<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta">
Fru formand , i august mned samles Parlamentet som bekendt ikke .
Derfor vil jeg gerne minde om i dag , at den 8. august i r er en tragisk rsdag , eftersom det er 45 r siden , at der fandt en alvorlig ulykke sted i minerne i Marcinelle .
Den 8. august 1956 mistede 262 minearbejdere livet , og det er den alvorligste arbejdsulykke , der nogensinde er sket i Europa .
Disse 262 minearbejdere kom fra mange forskellige lande i hele Europa . Fru formand , jeg er sikker p , at De vil trffe nogle passende initiativer , s vi kan mindes denne tragiske rsdag , og jeg er ogs sikker p , at det belgiske formandskab , som i sit program har bebudet , at der skal skabes et socialt retfrdigt Europa , vil gre en indsats for , at man med dette forslag skaber betingelserne for , at Europa aldrig mere kommer til at opleve en tragedie som den i Marcinelle .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Tak , hr . Cossutta .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Fru formand , jeg hrte i gr , at Prsidiet i dag vil udtale sig om et notat , som Parlamentet forbereder om udvidelsen .
De har en virkelig god sprogfornemmelse , fru formand , og De forstr bedre end nogen anden , at det valg , som vi trffer med hensyn til sprogordningen , er nglen til mange andre fremtidige beslutninger .
Kan De garantere , at alle valgte parlamentsmedlemmer ogs i fremtiden har ret til at udtrykke sig p deres eget sprog , at lytte til deres kolleger p deres eget sprog og skrive p deres eget sprog ?
Det ville berolige os meget .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Fru Thyssen , jeg har taget Deres bemrkning til efterretning .
I den forbindelse vil jeg prcisere , at Prsidiet ikke vedtager det dokument , som De omtaler , i aften .
Beslutningen bliver truffet i september , nr grupperne har haft mulighed for at undersge det nrmere .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p vores chauffrers voksende og vedvarende problem .
Jeg er blevet underrettet om , at der i eftermiddag er modtaget et brev fra advokaten for Strasbourgs prfektur , som skal lse uklarheden omkring problemerne mellem det franske indenrigsministerium og det franske transportministerium , fordi reglerne i jeblikket skulle fre til , at bilerne , som man i de vrige uger krer taxi med , ikke m bruges i denne uge .
Jeg tror , at det i sammenhng med , at Frankrig er meget ivrig efter at fastholde Parlamentets sde her , er meget drligt , at denne type formaliteter bringer vores transport i fare .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Ja , jeg kan svare Dem , at kvstorerne vil tage sig af dette sprgsml .
Jeg kan se , at nogle af kvstorerne er til stede i salen , og jeg kan bekrfte , at de vil undersge dette sprgsml nje .
<P>
<CHAPTER ID=1>
Det belgiske formandskabs aktivitetsprogram
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets redegrelse om det belgiske formandskabs aktivitetsprogram .
<P>
Jeg giver ordet til Rdets formand .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Verhofstadt">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , det er en stor re for mig at kunne prsentere Dem for det nye formandskabs arbejdsprogram .
Fru formand , det er for vrigt ikke frste gang , jeg taler her i Europa-Parlamentet , for i 1987 i min egenskab af formand for Rdet ( budget ) prsenterede jeg budgettet for 1988 for Parlamentet .
Sammenlignet med i dag var det budgetmssig forhistorie .
Der fandtes endnu hverken finansielle perspektiver eller loftet fra Berlin , og tilrettelggelsen af et europisk budget var dengang et helt kunststykke , der fandt sted om natten .
<P>
Tillad mig frst at udtrykke min anerkendelse af det svenske formandskab .
Sverige havde tre prioriteter , nemlig arbejde , milj og udvidelse , og der er sket betydelige fremskridt p alle omrder . Et nyt fremskridt blev gjort med Lissabon , en flles strategi for bredygtig udvikling blev sat i gang , og der blev gjort et flot stykke arbejde med hensyn til Unions udvidelse .
<P>
Der er imidlertid ikke tvivl om , at det strste fremskridt glder den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Som eksempel nvner jeg gerne mderne med prsident Putin og prsident Bush - hvor De 15 talte med n stemme , Javier Solanas fremragende rolle i konflikten p Balkan og EU ' s og USA ' s flles indsats i Mellemsten .
<P>
Fru formand , der er tilstrkkeligt med beviser p , at EU ogs anerkendes som fuldgyldig partner p internationalt plan . Nr EU taler med n stemme , s lytter man .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , til trods for de mange lyspunkter i de forlbne mneder trkker mrke skyer sig sammen over den europiske horisont .
Efter det danske nej blev Nice-traktaten forkastet ved en folkeafstemning i Irland , og , for s vidt det var ndvendigt , blev det for anden gang klart , at der er en identitetskrise i EU .
Der er en stor klft mellem borgerne og de europiske institutioner .
Det ville vidne om en hovmodig og faktisk arrogant holdning , og derfor ogs vre en stor fejl , hvis det ignoreres .
Borgernes angst , bekymringer og klager skal tages alvorligt .
Deres forventninger skal endvidere imdekommes .
Derfor str det nye formandskab faktisk over for n stor udfordring , nemlig at forsone borgerne med Europa , Unionen og de europiske institutioner .
Vores opgave er at forsone borgerne med Europa samt p ny at give den europiske befolkning tro p og tillid til Unionen .
<P>
EU er den eneste fremtid for det gamle kontinents folk , stater og nationer .
Kun som Union kan vi deltage p verdensplan , og er vi en magt , som er i stand til at vende tingene til det gode , om det nu vedrrer konflikten i Mellemsten , bekmpelsen af klimandringer eller af sult og uretfrdighed p den sydlige halvkugle .
Lad os vre rlige : Det er vi ikke i stand til alene , medmindre europerne samarbejder i n Union , rejser sig og gr sig gldende sammen .
Njagtig som Europa kun tller med i konomisk henseende ved at arbejde videre med det indre marked og lade den flles mnt trde i kraft den 1. januar nste r .
<P>
I vrigt er det af ovenstende grunde , at jeg ikke forstr antigloballisterne .
Jeg mener naturligvis ikke enkelte voldelige demonstranter , som vi s i Gteborg , for det er ballademagere , for hvem kun volden tller .
Nej , jeg taler om dem , der i forargelse protesterer imod globaliseringen .
Mske er det en generation , som ikke tilfldigvis er fdt i rigdom og velstand .
<P>
I EU er globaliseringen ikke en trussel , men en velgerning .
Unionen er takket vre en flles global optrden i stand til at gennemfre ting , som tidligere i det , p grund af jerntppet og nationale grnser , opdelte gamle kontinent var umulige at gennemfre . F.eks. en flles fremgangsmde over for den organiserede kriminalitet , aftaler om gennemfrelsen af Kyoto-aftalen , minimumsstandarder for bekmpelsen af fattigdom og social udstdelse .
Kort sagt , Unionen er ikke en trussel , men en velsignelse .
<P>
Retorik er ikke nok , hvis borgernes tillid skal genvindes .
Der er brug for mere end blot en god historie til at forsone europerne med deres institutioner . Det er ndvendigt med et dobbelt indgreb .
P den ene side en rkke meget praktiske beslutninger , hvormed der kan skabes klare og synlige lsninger p rigtige problemer , som borgerne konfronteres med dagligt . P den anden side udarbejdelsen af en bred vision om Europas fremtid .
Det er ndvendigt med en Union , som undgr de problemer , som den str over for i dag , nemlig manglende effektivitet , manglende gennemskuelighed og isr manglende demokratisk legitimitet .
<P>
( FR ) Lad os frst og fremmest tale om de konkrete omrder , vi vil beskftige os med .
Det frste bliver naturligvis indfrelsen af euroen den 1. januar og udarbejdelsen af en sammenhngende konomisk politik som sttte til Den Monetre Union .
<P>
Jeg tror ikke , at noget vil knytte Europa tttere til borgerne end en vellykket indfrelse af euroen . Det er formandskabets opgave - som bonus pater - at srge for , at det bliver sledes .
Derfor udarbejder stats-og regeringscheferne i oktober en evalueringsrapport , som skal sikre , at indfrelsen af euroen den 1. januar sker uden problemer .
Evalueringen flges op af en informationskampagne , som mere specifikt er rettet mod de sm og mellemstore virksomheder og de svageste sociale klasser . Jeg tror , at den bedste mde at lette de bekymringer , som en foranstaltning af et sdant omfang altid medfrer , er at forklare euroen for dem .
<P>
Mine damer og herrer , dette forekommer mig meget vigtigere end de endelse diskussioner om euroens vrdi .
Som om vi havde indfrt euroen som spekulationsmiddel til valutamarkedet !
Det er slet ikke euroens forml .
Vi m ikke glemme , at mlet - som ikke er net , fr euroen fysisk er i omlb bde inden for og uden for Unionen - var at skabe et flles marked uden valutaudsvingninger eller valutarisiko for at give EU ' s konomiske vkst en saltvandsindsprjtning .
<P>
Lad os anerkende det - hvad ville vi i vrigt opn med euroen ?
Vi ville give Europa et hndgribeligt bevis p dets eksistens .
Men for at udnytte det indre markeds fordele optimalt er det ogs ndvendigt , at vi integrerer de finansielle markeder , at vi liberaliserer gasforsyningen , elektriciteten , telekommunikationen , postvsenet og transportsektoren , at vi reducerer statssttten , og at vi realiserer skattepakken .
Formandskabet vurderer imidlertid , at det i forbindelse med dette sidste punkt er ndvendigt med fremskridt p alle omrder i pakken .
<P>
Angende konomien vil jeg endnu en gang lgge vgt p indfrelsen af et fllesskabspatent , p udarbejdelsen af en flles holdning om det sjette rammeprogram for forskning og udvikling , p ivrksttelsen af det europiske charter om sm virksomheder og p afslutningen af forhandlingerne om det europiske samfunds statut .
Da jeg studerede europisk ret p universitetet - det er snart 30 r siden - blev vi stillet i udsigt , at det europiske samfund var virkelighed om nogle mneder eller allersenest nogle r .
Jeg tror , at tiden er inde til at virkeliggre det . Det er ndvendigt for de europiske virksomheder , der nsker at kunne st imod den globale konkurrence ved hjlp af fusioner eller partnerskaber .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , hvis borgerne skal forsone sig med EU , br vi hurtigt tage fat p realiseringen af det sociale Europa .
<P>
( FR ) Det drejer sig om formandskabets anden kraftlinje .
Den fortsatte udvikling af en europisk social model , som lige netop er det , der adskiller os fra et andet stort indre marked , nemlig USA , og vi vil konkret definere beskftigelsens kvantitative og kvalitative indikatorer og ligeledes afslutte direktivet om information og hring af arbejdstagerne .
Alle medlemslandene str i dag over for de samme udfordringer med aldring af befolkningen og en stadig stigning i sundhedsudgifterne .
Rdet er forpligtet til at udarbejde en frste flles beretning om pensioner inden rets udgang .
<P>
Den tredje kraftlinje , som vi vil fortstte , er etableringen af et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed og dermed ivrksttelsen af konklusionerne fra Tampere .
Det kan mske lyde hjtravende , men det drejer sig faktisk om emner , der berrer borgerne direkte , nemlig asyl , immigration , bekmpelse af organiseret kriminalitet og handel med mennesker .
Mine damer og herrer , i stedet for at udarbejde en oversigt over fremskridt eller snarere mangel p fremskridt under Rdets mde i Laeken hber jeg , at justistministrene og indenrigsministrene med kommissr Vitorino og Parlamentets fulde opbakning sammen skaber fremskridt p fem konkrete omrder : et direktiv om asyl , som harmoniserer procedurerne om anerkendelse og modtagelse af flygtninge , oprettelse af Eurojust og bevilling af en ekspertgruppe til Europol - efter de seneste begivenheder skal kontrollen af Europol styrkes yderligere - markedsfringen af en high impact foranstaltning til styrkelse af Unionens nye ydre grnser og sledes bekmpelse af handel med mennesker , anerkendelse eller pbegyndelse af gensidig anerkendelse af afgrelser og domme , og endelig - men det er vigtigt - br man pbegynde arbejdet med et europisk udleveringsmandat .
<P>
( NL ) I de kommende mneder pbegyndes endvidere en bred debat om migration .
Kommissionen har i den forbindelse offentliggjort et dokument .
Jeg vil imidlertid advare imod en ensidet og alt for nem behandling af problemet , isr opfordringen til at lave kvoter for den konomiske migration , isr for at kompensere for manglerne i skaldte flaskehalserhverv .
I USA viser det sig , at kvoter ikke fjerner den ulovlige migration .
<P>
Skal vi ikke ogs passe p , at en sdan foranstaltning ikke udvider klften mellem nord og syd endnu mere , idet de hjere uddannede flyttes ?
Jeg er overbevist om , at den bedste mde at vende migrationsstrmmen p er at skabe velfrd i oprindelseslandene , liberalisere verdenshandlen og reducere protektionismen .
Det er faktisk ret enkelt .
Hvis folkene ikke kan opbygge et godt liv hjemme i deres eget land , fordi frugterne af deres arbejde ikke kan afsttes frit p vores markeder , s vil de fortsat forsge at emigrere .
<P>
( Bifald )
<P>
Formandskabets fjerde aktivitetsprogram vedrrer forbedringen af livskvaliteten .
Som opflgning af topmdet i Gteborg skal vi faststte prcise mlstninger og konkrete indikatorer for de nye strategier om bredygtig udvikling .
Derudover vil formandskabet fokusere p to konkrete sager om transport og mobilitet , normeringen af forurening og stj forrsaget af den civile luftfart og de skaldte Erika-foranstaltninger om sikkerheden til ss .
<P>
Formandskabets frsteprioritet er Kyoto .
Klimandringerne er den strste trussel imod hele planeten , og i Gteborg lovede den amerikanske prsident at respektere de globale mlstninger fra Kyoto , selv om han er meget uenig med os med hensyn til de midler , der skal gennemfre mlstningerne .
I hvert fald lovede han i Gteborg mere prcist ikke at ville blokere processen og den kommende konference i Bonn .
Jeg mener , at vores beslutsomme holdning brer frugt , og at vi skal fastholde denne beslutsomhed konsekvent .
<P>
Endelig fdevaresikkerheden .
Belgien slr til lyd for at afrunde oprettelsen af Den Europiske Fdevaremyndighed , s den kan blive operationel i starten af 2002 .
Efter alle kriserne i de forlbne r ssom dioxin , BSE og mund- og klovsyge er det den eneste mde at genoprette forbrugernes tillid p .
<P>
( FR ) Fru formand , den femte kraftlinje er udvidelse af Unionen .
Det nye formandskab har i denne forbindelse ambitioner om at opn lige s gode resultater som det svenske formandskab .
Planen fra Nice har vret overholdt til punkt og prikke , og vi fortstter forhandlingernes regelmssige rytme .
I den forbindelse fortjener de kvalitative aspekter lige s meget opmrksomhed som de kvantitative aspekter og elementer .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg sige , at det er vigtigt , at ansgerlandene gennemfrer acquis communautaire , men det er ikke kun vigtigt , at de gennemfrer EU ' s acquis i deres interne juridiske lovgivning , det er ogs ndvendigt , at de moderniserer deres administration , at de udvikler en juridisk kapacitet , og at de reelt gennemfrer EU ' s acquis i landet .
Kommissionen er blevet bedt om at udarbejde en evalueringsrapport om dette til oktober .
Alt dette drager naturligvis ikke min overbevisning i tvivl .
Unionen skal udvides hurtigst muligt .
Det forenede Europa skal gres til virkelighed .
Det , som krig og vold aldrig har kunnet opn , er ikke desto mindre inden for rkkevidde med demokratiske midler ved hjlp af en udvidet Union .
<P>
Mine damer og herrer , som jeg allerede sagde i min indledning , har det svenske formandskab taget et skridt fremad i forbindelse med en sammenhngende europisk udenrigspolitik .
Vi vil fortstte ad den vej .
Ud over gede forbindelser til bde USA og Rusland , ud over prsentationen af en ny runde handelsforhandlinger vil formandskabet isr koncentrere sig om den europiske sikkkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Jeg tror ikke , at borgerne opfatter Europa som virkelighed , fr de oplever - ud over euroen - oprettelsen af et flles forsvar .
En af de seneste meningsmlinger viste , at i alle medlemslandene - og jeg siger alle - var befolkningen for en oprettelse - sidelbende med de nationale styrker - af en uafhngig og anerkendt europisk interventionskapacitet .
Derfor br vi ved udgangen af dette r i det mindste vre klar til at erklre det initiativ , der blev taget i Helsinki , for funktionsdygtigt .
<P>
Den anden store udfordring p udenrigsplan handler om tre konflikter .
Frst og fremmest Balkanlandene .
Nu , hvor demokratiet er vendt tilbage til Beograd , og Milosevic er blevet udleveret , br vi gre alt for at undg , at nye brndpunkter opstr i omrdet , og formandskabet sttter derfor fuldt ud Javier Solana i alle hans anstrengelser .
<P>
Dernst Mellemsten .
Formandskabet vil i samarbejde med den hjtstende reprsentant og Kommissionen uophrligt opfordre parterne til at lse deres problemer med dialog .
Gennemfrelse af den samlede Mitchell-rapport , som EU har bidraget til , br vre udgangspunktet i processen .
<P>
Mine damer og herrer , til sidst vil jeg i srdeleshed henlede Deres opmrksomhed p en anden konflikt , nemlig konflikten i Centralafrika , i De Store Sers Omrde .
Jeg er lige kommet hjem fra Congo , Kinshasa og Kisangani .
Balkanlandene og Mellemsten er mske vigtigere politisk .
Det vil jeg ikke bengte .
Men ud fra et humanitrt synspunkt er den tragedie , der udspiller sig i De Store Sers Omrde , 1.000 gange strre .
I dette omrde ulmer en kontinental krig , der involverer ikke mindre end syv land og deres hre .
Hvis der opstod en lignende situation her , ville vi med vores eurocentriske jne helt naturligt tale om en verdenskrig .
I lbet af tre r er mere end 3 millioner mennesker dde , og jeg har ikke talt ofrene for de etniske uroligheder i Burundi med og heller ikke de 800.000 personer eller mere , der blev massakreret under folkedrabene i Rwanda i 1994 .
Jeg mener , at Unionen ikke lngere kan holde sig i baggrunden .
En politisk , diplomatisk og konomisk handling er bydende ndvendig , og formandskabet fremlgger i den forbindelse en handlingsplan .
<P>
( Bifald ) Fru formand , jeg regner med fuld opbakning fra Europa-Parlamentet til sammen med Rdet og Kommissionen at sttte og gennemfre denne plan .
<P>
( NL ) Europa har ikke kun en nutid , men isr ogs en fremtid .
At udarbejde konkrete lsninger p konkrete problemer er n ting . At give borgerne indsigt i Unionens fremtid er lige s vigtigt .
Derfor blev det i Nice vedtaget at udarbejde en Laeken-erklring ved rets udgang , hvori kursen udstikkes .
<P>
Laeken-erklringen skal imidlertid vre mere end kun en procedure .
Den m ikke begrnse sig til en , hvad jeg vil kalde , tr liste over dagsordenpunkter eller en ren faststtelse af en arbejdsmde .
Vores ambition skal n videre .
I Laeken skal vi give startskuddet til den store revision , vi gr i mde , og vi skal endvidere skitsere den nye Unions konturer efter udvidelsen .
En udvidelse , som , om jeg s m sige , faktisk ikke er en udvidelse , men et hamskifte , en rigtig mutation .
Det kan naturligvis ikke vre meningen at foregribe svarene , men de rette sprgsml skal stilles , og de sprgsml , som afgr Europas fremtid , skal angives .
I den forbindelse m ingen sprgsml eller emner vre tabu .
<P>
I Laeken-erklringen vil jeg behandle flgende meget vigtige sprgsml .
Mit udgangspunkt er , at Unionen har et kmpeproblem .
Unionen har mistet kontakten med borgerne , og i hvert fald hos en del af den brede offentlighed er man overbevist om , at Unionen alt for ofte , af og til for meget griber ind i borgernes hverdag .
Han eller hun mener endvidere , at Unionen ikke er gennemskuelig , er for bureaukratisk og for lidt demokratisk , og det er ganske rigtigt .
Alt dette skal behandles i det frste kapitel i erklringen , for hvordan kan man lse problemer , hvis man ikke frst tr erkende dem i erklringen ?
Et indlysende flgesprgsml er , hvilke vrdier og mlstninger Unionen skal have ?
Hvad omfatter den europiske identitet prcist ?
Hvordan genkender borgerne sig heri ?
Det frer os til en grundlov for Unionen , som medfrer en forenkling og omstrukturering af traktaterne .
<P>
S er jeg fremme ved det tredje sprgsml , som mske er det vigtigste , nemlig reguleringen af Unionens befjelser . Med andre ord opgavefordelingen inden for Unionen .
Det er ndvendigt med klare aftaler .
Hvem gr hvad p hvilket plan ?
Borgerne er i dag helt klar over , hvilke vigtige opgaver Unionen skal ptage sig .
I de seneste Eurobarometre er det de samme ngleopgaver , som hele tiden kommer frem for Unionen , nemlig den socialkonomiske politik , som Den Monetre Union skal bist , basisstandarder om social beskyttelse , en flles asyl- og indvandringspolitik , en flles udenrigspolitik og en flles forsvarspolitik .
Samtidig mener borgerne , at Unionen beskftiger sig for meget med en alt for detaljeret gennemfrelse af politikken , en gennemfrelse , som bedre kan finde sted p nationalt eller regionalt plan .
Kort sagt , borgerne mener , at Unionen for det frste skal fokusere p at skabe en regulerende ramme , p betingelserne , kontrollen og gennemfrelsen af politikken i regionerne eller medlemsstaterne .
Vi m under ingen omstndigheder undg denne diskussion . Det skal dreje sig om en kompetencefordeling i begge retninger .
Hvad skal Unionen tage sig af , og hvilke opgaver har medlemsstaterne ?
<P>
Laeken-erklringen skal endvidere ivrkstte , at man besinder sig , hvad angr et andet problem , nemlig vildvksten , spredningen , inflationen ville jeg nsten sige , af de politiske instrumenter .
I en tale , som jeg holdt for nylig i Gttweig i strig , nvnte jeg de ikke mindre end 30 forskellige politiske instrumenter , som forekommer i traktaterne .
En indgribende forenkling af disse instrumenter er pkrvet .
<P>
Unionens finansieringsmde skal ogs medtages i Laeken-erklringen .
Unionen har i jeblikket ikke rigtig budgetkompetence .
Den disponerer ikke over egne midler , idet den for strstedelens vedkommende finansieres p grundlag af BNP-bidragene .
Vi m i hvert fald ikke vre bange for at stte sprgsmlstegn ved , om den indirekte finansieringsmetode er den bedste , eller om en direkte finansiering ikke er mere legitim og demokratisk .
<P>
( Bifald )
<P>
I Laeken-erklringen kan vi naturligvis ikke undg en debat om institutionerne .
nsker eller nsker vi ikke en direkte valgt kommissionsformand ?
<P>
( Bifald )
<P>
Er det ikke bedre at generalisere Parlamentets medbestemmelsesret ?
<P>
( Bifald )
<P>
( NL ) Hvorfor ikke gre Rdet til et andetkammer og i hjere grad adskille Rdets lovgivende og udvende opgaver ?
<P>
( Bifald )
<P>
Skal gennemfrelsen af Unionens udenrigspolitik ikke langt om lnge betros n person ?
<P>
( Bifald ) Jeg bliver uden tvivl ringet op af begge .
<P>
( Latter )
<P>
Endelig skal vi trffe beslutning om den metode , der skal anvendes mellem Laeken-erklringen og starten p regeringskonferencen .
Med hensyn til den metode er det efter min mening ikke s vigtigt , om det er et konvent eller et forum .
Det , der er vigtigt , er flgende to ting : Den valgte arbejdsmetode skal gre det muligt at involvere alle parter i debatten , Parlamentet , Kommissionen , medlemsstaterne , nationale parlamenter og ogs ansgerlandene .
Konventet eller forummet skal endvidere have mulighed for at udarbejde forskellige scenarier og forelgge forskellige muligheder , for hvis konventet eller forummet begrnses af konsensusreglen og fr til opgave at udarbejde n tekst , s bliver det et meget lidt ambitist dokument , resultatet af den mindste fllesnvner .
<P>
Det belgiske formandskab betragter Parlamentet som en forbundsflle .
I de kommende seks mneder vil der blive frt en intens dialog .
Det er s meget vigtigere , fordi Parlamentet er det bedste middel til langt om lnge ( og det er ogs et af Europas problemer ) at opn n europisk bred offentlighed , som er mere end summen af 15 nationale holdninger , sdan som det nu alt for ofte er tilfldet .
<P>
Det er naturligvis rigtigt , at vi har mange planer for de kommende seks mneder .
Jeg siger seks mneder , men det drejer sig rent faktisk ikke om mere end , vi har talt dem , 99 arbejdsdage , hvilket naturligvis ikke betyder , at vores medarbejdere ikke arbejder i weekenderne .
Tiden er derfor knap , men jeg mener , og det vil jeg afslutte med , at tidsmangelen ikke m hindre os i at se ind i den europiske fremtid med dristighed og mod .
<P>
Tak for Deres opmrksomhed .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=9 NAME="Prodi">
Fru formand , hr. premierminister , mine damer og herrer , det er mig en stor glde at indlede samarbejdet med det belgiske formandskab .
<P>
Hr. premierminister , Deres arbejde kommer til at finde sted i en srligt vanskelig periode .
Vi er nu get ind i sidste fase af forberedelserne til indfrelsen af euromnter og  sedler , som er det mest konkrete udtryk , der har vret hidtil for den europiske virkelighed .
Belgien ved , at det kan regne med Kommissionens og EU-institutionernes sttte , s denne begivenhed - der med rette kan kaldes historisk - bliver en stor succes .
<P>
Vi gr desuden beslutsomt i retning af EU ' s udvidelse , sdan som De sagde for lidt siden , hr. premierminister .
Vi er net til et meget vanskeligt punkt i optagelsesforhandlingerne , eftersom vi i jeblikket drfter de mest komplekse sprgsml .
I mellemtiden er medlemsstaterne i frd med at ratificere Nice-traktaten , og det er netop for at gre EU klar til udvidelsen .
Den folkeafstemning , der blev afholdt i Irland for nylig , mindede os dog om , at ratificeringen ikke er en konklusion , der kan tages for givet .
Men det kommer vi nrmere ind p senere .
<P>
Hr. premierminister , fru formand , p topmdet i Laeken skal vi igen se p de fremskridt , som EU har gjort i forbindelse med gennemfrelsen af den sociale dagsorden .
Det er ndvendigt med en konkret og uafbrudt gennemfrelse af dagsordenen , hvis det i lbet af dette rti skal lykkes os at gre Europas konomi virkeligt dynamisk og konkurrencedygtig , samtidig med at vi sikrer , at vores socialmodel bliver ved med at bygge p principperne om retfrdighed og bredygtighed .
<P>
Jeg er enig med det nye formandskab i , at der ikke blot skal lgges srlig vgt p den ndvendige mlstning om fuld beskftigelse , men ogs p den lige s ndvendige forbedring af arbejdets kvalitet .
At modernisere pensionssystemerne og de sociale sikringssystemer er ligeledes en vigtig del af vores sociale dagsorden .
Kommissionen vedtog i gr en meddelelse , hvor den foreslr en integreret EU-strategi med det forml at tage en af det moderne samfunds vigtigste udfordringer op .
Vi gr ligeledes en indsats for at bekmpe fattigdom og social udstdelse .
Det glder mig derfor at se , at den belgiske regering vil gre en indsats i den retning under sit formandskab .
<P>
Jeg deler navnlig den grundlggende bekymring , som denne indsats udspringer af , nemlig bekymringen over , at afstanden mellem rig og fattig i Europa hele tiden bliver strre , og det gr foruroligende strkt .
Det er vores pligt at standse denne tendens .
Ved at holde fast ved nogle undrede konomiske og sociale politikker bringer man netop den grundlggende vrdi , som den europiske socialmodel er baseret p - nemlig solidariteten - i fare .
<P>
Den hurtige udvikling i retning af et stadig mere opdelt samfund finder ikke kun sted i Europa , men ogs i meget strre mlestok , nemlig p et helt kontinent som det afrikanske - hvilket De understregede i Deres tale , hr. premierminister - der ogs har mistet kontakten til udviklingslandene .
Vi skal gre den strst mulige indsats for at bremse denne uretfrdige udviklingsmodel og for at vre talerr for og give rettigheder til dem , som ikke har noget at skulle have sagt , og som ikke har nogen rettigheder .
<P>
Mine damer og herrer , hr. premierminister , topmdet i Laeken og erklringerne fra dette topmde er ogs af afgrende betydning af en anden rsag .
I Laeken skal vi beslutte , hvordan vi skal tilrettelgge den anden fase af debatten om EU ' s fremtid .
Det er en fundamental debat , som har en lang rkke konsekvenser .
Jeg er srligt glad for , at denne debat - til forskel fra det , der skete for seks mneder siden - fr en bred dkning i alle medierne .
Endelig begynder vores medborgere og deres ledere at blive klar over , hvor vigtige alle disse sprgsml er for deres fremtid .
<P>
Hr. premierminister , i en af Deres taler til offentligheden for nylig udtalte De , at " EU er blevet til et virvar af institutioner og instrumenter " .
Jeg har det ikke srligt misundelsesvrdige privilegium , at jeg deler Deres bekymring .
Selv om resultatet er givet p forhnd , skal der nu foresls nogle lsninger , som skal drftes p en fri og ben mde .
Der er ikke lngere nogen , der skal tro , at de kan lse disse sprgsml for lukkede dre .
Hvis vi skal ndre institutionerne p en acceptabel mde , er den eneste rigtige lsning efter min mening , at vi i Laeken beslutter at nedstte en forsamling .
Regeringscheferne talte ogs om et forum , men personligt foretrkker jeg ordet " forsamling "
<P>
<P>
og det skal vre en forsamling med en ligelig reprsentation fra medlemsstaternes og ansgerlandenes regeringer - jeg vil gerne gentage , at det ogs skal vre ansgerlandenes regeringer - fra de nationale parlamenter , fra Europa-Parlamentet og fra Kommissionen .
I denne forsamling skal man n frem til de bedste lsninger p EU ' s alvorligste problemer .
<P>
Mine damer og herrer , EU ' s fremtid skal ikke alene ligge sikkert og godt i borgernes hnder , borgerne skal ogs forst de ndvendige ndringer af EU .
Det irske nej til Nice-traktaten fortller os bl.a. tydeligt , at vi skal fjerne den klft , der er opstet mellem institutionerne og borgerne .
<P>
Europerne nsker et EU , som efterkommer deres nye krav , og disse krav gr meget lngere end til kontinentets konomiske integration , som man efterhnden har opnet i vid udstrkning .
De nsker et klart og forsteligt EU - og det betyder , at vi er ndt til at forenkle vores procedurer og traktater - hvor institutionernes befjelser er nje fastlagt , og hvor beslutningerne trffes p det rigtige niveau .
De nsker et EU , som sikrer den livskvalitet og den samfundsmodel , de gerne vil have .
De nsker et EU , som giver dem klar besked om resultaterne af vores politikker og den korrekte brug af midlerne .
<P>
Deres krav om en strre demokratisk kontrol med EU-institutionernes dagligdag er helt berettiget .
Det er et aspekt , som forsamlingen ogs skal tage op .
Laeken-erklringen skal derfor indeholde en ambitis og komplet dagsorden for denne forsamling , og forsamlingens arbejdsmetode og frister skal angives heri .
<P>
Mine damer og herrer , den holdning , jeg for nylig gav udtryk for til Nice-traktaten og den irske folkeafstemning , vakte en smule bekymring , hvilket ogs var tilfldet her i Parlamentet .
Lige siden mit mandats begyndelse har jeg altid lagt meget stor vgt p de politiske og institutionelle forbindelser mellem Kommissionen og Parlamentet .
Jeg er nemlig overbevist om , at disse forbindelser skal vre baseret p samarbejde og oprigtighed .
<P>
Derfor vil jeg gerne have lov til at slutte af med at sige endnu et par ord om ratificeringen af Nice-traktaten .
<P>
En Union med 25 medlemsstater eller flere kan ikke fungere med sin nuvrende opbygning og med de nuvrende beslutningsmetoder .
Det er rsagen til , at jeg med hensyn til det projekt , som er den nuvrende Kommissions absolutte frsteprioritet , nemlig EU ' s udvidelse , altid har vret af den opfattelse , at vi i det mindste bliver ndt til at foretage de institutionelle ndringer , som vi vedtog i Nice med s stort mje og besvr .
Vi skal nemlig huske , at udvidelsessprgsmlet ikke kun er et EU-sprgsml , for med denne beslutning er det vores rolle som politisk forbillede for en stor del af verden , der str p spil .
<P>
Ansgerlandene gr for deres vedkommende en stor indsats - en indsats , der aldrig er set fr - for at komme med i EU .
Derfor skal EU vre i stand til at optage de nye medlemmer p en ordentlig mde .
Det betyder , at vi skal tage vores institutionssystem og vores beslutningsproces op til fornyet overvejelse .
Nice-traktaten er sledes ndvendig for udvidelsen , selv om traktaten ikke lever helt op til forventningerne .
Derfor vil jeg gerne gentage noget , som jeg allerede har givet udtryk for flere gange her i Parlamentet , nemlig mit hb om , at traktaten bliver ratificeret inden udgangen af nste r , med fuld respekt for de holdninger , som vores medborgere har givet udtryk for p demokratisk vis .
<P>
Det irske folk udtalte sig for nylig om denne traktat .
Jeg vil ikke komme nrmere ind p den debat , der fandt sted fr , efter og under folkeafstemningen .
Jeg vil blot sige , at jeg navnlig efter min rejse til Irland er overbevist om , at EU ikke er en trussel mod den nationale identitet .
Vores sande styrke er tvrtimod , at vi er forenet i mangfoldighed .
Efter mit besg i Irland kan jeg dog fastsl med sikkerhed , at det irske folk ikke stemte nej til udvidelsen .
Dette nej - som vi ikke m undervurdere betydningen af - rejser dog et vsentligt sprgsml , som vi ikke m undlade at tage op : Hvad skal vi gre , hvis Nice-traktaten ikke skulle blive ratificeret p trods af alle vores anstrengelser ?
Der var nogle , som havde svrt ved at modst fristelsen til at sige , at dette sprgsml ikke er p dagsordenen .
Et sdant svar fra kommissionsformanden ville ikke vre ansvarligt .
<P>
Der m ikke sttes sprgsmlstegn ved udvidelsen .
Den er og bliver vores politiske hovedmlstning .
Der er tale om et projekt af historiske dimensioner , et projekt , som mit mandat som kommissionsformand er bundet til , og som Det Europiske Rd i Gteborg gav sin fulde sttte .
Som kommissionsformand er det derfor min pligt at tage hjde for de flgevirkninger , som det irske nej kunne f for udvidelsesprocessen .
Mine damer og herrer , er det efter Deres mening klogt , at man lader , som om dette problem ikke eksisterer ?
Nej , det er det ikke .
Derfor har jeg ptaget mig denne pligt i de seneste par dage , og jeg valgte at vre oprigtig og holde en bevidst og gennemtnkt tale .
Vi har alle sammen sagt , at Nice-traktaten er ndvendig for udvidelsen .
Derfor m vi ikke give indtryk af , at denne proces kan gennemfres uden de reformer , vi alle sammen nskede .
Jeg vil ikke gentage , hvad jeg allerede har sagt om de juridiske fortolkninger , der bekrfter , at det ville vre muligt at indlede udvidelsen med nogle sm tilpasninger af traktaterne .
Det politiske hovedpunkt er et andet , nemlig hvordan vi skal foretage udvidelsen samtidig med den uddybning , hvis ndvendighed man blev enig om i Nice .
<P>
Mine damer og herrer , et nej til Nice-traktaten ville uundgeligt forsinke udvidelsesprocessen .
I dette tilflde - som vi for enhver pris nsker at undg - ville der ikke vre andet at gre end at fremskynde datoen for den nste regeringskonference , s vi kan overholde vores hjtidelige lfter , og her kan vi ogs regne med den sttte , som Parlamentet har givet udtryk for med sit fulde mandat .
Som man kan se , er Nice-traktaten allerede en vigtig del af debatten om EU ' s fremtid .
<P>
Det er sledes ikke taktiske betragtninger , der ligger til grund for vores ja til ratificeringen , men derimod ndvendigheden af at sikre EU ' s politiske konsekvens .
Hr. premierminister , Deres udtalelser bekrfter , at Deres formandskab er helt enigt i denne analyse , og at det gr ind for den strategi , som flger af denne analyse .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger . Hr. formand for Rdet , De har fremlagt et ambitist program .
Dette program kan kun f sttte fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , fordi De - De sagde det ikke direkte , men viste det med hele udtryksmden i Deres tale - er reprsentant for et flles Europa og ikke et regeringssamarbejdets Europa .
Vi str ved Deres side , fordi De forsvarer europisk ret , demokrati og fllesskabsprocedure .
<P>
<P>
De viderefrer sledes den tradition , der blev indledt af Deres kristelige demokratiske forgngere Wilfried Martens og Leo Tindemans , som ogs har ydet et fremragende bidrag i Europa-Parlamentet .
Vi fr den flles mnt den 1. januar 2002 .
Indfrelsen af euroen er en fredelig-revolutionr begivenhed , og vi glder os til at f den flles europiske mnt .
Vi m forsvare projektet offensivt .
Nr nutidens unge i hele deres liv , i hele deres fremtid , i hele Europa , i alle EU-lande og til dels endda ogs uden for dette omrde kan betale med en flles valuta , s er dette ogs fredens fortjeneste .
Vi m ikke tale den flles mnt snder og sammen , men i stedet forsvare den offensivt i fllesskab !
<P>
Hr. formand for Rdet , dette krver ogs - og her har jeg en bn til Dem - at vi frer en stabilitetspolitik , at vi bekmper inflationen , at vi nedbringer statsglden , og at vi frem for alt gr det muligt , at det kan betale sig at investere i Europa .
Derfor er det ikke tilstrkkeligt , at vi nedbringer skatten for de store virksomheder , vi skal derimod nedbringe skatten for de mellemstore virksomheder , sledes at investeringer og viljen til at yde en indsats bliver mulige , og p den mde sende Europa et gte signal om konomisk vkst .
Deres ord i Rdet for stats- og regeringschefer om , at EU skal vre det mest konkurrencedygtige kontinent i verden , giver kun virkelig mening , hvis vi opmuntrer til investeringer i Europa .
Jeg vil gerne bede Dem udpege de medlemslande , der ikke holder sig til disse principper , fordi vi har brug for flles succes i erhvervsomrdet Europa .
<P>
( Bifald )
<P>
De talte om Laeken .
Europa-Parlamentet vil vre reprsenteret p konventet .
De kmper for det - og vi bifalder det i allerhjeste grad - Kommissionen , de nationale regeringer .
Det ville vre en hder for den hakkende fransk-tyske motor , hvis begge lande arbejdede for , at regeringerne ogs bliver reprsenteret p hjt niveau p dette konvent , f.eks. ved europaministre , der i deres nationale parlamenter har ansvaret for at aflgge regnskab over for de nationale parlamenter og dermed ogs for at n den nationale offentlighed .
Vi opfordrer de nationale regeringer til ikke kun at sende tjenestemnd , som vi vrdstter meget , til dette konvent , men ogs politikere med regeringsmandat .
<P>
( Bifald )
<P>
Mit nste punkt er gennemskuelighed .
Hr. formand for Rdet , vi noterede med stor glde , at De talte om , at Ministerrdet skal vre et gte andetkammer p de omrder , hvor det er aktivt inden for lovgivning .
Vi sttter dette af alle krfter .
Men vi kan tage nogle skridt p dette punkt allerede nu , under Deres formandskab , inden Laeken .
Nr vi f.eks. ved , at der i Forligsudvalget mellem Parlamentet og Rdet sidder tjenestemnd , men ikke ministre , og at der eksisterer en intern tjenesteanvisning om , at flertallet af de dr reprsenterede personer skal vre ministre , s vil vi gerne bede Dem om at sikre ogs over for Rdets generalsekretariat , at der er politikere dr , at der er ministre dr , som laver europisk lovgivning p samme niveau som Europa-Parlamentet .
<P>
( Bifald )
<P>
De talte om den hjtstende reprsentants opgave .
Vores gruppe har stor respekt for hr .
Solana . Men vi er enige med Dem i , at vi med den nste reform skal opn , at den hjtstende reprsentants funktion skal vre identisk med den tilsvarende opgave i Kommissionen , og at denne holdning skal vre forankret i Kommissionen .
Vi m ogs sikre - vi kommer til at drfte det p Formandskonferencen - at den hjtstende reprsentant selvflgelig ogs besger Europa-Parlamentet regelmssigt for at aflgge regnskab for EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
( Bifald )
<P>
Lad mig afslutningsvis sige flgende , fordi jeg gerne vil holde mig til den tid , jeg har fet tildelt : Vi noterer og anerkender , at det belgiske rdsformanskab p grund af Belgiens historiske ansvar for Afrika vil fokusere i srlig grad p denne verdensdel .
Det sttter vi .
Men vi siger samtidig , at vi selvflgelig skal koncentrere vores udenrigspolitiske aktiviteter - og det skal ikke vre til skade for Afrika - om udviklingen p Balkan , i Makedonien , at vi skal bidrage til fred .
Hvis det skulle vre ndvendigt i sidste ende , at europerne handler i fllesskab med sikkerhedsstyrker dr , s er det et fattigdomstegn , nr Den Nordatlantiske Alliance i dag siger til os , at nogle medlemslande slet ikke er i stand til det .
Vi m ikke kun tale om forsvar , vi skal ud over det retoriske og udstyre vores enheder materielt , sledes at de kan yde et virkeligt bidrag til at sikre freden i Europa .
<P>
Held og lykke med Deres arbejde , hr. formand for Rdet !
De er en af EU ' s grundlggere .
Belgien har allerede 11 vellykkede formandskaber bag sig .
Vi nsker Belgien held og lykke med det 12. formandskab .
Vi str ved Deres side !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Tak , fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer .
<P>
Hr. formand for Rdet , De giver mde her i dag med en stor politisk ambition , med et klart program , som er en stor satsning , og De tilbyder en alliance med Parlamentet .
P vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe kan jeg sige til Dem , at p de vilkr , hvorp De har forelagt sagen - som premierminister for en belgisk regnbueregering , der har bevist , at det demokratiske magtskifte ogs fungerer i Belgien - kan De naturligvis regne med vores sttte og samarbejde .
<P>
Hvad angr Unionens fremtid og dens udfordringer , har De understreget , at enhed skaber styrke i et samarbejde med Parlamentet .
Vi er enige i analysen af de konkrete problemer .
Nu glder det om at finde ud af , om den behandling , vi vil give dem , er virkningsfuld .
Jeg mener , at vi kan tage udgangspunkt i to grundlggende ting , som De har nvnt : p den ene side udviklingen af unionsborgerskabet og p den anden side indfrelsen af euroen .
Jeg mener at kunne huske , at Parlamentet i de seneste 20 r altid , lige siden udkastet til Spinelli-traktaten , Adonino-betnkningen , vores arbejde med forberedelse af Maastricht-traktaten , vores udkast til chartret om grundlggende rettigheder , har vret allieret og medvirkende i det europiske fremskridt .
Konkret mener vi , at det i jeblikket er helt afgrende , at der med henblik p Laeken-erklringen er en aftale om det , som De har kaldt " konstitutionalisering " af traktaterne , hvilket krver en offentlig debat .
De har ansvaret for at give den dels en metode , dels et indhold . Det er det grundlggende sprgsml .
Vi mener , at forsamlingen skal vre det forum , der med deltagelse af parlamenter , regeringer og Kommissionen forbereder en afgrende regeringskonference .
<P>
De indledte med at tale om Deres fremmde som budgetminister i 1998 .
Jeg var den ordfrer , der forelagde de finansielle overslag , som har gjort det muligt for os at gre fremskridt , men som De udmrket ved , begr de , der ikke tager hensyn til budgettet , en fejl .
Jeg mener , at det er meget vsentligt , at De argumenterer for , at finansieringen skal vre et offentligt og demokratisk anliggende , som er afgrende for vores fremtid .
Et andet grundlggende element er den konomiske og sociale dagsorden .
<P>
De har anmodet om en sammenhngende konomisk politik .
Den har vi brug for .
Vi er midt i en periode med store omlgninger og omstruktureringer .
Vi skal sikre vores konkurrenceevne , men vi skal ogs imdekomme de tusindvis af arbejdere , der bliver berrt af denne omfattende og afgrende proces .
Derfor er en ambitis social dimension , kvalitet i arbejdet , pensioner og den demografiske fremtid i Europa nogle meget vsentlige aspekter , og de indgr i Deres program .
<P>
Endelig , fru formand , er der vores internationale dimension .
EU er den frste historiske erfaring med civiliseret globalisering .
Det skal vi forsvare , og vi skal ogs tage det med til den kommende milleniumrunde i WTO .
Men der er ogs nogle store udfordringer , hvad angr vores image udadtil .
De har med rette sagt , at De kan f to telefonopkald .
Hellere to end ingen , som det var tilfldet tidligere .
Vi skal konsolidere det allerede eksisterende .
Jeg mener - forestil Dem f.eks. antallet af telefonopkald til USA ' s prsident - at det er ndvendigt , at vi har en klar linje , at vi er til stede p Balkan og i Mellemsten , og jeg takker Dem for , at De nvnte Afrika .
P Socialistisk Internationales Rd i weekenden i Lissabon talte vi om , at Afrika skulle prioriteres hjt .
Det er en af vores moralske forpligtelser .
<P>
Jeg vil tilfje noget mere . I KOFIN er der en minister , som foreslr en debat om muligheden for at gennemfre en international spekulationsskat .
Det skal ogs vre med til at civilisere globaliseringen , og vi glder os over , at det belgiske formandskab har taget det initiativ .
<P>
Endelig , hr. rdsformand , og det bliver mine sidste ord , mener jeg , at 99 arbejdsdage er meget lidt . De fr sikkert ingen ferie .
Men hvis De er i stand til at gennemfre det ambitise projekt , kan De regne med vores sttte , vores samarbejde og vores forstelse .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Fru formand , rede premierminister , kre kolleger , det er allerede sagt mange gange , at det belgiske formandskab kommer p et meget vigtigt tidspunkt , og det er der mange grunde til .
For det frste den uundvrlige og brede debat om Europa fremtid , som De skal stte i gang .
<P>
Laeken-erklringen skal vre den frste skitse til , hvordan en udvidet Union alligevel kan arbejde effektivt , og borgerne kan identificere sig med den .
Netop p grund af borgernes faldende interesse for Europa har De med rette konkluderet , at Unionen skal fokusere mere p borgernes konkrete klager .
<P>
Et andet vigtigt punkt er Unionens stilling i verden .
Det er korrekt , at Unionen skal have mere indflydelse p den globale udvikling p det monetre , konomiske , sociale , kologiske og kommercielle plan , men ogs og isr med hensyn til den internationale politik .
P det punkt henleder De ganske rigtigt opmrksomheden p Afrika , hvor der er et humanitrt problem .
EU kan imidlertid ogs spille en mere aktiv rolle i forholdet til bl.a. USA , Rusland , Asien og isr i fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Under alle omstndigheder vil det belgiske formandskabs indsats isr blive bedmt p dets interne prstationer .
Det belgiske program ser ud til at vre alsidigt og ambitist . Den europiske sociale model , fokusering p livs- og arbejdskvaliteten , bedre samarbejde med hensyn til migration og asyl , overgangen til euroen og opflgningen af udvidelsen samt mange andre punkter .
<P>
rede premierminister , der venter Dem alts en hrd opgave .
Parlamentet og de europiske borgere forventer et strkt signal .
I Belgien har De i de sidste to r bevist , at De kan puste nyt liv i politikken .
Lad os hbe , at De kan overfre det til Europa .
Det siges , at De er en lidenskabelig og god cyklist , og De cykler ogs gerne og meget , uden vind , med vind og i modvind .
De vil finde ud af , at man ofte cykler i modvind i Europa .
Vi ved imidlertid , at De ikke er bange , og vi nsker Dem derfor den velfortjente succes .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , hr. formand for Rdet og hr. formand for Kommissionen , hr. premierminister , under Deres formandskab skal vi g en lang og kompliceret vej , som begyndte i Nice , og som ender i Laeken .
Som vi har set i Gteborg , er der ogs sten p denne vej . Ogs Dublin ligger p denne vej .
Det er nemlig i Dublin , at borgerne meldte ud , at de ikke nsker at fortstte ad denne vej , uden at der foretages en grundlggende ndring af planerne .
Jeg spurgte sledes tidligere , om vi s skal vende tilbage til Nice , s vi kan n frem til Laeken .
<P>
Jeg mener selv , at man begik en stor fejl i Nice , som i alle tilflde skal rettes .
De kommende medlemskabsstater blev uretfrdigt behandlet , de fik f.eks. ikke alle den andel af pladser i Europa-Parlamentet , som tilhrer dem .
For det andet var man langt fra at kunne forstrke og klarlgge beslutningsprocedurerne i EU .
De selv kom med et eksempel p dette , da de sagde , at der anvendes over 30 instrumenter , og af den grund kan det faktisk ikke vre klart , hvordan EU fungerer .
<P>
Jeg mener , at EU kan fortstte med udvidelsen , selv om Nice-traktaten ikke bliver ratificeret i dens eksisterende form , og De , kre statsminister , har gode muligheder for dette .
I Laeken skal der virkelig oprettes et samrd , som gr i gang med at udarbejde en grundlov for EU og drfte de mest grundlggende sprgsml .
Det er vigtigst , at man pbegynder dette , og at ogs de kommende medlemsstater kan deltage i dette arbejde , det vil sige i det konvent , som der oprettes i Laeken .
<P>
De nvnte globaliseringen .
Jeg lagde med glde mrke til , at bl.a. Tobin-skat , som der tales meget om i borgersamfundet , skal forhandles under Deres formandskab .
Efter min mening har De glimrende lejlighed til at vise , at De har forstet , hvad kommissionsformand Prodi sagde , nemlig at globaliseringen ogs medfrer problemer , den deler de europiske samfund i to dele , og globalt set ger den todelingen af samfundene .
Vis , at De forstr denne bekymring , s globaliseringen efterhnden ogs kan gavne udviklingen af den europiske sociale model , som De har sat blandt Deres mlstninger .
<P>
Jeg nvner ogs de kommende klimaforhandlinger , som startes om fjorten dage i Bonn .
De skal bruge al Deres diplomatiske kunnen , s USA , Japan og Australien kan bringes tilbage til forhandlingsbordet .
Vores gruppe giver Dem al sin sttte til , at De kan fortstte det arbejde for den bredygtige udvikling , som Sverige har igangsat .
Jeg konstaterer , at vi her har en cyklende rdsformand , men vi har ogs en cyklende kommissionsformand .
Jeg tror p , at De forstr at fokusere tilstrkkeligt netop p miljproblemet ved transport og bevgelighed , som indgr i det belgiske formandskabs aktivitetsprogram .
I denne forbindelse kan jeg desuden sige , at rdsformanden reprsenterer min partigruppe i Rdet ( transport ) og udfrer et prisvrdigt arbejde .
<P>
Til sidst , nr vi nu nrmer os Laeken , kommer der frst et grandiost kongeslot til syne .
Gr imidlertid ikke dette Europiske Rd til en gammeldags kongelig begivenhed , hvor der laves aftaler hen over borgernes hoveder om , hvordan beslutningerne tages , men husk p , at der frst og fremmest er brug for demokrati og benhed .
Byg i al fald ikke flere slotte i Bruxelles for de kommende Europiske Rd !
Det vil ikke vre det rette signal til borgerne . Jeg hber dog , at Deres formandskab bliver bare mindst halvt s populrt som n af Deres kendte kongelige , nemlig prinsesse Mathilde , er i Deres land .
Hvis De fr succes med dette , s har De under Deres formandskab udfrt et stort arbejde .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg glder mig over , at De , hr. rdsformand , bent har anerkendt det , De med rette kalder en identitetskrise i Europa mellem borgerne og EU , og at De har understreget ndvendigheden af at tage bestrbelserne alvorligt for at - som De sagde - forsone borgerne med Europa .
Dette er en forandring fra de alt for hyppige beroligende taler , som ved at udglatte alle modstninger bliver uhrlige for folk .
Hvad er mere normalt end at se - fra livserfaring - nye sprgsml opst , som medfrer tilpasninger og nyskabninger , og enkelte gange at drage det , som man troede , man havde opnet , i tvivl .
Intet emne br vre tabu . De understregede , at problemerne skal erkendes .
<P>
Tillad mig i denne forbindelse at fremlgge nogle problemstillinger , der mere og mere hyppigt dukker op i den ovennvnte debat om konjunkturudsving , hvor turen nu er kommet til EU .
Disse sprgsml hrer efter min mening fuldt ud hjemme i den store sammenblanding af ider , som De hber at stte i gang under Deres formandskab .
Vi har f.eks. fet gentaget , at eurozonen i det store og hele var beskyttet mod virkningerne af forvrringen i den amerikanske konomi .
Men vi bliver i dag ndt til at konstatere , at det desvrre slet ikke er tilfldet .
Det er en fejlbedmmelse , som ikke er ubetydelig .
Hvilken analyse kan vi uddrage af det ?
Hvad kan vi lre af dette vedrrende den konomiske og monetre politik , for at den europiske konomi bliver mindre pvirket af den amerikanske konomis boble , hvis sprngning vi lider under i dag ?
Jeg erindrer om , at den europiske kapitalflugt mod USA er nidoblet p seks r og sidste r nede op p mere end 220 millioner dollars .
<P>
Et andet eksempel , som hr . Duisenberg selv lejlighedsvis fremlgger , er flgende : I modstning til den amerikanske centralbank , som er forpligtet til at reagere til fordel for beskftigelse og vkst , har Den Europiske Centralbank endnu ikke fet til opgave at beskftige sig med disse problemer , der dog trods alt er kernen i alle anliggender .
Ved europerne det ?
Og hvad tnker de helt prcist om det , nr arbejdslsheden stiger og vksten falder ?
Er der ingen sprgsml at stille i den forbindelse ?
<P>
Jeg har endnu et eksempel : Den budgetmssige stabilitetspagt forpligter staterne til en rationeringspolitik for de offentlige og sociale udgifter .
Vil en enkel og simpel fortsttelse af denne politik i den kommende periode ikke blot vre med til at bremse konomien p et tidspunkt , hvor vi tvrtimod har brug for at stimulere vksten ?
Hvilken revidering af de sdvanlige kriterier eller deres ivrksttelse kan man forestille sig for at overvinde denne modstning ?
<P>
Generelt er det grundlggende sprgsml , som den nye konomiske konjunktur - som hurtigt svkkes - plgger og forpligter os til , dette : Med hvilke politiske tiltag kan vi undg alvorlige spndinger i de enkelte samfund , mellem visse af vores lande og endnu mere med ansgerlandene ?
Svaret p dette sprgsml findes ikke p samme niveau som projektet med valg af formand for Kommissionen ved almindelig valg .
Jeg tror , det er ndvendigt at g til kernen i den nyliberale model , som alt for meget gennemsyrer den europiske opbygning , og det er ndvendigt ikke kun at lytte , men ogs at inddrage arbejdsmarkedets parter og borgerne i den ndvendige ndring .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg vil gerne vide , hvor langt dristigheden og modet hos det belgiske formandskab , som vi indleder i dag , rkker i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke den belgiske regering for i sit aktivitetsprogram at have skitseret det , den agter at prioritere i de seks mneder , den har formandskabet for Unionen .
Den har allerede gjort det klart , at den agter at fremme et bredere samarbejde mellem politimyndigheder i hele Unionen .
<P>
Inden for Unionen er man ved at f nye institutionelle rammer til bekmpelse af organiseret kriminalitet p plads efter ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten .
Det Europiske Rd har siden da fremlagt to handlingsplaner til bekmpelse af organiseret kriminalitet med det forml at overvinde forskelle mellem forskellige nationale procedurer og tilskynde til et mere effektivt samarbejde p det juridiske omrde .
I denne forbindelse udgr oprettelsen af Europol et stort fremskridt .
<P>
Det er vigtigt , at alle EU-institutioner arbejder sammen om at sikre udviklingen af en sammenhngende europisk strategi mod organiseret kriminalitet .
Samtidig m vi overvinde vanskelighederne for at sikre , at grnseoverskridende forbrydelser bliver hndteret , uden at man beskrer enkeltindividers og virksomheders friheder og juridiske rettigheder .
Vi br alle huske p , at det primre motiv til organiseret kriminalitet er konomisk vinding .
Jeg sttter en politisk aftale p europisk plan om at finde frem til og konfiskere udbytte fra enhver form for kriminalitet .
Vi er alle opmrksomme p den succes , det irske Criminal Assets Bureau har haft de sidste fem r med at konfiskere udbyttet fra forbrydelser .
<P>
I Europa er der allerede blevet gjort meget for at bekmpe IT-kriminalitet .
Europardet er ved at afslutte forberedelserne til verdens frste internationale konvention om IT-kriminalitet .
Kommissionen har allerede fremlagt et lovforslag om brnepornografi p internettet , p linje med bestemmelserne i Europardets konvention om IT-kriminalitet .
Jeg sttter Kommissionens rammeprogram til bekmpelse af handel med mennesker . Formlet er at udvikle et effektivt juridisk samarbejde i hele EU .
<P>
I de nste seks mneder vil det belgiske formandskab have en koordinerende rolle , efterhnden som vi fr de sidste forberedelser til indfrelsen af eurosedler og -mnter den 1. januar nste r p plads .
Det er vigtigt , at informationskampagnerne , der skal intensiveres senere p sommeren , bliver gennemfrt med succes .
<P>
I de seneste uger har den israelske udenrigsminister og den palstinensiske leder besgt Parlamentet .
Det er nu klart , at EU har fet en afgrende rolle i fredsbestrbelserne i Mellemsten .
Jeg hber meget , at det belgiske formandskab vil benytte dette vigtige tidspunkt til at hjlpe med til at stoppe voldsspiralen i Mellemsten og sge en genoptagelse af dialogen mellem alle parterne i regionen .
<P>
Vi er alle opmrksomme p , at EU ' s ledere skal mdes i Laeken senere i r for at enes om formatet for en struktureret debat om Europas fremtid .
Det er meget vigtigt , at vi undgr at bidrage til oprettelsen af et Europa i to etager .
Jeg vil i hvert fald ikke bygge en Europisk Union , der kontrolleres af de strre medlemsstater til skade for de sm medlemsstater .
De sm medlemsstater br vre strkt reprsenterede inden for den samlede struktur af EU ' s institutioner .
<P>
Endelig vil jeg opfordre det belgiske formandskab til at sikre , at man s snart som muligt tager fat p de vanskelige kapitler i forhandlingerne med ansgerlandene .
Der m findes lsninger p de kapitler , der rummer drftelser , som man indtil nu ikke har taget fat p , angende den kommende tiltrdelse af lande fra Central- og steuropa .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , formandskabet har talt meget flot om en Laeken-erklring , men jeg m dog minde om , at Nice-traktaten ikke lngere eksisterer , idet den blev forkastet ved en helt igennem demokratisk folkeafstemning i Irland .
Mden , hvorp denne kendsgerning ignoreres af det officielle Europa , er meget kendetegnende for den udemokratiske og farligt totalitre vending , som Unionen tager .
<P>
I andre europiske medlemsstater tr man i vrigt ikke afholde folkeafstemninger .
Ingen folkeafstemning om de europiske udvidelsesplaner , om indfrelsen af euroen eller om Europas stadig strammere greb om rent nationale befjelser ssom kultur eller social sikkerhed .
<P>
De herrer , som hele tiden taler om demokrati , ngter at lade folket vlge selv .
I det prominente flamske ugeblad Trends formulerede Frans Crols det i sidste uge som flger : " Den 1. juli er Belgien formand for mafiaen i Bruxelles .
Et amalgam af ikke-valgte apparatsheiker i Bruxelles , der har til hensigt at opbygge en ersatz-supermagt , i samrd med europiske politikere , som overgr hinanden i uklarhed . "
<P>
Det er i den henseende meget symbolsk , at det belgiske formandskab her reprsenteres af premierminister Verhofstadt og udenrigsminister Michel .
Michel er manden bag hadskampagnerne imod strig og Italien , fordi folket dr ved demokratiske valg ikke tog hensyn til et selvindtaget belgisk medlems paternalistiske stemmeanbefaling .
Verhofstadt er den uovertrufne mester , ikke kun i cykling , men ogs i lgne og ordbryderi .
Han er manden , som kom til og bliver ved magten i Belgien ved at bengte sine egne borgermanifestationer og valglfter og gennem en politik om systematisk sjakring og lgne p befolkningens bekostning .
<P>
Verhofstadt er manden , som ved valgene ikke kan sl oppositionspartiet Vlaams Blok , og som derfor p skatteydernes bekostning forsger at lade domstolene forbyde mit parti med metoder , som ikke ligger under for dem , der blev anvendt bag jerntppet eller i nazi-Tyskland .
<P>
For Verhofstadt glder det , som den franske advokat Isorni dengang sagde om Michel Debr : Qu ' il marche  plat ventre sous le poids lourd de ses reniements , han er fuldstndig tynget af vgten af sine bengtelser .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , det , vi netop har hrt , er uden fortilflde i Europa-Parlamentets historie , som jeg har vret en del af siden det frste direkte valg i 1979 .
Den belgiske premierminister og rdsformand tilhrer ikke mit parti .
Men jeg siger Dem , hr. kollega , at det , De netop har tilbudt os , det fortjener den mest kritiske dom til Dem og Deres ndsfller !
Det er uacceptabelt at fre en sdan diskussion her i Europa-Parlamentet !
Fr den i Deres eget land , men ikke i Europa-Parlamentet !
<P>
<P>
Rdsformanden har vores fulde sttte , nr det glder forsvaret af demokrati og retsstatsprincippet i Europa !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=18 NAME="Bonde">
Hr. formand , hr. statsminister og hr. formand for Kommissionen , Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedernes Europa og den tvrpolitiske intergruppe SOS-Demokrati vil ogs gerne byde hr . Verhofstadt velkommen som rdsformand og tilsige vores kritiske og konstruktive opposition , samtidig med at vi vil minde statsministeren om hans lfte om et mde med SOS-Demokrati .
Deres tale i strig og her i dag kunne have vret meget bedre , hvis De ogs havde talt med den demokratiske EU-opposition .
Vi kan mske hjlpe Dem til at forst , hvorfor folk har stemt nej ved de sidste tre folkeafstemninger om EU i Danmark , Schweiz og Irland .
Da vi diskuterede det irske nej i Forfatningsudvalget , var der ikke et medlem , som turde sige , at Nice-traktaten kunne vre vedtaget ved en folkeafstemning i deres land .
De , der udtalte sig , mente , den ville falde .
En enkelt sagde , at det var heldigt , at den ikke kom til folkeafstemning , for s ville den ogs falde i hans land , Portugal .
Det er lettere at udskifte en traktat end en befolkning .
<P>
Respekter de spilleregler , der er enstemmigt vedtaget !
Respekter det irske nej !
Nice-traktaten er faldet .
Stt i stedet folkelige diskussioner om en traktat , som folk vil kunne stemme ja til i alle landene , fordi den ikke indskrnker , men udvider demokratiet .
Skaf Dem en mere alsidig kreds af rdgivere !
Med al respekt , Deres nye tnketank bestr hovedsageligt af gamle folk , der alle har medvirket til at flytte magt fra vlgere og folkevalgte til embedsmnd og ministre .
Der er ingen unge , ingen kvinder , og ikke n eneste , der tnker med de folkelige flertal , der stemmer nej ved EU-afstemninger .
Delors , Dehaene , Amato , Geremek og Milliband kan nppe skrive en traktat , som kan samle flertal ved folkeafstemninger .
SOS-Demokrati har skitseret et alternativ i tretten punkter , som vi gerne vil diskutere med Dem .
De kan lses p EU.observer.com , og kravene vil formentlig kunne vedtages ved en folkeafstemning , fordi overskriften er " Et meget slankere EU med benhed , nrhed og demokrati " i stedet for " Mere Union med lukkethed , fjernhed og bureaukrati " .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand for Rdet , De sagde i Deres indlg , at De ville forsone Europa og dets folkeslag .
Faktisk bliver klften strre dag for dag , og De har mere end nok med at fylde den op , isr efter den katastrofale virkning af den foragt for det irske folks demokratiske ytring , som Det Europiske Rds mde i Gteborg gav udtryk for .
<P>
Desvrre vil den fremskredne fderalisme , som De - man m sige med en vis dristighed for et formandskab , som br sge enighed - bebuder , udelukkende fjerne Europa fra dets folkeslag .
Hvad skal der til for at forny dette forhold ?
Frst og fremmest skal vi naturligvis respektere de nationale demokratier .
Vi beklager i denne forbindelse , at det nye memorandum fra Benelux-landene om Unionens fremtid overhovedet ikke indeholder noget om dette .
<P>
Vi nsker et Europa , som konkret respekterer befolkningerne , og som en begyndelse anmoder vi om , at den kommende regeringskonference udelukkende bliver forberedt af de nationale parlamenter og dermed holder de blandede og ulovlige organer eller alle de skaldte vise udvalg , der ikke gr andet end at fre Europa ind i en blindgyde , p afstand .
At respektere de nationale demokratier er ogs at vare sig for projekter , der lader hnt om den nationale selvstndighed , som europaskatten , som De , hr. rdsformand , dog fremfrer ved at omdbe den til direkte finansiering af fllesskabsbudgettet . Det er de nationale parlamenter og kun dem , der br have befjelse til at indkrve skatter , da det er dem , der har den strste retsgyldighed .
<P>
At forsone Europa og dets folkeslag er at lytte til borgerne , hvilket man tydeligvis ikke har gjort , da man har besluttet at gre euroen til ikke bare et enkelt supplement til de nationale mntenheder , men til en erstatning , der fjerner dem med enorme praktiske vanskeligheder .
Det er en fejl , det vil De opdage inden udgangen af dette r , og for at udbedre den , for at knytte befolkningerne sammen , er det bedst at forst borgernes konkrete problemer , og utvivlsomt at udvise stor fleksibilitet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , selv om det belgiske formandskab frst lige er blevet krt i stilling , har mange indtryk af , hr. rdsformand , at Deres Europa-runde startede meget fr , og det var ved den noget tidlige lancering af programmet om de 16 prioriteringer eller sgar i kulisserne bag topmdet i Nice , hvor det allerede p det tidspunkt lykkedes Deres smurte kommunikationsmaskine at gre Laeken til et begreb , endnu fr man vidste , at Nice i flere henseender ville sl fejl .
<P>
Deres rute er ikke nem .
Med Deres ambitise bekendtgrelser har De p den ene side selv valgt det , men p den anden side har De alligevel ikke undget den trefarvede rygsk , som De brer rundt p som regeringsleder i et land , hvorom man traditionelt ved , at man kan forsone det uforenelige , og at der p vanskelige tidspunkter kan lanceres visionre forslag , som kan hjlpe det flles Europa videre fremad .
<P>
P vegne af de belgiske medlemmer i Parlamentets strste gruppe nsker jeg Dem den samme succes som Jean-Luc Dehaene i 1993 .
Han blev nrmest begravet i ros af Parlamentet .
Vi tilhrer ikke den koalition , som De leder , men vi har ikke til hensigt at stikke en kp i hjulet p Deres formandskab og heller ikke at reducere denne forsamling til et skuespil om belgisk indenrigsadfrd .
Det er vores forgngeres europiske bygningsvrk alt for vrdifuldt til .
<P>
Vi vil endda give Dem et skub i ryggen , nr dommeren ikke kigger i hvert fald , men kun hvis De med Deres formandskab vlger en kurs , som menneskene kan drage fordel af , bde her og andre steder i verden .
<P>
Hr. formand , der er ikke tid til at komme ind p de sager , som str p dagsordenen , men listen er faktisk ikke s vigtig .
Det , der tller , er lsningernes kvalitet og den vision , som de udstrler .
Om vi nu taler om overgangen til euroen , udvidelsen , Laeken-fremtidserklringen eller lovforslagene , er en ting klart , nemlig at menneskene ikke flger med mere , de er faret vild , hovedfeltet ved ikke , hvor den europiske kurs frer det hen .
<P>
Hr. premierminister , gr noget for , at menneskene p ny fler sig hjemme i Europa .
Der er ingen mirakelkur , men der er ngleord : information , demokratisk inddragelse og gennemskuelighed .
<P>
De m bruge kongens slot i december .
Jeg hber , at De fr de kongelige vinterhaver med i kbet .
Deres symbolvrdi er stor .
Det forventes endvidere af Dem , at slottet ikke delgges under topmdet i Laeken .
Ogs i Bruxelles vil der vre mange demonstranter og ballademagere , medmindre De virkelig srger for inddragelse .
Hvorfor afholder De ikke et europisk ngo-mde ?
Ikke parallelt med Laeken , men ca. fire uger fr .
Det giver de oprigtige demonstranter mulighed for at udtrykke deres mening positivt p et nyttigt tidspunkt , og hvis de mange rigtige demonstranter ikke er til stede , er tiltrkningskraften for de anarkistiske ballademagere vk med det samme .
<P>
Jeg ser frem til Deres reaktion p dette forslag .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg tror , hr. rdsformand , at bifaldet fra min gruppe lige fr ved forelggelsen af det belgiske formandskabs program har vist Dem , at De kan regne med min gruppes fulde sttte , og jeg vil i vrigt gerne srligt understrege den fulde sttte fra de belgiske socialdemokrater i denne gruppe .
<P>
Jeg blev meget glad , da De startede p Europas identitetskrise , for det er ikke kun i Irland , men overalt i Unionen , sgar i Belgien , at man opdager , at afstanden til borgerne er meget stor .
Det er alts ikke business as usual for det belgiske formandskab . Isr ikke med en historisk opgave som den forestende udvidelse .
<P>
Inden for disse rammer vil jeg gerne anmode om Deres opmrksomhed i forbindelse med tre punkter , som vi mener er meget vigtige .
<P>
For det frste er det klart , at Europas fremtid ikke lngere kan planlgges i lukkede diplomatkredse og heller ikke af teknokrater .
Europa skal p ny vre et politisk projekt , og det betyder bl.a. , at fremtidsdebatten bliver en stor og mske vanskelig velse i europisk demokrati .
S en dialog med civilsamfundet , og det er mere end en virtuel debat p en webside , er en form for civilsamfundets parlament .
<P>
Det andet punkt vedrrer Deres Laeken-erklring .
Som De ganske rigtigt selv siger , skal debatten handle om , hvad vi vil opn med den udvidede Union . Hvordan vil vi gre det , med hvilke institutioner og med hvilken finansiering ?
Jeg anmoder Dem om ikke at glemme det sunde levemilj og livskvaliteten i fremtidsvisionen for Europa .
<P>
Det er meget fornuftigt , at De vil forberede denne debat med bistand fra rdgiverne fra Laeken-gruppen .
Men , med strste respekt for de hovedsageligt grhrede mandlige eksperter , det kan da ikke vre rigtigt , at debatten skal forberedes uden n eneste kvindes tilstedevrelse .
Jeg hber virkelig , at De korrigerer denne sknhedsfejl , for Europas fremtid vedrrer mnds og kvinders fremtid .
<P>
Endelig mit sidste punkt .
Jeg er overbevist om , at borgernes tillid til de europiske institutioner ogs kan vokse gennem de konkrete sager .
Jeg mener endvidere , at Deres program sikrer et socialt , bredygtigt og politisk strkere Europa .
<P>
Jeg vil dog gerne endnu en gang vende tilbage til n sag , nemlig skatten p de spekulative kapitalstrmme .
P Deres prioriteringsliste er det mske en detalje , en symbolsag , men for alle dem , parlamentsmedlemmer og ngo ' er , i hele Europa , som mener , at globaliseringen har frt til skv vkst , er det en meget vigtig sag .
Med dette dokument kan det belgiske formandskab vise , at der er en forskel mellem de tusindvis af fredelige demonstranter , som var p gaderne i Gteborg , og som har et politisk budskab , og dem , der kun kender voldens sprog .
<P>
Jeg nsker Dem held og lykke , og De kan regne med vores sttte .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme">
Hr. premierminister , tillad mig frst og fremmest at hylde det , som jeg kalder for klarsyn i det belgiske formandskabs analyse .
Jeg tror , at det er rigtigt , at der er et demokratisk underskud , og at den hrde kerne skal bekmpes .
Men tillad mig at prcisere , at det ikke er den hrde kerne , som hr . Wurtz nvner , som jeg taler om , det er den hrde kerne af overdrevent bureakrati , papirnusseri og trg forvaltning , som gr , at Europa ikke lngere er synligt for borgerne .
S st kursen mod det , De har prsenteret .
Det , som skal fjernes , er et Europa , der ser gennem papir , gennem et billede , som ikke svarer til det , som borgerne direkte nsker .
<P>
Tillad mig at nske Dem held og lykke , for vi ved , hvor dristig De er med Deres politiske projekt .
Jeg har tre bemrkninger :
<P>
Laeken-erklringen br afgjort give vores diplomati strre betydning , strre trovrdighed og strre vgt .
Det er klart , at det er vigtigt at ndre det aktuelle system med hensyn til de internationale forhold for at f midler , s vi kan intervenere , som De sagde , i Afrika og i andre lande , ikke at forglemme Maghreblandene og det , der i jeblikket finder sted der , isr i Algeriet .
Det er ndvendigt med en strkere diplomatisk mekanisme .
<P>
For det andet vedrrende begrebet " magt " i EU .
Gr det , De har sagt . Risiker debatten , der kan klarlgge de enkelte institutioners ansvar , og som mske kan udvide den flles beslutningstagning til Parlamentet .
<P>
Det tredje og sidste punkt er flgende : Nr man taler om borgernes indflydelse , tror jeg , det er bydende ndvendigt at turde tale om problemet med den europiske forfatning .
Europerne br vide , hvem der nsker denne europiske forfatning , hvem der ikke nsker den , og endelig at processen med udgangspunkt i Laeken bliver mere resolut .
<P>
Jeg nsker held og lykke og hber , at De i slutningen af formandskabet har kunnet gre en god del fremskridt p de omrder , De har understreget i prsentationen af dette formandskab .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand for Rdet , her i Parlamentet kan De benbart regne med en positiv fordom .
Det skyldes naturligvis Deres store ambitioner , som strider imod vores , og de store skuffelser , som vi som parlamentsmedlemmer har vret ude for i Nice og under forskellige formandskaber .
Men som De ved : hjt at flyve , dybt at falde .
Hvis De fejler , vil Parlamentet i hjere grad bebrejde Dem end andre , som man forventer mindre af .
<P>
Der er allerede en nyhed . Deres rdsformandskab skal ogs vre reprsenteret af regionale ministre .
Jeg taler som formand for Den Europiske Fri Alliance for at sige Dem , at de europiske regioner stoler p , at deres anmodning om at blive direkte involveret i diskussionerne om Europas fremtid bliver opfyldt under dette formandskab .
Vi slr til lyd for , at de europiske konstitutionelle regioners rolle bliver styrket i EU .
<P>
Samtidig slr vi til lyd for et fderalt Europa , som er bedre rustet til sine hovedopgaver ssom udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Er det ikke rystende , at vi s tt p udvidelsen til 500 millioner mennesker og mere end 20 medlemsstater ikke engang disponerer over en sammenhngende europisk asyl- og indvandringspolitik , mens menneskehandlerne dagligt stter desperate mennesker af p vores kyster og lader dem drukne ?
<P>
Et omrde med sikkerhed og retfrdighed er en af Deres prioriteringer .
Det skal fjerne angsten for udvidelsen . Bekmpelsen af ulovlig vben- , narkotika- og menneskehandel skal vre slagkraftig .
Det glder endvidere bekmpelsen af svig . Jeg har naturligvis endnu en rkke nsker , men dem hrer De om senere .
Held og lykke !
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg vil frst dybt og inderligt takke hr . Verhofstadt for det belgiske formandskabs program .
Jeg mener i modstning til fru Thyssen , at hr . Verhofstadt afstikker en kurs .
Han fremstter revolutionerende forslag , og jeg er lidt ked af , hr . Poettering , at De og andre ikke bemrkede det .
Hr . Verhofstadt foreslr intet mindre end at redde Kommissionen , for valget af Kommissionens formand ved almindeligt valg er den eneste mde at redde Kommissionen p , for vi ved , at EU er dmt til at d uden Kommissionen .
<P>
S til bureaukratiets dde sjle , der foretrkker at vlge en formand ved mere eller mindre mystiske parlamentariske manvrer , siger jeg , at de , som ikke er med p dette , kraftigt br sttte hr . Verhofstadts id og forslag .
Jeg hber , at ogs vi bliver allierede med det belgiske formandskab og ikke kun , at det belgiske formandskab bliver allieret med Parlamentet .
<SPEAKER ID=25 NAME="Krarup">
Der er jo ingen tvivl om hovedbudskabet i hr . Verhofstadts erklring , som vi ogs kender p forhnd : Integrationsprocessen skal styrkes , og integration - dette smukke plusord - betyder mere magt til EU-institutionerne og en tilsvarende svkkelse af de nationale demokratier .
Det ved rdsformanden og for den sags skyld det samlede apparat i EU udmrket godt , og de rber deres viden , nr de taler om afstanden mellem EU og dens befolkninger .
Man betegner det som demokratisk underskud , og man siger , at befolkningerne skal forsone sig med EU ' s institutioner .
Og hvad gr man s ved det , som jo ungteligt er et fundamentalt demokratisk problem ?
Hvad gr man , nr folket gang p gang stemmer nej til integration , nr folket - vel at mrke undtagelsesvist - bliver spurgt ?
Lytter man til folket rst ?
Nej , det gr man ikke .
Man beklager - og senest beklagede man , at det irske folk havde stemt forkert , og i vrigt henviser man til , at der ikke var ret mange der stemte , og de stemte sikkert om noget andet , siger man .
I vrigt var stemmedeltagelsen nogenlunde den samme som ved valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Og s fortstter man integrations- og ratifikationsprocessen i forbindelse med Nice-traktaten , som om intet var hndt .
Men som rdsformanden s udmrket siger : " Retorikken gr det ikke alene " .
Det , at man ignorerer en befolknings klare udtalelse om integrationsprocessen , er ikke demokrati , det er autokrati .
Men autokratiet skal have en demokratisk facade , og man skal med rdsformandens meget rammende ord f folket til at forsone sig med EU ' s institutioner .
Benelux-erklringen fra 21. juni er et skrmmende eksempel p denne proces .
Det er en skaldt struktureret debat .
Hvad enten man kalder det forum eller konvent , eller hvad man kalder det , s er essencen i det , at man udelukker den ene side , den afgrende side af dagsordenen .
Man skal tilbage til det historiske forbillede , som er den verste sovjets demokrati-arrangementer .
Det er en demokratiparodi . Et folkestyre uden folk .
Der skal mere end retorik til , siger De , hr. rdsformand .
Jeg er enig , og dette " mere " er at stille sprgsmlet , " Er integration lsningen eller er integrationen problemet ?
" .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , om det epitheton ornans , som formandskabet har valgt , er blevet opfyldt ambitist , vil man frst kunne fastsl i slutningen af ret .
Det program , der er blevet fremlagt i dag , indikerer det i hvert fald .
Her glder jeg mig isr over , at emnerne i forbindelse med Europas fremtid har hj prioritet i programmet .
Tillad mig at komme med to bemrkninger .
For det frste mener jeg ikke , at man bare kan forbig det irske votum og g over til dagsordenen uden at pfre den europiske id skade .
Jeg er for det andet overbevist om , at den fremrykning af regeringskonferencen til 2003 , som er foreslet af Europa-Parlamentet , vil blive opfattet som en flugt fra borgernes votum .
Konsekvensen heraf ville blive en yderligt dalende valgdeltagelse .
Det glder mig derfor overordentligt meget , at prioritetsrapporten holder fast ved 2004 - forhbentlig efter valget .
<P>
Jeg vil gerne erindre om endnu en ting . Netop det belgiske formandskab burde ikke undre sig over , at det som led i dets ambitise bestrbelser m konstatere , at de strigske borgere er blevet noget tunghre p deres solidaritetsrer som flge af den knaldende sanktionslussing .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Jeg vil koncentrere mig om et af de grundlggende sprgsml for det belgiske formandskab i henhold til erklringerne i dag .
<P>
Jeg tror , at vi alle kan vre enige om flgende overvejelse : Den frie bevgelighed for personer , varer og kapital , som vi nyder godt af i EU , har ogs givet anledning til fri bevgelighed for kriminelle inden for vores grnser , og da der ikke er fri bevgelighed for hverken politi eller retsafgrelser , er der risiko for , at der skabes et omrde med straffrihed i Europa .
<P>
Desuden m vi erkende , at fremskridtene siden Tampere med udviklingen af tredje sjle ikke har levet op til de ambitioner , der blev skitseret p det tidspunkt .
Nr Europa-Kommissionens resultattavle for oprettelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed skal evalueres i Laeken , fr regeringslederne en glimrende mulighed for at give processen en politisk tilskyndelse , og derfor vil jeg anmode hr .
Verhofstadt om at tilkendegive sin beslutning om at fremme en politisk erklring af den art , som skaber ny dynamik i den proces , der blev indledt i Tampere .
Det indebrer , at der gennemfres mere effektive foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme , f.eks. den europiske eftersgnings- og anholdelsesordre .
<P>
Hr. formand , EU er et omrde med overensstemmende retssystemer , hvad angr procesgarantier og respekt for menneskerettighederne , og derfor er det pkrvet at gre bekmpelse af organiseret kriminalitet til et fllesskabsanliggende .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg glder mig meget over det belgiske formandskabs program og prioritering p beskftigelsesomrdet og det sociale omrde .
Det er et program , som i det vsentligste drejer sig om modernisering , men ogs om fornyelse og styrkelse af den europiske sociale model , og som sdan vinder det naturligvis genklang hos socialdemokraterne her i Parlamentet .
<P>
Et ngleelement i programmet vil vre det arbejde , som De vil gre for klart at formulere de sociale ml , vi skal n ved reformen af vores pensionssystemer .
Det , snarere end fokusering p finansielle institutioners bekymringer , br vre vores udgangspunkt .
Deres arbejde br ogs passe godt sammen med den meddelelse , hr . Diamantopoulou kom med i Parlamentet i gr .
P dette bredere omrde vil De lgge de vigtigste byggesten til en ben koordinering af social beskyttelse , og vi nsker Dem alt godt , selv om jeg var skuffet over ikke at hre nogen specifik henvisning til social udstdelse i denne forbindelse .
<P>
Jeg vil gerne nvne tre ting p beskftigelses- og arbejdsmarkedsomrdet . For det frste vil det med hensyn til arbejdets kvalitet vre nyttigt , hvis De kan arbejde sammen med os i Parlamentet om at medtage ndringsforslag om kvalitetsindikatorer i retningslinjerne for beskftigelse for 2002 for hurtigt at f gang i Kommissionens meddelelse vedrrende dette emne .
For det andet , ligeledes i forbindelse med kvalitet , hber jeg , at De vil lgge pres p Kommissionen for at f den til at fremskynde sine forberedelser til og ssttelse af en ny strategi for sundhed og sikkerhed .
Forsinkelsen er uacceptabel .
<P>
Endelig ved jeg , at De vil arbejde sammen med os om s hurtigt som muligt at vedtage generelle rammer for information og hring og statutten om selskaber .
Men jeg hber igen , at De vil lgge pres p Kommissionen for at f den til at fremskynde sit arbejde med revision af direktivet om europiske samarbejdsudvalg .
Det er ogs et meget vigtigt element , og der er ingen gode grunde til udsttelse af det indtil udgangen af dette r eller begyndelsen af nste .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Kre kolleger , hr. premierminister , Deres ord har overbevist mig om , at den store , men ogs vanskelige debat om Unionens fremtid er i gode hnder hos Dem .
Lad i Laeken dren st s ben som muligt , s vi kan fre en omfattende debat .
Som flamlnder anmoder jeg Dem at srge for , at regionerne i denne debat langt om lnge kan spille en rolle i EU .
<P>
De sagde med rette , at det er ndvendigt med et grundigt indgreb for at gre det klart for borgerne , hvad Unionen kan betyde for dem .
Men det er ikke nok .
Unionen skal ogs udarbejde og gennemfre de beslutninger , som den har truffet og trffer .
De har allerede nvnt en rkke ting , og som liberal vil jeg gerne understrege endnu et par , nemlig topmdet i Tampere , hvor de vigtigste ting var borgernes rettigheder og pligter samt sikkerheden .
Jeg er glad for , at De har sagt , at det endelig skal gres synligt , for topmdet i Tampere blev afholdt for nsten to r siden .
For det andet topmdet i Lissabon , som omfattede den mest konkurrencedygtige og mest effektive konomi i verden , som var en meget liberal erklring , men flammen er slukket .
Jeg er glad for , at der foreligger en rkke vigtige liberaliseringssager , og at De har sagt , at nogle af dem skal lses under formandskabet .
For det tredje topmdet i Gteborg om bredygtighed , for et par uger siden , bl.a. beslutningen om at overholde Kyoto-aftalen .
Kommissionen skal derfor hurtigst muligt stille et forslag om handlen med emissionsrettighederne , og under Deres formandskab skal der hurtigst muligt gres noget med det forslag , s vi kan tilpasse Kyoto-aftalen p en konomisk gennemfrlig mde .
Det er meget vigtigt for den europiske konomi og isr for den flamske konomi .
Endelig topmdet i Feira .
P det mde , som fandt sted for mere end et r siden , blev der vedtaget et charter om de sm og mellemstore virksomheder .
Unionen har allerede lnge haft en politik om de sm og mellemstore virksomheder , men fordelen ved Unionen er isr for sm virksomheder meget langt vk .
Borgerne mener , at det er alt for indviklet , s udarbejd en rkke af bestemmelserne i chartret for de sm og mellemstore virksomheder konkret .
Hvis De gr noget ved de ting , sikkerhed , konkurrencepolitik , politik om sm og mellemstore virksomheder og milj , hvis De gennemfrer en rkke beslutninger , s ger De borgernes fling med Europa , og s kan vi ved rets udgang sige som i reklamen p tv : " lidt stolthed kan aldrig skade " .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort">
Hr. formand , vi kender Deres interesse for virksomhederne , srligt deres sociale rolle , i de enkelte medlemslande .
Svkkelsen i den konomiske vkst , det stadig alt for store antal arbejdslse i vores samfund , egnsplanlgningen , srligt i landomrderne , gr en reel samarbejdspolitik for virksomhederne endnu mere ndvendig .
Hvor er de smukke intentioner og mlene fra Lissabon i marts 2000 - Europa skulle vre verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige omrde - eller fra Feira for et r siden , hvor Rdet vedtog det europiske charter om sm virksomheder ?
Dette charter har stadig ingen effekt .
Der er ikke planlagt nogen bevillinger eller konkrete tiltag .
<P>
Hr. formand , hvilke beslutninger vil De tage for at udarbejde et program til den praktiske gennemfrelse af dette charters 10 politiske retningslinjer ?
P den anden side er det sjette rammeprogram for forskning og udvikling , som skal vedtages under Deres formandskab , under udarbejdelse .
Hvor placerer De virksomhederne ?
Hvilke forslag har De , for at hver enkelt virksomhed kan f adgang til forbrugersamfundet , uanset strrelse og aktivitetsomrde ?
Jeg tnker isr p alle de sm virksomheder og de traditionelle virksomheder .
<SPEAKER ID=31 NAME="Brok">
Hr. formand , jeg vil gerne takke for den venlige modtagelse !
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , det belgiske formandskab er et formandskab , der fastlgger kursen i afgrende grad .
Der har efter min mening sjldent vret et formandskab , der har kunnet indlede sit arbejde i en s vanskelig og chancefyldt situation .
For det er det formandskab , hvor retningslinjerne for Europas ansigt fremover skal angives , nemlig for processen efter Nice , der skal besluttes i Laeken , og samtidig ogs for de ndvendige forberedelser til EU ' s udvidelse .
Der skal ogs skabes en forbindelse mellem de to forhold .
Det betyder , at kommissionsformand Prodi er henvist til et vigtigt punkt , nemlig at vi efter det irske votum skal holde en mulighed ben for , hvordan vi kan gennemfre udvidelsen uden Nice , uden at udvidelsen forsinkes af den grund .
Dette skal foreligge som en mulighed , sledes at vi ikke skaber usikkerhed hos ansgerlandene p disse punkter .
<P>
Det glder mig overordentligt meget , hr. formand for Rdet , at De med Deres forslag om et konvent , eller hvad man nu mtte nske at kalde det , har skabt en forudstning og helt sikkert realiserer den i Laeken , sledes at EU kan finde en ny metode , der lgger afstand til de hidtidige regeringskonferencers rutine .
Med dette konvent gres forberedelsen af regeringskonferencen til et politisk emne , og det betyder , at vi sger efter lsninger , efter en mde at lave en traktat p , som borgerne forstr , en traktat , hvor ansvarsomrderne str klart for borgerne , sledes at der kan tildeles straffe og belnninger fra borgernes side , og at vi frem for alt fr en beslutningsdygtig Union med 27 medlemslande .
<P>
Det glder mig isr ogs , at De i denne forbindelse talte om Rdet , der skal arbejde aktivt som lovgiver , som andetkammer , og det offentligt , for p denne mde virkelig at opn en offentlig interaktion i beslutningsprocesserne .
<P>
Samtidig er det i betragtning af det , der sker i Makedonien , vigtigt for formandskabet , at vi inden for udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolikken gr vk fra dette " for sent , for lidt " og langt om lnge trffer de beslutninger , der sikrer , at vi ikke igen havner i sdanne krigeriske situationer .
<SPEAKER ID=32 NAME="Napolitano">
Hr. formand , jeg tror godt , jeg kan sige , at Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender er yderst enigt i den redegrelse , som markerede begyndelsen p det belgiske formandskabs halvr , og vi er navnlig enige i en af Deres udtalelser , hr . Verhofstadt , nemlig at det ikke er nok at give borgerne nogle konkrete lsninger p de konkrete problemer , som de i hjere grad mrker til .
Den nye udvikling i EU-politikkerne , sdan som De skitserede dem , kan naturligvis skabe fornyet tilslutning til det europiske projekt blandt befolkningen , men borgerne fler ogs et stort behov for at kunne deltage i udarbejdelsesprocessen for EU ' s retningslinjer og beslutninger .
<P>
Sprgsmlet om EU ' s demokratiske legitimitet er ikke et abstrakt sprgsml , som udelukkende vedrrer eksperterne og dem , der interesserer sig for institutionelle sprgsml . P den anden side giver den store udvidelse lejlighed til - og gr det strkt ndvendigt - at foretage en sand symbolsk og institutionel omstrukturering af EU .
Vi er derfor meget tilfredse med Deres klare og tydelige indsats for en europisk forfatning .
I den forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p , at Den Italienske Republiks prsident , Ciampi , netop i gr holdt en tale i Milano , som gik i njagtigt samme retning .
<P>
Hvad forsamlingen angr , hr . Verhofstadt , er De godt klar over , at striden om navnet ikke er uvsentlig .
De , der insisterer p at kalde det " forum " , har noget andet i tankerne end det , som De sagde .
Vi gr ind for det , som De sagde , og vi stter vores lid til , at man p topmdet i Laeken vlger forsamlingsmodellen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , for det frste hjertelig velkommen til vores belgiske naboer her i Strasbourg og held og lykke med EU-formandskabet .
Det , jeg har hrt , ld godt .
Det var , som om jeg hrte Leo Tindemans , Wilfried Martens , Jean-Luc Dehaene , vores gode venner , og De tilhrer dermed en meget positiv pro-europisk tradition .
<P>
Benelux-landene var blandt grundlggerne af Det Europiske Fllesskab , og det betyder altid en stor del idealisme og vision .
Det er ogs ndvendigt ved siden af den pkrvede realisme .
Jeg har to bemrkninger til debatten .
<P>
For det frste om Nice-traktatens efterveer , og for det andet om asyl- , indvandrings- og menneskerettighedspolitikken , og i den forbindelse henvender jeg mig til hr .
Michel .
<P>
Med hensyn til Nice-traktaten er det efterhnden velkendt , at resultatet var noget fusk , og at arbejdet skal gres om .
Det belgiske formandskab har til hensigt at give startskuddet hertil p topmdet i Laeken .
Det er efter vores mening meget vigtigt , at det ikke bliver en tyvstart , bde med hensyn til dagsordenen og metoden .
<P>
Det er meget ndvendigt , at den indviklede stemmeprocedure og de mange beslutningstagningsmetoder i Rdet saneres .
Jeg mener endvidere , og her er jeg helt enig med hr . Verhofstadt , at det er ndvendigt , at Parlamentet fr medbestemmelsesret overalt med hensyn til lovgivningen .
P det punkt brd man i Nice faktisk med en meget drlig arbejdsmde .
<P>
Med hensyn til metoden vlger vi , som De ved , ikke konceptet om et forum , men et konvent .
I den forbindelse har jeg en kritisk bemrkning .
Jeg forstr ikke , hvorfor det konvent p forhnd skal udarbejde tre scenarier , for jeg har forstet , at det er meningen , for det kan det da selv gre .
Konventet for chartret fungerede udmrket .
Nr De taler om tre scenarier , har jeg lidt p fornemmelsen , at det resulterer i en del og hersk-politik , det vil sige , at Rdet i sidste ende kan vlge t af de tre .
<P>
Endelig en bemrkning om asyl- og indvandringspolitikken .
Jeg mangler i hr .
Verhofstadts oversigtsrkke p det omrde noget om politikken om de sikre lande .
Det er et stort problem i EU , at vi alle har forskellige ider herom .
Jeg anmoder derfor om , at det medtages i rkken p fem .
I september frer vi en stor debat herom , og s kan vi sandsynligvis g videre i detaljer .
<P>
Jeg nsker Dem held og lykke med Deres politik .
Det er en god start .
Srg for en god afslutning .
<SPEAKER ID=34 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , det belgiske formandskabs ambitise udkast til dette formandskab giver os grund til at hbe , at man kan forbinde konkrete faste skridt hen imod en endnu mere vellykket fremtid for Europa med visioner .
Jeg mener nemlig , at borgerne ikke kun forventer konkrete lsninger , men ogs vil vide , hvor vi nsker at g hen i EU .
<P>
Det vil ogs vise sig , hvad angr den konomiske politik .
Her , hr. formand for Rdet , er det ogs p sin plads med mere demokrati og gennemskuelighed , og jeg kunne godt tnke mig , at det belgiske rdsformandskab medtog de forslag fra Europa-Parlamentet , som vi allerede har udarbejdet .
For netop inden for den konomiske politik ser vi , at der skal gres yderligere fremskridt som flge af forslagene fra Lissabon og Stockholm , sledes at vi rent faktisk kan skabe en beskftigelseseffektiv vkst .
I en tid , hvor den ene negative prognose for EU ' s udvikling aflser den anden , er det vigtigt , at det belgiske rdsformandskab stille og roligt forsger at angive nogle retningslinjer , sledes at vi rent faktisk kan opn et vellykket resultat med den ambitise samling og koordinering af politikker inden for konomisk politik , beskftigelsespolitik og socialpolitik .
Her er der alts stadig meget at indhente , og koordineringen m ikke kun udmnte sig i ord , det skal ogs vise sig i samlingen af politikkerne og i de gennemskuelige handlinger , at der foretages sdanne flles skridt i alle medlemsstater .
Det glder ogs for skattepolitikken , hr. formand , for p dette omrde har vi en unfair konkurrence i EU .
Jeg regner med det belgiske rdsformandskab her .
<P>
Jeg har endnu et punkt til sidst . De skal ogs fre eurozonen i det dobbelte formandskab frem til den 1. januar 2002 .
Vi ved alle , at der stadig er mangel p viden , mangel p accept .
Gr som belgisk rdsformandskab sammen med alle Deres kolleger virkelig indfrelsen af euroen til en hjt prioriteret sag , s der ikke bare bliver uddelt brochurer , men ogs trffes tillidsskabende foranstaltninger fra Deres side , sledes at euroen rent faktisk fres fra den virtuelle Valutaunion til tillidens og trovrdighedens virkelighed .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Hr. formand , det belgiske formandskabs ambitioner er i trd med Parlamentets ambitioner .
Det glder kontinuiteten i udenrigs- og forsvarspolitikken , indfrelsen af den flles valuta og den bredygtige udvikling , men det glder ikke mindst den vgt , der lgges p forholdet mellem den europiske integration , konomisk konkurrencedygtighed og den sociale dagsorden .
Det er ndvendigt at modernisere den europiske socialmodel , som kendetegnes af solidaritet .
<P>
Det centrale sprgsml er dog forholdet mellem udvidelsen og reformen af EU-institutionerne .
Udvidelsen skal vre en succes for Europa .
Topmdet i Laeken skal fjerne de usikkerheder , som regeringerne gav udtryk for i Nice .
Der bliver tale om et metodesprgsml , som samtidig er et sprgsml om politisk indhold .
Svaret kan udelukkende findes af en forsamling , som frst og fremmest bestr af de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet , der er borgernes demokratiske reprsentanter .
For at f borgerne til at synes om EU er det ndvendigt at gre EU ' s institutioner mere gennemskuelige , effektive og demokratiske .
Det er et punkt , som Rdet , Kommissionen og Parlamentet er enige om , hvilket vi ogs kunne se i dag .
Globaliseringen har gjort denne udfordring tydeligere , og det er en udfordring , som vi skal tage op i fllesskab , idet vi arbejder hen imod en europisk forfatning .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Grosch">
Herr Prsident , sehr geehrter Vorsitzender der Kommission , hr. formand for Rdet , Belgien er Europa i det sm med alle fordele og ulemper .
Denne erfaring er ogs delvis nglen til succes for det belgiske formandskab .
<P>
Det belgiske program er ambitist , og det befinder sig ydermere i en ekstraordinr sammenhng for at genvinde borgernes tillid , det vil sige med indfrelsen af euroen , med en debat om Unionens fremtid samt en debat om udvidelsen .
Men hvis vi vil vinde borgernes tillid , tror jeg , at det frst og fremmest er ndvendigt at gre Europa og vores politik trovrdig .
<P>
( DE ) Hr. formand , i denne forbindelse vil jeg gerne fremhve et srligt problem , nemlig den typisk europiske adfrd , som vi har konstateret i de seneste r , og som bestr i at arbejde for sit eget land , for sin egen region , endda p bekostning af den europiske udvikling , for derefter at blive forblffet over , at borgerne har mistet tilliden til Europa .
Men analysen fortstter .
Det er i sidste ende , og her kommer jeg til det , formanden for Kommissionen har sagt , et nej til solidaritet , og vi ved det udmrket .
P njagtig samme mde som i Belgien er det ogs p europisk plan en let , men meget farlig politik at overbevise de rige om at sige nej til solidaritet med de fattige .
Jeg tror , at vi i dag har brug for mere mod til at udvise solidaritet , men med den forestende udvidelse har vi brug for endnu mere mod .
At gre Europa trovrdigt betyder s ogs at svare p de helt enkle sprgsml fra borgerne , der er en del af Deres program .
<P>
Hvorfor et grnsefrit Europa , nr vi inden for sundhedspolitikken , inden for skatte- og socialpolitikken fortsat har grnser , der frer til konkurrence ?
Hvorfor siger vi bare : Vi nsker udvidelsen mod st , men der er ikke noget land , der er parat til at give bare n euro mere ud til formlet ?
Der kan stilles mange sprgsml , og jeg vil gerne sige flgende til den belgiske premierminister : Deres obligatoriske program , det , man ogs har i skjtelb , er fremragende , men De bliver mlt p de frie velser , og i bestrbelserne p at vinde borgerne str Parlamentet ved Deres side .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Stockton">
Hr. formand , ambition er en practical joke , som guderne udstter menneskene for .
De giver os ambitioner , s vi tror , vi kan klatre helt op p Olympen , og s sikrer de sig , at vi aldrig nr toppen .
<P>
Det belgiske formandskabs program er ambitist .
Det ville vre ambitist for en torig formandskabsperiode , men for en p 99 dage , som rdformanden har ppeget , er jeg bange for , at det er for ambitist .
Jeg glder mig naturligvis over hans hensigt om , at Unionen skal lytte til folket .
" We have to resolve the Irish question " ( vi m lse det irske sprgsml ) .
Hvor ofte er disse ord ikke blevet sagt ned gennem rhundrederne ?
<P>
Men hr . Verhofstadt m lede Rdet i retning af en lsning p det problem , som fiaskoen med Nice og den irske folkeafstemning har skabt .
Det irske folks demokratiske beslutning kan ikke ignoreres eller groft sttes til side .
Demokrati er mske ubekvemt , men det er alt , hvad der str mellem vores frihed og tyranni .
Desuden br den irske folkeafstemning , og de bekymringer , der kom til udtryk i demonstrationerne - selv om de blev overtaget af ekstremister - fortlle os noget .
Som rdsformanden har sagt : De fortller os , at man ikke lytter til Europa .
<P>
Folk i hele Unionen , ja , p det globale marked i hele verden , har mistet troen p alle former for ledelsesorganer .
De ser hen til os , deres valgte reprsentanter , ikke for at f nye initiativer , men for at blive beroliget .
Ikke for at f den ene forandring efter den anden , men for at f stabilitet .
Ikke for ambition , men for den sjldneste af alle menneskelige dyder - sund fornuft .
<P>
Hvis jeg m omskrive det gamle grske ordsprog til glde for rdsformanden : Dem , guderne vil delgge , ophjer de frst .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , det gldede mig at hre , at premierminister Verhofstadt i sin tale appellerede til , at Europa ikke blot skal vre et bureaukratiets Europa , men frst og fremmest et borgernes Europa .
Men det er ikke tilstrkkeligt at sige til europerne , at de er EU-borgere , kre kolleger .
Vi skal ogs f dem til at fle sig som EU-borgere .
<P>
Der er ingen tvivl om , at euroen er en vigtig etape - og her er jeg enig med kommissionsformand Prodi - men det er ikke nok .
Uden en strk politisk sttte risikerer vi , at euroen kommer til at st svagt over for dollaren og de andre valutaer , sdan som det har vret tilfldet i de sidste par mneder .
Derfor bliver vi ndt til at tage meget omhyggeligt hjde for resultatet af den irske afstemning .
Og derfor bliver vi ndt til at inddrage de europiske borgere , s de i hj grad genopdager deres flles kulturelle , historiske og politiske identitet , hvilket vi skal gre ved at fre en strk politik , som er baseret p subsidiaritetsprincippet , s de beslutninger , der kan trffes p et lavere niveau - og her er jeg enig i premierminister Verhofstadts ord - ogs bliver truffet p et lavere niveau .
EU skal ikke beskftige sig med s mange ting , men udstikke de politiske retningslinjer for en sand inddragelse af befolkningerne og parlamenterne i samlings- og udvidelsesprocessen .
<P>
I den forsamling , som skal forberede den nste regeringskonference , skal der sledes vre direkte deltagelse fra befolkningernes reprsentanter , det vil sige Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters reprsentanter .
Nr ogs befolkningerne inddrages i reformen af institutionerne , er det for at give EU en stadig strre politisk rolle , og jeg vil gerne gentage , at det skal vre en politisk rolle og ikke bare en konomisk rolle .
<P>
Dette er efter min mening det rette grundlag for gennemfrelsen af den udvidelse , som vi fuldt og fast er overbevist om er et uigenkaldeligt og ndvendigt valg for EU . Det er en udvidelse , som min politiske gruppe tror p , og som den regering , som min politiske gruppe sttter i Italien , bde fremhvede p mdet med kommissionsformand Prodi og p det sidste mde i Gteborg .
Hvis vi virkelig nsker at foretage en varig udvidelse , kan vi dog ikke undg at inddrage borgerne og deres reprsentanter i stadig strre grad .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , det belgiske formandskab er et vigtigt led i forberedelserne til udvidelsen , fordi startskuddet til den kommende regeringskonference affyres under dette formandskab .
Konferencen er den sidste mulighed for at ndre de europiske institutioner og beslutningstagningen fr udvidelsen .
Ikke desto mindre er den brede kontekst vanskelig .
<P>
Aksen Tyskland-Frankrig vil vre delvis blokeret af valg i begge lande til nste r .
Befolkningens angst for udvidelsen er reel .
<P>
De nuvrende medlemsstaters europiske mod er ikke srlig stort , og den resterende tid er knap .
Set i det lys skal det lykkes for Belgien at f vedtaget en erklring i Laeken , som i hvert fald indeholder en forbedring af beslutningstagningen , og som ger den demokratiske legitimitet .
<P>
Jeg nvner bevidst ikke endnu strre projekter , som skal lanceres , og som har til forml at ivrkstte en gte omvltning i alle institutioner .
Jeg har mine tvivl om disse projekters gennemfrlighed .
Med hensyn til forbedringen af beslutningstagningen str to ting centralt .
<P>
For det frste skal enstemmighedsreglen afskaffes , bortset fra de sager , som vedrrer selve institutionerne og kompetenceoverdragelsen .
Med 27 eller 30 medlemsstater kan man ikke fortsat arbejde med enstemmighedsreglen .
I forbindelse hermed skal Parlamentets medbestemmelsesprocedure udvides .
Det ene hnger sammen med det andet .
<P>
For det andet skal den europiske kompleksitet helt sikkert forenkles .
Nice-traktaten er nsten ikke til at forst og kan slet ikke forklares .
Mange beslutninger , direktiver , forordninger , bekendtgrelser , retningslinjer og udtalelser er ikke til at forst uden en forklarende ordbog eller flgeskrivelse , og det er ikke engang tilstrkkeligt .
<P>
Beslutningerne fra Gteborg er efter tre behandlinger og fire oversttelser stadigvk ikke til at forst .
Ikke kun for almindelige mennesker , men ogs for ualmindelige mennesker .
Europisk ser ud til at blive et 12. sprog med udtryk , som mske ikke er helt uforstelige , men i hvert fald lever deres eget liv .
De er da ogs allerede blevet benchmarked , mainstreamed osv . Europas sprog er ikke blevet europernes sprog , tvrtimod .
For at fre borgernes engagement p rette vej mener jeg , at det belgiske formandskab skal gre dette engagement til et projekt .
Projektet skal ogs vre en af Deres prioriteringer .
Euronews finansieres af Europa .
Hvis vi vil vide noget om Europa , ser vi CNN , ikke Euronews .
Og der er mange andre ting , som Europa gr for at oplyse borgerne .
Gr det til et projekt , hr. premierminister !
Gr det til en af Deres prioriteringer , og forsg sammen med de europiske lande at udarbejde en plan .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Rdet , De har fremlagt et ambitist program , og ambitionerne i Deres projekt svarer til de udfordringer , vi str over for .
Derfor vil jeg gerne nske for Dem i slutningen af denne forhandling , at De opfylder Deres egne ambitioner , at De fr succes .
P vegne af Europa-Parlamentets CDU / CSU-gruppe nsker jeg for Dem , at De bliver en stor rdsformand .
De fr brug for vores sttte , og den skal De ogs have .
<P>
De sagde med rette i starten , at De ville forsone borgerne med Europa .
Det er blevet sagt fra flere hold .
rsagerne til den svindende tillid til Europa , der tidligere var til stede i lille omfang , og som p grund af folkeafstemningen i Irland nu giver anledning til , at man maler fanden p vggen , er mange , de er blevet nvnt .
Det br dog nvnes i parentes , at det ogs har spillet ind , hvordan de store medlemmer af Rdet f.eks. har hndteret et land som strig .
Mske fr Deres udenrigsminister lejlighed til at gre en del af den tillidsskade , man har anrettet i strig , god igen .
<P>
Regeringskonferencemetoden har overlevet sig selv , fordi afgrende beslutninger - som de , der trffes ved traktatndringer - ikke lngere m trffes i Rdets baglokaler midt om natten , og fordi vi forud herfor har brug for en fase , hvor der fres en offentlig diskurs .
Derfor forlanger vi , at der oprettes en konventlignende forsamling , der organiserer en offentlig dialog i Europa , fr der trffes beslutninger i Rdet .
Isr til dette forml har vi brug for Deres sttte .
<P>
Det ville , hr. formand for Rdet , vre et frste og et meget konkret skridt - og ogs et signal til irerne - hvis regeringskonferencemetoden gav mulighed for strre gennemskuelighed .
Et sdant skridt ville ogs legitimere , at man gik til irerne endnu en gang og forelagde traktaten til afstemning .
Det er det , De bliver mlt p , og vi nsker Dem held og lykke med arbejdet for Europas skyld .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Verhofstadt">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke de forskellige talere og isr gruppeformndene .
Jeg vil endvidere gerne takke kommissionsformanden , Romano Prodi , for hans ord .
Jeg har fire bemrkninger til de forskellige indlg .
<P>
For det frste og isr med hensyn til resultatet af den irske afstemning og forslagene om at bruge den irske afstemning til at fastsl , at vi faktisk har brug for mindre Europa .
Det ville vre resultatet af den irske afstemning , hvis vi i det mindste skulle tage hensyn til den .
<P>
Det er efter min mening en reduktionistisk vision .
Europa har et demokratisk underskud , men det kan ikke lses ved at skabe mindre Europa , men ved at skabe mere demokrati i Europa .
<P>
Sdan en holdning er bestemt ikke en arrogant holdning .
Jeg har altid , ogs p mdet i Gteborg , slet til lyd for , at vi ikke indtager en arrogant holdning med hensyn til de irske vlgere ved at sige , at det ikke er et problem , at vi ikke tager os af det , og at vi bare lader , som om intet var sket .
Nej , vi skal tage deres nej alvorligt og medtage det i vores betragtninger .
Gre noget ved det .
Det er imidlertid en uacceptabel lsning at konkludere af det irske nej , at vi s skal stte Unionen i bakgear .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer konventet .
Jeg er enig med de forskellige talere i , at ogs regeringer p hjt plan skal reprsenteres heri , for det ville vre en fejl at udelade regeringerne og kun lade dem vre reprsenteret p lavt plan med det resultat , at der kunne finde en kortslutning sted mellem resultatet af konventet og regeringskonferencen , som organiseres i 2004 .
Jeg mener desuden , at vi skal srge for , at de konstitutionelle regioner er involverede i hele processen .
<P>
( FR ) Min tredje bemrkning , hr. formand , drejer sig om den europiske forfatning .
Jeg mener , at man ogs skal understrege de positive elementer i debatten .
For nogle r siden , nr man talte om en europisk forfatning , var det en id , som forekom umulig at realisere .
I dag kan jeg konstatere , at hver eneste europiske politiske leder , i de taler , som har fundet sted i de sidste to r , har vret for en europisk forfatning .
S jeg tror , at der helt sikkert er en id , udtrykt i Laeken-erklringen , som kan virkeliggres .
<P>
( NL ) For det fjerde har jeg en bemrkning om Nice-traktaten .
Ligesom kommissionsformanden mener jeg , at det er absolut ndvendigt , at traktaten ratificeres .
Man behver ikke at forklare mig de svage punkter i Nice-traktaten .
Vi har diskuteret og debatteret den uafladeligt i fire dage til klokken fire om morgenen .
Jeg mener imidlertid , at fordelene er strre end ulemperne .
Fordelen er , at udvidelsen af Unionen endelig kan finde sted , en udvidelse , som er meget mere end bare en udvidelse .
Det er mutation , hvorigennem den europiske enhed langt om lnge kan komme i stand .
Det er derfor absolut ndvendigt at ratificere traktaten hurtigt .
<P>
Endelig har der ikke kun vret n , men adskillige talere , som har spurgt , om det ikke er for ambitist , som advarer imod , at det isr er handlingerne , som det i sidste ende kommer an p .
Lad mig med det samme sl fast , at jeg ikke har til hensigt at spille Ikaros , hvilket man har antydet .
Jeg mener , at det er ndvendigt , at der nu fremlgges vigtige revisionsplaner .
De , der for 10 r siden sagde , at vi ville f n europisk mnt , blev kaldt for idealister .
Det samme gjaldt for gennemfrelsen af det indre marked , da iden blev fremsat for 20 r siden .
Jeg vil ikke spille Ikaros , men min devise er det , som Kommissionens frste formand , hr . Hallstein , sagde : " De , der i europiske anliggender ikke tror p mirakler , er ikke realister " .
Det er efter min mening et bedre rd .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. formand Guy Verhofstadt .
Jeg nsker alt godt for formandskabet og for Belgien .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=2>
Situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<SPEAKER ID=44 NAME="Michel">
Hr. formand , mine damer og herrer , siden begyndelsen har Unionen med stor interesse og opmrksomhed fulgt udviklingen i krisen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Den har ligeledes spillet en meget aktiv rolle for at finde en fredelig lsning p denne konflikt .
Siden april har Javier Solana , hjtstende reprsentant for FUSP , gentagne gange rejst til omrdet og har haft mder enten i Skopje eller andre steder med de politiske myndigheder og reprsentanter for de strste etniske grupper i landet for at vre informeret om situationen og opfordre til en politisk lsning p krisen .
<P>
I april rejste en ministertrojka fra EU med fru Lindh , hr .
Patten og fru Neyts ligeledes til Skopje . Den 10. april 2001 i Luxembourg underskrev EU og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien en stabiliserings- og associeringsaftale , som var den frste mellem EU og et balkanland .
Denne underskrivelse har givet Unionen en vsentlig og betydningsfuld rolle i bestrbelserne for at finde en lsning p krisen .
Derudover er den ogs et pressionsmiddel over for parterne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Siden de frste demonstrationer har EU skarpt fordmt de voldshandlinger , som albanske ekstremister har beget , og har opfordret dem til jeblikkeligt at stoppe disse handlinger , at nedlgge vbnene og at trkke sig tilbage .
P den anden side har Unionen kraftigt anmodet myndighederne i Skopje om udvise millitr tilbageholdenhed i forbindelse med oprrernes provokationer og har understreget ndvendigheden af at fortstte den interetniske dialog for at opn de presserende og ndvendige reformer til lsning af denne konflikt , srligt reformer om minoriteters rettigheder og sikkerhed .
Dette skal ogs medvirke til at isolere ekstremisterne ved tydeligt at give hb til alle de berrte befolkningsgrupper .
<P>
I denne forbindelse gldede EU og den hjtstende reprsentant Solana sig over aftalen af 11. maj om dannelsen af en bred koalitionsregering , der omfattede lederne af de strste slaviske og albanske politiske partier , som vel at mrke var blevet demokratisk valgt .
De opfordrede dem til at styrke bestrbelserne p hurtigt at opn konkrete og betydningsfulde resultater p de vsenligste omrder , som den aktuelle dialog drejer sig om .
<P>
P Det Europiske Rds mde i Gteborg bekrftede EU ' s stats- og regeringschefer ndvendigheden af en fredelig lsning p krisen .
Politisk betyder dette indledningen p en reel politisk dialog i regeringskoalitionen om de berrte sprgsml , herunder de forfatningsmssige reformer .
Rdet opfordrede de lokale politiske krfter til hurtigst muligt at opn resultater .
Fristen er Rdets ( almindelige anliggender ) mde den 27. juni .
<P>
Vedrrende sikkerheden har Rdet i meget klare vendinger fordmt ekstremisterne og anvendelsen af vold .
Det understregede vigtigheden af at n til en varig vbenhvile , der er aftalt af parterne , hvilket vil medfre et minimum af direkte eller indirekte kontakt mellem dem .
I denne forbindelse har EU og NATO mulighed for at spille en rolle som mgler .
<P>
Nedrustningsplanen , som prsident Trajkovski har foreslet , er en anden del af sikkerhedsopgaverne .
Den tildeler NATO en central rolle i denne proces , for NATO ' s eventuelle tilstedevrelse og tilstedevrelsen af observatrer fra EU p omrdet bliver af parterne opfattet som et ndvendigt tillidselement .
NATO har allerede taget de ndvendige forholdsregler for at kunne opfylde denne rolle .
Interventionen med henblik p afvbning af de albanske oprrere er under alle omstndigheder underlagt prcise sikkerhedsbetingelser , som endnu ikke er anerkendt af parterne .
Indgelsen af en varig vbenhvile p grundlag af en politisk aftale , der skal medfre en forhandlingslsning p krisen er de vsentligste elementer .
I den forbindelse skal man bemrke , at EU siden krisens begyndelse har fastholdt et tt samarbejde med NATO , i form af regelmssige og hyppige fllesmder med Det Atlantiske Rd og det sikkerhedspolitiske udvalg , ved regelmssige forbindelser mellem sekretariaterne samt ved direkte kontakt mellem den hjtstende reprsentant Solana og NATO ' s generalsekretr , lord Robertson .
Disse to ansvarlige har ligeledes aflagt flles besg i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , hvor en vedvarende og enslydende meddelelse er blevet givet til parterne p vegne af det internationale samfund .
<P>
For at sikre en permanent EU-politik i Skopje er Det Europiske Rd i Gteborg blevet enigt om udnvnelsen af en srlig reprsentant for Unionen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , og Rdet ( almindelige anliggender ) udnvnte den 25. juni den tidligere franske forsvarsminister , Franois Lotard , der har vret i Skopje siden torsdag den 28. juni , til denne post .
Hr . Lotards mandat indeholder frst og fremmest etablering og vedligeholdelse af kontakterne til regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien samt kontakterne til de berrte parter i den politiske proces .
Mandatet giver ogs befjelse til at udtale sig og give sttte p EU ' s vegne i den aktuelle dialog , en tt forbindelse til formandskabets og Kommissionens reprsentant , til medlemsstaternes chefs de mission samt til de europiske observatrer .
Det indeholder ogs befjelser til at etablere og vedligeholde kontakter med andre internationale og regionale aktrer , herunder NATO , OSCE og USA , for naturligvis at sikre den ndvendige koordination .
Endelig indeholder det ogs befjelse til i givet fald at deltage i gennemfrelsen af eventuelle aftaler og p tt hold at flge udviklingen samt alle initiativer inden for sikkerhed i samarbejde med de ansvarlige organer .
<P>
Den vej , som det belgiske formandskab skal flge , er alts klart blevet vist ved de beslutninger og ved den indstilling , som EU har vedtaget i lbet af de sidste par mneder , ved anvendelse af de nvnte midler , ved hjtstende reprsentant Solanas betydelige engagement samt ved hr .
Lotards virke i omrdet . EU viser sit aktive engagement i denne krise .
Bestrbelserne p at bidrage med hurtige og hndgribelige fremskridt sker ogs i samarbejde med andre berrte aktrer , isr med den amerikanske udsending , hr . Pardew , og sledes ogs med de internationale organisationer i omrdet .
For det nye formandskab drejer det sig nu om at fortstte og med standhaftighed og fasthed at opfordre til en politisk dialog med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
I denne forbindelse m man glde sig over en aftale , der blev indget i gr nat takket vre prsident Trajkovski , om genoptagelse af den politiske dialog mellem de politiske partier i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
I medfr af denne aftale er der aftalt intensive mder i lbet af de kommende dage .
Der vil helt srligt blive lagt vgt p de forfatningsmssige sprgsml i forlngelse af hr .
Badinters nylige mission i omrdet . Samtidig og i tt samarbejde med NATO skal aspekterne om sikkerhed fortsttes med samme iver , for de to aspekter i krisen er uadskillelige og br skride frem parallelt .
<SPEAKER ID=45 NAME="Patten">
Hr. formand , situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er , som ministeren lige har sagt , fortsat noget , der giver anledning til intens bekymring for os alle .
I de tre mneder , siden jeg sidst drftede denne sag med de rede medlemmer , er der sket en stadig forvrring af sikkerhedssituationen , en voksende polarisering af de politiske opfattelser og en dramatisk stigning i antallet af flygtninge og internt fordrevne .
<P>
Volden uden for parlamentet i Skopje for godt en uge siden bragte uden overdrivelse situationen til afgrundens rand .
Det er gldeligt , at der i den sidste uge ikke er sket nogen yderligere alvorlig forvrring af sikkerhedssituationen , og som hr . Michel lige har sagt , er det gldeligt , at den politiske dialog , som prsident Trajkovski tog initiativ til , er blevet genoptaget .
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af prsidentens bestrbelser , jeg vil gerne hylde hans rolige og anstndige opfrsel midt i denne krise .
<P>
Som de rede medlemmer sikkert ved , har EU fra begyndelsen vret intenst involveret i bestrbelserne p at inddmme og standse denne konflikt .
Alle vi , der har ansvar for denne region , er yderst opmrksomme p den fare , som en borgerkrig i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ville udgre , ikke blot for folk dr , det ville vre slemt nok , men for hele regionen .
I samarbejde med NATO , OSCE og USA vil vi ikke lade noget vret uforsgt under bestrbelserne for at f gjort en ende p denne konflikt og opn enighed om en vej frem , der er baseret p dialog og politiske forlig .
<P>
Et trk ved denne krise har vret det meget ttte samarbejde mellem de relevante internationale organisationer og organer , ikke p basis af nogen manual eller lrebog , men fordi vi ved , hvor afgrende det er , at vi tackler dette problem p en flles og sammenhngende mde .
Vi har endnu ikke haft held til at f gjort en ende p konflikten , men vi er helt p det rene med , at det kun er ved at arbejde sammen og ved samarbejde med den demokratisk valgte regering i Skopje , at vi kan f held til at gre dette .
<P>
Den ledende rolle p Europas vegne er naturligvis med rette blevet udfyldt af min ven og kollega , den hjtstende reprsentant Javier Solana .
Han har ved utallige lejligheder vret i Skopje , og jeg har ledsaget ham p nogle af disse besg og ogs selv aflagt besg .
Han har arbejdet og arbejder fortsat utrtteligt for en fredelig lsning , og han fr god sttte lokalt i Skopje af det afgende formandskabs ambassadr , Mark Dickinson , og af lederen af Kommissionens delegation , Jos Pinto Texeira .
Jeg vil gerne i srdeleshed udtrykke min uforbeholdne anerkendelse over for ham for hans mod og urokkelighed og kloge rd .
<P>
For en uge siden udpegede Rdet ( almindelige anliggender ) , som ministeren har sagt , hr . Lotard som EU ' s udsending i Skopje , under hr .
Solana .
Jeg mdte hr . Lotard i sidste uge og lovede ham Kommissionens fulde sttte til hans arbejde .
Vi er parat til at gre alt , hvad vi kan , hvor som helst og nr som helst .
Til en begyndelse flytter hr . Lotard ind i kontorerne hos Kommissionens delegation i Skopje .
<P>
Som de rede medlemmer vil vide , undertegnede Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i april en stabilitets- og associeringsaftale med EU .
Denne aftale indbefatter vigtige forpligtelser for regeringen i Skopje med hensyn til respekt for menneskerettighederne , herunder minoritetsrettigheder .
Det er af afgrende betydning , at man opfylder disse forpligtelser , og vi nsker alle at se hurtige resultater af dialogen mellem de etniske grupper .
Det er den eneste vej til en varig politisk lsning .
<P>
Kommissionen giver meget omfattende sttte , 42 millioner euro under Cards i 2001 .
Meget af dette vil specifikt bidrage til gennemfrelsen af projekter , der skal hjlpe albanerne svel som det slavo-makedonske samfund .
F.eks. de 5 millioner euro , vi har givet til det albanske sproguniversitet for Sydsteuropa i Tetovo , midler til folketlling og til reformer af lokalregeringen og gennemfrelse af sm lokale infrastrukturprojekter , der gr en synlig forskel for befolkningens og lokalsamfundenes liv .
<P>
Vi har gjort det meget klart , og det vil jeg gerne gentage her i dag , at vi er parat til at give betydelig sttte til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , s snart der er net en politisk aftale mellem parterne .
Jeg hber , at alle involverede vil betragte dette som en seris tilskyndelse til at arbejde intensivt og konstruktivt med hr . Lotard og hr .
Pardew , USA ' s reprsentant , i de kommende dage . Lad det ogs bidrage til at forlnge vbenstilstanden og standse de militre aktiviteter p begge sider , hvilket koster s meget politisk , konomisk og med hensyn til menneskeliv .
Dette vil jeg gerne understrege .
Parlamentet vil ikke tage godt imod forslag fra Kommissionen eller fra nogen andre om at bruge flere penge til sttte for genopbygning og udvikling og for budgettet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , hvis man samtidig bruger penge p flere bomber og raketter , hvilket der dog ikke er nogen , der har gjort , og hvis der ikke er klar udsigt til en aftale om fortsat vbenstilstand .
<P>
Nr udenrigsministeren fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien aflgger rapport til Rdets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komit i Bruxelles p fredag , vil hun kunne tale om betydelige fremskridt , for alternativet er rlig talt for skrkkeligt at tnke p .
Det er ikke for sent at undg en katastrofe , men det krver mod af enhver borger i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien at trkke sig tilbage fra afgrunden .
Det krver , at de , der har indflydelse p rebellerne i Kosovo , fr dem trukket tilbage fra afgrunden , og det krver fortsat indsats for dmpnning , sdan som regeringen i Tirana har ydet , og jeg vil gerne udtrykke min strste anerkendelse for dens bidrag .
<P>
Der kan ikke findes nogen ren militr lsning .
Der skal indgs et politisk forlig , og det kan ikke ske for hurtigt .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , vi bifalder udnvnelsen af hr . Lotard og ogs hr .
Badinters indblanding i situationen i Makedonien . Det er efter min mening to reprsentanter for Det Europiske Fllesskab , der kan udrette noget godt dr .
Jeg nsker dog , som kommissr Patten , heller ikke at glemme , at EU ' s delegation p stedet i revis har arbejdet virkelig vellykket og altid har grebet ind som mgler .
Vi har brug for en permanent tilstedevrelse , ikke fordi vi nsker noget i stil med et protektorat , men fordi vi vil manifestere vores interesse i at bevare staten Makedonien .
De har brug for en mgler , og jeg tror , vi har fundet ham nu .
Men jeg tror ikke , vi kan se bort fra , at det mske ogs ville vre godt , hvis NATO ' s tilstedevrelse blev opfattet som noget prventivt i Makedonien .
<P>
Hvis vi i dag knytter vores finansielle engagement til betingelser om vilje til fred p stedet , er det heller ingen indblanding i interne anliggender , sdan som det beskrives i regionen .
Vi kan jo p langt sigt ikke bruge vores skatteyderes penge i et land , hvor viljen til fred ikke flges op af flles handlinger for fred .
Vi kan f.eks. ikke bygge veje og infrastruktur , mens regeringstropper og oprrere kber vben .
Jeg understreger : UCK har bragt ufred ind i landet , det er der ingen tvivl om .
Men nu m regeringen , for at undg borgerkrig , ikke give efter for UCK ' s krav , men skal derimod tage hensyn til kravene gennem mange r fra de valgte albanere i Makedonien og forsge at opn lsninger med dem .
Disse lsninger kan dog efter min mening ikke best i en deling af landet efter etniske grnser .
Makedonien er et land med alle dets borgere , og det skal ogs nedfldes i forfatningen .
Der m ikke indrmmes nogen vetoret , uanset dennes form , til nogen befolkningsgruppe - det spalter tingene .
Landets prsident er prsident for alle Makedoniens borgere , og en albansk viceprsident med vetoret ville derfor vre et ubilligt krav fra albansk side .
<P>
Det skal vre muligt for alle borgere at bruge deres modersml .
Decentraliseringen af magten og styrkelsen af byerne og de lokale administrative myndigheder - hvilket har vret planlagt lnge - skal gennemfres langt om lnge .
Men en decentralisering af hren og politiet , sdan som albanerne nu krver , kan ikke styrke sammenholdet i landet , tvrtimod .
Viljen til fred skal baseres p mdeholdne og berettigede krav .
EU skal srge for reform og forsoning i nabolandet , det vil sige , at vi ikke kan se passivt til , hvordan en borgerkrig baner sig vej i Makedonien .
<P>
UCK-oprrerne er blevet krt fra Skopje til Nordmakedonien med deres vben i busser med klimaanlg .
Kan De forestille Dem , hvilket billede dette har givet af vores indsats i landet ?
Det har skadet os meget , og det har helt forkert fremstillet os som albanernes partignger .
Makedonien gr det mere end tydeligt for os , at vi langt om lnge m arbejde os frem til et flles koncept i Balkan-politikken , for problemet kan kun lses via en flles strategi med Kosovo .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , vores gruppe holder fast ved sin klare holdning .
Forfatningen og de reelle samfundsforhold i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien skal tilpasses behovene i en moderne multietnisk stat .
I den forbindelse skal borgernes individuelle rettigheder have frsteprioritet og kollektive etniske rettigheder kun forankres i det absolut ndvendige omfang - derfor f.eks. heller ingen vetoret til en albansk viceprsident .
<P>
Frem for alt skal disse ting udvikle sig inden for demokratiske rammer og med demokratiske midler .
Vold er i Makedoniens tilflde , en demokratisk stat , ikke ndvendig , ikke forsvarlig , endda skadelig , og isr skadelig for selve den albanske befolknings omdmme , hvis rettigheder vi forsvarer med fuld overbevisning .
Hvis dette er klart og selvflgeligt for Rdet og Kommissionen , s rejser der sig dog nogle sprgsml .
Hr. formand for Rdet , Europa-Parlamentet har ret til at f svar p nogle sprgsml .
<P>
For det frste vil jeg gerne vide , hvordan man med Franois Lotard kunne udpege en EU-reprsentant , der allerede i sine frste erklringer udtaler sig i modstrid med disse principper og har anbragt terroristerne p linje med regeringen .
Er hr . Lotard ikke blevet informeret om Rdets flles holdning ?
<P>
For det andet blev UCK i Kosovo efter sigende afvbnet .
Men hvor kommer vbnene s fra nu ?
Der er jo ikke bare tale om et par Kalasjnikov-gevrer , som man kan kbe et eller andet sted p markedet .
Ude i verden er USA eller amerikanske kredse interesseret i vbenleverancer .
<P>
For det tredje kunne terroristerne drage bort med deres vben fra Makedonien .
Br det ikke bemrkes , hvor disse vben stammer fra ?
<P>
For det fjerde vil jeg gerne vide , hvordan den planlagte afvbning skal fungere , nr vbnene allerede er trukket ud af Makedonien .
Skal det vre lige s vellykket som i Kosovo ?
Det er nogle af sprgsmlene , og jeg m hertil kritisk bemrke , at man hndterer virkeligheden med nogen naivitet bevidst eller ubevidst , nemlig den virkelighed , at der findes en lille ekstremistisk gruppe , der efter al sandsynlighed finansieres af den albanske diaspora , der ikke var parat til at finansiere universitetet i Tetovo , men har finansieret vbnene , ogs i forbindelse med til dels kriminelle organisationer .
<P>
Den albanske befolkning og dens reprsentanter m have den strste interesse i , at disse sm ekstremistiske grupper ikke lngere kan udfre deres hndvrk .
Rdet og Kommissionen m gre deres hertil .
Vi forkaster absolut voldelige ndringer i staterne og voldelige ndringer af grnserne .
Det er de valgte reprsentanter for regeringerne og i parlamentet , reprsentanterne for den albanske og den slavo-makedonske side , der har brug for vores sttte , vores rd , vores ider .
Men vi m klart og entydigt give udtryk for vores afvisning af de voldelige grupper .
<P>
Nr kommissren siger , at vi ikke nsker at give penge ud til vben , s er det rigtigt .
Men vi vil da slet ikke give penge ud til vben , som ekstremistiske grupper bruger til at skabe uro i demokratier .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">
Hr. formand , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe arbejder stt p en flles holdning , som vi skal stemme om kl . 12 , om fordmmelse af vold og sttte til dialog , men isr om , at indsatsen p kort sigt , nemlig udnvnelsen af en mgler og sttten til Trajkovski-planen , er umiddelbare foranstaltninger .
Det er ogs vigtigt , at der sker fremskridt med indsatsen p mellemlangt sigt og Unionens ansvar p dette omrde . Associeringsaftalen er naturligvis en vigtig faktor .
<P>
Jeg vil koncentrere mit indlg om to aspekter , der er en flge af det , der sker i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , og som helt tydeligt har indvirkning p EU .
Det frste er , at der sjldent har vret prver , som var s vanskelige for EU ' s image udadtil , som rkken af kriser p Balkan , og sdan er det fortsat .
Selv om der er sket en vsentlig forbedring siden udnvnelsen af den hjtstende reprsentant - hr . Solana - i kraft af hans ledelse og hans samarbejde med kommissr Patten og med Rdet , er det klart , at al vores vilje og vores indsats skal vre fokuseret p , at vores aktion skal vre effektiv , og at vores politiske anseelse bliver bevaret , for det er Unionens image , der str p spil , og det gjorde rdsformand Verhofstadt , hr .
Patten og hr .
Michel klart i deres indlg i dag .
<P>
En anden vigtig virkning for EU - som ikke er blevet nvnt , og som er indirekte , men meget vigtig - er flgerne for udvidelsesprocessen .
Selv om det er tilfldigt , forholder det sig sdan , at de lande , som er direkte naboer til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - konkret Bulgarien og Rumnien - er dem , der har de strste vanskeligheder med at opn tilstrkkelig konomisk udvikling med henblik p udvidelsen og forhandlingerne .
Jeg mener , at dette naboskab har en negativ indvirkning p konflikten p mange omrder - ikke bare det konomiske - og navnlig p den direkte investering i disse lande .
Jeg mener , at vi i vores og vores landes indblanding br tage dette i betragtning , for lande som f.eks. Bulgarien har bidraget meget til stabiliteten i omrdet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , indledningsvis vil jeg udtrykke min glde over Unionens , Rdets og Kommissionens indsats indtil nu .
Man har vret enig , hvilket ellers ikke altid har vret tilfldet med hensyn til Balkan , og man har med rette haft en meget mdeholden indflydelse p anvendelsen af vold og har understreget betydningen af en politisk lsning .
<P>
Alligevel har jeg to bekymringer .
<P>
Den frste vedrrer sammenhngen mellem EU-bistand og partiernes konstruktive rolle .
Det hnger nrt sammen .
Naturligvis er bistand ikke en selvflge .
Men , og det er et sprgsml til Kommissionen , trkker vi hjlpen til det albanske sproguniversitet i Tetovo tilbage , hvis vi ikke er tilfredse med de albanske partiers holdning i regeringen , eller standser vi anlgget af lavvolumen-infrastruktur , hvis de makedonske partiers kompromiser ikke er tilfredsstillende ?
Det skal vi vre meget forsigtige med .
Jeg er tilhnger af pres og EU-indblanding , men jeg er imod uklare trusler .
Mit konkrete sprgsml til Kommissionen er derfor , om sammenhngen ogs finder anvendelse p den nye bistand , hvilket jeg mener at forst p kommissren , eller finder den ogs anvendelse p bestende bistand ?
Med andre ord , siger Kommissionen p et tidspunkt , at partiernes holdning ikke er tilfredsstillende , og derfor standses hele eller dele af bistanden ?
<P>
Min anden bemrkning vedrrer indgelsen af en aftale .
Man har sagt , at der frst vil finde militr indblanding sted , nr der er indget en aftale i regeringen og med oprrerne , men i sidstnvnte ligger der efter min mening et problem . Den srlige udsending , som hr .
Swoboda allerede nvnte , hr . Lotard , sagde , endda fr han var der , at der skal forhandles med oprrerne .
Verden var for lille . Hr .
Lotard var lige ved ikke at kunne komme ind i Makedonien .
Men hvis regeringen ikke vil forhandle med oprrerne , hvem gr s ?
Er eller har Kommissionen vret indblandet bag skrmene i forhandlingerne ?
Er Rdet involveret ?
Nogen skal se sammenhngen mellem regeringsaftalen og oprrerne .
Jeg har slet ingen sympati for oprrerne , og jeg mener , at de skal stoppe deres vold , men uanset om vi kan lide det , er en aftale uden en aftale med oprrerne ikke en aftale .
Der er alts et manglende led mellem regeringsaftalen og aftalen med oprrerne .
Mit sprgsml til Rdet og Kommissionen er , hvem der er villig til at skabe den sammenhng .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg vil gerne fortlle Dem , at vores gruppe med et overvldende flertal er for en enheds- og demokratiseringsproces i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og isr for sikringen af de folks rettigheder , der bor der , ja , for alle borgere .
Vi har sagt det tidligere , men det virker ikke , som om de har nogen tillid til os .
Jeg m s sprge mig selv , hvorfor omrdets indbyggere ikke har tillid til EU .
<P>
Nogle kolleger har nvnt forskellige eksempler : UCK ' s vben , transport af partisanere i busser med klimaanlg under NATO-kortege for at kunne fortstte krigen i andre omrder , hr . Lotards erklringer ...
Er der tale om en brler eller om en beregnende udtalelse ? Og nu har vi hrt Dem , hr. rdsformand , krve en " contact minimum " - sdan hrte jeg det - med partisanerne , for at vi kan n frem til en politisk lsning .
Er det ikke de samme personer , som hr . Robertson indtil for f dage siden kaldte forbrydere ?
Men hvor er hr . Robertson blevet af ?
Vi har hrt Dem pberbe Dem hr . Badinter .
Hvad er hr . Badinters indstilling ?
Hvis jeg husker rigtigt , har pressen skrevet , at hr . Badinter har udtalt : " ikke nogen stat med adskilte nationaliteter " .
Sttter De det ?
Vi har ogs hrt hr . Patten sige " ikke nogen penge , hvis der ikke findes en politisk lsning " .
Vi er alts afhngige af partisanernes politiske vilje .
<P>
Man kan ikke sidestille de to parter .
Beklager .
EU og NATO har andre grunde , deres egne grunde , til ikke at blive involveret , s de skal sttte den legitime regering og sige " Find s ud af det sammen " .
Man kan ikke sidestille dem .
Jeg har vret i Skopje for at diskutere ikke med partisanerne , men med de lokale , officielle , albanske partier , som fortalte mig : " Vi nsker ikke , at disse store sprgsml skal afgres ved simpelt flertal " .
Det har ikke nogen betydning , om det er en viceprsident , der udtrykker dette veto , eller om det er en procedure i forfatningen , der krver det .
Hvis vi gr i den retning , er vi p vej mod statens oplsning .
Det er alts ndvendigt , at EU yder en mere solid og mere trovrdig sttte til en enheds- og demokratiseringsproces - de to ting hrer nemlig sammen - i denne stat , ellers kommer vi til at opleve endnu en fiasko med vores politik p Balkan .
Det vil s ikke vre frste gang !
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr Patten , jeg vil gerne indlede med at give udtryk for min tilfredshed med og mine lyknskninger til den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og kommissr Patten , fordi jeg synes , at vi i forsget p at lse denne konflikt jo viser den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks profil for frste gang .
<P>
Hr . Patten har talt om det ansvar , vi har i regionen .
Hr. kommissr , jeg vil gerne g et skridt videre og sige , hvad der gik galt .
I dette konkrete tilflde er der efter min mening to ting , der ikke har fundet sted , men som str i resolution 1244 , nemlig p den ene side afvbningen af UCK i Kosovo og p den anden side oplsningen af UCK i Kosovo .
Ingen af delene har fundet sted .
Tvrtimod !
Man har givet UCK strukturer , som den ikke havde tidligere .
<P>
Synden har ogs et navn , for FN ' s generalsekretrs udsending - Bernard Kouchner hedder manden - har undladt at gre det .
Det m vi ogs sige bent her .
Derfor tilbyder vi ikke kun vores hjlp til konfliktlsning , vi er derimod ogs forpligtet til at udbedre de fejl , vi har beget .
<P>
Jeg bifalder , at NATO er parat til at yde en indsats .
Afvbningen af UCK-terroristerne tillader mig at kalde dem det , de ogs er : terrorister og kriminelle og ikke oprrere !
Disse UCK-terrorister skal afvbnes , og NATO tilbyder at hjlpe .
Jeg sprger mig selv , hvorfor vi nu skal sende yderligere 3.000 soldater derhen under de velkendte betingelser , nr vi allerede kunne have afvbnet disse kriminelle i Kosovo og oplst deres organisationer .
<P>
NATO m med sin permanente tilstedevrelse under ingen omstndigheder - og her er jeg fuldstndig enig med fru Pack og de andre talere - foretage en opdeling af landet langs etniske grnser og cementere denne spaltning gennem tilstedevrelsen og den gode vilje til at hjlpe .
NATO skal indsttes i Makedonien med en helt konkret opgave , nemlig den ene opgave at foretage afvbningen .
<SPEAKER ID=52 NAME="Frahm">
Hr. formand , jeg synes , at vi skal huske p , hvordan den multietniske makedonske befolkning klarede konflikten i Kosovo .
De modtog omkring en kvart million flygtninge , hvilket er et meget stort tal i betragtning af hvor lille en befolkning der er tale om .
Det m vi ikke glemme nu , hvor det gr s drligt i Makedonien .
S synes jeg ogs , at vi skal lgge mrke til , at den albanske befolkning i Albanien ikke deltager i denne konflikt . Formentlig fordi de ser en mulighed for , at freden kan give dem en fremtid .
De kan se en konomisk udvikling , de kan se en udvikling , en demokratisk udvikling .
Den udvikling er der brug for i hele dette omrde .
Jeg kan ikke lade vre med at minde om , hvor nemt det var for NATO-landene og for mange EU-medlemsstater at finde penge , dengang man skulle bombe i det tidligere Jugoslavien .
Hvor er den samme vilje til at finde penge henne nu , hvor der er brug for genopbygning , hvor der er brug for konomisk og social udvikling i omrdet ?
Dette er kernen i hele fredsprocessen .
Det handler om at finde midlerne , for s finder man ogs vejen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , med alvorlig bekymring ser vi de vbnede konflikter fortstte i et land , der har flles grnser med mit eget , samtidig med at der fres intense forhandlinger for en gang for alle at lse de tvister , der har fremkaldt konflikterne .
Deling af befolkninger , indhegning af befolkninger bag befstede grnser efter en krig eller et oprr , selv om ingen i virkeligheden tror p , at disse grnser er endelige , s de vil ogs ende som kilder til nye konflikter , det er desvrre den historiske erfaring p vores Balkan .
Udrensning af etniske minoriteter har i rhundreder vret metoden til at gennemtvinge lsninger .
<P>
Det , vi ser i vores naboland , er en gentagelse af den oldgamle opskrift , men denne gang med de organiserede , bevbnede , albanske ekstremister som hovedgerningsmnd , der som altid udnytter den ofte berettigede nationale utilfredshed hos deres mange , men ubevbnede landsmnd til at f dem til at udslette de andre nationaliteter .
EU , der er dukket op som den historisk seneste faktor i omrdet , sttter nogle principper , som , hvis de faktisk kan indfres , vil lse omrdet fra dets historiske mareridt .
<P>
Men for at de moderne , europiske lsninger skal blive gldende , skal de forskellige etniske folkeslag overtales til at forlade tanken om deling og indesprring bag deres egne grnser og acceptere at leve sammen under det samme statslige tag .
Dette oplyste princip afprves i dag i to lande i det bredere omrde , nemlig i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og p Cypern .
Befolkningernes gevinst ved en lsning af den europiske type ville vre uvurderlig , men den forudstter ophret af vbnet terror som metode til at afpresse den historiske udvikling , og p det punkt har EU ikke udmrket sig hverken i Cyperns tilflde eller i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens tilflde .
Den har ikke vist nogen styrke over for voldsudverne , eller ogs viser den sin styrke ensidigt .
Ophr af vold opns ikke med mder , samtaler eller besg , slet ikke nr de flges af tilsidesttelse af internationale forpligtelser . Det opns ikke med eftergivenhed over for de gamle kolonimagters fristelser og ved at godkende begunstigede , bevbnede grupper af en bestemt nationalitet .
Man fr det indtryk , at NATO opfrer sig , som om de bevbnede albanere skulle udvikle sig til omrdets gurkhaer .
<P>
De styrker , der greb ind i Kosovo , burde have afvbnet UCK , men det skete ikke .
De burde have ptvunget en sikkerhedszone rundt om Kosovo , men det skete ikke , eller de gjorde det p serbernes bekostning , og de fandt sig i , at UCK kom og gik ukontrolleret .
Det er en kendt sag , at UCK stttes gennem narkohandel og indsamlinger i vores lande .
Aviserne har skrevet , at den amerikanske regering har indefrosset albanske konti , som finansierede UCK .
De europiske lande har ikke gjort noget tilsvarende .
Hvordan kan vi forvente , at den vbnede vold skal ophre og miste sin prestige i folks jne , nr vi tolererer favoriserede , bevbnede grupper i Jugoslavien eller for den sags skyld en 30 r gammel besttelseshr p Cypern ?
<P>
Og s lnge vi ikke viser den forndne beslutsomhed , er det hykleri , nr vi siger til de befolkninger , der stder sammen lokalt , at de er ansvarlige for de tragedier , der sker .
De er ansvarlige , men vi er medansvarlige , hr. kommissr , for det historiske mareridt , der igen er blusset op p Balkan .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Swoboda">
Jeg forstr , at rdsformanden af tidsmssige rsager ikke svarer .
For mange gruppers vedkommende var der alvorlig bekymring over oprustningen p Balkan og den manglende afrustning der .
Jeg hber , at rdsformanden , selv om han ikke kan svare nu , vil tage alle disse gruppers bekymringer meget alvorligt og forelgge dem for Ministerrdet .
Dette er et permanent og ikke bare et lokalt problem .
<SPEAKER ID=55 NAME="Michel">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil hurtigt svare p de sprgsml , som er blevet stillet .
<P>
For det frste har formandskabet til hensigt at sikre en styrket tilstedevrelse af Unionen i omrdet .
I denne forbindelse er Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien et praktisk eksempel p vores overordnede ml om at ge synligheden og effektiviteten af handlinger uden for Unionen .
Ligesom De begrder vi de etniske spndinger , som pvirker selv regeringsdannelsen .
<P>
Angende afvbningen foregr den i jeblikket p frivilligt basis under NATO ' s overvgning .
Men som kommissr Patten sagde , skal genoptagelsen af den politiske dialog prioriteres .
<P>
Vedrrende krisens betydning for udvidelsen vil jeg her erindre om den proces , der er indledt i Zagreb for at europisere Balkanlandene og for at n frem til en aftale gennem forhandlinger .
Fru Lagendijk ville vide , om der var kontakter , og hvordan disse kontakter var organiseret .
Jeg vil blot sige , at for at opn en aftale gennem forhandlinger er alle former for kontakter ndvendige og hensigtsmssige for at knytte kontakter til oprrerne , og de krver selvflgelig , fru Lagendijk , godkendelse fra de ansvarlige for forhandlingen .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Tak , hr. minister , for Deres svar .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer, Hans-Peter">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil tage udgangspunkt i noget helt aktuelt . Vi har alle besgsgrupper , og det glder os , nr mange EU-borgere kommer til os , som f.eks. her , og deltager i plenarmder .
Vi ved imidlertid ogs , at det er vanskeligt at finde et hotel til 50 gster .
Derfor m gsterne acceptere hoteller , der ikke ligger i Strasbourg , men i omrdet omkring .
Selvflgelig nsker vi at vre tt p borgerne , og at der fres en personlig diskussion mellem unionsborgere og parlamentsmedlemmer .
Det sker p den ene side gennem besget i Europa-Parlamentet og p den anden side ved , at parlamentsmedlemmerne tager til gsterne p hotellet og taler med dem dr .
<P>
Vi rejser som parlamentsmedlemmer til Chile , ... til Sydafrika ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Jeg gr ud fra , at det er et indlg til forretningsordenen , men i jeblikket har De kun ret til et minut .
<P>
<CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Flles holdning fastlagt af Rdet med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om aktion mod personelminer i udviklingslande (7776/1/2001">
C5-0247 / 2001 - 2000 / 0062 ( COD ) ) ( Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik )
<P>
Inden afstemningen
<P>
Maes ( Verts / ALE ) .
( NL ) Men inden har vi afstemningen herom .
Jeg vil nemlig meddele , fru formand , at jeg af hensyn til et godt forlb er villig til at trkke mine ndringsforslag om landminer tilbage og isr anmoder om opmrksomhed for den biologiske minebekmpelse . Det vil jeg gerne forhandle nrmere om med Kommissionen , men jeg insisterer ikke p et ndringsforslag p den betingelse , at vi fortsat kan forhandle .
<P>
( Den flles holdning godkendtes )
<P>
Procedure uden forhandling - Procedure uden betnkning
<P>
ndret forslag til Rdets forordning om aktion mod personelminer i tredjelande med undtagelse af udviklingslande ( KOM ( 2000 ) 0880 - C5-0053 / 2001 - 2000 / 0062 ( CNS ) ) ( Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 66 / 401 / EF , 66 / 402 / EF og 66 / 403 / EF om handel med fr af foderplanter , sdekorn og lggekartofler ( KOM ( 2001 ) 186 - C5-0163 / 2001 - 2001 / 0089 ( CNS ) ) ( Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0246 / 2001 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml med henstilling fra Den Europiske Centralbank om en rdsforordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2531 / 98 af 23. november 1998 om Den Europiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver ( ECB ( 2001 ) 2 - C5-0141 / 2001 - 2001 / 0805 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0215 / 2001 ) af Heaton-Harris for Budgetkontroludvalget om
<P>
I .
Revisionsrettens srberetning nr . 6 / 2000 om rentegodtgrelser fra Fllesskabet p ln ydet til sm og mellemstore virksomheder af Den Europiske Investeringsbank som led i bankens midlertidige lnefacilitet , med Kommissionens svar ( C5-0023 / 2001 - 2001 / 2015 ( COS ) ) ;
<P>
II . Revisionsrettens srberetning 3 / 1999 om Kommissionens forvaltning og kontrol af rentegodtgrelser , med Kommissionens svar ( C5-0158 / 2001 - 2001 / 2015 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0237 / 2001 ) af Lehne for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv p selskabsrettens omrde vedrrende overtagelsestilbud ( C5-0221 / 2001 - 1995 / 0341 ( COD ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=60 NAME="Lehne">
Fru formand , jeg vil blot bede om ordet for en kort bemrkning , fordi jeg i betragtning af de forskellige informationer , der ligger p bordene i form af stemmelister , vil understrege , at de , der nsker at flge ordfrerens holdning , skal stemme mod betnkningen i dette tilflde .
De , der er enige med ordfreren , skal alts stemme mod betnkningen .
<P>
<P>
( Efter afstemningen om Forligsudvalgets flles udkast henviste formanden til forretningsordenen , da der var stemmelighed )
<P>
Formanden .
I denne kildne situation vil vi som sdvanlig flge forretningsordenen til punkt og prikke .
<P>
Det drejer sig om artikel 128 , stk . 2 og 3 , som fastslr , at teksten i tilflde af stemmelighed ved afstemningen om en dagsorden som helhed eller ved en delt afstemning , anses for vedtaget , men " i alle andre tilflde end i de artikler , hvor kvalificeret flertal er pkrvet , bevirker stemmelighed , at teksten eller forslaget anses for forkastet " .
Teksten forkastes alts .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Det forekommer mig virkelig klart .
<P>
Er der nogen indvendinger ?
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , under disse omstndigheder m jeg stille Dem et personligt sprgsml .
Men hvis De stemte om det dengang , vil jeg ikke stille dette sprgsml .
Stemte De om dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Nej , hr . McMillan-Scott , jeg stemte ikke .
Jeg handlede for vrigt som de tidligere formnd fr mig , som altid har haft som regel kun at stemme under helt ekstraordinre betingelser , men ikke om problemer , hvor der ogs er uenighed i Parlamentet .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , Forligsudvalget er af den opfattelse , at formanden for Parlamentet br deltage i afstemningen om denne sag ...
<P>

<P>
...
og hvis hun havde gjort det , ville forligsproceduren have vret opretholdt .
Jeg mener , at det er det , der er pointen .
<P>
( Uro )
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . McMillan-Scott , De kan sagtens synes , at jeg ikke har handlet korrekt .
Jeg rdfrte mig meget inden .
Jeg bengter ikke , at jeg befandt mig i denne situation .
Jeg har handlet efter min overbevisning .
Det er meget muligt , at jeg ikke har handlet korrekt , men sdan er det .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , mine damer og herrer , det str enhver formand frit for , om han eller hun vil stemme .
Det er Deres beslutning .
Dette resultat er fuldstndig klart .
Betnkningen har ikke fet flertal , og vi br ikke drage resultatet i tvivl .
Det ville vre i modstrid med gyldigheden af Europa-Parlamentets beslutning .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Jeg foreslr for vrigt hr . McMillan-Scott , at han forudstter , hvordan jeg ville have stemt .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , kre kolleger , fru Fontaine , jeg henvender mig isr til Dem personligt .
Jeg hrer jo ikke til gruppen af parlamentsmedlemmer , der normalt bidrager srlig meget til , at De har nogle rare timer her i Europa-Parlamentet , men i dag vil jeg gerne rette en stor tak til Dem , fordi jeg mener , at De har gjort to ting .
De har for det frste givet hr . McMillan-Scott det rigtige svar .
Det vil jeg gerne lyknske Dem med .
<P>
<P>
For det andet har De ladet sagen undersge ved hjlp af forretningsordenen .
De citerede forretningsordenens tekst og fejede dermed enhver tvivl af bordet , og derefter konstaterede De , at sagen , efter at afstemningen var afsluttet , ikke var vedtaget .
Dermed har De gjort prcis det , en serist arbejdende formand skal gre .
Det vil jeg gerne takke Dem for .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg undskylder over for Dem og Deres kolleger , hvis jeg stter Deres tlmodighed p prve ved at tage ordet , men eftersom De har ladet andre gre det , vil jeg ogs gerne kort give udtryk for et synspunkt .
<P>
Jeg respekterer fuldt ud Deres personlige valg .
Med hensyn til afstemningen har De givet en korrekt fortolkning .
Jeg beklager i hj grad resultatet , men som demokrat m man leve med resultatet , nr den rette procedure er fulgt .
P Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne stille et sprgsml til Kommissionen .
Det er klart , at direktivet om overtagelsestilbud nu er faldet i den form , hvori det er forelagt .
Det er et s grundlggende og vsentligt sprgsml , at jeg hber , at vi ikke opgiver forsget p grund af denne vanskelighed .
Vi m lre af vanskelighederne , og jeg opfordrer Kommissionen til s hurtigt som muligt at fordoble sine anstrengelser for at forelgge et nyt forslag , s vi kan komme videre med Lissabon-reformen .
Vi kan ikke afgive et signal fra Parlamentet om , at vi ikke tager os af EU ' s grundlggende konomiske dynamik .
Rdet og Kommissionen kan hjlpe os i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Kommissionen har hrt Dem , hr . Cox .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0227 / 2001 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 5583 / 1 / 2001 - C5-0133 / 2001 - 2000 / 0116 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet ( Ordfrer : Rothe )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg har anmodet om at f ordet fr andre kolleger , og jeg vil indlede med at sige til Deres erklring , at det ikke er Deres personlige holdning , at andre formnd har fulgt den samme linje tidligere , bde hr . Hnsch og jeg selv .
Jeg synes , at det er helt forkasteligt , at der er en slags politiovervgning af , hvad kollegerne stemmer . Det er en individuel og personlig ret .
<P>
Jeg vil henvende mig til bde Kommissionen og Rdet om dette direktiv .
Det er et teknisk set kompliceret direktiv , og man kan ikke beskylde Parlamentet for at vre uansvarligt i udvelsen af dets befjelser .
Vi har arbejdet med det ( det har De selv tidligere som ordfrer ) , og den lre , som Kommissionen og Rdet i dag kan drage , er , at hvis der er to parlamentariske behandlinger og en forligsprocedure , er det ogs ndvendigt at tage Parlamentet i betragtning i sprgsml , hvor vi , p trods af at vi har stillet utallige kompromisforslag , har lbet panden mod en mur i forhold til Rdet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Jeg giver nu ordet til fru Rothe , som nsker at fremstte en kort erklring om proceduren .
<SPEAKER ID=72 NAME="Rothe">
Fru formand , mange tak , fordi De har givet mig ordet for en kort bemrkning .
Jeg vil , for virkelig at undg enhver irritation , bare kort bemrke , at der allerede er tale om kompromiser i ndringsforslag 1-11 , undtagen ndringsforslag 2 og 4 , der er indget med Rdet allerede fr andenbehandlingen - nrmest i form af en uformel forligsprocedure .
Jeg vil virkelig bede Dem indtrngende om at stemme for , fordi jeg mener , at vi har opnet en betydelig forbedring af den flles holdning .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Tak , fru Rothe .
<P>
Om ndringsforslag 11
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Fru formand , jeg anmoder kort om Deres opmrksomhed for en ndvendig sproglig rettelse .
I den sidste delstning af ndringsforslag 11 skal den nederlandske oversttelse ndres .
Der str nu : " hvis hierarkiet herigennem blev undergravet " .
Den korrekte oversttelse af den engelske tekst er : " hvis dette hierarki skulle blive undergravet " .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Godt , det tager vi til efterretning .
<P>
Om artikel 2 , litra b )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Fru formand , jeg skal sige noget lignende .
Jeg beder om , at der i protokollen gres en bemrkning om en fejl ved oversttelsen af den flles holdning i Rothe-betnkningen .
Definitionen i artikel 2 , litra b ) , br lyde som flger : " biomasse fra landbruget , inklusive plante- og dyrematerialer , den biologisk nedbrydelige del af produkter , affald og affaldsprodukter fra skovindustrien og beslgtede industrier samt den biologisk nedbrydelige del af industri- og samfundsaffald " .
Det er alts ordet " produkt " , der var blevet udeladt i den finske version .
Jeg har ikke opdaget mangler p dette punkt i andre sprogversioner .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Godt .
Tak , fordi De meddeler os dette .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0220 / 2001 ) af Karas for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter ( KOM ( 2000 ) 507 - C5-0596 / 2000 - 2000 / 0260 ( COD ) )
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 118
<SPEAKER ID=78 NAME="Karas">
Fru formand , tak , fordi De gav mig ordet .
Jeg vil gerne starte med at sige , at ndringsforslag 118 ikke erstatter ndringsforslag 46 , men at der skal stemmes om dem begge .
Dernst har jeg et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 118 , hvis det bliver godkendt .
Hvis ndringsforslaget vedtages , kan jeg stemme for ndringsforslag 118 .
ndringen er som flger : I stedet for ordet exemption skal ordene this restriction indfjes , og efter after legal personality indfjes only apply to the institutions responsible for the administration and management of such IORPs , if this restriction cannot be enforced under relevant national law against IORPs without legal personality .
<P>
Hvis dette mundtlige ndringsforslag bliver accepteret - det er aftalt med forslagsstilleren - kan jeg tilslutte mig forslaget .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0211 / 2001 ) af Ettl for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 79 / 267 / EF for s vidt angr krav til solvensmargenen for livsforsikringsselskaber ( KOM ( 2000 ) 617 - C5-0557 / 2000 - 2000 / 0249 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0212 / 2001 ) af Ettl for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 73 / 239 / EF for s vidt angr krav til solvensmargenen for skadesforsikringsselskaber ( KOM ( 2000 ) 634 - C5-0558 / 2000 - 2000 / 0251 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0226 / 2001 ) af Flesch for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om implementering af internettopdomnet " .EU " ( Udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 2000 ) 827 - C5-0715 / 2000 - 2000 / 0328 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om Det Europiske Rds mde i Gteborg den 15. og 16. juni 2001
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0225 / 2001 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Den Europiske Centralbanks rsberetning for 2000 ( C5-0187 / 2001 - 2001 / 2090 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0222 / 2001 ) af Maaten for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om foranstaltninger til at lette de konomiske beslutningstageres overgang til euroen ( 2000 / 2278 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af Lehne ( A5-0237 / 2001 )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Fru formand , det er frste gang , jeg afgiver stemmeforklaring , og det gr jeg om Forligsudvalgets beslutning om at vedtage direktivet om offentlige overtagelsestilbud . Parlamentet forkastede dette forslag ved stemmelighed .
Det er jeg p en mde ked af , for jeg ville gerne have haft , at man stemte for dette direktiv .
Jeg fler dog en endnu strkere tilfredshed , og det gr jeg , fordi jeg og de andre kolleger i Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget med vores stemmer - nemlig otte mod seks - gjorde det muligt for Parlamentet at afgre dette sprgsml .
Vi var klar over , at der var uenighed mellem de 15 regeringer , at der var uenighed mellem fagforeningerne og de konomiske organisationer , og at der var uenighed mellem nsten alle gruppperne i Parlamentet .
S hvorfor afgre sagen kl . 2 om natten i Luxembourg med syv stemmer mod syv ?
Det var en fornuftig beslutning , og efter min mening br vores venner , som gerne ville have afsluttet sagen i Luxembourg , ogs takke os .
Det var en fantastisk dag og en spndende afstemning , og det var en af de dage , der fr n til at holde endnu mere af den fantastiske opfindelse i menneskehedens historie , som demokratiet er !
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , Labour-medlemmerne af Europa-Parlamentet stemte for forligsteksten om overtagelsestilbud .
Sknt vi er klar over , at det vsentligste forml med dette direktiv var at beskytte minoritetsaktionrers og investorers interesser mod samvittighedslse direktrer og ineffektive bestyrelser ved overtagelser og sammenslutninger , s fik vi under forligsproceduren medtaget ndringsforslag fra Den Socialdemokratiske Gruppe , som indebar , at direktivet ville have anerkendt arbejdstagernes legitime interesser i forbindelse med et tilbud om overtagelse .
<P>
Der er dem , der mener , at dette direktiv ikke gik vidt nok i denne retning , og at der ikke er tale om en gte hring af medarbejderne .
Men lad os gre det helt klart : Der var et valg mellem slet ingen oplysninger og at give oplysninger til arbejdstagerne i forbindelse med en overtagelse eller sammenslutning .
<P>
Som en ledende britisk fagforeningsgeneralsekretr sagde , er det et vsentligt fremskridt , og det giver mulighed for at opbygge et solidt fundament .
Det ville vre forkert at g imod dette direktiv , fordi det ikke giver tilstrkkelige informations- og konsultationsrettigheder .
<P>
Dette direktiv ville ikke have haft nogen virkning p acquis communautaire med hensyn til arbejdstagernes rettigheder i EU eller i de enkelte medlemsstater .
Det var et minimumskrav .
Jeg tror , De er enig i , fru formand , at Parlamentet ikke har vundet nogen re ved det uafgjorte resultat i dag .
Vi fr ikke noget direktiv om sammenslutninger og overtagelser , og vi fr ikke nogen ret til information til og hring af arbejdstagerne , selv om der fortsat vil foreg sammenslutninger og overtagelser overalt i EU .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg nsker hr . Imbeni velkommen i klubben af dem , der afgiver stemmeforklaringer .
Dette er ikke min frste stemmeforklaring !
<P>
Jeg var meget usikker p , om jeg skulle stemme for eller imod , fru formand , ogs fordi der er tale om et sprgsml af finansiel og konomisk karakter , som jeg ikke har s meget erfaring med .
Derfor - og jeg drmte desvrre ikke om hende , fru formand - fulgte jeg med glde fru Kauppis tale .
Hun sidder lige bag ved mig , og selv om hun er ung , ligger alle pensionisternes interesser hende p sinde . Det glder ogs de italienske pensionister , som hun har talt med flere gange .
Hun sagde , at pensionisterne ville f det nemmere , hvis dette forlig gik igennem .
Jeg tror p hende , og derfor stemte jeg for betnkningen .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Fru formand , jeg mener , at det er meget beklageligt , at kompromiset opnet ved forligsproceduren i dag blev forkastet med mindst mulig margen .
Dette direktiv p selskabsrettens omrde om overtagelsestilbud var en vigtig del og er en vigtig del af den endelige gennemfrelse af det europiske indre marked .
Forberedelsen af det har taget meget lang tid , 12 r , og jeg hber ogs , at arbejdet efter denne knebne afstemning ikke helt gr til spilde , det vil sige , at jeg hber , at arbejdet for etablering af flles regler for virksomhedsovertagelse i Det Europiske Fllesskab stadig vil fortstte , og at vi mske en dag i denne sag kan finde et kompromis , der kan have Parlamentets flertal bag sig .
Jeg vil ogs rejse sprgsmlet om , hvordan dette kommer til at pvirke kapitalstrmmene i Europa .
Jeg mener , at det er meget bekymrende , at vi sidste r i Lissabon udarbejdede ambitise planer , som ser ud til at blive ordskvalder .
Forkastelsen af dette direktiv viser , at vi ikke har politisk vilje til at viderefre beslutningerne fra Lissabon .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Fru formand , mine damer og herrer , dagens beslutning mod et flles EU-overtagelsesdirektiv m beklages .
Med Parlamentets forkastelse vil det europiske kapitalmarked forblive splittet p et helt centralt omrde , nemlig handlen med virksomheder .
Man opnr kun muligheder for en forgelse af velstanden i fremtiden gennem bne markeder og fri handel .
Parlamentet har desvrre forkastet det .
Jeg kunne virkelig godt tnke mig , at vi var get ind for en neutralitetspligt fra direktionernes side , for ejernes interesser stemmer ikke altid overens med de ledende ansattes interesser .
<P>
Bemrkningen om , at Tyskland mske har brug for mere beskyttelse mod fjendtlige overtagelser , fordi der findes golden shares og flertalsstemmeaktier i andre lande , afspejler den protektionistiske tankegang .
Man kan ikke vre protektionistisk , fordi andre lande er det .
Europiske nationalstater vil efter denne afstemning nu beskytte deres gode andele i industrien og finanssektoren , og det er som helhed en drlig dag for det indre marked og for erhvervsomrdet Europa .
<SPEAKER ID=84 NAME="Bourlanges">
Forkastelsen af forslaget til direktiv om overtagelsestilbud vil i lang tid markere afslutningen p alle serise forsg p at harmonisere de finansielle tjenesteydelser i EU .
Parlamentets beslutning skal ses i sammenhng med grundlggende forskellige forventninger .
Den udtrykker f.eks. den velbegrundede frustration hos tilhngerne af en gte lovgivningsmssig harmonisering , som mindre og mindre kan genkende sig selv i en mere og mere minimalistisk tekst , der er teknisk vakkelvorn og politisk skv , og som har nsket at straffe arrogancen hos de regeringer , som har ngtet enhver indrmmelse til Parlamentet .
<P>
Den forngtelse , der kendetegner Forligsudvalget , kan dog forklares ved en forstrket fornemmelse , der er helt forskellig fra tilbageholdenhed og protektionistisk tilbagetrkning , som har sprngt den skrbelige aftale , som blev skabt ved et forlig .
De tyske parlamentarikere s sig selv blive gradvist forenet i deres strategi om afvisning af mange hollandske , spanske og italienske kolleger .
Frankrig har udvist nsten paradoksal liberalisme fra en socialistisk regering ved at lade en superbeskyttet national virksomhed foretage en altomfattende spektatulr overtagelse og vkkede derved nsten overalt i Europa de protektionistiske dmoner , der var i en fortvivlet let svn .
<P>
Selv formildnet , kraftls og vaklende i fem r under dets gennemfrelse forekommer direktivet stadig for truende for mange .
Ingen begrder det endelige skibbrud af en tekst , med prisgivne bevillinger , der ikke var andet end en skygge af en fllesskabspolitik .
Ingen kan dog ignorere , at denne drlige tekst i det store og hele blev afvist af drlige grunde .
Efter den irske folkeafstemning er afvisningen af et direktiv om et vsenligt konomisk omrde endnu et tegn p den alvorlige politiske og moralske krise , Europa oplever i dag .
<SPEAKER ID=85 NAME="Doorn">
Det er godt , at Parlamentet netop har forkastet resultatet af forliget om det 13. direktiv ( fjendtlige overtagelsestilbud ) .
Det betyder , at dette skramlende direktivforslag er forkastet , og at Kommission hurtigt skal i gang med at udarbejde nye forslag .
<P>
Hvis Kommissionen i den forbindelse tager hensyn til flelserne hos det store flertal i Parlamentet , kan der meget hurtigt foreligge et nyt direktivforslag .
Betingelsen for Parlamentets hurtige vedtagelse er s , at beslutningen om et fjendtligt tilbud ikke kommer til at ligge hos aktionrerne , men hos bestyrelsen , at bestyrelsen bestemmer under hensyntagen til alle interesser , alts ogs arbejdstagernes , og at det nye forslag skaber et rigtigt level playing field inden for Europa , hvilket bl.a. betyder , at statsinterventioner , i form af golden shares eller andet , forbydes for at imdeg overtagelser , og at virksomheder i EU i hvert fald skal anvende de samme beskyttelsesmekanismer som virksomheder , der er etablerede i USA .
<P>
Kun p den mde udarbejdes der et afbalanceret lovforslag , som er i overensstemmelse med den socialkonomiske tradition i de fleste europiske lande , og som klart stter en stopper for den markedsfundamentalisme , som ligger til grund for det netop forkastede forslag .
<SPEAKER ID=86 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Sagen drejer sig om de institutionelle regler for den europiske storkapitals kb og overtagelse af store virksomheder .
<P>
P den ene side str en angelsaksisk tradition , der er prget af laissez faire og open market-principper .
P den anden side str en kooperativ og protektionistisk kontinental tradition .
Det er ikke tilfldigt , at det ene forslag er stillet af en tysk kollega , og at det andet forslag fra forhandlingen i gr hovedsageligt havde fortalere blandt de engelske kolleger .
<P>
Selv om hr . Lehnes betnkning indeholder visse kooperativt patriarkalske hensyn til de ansatte i de store virksomheder , mener vi ikke , at nogen af alternativerne tjener lnmodtagernes interesser .
Vi afviser dem begge og krver i stedet , at Kommissionen skal stille et forslag , der har fokus p , hvordan lnmodtagernes og forbrugernes interesser og behov bliver beskyttet i forbindelse med kb og overtagelse af store virksomheder .
<SPEAKER ID=87 NAME="Figueiredo">
Den strid , der kendetegnede forligsproceduren omkring dette direktivforslag , og som tydeligt kom til udtryk i plenarmdets afstemningsresultat ( det blev forkastet , fordi der var stemmelighed ) , viste , at der gjorde sig to holdninger gldende med visse konkrete divergenser , hvad angr harmoniseringsproceduren for lovgivningen vedrrende overtagelsestilbud .
<P>
Selv om der under forligsproduren er sket enkelte beskedne fremskridt til fordel for aktionrer , der ikke har den kontrollerende aktiepost , og der er vedtaget nogle regler om oplysningpligt over for virksomhedernes ansatte , er situationen fortsat den , at de ansattes og de mindre aktionrers muligheder for indflydelse ikke sges varetaget i alle henseender .
<P>
Sknt forligsprocedurens resultat kunne have nogen interesse for Portugal , fordi de portugisiske virksomheder kan udgre et let ml for grnseoverskridende overtagelsestilbud , er der dog andre og mere rimelige mder at forsvare de nationale interesser p .
Derfor har vi undladt at stemme .
<SPEAKER ID=88 NAME="Lambert">
Det var med nogen beklagelse , at jeg stemte mod resultatet af en forligsprocedure .
Jeg er klar over , at man gjorde sig store anstrengelser for at give medarbejderne bedre adgang til information og for at beskytte sm aktionrers rettigheder .
Men jeg fler , at medlemsstaterne ikke gik tilstrkkeligt ind for at udvide hringen af arbejdstagerne , og faktisk ville resultatet i nogle medlemsstater vre et tilbageskridt .
Jeg mener ikke , at vi br udvide nogle arbejdstageres rettigheder p bekostning af andres , ej heller br vi stemme for frre rettigheder til hring , end vi nsker at se i det kommende direktiv .
Der m vre sammenhng i tingene .
Vi m nu presse vores nationale regeringer til at hve standarderne til det bedste niveau og ikke skjule os bag et internationalt kompromis .
<P>
For de sm aktionrers vedkommende vil det krve mere end forslagene i dette dokument at beskytte deres rettigheder mod de store aktionrer , hvis juridiske stilling kan krve , at de sger det maksimale udbytte inden for en kort tidsramme .
Vi br ikke sttte denne holdning .
<SPEAKER ID=89 NAME="Maaten, Manders, Mulder, Plooij-van Gorsel, Sanders-ten Holte og Wiebenga">
Med forbedringerne af den oprindelige tekst er der taget hensyn til Parlamentets holdning , og denne tekst kan ELDR-gruppen godkende .
Der er tale om en mere udvidet informationspligt over for arbejdstagerne , og der skal skabes benhed af hensyn til den fremtidige beskftigelse .
Endvidere har Kommissionen lovet , at et ekspertudvalg inden marts 2002 vil aflgge rapport om formodede uklarheder og ubalancer , der kan fre til forstyrrelser af de indre markedsprincipper .
Hvis undersgelsen bekrfter de nvnte formodninger , vil Kommissionen trffe de ndvendige forholdsregler .
<P>
Modstanderne nsker at forkaste dette direktiv for p kort sigt at afvente et nyt forslag .
Vi har imidlertid mttet konstatere , at nationale interesser kan forsinke og vre en stor hindring for et nyt forslag .
Navlebeskuelsens tid er forbi , og vi kan ikke lukke jnene for globaliseringen af vores konomi .
Europiske virksomheder skal kunne konkurrere med resten af verden , og det glder ogs for investorerne .
<P>
Vi er klar over , at dette direktiv kunne have vret bedre , men hvis det forkastes , er vi ingen vegne net , og det er ikke i Europas interesse .
Stilstand er tilbageskridt , og angst er en drlig rdgiver .
Derfor har vi stemt for !
<SPEAKER ID=90 NAME="Markov">
Det flles forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv inden for selskabsret om overtagelsestilbud forkastes af min gruppe .
Det kompromis , man fandt frem til i Forligsudvalget , er ikke acceptabelt for os .
<P>
I Tyskland siger man , at " den , der venter lnge , venter p noget godt " , og efter den talemde havde man kunnet forvente et perfekt direktiv efter 12 rs diskussioner .
Det modsatte er imidlertid tilfldet .
<P>
Hvor ligger problemerne ?
<P>
1 .
Der findes beskyttede virksomheder i medlemsstaterne , det vre sig som flge af stemmerestriktioner , golden shares , multiple stemmerettigheder osv . Direktivet fastslr , at beskyttede virksomheder kan overtage ubeskyttede virksomheder , men at ubeskyttede virksomheder ikke kan overtage beskyttede .
Det vil sige , at der ikke finder en ensartet behandling sted ( level playing field ) .
<P>
2 .
Principper for definition af en rimelig pris , der skal foresls i tilflde af et obligatorisk bud , mangler p samme mde som principper for hovedaktionrers ret til at erhverve minoritetsaktionrers andele .
<P>
3 .
De europiske virksomheder vil blive udsat for pres fra de store finanskoncerner i Europa , og her vil det ikke lngere vre vrdiskabelsen , der str i centrum , men derimod udelukkende profitmaksimeringen .
Dette ger igen faren for , at der gr arbejdspladser tabt i betydeligt omfang ved overtagelser efter dette mnster .
<P>
4 .
Arbejdstagernes medbestemmelsesrettigheder er ikke artikuleret tilstrkkeligt .
Informationspligt garanterer ikke arbejdstagerne indflydelse p overtagelsesprocessen .
<P>
Ogs Kommissionen er meget bevidst om disse problemstillinger , og den foreslr da ogs at anmode en gruppe af selskabsreteksperter om at drfte en videregende harmonisering af selskabsretten og offentliggre sin holdning til artikel 9 i dette overtagelsesdirektiv inden marts 2002 .
<P>
Hvilken form for logik er det ?
Efter min mening havde det vret mere hensigtsmssigt frst at indkalde en ekspertgruppe , dernst at fremlgge resultaterne og til sidst at udstede et direktiv i stedet for frst at udstede et direktiv og s lade en ekspertgruppe drfte direktivets ulste problemer .
<P>
Desuden er det tvingende ndvendigt i forbindelse med overtagelsesdirektivet at udstede et direktiv om neutralitetspligt .
Et sdant har foreligget som forslag siden 1972 , og det er til dato ikke lykkedes at vedtage det .
Hr . Bolkestein og Rdet anbefales kraftigt at lave deres lektier .
Fordi vi nskede at give dem denne mulighed , har vi stemt nej til det foreliggende dokument .
<SPEAKER ID=91 NAME="Marques">
Parlamentets og Rdet direktiv p selskabsrettens omrde vedrrende overtagelsestilbud skal bidrage til harmoniseringen af medlemsstaternes lovgivning i tilflde , hvor selskaber , der er underlagt en medlemsstats lovgivning , bliver genstand for et overtagelsestilbud , og hvor deres vrdier ( lsre , aktier ) forhandles p et reguleret marked .
Direktivets primre forml er at beskytte minoritetsaktionrerne og - som flge af harmoniseringen - disses interesser , nr overtagelsestilbudet er grnseoverskridende .
Man sger sledes gennem et princip om lige behandling af alle aktionrer at skabe mindstebetingelser for , at alle aktionrer kan udtale sig om og tage stilling til det fremsatte tilbud , idet der samtidig gennem bestemmelser om offentliggrelse af tilbud og frister for accept er srget for , at virksomheden kan fungere i perioden heroptil .
<P>
Jeg giver derfor min fulde sttte til den aftale , der er opnet , og flgelig ogs til det flles udkast , som Forligsudvalget har vedtaget , om Europa-Parlamentets og Rdets direktiv p selskabsrettens omrde vedrrende overtagelsestilbud , hvis forml er at fastlgge en rkke harmoniserede bestemmelser for , hvilken procedure der skal glde i s tilflde , og som sikrer en tilsvarende beskyttelse af alle aktionrer .
<SPEAKER ID=92 NAME="Meijer">
Tidligere var de fleste virksomheder sm og knyttet til en by eller et omrde .
Deres ejendom var ikke anonym , og deres personale arbejdede der hele livet .
Lnge stttede staterne , at virksomhederne blev i hnderne p en regional eller national ejer , eller at virksomheder blev grundlagt p et ikke-kommercielt grundlag , som bedre kunne tjene arbejdstagernes og forbrugernes interesser .
I et samfund , hvor alt underlgges et frit marked og konkurrence p verdensplan , er virksomhederne blevet en handelsvare .
Hvis det passer godt ind i opkbernes og de gamle aktionrers kram , lukkes virksomhederne , fordi deres profitmargen er mindre end resten af koncernens , deres mrkenavn kan klistres p andre produkter , eller deres produktion kan flyttes til et andet land med lave lnninger og utilstrkkelige miljregler .
Flgevirkningerne for beskftigelsen , den sociale sammenhng i virksomhedens omgivelser , forbrugerne og muligheden for en demokratisk fastsat statspolitik er meget negative .
Derfor foretrkkes overskuelige , kontrollable og sm virksomheder frem for kmper p verdensplan , som hele tiden overrasker andre og bestemmer , hvad de skal gre .
Fusioner uden vetoret for fagbevgelserne og staten resulterer i ulykker .
Jeg forkaster denne handel med virksomheder og stemmer imod forslaget .
<SPEAKER ID=93 NAME="Thyssen">
Til min store beklagelse har jeg i forbindelse med overtagelsesdirektivet vret ndt til at stemme imod Forligsudvalgets resultat .
<P>
Jeg er ked af , at s mange rs arbejde gr tabt , bl.a. p grund af min modstemme .
Men i sidste instans skal slutproduktets kvalitet vre vores mlestok .
Slutproduktet er ikke godt , bl.a. fordi det gr europiske virksomheders stilling over for amerikanske overtagelsestilbud for svag og bestemt svagere end en amerikansk erhvervsdrivendes stilling som mlselskab for en europisk bydende .
<P>
Desuden er det hele koncentreret om et aspekt , nemlig kapitalforgelsen , mens andre defensive teknikker eller midler ikke tilpasses hinanden .
De , der mener , at de europiske virksomheder med dette forslag behandles p lige fod , er helt ved siden af .
<P>
Af ovenstende grunde kunne jeg desvrre ikke gre andet end at stemme imod .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0227 / 2001 )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , for nylig var jeg p den smukke italienske  Capri . Solen , havet og den bl himmel mindede mig om en anden smuk  , der ligger i Sverige , nemlig Gotland , hvor der ogs er sol , hav , bl himmel og ...
vindmller !
Eftersom det blser meget p disse er , fru formand , har man opstillet nogle apparater , som omdanner vindenergien til elektrisk energi .
Sdan br det efter min mening vre i EU , og det tror jeg ogs , at de europiske borgere synes .
Derfor stemte jeg for , at man fremmer brugen af vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , i dag har vi stemt om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet ved andenbehandlingen .
I Kommissionens hvidbog str der , at 12 % af energiforbruget skal vre dkket af vedvarende energikilder i 2010 .
For at n dette ml m vi sttte elektricitet produceret fra vedvarende energikilder ved hjlp af forskellige incitamenter , for vi er stadig langt fra dette ml .
<P>
Nye teknologier har brug for ubureaukratiske , ukomplicerede og effektive stttemekanismer .
Jeg vil i denne forbindelse isr gerne understrege betydningen af vedvarende energikilder for landdistrikterne .
Produktion af energi og dyrkning af energiplanter giver vores europiske landmnd en alternativ indtgtsmulighed , som absolut skal udnyttes .
Landdistrikternes multifunktionalitet kan styrkes og udnyttes i hjere grad derved .
Det ser jeg som en stor chance for landbruget og nogle sunde landdistrikter i vores flles Europa .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Fru formand , vi stemte for nylig om definitionen p vedvarende energikilder , hvorved ogs begrebet biomasse blev prciseret .
Det blev konstateret , at biomasse betegner den biologisk nedbrydelige del , som stammer fra jord- og skovbrug og beslgtede industrier .
Selv om Parlamentet desvrre ikke godtog den definition , som vi vedtog sidste gang , og hvorefter trv blev medregnet som vrende vedvarende for den dels vedkommende , der dannes hvert r , konstaterer jeg , at i den nu vedtagne version er trv indeholdt implicit .
Enhver havemand er nemlig godt klar over , at trv er et biologisk nedbrydeligt produkt .
Det nedbrydes fuldkomment , det er klart , da det ogs er biologisk dannet .
Det nedbrydes af bakterie- og mikrobeaktivitet , hvis det tages op fra dets iltfrie tilstand .
Det nedbrydes ogs p overfladen af en mose .
Det er netop dette , som teorien om trvevksten bygger p : Den type mose , hvor der dannes mere trv end der nedbrydes , vokser .
Nr dette er et faktum , og det kan der ikke laves om p , hber jeg , at Parlamentet , Kommissionen og Rdet laver implicit om til eksplicit og fremover klart nvner trven .
Jeg hber dette for miljbeskyttelsens skyld .
<P>
I mit ndringsforslag , som Parlamentet vedtog i marts , blev der fastlagt grnser for anvendelsen af trv : Man rrer ikke kapitalen , man udnytter kun renterne .
Miljorganisationerne , der baserede deres standpunkt p forldede data om mosernes kulcyklus , var paradoksalt nok imod min formulering , der kan hindre rovdrift p moserne , og her har vi resultatet . Griskhed har en kedelig effekt , sandsynligvis glder dette ogs for miljgriskhed .
Jeg hber , at drftelserne fortstter .
<SPEAKER ID=97 NAME="Caudron">
Industriudvalget har enstemmigt vedtaget fru Rothes ( PSE-Gruppen , D ) betnkning om Rdets flles holdning om direktivet om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked .
Den flles holdning , der blev vedtaget i marts , adskiller sig vsentligt fra den holdning , der blev vedtaget ved Parlamentets frstebehandling i november , og dette selv om Rdet har gentaget ca. en tredjedel af de ndringsforslag , som Parlamentet foreslog .
Ordfreren anstrengte sig for at udarbejde et kompromis inden andenbehandlingen i Parlamentet og forklarede til udvalget , at Rdet under et trepartsmde tirsdag den 19. juni havde tilkendegivet sin tilslutning til otte af de ni kompromisndringsforslag .
<P>
Det eneste uafklarede punkt er sprgsmlet om , hvorvidt forbrnding af blandet affald skal anses for en vedvarende energikilde .
Rdet mener , den skal betragtes som sdan .
Parlamentsmedlemmerne understreger imidlertid , at sttte til vedvarende energikilder skal vre i overensstemmelse med andre fllesskabsml , navnlig overholdelsen af affaldsbehandlingshierarkiet .
Derfor br der ikke inden for rammerne af dette direktiv eller inden for rammerne af en fremtidig sttteordning til fordel for vedvarende energikilder ske fremme af forbrndingen af ikke-separeret kommunalt affald .
<P>
En af de strste uoverensstemmelser mellem de to lovgivende institutioner er sprgsmlet om , hvorvidt de nationale ml for anvendelse af vedvarende energikilder skal vre bindende eller kun vejledende .
Parlamentet insisterede i november p ndvendigheden af bindende ml , men Rdet var imod dette .
Kompromiset faststter , at hvis medlemslandene ikke har gjort fremskridt for at n de vejledende nationale ml , skal Kommissionen fremlgge forslag , der kan indeholde bindende ml .
De nationale vejledende ml skal harmonere med det overordnede vejledende ml om , at 12 % af bruttoforbruget af intern energi i 2010 skal stamme fra vedvarende energikilder .
Parallelt skal disse udgre en vsentlig del p 22,1 % af det totale elforbrug i Fllesskabet .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Caveri">
Det forslag , som er genstand for andenbehandling her i Parlamentet , bygger p de vedvarende energikilders betydning og en mere omfattende brug af disse energikilder i Europa .
<P>
Ved den lejlighed vil jeg gerne gentage , at jeg er tilfreds med den flles indsats , man har gjort for at fastlgge , at hele 12 % af det europiske elektricitetsmarked skal dkkes af vedvarende energikilder i 2010 , hvilket ogs gavner miljet .
<P>
Nr det glder det " hvide guld " , nemlig det vand , man anvender til fremstillingen af vandkraft i Europas bjergomrder , er dette ensbetydende med en tydelig opprioritering af denne vsentlige ressource for bjergomrdernes konomi .
Det glder mig , at nogle af mine forslag til forbedringer er medtaget i den endelige tekst , sdan som det fremgr af Parlamentets forslag .
<P>
Dette vil give min region , Valle d ' Aosta , som er en udprget alperegion - og det er et vigtigt , konkret eksempel , selv om det kun er i lille mlestok - mulighed for trygt at kunne satse p og investere i vandkraftsektoren efter den situation , der har stet p de sidste 40 r , nemlig eksproprieringen af et hovedpunkt i den lokale konomi som flge af nationaliseringen og elektricitetssektorens monopol i Italien , en situation , som man frst gr noget ved nu takket vre EU ' s tiltag . Dette tiltag bringer sledes ogs de regionale krfter i min selvstyrende region tilbage p banen .
<P>
I den forbindelse er det positivt , at EU fremmer den vedvarende energikilde , som vandkraft pr. definition er , ved hjlp af sikkerhed og fremmende mekanismer p markedet , hvilket ogs giver bjergomrderne nogle sikre fordele , navnlig de steder , hvor det er lokalbefolkningerne selv , som administrerer elektricitetsselskaberne .
<SPEAKER ID=99 NAME="Meijer">
Som flge af markedsmekanismen , hvor det drejer sig om at finde den billigste i stedet for reneste elektricitet , truer en opmarch af forurenende brndstoffer ssom atomenergi , stenkul , brunkul og olie .
I Nederlandene er relativt rene energicentraler ude af drift , s der kan importeres billig , men beskidt strm .
Det er ndvendigt for bevarelsen af miljet , at de beskidte brndstoffer hurtigst muligt erstattes af sol , vind og vandkraft .
I stedet for aktivt at arbejde p nye former for elektricitetsproduktion sprges de individuelle forbrugere frst , om de vil kbe renere energi til en afvigende pris hos en anden leverandr .
Disse leverandrer er nu ikke i stand til at levere s ren strm , som forbrugerne eftersprger .
Det frer til forsg p at medregne flere former for elektricitet til den rene energi .
Forbrndingen af ikke-separeret organisk husholdningsaffald og traffald har altid fundet sted , og nu bliver det pludselig inddelt i den rene kategori for at opn mlgrnserne .
Min sttte til fremstilling af ren energi glder ikke denne tilfjelse .
Store investeringer i ny ren energi , som er forud for forbrugernes eftersprgsel , og som ikke er afhngig af affaldsfjernelse , er et alternativ til det system , som Rdet krver .
<SPEAKER ID=100 NAME="Sacrdeus og Wijkman">
Vi svenske Kristelige Demokrater bifalder direktivet om elektricitet fra vedvarende energikilder .
Vi accepterer , at den elektricitet , der udvindes ved forbrnding af den del af husholdningsaffaldet , der er biologisk nedbrydeligt , m regnes ind i de nationale vejledende ml .
Vi s dog helst , at forbrnding af usorteret husholdningsaffald ikke kunne medregnes som elektricitet fra vedvarende energikilder .
Derfor accepterer vi ikke , at forbrnding af usorteret husholdningsaffald skal have sttte .
<P>
Vi mener egentlig , at det kompromis , forhandlingerne med Rdet har resulteret i , er for vagt .
Rdet har i denne henseende truffet en beslutning uden indhold .
Betydningen af , at direktivet bliver vedtaget s hurtigt som muligt , ikke mindst af hensyn til den fremtrdende rolle , som EU har , og som vi skal holde fast i under de kommende klimaforhandlinger , anser vi dog for at vre tilstrkkelig motivation for at sttte det kompromis , forhandlingerne med Rdet har frt til .
Vi vlger derfor at sttte kompromiset .
<P>
Betnkning af Karas ( A5-0220 / 2001 )
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , hr . Karas ' betnkning drejer sig om arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser .
I dag er det ikke den 4. juli 2001 , fru formand , men den 4. juli 2030 .
De skal ikke tnke p , hvor gamle vi er i 2030 , men blot lytte til slutningen .
I 2030 mder en fransk pensionist en engelsk pensionist , og han siger flgende til ham : " Har du set den gode pension , vi fr ?
Tnk engang , i 2000 fik de europiske borgere mindre end halvdelen af den pension , vi fr i dag .
Hvordan er det lykkedes os ?
Det er lykkedes os , fordi vi med et efterflgende EU-direktiv tvang alle medlemsstaterne til at give alle de pensionsmidler , vi hidtil havde betalt til staten , til de arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser , som har administreret vores penge ordentligt , og som derfor har givet os de gode pensioner . "
<SPEAKER ID=102 NAME="Krivine og Vachetta">
Forslaget til direktiv og Karas-betnkningen om pensionskasserne og de supplerende ordninger er endnu et angreb mod de eksisterende pensionssystemer i EU .
<P>
Karas-betnkningen sttter sig til de meget liberale konklusioner fra Det Europiske Rds mde i Feira til godkendelse af direktivet .
Direktivets holdning er begrundet i en minimal harmonisering af reglerne og en angelsaksisk tilgang til lovgivningen , som giver sig udslag i en mangel p prcise regler til fastlggelse af pensionskassernes forpligtelser .
<P>
Direktivet opfylder kravene fra de engelske og hollandske pensionskasser , som p europisk plan nsker at kunne indfre en enkelt pensionskasse i stedet for forskellige pensionskasser , der findes i de enkelte lande .
<P>
Endnu en gang underlgger EU sig det indre markeds diktatur , og denne gang p pensionsomrdet med konsekvenser , som vi kender alt for godt : forvrring af forskelsbehandlingen af lnmodtagere , beslaglggelse af de finansielle markeder og aktionrerne med hensyn til pensionsopsparing og yderligere pres p pensionskasserne mod lnnet beskftigelse .
<P>
I stedet for at harmonisere nedefter og skabe et indre marked for pensioner br vi p europisk plan ivrkstte et system , der er baseret p solidaritet og jvnbyrdighed .
<P>
Derfor har vi stemt imod Karas-betnkningen , og vi forkaster direktivforslaget .
<SPEAKER ID=103 NAME="Meijer">
De erhvervsdrivende har opdaget virksomhedspensionsfondene som en risikokapitalkilde .
Regeringslederne betragter fondene som en del af et integreret finansielt marked , som skal bidrage til den europiske konomis konkurrenceevne .
Med forventningen om , at udbyttet bliver strre , bliver pensionspenge lagt i hnderne p virksomheder , som kun er ude efter en strre fortjeneste .
Inden lnge profiterer bankaktionrer og forsikringsselskaber af udbytter , brer de pensionerede den stigende risiko som flge af fjernelsen af beskyttelseskonstruktioner , og ulemperne ved skiftet til en anden arbejdsgiver eller en anden medlemsstat fjernes ikke .
Den foreslede europiske ordning tager ikke hensyn til baggrunden for , at disse pensionsreserver er opstet .
Pensioner er et middel til genfordeling og supplering af indtgter for at sikre alle mennesker en varig eksistenssikkerhed , ogs nr de som 70- , 90- eller 110-rige ikke lngere er produktive .
En for alle lige og tilstrkkelig statspension er den bedste garanti for , at ingen mister retten til en indtgt .
Virksomhedspensioner er derimod kun en fordel for folk med et hjt betalt fast arbejde .
De giver ingen lsning for mennesker , som ofte er ndt til at skifte job eller arbejdsgiver .
Det glder i endnu hjere grad for supplerende private pensioner , som kun er disponible for dem , der er i stand til og villige til i deres produktive r at investere individuelle overskud hos et forsikringsselskab .
<P>
Betnkning af Ettl ( A5-0211 / 2001 )
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr . Ettls betnkning drejer sig om livsforsikringsselskabers solvens .
Fru formand , efter min mening burde EU , som lgger s stor vgt p de europiske borgeres livskvalitet og p kvaliteten af alle slags forbrugsgoder , gre det obligatorisk for de livsforsikringsselskaber , der falder ind under dette direktiv , at fje flgende erklring til deres navn : " Dette forsikringsselskab er plideligt iflge EU-direktivets bestemmelser .
" Der kunne f.eks. st " Forsikringsselskab X , plideligt " , s borgerne bliver klar over , at dette forsikringsselskab anvender midlerne ordentligt .
<P>
Betnkning af Ettl ( A5-0212 / 2001 )
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr . Ettls anden betnkning tager ogs sigte p , at der skal vre strre garantier for , at andre forsikringsselskaber end livsforsikringsselskaber er solvente .
Og det tnkte jeg p i nat , fru formand .
Jeg sov meget drligt i nat , for jeg havde et rigtigt mareridt .
Hvorfor havde jeg det ?
Det havde jeg , fordi jeg drmte , at det hus , jeg bor i , blev delagt . Jeg lb ud af sovevrelset , og i min desperation s jeg hr .
Fatuzzos hus blive delagt . Jeg var endnu mere desperat , fordi jeg havde tegnet forsikring hos et meget drligt forsikringsselskab .
I samme jeblik vgnede jeg og huskede , at mit forsikringsselskab heldigvis er et godt forsikringsselskab , at mit hus gudskelov ikke er delagt , og at jeg befandt mig i Strasbourg .
<P>
Betnkning af Flesch ( A5-0226 / 2001 )
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , i forbindelse med min stemmeforklaring om fru Fleschs betnkning om anvendelsen af internetdomnet " .EU " bliver jeg ndt til at fortlle Dem , at jeg netop her i Strasbourg for et par dage siden mdte en fascinerende ung pige fra et af de steuropiske lande og sledes fra et af de lande , der ansger om optagelse i EU .
Da vi gik og snakkede sammen , stillede den unge pige fra det pgldende land - et bulgarsk land - mig flgende sprgsml : " Hvordan kan det vre , at I ikke ogs giver ansgerlandene lov til at bruge internetdomnet " .EU " ?
" Dette sprgsml vil jeg sledes gerne stille fru Flesch .
<SPEAKER ID=107 NAME="Caudron">
Denne betnkning drejer sig om et forslag til forordning om internettopdomnet " .EU " .
Kommissionens forslag opfylder de krav , der blev formuleret under Det Europiske Rds mde i Lissabon ( 23.-24. marts 2000 ) .
Det Europiske Rds mde i Stockholm ( 23.-24. marts 2001 ) gentog det samme nske ved at bekrfte , at " Rdet sammen med Kommissionen vil trffe de ndvendige foranstaltninger til at sikre , at topdomnenavnet " .EU " snarest muligt stilles til rdighed for brugerne " .
<P>
Denne formulering kan forekomme en smule ukultiveret og behver en smule forklaring .
Denne bstemmelse skal vre en generel bestemmelse , der angiver en ramme for oprettelsen af " .EU " som domnenavn .
Dette domnenavn skal bde have kontrakt med Kommissionen og med ICANN ( Internet Corporation for Assigned Names and Numbers ) .
Jeg erindrer om , at ICANN blev oprettet i oktober 1998 med det forml at stte en stopper for det amerikanske monopol for forvaltning af internettet .
Denne private nonprofitorganisation beskftiger sig med fire ngleomrder p internettet , herunder systemet for internetdomnenavne ( DNS Domain Name System ) og tildeling af Internet Protokol-adresser .
<P>
ICANN bestr af en styrelse p 19 medlemmer .
Organisationens direktrer og eksterne medlemmer vlges ud fra geografisk afbalancerede kriterier .
ICANN omfatter fire rdgivende udvalg , heraf GAC ( det mellemstatslige rdgivende udvalg ) , hvor Kommissionen og medlemslandene deltager .
<P>
EU har til min store glde besluttet at g mere aktivt ind i denne organisation for at kunne spille en afgrende rolle i den internationale forvaltning af internettet og for at styrke ICANN ' s neutralitet .
<P>
I samme forbindelse br EU , hvis det nsker at gre sig gldende i cyberspace , oprette et domnenavn i lighed med medlemslandene .
De nationale omrder genkendes p internettet ved hjlp af domnenavne som " .uk " eller " .be " .
En sdan oprettelse er en afgrende faktor i fremskyndelsen af udviklingen af e-konomien og e-handlen i Europa .
<P>
Det har derfor vret vigtigt for mig at anerkende det gode stykke arbejde , som ordfreren har udfrt .
<P>
Det Europiske Rds mde i Gteborg
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg vil ogs gerne komme med en bemrkning til redegrelsen om Det Europiske Rd i Gteborg .
Som De ved , besluttede man p dette rdsmde at beskftige sig indgende med sprgsmlet om pensionerne i EU ' s 15 medlemsstater .
Derfor kunne jeg ikke undlade at forklare , hvorfor jeg stemte for .
I gr ved middagstid holdt Kangaroo Group et seminar her i Europa-Parlamentet , og det var en fornjelse at lytte til den japanske virksomhedsdirektr , som sagde flgende : " Vi japanske erhvervsfolk glder os til , at man i EU indfrer en flles europisk pension med de samme love og regler i hele Europa .
" Jeg er sledes ikke den eneste , der nsker en europisk pension !
Det glder mig , og derfor stemte jeg for dette forslag , nu hvor Det Europiske Rd i Gteborg er begyndt at g i denne retning .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , vi har drftet emnet Makedonien i denne beslutning , og jeg vil blot sige , at det efter min mening er godt , at EU udviser stort engagement i Makedonien , men vi br ikke gre det bedrevidende , men derimod med respekt for menneskene og folkeslagene dr .
Makedonien har en regering , der reprsenterer alle partier og ogs alle nationer .
Landet har en proeuropisk premierminister og en fremragende proeuropisk prsident .
Nr vi hele tiden taler om minoriteternes rettigheder , m vi indse , at de europiske minoritetsstandarder , som vi ogs hele tiden taler om , desvrre ikke selv findes i EU .
Derfor br vi virkelig hndtere sagen med en vis ydmyghed , tilbyde vores hjlp , men ikke konstant optrde bedrevidende .
<P>
Vi br frem for alt styrke regeringen , idet vi understreger , at de , der vil samarbejde med EU , sdan som Makedonien gr det , ogs fr massiv politisk og materiel sttte fra os .
Derfor beklager jeg , at kommissr Patten , der desvrre ikke lngere er til stede , talte om , at hvis vi sender penge , bliver de brugt til bomber .
Det var en virkelig forfejlet udtalelse over for denne demokratisk valgte regnbueregering , og jeg hber , at vores makedonske venner snart aflgger os et besg i Strasbourg i skikkelse af deres prsident , at besget af Boris Trajkovski kan ns endnu .
Vi m bekmpe forfaldet , men det kan vi kun gre , hvis vi styrker de demokratiske autoriteter .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Fru formand , af hensyn til et demokratisk og retfrdigt EU anmoder jeg Rdet om at respektere det irske folks afvisning af Nice-traktaten ved jeblikkelig at standse yderligere ratifikationer .
Jeg opfordrer ogs Kommissionen som traktaternes vogter til at sikre , at kravet om enstemmighed bliver opretholdt .
Jeg anmoder ligeledes om , at alle yderligere ratifikationer standses .
<P>
Jeg og de mennesker , jeg reprsenterer , sttter et forenet demokratisk Europa samt udvidelsen .
Derfor glder jeg mig over Kommissionens bekrftelse af min forstelse , at udvidelsen kan g videre uden ratifikation af Nice-traktaten .
Jeg mener , at udvidelsen br g videre s hurtigt som muligt , sledes at ansgerlandene ikke blot kan dele fordelene ved medlemskab af EU , men ogs fuldt ud bidrage til debatten om , hvilken form for Europisk Union vi gerne vil opbygge .
<P>
Jeg sttter en fuld og ben debat forud for regeringskonferencen i 2004 , men ikke i form af en konvention .
<SPEAKER ID=111 NAME="Berthu">
EU er ved at opfinde en ny form for demokrati , et demokrati uden befolkninger .
Det er den konklusion , man m drage , nr man ser , med hvilken arrogance Det Europiske Rd i Gteborg har ladet hnt om den irske afstemning .
Den nye rdsformand , Guy Verhofstadt , styrkede dette indtryk i dag ved p forhnd at prsentere konklusionerne fra den forhandling , der formodes at finde sted p regeringstopmdet i 2004 .
<P>
Placeringen af denne forhandling i Frankrig som flge af et kommunik af 11. april , der blev offentliggjort i fllesskab af den franske premierminister og den franske prsident , viser lige netop , at forhandlingen fra starten er svindel .
<P>
Den ene og den anden lader som om , de vil indlede en debat om Europas fremtid , men gennemfrelsen af Nice-traktaten , som er vigtig i denne sammenhng , snd man sig forstligt til i Frankrig .
Der sker ingen indbringelse for Forfatningsrdet , ingen folkeafstemning , ekstremt korte forhandlinger i Nationalforsamlingen og Senatet , ndtrftige interventioner , med undtagelse af dem fra de uafhngige , herunder Philippe de Villiers , som synes at vre de eneste , der har bevaret en fri tankegang i dette sammenbrud af den nationale politiske klasse .
Sledes unddrager den vigtigste tekst for Unionens fremtid , de nye overnationale udviklinger fra Nice-traktaten , sig diskussionen .
<P>
Hvad resten angr , er det tydeligt , at alt er organiseret , s diskussionerne kun kommer til konklusioner , der kan accepteres af fderalisterne .
Ikke kun er mderne forberedt af prfekterne - hvilket siger meget om graden af uafhngighed af regeringen - men derudover bliver konklusionerne redigeret af en arbejsgruppe p 10 eksperter , der frit er valgt af den franske prsident og premierministeren .
Jeg har selv skrevet til de to udvende parter den 20. april for at anmode dem om , at denne gruppe grundlggende fremover bestr af reprsentanter for alle de politiske sider , der blev valgt ved de europiske valg .
Man kan se resultatet af dette : Blandt udnvnelserne , der lige har fundet sted , ledte man forgves efter den mindste smule modstand , selv minimal , mod linjen fra Bruxelles .
<P>
For at stte kronen p vrket skal denne latterlige procedure vre afsluttet i oktober . Det vil sige , at den store nationale forhandling har varet i fire mneder , heraf to mneders ferie .
Men man forstr godt , hvorfor den skal afsluttes s hurtigt . Sidst p ret skal vi alle indtrde i den farlige ra med udskiftning af nationale mnter og sedler med euroen .
De nationalt ansvarlige har naturligvis ikke lyst til at have en forhandling om Europa p halsen p det tidspunkt .
<SPEAKER ID=112 NAME="Korakas">
Topmdet i Gteborg vil g over i historien ikke kun for det , der skete i mdesalen , men ogs for de ting , der skete uden for .
De titusinder af demonstranter , der udtrykte deres modvilje mod den folkefjendske , autoritre og centralistiske opbygning af EU , blev mdt med en enestende vold fra politiets side . Det blev p den mde endnu en gang bevist , at EU ' s ledere tager beslutninger uden om deres befolkninger .
Europa-Parlamentets forslag til beslutning ikke kun undlader at omtale de tusindvis af demonstranters krav , og naturligvis heller ikke ofrene for politivolden , men det accepterer ligefrem karakteristikker som " professionelle bllegrupper " og bidrager p den mde til at gde jorden for at trffe endnu hrdere og mere antidemokratiske foranstaltninger for at bekmpe " folkefjenden " ved EU ' s og de vrige imperialistiske organisationers kommende topmder .
<P>
Over for Irlands " nej " til Nice-traktaten tilslutter Europa-Parlamentet sig Rdet , der giver udtryk for , at det er indstillet p " p enhver tnkelig mde at hjlpe den irske regering med at finde en lsning " . Inden for disse rammer presser det den irske regering til for enhver pris at ratificere traktaten inden udgangen af 2002 og lader hnt om den mening , det irske folk har givet udtryk for .
<P>
I forbindelse med den tragiske udvikling i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien bifalder forslaget til beslutning en indgrebspolitik samt NATO ' s intention om " ikke at blive lokket til at ptage sig et fuldstndigt fredsarbejde " .
Hvordan EU opfatter opnelsen af en aftale kom jo tydeligt til kende gennem den srlige udsending , hr . Leotard , da han opfordrede Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering til at indlede en dialog med de albanske ekstremister .
<P>
Forslaget til beslutning bifalder ogs de fremskridt , der er opnet i militariseringen af EU , udviklingen af en styrke , der kan sttes ind med det samme og " institutionaliseringen af et permanent og konstruktivt forhold til NATO " , og opfordrer medlemsstaterne til " at omstrukturere deres forsvarsbudgetter til et niveau , der er ndvendigt for at opn den flles udenrigs- og forsvarspolitiks rgerrige ml " .
<P>
Til trods for de internt imperialistiske modstninger , der er dukket op , holder man tydeligvis stadig fast ved politikken om at optage nye lande i EU , selv om tidsplanerne bliver stadigt mere utydelige .
Eftersom man er klar over , at modstanden mod den kommende optagelse ges hos optagelseslandenes befolkninger , foreslr man som madding , at de kan deltage i valgene til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
I vrigt bekrftede topmdet i Gteborg den udvikling , der kom til udtryk i Lissabon og Stockholm , hvor man krver , at den konomiske situation tackles med hrdere og mere folkefjendske foranstaltninger for lnmodtagerne , og de frste ting , der er i skudlinjen , er pensionssystemerne og den sociale sikkerhed generelt .
<P>
Af ovenstende rsager har medlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti stemt imod forslaget til beslutning .
<SPEAKER ID=113 NAME="Krivine og Vachetta">
I januar 2001 fremlagde det svenske formandskab for EU beskedent tre prioriteter , nemlig milj , udvidelse og beskftigelse .
Seks mneder senere ved Det Europiske Rds mde i Gteborg er resultatet skuffende .
<P>
Angende beskftigelsen har denne periode vret prget af en blge af massive afskedigelser i store tvrnationale virksomheder , som realiserer millioner af euro i overskud som Marks & Spencer eller Danone .
EU har endnu en gang bevist sin inkompetence til at modst markedernes og aktionnrernes diktatur , f.eks. ved at indfre en afgift p spekulationsbevgelser ( a la Tobin-afgiften ) , ved at ge mulighederne for kontrol af lnmodtagerne og borgerne angende konomien eller ved p europiske plan at lovgive for at forbyde afskedigelser .
<P>
Angende udvidelsen vil jeg gerne sige , at det eneste perspektiv , der gives til ansgerlandene , er , at deres konomi p en enkel og simpel mde bliver opslugt af det indre marked .
P intet tidspunkt bliver befolkningerne adspurgt , hverken om indholdet eller omfanget af deres indmeldelse .
Det irske nej viser dog endnu en gang , at Europa ikke kan byggges op om et demokratisk , politisk og socialt projekt uden indbyggerne .
<P>
Endelig har EU p internationalt plan vist , at den ikke har positiv indflydelse p lsning af konflikter , srligt ved at forpligte Israel til en retfrdig og varig fred i Palstina .
<P>
Det svenske formandskab er isr prget af politiets provokationer , som prydede mdet i Gteborg .
Ved den ndvendige nrmere undersgelse af de europiske projekter modsatte regeringerne sig - fra deres bunker - for frste gang volden med skydevben mod demonstranterne .
Vi skal hurtigt have et andet Europa med demokrati og social fremgang .
Det er grunden til , at vi stemmer mod det flles beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=114 NAME="Lambert">
Der er meget at rose i dette beslutningsforslag , i srdeleshed med hensyn til bredygtig udvikling .
Jeg glder mig over opfordringen til , at EU skal ratificere Kyoto-aftalen , der er en helt vsentlig international aftale for beskyttelsen af vores planet .
<P>
Jeg glder mig over bekrftelsen af forpligtelsen til at n FN ' s ml for udviklingsbistand og hber , at dette endelig vil ske , da der er et desperat behov herfor .
<P>
Jeg glder mig ogs over fremhvelsen af , at det er ndvendigt , at EU forbereder sig til verdenstopmdet om bredygtig udvikling .
<P>
Hvorfor afholdt jeg mig s fra at stemme for beslutningsforslaget i sin helhed ?
<P>
Jeg tror ikke , at udviklingen af en flles sikkerhedspolitik , der har til forml at forbinde os tt med NATO , har nogen del i en bredygtig udvikling af EU .
Ej heller tror jeg , at vi br anmode Irland om at forhandle om den folkeafstemning , der lige har fundet sted , og forberede sig p ratifikation af Nice-traktaten .
En sdan opfordring ignorerer folkets demokratiske nsker , som det har givet udtryk for , og det gr ikke Parlamentet re .
<SPEAKER ID=115 NAME="Martinez">
Ved at efterligne beretningen fra Det Europiske Rds mde i Gteborg den 15. og 16. juni 2001 indeholder den flles beslutning , der er et miks af grnne , rde , hvide liberale og violette kristelige-demokrater - det vil sige et synkretistisk og politisk flertal , der gr fra de herrer Schrder og Jospin til de herrer Aznar og Chirac over De Grnne , Joschka Fischer og Dominique Voynet og Alain Madelins ultraliberale - benbart en tilsyneladende sknsom blanding af ord , begreber og problemer , der gr fra ddsstraf (  30 ) til " skattepakken " (  25 ) over bananer (  30 ) , hr .
Lotards diplomatiske mission i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , der er blevet til ARYM (  42 ) , uden at glemme den overskydende flles landbrugspolitik , udviklingsbistand , Kyoto , USA ' s skatteunddragelse via skatteparadiset i Caribien , udvidelsen eller behovet for en konvention - underforstet til minde om Philadelphia i 1787 - til vedtagelsen af en europisk forfatning i 2004 .
<P>
Men dette tilsyneladende usammenhngende rod gemmer p to hovedider for det oligarki , som vi regeres af , nemlig undertrykkelse af befolkningen og opsgningen af et mystisk verdensomspndende " statsholderskab " .
<P>
Undertrykkelsen af borgerne fra det europafderale oligarki i Bruxelles kommer bde til udtryk i  3 , ved afvisningen af de klare konsekvenser af den irske folkeafstemning , der bliver betragtet som en blindgyde , hvor der skal findes en udvej , og i  9 , hvor den spontane afvisning fra befolkningerne - fra Seattle til Gteborg over Prag , Nice , Davos , Washington , Salzburg eller mske i morgen Genova - bliver dmt som en " provokation " , og man glemmer , at retten til modstand mod den konomiske undertrykkelse , som verdensmarkedet udstter kvinderne og mndene fra Marks & Spencer og fra Danone for , over Moulinex , Michelin , Vilvorde , Alcatel , Ericsson eller AOM , er en af de grundlggende rettigheder , der blev stadfstet to rhundreder fr det europiske charter , der kun for de rige proklamerede de formelle rettigheder , som de arbejdslse , de unge udstdte og de ubemidlede ldre ikke synes er grundlggende .
<P>
Ligeledes skjuler de ni artikler om bredygtig udvikling - endda med et verdenstopmde i Johannesburg i 2002 - drligt , uden det mystiske , uklare koncept , der er blevet til brnelrdom , en strben efter en global styring , der p mirakuls vis kan lse problemerne , isr for Afrika , med underudvikling , aids som folkesygdom , konomisk slaveri eller elendighed , der bevidst fastholdes af de uafhngige byttehandlere , som ikke betaler bomulden , kakaoen , kaffen og alle rvarerne til deres rigtige pris , det vil sige prisen for disse menneskers liv , hvis arbejde man udnytter .
<SPEAKER ID=116 NAME="Meijer">
Jeg konstaterer , at der i den seneste tid er sket njagtigt det , jeg forudsagde den 15. marts og 3. maj .
Det kan De lse i forhandlingsprotokollen .
Jeg sagde dengang , at en udtalelse , der stttede den makedonske regering og fordmte de skaldte ekstremister , ikke ville fre til forsg p at opn lsninger , fred og forsoning , men til opfordring til vold .
En del af den makedonske befolkning og regeringen tror , at alle problemer lses , hvis man ignorerer eller forjager det store albanske mindretal .
Den del vil kbe vben ved hjlp af subsidier fra EU .
De afviser stadigvk en ordning , som sikrer , at albansk bliver forvaltnings- og undervisningssprog i den del , der bebos af albansksprogede .
Uden gennemfrelse af en statsordning svarende til den belgiske forventer jeg ingen varig lsning .
Jeg nsker Rdet og Kommissionen held og lykke , hvis de nu langt om lnge srger for , at deres indblanding ikke frer til mere vold og undertrykkelse , men til en fredelig lsning , der stttes af alle de involverede parter .
<SPEAKER ID=117 NAME="Queir">
Jeg har ikke kunnet stemme for den flles beslutning om topmdet i Gteborg , sknt den indeholder forskellige positive konklusioner isr om udvidelsen , topmdets omstndigheder , opflgningen p Det Europiske Rd i Lissabon og forholdet udadtil , herunder Mellemsten .
<P>
Den kendsgerning , at hovedparten af Europa-Parlamentets medlemmer fortsat insisterer p en post Nice-debatmodel , der med hensyn til bde metode og indhold gr ud over svel konklusionerne fra stats- og regeringschefernes mde i Nice som de gldende traktater , isr i den inddte kritik af den mellemstatslige metode og i nsket om at opstille en udvidet , om ikke ligefrem direkte urealistisk dagsorden , for denne debat , har ndsaget mig til at undlade at stemme .
Jeg finder heller ikke konklusion 5 positiv , da jeg mener , at det ikke er den irske regerings opgave at ratificere traktaten , men det irske folks , sledes som landets forfatning foreskriver .
<SPEAKER ID=118 NAME="Souchet">
En beslutning fra Europa-Parlamentet p mdet i Gteborg ville have vret nyttig , hvis den havde taget afstand fra den overlegenhed , som Rdet udviste i dets konklusioner i forbindelse med resultatet af den irske folkeafstemning om Nice-traktaten , som endnu en gang viser en antidemokratisk linje , der er ekstremt optaget af den europiske opbygning .
Det er desvrre ikke tilfldet .
Alle tanker om Europas fremtid - og srligt udvidelsen - br dog imidlertid tage kraftigt hensyn til denne utvetydige afstemning .
<P>
Hvordan kan man beklage sig over det i det store og hele antidemokratiske tilsnit i den nuvrende Europiske Union og give indtryk af at ville afhjlpe det uden at starte med at respektere den vilje , som folkeslagene klart har givet udtryk for , og i dette tilflde det eneste folkeslag , der havde mulighed for at udtale sig ved en folkeafstemning , som i hj grad er en demokratisk proces , om den nye traktat ?
<P>
Efter to folkeafstemninger , der allerede havde vist den voksende afstand mellem det nuvrende Europa og det Europa , som de europiske borgere hber p , burde irernes beslutning komme som et frelsende chok .
Af den irske folkeafstemning kan man lre , at et bredygtigt Europa kun kan vre baseret p respekten for de nationale demokratier .
Det haster med at indfre dette i den europiske opbygning , p alle andre grundlag end Nice-traktaten , som er den ultimative legemliggrelse af en proces , der startede med Fllesskabsakten , og som blev fortsat med Maastricht og Amsterdam for at munde ud i et Europa , der i dag forkastes af sine borgere .
<P>
Det er helt tydeligt ikke den vej , som det belgiske formandskab nsker at g .
For at overvinde de demokratiske mangler i Unionen foreslr formandskabet at indfre en europisk afgift , selv om det kun er de nationale parlamenter , der demokratisk er i stand til at opkrve afgiften .
Formandskabet nyder godt af en vurderingsmodel for den fremtidige traktat inden for rammerne af henstillinger , hvor den demokratiske lovmssighed som minimum er meget indirekte , hvis ikke tvivlsom .
Den lovpriser euroen , som ingen folkeslag nskede , og som tvrtimod er et symbolsk billede p et Europa , der er tvunget ned over befolkningerne og ikke nsket af dem .
<P>
Den irske lre ser ikke ud til at vre forstet .
Imidlertid m man fr eller senere lytte til befolkningen .
Jo fr , jo bedre , hvis man nsker , at de skal tilegne sig iden om Europa , som de fjerner sig fra i dag .
<SPEAKER ID=119 NAME="Tannock">
I dag afholdt jeg mig fra at stemme om beslutningsforslaget om topmdet i Gteborg i sin helhed og anbefalede mine kolleger fra de Konservative i Det Forenede Kongerige at gre det samme , eftersom vi har et antal forbehold over for dele af betnkningen , selv om vi fuldt ud sttter det , der siges om at glde sig over EU ' s udvidelsesproces , og opfordringerne til at sttte reformer af den flles landbrugspolitik samt bredygtig udvikling .
Det , vi har forbehold over for , er bl.a. punkt 3 , der kan siges at antyde , at EU ikke fuldt ud respekterer det irske folks beslutning ved deres folkeafstemning om at forkaste Nice-traktaten , punkt 6 , der anbefaler en kontroversiel model med et bent forum for at komme videre med forhandlingerne forud for den nste regeringskonference , punkt 25 , der sttter skattepakken og indebrer en harmonisering af skatter og afgifter og en kildeskat , punkt 26 , der anbefaler foranstaltninger vedrrende samarbejdsudvalg inspireret af det sociale kapitel , og punkt 33 og 34 , der sttter en uafhngig europisk sikkerheds- og forsvarspolitik , hvilket kunne rive os ls fra NATO .
Ellers er der mange positive aspekter af betnkningen , s alt i alt var det efter de britiske Konservatives opfattelse korrekt at afholde sig fra at stemme .
<P>
Betnkning af Randzio-Plath ( A5-0225 / 2001 )
<SPEAKER ID=120 NAME="Berthu">
Europa-Parlamentets betnkning om ECB for 2000 og dennes rsberetning om denne forsger at slette vurderingsforskellene og fremvise en samlet facade lige inden den fysiske erstatning af mnter og sedler .
Men hvis man imidlertid kradser en smule i overfladen , kommer modstningerne frem , og de har mange konsekvenser , for de stammer fra fejl , der er meget vanskelige at udbedre i opbygningen af den flles mnt .
<P>
Lad os f.eks. se p de institutionelle sprgsml .
Den frste uoverensstemmelse er Rdets befjelser .
Betnkningen fra Europa-Parlamentet argumenterer for en get koordinering af den konomiske politik og stabilitetsprogrammerne ( artikel 5 i betnkningen ) , hvilket forudstter en styrkelse af Eurogruppen og dens midler .
Derimod understreger ECB ' s beretning , at " de frste to r med euroen har ogs vist , at rammerne for den politiske beslutningsproces p europisk plan er tilfredsstillende " ( side 3 ) .
Det forekommer sledes , at Den Europiske Centralbank med nb og kler forsvarer sin uafhngighed , selv om den forudser , at den gede politiske indflydelse i forvaltningen af den flles mnt inden for et ikke-optimalt monetrt omrde risikerer at fre til alvorlige konflikter .
Men er en teknokratisk styring at foretrkke ?
De to veje kan sandt at sige ikke forenes .
<P>
Der er en anden uoverensstemmelse , der vedrrer benheden .
Parlamentets betnkning gentager sin anmodning ( punkt 14 ) om , at protokollerne fra mderne i Styrelsesrdet offentliggres , herunder angivelse af afstemningsresultatet ( for og imod ) .
ECB er imod dette forslag af en god grund , som Europa-Parlamentet hrdnakket ikke vil indse : I det specifikke tilflde med eurozonen , der bestr af bestemte lande , kan konflikter mellem ledere nemt blive opfattet som konflikter mellem nationer , hvilket vil skade den allerede alt for svage euros trovrdighed .
Man bliver endnu en gang sendt tilbage til en ikke-optimal karakteristik af De 12 ' s monetre omrde .
<P>
Dernst kommer den tredje uoverensstemmelse om afstemningerne i Styrelsesrdet .
ECB forsvarer i beretningen princippet om " n person , n stemme " , for lederne af de nationale centralbanker handler som " personligt udnvnte , uafhngige medlemmer " og ikke som reprsentanter for deres medlemslande ( side 161 ) .
Europa-Parlamentet for sin del noterer sig den ndring , som Nice-traktaten medfrer for  10 i statutten for ECB , som i fremtiden giver mulighed for at vgte stemmerne alt efter landets strrelse ( punkt 17 i betnkningen ) .
En sdan ndring vil opfylde de store landes - srligt Tyskland - nske , der klager over ECB ' s " immobilitet " , der underforstet drejer sig om den ulige vgtning af de sm lande i Styrelsesrdet .
ndringen er dog langt fra at blive implementeret , for den synes at vre i modstning til nden i Maastricht-traktaten , til ECB ' s holdning og til de sm landes interesser , som ogs har deres at skulle have sagt .
Endnu en gang er den flles mnt for flere nationer fanget i modstningerne .
<SPEAKER ID=121 NAME="Figueiredo">
Den Europiske Centralbank ( ECB ) fastholder som sit primre forml at sikre prisstabilitet , hvilket i praksis betyder fortsat lntilbageholdenhed i eurozonen .
Et goldt forml , der bygger p inflationskontrol , og som ser bort fra pengepolitikkens bidrag til konomisk og beskftigelsesmssig vkst , det vil sige en bestrbelse , der , hvis den drives til yderligheder , kan betyde deflation og arbejdslshed .
Det er ud fra denne betragtning , at ECB , selv over for en konomisk afmatning , ikke snker diskontoen for at stimulere investering og nedbringe omkostningerne ved familiernes og de vrige konomiske agenters gede gldstning , hvor den envidere ser bort fra , at eurozonen ikke er et homogent omrde , og at der gr sig specifikke strukturelle forhold gldende , isr i samhrighedslande som Portugal .
<P>
Det er denne valutastabilitetspolitik , der ligger i stabilitetspagten , som ordfreren glder sig over , og som vi er uenige i , selv om hun gennem strre samordning og videreudvikling af den kvartalsvise monetre dialog med Europa-Parlamentet forsger at f indflydelse p ECB ' s beslutninger .
ECB trnger imidlertid til en effektiv politisk kontrol og ikke blot til en konomisk samordning , der bliver stadig tttere forbundet med stabilitetspagtens ml og EU ' s nyliberale retningslinjer .
<SPEAKER ID=122 NAME="Meijer">
Under oplbet til den obligatoriske omveksling af pengesedler og mnter for 11 medlemsstater til euromnter- og sedler fokuseres der helt p de problemer , det vil give efter rsskiftet . Hr .
Maatens forslag forsger at lade processen forlbe hurtigere og mere effektivt , men det grundlggende problem vedrrer i hjere grad Den Europiske Centralbanks rsberetning .
I modstning til fru Randzio-Plath , ordfreren , mener jeg ikke , at der er grundlag for lyknskninger .
Euroens vrdi skulle holdes oppe ved hjlp af en stabilitetspagt , som tvang de nationale stater til at snke deres udgiftsniveau og se bort fra ln .
Den politik er slet helt fejl , nu hvor euroen ikke midlertidigt , men over en lngere periode ligger langt under dollarens niveau .
I mellemtiden er den rlige inflation allerede hjere end renten i en rkke medlemsstater , herunder Nederlandene .
Prisstabiliteten overlever sandsynligvis ikke det kommende rsskifte .
Det ser ikke lngere ud til , at euroen opnr en stilling som internationalt betalingsmiddel som dollaren .
Derfor er det ikke muligt efter amerikansk forbillede at vlte en del af det rlige statsunderskud over p resten af verden , som fortsat kmper for vekselmnt , som falder i vrdi .
Kort sagt , ECB leverer noget sjusk , som gr det ndvendigt at forkaste rsberetningen .
<SPEAKER ID=123 NAME="Patakis">
Den betnkning om Den Europiske Centralbank , som vi drfter , handler om dens andet driftsr efter starten p tredje fase af MU ' en .
Netop derfor burde Europa-Parlamentets kritiske vurdering af ECB ' s forhandlinger vre endnu strengere og mere krvende , for der er tale om resultater , der er til skade for lnmodtagerne , og den sttter en tttere forbindelse mellem de generelle retningslinjer for finanspolitikken og stabilitets- og konvergensprogrammerne .
<P>
I inflationsbekmpelsens navn og af hensyn til en nje overholdelse af stabilitetspagten , denne " svbe " for lnmodtagerne , pbegynder ECB sanktionsmaskineriet for at opn den nskede prisstabilitet og tager ikke hensyn til de konomiske og sociale flger , som dens beslutninger medfrer .
<P>
Den proklamerer en modernisering af lnpolitikken , det vil sige smidighed og uvished omkring arbejdet . Den presser p for at gre privatiseringer almindelige for at fremme konkurrenceevnen og kapitalens indtjening .
<P>
Men den siger intet om spekulation og " fiduser " p de finansielle markeder , eftersom ECB ' s politik med sine rentenedsttelser gr , hvad den kan , for at fremme disse ting .
<P>
Indtil videre hver eller snker Den Europiske Centralbank nemlig sin rente i takt med den amerikanske rentepolitik for at finansiere spekulative planer . Vil hr .
Duisenberg fortlle os , om han gr ind for sin kollega , hr . Greenspans synspunkt , nr denne udtaler : " Den nye udviklingsrunde skal sttte sig p en strre indtjening for de uhyre store vrdier , som virksomhederne ligger inde med , og hvis rentabilitet er nskvrdig for at styrke de finansielle priser og starte en ny investeringsrunde " ?
<P>
Han er sikkert enig , eftersom han har fortalt os , at " ECB ' s forretningsrd fortstter med at flge lnudviklingen og tendenserne i den indenlandske og udenlandske eftersprgsel " , og til trods for oliechokket har lnstigningerne vret beskedne , en faktor , som han karakteriserer som " meget positiv " , idet han betoner , at inflationen i 2002 vil begrnse sig til 2 % p grund af " den beskedne lnfremgang " , mens monopolernes profitter naturligvis vil tage en " optur " .
<P>
Hvad skal vi sige mere ?
Betnkningen og ECB ' s chef siger det hele .
Om den voldsomt negative , liberale politik , som frer konomierne til stagnation , og som kun kan stille lnmodtagerne over for strre arbejdslshed , delggelse af deres erobringer og en garanteret fattigdomsgrnse i udsigt , eftersom velstanden kun er beregnet for storkapitalen , s den kan vokse sig endnu strkere .
<P>
Vi er modstandere af Europa-Parlamentets sttte til ECB ' s politik , for det er en politik , der skaber mere fattigdom for de mange , for lnmodtagerne , og strre profitter og privilegier for de f , nemlig de europiske monopoler .
Det er en politik , der skaber ulighed og strre udnyttelse af lnmodtagerne .
<P>
Derfor stemmer medlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti imod denne betnkning , og vi er sikre p , at den folkelige massebevgelse med dens kampe og slag vil omstyrte denne folkefjendske , barbariske og umenneskelige politik .
<SPEAKER ID=124 NAME="Peijs">

Min gruppe stemte imod punkt 20 af flgende grunde : I punkt 20 tales der om skrpelse af de betingelser , som ansgerlandene skal opfylde , hvis de vil deltage i Den Monetre Union .
Vi er ikke imod en debat om de nye medlemsstaters tiltrdelse af Den Monetre Union , men vi mener , at den er forhastet .
Det varer i hvert fald to r , inden de frste lande tiltrder , og derefter flger i hvert fald endnu to r , hvor disse lande skal fungere i vekselkursmekanismen .
Vi skal ikke faststte noget for tidligt , for der kan ske meget .
Om et eller to r vil meget vre klart .
<SPEAKER ID=125 NAME="Titley">
Jeg glder mig over denne tredje rsberetning fra formanden for Den Europiske Centralbank , hr . Duisenberg .
<P>
Men jeg beklager , at Den Europiske Centralbank ikke flger de hje standarder for gennemskuelighed , ansvarlighed og benhed , som den engelske nationalbank , Bank of England , har sat .
Bank of England fik selvstndighed i maj 1997 ved en af de frste love fra den nye Labour-regering .
Protokollerne fra mderne i dens udvalg om pengepolitik , herunder afstemningsresultater og begrundelser , bliver nu offentliggjort efter ca. seks ugers forlb .
Det styrker markedets tillid til dens beslutninger og er et fint eksempel p benhed i ledelsen .
<P>
Det kan bestemt ikke vre noget tilflde , at Storbritannien efter Labour-regeringens modige beslutning i maj 1997 har haft en periode med konomisk stabilitet uden sidestykke .
Det kan heller ikke vre noget tilflde , at Labour-regeringens beslutning p davrende tidspunkt blev kritiseret af de hjtrbende Konservative , der kunne vise enestende resultater med hensyn til konomisk ustabilitet og inkompetence .
<P>
Den Europiske Centralbank vil ikke f markedets fulde tillid , fr den bliver mere ben .
<P>
Hr . Duisenberg kommer bestemt til at st over for en enestende udfordring med indfrelsen af de nye eurosedler den 1. januar 2002 .
Jeg glder mig over Den Europiske Centralbanks beslutning om p forhnd at sende euromnter rundt til forbrugerne og strre pengesedler til erhvervsvirksomheder .
Men jeg er bekymret over , at folk p indkb og i sm og mellemstore virksomheder ikke vil f mindre pengesedler i hnde fr p selve e-dagen .
Det kan godt give anledning til omfattende kaos og forvirring , der for enhver pris br undgs .
Det praktiske skift til euroen den 1. januar 2002 vil helt klart vre en lakmusprve for Den Europiske Centralbank , og jeg hber meget , at den vil best den med glans .
<P>
Jeg vil meget gerne have , at Den Europiske Centralbank flger en politik med hensyn til benhed og gennemskuelighed , der ligner Bank of Englands .
Det ville vre tbeligt af Storbritannien at g fra en position med gennemskuelighed til en med relativ hemmelighedsfuldhed .
Hvis Storbritannien derfor nogensinde skal acceptere euroen , m det ogs ses , at Den Europiske Centralbank accepterer strre benhed .
<P>
Betnkning ( A5-0222 / 2001 ) af Maaten
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , min sidste stemmeforklaring drejer sig om de konomiske beslutningstageres overgang til euroen .
Den 1. januar 2002 bliver euroen endelig en realitet i Europa .
Men i sidste uge besgte jeg baren i den kommune , hvor jeg bor , fru formand , nemlig Curno , der ligger i provinsen Bergamo i Italien , og da jeg betalte min kaffe , hrte jeg flgende udtalelse fra den kvindelige indehaver , som snakkede med de andre gster : " Hvad skal vi gre i januar 2002 ?
Hvis man betaler med lire , skal jeg s give tilbage i euro ?
Og hvis man betaler med euro , skal jeg s give tilbage i lire ?
" Dette sprgsml bliver hverken besvaret i denne betnkning eller i andre betnkninger , og derfor beder jeg med denne stemmeforklaring om , at man gr direkte over til euroen den 1. januar 2002 uden nogen overgangsperiode .
<SPEAKER ID=127 NAME="Berthu">
Nr man ser , hvilke metoder der anbefales i Maaten-betnkningen for at lette omvekslingen af mnter og sedler fra 1. januar 2002 , overraskes man over den manglende sammenhng mellem en latterlig behndighed og problemets omfang .
Denne operation er tydeligvis fra starten udarbejdet uden nogen omtanke for de vanskeligheder , som folk vil stde p i deres dagligdag .
Og dette fortstter .
<P>
Til hvilken nytte skulle man udsende eurosedler nogle dage i forvejen , s borgerne kan vnne sig hertil ( dette punkt er i vrigt endnu ikke opnet ) , nr der p den anden side ikke ydes konomisk bistand til de smhandlende , som bliver plagt store udgifter , og nr der ikke foreligger en garanti om erstatning af falske eurosedler , og nr forslaget om at lade de nationale mntenheder best for at lette vores medborgeres liv er blevet forkastet ?
<P>
Det viser sig i dag - men det br ikke komme som en overraskelse - at offentligheden ikke udviser den store entusiasme .
Det fremgr ogs af Maaten-betnkningen i begrundelsen p side 16 , at det i forbindelse med informationskampagner er " rimeligt at vurdere , at resultaterne har vret skuffende indtil nu " .
Men reaktionen er bekymrende .
Iflge betnkningen skal man for at motivere sm virksomheder vifte dem om nsen med truslen om ugyldighed , hvis de forholder sig passivt efter indfrelsen af euroen den 1. januar 2002 . " Da " blde " kampagner nsten ingen indflydelse har haft p sm og mellemstore virksomheder , er der behov for at udtrykke sig klarere " .
<P>
Sledes vil Europa gribe kraftigt ind i vores medborgeres dagligdag fra den 1. januar 2002 , men det vil ende galt , for befolkningerne vil jeblikkeligt og p meget hndgribelig vis opdage , at denne massive vekseloperation kun kan udtnkes af folk , der er ligeglade eller endda ubekendte med den lille mands praktiske problemer , og at den kun kan blomstre i et institutionelt system , der er lukket for befolkningerne .
<P>
Vi hber blot p , at intet er s galt , at det ikke er godt for noget , og at denne erfaring i fremtiden vil tjene til at omvende Europa .
<SPEAKER ID=128 NAME="Figueiredo">
Uanset vores modstand mod indfrelsen af den flles valuta , ikke kun af suvernitetsrsager , men ogs p grund af de flger , det har for en stat at miste kontrollen over penge- og valutapolitikken , herunder for beskftigelsen , og p grund af den filosofi , der ligger bag stabilitetspagten og lntilbageholdenheden , mener vi , at der m lgges overordentlig vgt p denne forberedende fase til , at euroen bringes i cirkulation .
<P>
Der m sledes skabes makrokomiske mekanismer , der nedbringer omkostningerne , s det i overgangsperioden ikke bliver lnmodtagerne og de sm og mellemstore virksomheder , der kommer til at betale omkostningerne ved overgangen til euroen , hvad enten disse omkostninger skyldes kunstige prisforhjelser eller hnger sammen med hele overgangsprocesen eller med de forsg p misbrug og svindel , der nok m imdeses i denne periode .
<P>
Det er srlig vigtigt at yde effektiv sttte til den traditionelle detailhandels fundamentale folkeoplysningsrolle , da det jo er dr , folk kommer .
De handlende er et centralt element i hele processen med omveksling af de nationale valutaer med den flles valuta , hvilket gr en ekstra indsats ndvendig ud over alle de andre enorme ndringer inden for regnskabsvsen , intern og ekstern dokumentation , databehandling osv .
<SPEAKER ID=129 NAME="Hortefeux">
Jeg har stemt for hr . Maatens betnkning og vil gerne fremhve kvaliteten af vores ordfrers arbejde .
<P>
Jeg glder mig over , at Parlamentet endelig udtaler sig om et s alvorligt emne , men jeg beklager samtidig , at der kun er 181 dage til euroens indfrelse .
Det haster med at udtale os om det , der er en konomisk prioritet og en fortsat kilde til usikkerhed og bekymring blandt vores medborgere .
<P>
I Maaten-betnkningen gres opmrksom p de strste problemer , og der foresls praktiske lsninger , der kan lette overgangen til euroen .
Det er vigtigt , at disse overvejelser tages i betragtning p alle beslutningsniveauer og i alle sektorer .
<P>
V m ikke glemme , at ud over virksomhederne og de finansielle miljer spiller ogs de europiske borgere en nglerolle , og at deres reaktion afhnger af effektiviteten af de informationskampagner , der er frt indtil nu .
Endnu en gang understreger de meget lidt opmuntrende resultater af disse kampagner behovet for konkrete forslag , der vedrrer dagligdagen direkte .
<P>
Hvis disse forslag fres ud i livet , br de gre det muligt at omdanne den forstelige ngstelse til legitim forventning .
<SPEAKER ID=130 NAME="Lulling">
Som medlem af Udvalget om konomi og Valutasprgsml stillede jeg en rkke ndringsforslag til Jules Maatens forslag til betnkning om foranstaltninger til at lette de konomiske beslutningstageres overgang til euroen .
Jeg konstaterer med tilfredshed , at de alle er blevet vedtaget .
<P>
I denne debat ligger det mig p sinde endnu en gang at understrege ndvendigheden af at bevare en ben dr til de tre medlemsstater , der har valgt ikke straks at indtrde i eurozonen .
Derfor vil jeg gerne understrege vigtigheden af en informationskampagne , der ikke kun sigter mod de medlemsstater , der deltager i projektet med den flles mnt , men ogs de andre ved at give dem en srlig plads over for tredjelandene .
Betnkningen udsender et politisk signal i denne retning .
<P>
Den omkostningsfrie omveksling af mnter fra et andet land i eurozonen til euro har vret genstand for et ndringsforslag , der for strstedelens vedkommende er medtaget i den endelige betnkning .
Alle borgere i EU ligger inde med et vist antal mnter , der stammer fra forretnings- eller ferierejser til udlandet .
Der er mange , der ikke vil have mulighed for at bruge dem inden indfrelsen af euroen den 1. januar nste r .
Derfor stillede jeg Kommissionen et skriftligt sprgsml om dette emne i slutningen af november sidste r .
Kommissionen svarede undvigende ved at tale om uforholdsmssige hndteringsomkostninger .
Men jeg sprger mig selv , om det kan vre rigtigt , at borgerne endnu en gang skal afholde omkostningerne til den manglende mulighed for at veksle mnter fra andre medlemsstater , som de ligger inde med .
S jeg bemrker med tilfredshed , at Parlamentet anser det " for ndvendigt at henstille til bankerne , at de sikrer , at omveksling af mnter fra de 12 medlemsstater , der er med i euroen , kan ske p de samme betingelser som omvekslingen af pengesedler " .
Jeg hber ikke , at de ansvarlige i regeringerne og i banksektoren vil vende det dve re til ligesom Kommissionen .
<SPEAKER ID=131 NAME="Vlasto">
Jeg lyknsker hr . Maaten for hans glimrende betnkning om foranstaltninger til at lette de konomiske beslutningstageres overgang til euroen .
<P>
Med seks mneder til den flles mnts ikrafttrdelse var det nskeligt , at Parlamentet interesserede sig for de konomiske beslutningstagere og deres forberedelse til denne sidste etape .
<P>
Det er nu - i denne sidste fase - at medlemsstaterne spiller en vigtig rolle .
<P>
Nogle konomiske beslutningstagere vil f.eks. blive fristet til at hve priserne gennem ubegrundede afrundinger .
<P>
Som formand for et turistkontor i Marseille har jeg hrt om mange praksisser og bekymringer fra visse erhvervsdrivende .
<P>
Ikrafttrdelsen af den flles mnt forudstter en tilpasningsperiode , hvor man skal berolige forbrugerne og ikke misbruge dem .
<P>
Det er ndvendigt , at de berrte aktrer bliver bevidste om , at man ikke skal fremme en lille jeblikkelig indtjening p bekostning af forbrugerens tillid og en succesfuld overgang til den flles mnt .
<P>
Jeg vil i vrigt gerne understrege , hvor vigtige flgeforanstaltninger er for alle de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg kan konstatere , at f.eks. i turistsektoren er mange ikke ordentligt forberedt .
Det beklager jeg , og jeg antager , at ogs de konomiske beslutningstagere i andre sektorer finder emnet diffust .
<P>
Lsningen med skattemssige incitamenter , der anbefales i hr . Maatens betnkning , er et godt forslag .
<P>
Det er ndvendigt , at medlemsstaterne gr sig umage her i sidste jeblik med at finde incitamenter til at opmuntre de konomiske beslutningstagere til hurtigt at omstille sig til euroen for at undg de omkostninger , som nye forsinkelser vil medfre for dem .
<P>
( Stemmeforklaring forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<P>
( Mdet udsat kl . 13.25 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg henviser til artikel 135 , stk . 2 , hvori der str : " Ved elektronisk afstemning registreres kun det talmssige udfald af afstemningen " .
Men hvis der er blevet anmodet om afstemning ved navneoprb , " registreres afstemningsresultatet med navns nvnelse , og medlemmernes navne indfres i mdeprotokollen i alfabetisk orden efter politisk gruppe i henhold til artikel 134 , stk . 2 " .
<P>
Vil De vre venlig at lade os vide , om protokollen i morgen vil give det njagtige resultat af afstemningen , sdan som den er offentliggjort indtil nu ?
Det forekommer mig , at der er en uoverensstemmelse mellem det resultat , der kom op p tavlen , og det , der er blevet offentliggjort , idet det offentliggjorte var 273 for og 272 imod .
<P>
Parlamentet og pressen nedenunder ...
<P>
...
vil i betragtning af alt det spndende , der foregr , gerne have en afklaring af , hvad der er Parlamentets holdning .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , min bemrkning til forretningsordenen er njagtig den samme som hr .
Provans . Som mange andre medlemmer af Parlamentet har jeg ogs set p det officielle resultat ved frokost i dag , og der str 273 for og 272 imod .
Hvis det er det officielle resultat - og det er det resultat , der er offentliggjort - s vil jeg mene , at det resultat , som formanden nvnte her til morgen , er ukorrekt .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , det er klart , at mit navn ikke er Al Gore , og at dette ikke er Florida .
Jeg nsker ikke at diskutere sprgsmlet om defekte stemmesedler , eller hvad det nu var , der var galt i Florida , men som andre kolleger har jeg set det skriftlige resultat , og der str 273 stemmer for og 272 stemmer imod i modstning til det offentliggjorte result og det statistiske materiale fra tidligere i dag .
<P>
Nr Den Liberale Gruppe for en gangs skyld og med betydeligt besvr har fet held til at stemme som en enhed , og vi finder , at vi er p tabersiden i denne afstemning , er det s meget vigtigere for os at rejse denne sag .
Der kan vre forskellige forklaringer af teknisk art , og hvis det er tilfldet , vil jeg gerne hre dem .
Men dette berrer noget meget fundamentalt politisk , og et rent tekniske svar p et resultat , der viser en afvigelse med hensyn til stemmeafgivningen , er mske ikke tilstrkkelig .
Jeg er opmrksom p den bestemmelse , hvori der str , at formandens afgrelse om afstemninger er endelig .
<P>
I jeblikket insisterer jeg ikke p noget bestemt resultat , selv om jeg forbeholder mig retten til fortsat at stte sprgsmlstegn ved den tekniske og politiske dimension .
Det , jeg sprger om , hr. formand , er , om De p formandskabets vegne og i overensstemmelse med artikel 138 kan fremstte en klar erklring p dette tidspunkt om , hvordan landet ligger , og hvad resultatet af afstemningen er .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Prsidiet vil sige det , der skal siges , nr der ikke er flere indlg til forretningsordenen .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Poettering , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , det havde gldet mig , hvis min redegrelse havde vret overfldig p dette tidspunkt , fordi jeg gik ud fra , at De kom med en erklring i begyndelsen af mdet om , hvordan De betragter den vanskelige situation .
Jeg bad kun om ordet , fordi andre nu har bedt om ordet , og jeg s ogs fler mig forpligtet til at bede om ordet .
<P>
Frst og fremmest anser jeg det dog for ndvendigt , at De afgiver en erklring om , hvordan De betragter tingene .
Jeg forbeholder mig s ret til at bede om ordet igen .
Jeg fortstter blot ikke min redegrelse , hvis De informerer Parlamentet nu .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg er ikke formand for den amerikanske Kongres , men mske kan jeg hjlpe Dem .
For det frste er det i henhold til Parlamentets tradition og forretningsorden Prsidiets bekendtgrelse af resultaterne , der glder .
Det er en regel , som er blevet anvendt i dette tilflde og ogs i andre tvivlstilflde , og jeg henviser til Prsidiets fortolkning i Ruiz Mateos-sagen , som for nylig blev diskuteret her .
Det , der glder , er Prsidiets bekendtgrelse .
<P>
For det andet vil jeg gre mine kolleger opmrksom p et dokument , som alle medlemmer af Parlamentet har eller har haft p deres bord i dag : I gr , tirsdag , da hr . Provan frte forsdet , erklrede han , at der var kommet et nyt medlem af Parlamentet til erstatning for hr .
Casini , nemlig Mario Brienza .
Det ville vre rart at vide , om De har undersgt , om hr . Brienza har gjort brug af sin lovlige ret til at stemme i dag , uden at Parlamentets tjenestegrene har haft mulighed for i deres sdvanlige arbejdsgang at optage ham i registret .
Hvis det er tilfldet , har vi forklaringen , og jeg henholder mig til det , som jeg sagde i begyndelsen : Det , der glder , er Prsidiets bekendtgrelse af resultaterne . Hvis det ikke er det , fr vi en meget farlig fortolkning , som ikke frer nogen steder hen .
Jeg anmoder Dem om , hr. formand , at undersge , om hr . Brienza har stemt .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Da jeg kan konstatere , mine damer og herrer , at alle indlggene drejer sig om det samme ...
<P>
( Munterhed og kommentarer ) De ved , at for at vre formand for Parlamentet krves det , at man har gode iagttagelsesevner .
<P>
( Munterhed og kommentarer ) Da jeg kan se , at De alle sammen taler om det samme emne , vil jeg bede hr .
Bouwman , hr .
Lehne , hr .
Medina Ortega og hr . Bourlanges , som har anmodet om ordet , om at give afkald p det , hvis de har tnkt sig at tale om det samme , s Prsidiet kan give den rigtige forklaring .
<P>
Mine damer og herrer , i formiddags var der en afstemning , som det elektroniske system registrerede som en stemmelighed p 273 stemmer .
Det elektroniske system har afspejlet situationen i Parlamentet p det tidspunkt korrekt .
Ved den senere kontrol viste det sig imidlertid , at det elektroniske systems resultat ikke er sammenfaldende med antallet af medlemmer p den medlemsliste , som tjenestegrenene rder over .
Der m naturligvis vre en forklaring p denne forskel , en enkel og logisk forklaring .
<P>
Forklaringen er , mine damer og herrer , at en udskiftning , som er sket for nylig , endnu ikke var pfrt den liste , som tjenestegrenene rder over .
Det drejer sig som sagt om en enkel forklaring , om noget helt forsteligt , som jeg endda vil vove at kalde trivielt .
<P>
Nu kender De forklaringen , der givetvis vil blive uddybet p Formandskonferencen , som er indkaldt om sprgsmlet kl . 16.15 i eftermiddag , men som jeg kommer i forkbet .
De skal vide , at afstemningen er blevet gennemfrt korrekt , at resultatet er det , som De kender og har set med Deres egne jne i formiddags , og dermed er den sag ude af verden .
<P>
( Bifald ) Jeg giver ordet til hr . Poettering , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , jeg tager Deres erklring til efterretning og mener ogs , at De har opfrt Dem korrekt i henhold til proceduren og forretningsordenen .
Jeg lgger blot vgt p , at formanden for Parlamentet selvflgelig har ret til at indkalde til Formandskonferencen .
Men Formandskonferencen kan - og det er grunden til , at jeg har bedt om ordet igen - kun modtage informationer fra Parlamentets formand og har ikke ret til at ndre beslutninger , der blev bekendtgjort af formanden i morges .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Hr . Poettering , indkaldelsen til Formandskonferencen er ganske enkelt en hflighedsgestus fra formandens side over for gruppeformndene for at informere dem ordentligt om denne hndelse .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Cox , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , i mit tidligere indlg sagde jeg , at jeg gerne ville forbeholde mig retten til at tage ordet igen .
Jeg var personligt opmrksom p den forklaring , som De nu har givet offentligt .
Det er et uheldigt teknisk kiks , men jeg accepterer , at det simpelthen var en fejl .
Jeg accepterer ogs erklringen , om end modvilligt .
Men hvis det kun er et teknisk kiks , ville det vre en politisk fejl at indkalde en Formandskonference for som politisk organ her i Parlamentet at forholde sig til noget , som der er en helt naturlig teknisk forklaring p .
Jeg vil ikke komme til et sdant mde , for det forekommer mig , at De burde komme med en afgrelse fra formandssdet , s sagen kunne blive overstet .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Dette er ikke nogen bagatel .
Vi accepterer den logiske forklaring , De har givet , men jeg m stille Dem endnu et sprgsml . Havde det medlem , der erstattede hr .
Casini , faktisk ret til at stemme , da hr . Casinis tilbagetrden frst blev meddelt mandag aften ?
I henhold til artikel 8 i forretningsordenen skal der foretages en udveksling af breve mellem Europa-Parlamentet og den italienske regering , s vi kan bekrfte , at han faktisk har ret til at stemme , og hvis det er tilfldet , er stemmen naturligvis gyldig .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Fru McCarthy , det glder mig at oplyse Parlamentet om , at alle de medlemmer , som var til stede i formiddags , var fuldt ud i stand til at afgive deres stemme .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , tillad mig at komme med en afsluttende bemrkning . Hele denne ophidsede stemning ville have vret fuldstndig overfldig , hvis Parlamentets administration efter udarbejdelsen af denne liste og konstateringen af , at der i modstning til det offentliggjorte resultat kun var udprintet 272 nejstemmer , havde undersgt fejlen , fr listen blev publiceret .
Det kunne man egentlig godt forvente !
<P>
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg har fornjelsen af at byde en delegation fra Yemens parlament , der har taget plads i tilhrerlogen , velkommen .
Den ledes af dr .
Abdelwahab Mahmoud , som er nstformand for parlamentet . Delegationen gr os den re at besge os i forbindelse med det andet interparlamentariske mde med Delegationen for Forbindelserne med Machraklandene og Golfstaterne .
<P>
Det er en stor glde for Parlamentet at opleve Yemens vilje til at tilnrme sig Europa , og vi hber , at dette andet mde bliver starten p en vigtig fase mod et styrket samarbejde med EU , som gr det muligt for Yemen igen at finde vejen til velstand og konsolidering af demokratiet i landet .
<P>
Vi hber , at delegationen fra Yemen fr nogle frugtbare mder og et behageligt ophold i Strasbourg .
<CHAPTER ID=5>
Menneskerettigheder i verden / Grundlggende rettigheder i Unionen
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A5-0193 / 2001 ) af Wouri for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om menneskerettighederne i verden 2000 og Den Europiske Unions menneskerettighedspolitik ;
<P>
( A5-0223 / 2001 ) af Cornillet for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om respekten for de grundlggende rettigheder i Den Europiske Union ( 2000 ) .
<SPEAKER ID=147 NAME="Wuori">
Hr. formand , behandlingen af denne betnkning har p flere mder vist , hvor uacceptabelt lidt menneskerettighederne fylder i den daglige politik .
Alligevel er menneskerettighederne , som endda er blevet kaldt vores tids sidste verdslige religion , bedre begrundet end dagens politik .
Politikken er ndvendig , s vi ikke skal se historien lige i jnene .
Men samtidig kan det faktum , at menneskerettighederne ikke alene er et praktisk instrument til at opn politiske forml , men i vrste fald ogs et alibi til handlinger eller handlingslammethed bestemt af realpolitikken , blive uklart .
Menneskerettighederne er tematiske , systematiske og frst og fremmest normative .
De er et resultat af vores kulturelle evolution , de reprsenterer de vrdier , hvorp historiske ndringer inklusive udviklingen i EU forankres .
De br eller kan ikke ofres p et alter , som kun bestr af politisk formlstjenlighed eller retoriske forpligtelser .
For at EU en dag kan f en reel , flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal den ty til en flles strategi for menneskerettighederne .
<P>
Netop nu er vi efter min mening p vej i den rigtige retning .
Internt indeholder EU ' s egen erklring om chartret om grundlggende rettigheder og eksternt svel EU ' s rlige beretning om menneskerettigheder som Kommissionens friske meddelelser i srdeleshed vrdifulde standpunkter til fremme af arbejdet for menneskerettigheder .
Formandskabet Belgien , hvis udenrigsminister Michel har gldet os ved at deltage her i forhandlingen , har ppeget behovet for mere kohrens og konsekvens , hvilket forhbentlig overgr kravene til lutter politisk korrekthed . Ligeledes har de ppeget gennemfrelsen af menneskerettighederne , benhed og fastlggelse af klare prioriteter , som ogs er indeholdt i konklusionerne fra Rdet ( almindelige anliggender ) af 25. juni 2001 .
<P>
Den rlige beretning ppeger , at dialog og samarbejde mellem regeringerne og borgersamfundet er vigtigt .
Som kommissr Patten konstaterede under det finske formandskab ved EU ' s frste menneskerettighedskonference i 1999 , er det fornuftig vandalisme ikke at tage hensyn til ngo ' ernes holdninger , for viden og erfaringer i det europiske menneskerettighedssamfund er enestende i hele verden .
Men vi skal begynde med at forbedre vores egne handlemder .
Hvis der ikke findes strategi , bliver taktikken til strategi , hvilket vil sige , at politiske ad hoc-aktiviteter overgr de menneskerettigheds- og retstatsprincipper , som er af grundlggende natur og numerisk vrdi .
Vi giver gerne lektioner om dem til andre , men vi er i stand til at forbig dem af tvingende politiske grunde , som netop i sidste uge i forbindelse med den hastige udlevering af Slobodan Milosevic .
Mske var det en betydningsfuld juridisk og politisk milepl og et udtryk for en ny , spirende doktrin , hvorefter statssuverniteten kan blive ndt til at blive tilsidesat , nr de universale menneskerettigheder finder fodfste .
<P>
Vi skal vre konsekvente , ogs nr vi kritiserer tredjelande og specielt , nr vi kritiserer visse af EU ' s ansgerlande , endda Tyrkiet .
For at en hrd kritik kan vre berettiget , skal den bygge p fairplay og objektiv behandling .
Ellers kan EU ' s udvidelse i stigende grad komme til at ligne dialogen i Potemkins kulisser , hvor ansgerne gennemfrer kosmetiske ndringer for at kunne tilpasse sig til EU ' s svigtende , endda hykleriske krav stillet bag facaden .
<P>
Dette rs menneskerettighedsberetning , som Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik vedtog nstemmigt , omfatter talrige forslag , hvis forml er at effektivisere EU ' s menneskerettighedspolitik i forhold til tredjelandene .
P den baggrund ser tematiske , emneorienterede valg ud til at vre den bedste lsning , som det allerede er gldende for EU ' s retningslinjer og flles holdninger , hvad angr ddsstraf og tortur .
Det er af afgrende betydning at ge dialogen og benheden mellem EU ' s egne eksperter , men vi br desuden mere modigt end fr udnytte de eksisterende instrumenter , som erklringer om menneskerettighederne indeholdt i aftaler med tredjelande , til at forebygge konflikter og til fremme af menneskerettighederne , ogs nr det glder f.eks. Rusland .
<P>
Betnkningens essentielle tema er ytringsfrihed , ikke kun fordi den er truet bde af traditionelle og nye risici , men fordi den har en strategisk betydning for forbedringen af alle menneskerettigheder - svel frste som anden og tredje generationers rettigheder - og for afslring af krnkelser af dem .
Det vil vre naivt at underkende vigtigheden af menneskerettighederne .
Det er p hje tid nu at fre principperne ud i livet og mlbevidst pbegynde pragmatiske foranstaltninger for at skabe en flles menneskerettighedsstrategi for hele EU .
<SPEAKER ID=148 NAME="Cornillet">
Hr. formand , det er min opfattelse - og det er ikke min kollega Wuoris skyld - at det er en smule surrealistisk at behandle menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder i samme forhandling .
Sledes er de grundlggende rettigheder i Europa til fulde vores ansvar , mens vi kun med ydmyghed kan komme ind p menneskerettighederne i verden , idet vi m vre bevidste om , at vi kun har en lille indflydelse herp .
Der findes mske et omrde , hvor disse rettigheder overlapper hinanden , nemlig i ansgerlandene , hvor sprgsmlene om menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder blandes sammen p grund af den kommende tiltrdelse til Unionen .
<P>
Jeg vil gerne forklare grunden til betnkningens nye titel og godkendelsen fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender af den metode , der er anvendt ved dette rs betnkning .
Titlen p betnkningen vil fremover vre " betnkning om de grundlggende rettigheder " og ikke " betnkning om menneskerettighederne " .
Det har vret vores nske at vedtage et bredere og mere neutralt koncept .
<P>
Den nye metode er baseret p EU-chartret om grundlggende rettigheder , der tjener som arbejdsredskab , fordi det er et nyt og fornyende element p den politiske dagsorden , og det er Parlamentets opgave at give chartret liv .
Det faldt alts fuldstndig naturligt , at Parlamentets kompetente udvalg anvendte chartret , som blev vedtaget af Parlamentet , som arbejdsredskab i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
Vi er net til den konstatering , at eftersom der skulle vre en rlig betnkning , mtte vi udarbejde en betnkning , og den skulle vre rlig .
<P>
Lad mig forklare nrmere .
En betnkning er baseret p kendsgerninger .
Det var alts ndvendigt med en analyse af kontrollerbare kendsgerninger , og det var ndvendigt , at betnkningen udarbejdes en gang om ret , fordi det er hensigtsmssigt at medtage kendsgerningerne fra t r i betnkningen ret efter for at kontrollere , hvad der er sket med Parlamentets beslutninger .
<P>
S hvorfor vlge chartret om grundlggende rettigheder ?
Jeg mener , at dette var pkrvet .
Det handler sledes i allerhjeste grad om en europisk tekst , eftersom den stammer fra konventionen , det vil sige fra en blanding af de tre retsgyldigheder , den bestr af .
Konventionen nvnes i vrigt som eksempel for udarbejdelsen af de andre europiske tekster .
Chartret er en komplet tekst , fordi den for frste gang samler de civile og politiske rettigheder , men ogs de konomiske og sociale rettigheder , og den muliggr sledes en stor gennemgang af de grundlggende rettigheder .
Endelig er det en referencetekst .
Ud over debatten om , hvorvidt den skal medtages eller ej i traktaterne , er det allerede en referencetekst , eftersom De Europiske Fllesskabers Domstol bruger den , og Kommissionen har forpligtet sig til at granske tjenestegrenenes handling i lyset af chartret .
<P>
Endelig er det ogs en referencetekst - jeg hentydede hertil for et jeblik siden - for ansgerlandene , fordi man ikke optager et land , der ikke overholder de vrdier , der forsvares i det europiske charter om menneskerettigheder .
<P>
Desuden , og her tilslutter jeg mig min kollega Wuori , glder det vores trovrdighed .
Nr man dmmer andre , m man ogs vre parat til at dmme sig selv .
Betnkningen giver os et vrktj til at gre dette .
<P>
Hvilken arbejdsmetode er brugt ? Jeg minder om , at chartret om grundlggende rettigheder er et udtryk for et mindsteml af rettigheder , som alle borgere i Unionen kan pberbe sig .
Vi har alts taget de 50 artikler i dette charter og kontrolleret , om de var gennemfrt i de 15 lande og p unionsniveau .
Betnkningens plan flger chartrets plan , som man bde finder i beslutningen , eftersom man her har gentaget chartrets kapitler , og i begrundelsen .
<P>
Kilderne er mange og forskellige . Det Europiske Rd selvflgelig og dets udvalgsarbejde , de nationale parlamentsmedlemmer , ngo ' erne , de civile samfund , observatoriet i Wien og et netvrk af jurister .
Sledes har vi brugt alle kilder , og vi mener ikke at have udeladt vigtige og kontrollerbare kilder , som vi rder over .
<P>
Jeg vil gerne her understrege , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender mangler midler til at udfre dette arbejde .
Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik rder over ni personer og en administrativ enhed til at udfre arbejdet .
Det er ikke tilfldet for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og De vil i beslutningen finde en anmodning om , at der stilles midler til rdighed , s vi kan udfre et ordentligt stykke arbejde .
<P>
Vi anmoder ligeledes - og jeg vil bruge lejligheden til at takke dem , der har hjulpet mig med udarbejdelsen af betnkningen - om et netvrk af jurister .
Det forekommer afgrende at kunne sttte sig til et net af nationale jurister , der skal bist ordfrerens hold og hjlpe med at indsamle oplysninger .
Endelig anmoder vi om et samarbejde med de andre udvalg i Parlamentet , for nr der i chartret tales om miljrettigheder og konomiske og sociale rettigheder , br de kompetente udvalg for disse omrder naturligvis kunne give deres besyv med om chartrets gennemfrelse i EU .
<P>
Filosofien bag denne betnkning er ikke at ville brndemrke en tilfldig stat eller fremhve et tilfldigt overgreb .
Tvrtimod .
I alle tilflde mener ordfreren , at " nul fejl " er utopi p omrdet grundlggende rettigheder , men at menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder i Europa medfrer , at nr man konstaterer et overgreb , kan man anlgge sag , f den skyldige dmt , og at der findes en administrativ undersgelse og lovsikrede bestemmelser , der gr , at man undgr en gentagelse af det omtalte overgreb .
Vi har krav p denne overholdelse af menneskerettighederne .
<P>
Endelig bestr betnkningen af to dele . Det krves i forretningsordenen .
Den bestr af beslutningen , der fremstr ndret efter forhandlingerne i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender eller i Parlamentet , og begrundelsen .
Jeg vil blot sige , at intet land er blevet sparet , og de , der gr sig den ulejlighed at lse betnkningen , vil opdage , at den bde i begrundelsen og i beslutningen indeholder forslag til lsninger , der er udarbejdet i den nd , jeg netop omtalte .
<P>
Sledes skal betnkningen opfattes som en skitse for eller en begyndelse til en ny metode .
Hvis Parlamentet flger ordfrerens forslag og betnkningen , der er vedtaget i udvalget , vil vi opn et stykke arbejde , der er meget mere kollegialt , der bygger p et samarbejde bde inden og uden for Parlamentet og p en dialog med ngo ' erne og med vores naturlige partnere , der er de nationale partnere .
Vi vil f en betnkning , der er detaljeret og kontrolleret af et helt udvalg , og som efter min opfattelse vil vre ventet og mske frygtet af offentligheden .
Det er i hvert fald mit nske .
<SPEAKER ID=149 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , det frste , jeg m sige , er , at jeg ikke kan genkende den udtalelse , som jeg selv underskrev i forbindelse med denne betnkning .
Det er der en grundlggende rsag til : Ved afstemningen blev to efter min mening meget vigtige afsnit i udtalelsen fra Udvalget for Andragender udeladt p grund af stemmer fra isr kolleger fra hjre .
<P>
Jeg vil citere de to afsnit , som efter min mening var vigtige , og som , da de blev udeladt af teksten , tvang mig til at undlade at stemme for min egen udtalelse .
Det ene - i virkeligheden var det slutningen af et afsnit - ld : " de konomiske , sociale og kulturelle rettigheder er absolut ndvendige for udvelsen af de borgerlige og politiske rettigheder " .
Et menneske , som sulter , som str uden arbejde , som str uden bolig , er ikke i stand til at nyde godt af de borgerlige rettigheder .
Den stning synes jeg var vigtig , og den blev udeladt .
<P>
Den anden - som mske er lidt mere diskutabel - ld : " Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder br suppleres med tilknyttede rettigheder s vigtige som retten til arbejde , bolig , mindsteln , retten til et sundt milj , valgret for borgere fra tredjelande , som har boet i Unionen i fem r , og udvidelse af de borgerlige rettigheder til at omfatte indvandrere , der kommer til Europa for at f et vrdigt liv " .
Dette afsnit blev ogs udeladt .
Derfor var jeg ndt til at undlade at stemme for min egen udtalelse , hr. formand .
<P>
Alligevel mener jeg , at Udvalget for Andragender bidrager strkt til beskyttelsen af de europiske borgeres rettigheder .
Et bevis p det er , at over 1.400 borgere i Europa hvert r sender andragender til vores udvalg om anerkendelse af eksamensbeviser , fri bevgelighed , rettigheder for indvandrere og retten til et sundt og gavnligt milj .
<P>
Hr. formand , jeg er desvrre ndt til at minde om , at vi i Europa har en svbe , terrorismen , som p det kraftigste krnker ytringsfriheden og den grundlggende ret , retten til livet .
<P>
Vi ville meget gerne have - det gentager jeg fra min beskedne position i den senere tid , og det vil jeg blive ved med at gentage - at Europa i dag var et foregangskontinent med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne internt og eksternt .
Jeg mener , at vi skal ptage os den opgave .
Desvrre mener jeg ikke , at vi ptager os den i jeblikket , men jeg hber , at vi kan gre det i fremtiden .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Michel">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en stor re at tale foran Parlamentet og indlede dette formandskab .
<P>
Menneskerettighederne er , det tror jeg , De ved , et emne , der optager en stor del af mit personlige politiske engagement .
Jeg vil derfor benytte denne glimrende lejlighed til at fortlle , hvordan formandskabet konkret agter at fremme de universelle vrdier , der ligger til grund for Unionen .
Ved samme lejlighed vil jeg som formand give udtryk for behovet for at forsvare disse vrdier frst og fremmest hos os selv , men ogs i andre lande .
<P>
EU er knapt 40 r gammel .
Det er s at sige stadig meget ungt .
I virkeligheden har Europa hele sin fremtid foran sig .
Jeg er for mit vedkommende overbevist om , at Europas fremtid isr vil blive bestemt gennem dets evne til at bevare og udbrede sine humanistiske vrdier .
Sledes hviler den europiske model mere end nogensinde p tre grundlggende vrdier , nemlig frihed , fremskridt og lighed .
Disse vrdier har vist sig meget frugtbare , hver gang de kombineres for at indlede en dialog og en meningsudveksling .
De har desvrre ogs alt for ofte vret fordrejet og anvendt til fanatiske og sommetider totalitre forml .
<P>
Frihed er et ideal , der aldrig stiller sig tilfreds .
Europas historie kan beskrives som en lang bekmpelse af enhver egenmgtig magt .
Fremskridtet inden for friheder , borgerlige rettigheder og politiske og sociale rettigheder samt befolkningernes stadfstelse af demokratiet og retsstaten er fortsat de mest motiverende ml for den europiske konstruktion .

<P>
De fleste og de vigtigste ml er opnet . Og dog ved vi godt , at der fortsat er mange kampe at udkmpe , selv i vores gamle demokratier , fr mlene til fulde er opnet , og det kan aldrig blive godt nok .
Frihed kan ogs medfre overgreb p minoriteters eller de svagestes rettigheder . Hvis frihed retfrdiggr egoisme , frer den altid til intolerance og udelukkelse .
<P>
Blandt frihederne er der en , der ligger Unionen srligt p sinde , og det er ytringsfriheden .
Mediernes frihed er fortsat en garant for tilstedevrelsen af en offentlig debat , der er uundvrlig for demokratiet , og som muliggr en kontrol foretaget af borgerne , der er mindst lige s strk som den kontrol , vores parlamenter foretager .
<P>
Denne frihed trdes stadig under fode dr , hvor magthaverne ikke fler sig tilstrkkeligt fejlfrie til at turde mde kritik , og dr , hvor lgnen er det eneste middel til et styres overlevelse .
Men beskyttelse og fremme af mediernes frihed er frst og fremmest statens ansvar .
Det er de offentlige myndigheders opgave at garantere , at enhver har ret til at udtrykke sine meninger .
Det gr denne frihed s meget desto svrere at opn og nogle gange at bevare .
<P>
Vi m indrmme , at selv de demokratiske regeringer til tider er fristede til at reducere denne rettighed og ofte er drlige til at acceptere kontroverser og kritik .
Desuden er det ogs fuldstndigt uacceptabelt , at demokratiet tages til gidsel af pressen .
Pressefriheden er en vital rettighed , der er af afgrende vigtighed for retsstaten .
Med denne ret flger ogs en pligt til rlig information , der skal forklare , uddanne eller overbevise - ikke bedrage .
Derfor skal ytringsfriheden f os til at stte sprgsmlstegn ved de problemer , som meningspressen mder .
<P>
Det andet europiske ideal er fremskridtet .
Denne vrdi har medfrt et kraftig spring fremad i udviklingen af videnskab , teknik og konomi til fordel for mennesket . Dette ideal har gjort det muligt for det europiske projekt stille og roligt at gre fremskridt , der uden tvivl er uigenkaldelige .
Det er fremskridtet , der ligger til grund for tanker og handlinger . Men fremskridtet er som kilde til effektivitet ogs ofte blevet vendt til kommercielle forml .
Nr et drligt styret fremskridt lber lbsk , genererer det frygt og kaos .
<P>
Det tredje ideal er lighed . Lighed er en formidabel drivkraft i Europa .
Det er i lighedens navn , at de europiske lande forsger at sikre ens friheder , en ligelig fordeling af frugten af den konomiske aktivitet og en demokratisk reprsentation af alles interesser .
I Vesteuropa har ligheden medfrt vedtagelsen af en udbredt social lovgivning , der sttter princippet om lige muligheder og rettigheder .
I det kommunistiske Europa endte lighedsefterstrbelsen i sin yderste konsekvens til sidst med at ofre retten til en personlig identitet p kollektivitetens alter .
<P>
Frihed , fremskridt og lighed er ikke kun teoretiske vrdier .
De er selve det centrale i den europiske konstruktion . De giver den sin mest specifikke og strke betydning .
Eftersom de er medtaget i de for Unionen grundlggende tekster , er disse vrdier definitivt forankret i den europiske identitet .
<P>
Sidste r vedtog de 15 medlemslande den vigtige tekst om de grundlggende rettigheder .
Af dette charter fremgr prcist de europiske borgeres rettigheder og pligter bde over for tredjemand og med hensyn til det menneskelige fllesskab og de kommende generationer .
Begreberne frihed , fremskridt og lighed figurerer p en fremtrdende plads i indledningen til chartret .
<P>
Sprgsmlet om , hvorvidt denne tekst kan blive en egentlig europisk forfatning , er nu opstet .
En kontradiktorisk debat vil kunne animere overvejelserne omkring dette sprgsml , og det m vi overveje med henblik p at give Europa mulighed for at stille sprgsmlstegn ved sin egen fremtid .
Det giver ogs borgerne en mulighed for at tage parti , for nr man tager parti , har man allerede smagt friheden . Det vil gre det muligt for borgerne igen at vnne sig til deres mulighed for at vlge .
Men alt for ofte har borgeren fornemmelsen af at have mistet denne ret til forskellige mere eller mindre identificerede magter som f.eks. teknokratiet .
<P>
I artikel 7 i traktaten faststtes en mekanisme , der kan anvendes i forbindelse med alvorlige og vedvarende overtrdelser af de europiske vrdier .
I det forenede Europa er alle medlemsstaters overholdelse af de grundlggende vrdier blevet en sag for alle .
Alle lande berres fremover af det , der foregr i hele det europiske omrde .
Hvis EU vil overbevise tredjelande om disse humanistiske vrdier , skal vi foreg med et godt eksempel snarere end at belre andre .
De vsentlige vrdier fremgr ikke kun af teksterne , de er ligeledes gennemfrt i EU ' s politikker .
<P>
Et frste eksempel p gennemfrelse af europiske vrdier i dagligdagen vedrrer Unionens udvidelsespolitik .
Som De ved , er EU ' s udvidelse en enorm udfordring . Offentligheden er bekymret - efter min mening uden grund - over den manglende balance mellem udviklingen i vores lande og ansgerlandene .
Dog m konsekvenserne i forbindelse med sikkerheden , de sociale rettigheder , indvandringen og landbruget f.eks. ikke negligeres . Hvis man ikke passer p , vil denne udvidelse kunne ende med at bringe de fremskridt , der mjsommeligt blev opnet gennem de frste 40 r , i fare .
" Hvorfor skulle vi lbe denne risiko ?
" sprger nogen .
Svaret findes i Europas grundlggeres generse politiske dristighed , der slog begrebet international solidaritet fast ved siden af national interesse . Desuden er det vores historiske pligt at udvide EU , det vil sig at samle befolkningerne , der alt for lnge har vret adskilt af historien .
Disse to gode grunde , der var grundlaget for den smukkeste politiske id i det 20 rhundrede , har bevaret , og det mrker man tydeligt , hele deres betydning .
At udvide EU opfylder den bne og generse vision af det oprindelige europiske projekt .
<P>
Det andet eksempel vedrrer EU ' s udenrigspolitik .
I to r har denne europiske politik gennemget en bemrkelsesvrdig udvikling .
Ved udgangen af det belgiske formandskab burde EU kunne erklre sig klar til at lse internationale kriser , hvilket kort og godt betyder , at den vil vre parat til at klare humanitre opgaver , evakueringsopgaver og fredsbevarende opgaver med henblik p at stabilisere konfliktramte regioner .
<P>
Ud over at forsvare sine konomiske og kommercielle interesser skal Europa ogs srge for at forsvare sine vrdier gennem konkrete aktioner . Europa m ikke forholde sig passiv over for intolerance .
Frihed , fremskridt og lighed er kun tnkeligt i en fredelig kontekst . Europa eksisterer takket vre fred .
Jeg vil endda g s langt som til at sige , at Europa er freden .
<P>
Forsoning af tidligere fjender og forskellige landes forening ved hjlp af fredelige midler er en politisk fornyelse , der tjener som eksempler for tredjelandene .
Der er en grund til , at man ofte taler om ndvendigheden af at europisere Balkan . Denne proces er i vrigt i gang .
<P>


Sledes har jeg med f ord beskrevet de vrdier , som vores enestende europiske projekt bygger p .
Hvis man undersger disse vrdier nrmere , vil man opdage sin egen europiske identitet .
<P>
De vrdier , som den europiske konstruktion er baseret p , er universelle . For at forsvare disse vrdier skal vi tilstrbe sammenhng og gennemskuelighed .
Jeg foreslr , at vi ser nrmere p den mde , som Unionen faststter , organiserer og evaluerer dialogen om menneskerettighederne med tredjelande p . Vi skal endvidere stte alt ind p at forstrke sammenhngen mellem vores initiativer , holdninger og optrden .
Kun en strk Union kan overbevise det internationale samfund om at fortstte den verdensomspndende udvidelse af de bestende internationale instrumenter .
Vi skal desuden behandle Rdets forslag om at undersge , om der kan udarbejdes en flles strategi om menneskerettigheder .
<P>
At forsvare de universelle vrdier bedre betyder ogs , at der inden for de kompetente organisationer skal arbejdes s tt som muligt sammen med tredjelande .
I de internationale fora ssom FN , OSCE og Europardet skal Unionen protestere imod systematiske og organiserede krnkelser af de mest grundlggende menneskerettigheder .
I EU koordineres de af Unionen forsvarede holdninger nrt , men denne koordination kan forbedres .
Med hensyn til det nye Udvalg om Menneskerettigheder for 2002 , skal vi fre permanent samrd med vores traditionelle partnere .
<P>
P den tredje verdenskonference om bekmpelse af racisme , som finder sted om kort tid i Durban , kan vi for frste gang bevise , hvor enige vi er . Som rdsformand vil jeg gre alt for , at EU bidrager aktivt til , at konferencen bliver en succes .
Vi m ikke lade denne enestende mulighed glippe .
Tragiske misforhold ssom slaveri , menneskehandel eller kolonialisme skal fordmmes klart .
Vi skal tage ved lre , s sdanne tragedier ikke gentager sig . Derfor slr EU til lyd for , at det handlingsprogram , som skal vedtages i Durban , tilpasses foranstaltninger for en mlrettet bekmpelse af racisme .
<P>
Gennem en sammenhngende og mlrettet optrden skal vi overbevise alle stater om uden forbehold at ratificere og helt anvende konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder .
Vi skal tilstrbe , at de principper , der er anerkendt p det omrde , anvendes overalt i verden , og at staterne overholder deres forpligtelser .
<P>
FN ' s srlige mde om barnets rettigheder i september i New York er en ekstra mulighed for Unionen til at gre sine vrdier gldende .
Det srlige mde finder sted lige efter verdenstopmdet for brn , som er grundlaget for konventionen om barnets rettigheder .
I den henseende skal EU-landene ivrkstte alt for at ratificere de to seneste protokoller om barnets rettigheder hurtigst muligt . Det drejer sig om en protokol om brn i vbnede konflikter og en protokol om seksuelt misbrug af brn .
<P>
En sammenhngende optrden fra Unionens side er en absolut ndvendighed , isr nr det skal undersges , om lande , som modtager ulandshjlp , respekterer menneskerettighederne .
En politik , som er baseret p menneskerettighederne , krver en streng fremgangsmde .
Vi skal imidlertid vre tlmodige og fleksible samt tage hensyn til landets politiske og konomiske kontekst , for hvem straffer vi , hvis vi er meget njeregnende med anvendelsen af klausulen om respekt for menneskerettighederne og derved stter vigtige ting ssom sundhed , undervisning , transport , retsstaten og den forvaltningsmssige organisation eller revisionen af domstolene p spil ?
<P>
Til de vrdier , som Unionen forsvarer inden for rammerne af politikken om menneskerettigheder , hrer en vrdi , som vi jvnligt forsvarer , nemlig afskaffelse af ddsstraffen .
Denne vrdi skal anvendes i alle demokratier .
Den form for straf er utlelig og uacceptabel , fordi den krnker den vigtigste rettighed , retten til livet . Afskaffelsen af ddsstraffen indgr i De 15 ' s adfrdsretningslinjer , som Belgien helt sikkert vil tage vare p .
Ddsstraffen m under ingen omstndigheder plgges mindrerige p gerningstidspunktet , gravide kvinder eller psykisk handicappede . Under vores formandskab vil vi srge for , at dette emne systematisk er med i den politiske dialog , som vi frer med tredjelandene .
<P>
( FR ) Det tredje og sidste emne , jeg vil komme ind p , omhandler straffrihed .
Begivenhederne viser , at der sker en hurtig udvikling med hensyn til straffrihed .
Vi kan ikke pst , at vi forsvarer vrdier som demokrati , frihed , lighed eller retfrdighed , samtidig med at vi stadfster retten til straffrihed . Det har de demokratiske lande forstet , og den internationale lovgivning har gennemget en bemrkelsesvrdig udvikling , navnlig med hensyn til bekmpelse af alvorlige overtrdelser af den internationale humanitre lovgivning .
<P>


FN ' s Sikkerhedsrds oprettelse af internationale tribunaler , der skal dmme i de forbrydelser , der er beget i det tidligere Jugoslavien og i Rwanda , er den frste afgrende etape mod udvelse af retfrdighed i det internationale samfunds navn .
<P>
Indfrelsen p mellemlangt sigt af en international domstol er nu mulig .
Domstolens statut blev vedtaget i Rom 1998 som en konvention .
Alle EU-lande har allerede underskrevet den , og otte har ratificeret den .
Det er op til EU at overbevise sine partnere , s man nr op p 60 deltagende lande , der gr det muligt for den internationale domstol at trde i kraft .
<P>
Domstolen skal dmme i tilflde af krigsforbrydelser , forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab . Den vil vre resultatet af en balance mellem universelle kompetencer og staternes suvernitet .
Domstolen vil sledes vre subsidir i forhold til de nationale instanser , hvilket er en vsentlig faktor , fordi argumentet om , at staterne skulle vre bervet deres forrettigheder , sledes ikke holder og ikke kan retfrdiggre tilbageholdenhed eller tven i forbindelse med underskrivning og ratificering af konventionen .
<P>
Hvis bekmpelsen af straffrihed skal vre effektiv , er det en forudstning , at staterne ngter at tjene som gemmesteder for de ansvarlige for krigsforbrydelser , forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab .

<P>
At bekmpe straffrihed forudstter alts et aktivt og reelt engagement fra staterne .
Det er ikke tilstrkkeligt at vlte ansvaret over p det , man kalder " det internationale samfund " .
Det er denne tankegang , der l bag , da man for nogle uger siden indledte " Rwanda-processen " i Bruxelles .


<P>
Mine damer og herrer , i dag er en del af offentligheden skeptisk over for den europiske konstruktion . Se blot resultatet af folkeafstemningen i Irland .
Kun erklrede tilhngere af Europa gr tilsyneladende helhjertet ind for det europiske sprgsml . De vinder frem , mens andre hjemsges af tvivlen .
Eliterne er ofte uklare , og borgerne bliver mere og mere mistnksomme .
delggelsen af den konomiske konjunktion og den frygt , der er forbundet med udvidelsen , mangedobler risiciene for , at et projekt , som ikke alle har taget rigtigt ml af , vil mislykkes . For mit vedkommende ngter jeg at give efter for pessimisme .
Som Bronislaw Geremek siger , kan det irske nej medfre en sund opvgnen .
<P>
Det vil lykkes os at gre borgerne interesseret i Europa , gre dem entusiastiske over for et ambitist projekt og overbevise dem om de fordele , de fr ud af det , hvis vi minder dem om Europas indre vrdier . Vi br mske forklare bedre , at Europa er frihed , fremskridt og lighed , at der uden Europa nppe ville herske den fred , som vi har det enorme privilegium at leve i .
Mske vil borgerne s ende med at krve mere Europa .
Det er vores pligt som politiske ledere ustandseligt at minde om de humanistiske vrdier , som vores europiske model hviler p . De grundlggende rettigheder har gjort det muligt for os at overkomme vores forskelle og vores fordomme .
<P>
Den europiske menneskerettighedspolitik , men ogs den europiske politik mere generelt , skal afspejle disse vigtige flles vrdier . I en verden , der bliver mere og mere global , er det vigtigt at forsvare grundlaget for vores identitet , fordi det efter min mening er en betydningsfuld del af det svar , der skal gives p borgernes usikkerhed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=151 NAME="Patten">
Hr. formand , m jeg begynde med at komplimentere hr . Wuori for en stimulerende og koncentreret betnkning , som har fet tilslutning fra nsten hele Parlamentet .
Jeg var ogs glad for at hre ministerens indlg . Parlamentet kender hans personlige engagement i udvidelsen og beskyttelsen af menneskerettighederne .
<P>
I ret siden Parlamentets sidste betnkning om menneskerettighederne er der flere gange sket nye udviklinger med hensyn til institutionerne og politikken .
Reformen af bistand til tredjelande har slet rod , og EuropeAid forsger at hndtere den lavine af svar p de to nylige opfordringer til forslag om menneskerettigheder , ca . 1.400 forslag til et samlet belb af 1,6 milliarder euro .
Chartret om grundlggende rettigheder er hjtideligt sat i kraft , og det er et vigtigt element i EU ' s bestrbelser p at sikre sammenhng mellem den interne og den eksterne menneskerettighedspolitik .
Vedtagelsen af Rdets retningslinjer om tortur har skabt en klar ramme om politik og initiativer p dette omrde , og meddelelsen om menneskerettigheder og demokratisering , som har vret lnge undervejs , men som er slet strkt igennem , blev vedtaget den 8. maj og formulerer en klar strategi p kort og mellemlangt sigt .
Vi har nu fokus p gennemfrelsen af forslagene i den .
<P>
Det fremgr klart af hr . Wuoris betnkning , at Parlamentet og Kommissionen tnker ens , nr det glder menneskerettighederne .
Det er min frste mulighed for at forelgge meddelelsen for Parlamentet ved et plenarmde .
Meget kort sagt er formlet med denne meddelelse at fremme en sammenhngende og konsekvent menneskerettighedspolitik for EU ' s forbindelser med tredjelande , at f mest muligt ud af den indflydelse , som den politiske dialog , handel og bistand giver , og at formulere en mere strategisk og fokuseret tilgang til det europiske initiativ og for demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Der er flere af de punkter , der rejses i hr . Wuoris betnkning , der passer sammen med punkter i vores egen meddelelse .
F.eks. gr vi det klart , at Parlamentet vil blive spurgt til rds om planlgningen af det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder for 2002 og de flgende r .
Med hensyn til rapportering og evaluering har Kommissionen lovet at offentliggre regelmssige rapporter om de aktiviteter , vi finansierer .
Den sidste rapport blev udsendt den 22. maj , og den giver en grundig analyse af de projekter , der stttes under budgettet for 2000 .
<P>
Som det klart fremgr af det rede medlems betnkning , er sttte til menneskerettighederne et helt uundvrligt element i forebyggelsen af konflikter .
Meddelelsen om forebyggelse af konflikter , som blev udsendt i april , bekrfter , at Kommissionen prioriterer udviklingen af Unionens kapacitet meget hjt .
En mere systematisk brug af landestrategipapirer vil hjlpe med til at sikre en overbevisende brug af Fllesskabets instrumenter til at tage fat bde p de tilgrundliggende rsager til konflikten og andre problemer vedrrende menneskerettighederne .
Hvad angr den hurtige reaktionsmekanisme , vil Kommissionen , nr tiden er inde , give Parlamentet en evaluering af de initiativer , der er taget .
<P>
Det centrale tema i det rede medlems betnkning , ytringsfriheden , berres ogs i meddelelsen , der gr det klart , at dette vil falde ind under det frste af de fire prioriterede omrder for det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder for 2002 og derefter , og at dette tema virkelig er af afgrende betydning .
Retten til give udtryk for sine meninger uden frygt for konsekvenser er , for at lne et udtryk fra den store engelske dommer lord Devlin , " A lamp that shows that freedom lives " ( en lampe , der viser , at friheden lever ) .
Nr statslige myndigheder begynder at lukke aviser og at chikanere og fngsle journalister , er det et sikkert tegn p , at menneskerettighederne og friheden er ved at smuldre .
<P>
EU gr sin opfattelse af dette emne helt klar i sine kontakter med tredjelande og i internationale fora ssom FN ' s Menneskerettighedskomit .
Desuden stttes denne retorik af noget mere konkret .
Alene under det europiske menneskerettighedsinitiativ blev der i 2000 afsat 5,4 millioner euro som sttte til ytringsfrihed , pressefrihed og beskyttelse og uddannelse af journalister .
Et stort projekt i Afrika og Asien , som drives af organisationen Rapporteurs Sans Frontires , er et godt eksempel .
Man kombinerer fremskaffelse af fakta vedrrende fngslede journalister med praktisk bistand til dem og deres familie med uddannelse og mediekampagner .
<P>
Jeg vil nu gerne g over til at se p en anden trd , der lber gennem det rede medlems betnkning , nemlig forholdet mellem vores to institutioner .
Parlamentet har holdt en hj profil med hensyn til menneskerettighederne .
Som jeg nvnte , da jeg forelagde meddelelsen for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik den 15. maj , var Parlamentets betnkninger og beslutningsforslag om Kommissionens hidtidige resultater p menneskerettighedsomrdet til stor nytte under udarbejdelsen af meddelelsen .
Kommissionen er ivrig efter at styrke sin dialog med Parlamentet om menneskerettigheder , og dette afspejler sig i de drftelser , der vil finde sted om fastlggelsen af programmet for det europiske initiativ i 2002 .
I samarbejde med formandskabet vil Kommissionen ogs forsge at sikre , at man ved planlgningen og placeringen af diskussionsforummet for menneskerettighederne med ngo ' er og andre fuldt ud tager hjde for behovet for systematisk deltagelse af medlemmer af Parlamentet .
Desuden vil vi gerne forge dette forums potentiale .
Vi vil begynde med at evaluere det , der er sket indtil nu , i samarbejde med Parlamentet , Rdet og ngo ' erne .
<P>
Med hensyn til menneskerettighedsbestemmelserne har jeg noteret mig Parlamentets bekymring over mangelen p bestemmelser om implementering af suspension i mange aftaler .
Som vi ved , indeholder den nyeste version af modelklausulen , sdan som den f.eks. findes i Cotonou-aftalen , bestemmelser om en samrdsprocedure forud for enhver suspension af en aftale .
Den er helt moderne i denne forbindelse , men ndringer af eksisterende aftaler vil krve individuel genforhandling med partnerne , hvilket utvivlsomt vil vre en langvarig proces .
<P>
Ikke desto mindre er Kommissionen parat til at drfte den fremtidige form og anvendelse af denne bestemmelse , et sprgsml , som jeg rejste ved det uformelle udenrigsministermde i sidste mned , og den vil fortsat lgge vgt p Parlamentets opfattelse .
<P>
Et sidste ord om politi- og sikkerhedsudstyr , noget , som Kommissionen ikke tager direkte fat p i sin rapport .
Kommissionen agter , inden sommeren er forbi , at forelgge Rdet et forslag til kontrol med og , hvor det er ndvendigt , forbud mod eksport af udstyr , som kan benyttes til tortur og grusom og umenneskelig eller nedvrdigende behandling .
Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne se p , om der er brug for en fllesskabsaktion med hensyn til fremstilling , fremme eller brug af den slags udstyr .
Jeg ved , at det er noget , der optager medlemmerne og ngo ' er ssom Amnesty International , og jeg er glad for , at vi er tt p at tage et s betydningsfuldt skridt .
<P>
Jeg vil gerne igen komplimentere det rede medlem for den fremragende betnkning og ser frem til at arbejde sammen med ham og Parlamentet om at gre noget ved de bekymringer for menneskerettighederne , som vi deler .
<SPEAKER ID=152 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren , hr . Cornillet , og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for den glimrende betnkning , der er fremlagt til godkendelse i Parlamentet i dag .
Jeg vil - ligesom min kollega Chris Patten allerede har gjort det - rose Louis Michel for de forpligtelser , han har indget som Rdets reprsentant , hvad enten det drejer sig om beskyttelse af de grundlggende rettigheder eller Unionens udenrigs- eller indenrigspolitik .
Jeg henleder navnlig Deres opmrksomhed og tanker p en srlig vigtig stning , nemlig at " vi skal foreg med et godt eksempel snarere end at belre andre " .
<P>
I r var ambitionerne i betnkningen fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender meget hje .
Man m konstatere , at mlet er net .
Betnkningen baseres p en rig og detaljeret begrundelse .
Den er desuden forsynet med et stort antal relevante henstillinger , der vil gre det muligt i hj grad at forbedre beskyttelsen af de grundlggende rettigheder i Unionen .
<P>
Jeg vil ogs gerne rose betnkningens struktur , der trofast flger strukturen i chartret om grundlggende rettigheder .
Valget af denne indgangsvinkel forekommer mig yderst hensigtsmssigt .
Det vil uden tvivl bidrage til at fremme en flles kultur til beskyttelse af de grundlggende rettigheder .
Personligt er jeg overbevist om , at udarbejdelsen af denne betnkning med rene vil blive et prioriteret middel til en konstant og objektiv vurdering af de grundlggende rettigheders tilstand i Unionen .
En sdan vurdering er srlig ndvendig med henblik p bevarelsen og udviklingen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Vi er alle klar over det , men jeg gentager det gerne : En egentlig beskyttelse af de grundlggende rettigheder er en betingelse for udviklingen af et omrde , hvor den frie bevgelighed virkelig fungerer .
Vi rder i vrigt over juridiske instrumenter til dette forml , nemlig chartret fra Nice , men ogs artikel 6 i traktaten om Den Europiske Union , der henviser til den europiske konvention om menneskerettigheder , og medlemslandenes flles forfatningsmssige tradition , samt i vrigt artikel 7 i traktaten , der bliver styrket yderligere , nr Nice-traktaten trder i kraft .
<P>
Vi skal alts tildele os selv midler til vores politik .
Kommissionen kan kun hilse betnkningens forskellige forslag varmt velkommen , navnlig nr de sigter mod at tilvejebringe tekniske vrktjer , der gr det muligt at komme med vurderinger om emnet .
Kommissionen har taget de henstillinger , der er henvendt direkte til den , i betragtning . Udnvnelsen af en kommissr , der er ansvarlig for de grundlggende rettigheder i Unionen , og ivrksttelsen af politikker , der er forbundet med oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed p den ene side og p den anden side en omorganisering af de tjenestegrene , der har til opgave at kontrollere overholdelsen af chartret .
Disse to henstillinger er et udtryk for en ubestridelig logik og fortjener en grundig overvejelse .
Jeg kan forsikre Dem for , hr . Cornillet , mine damer og herrer , at jeg vil opmuntre til en politisk diskussion i kollegiet om disse to sprgsml .
<P>
Med hensyn til den frste henstilling har jeg allerede understreget forbindelsen mellem beskyttelse af de grundlggende rettigheder og et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Jeg kan alts kun erklre mig enig i ndvendigheden af at indlede en overvejelse om dette emne i forbindelse med den omorganisering af kollegiet , der har vret i gang siden ndringerne af Amsterdam-traktaten , og i forventning om ikrafttrdelsen af bestemmelserne fra Nice navnlig med henblik p den nste udvidelse .
Jeg sidder p det rette sted til at anerkende vigtigheden og ndvendigheden af disse ndringer og den nye betnkning om de grundlggende rettigheder , der skal udarbejdes af Unionens organer og institutioner og medlemslandene inden for rammerne af gennemfrelsen af artikel 7 .
<P>
Med hensyn til den anden henstilling vil jeg gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p en intern meddelelse , der blev vedtaget af Kommissionen i marts , og som krvede en streng overholdelse af chartret i alle Kommissionens aktiviteter .
I srdeleshed er tjenestegrenene blevet anmodet om at srge for , at de af Kommissionen foreslede eller vedtagne tekster bliver genstand for en undersgelse isr i lyset af chartret .
Denne undersgelse burde stadfstes med indfrelsen af en standardbetragtning for de forslag , hvor der er en klar forbindelse til beskyttelse af de grundlggende rettigheder .
Dette fremgr i vrigt af adskillige forslag , der for nylig er forelagt for Parlamentet og Rdet .
<P>
Jeg kan ikke tage stilling til de talrige henstillinger , der fremgr af beslutningsforslaget med hensyn til de forskellige kapitler i chartret .
Personligt forekommer disse henstillinger , der for strstedelens vedkommende er henvendt til medlemsstater , mig at vre inden for rkkevidde , og , som jeg sagde , de vil sandsynligvis kunne forbedre beskyttelsen af de grundlggende rettigheder i Unionen i betragtelig grad .
Vi ved , at demokratiet aldrig kan blive godt nok , men man skal i hj grad forsge at tilstrbe det perfekte .
Jeg mener , at medlemslandene skal se henstillingerne i lyset af en sdan gradvis tilstrbelse .
Ikke som en kritik , men som et forslag til en forbedring af beskyttelsesniveauet for de grundlggende rettigheder i hele EU .
<P>
Kommission har ligeledes bemrket sig de henstillinger , der er fremkommet om det europiske statsborgerskab , navnlig hvad angr punkt 122 og 123 i betnkningen .
Jeg vil gerne fremhve , at ndringen af de gldende tekster med hensyn til personers frie bevgelighed , som der henvises til i punkt 123 , er genstand for et forslag fra Kommissionen , der blev fremsendt til Parlamentet og Rdet i slutningen af sidste uge .
<P>
Jeg hber , at en hurtig behandling af disse forslag , der er vigtige for at sikre en egentlig gennemfrelse af fri bevgelighed og frit ophold i medlemsstaterne , vil kunne finde sted under det belgiske formandskab i henhold til proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , de grundlggende rettigheder er uden tvivl et kendetegn for den europiske politiske og sociale model , hvis vrdier vi vil bevare , og ikke blot i et defensivt perspektiv , men isr i et proaktivt perspektiv , idet vi erkender behovet for at tilpasse dem til en verden , der er ved at forandre sig grundlggende .
<P>
Vi skal bygge Europas fremtid ved at placere de grundlggende rettigheder i centrum af et vigtigt politisk kompromis og ved at pvise den menneskelige vrdigheds og humanistiske visions grundlggende rolle i det europiske politiske projekt .
Jeg hber , at den nye rolle , som de grundlggende rettigheder spiller , samtidig vil blive nglen til en ny begejstring blandt europerne over Europa .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at rette en hjertelig tak til hr . Wuori for en god og omfattende betnkning !
Som skyggeordfrer for PPE-Gruppen siger jeg hjertelig tak for det gode samarbejde .
Europa-Parlamentet opfatter med rette sig selv som den europiske institution , der gang p gang blander sig i de indre anliggender i tredjelande til fordel for menneskene i disse stater p den mest resolutte mde .
<P>
Ja , vi blander os , fordi vi jo ikke betragter beskyttelsen af menneskerettigheder som et indre anliggende .
Men hvad beskyttelse af menneskerettigheder angr , har enkelte begivenheder af og til ogs stor relevans .
Den kendsgerning , at hr . Milosevic er i retten i Haag , har forstyrret mange diktatorers og autokraters nattesvn i den forgangne uge .
En sdan procedure mod en tidligere regeringsleder er klassisk prventiv menneskerettighedspolitik .
Jeg kan kun rde visse magthavere til at tage sig i agt for fremtiden .
De slipper ikke !
Alene den jordiske retfrdighed vil indhente dem .
<P>
Der bliver jo ofte sat sprgsmlstegn ved , om sdanne betnkninger har nogen virkning .
Her vil jeg gerne understrege , at nr man oplever , hvordan de pgldende personer eller regeringer , der fler sig ramt , gr sig umage forud for udarbejdelsen af en sdan betnkning for at forhindre resultater , der ville vre pinlige set med deres jne , s m sdanne betnkninger benbart have en virkning , og det en virkning , der nr ind til de pgldende landes civile samfund .
I nogle tilflde er den slags kritik jo ogs absolut belejlig for regeringerne .
Giv dog f.eks. EU-ansgerlandene mulighed for at trffe de ndvendige foranstaltninger p grundlag af de mangler , der ppeges i vores betnkninger .
<P>
Nr jeg ser p det seneste eksempel i Rumnien , hvor vores kollega baronesse Nicholson gennem sit vanskelige arbejde har gjort opmrksom p de forfrdelige forhold p brnehjem , med brnehandel eller adoptionsmisbrug , s kommer der virkelig fart over en regering , og det i positiv forstand , og s udbedrer den manglerne .
Men vi skal ogs holde fast i sagen , og det er ogs en opgave for Kommissionens delegation p stedet og vores 15 ambassader , s vi kan se , at tingene virkelig bliver realiseret .
<P>
Jeg kan ogs nvne Indien som eksempel . Jeg sttter udtrykkeligt hr .
Haarders forslag om de urrlige og kastesystemet . Ogs den indiske regering er jo i princippet imod det , men jeg har indtryk af , at den burde foretage sig mere p disse punkter .
Mske har den brug for en tydelig opfordring fra vores side .
<P>
Menneskerettighedssprgsmlet er ikke et opportunitetssprgsml .
Det br vi altid minde alle vores regeringer om i det konkrete tilflde .
De , der af realpolitiske rsager anvender en anden mlestok over for Kina , Rusland eller en part i konflikten i Mellemsten , yder i sidste ende ingen hjlp .
" Ingen forskellige mlestokke " , krvede kommissr Patten ogs af udenrigsministrene i Sverige .
Jeg hber , at regeringerne tager opfordringen til sig .
Jeg vil ikke se flere plagede blikke vendt mod os , nr man i delegationsforhandlinger med Kina f.eks. kommer ind p ddsstraf , emnet Falun Gong eller Tibet , plagede blikke , fordi man mske frygter , at en god handel bringes i fare .
<P>
De , der krer i kane med hr . Putin , men ikke har krfter til at protestere mod den nye ensretning af pressen i Rusland som flge af konomiske overtagelser , gr ikke vores forbindelser til Rusland en tjeneste , og de bidrager heller ikke til at styrke landets civile samfund .
Lad os srge for , at menneskerettighedssprgsmlet bliver en integreret , aktiv del af enhver ministertale og efterflgende pressekonference , hvor det end mtte vre ndvendigt .
S er vi som helhed politisk trovrdige indadtil og udadtil .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
M jeg for det frste ogs komplimentere hr .
Wuori for hans bredspektrede betnkning og hr . Cornillet for hans dristighed og visioner i forbindelse med udarbejdelsen af en ny procedure for den rlige betnkning om de grundlggende rettigheder i EU , som er forbundet med dette charter .
<P>
Men i begge betnkninger er der stadig grund til bekymring og uro .
Realiteten er , at mens vi taler her i Parlamentet , fortstter krnkelserne af menneskerettighederne . Folk , der forsvarer menneskerettighederne , forsvinder .
I Vietnam fortstter f.eks. den religise forflgelse , og buddhistiske munke er fortsat fngslede og under repressiv husarrest .
Aung San Suu Kyi er stadig fngslet i sit hjem i Burma .
Ddsstraf fuldbyrdes stadig i demokratier ssom USA .
I Beograd str politiet og ser til , mens bller overfalder bsser og lesbiske ved deres parade kun f dage efter , at millioner af EU-dollars blev bevilget til denne region , og Milosevic blev sendt til Haag .
Egypten fngsler 55 bsser , der stadig bliver ngtet juridisk bistand og nu str til op til otte rs fngsel , fordi de er bsser .
Kvinders knsorganer bliver stadig lemlstet , mennesker stenet ihjel og deres lemmer hugget af i lovens navn .
Homoseksuelle bliver stenet ihjel , der foregr religis forflgelse , og brn bliver bortfrt og gjort til brnesoldater , for ikke at nvne modbydelige voldtgter og terrorisme , tortur og organiserede forsvindinger - et katalog over nsten uudsigelige lidelser , som vokser r for r .
<P>
I EU br man se nrmere p vores egne resultater med hensyn til grundlggende rettigheder .
Behandlingen af flygtninge og asylsgere , diskrimination af homoseksuelle , som undertiden igangsttes af staten , racisme og racistiske mord og ulighed over for loven .
Det samme glder i ansgerlandene .
Det budskab , vi br sende , er , at menneskerettighederne ikke str til forhandling .
S lnge et individ eller en gruppe lider under diskrimination , har vi alle fejlet , og er vi alle skyldige .
<P>
Et undertrykkelsens hierarki bliver forlnget ved mangel p juridiske og demokratiske initiativer .
Vi forsvarer nogle mindretal , men ikke andre .
Vi udpeger og udskammer nogle lande , vi bliver beskyldt for at ptvinge dem vores egne normer .
Men de normer , vi strber efter og formulerer , er internationale normer , normer , hvorefter vi alle m dmmes .
Det er derfor , vi m vre konsekvente i gennemfrelsen af menneskerettighedspolitikken og systematisk flge op p krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af Cotonou-aftalen , som blev nvnt af hr .
Patten . Vi m arbejde tt sammen med FN og de srlige ordfrere svel som med ngo ' erne .
Vi m udvikle vores egen lokale ekspertise og sikre , at mnd , kvinder og brn , som er fdt lige , fr deres naturlige menneskerettigheder og borgerlige rettigheder tilgodeset .
Vores vigtigste vben er vores fantasi .
Forestil Dem , at De bliver tortureret , lemlstet , fngslet , stenet ihjel , fordi De er anderledes eller har en afvigende mening .
Forestil Dem , at det sker mod Deres datter , Deres sn , Deres far , Deres mor , Deres bror , Deres sster .
Det er kendsgerningerne , og det er grunden til , at vi m have en ny holdning .
Den m vi have nu .
Vi m ikke svigte dem , der hber , at vi vil gennemfre dette .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , kre kommissrer , hr. formand for Rdet , at Serbiens tidligere diktator Slobodan Milosevic nu er stillet for retten i Haag , er en stor sejr for alle , der tror p menneskerettighederne og international retfrdighed .
Det viser , at folkemord og etnisk udrensning ikke kan accepteres af det internationale samfund .
Verden er blevet et mere usikkert sted for diktatorer .
Men den er ikke blevet et mere sikkert sted for menneskerettighederne .
Menneskerettighederne bliver krnket hver dag , hvert minut udsttes individer og grupper for forskellige typer af overgreb - tortur , chikanerier og undertrykkelse .
<P>
EU har i den seneste tid get sit engagement i menneskerettigheder vsentligt , og det er tydeligt , at EU er et vrdiernes fllesskab .
Det kommer til udtryk internt og eksternt , bde i det nye charter om grundlggende rettigheder og i de krav , som vi stiller til ansgerlandene .
EU str samlet i kritikken af ddsstraf , ligegyldigt om det er i diktaturer som Kina , Irak og Saudi-Arabien eller i demokratier som USA .
Samordningen mellem EU-institutionerne og mellem EU og medlemslandene kan dog stadig blive bedre .
<P>
I dette rs betnkning om menneskerettighedssituationen i verden vlger hr . Wuori frst og fremmest at pege p ytringsfriheden .
Intet demokrati kan fungere , hvis der ikke er en fri og uafhngig debat , hvis ikke journalister kan fle sig trygge , og borgerne kan udtrykke deres meninger .
Men sdan er det ikke alle steder .
Journalister bliver slet ihjel , truet og chikaneret .
Situationen er srlig bekymrende i Iran , Hviderusland , Kina , Colombia og Cuba , men ogs udviklingen i Rusland giver anledning til bekymring .
<P>
I flere lande forsger regimerne at forhindre eller begrnse borgernes adgang til internettet ved at censurere eller lukke hjemmesider .
Disse regimer gr det , fordi de ved , at det p grund af internettet bliver stadig svrere at undertrykke befolkningen .
Internettet er sledes et vigtigt vben i bestrbelserne p at skabe en bedre verden .
<P>
Hr. formand , liberalister i hele verden er get og gr fortsat p barrikaderne for at kmpe for ytringsfrihed og menneskerettigheder overalt og for alle . Det vil vi fortstte med .
Min gruppe vil gerne takke hr .
Wuori for en srdeles god betnkning og det belgiske formandskab for det engagement , det tidligere udviste for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Frassoni">
Hr. formand , Europa-Parlamentets rolle i en sag som den om personrettigheder er traditionelt at vre det internationale samfunds vgne je og en ansporing for Unionens institutioner .
Mange mener , at dette er fuldstndigt nyttelst , men jeg tror , de tager fejl .
Vi kan i dag gre mere , end vi kunne i gr og sikkert mindre end i morgen , og det er da vigtigt .
Lidt ligesom det er tilfldet med den bredygtige udvikling , skal respekten for de individuelle rettigheder p struktureret vis og i overensstemmelse med en egentlig strategi blive en integreret del af Unionens udenrigspolitik bde i de konomiske og de politiske relationer .
Dette er endnu ikke tilfldet , som ordfreren , hr .
Wuori , understreger , men det gr fremad .
I vrigt glder jeg mig over det gode samarbejde , som hr . Wuori har formet at indlede med ngo ' erne i forbindelse med menneskerettighederne .
<P>
For at Europa p trovrdig vis kan udvikle sig som en union , der baserer sine handlinger p respekten for menneskerettighederne og en solidarisk og bredygtig konomisk udvikling , m vi g bort fra enhver form for hykleri og tvetydighed .
I de politiske og konomiske forbindelser med lande som Kina , Rusland , men ogs Saudi-Arabien , USA og mange andre lande m vi virkelig udtrykke os klart .
Man kan ikke ignorere det faktum , at man i disse lande henretter fanger og massakrerer civile borgere , hvis eneste fejl har vret at tilhre et politisk eller etnisk mindretal , man forhindrer kvinderne i at leve frit , og man udver vilkrlig tortur . Hr .
Patten har talt om disse aspekter , og jeg hber , at hans ord snart vil blive fulgt op af handlinger .
<P>
Hr . Michel giver os forsikringer for de nste seks mneder og videre fremover , hber jeg .
Jeg vil gerne stille ham et meget direkte sprgsml .
Vil Belgien inden for rammerne af FN ' s generalforsamling fremstte et europisk initiativ , der sigter mod en vedtagelse af en resolution om et stop for henrettelser ?
Som De ved , gjorde det finske formandskab allerede et frste forsg i 1999 , men det mislykkedes .
Hvad vil De gre i denne forbindelse , hr . Michel ?
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Mange tak , hr. formand .
Jeg vil indlede med at sige , at GUE / NGL-Gruppen gr ind for de to betnkninger af hr . Wuori og hr .
Cornillet . De er begge to gennemarbejdede .
Jeg har vret vidne til , at hr . Cornillet har rejst rundt i Spanien for at undersge indvandrernes forhold netop det r , hvor begivenhederne i El Ejido fandt sted , og jeg kan bevidne hans bekymring .
Og hr . Wuori har udmrket sig ved at udarbejde en meget fuldendt betnkning , som vi alle har haft indflydelse p , og jeg mener , at Udvalget om Udenrigsanliggender kan vre stolt .
<P>
Jeg takker ligeledes for indlggene fra de to kommissrer , hr .
Patten og hr .
Vitorino , og fra formanden for Rdet , hr . Michel , for de bidrager til , at Europa kan blive det , der naturligt refereres til , nr det drejer sig om garanti for menneskerettighederne i verden .
<P>
Det er vigtigt at ppege det forhold , for hidtil har det syntes , som om kun USA reprsenterer denne garanti , nr det efter min mening er det stik modsatte , der sker .
Europas kulturelle , historiske og sociale arv , de fire generationer med menneskerettigheder , som siden Den Franske Revolution er blevet en del af den europiske historie , og ligeledes den succes , vi har haft med opbygningen af EU , er en garanti for den enestende privilegerede rolle , som EU kan spille i resten af verden .
Det er imidlertid ikke til hinder for at mene , at vi har et flles historisk ansvar for den triste situation , som menneskerettighederne befinder sig i p de tre kontinenter .
For netop vores tilstedevrelse p dem er en af rsagerne til disse befolkningers vanskeligheder med at f menneskerettighederne overholdt .
<P>
Jeg mener , at det er umagen vrd , at EU opretter menneskerettighedsobservatorier p alle tre kontinenter , at de opretholder forbindelser med ngo ' erne og med FN ' s lignende instrumenter , s de rlige betnkninger fra Parlamentet til Kommissionen og Rdet kan fre til en forbedring af vores indsats .
Vi m ikke blive overraskede over , at nogle af vores multinationale selskaber ( hvilket jeg har kunnet konstatere i Colombia , og som det sker i Afrika og Asien ) finansierer paramilitre grupper , som krnker menneskerettighederne direkte .
Det er vores ansvar , at disse forhold afklares , s menneskerettighederne kan genindfres .
<P>
Endelig vil jeg sige , at det i EU selv , som hr . Cornillet s rigtigt har sagt , er ndvendigt at foreg med et godt eksempel i stedet for at belre , og i den anledning har vi mulighed for at begynde med indvandrerne , der er et af Europas hngepartier .
Vi kan ikke sige , at der er brug for 70 millioner indvandrere , for at vores konomi kan forbedres , og samtidig udstte dem for forskelsbehandling .
<P>
Derfor er det vigtigt , at vi sttter disse betnkninger .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Cornillet for det arbejde , han har udfrt , nr det glder situationen for de grundlggende rettigheder i EU .
Der er tale om en detaljeret og velafbalanceret betnkning , som virkelig kan give de enkelte medlemsstater et konstruktivt skub i den rigtige retning , s princippet om retfrdighed og beskyttelse af de europiske borgeres grundlggende og ukrnkelige rettigheder fr et stadig mere konkret og reelt indhold .
<P>
Denne betnkning kan give os stof til eftertanke og lejlighed til at gre forelbig status over situationen efter den nylige vedtagelse af chartret om grundlggende rettigheder , som ganske vist kun er det frste skridt , men som alligevel er s vigtigt i forbindelse med Europas forening . Europa skal nemlig ikke kun vre et finansielt og konomisk fllesskab , men ogs et fllesskab af rettigheder og muligheder for alle europiske borgere , og der skal srligt tages hensyn til dem , som har svrest ved at f disse rettigheder overholdt .
Her tnker jeg f.eks. p brnene , de udstdte og samfundets fattigste .
<P>
Selv om jeg er enig i betnkningens indfaldsvinkel , vil jeg gerne komme med et par kritiske bemrkninger .
Med hensyn til punktet om ikke-gteskabelige forhold er det efter min mening uacceptabelt at nske en juridisk ligestilling af gteskaber mellem personer af modsat kn og de partnerskaber , der reelt indgs af samlevere af samme kn .
Ingen m naturligvis diskrimineres p grund af deres seksuelle orientering , men set ud fra et juridisk og socialt synspunkt er det ndvendigt at beskytte den traditionelle gteskabelige union , som er den grundlggende samfundskerne . Der skal lgges srlig vgt p muligheden for kunstig befrugtning og adoption af brn , og det er udelukkende de naturlige familier , som skal have denne mulighed .
Alt dette er netop for at beskytte brnene , eftersom man alt for ofte glemmer , at de grundlggende rettigheder ikke bare er de voksnes privilegium , men ogs og ikke mindst brnenes .
<P>
Jeg vil dog gerne minde Parlamentet om det sprgsml , der vedrrer de mandlige arvinger af huset Savoyen , som i et EU med frihed , retfrdighed og fri bevgelighed ikke m rejse til Italien og ikke har mttet dette i over 50 r .
Det ville vre hensigtsmssigt , at Parlamentet bidrog til at lse dette sprgsml .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio">
Hr. formand , kre kolleger , i forslaget til beslutning om menneskerettighederne i verden mangler der et vigtigt punkt , nemlig princippet om befolkningernes selvstyre .
Vi indbyggere fra Posletten er af den opfattelse , at dette er en alvorlig udeladelse , for der er ingen tvivl om , at ngtelsen af denne rettighed - eller under alle omstndigheder den manglende vilje til at understrege den - er en af de strst mulige krnkelser af menneskerettighederne .
Tnk blot p det , der sker med Palstina i disse uger og i disse mneder . Det er en sand hverdagstragedie for princippet om selvstyre , som EU i hjere grad burde gre opmrksom p i sine betnkninger om menneskerettighederne .
<P>
Nogle af de lande , der banker p EU ' s dr , var i vrigt statslse indtil for kort tid siden .
I dag - og navnlig efter Sovjetunionens oplsning - skal vi huske , at det er frie og uafhngige stater .
Hvordan kan EU nu udstte disse lande for en undersgelse af , hvorvidt de overholder menneskerettighederne , nr vi undlader at sl beskyttelsen af dette princip - nemlig princippet om selvstyre - kraftigt fast i vores betnkninger , et princip , som disse landes befolkninger blev ngtet i flere rtier ?
<P>
Den del , der drejer sig om beskyttelsen af de kulturelle rettigheder , er desuden helt utilstrkkelig , hvis man da ikke kan kalde den ikke-eksisterende .
F.eks. kan man ikke anse det for at vre fuldt ud effektivt at sikre retten til beskyttelse af ens eget sprog eller religion , hvis denne beskyttelse udelukkende gives i form af en beskyttelse af den enkeltes frihed til at tale det pgldende sprog eller praktisere den pgldende religion .
Hvis man skal have en reel frihed til at tale sit eget sprog , er det ndvendigt at sikre , at de nye generationer uddannes i denne kulturelle sammenhng , og at det pgldende mindretals traditioner og historie bliver anerkendt i skolernes undervisningsprogrammer .
Hos os p Posletten er det f.eks. sledes , at de , der har piemontesisk som modersml - og det har jeg selv - eller venetiansk som modersml , ikke har ret til at modtage undervisning heri i skolen , eftersom disse sprog - piemontesisk og venetiansk - er blevet udelukket .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre opmrksom p , at man i punkt 93 har udeladt et vsentligt sprgsml , nemlig handlen med menneskelige organer , som kaster skam over ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , under denne forhandling under t str overholdelsen af menneskerettighederne i og uden for Unionen centralt . Det har fet mig til at tnke p konceptet menneskerettigheder .
Mere end nogensinde fr str dette emne hjt p dagsordenen , hvilket er helt rigtigt , fordi der stadigvk er tale om alvorlige krnkelser .
Men ud fra min kristelige livsopfattelse vil jeg gerne understrege , at menneskerettighederne ikke er hvet over alle normer .
Det drejer sig i forbindelse med overholdelsen af menneskerettighederne om beskyttende regler for menneskets liv i overensstemmelse med den hensigt , som Gud har med det liv .
<P>
I Wuori-betnkningen behandles dette koncept p en reel mde .
Den begrnser sig til de mest grundlggende menneskerettigheder .
Sprgsmlet er imidlertid , hvordan EU med sine begrnsede finansielle og diplomatiske midler kan kontrollere overholdelsen heraf .
Unionens politik skal vre i overensstemmelse med medlemsstaternes egne muligheder .
Det eneste pres , som EU kan udve gennem menneskerettighedsklausuler i konventioner og aftaler , undergraves i betnkningen , idet der sls til lyd for en fleksibel anvendelse .
Vi er tilhngere af den kritiske dialog , men fleksibilitet m ikke blive normen for vores politik .
<P>
Endelig , hr. formand , har jeg en kommentar til Cornillet-betnkningen .
Som sagt er jeg tilhnger af en god overholdelse af menneskerettighederne .
Jeg mener imidlertid ikke , at EU har kompetence til at beskftige sig s detaljeret med overholdelsen i medlemsstaterne .
Jeg savner endvidere forskellen mellem menneskerettigheder og staternes politiske mlstninger .
Et alt for fanatisk forsvar af statsoptrden i menneskerettighedssprgsml kan ganske enkelt fre til en begrnsning af de borgerlige rettigheder .
<P>
Jeg vil behandle punkt 82-84 i Cornillet-betnkningen srskilt .
Jeg betragter gteskabet som en enestende gave fra Skaberen .
Marginalisering heraf gennem introduktion af alternative samlivsformer skader samfundet meget .
I mit eget land tilhrer jeg i den forbindelse et mindretal .
Ikke desto mindre fastholder jeg den gode bibelske holdning til gteskabet som et varigt forhold mellem mand og kvinde .
Jeg hber inderligt , at den nederlandske regering tager sine beslutninger op til revision .
Jeg anmoder EU-medlemsstaterne om ikke at lytte til opfordringen om at flge Nederlandenes eksempel .
<P>
Forsget i ndringsforslag 24 p at henlede opmrksomheden p terminalpatienters stilling er i sig selv prisvrdigt , men udfyldes forkert .
Derfor har jeg anmodet om opdelt afstemning om det ndringsforslag .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , kre kommissrer , jeg vil gerne indlede med at lyknske hr . Cornillet hjerteligt som ordfrer , fordi hans betnkning udgr et fremskridt , et strukturelt fremskridt , idet han giver os mulighed for hvert r at undersge , om vi rent faktisk opfylder kravene i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Men fremskridtet er som alle andre r blevet bremset af diverse afstemninger , af ndringsforslag , hvor man igen har forsgt at indlemme politiske ideologier i betnkningen , der egentlig ikke hrer hjemme dr , politiske ideologier , som man mske ikke kan realisere hjemme , og som ogs er i modstrid med nrhedsprincippet .
De hrer ikke hjemme her .
<P>
Jeg er modstander af enhver diskrimination , og jeg vil gerne forklare det med et par eksempler .
Jeg er modstander af enhver diskrimination af homoseksualitet , men er modstander af de forsg af politisk art , man har foretaget igen i betnkningen , p at fremstille homoseksuelt gteskab som den absolutte normalitet og krve samme rettigheder herfor som for det i dag stadig absolut normale gteskab mellem partnere af forskelligt kn .
At gteskab mellem personer af forskelligt kn , der jo er kimen til samfundet , er det normale , det er ogs fint sdant , kre hr. og fru partiflle , som man ville sige i Berlin i dag .
<P>
Jeg er ogs modstander af forsgene p at give alle ikke-unionsborgere samme valgret , aktiv svel som passiv , som unionsborgere .
Det ville vre enestende p vores planet , og det ville ogs vre en diskrimination af unionsborgerne .
Jeg er modstander af forsgene p at give familiesammenfringen en anden funktion og lade den blive det eneste indvandringsinstrument , idet familiebegrebet udvides til en stor , uoverskuelig gruppe .
Det er uacceptabelt , fordi det fratager medlemsstaterne deres ret til at afgre , hvilken og hvor stor arbejdskraft de nsker at optage og kan optage .
Kernefamilien , ja , men hele slgten , nej .
<P>
De eksempler , jeg har givet , og andre politiske krav fr ikke vores sttte , men det gr betnkningen af vores vrdsatte ordfrer hr .
Cornillet .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , som skyggeordfrer for min gruppe i forbindelse med hr . Cornillets betnkning , som jeg i vrigt gerne vil lyknske med resultatet af hans arbejde , koncentrerer jeg mig om sprgsmlet om respekten for menneskerettighederne i EU-landene .
<P>
Nr man ser p de foreliggende oplysninger , er der to ijnefaldende problemkomplekser .
For det frste er der ogs denne gang mange beretninger om embedsmnds drlige opfrsel , herunder politifunktionrer , fngselspersonale , sikkerhedstjenester samt funktionrer , som er beskftiget med behandlingen af asylansgere .
<P>
For det andet er der en rkke pfaldende meddelelser om former for ulige behandling og forskelsbehandling , isr af personer , som tilhrer skaldte " svage " grupper i samfundet .
Racistisk vold imod udlndinge er det mest synlige tegn p dette fnomen , men det drejer sig liges vel om kvindehandel , forskelsbehandling p arbejdspladsen for ikke at tale om homoseksuelle , for det har jeg i jeblikket fet nok af .
<P>
Desvrre tales der under forberedelserne i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder ikke eller nrmest ikke om denne indholdsmssige side af menneskerettighedsproblematikken i EU .
Man fokuserer p den mde , som menneskerettighedsbetnkningerne skal udarbejdes p i Parlamentet i fremtiden .
<P>
Jeg har stor respekt for hr .
Cornillets indsats og udholdenhed , men jeg mener alligevel , at midlet skyder forbi mlet . Diskussionen om opstningen og organisationen af dette arbejde i fremtiden har kostet meget tid og energi og har vret under for stort pres .
Man var lige ved at opn et kompromis , men elementer gik tabt , og nu m vi hbe , at alt ender godt ved hjlp af ndringsforslagene .
En rkke aspekter i diskussionen er endnu ikke helt uddebatteret , og derfor vil jeg gerne behandle et par af dem p ny .
<P>
For det frste valget af EU ' s charter om grundlggende rettigheder som grundlag for betnkningen .
Dette valg , i sig selv indlysende , m imidlertid ikke blive en spndetrje .
Diskussionen om menneskerettighedernes rkkevidde og begrebet menneskerettigheder er hele tiden i bevgelse .
Menneskerettigheder er ogs et sprgsml om levende ret .
Vi m desuden ikke glemme , at medlemsstaterne ogs er bundet af Europardets , FN ' s og de specialiserede organers menneskerettighedskonventioner .
De resultater , som de organer , der frer tilsyn med konventionerne , har fundet frem til , burde i vrigt spille en meget strre rolle i Parlamentets forhandlinger .
<P>
For det andet sprgsmlet om , hvem der gr hvad .
I Parlamentet beskftiger to udvalg sig med dette sprgsml , nemlig Udenrigsudvalget og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
Der er mange overlapninger , bde i konklusionerne og tematikken , og der udfres meget overfldigt og dobbelt arbejde , og der eksisterer simpel konkurrence om mennesker og midler .
Det krver , at Parlamentets kompetente organer griber ind for bedre at tilpasse udvalgene til hinanden .
<P>
Mit tredje sprgsml lyder : Hvor skal de EU-lande , som har problemer med overholdelsen af de grundlggende rettigheder , nvnes ?
Efter kontrolmekanismens art er det eneste passende svar efter min mening : i beslutningerne , og ikke gemt vk i bemrkningerne , sdan som det var ordfrerens oprindelige hensigt .
Det er i strid med , at Parlamentet hver mned revser tredjelandene i forbindelse med krnkelser af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=163 NAME="Haarder">
Hr. formand , det var fru Malmstrm og mig , der skrev betnkningerne om menneskerettighederne sidste r .
Vi er glade for , at linjen deri er viderefrt i de betnkninger , vi behandler i dag . Vi liberale sttter hr .
Cornillets nske om , at det nye charter om menneskerettigheder skal vre en model og et relevanskriterium for Europa-Parlamentets arbejde med menneskerettighederne .
Vi kan som vagthunde derved nyttiggre chartret endnu , fr det fr formel status , og vi kan samtidig f et tiltrngt middel til at imdeg den udvanding af menneskerettighedsbegrebet , som truer med at gre menneskerettighederne til alting og ingenting .
Der har jo vret en tendens i Europa-Parlamentet til at gre alle mulige emner fra partiprogrammerne til sprgsml om menneskerettigheder .
Det sker i den bedste mening , men det skader menneskerettighederne , fordi det fr borgere , som er uenige p et eller andet punkt til at sige : " Hvis det er menneskerettigheder , s er vi imod menneskerettighederne " .
<P>
Hele strig-sagen gjorde stor skade , fordi den drejede sig om meninger og formodninger .
Hvis den i stedet havde drejet sig om konkrete brud p chartret for menneskerettigheder , s havde der vret stor sympati for aktionen .
Derfor skal vi her i Parlamentet stte chartret i centrum .
Vi skal vre vagthunde for det .
Vi skal bruge det imod udvanding fra velmenende godhedsapostle .
Og derfor stemmer vi liberale imod nsten alle ndringsforslagene . Ikke fordi vi er uenige i ndringsforslagenes hensigt , men fordi vi stter menneskerettighederne for hjt til , at vi vil vre med til at bruge dem til at besmykke alle mulige synspunkter , som ikke falder ind under chartrets menneskerettighedskriterium .
Men som sagt , vi sttter varmt de to betnkninger , som de str , bortset fra ganske enkelte punkter og vi takker for , at vi hermed har fet en mere velordnet behandling af menneskerettighederne for fremtiden .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Vi har faktisk fet forelagt to omfattende og autoritative betnkninger , som vi skylder de to forfattere tak for . Hr .
Wuori sagde ved indledningen til denne forhandling , at det drejer sig om det fundamentale princip om respekt for den menneskelige personlighed i alle dens manifestationer .
Chartre , konventioner og rettigheder sger at kvantificere og faststte njagtige bestemmelser for de utilstedelige former for manglende respekt og derefter at afskrkke fra dem overalt .
<P>
Det bevgende afsnit om udvidelse i hr . Wuoris betnkning minder os om , at en udvidelse af anerkendelsen , gennemfrelsen og opretholdelsen af menneskerettighederne p hele dette kontinent vil vre bde en betingelse for og en konsekvens af udvidelsen af Unionen .
Hvad kunne vre et mere velkomment resultat ?
<P>
Hr . Cornillet har antydet , at vi ikke br sammenholde de to dokumenter .
Men det mener jeg , vi skal .
Samtidig med at vi opfordrer andre uden for Unionen til at leve op til de normer for respekt for enkeltpersoner , der forekommer os at vre grundlggende , br vi altid minde os selv om , at vi hele tiden risikerer ikke selv at leve op til disse normer .
<P>
I aftes gjorde Echelon-udvalget det klart , samtidig med at det vedtog sin betnkning , at eksisterende systemer med tilfldig opsnapning af meddelelser er et brud p folks grundlggende ret til privatliv og fortrolighed for meddelelser mellem dem .
Det m holde op .
De , der gr det i Det Forenede Kongerige og ogs alle andre steder , m opfordres til at standse det .
Der er andre omrder ssom retten til hurtigt at f sin sag for en dommer , hvor andre stater ikke lever op til normerne .
Vi m presse p for , at rettighederne kan blive anerkendt bde inden og uden for EU .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Den rlige gennemgang af menneskerettighedssituationen dels i EU og dels i verden er et lovende og nyttigt foretagende , der skal stte fokus p Unionens politik p dette omrde .
Det er selvflgelig et ndvendigt foretagende med hensyn til de menneskerettighedsovertrdelser , der begs mod millioner af mnd og kvinder i alt for mange af verdens regioner .
Men jeg vil blot holde mig til to prcise sprgsml i denne forhandling .
<P>
For det frste har jeg under vores diskussion tnkt p den bekymrende forvrring af situationen i Tunesien .
I alene de kommende fem dage vil endnu tre politiske processer forulempe tilhngerne af demokrati . Det drejer sig navnlig om journalisten Sihem Ben Sedrine , der brutalt blev anholdt , da hun landede i Tunesien , doktor Moncef Marzouki og Fathi Chamkhi , der er formand for den tunesiske afdeling af ATTAC .
Europa-Parlamentet har udtrykt sig klart , og dette allerede ved gentagne lejligheder , og har protesteret imod denne utilstedelige undertrykkelse .
Vi m fortsat srge for at have effektive midler og en politisk vilje til at overholde klausulerne om menneskerettighederne i associeringsaftalerne med henblik p at lgge et pres , der gr ud over blot ord .
<P>
Dette sprgsml er isr aktuelt , fordi kommissr Patten ved sit besg i Tunis bekrftede , at Europa er opsat p i tt samarbejde med Tunesien at give partnerskabet nye impulser .
Det er ganske vist et reelt og gavnligt partnerskab for befolkningerne p begge sider af Middelhavet , men det skal baseres p anerkendelsen af ytringsfrihed , frihed til bevgelighed og meningsfrihed .
S hvornr ser vi et srligt associeringsrd med Tunesien med hensyn til disse aspekter ?
<P>
Ja , menneskerettighedssituationen er forvrret .
Arrestationer , vold og tortur er vilkrene for de mnd og kvinder , der kmper for menneskerettighederne , og som blot forsger at leve og f et frit samfund til at fungere .
Men denne forvrring glder ligeledes de rettigheder , der til dagligt berrer alle i Unionen .
Retten til et arbejde , retten til en hderlig ln og retten til et sted at bo er essentielle rettigheder for alle europiske borgere eller herboende udlndinge .
Dette glder ogs de politiske rettigheder , retten til at blive anset som en helstbt borger og ikke som en andenrangsborger der , hvor man bor .
Sledes br vi langt om lnge give tredjelandsborgere , der har boet i Unionen i mindst fem r , stemmeret , sdan som Europardet har anbefalet siden 1992 .
<P>
Dette krav , og jeg vil afslutte her , er srligt hastende og ndvendigt for en solidarisk Unions fremtid , nr man tnker p , at flere ansgerlande skal deltage i valgene ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Segni">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Parlamentets og Kommissionens opmrksomhed p et aspekt , der ogs behandles p en glimrende mde i betnkningen . Dette aspekt er s afgjort mindre dramatisk end problemerne med den fysiske krnkelse af menneskerettighederne , som vi desvrre str over for , men det vedrrer et kritisk punkt , som jeg endda vil kalde centralt for demokratiet i alle lande og ikke mindst - det er jeg overbevist om - for det kommende demokrati i Europas og verdens samfund .
Her tnker jeg p informationssprgsmlet og p et efter min mening centralt sprgsml , nemlig informationens mangfoldighed , og jeg vil gerne gentage ordet mangfoldighed . P et tidspunkt , hvor dette sprgsml bliver vigtigere og vigtigere , og i en historisk fase , hvor navnlig fjernsynet er blevet et strkt massemedium med nogle utrolige konsekvenser for menneskehedens historie , er det at sikre informationens mangfoldighed i Europa ensbetydende med , at man sikrer grundlaget for en demokratisk fremtid .
Hvis vi ikke sikrer denne mangfoldighed , bliver vores lande og vores omrde udsat for nogle risici .
Dette sprgsml er efter min opfattelse endnu vigtigere i betragtning af udvidelsen , for vi optager lande med nye erfaringer og lande , der mere end nogensinde har behov for nogle konkrete regler .
<P>
Sdanne konkrete regler har vi dog ikke i EU .
Kommissionen gik allerede i 1990 ' erne i gang med at stille de frste forslag til et direktiv , og Europa-Parlamentet har godkendt disse forslag flere gange , men det lader til , at det hele er get i st .
Det lader mske snarere til , at der er et forslag i omlb , som efter min mening er farligt , nemlig at konkurrencen fra resten af verden - og navnlig fra USA - skal fremme sammenlgninger i stedet for at sikre mangfoldigheden .
Hvis det forholder sig sledes , m jeg sige , at det er en stor fejltagelse .
Demokratiet er det strste gode .
Jeg anmoder Parlamentet og Kommissionen om at tage dette sprgsml op igen og om snart at n frem til et direktiv p dette omrde .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , jeg havde forberedt et indlg , som jeg har valgt at g bort fra efter at have hrt hr . Michel .
Han er ikke lngere til stede , men jeg er sikker p , at fru Neyts vil bringe ham beskeden .
Dette er , hvad jeg vil sige til ham :
<P>
Fler De Dem ikke en smule forlegen , hr . Michel ?
De har netop talt til os om menneskerettighederne i verden .
Men De reprsenterer en regering , der har fejlet juridisk ved helt vilkrligt at ville forbyde en af de strste politiske grupperinger i Deres land , nemlig Den Flamske Blok , hvis ledere ikke har gjort andet end at opstille p legal vis til valget .
<P>
I Belgien er den pstede antiracisme - der er styret af en forhenvrende dominikanermunk - finansieret direkte af premierministerens kabinet , og hensigten er udelukkende at give oppositionen mundkurv p .
Bde i og uden for Belgien sidestiller man svigagtigt nationalflelse med fremmedhad og fremmedhad med racisme .
Man taler om forflgelse af minoriteter , men man lader etniske , offentlige eller andre minoriteter forflge majoriteten i befolkningen .
<P>
I Belgien har okkulte lobbyer - navnlig frimurere eller homoseksuelle lobbyer - i de seneste fem r kapret magten .
De politiske eller fagforeningsmssige feodalsystemer deler staten , finanssektoren , medierne , universiteterne og domstolene mellem sig .
Et parti fr tildelt en anklager , et andet en dommer .
Et nyt politisk parti kan ikke opstille til valgene , medmindre det indsamler underskrifter og udstter sig for politiets skrmmekampagner .
<P>
Hr .
Michel kommer til os som Molires Tartuffe . Han er lyserd og fed og med en frisk hud og hjrd mund .
Han burde rdme af skam eller grine som spmndene i det gamle Rom , der ikke lngere turde tro p deres egen religion ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , i sidste mned var vi vidner til det bemrkelsesvrdige syn , at Bulgarien , et tidligere kommunistisk land , valgte det parti , der blev ledet af dets tidligere konge , Simeon II , efter at alle juridiske barrierer for hans adgang til landet var blevet fjernet , ironisk nok som indledende forberedelse til medlemskab af EU .
Jeg har altid ment , at den store fordel ved udvidelsen af EU for steuropa er at forankre disse lande i et klima af fred , velstand og en institutionel respekt for demokratiet og de grundlggende menneskerettigheder .
Men send lige en tanke til Simeons uheldige italienske ftter , fyrst Victor Emmanuel af Savoyen og hans sn Philibert , der ikke bare formelt er blevet udelukket fra at blive valgt til offentlige embeder i deres land , som er et af de oprindelige medlemmer af EU i modstning til Bulgarien , men som siden barndommen har nret en drm om at f lov til at drage ind i det land , som de er borgere i bde i kraft af fdsel og afstamning .
<P>
Tidligere har jeg talt med bekymring her i Parlamentet om chartret om grundlggende rettigheder med hensyn til forsget p at gre dets nye kontroversielle sociale og konomiske rettigheder bindende i modstning til de borgerlige rettigheder og politiske rettigheder , der er indbefattede i den hjt respekterede europiske menneskerettighedskonvention af 1950 .
Den traktatsikrede ret i EU til fri bevgelighed og etablering nyder ogs almindelig sttte og bliver alligevel groft overtrdt af Italiens 13. skaldte midlertidige konstitutionelle artikel , som i al evighed sender de mandlige efterkommere af Savoyen-slgten i eksil fra deres eget land .
<P>
Italien har ikke fet nogen undtagelse til at diskriminere p grund af kn eller fdsel med hensyn til fri bevgelighed for alle borgere bortset fra tilflde , hvor de mtte udgre en trussel mod den offentlige sikkerhed og sundhed .
Det er virkelig latterligt , hvis Republikken Italien fler sig truet af en gammel mand og hans sn , der gerne vil hjem .
Jeg opfordrer derfor igen her i Parlamentet til at vise barmhjertighed og en ikke-selektiv respekt for menneskerettighederne ved sammen med mig at sttte ndringsforslag 7 , der opfordrer det italienske parlament til at opfylde den forpligtelse , Italiens sidste regering ptog sig til hurtigt at gre ende p denne grusomme og usdvanlige situation og at f sin forfatning p linje med alle EU-borgeres ret til frit at bevge sig rundt i Unionen .
Jeg komplimenterer hr . Cornillet for hans betnkning i denne forbindelse p dette meget vanskelige omrde .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske hr . Wuori , ikke bare med hans betnkning og hans anbefalinger , men ogs fordi han i betnkningen gr os opmrksom p alle de grusomheder , der stadig finder sted i verden .
Det er en regel , at vi betinger vores sttte til tredjelande af , at de respekterer menneskerettighederne , og det skal vi naturligvis blive ved med at forlange af dem , og vi skal presse dem , indtil det sker , men s lnge vi ikke forlanger det samme af de store , fortjener vi ikke at opfatte os selv som den globale vogter af menneskerettighederne .
<P>
Vi truer gang p gang USA , nr de henretter et menneske , nr de med loven i hnden myrder et menneske .
Men derved bliver det , ved mere eller mindre overbevisende ord , men kun ord .
De ddsdmmer mindrerige , folk med psykiske lidelser , negre , spanskamerikanere , kort sagt de fattigste .
<P>
I beslutningen om topmdet i Gteborg har vi igen anmodet USA om at indfre et moratorium for ddsstraf , vi har igen beklaget , at ddsstraf optrder i forbundsloven , og at 38 stater henretter borgere i lovens navn .
Vi m lgge strre pres p dem .
Tilflde som det med Joaqun Jos Martnez giver os strre tiltro til de europiske institutioners indflydelse og konkret Parlamentets .
Vi skal blive ved med at kmpe for at forsvare og udbrede den europiske civilisations vrdier .
Uden frihed , uden tolerance , uden respekt for menneskerettighederne er der ikke noget .
Et land kan vre en stor konomisk magt og kan desuden vkke misundelse i mange andre lande p grund af dets missiler , dets magt , dets vetoret , men hvis det ikke respekterer og tilskynder til at respektere menneskerettighederne , er det et samfund uden vrdier , et underudviklet samfund .
<P>
I formiddags sagde rdsformand Verhofstadt , at nr Europa taler og taler med n stemme , bliver der lyttet til os .
Derfor , mine damer og herrer , skal vi fortstte med at presse p .
<P>
I gr mindede Perus prsident , Alejandro Toledo , Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om , at demokratiet ikke har grnser , og at menneskerettighederne ikke har farve .
De m heller ikke , mine damer og herrer , vre underlagt pengenes magt .
<SPEAKER ID=170 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de to ordfrere for to fremragende betnkninger .
Det er rigtigt , som en af talerne , fru Swiebel sagde , at de overlapper hinanden , men det synes jeg egentlig ikke gr s meget .
Jeg synes , at man kan sige , at de supplerer hinanden , men frem for alt danner de jo et fantastisk godt grundlag for en videre diskussion i Europa . Hr .
Michel var inde p , at der er en stor afstand mellem EU og borgerne , og nvnte det irske eksempel .
Jeg kommer jo fra Danmark , og der kan man sdan set godt forst , hvad folkeafstemningen i Irland er et udtryk for , men situationen er jo den samme i andre lande , hvor der ikke er folkeafstemninger .
Jeg tror ikke , at man overhovedet havde kunnet gennemfre f.eks. den europiske mntunion , hvis der havde vret folkeafstemning i Tyskland .
Den havde klart vist , at tyskerne var imod .
<P>
S vi str i og for sig alle med det samme problem , og det understreges selvflgelig ogs af , at vi i denne her forsamling og alle andre forsamlinger bliver ved med at sige , at der er meget , der skal ndres , at demokratiet har det drligt etc .. Men vi kunne bruge de her to betnkninger til at sige , at der faktisk er noget , der er meget godt i Europa .
Der er virkelig noget , der fungerer fremragende i Europa .
Det er lykkedes os at formulere nogle vrdist , som forelbig 15 lande kan vre enige om . Mske 27 lande efter udvidelsen .
Hvor i verden har man prsteret det i vrigt ?
Ingen andre steder .
Jeg synes , det er en fantastisk god ide , at hr . Cornillet har taget chartret som udgangspunkt , for det giver egentlig en meget god mlestok for , hvordan det gr med udviklingen af vores rettigheder her i Europa .
Jeg synes , at chartret kan bruges som en indikator for udviklingen , og hvis vi s regelmssigt gennemgr chartret , en gang om ret , ville vi kunne f en fornemmelse af udviklingen .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , Wuori-betnkningen har vist , at den politiske bekmpelse af voldscensur skal vre en flles handling i den europiske udenrigspolitik .
Ytringsfrihed og en uafhngig presse er jo demokratiets rygrad .
Derfor er det vigtigt , at disse informationer anerkendes som ytringsfrihed , som en grundlggende forudstning for individuelle rettigheder , for kollektive og sociale grundlggende rettigheder .
Vi kan kun gennemfre det , hvis voldscensuren afskaffes .
Der er ungtelig mange journalister , der risikerer deres liv og frihed for at muliggre retten til at informere befolkningen .
<P>
Hvad gr Unionen ?
Den har omfattende partnerskaber med lande , hvor der stadig praktiseres censur , og det er yderst vigtigt , at man benytter de partnerskabs- og samarbejdsaftaler og de topmder , der finder sted i den forbindelse , til , at dette gres til et centralt politisk emne og ikke kun en fodnote i Rusland , Ukraine , Armenien og Aserbajdsjan .
Jeg sprger Rdet og Kommissionen , om de er parate til , at sprgsmlet om pressecensur forankres mere centralt i den europiske politik , for sledes at give grundlggende rettigheder , menneskerettigheder samt sociale og kollektive rettigheder mulighed for at komme til udfoldelse .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , det var en glimrende redegrelse , en glimrende tale af Belgiens minister og glimrende taler af de to kommissrer , Patten og Vitorino .
Men der er et problem .
EU ' s politik om menneskerettigheder er modstningsfyldt , for mens vi i fremlgning af ideer , gode hensigter og proklamationer fr ug plus , kommer vi ikke ud af starthullerne , nr det glder implementering , og vi fremviser endda fejhed , stor fejhed .
Vi fordrer , og vi krver det af Moldavien , Letland , Litauen , af visse afrikanske lande , af visse tidligere kolonier i Mellemamerika , men da vi stod over for hr . Bush , hvem turde s sige noget , hvem talte om ddsstraf ?
Hr . Schrder ?
Hr . Blair ?
Hr . Chirac ?
Hr . Jospin ?
Ingen sagde noget !
Og denne mangel p realisme kendetegner alle vores indstillinger , ogs denne betnkning .
Selv om hr . Wuori har udarbejdet en glimrende betnkning , vil jeg gerne sprge ham : Hvorfor ndringsforslag 10 , hr .
Wuori ? Hvorfor skal det i omtalen af Tyrkiet fjernes fra teksten , at kurderne skal kunne vende tilbage , eller at det skal godkende EF-Domstolens dom i Cypern-sprgsmlet ?
Hvad er ndret ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , Italiens radikale parlamentsmedlemmer fra Emma Bonino-Listen sttter hr . Cornillets forslag om at styrke vrdien - ogs den juridiske vrdi - af Parlamentets betnkninger om menneskerettigheder , og det er ogs , fordi vi godt kunne tnke os langt om lnge at f et forum , hvor vi kan fordmme , fortlle om og dokumentere de utrolige ting , som de frreste af Dem ved noget om .
<P>
Vi vil gerne kunne fortlle , at man p ulovlig vis ngtede at afholde folkeafstemninger om vigtige sprgsml for de italienske borgere , og at man afholdt folkeafstemninger , hvor adskillige millioner vlgere stemte og vandt , men blev forrdt af det italienske parlament et par mneder efter . Vi ville gerne kunne fortlle om valglister , som man anvendte og tillod p ulovlig vis , og om en valgkampagne , hvor man ulovligt forhindrede de italienske vlgere i at vlge visse sprgsml , partier , bevgelser , politikker og forslag .
Vi ville gerne kunne fortlle om alt dette .
<P>
Der eksisterer ikke noget sandt forum , som beskytter menneskerettighederne og de europiske borgeres borgerlige og politiske rettigheder .
Demokratiet er efter vores mening i fare , ikke bare uden for EU og ikke bare i Italien , men ogs i selve EU i sin helhed . Vi er ogs af den opfattelse , at selve EU bliver stadig mere udemokratisk p grund af sit institutionelle system og sin forkerte opdeling af befjelserne .
<P>
Vi anmoder om et forum , hvor man kan tale om alt dette .
Der er et udvalg ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , vi beskftiger os med en nyskabende betnkning af hr . Cornillet , der , som ordfreren selv erkender , er begrnset og ufuldstndig p grund af mangelen p tilstrkkelige ressourcer , som han selv har forsgt at levere med sin personlige indsats , der fortjener anerkendelse .
<P>
Det er vanskeligt at analysere , hvad der sker i de enkelte medlemsstater , og navnlig at kende til de forhold og omstndigheder , der pvirker de enkelte lande i lyset af vores nye charter om grundlggende rettigheder , og derfor skal proceduren udbygges .
<P>
Jeg takker ham inderligt for , at han er opmrksom p den benbare krnkelse af en af menneskets mest grundlggende rettigheder , retten til livet , der , sammen med ytringsfriheden og retten til fri bevgelighed , bestandigt krnkes af ETA i en del af det europiske omrde , Baskerlandet , og i hele Spanien .
Desvrre har det vret ndvendigt at nvne terrorismen specielt i et nyt afsnit om retten til livet og om , at kampen mod terrorisme skal forstrkes ved hjlp af de juridiske instrumenter , som blev vedtaget under topmdet i Tampere , f.eks. eftersgnings- og anholdelsesordren , som vi er ved at udarbejde .
<P>
Et andet forhold , som isr Den Socialdemokratiske Gruppe br overveje , da det ikke engang er i orden i de lande , hvor regeringerne er socialdemokratiske , er det , der nvnes i stk . 119 og 120 , hvor tredjelandsstatsborgeres valgret anerkendes , ikke blot ved kommunale valg , men ogs ved valg til Europa-Parlamentet .
<P>
Mine damer og herrer , lad os ikke starte med taget , nr vi bygger huset .
Nr vi endnu ikke har vret i stand til at lgge grunden til en virkelig integration gennem uddannelse , bolig , sundhedspleje og gensidig respekt for vores kulturer , er der lang vej at g , hvad angr indvandring og asyl .
Og de hykleriske demagogier forhindrer bare lsningen af dette meget alvorlige problem .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige , at det efter min mening er urimeligt her i Parlamentet at gennemfre en forhandling under t om menneskerettighederne i verden og i EU .
Min gruppe sagde det p Formandskonferencen og fik kun GUE / NGL-Gruppens sttte .
<P>
Desuden vil jeg sige til Dem og bede Dem om at notere Dem , hr. formand , at jeg mener , det er utroligt , at vi organiserer forhandlingen p denne mde , for det er , som om menneskerettighederne i verden er vigtigere for os end menneskerettighederne i EU .
Sammenligninger er modbydelige , og jeg tnker ikke p ofrene for manglende menneskerettigheder , men vi burde bekymre os mere om at gennemfre det , der udelukkende er op til os .
Jeg vil sige til hr . Cornillet , at jeg er ham meget taknemmelig for hans indsats og hans arbejde , og jeg vil anmode ham om at overveje muligheden af , at vi i de kommende mneder p grundlag af hans vrdifulde erfaringer stille og roligt finder frem til en metode , som vi kan arbejde efter i fremtiden .
<P>
Hans erfaringer er vrdifulde , fordi det i r er det frste r , hvor vi udarbejder denne betnkning , efter erklringen af chartret om grundlggende rettigheder .
Jeg vil gerne have , hr . Cornillet , at De tnker over det .
<P>
Jeg vil bruge mine sidste sekunder til at tale om indhold og ikke metoder . Hr .
Pirker , hr . Hernndez Mollar , vi nsker ikke at tilskynde til en flles indvandringspolitik .
Vi nsker blot , at det tages i betragtning , at det af hr . Cornillets betnkning klart fremgr , at de , der rammes mest af krnkelser af menneskerettighederne , er mindretallene og navnlig asylansgere og indvandrere .
Hvis forringelsen af menneskerettighederne gr i den retning , skal de lsninger og konklusioner , som vi finder frem til , g i samme retning .
Det er det , vi strber efter .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , De , der tror , at apartheid er afskaffet , tager fejl .
Den eksisterer stadigvk og som et kastesystem i Indien og nabolandene .
Den europiske menneskerettighedspolitik har indtil nu med urette fortiet denne forfrdelige uret .
I Indien har den systematiske diskrimination dybe historiske rdder og er helt integreret i det sociale system .
<P>
160 millioner mennesker fra den laveste kaste sidder fast i den kulturelle og religise traditions fngsel .
Der er lovgivning imod det system , men i praksis tager samfundet ikke hensyn til den .
En dalit eller kastels er chancels lige fra fdslen og er dmt til livslang ydmygelse og en eksistens i samfundets margen .
<P>
Dalits udnyttes rutinemssigt af den hjere kaste .
Kvinder voldtages , og ingen kan opn deres ret .
Der er tale om systematisk ulige muligheder .
Der er absolut ikke tale om social mobilitet , et af kendetegnene p et rigtigt demokrati .
Indien er ikke kun det strste , men ogs det mest udemokratiske demokrati i verden .
Der er ingen kulturel eller religis berettigelse for de strukturelle krnkelser af universelle menneskerettigheder .
I Indien er man efterhnden begyndt at indse samfundets inhumane karakter , men de mennesker , som kan drage fordel af det , nrer stor uvilje imod forandringer .
Kastesystemet er en kulturelt fasttmret form for politisk og konomisk udnyttelse .
Der skal ivrksttes en stor bevidsthedskampagne , og Europa skal stte denne grove form for racediskrimination p den internationale dagsorden , begyndende med den kommende verdenskonference om racisme i Durban .
<P>
Det er ikke nogen nem opgave , men vi skal vre modige , sagde hr . Michel , fr han forsvandt .
Vi m ikke lade , som om hele kastesystemet er urrligt .
Apartheid er kun uforanderligt , hvis vi accepterer det , og det skal vi ikke gre .
<P>
Jeg vil gerne have en reaktion fra Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Kre kolleger , selv om vedtagelsen af chartret om grundlggende rettigheder sidste r i Nice er et fremskridt for menneskerettighederne i EU , er dette blot en minimumsstandard for den beskyttelse , som enhver borger har ret til .
Desvrre er dette stadig utilstrkkeligt over for mange tusinde menneskers lidelser , hvad enten der er tale om flygtninge , indvandrere eller illegale indvandrere , og navnlig med hensyn til kvinderne og brnene .
P intet tidspunkt er staterne - europiske eller ej - blevet kaldt til orden eller dmt for de begede overtrdelser .
Beviset herp er de betnkninger , der er fremlagt for os i dag .
Hvor gode de end er - og vi kan takke vores ordfrere - stiller de sig tilfreds med at opremse de mange sager , hvor der er anledning til bekymring over de grundlggende rettigheder .
<P>
Menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder er universelle og uadskillelige .
De kender ikke til grnser , nationalitet eller kn .
Dette m vi sl fast med syvtommersm . Disse rettigheder kan ikke blive virkelighed , medmindre alle borgere er bevidste om deres eksistens og har tillid til , at de gennemfres og overholdes .
Det er derfor tvingende ndvendigt at gre dem gldende , men ogs at gre dem synlige og tilgngelige for alle .
Hvis der skal ske noget konstruktivt , er det ndvendigt at indlede en dialog med alle de berrte aktrer ved hjlp af anerkendelse , fremme og forsvar af de grundlggende rettigheder , og navnlig de rettigheder , der er vigtigst for de svageste borgere eller borgere , som er ofre for diskrimination .
<P>
En anden nglefaktor ligger i ratifikationen af internationale instrumenter og deres praktiske udmntning i dagligdagen , nemlig retten til at bevge sig frit , til at bo sammen med sin familie og til at vre borger .
Uanset hvilket samfundet der er tale om , kan det kun udfolde sig , hvis der er fred , og der kan ikke vre fred uden retfrdighed .
Ud over de generse udtalelser til fordel for menneskerettigheder sker der intet uden en politisk vilje til lige rettigheder for alle disse mnd og kvinder , der bidrager til Europas rigdom og konstruktion , og som er borgere i Europa .
<P>
I stedet for at fundere over , hvilken struktur Europa-Parlamentet kunne tildele sig selv i fremtiden , burde vi give os selv mulighed for at sikre overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder og heriblandt de politiske og sociale rettigheder , uden hvilke principperne om retsstaten og demokratiet vil vre meningslse .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Hr. formand , jeg kan ikke lade vre med at fremhve de positive aspekter i hr .
Wuoris og hr .
Cornillets betnkninger om menneskerettighederne i verden , og det er der flere grunde til . Den vigtigste grund er henvisningen til menneskerettighedsklausulen ved indgelsen af handelsaftaler eller andre aftaler , og en anden vigtig grund er det nske , vi ogs har givet udtryk for flere gange tidligere , nemlig at Parlamentet skal have strre kontrolbefjelser i den koordinerede og sammenhngende kontrol med EU ' s indsats , nr det glder krnkelsen af rettighederne .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne understrege , at der navnlig i hr . Cornillets betnkning anvendes nogle meget vage og uklare vendinger om rettighedernes krnkelse i forskellige lande , isr fordi der er tale om et omstridt emne , og fordi det ikke fremgr , hvem de skyldige regeringer er .
Jeg hber ikke , at vi her i Parlamentet tager den bekymrende indfaldsvinkel op igen , hvor det , hvis vi skal handle moralsk , er tilstrkkeligt , at vores vrdier eller vores politiske tilhrsforhold aldrig bliver sat p prve .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , det er rimeligt frst at lyknske Thierry Cornillet med den fremragende betnkning , som han givet os .
Jeg har i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder vret vidne til det engagement , den indsats og den kvalitet , som han har lagt i dette arbejde , svel i dets opbygning som i dets indhold .
Respekt for menneskerettighederne ligger som et krav i selve vores civilisation , som vi br sknne p og give videre til de kommende generationer , uden nogen sondringer p grundlag af race , hudfarve , kn , sprog , religion , politisk eller anden overbevisning , national eller social oprindelse .
Europa-Parlamentets vedtagelse af chartret om grundlggende rettigheder og dets kundgrelse i Nice udgr en fornyelse , og chartret er blevet en tekst , som man henviser til , nr der tales om menneskerettigheder .
Det er nu Europa-Parlamentets opgave i samarbejde med de nationale parlamenter at vge over , at medlemsstaterne og de europiske institutioner selv respekterer disse grundlggende rettigheder .
<P>
Cornillet-betnkningen flger chartrets struktur og fordeler de grundlggende rettigheder p seks forskellige kapitler , som hr. kommissr Vitorino jo allerede s udmrket har redegjort for .
Det frste omhandler respekten for den menneskelige vrdighed , som denne kommer til udtryk i retten til livet , hvor betnkningen henstiller om at forstrke bekmpelsen af terrorisme og om forbud mod tortur og umenneskelig behandling samt slaveri og tvangsarbejde .
<P>
Det andet kapitel drejer sig om frihederne , navnlig om beskyttelse af privatlivet og personoplysninger - og jeg hber her , at svel Fllesskabet som medlemsstaterne trffer de ndvendige foranstaltninger til at beskytte borgerne mod overgreb fra ulovlige overvgningssystemer som f.eks. Echelon-systemet - samt retten til at tnke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed .
Herefter flger kapitler om respekten for ligestilling mellem borgerne , solidaritet med personer i yderste fattigdom , styrkelse af unionsborgerskabet og retfrdighed i retssystemet , hvor der er henstilling om at fremskynde behandlingen af retssager .
Retsvsenets langsommelighed er i sig selv en kilde til uretfrdighed , og nr de sager , som det burde trffe afgrelse i , ikke behandles i tide , breder der sig en flelse af , at man ustraffet kan beg lovbrud .
Mit eget land , Portugal , er her ingen undtagelse og fremviser tal , der afspejler en uhyrlig langsom sagsbehandling .
Europa m p dette punkt blive en model , et eksempel til efterflgelse .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Europa-Parlamentet er en vigtig aktr i forbindelse med opfattelsen og gennemfrelsen af Unionens politik p menneskerettighedsomrdet .
Vores indflydelse p ndringen af traktaterne i denne forbindelse viser sig i stadig hjere grad .
Vi skal alts behandle menneskerettighedsituationen i medlemsstaterne til bunds , nr manglerne i vores systemer kommer for en dag .
Sledes konfronteres jeg dagligt i min by - Lyon - meget konkret med problemet med flygtningenes lidelser og menneskehandlen , navnlig handlen med kvinder .
Vi skal alts harmonisere vores lovgivninger og vedtage et forpligtende juridisk instrument , der skal garantere en egentlig beskyttelse af ofrene for menneskehandlen .
Vi burde uden problemer kunne udvise menneskehandlere og konfiskere fortjenesten af deres kriminelle aktiviteter med henblik p at oprette en europisk fond , der skal yde ofrene kompensation .
Vi burde kunne give ofrene for menneskehandel og slaveri humanitr opholdstilladelse , og vi burde kunne garantere , at anholdte og tilbageholdte personer i politiets varetgt straks fr juridisk og medicinsk bistand og eventuelt en tolk .
Vi br hurtigt n frem til en bedre beskyttelse af mindrerige , der er ankommet alene , bl.a. ved hurtigst muligt at tildele dem en vrge eller en juridisk rdgiver .
<P>
Desuden opfordrer jeg til en vis samhrighed i Parlamentet .
Hvis fllesskabspolitikken med hensyn til immigration , der er genstand for en betnkning , der i jeblikket er til behandling i udvalget , udelukkende skal baseres p egoistiske konomiske interesser i de europiske lande , vil den ikke reelt kunne garantere de grundlggende rettigheder , som vi forsvarer i dag .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , det europiske charter om grundlggende rettigheder er steget i betydning efter ordfrerens forslag om at undersge situationen omkring de grundlggende rettigheder i EU p grundlag heraf .
Selv om chartret skulle vedrre Unionens handlinger , alts de europiske institutioners , omfatter det nu ogs medlemsstaterne , og det er godt .
Men en kritisk undersgelse er mere end en nskeseddel .
For at stte krnkelserne i gabestokken er det vigtigt at sige tingene , som de er .
Det , synes vi , er effektivt , nr det drejer sig om menneskerettighedssituationen i resten af verden , men nr vi skal stte vores egne medlemsstater i gabestokken , kalder vi det unsket stigmatisering .
Vi anvender forskellige mlestokke , og det skal ndres .
<P>
En gruppe ansete eksperter skal undersge den konkrete overholdelse af de grundlggende rettigheder i medlemsstaterne , og Parlamentet skal drage de politiske konklusioner .
Det var min administrative nskeseddel indtil videre .
<P>
Min gruppe sttter Cornillet-betnkningen .
Den indeholder nemlig en rkke interessante udtalelser .
I punkt 58 fastsls , at Aznar-protokollen , hvori den individuelle ret til at ansge om asyl begrnses , skal fjernes .
I punkt 109 krves der garanti for , at alle , der befinder sig p Unionens territorium , skal have adgang til sundhedspleje , med andre ord uanset det juridiske grundlag for opholdet .
Det glder ligeledes for brns ret til undervisning .
Vi sttter modstanden imod todeling .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , i Cornillet-betnkningen foretages en optlling af de mange omrder , hvor menneskerettighederne selv p EU ' s omrde ignoreres fuldstndigt eller delvist .
Vi stemmer for flere forslag , der kan udgre et fremskridt .
Men selv i disse tilflde vil vi dog gerne udtrykke forbehold , nr det drejer sig om henstillinger , som de berrte stater enten overholder eller ignorerer .
I forbindelse med handelsret er lovgivningen meget mere bindende .
<P>
I betnkningens begrundelse refereres til chartret om grundlggende rettigheder , der blev udarbejdet i Nice , og der prales af en tekst , der p en gang blander civile og politiske rettigheder og konomiske og sociale rettigheder , som om det hele hnger sammen .
Men hvor meget er erklringerne om retten til arbejde vrd , s lnge arbejdsgiverne enevldigt kan anstte eller afskedige folk ?
Hvilken betydning har retten til et sted at bo , nr 11,8 % af befolkningen i Unionen , og det indrmmes endda i teksten , lever under fattigdomsgrnsen og derfor ikke har midlerne til at skaffe sig en anstndig bolig ?
<P>
Vi undlader at stemme om betnkningen , for erklringer om gode intentioner er ikke tilstrkkeligt til at udgre en politik til fordel for den fattigste og mest undertrykte del af befolkningen .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske hr . Wuori med hans betnkning , som omfatter mange emner , lige fra vbenhandel , homoseksualitet og mindretals rettigheder til asyl , brnearbejde og ddsstraf .
Der er mske for mange emner .
Vi skal i fremtiden stille flere prioriteringer og i hjere grad tilpasse sdan en betnknings timing til Menneskerettighedskommissionens rlige mde i Genve .
<P>
Det er i hvert fald positivt , at der fokuseres meget p pressen og ytringsfriheden .
Journalister forflges og myrdes stadigvk overalt i verden , og isr den seneste udvikling i Rusland er i den forbindelse meget foruroligende .
Uafhngige journalister angribes , fyres og udelukkes sgar fysisk .
Den uafhngige tv-station NTV blev overtaget af statsvirksomheden Gazprom , som ogs tvang et prominent dagblad til at lukke .
<P>
Jeg sttter isr hr . Wuoris id om at udpege en srlig reprsentant fra Parlamentet , som skal flge de specifikke overtrdelser af menneskerettighederne , som vi debatterer og stemmer om hver mned .
For signaleringen af krnkelser er n ting , kontrollen , optrden og isr anmodninger til Rdet og Kommissionen om at foretage sig noget med det , er en anden ting .
<P>
Tillad mig at sige , at det svenske formandskab har skuffet os en del i den henseende .
Den belgiske regerings assertive optrden i Pinochet-sagen , men ogs i Centralafrika , vkker store forventninger hos tilhngerne af en mere aktiv EU-menneskerettighedspolitik .
Isr nu , hvor USA blev stemt ud af FN-menneskerettighedskommissionen , skal Europa spille en pionerrolle .
Hvis Rdet og Kommissionen tager skridt i retning af en mere konsekvent og sammenhngende menneskerettighedspolitik , vil man bestemt finde en overbevist forbundsflle i Parlamentet .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , allerfrst vil jeg lyknske hr . Wuori med denne glimrende betnkning .
Jeg mener , at det er en betnkning , som lever op til udfordringen om at reagere p den konomiske globalisering med et forslag om globalisering af de politiske og sociale menneskerettigheder , uadskillelige som de er , og de demokratiske principper .
<P>
Det afgrende er at finde ud af , om EU har instrumenter til at ivrkstte foranstaltninger til globalisering af rettigheder , og navnlig om vi er rede til at benytte dem .
Deri bestr f.eks. EU ' s rolle inden for rammerne af FN og i Menneskerettighedskommissionen i Genve , som mange gange er svag og tillige selvmodsigende .
Ogs det , der kan gres inden for WTO , som ganske givet vil holde mde i Qatar , et land , der som bekendt er frende , hvad angr menneskerettigheder .
Ogs hvad angr anvendelsen af demokratiklausulen over for tredjelande , hvor Europa-Parlamentet burde spille en vigtig rolle , som er reguleret i traktaten , og naturligvis i den bilaterale dialog og i anvendelsen af adfrdskodeksen om vbeneksport , en kodeks , som stadig blot er et forslag og en tilskyndelse , og som ikke forbyder medlemsstaterne at fortstte med at beg fejltagelser ved at slge vben til lande , der krnker menneskerettighederne systematisk .
<P>
Folkenes rettigheder er ogs menneskerettigheder .
I den forbindelse mener jeg , at de kollektive rettigheder heller ikke m glemmes , frst og fremmest retten til selvbestemmelse .
Jeg vil her sl til lyd for , at Marokkos regering opfordres til fuldt ud at respektere rettighederne for saharanerne , som bor i besatte omrder i landet .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske hr .
Wuori og hr . Cornillet med deres betnkninger og det fremragende arbejde , som de har udfrt .
Alligevel m jeg beklage , at hr . Wuori i sin betnkning ikke henviser til en af de mest krnkede og samtidig mest oversete grundlggende rettigheder : retten til uddannelse , retten til at f den grunduddannelse , som er ndvendig for at komme ud af den underudvikling og fattigdom , som bde brn og voksne er henvist til at leve i , fordi de ikke sikres denne grundlggende rettighed .
<P>
Iflge UNICEF ' s oplysninger er der faktisk 130 millioner brn , som aldrig har get i skole , og 150 millioner andre , som er startet i grundskole , men er get ud af den , fr de fik lrt at lse og skrive .
I Afrika syd for Sahara stiger antallet af brn , som ikke gr i skole , i stedet for at falde .
Det sker til trods for de ml , som blev fastsat p Verdenskonferencen om Uddannelse til Alle i Jomtien i 1990 og p World Education Forum i Dakar i 2000 .
<P>
Det kan vi ikke lade g upagtet hen , og vi kan heller ikke fortie EU ' s og medlemsstaternes manglende politiske vilje , nr retorikken i de store erklringer skal omsttes til budgetbevillinger .
Hvis vi siger , at vi forsvarer menneskerettighederne , br vi ogs forsvare retten til uddannelse med alt , hvad det indebrer .
Med den samme iver som den , hvormed vi forsvarer retten til livet , retten til ikke-forskelsbehandling og retten til ytringsfrihed .
<P>
For vi m ikke glemme , at menneskerettighederne er udelelige , umistelige og universelle .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , har en bonde , der lider af aids , ret til adgang til medicin og behandling , som han ikke har rd til ?
Har et barn fdt i fattigdom en menneskeret til at f grundlggende uddannelse og de rette vacciner , der kan beskytte det mod ddelige sygdomme ?
Har en fattig landmand , der bliver ruineret af naturkatastrofer ssom trke , pest og erosion , ret til vores bistand ?
Har millioner af mennesker , der af politiske grunde lever i elendighed i isolerede lande som Palstina og Irak , nogen rettigheder ?
Hvad mener vi , nr vi taler om menneskerettighederne ?
<P>
Jeg opfordrer alle kolleger , der beskftiger sig med menneskerettighederne , til uden forudgende meddelelse og helt uformelt at besge en hvilken som helst bonde i et hvilken som helst fattigt land og sprge ham om hans opfattelse af menneskerettighederne , politisk frihed , konomisk frihed , religionsfrihed , fri adgang til uddannelse og sundhedstjeneste .
Denne bonde vil se forvirret p Dem og sige : " Alt , hvad jeg har brug for , er frisk vand i mit hus .
Alt , hvad jeg har brug for , er en energikilde , s jeg kan f lys i mit hus og lave det nste mltid . "
<P>
Indre konflikt og borgerkrig , som frer til overtrdelser af menneskerettighederne , vil fortsat forarme de fattige , indtil vi hjlper dem med for det frste at f en andel i deres egen landlige konomi .
De m eje deres egen jord , deres hjem og deres grd .
For det andet skal de have den ndvendige teknologi til at bryde den onde cirkel af afhngighed af os og benytte muligheden for at blive selvforsynende og uafhngige ved egne lokale initiativer .
Nr de fattige har en konomisk andel , vil det borgerlige samfund og demokratiet sl rod .
Disse mennesker vil se , at der er behov for lov og orden og politisk reprsentation .
S vil De f at se , at domstolene erstatter kuglen - og s er det , vi vil f menneskerettighederne at se .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , jeg var desvrre ikke til stede i salen , da det ogs indholdsmssigt drejede sig om menneskerettigheder .
Vi har lige haft et problem udenfor med en lille gruppe , der ikke er indforstet med forholdene i de tyrkiske fngsler .
Derfor var jeg ikke til stede i plenarsalen .
<P>
Jeg vil dog gerne starte med at takke ordfreren , hr . Cornillet , for hans betnkning , fordi han har taget et godt initiativ med denne betnkning .
Dens struktur tiltaler mig meget .
Det har vi allerede talt om .
Det er helt korrekt at lade betnkningen sttte sig til chartret om menneskerettigheder .
Det er under alle omstndigheder en rigtig beslutning og har helt sikkert vret en overvldende udfordring , og der skal tilfjes meget .
P dt punkt er vi ogs enige .
<P>
Men jeg vil gerne sige noget om indholdet , nemlig om det , vi oplevede i dag uden for Parlamentet .
Hr . Cornillet har tematiseret forholdene i EU ' s fngsler i sin betnkning .
I den forbindelse vil jeg bare kort minde os alle om , at vi jo meget ofte er i udlandet og kritiserer ansgerlandene , netop nr det handler om fngsler .
Forholdene i fngslerne i ansgerlandene er ikke acceptable for os .
Men nr man lser Cornillet-betnkningen , kan man konstatere , at vi har rigtig mange problemer med vores egne fngsler i vores egne lande .
<P>
Derfor er det ikke kun Dem , der br tage det til efterretning , EU ' s regeringer m ogs korrigere nogle ting .
Under alle omstndigheder br man tnke p det !
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , jeg takker hr . Wuori for en fortrffelig betnkning .
Vornedskabet blev allerede afskaffet i 1800-tallet . I dag regnes det med , at der slges mennesker ved at bortfre dem fra deres fdrelande i et omfang af fire millioner mennesker pr. r , og tallet er stigende .
Globale markeder er s frie , at selv menneskekroppen nu har en markedsvrdi .
En voldelig handel med organer koncentreres om de fattige .
Nogle af de fattige ligefrem rejser sig fra de dde , nr deres organer omplanteres til levende mennesker .
Problemet er s stort , at krnkelse af menneskerettighederne er blevet stadig mere fordelagtig , og beskyttelsen af menneskerettighederne krver til gengld store midler i det grdige samfund .
Vi str alts over for et sdant problem forrsaget af griskhed .
<P>
Mest omfattende er bedvelse af menneskehjerner som forretningsomrde .
Fjernsynets globale masseunderholdning skaber en uvirkelig verden , en virtuel verden , hvor al slags handel og undervurdering af demokratiet blomstrer .
International sexhandel har fet et fortrffeligt instrument i internettet , lovgivningen sakker agterud , ogs fordi der er mange , der mener , at internettets frihed ikke br begrnses .
Jeg foreslr , at vi opretter et europisk organ , der skaber et regelst for beskyttelse af privatlivet i informationssamfundet .
Menneskerettighederne virker ikke der , hvor de krnkes bde psykisk og fysisk .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="Safi">
Hr. formand , den rlige betnkning om menneskerettighederne i verden indkredser fint , hvad der str p spil i jeblikket .
Men EU br sl sin holdning fast p tre punkter .
<P>
For det frste viser historien , hvor vanskelige vilkr menneskerettighederne har i lande , hvor den konomiske udvikling ikke findes eller er meget svag .
Dette faktum skal der sttes mere fokus p .
Dette medfrer , at vi skal ivrkstte en metode til en global udvikling , der skal samle de konvergerende kriterier om et princip , jeg vil kalde " udviklingsprincippet " .
<P>
Dernst peger betnkningen fingre ad et vist antal lande , der ikke respekterer menneskerettighederne .
For ikke at komme til at vre partisk , og for at Europas handlinger skal vre trovrdige , skal vi i hjere grad insistere p menneskerettighedernes ukrnkelighed bde inden for og uden for en stats grnser .
<P>
Endelig skal vi vre bevidste om det srlige ansvar , der hviler p lande , som har opnet et hjt niveau af demokrati og udvikling , og som i stedet for at foreg med et godt eksempel kynisk fortstter med at tilsidestte menneskerettighederne .
De udviklede lande skal foreg med et godt eksempel for udviklingslandene og ikke omvendt .
<P>
Vi skal understrege bestandigheden .
Vi skal kort og prcist fastsl , at menneskerettighederne er en universel vrdi og ikke en belejlig vrdi .
P dette grundlag m Europa ndvendigvis overveje oprettelsen af en rdgivende virksomhed inden for menneskerettighederne , der tager vores politiske vilje i betragtning .
Det er prisen for Europas trovrdighed .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Hr. formand , p grund af den korte tid , jeg har til rdighed , vil jeg ikke spilde et sekund p retorik og demagogi , og derfor vil jeg koncentrere mig om de sprgsml , der efter min mening er de mest interessante .
<P>
For det frste vil jeg sige , at jeg er helt enig med kommissr Vitorino i , at EU i frste omgang br foreg med et godt eksempel og frst derefter br belre .
Jeg vil ligeledes lyknske hr . Cornillet med det glimrende arbejde , han har udfrt med de f midler , der var til rdighed .
Af hans arbejde fremgr det tydeligt , at der stadig i EU er grupper og individer , der bliver forskelsbehandlet , og hvis grundlggende rettigheder ikke respekteres ordentligt .
Derfor mener jeg , at det er ndvendigt , at vi gr en strre indsats for at overholde traktatens artikel 6 og ligeledes artikel 13 efter Amsterdam , da grupperne nvnt i artikel 13 stadig udsttes for forskelsbehandling , og deres grundlggende rettigheder ikke respekteres .
Jeg tnker her p ting s beklagelige som racisme , der stadig eksisterer i medlemsstaterne , forskelsbehandling p grund af visse gruppers seksuelle orientering , nrmere betegnet de homoseksuelle , som stadig er underlagt diskriminerende bestemmelser i nogle medlemsstater , beskyttelse af personer med handicap , kvinder , som er den store gruppe , der udsttes for forskelsbehandling , og indvandrerne , som i denne betnkning viser sig at vre den nye gruppe , der udsttes mest for forskelsbehandling .
<P>
I modstning til en af de andre talere gr jeg ind for , at indvandrernes valgret anerkendes , for frst da vil deres rettigheder blive respekteret tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Wuori for hans gode og kritiske betnkning .
God og kritisk , fordi han ikke tver med at behandle eventuelle prekre punkter med hensyn til EU-politikken .
Et af punkterne er , at der i en rkke af Unionens internationale aftaler stadigvk ikke er medtaget klausuler om en aftales ophr ved alvorlige krnkelser af menneskerettighederne .
Et eksempel er Kina , ansger til De Olympiske Lege i 2008 . Hr .
Lamy har vret meget ivrig efter at indg en aftale med Kina , isr inden for rammerne af WTO , men nu p torsdag behandles et bredt stttet forslag , som anmoder Den Olympiske Komit om ikke at tildele Kina De Olympiske Lege i 2008 . Netop p grund af menneskerettighedskrnkelserne bl.a. i Tibet og p grund af den tvivlsomme mde , som landet omgs flora og fauna p .
<P>
Jeg er i vrigt enig med hr . Wuori i , at Parlamentet skal involveres , hvis forbindelser med tredjelande indstilles p grund af drlig opfrsel med hensyn til menneskerettighederne .
Parlamentet har endvidere ofte vret initiativtager inden for dette omrde .
Jeg henviser til de tidligere EU-foranstaltninger imod Nigeria og nu imod Sudan og Burma .
<P>
Jeg vil imidlertid benytte lejligheden til ogs at pege p et andet punkt , som efter min mening ikke fr tilstrkkelig opmrksomhed i betnkningen , og det er religionsfriheden .
Jeg giver tre eksempler , heraf et tt p Europa , nemlig Tyrkiet , hvor syriske kristne fortsat fngsles , hvis de aktivt udver deres religion .
Nederlandene har et samfund p 12.000 syriske kristne fra Tyrkiet , som i renes lb er flygtet til Vesteuropa .
Det er meget mistnkeligt for et land , som vil vre medlem af EU .
<P>
Og s Vietnam , hvor buddhistiske munke i de seneste mneder stadig oftere er blevet arresteret p grund af deres religion .
P torsdag behandles der ogs et beslutningsforslag herom .
Og hvordan forholder det sig egentlig med handelsaftalerne med Vietnam ?
<P>
Endelig den vedvarende trussel imod kristne i Indonesien , isr p Molukkerne .
Her er der ogs et problem , som ofte har vret p dagsordenen . Men hvordan forholder det sig med hensyn til handelsaftalerne og menneskerettighederne i det land ?
<P>
Jeg hber srligt , at dette punkt kan sttes p dagsordenen nste gang , og det budskab vil jeg gerne viderebringe .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , det er virkeligt srgeligt , at der i det 21. rhundredes Europa skal vre s alvorlige problemer med omgelse af menneskerettighederne , som det beskrives i hr . Cornillets glimrende betnkning .
En grundlggende forudstning for respekt for menneskerettighederne i praksis og ikke kun i proklamationer er et kraftigt forsvar af dem mod de reaktionre og mrke krfter , som afskyr og forhindrer dialog , frie tanker og samvittighed .
Nu er det p tide , at EU udtnker politikker og foranstaltninger , som fjerner enhver form for forskelsbehandling p grundlag af kn , national herkomst , farve , religion eller seksuel orientering .
<P>
Man kan ikke legitimere , at nogen kulturel tradition str over de grundlggende menneskerettigheder og ligestillingen mellem knnene .
Det haster med at fjerne fremmedhadet , fundamentalismen , den racistiske vold , at bekmpe fnomener som slaveri , menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og brn , som er en skamplet for vores kultur .
Desuden skal vi skabe apparater til at overvge og implementere chartret om borgernes grundlggende rettigheder og at give moralsk og konomisk sttte til de organisationer , der kmper for menneskerettighederne , ssom FN ' s Hjkommissariat for Flygtninge og Internationalt Rehabiliteringsrd for Torturofre .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , nr Europas regeringsledere er p statsbesg , medbringer de tung politisk bagage .
Det handler om konomiske forbindelser , handelsaftaler , finansiel hjlp .
I sjldnere tilflde handler det om kologiske anliggender og i de fleste tilflde kun om menneskerettigheder som en sidebemrkning .
Menneskerettigheder og retsstatsprincippet udgr imidlertid fundamentet for vores samfundsorden .
<P>
Mine erfaringer med Asien , fra Indien over Nepal til Korea , viser , at vores indsats for menneskerettigheder er et stort hb for borgerne dr , de socialt svage , de isolerede , de forfulgte , familierne og brnene .
De knytter hb til vores engagement p stedet , til vores beslutninger , og i den forbindelse skal vi inddrage ngo ' erne , vores kompetente dialogpartnere , langt tidligere .
<P>
Vi vkker ogs hb med vores partnerskabsaftaler med menneskerettighedsklausulerne .
Aftaler bliver udsat , nr menneskerettigheder krnkes systematisk og i massivt omfang .
P denne mde ves der produktivt pres .
<P>
Jo mere resolut vi gr i krig med konkrete problemer , desto klarere bliver det , at menneskerettighedssprgsml ikke kun er forbundet med vestlig tankegang , men ogs med universel tankegang .
Vores fremgangsmde er ingen utilladelig indblanding i indre anliggender , men derimod en ndvendig indskriden over for racisme , over for tortur , over for udnyttelse , over for ddsstraf .
<P>
Hr. kommissr , EU skal spille en langt mere aktiv og ledende rolle p internationalt plan , nr det handler om menneskerettigheder .
Blev der f.eks. gjort nok ved Menneskerettighedskommissionens 57. mde i Genve ?
EU ' s medlemsstater sttter godt nok alle USA ' s initiativer om at stte den vedvarende krnkelse af menneskerettigheder i Kina p dagsordenen .
Men ved den samlede afstemning manglede stemmerne fra Afrika og Sydamerika . Dr har vi nogle af vores traditionelle allierede .
Forud for vigtige beslutninger har EU alts brug for en langt bedre koordineret strategi , sledes at vores indsats for menneskerettigheder fremover kan blive vsentlig mere vellykket .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg glder mig over dagens debat og Kommissionens lnge ventede meddelelse om menneskerettighederne .
I srdeleshed glder jeg mig over viljen til at give virkelig substans til bestemmelsen om menneskerettighederne i vores handels- og partnerskabsaftaler med tredjelande - noget , vi srgeligt nok undlod at gre over for Mexico .
Jeg glder mig ogs over en rkke af udtalelserne om enkelte lande i beslutningsforslaget , herunder vores strke opfordring til at oplse paramilitre grupper i Colombia .
Jeg er enig i vores strke udtalelse om sttte til og solidaritet med menneskerettighedsorganisationerne og dem , der forsvarer menneskerettighederne , og som daglig risikerer livet i konflikter rundt omkring i verden for at forsvare principper , vi rer .
Der er tre ting , jeg gerne vil nvne i forbindelse med denne forhandling .
<P>
For det frste m jeg sige til Kommissionen , at selv om jeg glder mig over den udtalte forpligtelse i meddelelsen til at appellere til europiske virksomheder om at gre mere for at respektere menneskerettighederne , som kommer til udtryk i punkt 55 og 92 i vores beslutningsforslag , er jeg skuffet over , at generaldirektoraterne for eksterne anliggender synes at have trukket sig ud af udkastet til grnbogen om virksomheders sociale ansvar .
Jeg opfordrer dem til at vende tilbage hertil , fr det er for sent .
Ord br flges af handling .
<P>
For det andet glder jeg mig over og opfordrer til strre opmrksomhed omkring punkt 108 om overtrdelse af handicappedes menneskerettigheder .
Organisationen Disability Awareness in Action har noteret over 2.000 sdanne overtrdelser i Europa , og de br tages op af de organisationer , der overvger menneskerettighederne , og af Kommissionen .
<P>
Endelig glder jeg mig over punkt 16 , hvori der opfordres til fornyet overvejelse af den mde , hvorp vi hndterer menneskerettighedssprgsml her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de to ordfrere for et godt og grundigt udfrt stykke arbejde .
Samtidig vil jeg tilslutte mig Hanja Maij-Weggens synspunkt om , at sprgsmlet om religionsfrihed er blevet drftet alt for lidt .
Det handler om millioner af menneskers dybeste tro og hele deres ststed i livet .
<P>
I Egypten , et naboland til EU , er der ddsstraf for at konvertere fra islam til kristendommen .
Kopterne ndrer sig ligesom andre borgere .
Den kristne minoritet i Tyrkiet bliver stadig mindre .
Hvorfor flygter stadig flere kristne mennesker fra dette land ?
Europa-Parlamentet har medvirket til , at den syriske kristne prst Yusuf Acbulut i psken blev frikendt for anklagerne ved sikkerhedsdomstolen i Diyarbakir .
Der er meget at gre p dette omrde .
<P>
300.000 mennesker er flygtet fra Molukkerne - de fleste af dem kristne .
De bliver forfulgt af muslimske Jihad-krigere .
Over 1.000 personer er blevet tvangskonverteret , de er blevet ptvunget en anden tro og et andet livssyn .
<P>
Jeg vil ogs nvne , at den franske lov om religionsfrihed lader en del tilbage at nske .
Der er stor bekymring blandt mange protestantiske og evangeliske kristne rundt om i Europa p grund af den franske religionslov .
Hvilket drligt - og jeg siger bevidst drligt - eksempel er dette ikke for en lang rkke lande i st- og Centraleuropa , bl.a. Tjekkiet , nr disse lande nu skal til at stifte nye love ?
Vi skal passe p , at vi ikke skaber et intolerant Europa , hvor der kun er n tro .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uytebroeck">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i betragtning af at vi har overskredet tiden , gr jeg det kort , men jeg gr ud fra , at De tillader mig at sige , at det er et meget vigtigt jeblik for mig .
Som forhenvrende medlem af Parlamentet fra 1994 til 1999 er det naturligvis en stor glde , selv om det er i den nye bygning , p ny at vre til stede og tale i denne institution , som jeg kender s godt .
<P>
P vegne af Rdet vil jeg for det frste gerne lyknske ordfrerne , hr .
Wuori og hr . Cornillet , med deres udmrkede betnkninger , og efterflgende vil jeg gerne takke alle talere for deres bidrag til forhandlingen .
<P>
Fra nu af begrnser jeg mig til besvarelsen af de meget prcise sprgsml , som er stillet .
<P>
Til fru Frassoni , der ikke lngere er til stede , men hun fr sikkert beskeden , vil jeg sige , at formandskabet selvflgelig vil gre sig umage for at samle alle de ndvendige betingelser for udarbejdelsen af en resolution mod ddsstraf p FN ' s generalforsamling .
<P>
Til fru Boudjenah og med hensyn til Tunesien vil jeg gerne kort sige , at Rdet har den holdning , at det virkelig er en skam , at et land , der har opnet bemrkelsesvrdige sociokonomiske fremskridt , ikke fr den tillid , det har fortjent , fordi dets ledere tilsyneladende ikke kan forst , at elementer som ytringsfrihed og pressefrihed er vsentlige elementer for os og for befolkningen , og at det netop er denne situation , der forhindrer EU i at fremskynde forhandlingerne med Tunesien yderligere , som landet ellers ville have fortjent , hvis menneskerettighedssituationen og behandlingen af menneskerettighedsforeningerne var betydelig bedre , end det er tilfldet i jeblikket .
<P>
( NL ) Til hr . Schrder vil jeg gerne sige , at menneskerettighederne i hvert fald ikke er en fodnote for dette formandskab .
<P>
Et af medlemmerne sagde , at udenrigsministeren , hr . Michel , var forsvundet .
Jeg kan berolige medlemmet med at sige , at hr .
Michel ikke er forsvundet . Han er p vej til flyveren til Madrid , hvor han har en rkke meget vigtige mder om formandskabet .
<P>
Med hensyn til det resterende vil jeg gerne forsikre Parlamentet om , at bekmpelsen af menneskehandel generelt og srligt bekmpelsen af kvinde- og brnehandel i de kommende seks mneder vil vre en af vores store prioriteringer .
Jeg vil gerne takke Johan Van Hecke for de venlige ord om formandskabet , og jeg hber , at det vil lykkes os at indfri hans forventninger .
De er ganske vist meget hje , men vi vil gre alt , hvad vi kan .
<P>
Til fru Maij-Weggen og hr . Sacrdeus vil jeg gerne sige , at religionsfrihed naturligvis hrer til menneskets grundlggende rettigheder og friheder .
<SPEAKER ID=197 NAME="Vitorino">
Vi er ved at have brugt vores tid , s jeg vil bare p vegne af min kollega , Chris Patten , der mtte g , fordi han samtidig skal vre til stede ved et andet parlamentsmde om Latinamerika , og ogs p egne vegne takke alle deltagerne i forhandlingen .
Kommissionen har noteret sig alle bemrkninger og ser frem til de beslutningsforslag , der vil afslutte disse forhandlinger som retningslinjer for vores overvejelser og yderligere initiativer .
<P>
Endelig vil jeg gerne komplimentere Parlamentet for den brede enighed , som er kommet til udtryk om den nye metodologi i betnkningen om grundlggende rettigheder i EU , og udtrykke mit nske om , at den holdning , som hr . Cornillet har taget initiativ til , kan fastholdes i fremtiden .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Jeg er Dem meget taknemmelig , hr. kommissr .
De har nsten overget Dem selv i kortfattethed .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Bonn-konferencen om klimandringer
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B5-0327 / 2001 af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik til Rdet om Rdets strategi med henblik p Bonn-konferencen om klimandringer ;
<P>
B5-0328 / 2001 af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik til Kommissionen om Kommissionens strategi med henblik p Bonn-konferencen om klimandringer
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg undskylder , at jeg tager ordet s sent .
Menneskerettighederne synes at have taget en hel del tid , og det med rette .
<P>
Jeg vil gerne give udtryk for Parlamentets bekymring for , at Kyoto-aftalen falder til jorden , s verden str tilbage uden noget sammenhngende netvrk af forpligtelser til at reducere udledningerne af drivhusgasser .
Vi i Parlamentet giver udtryk for vores fulde sttte til Kommissionen og formandskabet i deres bestrbelser for at sikre , at Kyoto-aftalen overlever og trder i kraft .
Vi vil gerne benytte denne korte forhandling til at undersge , hvad Europa kan gre for at lede verden , da amerikanerne ikke gr det , og p hvilke mder medlemmer af Parlamentet , der kommer til Bonn-konferencen , kan tale for Europas befolkning og aktivt deltage i arbejdet .
<P>
Vi glder os meget over det arbejde , den nederlandske minister , hr . Pronk , har gjort med at forsge at finde en mde , hvorp de tilbageblevne ulste sprgsml fra Haag kan lses , og vi vil psknne det , hvis Kommissionen kan fortlle os , hvor meget held han efter dens mening til dato har haft med sig , og hvorvidt det arbejde , han har gjort , nu har banet vej for fremtiden .
Men det store sprgsml for os er , om det vil vre muligt at vise , at EU og de andre strre deltagere i protokollen er parat til at trffe beslutninger uden USA .
Her er den nye japanske regerings holdning afgrende .
Uden Japans og Canadas stemmer kan protokollen ikke trde i kraft .
Vi forstr , at udsigterne ikke er gode , og at Japan sandsynligvis og Canada helt sikkert vil mangle den politiske vilje til at g videre uden USA .
Hvis Japan er parat til at g videre , er man bange for , at japanerne vil nske at omformulere de afgrende forslag i protokollen og i srdeleshed mske bruge 2000 snarere end 1990 som basisr for beregninger af reduktionen af udledningen af drivhusgasser .
En af mine kolleger , hr . Moreira Da Silva , der vil lede Parlamentets delegation til Bonn , nsker at stille en mundtlig foresprgsel om dette til det beslutningsforslag , vi har stillet , eftersom problemet med Japan faktisk frst er kommet i forgrunden , efter at vi stillede det .
<P>
Vores beslutningsforslag gentager i punkt 3 vores grundlggende forventninger til de initiativer , der skal flge efter ratifikationen af protokollen .
Men som europere m vi foretage en sober vurdering af , hvad alt dette vil indebre for os , hvis det sker , og i endnu hjere grad hvis det sker uden USA .
Frst og mest afgrende er der sprgsmlet om penge .
Sdan som protokollen ser ud , vil finansielle bidrag fra enkelte deltagere vre baseret p hver deltagers andel af CO2-udledningen .
Det er ikke vanskeligt at se , at USA med 39 % af de totale udledninger i 1990 ville komme til at betale broderparten .
Det sprgsml , som falder mig ind , og som mske burde have vre stillet tidligere , er , hvordan Clinton-regeringen nogensinde troede , den kunne f Kongressen til at underskrive denne traktat .
Mske ville strre rlighed fra begyndelsen have hjulpet med til at skabe en mere realistisk atmosfre .
Uden USA vil byrden falde p Japan , Tyskland , Det Forenede Kongerige , Frankrig , Canada og Australien .
De midler , der str til rdighed for foranstaltninger til reduktion af CO2-udledningerne i fattigere lande , vil blive strkt begrnsede uden deltagelse af USA .
Byrden for europerne vil blive strre .
Er vi parat til dette ?
<P>
For det andet , hvis vi ratificerer Kyoto-aftalen alene og uden USA , vil det indebre , at vi tager visse initiativer , der vil vre smertelige .
Vi medlemmer af Europa-Parlamentet , der flger disse sprgsml , erkender dette .
Hvert r , hver mned , til langt ud p natten behandler vi direktiver , der har til forml at reducere udledningen . Men vi ved ogs , at det i de fleste tilflde , nr vi mder Rdet eller dets reprsentanter , er yderst vanskeligt at f medlemsstaterne til at g ind p disse forslag i deres oprindelige , meget krvende form .
Vi str nu over for en situation , hvor det iflge Det Europiske Miljagentur kun er Det Forenede Kongerige , Tyskland og Luxembourg , der har reduceret deres drivhusgasudledninger mellem 1990 og 1998 .
Alle andre lande i Europa har forget dem .
<P>
S hvordan vil Danmark , Nederlandene , Belgien , strig , Finland og Italien , og i mindre grad Sverige og Frankrig , opfylde Kyoto-mlene ?
Eller vil vi , som USA nrer mistanke om , ikke vre villige til at trffe de foranstaltninger , der vil virkeliggre vores ambitioner ?
Vi hber , at Bonn-konferencen og det belgiske formandskab vil vre i stand til at flytte europerne fra ord til handling .
<P>
Endelig et par ord om EU-delegationens deltagelse i Bonn-konferencen .
Vi er trtte af at vre et grsk kor i denne tragedie .
Vi er trtte af at komme p scenen , nr hovedhandlingen har udspillet sig , for at begrde eller lovprise det , der er sket , og komme med filosofiske overvejelser over menneskehedens srgelige stilling - her kunne man virkelig sige : "    " ( oh , hvilket tlmod ) !
Det er virkelig utilfredsstillende , for vi br selv regnes som deltagere , eftersom vi alle m vedtage den lovgivning , der bliver resultatet af Kyoto , og vi m forklare den for Europas befolkning .
Vi nsker mske ikke selv at forhandle , men det er vores ambition fuldt ud at tage del i mderne med EU ' s delegation , som bestemmer , hvordan Europa skal reagere .
Vi er ikke tilfredse med at forblive et kor .
<SPEAKER ID=201 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne takke fru Jackson for hendes sprgsml og bemrkninger med hensyn til den meget alvorlige problematik , som vi alle er foruroligede over .
<P>
P vegne af Rdet kan jeg kun gentage , at det er vores pligt , sdan som det er angivet i Rdets konklusion af 8. marts og 7. juni 2001 , at indg en aftale under genoptagelsen af konference nr . 6 , som finder sted om kort tid i Bonn .
En aftale , som skal sikre Kyoto-aftalens miljintegritet , som frer til reelle reduktioner af udledningen af drivhusgasser , hvormed der opns en s bred deltagelse som mulig fra industrilandene , og hvorigennem betingelserne kan skabes for ratifikationen og ikrafttrdelsen af aftalen senest i 2002 .
Vi skal endnu en gang bekrfte vores pligt til at forsge at opn ovenstende .
<P>
Alle disse mlstninger er undrede , og EU er villig til i Bonn at forhandle med alle partnere p en konstruktiv mde om de endnu ikke lste sprgsml .
Selv om Rdet erkender , at EU og USA er uenige om Kyoto-aftalen og om ratifikationen heraf , er Rdet ikke desto mindre glad for prsident Bushs lfte under et nyligt mde med Unionens stats- og regeringschefer om , at USA ikke blokerer Kyoto-aftalen og p konstruktiv mde vil samarbejde under den kommende konference i Bonn .
<P>
P topmdet den 27. og 28. juni i r i Scheveningen har EU indget frugtbare kontakter om klimaforhandlingerne med forskelle partnere .
EU har endvidere til sin glde kunnet konstatere , at det internationale samfund fortsat sttter Kyoto-aftalen og den snarlige ikrafttrdelse heraf , til trods for at USA ngter at ratificere aftalen .
Der hersker , det viste sig i Scheveningen , en strk bevidsthed om dette anliggendes hastende karakter , samt at resultatet af mere end 10 rs internationale forhandlinger virkelig ikke m sttes p spil .
<P>
Idet Rdet mener , at Parlamentets tilstedevrelse er vigtig i den forbindelse , har Rdet inviteret otte parlamentsmedlemmer til at deltage i Bonn-konferencen .
De specifikke betingelser for deltagelsen , som De sikkert ikke vil vre glad for , er udarbejdet i et brev fra Rdet til Parlamentet af 18. november 1998 .
Af hensyn til deltagernes nske om nrmere og jvnlig information , et nske , som blev understreget af fru Jackson , men som sikkert fortolker mange af medlemmernes flelser , har formandskabet til hensigt under konferencen at have uformelle mder med Parlamentets medlemmer p fastsatte tidspunkter , s det er muligt at udveksle meninger om udviklingen og situationen .
<P>
Jeg er klar over , fru Jackson , at De ikke vil vre tilfreds med dette , men p den anden side betyder det , at De kan gre mere end fra sidelinjen eller fra kulisserne .
<SPEAKER ID=202 NAME="Vitorino">
Hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg vil p Kommissionens vegne gerne takke fru Jackson for at have rejst et s vigtigt sprgsml under plenarmdet .
Som rdsformanden allerede har sagt , bekrftede stats- og regeringscheferne i Gteborg , at det europiske fllesskab og medlemsstaterne er fast besluttede p at indfri deres forpligtelser i henhold til Kyoto-aftalen .
Unionens topmde bekrftede endnu en gang dens ml , nemlig at stte denne protokol i kraft i 2002 , og anmodede Kommissionen om at udarbejde et forslag til ratifikation fr udgangen af 2001 .
Desvrre modstter Bush-regeringen sig fortsat Kyoto-aftalen .
<P>
P topmdet mellem EU og USA i Gteborg anerkendte prsident Bush de videnskabelige data , der tyder p klimandringer , og den globale betydning af dette sprgsml .
USA har sagt , at selv om landet vil deltage aktivt i det genoptagne COP6 i Bonn , har deres grundlggende holdning om at modstte sig protokollen ikke ndret sig .
Vi vil bygge p udtalelsen om , at USA ikke agter at stille sig i vejen for Kyoto-processen .
For at lette dette er vi get ind p , at der skal vre yderligere kontakter p hjt plan med USA om dette sprgsml .
<P>
Det genoptagne COP6 i juli vil lgge sig i forlngelse af konferencen i Haag og forsge at bringe forhandlingerne til en succesrig afslutning .
For at n dette vil Fllesskabet indtage en positiv holdning , samtidig med at man er realistisk med hensyn til , hvad der kan ns .
De nye konsoliderede tekster af formanden for COP6 , hr . Pronk , er klare , prcise og giver et godt grundlag for forhandlingerne i Bonn .
Men teksterne indeholder stadig en rkke vigtige punkter , som EU m st fast p , i srdeleshed med hensyn til finansiel bistand til udviklingslandene , samt bestemmelser om overholdelse og om supplementaritet .
Det er ndvendigt at lse disse problemer .
<P>
I sidste instans vil vi strbe efter en samlet pakke , hvor kompromiser p den ene side bliver afbalanceret af gevinster p den anden .
Vi m ogs tage hensyn til Japans og Ruslands srlige betydning for protokollens ikrafttrden .
<P>
Kommissionen glder sig over Parlamentets strke interesse for det globale problem med klimandringer og for deltagelse af medlemmerne af Parlamentet i Fllesskabets delegation til det genoptagne COP6 .
Som i Haag har Kommissionen og Rdet , efter hvad rdsformanden har forklaret , foreslet , at Parlamentet bliver reprsenteret af otte medlemmer .
I overensstemmelse med institutionelle regler for deres deltagelse kan medlemmerne deltage i plenarmder , og Kommissionen vil lbende give oplysninger om de forhandlinger , der ikke regelmssigt er bne for observatrer , til alle medlemmer af Parlamentet , der er til stede ved COP6 .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva">
Hr. formand , hr. kommissr , fru statssekretr , kre kolleger , det frste , jeg gerne vil nvne , er netop Europa-Parlamentets delegations deltagelse i EU ' s koordinationsmder , hvor jeg gerne vil sige , at jeg p ingen mde syntes om den mde , hvorp statssekretren besvarede Caroline Jacksons fuldt berettigede sprgsml .
Europa-Parlamentets delegation forlanger ikke nogen privilegier , men krver sin legitime ret til aktivt at deltage i konferencen i Bonn og ikke blot vre tilskuere , sdan som vi var det under konferencen i Haag .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , som mere end blot en sag om miljet er klimandringerne blevet til et virkelig symbolsk punkt p den internationale politiske dagsorden .
Hvis Kyoto-aftalen bliver en fiasko , er lektien tydelig .
Staterne og politikerne bevger sig hurtigt fremad , nr det drejer sig om at drage nytte af globaliseringens mange fordele , men de er ude af stand til at n til enighed , nr det handler om at mindske ulemperne ved vores samfundsmodel .
<P>
Den aktuelle kontekst kunne ikke vre vrre .
Dels har det aldrig mere end nu vret ndvendigt at gre noget , for de forudsigelser , som det internationale ekspertpanel for nylig har udsendt om klimandringerne , giver ingen anledning til tvivl .
Dels har det aldrig mere end nu vret vanskeligt at gre noget , for USA ' s beslutning har betydet et hrdt slag for det internationale arbejde , der nu har stet p i 10 r .
Disse faktorer , at det haster med at gre noget , at offentligheden forventer handling , og at USA er hoppet fra , lgger alle sammen op til , at konferencen i Bonn bliver af afgrende betydning .
Det bliver virkelig tale om et sandhedens jeblik for Kyoto-aftalen .
Vores holdning er ganske klar . Klimandringerne m begrnses , og Kyoto-aftalen - og ikke en anden - er det politisk rigtige redskab til at n dette ml .
Vi skal derfor tage til Bonn med den ambition at n til enighed med s mange lande som muligt om de resterende punkter fra Kyoto , s protokollen kan blive ratificeret og frt ud i livet allerede i 2002 .
Det er indlysende , at vi for at f succes i forhandlingerne med isr Japan og Rusland er ndt til at give visse tegn p imdekommenhed , men det skal vre en imdekommenhed , der respekterer protokollens integritet og nd .
<P>
Jeg har et par afsluttende ord om konomien .
Det er rigtigt , at protokollens virkeliggrelse p kort sigt vil indebre konomiske omkostninger for de europiske virksomheder .
Disse omkostninger vil imidlertid - som Kommissionens redegrelse fra denne uge netop viser det - blive meget mindre , end man i frste omgang antog .
Jeg er i vrigt overbevist om , at Kyoto-aftalen p mellemlangt sigt vil gre den europiske konomi mere konkurrencedygtig p grund af den teknologiske fornyelse , som vi gennemfrer fr de andre .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , bifaldet til fru Jacksons tale , der kom fra alle grupper , viser , at der er enighed om klimapolitikken i Europa .
Der er tilsyneladende ogs en vis enighed i den offentlige mening i USA , men den offentlige mening i USA adskiller sig fra den i Europa .
Efter min mening br vi derfor ikke kun tale med den ene eller den anden delegerede eller regeringsreprsentant , europerne skal derimod rent faktisk gre sig nogle tanker om , hvordan de kan indvirke p den offentlige mening i USA - og jeg vil gerne tilfje ogs i Japan , hvis det skulle vise sig , at japanerne ikke flger trop .
<P>
Opgaven med at hndtere klimandringerne er s gigantisk , at en enegang bliver overordentlig vanskelig .
Det er lige prcis det sprgsml , vi str over for .
Er vi parate til , ogs selv om de andre ikke flger trop , at g den vej , der blev besluttet i Gteborg , og som jeg sttter ?
Det er let nok at sige det .
At afgive en erklring om , at man vil ptage sig disse problemer , er let og koster ingenting .
Men bagefter bliver det uhyre vanskeligt at gennemfre tingene .
Jeg frygter - det siger jeg helt bent - at europerne eller mange europere gemmer sig bag USA .
I virkeligheden er vi meget langt fra at have opfyldt Kyoto-aftalen .
Det ved vi alle .
Kommissionen fodrer os hele tiden med nye tal . Det betyder , at vi virkelig str over for en Herkules-opgave .
Det var bare det , jeg ville sige her .
<P>
Jeg vil trods disse vanskeligheder gerne sige , at Europa dermed for frste gang siden Anden Verdenskrig har fet mulighed for at indtage den politiske lederrolle i verden .
Vi br benytte lejligheden , vel vidende at det ikke er let .
Det er i vrigt en del opgave , ikke en beskidt , det er en del opgave , som Europa br ptage sig , og skulle de andre frst stde til senere , s br vi tolerere det .
<P>
Min tredje bemrkning vedrrer udelukkende teksten .
Jeg kan ikke undertrykke det og vil ikke skjule det for Dem : Det , vi forlanger her , nemlig at bringe klimandringerne " til ophr " , er selvflgelig noget vrre vs .
Jeg ved ikke , hvordan det er kommet med .
Klimandringer har der vret alle dage , men denne gang har vi ogs selv vores andel heri , og det er netop denne andel , det handler om .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Jeg vil gerne begynde med at udtrykke min anerkendelse for miljkommissren , fru Wallstrm .
Jeg tror ikke , at nogen af Parlamentets medlemmer nrer nogen som helst tvivl om hendes lidenskabelige , personlige engagement i at sikre et positivt resultat af drftelserne i Bonn , og jeg vil ogs gerne sige tak til min liberale kollega , premierminister Verhofstadt , for den understregning , han her til morgen gav ved at sige , at problemet med klimandringer er den strste enkelte udfordring , som vores klode str over for .
En ting , som hele dette sprgsml har fremkaldt , hvis det var ndvendigt , er en strre forstelse af , at det er en meget lille klode , vi lever p , og at menneskeheden i hj grad ved sin industrielle adfrd er i stand til at ndre miljet .
Selv USA anerkender nu dette , selv om de endnu ikke har fremlagt noget alternativ i praktisk form til Kyoto-aftalen .
<P>
Der er store muligheder for og fordele ved at tage fat p dette problem ved at bruge teknologi , der er under udvikling , eller som er blevet udviklet , for derved at ndre vores praksis og reducere den globale opvarmning .
Det giver store fordele for samfundet og frembyder konomiske muligheder for dem af os , der frer an , men hvorfor kan vi ikke g mere energisk ind for dette ?
Et problem er etablerede interesser - hvor det klassiske eksempel er sektoren for fossile brndstoffer . Et andet er svag politisk ledelse fra os alle - vi er alle ansvarlige for dette .
Vi viger tilbage for at trffe beslutninger , der p kort sigt vil vre upopulre hos vores vlgere .
Jeg vil gerne have en harmoniseret miljbeskatning p europisk niveau - hvor formlet ikke skal vre at inddrive flere penge , men at ndre praksis og prioriteringer og sikre , at industrien samtidig kan konkurrere p lige vilkr .
<P>
Vi har haft problemerne - vi har vret udsat for problemerne med brndstofafgifter i Storbritannien og andre steder , nr politikerne virkelig forsger at indfre skatter , der er til gavn for miljet p denne mde .
Det mrkelige i Storbritanniens tilflde er naturligvis , at en harmonisering af energibeskatningen sandsynligvis ogs ville reducere vores skatter .
<P>
Jeg er lige vendt tilbage fra et besg p Cypern - et af ansgerlandene - hvor jeg konstaterer , at der ikke alene ikke er nogen brndstofafgifter p brugen af benzin , men at man faktisk sttter benzinen .
S mit sprgsml til Kommissionen er flgende : Nr det kommer til stykket , nr vi kommer til faktisk at tage fat p , hvad jeg hber bliver et positivt resultat af Bonn-mdet , hvordan vil Rdet s g videre med en harmoniseret energiafgift , samtidig med at det tager sig af udvidelserne , der gr det s meget vanskeligere at n til enighed , hvis vi faktisk skal have en harmoniseret miljbeskatning , som er noget vrd ?
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , de sidste to r er der verden over blevet installeret mere vindenergikapacitet end atomenergi .
Alligevel forsger Bush og Blair at puste nyt liv i atomenergien .
<P>
Min gruppe og et klart flertal i Parlamentet mener , at atomenergi hverken kan eller m spille en rolle ved lsningen af klimaproblemet og heller ikke i " clean development " -mekanismen .
P alle andre punkter i forhandlingerne , jeg gentager , er et kompromis i Bonn acceptabelt for De Grnne .
Det kompromis skal tage sigte p at holde Japan indenbords .
Selv en hjere reduktionsmlstning for Europa skal overvejes .
Kommissionen har lige offentliggjort en undersgelse , hvoraf fremgr , at ogs en dobbelt s hj reduktionsmlstning ikke udgr et konomisk problem for os .
Europa skal nu virkelig gre en solid indsats med hensyn til energibesparelse og vedvarende energi .
<P>
Videre udvikling af solenergi er meget ndvendig for ogs at forsyne de sidste 2 milliarder mennesker p jorden med elektricitet .
At forsyne 2 milliarder mennesker med elektricitet gennem fossile brndstoffer betyder den visse klimadd for os alle .
En svag aftale i Bonn er bedre end et nyt nederlag .
Montreal-protokollen imod nedbrydelse af ozonlaget af 1987 var ogs en svag aftale , men den er blevet skrpet i de sidste 14 r .
Det kan ogs ske med Kyoto-aftalen .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , der er jo stor enighed om vores holdning til klimasprgsmlene , og det er efter min mening vigtigt .
Vi m benytte os af denne enighed og lgge et maksimalt pres p de lande , der nu afgr Kyoto-aftalens fremtid .
I praksis risikerer vi en slags kollaps i klimaforhandlingerne , en kollaps , der kan fre os flere r tilbage i udviklingen .
Det vrste er , at de , der er skyld i kollapsen , isr USA , ikke kan tilbyde et alternativ .
Derfor skal vi nu gre alt for at redde det , der reddes kan .
<P>
Ogs EU har et trovrdighedsproblem . Prcis som tidligere talere har sagt det , er der nemlig mange af medlemslandene , der ikke lever op til kravene i Kyoto-aftalen .
Vi ved , at disse krav i sig selv er utilstrkkelige , nr det glder klimandringer .
Det , vi ser i praksis , nr vi mder Ministerrdet , f.eks. ved forlig om forbrndingsanlg og nationale grnser for udslip , er , at man ikke er parat til at trffe de relevante beslutninger .
Da der i Gteborg skulle trffes beslutninger om en strategi for en bredygtig udvikling , var flere af de vigtigste punkter blevet fjernet .
EU ' s trovrdighed ville naturligvis blive strre , hvis vi i praksis kunne vise , at vi er parat til at leve op til de krav , vi selv stiller .
Det er efter min mening vigtigt op til de mder , som vi nu skal have med andre lande for at afgre Kyoto-aftalens fremtid .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Jeg vil gerne frst og fremmest komplimentere fru Jackson for at have stillet denne mundtlige foresprgsel .
Det er allerede blevet nvnt , at konferencen om klimandringer skal afholdes i Bonn fra den 16.-27. juli 2001 .
Vi ved , at USA ' s regering og EU ikke kunne n frem til en aftale i Nederlandene fr jul om at fastlgge en tidsplan for reduktionen af udledningen af drivhusgasser .
<P>
Ligeledes str det meget klart , at USA ' s regering er ved at f kolde fdder med hensyn til Kyoto-aftalen .
Dette er meget skuffende .
Der er klare og utvetydige videnskabelige beviser for virkningen af klimandringer .
USA og EU ' s regeringer m da kunne enes om t , nemlig at udledningen af drivhusgasser fortynder ozonlaget , hvilket frer til , at havet stiger , og kysterosionen vokser og pvirker livsbetingelserne for samfund .
Jeg opfordrer de europiske regeringer , som vil vre reprsenteret i Bonn , til at bruge denne konference til at fortlle USA , at det ikke er godt nok , og at alle bestemmelserne i Kyoto-aftalen m sttes i kraft . Alene under denne aftale skal USA ' s regering beskre udledningerne med ca. en tredjedel inden udgangen af 2012 .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , at sttte Kyoto-aftalen i det amerikanske Senat ville vre politisk selvmord , viste det sig under en videokonference sidste r med en rkke amerikanske senatorer .
I mellemtiden har den nye amerikanske prsident Bush forkastet Kyoto-aftalen .
Det kan med rette kaldes en stor skandale .
P den anden side siger denne amerikanske prsident klart , hvad USA mener om Kyoto-aftalen .
<P>
Desvrre er flgevirkningen heraf , at ogs Japan overvejer , om man overhovedet vil ratificere aftalen .
I sidste uge sagde den japanske premierminister Junichiro Koizumi , at han ikke har til hensigt at fortstte uden USA .
<P>
Vi skal imidlertid tnke p , at EU-landene heller ikke har ratificeret eller gennemfrt Kyoto-aftalen .
Ganske vist er CO2-udledningen i Luxembourg , Tyskland og Storbritannien faldet betydeligt , men i Spanien , Portugal og Irland er den steget meget .
Iflge Verdensnaturfondens prognose vil CO2-udledningen i EU som helhed stige med 8 % i stedet for at falde med 8 % i overensstemmelse med Kyoto-aftalen .
<P>
Det er desuden meget inkonsekvent , hvis EU beskylder USA for ikke at ville gre noget ved bekmpelsen af CO2-udledningen , hvis EU ikke er villig til at g videre med reduktionen af NOx-udledningen .
I USA er udledningsstandarderne for NOx i 2003 allerede strengere end det , som miljministrene planlgger inden for rammerne af direktivet om store fyringsanlg i 2018 .
<P>
Der er risiko for , at Kyoto-aftalens undergang vil blive brugt som undskyldning for ikke at gre noget .
Truslen om klimandringer bliver ved med at eksistere , ligesom mlstningen om at bekmpe dem , med eller uden Kyoto-aftalen .
<P>
EU skal alts ikke flge USA ' s eller Japans eksempel , men bekmpe klimandringerne ved at fokusere p energibesparelse , energieffektivitet gennem bl.a. varmekraftkoblinger og udviklingen af vind- og solenergi .
P disse punkter skal det endvidere vre muligt at indg aftaler med USA og Japan .
Derudover skal vi vre bne over for udvidelse af den andel , som realiseres gennem emissionshandlen .
Hvis vi p den mde kan f USA med i forhandlingerne p ny , skal vi bestemt ikke undlade det .
<P>
Endelig m vi ikke lngere lade tredjelandenes andel ude af betragtning , idet energiforbruget ogs vil stige betydeligt der .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , mine damer og herrer , i denne tid prget af EU ' s skuffelse over og afvisning af USA ' s holdning til opfyldelsen af Kyoto-forpligtelserne br Europa-Parlamentet utvetydigt bekrfte og styrke sit lfte om at gre fremskridt med nedbringelsen af CO2-emissionerne gennem ratificering af foranstaltningerne i protokollen .
Efter i 1997 at have aftalt en international strategi for nedbringelse af forurenende emissioner kan vi ikke acceptere en s drastisk og omfattende ndring af synet p situationen og godtage argumenter , som under videnskabeligt dkke har til forml at forsinke konkrete aktioners intensitet og styrke .
<P>
Desuden mener jeg , at dette forslag til beslutning er en ndvendig gestus fra Europa-Parlamentets side over for medlemsstaterne som et udtryk for den fornyede politiske vilje i de enkelte medlemsstater til at bekmpe klimandringerne og intensivere ivrksttelsen af de foranstaltninger , der er ndvendige for at ratificere protokollen .
<P>
P det kommende klimatopmde i Bonn skal medlemsstaterne finde lsninger p de problemer , som ikke blev lst i Haag .
Jeg mener , at det er af strste vigtighed , at i hvert fald lederen af den parlamentariske delegation eller dennes stedfortrder accepteres i EU ' s forhandlergruppe .
Derfor , og for at kunne tage det nste skridt , som bestr i at forhandle med andre lande om en hurtig ratificering af protokollen , er det s vigtigt , at Parlamentet entydigt sttter dette forslag og dermed som sagt bekrfter EU ' s vilje til at vre frende p internationalt plan inden for milj og som en gestus over for medlemsstaterne , s de hverken glemmer eller forsinker ivrksttelsen p nationalt plan af de foranstaltninger , der er ndvendige for at ratificere protokollen .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , Kommission , kre kolleger .
Det er allerede blevet sagt et par gange , og det er heller ikke ubetydeligt . Der er stor enighed om denne sag , og det skal I udnytte ved de kommende forhandlinger i Bonn .
<P>
Men der er mere end det . I mange europiske sager m vi g imod den offentlige mening , men i denne debat stttes vi af et overbevisende stort flertal i den brede offentlighed , som opfordrer regeringerne til at tage yderligere skridt med hensyn til Kyoto-aftalen .
<P>
Det betyder , at vi som indledning til Bonn-konferencen , bde p selve konferencen , men ogs p flles og nationalt plan , skal foresl en rkke foranstaltninger .
Det er allerede nvnt .
Europa kan og skal spille en verdensrolle i denne debat , og det klder os godt , og blamerer for en stor del andre , herunder prsident Bush og hans regering .
<P>
Vi skal endvidere f de andre med p vognen . Det skal vi bestemt , men ikke ved at stte indgede aftaler p spil .
Hvis aftalen vedtages med ubegrnset handel med varm luft eller ubegrnset brug af kulstofkilder , vil virkningen p klimaet vre begrnset .
<P>
Jeg vil tilfje endnu et punkt til debatten .
Jeg mener ikke , at vi skal vre alt for selvtilfredse .
Vi har endnu ikke ratificeret , og der foreligger heller ingen klare , konkrete handlingsplaner .
Jeg anmoder derfor det belgiske formandskab om at foretage sig noget i den forbindelse .
I hvilken form skal vi handle med vores emissioner ?
Foregr det kun mellem staterne eller ogs mellem virksomhederne ?
Hvordan reguleres handlen mellem sektorerne ?
Og hvad med de nationale handlingsplaner ?
Hvad skal der ske med dem , og er der i vrigt allerede afsat midler hertil ?
Jeg anmoder derfor det belgiske formandskab om at gre noget konkret ved denne sag i de kommende mneder .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Selv om nogle skeptikere stadig betvivler fnomenet global opvarmning , er der ingen , der kan nre tvivl om nedklingen af forholdet mellem EU og USA , fordi amerikanerne har ngtet at anbefale ratifikation af Kyoto-aftalen .
Panelet om klimandringer med reprsentanter fra forskellige regeringer nrer ingen tvivl om , at der foregr en global opvarmning , og at drivhusgasser , i srdeleshed CO2-udledninger , i vid udstrkning er ansvarlige herfor .
Selv USA ' s National Academy of Sciences , der rdgiver prsident Bush , er stort set enig i dette resultat .
EU er nu fast besluttet p at handle alene , men den strste synder , USA , med 4 % af verdens befolkning og 25 % af de globale udledninger , vil stadig ikke samarbejde .
<P>
Det er srgeligt , at det indtil dette jeblik kun er Rumnien , der har ratificeret protokollen .
Japan og Canada er nu ved at f kolde fdder uden USA ' s deltagelse .
I mit land , Det Forenede Kongerige , skyndte vi os under en konservativ regering at indfre gas , eftersom naturgas frembringer langt mindre CO2 end kul .
Det blev der hurtigt vendt op og ned p under den nye Labour-regering , der var ivrig efter at bevare arbejdspladser i mineindustrien .
Heldigvis har Det Forenede Kongerige stadig mulighed for at opfylde sine forpligtelser i henhold til Kyoto .
<P>
Vi ser allerede p europiske vintersportssteder i bjergene resultaterne af , at snegrnsen ligger hjere , men udsigterne p langt sigt er langt mere skrmmende .
P et eller andet tidspunkt er der fare for , at varmen lber lbsk , nr polarkalotterne smelter , tilbagestrler mindre solskin og bevirker en hurtig forgelse af opvarmningen af atmosfren .
Dette truer med oversvmmelser rundt omkring p kloden og andre klimandringer , der kan forrsage konomisk delggelse og et stort udvandringspres p befolkningerne , for ikke at nvne mulige krige om vandforsyningerne .
<P>
Hvad er lsningen ?
Jeg mener , at alle lande m g ind for en politik , der sigter mod bredygtig konomisk udvikling , og investere i vedvarende energi .
Det betyder ogs , at man igen skal indlede den kontroversielle debat om atomkraft , som jeg sttter .
Vi m ogs se p muligheden for at bruge markedsbaserede mekanismer ssom udledningstilladelser , som der kan handles med .
Mlet i Kyoto-aftalen om 5 % ' s reduktion i 2010 fra 1990-niveauet er mske ikke vidtgende nok .
Det er muligt , at vi ogs igen bliver ndt til at se p kulstofdrn .
Jeg tror , at USA m genoverveje sin stilling og komme tilbage til Bonn med nogle virkelig gode forslag .
Jeg komplimenterer min kollega , fru Jackson , for hendes fortsatte interesse for dette omrde , der er af s afgrende betydning for menneskehedens fremtid .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , verden har brug for et kraftigt politisk signal .
Kyoto-aftalen m ikke blive et tomt lfte .
Der er nu brug for politisk lederskab for at overbevise verden .
I den forbindelse skal vi vre fleksible .
<P>
For det frste skal vi med hensyn til USA og Japan afskaffe vores understregning af domestic action .
Vi skal tilstrbe en videnskabelig baseret fremgangsmde over for sinks-problemet .
<P>
For det andet er der udviklingslandene . Klimandringerne har store flgevirkninger i udviklingslandene .
I Bangladesh , Indien , Indonesien og staterne konfronteres man med flgevirkningerne .
En benhjertig holdning over for udviklingslandene og en fond , som muliggr ndringer , er meget ndvendig .
<P>
Vi skal tage hensyn til , at , hvis USA ikke deltager , er incitamentet for udviklingslandene faktisk bortfaldet , for netop USA ville realisere en stor del af sine pligter uden for landet .
<P>
EU skal nu overtage den rolle og gre mere for udviklingslandene .
Udviklingslandene skal naturligvis p langt sigt ogs medtages i et system om CO2-reduktioner , men s p grundlag af lige emissionsrettigheder .
<P>
For det tredje skal vi love os selv , at vi gr noget ved domestic action og ikke fremmer atomenergi .
Vi skal nu hurtigt i gang med et trovrdigt og plideligt system for handlen med emissionsrettigheder , og der skal i Europa endvidere faststtes en undersgelsesdagsorden for at muliggre overgangen til en CO2-fattig konomi .
<P>
Hr. formand , EU-delegationen viste sig ikke fra sin bedste side i Haag .
Manglende beslutsomhed og uenighed bidrog til fejlslaget i Haag .
Parlamentsmedlemmer kan spille en rolle , hvis de accepteres som observatrer ved delegationsmderne .
I Haag handlede vi , som rdsformanden sagde , helt i kulisserne , og vi lamenterede .
Men det hjalp slet ikke . Derfor skal vi nu godkendes som observatrer i delegationen , og vi mener , at det kan styrke enheden inden for EU .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , i politik er det en stor fristelse at hndtere alle anliggender som forhandlingssprgsml , som menneskerne indbyrdes kan indg aftaler om .
For ikke at glemme , hvad vi har med at gre , repeterer jeg et par kendsgerninger om temperaturstigningerne .
Jeg gr opmrksom p , at der allerede i dag er tilstrkkelige , videnskabelige beviser for , at temperaturstigningerne er en kold kendsgerning .
Med i forhandlingen har vi ogs naturen , n aftalepartner , der ikke njes med kompromiser , den er der bare .
<P>
De seneste periodemlinger af havtemperaturen peger p det samme , som vi lnge har vidst om luftens temperaturer .
Haverne er blevet 0,6 grader varmere i lbet af de seneste hundrede r , og trenden er stigende .
Som gennemsnitstemperatur betragtet er denne forandring meget stor .
Bjergenes ismasser er ved at smelte , 85 % af dem reduceres i hj fart , i de vrste tilflde med flere timeter pr. r .
Andesbjergenes isgletsjere er tt p helt at forsvinde .
Ishavets isdkke er reduceret med 25 % i lbet af de seneste tre r .
De nordlige fastlandsregioners permafrost svinder med voldsom fart , specielt i det centrale Sibirien og Alaska .
Dette har ogs omfattende indvirkning p udnyttelsen af naturressourcerne i disse omrder .
<P>
Hvis vi tillader den fortsatte temperaturstigning , kan det frygtede vrste scenario i Nordvesteuropa ske .
Temperaturstigningen kan vende de nordatlantiske strmme , sledes at klimaet i det nordlige fennoskandiske omrde ndres til isende kulde , dette sker ogs p grund af temperaturstigningen .
Nr ismasserne smelter , holder den skaldte atlantiske pumpe op med at fungere , og den varme Golfstrm , som kommer fra tropiske omrder , og dens forlngelse , den nordatlantiske strm , gr i st .
Flgerne kan vre , at hele Nordvesteuropa klnes , hvilket iflge palooceanografiske oplysninger kan ske katastrofalt pludseligt .
<P>
Samme kendsgerninger mder vi alle vegne .
For nylig bekrftede ogs Rde Kors det , som andre bidragsorganisationer har sagt : Erfaringer fra tiltagende naturkatastrofer viser , at forandringerne kan skyldes temperaturstigningerne .
Hvis vi ikke handler og presser andre til ogs at handle hurtigt , vil disse nyheder tage til i kraftigt stigende grad .
Tingene skal lykkes i Bonn .
<SPEAKER ID=215 NAME="Lund">
Hr. formand , frst en tak til fru Jackson for initiativet til den debat , vi har her i dag .
Jeg synes , at klimandringerne er et af de mest veldokumenterede miljproblemer , vi overhovedet har , og samtidig den strste trussel imod miljet og imod de kommende generationer her p jorden .
Derfor er den amerikanske regerings afvisning af Kyoto-aftalen selvflgelig ogs helt uansvarlig .
Jeg synes , at vi m konstatere , at Bush og hans regering har vist sig , at vre lige njagtig s primitive og populistiske , som man kunne have frygtet .
Men den holdning i USA br selvflgelig kun skrpe Europas ansvar for den globale miljudvikling , som ogs hr . Da Silva var inde p .
Vi m fastholde Kyoto-aftalen ved konferencen i Haag .
Vi m srge for , at medlemslandene og EU gr i spidsen for at f ratificeret protokollen , sdan at den om muligt kan trde i kraft nste r , og i den forbindelse m vi selvflgelig sge at holde Japan fast p denne lsning .
<P>
Jeg vil som fru Van Brempt godt advare mod , at man indlader sig p et alt for drligt forlig , en alt for drlig aftale med USA .
Erfaringen har gang p gang vist , at nr s endelig USA har fet en rigtig drlig aftale , set med vores briller , s lber de alligevel fra den , nr aftalen skal gennemfres .
Tvrtimod skal vi i Europa srge for at f vores klimandringsprogram gennemfrt effektivt .
Som flere har vret inde p , har vi ogs problemer her i Europa , bl.a. p transportomrdet ser vi en klar negativ udvikling i jeblikket .
Vi skal arbejde for , at USA med den fremtid , vi nu fr , ikke fr en konkurrencemssig fordel af at vise den uansvarlighed , som vi hidtil har set .
Jeg hber , at Bonn-konferencen alligevel m blive et afgrende skridt i retning af at lse den enorme udfordring , vi alle sammen str over for .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , bekmpelsen af klimakatastrofen er den vigtigste miljpolitiske udfordring i vores tid , og jeg vil g s vidt som til at sige , at det mske er den vigtigste udfordring overhovedet , ogs nr man gr ud over miljpolitikken .
I Bonn str der derfor virkelig meget p spil .
Derfor er det vigtigt , at EU optrder samlet , og jeg appellerer derfor ogs til Rdet og Kommissionen om , at de inddrager Parlamentets delegation i deres handlinger , og at i det mindste lederen af vores delegation inddrages i EU-koordineringen , for vi nsker at sttte Rdets og Kommissionens holdning .
Det kan vi selvflgelig kun gre , hvis vi bliver informeret virkelig detaljeret .
<P>
Det primre problem er naturligvis USA ' s holdning .
Det er allerede blevet sagt flere gange .
Det er ikke tilstrkkeligt , at vi bare er enige om , at USA ' s holdning ikke er acceptabel .
Vi m nu , efter at pne ord og appeller ikke har udrettet meget , overveje , hvordan vi konkret kan ve et endnu strre pres .
Her br EU gre klimabeskyttelsen og Kyoto-aftalen til en topprioritet i forbindelserne med USA .
Vi har mange holdninger , der adskiller sig fra holdningerne hos den amerikanske regering og kongresmedlemmerne , men dette er det strste problem , og det br ogs st klart .
Derfor blev jeg noget skuffet over , at man sagde efter topmdet i Gteborg : Vi har forskellige opfattelser p dette omrde . Og det var det .
EU m imidlertid gre flgende helt klart : Hvad angr andre punkter , er vi mske uenige , men kan alligevel g videre p dagsordenen , men dette er en prioritet for EU .
Vi br mske endda gre indrmmelser p andre omrder for virkelig at gennemfre denne prioritet .
<P>
Nr amerikanerne s er parate til at ratificere Kyoto-aftalen og indg i et konkret samarbejde i Bonn , br vi ogs vre fleksible og ikke reprsentere den rene EU-lre , hvad angr f.eks. atomkraft , men ogs indg kompromiser .
Det er imidlertid en forudstning , at amerikanerne i det hele taget forpligter sig til at ratificere Kyoto-aftalen og ledsage klimabeskyttelsesprocessen positivt .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Liese .
Rdets formandskab og Kommissionen meddeler mig , og med et godt bedmmelsesgrundlag , tror jeg , at de fler sig informeret af medlemmernes indlg .
<P>
Som afslutning p forhandlingen har jeg modtaget t beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0329 / 2001 ) .
<P>
Vi rder kun over 40 minutter .
Jeg er ndt til at blive enig med Dem om en fremgangsmde for denne sprgetid , for ellers bliver situationen umulig .
Hvis de , der str verst p listen med sprgsml , taler meget , vil de vrige blive bervet deres ret .
<P>
Til at begynde med har vi 10 sprgsml , som vil blive besvaret under t af formanden for Rdet .
Hvis vi gik i gang med tillgssprgsml , kan De nok regne ud , at det ville vre 30 sprgsml , og s ville der ikke engang vre tid til at stille sprgsmlene .
<P>
Derfor vil jeg benytte forretningsordenens artikel 19 , som bemyndiger formanden til at organisere forhandlingen i enestende situationer .
Hvis De har brug for det , kan De tale i halvandet minut i stedet for i t minut , men vr venlige ikke hver isr at bede om ordet tre gange med de efterflgende besvarelser .
Det m De ikke sige nej til , kre kolleger .
Det er aldeles fornuftigt og ndvendigt .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Jeg hrte Deres afgrelse , men i bilag II til forretningsordenen str der , at hvert medlem kan stille et tillgssprgsml til ethvert sprgsml .
Vi har vret konomiske .
Vi fr t svar , men hver af os br have et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Ja , jeg er enig , men artikel 19 vedrrer enestende situationer som den i dag .
Derfor er det ndvendigt at anvende forretningsordenen p en fornuftig mde .
<P>
Hvis De fortstter med at komme med indlg til forretningsordenen , kan De ikke engang n at stille sprgsml eller f svar p de 10 frste sprgsml .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , jeg vil blot foresl en fornuftig lsning p problemet .
Jeg mener , at vi har ret til at svare p rdsformandens indlg , og derefter har vi hver isr ret til at stille t tillgssprgsml .
Jeg foreslr Dem , hr. formand , at vi alle sammen fr ret til et andet kort indlg , der kan kompensere for det hypotetiske tillgssprgsml , som vi har ret til .
Forhandlingen vil blive kort , men vi vil bibeholde vores rettigheder i henhold til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Jeg er fleksibel , selv hvad angr artikel 19 .
Derfor kan De stille et kontrasprgsml p t minut og hjst et tillgssprgsml hver . Nr der er get et halvt minut , slukkes mikrofonen .
<P>
Dette er min sidste fortolkning af artikel 19 .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Da sprgsml 1-10 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=224 NAME="Nelly Maes">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0516 / 01 ) :
<P>
Om : Laeken-erklringen Det Europiske Rd godkendte i december i Nice 2000 en erklring om Unionens fremtid .
Denne erklring opfordrer til en bred og dybtgende debat om EU ' s fremtid .
Ikke alene medlemsstaterne skal deltage i denne debat , men ogs ansgerlandene , de nationale parlamenter , Europa-Parlamentet og den brede offentlighed .
Med urette og helt i modstrid med subsidiaritetsprincippet tog Det Europiske Rd ikke hensyn til den demokratiske mervrdi , de konstitutionelle regioner reprsenterer .
<P>
For nylig gentog den belgiske udenrigsminister , Louis Michel , at han agtede at lade medlemmerne af Europa-Parlamentet vre medlemmer af det belgiske parlament ogs i fremtiden .
Minister Michel taler gerne om , at parlamentsmedlemmerne skal inddrages mere , i det mindste nr han i den forbindelse ogs sigter til folkevalgte reprsentanter for sprogfllesskaber og regioner .
Vil Rdet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet inddrage de konstitutionelle regioner , nr Europas fremtid skal udstikkes ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Pere Esteve">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0518 / 01 ) :
<P>
Om : Laeken-erklringen I betragtning af at lokale og regionale myndigheders deltagelse i de forskellige beslutningstagnings  processer i EU fr strre og strre betydning , br der under den brede debat om Unionens fremtid , som specielt fres i tilknytning til Laeken-topmdet , ogs gives et institutionelt svar p , hvordan konstitutionelle regioner ( enheder p et lavere niveau end det statslige med egne lovgivningsmssige befjelser , der er fastlagt i den pgldende stats forfatning ) i lovgivningsmssig og retlig henseende kan deltage i udvikling , gennemfrelse , kontrol og evaluering af EU ' s politikker .
<P>
Agter Rdet at trffe de ndvendige foranstaltninger til reform af traktaterne ( femte del , 4. afdeling i EF-traktaten ) for at give disse regioner ret til at rette direkte henvendelse til Domstolen , nr deres privilegier krnkes , p samme mde som medlemsstaterne kan gre det ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Gorka Knrr Borrs">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0520 / 01 ) :
<P>
Om : Laeken-erklringen Under det belgiske formandskab forventes Laeken-erklringen om EU ' s fremtid vedtaget .
Nogle medlemsstater ssom Tyskland , strig , Belgien og Det Forenede Kongerige har indfrt mekanismer , der giver deres regionale eller fderale enheder mulighed for at deltage i Rdet .
I betragtning af at Spaniens autonome regioner , delstaterne i Tyskland og strig eller regionerne i Belgien har omfattende selvstndig kompetence , og at mange af deres kompetenceomrder berres af Fllesskabets afgrelser , vil Rdet da g ind for , at regionerne kan blive direkte reprsenteret i Rdet ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Bart Staes">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0522 / 01 ) :
<P>
Om : Laeken-erklringen Med Laeken-erklringen af lrdag den 15. december nsker Belgien at yde sit bidrag til debatten om EU ' s fremtid .
I den forbindelse glder isr det positive standpunkt , der indtages af den belgiske premierminister , Guy Verhofstadt , med hensyn til den flles politiske erklring fra syv konstitutionelle regioner .
Sledes modtog han i slutningen af maj ministerprsidenterne for Catalonien , Salzburg , Skotland , Flandern og Vallonien sammen med ministrene for europiske fderale anliggender i Bayern og Nordrhein-Westfalen , der nskede at styrke den rolle , de konstitutionelt anerkendte regioner spiller i EU .
<P>
Gr Rdet ind for at inddrage de konstitutionelle regioner i hjere grad og mere i overensstemmelse med traktaten i det europiske projekt i betragtning af deres demokratiske mervrdi for opbygningen af Den Europiske Union ?
Hvorfor vgrer Rdet sig i bengtende fald imod i hjere grad og mere i overensstemmelse med traktaten at inddrage de konstitutionelle regioner i det europiske fremtidsprojekt ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Neil MacCormick">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0524 / 01 ) :
<P>
Om : Laeken-erklringen Nice-traktaten indeholder en erklring , der opfordrer til en bredere og mere dybtgende debat om EU ' s fremtidige udvikling .
Regeringskonferencen erkendte ogs behovet for at forbedre og overvge Unionens og dens institutioners demokratiske legitimitet og benhed .
Denne formel muliggr afholdelse af en konference med deltagelse af reprsentanter for de nationale parlamenter , Europa-Parlamentet og medlemsstaternes regeringer .
I strid med subsidiaritetsprincippet nvntes de konstitutionelle regioner overhovedet ikke .
<P>
Vil Rdet i overensstemmelse med det demokratiske princip om subsidiaritet inddrage alle de konstitutionelle regioners parlamenter , nr der skal indkaldes til konference ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Jillian Evans">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0525 / 01 ) :
<P>
Om : Laeken-erklringen Iflge en erklring knyttet til Nice-traktaten skal debatten om EU ' s fremtidige udvikling bl.a. handle om flgende sprgsml : Hvorledes kan der fastlgges og ske overvgning af en mere prcis afgrnsning af kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne , der tager hensyn til subsidiaritetsprincippet ?
Som i jeblikket defineret i EF-traktaten tolkes subsidiaritet almindeligvis udelukkende som en regulering af forbindelserne mellem EU og medlemsstaterne .
Denne tolkning m gres bredere sledes som skitseret i Parlamentets beslutning af 26. oktober 2000 om bedre lovgivning .
<P>
Vil det i Laeken-erklringen blive foreslet at ndre traktaterne , sledes at de kommer til at indeholde specifikke bestemmelser om anerkendelse af og respekt for de politiske og lovgivningsmssige befjelser , der tilkommer medlemsstaternes interne politiske enheder i deres udvende , lovgivningsmssige og retlige forbindelser med EU-institutionerne ?
<SPEAKER ID=230 NAME="Eurig Wyn">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0526 / 01 ) :
<P>
Om : Laeken-erklringen Nice-traktaten indeholder en erklring , der opfordrer til en bredere og mere dybtgende debat om EU ' s fremtidige udvikling .
Den erkender ogs behovet for at forbedre og overvge Unionens og dens institutioners demokratiske legitimitet og benhed .
Det belgiske formandskab afsluttes til december 2001 med et bidrag til denne debat i form af Laeken-erklringen .
<P>
Vil det fremg af Laeken-erklringen , at en yderligere demokratisering af EU ' s beslutningsproces krver en mere radikal reform , hvor lovgivningsmagten overdrages til to kamre , Europa-Parlamentet og et ndret Rd , der vil f overdraget nogle af Regionsudvalgets befjelser , og som i hj grad vil styrke de konstitutionelle regioners rolle ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Carlos Bautista Ojeda">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0560 / 01 ) :
<P>
Om : Laeken-erklringen Bilag IV i Nice-traktaten indeholder en erklring , der opfordrer til en bredere og mere dybtgende debat om EU ' s fremtidige udvikling .
P grundlag af en rapport til mdet i juni 2001 i Gteborg vil Det Europiske Rd p mdet i december 2001 i Laeken trffe afgrelse om passende initiativer til fortsttelse af denne proces .
Iflge erklringen br bl.a. flgende sprgsml tages op : Hvorledes kan der fastlgges og ske overvgning af en mere prcis afgrnsning af kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne , hvor der er taget hensyn til subsidiaritetsprincippet ?
<P>
Vil Rdet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet afholde sig fra at gre indgreb i de konstitutionelle regioners befjelser ?
Hvordan vil Rdet sikre og overvge denne respekt for de konstitutionelle regioners befjelser ?
<SPEAKER ID=232 NAME="Josu Ortuondo Larrea">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0531 / 01 ) :
<P>
Om : Erklring nr .
54 i Amsterdam-traktaten om nrhed I erklring nr .
54 i Amsterdam-traktaten , der vedrrer nrhed , hedder det , at " den tyske , strigske og belgiske regering gr ud fra , at Det Europiske Fllesskabs handling i overensstemmelse med nrhedsprincippet ikke blot vedrrer medlemsstaterne , men ogs deres enheder i det omfang , hvor disse i henhold til de nationale forfatninger er tillagt egne lovgivningsmssige befjelser " . Ligeledes hedder det i Nice-traktatens erklring nr .
23 ( om Unionens fremtid ) , stk . 3 , at " det svenske og det belgiske formandskab i 2001 i samarbejde med Kommissionen og med deltagelse af Europa-Parlamentet vil tilskynde til en bred debat med inddragelse af alle involverede parter ...
" og stk .
4 " ...
vil Det Europiske Rd p mdet i december 2001 i Laeken / Bruxelles vedtage en erklring , der skal indeholde passende initiativer til fortsttelse af denne proces " .
<P>
P hvilken mde har det belgiske formandskab tnkt sig at omstte indholdet af erklring nr . 54 i Amsterdam-traktaten om nrhedsprincippet og om enheder med egne lovgivningsmssige befjelser ?
Hvorledes br man iflge det belgiske formandskab lse de eventuelle konflikter , der opstr som flge af afgrelser vedtaget af EU-institutionerne , nr disse afgrelser griber ind i sdanne enheders egne lovgivningsmssige befjelser ?
Ville det ikke vre korrekt at give EU-Domstolen kompetence til at trffe afgrelse om , hvilke retsmidler de pgldende autonome enheder rder over , og i traktaterne at give disse enheder mulighed for at forsvare deres interesser ved De Europiske Fllesskabers retsinstanser ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Camilo Nogueira Romn">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0547 / 01 ) :
<P>
Om : Anerkendelse af nationaliteternes og de konstitutionelle regioners politiske og lovgivningsmssige befjelser Hvilke forslag agter Rdet som led i den reform af traktaterne , der skal finde sted i 2004 , at gennemfre med henblik p , at medlemsstaternes interne enheder ( nationaliteter , delstater , autonome samfund , konstitutionelle regioner ) fr deres politiske og lovgivningsmssige befjelser anerkendt som led i deres forbindelser med EU-institutionerne p det udvende , lovgivende og dmmende omrde ?
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uytebroeck">
Rdet har i en erklring knyttet til Nice-traktaten opfordret til en bred og mere dybtgende debat om Unionens fremtid , som skal vre den frste fase i en forberedende proces , som skal fre frem til regeringskonferencen i 2004 .
I en flles erklring fra det svenske og belgiske formandskab samt Parlamentets formand og Kommissionens formand af 7. marts i r blev denne mlstning bekrftet , og der blev opfordret til en debat , som alle udsnit af samfundet i hjere grad end tidligere skal involveres i .
<P>
Formandskabets beretning , der blev fremlagt p Det Europiske Rds mde i Gteborg , beskriver den brede vifte af initiativer , der allerede er fremsat i medlemsstaterne , ansgerlandene og af Unionens institutioner .
I beretningen omtales adskillige initiativer i forskellige medlemsstater , der ogs omfatter de forskellige regionale enheder .
Den opremser ligeledes de tilkendegivelser , Regionsudvalget er fremkommet med i forbindelse med denne debat .
De mange sprgsml - der alle drejer sig om de regionale enheders rolle i forberedelserne til regeringskonferencen i 2004 - fremhver to typer problemer .
P den ene side metoderne til den forberedende fase , der gr forud for den kommende regeringskonference , og p den anden side de regionale enheders rolle i opbygningen af Unionen .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om metoderne til den forberedende fase , er det endnu for tidligt at udtale sig om indholdet af Laeken-erklringen .
Jeg tror , at strstedelen blandt Dem har hrt vores premierminister , der allerede har lftet et lille hjrne af slret .
Dog skal det lrred , der endnu ikke er afslret , stadig for strstedelens vedkommende males .
Ved denne lejlighed kan jeg alts kun sige , at det er for tidligt .
Under alle omstndigheder er det klart , at den forberedende fase br finde inspiration i de forskellige bidrag , der fremsttes p Det Europiske Rds mde i december , samt i de diskussioner og kontakter , som det belgiske formandskab fr med alle de berrte parter .
Jeg kan i denne henseende forsikre Dem for , at det er formandskabets klare hensigt at undersge alle aspekter i sprgsmlet , herunder de aspekter , der er nvnt af de rede parlamentsmedlemmer , sledes at de forberedende metoder , der gr forud for regeringskonferencen i 2004 , p bedst mulig vis lever op til bningskravene , der blev fremsat med Nice-erklringen .
<P>
( NL ) Som svar p de sprgsml , som vedrrer indholdet af regionale enheders rolle i Unionens fremtidige udvikling , kan jeg kun minde om den opmrksomhed , som den forrige regeringskonference gav dette sprgsml .
Det fremgr isr af oprettelsen af et regionsudvalg , som er sammensat af reprsentanter fra regionale og lokale samfund , og et udvalg , som har en rdgivende funktion .
<P>
Det er for tidligt at give et detaljeret svar p dette indholdsmssige sprgsml p vegne af Rdet , for jeg taler p Rdets vegne , men jeg er sikker p , at dette punkt bliver behandlet til sin tid .
Jeg vil med interesse lytte til Deres supplerende sprgsml , og s hber jeg , at der er tid til et ekstra svar .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Fru statssekretr , hvis jeg m sige , kre Annemie , og jeg leger med sproget og siger , at vi ikke skal kalde hinanden Lisbeth .
Dermed vil jeg sige , at jeg naturligvis forstr , at De svarer p vegne af Rdet .
<P>
Vi , de 10 Verts / ALE-parlamentsmedlemmer , som er til stede , vil naturligvis alle skubbe hele den regionale proces fremad i den europiske konstruktion , fordi de alle er parlamentsmedlemmer fra regioner , som er proeuropiske .
Det , vi frygter , er , at hvis de konstitutionelle regioner ikke kommer med i den europiske beslutningsproces , s vil der skridt for skridt opst modstand mod EU i disse regioner , fordi vi s fler , at vores regioner ikke har noget at skulle have sagt og drukner i helheden .
Derfor sprger jeg Dem , som belgisk formand , som motor i en debat , som startes nu , hvordan De vil involvere regionerne i beslutningsprocessen , og hvordan De vil srge for , at Rdet inden for et par mneder virkelig udtaler sig herom .
<SPEAKER ID=236 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Undskyld , kre Bart , hr. formand , jeg er endnu ikke helt klar over arbejdsgangen .
Jeg troede , at jeg skulle frst skulle hre alle de supplerende sprgsml og derefter komme med t samlet svar .
<P>
Men Deres indlg om konstitutionelle regioner falder ikke for dve kvinderer , om jeg s m sige .
For ikke s lnge siden i mit tidligere politiske liv var jeg minister i regeringen i en af de konstitutionelle regioner , s det emne har jeg stor sympati for .
De har utvivlsomt ogs med bekymring hrt premierministeren , s De kan , og nu taler jeg p egne og Belgiens vegne , vre sikker p , at vi vil gre en stor indsats for at f det p dagsordenen , men der er 14 andre medlemsstater , og det er derfor vigtigt , at de konstitutionelle regioner bliver enige indbyrdes .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , fru formand for Rdet , vi har her til formiddag hrt den belgiske premierminister .
Jeg er enig i det meste af hans klare og intelligente tale . Jeg hber , at hans indsats p topmdet i Laeken kan betyde , at vi kan lgge Nice-konferencens uoprettelige fiasko bag os .
Men jeg m sige , at jeg i hans tale ligesom i svaret p vores sprgsml - som jeg takker for - har bemrket , at der ikke er eksplicit politisk anerkendelse af den nationale og kulturelle mangfoldighed , der ud over staterne udgr en grundlggende bestanddel af den europiske identitet .
Inden for denne forskellighed har de statslse nationer , som vi reprsenterer , historiske og sproglige rdder samt demografiske og konomiske dimensioner , der er sammenlignelige med medlemsstaternes .
Vi nsker , at vores politiske , folkelige og demokratiske virkelighed og vores udvende , lovgivende og dmmende instanser skal anerkendes til deltagelse i Det Europiske Rd , ligesom vi anerkender , at der skal vre deltagelse af fderale stater , Lnder , forfatningssikrede regioner , der mtte have anden karakter , men har tilsvarende befjelser .
Vi nsker , at denne virkelighed skal fremg af Laeken-erklringen .
Vi nsker , at denne virkelighed ogs bliver indeholdt i den fremtidige forfatning .
Vi har i det mindste den fordring , at vores regeringer og vores parlamenter er med i den forsamling , der skal udarbejde forslag til EU ' s forfatning .
<SPEAKER ID=238 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Vores premierminister og Rdets formand kan ikke i sit indlg omtale alle aspekter i EU , der ligger ham p sinde , men jeg kan oplyse taleren om , at bevarelse , udfoldelse og udvikling af den kulturelle mangfoldighed - og i vrigt den sproglige mangfoldighed - bde i hans og mine jne - og jeg tror , alle er enige - er helt grundlggende vrdier .
Denne tilknytning til bevarelse af den kulturelle mangfoldighed vil sandsynligvis komme til udtryk i den frste del af Laeken-erklringen , hvor det skal handle om de principper og vrdier , som vi har til flles .
<P>
Jeg kan alts forsikre Dem om , at den kulturelle mangfoldighed og bekymringen for den kulturelle mangfoldighed ganske givet medtages som et af EU ' s grundprincipper , og at det er et princip , som vi tillgger stor betydning .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal">
Hr. formand , jeg takker Dem for at give mig ordet .
Det er frste gang , jeg har mulighed for at tale her i Parlamentet , eftersom jeg blev kontrolleret af forsamlingen sidste mandag .
Jeg minder om , at jeg efterflger baskeren Gorka Knrr , der blev valgt til det baskiske parlament den 13. maj , og som nu er blevet nstformand .
<P>
Fru minister , jeg er selv catalonier , catalonier fra Roussillon , det vil sige fransk statsborger , og jeg opstillede p en koalitionsliste i Spanien , en baskisk-catalansk koalition , og derfor efterflger jeg , som er catalonier , baskeren Gorka Knrr .
<P>
Jeg vil sige , at Catalonien , og det ved De , er mere end en region .
Det er en nation . En nation , der altid modigt har forsvaret friheden , og som stadig er optaget af solidaritetsvrdier .
Catalonien er en nation , der er stor tilhnger af Europa , men i dag har den svrt ved at finde sin plads i denne institution .
Catalonien kan ikke stille sig tilfreds med den ubetydelige post , den blev tildelt i Regionsudvalget , der , som De ved , har meget begrnsede befjelser .
Derfor hbede og hber jeg - i betragtning af Deres situation og historie - at Deres formandskab vil kunne fremme denne sag , ikke kun med hensyn til Catalonien , men med hensyn til alle de andre statslse nationer .
<SPEAKER ID=240 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Frst og fremmest vil ogs jeg lyknske hr .
Mayol med hans plads her i Parlamentet , og jeg taler af erfaring .
Hr . Mayol , De vil opdage , at det drejer sig om et helt usdvanligt mandat , der ganske bestemt er hele arbejdet vrd .
Jeg nsker Dem alts nogle givende , behagelige og interessante r .
De vil ganske vist komme til at arbejde meget , men noget siger mig , at dette ikke skrmmer Dem .
S endnu en gang tillykke !
<P>
Jeg kender trods alt en del til Catalonien .
Jeg taler ikke sproget , men jeg forstr det , og det er jo en begyndelse .
Det problem , som De rejser , er tydeligvis mere indviklet end problemet med de konstitutionelle regioner inden for et lands grnse .
De taler om en nation , der strkker sig over - hvis jeg m udtrykke mig s flot , men det er et passende udtryk - to lande , som begge lgger stor vgt deres territoriale integritet .
Jeg overlader Dem ansvaret for de perspektiver , som De har taget hul p .
<P>
Til gengld er jeg helt enig med Dem , nr De understreger , at catalonierne elsker deres nation , sprog og kultur , men samtidig er meget europiske og meget bne over for verden udenfor .
De skal vide , at vi er klar over , at Cataloniens ministerprsident var en af de frste , der arbejdede for de konstitutionelle regioner .
Med mit kendskab til ham - og jeg kender ham godt - har jeg tillid til , at dette arbejde ganske givet vil fortstte , og hvis det fortstter , vil det blive udfrt med samme kompetence af hr .
Pujol og de andre ministerprsidenter .
I denne henseende tror jeg , at debatten vil g i den rigtige retning i lbet af de kommende r .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Rdsformanden er meget modtagelig for det , vi siger , men hendes kolleger i Rdet har generelt ikke meget at sige om subsidiaritet p en mde , som vi synes om .
Det er den slags , der fr en voksende del af Skotlands befolkning til at erkende , at det er langt bedre at vre en medlemsstat end en konstitutionel region .
<P>
Men nr tingene er , som de er , vil jeg sprge rdsformanden , om hun er parat til med kollegerne at drfte det mrkelige i strukturen i Regionsudvalget , som i stedet for at reprsentere regionerne i et vist forhold til deres strrelse , reprsenterer staterne efter en tilnrmet proportionalitet .
Danmark , der allerede er en medlemsstat , har dobbelt s mange medlemmer af Regionsudvalget som Skotland .
Selv Luxembourg har flere !
Jeg kender ikke forskellene mellem regionerne i Luxembourg srlig godt , men jeg er sikker p , at de er mindre end forskellene mellem regionerne i Skotland .
<SPEAKER ID=242 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Debatten bliver mere og mere kompliceret for hver taler , og De vil forst , at jeg ikke p nogen mulig mde kan g ind p dette sprgsml .
Men jeg ved , at reprsentanterne for bysamfund , kbstder , provinser og konstitutionelle regioner finder det mere og mere vanskeligt at bygge p en flles platform , p baggrund af hvilken de kan udvikle deres initiativer inden for Regionsudvalget .
<P>
Formanden for den skotske Forsamling er en af mine meget gode venner , og derfor kender jeg til de problemer , De har nvnt .
Men jeg kan ikke p nogen mulig mde give et detaljeret svar p Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Jeg tror , at sprgsmlet om subsidiaritet , og hvad det betyder i praksis , er centralt for hele debatten om det kommende Europa - ikke bare nr det glder rettighederne for nationer og regioner i medlemsstaterne , men ogs nr det glder borgerlige rettigheder .
Jeg reprsenterer Wales , der har en ny nationalforsamling , som lige er blevet to r .
Det er et organ under udvikling , som gerne vil tage fuld del i tingene og have strke forbindelser med EU og hjlpe med til at opbygge fremtidens Europa .
<P>
Er ministeren ikke enig i , at det er afgrende at inddrage sdanne regionale regeringsniveauer , nr det glder at udvikle borgerskabet i Europa og bringe Europa tttere p folk - et problem , som vi alle kender til i vores valgkredse ?
Hvis det er noget , der skal gres p europisk niveau for at bringe Europa tttere p befolkningen , hvordan skal det s afspejle sig i Rdets arbejde ?
<SPEAKER ID=244 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Som De vil forst , er dette virkelig noget at debattere .
I mit frste svar sagde jeg alt , hvad jeg kunne sige som rdsformand .
Resten er i hj grad min personlige opfattelse som medlem af den belgiske regering .
Jeg hber , at De vil foretage denne skelnen , srlig eftersom dette nu er en mere spontan debat , hvad jeg stter stor pris p .
<P>
Jeg mener , at subsidiaritet er et meget vigtigt begreb , men det er ogs meget vanskeligt , fordi det ikke er srlig prcist .
Det er defineret mere prcist i protokollen til Amsterdam-traktaten end tidligere , og det kan i hj grad bruges .
<P>
De lokale niveauer og mellemniveauerne er af afgrende betydning , hvis vi skal sl bro over klften mellem borgere og myndigheder .
Disse niveauer og myndigheder har en meget vigtig rolle at spille .
I lyset af den udvikling , der har fundet sted for nylig , ssom i Danmark og Irland , er denne opmrksomhed vokset , og den m man nok tage mere hensyn til end tidligere .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Bilag 4 til Nice-traktaten indeholder en erklring , som opfordrer til en bredere og mere dybtgende debat om den fremtidige udvikling af EU .
Hvad der er vigtigt , er , at den ogs anerkender behovet for at forbedre og overveje Unionens og dens institutioners demokratiske legitimitet og gennemskuelighed .
<P>
I december 2001 vil det belgiske formandskab blive afsluttet med et bidrag til denne debat i Laeken-erklringen .
Vil Laeken-erklringen anerkende , at en yderligere demokratisering af den europiske beslutningsproces krver en mere radikal reform med lovgivningsmagt hos to kamre , nemlig Europa-Parlamentet og et reformeret Rd , som skal medtage nogle aspekter af det nuvrende Regionsudvalg og forge de konstitutionelle regioners rolle betydeligt ?
<SPEAKER ID=246 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Jeg m begrnse mit svar til at minde Dem om , at Laeken-erklringen vil dreje sig mere om de rigtige sprgsml og angivelser af retninger end om formler og endelige svar .
Forhbentlig bliver det kun begyndelsen p de mere grundige forberedelser til regeringskonferencen .
Ethvert svar nu p Deres sprgsml ville vre helt forhastet .
Alt , hvad jeg kan fortlle Dem , er , at vi er meget opmrksomme p alle disse aspekter , og at vi ikke er de eneste , der er opmrksomme p dem .
Det vil overraske mig meget , hvis man ikke tog fat p dette problem i form af et sprgsml .
Men vent ikke svar endnu , det er alt for tidligt .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , fru formand for Rdet , den belgiske , den strigske og den tyske regering indlemmede erklring 54 i Amsterdam-traktaten for netop at henvise til den indflydelse , som europiske sprgsml har p medlemsstaternes interne enheder , navnlig regioner med egne befjelser .
<P>
De europiske institutioner og srligt Rdet trffer hele tiden beslutninger , der ofte er et overgreb p befjelser tilhrende disse konstitutionelle regioner eller regioner med lovgivningsmssige befjelser i Europa .
Der opstr kompetencekonflikter , og i den forbindelse vil jeg anmode om den belgiske regerings holdning til muligheden for , at disse regioner med egne lovgivningsmssige befjelser kan f lov til at appellere ved De Europiske Fllesskabers Domstol .
Jeg anmoder ligeledes om Deres holdning til EF-Domstolens kompetence til at behandle disse kompetencekonflikter mellem Unionen og regioner med lovgivningsmssige befjelser .
<SPEAKER ID=248 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Kre kollega , her er mit svar med hensyn til den mde , vi organiserer vores arbejde p .
De er uden tvivl klar over , at netop i henhold til protokollen , som De henviste til , vil kun et vist antal ministerrd blive ledet af ministre fra regionale regeringer .
Dette var allerede tilfldet i forbindelse med det uformelle Rd ( turisme ) , der blev afholdt i weekenden i Brugge , og det vil ligeledes vre tilfldet bl.a. i forbindelse med Rdet ( uddannelse ) , Rdet ( forskning ) og flere andre .
<P>
Som De kan se , er det sdan , vi lser denne type sprgsml .
<P>
Hvad angr en eventuel adgang til Domstolen , ved jeg , at det drejer sig om en anmodning fra de konstitutionelle regioner .
Jeg har sommetider den frkhed at sprge mig selv , om de er bevidste om omfanget og de mulige konsekvenser af et positivt svar p deres sprgsml .
Som De selv har antydet , forekommer det mig uundgeligt , at Domstolen - hvis regionerne fr direkte adgang til Domstolen i tilflde af tvister om kompetence - fr eller siden vil blive bedt om at udtale sig om den interne konstitutionelle struktur i medlemsstaterne .
Dette er et emne til overvejelse .
Jeg kan ikke svare p Deres sprgsml .
Sprgsmlet er meget flelsesmssigt og kontroversielt .
Det er alt for tidligt at komme med et svar .
Men jeg vil tillade mig at bede Dem om at overveje de elementer , jeg netop har fremfrt .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , jeg vil bevidne over for rdsformanden , at det ikke i alle medlemsstater tillades , at de konstitutionelle regioners regeringer deltager i Ministerrdets mder , og derfor er vi forsvarslse , som det er tilfldet med den selvstyrende region Baskerlandet .
Jeg mener , at dette er et reelt problem for Europa , og at vi m lse det .
Vi kan ikke trffe beslutninger i de europiske fora om befjelser , som lovene tilskriver regioner , der ikke er til stede for at forsvare dem .
<SPEAKER ID=250 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Afslutningsvis vil jeg blot sige , at det er noget , som regeringerne i Belgien har vedtaget i fllesskab , og bemrk , at jeg taler om regeringer i flertal .
Tillad mig at henvise Dem til Deres regeringer , det er efter min mening frst og fremmest der , at denne type sprgsml skal lses .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som De ved , reprsenterer jeg ikke nogen region , men de italienske og europiske pensionister .
Fr jeg stiller mit sprgsml , vil jeg dog gerne sige , at jeg beundrer rdsformanden for hans vilje til at svare s udtmmende p alle de sprgsml , man stiller ham .
Jeg har fulgt det svenske formandskab , og blodet frs til is i mine rer over svenskernes kulde , nr de nsten hver gang svarede , at det ikke var deres bord .
Efter at have lyttet til den belgiske formand her til morgen er jeg sledes meget glad for hans benhed over for pensionisterne , og jeg er meget glad for at have set det belgiske formandskabs konkrete indsats for at besvare alle sprgsml , ogs de srligt vanskelige sprgsml .
<P>
Jeg har brugt min taletid , og derfor kan jeg ikke stille et supplerende sprgsml .
Det vil jeg s gre ved en anden lejlighed .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , jeg sagde til formanden for Rdet , at vi nsker anerkendelse af vores nationale virkelighed og af vores forfatningssikrede befjelser .
Jeg vil gerne hermed sige , at denne virkelighed er en del af den europiske mangfoldighed , men at det ikke kun er noget , der skal bevares . Det er derimod en kraftfuld politisk virkelighed i mit land , Galicien , som br anderkendes fuldt ud ligesom staterne i det EU uden grnser , som vi alle gr ind for .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=254 NAME="William Francis Newton Dunn">
Sprgsml nr . 11 af ( H-0545 / 01 ) :
<P>
Om : Offentlig adgang til Rdets dokumenter Efter at Rdet nu har vedtaget Kommissionens forslag , hvilken tidsplan og hvilken procedure er der fastlagt for , at offentligheden kan begynde at f adgang til Rdets dokumenter ?
<SPEAKER ID=255 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Til hr .
Newton Dunns sprgsml kan jeg svare flgende : For det frste er Rdet tilfreds med de fremskridt , som er gjort siden Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse inden for omrdet for benhed og gennemskuelighed , og isr med vedtagelsen af forordning ( EF ) nr .
1049 / 2001 om aktindsigt i Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter af 30. maj 2001 , som i henhold til artikel 19 finder anvendelse fra den 3. december 2001 .
Indtil da vil anmodninger fra offentligheden om aktindsigt i Rdets dokumenter blive behandlet som tidligere i henhold til Rdets afgrelse 93 / 731 / EF om aktindsigt i Rdets dokumenter .
De tre involverede institutioner skal derfor trffe forberedelser for at sikre , at den nye forordning virkelig finder anvendelse fra den . 3 december 2001 .
I henhold til artikel 15 skal de sammen oprette et interinstitutionelt udvalg , som skal undersge , hvilken praksis der er den bedste , behandle eventuelle tvister og drfte udviklingen af offentlighedens adgang til dokumenter .
Med hensyn til Rdet undersger de kompetente organer i jeblikket , hvilke foranstaltninger der skal trffes for helt at gennemfre de rettigheder , som borgerne har i henhold til den nye forordning .
Jeg kan tilfje , kre kollega , at formandskabet har til hensigt , hvis det kan lade sig gre , at indg alle aftaler fr forordningens ikrafttrdelse , men jeg gentager , det kan vi ikke selv , s jeg hber , at vi fr den ndvendige sttte .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Jeg m sige , at jeg mener , at de fleste medlemmer vil synes , at et halvt rs udsttelse er yderst skuffende , men det er rart at hre noget positivt .
Kan De fortlle os , hvilke forhindringer vi kan komme ud for ?
Er der nogen , der har vetoret vedrrende denne dato , den 3. december , eller kan De give os en garanti for , at det faktisk sker ?
De vil vel ikke sige til os ved afslutningen af det belgiske formandskab : Jeg er meget ked af , at det glippede . Der kom nogen i vejen !
Kan De garantere , at det sker , eller er der nogen , der har vetoret ?
<SPEAKER ID=257 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Jeg er bange for , at jeg ikke kan garantere det .
Jeg ville have overnaturlige evner , hvis jeg kunne .
Jeg kan kun fortlle Dem , at vi vil gre vores yderste .
Vi vil fortstte der , hvor arbejdet stoppede , for at srge for , at direktivet trder i kraft p den fastsatte dato , den 3. december 2001 .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=259 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0550 / 01 ) :
<P>
Om : Ligebehandling af Tyrkiet ved tildeling af tiltrdelsessttte P Det Europiske Rds mde i Helsinki i december 1999 blev det besluttet at give Tyrkiet status af ansgerland p lige fod med de 12 vrige ansgerlande .
Derfor fik Tyrkiet lfte om at modtage en rkke former for sttte under den ofte lange og besvrlige proces , som forhandlingerne om medlemskab er forbundet med .
<P>
Den sttte , som er aktuel for samtlige ansgerlande , udbetales bl.a. inden for rammerne af programmer som ISPA og SAPARD , som Tyrkiet imidlertid ikke er blevet begunstiget af .
Landet er blevet ngtet den sttte , som blev lovet i Helsinki med den begrundelse , at EU mangler de konomiske midler .
<P>
Er det ikke p tide , at Rdet garanterer , at beslutningen p topmdet i Helsinki om at behandle Tyrkiet p lige fod med de 12 vrige ansgerlande nu fres ud i livet , og at landet dermed gives mulighed for at opn den lovede sttte - ogs i betragtning af at Kommissionen for nylig besluttede at tilbagebetale 11,6 mia . EUR til medlemsstaterne ?
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uytebroeck">
Rdet i Helsinki besluttede at give Tyrkiet status som ansgerland og har anmodet Kommissionen om at fremlgge en srlig ramme for finansiel bistand fra Unionen til dette land i frtiltrdelsesperioden .
Kommission fremsatte sit forslag for Rdet den 27. april .
<P>
Dette forslag til en srlig finansiel ramme har navnlig til forml at garantere anvendelsen af en finansiel bistand i henhold til de prioriteter , der er fastsat i tiltrdelsespartnerskabet , og at samle de eksisterende instrumenter i et enkelt instrument med henblik p at optimere effektiviteten .
<P>
Det Europiske Rd i Gteborg , der klart tilkendegav , at tiltrdelsespartnerskabet er et mesterstykke i tiltrdelsesstrategien , har opfordret Rdet til at vedtage denne srlige finansielle ramme inden udgangen af 2001 .
Rdet har indledt en hringsprocedure i Europa-Parlamentet og opfordrer Parlamentet til at komme med en udtalelse s snart som muligt .
<P>
Med hensyn til fondene inden for rammerne af Ispa og Sapard , som parlamentsmedlemmet henviser til , drejer det sig om strukturel sttte og sttte til landbrugsudvikling , som kun gives til ansgerlandene i Central- og steuropa for at imdekomme deres srlige behov som overgangskonomier .
Det betyder imidlertid ikke , kre kolleger , at Tyrkiet ikke fr den i Helsinki lovede sttte , tvrtimod .
Den finansielle tiltrdelsessttte til Tyrkiet er blevet fordoblet i 2000 og 2001 i forhold til de gennemsnitlige belb , som blev tildelt rligt i perioden 1996-1999 .
Nr der tages hensyn til de normale budgetprocedurer skal mlet vre at fortstte sttten i den resterende del af de nuvrende finansielle overslag , der lber indtil 2006 , hvilket glder for alle ansgerlandene .
Endvidere er der henvist til , at det almindelige EU-budget omfatter en ny del med titlen " Tiltrdelsesstrategi for Tyrkiet " , hvori midlerne forhjes i den sammenhng .
Den budgetpost omfatter i n enkel ramme forskellige budgetmidler , hvorved de finansielle sttteprogrammer for Tyrkiet kan afvikles med strre hensigtsmssighed .
Som De ved , har Parlamentet vedtaget denne fremgangsmde i sin udtalelse om rammeafgrelsen om Tyrkiet .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg vil gerne takke det belgiske formandskab for svaret og samtidig byde Belgien velkommen som formandskabsland i Ministerrdet i EU efter det svenske formandskab .
Mange af os , inklusive jeg selv , m vel betragte Belgien som vores andet land , eftersom vi bor i Bruxelles til hverdag , men er hjemme , i mit tilflde i Sverige , i weekenderne .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p sprgsmlet om Tyrkiet .
Det er benbart sdan , at man fra tyrkisk side ikke har forstet forskellen p de st- og centraleuropiske lande , der kom p tale til Ispa- og Sapard-fondene , og Tyrkiet , der ikke gjorde det .
Er EU ' s acquis ikke tilstrkkelig tydelig i forbindelse med Tyrkiet ?
Ogs i Tyrkiet er der en fornemmelse af , at man vil blive godt og retfrdigt behandlet .
Jeg rder Dem til at forklare , hvorfor Tyrkiet ikke kom i betragtning til netop disse fonde .
<SPEAKER ID=262 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Jeg vil gerne takke det rede medlem for hans venlige ord og udtrykke min psknnelse af det svenske formandskab , som jeg har haft et yderst behageligt og frugtbart samarbejde med i de sidste seks mneder .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=264 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0553 / 01 ) :
<P>
Om : Det belgiske formandskab og kvinderne i Afghanistan I betragtning af de umenneskelige betingelser , hvorunder mere end 11 millioner kvinder i Afghanistan henslber deres tilvrelse , vil Rdet da foresl nedsttelse af en international kommission om kvinder i Afghanistan i samarbejde med FN ?
<SPEAKER ID=265 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Fru Izquierdo Rojo , vi var kolleger i den institutionelle kommission i den foregende valgperiode .
Det er mig derfor en stor re at kunne svare p det meget fornuftige sprgsml , De har stillet .
<P>
Som det fremgr af de foregende svar , der drejer sig om samme emne , deler Rdet fuldt ud det rede parlamentsmedlems bekymringer over den katastrofale situation , som store dele af den afghanske befolkning befinder sig i , og navnlig kvinder og brn .
<P>
P grund af de humanitre og politiske vanskeligheder i Afghanistan og navnlig p grund af den negative attitude , som talebanerne fastholder over for bde FN og med hensyn til kvinder , er Rdet ikke helt overbevist om , at oprettelsen af en international kommission om Afghanistan i samarbejde med FN virkelig vil kunne forbedre situationen for kvinderne i omrdet .
<P>
Rdet vil ikke desto mindre omhyggeligt undersge , hvilke fordele og ulemper der kan vre ved oprettelsen af en sdan kommission , s snart dette sprgsml rejses inden for rammerne af FN , og for s vidt som metoderne til et sdant forslag er blevet omhyggeligt undersgt .
I mellemtiden vil Rdet forflge de aktioner , som det har indledt for at komme de afghanske kvinder til hjlp .
I denne forbindelse henviser Rdet ligeledes det rede parlamentsmedlem til de svar , det allerede har givet p tidligere sprgsml om samme emne . Det drejer sig mere prcist om sprgsml H-0032 / 01 , H-0052 / 01 , H-0170 / 01 , H-0088 / 01 og senest sprgsml H-0481 / 01 .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Fru formand for Rdet , jeg takker for Deres svar , og som tillgssprgsml vil jeg gerne vide , om De billiger , at der udves internationalt pres p svel Taleban-styret som de stater , der sttter det , nrmere betegnet Saudi-Arabien , Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater .
<P>
Er De rede til under det belgiske formandskab at arbejde for , at der virkelig gres noget ved denne katastrofale situation ?
<SPEAKER ID=267 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Mit svar vedrrte selvflgelig Deres prcise sprgsml om en international kommission .
Med hensyn til internationalt pres og de sanktioner og embargoer , der findes over for Afghanistan , er det klart Rdets opfattelse , at disse skal opretholdes og styrkes i enhver mulig henseende , fordi det drejer sig om et fuldstndigt umenneskeligt styre .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=269 NAME="Brian Crowley">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0555 / 01 ) :
<P>
Om : Inddragelse af de kompetente myndigheder i forhandlinger om regler for det medicinske omrde Vil Rdet i betragtning af , at Det Rdgivende Udvalg for Lgeuddannelse tilsyneladende er blevet oplst , trffe hasteforanstaltninger for at sikre , at vedkommende myndigheder i medlemsstaterne , herunder Det Irske Lgerd , fr adgang til at bidrage til og kommentere planlagte eller igangvrende ndringer af reglerne for det medicinske omrde i medlemsstaterne , deriblandt sprgsml ssom fri bevgelighed for lger samt lgeuddannelse ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Som De har antydet , er sprgsmlet om visse rdgivende udvalgs rolle blevet bragt p bane .
Den 19. juli 1999 forelagde Kommissionen et beslutningsforslag for Rdet med henblik p at afskaffe Det Rdgivende Udvalg for Lgeuddannelse sammen med visse andre rdgivende udvalg , der var nedsat ved sektordirektiver , for lger , tandlger , dyrlger , farmaceuter , sygeplejersker og jordemdre .
Kommissionens forml var at simplificere systemet af udvalg .
Rdet har haft nogle drftelser om dette forslag , men er endnu ikke net frem til nogen konklusioner .
Ud over at se p dette forslag regner Rdet ikke med at trffe yderligere foranstaltninger af den art , der nvnes i sprgsmlet .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hendes villighed til at fortstte ud over tidsfristen og besvare ekstra sprgsml .
Jeg nsker hende alt godt under formandskabet og hber , at hendes forhold til medlemmerne vil vre lige s bent og ligefremt , som det har vret her til eftermiddag .
<P>
Specifikt hvad angr mit tillgssprgsml , hersker der stor bekymring om de rdgivende udvalg for lger i medlemsstaterne og i srdeleshed i mit eget land , Irland , nr det glder at sikre minimumsstandarder for uddannelse og kvalifikationer for lger og andre inden for det medicinske omrde .
Efterhnden som vi bevger os hen imod udvidelsen af EU med tiltrdelse af nye medlemsstater og udvider bevgelsesfriheden til lande uden for ansgerlandene for at afhjlpe mangelen p medicinsk personale i hele EU , mener vi , at eksperter p dette omrde fra de nuvrende medlemsstater m inddrages i enhver sdan konsultationsproces .
<SPEAKER ID=272 NAME="Neyts-Uytebroeck">
Jeg har noteret mig Deres bemrkninger .
Jeg er ked af det , men nu m jeg virkelig af sted , ellers kommer jeg for sent til min maskine , men jeg vil videresende bemrkningerne til min kollega , der er ansvarlig for denne sag .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Da sprgetiden til Rdet er udlbet , besvares sprgsml nr . 15-26 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.40 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=8>
Makrofinansiel bistand til Jugoslavien
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0244 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets afgrelse om makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien ( KOM ( 2001 ) 277 - C5-0231 / 2001 - 2001 / 0112 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=275 NAME="Brok">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , p vegne af Udvalget om Udenrigsanliggender vil jeg gerne anbefale plenarforsamlingen at tilslutte sig forslaget til Rdets afgrelse for Forbundsrepublikken Jugoslavien , sledes som det er ptnkt i det oprindelige forslag fra Kommissionen .
<P>
Vi ved , at der er mange drftelser p Rdets budgetomrder , som burde sigte mod begrnsninger , men vi finder det p nuvrende politiske tidspunkt korrekt , at belbene bevilges som oprindeligt fastsat i forslaget .
<P>
Der er en klar rsag til dette . Jeg tror , at nr vi i s lang en periode har understreget , at EU ' s hjlp str til rdighed , nr befolkningen i Serbien og Montenegro ryster diktaturet af sig , br vi ogs umiddelbart efter st ved vores ord .
Netop efter de sidste dages begivenheder , som jo frte til udvisning og til udlevering af Milosevic til Domstolen i Haag , forekommer det vigtigt , at vi som Europa-Parlament og som Europisk Union af disse interne grunde understreger , at midlerne frigives , sledes at det ogs for mennesker i et sdant land ses , at det lnner sig at kmpe for demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Derfor , hr. kommissr , br der skabes forudstninger for , at dette sker s hurtigt som muligt , og jeg ved , at det ogs er Deres hensigt .
<P>
Denne makrokonomiske hjlp er ikke nogen hjlp , som er bundet umiddelbart til et program , men det er en frste indsprjtning , som skal hjlpe med til at stte skub i tingene .
I denne forbindelse br der ogs tydeligt gives udtryk for , at man ikke m basere denne hjlp p for komplicerede ting .
Vi har ndringsforslag til Dem .
Men , hr. kommissr , jeg tror , at disse ndringsforslag , som sigter mod kontrol , som opfordrer til , at ogs andre donorer deltager , uden at vi betragter det som betingelse , at alt dette er forslag , som i sidste ende ikke lgger hindringer i vejen og medfrer forsinkelser , men bidrager til afklaring , som forstrker kontrolmulighederne , og som samtidig understreger , at vi nsker en hurtig hjlp .
<P>
De ved , at Parlamentet ikke voldte vanskeligheder , da det drejede sig om at sge om uopsttelig forhandling ogs for dette omrde , og at vi med deltagelse af andre udvalg ssom Budgetudvalget og Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har givet udtryk for viljen til proceduremssigt s hurtigt som muligt at n frem til de relevante ndringer .
<P>
Tillad mig at komme med en generel politisk bemrkning ogs .
Vi har i de sidste r igen og igen oplevet , at vi har startet store teoretiske diskussioner om udviklingen i det tidligere Jugoslavien , men at vi for det meste er kommet for sent med vores aktion , det vre sig inden for forebyggelse og civil krisestyring eller med trussel om og udnyttelse af militre evner .
Det har altid vret en " for lidt " , en " for sent " politik .
Dette har ogs bragt os i den situation , som vi i disse dage ser i Makedonien .
Denne forkerte indgangsvinkel , der i sidste ende tvinger os til endnu strre ofre og strre ydelser , fordi man ikke har handlet tidligt nok , fordi vi ikke har kunnet virkeliggre den egentlige tanke med forebyggelse og civil krisestyring som flge af den fuldstndige opsplitning af kompetencerne , som det internationale fllesskab lgger for dagen i denne region , har frt til en stor politisk fiasko p mange omrder .
<P>
Vi vil gerne endnu en gang understrege gennem at stille disse midler til rdighed , at dette ikke skyldes os , at Europa-Parlamentet er parat til at gre alt muligt s hurtigt som muligt , men at dette ogs er en bn til Kommissionen og til Rdet om i fremtiden at trffe de ndvendige politiske afgrelser p en anden mde .
Jeg ved godt , at jeg for to mneder siden blev skldt ud , da jeg talte om mulighederne for krig i Makedonien , hvilket blev betegnet som uansvarligt , fordi man bengter kendsgerningerne , s lnge det gr , fordi man er for fej til at fortlle sine egne borgere derhjemme sandheden .
Bagefter bliver det for dyrt for alle parter , og det koster igen menneskeliv .
<P>
Af denne grund vil vi gerne her endnu en gang indtrngende anmode om at hjlpe til hurtigt , s fred , demokrati og menneskerettigheder kan holde deres indtog i denne region .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Serbiens regering tog et usdvanligt skridt ved at udlevere Milosevic til Den Internationale Domstol .
Det krvede mod .
Ved et tidligere forsg p at arrestere Milosevic , da han stadigvk boede i sit eget hus , viste det sig , at hren og politiet ikke var p samme side .
<P>
S p sin vis mener jeg , at vi skal respektere hr . Djindjics handling , selv om der muligvis ligger meget opportunisme bag .
<P>
Jeg er derfor glad for , at vi er blevet enige om , at den finansielle bistand er betinget af de skridt , som man tager i retning af retsstaten , inklusive samarbejdet med Domstolen .
<P>
Det har Parlamentet efter min mening indset i hjere grad end Rdet , som ikke ville stille for mange betingelser .
Hvad det angr , har vi den samme holdning som USA , og jeg mener , at det i sig selv er godt .
<P>
Nu har Serbien og Jugoslavien udleveret Milosevic .
S m vi afvente , hvordan det internationale samfund samarbejder med Den Internationale Domstol .
<P>
Nu er det SFOR ' s tur , for SFOR ' s og de bagvedliggende politiske krfters bidrag har indtil nu vret mangelfuldt .
Det er meget pinligt og beskmmende .
Man kan ikke gre andet end at klage yderligere , hvis SFOR ikke gr det , som det skal i det omrde , som det dominerer , nemlig at arrestere Karadzic og Mladic .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet p det omrde ogs vinder genlyd hos Rdet og alle de andre inden for rammerne af FN , som bl.a. er ansvarlige for SFOR ' s optrden , som vi med rette forventer en hel del af .
<P>
Vi hrte for nylig , takket vre hr . Korakas ' gode tjenester , at vi p det omrde er uenige i Europa .
Det viser sig , at et meget stort flertal i det grske parlament har stttet en erklring , hvori man beklager , at Milosevic er blevet udleveret til den skaldte Domstol i Haag .
<P>
Hr. formand , der skal gres meget for at genoprette vrdisamfundet sammen med sdan et parlament .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Dette bekrfter de mange forskelle inden for EU .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne sttte hr .
Broks forslag om at godkende makrofinansiel bistand til Jugoslavien , og jeg anser det ogs for absolut ndvendigt i betragtning af den store gld , dette land har , at der her ydes direkte gavebistand i en mlestok , der ligger over gennemsnittet i forhold til normal praksis .
Jeg sttter fuldt og helt Kommissionen p dette punkt .
<P>
Det blev nvnt , at en betingelse for samarbejde er samarbejdet med Haag .
Det har altid vret Parlamentets og ogs vores gruppes standpunkt .
Det var ganske givet en betydningsfuld sejr , at Milosevic blev udleveret , og her er der intet at fortolke .
Det er en positiv udvikling .
Selv en positiv udvikling kan dog af og til have en hul bismag .
For det frste var det alt for tydeligt , at Milosevic blev givet i bytte for pengene fra donorkonferencen og ikke s meget for umiddelbar hjlp fra EU .
Det var ikke noget knt billede , og ansvaret ligger hos begge de parter , som forlangte det , men ogs hos regeringen i Beograd , som i starten tvede for lnge .
<P>
Det er for det andet interessant , at det srlige pres er kommet fra amerikanerne , som dog fortsat afviser , at internationale domstole er kompetente for deres egne statsborgere .
Det er interessant , og EU br presse amerikanerne til langt om lnge ogs at anerkende de internationale domstole og deres kompetence for amerikanske statsborgere .
<P>
For det tredje er opgret med ens egen historie ikke afsluttet med det .
Der er mange , f.eks. de ansvarlige for delggelsen af Vukovar , som stadig gr frit omkring .
Dette opgr skal fortsttes i Jugoslavien .
<P>
For det fjerde kunne det vre , at den mjsommeligt opnede ligevgt i Jugoslavien underkastes en hrd kontrol eller mske sgar delgges .
Her vil jeg gerne komme med en bemrkning til dette lands fremtid .
Vi har alle i lbet af de seneste mneder og r ofte set , at der har vret en stemning mod Jugoslavien som sdan , men Jugoslavien skal spille en vigtig rolle ved opbygningen af regionen , og Gud vre lovet er der igen ansvarlige og fornuftige ledere i dette land , som kan bringe dette land p rette vej .
<P>
Men man skal tlmodigt hjlpe Jugoslavien med at lse sine opgaver i regionen .
Her glder det om at knytte tre punkter sammen , som forekommer mig og min gruppe vsentlige .
<P>
For det frste fortsttelsen af det interne opgr om det , der er sket i Jugoslavien i de sidste rtier .
For det andet forsoningen med naboerne .
Netop her ville ogs udlevering af krigsforbrydere hjlpe .
For det tredje , det er mit sidste punkt , helt sikkert den konomiske opbygning , som vi skal sttte .
Hvis vi knytter disse tre elementer sammen med held , kan vi om 5-10 r se tilbage p en succesrig historie i EU-politikken i Jugoslavien .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , hr. kommissr , de finansielle forbindelser mellem EU og Jugoslavien er af en srlig karakter .
I lang tid var der ingen forbindelser .
Efter oktober 2000 har EU hurtigt stillet 200 millioner euro til disposition til ndhjlp til Jugoslavien , hvilket er et eksempel p , at ogs EU kan arbejde hurtigt og effektivt .
<P>
I sidste uge viste EU sig fra sin bedste side p donorkonferencen .
Nu diskuterer Parlamentet makrofinansiel bistand til 300 millioner for at dkke budgetunderskuddet , herunder en betydelig gave p 120 millioner .
Efter min mening er den bistand , som vi diskuterer i aften , afslutningen p en vis periode , p overgangen fra autokrati til demokrati .
<P>
Det er godt og berettiget at yde bistanden nu , men det viser efter min mening ogs , at bistanden i denne form er en engangsbistand .
Det er endvidere godt at angive , at der er tilknyttet srlige betingelser . Jeg vil nvne to .
<P>
Ved godkendelsen og anvendelsen af disse penge stilles der ingen srlige betingelser , som hr . Brok allerede sagde , men der skal samarbejdes tt med Den Politiske og Sikkerhedsmssige Komit , fordi bistanden fra EU til Jugoslavien skal ydes p en politisk sammenhngende mde .
Det glder ligeledes for evalueringen af bistanden .
Efter den makrofinansielle bistand skal det undersges , isr p politisk plan , om denne form for bistand ogs er ndvendig i fremtiden .
<P>
Min gruppes konklusion er , at det er vigtigt , at EU er hurtig , effektiv og gavmild i det jeblik , det er politisk fornuftigt og ndvendigt .
Hurtig og effektiv pengeoverfrsel , ingen angst for at vre frontlber eller afhngig af andre donorer .
EU skal vre i stand til at handle hurtigt og effektivt uafhngigt af andre donorer , men vi skal endvidere vre i stand til at ndre strategi hurtigt og effektivt .
Derfor sttter jeg denne form for bistand , idet jeg forventer , at det er sidste gang , at bistanden skal gives til Jugoslavien i denne form .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , jeg kan i denne sag kun tale p vegne af et flertal i min gruppe .
Vi tilslutter os Kommissionens forslag og betnkningen .
Jeg synes ikke , at det er ndvendigt at gentage nogle kritiske bemrkninger fra hr . Swobodas side .
Ogs dem vil jeg gerne tilslutte mig . Det , som hr .
Brok sagde om ndvendigheden af en prventiv fredspolitik og en civil krisestyring , foranlediger mig til at lgge mit koncept til side .
Naturligvis er det korrekt , at der skal handles meget hurtigere og mere koncentreret .
Men jeg tror , at der ogs er ganske andre sider i en sdan politik , der frer til underskud . De siger i Deres ndringsforslag 2 , hr. ordfrer , efter min mening fuldstndig med rette , at hjlpen til Jugoslavien skal knyttes til en retsstatslig udvikling og til samarbejde med krigsforbryderdomstolen i Haag .
Men nr der samtidig ligefrem afpresses en krnkelse af retsstatsprincipperne , frst og fremmest fra USA ' s side , men tilsyneladende ogs fra den tyske forbundskansler , er det en politik , som p lngere sigt og p mere permanent basis snarere bringer en retsstatslig og demokratisk udvikling i miskredit .
<P>
Sdanne modsigelser ser jeg ogs p andre omrder .
Makedonien er blevet nvnt .
Vi har gennem mange mneder vret vidner til smiger og netop ikke til en afvbning af UCK .
Dermed er KFOR blevet medskyldig i udviklingen i Makedonien og i nye konflikter .
Vi har set en politik i Kosovo , som skulle forhindre de etniske udrensninger , og vi ser i dag andre , fuldstndig uacceptable etniske udrensninger som flge af NATO-krigen .
Jeg tror ikke , at en prventiv og vedvarende sikkerhedspolitik er forenelig med det .
<P>
Efter min mening er det p tide at opgive en politik , som dmmer op for konflikter og mildner skader , som den selv har bidraget til .
Det er p tide at forvente og forlange demokrati og retsstatslighed , beskyttelse af mindretal og menneskerettigheder , ikke kun af den politiske modstander , men ogs at praktisere det dr , hvor det str i vejen for egne magtinteresser .
Jeg tror , at den gldelige udvikling i Jugoslavien virkelig har frt langt , men politiske forandringer i NATO og i EU i denne henseende har vi endnu til gode .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , der er tale om hjlp til et land , der har vret ude for forfrdelige delggelser for to r siden gennem NATO ' s bombardementer , der blev bifaldet af EU .
Ved vores besg i Jugoslavien for nyligt blev vi orienteret af reprsentanter for det serbiske parlament om , at alene de materielle skader lber op p over 100 milliarder dollars , og s har man ikke medregnet tabet af menneskeliv og delggelsen af miljet - ikke kun i Jugoslavien , men p hele Balkan - som flge af de tusindvis af bomber af forarmet uran , der blev kastet over omrdet .
<P>
S kommer Rdet i dag og foreslr , at man giver Jugoslavien makrofinansiel bistand p det latterlige belb af nogle hundreder millioner , og det er sikkert , at de skal opleves som Judas ' 30 slvpenge til Beograds lakajer , som p en skammelig mde og i modstrid med landets to parlamenters og den hjeste forfatningsdomstols beslutning har udleveret Jugoslaviens tidligere prsident , som blev demokratisk valgt ved fire valgrunder , til en domstol , der er nedsat efter ordre fra USA og NATO for at dmme dem , der gr modstand mod den nye tingenes orden .
<P>
Milosevics egentlige forbrydelse er , at han ikke bjede hovedet for NATO .
Andre , ssom Tudman , Izetbegovic osv . , de virkelige forbrydere , der bjede hovedet , var de uskyldige ?
Historien vil give svaret , hr. formand .
Men jeg er sikker p , at den vil anse vores afgrelse i dag for et af de forfrdeligste jeblikke i Europa-Parlamentets historie .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="FR" NAME="Couteaux">
Hr. formand , mine damer og herrer , situationen bliver stadig mere ustabil i det , der er tilbage af Forbundsrepublikken Jugoslavien , og - m vi medgive - i alle Balkanlandene . Vi m derfor fortsat yde bistand til landene i denne region , i r og sandsynligvis i en lngere periode fremover .
Situationen br - eller burde - f os til at se vores egen fiasko i jnene og f os til at sprge , hvad der er baggrunden herfor .
<P>
Begrundelsen for vores manglende succes er enkel .
EU har givet indtryk af , at man sger freden .
I virkeligheden tjente al tale om humanitre hensyn som dkke for et rsonnement , der bundede i en krigslsning . En krig , som ville tjene flere stormagters interesser , og som havde til forml at tilintetgre Jugoslavien , hvilket ogs skete i lbet af nogle r .
For at forst dette rsonnement , m man imidlertid se sprgsmlet i geopolitisk perspektiv .
Om end det kun set i dette perspektiv er muligt at forst det eksisterende styrkeforhold nationerne imellem , og dermed forst hele den diplomatiske indsats , m vi fortsat tage afstand fra en sdan geopolitisk analyse .
Den viser imidlertid med al nskelig tydelighed , at tre stormagter har sammenfaldende interesser i Balkanlandene .
<P>
Dels Tyskland , som ikke p noget tidspunkt har glemt , at Forbundsrepublikken Jugoslavien opstod efter Frste og Anden Verdenskrig til dels p bekostning af tyske interesser og i alt fald p bekostning af tyske ekspansionistiske interesser .
Tysklands genforening i 1990 gav i hj grad stdet til konflikten med serberne , Tysklands gamle fjende , og bestrbelserne for at genskabe relationerne med de slovenske og kroatiske allierede - i parentes bemrket to omrder med en vrdifuld placering ved Middelhavet .
P tilsvarende vis nede Tyrkiet uden strre problemer til forstelse med albanerne , herunder de vbnede albanske styrker , UCK .
<P>
Mere eller mindre med hele den muslimske verden i ryggen har Tyrkiet generobret tidligere tiders stilling i Europa og i Balkanomrdet .
Det er selvsagt sket p bekostning af europiske interesser , men i trd med USA ' s interesser . USA kender , som ethvert imperium , lsenet " del og hersk " og s - ser - sin fordel i at puste til gamle konflikter og vkke gamle modstningsforhold til live i det , man m betegne som Stortyrkiet , som er i frd med at skabe sig en base i Balkanomrdet .
Selvsagt til skade for Grkenland .
<P>
EU har modarbejdet egne interesser , hvilket efter min opfattelse er endnu et vidnesbyrd om EU ' s manglende evne til at finde hensigtsmssige diplomatiske lsninger .
<SPEAKER ID=283 NAME="Solbes">
Mange tak .
Jeg forstr de flelser , som sprgsmlet om Balkan og navnlig Jugoslavien vkker .
Mit ml her i dag er imidlertid mere beskedent .
<P>
Der er ingen tvivl om , at det er ndvendigt at reagere p begivenhederne i de seneste uger som Europisk Fllesskab ved at sende et budskab om betydelig sttte til de jugoslaviske myndigheder og ved at sttte de bestrbelser p stabilisering og konomisk reform , der er ivrksat i landet .
Jeg vrdstter isr den indsats , som Parlamentet og srligt udvalgsformand Brok har gjort .
Udviklingen i processen har vret kompliceret i de seneste uger , og det har gjort det vanskeligt for de forskellige udvalg at give udtryk for deres syn p det forslag , som vi stiller i dag .
<P>
Som jeg sagde fr , er vores ml begrnset .
Vigtigt , men begrnset i betragtning af Jugoslaviens vanskelige konomiske og finansielle situation , som krver , at det internationale samfund yder en betydelig finansiel sttte .
De jugoslaviske myndigheder har ivrksat store konomiske reformplaner , som er blevet vel modtaget og accepteret af det internationale samfund .
<P>
De har nvnt det afgrende sprgsml om donorkonferencen .
Det er rigtigt , at denne konference har stttet programmet for konomisk omlgning og genopbygning udarbejdet i samarbejde med Verdensbanken og Europa-Kommissionen .
Den gode nyhed var - og det har hr . Lange nvnt - at der var midler nok til at finansiere alt det , man nskede .
Det har endda vret muligt at overstige de 1,25 milliarder dollars , der var afsat som sttte til Jugoslavien .
<P>
Hvad er Det Europiske Fllesskabs bidrag p nuvrende tidspunkt ?
Vi gennemfrer samarbejdet ad to veje .
For det frste en fllesskabssttte p 230 millioner euro i 2001 til genopbygning , demokrati og stabilisering af omrdet , den skaldte CARDS-sttte .
Men derudover har vi foreslet 300 millioner i makrofinansiel bistand med et meget konkret forml , nemlig at nedbringe underskuddet p betalingsbalancen .
Vi forsger naturligvis at udvide det mandat , der gr det muligt for Jugoslavien at f adgang til ln fra EBRD .
<P>
Med det for je stillede Kommissionen den 23. maj det forslag , som hr . Brok omtalte , i et forsg p , som han sagde , at reagere hurtigt og opn accept fra Ministerrdet .
Som han ogs ppegede , er der i Ministerrdet sket en vis ndring , idet det lgger strre vgt p ln og mindre p gavebistand , en ndring som Kommissionen ikke er enig i .
Jeg takker hr . Brok for hans sttte til Kommissionens holdning .
<P>
Vi taler imidlertid om et forslag til makrofinansiel bistand .
Og nr vi har givet denne type bistand , har vi altid gjort det p visse betingelser inden for rammerne af EU , og jeg mener ikke , at der er nogen grund til at lave om p den model .
Der er tale om bistand ud over bistanden fra andre internationale institutioner og bilaterale donorer , om bistand , som har til forml at hindre landets eksterne finansielle restriktioner .
Det betyder , at vi samarbejder med IMF og Verdensbanken .
Vi beskftiger os med 2001 , selv om det kan blive aktuelt i de kommende r , men i jeblikket taler vi om restriktioner i 2001 og nste r .
Denne type bistand er som bekendt betinget af visse krav til den konomiske politik og foresls inden for rammerne af et standbyarrangement med IMF p et r .
<P>
Som sagt var vores forslag p 120 millioner i gavebistand og 180 i et 15-rigt ln p de samme betingelser , som glder for de vrige lande .
Rdets basisaftale har reduceret gavebistanden til 75 millioner , mens resten er ln .
Vi mener , at Kommissionens forslag i betragtning af Jugoslavens hje gldsniveau og dets vanskeligheder og i sammenligning med lignende ajourfringer tidligere er i overensstemmelse med vores praksis .
Derfor vil vi blive ved med at presse p for , at Rdet godkender de betingelser , som vi har foreslet .
<P>
I Brok-betnkningen er der en rkke ndringsforslag , og jeg vil bagefter give Dem notatet , s De med sikkerhed kender vores holdning .
Vores syn p ndringsforslagene er kort sagt flgende : For det frste er det ikke ndvendigt at indfre henvisninger til CARDS i dette konkrete tilflde , da der er tale om en anden type bistand og ikke om CARDS-bistand , som er af en anden art .
Derfor kan vi ikke acceptere ndringsforslag 1 , 11 , 15 og 19 .
<P>
For det andet de politiske betingelser .
Makrofinansiel bistand er ikke det korrekte instrument til faststtelse af politiske betingelser .
Derfor kan vi acceptere ndringsforslag 2 , hvis det bliver omformuleret .
<P>
Vi har ingen problemer med henvisningerne til den bistand , som Unionen allerede yder , IMF ' s godkendelse af programmerne , reformen af den eksterne bistand , margenerne i garantifonden og den flerrige pakke for finansiel bistand til Jugoslavien , og derfor er ndringsforslag 3 , 4 , 8 , 9 og 10 acceptable .
<P>
Vi har strre vanskeligheder med henvisningerne til byrdefordelingen .
Vi har ingen problemer med ndringsforslag 5 , men at forsge at betinge udbetalingen af det , som andre donorer gr , er hverken en betingelse eller et system , som normalt indfres , nr det drejer sig om makrofinansiel bistand .
Derfor kan vi ikke acceptere ndringsforslag 13 i dets nuvrende udformning .
<P>
Et punkt , som De har fremfrt , er henvisningen til , at det drejer sig om ekstraordinr bistand .
Selvflgelig er der tale om ekstraordinr bistand .
Selvflgelig er den midlertidig .
Og det fremgr allerede af teksten .
Derfor mener vi ikke , at det er ndvendigt at skrive , at den ikke m g lngere end til 2003 .
Jeg ved ikke , om det bliver ndvendigt , at vi tager sprgsmlet op i 2003 , men at sige nu , at vi under ingen omstndigheder vil gre noget i 2003 , er efter vores mening en forkert holdning .
Ligesom vi ikke mener , at det i ndringsforslag 7 er ndvendigt at omtale bistanden som bde undtagelsesvis og midlertidig .
<P>
Hvad angr de obligatoriske hringer af skaldte organer af politisk art , mener vi , at den politiske debat finder sted nu , den vil finde sted i Rdet .
Men nr betingelserne er fastsat , er Det konomiske og Finansielle Udvalg i bund og grund det organ , der skal gennemfre kontrollen af det , vi i virkeligheden skal tale om , nemlig den praktiske anvendelse af forslagene .
Derfor mener vi ikke , at der er nogen grund til at stille andre betingelser som betingelserne i ndringsforslag 12 og 14 og frste del af ndringsforslag 16 .
<P>
De anmoder os om yderligere rapporter til Parlamentet .
Det drejer sig om rapporterne i ndringsforslag 16 , 18 og 19 .
I ndringsforslag 19 kan vi acceptere det , hvis det drejer sig om oplysninger fra det foregende r .
Det er meget vanskeligt at give oplysninger om det samme r , hvis det ikke er usdvanligt forsinkede oplysninger , men vi mener , at det er en undvendig bureaukratisk byrde at udarbejde generelle rapporter ud over den , som vi forelgger hvert r om makrofinansiel bistand .
Vi forstr imidlertid godt , at Parlamentet nsker at kontrollere og vide , hvad der sker p disse omrder .
Derfor str vi til Deres rdighed for at give Dem oplysninger om ivrksttelsen af denne bistand , hver gang Parlamentet anmoder os om det .
Men vi mener , at det er meget bedre at reagere p konkrete forslag end at fastlgge denne type formelle forpligtelser , som der ikke altid er den ndvendige interesse for .
<P>
Til sidst en kommentar om nogle njagtige datoer for udbetalingen af frste og anden rate .
De siger , at den frste udbetaling skal ske inden den 31. december og den anden inden den 30. juni .
Der er to problemer .
Et bureaukratisk , administrativt : Vil vi n frem til den 31. december ?
Dette er ikke den egentlige vanskelighed .
Den egentlige vanskelighed bestr i , at vi i systemet med makrofinansiel bistand arbejder med en betingelse om konomisk politik , og kun hvis den betingelse opfyldes , kan udbetalingerne ske .
Vores ml er naturligvis det samme som Deres , nemlig at gennemfre bistanden hurtigst muligt , at udbetale den hurtigst muligt , og det er den linje , vi vil flge i samarbejde og harmoni med Parlamentet .
<P>
Jeg vil slutte med at takke Parlamentet for dets sttte til Kommissionens forslag om makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Jeg hber , at vi p det kommende rdsmde fr vedtaget et svar , som gr det muligt for os hurtigt , som hr . Brok sagde , at tage denne store udfordring op i overensstemmelse med vores egne tidligere holdninger .
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Forslag til tillgs- og ndringsbudget nr . 3 og 4 / 2001 / Unionens egne indtgter / Budget 2002 : Samrdsprocedure
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0239 / 2001 af Haug og Ferber for Budgetudvalget om
<P>
I. forslag til Den Europiske Unions tillgs- og ndringsbudget nr . 3 / 2001 for regnskabsret 2001 - Sektion III - Kommissionen ; Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg ; Sektion VII - Regionsudvalget ( 9802 / 2001 - C5-0271 / 2001 - 2001 / 2049 ( BUD ) ) ;
<P>
II. forslag til Den Europiske Unions tillgs- og ndringsbudget nr . 4 / 2001 for regnskabsret 2001 - Sektion III - Kommissionen - Budgetudvalget ( 9803 / 2001 - C5-0272 / 2001 - 2001 / 2094 ( BUD ) ) ;
<P>
A5-0238 / 2001 af Haug for Budgetudvalget om situationen vedrrende Den Europiske Unions egne indtgter i 2001 ( 2001 / 2019 ( INI ) ) ;
<P>
A5-0241 / 2001 af Costa Neves for Budgetudvalget om 2002-budgettet med henblik p samrdsproceduren inden Rdets frstebehandling ( 2001 / 2063 ( BUD ) ) .
<SPEAKER ID=286 NAME="Haug">
Hr. formand , kre fru kommissr , kre kolleger , i aften har vi forhandling under t om de tre udarbejdede betnkninger , og nr jeg ser mig omkring her i salen , ved vi ganske vist alle , hvad vi hver isr har at sige , der er alts ingen nyheder .
Selv kommissren har lyttet til os mere end n gang , alts siger vi det ganske enkelt endnu en gang bare til protokollen .
Der er absolut ingen uoverensstemmelser om tillgs- og ndringsbudgettet i udvalget .
De vigtigste punkter er for det frste penge til 27 nye stillinger p forskningsomrdet , for det andet OLAF ' s stillingsfortegnelse og de ndvendige penge i budgetposten til rekruttering af nyt personale og for det tredje flere penge til hjlpen p Balkan , end Kommissionen har afsat .
Med andre ord : Vi vil have yderligere mere end 100 millioner .
<P>
Det blev alt sammen vedtaget sdan i Budgetudvalget ved konsensus med hjlp fra alle parlamentsmedlemmer .
Der skal endnu en gang rettes en hjertelig tak til Herbert Bsch for lsningen p OLAF .
Han har kmpet hrdt for , at vi nu har kunnet n frem til dette kompromis .
At saldoen fra 2000-budgettet viser et overskud p 11,6 milliarder euro er grund til , at Parlamentet endnu en gang skal henvise til , at den konomiske forvaltning er meget sparsom , og for Rdet er der grund til jubel .
Men hvad drejer det sig om i betnkningen om EU ' s egne indtgter , og hvad er formlet med den overhovedet ?
<P>
Vi , Parlamentet , har taget initiativ til at opfordre Rdet til at tale med os om status i EU ' s egne indtgter fr hver budgetprocedure fr Kommissionens budgetforslag , vel at mrke tale og ikke tage en flles beslutning .
Vi syntes , at det var et meget rimeligt forlangende , men vi tog fejl , for Rdet ngter , og det gr det i aften igen .
Det lytter nemlig ikke !
Det ngter s meget som at tale med os om EU ' s indtgter .
Nu har vi s set p egne indtgter uden at have talt med Rdet om dem .
Hvad vi konstaterede for regnskabsret 2001 , adskilte sig ikke fra de tendenser , som viste sig rene fr .
<P>
De traditionelle egne indtgter og momsindtgter aftager mere og mere i betydning .
Overfrslerne fra medlemsstaterne efter deres andel i BNI stiger mere og mere .
I alt dkkes 98,3 % af budgettet for 2001 gennem egne indtgter .
Det udgr 1,06 % af BNI , alts langt mindre end det finansielle overslags vre grnse p 1,27 % .
<P>
Udviklingen hen imod BNI-indtgternes dominans mdes sikkert med blandede flelser .
Udviklingen kunne bidrage til en mere retfrdig byrdefordeling mellem medlemsstaterne , da BNI sandsynligvis er den bedste indikator til mling af den relative velstand i medlemsstaternes nationalkonomier , for ser man nje efter , er det sdan nu , at nogle medlemsstater henter 22 , 29 eller hele 33 % af deres betalinger til det europiske budget fra de traditionelle egne indtgter , alts fra de penge , som alligevel allerede for lngst tilhrer EU .
<P>
For det andet ndrer udviklingen arten af EU ' s egne indtgter , idet de forvandler sig fra gte egne indtgter til en slags bidrag fra medlemsstaterne .
For det tredje skaber den ganske enkelt ikke nogen synlig forbindelse mellem EU og dens borgere .
I morges , da den belgiske rdsformand , den belgiske premierminister Guy Verhofstadt , talte , bnede mit hjerte sig for ham , for ogs han stter sprgsmlstegn ved denne indirekte finansiering af EU .
Ogs han krver mere gennemsigtighed .
Ogs han vil , at EU-borgerne er mere fortrolige med EU , og hertil hrer en mere gennemsigtig finansiering .
<P>
Vi nsker en finansiel autonomi p europisk plan , og vi vil arbejde hen imod den nu .
Vi nsker denne finansielle autonomi i fllesskab og i ligeberettigelse med Rdet , og vi nsker flles beslutningstagning om den .
Vi nsker i alle tilflde ligeberettigelse , at vre en af budgetmyndighedens to arme i forbindelse med alle udgifter og alle indtgter .
Vi nsker fuld budgetautonomi .
En europisk skat er mske for jeblikket endnu fremtidsmusik , men det belgiske rdsformandskab , den belgiske rdsformand , har forlangt det .
Den belgiske finansminister sttter dette krav , og selv den tyske finansminister afviser den ikke mere fuldstndigt .
Det vil med andre ord sige , at en europisk skat mske endnu er fremtidsmusik , men hvis vi ikke begynder at spille den , vil vi ikke lngere kunne danse efter den .
<SPEAKER ID=287 NAME="Ferber">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , som ordfrer for delbetnkningen eller medordfrer med Jutta Haug havde jeg det noget lettere med tillgs- og ndringsbudgettet .
Derfor vil jeg gerne rette en stor tak for det fremragende arbejde , som ordfreren har udfrt , hvad tillgs- og ndringsbudgetterne angr .
<P>
Hvad mit omrde angr , som jeg har ren af at reprsentere , drejer det sig om at forlnge en A7- og en B5-stilling for Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og at skabe yderligere en A5- og A7-stilling .
Dette forslag tilslutter jeg mig naturligvis fuldstndigt , hvad indholdet angr , det er en meget seris sag , fordi det drejer sig om ombygningen ...
<P>
<P>
...
af Belliard-bygningen .
Det er jo ogs i Europa-Parlamentets interesse , at denne bygning i Bruxelles permanent udnyttes fornuftigt .
Det faktum , at begge udvalg gennem besparelser p personaleomrdet stiller de ndvendige midler til rdighed , vil jeg gerne fremhve som noget srlig positivt .
Det viser , at viljen til at spare , som vi har krvet af alle institutioner , p fremragende vis gennemfres af begge udvalg .
Derfor kan jeg anbefale Dem at vedtage sektionerne VI og VII i tillgs- og ndringsbudget 3 .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne fremkomme med et par almindelige bemrkninger , fordi jeg heldigvis ogs er blevet tildelt et par minutter af gruppen , og dermed afslutte min del som ordfrer .
<P>
Frst og fremmest anser jeg det for godt , at Europa-Parlamentet behandler to tillgs- og ndringsbudgetter samtidig .
Hermed yder vi et bidrag til ogs at spare skattepenge og som led i en forenkling af administrationen at stte skub i tingene .
Ogs det , synes jeg , er omtale vrd .
<P>
Jeg vil gerne sl fast , at p indtgtssiden af 2000-budgettet viser overskuddet - fru Haug har nvnt det - p 11,5 milliarder euro allerede , at der her givetvis endnu er et vist spillerum .
Jeg mindes ritualerne - og vi vil i juli have den re at fortstte dette ritual - hvordan vi skndes om hver eneste euro , hvordan Rdet gr i kn og bebrejder os , at vi ser af overfldighedshornet .
Til sidst udvikler der sig gennem en seris budgetpolitik fra Kommissionens side , men ogs gennem den konstante omhu og sttte fra Parlamentet , som srger for , at vi bruger budgetmidlerne betnksomt , imidlertid overskud p en eller anden mde , som mske kunne overfldiggre mange ritualer for fremtiden .
At medlemsstaternes finansministre glder sig over at f en klkkelig rabat p det lbende budget , skal kun tilfjes som randbemrkning .
Det vil sikkert evigt forflge os i form af taknemmelighed fra medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil ogs gerne knytte et par kommentarer til emnet egne indtgter .
Kre fru Haug , efter hvad jeg har fet oplyst , er der allerede fr min tid , nemlig i april 1994 , blevet forhandlet om en egentlig EU-skat .
Dengang har man alts ogs allerede lavet musik , som ingen danser til endnu .
Jeg ved heller ikke , om det er fornuftigt , om vi p europisk plan allerede nu begynder en diskussion om finansiering via skatter .
Jeg vil gerne understrege , at vi i frste omgang har andre opgaver , der skal lses .
Opgave nr . 1 , som Europa skal vedtage , er sprgsmlet om afgrnsning af kompetencerne .
Europas borgere vil naturligvis gerne vide , hvad dette Europa har kompetence til , hvorfor det har behov for finanser .
Vi skal s naturligvis i et nste skridt ogs tale om , hvordan permanente institutioner i dette Europa skal se ud for at kunne udfre de opgaver , som Europa har fet overdraget , demokratisk og gennemsigtigt .
S skal der ved afslutningen af denne proces trffes afgrelse om , hvordan de ndvendige midler til varetagelse af disse opgaver i sidste ende stilles til rdighed .
Jeg tror , at hvis vi begynder p denne mde , er vi p rette vej .
<P>
Den , der i dag udtaler sig for en europaskat , srger snarere for , at borgerne i Europa afskrkkes fra det , som finder sted her .
Det bidrager ikke til , at vi opnr varig accept hos EU ' s borgere .
<P>
Til sidst vil jeg gerne , fordi han fr ordet som den nste , rette en hjertelig tak til hr . Costa Neves , som havde den vanskelige opgave at opstille retningslinjerne for den samrdsprocedure , som om kort tid skal finde sted med Rdet .
Vi har her igen nogle problemer for nste r .
Budgetudvalget vil alts ikke komme til at kede sig .
Men jeg tror , at hr . Costa Neves har handlet med den ndvendige omtanke og med den ndvendige visdom for at stille skatteyderen , som vi jo reprsenterer her som en del af budgetmyndigheden , et serist forslag .
Jeg glder mig over , at ogs det tyske socialdemokrati str meget bent over for forslagene fra Bayern .
Det giver helt nye perspektiver ogs i det kommende r .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=288 NAME="Costa Neves">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , endnu en etape er nu overstet p vejen mod , at budgettet for 2002 kan vedtages , forhbentlig , til december , en lang og kompleks proces , hvor der med udgangspunkt i Europa-Kommissionens forslag skal opns enighed mellem Rdet og Europa-Parlamentet , budgetmyndighedens to parter .
En sdan enighed forudstter respekt for lovfstede procedurer og eksisterende aftaler samt de involverede institutioner imellem , hvor der tages hensyn til disses reprsentativitet og legitime prioriteringer .
Der m sledes vises imdekommenhed over for det , som de enkelte parter lgger vgt p , idet det ellers kan vise sig vanskeligt overhovedet at n frem til en aftale .
Jeg understreger , at betnkningen er ment som grundlag for forhandling med de andre institutioner , og at den afspejler de retningslinjer , som vi vedtog i april , men at den ikke er Europa-Parlamentets endelige holdning til budgettet for 2002 .
Som forhandlingsgrundlag br den ikke omhandle omrder , hvor Parlamentet har det endelige ord .
Den br foregribe diskussionen om sagforhold , hvor der kan forudses strre meningsforskelle om sprgsml , hvor det er Rdet , der har det endelige ord .
Det glder landbrugsudgifterne , sikkerhedspolitikken og de internationale fiskeriaftaler .
Det er elementr sund fornuft ogs at behandle nogle andre nglepunkter som betalingsniveauet for det kommende r og tempoet i Kommissionens reform .
Vi befinder os med andre ord i en forhandlingsfase .
<P>
Jeg fremhver det , som er kernen i Europa-Parlamentets holdninger , og som I jo alle kender .
I december 2000 blev vi enige med Rdet om , at Kommissionen inden den 30. juni i r skulle udarbejde en situationsrapport om en rkke sprgsml for at hjne budgetgennemfrelsens niveau og kvalitet , forbedre forholdet mellem lovgivningsprogrammet og budgetproceduren samt sikre kommissionsreformens succes .
Det betyder , at Parlamentet fokuserer p budgettets kvalitative sider og virkningen heraf samt budgetgennemfrelsen .
Kommissionen har afleveret situationsrapporten , hvilket giver grund til tilfredshed , og vi er sikre p , at den vil blive behandlet som det vigtige redskab , den er . Vi er allerede get i gang med at studere den .
<P>
Derudover vedtog Europa-Parlamentet i april i r de respektive retningslinjer , der som politiske prioriteringer angiver de sprgsml , som den netop omtalte situationsrapport omhandler , samt fdevaresikkerhed og forbrugertillid i forbindelse med et bredygtigt landbrug , opstilling af prioriteringer og bedre gennemfrelse af bevillinger inden for udenrigspolitikken og generelt bedre budgetgennemfrelse samt helt konkrete punkter som eLearning , et afgrende element i den prioritering , der altid kommer beskftigelse og social integration til del , og udvikling af asyl- og indvandringspolitikken .
I denne sammenhng giver det sig selv , at vi m interessere os for , om de indgede forpligtelser bliver indfriet til tiden i form af hurtigt gennemfrte betalinger og en tilsvarende faktisk reduktion af udestende betalinger , alts af de resterende forpligtelsesbevillinger .
Vi mener sledes , at de betalingsmuligheder , som de finansielle overslag indeholder , br udnyttes maksimalt , idet vi nsker , at de finansielle overslag for 2002 skal overholde det loft p 1,14 % af EU ' s BNI , som medlemsstaterne har aftalt .
<P>
Jeg fremhver desuden flgende punkter : Der m foretages en prcis , grundig og ajourfrt vurdering af , hvorledes reformen af den flles landbrugspolitik udvikler sig , srligt med henblik p flgerne af BSE-krisen og mund- og klovsygen , og der m opstilles en tidsplan for det videre arbejde . De forpligtelser , som EU har ptaget sig p flere europiske rd , m overholdes , srlig forpligtelserne fra Lissabon om beskftigelse og konkurrencedygtighed , fra Tampere om asyl og indvandring og fra Nice om flgerne af , at der ikke blev indget nogen fiskeriaftale med Marokko .
Udgifterne til den flles udenrigs- og forsvarspolitik m afklares , navnlig hvad angr ansvarsfordelingen mellem Rdet og Kommissionen . Lofterne under de finansielle overslag m respekteres i praksis ogs for kategori 4 , der imdekommer Europa-Parlamentets klassiske og alment anerkendte prioriteringer .
De udgifter , der hidrrer fra udvidelsesprocessen , m identificeres prcist med srligt henblik p de administrative udgifter i kategori 5 , og forslag , som Parlamentet tidligere har fremsat om f.eks. forberedende aktioner og pilotprojekter , br tages under effektiv overvejelse . Jeg holder inde her og slutter af med det hb , at den positive og konstruktive nd , som besjler os , m omfatte alle dette mdes deltagere den 20. juli - den dag , hvor forligsmdet skal finde sted .
<SPEAKER ID=289 NAME="Maat">
Hr. formand , jeg vil i hvert fald gerne lyknske hr . Costa Neves med den strategi , som han har udarbejdet for Parlamentet .
Den er et strkt signal om , hvad Parlamentet vil og ikke vil .
P vegne af Fiskeriudvalget kan jeg derfor konstatere , at Kommissionen i hvert fald med hensyn til landbruget har forstet , at Parlamentet vil afstte en vsentlig del af budgettet til fdevaresikkerhed og bekmpelse af dyresygdomme , men med hensyn til retningslinjerne for fiskeriet m jeg konstatere , at det virker , som om Kommissionen lever p en anden planet .
<P>
Der str intet om det problem , at der anvendes frre penge til fiskeriaftaler efter forkastelsen af fiskeriaftalen med Marokko .
Der nvnes intet om de problemer , som herigennem opstr i srbare kystregioner i Spanien og Portugal .
Der nvnes intet om problemerne i den nordlige region som flge af det midlertidige fiskeforbud p grund af den srgelige torskebestand .
<P>
Rdet kommer heller ikke videre end erklringerne fra Nice og ngter at fre dem ud i livet .
Det er naturligvis klart , at man ikke uden videre kan overfre penge fra det ene udgiftsomrde til det andet , fra udgiftsomrde 4 ( eksterne forbindelser ) til udgiftsomrde 2 ( strukturpolitik ) .
Ogs fordi Berlin-loftet allerede er fastsat pr. udgiftsomrde .
Men finansiel kriseledelse , ssom bekmpelse af BSE-krisen og Balkan-bistanden har vist , at politikere med handlekraft ikke lammes af stramme budgetregler .
<P>
Parlamentets Fiskeriudvalg sttter ordfreren , Costa Neves , nr han mener , at bde Kommissionen og Rdet er for slve p de punkter .
Samtidig giver de ham krudt med til at ge Kommissionens og Rdets kreativitet og handlekraft .
Vores forslag lyder som flger : Ikke-anvendte midler til fiskeriaftaler henhrende under ekstern politik , udgiftsomrde 4 , skal reserveres til flgevirkningerne i kystregionerne i Sydsteuropa , mlrettet anvendelse af strukturmidler til lsning af kriserne i fiskeriet , som skyldes forkastelsen af fiskeriaftalen med Marokko og de foranstaltninger , som er truffet for at beskytte torske- og kulmulebestanden , samt forelbig reservering af eventuelle kontooverskud i 2000 til omstrukturering af fiskeriet og god udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet og bekmpelse af kriser i fiskeriet .
<P>
Endelig slr vi til lyd for , at der ivrksttes en mlrettet undersgelse af brugen af teknikker til genetisk modifikation i fiskebrugene .
Europa er langt bagud i forhold til USA og Canada , og kun en god undersgelse kan give grundlag for at holde denne teknik ude af de europiske fiskebrug .
<SPEAKER ID=290 NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
rdgivende ordfrer for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
( ES ) Hr. formand , under udgiftsomrde 4 , eksterne forbindelser , er nedskringerne i det forelbige forslag til budget og de nedskringer , som sandsynligvis bliver en flge af Rdets frstebehandling , store .
Desuden er det som bekendt i r ikke muligt at anvende fleksibilitetsinstrumentet i dette kapitel .
Vi har netop hrt , hvad den rdgivende ordfrer for Fiskeriudvalget har sagt .
<P>
Udvalget om Udenrigsanliggender vil gerne ppege , at en udvidelse af Unionens aktiviteter p dette omrde , isr p FUSP-omrdet , krver tilstrkkelige bevillinger .
Usikkerheden om tildeling af midler kompromitterer trovrdigheden og omdmmet af en udenrigspolitik , som br fres i henhold til de forpligtelser , den er forbundet med , og ambitionerne med den .
Af disse rsager har Udvalget om Udenrigsanliggender - i den sammenhng , som ordfreren , hr . Costa Neves , forelagde , med en fase i budgetproceduren , bde ved denne forligsprocedure og ved frstebehandlingen , og i overensstemmelse med de prioriteringer , der blev fastsat i udtalelsen af 20. marts og vedtaget enstemmigt i Udvalget om Udenrigsanliggender - til hensigt at anmode om budgetmidler , der er tilstrkkelige til at finansiere de nye prioriteringer .
Det skal naturligvis ske , hr. formand , med tanke p en sund , effektiv og gennemsigtig forvaltning af dem .
<P>
Kommissionen har afsat ca . 120 millioner i forbindelse med fiskeriaftalen med Marokko , og vi anmoder ligesom hovedordfreren for budgettet om , at de forpligtelser , der blev indget p topmdet i Nice , bliver overholdt .
Derfor , hr. formand , mine damer og herrer , mener Udvalget om Udenrigsanliggender , at for at EU kan f vgt p den internationale scene p konomiske , handelsmssige , finansielle og industrielle omrder , m der vre sammenhng i det , vi gr , og vi m sikre os de ressourcer , der er ndvendige for , at det kan ske .
<SPEAKER ID=291 NAME="Pronk">
Hr. formand , dette er altid et lidt mrkeligt tidspunkt i proceduren .
P den ene side forbereder vi os p de frste kontakter med Rdet .
Vi ved , at de kontakter aldrig vil kunne lse alt .
Det fremgr , at Rdets reprsentanter ikke er til stede p den anden side af bordet .
Rdets reprsentanter bliver frst nysgerrige , nr proceduren nr sin afslutning .
Derfor kan vi ikke gre andet end at komme med et par generelle bemrkninger .
<P>
P vegne af Socialudvalget vil jeg sige , at vi stort set er enige i fortsttelsen af politikken fra sidste r , selv om vi har en rkke specifikke bekymringer .
For det frste Kommissionens forslag .
Jeg har allerede tidligere peget p , at isr den enorme reduktion , som Kommissionen foreslr for kapitlet om beskftigelse , foruroliger os .
Hvis det kobles sammen med det , der sker i fondene , f.eks. pilotprojekterne , s bliver vi endnu mere foruroligede .
Det bliver endnu vrre , nr man ser p de andre projekter , som vi aftalte sidste r i budgettet , men som ikke gennemfres .
S viser det sig , at det gr i st et eller andet sted i Kommissionens maskineri , hvilket jeg ikke vil komme ind p nu .
Det er bekymrende , fordi vi indgr en aftale om budgettet , og aftalen er , at hvis Kommissionen er enig , er den efterflgende ansvarlig for gennemfrelsen og m ikke forsge at undg gennemfrelse ad forskellige juridiske eller ikke-juridiske veje .
Jeg mener , at det kan vre et meget vanskeligt problem i denne procedure .
<P>
Det er i jeblikket vores strste problem .
Det drejer sig ikke om flere penge .
Det drejer sig simpelthen om , at de disponible midler , som er afsat i det forrige budget , skal anvendes passende .
Vi ved , at der er nok projekter , men der stilles hele tiden strengere krav .
I en rkke tilflde stiger antallet af lande .
Frst m man indlede et projekt med tre lande , men s skal det lige pludselig vre med syv lande .
Er det den mde , de to institutioner skal omgs hinanden p ?
Det vil jeg gerne behandle nu , og resten vender vi tilbage til .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi hber , at Rdets formandskab kan tilbringe mere tid sammen med os , i det mindste nr vi holder de korte plenarmder i Bruxelles .
Under denne forhandling under t om ndringsbudget 3 og 4 , mandatet til budgetforligsforhandling og betnkningen om situationen vedrrende EU ' s egne indtgter kan PPE-DE-Gruppen i hvert fald meddele , at der i gruppen er stort flertal for de to frste og flertal for den , der vedrrer egne indtgter .
<P>
Det emne , der kan skabe strst diskussion i denne Haug-betnkning , vedrrer naturligvis Parlamentets sttte til muligheden for at indlede en debat om indfrelsen af en direkte fllesskabsskat , som kan blive en selvstndig finansieringskilde for fllesskabsbudgettet .
<P>
I alle grupperne , hr. formand , er der forskellige holdninger til den europiske integration , og det er isr tydeligt i finansielle sprgsml .
Derfor kan fru Haugs syn p denne mulige skat virke overvldende p visse nationale delegationer .
Jeg tror imidlertid , at strstedelen af min gruppe er enig med hende .
<P>
Lige nu er hr . Costa Neves ' forligsmandat vigtigere , og vi takker ham for hans vilje til dialog og hans forsg p at opn enighed .
Vi er sikre p , at vi takket vre denne indstilling kan opn positive resultater .
Ved forligsmdet den 20. juli forelgger vi nogle klare forslag , som Rdet ikke br forkaste , for de reprsenterer flertallets holdning i Parlamentet , som er valgt af de europiske borgere .
Blandt disse sprgsml vil jeg fremhve vores tvivl om reserven for landbruget , den lave gennemfrelse af bevillingerne til fdevaresikkerhed og fremtiden for udviklingen af landdistrikterne .
Jeg vil ogs fremhve nsket om , at Rdet opfylder forpligtelserne fra Nice om at lse de problemer , der er opstet p grund af den manglende fiskeriaftale med Marokko , og behovet for at sikre Parlamentets eksterne prioriteringer , som altid nedskres under Rdets frstebehandling , og desuden det helt ndvendige samrd , som Rdet br gennemfre med Parlamentet , nr det indgr udenrigspolitiske forpligtelser .
Endelig vil jeg nvne behovet for at lse de allerede nvnte problemer med udgiftsomrde 5 , navnlig adskillelsen af administrationsudgifterne og identifikationen af Rdets udgifter under dette udgiftsomrde .
<P>
Det er alt sammen , mine damer og herrer , kernen i Parlamentets forhandlingsposition ved forligsforhandlingen den 20. juli , og vi anmoder det belgiske formandskab om at indtage en ben og dialogvenlig holdning under forhandlingen , som gr det muligt at tage fat p den sidste del af budgetproceduren i sikker forvisning om succes for alle parter .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg beklager , at jeg m indlede med at sige til Markus Ferber fra Bayern , at han p de steder , hvor han har hbet at finde flles synspunkter , ikke finder disse direkte , og jeg siger ogs med det samme hvorfor .
Han sagde , at vi frst skulle have en anden institutionel videreudvikling af EU , fr vi skulle tale om finanserne i EU .
Det anser jeg for forkert .
Det ser man ganske srligt p de emner , som vi i dag har p bordet .
<P>
Hvis en borger i dag bliver spurgt , hvad EU bruger sine penge til , siger 30 % til dkning af administrationsudgifter , yderligere 30 % aner ikke , hvad pengene bruges til .
Det er 60 % , som ikke ved , hvordan vi her omgs de summer , som er blevet stillet os til rdighed af skatteyderen .
Skatteyderen ved dog , at det er enorme belb set med hans jne .
Det er uhyre summer , som gives ud , og jeg tror , at netop i dag ville borgeren igen blive meget overrasket over , hvad han bliver budt p det europiske plan .
<P>
Vi har p den ene side et tillgs- og ndringsbudget .
I et af dem viser EU , viser Kommissionen , at den kun har til hensigt at flge Parlamentets vilje i brudstykker , i det mindste hvad angr de dele , som vedrrer UCLAF eller det nye organ OLAF .
Vi kom med en meget entydig udtalelse i lbet af ret .
<P>
Vi nskede personalet og personaleplanen udformet p en sdan mde , at der skabes en ny institution , som lever op til moderne krav .
Vi kan egentlig udelukkende takke Herbert Bsch for , at der blev gjort tydeligt opmrksom p misforholdet , at man ikke har forsgt at omrokere personalet og at overfre den samme institution , som sidste gang blev diskuteret og justeret relativt meget , til en anden , som med lignende personer ikke kan have fuldstndig nye strukturer .
Det skal ogs kritiseres her .
<P>
Det andet punkt er , at vi vil tilbagefre 11 milliarder euro til medlemsstaterne .
11 milliarder euro vil sige , at vi har en manglende udnyttelse af budgettet p ca .
10 % . Vi har en manglende udnyttelse inden for forbrugerpolitikken .
Her anvendes nemlig kun 74,7 % af midlerne .
Forbrugerpolitik , det m man lade smelte p tungen . Det er det , som vi har diskuteret s intensivt som intet andet i de sidste mneder , ja r , og netop dr gives kun 75 % af midlerne ud .
<P>
Vi har stillet penge til rdighed til et af de strste problemer i EU , underbeskftigelsen .
Jeg nvner for Dem udgiftskvoten inden for beskftigelsespolitikken : 39,6 % .
Vi har flere millioner arbejdslse , der er stillet penge til rdighed , og kun knapt 40 % af disse midler kan gives ud .
Det kan De nppe forklare en europisk borger .
<P>
Vi giver alts milliardbelb tilbage !
Man kan ogs se p udgiftsomrde 4 , eksterne forbindelser , her bliver der til det europiske initiativ for demokrati og beskyttelsen af menneskerettighederne givet knapt 60 % af midlerne ud - og det er et emne , som vi ved hver beslutning , ved de uopsttelige forhandlinger igen og igen underholder os med i stor stil .
Resten forfalder og gives tilbage til medlemsstaterne .
<P>
Jeg siger klart og tydeligt til Dem , at de europiske borgere er ndt til at vide , hvor pengene gr hen .
De skal dog ogs vide , hvor de kommer fra .
Ogs det diskuteres i dag ganske specifikt , for det diskuteres altid p en mde , som om medlemsstaterne stiller disse penge til rdighed , og det er ogs tilfldet i dag .
Vi skal srge for , at borgerne forstr det .
Vi skal gre bde indtgtssiden og udgiftssiden mere gennemsigtig .
Vi kan ikke mere forklare nogen , hvorfor vi i budgetforhandlingerne frst tilkmper os 11 milliarder mere i kampen med Rdet for s i begyndelsen af det flgende r at tilbagefre dem i tillgs- og ndringsbudgettet , fordi de ikke er blevet brugt .
S gr pengene i de pgldende nationale budgetter .
Det skal vi alts vk fra .
Der skal vre en plidelig , en beregnelig , en for borgerne synlig indtgtskilde - hvordan den s end skal strikkes sammen , her m man ikke sjuske , her giver jeg Markus Ferber ret .
Her m man ikke i lyntempo s hurtigt som muligt bringe et eller andet p bane , for en ukoordineret , en ustruktureret diskussion frer kun til forvirring .
Det skal vi klare .
Nr vi engang har det i orden p indtgtssiden , nr det er knyttet direkte til borgeren , og s ogs udgiftssiden bliver kontrolleret af borgerne - de vil nemlig se , hvad vi gr med pengene - s vil der ikke finde en tilbagefrsel til medlemsstaterne sted , men de vil s sprge os : Hvordan har I s brugt dem ?
I stedet for blander man de to emner sammen , som vi diskuterer i dag , nemlig tillgs- og ndringsbudgettet med massive pengeforskydningerne p den ene side og egne indtgter p den anden side , alts sprgsmlet : Hvad betaler borgerne for dette Europa ?
<P>
Jeg synes ikke , vi skal vre bange for at tale med borgerne om , hvad vi gr .
Vi har meget fine argumenter , vi har meget gode politiske omrder og politikker , og dem kan vi beskrive .
Vi br ikke vre bange for borgerne , men g bent og gennemsigtigt til dem og indbyde dem til at opbygge Europa sammen med os .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , den foreliggende pakke glder EU ' s regnskabsafslutning for sidste r , egne indtgter og 2002-budgettet .
Jeg siger mange tak til ordfrerene fru Haug og herrerne Ferber og Costa Neves .
Sidste rs regnskabsafslutning er forblffende , et overskud p over 11 milliarder euro .
Dette skyldes , at indtgterne har vret 3,3 milliarder euro strre og udgifterne 8,5 milliarder euro mindre end forventet .
Det er godt , indtgterne vokser .
Derimod er udgiftsbesparelsen illusorisk , fordi den frst og fremmest baserer sig p en slle underudnyttelse af strukturfondene .
Ikke mindre end 20 % af udbetalingerne forblev ubrugte , de udgr 6,5 milliarder euro .
Disse udbetalinger overgr til nste r , det vil sige , at der slet ikke er sket en reel besparelse .
<P>
Den strste grund til underudnyttelsen var en langsom godkendelse af mlstningsprogrammerne .
Man nede kun at godkende halvdelen af EU ' s mlstning 1-programmer i 2000 , nsten to r efter beslutningen i Berlin om Agenda 2000 .
Af programmerne i mlstning 2 blev kun 8 % godkendt .
Der blev slet ikke anvendt midler til fllesskabsinitiativer i de to efterflgende r .
Forvaltningens udbetalinger fungerer elendigt .
Kommissionen skal forbedre udbetalingsevnen i betydelig grad .
Den skal bre ansvaret for , at sagerne kres effektivt og til tiden .
Forsmmelserne afspejler sig som kdannelse foran nste rs budgetter .
<P>
En anden mrkvrdighed ved regnskabsafslutningen er beregningen af godtgrelsen for bidraget fra Det Forenede Kongerige .
Det er mrkeligt , at der i dette tillgsbudget foretages rettelser vedrrende budgetr , der ligger fire og to r tilbage .
Hvorfor er disse rettelser ikke blevet foretaget fr ?
<P>
Costa Neves-betnkningen udgr et godt grundlag for forhandlingerne om nste r .
Iflge de indledende vurderinger overstiger adminstrationsomkostningerne i udgiftsomrde 5 de finansielle overslag , hvilket frst og fremmest skyldes vksten i Rdets udgifter med over 9 % . Dette skyldes vkst i udgifter i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Parlamentet skal holde godt fast i sit krav om , at der skal fremlgges et srskilt strukturskema for stillinger vedrrende denne politiks administrative struktur .
Disse udgifter hrer ikke til Parlamentets og Rdets gentlemanaftaler , hvorefter institutionerne ikke rrer hinandens budgetter .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg taler om egne indtgter .
Tabellerne for egne indtgter i fru Haugs betnkning giver ikke et billede af forskellige medlemsstaters bidragsandele .
Man skal kunne sige hjt , at Det Forenede Kongerige er en af EU ' s medlemsstater , der krer p fribillet .
Det har fet rabat p medlemskabsbidraget .
Betnkningens konklusioner br lyde , at Det Forenede Kongerige skal bringes til at betale medlemskabsbidrag efter samme principper som andre lande .
Desuden pyntes betnkningens statistikker af de toldafgifter , som Det Forenede Kongerige opkrver for EU .
Nederlandenes og Belgiens bidragsandele er pyntet endnu mere med toldafgifterne , for de opkrver ogs told for varer , som sendes til andre lande .
Nederlandene og Belgien er ikke s store nettobetalere , som statistikkerne viser .
<P>
Betnkningens konklusioner krver indfrelse af en srlig europisk skat .
Det er ikke tilfldigt .
Formandskabstat Belgien har ogs meddelt sin sttte til sagen .
Vores gruppe har to meninger om dette .
Skatten stttes af dem , som styres af den europiske fderalismes nd , mens de , som nsker at bevare en national suvernitet , er imod en EU-beskatning .
Fderalisme er , at EU gres til en unionsstat .
Hvis EU fr lov til at opkrve skatter , frdes vi ad den vej , fderalisterne har anvist .
Som reprsentant for skatteydere i en lille nettobidragerstat kan jeg ikke bakke en europisk beskatning til unionsstatens anvendelsesforml op .
Konklusionen i fru Haugs betnkning er for radikal .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Dover">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne tale om fru Haugs betnkning om egne indtgter .
Hendes rd om , at vi br tilstrbe en europisk skat er forhastet og undvendig .
Hun siger , at det belgiske formandskab forventes at lgge dette frem eller indlede en debat .
Jeg har lst noterne til arbejdsprogrammet fra det belgiske formandskab , og det tales der ikke meget om , om overhovedet .
Det er kun en henvisning til skat p spekulative kapitalbevgelser - den skaldte Tobin-skat .
Det blev nedstemt af Parlamentet for bare nogle f mneder sider .
Sidst i dokumentet er der ogs en henvisning til direkte eller indirekte finansiering af EU , s vi endnu en gang kan operere med EU ' s egne indtgter .
<P>
Jeg vil gerne sige til hende , at den belgiske premierminister kun i de seneste dage har sagt , at han ikke nsker at g videre ad denne vej mod en skat til EU , fordi " det er flsomt " .
Det er i hj grad et flsomt sprgsml og totalt undvendigt .
<P>
Fru Haug nvner , at det belb , der kommer ind fra medlemsstaterne via bruttonationalproduktet vil stige .
Det erkender jeg .
Jeg sad i Det Forenede Kongeriges Underhus i 18 r , fr jeg blev valgt ind her .
Jeg mente altid , at det var fantastisk , at den procentdel af bruttonationalproduktet , som indgik i de europiske udgifter , gik nedad .
Denne nedadgende tendens er fortsat gennem de sidste to r .
Det bifalder jeg .
Det viser god og effektiv kontrol med udgifterne , og medlemsstaterne har ikke noget imod at sende disse penge videre til EU .
Jeg ser ikke nogen som helst grund til , at EU skal indfre sin egen direkte beskatning .
Det er grunden til , at jeg har stillet fire ndringsforslag til afstemningen i morgen .
To af disse vil vre med navneoprb .
De kan her til aften se , at der er modstand fra forskellige lande .
Jeg hber , at folk vil stemme for mine ndringsforslag og modstte sig en fllesskabsskat .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , lad mig frst takke ordfreren , hr . Costa Neves , for hans forslag og for et godt samarbejde .
Vi er i Budgetkontroludvalget kommet til enighed p de allerfleste omrder .
<P>
Jeg vil gtte p , at det i r vil blive principsprgsml mere end de enkelte budgetposter , der vil komme til at dominere budgetforhandlingerne , sprgsml , der i endnu hjere grad vil komme til at prge debatten i de kommende r .
Jeg tnker frst og fremmest p udvidelsen og udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de konsekvenser , det fr for budgettet .
Jeg tnker p omlgningen af landbrugs- og fiskeripolitikken .
Jeg tnker desuden p den indre reform , ikke mindst Kommissionens evne til faktisk at gennemfre budgetmyndighedens beslutninger .
<P>
Grundforudstningen er ganske bekymrende .
Folkets tiltro til EU svigter i mange medlemslande .
Samtidig str vi over for den vigtigste forandring nogensinde - studvidelsen .
Stillet over for denne udfordring skal EU ' s evne til at gennemfre sine prioriteringer skrpes vsentligt .
Det er derfor bekymrende , ogs selv om en og anden national konomiminister applauderer , at budgettes gennemfrelsesgrad er s lav , at vi nu skal tilbagebetale 11 milliarder euro til medlemslandene .
Problemet med lftet om sttte og indsatser , der forsinkes eller ikke gennemfres , er en klods om benet p hele Unionen .
Det er derfor godt , at Kommissionen nu vil ge betalingerne og reformere arbejdet i den rigtige retning mod en mere moderne , effektiv og ben ledelse .
Det m Rdet ikke ndre p .
<P>
Med hensyn til de aktuelle sager vil jeg frst komme ind p landbrugspolitikken .
Selv om det er et stort og kompliceret omrde , skal vi nu have et hjere tempo i reformarbejdet .
Inden vi vedtager budgettet for 2002 , og frem for alt inden vi afslutter forhandlingerne med de fremtidige medlemslande , skal vi vre mere afklarede om den fremtidige landbrugspolitik .
I denne sammenhng vil jeg pege p Landbrugsudvalgets holdning .
Dette udvalg vil i sine ndringsforslag bekrfte , at landbrugsudgifterne skal holdes inden for rammerne af budgettet , men de vil ogs , selv om der er tekniske vanskeligheder , ikke mindst i lyset af udvidelsen , omfordele sttte til fordel for en alsidig udvikling af landzonerne , kategori 1 B .
Det er godt , og jeg mener , at vi br fortstte ad denne vej .
Netop nu undrer vi os ellers mest over , hvorfor Kommissionen vil have en s stor reserve til BSE og mund- og klovsyge , nr man stadig selv har mulighed for at justere selve budgetforslaget .
I denne sag vil vi frst tage nrmere stilling , nr vi har fet flere svar p vores sprgsml .
<P>
Lad mig ogs helt kort kommentere den mislykkede fiskeriaftale med Marokko .
Nr nu den ikke kan gennemfres , fr det jo flger for fiskerflderne i flere lande .
Jeg hrer til dem , der ser med en vis skepsis p EU ' s store subsidier inden for landbrugs- og fiskeripolitikken , men alligevel skal vi selvflgelig tage hensyn til problemerne for de fiskere , der har regnet med nye indtjeningsmuligheder .
Vi skal sttte en offensiv omstrukturering og forsge at finde midler til dette under andre budgetposter end udgiftsomrde 4 .
Der er desuden brug for ndrede forslag fra Kommissionen .
<P>
Selv om de forligsforhandlinger , som vi nu str over for , frst og fremmest glder omrderne 1 , 2 og 5 , vil vi ogs benytte lejligheden til at pege p nogle andre ting .
Sidste r sikrede Parlamentet en ekstra satsning p beskftigelsen og p sm virksomheder .
Efter at Lissabon-processen blev videreudviklet p topmdet i Stockholm , er der god grund til at holde fast i denne prioritering .
S m vi ogs rydde en del af de problemer af vejen , som f.eks. Bartho Pronk talte om tidligere .
Derudover peger vi nu isr p omrdet for eLearning , som efter vores mening skal have tilfrt ressourcer for at kunne udvikles til det ngleomrde , som det skal blive , hvis vi dels skal kunne ge vksten og dels sikre , at den bliver fordelt mere jvnt i Europa .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at vi ogs er bekymrede for de eksterne foranstaltninger .
De har vret den strste vanskelighed i 2000 og 2001 .
Disse problemer er jo ikke forsvundet .
Vi har givet store lfter til Kosovo og Jugoslavien , samtidig med at der er store og forsmte behov i andre endnu mere fattige dele af verden .
Det er en af vores absolut vigtigste opgaver , men vi har store problemer , som vi skal kunne lse for at gennemfre det , vi har lovet .
Selv om der ligger store udfordringer i fremtiden , tror jeg dog , at vi ved en flles indsats kan lse dem sammen .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , landbrugsbudgettet kendetegnes sandsynligvis af overskud og ogs af tab .
Tabene er udbruddene af dyresygdomme .
Hvor store tabene er , ved vi i slutningen af oktober nste r .
<P>
En ting er sikker , og det er , at gevinsterne ikke varer evigt .
Tabene i form af udbrud af dyresygdomme kan vi forvente hvert r .
Det , jeg siger nu , er en gentagelse af sidste r og ret fr , og jeg ved ikke hvor lnge tilbage .
<P>
Det er uansvarligt , at der str et belb p 41 millioner euro p budgettet til udbrud af smitsomme dyresygdomme .
Nr man ser , hvad BSE- og svinepestudbruddene kostede , og hvad nu mund- og klovsyge koster , s er de 41 millioner ingenting .
<P>
Jeg mener derfor , at Kommissionen strukturelt skal arbejde p at forbedre situationen .
Er det muligt at oprette et forsikringssystem ?
Kan der etableres en kvgfond , og er det ikke konkurrenceforvridning , nr den nationale del i det ene land betales af landmndene og i andre lande betales helt af regeringen ?
<P>
Det er forhold , som Kommissionen p kort sigt skal behandle sammen med medlemsstaterne og ordfreren , for sdanne tab kan vi forvente meget oftere i fremtiden .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , denne forhandling om EU ' s egne midler og om en EU-skat nikker vi jo genkendende til .
Den er rligt tilbagevendende .
De forskellige holdninger er velkendte , og p sin vis er det helt undvendigt at gentage debatten og beslutningsprocessen r efter r .
<P>
Bortset fra den rent principielle problemstilling kan man sprge sig selv , om det virkelig er netop nye og hjere skatter , som Unionens medlemslande og borgere har mest brug for .
Vi er alle hjt beskattede .
Visse af medlemslandene er blandt de hjest beskattede i hele verden - jeg kommer selv fra et af dem .
Hvis man ser p disse lande , er det ikke dem , der har haft den strste konomiske vkst i det seneste rti .
I betnkningen str der godt nok , at skatten totalt set ikke skal ges .
Det er imidlertid et teoretisk rsonnement , der har meget lidt med virkeligheden at gre .
Jeg tror ogs , at man kan sige , at hvis man indfrer en skat , og isr som i dette tilflde et helt nyt skatteniveau , s vil skatten med garanti ogs stige .
Det bliver p det nrmeste uundgeligt .
<P>
Jeg har ogs lagt mrke til , at ordfreren vil " styrke bndene mellem Unionen og dens borgere " .
Det er jo srdeles anbefalelsesvrdigt og vigtigt , men efter min mening br det ske p en helt anden mde .
Jeg stiller mig meget tvivlende over for , om borgerne ville synes , at bndene til EU blev styrket , hvis de fik hjere skatter , end de allerede har .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , at forhandle under t om systemet med egne indtgter og det kommende budget inden forligsforhandlingen styrker iden om , at indtgter og udgifter er to sider af samme sag .
Her er der blevet anmodet om fiskal autonomi og flles beslutningsprocedure for indtgter og udgifter , men frst skal der opns en passende og rimelig finansiering af fllesskabspolitikkerne , og vi ved allerede , at der er uenighed om , hvilket system der er bedst for at opn det .
<P>
Fr eller siden skal der indgs en vedvarende aftale , men frst skal de emner , som blev fastlagt p Rdet i Nice , diskuteres og afklares .
Det er nytteslst at tale om en ny filosofi for egne indtgter uden forinden at have afdkket de grundlggende uklarheder .
Det er ikke klogt at starte med taget , nr huset skal bygges .
At argumentere med sprgsmlet om nettosaldi - som det er sket - er i hvert fald ikke den rigtige vej , tvrtimod bidrager det af mange rsager til at undergrave Unionens principper .
<P>
I dag glder det om at finde ud af , om den nye beslutning om egne indtgter rent faktisk skaber strre retfrdighed og gennemsigtighed og tager mere hjde for medlemsstaternes bidragsevne .
Det er klart , at den gradvise reduktion af den maksimale momsindkrvningssats bidrager til at rette op p de regressive aspekter ved det eksisterende system .
Medlemsstaternes bidrag via den fjerde indtgt og momsindtgten skal st i et rimeligt forhold til deres bidrag til Fllesskabets BNP som et grundlggende element til sikring af systemets retfrdighed .
Derfor m vi ikke opgive vores forst om at fortstte ad denne vej .
<P>
Forslaget har ogs negative aspekter , som ikke br undervurderes .
Bibeholdelsen , selv med ndringen af beregningssystemet , af den skaldte udligning af budgetmssige skvheder til fordel for Det Forenede Kongerige bekrfter en procedure , som stder frontalt sammen med nsket om gennemsigtighed og forenkling .
<P>
Hvad angr 2002-budgettet , vil jeg sige , at Costa Neves-betnkningen - og jeg lyknsker ordfreren med hans arbejde - leverer de ting , der er ndvendige for en god forhandling .
Jeg mener , at der er spillerum til at opn endelige aftaler med Rdet .
Jeg anmoder om , at Kommissionen opfylder sit lfte om at levere det instrument og den finansiering , der skal til for at dmme op for flgerne af sammenbruddet i forhandlingerne om fiskeriaftalen med Marokko , og det betyder ogs , at sttten skal kunne anvendes til alternative projekter , der kan skabe konomisk aktivitet i de berrte omrder .
<SPEAKER ID=301 NAME="Wynn">
Jeg fler , at jeg m give Dem nogle oplysninger i lyset af hr . Dovers indlg .
Tidligere bad De hr . Heaton-Harris tale p vegne af Budgetkontroludvalget , og han var her ikke , og det er han stadig ikke .
Jeg tror , jeg ved hvorfor - fordi han er get helt i brdderne eller br jeg sige " fysisk udmattet " efter en fodboldkamp i eftermiddags mellem de britiske Labour-medlemmer og de britiske Konservative , som Labour-medlemmerne vandt med 7-1 .
<P>
Men hr . Dover og andre var ogs involveret .
Man forventer , at Labour-medlemmer kan holde til tempoet ! Eftersom hr .
Dover er her , synes jeg , at man br komplimentere ham , ikke for det , han har sagt , men fordi han er til stede her i aften , nr hr . Heaton-Harris ikke er det , selv om han er langt yngre .
<SPEAKER ID=302 NAME="Schreyer">
Nu ved jeg slet ikke , hvem jeg personligt skal nske tillykke med sejren i fodbold !
Hr. formand , kre fru ordfrer , kre herrer ordfrere , kre parlamentsmedlemmer , budgetter giver sandelig altid masser at lave , at tale om og at beslutte , og i dag har vi netop haft fire vigtige punkter : de to ndringsbudgettter for indevrende regnskabsr , beslutningen om finansiering af budgettet og forberedelsen til Rdets frstebehandling af 2002-budgettet .
<P>
Tillgsbudget nr . 3 / 2001 vedrrer udelukkende personalesprgsml , for det frste p forskningsomrdet og for det andet hos OLAF .
Tillgsbudget nr . 4 / 2001 vedrrer anvendelsen af budgetoverskuddet fra sidste r .
Til begge budgetter foreligger der betnkninger af Haug og Ferber , som frst og fremmest foreslr en anden stillingsstruktur for Kommissionen , hvad angr personalet p forskningsomrdet .
Det kan Kommissionen acceptere .
Hvad angr ndringen af OLAF ' s stillingsfortegnelse , beror det kun p et kompromis , som man fandt frem til efter lngere tids forhandlinger , men som jeg gerne vil knytte et par kommentarer til her .
Nemlig frst og fremmest en bemrkning om , at der i Budgetkontroludvalgets udtalelse , som foreligger her , fortsat er tale om , at der er tungtvejende uregelmssigheder hos OLAF , alts at der skulle vre flere A-tjenestemnd end stillinger .
<P>
Jeg m i forbindelse med begrebet uregelmssigheder simpelthen endnu en gang gre opmrksom p , at budgetmyndigheden havde bevilget et bestemt antal A-stillinger i stillingsfortegnelsen for 2000 .
De er ikke engang blevet fuldt besat af Kommissionen eller OLAF , men for 2001-budgettet har budgetmyndigheden besluttet at reducere antallet af A-tjenestemandsstillinger , og det til frre stillinger , end der er tjenestemnd .
Det er hidtil en enestende fremgangsmde og skaber naturligvis problemer , men fra at tale om , at det er en uregelmssighed , alts at skabe det indtryk , at Kommissionen havde besat de stillinger , som den ikke var bemyndiget til , er simpelthen ikke rigtigt , og jeg m tilbagevise udtrykket uregelmssigheder i denne forbindelse .
<P>
Jeg vil desuden gre opmrksom p , at Kommissionen har givet OLAF-direktrens forslag til en stillingsfortegnelse videre til budgetmyndigheden uden ndringer for netop at understrege OLAF ' s uafhngighed .
Til gengld praktiseres der en meget detaljeret mikrostyring p grundlag af nogle beslutninger fra Europa-Parlamentets side , hvilket naturligvis ogs i det mindste frer til en diskussion ud fra synspunktet uafhngighed .
<P>
Generelt skaber den kendsgerning , at stillinger blokeres , og at det desvrre heller ikke er alle stillinger , der frigives , ikke ligefrem lette arbejdsbetingelser for OLAF , og myndigheden har sandelig meget store opgaver nu og isr en bred vifte af forskellige opgaver , som den skal lse .
Jeg kan endnu en gang blot forsikre , at der gres alt fra Kommissionens side for at skabe gode arbejdsbetingelser for OLAF .
<P>
S til det andet tillgs- og ndringsbudget .
Budgettet for 2000 blev afsluttet med et overskud p 11,6 milliarder euro - det er blevet nvnt flere gange her .
Det kommer til dels fra gede indtgter , som f.eks. skyldes en bedre udvikling i bruttonationalindkomsten end hidtil antaget , men for en endnu strre del fra ikke-implementerede midler p udgiftssiden .
Jeg vil gerne bemrke noget til strukturpolitikken , og det er jo det strste omrde - her stammer 6 af de 11 milliarder fra - nemlig at der allerede ved udarbejdelsen og underskrivelsen af den interinstitutionelle aftale blev taget hjde for , at det sandsynligvis ville blive svrt at implementere alle midlerne det frste r .
Det blev jo nsten taget med i betragtning , og i overensstemmelse hermed blev det besluttet , at man s igen kan anvende commitments for de flgende r , og det er jo ogs sket , sledes at det netop sikres , at der ikke gr nogen midler tabt p strukturfondomrdet , at der har vret problemer med implementeringen det frste r efter beslutningerne .
<P>
Hvilken konklusion man skal drage heraf , er efter min mening , at man for en fremtidig sttteperiode skal begynde meget tidligere med forberedelserne og med at trffe beslutningerne .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at Parlamentets holdning i forbindelse med fllesskabsinitiativerne blev vedtaget i april 2000 .
Her ser man , at hele processen er blevet startet for sent .
Med andre ord skal man for den nste sttteperiode simpelthen fastlgge en tidsplan tidligere .
Det vedrrer alle , det vedrrer Kommissionen , det vedrrer Parlamentet , og det vedrrer naturligvis ogs Rdet .
<P>
I vrigt er det ikke alle 11,6 milliarder euro , der leveres tilbage .
1,6 milliarder er allerede tiltnkt budgetttet for 2001 , bl.a. til finansiering af BSE-foranstaltninger , som blev besluttet i ndringsbudget nr .
1. 2,075 milliarder anvendes til finansiering af Det Forenede Kongeriges budgetkorrektion , og her ser jeg , i modstning til de tidligere talere , ikke p hr . Wynn .
<P>
Desuden har vi foreslet at anvende 350 millioner euro til forhjelse af midlerne til genopbygning p Balkan og at tilbagebetale den anden del , nemlig 7,5 milliarder euro , til medlemslandene , det vil sige at reducere deres bidrag til budgettet for 2001 tilsvarende .
Ordfrerne foreslr nu at anvende 450 millioner euro til forhjelse af midlerne til genopbygning p Balkan og ikke kun 350 millioner euro .
Kommissionen nskede egentlig at finansere denne difference med yderligere overfrsler fra andre omrder , men vi godkender nu Deres forslag , isr p grund af tiden , der er meget vigtig .
Vi nsker nemlig virkelig ikke at lbe den risiko , at der kommer betalingsstop i forbindelse med foranstaltningerne for Kosovo eller Serbien .
Det str enhver klart , hvor flsomt dette omrde er , og jeg hber virkelig , at Parlamentets forslag bifaldes af Rdet , og at det samlede forslag derfor kan vedtages fr sommerpausen .
<P>
Nu til det foreliggende beslutningsforslag om EU ' s egne indtgter .
Emnet bliver jo mere og mere aktuelt p grund af sprgsmlet : Hvordan finansieres det europiske budget optimalt ?
Vi har flgende situation : Der er truffet en ny beslutning om Unionens egne indtgter med en ny struktur , og denne beslutning om egne indtgter glder naturligvis , s lnge ikke andet besluttes , med alt det , der hrer med , ogs den britiske rabat .
Det er gldende ret .
<P>
Hvad angr strukturen i finansieringen , str der i traktaten , at det offentlige budget finansieres af egne indtgter .
Sdan str der i traktaten .
Sdan blev det f.eks. ogs fremhvet endnu en gang i 1975 i aftalen med Parlamentet , nemlig at det skulle vre virkelige egne indtgter .
Men i stedet for er udviklingen de facto get i en helt anden retning , og De har i Deres betnkning , fru Haug , ogs fremstillet dette i detaljer , at det har taget en anden retning .
<P>
Med hensyn til den finansiering , vi har nu , m man simpelthen konstatere , at den ikke er gennemskuelig for borgerne .
Det hrer med til de meget tungtvejende punkter , at der stort set ikke er nogen borger , der ved , hvordan finansieringen forlber , og det , man ikke ved , er s meget mere uigennemskueligt og giver plads til alle mulige spekulationer .
For mit vedkommende kan jeg kun sige endnu en gang , at jeg i hj grad bifalder , at det belgiske formandskab vil tage dette emne om finansiering af EU-budgettet op , og , hr . Ferber , jeg betragter det som et emne , der falder ind under hele den komplekse kompetenceafgrnsning mellem medlemsstaterne og det europiske plan .
Det hrer grundlggende til dr .
<P>
Efter min mening er det naturligvis ogs meget vigtigt , at alle de , der bifalder en omstrukturering p indtgtssiden , nu ogs finder flles fodslag snarest muligt .
Nr man taler om indfrelsen af en EU-skat , lyder det , som om der p en eller anden mde skal opfindes en ny skat , hvor opkrvningsretten ligger hos EU .
Det er jo slet ikke det , det handler om .
Det handler om at benvne en skat , der helt eller delvis strmmer til det europiske budget , hvor indtgtssuverniteten ligger p europisk plan , og det handler selvflgelig ogs om problematikken i forbindelse med Europa-Parlamentets budgetret .
Jeg kan for mit vedkommende kun understrege det , fru Haug sagde , det handler virkelig om flgende : Bliver det ved at vre det samme p indtgtssiden som p udgiftssiden ved Europa-Parlamentets reducerede budgetret ?
<P>
Jeg mener , at lejligheden er der nu , og vi br efter min mening benytte os af , at et formandskab tematiserer dette af sig selv , og hvis det ikke tages op p dette tidspunkt som emne i Laeken , frygter jeg , at emnet igen vil vre begravet for lang tid og ikke egnet til diskussion .
<P>
Nu til Costa Neves-betnkningen .
Her handler det om samrdsproceduren inden Rdets frstebehandling den 20. juli , som forberedes p trilogen den 9. juli .
Jeg vil gerne understrege endnu en gang , at den 9. juli med trilogen naturligvis ogs er et vigtigt tidspunkt , et vigtigt punkt i hele budgetproceduren .
Da fru Theato er til stede , vil jeg tillade mig at komme med en kort bemrkning : Fru Theato , De har skrevet et lidt skarpt brev til mig om , at jeg venligst skal mde op i Budgetkontroludvalget den 9. juli for at diskutere en periodisk rapport i stedet for at deltage i trilogen .
Jeg skal endnu en gang gre opmrksom p , at jeg selvflgelig ikke kan vre to steder p n gang , og det er naturligvis min pligt som budgetkommissr at deltage i trilogen for at forberede samrdsproceduren for 2002-budgettet .
<P>
Men nu til de punkter , som vil st i centrum i samrdsproceduren . Hr .
Costa Neves har behandlet dette udfrligt .
Lad mig sige flgende hertil : For det frste betragter jeg Kommissionens forslag om at faststte en reserve i landbrugsbudgettet p 1 milliard euro som det forslag , der svarer bedst til den usikkerhed , vi har i forbindelse med udgiftsudviklingen p landbrugsomrdet for nste r .
Vi har nu de frste regninger for mund- og klovsyge liggende p bordet , og der vil komme flere regninger p dette omrde , og de bekrfter , at det er ndvendigt med en virkelig stor reserve .
Vi br vre p den sikre side , og selvflgelig vil vi s kunne sige noget mere prcist med ndringsskrivelsen til efterret , ogs om sprgsmlet : Hvor meget skal vi betale af budgettet til mund- og klovsyge ?
Men p nuvrende tidspunkt er forslaget om en reserve efter min mening det mest egnede , og jeg anmoder derfor kraftigt om , at Europa-Parlamentet sttter dette i samrdsproceduren med Rdet .
<P>
Det andet punkt vedrrer den mislykkede fiskeriaftale med Marokko , som flere talere har nvnt her .
Det er et vigtigt punkt . Derfor vil jeg kort komme ind p det .
Kommissionen planlgger at foresl et program i juli til medfinansiering og til fremme af omstruktureringen af den berrte spanske og portugisiske flde .
Det skal vre et program , som finansieres i udgiftsomrdet for strukturfondene , og nu vil De sige , at udgiftsomrdet for strukturfondene er brugt eller reserveret .
Derfor vil Kommissionen foresl at bruge fleksibilitetsreserven eller en del af fleksibilitetsreserven til finansiering af dette omstruktureringsprogram .
Det ville s vre et program for et r , hvor gennemfrelsen af det kan strkke sig over flere r .
<P>
Hvordan vi skal omgs de midler , som bliver frigivet i udgiftsomrde 4 p grund af den mislykkede fiskeriaftale , skal undersges under overvejelse af alle aspekter , og jeg siger udtrykkeligt , at herunder hrer ogs aspektet budgetdisciplin .
<P>
Hvad angr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , har Parlamentet den holdning , at midlerne ogs kan reduceres i r .
Faktisk svarer det forelbige forslag til budget til budgettet for 2001 , og Kommissionen ser ikke nogen grund til yderligere reduktioner , men Kommissionen vil selvflgelig som nsket sttte ordfreren i en forbedring af budgetkommentarerne .
<P>
Jeg har en bemrkning til de administrative udgifter , nemlig at jeg deler Europa-Parlamentets bekymring for den fremtidige udvikling i udgiftsomrde V , og jeg sttter derfor fuldt ud arbejdet for strre gennemsigtighed og mulighed for planlgning af eventuelle nye aktivitetsomrder som f.eks. inden for jura og indenrigsanliggender .
Men jeg vil ogs understrege , at det ikke er udgifterne til Kommissionens reform , der stter den finansielle ramme under pres her .
Vi skal tage hjde for alle de ndvendige reformer , og jeg mener , at det er uomgngeligt , at alle institutioner forsger at fremlgge en plan , der glder p mellemlangt sigt , s vi kan se , p hvilke omrder det er ndvendigt med ndringer for at klare udgiftsomrde 5 . Det skal virkelig overvejes , om der skal oprettes en gruppe p hjt plan eller en sammenlignelig gruppe , for at man kan beskftige sig med disse sprgsml .
<P>
De refererede , hr . Costa Neves , til den betnkning , som Europa-Parlamentet rekvirerede , og som bl.a. vedrrer gennemfrelsen af budgettet .
Jeg vil gerne takke Dem , fordi De nvnte positivt , at den forel i god tid og udgr et godt arbejdsinstrument for diskussionen af de sprgsml , som var blevet optaget i Parlamentets erklring .
<P>
Der vil ogs blive tale om et tt samarbejde i forbindelse med eventuelle aktioner , som Europa-Parlamentet lader indg i budgettet .
Som vi ligeledes har aftalt , vil Kommissionen allerede p et tidligt tidspunkt blive inddraget i diskussionen af de forskellige udvalg for at sikre , at det er muligt at gennemfre aktioner og pilotprojekter .
Det er ogs et vigtigt anliggende for os , og jeg vil i den forbindelse isr gerne fremhve asyl- og indvandringspolitikken .
<P>
En kort bemrkning til prioriteterne inden for eLearning og beskftigelsespolitik for sm og mellemstore virksomheder .
Det er omrder , hvor der ikke kun str store summer til rdighed p budgetposterne i udgiftsomrde 3 , men ogs i strukturfondene , og Kommissionen mener , at de nye instrumenter , som blev indfrt i sidste budget , frst skal best prven , inden de styrkes eller udvides substantielt .
<P>
Alt dette , og dermed vil jeg gerne slutte , viser , hvor mange diskussioner der stadig ligger foran os .
Budget 2000 skal udarbejdes i fllesskab i de kommende mneder , og jeg vil nske , at vi kan udnytte de nste uger og de nste mder godt , s vi kan udarbejde flles vurderinger og sledes f en god start p budgetforhandlingerne .
<SPEAKER ID=303 NAME="Theato">
Hr. formand , jeg vil gerne henvende mig til kommissr Schreyer .
Jeg er lidt overrasket over , at hun mener , at jeg har skrevet et skarpt brev til hende .
Hun siger , at jeg skal have skrevet , at hun venligst skal mde op i Budgetkontroludvalget .
Det kan overhovedet ikke vre sandt !
Jeg har skrevet et sagligt brev , hvor jeg beder hende om at komme til os i Budgetkontroludvalget i overensstemmelse med den aftale , som er indget mellem Kommissionen og Parlamentet .
Hvis fru Schreyer har andre forpligtelser , gr jeg da ud fra , at hun har mulighed for at plgge en hjtstende tjenestemand at give de pgldende oplysninger over for udvalget .
Andet str der ikke i brevet !
Fru Schreyer , jeg er lidt overrasket over , at De har opfattet brevet sdan .
Det var fuldstndigt sagligt .
Det ville jeg blot sige for at gre det klart .
Tak !
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Forvaltning af EF-programmer
<SPEAKER ID=305 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0216 / 2001 ) af Bourlanges for Budgetkontroludvalget om forslag til Rdets forordning om vedtgterne for de forvaltningsorganer , der administrerer opgaver i forbindelse med EF-programmerne ( KOM ( 2000 ) 788 - C5-0036 / 2001 - 2000 / 0337 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=306 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , bag den lidt tekniske titel - oprettelse af forvaltningsorganer , der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmerne - skjuler sig en vigtig reform , som udgr en ikke uvsentlig bestanddel af den igangvrende administrative reform af Kommissionen .
<P>
Lad mig indledningsvis understrege , at Budgetkontroludvalget og Europa-Parlamentet umiddelbart ser med strste velvilje p forslaget om oprettelse af de omhandlede forvaltningsorganer . Kommissionen imdekommer hermed et af Europa-Parlamentets grundlggende nsker , som kom til udtryk under behandlingen af budgettet for 2000 , nemlig afvikling af Kontoret for Faglig Bistand .
Kontrollen med dette kontor er utilfredsstillende , og det unddrager sig Kommissionens kontrol , hvorfor Europa-Parlamentet gerne ser det erstattet af organer , som bde frembyder den forndne sikkerhed set i lyset af institutionernes offentlige karakter og samtidig den smidighed i forvaltningsmssig og driftsmssig henseende , som er ndvendig i forbindelse med visse opgaver , herunder gennemfrelse af visse EF-programmer .
Europa-Parlamentets budskab kunne sammenfattes p flgende vis : Vi br nedlgge Kontoret for Faglig Bistand , men det br ikke erstattes af Kommissionens tjenestegrene . Vi br tnke i nye strukturer .
De omhandlede forvaltningsorganer er netop udtryk for en sdan nytnkning .
<P>
Kommissionens udkast er en del af en strre helhed , nemlig en eksternaliseringspolitik , som rummer tre aspekter : For det frste privatisering af visse enkeltstende , prcist definerede opgaver .
En sdan privatisering er nskelig , sfremt de pgldende privatretlige personer ikke plgges integrerede administrative opgaver .
For det andet forvaltningsorganerne som sdan .
Og endelig for det tredje oprettelsen af nationale forvaltningsorganer , som skal varetage forvaltningen af visse programmer i medlemsstaterne . Vi finder dette tredje aspekt , som i vrigt ikke er p dagsordenen i aften , mere betnkeligt .
<P>
Det foreliggende forslag til forordning omhandler kun vedtgterne for forvaltningsorganerne og stttes sledes , fru kommissr , af ordfreren og af Budgetkontroludvalget .
De kender mig godt nok til at vide , at dette ikke er ensbetydende med , at vi er enige om alle forhold .
Vi er enige om nogle forhold og uenige om andre .
Hvad angr frstnvnte , er vi som nvnt enige om selve princippet , nr det glder oprettelsen af forvaltningsorganer .
Vi er ligeledes enige om mden , hvorp sdanne organer skal administreres .
De br sledes vre bemandet dels med personer , som er frigjort hertil fra Kommissionen , idet vi nsker , at de omhandlede forvaltningsorganer klart er underordnet Kommissionen bde politisk og administrativt , og dels med personer , hvis ansttelsesforhold er mere fleksibelt , idet de rekrutteres p grundlag af tidsbegrnsede arbejdsaftaler , hvilket er i overensstemmelse med den forvaltningsmssige smidighed , der krves , nr der er tale om tidsbegrnsede programmer .
<P>
Vi mener i vrigt - og jeg tror , dette er endnu et forhold , vi er enige om - at de nye organer skal vre underlagt den samme kontrol og den samme indberetnings- og revisionspligt som Kommissionens centrale tjenestegrene , ligesom de skal henhre under OLAF ' s kompetenceomrde .
Jeg tror , vi er enige herom .
Til gengld er der forskellige forhold , som vi fortsat finder betnkelige , og som endnu ikke er afklaret .
<P>
For det frste sprgsmlet om , hvilke opgaver der ptnkes eksternaliseret og henlagt til forvaltningsorganerne .
Sprgsmlet har vret rejst tidligere , og der hersker overordnet enighed mellem Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget p dette punkt , om end enkelte udvalgsmedlemmer indtager en lidt afvigende holdning hertil .
Vi nsker , at opgaver eksternaliseres , fordi der er tale om opgaver af midlertidig karakter og opgaver , som krver , at der indsttes midlertidigt personale eller personale med srlig faglig ekspertise . Der m ikke vre tale om en systematisk eksternalisering af opgaverne , blot fordi det er en billigere lsning , idet der anvendes personale , hvis aflnning og hvis kvalifikationer er lavere .
Det er ikke mlstningen .
<P>
For det andet finder vi , at det juridiske ansvar for de pgldende opgaver fortsat fuldt og direkte br phvile Kommissionen .
Der hersker formodentlig ikke enighed om dette sprgsml , som er af juridisk art . Jeg tror dog ikke , der er tale om et grundlggende modstningsforhold .
Endvidere nsker vi - og dette er et ikke uvsentligt sprgsml af teknisk art , som formanden for Budgetkontroludvalget , fru Theato , lgger srlig vgt p - at der meddeles disse forvaltningsorganer decharge , samtidig med at der meddeles Kommissionen decharge .
Vi nsker ikke separate procedurer , og vi nsker ikke at skulle meddele decharge separat .
Vi nsker ved en enkelt afstemning at kunne tage stilling til sprgsmlet om decharge , bde nr det glder aktions- og driftsbevillinger .
<P>
Jeg nrmer mig afslutningen .
Der er endnu to forhold , som skiller os , og som volder problemer i udvalget .
<P>
For det frste nskede ordfreren - men der hersker som nvnt p nuvrende tidspunkt ikke enighed herom i Budgetkontroludvalget - at mindst 25 % af et sdant forvaltningsorgans personale skal hidrre fra Kommissionens tjenestegrene .
Budgetkontroludvalget kunne ikke tilslutte sig dette krav , og PPE-DE-Gruppen har derfor stillet et ndringsforslag med henblik p at f genfremsat dette krav , om end i ndret form og efter at sprgsmlet har vret forhandlet med Kommissionens tjenestegrene . I henhold til ndringsforslaget skal de 25 % ns inden for en tidsfrist p 18 mneder , idet forvaltningsorganet p det tidspunkt formodes at vre fuldt arbejdsdygtigt .
Jeg sger at overbevise mine kolleger i Den Socialdemokratiske Gruppe om , at de br sttte dette forslag .
Jeg har ikke opgivet hbet om , at det vil lykkes , men det er endnu ikke tilfldet .
<P>
Endelig som det sidste og srdeles vsentlige sprgsml skal nvnes de vedtgter og kontrakter , som vil vre gldende for personalet .
Der hersker ikke enighed p dette punkt .
Det er et sprgsml , som ligger mig p sinde , idet jeg efter afstemningen i Budgetkontroludvalget har set forslag til en forordning desangende , som giver anledning til bekymring .
Vi finder det bekymrende , hvis der er personale , som underlgges vedtgter , som ikke kan fornys .
I s fald fr vi et personale , som er mindre kvalificeret og mindre loyalt , og som ikke vil kunne sikre kontinuiteten i tjenesten under alle omstndigheder , hvilket kan resultere i afbrydelser , som er skadelige for svel dem , der nyder gavn af de omhandlede tjenester , som dem , der er omfattet af programmerne .
<P>
Fru kommissr , jeg anmoder Dem om et bindende tilsagn , nr det glder dette punkt .
Vi nsker at sikre tjenestens kontinuitet , og vi nsker , at ansttelsesforholdet kan forlnges , nr det glder personale , der er beskftiget i forvaltningsorganerne , sledes at dette ikke er underlagt regler , som rammer automatisk og i blinde , uagtet at det berrte program ikke er afsluttet .
Fru kommissr , dette er udvalgets holdning .
<P>
Jeg vil afslutte mit indlg her og konkludere , at vi principielt sttter Deres forslag , og at vi afventer Deres bemrkninger vedrrende de her anfrte punkter .
Tak for Deres tlmodighed , hr. formand . Tak til kollegerne for deres sttte .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Kommissionen siger , at den konstant voksende mngde af EF-programmmer og gennemfrelsen af dem ikke kan klares med vedtgtsmssigt personale .
Det er nok rigtigt .
Det betyder for Kommissionen , at den er ndt til at uddelegere og decentralisere .
Forskellige modeller har tidligere vist sig som uegnede eller som fiaskoer .
De var budgetmssigt uigennemsigtige , ligesom minibudgetterne , eller endda forbundet med svig , ligesom KFB , hvorfor Parlamentet forlangte , at de blev afskaffet .
<P>
Nu fremstter Kommissionen et forordningsforslag om vedtgter for skaldte forvaltningsorganer , som ordfreren , hr . Bourlanges , netop har forklaret .
Jeg vil gerne nske ham tillykke med hans detaljerede redegrelse om dette forslag .
<P>
Jeg vil gerne fremhve nogle vsentlige punkter fra hans betnkning .
Kommissionen skal komme med en klar prcisering af de opgaver , der skal uddelegeres , hvad enten de er af offentlig eller ikke-offentlig karakter , og hvilken slags forvaltningsorgan de skal overdrages til .
Desvrre rder vi endnu ikke over den bekendtgjorte vejledning til formlet .
Det skal dog vre klart , at ansvaret for bde den korrekte og den rentable udfrelse af de uddelegerede opgaver ligger hos Kommissionen , som er underlagt Parlamentets decharge , det vil sige , at der ikke kan vre nogen selvstndig decharge for forvaltningsorganerne .
Derfor skal Parlamentet straks modtage alle de informationer og dokumenter , det forlanger .
<P>
Ligeledes er forvaltningsorganerne underlagt Revisionsrettens kontrol og , hvor det fremgr , ogs OLAF ' s .
Kommissionen er ogs juridisk ansvarlig for forvaltningsorganerne , da de ikke er forankret i traktaten som et selvstndigt organ .
En evaluering af forvaltningsorganerne med henblik p deres saglige funktion skal ske efter senest tre r .
Endelig er det kun tidsbegrnsede kontrakter , der skal udliciteres .
Hr . Bourlanges har netop lige nvnt det .
En mulig forlngelse af fristen er ikke fastsat i rammeforordningen .
Jeg mener dog , at dette sprgsml br reguleres .
<P>
Det er i hvert fald vigtigt , at der blandt kommissionstjenestemndene udstationeres en andel p mindst 25 % til forvaltningsorganerne , sledes at den interne kontrol med forvaltningsopgaverne og dermed Kommissionens ansvar er sikret .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hulten">
Indledningsvis vil jeg gerne bruge en lille del af min kostbare taletid p at lyknske Dem med det udmrkede arbejde , De har lavet i Forligsudvalget med direktivet om overtagelsestilbud .
Jeg trodsede gruppedisciplinen i min delegation for at sttte Dem , men det har ikke hjulpet .
<P>
Jeg vil endvidere gerne lyknske ordfreren med den foreliggende betnkning .
Han har haft en meget konstruktiv holdning i Budgetkontroludvalget , og jeg vil ligeledes gerne lyknske ham med den gode mde , som han har samarbejdet med ordfreren for Budgetudvalget p .
Et udmrket samarbejde , som fortjener efterligning .
<P>
Vores gruppe sttter Kommissionens forslag fuldt ud .
Vi sttter endvidere Bourlanges-betnkningen .
Vi mener , at Kommissionens forslag er en vigtig del af reformprogrammet , som blev ivrksat efter 1999 .
<P>
Formlet med forslaget er at lade uddelegeringen af opgaver finde sted inden for en klart afgrnset ramme og stte en stopper for det forvaltningsmssige kaos i Kontoret for Faglig Bistand .
<P>
Budgetkontroludvalget har imidlertid skrpet Kommissionens forslag p en rkke punkter , hvilket fru Theato allerede har refereret til .
<P>
For det frste faststtelsen af forvaltningsorganernes mandat .
I teksten tales der om oprettelse af ekstra kontorer for forvaltningsorganerne .
Iflge vores ndringsforslag fjernes denne henvisning . Det kan skrpes endnu mere .
Hr . Mulder har stillet et godt ndringsforslag , og jeg anmoder Dem , hr .
Bourlanges , om at medtage hr . Mulders ndringsforslag som tillg til Deres ndringsforslag , s vi ikke skal vlge mellem de to .
<P>
For det andet er bestemmelserne om finansielle revisioner og kontroller blevet skrpet .
Pligten til at forelgge en rlig rapport er medtaget .
Jeg mener , at det er en vigtig forbedring .
<P>
For det tredje slr vi til lyd for n finansiel ordning for alle forvaltningsorganer og ikke et finansielt regelst for hvert enkelt forvaltningsorgan .
Ellers er vi bange for , at vi p et givet tidspunkt ikke kan se skoven for bare trer .
<P>
Endelig mener vi , at OLAF skal have de samme befjelser med hensyn til forvaltningsorganerne som med hensyn til Kommissionen .
<P>
Vi er uenige med ordfreren p en rkke punkter .
For det frste mener vi , at hans definition af uddelegering er for stram .
Han vil begrnse uddelegeringen til midlertidige opgaver og opgaver af teknisk art .
I praksis vil det ofte vedrre sdanne sager , men det er alt for begrnset .
En slagfrdig Kommission har brug for fleksibilitet .
Sprgsmlet er , hvad der er mest effektivt , og hvad der er mest omkostningsbesparende .
Det sprgsml skal st centralt , og det skal Parlamentet ikke fasttmre nu .
For det andet , og det er der allerede refereret til , foreslog hr . Bourlanges at medtage en minimumsprocentdel for antallet af kommissionstjenestemnd , som arbejder i sdan et forvaltningsorgan .
<P>
Der skal naturligvis arbejde en procentdel kommissionstjenestemnd i sdan et forvaltningsorgan , men det er ikke klogt at nvne en procentdel .
Det vil afhnge af forvaltningsorganets karakter og arbejde .
<P>
Hr . Bourlanges spurgte i udvalget , om socialdemokrater ikke sttter arbejdstagernes rettigheder .
Fra min side kan jeg sprge , om PPE-DE-Gruppen ikke er tilhnger af at afskaffe overfldige regler og tilhnger af frihed ?
<P>
Endelig vil jeg gerne hre Kommissionens mening om hr . Ellis ' ndringsforslag til betnkningen .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg ogs gerne lyknske hr . Bourlanges .
<P>
Det forslag , som vi nu behandler , er blevet uundvrligt p grund af begivenhederne for en rkke r siden .
Det er ndvendigt , at vi regulerer de udvende organers opgaver nrmere , s vi kan undg misforholdene fra de r .
<P>
Hvad skal de organer prcist lave ?
Vi er alle enige med hr . Bourlanges i , at det skal faststtes .
En ting er sikkert , og det er , at de skal gennemfre en bestemt administrativ opgave i en begrnset periode .
<P>
Hvilke hovedpunkter har Den Liberale Gruppe ?
<P>
For det frste skal Kommissionen fortsat vre ansvarlig for det , der sker .
Det kan ikke vre rigtigt , at visse opgaver kan gives diskret til et andet udvende forvaltningsorgan .
<P>
For det andet skal procentdelen af antallet af tjenestemnd , som arbejder i sdan et forvaltningsorgan , faststtes fra sag til sag .
Vi er imod at nvne en procentdel , for det kan vi i jeblikket ikke .
Det skal helt klart afhnge af forvaltningsorganets opgaver .
<P>
For det tredje er der decharge til forvaltningsorganet . Forslaget om , at Parlamentet skal beskftige sig individuelt med alle forvaltningsorganers decharge , er ikke rimeligt .
Hvis Kommissionen er ansvarlig , og hvis Parlamentet giver Kommissionen decharge , s giver vi indirekte forvaltningsorganernes decharge .
Det er vores principielle holdning .
Med hensyn til resten af forslagene sttter vi i store trk de ndringsforslag , som ordfreren har stillet .
<SPEAKER ID=310 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , i forbindelse med hele diskussionen om Kommissionens forvaltningsreform har Europa-Parlamentet spillet en vigtig rolle .
Ogs hvad angr sprgsmlet om eksternalisering , har Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget medvirket centralt .
Det er isr ordfreren , hr . Bourlanges , der har givet startskuddet til det foreliggende forordningsforslag .
<P>
Jeg vil gerne takke for det kontinuerlige samarbejde ved udarbejdelsen af forslaget og betnkningen . Hr .
Bourlanges , det m jeg sige , har allerede imponeret mig fr , nemlig da han fremlagde sit opus magnum om eksternalisering i november 1999 .
Det er jo generelt meget vanskeligt at producere god litteratur .
Mange mennesker ville sige , at det aldrig vil lykkes at affatte et litterrt vrk om eksternalisering .
Men De har virkelig formet at fremlgge noget vrdifuldt litterrt med denne frste betnkning om eksternalisering .
Hjertelig tillykke !
<P>
Det er nu anerkendt , at Kommissionen generelt i hjere grad skal koncentrere sig om sine grundlggende opgaver .
Det er netop inden for disse rammer , at emnet eksternalisering diskuteres , nemlig med sprgsmlet : Hvilke opgaver kan lses i en anden form end den nuvrende inden for Kommissionens forvaltningsstrukturer ?
<P>
Konceptet om eksternalisering faststter tre metoder og procedurer , nemlig eksternalisering i form af uddelegering af opgaver til forvaltningsorganer , i form af uddelegering af opgaver til nationale organer , alts decentralisering , og i form af udlicitering ved kontrakt med tredjemand .
<P>
Med rammeforordningen om forvaltningsorganer defineres en hidtil ukendt form for fllesskabsorgan , der bliver aktivt i Kommissionens tjeneste og har til opgave selvstndigt og p Kommissionens vegne at passe og gennemfre EF-programmer , inklusive den dermed forbundne gennemfrelse af budgettet .
Forordningen skaber sledes rammerne for etablering af forvaltningsorganer , som Kommissionen vil oprette efter behov .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse endnu en gang fremhve de vigtigste punkter .
Et forvaltningsorgan er et instrument for Kommissionen , som kontrolleres af Kommissionen .
Det understreger ogs endnu en gang , at det er forkert at sidestille eksternalisering med privatisering , hvilket ofte bliver sagt i diskussionen , netop ogs med tjenestemndene . Hr .
Bourlanges , De har understreget meget tydeligt , at det ikke er tilfldet .
Det betyder , at Kommissionens ansvar for gennemfrelsen af budgettet i henhold til EF-traktatens artikel 274 fortsat ikke berres heraf .
Det er et punkt , som netop er blevet fremhvet endnu en gang af Budgetkontroludvalget og af Dem , fru Theato .
<P>
Der oprettes et forvaltningsorgan af Kommissionen .
Forvaltningsorganets ledelse udnvnes af Kommissionen .
Kommissionen udver kontrol med sine kontorer .
De af forvaltningsorganet administrerede driftsudgifter opfres p EU ' s almindelige budget og administreres af forvaltningsorganet i dets egenskab af Kommissionens befuldmgtigede anvisningsberettigede .
<P>
Budgetmyndighedens prrogativ bevares .
Budgetmyndigheden godkender tilskuddet til forvaltningsorganets administrative midler .
Forvaltningsorganets stillingsfortegnelse forelgges for budgetmyndigheden i forbindelse med budgetproceduren .
<P>
Vi kan ikke flge forslaget om , at en fast procentsats af forvaltningsorganets personale skal vre tjenestemnd fra Kommissionen .
Men jeg vil , hvad angr kontrakternes lbetid , ogs gerne gre opmrksom p , at oprettelsen af forvaltningsorganer kun giver mening for opgaver , som ikke kun lber et r , men er lngerevarende opgaver .
Det vil alts sige , at kontrakterne for kontraktansat personale lber tilsvarende lngere .
Jeg vil desuden gerne anfre , at Europa-Parlamentet meddeler decharge for gennemfrelsen af forvaltningsorganets administrative midler og driftsudgifter .
<P>
Sammenfattende kan jeg sige , at Kommissionen kan acceptere flgende ndringsforslag : 1 , 2 , 4 , 6 , 8 , 9 , 12 delvis , ndringsforslag 16 , heraf stk . 1 og 2 , delvis , og 17 og 21 delvis .
<P>
Jeg vil gerne takke Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget for den kritiske gennemgang af vores forslag .
Deres bidrag vil gre vores forslag mere velovervejet og bringe os endnu et skridt nrmere den tilstrbte effektivitetsforgelse i forvaltningen .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , blot en kort bemrkning .
Jeg ville gerne anmode om en klar tilkendegivelse fra kommissrens side vedrrende ndringsforslag 23 , tredje del , alts sprgsmlet om forlngelse af kontrakter .
<P>
Jeg har drftet sprgsmlet med de berrte tjenestegrene , og jeg forventede et bindende tilsagn fra Deres side , hvilket jeg ikke har fet .
Vi finder sprgsmlet afgrende .
Sfremt vi ikke senest i morgen modtager et bindende tilsagn fra Deres side , vil jeg trffe de forndne foranstaltninger og stille forslag om , at Europa-Parlamentet udstter afstemningen om dette sprgsml .
Dette har jeg klart tilkendegivet over for de berrte tjenestegrene .
Vi nsker , at det personale , der arbejder i de omhandlede forvaltningsorganer , er omfattet af ansttelsesaftaler , som kan forlnges , selvsagt uden at en sdan forlngelse er obligatorisk .
Jeg har imidlertid lagt stor vgt p dette forhold , efter at jeg er blevet bekendt med det eksisterende forslag til forordning , som var fremsendt til Retsudvalget . Forslaget har i parentes bemrket ikke vret forelagt hverken Budgetkontroludvalget eller Budgetudvalget , uden at jeg i vrigt kender begrundelsen herfor .
<P>
Jeg har sledes klart tilkendegivet over for de ansvarlige tjenestegrene , at jeg i aften forventede et bindende tilsagn fra Kommissionens side .
Det har jeg ikke fet .
Jeg formoder , der er tale om en fejltagelse , og at budskabet ikke har vret korrekt videregivet .
De er sledes velkommen til at overveje sprgsmlet til i morgen , men jeg forventer Deres tilsagn inden afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=312 NAME="Schreyer">
Til ndringsforslag 25 , hr. parlamentsmedlem , kan jeg sige , at Kommissionen accepterer frste del , men afviser anden del .
Hvad angr tredje del , tager jeg imod Deres tilbud om at have det klar i morgen .
<SPEAKER ID=313 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Sikkerhed inden for minedrift
<SPEAKER ID=314 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0214 / 2001 ) af Sjstedt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse om sikker minedrift : en opflgning af de seneste mineuheld ( KOM ( 2000 ) 664 - C5-0013 / 2001 - 2001 / 2005 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=315 NAME="Sjstedt">
Hr. formand , baggrunden for denne betnkning og for den meddelelse fra Kommissionen , som den behandler , er en rkke meget alvorlige ulykker , der er sket inden for minedrift i de seneste r .
I 1998 brd en minedmning sammen i Spanien med meget alvorlige kologiske problemer til flge . En anden lignende ulykke fandt sted i Rumnien i 2000 .
Begge disse ulykker medfrte internationale miljkonsekvenser .
Vi har i de seneste r ogs set lignende , om end mindre omfattende ulykker med minedmninger , der er brudt sammen , bl.a. i Nordsverige og i Wales .
<P>
Det har frt til , at EU er ved at revurdere lovgivningen for denne type af minedrift .
Samtidig har vi meget store mngder af gammelt mineaffald , der ligger lagret forskellige steder , og som afgiver tungmetaller og andre giftsorter i naturen .
Det er delvist uvist , hvad dette affald indeholder , og hvor stort problemet er .
Mineaffald er sledes et af vores store miljproblemer .
Sikkerheden ved minedrift er ogs et stort problem .
<P>
Kommissionen redegr i sit forslag for , hvordan den vil forbedre EU ' s lovgivning p omrdet .
I betnkningen kommer vi frem til , at forslaget i det store og hele er godt .
Vi har dog nogle synspunkter til , hvad vi synes , at forslaget mere konkret skal indeholde , og hvad vi gerne ser , at Kommissionen skal foresl .
Vi understreger , at ansvaret ved ulykker udelukkende skal ligge hos virksomheden , ogs hvad angr miljkonsekvenserne , og at man skal indbefatte mineindustrien i det kommende ansvarsdirektiv , liability-direktivet .
Vi vil have mere forskning p omrdet .
I dag er der store huller i forskningen i hndteringen af mineaffald .
Vi nsker derfor , at man udvikler de teknikker , der er i forskellige lande i dag .
Vi nsker ogs , at EU revurderer finansieringen af forskellige projekter p omrdet .
<P>
Hvad angr de substantielle forslag , foreslr vi i betnkningen , at den undersgelse , der nu foretages , ogs skal indbefatte ansgerlandene .
Undersgelsen indebrer , at gammelt mineaffald skal gennemgs , for at vi kan finde ud af , hvor det forrsager alvorlige miljproblemer .
Vi ved , at situationen muligvis er alvorligere i mange ansgerlande , end den er i de nuvrende medlemslande .
<P>
Vi understreger ogs , at vi vil have en flles metode , s det kan lade sig gre at sammenligne resultaterne p forskellig vis .
Vi mener , at man i de tilflde , hvor man kommer frem til , at der er store problemer , ogs skal flge op p disse med reelle foranstaltninger .
<P>
Det vigtigste i Kommissionens forslag er forslaget om et nyt rammedirektiv for hndtering af mineaffald .
Som ordfrer mener jeg , og det gr Miljudvalget ogs , at det er den rigtige mde at gribe problemet an p .
Det er ndvendigt med et srskilt direktiv , eftersom hverken affaldsdirektivet eller landfill-direktivet er specielt egnede til at dkke mineaffald .
Vi understreger ogs , at dette direktiv skal dkke bde gammelt mineaffald og den produktion , der finder sted nu .
<P>
Dette direktiv br ogs indeholde en regel , der forpligter medlemslandene til at have lovgivning om restitution af de anlg , der har vret brugt til minedrift .
Sdan en lovgivning findes i dag i flere medlemslande , men ikke i alle , og frem for alt ikke i ansgerlandene .
Vi vil have specielle sikkerhedsregler for dmninger , og reglerne skal direkte relatere sig til faren for ulykker .
Vi vil desuden have et direkte forbud mod den metode , der bliver brugt i Rumnien , i Baia Mare , hvor man bruger cyanid i bne dmninger i metaludvindingen .
Det er en ekstremt farlig metode , der kan risikere at forvolde alvorlige skader p det omkringliggende milj , hvis dmningen falder sammen , hvilket jo skete i Rumnien .
<P>
En tredje del af forslaget gr ud p at revidere det , der kaldes Seveso II-direktivet .
Hensigten er at udvide det direktivs anvendelsesomrde til ogs at omfatte krav om beredskabsplaner og informationer om minedrift .
Det eneste ndringsforslag til betnkningen , som kommer fra den konservative PPE-DE-Gruppe , retter sig mod dette omrde .
I ndringsforslaget bliver det foreslet , at den pligt , der henvises til i Seveso II-direktivet , skal afgrnses til udelukkende at omfatte minedrift , der har med malmbearbejdning at gre , det vil sige udvinding af metal .
Jeg mener , at det er for tidligt at foresl en sdan afgrnsning , nr Kommissionens forslag endnu ikke er blevet fremlagt .
Det ville vre uklogt at gre det i dette tilflde .
Vi br i stedet holde muligheden for at kunne dkke alle typer af minedrift ind under dette direktiv ben .
<P>
Da vi behandlede denne sag i udvalget , var der stor enighed .
Jeg takker kollegerne for deres synspunkter og for den sttte , som jeg har fet .
Vi har ogs haft et udmrket samarbejde med Kommissionen og ser nu frem til meget snart at f de frste af de forslag , vi er blevet lovet , og ikke mindst denne revision af Seveso II-direktivet .
Vi hber , at Kommissionen vil lytte til vores holdning til mlstningen ogs ved kommende forslag .
Tak for et godt samarbejde .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil frst takke ordfreren meget hjerteligt for hans betnkning og gratulere ham med den .
Han har virkelig behandlet et meget mtleligt emne .
Min gruppe vil i hvert fald meget gerne sttte denne betnkning .
<P>
Men tillad mig , kre hr . Sjstedt , netop fordi vi selvflgelig vil sttte Deres betnkning , at give udtryk for et vist ubehag , som jeg er blevet prsenteret for af berrte personer .
De berrte personer er af den opfattelse , at der falder mange udtalelser her , som ikke er sagligt berettigede .
P grund af de to kendte minekatastrofer bliver hele minedriften og de eksisterende regler nemlig sat i et lys , som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden .
<P>
Man nvnte betragtning A for mig , at mineuheld har sat fokus p den utilstrkkelighed , der kendetegner de gldende bestemmelser og overvgningskrav for mineindustrien i Fllesskabets nuvrende og fremtidige medlemsstater .
Det er ikke rigtigt formuleret p denne generelle mde .
Det er derimod rigtigt , at der inden for EU og naturligvis ogs i ansgerlandene er forskellige strenge betingelser .
Problemet ligger dog netop ikke i lovene , men derimod i gennemfrelsen af disse love i bestemte stater , f.eks. i Rumnien .
<P>
Nu til betragtning D , der henviser til , at drlig forvaltning af minedrift og affaldsdeponering er et globalt problem .
Heller ikke denne udtalelse - det mener de berrte personer , som fler sig krnket her - er korrekt sdan , for de fleste sm og mellemstore virksomheder er jo ikke globalt aktive .
Mange store virksomheder , der opererer internationalt , er derimod snarere pionerer , hvad angr strenge sikkerheds- og miljstandarder .
Globalt set er der f.eks. inden for guldminedrift nrmere et problem med de sm , konomisk svage virksomheder , der ikke rigtig kan varetage miljinteresserne .
<P>
Men der er ogs forhold , der skal bifaldes udtrykkeligt , f.eks. punkt 8 , sidste stning : " [ Parlamentet ] mener heller ikke , at direktivet om deponering af affald udgr en egnet lovgivningsramme til regulering af mineaffald , hvorfor det opfordrer Kommissionen til at foresl et specifikt direktiv om mineaffald " .
Det kan man kun fuldt ud hilse velkommen og understrege .
Den europiske mineindustri er sig , tror jeg , sit ansvar meget bevidst og krver derfor sit eget direktiv om mineaffald .
Der skal s vre adkvate affaldsbestemmelser , og der skal faststtes miljstandarder og tekniske standarder .
At deponeringsdirektivet p grund af det minespecifikke ikke kan anvendes og ikke ville fre til en forbedring af den kologiske og konomiske situation for mineselskaberne , ved vi vist alle sammen .
<P>
Jeg har tilladt mig , kre hr. ordfrer , at stille et ndringsforslag til nr .
9. Her handler det om at udvide Seveso II-direktivet til ogs at omfatte risici forbundet med oplagrings- og oparbejdningsvirksomhed inden for malmminedrift .
Jeg hber , at De kan godkende dette ndringsforslag , og gratulerer Dem endnu en gang med Deres betnkning !
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
P min gruppes vegne glder jeg mig over Kommissionens meddelelse og ordfrerens betnkning .
De begivenheder , som fremskyndede denne undersgelse og derp flgende meddelelse i Spanien og Ungarn , har gjort os opmrksom p de problemer , som miner og minedrift udgr , bde nr det drejer sig om gamle og nye miner .
<P>
De mulige problemer - i srdeleshed problemerne med vandforurening - er grnseoverskridende og krver derfor lovgivning p europisk plan .
Efter at have overvejet den eksisterende lovgivning , hvad enten det drejer sig om IPPC , lossepladser eller Seveso - og i hvert tilflde har jeg vret ordfrer p forskellige stadier af udviklingen af denne lovgivning - er det klart , at ingen af dem kan give en behagelig lsning p de mange forskellige problemer , som minedrift frembyder .
S jeg er enig med ordfreren om , at der er behov for en ny lov - en slags nyt initiativ - i srdeleshed til at regulere mineindustrien .
<P>
Jeg vil gerne tage to ting op med ordfreren .
For det frste er der ikke ndvendigvis behov for at rense gamle mineomrder .
Mange af disse omrder er bogstavelig talt rhundreder gamle og har udviklet sig p en sdan mde , at de nu er af videnskabelig interesse og indeholder en srlig flora og fauna .
Jeg opfordrer til , at vi overvejer at frede sdanne omrder og bruge dem p denne mde snarere end simpelthen med store omkostninger at fjerne dem fra jordens overflade .
<P>
For det andet vil jeg sige , at det er meget vanskeligt at klassificere mineaffald som affald , nr man tnker p , at en stor del af det simpelthen er knust klippe og fuldstndig ligner de produkter , man kan f fra ethvert stenbrud i Unionen .
Derfor vil jeg sige , at vi m se njere p forarbejdet affald fra miner , der indeholder hje niveauer af giftige kemikalier .
Det krver faktisk lovgivning .
<P>
Jeg vil sige , at ndringsforslaget fra PPE ikke er srlig nyttigt , eftersom det har til forml at reducere anvendelsesomrdet for dette direktiv til at glde for minedrift , der vedrrer metaller .
Fra min egen erfaring kan jeg nvne , at de frste affaldsdmninger , jeg s , l i Derbyshire i Nordengland , og det var resultatet af udvindingen af flusspat , hvilket , som enhver kemilrer kan fortlle Dem , ikke er noget metal .
Men de frembyder njagtig de samme problemer som affaldsdmninger , der skyldes minedrift .
<P>
Jeg anbefaler en positiv afstemning i morgen , og jeg hber p hurtig aktion fra Kommissionen for at omstte henstillingerne til praksis .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg vil gerne sige , at vores gruppe strkt sttter denne betnkning .
Vi synes , den er udmrket .
Minesektoren kunne gre det meget bedre - ikke bare i Europa , men i steuropa og hele verden .
En af de vigtige ting i denne betnkning er behovet for et kommende direktiv om affald fra minedrift .
Det br dkke bde steder , som er i drift , og steder , der er forladte , og bortskaffelse af affald samt indeholde bestemmelser om handlingsprogrammer om affald fra minedrift svel som bestemmelser for at lette en mere bredygtig udvinding : oprydning omkring minen , nedbringelse af omfanget af affald og bortskaffelse af slagger , nr det drejer sig om affald fra metalminer .
<P>
Mineselskaberne br lgge planer for afviklingen af miner , for nye og eksisterende miner og affaldsdmninger .
Jeg behver bare at se p mit eget land , hvor mineselskaberne er kommet ind og stort set har taget , hvad de nsker .
S efterlader de en masse rod , der skal ryddes op .
Som hr . Bowe sagde , kan der mske vre visse miner , der har historisk interesse , men vi taler faktisk om affaldsdmninger , som indeholder mange farlige stoffer .
Lokalsamfundene m leve med det , og i nogle omrder er endog landbruget blevet pvirket , fordi mineselskaberne efterlader deres affald , hvilket ikke bare pvirker vandforsyningen , men ogs jorden i almindelighed .
<P>
Vi m virkelig tage hensyn til alle sektorer i samfundet .
Mineindustrien er sluppet godt fra det i alt for lang tid .
Vi har virkelig behov for streng kontrol med , hvordan mineselskaberne arbejder , og et kommende direktiv om affald fra minedrift er yderst vigtigt .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige , at betnkningen i sig selv er udmrket , og at jeg hber , den fr fuld sttte .
Jeg vil ogs gerne bekrfte , at vores gruppe af de grunde , som lige er blevet nvnt af andre talere , vil tve med at sttte det ndringsforslag , som PPE-Gruppen har stillet .
<SPEAKER ID=319 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , jeg reprsenterer Margot Wallstrm i denne sag her til aften , da fru Wallstrm allerede i dag mtte rejse til de internationale klimaforhandlinger i Japan og Australien .
Jeg mener , at det er helt i udvalgets nd , at fru Wallstrm deltager i denne gruppe p hjt plan p vegne af Europa , fordi klimabeskyttelsespolitik dog er et af vores mest presserende anliggender .
Jeg vil p Kommissionens vegne takke Europa-Parlamentet og isr Dem , hr. ordfrer , men ogs de implicerede udvalg for et konstruktivt samarbejde og en fremragende betnkning .
<P>
Kommissionens meddelelse opstod p baggrund af de alvorlige miljskader som flge af cyanidudslippet efter dmningsbruddene i Spanien i 1998 og i Baia Mare i Rumnien i januar 2000 .
I meddelelsen nvnes de tre ngleaktioner , som Kommissionen har planlagt efter de seneste mineuheld : for det frste ndring af Seveso II-direktivet , for det andet forslag til et nyt direktiv om hndtering af mineaffald og for det tredje udarbejdelse af et referencedokument for bedst tilgngelige teknikker i henhold til den fremgangsmde , der er fastlagt i IPPC-direktivet , med en beskrivelse af de bedst tilgngelige teknikker til reduktion af den daglige forurening og forebyggelse eller begrnsning af mineuheld .
<P>
I den endelige rapport fra Baia Mare-ekspertgruppen blev det bekrftet , hvor ndvendige disse foranstaltninger er .
Fru Wallstrm havde oprettet denne ekspertgruppe for at f flere informationer om uheldet i Baia Mare og udvikle foranstaltninger p baggrund af det for at kunne reducere eller undg sdanne risici i fremtiden .
De hilser i Deres betnkning denne meddelelse velkommen og sttter Kommissionens generelle holdning , der gr ud p ved hjlp af en passende ndring af EU ' s miljlovgivning og -instrumenter at skabe en gennemsigtig og sammenhngende ramme for en mere sikker minedrift .
Det vedrrer ikke kun de tre nvnte ngleaktioner , men ogs retsbestemmelserne , som ikke glder specifikt for minedrift , f.eks. det planlagte direktiv om erstatningsansvar for miljskader .
<P>
Lad mig understrege , at de tre nvnte ngleaktioner har forskellige tidsrammer .
Forslaget til et direktiv om ndring af Seveso II-direktivet har allerede vret igennem en offentlig hring og vedtages formentlig i henhold til Kommissionens arbejdsprogram for 2001 i lbet af ret .
<P>
Direktivet vil ikke kun omfatte minedrift , men ogs sikker lagring af fyrvrkeri efter den tragiske ulykke i det nederlandske Enschede i maj sidste r .
Jeg vil gerne tilfje flgende med hensyn til det foreliggende ndringsforslag og fru Flemmings redegrelse : Det er rigtigt , at de to mineuheld , som er nvnt i Kommissionens meddelelse , er opstet i forbindelse med udvinding af metallisk malm .
Derfor forstr Kommissionen godt overvejelser om at begrnse direktivets anvendelsesomrde til dette omrde .
<P>
Imidlertid er jeg betnkelig ved , at en gradvis udvidelse af direktivets anvendelsesomrde - og frst , nr uheldet er sket - ikke tager hjde for forsigtighedsprincippet .
Allerede Aristoteles sagde , at det er sandsynligt , at noget usandsynligt vil ske .
Allerede i morgen kan der ske et uheld i et industrianlg , som ikke falder ind under Seveso II-direktivets anvendelsesomrde , s korrigerer vi igen og venter s at sige p det nste uheld .
Jeg ville derfor bifalde , hvis Parlamentet stttede Kommissionen i dens bestrbelser p snarere at vre proaktiv end reaktiv i forbindelse med lovgivningsforslagene .
<P>
En bemrkning til tidsrammen for den anden ngleaktion .
Arbejdet p forslaget om et nyt direktiv om hndtering af mineaffald skrider fint fremad .
Undersgelsen af mining hot spots afsluttes snart , og hringen af de berrte interessegrupper er netop begyndt .
Dette forslag vedtages formentlig af Kommissionen i 2002 .
<P>
Arbejdet med dokumentet om de bedst tilgngelige teknikker begyndte med et indledende mde p det europiske IPPC-kontor i slutningen af juni .
Iflge de hidtidige erfaringer varer udarbejdelsen af sdanne detaljerede dokumenter om beskrivelsen af de bedst tilgngelige teknikker i gennemsnit to r .
Betnkningen opfordrer endelig Kommissionen til at intensivere dialogen med den europiske mineindustri .
Denne dialog finder allerede sted .
Den vil spille en central rolle ved gennemfrelsen af fllesskabsstrategien vedrrende sikkerhed i minedriften .
<P>
Deres sttte viser Kommissionen , at vi er p rette vej .
Betnkningen motiverer os til fortsat at arbejde hrdt p hurtigt at gennemfre vores strategi om forebyggelse af mineuheld i EU , hvilket ogs skal ske i ansgerlandene .
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Kystzoneplanlgning i Europa
<SPEAKER ID=321 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0219 / 2001 ) af McKenna for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets henstilling om gennemfrelsen af integreret kystzoneplanlgning i Europa ( KOM ( 2000 ) 545 - C5-0474 / 2000 - 2000 / 0227 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=322 NAME="McKenna">
Hr. formand , principperne for kystzoneplanlgning i Europa er accepteret i hele verden som en mekanisme , der tillader bredygtig planlgning af kystomrder .
Europa ligger i jeblikket et godt stykke efter andre udviklede lande , nr det glder gennemfrelsen af den .
F.eks. har bde USA , Canada , Australien og New Zealand gennemfrt omfattende lovgivning for at stte gang i en integreret planlgning af kystzoner og havomrder .
Kapitel 17 i Agenda 21 forpligter de kyststater , der har underskrevet , til at foretage planlgning og sikre bredygtig udvikling af kystomrderne .
EU ' s demonstrationsprogram vedrrende kystplanlgning , som er finansieret af Life , har vist , at gennemfrelsen af kystplanlgning bde medfrer konomiske og miljmssige fordele .
EU br drage fordel af dette .
<P>
Kystzonerne krver srlig forvaltning .
Der er et ptrngende behov for at integrere planlgning og forvaltning og fremme samarbejdet om bistand bde til vands og til lands p lokalt , regionalt og nationalt niveau .
Gennem god praksis for kystzoneplanlgningen br vi arbejde hen imod en bredygtig kystzoneplanlgning .
Europa br trkke i frertrjen p dette omrde for at sikre god kystplanlgning .
Dette vil kun vre muligt , hvis den integrerede kystplanlgningsproces bliver understttet af en passende lovgivning .
EU m fastlgge de juridiske rammer , der tillader initiativer p andre niveauer .
Denne henstilling br ses som frste stadium i udviklingen af disse rammer .
<P>
Jeg er forblffet over en del af modstanden mod iden om bindende lovgivning , fordi den er vsentlig for at sikre tilstrkkelige midler til kystplanlgningsinitiativer i hele Europa .
Integrerede kystzoneplanlgningsinitiativer fokuserer normalt p en central koordineringsmekanisme , der krver et forholdsvis lavt niveau af basal finansiering .
Men de integrerede kystzoneinitiativer , der allerede er i gang , er i vanskeligheder , hovedsagelig p grund af manglende konomisk sttte .
F.eks. er EU-finansierede integrerede kystzoneplanlgningsprojekter ssom Atlantic Living Coastline i Det Forenede Kongerige og andre steder senere ophrt .
Det Forenede Kongeriges initiativ og strategiplanen for Severn Estuary , der involverer 12 lokale myndigheder , er kun sikret finansiering det nste halve r .
<P>
Medlemsstaterne br vedtage bindende foranstaltninger for at sikre god kystzoneplanlgning .
Det br ske ikke senere end tre r efter vedtagelsen af den nuvrende henstilling om integreret kystzoneplanlgning .
Forud for dette skal g en national analyse , der skal fastlgge , hvilke aktrer , love og institutioner der pvirker kystzoneplanlgningen , for at sikre , at offentlige organer og lokale initiativer arbejder sammen , og dette br frdiggres inden udgangen af december 2002 .
<P>
I mit eget land er Bantry Bay-kystzonekortet den eneste form for kystzoneplanlgning , der er enighed om i hele landet i jeblikket .
Selv i lande som Det Forenede Kongerige , hvor EU-programmer har finansieret nogle af de vigtigste kystzoneplanlgnings- og genopretningsprojekter , er de lokale myndigheder ude af stand til at prioritere finansiering af initiativer vedrrende kystzoneplanlgning p grund af mangelen p nationale politiske rammer , lovfstede forpligtelser , ansvar og tilstrkkelig finansiering .
Af denne grund sttter de lokale myndigheder strkt EU ' s ledelse i at sikre en forpligtelse for de nationale regeringer i hele Europa til at yde finansiel og juridisk sttte p dette omrde .
Nogle har kritiseret mig for at sige , at jeg vil give EU mere magt p dette omrde .
Min kollega hr . Davies - som ikke er her i aften - har kritiseret mig i udvalget .
Jeg var begyndt at spekulere p , om det var mig eller ham , der var euroskeptiker .
<P>
I forhold til miljbeskyttelsen er det yderst vigtigt , at EU fr en form for kontrol .
I mit eget land har regeringen undladt at tage henstillinger og selv direktiver alvorligt og omstte dem til praksis p en mde , der faktisk frer til det , der oprindelig var mlet med dem .
En henstilling er grundlggende ikke-bindende .
S man kan have en situation , hvor medlemsstaterne ikke tager kystplanlgning alvorligt i et givet tilflde .
Vi kan ikke sige , at det er nok , hvis vi forvalter vores egne kyster .
Det har indvirkning mange andre steder , srlig nr man deler kystlinjer .
Det er helt uacceptabelt , at nogle medlemsstater har en udmrket integreret kystzoneplanlgningsstrategi , mens andre lande ikke har det .
Det er helt unfair .
Nr det drejer sig om miljsprgsml , m vi have en international tilgang .
Det tjener ikke noget forml at forsge kun at hndtere det p nationalt niveau .
Som enhver ved , overskrider miljsprgsmlene alle grnser .
Der findes ingen nationale grnser .
<P>
P dette omrde siger vi ikke , at vi vil overlade den totale kontrol til Europa , men vi har brug for bindende lovgivning .
Ellers ignorerer regeringerne det bare .
Henstillinger er bare noget , de retter sig efter , hvis det passer dem , men ikke , hvis det ikke gr det .
Nr det glder kystzonerne , er det yderst vigtigt .
Europa har oplevet en stor forgelse af presset p kystressourcerne .
Fra 1960 til 1990 har man vurderet , at der er blevet bygget p en kilometer uberrt kyst hver dag , og hver dag er 30 ha levesteder i klitomrder forsvundet .
Kystbefolkningen er ogs yderligere vokset , og i jeblikket bor ca . 50 % af EU ' s befolkning inden for 50 km fra kysten .
S der er virkelig et ptrngende behov for at tage fat p kystzoneplanlgningen .
<P>
Udkastet til henstilling udelader et meget vigtigt sprgsml , idet det ikke peger p trusselen mod biodiversitet i vores kystomrder .
Kystzonen er et af de mest dynamiske omrder p jordens overflade med en mangfoldighed af enestende flora og fauna , som m beskyttes .
Det m man tage fat p .
<P>
Et andet sprgsml er klimandringer .
Vi kan ikke lngere ignorere trusler fra klimandringer , nr det glder kysterosion .
Det m man tage hensyn til .
Alle vil p dette stadium erkende , at klimandringer har en vsentlig indflydelse p vores kystomrder .
<P>
Af hensyn til alle de industrier , der er afhngige af kysten , m vi gre noget og gre det nu .
Vi kan se , hvorledes vores kyster hurtigt delgges .
Det indebrer delggelse af de erhverv , der er afhngige af vores kyster , bl.a. turisme og fiskeri .
<P>
Det er vigtigt , at der sker noget som flge af denne henstilling , at der skabes en form for juridisk ramme .
Medlemsstaterne , der tver med at gre dette , nsker ikke at se den kendsgerning i jnene , at vores kyster m beskyttes .
De nsker at lbe fra deres ansvar .
Det br de ikke have lov til .
<SPEAKER ID=323 NAME="Langenhagen">
Hr. formand , der skal vre en integreret kystzoneplanlgning , men desvrre er der stadig mange , der ikke ved , hvad det egentlig er .
Hvad enten det er irske Cliffs of Moher , Algarve i Portugal eller vaden ved den tyske kyst , har kysterne i Europa en enorm konomisk , kologisk , social og kulturel betydning .
<P>
Kysterne er ikke byomrder , men alligevel bor ca. en tredjedel af EU ' s befolkning i dag i kystregionerne .
For et skrbeligt kosystem som kysterne udgr det en risiko .
Men de sociokonomiske problemer er ogs vokset , da kystregionerne er langt vk fra det pulserende liv i storbyerne og svigtes af politikerne .
Jeg vil blot minde om den manglende infrastrukturelle forbindelse mellem kysterne .
Vi er alts ndt til at gre noget for kysterne i Europa .
<P>
I betragtning af de voksende problemer er det tvingende ndvendigt at planlgge og administrere sledes , at alle , der har en forbindelse til kysterne , inddrages .
Vi skal skabe en integreret planlgning , som omfatter en bredygtig udvikling og har kysterne som biotop .
Der findes det sknne ordsprog " mange kokke fordrver maden " .
Jeg kan hre stemmerne fra de kritikere , som advarende lfter deres pegefingre og citerer ordsproget , men jeg siger flgende : Det kan godt vre , at ordsproget passer p mad , men ikke p vores kyster .
Problemerne er meget forskellige , de berrte omrder mangfoldige , men indgrebene tydelige .
Der kommer turister til de kyster , som jeg bor ved , for f.eks. at pille rejer .
P grund af den kunstige fordybning af floderne eller udledningen af skadelige stoffer trues bestanden af rejer .
Ingen rejer , ingen turister , ingen penge !
Og for s vidt heller ingen alternative arbejdspladser , og da slet ikke i fiskerisektoren .
<P>
Vi str over for omfattende problemer , som medlemsstaterne ikke eller ikke tilstrkkeligt kan lse alene .
Det , vi har brug for , er et samspil af krfter ved kysterne , og at dt ikke foregr uden gnidninger , er klart .
Men dette samspil af krfter er en fordel for vores milj p langt sigt .
Hvis alle bare hypper deres egne kartofler , kommer vi ikke langt og ikke videre i Europa .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , fru kommissr , jeg har nsten lyst til at sige , at de europiske kystzoner er en del af vores kulturarv . Det er et srdeles vigtigt emne , som er sat under debat .
Emnet fortjener opmrksomhed - uagtet det sene tidspunkt - og der er afgjort behov for lovgivningsmssige rammer , nr det glder integreret kystzoneplanlgning .
<P>
Hvorfor er der behov for lovgivningsmssige rammer ?
Fordi udviklingen i kystzonerne undertiden er forlbet p en mde , som har medfrt en forvrring af forholdene i de pgldende omrder , uagtet at disse , som ppeget af en af mine kolleger , undertiden er beliggende langt fra de strre byomrder .
Dette er imidlertid ikke tilfldet i alle lande .
Jeg kommer selv fra et land , hvor flere strre byer er beliggende langs kysten . Disse strre bysamfund har rent faktisk belastet kystzonerne , og menneskers aktivitet har i mange henseender forringet forholdene i de pgldende omrder .
Denne udvikling har meget alvorlige flger for biodiversiteten og for bevarelsen af arterne , det vre sig flora eller fauna , og den har alvorlige flger for landskabet og for vandkvaliteten .
Der eksisterer et rammedirektiv om vandkvalitet , badevandsdirektivet . Vi ved alle , hvor vigtig badevandskvaliteten er , i srdeleshed p denne tid af ret , hvor turisterne sger til kysterne .
Alle disse faktorer er af vsentlig betydning ogs for fiskeressourcerne .
<P>
Det er afgrende , at der vises politisk vilje , nr det glder indsatsen p dette felt , dels i alle EU ' s medlemsstater og dels i ansgerlandene . De lande , som snart vil blive optaget i EU , omfatter kyststrkninger og er , hvor man ser de samme problemer og det samme modstningsforhold mellem konomisk udvikling og beskyttelse af kystzonerne .
konomisk udvikling og beskyttelse er ikke ndvendigvis modstninger . Men der krves reel politisk vilje til at sikre en udvikling i roligt tempo , som fuldt ud respekterer behovet for at beskytte landskabet , biodiversiteten mv .
<P>
En sdan udvikling sikres ikke uden lovgivningsmssige rammer .
Jeg tilslutter mig i s henseende kollegernes udsagn .
Den lovgivningsmssige ramme m imidlertid tage hensyn til forskellighederne landene imellem . De skandinaviske landes kystomrder frembyder ikke de samme problemer som de sydeuropiske , det vre sig de franske , de spanske , de italienske eller de grske kystomrder .
Vi br uddelegere en lidt strre del af ansvaret til de lokale myndigheder og opfordre de enkelte medlemsstater til at faststte lovgivningsmssige rammer , som er i overensstemmelse med de regionale og lokale forhold .
I Frankrig oprettede man for 25 r siden et organ til bevarelse af kystomrderne .
Det pgldende organ rder over midler til erhvervelse af kystzoner , som nskes bevaret , og kan derp i forbindelse med udarbejdelsen af arealudnyttelsesplaner krve overholdelse af visse retsforskrifter .
<P>
Det er den vej , vi br g .
Kystzonerne betegner efter min opfattelse uvurderlige vrdier i svel miljmssig som konomisk henseende , og vi br afgjort alle bidrage til at beskytte disse med henblik p at sikre en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Sprgsmlet om kystzoneplanlgning er af afgrende betydning for mine vlgere i Skotland .
Som Kommissionen fremhver i sit forslag , er dette ikke bare et lokalt problem , men er af kritisk betydning for alle europere .
Som fru Langenhagen har sagt , bor en tredjedel af EU ' s borgere tt p om ikke i de omrder .
Forskningen har vist en foruroligende forringelse af de miljmssige , sociokonomiske og kulturelle ressourcer i vores kystzoner .
Vi ser aggressiv konkurrence mellem brugerne af disse ressourcer .
Blandt de miljmssige problemer er delggelse af levesteder , forurening af vand , nedbrydning af kysten og af ressourcerne , og alt dette er meget alvorligt .
Disse miljproblemer virker ogs ud over kystomrderne i det indre af landet .
Roden til problemerne er bl.a. manglende viden , undladelse af at inddrage de berrte og derfor mangel p samarbejde mellem de relevante administrative organer .
<P>
Ved en videokonference for nylig i Scotland House , hvor den skotske lokalregering holder til i Bruxelles , var det interessant at se , hvordan de forskellige lokale myndigheder i det skotske hjland og p de skotske er allerede arbejdede i lokale partnerskaber med berrte for at beskytte kystzonen .
Det opmuntrede mig meget , at der blev gjort noget , og at man tillagde kystzonen den betydning , den med rette fortjener .
Det er trods alt p lokalt niveau , at man virkelig kan udrette noget .
<P>
Afslutningsvis m vi sttte strke initiativer p lokalt plan , hvilket allerede sker i Skotland , og vi m udveksle bedste praksis i hele EU , for at den nste generation kan f lige s meget fornjelse af vores kystzoner som den nuvrende .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , i min kultur er fiskerkonerne symbol p det strkeste og mest tapre , der findes .
Jeg tror ogs , at denne aftens forhandling , endnu en gang nsten kun med kvinder , viser , at vi , der deltager i denne diskussion , mske nedstammer fra disse tapre og strke kvinder ved kysterne .
<P>
Kre venner , politiske bevgelser , der lnge har vret fortalere for netop de principper , der fremgr af dokumentet , er blevet hnet i mange sammenhnge .
Den bevgelse , som jeg reprsenterer nationalt , har lnge stet for de principper , som vi nu taler om , men vi har vret udsat for megen hn .
Det er vigtigt , at vi gr ind for de bindende henstillinger , som man vil udfrdige for medlemslandene , s vi kan komme vk fra denne situation , hvor den ene hnd ikke ved , hvad den anden hnd gr , og hvor fiskerne mske er endnu mere udryddelsestruede end mange naturarter .
Vi har en omskiftelig situation med en omskiftelig grad af beskyttelse af det , der hrer til kystomrderne .
Vi har ogs en situation , hvor vi vil have mere strafik , samtidig med at vi ikke vil yde beskyttelse .
<P>
Ordfreren spurgte , hvorfor vores gruppe modstter sig en bindende retlig ramme , men de forklaringer , hun har givet , har ikke overbevist os .
Vi har brug for et retsgrundlag for virksomhederne , men ikke en bindende lov .
Vi skal stole p de lokale aktiviteter og den lokale samordning .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , en integreret kystzoneplanlgning , med streg under svel integreret som planlgning , omfattende det europiske og alle vrige kontinenter , er afgrende for menneskehedens fremtid .
For at imdeg den udfordring , vi str over for p dette felt , krves en indsats , som rkker ud over de enkelte stater .
Nr det glder dette sprgsml , kan det vre ndvendigt og legitimt , at der trffes beslutninger p kontinentalt , ja , globalt plan .
<P>
Samtidig m vi konstatere , at EU ' s institutioner netop p dette felt str allermest magteslse , uagtet at de p mange andre omrder , som ikke p samme mde krver centralisering , tilstrber en nrmest pedantisk regulering .
Dette vidner om , at institutionerne ikke reprsenterer en myndighed , som gr sig gldende over for nationalstaterne og disses selvstndighedstrang og egoisme , men at de blot er et produkt heraf .
EU ' s institutioner er som nationalstaterne redskaber i de store private industri- og finanskoncerners hnder og formr ikke at plgge disse selv de mest ndvendige retningslinjer set ud fra et samfundsmssigt synspunkt .
Resultatet kan blive skbnesvangert for kommende generationer .
Indsatsen for at lse de store kologiske problemer , vi str over for , er ikke forenelig med privat ejendomsret til de vigtigste produktionsmidler og anvendelsen af disse med et rent profitorienteret sigte .
Katastrofer som Erikas og Ievoli Suns forlis vidner om modstningsforholdet mellem private interesser og samfundsinteresser .
<P>
Set i dette perspektiv vil det vre hyklerisk at stemme for forslaget om integreret kystzoneplanlgning .
Vi har derfor valgt hverken at stemme for eller imod .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , alle tilslutter sig nsket om at beskytte naturomrderne i almindelighed og kystomrderne i srdeleshed , s meget mere som forholdene i disse omrder forringes som flge af den demografiske og konomiske udvikling .
Sprgsmlet er blot , hvordan den ndvendige beskyttelse sikres .
Finder vi en lsning , som tager hensyn til den lokale befolkning og dennes aktiviteter ? Eller bliver det en lsning , som skaber en glasklokke omkring naturen , sdan som Natura 2000-nettet tilsigter ?
Der er afgjort behov for at udstikke retningslinjer , som sikrer kontrol med situationen og sikrer mod en anarkistisk udvikling .
Vi har i Frankrig etableret sdanne beskyttelsesforanstaltninger med kystzoneloven . Resultaterne har vret gode , om end miljministeren , fru Voynet fra partiet De Grnne , netop har accepteret , at kystzoneloven fraviges med loven om Korsika .
<P>
De ndvendige foranstaltninger , nr det glder fysisk planlgning , br imidlertid drftes med de folkevalgte og de berrte borgere , som lever i kystzonerne . De br inddrages , nr der trffes foranstaltninger til beskyttelse af kystzonerne , hvis man vil gre sig hb om , at sdanne foranstaltninger skal vinde accept og blive respekteret .
Vi m ikke glemme , at det efter Erikas forlis netop var borgerne , der arrangerede og deltog i rengringen af strande og kyststrkninger .
Jeg foretrkker , at indsatsen beror p overbevisende argumentation , ikke p tvang .
Det sikrer get tilslutning og dermed get effektivitet og nrdemokrati .
Lsninger , som er ptvunget fra Bruxelles , giver altid anledning til en vis skepsis , og ofte forfejler de mlet , fordi de bliver til meget fjernt fra de berrte omrder og uden fling med lokal mentalitet .
Nrhed er fortsat en forudstning for at kunne fre forhandlinger om og vinde tilslutning til fornuftige foranstaltninger .
<P>
Lokale kutymer skal respekteres .
De er udtryk for den konomiske , sociale og kulturelle virkelighed , som ogs kendetegner kystomrderne , og ofte er de den bedste sikkerhed for , at naturomrderne bevares .
Konkret br subsidiaritetsprincippet og princippet om decentralisering bringes i anvendelse , om end der br sikres en vis kohrens .
Fysisk planlgning br fortsat vre et nationalt anliggende , og bero p bred lokal enighed .
Vi stemmer p denne baggrund imod den foreliggende betnkning , som efter vores opfattelse er for restriktiv .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , som fru Stihler allerede har sagt , er dette forslag af vsentlig betydning for Skotland .
F.eks. er der et af vores lokale administrative omrder , der har 26 beboede er og en kystlinje lige s lang som Frankrigs .
Skotland som helhed har 462 forskellige kystplaner p plads , hvoraf nsten tre fjerdedele er lokalt baserede .
<P>
Mens kystzoneplanlgningen stort set m forblive lokal , er det afgrende med nationale strategier til at sttte og koordinere initiativerne .
Vi er heldige at have et skotsk kystforum til at udfylde denne rolle .
Men den slags godt arbejde kan blive undermineret .
<P>
Som forummet for the Firth of Clyde forklarede for nylig , mangler vi enhver form for sikkerhed - politisk svel som finansiel - som kunne give os et strkt grundlag for at lgge mere langsigtede planer . Det er grunden til , at Kommissionens forslag er s velkomment .
Det er grunden til , at vi er s glade for Kommissionens forslag .
Jeg komplimenterer fru McKenna , fordi hendes betnkning i s hj grad har udvidet teksten og gjort den klarere .
<SPEAKER ID=330 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer af Parlamentet , da jeg har overtaget dette indlg fra min kollega , fru Wallstrm , vil jeg holde det p engelsk .
<P>
Kystzonen er meget vigtig for Europa , som andre talere har sagt .
Dens ressourcer giver os mad , energi og husly og skaber muligheder .
Men iflge rapporter fra Det Europiske Miljagentur forringes forholdene i kystzonen og dens ressourcer hele tiden .
Forholdene i kystzonen kan kun forbedres gennem koncentrerede bestrbelser , der involverer alle relevante forvaltningsniveauer , baseret p princippet om kystzoneplanlgning .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at integreret kystzoneplanlgning ikke er en procedure for planlgning af udnyttelse af jord som sdan .
Det er mere en metode til indfrelse af en sammenhngende tilgang til planlgningen og udnyttelsen af kystressourcerne med oplysning til og involvering af alle relevante interesserede .
<P>
For at tilskynde medlemsstaterne til at ptage sig deres fulde ansvar for at fremme integreret kystzoneplanlgning har Kommissionen fremlagt forslaget til henstilling .
Heri opfordres medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier til kystzoneplanlgning baseret p en oversigt over de aktrer , love og institutioner , der er involveret i forvaltningen og planlgningen af kystzonerne .
Denne strategi har til forml at indfre en sammenhngende tilgang til kystzonerne i hele Europa , men i frste omgang overlader henstillingen med vilje valget af formatet for de nationale strategier til medlemsstaterne for at sikre , at hver national strategi er skrddersyet til de institutionelle , fysiske og sociale forhold inden for den enkelte medlemsstat .
<P>
Samtidig fremlgges der i henstillingen en oversigt over forhold , som medlemsstaterne tilskyndes til at tage fat p i deres nationale strategier , ssom ndvendigheden af sammenhng mellem de mange planer , politikker og programmer til kystplanlgningen og behovet for koordinering af de aktrer , der bruger og forvalter kysten , srlig dem , der har ansvaret for den del af havet og landet , der indgr i kystzonen .
<P>
Lad mig g over til de afgrende sprgsml , der er rejst i ndringsforslagene .
Jeg vil gerne begynde med at sige , at Kommissionen kan acceptere mange af ndringsforslagene .
Faktisk styrker mange af disse ndringsforslag teksten ved at gre disse begreber klarere og indfre yderligere oplysninger .
Vi takker Parlamentet for at have stillet disse ndringsforslag .
Men der er visse ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere .
<P>
Flere af ndringsforslagene , nemlig 11 , 12 , 16 , 18 , 29 , 32 , 43 og 49 , indfrer henvisning til kommende juridiske rammer p fllesskabsplan .
Disse ndringsforslag er uacceptable for Kommissionen af den indlysende grund , at de foregriber sprgsmlet om , hvorvidt der er behov for lovgivning eller ej .
Derudover vil en henvisning til en juridisk ramme p fllesskabsplan ikke vre passende i betragtning af de vidt forskellige betingelser i medlemsstaterne samt af Kommissionens opfattelse af kystzoneplanlgningen .
<P>
Kommissionens nuvrende afgrelse om at fremlgge en henstilling er baseret p en grundig vurdering af behovet for aktion p europisk niveau gennem et demonstrationsprogram om integreret kystzoneplanlgning og omfattende konsultationer af offentligheden .
I samme nd kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag , som henviser til tvang .
" Skal " er ikke det rette ord til et ikke-bindende instrument som en henstilling , og derfor kan Kommissionen ikke acceptere brugen af dette ord i ndringsforslag 29 , 32 og 34 .
<P>
Ligeledes ser henvisningerne i ndringsforslag 17 , 20 , 33 og 45 til behovet for bindende instrumenter bort fra , at integreret kystzoneplanlgning bedst indfres via frivillige foranstaltninger i nogle medlemsstater .
Disse dele af ndringsforslagene er derfor heller ikke acceptable .
Ellers er de seks ndringsforslag principielt eller delvis acceptable .
<P>
Kommissionen er bekymret for , at ndringsforslag 16 og 42 kunne give et ukorrekt , snvert indtryk af bredden i det integrerede kystzoneplanlgningskoncept .
I srdeleshed glder det i ndringsforslag 25 og 47 , at sknt Kommissionen accepterer behovet for at involvere alle berrte , br teksten ikke begrnse sig til den srlige planlgningsproces , men br henvise bredere til alle aktrer , der er involveret i planlgningen og forvaltningen af kystzonerne og deres ressourcer .
Kommissionen vil ogs gre opmrksom p , at den ikke kan acceptere to ndringsforslag , der p upassende vis henviser til andre fllesskabspolitikker , som bedst drftes i andre forbindelser .
Henvisningen til Interreg-programmet i ndringsforslag 16 er upassende , da retningslinjerne for Interreg er fastlagt andetsteds .
<P>
Ligeledes er henvisningen i ndringsforslag 35 til den flles fiskeripolitik og undtagelsesbestemmelsen om de 12 smil ikke acceptabel og foregriber debatten om revisionen af denne politik .
Derudover er ndringsforslag 47 og 48 ikke acceptable , i det mindste delvis , fordi de kunne fre til sttte til ikke-bredygtige traditionelle metoder , herunder dem , der har med jagt og fiskeri at gre .
<P>
Hvad angr de vrige ndringsforslag - og denne liste er lngere end listen over dem , der ikke er acceptable - kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 1 , 3-10 , 13 , 15 , 19 , 21 , 22 , 23 , 26 , 27 , 28 , 30 , 31 , 37 , 38 , 39 , 40 , 41 og 46 . Derudover kan den acceptere ndringsforslag 2 , 14 , 24 , 36 , og i princippet 44 .
Som flge heraf kan Kommissionen acceptere to tredjedele af ndringsforslagene .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at Parlamentet har bidraget vsentligt til dette forslag .
Jeg vil derfor gerne takke ordfreren , fru McKenna , og ordfrerne fra de andre udvalg for deres bestrbelser .
Jeg er sikker p , at den endelige tekst vil vre en vigtig stimulans til at anvende integreret kystzoneplanlgning i Europa .
<SPEAKER ID=331 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.10 )
