<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 5. juli 2001 , for genoptaget .
<P>
Jeg hber , De alle har haft en god ferie , og at De nu er klar til at tage fat p denne mdeperiode .
<CHAPTER ID=2>
Mindeord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg har med stor sorg modtaget meddelelsen om , at vores kollega Jacques Santkin afgik ved dden den 28. august .
Som De ved , var vores kollega siden februar i r medlem af Parlamentet for Den Socialdemokratiske Gruppe .
Han var medlem af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , og han var ligeledes medlem af Delegationen for Forbindelserne med Det Palstinensiske Lovgivende Rd .
<P>
For at mindes vores kollega beder jeg Dem iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Kre kolleger , endnu en gang har jeg den triste opgave at indlede mdeperioden med endnu en fordmmelse af den blinde og brutale terror , der har fundet sted i Spanien i lbet af sommeren .
<P>
Det er med stor sorg , at jeg p alles vegne udtrykker vores fulde og dybeste medflelse med ofrenes familier .
<P>
I dag hylder Europa-Parlamentet Justo Oreja Pedraza , der var general i den spanske hr , Luis Ortiz de la Rosa , der var spansk politibetjent , Mikel Uribe , der var baskisk politibetjent , Jos Javier Mgica Astibia , der var byrdsmedlem i Unin del Pueblo Navarro i Leiza , og hvis familie i dag er til stede her i Parlamentet , og jeg vil gerne sige til hans hustru , hans brn og hans svigerinde , at vi beundrer det mod , som de udviser over for denne tragiske begivenhed , som har revet en af deres kre vk .
<P>
Jos Javier Mgica Astibia har altid vret forkmper for den frihed og det demokrati , som ngtede at tie over for terroren .
Desvrre betalte han for denne ngtelse med sit liv .
Og det er altid terroren , som terrorismen vil lade hrge ved at placere bomber i lufthavne , p togstationer eller i byer med mange turister .
<P>
Vores tanker gr ligeledes til Mara Eraunzetamurgil og hendes barnebarn , som var ofre for et modbydeligt attentat , som ingen endnu i dag kender rsagen til .
<P>
Europa-Parlamentet fordmmer - p trods af de forskellige politiske holdninger , som dets medlemmer str for - hrdt disse barbariske handlinger , for de er selve forngtelsen af demokratiet og de grundlggende vrdier , som EU bygger p .
<P>
Jeg beder Dem iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=4>
Anmodning om ophvelse af immunitet
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Jeg har fra de spanske myndigheder og gennem Spaniens faste reprsentation modtaget en skrivelse , dateret den 20. juli 2001 , med en anmodning om ophvelse af Silvio Berlusconis og Marcello Dell ' Utris parlamentariske immunitet udarbejdet af de spanske retlige myndigheder .
<P>
I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6 er denne anmodning blevet henvist til det kompetente udvalg , nemlig Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<P>
For alle tilfldes skyld vil jeg gre opmrksom p , at anmodningen om ophvelse af Silvio Berlusconis parlamentariske immunitet ikke lngere er relevant , da han fra den 11. juni 2001 ikke lngere var medlem af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil gerne p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe fremfre en erklring om den meddelelse , som De lige har givet .
Vi tager Deres meddelelse til efterretning , vi mener , den er et fremskridt , men vi vil gerne udtrykke vores bekymring over og vores kritik af hndteringen af denne sag .
<P>
De og jeg er parlamentsmedlemmer , vi har vret flles om ansvaret i Parlamentet , og vi er ogs flles om en juridisk uddannelse , som fr os til at tnke p aforismen om , at " forsinket retfrdighed er lig med ingen retfrdighed " .
De har selv netop erklret , at retfrdigheden i dette tilflde sandsynligvis ikke vil kunne ske fyldest i forbindelse med et af Europa-Parlamentets medlemmer , bortset fra den kendsgerning at anmodningerne om ophvelse af immunitet ogs skal give Europa-Parlamentets medlemmer mulighed for at forsvare sig , hvilket i et r ikke har vret muligt i denne sag .
<P>
P vegne af min gruppe vil jeg gerne erklre , at vi - uafhngigt af de valgmotiver , som er blevet tillagt os - har fundet denne sag vigtig for Europa-Parlamentet , for vores vrdighed , og vi mener , at det er et skridt i den rigtige retning , at Udvalget om Retlige Anliggender kan behandle den .
<P>
Men eftersom formandens fortolkning kolliderer frontalt med fllesskabsrettens integrationsnd , anmoder jeg Dem om , fru formand , at vi , efter at De har givet meddelelse om denne sag , i Parlamentet p positiv vis og i trd med fllesskabsrettens integrationsnd kan vedtage , hvorledes vi skal behandle sager om ophvelse af immunitet .
Jeg beder Dem derfor om endnu en gang at henvende Dem til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , sledes at dette udvalg kan stille forslag om en ndring af forretningsordenen , der klart faststr , hvorledes vi br handle ikke kun i sager som denne , men i alle sager om ophvelse af immunitet .
<P>
( Bifald fra PSE-Gruppen )
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , De ved udmrket , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender allerede i flere mneder har behandlet en rapport om dette sprgsml .
Derudover anser jeg det faktum , at den kompetente spanske myndighed , det vil sige de spanske myndigheder , forelgger denne sag for mig for et skridt mod en fuldt ud positiv afslutning p denne sag .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg har kun bedt om ordet , fordi hr . Barn Crespo mente , det var rigtigt at tage ordet igen .
Jeg vil gerne sige ligeud , at det efter min mening ikke er ndvendigt at tale mere om denne sag .
Men da det nu er kommet s vidt , vil jeg da gerne kommentere den .
Naturligvis er proceduren til ophvelse af immunitet en vanskelig procedure , og vi har brug for flles regler .
Men , hr . Barn Crespo , det er allerede besluttet , at Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked tager sig af den sag .
Derfor var Deres bemrkning overfldig .
Fru formand , jeg vil gerne sl fast , at De har handlet fuldstndigt korrekt i alle proceduresprgsml i henhold til lovgivningen , og det vil jeg gerne understrege endnu en gang .
Vi vil gerne nske vores tidligere kollega Silvio Berlusconi held og lykke som Italiens ministerprsident .
Vi er sikre p , at vi ogs med Italiens sttte gr en god europisk fremtid i mde !
<P>
( Bifald fra PPE  DE-Gruppen )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Tak , hr . Poettering .
<P>
Udvalgenes sammenstning
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , vi har korresponderet om hr . Titfords medlemskab af Fiskeriudvalget , der er et meget vigtigt udvalg for Det Forenede Kongerige .
Vi har udtrykt hb om , at han vil trkke sit medlemskab af udvalget tilbage , da han alligevel aldrig deltager i mderne .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .
<P>
Mdeperioden den 3.-6. september i Strasbourg Mandag :
<P>
Jeg har modtaget to anmodninger fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om , at en betnkning af hr . Carnero Gonzlez om ndring af forretningsordenen vedrrende bestemmelser om nedsttelse af interparlamentariske delegationer og blandede parlamentariske udvalg og en betnkning af lord Inglewood om Europa-Parlamentets beslutning om ndring af forretningsordenens bestemmelserne om begrundelser for ndringsforslag opfres p dagsordenen .
<P>
Jeg vil straks give ordet til hr .
Corbett , som er stedfortrder for hr .
Napolitano , der vil forelgge denne anmodning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , jeg taler p vegne hr . Napolitano , der ikke kan vre til stede i dag .
Det handler om de to betnkninger om relativt ukontroversielle ndringsforslag til forretningsordenen .
Betnkningerne blev vedtaget i udvalgene sidste efterr , og i vores gruppe var alle enige om , at en svangerskabsperiode p ni mneder m vre tilstrkkelig for enhver betnkning .
<P>
Vi har naturligvis forhrt os om grunden til , at Formandskonferencen ikke allerede har sat de to betnkninger p dagsordenen for plenarforsamlingen .
Vi vil gerne have et hurtigt svar , da vi er ndt til at vide , hvad der sker med disse betnkninger , inden vi kan g videre med den generelle revision af forretningsordenen , der efter planen skal finde sted senere p ret .
Det haster sledes .
Vi har fet at vide , at Formandskonferencen ikke har kunnet trffe en afgrelse i sagen , da den stadig er til behandling p mdet mellem de politiske gruppers generalsekretrer og Europa-Parlamentets vicegeneralsekretr .
<P>
Vi kender alle COREPER i Rdet .
Men det er nok ikke alle , der er opmrksomme p , at der ogs findes en slags COREPER i Europa-Parlamentet , der sorterer i betnkningerne , inden de forelgges for Formandskonferencen og plenarforsamlingen .
Det er en meget farlig fremgangsmde , og efter ni mneder til at overveje sagen er det nu p hje tid , at disse betnkninger kommer p Parlamentets dagsorden - hvis ikke i dag , s senere p ugen .
Jeg er overbevist om , at udvalget godt vil acceptere at komme p dagsordenen for nste mdeperiode .
Men med fuld sttte fra alle politiske grupper i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender m jeg fremstte forslag herom .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr . Corbett , jeg forstr ikke rigtigt .
Jeg troede , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender anmodede om en opfrelse p dagsordenen for denne mdeperiode .
Jeg synes , at vores kolleger br vide , hvad vi taler om .
Fastholder De anmodningen om opfrelse p dagsordenen for denne mdeperiode ?
Vi har sammen med de ansvarlige tjenestegrene set p , om denne ndring var mulig i aften naturligvis p betingelse af , at Europa-Parlamentet er enigt . Hvis dette er tilfldet , foretager vi ndringen i aften .
Er det det , vi forhandler og stemmer om nu ?
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , det er det forslag , der er formelt fremsat af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Vi vil gerne sikre os , at det behandles korrekt .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Fru formand , vi kan se , hvor alvorligt mit parti tager Parlamentets arbejde .
Jeg er medlem af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og taler p vegne af lord Inglewood , og jeg m sige , at nsten et r m vre rigelig tid for de berrte parter .
Hvis ikke sagen kommer p dagsordenen i denne uge , vil det helt klart give problemer for det berrte udvalg .
Jeg vil opfordre alle parlamentsmedlemmer - herunder min kollega hr . Provan - til at stemme ja til forslaget .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , som De vil huske , havde jeg den re at reprsentere hr . Poettering p Formandskonferencens mde , da denne sag blev diskuteret .
Sprgsmlet var , om vi havde tid til at behandle en masse betnkninger , for dagsordenen for denne mdeperiode er allerede bde kompliceret og komprimeret .
Jeg foreslog , at disse to betnkninger bliver behandlet sammen med en vigtig betnkning af hr . Corbett selv fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og jeg mente , at det ville vre godt at samle en hel pakke af ndringer til forretningsordenen , fordi der er brug for en vis valgdeltagelse .
<P>
Forslaget mdte bred opbakning fra Formandskonferencen , der anbefalede , at betnkningerne behandles under t , nr hr .
Corbetts egen betnkning skal behandles .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , tillad mig at komme med en kort bemrkning , selv om det ikke drejer sig om forslaget - som jeg gr ind for . Jeg har lidt svrt ved at bevare respekten for de store grupper .
Reprsentation af en udvalgsformand er et anliggende for frste nstformand og ikke for et medlem af gruppen .
Jeg vil gerne bede hr . Corbett om i fremtiden at vise respekt for nstformandens plads i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender !
<P>
<P>
( Forslaget forkastedes ) Formanden .
Betnkningerne bliver ikke indfrt .
Hr . Corbett , de bliver naturligvis opfrt p dagsordenen for en af de nste mdeperioder .
<P>

Tirsdag :
<P>
Jeg har nogle oplysninger til Dem .
Der er ingen ndringsforslag , men jeg kan meddele Dem , at den belgiske udenrigsminister Louis Michel , som ligeledes er medformand for Verdenskonferencen mod Racisme , desvrre stadig er i Durban , og at han ikke kan deltage i mdet i morgen , tirsdag den 4. september . Jeg beklager det lige s meget som Dem .
Viceudenrigsministeren , fru Neyts-Uyttebroeck , vil reprsentere Rdet under forhandlingerne .
<P>
Jeg har endnu en oplysning .
Kommissionens meddelelse om hvidbogen om reformen af EU ' s styreformer vil blive efterfulgt af indlg fra de politiske grupper , og selve forhandling vil finde sted under den flgende mdeperiode eller senest under oktober I-mdeperioden .

<P>
Onsdag :
<P>
Vedrrende onsdag har jeg modtaget tre ndringsforslag . For det frste nsker Den Socialdemokratiske Gruppe at ndre rkkeflgen af punkterne p dagsordenen , som er fastlagt sledes : beretning fra Rdet og Kommissionen om konklusionerne fra topmdet i Genova efterfulgt af betnkning af Watson .
Den Socialdemokratiske Gruppe foreslr , at vi kl .
9.00 starter med Schmid-betnkningen om Echelon efterfulgt af Watson-betnkningen om bekmpelse af terrorisme .
Redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om konklusionerne fra Genova flyttes til om eftermiddagen , fra kl .
15.00 til kl .
17.00 , resten af dagsordenen forbliver undret .
<P>

Jeg giver ordet til hr .
Barn Crespo , som vil begrunde sin gruppes anmodning .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg mener , at vi med denne ndring af dagsordenen kommer ind p et emne , som ikke blev helt afklaret p Formandskonferencen .
<P>
Efter min mening er der ikke de store forskelle mellem de politiske grupper , for vi finder alle tre punkter p dagsordenen vigtige , og vi kunne sledes p en mere velafbalanceret mde behandle de to meget vigtige punkter om Det Midlertidige Udvalgs konklusioner om Echelon og terrorisme om formiddagen .
<P>
Jeg tror , at det p denne mde ville vre muligt at afklare et sprgsml , som efter vores mening ikke blev tilstrkkeligt afklaret p Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=18 NAME="Watson">
Fru formand , jeg noterer mig forslaget , og hvis betnkningen om terrorisme ikke flyttes p grund af forslaget , har jeg ikke noget imod det .
Hr . Schmid har gjort et glimrende stykke arbejde med sin betnkning om Echelon , og det er noget , der hurtigst muligt skal til afstemning i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg hlder imidlertid til hr . Vitorinos synspunkt om , at man har hrt om bde Gud og Echelon , men at man ikke kan vre sikker p , at nogen af dem findes .
Jeg finder det meget vigtigt - og det fornemmede jeg ogs , fru formand , at De bakkede op med Deres indledende bemrkninger - at vi afholder en forhandling og afstemning om sprgsmlet om terrorisme , der er et meget reelt problem , hurtigst muligt i denne uge .
Hvis ikke Barn Crespos forslag bevirker en flytning af betnkningen om terrorisme , vil jeg meget gerne sttte det .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , jeg har sendte Dem en anmodning , der gr imod hr . Barn Crespos anmodning , da den foreslr at ndre dagsordenen p en anden mde .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Denne anmodning er faktisk kommet efter anmodningen fra Den Socialdemokratiske Gruppe .
Vi behandler den umiddelbart efter , hvis anmodningen fra Den Socialdemokratiske Gruppe ikke bliver trukket tilbage .
Det er den korrekte mde .
<P>
nsker nogen at udtale sig mod Den Socialdemokratiske Gruppes anmodning ?
Da det ikke er tilfldet , stter jeg anmodningen til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Dagsordenen for i morgen bliver alts ndret , og jeg beklager , hr .
Lannoye , men Deres anmodning bortfalder derfor .
<P>
Stadig angende onsdag - jeg har modtaget en anmodning fra PSE-Gruppen , Verts / ALE-Gruppen og GUE / NGL-Gruppen om , at forhandlingen om konklusionerne fra G8-topmdet i Genova afsluttes med indgivelse af et beslutningsforslag .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Baron Crespo .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , p Formandskonferencen foreslog min gruppe , at vi skulle holde forhandling om G8-topmdet i Genova , grundlggende om dets indhold .
Hvorfor ?
Fordi EU deltog i G8-topmdet i Genova - og jeg henviser til de grafiske vidnesbyrd , hvis der skulle vre nogen tvivl .
<P>
P billedet af lederne ses formanden for Kommissionen , Romano Prodi , og formanden for Rdet , Belgiens premierminister hr . Verhofstadt , og da en reprsentant for bde Kommissionen og Det Europiske Rd sledes deltog aktivt i topmdet , og da der p topmdet blev behandlet en rkke emner , som er vigtige for Parlamentet , for Europa og for verden , mener ogs vi , at det er vores pligt at udtale os om indholdet af G8-topmdet .
<P>
Ligeledes vil jeg gerne her minde om , at min gruppe foreslog - og der er enighed herom i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder - at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder i lyset af de mulige krnkelser af de europiske borgeres grundlggende rettigheder og forvaltningen af den offentlige ro og orden under topmdet br udarbejde en henstilling isr med henblik p at lre af fortidens fejltagelser med tanke p topmdet i Laeken .
<P>
Hvis De tillader , fru formand , vil jeg som konklusion henvende mig til vores kolleger , isr i Den Liberale Gruppe , for i dette tilflde sker der det , at hr . Verhofstadt er en liberal premierminister i en koalitionsregering , og at kommissionsformand Prodis nyeste venner , i hvert fald de italienske , sidder i Den Liberale Gruppe .
Og jeg henvender mig til hr . Cox , for at han kan f mulighed for at rette nogle blomstrende bemrkninger til reprsentanterne fra hans gruppe , som deltog i Det Europiske Rd .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , min gruppe sttter fuldt ud iden om , at forhandlingen om Genova afsluttes med et beslutningsforslag .
Jeg foreslr imidlertid ikke , at vi indleder forhandlingen om indholdet i beslutningsforslaget nu .
Det er op til de forskellige grupper .
Min gruppe mener , at Europa-Parlamentet naturligvis br ytre sig om resultaterne - eller mangelen p samme - fra G8-mdet , men ligeledes om de alvorlige begivenheder , der fandt sted i forbindelse med topmdet , samt om den ekstraordinre succes med initiativerne fra Det Sociale Forum i Genova , som vi ogs skal drfte , nr vi indleder en bred debat om EU ' s fremtid .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg er noget overrasket over , at vi nu skal afgre , om der skal vre en beslutning eller ej .
Vores gruppe har netop stemt for det socialdemokratiske forslag om at revidere dagsordenen lidt .
Vi ser ganske vist ingen formel forbindelse mellem de to sprgsml , men der er p ingen mde tale om , at der nu skal vre en beslutning om Genova .
Hr . Wurtz , De har netop i Deres indlg givet udtryk for , at man p et tidspunkt skal diskutere de temaer , som man vil forhindre .
Vi mener i hvert fald ikke , at det p nuvrende tidspunkt er hensigtsmssigt at udtale sig om voldshndelserne , som vi tager meget alvorligt , i en kortfattet og hurtig beslutning .
Vores gruppe mener , at volden og faren ved globalisering skal analyseres grundigt af Parlamentet og ikke inkorporeres i beslutninger som hurtige eller tilfldige afgrelser .
Da vi frygter , at dette vil ske , ser vi helt bort fra en beslutning og sttter det , som blev besluttet p Formandskonferencen i sidste uge - hvor min kollega hr . Provan jo reprsenterede mig - nemlig at vi skal fre en debat og diskutere alle aspekter , og at vi ikke skal forhaste os med udtalelser om indhold og vold , men at det skal foreg roligt og velovervejet .
Derfor er vi af gode grunde imod en beslutning om Genova .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg nskede egentlig ikke at f ordet , men da formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe benbart er rystet over , at jeg gr for lidt for at fremme liberalismen i Europa ved ikke at trffe en beslutning , vil jeg gre medlemmet opmrksom p , at vi i min gruppe har set p fortilfldene .
Det er ikke frste gang , at en kommissionsformand har deltaget i et G8-mde , eller at en premierminister og formand har deltaget i et G8- eller et G7-mde .
Ud af disse fortilflde vil parlamentsmedlemmet kunne se - sdan som jeg har gjort det - at vi ikke har for vane at fremme vores venner i det politiske liv ved at trffe beslutninger efter sdanne mder .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Jeg nsker at sttte forslaget om indgivelse af et beslutningsforslag .
Jeg tror faktisk ikke , der findes nogen gyldig politisk grund til , at vi efter en politisk forhandling i overvrelse af Rdet og Kommissionen undlader at indgive et beslutningsforslag efter vores forhandlinger .
Beslutningsforslagets indhold skal forhandles mellem grupperne .
S hvis enkelte grupper ikke nsker , at vi omtaler de voldelige begivenheder , der fandt sted i Genova , s er de i deres gode ret , men de viser deres modvilje ved at stemme imod ethvert forslag , der gr i den retning .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Jeg stter forslaget om indgivelse af et beslutningsforslag i forbindelse med forhandlingen om Genova under afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Torsdag : Angende torsdag og de aktuelle og uopsttelige sprgsml har jeg modtaget en anmodning fra PSE-Gruppen om , at punktet " Mund - og klovsyge " erstattes med underpunktet " Afghanske flygtninges anmodning om asyl i Australien " , der i jeblikket er opfrt under punktet " Menneskerettigheder " .
Jeg ved ikke , hvem der vil begrunde denne anmodning . Hr .
Baron Crespo ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , rsagen til vores forslag er meget enkel , nemlig de aktuelle begivenheder med de afghanske flygtninge og den behandling , som de fr fra den australske regering - og jeg siger den australske regering , for Australiens hjesteret er i frd med at gre den opmrksom p fejlen - for de vedrrer ikke kun krnkelse af menneskerettigheder . Det er en sag om klokkeklar overtrdelse af principperne om sret og humanitr ret , som er undertegnet af alle lande , herunder en for Europa s vigtig allieret som Australien .
Og vi m udtale os meget klart i denne forbindelse og fordmme en politisk holdning med rod i fremmedhad .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , forslaget om de afghanske flygtninge m og kan afgjort behandles , hvilket ogs er i overensstemmelse med dagsordenen .
Set i lyset af de nye foranstaltninger , der er truffet i Det Forenede Kongerige i forbindelse med den aktuelle spredning af mund- og klovsyge , finder vi det ndvendigt at drfte dette sprgsml .
Det ene udelukker imidlertid ikke det andet , hvorfor vi anmoder om , at Europa-Parlamentet behandler begge sprgsml .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Fru formand , vores kollega , fru Maes , har allerede p udmrket vis formuleret problemstillingen .
Det drejer sig om , at vi under punktet " Menneskerettigheder " fr lejlighed til at drfte sprgsmlet om de afghanske flygtninge indgende .
Samtidig ved vi alle , at mund- og klovsygen har skabt alvorlige problemer i Europa , hvorfor det er srdeles vigtigt , at Europa-Parlamentet ogs vedtager en udtalelse om mund- og klovsygen .
Vi kan udmrket forene de to hensyn .
Sprgsmlet om de afghanske flygtninge behandles under punktet " Menneskerettigheder " , og sprgsmlet om mund- og klovsyge behandles som andet punkt under debatten om aktuelle uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
Jeg anmoder derfor indtrngende vores kollega fra Den Socialdemokratiske Gruppe om at acceptere , at dagsordenen forbliver undret .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , s vidt jeg hrte , var der to indlg imod og ingen for .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Fru Maes ' indlg understregede helt klart , at de to ting kunne forenes , hvilket jeg for vrigt ogs selv prciserede .
Punket " Afghanske flygtninges anmodning om asyl i Australien " er allerede opfrt p dagsordenen under punket " Menneskerettigheder " .
Der vil alts under alle omstndigheder blive en forhandling om dette sprgsml , det er klart .
<P>
Hvad drejer det sig helt prcist om nu ?
Vi m udtrykke os klart . Det drejer sig om at fjerne punktet " Mund- og klovsyge " fra dagsordenen .
Sdan .
Jeg stter forslaget fra PSE-Gruppen under afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Mdeperioden den 19.-20. september i Bruxelles Ingen ndringer .
<P>
<P>
<P>
Indlg til proceduren
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , p vegne af Verts / ALE-Gruppen vil jeg gerne rette en foresprgsel til Dem personlig .
Det er bydende ndvendigt , at fredsforslaget om Makedonien snarest gres til genstand for en drftelse i Makedoniens parlament .
Jeg anmoder Dem om at rette henvendelse til formanden for Makedoniens parlament .
Vi hber alle , at fredsforslagene vil vinde bred tilslutning i parlamentet , men det vil givetvis ikke g af sig selv .
Parlamentet spiller en afgrende rolle , og vi anmoder derfor om , at De retter henvendelse til parlamentets formand , ved brev eller p anden vis , og opfordrer denne til at sikre , at fredsforslaget snarest sttes under debat .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Fru Maes , mit svar til Dem vil nsten overstige Deres forventninger .
Jeg tager faktisk til Makedonien i de kommende dage efter opfordring fra alle de berrte parter , som har nsket , at Europa-Parlamentets formandskab kom til stedet , for - og dette kan jeg roligt sige - Europa-Parlamentet er hjt vrdsat , og det er virkelig et meget positivt tegn .
<P>
Naturligvis vil jeg s hurtigt som muligt efterkomme denne opfordring .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Fru formand , onsdag i sidste uge forulykkede et fly fra selskabet Binter Mediterranean , som flyver p ruten mellem Mlaga og Melilla , tt ved Mlagas lufthavn . Der var fire ddsfald og 17 kvstede .
Det er anden gang inden for to r , at der sker en tragedie af denne type i byen Melilla .
I dette tilflde blev nsten alle passagerer reddet takket vre den ekspertise og professionalisme , der blev udvist af piloterne - hvoraf en dde .
<P>
Fru formand , jeg beder Dem overbringe vores medflelse og solidaritet til ofrenes og de kvstedes familiemedlemmer med en forsikring om , at Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet bekymrer sig om kvaliteten og opretholdelsen af sikkerheden ved luftfartstransport , sledes som det vil fremg af tirsdagens forhandling om to meddelelser fra Europa-Kommissionen om dette emne .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , Ho Tan Anh , som var buddistisk munk , brndte sig i gr ihjel i Vietnam .
Europa-Parlamentet vedtog i juli en meget tydelig og prcis beslutning , hvor den srligt anmoder formanden for Delegationen for Forbindelserne med Medlemslandene af ASEAN , landene i Sydstasien og Republikken Korea , hr . Nassauer , om hurtigst muligt at arrangere en mission til Vietnam med henblik p at mdes med de religise ledere , der i dag er i fngsel , og srligt dem , og for at vurdere forholdene med hensyn til religionsfrihed i Vietnam .
<P>
Fru formand , jeg beder alts om Deres sttte og hele Europa-Parlamentets sttte til , at hr . Nassauer i de kommende dage kan arrangere denne mission .
Det er en meget alvorlig handling at brnde sig ihjel og et meget klart udtryk for en forvrring af situationen i Vietnam , og jeg mener , at en delegation s hurtigt som muligt , som Europa-Parlamentet allerede har bestemt , br tage til Vietnam .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Hr . Dupuis , jeg vil videregive Deres nske til hr .
Nassauer . Han er ikke til stede i salen i jeblikket , men jeg skal videresende Deres anmodning .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , jeg er sikker p , at De allerede har gjort dette , men da vi nu holder mde for frste gang efter sommerferien , vil jeg gerne minde alle vores kolleger om , at der nogle f dage efter vores sidste mde i Strasbourg desvrre skete en meget alvorlig katastrofe i denne by . Et meget stort tr , der stod i nrheden af Parlamentet , vltede ned over nogle mennesker , der var til koncert , og krvede mange ddsofre , heriblandt flere unge .
Eftersom vi holder mde efter sommerferien , er det efter min mening vores pligt endnu en gang at kondolere over for Strasbourgs borgmester og give udtryk for vores medflelse med ofrenes familie og med alle borgerne , ogs fordi Strasbourg er vores vrtsby , og fordi tragedien fandt sted blot nogle f meter fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Absolut , fru Napoletano , som De selv sagde , udtrykte jeg hurtigt vores dybe medflelse og vores kondolence bde til myndighederne i Strasbourg og til ofrenes familier .
Det er en meget frygtelig begivenhed , og jeg mener at have udtrykt Europa-Parlamentets flelser ved at udtrykke disse kondolencer .
<SPEAKER ID=39 NAME="Blak">
Fru formand , jeg er ndt til at rejse en meget , meget kedelig sag .
Dette Parlament udver psykisk terror og chikane mod et lille medlemsland , nemlig Danmark , og de danske medlemmer .
Vi har gennem en lang rrkke selv mttet betale for at kunne se en dansk tv-station .
Nu er den blevet lukket , bde her og i Bruxelles .
Det kan De ikke vre bekendt , og jeg vil gerne bede Dem om , at De allerede i dag henvender Dem til den eneste , der kan lse dette her problem , nemlig problemknuseren over alle , vores yndige , vidunderlige , dejlige , dygtige kollega , fru Mary Banotti , og srge for , at der allerede i morgen tidlig er dansk tv igen , og at Parlamentet fremover ikke generer et af de bedste medlemslande ved at lave den form for terror over for medlemmerne .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Hr . Blak , da jeg om nogle dage vil komme til Danmark , kan jeg godt forsikre Dem om , at det ikke drejer sig om forskelsbehandling .
Men jeg er overbevist om , at fru Banotti straks vil forsikre Dem om det .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , da jeg hrte , at stakkels hr . Blak atter havde problemer , skyndte jeg mig naturligvis at undersge , hvad der kunne gres snarest muligt .
Danmark er benbart p vej ind i den digitale tidsalder , hvad angr fjernsyn .
Som flge heraf er der opstet en teknisk fejl i forbindelse med modtagelsen af dansk tv , hvilket jeg selvflgelig straks skal forsge at f udbedret .
<P>
Hvis mine danske kolleger nsker en bestemt radio- eller fjernsynskanal , skal de blive enige om , hvilken det skal vre .
Mine danske kolleger har nu en mulighed for at mdes og blive enige om , hvad de nsker , hvorefter jeg hurtigst muligt vil sge at efterkomme deres nske .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Fru formand , nu kommer det frem , hvorfor NATO-styrkerne i Kosovo ikke alene ikke har forsgt at gennemfre FN ' s Sikkerhedsrds 1244 resolutioner , som hovedsagelig vedrrer afvbning af UCK , men derimod har udnvnt UCK til at vre den instans , der skal beskytte Kosovo , har tolereret - hvis ikke ligefrem srget for - moderniseringen af UCK ' s udrustning og faktisk indirekte , men tydeligvis accepteret - hvis ikke opmuntret - UCK ' s forbrydere til at g ind i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og skabe den nuvrende situation .
Denne situation var NATO ' s alibi for at intervenere og fre den frastdende aftale om frivillig afvbning af UCK , som vi alle kender , ud i livet med diktater om forfatningsndringer .
Sledes bliver endnu et land bragt til oplsning med UCK som redskab og med USA ' s direkte sttte , og et nyt protektorat af typen Bosnien-Hercegovina bliver skabt .
Vi mener , at ikke blot USA og NATO , men ogs EU , som sttter NATO ' s aktion i omrdet , brer et kolossalt ansvar .
<P>
Og det er ikke kun vores vurdering , for der er ogs mange medier , der deler den opfattelse . Vi sprger os selv , hvad det nste bliver .
Vi grkere er srligt bekymrede , fordi vi ser , at de styrker , der intervenerer i Balkanlandene , ikke har fred som deres forml , de har til forml at opildne til spndinger og sammenstd .
Vi er urolige , fordi vi blandt alt det andet ogs ser ilden nrme sig vores land i faretruende grad , og det sker med den grske regerings medvirken .
Vi krver , at De , nr De gr herfra , fru formand , viderebringer vores synspunkt , nemlig at der skal sttes en stopper for denne politik , og NATO skal trkke sig ud af Balkanlandene , s vi kan f den fred tilbage , som fandtes fr disse interventioner i vores omrde .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , efter denne alvorlige sag vil jeg ansl en mere munter tone med nogle gode nyheder fra det nordvestlige England , som jeg reprsenterer .
I gr og i dag har de engelske aviser vret domineret af t emne , nemlig den uforglemmelige og historiske kamp , hvor England slog Tyskland med 5-1 .
Grunden til , at det er godt nyt for os - og jeg kondolerer over for mine tyske kolleger - er det faktum , at sejren primrt skyldes spillere fra de strste klubber i det nordvestlige England , p trods af at vi havde en svensk trner .
Det viser forhbentlig folk , at det nordvestlige England er et omrde med store kvaliteter , ikke blot inden for fodbold , men ogs p andre omrder , og jeg vil opfordre alle til at komme og besge os , nr De fr chancen herfor .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , tak fordi jeg fr mulighed for at svare min kollega s hurtigt .
Jeg vil gerne nske ham tillykke med den store succes for det engelske fodboldhold , og samtidig vil jeg gerne sige til hr . Ferber - der desvrre er fravrende - at et overvldende flertal af de tyske spillere kommer fra Bayern !
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , frst vil jeg gerne nske Dem alle sammen god arbejdslyst i den session , vi begynder p nu , og herefter vil jeg love , at jeg kun taler , nr det er ndvendigt .
Jeg vil starte med det samme med at sige , at jeg sidste sndag , nemlig den 26. august , var i Genova , som er min fdeby .
Det var meget varmt , s jeg ville bade i havet ved den private strand " Italia " ved Corso Italia , og jeg var lige klar til at springe i vandet , da jeg blev genkendt af en gammel barndomsven - han hedder Egidio Saccone - som er kommunalbestyrelsesmedlem , og som ejer stranden . " Fatuzzo " , sagde han til mig , " du er jo i Europa-Parlamentet , s kan du ikke gre en indsats for , at amatrsportsudvere inden for alle sportsgrene - svmning , boksning , atletik , fodbold , cykelsport , tennis osv. ogs fr pension .
Der er ingen tvivl om , at de vil lytte til dig , og at de vil sige det til alle de 15 medlemsstater og gre noget ved det .
" Og nu ...
gr jeg i vandet !
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
" Hnd i hnd for freden " - det var titlen p den demonstration , som ADEP planlagde at afholde den 1. september i Ankara .
I virkeligheden fik demonstranterne ikke mulighed for at holde hinanden i hnden , eftersom politiet forhindrede enhver form for demonstration . Det trngte ind i ADEP ' s hovedsde - ADEP er et demokratisk parti - og arresterede flere hundrede mennesker , hvoraf nogle blev sprret inde p stadionet .
Stadioner minder os om nogle tragiske og forfrdelige begivenheder .
Jeg vil derfor gerne bede vores formand om at rette henvendelse til den tyrkiske regering , s de kurdere og tyrkere , som blot bad om lov til at foretage en fredsmarch sammen , kan udve deres bevgelsesfrihed , talefrihed og demonstrationsfrihed , og s de mennesker , der tilbageholdes p stadionerne og i de tyrkiske fngsler , straks bliver lsladt .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Fru Morgantini , jeg vil gribe ind i denne sag .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Uca">
Fru formand , jeg vil gerne komme med en tilfjelse til det , som fru Morgantini lige har sagt .
Forbuddet mod fredsdemonstrationen den 1. september frte til , at en person , der flygtede fra politiet , mistede livet .
500 personer er stadig varetgtsfngslet .
Jeg vil gerne bede Dem om at gre Deres indflydelse gldende , s de 500 personer , der stadig sidder fngslet , straks bliver lsladt !
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Endnu en gang , jeg vil meget gerne gribe ind .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Fru formand , jeg vil opfordre Dem til at skrive til de talebanske myndigheder om den ulykkelige sag vedrrende Shelter Now .
Parlamentets medlemmer har muligvis hrt , at de talebanske myndigheder har arresteret flere hjlpearbejdere , primrt fordi de arbejdede for en kristelig hjlpeorganisation , der stred imod de talebanske regler om religis intolerance .
<P>
Jeg vil opfordre Dem til at skrive til de talebanske myndigheder for at forlange en retfrdig behandling af de arresterede samt for at f dem frigivet hurtigst muligt .
Deres eneste forbrydelse er , at de har forsgt at hjlpe Afghanistan og den afghanske befolkning .
Afghanistan er et af de fattigste og mest ndlidende lande i verden , og det er et skrmmende signal , hvis hjlpearbejdere angribes p grund af deres tro .
Det vil underminere hjlpearbejdet overalt i verden og specielt i Afghanistan .
<P>
Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p , at disse hjlpearbejdere - europere svel som afghanere - risikerer ddsstraf i henhold til talebansk lovgivning .
Jeg opfordrer parlamentsmedlemmerne til at sttte en appel til de talebanske myndigheder om at frigive de arresterede .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
De har fuldstndig ret , fru Villiers .
De kendsgerninger , som De nvner , er kendt af alle . Det er endnu et bevis p Taleban-styrets delggende vanvid .
<P>
De ved , at Europa-Parlamentet gentagne gange har udtalt sig om denne sag , og jeg vil derfor meget gerne gribe ind i denne sag .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Fru formand , inden sommerferien besluttede Prsidiet endelig at offentliggre navnene p alle de af medlemmernes assistenter , der aflnnes i henhold til artikel 14 om sekretariatstillg . Men siden da har Prsidiet og kvstorerne modificeret deres beslutning , sledes at de nu krver samtykke fra de enkelte medlemmer og sekretrer , hvis de skal med p listen .
<P>
Det gr selvflgelig grin med gennemsigtigheden og strider imod princippet om offentliggrelse af navnene p alle , der modtager offentlige midler .
Vil De venligst anmode Prsidiet og kvstorerne om at tage deres beslutning op til fornyet overvejelse ?
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Hr .
Duff , det skal vre helt klart , at det ikke er Prsidiet , der har ndret denne beslutning . Det er pkrvet i henhold til direktivet om beskyttelse af persondata , og De m indrmme , at det er vanskeligt for Prsidiet eller kvstorerne at lade hnt om den ndvendige beskyttelse af persondata , som kun krver tilladelse fra de berrte personer .
<P>
Vi har undersgt dette meget grundigt og njagtigt , og naturligvis har udtalelsen fra Den Juridiske Tjeneste vret helt klar p dette punkt .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Fru formand , flere medlemmer har allerede talt om overtrdelser af menneskerettigheder , og jeg vil ogs rejse et sprgsml om en alvorlig overtrdelse af menneskerettighederne .
Alle parlamentsmedlemmer vil kunne sttte den menneskerettighed , der handler om sm brns ret til at g uhindret til skole uden at blive terroriseret .
Mens vi taler her i Parlamentet , terroriseres brn p fire , fem og seks r i et lille omrde af Belfast af skaldte protestaktioner .
<P>
Jeg vil ikke kede Dem med argumenterne for og imod sdanne protestaktioner eller med argumenterne fra den ene eller anden side , da det handler om politiske argumenter blandt voksne mennesker .
Det br ikke involvere sm brn , der er p vej i skole .
Fru formand , jeg vil opfordre Dem til at skrive til alle parterne i Nordirland samt til den irske og den britiske regering for at f dem til at gre alt , hvad der str i deres magt for at standse denne form for protestaktioner .
Lad disse brn f lov til at g i skole uden at blive terroriseret .
<P>
For mig at se er der en opfattelse af , at terrorisme kun handler om bomber , skydevben og kugler .
Men hvordan vil firerige brn , der er p vej til skole for allerfrste gang , huske denne frste dag , nr de er omgivet af bevbnet politi , der er ndt til at beskytte dem og give dem en sikker korridor , s de kan g uhindret ind i klassevrelset til frste skoledag ?
Det er en rystende situation , og jeg vil opfordre Dem til at skrive til alle berrte parter .
<P>
Mens jeg har ordet , vil jeg ogs nvne , at der har vret et historisk gennembrud i Nordirland .
Som vi alle ved , er det ikke nok at lave aftaler om at ndre tingene , der skal ogs en holdningsndring til .
Der er indget en ny aftale om politivirksomhed i Nordirland , der har afgrende betydning for fredsaftalen .
SDLP - partiet , der har parlamentsmedlemmet John Hume som leder - giver for frste gang i Nordirlands historie sin sttte til det lokale politi , hvilket det skal roses for .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , i sidste mned i San Sebastin srede en bombe skjult i et stykke legetj et spdbarn i armene p sin bedstemor , der blev drbt af eksplosionen .
Den dame , De nvnte , var Maria Eraunzetamurgil , men De sagde , at ingen ved , hvem der gjorde det .
Seks mennesker er dde som ofre for den uofficielle beskidte krig , der allerede tller 66 andre ofre siden 1977 .
<P>
Vi forventer , at de ansvarlige stilles til ansvar . Hr .
Barn Crespo sagde " forsinket retfrdighed er lig med ingen retfrdighed " .
Jeg talte om 1977 . Hr .
Segundo Marey , der blev kidnappet ved en fejltagelse ved starten p den socialistiske periode af den beskidte krig , dde ogs i sidste mned i Hendaya .
De , der blev dmt ansvarlige for kidnapningen - hjtstende embedsmnd fra den spanske regering og det spanske politi - blev lsladt efter nogle f dages fngsling .
Alle disse ofre fortjener vores dybeste medflelse og respekt .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Fru formand , jeg er helt enig med mine kolleger Morgantini og Uca , hvad situationen i Tyrkiet angr .
Jeg vil gerne tilfje , at der nu er get 10 mneder , siden politiske fanger i de tyrkiske fngsler indledte en sultestrejke i protest mod regeringens planer om at isolere dem i sm celler .
Det har indtil nu givet tragiske resultater . 32 unge mennesker er dde p grund af sultestrejken , mens 31 blev drbt under de tyrkiske myndigheders razzia i fngslerne i december .
Det sidste offer var Houlia Simsek , som dde den 31. august .
Hun var den sjette af de beslgtede politiske fanger , der er dde under sultestrejken .
<P>
P vegne af Grkenlands Kommunistiske Parti vil jeg hermed fordmme det tyrkiske styres forbryderiske ligegyldighed og hykleriet hos dem , som bryster sig af at forsvare menneskerettighederne , men ikke gr det mindste for at presse den tyrkiske regering til at opgive sin uforsonlige holdning over for fangernes retfrdige krav og i det hele taget respektere menneskerettighederne .
Heriblandt EU , som har et srligt ansvar , i og med at Tyrkiet har sgt om optagelse .
Fru formand , mine damer og herrer , ligegyldighed over for kriminelle handlinger er det samme som medskyld .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Fru formand , jeg er ikke helt sikker p , om mit indlg er et indlg til forretningsordenen , men det er i hvert fald et svar p et tidligere indlg .
<P>
Parlamentet ved , at den spanske forfatning - sandsynligvis fordi den er udarbejdet efter et diktatur - er den forfatning i hele EU , som har strst respekt for de grundlggende rettigheder og frihedsrettighederne .
<P>
Parlamentet ved ogs , at den person , der talte lige fr , er medlem af Parlamentet , fordi han har kunnet deltage i frie valg , hvor han har kunnet give udtryk for sine meninger .
Parlamentet er ogs klar over , at nr der har vret krnkelser af retsordenen i kampen mod kriminaliteten , er disse krnkelser blevet behandlet ved de almindelige domstole med alle procesretlige garantier , og derfor sidder flere personer , som tilhrer statsapparatet , for jeblikket i fngsel p grund af disse krnkelser .
<P>
Jeg kan ikke sige det samme om mange af kollegerne fra mit parti , fra Den Socialdemokratiske Gruppe eller fra andre partier , som , fordi de havde en anden mening end den almindeligt accepterede , ganske enkelt og uden omsvb er blevet myrdet .
Og vi er snart oppe p 1.000 mennesker .
<CHAPTER ID=6>
Det Europiske Selskab
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0243 / 2001 af Hans-Peter Mayer for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om udkast til Rdets forordning om statut for det europiske selskab ( SE ) ( 14886 / 2000 - C5-0092 / 2001 - 1989 / 0218 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0231 / 2001 af Menrad for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om udkast til Rdets direktiv om supplerende bestemmelser til statut for det europiske selskab ( SE ) for s vidt angr medarbejderindflydelse ( 14732 / 2000 - C5-0093 / 2001 - 1989 / 0219 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=59 NAME="Mayer, Hans-Peter">
Fru formand , kre kolleger , iden om at skabe en europisk selskabsform , som i alle medlemsstater flger de samme overnationale bestemmelser , er nsten lige s gammel som Den Europiske Union selv .
Societas Europaea - SE - er derfor den europiske selskabsrets flagskib .
De videnskabelige grundsten blev lagt i slutningen af 1950 ' erne .
I 1970 foreslog Kommissionen en statut for SE-selskabet i form af en forordning .
Den indeholdt flles retsregler indtil mindste detalje .
<P>
I 1989 forelagde Kommissionen et helt nyt forordningsforslag . Social- og arbejdsret , skatte- og konkurrenceret , immaterialretlige sprgsml , konkursret og regler vedrrende arbejdstagernes stilling var ikke omfattet af forordningen .
Frst i Nice blev der opnet politisk enighed med en forordning fra Rdet om statutten og et supplerende direktiv om medarbejderindflydelse .
<P>
Hvad angr retsgrundlaget , var forslaget fra 1989 baseret p den nuvrende artikel 95 . Det betd flles beslutningsprocedure .
Forslagene fra Nice er baseret p artikel 308 , sledes at Parlamentet kun hres .
Der er lige god grund til at vlge artikel 95 som artikel 308 som retsgrundlag for forordningen .
Af hensyn til en demokratisk legitimering og i henhold til Domstolens normale retspraksis br man i et sdant tilflde vlge det retsgrundlag , der giver Parlamentet de bedste medbestemmelsesrettigheder .
Parlamentet forbeholder sig ret til efter Rdets vedtagelse at forelgge sprgsmlet om retsgrundlaget for Domstolen .
<P>
Hvad angr forordningen , er der i henhold til artikel 2 og 3 forskellige stiftelsesformer .
Kapitalen skal mindst vre p 120.000 euro .
I medlemsstaternes selskabsret findes der to forskellige systemer til forvaltning af aktieselskaber .
Det enstrengede system som f.eks. i Storbritannien har kun et administrationsorgan .
Det tostrengede system , som man f.eks. har i Tyskland , har et tilsynsorgan og et ledelsesorgan .
Den europiske enhed krver nu , at begge systemer kan vlges frit i alle lande .
<P>
I henhold til medlemsstaternes selskabsret har nationale selskaber hidtil kun kunnet flytte deres hjemsted , hvis de blev oplst og stiftet p ny i en anden medlemsstat .
I forbindelse med SE-selskabet frer flytning af hjemsted hverken til selskabets oplsning eller til stiftelse af en ny juridisk person .
At de tidligere adskilte markeder vokser sammen krver , at vi endelig skaber retlige organisationsformer , der svarer til den nye situation i Europa .
Men SE-selskabets opbygning udviser betydelige svagheder .
SE-selskabet vil falde forskelligt ud i de enkelte medlemsstater .
Der bliver ikke tale om et SE-selskab af europisk karakter , men om et SE-selskab efter f.eks. fransk , spansk eller tysk model .
<P>
Men det bliver vrre endnu . Ogs inden for den enkelte medlemsstat vil der opst en masse forskellige SE-selskaber , fra selskabsmodel til medbestemmelse .
Efter min mening er det direkte pkrvet , at der samtidig med forordningens ikrafttrden vedtages skattemssige ledsagebestemmelser .
<P>
SE-selskabets realitet bestemmes naturligvis ogs af skatteretten .
I den forbindelse skal en rkke ndringsforslag fra Den Liberale Gruppe hilses velkomne .
Alt i alt gr jeg ind for , at SE-selskabet sendes ud p sin jomfrurejse .
S vil det vise sig , om det stadig er ndvendigt med reparationer , inden det en sknne dag udvikler sig til det forventede flagskib !
<SPEAKER ID=60 NAME="Menrad">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Mayer nvnte , at projektet med det europiske aktieselskab skulle have vret realiseret de sidste 30 r .
Jacques Santer , vores kollega her i Parlamentet , der dengang var formand for Kommissionen , gav i den sidste halvdel af 1990 ' erne fornyet kraft til diskussionen om denne selskabsform .
Han og mange kampfller i Parlamentet nskede den som en ansporing for global players fra Europa , der vil konkurrere p verdensmarkederne .
<P>
Det europiske aktieselskab har hidtil ikke kunnet gennemfres i Ministerrdet , frst og fremmest p grund af arbejdstagernes stilling .
I en forordning om det europiske aktieselskab fra 1970 var det kun den tyske medbestemmelsesmodel , der ensidigt blev foreslet , selv om medbestemmelse ikke ligefrem er nogen eksportvare .
<P>
I slutningen af 1980 ' erne fik Parlamentet forelagt to dokumenter , der var tt forbundet med hinanden - det har hr. dr .
Mayer allerede gjort rede for .
Det var en forordning om selskabsretlige sprgsml - statut - og et direktiv , der vedrrer arbejdstagernes stilling i aktieselskabet - eller SE-selskabet .
Der blev forelagt tre modeller , hvoraf der skulle vlges en .
Heller ikke her var der enighed .
Frst i 1997 var der udsigt til en lsning . Parlamentet fremsatte et forslag .
En ekspertgruppe under ledelse af Etienne Davignon begrundede det videnskabeligt , og medlemmer af fagforeninger og virksomhedssammenslutninger underskrev Davignon-rapporten .
Man kan vende og dreje det , som man vil , men gennembruddet lykkedes , fordi man tyede til succesmetoden i det europiske direktiv om samarbejdsudvalg , som vi vil komme tilbage til under nste punkt p dagsordenen .
<P>
Med henblik p oprettelse af et europisk aktieselskab er der som procedureprincipper nu ogs foreslet fleksibilitet , forhandlingslsninger og minimumsstandarder .
Dermed har man kombineret EU ' s medbestemmelsestraditioner p en god mde .
Det vil sige , at der i nogle lande er medbestemmelse i henhold til lovgivningen , og i andre lande i henhold til kollektive aftaler .
Nu findes der flgende kombination : I det europiske aktieselskab bliver der udfrdiget en srlig skrddersyet model i de kollektive forhandlinger mellem den stiftende bestyrelse og arbejdstagernes srlige forhandlingsorgan , og i tilflde af at det ikke lykkes at gennemfre den , glder der i et halvt til et helt r minimumsrettigheder for arbejdstagerdeltagelse , der er fastsat ved lov .
I Davignon-rapporten kaldes de for srlige bestemmelser .
I direktivet om samarbejdsudvalg taler man om subsidire forskrifter .
Jeg mener , det er det bedste udtryk , fordi der her forbilledligt henvises til subsidiaritet .
Dette koncept blev ogs vedtaget i Nice .
Vi siger ja til medbestemmelsesordningerne fra Nice .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender indeholder to vigtige ndringer i forhold til Rdets udkast .
For det frste nsker vi en anden definition af begrebet medbestemmelse end den , Rdet er kommet med .
Det omtalte arbejdstagerreprsentantorgan er intet andet end et srligt europisk samarbejdsudvalg for det europiske aktieselskab , i vrigt med forbedrede rettigheder , som vi br huske p ved en ndring af direktivet om samarbejdsudvalg .
Men der er og bliver informations- og hringsrettigheder .
Betegnelsen " medbestemmelse " vil vre forkert her .
<P>
For det andet blev det iflge det oprindelige kommissionsforslag tydeliggjort , at valg af arbejdstagere til administrations- eller tilsynsorganet skal reguleres efter gldende praksis i de enkelte medlemsstater .
I Tyskland skal der sledes vre direkte eller indirekte valg af arbejdstagere , hvilket svarer til valg af bestyrelsesmedlemmer i henhold til den tyske aktieselskabslov .
Jeg er overbevist om , at det ikke er ndvendigt at gre forskel i forbindelse med valg .
Medlemmer i henhold til den tyske aktieselskabslov bliver valgt , arbejdstagerreprsentanter i henhold til det europiske aktieselskab bliver det ikke .
<P>
Den foreliggende forordning og det foreliggende direktiv redder det europiske aktieselskab fra den europiske lovgivning .
Begge har dog store mangler - her er jeg enig med hr . Mayer .
Men vi m omsider tage det frste skridt .
Efter seks r skal begge retsakter gennemgs og eventuelt forbedres .
Vi skal have foden inden for dren .
Det nste vindstd vil s bne dren helt .
Jeg mener , at vi med denne europiske model er p rette vej , ogs hvad angr den sociale dimension p det indre marked .
Den europiske model er jo ikke ren og skr markedskonomi , og det er aktieselskabet heller ikke , men det er et aktieselskab , hvor netop arbejdstagerne ogs skal medvirke .
<SPEAKER ID=61 NAME="Manders">
Hr. formand , hr. kommissr , vi glder os over de foreliggende forslag . Hr .
Mayer og hr . Menrad har allerede ppeget , at forslagene ikke er fuldt tilfredsstillende .
Vi br dog efter min opfattelse glde os over , at dette srdeles vigtige emne er sat p dagsordenen .
Tidligere var det isr de amerikanske multinationale selskaber , der oplevede det som en mangel , at der ikke fandtes et europisk selskab , idet de nskede at arbejde i Europa og ikke i de enkelte medlemsstater .
Det var ogs baggrunden for , at professor Sanders for 30 r siden under en bningstale p Erasmus-universitetet i Rotterdam lancerede begrebet Societas Europaea .
<P>
Vi glder os over , at der nu , 30 r senere , foreligger et forslag .
Vi beklager , at det fortsat ikke er muligt omsider at skabe get tilnrmelse og indbyrdes overensstemmelse mellem de europiske skattesystemer .
Jeg mener ikke , at skattesystemerne skal harmoniseres .
Der br efter min opfattelse fortsat vre plads til en vis konkurrence - en vis margen for udsving - hvad angr skattesatserne . Men jeg mener , at det for et europisk selskab er vigtigt , at skattesystemerne i de forskellige medlemsstater i det mindste er afstemt efter hinanden .
Vi fr nu ganske vist et europisk selskab , men det vil stadigvk vre underlagt de enkelte medlemsstaters sociale lovgivning og skattesystemer .
<P>
I sidste instans vil markedet sikre , at der skabes et regulrt europisk selskab med srskilt statut , hvilket i jeblikket fortsat vanskeliggres af medlemsstaternes nske om at demonstrere uafhngighed .
Vi finder det derfor ogs positivt , at forslaget er stillet .
Vi hber , at der hurtigt gennemfres evalueringer heraf , og fler os overbevist om , at markedskrfterne , nogle r efter at de pgldende evalueringer er gennemfrt , vil sikre , at der fastlgges en europisk statut .
Det vil vre positivt for Europa , som i vrigt vil vre kendetegnet ved en flles mnt og et indre marked .
<SPEAKER ID=62 NAME="Miller">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Menrad og hr .
Mayer med deres betnkninger . Jeg vil ogs sttte , hvad hr .
Mayer sagde om retsgrundlaget .
Han har fuldstndig ret . Folk har behandlet hele sprgsmlet om retsgrundlaget med stort letsind .
Vi startede med at have artikel 95 som retsgrundlag , og nu har man i stedet valgt artikel 308 , fordi det passede nogen bedre .
Det er forkert , og Parlamentet gr ret i at sige , at vi p et eller andet tidspunkt skal have det prvet ved retten .
<P>
Hvad angr udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Menrad-betnkningen om information og hring af arbejdstagerne , vil jeg tage de to eksempler med Corus og BMW Rover .
Arbejdstagerne hrte frste gang om deres nye situation i radioen p vej til arbejde .
Det er helt utilstedeligt i vores moderne tid .
Arbejdstagerne br fra frste frd informeres om noget , der berrer deres arbejde , fordi de er ulseligt knyttet sammen med virksomheden .
<P>
Jeg kender til situationen .
Jeg kan huske for mange r siden , da jeg mdte op p min arbejdsplads for at opdage , at portene ind til fabrikken var lst og efterlod os alle udenfor .
En budbringer fortalte os , at vi var blevet udsat for en kollektiv afskedigelse .
Jeg husker det helt tydeligt , fordi fabriksejerne stadig boede i store huse , krte i store biler og tog p ferie .
Jeg arbejdede p fabrikken , og ni mneder senere havde jeg ikke modtaget nogen fratrdelsesgodtgrelse . Det eneste , jeg havde modtaget , var mit lntilgodehavende .
<P>
Sdan noget skal arbejdstagerne aldrig mere opleve .
Derfor lyknsker jeg hr . Menrad med dette lille fremskridt for information og relevant hring af arbejdstagerne , fordi det er et skridt i den rigtige retning .
Det er ikke perfekt , og vi skal vende tilbage til emnet og forbedre situationen .
Det er imidlertid et skridt i den rigtige retning , og jeg sttter betnkningen .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er allerede gjort rede for , hvorfor det europiske aktieselskab har s stor betydning . Jeg har ikke flere kommentarer til det .
Men s meget mere beklagelige er de omstndigheder , som det er blevet stiftet under , og de problemer , som vi nu har .
Vi ved alle , at Nice-topmdet ikke ligefrem var nogen stor succes , men nrmest frte til et noget tyndt resultat , hvad angr traktatforhandlingerne .
Stats- og regeringscheferne mente , at de med dette aktieselskab kunne tilbyde os noget , som i det mindste kunne betragtes som en lille succes fra topmdet og igen give Europa et skub fremad .
Principielt skal dette naturligvis hilses velkomment .
Men det er beklageligt - virkelig beklageligt - at stats- og regeringscheferne har sat sig ud over ret og lov og traktat , idet de nemlig har ndret retsgrundlaget efter mottoet " vi er nu blevet enige , og Parlamentet skal ikke splitte os " .
De har erstattet artikel 95 , der meget tydeligt var retsgrundlaget for den ene del af projektet , med artikel 308 , og artikel 137 , der i henhold til traktatteksten entydigt skulle have vret retsgrundlaget for den anden del af projektet , har de ligeledes erstattet med artikel 308 .
<P>
Resultatet er : ingen medbestemmelse . Resultatet er : enstemmighed i Rdet og udelukkende regeringens afgrelse .
Personligt tror jeg ikke , at Parlamentet kan acceptere dette .
Vi har derfor med stort flertal i Retsudvalget ndret retsgrundlaget og genetableret det egentlige retsgrundlag - nemlig artikel 95 og 137 .
Det er ogs interessant , at dette netop blev begrundet i punkterne i det oprindelige forslag , og at de juridiske tjenester sledes gik ind for det .
Under forhandlingerne er vi get frem som ved en procedure med flles beslutningstagning .
Jeg vil gerne advare Rdet . Hvis Rdet under andenbehandlingen igen ndrer retsgrundlaget for dette vigtige projekt , lber det den meget alvorlige risiko , at Parlamentet anlgger sag .
Jeg tror endda , at vi vil vinde denne sag ved Domstolen .
Efter hvad vi har erfaret , er projektets praktiske vrdi i forvejen ret begrnset .
Jeg refererer til brevet fra UNICE-formanden .
Vi har ogs allerede henvist til det i udvalget .
Vi har udbedt os de skattemssige bestemmelser som led i en revision , og jeg hber , at denne revision snart vil komme !
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , min gruppe , som jeg for mange r siden var ordfrer for , og jeg siger ja og amen til forordningen , men det er ikke , fordi vi er begejstrede , for det europiske aktieselskab , som vi bliver prsenteret for , er en torso .
Der vil ikke vre et europisk aktieselskab , men derimod 15 europiske aktieselskaber .
Et virvar !
Jeg vil ikke komme ind p de nrmere detaljer .
Rdet har bekrftet det , som gud og hvermand ved , nemlig at Rdet er det egentlige problem i den europiske lovgivning .
Det er Rdet , og ikke Kommissionen og ikke Parlamentet . Rdet er problemet !
Det nsker kun enstemmige afgrelser , og nr der i stedet for er et retsgrundlag - i dette tilflde artikel 308 - s er det meget bedre .
S har man ikke brug for Parlamentet .
Men som hr . Lehne sagde , vil vi omhyggeligt undersge , om dette retsgrundlag er adkvat , og vi vil om ndvendigt henvise til EF-Domstolen .
Fllesskabsretten bliver i Rdets hnder til en ny type folkeret med den forskel og praktiske fordel , at den enten skal ratificeres af Europa-Parlamentet eller af de nationale parlamenter .
Det er Rdets strategi .
<P>
Hvorfor skulle dette europiske aktieselskab egentlig vre s attraktivt ?
Hvorfor skulle det vedtages ?
Kunne det ikke tnkes , at den skbne , som ramte det gamle fllesskabspatent efter Luxembourg-aftalen , nu kunne vre en trussel mod det europiske aktieselskab ?
Dengang havde Rdet efter lang tid og meget mje og besvr indget et kompromis , men industrien og alle implicerede viste ikke interesse for det .
Det samme vil muligvis vre tilfldet for det europiske aktieselskab .
Hvilke fordele er der s ?
Hvorfor skal der s dannes et europisk aktieselskab ?
Hvor er f.eks. de skattemssige fordele ?
Jeg kan ikke se dem .
<P>
Jeg vil gerne nvne en ting mere . Det kan jo vre , at det 10. direktiv om grnseoverskridende fusioner af aktieselskaber igen findes frem efter dette flop , s at sige som supplement , fordi det nu engang ikke holder med det europiske aktieselskab .
Men pas p , kre venner i Kommissionen og Rdet ! Dengang kom der ikke noget ud af det 10. direktiv om grnseoverskridende fusioner af aktieselskaber med afskaffelse af medbestemmelsesretten , og det vil der heller ikke komme denne gang !
<P>
Efter at vi s at sige har fet bugt med det europiske aktieselskab , vil jeg gerne minde om , at der nu er andre selskabsformer p dagsordenen , nemlig den europiske forening , det europiske gensidige selskab og det europiske andelsselskab .
Jeg hber , at Kommissionen snart stiller forslag herom .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en glde at tage ordet i denne forhandling om et forslag , som er af afgrende betydning for opbygningen af Europa .
<P>
Det virkeligt europiske aktieselskab er en del af den tankegang , som har frt os til et europisk indre marked , til en monetr union og til den sidste fase i den fulde anvendelse af euroen , som vi snart er ved at n .
<P>
Som en af ordfrerne imidlertid har ppeget , er der siden det frste forslag i 1970 get mere end 30 r , fr vi har kunnet realisere denne tankegang .
<P>
Mit indlg p vegne af Den Liberale Gruppe har et dobbelt forml . For det frste sttter vi naturligvis forslaget .
Vi mener , at det udgr et fremskridt inden for processen med opbygningen af Europa .
Men vi m ogs p den anden side sige , at det ikke tilfredsstiller os helt . Som det anfres i ndringsforslagene til begge betnkninger , er den struktur , der foresls til stiftelse af et europisk aktieselskab , stadig alt for kompleks .
<P>
Et europisk selskab kan optrde i forskellige former og varianter , endda inden for samme medlemsstat .
Det er endda blevet regnet ud , at hvis man kombinerer de forskellige former og varianter , kan der optrde op mod 200 forskellige selskabsformer .
Vi mener ikke , at dette er det mest hensigtsmssige til at konsolidere et europisk selskab inden for den virkelighed , som vi har opnet takket vre det europiske indre marked og Den Monetre Union .
<P>
Derfor har vi ogs p vegne af Den Liberale Gruppe stillet en rkke ndringsforslag , som har til forml at konsolidere denne selskabsform , som er et afgrende element for Den konomiske og Monetre Union , og vi hber inderligt , at Rdet vil acceptere dem .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne p vegne af Verts / ALE-Gruppen knytte et par bemrkninger til dette emne .
Umiddelbart fr ferien oplevede vi i forbindelse med behandlingen af direktivet om virksomhedsovertagelser en hjst beklagelig situation , hvor det viste sig , at en stor del af Europa-Parlamentets medlemmer fandt isr det sociale afsnit uacceptabelt .
P dette punkt hersker der ikke tvivl .
Det foreliggende forslag til direktiv er i s henseende klart acceptabelt , om end jeg , som hr . Rothley og flere andre , finder , at der fortsat er tale om et utilstrkkeligt forslag .
Dette skyldes imidlertid andre forhold .
<P>
Vi havde egentlig helst set , at direktivet om virksomhedsovertagelser og direktivet om det europiske selskab udgjorde en helhed , samtidig med at der blev fastsat klare regler om sprgsml som medbestemmelse , information og hring .
I jeblikket er vi i den vanskelige situation , at sprgsmlene behandles efter hinanden , uden at det er muligt klart at vurdere sammenhngen .
<P>
Vi nsker selvsagt , at der inden for rammerne af den skaldte sociale model sikres en udvikling af reglerne om information og hring , som er tilfjet de i vrigt glimrende betnkninger , udarbejdet af hr . Menrad og hr .
Mayer . Vi nsker , at der i den forbindelse anvendes en ikke-angelsaksisk model , hvilket jeg ogs ppegede under forhandlingen om direktivet om virksomhedsovertagelser .
<P>
Sammenligner vi de eksisterende regler om europiske samarbejdsudvalg med det foreliggende forslag til regler om information og hring , falder sammenligningen ud til de eksisterende udvalgs fordel .
Som det umiddelbart fremgr af de foreliggende forslag , forestr der fortsat en betydelig opgave med at forbedre det europiske samarbejdsudvalg .
Der er behov for adskillige ndringer desangende , og jeg ved sledes ikke prcist , hvorledes det vil ende .
<P>
Vi tilslutter os derfor ogs det foreliggende initiativ .
Nr det glder information og hring , anbefaler vi afgjort " den tyske model " .
Vi accepterer imidlertid det foreliggende forslag som en slags minimumsdirektiv .
<P>
Det vil i en rkke lande , herunder strig , Tyskland og Nederlandene , vre afgrende , hvorledes direktivet gennemfres i national lovgivning . I de pgldende lande kan tilpasningen volde vanskeligheder , eftersom gldende regler generelt er mere fordelagtige .
<P>
Afslutningsvis vil jeg understrege , at jeg i srdeleshed sttter ndringsforslag 7 , som er stillet af hr . Menrad , og som vedrrer definitionen af begrebet medbestemmelse .
Det er en udfordring for kommissren at arbejde med dette sprgsml og ogs behandle retsgrundlaget herfor p korrekt vis .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , efter 30 lange r med forhandlinger lykkedes det i december sidste r for social- og arbejdsministrene at vedtage en statut for det europiske selskab .
Oprettelsen af et europisk selskab har lnge vret set som en vigtig del af en omfattende fllesskabslovgivning til fremme af erhvervslivet .
I en tid med en stigende globalisering af erhvervslivet kommer det europiske selskab p det rette tidspunkt .
<P>
Kapitalen flytter sig let p tvrs af grnserne , nr de multinationale selskaber leder efter de mest attraktive erhvervsomrder .
Unionen kan opn meget ved at indfre et flles marked for varer , tjenesteydelser og kapital .
Der har lnge vret et behov for at oprette et europisk selskab for at gre dette billede komplet .
<P>
Parlamentsmedlemmerne kommer fra 15 forskellige suverne stater , og de ved godt , at der er store forskelle i selskabslovgivningen fra land til land .
Det glder mig , at denne forordning indeholder fem forskellige stiftelsesformer for SE-selskaber .
Medlemsstaternes selskabslovgivning tillader to forskellige former for virksomhedsledelse .
Iflge den nye forordning skal begge systemer kunne benyttes i alle lande .
Selskaberne vil sledes kunne vlge det system , der bedst opfylder deres behov .
<P>
I betragtning af den aktuelle afmatning af den amerikanske konomi og dermed verdenskonomien er det helt afgrende , at vi som lovgivere gr en indsats for at hjlpe erhvervslivet og fremme jobskabelsen .
Oprettelsen og ledelsen af europiske selskaber skal ske med frrest mulige hindringer og mindst muligt bureaukrati .
Selskaberne skal have den ndvendige fleksibilitet til at kunne handle hurtigt i et meget konkurrencedygtigt milj .
<P>
Ordfreren nvner beskatning .
Det skal gres klart , at skattepolitikken er et anliggende for den enkelte medlemsstat og dens nationale parlament .
Ethvert forslag om , at SE-selskaber skal betale selskabsskat til EU ' s pengekasse , er helt uacceptabelt .
Den irske regering har en lav selskabsskat for at fremme investeringer .
Vores sats p 12,5 % har vist sig at ligge p et fornuftigt niveau , idet vi faktisk har fet strre skatteindtgter samtidig med get vkst .
Irland kan ikke acceptere forslag om en harmonisering af selskabsskatten , specielt i den aktuelle situation med konjunkturtilbagegang .
<P>
Jeg vil rose hr . Menrad og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for deres arbejde med medarbejderrettigheder .
I Europa har vi lnge hvdet , at partnerskabsmodellen fungerer bedst .
Selskaberne er afhngige af deres medarbejdere .
Der m ikke ske en udhulning af de rettigheder , som arbejdstagerne har erhvervet over mange r .
Et europisk selskab uden en eller anden form for medarbejderindflydelse er helt utnkelig .
Der findes en rkke modeller for medarbejderindflydelse .
Det er positivt , at forordningen ikke trkker en generel lsning ned over hovedet p alle .
Omfanget af medarbejderdeltagelsen vil blive afgjort gennem frie forhandlinger mellem de pgldende selskaber og arbejdstagerne .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg taler her i aften p vegne af min kollega lord Inglewood , der har vret den britiske konservative gruppes skyggeordfrer p dette omrde , og som desvrre er blevet forsinket p grund af de drlige muligheder for flytransport mellem Strasbourg og Bruxelles .
Han bad mig understrege , at det er rsagen til hans fravr .
<P>
Jeg glder mig over dette pragmatiske forslag .
Jeg nsker ikke at reflektere over , hvad man kunne have udarbejdet i stedet .
Jeg har et par kommentarer til kommissren om gennemfrelsen af forslaget , fordi det er et krkomment fremskridt , at der faktisk kommer noget ind p markedspladsen - for det er sdan , vi skal opfatte det - idet virksomhederne vil have mulighed for at vlge denne form for selskabsstatut til eller fra .
Det er helt pragmatisk og praktisk , at vi fra starten har et forslag , der er underlagt regeringerne i de 15 medlemsstater .
<P>
Jeg vil sige til kommissren , at man skal srge for , at reglerne for denne nye selskabsstatut implementeres ensartet i alle medlemsstater .
I jeblikket gennemfres selskabslovgivningen ikke ensartet i de eksisterende medlemsstaters vedtgter om ting som offentliggrelse af informationer , rettidig offentliggrelse af rsregnskaber , afvikling af regnskaber - alle disse ting gennemfres i jeblikket forskelligt .
Den nye statut skal gennemfres ensartet , og vi skal sikre os , at de ansvarlige domstole i medlemsstaterne ogs har den ndvendige uddannelse og evne til at gre det .
<P>
Jeg kan ogs tilslutte mig udtalelserne fra mine kolleger om beskatning og selskabslovgivning .
I konklusionen p sin glimrende betnkning anbefaler hr . Mayer , at man sender den europiske selskabsstatut ud p en jomfrurejse .
Det vil helt sikkert vise , hvor der er behov for ndringer og forbedringer .
Men vi m ikke overbelaste statutten med andre forventninger om en tilnrmelse af selskabslovgivningen - specielt en skatteharmonisering .
Jeg er enig med de kolleger , der siger , at det er et farligt koncept .
Vi m ikke overbelaste statutten med ting , som den ikke er gearet til at hndtere , da den s hurtigt vil synke .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , med hensyn til hr . Harbours sidste indlg m jeg sige til ham , at der ikke er stor fare for , at skibet synker , eftersom det er meget let lastet .
Jeg har ikke set en eneste forordning eller forslag til forordning s let som dette .
S let , at der nsten ikke bliver nogen arbejdsmarkedsharmonisering .
<P>
Som hr .
Rothley sagde , fr vi 15 forskellige nationale lovgivninger om det europiske selskab , 15 forskellige europiske selskaber , og som hr . Gasliba i Bhm sagde , fr vi omkring 200 forskellige kombinationsmuligheder for selskabsformerne .
Det er virkelig den " bldeste " lovgivningsform , jeg i mit liv har set .
<P>
Endvidere er Rdet ude p at fratage os lovgivningskompetencen . Hr .
Gallagher talte om vores funktion som lovgivere . Hvis vi flger Rdets vej , vil Parlamentet blive frataget enhver lovgivningsmagt .
Jeg mener , at Parlamentet sandsynligvis vil flge den rette vej , hvis det indbringer denne beslutning for EF-Domstolen , for traktaterne kan ikke ndres ensidigt af en af Fllesskabets institutioner .
<P>
Som hr .
Rothley ppegede lige fr , vil den form for europisk selskab , som vi vil oprette , ikke give nogen srlige fordele og slet ikke nogen skattemssige fordele . Hvis vi ikke bevger os ind p skatteomrdet , vil det vre meget vanskeligt at tilskynde til stiftelse af europiske selskaber , og derfor finder jeg det meget vigtigt , at skatteomrdet ogs inddrages , sledes som strstedelen af de foregende talere har foreslet .
Hr . Harbour talte om muligheden for , at skibet synker .
Jeg ville mene , at den strste fare ligger i , at den manglende ballast fr skibet til at kntre .
Hr . Harbour har sikkert en smule smandserfaring og ved , at nr et skib ikke medfrer nogen last , kan det nemt kntre , vende bunden i vejret og synke af andre rsager .
<P>
Derfor mener jeg , at det vigtigste lige nu er for det frste at insistere p Parlamentets privilegier ud fra et juridisk synspunkt og for det andet at insistere p , at det skattemssige aspekt inddrages , for at der kan blive tale om en europisk selskabsret .
Uden skatteaspektet vil det blive meget vanskeligt at udvikle en europisk konomisk ret , en europisk socialret og en europisk handelsret .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , forslaget i direktivet om medarbejderindflydelse i det europiske selskab giver os for frste gang anledning til p fllesskabsplan at fastlgge en prcis definition af begreber som ret til information , hring og deltagelse af medarbejdere i alle virksomhederne .
Virksomheder , der vlger denne nye statut efter afslutningen p en forhandlet aftale om medarbejderindflydelse , skal i henhold til forslaget skrives ind i handelsregistret .
<P>
Under disse omstndigheder er Verts / ALE-Gruppen ikke krsen , og vi sttter hr . Menrads betnkning , for at dette direktiv hurtigt kan blive vedtaget og ivrksat .
Naturligvis sttter vi betnkningen ud fra den overbevisning , at denne betingelse langtfra er tilstrkkelig til , at den europiske lovgivning reelt lever op til de nuvrende krav .
Fra den endelige vedtagelse br vi fortstte og g i gang med arbejdet .
<P>
Som De ved , glder dette direktiv fremover faktisk kun for medarbejderne i de virksomheder , der vlger denne nye statut , hvilket er en lille minoritet .
Derfor br man naturligvis vre ppasselig med enhver form for triumferen og jublen .
Vi har kun gjort fremskridt , nr vi p samme tid har vedtaget dette direktiv , revideret direktivet om europiske virksomhedsudvalg , som vi skal behandle om lidt , og har godkendt direktivet om information og hring af medarbejderne under betingelser , der er en smule anderledes end Rdets holdning .
Dette lovgivningsmssige arbejde , som skal gennemfres under betingelser , der sikrer en reel , social og folkelig debat , forudstter brugen af flles beslutningsprocedure .
<P>
Jeg vil i den forbindelse understrege , at Verts / ALE-Gruppen afviser det pres , som frer til en begrnsning af gruppens ret til at lovgive under dkke af effektivitet og hurtighed , selv om sagen , som alle ved , er forldet .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne lyknske de to ordfrere med deres arbejde , som med sikkerhed ikke nr zenit for de meget lselystne og heller ikke det hjdepunkt , som kunne forventes , men som dog alligevel betyder store fremskridt i udviklingen af det , som i fremtiden vil blive et virkeligt europisk aktieselskab , og det indeholder derfor det ndvendige herfor .
<P>
Max Weber definerede en virksomhed som en organisation , hvis forml er fremstilling og kontrol af varer og tjenesteydelser til et marked .
Ejeren af en virksomhed kan naturligvis vre bde en fysisk og en juridisk person , og det er generel praksis , som bl.a. skyldes den enkelte virksomhedsejers nske om at begrnse sit ansvar - isr formuemssigt - over for tredjemand , at virksomheder af en vis konomisk strrelse stiftes som aktieselskaber .
<P>
Virksomheden er derfor karakteriseret ved flerhed , organisation af varer , men frem for alt af tjenesteydelser .
<P>
Det er derfor naturligt - og jeg taler her grundlggende om de arbejdsmarkedsmssige aspekter - at isr medarbejdernes indflydelse p statutten for det europiske aktieselskab undersges , analyseres og reguleres , og at der i et tostrenget system med generalforsamling og ledelses- eller tilsynsorgan eller i et enstrenget system med et enkelt administrationsorgan tages hensyn til medarbejderne , at deres meninger hres og viderebringes via deres reprsentanter , og at medarbejderne kender virksomhedens drift , risici , udvikling og ml .
<P>
Af hensyn til tiden kan jeg ikke - og jeg mener heller ikke , det er ndvendigt - henvise til de forskellige former og grader af medindflydelse , forhandlingsorganet eller det europiske aktieselskabs rolle i struktureringen og opbygningen af det europiske erhvervsliv .
Men lad mig henvise til medarbejderreprsentanternes rolle ved lukningen af alle eller dele af virksomheder i et eller flere lande , personaleforholdene , stiftelsen af datterselskaber og filialer og generelt alle de beslutninger , som er afgrende for en virksomheds almindelige drift .
Vigtige forhold er ogs overgangsperioden p tre r , en hj grad af ensartethed i bestemmelserne om anvendelsen af forordningen og gennemfrelsen af direktivet , som vil bekrfte det europiske aktieselskabs eksistensberettigelse , lette forholdene for det og bidrage til , at vi fr mere Europa til fordel for virksomhederne , beskftigelsen og forbrugerne .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , nr man diskuterer dette emne , m man ndvendigvis ogs se tilbage p begivenhederne i Genova .
Krnkelse af borgerlige rettigheder vil vi jo komme til at beskftige os med senere .
Jeg vil her komme ind p protesterne fra tusinder , primrt unge , der er imod globalisering og konomisk magt .
Deres bekymring for , at verden i stigende grad bliver opdelt i fattig og rig , og udnyttelsen af vores naturlige ressourcer skal vi tage mere alvorligt , end vi tidligere har gjort .
Netop fordi mange problemer ikke lngere kan lses p nationalt plan , har EU den srlige opgave at kontrollere det hmningslse og omfattende bedrageri i erhvervslivet og finansverdenen .
<P>
Det har EU hidtil vret meget tvende over for .
Vi har flere muligheder , en af dem er den lovmssige forankring af arbejdstagerdeltagelse og af information og hring , inden der trffes en afgrelse .
Men det europiske aktieselskab - som egentlig er en ndvendig og i og for sig ogs fornuftig id p det indre marked - er for os socialdemokrater kun acceptabel , hvis arbejdstagere og deres fagforeninger bliver inddraget .
<P>
Virksomhedsafgrelser er frst rigtigt gennemtnkte , nr arbejdstagernes synspunkter gr sig gldende .
Ledelsen alene kan ikke trffe bredygtige afgrelser .
De mange mislykkede fusioner og begivenheder hos Renault i Vilvoorde , hos Danone , hos Marks & Spencer og hos andre veletablerede virksomheder er egentlig et ganske godt bevis p det .
<P>
Desuden vil jeg gerne takke den franske regering mange gange , fordi den har fundet et kompromis og endelig overbevist spanierne om , at dette lovgivningsprojekt skal realiseres .
Jeg er lidt kritisk over for den procedure , som Rdet har valgt .
Jeg er enig i Retsudvalgets kritik , men jeg vil gerne sige til Dem , hr .
Lehne , at Deres begrundelse efter min mening ikke er helt entydig , for Rdet har jo kunnet regne med Parlamentets sttte .
I udvalgsarbejdet har vi ogs fulgt denne procedure hurtigt og konstruktivt .
Det er ikke slet fejl p grund af os .
Der var alts slet ingen grund til at ndre retsgrundlaget .
Jeg er enig i kritikken og mener , at Rdet skal overveje sdan noget meget grundigt og ligeledes begrunde det . Vi har stadig ikke hrt begrundelsen for at ndre retsgrundlaget .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Menrad , fordi han sammen med os i Socialudvalget hurtigt og konstruktivt har sat denne betnkning til afstemning .
Jeg vil ogs gerne takke ham for at have accepteret nogle af min gruppes konkretiseringer .
Men jeg tror , hr . Menrad , at vi er enige om , at vi ikke kan acceptere ndringsforslag 12 .
Det har jeg i hvert fald anbefalet min gruppe .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang opfordre til at stemme for betnkningen i morgen med stort flertal , s dette skib - som en kollega har kaldt det - kan ssttes , selv om vi jo nok m sige , at der er visse betnkeligheder og ogs visse uhensigtsmssigheder .
Men jeg mener , at det i god tid inden euroens start vil vre fornuftigt at indfre en lov , der tager hensyn til arbejdstagerne og deres interesser .
Vi behver jo ikke at vente seks r p den ptnkte revision , vi kan godt begynde tidligere .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , er direktivet om det europiske selskab et godt eller drligt direktiv ?
Da jeg vidste , at jeg skulle tale i dag , drmte jeg i nat , at jeg var parlamentsmedlemmet Fatuzzo .
Jeg var dog en ldre og mere grhret udgave af parlamentsmedlemmet Fatuzzo , og jeg var ogs rig - nemlig styrtende rig , s rig , at jeg badede i guldmnter ligesom Onkel Joachim .
Winfried Menrad , som er ordfrer , badede i guldmnter sammen med mig , og det gjorde De ogs , hr. formand .
Ja , jeg drmte , at vi badede i euromnter alle tre .
Hvorfor gjorde vi det ?
Det gjorde vi , fordi jeg var blevet rig , og det var jeg , fordi jeg efter vedtagelsen af direktivet om europiske selskaber var blevet fabrikant . Jeg havde bygget fabrikker i hele Europa , og jeg havde stiftet et europisk selskab med hjemsted i alle de 15 EU-lande .
Direktivet er sledes veltilrettelagt , og det er starten p en udvikling , der vil give mange mennesker samme rigdom som mig - jeg var jo den frste , der stiftede et europisk selskab i alle medlemsstaterne - og jeg var blevet rig , eller rettere styrtende rig .
<P>
Som konklusion p denne erklring til sttte for direktivet , hr. formand , kan jeg derfor ikke lade vre med at opfordre hr . Menrad - som i flere r har gjort en indsats for at udarbejde denne betnkning og dette direktiv - og Dem , hr. formand , til at holde ferie sammen med mig og bade i mit svmmebassin , som er fuldt af euromnter , p det slot , jeg har kbt .
Naturligvis i drmmen , hr. formand .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas">
Hr. formand , den juridiske og den politiske doktrin diskuterer ivrigt den europiske socialmodel , og det m siges , at den europiske socialret , i hvert fald hvad angr de kollektive rettigheder , som regulerer de industrielle og arbejdsmssige forbindelser , som vi ser det her i aften , er fanget i en meget vanskelig og kritisk fdsel efter et svangerskab , som har varet i 30 r .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om , at der i klvandet p Maastricht-traktaten og protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken siden 1974 kun er blevet vedtaget t lovgivningsinstrument p unionsplan .
Vi , som har antennerne rettet mod det , som millioner og atter millioner af arbejdstagere mener , kan derfor i dag vre tilfredse , fordi der nu sker endnu en tilnrmelse , og herefter vil der ogs komme en reform af statutten .
Men hr. formand , som minimum m vi sige , at processen skrider meget langsomt fremad , og den er s tynget af forbehold og forholdsregler ( med hensyn til nogle lande , som er reprsenteret i Rdet , herunder mit eget ) , at vi efter den hrde fdsel rligt talt vil opdage , at det " nyfdte barn " er endog meget undervgtigt .
Men jeg vil naturligvis sttte det .
Efter s meget trke falder denne lille drbe af frisk vand , selv om den er meget utilstrkkelig , p et trt sted , hvor den vil fjerne den store bekymring , som ogs vores borgere har .
<P>
Som fru Weiler sagde - og jeg vil gerne minde rdsmedlemmerne herom - er det , der sker i Europa og i hele verden , at folk er ngstelige , for de nsker ikke , at de sociale fremskridt , som er opnet i de enkelte lande , p nogen mde forringes af internationaliseringsprocessen , globaliseringsprocessen , processen med opbygningen af EU - i morgen udvidelsen af denne Union .
Og dog ser vi , hvordan mange regeringer , hvordan en del af den politiske opinion og ogs en del af arbejdsgiverne nu forsger at afskaffe en stor del af de landvindinger , som var opnet p nationalt plan .
<P>
Jeg vil gerne lyknske hr . Menrad , fordi han p baggrund af det bedste i det kristne demokratis historie og vores historie - socialdemokraternes - har forsvaret de sociale landvindinger , som er opnet i hans fdeland og er beregnet for hele Europa .
<P>
Vores ml br vre at g fremad og komme p linje med de mest udviklede lande , ikke de drligst udviklede , at tage hensyn til borgernes , arbejdstagernes argumenter og ikke til argumenterne fra dem , som nsker at afskaffe de historiske landvindinger , som er opnet af disse borgere og arbejdstagere .
<P>
P trods af de mange tvivlssprgsml , tvivl omkring retsgrundlaget , mener jeg derfor , hr. formand , at vi br gre en indsats for at forsvare Parlamentets rettigheder - vi br ikke med et eneste yderligere sekund sinke den sociale lovgivning , der sammen med direktivet om information og hring br gennemfres hurtigt .
Og med erfaringen skal der nok blive tid til at forbedre de nuvrende utilstrkkeligheder .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , frst vil jeg gerne kort kommentere indlggene fra den anden side af Parlamentet , fra hr . Medina Ortega , der klagede over manglerne i denne lovgivning - specielt med hensyn til social harmonisering og en harmonisering af skattelovgivningen .
Personligt glder jeg mig over , at disse omrder er udeladt . Men fra vores forskellige positioner her i Parlamentet br vi ikke klage over , hvad lovgivningen ikke gr .
Vi br i stedet glde os over , at den rent faktisk indfrer en statut for det europiske selskab efter 30 lange r .
<P>
Som tidligere nvnt er dette frivilligt .
I jeblikket ved vi ikke , hvor mange virksomheder , der er interesseret i at starte sdanne SE-selskaber , eller hvilke mangler de i s fald kan finde i lovgivningen .
Vi ved ikke , hvilke virksomheder der er interesseret , men som ikke stifter et SE-selskab p grund af mangler i lovgivningen .
Der kan vre behov for andre ndringer .
<P>
Jeg talte med en af ordfrerne , hr . Menrad , om muligheden for at indfje et ndringsforslag i hans betnkning om , at lovgivningen skal tages op til fornyet overvejelse efter et passende stykke tid , s man kan vurdere , p hvilke omrder lovgivningen kan forbedres .
Han var enig i tanken , men foreslog klogeligt , at ethvert sdant ndringsforslag skulle indsttes i statut-betnkningen , det vil sige Hans-Peter Mayer-betnkningen .
Derfor stillede jeg ikke noget ndringsforslag her , men jeg vil henvise til ndringsforslag 16 i Hans-Peter Mayer-betnkningen , der specifikt dkker alle omrder , herunder ogs hring .
Alt for ofte er det ikke muligt at flytte s meget som et komma i EU ' s love .
Vi skal vre meget mere fleksible .
Det br vre reglen snarere end undtagelsen .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , tillad mig frst at lyknske og takke ordfreren for den ihrdighed og effektivitet , han har udvist i denne betnkning om medarbejderindflydelse , som igennem flere r har vret anstdsstenen i forhandlingerne om statutten for det europiske selskab .
Mens det frste udkast til forordning stammer fra 1970 , har vi mttet vente p Det Europiske Rd i Nice , fr en aftale endelig blev vedtaget om et direktivforslag om medarbejderindflydelse , hvilket supplerer forslaget til forordningen om statutten for det europiske selskab .
Det er als en skrbelig balance , der blev opnet p Rdets mde den 20. december . Det er vigtigt , at denne balance bevares .
<P>
Derfor er det svrt at acceptere ndringsforslag 4 , der forpligter medlemslandene til at trffe relevante foranstaltninger for , at forhandlingerne finder sted i tilflde af vsentlige omstruktureringer . Faktisk svarer det til igen at rejse tvivl om den aftale , der var vanskelig at opn .
Det samme glder for ndringsforslag 7 , der skal ophve den begrnsede opremsning af rettigheder for det organ , der reprsenterer medarbejderne , hvilket i praksis betyder , at der indfres et deltagersystem , der ikke tager hensyn til de nationale srkender , og som rejser tvivl om den mekanisme til bevarelse af deltagerrettighederne , der er fastlagt i direktivets bilag .
<P>
De konomiske og sociale parter har ventet p statutten for det europiske selskab i mere end 30 r .
Derfor skal vi , kre kolleger , srge for at opfylde behovet for forenkling , men ogs behovet for fleksibilitet , der er nsket af virksomhederne , og ikke som en konsekvens gre denne statut mere kompliceret ved at tilfje nye krav , der afskrkker de interesserede virksomheder , og isr de sm og mellemstore virksomheder , fra at anvende dette nye middel , som de har til deres rdighed .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne lyknske de to ordfrere , hr . Menrad og hr .
Mayer , men i srdeleshed ogs hr .
Gasliba , hr .
Rothley og hr .
Lehne , der har suppleret med srlige synspunkter . Det glder mig , at Mayer- og Menrad-betnkningerne diskuteres sammen , fordi det signalerer , at vi anstrenger os for at virkeliggre den sociale markedskonomi og ikke spille social- og arbejdsmarkedspolitikken ud mod den konomiske politik , men vi foregr med et godt eksempel p fllesskab og betragter dem som supplerende og flles faktorer .
<P>
Hvilke rammebetingelser er det europiske aktieselskab baseret p ?
Med globaliseringen bliver grnselsheden tydelig . Det indre marked str forhbentlig for at skulle gennemfres , udvidelsen forener kontinentet , og Den konomiske og Monetre Union er med euroen et synligt tegn p et sammenvoksende Europa , et tegn p en voksende europisk identitet , et tegn p vilje , og som Europisk Union p verdensmarkedet er den fast besluttet p at optrde strkt og f sedler og mnter .
<P>
Vi er enige om mlene .
Men gennemfrelsen er ofte halvhjertet .
Det er stikord som retsgrundlag , stikord som manglende europiske skattebestemmelser og stikord som ndvendig diskussion om modernisering af de europiske fusionsbestemmelser .
I medlemsstaterne er der mange hjemmeopgaver , der ikke bliver lst i det forndne tempo og med den forndne beslutsomhed .
Kompetencerne - stikordet enstemmighed - svarer til de magtpolitiske realiteter , men ikke til det , der politisk set er ndvendigt i Europa .
<P>
Til slut vil jeg gerne opfordre kofin-Rdet til i hjere grad at beskftige sig med beskatningen i Fllesskabet og de ndvendige skattemssige bestemmelser og i mindre grad med forslag , der frer til en udhulning af stabilitetspagten og til svkkelse af euroen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfrerne og de andre , der har deltaget i eftermiddagens forhandling om Kommissionens forslag om en statut for det europiske selskab .
<P>
Som vi alle ved , har dette vret en af de tungeste og lngstvarende sager i EU med mere end 30 rs besvrlige og snrklede forhandlinger .
<P>
I al den tid har Parlamentet altid givet sin klare sttte til tanken om at oprette SE-selskaber , der er underlagt fllesskabsretten .
Det har imidlertid ved forskellige lejligheder - senest i 1990 , 1996 og 1998 - udtrykt alvorlig bekymring over nogle af de kontroversielle aspekter i de tekster , der blev diskuteret , specielt med hensyn til medarbejderdeltagelse , der var det mest komplekse emne .
<P>
De tekster , som Rdet endelig nede til politisk enighed om efter topmderne i Nice , afspejler de fleste af Parlamentets bekymringer .
Teksterne er ikke perfekte , men de afspejler den brede enighed , der nu findes i Ministerrdet og Parlamentet om reglerne for denne nye selskabstype .
Som bekendt var det meget vanskeligt at skabe konsensus , og vi skal vrne om den , hvis vi nsker endelig at f teksterne vedtaget .
<P>
Om fem r skal vi revidere bde forordningen og direktivet efter at have hstet de frste erfaringer med deres gennemfrelse .
Det vil give lejlighed til at gre op med deres eventuelle utilstrkkelighed og mangler - bl.a. nogle af dem , der er blevet nvnt her i eftermiddag .
Af disse grunde og med skyldig hensyntagen til skrbeligheden af den konsensus , der er skabt i Rdet , finder Kommissionen det i jeblikket mest hensigtsmssigt hurtigst muligt at vedtage de tekster , som Rdet vedtog i december 2000 , i undret form .
<P>
Vi er opmrksomme p Parlamentets forbehold - som udtrykt af mange af eftermiddagens talere - over for det retsgrundlag , der er enstemmigt vedtaget i Rdet .
Kommissionen har hele tiden nsket at give Parlamentet s vigtig en rolle som muligt , og vi beklager , at det ikke kan deltage i en flles beslutningstagning i denne sag .
Men vi m indrmme , at det er strke juridiske argumenter , der taler for det retsgrundlag , som Rdet har vedtaget .
Sknt Kommissionen tidligere har undersgt andre muligheder , mener vi , at traktatens aktuelle ordlyd gr det vanskeligt at anvende et retsgrundlag baseret p medbestemmelse og afgrelser truffet med kvalificeret flertal - i srdeleshed for det aktuelle direktiv .
<P>
Da mange af eftermiddagens talere har udtrykt betnkelighed ved retsgrundlaget , vil jeg gerne sige nogle ord om dette vigtige aspekt af sagen .
<P>
For bde forordningen og direktivet foreslog Kommissionen to retsgrundlag , hvilket gav Rdet mulighed for at vedtage lovene med kvalificeret flertal .
Men ved udgangen af 2000 blev Kommissionen konfronteret med det faktum , at Rdet med enstemmighed havde ndret det foreslede retsgrundlag for begge tekster til EF-traktatens artikel 308 , der krver enstemmighed .
Kommissionen beklager meget det faktum , at denne ndring har bervet Parlamentet medbestemmelsesretten p et omrde , der altid har haft dets store bevgenhed .
Men Kommissionen kan ikke se bort fra det faktum , at de tekster , som Rdet vedtog i december 2000 , ligger meget tt op ad Parlamentets udtalelser gennem de seneste tre r .
<P>
Set fra et rent juridisk perspektiv kan Kommissionen forst Rdets forbehold over for artikel 95 som det korrekte retsgrundlag for forordningen , da den ikke sigter mod en harmonisering af de nationale selskabslovgivninger .
Reglerne glder kun for de kommende Societas Europaea , og de pvirker overhovedet ikke andre nationale bestemmelser , der finder anvendelse p aktieselskaber .
S sknt Kommissionen beklager ndringen af retsgrundlaget , s er der belg for Rdets udtalelse , og det kan ikke uden videre afvises p et juridisk grundlag .
<P>
Hvad angr beskatningen , som nogle af parlamentsmedlemmerne ogs har nvnt , ved De mske , at Kommissionen oprindeligt nskede at f konkrete skatteregler med i statutten for det europiske selskab , men at Rdet insisterede p at f dem slettet .
Jeg er helt overbevist om , at der stadig er behov for skatteregler , og det glder mig , at Kommissionen og Parlamentet synes at vre enige p dette afgrende punkt .
Kommissionen vil formentlig gennemfre sin analytiske undersgelse af selskabsbeskatningen p det indre marked og have en beslgtet kommunikationspolitik klar i nste mned .
<P>
Disse dokumenter vil bl.a. indeholde en analyse af de skattemssige hindringer for grnseoverskridende konomiske aktiviteter , som alle EU ' s virksomheder str over for , samt mulige lsningsforslag .
Medlemmerne af Europa-Parlamentet behver blot at tale med forretningsfolk i de forskellige medlemsstater for at vide , at de skattemssige hindringer er reelle og meget alvorlige .
<P>
De dokumenter , jeg netop har nvnt , vil ogs se p den konkrete situation for de virksomheder , der stiftes under statutten for det europiske selskab , og Kommissionen mener , at de vil udgre et glimrende grundlag for en afstikning af den rette kurs fremover .
Jeg synes specielt , at man nje skal overveje en omfattende lsning p de aktuelle problemer med selskabsbeskatning hos de virksomheder , der er aktive i mere end n medlemsstat .
<P>
I klvandet p den undersgelse , jeg netop har omtalt , agter Kommissionen at starte en bred debat om selskabsbeskatningens fremtid p det indre marked og behovet for en omfattende reform , ikke mindst for at opfylde EU ' s mlstning om at blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede konomi , sdan som den blev defineret af Det Europiske Rd i Kbenhavn i marts 1999 .
I den forbindelse skal vi behandle de skattemssige sprgsml vedrrende statutten for det europiske selskab som en prioritet .
<P>
I lyset af de konkrete sprgsml og virksomhedernes nske om at stifte europiske selskaber er jeg sikker p , at Parlamentet vil sttte Rdets endelige vedtagelse uden yderligere forsinkelser , og jeg takker Parlamentet p forhnd .
<CHAPTER ID=7>
Informering og hring af arbejdstagerne
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0282 / 2001 ) af Menrad for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rdet vedrrende gennemfrelsen af direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fllesskabsvirksomheder og fllesskabskoncerner med henblik p at informere og hre arbejdstagerne ( Rdets direktiv 94 / 45 / EF af 22. september 1994 ) ( KOM ( 2000 ) 188 - C5-0437 / 2000 - 2000 / 2214 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=80 NAME="Menrad">
Hr. formand , i september 1994 vedtog Rdet direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg .
Gennemfrelsen af dette direktiv har vret genstand for en rapport fra Kommissionen .
Den foreliggende betnkning fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender udtaler sig om Kommissionens rapport .
Allerede rent numerisk kan man tale om en succeshistorie for de europiske samarbejdsudvalg .
Da direktivet blev vedtaget af Parlamentet og Rdet i 1994 , var der ca . 30 frivillige aftaler , der regulerede information og hring af arbejdstagere i fllesskabsvirksomheder og koncerner med sde i Europa .
I mellemtiden er tallet steget til over 650 .
Kommissionens rapport dokumenterer , at direktivet om europiske samarbejdsudvalg har vret den centrale drivkraft i denne udvikling .
<P>
Ved indfrelsen af europiske samarbejdsudvalg prioriteres de lsninger , der er nsten skrddersyede , og som trffes p virksomhedsniveau mellem ledelsen og arbejdstagernes srlige forhandlingsorgan .
Ligesom i det europiske aktieselskab er det ogs formlen fleksibilitet og forhandlinger , der glder , og hvis de lovpligtige forhandlinger slr fejl , bliver de minimumsstandarder , der i direktivet om samarbejdsudvalg kaldes subsidire bestemmelser , bindende .
Chokket fra Vilvoorde hos Renault i Bruxelles viste for frste gang , at mlet for de europiske samarbejdsudvalg ikke blev opnet i alle tilflde , nemlig at der ikke skulle gennemfres virksomhedsomlgninger i form af overfaldskommandoer , men frst efter at de implicerede arbejdstagerne i god tid var blevet informeret og hrt .
Men sdan er det nu engang - hvor der er lys , er der ogs skygge .
Direktivet har nogle svagheder , og derfor insisterer Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender p en revision .
Vi har ikke sagt , at det allerede skulle vre i 1999 eller 2000 , men Kommissionen nvnte 2002 i forbindelse med diskussionen om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden .
<P>
Vores beslutningsforslag skal vre et diskussionsgrundlag med henblik p en ndring af direktivet om de europiske samarbejdsudvalg .
Ved mder , hringer og symposier har jeg hrt flere beklage , at i nogle srlige tilflde - navnlig med henblik p ekstraordinrt hringsmde - er information og hring ikke sket i god tid .
Forbedringsforslagene , som i hjere grad skal muliggre information og hring i god tid , bliver sledes et meget vigtigt punkt i betnkningen , sledes at det europiske samarbejdsudvalg stadig hres , og der kan tages hensyn til deres rd , inden ledelsen trffer sin afgrelse .
I betnkningen er der opbakning til en styrket hringsprocedure med henblik p at n til enighed .
Her vil jeg gerne tilfje : n til enighed om den videre procedure .
Jeg vil ikke sige pligt til enighed , men som jeg alledere har sagt p udvalgsmderne , forkaster jeg vetoret for det europiske samarbejdsudvalg i henhold til ndringsforslag 5 , der blev stillet i dag .
<P>
Min betnkning indeholder en mere elegant lsning , som fru Ghilardotti har foreslet , om eventuelt at gennemfre en anden mderunde , ligesom direktivet om det europiske aktieselskab ogs foreskriver .
En mere omfattende ret til information og hring i det europiske samarbejdsudvalg ndrer ikke ved en vigtig bestemmelse i direktivet , der er formuleret i betragtning K i den nuvrende betnkning efter anmodning fra hr . Bushill-Matthews .
Virksomhedsledelsens ret til at g ind i en direkte dialog med de ansatte er stadig lige s ukrnkelig som dens ret til at lede virksomheden .
Partnerskab og subsidiaritet skal ogs efter en ndring vre afgrende for indholdet i direktivet om europiske samarbejdsudvalg .
Det er principperne i den kristne lre , der jo har tilhngere i forskellige partier .
P Europa-Parlamentets initiativ foreskriver lovteksten fra 1994 et europisk samarbejdsudvalg , der arbejder i en samarbejdsvillig nd .
Partnerskab er ikke en sovepille , partnerskab betyder en klar varetagelse af interesser , men ogs at der sls bro mellem interesser p flles informations- og hringsmder , hvilket ogs er konomisk fordelagtigt .
Manglende information vil kun fre til usikkerhed , mistro og til sidst angst , der resulterer i en blokade .
Information i god tid betyder gennemskuelighed , der skaber tillid ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=81 NAME="Titley">
Hr. formand , vi henviser til samarbejdsudvalgsdirektivets virkemde frem til 1996 , det vil sige , inden Det Forenede Kongerige og Republikken Irland underskrev aftalen .
Indtil da var erfaringerne positive med klare fordele som flge af direktivet .
De seneste begivenheder har imidlertid afslret visse svagheder i samarbejdsudvalgsdirektivet , specielt vedrrende omstrukturering , idet vi p det seneste har set adskillige tilflde af store omstruktureringer i multinationale selskaber uden forudgende hring af arbejdstagerne .
<P>
Vi skal huske , at Domstolen inden vedtagelsen af dette direktiv fandt , at samarbejdsudvalg var berrte parter , hvad angr kontrol med sammenslutninger .
Det forudstter en pligt hos arbejdsgiveren til at informere og hre arbejdstagerne .
Vi ser gerne en styrkelse af direktivet med hensyn til hring i forbindelse med omstrukturering .
<P>
I sin rapport nvner Kommissionen ogs den vage udformning af kravet om informations- og hringsmder , der skal finde sted med arbejdstagerne s hurtigt som muligt i tilflde af usdvanlige omstndigheder , der pvirker arbejdstagerne .
Der skal ogs strammes op p dette punkt .
Artikel 27 i chartret om grundlggende rettigheder fastslr , at arbejdstagere skal have sikkerhed for information og hring " i god tid " , hvilket er en strengere fortolkning end " s hurtigt som muligt " .
Udvalget om Retlige Anliggender ser gerne en stramning p dette punkt .
<P>
Endvidere finder vi , at deltidsansatte behandles forskelligt i de forskellige medlemsstater .
Vi ser gerne , at Kommissionen undersger dette samt sprgsmlet om arbejdsfritagelse til aktiviteter i samarbejdsudvalg , der fortolkes forskelligt i de forskellige medlemsstater .
Det br ogs glde for uddannelse , hvor der er store forskelle .
Vi ser gerne , at Kommissionen fremstter forslag for at sikre en harmoniseret uddannelse i de forskellige medlemsstater , s arbejdstagerreprsentanterne kan prsentere deres sag p bedst mulig vis .
<SPEAKER ID=82 NAME="Dsir">
Som rdgivende ordfrer for Industriudvalget vil jeg frst takke hr . Menrad for at have taget hensyn til det vsentlige i udvalgets forslag , srligt - og jeg uddyber det ikke - angende definitionen af information , hring og styrkelse af proceduren , styrkelse af fagforeningernes rolle , snkelse af trskelvrdierne for oprettelse af disse udvalg og nedsttelse af fristerne for oprettelse af de europiske samarbejdsudvalg .
<P>
Tillad mig alligevel at understrege tre vigtige punkter .
Det frste punkt blev nvnt i vores punkt 12 . Det drejer sig om henvisningen til direktivet fra 1998 om de kollektive afskedigelser , der gav medarbejderreprsentanterne mulighed for at inddrage en kompetent myndighed p baggrund af oplysninger fra virksomhedens ledelse , nr de vurderede , at alternative muligheder for at undg fyringer eller lukning af steder ikke var blevet behandlet , eller hvis der er tvivl om en procedures lovlighed .
<P>
Jeg mener , nr det i dag drejer sig om problemer i europiske virksomheder , herunder nogle gange fusioner og overtagelsesforretninger , der er godkendt af Kommissionen og af Generaldirektoratet for konkurrence , er sprgsmlet , hvilket i vrigt blev nvnt efter Marks & Spencer-sagen af fru Diamantopoulo , der er kommissr for sociale anliggender , for medarbejderne , deres reprsentanter og virksomhedsudvalgene at kunne inddrage Kommissionen ved at ppege , at de sociale rettigheder nogle gange bliver undertrykt , fordi det drejer sig om handlinger , der udelukkende har finansielle og brsrelaterede forml .
Ud fra dette synspunkt tilslutter jeg mig ndringsforslag 5 af fru Ainardi og fru Figueiredo , som jeg personligt stemmer for .
Det andet punkt , der hrer til dette ndringsforslag , drejer sig om sanktioner .
<P>
Jeg mener , at vi br forudse ikke kun betydelige og afskrkkende sanktioner , men sige - og dette er underforstet i en af hr . Menrads artikler , men jeg ville nske , at det var mere prcist , s medarbejderne og borgerne vidste det - at nr informations- og hringsprocesserne ikke overholdes , kan beslutninger om nedlggelse af arbejdspladser eller lukning af virksomheder erklres for ugyldige .
Jeg vil som hr . Menrad slutte af med at anmode Kommissionen om at forst det hastende aspekt i Europa-Parlamentets anmodning og ikke at vente til 2002 og at fremlgge et forslag , der afspejler viljen hos strstedelen af grupperne til at styrke medarbejdernes rettigheder i europiske virksomheder .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , min kollega hr . Menrad har gjort meget ud af dette arbejde , og han rejser nogle interessante sprgsml om styrkerne og svaghederne ved det eksisterende direktiv .
Det er imidlertid vrd at bemrke , at nogle lande frst gennemfrte direktivet sidste r , og at i hvert fald t land endnu ikke har gennemfrt visse bestemmelser .
<P>
Det er klart , at virksomhederne og deres ansatte stadig har brug for tid for at afslutte de indlringsprocesser , der er forbundet med oprettelsen af europiske samarbejdsudvalg .
Hvis reglerne ndres for tidligt , vil det kun skabe forvirring , sknt det selvflgelig er nyttigt for Kommissionen og Rdet at lytte til Parlamentets synspunkter p nuvrende tidspunkt .
<P>
Som ordfreren ved , gr jeg ind for information og hring .
Jeg sttter princippet om samarbejdsudvalg , og jeg deler ordfrerens nske om , at de skal f succes .
Han ved imidlertid ogs , at jeg er meget lidt tilfreds med visse elementer af hans betnkning .
Jeg mener stadig , at den er for vidtgende med hensyn til sanktioner for nedsttelse af trskelvrdier for virksomhedernes strrelse og med hensyn til at fremme fagforeningssprgsmlet som et ml i sig selv i stedet for at fremme medarbejdernes interesser .
Jeg har derfor stillet fire ndringsforslag , hvortil jeg allerede har sikret mig nogen sttte p tvrs af partiskel , og jeg vil ogs stemme imod betragtning 5 og 7 , hvilket han ved .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg takke ordfreren for at acceptere nogle ndringsforslag i udvalget , og jeg kan bekrfte , at jeg trods mine alvorlige bekymringer stadig er villig til at stemme for hele betnkningen , hvis Det Europiske Folkepartis Gruppe sttter to af mine ndringsforslag - i srdeleshed ndringsforslag 1 og 3 , sdan som vi allerede har diskuteret .
P den mde kan vi vise , at vores eget minieuropiske samarbejdsudvalg bestende af en tysk ordfrer , en hollandsk gruppekoordinator og jeg selv fra Det Forenede Kongerige udgr et godt eksempel , idet vi har skabt et positivt resultat .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Menrad for det grundige stykke arbejde , han lagde for dagen , da han udarbejdede denne betnkning - ogs ved hjlp af de hringer , han tilrettelagde sammen med Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender - for at foretage en grundig undersgelse af direktivets implementering .
<P>
Det fremgr af dette arbejde , at der ikke er nogen tvivl om , at implementeringen i den nationale lovgivning generelt er positiv , og at ca . 2.000 europiske virksomheder allerede har oprettet et europisk samarbejdsudvalg .
Takket vre direktivet har det i mange virksomheder vret muligt at fjerne hindringerne for information og hring .
Og det er ikke alt , for samarbejdsudvalgenes rettidige deltagelse i nogle af beslutningsprocesserne har uden tvivl givet nogle positive resultater - ikke mindst for arbejdstagerne - nr det glder emner som sundhed , sikkerhed og ligestilling , men den har ogs givet nogle positive resultater for virksomhederne , eftersom der er blevet frre konflikter .
<P>
Nr det er sagt , kaster hr . Menrads betnkning - som vi bifalder og sttter - ogs lys over en rkke mangler i selve direktivet , og her er det efter min mening absolut ndvendigt , at Kommissionen griber hurtigt ind for at ndre direktivet .
<P>
Jeg vil navnlig gerne understrege tre aspekter , der foruden de aspekter , som andre af vores kolleger allerede har vret inde p , forekommer mig at vre de vanskeligste punkter , hvor det er ndvendigt med en mlrettet indsats .
<P>
Det frste punkt er informationsfristerne . I direktivet er der ikke nogen klar angivelse af , hvor hurtigt informationen skal ske , og i de senere r - det er noget , vi tit har drftet her i Parlamentet - har vi vedtaget nogle beslutninger , men der har desvrre vret mange drlige eksempler , hvor arbejdstagerne er blevet informeret om deres skbne ved at lse avisen , eller hvor de frst har fet besked om virksomhedernes beslutning , nr den var endelig .
Man kan nvne mange eksempler i den forbindelse , f.eks. Ahlston , Adb og Marks & Spencer .
Nr det forholder sig sdan , er det absolut ndvendigt , at direktivet er mere prcist , og at fristerne for information og hring defineres , fr der trffes nogen som helst beslutning , s der bliver mulighed for en forhandling . Ellers nytter direktivet nemlig ikke noget !
<P>
Det andet punkt er - og det tror jeg , at mine kolleger er enige med mig i - at hvis bestemmelserne i lovgivningen ikke bliver overholdt , har de ikke nogen effekt .
Det er pfaldende , at det udelukkende er med hensyn til beskftigelse og sociale rettigheder , at dette nsten altid er tilfldet !
Som flge heraf har der i de senere r vret mange tvister og indbringelser af sager for domstolen , netop fordi virksomhedernes manglende overholdelse af direktivets bestemmelser absolut ikke - og slet ikke automatisk - medfrer , at der sttes sprgsmlstegn ved gyldigheden af den trufne beslutnings konsekvenser .
<P>
Derfor er det ndvendigt at tage hjde for nogle passende og afskrkkende sanktioner , og i tilflde af grove overtrdelser er det ndvendigt at srge for en udsttelse , s forhandlingerne kan fortstte .
<SPEAKER ID=85 NAME="Jensen">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke hr . Menrad for hans betnkning , selv om jeg ikke er enig i alle forslag heri .
Kommissionens rapport om de europiske samarbejdsudvalg viser , at der er et godt stykke vej igen , fr loven er frt ud i praksis , og alle berrte virksomheder har oprettet virksomhedsrd .
Er det s et rigtigt svar at krve endnu flere virksomheder omfattet af direktivet og krve strre sanktioner mod de virksomheder , som ikke gennemfrer direktivet ?
Den liberale gruppe kan ikke g ind for at snke strrelsen af de virksomheder , der er omfattet af direktivet , til fem hundrede ansatte i n medlemsstat og hundrede i flere end n medlemsstat .
Jeg er ogs skeptisk over for nogle af de nsker om sanktioner , der er blevet foreslet her i Parlamentet .
De kan komme til at g p tvrs af nationale systemer , som faktisk fungerer godt , og det kan heller ikke vre rimeligt , at virksomheder skal straffes forskelligt for samme forseelse , som det vil blive tilfldet , hvis manglende information og hring frer til bortfald af offentlige tilskud eller offentlige ordrer , eller hvis ledelsens handlinger gres ugyldige .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , adskillige eksempler p strukturndringer og afskedigelser skader for hver dag den interesse , som medarbejdere og borgere udviser for den europiske socialpolitik .
I den forbindelse er det klart , at en revision af direktivet om samarbejdsudvalgene er en vsentlig mde at genskabe denne trovrdighed p .
<P>
Hvad siger medarbejderne , der er ofre for disse strukturndringer , til os om den mulighed , de har fet med dette direktiv ?
De siger f.eks , at den gldende lovgivning om retten til information og hring , som ikke er prcist defineret , regelmssigt bliver sjoflet af virksomhederne , at de ikke rder over tilstrkkelige administrative og juridiske midler til at kontrollere , om direktivet bliver overholdt , at dette kun anvendes alt for " karrigt " og slet ikke i de mange transnationale virksomheder , der ligger under trskelvrdien , at det er utroligt , at kun kriterierne om god overholdelse af konkurrenceretten har forrang for tildeling af tilladelse til fusioner , og at de sociale , regionale og miljmssige konsekvenser af disse fusioner ikke bliver taget i betragtning , at de bliver overset , i perioder med fusioner , hvor de tidligere aftalestrukturer ikke lngere glder , mens de nye strukturer endnu ikke er udarbejdet , og endelig at de bliver oprrte over , at de samme virksomhedsgrupper , som udfrer fjendtlige omstruktureringer , i nogle tilflde har modtaget sttte fra strukturfondene .
<P>
Hr .
Menrads betnkning er resultatet af et meget bent arbejde , der har fundet sted i samarbejde med de berrte parter p arbejdsmarkedet og kommissrerne , der i denne forbindelse har arrangeret en stor offentlig hring , der efter min mening p en krvende mde gr ind for at rde bod p disse mangler ved den prcise definition af information og hring , ved den foreslede nedsttelse af den krvede trskelvrdi ved oprettelse af et samarbejdsudvalg , ved anmodningen om at fastholde specifikke mdesteder i perioder med fusioner , ved anmodningen om ugyldiggrelse af beslutninger , der bliver taget , uden at procedurerne overholdes , og ved sanktionerne , herunder finansielle , over for de skyldige virksomheder . Og endelig ved hensyntagen til medarbejdernes mening og fremskaffelse af bevis for overholdelse af direktivets bestemmelser inden en godkendelse om fusion .
<P>
Vores gruppe vil i denne kontekst sttte disse forslag .
Naturligvis mangler det - og dette krver en samlet flles indsats - at revisionen af direktivet hurtigt og effektivt bliver indledt .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , p et tidspunkt , hvor tusinder af europiske lnmodtagere str over for en blge af omstruktureringer , afskedigelser og velfrdsordninger , gr Menrad-betnkningen om de europiske samarbejdsudvalg det muligt om ikke at ndre situationen s dog i det mindste at give lnmodtagerne nye holdepunkter til at modst de meget vanskelige situationer og at ve indflydelse p de gldende beslutninger .
<P>
Nu , hvor vksten udviser bekymrende tegn , kan det vre nyttigt at tnke over indholdet i denne vkst , over ndvendigheden af dens udvikling ved at lgge vgt p beskftigelsens stabilitet og dens kvalifikation .
Der er et presserende behov for en sand hring af lnmodtagerne , der er et presserende behov for at ndre den holdning , der behandler mnd og kvinder som varer , der er blevet ubrugelige , fordi den finansielle rentabilitet anses for utilstrkkelig af aktionrerne , for vrigt selv ud over den reelle konomiske situation .
<P>
Menrad-betnkningen er et resultat af vores kollegas betydelige arbejde , som jeg vil lyknske ham med .
Det er ogs et resultat af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggenders vilje til at hre medarbejderreprsentanterne for de store europiske virksomheder .
Det er p baggrund af disse hringer , at Menrad-betnkningen har kunnet fastsl den alvorlige situation ved at pvise ndvendigheden af vsentlige ndringer i direktivets indhold .
Jeg sttter mange af denne betnknings forslag .
Jeg vil nvne enkelte af dem , som efter min mening betyder store fremskridt for lnmodtagerne .
<P>
F.eks. anmodningen i punkt 2 om en regelmssig information og hring , der br ske , inden en virksomhed eller en virksomhedsgruppe trffer afgrelse , for at gre det muligt for medarbejderne at f en reel indflydelse p ledelsens beslutningsproces , information , der kan g s langt som - i de srligt alvorlige tilflde - til muligheden for medarbejderreprsentanterne for at f tid til forhandling , inden beslutningen trder i kraft , som det er omtalt i punkt 14 .
Jeg nvner endnu en gang punkt 2 med udarbejdelsen af en klausul , hvor ledelsens beslutninger kun har juridisk gyldighed , hvis procedurerne med information og hring , som defineret i direktivet , har fundet sted p korrekt vis og i henhold til foregende , eller punkt 13 , som foreslr indfrelsen af sanktioner ved manglende overholdelse .
Endelig er der ogs anmodningen om tilbagebetaling af sttte og bistand samt udelukkelse fra offentlige udbud af de virksomheder , der tilsidestter loven p dette omrde .
<P>
Disse forslag gr i den rigtige retning , men jeg tror , at man i forbindelse med foranstaltningernes konsekvenser for beskftigelsen og for forbedring af den konomiske formen i Europa br g meget lngere for medarbejdernes ret til at deltage i virksomhedernes udvikling .
Det er indholdet i det ndringsforslag , som min gruppe har fremlagt , om anmodning om muligheden for , at medarbejderreprsentanterne kan f en suspensiv vetoret .
Det handler om at give medarbejderreprsentanterne garanti for , at deres alternative forslag i det mindste bliver vurderet og taget i betragtning .
Mange katastrofale beslutninger for virksomhederne , for beskftigelsen , kunne vre undget , hvis lnmodtagerne havde kunnet ve indflydelse p disse beslutninger .
Denne ret , der er et udtryk for social og demokratisk retfrdighed i virksomheden , er ogs en garanti for konomisk og social effektivitet .
<P>
Endnu en gang - Menrad-betnkningen er et vigtigt fremskridt . Derfor sttter min gruppe den .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Gennemfrelsen af direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg har vist sig at vre stort set positiv , da der i jeblikket eksisterer ca . 650 europiske samarbejdsudvalg , hvor strstedelen er opstet p grundlag af aftaler , der er indget forud , det vil sige p frivilligt og forhandlet grundlag .
<P>
Imidlertid findes der endnu 1.200 virksomheder , der ikke har oprettet europiske samarbejdsudvalg .
<P>
Mens konsekvenserne af globaliseringen krver nye svar , hvor transnational reprsentation og information udgr hjrnestenen , er det ndvendigt at stille sprgsml ved de faktorer , der forhindrer udviklingen af den europiske sociale dialog i virksomhederne , og Kommissionens rapport , der samtidig behandler den juridiske og den praktiske gennemfrelse af direktivet i medlemslandene , giver os i dag mulighed for at stille disse sprgsml .
Diskussionerne i udvalget har vret gavnlige , og jeg vil lyknske ordfreren med hans samarbejdsevner og forligsarbejde .
Men den brede enighed i udvalget om behovet for at udvikle informationen og hringen , bde p nationalt og internationalt plan , m imidlertid ikke skjule de forskellige synsvinkler , der er blevet understreget af min kollega Bushill-Matthews .
<P>
Faktisk synes jeg , at det nu er vigtigt at minde om , at den egentlige sociale dialog i virksomheden krver fleksible og udviklende midler og ikke en normgivende ramme , der er ptvunget og detaljeret , som visse af vores kolleger nsker at genindfre i forbindelse med revisionen af direktivet fra 1994 .
Det er grunden til , at jeg vil insistere p vigtigheden af , at den kommende reform af dette direktiv ikke bliver en grundlggende reform af dets nd , og at vi isr bevarer forskellen mellem selve direktivets kald , der er et middel til social dialog i virksomheden , og dets bilag , der fastslr nederlaget for den sociale dialog .
<P>
Desuden br begrnsningen af direktivets anvendelsesomrde ikke vre et ml i sig selv , men en simpel mulighed for at udbrede denne foranstaltning .
Derfor tilslutter jeg mig ndringsforslag 3 , som vores kollega prsenterede , og den franske delegation sttter dette ndringsforslag , mens vi er mere forvirrede over ndringsforslag 14 .
<P>
Til sidst vil jeg gerne give en forklaring p bemrkningen i punkt 2 , litra i ) , nemlig at information og hring af arbejderne br foreg sledes , at principperne om informationernes fortrolige karakter overholdes .
Denne meget vigtige bestemmelse drejer sig isr om de tilflde , hvor rettidig information og hring af arbejderne , hvilket er normalt , kan vre i strid med lovgivningen om aktiemarkederne .
Bestemmelsen er alts grundlggende for at bringe virksomhedens konkurrenceevne i overensstemmelse med verdenskonomien og at bevare en europisk socialmodel .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage hensyn til dette under udarbejdelsen af dens forslag til revision af direktivet .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , ogs jeg lyknsker ordfreren med den kvalitet , vedholdenhed , ansvarsflelse og koordinering samt vilje til konsensus , der nu gr det muligt at fremlgge en betnkning , hvis budskab er , at arbejdsmarkedets to parter br kunne behandle fusioner , virksomhedsflytninger og omstruktureringer som en fdsel uden smerter .
Ofte foregr disse fnomener jo med undvendige smerter og frer til lige s uheldige fnomener , der pvirker arbejdstagerne og de rettigheder , som de har i medlemsstaterne , men som konstant svkkes p grund af disse skaldte flytninger og mobilitet .
<P>
Jeg vil gerne fremhve ordfrerens henvisning til traktatens artikel 127 , der indeholder klare , overordnede bestemmelser om konkurrence og arbejdsmarkedslovgivning , herunder information og hring .
Det er indlysende , at vi m forsvare arbejdstagernes og borgernes ret til frit at trffe beslutninger om deres tilvrelse og ogs om , hvor og hvordan de vil arbejde .
Sagen er , at de negative eksempler p denne s hjt besungne mobilitet , som virksomheder og arbejdstagere br udvise , til stadighed chokerer offentligheden i mit eget land , og jeg vil gerne benytte lejligheden til her at kritisere den fremgangsmde , som reprsentanter for en virksomhed - denne gang tilfldigvis engelsk , med hovedsde i London og med filialer i Den Irske Republik og i Portugal - har benyttet over for store grupper portugisiske og polske arbejderstagere , der ( p grund af den srlige situation i Nordirland ) er blevet bragt i fare , uden kontrakt , uden beskyttelse , uden sikkerhed og ofte overladt til deres egen triste skbne .
Det kan lyde som en jammerklage , men det er benbart det , som portugisiske arbejdstagere , der sger bedre ln og arbejdsvilkr , kommer ud for , og disse arbejdstagere str i en situation , hvor de ikke engang kan vende hjem .
Denne mobilitet truer ikke blot dem , der af social ndvendighed udver den , men ogs de organiserede arbejdstagere .
Disse byder de frste velkommen , er solidariske med dem og virker for deres integration .
Tillidsfolkene og den solidaritet , som de og fagforeningerne yder under disse dramatiske omstndigheder , er deres eneste sttte .
<P>
Jeg vil derfor gerne udvide og styrke denne endnu fjerne rettighed om en social mlstning , som Fllesskabet og traktaterne har sat sig for at virkeliggre .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for hans arbejde med denne betnkning .
I lyset af det , vi allerede har hrt her i aften , er det vigtigt at huske p , at Lissabon ikke handlede om konkurrence , men om social samhrighed .
Man forventer i stigende grad , at virksomhederne optrder med etisk og social ansvarlighed .
Sunde ansttelsesforhold og et godt samarbejde med medarbejderne er centrale indikatorer for en sdan etisk vurdering , og vi skal se betnkningens henstillinger i dette lys .
<P>
Betnkningen peger p en rkke omrder , hvor et revideret direktiv kunne effektivisere samarbejdsudvalgene og undg nogle af de problemer og sammenbrud , vi har hrt om . Der er tale om flere regelmssige mder ud over det symbolske rlige mde , som er det eneste , 85 % af virksomhederne fr holdt .
Flere kvinder , der er s godt som usynlige i mange af disse organer og i alt for mange bestyrelseslokaler . Bedre uddannelse for at forbedre kvaliteten af reprsentationen og kommunikationen .
Bedre faciliteter og kontrolforanstaltninger for at sikre , at medlemmerne af samarbejdsudvalgene reprsenterer alle sektorer p effektiv vis . Sanktioner for manglende overholdelse af bestemmelserne er ogs vigtigt .
Sprgsmlet er , om vi nsker ansvarlighed hos arbejdsmarkedets parter eller ej . Min gruppe nsker , at de skal vre ansvarlige , og derfor hilser vi denne betnkning velkommen og ser frem til Kommissionens forslag p baggrund heraf .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , kre kolleger , denne betnkning er resultatet af et betydningsfuldt arbejde i Beskftigelsesudvalget , koordineret af vores kollega Menrad , som jeg gerne vil lyknske med den benhed , som han har udvist over for de forslag , der er fremkommet under forhandlingen , herunder flere fra vores gruppe , selv om jeg dog mener , at man godt kunne vret get en smule lngere .
<P>
Vi kender alle til de utallige vanskeligheder og alvorlige arbejdslshedsproblemer , som arbejdstagerne og deres samarbejdsudvalg , isr i de multinationale firmaer , str over for i de omstruktureringer og flytninger , der er blevet stadig hyppigere i de senere r , og hvor arbejdstagerne i de fleste tilflde ikke har set deres rettigheder blive respekteret , men blot er blevet behandlet som en ren vare .
Det nuvrende direktiv m derfor ndres gennemgribende , isr hvad angr procedurerne for information og hring af arbejdstagerne og de europiske samarbejdsudvalgs mulighed for at gribe ind , navnlig gennem tillgsbder og suspensivt veto , hvor omstruktureringer , fusioner , flytninger og sammenlgninger ikke tager hensyn til arbejdstagernes helt rimelige rettigheder .
<P>
Kommissionen m snarest fremlgge forslag til ndring af dette direktiv , sdan som vi gentagne har nsket det , og den m i hvert fald inkludere de forbedringer , som Menrad-betnkningen indeholder , og som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har vedtaget , samt det forslag , som vores gruppe lgger s stor vgt p .
Det er helt afgrende , at hringsproceduren styrkes og udvides til at omfatte alle arbejdstagere , og at de fr ret til suspensivt veto over for beslutninger med negative flger for dem , s der kan gennemfres yderligere forhandlinger , og disse flger undgs .
Det er , som Menrad-betnkningen siger det , ligeledes vigtigt , at de virksomheder , der ikke respekterer arbejdstagernes ret til at blive informeret og hrt samt alle direktivets vrige bestemmelser med de nye ndringer , som vi har gennemfrt , ikke blot ikke br modtage nogen form for strukturfondsttte , men ogs skal tvinges til at tilbagebetale den sttte , som de mtte have fet fra Fllesskabet eller medlemsstaterne , ligesom de br udelukkes fra offentlige kontrakter og sttte .
Jeg hber derfor , at Kommissionen accepterer disse forslag .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , da jeg for lidt siden talte om det foregende punkt p dagsordenen , mindede jeg om definitionen af det , vi forstr ved en virksomhed , nemlig at virksomheden som organisation er karakteriseret ved flerhed , og at enkeltmandsvirksomheder derfor i juridisk forstand ikke er virksomheder .
Flerheden forpligter til at fastsatte regler for medarbejdernes rolle inden for organisationen .
Jeg mener , at hr . Menrads betnkning p glimrende vis behandler dette punkt , og vi br lyknske ham med kvaliteten af hans arbejde .
<P>
Direktivets forml er at forbedre arbejdstagernes ret til at blive informeret og hrt af koncerner eller multinationale selskaber , der driver virksomhed i Europa .
For jeblikket vurderes det , at over 1.100 multinationale selskaber , som beskftiger ca . 15 millioner medarbejdere , vil blive berrt at dette direktiv og ndringen af det .
Jeg er enig med ordfreren , nr han anmoder om og forventer , at Kommissionen ndrer direktiv 94 / 45 / EF , sledes at retten til information og hring netop bliver vejen til at muliggre og lette arbejdsmarkedsdialogen som grundlggende element for de sociale og arbejdsmssige forbindelser i de berrte virksomheder .
<P>
Jeg er ligeledes enig med ham , nr han anmoder om , at den rolle , som spilles af disse organer for medindflydelse , information og hring , ikke kun bliver relevant i tilflde af industrielle omlgninger og kriser , men at den bliver permanent i en global konomi , hvor vi ser symptomer og tegn p globalisering , og endvidere at det sikres , at denne ret kan udves p det mest hensigtsmssige trin i processen og proceduren .
<P>
Alt dette skal ses i lyset af , at medarbejderne ikke kun ved omstruktureringer , men altid i tilflde af beslutninger af afgrende betydning for virksomhedens og arbejdspladsens fortsttelse og fremtid kan have garanti for , at deres stemme bliver hrt .
<P>
Dette er indholdet af de ndringsforslag , som jeg har stillet , og som ordfreren har vret s venlig at acceptere .
<P>
Hver dag hrer vi nyheder med afgrende betydning for samfundet , og ofte lber det os koldt ned ad ryggen : Samtlige en virksomheds afdelinger lukkes i et eller flere lande , en virksomhed er i gang med massive nedlggelser af arbejdspladser , der gives meddelelse om en fusion , og medarbejderne sprger sig selv , hvad der vil ske , hvor mange der vil blive afskediget eller sendt hjem , og ofte trffes disse beslutninger mere af brsmssige rsager - for at forbedre aktiekursen - end af vsentlige rsager .
<P>
I sdanne situationer er informering efter beslutningstagningen af ringe vrdi .
Virksomheden er en organisation , af og til et helt samfund , med en smule modstridende interesser .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at disse rettigheder ogs br omfatte uddannelse , livslang lring , sundhed og sikkerhed , ligestilling , milj og unges indslusen p arbejdsmarkedet .
Alt dette vil gre virksomheden til et harmoniseret samfund , som efter min mening vil have frre konflikter .
Dette vil afspejles i produktiviteten , produktivitetsstigningen , beskftigelsen og livsbetingelserne og dermed give et bedre Europa .
<SPEAKER ID=93 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , mange mennesker er meget bekymrede for globaliseringen .
De samler sig i organisationer , og de mest ekstreme kaster med sten .
EU bliver indimellem beskyldt for at gre de negative sider af globaliseringen vrre .
Jeg mener , at den diskussion , vi har i dag , og den diskussion , vi har haft om Menrad-betnkningen i vores udvalg , viser lige prcist det modsatte .
Den viser , at EU p en meget konkret mde kan bidrage til at afbde de negative sider af markedets frie krfter , i dette tilflde omstruktureringer .
EU kan ikke f omstruktureringerne vk , og det skal vi heller ikke , for de er en del af en moderne markedskonomi , og de kan have positive virkninger .
Men vi kan forsge at afbde de negative virkninger ved at inddrage medarbejderne p en ordentlig mde i processen .
<P>
Det , vi gr i dag , og det , vi forhbentlig kommer til at gre fremover med et nyt direktiv , er p en meget konkret mde at gre markedet lidt mere demokratisk .
Direktivet har allerede haft en virkning .
Det viser Kommissionens rapport .
Der er oprettet samarbejdsudvalg som en konsekvens af direktivet .
Men der er mange ting , der kan forbedres , som ogs andre talere har sagt , og jeg hber , at Kommissionen vil lade sig inspirere af Parlamentets betnkning i dag .
En del af forbedringerne skal ske i form af kulturndringer i virksomhederne .
Virksomhederne skal indse , at information og hring ikke er en sur og tung pligt , men en konstruktiv del af moderne virksomhedsledelse , og at det skaber ansvarlige medarbejdere , nr man skaber partnerskaber .
Samtidig hber jeg , at Kommissionen allerede nu vil g videre i overvejelserne om et nyt direktiv , og jeg ser gerne , at de temaer , som arbejdstagerne hres om , udvides .
<P>
Jeg mener , at vi i det hele taget skal se p , hvordan medarbejdernes situation er .
Vi skal forst , at det er almindelige mennesker med almindelige forudstninger , der mder op i samarbejdsudvalgene .
De skal have fri fra arbejdet , og der er brug for oversttelse , lokaler og uddannelse for , at de kan varetage deres opgaver som medarbejderreprsentanter , og jeg tror ogs , at medarbejderne i hjere grad skal kunne indrage eksperter fra fagforeningerne .
Vi skal forst , at deres vilkr skal forbedres .
Et kommende direktiv kunne passende tage de konstruktive ndringer , som Parlamentet har foreslet , op .
Det er ikke vidtgende rabiate ndringer , det er meget konstruktive ndringer , og jeg hber , at Kommissionen vil tage dem med , nr den fremlgger et nyt direktiv .
Rigtig udformet kan det blive endnu et skridt i retning mod en europisk social model .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , jeg er glad for at sttte denne betnkning .
Jeg har flere gange talt her i salen om det nylige tab af 3.000 job i Wales , da stlvrket Corus varslede massive afskedigelser .
Da Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender afholdt hring i april i r , fortalte arbejdstagernes reprsentant fra Corus European Works Council , at det p mange mder var et mnstersamarbejdsudvalg .
Der blev afholdt mder to gange rligt , ligesom der blev tilbudt undervisning og var mulighed for ekspertdeltagelse i mderne .
Alligevel blev arbejdstagerne ikke informeret om planerne om afskedigelse af op mod 6.000 mennesker , selv ikke , da der var stor offentlig spekulation herom .
<P>
Denne betnkning fastslr , at direktivets vigtigste ml er at fjerne forhindringerne for information og hring af samt kommunikation med arbejdstagerne for dermed at lette den sociale dialog .
Det er afgrende vigtigt .
Det er ikke tilstrkkeligt med jentjenester i form af hring .
Der skal vre en definition af hring for at sikre , at den er vedkommende og omfattende og foretages i god tid , sdan som andre har sagt .
Med andre ord skal hringen finde sted , inden beslutningerne trffes og ikke bagefter , og der skal vre sanktioner over for dem , der ikke lever op til disse krav .
<P>
Jeg giver hr . Menrad ret i , at der er behov for en revision af direktivet for at forhindre en gentagelse af Corus-sagen , ligesom vi ogs skal se p de andre sprgsml , han nvner , f.eks. kvinders deltagelse .
Jeg hber , at denne forhandling vil medvirke hertil .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , jeg stemmer ikke imod denne betnkning af den enkle grund , at en rkke fagforeninger nsker , at den bliver vedtaget , hvad jeg s end kan mene om deres politik .
Men jeg billigerer den dog ikke alligevel .
<P>
Som modvgt til en begrnset udvidelse af de europiske samarbejdsudvalgs befjelser anmoder betnkningen faktisk om godkendelse af konkurrencens vilkr og informationens fortrolighed .
Det understreges for vrigt , at udvalgenes fornemmeste opgave er at reducere risiciene for konflikter , som iflge betnkningen er en succesfaktor for virksomhederne , det vil sige reelt for virksomhedens ledere .
<P>
I Frankrig ser man tydeligt , at af alle de vsentlige beslutninger i en medarbejders liv , s er den endelige beslutning virksomhedsledernes .
Samarbejdsudvalgene er blevet magteslse , som under de uacceptable afskedigelser hos Moulinex , Aventis , Danone og flere andre , hvor de er blevet narret til at sttte ledelsens beslutninger eller til at udpege de medarbejdere , der skulle afskediges , som hos AOM-Air Libert .
<P>
Den eneste ret , som arbejderne har til flles , er alts retten til arbejde , det vil sige forbud mod afskedigelser under alle omstndigheder i sttteberettigede virksomheder .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , Kommissionen fik til opgave at undersge effektiviteten i det europiske samarbejdsudvalg .
Det europiske samarbejdsudvalg fr strre og strre betydning . I 1994 var der 40 , og i 2001 er der 650 .
I den henseende har det europiske samarbejdsudvalg fremmet en europisk bevidsthed p eminent vis og liges fremmet arbejdstagernes interesse for grnseoverskridende foranstaltninger og for solidarisk adfrd .
Alligevel er der problemer . Det har vi erfaret under hringen i Beskftigelsesudvalget .
Det er meget uklart , hvad behrig information er .
Hvordan skal arbejdstagere s kunne udvikle alternative planer , hvis de bliver informeret alt for sent ?
Hvis der f.eks. er graverende omstruktureringer i virksomhederne , skal der da vedtages en styrket hringsprocedure !
<P>
For det andet mdes de europiske samarbejdsudvalg som oftest kun en gang om ret .
Der br afholdes mindst to , hvis ikke tre , mder rligt .
De skal lre hinanden bedre at kende .
De skal ogs lre at forst de yderst forskellige mentaliteter .
Det er frst og fremmest betingelsen for en solidarisk og bredygtig handlemde , og s er der stadig for f kvinder reprsenteret .
Ikke engang 10 % .
Det er ndvendigt med et stort motivationsarbejde i virksomhederne , og det skal senere kunne skinne igennem ved valgene .
<P>
Jeg har talt med mange samarbejdsudvalg - ogs i min valgkreds .
For dem er det srdeles vigtigt , at vi fr flere uddannelsesmuligheder for at forbedre sprogkundskaberne .
Jeg er helt enig med Winfried Menrad , der gr ind for sprogkurser for medlemmer af de europiske samarbejdsudvalg .
Der skal ogs investeres i videreuddannelse for arbejdstagere - her tnker jeg p regler om rsregnskaber , arbejdsret og social lovgivning - og vi skal arbejde p , at vi ogs kan sige : Hvad skal der p dagsordenen ?
Sundhedsbeskyttelse , ndvendigheden af at behandle sikkerhed p arbejdspladsen , eller det sprgsml , som igen og igen bekymrer Winfried Menrad , nemlig arbejdstagernes kapitalandel .
Det lykkedes ordfreren at behandle 75 forslag i Beskftigelsesudvalget og yderligere forslag fra Industriudvalget og Retsudvalget .
Han har virkelig forstet at sl bro mellem os i Udvalget , og 38 ud af 38 har sagt ja !
Gid det vil lykkes lige s godt under afstemningen i morgen !
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne frst lyknske ordfreren , hr . Menrad , med hans betnkning , der kommer srdeles belejligt og er af hj kvalitet .
Den sociale dialog i EU er en uundvrlig bestanddel af selve den europiske opbygning .
Derfor m dette direktiv om de europiske samarbejdsudvalg i fllesskabsselskaber revideres .
Siden 1994 er der blevet oprettet 650 europiske samarbejdsudvalg , i modstning til de ca .
40 , der var fr . Det m kaldes en succes .
<P>
Der er i mellemtiden sket enorme ndringer p det europiske arbejdsmarked , der krver nye lsninger med en nje definition af begreberne information og hring af arbejdstagerne i fllesskabsselskaber , hvor der m srges for , at det foregr s betids , at der kan trffes en senere beslutning .
Viften af emner til behandling under informations- og hringsproceduren m udvides og styrkes inden for omrder , der er af srlig betydning for arbejdstagerne .
Dette organ m ogs mdes regelmssigt , for i 85 % af tilfldene trder det kun sammen n gang om ret , hvilket er klart utilstrkkeligt .
<P>
Den strrelse , som en virksomhed skal have for at vre omfattet af dette direktiv , m vi ogs se p , og der m findes en fornuftigere trskel , hvori vi sttter ordfreren , hr .
Menrad . Bestemmelserne om beskyttelse af arbejdstagernes frit valgte reprsentanter skal styrkes , ligesom mnd og kvinder m reprsenteres mere ligeligt .
I dag er medlemmerne af de srlige forhandlingsorganer og de europiske samarbejdsudvalg for 90 procents vedkommende mnd .
<P>
En afsluttende bemrkning for at fremhve , at informations- og hringsproceduren kan betyde et uddybet forhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i medlemsstaterne som helhed , hvilket kan medvirke til at virkeliggre idealet om en europisk bevidsthed .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Novelli">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionen prsenterede i april 2000 en rapport om gennemfrelsen af direktivet fra 1994 om oprettelse af et europisk samarbejdsudvalg for virksomhederne i EU .
Denne beretning tegner et relativt positivt billede , for i dag har mere end en tredjedel af de berrte virksomheder oprettet disse samarbejdsudvalg , men det br nvnes , at den nuvrende situation vedrrende visse velfrdsplaner har gjort denne form for information og eventuelle hring mere ndvendig end nogensinde .
<P>
Nye direktivforslag er blevet fjet til teksten fra 1994 , som denne betnkning drejer sig om .
Med hensyn til disse forslag mener jeg , at der skal flges op p tre ting .
<P>
For det frste skal der udarbejdes bestemmelser , s strstedelen af de berrte virksomheder inden for en rimelig frist kan oprette et europisk samarbejdsudvalg .
Ud fra det synspunkt forekommer iden med at snke trskelvrdier til under vrdien for de berrte virksomheder mig ikke srlig fornuftig .
Lad os frst og fremmest overholde direktivet fra 1994 .
Den anden ting br best i at foresl en samlet tekst , et sammendrag af forskellige tekster , i stedet for snarere at stable det ene direktiv efter det andet oven p det andet .
Den tredje foranstaltning br vre , at man srger for at bevare virksomhedernes selvstndighed og forvaltningsfrihed , s snart de fuldt ud har opfyldt deres forpligtelse til information og hring .
<P>
Betnkningen af hr . Menrad , hvis arbejde jeg beundrer , har dog ikke kunnet undg visse forhindringer .
Det er sledes , at medbestemmelse , en ledelsesmde , der er fremherskende i Tyskland , men kun der , har fet ham til at tage socialdemokratiske ndringsforslag fra vores kollega , Harlem Dsir , til efterretning , ndringsforslag , som min gruppe p min opfordring havde afvist i Industriudvalget .
Jeg tnker isr p trskelvrdierne , hvor de virksomhederne , der ligger under disse , er berrte , og indfrelsen af pseudovetorettigheder i visse tilflde ved hjlp af sanktioner , og jeg beklager det dybt .
<P>
Mit nste punkt vedrrer vores socialdemokratiske kolleger . Det er virkelig med nogen frkhed , at Kommissionens forslag vedrrende postvsenet eller energisektoren afvises med den begrundelse , at man skal gennemfre det allerede eksisterende og i stedet som her sttte sig til den forventede omstndelighed for p rette tid at f ilden til at blusse op igen .
<P>
I mine jne hnger konkurrence , bning af markederne og skabelsen af et indre marked sammen med information og hring af medarbejderne .
Det er grunden til , at jeg med sorg , men med sikkerhed , afholder mig fra at stemme , hvis artikel 4 og isr artikel 14 bliver vedtaget , som de er .
<SPEAKER ID=99 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne sige , at Kommissionen glder sig over denne betnkning om gennemfrelsen af direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg .
Den bliver helt sikkert et meget vigtigt bidrag i forbindelse med vores revision af direktivet .
Jeg vil i srdeleshed takke ordfreren hr . Menrad for hans langvarige arbejdsindsats med denne betnkning .
Den afspejler klart hans dybe indsigt i emnet .
Jeg er ogs opmrksom p , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har gjort en stor indsats , samt naturligvis p den meget nyttige offentlige hring , som udvalget gennemfrte tidligere p ret , og hvor alle aktrer fik mulighed for at fremlgge deres synspunkter .
<P>
I betnkningen anerkendes den overordnede succes med direktivets gennemfrelse , og samtidig ppeges en rkke svagheder .
Direktivet er den frste fllesskabslov , der indeholder transnationale aspekter af forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager , og dermed var den ganske banebrydende .
Fra denne start har vi nu en situation med aftaler om europiske samarbejdsudvalg i 650 europiske virksomheder eller koncerner , der dkker omkring 60 % af de berrte arbejdstagere .
I hver af disse virksomheder afholdes der nu mder mellem ledelse og arbejdstagere i adskillige medlemsstater .
Det havde vret nsten utnkeligt for nogle r siden , og det er et vsentligt resultat .
P grund af direktivets indbyggede fleksibilitet er det lykkes at skabe dette resultat trods de store forskelle i medarbejderindflydelsen og lovgivningen om erhvervsforhold i de enkelte medlemsstater .
Som det fremgr af betnkningen , har direktivet utvivlsomt bidraget til at skabe en europisk bevidsthed blandt arbejdstagerreprsentanterne .
<P>
I anerkendelsen af direktivets succes vil jeg ligesom betnkningen ogs anerkende fagforeningernes rolle , specielt p EU-plan .
Deres medvirken i og koordinering af adskillige forhandlinger har i hj grad haft betydning for direktivets succes .
<P>
En anerkendelse af direktivets overordnede succes er naturligvis ikke ensbetydende med , at der ikke har vret problemer med dets gennemfrelse .
I Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rdet i april 2000 blev der peget p en rkke juridiske og praktiske problemer med direktivets gennemfrelse .
Parlamentets betnkning som svar p Kommissionens rapport uddyber denne analyse og identificerer en rkke svagheder i direktivets gennemfrelse , og den foreslr en rkke ndringer , der skal rette op p disse svagheder .
Jeg vil forsikre Parlamentet om , at vi nok skal undersge alle dets forslag grundigt .
<P>
Et centralt sprgsml i betnkningen , som der har vret stor offentlig fokus p i den seneste tid , er en klar definition p information og hring .
Vi skal sikre os , at arbejdstagerne informeres og hres i rette tid , mens de stadig kan pvirke beslutningerne .
Betnkningen fremhver nogle af de tilflde , hvor arbejdstagerne desvrre ikke er blevet ordentligt informeret eller hrt i forbindelse med afgrende beslutninger , der har haft betydning for deres levebrd .
<P>
Da jeg deler Parlamentets bekymring i denne sag , og da jeg er indstillet p at gre , hvad der str i min magt for at ndre p disse forhold , fandt jeg megen opmuntring i Rdets ( arbejds- og socialministrene ) beslutning den 11. juni om enstemmig vedtagelse af en flles holdning til direktivforslaget om information og hring af arbejdstagerne .
Den flles holdning blev formelt vedtaget af Rdet den 23. juli .
Som Parlamentet mske ved , indeholdt Kommissionens forslag til dette direktiv omfattende bestemmelser om information og hring , bde med hensyn til indhold og tidspunkt .
Det glder mig , at Parlamentets betnkning har flere punkter i Kommissionens forslag som referencepunkt .
<P>
Jeg ved , at Parlamentet i jeblikket er i gang med andenbehandlingen af direktivforslaget for at f det vedtaget hurtigst muligt .
Parlamentet og Rdet skal have afklaret en rkke punkter - specielt sprgsmlet om sanktioner , hvilket en rkke af eftermiddagens talere har vret inde p .
Det er et sprgsml , hvor Rdets flles holdning har rykket direktivet lngst bort fra Kommissionens og Parlamentets flles nske om effektive sanktioner , sanktioner for manglende opfyldelse af pligten til at informere og hre arbejdstagerne .
Ikke desto mindre mener jeg , at alle institutionerne har den politiske vilje til hurtigt at blive enige om teksten , s der kan etableres omfattende rammer for information og hring i hele Fllesskabet .
<P>
Nogle af de emner , der tages op i Parlamentets betnkning , vedrrer direktivforslaget om information og hring , mens andre - f.eks. fagforeningernes rolle , uddannelse af arbejdstagerreprsentanter og tidsfristen ved forhandling om aftaler - behandles inden for rammerne af det direktivforslag , der supplerer statutten for det europiske selskab med hensyn til medarbejderindflydelse .
Jeg er glad for Parlamentets hurtige udtalelse om teksten , hvilket har banet vejen for endelig vedtagelse - forhbentlig p Rdets ( arbejds- og socialministrene ) mde i oktober .
<P>
I Parlamentets betnkning anerkendes det - og det vil klart fremg af det , jeg netop har sagt - at revisionen af direktivet om europiske samarbejdsudvalg hnger nje sammen med de to lovtekster , der i jeblikket er under udarbejdelse , det vil sige primrt om information og hring og sekundrt om medarbejderindflydelse i det europiske selskab .
Jeg har altid ment , at vi p grund af denne sammenkdning skal koncentrere os om at gre disse to tekster frdige , inden vi starter p revisionen af direktivet om europiske samarbejdsudvalg .
Det er fortsat Kommissionens helt faste overbevisning .
Men nu har vi heldigvis den endelige vedtagelse af de to tekster inden for rkkevidde , og derfor vil jeg vre parat til , s snart direktivet om information og hring er frdigt , at pbegynde en revision af direktivet om europiske samarbejdsudvalg .
Som nvnt i betnkningen er frste punkt i den proces en formel hring af arbejdsmarkedets parter .
<P>
Inden jeg slutter , vil jeg gerne kort besvare to konkrete sprgsml . Frst sprgsmlet fra hr .
Dsir og fru Flautre om , hvad Kommissionen gr for at tage hensyn til de sociale aspekter af kontrol med sammenslutninger .
Svaret er ganske kort , at Kommissionen har tilkendegivet , at den agter at undersge betydningen af Fllesskabets konkurrencelovgivning i forhold til sammenslutninger samt de sociale aspekter af sdanne sammenslutninger .
Det andet sprgsml kom fra hr . Dsir .
Han spurgte til Kommissionens tidsplaner for en revision af direktivet om europiske samarbejdsudvalg .
Mit svar er , at Kommissionen planlgger at pbegynde en revision af direktivet om europiske samarbejdsudvalg , s snart direktivet om information og hring er vedtaget .
Det frste skridt vil vre en hring af arbejdsmarkedets parter , og hvis man bliver enig om teksten om information og hring i r , kan denne hring finde sted i starten af 2002 .
Kommissionen har hele tiden haft den holdning , at starten p enhver revision af direktivet om europiske samarbejdsudvalg hnger ulseligt sammen med vedtagelsen af direktivet om information og hring samt med den endelige vedtagelse af forslaget om en statut for det europiske selskab .
<P>
Afslutningsvis vil jeg atter takke Parlamentet mange gange for dets dybdegende og indsigtsfulde betnkninger , der ikke blot giver inspiration til Kommissionen men ogs til de vrige aktrer i dette vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Frederik Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=8>
Kontrollen med gennemfrelse af Fllesskabsretten ( 1999 )
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0250 / 2001 ) af Koukiadis for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Kommissionens syttende beretning om kontrollen med gennemfrelse af Fllesskabsretten ( 1999 ) ( KOM ( 2000 ) 92 - C5-0381 / 2000 - 2000 / 2197 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=102 NAME="Koukiadis">
Hr. formand , beretningen om gennemfrelsen af fllesskabsretten br af alle behandles som en af de vigtigste beretninger , fordi den afspejler de faktiske forhold i Den Europiske Union , EU ' s puls , dets tilknytning til borgerens dagligdag .
Denne beretning er den frste , der udarbejdes i det nye rti , som ogs indleder det nye rhundrede , og jeg synes , dette kan vre en anledning til at foretage en mere samlet vurdering af de problemer , der optrder i forbindelse med det indre markeds og hele EU ' s funktion og med integrationsvisionerne .
<P>
Tre nye faktorer , nemlig den forestende udvidelse , som vil have et hidtil uset omfang , nsket om at g videre med EU ' s politiske integration og den strkt voksende lovgivning , stiller krav om en radikal revision af hele sprgsmlet om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten .
Hele sprgsmlet er ogs ulseligt forbundet med revisionen af traktaterne og br vre en af prioriteterne p den nste regeringskonference .
Hvidbogen definerer problemet , og derefter m vi se p , hvordan det skal lses .
<P>
Hvis ikke forsinkelserne i forbindelse med gennemfrelsen af direktiverne fjernes , og der skabes en ensartet opfattelse af fllesskabsretten , kan der ikke skabes et flles konomisk omrde , ligesom der heller ikke kan ske en udvikling af den europiske borgers holdning til borgerskab .
En borger i et bestemt land , som tager til et andet land for at arbejde og der bliver mdt af hindringer med hensyn til anerkendelsen af faglige kvalifikationer , fler sig som en udlnding og ikke som europer .
Konkurrenceregler , der anvendes selektivt i forskellige lande , forvansker den europiske konkurrence osv .
Det er grunden til , at gennemfrelsen af fllesskabsretten br vre alles anliggende og indg i vores prioriteter .
Det er spild af tid , nr vi bruger flere timer p at tage stilling til , om det ene eller det andet ndringsforslag skal vedtages , uden at vi beskftiger os srligt meget med , om et direktiv bliver gennemfrt eller ikke .
Derfor er vi ndt til at lgge strre vgt p denne beretning , for den afspejler EU ' s levende virkelighed .
<P>
En anden vigtig indfaldsvinkel i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen var at undersge , hvordan det er get med de forslag , Europa-Parlamentet er kommet med i tidligere betnkninger .
Jeg har gennemget flere betnkninger , der har indeholdt interessante forslag .
Til min store overraskelse konstaterede jeg , at mange af dem ikke var kommet videre .
Dette er imidlertid ikke det vigtigste , det vigtigste er den kendsgerning , at Kommissionens beretning ikke har givet nogen forklaring p , hvorfor den ikke har anvendt forslagene .
Der m derfor findes en mde til at srge for , at Parlamentets forslag kommer videre .
<P>
En tredje grundlggende bemrkning er , at det ganske vist ud fra de relevante oplysninger kan konstateres , at der er sket forbedringer , men forbedringerne er ikke linere , der er ogs tilbageskridt , og forbedringerne er ikke s imponerende , at vi bare kan slappe af .
Det overordnede sygdomsbillede har ikke ndret sig .
Derfor er vi ndt til at behandle disse forhold serist og se p hver enkelt af de mange rsager , som ligger til grund herfor .
<P>
Jeg vil bruge resten af min taletid til at forsge at drage nogle generelle konklusioner .
Danmark har den hjeste gennemfrelsesprocent med et gennemsnit p 98 % .
Jeg kan her minde om , at proceduren til kontrol med gennemfrelse af fllesskabsretten er inddelt i fire faser .
Antallet af bningsskrivelser , som er frste fase , er temmelig hjt .
For de tre lande , der ligger verst med flest bningsskrivelser , nemlig Frankrig , Italien og Grkenland , er tallene 236 , 160 og 154 , og for de tre lande , der har frrest , nemlig Danmark , Finland og Sverige , ligger tallene p henholdsvis 40 , 43 og 46 .
Antallet af begrundede udtalelser , som er den anden fase , er noget mindre og viser , at proceduren er effektiv for nogle staters vedkommende og yderst effektiv for andres .
Under alle omstndigheder er den relative reduktion af den tid , der anvendes til bningsskrivelser og begrundede udtalelser , et positivt skridt i retning af en hurtigere gennemfrelse af kontrolproceduren .
Hvad angr sagsanlg ved Domstolen , kan der konstateres en vsentlig nedgang i antallet af tilflde , hvor afgrelser ikke er efterkommet .
<P>
Hvis vi skal se mere generelt p resultaterne , kan vi konstatere flgende : For det frste ser vi en gradvis mindskelse fra den ene fase til den anden p 35-40 % .
For det andet er landenes relative placering med hensyn til overtrdelser den samme i alle faserne .
For det tredje er antallet af afgrelser , som ikke er efterkommet i tredje fase , ekstremt hjt hos nogle lande , mens andre er mere stabile . For det fjerde br det i forbindelse med kontrolprocedurernes effektivitet ikke undervurderes , at disse procedurer af medlemsstaterne bruges som et middel til at forhale gennemfrelsen , s de reelt fr en ny overgangsperiode .
<P>
Den kendsgerning , at nogle lande med forskellige systemer konstant har de drligste og mest negative resultater , mens andre lande har de bedste og mest positive resultater , betyder , at gennemfrelsen i bund og grund hnger sammen med konkret politisk vilje .
Problemet med gennemfrelsen af fllesskabsretten er sledes et politisk og ikke et retligt eller teknokratisk problem , som nogle mener .
Det dkker over en konflikt mellem national suvernitet og europiske befjelser og viser den europiske bevidstheds grad af modenhed .
Endelig har Kommissionen ingen analyse af de omstndigheder og rsager , der ligger til grund for ovennvnte statistiske data .
Uden at ville tilrane mig mere tid vil jeg lige sige et par ord om ndringsforslagene .
Af de tre ndringsforslag , der er stillet , kan jeg acceptere de to .
Fru Thors ' ndringsforslag kan jeg ikke forst , og jeg vil gerne have det uddybet , fr jeg kan acceptere det .
<SPEAKER ID=103 NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , det kan ikke overraske nogen , isr ikke hvis de har en juridisk uddannelse , at kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten tilfalder Udvalget om Retlige Anliggender .
Det er indlysende .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at lyknske hr . Koukiadis med den venlighed - og jeg drister mig endda til at sige fornuft - hvormed han har inkluderet Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggenders konklusioner i sin betnkning .
<P>
Jeg har taget ordet som rdgivende ordfrer for Beskftigelsesudvalget , fordi jeg gerne hjt vil sprge mig selv her over for Dem alle , hvad det er for en type Europa , vi nsker at opbygge .
<P>
I 1996 i Torino sagde Frankrigs prsident Chirac , at hvis Europa kun bliver opbygget p baggrund af konomien , p baggrund af handlen , bliver det en fiasko .
Han sagde , at det er ndvendigt at bekymre sig om europernes situation og vinde dem for sagen , og at dette ville vre vejen til succes .
<P>
Nu hvor mit land Spanien forbereder sig p formandskabet , taler de kompetente myndigheder , ministerprsident Aznar og ministrene dagligt om at f mere Europa .
Hvad betyder mere Europa ?
Sandsynligvis betyder det at omstte indholdet af vores charter om grundlggende rettigheder til virkelighed , alts et Europa , der bekymrer sig om alle europere .
<P>
Derfor er denne betnkning af stor og afgrende betydning , og jeg vil gerne fremhve nogle punkter fra den .
<P>
For det frste er det , som vi alle - ogs Kommissionen og Rdet - burde bekymre os om , gennemfrelsen af direktiverne , for netop inden for det sociale omrde er gennemfrelsesprocenten for direktiver meget lavere end p andre omrder og end for den generelle gennemfrelse .
<P>
For det andet er der nogle omrder , som er srligt flsomme . Man er jo erhvervsskadet , og som arbejdsinspektr er jeg uhyre bekymret , fordi gennemfrelsen af direktiverne sker meget langsomt p sikkerhedsomrdet , arbejdssikkerhedsomrdet .
<P>
For det tredje er der ligestillingen .
Jeg mener , at vi br krve , at Kommissionen truer med indfrelse af bder med tilstrkkelig afskrkkende virkning og gr en strre indsats for at optimere koordinationen mellem de forskellige medlemsstaters regeringer og generelt udviser strre aktivitet , for at principperne i chartret om grundlggende rettigheder kan omsttes til virkelighed .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , forhandlingen i dag er noget absurd .
Efter at vi har frdiggjort betnkningen , er der kommet to vigtige dokumenter fra Kommissionen .
Her tnker jeg dels p hvidbogen om styreformer , dels p meddelelsen om informations- og kommunikationspolitik .
Efter at have gennemget dokumenterne er jeg temmelig forvirret over , hvordan Kommissionen ptnker at hjlpe os med at kontrollere gennemfrelsen af fllesskabsretten , og hvordan den vil prioritere de sprgsml , der berres .
<P>
For det frste vil jeg sige , at der i meddelelsen om informations- og kommunikationspolitik str , at man er ved at undersge fremtiden for det skaldte Euro-Jus-system .
I modstning til det , der str i meddelelsen , havde vi i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked erfaret , at dette netvrk af specialiserede jurister , som kan hjlpe borgerne med rd , og som er ansat ved Kommissionens delegationer i medlemsstaterne , blev opfattet som vrdifuldt af Kommissionen .
Nu ser vi i meddelelsen fra juni , at Kommissionen overvejer , hvordan systemet skal udvikle sig i fremtiden , og at man mske vil overdrage juristernes arbejde til de nationale myndigheder .
<P>
Kre Kommission , hvem tror p , at en national myndighed kan hjlpe en borger med at f ret over for netop denne myndighed ?
<P>
For det andet forvirrer det mig , at der i hvidbogen om styreformer str , at man efterlyser " netvrk af lignende organer i medlemsstaterne , der kan behandle borgernes klager over EU-forhold " , samtidig med at man skal styrke borgernes viden om rettigheder i henhold til fllesskabsretten .
<P>
Hvordan forestiller Kommissionen sig egentlig , at vi skal kontrollere gennemfrelsen af fllesskabsretten ?
Det er noget , vi skal tnke grundigt over , og efter min mening burde Kommissionen have vret mere konkret med hensyn til netop dette sprgsml i hvidbogen .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg var interesseret i at f ordet i denne forhandling om gennemfrelsen af fllesskabsretten , fordi jeg som medlem af Miljudvalget og Udvalget for Andragender er klar over overtrdelserne af fllesskabsretten , isr inden for det sociale og miljmssige omrde , som de foregende ordfrere nvnte .
<P>
Det er sandt , som min spanske kollega sagde , at gennemfrelsen af direktiver p det sociale omrde kun er p 71 % , men hvad der er endnu mere sandt , er , at der i Kommissionen p det miljmssige omrde ikke kun er ringe gennemfrelse , men benlys overtrdelse , hvilket er meget vrre , for det er nemlig manglende anvendelse .
<P>
Det er noget , som vi oplever hver dag i Udvalget for Andragender , for der er tale om frstepladsen inden for overtrdelserne , eftersom 40 % af de overtrdelser , som anmeldes af borgerne til Udvalget for Andragender , vedrrer miljet .
<P>
Som hr . Koukiadis s udmrket skriver i sin betnkning , symboliserer retten til at indgive andragender anerkendelsen par excellence af de europiske borgere , og derfor br de gentagne overtrdelser p det sociale og miljmssige omrde bekymre os , for de er s tt forbundet med de europiske borgeres rettigheder .
Hvis man nrlser hvert af de andragender , der fremsendes til Udvalget for Andragender - jeg kender naturligvis bedst de andragender , der stammer fra mit eget land - ser man tydeligt de europiske borgeres store interesse for at indsamle oplysninger og kende fllesskabsretten til bunds , sledes at de kan anmelde overtrdelserne med stor prcision .
<P>
Vi mener derfor , at den rlige beretning br indeholde et afsnit om andragenderne , sledes som ordfreren meget fint nvner det , for det er i dette udvalg , der virkelig bidrages til overholdelse af fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , 1.075 bningsskrivelser , 470 begrundede udtalelser , 178 sagsanlg for Domstolen , hvilket er dobbelt s mange som i 1998 . Dette resultat for 1999 om gennemfrelsen af fllesskabsretten er udtryk for stor uro .
<P>
Vi m erkende , at Europa lovgiver for meget og for drligt .
Det lykkedes endda at lovgive p omrder , hvor den ikke har nogen kompetence .
Den gjorde det i 1979 med fugledirektivet , og for nylig uden nogen form for juridisk grundlag med statutten og finansieringen af de europiske politiske partier .
<P>
Hvis medlemslandene trkker gennemfrelsen af fllesskabsretten i den nationale lovgivning i langdrag , hvis tvisterne fordobles , s er det , fordi den europiske lovgivning ofte er ptvunget , pedantisk , ikke er tilpasset lokale forhold og er fjern fra borgernes bekymringer , hvis den da ikke er i direkte modstning til deres nsker og det republikanske princip .
Den franske regering udtrykte sledes sidste r sin uenighed med genomdirektivet .
Fru Guigou , justitsministeren , ans dette direktiv for at vre inkompatibelt med den franske lovgivning om bioetik , med lovgivningen om de industrielle ejendomsrettigheder og med den borgerlige lovbog , som forbyder handel med menneskekroppe .
<P>
Kan man i Europas og i det kvalificerede flertals navn ptvinge et folk en lovgivning , som den afviser ?
Det er det grundlggende problem .
Skal alt harmoniseres , og vores forskelligheder , den sande europiske rigdom , ofres ?
Det mener vi ikke .
Derudover er det i et demokrati ikke op til Domstolen at foreskrive lovene efter retspraksis , men efter de folkevalgte .
Men de europiske folkevalgte , der alle er valgt ved almindeligt valg , rder ikke over en virkelig ret til at forelgge lovforslag , som er et monopol , som Kommissionen jaloux vogter over .
<P>
Europa lser ikke sine problemer ved ivrigt at gennemfre drlig lovgivning ved hjlp af bder og forpligtelser , som det nskes i artikel 15 .
Der er grnser for stdigheden , og nr en tekst er drlig , skal der vre klarhed og mod til at ndre den , som vi foreslr i artikel 12 .
<P>
Det er derfor hensigtsmssigt at lovgive mindre for at lovgive bedre , at overholde de nationale viljer og demokratiet ved at anvende nrhedsprincippet s meget som muligt .
Det haster f.eks. med en lovgivning om transport af kulbrinte , men den bliver endnu en gang udsat p ubestemt tid af handelsmssige rsager .
<P>
Vi mener ikke i modstning til betragtning M , at en streng gennemfrelse af fllesskabsretten bidrager til skabelsen af en europisk nationalitet , som vi ikke nsker .
Vi er faktisk alt for bekymrede over respekten for identiteter , for demokratiet og for retten til forskelle .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , gennemfrelsen af fllesskabsretten er forbundet med et stadig stigende antal vanskeligheder , eftersom Kommissionen iflge dens egen beretning tog 2.270 sager op til behandling i den forbindelse i 1999 mod kun 124 i 1978 .
Denne stigning stammer p den ene side fra den konstante udbredelse af fllesskabsretten og p den anden side fra strre strenghed fra Kommissionens side , som siden Maastricht-traktaten rder over effektive strafferetlige midler , srligt med artikel 226 og 228 i EF-traktaten .
Betnkningen , som Europa-Parlamentet diskuterer i dag , bidrager for vrigt til flelsen af afstraffelse , for den forpligter Kommissionen til at anvende disse artikler mere , at vifte oftere med truslen om bder eller forpligtelser foran medlemslandene og endda at foresl et nyt automatisk sanktionssystem , der glder for dem , der ikke hurtigt nok eller godt nok gennemfrer flleskabsdirektiverne .
<P>
Men hvorfor trkker de medlemslande , der formodes at have accepteret Rdets direktiver , s gennemfrelsen i langdrag ?
Det er det store sprgsml , som alle gr uden om .
Jeg vil komme med yderligere tre svar .
For det frste er det en negativ konsekvens af udbredelsen af afstemninger med kvalificeret flertal , der breder sig i institutionerne i det , som jeg kalder en slags normativ indbildning .
Man tror , at fordi man har stemt med flertal i Rdet , s er alt godt .
Men hvis mindretallet havde gode grunde og hvis gennemfrelsen ikke flges til punkt og prikke p dette omrde , s er intet aftalt .
Og for at rette op p det hele , smider man alts Europa ud i en straffespiral , som kunne have vret undget med en strre enighed fra starten .
<P>
En anden grund til manglende gennemfrelse er tilpasningsvanskelighederne med visse dele af fllesskabsretten ssom direktivet om jagt p vilde fugle fra 1979 , der efterflgende blev gjort strengere af Domstolen bag Rdets ryg .
I en sdan sag om et direktiv , der - lg godt mrke til det - blev vedtaget med enstemmighed , mangler vi en mulighed for automatisk revision efter 10 r p anmodning fra et enkelt medlemsland .
<P>
Endelig er den tredje grund til manglende gennemfrelse , at visse direktiver ikke er gennemfrt eller er drligt gennemfrt , fordi regeringernes reprsentanter i Rdet har nsket at kbe sig til en god gennemfrelse af Europa og har lukket jnene for de fremtidige vanskeligheder , som de vidste var uundgelige .
Det var f.eks. det , der skete i Frankrig med direktiv 98 / 44 om patentering af levende materiale , der nu viser sig ikke at kunne gennemfres , idet det strider imod flere vsentlige dele i vores lovgivning .
Det er desvrre den sdvanlige opfrsel hos de franske statsmnd helt op p det hjeste niveau i staten .
Frst accepterer man at underskrive de europiske lovtekster , fordi man ikke tr komme med indsigelser , og siden snor man sig for at undg gennemfrelsen .
Det er det , de lige har gjort med Nice-traktaten , og Frankrig kommer til at betale dyrt for det .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , ordfreren skal lyknskes med sin vidtgende og vigtige betnkning , og han har med rette identificeret problemerne med fllesskabslovgivningens gennemfrelse og anvendelse , specielt med hensyn til de to direktiver .
Men mske er dette bare begyndelsen , for vi er p vej ind i en ny lovgivningsmssig ra med samregulering .
Vil det fremover blive en del af fllesskabslovgivningen , hvis anvendelse og ensartethed vi skal vrne om ?
<P>
I sin grnbog om forvaltning fastslr Kommissionen , at samregulering ikke er hensigtsmssig , hvor reglerne skal anvendes ensartet .
Samregulering er heller ikke hensigtsmssig i sprgsml om grundlggende rettigheder eller politiske valg .
Alligevel skulle vi i r udarbejde Parlamentets initiativbetnkning om det europiske udenretslige netvrk , der er et europisk alternativt konfliktnetvrk oprettet af Kommissionen p basis af samregulering .
Men hvad kan vre mere grundlggende end borgernes adgang til retfrdighed eller den mde , hvorp man anvender lovgivningen eller dispenserer herfra ?
Skal vi kontrollere alle voldgiftsmnd og tilsynsmyndigheder for at sikre os , at fllesskabslovgivningen gennemfres korrekt ?
I jeblikket har vi problemer nok med den almindelige dmmende magt .
<P>
Vi skal vre opmrksomme p disse sprgsml .
De har afgrende betydning for borgerne og for Parlamentets rettigheder som medlovgiver for ikke at nvne deres eventuelle fragmentariske betydning for resultaterne p det indre marked , hvis ikke Parlamentet kontrollerer dem meget nje .
<SPEAKER ID=109 NAME="Krarup">
Hr. formand , gennemfrelse af fllesskabsretten udgr jo , som det er blevet sagt , intet mindre end det afgrende omdrejningspunkt i Den Europiske Union .
Unionen str og falder med , at der etableres et flles effektivt retssystem .
Fllesskabsret , " acquis communautaire " , europisk enhed bygger p europisk ret .
Men problemet , som illustreres meget tydeligt i Kommissionens beretning , ligesom i de tidligere beretninger og i betnkningen her , er , at der ikke findes nogen europisk ret , lige s lidt som der findes noget europisk folk .
Der bestr dybtgende forskelle mellem de forskellige retssystemer .
Den romersk dominerede common law og de nordiske retstraditioner er uhyre forskellige p en rkke afgrende punkter .
Retssystemer lader sig jo ikke sdan plante om som blomster i en urtepotte .
Der bestr nogle strukturelle forskelle , kulturelle forskelle kunne man sige , og det skinner ogs igennem i betnkningen her .
<P>
En meget bemrkelsesvrdig udtalelse finder vi i punkt D .
Europa-Parlamentet mener , at en af grundene til , at anvendelsen af fllesskabsretten er mangelfuld , er , at det er umuligt at opn " en korrekt forstelse af den afledte fllesskabsret " .
Jeg troede , at det var en oversttelsesfejl , selv om man skal tnke godt om oversttelsestjenesterne , men den samme vending finder vi p en rkke andre sprog : " l ' impossibilit d ' une comprhension correcte " , " inability correctly to understand " osv . Det er alts umuligt at opn en korrekt anvendelse af den afledte fllesskabsret .
Det er jo en interessant erkendelse .
Ikke des mindre kunne man forestille sig , at konsekvensen kunne vre , som tidligere talere har givet udtryk for , at integrationen og den overnationale regulering af get alt for vidt , men det er ikke konklusionen .
Konklusionen er , som vi ser i betnkningen p side 11 med nsten militr terminologi , at vi skal etablere et system , der bevirker , at " national modstand fjernes " .
I tilflde af uoverensstemmelse mellem fllesskabsretten og den nationale ret falder respekten for de nationale retstraditioner , og det kan mske vre en forklaring p , at man ikke blot i Danmark , men ogs i Irland og mange andre steder , har en voksende modstand mod dette system .
<SPEAKER ID=110 NAME="Kinnock">
Den betnkning om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten , som er til behandling i Parlamentet i dag , handler om Kommissionens syttende beretning som svar p en anmodning fra Parlamentet i en beslutning fra 1983 .
Som Parlamentet ved , giver disse beretninger hvert r en oversigt over Kommissionens arbejde med at opfylde en af dens vigtigste pligter som traktaternes vogter ved at bekmpe krnkelser af fllesskabsretten i henhold til EF-traktatens artikel 226 .
Det er selvflgelig korrekt af Parlamentet at undersge disse aktiviteter .
Kommissionen glder sig over , at Parlamentet har hilst den seneste rapport velkommen , og den takker ogs hr . Koukiadis og hans kolleger for deres indsats .
<P>
Hver af de to periodiske beretninger om formodede overtrdelser , der udarbejdes inden ivrksttelsen af overtrdelsesprocedurer , samt hver af de to beretninger om fastslede overtrdelser , der udarbejdes efter advisering af den pgldende medlemsstat , dkker hvert r omkring 2.000 sager , som Kommissionen har undersgt .
Strstedelen af disse er enkelttilflde , hvor medlemsstaternes myndigheder har foretaget en ukorrekt gennemfrelse af fllesskabsretten .
Det er naturligvis kun muligt at hndtere en s stor mngde sager takket vre en procedure , der kombinerer fordelene ved individuelle undersgelser , hurtig behandling samt overholdelse af det princip om flles ansvar , som Kommissionen hndhver .
Udviklingen af et effektivt computersystem er ogs afgrende for udfrelsen af denne opgave .
Derfor er der oprettet en enkelt styringsdatabase med alle de krnkelsessager , som Kommissionen har indledt , og med oplysninger om medlemsstaternes gennemfrelse af direktiver .
<P>
En fordel ved dette system er , at det stter Kommissionen i stand til p systematisk vis at indlede retssager imod medlemsstater , der ikke har truffet nationale foranstaltninger for at gennemfre direktiver inden udlbet af tidsfristen .
Som Parlamentet ved , er der ikke tale om en bureaukratisk besttelse af ensartethed .
Det er vigtigt af hensyn til retfrdigheden i hele Unionen .
<P>
Udviklingen af et effektivt computersystem vil ogs gre det muligt at prsentere mere detaljerede rapporter for offentligheden om Kommissionens indsats for at kontrollere gennemfrelsen af fllesskabsretten , hver gang der er truffet en beslutning om at udsende en begrundet udtalelse eller anlgge en sag .
Kommissionen fortstter sin politik med at udsende pressemeddelelser , hvilket vi startede med i 1998 . Endvidere har vi siden januar i r lagt beslutninger om bningsskrivelser for overtrdelsesprocedurer , udsendelse af begrundede udtalelser , sagsanlg eller henlggelser ud p De Europiske Fllesskabers server , s snart Kommissionen har truffet dem .
<P>
Gruppepresset fra denne strre gennemsigtighed i beslutninger vedrrende medlemsstaternes krnkelser kan ogs vre med til at fremme en hurtigere overensstemmelse fra medlemsstaternes side , da de alle hurtigt lrer af de beslutninger , der trffes mod hver enkelt af dem .
Strre gennemsigtighed kan ogs ses som en garanti for en retfrdig behandling af klager .
<P>
Parlamentet ved , at fordi Kommissionen har en privilegeret position med hensyn til at indlede overtrdelsesprocedurer , har den en enestende mulighed for at sikre klagernes interesser .
Kommissionens garantier er opbygget i renes lb , og nu er de ensbetydende med proceduresprgsml , der sikrer registrering af klagerne , streng fortrolighed og information til klagerne om , hvordan de kan prsentere deres synspunkt , inden der trffes beslutning om at lukke sagen .
Vi gr vores yderste for at sikre den strst mulige styrke og plidelighed i disse vigtige procedurer .
<P>
I sit svar til ombudsmanden p kritikken af den mde , hvorp overtrdelsesproceduren om tildelingen af byggekontrakten for metroen i Thessaloniki blev ledet , har Kommissionen derfor forpligtet sig til at konsolidere de administrative regler for klagere for at fremme kontrakter mellem klagere og Kommissionens tjenestegrene .
Parlamentet vil blive informeret om denne konsolidering , s snart den er frdig .
<P>
Den betnkning , der er vedtaget af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , og som udgr grundlaget for det aktuelle beslutningsforslag , indeholder flere resultater og henstillinger .
Da jeg gerne vil fatte mig i korthed , hber jeg , at Parlamentet vil tillade , at jeg kun beskftiger mig med de vigtigste .
<P>
For det frste er Kommissionen ikke enig i betnkningens konklusioner om , at stigningen i antallet af nye overtrdelsesprocedurer hndteret af Kommissionens tjenestegrene , specielt p baggrund af klager , afspejler en forvrring af fllesskabsrettens gennemfrelse ,
<P>
De vsentligste rsager hertil er flgende : For det frste er det samlede antal klager og behandlede sager faktisk stabilt .
Antallet af registrerede klager faldt tilmed en smule i 2000 .
Dernst skal der tages hjde for flere udvidelser af Fllesskabet og den videre udvikling af fllesskabslovgivningen , specielt i forbindelsen med Fllesskabets udvidede befjelser og den stigende opmrksomhed hos offentligheden og erhvervslivet p fllesskabsretten .
Det er alt sammen faktorer , der pvirker antallet af overtrdelser , der behandles af Kommissionen , og p den baggrund er stigningen i det samlede antal sager en positiv udvikling og ikke noget , der br give anledning til uro . Som hr .
Koukiadis nvner i sin betnkning , er det vigtigt at gre sit yderste for at n ind til roden af overtrdelserne og forsge at nedbringe deres antal uden udelukkende at henholde sig til standardovertrdelsesproceduren .
<P>
Hvad angr fortolkningen af statistiske oplysninger i rsberetningen , er der fortsat begrnsede muligheder for at fortolke tallene p grund af de mange forskellige rsager til overtrdelser , Kommissionens store afhngighed af klager og arbejdets politiske dimension , fordi procedurerne er underkastet Kommissionens skn .
Kommissionen kan prioritere procedurerne med henvisning til for det frste det lidte tab for Fllesskabets retsorden , for det andet det lidte tab for den interesse , der beskyttes af den overtrdte regel , for det tredje den tilbagevendende natur af visse overtrdelser , der er genstand for individuelle eller kollektive klager , og for det fjerde skaden mod Fllesskabets konomiske interesser .
Aktuelle begivenheder inden for ethvert omrde af fllesskabslovgivningen kan ogs udlse et stigende antal klager til Kommissionen og f den til at ge sin indsats for at tilfredsstille den politiske dagsordens behov .
De forskellige stadier i gennemfrelsen af det indre marked var et godt eksempel herp .
Et andet eksempel er det stigende kendskab til muligheden for krnkelser af miljlovgivningen .
Alle disse punkter er naturligvis klart formuleret i den hvidbog , som iflge nogle parlamentsmedlemmer skal til behandling her i salen i morgen .
Man skal huske p , at de nationale domstole er fllesskabsrettens frste vogtere , og derfor beskftiger Kommissionen sig med et relativt beskedent antal krnkelser af fllesskabsretten .
<P>
Man m ogs anerkende , at da strstedelen af fllesskabsretten udgres af direktiver , der skal gennemfres i medlemsstaternes hjemlige retssystemer , s vil det pgldende instrument efter en sdan gennemfrelse hre ind under de nationale retsregler , hvorfor enhver krnkelse skal behandles af de nationale domstole .
Jeg ved godt , at parlamentsmedlemmerne ved dette , men jeg siger det alligevel af hensyn til protokollen i hbet om , at det kan sive igennem til pressen i medlemsstaterne og mske i sidste ende til offentligheden , der dagligt kan lse i aviserne , at EU er i gang med en stor centraliseringsproces , hvor det modsatte faktisk er tilfldet .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked nvner behovet for at afkorte tiden til behandling af klager .
Vi sympatiserer naturligvis med dette ml , og derfor kontakter vi relevante medlemsstater med henblik p at sikre en hurtigere overholdelse af fllesskabsretten og reducere medlemsstaternes egne behandlingstider , srligt gennem get brug af computersystemet .
Som jeg allerede har sagt , offentliggr Kommissionen nu for at skaffe strre gennemsigtighed sine beslutninger om bningsskrivelser for overtrdelsesprocedurer , udsendelser af begrundede udtalelser , sagsanlg eller henlggelser , s snart beslutningen er truffet .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at den 18. beretning vedrrende r 2000 netop som svar p Parlamentets bekymring vil indeholde et srligt afsnit om forvaltningen af de undtagelser for harmoniseringen , som medlemsstaterne nyder godt af i henhold til traktatens artikel 95 .
<P>
Kommissionen har ogs noteret sig Parlamentets bekymring over behovet for at forbedre samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale myndigheder med ansvar for gennemfrelse af den afledte ret .
Som De ved , er der regelmssig kontakt mellem Kommissionens tjenestegrene om konkrete problemer med gennemfrelsen af fllesskabsretten i form af pakkemder og skaldte direktivmissioner .
Kommissionen undersger imidlertid ogs mulighederne for at forbedre meddelelsesprocedurerne som en udvidelse af Ida-programmet for dataudveksling mellem forvaltninger .
Arbejdet omfatter et netvrkssamarbejde mellem Fllesskabets juridiske databaser og de nationale juridiske databaser , der omfatter direktiver og nationale gennemfrelsesbestemmelser , og som vil give offentligheden lettere adgang til fllesskabsretten og hjlpe med at uddanne jurister i fllesskabsret .
Netvrket vil ogs give direkte adgang til rapporterne om indenlandsk anvendelse af den fllesskabslovgivning , der er udarbejdet af de nationale myndigheder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at Kommissionens kontrol med fllesskabsretten har afgrende betydning for at opfylde vores vigtigste mission med at bevare fllesskabsretten - retfrdigt , fast , konsekvent og med offentlig forstelse .
Parlamentets aktive interesse i sdanne aktiviteter er uvurderlig , og vi er derfor taknemmelige for dets fortsatte sttte og forstelse .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Neil Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=9>
Reform af Kommissionen
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0330 / 2001 ) af Harbour og Guy-Quint for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og Budgetudvalget til Kommissionen om reform af Kommissionen .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , p vegne af mine kolleger vil jeg gerne byde hr . Kinnock hjertelig velkommen her i salen for at diskutere reformerne .
Jeg vil gerne sige til ham , at det ikke er p grund af en manglende indsats fra vores side , at det har taget s lang tid at f dette sprgsml p dagsordenen .
Det har vret meget skuffende , at vi ikke er kommet nogen vegne med Prsidiet i bestrbelserne p at ge betydningen af denne diskussion .
Ikke desto mindre vil vi gre det godt igen i aften , og det er en fornjelse at have Dem p besg .
<P>
Reformerne - og jeg ved , at De vil kunne fortlle os meget mere om dem om et jeblik - er helt klart inde i en kritisk fase .
Vi ved , at De har gennemfrt omfattende hringer .
P en mde stiller det os over for et dilemma i Parlamentet .
De vil vide fra sttten til min betnkning i fjor , at mine kolleger har en meget dybtgende interesse i hele reformpakken , og vi har givet Dem strk sttte til at gennemfre den .
Vi har vret meget opmrksomme p det faktum , at reformerne skal gennemfres hurtigst muligt , s personalet ikke bliver desillusioneret , og s de kan se ndringerne forude og nye arbejdsmetoder undervejs .
Vi har nogle forslag , der afspejles i aftenens sprgsml .
<P>
Vi nsker ikke at forstyrre denne proces .
P den anden side , nr De sender os elementerne af vedtgten for tjenestemnd , er vi som lovgivere ndt til at sikre os , at disse ndringer i reglerne vil vre til fordel for den gode forvaltning og ikke til ulempe for den .
De ppegede p overbevisende vis - og det str ogs i vores betnkning - at vedtgten for tjenestemnd i mange tilflde er mangelfuld p dette omrde .
<P>
Det sprgsml , vi har sat p dagsordenen i aften , drejer sig om det , vi ser - og jeg hber , at De er enig heri - som det helt centrale i Deres reformer .
Resultatet br vre en organisation , hvor forfremmelser skyldes dokumenterede resultater , en organisation , hvor alle Kommissionens ansatte har klare og veldefinerede ml og ved , at de vil f fuld anerkendelse , hvis mlene ns eller overgs .
De skal vide , at de arbejder i en organisation , hvor bedmmelsen af deres prstationer ikke er bureaukratiske velser , der foretages hvert andet r , hvorefter de kommes ned i et arkivskab til evig glemsel , men at evalueringsprocessen er en del af den overordnede kvalitet ved Kommissionens ledelse og processer og en del af bestrbelserne p at give alle de ansatte en flelse af , at det er en del af deres personlige udvikling .
Det handler om at opstille ml , identificere behovet for uddannelse og udvikling og fremme og identificere det , som de har behov for , hvis de skal bidrage til udviklingen af sig selv og organisationen som helhed .
<P>
Sprgsmlet om bedmmelse kdes meget strkt sammen med et aspekt af reformerne , som vi ved , at De i jeblikket diskuterer meget .
Jeg hber ikke , at De har noget imod , at jeg nvner det her i aften , sknt det ikke er en del af vores sprgsml .
Det er sprgsmlet om karrierestruktur og Deres forslag om at g over til en mere liner karrierestruktur .
Det er klart , at bedmmelse og karrierestruktur hnger ulseligt sammen .
Jeg vil hvde - og det kom til udtryk i min betnkning og fik mine kollegers opbakning - at hvis bedmmelses- og udviklingssystemet fungerer ordentligt , s er der ingen hindringer for at skabe en liner karrierestruktur , og det er hele humlen i det , De forsger at gre .
Der br ikke vre nogen grund til at opstille kunstige barrierer for menneskers udvikling gennem en organisation .
Hvis der er brug for kvalifikationer eller uddannelse for at komme videre til det nste job , vil det blive identificeret i udviklingsprocessen .
Derfor er et korrekt udformet og effektivt bedmmelsessystem , som vi har stillet en rkke sprgsml om i det sprgsml , vi har fremsat , ogs tt forbundet med dette trk , og det er ogs hele grundlaget for en liner karrierestruktur .
<P>
Min kollega fru Guy-Quint vil tage sig af alle de detaljerede budgetsprgsml med hendes betydelige ekspertise p dette omrde , men jeg vil blot nvne de sidste to elementer af vores sprgsml for at stte dem ind i sammenhngen .
Det frste er et , som vi specifikt har spurgt Dem om som et aspekt af en moderne offentlig organisation , nemlig en angiverpolitik - og det engelske udtryk " whistle-blowing " anerkendes efterhnden som en god mde til at identificere en politik , hvor tjenestemnd er overbeviste om , at hvis de konstaterer en forseelse , s kan de roligt indberette det uden frygt for modbeskyldninger eller risiko for , at deres karrierer pvirkes .
Det andet element vedrrer en forhandling , som vi fr senere p ugen om en adfrdskodeks for god forvaltningsskik . Hvordan ser De det som en integrerende del af de overordnede reformer ?
<P>
Afslutningsvis ser vi meget frem til at hre Deres svar her i aften , hvor vi ogs hber , at De kan berolige os med , at reformerne skrider planmssigt frem .
Vi hber ogs , at De vil konkretisere , hvordan De gerne vil have mere sttte her fra Parlamentet til det , som vi ser som en helt afgrende udvikling for Kommissionens fremtid samt for hele Europas fremtid .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i forlngelse af det som Malcolm Harbour lige har sagt , vil jeg meget hurtigt g let hen over de tekniske problemer , som vedrrer Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Jeg vil alligevel sige Dem , hr. kommissr , at jeg glder mig over de fremskridt , der er sket i samarbejdet , siden vores sidste mde i Parlamentet .
<P>
Faktisk beklager jeg som flere parlamentsmedlemmer , at Kommissionen kommer med forslag og informationer , men ikke relt rdfrer sig med de vrige institutioner , fagforeninger og personaleudvalgene i disse institutioner .
Siden februar har alt dette imidlertid vret et fromt nske , eftersom der heldigvis er blevet taget meget hensyn til og har vret meget opmrksomhed omkring denne procedure i de institutioner , som De rdfrer Dem med nu .
Jeg ved , at De kan konstatere , at der er bred enighed om flere forslag .
<P>
I den forbindelse vil jeg tillade mig at sige noget , der adskiller sig meget fra min kollega Harbours indlg .
Det viser sig , at der mangler to for os meget vigtige punkter i disse forhandlinger .
Det er netop karriereforlbet , det vil sige lineariteten eller sagt p en anden mde status quo , og ogs pensionssystemet .
Hvis jeg forstod Dem korrekt for lidt siden , s viser det sig , at De er i frd med at finde et kompromis mellem de to karriereforlb .
Personligt hber jeg , at vi under vores forhandlinger kan komme frem til et realistisk og tidssvarende forslag .
Jeg minder ogs om , at angende pensionerne , selv om man meget ofte tror , at pensionssystemet ved kapitalopsparing er fremtiden , s er vi mange , bl.a. fagforeningsfolk , medarbejdere og andre , der synes , at det nuvrende system med fordeling br bevares eller under alle omstndigheder kombineres .
<P>
Men jeg vender nu tilbage til de budgetmssige bekymringer vedrrende reformen .
Jeg minder Dem i frste omgang , og af forsigtighed , om , at indfrelsen af et frtidspensionssystem kun blev godkendt af Europa-Parlamentet p den udtrykkelige betingelse af budgetmssig neutralitet , uanset begrundelsen for indfrelsen .
Hvad angr den samlede reform , forventer vi s hurtigt som muligt en fuldstndig redegrelse om budgettet i forbindelse med de nuvrende forhandlinger .
Det er derfor meget ndvendigt , at Budgetudvalget har strre kendskab til vores nuvrende overslag om reformens samlede omkostninger .
Faktisk hrte vi i marts tale om 500 millioner euro .
I dag tales der om 600 millioner euro .
Derudover har efterflgende foranstaltninger og anmodninger fra de vrige institutioner stort set belastet det belb , der var ndvendigt til udligning af udgiftsomrde 5 , hvilket er grunden til vores bekymring .
<P>
En anden bekymring , som gr den budgetmssige beslutning for 2002 kompleks , er Rdets manglende svar p ndringsskrivelse 1 fra 2001 om indfrelse af frtidspensioner .
Hvis Rdet fastholder holdningen om at hve alderen for frtidspension , har vi et sprgsml : Hvilke konsekvenser vil Deres forslag f , og tror De ydermere , at det vil vre fornuftigt at fortstte p disse betingelser ?
Vi har i dag ikke noget dokument , der gr det muligt for Europa-Parlamentet at aflse konsekvenserne af disse holdninger .
<P>
Da vi er meget interesserede i reformen , kan vi imidlertid ikke blindt foretage s tunge tekniske , menneskelige og finansielle valg .
Sdanne beslutninger er det samme som at skrive en blankocheck til Kommissionen , hvilket vi ikke plejer at gre .
Indtil i dag kan vi kun konstatere , at det budgetoverslag , som Kommissionen har foreslet , overstiger lofterne for udgiftsomrde 5 med 5 millioner , og at Rdet nu foreslr et budgetoverslag , hvor udgiftslofterne overholdes , ganske vist med en margen p 58 millioner , men hvor alle de forskellige institutioners politikker ikke af den grund overholdes .
<P>
Lsning : Skal udgiftsomrde 5 alene omfatte de to store projekter , det vil sige udvidelsen og reformens omkostninger ?
Br man s kun udelukkende gre fremskridt angende reformen eller ogs angende udvidelsen ?
Men i alle tilflde har vi brug for et svar .
Er det ikke muligt at strkke reformen over lngere tid ?
Dagen fr afstemningerne om budgettet er vi klar over , at Deres svar afhnger af mange brikker , men det er vigtigt , at De gr det klart for os , for at vi kan foretage vores valg .
<SPEAKER ID=115 NAME="Kinnock">
Hr. formand , jeg vil takke bde hr . Harbour og fru Guy-Quint , fordi de fremstter dette omfattende sprgsml , der giver mig mulighed for at aflgge en fuldstndig rapport til Parlamentet om udviklingen inden for de forskellige aspekter af Kommissionens reformstrategi .
Forhbentlig kan Parlamentet forst , at det vil krve al den tid , der er afsat til hele forhandlingen , hvis jeg skal give detaljerede svar p alle dele af dette mundtlige sprgsml .
Jeg vil derfor allerede i dag give parlamentsmedlemmerne adgang til en omfattende skriftlig statusrapport om alle de individuelle reformaktioner .
Mske har nogle af parlamentsmedlemmerne modtaget denne fuldstndige rapport , og her vil jeg koncentrere mig om den mest ijnefaldende nye udvikling af vores reformstrategi vedrrende politikken for menneskelige ressourcer , og jeg vil ogs komme ind p budgetmssige sprgsml , sdan som fru Guy-Quint bad om .
<P>
Frst vil jeg uden tilfredshed rapportere , at i de fem mneder , siden Kommissionen vedtog det detaljerede vejledende dokument om reform og modernisering af politikken for menneskelige ressourcer , har der vret fortsatte fremskridt , og udviklingen har vret tilfredsstillende .
Den flles gruppe p hjt plan under ledelse af den tidligere generalsekretr for Rdet , hr . Niels Ertsbl , har vret srlig gavnlig i bestrbelserne p at fremme en srdeles konstruktiv og produktiv hringsproces med personalereprsentanter .
Kommissionen har sendt sin varmeste tak til hr . Ertsbl .
<P>
I hringer og forhandlinger om personalepolitik er det naturligt , at der kan opst nogle forsinkelser .
Jeg er imidlertid meget glad for at sige , at de ikke har vret af en type eller et omfang , der har givet betydelige afvigelser fra reformplanen .
Som jeg tidligere understregede over for Parlamentet - og som hr . Harbour flere gange og efter min mening med rette ogs har pointeret - er Kommissionen opmrksom p behovet for at fastholde tempoet i reformprocessen , ikke blot i institutionens interesse , men ogs af hensyn til vores personale og den offentlighed , vi tjener .
Vi er sikre p , at vi kan fastholde det ndvendige tempo , samtidig med at vi skaber den ndvendige forstelse og opbakning for fuldt ud at gennemfre de vsentligste ndringer .
<P>
P denne baggrund vedtog Kommissionen den 18. juli et dokument om nye retningslinjer for reformer i personalepolitikken .
Dette dokument er sendt videre til Parlamentet , men da Parlamentet var ved at hve sit mde , da vi udsendte dokumentet , var det selvflgelig ikke muligt formelt at fremlgge det for Parlamentet i den forbindelse .
Dokumentet indeholder en tidsplan for afslutningen p de aktuelle forhandlinger .
Ved udgangen af indevrende r vil Kommissionen kunne vedtage en endelig beslutning om alle sprgsml , der ikke krver ndringer i vedtgten for tjenestemnd , samtidig med at den kan fremstte et formelt forslag om reviderede vedtgter for det interinstitutionelle vedtgtsudvalg .
Vi hber , at de omfattende hringer med generalsekretrerne og formndene for Europa-Parlamentet og de vrige institutioner vil fremme den sttte , der er afgrende for at f gennemfrt de ndvendige ndringer . Jeg vil minde Parlamentet om det klare reformmandat , som Europa-Parlamentet og Det Europiske Rd har givet til Prodi-Kommissionen .
<P>
Kommissionen stter pris p de rede medlemmers stttetilkendegivelser i forbindelse med denne mundtlige foresprgsel om gennemfrelsen af en ny karriereudviklingspolitik forud for en formel aftale .
Vi vil imidlertid oplyse Parlamentet om , at sdanne tiltag helt sikkert ville afstedkomme formelle klager og retssager og dermed give forsinkelser og undvendig uvilje .
Vi vil derfor fortsat overholde den forligsaftale , der blev indget med personalereprsentanterne i marts .
Som det fremgr af tidsplanen fra juli , vil forhandlingerne med Kommissionens personalereprsentanter under alle omstndigheder blive afsluttet i den nrmeste fremtid , og s vil Kommissionen straks vedtage og gennemfre mange store ndringer i personalepolitikken , der ikke krver en ndring af vedtgten for tjenestemnd .
<P>
Jeg er glad for at kunne sige , at det primre ml med vores forslag fra februar - som hr . Harbour atter har mindet os om - om at knytte karriereudvikling direkte sammen med dokumenterede resultater , er accepteret i forhandlingerne indtil dato .
Jeg er ligeledes glad for at kunne sige , at ndringer i detaljerne som flge af forhandlinger og hringer har forbedret forslaget .
Detaljerne vedrrende disse sager og hr . Harbours sprgsml om benchmarking , bedmmelse , ledelse og pensioner findes i den statusrapport , som jeg omdeler i Parlamentet i dag .
For at spare tid vil jeg derfor hurtigt g videre med konklusionerne i sprgsmlet fra hr . Harbour og fru Guy-Quint om budgetmssige sprgsml .
<P>
For det frste bemrker jeg , at der i sprgsmlet om 600 millioner euro tales om en " omkostningsreform " , og jeg m sige , at Parlamentet kan risikere at fre sig selv p vildspor .
Det er vigtigt at understrege p det kraftigste , at der klart skal skelnes mellem omkostningerne ved at opfylde Kommissionens nje afmlte foresprgsel om 717 nye stillinger inklusive 118 stillinger i delegationer , der blev indsendt i ndringsskrivelsen i september 2000 , og de langt mindre bruttoomkostninger ved investeringer i reformer .
De nye stillinger , der er brug for , hvis Kommissionen skal leve op til sine politiske og driftsmssige forpligtelser for 2006 , vil , som det fremgr af den detaljerede ndringsskrivelse og ledsagedokumenterne , koste omkring 542 millioner euro .
Bruttoomkostningerne ved en personalepolitisk reform frem til 2006 vil ligge p omkring 111,9 millioner euro .
Strstedelen af ekstraudgifterne til menneskelige ressourcer hrer derfor ikke i betydeligt omfang sammen med udarbejdelsen og gennemfrelsen af reformstrategien .
Jeg understreger det faktum , at hverken anmodningen om nye stillinger til Kommissionen eller nogen af Kommissionens reformforslag vil krnke nogle af de begrnsninger , der er opstillet under udgiftsomrde 5 i de finansielle overslag fra 1999 , og Kommissionen vil holde sig inden for de grnser , vi frivilligt accepterede over for bde Parlamentet og Rdet i fjor .
<P>
Som fru Guy-Quint nvnte , skal Parlamentet imidlertid tage hensyn til det faktum - hvilket ogs fremgr af en tabel , som jeg ogs omdeler i dag - at aktuelle forslag fra andre institutioner end Kommissionen vil hve de budgetterede vkstrater for personale- og administrationsudgifter under udgiftsomrde 5 betydeligt .
De institutioner , der i jeblikket overvejer en vkstrate for udgifter under udgiftsomrde 5 , der er hjere end gennemsnittet , vil utvivlsomt skulle se nrmere p denne sag .
Det er tnkeligt , at dele af beregningerne vedrrer forventede udgifter i forbindelse med en udvidelse .
Det er et interessant aspekt , som vi alle br se nrmere p .
Som sagerne str i jeblikket , er det imidlertid et faktum , at enhver overskridelse af de finansielle overslag under udgiftsomrde 5 helt og aldeles skyldes ambitioner fra andre institutioner end Kommissionen , og at det absolut ikke har noget at gre med vores beskedne og midlertidige forslag om yderligere investeringer i forbindelse med reformer , hvilket er en grundlggende opgave , som Prodi-Kommissionen har fet tildelt af et overvldende flertal af Europa-Parlamentet samt et enigt Europisk Rd .
<P>
Sknt drftelserne med personalereprsentanterne endnu ikke er afsluttet , nsker Kommissionen at understrege , at , som en undersgelse af samtlige relevante tal vil vise - og de relevante tal findes i de dokumenter , jeg har omdelt i dag , og i de dokumenter , som Kommissionen vedtog den 18. juli - at Kommissionens reform kun vil forrsage en beskeden og midlertidig stigning i de rlige udgifter under udgiftsomrde 5 .
De offentliggjorte tal i det nye informationsdokument fra juli viser , at den maksimale rlige stigning som flge af reformer - hvis alle foranstaltninger vedtages af alle institutioner - vil vre 34,3 millioner euro strre i 2005 end i 2001 .
Derefter - efter 2005 - vil omkostningerne faktisk falde , hvilket vil give en permanent besparelse p 23,5 millioner euro sammenlignet med 2001 .
<P>
Hvis der tages hensyn til disse faktorer , mener Kommissionen , som et konkret svar p Parlamentets sprgsml , ikke , at vores reformstrategi krver en revision af loftet for udgiftsomrde 5 , og vi vil ikke fremstte en sdan anmodning .
Flgelig finder vi det heller ikke fornuftigt eller ndvendigt at foretage en falsk skelnen mellem mere eller mindre hastende aspekter af reformen .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om at ivrkstte reformen over en lngere periode , vil jeg blot for det frste minde Parlamentet om , at en stor del af Parlamentet - efter min mening med rette - argumenterer for regelmssige fremskridt af hensyn til personalet svel som institutionerne .
For det andet var det Prodi-Kommissionens - ikke nogen anden Kommissions - klare opgave at gennemfre reformerne i dens femrsperiode .
Det agter vi s sandelig at gre .
Med 111 millioner euro over fem r og investeringer , der faktisk vil give omkostningsbesparelser , sdan som vi har pvist , er ingen af reforminvesteringerne dyre .
Alle reforminvesteringer er vsentlige .
Der er ikke tale om , at vi nsker en blankocheck .
Alle vores argumenter , tal og forslag , og alle de forslag , vi har fremsat , er nje beregnet .
Vi forventer ikke at f noget p kredit eller tillid .
<P>
Det er klart , at forhandlinger om en modernisering af karrieresystemet har skaffet konsensus om formlene med at ndre systemet samt om betingelserne for at reformere systemet .
Forhandlingerne har imidlertid endnu ikke frt til enighed om de detaljerede praktiske metoder til gennemfrelse af den ndvendige reform for at skaffe en mere sammenhngende moderne karrierestruktur .
Jeg er imidlertid glad for at kunne sige , at mulighederne for at n frem til en sdan aftale i hj grad findes .
<P>
I de sidste par uger af august har man sledes fortsat arbejdet med at finde frem til ajourfrte og detaljerede modeller og muligheder , der vil blive gjort til genstand for nye diskussioner med personalereprsentanter og med andre institutioner i denne mned .
Det er realistisk at forvente , at Kommissionen ved udgangen af oktober vil kunne tage et endeligt standpunkt vedrrende reformerne af politikken for menneskelige ressourcer , herunder en mere liner karrierestruktur , der er til bedste for de permanente og uafhngige offentlige tjenester i EU .
Hvis sdanne forslag skal fres ud i livet , er det ndvendigt med Parlamentets forstelse og sttte bde som demokratisk forsamling og som offentlig arbejdsgiver .
Jeg tror p , at vi vil f den ndvendige sttte og forstelse .
<P>
Som hr . Harbour nvnte , stttede et stort flertal i Europa-Parlamentet i november 2000 hans betnkning , der udtrykkeligt gik ind for betydelige ndringer - ikke status quo eller noget i den retning - for at indfre et mere linert karrieresystem for EU-personalepolitikken af alle de grunde , han var s venlig at nvne igen i aften .
<P>
Jeg hber , at Europa-Parlamentet og dets forvaltning vil fastholde denne positive holdning .
Negative standpunkter vil forstyrre den holdning , som et stort flertal af Parlamentet klart gav udtryk for i september 1999 , i november 2000 samt ved flere andre lejligheder .
Grunden hertil er , at negative standpunkter vil bremse eller hindre Kommissionen i at gennemfre de ndringer , der er ndvendige for den moderniseringsreform , som udtrykkeligt krves af Rdet , Parlamentet og EU ' s borgere .
<P>
Jeg hber , at den konstruktive og imdekommende holdning til reformer , som Parlamentet flere gange har vist , vil fortstte strkt og vedvarende .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , jeg skal tale om kontrol , ligesom fru Morgan sikkert vil gre , og jeg vil gerne byde hende velkommen og nske hende tillykke med hendes nye vrdighed som mor .
<P>
Hr . Kinnock , man siger , at vejen til helvede er brolagt med gode hensigter .
De har en uhyre vanskelig opgave , og jeg har indtryk af , at for at komme fra hensigter til kendsgerninger skal De sl i bordet og ptage Dem nogle risici , sledes som kommissionsformand Prodi lovede os , da han indledte sin femrige mandatperiode .
<P>
Der er nogle sprgsml om budgetkontrol , for hvilke jeg forventer strre konkretisering i Deres skriftlige svar .
<P>
Jeg husker , at De for et r siden talte om , at De forventede , at 80 embedsmnd ville begynde at arbejde p fuld tid i den centrale revisionstjeneste i april med henblik p evaluering af det generelle forvaltnings- og kontrolsystem .
Vi ved ikke , om dette allerede er ivrksat .
Vi ved ikke , om den centraliserede forudgende ptegning allerede er ivrksat i det omfang , der allerede er opnet et hjt niveau af ekspertise i de anvisningsberettigede organer .
Vi ved ikke , om den specifikke kontrol ved forudgende ptegning fungerer p baggrund af risikoanalyse eller efter de anvisningsberettigedes nske .
<P>
Hr . Kinnock , vi tvivler meget p fremtiden for den finansforordning , som skal udarbejdes med stor hast .
Det er ikke udelukkende Deres ansvar , men der ligger en stor tgesky over dette omrde .
Vi er bekymrede .
De vil redigere den .
Hvornr vil De gre det ?
Hvad sker der med konventionen om beskyttelse af EU ' s konomiske interesser ?
Hvad sker der med helpdesk , med det stttekontor , som De ville oprette , for at embedsmndene kunne rdgive i forbindelse med foranstaltningerne i hvidbogen ?
En lang rkke uafklarede sprgsml .
<P>
Vi har indtryk af , at opgaven er kolossal , at der skal lgges en tidsplan .
De ved , at De kan regne med vores sttte .
Vi nsker , at De ptager Dem disse risici .
Vi vil sttte Dem , hvis De tager fejl , sledes som vi stttede hr . Prodi , da han sagde det , men mske er der brug for , at nogen slr i bordet , og at fristerne opfyldes , og lfterne omsttes til virkelighed , hr .
Kinnock .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , da vi startede p denne velse , vidste vi alle , at en reform af Kommissionen som flge af 40 rs indgroede synspunkter aldrig ville blive let , gnidningsls og hurtig . I forsget p at ndre dette skulle vi lse visse problemer .
Trods disse hindringer m jeg efter at have lyttet til kommissren sige , at vi skal gratulere ham ned de hidtidige fremskridt samt EU-personalets fagforening med , at den har deltaget i forhandlingerne og gjort fremskridt p en rkke reformomrder .
Det er vigtigt med dette sprgsml , fordi jeg vil kommentere et par emner , som nogle af mine kolleger har taget op .
<P>
Hr . Harbour kom med rette ind p sprgsmlet om timing .
Timing er vigtig , for hvis man ikke har den rette timing , pvirker det personalets moral , og nr den begynder at falde , s indvirker det p karriereudvikling , avancement osv . , og nr det frst starter , s sker der ikke fremskridt .
Alle disse ting hnger sammen .
<P>
Jeg var glad for , at hr .
Harbour kom ind p sprgsmlet om liner karrierestruktur . Det er et stort problem , som vi er ndt til at se nrmere p , hvilket kommissren udmrket ved .
Jeg vil tilfje , at jeg er enig i , at angiveri nu er alment kendt .
Det engelske udtryk " whistle-blowing " har en anden betydning i det vestlige Skotland , hvor det betyder fljtespil , hvilket ikke tager kegler i min del af verden .
<P>
Jeg er ikke helt enig med min kollega fru Guy-Quint .
Hvad angr sprgsmlet om hring , er vi blevet hrt ved enhver given lejlighed .
Hun talte atter for en mere langstrakt reformperiode , men som hun sagde , hvis vi trkker det lngere og lngere ud , s pvirker det personalets moral og flgelig dets prstationer .
Vi er ndt til at have den kortest mulige reformperiode .
<P>
Med hensyn til hele pensionssprgsmlet var jeg ansvarlig for at styre sprgsmlet om reformpakken gennem Parlamentet , og det er en vidunderlig pakke .
Jeg ville gerne have det samme tilbud .
Jeg vil gerne sige til kommissren , at vi lyttede opmrksomt til den del om , at loftet for udgiftsomrde 5 vil blive brudt .
Vi er klar over , at det ikke er p Kommissionens omrde , og det er mske p hje tid , at nogle af os ser p nogle af de andre institutioner og deres fremskridt p omrdet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at vi har gjort store fremskridt .
Det er vigtigt , at vi fortsat holdes informeret om udviklingen .
Jeg er glad for at hre , hvad kommissren sagde , fordi det kun er gennem oplysning og overvgning , at vi kan f en effekt .
Hvis der opstr problemer , s kan vi forsge at lse dem her og i de vrige institutioner .
<SPEAKER ID=118 NAME="Jensen">
Hr. formand , den liberale gruppe vil ogs give udtryk for , at vi bakker meget strkt op om de initiativer , som De , hr . Kinnock , har ivrksat p personaleomrdet .
Det er ikke nogen let opgave , De er i gang med , og derfor er det vigtigt , at Parlamentet giver sin fulde opbakning .
Det er jo et generelt trk i vores samfund i disse r , at man er ndt til at nytnke organiseringen af arbejdet i virksomhederne for at sikre konkurrenceevne og udnytte de muligheder , der ligger i moderne teknologi og i offentlig administration , for at kunne give vlgerne fuld valuta for deres skattekroner .
Og netop vlgerne har meget svrt ved at forst , hvorfor vi i EU ' s institutioner opretholder en s stiv og gammeldags personalepolitik , hvor forfremmelser sker p baggrund af meget formelle kriterier snarere end p baggrund af indsats .
Der er ingen folkelig forstelse for , at EU-ansatte ikke skal leve op til de krav om nytnkning , fleksiblitet og omstilling , som er gldende i resten af samfundet .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne p vegne af den liberale gruppe bakke op om Kommissionens udspil om den linere karrierestruktur , som har vret nvnt flere gange i aften , og hvor forfremmelser sker efter evne og indsats .
Jeg vil ogs gerne beklage , at Parlamentets formand i et brev til kommissionsformand Prodi faktisk gik imod Parlamentets egne holdninger p det punkt , som de kom til udtryk i Harbour-betnkningen .
Og jeg hber ikke , at det har givet Kommissionen for store vanskeligheder i forhandlingerne .
Det er vitalt , at Kommissionens reformer indebrer en personalepolitik , der belnner engagement , flid og omstillingsevne , og det skal vi bakke op .
Jeg vil p den baggrund se frem til Kommissionens kompromisudspil til karrierestruktur , og s vil jeg i vrigt kvittere for kommissrens ppegning af , hvad der skaber problemerne i kategori 5 .
Jeg tror , at denne ppegning var ganske velanbragt .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg har endnu ikke modtaget nogen rapport , hverken p italiensk eller engelsk .
Den ligger mske p mit kontor .
Men hvis jeg forstod hr . Kinnock rigtigt , s mener han kun , at man kan undg at sprnge loftet for de finansielle overslag ved at droppe de vrige 10 sprog og s kun beholde det sprog , som jeg taler nu .
Mit problem er ikke engelsk .
Mit problem er det , at jeg ikke nsker kun at tale engelsk med f.eks. en indfdt engelsktalende generaldirektr for Kommissionen , ligesom jeg ikke nsker , at n kultur skal have for megen indflydelse .
<P>
Hr. nstformand , for to r siden , nemlig i september 1999 , indsatte Parlamentet Prodi / Kinnock-Kommissionen med et meget prcist mandat , nemlig en reform .
Nu er der get to r , hr. nstformand , og s vidt jeg ved , er den eneste reform , De har foretaget , at tage guldmedaljen fra embedsmndene efter 20 rs tjeneste , hvilket rligt talt ikke er srligt meget . I Italien havde man i 20 r et ministerium for en reform af den offentlige sektor .
Herefter afskaffede man ordet " reform " , da det virkede lidt latterligt at foretage reformer i 20 r , og ministeriet blev kort og godt kaldt ministeriet for den offentlige sektor . Efter min mening er denne reform - og det var ikke noget tilflde , at hr .
Poms Ruiz talte om finansforordningen - s at sige en illusion . Man har talt om den i de sidste to r , men det lader til , at alle forslag indebrer nogle vanskeligheder og rejser en lang rkke sprgsml .
Jeg sprger derfor mig selv , hvornr reformen er slut , og hvornr denne utilfredshed er slut .
De er formodentlig ikke uvidende om , at EU-embedsmndene ikke er alt for tilfredse med med den mde , tingene krer p .
Jeg nsker ikke at forsvare dem som helhed , men jeg vil gerne gre opmrksom p , at det er et alvorligt fnomen , eftersom Kommissionen fik til opgave at forbedre EU ' s offentlige sektor .
Det forekommer mig faktisk , at reformen ikke forbedrer den , men tvrtimod underminerer den .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , vi ved alle , hvor vanskeligt det er at reformere en administration , for det drejer sig jo i grunden om at udskifte den ligevgt , der hviler p tidens og erfaringernes inerti og rutine , med en anden , der principielt burde vre bedre , men som ingen kender , og som altid m blive et eksperiment , nr den skal sges indfrt .
Det er naturligvis en udfordring , der krver mod , og vi hilser denne udfordring velkommen .
Vi sttter derfor i princippet - dog uden at udstede en blankocheck - Kommissionens reforminitiativ .
Det er imidlertid vigtigt at erindre , at denne reform ikke blot er en administrativ reform , men ogs en politisk reform , hvor der ud over de forskellige former for traditionel ligevgt ogs m tages vare p den traditionelle ligevgt mellem Fllesskabets institutioner , hvor sprgsmlet drejer sig om magt , og hvor man ikke kan g til vrks , som om der blot var tale om en neutral reform .
<P>
Hvad er det , som vi i srlig grad m bekymre os om ?
For det frste , om de europiske institutioner fr styrket deres uafhngighed og autonomi ( det bliver givetvis et godt rdsmde , der skal trffe beslutning herom ) , eller om karriereforlbets vilkrligheder privatiserer hierarkiet , s en EU-ansat kommer til at ligne en medarbejder i et multinationalt firma .
Hvilke objektive kriterier skal i vrigt afgre , hvilke kompetencer der skal vgtes ?
Hvordan skal man forhindre , at dygtighed oplses i flidsprmier , i overdreven lydighed over for de overordnede , s der skabes en struktur af hjere funktionrer , hvor nogle hurtigt str til forfremmelse , mens andre m vente lngere ?
Og hvordan skal man forhindre , at denne polaritet bestemmes af nationale hensyn og varetagelse af nationale interesser , der str i modstning til Kommissionens funktionelle grundlggende opgave , som er at varetage de europiske interesser ?
Det er de politiske risici ved denne reform , det , som vi bekymrer os om , og der , hvor vi har vores bange anelser .
Det er op til Dem , hr . Kinnock , og Deres redelighed og intellektuelle hderlighed , at bevise , at disse risici ikke er til stede , og at der ikke er nogen grund til disse bekymringer og bange anelser .
Bevisbyrden ligger hos Kommissionen og i srdeleshed hos hr. kommissr Kinnock .
<SPEAKER ID=121 NAME="Kinnock">
Hr. formand , jeg er godt klar over , at jeg tidligere satte Parlamentets tlmodighed p en prve , da jeg forsgte at komme med et fyldestgrende svar .
Nu vil jeg forsge at svare s kortfattet som overhovedet muligt p de mange gode kommentarer fra parlamentsmedlemmerne under denne forhandling .
<P>
Jeg vil forsge at kommentere de mest ijnefaldende punkter og komme med de korteste svar , der kan vre Parlamentet til gavn , specielt p baggrund af det faktum , at De allerede med posten i dag har modtaget et meget omfattende svar p alle aspekter af det mundtlige sprgsml fra hr .
Harbour og fru Guy-Quint .
Der er endvidere vedlagt en meget omfattende tabel p 23 sider med en oversigt over alle 98 aktioner for reformforslag samt en detaljeret statusrapport for hver enkelt aktion , hvoraf det fremgr , om forslagene er frdige og gennemfrt , hvilket flere af dem er , eller om de i jeblikket er genstand for hring , eller om de har vret prsenteret for Parlamentet og / eller Rdet med den lovndring , der er ndvendig , for at de kan trde i kraft . Alle parlamentsmedlemmer inklusive hr .
Poms Ruiz og hr . Dell ' Alba og andre , der mtte have sprgsml af den art , kan blot sl op i tabellen og f de allerseneste oplysninger , der er tilgngelige for nogen i EU inklusive Kommissionen selv .
<P>
Som svar p hr . Harbours sprgsml om angiveri og en adfrdskodeks for god forvaltningsskik m jeg sige , at der naturligvis er behov for ndringer i vedtgten for tjenestemnd for at sikre de ndvendige forbedringer i den eksisterende lovgivning vedrrende pligten til at indberette formodede forseelser , der har betydning for De Europiske Fllesskabers konomiske velbefindende .
Dette forslag har vret fremsat i detaljer .
Nu sger vi et samarbejde med Rdet og Parlamentet om moderniseringen af vedtgten for tjenestemnd nste r .
Jeg tror p , at et sdant samarbejde er nrt forestende .
Resultatet bliver , at det europiske tjenestemandssystem fr de bedste og sikreste bestemmelser til beskyttelse af personalet , institutionerne og EU ' s borgere i den offentlige forvaltning overalt i Den Europiske Union .
Hvad angr adfrdskodeksen for god forvaltningsskik , findes principperne for denne kodeks allerede i vedtgten for tjenestemnd .
Da vi har gennemfrt denne kodeks , m svaret p sprgsmlet i det mundtlige indlg om , hvorvidt adfrdskodeksen for god forvaltningsskik i praksis er indeholdt i Kommissionens aktiviteter , vre et ja .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om karrierestrukturen , kunne det se ud til , at folk enten er blevet misinformeret eller ogs har hrt vildledende udtalelser .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at den generelle intention med reformen og intentionen med forslagene om karrierestruktur i srdeleshed ikke er et forsg p at overg multinationale selskaber i den private sektor .
Forslagene skal i stedet fastsl , vurdere og anerkende resultater og belnne udviklingen af det individuelle karriereforlb i overensstemmelse med de bedste principper for ansvarlige , effektive , uafhngige og professionelle civile forvaltningstjenester p EU-plan .
Hverken mere eller mindre .
Hvis nogen vil give indtryk af , at vi forsger at stte tjenestemndene op mod hinanden , og at vi nsker at delgge deres relange loyalitet og forbig individets individuelle kvaliteter ved at fremstte det aktuelle forslag , s tager de meget fejl .
<P>
Jeg er villig til at g i de grundigste detaljer for at sikre , at vi ikke fr en gentagelse af den misforstelse , der har udmntet sig i forskellige meddelelser , der har vist en total mangel p forstelse af formlet med og detaljerne i de hidtidige forslag .
Jeg er meget glad for at kunne sige , at Kommissionens fagforeninger eller flertallet af de fagforeninger , der reprsenterer Kommissionens tjenestemnd , har vret meget grundige og engagerede , og at de faktisk har udviklet holdninger og ider , der kan give betydelige forbedringer i de oprindeligt fremsatte forslag og valgmuligheder .
<P>
Det er p baggrund af den konstruktive dialog og forhandling , der har strakt sig over de seneste fem mneder , at vi nu kan prsentere nye og reviderede valgmuligheder , som forhbentlig vil anbefale sig selv ikke blot over for personalet i Kommissionen , men ogs over for de vrige institutioner .
Der er intet at frygte , og personalet , institutionerne og almenhedens interesser har alt at vinde ved en modernisering af karrierestrukturen for EU ' s institutioner i forhold til den gamle struktur , der er mere end 40 r gammel .
Alt andet i EU har ndret sig , og det er p tide , at karrierestrukturen samt anerkendelsen af engagement og evner indhenter de andre ndringer .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Poms Ruiz , at svarene p hans sprgsml om f.eks. revision af regnskaber findes i de dokumenter , jeg har videregivet til Parlamentet .
Han kan f et hurtigt overblik i de tabeller , som vil ligge p hans kontor i dag eller allersenest i morgen - jeg vil tro , at de er der i dag - og som indeholder komplette og opdaterede detaljer om alle aspekter af reformerne vedrrende oprettelse , udvikling og drift af f.eks. den interne revisionstjeneste .
<P>
Hr . Miller nvner timing .
Det er en god pointe .
Vores nske om regelmssige fremskridt er ikke udtryk for et nske om at presse Kommissionen , dens personale , Parlamentet , Rdet eller nogen som helst andre .
Pointen er , at nr man skal hndtere de meget store ndringer , der pvirker vores institutioner og de ansatte heri , s har ingen interesse i at forsinke , undvige eller undigt forlnge overvejelserne .
Lad overvejelserne vre grundige og forhandlingerne oprigtige og velinformerede .
Men nr udsigten til forandring hnger over folks hoveder , kan det virke destabiliserende , demoraliserende og demotiverende , hvilket ikke er i nogens interesse .
Derfor presser vi ikke p .
ndringerne overvejes ordentligt og demokratisk med hringer og forhandlinger .
Vi har levet op til enhver forpligtelse i den henseende , og det vil vi fortsat gre .
<P>
Hvad angr frtidspensionspakken , som hr . Miller nvnte , s er den nuvrende pakke fortsat attraktiv for personalet , og den er omkostningsneutral .
Vi har holdt vores lfter .
Nu har vi brug for , at Rdet handler hurtigt og effektivt , fordi den gede effektivitet og omkostningsneutralitet samt fordelen for EU ' s drift , der kan udledes af Kommissionens forslag fra i fjor , kan blive kraftigt reduceret eller g helt tabt , hvis en del af Rdet svarer undvigende . Det er ikke i nogens interesse .
Jeg tager fru Jensens pointe til efterretning .
Det , vi foreslr , er en sammenkdning af indsatsen med en anerkendt vurdering og belnning .
<P>
Jeg tror , at jeg har dkket hr . Marinhos punkt om naturen af det , vi nsker at gre , hvilket er i overensstemmelse med principperne om offentlig tjeneste , men nu kommer jeg til hr .
Dell ' Alba ' s punkt om sprog . Han er et af de medlemmer af Parlamentet , som jeg har stor respekt for trods vores politiske forskelligheder .
Hans pointe om sproglig hegemoni var en billig pointe , som desvrre mindsker min respekt for ham , og det , han sagde , har absolut intet grundlag i noget , som jeg eller mine kolleger i Kommissionen har sagt eller gjort .
Han kan have ment det som en spg , men i EU r 2001 synes jeg ikke , at det er noget , man skal spge med .
<P>
Det er blevet sagt , at i de to r , den nuvrende Kommission har siddet , har dens eneste reform vret afskaffelsen af medaljen for 20 rs tjeneste .
Men nr jeg ser tilbage p disse to r , kan jeg se , at vi har holdt vores lfter om for frste gang nogensinde at oprette en uafhngig og professionelt ledet og bemandet intern revisionstjeneste og en central finansiel tjeneste , revisionskapacitet i alle generaldirektorater , et revisionsopflgningsudvalg , der tler sammenligning med enhver sammenlignelig mekanisme i den private eller offentlige sektor overalt i EU .
Vi har udarbejdet et udkast til ny finansforordning , der kom rettidigt til Parlamentet og Rdet , og nu venter vi p , at den bliver vedtaget .
Vi har udviklet et system for strategisk planlgning .
Ved hjlp af aktiv budgettering og forvaltning kan det gennemfres rettidigt i Europa-Kommissionen , hvis vi fr den ndvendige sttte udefra .
I rette tid og i overensstemmelse med de lfter , vi fremsatte den 1. marts 2000 , har vi opstillet de mest komplekse og omfattende reformforslag for personaleforvaltning og -ledelse i Europa-Kommissionen og den europiske offentlige sektor , og det tler sammenligning med det arbejde , der er gennemfrt i medlemsstaternes administrationer i lbet af fem eller 10 r .
<P>
Det er en hn mod de folk , der arbejder i Kommissionen , og som har udvist et enormt engagement ved at arbejde 75 timer eller mere om ugen mned efter mned , nr man antyder , at Kommissionen ikke har gjort noget i to r .
Jeg vil ikke tolerere den slags angreb mod Kommissionens tjenestemnd og mod deres dedikation til offentlighedens interesse i bestrbelserne p at leve op til den opgave , som Kommissionen har fet af det folkevalgte Europa-Parlament .
<P>
Vi har ikke afsluttet reformarbejdet .
Der vil g et stykke tid , inden vi overhovedet har gennemfrt reformmekanismerne eller sikret ndringer i holdninger , konventioner , opfrsel og den skaldte " kultur " , der bliver resultatet heraf .
En gruppe af mennesker fortjener virkelig ros : tjenestemndene i EU - bde dem , der har bidraget til at konstruere og udvikle reformprogrammet , og dem , der i en tid med kaos har udvist tlmodighed , forstelse og engagement i udtnkningen af ider , vurdering af de fremsatte forslag , udarbejdelse af forslag til forbedringer samt udvisning af den goodwill , der viser en hj grad af professionelt engagement i den europiske sag .
<P>
Vi vil fortstte i samme retning - forhbentlig med samarbejde og konstruktiv sttte fra medlemmerne af Parlamentet og Rdet .
Men hvis det til syvende og sidst ikke lykkes os at gennemfre alle de ndvendige ndringer p den tilgngelige tid , s vil jeg bare srge for , at enhver skatteborger og vlger i EU forstr , at det p ingen mde er Europa-Kommissionens eller dens ansattes ansvar , hvis ikke mlene ns inden for de opstillede tidsfrister .
Ansvaret for en manglende lsning af opgaven ligger andetsteds - mske hos de institutioner , der gav os opgaven i september 1999 .
Jeg vil langt hellere kunne vise befolkningen i medlemsstaterne , at Parlamentet , Rdet og Kommissionen har hrt og agtet p kravene om forandring og modernisering , og at de har samarbejdet for at gennemfre de ndvendige ndringer for at give EU ' s borgere den effektive , gennemsigtige og professionelle kvalitetsadministration , de fortjener . Kommissionen og dens personale har givet tilsagn herom .
Jeg hber , at Parlamentet fortsat vil udvise det samme engagement .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg beder om ordet af personlige rsager og udelukkende for at tage sprogsprgsmlet op , for resten er politisk argumentation .
Jeg lste i La Stampa fra 15. august , at Vdrine og Fischer havde beklaget sig .
Jeg ville bare komme med en understatement , og som kommissren sagde , er det vanskeligt at gre det p et sprog , som ikke er ens eget .
Det lykkedes mig ikke , og det vil jeg gerne undskylde .
Det var selvflgelig en joke , sdan som kommissren sagde .
Hvad resten angr , er der naturligvis tale om en anden vurdering , og jeg respekterer det , som kommissren sagde .
Min bemrkning var udelukkende rettet mod frste del .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Dell ' Alba .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.52 )
