<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , jeg har i denne uge set et par bde lgge til her i Parlamentet og har underrettet sikkerhedstjenesten .
Der var sproglige vanskeligheder med at forst hinanden , men ogs telefonforbindelsen var s drlig , at det nsten var umuligt at forst hinanden .
Jeg vil gerne anmode om ogs her i Parlamentet at tydeliggre nummeret p sikkerhedstjenesten , s man kan anmelde en hndelse hurtigt og effektivt .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Hr . Rbig , vi vil meget gerne videregive dette nummer .
Nr De nu nvner det , m jeg sige Dem , at vi stod over for nogle meget store vanskeligheder i gr .
Nogle demonstranter , for man kan ikke kalde dem besgende , skabte store problemer .
Jeg vil gerne fastsl , at vores sikkerhedstjeneste virkelig reagerede meget hurtigt og meget effektivt , og at vi takket vre denne effektivitet kunne f hold p tingene .
Det vil jeg gerne lige sl fast her i mdesalen .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba">
Fru formand , jeg har hrt , at man i Prsidiet i disse dage diskuterer sprgsmlet om sprog og tolkning efter optagelsen af ansgerlandene .
Som De ved , er det et emne , der ligger os alle p sinde , og sprgsmlet er isr politisk og kan ikke begrnses til administrative foranstaltninger , s derfor vil jeg gerne bede Dem om at orientere os om de eksisterende tanker og om den mde , De forestiller Dem , at vi alle vil kunne deltage i den forhandling , der bliver ndvendig .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Tak , fru Zorba , de retningslinjer , som De hentyder til , bliver godkendt af Prsidiet i september , og indtil da har grupperne mere end rigelig tid til at drfte dem .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at de har tid til dette .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Fru formand , tillad mig at komme med en bemrkning , nu hvor sprgsmlet om sprogbestemmelserne allerede har vret p tale to gange .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at sprogbestemmelserne er reguleret i forretningsordenen .
Iflge denne afgr Parlamentet selv i sidste ende sprogsprgsmlet her i salen , og derfor er alle bekymringer i denne anledning - ogs med hensyn til at inddrage Prsidiet - fuldstndigt ubegrundede .
<CHAPTER ID=1>
Topmde mellem G8-landenes stats- og regeringschefer
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om topmdet mellem G8-landenes stats- og regeringschefer .
<P>
Jeg vil straks give ordet til kommissr Patten .
<SPEAKER ID=7 NAME="Patten">
Fru formand , jeg er glad for at f mulighed for at tale om G8-topmdet .
Efter forslag fra det italienske G8-formandskab skal det kommende topmde i Genova fokusere bde p globale udviklingsproblemer og andre vigtige problemer , f.eks. milj og fdevaresikkerhed .
Kommissionen sttter fuldt ud denne fokus p topmdet .
G8-landenes stats- og regeringschefer har til hensigt , at Genova br sende et strkt signal om , at G8-landene tager deres egne borgere og udviklingslandenes bekymringer alvorligt .
<P>
G8 fortstter bestrbelserne fra Okinawa sidste r , men vil nu behandle udviklingslandenes problemer langt mere serist .
Inden for dette omrde mener Kommissionen , at topmdet br behandle flgende nglesprgsml .
For det frste bekmpelsen af smitsomme sygdomme , hvor EU gr foran .
Handlingsplanen mod bekmpelse af smitsomme sygdomme blev vedtaget af Rdet tidligere p ret .
Jeg er glad for at kunne fortlle , at FN ' s Generalforsamling sidste uge vedtog at etablere en global sundhedsfond i overensstemmelse med Kofi Annans krav , hvorefter det forventes , at G8-medlemmerne vil yde politisk og finansiel sttte til den foreslede fond .
Kofi Annan deltager i et " forsoningsmde " mellem G8 og de andre ledere i Genova , hvilket vil ge opmrksomheden p den globale sundhedsfond .
<P>
Der er mange udestende emner , og vi skal vre sikre p , at fondens fokus og forvaltning stemmer overens med mlstningerne i EU ' s handlingsplan .
Men det er bde naturligt og forventeligt , at der i Genova sendes et strkt signal om europisk sttte p dette omrde .
<P>
For det andet er der problemerne med den tredje verdens gld .
G8 gik tidligt i spidsen med HIPC-initiativet i forbindelse med de fattigste landes gld , og vi br nu forsge at g videre .
Romano Prodi og premierminister Guy Verhofstadt henviste til Rdets afgrelse i maj , som efterlyser en fuldstndig gldslempelse for alle de resterende ln , som er ydet p srlige vilkr til de mindst udviklede lande i henhold til frste , anden og tredje Lom-konvention .
<P>
For det tredje er der sprgsmlet om markedsadgang for de mindst udviklede lande .
Vi sttter fuldt ud det italienske G8-formandskabs tiltag til at udvide debatten til ud over gldssanering at omfatte bekmpelse af fattigdom .
Isr br der vre strre fokus p forholdet mellem bekmpelse af fattigdom og handel .
I denne sammenhng skal isr initiativet om " alt , undtagen vben " naturligvis nvnes , og Kommissionen insisterer p , at andre G8-medlemmer flger trop ved , at alle produkter fra de mindst udviklede lande gres told- og kvotefrie .
<P>
Hvad angr miljet , nsker G8-landenes stats- og regeringschefer at diskutere klimandringerne .
Dette bliver prsident Bushs frste G8-topmde .
Kommissionen , og helt sikkert ogs de andre europiske deltagere , vil meget gerne diskutere vores bekymring over USA ' s holdning til klimandringerne og ratifikation af Kyoto-protokollen .
Vi vil arbejde p at sikre , at kommuniket indeholder en tydelig henvisning til de videnskabelige beviser for at understrege , hvor vigtigt det er hurtigt at indfre internationale foranstaltninger for at begrnse klimandringerne .
<P>
Vi vil gentage vores faste ml om at f Kyoto-protokollen ratificeret og vores hb om , at den genindkaldte sjette partskonference om rammekonventionen om klimandringer , som skal afholdes i Bonn , kan finde en metode , som gr det muligt for USA at holde fast ved processen .
<P>
Hvad angr fdevaresikkerhed , vil Kommissionen arbejde for , at G8-konklusionerne bl.a. skal henvise til forsigtighedsprincippet .
Vi er fortsat fast besluttet p at gre systemerne lydhre over for offentlighedens voksende bevidsthed omkring fdevaresikkerhed , eventuelle risici i forbindelse med fdevarer og den hurtige udvikling inden for bioteknologi .
Det er ikke de eneste punkter p dagsordenen for tredages-mdet .
Ud over de overordnede emner vedrrende udvikling , milj og fdevaresikkerhed , vil der vre en diskussion af regionale emner med fokus p Mellemsten og Balkan samt konflikterne i Afrika .
Disse emner diskuteres p udenrigsministrenes mde , som jeg deltager i lige fr stats- og regeringschefernes mde .
<P>
G8-topmdet efterflges sdvanen tro af et G7-mde , det vil sige uden Rusland , hvor de overordnede emner vil vre verdenskonomien , herunder oliepriserne og den finansielle arkitektur .
Den japanske premierminister Koizumi vil fremlgge sine planer om strukturreformer i slutspurten op til valget i Japan .
Stats- og regeringscheferne vil ligeledes diskutere handel for at sende en klar og entydig besked om starten af en ny runde p Verdenshandelsorganisationens fjerde ministerkonference i Doha i november .
<P>
G7 vil ligeledes diskutere nuklear sikkerhed i forbindelse med situationen i Rusland og behovet for at fastholde lnetilsagnene over for Ukraine efter nedlukningen af kernekraftanlgget i Tjernobyl til opfrelsen af K2R4-reaktorerne .
<P>
Det er blevet sdvane for G8-landene at fastlgge et forsoningsmde med visse ledere fra udviklingslandene .
I denne omgang har de italienske vrter inviteret ledere fra Sydafrika , Nigeria , Mali , Algeriet , Bangladesh og El Salvador til at deltage i en arbejdssession og en middag , som primrt skal fokusere p strategien til bekmpelse af fattigdom og den globale sundhedsfond .
Som jeg nvnte tidligere , vil FN ' s generalsekretr ogs deltage i denne del af topmdet sammen med prsidenten for Verdensbanken og lederne af Verdenshandelsorganisationen ( WTO ) , Verdenssundhedsorganisationen ( WHO ) og FN ' s Organisation for Ernring og Landbrug ( FAO ) .
<P>
G8 er ikke en organisation eller en institution .
Den er ikke baseret p en traktat og har ikke noget sekretariat .
G8-gruppen er en rlig sammenkomst af demokratisk valgte stats- og regeringschefer i verdens frende nationer .
Europa-Kommissionen er inviteret til at deltage , ikke mindst i lyset af dens handel og andre forpligtelser p vegne af hele Unionen .
Romano Prodi har som tidligere til hensigt optimalt at udnytte denne mulighed for at videregive EU ' s synspunkter og holdninger .
Men det er ikke nok , at nogle af verdens stats- og regeringschefer mdes for at diskutere disse emner indbyrdes .
De skal lytte til tredjelandene og det civile samfunds bekymringer , hvorefter en dialog kan pbegyndes .
Det er grunden til , at G8 i stigende grad ivrkstter arrangementer og mder med tredjelandene og det civile samfund sidelbende med topmdet .
<P>
Jeg har allerede nvnt forsoningsmderne med andre ledere .
Sidste r oprettede japanerne et ngo-center i Okinawa .
Italienerne fortstter i r med et antal mder , som allerede har vret holdt eller skal afholdes p aftenen fr topmdet .
Kommissionen har stor erfaring via egne forbindelser og konsulationer med det civile samfund . Vi har vret ivrige efter at dele vores viden med G8-medlemmerne , og vi hber , at opmuntringen til denne form for dialog vil fortstte og bliver videreudviklet fremover .
<P>
Jeg vil gerne komme med et sidste synspunkt .
Ligegyldigt hvor enig eller uenig man er med visse reprsentanter fra det civile samfund i nogle af emnerne , f.eks. globalisering , synes jeg , det er yderst vigtigt at fre en ben dialog , som ikke skmmes af gadevold .
Nogle af de scener , som vi har vret vidne til i forbindelse med de seneste topmder og mder , har desvrre gjort det mere vanskeligt for egentlige reprsentanter for det civile samfund at formidle deres holdninger til de tilstedevrende stats- og regeringschefer .
Det synes jeg , er en tragedie .
Det forringer tydeligvis den sag , som disse egentlige ngo ' er nsker at fremstille , og jeg hber virkelig , at de fremstter deres synspunkter , og at de , som tidligere har udvet vold , forstr budskabet .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta">
Fru formand , jeg vil gerne takke kommissr Patten for hans redegrelse . Jeg kan dog ikke lade vre med at give udtryk for min dybe beklagelse over , at Parlamentet ikke har taget hjde for en bred debat - der mske kunne afsluttes med et flles beslutningsforslag - om dette vigtige emne , som vores samfund og vores befolkninger lgger s stor vgt p .
Det er paradoksalt , at et topmde med en dagsorden , hvor man er s lydhr over for sprgsmlene om den globale ledelse , er genstand for en s uhmmet og ubegrundet kritik .
Det er tydeligt , at der er og har vret et problem , ikke bare et kommunikationsproblem , men ogs et problem med den demokratiske deltagelse , og det er ikke den deltagelse , som de voldelige globaliseringsmodstandere nsker , men derimod de nationale parlamenters deltagelse .
<P>
Det er sledes ikke kun markedet , der bliver drftet i Genova , tvrtimod .
I dagsordenen fokuseres der nemlig i hj grad p fattigdomsbekmpelse .
Fattigdomsbekmpelse er frst og fremmest ensbetydende med arbejde og en ligelig fordeling af den rigdom , som globaliseringsprocessen medfrer .
Som konom vil jeg gerne minde globaliseringsmodstanderne om , at rigdommen skal skabes , fr den kan fordeles .
Hvis ikke EU ' s mlstning om fuld beskftigelse skal betegnes som et rigt samfunds rent egoistiske plan , skal denne mlstning give sig udslag i en global mlstning om at lade handelsliberaliseringen vre ledsaget af nogle aktive beskftigelsespolitikker , der kan gre samfundene aktive og sledes ogs skabe social integration , idet man overvinder den skaldte " digitale klft " , uddanner de menneskelige ressourcer og sttter ivrkstterne .
Prioriteringen af arbejdet skal indebre , at alle sikres et minimumsbeskyttelsesniveau .
Fattigdomsbekmpelse er ogs ensbetydende med en forbedring af samarbejdet mellem Verdensbanken , Valutafonden , ILO og WTO med det forml at tilpasse politikkerne for makrokonomisk stabilitet og socialpolitikkerne til hinanden .
<P>
Som man kan se , er der sket store ndringer i forhold til de topmder , der fandt sted midt i 1970 ' erne .
Sdan som kommissr Patten mindede om , vil de stats- og regeringschefer , som den italienske prsident er vrt for , p frste dag af topmdet i Genova mde FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , Europa-Kommissionens formand , Prodi , den fungerende rdsformand , Verhofstadt , direktren for FAO , WTO , WHO og Verdensbanken samt Nigerias , Sydafrikas og Algeriets prsidenter , som har udarbejdet sttte- og udviklingsplanen for Afrika .
<P>
Topmdet mellem G8-landene er uden tvivl et eksempel p global ledelse , som m og skal forbedres , men som allerede i dag bygger p et meget bredere grundlag end i 1970 ' erne og 1980 ' erne .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , den 20. juli i Genova vil hele verdens jne hvile p G8-landene og deres behandling af den krvende dagsorden , der indeholder punkter som fattigdom , milj og aids-bekmpelse .
Jeg hber , at brugen af ressourcer og midler til G8-topmdets afholdelse er proportional med evnen til at finde nogle passende lsninger p de aktuelle problemer .
Italien har forsgt at forberede disse sprgsml bedst muligt , og det lader til , at den nye regering vil fortstte , hvor den gamle regering slap . Her tnker jeg p , at 20 % af verdens befolkning bruger 83 % af jordens ressourcer , og at 1,3 milliarder mennesker m leve for en dollar om dagen .
Og her tnker jeg p jordens klima .
<P>
Der hersker ingen tvivl om disse topmders berettigelse . Alligevel har et sdant forum - som vi i vrigt er klar over ikke har nogen reelle befjelser - et meget alvorligt reprsentationsunderskud , og nr jeg taler om reprsentationsunderskud , hentyder jeg ikke bare til reprsentationen af de fattigste lande - som er et meget alvorligt problem - men f.eks. ogs p EU ' s egen reprsentation .
Alt dette m sledes ikke g ud over ndvendigheden af at gre internationale organer som FN , FN ' s konomiske og Sociale Kommission , Verdenshandelsorganisationen og ikke mindst Valutafonden og Verdensbanken trovrdige , effektive og demokratiske for at f nogle institutioner , der er i stand til at genskabe sammenhngen mellem politik og konomi og mellem administrationen og markedet , nr det glder de globale tendenser , der hidtil har fremmet liberaliseringen af kapitalbevgelser og udbytte fra spekulation i forbindelse med direkte investeringer .
<P>
Hvad dagsordenen angr , br man efter min mening drfte sprgsmlet om de fattigste landes udlandsgld og ogs g et skridt videre gennem forslaget om " alt undtagen vben " .
Den Internationale Arbejdsorganisations strategi br stttes , og der br udarbejdes en dagsorden om vrdigt arbejde for at undg at dmme de fattigste lande til hovedsagelig at vinde markedsandele ved hjlp af social dumping . Kyoto-protokollen br ratificeres , og vi br sttte de afrikanske landes aids-bekmpelsesstrategi - f.eks. Sydafrikas strategi - ved hjlp af den fond , som kommissr Patten mindede os om .
<P>
Vil disse beslutninger blive truffet i Genova ?
Det hber vi , og presset fra den store og brogede bevgelse er efter vores mening vigtig i den forbindelse .
Jeg er dog ligeledes af den opfattelse , at volden ikke bare er en uacceptabel politisk udtryksform , uanset hvilken side den kommer fra , men at den i den sidste ende tager sigte p at dkke over det egentlige indhold - hvilket kommissr Patten har ret i - og p at bruge mediedkningen af disse begivenheder til nogle anarkistiske forml , der ikke har noget at gre med lsningen af disse problemer .
<SPEAKER ID=10 NAME="Dybkjr">
Fru formand , i sidste uge deltog jeg i en konference i Stockholm , hvor ordstyreren fra Afrika i den plenarsektion , hvor jeg havde et indlg , indledte mdet med efter anmodning fra sine afrikanske venner at sige flgende : " I was asked to bring back to Africa the cure for AIDS , the cure for poverty , the cure for political conflict and the cure for non-availability of information technology - the four diseases that are increasing the already wide gap between North and South " .
Og det var jo ikke uden grund , han sagde det .
I 1960 havde de rigeste 20 % af verdens befolkning en indtgt , der var 30 gange strre end den indtgt , de fattigste 20 % havde .
I 1990 var tallet 60 , i 1997 var det 74 , og der er ingen tvivl om , at det er vokset siden 1997 .
Iflge oplysninger i " The Economist " den 16. juni har verden flere rige mennesker end nogensinde fr .
<P>
Den kedelige konklusion , som han drog efter mdet , var : " So it seems that I have to return to Africa without the cure for our four ongoing major crises " .
Vi har her et problem med mange af vores mder .
Hvor meget lykkes det egentlig at flytte ?
Vi kan kan hbe p , at G8-mdet , hvor EU-landene enkeltvis , Kommissionen og formandskabet er reprsenteret , mske kan vre med til at flytte lidt .
Lykkes det ikke at f nogle mere markante resultater frem fra disse mder , s kan vi jo frygte , at globaliseringsfrygten bliver vrre , og at vi derfor ser endnu strre demonstrationer . For det er jo en del af problemet , at mennesker i al almindelighed simpelthen mener , at denne globalisering er af det onde , mens vi politikere er af den mening , at det sdan set burde vre et gode , og ved , at det kunne vre et gode .
Men vi mangler at se resultaterne , og vi fr dokumentation for strre og strre forskelle .
<P>
Jeg hber alts , at vi fr taget fat p nogle af de virkelige problemer . Derfor vil jeg meget opfordre Kommissionen - og det bliver alts ikke hr .
Patten , men benbart hr . Prodi - til virkelig at stte fokus p udviklingslandenes desperation , for det er jo verdens strste problem i dag .
Nr man diskuterer oprettelse af en fond , at lave gldssanering osv . , m man ogs huske at tale om " additional money " , alts ekstra penge , s vi kommer ud over den situation , at det er de samme penge , der cirkulerer rundt i systemet , og som aldrig bliver udbetalt .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Fru formand , jeg tager med glde imod kommissr Pattens forsikring om , at bekmpelse af fattigdom bliver et nglepunkt p G8-dagsordenen .
I teorien er G8-regeringerne forpligtet til at n FN ' s udviklingsml inden 2015 , herunder isr almen grunduddannelse .
For et r siden p verdens uddannelsesforum i Dakar , lovede de samme regeringer , at alle lande , som virkelig nsker at tilbyde uddannelse til alle , ikke skal opgive p grund af manglende konomiske midler .
Det er fine ord , men hvor er pengene , og hvor er gldslempelsen ?
<P>
G8 br annullere enhver gld til IMF og Verdensbanken for lande , som er forpligtet til at n udviklingsmlene inden 2015 .
De samme mlstninger deles af hundreder af grupper i det civile samfund i hele EU , og tusindvis af enkeltpersoner er s engageret i disse forhold , at de vil rejse til Genova for at deltage i fredelige demonstrationer for at f verden til at forst , at disse forhold krver jeblikkelig handling .
<P>
Til sidst hber jeg , at verdens medier vil lytte til dem og fremstille deres bekymringer og give mindre opmrksomhed til den lille gruppe , som kan vre involveret i vold , men som alt for ofte drukner de mange tusinde fredelige , men passionerede demonstranters egentlige bekymringer .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="IT" NAME="Bertinotti">
Fru formand , efter vores mening er det nye ved topmdet i Genova ikke , at G8-landene mdes , men derimod demonstrationerne .
Mange samfundskrfter og politiske krfter - heriblandt vores parti - betragter G8-mderne som uberettigede og som et udtryk for en alvorlig tendens til at trffe vigtige beslutninger p overstatsligt niveau .
Vi er ikke de eneste , der mener dette . Hele den katolske kirkes bispestand i vrtsregionen har nemlig ogs givet udtryk for denne opfattelse .
Efter tragedien i Gteborg havde det vret fornuftigt at aflyse G8-mdet .
Nogle gange er det klogt at lade vre med at vise sin egen styrke . Vi risikerer at bombe Europa flere rhundreder tilbage , nemlig til dengang ordensmagten skd p demonstranterne , som p davrende tidspunkt var fra arbejderbevgelsen .
Disse G8-mder er efterhnden nogle nytteslse magtdemonstrationer , hvor man forherliger sin egen magt , men mange tror ikke lngere p disse mder .
De tror ikke lngere p disse mder , fordi globaliseringen ikke kan skjule de skader , den gr rundt omkring i verden . Den indebrer efterhnden nogle risikofaktorer , den gr skvheden mellem nord og syd strre , den lser ikke problemerne med fattigdom og sygdom , og den skaber en dyb og udbredt usikkerhed omkring menneskehedens fremtid og naturens skbne .
Derfor er det G8-modstanderne og det civile samfunds bevgelser , som taler til verden i dag .
Det er de rige landes unge , som gr sig til talsmnd for verdens fattige lande og deres befolkninger , og som stder p ubesvarede sprgsml om demokrati og deltagelse og anmodninger fra mennesker , milj og samfundskrfter , som krver social retfrdighed .
<P>
Demonstranternes motto er , at det er muligt at skabe en bedre verden .
Dette motto er udgangspunkt for den kamp , som arbejderne kmper for beskftigelse og ln , og som bnderne kmper for et anderledes landbrug og en lsning p hungersnden i verden , og det er udgangspunkt for alle vigtige sprgsml .
Hvor er EU henne ?
EU er tavs .
Vi kan efter min mening lre meget af , at en stor religis magt som den katolske kirke er bedre til at tackle EU ' s tavshed og gre sig til talerr for anmodningerne fra dette store kontinents civile samfund , eftersom den katolske kirke kritiserer dette topmdes manglende berettigelse og den manglende evne til at administrere de vigtige moderniseringsprocesser i verden .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Segni">
Fru formand , der er i de sidste par uger blevet foretaget nogle opinionsundersgelser i Italien , og et af resultaterne af disse undersgelser var til min store overraskelse , at de fleste italienere deler G8-modstandernes bekymringer .
Det betyder bestemt ikke , at de fleste italienere bifalder den vold , man har oplevet ved tidligere lejligheder , og som vi frygter vil gentage sig .
Jeg er naturligvis ikke voldstilhnger , og det er flertallet af italienere heller ikke , men dette resultat betyder , at man i Italien - og sandsynligvis ogs i mange andre lande i verden - i virkeligheden er dybt bekymret over en mde at globalisere verden p , som ikke indgr i en stor del af befolkningens forventninger .
Det ville vre en stor fejltagelse at tro , at det er et sprgsml om at vre hjre- eller venstreorienteret .
Det er et sprgsml , som vedrrer nogle grundlggende sprgsml for menneskeheden , og jeg vil endda sige , at det er et sprgsml , der i hj grad vedrrer netop dem med en liberal kultur - som jeg tilhrer - eftersom en af vores store bekymringer er risikoen for , at globaliseringen af konomien finder sted uden nogen regler , hvilket mske ville have nogle meget uheldige konsekvenser .
<P>
EU har nogle store muligheder og et stort ansvar i den forbindelse .
Det har nogle store muligheder , for i dag opstr der i virkeligheden en rkke tendenser og ider i EU , som i det mindste delvist kunne vre et svar p globaliseringssprgsmlene .
Nr det glder menneskerettighederne , miljbeskyttelsen , respekten for minoriteterne og borgernes integration , mangfoldigheden og accepten af mangfoldigheden , er EU umiddelbart enigt , og det i stor udstrkning .
Det kan vi se af den nsten fuldstndige enighed om Kyoto-protokollen og af kampen mod ddsstraf og for menneskerettighedernes overholdelse . Og det kan vi ogs se af den samhrighedspolitik , som vi frer , og som mske stadig ikke er tilstrkkelig , men som under alle omstndigheder er vigtig .
Dette viser samtidig vores ansvar , for som det er i dag , er disse resultater ikke politiske resultater . I dag er det ikke nemlig ikke EU , men udelukkende de enkelte lande , som str frem og slr disse ider fast over for resten af verden .
Det indtryk , man fr af EU p topmdet i Genova , er faktisk , at EU er fravrende , og vi risikerer sledes , at verdens strste og eneste supermagt stjler billedet .
Det er selvflgelig ikke denne supermagts egen skyld , for det er netop , fordi EU er fravrende og ikke optrder som et kontinent , der lgger en anden linje , hvor man dog tager hensyn til en stor del af menneskehedens bekymringer .
<P>
Der er sledes to ting , vi skal gre , og den ene er at g mere i dybden med dette aspekt og dette sprgsml .
Jeg tror , at der er nogle meget vigtige ting , som vi selv kan gre . Det glder f.eks. forslaget om at , EU str sammen og kun taler med n stemme p det nste topmde om miljet , og at vi arbejder videre med den interne samhrighed .
Der er ogs et problem med hensyn til midlernes forgelse . Det ville vre en stor fordel , at EU satte en strre del af sine midler af til en politik , der allerede har haft en vis succes , nemlig den politik , der tager sigte p at forbedre visse omrder , som er drligt stillet .
Her er det dog ogs ndvendigt med en samlet politisk indsats .
Hvis de enkelte lande optrder hver for sig , sdan som det har vret tilfldet hidtil , kommer de til at st svagt i international sammenhng .
Hvis det derimod lykkes os at n videre med den europiske integration og at srge for , at det i nogle af verdens vigtige forsamlinger ikke er de enkelte europiske lande , der taler , men hele EU , er vi ikke kun med til at lse EU ' s problemer , men hele verdens problemer .
<P>
Den italienske regering gr en god indsats for at komme i dialog med alle samfundskrfterne .
Jeg vil gerne tilfje noget i den forbindelse , nemlig at den ogs burde give de andre lande et stort skub i den rigtige retning for at fremme den europiske integration , s de ider og forhbninger , man med rette arbejder videre med , bliver bekendtgjort af en , som har den forndne styrke .
Det kan ikke vre nogen af medlemsstaterne , for det er EU i sin helhed , der skal arbejde videre med dette .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. kommissr , globaliseringen skal s vidt muligt vre en globalisering af rettigheder og friheder .
Derfor er ikke mindst forslaget om " alt undtagen vben " en rigtig god id . Det er et kommissionsinitiativ , som tager sigte p en unilateral ophvelse af tolden for de fattigste lande .
Dette er en lsning , der giver konomisk frihed , og den skal gennemfres fuldt ud , ogs fordi man p denne mde bedre kan svare dem , som mener , at globaliseringen er skyld i hele befolkningers og dele af jordens fattigdom og udnyttelse , befolkninger , som udnyttes af deres tyranner og af nogle oftest lukkede og selvforsynende konomier .
Det er sledes ikke rigtigt , at konomisk frihed og bne markeder ruinerer befolkningerne . Her er det initiativ , der tager sigte p en unilateral ophvelse af tolden , fundamentalt set ud fra et politisk synspunkt .
<P>
Det er dog ogs fundamentalt med en globalisering af rettighederne .
Det er ndvendigt , at nogen i dette forum minder ikke bare de deltagende lande , men ogs resten af verden om , at ddsstraffen br afskaffes , og at der br indfres et universelt moratorium for ddstraf i hele verden , ligesom man ogs br minde om de 60 ratificeringer af Den Internationale Straffedomstol og den globale kamp mod lemlstelsen af kvinders knsdele . Dette er nemlig en form for globalisering , som borgerne vil bifalde .
<P>
Der opstr sledes et problem , som jeg ikke vil kalde et lovstridighedsproblem , men derimod et problem , som skyldes de manglende regler og procedurer .
Det skal ikke kun vre de ikke-statslige organisationer og de skaldte reprsentanter for det civile samfund , der deltager , for det er et sprgsml , der vedrrer alle borgere .
Hvorfor s ikke prve at lgge G8-debatten ud p nettet , s alle kan f kendskab til den ? Det glder bde dagsordenen , forhandlingerne , beslutningerne og de , der trffer beslutningerne .
Denne viden skal udbredes .
G8 er ikke en institution , men er alligevel forpligtet til offentliggrelse af og gennemsigtighed i sit arbejde og sine beslutninger .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Fru formand , kommissr Patten , om godt to uger mdes verdens ledere i Genova .
Samtaleemne er globaliseringen og ganske srligt bekmpelse af fattigdom , milj og konfliktforebyggelse .
<P>
Gaderne i Genova vil igen fyldes med demonstranter .
Desvrre vil billederne af mindretallet af ballademagere og stenkastere igen f stor tv- og medieopmrksomhed .
Jeg fordmmer dette mindretal , for en sten er hverken hjreorienteret eller venstreorienteret , en sten er simpelthen destruktiv .
Men protesten fra flertallet af fredelige demonstranter , der demonstrerer mod et verdenshandelssystem , som frer til en ulige fordeling af rigdom , sttter jeg .
Verdenshandlen har aldrig floreret mere end nu .
Det er derfor stadig chokerende , at de 20 rigeste lande i gennemsnit tjener 37 gange mere end de 20 fattigste lande .
En klft , som for 40 r siden kun var halvt s dyb .
<P>
Fattige lande , og ganske srligt den fattige befolkning i disse lande , har ingen fordel af den verdensomspndende velstand .
Nsten halvdelen af verdens befolkning m klare sig med et belb p mindre end 2 dollar om dagen , og en femtedel af verdens befolkning lever under den internationalt anvendte absolutte fattigdomsgrnse p 1 dollar om dagen .
I dette lys er og bliver det absolut uacceptabelt , at udviklingslandene tvinges til at bne deres markeder for vores produkter , mens alle mulige handelsbarrierer i Vesten viser sig at vre en uovervindelig forhindring for udviklingslandene .
<P>
EU har foretaget den frste bning med et prisvrdigt initiativ : " Alt undtagen vben " .
Europa skal g lngere .
Jeg opfordrer frst og fremmest alle andre vestlige industrielle stormagter , som nu p en skandals mde svigter , ssom USA , til at flge Europas initiativ .
<P>
En ny WTO-runde er endvidere kun trovrdig , hvis det virkelig bliver en udviklingsrunde .
Verdenshandel til gavn for bekmpelse af fattigdom .
Det vil endelig vre et virkelig kraftigt incitament til en retfrdig fordeling af rigdommen .
Men der er brug for meget mere .
P grund af manglende politiske , bindende tilsagn vil de internationale aftaler ssom universel adgang til grundskoleundervisning og grundlggende sundhedspleje i 2015 ikke blive overholdt .
Ogs i 2001 er der 130 millioner brn , der aldrig gr i skole , og 150 millioner andre brn , der begynder i grundskolen , men holder op , inden de kan lse og skrive .
<P>
Aids-epidemien forrsager et uhrt socialt sammenbrud i udviklingslandene .
Finansielle tilsagn i Genova om en international fond for fattigdomsrelaterede sygdomme er naturligvis rosvrdige og frem for alt godt nyhedsstof , men det er stadig de bermte drber , der fr bgeret til at flyde over , nr de samme donorer ikke engang overholder de internationale aftaler , nemlig 0,7 % af bruttonationalindkomsten til udviklingsbistand .
Det glder ogs for medlemsstater som England og Tyskland , men frem for alt for USA med 0,1 % .
<P>
I Genova vil der ogs blive talt om ustabiliteten p de finansielle verdensmarkeder .
Det forekommer mig at vre godt , hvis de forsamlede verdensledere tilslutter sig det belgiske formandskabs plan om at undersge mulighederne for en Tobin-afgift p yderst mobil international kapital .
Denne form for beskatning , der bl.a. hnes af USA , kan netop forhindre finansielle kriser , og indtgterne derfra kunne dernst anvendes til udviklingsprojekter .
<P>
Jeg vil bedmme G8-mdet ud fra , om der virkelig afgives politiske , bindende tilsagn om at indlede bekmpelsen af fattigdommen .
Det krver energiske foranstaltninger , overholdelse af eksisterende internationale aftaler og viljen til at stte de globale interesser over de til tider meget snvert formulerede nationale konomiske eller industrimssige interesser .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow">
Fru formand , topmderne mellem G8-landene var begyndt at ligne en rutinesag .
Det har ndret sig . Stadig flere mennesker erkender , at de fjerner sig fra de konomiske og finansielle sprgsml , at de begynder at indtage rollen som en slags verdensregering .
Det vkker mistro og ogs afvisning .
Det kan godt vre , man klager over FN ' s svagheder , men FN er dog legitimeret af det internationale samfund , hvilket ogs glder UNCTAD , som dog imidlertid har fet bevilget tornerosesvn .
<P>
Til gengld har G7- og G8-landene udelukkende p grundlag af deres konomiske magt og deres generelle styrke givet sig selv mandat til at styre udviklingen i verden .
Den dermed forbundne sttte af neoliberalistisk politik bremser ikke , men udvider derimod klften mellem nord og syd , lige som den fr udviklingslandenes fattigdom og gld til at vokse hurtigere .
Den der , som det sker , kriminaliserer globaliseringsmodstanderne - jeg tager afstand fra vold i denne forbindelse - skjuler og forveksler dog rsag og virkning .
Det er ndvendigt med alternativer til den neoliberalistiske politik , ikke politimssige ndberedskaber eller sgar tilsidesttelse af aftaler om ind- og udrejse .
Det , der er ndvendigt , og det , som ogs Unionen skal engagere sig i , er respekten for borgernes interesser , og netop dette skal vi krve og ikke give spillerum for det der udves nu .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Fru formand , i en italiensk avisartikel i dag udtaler kommissionsformand Prodi , at nr det glder bredygtig udvikling , er konklusionerne fra topmdet i Gteborg et godt eksempel p , at globaliseringen kan styres i retning af mlstninger om en omfordeling af rigdommen i verden og om miljbeskyttelse .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om det sidste punkt .
Det er rigtigt , at man med konklusionerne fra Gteborg integrerer miljaspektet i det konomiske og sociale aspekt .
Miljbeskyttelse er ikke lngere bare et moralsk sprgsml , men giver ogs mulighed for en ny blge af innovation , der skaber vkst og arbejdspladser .
Den politiske vrdi af dette er tydelig , og det er et punkt , som medlemsstaterne ikke kan komme uden om , hvilket ogs glder for ansgerlandene og tredjelandene .
Umiddelbart efter de amerikanske udtalelser om , at USA stter sprgsmlstegn ved Kyoto-protokollen , er dette en sand hensigtserklring i forbindelse med de kommende internationale mder , som netop finder sted i Genova , men som mere specifikt finder sted i Bonn og herefter i Johannesburg i 2002 .
Men det , der er sagens kerne , er , at selv om man p disse store internationale topmder nr frem til sdanne vigtige resultater , lykkes det ikke at kommunikere med de bevgelser , der gr under navnet " Seattle " , og man efterkommer isr ikke borgernes meget strkere , stiltiende og udbredte nske om sikkerhed . Dette nske udgr den del af isbjerget , man ikke kan se , mens toppen af dette isbjerg er den brogede protestbevgelse .
<P>
Hvorfor er det sdan ?
Hvorfor er det s vanskeligt - for ikke at sige umuligt - at f en dialog i gang ?
Undertiden bliver disse topmder ganske vist til et mediecirkus , som ikke lngere kan accepteres .
Men jeg tror ogs , at folk har mistet tilliden til politikernes evne til at holde den slags lfter .
Det er der flere rsager til , og disse rsager vedrrer ogs os .
Da man skulle gre ordene til handling , besluttede man ogs i Gteborg at udstte det til en anden dag .
Der blev sledes ikke truffet beslutning om et Rd om bredygtighed , der blev ikke fastlagt nogen tidsfrister , og der var ingen konkrete henvisninger til gennemfrelsen af nogle mere miljvenlige bestemmelser .
Hvornr bliver det s til noget ?
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta">
Fru formand , det er ndvendigt med en anden styring af konomien end den , vi har nu , og den skal ikke vre i hnderne p nogle f personer , men skal vre underlagt demokratisk kontrol .
Ligesom alle andre konomiske processer er globaliseringen ikke nogen naturlig kendsgerning , men en verdensomspndende proces , som man kan sammenligne sig med ved at tage hjde for magtforholdet p alle niveauer .
Det er sledes ndvendigt , at vi fr indflydelse p styringen af denne proces , idet vi flger en demokratisk indfaldsvinkel , hvor befolkningerne og regeringerne fr deres kontrollerende og administrative rolle igen .
Vi vil derfor vre til stede i Genova for at afholde en fredelig demonstration mod G8 , og der er ingen , som kan fratage os denne ret til at demonstrere .
Vi er i vrigt klar over , at der er en alvorlig fare forbundet med de organiserede krfter , som har vold og sammenstd som deres erklrede mlstning , og derfor beder vi alle dem , der deltager i demonstrationen , om allerede nu at tage offentligt og utvetydigt afstand fra uansvarlige gruppers handlinger og gre en konkret indsats for at isolere og neutralisere provokatrerne .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , G8-topmdet er i virkeligheden et forsg p at finde politiske svar p globaliseringen af markederne , som jo er en realitet .
Vi har ikke brug for disse politiske svar .
Det ville dog ogs glde mig , om vi en gang for alle kunne gre G8-topmdernes regnskab op og se , om aftalerne p G8-topmderne har givet resultater .
M jeg minde om blot et enkelt srligt problem , nemlig om brn i vbnede konflikter og deres beskyttelse . P dette omrde er vi jo desvrre ikke kommet meget videre , selv om der ogs engang blev indget en aftale om dette p et G8-topmde .
<P>
Ud over det meget vigtige sprgsml om , hvordan vi kan hjlpe de fattigste udviklingslande , er sprgsmlet om forbedrede verdenshandelsbestemmelser som et middel til at forbedre situationen i udviklingslandene med rette ogs p dagsordenen .
I denne forbindelse ville jeg nske , at ogs G8-topmdet gav udtryk for et nske om at skabe internationale konkurrencebestemmelser inden for rammerne af verdenshandelsreguleringen , og at dette ikke begrnsede sig til ganske bestemte verdensregioner .
Dette er endnu vigtigere i en tid , hvor et topmdeemne , som hidtil ikke har vret p dagsordenen , bestemt ligeledes bliver genstand for samtale og diskussion , nemlig afmatningen i den verdenskonomiske udvikling .
Jeg hber dog meget , at de deltagende regeringschefers optimisme vil medfre , at konjunkturen igen fr et opsving , for vi har ubetinget brug for varig vkst bde i USA og i andre verdensdele , og ogs Europa er jo afhngig af udviklingen i de andre verdensregioner .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne endnu en gang pldere for , at stats- og regeringscheferne stter en ny finansiel arkitektur p dagsordenen .
Vi har brug for finansiel stabilitet p markederne .
Hvis den ikke eksisterer , pvirker det verdenskonomien og vores egen konomi negativt .
I denne forbindelse skal stats- og regeringscheferne ogs ytre nske og stille krav om , at den private sektor deltager i lsningen af kriser p finansielle markeder .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at stabilitet p det finansielle marked er et offentligt gode , bestemt ogs for alle menneskers velbefindende .
<SPEAKER ID=20 NAME="Patten">
Jeg vil gerne komme med to korte svar i denne forhandling .
Der er to forhold , som br vre indlysende for alle os demokrater med interesse i emner som global social lighed , men som ikke desto mindre er vigtige at fremhve .
<P>
Alle i denne korte , men interessante forhandling , med n uheldig undtagelse , har frst og fremmest kunnet skelne tydeligt mellem vold og ben diskussion af disse vigtige emner , som vil vre p dagsordenen i Genova .
Der er en reel fare ved indimellem at antyde , at der er en moralsk ligevrdi mellem folk , som tager til sdanne konferencer med en elefanthue i baglommen , forberedt p vold mod politiet og mod andre folks ejendom , som de ikke synes om , og de demokratisk valgte stats- og regeringschefer , som mdes i byen , hvor demonstrationerne finder sted .
Hvis man ikke kan fastholde den skelnen , synes jeg virkelig , man er ude p et skrplan .
<P>
Jeg tror ikke , at nogen regering kunne have gjort en strre indsats for at involvere det civile samfund i diskussionen af begivenhederne i Gteborg .
Men vi var alligevel vidne til voldsscener p gaderne i den ellers s fredelige by .
Derfor mener jeg , at det er vigtigt , at en demokratisk valgt forsamling som denne sender en meget klar besked om , at der er ikke nogen moralsk ligevrdi mellem voldelige demonstranter og valgte reprsentanter .
<P>
For det andet vil jeg ikke besvre Parlamentet med en detaljeret redegrelse for min holdning til globalisering , men jeg vil gerne fremhve et indlysende argument .
Selv om de fleste denne gang har klaret sig bedre under globaliseringen med kombinationen af bne markeder og teknologi , er alt for mange fattige i de rige lande og alt for mange fattige lande ladt i stikken .
Alt for mange fattige str ikke over for globaliseringens muligheder , men globaliseringens udfordringer .
Ulemperne ved globaliseringen er smitsomme sygdomme , narkotikasmugling , ulovlig menneskesmugling , grnseoverskridende kriminalitet , miljforringelse og ren og skr knugende fattigdom .
Den eneste mde , hvorp problemer som nedgangen i bistanden i lbet af 1990 ' erne kan lses , er gennem en multilateral indsats .
Og hvordan der kan ydes en multilateral indsats uden at afholde mder mellem stats- og regeringscheferne i verdens rigeste lande som i Genova senere p mneden , gr over min forstand !
<P>
Det er ndvendigt , at verdens demokratiske stats- og regeringscheferne mdes for at stte fokus p problemerne og for at prve at fremme en lsning .
Problemet er ikke , at disse topmder afholdes , selv om jeg gerne s , at medierne fokuserede mere p de diskuterede emner i stedet for de omkringliggende begivenheder .
Problemet er snarere at sikre , at verdens borgere har fuld tiltro til berettigelsen og trovrdigheden af de institutioner , som prver at flge op p topmderne .
Det fr de kun , hvis vi bliver bedre til at lave mere vedvarende multilaterale lsninger .
Nr vi skal diskutere Kyoto-protokollen i Genova , er det derfor vigtigt , at vi kan enes om foranstaltninger p klimandringsomrdet for at undg sammenbrud af det meget vigtige arbejde , som det internationale samfund har gjort for at tackle en stor forandring .
<P>
Jeg kan ikke forst dem , som mener , at G8-mderne ikke skal afholdes .
Jeg havde ogs tnkt mig at kommentere Fausto Bertonottis synspunkt om kirkernes rolle .
Da jeg er medlem af den omtalte kirke , har jeg nogle forslag til , hvordan den kan bidrage mere til debatten om almengyldige menneskerettigheder og til debatten om social lighed , men da Fausto Bertonotti desvrre ikke var i stand til at blive til denne forhandlings afslutning , vil jeg stte mig ned .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=2>
Fritidsfartjer
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0218 / 2001 ) af Callanan for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 25 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartjer .
<SPEAKER ID=23 NAME="Callanan">
Det er interessant , hvordan Parlamentet uden problemer bevger sig fra global konomisk politik og internationale topmder til tekniske forskrifter om udstdnings- og stjemissioner fra fritidsfartjer i Europa . Der kan man se , hvor varierende de behandlede emner er .
Det er min kraftige overbevisning , at vi i Europa skal vre yderst forsigtige med at overregulere , hvor vi skyder spurve med kanoner og indfrer undvendig , tung og bureaukratisk lovgivning .
For at stte dette direktiv i perspektiv er fritidsfartjer i EU ansvarlige for mindre end halvdelen af 1 % af alle udstdningsemissioner i Unionen , og hvis det viser sig , at denne lovgivning har s kraftig indvirkning p ejere af mindre bde , at disse bde uden grund drives vk fra farvandene , vil dette uheldigvis blot forge mange af vores borgeres utilfredshed med Europa .
<P>
I mit eget land har vi en meget blomstrende lille kanalbdsindustri , som kommissr Patten netop henviste til .
Som tidligere parlamentsmedlem fra det sydvestlige England kender han industrien srdeles godt .
Den bestr af mange historiske fartjer og er et meget stort potentiale for turisme . Vi m omhyggeligt sikre , at industrien ikke gr nedenom og hjem p grund af overregulering .
Industrien bestr af mange sm virksomheder og entusiaster .
Formlet med dette forslag er at fuldende det indre marked og beskytte de europiske brugerne og tredjeparters sundhed , hvilket virkelig er prisvrdige ml .
<P>
Som jeg tilkendegav , har jeg dog en rkke betnkeligheder ved mden , som forskrifterne er opbygget p .
For det frste er der punktet om tilbagevirkende kraft .
Jeg mener , at tilbagevirkende love ofte er meget drlige love , som er yderst uretfrdige for nuvrende brugere og industrier , der er vokset op med gldende lovgivning .
Dernst kommer de ofte til at virke som et urimeligt incitament .
Iflge dette direktiv er det f.eks. helt lovligt at have en gammel bd med en gammel forurenede motor forudsat , at man ikke udskifter motoren med en nyere og mske mere ren motor med en strre mrkeeffekt .
Hvis man gr det , og tydeligvis forbedrer miljet herved , er man underlagt disse forskrifter og skal muligvis betale meget hje omkostninger for at bringe bden i overensstemmelse hermed .
Jeg kan ikke se , at forskrifter , som udformes p denne mde , gavner nogen .
Derudover bliver det meget vanskeligt at forestille sig , hvordan de skal hndhves i praksis uden at have kontrollrer ved hver oplagsplads , havn , flod og kanal i Europa , hvilket vi helt sikkert ikke nsker .
<P>
Jeg vil gerne g videre og sige lidt om nogle af de stillede ndringsforslag .
Jeg vil ikke nvne dem alle ( til Parlamentets lettelse ) .
Socialdemokraterne har ved Bernd Lange stillet et forslag ( 30 ) , som blev vedtaget af Miljudvalget . Formlet med forslaget er at indfre en ny tabel med strengere grnsevrdier for fritidsfartjer , der sejler p drikkevandsser .
Jeg kan godt forst , hvorfor forslaget er stillet , men jeg mener , at det vil vre yderst problematisk .
Det vil vre meget vanskeligt at gennemfre i praksis , udgre en handelsbarriere og vre helt i strid med Kommissionens hensigt om at harmonisere det indre marked , som derved vil blive yderligere opdelt .
Jeg hber , at Parlamentet tnker sig godt om , fr det sttter dette ndringsforslag .
De foreslede grnsevrdier i Bernd Langes ndringsforslag er meget strenge , isr for to- og firetaktsmotorer .
De er teknisk vanskelige at gennemfre , og eventuelle fordele er ikke srlig store .
Jeg er sikker p , at problemerne i en eller to ser i Tyskland og strig kan lses , men at indfre disse grnsevrdier i hele Europa , hvor de ofte vil vre undvendige , lser dem ikke .
Det vil medfre , at producenter kun fremstiller motorer til deres egne lokale markeder i deres eget land , og jeg opfordrer Parlamentet til at stemme imod disse ndringsforslag .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et par ord om Bernd Langes ndringsforslag 48 om mling af stjniveau .
Uden at g i detaljer med forslaget , vil den nye foreslede metode give mange problemer , isr hvis der opstr et akut problem , f.eks. blgeslag , der medfrer en enkeltstende stjmling , som vil vre meget svr at gentage dag efter dag , og derfor meget vanskelig at gennemfre i praksis .
<P>
Dette forslag kan give begrnsede miljfordele , men vi skal sikre os , at det ikke sker p bekostning af de hundreder af arbejdspladser i mange sm virksomheder i hele Europa og driver mange europiske borgere vk fra de farvande , som de har sejlet p i mange hundrede r .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , fritidsfartjer er i hele EU hovedsageligt beregnet til fritidsbrug , og jeg tror ogs , det vil blive ved med at vre sdan i de nste par r .
Denne type fritidsaktivitet er ekspanderet meget i de seneste r .
Sledes udgr EU ' s bestand af bde mere end 3,5 millioner motorbde , og den er stigende .
Hvis man f.eks. lgger sejlbde og robde til , giver det en bd for hver 70 borgere .
<P>
Brugen af fritidsfartjer er - i den forbindelse vil jeg godt sige ordfreren lidt imod - ikke helt uproblematisk .
Ganske vist er udstdningsvrdierne i forhold til den totale udstdningsemission fra andre motorer i EU meget lave .
P personbils- og lastbilomrdet har vi i de sidste par r opnet mange forbedringer , og derfor skal vi ogs tilstrbe vsentlige forbedringer p fritidsfartjsomrdet .
<P>
Isr mennesker , som bor ved strkt trafikerede farvande , giver konstant udtryk for at blive forstyrret af stj fra motorbde ogs uden for forbudstiden .
Jeg mener , at det springende punkt netop er , at vi skal snke stjniveauet for disse fritidsfartjer .
Isr for folk , der sger ud til vandet i fritiden for at slappe af , og for naboerne til disse farvande er dette en meget generende faktor , netop ogs p grund af stigningen i antallet af fritidsfartjer .
<P>
Man skal heller ikke undervurdere den stj , der opstr , nr en hurtigsejlende bd hvirvler vand op .
Ved gennemfrelse af dette direktiv bliver stjen og udstdningsemissionen vel ogs reduceret .
Jeg mener ogs , at de undtagelser , som udvalget har foreslet , er rigtige .
Isr undtagelserne for historiske bde og bde , der er fremstillet til eget brug , finder jeg rimelige .
Fremstillingen af disse bde er ofte meget tidskrvende og kan betragtes som en fritidsaktivitet .
Det skal vi bevare .
<P>
Fritidsfartjer anvendes dog ogs - hvilket jeg allerede har nvnt - i omrder , hvor mange sger hen i fritiden for at slappe af . Derfor er det isr vigtigt kontinuerligt at snke stjgenerne .
Det er efter min mening forkert ogs fortsat at gre strre undtagelser p dette omrde . Men jeg mener , det er rigtigt , at man med respekt for ndvendigheden af harmonisering giver medlemslandene mulighed for tillade mere restriktive regler for farvande , der tjener til forsyning af drikkevand .
Det har ikke noget med begrnsninger at gre , det er derimod et skridt hen imod snkning af omkostningerne .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg mener , at hr .
Schnellhardt har nvnt det vigtigste .
Det udstyr , det drejer sig om i denne forbindelse , nemlig fritidsfartjer og frem for alt ogs vandscootere , anvendes udelukkende i fritidsjemed .
De er alts ikke ubetinget ndvendige for vores samfund , men derimod en fritidsaktivitet for borgerne .
Hvis man ikke belaster miljet , fordi det er ndvendigt for samfundet , men alene fordi det er en fritidsglde , skal denne form for udstyr vre s rent og stjsvagt som overhovedet muligt .
Derfor er det bde rigtigt og ndvendigt at forbedre dette direktiv p nogle punkter .
<P>
Hr. ordfrer , det drejer sig ikke om traditionelle kanalfartjer i Storbritannien , det drejer sig ikke om skibe , som er bygget til eget brug og ikke bliver markedsfrt .
De udgr ikke det afgrende problem , og for dem har vi lavet undtagelser .
Det afgrende problem er fritidsfartjerne og - jeg nvner det endnu en gang - isr vandscootere , som produceres i stort tal , og som anvendes i farvande , der tjener til rekreation og udvinding af drikkevand .
<P>
For s vidt har vi p disse omrder brug for meget strenge regler , der overfrer den teknik , som vi jo allerede har taget til os og gennemfrt for mobile maskiner - for personbiler , for lastbiler - til motorer i fritidsfartjer .
Det kan man ikke gre fra den ene dag til den anden .
Det er ogs fuldstndigt klart .
Der er brug for en vis overgangsperiode , det er vi alle realistiske omkring , og den indrmmelse m vi give producenterne .
Men den teknologiske ndring er ndvendig , sledes at fritidsaktiviteterne s vidt muligt er forbundet med mindre udstdningsgas og mindre stj .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , kommissrer , dette er et direktiv , som f.eks. den finske fritidsbdsindustri har efterlyst , eftersom det er vigtigt , at vi har ensartede regler .
Det er vigtigt , at vi tager hensyn til den udvikling , der er p omrdet , f.eks. med firetaktsmotorer , og det gr Kommissionen i forslaget .
Jeg tror , at Kommissionens forslag , sammen med de forbedringer , vi tilfrer det her , vil mindske udslippet vsentligt .
Man taler om , at udstdningsgasserne vil blive halveret .
P den mde vil vi kunne bidrage til at forbedre det flsomme vandmilj .
<P>
Som finne , ikke ndvendigvis som reprsentant for ELDR-Gruppen , m jeg sige , at jeg derimod er bekymret over det todelte system , som ordfreren foreslr .
I vrigt synes jeg , at han p mange punkter har fremsat et realistisk forslag , der korrigerer visse fejl i Kommissionens forslag , og som tager hensyn til omkostningerne og historiske bde .
Selv har jeg en over 30 r gammel bd i mit bdehus , som ikke vil kunne leve op til disse normer . Jeg anser den for at vre en historisk bd .
I den henseende er det et godt forslag , men en opdeling , der indebrer , at der glder forskellige regler for inds og hav , er ikke god .
F.eks. kan man i det land , som den ansvarlige kommissr og jeg kender bedst , p n dag anvende den samme bd bde i inds og hav .
Nr en bd bliver bygget , ved man ikke , hvor den skal sejle .
Jeg synes derfor , at ndringsforslag 15 er umuligt , og det er ogs det , som ordfreren selv henviser til .
<P>
Der er meget mere , der skal gres for fritidsbdssektoren .
Jeg havde ogs gerne set , at vi i denne sammenhng havde berrt septiktankkravet . Jeg tror nemlig , at det , i hvert fald efter vores forhold i stersen , er et af de mest problematiske miljsprgsml i forbindelse med bdindustrien .
Jeg takker ordfreren for et godt forslag .
Det er med interesse , at vi har noteret os , hvad Kommissionen nu har lagt frem .
Det er vigtigt for arbejdet med at forbedre vandmiljet .
De problemer med grundvandet , som hr . Lange tog op , tror jeg dog , at man skal lse der , hvor de finder sted , og det har vi andre juridiske instrumenter til .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , fritidsfartjer larmer temmelig meget , og de forurener enormt meget .
I min by , Amsterdam , lugter nogle dusiner af smbde meget mere end de titusindvis af biler .
<P>
Det er derfor positivt , at Kommissionen vil forbedre dette efter kraftig opfordring fra den skandinaviske og den tyske bdindustri .
Kommissionens beskedne forslag er imidlertid afsvkket af et flertal af de kristelige demokrater og De Liberale i Miljudvalget .
Gruppen De Grnne har stillet et korrigerende ndringsforslag .
Vi regner med , at de kristelige demokrater og De Liberale , som har en positiv holdning til miljet , vil vgne op og ikke lngere vil flge den konservative ordfrer , hr .
Callanan . Hvis de alligevel gr det , er det en skamplet p Europa-Parlamentets grnne vbenskjold .
Det er endnu vrre , at vi i Amsterdam og andre steder i Europa fortsat vil blive belemret med larm og lugt fra fritidsfartjerne p og omkring vandet .
<SPEAKER ID=28 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke Martin Callanan og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for denne omfattende betnkning .
Den kommer p det rigtige tidspunkt for de europiske borgere , nu hvor de forbereder deres ferie og dagligt kan stde p problemet .
<P>
Motorstj og luft- og vandforurening er et mere og mere udbredt irritationsmoment inden for fritidsaktiviteter .
Jeg lste for nylig i avisen , at man tidligere slet ikke fokuserede p forskning og teknologi i forbindelse med stjforurening , og det er grunden til den forsinkede udvikling .
<P>
Mens udstdningsemissioner fra fritidsfartjer er forholdsvis sm i sammenligning med den samlede forurening i miljet , forges forureningens effekt af den mde , som fritidsfartjerne benyttes p .
Der er sat ml for stjforurening , da motorbde ofte bruges i omrder , hvor folk nsker at slappe af .
Rekreative omrder uden ubehagelig stj er en vigtig , men sjlden national ressource , som br beskyttes .
Det har frt til indfrelsen af forskellige emissionskrav i de forskellige medlemsstater .
Derfor sigter den foreslede lovgivning p at undg en opdeling af det indre marked og samtidig sikre forbrugerbeskyttelsen i sundheds- , sikkerheds- og miljmssig henseende .
<P>
Kommissionens forslag er et godt eksempel p synergien mellem milj- og industripolitikker , der bidrager til en bredygtig udvikling .
Der findes tilsvarende lovgivning i USA om udstdningsemissioner fra udenbordsmotorer p fritidsfartjer .
Environmental Protection Agency er i frd med at udarbejde lovgivning om indenbordsmotorer og hkmotorer i fritidsfartjer i den transatlantiske erhvervsdialogs regi .
Denne dialog deltager jeg ogs i . Martin Callanan og Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik br lyknskes med ndringsforslagene , som sigter mod at forenkle stjmlingsprocedurerne , indfre overensstemmelsesvurderingsomkostninger for SMV og prcisere kravene i tilflde af ibrugtagne motorer .
<P>
Kommissionen kan acceptere de ndringsforslag , som sigter mod at prcisere og forbedre den oprindelige ordlyd vedrrende delvis frdige fartjer og vejrforhold , samt de ndringsforslag , der forenkler stjmlingsprocedurerne .
Kommissionen kan principielt acceptere ndringsforslagene om skelnen mellem hkmotorer , om formler til stjmlingsprocedurerne og om tydeliggrelse af dkningen af ibrugtagne motorer .
Selv om vi generelt ikke finder forslagene problematiske , vil vi gerne undersge de foreslede vrdier og definitioner nrmere .
<P>
Hvad angr de institutionelle aspekter , ptnkes det i forslaget i overensstemmelse med reglerne om komitologi , at der nedsttes et forskriftsudvalg til at behandle en rkke standardsprgsml vedrrende tilpasning af tekniske bestemmelser til den tekniske udvikling , herunder foranstaltninger vedrrende udviklingen i grnsevrdier for udstdnings- og stjemission .
Et forskriftsudvalg er derfor vigtigt for en effektiv gennemfrelse og regelmssig opdatering af en rkke srlige tekniske elementer i det foreslede direktiv .
Det vil derfor vre i strid med komitologiafgrelsens sigte mod forenkling at igangstte en ndringsprocedure for uvsentlige bestemmelser , som er underlagt regelmssig gennemgang .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere de ndringsforslag , der krver ophvelse af denne bestemmelse vedrrende komitologi , da de strider imod Kommissionens gennemfrelsesbefjelser i henhold til artikel 202 i traktaten .
<P>
Nogle af parlamentsmedlemmerne , f.eks. Bernd Lange , har udtrykt bekymring for at tage yderligere skridt med hensyn til emissionsgrnsevrdier , hvorfor vi i lyset af efterflgende forhandlinger sikkert kan finde en acceptabel formel for at kunne imdeg denne bekymring .
Kommissionen vil overveje , hvordan der bedst tages hjde for udviklingen i grnsevrdier for udstdnings- og stjemission .
F.eks. kan sprgsmlet om eventuelle yderligere reduktioner i emissionsgrnsevrdierne afklares i den rapport , som skal forelgges Europa-Parlamentet og Rdet i henhold til artikel 2 i Kommissionens forslag .
<P>
Jeg er overbevist om , at yderligere samarbejde mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen vil fre til en afbalanceret lsning , der medfrer store fordele for miljet og det indre marked , og samtidig begrnser yderligere byrder for SMV .
<P>
Afslutningsvis kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 1 , 6 , 14 , 18 , 19 , 22 , 27-29 , 37 , 39 , 41 og 44 .
Derudover kan Kommissionen principielt acceptere ndringsforslag 3 , 5 , 7 , 8 , 12 , 13 , 21 , 23 , 35 og 36 .
Endvidere kan Kommissionen delvis acceptere ndringsforslag 10 , 43 og 45 .
Derimod kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 2 , 4 , 9 , 11 , 15 , 16 , 17 , 20 , 24-26 , 30-34 , 38 , 40 , 42 og 46-50 .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Bistand til hjemstedsfordrevne i udviklingslandene i Asien og Latinamerika
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0228 / 2001 ) af Carrilho for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om foranstaltninger p omrdet bistand til hjemstedsfordrevne i udviklingslandene i Asien og Latinamerika .
<SPEAKER ID=31 NAME="Carrilho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi har her at gre med et problem , der er blandt de mest dramatiske ved dette rhundredes begyndelse , nemlig de mange mennesker , der fordrives fra deres hjemsted p grund af voldelige konflikter .
I min betnkning kan man finde nok s bekymringsvkkende data , men de seneste skn viser , at situationen er blevet endnu vrre .
I de seneste to r er mere end fem millioner mennesker blevet tvunget til at forlade deres hjem , og tallet p hjemstedsfordrevne sttes nu til mere end 30 millioner mennesker , heraf dels flygtninge , der sger ly i andre lande , dels fordrevne , der m sge tilflugt i sikrere egne af deres land .
Det vrst ramte kontinent har hidtil vret Afrika , men situationen i Asien er ogs blevet alvorligere .
Man behver blot se p Afghanistan og flygtningelejrene i Pakistan , men der er ogs stadig problemer p Timor , selv om sttimor tager vigtige skridt i sin opbygning af uafhngighed og demokrati .
Hvad angr Latinamerika , er situationen i Colombia blevet ganske uholdbar , og vi kunne ogs nvne andre dramatiske tilflde , men det vsentlige str mere end klart .
<P>
Hvad har vi s gjort ved disse forhold ?
I 1984 tog Europa-Parlamentet initiativ til oprettelse af en budgetpost for bistand til flygtningene i Asien og Latinamerika , men det var frst i 1997 , at der blev skabt et retsgrundlag herfor .
Hvad er s formlet med denne bistand ?
Vi ved alle , at der er budgetposter for ndhjlp , som f.eks. ECHO-programmet og andre lignende , om jeg s m sige , horisontale bistandsprogrammer .
De begrnser sig imidlertid til de frste seks mneder , eftersom deres opgave er at sikre den egentlige overlevelse .
<P>
Den bistandsform , som denne betnkning omhandler , har netop til forml at udfylde det tomrum , der er mellem ndhjlp og udviklingsbistand .
Sagen er jo , at de ramte befolkninger i mange tilflde , selv om selve deres overlevelse er sikret , endnu ikke organisatorisk har krfter til at modtage udviklingsbistand - undertiden , fordi der ogs kan mangle de ndvendige politiske strukturer .
Der er i Parlamentet bred enighed om vigtigheden af denne type bistand , hvilket vedtagelsen af Howitt-betnkningen i 1996 bevidner .
Forordningen af 1997 udlb imidlertid i 1999 .
Hvad modtog Parlamentet s mere end et r efter ?
Et forslag til forordning magen til den foregende , men med et mindre budget .
Det skal ogs bemrkes , at Kommissionens mangelfulde planlgning har betydet , at Parlamentet har mttet behandle sagen inden for en helt udsdvanlig kort tidsfrist .
Vi har kun net det , vi skulle , takket vre samarbejdet med mange ngo ' er og folk , der p vegne af Kommissionen og Rdet har fulgt denne sag .
<P>
Parlamentet har ikke kun bestrbt sig for mere fleksibilitet , tydeligere koordination og strre grundighed i evaluering og gennemfrelse af bistanden , men har ogs kmpet for at tilfre denne forordning strre sammenhng i samarbejds- og udviklingspolitikkerne ud fra de politiske forpligtelser , som EU har ptaget sig .
Netop af hensyn til sammenhngen bliver den gede bevilling af stor betydning , idet vi fra 36 millioner euro i 2001 kommer op p 55 millioner euro pr. r i de nste tre r .
Vi mener dog ikke , at disse midler er tilstrkkelige , men det skal fremhves , at der er tale om et vigtigt og positivt politisk signal p det internationale plan , ogs for ngo ' ernes arbejde og FN ' s Flygtningehjkommissariat .
<P>
Tillad mig endvidere at henlede opmrksomheden p , hvor ptrngende det er , at EU fr en integreret flygtningepolitik .
Vores strategiske ml m vre at hindre , at disse situationer igen og igen opstr .
Vi m satse p konfliktforebyggelse og p at f skabt sdanne levevilkr , at lokalbefolkningerne spares for det drama at blive fordrevet fra deres hjem .
Vi m prioritere samarbejds- og udviklingspolitik inden for EU ' s udenrigspolitik , ogs som en vigtig legitimeringsfaktor for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det belgiske formandskab har ved at vlge Afrika som en af dets prioriteringer taget skridt i den retning , hvilket vi glder os over .
Vi hber ogs p Kommissionens og Rdets sttte hertil , netop fordi en indsats af denne art giver det flles europiske projekt yderligere indhold .
<SPEAKER ID=32 NAME="Gill">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske ordfreren .
Som hun sagde , er denne betnkning vigtig , da den sigter mod at hjlpe hjemstedsfordrevne befolkningsgrupper eller med andre ord flygtninge , fordrevne personer og hjemvendende personer i Asien og Latinamerika .
<P>
Som talsmand for Budgetudvalget vil jeg gerne understrege behovet for en hurtig godkendelse af dette program , s vi ikke mister bevillingerne for i r .
Parlamentet har altid get ind for separate aktioner for hjemstedsfordrevne p baggrund af de helt specielle omstndigheder , der venter dem , hvilket ordfreren ogs har skitseret .
<P>
Jeg har visse forbehold over for forvaltningsudvalgets funktioner .
Jeg synes , at der br vre et ndringsforslag , der erstatter forvaltningsudvalget med et samrdsudvalg for at gre det lettere for Kommissionen at efterleve sit ansvar for at gennemfre budgettet .
En af mine strste bekymringer er , at retsgrundlaget for disse aktioner udlb i slutningen af december 2000 .
Jeg ved ikke , hvorfor Kommissionen har udsat dette nye forslag s lnge , isr da vi kun fik tildelt en etrig forlngelse i 1999 .
Jeg har stadig ikke fet et passende svar herp .
<P>
Hvis vi nsker at bruge bevillingerne bedre , er det ikke acceptabelt , at Kommissionen sender hvert eneste projekt i udvalg .
Det er vigtigt , at udvalget kan koncentrere sig mere om de rlige arbejdsplaner og om evalueringen .
<P>
Endelig har Kommissionen ikke i disse poster medtaget noget referencebelb i lovgivningen .
Dette er fuldt forsvarligt , da programmets karakter foreskriver , at ethvert forsg p at forudsige fremtidige behov vil vre formlslst .
<P>
Jeg henstiller , at vi godkender betnkningen .
<SPEAKER ID=33 NAME="Blak">
. Hr. formand , jeg er strk tilhnger af et program , som skal hjlpe de mange flygtninge bde i Asien og Latinamerika .
Overordnet set er programmet en succes .
Jeg vil gerne rose ordfreren for at have taget fat p alle de vigtigste problemer og takke hende , fordi hun har overtaget alle mine ndringsforslag .
En af vor tids strste menneskelige katastrofer finder sted i Afghanistan .
Jeg er derfor glad for at se , at de fleste midler gr til hjemstavnsfordrevne herfra .
Over 50 % af sttten gr i jeblikket til flygtninge fra Afghanistan .
Der findes mellem 500.000 og en million fordrevne i Afghanistan , og nsten 2,6 millioner lever i nabolandene Iran og Pakistan .
Disse mennesker er nogle af de vrst stillede i verden , og det glder isr kvinderne .
Vi kender alle de uhyggelige billeder af spgelsesagtige tilslrede kvinder , som bliver skudt ved det mindste tillb til oprr .
<P>
Der er dog brug for en forstrket kontrol med programmer som dette .
Jeg har tilfjet , at Olaf skal have mulighed for at foretage kontrol p stedet .
Jeg har ogs bedt Kommissionen om at svare p , om EU ' s bistandspenge til bl.a. Afghanistan er blevet kanaliseret gennem et illegalt pengenetvrk ved navn Havela .
Havela er et lukket hemmeligt verdensomspndende netvrk , der inden for et dgn kan overfre store belb til alle steder i verden .
Overfrslerne sker uden bilag og kan derfor aldrig spores .
Man anser netvrket for at vre en dominerende faktor i global pengehvidvask .
Til en vis grad helliger mlet midlet , nr vi har med en s alvorlig og katastrofal situation at gre som i Afghanistan , men vi skal have metoderne frem i lyset , og jeg har derfor spurgt Kommissionen , om de synes , det er i orden , at EU ' s bistandsmidler bruges til at skjule hvidvask og midler fra narko og menneskesmugling .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at skyggeordfreren henstiller denne betnkning til Parlamentet og lyknsker Maria Carrilho med en fremragende betnkning .
Sidste r var jeg ordfrer p denne betnkning , da vi udvidede budgetposten med nogle mneder .
<P>
Jeg er ogs glad for , at kommissren er til stede her til morgen for at svare i forhandlingen , da jeg nsker at forelgge ham en god id .
Str vi ikke i en ret mrkelig situation ?
P den ene side har vi asylsgere , som kommer til Europa for at sge hjlp , beskyttelse og sttte , og p den anden side har vi fordrevne personer , som bor i lejre i lande som Afghanistan og i hele verden .
Det er de samme folk , og den sammenhng skal vi have for je . De personer , som kommer hertil , er faktisk den samme slags personer , som bor i lejre .
Hvis vi kan hjlpe dem med at blive genbosat , giver vi dem ikke kun grundlggende hjlp , men vi hjlper ogs med at lse et stadigt strre problem i Europa .
<P>
Men min gode id har ikke noget med dette at gre .
Det drejer sig om Montevideo-konventionen .
Jeg vil gerne sprge kommissren , om han kan forestille sig en ny fremgangsmde ?
Efter mderne i Helsinki og Harare yder vi nu bistand til lande p basis af menneskerettigheder , god ledelse m.m. Der er dog 59 civile konflikter i verden , som skaber hjemstedsfordrevne , og mange af disse konflikter drejer sig om tyveri af naturlige ressourcer , grdighed og diktatorer , som nsker at kre lbet p deres egen mde .
<P>
Vi anser dog hvert land som en ligevrdig suvern nation .
Jeg synes , at det er mrkeligt , at vi p den ene side behandler folk med en vis mistro , nr vi yder bistand , men nr vi anerkender et lands nationale suvernitet , anvender vi Montevideo-konventionen og siger , at alle lande er suverne .
I det davrende britiske imperium , isr i Indien , var det en tradition at give kanonsalut til de forskellige maharajaer og rajaher afhngig af deres opfrsel .
Det er p tide , at vi ser p , hvordan vi anerkender det , vi kalder national suvernitet , og hvordan vi behandler skaldte uafhngige nationer .
Vi skal skelne mellem lande , prsidenter og regeringer , som er demokratiske og opfrer sig civiliseret , og lande , som er diktatoriske eller brutale .
S kan vi give forskelle former for " kanonsalutter " til de sidstnvnte lande , s ikke alle behandles ens .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg sender en varm tak til Maria Carrilho , min veninde og kollega .
Jeg stod for denne betnkning i det sidste Parlament .
Men hun har vret fantastisk dygtig til at viderefre det arbejde , som jeg og Nirj Deva tidligere har vret involveret i , og jeg takker hende inderligt og nsker hende tillykke med arbejdet .
<P>
Jeg vil gerne fremstte tre bemrkninger .
For det frste er det vigtigt at sige til Kommissionen , at vi i Parlamentet , efter at have fastsat budgetposten , har vedtaget nogle vigtige principper , som vi gerne ser overholdt i forbindelse med mden , den skal gennemfres p , hvilket styrker vores forpligtelse til non-refoulement .
Der har tidligere vret tilflde , hvor vi kunne vre beskyldt for meddelagtighed ved tvungen hjemsendelse . Det er absolut ulovligt i folkeretten , og Kommissionen m vre vagtsom p dette punkt .
Vi m sikre os , at denne budgetpost bruges kreativt . Dermed skal vi ikke kun yde synlig sttte til lejrene , rent vand m.m. , men ogs den mindre synlige hjlp , som er s kritisk i flygtningesituationer , herunder psykologisk og social bistand og rdgivning , sttte i sprgsml om reproduktiv sundhed og isr sttte til handicappede flygtninge .
Jeg vil gerne tilslutte mig Neena Gills synspunkter om komitologi , hvor det er srligt skadeligt for denne budgetpost .
Jeg tror , at kommissr Patten er enig med mig heri .
<P>
For det andet vil jeg gerne gentage over for kommissr Patten , at det er mrkeligt , at Kommissionen ikke har fremskaffet penge til Latinamerika i dens budgetudkast , isr da Colombia har 2,1 million fordrevne personer .
Han gr et godt stykke arbejde p ndhjlpsomrdet , men det er afgrende , at internt fordrevne personer i det land kan vende sikkert og beskyttet tilbage , og det er underligt , at de ikke tager hjde for det i deres planer .
<P>
Endelig fortalte kommissr Patten os selv her i Parlamentet , da han fremlagde 12-mneders forlngelsen , at den ikke vil blive forsinket igen . Han lyttede til vores synspunkter , og alligevel er det sket igen .
Det er vigtigt , at vi sikrer , at reformen er p rette spor . Det betyder , at disse emner bliver behandlet meget tidligere , end vi igen ser i dag .
Jeg tror , at han er lidt flov over at komme p et s sent tidspunkt igen i dag .
<SPEAKER ID=36 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , fra G8 til fritidsfartjer , fra fritidsfartjer til hjemstedsfordrevne .
Det kan man roligt kalde en vis spredning af emner .
Det er der sikkert gode grunde til , uden at jeg skal komme nrmere ind p , hvad jeg mener .
Men indtil jeg hrte hr. kommissr Liikanen kommentere fritidsfartjerne , s var jeg ret overbevist om , at det var fritidsfartjerne , der ville vinde debatten i pressen .
Men efter at jeg hrte kommissr Liikanens indlg , er jeg trods alt lidt mindre sikker p det .
Det lykkedes ham virkelig at f talt emnet ned .
<P>
Ved den tidligere debat om G8-mdet , diskuterede vi jo nytten af de globale mder .
Som kommissr Patten strkt understregede , er de vigtige , men det er nok s vigtigt , at der sker en opflgning af disse mder , og man kan vel sige , at dette er et af eksemplerne p en sdan opflgning .
Det er ogs et af eksemplerne p , hvor - kan man nsten sige - kedelig konkret demokratiets arbejde ogs er , og hvor det derfor er svrt for demokratiet at konkurrere med de mere voldelige , spektakulre globale demonstrationer .
Ikke desto mindre er dette arbejde fuldstndig ndvendigt .
<P>
Men forslaget understreger vel ogs meget tydeligt , at det eneste virkelig effektive middel , vi har i denne sammenhng , er en effektiv forebyggelse , og det havde jeg gerne set understreget lidt mere .
Derudover viser forslaget , og det synes jeg er en god ting , ndvendigheden af at inddrage ngo ' erne i arbejdet .
Uden dem kan det ikke lykkes for os .
S skal jeg blot slutte med at sige , at i lighed med , hvad den tidligere taler Blak sagde , s synes jeg ogs , at det at iagttage udviklingen i Afghanistan er helt fortvivlende .
Jeg kan tydeligt huske frste gang , jeg hrte om det i radioen .
Man bliver mere og mere desperat , nr man ser p udviklingen , og ogs desperat over , at det internationale samfund har s f muligheder for at gribe ind i tide .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , Verts / ALE-Gruppen vil naturligvis gratulere ordfreren .
Vi sttter til fulde hendes forslag i denne betnkning .
Jeg vil ikke g i detaljer , jeg vil bare sige , at vi alle venter p , at Kommissionens omfattende forslag om Asien og Latinamerika snart kommer - til efterret , hvis jeg har forstet det ret .
<P>
Mere generelt vil jeg kritisere Kommissionen og Rdet for , at de har vist os et eksempel p meget drlig forberedelse inden lovgivningsprocessen , og det har medfrt , at udbetalingen af de begrnsede midler , der er til rdighed til udviklingssttte , i hj grad er blevet forsinket .
Nu venter mange hjlpeorganisationer og ikke-statslige organisationer desperat p at f penge .
Sdan skal det absolut ikke vre !
<P>
Jeg vil ogs minde Kommissionen om , at man p topmdet i Gteborg ptog sig at bidrage til en global bredygtig udvikling , bl.a. ved at srge for , at FN ' s ml for bistand , 0,7 % af BNP , bliver en realitet .
Jeg vil gerne sprge Kommissionen om , hvorvidt der er planer for , hvordan dette konkret skal finde sted , eftersom Tyskland nu er nede p 0,25 % af BNP , og at det kun er Sverige , Danmark og Luxembourg , der har opnet mlet eller ligger over det .
Hvilke planer er der for , hvordan man konkret vil opn dette ?
Jeg synes faktisk , at det er skammeligt , at Tyskland nu er nede p omtrent det samme niveau som USA .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr- formand , det sprgsml , som vi nu har til debat , om de hjemstedsfordrevne befolkninger i Latinamerika og Asien , er overordentlig vigtigt og relevant , og jeg vil gerne give udtryk for min fulde sttte til ordfrerens bestrbelser i almindelighed og i srdeleshed til , at der hurtigt opns et kompromis med Rdet , s de konkrete bistandsforanstaltninger kan blive til realiteter .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne understrege , at jeg er skuffet over , at Rdet insisterer p en frist - oven i kbet kort - for , hvor lnge denne forordning skal glde .
Problemet med flygtninge og fordrevne er et strukturelt og globalt problem , der ikke lses med specifikke og kortfristede foranstaltninger .
Rdet forhindrer med sin ubjelighed p dette felt et strategisk perspektiv , der jo i vrigt var til stede i Kommissionens oprindelige forslag .
Vi er ndt til at kritisere Rdet for denne holdning .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , allerfrst vil ogs jeg udtrykke min anerkendelse af fru Carrilhos betnkning og naturligvis ogs af vores frste ordfrer hr . Devas bidrag .
Jeg er egentlig fuldstndig enig med den holdning , som han har skitseret .
<P>
Grunden til , at jeg har bedt om ordet her , er , at jeg vil henlede opmrksomheden p en specifik situation , nemlig situationen i Indonesien , navnlig p Molukkerne .
Jeg gr dette , fordi det af betnkningen fremgr , at de fleste penge fra Unionen til flygtninge og fordrevne i Indonesien er anvendt p Timor .
Jeg har selvflgelig al mulig forstelse herfor i betragtning af de dramaer , som har fundet sted der , og alt det arbejde , som endnu skal gres .
Men p Molukkerne er situationen i mellemtiden meget alvorligere .
Der drejer det sig om mere end 300.000 mennesker , som er flygtet fra den ene  til den anden p grund af voldshandlinger , frst og fremmest beget af ekstremistiske muslimer fra Laskar Jihad-bevgelsen og illoyale dele af den indonesiske hr og politiet .
Den 20. maj blev ni mennesker drbt og 17 sret i Belakang Soya og Karan Pajang , og ogs derefter er volden bare fortsat .
<P>
Mennesker fra de kristelige samfund flygter ogs , fordi de tvinges til at lade sig omvende til Islam .
Der har endda fundet tvungne omskringer sted .
I Irian Jaya finder lignende voldshandlinger sted .
<P>
Jeg anmoder sledes Kommissionen om ikke blot at anvende midlerne til Indonesien p Timor , men ogs p de fordrevne og flygtningene p Molukkerne og p Irian Jaya .
<P>
Jeg vil gerne have en reaktion fra Kommissionen p denne anmodning .
Endvidere vil jeg understrege , hvor vigtigt det er , at EU samarbejder med UNHCR og ligeledes med ngo ' erne .
Det har fru Dybkjr fuldstndig ret i , for disse m jo udfre det praktiske arbejde .
I denne forbindelse vil jeg gerne have at vide af Kommissionen , om problemerne med UNHCR nu er lst , det vil sige , om UNHCR nu fr flere midler af Kommissionen .
For mens antallet af flygtninge og fordrevne stiger , falder UNHCR ' s budget .
Det kan da egentlig ikke forsvares .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig det , som fru Maij-Weggen sagde i sit indlg om Molukkerne .
Nu vil jeg sige noget om fru Carrilho ' s betnkning .
Heri fremsttes der en rkke vsentlige kommentarer til Kommissionens forslag .
Med kritikken af den manglende kohrens i den europiske politik endnu i frisk erindring synes jeg , at navnlig ndringsforslag 3 og 4 er meget vigtige .
Ndhjlp er ogs en del af denne udviklingspolitik , og den skal passe til de almene mlstninger i EU ' s udviklingspolitik .
<P>
Organisationer , som beskftiger sig med udviklingsaktiviteter i grzonen mellem ndhjlp og udviklingsbistand , risikerer sommetider at komme til at stte sig mellem to stole .
For nylig blev jeg konfronteret med dette i forbindelse med en nederlandsk organisation for udviklingsbistand .
Desuden er der ofte tale om rystende situationer i denne bistands mlgrupper .
Netop derfor vil jeg gerne tilslutte mig ordfrerens opfordring til opretholdelse af denne budgetpost .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
- ( ES ) Hr. formand , jeg vil opfordre Dem til at sttte min kollega Maria Carrilhos betnkning , som har til forml at forbedre en forordning , som vi mener er vigtig .
Europa br gre alt , hvad der er muligt , for at hjlpe de hjemstedsfordrevne i dette tilflde i Latinamerika og Asien .
Vi br hjlpe dem , som tvinges til at forlade deres hjemegn p grund af ekstrem fattigdom , krige , forskellige undertrykkende og tvingende omstndigheder og p grund af den civile magts interne oplsningskonflikter og foragt for demokratiet som grundregel for sameksistens .
<P>
EU br p internationalt plan gre en politisk bestrbelse for , at staterne kan udbrede en fleksibel fortolkning af Genve-konventionerne og endda fremme nye instrumenter for international ret , som kan beskytte disse mennesker p intern flugt .
EU ' s medlemsstater og EU selv skal som donorer ufortrdent bruge alle midler , for at de lande , som vi samarbejder med , kan garantere sikkerheden og respekten for borgernes menneskerettigheder .
<P>
Naturligvis br ptagelsen af det ansvar , som phviler Unionen p dette omrde , tilsvarende fre til en sammenhngende budgetmssig bestrbelse , som allerede burde afspejles i budgettet for 2002 .
Men sammen med den jeblikkelige og presserende politiske og finansielle handling for at hjlpe de ofre , som er rykket op med rode , m vi ikke glemme behovet for at angribe selveste roden i problemet .
<P>
Vores bestrbelser p mellemlangt og langt sigt br indrettes p udryddelse af fattigdom , konsolidering af retsstaten og demokratiet overalt , hvilket er i stand til at forsone udvikling og social retfrdighed .
Det vil sige velfrd og stabilitet sledes , at alle kan leve vrdigt i sit eget land .
<SPEAKER ID=42 NAME="Patten">
Dette har vret en kort , men interessant forhandling .
Jeg vil gerne kommentere nogle af de synspunkter , der blev fremsat , selv om jeg er sikker p , at der bliver mulighed for at flge op p Nirj Devas tale om suvernitet ved andre lejligheder .
Inger Schrling spurgte , hvad vi gjorde for at f medlemsstaterne til at overholde FN ' s ml om udviklingsbistand .
Hvis Inger Schrling havde deltaget i dagens forhandling om G8 , ville hun have hrt , hvor stor forstelse jeg har for hendes forml , men den diskussion skal overlades til medlemsstaternes regeringer og parlamenter , som stemmer om disse regeringers offentlige udgifter .
Jeg har stor forstelse isr p baggrund af den reducerede bistand i 1990 ' erne .
<P>
Hanja Maij-Weggen ved , at jeg deler hendes bekymring om situationen i Indonesien , ikke mindst situationen i Molukkerne og nogle af de andre er og provinser . Jeg kan forsikre Hanja Maij-Weggen om , at vi vil tildele 3 millioner euro til Molukkerne nste r og i de kommende r , hvis det er ndvendigt .
<P>
Men jeg vil gerne indlede den vsentlige del af min tale med at lyknske Maria Carrilho med betnkningens kvalitet .
Jeg er godt klar over de vanskelige arbejdsforhold og tidspresset .
Analysen , konklusionerne og ndringsforslagene i betnkningen er efter Kommissionens mening af bedste kvalitet og bidrager i hj grad til at forbedre Kommissionens oprindelige forslag .
Det siger jeg uden forbehold .
Vi deler alle bekymringerne og henstillingerne i det rede medlems betnkning .
Jeg vil ogs gerne takke Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget for deres bidrag til denne forhandling .
<P>
Den 21. juni fejrede det internationale samfund 50-rs fdselsdagen for Genve-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling .
Desvrre var der ikke s meget at fejre .
Der er i dag mere end 22 millioner hjemstedsfordrevne i verden , og tallet er stigende .
Hver dag fordrives tusinder af familier fra deres hjem p grund af krig , sult og fattigdom lige fra Afghanistan - og jeg skal nok se nrmere p Freddy Blaks synspunkter - til Colombia og fra Balkan til omrdet med de store ser .
Vi ved , at det internationale samfund er pvirket af donortrthed .
FN ' s Flygtningehjkommissariat kmper for at finde ressourcer til at klare disse menneskelige tragedier og har for nylig reduceret sin hjlp .
Som svar til den rede dame er vi involveret i diskussioner ikke alene med FN ' s Flygtningehjkommissariat , men ogs med andre FN-organisationer , for at prve at f et mere fornuftigt finansielt forhold til dem .
<P>
Det er et godt tidspunkt at fastsl , at Europa-Kommissionen fortsat vil remrke finansielle og menneskelige ressourcer til at hjlpe hjemstedsfordrevne tilbage til deres hjem , og til at de kan starte et nyt liv og leve fredeligt og sikkert .
Parlamentet har besluttet at sende et politisk signal herom ved at foresl at forhje de finansielle ressourcer , og vi bifalder dette forslag .
Siden 1997 har der vret afsat mere end 200 millioner euro til at finansiere projekter i hele Asien og Latinamerika til fordel for hjemstedsfordrevne .
Der er brugt penge p at hjlpe flygtninge med at bo anstndigt i lejre , vende tilbage til deres hjemland eller genbostte sig i et tredje land og blive selvforsynende .
Budgetposten har finansieret projekter til beskyttelse i vrtslandet af hjemstedsfordrevne p vej hjem og ved ankomst til deres endelige destination .
Den har hjulpet vrtssamfund med at acceptere og integrere hjemstedsfordrevne .
Vigtigst af alt har den sikret tilstedevrelsen af det internationale samfund i den svre overgang fra humanitr bistand til langvarig udvikling - som Nirj Deva fremhvede - ved at genopbygge hjem og skoler , sikre adgang til drikkevand og kunstvanding , forbedre sundheds- og uddannelsesniveauet , etablere kreditfaciliteter og genoprette konomisk aktivitet .
<P>
Evalueringen fra 2000 bekrftede , at budgetposten er yderst relevant og br fortsttes , selv om der var tegn p en rkke ledelsesmssige svagheder , som Kommissionen har taget hnd om i reformen om ekstern bistand .
Hvad angr de specifikke ndringsforslag , som Parlamentet har stillet , er Kommissionen enig i alle de foreslede ndringer .
Vi vrdstter for det frste styrkelsen af menneskerettighederne i forordningen , dernst prciseringen af forordningens rolle ved fortsat bistand , rehabilitering og udvikling , for det tredje styrkelsen af kontrolovervgningen og rapporteringsfunktionerne , og endelig styrkelsen af forordningens fredsopbyggende og konfliktstyrende dimensioner i lighed med Kommissionens meddelelse om konfliktforebyggelse , som for nylig blev vedtaget .
<P>
Hvad angr forordningens varighed , foreslog Kommissionen oprindeligt , at forordningen burde vre gldende for en ubegrnset periode for at undg periodiske diskussioner om et sprgsml , som desvrre ikke synes at forsvinde og heller ikke vsentligt at ndre karakter .
Vi besluttede dog , at december 2004 er et meget rimeligt kompromis , isr da vi har til hensigt at ndre forordningen om Asien og Latinamerika , og vi vil undersge muligheden for at indarbejde sprgsmlet om hjemstedsfordrevne i en enkelt geografisk forordning .
<P>
Endelig tager vi hjde for Parlamentets nske om at f tildelt flere finansielle ressourcer end allerede fastlagt til de handlinger , som skal finansieres i medfr af denne forordning .
Igen vil jeg gerne takke ordfreren for hendes fremragende arbejde , og jeg hber , at vores programmer sledes p dette meget vigtige omrde bliver bde mere generse og bedre mlrettet og styret .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl.11.50 og genoptaget kl . 12.00 )
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer, Hans-Peter">
Hr. formand , jeg stiller forslag om , at alle parlamentsmedlemmer til enhver tid kan besge deres besgsgrupper med krselstjenesten , og dette i en radius p 25 kilometer fra Europa-Parlamentet .
Hidtil har man kun mttet kre 20 kilometer , hvilket svarer til en radius p 15 km .
Det er i betragtning af de mange grupper , som rejser tusindvis af kilometer for at komme hertil , for lidt .
Jeg anmoder om , at der tages passende skridt i denne retning .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Hr . Mayer , dette sprgsml har vi allerede talt om i gr .
Jeg vil dog bede Dem om at stille dette sprgsml skriftligt til kvstorerne .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Knolle">
Hr. formand , i gr eftermiddag fandt der en demonstration sted foran parlamentsbygningen .
Demonstranterne brugte i den forbindelse enorme lydanlg , nrmere bestemt hjttalere .
Dette uudholdelige hje spektakel begrnsede ikke kun mig , men ogs andre kolleger i at udve vores mandat .
Jeg beder Dem om at srge for , at demonstranter for det frste fr pbud om at holde sig vk fra Parlamentets omrde , som i gr , og at demonstranter fr forbud mod at opstille lydanlg i omrdet omkring Parlamentet .
<P>
For at undg misforstelser m jeg gre opmrksom p , at jeg er fortaler for friheden til at demonstrere . Jeg understreger udtrykkeligt , at parlamentsmedlemmers musikalske besgsgrupper med deres musikalske udfoldelser i Parlamentet og i Parlamentets atrium er en berigelse .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Det har vi noteret os , hr . Knolle .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , vi gr nu i gang med nogle meget vigtige afstemninger ved navneoprb .
Kan De forsikre os for , at vores kollega Brienza i dag er opfrt p listen over registrerede medlemmer ?
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
De ansvarlige tjenestegrene garanterer for , at dette er tilfldet , hr . Dell ' Alba .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=50 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg havde forstet , at eksekutivudvalget oven p den lidt livlige forhandling , som vi havde i gr i mdesalen med kommissr Schreyer , skulle komme med en redegrelse , inden vi gik over til afstemningen .
Jeg gik ud fra , at De var informeret herom , og derfor hber jeg , at kommissren vil komme med en redegrelse , i det mindste hvis det var hans hensigt .
<SPEAKER ID=51 NAME="Fischler">
Ordfreren anmodede Kommissionen om at tage stilling til den del af ndringsforslag 25 , der vedrrer forslagets artikel 18 , stk .
2. Denne del vedrrer EF-ansatte , som er udstationeret til forvaltningsorganet og andre ansatte , der rekrutteres af forvaltningsorganet .
Michaele Schreyer fastslog i grsdagens forhandling , at Kommissionen ikke kunne faststte en minimumsprocent for de tjenestemnd , som udstationeres af Kommissionen til forvaltningsorganet , og derfor ikke kunne acceptere ordfrerens foreslede 25 % .
<P>
Kommissionen udstationerer et tilstrkkeligt antal tjenestemnd til forvaltningsorganet til at opfylde jobkravene .
Michaele Schreyer kan dog bekrfte , at andre tjenestemnd rekrutteres p grundlag af kontrakter , som kan forlnges .
<P>
Den sidste del i det nvnte ndringsforslag om kontraktens art samt forpligtelser og kvalifikationer kan ogs accepteres .
Jeg hber , at denne udtalelse kan hjlpe med til at f vedtaget Jean-Louis Bourlanges ' betnkning , s forslaget kan vedtages af Rdet hurtigst muligt .
Jeg takker ham for det fremragende arbejde p omrdet .
<SPEAKER ID=52 NAME="Bourlanges">
Jeg takker kommissren for hans redegrelse , der afgr en meget vigtig sag , nemlig at agenturernes personale ikke kommer til at st i en situation med usikre arbejdsforhold og utilstrkkelig kvalitet .
Jeg tror , at dette er et meget vigtigt sprgsml .
<P>
Jeg vil benytte mig af lejligheden til at tilfje , at vi har haft en meget forsinket drftelse med reprsentanten for Den Socialdemokratiske Gruppe , hr. van Hulten , og - jeg taler med hans tilladelse - Den Socialdemokratiske Gruppe kunne , i modstning til dens hidtidige plan , acceptere at sttte p den ene side ndringsforslag 13 , der var blevet godkendt af Budgetudvalget , og p den anden side 3. og 4. del af ndringsforslag 25 , som kommissren lige har henvist til .
<P>
Jeg siger dette , sledes at der ikke skal vre nogen misforstelser , og sledes at hr. van Hulten , hvis jeg har misfortolket hans hensigter , kan rette op herp , men p denne mde fr vi en langt mere samlet afstemning i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hulten">
Hr. formand , lige inden denne afstemning begyndte , sagde hr .
Bourlanges , at han ikke er s god til tal , og det har han lige bekrftet , for det ndringsforslag , som jeg nu kan sttte ham i , er ndringsforslag 8 og ikke ndringsforslag 13 .
Men jeg tror , at vi taler om det samme emne .
I anledning af kommissrens meddelelse kan jeg ogs oplyse , at vi nu kan tilslutte os en stor del af ndringsforslag 25 , nemlig 1 . , 3. og 4. del .
I modstning til , hvad der str p vores stemmeliste , gr vi ind for ndringsforslag 8 og tre dele af ndringsforslag 25 .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0232 / 2001 ) af Niebler for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et regelst for radiospektrumpolitikken i Det Europiske Fllesskab ( KOM ( 2000 ) 407 - C5-0449 / 2000 - 2000 / 0187 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0219 / 2001 ) af McKenna for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets henstilling om gennemfrelsen af integreret kystzoneplanlgning i Europa ( KOM ( 2000 ) 545 - C5-0474 / 2000 - 2000 / 0227 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0218 / 2001 ) af Callanan for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 25 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartjer ( KOM ( 2000 ) 639 - C5-0529 / 2000 - 2000 / 0262 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0228 / 2001 ) af Carrilho for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om foranstaltninger p omrdet bistand til hjemstedsfordrevne i udviklingslandene i Asien og Latinamerika ( KOM ( 2000 ) 831 - C5-0758 / 2000 - 2000 / 0338 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0244 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets afgrelse om makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien KOM ( 2001 ) 277 - C5-0231 / 2001 - 2001 / 0112 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0480 / 2001 ) om den flles markedsordning for frugt og grntsager
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0193 / 2001 ) af Wuori for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om menneskerettighederne i verden 2000 og Den Europiske Unions menneskerettighedspolitik ( 11317 / 2000 - C5-0536 / 2000 og C5-0628 / 2000 - 2000 / 2105 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0223 / 2001 ) af Cornillet for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om respekten for de grundlggende rettigheder i Den Europiske Union ( 2000 ) ( 2000 / 2231 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af Haug og Ferber ( A5-0239 / 2001 )
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg tager ordet , fordi Europa-Parlamentet i dag med denne ret forvirrende afstemning - hvilket ogs skyldes , at der skulle stemmes om nogle vigtige forslag - forrede , tilbagebetalte eller rettere gav tilladelse til tilbagebetalingen af 12 milliarder euro - helt njagtigt 11 milliarder og 600 millioner - til medlemsstaterne , fordi man ikke har anvendt dette belb i budgettet for 2000 .
Efter min mening er alt dette dog latterligt . Vi har fulgt denne praksis i flere r , og ikke alene kontrollerer vi ikke indtgterne , vi giver ogs medlemsstaterne lov til at f alle disse penge igen eller trkke dem fra det indevrende rs bidrag .
Nr udvidelsen bliver en realitet , nr vi fr problemer med at f budgettet til at sl til , og nr det bliver ndvendigt for os hele tiden at skaffe nye midler , duer dette system efter min opfattelse ikke . Det er et system , hvor medlemsstaterne ikke alene ngter at flge de udgiftslofter , som man tog hjde for i Edinburgh , og som blev bekrftet i de finansielle overslag , men ogs krver de penge tilbage , der i stedet kunne genanvendes p en hensigtsmssig mde , sdan som det er tilfldet med et hvilket som helst statsbudget , hvor pengene desvrre ikke bliver tilbagebetalt til borgerne , men genanvendt .
Med denne protest vil jeg gerne understrege , at vi stemte imod betnkningen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Caullery">
Forslaget til TB nr . 3 , som er stillet i betnkningen af Haug , sigter hovedsageligt mod at modificere OLAF ' s og Europa-Kommissionens arbejdsstyrke .
Hvad angr Kontoret for Bekmpelse af Svig , tilpasser det ndringsforslag , som er stillet af Budgetudvalget med Budgetkontroludvalgets samtykke , en i vores jne rosvrdig fordeling af faste og midlertidige stillinger , og dette TB krver i sin helhed ikke nogen srlige bemrkninger .
<P>
TB nr . 4 omhandler isr saldoen for regnskabsret 2000 og planlgger ogs at ge de ekstra betalingsbevillinger til de vestlige Balkanlande ud fra saldoen for 2000 ved at forhje dem fra 350 til 450 millioner , nemlig 70 millioner mere til Balkanlandene og 30 millioner mere til ekstra konomisk bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Ordfreren godkender indtgtssiden af dette TB , det vil sige tilbagebetaling til medlemsstaterne af 7,5 milliarder euro , der stammer fra overskuddet fra regnskabsret 2000 , hvilket vi stemmer for .
Gruppen Union for Nationernes Europa kan imidlertid ikke overtage ordfrerens holdning , nr denne forkynder , at Europa-Parlamentet ikke har ret til at give sit besyv med , nr det drejer sig om budgettets indtgsside .
<P>
Den anden betnkning af Haug om situationen vedrrende Den Europiske Unions egne indtgter i 2001 genopliver mindst lige s effektivt debatten om forhjelse af indtgterne , eftersom den vurderer , at EU skal vre mindre og mindre afhngig af overfrsler fra medlemsstaterne , og at systemet med egne indtgter skal ndres for at opn konomisk selvstndighed .
Beslutningen fastslr ogs , at det endelige ml med reformen skal vre at skabe en " autonom indtgtskilde " for Europa , og den sttter indfrelsen af en direkte europisk skat , samtidig med at den anmoder om , at Europa-Parlamentet bliver fuldt inddraget i budgetproceduren , srligt hvad angr indtgtssiden .
<P>
Den franske delegation for Gruppen Union for Nationernes Europa modstter sig samtlige af disse utidige forslag , som i vrigt er i modstrid med traktaten .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=56 NAME="Gallagher">
I relation til tillgs- og ndringsbudget nr . 3 for 2001 vil jeg gerne henvise til et ndringsforslag , som jeg stillede p vegne af min gruppe , UEN , i Budgetudvalget , men som desvrre ikke blev vedtaget .
ndringsforslaget omhandlede budgetpost A-3015 , som bruges til at finansiere Det Europiske Kontor for Mindre Udbredte Sprog .
<P>
Jeg er glad for at f mulighed for at forklare mit ndringsforslag .
Mange kolleger er bekendt med kontorets fremragende arbejde med at fremme beskyttelsen af mindre udbredte sprog og minoritetssprog .
Dette bliver endnu mere vigtigt i forbindelse med udvidelsen p grund af den kulturelle og lingvistiske mangfoldighed i mange af ansgerlandene .
<P>
Som mange af jer nok ved , forsger Kommissionen at plgge kontoret betingelser , som vil medfre lukning af afdelingen i Dublin .
Kontoret blev oprettet for nogle r siden p den irske regerings initiativ , og samfinansieres stadig af den irske regering .
Sekretariatet var oprindeligt samlet i Dublin , selv om der for nogle r siden blev bnet et sekretariat i Bruxelles , som skulle varetage forbindelse med EU-institutionerne .
Jeg har vret i kontakt med den irske minister , som er ansvarlig for sprogsprgsml , og jeg tror , at det vil vre meget vanskeligt for den irske regering at fastholde samme interesseniveau for kontoret , hvis kontoret bliver ndsaget til at lukke sekretariatet i Dublin .
<P>
Nordiske kredse har ogs udtrykt bekymring over dette , da kontoret er aktivt inden for sprogaspekterne i Langfredagsaftalen .
<P>
Jeg tror , at Kommissionen prver at tilsidestte Parlamentets nske ved at plgge sdanne betingelser for bevillingen , og som flge deraf har jeg foreslet at indfje en direkte henvisning til sekretariaterne i Dublin og Bruxelles i fodnoten .
Nr den nye budgetprocedure begynder nste september , vil jeg igen forsge at vinde sttte til et sdant forslag .
Her nsker jeg blot at gre kollegerne opmrksom p Kommissionens rnkespil , som jeg tror kan f skadelige flgevirkninger .
<P>
Betnkning af Haug ( A5-0238 / 2001 )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , om brugen af Europa-Parlamentets egne indtgter vil jeg gerne sige - og det siger jeg bde p vegne af det Pensionistparti , som jeg reprsenterer , og p vegne af de beslgtede franske , hollandske , spanske , svenske , slovenske , bulgariske og lettiske pensionistpartier , der ogs har givet mig lov til at tale p deres vegne - at jeg bent sttter forslaget om , at EU indfrer sin egen EU-skat , og at denne skat ikke skal ge borgernes skattebyrde , men at den tvrtimod skal indebre en reduktion af den skat , som borgerne betaler i medlemsstaterne .
Kun p denne mde vil borgerne betragte EU som noget positivt .
<SPEAKER ID=58 NAME="Blak og Lund">
Vi har i dag stemt imod alle opfordringerne til at indfre en direkte EU-skat .
Vi mener ikke , at en egentlig EU-skat vil vre nogen god id .
Det er meget tvivlsomt , om en sdan EU-skat vil styrke befolkningens tilknytning til og begejstring for EU-samarbejdet .
En eventuel EU-skat ville indg i et komplekst samspil med de nationale skatter , og man kan frygte , at det ville blive vanskeligt for de nationale regeringer at kontrollere det samlede skattetryk .
Det er derfor ikke muligt at garantere , at indfrelsen af en EU-skat ikke vil medfre yderligere skattebyrder for skatteyderne .
Indfrelsen af en EU-skat ligner ogs et skridt i udviklingen af et mere fderalt EU , hvilket hverken vi eller et flertal blandt de europiske befolkninger er tilhngere af .
<SPEAKER ID=59 NAME="Markov">
Min gruppe mener som mange andre kolleger og eksperter , at EU ' s afsatte midler i budgettet for 2000-2006 , isr set i lyset af udvidelsen af EU , ikke er tilstrkkelige til , for blot at nvne et par eksempler , at stabilisere situationen p Balkan , at lse problemerne p beskftigelsesomrdet og at stabilisere de sociale systemer .
Det er derfor legitimt at stte problemet med ekstra indtgtskilder i EU p dagsordenen .
<P>
Fru Haug foreslr i sin betnkning at afskaffe det hidtidige system af overfrsler fra medlemsstaterne og at ndre systemet med egne indtgter , s der opns finansiel autonomi i EU .
Hun krver , at der indfres en europisk skat som direkte indtgt .
<P>
Dette initiativ kan vi ikke sttte i vores gruppe .
<P>
Det hidtidige system med procentuel indbetaling af en vrdi af bruttonationalproduktet bygger p et princip , som er essentielt for det konomiske og sociale sammenhold i EU - solidaritetsprincippet .
At opgive dette princip ville vre det samme som at rive grundlaget under EU vk . Det kan vi ikke acceptere .
<P>
Vi forholder os konstruktivt til iden om at supplere EU ' s nuvrende finansieringssystem med yderligere indtgtskilder i form af europiske skatter , som ikke m virke skattemssigt undergravende i EU ' s medlemslande .
Vi tnker i denne forbindelse f.eks. p indfrelsen af en Tobin-skat som afgift for afkastet ved finanstransaktioner , indfrelsen af en CO2-afgift i hele Europa for virksomheder . Det sidste ville ogs have en positiv effekt p gennemfrelsen af en fremtidsorienteret miljpolitik , idet det ville give et get pres for at f mere miljvenlige energiproduktionsmetoder og sttte Kyoto-protokollen .
<P>
Desuden mener vi , at de hidtidige finansielle bestemmelser skal ndres , s de midler , som ikke er blevet opkrvet af medlemslandene , ikke bliver frt tilbage til medlemslandene , men derimod forbliver i det europiske budget .
Samtidig glder det om at gennemfre en mere streng finansiel disciplin , f.eks. ved at de endnu ikke udbetalte forpligtelsesbevillinger bortfalder efter senest tre r , hvis modtageren af ydelsen ikke har gjort krav p den . Det vil sige , at beslutningen om godkendelse af ydelsen skal laves om .
<P>
Af disse grunde kan min gruppe ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=60 NAME="Martinez">
Ved at ge antallet af frihandelszoner og toldfritagelser under en flles ordning med unilaterale prferencer og toldlettelser for de 49 mindst udviklede lande under pskud af at indfre " alt undtagen vben " og isr ved at underlgge sig kravene fra imperiets herskere , lige fra GATT til WTO , har Europa-Kommissionen savet den konomiske gren over , som det europiske budget sad p , nemlig de toldafgifter , som i 60 ' erne udgjorde mere end 55 % af Fllesskabets midler , men som i dag ikke udgr mere end ca . 14 % .
<P>
Desuden er den flles landbrugsafgift p import af landbrugsprodukter fra Commonwealth , Mellemamerika eller andre steder ved at forsvinde med afskaffelsen af den flles landbrugsprferenceordning , som den beskyttede .
Den str nu kun for omkring 2 % af Fllesskabets indtgter .
<P>
Og derfor er det nu sdan , at EU-budgettet kun fr 17 % af sine indtgter fra told- og landbrugsafgifter .
Men eftersom disse to historiske indtgtskilder var de eneste , som udelukkende var Fllesskabets egne , og som gjorde det konomisk uafhngigt af medlemsstaterne , gr faldet i disse afgifter det flles budget afhngigt af overfrsler fra de nationale stater .
<P>
Dette kan ses p strrelsen af BNI-afgiften , som er den fjerde historiske indtgt p EU-budgettet , og som kun gr tilbage til 1988 .
Denne stadig stigende afgift , som allerede udgr mere end 45 % af Fllesskabets midler , kan reelt reduceres til at vre et klassisk statsligt bidrag til finansieringen af en international organisation .
<P>
Vi er derfor nu kommet i den overraskende situation , at Europa-Kommissionen , hvis hjerte banker for fderal integration , har frt en international toldpolitik , der har reduceret Unionen til at vre en organisation , der finansieres som enhver anden mellemstatslig organisation under den mest mellemstatslige form for international lovgivning .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=61 NAME="Sacrdeus">
Jeg har stemt imod betnkningen .
De svenske Kristelige Demokrater sttter ikke punkt 5 og 11 , hvor det foresls , at EU skal have ret til at udskrive skatter .
<P>
Vi vil ikke ge antallet af skatteniveauer i samfundet for borgerne .
De svenske skatteydere betaler skat til kommunen , amtet og staten .
At skabe endnu en skatteinstans , en europisk , vil i det lange lb uvgerligt resultere i et get skattetryk .
Det er en udvikling , som vi ikke vil sttte .
<P>
Hvis EU bliver det , der i betnkningen kaldes konomisk uafhngig , vil det ogs fre til politisk uafhngighed fra medlemslandene og deres regeringer med alle de farer og den mangel p kontrol , som det vil fre med sig .
En sdan udvikling vil vi ikke sttte .
<P>
Betnkning af Costa Neves ( A5-0241 / 2001 )
<SPEAKER ID=62 NAME="Miranda">
Kommissionens forelbige budgetforslag , der ikke gr hjere end 1,06 % af EU ' s BNI , er virkelig udtryk for et historisk minimum , og det kan netop derfor ikke accepteres , alene p grund af den udgiftsreduktion , som det str for , ikke mindst i samarbejdet med mindre udviklede tredjelande , og man bemrker , at ikke engang sttimor undgr disse generelle nedskringer .
<P>
Man forbavses derfor over betnkningens kompromissgende tone og over dens manglende strategi og prioriteringer i forhold til en udvidelse , der omtales flere steder , for ikke at nvne de sociale sprgsml , som ganske er blevet glemt .
EP burde vre modigere og ikke blot falde til fje , som det endnu en gang sker .
Fremlggelsen af det fjerde ( !
) tillgsbudget i denne samling viser , hvilket budgetmssigt kaos Fllesskabet befinder sig i , og det viser ligeledes , at vi havde ret , da vi sidste r fremsatte forslag om at forkaste budgettet .
<P>
Hvis man imidlertid skal tro Haug-betnkningen , ville alt vre lst med en EU-skat !
Vi anser et sdant forslag for en falsk problemstilling .
Ud over de principsprgsml , som dette forslag rejser , er det vigtigt at understrege , at Fllesskabets budgetbyrde frst og fremmest skres ned p grund af stabilitetspagtens restriktive retningslinjer .
Det er hr , de rigtige svar skal findes .
Herudover skal det sikres , at medlemsstaterne deltager i overensstemmelse med deres relative velstand - alts p grundlag af BNI - og at borgerne plgges skat p et retfrdigt grundlag .
Solidaritet er et grundlggende princip , som ogs angr de indtgter , der skal dkke Fllesskabets budget .
<P>
Betnkning af Niebler ( A5-0232 / 2001 )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Vi befinder os i 2005 , hr. formand .
Den ene pensionist sprger den anden : " Hvad ser du i fjernsynet ?
" " Jeg ser udsendelser med dans , shows og flotte piger .
" " Nej , hr nu her " , svarer den anden pensionist , " den slags er tiden lbet fra .
Jeg ser Fatuzzo ' s European Show hver aften .
Det er et show med parlamentsmedlemmet Fatuzzo , som forstr sig p pensioner , og som fortller pensionisterne , hvordan deres pension kan blive strre .
Jeg vil ogs anbefale dig at se Fatuzzo ' s European Show .
" Dette sker takket vre fru Nieblers betnkning , som tager sigte p tildelingen af de radiospektre , der forhbentlig ogs kommer til at srge for informationen af borgerne i almindelighed og pensionisterne i srdeleshed .
<P>
Betnkning af McKenna ( A5-0219 / 2001 )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , vi har netop vedtaget min kollega Patricia McKennas betnkning , og jeg m ganske vist indrmme , at vi har frdigbehandlet en god tekst , som udfrligt medtager alle de omstndigheder og problematikker , som rammer vores kystzoner , svel geografisk , milj- og biodiversitetsmssigt som konomisk , socialt og kulturelt samt underholdnings- og forlystelsesmssigt .
Jeg savner blot en mere tydelig og engageret henvisning til turistmngden og navnlig til de ulovlige bygninger , der er blevet bygget med spekulation for je ved mange af Spaniens kyster - og ligeledes i andre stater - som byggemssigt er en tydelig aggression og en trussel mod miljbalancen .
Jeg tror , at de respektive regeringer br handle beslutsomt og standse konsekvenserne af deres manglende kontrol med disse ulovlige bygninger .
<P>
Endelig vil jeg tilkendegive min utilfredshed med ikke at have fet godkendt mit forslag om , at den tekst , vi lige har vedtaget som en simpel henstilling , skulle vre et fllesskabsdirektiv , som kunne tvinge medlemsstaterne til at rette sig efter det og gennemfre det i deres respektive nationale lovgivninger .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som reprsentant for Pensionistpartiet stemte jeg med glde for dette forslag fra Europa-Parlamentet , men det gjorde jeg ogs som genoveser , og fordi jeg er fdt i Genova .
Det var sledes ikke kun , fordi jeg er reprsentant for Pensionistpartiet .
I Italien , i Genova og langs hele Liguriens kyst sker der desvrre tit det , nr det regner flere dage i trk , at alle huse , beboelser , forretninger og lokaler , der ligger i stueetagen , bliver oversvmmet .
Jeg hber og nsker , at dette er begyndelsen p en virkeligt hensigtsmssig EU-politik for kystomrderne , en politik , der er til gavn for de europiske borgere , som bor ved de europiske kyster .
<SPEAKER ID=66 NAME="Figueiredo">
Betnkningen analyserer kritisk forslaget til henstilling om gennemfrelsen af integreret kystzoneplanlgning i Europa og foreslr forskellige ndringer , som vi for strstedelen kan sttte .
Det glder kystzonernes betydning , rsagerne til den nedbrydning og delggelse , der foregr visse steder , og de nye trusler fra den globale opvarmning og klimandringerne , der mske er den strste trussel mod de europiske kystomrder .
Man br imidlertid ogs nvne , at nedgangen i fiskeriaktiviteterne og den hermed forbundne beskftigelse , som er et grundlggende element i den sociokonomiske struktur i mange fiskeriafhngige omrder , gr disse regioner srdeles srbare .
<P>
Selv om henstillingen , som ordfreren siger det , er et vigtigt frste skridt hen imod beskyttelse af Europas kystzone , er det vigtigt , at medlemsstaterne ogs yder deres indsats , og at der sker samordning mellem de forskellige instrumenter , der benyttes .
Vi har imidlertid visse forbehold over for de foranstaltninger , som ordfreren foreslr , isr hvad angr en bindende flles strategi , da medlemsstaternes rolle og indgrebsmuligheder i denne sammenhng ikke er tilstrkkelig klargjort .
<SPEAKER ID=67 NAME="Meijer">
Mellem de lavvandede dele af havet langs kysterne , den skaldte fastlandssokkel , og de lavtliggende kystomrder er der kun ringe hjdeforskel .
Mange af disse omrder er i tidens lb ndret fra land til hav eller fra hav til land , med eller uden menneskers mlrettede indgriben .
Takket vre den amerikanske prsident Bush og de store olieselskaber risikerer sdanne omrder p ny at blive ndret fra land til hav , for s lnge den kunstige opvarmning af jorden fortstter , vil indlandsisen smelte yderligere , og havoverfladen vil stige yderligere .
Netop i disse lavtliggende kystomrder er en stor del af verdens befolkning koncentreret , og der ligger de vigtige konomiske centre .
Ikke blot otte millioner nederlndere og to millioner flamlndere vil mister deres boligomrde , men ogs indbyggerne p Po-sletten i Italien , Les Landes i den sydvestlige del af Frankrig , dele af byer som Helsinki , Kbenhavn , London , Hamburg , Barcelona , Lissabon og Thessaloniki .
Foruden befolkningskoncentrationer ligger der ogs srlige naturomrder i kystzonerne ssom lagunerne ved den franske kyst og Vadehavet i Nederlandene , Tyskland og Danmark , som vedvarende trues p grund af udvidelse af havne- og industriomrder .
Jeg er fuldstndig enig med fru McKenna i , at der er behov for en meget strre beskyttelse af kystzonerne , end Kommissionen foreslr .
<SPEAKER ID=68 NAME="Sudre">
Det sociale mnster i mange kystomrder er i de seneste r blevet ndret af omstruktureringen af fiskerisektoren og det traditionelle landbrug .
Selv om nogle regioner har oplevet , at den oprindelige befolkning er udvandret , mrker de fleste kystomrder et get globalt demografisk pres og betydelige ssonudsving i befolkningstallet , som hovedsageligt er forbundet med turismen .
<P>
Strre anlgsarbejder , som er ndvendige for urbaniseringen og udviklingen kan vre en trussel mod kystmiljet , hvis de udfres uden et tilstrkkeligt kendskab til kystens dynamik , idet de kan fremskynde kysterosionen .
I vrigt delgger hav- og jordforureningen i hjere og hjere grad jord- og drikkevandsressourcerne .
<P>
Kystomrderne tiltrkker tilbagevendende problemer og konflikter .
Mangelen p en samlet forvaltning af hav- og jordressourcerne skaber alvorlige spndinger mellem de forskellige sektorer som f.eks. fiskeri , landbrug eller service , hvilket betyder , at der trkkes veksler p den bredygtige udvikling i kystomrderne .
<P>
Kommissionens forslag til strategi er en interessant tilgang til emnet , der skal lse de grundlggende problemer i kystomrderne , som tilsyneladende er manglende information , utilstrkkelig opbakning i befolkningen om projekterne , drlig koordinering hos de forskellige ansvarlige for egnsplanlgningen og mangelen p en egentlig partnerskabsaftale , der inddrager de omhandlede konomiske sektorer , de regionale og lokale myndigheder og de interregionale organisationer i beslutningsprocesserne .
<P>
Imidlertid m strategien for kystomrderne ndvendigvis vre et af de frste eksempler p ivrksttelse af retningslinjer , som er udarbejdet i " udviklingsplanen for EU ' s omrde " , eftersom de principper , der er defineret heri , selvflgelig er gldende for Unionens kystomrder .
Det kunne endda vre en udmrket lejlighed til at bringe fornyet energi til en srligt passiv EFFU , hvis egentlige resultater endnu er meget begrnsede .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at jeg er enig med dem , der beklager , at Kommissionens forslag ikke tager hensyn til klimandringerne , p trods af at de synes at bevirke en stigning i havenes vandstand og et get antal storme , som p afgrende vis medvirker til at ge risikoen for oversvmmelse , kysterosion og -stning .
<P>
Selv om man frst nu begynder at vre bevidst om de nye udfordringer , som kystomrderne str over for i de kommende rtier , kan den integrerede planlgning i kystomrderne anstndigvis ikke ignorere dem .
<P>
Betnkning af Callanan ( A5-0218 / 2001 )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , for et par dage siden var jeg p ferie ved havet for at tage sol , og det gjorde jeg p en yacht .
Jeg var ikke alene , for jeg var bl.a. sammen med en smuk , solbrndt pige , som tog sol p dkket .
Hun hed Marilyn , og hun var fascinerende og meget sympatisk .
P et tidspunkt sagde hun til mig : " Du er jo medlem af Europa-Parlamentet !
Kan du s fortlle mig , hvorfor der ikke er noget EU-flag sammen med det nationale flag p yachter og lystfartjer ?
" Jeg mtte forsikre hende for , at jeg , nr jeg stemte for denne betnkning , ville anbefale en vedtagelse af , at ogs EU-flaget skal hejses p lystfartjer .
<P>
Betnkning af Brok ( A5-0244 / 2001 )
<SPEAKER ID=70 NAME="Alavanos">
I forbindelse med afstemningen om makrofinansiel bistand til Jugoslavien vil jeg gerne give udtryk for min sttte til hjlpeforanstaltningerne , som dog er minimale i forhold til de delggelser , NATO ' s angreb har pfrt Jugoslavien .
Men samtidig vil jeg gerne give udtryk for min kategoriske fordmmelse af den mde , som donatorernes bistand er blevet brugt til at vige uden om og lade hnt om Jugoslaviens forfatningsprocedurer ved at stille Milosevic for domstolen i Haag .
Der er tale om konomisk afpresning , og det krnker enhver betydning af international ret .
<P>
Naturligvis brer Milosevic et kmpe ansvar for de forbrydelser , der er sket i Eksjugoslavien , og selvflgelig skal han stilles for retten , men denne sammenkobling af finansiel bistand og provokatoriske handlinger , der overtrder forfatningen , oven i kbet uden at den demokratisk valgte prsident Kostunitsa ved noget om det , i et lands indre anliggender , samtidig med at det modtager bistand , det fordrejer og undergraver karakteren af EU ' s hjlpeprogrammer .
<SPEAKER ID=71 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi sttter selvflgelig genopbygningen og udviklingen i Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Men denne betnkning slrer fuldstndigt , hvilke delggelser NATO ' s bomber har forrsaget i Den Tidligere Republik Jugoslavien .
Vrre endnu , den afslrer med en forbavsende og strkt kynisk perspektivndring i sine begrundelser , at den nedvrdigende situation i Den Tidligere Republik Jugoslavien skulle skyldes " konflikten med NATO i 1999 " .
<P>
Vi kan ikke st inde for en politik , der udnytter den konomiske sttte til at anklage Forbundsrepublikken Jugoslavien for at opfre sig som en bananrepublik p det politiske og konomiske plan uden at hjlpe med til hverken at bne serbernes jne for de forbrydelser , som isr Milosevic har beget i det serbiske folks navn eller til opbyggelsen af en retsstat eller for vrigt sttte ICTFY ' s trovrdighed som uafhngig juridisk instans i forhold til de politiske magter samt endelig genopbygningen af landet med et minimum af social samhrighed og en genoprettelse af det fredelige forhold mellem de forskellige folkeslag .
Alt dette betyder , at vi har afholdt os fra at stemme .
<SPEAKER ID=72 NAME="Meijer">
Min tilslutning til at stille penge til rdighed for Jugoslavien betyder p ingen mde , at jeg tilslutter mig forudsigelige forsg p at indlemme landet i NATO , underkaste konomien udenlandske interesser eller underordne montenegrinernes og kosovoernes rettigheder under forbindelserne med regeringen i Serbien , som uventet har vist sig samarbejdsvillig .
Det forarmede og bombarderede Jugoslavien har brug for mange penge , og den tidligere prsident fortjener at blive straffet for undertrykkelse , krig og udemokratisk styre .
Efter at han var stillet for en national domstol , var det derfor nrliggende , at han ogs blev stillet for en international domstol .
Hvad der sker nu , har ikke ret meget at gre med ret , men snarere med en delstats premierministers salg af en politisk rival , i strid med den fderale regering og hjesteret .
Frst efter at Milosevic i torsdags var overfrt til Haag , blev der i fredags stillet et enormt belb til rdighed .
Man skal benbart frst tabe krigen og regeringsmagten og f konomien til at g bankerot for at kunne blive dmt som krigsforbryder .
Det er aldrig vinderne , der dmmes , men kun taberne .
Det er absolut ndvendigt at stille penge til rdighed som skadeserstatning for krigen i 1999 , men nu ser det frst og fremmest ud til at vre et middel til at belnne velvillige myndigheder og dermed straffe andre .
Jeg er bange for , at de mange involveredes manglende forstelse og nationalisme derved blot vil vokse .
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0480 / 2001 ) om den flles markedsordning for frugt og grntsager
<SPEAKER ID=73 NAME="Patakis">
Selv om beslutningen er vag , er vi principielt enige , og vi vil stemme for den , fordi den giver udtryk for det synspunkt , at man skal styrke sttteforanstaltningerne til fordel for johannesbrd og ndder , som er hrer til gruppen for frugt og grntsager .
<P>
Men vi vil gerne ppege vores uenigheder p de punkter , hvor beslutningen bliver mere specifik .
<P>
Vores frste uenighed gr p producentorganisationerne , som vi er modstandere af , eftersom de undergraver andelsforetagenderne .
Selv i de tilflde , hvor andelsforetagenderne bliver producentorganisationer , opstr der mange problemer , eftersom andelsforetagenderne i vores land beskftiger sig med flere forskellige afgrder , ligesom ogs landmndene , mens producentorganisationerne kun omfatter et bestemt produkt .
Det medfrer , at der skal vre mange producentorganisationer i det samme andelsforetagende , og hvis de fungerer regelret , sdan som forordningen foreskriver , s bliver andelsforetagendet i praksis opsplittet i lige s mange dele som de produkter , det beskftiger sig med .
Problemet ville blive lst , hvis man gav medlemsstaterne ret til selv at anerkende landmndenes organisationer , og hvis forordningerne omtalte andelsforetagenderne ligevrdigt side om side med producentorganisationerne .
Men det sker ikke , og EU anerkender kun producentorganisationerne som landbrugssammenslutninger med en udemokratisk lovramme .
<P>
Den anden uenighed gr p den store betydning , som beslutningen lgger p producentorganisationernes driftsprogrammer .
Vi er ikke uenige i disse programmer , men vi anser dem for at vre af andenrangs eller tredjerangs betydning .
Nr vi taler om en mere effektiv produktsttte , mener vi bedre interventionspriser , flere tilskud og beskyttelse mod masseimport .
Driftsproblemet , der begrnser miljforureningen , er glimrende , men i sig selv forbedrer det ikke sttten til landmandens indtgt .
<P>
Betnkning af Wuori ( A5-0193 / 2001 )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , jeg har ikke tnkt mig at tilslutte mig den permanente garde af afstemningsfortolkere , i gr blev tidsplanerne bare overskredet , og desvrre kom jeg for sent til behandlingen af Wuoris betnkning .
Betnkningens betydning understreges blot af , at EU ' s menneskeretspolitik nu klart er i en udviklingsfase .
Grundlaget for den er en ufravigelig opfattelse af menneskevrd , for uden menneskevrd eksisterer der heller ikke menneskerettigheder .
<P>
Det er vigtigt , at man rapporterer mindst lige s effektivt og bent om EU ' s interne problemer som om problemer i tredjelande .
Da jeg for halvandet r siden rejste sprgsmlet om politivold som et internt menneskerettighedsproblem i EU , kan jeg nu ikke lade vre at rejse dette p linje med ytringsfriheden , som udvalget anser for et hovedpunkt .
Der er grund til at analysere nyhedsformidlingen om de opstede voldshandlinger i forbindelse med topmdet i Gteborg lige s grundigt som selve begivenhederne .
Med lige s stor sorg som jeg lste om de tilskadekomne , oplevede jeg den temmelig kritiklse attitude , som journalisterne lagde for dagen under nyhedsformidlingen af begivenhederne .
Borgernes og ogs pressens ytringsfrihed er svr at forsvare trovrdigt , hvis denne frihed i stigende grad anvendes uforsvarligt .
Hvis EU er en globalt vigtig menneskerettighedsaktr , er ogs EU ' s borgere vigtige modeller for andre landes regeringer med hensyn til , hvad en gennemfrelse af frihederne i praksis kan betyde .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte naturligvis for hr . Wuoris betnkning om menneskerettighederne i EU , men jeg er overbevist om , at EU br gre en strre indsats .
Her i Parlamentet i Strasbourg taler man ofte om menneskerettighederne i hele verden , men i EU fortstter vi med at yde finansiel bistand til lande , hvor der ikke er nogen respekt for menneskerettighederne .
Jeg vil gerne opfordre Parlamentet og EU-institutionerne til at holde op med at give s meget som en enkelt euro til de lande i verden , der ikke respekterer menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=76 NAME="Caudron">
Det kan ikke siges tit nok . EU skal fremme menneskerettighederne og demokratiet aktivt i alle de aktiviteter , den gennemfrer over hele verden .
Overholdelsen af menneskerettighederne skal vre et prioritetsomrde for alle EU ' s aktiviteter , bl.a. i dens bestrbelser p konfliktforebyggelse .
Faktisk er det vigtigt , at Unionen , som man siger , " eksporterer " flles vrdier som principperne for frihed , demokrati , overholdelse af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet , der udgr dens grundlggende principper .
Jeg insisterer imidlertid p det faktum , at den skal respektere den nationale suvernitet og ikke falde i den flde , der hedder indblanding .
<P>
De europiske institutioner skal blive enige om at udtnke mere effektive midler .
Ordfreren foreslr , at Rdet og Kommissionen opstiller nogle mere mlrettede flles strategier for menneskerettighedsanliggender .
<P>
Hvad angr EU ' s formandskab , opfordrer vi det til at srge for , at dets arbejdsprogrammer automatisk indeholder nogle afsnit , der omhandler veldefinerede politikker og handlingsplaner til fremme af menneskerettigheder og demokrati .
Der skal hvert r fastlgges nogle specifikke prioritetsomrder , som ledsages af gennemfrelsesstrategier .
Disse strategier skal vre genstand for en rlig revision og sikre kohrensen mellem de forskellige anvendte fllesskabspolitikker .
<P>
Hvad angr Europa-Parlamentet , synes det mig at vre vigtigt at forbedre dets egne strukturer til behandling af sager om menneskerettigheder .
Jeg er positivt indstillet over for forslaget om at udnvne en srlig " reprsentant " , der kunne vre en nstformand for Udvalget om Udenrigsanliggender .
Han skulle beskftige sig med alle sprgsml om menneskerettigheder og sikre behandlingen af de individuelle sager om overtrdelse af disse rettigheder .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Krivine og Vachetta">
EU befinder sig i en drlig position med hensyn til at give lektioner i menneskerettighedsanliggender .
Den pberber sig bl.a. menneskerettighedserklringen fra 1948 og konventionen om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder - men overholder dem ikke .
Hvad har den gjort for at stte en stopper for den skandalse reladning , som tilbagebetalingen af glden er for de sydlige lande ?
Medlemsstaterne betaler ikke de ndvendige belb til WHO til bekmpelse af aids eller tuberkulose , fordi statsglden skal reduceres . Maastricht-kriterierne forpligter .
For at forebygge konflikter , bygger en " mere konsekvent kriseforebyggelsespolitik " p at uskadeliggre de multinationale benzinselskaber som f.eks. Total Fina Elf , hvis rolle som urostifter i det sydlige Sudan eller i Congo bliver mere og mere udtalt .
<P>
I vrigt er det yderst vigtigt , at EU snarest overholder asylretten og konventionen fra 1951 ved at afskaffe " venteomrder " og " asylcentre " og ikke med " strengere visumkrav " , som betnkningen foreskriver .
Og det er ikke nok at " beklage " , at sigjnerne er ofre for alvorlig diskrimination .
Man m give dem asyl og fordmme kollektive udvisninger som f.eks. Belgien har praktiseret .
Kun ved at sikre fri bevgelighed og ved en politik , der giver de illegale indvandrere ret til at opholde sig i landet , er det muligt at overholde asylretten og p effektiv vis bekmpe menneskesmugling .
<P>
Hvad angr pressefrihed og bekmpelse af en " for stor mediekoncentration " , fr man et lrerigt billede af det liberale Europas tvetungede tale ved at betragte det populistiske rovdyr , der str i spidsen for Italien .
<SPEAKER ID=78 NAME="Uca">
Jeg har stemt for Wuoris betnkning om Den Europiske Unions menneskerettighedspolitik .
Jeg bifalder kravet om en bedre EU-strategi i menneskerettighedssprgsml over for tredjelande og ansgerlande .
Ved forhandlingerne om optagelse kommer konomiske sprgsml i frste rkke , hvorimod menneskerettighedssprgsml ikke prioriteres nr s hjt .
<P>
Jeg har stemt imod ordfrerens ndringsforslag nr . 10 , fordi afsnittet med opfordringen til den tyrkiske regering om at garantere mere end 3 millioner flygtninges tilbagevenden stryges .
Jeg har besgt et par flygtningelejre i det sydstlige Tyrkiet , og jeg har set den menneskelige elendighed .
Flygtninge skal ikke ignoreres , heller ikke i en betnkning om menneskerettigheder .
<P>
Jeg vil gerne tilfje til Wuoris betnkning , at der ud over det kristne mindretal i Tyrkiet , som nvnes i artikel 90 , ogs findes et religionssamfund , yazidierne , som ikke anerkendes .
I officielle dokumenter som f.eks. dbsattester sttes der i stedet for yazidisk et kryds , eller der skrives slet ingenting som tegn p den manglende anerkendelse .
Enhver har ret til fri udvelse af sin religion , og derfor opfordrer jeg til anerkendelse af alle religionssamfund i Tyrkiet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Van Orden">
De britiske konservative er strke tilhngere af gte menneskerettigheder og har derfor stemt for Wuori-beslutningen .
Mange af os er dog uenige i en rkke elementer i beslutningen , f.eks. omdefineringen af menneskerettigheder ( punkt 50 , 51 , og 72 ) , den uafvejede fordmmelse af Tyrkiet ( punkt 88 og 89 ) , misforstelsen af arten af og status for kastebaseret diskrimination i Indien ( punkt 106 m.m. ) og opfordringen til juridisk bindende kriterier for vbeneksport ( punkt 113 ) .
<P>
Betnkning af Cornillet ( A5-0223 / 2001 )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Cornillet , selv om han ikke er til stede , for med indholdet i sin betnkning har han givet os et rigt og varieret oplysningsmateriale om respekten for menneskerettighederne i EU , samtidig med at han sender et klart budskab til de europiske regeringer og befolkninger om , at EU holder fast p at vre et omrde med frihed , retfrdighed og socialt sammenhold og respekt for chartret om de grundlggende rettigheder .
<P>
Men min gruppe , de grske parlamentsmedlemmer i Det Europiske Folkepartis Gruppe , og jeg personligt har nogle indvendinger til den endelige tekst , og derfor stemte vi forskelligt , nogle stemte imod , og andre stemte blankt , bl.a. jeg selv .
Vores indvendinger drejer sig om indvandreres politiske rettigheder og stemmeret og det faktum , at vi mener , at det vigtigste i dag er den politiske vilje hos de europiske organer til at vedtage , udstikke og implementere en flles asyl- og indvandringspolitik og medlemsstaternes arbejde p at skabe egnede forhold for en social optagelse af indvandrerne , uanset hvor de kommer fra .
Stemmeret og politiske rettigheder kan blive den naturlige og historiske udvikling , men fr vi kan ende med en trovrdig lsning , m vi frst igennem et stykke tid med forhandlinger , kommunikation og dialog forstelse med borgerne .
<P>
Et andet emne , vi gr indvendinger imod , er den officielle anerkendelse af homoseksuelles registrerede partnerskab , for vi er af den mening , at det ikke kun har forbindelse med seksuel frihed , men ogs pvirker familieinstitutionen , som ligger de europiske borgere meget p sinde , og som befstes i chartret om de grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte imod hr .
Cornillets betnkning om borgernes rettigheder i EU .
Hvorfor gjorde jeg det ?
Det gjorde jeg , fordi man efter min mening ikke respekterer de ldres rettigheder i EU . Sdan er det i det mindste i mange af EU ' s 15 medlemsstater .
Man respekterer efter min mening ikke de ldres rettigheder , nr vi bliver syge , fuldstndigt handicappede og ikke kan klare os selv . Hvis vi er heldige , bliver vi passet i hjemmet af vores familiemedlemmer , og hvis vi er mindre heldige , kommer vi p plejehjem , hvor man gr , hvad man kan .
Vi skal under alle omstndigheder betale denne pleje af vores egen lomme og med vores egen formue - hvis vi har en - og det skal vi efter alt det , som vi har ydet hele livet i form af arbejde , skatter og bidrag . I EU br vi ogs reelt og konkret beskftige os med de svageste ldres rettigheder .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med den historiske beslutning , Europa-Parlamentet i dag har truffet om at vedtage to meget vigtige ndringsforslag . I disse ndringsforslag fastslr man et frihedsprincip og opfordrer Italiens regering og parlament til at ophve artikel 13 i den italienske forfatning om huset Savoyens mandlige arvingers eksil .
Som piemonteser vil jeg ogs give udtryk for min personlige glde og tilfredshed med denne beslutning . Det er en vigtig og velbegrundet beslutning , eftersom vi str over for det sidste tilflde , hvor en kongefamilies medlemmer har mttet leve i eksil i mere end 50 r efter artiklens vedtagelse , og denne kongefamilies historie - lige fra Emanuele Filiberto til Mafalda af Savoyen - har dybe rdder i Europas historie .
Den artikel , vi anmoder om at f ophvet , er i strid med de grundlggende frihedsrettigheder , som alle EU-landene gr ind for , og den gr ud over nogle italienske borgere , som for den enes vedkommende ikke engang var fdt , da artikel 13 blev vedtaget .
<SPEAKER ID=83 NAME="Gollnisch">
Eftersom vi taler om menneskerettigheder , vil jeg endnu en gang tale om rettigheder for alle intellektuelle , som vover at give deres egne meninger til kende inden for de historiske videnskaber , hvilket leder dem til f.eks. at genbehandle visse aspekter af Anden Verdenskrig og koncentrationslejrenes rdsler .
Rdsler , som desvrre i dag udnyttes dagligt og p smertelig vis i politisk eller konomisk jemed , hvilket har meget lidt til flles med ofrenes minder .
<P>
Faktisk er der p nuvrende tidspunkt tusinder af historikere , sociologer , forskere , universitetsansatte eller helt almindelige borgere i Europa , som forflges af den simple grund , at de har villet gennemfre en fri forskning inden for de i vrigt skiftende dogmer , som de officielle forfattere agter at diktere .
<P>
Som i 1999 vil jeg give et enkelt eksempel fra Rhne-Alpes-regionen , hvor vores ordfrer hr . Cornillet kommer fra .
Hr . Plantin , en ung historiker uden midler , og som jeg ikke kendte , blev dmt for den simple forbrydelse at have nvnt nogle vrker , der retter op p nogle historiske fejltagelser , som ingen seris historiker lngere er tilhnger af , i en bibliografi til et lrd tidsskrift , som han redigerer .
Han blev anholdt .
Hans computer blev konfiskeret .
Alle de sdvanlige lakajforeninger , som havde indgivet begring mod ham , opnede svre erstatninger fra ham selv og fra hans trykker , en simpel hndvrker .
<P>
Dommerne ved appelretten i Lyon , Dominique Fournier , Jean-Luc Gouverneur og Marie-Odile Tholleyre , har desuden forbudt ham at udgive sit arbejde i en dom , der er de stalinistiske domstole vrdig .
Rdgiverne ved kassationsretten , Bruno Cotte , Christine Chanet og Guy Joly , har svigtet deres opgave ved ikke i foreliggende tilflde at anke det tydelige misbrug af loven om ungdomsblade .
<P>
Hvad mere er , har professorerne Rgis Ladous og Claude Prudhomme under pres og helt ulovligt opfrt sig s tbeligt og odist , at de med 11 rs forsinkelse har annuleret godkendelsen af hr . Plantins specialeopgave , som de helt overlagt havde givet karakteren " Meget tilfredsstillende " .
<P>
Og alt dette foregr i det 21. rhundrede i Frankrig som i andre europiske lande !
Denne forflgelse ger selvflgelig blot den tvivl , der hviler p de officielle dogmer .
Den er uvrdig og uacceptabel .
Den m ophre jeblikkeligt .
<SPEAKER ID=84 NAME="Kauppi">
Jeg er yderst tilfreds med , at Cornillets ellers fortrinlige betnkning har fet tilfjet nogle prciseringer , som har at gre med anerkendelsen af parforhold mellem personer af samme kn .
For nogle sprgsmls vedkommende kunne man godt nok have nsket sig endnu videregende holdninger i betnkningen . Jeg hentyder f.eks. til adoptionsret for homoseksuelle og lesbiske par .
Problemer med menneskerettighederne for de seksuelle mindretal er endnu i dag beklageligt ofte hverdagskost i EU ' s medlemslande .
Specielt anser jeg det for vigtigt med henvisningerne til ansgerlandenes lovgivning og til , at man tager hensyn til en ligelig behandling af borgerne ogs i forskellige parforholds- og familiemodeller under udvidelsesforhandlingerne .
<SPEAKER ID=85 NAME="Krivine og Vachetta">
Nogle af Cornillet-betnkningens henstillinger er uomtvisteligt positive .
Udvidelsen af stemmeretten til ogs at omfatte folk uden for Fllesskabet , afskaffelsen af Aznar-protokollen , som er en sand bengtelse af asylretten , en ubegrnset anerkendelse af flygtningestatusen , som f.eks. indbefatter alle de forfulgte i Algeriet , foranstaltninger mod den diskrimination , der foregr mod sigjnerne , samt anerkendelse af de homoseksuelles rettigheder er alt sammen foranstaltninger , som vi sttter .
<P>
Ikke desto mindre holder de gode intentioner ikke altid hele vejen . Interneringscentre og modtageomrder er i virkeligheden fngsler , som ikke kalder sig ved deres rette navn , og hvor levevilkrene er umenneskelige .
At " begrnse tilbageholdelsen til et maksimalt tidspunkt " er en utilstrkkelig henstilling , som fastholder asylansgerne og de illegale indvandrere i en kriminel rolle .
<P>
De mindrerige br ikke udsttes for denne nedvrdigende tilbageholdelse , som artikel 32 har til hensigt at mildne for dem .
<P>
For at give ofrene for menneskehandel og slaveri mulighed for at gre sig fri af deres plagender , m man dekretere nogle generelle bestemmelser i Europa .
En permanent opholdstilladelse ville vre langt mere effektiv mod udnyttelse end den " midlertidige opholdstilladelse ( ...
) for undersgelsens og retsprocedurernes varighed " .
Hvis motiverne og ndringsforslagene til stemmeretten eller de homoseksuelles rettigheder fastholdes , stemmer vi for denne betnkning .
Ellers undlader vi at stemme .
<SPEAKER ID=86 NAME="Lulling">
Jeg har undladt at stemme om betnkningen om de grundlggende rettigheder i EU , fordi visse krfter i dette forum endnu en gang har misbrugt betnkningen til at f bekrftet den teori , iflge hvilken en medlemsstat ikke overholder de grundlggende rettigheder i EU , hvis den ikke ndrer sin lovgivning for at tillade homoseksuelle gteskaber og give de homoseksuelle par samme rettigheder som de gifte heteroseksuelle par .
Dette gr for vidt .
<P>
Man m give de ugifte heteroseksuelle par og de homoseksuelle par muligheden for at lse visse problemer i forbindelse med deres situation , f.eks. i form af indgelsen af en aftale .
<P>
Men der kan ikke vre tale om at give dem de samme rettigheder , f.eks. hvad angr social sikring , status som lngstlevende gteflle og skatte- og adoptionssprgsml , som et gtepar , med eller uden brn .
<P>
De ugifte par har meget nemmere ved at g fra hinanden , og det er billigere for dem , mens skilsmisseprocedurerne altid er komplicerede , bekostelige og tunge .
En lovgivning som den , der er fastlagt i betnkningen , ville i sidste ende diskriminere de gifte heteroseksuelle par .
Det m ikke ske .
<P>
I et afsnit om det europiske statsborgerskab forsger man at f folk til at anerkende , at en medlemsstat overtrder de grundlggende rettigheder , hvis den ikke giver borgere fra tredjelande , som lovligt har opholdt sig p statens territorium i mindst tre r , stemmeret og ret til at blive valgt til Europa-Parlamentet og ved kommunalvalgene .
<P>
Stemmeretten opns p grundlag af en gensidig aftale mellem de borgere i Unionens medlemsstater , der opholder sig i en anden medlemsstat .
Portugiserne kan stemme og lade sig vlge i Luxembourg , og jeg ville kunne gre det samme , hvis jeg boede i Portugal .
Men hvorfor skal man give f.eks. en algierer stemmeret i en medlemsstat , hvis en borger i denne medlemsstat ikke har stemmeret i Algeriet ?
<P>
Jeg kan ikke vre enig i disse krav , bortset fra at det drejer sig om omrder , som angr civile rettigheder og politiske rettigheder , som hrer under den nationale suvernitet .
Hver medlemsstat kan frit tildele sdanne rettigheder til borgere fra tredjelande og tilbyde sdanne lsninger til sine borgere .
Der kan ikke vre tale om , at Europa-Parlamentet fordmmer de medlemsstater , som beslutter ikke at gre det .
<SPEAKER ID=87 NAME="Sacrdeus">
Som svensk kristelig demokrat har jeg stemt imod de punkter ( 78 og 82-84 ) , der sigter mod at styre medlemslandenes lovgivning p det familiepolitiske omrde .
Dette er et nationalt anliggende , i lighed med subsidiaritetsprincippet , der ikke er p sin plads i en betnkning om menneskerettigheder i Europa .
<P>
Jeg har ogs stemt imod punkt 119 og 120 om valgbarhed til Europa-Parlamentet for personer , der ikke har statsborgerskab i et af medlemslandene .
Ansvar og forpligtelser skal hnge sammen med rettigheder og valgbarhed .
Det burde vre et indlysende princip og en indlysende regel .
<P>
Betnkning af Wuori ( A5-0193 / 2001 ) og betnkning af Cornillet ( A5-0223 / 2001 )
<SPEAKER ID=88 NAME="Korakas">
To betnkninger om henholdsvis menneskerettighederne i verden ( Wuori-betnkningen ) og om respekten for de grundlggende rettigheder i EU ( Cornillet-betnkningen ) er blevet forhandlet i dag her i Parlamentet .
Det drejer sig om to provokerende tekster bde med hensyn til det , der omtales i dem ( hovedsageligt i Wuori-betnkningen ) , og det , man undgr at omtale ( hovedsageligt i Cornillet-betnkningen ) .
<P>
Wuori-betnkningen sttter lige fra begyndelsen EU ' s imperialistiske natur , s man skal ikke lade sig snyde , idet den siger , at " princippet om national suvernitet ikke br beskre EU ' s ret til sgar at gribe ind med henblik p at bremse grove krnkelser af menneskerettighederne " .
Befolkningen p Balkan og andre steder i verden har betalt og betaler stadig dyrt for denne EU ' s " gudbendede " mission .
Tusindvis er dde , endnu flere er blevet forurenet af bomberne med forarmet uran , Den Tidligere Jugoslaviske Republik er endt som gidsel for de " uovervindelige " albanske ekstremister , og lande er blevet protektorater , hvor de europiske monopoler og deres politiske talsmnd hrger .
Den forkastelige bortfrelse for nylig af den tidligere prsident Milosevic , hvilket var en direkte hn mod landets forfatning og prsident , og udleveringen af ham til Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag , der er direkte nedsat til formlet , er sigende eksempler p , hvordan EU oplever forsvaret af menneskerettighederne .
Men betnkningen gr videre endnu og opfordrer til , at der nedsttes nye , internationale krigsforbryderdomstole med hensyn til Tjetjenien , sttimor og Irak .
<P>
Beredskabsordningen til konfliktforebyggelse , alts eurohren , anses for et grundlggende redskab inden for rammerne af EU ' s strategi , mens man vedtager en politisk institutionalisering af " kloge " sanktioner i stedet for " blinde " sanktioner .
Uden at man p nogen mde nvner de forbryderiske flger , som erklringen af embargoen , som EU effektivt medvirkede til , har haft for Iraks befolkning , foreslr man med en utrolig uflsomhed eventuelt ogs at indfre embargo mod andre lande under pskud af eksisterende krnkelser af den menneskelige vrdighed .
<P>
Til trods for betnkningens mangesidighed skjuler den ikke , hvad den prioriterer og ville vlge .
Mens den f.eks. direkte kritiserer Cubas socialistiske regering for undertrykkelse af den " frie " journalistik , er den taktfuld og forsigtig over for Tyrkiet og Ukraine , selv om alle ved , at der sidder adskillige journalister i Tyrkiets fngsler , og at der blev myrdet en journalist i Ukraine ved det sidste valg .
<P>
I betnkningens udfrlige omtale af Tyrkiet hrer man ikke et ord om den sultestrejke , der fortstter i de tyrkiske fngsler eller om ofrene for den tyrkiske uforsonlighed .
<P>
Af alle disse grunde har parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 14.05 og genoptaget kl .
15.00 )
<CHAPTER ID=5> Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=6>
Ddsstraf i verden
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0486 / 2001 af Mndez de Vigo m.fl. for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0497 / 2001 af van den Berg m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0504 / 2001 af Malmstrm og Rutelli for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0484 / 2001 af Frassoni m.fl. for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0512 / 2001 af Manisco m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0527 / 2001 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen
<P>
om ddsstraf i verden og om indfrelse af en " Europisk dag imod ddsstraf " .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , eftersom der er meget f emner , som vi er enige om i hele EU , og eftersom ddsstraffen er et af disse emner , br vi efter min mening for det frste vre tilfredse med og stolte over det initiativ , som Parlamentet og Det Europiske Rd har taget til at afholde en konference om ddsstraf den 22. juni .
For det andet br vi erklre , at det nu er p tide at g videre til nste etape , nemlig forberedelsen af FN ' s Generalforsamling og den eventuelle vedtagelse af en resolution om et moratorium for ddsstraf .
Dette er efter min mening vores nste opgave i de kommende mneder , og jeg hber , at det belgiske formandskab er p vores side , sdan som det lovede her i Parlamentet i gr .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , fru Frassoni har ret , nr hun siger , at vi i dag str samlet om dette sprgsml . Men for 20 r siden var vi sikkert ikke enige .
Alts er vi net videre .
I dag str EU sammen imod ddsstraf , og det afspejles i EU ' s charter om grundlggende rettigheder , hvor der i artikel 2 tales om retten til livet .
Jeg kan huske , dengang vi drftede dette charter , at der var mange i forsamlingen , som sagde til os : Det er usammenhngende at sige , at dette charter stiles til Unionens institutioner - og det husker De uden tvivl , hr. formand - og samtidig bede om at afskaffe ddsstraf , nr EU ikke kan dmme nogen til dden .
<P>
Det er rigtigt , der var en mangel p sammenhng .
Men vi ptog os ansvaret , fordi vi mente , at chartret skulle anerkende de vrdier og principper , som understtter den europiske opbygning .
Og jeg m sige , hr. formand , at jeg for kort tid siden , mens jeg flj hertil , lste nyheden om , at Tyrkiets udenrigsminister havde sagt , at Tyrkiets forfatning skulle reformeres , fordi det var ndvendigt at afskaffe ddsstraffen for at komme med i EU , sledes som det str i chartret om grundlggende rettigheder .
Jeg mindedes titlen p en film , der vandt en Oscar , " Livet er smukt " , og s forstod jeg , at vores arbejde fra tid til anden brer frugt .
<P>
Derfor tror jeg , hr. formand , at vi europere ikke alene br give udtryk for vores nske om at f afskaffet ddsstraf , men at vi har ret til og er forpligtet til at blande os i andre landes anliggender sledes , at de kan gre det samme .
Vi tager derfor hensyn til en beslutning fra en kongres , der blev afholdt i Strasbourg for to uger siden , og har i denne beslutning - som jeg er sikker p , Parlamentet vil sttte enstemmigt - bedt om indfrelsen af en srlig dag imod ddsstraf . En europisk dag , som jeg hber snart bliver en verdensomspndende dag , for jeg tror , der er grund til at have hb .
Min gode veninde Ana Palacio , som lser alt , der offentliggres , gav mig i dag lederen fra Herald Tribune , hvor en hjesteretsdommer , fru O ' Connor , som altid er get ind for ddsstraf , i dag siger det modsatte .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at vi , hvis de intelligente mennesker ndrer mening , kan vinde denne kamp i hele verden .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , ddsstraf er uetisk , fordi mennesker ikke m berve andre mennesker livet .
For ofte bliver uskyldige mennesker dmt til dden , og straffen er uigenkaldelig , og en senere appel er ikke lngere mulig , selv om der er nye beviser .
Ddsstraffen er uvrdig og i strid med det universelle princip om retfrdighed .
<P>
For nylig er Joaqun Martnez lsladt i USA , og vi har ogs set ham her i Parlamentet , efter at han havde vret fngslet i adskillige r .
Det er blevet tydeligt , at alt , hvad der kunne g galt , ogs var get galt i denne sag .
Iflge Amnesty International blev der i 2000 henrettet mindst 1.475 fanger , og mere end 3.000 gange blev der idmt ddsstraf .
Kina , Iran , Saudi-Arabien og USA har ansvaret for 88 % heraf .
Den frste verdenskongres mod ddsstraf fandt sted fra den 21. til den 23. juni i r i Strasbourg . 87 lande i verden har ddsstraf , som ofte mindrerige og ogs udviklingshmmede er ofre for .
<P>
Vi beklager i hj grad , at lande , som ofte har en meget hj standard p menneskerettighedsomrdet , alligevel har valgt at opretholde dette middel , ddsstraffen , og henrette uskyldige mennesker , sledes som det ofte viser sig , mens det tilmed ogs ofte fremgr af statistikkerne . Frem for alt i USA er det meget tydeligt , at sociale og racemssige aspekter spiller en stor rolle .
<P>
Vi er ogs srdeles bekymrede over , at de involveredes organer derefter udbydes til salg . Jeg er enig med hr .
Mndez de Vigo i , at det ville vre overordentlig godt at indfre en europisk dag mod ddsstraffen .
<P>
Lad mig henvise til punkt 4 i beslutningsforslaget , hvori der str , at vi opfordrer det belgiske formandskab til p ny at forsge at stte en resolution om afskaffelse af ddsstraffen under afstemning p mdet i FN ' s Generalforsamling i september .
Vi hber , at formandskabet p alle EU-landenes vegne er i stand til at opn tilstrkkelig sttte hertil , sledes at resolutionen ogs kan vedtages denne gang .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , hr. kommissr , ingen er uvidende om den afsky , som Parlamentet har over for ddsstraf , hvor den end forekommer .
Europa-Parlamentet frer en lang og stdig kamp imod denne barbariske straf , og vi ved , at vi har en god allieret i kommissr Patten .
Hr. kommissr , vi vrdstter virkelig Deres indsats p dette omrde .
Vores flles kamp har resulteret i , at ansgerlandene et efter et har afskaffet ddsstraffen .
Dette krav er ufravigeligt , hvis man vil vre med i det europiske fllesskab .
Det er p hje tid , at ogs Tyrkiet afskaffer ddsstraffen - uden tven .
<P>
Til tider kan det fles rkeslst at kmpe imod ddsstraffen , nr verden ser ud , som den gr .
Min kollega nvnte for et jeblik siden tallene for , hvordan det ser ud i verden .
Det er vigtigt at vre opmrksom p , at 90 % af alle henrettelser finder sted i kun fire lande .
Allervrst er Kina med over 1.000 henrettelser bare i r .
<P>
Det er ogs dybt tragisk , at det er ndvendigt at stte USA p samme liste som diktaturerne .
Gang p gang har vi appelleret til USA ' s regering for at f dem til at udstede et moratorium for ddsstraf og for at f dem til at stoppe med at dmme teenagere og mentalt handicappede til dden .
Alene mistanken om , at n eneste person er blevet uskyldigt henrettet - og det , ved vi , er sket i USA - burde vre nok til at afskaffe ddsstraffen .
<P>
Der er dog et lille lys for enden af tunnellen .
Det er gldeligt , at der sker en vis , om end langsom , forskydning i den offentlige mening i USA .
I lbet af 1990 ' erne har 30 lande ogs afskaffet ddsstraffen .
Her i Strasbourg blev der afholdt en vellykket konference for to uger siden .
Bde EU og Europardet kmper utrtteligt videre .
<P>
For yderligere at styrke indsatsen for bekmpelse af ddsstraf og srge for , at denne sag altid vil vre p dagsordenen , foreslog min kollega hr . Rutelli for et r siden her i Parlamentet en flles europisk dag mod ddsstraf .
Vi kan markere den hvert r , indtil ddsstraffen er afskaffet overalt .
Det er gldeligt , at Parlamentet gr ind for denne id , og jeg hber , at Rdet og Kommissionen vil samarbejde med Parlamentet for at f indfrt en sdan dag .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Hr. formand , jeg vil fatte mig i korthed .
Det har vret min opfattelse gennem de sidste fem r , at Parlamentet fungerer som en slags diskussionsklub , nr dette dramatiske emne , nemlig den altid skrmmende ddsstraf , sttes p dagsordenen .
Alle tilkendegiver deres fordmmelse og retfrdige harme , men nr der skal trffes foranstaltninger vedrrende visse landes ligegyldighed , slvhed og insisteren p at fastholde disse barbariske institutioner , skifter stemningen , da det tydeligvis er et sprgsml om penge .
Handelsforbindelser er meget vigtige for alle , og selv om det er godt at frasige sig synden , skal vi identificere synderne .
<P>
Derfor vil jeg meget gerne tilfje navnene p synderne i denne beslutning , som skal vedtages .
For det frste Folkerepublikken Kina .
I gr og i dag kunne vi lse om 15 kvinders skaldte " selvmord " i en koncentrationslejr .
<P>
For to r siden vedtog Parlamentet beslutninger om handel med organer , som blev transplanteret fra henrettede folk .
Nu skal vi f.eks. overveje ikke at stemme entusiastisk for , at De Olympiske Lege gives til Folkerepublikken Kina uden forbehold .
Og det samme glder for USA .
Det er grunden til , at jeg har stillet to ndringsforslag til vores beslutning .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , tillad mig frst og fremmest at komme med en indledende bemrkning .
Vores beslutning taler om 87 lande , hvori ddsstraffen stadig eksisterer .
Jeg tror , at dette tal - som vi har fet af Amnesty International - er unjagtigt .
Det drejer sig i virkeligheden om 71 lande , der fortsat anvender ddsstraf , og jeg mener , at det er en vigtig forskel , i betragtning af at det internationale samfund tller 180 lande , hvilket betyder at flertallet af ddsstrafmodstandere er langt strre , end tallene fra Amnesty International antyder .
<P>
I vrigt mener jeg heller ikke , at man skal betragte Amnesty International som en form for bibel , som har svar p en hel rkke sprgsml , eller som en reprsentant for civilsamfundet , hvilket overhovedet ikke er tilfldet .
Det er en forening , som gr et vist stykke arbejde , og som ogs fortjener - mener jeg - at vi en gang imellem kaster et - eller flere - kritiske blikke p dem .
<P>
Dernst mener jeg - som Monica Frassoni og ogs hr. van den Berg og hr . Manisco har sagt - at vores problem bestr i at ankomme til FN ' s Generalforsamling med en beslutning om et moratorium .
Problemet er ikke at ophve dden , selv om jeg tror , at der indimellem er nsker , som gr i den retning .
Vores problem er at ophve ddsstraffen , fordi vi vurderer , at det er muligt at opn retfrdighed uden at gre brug af den .
Problemet bestr alts i et moratorium , i et helt igennem verdsligt initiativ , der sigter mod at f de andre stater til at overveje de argumenter , der taler imod ddsstraf , og p verdslig og lrd vis at konkludere , at der ikke lngere er behov for at tage sdanne instrumenter i brug .
Derfor tror jeg , at vi har en vigtig opgave foran os i de kommende uger , sledes at vi med det belgiske formandskab kan n frem til at fremlgge en beslutning om et moratorium i New York .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , i EU skal vi sttte enhver handling , der taler til fordel for afskaffelsen af ddsstraf .
De abolitionister , der var samlet i Strasbourg til den frste verdenskongres mod ddsstraf , kan regne med al vores aktive sttte - og det ved de , de kan .
<P>
En europisk dag mod ddsstraf - sagde hr . Mndez de Vigo , og jeg er enig - er en god id , men det er ikke tilstrkkeligt .
Vi br ogs fremme , at fllesskabsinstitutionerne og EU ' s medlemslande i sin yderste konsekvens holder fast ved den overbevisning , der uden tvivl genspejles i alle vores lovgivninger , om , at ddsstraf er i modstrid med retsvidenskaben , og at den svarer til andre historiske rdsler som slaveri .
EU burde derfor , som vi beder om i beslutningen , betragte afskaffelsen af ddsstraf som et vigtigt element i forbindelserne til tredjelande , og det burde afspejles i overensstemmelse hermed i internationale aftalers konklusioner , i sttteprogrammer og i samhandlen .
<P>
Jeg vil ikke tale - det har vores kollega van den Berg allerede gjort - om , hvilken fejltagelse der er at henrette mindrerige og fysisk handicappede , og jeg vil heller ikke komme ind p sagerne om uskyldigt dmte .
Jeg vil heller ikke komme ind p tallene , som jeg synes er irrelevante , for hr . Dupuis har ret i det , han netop sagde .
Et enkelt tilflde er i sig selv rdselsfuldt . Afskaffelsen af ddsstraf er et afgrende princip i den civilisation , vi lever i i dag , og ingen kan fratages livet via en dom .
Derfor sttter jeg svel denne beslutning som den europiske dag mod ddsstraf , men jeg mener , at vi skal n lidt videre med alt vores arbejde for at f afskaffet ddsstraffen .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ogs gerne takke ophavsmndene til den frste internationale kongres imod ddsstraf , som jeg tror har vret kronen p vrket for ddsstrafmodstanderne over hele verden .
I de tre dage har man fuldfrt et yderst vigtigt stykke arbejde , og jeg vil ogs gerne her takke for vores formands personlige engagement .
Hun har sammen med sin kollega i Europa-Rdet sendt en appel til staterne om et verdensomspndende moratorium for henrettelser , et moratorium , der er blevet underskrevet af 40 lande , som er til stede her i denne mdesal .
<P>
At kmpe for en ophvelse af ddsstraffen - det er blevet nvnt her - er at kmpe for at styrke den menneskelige vrdighed og at udvide menneskerettighederne .
Jeg tror , at EU gr en indsats herfor og skal fortstte sine bestrbelser , men jeg tror ogs , at det af og til er vigtigt , at man fejer for egen dr i en forsamling som FN .
Hermed mener jeg , at lande som Tyrkiet , Rusland og Armenien , der er medlemmer af Europa-Rdet , og som anmoder om tiltrdelse af EU , skal ophve ddsstraffen i deres respektive straffelovgivninger .
Det er efter min mening en ufravigelig betingelse for deres tiltrdelse og en garanti for , at det grundlggende princip om menneskerettigheder respekteres p EU ' s territorium .
<P>
Dernst tror jeg , som Robert Badinter understregede , at debatten har gjort nogle stormende fremskridt .
100 lande har allerede ophvet ddsstraffen .
Og selv i USA var tt ved 80 % af befolkningen for ddsstraf for blot en fem-seks r siden . I dag er det kun 66 % .
Det betyder , at vi er tttere p en sejr , og s meget desto bedre .
<P>
Men det forhindrer ikke , at der findes en anden meget symbolsk sag i kampen mod ddsstraffen , nemlig Moumia Abou Jamals sag .
Blandt de 3.700 personer , som endnu i dag befinder sig p ddsgangene i USA , er Moumia Abou Jamal et symbol , fordi han sidder i fngsel og p ddsgangen p grund af sin sorte hudfarve , og i den retning fr han mig lidt til at tnke p Nelson Mandelas kamp .
Han er i fngsel , fordi han var en intellektuel forfatter , og derved minder han mig en smule om Solsjenitsyn , og fordi han vovede at skrive p et tidspunkt , hvor man ikke skrev om Philadelphia-politiets korruption .
Og endelig var han militant , en aktivist , som man siger p engelsk .
<P>
Af disse tre rsager befinder han sig i dag p ddsgangen , og jeg tror , at det ville vre et fantastisk signal , hvis et land som USA , der kalder sig det strste demokrati i verden , ophvede ddsstraffen og besluttede sig for at frigive Moumia Abou Jamal .
Forestil Dem , hvilken indflydelse det ville have p lande som Kina og andre lande , der ganske benlyst fortstter med at udfre denne barbariske praksis !
<P>
Jeg stter hele min lid til , at det belgiske formandskab vil fremme den id , som stttes fuldt ud herfra .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Uca">
Hr. formand , kre kolleger , alle medlemsstater har forpligtet sig til at overholde menneskerettighedserklringen og dermed til at vre imod ddsstraf .
Ddsstraf strider imod retten til liv og er uvrdigt .
I 2000 blev der iflge Amnesty International henrettet 1457 mennesker , heraf 85 i USA , 1000 i Kina , 75 i Iran og 123 i Saudi-Arabien .
I Iran blev en kvinde i sidste uge dmt til dden p grund af gteskabsbrud .
Det minder mig om Middelalderen .
Jeg er forarget og forfrdet over denne grusomhed .
I Tyrkiet har der godt nok ikke vret eksekveret ddsdomme siden 1984 , men der er stadig mennesker , som dmmes til dden .
Netop i en stat , som strber efter medlemskab i EU , kan det ikke accepteres .
Tyrkiet skal afskaffe ddsstraffen for at blive optaget i EU .
Enhver eksekvering af ddsstaffen kan ramme en uskyldig .
Det har der allerede vret enkelte eksempler p .
<P>
Jeg er isr berrt af den debat , der i jeblikket fres i Rusland , om at genindfre ddsstraffen .
Fem r efter den sidste henrettelse er der stadig flere , som gr ind for at genindfre ddsstraf for terrorister og narkohandlere .
Jeg vil gerne minde Rusland om , at det ved sin tiltrdelse til Europardet for fem r siden forpligtede sig til at afskaffe ddsstraffen .
Ogs Armenien og Tyrkiet skal efterkomme denne forpligtelse som medlemmer af Europardet .
I juni fandt den frste verdenskongres mod ddsstraf sted i Strasbourg .
Jeg bifalder denne type foranstaltninger , hvor man forsger at finde veje til at afskaffe ddsstraffen .
Jeg betragter ddsstraffen som en barbarisk foranstaltning .
Ddsstraf er grusom og inhuman .
Jeg fordmmer alle 87 lande , som stadig har ddsstraf , og opfordrer de ansvarlige til at afskaffe ddsstraffen .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg synes ogs , vi skal takke fru Fontaine .
I den spanske presse lste vi en artikel , som jeg tror udmrket afspejler Parlamentets overbevisning imod ddsstraf .
Jeg ved ikke , om artiklen blev offentliggjort i andre europiske lande .
<P>
Desuden , hr. formand , vil jeg her minde om , at jeg i de to vrige tilflde , hvor jeg talte imod ddsstraf , omtalte en spanier , som sad p ddsgangen i USA , Joaqun Jos Martnez .
Vi fik lejlighed til at tale med ham og hans forldre i sidste uge , og blandt de hrrejsende detaljer , de fortalte os , figurerer de 100 millioner pesetas , som de var ndt til at indsamle for at f deres sn frigivet .
Denne situation er flles for USA ' s mindretal .
<P>
Jeg m indrmme , at jeg aldrig troede , han ville blive frigivet , og jeg er glad for at have set ham her i live .
Jeg synes , ddsstraf er umenneskeligt , hr. formand .
88 % af disse ddsstraffe koncentreres i fire lande , som Europa br tale med , s man kan holde op med at sl lovligt ihjel .
Vi br ligeledes benytte os af vores tilstedevrelse i FN , som man altid har gjort , for at tale imod ddsstraf .
<SPEAKER ID=102 NAME="Patten">
Jeg bifalder , at EU-institutionerne gr sammen for at arbejde hen mod en afskaffelse af ddsstraffen og er glad for , at Parlamentet igen gr forrest p dette punkt .
<P>
Som Parlamentet ved , har bde Rdet og Kommissionen sat afskaffelse af ddsstraffen verst p dagsordenen .
Rdet strber efter at gennemfre EU ' s retningslinjer , hvor ddsstraffen stadig eksisterer .
EU opfordrer til , at anvendelsen heraf gradvis begrnses , og slr kraftigt til lyd for , at den gennemfres i overensstemmelse med minimumsstandarder .
<P>
EU vil desuden , hvor det er relevant , presse p for at indfre moratorier .
Det er mske en hjlp , hvis jeg giver en detaljeret gennemgang af retningslinjerne i vores politik om ddsstraf over for tredjelande .
Iflge retningslinjerne br emnet nvnes , hvis det er passende , under en politisk dialog med disse lande .
Det blev f.eks. nvnt under vores sidste mder med USA .
<P>
Retningslinjerne fastslr , at der br trffes foranstaltninger , nr der er en trussel om , at ddsstraffen bliver genindfrt , eller at et officielt eller faktisk moratorium vil ophre .
Retningslinjerne gr det klart , at stttende foranstaltninger eller offentlige udtalelser br udarbejdes , nr et land tager skridt mod afskaffelse .
Vi indikerer i disse retningslinjer , at individuelle foranstaltninger br foretages , nr det tyder p , at minimumsstandarderne ikke er overholdt p dette omrde .
F.eks. nr der er mangel p juridiske beskyttelsesforanstaltninger , nr ddsstraffen anvendes over for personer , som var mindrerige , da forbrydelsen blev beget , over for gravide , mdre med sm brn eller psykisk syge , og nr ddsstraffen anvendes for ikke-voldelige forbrydelser eller overtrdelser i forbindelse med meningsforskelle og samvittighed samt konomisk kriminalitet .
<P>
I den nyligt vedtagne meddelelse om menneskerettigheder og demokratisering identificerede Kommissionen kampagnen til afskaffelse af ddsstraffen som et af de fire prioritetsomrder i de kommende r i overensstemmelse med det europiske initiativ vedrrende demokrati og menneskerettigheder .
Vi har allerede stttet en rkke projekter p dette omrde ved at mobilisere den offentlige mening mod ddsstraf over hele verden .
Vi hber , at ddsstraffen gr over i historiebgerne som en straf , der ikke hrer hjemme i den moderne tidsalder .
Som et eksempel vil jeg gentage det , det rede medlem sagde for lidt siden . Jeg kan nsten ikke tro , at jeg lser i en avis fra 2001 , at kvinder i Iran igen dmmes til dden ved stening .
<P>
Jeg er enig med det rede medlem , at den frste verdenskongres om afskaffelse af ddsstraffen i Strasbourg den 21. og 22. juni 2001 var en meget vigtig begivenhed .
Sknt jeg ikke selv kunne deltage , blev jeg reprsenteret af Kommissionens tjenestegrene , som holdt et indlg p mine vegne .
Jeg kan forst , at udsagnene fra de personer , som deltog i kongressen for at beskrive , hvordan de i revis ventede p at blive henrettet , fr de blev frikendt , var meget bevgende og srligt vrdifulde .
Jeg tror ogs , at kongressen gjorde gavn bde ved at fremhve de vanskelige problemer i forbindelse med afskaffelse af ddsstraffen og ved at indsamle forslag til en rkke innovative politiske strategier , isr fra de amerikanske deltagere .
Det var interessant at hre det rede medlems bemrkninger om dem , der for nylig har skiftet side inden for dette emne .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at takke formanden for hendes initiativ til at invitere en rkke parlamentsformnd samt deltagere fra kongressen til at deltage i den indtrngende anmodning fra Europa-Parlamentet i Strasbourg den 22. juni .
Dette var en vsentlig del af kongressen , hvor parlamenternes vigtige rolle i afskaffelsen af ddsstraffen blev fremhvet .
Anmodningen , som blev vedtaget i Strasbourg ved denne lejlighed , vil tjene som et vigtigt referencedokument i vores fortsatte bestrbelser p at afskaffe ddsstraffen .
Jeg er sikker p , at Parlamentet og andre europiske institutioner fortsat give dette emne topprioritet og den fokus , som det fortjener , s lnge det er ndvendigt .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Patten .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=7>
Beijings anmodning om at blive vrt for De Olympiske Lege 2008
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0487 / 2001 af Thomas Mann og Maij-Weggen for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0498 / 2001 af van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0505 / 2001 af Malmstrm m.fl. for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0524 / 2001 af Frassoni og Wuori for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0525 / 2001 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen
<P>
om Beijings anmodning om at blive vrt for De Olympiske Lege 2008 .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , kre kolleger , hr .
Patten , De er meget velbevandret p dette omrde .
I nste uge beslutter IOC , hvilket land der skal afholde De Olympiske Lege i 2008 .
Kina , som i jeblikket sger anerkendelse p alle politiske fronter , betragter sig selv som den mest lfterige kandidat .
De , der mener , at Beijing ikke endnu en gang m mde modgang efter de mislykkede ansgninger om 2000 og 2004 , har ikke tnkt langsigtet nok .
<P>
Kinas politik har ikke noget at gre med nden i De Olympiske Lege .
Der bliver trdt p menneskerettighederne , menings- og demonstrationsfriheden hindres med aggressive metoder .
I over 50 r har Tibet vret besat .
Mindretal som uigurer og mongoler begrnses i deres rettigheder og mister kulturel identitet .
Retfrdige retssager forhindres .
Ddsstraffen , som netop er blevet debatteret , idmmes og eksekveres ofte offentligt til afskrkkelse .
<P>
Politik og sport kan netop ikke adskilles .
Hvordan denne begivenhed , hvor verdens unge mdes , med over 100.000 tilskuere og et millionpublikum i radio og tv er blevet misbrugt , det s vi i Berlin i 1936 .
Folkets glde var gte , organisationen perfekt , og alligevel blev dette positive billede brugt som instrument af naziregimet , hvilket skulle skabe anerkendelse for diktaturet .
Boykotten af De Olympiske Lege i 1980 i Moskva efter Den Rde Arms indmarch i Afghanistan var der meget delte meninger om - og med rette .
Men det skabte jo en flles erkendelse .
Enhver krnkelse af folkeretten m man ikke lade g upagtet hen .
<P>
I Kinas tilflde beklager vi i PPE-DE-gruppen ogs den relange tilintetgrelse af skove , forurening af floder , ukontrolleret udstdning af emissioner , s kosystemet nsten er ved at vlte omkuld .
Fortalere for dyrenes beskyttelse er med rette foruroligede over en grusomhed , som man nsten ikke kender den .
I Kina sprres 7.000 bjrne pinefuldt inde i trange bure , og mens de er i live udvinder man igen og igen galdevske til fremstilling af kosmetiske og medicinske produkter .
Det findes der ingen undskyldninger for .
<P>
Der er alts en rkke argumenter imod at lade Kina afholde De Olympiske Lege .
Er der virkelig nogen her i salen , der mener , at det skulle kunne lykkes at ndre situationen p syv r ?
Kina m jo gerne ansge igen , og det vil vre en vrdig vrt for De Olympiske Lege , hvis det selv srger for andre forudstninger ved at holde op med at krnke menneskerettighederne og sl ind p demokratiets og retsstatens vej .
Frst nr Kina er blevet en del af vores internationale vrdifllesskab , kan IOC i nste uge eller i fremtiden med god samvittighed sige ja til en sdan ansgning .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , det er nu omkring 12 r siden , at studenternes protest og krav om demokrati p blodig vis blev slet ned p Den Himmelske Freds Plads .
I denne periode var kommissr Patten meget aktiv i Hongkong i en anden rolle og meget kendt for sin indsats for menneskerettigheder .
Man kunne sige , at den konservative tendens egentlig fra den tid har domineret i Kina i forhold til de reformvenlige , og at Kina egentlig stadig er ved at sge en vej ud af det ddvande , som man dengang definitivt kom ud i .
Historisk set kunne man sige , at disse to tendenser naturligvis stadig findes , men at man i de forlbne r alligevel har besluttet , at det kommunistiske parti fortsat skal spille en central rolle i det politiske centrum , egentlig en meget klassisk , gammeldags rolle , og at man samtidig i hj grad skal bne konomien .
Der er naturligvis meget store spndinger mellem disse to tendenser , hvilket ogs medfrer overordentlig store uligheder i landet .
Det er tydeligt , at Kina i sidste instans ikke kan fortstte ad denne vej .
<P>
Jeg synes , og det synes min gruppe ogs , at vi egentlig har brug for en dobbelt strategi , nemlig med engagement , samarbejde , samtaler og politik , for til syvende og sidst vil de p denne kongres i 2002 , som for dem er et skridt mod en ny generation , vre ndt til at tage nye skridt .
Ogs de er ndt til i et s stort verdensrige , som har ambitioner om at st p fremtidens verdensscene og ogs spille en rolle der , at indtage en anden holdning .
Men i De Olympiske Leges nd og p baggrund af vores holdning og vrdier i Europa med hensyn til menneskerettighederne kan vi i dag umuligt sttte Kinas kandidatur .
Derfor har vi i vores gruppe ogs kritik af Kina , og derfor sttter vi kritikken af Kina .
Jeg tror , at engagement netop ogs indebrer , at man er tydelig og taler bent .
Derfor sttter vores gruppe dette beslutningsforslag .
Kina er ikke mrkets rige , men med hensyn til menneskerettighederne er der virkelig meget , der skal ndres , inden landet kan komme i betragtning som kandidat for De Olympiske Lege .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Efter at hr. kommissr Patten flere gange er blevet tiltalt som kineser , er det vist p tide at gre opmrksom p , at han engang var guvernr i Hongkong .
Mske er det ikke alle , der er bekendt med det , mske isr ikke vores gster .
Jeg gr alts opmrksom p dette , for at de kan forst , hvordan det hnger sammen .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , p fredag i nste uge skal der stemmes om , hvem der skal arrangere OL i 2008 .
De Olympiske Lege er en lejlighed for mnd og kvinder fra alle steder i verden til at mdes for at konkurrere p lige vilkr , i en nd af fred og samarbejde nationerne imellem .
Sdan lyder ordene p trods af , at en stor del af de lande , der deltager , er brutale diktaturer , der foragter bde demokrati og menneskerettigheder .
Den Olympiske Komit har et ansvar for at profilere de tanker , der ligger bag OL .
Vi har fra ELDR-Gruppens side krvet , at Den Olympiske Komit opstiller retningslinjer for de lande , der skal arrangere OL , retningslinjer , der inkluderer respekt for menneskerettighederne og for demokratiske principper .
<P>
En af topkandidaterne til OL er Beijing .
Beijing er hovedstad i et af verdens mest hrdfre diktaturer .
Undertrykkelse af anderledes tnkende , tortur , censur af medier og internettet og flere henrettelser end i alle andre lande til sammen er bare nogle af eksemplerne p , hvordan det kinesiske styre forsger at holde befolkningen i skak .
Okkupationen og undertrykkelsen af Tibet fortstter . Religise mindretal m ikke praktisere deres religion .
Der har i to r foreget en systematisk forflgelse af udvere af Falun Gong . Titusindvis af Falun Gong-udvere er blevet arresteret og tortureret , i nogle tilflde til dde .
I disse dage er 15 kvinder i en kinesisk arbejdslejr blevet tortureret til dde , og myndighederne siger , at det var selvmord .
<P>
Man skal ikke blande idrt og politik , hedder det fra dem , der vil have , at Beijing skal arrangere OL .
Det er imidlertid prcis , hvad det kinesiske styre gr .
Propagandavrdien for det kinesiske styre ville vre enorm , hvis Beijing skulle f OL , og det ville mindske det pres , der er p landet , for at f det til at ndre sin politik .
<P>
I en udtalelse om Beijings kandidatur til OL skriver Den Internationale Olympiske Komit flgende : " Den strenge statslige kontrol i Beijing er en fordel , der formodentlig vil forbedre den operative effektivitet i OL-organisationen " .
At kalde undertrykkelsen for " en fordel " er hrrejsende !
<P>
Menneskerettighedsaktivister af alle slags er enige i deres krav om ikke at lade Kina arrangere OL .
En beslutning om at afholde OL i Kina er et brud p hele OL-tanken .
Den Liberale Gruppe vil derfor appellere til alle medlemmer af Den Olympiske Komit om at stemme nej til Beijing p fredag .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , Olympiaden er en begivenhed , der fr det bedste frem i menneskeheden og viser os de dleste sider af det menneskelige vsen .
Hvis vi i dag opfylder Kinas nske om at vre vrtsland for De Olympiske Lege , svarer det til , at vi med de olympiske ringes og alle flagenes smukke farver kaster et slr over henrettelserne , forflgelserne af enhver samfundskritiker , de materielle delggelser , delggelserne af miljet og de deportationer , der finder sted i Kina , og som der bestemt ikke bliver frre af , men som man efter min mening tvrtimod opmuntrer til med denne ligegyldighed fra det internationale samfunds side .
Det betyder i hvert fald ikke , at vi er glade for denne situation .
Forhbentlig kommer der en dag , hvor vi kan vre glade eller rettere begejstrede for Olympiadens afholdelse i Kina , men denne dag er endnu ikke kommet , og den ligger langt ude i fremtiden . Vi er ndt til at vre konsekvente .
Efter det , mine kolleger har sagt , tror jeg ikke , at jeg behver at sige mere , for dette er endnu et emne , som hele Parlamentet er enigt om .
Jeg hber , at man lytter til os .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , vores beslutning begynder med at understrege - og jeg citerer Det Olympiske Charter - at " olympismens ml er overalt at stille sporten til rdighed for menneskets harmoniske udvikling med henblik p at fremme skabelsen af et fredeligt samfund " .
Lucio Manisco har for et jeblik siden nvnt sprgsmlet om handel med organer , og jeg husker , at vi mtte kmpe hrdt i Europa-Parlamentet for at vedtage en beslutning .
Vi blev bogstaveligt talt regnet for tossede og for at opfinde hele sagen .
I dag er vores aviser fyldt med direkte vidneudsagn fra lger , som har deltaget i denne handel , og i dag er der ikke lngere nogen , der kan bengte fakta .
<P>
Lige som ingen lngere selvflgelig kan bengte fakta omkring henrettelserne eller den semantiske ndring , der er foreget i Kina , hvor man i dag bruger ordet selvmord om at sl andre ihjel .
Man har " beget selvmord " p 15 unge piger i de seneste par dage i Kina , flere hundrede aktivister fra bevgelsen Falun Gong har vret " udsat for selvmord " i lbet af de sidste par uger og mneder .
I Tibet fortstter alt som fr , og den , der str i spidsen for alle dem , der hber , at 2002 er ret , hvor Kina vil f en ny leder , er ingen andre end den forhenvrende kinesiske guvernr i Tibet , som er velkendt for sin politik , der var bde destruktiv og omfattede systematisk indesprring .
<P>
Jeg er meget glad for at have hrt hr. van den Berg og Thomas Mann , og jeg mener , at der er mere end rigelig grund til , at man i det mindste overvejer , at det er ubelejligt , og jeg gentager , ubelejligt at afholde De Olympiske Lege i Beijing .
Selvflgelig hber vi alle , at det snart bliver belejligt , og ikke blot belejligt , men velkomment at afholde De Olympiske Lege i Beijing , men i dag har vi langt fra net dette resultat , og det tror jeg ogs , hr. kommissr Patten , skyldes denne kritiske dialog , som altid minder mere om en aktiv spillen under dkke med det siddende regime i Beijing .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , hvis den store sportsfest De Olympiske Lege fejres et sted , m der vre noget at fejre .
Det er ikke tilfldet i Kina .
Menneskerettighedssituationen er ikke forbedret siden indledningen af den politiske dialog med EU .
Tvrtimod , undertrykkelsen af politiske modstandere af regimet fortstter uformindsket .
Dissidenter forsvinder ofte for en latterlig lang periode bag ls og sl .
I vid udstrkning idmmes lovovertrdere ddsstraf efter en meget kort proces .
<P>
De kinesiske magthavere er overordentlig bange for den ikkevoldelige og fredelige religise Falun Gong-bevgelse .
Tilhngere af denne bevgelse arresteres , tortureres , lukkes inde p psykiatriske anstalter eller henrettes vilkrligt .
For nylig var der atter 15 kvinder , der blev tortureret til dde i en arbejdslejr .
Tibet er systematisk bervet sin egen karakter .
<P>
Milj- og dyrevelfrdssituationen er afskyelig .
Det er overordentligt naivt at antage , at store internationale sportsarrangementer og politik kan forblive adskilt .
De moderne Olympiske Leges forhistorie viser meget tydeligt , hvordan sportsfesten kan misbruges til at give et politisk regime prestige .
Den globale medieopmrksomhed har kun fet disse muligheder til at ges .
Frst og fremmest stater , som godt kan bruge , at der pyntes strkt p deres internationale omdmme , vil benytte lejligheden til at opn en ny olympisk rekord i politisk udnyttelse af denne begivenhed .
<P>
Den kinesiske befolkning vil ikke f ret meget glde af det .
Legene koster omkring 20 milliarder dollar , en del af Peking delgges , og indbyggerne jages ud af byen .
<P>
Kinas konomiske sammenfletning med verden gr , at ogs liberale normer og vrdier kan komme ind i landet .
Derfor er der hb .
Mere velfrd vil i sidste instans fre til strre politisk frihed .
Kinesere er tlmodige mennesker .
For at arrangere Legene skal de have tlmodighed og srge for , at der er noget at fejre i Kina .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , min opfattelse afviger fra flertallets her i Parlamentet .
Jeg har kunnet tilslutte mig hovedparten af de udsagn , som Thomas Mann og andre kolleger er fremkommet med .
Jeg har stemt for , og jeg agter fortsat at gre det , alle de beslutningsforslag , der fremsttes her om Kinas overtrdelser af menneskerettighederne , om forflgelser af troende og om situationen i Tibet .
Men jeg mener , at denne beslutning gr i den forkerte retning , fordi jeg har den opfattelse , at hvis Beijing bliver udvalgt til at afholde De Olympiske Lege , vil det virke til sttte for reformkrfterne , og at De Olympiske Lege vil kunne markere en meget vigtig forandring .
Det er min opfattelse .
Jeg fler mig ikke p anklagebnken for meddelagtighed , jeg vil blive ved med at forsvare menneskerettighederne i Europa-Parlamentet , og jeg er i hvert fald ikke nogen propagandist for den kinesiske regering .
Jeg mener , at det er forkert at isolere Kina . Vi br blive ved med at kritisere her og i de rette internationale sammenhnge .
Vi kan ikke isolere en nation p 1,3 milliarder mennesker .
Jeg var allerede imod den kinesiske isolationisme , da den for nogle rtier siden blev forsgt af de kinesiske myndigheder selv , og jeg er ogs imod den , hvis det er os , der forsger at gennemfre den .
Vi har jo i vrigt et meget illustrativt eksempel i situationen p Cuba , som USA stdigt har opretholdt embargo imod i revis .
De har ikke opnet noget som helst , og vi ser , hvorledes den amerikanske embargo tvrtimod er den vigtigste sttte for , at Fidel Castro kan viderefre sit diktatur p Cuba .
Dette angiver , hvordan jeg vil stemme , og hvorfor min gruppe ikke tilslutter sig dette forslag til beslutning , fordi vi mener , at det gr i den forkerte retning for dem , der sttter reformer i Kina .
<SPEAKER ID=113 NAME="Patten">
Beslutningen om , hvilket land skal vre vrt for De Olympiske Lege 2008 trffes af Den Internationale Olympiske Komit i Moskva den 13. juli .
Jeg har en del kendskab til den Internationale Olympiske Komits arbejdsmetoder .
Jeg stod over for komiten i 1990 og stttede det fremragende tilbud fra Manchester om at vre vrt for De Olympiske Lege .
Det var en af de gange i mit liv , hvor jeg har kmpet med vejrmller , men jeg ved en smule om IOC ' s arbejdsmetoder .
Hele EU og Kommissionen tager ikke stilling til , om legene br afholdes i Kina eller andre steder .
Beslutningen ligger hos Den Internationale Olympiske Komit , selv om jeg godt kan forst , hvorfor det rede medlem har s strke synspunkter om emnet .
<P>
Jeg behver ikke forklare over for Parlamentet , at jeg deler de tilkendegivne bekymringer om mennskerettighedssituationen i Kina , hvilket jeg vender tilbage til om lidt .
Jeg har altid vret tilbageholdende med at blande handelsml og menneskerettighedsml , og jeg mener , at man heller ikke skal blande sport og menneskerettigheder .
P begge punkter er problemet , at man sjldent nr , men snarere kljs i mlene .
Da jeg var guvernr i Hongkong , var jeg dybt involveret i denne debat og diskussionen om menneskerettigheder og demokratisering . Jeg tog hvert r til Washington for at tale for , at Kina skulle tildeles mestbegunstigelsesstatus , og jeg kritiserede helt sikkert ikke Kinas tidligere tilbud om at vre vrt for De Olympiske Lege .
<P>
Jeg indrmmer , at det i srlige tilflde kan vre en hjlp at trffe foranstaltninger med hensyn til sport .
Man kan f.eks. ikke sige andet , end at de trufne foranstaltninger i relation til Sydafrika i lbet af rene med apartheid var en hjlp , isr fordi den hvide befolkning i Sydafrika lagde stor vgt p sportslige forbindelser .
<P>
Hvad angr De Olympiske Lege , vedgiver jeg gerne , at der findes nogle skrkeksempler p misbrug af den olympiske nd . En taler nvnte De Olympiske Lege i 1936 , hvor min nu afdde svigerfar lb , men man br ogs nvne De Olympiske Lege i Seoul .
Man kan ikke finde mange demokrater i Seoul , som argumenterede for , at afholdelsen af De Olympiske Lege i Seoul havde forsinket jagten p demokrati og menneskerettigheder , snarere det modsatte , s diskussionen er mske en smule vanskeligere , end nogle af de rede medlemmer nvnte .
Dette er et ret subjektivt emne , men jeg fremlgger ikke sagen ud fra uengageret medvirken , for at bruge et udtryk fra det rede medlem .
Jeg gr det ud fra moderat , men ikke fuldstndig , overbevisning .
<P>
Hvis Beijing vlges som vrt for legene , bliver de kinesiske myndigheder helt sikkert ndt til at tage imdekommende og ndvendige skridt , hvis de overhovedet vil have en chance for at leve op til den uovertrufne prstation fra sidste rs vrt , Sydney .
Det er f.eks. utnkeligt , at et vrtsland for legene vil eller kan forhindre landets borgere og gsterne i at f adgang til nyhederne om selve legene p internettet .
Da jeg besgte Kina for et par uger siden , et yderst interessant besg , var hverken BBC eller CNN ' s websteder tilgngelige .
Det tror jeg ikke vil vre muligt under et OL .
<P>
Jeg har adskillige gange over for Parlamentet talt om dialogen om menneskerettigheder mellem Den Europiske Union og Kina .
Jeg er enig i , som det rede medlem sagde , at vi skal sikre os , at dialogen faktisk frer til fremskridt , og at den ikke udvikler sig til en meddelagtighed i misbrug af menneskerettigheder , som han sagde .
Vores dialog med Kina er uden tvivl den mest komplekse og vidtspndende dialog om menneskerettigheder , som vi har haft med noget land . Det er ogs kun passende i en diskussion med et land , hvor s mange overtrdelser desvrre fortsat finder sted .
<P>
EU prver konstant at samarbejde med Kina for at gre dialogen mere effektiv og for at f en strre reel pvirkning p menneskerettighedssituationen p stedet .
Vi opmuntrer og sttter Kina til hurtigt at ratificere og gennemfre FN ' s konvention , og vi tilskynder fortsat til samarbejde med FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder .
Vi bifalder den hensigtserklring , som Kina har underskrevet med Mary Robinson , men vi hber , at de nu vil gennemfre den .
<P>
Inden for denne dialog vil vi fortsat krve handling p de omrder , som er vigtigst for os , f.eks. undertrykkelse af politiske systemkritikere , undertrykkelse af religionsfrihed , den frygtelige og overdrevne brug af ddsstraf i " strike-hard " -kampagnen , behandlingen af etniske minoriteter , herunder i Tibet , og vilkrlig fngling .
Under mit sidste besg i Kina nvnte jeg ogs rapporterne om tortur og den drlige behandling af medlemmerne af Falun Gong-bevgelsen , og vi skal ogs tage fat p andre emner .
Der er stigende bekymring for misbrug af psykiatri i forbindelse med systemkritikere og medlemmer af religise grupper i Kina .
<P>
Jeg anbefaler en artikel i Asian Wall Street Journal , som opsummerede Robin Monroes akademiske forskning . Robin Monroe er en meget anerkendt Kina-iagttager og forfatter til den formentlig bedste bog om Den Himmelske Freds Plads , Black Hands of Beijing .
Jeg anbefaler den til Parlamentet .
<P>
Jeg deler Parlamentets bekymringer for miljet i Beijing og generelt i Kina , og om den pvirkning , som forberedelserne til legene kan have p byen .
Da jeg besgte Kina i maj , mdte jeg en rkke gte kinesiske ngo ' er , som arbejder med miljsprgsml .
Jeg fik den klare opfattelse , at det bliver umuligt for Kina at opfylde sine miljbeskyttelsesml uden frivillig bistand fra det civile samfund .
Det er ndvendigt at lempe reglerne om etablering og funktion af de gte folkelige ngo ' er for at udnytte en milliardbefolknings energi og engagement .
Det samme glder for alle lande eller byer , som er vrt for De Olympiske Lege .
<P>
Sydney blev en succes p grund af borgernes helhjertede engagement i at afholde legene og gre dem til en succes for resten af verden .
Alle OL-vrtslande har et problem , hvis de ikke fr borgernes sttte .
Jeg tror ikke , at jeg er naiv .
Jeg ved , at der stadig er store problemer , men jeg tror , at det er hjst utnkeligt , at lande som Kina , selv om der egentlig ikke findes noget land som Kina , men at lande med en autoritr og undertrykkende regering som i Kina umuligt kan vre vrt for De Olympiske Lege , uden at det har en betydelig indvirkning p landets civile samfund .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=8>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Ekstraordinrt mde i FN ' s Generalforsamling om brns rettigheder - B5-0483 / 2001 af Wuori m.fl. for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0490 / 2001 af Van Hecke m.fl. for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0495 / 2001 af Collins m.fl. for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0496 / 2001 af van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0506 / 2001 af Thors m.fl. for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0513 / 2001 af Boudjenah m.fl. for GUE / NGL-Gruppen .
<P>
Religionsfrihed i Vietnam
<P>
B5-0482 / 2001 af Belder m.fl. for EDD-Gruppen ;
<P>
B5-0488 / 2001 af Nassauer m.fl. for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0499 / 2001 af van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0507 / 2001 af Maaten for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0521 / 2001 af McKenna og Wuori for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0514 / 2001 af Sjstedt m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0521 / 2001 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen .
<P>
Sydafrika
<P>
B5-0489 / 2001 af Marques og Smet for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0500 / 2001 af van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0509 / 2001 af Andreasen og van den Bos for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0522 / 2001 af Rod m.fl. for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0515 / 2001 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-Gruppen :
<P>
B5-0511 / 2001 af Queiro og Ribeiro e Castro for UEN-Gruppen .
<P>
Belarus
<P>
B5-0481 / 2001 af Belder for EDD-Gruppen ;
<P>
B5-0491 / 2001 af Sacrdeus og Posselt for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0501 / 2001 af Wiersma for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0508 / 2001 af Ludford og Vyrynen for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0523 / 2001 af Schroedter for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0516 / 2001 af Seppnen for GUE / NGL-Gruppen .
<P>
Situationen for de burundiske flygtninge i Tanzania- B5-0494 / 2001 af Ferrer for PPE-DE-Gruppen .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , det er med stor glde , at jeg anbefaler Parlamentet at vedtage hele beslutningen .
Anerkendelse af brns rettigheder er af stor betydning , og jeg kan med stolthed sige , at jeg for 25 r siden offentliggjorde en artikel , der p en vis mde var med til at fremskynde sagen .
Jeg vil dog ikke beskftige mig med hele forslaget til beslutning i dag .
Jeg vil beskftige mig med et bestemt problem , som tages op i det ndringsforslag , min gruppe har stillet .
<P>
Jeg er gammel nok til at have brn over 25 r .
Jeg ser besgende i tilhrerlogerne , som er omkring de 25 .
Ligesom mange andre kan jeg blot forstille mig , hvordan det m vre at f sit 20 dage gamle barn flet ud af hnderne for aldrig at se det igen , selv at vre fngslet i fem r og blive udsat for tortur og anden grusom behandling , for derefter at bruge resten af sit liv i frihed p at lede efter sit forsvundne barn .
<P>
I gr gstede Sara Mndez fra Uruguay Parlamentet for at fremme sin sag om sit forsvundne barn eller f oplysninger om sin sn Smon , der 20 dage gammel blev flet ud af hnderne p hende efter hendes ulovlige tilfangetagelse i Buenos Aires i 1976 .
Det er forfrdeligt , og vi br tilfje en klausul til dette beundringsvrdige forslag til beslutning , der opfordrer myndighederne i Uruguay til at anerkende det forfrdelige ved menneskers forsvinden , samt myndighedernes naturlige pligt til at srge for , at brn bringes tilbage til deres forldre , og at de stopper denne skandalse praksis , som er en skndsel for landet .
Jeg hber , at beslutningsforslaget bliver vedtaget , s vi fr markeret vores holdning .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , sledes har FN 10 r efter det frste verdenstopmde om brn besluttet at gre status .
I september 2001 var det normalt , at vores gruppe fremlagde en beslutning for at bevidne sit engagement i forbindelse med topmdet , som vores gruppe altid har gjort .
<P>
Jeg husker , at det var en tid , hvor det var vanskeligt at bruge ordet " brn " i Europa-Parlamentet .
Frst efter Dutroux-sagen var det muligt at frigre nogle budgetposter og godkende en rkke beslutninger for vores brn .
Vi har sledes opnet succes p en rkke omrder .
Vores seneste succes var henvisningen til brn i chartret om grundlggende rettigheder , og sammen med andre medlemmer af Europa-Parlamentet , isr under ledelse af Mary Banotti , vandt vi nogle sejre .
<P>
Det var derfor vigtigt , at vi forud for topmdet huskede p vores engagement og vores beslutsomhed , og at vi ogs huskede p ndvendigheden af endnu en gang at engagere sig strkt i brnesagen , ikke blot i Europa , men ogs i resten af verden , for vi ved , at der for jeblikket er 600 millioner brn i verden , hvis familier lever for mindre end 1 dollar om dagen , at uddannelse , sundhed og fejlernring af brn er reelle problemer , og at vi derfor m mobilisere os .
<P>
Derfor foreslr vi i vores beslutning at tilbyde en institutionel ramme for brnesagen , nemlig for det frste at de forskellige beslutninger , som vi trffer , kan f indflydelse p brnepolitikken og familiepolitikken , for det andet at vi i Kommissionen kan f en brneenhed , og for det tredje at en srlig udsending koordinerer de forskellige brnepolitikker .
<P>
Faktisk mener vi , hr. formand , at det er vigtigt at kunne skabe en europisk solidaritetsfond til fordel for verdens brn .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , vores gruppe glder sig over dette initiativ og den brede enighed , som det har kunnet lade sig gre at samle omkring kompromisforslaget , der medtager de tanker , som var centrale i vores eget udkast til beslutning , nemlig en stor bekymring for de frygtelige forhold , der omgrder mange vbnede konflikter , og den brutale og r brug af utallige brn , der indrulleres som soldater i ganske ung alder .
Vores fordmmelse heraf kommer klart til udtryk .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs gerne foresl nogle ndringer , som jeg anmoder Parlamentet om at sttte , fordi jeg synes , at beslutningen har en mangel , da den ikke omtaler familien , og nr vi taler om brn , br vi ogs medtage familien .
Det er indlysende , at vi i disse beslutninger altid er tilbjelige til at bekymre os om de allervrste forhold som f.eks. sygdomme , hjlpelshed , brn som soldater , som jeg just har nvnt osv . Det er dog sdan , at brn normalt lever i en familie , og en politik til gavn brn m ogs iflge subsidiaritetstanken vre en politik til gavn for familien .
Som jeg ynder at sige det , a World fit for children m vre en verden , der ogs gavner familien , a World fit for family .
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg blev rrt over hr . MacCormicks indlg , og at vi vil sttte hans ndringsforslag .
I gr p forligsmdet var vi i tvivl om , hvorvidt vi burde omtale et specifikt tilflde , men hans indlg har overbevist mig , fordi ogs i Portugal er forsvundne brn og familiernes forfrdelige sorg ( der er tilflde , der har varet i revis i Portugal ) noget , der bekymrer os , fordi stat og politi ofte str s magteslse .
I disse tilflde er der en s hjerteskrende smerte , en s frygtelig sorg , at Parlamentet br sige nogle ord om det .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , Sara Mendez var - som nogle kolleger ogs sagde - i denne uge her i Parlamentet .
Sommetider er det godt i et bredt beslutningsforslag og i en bred plan lige at zoome ind p noget , som er ganske konkret .
<P>
En , som mere end 24 r efter begivenhederne stadig leder efter sin sn , Simon .
Militrpersoner i hendes land har frataget hende et liv i absolut frihed , men de nyder selv stadig denne frihed .
Jeg mener , det er berettiget - og jeg psknner , at vores formand , fru Fontaine , ogs har stttet dette - at vi sttter hende , fordi det skaber tydelighed over , hvem disse mennesker er .
For hvis vi i retsordenens internationale helvede i sidste instans kommer til at se , at denne internationale retsorden er blevet strk , skyldes det sdanne modige individuelle mennesker , som har holdt ud s lnge .
Derfor hber jeg , at vi , p tvrs af partierne og uden hensyntagen til diskussioner med hinanden , om lidt vil sttte de ndringsforslag , som er stillet herom .
<P>
Et andet punkt vedrrer den fakultative protokol .
Jeg vil ogs gerne sprge kommissren om noget i denne forbindelse .
Nu har 29 lande undertegnet den .
Deriblandt er ogs alle 15 EU-medlemsstater .
Protokollen indebrer , at brn ikke inddrages i vbnede konflikter ved at blive udnyttet og brugt som brnesoldater .
Der er kun fire lande , som har ratificeret den .
Der er brug for mindst 10 for ogs at lade den trde i kraft .
Der er alts et meget stort behov p vores side for at sige : Udv ogs pres p Rdet , p de forskellige organisationer i Europa og p landene for at f dem til at skrive under , sledes at vi kan opn en succes her .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg p t punkt har en anden opfattelse end vores kolleger fra PPE-DE-Gruppen .
Ikke af deres ndringsforslags indhold om familien .
Det psknner jeg i hj grad .
Det er vi ikke uenige om .
Men inden for rammerne af barnets rettigheder havde vi en fornemmelse af , at behandlingen af temaet familie fortjener srskilt opmrksomhed og ikke som sdan hrer ind under dette .
Vi vil ikke stemme imod .
Vi vil hverken stemme for eller imod , fordi vi indholdsmssigt ingen indvendinger har imod de tekster , som De har foreslet .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , forventningerne til det belgiske formandskab er med rette hje .
I hvert fald kan det belgiske formandskab spille en bemrkelsesvrdig rolle med hensyn til at f menneskerettighederne respekteret ligesom ved faststtelsen af en flles EU-holdning i anledning af det srlige FN-mde om brns rettigheder .
<P>
Det burde anerkendes generelt , hvis det skulle lykkes det belgiske formandskab at f EU til at tale med n stemme .
Det kan bygge videre p de bestrbelser , som det svenske formandskab allerede har gjort sig for at trffe beslutning om en flles strategi .
<P>
Indholdsmssigt br det frem for alt understreges , at der br indgs bindende aftaler om fri adgang til undervisning for alle brn og om garanti for ydelse af sundhedspleje .
<P>
Europa-Parlamentet br lgge ekstra vgt p brns situation i ansgerlandene , i srdeleshed i Bulgarien og i Rumnien .
For vrigt kunne det vre afgrende , hvis Europa-Parlamentet tager initiativ til at indfje brns rettigheder i menneskerettighederne i al almindelighed .
For vrigt vil jeg ogs opfordre til , at der i anledning af bilaterale udvekslinger mellem europiske medlemsstater og tredjelande systematisk lgges vgt p brns situation i tredjelande .
Uden tvivl vil denne strategi bre frugt , hvis den anvendes konsekvent .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , hr. kommissr , om man vil det eller ej , er vi iflge Den Internationale Arbejdsorganisation indirekte ansvarlige for den skbne , som 250 millioner brn mellem 5-14 r lider .
De fremstiller tpper i Nepal eller luksusfodtj i Thailand , de arbejder p kaffe- og kakaoplantager i Afrika , og alt sammen gr det til eksport og kommer os til gode .
<P>
I Europa er udnyttelsen svrere at definere .
Lrepladser giver anledning til misbrug af de unges fritid , man bruger brnemodeller , og man er p nakken af de unge sportstalenter , som gr os lykkelige foran fjernsynet .
Hertil kommer det , der gr os alle sammen p , nemlig seksualforbrydelserne , som kan delgge et helt liv , og pornografi og prostitution .
Jeg mener , at vi fra nu af m st urokkeligt fast .
At tvinge brn til at arbejde er en hindring for deres intellektuelle , fysiske og psykiske udvikling , og jeg mener ikke , at vi kan fortstte med at acceptere lande , der underskriver konventioner og p den vis skaffer sig selv nogle labels , nr vi ved , at det for dem er lige s let som at kl sig i nakken .
<P>
Det mindste , man kan bede om p konferencen i september , er retten til uddannelse , at alle brn har ret til fritid , og at alle brn kan blive informeret om deres rettigheder .
Det skal vi i det mindste opn .
Hvis vi ikke opnr det , betyder det reelt , at brns rettigheder er ligesom et par strmper .
Nr de er beskidte og hullede , ender de i skraldespanden .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , hr. kommissr , lad mig starte med at sige , hvor glad jeg er over , at det belgiske formandskab har gjort sprgsmlet om brns rettigheder til en del af sit program .
Det fortjener den strste ros .
Vi har store forventninger til dette formandskab , og vi vil nje flge den videre udvikling .
<P>
Jeg er ogs enig med fru Hermange , som ganske rigtigt ppegede , at man indtil for ganske nylig slet ikke kunne nvne sprgsml om brn i Parlamentet .
Vi fik hele tiden fortalt , at sprgsml om brn ikke l inden for traktaternes kompetenceomrde , og at vores bekymringer for deres velfrd l uden for Parlamentets rkkevidde .
Nu kan vi heldigvis diskutere dette .
Lige s lnge jeg har vret medlem af Parlamentet , har vi kunnet se de kummerlige forhold , som mange af verdens brn lever under . Beslutningsforslaget i dag er en lang klagesang over brns lidelser .
Ikke s langt herfra opfattes brn stadig som en vare , f.eks. i forbindelse med international adoption .
Vi burde skamme os over , at vi i EU har vedtaget flere love om dyrevelfrd , end vi har om brns velfrd .
Hvis jeg skulle blive angrebet for at sige dette , vil jeg tilfje , at jeg ogs sttter lovgivning om dyrevelfrd .
Men situationen er skammelig .
<P>
Der er sket politiske fremskridt .
Man vil f.eks. kunne se , at vi i beslutningsforslaget opfordrer til , at der oprettes et organ i Kommissionen , som skal se p brns rettigheder og lovgivningen p omrdet , s vi kan vurdere betydningen for brns vilkr , og hvordan det pvirker deres familier .
Jeg er meget glad for at kunne anbefale beslutningen til Parlamentet .
Jeg er glad for at kunne sttte Sara Mndez og hendes forsvundne barn .
Gennem mit arbejde i Parlamentet har jeg oplevet , hvordan s mange brn lider under afsavnet af begge forldre og den krlighed , de kan give , ofte p grund af egoisme og manglende forstelse for barnets tarv .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , FN ' s konvention om barnets rettigheder er indtil videre blevet vedtaget af 191 lande .
Mlet for det ekstraordinre mde i FN ' s Generalforsamling i september i New York skal vre , at denne konvention ikke blot ratificeres af samtlige lande , men derefter ogs gennemfres .
Et vsentligt element i kampen mod brnearbejde .
Brn betragtes alt for ofte som en investering i familiens overlevelse .
Forldre og brn , som aldrig har fet en uddannelse , ender som en naturlig konsekvens i fattigdoms- og gldsflden .
<P>
Brn , der fra en tidlig alder udsttes for de hrdeste kropslige belastninger , mister ikke alene ubesvrethed og identitet , men ofte hele deres barndom .
Jeg har oplevet brn , der ikke kunne blive mere end 14 r gamle .
UNICEF anslr , at der hvert r slges 200.000 brn i det vestlige og centrale Afrika til arbejde p plantager .
P verdensplan udnyttes 2 millioner brn - frem for alt piger - mellem 5 og 15 r af sexhandlere .
Der er dog begrundet hb om en bedring .
Det har jeg oplevet positive frstehndseksempler p i Indien og Nepal .
Rugmark Foundation gr det sledes muligt for brn , hvis forldre arbejder p tppefabrikker , at f en kvalificeret uddannelse .
Disse ngo ' er er grundlagt i fllesskab af tyske udviklingshjlpeorganisationer og tppefabrikanter .
<P>
Med rette brer disse tpper kvalitetsmrket " Fremstillet uden brug af brnearbejde " .
I mellemtiden har 10 % af de indiske eksportrer med held bestrbt sig p af f en Rugmark-licens .
Det er det frste skridt i den rigtige retning .
Vedvarende succes opstr dog frst , nr forbrugerne ndrer holdning og eftersprger netop disse produkter .
<P>
Et andet eksempel , som indgyder hb , kommer fra Brasilien .
For 11 millioner brn fra de fattigste familier er der indfrt skoleln .
Dette srlige program er planlagt for 10 r , og med 850 millioner euro om ret nyder brn endelig godt af betalt undervisning .
Eksempler som de f , jeg har nvnt her , br danne skole i hele verden for brnenes skyld .
<P>
<P>
Religionsfrihed i Vietnam
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , der er ingen religionsfrihed i Vietnam .
Dette beslutningsforslag understreger denne alvorlige uheldige situation . Den forsvarer jo religionsfrihed for buddhistiske trossamfund , som ikke anerkendes af de vietnamesiske myndigheder .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Hr . Belder , undskyld mig , men jeg tror , at kommissren ville komme med et indlg til den foregende dagsorden .
<P>
Men , hr. kommissr , De er i princippet sat p dagsordenen til at tale sidst i forhandlingen .
nsker De virkelig at tale nu ?
<SPEAKER ID=126 NAME="Patten">
Jeg vil kort sige , at det er en stor fornjelse at lytte og tage del i debatten ikke mindst p grund af min ven hr . MacCormicks velfremfrte indlg .
<P>
Det er en vigtig debat som led i forberedelserne til FN ' s srlige samling om brn .
Sammen med medlemsstaterne sttter Kommissionen en fremgangsmde , der tager udgangspunkt i brns rettigheder samt Brnekonventionen .
Siden 1992 , det vil sige i nsten 10 r , har alle samarbejdsaftaler mellem EU og tredjelande indeholdt en klausul , der definerer menneskerettigheder , som en grundlggende og vsentlig del af aftalerne .
Det indbefatter brns rettigheder og respekten for de grundlggende arbejdsnormer , som er indeholdt i ILO ' s otte grundlggende konventioner .
Kommissionen sttter kraftigt det internationale samfunds bestrbelser p at afskaffe brnearbejde i hele verden .
I denne forbindelse sttter Kommissionen isr ILO ' s arbejde , der i 1999 frte til vedtagelsen af en konvention , der forbd de vrste former for brnearbejde , hvilket ogs blev nvnt under debatten .
<P>
Den 15. september 2000 understregede Kommissionen sin sttte til ILO ' s forsg p at bekmpe brnearbejde med vedtagelsen af en henstilling til medlemsstaterne om at ratificere den nye konvention .
Selv om EU ikke har specifik kompetence i forhold til brns rettigheder , anerkender Europa-Kommissionen i sin overordnede politiske fokus p fattigdom og udsatte grupper , at brn er en srlig udsat gruppe , og bekymringerne om brn s vel som menneskerettigheder og ligestilling af knnene er en integreret del af Kommissionens udviklingspolitiske ml om bekmpelse af fattigdom , specielt inden for sektorer som uddannelse og sundhed .
<P>
Eftersom der ikke er direkte fokus p brn i udviklingssamarbejdet , har ECHO gjort brn til et proritetsomrde i den humanitre hjlp i r .
Fremme af brns rettigheder prioriteres ogs hjt i forbindelse med sttte under Det Europiske Initiativ vedrrende Demokrati og Menneskerettigheder , hvor fremme af brns rettigheder er udset som et af indsatsomrderne dette rs budget .
<P>
Som supplement til EU ' s intervention i internationale fora , f.eks. FN , yder Kommissionen massiv sttte til projekter , som har til forml at hjlpe brn i konfliktomrder , og problemet blev omtalt adskillige gange .
Siden starten af 2000 har vi ydet mere end 40 millioner euro i sttte til projekter til hjlp for og beskyttelse af brn i vbnede konflikter .
Kommissionen er sledes en aktiv bidragyder til sttte for brns rettigheder bde p det politiske og det praktiske plan .
Jeg takker for Deres overbrenhed , hr. formand , men jeg anser det for s vigtigt et omrde , at jeg er ndt til at sige dette .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Det gjorde De helt ret i , hr. kommissr .
<P>
Vi vender alts tilbage til religionsfriheden i Vietnam , og mdets formandskab undskylder flovt at have taget ordet fra hr . Belder .
Vi vil nu i de nste 2  minutter lytte dobbelt opmrksomt til hr . Belder i hans egenskab af forslagsstiller .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , det var umagen vrd lige at vente p den rede kommissr Pattens indlg .
<P>
Der er ingen religionsfrihed i Vietnam .
Dette beslutningsforslag understreger denne alvorlige uheldige situation . Det forsvarer jo religionsfrihed for buddhistiske , romerskkatolske og protestantiske trossamfund , som ikke anerkendes af de vietnamesiske myndigheder .
De trossamfund inden for disse tre trosretninger , som anerkendes af staten , minder om det ldgamle kommunistiske mnster . De kontrolleres nemlig af de vietnamesiske myndigheder .
Et andet bevis p , at de vietnamesiske borgere ikke har religionsfrihed .
<P>
Denne forfatningsstridige situation skyldes direkte arten af landets politiske situation .
Tilsyneladende er de kommunistiske autoriteter i Vietnam uformindsket paniske for enhver fri gruppe- eller meningsdannelse .
Indtil nu har de vietnamesiske myndigheder indoktrineret sine borgere med rent antireligise forestillinger .
<P>
Inden for denne almene , ufrie samfundsmssige kontekst indtager protestanterne p det centrale hjland i det sydlige Vietnam en srlig stilling .
De er udsat for en dobbelt social diskriminering eller , hvad der er endnu vrre , forflgelse .
Som medlemmer af forskellige etniske mindretal er de bogstaveligt talt blevet trampet p af kinh , de skaldte gte vietnamesere , som bilder sig ind , at de er bedre .
<P>
Dertil kommer , at en massiv migration af kinh til det centrale vietnamesiske hjlands frugtbare arealer i de sidste 15 r simpelthen har vret og stadig er ensbetydende med ordinrt tyveri af jord for de indfdte etniske mindretal .
Denne fratagelse af rettigheder er ikke-kinh , som anses for underordnede og tilbagestende kristne , bare ndt til at acceptere !
<P>
Vietnam nsker at vre med p internationalt plan .
Se landets deltagelse i ASEM-processen .
Det er derfor logisk , at Rdet og Kommissionen alvorligt gr Hanoi opmrksom p den rystende mangel p religionsfrihed i landet .
Jeg opfordrer dem derfor kraftigt til at gre det .
Det gr ikke an at forankre religionsfrihed konstitutionelt og gre det modsatte i praksis .
Stalins og ligesindedes tid m da vre forbi nu !
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , for mange mennesker forekommer Vietnam at vre meget langt vk .
Men her sidder f.eks. kollega Mayer , reprsentant for Niederbayern , en af de regioner med mest fremgang midt i Europa .
Man kan sige , at Niederbayern grnser op til Vietnam , for hvis man tager fra Niederbayern ind over den tjekkiske grnse til Bhmen , ser man de store vietnamesiske markeder med alle de flger , som markederne har i grnseomrdet .
Dette viser , hvor mange flygtningeblger der har vret i de sidste 30 r fra Vietnam til Centraleuropa , og det viser , hvor lille vores verden er blevet , og hvor tt forbundet alt er .
<P>
Under det sidste mde i Parlamentet talte hr . Modrow fra GUE / NGL-Gruppen om de store forbrydelser i Asien i det 20. rhundrede .
Han talte i denne forbindelse om Tyskland , USA og Japan . Men han glemte tilsyneladende , at de strste forbrydelser i Asien i det 20. rhundrede blev beget af kommunister , nemlig af de Rde Khmerer , Stalin , Lenin i den stlige del af Sovjetunionen , i Kina og ikke mindst ogs i Vietnam , hvor mennesker i rtier efter den grusomme Vietnamkrig blev forfulgt og ogs endnu den dag i dag forflges .
Vietnam er et kommunistisk land , hvor der stadig sker grove krnkelser af religionsfriheden .
<P>
Vi gr ind for at vre i kontakt med Vietnam , og vi gr ind for erhvervsmssig kontakt med Sydstasien .
Men vi mener , at det konomiske samarbejde kun er velfunderet , hvis det bygger p retsstaten og demokrati .
Vietnam er hverken en retsstat eller et demokrati .
Vi skal sttte den reformproces , som knapt nok er kommet i gang , massivt , idet vi gr det klart , at religions- og samvittighedsfrihed , frihed for buddhister , katolikker og protestanter , som bliver forfulgt og fngslet p brutal vis , er vores mlestok for samarbejde med dette land .
Kun hvis der er sikret religionsfrihed , og kun hvis disse standarder overholdes , kan Vietnam komme p tale som vores partner .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Lad mig indledningsvis sige , at det ikke er antikommunisme .
Det ville vre rart , hvis kommunisme og religis overbevisning kunne eksistere side om side , og mennesker skal have ret til at udtrykke deres religise overbevisning , hvis de bor i et kommunistisk land .
<P>
Det er helt tydeligt , at det ikke er tilfldet i Vietnam .
I beslutningsforslaget henvises der til to meget gamle buddhistiske munke , som i 20 r har vret i husarrest for deres fredelige sttte til menneskerettigheder , demokrati og religionsfrihed .
Det er fuldstndig uacceptabelt .
Problemet i Vietnam bunder ogs i , at overvgning af menneskerettigheder i landet ikke er tilladt , og at uafhngige overvgningsgrupper af menneskerettigheder stadig ngtes adgang til landet .
Vi m presse Vietnam til at lslade alle fanger , der fngsles eller tilbageholdes for p fredelig vis at udtrykke deres religise og politiske overbevisning .
<P>
Vi br ligeledes bede vietnameserne om at indstille chikanen af fanger og overvgningen af lsladte fanger .
Derudover skal landet revidere sin straffelov , hvad angr bestemmelserne om national sikkerhed , s det sikres , at lovene ikke kan finde anvendelse p mennesker , der blot udver deres ret til ytringsfrihed . Landet br ogs ndre det administrative tilbageholdelsesdirektiv , der giver mulighed for at tilbageholde personer i op til to r .
Det er helt uacceptabelt .
<P>
En af de ting , som jeg er meget skuffet over , er , at der ikke henvises til den vietnamesiske nationalforsamlings nylige beslutning om at sttte planerne om at bygge en dmning i den nordlige provins . Det kan ende med at blive Sydstasiens strste vandkraftsprojekt , hvilket muligvis vil betyde tvangsflytning af mere end 100.000 mennesker .
<P>
Jeg ville nske , at de ville overveje de internationale aspekter af denne beslutning i forhold til de enorme sociale og miljmssige problemer , som projektet vil medfre .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Jeg tror , Patricia McKenna , at vores ven Bernd Posselt mener de kommunistiske regimer og ikke kommunisterne , hvilket er noget lidt andet .
<P>
Som nogle af Dem mske ved , har jeg foretaget en kort rejse til Vietnam for nylig .
Det drejede sig om at ledsage den rvrdige Quang Do , som er den forenede buddhistiske kirkes nummer to , til det indre af landet for at hente patriarken og bringe ham til Saigon , hvor han endelig kunne f den lgebehandling , som hans helbredstilstand krver .
<P>
Patriarken har vret indesprret i 20 r .
Han blev frigivet i 1997 , og p trods af denne frigivelse er han stadig under " administrativt " opsyn . Han kan stadig ikke frit bevge sig omkring eller udve sin religion .
Vores aktion blev afbrudt , for der er i vore dage flere politifolk end munke i kirkerne og de vietnamesiske pagoder .
Personligt s jeg i lbet af den dag , jeg tilbragte i denne pagode , to munke . Det lykkedes mig at se to munke og mindst 10 politifolk , og p det tidspunkt , da begivenhederne tog fart , s jeg endnu flere dukke op fra gaden , politifolk , som selvflgelig var i civil .
<P>
Det fortller jeg for at beskrive situationen i Vietnam for Dem , en situation , som ikke kun glder for Saigon . I mere end en snes andre pagoder fulgte munkene den rvrdige Quang Do p vej .
De blev stoppet , meget ofte af bller , der tvede dem . I andre tilflde var det politimnd , der tvang dem med tilbage til deres pagoder .
<P>
Sdan ser virkeligheden ud i dagens Vietnam . Sdan ser virkeligheden ud , endnu en gang , for et regime , der kalder sig reformvenligt , men som ikke udsteder en eneste reform , og jeg mener p baggrund heraf , at dette er en betydningsfuld beslutning .
Den er ogs betydningsfuld , fordi den opfordrer Delegationen for Forbindelserne med Medlemslandene af ASEAN , Landene i Sydstasien og Republikken Korea til at begive sig til Vietnam og foretage en prcis vurdering af situationen omkring religionsfrihed i landet .
<P>
Jeg opfordrer alle vores kolleger til over for delegationsformanden , hr . Nassauer , at insistere p , at denne rejse skal finde sted inden for de nrmeste dage eller uger og ikke mneder .
Det er en hastesag , og det glder livet og friheden , i det mindste et minimum af frihed , for disse personer .
<P>
Jeg vil ogs bede Kommissionen og Rdet om at henvende sig til de vietnamesiske myndigheder for at minde dem om , at der findes eksempler p ekskommunistiske lande som f.eks. Polen og Ungarn , hvor de kommunistiske klasser har forstet ndvendigheden af reformer .
De eksisterer stadig som politiske styrker i dag .
I andre lande har disse kommunistiske klasser ikke forstet det , og de er blevet fejet af banen .
Jeg mener , at det er et vigtigt budskab , som man snarest muligt br bringe videre til de vietnamesiske myndigheder .
<P>
Sydafrika
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="PT" NAME="Marques">
Hr. formand , p det plagede afrikanske kontinent og i srdeleshed for hele det sydafrikanske subkontinent er Republikken Sydafrika en afgrende faktor for den politiske stabilitet og udvikling , som i dag er af endnu strre betydning p grund af den yderst alvorlige krise , som nabolandet Zimbabwe er sunket ned i .
Sydafrika viser os , at der findes en vej fremad for Afrika , at der er et alternativ til elendighed , underudvikling , despoti , korruption og drlig regeringsledelse .
Vi er dog ogs bekendt med de meget alvorlige problemer , som Sydafrika selv er ramt af : den ekstremt hje forekomst af aids , den ekstremt hje arbejdslshed , fattigdom og graverende social ulighed , konomisk stagnation og et rystende niveau af voldskriminalitet .
Jeg fremhver voldskriminalitetens forfrdelig tragiske konsekvenser for det sydafrikanske folk , kvinderne i srdeleshed , men ogs for de indvandrede europere .
<P>
Sydafrika vil ikke kunne klare de enorme vanskeligheder , som det str i , uden det internationale samfunds sttte og solidaritet .
Det er med tilfredshed , at vi konstaterer , at EU her spiller en vigtig rolle , da Unionen sammen med sine medlemsstater er ansvarlig for 70 % af den internationale bistand .
EU ' s samarbejde med Sydafrika rder sledes i perioden frem til 2006 over ca . 9.020 millioner euro , hvortil skal lgges et tilsvarende finansieringsbelb fra Den Europiske Investeringsbank , hvor hovedmlene er fattigdomsbekmpelse , sttte til konomisk og social udvikling , oprettelse af arbejdspladser , fremme af den private sektor samt konsolidering af demokrati og retsstat .
Der m imidlertid inden for dette samarbejde udtnkes nye indsatsformer og ske styrkelse af de eksisterende foranstaltninger , der har direkte betydning for kriminalitetsbekmpelsen , f.eks. foranstaltninger til organisatorisk og institutionel sttte af politistyrken og til modernisering og styrkelse af retsvsenet .
Vi hber , at dette ambitise samarbejdsprogram , der skal gennemfres til den sidste euro , vil vre til afgrende hjlp for Sydafrika i lsningen af de alvorlige problemer , som det kmper med .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , i starten af 80 ' erne fulgte vi s godt som alle , hvis ikke ligefrem alle , lidenskabeligt og henrevet , hvorledes overgangen i Sydafrika gik for sig .
Vi har alle p nethinden og i hukommelsen den eksemplariske mde , hvorp prsidente Nelson Mandela gennemfrte den , og det er jo ikke tilfldigt .
Overgangen i Sydafrika hyldedes med tildelingen af Nobels fredspris til to prsidenter , apartheidsystemets sidste og s prsident Nelson Mandela , det afrikanske kontinents store figur .
P det seneste er der imidlertid en stigende kritisk situation , som har meget alvorlig betydning for kriminaliteten .
Det er et afgrende sprgsml , der er til stor bekymring for de portugisere , som bor dernede .
Inden for de sidste fire r er der blevet myrdet 400 portugisere , og blot i r er der blevet myrdet 14 portugisere , som er EU-borgere , og det vkker stor uro i det portugisiske samfund i Sydafrika , det vkker stor uro i Portugal , og ofte kan den uro , som disse hndelser vkker , ikke gives en uhildet behandling i denne debat .
EU ' s indsats kan vre af stor nytte i hjlpen til Sydafrika for at imdeg dette problem , fordi den konomiske og sociale krise , der betinger kriminaliteten og dennes udvikling , er helt afgrende for at holde Sydafrika p den vej , der vkker vores beundring , eller ulykkeligvis ogs for at delgge det eksperiment , som vi alle hber , kan triumfere med succes .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , hr. kommissr , man siger ofte , at historien gentager sig , og det ser efter min mening ud til at vre sandt , hvad angr Sydafrika .
Vi ved alle , hvad dette land har vret igennem .
Det har vret igennem r med social adskillelse og apartheid , som har efterladt uudslettelige indtryk .
I dag er landets kriminalitet og problemer frst og fremmest knyttet til disse r med social elendighed og adskillelse , som det har gennemlevet .
<P>
P trods heraf forbereder landet sig i dag p at vre vrt for den internationale konference imod racisme .
I dag kmper Nelson Mandela imod racismen mod de farvede .
I dag har dette land p trods af alt vundet en afgrende sejr over lgemiddelindustrien , som har besluttet ikke at give landet medicin , og i hvert fald at den sydafrikanske befolkning ikke skal have adgang til trestofbehandlingen eller til AZT , som er lgemidler , der i dag er i stand til at redde landets befolkning .
<P>
S nu er det min tur til at gentage mig selv og sige til Dem , at jeg fortsat vil holde fast i , at det vigtigste ligger i at afskaffe tredjeverdenslandenes gld , give mnd og kvinder mulighed for endelig at kunne leve et vrdigt liv og bruge disse penge p uddannelse og sundhed , som er selveste grundlaget for at f landet p fode igen .
Vi m holde op med at liste om den varme grd og tage fat p de egentlige sprgsml efter rs apartheid .
I dag m vi bekmpe den sociale adskillelse , og dette gr gennem afskaffelsen af glden i disse tredjeverdenslande og bl.a. i Sydafrika .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , Sydafrika fjerner sig , det har mine kolleger allerede nvnt , mere og mere fra vores hb om , at landet kan udgre en stabil faktor i Afrika .
Den enorme fattigdom i store dele af befolkningen , som gr hnd i hnd med den enorme udbredelse af aids og ogs med narkotika og sortbrshandel , har virkelig grund til at forurolige os .
Er vi ikke klar over , at fattigdom og eksistensnd er en krisersag netop i Afrika ?
Der er eftersprgsel efter kriseforebyggelse , som vi s ofte har talt om i de sidste par uger , hvilket vil sige udviklingsprogrammer til selvhjlp for den sorte befolkning , sundhedssikring , sttte af prvention i sundhedsvsenet og frem for alt ogs sttte af uddannelsesvsenet , inden det er for sent .
Det har vi diskuteret lnge nok .
<P>
Vi har ogs diskuteret noget andet , nemlig forbuddet mod vbeneksport til lande , hvor fattigdom kan forstyrre freden i samfundet .
Desvrre har Rdet ikke holdt dette lfte over for Europa-Parlamentet .
Sverige leverer sammen med Tyskland , Storbritannien og Italien vben for 43 milliarder i indenlandsk valuta til Sydafrika .
Alle hensigter , som blev formuleret her , nemlig at prsentere konfliktforebyggelsesprogrammer uden vbeneksport , har den svenske regering vel glemt alt om .
<P>
Og ikke kun det .
Det hele er tillige blevet spundet ind i en bestikkelsesskandale i den sydafrikanske regering .
Det viser , at den adfrdskodeks for vbeneksport , som vi har , stadig har huller , og at vi stadig ikke kan anvende den som instrument til virkelig konfliktforebyggelse .
Det skal vi arbejde p .
Der skal vre klare kriterier og gennemsigtige mekanismer , s sdan noget ikke sker en gang til .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , den tekst , vi skal vedtage , indeholder efter min mening elementer , som kunne forekomme selvmodsigende .
Vi gentager vores sttte til Sydafrikas regering , men samtidig beder vi den bestrbe sig yderligere p en rkke omrder som forbedring af levevilkrene for den sorte befolkning , reduktion af uligheder , jobskabelse , respekt for minoriteterne , bekmpelse af kriminalitet samt forebyggelse og behandling af aids .
<P>
Nr vi p denne mde lgger pres p de sydafrikanske myndigheder , skjuler vi p den ene side det ansvar , som phviler mange af vores lande og den skaldte vestlige verden i den kolossalt uretfrdige situation , som sydafrikanerne i den demokratiske genopbygning af sit samfund skulle tage udgangspunkt i .
<P>
P den anden side virker det , som om vi lader forst , at landets regering ikke gr alt , hvad der str i dens magt for at lse de problemer , vi ppeger , og denne vurdering ville vre endnu en uretfrdighed fra vores side .
<P>
Det er netop dette , Pretoria-regeringen prioriterer , og det , at de efterhnden fr lst disse problemer , gr dette land til en acceptabel model for hele det afrikanske kontinents sydlige del .
Jeg synes , det er vigtigt at understrege vores forstelse for denne ofte modige og innovative bestrbelse , som Sydafrika gr sig , med betydningsfulde sejre som den , landet f.eks. netop har opnet p aids-omrdet over for den store lgemiddelindustri .
<P>
Men derudover vil jeg gerne pminde om , at jeg var ordfrer , da vi sidste r drftede aftalen om handel , udvikling og samarbejde med Sydafrika , og jeg mindes ikke ud fra denne debat , at EU srligt storsindet skulle have overvejet vores bidrag til at forbedre den sydafrikanske regerings muligheder for at klare alle disse store udfordringer .
Og nu er det netop os selv , som krver strre effektivitet af dem .
Naturligvis br vi stadig vre vagtsomme , men uden at glemme de store problemer , som Sydafrika str over for . Vi br navnlig omstte disse bekymringer i et solidarisk samarbejde , som giver sydafrikanerne flere muligheder for at klare mlstningerne , som derudover passer sammen med vores egne krav .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , i dag er afropessimismen p mode , undertiden ud fra forhastede generaliseringer .
Men i dette ocean af ustabilitet , krig og uendelige konflikter , som f.eks. det plagede Angola , kunne en regional magt sikre et minimum af orden og fred i det sydlige Afrika - Sydafrika .
Der skete et sandt politisk mirakel i dette land , som vi stadig tydeligt husker , da det gik fra apartheid til demokrati .
Sydafrika valgte demokratiet fredeligt og gjorde en ende p rtiers raceundertrykkelse .
Sydafrika str desvrre i dag over for de alvorlige problemer , som allerede her er blevet omtalt , lige fra voldskriminaliteten , som truer med at kvle det , til den frygtelige sygdom aids .
Men forandringerne indgav Sydafrika store forhbninger .
Mandelas visdom og prestige gav Sydafrika en uforlignelig autoritet i verden .
Hans politiske arvinger str nu med et stort ansvar over for historien og de vrdier , som Mandela har efterladt dem .
Sydafrika kan kun blive en magt , der vejer positivt i regionens og verdens skbne , hvis det ikke glider ud i racemssig eller etnisk konfrontation .
<P>
Indvandrersamfundene lever i angst og frygt .
Det portugisiske samfund , et af de strste og meget ramt af volden , har sgar haft mod til at g p gaden og krve beskyttelsesforanstaltninger .
Det er ndvendigt at sttte Sydafrika , hr. formand og kre kolleger , at hjlpe det uden formynderi til at udvikle sig og bekmpe usikkerhed , konfliktmodstninger , voldelig dd og myrderier .
Driften ud i vold ville vre en tragedie ikke kun for Sydafrika , men for Europa og for verden .
Blandt de mange beslutninger , som Europa-Parlamentet har vedtaget , er dette en af de vigtigste og mest vedkommende .
Portugiserne og de andre europere , der bor i Sydafrika , vil s kunne mrke , at Europa ikke overlader dem til deres skbne , og kunne holde hbets flamme i live , men det er frem for alt Kommissionens og medlemsstaternes diplomati , der mest effektivt kan gre resten .
Jeg erindrer her om den store franske filosof , Montaigne , der engang sagde , at det enkelte menneske i sig brer hele menneskehedens vilkr .
P sin vis er det menneskehedens vilkr , der str p spil i dette store land .
<P>
Belarus
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , det er spndende tider for prsident Lukasjenko .
Om godt to mneder afholdes der prsidentvalg i hans land , Hviderusland .
Ikke uden grund er det magtbegrlige hviderussiske statsoverhoved noget bekymret over udfaldet .
Lykkes det f.eks. oppositionen at enes om n kandidat ?
Er den desuden i stand til at udvikle en samarbejdsstrategi for det voksende antal kritikere i Lukasjenko-lejren ?
<P>
Desuden kan Lukasjenkos russiske kollega Putins neutrale holdning heller ikke behage ham .
Endvidere ser de seneste meningsmlinger heller ikke beroligende ud for ham .
Endelig stter de skarpe beskyldninger fra to hjtplacerede magistrater i den hviderussiske offentlige anklagemyndighed bde prsidenten selv og landets nuvrende offentlige anklagemyndighed i et meget drligt lys . Det forlyder , at specielt oprettede mordkommandoer p deres ordre har likvideret ikke frre end 30 borgere i perioden 1998-2000 .
Blandt disse er s prominente savnede personer som den tidligere hviderussiske indenrigsminister Zakharenko , oppositionspolitikeren Gontjav og den hviderussiske tv-reporter Zavadskij .
<P>
For frem for alt at sikre sit genvalg skyer autokraten i Minsk intet middel for p forhnd at neutralisere sine politiske konkurrenter - i statsmedierne fremstillet som folkets fjender og kriminelle .
Det er ikke mrkeligt , at mere end halvdelen af befolkningen i meningsundersgelser siger , at de ikke forventer et retfrdigt , frit prsidentvalg den 9. september .
<P>
Jeg gentager , at det er en forstelig holdning .
For alle bestrbelser i denne retning - konkret et netvrk af lokale , officielt registrerede observatrer , aktivt stttet af OSCE-missionen i Minsk - forsger Lukasjenko at modvirke .
Se i denne forbindelse i srdeleshed prsidentens dekret af 12. marts , som blev godkendt af parlamentet den 7. juni .
<P>
I betragtning af den indflydelse , som Moskva kan udve p udviklingen i Minsk , ville deltagelse af russiske observatrer i en OSCE-mission til overvgning af prsidentvalget den 9. september vre anbefalelsesvrdig .
Jeg vil gerne have at vide , om kommissr Patten vil tage initiativer i denne retning .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg vil henvende mig til kommissr Patten og bede ham og alle andre om at vre opmrksomme p punkt 7 , der handler om Hviderusland .
I dette punkt opfordrer Europa-Parlamentet den russiske regering og prsident Putin til inden for rammerne af den politiske union mellem Rusland og Hviderusland at sttte et demokratisk flerpartisystem og en pluralistisk udvikling i Hviderusland .
<P>
Det er muligt at pvirke Hviderusland via Rusland .
Den politiske union , der faktisk eksisterer mellem disse to lande , skal vi i EU udnytte p enhver mde .
Vi har stor tiltro til kommissr Patten , og vi nsker , at han i alle sammenhnge gr opmrksom p dette inden for rammerne af Unionen .
<P>
Lad mig til sidst sige , at ved parlamentsvalget i Hviderusland i oktober 2000 fik 25 % af kandidaterne afslag p at stille op .
Det illustrerer , hvilket styre vi har med at gre .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , for det frste vil jeg ppege , at Udvalget om Udenrigsanliggender for to r siden bad mig om at udarbejde en betnkning om EU ' s forhold til Belarus , og jeg m indrmme , at jeg virkelig har lyst til at afslutte den s hurtigt som muligt og med et positivt resultat .
<P>
I forbindelse med mit besg i Belarus har jeg ved flere lejligheder fet et pessimistisk indtryk , som ingen forhbninger giver .
Det er et autoritrt egoistisk regime , hvor oppositionen ikke har nogen mulighed for at komme til orde .
Og oppositionen spnder fra de demokratiske kommunister over socialdemokratiet til det kristne demokrati inden for en ramme af manglende frihed , som jeg har sagt gentagne gange .
<P>
Den fortsatte krnkelse af menneskerettighederne er ogs meget bekymrende .
Derfor synes jeg , at Kommissionen , EU , Rdet og Parlamentet skal sende et klart budskab sammen med OSCE og Europardet , sledes at Belarus ' regering kan vedtage demokratiske regler og give befolkningen hb .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , igen kan jeg tilslutte mig det , de foregende talere har sagt , og jeg kan sige , at vores fremtidige naboland Belarus stadig langt fra er i nrheden af at vre et demokrati , og demokratiet er nu en gang grundlaget for sameksistensen i Europa .
Med beklagelse m vi sl fast , at selv de fire grundlggende betingelser , som vi har stillet til forberedelsen af prsidentvalget , ikke overholdes .
Oppositionen forflges og kriminaliseres stadig .
Den fr stadig ikke fri og fair adgang til medierne , isr ikke til det statslige fjernsyn .
Der er endnu ikke kommet nogen afklaring p savnede personer , frem for alt hr . Gontjav og den russiske kameramand Zavadskijs skbne , for hvem der nu bliver holdt en mindeuge blandt journalister .
<P>
Jeg vil isr gerne henvise til tilfldet med professor Bandasjevskij , som i revis har gjort en stor indsats for at oplyse befolkningen i de omrder , som er forurenet p grund af Tjernobyl .
Fordi han sagde sandheden , og fordi han modsatte sig genbeboelse af disse omrder , sidder han nu i fngsel og er blevet dmt til 8 rs fngsel .
Forstil Dem lige det .
Det kan vi ikke acceptere .
<P>
Belarus er en konstant udfordring for det europiske diplomati .
Vi skal vre kritiske i de tilflde , hvor det er ndvendigt , men vi skal ogs sttte p de omrder , hvor det er muligt .
Belarus er af strategisk betydning for EU , og derfor skal vi gre alt for , at demokratiske tilstande vender tilbage til dette land .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , i Hviderusland drejer det sig om mere end blot situationen i et trods alt vigtigt land .
Det drejer sig om udviklingen i hele den stlige del af Europa .
Paven har lige vret i Ukraine , og befolkningen var heftigt for og imod .
Ganske vist ikke med hensyn til konfessionerne , som det altid hvdes , for alle konfessioners proeuropiske krfter hilste hans besg velkomment , antieuropere kritiserede ham .
Den russiske patriark Alexej tog til Hviderusland , men ikke for at kritisere undertrykkelsen af menneskerettighederne og religionsfriheden , derimod for med sttte fra staten at reklamere for en genetablering af statsfllesskabet mellem Rusland , Ukraine og Hviderusland .
Dette eksempel viser , at det drejer sig om en vigtig politisk sporndring i landet . Derfor er det vigtigt at sttte den hviderussiske befolknings frihed og at srge for demokratiets og retsstatens indtog .
Efter Milosevics fald er det sidste virkeligt kommunistiske diktatur i Europa det hviderussiske regime .
Det er meget vigtigt - i den forbindelse vil jeg gerne frem for alt sttte kollega Schroedter , som gr en massiv indsats for denne sag - at srge for , at samvittighedsfangerne og de politiske fanger bliver lsladt , at oppositionen endelig fr en fair chance , og at der i sidste ende kan gennemfres frie valg i Hviderusland , s ogs dette land kan komme tilbage dertil , hvor det siden sin histories begyndelse har hrt til , nemlig til europernes fllesskab .
<P>
<P>
Situationen for de burundiske flygtninge i Tanzania
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , hutuer fra bantufolket udgr den strste stamme i Burundi med en befolkning p 6 millioner .
Tutsierne fra niloticfolket udgr mindretallet , men de dominerer regeringen og hren .
Disse polariseringer af stammer , som vi ofte ser i Afrika , er en af hovedrsagerne til interne konflikter ikke kun i Burundi , men ogs i nabostaterne .
<P>
Burundis hutuprsident blev myrdet i 1993 , og i lbet af en mned blev mere end 100.000 civile drbt .
Yderligere 150.000 civile er siden da blevet drbt .
Over en halv million mennesker har p nuvrende tidspunkt sgt tilflugt i flygtningelejre i Tanzania .
Den Demokratiske Republik Congo har oplevet en tilsvarende konflikt . Her er op imod 2 millioner civile blevet drbt eller meldt savnet i lbet af de sidste to til tre r .
I Afrikas Horn , st- og Centralafrika , der omfatter 12 lande , er 20 millioner mennesker fordrevet fra deres hjem og deres landsbyer .
<P>
Disse mennesker var fattige , fr konflikten brd ud .
I dag er de endnu fattigere .
De har ingen uddannelse , ingen adgang til lgehjlp , intet job og intet hjem .
De er totalt afhngige af Verdensfdevareprogrammet , hvad angr mad , og de er bange for lederne af flygtningelejrene , hvor de bor .
Det er derfor ikke overraskende , at disse flygtningelejre er yngleplads for sygdomme , utilfredshed og uroligheder .
Unge mnd og kvinder lokkes til at slutte sig til de vilde bander .
Disse uskyldige og desperate mennesker , som fr var helt almindelige civile , og hjst sandsynlig landmnd , er nemme at overtale til at lade sig trne og vbne til sttte for bandelederes begrlige kamp om magten .
Fredsaftalerne fra Lusaka og Arusha har ikke frt til en afslutning p vold og interne konflikter .
Hjemsendelse af flygtninge er ikke tilfredsstillende , fordi folk ganske enkelt er bange for at vende hjem til delagte landsbyer , der hrges og terroriseres af bander .
<P>
Hvordan kan vi tillade , at disse millioner af fordrevne , disse desperate flygtninge , skal leve som tiggere i flygtningelejre ?
Hvordan kan vi slukke konfliktens og borgerkrigens flammer i disse udviklingslande ?
Containere fulde af medicin , telte , mad , tpper og andre ndvendigheder bringer midlertidig lindring , men det er langt fra nok .
<P>
Vi skal udvise langt strre handlekraft og tage vores strategi op til fornyet overvejelse .
Vi skal frst og fremmest srge for , at de fattige fr del i den lokale konomi i landdistrikterne , s de kan kbe jord og f mulighed for at skabe et nyt liv .
For det andet skal vi srge for , at de udstyres med den rette teknologi , der passer til tredjeverdenslande , s de kan starte lokale virksomheder og p den mde bryde deres afhngighedsforhold til os .
Vi skal tage vores strategi op til fornyet overvejelse og omvurdere kvaliteten og erfaringen , hvad angr vores ambassadrer og reprsentanter , og se p , om det er muligt at anvende lokale eksperter med international erfaring og kompetence til at rdgive os , handle p vegne af os og forvalte vores begrnsede ressourcer s effektivt som muligt .
<P>
Vi m give os i kast med denne opgave s hurtigt som muligt .
Jeg har stor tiltro til , at kommissr Patten og kommissr Nielson vil fre an , og jeg hber , at de vil arbejde sammen om at sikre , at de nste 10 r i EU ' s historie udnyttes bedre end de sidste 40 r , hvor jeg fler , at meget tid og mange krfter er blevet spildt .
<SPEAKER ID=144 NAME="Patten">
For det frste , hvad angr Vietnam , kan jeg sige , at jeg deler parlamentsmedlemmernes bekymring over menneskerettighedssituationen isr efter den seneste udvikling i landet .
Det ser ud til , at den vietnamesiske regerings politiske og konomiske fremskridt siden vedtagelsen af forfatningen i 1992 nu er aftagende eller sgar p vej i den forkerte retning , og srligt i forhold til politiske rettigheder .
<P>
Ligesom for andre lande er EU ' s politik over for Vietnam at tilskynde til og sttte fortsat fremskridt inden for menneskerettigheder og demokratisering og at udtrykke bekymring , bde offentligt og privat , hvor krnkelser af rettigheder eller en forvrring af situationen observeres .
I forbindelse med Vietnam lgger EU stor vgt p ytrings- og religionsfrihed .
Den vietnamesiske forfatning sikrer tros- og religionsfrihed , og i de seneste r har regeringen i flere tilflde arbejdet sammen med Den Katolske Kirke .
Der str ogs i forfatningen , at man ikke m krnke tros- og religionsfrihed eller benytte sig af disse friheder til at handle mod landets love eller politikker .
Denne bestemmelse afspejler tydeligvis de vietnamesiske myndigheders nske om at kontrollere reformhastigheden og at fastholde grebet om befolkningen under omstillingsfasen .
Det er samtidig en klar begrnsning af meningsfriheden , og der er ogs begrnsninger i reglerne for pressen .
De nvnte sager i dagens forhandling handler for mig mere om meningsfrihed end religionsfrihed , en rettighed , som EU selvflgelig anser for at vre lige s vsentlig .
Fader Ly har offentligt bedt FN om ikke at ratificere den bilaterale handelsaftale med Vietnam under henvisning til sprgsmlet om menneskerettigheder .
<P>
Der er ogs forlydender om tilsvarende opfordringer fra medlemmer af Den Forenede Buddhistiske Kirke i Vietnam .
Disse opfordringer er klart i strid med regeringens politik og er svre at tolerere i et samfund , der ikke er vant til offentlige protester .
Det , Vietnam har brug for , er at fortstte udviklingen af sit reformprogram , s regeringen lrer at hndtere flere forskellige synspunkter p n gang og at stte pris p , at der er plads til meningsforskelle i landets regeringssystem .
Vi vil fortstte med at sttte fremskridt og benytte enhver lejlighed til at henlede opmrksomheden p vigtigheden af meningsfrihed .
<P>
Artikel 1 i samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Den Socialistiske Republik Vietnam , som blev underskrevet med regeringen i Vietnam i 1995 , faststter , at respekten for menneskerettigheder og demokratiske principper er selve grundlaget for samarbejdet .
Vi vil om kort tid afholde et mde i Hanoi i EU ' s og Vietnams Blandede Kommission , hvor alle aspekter af forbindelserne tages op til vurdering , herunder den flles respekt for menneskerettigheder .
<P>
I mellemtiden vil Kommissionens delegation sammen med de medlemsstater , som er reprsenteret i Hanoi , tage del i alle EU ' s tiltag vedrrende menneskerettigheder over for den vietnamesiske regering samt i de periodiske diskussioner om menneskerettigheder , som EU-missionerne frer med de vietnamesiske myndigheder .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at vi i dette forlb fortsat vil tage srlige bekymringer og personsager op , og vi vil fortstte med at opfordre til tiltag for at forhindre krnkelser af menneskerettighederne i Vietnam .
Det er de punkter , jeg vil fremfre p min rejse til Vietnam senere p mneden .
Jeg ville gerne have omtalt et punkt , som hr . Dupuis har rejst , men da han desvrre ikke er til stede , vil jeg undlade det .
<P>
Det andet emne , jeg vil beskftige mig med , er Sydafrika .
Kommissionen deler Parlamentets synspunkt om , at samarbejdet mellem EU og Sydafrika skal sge at afhjlpe de eksisterende uligheder , der stammer fra tiden med apartheid , og arbejde videre p at forbedre levevilkrene for befolkningen gennem programmer mlrettet mod beskftigelse , sundhed , uddannelse og boligbyggeri .
Det er , hvad Det Europiske Program for Genopbygning og Udvikling handler om .
<P>
Vi deler Parlamentets bekymring over det store og presserende behov for bekmpelse af hiv / aids-problemet i Sydafrika , og som jeg sagde i formiddags under debatten om det kommende G8-mde , er jeg sikker p , at det vil vre et af emnerne i Genova .
<P>
Kommissionen er ogs enig i , at der er behov for at skabe mere sikre forhold i Sydafrika som en forudstning for et fredeligt samfund og for konomisk udvikling .
Vi frygter , at kriminaliteten ikke blot er en trussel mod landets indbyggere og samfundsstruktur , men ogs mod Sydafrikas omdmme i udlandet , hvilket kan afskrkke udenlandske investeringer . Det kan f store konsekvenser for konomien generelt .
<P>
Som Parlamentet er bekendt med , er hovedomrderne under vores nuvrende flerrige vejledende programmer for 2000-2002 bekmpelse af fattigdom gennem sttte til sociale basistjenester , sttte til den private sektor , konsolidering af retsstaten samt fremme af menneskerettigheder .
Kommissionen har finansieret to programmer , der sttter det sydafrikanske politikorps .
Det seneste er i jeblikket under ivrksttelse .
<P>
Selv om det er rigtigt , at vi ikke oprettede nye projekter eller programmer sidste r inden for sundhedssektoren , s ivrksatte vi Sttteprogram til den offentlige sundhedssektor 2000 , som blev aftalt i 1999 .
Programmer , som vi overvejer at finansiere i 2001 , omfatter et strre sundhedsprogram om grundlggende sundhedspleje , der ogs dkker hiv / aids i udvalgte provinser .
<P>
Forberedelserne til planlgningen af de nste flerrige vejledende programmer starter snart , og de vil strkke sig over det nste r .
I planlgningsfasen vil Kommissionen lgge stor vgt p de bekymringer og interesser , som Parlamentet har givet udtryk for .
<P>
Jeg vil nu bevge mig videre til Hviderusland .
Lad mig sige , hvor vigtigt det er for Parlamentet at drfte dette emne , og jeg kan kun tilslutte mig flere af medlemmernes udsagn om vigtigheden af at udtrykke vores bekymring om Hviderusland over for Den Russiske Fderation .
Det har vi gjort bde fr og nu , og det vil vi fortstte med .
Jeg hilser denne tiltrngte debat velkommen .
Jeg takker parlamentsmedlemmerne for at gre opmrksom p den strkt foruroligende situation i Hviderusland .
Kommissionen deler de alvorlige bekymringer , som kommer til udtryk i beslutningsforslagene , som vi drfter her i dag .
Jeg slutter mig til Parlamentets opfordring til prsident Lukasjenko om at f vendt den alarmerende tendens til get autoritrt styre og at gennemfre resolutte tiltag til forbedring af menneskerettigheder , pressefrihed og demokrati .
<P>
Det betyder p kort sigt srligt at sikre frie og retfrdige valg og tage hul p problematikken om oppositionslederes forsvinden samt politiske fanger .
Et styrket samarbejde med OSCE er et vsentligt skridt i den retning .
<P>
Prsidentvalget den 9. september er landets nste demokratiske lakmusprve , og vi flger OSCE-ODIHR-forhandlingerne om oprettelsen af en international valgobservatrmission .
Der er visse - og jeg understreger visse - opmuntrende tegn p strre enighed blandt oppositionspartierne .
Dog tyder alt p , at myndighederne igen vil dumpe til den store eksamen i demokrati ligesom ved parlamentsvalget i oktober 2000 , hvor landet meget skuffende ikke levede op til OSCE ' s betingelser .
<P>
EU har en klar holdning . S lnge den uholdbare situation fortstter , vil EU ikke overveje et tttere konomisk og politisk samarbejde med Hviderusland .
S lnge der ikke er klare tegn p forbedring , vil EU ' s finansielle bistand begrnse sig til direkte sttte til de krfter , der arbejder for at fremme civilsamfundet og demokratiske principper , og humanitr hjlp , hvor der er behov for det .
<P>
EU har fordmt regeringens seneste dekret om ekstern finansiering af ngo ' er , og vi vil hurtigst muligt undersge , hvilken betydning det har for vores hjlpeprogrammer .
Personligt er jeg tilhnger af , at vi indstiller den nuvrende begrnsede hjlp i stedet for at vre underlagt myndighedernes godkendelse .
<P>
Den restriktive politik om politisk dialog har ikke forhindret EU i ved gentagne lejligheder at lufte vores dybe bekymring over prominente offentlige personers mystiske forsvinden eller fngsling af politiske grunde . EU har senest omtalt sagerne om den tidligere indenrigsminister , Jurij Zakharenko , den tidligere formand for valgkomiten , Viktor Gontjav , forretningsmanden Anatolij Krasovskij og fotografen , som blev nvnt under debatten , Dmitrij Zavadskij .
Det er foruroligende , at der p trods af presset ikke er sket fremskridt i sagerne .
Drftelserne i dag har bragt en ny sag frem i lyset .
Fngslingen af professor Bandasjevskij p grund af hans arbejde med de alarmerende samfundsmssige- og miljmssige konsekvenser af Tjernobyl-katastrofen .
EU ' s missionschefer i Hviderusland har for nylig foretaget en undersgelse af Tjernobyl-katastrofens helbredsmssige konsekvenser for befolkningen . Kommissionen indgr gerne i en drftelse med medlemsstaterne om EU ' s reaktion p disse foruroligende forlydender , og hvordan vi skal reagere p professor Bandasjevskijs fngsling p baggrund af de strke flelser , der er kommet til udtryk her i Parlamentet .
<P>
Jeg har intet imod at forsvare en retfrdig , men hrd linje over for Hviderusland , det er blot en skam , at det er ndvendigt .
Hviderusland ligger i hjertet af Europa og har potentiale til at blive en vigtig politisk og konomisk partner for EU , specielt efter udvidelsen .
Det er det positive budskab , som vi hele tiden skal sende til den hviderussiske befolkning .
P den mde kan vi sttte de krfter i samfundet , som presser p for at f indfrt de reformer , som er s vigtige og uundgelige .
<P>
Endelig vil jeg henlede opmrksomheden p hr . Khanbhais vsentlige tale om en rkke vigtige emner , der var udlst af burundiske flygtninges situation i Tanzania .
Kommissionen er bekymret over de manglende fremskridt med fred i Burundi . Det kan vi ikke undg .
Vi er bekymrede over den fortsatte vold mod civilbefolkningen , som er et resultat af de vedvarende sammenstd mellem hren i Burundi og oprrsbevgelserne .
For at vre helt rlig er der under de nuvrende omstndigheder ikke udsigt til , at burundiske flygtninge fra lejre i Tanzania frivilligt kan hjemsendes , og tvungen hjemsendelse er nppe tilrdeligt .
<P>
Den fortsatte og voksende tilstedevrelse af store flygtningegrupper fra Burundi i Tanzania skaber spndinger mellem de to regeringer .
Der var i slutningen af maj ca .
523.000 flygtninge i lejre i det vestlige Tanzania , hvoraf over 383.000 var fra Burundi .
<P>
Isr den tanzaniske regering beskyldes for ikke at forhindre burundiske oprrere i at benytte flygtningelejrene som baser for deres angreb .
Som reaktion p de seneste beskyldninger fra regeringen i Burundi har Tanzanias prsident , Mkapa , foreslet straks at indlede en tvungen hjemsendelse af alle flygtninge uden hensyntagen til sikkerhedssituationen i Burundi .
<P>
Regeringen i Tanzania har siden hen forsikret FN ' s Flygtningehjkommissariat om , at der ikke skal herske tvivl om dens politik over for flygtninge fra Burundi , og forpligtede sig ved samme lejlighed til at respektere tidligere forpligtelser om at bane vejen for en gradvis frivillig hjemsendelse , nr sikkerhedsforholdene i Burundi tillader det .
<P>
Hvad angr EU , bidrager Kommissionen med 25 millioner euro til gennemfrelsen af UNHCR-planen om frivillig hjemsendelse af flygtninge fra Burundi , som ivrksttes , nr situationen har stabiliseret sig . For nrvrende er Kommissionen i gang med at gennemfre de forndne foranstaltninger for at hjlpe regeringen i Tanzania med at hndtere flygtningesituationen i landet .
Via Kontoret for Humanitr Bistand , ECHO , finansierer Kommissionen mere end en tredjedel af den samlede humanitre bistand til flygtninge i Tanzania .
Sidste rs ECHO-budget for bistand til flygtninge i Tanzania var nsten 27 millioner euro , og i r er budgettet get til over 32 millioner euro .
<P>
Hr .
Khanbhai ppegede ogs en rkke vigtige emner om styringen af EU ' s bistands- og udviklingsprogrammer samt EU ' s reprsentation i Afrika og i andre dele af verden .
Jeg ser frem til ved lejlighed at drfte disse emner med ham og Parlamentet , ikke mindst i lyset af den meddelelse om EU ' s delegationstjeneste , som Kommissionen lige har offentliggjort .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=9>
Illegal udnyttelse af naturressourcer i Den Demokratiske Republik Congo
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0485 / 2001 af Maes , Isler Bguin og Lucas for Verts / ALE-Gruppen om illegal udnyttelse af naturressourcer i Den Demokratiske Republik Congo ( DRC ) ;
<P>
B5-0492 / 2001 af Van Hecke for PPE-DE-Gruppen om rovdrift p naturressourcer i Den Demokratiske Republik Congo ;
<P>
B5-0502 / 2001 af van den Berg , Sauquillo Prez del Arco og Carlotti for PSE-Gruppen om illegal udnyttelse af naturressourcer i Den Demokratiske Republik Congo ( DRC ) ;
<P>
B5-0510 / 2001 af van den Bos og Dybkjr for ELDR-Gruppen om illegal udnyttelse af naturressourcer i Den Demokratiske Republik Congo ( DRC ) ;
<P>
B5-0517 / 2001 af Miranda , Vinci og Sylla for GUE / NGL-Gruppen om illegal udnyttelse af naturressourcer i Den Demokratiske Republik Congo ( DRC ) .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ganske srligt henlede opmrksomheden p en problematik , som udgr en del af en strm af ulykker , som oversvmmer en hel region , en million mennesker .
Den Demokratiske Republik Congo delgges i jeblikket af krig .
Og denne krig drejer sig frst og fremmest om landets betydelige naturrigdomme .
I revis er landet blevet brugt og misbrugt , og en befolkning er sat ud af spillet p grund af den indbringende udvinding af , hvad naturen har at byde p der .
<P>
Krig er en fortrinlig lejlighed til at gre meget indbringende forretninger , fordi der sjldent er tale om nogen kontrol eller noget ansvar .
Det sandsynligvis tydeligste eksempel i dag er udvindingen af og handlen med coltan , et materiale , uden hvilket ingen af os i den grad kunne kommunikere mobilt og betragte dette som en selvflge .
Vi betaler latterligt lidt for dette materiale , selv om regionens befolkning i dag for frste gang i historien kmper med en alvorlig hungersnd .
<P>
Den krig , som nu hersker , tillader ikke blot skaldt " legal " udnyttelse af denne type , men ogs meget mindre tilslrede plyndringer .
Det er desuden tydeligt , at den indbringende handel med uran og atomaffald nsten udelukkende kommer vestlige interesser til gode .
Vi kan ogs stille os selv sprgsml om de vestlige ambassaders og deres omgivelsers rolle .
<P>
Jeg vil srligt henlede opmrksomheden p et aspekt af denne langvarige , uheldige situation .
I revis har de europiske lande og USA udvundet uran , som bl.a. har tjent til rdslerne i Hiroshima og Nagasaki .
Oven i kbet dumpes vestligt atomaffald i den samme region .
Det radioaktive affald fra 1960 ' erne og 1970 ' erne udgr stadig en uomtvistelig direkte trussel for befolkningen .
Det er derfor opmuntrende , at premierminister Verhofstadt i gr udtalte sig ambitist om en lsning p situationen i regionen .
Det m imidlertid ikke forblive tomme ord .
<P>
Ophret af den kolde krig og vbenkaplbet betyder , at kravet om standsning af handlen med uran og atomaffald ikke er et overdrevet , men et yderst rimeligt krav , et krav , der s at sige som en selvflge er et resultat af de normer , som Europa opstiller for sig selv .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , konflikten i Den Demokratiske Republik Congo handler om adgang til , kontrol over og handel med centrale mineralressourcer .
Landets rigdom virker tiltrkkende p de grdige nabolande .
De seks nationer , der er indblandet i konflikten , er flles om ansvaret for ulovlighederne , og det glder ogs de mennesker i andre lande , som har bidraget til udnyttelsen .
Er langvarig regional ustabilitet en pris , der er vrd at betale for kortsigtet tyveri ?
Ved siden af de udenlandske hres rveri , plyndring og pengeafpresning ser de kriminelle karteller Den Demokratiske Republik Congo som et svagt led .
FN ' s panel af eksperter advarer om , at de kriminelle karteller har forgreninger og forbindelser over hele verden , og at de udgr det nste store sikkerhedsproblem i regionen .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren om , hvad forskellen er mellem Milosevic ' etniske udrensning i nabolandene og de afrikanske lederes plyndring og drab p 2,5 millioner af deres congolesiske naboer .
Hvornr ser vi nogle af disse ledere p anklagebnken i Haag ?
For mig at se er der ingen forskel mellem de forskellige former for drab med undtagelse af , at den ene er hvid og den anden sort .
Nr FN ' s endelige konklusioner offentliggres , br EU og FN reagere ved at overveje en indefrysning af de finansielle aktiver , der tilhrer oprrsbevgelserne , lederne af de kriminelle karteller og udenlandske magter , som ikke trkker sig tilbage .
<P>
Vi fra PPE-DE-Gruppen i Parlamentet nsker hurtig handling for at hindre delggelsen af Den Demokratiske Republik Congo .
Det ironiske er , at den rigdom , der stjles fra congoleserne , kunne danne grundlag for gte langvarig vkst og stabilitet i regionen .
Men det forudstter , at de afrikanske ledere nedlgger vbenene .
<P>
Med vores historiske forbindelser med Afrika - isr under det belgiske formandskab - er der glimrende muligheder for , at gre noget meget snart .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , ekspertpanelets rapport om den ulovlige udnyttelse af naturressourcer er srdeles modig .
Normalt er sdanne rapporter ikke s tydelige med hensyn til navne , men heri nvnes navnene p de forskellige ansvarlige .
Hvad det angr , er det ogs en usdvanlig anvendelig rapport .
Den gr det ogs klart , at bde regeringschefer i regionen og naturligvis en rkke af krigsherrerne i de pgldende lande og en rkke industrier i Europa med ulovlige eksport- og importhandlinger , i hvert fald for s vidt angr det anvendte materiale , i fllesskab brer et stort ansvar .
Rapportens anbefalinger er klare og tydelige .
Den er egentlig den anden rapport efter Fowlers diamantrapport .
Den giver os mulighed for som internationalt samfund ogs at operere temmelig effektivt .
<P>
Nu har hr . Verhofstadt i denne uge sagt her , at hvis vi havde dette i Europa , ville det vre blevet kaldt en verdenskrig .
Det antal mennesker , som rammes af denne katastrofe , er srdeles stort .
Jeg tror derfor , det er berettiget - hvis man handler tilsvarende og anvender de samme kriterier - ogs nu i Congo at anvende de kriterier , som vi anvender andre steder .
Vi er i stand til det , for vi kender en rkke af virksomhederne .
Disse kan vi indlede drftelser med .
Vi kender en rkke af regeringerne , som vi har forbindelse med .
Vi m ogs gerne udve et kraftigt pres p dette punkt .
Det er et indviklet spil .
Det er tydeligt .
Uganda , Rwanda , Congo , den nye debat , Lusaka-aftalerne og en efterflgende dialog .
Men hvis vi ikke fjerner kilden , finansieringen af vbenhandlen og vbenstriden , vil det fortstte der .
Vi kan trlgge hele omrdet .
Jeg ville anse det for overordentlig vigtigt , hvis Kommissionen , og egentlig hr . Patten sammen med sin kollega Solana , tnker over en mde , hvorp vi inden for rammerne af FN ' s Sikkerhedsrd kan foretage visse specifikke handlinger for at udve et effektivt pres for ogs at standse dette .
<P>
P dette punkt har jeg endnu n bemrkning til det belgiske formandskab .
Verhofstadt har , da han i denne weekend var p stedet , meget hurtigt , sammen med minister Reynders og andre , frigivet bevillinger , som var blokeret .
Nu forstr jeg godt , at der er behov for at f parterne til at indlede drftelser og f dem i bevgelse .
Samtidig skal man naturligvis vre forsigtig .
At stille bevillinger til rdighed og samtidig undlade at stille strenge krav og i mellemtiden lade den ulovlige udnyttelse af naturlige ressourcer fortstte er ikke den mest trovrdige mde .
Jeg gr ind for - og det har vi ogs lrt af erfaringerne , og p dette punkt behver vi ikke st tilbage for amerikanerne - at vi er strenge og tydelige .
Egentlig det samme , som vi har sagt under tidligere debatter , nemlig et strkt engagement , men vi skal ogs vre strenge og tydelige og stille vores krav til vores egen industri , vores egne medlemsstater og de seks involverede lande .
Jeg hber og forventer , at De vil sttte det belgiske formandskab sledes , at det ogs vil fre til nogen effektivitet p dette punkt .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , det er trist , at EU frst synes at give Congo virkelig politisk prioritet nu , hvor Belgien er formandskabsland .
Balkan og Mellemsten krver al opmrksomhed .
Viser dette i virkeligheden ikke , at strategiske og geografiske overvejelser i sidste instans er vigtigere for EU end udelukkende humanitre overvejelser ?
Set ud fra menneskelig elendighed er der jo for Unionen al mulig grund til meget intensivt at beskftige sig med Congo .
Der er allerede get mere end 1  millioner menneskeliv tabt i landet .
I hundredtusindvis af mennesker er jaget p flugt , og omkring 28 millioner mennesker er undertrykt , plyndret og voldtaget under den militre besttelse .
<P>
En svag central myndighed er ikke i stand til at styre det enorme land med dets mange naturrigdomme .
Congo er yderst srbart over for ubarmhjertige nabolande , som med militr vold systematisk berver landet for dets vigtigste indtgtskilder .
Udbyttet ser befolkningen intet til .
<P>
Det er vanskeligt at forklare , at EU har ladet Rwanda , Uganda og Burundi g deres brutale gang og gennem udviklingsbistand stter dem i stand til at fortstte deres besttelse .
Ogs Angola , Zimbabwe og Zambia deltager uden nogen hmninger i voldshandlingerne i landet .
Det er p hje tid , at der stilles tydelige betingelser over for disse udenlandske udbyttere .
Udviklingsbistanden kan kun fortsttes , hvis alle udenlandske tropper forlader landet .
Ogs vestlige virksomheder , som er involveret i den ulovlige udnyttelse af congolesiske rigdomme , br fordmmes .
Ogs de bidrager til fortsttelsen af krigen .
<P>
Af Kabila kan det forventes , at han omsider stter gang i en intercongolesisk dialog og gennemfrer demokratiseringsprocessen .
Det er det belgiske formandskabs og Kommissionens opgave at vinde EU definitivt for befolkningens skbne i Congo .
<SPEAKER ID=151 NAME="Patten">
Kommissionen er meget bevidst om de oplysninger , der henvises til i de beslutningsforslag , der er fremsat for Parlamentet , og i pressen vedrrende den illegale udnyttelse af naturressourcerne i Den Demokratiske Republik Congo .
Disse oplysninger er i vid udstrkning blevet bekrftet af Kommissionens forhandlingspartnere p stedet , herunder ikke-statslige organisationer samt i en forelbig FN-rapport , som en rkke af de rede medlemmer har henvist til .
Det rede medlem henviste til den rapport i sin tale , i hvilken han argumenterede kraftigt for en international kriminalret , som skulle dkke hele verden , ikke ulig Domstolen i Haag , der fokuserede p Balkan .
<P>
Rapporten omfatter den illegale udnyttelse af naturressourcerne og anden rigdom i Den Demokratiske Republik Congo .
Den blev forelagt FN ' s Sikkerhedsrd af generalsekretr Kofi Annan den 14. april 2001 og var genstand for en ophedet debat .
Generalsekretren besluttede at udvide mandatet for de eksperter , der udarbejdede rapporten , med tre mneder , s de kunne bidrage endnu mere til forskningen og oplysningerne .
Rapporten bliver et vigtigt udgangspunkt for det internationale samfund , som er ndt til at tage stilling til den .
<P>
De stridende parters fortjeneste ved de forskellige former for minedrift i Congo m ndvendigvis indvirke p delggelsene i Kivu-provinsen .
Nedgangen i regionen begyndte under prsident Mobutu og skyldes flere ting , hvor en af de vigtigste er etniske spndinger .
Situationen blev kraftigt forvrret efter folkedrabene i Rwanda og Rwandas indgriben i begge landets krige , som oprindeligt blev udkmpet for at sikre de ydre grnser .
Det internationale samfund er bekendt med forbindelsen mellem konomiske interesser og fortsttelsen af krigen i Kivu-provinsen .
Den eneste holdbare lsning er ikke desto mindre at fremskynde fredsprocessen og etablere legitime institutioner , som kan regulere udnyttelsen af ressourcerne .
Det er det ml , som Kommissionen sttter via sine aktiviteter i Den Demokratiske Republik Congo .
Det er i den sammenhng , at vi forestillede os en gradvis genoptagelse af sttten sammen med gennemfrelsen af Lusaka-aftalen og udviklingen af dialogen med Congo .
<P>
De rede medlemmers , og isr hr. van den Bergs , argumenter fokuserede p forholdet mellem den illegale handel med visse varer og konflikten .
Vi kender til de problemer , der er opstet i forbindelse med diamanter andre steder og vbenhandlen .
Det er srdeles vigtigt , at vi s vidt muligt tager initiativer i begge henseender og flger op p dem .
Det er grunden til , at vi har vret s aktive i FN-regi med hensyn til hndskydevben , og vi skal udnytte Fllesskabets befjelser , nr vi kan og sammen med medlemsstaterne effektivt hndtere den illegale handel med bl.a. diamanter , som har skabt s stor lidelse og fattigdom i isr Afrika , men ogs i andre lande .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=10>
Jordsklv i Peru
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0493 / 2001 af Salafranca Snchez-Neyra for PPE-DE-Gruppen om jordsklvet den 23. juni 2001 i Peru , Chile og Bolivia ;
<P>
B5-0503 / 2001 af Medina Ortega og Linkhor for PSE-Gruppen om jordsklvet den 23. juni 2001 i Peru ;
<P>
B5-0518 / 2001 af Puerta m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om jordsklvet i Peru ;
<P>
B5-0519 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen om jordsklvet i Peru ;
<P>
B5-0520 / 2001 af Lipietz og Nogueira Romn for Verts / ALE-Gruppen om jordsklvet i Peru .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , byen Arequipa bliver aldrig den samme igen .
De tab af menneskeliv , der er sket der , de konomiske skader og ligeledes de uoprettelige delggelser i den historiske og storslede kulturarv i denne overordentligt smukke by har overrasket os alle .
<P>
Det sydlige Peru gennemlever en dramatisk situation p grund af jordsklvet den 23. juni . De delggende virkninger har forrsaget over 100 dde , over 1.000 srede og har delagt mere end 10.000 boliger , hvilket har gjort over 40.000 mennesker hjemlse i provinserne Arequipa , Moquegua og Tacna .
<P>
Jordsklvet har ligeledes forrsaget store delggelser i det nordlige Chile og Bolivia .
De konomiske skader har sat disse regioner mere end 20 r tilbage i tiden .
Katastrofens omfang pvirker infrastrukturerne og den konomiske udvikling .
Flere egne , landsbyer , bydele , bykvarterer og veje er blevet delagt af jordsklvet .
<P>
Stillet over for en sdan katastrofe har den internationale solidaritet , og navnlig den europiske solidaritet , ikke ladet vente p sig .
EU ' s humanitre kontor mobiliserede sig p rekordtid , og jeg vil gerne lyknske de ansvarlige i Kommissionen med den hurtige indgriben med en pakke foranstaltninger , som lige fra de frste timer dkkede handlinger til fordel for fdevarehjlp , midlertidigt husly , forsyning af produkter til rensning af vandet og udlevering af lgemidler .
I denne henseende er jeg ogs stolt over solidariteten fra den spanske regering og befolkning , som har bidraget meget storsindet .
<P>
P nuvrende tidspunkt skal vi se fremad , og genopbygnings- og genoprettelsesplanerne br koordineres hurtigt og effektivt .
Med henblik herp burde der udarbejdes en strategisk meddelelse , som kan omfatte alle aspekter vedrrende koordinering af sttten og de nvnte genopbygnings- og genoprettelsesplaner for de berrte omrder .
<P>
Denne triste menneskelige tragedie kan give anledning til , at latinamerikanerne kan st mere samlet og beslutsomt , nr de skal lse deres talrige problemer , og ligeledes , at de eventuelt mere solidarisk kan knytte nogle strkere bnd i den regionale integrationsproces .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , svel kommissren , hr .
Patten , som Europa-Parlamentets medlemmer kender til Perus situation , og den foregende taler , hr . Oreja , har udmrket sammenfattet situationen .
<P>
Parlamentets beslutning tager udgangspunkt i Kommissionens hurtige indgriben , og jeg vil ogs lyknske Kommissionen , og navnlig kommissren , med denne hurtige indgriben .
<P>
Imidlertid er formlet med vores beslutning at minde om , at denne frste bistand formodentlig er utilstrkkelig , hvis man tager hensyn til katastrofens omfang .
Netop i disse dage har vi her haft besg af Perus nyvalgte prsident , hr . Alejandro Toledo , som mdtes med parlamentsmedlemmer og ligeledes med Kommissionen , og han har over for dem givet udtryk for sine behov .
<P>
Vi synes ikke , det er det rette tidspunkt at vedtage en beslutning om Perus konomiske politik , og i denne henseende mener vi ikke , det er fornuftigt at sttte det ndringsforslag , som Verts / ALE-Gruppen stiller , da vi mener , det er et emne , som krver lidt mere udfrlighed .
Vi mener navnlig ikke , at det er det rette tidspunkt at sige til Perus regering , hvordan den skal udarbejde sit budget for 2002 .
Men uafhngigt af beslutningens samlede indhold hber vi , at Kommissionen i de kommende uger og mneder tager hensyn til den srlige situation i dette land , som har vret igennem en temmelig kritisk periode , rent forfatningsmssigt og konomisk , og som nu efter en upklagelig valgproces ser ud til at have igangsat genopbygningen af demokratiet og med hele befolkningens tillid .
Vi hber , at Kommissionen fortstter arbejdet ud fra disse perspektiver , og jeg gentager , uafhngigt af , hvad der gres her .
<P>
Der er noget , som kommissr Patten er temmelig mfindtlig over for , og det er , i hvilken grad fllesskabsbistanden er effektiv .
Tilsyneladende er de konomiske midler , som var forudset til Latinamerika , ikke tidligere blevet brugt fuldstndigt effektivt .
Kommissr Patten har fra begyndelsen af sit mandat vret bekymret over effektiviteten i forvaltningen . Vi vil gerne - selv om det er tidligt - p nuvrende tidspunkt vide , om den bistand , som Fllesskabet sender , opnr sit resultat og ligeledes , hvilke foranstaltninger han forudser for udviklingen af den efterflgende bistand .
Samtidig med at man tildeler bistand , er det vigtigt at flge op p den , og at Kommissionen meddeler os , om denne bistand , som vi godkender , og som betales med bidragydernes penge , i virkeligheden skaber positive resultater .
<P>
Desuden gentager jeg , at jeg tilslutter mig lyknskningerne til Kommissionen og kommissr Patten .
Jeg hber , at Peru i denne nye fase kan finde en vigtig allieret i Kommissionen og i EU , og at Kommissionen snart kan stille forslag om bistanden til Perus opsving og om sttten til samarbejdet med Andesfllesskabet , der , som vi ved , ikke alene har problemer i Peru , men ogs i andre lande .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal">
Hr. formand , jeg vil gerne tilfje nogle yderligere betragtninger om den humanitre beslutning , som vi har underskrevet .
<P>
Det er faktisk ndvendigt at forsge hurtigst muligt at lse nogle af de problemer , som er opstet efter dette frygtelige jordsklv den 23. juni i r .
Flgerne af jordsklvet er netop blevet beskrevet af de foregende talere .
Dem vil jeg ikke komme tilbage til , dem kender vi .
Vi m blot huske p , at rystelserne nede op p 8,3 p Richter-skalaen .
Det siger alt .
<P>
Desvrre findes der ikke nogen Richter-skala til at mle styrkegraden af de institutionelle , konomiske , sociale og kulturelle delggelser , som er et resultat af Alberto Fujimori og hans hndlanger Vladimiro Montesinos ' nsten 10 r lange diktatur .
I en mdesal i Parlamentet , som befinder sig herinde ved siden af , tegnede Alejandro Toledo , den kommende prsident for Peru , s sent som i forgrs en skitse uden indrmmelser over forholdene i sit land .
Han beskrev for os , hvordan institutionerne l i ruiner , og konomien var ddstruet .
Han fortalte os , at han ville tage fat p genopbygningen fra den dag , han blev indsat , hvilket skal ske p Perus nationaldag den 28. juli .
Han sagde isr , at han var strkt imod straffrihed for de mennesker , der havde skabt denne situation .
<P>
Vi mener ogs , at det ville vre p sin plads at anmode om udlevering af eksdiktatoren , Alberto Fujimori , fra Japan , og at han og hans kompagnon kan dmmes i Peru .
Vi anmoder om at f nedsat det " Sandhedsudvalg " , som kandidaterne lovede os , og om , at udvalget placerer et ansvar og foretager den deraf flgende udrensning i de bevbnede styrker , som har stttet diktaturet , samt erstatning for de penge , som diktaturet har stjlet fra det peruvianske folk , det vil sige 43 milliarder dollars , der sandsynligvis slumrer i en eller anden europisk bank .
Faktisk ville det vre fint , hvis vores institutioner kunne undersge , om disse penge , som er stjlet fra det peruvianske folk , rent faktisk befandt sig i vores banker .
<SPEAKER ID=157 NAME="Patten">
Som Parlamentet ved , ramte et kraftigt jordsklv det sydlige Peru den 23. juni 2001 .
De nyeste tal fra FN ' s kontor for koordination af humanitre anliggender tyder p , at op mod 190.000 mennesker er berrt og 35.000 hjem beskadiget eller helt delagt .
Kommissionen har sendt hjlp til katastrofeomrdet via Det Europiske Fllesskabs Kontor for Humanitr Bistand , ECHO , og jeg stter pris p hr . Medinas venlige bemrkninger .
<P>
Kommissionen reagerede hurtigt .
En beslutning om humanitr hjlp p 1,15 millioner euro blev truffet to dage efter jordsklvet for at afhjlpe ofrenes akutte behov .
Det er faktisk frste gang , Kommissionen gr brug af sit nye system til hurtig reaktion ved humanitre katastrofer , som trdte i kraft for mindre end to uger siden .
<P>
Derudover er der allerede fem ndhjlpsoperationer i gang .
Rde kors i Spanien bidrager med fdevarehjlp og anden ndhjlp til 1.000 familier til et belb af 250.000 euro .
Oxfam bidrager med 200.000 euro til foranstaltninger til oplagring og uddeling af vand og til sanitet .
Red Barnet bidrager med 300.000 euro til tpper og telte .
Mdicos del Mundo bidrager med 100.000 euro til tpper , medicin , vandtanke , og presenninger til ndly .
Internationalt Rde Kors yder 300.000 euro til ndly , fdevarehjlp , sttte til redningsarbejdet i forbindelse med sundhed , vand , og sanitet samt andre ndhjlpsforsyninger .
Sdan anvendes midlerne til katastrofehjlpen , og jeg mener , at pengene er anvendt fornuftigt .
<P>
Iflge oplysninger fra selve katastrofeomrdet har der vret stor opbakning fra international side , og det ser ud til , at de akutte behov er dkket .
Ikke desto mindre vil Kommissionens tjenestegrene fortstte med at overvge situationen i tilflde af , der skulle vre behov for yderligere hjlp .
<P>
En forhandling om en beslutning om jordsklvet i Peru er mske ikke den mest hensigtsmssige baggrund for at drfte den politiske situation i Peru , men jeg vil alligevel understrege , at vi er srdeles tilfredse med de tiltag , vi ser i Peru , samt bestrbelserne fra landets overgangsregering p at afholde bne og frie valg efter de politiske skandaler , som det rede medlem beskrev s godt i sin jomfrutale .
Jeg glder mig til at hre meget mere til ham i fremtiden .
Af en jomfru at vre , var det en meget livlig jomfru !
<P>
EU-observatrdelegationen for valgene var srdeles positiv .
Ligesom de rede medlemmer drftede jeg katastrofen og den europiske reaktion med prsident Toledo under hans besg i Parlamentet i tirsdags .
Jeg nsker at rose overgangsregeringen og befolkningen i Peru for den modenhed , de har udvist i denne situation og for den sttte og samarbejdsvilje , som vores folk i omrdet er blevet mdt med .
<P>
Jeg havde under prsidentens besg lejlighed til at fortlle ham , at ca . 60 millioner euro til programmer til bekmpelse af fattigdom , der blev tilbageholdt p grund af valget i 2000 , nu frigives .
Vi nsker at ivrkstte projekterne hurtigst muligt . Jeg kan sagtens flge hr .
Medinas tankegang . De nsker at f sat skub i projekterne s hurtigt som muligt , og jeg ved , at bekmpelse af fattigdom str verst p den nye prsidents dagsorden .
<P>
Vi nsker ogs at indlede en dialog med den nye regering , s vi kan drfte planerne for vores fremtidige hjlp .
Prsidenten understregede selv sin forpligtelse til at reformere retssystemet og at sikre , at landets institutioner er underlagt faste retsregler som udgangspunktet for en velfungerende retsstat .
Efter min mening er det her den rigtige vej frem , og vi vil se en tilskyndelse til strre private investeringer i Peru samt strre tiltro fra det internationale samfund .
<P>
Vi sender vores dybeste medflelse til alle , som er ramt af det forfrdelige jordsklv , som i det mindste har givet Parlamentet endnu en lejlighed til at udtrykke vores solidaritet med de demokratiske krfter i Peru og vores sttte til den nye peruvianske regering .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Mange tak skal De have , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=11>
Resultaterne af de flerrige udviklingsprogrammer for fiskerflden
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0188 / 2001 ) af Busk for Fiskeriudvalget om rsberetning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om resultaterne af de flerrige udviklingsprogrammer for fiskerflden ved udgangen af 1999 ( KOM ( 2000 ) 738 - C5-0107 / 2001 - 2001 / 2056 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=160 NAME="Busk">
Hr. formand , hr. kommissionsmedlem , jeg vil gerne takke mine kolleger i Fiskeriudvalget for den store interesse og opbakning , som min betnkning om de flerrige udviklingsprogrammer for fiskerflden har vret genstand for .
Det viser , at det er en meget vigtig betnkning .
Der er meget fornuft i de flerrige udviklingsprogrammer , som Kommissionen har foreslet .
Det altoverskyggende problem er , at udviklingsprogrammerne ikke bliver implementeret i medlemslandene .
Derfor fr vi aldrig at vide , om udviklingsprogrammerne er en succes eller ej .
Det er ganske enkelt ikke acceptabelt , at de ikke bliver frt ud i livet i deres helhed .
Iflge Kommissionen er der 7-8 medlemslande , som ikke overholder udviklingsprogrammerne .
Lgger man hertil de lande , som ikke har noget fiskeri , er der ikke mange lande tilbage , som efterlever de flles beslutninger .
<P>
Vi har kort og godt en alt for stor fiskerflde i EU til alt for f fisk .
Der har netop vret fiskestop i Nordsen af torsk , og det viser klart , at der er nogle meget svage led i kden , nr det glder den flles fiskeripolitiks evne til at sikre et bredygtigt fiskeri .
De europiske fiskere har krav p en mere stabil fiskeri- og kvotepoliti , sdan at de kan tilrettelgge deres erhverv derudfra .
Et af de vigtigste instrumenter til at sikre et bredygtigt fiskeri er netop at srge for , at fiskerfldens strrelse svarer til mngden af de fisk , der kan fanges .
De teknologiske fremskridt medfrer et endnu strre behov for , at fiskerflderne reduceres .
Vi er jo nu i den kedelige og beklagelige situation , at det ikke er lykkedes at genforhandle en fiskeriaftale med Marokko .
EU ' s overkapacitet , hvad angr fiskeriflden , er derfor meget srbar .
<P>
Jeg ser frem til , at Kommissionen anvender de nye instrumenter i form af artikel 6 og artikel 10 i Rdets forordning , som jo giver Kommissionen mulighed for at tilbageholde sttte til henholdsvis fornyelse og modernisering af fiskeriflden .
Det er naturligvis trist , at der ikke er et strre incitament i medlemslandene til at implementere de beslutninger , som de selv samme lande har vret med til at trffe i fllesskab , og at nogle lande fler sig hvet over at skulle implementere udviklingsprogrammerne med henvisning til , at de ikke overskrider kvoterne .
Det finder jeg er dybt beklageligt .
Man fristes nsten til at foresl , at der burde indfres et belnningssystem til de lande , som efterlever de flles beslutninger og reducerer fiskeriflden .
<P>
Jeg er ndt til at kritisere udformningen af Kommissionens rsberetning , som er umulig at lse , medmindre man er ekspert p omrdet .
De forskellige data er fremfrt uden kommentarer om , hvor trovrdige de er .
De str endda skrevet ind i beretningen p en sdan mde , at det nsten overlades til lseren selv at fortolke tallene og dermed drage de tolkninger , som man nu mtte mene er rigtige .
rsberetningen er med andre ord ikke lsevenlig , og den giver absolut ikke noget overblik over situationen .
Der mangler f.eks. en tabel med en overskuelig sammenligning af de enkelte medlemslandes status .
Det er desvrre et ret s drligt udgangspunkt forud for reformen af den flles fiskeripolitik i r 2002 .
Der ligger derfor , hr. kommissr , et meget stort arbejde forude for Kommissionen , nr et nyt og bedre udviklingsprogram for reduktion af fiskerflden skal ivrksttes , og implementeringen heraf skal gennemfres i alle medlemslande .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , for det frste vil jeg lyknske hr . Busk med et glimrende stykke arbejde .
Vores gruppe vil sttte denne betnkning fra frste til sidste linje .
Derudover takker jeg for det samarbejde , som vi hele tiden har haft med ham i forbindelse med dette arbejde .
<P>
Betnkningen giver endnu en gang udtryk for Parlamentets anmodning om , at Kommissionen p eksemplarisk og virkeligt afskrkkende vis sanktionerer mod de medlemsstater , som gentagne gange bryder de mlstninger for flden , som er blevet plagt dem , for sledes n gang for alle at undg , at de generelle mlstninger for fllesskabsflden altid er genstand for tvivl p trods af de meget store sociale og konomiske ofre , som nogle af medlemsstaternes regioner , som traditionelt overholder kravene , m bringe .
Denne manglende overholdelse af de flerrige udviklingsprogrammer har fet Kommissionen til at stille et forslag om at forlnge FUP IV indtil slutningen af 2002 , idet den desvrre fastlgger en rkke betingelser , som er helt uacceptable .
<P>
I et nyt forsg p at tilpasse flden til ressourcerne glemmer Kommissionen igen , at der er lande , som i det store hele har opfyldt kravene , og stiller et globalt forslag , som straffer alle med trusler om flere ophugninger og i den hensigt at fjerne sttten til modernisering af flden .
<P>
Som jeg har sagt adskillige gange fr ( sidste gang her ved forrige plenarforsamling ) , er struktursttten til modernisering den eneste garanti for at opretholde en konkurrencedygtig flde og sikre de bedste kvalitetsbetingelser for Fllesskabets fiskeriprodukter og livskvalitet og sikkerhed for vores bestninger .
Kommissionen forstr det ikke sledes , og fuldstndigt isoleret fra virkeligheden holder den fast ved en afskaffelse af denne sttte , og kort sagt siger det nye FUP-instrument bogstaveligt , at den artikel , som tillader at modernisere , vil blive fjernet af sikkerhedsmssige grunde .
<P>
I forbindelse med revisionen af den flles fiskeripolitik taler Kommissionen meget om at lytte til de involverede parter og om at tale med sektoren og administrationerne .
Gentagne gange har alle disse parter enstemmigt gjort det helt klart , at de betragter moderniseringsbudgetterne som uundvrlige .
Af alle disse grunde beder jeg kommissren forklare mig grunden til dette forslag .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , den flles fiskeripolitik har en vanskelig og undertiden utaknemmelig opgave , nemlig at forlige interesserne hos en aktivitet , der er lige s gammel som menneskeheden , med bevarelse af fiskeressourcerne og havets kosystemer .
Den fortsatte nedbrydning af fiskeressourcerne vil p langt sigt true de europiske fiskeres overlevelse og arternes bevarelse .
Og uden fisk , som La Palice sagde det s rigtigt , er der ikke noget fiskeri .
Der m derfor handles med omtanke , som hr. kommissr Fischler har sagt det , og der m tabes nu for at vinde konomisk og miljmssigt p langt sigt .
Fllesskabsfldens overkapacitet , af haveksperterne beregnet til 40 % iflge grnbogen om den flles fiskeripolitiks fremtid fra marts 2001 , er en af de vigtigste rsager til det alt for store pres , som fiskeriet lgger p fiskebestandene .
Det skal imidlertid heller ikke overses , at andre aktiviteter end fiskeriet , isr turismen og forskellige typer forurening , bidrager til et forvrret havmilj .
<P>
De flerrige programmer til reduktion af fiskeriflderne er derfor en vigtig del af de tiltag , der er sat i vrk for at beskytte de arter , som er udsat for faretruende udnyttelse .
Disse programmer , der er srdeles komplekse og vanskelige at gennemfre , har som primrt forml at skabe ligevgt mellem bestande og fangst , ikke at undertrykke nogen .
Den permanente reduktion af flderne imdeses selvflgelig med ngstelse af fiskerne og fiskeindustrien .
Derfor m der vre strenghed og benhed i gennemfrelsen og loyal optrden fra alle parter . Resultaterne fra 1999 er imidlertid slle og skuffende .
Jeg vil derfor gerne fremhve de anbefalinger , som findes i hr . Busks betnkning , der krver , at Kommissionen og medlemsstaterne vedtager klare og prcise kriterier for mling af fartjer kapacitet og fiskerfldernes kategorier , sledes at udviklingen af de respektive flder og indholdet af Fllesskabets fartjsfortegnelse i hvert af de flerrige udviklingsprogrammer kan kontrolleres .
Medlemsstaterne br have mod til at respektere de vedtagne begrnsninger .
Fiskeriet m i stadig strre omfang blive en aktivitet , der ikke driver rovdrift , men som er til gavn for havet og livet der .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , nu str vi igen i samme situation .
Adskillige medlemsstater lever ikke op til deres forpligtelser om at reducere fiskerflden , og endnu en gang gr vi ingenting for at rette op p det .
Hr . Nicholsons betnkning om torskebestanden i Det Irske Hav viser tydeligt den fejlslagne fremgangsmde i fldeforvaltningen .
<P>
Kommissionen foreslr at forlnge de flerrige udviklingsprogrammer ( MAGP ) med et eller flere r , s vi kan drfte fiskerfldepolitikken i forbindelse med grnbogen .
Det sttter vi .
Det er en god id .
Vi har imidlertid behov for grundige overvejelser i forbindelse med fiskerflden .
Vi er enige med Kommissionen i , at fiskerflden er for stor og br reduceres .
Vi fler ogs , at Rdet snart m vgne op til den virkelige verden , da Rdet tilsyneladende ikke anser det for at vre ndvendigt .
<P>
Som et skridt i den rigtige retning sttter De Grnne iden om sanktioner over for lande , som ikke lever op til deres juridisk bindende forpligtelser om at reducere fiskerflden .
Vi bliver ndt til at tage problemet alvorligt og ogs se p de lande , der hvder at leve op til deres forpligtelser i henhold til MAGP , s vi sikrer , at de ikke registrerer deres skibe under andre flag .
Vi m sikre os , at de p langt sigt efterlever intentionerne i MAGP .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , fiskerfldens struktur bestemmes af en regions sociokonomiske omstndigheder , af den samlede tilladte fangstmngde ( TAC ) og af kvoten i kombination med tekniske foranstaltninger .
Det flerrige udviklingsprogram ( FUP ) har i denne helhed i for hj grad virket som ml og i for ringe grad som middel .
Mlet er at opretholde fiskebestandene p en bredygtig mde .
Hvis en medlemsstats fiskerflde overholder sin kvote , har den dermed opfyldt det vigtigste ml .
At true med en nedskring af kvoten , hvis FUP ' s mlstninger ikke ns , skyder over mlet .
Man fr s den mrkelige situation , at fiskerflder , som nr FUP-mlstningen , men strukturelt overfisker , ikke straffes , mens fiskerflder , som ikke overfisker , straffes , blot fordi deres motorkapacitet er for stor .
Hvad det sidstnvnte angr , er det et stort fremskridt , at der i 1999 for frste gang er taget hensyn til lande , som regulerer deres fldekapacitet gennem en ordning med havdage , med andre ord kapacitet , som begrnses af aktivitet .
Desvrre er der stadig ingen ende kommet p den forvirrende mngde enheder , som fldekapaciteten udtrykker som bruttoregisterton , bruttoton og kilowatt fremdrivningseffekt .
Det er en illustrering af den manglende fremsynethed med hensyn til fldestrukturen og af Kommissionens ufleksible fiskeripolitik , at der indtil nu endnu ikke er fundet en god enhed for fldeaktiviteten .
Med den fortsatte fangsteffektivitet er der et stort behov for en uomtvistelig indikator for fangst pr. enhed fiskeriindsats .
En strre motorkapacitet behver p den anden side ikke tyde p en strre fiskeriindsats , nr vi tager i betragtning , at ogs frysekapaciteten p nogle skibe krver ekstra motorkapacitet .
<P>
Et bredygtigt fiskeri kan kun opns , hvis der inden for de tilladte fangstmngder er mulighed for en effektiv flde .
Subsidier til nye skibe forstyrrer dermed markedets virkning og opmuntrer til en udvidelse af kapaciteten .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at bringe disse subsidier til ophr , og jeg ved , at jeg her stttes af de nederlandske fiskere .
<P>
Kommissionens fiskeripolitik har brug for opbakning fra fiskerne , hvis den skal have en chance for at lykkes .
FUP m ikke betragtes som et lsrevet instrument med mlstninger , der er uafhngige af de andre politiske foranstaltninger ssom TAC og kvoter .
Ved at give fiskerne mulighed for i deres producentorganisationer selv at udforme politikken inden for en EU-lovgivningsramme kan der opst en sdan opbakning .
Disse producentorganisationer er dernst ansvarlige for fordelingen af kvoterne , gennemskueligheden af landingerne af fisk og registreringen af skibene .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil udtale mig p vegne af min kollega , Dominique Souchet , ved at fremlgge den holdning , som han forsvarede i Fiskeriudvalget , og som ogs er min holdning .
<P>
Denne rsberetning virker - uanset ordfrerens meritter og anstrengelser - hvert r repetitiv , konventionel og temmelig frugtesls .
Det indholdslse i denne velse understreger , hvis der skulle vre behov for det , det indholdslse i en proces , nemlig processen for FUP , det vil sige de flerrige udviklingsprogrammer , der frst og fremmest resulterer i svigagtige handlinger , som favoriserer nogle flder p bekostning af de andre .
Udenlandske opkb af nrmest ophugningsmodne fartjer , som skrottes og sledes udlser uretmssige kilowattreserver , har fra starten forvansket mekanismen .
Denne perversitet er ligefrem i nogle stater blevet en nationalsport .
Det giver alts ikke meget mening at beklage sig i det uendelige over den ringe kvalitet af FUP ' s statistiske data .
Og at g ind p Kommissionens tankegang om straf og sanktioner til medlemsstaterne - som reelt ville ramme erhvervet - ville vre farligt .
Det , vi har brug for , er ganske enkelt at tage til efterretning , at de flerrige udviklingsprogrammer er slet fejl , i stedet for at forsge at forlnge disse ineffektive og uproduktive programmers levetid kunstigt .
<P>
P trods af deres hje omkostninger har disse flerrige udviklingsprogrammer ikke opfyldt deres mlstning .
Oven i de samlede tilladte fangstmngder - TAC - var de allerede fra starten drligt planlagt , og de puster nyt liv i markedet for brugte skibe p bekostning af isr unge selvstndige fiskere , der er i frd med at g ind i erhvervet .
Alle anerkender denne fejltagelse i det skjulte .
Det ville vre sundt at have modet til at anerkende den offentligt og drage konsekvenserne af den .
Den vigtigste konsekvens burde vre , at man i den nye flles fiskeripolitik samtidig med afskaffelsen af de flerrige udviklingsprogrammer planlagde en omlgning af den bredygtige forvaltning af ressourcerne p baggrund af en ny TAC-ordning og optimerede og bedre tilpassede , flerrige kvoter , som er baseret p fordlede ressourcevurderinger , opnet takket vre en betydeligt strre videnskabelig forskning og erhvervsfiskernes ttte tilknytning til processen .
<P>
Ved at ville beholde de flerrige udviklingsprogrammer risikerer Kommissionen at begive sig ind p et galt spor , og det vil vi gerne advare den mod .
Det er ikke p denne mde , at den opnr at forsone fiskerne med den flles fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Lad mig starte med at takke ordfreren .
Ligesom jeg har han fet det store problem p halsen at beskftige sig med en srdeles teknisk betnkning og samtidig komme med en lsning .
Min betnkning vil blive behandlet senere .
Jeg vil benytte lejligheden til at lyknske ham med en fremragende betnkning .
Jeg synes ikke altid , at medlemmerne af Parlamentets Fiskeriudvalg fr den ros , de fortjener , for deres arbejde og resultater , og det samme glder Kommissionen .
<P>
Jeg er ndt til at sprge Kommissionen , og vi burde alle sprge os selv om , hvorfor de flerrige udviklingsprogrammer for fiskerflden ikke er gennemfrt .
Vi kan sagtens klage over det , men jeg mener , vi er ndt til at sprge " hvorfor ?
" . Hovedrsagen til , at programmerne ikke er gennemfrt , er , at medlemsstaterne og de nationale regeringer langt hen ad vejen ikke er indstillet p at tilvejebringe den ndvendige finansiering til en omstrukturering af en industri , som vi alle ved og er enige om , skal omstruktureres .
<P>
Indtil vi finder en mde at opfordre alle medlemsstater til at gre dette , er der ingen mening i , at n medlemsstat gr det . Der er heller ingen mening i , at to , tre , fire eller fem medlemsstater gr det .
Det skal omfatte alle medlemsstater , ellers ender det med gensidige beskyldninger medlemsstaterne imellem om , hvem der gr hvad .
At medlemsstaterne ikke har vret i stand til give emnet den prioritet , det fortjener , er sandelig noget , vi er bekymret over . Jeg er tilbjelig til at sige til kommissren , at uanset hvad han kalder det , eller hvordan han opnr det , s mener jeg , at han skal gribe fat om nldens rod og ufortrdent arbejde videre og forsge at tvinge medlemsstaterne til at fremvise de resultater , som alle er enige om , er ndvendige , og f klarlagt , hvilke konsekvenser det vil have for industrien .
<P>
Medlemsstaterne siger en ting og Kommissionen en anden . Vi har videnskabsmnd , der siger noget tredje , og i midten af det hele str fiskerne og fiskeindustrien og ved ikke , hvem de skal lytte til .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , det er afgrende , at indsatsen inden for fiskeri - og jeg mener indsats i modstning til kapacitet - tilpasses fiskeressourcerne .
Medlemsstaterne skal ogs vre forpligtet til at opfylde deres mlstning om reduktion af fiskerflden , s jeg bifalder den generelle nd i Busk-betnkninen .
Desvrre indeholdt et ndringsforslag i udvalget en henvisning til Cunha-betnkningen og gav anledning til princippet om sanktioner i form af automatisk reduktion af fiskekvoter , hvilket er i strid med EU ' s acquis .
Som det blev fremfrt af Kommissionen i Parlamentet ved en tidligere lejlighed , s er automatisk reduktion i kvoterne for lande , der ikke opfylder mlstningerne , en alvorlig underminering af den flles fiskeripolitiks grundlggende princip om relativ stabilitet .
<P>
Sanktioner i form af kvoter er upraktisk og uretfrdig og straffer fiskere for medlemsstaternes fejl .
Kvoter skal baseres p videnskabelige forudstninger og mlstninger om bevarelse af bestande og m ikke misbruges til automatiske sanktioner .
Derfor anmoder jeg om en srskilt og delt afstemning om tekstens artikel 4 , og jeg opfordrer medlemmerne til at forkaste alle henvisninger til Cunha-betnkningen og til at sikre , at effektive sanktioner mlrettes mod dem , som har forpligtet sig til at opfylde MAGP-mlstningerne . Det er jo medlemsstaternes regeringer og ikke fiskerne .
<SPEAKER ID=168 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Dem , hr .
Busk , for deres udmrkede betnkning .
De flerrige udviklingsprogrammer er , som vi alle ved , vigtige redskaber i fiskeripolitikken .
Det giver jeg Dem fuldstndig ret i .
I rsberetningen oplyses det , at de flerrige udviklingsprogrammers ml p den ene side har vret alt for uambitise , og at selv disse beskedne ml p den anden side kun til dels er blevet overholdt .
<P>
Nu vil jeg gerne komme ind p to hovedkrav i betnkningen , nemlig mlingen af skibe og sanktionerne for medlemsstater , som ikke overholder de flerrige udviklingsprogrammers ml .
<P>
For det frste krver De , hr . Busk , klare og prcise kriterier for kapacitetsmlingen .
Formelt er det sdan , at vi i 1994 med forordning nr . 3259 indfrte en flles definition p tonnage , som glder i hele Fllesskabet .
Iflge denne forordning skulle medlemsstaterne inden 1995 oplyse om den anslede tonnage , og de har en frist frem til 2003 til at f mlt alle fartjer efter de flles bestemmelser og oplyse om de faktiske vrdier .
<P>
Vi har dog indtil videre kun modtaget anslede vrdier og skal nu hen ad vejen udskifte dem med de faktiske vrdier .
Det vil alts sige , at vi inden udgangen af 2003 skal arbejde med en blanding af korrekte mledata og anslede vrdier .
Ogs for maskineffekten findes der formelt harmoniserede definitioner .
I denne forbindelse har vi dog problemer med kontrollen , fordi fartjernes faktiske maskineffekt ofte er hjere end den deklarerede maskineffekt eller efterflgende bliver get .
<P>
Denne praksis skal vi standse , og Kommissionen vil dette efterr arrangere en workshop med eksperter fra medlemsstaterne for at finde lsninger p dette problem .
Men helt rligt , det er faktisk berettiget ligeledes at stte sprgsmlstegn ved , om disse to kriterier , nemlig maskineffekt og tonnage , rent faktisk er de eneste mulige og mest egnede kriterier til at vurdere et skibs fiskeindsats korrekt .
<P>
Jeg har i hvert fald til hensigt at stille dette sprgsml igen i forbindelse med overvejelserne om reformen af den flles fiskepolitik og ogs at undersge det nrmere .
<P>
For det andet , hr . Busk , krver De effektive sanktioner over for de medlemsstater , der ikke har efterkommet deres forpligtelser iflge de flerrige udviklingsprogrammer .
De henviser i denne forbindelse til de tidligere beslutninger i Parlamentet vedrrende Cunhas betnkning om samme emne .
Det er jeg helt enig med Dem i .
Vi har brug for mere effektive sanktioner med en tilsvarende virkning .
Den hidtil mest effektive metode , hvis man ikke skal g rettens vej , har vret indefrysningen af den offentlige sttte til flden .
Men det har selvflgelig overhovedet ingen virkning i de medlemsstater , hvor der i forvejen ikke ydes sttte , som det f.eks. er tilfldet i Nederlandene eller i Storbritannien .
<P>
Den eneste retslige mulighed ved overskridelse af de flerrige udviklingsprogrammers ml er EF-Domstolen / indledelsen af en traktatbrudssag .
Vi har ogs forberedt anlggelsen af sdanne traktatbrudssager mod flere medlemsstater , og vi vil nu indlede dem , fordi der ellers overhovedet ikke er nogen mulighed for at skabe strre disciplin p dette omrde .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=12>
Torskebestanden i Det Irske Hav
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0213 / 2001 ) af Nicholson for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2549 / 2000 om yderligere tekniske foranstaltninger til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav ( ICES-afsnit VIIa ) ( KOM ( 2001 ) 165 - C5-0140 / 2001 - 2001 / 0083 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=171 NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg takker for den sttte , jeg modtog under udarbejdelsen af betnkningen .
Som jeg antydede under den tidligere forhandling , er dette en teknisk betnkning .
Nogle gange krver det teknisk indsigt at forst problemerne til bunds .
Jeg takker ogs Kommissionen .
<P>
Vi beskftiger os til en vis grad med sprgsmlet om kasse 7 ( A ) i Det Irske Hav , som i den seneste tid har vret lukket et par gange med fiskernes medvirken .
Det bifalder jeg strkt .
Drftelserne tog udgangspunkt i debatten om , hvad der skete i Nordsen .
Omrdet blev ogs lukket , da nordmndene arbejdede p projektet , og forskere fremfrte nye konklusioner , som ikke havde betydning for industrien .
Denne betnkning hjlper ogs de franske fiskere .
<P>
Den virker sammen med planen for genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav .
Det er nu anerkendt , at vi har et problem med torskebestanden .
Man har imidlertid ikke kunnet n til enighed om , hvordan man skal genopbygge bestanden .
Jeg hber meget , at undersgelsen og forslagene , som man nr frem til i samarbejde med fiskerne , vil hjlpe fiskeindustrien , fiskerflden og dem , som arbejder til ss .
Betnkningen er meget teknisk , som tidligere nvnt .
Den omhandler bl.a. forskellen p dobbeltgarn med en tykkelse p 4 mm , der svarer til enkeltgarn med en tykkelse p 6 mm p fangstposerne til fangstnettene .
<P>
Jeg hber , at videnskabsmndene har ret , og at der sker forbedringer p omrdet .
Vi er alle ndt til at acceptere , at det her handler om beskyttelse af ungtorsk i Det Irske Hav .
Jeg hber , at foranstaltningerne vil give resultater .
Hvis vi skal genopbygge fiskebestanden , s skal ungtorsk have mulighed for at vokse og udvikle sig , hvis vi skal genoprette industrien .
<P>
Et omrde , jeg er ser lyst p , er udviklingen i samarbejdet og dialogen mellem Kommissionen og industriens parter .
Det kan kun bifaldes fra alle sider .
Vi har alle vores rolle at udfylde i sagen . Fiskere , medlemsstater , videnskabsmnd og Kommissionen .
Hvis vi skal opn resultater , er det vigtigt , at alle parter ved , hvad de respektive parter str for .
Alle skal arbejde sammen , hvis vi skal opn resultater .
Jeg vil gerne have , at kommissren her i aften bekrfter , at dette samarbejde fungerer p bedste vis og s godt , som han kunne nske .
Mske kan han foresl mder til at forbedre samarbejdet p srligt i de kommende mneder , nr vi til jul skal faststte de samlede tilladte fangstmngder og kvoter for de omrder , og vi kan i den forbindelse uden tvivl se frem til store problemer .
<P>
Kommissren er nok klar over , at Det Irske Hav de sidste to r har vret lukket ved gydetid for at genopbygge bestanden .
Fiskerne i omrdet har samarbejdet fuldt ud , og det samme har de gjort i r med hensyn til Nordsen .
Er disse nye metoder effektive ?
Kan De fortlle os , om man har opnet de nskede resultater , hvad angr videnskabsmndene ?
<P>
Der er en voksende forstelse for , at det her er et problem .
Men er vi p vej til at lse problemet ?
Har vi valgt de rigtige metoder og foranstaltninger ?
Alle de nye foranstaltninger medfrer ekstra omkostninger p et tidspunkt , hvor vi har reduceret fiskeriet og har en flde , der i nogen grad er i konomiske vanskeligheder .
Vi har alvorligt brug for industriens sttte til nedlukninger , reduktion af fiskerflden og fisketid , s vi i det mindste kan give de tilbagevrende fiskere i branchen et hb om overlevelse .
<P>
Jeg hber , at kommissren vil opfordre til samarbejde , som jo er ndvendigt .
Det er grundlaget for denne tekniske aftale .
Jeg hber ogs , at kommissren vil tilskynde til samarbejde mellem kommissrens stab og industriens parter .
Det er vejen frem .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Lad mig starte med at lyknske min ven og kollega , Jim Nicholson , med hans betnkning .
Tekniske foranstaltninger til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav er meget vigtige og har store konsekvenser for fiskerne i Skotland , som ihrdigt forsger at finde metoder til at genoprette torskebestanden i Nordsen .
Derfor flger vi spndt resultaterne af foranstaltningerne i Det Irske Hav .
<P>
Som alle ved , er fiskebestandene i Nordsen nsten forsvundet , hvilket tvang Kommissionen til for frste gang at indfre ndforanstaltninger , da den i 12 uger lukkede for torskefiskeriet i et omrde p 42.400 km2 og gennemfrte ndforanstaltninger for at beskytte den nordlige kulmulebestand .
Den engang s stolte skotske fiskerflde , der i 1970 landede 400.000 t torsk om ret i de skotske havne , er nu underlagt begrnsninger om samlede tilladte fangstmngder ( TAC ) og kvoter p blot 20.000 t om ret .
Det er en uholdbar situation .
<P>
Kommissionens grnbog om en reform af den flles fiskeripolitik , der har fet bred sttte fra industrien , indeholder forslag om at fastholde 6-12-smilezonen for at beskytte kystnrt fiskeri , at opretholde de vellykkede fredningszoner som Shetlandskassen og at fastholde princippet om relativ stabilitet for at begrnse adgangen til Nordsen .
Kommissionen har ogs foreslet at overdrage visse aspekter af fiskeriforvaltningen til regionale udvalg for at inddrage hele spektret af aktrer , f.eks. fiskerne og videnskabsmndene , i en rdgivende funktion .
<P>
Alle disse foranstaltninger kan strkt anbefales , og de vil vre med til at genopbygge fiskebestandene og ge antallet af ungfisk .
Men , som ordfreren har ppeget , er det ogs ndvendigt at gennemfre en rkke tekniske foranstaltninger , f.eks. om maskestrrelser .
Alene af den grund er jeg bekymret over , at vi fortsat tillader industrifiskeri af tobis og sperling i Nordsen .
Industrifiskeri er fuldstndig uforeneligt med udviklingen af bredygtigt fiskeri .
Hvordan kan vi tvinge fiskerne til at anvende 110 mm maskestrrelser til torsk , kuller og hvilling i EU ' s omrde fra den 1. januar 2002 , nr vi fortsat tillader rovfiskere uhmmet at fiske alt op med deres finmaskede net ?
Vi er ndt til at stte en stopper for denne delggende praksis , og jeg hber , at Kommissionen vil trffe de ndvendige forholdsregler til kontrol af industrifiskeriet som en del af den overordnede reform af den flles fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , dette er et meget ndvendigt teknisk forslag , og jeg sttter fuldt ud Nicholson-betnkningen og de forslag , den henviser til .
Taler vi generelt om genopbygningsplaner , er det naturligvis ikke kun Det Irske Hav , der har oplevet et katastrofalt fald i fiskebestanden .
Nordsen har ogs mtte opleve overfiskeri af bestande , som har frt til delvise lukninger og en ny genopbygningsplan for torske- og kullerbestandene .
<P>
Der er et udtalt behov for , at man i forbindelse med fiskeriforvaltning tager hensyn til eksisterende lokale kosystemer og regionale forskelle .
Jeg vil hvde , at den overordnede fremgangsmde ikke har haft den nskede effekt p faldende bestande og en langsom genopbygning , hvis den overhovedet har haft en effekt .
<P>
Derfor er regional forvaltning vejen frem .
I tillg til de kortsigtede tekniske forslag , som omtales i denne type betnkning , br vi tilslutte os Kommissionens grnbog , som i langt hjere grad bygger p regionale og bevarende initiativer .
I denne forbindelse bifalder jeg ogs forslag om at tilvejebringe yderligere midler til et generelt stop som en ndvendig del af kontrolvrktjerne til bevarende foranstaltninger , der gr hnd i hnd med genopbygningsplanerne .
Et generelt stop med kompensation er ogs vigtig for bevarelsen af den flles fiskeripolitiks sociale rolle .
<P>
I Skotland anerkendes behovet for genopbygning af alle aktrer , men fiskerne skal have den konomiske og sociale beskyttelse , som de har behov for , for at tilskynde dem til at handle ansvarligt .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at sikre , at der etableres en kompensationsordning for et generelt stop , der ikke er afhngig af medlemsstaternes luner , for at sikre mere lige vilkr mellem fiskeindustrien i de forskellige medlemsstater , der fra tid til anden pvirkes af genopbygningsplaner .
<SPEAKER ID=174 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kan gre det meget kort . For det frste vil jeg gerne takke hr .
Nicholson for hans betnkning . For det andet vil jeg gerne sl fast , at Kommissionen bifalder hele indholdet af betnkningen .
<P>
Videnskabsmndene er kommet til det resultat , at dobbeltgarn med en tykkelse p 4 mm svarer til enkeltgarn med en tykkelse p 6 mm , for s vidt angr selektivitet .
Der synes derfor ikke at vre nogen grund til at forhindre anvendelsen af dobbeltgarn med en tykkelse p 4 mm i Det Irske hav .
Vi har derfor tilpasset vores bestemmelser i overensstemmelse med dette .
<P>
Jeg takker Dem for den positive modtagelse af Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<P>
( Mdet udsat indtil afstemningen kl . 18.30 )
<CHAPTER ID=13>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Betnkning ( A5-0213 / 2001 ) af Nicholson for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2549 / 2000 om yderligere tekniske foranstaltninger til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav ( ICES-afsnit VIIa ) ( KOM ( 2001 ) 165 - C5-0140 / 2001 - 2001 / 0083 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0327 / 2001 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om EU ' s strategi for Bonn-konferencen om klimandring ( COP-6 , del 2 )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0214 / 2001 ) af Sjstedt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse om sikker minedrift : En opflgning af de seneste mineuheld ( KOM ( 2000 ) 664 - C5-0013 / 2001 - 2001 / 2005 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0188 / 2001 ) af Busk for Fiskeriudvalget om rsberetning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om resultaterne af de flerrige udviklingsprogrammer for fiskerflden ved udgangen af 1999 ( KOM ( 2000 ) 738 - C5-0107 / 2001 - 2001 / 2056 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
STEMMEFORKLARINGERBeslutningsforslag af Jackson ( B5-0327 / 2001 )
<SPEAKER ID=177 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi stemmer for beslutningsforslaget om EU ' s strategi med henblik p Bonn-konferencen om klimandringer .
Faktisk er den svaret p et ptrngende sprgsml , idet den bekrfter nsket om at forhandle videre om Kyoto-protokollen p trods af prsident Bushs ensidige afvisning af den .
Den indeholder ogs nogle positive artikler som den , der endnu en gang bekrfter ndvendigheden af at fremme en " ren udvikling " ved at sttte teknikker , der udelukker atomenergi , stordriftsudnyttelse af fossile brndstoffer og udnyttelse af kulminer .
Eller den , der fremmer interne politikker og foranstaltninger til reducering af drivhusgasser i stedet for anvendelsen af " fleksible mekanismer " ( for hvilke beslutningsforslaget foreslr et loft p 50 % ) .
Eller f.eks. den , der hinsides forsigtige formuleringer krver , at WTO underlgger sig nogle miljmssige prioriteringer , som besluttes uden for dennes rkkevidde p en international konference med det forml at forhindre de lande , der ikke overholder Kyoto-protokollen , i at opn konkurrencemssige fordele .
<P>
Dette beslutningsforslag viser , i hvor hj grad situationen er blevet forringet i dag .
Unionens rolle er blevet reduceret til et forsvar af Kyoto-protokollen , der imidlertid langt fra var nogen god protokol .
Kyoto favoriserer faktisk mekanismerne i et skvt marked .
Protokollen godkender de gentagne nederlag , som miljpolitikken har oplevet siden konferencen i Rio , under pres fra de etablerede interessegrupper og fortalerne for konomisk liberalisme .
Man kan ikke vre tilfreds med denne tingenes tilstand .
<SPEAKER ID=178 NAME="Thomas-Mauro">
Ingen er i dag i stand til at bevise , at de klimandringer , som optager vores tanker , ikke er et resultat af en naturlig klimacyklus , som har udviklet sig siden tidernes morgen p vores planet .
<P>
Det er sandt , at den voksende luftforurening er uomgngelig , rsagerne hertil skyldes menneskelige handlinger , og vi skylder os selv at planlgge udarbejdelsen af en effektiv politik til beskyttelse af det europiske og internationale milj .
I betragtning heraf sttter jeg iden om hjlp til udviklingslandene , som vil give dem mulighed for at sikre respekten for miljet .
<P>
Jeg gr ind for at ansvarliggre staterne og for et bdesystem i tilflde af brud p forpligtelserne , men jeg deler ikke iden om at indstte en " inspektr " , der sanktionerer staterne i henhold til kriterier , som jeg ikke kan acceptere , og som bl.a. udelukker atomenergi .
<P>
Til gengld br vi , hvis vi er stringente , uden tven og ved hjlp af skatteincitamenter udvikle ikke-forurenende energier som f.eks. biobrndstoffer .
<P>
Min konklusion er , at vi m st fast p de ml , der skal ns , men vre fleksible med hensyn til , hvilke midler vi anvender for at n disse ml .
<P>
Betnkning af Sjstedt ( A5-0214 / 2001 )
<SPEAKER ID=179 NAME="Bordes og Cauquil">
De to seneste mineuheld , som blev nvnt i begrundelsen , har vret miljkatastrofer , der har rakt langt ud over de regioner , hvor uheldene fandt sted .
<P>
I tilfldet Baia Mare trak hovedaktionren , en australier , sin kapital tilbage , da katastrofen opstod , og vaskede sine hnder angende delggelsen af fauna og flora i Tisza og en stor del af Donau .
<P>
Hvis man vil undg , at denne form for katastrofer gentager sig , skulle man som minimum indfre en bindende lovgivning , der ikke blot lgger ansvaret for de forvoldte skader over p mineselskaberne , men ogs p alle deres ejere og alle deres aktionrer med risiko for beslaglggelse af samtlige deres ejendele og kapital inklusive den kapital , der er investeret i andre sektorer .
<P>
Det frer ikke til noget at fremstte simple nsker eller endda henstillinger , hvis man ikke stter sprgsmlstegn ved den fredhellige ejendomsret i de tilflde , hvor udvelsen af den har katastrofale konsekvenser for en hel befolkning og ikke blot for nutiden .
<P>
Vi har stemt for visse af forslagene i denne tekst , men vi har afholdt os fra at stemme om hele teksten p grund af dens vankelmodige karakter .
<SPEAKER ID=180 NAME="Krivine og Vachetta">
Sjstedt-betnkningen flger op p en meddelelse fra Kommissionen og behandler et meget vigtigt sprgsml , som alt for ofte er blevet ignoreret , nemlig mineaktiviteternes pvirkning af miljet .
Den bygger sine konklusioner p to meget alvorlige uheld , som har fundet sted for nylig , nemlig i Doana i Spanien i en mine , der producerer metalkoncentrater , og i guldminen Baia Mare i Rumnien .
<P>
Stillet over for den himmelrbende mangel p aktuelle regler og standarder for overvgning drejer det sig grundlggende om at revidere Fllesskabets miljpolitik for endelig systematisk at omfatte mineaktiviteterne ( og i srdeleshed forvaltningen af deres affald ) .
Det drejer sig sledes om klart at definere ansvaret , hvad angr de mineselskaber , der i dag misbruger de rummelige bestemmelser .
<P>
Vi stemmer for Sjstedt-betnkningen .
<P>
Betnkning af Busk ( A5-0188 / 2001 )
<SPEAKER ID=181 NAME="Figueiredo">
Ordfreren lgger stort vgt p at f kapaciteten af medlemstaternes flder reduceret og at f oprettet sanktionsmekanismer , der tvinger medlemsstaterne til at " opfylde bestemmelserne om en reduktion af fiskerflden i henhold til de flerrige programmer " ( FUP ) .
Han gr ogs opmrksom p , at ikke alle medlemsstaterne har opfyldt FUP ' s bestemmelser .
Han nsker derudover mere prcise kriterier for mling af fldernes kapacitet .
Desvrre nvner ordfreren ikke , hvilke medlemsstater der ikke har opfyldt FUP ' s ml .
Portugal har vret et af de lande , der straks har overholdt FUP ' s kriterier , men uden som andre medlemsstater at benytte anledningen til at modernisere eller ligefrem udbygge sin fiskerflde .
<P>
P baggrund af grnbogen om den flles fiskeripolitiks fremtid m det vre sdan , at de medlemsstater , der allerede har gennemfrt omfattende reduktioner , ikke bliver udsat for flere reduktioner i fremtiden , hvor der ogs br tages hensyn til ligevgten mellem en medlemsstats konsum af fisk og dens fldes kapacitet .
Derudover betyder en nedsat fiskeriindsats ikke direkte ophugning af fartjer .
Denne reduktion kan ske gennem bedre fangstteknikker eller ved forbudsperioder med erstatning til de berrte i tilflde af oplgning .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=14>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.45 )
