holde i ave . Jeg anmoder Kommissionen om at stille forslag til begrnsning af CO2-udledningen fra varevogne og lastbiler .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke trojkaen for den enige ledelse af den europiske delegation og det belgiske formandskab for dets srlige balancekunster .
<P>
Jeg vil endvidere gerne takke Kommissionen for det smidige og gode samarbejde i Bonn , G-77 for den konstruktive holdning og miljbevgelsen for det meget konstruktive bidrag for at lre Kyoto-babyen at g .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru kommissr , hvis vi vurderer det , der blev opnet i Bonn , i forhold til det , vi nskede for fem r siden med hensyn til klimandringer , er resultatet ringe og magert .
Men hvis det opnede resultat vurderes i forhold til det slag , som kommissren udkmpede - sammen med Parlamentets delegation og resten af Kommissionen - for at opn den aftale , der til sidst kom i hus , mener jeg , at vi br takke kommissren og delegationen for , at de fik en aftale , som grundlggende betd , at alle landene fulgte den vej og isolerede USA , som desvrre holder fast ved en holdning , der modarbejder hele klodens interesser .
<P>
Jeg mener ogs , at det er positivt , at atomenergi er blevet udelukket som et alternativ til begrnsning af drivhusgasserne .
<P>
Vi skjuler ikke vores tilbageholdenhed over for handel med emissioner og kontrol med den eller brug af drn .
Europa-Parlamentet har allerede ved flere lejligheder sagt , at drn skal anvendes i begrnset omfang og p en kontrolleret mde .
Disse sprgsml bekymrer os .
<P>
Vi er ogs bekymrede over mekanismerne til overvgning og kontrol af opfyldelsen og sprgsmlet om mulige sanktioner i tilflde af overtrdelser .
Det bekymrer os isr , at der i rapporten fra Det Europiske Miljagentur str , at hvis der ikke trffes beslutninger omgende , vil emissionerne vre steget med 6 % i 2010 .
<P>
Derfor er det i det fremtidige arbejde - og her er jeg enig med mine kolleger - de industrialiserede lande , der skal fre an i reduktionen af gasserne .
Det kan ikke undgs , at vi ratificerer protokollen , og vores reduktion vil vre strre end den , der fremgr af aftalen .
Det er ndvendigt at indfre juridisk bindende foranstaltninger , gre noget ved transporten , som udsender store mngder CO2 , og gre det klart , hvilken indflydelse bistanden til udviklingslandene skal have p , at de flger den samme vej .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , jeg vil gerne tilslutte mig dem , som har lyknsket Kommissionen med dens forhandlingsteknik og dens succes .
Jeg mener , at det virkelig forholder sig sledes , som kommissren siger , nemlig at protokollen blev reddet .
Det er naturligvis ikke tilstrkkeligt til at lse problemerne .
De problemer , som flger med klimandringerne , og det , der skal gres for at standse klimandringerne , er langt mere , end der blev indget aftale om i Bonn .
Men det er det vigtigste frste skridt .
<P>
De , der principielt kritiserer Koyoto-protokollen - det omfatter f.eks. ogs et par parlamentsmedlemmer fra Tyskland , som har sagt , at hele protokollen ikke nytter noget , og s absolut ogs miljpolitikere , som har hvdet , at det ikke nytter noget , fordi det ikke giver nok - skal man sige imod , for nr huset brnder , og man er af den mening , at det krver 10 brandbiler for at slukke branden helt , s kan man jo ikke sende den frste brandbil , der kommer , vk og sige , at den frst skal begynde at slukke ilden , nr alle 10 er kommet , man skal derimod s hurtigt som muligt gre det , der kan gres , og altid gre opmrksom p , at der er brug for yderligere foranstaltninger .
<P>
De yderligere foranstaltninger forhandles der om p internationalt plan , men naturligvis ogs i EU . Vi skal nu g videre til gennemfrelsen .
I den forbindelse har De , fru kommissr , i dag annonceret et par vigtige ting .
Vi vil med sikkerhed sttte Dem i det . Vi skal tale videre med amerikanerne p internationalt plan .
Jeg gentager dog gerne min opfordring fra fr konferencen i Bonn .
Der er jo mange , ogs her i Parlamentet , som kritiserer amerikanerne massivt p grund af deres politik p alle politiske omrder .
<P>
Jeg mener , vi skal koncentrere os om det vsentligste .
Vi skal gre de amerikanske venner klart , at vi godt nok ikke er enige p mange punkter , men at vi kan leve med forskellene .
P dette punkt kan vi dog som europere ikke leve med , at amerikanerne hele tiden kryber uden om .
Det skal vi gentage over for dem igen og igen .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , ogs jeg siger bravo , fru kommissr .
Godt klaret .
Jeg er i vrigt ogs overrasket over at konstatere , hvordan europerne er enige i dette sprgsml om klimandringerne og forholdsreglerne imod klimandringerne .
Jeg mener ogs , at klimapolitikken udgr noget nr en identitetsskabende politik i Europa . Det skal vi ogs drage fordel af .
Jeg mener ogs , at det er vores pligt at pvirke den amerikanske offentlighed , s den flger efter os .
Mske er vi forud for amerikanerne p dette omrde , p samme mde som den offentlige mening ofte er forud for europerne p andre omrder .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et synspunkt , nemlig denne klimapolitiks indvirkninger p energipolitikken .
Det afgrende i forbindelse med denne klimapolitik er trods alt , at vi i fremtiden stter en pris p CO2 .
Lad os forestille os , at De har ret i deres vurdering af , at CO2 koster ca .
30 euro pr. t. S betyder det for strm fra brunkul , at den bliver omkring 3,5 eurocent dyrere , strm fra stenkul bliver ca . 3 eurocent dyrere .
Vedvarende energi bliver ikke dyrere , det vil sige , den bliver mere konkurrencedygtig .
Men heller ikke atomenergien bliver dyrere .
Da den ikke er undtaget fra emissionshandlen , men derimod kun er forbudt ved flles gennemfrelse , er dette ogs en fordel for atomenergien .
Det betyder , at vi fr en helt ny vgtning p energiomrdet .
Dette er ikke p dagsordenen i aften , men det kommer det i de nste mneder og r .
Det ville jeg gerne gre opmrksom p .
<P>
Desuden er jeg enig med mange af mine kolleger , som har sagt , at det er en proces .
Den har vi pbegyndt , og den skal vi fre videre .
At have vret med til det er efter min mening en meget god ting .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , fru kommissr , ogs mine lyknskninger .
Kyoto er langt om lnge blevet andet end et tomt lfte .
Bonn har i sidste jeblik givet det politiske signal , som var ndvendigt .
Det er et signal , som kan danne grundlag for gennemfrelsen af Kyoto-aftalen .
Derfor skal vi begynde hurtigst mulig , ikke kun i Europa , men ogs i andre dele af verden .
Politiske aftaler skal omsttes i konkret handling med synlige resultater , for det er den mde , som den politiske sttte til klimapolitikken forstrkes p .
<P>
Signalet skal nu ses og hres overalt .
Bekmpelsen af udledning af drivhusgasser er en verdensomspndende udfordring i tredjeverdenslande , hvor flgevirkningerne af stigningen af havoverfladen og ndringerne i vejrmnstret er meget synlige .
Det er en global opgave , som Europa skal bre sit ansvar for .
Vi skal investere og ikke glemme , at 2 milliarder mennesker ikke har elektricitet .
Bredygtig energi kan vre et incitament til udvikling .
<P>
Der skal fortsat forhandles meget med USA . I USA er man isr bange for at miste arbejdspladser .
Vi skal vise , at de konomiske virkninger netop kan vre gunstige .
Bredygtig udvikling skal fre til bredygtig vkst .
I EU skal vi nu hurtigt ratificere og ivrkstte systemet om emissionsrettigheder .
Erhvervslivet vil nu gerne have klarhed og komme i gang .
Vi skal skifte til en CO2-fattig konomi og give den indhold .
Hertil er det ndvendigt med mange undersgelser og innovation .
Det er meget vigtigt , at vi med forenede krfter ivrkstter et flles undersgelsesprogram .
Rammeprogrammet for undersgelse og artikel 169 er et godt grundlag herfor .
<P>
Klimapolitikken er ligeledes en del af det sjette miljhandlingsprogram .
Det skal have betydning i hele produkt- og emballagepolitikken , transport- og energipolitikken .
For hver enkelt medlemsstat skal der udarbejdes handlingsprogrammer og trffes klare politiske valg om den mde , som Kyoto-aftalen skal gennemfres p .
Sledes resulterer Kyoto og Bonn i innovation uden sidestykke .
Nu er tiden inde til handling .
<SPEAKER ID=246 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , medlemmerne af Parlamentet har vret alt for venlige over for mig personligt , for Kommissionen har det bedste team , hvad angr klimandringer i hele verden .
Det er takket vre deres fremragende forberedelse af vores forhandlinger og det forberedende arbejde inden for EU , at vi har vret i stand til at opn succes .
Men vi var ogs i stand til at tale med n rst i Bonn , hvilket frte til bedre resultater , og vi forblev forenede .
Vi samarbejdede godt med ngo ' er , og jeg mener ogs , at dette bidrog til det gode resultat .
<P>
Som De sagde , var det virkelige resultat i Bonn , at vi fik etableret de internationale rammer .
Vi var naturligvis ndsaget til at komme med nogle meget utilfredsstillende indrmmelser , og det endelige resultat og de reelle reduktioner var begrnsede i en grad , som vi slet ikke er tilfredse med , men vi er ndt til at leve med disse rammer i meget lang tid .
De vil blive genstand for mange justeringer og politiske ndringer og udsat for markedskrfterne , som vil fre til forandringer i tidens lb .
Men vi tog initiativet lige fra begyndelsen , og vi var i stand til at fre det i gennem til en international aftale .
Nu kan vi arbejde inden for disse rammer .
Vi kan ndre og udvikle dem .
Den totale ndvendige emissionsreduktion for f.eks. Japan er 14 % og for Canada omkring 15 % , s disse lande m stadig gre en reel indsats .
Men vi er naturligvis ikke glade for nogle af de betydelige indrmmelser , vi var ndt til at komme med .
<P>
Det andet argument , jeg gerne vil fremfre , og som understreger det , som De har sagt , er , at vi nu m g fra ord til handling .
Igen er det kun ved at vise vejen , ved at fremst som eksempel , at vi kan forblive trovrdige .
S jeg vil snarligt stille disse tre forslag for at fortstte dette arbejde .
Vi br fortsat g i spidsen i verdensdebatten om klimandringer .
Vi br vre de frste til at forelgge forskellige initiativer ved konferencer og lignende og til at udveksle god praksis m.v. Jeg vil gerne samarbejde med Dem .
Det er min hensigt at holde fast ved initiativet og sikre , at vi leder verden , nr det glder om at bekmpe klimandringer .
Vi m nu koncentrere os om Marrakesh og f alle de lovgivningsmssige tekster p plads , s de kan blive implementeret .
Alt vil st eller falde med deres implementering .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Efter forhandlingens afslutning har jeg i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget seks beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Sikkerhed og luftfartstransport
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0279 / 2001 af Schmitt for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om flles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europisk luftfartssikkerhedsagentur ( KOM ( 2000 ) 595 - C5-0663 / 2000 - 2000 / 0246 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0249 / 2001 af Collins for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rdet om beskyttelse af luftpassagerer i Den Europiske Union ( KOM ( 2000 ) 365 - C5-0635 / 2000 - 2000 / 2299 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=249 NAME="Schmitt">
Hr. formand , mine damer og herrer , forordningen til oprettelse af et europisk luftfartssikkerhedsagentur er blevet positivt modtaget af alle grupper i det korresponderende udvalg .
I det vsentligste skal der tages hensyn til tre punkter i forbindelse med denne forordning .
For det frste til det , som altid har stet i forgrunden netop p et tidspunkt , hvor der er et liberaliseret luftfartsmarked , og der dermed naturligvis ogs opstr et konkurrencepres og eventuelt en risiko for , at der skal spares p grund af konkurrencen . Nemlig at disse omkostningsbesparelser under ingen omstndigheder m gennemfres p bekostning af sikkerhedsaspekter .
Derfor understreger jeg meget , at den forestende forordning er et signal om , at vi nsker at garantere og sikre et flles hjt sikkerhedsniveau i EU ' s medlemsstater , som skal vre ens i alle stater .
<P>
For det andet findes der efter min mening et andet aspekt , som vi heller ikke m glemme , selv om det ofte kommer til kort inden for politik .
Denne forordning har jo ogs finanspolitiske aspekter , for vi skaber med den en myndighed eller nrmere betegnet et agentur , som samler de tilladelser og godkendelser , som er ndvendige i luftfartsindustrien , i en flles godkendelsesprocedure .
Det betyder , at de enkelte medlemsstater i fremtiden ikke behver at gentage det , som andre allerede har gjort , og at der i stedet for findes et flles sted for dette i EU , nemlig dette agentur .
<P>
For det tredje nsker jeg ligeledes klart at fremhve et yderlige punkt .
Vi skaber med dette en institution , som er nsten sammenlignelig med den institution , som amerikanerne allerede har .
Vi ved alle , at FIA har relativt stor indflydelse - endda p verdensplan - fordi de netop reprsenterer en nation , som er en strk konomisk magt .
Vi som europere er naturligvis bagud , for nr enkelte nationalstater optrder , gr det ikke s stort indtryk , som nr en samlet enhed optrder , det vil sige en institution , som reprsenterer alle medlemsstater .
P den baggrund mener jeg , at det er det rigtige skridt i den rigtige retning .
<P>

Kommissionsforslaget , som vi har fet forelagt , er blevet debatteret ved flere mder i udvalget , og vi har forsgt , jeg vil ikke sige at lave forbedringer p bestemte omrde , for det lyder altid , som om den , der har gjort forarbejdet , har gjort et drligt stykke arbejde .
Vi har forsgt at lette Kommissionens beslutning om at gre agenturet mere uafhngigt , for vi mener , at et sdant agentur skal gre en indsats for at sttte sikkerheden i luftfartstrafikken , og vi har gjort os umage med at sikre , at den kan f en stor grad af uafhngighed .
<P>
Nu ved vi jo alle , at det p grund af traktaten er utnkeligt af f et komplet uafhngigt agentur , men vi mener faktisk , at Kommissionen for s vidt skal give agenturet s lang snor , idet den selv kun gennemfrer en form for retstilsyn og mske p srlige delomrder en form for fagligt tilsyn .
<P>
Derfor var det rigtigt at sige , at vi nsker et uafhngigt agentur , og jeg mener ogs , det var vigtigt , at vi sagde , at bestyrelsen p den ene side skal have styrket sin kompetence , og at den administrerende direktr p den anden side skal have en position , der giver ham en vis uafhngighed som chef for et sdant agentur .
<P>
Jeg mener ogs , at et andet punkt , som jeg helt bevidst kommer ind p her , er af betydning .
Vi har gjort os umage med at foretage en klar kompetenceafgrnsning i udvalget .
Vi har bevidst som Parlament ikke taget Kommissionens forslag op og sagt , at vi tager imod tilbuddet om for fremtiden at sidde med i bestyrelsen . Vi har derimod ytret nske om , at det klart skal fremg , at Parlamentet kommer med de grundlggende bestemmelser , at Kommissionen er konsultationspartner med hensyn til tilsvarende gennemfrelsesforskrifter , og at agenturet skal srge for korrekt administration af de tekniske detaljer .
<P>
Tillad mig at opsummere , da min tid er ved at lbe ud .
Jeg mener , at vi tager et skridt i den rigtige retning med denne forordning .
Vi sikrer , at der p europisk plan sker handling p et omrde , der interesserer mange , og som optager mange , og jeg understreger , at der ikke m vre grnser for hverken luftrummet eller for sikkerheden , og derfor er dette agentur korrekt placeret p europisk plan , hvorfor jeg opfordrer til , at vi i morgen vedtager denne betnkning enstemmigt .
<SPEAKER ID=250 NAME="Collins">
Hr. formand , den nye konkurrence i lufttransportsektoren har ganske vist resulteret i dalende priser p flyrejser for de 370 millioner forbrugere i EU , men der spores ogs en voksende utilfredshed blandt flyrejsende med den servicekvalitet , de modtager fra mange flyselskaber i EU .
Det er meget vigtigt , at flypassagererne er helt klar over deres lovfstede rettigheder , hvis der skulle opst problemer p flyrejsen .
Dette er ting , som jeg tager op i min betnkning .
<P>
Vi kan ikke afvise , at sprgsmlet om at blive ramt af dyb venetrombose ikke er en alvorlig bekymring for luftfartspassagerer .
Jeg vil anmode Europa-Kommissionen om hurtigst muligt at bevilge flere penge fra EU ' s forskningsbudget til at gennemfre en uafhngig evaluering af de eventuelle risici for luftfartspassagerers sundhed , der er forbundet med langdistanceflyvninger , inklusive en omfattende undersgelse af hele sprgsmlet om dyb venetrombose .
Jeg opfordrer Europa-Kommissionen til at gennemfre en uafhngig undersgelse i samarbejde med flyselskaber og forbrugergrupper i EU .
Jeg mener ikke , at flyselskaberne i EU skal vre bange for at se nrmere p sprgsmlet om dyb venetrombose .
At finde en lsning p dette problem er mske slet ikke s vanskeligt , som nogle flyselskaber forestiller sig .
Det er meget vigtigt , at passagererne er fuldt ud informeret om , hvad de kan gre for at sikre sig imod at blive ramt af dyb venetrombose .
<P>
Flyselskaber , forbrugergrupper og flybestninger i EU br alle samarbejde for at sikre , at alle folkesundhedssprgsml i forbindelse med flyrejser tackles fuldt ud .
Sikrere flyrejser for flypassagerer i Europa m til enhver tid vre det endelige ml for EU ' s regeringer og EU ' s flyselskaber .
Men det er meget vigtigt , at eventuelle adfrdskodekser , der udarbejdes af EU-flyselskaber , evalueres og overvges fuldt ud for at sikre , at de bliver strengt hndhvet .
Selv om frivillige aftaler spiller en vigtig rolle med hensyn til hele sprgsmlet om flyrejser , m EU ' s institutioner og regeringer ikke vre bange for at skride ind og lovgive om sprgsml med henblik p at fremme og beskytte flypassagerers rettigheder .
<P>
I denne betnkning opfordrer jeg Europa-Kommissionen til at stille konkrete forslag om , hvordan man bedre kan informere om chartret om passagerers rettigheder i Europa .
Dette vil vre med til at sikre , at alle passagerer i Europa oplyses fuldt ud om deres lovfstede rettigheder med hensyn til flyrejser .
Dette charter om passagerers rettigheder forefindes for nrvrende i EU-lufthavne , men mange passagerer er ikke klar over deres eksistens eller forstr ikke helt bestemmelserne heri .
<P>
Denne betnkning indeholder et forslag , hvori man opfordrer EU ' s flyselskaber til at informere passagererne om den procentvise sdeafstand , der er til rdighed for passagerer , der rejser p turistklasse .
Det er helt klart sdan , at der er mere plads for turistklassepassagerer , der rejser med nogle flyselskaber , end der er for dem , der rejser med andre .
Jeg opfordrer EU og flyselskaberne til at forbedre adgangen for handicappede passagerer , brn og ldre og forbyde flyselskaberne i EU at krve ekstrabetaling for at hjlpe personer , som ikke er mobile , op i fly inden for EU .
<P>
Endelig mener jeg , at denne betnkning nd bred sttte fra de politiske grupper i Parlamentets Transportudvalg .
Jeg nrer hb og tillid til , at Europa-Kommissionen nu vil stille de ndvendige lovgivningsmssige forslag for uopstteligt at sikre , at passagernes rettigheder for borgere i EU i hj grad forbedres .
<SPEAKER ID=251 NAME="Stockmann">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke ordfreren .
Med dette forslag til et europisk luftfartssikkerhedsagentur har Kommission efterkommet et krav , der lnge har vret stillet af Parlamentet .
Luftfartssikkerhedsagenturet er det andet agentur p trafikomrdet , der skal komme et tredje p jernbaneomrdet og p jernbanesikkerhedsomrdet .
Jeg finder denne strategi om oprettelse af europiske agenturer meget velegnet til at hjlpe integrationen af de europiske trafikmarkeder p vej .
Luftfartssikkerhedsagenturet er allerede blevet ndret meget p vigtige omrder af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , f.eks. hvad angr styrkelsen af agenturet og dets strre uafhngighed samt udvidelsen af dets kompetenceomrde .
<P>
Det forekommer mig desuden at vre vigtigt - og her taler jeg p vegne af min kollega hr . Kuckelkorn - at acceptere Budgetudvalgets ndringsforslag om finansieringen .
Vi skal altid vre opmrksomme p effektiviteten , gennemsigtigheden og omkostningskontrollen .
Med de to agenturer har vi nu mulighed for at flge en klar linje helt fra starten .
Min gruppe er kommet med yderligere ndringsforslag .
Det frste vedrrer sammenstningen af bestyrelsen .
Vi krver , at ogs arbejdsgivere og arbejdstagere fr en plads i bestyrelsen .
<P>
Et andet ndringsforslag vedrrer oprettelsen af lokale kontorer , hvilket jo er blevet foreslet for at imdekomme enkelte medlemsstaters angst for at miste suvernitet .
I den forbindelse forventer vi finansiel deltagelse af den medlemsstat , hvor dette agentur fr hjemsted .
Med denne bestemmelse nsker vi bl.a. at forhindre , at en medlemsstat forsger at f sit agentur - alts det , der har hjemsted der - til at oprette lokale kontorer .
Ogs i denne forbindelse er jeg overbevist om , at det er et forsvarligt og legitimt anliggende for Parlamentet , og jeg opfordrer Dem derfor til at stemme for .
<SPEAKER ID=252 NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , under den yderst interessante forhandling , som vi havde i formiddag efter kommissionsformand Prodis forelggelse af hvidbogen om styreformer , sagde han , at den kontrol , som Parlamentet udver - ogs p budgetomrdet - ikke skal vre dybdegende , men en vurdering af , hvorvidt instrumenterne opfylder mlene , og han sagde , at den skal udfres i en mere politisk og mindre regnskabsmssig nd .
<P>
Mske af den grund har Budgetkontroludvalget stillet nogle forslag til oprettelsen af luftfartssikkerhedsagenturet , f.eks. at det skal overtage kontrolmodellen for de to agenturer , som blev oprettet i 1975 , Cedefop i Thessaloniki og Dublin-instituttet .
Iflge denne model var det Europa-Parlamentets opgave at give agenturerne decharge .
<P>
Mellem 1990 og 1997 blev der oprettet ni agenturer , men det siger sig selv , at det at oprette et eksternt agentur er et carte blanche til , at Rdet kan gre , som det passer det .
Det er nu ikke de vinde , der blser , for det agentur , som blev oprettet til Kosovo-sprgsmlet i Thessaloniki i 1999 , flger den model , hvor Parlamentet p forslag af Rdet godkender enten direktren eller bestyrelsen .
<P>
Jeg mener , at det er i harmoni med den styreform , som vi forsger at godkende p forslag af Kommissionen , og at det ville vre godt for agenturet selv , for p den mde behver det eksterne agentur ikke at medfre mindre kontrol med fllesskabsmidlerne , en kontrol , som Europa-Parlamentet har til opgave at udfre .
<P>
I ndringsforslag 4 understreger vi ogs behovet for , at dets vedtgter indeholder bestemmelser om ndvendigheden af , at der regelmssigt foretages eksterne evalueringer af agenturet .
Jeg vil ppege , at det eksterne agentur skal have handlefrihed , men vi ser gerne , at en uafhngig ekspert af og til kaster et blik p agenturet for at undersge , hvorvidt det opfylder det fastsatte ml .
<SPEAKER ID=253 NAME="Wuermeling">
Hr. formand , rede damer og herrer , Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har kontrolleret forslaget til forordning meget grundigt .
Det sttter naturligvis mlet om at oprette et sdant luftfartssikkerhedsagentur .
Vi m dog konstatere , at vi til en vis grad bliver ndt til at harmonisere de retlige rammebetingelser for oprettelsen af denne type agenturer .
Der er jo tale om et stort antal agenturer , som her skal sttes i vrk , nemlig om et luftfartssikkerhedsagentur , et levnedsmiddelagentur og et lgemiddelagentur .
Det er p tide at skabe klare retlige rammebetingelser for etableringen af sdanne agenturer .
De to foregende talere har allerede vret inde p et par aspekter .
<P>
Jeg er meget taknemmelig for , at Kommissionen i sin hvidbog har annonceret governance , faststtelse af en lidt mere klar linje i denne forbindelse .
Rent faktisk er oprettelsen af sdanne agenturer naturligvis ikke uden sprngfarlighed , da beslutninger overlades til lokale kontorer , ogs selv om - kre hr . Schmitt - det naturligvis ikke er alle beslutninger , der i sidste ende placeres hos disse agenturer .
<P>
Det er isr vigtigt for os , at tilsynsmyndighederne i denne forbindelse ogs har ligevrdig deltagelse af de forskellige europiske institutioner , og at Europa-Parlamentet ikke mister indflydelse p grund af uddelegering af beslutninger .
Det er desuden vigtigt for os , at de retsmidler , som skabes i disse agentures processer , ogs er i overensstemmelse med de europiske traktater og de retsstatslige principper .
Et andet vigtigt punkt er , at de indgrebsbefjelser , som disse agenturer fr , er i overensstemmelse med borgernes grundrettigheder , som vi jo er blevet enige om i chartret om grundlggende rettigheder .
Det er vi kommet med ndringsforslag til . Vi er glade for , at de i det mindste delvist er blevet accepteret .
<SPEAKER ID=254 NAME="Savary">
Kre kolleger , tillad mig frst at takke vores ordfrer og alle vores kolleger for Europa-Parlamentets hurtige behandling af forslaget om oprettelse af et europisk agentur for luftfartssikkerhed .
Jeg tror ikke , at min tak opfattes fuldstndig neutralt , og jeg tror , at det nsten er det samme som at appellere til Rdet og Kommissionen om at srge for , at forslaget hurtigst muligt fres ud i livet , for Industriudvalget har naturligvis frst og fremmest undersgt industriens interesse for et sdant agentur .
<P>
De ved godt , at det er bydende ndvendigt med en europisk kvivalent til det amerikanske forbundsagentur , hvis vi nsker , at Airbus-standarden skal kunne godkendes kommercielt p internationalt plan , isr det nye A 380-program .
Industriudvalget har sledes vret meget lydhr over for dette aspekt af sagen .
Det har ikke get mngden af ndringsforslag , og det har srget for , at vi hurtigst muligt kan overg til den egentlige opbygning af dette vrktj , som den europiske luftfartsindustri venter p i den brydekamp , der foregr p temmelig regelmssig basis og ikke uden polemik med dens store amerikanske rival .
Derfor stiller vi os tilfredse med forslaget , idet vi hber , at Rdet vil vise en vis overbrenhed i bedmmelsen af de ndringsforslag , som er blevet stillet .
<P>
Et andet vigtigt punkt er sprgsmlet om den politiske kontrol .
Vi mener , at sikkerheden udvikles mellem specialister og teknikere , men at politikeren ikke skal holde sig i baggrunden .
Man har under de seneste store sager og ulykker som f.eks. Concorde-ulykken eller ulykken i Mont Blanc-tunnellen hver gang afkrvet svar af de offentlige myndigheder .
Det er sledes ndvendigt , at dette agentur bliver et teknisk vrktj til standardisering og certificering , som frst og fremmest lukrerer p eksperternes og industriens arbejde , men det er ogs ndvendigt , at det kontrolleres politisk .
Derfor har vi stillet nogle ndringsforslag , som anmoder om , at eksekutivdirektren for agenturet , ja selve agenturet , vil stille sig til Parlamentets rdighed , eller i hvert fald kan blive hrt i Parlamentet .
Der er endda nogle , der nsker , at Parlamentet har reprsentanter i bestyrelsen , eftersom bestyrelsen ikke er en teknisk , men derimod en politisk instans .
<P>
Endelig fremstter vi et nske om , at der i ekspertudvalget bnes op for det strst mulige samarbejde mellem de involverede parter , isr hvad angr opbygningen af et flles luftrum eller problemerne omkring luftkontrol .
Vi mener , at dette skal ske i samrd med arbejdsmarkedets parter og medarbejderreprsentanterne for at undg skjulte blokeringer for de ml , som vi stter os .
Det var , kre kolleger , de vigtigste konklusioner fra Industriudvalget .
<SPEAKER ID=255 NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne undskylde over for hr .
Schmitt og hr . Collins , at jeg blev opholdt andetsteds og ikke hrte deres indledende bemrkninger .
<P>
Udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , som jeg var rdgivende ordfrer for , blev vedtaget enstemmigt , og vi er glade for at se , at mange af vores anbefalinger er blevet bakket op af de to ordfrere .
<P>
Vi er ndt til at komme videre fra de gamle undskyldninger , de juridiske indvendinger , der fremfres af IATA , og modstanden mod selv beskedne frivillige aftaler , som vi stadig hrer fra nogle sider .
Dette er i alt vsentligt et sprgsml om forbrugerens sikkerhed og velbefindende .
Af den grund bifalder vi isr vedtagelsen af ndringsforslag vedrrende forbrugernes sundhed og sikkerhed i Schmitt-betnkningen , hvor der lgges vgt p tilvejebringelse af information om sundheds- og sikkerhedskravene for flypassagerer og Collins-betnkningens vedtagelse af forslaget om , at der br foretages en evaluering af sundhedsrisiciene og undersgelser af sprgsml ssom dyb venetrombose .
<P>
Kendsgerningen er den i dag , at passagerer ikke blot lider af at blive afvist af flyselskaber , af problemer med baggage , som gr tabt , men ogs af andre ting , som ofte ikke er flyselskabernes egne fejl .
De lider i princippet af en mangel p information .
Hvis der er en ting , det nye agentur ligesom det fdevareagentur , som vi er ved at oprette , m vre , s er det bent og gennemsigtigt .
Vi m se , hvordan dets undersgelser virker .
Vi m se , hvordan dets personale udvlges .
Det m ske p basis af prstationer og uden nogen forbindelse med branchen .
Alt dette er muligt , hvis vi vedtager disse to betnkninger .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil give dem en eftertrykkelig velkomst ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil lyknske hr . Collins med hans arbejde , et arbejde , som har vret serist , objektivt og prcist under udarbejdelsen af denne betnkning om beskyttelse af luftpassagerer i Den Europiske Union .
<P>
Jeg er helt enig med ordfreren i , at det er ndvendigt - og efter min mening meget pkrvet - at styrke den nuvrende beskyttelse i tilflde af afvisning p grund af overbookning , flyaflysninger , urimelige forsinkelser , som i mange tilflde betyder , at man kommer for sent til tilslutningsfly eller andre transportmidler , og mange andre ting , som dag for dag bliver flere og flere , og vi m ikke glemme , at medlemmerne af Parlamentet er tlmodige ofre for disse gener .
<P>
Jeg mener , at det er p sin plads at bremse denne forvrring , fr den bliver uafvendelig , og vi m takke kommissren for den indsats , som hendes generaldirektorat gr p omrdet .
Derfor mener jeg , at det for at opn dette er ndvendigt at foretage en omhyggelig og fornuftig revision af den eksisterende lovgivning p omrdet og styrke den p alle de omrder , som kan fre til en strre og bedre beskyttelse af passagerernes rettigheder .
Det er ogs ndvendigt med en grundig kontrol af de aftaler , som luftfartsselskaberne har indget frivilligt , og som ogs har til forml at forbedre lufttransportbetingelserne .
<P>
Men isr mener jeg , at det er ndvendigt med en overvgningsaktion , som kan sikre , at den gldende lovgivning overholdes fuldt ud , for den er i mange tilflde ikke det papir vrd , den er skrevet p , og den tjener derfor ikke sit forml .
<P>
P dette omrde kan og skal der handles omgende og effektivt .
Indledningsvis skal der presses hrdt p for at udbrede kendskabet til chartret om passagerers rettigheder .
Det er ndvendigt med prcis , klar , forstelig og rigelig information , s passagererne kender deres rettigheder og ved , hvordan de skal udve dem , og vi kan naturligvis ikke affinde os med de halvt skjulte plakater opsat p steder , hvor ingen frdes , i mange lufthavne .
<P>
Denne information skal vre tilstrkkeligt annonceret og til rdighed for alle brugere , ikke kun i lufthavne , men ogs i billetsalg , rejsebureauer og i videst muligt omfang medierne .
For hvis vi ikke sikrer , at passagererne har adgang til oplysninger om deres nuvrende rettigheder , hvilket i mange tilflde betyder , at rettighederne ikke kan udves , tjener det ikke noget forml , at vi indleder en lovgivningsproces , som ogs munder ud i et vrdilst dokument .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg vil isr behandle det europiske agentur for luftfartssikkerhed , EASA , men jeg kan dog ikke lade vre med at komme med en bemrkning om passagerrettighederne , ogs rettet til kommissren .
Ligegyldigt hvad luftfartsselskaberne lover , og hvilke aftaler de indgr indbyrdes om at hnge fine lister over passagerernes rettigheder op , s sker der ikke meget i praksis .
Af egen erfaring ved jeg , at der ofte gr meget galt .
Jeg slr derfor til lyd for s mange bindende aftaler som muligt , som ogs faststtes i lovgivning , samt sanktioner imod forskellige brudte lfter til passagererne .
<P>
Som jeg allerede har sagt , vil jeg isr behandle EASA .
Oprettelsen af EASA og den forelbige mlstning er et vigtigt skridt p vej mod fuldstndig harmonisering af sikkerhedsreglerne i luftfarten .
Det er ndvendigt og nskeligt i betragtning af sektorens stigende betydning p europisk plan , betydningen af klare konkurrenceregler og ens standarder og i betragtning af ndvendigheden af at forstrke Unionens indflydelse p globalt plan .
Man har valgt en forsigtig start , hvor det i frste instans kun drejer sig om europisk certificering af nye flytyper ssom A 380 .
Det er rimeligt , fordi agenturet endnu skal finde sin plads ved siden af de nationale luftfartsinstitutioner , som naturligvis fortsat spiller en rolle .
<P>
Man skal undg dobbeltarbejde gennem effektiv sammenslutning af disponibel ekspertise og kapacitet .
I henhold til en bestemt tidsplan kan EASA ' s mandat s udvides til andre aspekter af flysikkerheden ssom den menneskelige side , kvaliteten af pilotuddannelserne og lign .
<P>
I reglerne og ndringsforslaget understreges med rette passagerernes sundhed , velbefindende om bord , miljet og isr sprgsmlet om emissionerne .
Borgerne er mere og mere bekymrede for dette .
EASA skal bidrage til at fjerne disse bekymringer .
<P>
Af Parlamentets ndringsforslag fremgr det klart , at agenturets uafhngighed er en prioritering .
Det skal kunne operere uafhngigt af politisk indblanding og certificeringsprocesser .
I slutningen af den forelagte forordning dukker den uundgelige komitologi op p ny .
Vi tvivler imidlertid stadigvk p , at den vil bidrage til , at EASA kan operere effektivt og uafhngigt .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , p vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg gerne lyknske hr . Schmitt med hans betnkning .
Sikkerhed , slagfrdighed og aflgning af regnskab er de tre udgangspunkter for min gruppe .
Bidrager agenturet til sikkerheden i luftfarten ?
I vores jne gr det , isr nu , hvor fly , som er registrerede i tredjelande , men som en medlemsstat gennemfrer flyvninger med , ogs omfattes af direktivet .
<P>
Jeg har stillet et ndringsforslag om at prcisere agenturets opgavepakke .
Kommissionen skal senest ved udgangen af nste r stille forslag om , hvilke nye opgaver EASA kan lse .
Udstedelsen af tilladelser til flybestninger i EU er en af de vigtigste .
Det drejer sig om gning af menneskers sikkerhed i flyene , bde passagerernes og bemandingens , og ikke kun om metalkvaliteten .
<P>
EASA skal endvidere kunne operere slagfrdigt , og det afhnger af strukturen , men ogs af ledernes kvalitet .
Derfor skal ledelsen og direktren disponere over relevant erfaring .
En mandatperiode p 10 r er tilstrkkeligt . Alts kun n genudnvnelse .
<P>
Endelig aflgning af regnskab .
Det er vigtigt , at alle de uafhngige agenturer aflgger regnskab for Parlamentet .
Den bedste mde at opn det p er at srge for , at Kommissionen spiller en rolle i agenturernes struktur .
Hvis Kommissionens rolle svkkes for meget , opstr der alvorlige problemer med det politiske ansvar .
Parlamentet fulgte samme linje med Det Europiske Agentur for Sfartssikkerhed p dette og andre punkter .
<P>
Jeg har endvidere lst Collins-betnkningen med stor interesse , fordi jeg var ordfrer for et sammenligneligt emne , nemlig ansvar i luftfarten .
Vi kan genkende mange af vores egne holdninger i den endelige version , og mange af vores ndringsforslag er overtaget , hvilket vi takker for .
<P>
Jeg vil gerne nvne endnu to ting .
For det frste er det ndvendigt , at passagererne informeres i tide .
For det andet har fru Lynne stillet en rkke ndringsforslag for at understrege , at flyselskaberne skal gre alt for at underrette passagererne om faren for flytrombose , ogs p korte flyruter .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , p vegne af Gruppen De Grnne vil jeg gerne bifalde begge disse betnkninger .
I den begrnsede taletid , jeg har til rdighed , vil jeg fokusere p blot n ting , og det er sundhedsaspekterne ved at flyve .
<P>
Man kan trygt sige , at flyselskaberne tidligere ynkeligt har negligeret passagerernes sundhed .
Det er begyndt at ndre sig , men der er stadig lang vej at g .
Jeg bifalder isr , at hr . Collins har helliget et klart afsnit i sin betnkning til sundhed , og jeg sttter inderligt hans opfordringer til flyselskaberne om at vre langt mere proaktive med at udlevere oplysninger om sundhedsrisici .
Vi har brug for langt strre klarhed .
Der br stilles information til rdighed , nr man bestiller sin billet .
Den br ligge i lgernes konsultationer .
Der br gives en sundhedsbriefing i samme form som den nuvrende sikkerhedsbriefing om bord , inklusive rdgivning om de forebyggende forholdsregler , man kan trffe .
Livet er naturligvis ikke risikofrit , men der m vre en balance i denne risiko , og hvis folk ved , hvilke valg der er , vil de med strre sandsynlighed vre i stand til at foretage en velinformeret vurdering .
<P>
F.eks. er det sdan , hvad dyb venetrombose angr , at selv om der i over 10 r har foreligget rapporter om folk , der fik blodpropper efter at have vret ude at flyve , er der ikke blevet gennemfrt nogen uafhngig forskning .
Iflge en rapport , der for nylig blev offentliggjort i lgetidsskriftet , The Lancet , af en i London bosat lge , fr ikke mindre end en ud af 10 personer blodpropper af en eller anden art i forbindelse med langdistanceflyvninger .
Alvorlige sundhedsrisici er helt klart ikke s store for det store flertal , men for nogle f er de virkelige nok .
Vi m gre noget ved dette bde med hensyn til forskning og de foranstaltninger , der er et resultat af denne forskning .
Mere plads i fly f.eks. og mindre vgt p at f s mange om bord p s lidt plads som muligt med s stor profit som muligt .
<P>
Der var et andet eksempel i pressen her til morgen .
En canadisk forsker udtalte , at nogle passagerer som flge af luftrecirkulation i kabinen har risiko for at blive smittet med s alvorlige sygdomme som tuberkulose .
Hans pstande er blevet modbevist af flyselskaberne .
Sagen her er ikke , om denne seneste pstand er sand eller falsk , men at denne type uvished vil fortstte , medmindre vi har en ny proaktiv strategi baseret p mere og bedre forskning , hensigtsmssige foranstaltninger fra flyselskabernes side og bedre information til offentligheden .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , jeg er for alt , hvad der gr i retning af en ensretning af sikkerhedsreglerne p lufttransportomrdet .
<P>
Skabelsen af et europisk agentur for luftfartssikkerhed til erstatning for det nuvrende uformelle samarbejde mellem 15 stater ville vre det mindste , man kunne gre for at opstille flles regler p luftfartsomrdet .
<P>
Det har imidlertid , at dmme efter , hvad betnkningen selv nvner , vret ndvendigt med 20 rs studehandler for at f truffet denne foranstaltning , der udspringer af almindelig sund fornuft .
P trods af de anvendte eufemismer anerkender betnkningen , at de langvarige forhandlinger skyldes vanskeligheden med at forene EU ' s nationale staters egeninteresser og bag dem de divergerende , ja , nrmest modstridende industrielle interesser .
Sledes understreger betnkningen nrhedsprincippet i forbindelse med lufthavnenes funktion og lgger vgt p ndvendigheden af fortrolige undersgelser fra agenturet af respekt for loven om industriel ejendomsret .
<P>
Eftersom man endnu ikke har fet lst de divergerende interesser mellem de involverede industrikoncerner , varsler det ilde for den myndighed , som agenturet fr til at trffe alle ndvendige foranstaltninger for at beskytte de rejsende .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Titford">
Hr. formand , ligesom med moderskab og blekage er der ingen , der kan vre imod sikkerhed , og navnlig nr det angr fly . Men tag ikke fejl .
Den virkelige dagsorden for dette forslag er yderligere politisk integration .
For som Kommissionen s veltalende udtaler det i sit eget dokument , har den til hensigt at oprette Det Europiske Luftfartssikkerhedsagentur gennem en gradvis integration of nationale systemer .
Det forekommer mig at vre den drivende kraft for hele EU - den gradvise integration af nationale systemer .
<P>
Jeg kunne nske mig , at denne stning kunne klbes op med store bogstaver p reklametavler over hele Det Forenede Kongerige , s mine medborgere virkelig kunne se , hvad der virkelig foregr .
Som hr . Duisenberg sagde det for nylig , da han beskrev euroen som et symbol p politisk integration , har vi her endnu et symbol - Det Europiske Luftfartssikkerhedsagentur .
<P>
Men det , der er srlig ijnefaldende ud over , at vi allerede har et uafhngigt mellemstatsligt agentur i Den Flles Luftfartsmyndighed , er den ngterne erkendelse af , at et fortsat mellemstatsligt samarbejde skal opgives , nr det udvikles , og jeg citerer fra ordfrerens betnkning : " da dette ville vre forbundet med langvarige ratifikationsprocedurer i de implicerede staters nationale parlamenter og i Europa-Parlamentet og med risikoen for en eventuel forkastelse " .
Hvor akavet og ubekvemt demokrati er .
Meget ligesom den irske befolkning , nr de holder folkeafstemning , man kan aldrig stole p , at den vil opfre sig ordentligt .
Det er derfor meget nemmere at oprette endnu en europisk institution og slippe af med den beskidte sag .
Det kan godt vre , at det er administrativt bekvemt , men demokrati er det ikke .
Men det er symbolsk for EU .
<P>
Som flge af luftfartsindholdet her og med al respekt for ordfreren kan jeg kun slutte af med en stning , som ikke lader sig overstte fra engelsk : " What a Messerschmidt " .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre fru nstformand , frst m jeg , njagtig p samme mde som min kollega , hr . Ojeda Sanz , takke hr .
Collins for hans udmrkede betnkning , takke hr . Schmitt for hans udmrkede betnkning .
De to har fremlagt et stort stykke arbejde for os . Hvad angr luftfartssikkerheden , fru kommissr , s har De , lnge efter at det indre marked er gennemfrt , og andre kommissrer har ladet emnet ligge , fremsat dette forslag om faststtelse af flles bestemmelser for den civile luftfart og om oprettelse af et europisk luftfartssikkerhedsagentur .
Med dette kan vi langt om lnge erstatte de hidtidige sikkerhedsbestemmelser , som p bureaukratisk vis har vret gldende i medlemsstaterne , med flles europiske og parlamentarisk forsvarlige forskrifter .
Vi kan endelig skabe et reelt flles sikkerhedsrum p den europiske himmel .
Vi hber , at sikkerheden ges med en streng og flles kontrol .
Hvad det angr , sttter vi deres forslag .
Meningen med udvalgets forslag er , som hr . Schmitt s rigtigt har sagt , at styrke det europiske luftfartssikkerhedsagenturs faglige uafhngighed endnu mere uden at ville begrnse Deres personlige parlamentariske ansvar .
<P>
Vi hber , at dette nye agentur kan komme i gang s hurtigt , at det kan certificere det nye symbol for den selvstndige europiske luftfartsindustri , nemlig den nye Airbus A380 , som er et flles projekt med mange ansatte , mange ingenirer , mange arbejdere i de europiske lande , at dette symbol p den selvstndige luftfartsindustri som det frste fly fr certifikat til det europiske luftrum .
Hvis dette lykkes , s tror jeg , at vi har opnet en stor succes for svel luftfartsindustrien som for sikkerheden .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil isr behandle Collins-betnkningen .
Jeg vil gerne lyknske vores kollega for det arbejde , som han har udfrt , og ogs Kommissionen for at have fremsendt denne meddelelse om beskyttelse af luftfartspassagerer .
<P>
Vi behandler her et emne , som har stadig strre interesse , ogs for europerne , fordi der er stadig flere luftfartspassagerer .
Der er imidlertid ogs en stadig strre utilfredshed med den lufttransport , som vi tilbydes , og de vilkr , som den foregr under .
Europa-Parlamentet og Kommissionen m g i brechen for de interesser , som de europere har , der benytter lufttransport .
Sagen er dog den , at de problemer , som passagererne mder , ikke kun er flyselskabernes ansvar , men ogs skyldes lufthavnene , og vi m gre noget ved begge disse forhold .
Lufthavnene minder efterhnden mere om stationer i en undergrundsbane , hvor der er s mange mennesker , at komforten ganske er forsvundet , mens utrygheden til gengld er temmelig nrvrende .
<P>
Hvad transport angr , nsker passagererne sikkerhed , men de vil ogs gerne p forhnd vide , under hvilke vilkr de skal transporteres .
Jeg takker hr . Collins for at have taget imod mange af de ndringsforslag , som vi har fremsat til hans betnkning , for jeg mener , at det virkelig har haft et forml at f dem med .
Det er vigtigt , at passagererne p forhnd kender og kan sammenligne de vilkr , som de skal transporteres under .
Ikke kun prisen , men ogs sikkerhedsforholdene , komforten - afstanden mellem sderne eksempelvis - og f.eks. ogs luftkvaliteten ( der er godt nok talt meget om , at flyene er blevet til ikkerygerfly , men beskyttelsen mod forurening er get ned for at f reduceret lufttransportens omkostninger ) .
<P>
Jeg mener , at vi skal tage energisk fat p dette problem , og jeg vil derfor gerne sprge fru kommissr Loyola de Palacio , om hun stadig agter at fremlgge lovgivning i denne sag inden rets udgang , og hvad en sdan kommer til at best i .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="EN" NAME="Foster">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Collins med hans betnkning , som efter min mening udgr et fornuftigt kompromis til Kommissionens forslag .
<P>
Eftersom luftfart er den mest regulerede form for transport , bifalder jeg branchens tilsagn , som blev vedtaget i Lissabon i maj , om at gennemfre den frivillige forpligtende aftale om service .
Dette er utvivlsomt den bedste vej frem , eftersom overregulering vil vre yderst skadelig for luftfartsindustrien i hele Europa og navnlig i Det Forenede Kongerige og ville fre til , at vi kunne miste vores konkurrenceevne .
Betnkningen er eksplicit , nr den siger , at nsket om at beskytte flypassagerer ikke br hindre konkurrencen , mens den frivillige aftale samtidig er omfattende og detaljeret p de omrder , hvor der er behov for forbedringer .
Jeg hber , at Kommissionen vil modst at stille lovgivningsforslag , da det kun er ret og rimeligt , at branchen fr tilstrkkelig tid til fuldt ud at gennemfre denne aftale . Hvad angr et lille punkt fra hr .
Collins , vil jeg sige , at Det Forenede Kongerige er det eneste land , der allerede har et krav om en minimumssdeafstand af sikkerhedsgrunde , og jeg mener derfor , at EU kunne flge dette eksempel .
<P>
Hvad Schmitt-betnkningen angr , vil jeg gerne lyknske hr . Schmitt for at have afklaret og forbedret Kommissionens forslag , selv om jeg stadig har nogle dybe forbehold p en rkke omrder .
Ikke desto mindre mener jeg , at der er almindelig enighed om , at der er brug for et flleseuropisk organ isr inden for flyindustrien , selv om der stadig er dobbelttydighed i ICAO-reglerne , som klart specificerer , at ansvaret for bde individuel certificering af fly og designndringer og -modifikationer ligger hos de stater , der indregistrerer dem .
<P>
Endelig er vi til trods for , at vi har spurgt Kommissionen ved en rkke lejligheder , stadig ikke klar over de nationale civile luftfartsmyndigheder , JAA ' s fremtidige rolle , idet den foreslede forordning ikke definerer dens parametre .
Jeg mener desuden , at bestrbelserne p dette stadium br koncentreres om at n frem til en ensartet anvendelse af de ICAO- , JAA- og Eurocontrol-standarder , der allerede findes .
EF br ikke sge at g parallelt og skabe unskede forvridninger i de aktuelle ICAO-baserede sikkerhedsrammer .
Jeg glder mig til at hre Kommissionens svar .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg bifalder forslagene om at give passagerer lovfstede rettigheder svel som stigningen i antallet af afviste krav om kompensation for flyaflysninger og retten til erstatning i forbindelse med flyforsinkelser .
<P>
Iden om nye aftalestandarder mellem operatrer og forbrugere er ikke kun velkommen , men burde have vret indfrt for lnge siden .
Forsinkelser er et uvsen .
Manglende oplysninger om rsagen til forsinkelsen med ikke s meget som en undskyldning eller erstatning er uacceptabelt .
Forhbentligt vil tingene med sttte fra flyselskaberne og det arbejde , der er gjort af hr . Collins i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , nu ndre sig til det bedre .
<P>
Vi kan aldrig tage flysikkerhed for givet .
I dag fortalte min kollega , fru Cerdeira , mig om den tragiske ulykke i sidste uge , hvor en gammel CN-235 , der var ombygget fra militr brug , styrtede ned p en flyvning fra Melilla til Malaga med tab af liv .
Jeg udstrkker min og fru Cerdeiras sympati til ofrenes slgtninge .
<P>
Hvad hr . Titfords bidrag angr , gik jeg ud fra , at han talte for sig selv .
Kun folk med et mrkvrdigt syn p livet og et srligt politisk perspektiv kan nedvurdere betydningen af luftfartssikkerhed i forflgelsen af deres egne nationalistiske ml .
Sikkerhed br aldrig bruges som en politisk fodbold .
Jeg fordmmer hr . Titford for at gre dette .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil indlede med at lyknske Kommissionen og navnlig kommissren med de forskellige og betydningsfulde initiativer , hun tager p dette omrde . Jeg vil ligeledes lyknske ordfrerne , hr .
Collins og hr . Schmitt , med det glimrende arbejde , som de hver isr har udfrt , og gre opmrksom p noget , som jeg finder vigtigt i denne forbindelse .
<P>
Sprgsmlet om beskyttelse af passagerer er sammen med dem om det flles luftrum , om sikkerhed og om miljbeskyttelse et vigtigt sprgsml for lufttransporten , for passagererne og ogs for borgernes syn p det europiske projekt .
<P>
Vi er alle sammen bevidste om vigtigheden af dette transportmiddel og ogs om den modstning , der er imellem luftens Europa og jordens Europa : Mens de traditionelle grnser er ved at forsvinde , ser vi , at disse grnser stadig eksisterer i luftfartssektoren .
Derfor har initiativer som dem , vi diskuterer her , stor betydning for vores borgere i dag .
<P>
Jeg kommer fra Balearerne , hvor afhngigheden af fly - som De udmrket ved - er meget stor .
Jeg ved , hvad det vil sige at vre udsat for kaos i en lufthavn eller uendelige forsinkelser .
Derfor mener jeg , at det er prisvrdigt , at Kommissionen forsger at skabe en ligevgt mellem lovgivningen og de frivillige aftaler , som involverer bde luftfartsselskaber , lufthavne og lufthavnsmyndigheder , uden at turistsektoren bliver glemt .
<P>
Denne meddelelse er vidtgende og et forsg p at skabe ligevgt mellem behovet for at skabe garantier for passagererne og sikre en effektiv og konkurrencedygtig lufttransport .
Det er ndvendigt at sikre , at budskabet nr ud til brugerne , og at de er helt klar over deres lovfstede rettigheder , nr der opstr problemer p flyrejser .
<P>
Jeg beklager , at flere af initiativerne p omrdet er blokeret i Rdet , og jeg hber , at der opns rimelige aftaler , s behandlingen kan fortstte uden forsinkelser .
<P>
Som flge af og som pmindelse om den frygtelige ulykke , der i sidste uge ramte et fly fra den spanske by Melilla , vil jeg slutte med at lyknske Kommissionen og hr . Schmitt med deres forslag om oprettelse af et europisk luftfartssikkerhedsagentur .
Jeg mener , at betnkninger som hr . Schmitts i fremtiden kan om ikke ligefrem forhindre , s i hvert fald begrnse disse frygtelige ulykker vsentligt .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , nr vi taler om Schmitt-betnkningen , br vi ogs rose Kommissionen for dens forslag , som er et svar p Parlamentets anmodning , og naturligvis ordfreren for hans meget serise arbejde .
Basale kendetegn for et agentur som det , der er i frd med at blive oprettet , m naturligvis vre handlefrihed og effektivitet , og disse elementer er til stede i dette tilflde .
<P>
Men da det var den samme ordfrer ved oprettelsen af et lignende agentur , nemlig sfartssikkerhedsagenturet , som vi forhandlede her i salen for ikke ret lnge siden , og da han alts har beskftiget sig med et tilsvarende emne , og da jeg gerne vil undg at gentage synspunkter , som allerede er hrt , fr jeg lejlighed til at holde fast p det generelle synspunkt , at de regler , der ligger til grund for ens administrative apparater , ogs skal vre ens .
Denne tydeligt logiske klausul anvendes ikke altid i EU ' s tekster , ja , ikke engang i Parlamentets tekster , eftersom , som De alle ved , den endelige tekst hver gang afhnger af mange omstndigheder i de forskellige forhandlingsorganer og i srdeleshed under afstemningen .
F.eks. er vores parlamentsudvalgs forslag til en bestyrelse i sfartssikkerhedsagenturet , som blev vedtaget her i salen , fuldstndigt forskelligt fra det tilsvarende forslag , som vi forhandler i dag , og hvortil der naturligvis er stillet ndringsforslag for at forbedre det .
Tilsvarende er ogs Kommissionens forslag forskellige .
<P>
Kan man retfrdiggre denne uoverensstemmelse ?
Tilsvarende besynderligheder kunne man ogs fremvise ved mange punkter i mange af vores lovgivningstekster , og det er ikke noget , man kan rose Unionens ansvarlige tjenester og organer for , og Parlamentet er naturligvis ikke nogen undtagelse .
P grundlag af de nvnte punkter mener jeg , at Kommissionen br skride til en sammenlignende kontrol af disse tekster , s den kan stille forslag om at indfre ens bestemmelser i ens tilflde ved at fjerne eksisterende , uberettigede modstninger .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Collins med hans fremragende betnkning , ja , og for at acceptere mine ndringsforslag om sundhedsaspekterne i forbindelse med flyvning .
<P>
Brenda Wilson er en af mine vlgere fra Stor-Manchester , som frer ivrige kampagner for Aviation Health Institute , en organisation , der arbejder internationalt for at forbedre flypassagerers sundhed .
P tragisk vis dde hendes sn Neil af en dyb venetrombose efter en kort flyrejse til Benidorm .
Han er en ud af 2.000 pstede flypassagerer , der iflge nogle lgekredse hvert r dr af dyb venetrombose , ikke kun p langdistanceflyvninger og ikke kun p turistklasse , og der er derfor en voksende bekymring med hensyn til den potentielle forbindelse mellem flyrejser og blodpropper .
<P>
Forskningen p omrdet er ikke klar .
Verdenssundhedsorganisationen bevilger 7 millioner engelske pund til forskning , og jeg vil her i aften bede Dem om give Deres tilsagn om en EU-undersgelse af potentielle forbindelser mellem dyb venetrombose og flyvning og forebyggende foranstaltninger .
Jeg vil ogs bede Kommissionen om at tage iden i mit ndringsforslag om forbedrede sundhedsbriefinger og sundhedsadvarsler p billetter forud for flyvning op .
Dette vil gre det muligt for passagerer som forbrugere at vlge mske ikke at drikke alkohol , mske at tage aspirin tre til fire dage inden flyrejsen eller ifre sig disse nye kompressionssokker , som hjlper med at regulere blodtilfrslen i benene .
<P>
Der er ikke grund til at vre sortseer .
Vi ved , at det er sikkert at flyve , men der er ikke desto mindre en lille risiko for nogle passagerer , som kan udvikle blodpropper .
Vi skylder vores europiske passagerer , at vi ger vores viden og forskning inden for dette omrde .
Jeg vil gerne have Deres forsikring om , at De nu vil reagere p vores opfordring til forskning og som en prioritet tage et mde med flyindustrien for at se p forbedrede sundhedsadvarsler p billetter .
Vi er for frivillighed , men hvis det er sandt , at flyselskaberne har kendt til risiciene for dyb venetrombose i over 30 r , s har vi mske brug for lovgivning .
<SPEAKER ID=269 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige , at vi er i gang med at diskutere to forskellige initiativer .
Det ene er af lovgivningsmssig art og handler om oprettelse af et europisk luftfartssikkerhedsagentur .
Det andet vedrrer Parlamentets betnkning om Kommissionens meddelelse om beskyttelse af luftpassagerer .
<P>
Jeg nsker de to ordfrere hjerteligt tillykke .
<P>
Jeg vil begynde med at tale om initiativet om oprettelse af et europisk luftfartssikkerhedsagentur , og jeg vil naturligvis lyknske hr .
Schmitt med hans arbejde .
<P>
I sine forslag til flles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europisk luftfartssikkerhedsagentur har Kommissionen tnkt p mlet om at opn et hjt og ensartet sikkerhedsniveau , som er et grundelement inden for lufttransport .
Og mske den strste og vigtigste af passagerernes rettigheder .
Et sikkerhedsniveau i hele EU og ligeledes bedre miljbeskyttelse .
<P>
Dette system med flles regler vil ogs fremme det indre marked og styrke den europiske luftfartsindustris konkurrenceevne , og det er naturligvis et vigtigt led i Airbus-projektet .
I fremtiden vil det vre nok med t certifikat for at kunne udbyde sine produkter p hele det europiske marked , mens adgangen til de eksterne markeder forenkles takket vre aftaler , der sikrer harmonisering og gensidig anerkendelse af certifikater .
<P>
Det forslag , som De behandler i dag , er derfor et stort fremskridt , isr hvis man tnker p de ml , der forflges , men det drejer sig ogs om en virkelig nyskabelse for den europiske integration , i betragtning af at sektoren for civil luftfart hidtil har vret meget pvirket af staternes suvernitet og det mellemstatslige samarbejde - et faktum , som talerne har ppeget .
Hvad angr gennemfrelsen af Fllesskabets ml , har Kommissionen befjelse til at vedtage passende tekniske forskrifter og administrative procedurer .
<P>
Dette specialiserede agentur har til forml at bist Kommissionen med udfrelsen af dens opgaver , men agenturet har ogs dets egne befjelser , da det i visse tilflde skal udstede certifikater om produkters overensstemmelse med fllesskabsbestemmelserne i stedet for de nationale myndigheder - jeg vil understrege , at det er afgrende for Airbus-projektet , som hr . Jarzembowski sagde for et jeblik siden - og i andre skal fre tilsyn med de nationale myndigheders udstedelse af certifikater .
<P>
De af Parlamentets udvalg , som har arbejdet med denne tekst , har forstet udspillets betydning , og jeg takker dem for deres sttte til Kommissionens forslag .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , kan jeg fortlle Dem , at Kommissionen kan godtage strstedelen af dem , for de forbedrer og tydeliggr vores oprindelige forslag .
Mange af dem stemmer faktisk overens med Rdets bemrkninger , og de vil sledes blive inddraget i det ndrede konsoliderede forslag , enten delvist eller med sm stilistiske tilpasninger .
Kommissionen kan desuden uforbeholdent godtage styrkelsen af den administrerende direktrs befjelser , som ordfreren nvnte i sit indlg , og ligeledes bestemmelserne om budgetkontrol af agenturet .
<P>
Men nogle af ndringsforslagene kan vi ikke acceptere .
Jeg vil nvne deres nummer og forklare hvorfor .
For det frste mener vi ikke , at det er hensigtsmssigt at inddrage agenturets indtgter og dermed hele dets budget i EU ' s budget .
Denne beslutning ville vre i modstrid med den fleksible forvaltning , som vi nsker , at dette organ skal have .
Derfor kan Kommissionen ikke sttte ndringsforslag 4 og 56 .
<P>
Der er ndringsforslag , som kunne skabe en vis forvirring , er vanskelige at gennemfre eller falder uden for emnet , og de br derfor afvises .
Det drejer sig om ndringsforslag 3 , 15 , 17 , 19 , 28 , 29 , 54 og 65 .
<P>
Jeg vil ogs sige , at vi heller ikke kan acceptere ndringsforslag 5 og 62 , som vedrrer forordningens anvendelsesomrde , sdan som de er , men i dette tilflde kan vi som et kompromis acceptere , at der i ret efter vedtagelsen af forordningen stilles forslag om luftfartsdrift og personalelicenser .
<P>
P de andre omrder kan vi ikke acceptere definitivt at udelukke lufthavnene .
Vi kan kun tillade , at der senere stilles forslag p disse omrder .
<P>
Hvad angr offentliggrelsen af resultater af inspektioner af nationale myndigheder indeholdt i ndringsforslag 24 og 30 , mener Kommissionen ikke , at det er hensigtsmssigt i det omfang , det drejer sig om fortrolige oplysninger , som kan vre grundlaget for overtrdelsesprocedurer .
Den henholder sig p den anden side til forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 om offentlighedens aktindsigt i Fllesskabets institutioners dokumenter .
<P>
Jeg m ogs reagere p ndringsforslagene om agenturets uafhngighed , det vil sige ndringsforslag 21 , 32 , 42 , 43 , 45 , 53 , 64 , 70 og 71 .
Vi nsker alle , at det skal vre et uafhngigt organ , nr det optrder p tekniske omrder , men det betyder ikke , at det kan undslippe enhver form for politisk kontrol .
Vi nsker uafhngighed , hvad angr dem , der administreres , eller de forskellige lobbyer , der mtte vre i denne sektor , hvilket er naturligt , som er meget aktive , og ikke uafhngighed i forhold til Fllesskabets institutioner , for jeg m understrege , at der under alle omstndigheder skal vre politisk kontrol .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere de forslag , som har til forml at reducere dens befjelser til at kontrollere agenturet .
Vi mener imidlertid , at ndringsforslag 36 , som afspejler Parlamentets vilje til ikke at indg i agenturets bestyrelse , er helt i orden , hvis Parlamentet ser sdan p det .
<P>
Det arbejde , der er i gang i Deres institution og i Rdet , viser , at vi vil n til enighed p nsten alle punkter i denne sag , undtagen det , der vedrrer staternes og Fllesskabets respektive kontrol af agenturet .
For Kommissionen er det derfor vigtigt at opn Parlamentets sttte p dette punkt .
<P>
Tillad mig igen at lyknske ordfreren og takke Dem for det glimrende arbejde , De har udfrt .
<P>
Hvad angr Kommissionens meddelelse om beskyttelse af luftpassagerer , vil jeg indlede med at lyknske hr . Collins med hans detaljerede og ansporende betnkning , som jeg har lst med stor interesse .
Efter lsningen har jeg konkluderet , at Parlamentet og Kommissionen i stor udstrkning er enige .
<P>
Begge institutioner prioriterer beskyttelsen af passagererne hjt , og vi er enige om , at den skal garanteres p to mder , som ikke er modstridende , men supplerer hinanden .
Den ene er luftfartsselskabernes frivillige aftaler , og den anden er ufravigelige lovbestemmelser .
<P>
Jeg vil kort resumere de aktioner , der er planlagt for den kommende tid , og De vil f at se , at de fuldt ud inddrager Deres bekymringer og forslag .
For det frste overvgningen af de frivillige aftaler .
Vi er helt enige i , at de aftaler skal omfatte en mekanisme til kontrol af deres overholdelse , hvis vi nsker , at de virkelig skal vre effektive og fungere og dermed vre trovrdige for de rejsende .
I de kommende mneder vil der blive arbejdet omhyggeligt med kontrolforanstaltningerne og ligeledes med udenretslig bilggelse af tvister .
Jeg har endda haft et mde med luftfartsselskaberne , hvor jeg sagde meget tydeligt , at dette er et meget vigtigt aspekt - og jeg tror , at vi kan finde lsninger , som alle kan g ind for .
<P>
Desuden er det vigtigt , at passagererne er velinformerede til enhver tid , fra det tidspunkt , hvor de planlgger deres rejse , til selve flyrejsen , som hr .
Ojeda sagde for et jeblik siden . Luftfartsselskaberne har lovet at forbedre informationen i henhold til deres frivillige aftaler .
Hvad angr forbrugerrapporterne , hvor flyselskabernes service sammenlignes , ivrkstter vi om kort tid et eksperiment for at afprve metoder og derefter undersge lovgivningen ud fra erfaringerne .
Det er af strste betydning .
<P>
Nogle af passagerernes interesser er s vigtige , at de skal beskyttes med lovbestemmelser .
Vi har til hensigt at stille Parlamentet og Rdet forslag om lovgivning p to konkrete omrder , nemlig afvisning p grund af overbookning og flyaflysninger .
P det frste omrde har vi udarbejdet et forslag , og nu er vi i frd med at forbedre det ud fra de forskellige interesserede parters kommentarer .
Det andet omrde vedrrer luftfartsselskabernes kontrakter med deres kunder .
I slutningen af ret vil vi forelgge et hringsdokument , og efter at vi har fet reaktioner p det , vil vi udarbejde et forslag .
I dokumentet vil vi vre meget opmrksomme p handicappedes rettigheder , et sprgsml , som nogle af Dem ogs har fremhvet , og vi hber , at Parlamentet og Rdet hurtigt vil vedtage forordningen , hvorved Montreal-konventionens bestemmelser om luftfartsselskabers erstatningsansvar kommer til at glde i Fllesskabet , sledes at disse nye bestemmelser kan trde kraft ved udgangen af nste r .
<P>
Til sidst vil jeg tale om noget , som forskellige talere har fremhvet , sidst fru McCarthy , og som bekymrer os alle sammen , nemlig passagerernes helbredsproblemer .
Vi mener , at det er vsentligt at lave en tilbundsgende og udtmmende undersgelse af risiciene ved flyrejser .
Derfor finansierer vi en undersgelse af kabineforhold inden for rammerne af det femte rammeprogram , og vi overvejer , hvordan vi bedst kan sttte de undersgelser af dyb venetrombose , som Verdenssundhedsorganisationen har ivrksat .
Jeg kan fortlle Dem , at jeg personligt har henvendt mig skriftligt til alle luftfartsselskabernes direktrer for at gre opmrksom p dette problem og anmode dem om med den viden , der er til rdighed , at trffe foranstaltninger allerede nu for at begrnse problemet .
<P>
Selv om begge initiativer vil tage nogen tid , vil de danne et solidt grundlag for udarbejdelse af politikker , og vi vil srge for , at De bliver informeret lbende .
<P>
Endelig vil jeg sige , hr. formand , at det glder mig at kunne konstatere , at Parlamentet og Kommissionen har samme interesse for sagen , og at vi passagerer forleden dag p en flyrejse , der var mere end 20 minutter forsinket , fik besked om , at vi i henhold til selskabets kontraktvilkr havde ret til en gratis rejse p samme strkning med det samme selskab inden for en mned , netop fordi der havde vret en forsinkelse p mere end 20 minutter .
Med det vil jeg sige , at allerede nu har Parlamentets og Kommissionens bekymringer og aktioner fet konkrete flger for borgere , brugere og forbrugere .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EN" NAME="Foster">
Hr. formand , lige et hurtigt sprgsml til kommissren : Vi har ved en rkke lejligheder i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme udtalt , at vi stadig ikke er klar over de nationale civile luftfartsmyndigheders og Organisationen af Flles Luftfartsmyndigheders fremtidige rolle , da den foreslede forordning ikke definerer dens parametre .
Jeg ville vre meget taknemmelig for et svar fra Kommissionen .
Det er mske ikke muligt her i aften , men jeg vil gerne have en bredere afklaring p dette omrde .
<SPEAKER ID=271 NAME="De Palacio">
Hr. formand , p et tidspunkt vil de to institutioner EASA og JAA vre sammenfaldende og eksistere samtidig .
I JAA vil der restere nogle befjelser , f.eks. hvad angr personale , men med tiden vil de overg til EASA .
P et tidspunkt vil der alts vre et sammenfald mellem de to institutioner , men det vil kun vre en overgang .
Under alle omstndigheder kan jeg sende Dem nrmere oplysninger om det .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
kopointsystem for lastbiler i transit gennem strig
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0266 / 2001 ) af Swoboda for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af protokol 9 til tiltrdelsesakten for strig , Finland og Sverige , hvad angr kopointsystemet for lastbiler , der foretager transitkrsel gennem strig ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2000 ) 862 - C5-0769 / 2000 - 2000 / 0361 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=274 NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , det er bestemt altid svrt at skulle udarbejde en betnkning , som vedrrer ens eget land , fordi man mske i s fald er alt for subjektiv .
Jeg forsger under alle omstndigheder at fremstille tingene s objektivt som muligt .
Jeg vil gerne starte med at gre det klart , at strig , da landet forhandlede med EU om tiltrdelsen , gav udtryk for et nske , nemlig at indholdet og essensen i transitaftalerne skulle overfres til en protokol og dermed udgre en bestanddel af tiltrdelsen og tiltrdelsesforholdet ved tiltrdelsen af EU .
<P>
Transitaftalen har med sikkerhed en srlig betydning , fordi transittrafikken i strig - og dette er en srlig situation i hele EU - ikke alene udgr en meget stor andel af den samlede trafik - op til 80 % p nogle veje - men ogs p grund af den geografiske placering og den kendsgerning , at landet er relativt lille , medfrer en relativt kraftig miljbelastning , isr i de flsomme omrder .
Desuden er det et omrde , som i praksis nsten ikke har nogen egen vrdiskabende effekt .
At man p sigt ikke kan adskille transittrafikken fra de vrige trafikformer , er klart .
Derfor udlber denne transitaftale jo ogs relativt snart , nemlig i slutningen af 2003 .
<P>
Kommissionen bryder sig ikke om denne aftale .
Jeg forstr godt , at der findes personer , som ikke kan lide den , for trafikpolitisk er den ikke optimal .
Kommissionen har p forskellig vis forsgt at torpedere denne aftale .
For det frste mener den , at sanktionsmekanismen er for streng .
Jeg giver Kommissionen ret med hensyn til indholdet , det forstr jeg ogs .
Derfor har jeg ogs taget hensyn til det , Uli Stockmann har stillet forslag om , og i mit punkt 2 c ) er indeholdt , at vi som Parlament i srdeleshed mener , at der skal findes en bedre mere glidende metode .
<P>
Kommissionen mener for det andet , at beregningen ikke fungerer korrekt i strig .
Jeg kan ikke bedmme det , det er sprgsml om at fastsl kendsgerninger .
Vi har i udvalget besluttet at krve , at Kommissionen skal srge for , at der foretages en korrekt beregning , da jeg naturligvis netop ikke nsker at st for ukorrekte beregninger .
Men Kommissionen mente derefter , at den ikke bryder sig om sanktionsmekanismen , at den ikke bryder sig om beregningen , og hvis den ikke kommer igennem med det , s er den ogs imod det kvantitative loft .
<P>
Men det er klart , at det kvantitative loft for transit med lastbiler p forhnd var en del af protokollen .
I en forelbig vurdering fra EF-Domstolen fastsls det ligeledes , at det var et essentielt element i transitaftalen .
Det er heller ikke sandt , som Kommissionen har hvdet , at det i en vis udstrkning er et negativt incitament til at anvende kretjer , der ikke er miljvenlige .
Enhver virksomhed er naturligvis bedre stillet ved at anvende miljvenlige kretjer , da den i s fald skal anvende frre kopoint .
Derfor er der i hj grad tale om bestemmelser , som motiverer virksomhederne til at anvende gunstigere og dermed mere miljvenlige kretjer .
<P>
P denne baggrund forstr jeg ikke helt , hvorfor man s forceret retter disse angreb mod et eksisterende aftaleforhold , som i forvejen udlber om kort tid .
Fru kommissr , jeg forstr heller ikke , at det skete i en situation , hvor Kommissionen ved , at strig som flge af den nste udvidelse m pregne en graverende stigning i transittrafikken .
Jeg skal gerne give Dem analysen fra et uafhngigt konomiinstitut , som fastslr , at man frem til 2015 - det er bestemt en lang tidshorisont - skal regne med en fire- til femdobling af transittrafikken .
Det vil sige , at det er komplet umuligt for mig i denne situation , hvor man ogs ved , at befolkningen er meget sensibel , hvad angr trafiksprgsml , at forst , hvorfor man vil ndre et eksisterende aftaleforhold for mske i et til halvandet r at skabe en anden situation .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang sige , at det for os ikke handler om , at der laves nye regler i denne forbindelse .
Det handler ikke om , at man indfrer nye begrnsninger i denne forbindelse .
Det handler udelukkende om , at et eksisterende aftaleforhold - og det er immervk p et tillidsgrundlag , man laver aftaler - fortsat skal glde .
Jeg skal endnu en gang gentage , det handler frem for alt om , at man i en flsom tid , hvor udvidelsen er p dagsordenen , ikke gyder olie p ilden , fordi man njagtigt er klar over , hvad det kan medfre .
<P>
Min anbefaling er naturligvis at stemme for betnkningen i dag , som den - jeg medgiver , at det var med et meget lille flertal , hvis man overhovedet kan tale om et flertal i den forbindelse - blev vedtaget i udvalget .
Fru kommissr , jeg ved , De ikke vil kunne bifalde dette , men jeg har alligevel en anmodning til dem om , hvorvidt De i tilflde af - hvad let kan ske - at Parlamentet tager en anden beslutning og afviser mit forslag , kunne overveje at undlade at " gennemtvinge " den .
Kunne De bruge denne prekre , sensible situation i dette ogs for forhandlingerne med ansgerlandene s vigtige land som anledning til at finde en langsigtet lsning og ikke " med vold og magt " gennemtvinge en kortfristet lsning ?
<SPEAKER ID=275 NAME="Kronberger">
Hr. formand , ved afstemningen om at slette 108 % -klausulen drejer det sig om langt mere end blot et miljsprgsml for strig .
Det drejer sig ogs om transitbelastningen i en meget flsom alperegion .
Frst og fremmest drejer det sig om , at der findes en gyldig aftale mellem strig og EU .
Kommissionen forsger med sit forslag til forordning ensidigt at ophve denne gyldige aftale .
Europa-Parlamentet skal i den forbindelse sikre legitimeringen af denne forkerte handling .
<P>
Hvis vi stemmer for dette forslag , s sttter vi et traktatbrud til skade for en medlemsstat .
Det kan og skal bevirke , at tilliden til indgede aftaler og dermed ogs tilliden til retssikkerheden i EU forsvinder .
I stor udstrkning talte netop indbyggerne i de berrte alperegioner til fordel for et medlemskab af EU , og dette i tiltro til aftalens gyldighed .
Hvis vi stemmer for denne ikke retfrdiggjorte ophvelse af beskyttelsesklausulen , fremmer vi uviljen mod Unionen og driver befolkningen ud i nye blokader p gaden .
<P>
P denne baggrund beder jeg Dem indtrngende om at sttte hr . Swobodas betnkning eller - i betragtning af vejret - om ikke at lade ham st ude i regnen .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater stemmer for Kommissionens forslag .
For dette taler for det frste , at mlet med kopointsystemet nsten er net .
Mlet var at reducere den totale NOx-udledning fra lastbiler i transit gennem strig frem til slutningen af 2003 med 60 % .
I 2000 nede vi allerede 56 % , det vil sige , at vi er p rette vej til at n det fastsatte ml i aftalen inden 2003 .
<P>
For det andet berres selve kopointsystemet ikke af kommissionsforslaget .
Mlstningen om en reduktion p 60 % fastholdes .
Kommissionen er udtrykkeligt fortaler for en fortsttelse af kopointsystemet .
Kun den skaldte 108 % -klausul skal slettes .
Denne klausul er i modstrid med det egentlige forml med kopointsystemet , nemlig beskyttelsen af miljet via en reduktion af NOx-udledningen .
Derved skabes der incitament til at kbe og anvende lastbiler , der udleder frre skadelige stoffer .
108 % -klausulen stter et loft for transitkrslen og srger for sanktioner , hvis den overskrides .
Denne klausul fr dog kun virkning , hvis lastbilerne har udledt 8 % mindre pr. r .
Det er et paradoks .
Derfor giver det ikke nogen mening .
<P>
For det tredje reduceres transittrafikken gennem alperne ikke ved en reduktion af kopointene . Den overfres enten til Schweiz eller omformes ved fidusmageri til bilateral trafik ind og ud af strig eller gennemfres af steuropiske lastbiler , som p grund af en anden tilladelse heller ikke er omfattet af kopointsystemet .
Dette bevirker alt i alt , at vi ikke opnr en yderligere reduktion af NOx-udledningerne i strig .
<P>
For det fjerde er sanktionerne i 108 % -klausulen uforholdsmssigt store .
Sledes blev en overskridelse af 100.000 krsler i 1999 sanktioneret med en reduktion p 150.000 krsler i 2000 .
<P>
Det sidste punkt , jeg vil komme ind p , er tvivlen om , hvorvidt primr ret - i dette tilflde alts tiltrdelsesprotokollen - kan ndres via sekundr ret , alts via et forslag til forordning fra Kommissionen , som vi har forhandlet om i dag .
Denne tvivl finder jeg ubegrundet .
I protokol 9 er der eksplicitte bestemmelser om en kontrol af kopointsystemet i 2001 .
P dette grundlag er kommissionsforslaget ogs retmssigt .
Derfor opfordrer jeg til at afskaffe 108 % -reglen og stemme for kommissionsforslaget uden ndringer .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , der blev lavet en aftale om kopointsystemet i forbindelse med strigs tiltrdelse af EU .
Vi taler alts om en eksisterende retsgyldig aftale , der udlber i 2003 .
Det var mlet - og det er blevet nvnt - at der skulle anvendes mere miljvenlige lastbiler i alpetransitten gennem strig , og at NOx-udledningerne skulle reduceres med 60 % i forhold til 1992 , og det er nsten net .
<P>
I aftalen blev der desuden fastsat et maksimalt loft for transitkrsel , den skaldte 108 % -klausul .
Kommissionen nsker nu at stille 108 % -klausulen i bero inden slutningen af 2003 .
Ordfreren , Hannes Swoboda , afviser kommissionsforslaget , og jeg er enig i denne opfattelse , selv om der i denne forbindelse er en interessekonflikt mellem strig og f.eks. ogs Tyskland .
Vores mlstning m da vre at handle i overensstemmelse med den europiske trafikpolitik , det vil sige at have en styringsmekanisme til kologisk flsomme regioner .
Jeg vil gerne gre opmrksom p tre problemer , og det har jeg ogs gjort med mine ndringsforslag .
<P>
For det frste drejer det sig om en korrekt beregning af antallet af krsler .
I denne forbindelse ytres der tvivl fra forskellige sider om statistikkernes rigtighed , for i statistikkerne medtages bl.a. ogs bilaterale krsler .
Der skal derfor drages omsorg for , at antallet af krsler beregnes rigtigt , s der ikke gennemfres forkerte sanktioner .
<P>
Dermed er jeg kommet til mit andet punkt , sanktionerne .
I 1999 - det er ogs blevet nvnt - blev transitkrslerne overskredet med 100.000 krsler , og dette frte til en reduktion i krslerne med 150.000 - alts til en " straf " .
Den aktuelle sanktionsmekanisme forekommer mig overdrevet og forkert , da den rammer de enkelte transportvirksomheder , selv om den har sigte p statslig handling .
Der er brug for handling p dette omrde .
<P>
Det tredje og sidste punkt vedrrer vores overordnede trafikpolitiske mlstning om et bredygtigt trafiksystem , som p sigt muliggr vedvarende mobilitet .
Kommissionen har dog hidtil forsmt at komme med et nglefrdigt samlet koncept for alpeomrdet efter 2003 . Det er nu en presserende ndvendighed .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo">
Hr. formand , fru kommissr , selv om man tager hjde for alle de bekymringer , som ordfreren , hr . Swoboda , og andre kolleger har givet udtryk for med hensyn til overholdelsen af de forpligtelser , EU indgr ved at undertegne traktaterne , br man efter min mening stemme for Kommissionens oprindelige forslag i dette srlige tilflde .
I min gruppe er vi enige om at flge denne retningslinje i morgen .
<P>
Det gr vi , fordi de erfaringer , man har gjort sig i de senere r , tvrtimod skal bruges til allerede nu at fastlgge en konsekvent strategi for transitkrsel gennem Alperne , og denne strategi skal vre baseret p , at der i fremtiden s vidt muligt bruges jernbanetransport i stedet for vejtransport .
<P>
Det nuvrende system har vist sig i bund og grund at vre effektivt , eftersom den grundlggende mlstning er blevet net eller er ved at blive net .
Klausulen viser sig til gengld at vre ineffektiv .
Jeg vil endda sige , at den i nogle tilflde er i strid med mlstningen om at gre de lastbiler , der foretager transitkrsel gennem strig , mere miljvenlige , og den er vanskelig - om ikke umulig - at anvende . Selv om hensigterne med den er gode , er den reelt ikke srligt nyttig .
<P>
Jeg tror ikke , at der opstr alvorlige vanskeligheder , og efter min mening er aftalen i bund og grund blevet overholdt , eftersom den mlstning , man nskede at n , er blevet net . Klausulen br efter min mening ikke anvendes , da den ikke hjlper os p nuvrende tidspunkt .
Den br til gengld anvendes ligesom andre klausuler for at harmonisere de forskellige systemer , som vi skal bruge for fremover at kunne fastlgge en bedre mde at rejse igennem hele Alpeomrdet p .
<P>
Min gruppe og jeg hber , at man ogs vil tage hjde for dette i den nste hvidbog , bde ved at udvikle de jernbanelinjer , som vi har ventet p i alt for lang tid , og ved at anvende nogle tariffer , der via en bedre fordeling af infrastrukturomkostningerne gr det muligt at skabe nogle betingelser , hvor man i hjere grad respekterer hele Alpeomrdet .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , rede fru kommissr , kre kolleger , hr . Swoboda , vores ordfrer , og ogs hr .
Kronberger er begge strigere , det er naturligvis ikke noget tilflde , og de har begge redegjort detaljeret for den indenrigske situation i strig .
Det drejer sig efter min mening dog ikke udelukkende om et strigsk problem .
Det drejer sig i denne betnkning og i morgen ved afstemningen om en beslutning med en enorm rkkevidde .
Jeg forsger ikke - og det nsker jeg overhovedet heller ikke - at spille det indre marked , konkurrencen , milj- og trafikpolitikken ud mod hinanden .
Det handler efter min mening om to punkter .
<P>
For det frste gentager jeg mine kollegers opfordring om ikke at opsige en aftale p ensidig Bush-manr .
For det andet handler det om , i hvor hj grad vi tager vores europiske milj- og trafikpolitik alvorlig .
Med hvor stor serisitet gennemfrer vi den , og hvor effektivt nsker vi at gennemfre den ?
Det drejer sig alts ikke udelukkende om reduktionen af kvlstof p Brenner-motorvejen .
Vi har ogs brug for et kohrent trafikkoncept for hele Alperegionen og en internationalisering af de eksterne omkostninger .
S lnge der ikke findes en omkostningsrealitet , er vejene billigst . Hverken kombineret trafik eller jernbanen kan konkurrere i denne sammenhng .
Det samlede kologisk flsomme alpeomrde har brug for vores sttte i henhold til alpekonventionen .
Borgerne - og ikke kun i disse flsomme regioner - har tiltro til Europa-Parlamentet , til alle parlamentmedlemmers ansvarsflelse .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , dette emne drejer sig om meget mere end et trafikproblem .
Det drejer sig om , hvordan EU forholder sig til lfter til nye medlemmer , til de sm medlemsstaters rettigheder og til andre interesser end blot konomien .
I revis har Schweiz og strig beskyttet deres Alpedale imod stjbelastningen og luftforureningen fra transitlastbiler .
En beskyttelse , som bliver mere og mere vigtig , efterhnden som denne miljuvenlige transportmde vokser .
<P>
Ved strigs tiltrdelse af Unionen blev der indget et kompromis , som gjorde denne medlemsstat i stand til delvis at opretholde beskyttelsen ved at nedbringe NOx -udledningen med 60 % mellem 1992 og 2004 .
Andre har ogs draget fordel af denne foranstaltning , fordi det hermed fremmes , at transporten begrnses eller flyttes til jernbaneforbindelser , som er bedre for mennesker og milj .
Udgangspunktet var ikke at vente p renere teknikker , men retten til at indskrnke transporten ved faststtelse af lofter .
Syv r efter dette kompromis forsger Kommissionen at fratage strig denne rettighed og giver derved vejtrafikken nord-syd frit slag , selv om grnsen p 108 % overskrides .
Hvis EU behandler de sm medlemsstater p denne mde , vil det i stigende grad resultere i modvilje og modstand .
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe sttter ordfreren i dennes forkastelse af Kommissionens , de store medlemsstaters og de store transportkoncerners angreb .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , antallet og fordelingen af kopointene i strig , men ogs selve kopointsystemet frer til en ladet debat med gang p gang hrde konfrontationer mellem tilhngere og modstandere .
Det sker ogs nu .
<P>
Da strig blev medlem af EU , blev der aftalt en begrnset adgang for transittrafikken med varer indtil udgangen af 2003 .
Kommissionen vil lade en af delene af denne aftale bortfalde .
Ordfreren betragter den ensidige ophvelse ( delvis ) af protokol 9 , uden acceptable alternativer , som et brud p afgivne lfter .
<P>
Det nuvrende system i strig er ikke perfekt .
Ignoreringen af store grupper af vejbrugere ved mlingen af emissionerne bidrager ikke til et klart billede af transittrafikkens emissioner .
Endvidere er pligten til at finde tilstrkkelige alternativer til denne transport for Alpe-passagen ikke blevet opfyldt .
<P>
Jeg er overbevist om , at Europa ikke kan klare sig uden transport , men lige s lidt uden en sund natur , som vi alle lever i .
Derfor sttter jeg initiativerne til at begrnse emissioner generelt og srligt i srbare naturomrder .
Forkastelsen af Kommissionens forslag er derfor ikke et isoleret tilflde , men falder inden for disse rammer .
<P>
Sprgsmlet er , hvilken fremtid transittrafikken gennem strig vil f efter 2003 , nr kopointsystemet forsvinder .
For at lse problemerne i Alperne p en konstruktiv mde er det ndvendigt med en politik for srbare omrder .
S lnge den mangler , opstr der ad hoc-foranstaltninger , som sjldent er konstruktive .
Derfor er mit sprgsml til Kommissionen , om den gr noget alvorligt ved dette sprgsml i den s lnge ventede hvidbog ?
<P>
Kort sagt , jeg anser det for uklogt , s lnge der ikke er en bredere politik for srbare omrder , at trffe ensidige foranstaltninger , hvorom det ikke kan forventes , at de fremmer bredygtig mobilitet .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , rede kolleger , jeg taler som striger , men jeg taler ogs som europer . Jeg giver Dem tre grunde hertil .
For det frste var transitaftalen en del af Unionens lfte over for strig .
Lftet gik ud p ikke at lade den flsomme Alperegion blive dkket af en transitlavine uden ende .
strigerne stolede p Europas ord .
66 % af strigerne stemte for tiltrdelsen til Unionen .
Hvis det foreliggende kommissionsforslag accepteres , brydes dette lfte .
Jeg siger som europer til Dem , at det er den slags stof , der skaber kattejammer , nr endnu en folkeafstemning et sted i Europa er get galt .
<P>
For det andet s er transitaftalen og dermed 108 % -klausulen , om hvis sletning det glder , en del af protokollen om tiltrdelsen til EU .
Det vil sige , at transitaftalen er primrret .
Jeg stiller dem et samvittighedssprgsml : Hvad er en aftale vrd , hvis Europa-Parlamentet kan udhule primrret ved en afstemning ?
Det er et grundlggende sprgsml , ikke kun et strigsk , men ogs et europisk .
<P>
For det tredje et sprgsml til alle Dem : Hvad er ord p et stykke papir vrd ?
I artikel 6 ( ny ) i Amsterdam-traktaten str der , at miljbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemfrelsen af Fllesskabets politikker , som nvnt i artikel 3 , f.eks. i forbindelse med varernes frie bevgelighed .
Afstemningen i morgen er en mlestok for , hvor serist Parlamentet forholder sig til denne artikel i Amsterdam-traktaten .
Eller - mine damer og herrer - er miljbeskyttelse og bredygtig udvikling kun mundtlige tilkendegivelser her i Parlamentet ?
Kampen i morgen str mellem varernes frie bevgelighed og miljbeskyttelsen - det er et principielt europisk sprgsml . Derfor beder jeg Dem om at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre fru nstformand , kre kolleger , der er en ting , der skal sttes p plads i denne forbindelse , nemlig pstanden om , at Fllesskabet tilsidestter traktatret , for det er ganske enkelt noget vrvl .
Der er planlagt tilpasning af traktatretten , og det foresls her at tilpasse retten p et eneste punkt .
Det drejer sig alts i denne forbindelse slet ikke om traktatbrud .
Hvis lsgngerne her istemmer klagekoret , der pstr , at vi ikke nsker at behandle miljet korrekt , og stiller krav om miljbeskyttelse , s sprger jeg min strigske kollega : Hvornr bevilliger I penge til at bygge Brenner-basistunnellen ?
S gr I noget for miljet .
Vi er nemlig for lngst bagud med gennemfrelsen af Brenner-basistunnellen .
Det er den eneste rigtige lsning for transitten gennem Alperne .
De br ikke fremture med store ord , fru kollega , men derimod f planlgningen af Brenner-basistunnellen i gang og bevillige pengene til dette .
Det burde vre Deres opgave i den regering , som de er medlem af .
Vi har ikke brug for skrnemageri .
<P>
Kollega Stockmann har sagt s mange rigtige ting , nemlig at hovedformlet , reduktionen af NOx-udledningen , faktisk nsten er net , og at 108 % -klausulen er uforholdsmssig og uprcis .
Hr . Stockmann , stem for kommissionsforslaget i morgen sammen med os , s opnr De njagtigt det , De gerne vil .
Jeg kan jo godt forst , at De ikke nsker at falde Deres strigske ordfrer i ryggen , men overvej , hvad De vil stemme i morgen .
Stem for kommissionsforslaget .
<P>
Endnu to korte bemrkninger .
Hvis man nsker at bevare klausulen , vil det kun fre til , at det ikke ville vre det reelle transportvolumen , som ville ndre sig , men derimod at de transitkrsler , som ikke lngere er mulige , erstattes af krsel i en virksomheds navn alene ind i strig , omlsning , og derefter ud af strig i en anden virksomheds navn .
Det vil sige , man ville opsplitte transitten , man ville f flere udstdningsgasser , man ville f flere omkostninger for forbrugerne - det er ikke lsningen .
Lsningen er bygningen af Brenner-basistunnellen for p langt sigt at flytte godstransporten fra vejene til skinner .
Det skal vi kmpe for .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , frst vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med hr . Swobodas synspunkter og med stringensen i det arbejde , han har udfrt .
Samtidig er vi dog helt overbeviste om det hensigtsmssige i den mlstning , man har sat sig i den pgldende protokol , nemlig beskyttelsen af miljet i strigs Alpeomrde .
Kommissionen agter at fastholde denne mlstning , og vi er ligeledes af den opfattelse , at 108 % -klausulen br afskaffes , sdan som det foresls i Kommissionens forslag til forordning .
<P>
Jeg vil njes med kort at komme ind p to punkter , der undrer os .
Det frste punkt drejer sig om logikken , for bestemmelsen trder i kraft ud fra antallet af transitkrsler uden at tage hensyn til kretjernes miljvenlighed . Kretjer , der er mere miljvenlige , er sledes ensbetydende med , at der spares flere kopoint , med flere sammenlagte transitkrsler og med en strre risiko for at overstige kvoten p 108 % .
Konsekvensen heraf er paradoksal , nemlig at de erhvervsdrivende ikke opmuntres til at vlge nogle mindre forurenende kretjer .
<P>
Det andet punkt er af praktisk karakter , nemlig at mlingssystemet er uplideligt , og den kritiske trskel skulle vre overskredet med 0,6 % eller 10.000 transitkrsler , men iflge en undersgelse , som Kommissionen har foretaget , er 92.000 kretjer krt ind i strig uden at kre ud igen .
Vi str over for et system , der har bevist , at det er fuldstndig uplideligt . Der er ikke belg for grnsen p 108 % , sanktionerne er helt overdrevne , og der er givet 150 frre transittilladelser , fordi trsklen p 108 % er overskredet .
<P>
Hr. formand , dette er de tekniske og objektive grunde til , at den italienske delegation stemmer for Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , p langt sigt befinder vores ider sig slet ikke s langt vk fra hinanden .
For s vidt som der nu allerede tegner sig et billede af den ansvarlige kommissrs fremtidige planer , vil hun det samme , som vi alle nsker og har brug for , nemlig srligt flsomme trafikregler for srligt flsomme omrder .
Netop dette var ogs hensigten i sin tid med transitaftalen mellem det davrende Fllesskab og ansgerlandet strig , som i enhver henseende stod p drtrsklen til det flles hus .
De lsninger , som blev udarbejdet for knap 10 r siden , og de kompromiser , som dengang blev indget for transitten gennem Alperne , har ogs i det store hele fungeret .
kopointsystemet har trods alle sine svagheder medfrt en vsentlig forbedring af den miljproblematiske kvlstofsituation , og det mngdemssige loft med 108 % -reglen , som det nu drejer sig om , har i det mindste opfyldt nogle af de tilstrbte sikkerhedsnetfunktioner , trods en rkke problemer .
<P>
Hvorfor for en kort periode og fr tid opsige en vsentlig del af arrangementet p nuvrende tidspunkt og hvorfor i denne udgangssituation ?
Dette sprgsml stiller alle mennesker sig selv i strig , og de kan ikke finde noget svar .
Det skulle lige vre , at man vil gre op med transitbegrnsninger ogs og netop i det flsomme alpeomrde .
Jeg mener , at det ikke yder den fremtidige europiske trafikpolitik nogen retfrdighed , hvis vi nu p grund af relative sm uoverensstemmelser og strid bringer det langsigtede flles ml i fare eller fjerner fokus fra det .
Derfor finder jeg den holdning rigtig , som Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme vedtog med et ganske vist knapt flertal for to mneder siden .
Udvalgets holdning kunne i stedet for at medfre store flelsesmssige og politiske problemer for strig og dets borgere vre en god anstdssten til nye bestrbelser p at finde acceptable lsninger .
<P>
Alle mod strig .
Det kan og m ikke vre tilfldet .
Alle for en god lsning , der peger ud i fremtiden i det europiske trafiksprgsml .
Det skal vre vores ml , og jeg hber , at vi i morgen fr gode afstemningsresultater , som kan sikre dette .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , fru kommissr , efter min mening er det ikke korrekt at inddele tilhngerne og modstanderne af Kommissionens forslag i dem , der lgger vgt p miljet , og dem , der ikke gr .
Det er en fejl , som vi ikke m forledes til at beg , og jeg vil gerne venligt sige til vores strigske kolleger , at deres mde at fremstille situationen p ikke er hensigtsmssig for deres medborgere .
<P>
Vi er alle sammen interesseret i at beskytte og bevare miljet , og sprgsmlet om gennemrejse i Alperne vedrrer i vrigt ikke kun strig , men ogs en stor del af det flsomme Alpeomrde , der er beliggende i Italien .
Hvorfor siger jeg nu det ?
Det gr jeg , fordi man i Kommissionens forslag , som vi er enige i og sttter , nvner den samme bekymring for miljet .
<P>
Man har sagt , at der ikke bliver rrt ved kopointsystemet , fordi det har givet resultater , og dette har man gentaget .
Man har til gengld observeret - og det kan ikke bengtes - at sdan som det allerede er blevet nvnt , straffer trskelsystemet i virkeligheden de vognmnd , der nsker at vre miljvenlige , mens det fremmer den forkerte adfrd - hvilket De godt er klar over - og visse former for svig . F.eks. er der mange lastbiler , som krer ind i landet med ladningsdokumenter , lsser deres varer af i strig og krer igen , og derfor glder pointbestemmelsen ikke for dem .
Dette er ikke gavnligt for transportsystemet , og det er slet ikke gavnligt for miljet .
<P>
Mobiliteten skal selvflgelig sikres , og konkurrencen mellem vognmndene skal sikres , men der er frst og fremmest tale om et miljsprgsml .
Jeg beder Dem om at forst den bekymring , der gives udtryk for i Kommissionens forslag , nr det glder miljkden . Jeg er enig med Dem alle sammen , men der er ingen tvivl om , at det i fremtiden er ndvendigt at finde nogle stabile og definitive lsninger , som virkelig beskytter os mod disse risici .
<SPEAKER ID=287 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg takke hr . Swoboda for det arbejde , han har udfrt , men nr det er sagt , m jeg fortlle ham , at jeg ikke er enig i hans strategi og heller ikke i de synspunkter , han fremfrer i betnkningen , for protokollen er entydig .
<P>
Artikel 11 i protokol 9 handler om NOx-forurening . Der str intet om stj eller andre former for forurening .
Mlet med artikel 11 er at begrnse gasemissionerne , NOx-emissionerne , ikke andre former for forurening , som kunne vre blevet inddraget , men som i sin tid ikke blev inddraget og ikke blev accepteret .
<P>
Hvad mere er , nr artikel 11 omhandler revision - og med dette vil jeg svare p det , der er blevet sagt her - forsger Kommissionen hverken at ignorere eller g ud over det , som retten forpligter os alle til , den forsger derimod at holde sig nje inden for det , der str i artikel 11 i protokol 9 til tiltrdelsesakten , nemlig revision , for netop at se , hvordan udviklingen har vret , og den mener , at der skal foresls passende foranstaltninger med henblik p at nedbringe NOx-emissionerne .
<P>
Ls den .
Jeg har bedt om teksten for at lse den ordret .
Jeg har den ikke her , og det beklager jeg , men jeg kan citere en del af teksten , som siger , at i henhold til artikel 71 - flles beslutningsprocedure - bemyndiges Rdet og nu Parlamentet - efter de seneste ndringer af traktaten glder den flles beslutningsprocedure - til at trffe foranstaltninger inden for fllesskabsrammerne , som sikrer en passende beskyttelse af miljet , navnlig en reduktion af forureningen p 60 % .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil sige til Dem , at vi hverken nsker at ignorere eller g ud over det , der str i protokol 9 til tiltrdelsesakten for strig .
Jeg forstr godt , at De kan have problemer , det forstr jeg udmrket , og jeg forstr , at strig har transitproblemer i lighed med andre lande , som desuden kan have andre problemer .
Og jeg forstr ogs godt , at regioner som Alperegionerne og andre srligt flsomme regioner i EU kan og skal beskyttes srligt , hvad angr transport og navnlig vejtransport .
Men ikke strig som helhed . Og denne protokol vedrrer strig som helhed .
Alperegionerne er en del af strig , men de findes ikke kun i strig .
<P>
I den forstand har kopointprincippet vret positivt - det siger vi helt klart - for det har reduceret NOx-emissionerne med mere end 50 % .
Vi har ikke net loftet p 60 % , men de er blevet reduceret med mere end 50 % .
Og selv om vi ikke opnr konkrete aftaler , siger vi , at vi vil foresl , og det str i hvidbogen om transportpolitik - som jeg hber , at De om kort tid fr lejlighed til at lse - at der for omrder som Alperne skal trffes foranstaltninger for at begrnse eventuelle skadelige virkninger p miljet .
<P>
Netop kopointsystemet kan mske vre en af lsningerne .
Det er muligt .
Jeg siger ikke , at det er lsningen , men det kan vre en lsning . Det krver dog et kopointsystem - og det er mit sidste argument - som virkelig fungerer .
For det er problemet , hr . Swoboda , og p det punkt er jeg heller ikke enig med Dem .
<P>
De siger , at med 108 % har vejtransportvirksomhederne stadig interesse i at forbedre deres lastvognes miljvenlighed .
Nej , sdan er det ikke .
De har ikke lngere interesse i det , for hvis de har et loft p 108 % , hvorfor skulle de s lave forbedringer , hvis de har net loftet for antallet af ture , som de ikke lngere kan forbedre med reduktion af emissioner , da de ikke kan kre flere ture , uden at det er strafbart ?
<P>
De to klausuler er i jeblikket modstridende , og derfor foresls ophvelsen .
Hvis vi nsker fortsat at forbedre emissionerne , m vi ophve 108 % -klausulen , for hvis vi ikke gr det , kan det vre , at nogle af de bedste lastvogne holder op med at kre transit gennem strig , fordi de har kopoint tilovers og mangler transitrettigheder p grund af de 108 % .
Det kan fre til , at der anvendes lastvogne , som forurener mere .
Det betyder ikke noget , for ingen har interesse i at forbedre kvaliteten af deres emissioner , fordi de har loftet p 108 % .
Derfor foreslr vi , at det afskaffes .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , med udgangspunkt i at der altid kan vre forskellige juridiske fortolkninger , det kan jeg altid acceptere , mener jeg , at det , der str i artikel 11 i protokol 9 , er , at der skal ske en revision , at der skal foresls passende foranstaltninger , og at mlet er NOx-emissionerne .
Og at vores eneste mulighed for at forbedre NOx-emissionerne er at afskaffe loftet p 108 % , for hvis vi bibeholder det loft , er der intet incitament til at forbedre emissionernes miljvenlighed for de europiske vejtransportvirksomheder , som krer i transit gennem strig .
<P>
Jeg anmoder derfor Parlamentet om at sttte Kommissionens forslag og afvise hr . Swobodas .
Jeg beklager , hr .
Swoboda , det er frste gang , vi er uenige .
<SPEAKER ID=288 NAME="Swoboda">
ordfrer . ( DE ) Hr. formand , hvis man taber , s taber man nu engang .
Jeg m naturligvis acceptere , hvis afgrelsen fr dette udfald .
Men fru kommissr , De har i dag flere gange understreget , at De m foresl en kvivalent lsning .
De har ikke foreslet nogen kvivalent lsning , det vil jeg gerne i hj grad sl fast .
For s vidt opfylder De ikke retstilstanden .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at kommissrens citat er fuldstndigt korrekt .
En revision af traktaten er kun mulig og korrekt , hvis der findes kvivalente foranstaltninger .
Vil De vre venlig at fortlle mig , hvilke ?
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Samarbejde i EU p kulturomrdet
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0281 / 2001 ) af Ruffolo for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om det kulturelle samarbejde i EU ( 2000 / 2323 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=292 NAME="Ruffolo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , dette forslag til beslutning er opstet p baggrund af nogle enkle , men ikke indlysende konstateringer .
<P>
Den frste konstatering er den manglende samordning mellem EU ' s kulturprogrammer og navnlig mellem de programmer , der er med i Kultur 2000 , og dem , der hrer med til de programmer , som finansieres af strukturfondene .
Den anden konstatering drejer sig isr om , at der er et hul mellem de programmer , der administreres p EU-plan , og de nationale kulturpolitikker , frst og fremmest nr det glder noget s enkelt som den gensidige information .
<P>
En fornuftig lsning p disse to konstateringer tager udgangspunkt i to grundregler . Den frste grundregel er , at subsidiaritetsprincippet ikke udelukker et samarbejde , men tvrtimod krver et samarbejde .
Dette princip skal ikke forsts som snversynet kulturel protektionisme , men p en aktiv og positiv mde , nemlig som et frugtbart mde mellem forskellige kulturer .
<P>
Den anden grundregel er , at de nationale og regionale kulturers mangfoldighed udgr den europiske kulturrigdom og srlige karakter . Derfor har vi som betnkningens motto valgt udtrykket " forenet i mangfoldighed " .
Det er klart , at den europiske kultur ikke er en ensartet masse , men en helhed bestende af forskellige kulturer , som har hver deres historiske rdder og omrde , hvor de gr sig gldende .
Jeg havde nr sagt , at det er en symfoni i ordets tekniske og musiske betydning , eftersom den udfolder sig gennem samklang og disharmoni . Det er dog ikke en symfoni , som er blevet skabt af en enkelt komponist , men derimod et resultat af historiens gang med dramatiske konflikter og lejlighedsvise massakrer af religise , nationale og ideologiske rsager .
<P>
I dag er den dog endelig samlet omkring nogle flles humanistiske vrdier , der er baseret p frihed , lighed og om ikke broderskab - det ville vre for meget forlangt - s i det mindste solidarisk tolerance .
Det er vrdier , som vi er flles om , som bde kendetegner de udprgede forbrugskulturer og de fundamentalistiske kulturer , og som har rod i de vigtige kristne , liberale og socialistiske traditioner .
<P>
Der var i vrigt allerede tale om en flles europisk kultur p Thomas Mores og Erasmus af Rotterdams tid , dengang Erasmus red til Oxford p ryggen af et muldyr for at give sin ven Tbelighedens lovprisning .
Der var et flles sprog , men der var ikke nogen monetr union , og derfor konfiskerede man hans rligt tjente pund , da han kom tilbage .
<P>
I dag er der ikke lngere nogen , der rider p muldyrryg , for nu tager vi med fly , og der er heller ikke lngere noget flles sprog , men vi har nogle meget dygtige simultantolke .
Vi har kort sagt alle de materielle forudstninger for , at den europiske kultur kan udbrede sit fredelige og civile budskab i verden , og for at europerne kan indlede et givtigt kultursamarbejde .
Dette samarbejde bekrftes i traktaterne og i de officielle taler , men administrationen sker ikke , som den burde og kunne .
Den konkrete gennemfrelse ender nemlig med at st i skarp kontrast til de hjtidelige erklringer og de beslutninger , der er truffet eller ikke truffet , sdan som det var tilfldet i Nice , hvor EU ' s kulturpolitik blev lammet .
<P>
Nrvrende forslag til beslutning har til forml at reagere p denne lammelse og p en pragmatisk mde at fremme kultursamarbejdet mellem de europiske lande , frst og fremmest nr det glder det klare behov for at indfre en flles terminologi , sammenlignelige statistikker , gensidig information , nogle systematiske drftelser , en udvlgelse af den bedste praksis og en bning af de omrder , hvor det lader til at vre mest fordelagtigt og hensigtsmssigt at vedtage flles politikker og holdninger .
<P>
Hr. formand , jeg hber inderligt , at Kommissionen tilpasser sin indsats p dette omrde og giver forslaget til beslutning den opflgning , som den krver , s kulturen og kultursamarbejdet kommer i fokus i det store europiske projekt .
<P>
Vi er forenet i mangfoldighed , og det kan vi vise ved denne lejlighed !
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="PT" NAME="Graa Moura">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , hr . Ruffolos betnkning gr ind for et bedre og mere dybtgende kulturpolitisk samarbejde mellem medlemsstaterne .
Den har imidlertid ogs en anden fortjeneste , som br fremhves , nemlig at den ppeger , hvorledes Kommissionens kulturpolitik , navnlig hvad angr gennemfrelsen af Kultur 2000-rammeprogrammet , br bestrbe sig p at undg en vis uklarhed i de udvlgelseskriterier , der anvendes over for ansgerne .
<P>
Kommissionen oversvmmes hvert r af de mest forskelligartede forslag , dens ressourcer er latterligt begrnsede , og der er utallige agenter og operatrer , hvis rimelige forslag ikke kommer i betragtning p grund af disse velkendte begrnsninger .
Kommissionen forsger nu at finde frem til en praksis , som den mener bedre kan klare disse problemer .
Opflgningen p Kultur 2000 skal evalueres , og vi fr ogs lejlighed til at udtale os .
<P>
Hvis de instrumenter , som hr . Ruffolos betnkning foreslr , sttes i vrk , vil Kommissionen f mere prcise data om medlemsstaterne kulturpolitik og om de behov , som de fler p det kulturelle omrde .
En europisk kulturpolitik m tage hensyn hertil , nr den skal definere sine ml og formulere sine udvlgelseskriterier .
Vi skal huske p , at vi taler om en europisk kulturpolitik og ikke om de nationale politikker .
Disse bliver dog ogs udmrket tilgodeset via strukturfondene , hvorfor det er fornuftigt at medtnke de anvendte ressourcers dobbeltnatur , men metodologisk adskille de omrder , som en europisk kulturpolitik skal samle sig om , p den ene side og de nationale politikker p den anden .
<P>
Derfor br de europiske institutioner frst og fremmest beskftige sig med de sider af kulturarven , der er flles for hele Europa , og undg at skabe forvirring i forhold til den politik , som medlemsstaterne frer ud i livet , idet der dog selvflgelig skal stimuleres til multilateral dialog mellem samtidens forskellige kulturskabere .
En europisk kulturpolitik br bidrage til , at Europas umdelige og mangefacetterede kulturarv p dynamisk vis kommer dets borgere til gode .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
Hr. formand , jeg bifalder noget , som jeg tror , alle er enige om er et virkelig godt stykke arbejde .
Vi har nu et omfattende bltryk for den mde , hvorp kulturpolitikken kan fungere i Unionen .
Ordfreren har arbejdet srligt godt med initiativtageren til politik og lovgivning i Europa-Kommissionen .
Jeg vil gerne komme ind p nogle f ting .
<P>
Vi m for det frste anerkende her i Parlamentet og udenfor , at de kreative industrier og vidensindustrierne er blevet en drivkraft i vores nye globale konomi , og at de frdigheder , vi har brug for her , er blevet vitale for vores prstationer i den europiske konomi .
Mere end dette bliver de sociale og filosofiske behov i forbindelse med det kulturelle sprgsml centrale , nr det glder om at sikre stabilitet i vores globaliserede verden .
<P>
Dette betyder , at vi m anerkende betydningen af at finansiere kulturelle aktiviteter .
Vi er ndt til at gre noget ved nogle meget vanskelige sprgsml . F.eks. udgr landbruget en stadig mindre del af vores konomi i den nye globale verden .
Den flles landbrugspolitik modtager , som vi alle ved , en kmpemssig del af vores finansiering .
Hvis vi skal anerkende videns- og informationssamfundets frsterang i den nye globale konomi , m vi st ansigt til ansigt med virkeligheden , som er at se p forskellige prioriteter for vores finansiering .
Alle foranstaltningerne i Ruffolo-betnkningen kan blive en realitet , men for at dette kan ske , m vi sikre , at vi har samarbejde p tvrs af institutioner og forskellige regeringsniveauer .
<P>
Dette betyder , at vi f.eks. m se p strukturfondene og den mde , hvorp vi kontrollerer det belb , der bruges p kulturelle aktiviteter .
En embedsmand i Kommissionen sagde for nylig til mig , at vi ikke kunne gre dette .
Jeg m informere ham om , at det eneste , han behver at gre , er at g til en hvilken som helst kommune i Unionen , og den vil fortlle ham , hvordan det skal gres .
Det er det , embedsmnd er til for at gre .
Han kunne endog se p samlede programmeringsdokumenter for at gre dette .
Det er muligt at gre det , nr vi har brug for det .
<P>
Jeg siger ikke dette for at ringeagte Kommissionen eller dens personale , men for at sige , at der er behov for samarbejde for at kunne n det , som hr . Ruffolo har skitseret p s eksemplarisk vis .
<SPEAKER ID=295 NAME="Andreasen">
Hr. formand , jeg vil frst takke hr . Ruffulo for et stort og engageret arbejde med denne betnkning .
Lad mig minde om , at det ogs var p hr . Ruffulos foranledning , at der blev udarbejdet en statistisk sammenligning af medlemsstaternes kulturaktiviteter .
Et meget interessant og relevant dokument .
For Den Liberale Gruppe er der ingen tvivl om , at kulturen er en grundlggende bestanddel af EU ' s idenditet .
I ELDR mener vi , at respekt for og fremme af den kulturelle og sproglige diversitet og af den flles kulturarv er en vsentlig faktor for integration og fremme af menneskets personlighed .
Vi nsker en europisk kulturpolitik , som p ingen mde tilstrber ensartethed , men som tilbyder den idenditet , som opstr i mdet mellem forskelle . En politik , der bidrager til social samhrighed , og som er vsentlig for tilhrsforholdet til et europisk borgerskab .
<P>
Kulturpolitik er et af Unionens sm politikomrder , og sdan finder vi ogs , at det skal vre .
Unionen skal bruge sin energi p kerneomrderne , det indre marked , konomisk politik , udenrigspolitik , asyl- og indvandringspolitik , og derfor skal vi ogs vre meget tilbageholdende med i vrigt velmenende kulturpolitiske tiltag .
Lad mig ogs minde om , at befolkningerne nsker beslutningerne taget s tt p borgerne som muligt .
Det var det , som Kommissionens formand , Romano Prodi , fremhvede her i salen tidligere i dag .
Unionen skal ikke deltage i detailstyringen af Europa , den ligger bedst i medlemslandene .
Derfor har Den Liberale Gruppe stillet ndringsforslag om helt at fjerne konklusionerne 8 og 10 .
Vi mener , at det er konklusioner , der har til hensigt at udvide rderummet for artikel 151 i traktaten , og det vil vi ikke vre med til .
Vi mener ogs , at forslagene er i strid med subsidaritetsprincippet , og det tager vi meget alvorligt , og endelig finder vi ikke , at tiden er inde til den udvidelse af de konomiske rammer for EU ' s kulturpolitiske aktiviteter , som forslaget ogs indeholder .
Den Liberale Gruppe kan ikke sttte betnkningen , sfremt konklusionerne 8 og 10 eller de kompromisndringsforslag , der er stillet hertil , bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , godaften og hjertelig velkommen til den frste europiske kulturkanal .
Nej , spg til side , hvad skal jeg sige til Dem p et minut ?
Jeg forsger at tage vinden ud af skeptikernes sejl .
Det drejer sig i dette tilflde ikke om indgreb , det drejer sig ikke om indblanding i national kulturpolitik , der startes heller ikke nogen ny harmoniseringsblge , det drejer sig snarere om at trkke masken af de fleste politikeres sndagsskoleord og sige , at man ikke lngere skal anvende subsidiaritet som et veto .
Det drejer sig om , at der nu engang ogs skal handling til , hvis I mener alvorligt , at kultur er et af de vigtigste moduler i den fredelige integration af Europa .
P s mange omrder forsger vi at lse problemerne i fllesskab .
Hvorfor skal kulturen st alene ? Der er nu p tide med en flles europisk investering i kulturen - det ord kan jeg bedre lide end subvention , for det handler alts ikke kun om finansiel sttte .
<P>
Tillad mig hermed at overskride min taletid for at takke og udtale min respekt for alle de kolleger , der i mange r , lnge fr jeg kom i Parlamentet , har kmpet tlmodigt for at fremme dette .
For hver en millimeter vil jeg takke Dem , og jeg vil kmpe videre for hver en millimeter .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , fru kommissr , den strste kompliment , man kan give til hr . Ruffolo , er , tror jeg , i grunden at stille det efter min mening symptomatiske sprgsml om budgettet .
Hvis han siger , at vi har afsat 0,1 % p fllesskabsbudgettet til kulturen , nr vi ved , at kulturens Europa er under opbygning , hvad s med de europiske strukturfonde , som fru O ' Toole udtrykte det ?
<P>
Jeg ville gerne vide , og det tror jeg ogs , at hr . Ruffolo gerne vil , hvilke europiske strukturfondsmidler , der er anvendt p kulturen , hvor meget de belber sig til , og hvad det betyder for et kulturens Europa under opbygning ?
Hvis kulturens Europa virkelig er ved at blive en realitet , s lad os trffe den foranstaltning , der ligger i hr . Ruffolos forslag .
Han foreslr nemlig eventuelt at ndre traktaten , og han foreslr et kulturelt observationsorgan . Men mske kan vi ogs foresl en kulturpolitik , og jeg vil gerne hre Deres mening om de forstrkede samarbejder , en mere udbredt anvendelse af det kvalificerede flertal og kort sagt alt , som kan strukturere , hvad man kan kalde en kulturpolitik i Europa p en konkret og ikke abstrakt mde .
<P>
Ingen store taler , sagde fru Echerer , og jeg er ganske enig , men jeg nsker for mit eget vedkommende en nogenlunde klar fremstilling af de budgetmssige udgifter til kulturen .
Man ved udmrket godt , at man , hver gang man ankommer til et nyt hjrne af Europa , fr at vide , at det ikke er dette eller hint program , der yder finansiel bistand , men derimod de famse strukturfonde .
Hvorfor kan vi ikke f at vide , hvad der sker med disse strukturfonde ?
Det ville mske vre det bedste bevis og det bedste argument for at f de af vores kolleger , der ikke interesserer sig for kulturen , til at sttte os i vores kulturprojekt .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre fru kommissr , jeg vil gerne rette en hjertelig tak til hr . Ruffolo , fordi han overhovedet har taget dette initiativ , for hvis han ikke havde gjort s store anstrengelser , havde vi slet ikke haft en initiativbetnkning , havde vi i dag ikke kunnet forhandle om det og heller ikke kunnet forlange budgetmidler .
Alts mange tak .
Betnkningen er jo blevet vedtaget med stor enstemmighed , den kommer p det rigtige tidspunkt , og den udgr med sikkerhed ogs en politisk udfordring for alle , som beskftiger sig med dette .
Jeg hber , at det er mange p alle niveauer .
<P>
Oprettelsen af et europisk organ til overvgning af det kulturelle samarbejde og ogs den tilsigtede trerige plan for kulturelt samarbejde vil i sidste ende vre en mlestok for den serisitet , hvormed politikerne p alle niveauer tilstrber at bevare og udbygge den europiske kulturelle dimension .
Jeg er ogs glad for , at der tages to punkter op , som jeg allerede i 1992 , fru Echerer , nvnede i min betnkning om kunstnernes situation .
Jeg bad dengang om i hjere grad at sttte mcenvirksomhed , bl.a. via strre skattemssige begunstigelser .
Jeg bad endelig om - og det gr jeg nu igen - at undersge tilnrmelser til skattemssig behandling af kunstvrker og kunstnernes arbejde .
<P>
Den europiske kulturpolitik er en vigtig faktor for bde det sociale sammenhold og tilhrsforholdet til det europiske borgerskab , og den sknne mangfoldighed , vi har , skal man ganske enkelt fremhve igen og igen .
Det europiske bygningsvrk har for lngst lagt konomiske og tekniske opgaver bag sig .
Udkastene til en flles kulturpolitik samt den flles uddannelsespolitik er uomgngelige for igen at f Europas sjl til at lyse , den sjl , som i alt for lang tid har vret viklet ind i konomisk formlstjenlighed og dkket til med et tykt lag bureaukratisk stv p alle planer , det vre sig regionalt , lokalt , nationalt og ogs p europisk plan .
<P>
I dag forlanger borgerne ganske enkelt flere sknne ting .
Flere sknne ting vil s igen give dem lyst til Europa , og mere kultur koster ogs lidt mere .
Lad os dog nu forhje budgettet lidt .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , vi beskftiger os med en fremragende initiativbetnkning , der er s betydningsfuld , at den efter min mening burde have haft titlen " Grundlag for en flles kulturpolitik " , for det kan den blive , hvis Rdet tager vores henstillinger til efterretning .
<P>
Vores kulturelle mangfoldighed forsvares altid . Og det er godt , for det er en vigtig europisk kulturarv .
Ordfreren har s glimrende defineret Europa som forenet i mangfoldighed .
Men mener medlemmerne af Rdet ikke , at det ogs er p tide at tale om det , der er flles for vores kulturer , at finde det , at vrdstte de flles trk , levemder , skikke , flles vrdier , kundskaber , kunst og videnskabelig udvikling ?
Mener De ikke , at det er p tide at erklre , at der findes en europisk kultur , at udarbejde flles kulturpolitikker og fastlgge flles ml for alle vores medlemsstater ?
<P>
I en globaliseret verden og med udsigt til faren for passivt at overtage en vis dominerende kultur er kulturelt sammenfald inden for EU en stor politisk styrke , som vi ikke br give afkald p .
De nationalister , som indefra og udefra bengter , at EU har en fremtid , fordi vi iflge dem ikke har en flles identitet , m vi svare med Levy Strauss ' ord : " Det er fuldstndig ligegyldigt , for vi har noget strkere : et skbnefllesskab " .
<P>
Disse holdninger tjener til , hr. formand , at lyknske hr . Ruffolo med , at han s glimrende har gjort os opmrksom p den vej , som vi br flge p det kulturelle omrde .
<P>
En sidste bemrkning .
Opfordringen til , at der opsttes et kunstvrk i infrastrukturer og udstyr finansieret med fllesskabsmidler , er ikke kun udtryk for et nske om at beskytte og udbrede kunsten i Europa , men ogs om , at borgerne skal vide og huske p , at den lufthavn , motorvej , jernbane , eller hvad det nu er , er et fllesskabsprojekt , noget som de fleste desvrre ikke ved i dag .
<SPEAKER ID=300 NAME="Gargani">
Hr. formand , dette forslag til beslutning er det frste kulturlovgivningsinitiativ fra Parlamentet , som bygger p traktatens artikel 192 , og det adskiller sig fra de andre beslutninger , Parlamentet har vedtaget p kulturomrdet , ikke bare p grund af indholdet , men ogs p grund af proceduren , der uden tvivl er den procedure i traktaten , som giver de strste befjelser p nuvrende tidspunkt .
<P>
Forslaget til beslutning kommer i en vanskelig fase for EU , nemlig lige fr nogle vigtige institutionsreformer . Det skal derfor ses som en retningslinje og et bidrag fra Parlamentet til debatten om EU ' s fremtid .
Nr det forholder sig sdan , giver De mig uden tvivl lov til , hr. formand , at jeg i min egenskab af udvalgsformand uden omsvb tager forskud p mine lyknskninger til ordfreren - noget , vi som regel gr som et fast ritual , nr vi stemmer - for efter min mening er det virkelig et fremskridt og en stor revolution , som Parlamentet nu foretager .
<P>
Efter min opfattelse er den manglende samordning af kulturprogrammerne , som ordfreren understregede , nemlig en af de vsentligste hindringer for udviklingen i EU , og sdan som hr . Ruffolo sagde , har kulturen hidtil spillet en meget mindre rolle end konomien .
Med Maastricht-traktaten fik den bedre betingelser , men stadig en marginal rolle , og i Nice blev den lammet , fordi det var ndvendigt med enstemmighed .
Alt dette viser , fru kommissr , at det ikke s meget er ved hjlp af konomien , at vi skal opbygge Europa , men at vi derimod kun kan gre dette ved hjlp af et omfattende kulturinitiativ , som Parlamentet skal g fuldstndigt ind for .
<P>
Netop fordi dette forslag til beslutning blev nsket , drftet meget ivrigt og enstemmigt vedtaget af hele udvalget og ordfreren , viser det efter min mening , at Parlamentet skiller sig ud og tnker anderledes , hvilket er en del af den kulturstrategi , der skal forene os i vores kulturelle mangfoldighed her i dette store Europa , s der fremover kan fastlgges en egentlig strategi for de kommende r .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , nr jeg takker ordfreren , er det ikke en hflighedsformular , men ganske enkelt en tak , der kommer fra hjertet , for Ruffolo-betnkningen kommer lige i rette jeblik til at puste nyt liv i vores overvejelser om fremtiden for det kulturelle samarbejde i Europa . Jeg er ked af , kre ordfrer og kre og rvrdige medlemmer af Parlamentet , at behandlingen af denne betnkning finder sted praktisk talt omkring midnat , foran en ikke kvalitativt , men kvantitativt tom mdesal , for jeg mener , at det vi reelt taler om - og det siger jeg ikke kun i min egenskab af ansvarlig kommissr for denne sag - er Europas fremtid .
Faktisk afhnger Europas fremtid , selv om de aktuelle emner er euroen og vores konomiske udvikling i et globaliseret milj , af flgende sprgsml : Hvordan vil vi behandle kulturen , vores kulturer , og vores kulturelle mangfoldighed , der er grundlagt p flles vrdier , som har meget til flles og er meget forskelligartede , og som samlet set udgr den europiske kulturenhed ?
Det er sledes et ideelt tidspunkt til at drfte dette og at handle .
<P>
De ved godt , at den overgang til kvalificeret flertal i artikel 151 , som Parlamentet og Kommissionen havde anmodet om , ikke er blevet bevaret i Nice-traktaten .
S vi m bje os for fakta og fre en realistisk politik .
Vi har ikke fet kvalificeret flertal , alts m vi klare os uden og forsge at skabe udvikling i tingene .
Heri ligger i vrigt hele Ruffolo-betnkningens fortjeneste , den fr os bort fra det , der synes at vre en blindgyde .
Jeg ser p hr . Graa Moura , som er i frd med at udarbejde en anden betnkning om evalueringen af Kultur 2000-programmet , der , gr jeg ud fra , gr i samme retning .
S Parlamentet tager teten , Parlamentet forsger at komme ud af blindgyden , og Parlamentet har ogs , og det vil jeg gerne takke det og Kulturudvalget for , hr. formand , stillet nogle meget konkrete budgetforslag .
Men det skal siges , at det ikke er let , fordi det i den institutionelle situation , som vi befinder os i , med enstemmighed , er en mtlelig og vanskelig sag at lave budgetpolitiske fornyelser .
Men sammen er jeg overbevist om , at det nok skal lykkes os .
<P>
Hr . Ruffolo har stillet de rigtige sprgsml , nemlig : Hvilke ml skal vi have for vores samarbejdsaktion ?
Og hvilke vrdier skal de forsvare ?
Disse sprgsml skal danne grundlag for en revision af Kultur 2000-rammeprogrammet .
Jeg vil ogs gerne understrege undersgelsens betydning for de nationale kulturpolitikker i medlemslandene , som har fungeret som grundlag for denne betnkning .
Hr. ordfrer , som De siger , er sammenfaldene utallige , bde hvad angr definitionerne af kulturomrdet og de nationale politikkers mlstninger .
Men det har dog endnu ikke frt til en strre bevidsthed om det faktum , at det , for at fremme de nationale politikker , er ndvendigt med konvergens og samarbejde p europisk niveau , som mange af de tilstedevrende parlamentsmedlemmer har nvnt under aftenens forhandling .
<P>
Jeg vil nu gerne svare punktvis p realiteterne i beslutningsforslaget , hr. formand .
Angende punkt 1 og 2 , kulturens og det kulturelle samarbejdes betydning for den europiske identitet , er det ikke ndvendigt med en lang udredning .
Vi er enige om , at kulturen er en indre vrdi for Europas befolkninger , og det er hovedelementet i den europiske integration .
Den bidrager til selvbekrftelsen og vitaliteten i den europiske samfundsmodel samt til Europas udstrling p den internationale scene .
Denne anerkendelse af kulturen som lftestang for den europiske identitet skal komme ikke blot fra Europa-Parlamentet og Kommissionen , men ogs fra Rdet , der for jeblikket drfter et beslutningsforslag fra det belgiske formandskab om kulturens plads i Europa .
Jeg nsker af hele mit hjerte , at Parlamentet og Kommissionen gr alt , hvad der str i deres magt , for at denne beslutning gennemfres .
<P>
Punkt 4 handler om kulturen og informationssamfundet .
De kender Kommissionens mange initiativer , nemlig eEurope p det audiovisuelle omrde , eContent , og , p undervisningsomrdet , eLearning .
Jeg ville blot takke Dem for Deres forsg p via en budgethandling at styrke Kommissionens aktion p omrdet , og jeg vil ogs gerne sige , at det belgiske formandskab interesserer sig meget for denne sag .
Det har stillet et beslutningsforslag , der sigter mod at fremme adgangen til kulturen via internettet , og vi vil i fllesskab med det belgiske formandskab arrangere et seminar med overskriften " Kultur og Internet " den 22. september 2001 .
Dette seminar vil give mulighed for at udbrede kendskabet til det europiske elektroniske kulturnetvrk og kulturens tilstedevrelse p internettet .
<P>
Punkt 5 , 8 og 10 vedrrer forstrkelsen af samarbejdet .
Parlamentet nsker at forstrke det kulturelle samarbejde ved hjlp af en trerig plan for medlemsstaterne og oprettelsen af et europisk observationsorgan for kultursamarbejdet . De to forslag bner nye perspektiver , og jeg glder mig over , at ndringsforslagene fra hr .
Ruffolo , fru Pack og hr . Graa Moura p vegne af de to strste grupper i Parlamentet giver Kommissionen lejlighed til at rejse nogle forbehold , som ikke var grundlggende forbehold , men formelle forbehold , som de to forslag lagde op til .
Vi er sledes enige i det grundlggende .
Faktisk kan vi ved at forstrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og kulturelle institutioner udvikle et bedre kendskab til den kulturelle verden med alt , hvad det indebrer .
Parlamentsmedlemmerne har talt strkt og engageret herom .
<P>
S konkret vil jeg gerne sige flgende til Dem : Generaldirektren for Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur mdes regelmssigt med medlemsstaternes generaldirektrer for kultur .
Mlet med disse mder er at forstrke samarbejdet .
De kender hinanden , de ved , hvad de andre laver , de kan arbejde sammen , og de kan udtnke flles EU-aktioner og gennemfre dem i praksis .
<P>
Inden for samme tankerkke nsker Kommissionen at styrke synligheden af Fllesskabets utallige aktioner p kulturomrdet .
Det vender jeg tilbage til .
Derfor vil der om nogle mneder blive bnet en portal for alle fllesskabsaktioner , som har med kultur at gre .
Den vil ikke udelukkende omhandle aktioner , der er udsprunget af mit generaldirektorat . Den omfatter ogs det , der foregr i andre generaldirektorater .
Det siger sig selv , hr. formand , at Parlamentet bliver indbudt til bningen af denne portal , for jeg regner ogs med Dem .
Det er vigtigt , at de kulturelle aktrer i medlemsstaterne og vlgerne ved , at den eksisterer , og at den fungerer .
De skal hjlpe os med at udbrede kendskabet til denne portal .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Kulturudvalget for at have bedt om at f oprettet en budgetpost for oprettelsen af et europisk observationsorgan eller en tilsvarende struktur .


De har vedtaget den , hr. formand , og jeg hber , at Kulturudvalget vil flge trop .
<P>
Punkt 9 angr strukturfondene .
Man kunne blive misundelig over , at vi har besluttet at tildele 167 millioner euro til Kultur 2000-programmet over fem r .
Tillad mig at give Dem nogle tal for strukturfondenes investering i kulturen , idet jeg understreger , at dette absolut ikke sker automatisk .
Faktisk skal medlemsstaterne og regionerne ansge om disse investeringsmidler , fordi strukturfondene ellers ikke kan virke effektivt ude i marken .
<P>
Kommissionen rder over prcise angivelser for de lande , der har valgt at ofre en del af deres fondsmidler p kulturelle aktiviteter . Jeg vil nvne tre , nemlig Grkenland , Portugal og Italien .
Portugal har f.eks. stemt for et kulturbudget p 327 millioner euro for perioden 2000-2006 .
Det Europiske Fllesskab bidrager med 237 millioner euro . For et lille land - stort kulturland , selvflgelig , men dog en lille medlemsstat - er det et belb , der langt overstiger det belb , vi har til rdighed for 15 medlemsstater til Kultur 2000-aktionen .
I Grkenland belber Fllesskabets samlede bidrag til kulturen sig til 414 millioner euro , og i Italien vil vi ogs bidrage ved at deltage i syv regionale handlingsprogrammer og ved at afstte et strre belb p budgettet til kultur , som strukturfondene vil sttte med et samlet belb p mere end 1.200.000 euro .
<P>
Hvis man kun ser p disse tre lande og alts ikke de 15 , hr. formand , ser man , at strukturfondene p et r investerer mere end 250 millioner euro i kulturen .
De kan nok se , at dette omfatter langt strre belb end dem , som vi har til vores rdighed som EU-politisk ansvarlige for kulturen .
<P>
Punkt 11 handler om observationsorganet .
De har godkendt et ndvendigt skridt for at f indfrt to nye budgetposter i budgetforslaget for 2002 .
Jeg er henrykt over dette initiativ .
<P>
Punkt 12 vedrrer kontaktpunkter .
En undersgelse af , hvilken rolle kontaktpunkterne og deres kreditaftale spiller , er under udarbejdelse . Den vil blive afsluttet inden rets udgang .
Vi holder Dem informeret om konklusionerne af denne undersgelse . Men lad mig alligevel gre Dem opmrksom p , at disse kontaktpunkter skal forblive informationsstrukturer for de beslutninger , der trffes af de politiske instanser .
<P>
S til punkt 13 og 14 om et kulturforum .
Den 21. og 22. november finder det andet forum om kultursamarbejdet i Europa sted , og formanden og ordfreren er allerede blevet informeret .
<P>
Jeg har ligeledes bedt hr .
Graa Moura om at tage ordet i dette forum for at skabe en direkte kontakt .
Hr .
Gargani , hr .
Graa Moura og ordfreren har modtaget en invitation til at tale for at skabe en direkte kontakt til aktrerne og fortlle dem , hvad Parlamentet nsker , hvad Parlamentet beslutter , og hvem det vil omfatte .
Det vil vre den ideelle lejlighed til at forklare Parlamentets holdning til kulturpolitik til operatrerne ude i marken .
<P>
Punkt 15 og 16 vedrrer sponsorat .
Jeg deler fuldt ud Deres analyse af sponsoratets betydning .
De stillede allerede i 1992 dette forslag , fru Pack , og jeg er ked af , at vi endnu ikke nsten 10 r efter har fastlagt nogen politik p omrdet .
Kloge af de erfaringer , vi har gjort , vil vi give os i kast med sprgsmlet .
Vi vil ikke give slip p de europiske instanser , fr vi har net mlet .
Sammen vil vi lgge os i selen .
De nationale budgetter og de europiske budgetter bliver " strammere og strammere " .
Men vi har en ekstraordinr kapacitet i felten , nemlig den private sektor , institutionerne , foreningerne og industrierne . Vi m mobilisere dem og give dem nogle " incentives " , som man siger p engelsk , for at f dem til at investere i kulturen .
Jeg vil gerne i samarbejde med Dem overveje en sponsorordning , der indeholder en undersgelse af en eventuel harmonisering af momsen p kunstvrker og kunstnerisk arbejde , eftersom alle disse elementer er ulseligt forbundne . Vi vil fremme investeringen i kulturen og medbestemmelsen for de kulturelle aktrer med alle forhndenvrende nationale midler .
Som De ser , har jeg vret meget positiv indtil videre .
<P>
Punkt 18 angr kulturprocenten , det vil sige princippet om kultursttte som en fastlagt del af strukturfondenes finansiering af anlgsarbejder . Jeg er ikke srlig positivt indstillet over for en kvoteordning p dette omrde , for dette risikerer at fje et element af stivhed til et interventionssystem , som er baseret p nrhedsprincippet og initiativer fra de lokale og regionale myndigheder .
<P>
Jeg mener , at vi tvrtimod br opfordre regeringerne og regionerne til at bede strukturfondene om at investere flere penge i kulturen . Jeg finder det vrd at bemrke , at Michel Barnier , min kollega , som er ansvarlig for kulturfondene , allerede ved sin indsttelse har besluttet at bne disse fonde yderligere for kulturen - det vil sige for Dem , der arbejder i felten i tt samarbejde med de kulturelle aktrer og befolkningerne - og opfordre kommunerne og staterne til at stille krav om , at strukturfondene anspores i den retning .
<P>

Hvad angr WTO , kan jeg ikke sige det mere klart : Unionen vil under de kommende forhandlinger srge for ligesom under Uruguay-runden at garantere Fllesskabets og dets medlemsstaters mulighed for at opretholde og udvikle deres evner til at definere og ivrkstte deres egne kulturpolitikker og audiovisuelle politikker for at bevare den kulturelle mangfoldighed .
<P>
Det drejer sig om et princip , en betingelse , en overordnet id og en holdning , som er fastlagt af De 15 , og som der ikke har stet nogen tvivl om , nemlig at vi fastholder vores kulturelle mangfoldighed , og forhandlingsmandatet giver i vrigt udtryk for Unionens vilje til at styrke den europiske audiovisuelle industris konkurrenceevne ved hjlp af passende politikker .
Jeg vil i vrigt i de kommende uger fremlgge en rapport , et program for biografen , der vil give os en god mulighed for at stadfste denne politik , ikke i retning af WTO ' s forudsigelser , men i retning af en styrkelse af de audiovisuelle politikker .
<P>
Det skal ogs bemrkes , at den blotte gennemfrelse af konkurrencereglerne og i srdeleshed forbuddet mod at misbruge en dominerende stilling ikke kan garantere bevarelsen og udviklingen af den kulturelle mangfoldighed .
Derfor vil Fllesskabet og medlemsstaterne holde fast i deres grundlggende handlefrihed til at udvikle og tilpasse deres kulturpolitik .
<P>
Som De ser , er intet forandret .
Trosbekendelsen fastholdes .
Vi vil forsvare den i fllesskab , sammen med Dem og medlemsstaterne .
<P>
Hr. ordfrer , jeg hber , at jeg har besvaret Deres sprgsml , selv om det blev alt for langt p dette sene tidspunkt .
Jeg mente , at det var vigtigt at besvare dem , for det er sprgsml , der af og til af offentligheden regnes for sekundre .
Efter min mening er de fundamentale .
Europa vil fremad , og en dag vil det blive dmt p sin kulturelle dimension , som er en menneskelig dimension og en borgerdimension .
Jeg finder det naturligt , at Parlamentet engagerer sig i opbygningen af et sdant Europa for borgerne , og jeg takker Dem for det .
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 0.10 )
