<CHAPTER ID=1>
Det Europiske Rds mde den 15.-17. juni 2001 - Status over det svenske formandskab
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
Rapporten fra Det Europiske Rd og Kommissionens erklring om Det Europiske Rds mde den 15. og 16. juni i Gteborg ;
<P>
erklringen fra Rdets formandskab om status over det svenske formandskab .
<P>
Det er mig en glde nu at give ordet til formanden for Rdet , hr . Persson .
<SPEAKER ID=2 NAME="Persson">
Fru formand , rede medlemmer af denne vigtige forsamling , lad mig begynde med at takke for et godt samarbejde under det svenske formandskab .
Det er vigtigt , at Unionens forskellige institutioner sttter hinanden , samarbejder , inspirerer og kritiserer hinanden , men aldrig glemmer , at det er vores flles opgave at udvikle Unionen .
<P>
Det svenske formandskabs mlstning var at g fra at trffe vigtige beslutninger og til at effektuere disse beslutninger .
Vi havde ikke ambitioner om at trffe nye beslutninger , ambitionen var at fre de beslutninger , der allerede var truffet , ud i livet .
Vi ville koncentrere os om tre omrder , som jeg ogs fortalte om , da jeg var til stede i Parlamentet i begyndelsen af formandskabet .
Det var udvidelsen af Unionen og beskftigelses- og miljsprgsmlene .
Derudover ville vi udvikle Unionens flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Jeg har ikke tnkt mig at dkke hele den svenske formandskabsperiode i min redegrelse , men jeg vil fremkomme med nogle refleksioner over det halve r , som vi nu har lagt bag os .
Vi har sammen med Kommissionen arbejdet utroligt hrdt for at fremskynde forhandlingerne om udvidelsen .
Arbejdet havde til forml at vise , at den plan for udvidelsens forhandlingsarbejde , som Kommissionen har udarbejdet , var realistisk .
Vi kan nu se , at vi under det svenske formandskab fik gennemfrt alt det , vi skulle gennemfre , og lidt til .
Det viste sig , at den meget ambitise tidsplan , som Kommissionen har lavet , er realistisk .
Det var p dette grundlag , at vi p Det Europiske Rds mde i Gteborg sagde , at vi vurderer , at vi inden udgangen af 2002 vil vre frdige med forhandlingerne med de bedst forberedte lande , og at vi ogs kunne sige , at de frste af de nuvrende ansgerlande skal deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 som medlemmer af Unionen .
Vi fik det tydelige signal om udvidelsen , som vi ville have .
Det fik vi , fordi forhandlingsarbejdet har vret frugtbart .
Det betyder jo naturligvis ikke , at udvidelsesprocessen er gennemfrt , men vi har taget et vigtigt skridt .
Det er stadig ndvendigt med koncentration , med sttte til Kommissionens arbejde , sttte til de kommende formandskaber , og det er ogs ndvendigt at gre sig klart , at mange af de vanskeligheder , som udvidelsesprocessen reprsenterer , faktisk er at finde i den eksisterende Union og ikke i relation til ansgerlandene .
Den mest krvende opgave for os i Unionen er at udarbejde flles holdninger for de 15 medlemslande .
Senere vil der komme en anden krvende opgave .
Vores venner og kolleger i ansgerlandene har til opgave at gennemfre reformer i deres respektive lande , sledes at de er forberedt p et medlemskab af Unionen .
Vi m dog ikke glemme , at vi selv skal hndtere en intern debat i Unionen , som set i et politisk perspektiv er lige s besvrlig som det reformarbejde , som vores venner skal gennemfre i ansgerlandene .
<P>
Vi sagde i Gteborg , at udvidelsen skulle vre et faktum i 2004 .
En uigenkaldelig proces , som den franske prsident kaldte projektet .
Nr vi sagde det , sagde vi ogs , at vi skal vre realistiske og indse , at der er visse lande , der har brug for ekstra sttte i forberedelserne . Til disse hrer Rumnien og Bulgarien .
Her taler vi ikke om ekstra konomisk sttte , men om sttte i forhandlingsarbejdet .
<P>
Da Sverige overtog formandskabet , havde vi ogs ambitioner om at udvikle udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Det havde vi ikke s meget fokus p i vores formandskabsprogram , men vi nvnte det .
Vi valgte i stedet den strategi at handle , at gre noget .
Jeg er overbevist om , at det , vi har opnet med udenrigspolitikken , vil vokse under det kommende formandskab . Udviklingen er nemlig til Unionens fordel , hvad angr udenrigsrelationer .
<P>
Her tnker jeg isr p tre vigtige faktorer .
For det frste handler stadig flere udenrigspolitiske handlinger om vurderinger , demokrati og menneskerettigheder . For det andet er stadig flere udenrigspolitiske handlinger ogs koblet til konomiske relationer , ikke mindst hvad angr handel .
For det tredje er stadig flere udenrigspolitiske handlinger koblet til , og vil ogs for vores vedkommende vre koblet til , en progressiv og retfrdig bistandspolitik .
Dette sidste er noget , som vi ofrer for lidt tid og opmrksomhed .
Det er en undervurderet faktor i udenrigsrelationerne . Disse tre faktorer viser en udvikling , der gr i Unionens retning .
Hvis vi kan agere kollektivt ud fra vores vurderinger , kan vi ogs ve pvirkning .
<P>
Vi har under det svenske formandskab udviklet relationerne til Rusland .
Vi har ikke et jeblik lagt skjul p vores kritik af situationen i eksempelvis Tjetjenien .
Aldrig har vi lagt skjul p , hvad vi mener om situationen for de frie medier i Rusland , men vi har samtidig udviklet relationer for at skabe en tillidsfuld dialog og et konomisk samarbejde .
<P>
Vi har ogs sagt , at det ikke er nok med Rusland .
Rusland er en vigtig faktor .
I den del af Europa handler det ogs om at udvikle relationerne til Ukraine , et stort land , et strategisk vigtigt land , et land med en europisk identitet , et land , der skal have en europisk option .
Ukraine er iflge konklusionerne fra Gteborg et land , der i fremtiden sammen med Moldova vil blive indbudt til at deltage i den europiske konference .
P den mde udvikler Unionen ogs den relation , en udenrigspolitisk relation .
<P>
Vi har i vores formandskabsperiode ogs for frste gang mdt den amerikanske prsident i gruppen af De 15 .
De 15 medlemslande havde en direkte dialog med den amerikanske prsident , p samme mde som vi mdte den russiske prsident .
Det handlede naturligvis i den sammenhng meget om Kyoto-aftalen , hvor vi jo tydeligvis ikke har samme opfattelse , hvilket der ikke ville vre nogen som helst pointe i at skjule .
Tvrtimod , her er der lejlighed til at fre en meget ben og hrd debat , eftersom vi mener , at USA ikke lever op til de forpligtelser , som de tidligere har udsendt signaler om , at de var parat til at ptage sig .
Jeg er glad for , at Unionen i dialogen med USA om Kyoto talte med n stemme .
Det var utroligt vigtigt .
<P>
Relationerne til USA handler ikke kun om Kyoto .
De handler naturligvis ogs om situationen p Balkan , situationen i Mellemsten og andre internationale problemstillinger , hvor vi str hinanden nr og har al mulig grund til at samarbejde .
Under det svenske formandskab er Unionens tilstedevrelse i Mellemsten jo ogs blevet understreget .
Og dette er vigtigt .
Mellemsten er Unionens nabo .
Hvis krisen i Mellemsten eskalerer yderligere , hvilket vi jo alle kan se , at der overhngende fare for , s bliver den ogs vores krise , og det m med alle til rdighed vrende politiske midler hindres .
Ogs med hensyn til Mellemsten har vi fra formandskabets side sammen med Kommissionen , men ogs sammen med FN ' s generalsekretr , den hjtstende reprsentant Javier Solana , haft en overordentlig aktiv periode .
<P>
P denne mde kan man opremse udenrigspolitiske aktiviteter .
Lg dertil Nordkorea og Sydkorea ! Fredsprocessen i disse lande skal fortstte , skal fuldfres .
Ogs der fik Unionen lejlighed til at spille en rolle .
Der tegner sig et billede af en Union , som bliver stadig mere udenrigspolitisk aktiv , fordi vi str for flles vrdier , flles opfattelser og en flles holdning !
Nr vi handler sammen , kan vi pvirke .
Det er signalet .
<P>
Udvidelsen , udenrigspolitikken , miljsprgsmlene - disse omrder var utroligt vigtige for det svenske formandskab .
Vi havde et godt grundlag fra Kommissionen og kommissr Wallstrm , nemlig det sjette miljhandlingsprogram og derefter Kommissionens rapport om en bredygtig udvikling .
I Gteborg kunne vi fastlgge principperne for , hvordan miljsprgsml skal hndteres i fremtiden .
Vi kunne fastsl , at disse processer nu ogs skal tilfres Lissabon-processen , og dermed kunne vi tage et afgrende skridt hen imod en bredygtig udvikling p tre omrder , nemlig det konomiske , det sociale og det kologiske .
Dette var et overordentligt godt grundlag fra Kommissionen , og nu skal hvert formandskab og Kommissionen successivt indarbejde det og gre det stadig mere konkret .
Det gr mske ikke hurtigt nok .
Det gr det vist aldrig i miljsager .
P den anden side har vi processerne .
Vi har lagt kursen , og vi har de frste ndvendige politiske beslutninger .
Jeg tror , at dette var en srdeles vigtig beslutning i Gteborg .
<P>
Vi diskuterede naturligvis ogs de konomiske sprgsml i Gteborg .
Vi tog en del af de beslutninger op , der s at sige blev tilovers p topmdet i Stockholm - European Single Sky , patentsprgsmlene , den generelle konomiske udvikling , det demografiske sprgsml og gode pensionssystemer .
Der var ogs sager p dagsordenen , der ikke skaber de store modstninger internt i Unionen i dag , men som mere er et tillb til et flles arbejde med sprgsml , som vi ved vil vre livsvigtige for mennesker i vores del af verden i de kommende 20-30 r .
<P>
Vi har ogs under vores formandskab haft lejlighed til at stille et beslutningsforslag om benhed i Unionen , om aktindsigt i dokumenter .
Lad mig sige , at det ikke havde vret muligt at n frem til den beslutning uden en meget aktiv sttte fra Parlamentet .
Det er et udmrket eksempel p , hvordan Parlamentet sammen med Rdet , og ogs sammen med Kommissionen , kan gennemfre forandringer .
Jeg er naturligvis heller ikke helt tilfreds p dette omrde .
Vi kunne have vret net lngere , men som i alle politiske sammenhnge kan man ikke f det hele .
Vi fik et kompromis , og det var et skridt i den rigtige retning .
Det gjorde Unionen mere ben , men det blev ikke til et frdigt resultat .
Jeg ser gerne , at den debat fortstter , men der vil vre strre mulighed for , at borgerne kan flge med i , hvad vi arbejder med i Unionen , og p et sagligt grundlag fremfre kritik og alternativer - p et sagligt grundlag , netop fordi informationerne er tilgngelige .
<P>
Vi har ogs startet fremtidsdebatten under det svenske formandskab .
Den vil komme til at dominere det belgiske formandskab og skal gradvist resultere i en stor beslutning i 2004 .
Retningslinjerne fra Nice er trukket op , det vil sige , at vi ved , hvad der i det store og hele skal vre inden for rammerne af debatten .
Men bde De og jeg ved , at man i en debat om Unionens fremtid ikke kan njes med at koncentrere sig om de fire sprgsml , der blev rejst i Nice , debatten skal vre bredere .
Lad det blive en bred debat .
Lad det blive en debat om , hvad der skal vre mlet for Unionen , hvad vi vil udrette med Unionen , og derefter en diskussion om , hvordan det skal foreg .
Vi skal ikke altid begynde med en diskussion om institutionernes opbygning , institutionernes konstruktion , for siden lidt efter lidt at slutte med den politiske diskussion om , hvad det er , vi vil .
Vi skal have en ny indfaldsvinkel til debatten . Indbyd europerne til at deltage , gr debatten bred , st ingen grnser .
Saml lidt efter lidt debatten til en ordentlig regeringskonference med den mlstning , at Unionen skal gres mere rationel og mere handlekraftig .
Vores ambition var at starte en bred debat , og det har vi gjort .
<P>
Som jeg indledte med at sige , har vi fra det svenske formandskabs side bestrbt os p at samarbejde med Parlamentet .
Jeg regnede efter i gr og kom frem til , at i 86 tilflde har svenske ministre her i Parlamentet , eller i andre konstellationer i forbindelse med Parlamentet , deltaget i debatter og diskussioner .
Det har vret utroligt givende for os , og det vil jeg takke Dem for .
<P>
Jeg vil ogs sige , at vi nu tror , at vi har net et gennembrud med statutten for medlemmerne , vi tror , at vi nu kan finde en lsning p problemet .
Sdan ser det ud efter en frste prliminr beslutning .
Jeg er glad for , at vi ogs , nr vi taler om Parlamentet og relationerne mellem formandskabet og Parlamentet , kan sige , at vi har fet rigtig mange gode synspunkter og forslag fra Deres side .
<P>
Til sidst vil jeg takke alle de tjenestemnd i Kommissionen , i Parlamentet og i Rdet , der har bistet os under formandskabet .
Selvflgelig er jeg dybt taknemmelig ogs over for mine egne medarbejdere i regeringskancelliet , der har srget for , at vi , da vi satte punktum for det svenske formandskab , kunne sige , at vi er kommet et stykke af vejen .
I dette halve r har vi taget nogle skridt i den rigtige retning .
Jeg hber nu , at det belgiske formandskab vil arbejde videre med disse store sager .
Jeg vil gre , hvad jeg kan , for at min kollega , Guy Verhofstadt , fr al den sttte , som han har brug for , prcis p samme mde som jeg under det svenske formandskab har fet en srdeles god sttte fra Jacques Chirac og Lionel Jospin , den franske prsident og premierminister .
Dette var absolut forudstningen for , at vi kunne lse vores opgaver under formandskabet , og det er jeg dybt taknemmelig for .
<P>
Endelig vil jeg , fru formand , sige , at nr vi nu gr p sommerferie i parlamenterne rundt omkring i Europa , er der en sag , som jeg synes , at vi skal tage med os , nemlig den sag , der sandsynligvis skal prge fremtidsdebatten . Det drejer sig om , hvordan vi skal gre Unionen mere ben , mere resultatorienteret , og om , hvordan Unionen skal komme tttere p borgerne .
Hvordan skal det gres ?
Hvordan skal den udvikling udformes ?
Hvad er muligt i en udvidet Union ?
Unionen vil vokse .
Det ved vi nu efter dette formandskab .
Den vil vokse og blive en stor Union med mske yderligere fem , 10 eller mske endnu flere medlemsstater i Parlamentet ligesom i Rdet .
<P>
Tak for et godt samarbejde .
Jeg ser frem til de fortsatte relationer med Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Wallstrm">
Fru formand , hr. statsminister , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil naturligvis begynde med at takke for , at De har givet mig mulighed for at komme her og prsentere Kommissionens vurdering af Det Europiske Rds mde i Gteborg .
Ogs dette mde kom i sagens natur til at handle om vidt forskellige ting .
To af beslutningerne fortjener srlig opmrksomhed , eftersom de vil vre medvirkende til at fre den europiske integration videre og forme politikken p mellemlangt og langt sigt .
Jeg vil derfor koncentrere min redegrelse her om disse to beslutninger .
<P>
For det frste har Det Europiske Rd givet os en fast tidsramme for den frste runde af udvidelsen .
Forhandlingerne med de ansgerlande , der er parat , br kunne afsluttes i slutningen af nste r .
De nye medlemslande kan derefter deltage som fuldgyldige medlemmer i valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
For det andet gav Det Europiske Rd sin sttte til en strategi for en bredygtig udvikling .
Denne strategi indebrer , at Unionen forpligter sig til at trffe visse foranstaltninger for , at velstanden , i Europa og resten af verden , skal kunne bevares ogs p langt sigt .
Miljet er via Lissabon-processen havnet i centrum for vores politik .
Dette er vigtige og konkrete beslutninger , som Kommissionen bifalder .
<P>
Volden i Gteborgs gader - jeg var ogs til stede og s den med mine egne jne - m ikke overskygge de vigtige politiske beslutninger , der blev truffet i Gteborg .
Vi tager alle afstand fra denne vold . Sten kan nemlig aldrig erstatte argumenter .
De afspejler heller ikke borgernes interesser , det vre sig i medlemslandene eller i ansgerlandene .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at kommentere topmdets beslutning om udvidelsen .
Det Europiske Rd drog flgende konklusion , og jeg citerer : " Forudsat at fremskridtene med hensyn til at opfylde kriterierne for tilslutning fortstter i samme takt , br kreplanen gre det muligt at afslutte forhandlingerne i slutningen af 2002 for de ansgerlande , der er klar til det .
Mlet er , at de skal kunne deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 som medlemmer " .
EU ' s tilsagn om at tage imod nye medlemmer er aldrig kommet klarere eller mere eksakt til udtryk end i Gteborg .
Processen er nu uigenkaldelig .
Unionen er parat til at mde den udfordring , som udvidelsen er .
<P>
I Gteborg blev den tidsplan prciseret , der blev skitseret i konklusionerne fra topmdet i Nice .
Dermed er det blevet realistisk , at forhandlingerne med de lande , der er kommet lngst , kan afsluttes i slutningen af nste r , og man har sat sig det ml , at de skal kunne deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
Den tidsplan , som Kommissionen lagde for forhandlingerne , har alts vist sig realistisk .
Det svenske formandskabs fortrffelige mde at hndtere dagsordenen p og dets bestemte mde at lede forhandlingerne p har haft stor betydning for dette resultat .
Udsigten til en tilfredsstillende afslutning p forhandlingerne er nu bedre end nogensinde .
<P>
Forhandlingerne vil fortstte i overensstemmelse med de principper , der er vedtaget . Ansgerlandene skal vurderes udelukkende p grundlag af egne meritter , forhandlingerne skal differentieres , og de lande , der indledte forhandlingerne i begyndelsen af 2000 , skal have mulighed for at komme med .
Vi vil vre tydelige p dette punkt . Processen med udvidelsen kan kun lykkes , hvis der er tilstrkkelig politisk sttte .
Forhandlingerne skal derfor fres med en vis fleksibilitet , s der kan tages hensyn til ansgerlandenes bekymringer og nsker .
Der skal tages hensyn til den sociale pris , som borgerne i ansgerlandene kommer til at betale .
Vi kan ikke stille urimelige krav til ansgerlandene , nr det glder den konomiske byrde , det indebrer for dem at vedtage EU-standarderne .
<P>
Fru formand , den 15. maj prsenterede kommissionsformand Prodi Kommissionens forslag til en strategi for bredygtig udvikling for Dem her i Parlamentet .
I dag kan vi med glde notere os , at Det Europiske Rd sttter en garanti for bredygtig udvikling i EU .
Der kunne ganske vist p mdet ikke opns enighed om samtlige ml og foranstaltninger , som Kommissionen havde foreslet i sin meddelelse .
Men konklusionerne fra Gteborg giver alligevel klare indikationer om , i hvilken retning Det Europiske Rd nsker , at vores politik - og vores samfund - skal udvikles .
Konklusionerne indeholder ogs en opfordring til Rdet om at vurdere de enkelte forslag fra Kommissionen .
<P>
En bredygtig udvikling er iflge Brundtland-kommissionens definition en udvikling , der tilgodeser nutidens behov uden at stte kommende generationers muligheder for at tilgodese deres behov over styr .
Topmdet i Gteborg resulterede i , at EU skal gre vigtige fremskridt i denne udvikling .
<P>
For det frste blev det i konklusionerne fra Gteborg understreget , at vi skal blive bedre til at udforme vores politik . Vi m tage fat p de modstridende interesser , p policy inconsistencies , p en gennemtnkt og ben mde i stedet for at ignorere dem .
Vi skal strbe efter at fre en politik , der kan tilgodese flere ml p n gang .
Vi skal vurdere de umiddelbare behov ud fra beslutningernes langsigtede konsekvenser og deres flger uden for EU .
Dette glder alle Unionens institutioner .
Det Europiske Rd har opfordret til at forbedre den indenrigspolitiske samordning mellem forskellige sektorer .
<P>
Den vigtigste beslutning i denne sammenhng var beslutningen om at fuldstndiggre Lissabon-strategien med en miljdimension .
Bredygtig udvikling vil fra og med nste r vre et stende punkt p dagsordenen p Det Europiske Rds forrsmder .
Det er et vigtigt fremskridt .
Processen er fastlagt , og Kommissionen vil forberede denne rlige vurdering i en sammenfattende rapport .
I politisk henseende indebrer det , at miljdimensionen i den bredygtige udvikling herefter har samme dignitet som de konomiske og sociale aspekter .
Lissabon-processen er blevet endnu mere betydningsfuld , fordi den herefter danner rammen for arbejdet med at styrke alle dimensioner af en bredygtig udvikling .
<P>
Det Europiske Rd noterede sig ogs , at Kommissionen i planerne for foranstaltninger for bedre lovgivning , som skal fremlgges p Det Europiske Rds mde i Laeken , vil indfre mekanismer , der indebrer , at alle vigtige politiske forslag indeholder en vurdering af , hvordan den bredygtige udvikling pvirkes .
Rdet understregede ogs vigtigheden af , at alle berrte parter delagtiggres .
Vi vil i den kommende hvidbog om forvaltning stille konkrete forslag med henblik p at forbedre samrdet med alle berrte parter .
<P>
Medlemslandene opfordres til at udarbejde deres egne nationale strategier for en bredygtig udvikling .
Det er naturligvis en vigtig opgave ogs for Europa-Parlamentets medlemmer at flge op p dette i deres respektive lande .
Dette er en vigtig beslutning , eftersom en bredygtig udvikling nppe kan opns , hvis der ikke er effektive fremgangsmder og en effektiv beslutningsgang til at sikre en konsekvent og langsigtet politik .
<P>
For det andet har Det Europiske Rd , i overensstemmelse med Kommissionens forslag , rettet opmrksomheden mod fire prioriterede omrder for en bredygtig udvikling .
Disse omrder supplerer Lissabon-programmets konomiske og sociale ml .
<P>
For det frste er der klimaforandringerne .
De er et af vor tids alvorligste problemer .
Kyoto-protokollen er det frste skridt p vejen for at f bugt med dette problem .
Som De ved , gr EU netop nu sit yderste for at forsge at redde protokollen .
Klimaforandringerne medfrer enorme omkostninger for os og resten af verden .
Og det koster allermest for dem , der bor i fattige lande .
Samtidig giver klimapolitikken konomisk mulighed for renere og vedvarende energikilder , hvis vi udnytter mulighederne rigtigt , og for en mere effektiv energianvendelse .
<P>
For det andet er der folkesundheden .
Den trues af bl.a. koncentrationerne af kemikalier i miljet og den stadig mere udbredte resistens mod antibiotika .
Det er et omrde , der berrer borgerne direkte , og som ogs engagerer dem .
<P>
For det tredje er der slseriet med naturressourcerne og den mindskede biologiske mangfoldighed .
<P>
For det fjerde er der transportsystemet .
Hvis det skal fungere p langt sigt , skal trafikforgelsen , trafikttheden og miljpvirkningen begrnses .
<P>
Disse fire omrder krver et beslutsomt lederskab og en hurtig indsats .
De policy-forslag , som Kommissionen prsenterede i sin meddelelse , er stadig aktuelle .
<P>
Den bredygtige udvikling skal have hjeste prioritet , nr den flles politik vurderes .
Det har Det Europiske Rd noteret sig - med srlig henvisning til landbrug og fiskeri .
P mdet blev der yderligere fastsat en rkke specifikke og omfattende ml og foranstaltninger for hvert og et af disse fire prioriterede omrder .
<P>
Jeg vil understrege , at en bredygtig udvikling ikke bare skal koncentreres om problemerne , bekymringerne og omkostningerne , det handler lige s meget om innovation , investeringer , vkst og nye job som om miljbeskyttelse , sundhed og livskvalitet .
En bredygtig udvikling som koncept og id giver nye konomiske muligheder .
Vi er glade for , at Det Europiske Rd deler denne opfattelse og har understreget dette faktum .
<P>
Til sidst : Europa har ogs et internationalt ansvar for en bredygtig udvikling .
I formandskabets konklusioner bliver Unionens forpligtelse til at leve op til FN ' s ml for bistandsindsatser og for en udviklingsbistand p 0,7 % af BNP endnu en gang fremhvet .
I begyndelsen af nste r vil Kommissionen fremlgge en meddelelse om , hvordan Unionen skal kunne bidrage globalt til en bredygtig udvikling .
Den meddelelse bliver , sammen med den strategi for en bredygtig udvikling , der blev fremlagt i Gteborg , EU ' s primre bidrag til verdenstopmdet om bredygtig udvikling i Johannesburg til nste r .
<P>
Fru formand , borgerne i Europa forventer , at Unionen ikke bare ser p det nuvrende behov , men ogs sikrer en tryg fremtid for deres brn og brnebrn .
Borgerne forventer , at vi er med til at lse de globale problemer med miljskader og underudvikling .
Det er det , en bredygtig udvikling handler om .
Det er derfor et vigtigt fremskridt , at der p Det Europiske Rds mde i Gteborg blev godkendt en strategi for bredygtig udvikling , og at der dermed er indledt en proces til udarbejdelse og gennemfrelse af strategien .
<P>
Udvidelsen er en historisk lejlighed til at sikre stabilitet og velstand i Europa i lang tid fremover .
Den konkrete tidsplan , der blev fastlagt i Gteborg , er derfor af allerstrste betydning .
<P>
Det er vores vurdering , at Det Europiske Rds mde i Gteborg var en succes og gav konkrete resultater .
Mdet afslutter et formandskab , med hvilket Kommissionen har haft et godt samarbejde , og som har udrettet meget , ikke mindst inden for mit eget ansvarsomrde .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne udtrykke min forundring over , at formanden for Europa-Kommissionen ikke er til stede i dag .
Dette er en debat om det svenske formandskab og om et vigtigt topmde , og jeg er temmelig forbavset .
Det er ikke mntet p Dem , fru kommissr Wallstrm , jeg vrdstter Dem , jeg vrdstter Deres arbejde og Deres person .
Men det er ikke i orden , at kommissionsformanden lader sig reprsentere af et medlem af Kommissionen , som tilhrer det land , der beklder formandskabet .
Det er jo ikke et svensk anliggende det her , men vi drfter Europas fremtid .
Jeg forventer i fremtiden , at formanden for Europa-Kommissionen er til stede p plenarmdet i en s vigtig sag .
<P>
<P>
Jeg skal starte med en positiv vurdering og derefter sige en kritisk bemrkning .
Frst skal jeg minde om , at vores gruppe har foreslet , at vi br afslutte tiltrdelsesforhandlingerne med de frste lande inden efterret 2002 , s de frste lande kan deltage i valget til Europa-Parlamentet i juni 2004 .
Det har plenarforsamlingen tilsluttet sig , det har Kommissionen tilsluttet sig , det har Det Europiske Rd i Nice tilsluttet sig , og det formuleres nu endnu tydeligere af Dem .
Jeg ved jo , at der har vret stor modstand imod det .
Men De har gennemtrumfet det , og vi er ogs taknemmelige for , at et bredt flertal af den svenske befolkning sttter udvidelsen .
Nr de har ret , og nr De gr noget godt , hr. rdsformand , skal De ogs anerkendes for det , og jeg vil gerne udtrykkeligt takke Dem og udtale min anerkendelse for , at De har fet rstallet 2004 indfjet i beslutningen fra Gteborg .
<P>
( Bifald fra midten og hjre )
<P>
Nr vi taler om det svenske folk , som er et srdeles sympatisk folk , hber jeg ogs i Deres interesse , hr. rdsformand , til den tid som svensk statsminister , at tilslutningen til den flles europiske valuta i fremtiden vil vre lige s stor som den opbakning , der nu findes for udvidelsen , s ogs Sverige fortsat kan vre fuldt integreret i vores europiske politiske familie .
Det nsker jeg for Dem og for os alle , for vi udgr et fllesskab .
Hertil hrer ogs , at Sverige beslutter sig for euroen .
<P>
( Bifald fra midten og hjre )
<P>
Men nu til en kritisk bemrkning .
Vi har oplevet de tragiske optjer i Gteborg , og jeg skal ikke nu vurdere politiets sikkerhedsmssige optrden , det ved jeg alt for lidt om .
Men jeg vil gerne give en vurdering af , hvordan De , hr. rdsformand , udtalte Dem om dem i svensk fjernsyn den 17. juni .
Min kollega , formanden for den svenske delegation i vores gruppe , Gunilla Carlsson , har allerede kommenteret det .
De talte om fascistiske krfter .
For at der ikke skal vre nogen misforstelse , gr jeg fuldt og helt ind for , at fascister og hjreekstremister , hvor de end optrder , skal bekmpes politisk og med al kraft , hvis de anvender vold .
Men om torsdagen ved vores forberedende mde i Gruppen for Det Europiske Folkeparti kunne vi jo se , at det var rde faner , der blev bret gennem Gteborg , og de egentlige voldshandlinger fandt jo frst sted fredag og lrdag .
Der var billeder af Che Guevara , og der var billeder af Fidel Castro . S kan man da ikke bare sige , at det drejede sig om fascister .
Vi ved ogs , og jeg citerer en stor europisk avis , at kernen var en antifascistisk fraktion , som har en venstrerevolutionr , kampberedt og kritisk holdning over for den europiske bevgelse og verdenshandlen .
Vi havde forventet , at De i lige s hj grad havde rettet kritikken mod disse venstreorienterede voldelige revolutionre som mod dem , der udver vold p hjrefljen .
<P>
Europa og vores retssystem er for vigtig en sag til , at vi kan vre blinde p det ene je .
Lad os ikke i gennemskuelig partipolitisk interesse glemme , at vi har en flles interesse i at forsvare det demokratiske retssamfund , og lad os i fllesskab og demokratisk solidaritet gribe ind mod enhver form for vold , uanset fra hvilken side den kommer , det yderste hjre eller det yderste venstre .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr. rdsformand , nu igen en rosende bemrkning .
De har gjort en stor indsats for gennemsigtighed , det er jo en mrkesag for Sverige , og vi er kommet et stykke videre med aktindsigten i dokumenter .
Det er ogs Deres fortjeneste , men ikke Deres fortjeneste alene .
F.eks. har Deres landsmand , vores kollega Charlotte Cederschild , ydet en stor indsats for , at vi fr mere gennemsigtighed p det punkt .
Lad os fortstte ad denne vej .
Vi nsker ogs et styrket yderligere samarbejde med Ministerrdet , og at det er hyppigere til stede her i Europa-Parlamentet .
Her faldt der ved starten nogle kritiske bemrkninger , som egentlig ikke var mntet p Sverige , men p Ministerrdet .
Men jeg tror , at vi kan bygge videre p Deres arbejde .
<P>
Min afsluttende bemrkning glder et positivt signal . De inviterede Ruslands prsident Putin til topmdet i Stockholm og den amerikanske prsident , George Bush , til topmdet i Gteborg .
Det ville sikkert vre en god id , hvis vi fra Europa-Parlamentets side mske i omvendt rkkeflge frst indbd Prsiden Bush og derefter prsident Putin , alts begge personer , til at besge Parlamentet , fordi vores forbindelser til USA og Rusland er helt afgrende for EU ' s fremtid .
<P>
Hr. rdsformand , det tilkommer ikke mig at give karakter , men en svensk avis spurgte mig for nogle uger siden , hvilken karakter jeg ville give .
Hvis det nste svenske formandskab afholder sig fra skjulte partipolitiske udtalelser og virkelig kun stter Europas interesser i centrum , ville det kunne f topkarakter .
Det nsker jeg til gavn for alle .
Jeg nsker Sverige en god fremtid i Europa .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil allerfrst takke Sveriges statsminister , Gran Persson , fordi han igen er til stede i Parlamentet , og sige til ham , at han efter min gruppes mening har bestet den modenhedsprve , som det frste formandskab er , med en alvor og et engagement , der kendetegner den svenske regering .
<P>
Jeg vil sige , at vi vrdstter Deres regerings vilje til at ajourfre vores forbindelser p omrder s vigtige som proceduren med flles beslutningstagning og Rdets tilstedevrelse i Parlamentet .
Jeg mener , at nogle vigtige mileple er aftalen om aktindsigt i dokumenter - den kunne forbedres , men det er et historisk resultat - og aftalen om information og hring af arbejdstagere , som har vret undervejs i mange r .
<P>
Jeg hber naturligvis ogs , at denne oplevelse har bidraget til , at den svenske befolkning gr mere ind for den europiske sag .
<P>
Et vsentligt punkt for formandskabet har vret udarbejdelsen af en strategi for bredygtig udvikling , der ikke bare er blevet fremlagt som en fremtidsstrategi , men ogs i form af et klart og konsekvent forsvar af ratificeringen af Kyoto-aftalen , som ikke bare er et sprgsml mellem Europa og USA , men et sprgsml , der pvirker hele menneskeheden , hvilket Sveriges statsminister og jeg selv har haft lejlighed til at konstatere i Socialistisk Internationales Rd i sidste uge i Lissabon .
<P>
En anden vsentlig ting , nemlig udvidelsen , har ogs indget i det svenske formandskabs aktiviteter .
Jeg vil takke hr . Poettering , der har stttet et forslag , som min kollega , nstformanden for vores gruppe , hr .
Hnsch , isr har stet for . Forslaget var ikke udelukkende PPE-DE-Gruppens , vi kan sige , at det var hele Parlamentets .
<P>
P omrdet for international politik har Sverige fastholdt sin internationalt orienterede linje .
Hvad angr Mellemsten , str der ikke blot et flertal af europere bag forslaget i Mitchell-rapporten , det er tillige frste gang , at vi ikke blot betaler , men ogs spiller hovedrollen , som statsministeren ppegede .
Hans tilstedevrelse sammen med Javier Solana i Mellemsten har vret et vigtigt skridt , som vi br sttte , for Mitchell-rapporten skal fre til reelle resultater og ikke bare accepteres principielt .
<P>
I Makedonien deler vi ogs byrden med amerikanerne - hvilket jeg tror , at de er ved at vrdstte - og vi spiller en vigtig rolle .
Rdsformandens besg i Nordkorea - som var lidt overraskende til at begynde med - har ogs forget vores forbindelser og vores ansvarsbevidsthed i forhold til vores amerikanske partnere og resten af verden .
<P>
Jeg vil ogs fremhve det betydningsfulde arbejde , som Sverige har gjort i FN sammen med en af vores tidligere kolleger , Pierre Schorri - som vi savner meget - der ogs har arbejdet hrdt for Europa i dette halvr .
<P>
Jeg vil srligt rose udenrigsministeren , Anna Lindh , som efter min mening har optrdt beslutsomt , elegant og med den srlige charme , der har kendetegnet hende under formandskabets arbejde .
<P>
En enkelt ting har i en vis forstand kastet skygge over topmdet i Gteborg , nemlig de voldelige demonstrationer , som vi , der var til stede , kunne opleve p nrt hold , og som man har kunnet se i fjernsynet .
Frst skal det siges , at vi fuldt ud respekterer borgernes ret til at demonstrere . Det er en grundlggende ret for borgerne .
Der var mange demonstranter , som demonstrerede fredeligt i Nice og i Gteborg .
Det skal vi naturligvis vre glade for , for det betyder , at de europiske borgere begynder at interessere sig for det , vi laver .
Vi beklager os dagen lang over , at de ikke tager os alvorligt , og det , at der begynder at vre aktive demonstrationer i forbindelse med det , vi laver , er positivt .
Men der skal skelnes mellem det og de voldelige handlinger udfrt af sm minoriteter , som i form af kommandogrupper med en nihilistisk og voldelig holdning forsger at delgge de ting , vi arbejder for .
Jeg vil sige til min kollega hr . Poettering , at problemet ikke bestr i , hvorvidt de brer fascistiske eller antifascistiske skilte .
Linjen skiller mellem demokrater og antidemokrater , og vi m huske p , at modstningerne , ogs inden for politik , mdes .
Derfor drejer det sig ikke om at diskutere , om der kan vre fascistiske demonstrationer eller ej .
Men det er tydeligt , at der er mennesker , som optrder voldeligt og med foragt for institutionerne og friheden .
Over for det br alle demokrater efter min mening st sammen .
Det drejer sig ikke om , at nogle fler sig mere pvirket end andre , nr tingene sker , p det punkt er det ndvendigt at have en konsekvent holdning .
<P>
Min sidste bemrkning , fru formand , drejer sig om debatten om Europas fremtid .
De har ikke opnet at indfre konventet , men jeg hber , at arbejdet fortstter , s vi kan opn det under det belgiske formandskab .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , hr. formand for Rdet , jeg vil gerne indlede med at lyknske statsministeren og hans kollega med et vellykket formandskab .
Det har vret Sveriges frste formandskab , og jeg mener , at bde Deres regering og Deres land kan fle en berettiget stolthed over et veludfrt stykke arbejde .
<P>
Af alt det vellykkede arbejde , der er gjort , er det , min gruppe bifalder mest hjlydt , det klarsynede og beslutsomme engagement , som De lagde i udvidelsessprgsmlet fra den frste dag af Deres formandskab .
Det har gennemsyret formandskabet , og ikke bare siden Gteborg , men som et nske om at gre det rigtige fra starten .
Denne beslutsomhed er blevet pnt belnnet .
Jeg ved , at det var et mtleligt sprgsml .
Men mske hjalp det chokerende resultat fra den irske folkeafstemning den afklaringspolitik , som jeg hilser velkommen .
Det er et meget vigtigt budskab til ansgerlandene at sige , at vi vil lse dette sprgsml snarest muligt .
Engagementet i at forsge at sikre , at de frste lande kan deltage i det nste valg til Europa-Parlamentet som medlemsstater er en vigtig afklaring og en meget vsentlig prstation for Deres formandskab .
Det lyknsker jeg Dem med .
<P>
Det er ogs meget vigtigt at anerkende fremskridtene under Deres formandskab for den nste gruppe af ansgerlande , Helsinki-staterne - atter en vidunderlig hyldest til Deres fokus og beslutsomhed .
Jeg vil indtrngende appelere til det belgiske formandskab og dem , der flger , om at opretholde den takt , det fokus og det engagement .
De har ret , hr. statsminister , i , at vi nu ogs m se at gre noget af vores hjemmearbejde .
Ikke alle overgangssprgsmlene er retfrdige for ansgerlandene , navnlig sprgsmlene inden for landbrugsomrdet , regionalpolitikken og samhrighedspolitikken .
Vi m nu til at bide i nogle sure bler og begynde at fokusere p sprgsmlene .
<P>
Jeg hber ikke , at den irske folkeafstemning kommer til at st i vejen for denne proces .
Vi har indtil udgangen af 2002 til at f Nice-traktaten ratificeret .
Det er op til den irske regering at afgre , hvordan man skal komme videre .
Men i mellemtiden br dette ikke bruges som en grund til at lfte foden fra speederen i denne vigtige sag .
<P>
Med hensyn til et sprgsml , der har givet anledning til en rkke kommentarer , sttter min gruppe fuldt ud , og vi anerkender og hylder ogs borgernes ret til at demonstrere i et frit samfund .
Men der var helt klart anarkistiske grupper i Gteborg , hvis vsentlige og primre forml var at underminere selve demokratiet .
De , hr. statsminister , gjorde mere end nogen af Deres forgngere ved nogen af disse internationale mder , for at mde folk , forsone og give folk steder at vre .
For det store flertal var der tale om fredelige og ordentlige demonstrationer .
Min gruppe vil gerne tilkendegive sympati for borgerne i en vidunderlig vrtsby , Gteborg , p et meget vanskeligt tidspunkt .
<P>
Jeg har et par andre korte kommentarer .
Hvad Makedonien angr , har formandskabet sammen med kommissr Patten , fru Lindh og Javier Solana pvist vrdien af at udvikle en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Freden er stadig skrbelig .
Der er en vanskelig balance mellem fred og borgerkrig , men intensiteten i den europiske indsats og enheden i den europiske indsats str i klar modstning til den manglende enhed , vi oplevede for 10 r siden .
Det er ikke kun et europisk fremskridt , men et ml for betydelige fremskridt p stedet .
<P>
Endelig har formandskabet , hvad angr selskabslovgivningen om fusioner og virksomhedsovertagelser , gjort et vidunderligt stykke arbejde med at udforme et vanskeligt kompromis .
Jeg vil gerne appellere til medlemmerne her i Parlamentet om ikke at trkke deres sttte til en konomisk reform tilbage .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , jeg vil begynde med at takke det svenske formandskab for , at det har vist stor respekt for og vilje til at fre en dialog med Europa-Parlamentet .
Bde i Parlamentet og i udvalgene har formandskabet ofte vret til stede , og det er blevet vrdsat .
<P>
Dialog , benhed og deltagelse er forudstningerne for , at demokratiet kan fungere .
I Gteborg blev der gjort et forsg p at skabe en dialog mellem politikere , forskellige organisationer og demonstranter .
Desvrre blev det kun til et velvilligt forsg . I virkeligheden sad stats- og regeringscheferne nemlig bag afsprringerne , og det var ikke muligt for det civile samfund og borgerne at flge forhandlingerne om vores flles fremtid .
Denne topmdekulturs lukkede dre affdte en frustration og en afmagt , hvilket blev udtrykt ogs af fredelige demonstranter , der forsgte at f deres budskab igennem til stats- og regeringscheferne .
Desvrre forvoldte en lille gruppe af provokatrer uro og voldsomheder .
De sten , som disse provokatrer kastede , var jo ikke bare rettet mod politiet , men mod hele det demokratiske samfund og mod alle os , der virkelig forsgte at f et budskab frem .
Det kan man virkelig begrde .
<P>
Det er ogs uacceptabelt , at politiet skd med skarpt mod provokatrerne .
Nu er det ved at blive undersgt , hvordan dette kunne ske i dagens Sverige .
<P>
Jeg er ogs skuffet over den mde , hvorp EU ' s ledere reagerer p frustrationen over udviklingen i EU .
Endvidere synes jeg ikke , at man overhovedet har taget hensyn til resultatet af folkeafstemningen i Irland .
I stedet forsger man at gre dette til et irsk problem , mens det i bund og grund naturligvis er et problem for hele EU .
<P>
Ogs strstedelen af medlemmerne af Europa-Parlamentet synes i dag at beg den samme fejltagelse , eftersom man har afvist Rdets forslag om at nedstte et bent forum , og eftersom man blot vil anbefale , at nste regeringskonference skal vre et konvent .
Jeg forstr ikke denne modvilje mod at bne EU , at fre en dialog med det civile samfund og med borgerne .
Hvad vil det svenske formandskab gre i fremtiden for at f kollegerne med sig og f dem til at forst , at det her er absolut ndvendigt ?
<P>
Af de tre E ' er var det vel i sprgsmlet om enlargement , udvidelsen , at man virkelig havde entusiasme , og hvor det lykkedes at opn noget .
Det glder mig meget , utroligt meget , at der nu er en fast tidsplan for tiltrdelsen .
Derimod ved jeg ikke , hvor meget krudt der blev brugt p den bredygtige udvikling .
Resultatet blev i hvert fald ringe i forhold til , hvad man kunne have forventet . Det var nemlig et godt forslag , som Kommissionen havde stillet .
Jeg ved ikke , om det beror p en enorm modvilje fra EU ' s stats- og regeringschefer til at forst , hvad en bredygtig udvikling egentlig indebrer .
Hvordan skal vi nu kunne n at fastlgge en plan og en politisk proces inden Rio + 10-konferencen i Sydafrika , nr man ikke har fremlagt de konkrete forpligtelser for , hvad der skal ske med klimamlene efter 2010 , hvordan man skal stoppe overfiskningen , og hvordan man skal kunne ndre den delggende landbrugspolitik , vi har i dag ?
EU ' s ledere m ogs tage et globalt ansvar .
Det tror jeg , at resten af verden og borgerne i EU krver .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , Sverige beskrives nogle gange som et velorganiseret , men ikke srligt spndende land .
Det er et billede , der passer meget godt p det halve r med svensk formandskab i EU .
<P>
Organisatorisk har formandskabet fungeret godt .
Svenske diplomater har arbejdet hrdt for at strikke forskellige kompromiser sammen .
Politisk har formandskabet holdt lav profil .
Der er blevet gjort alt for at vise , at Sverige er et loyalt EU-medlem , bde over for EU-systemet og over for de store lande , der dominerer Unionen .
Allermest tydeligt blev det , da irerne stemte nej til Nice-traktaten .
Gran Persson gjorde det straks klart , at det irske folk ikke kunne bruge sin ret til at stoppe mere centralisering og overstatslighed i EU .
Nice-traktaten skulle der ikke rokkes ved .
Det er i praksis et angreb p ethvert lille lands ret til at hindre forandringer i traktaten , hvis det nsker det .
<P>
Nogle gange er der blevet indget kompromiser for enhver pris .
De nye regler om aktindsigt i dokumenter blev s vage , at journalistiske organisationer i Europa mente , at de nuvrende regler er bedre .
<P>
Inden formandskabet prioriterede Sverige udvidelsen , beskftigelsen og miljsprgsmlene .
Formandskabet har arbejdet hrdt med udvidelsen .
Det har holdt tempoet oppe i de forhandlinger , der regulerer , hvordan ansgerlandene skal tilpasses til EU ' s acquis .
Det har vret vigtigt , idet udvidelsen ikke skal forsinkes .
<P>
EU ' s politik for get beskftigelse betegnes ofte som et venstreorienteret projekt , der skal opveje den hjreorienterede politik i Valutaunionen .
P topmdet i Stockholm blev sprgsmlet behandlet , men den eneste konkrete beslutning , som man kan huske derfra , er en beslutning om ikke-regulerede finansmarkeder .
Det er ikke , hvad man kan kalde venstreorienteret politik .
<P>
P miljomrdet har formandskabet haft en del uheld .
Arbejdet med det vigtigste miljproblem , klimaproblemet , er effektivt blevet saboteret af USA ' s nye prsident .
P topmdet i Gteborg var der mulighed for at vedtage en god strategi for bredygtig udvikling , men da det virkelig gjaldt , var de fleste radikale miljkrav taget ud af teksten .
<P>
P nogle omrder har formandskabet vret vellykket .
Foruden udvidelsesforhandlingerne er beslutningen om at fjerne tolden fra de fattigste landes produkter et klart skridt fremad .
Ogs formandskabets arbejde for bekmpelse af handel med kvinder , trafficking , og for at skabe fred p Balkan er beundringsvrdigt .
Som sdvanligt trffes mange af de vigtige beslutninger dog i stilhed .
Sverige har loyalt arbejdet videre med EU ' s militarisering og dermed i praksis for afskaffelse af Sveriges neutralitetspolitik .
<P>
I dette halve r har Sverige og de andre nordiske lande tiltrdt Schengen-konventionen , som er EU ' s vigtigste vrktj til at trkke nye , hrde grnser op for dem , der bor uden for Unionen .
Dette omrde er virkelig en skamplet p det svenske formandskab .
Sverige stemte for forslaget om bder ved transportransvar , et forslag , der indebrer en slags privatisering af asylpolitikken , hvilket igen indebrer , at flyselskaber og andre transportrer bliver straffet , hvis de ikke frasorterer flygtninge , der ikke har deres papirer i orden , nr de sger ind i EU .
Ved formandskabets start stod Gran Persson her og talte om en solidarisk asylpolitik .
Vi kan kun beklage , at regeringen efterflgende i praksis har handlet stik modsat .
<P>
Til sidst nogle ord om Gteborg . I Gteborg benyttede sm militante grupper lejligheden til at angribe politiet og ve omfattende hrvrk .
Uanset hvad disse grupper siger , at de str for , er det en adfrd , der aldrig kan forsvares .
At kaste sten og ve hrvrk er ikke politik - det er kriminalitet .
Det skal imidlertid ikke overskygge , at der i Gteborg ogs var titusindvis af mennesker , der fredeligt og vrdigt demonstrerede for et bedre Europa end dagens EU med MU og Schengen .
Det er faktisk vigtigere , hvad 50.000 mennesker gr , end hvad 300 voldsmnd begiver sig af med .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Fru formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , i Gteborg blev der talt meget om bredygtig udvikling , dette uklare , men meget moderne begreb .
Der er ingen tvivl om , at vi br glde os over medlemsstaternes vilje til at indfre et hensyn til den offentlige sundhed og miljet i alle de politikker , Bruxelles plgger os .
Efter kogalskaben og mund- og klovsygen m vi erkende , at det var p hje tid .
<P>
Den ihrdighed , med hvilken Kyoto-protokollen og den fremtidige pagt for hele verden blev prsenteret som et universalmiddel , var til gengld latterlig .
Den er et narreoptog med EU som eneste deltager , en ny form for hulken fra den hvide race , der finder sig i at blive beskyldt for helt alene at nedbryde planeten .
Hverken Kina eller Indien deltager , fordi de prioriterer udvikling , vkst og industrialisering .
USA ' s holdning er p en mde den samme nu , hvor vkstraten er aftagende i et internationalt og stadigt opskruet konkurrencemilj .
<P>
Derudover kan man ikke hrdt nok fordmme de voldelige demonstrationer , der akkompagnerede topmdet .
Det er en skam , at disse vredesudbrud glemmes , nr man skal fordmme den daglige vold og usikkerhed , som millioner af vores medborgere er ofre for .
<P>
EU ' s regeringer , isr den franske , er ikke engang i stand til at beskytte deres egne befolkninger .
Deres immigrationspolitik , kulturen som undskyldning , forsvaret for bllernes rettigheder i stedet for menneskerettighederne og afskaffelsen af ddsstraffen er alt sammen faktorer , der fremmer kriminaliteten . I stedet skulle man afvise en sdan hndfuld venstreorienterede , som hr .
Crespo underligt nok kaldte fascister , medmindre det skyldes , at hr .
Crespo erkender , at fascismen udspringer af socialismen , idet alle dens nuvrende chefer tidligere var socialistiske chefer .
<P>
Det er simpelthen skandalst , at ingen forarges over EU ' s institutioners totalitre kerne .
Det er kun fra disse , at man systematisk vil tvinge befolkningerne tilbage til stemmeurnerne , nr et afstemningsresultat ikke behager .
Under trusler sagde Danmark fra i 1992 , og strig ngtede med god grund at gre det .
Irlnderne br holde ud . Deres nej i ord som i gerning er ddsklokken for Nice-traktaten .
Alle de befolkninger , der ikke er blevet spurgt , og som ikke vil blive det p grund af frygt for et negativt svar , er solidariske med dem .
<SPEAKER ID=10 NAME="Bonde">
Fru formand , hr. statsminister , stor ros til Gran Persson og Sverige for et kompetent formandskab .
Med jeres hjemmeside har I sat en ny standard for benhed , men den svenske underskrift p benhedsforordningen bnede for , at det nu er EU , som beslutter , hvad I m udlevere i Stockholm .
Jeg bad om referaterne fra mderne om benhed .
Ikke engang dem har I turdet udlevere . For de vil jo vise , at Frankrig , Tyskland og Spanien er imod benhed , og kommer det rigtigt frem , vil de tre regeringer blive presset af deres folkevalgte og vlgere til at godtage den benhed , som Sverige havde som mlstning .
Her har Sverige beget et historisk svigt .
<P>
Sverige har ogs overtrdt traktaten ved at indfre kvalificeret flertal som beslutningsmetode ved fremtidige ndringer af fortrolighedsreglerne .
Fr den ulovlige vedtagelse den 19. marts kunne fremskridt vedtages af 8 af 15 lande .
Alene det er svrt nok .
Nu kan fremskridt blokeres af Frankrig , Tyskland og Spanien , selv om vi kan overbevise alle vrige 12 lande om , at der er tale om et fremskridt .
Parlamentet krer nu retssag mod Rdet .
Det er flovt for et svensk formandskab at st anklaget for traktatbrud i forbindelse med benhed .
<P>
Jeg vil ogs kritisere politiindsatsen i Gteborg .
Httekldte demonstranter kastede med brosten mod politiet og smadrede butikker uden at blive fanget .
I stedet blev fredelige demonstranter taget i forvaring , da de ankom til frgehavnen .
De fik ikke lov til at deltage i de fredelige demonstrationer .
Det m vi lre noget af .
G i dialog med de fredelige demonstranter , som bruger argumenter .
Fortl voldsmndene , at en sten mod en andens rude kan vre et mordforsg .
Vi , der nsker at demonstrere fredeligt , m ogs lre af bataljerne .
Folk med htter skal smides ud af demonstrationer .
Fredelige demonstranter m aldrig kunne forveksles med kriminelle .
Der er ingen undskyldninger for vold , men der er grund til eftertanke og refleksion .
Hvorfor har s mange unge opgivet hbet om at kunne pvirke beslutninger med argumenter ?
Hvorfor bringer medierne mere omtale af folk med brosten end af folk med argumenter ?
Hvorfor har stort set ingen europiske medier dkket de mange serise debatarrangementer i tilknytning til topmdet i Gteborg ?
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , hr. statsminister , Sverige har for frste gang bekldt formandskabet i EU .
Det er ikke nogen let opgave , det ved jeg som striger .
Mlene har vret ambitise .
Rdsformandskabet har koncentreret sig om bestemte prioriteringer efter mottoet kvalitet frem for kvantitet .
Frst og fremmest ved EU ' s udvidelse er der gjort vigtige fremskridt .
Der er opnet enighed om kapitlet fri bevgelighed for personer og tjenesteydelser . Jeg vil gerne nske tillykke med dette resultat .
<P>
P t punkt er jeg imidlertid uenig med avisernes kommentatorer .
At betegne faststtelsen af konkrete datoer for tiltrdelsen som en stor succes anser jeg for userist .
Der er talrige bne sprgsml , som stadigvk ikke er lst .
Efter den irske folkeafstemning er ratifikationsprocessen fra Nice usikker .
Det diskuteres , om Nice er en conditio sine qua non for udvidelsen .
Den irske befolkning har imidlertid sendt et klart signal , nemlig et signal om , at diskussionen om EU ' s fremtid ikke mere kan fres bag lukkede dre hen over hovedet p borgerne , men skal fres direkte med befolkningerne .
<P>
Et ml for topmdet i Gteborg var udarbejdelsen af en strategi for en bredygtig udvikling .
Rdets erklring om at ville flytte transporten over p skinner og fremme en fuldstndig internalisering af de eksterne omkostninger anser jeg for en vigtig prcisering .
Fllesskabet vil snart f lejlighed til at lade disse ord flge af handling .
De kommende forhandlinger , nr transitaftalen med strig udlber , vil vre en god lejlighed hertil .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson, Gunilla">
Fru formand , det er beklageligt , at dagens debat om det svenske formandskab - for vores land var det jo frste gang med alt , hvad det indebrer - skal begynde med en konstatering af , at formandskabet risikerer at blive husket for nogle stenkastende anarkister , der forsgte at stoppe mdet , og som ndeslst smadrede Gteborgs dejlige hovedgade og flere gode intentioner .
<P>
Fordelene ved samarbejdet og fordelene for borgerne kom til at st i baggrunden , mens vold og hooliganer kom til at dominere reportagerne fra mdet .
Jeg ved , at nsten alle her i Parlamentet deler min sorg over dette , men det havde vret bedre for demokratiet i fremtiden , hvis vi havde vret helt enige .
<P>
Det svenske formandskab br i stedet blive husket for den indsats , der er blevet gjort i forbindelse med udvidelsen .
At sikre og udvide friheden og demokratiet i Europa til det tidligere kommunistokkuperede st- og Centraleuropa er absolut den vigtigste opgave for Fllesskabet .
Sidelbende med dette er der en spirende debat , hvor de store sprgsml om det europiske samarbejde i fremtiden bliver stillet .
Til tider tales der mere om , hvordan beslutningsprocesserne skal organiseres , end om , hvad vi skal samarbejde om , og hvad EU ikke skal blande sig i .
Jeg tror , at vi alt for ofte taler hen over borgernes hoveder og langt vk fra deres hverdag .
<P>
Irlands nej til Nice-traktaten er en lrestreg til os alle , og det er ikke kun den irske regerings problem .
Debatten om EU ' s fremtid skal fres i mere principielle og grundlggende termer .
Derfor er det ikke s vigtigt , hvad vi siger og gr her , men det er vigtigt , at vi diskuterer mere i vores valgkredse .
<P>
I mit land , hvis jeg m bruge det som eksempel , er det vigtigt p nuvrende tidspunkt at udnytte den interesse , som formandskabet har medfrt .
Nu er der mulighed for at fre en debat om Europas fremtid , som vil berre borgerne , som statsministeren ogs sagde .
Det indebrer , at Sverige nu ogs skal tage fat p sprgsmlet om euroen .
Den flles valuta er s central i EU-samarbejdet , at det socialdemokratiske parti og den svenske regering skal tage ansvar for Sveriges medlemskab af MU ' en .
<P>
I andre lande er det andre aspekter , der skal vre i fokus .
Jeg synes , at det er vigtigt , at Europas venner kmper for , at de frie markedskrfter skal rde , og at Europa skal vre mere ben over for omverdenen .
I en del medlemslande br Europas venner tage et strre ansvar for , at udvidelsen nu bliver en realitet .
<P>
Eftersom det svenske formandskab strbte efter at vre et formandskab for hele Unionen , var det vigtigste , at vi fik et gennembrud i forhandlingerne om udvidelsen .
At det ikke blev med strre entusiasme og med strre mod , er ikke frst og fremmest det svenske formandskabs skyld .
Det var andre , der trdte p bremsen .
Jeg hber derfor , at de forhandlingsresultater , der er blevet opnet , har styrket en god udvikling , og jeg hber , at de tungeste af de resterende problemstillinger , landbrugs- og regionalpolitikken , ikke fr lov til at afbryde og kuldsejle den tidshorisont , der blev fastsat i Gteborg .
Lad os srge for , at dette konkrete overskygger venstreekstremisternes stenkastning og hooliganisme !
Lad os alle i fllesskab arbejde for , at gadens parlament ikke sejrer !
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Tak , fru formand , da jeg flj hjem i sidste uge , fik jeg fat i en svensk erhvervsavis , Dagens Industri , der kun sjldent roser den svenske regering .
Avisen gav formandskabet karakter , og i en stor overskrift stod der Med berm godknt ( UG med kryds og slange ) .
Jeg vil gerne sige det samme .
<P>
Det svenske formandskab havde tre vigtige , store ambitioner .
Der har vret talt meget om udvidelsen .
Der er ingen tvivl om , at denne sag blev behandlet p en srdeles god mde .
Nu er det vigtigt , at vi i Parlamentet , og at Sverige og andre lande i Rdet , i fremtiden holder tempoet oppe , s vi kan leve op til de ml , vi har sat os .
<P>
Hvad angr beskftigelsen , blev resultatet mske ikke s fantastisk .
Reguleringerne var bestemt ikke storslede , for mange p hjrefljen blev skuffede over , at der ikke var reguleringer nok .
Det drejede sig om at give stafetten videre i den vigtige proces , der handler om job og vkst .
Der blev opstillet en del nye ml .
Bl.a. blev familiepolitikken og den ldre arbejdskraft taget op .
I dag er det kun en lille del af den ldre arbejdskraft , der er ude p arbejdsmarkedet , og den situation m ndvendigvis ndres i fremtiden .
<P>
Den bredygtige udvikling kan anskues fra to indfaldsvinkler .
Dels kan man jvnfre den med Kommissionens dokument , og det er klart , at i det perspektiv nede man ikke rigtigt helt frem til mlet .
Dels kan man sammenholde den med den nuvrende situation .
Vi har opnet klare forbedringer , og det vigtigste er , at miljaspekterne bliver frt ind i Lissabon-processen .
Hvad er problemet med miljaspekterne i dag ?
Jo , det er , at de ligger ved siden af , at de altid kommer til sidst .
Nu vil de blive vurderet sammen med den konomiske politik og socialpolitikken hvert r i en lbende proces .
Det er om noget et fremskridt .
<P>
Jeg vil ogs sige noget om det globale ansvar .
Transportpolitikken , landbrugspolitikken og fiskeripolitikken blev udpeget .
I vrigt vil jeg nvne benhed , information og samrd og ikke mindst udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Om den vil jeg gerne sige , at det er gldeligt , at Sverige har taget et s stort ansvar p dette omrde .
Det er ogs gldeligt , at det svenske folk har forstet , at dette ikke er en militarisering , men at det tvrtimod handler om at skabe fred og stabilitet i et fremtidigt Europa og dets grnseomrder .
Der er srdeles stor opbakning til denne sag , hvis man skal tro meningsmlingerne i Sverige .
<P>
Fremtidsdebatten .
Et konvent ?
Ja , men det er ikke nok med et konvent .
Vi skal fre debatten ud over grnserne for et konvent for at fre debatten med det civile samfund .
Og skal vi fre debatten med det civile samfund , m vi gre som statsminister Persson sagde .
Vi kan ikke begynde med de institutionelle sprgsml , i stedet skal vi begynde med det , vi vil have , at EU skal gre om fem , 10 eller 15 r , og med , hvordan vi skal gre det .
S kommer de institutionelle sprgsml til sidst .
<P>
Irland .
Vi skal respektere Irland , men vi skal ogs respektere de andre medlemslande .
Der er dem , der siger , at vi nu skal stoppe op !
M det svenske parlament eller de andre parlamenter ikke diskutere Nice-traktaten ?
Hvad er det for en holdning at have til demokratiet , hvis vi jeblikkeligt skal stoppe op , fordi det irske folk sagde nej ?
Borgerne i de andre lande har vel ogs ret til at diskutere sagen i deres parlamenter eller p den mde , som de nu har valgt at gre det .
I 2002 fr vi s at se , hvordan det endelige resultat bliver , og s er det op til det irske folk at vurdere situationen til den tid .
<P>
Til sidst noget om optjerne .
Jeg er helt enig i det , Enrique Barn Crespo sagde .
Vi m skelne mellem dem , der kaster med sten , og det er et ftal , og dem , der vil give udtryk for en holdning til det fortsatte arbejde i EU .
Vi skal stimulere til debat med det civile samfund , men vi skal vre hrde mod dem , hvis eneste argument er en sten i hnden .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Rutelli">
Fru formand , ogs jeg vil gerne rose det svenske formandskab for dets mde at udvikle EU ' s institutionssystem p og ikke mindst for dets bidrag til udvidelsen .
Jeg tror , at mange europere for frste gang er klar over , at der om knap tre r vil vre 25 europiske lande reprsenteret her i Parlamentet .
Vi er dog ogs klar over , at der opstr nogle problemer , ikke bare som flge af , at der med den irske folkeafstemning blev trukket i bremsen , men ogs som flge af de stadig strre vanskeligheder med at inddrage borgerne i opbygningen af fremtidens Europa .
<P>
Jeg mener ganske enkelt , at vi br puste nyt liv i alliancen mellem Parlamentet og Kommissionen .
Kommissionen br efter min mening vise - og her vil jeg gerne endnu en gang give udtryk for min fulde tillid til kommissionsformand Prodi og kommissrerne - at den er i stand til at administrere sine egne sager og til at anvende en flles indfaldsvinkel .
Parlamentet skal i hjere grad vre stolt af , at det reprsenterer en demokratisk situation , som nu kommer til at glde for en halv milliard mennesker , og det netop p et tidspunkt , hvor en stor del af verdens befolkning ser med kritiske jne p globaliseringen .
Vi er det frste eksempel p en overstatslig magt , der hele tiden bliver mere omfattende , og det skal vi sl fast , fru formand , for det er Europas bidrag til verdensstyrets fremtid .
<P>
Jeg vil ogs gerne rose det svenske formandskab for den beslutsomhed , hvormed det fastholdt EU ' s holdning p miljomrdet og stod fast p indholdet i Kyoto-aftalen . Den er ikke kun vigtig p grund af bestemmelserne , men ogs fordi den p en original mde fremmer videnskabelig forskning , teknologisk innovation og industriel udvikling , og dette hrer med til EU ' s strategi for bredygtig udvikling , sdan som kommissr Wallstrm mindede om .
<P>
Endelig vil jeg , selv om det er en dag for tidligt , gerne lyknske det belgiske formandskab - et formandskab , der kommer fra et land , som var et af EU ' s stiftere - og give udtryk for min tillid til det .
Med det belgiske formandskabs hjlp kan vi i de kommende seks mneder p en frisk og dristig mde fremme den proces , der giver os et EU med 25 medlemsstater om knap tre r , men ogs et mere demokratisk EU , hvor subsidiaritetsprincippet kommer konkret til udtryk , fru formand .
<P>
Mange europere - ogs de , der stemte nej ved den irske folkeafstemning - beder os om at skre ned p den alt for omfattende lovgivning .
I grunden beder de EU om at tage de strategiske mlstninger op p en bedre mde og om endelig at holde op med at beskftige sig s meget med de mindre vsentlige ting .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Fru formand , som mange andre kolleger har sagt , er et af de mest foruroligende aspekter ved volden i Gteborg , at den afledte opmrksomheden fra de mange folk , der var kommet dertil for at demonstrere fredeligt og bekendtgre deres legitime bekymring over for regeringslederne .
Volden overskyggede det virkelige budskab , der kom fra gte demonstranter uden for topmdet , budskabet om , at folk nsker at blive inddraget mere i denne proces med at bygge fremtidens Europa .
De nsker at deltage i en virkelig offentlig debat .
<P>
Efter-Nice-processen og konventionen er meget vigtige , nr det glder om at sikre , at man nr frem til en gte demokratisk reform , og at europiske borgere kommer til at spille en rolle heri .
Vi bifalder det engagement , der kom til udtryk i Gteborg , engagementet i at komme videre med tiltrdelsesforhandlingerne , sledes at de nyeste medlemsstater kan tage del i valget i 2004 .
<P>
Vi bifalder ligeledes etableringen af en europisk strategi for bredygtig udvikling , selv om det er en meget udvandet version af den strategi , der oprindelig blev forelagt af Kommissionen , som indeholdt ambitise ml og konkrete foranstaltninger .
Bredygtig udvikling handler om miljbevarelse og mennesker og deres konomiske og sociale behov .
At fre dette ud i livet har meget store flgevirkninger .
Vi kan ikke fortstte med at udplyndre vores naturrigdomme og derefter ty til videnskaben og teknologien for at reparere skaden .
Vi har brug for en ny praksis .
<P>
Hr . Persson nvnte betydningen af at etablere processerne .
P det europiske topmde i Cardiff i 1998 var der enighed om det , der benvnes " Cardiff-processen " , og som gr ud p at integrere miljhensyn i alle EU-politikker som det frste skridt imod bredygtig udvikling .
Gteborg srgede ikke for , at det nste vsentlige skridt kunne tages i praksis efter Cardiff-processen , men den vigtige forbindelse er der , og strategien kan baseres p den .
Vi vil forhbentlig se dette ske og se fremskridt ved forrets topmder .
Dette er vsentligt , hvis EU skal yde et vsentligt bidrag til Rio + 10-verdenstopmdet i 2002 .
<P>
En anden velkommen beslutning , der blev truffet i Gteborg , var planen om at ratificere Kyoto-protokollen , selv uden USA , inden Rio + 10-konferencen .
Dette vil sende et meget klart budskab ikke blot til USA , men ogs til resten af verden om vores engagement i dette ml og vores beslutsomhed , nr det glder om at hindre klimandringerne .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Fru formand , hr. formand for Rdet , billederne fra Gteborg var forfrdende .
Vandalisme , blind delggelsestrang , kriminel voldsudvelse - alt dette skal fordmmes , og det fordmmer vi strkt i min gruppe .
Noget sdant m ikke ske igen .
Mennesker , der vil tilkendegive deres mening og benytte sig af deres ret til at demonstrere og ogs nsker at protestere mod politiske beslutninger , skal ogs i fremtiden i ubegrnset omfang kunne gre dette fredeligt , som de ca . 20.000 fredelige demonstranter i Gteborg ogs gjorde det .
<P>
Interesserede borgere vil ogs i fremtiden se europiske topmder som en politisk lejlighed til at give udtryk for deres synspunkter og forventninger . Det er godt , for ved den demokratiske opbygning af Europa skal man i hjere grad tage borgernes nsker i betragtning .
Politikere og regeringer kan ikke lngere handle hen over hovedet p borgerne og hen over deres flelser .
<P>
Det svenske rdsformandskab har netop p dette punkt gjort sig store anstrengelser .
Det har bestrbt sig p at tage fat p problemet med det demokratiske underskud i Europa , og det fortjener virkelig anerkendelse .
Men resultaterne er dog ret magre .
Det kan man ikke kun laste den svenske regering for , her har alle regeringer et ansvar .
<P>
Det , vi har brug for i den offentlige debat om Europas fremtid , er en bred debat .
Den skal fres mlrettet og resultatorienteret , og De ved , fru formand og hr. rdsformand , at vi her i Parlamentet nsker et konvent , som skal forberede den nste regeringskonference .
De har gjort et forarbejde hertil , og det er nu op til det belgiske formandskab at stte dette konvent p skinner i Laeken .
Det glder mig meget , at der her allerede ligger forslag p bordet om at udvide dagsordenen og inddrage yderligere emner i debatten om Europas fremtid .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr. formand for Rdet , det er et historisk paradoks , at netop Gteborg var centrum for de nye uroligheder , som er et nyt fnomen i forbindelse med EU-topmderne .
Nr jeg siger , at det er et paradoks , er det , fordi Sverige og dets forskellige regeringer altid har haft tradition for at gre gennemsigtighed til et af hovedpunkterne i deres EU-politik , og nu har det skullet administrere det mindst gennemsigtige organ - der , hvor alle beslutningerne trffes , ogs de mindste beslutninger - p grund af en forkert opfattelse af regeringskonferencens overlegenhed , en opfattelse , som jeg netop hber , at De og Deres land vil tnke over , hr. formand .
Nr Parlamentet anmoder om flere befjelser , er det ogs p grund af den reprsentativitet , som dette organ utvivlsomt har , og som regeringerne ikke har i deres egenskab af regeringskonference . Dette glder selvflgelig ikke regeringerne generelt , men kun i deres egenskab af regeringskonference .
Ud fra dette synspunkt har mdet i Gteborg mske vret en sund lrestreg for de regeringer , som i dag stadig er tilbageholdende over for en anderledes opfattelse af EU , en opfattelse , som mange af vores kolleger her i Parlamentet er enige i .
<P>
Der er et punkt , som jeg isr gerne vil lyknske det svenske formandskab med , og det er dets indsats - som ingen har vret inde p , eftersom den skete lidt i det skjulte - i forbindelse med Den Internationale Straffedomstol .
Det svenske formandskab har fet de 15 medlemsstater til at vedtage et dokument , nemlig en meget vigtig flles holdning , hvor man ikke alene gr strkt ind for ratificeringen , men ogs for kampagnen for ratificeringen af Den Internationale Straffedomstol .
Desuden ratificerede det svenske formandskab Domstolens vedtgter for tre dage siden . Det er en indsats , som jeg gerne vil lyknske Sverige med , for med denne indsats bidrager Sverige nemlig til oprettelsen af noget , der er blevet endnu mere aktuelt med fngslingen af Milosevic .
<P>
Endelig er der noget , som jeg er glad for , at det ikke er lykkedes Dem at gre , og det er fordelingen af agenturerne - p gte italiensk maner , hvor man foretrkker nogle frem for andre - s man f.eks. ikke lngere kan give fdevareagenturet til Parma , men skal give det til Helsinki i stedet .
Denne procedure er forkert , og heldigvis blev den ikke gennemfrt .
<P>
Under alle omstndigheder skal der lyde et " bravo ! " til det svenske formandskab for dets indsats for klimaet og for Den Internationale Straffedomstol .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Fru formand , hr. formand , det , vi desvrre kan konstatere efter det svenske formandskab , er , at politiet for frste gang siden Det Europiske Fllesskabs fdsel p grund af situationen har skudt med rigtige kugler p demonstrerende EU-borgere .
Det , vi endvidere kan konstatere efter det svenske formandskab , er denne vold og denne foragt . Foragten med hvilken EU ' s ledere har behandlet resultatet af folkeafstemningen i Irland .
<P>
Topmdet i Gteborg viste , at EU er i frd med at blive en slags " forbudt by " , der er lige s fremmed for EU ' s befolkninger og samtidig lige s foragtet af dets modstandere som Manchu-dynastiet over for de frste stamfdre til det mongolske folk .
Det forekommer mig , at EU , der er totalt ligegyldig over for befolkningernes suverne tilkendegivelser - De husker danskernes nej den 28. september sidste r , der blev behandlet med en tilsvarende foragt - er godt i gang med , jeg ved , at det flgende mske vil chokere , at genskabe en kolonial mde at reagere p over for de befolkninger , den omfatter , udelukkende med den forskel , at kolonimagten i dette tilflde nsker at kolonisere " bagud " i stedet for at starte med koloniseringen , som det igennem tiderne har vret tilfldet indtil nu .
<P>
Dette er grunden til irernes reaktion , et folk , der i en lang periode har vret udstdt , og det forekommer mig at vre et varsel om en generel reaktion fra EU ' s befolkninger , en modstand mod fremkomsten af denne p en mde indbyggede og hidtil ukendte neokolonialisme , der siden Maastricht , Amsterdam og nu Nice foregiver at kunne kommandere med dem og at servere nolens volens de gode resultater fra et projekt , der i sin helhed er sundt , nemlig EU .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Gteborg bevgede sig i den rigtige retning , da det bekrftede , at udvidelsesprocessen er uafvendelig , og satte som ml at modtage de frste ansgerlande i tide til , at de kan deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
Men samtidig begik samme Rd en alvorlig fejl , da det i stk . 4 i sine konklusioner forsgte at knytte udvidelsen sammen med Nice-traktaten .
Det var en juridisk , politisk og moralsk fejltagelse .
<P>
En juridisk fejl fordi , som formanden for Kommissionen erklrede den 21. juni , og det er i vrigt mske netop derfor , hr . Poettering , at han ikke er til stede her i dag : " juridisk er ratifikationen af Nice-traktaten ikke ndvendig for udvidelsen " .
Jeg vender ikke tilbage til dette punkt , idet hr . Prodi p det juridiske punkt siden da endnu ikke er blevet modsagt af nogen .
<P>
En politisk fejl fordi Nice-traktaten kun er politisk absolut ndvendig for de , der nsker at skabe en europisk " superstat " .
Sledes nsker de at sammenkde superstaten , EU ' s udvidelse og Nice-traktaten med risiko for , at de alle tre kuldsejler .
<P>
Endelig en moralsk fejl fordi Det Europiske Rd i Gteborg ved at bekrfte erklringen fra Rdet ( almindelige anliggender ) af 11. juni imod en befolknings demokratiske tilkendegivelse dokumenterede en dyb foragt , der kaster et underligt lys over det EU , som Rdet nsker at skabe .
<P>
Vi fra vores side nsker at modtage landene fra st i et demokratisk og frit EU , og det er grunden til , hr. formand , at vi godkender det klarsynede og modige valg , irerne har truffet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , frst og fremmest vil jeg understrege , at det svenske formandskab faktisk har vret en temmelig stor succes , desvrre ikke p alle omrder , men det kan ikke vre anderledes .
Den samlede balance er meget positiv .
Jeg er ogs glad for , at De fortstter med at sttte det belgiske formandskab .
Mske kan jeg endnu en gang henlede Deres opmrksomhed p et par elementer .
<P>
For det frste udvidelsen .
Vi ser , at de central- og steuropiske lande gr sig enorme bestrbelser . Men sprgsmlet bliver naturligvis stadig mere presserende : Er ogs EU parat til udvidelsen ?
Nr jeg f.eks. ser , hvor lang tid det har taget at n frem til en flles opfattelse p omrdet fri bevgelighed for personer , er jeg da lidt bange , nr det drejer sig om endnu vanskeligere omrder ssom landbrug eller finansieringen af EU .
Det er sledes efter min mening meget vigtigt at presse p for at srge for , at EU er klar til tiden .
Men ogs at forberede vores egen offentlighed p , hvad der sker .
Det er ikke blot ndvendigt i Central- og steuropa , men ogs i EU , sledes som vi har set i forbindelse med den irske folkeafstemning .
<P>
Det er udmrket , at vi har Milosevic i Haag , men jeg hber da , at de penge , som der er givet tilsagn om , ogs hurtigt udbetales til befolkningen i Eksjugoslavien . For der m vi frem for alt tilbyde perspektiver .
Vi m ogs srge for , at der i Makedonien trffes foranstaltninger fra EU ' s side for at fremme , at de to befolkningsgrupper kan leve i fredelig sameksistens , og at Balkan ikke eksploderer yderligere p dette punkt .
<P>
Jeg tror , at vi , nr det glder Rusland , ikke blot skal vre rare over for hr .
Putin , men frem for alt ogs skal kritisere ham for den manglende overholdelse af menneskerettighederne og frem for alt ogs for krnkelsen af pressefriheden .
P dette punkt skal vi give hr . Putin et klart signal .
<P>
Endelig var energipolitikken en lille fejltagelse fra det svenske formandskabs side .
Det er overordentlig rgerligt , at den fransk-tyske akse har frt til , at liberaliseringen af energimarkedet ikke kommer videre i Europa .
Det forekommer mig at vre en vigtig opgave for det belgiske formandskab .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , sten er hverken venstreorienterede eller hjreorienterede , de er antidemokratiske .
Og den bedste reaktion mod sten og antidemokrati er at forsvare vores eget europiske demokrati , forklare vores borgere , hvorfor Europa er vigtigt , og debattere med borgerne og vise konkrete resultater .
<P>
Min gruppeformand har takket , og jeg vil endnu en gang takke Gran Persson , Lars Danielsson og Anna Lindh , som har samarbejdet meget direkte med os i den forlbne periode for at behandle en rkke sager .
<P>
Jeg vil gerne sige noget om , hvorfor Europa er vigtigt , og om det , som vores borgere udmrket forstr , nemlig udenrigspolitikken .
Borgerne forstr , at Europa i sig selv mske var det mest vellykkede konfliktforebyggelsesprojekt i det forrige rhundrede , og borgerne forstr ogs , at Europa kan yde et bidrag til fred og stabilitet .
<P>
Vi har i den forlbne periode , under det svenske formandskab og i nrt samarbejde med kollegerne i Kommissionen ( bl.a. hr . Patten ) og med Solana , set , hvordan vi i forbindelse med en rkke vigtige sager faktisk i fllesskab har bragt Europas tilstedevrelse mere i forgrunden .
Det er sket med " alt undtagen vben " som en udvikling mod et mere bent Europa p handelsomrdet for at n frem til en verdenshandelsrunde , hvor udvikling stod centralt .
Det er sket i vores modstand mod det amerikanske initiativ til et missilforsvarssystem p grund af vores tro p , at det er bedre , at vi investerer i konfliktforebyggelse .
Det er sket nu , hvor vi nsten er kommet ud i en krigssituation i Mellemsten , men alligevel har forsgt p ny at f begge parter til forhandlingsbordet , s den europiske tilstedevrelse er styrket betydeligt i den forlbne periode .
Og det er sket ved det mske mest flsomme og mest indviklede problem for Europa , nemlig Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Jeg vil gerne sige noget om konfliktforebyggelse , fordi jeg udmrket har forstet , at det svenske formandskab p dette omrde har udvet et meget strkt pres i en retning , som tiltaler os meget .
<P>
Vi kan naturligvis investere enormt i teknologier og tro , at dette s at sige giver os et sikkerhedsskjold .
Jeg afviser heller ikke , at vi har brug for nye udviklinger . Men dette initiativ fra amerikanernes side er ikke den rette vej .
Hvad vi har brug for , er en investering i diplomati , konfliktforebyggelse , civile netvrk og indgelse af alle disse forbindelser p omrderne udviklingsbistand og handel , som sammen skaber stabilitet i verden .
Sledes kan vi forhindre , at disse hundrede konflikter , som nu er opstet overalt , ikke breder sig yderligere .
<P>
Denne form for udenrigspolitisk tankegang er et nyt sikkerhedsbegreb .
Jeg tror , at svenskerne har medvirket til at udforme Europas nye sikkerhedsbegreb .
En europisk vrdi , som efter min mening passer os og klder os udmrket , og det takker jeg Dem for .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , fru kommissr , hr. statsminister , det svenske formandskab fortjener at f ros ogs fra deres normalt karrige opponenter i Sverige .
Jeg har ofte flt mig bde glad og stolt i dette halve r , hvis jeg m have lov til at indrmme det .
<P>
Jeg har dog en vsentlig indvending mod beslutningen om transportransvar med hje bder til dem , der ikke flger EU ' s regler .
I praksis betyder det , at myndighedsansvaret for asylansgere til Unionen bliver lagt over p de ansatte i flyselskaberne .
Det er og bliver uacceptabelt .
<P>
De , hr. statsminister , talte i januar her i Parlamentet om en geners holdning fra EU ' s side , om ambitioner ud over Genve-konventionen , og om en human asylpolitik .
EU ' s transportransvar er hverken humant eller generst , men prcis det modsatte .
For at bruge Deres egen formulering burde vi i EU , som er et rigt omrde i det globale fllesskab , faktisk kunne ptage os at vre bde humane og generse .
<P>
De har , hr. statsminister , vret fremsynet nok til at give Raoul Wallenberg den plads , han fortjener i historien .
M vi altid re hans minde .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , lad mig lige tale om konklusionerne fra Det Europiske Rd i Gteborg og i srdeleshed om situationen i Mellemsten .
Jeg tror , at det er berettiget at lgge vgt herp .
Se blot overskriften i Neue Zrcher Zeitung i dag : Gewalt statt Waffenruhe im Nahen Osten , vold i stedet for vbenhvile i Mellemsten .
<P>
En afslutning af den palstinensiske intifada ( opstand ) er der ikke udsigt til forelbig .
Samtidig ges spndingen mellem Israel og Syrien igen p en farlig mde .
Der er derfor ikke tale om en tilbagevenden til den skaldte fredsproces i Mellemsten . Til trods for alle de nylige diplomatiske bestrbelser fra amerikansk og europisk side .
<P>
Hvilke valgmuligheder er der endnu tilbage for de to nvnte mglende parter ?
Konklusionerne fra Det Europiske Rd i Gteborg kommer faktisk ikke ind p dette centrale sprgsml .
De udmrker sig ved nsketnkning .
Udtryk med en positiv klang ssom " afklingsperiode " og " yderligere tillidsskabende foranstaltninger " skal afvrge den dybt rodfstede vold .
<P>
Skal USA og EU derfor bare overlade Israel og Den Palstinensiske Myndighed til deres skbne ?
Overhovedet ikke !
Det drejer sig om , at de to mglende parter er sig deres diplomatiske og militre muligheder bevidst .
Den hjtstende reprsentant , hr . Solana , tager denne vsentlige rollefordeling op .
Uden omveje erkender han USA ' s vsentlige stilling ved den nskvrdige genoptagelse af fredsprocessen i sin rapportage om Mellemsten p topmdet i Gteborg .
<P>
Denne konstatering fr den hjtstende reprsentant til at fremhve et permanent gensidigt samrd for at gre " vores bestrbelser komplementre " .
<P>
Netop disse bestrbelser krver en afbalanceret europisk optrden i omrdet .
Derfor sprger jeg Rdet og Kommissionen : Hvilke betingelser knytter De prcist til den betydelige sttte , som De giver Den Palstinensiske Myndighed ?
I jeblikket skal en tilstrkkelig kontrol med volden da vre den frste betingelse .
For netop denne vil kunne f Mellemsten ud af det nuvrende ddvande .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , for mange iagttagere har det under topmdet i Gteborg vret mere vigtigt , hvad der foregik udenfor , end hvad der foregik indenfor .
Jeg tnker naturligvis p demonstranternes voldsudvelse og forholdet til USA .
Hvad angr sidstnvnte , er det klart , at selv om der er uenigheder om f.eks. ddsstraf , Kyoto-protokollen og missilskjoldet , er der tydeligvis sket store fremskridt , hr. formand , med den flles erklring om Mellemsten og den flles strategi for Balkan .
<P>
Hvad angr volden , mener jeg , at der br skelnes klart mellem udvelsen af voldelige handlinger - og volden skal udryddes , for i et demokrati kan ider ikke forsvares med magt - og det budskab , der er blevet givet under protesterne .
I alles interesse , hr. formand , skal globaliseringen vre et skib med frre skibbrudne end bestningsmedlemmer .
<P>
Hvad angr de interne sprgsml , skal der skelnes klart mellem lfter og realiteter .
Jeg mener , at det vedvarende nske om en tidsplan for udvidelsesforhandlingerne er en realitet , men jeg mener ogs , hr. formand , at det er vigtigt , at vi ikke ved , hvordan tiltrdelsesprocessen skal finansieres , og hvilke ansgerlande der kommer til at indg i den frste tiltrdelsesrunde .
Jeg synes , at det er meget vigtigt , hr. formand , at vi husker p , at vores integrationsprojekt ikke kun legitimeres hvert femte r , nr der er valg til Europa-Parlamentet , men at det skal legitimeres hver eneste dag i lbet af integrationsprojektet .
Derfor er det ikke nok , at der er et bedre og strre politisamarbejde , og heller ikke , at Kommissionen lgger en kurs for vores integrationsprojekt .
Det er derimod helt ndvendigt , at vi bliver enige om en flles holdning til det Europa , vi nsker .
Den aftale eksisterer ikke lige nu , og alligevel er den afgrende for , hr. formand , at vores integrationsprojekt ikke bliver det , som det har vret hidtil : i meget hjere grad resultatet af vores borgeres drmme og entusiasme end af vores lederes vilje .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. statsminister Persson , fru kommissr Wallstrm , hr. formand , jeg vil gerne takke formandskabslandet Sverige specielt for , at det ihrdigt har forsgt at fremme miljvigtige anliggender , og at det som formandsland i lbet af sin halvrsperiode har bragt srligt miljet ind i det politiske centrum sammen med de konomiske og sociale sprgsml .
<P>
Desvrre har hele Rdet bare ikke formet at udvise den progressivitet i sine miljanliggender , som formandslandet ved sin egen indsats havde fortjent .
De sidste forhandlinger er godt nok blevet gennemfrt , mske ikke p s ambitist et plan som Parlamentet havde nsket at handle , men der kan ikke vre tvivl om , at formandskabslandet Sverige har forsgt at opn resultater .
<P>
En bredygtig udvikling er et betydningsfuldt skridt i retning af at tage hensyn til miljet i den europiske politik .
Det er ndvendigt med en styrkelse af den kologiske sjle i den bredygtige udvikling , ogs fordi man , nr man rligt flger den bredygtige udvikling , m forsge at opstille klare ml for den kologiske sjle for at muliggre denne opflgning .
Vi skal have mlelige mlstninger , kvantitative og kvalitative mlstninger og tilstrkkeligt med perspektiver for , hvorledes man skal flge op p miljets stilling , for at vi formr at gribe tilstrkkeligt ind ogs over for de farer , som forestr os .
<P>
Det svenske formandskab er efter min mening ellers get ganske godt , men det ville have vret meget krkomment at f truffet beslutningen om et fdevaredirektorat p topmdet i Gteborg , for arbejdet burde pbegyndes omgende .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske det svenske formandskab med dets succes og ogs udtrykke min beklagelse over , at resultatet af den irske folkeafstemning har overskygget mange af dets resultater , navnlig hvad udvidelsen angr .
<P>
Det Europiske Rd i Gteborg var generst i dets reaktion p vores vanskelige situation , og jeg bifalder dets vilje til at hjlpe den irske regering med at finde en vej frem .
Jeg er bange for , at det ikke vil blive nemt .
Med en lidt strre indsats fra det politiske etablissement i Irland , ville man nemt have kunne fet et ja , men nu hvor folkeafstemningen har fundet sted , vil der vre mange , herunder folk , der sttter Nice-traktaten , der vil vre modvillige over for at g imod folkets stemme .
Det m ogs siges , at de seneste bemrkninger fra hr . Prodi i de irske medier om , at udvidelsen kan g videre , selv om Nice-traktaten ikke bliver ratificeret , desvrre gr forvirringen strre .
<P>
Min strste bekymring skyldes imidlertid , at der findes en strk euroskeptisk kerne midt i den irske regering .
Mens vores Taoiseach talte til vores europiske partnere i Rdet i et forsg p at reparere den skade , der var pfrt vores omdmme , stod hans finansminister , Charlie McCreevy , udenfor og beskrev den irske forkastelse af Nice-traktaten som en bemrkelsesvrdig og sund udvikling .
<P>
Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at bede Rdet og Kommissionen om at vre forsigtige , idet hr . McCreevys fortsatte euroskeptiske tilgang meget vel kan vre et tegn p hans intention om at ville fremprovokere endnu et sknderi med EU om Irlands budgetpolitik i oplbet til et eventuelt efterrsvalg til det irske parlament .
Jeg hber , at ratifikationen af Nice-traktaten skrider succesfuldt frem , og at vi , nr vi ser p sprgsmlet endnu en gang i Irland , fr et andet resultat .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske det svenske formandskab med et meget succesrigt frste formandskab for Unionen .
Til trods for , at en hndfuld ekstremistiske demonstranter forsgte at delgge det i Gteborg , vil vi til sidst komme til at se tilbage p de solide resultater , der blev net under Deres formandskab for Rdet .
<P>
Jeg siger ordene " formandskab for Rdet " med velberd hu , for der er naturligvis ikke noget formandskab for Unionen .
Hver institution har sin egen formand .
Vi har fru Fontaine , Kommissionen har hr . Prodi , og Rdet har en medlemsstatsregering efter tur .
Der er rent faktisk ikke noget sdant som et formandskab for Unionen , og alligevel prsenterer hvert enkelt formandskab sig ofte som formand for Unionen .
Dette bidrager til , at der i offentligheden lgges for meget vgt p formandskabet .
Forventningerne bliver sat for hjt .
Men nr man overtager formandskabet , overtager man ikke den udvende magt , man overtager formandskabet for en af institutionerne med en nedarvet dagsorden for en meget kort periode , og folk forventer for meget af det .
Derfor er der undertiden skuffelser ved afslutningen af formandskabet .
Mindre denne gang - og det er , fordi De har gjort et s godt stykke arbejde - men jeg vil rde fremtidige formandskaber til ikke at bygge sig op til noget , de ikke er , og koncentrere sig om det solide arbejde , der er ndvendigt for det , denne post virkelig indebrer .
<P>
Deres strste succes har vret at fremskynde udvidelsesforhandlingerne , og det ser ud til , at alle ansgerlandene undtagen Rumnien og Bulgarien meget vel kan vre med ved det nste valg til Europa-Parlamentet .
Det betyder , at Europa-Parlamentet vil have mindst 732 medlemmer , mske flere .
Der vil blive mange flere , hvis der sker et skred i den tidsplan , for ethvert land , som ikke har undertegnet sin tiltrdelsestraktat ved udgangen af 2004 , men som kommer med under det nste Parlaments valgperiode , vil f sine medlemmer af Europa-Parlamentet tilfjet ud over de 732 .
Det vil fre til kmpemssige administrative og finansielle problemer for Parlamentet .
Vi vil gre vores bedste for at klare dette , men jeg er sikker p , at vi , hvis der skulle vre nogen problemer , vil f skylden i offentligheden for en beslutning , som er blevet truffet af regeringerne .
<P>
Intet af dette er naturligvis det svenske formandskabs skyld .
Tvrtimod br fremskyndelsen af udvidelsesforhandlingerne hjlpe i denne henseende .
Men det er noget , vi alle br have i erindring , nr vi bevger os til konventet for at forberede den nste regeringskonference .
Jeg hber , at det vil blive et ordentligt konvent , og at den nste regeringskonference ikke forberedes af den sdvanlige lille gruppe af udenrigspolitiske rdgivere , men af en bredere reprsentativ gruppe .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske det svenske formandskab med dets store succes .
Jeg er navnlig glad for , at det lykkedes formandskabet at placere bredygtig udvikling i centrum for europisk politik .
Det er yderst vigtigt , at EU af borgerne bliver opfattet som mere end en konomisk eksercits og et frit marked , for det vil uden nogen tvivl fremmedgre dem yderligere over for det europiske integrationsbegreb .
<P>
Det er vigtigt at erindre , at konomisk integration og balance i Europas konomi er vigtige ting .
Det er lige s vigtigt at erindre , at der ikke kan blive tale om en konomisk udvikling i en moderne konomi uden en strk social dimension .
Jeg ville hvde , at bredygtig udvikling og beskftigelse er integrerede dele af EU ' s sociale dimension .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske det svenske formandskab for at have sat begrebet konfliktforebyggelse p dagsordenen p en meget strkere mde end hidtil .
Nr man ser p det svenske folks traditioner , er dette klart et omrde , der str deres hjerter nr .
Det betyder ogs meget for det irske folk , som desvrre for nylig forkastede Nice-traktaten , netop fordi de i nogen grad misforstod EU ' s karakter og det , vi forsger at gre med den srlige udrykningsstyrke .
<P>
Det glder mig , at formandskabet har vret en succes , og at disse sprgsml har vret sat p dagsordenen .
Det er nu op til os i Parlamentet og fremtidige formandskaber at udvikle dem yderligere .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , jeg kan kun vre enig i konklusionerne i det endelige dokument fra Gteborg .
Jeg vil bl.a. gerne understrege nogle punkter , som efter min mening er yderst vigtige for Europas vkst , nemlig pensionerne og den konomiske bredygtighed , den nye forhandlingsrunde om reformen af den internationale handel , sprgsmlene i forbindelse med den offentlige sundhed og brugen af naturressourcerne i tt samspil med den konomiske vkst .
P dette punkt kunne vi mske godt have nsket os , at man var lidt modigere , f.eks. nr det glder visse landbrugssprgsml , og det kunne vi ogs , fordi man for tiden frygter , at udvidelsen kommer til at g forud for visse faste EU-situationer , der netop har med landbrugssektoren at gre .
<P>
Ogs med hensyn til fdevaresikkerheden og udvidelsen er man efter vores opfattelse nogle gange tilbjelig til at lgge en dmper p - i stedet for at strbe efter - nogle retningslinjer , som giver forbrugerne nogle garantier .
Undskyld adjektivet , men vi er alt for grnne - tnk blot p dioxin , kogalskab og de kriser , vi har haft i de senere r - til ikke at betragte fdevaresikkerheden som et af hovedsprgsmlene i de politiske beslutninger i de kommende r .
<P>
Og nu en bemrkning af politisk karakter . I nogle sager har der efter vores mening ikke vret den kontakt til Europa-Parlamentet , som vi havde nsket , og nr det glder nogle yderst vigtige politiske sprgsml - f.eks. forholdet til Rusland og missilskjoldet - har man truffet nogle alt for hurtige beslutninger .
Uden en tilstrkkelig debat i Strasbourg risikerer vi , at der p flere punkter ikke er nogen vej tilbage , hvilket kan medfre nogle alvorlige splittelser , navnlig i en s vanskelig politisk periode som denne , hvor nogle lande har faste regeringssituationer - f.eks. Italien , Spanien og Storbritannien - mens man i andre lande , ssom Frankrig og Tyskland , ser nogle situationer , som er afhngige af valget .
Nogle holdninger risikerer sledes at komme under et pres , der i hjere grad skyldes valget , end det skyldes de overordnede EU-holdninger .
<P>
Europa-Parlamentet br efter vores opfattelse anvendes som et yderst vigtigt kompensationsorgan .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Lamassoure">
Hr. formand , Det Europiske Rd tog i Gteborg to modstridende beslutninger .
For det frste bekrftede det tidsplanen for udvidelsen , som Europa-Parlamentet havde nsket , ved at fremskynde mlet for afslutningen af forhandlingerne til udgangen af 2002 .
Udmrket !
Men samtidig besluttede stats- og regeringscheferne at se bort fra konsekvenserne af det irske nej ved den seneste folkeafstemning , selv om dette nej skaber en betydelig usikkerhed om tidsplanen for ratifikationen .
<P>
For at gennemfre ratifikationen af Nice er vi faktisk ndt til at afvente nye nationale valg i Irland , der giver sejr til et flertal i Dublin , der str mere sammen i dette sprgsml end det nuvrende flertal , og som er klar til at satse sin trovrdighed i dette allerede minefyldte omrde .
Det er desuden ndvendigt , at de nye ledere finder de argumenter frem , der kan overbevise irerne til at skifte mening .
De , der i dag fortller os , at dette er en simpel formalitet , er de samme som sov p deres grnne rer fr denne folkeafstemning .
<P>
Dette betyder , at Nice-traktaten for ansgerlandene ikke lngere er det sesam , der kan bne dren til Unionen , den er i stedet blevet til en ls , der er godt og grundigt aflst af irerne , og som ikke har nogen garanti for at blive genbnet .
Det er derfor , at den eneste garanti for , at holde den tidsplan , der blev lovet i Gteborg , er at begynde tiltrdelsesforhandlingerne med de aktuelle traktater som grundlag , hvilket vil sige Amsterdam-traktaten .
Det var det , hr . Prodi forsgte at sige , og man lukkede munden p ham .
Men en strudsepolitik er ikke nogen god id .
<P>
Med eller uden Nice mangler vi stadig at udarbejde hele den institutionelle reform .
For Europa-Parlamentet kan denne kun medfre en konstitutionel tilgang .
Men mens vi venter p en sdan , er vi i sandhedens interesse tvunget til at fortlle ansgerlandene , at de ikke har andre garantier for , at den foreslede tidsplan holder end at begynde at forhandle p grundlag af Amsterdam .
Hvis Nice-traktaten i efterret 2002 alligevel er endeligt ratificeret , vil der stadig vre tid til at tilslutte sig den .
I modsat fald vil udvidelsen vre sikret .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , i andet afsnit af Det Europiske Rds konklusioner indtager temaet bredygtig udvikling en meget fremtrdende plads .
Statsminister Persson talte om en bredygtig udvikling , som har sociale , konomiske og kologiske dimensioner .
Jeg er enig med ham .
Bredygtig udvikling skal tilfjes til Lissabon-kriterierne , det er jeg ogs enig med ham i .
<P>
Jeg er fuldstndig enig i alt , hvad der her er skrevet op . Jeg citerer : " En udvikling , der truer livskvaliteten fremover , skal vendes .
" Jeg er ogs enig i princippet om , at " en bredygtig udvikling vil give betydelige konomiske muligheder .
Det vil fre til teknologisk innovation og investeringer og vil dermed skabe vkst og beskftigelse " .
<P>
Men papir er taknemmeligt .
Det papir , hvorp disse smukke konklusioner er skrevet , var endnu ikke trt , frend Rdet fuldstndigt svigtede i mandags i sidste uge ved den konkrete udformning af to lovgivningssager p miljomrdet .
Nu undrer jeg mig faktisk over flgende : Taler disse premierministre egentlig p egne vegne , nr de fastlgger disse konklusioner , og flger de egentlig p deres ugentlige regeringsmder det , som aftales i EU ?
Sprger de sommetider sig selv , om det ogs er konsekvent og p linje med det , som de har fortalt hinanden i de frste seks mneder eller n gang i disse seks mneder ?
<P>
Historiens morale - og jeg henvender mig nu til det svenske formandskab , men det glder ogs for alle andre formandskaber - er , at Europa-Parlamentet , men ogs de europiske borgere ikke lngere lader sig narre .
n flot erklring en gang hvert halve r er vi egentlig ddtrtte af .
Vi vil have , at De ogs virkelig gr i gang og gr noget konkret ved sagerne .
Ls snak har vi hrt p alt for lnge .
Det er ikke acceptabelt og ikke lngere trovrdigt .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Hr. formand , jeg vil begynde med at nske Gran Persson tillykke med et p mange mder velgennemfrt formandskab .
Der kan siges meget positivt om f.eks. sprgsmlet om benhed , om studvidelsen og bestrbelserne p at opn fred p Balkan .
Min taletid er knap , lad mig derfor tage to sager op , hvor jeg synes , at det resultat , der er opnet , desvrre er relativt magert .
<P>
Unionens strategi for en bredygtig udvikling er naturligvis et omrde , hvor der skulle have vret opnet mere .
Resultatet fra Gteborg blev stort set en rammebeslutning med et meget ringe indhold .
Jeg hber bare , at statsministeren ogs efter formandskabet vil fortstte med at presse p i denne sag og srge for , at vi fr et reelt indhold og klare ml og tidsplaner ogs p langt sigt p en rkke omrder .
<P>
Jeg noterer med tilfredshed , at statsministeren specielt nvnte relationerne til den tredje verden . De lande er naturligvis en meget vigtig del af arbejdet for en bredygtig udvikling .
Vi kan ikke etablere en bredygtig udvikling uden at tnke globalt fra starten .
<P>
Jeg synes dog , at resultatet er allermest magert , nr det drejer sig om fremtidsdebatten .
Jeg synes ikke , at det svenske formandskab greb chancen for at diskutere tilbundsgende , ikke bare indholdet i og indretningen af Unionens fremtid , men ogs organiseringen .
Jeg synes , at man p sin vis har lagt det over til Belgien .
Jeg har hrt mere til Belgien i denne sag , inden landet overtog formandskabet , end jeg har hrt til Sverige .
Det er alvorligt , eftersom det ikke mindst med tanke p benheden , demokratiseringen og forankringen hos borgerne er betydningsfuldt , at vi fr en debat om dette .
Det er vigtigt for Europa , men det er frem for alt vigtigt for Sverige . I vores land har vi nemlig stadig en debat , der i hj grad handler om et ja eller et nej til Unionen , og som ikke er rettet mod indholdet eller mod , hvordan Unionen skal organiseres .
<P>
Jeg hber derfor bare , at statsministeren i de kommende mneder , som en del af trojkaens arbejde , vil deltage aktivt , nr man i Belgien nu med stor sikkerhed vil g videre med disse sprgsml .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , rede fru kommissr , ogs jeg vil dryppe lidt malurt i bgeret , for efter min opfattelse har det svenske rdsformandskab svigtet dobbelt , fordi det ikke har formet at bilgge striden mellem to medlemsstater om Gibraltar og dermed afslutte blokaden i den europiske luftfartspolitik .
Det er uforsteligt for borgerne , at vigtige lovgivningstiltag som det om hjere erstatninger ved overbelgninger i flytrafikken ganske vist er forhandlet frdige i Rdet , men ikke vedtaget .
Det er lige s uforsteligt , at vigtige lovinitiativer som tilvejebringelsen af et flles europisk luftrum blokeres allerede i Kommissionen .
<P>
Dette , hr. rdsformand , er et godt eksempel p , hvor Rdet kunne have gjort en indsats , fordi alle ved , at en strid som den om Gibraltar ikke kan lses p ministerplan mellem transportministrene .
Den skal lses p regeringschefernes niveau , men her har regeringscheferne svigtet dobbelt .
Jeg hber i det mindste , at substansen i det , der str i Gteborg-protokollen , nu ogs er rigtig .
I Gteborg-protokollen str der , at Rdet hber , at denne strid om Gibraltar kan bilgges i lbet af de nste uger .
Vi fr se , om der i det mindste to uger efter det svenske formandskab kommer et resultat i stand .
<P>
Fru kommissr , jeg har en bn til Dem , men ogs til Kommissionen , som snarere er en indtrngende opfordring .
Kommissionen br ubetinget endnu fr sommerferien vedtage lovinitiativet om etablering af et flles europisk luftrum og fremsende det til Rdet og Parlamentet .
Fru kommissr , De ved lige s godt som vi , at de mange forsinkelser og ventetider i luftrummet ikke kun er til irritation for borgerne , fordi de kommer for sent til feriemlet , og forretningsaftaler m aflyses , og fordi det koster mange penge .
De ved lige s godt som vi , at den meningslse afbrnding af flybrndstof i luftrummet er uacceptabel for miljet .
Derfor har vi behov for en fornuftig europisk ordning , s forsinkelserne ophrer .
Derfor venter vi et forslag fra Dem endnu i sommer .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Bradbourn">
Hr. formand , som hr . Jarzembowski vil jeg gerne komme ind p transportsprgsmlet .
Jeg lste med bekymring i konklusionerne fra Gteborg-topmdet isr , at Kommissionen vil g videre med sine planer om at foresl rammer til sikring af , at prisen for at bruge forskellige transportformer inden 2004 bedre vil afspejle de dermed forbundne omkostninger for samfundet .
Dette afspejler klart princippet om dkning af transportinfrastrukturomkostninger , som er blevet promoveret af Kommissionen , siden den i juli 1998 offentliggjorde sin hvidbog om rimelig og effektiv prisfaststtelse inden for transportomrdet , der derefter blev godkendt i Costa Neves-betnkningen , som Parlamentet vedtog i januar .
<P>
Disse forslag er langt fra rimelige og effektive , og navnlig ikke , nr det glder landevejstransport .
Kommissionens egne undersgelser viser f.eks. , at udgiften pr. km for at kre bil i Det Forenede Kongerige ville stige med 97 % inden 2005 , hvis der skulle ske en dkning af transportinfrastrukturomkostningerne .
<P>
Vi m da have lrt noget af de brndstofsprisprotester , som satte mange medlemsstater i st sidste efterr .
Trafikanterne tvinges allerede nu til at betale i dyre domme for at sttte andre former for transport , navnlig i Det Forenede Kongerige , og Kommissionens forslag vil kun forvrre dette .
Der har vret foretaget undersgelser og hringer i flere r , og selv de skaldte eksperter inden for dette omrde indrmmer , at videnskaben i forbindelse med skaldt social marginal costing - den proces , hvorved disse omkostninger faststtes - er uafprvet og usikker .
At krve gerpriser for brug af landeveje vil ikke f den almindelige befolkning til at ndre deres rejsevaner , det vil blot skabe udbredt dissens og vrede .
Trafikanterne br ikke gres til ml for en heksejagt .
<P>
Medlemsstaterne br vre frit stillede til at faststte deres egne afgiftsordninger og deres egne prioriteter , nr det glder dkning af infrastrukturomkostninger og forbedringer .
Jeg henstiller til alle medlemmer af Parlamentet om at erkende de skrkkelige konsekvenser af dette og tilskynder dem til at bakke mig op og g imod ethvert sdant forslag hele vejen igennem .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , topmdet i Gteborg var det frste i EU ' s historie , hvor man gav sikringen af den sociokonomiske udviklingsmodels bre- og levedygtighed frsteprioritet .
Nr man ogs bedmmer mdets resultater ud fra sttten til strategierne , er den vigtigste landvinding institutionaliseringen af en trinvis overvgningsprocedure af miljpolitikken med rlige kontroller , som skal indfres under Det Europiske Rds forrsmde .
<P>
Ligeledes er forpligtelsen til at opstille nationale strategier og koordineringen af medlemsstaternes politik et meget vigtigt punkt for de lande , der er langt bagud p dette omrde .
Af strre betydning kunne man ogs kalde faststtelsen af visse mlstninger og foranstaltninger i frste fase p fire omrder : klimatiske forandringer , sikring af bredygtighed p transportomrdet , bekmpelse af farerne for den offentlige sundhed og en ansvarlig handel med rstoffer .
Jeg siger " kunne man " , for man vedtog ikke samtidig nogle specifikke foranstaltninger for de administrative omkostninger ved forureningen for personer eller virksomheder .
<P>
Desuden er der mangler inden for beskyttelse af den offentlige sundhed , hvor farerne er meget store . Jeg skal erindre om f.eks. kogalskab , mund- og klovsyge ...
Ja , i gr hrte vi om det frste , sikre udbrud af BSE .
Der er ogs mangler inden for bioteknologien , hvor EU reelt burde skride til anvendelsen af en teknologi , der kunne yde menneskehedens samfund betydelige fordele i det 21. rhundrede .
<P>
I forhold til forventningerne er resultaterne fra topmdet tydeligvis svage . Jeg kan flgelig ikke sige , at det blev nogen milepl .
Men det er et udgangspunkt i overgangen fra niveauet med proklamationer og hensigtserklringer til indfrelsen af en samlet miljbeskyttelsespolitik , der har tt forbindelse med den sociale og konomiske udvikling .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne bemrke , at nok blev det p topmdet erklret , at vi skal inkorporere mlene for miljbredygtighed , men desvrre mangler der stadig en godkendelse af tidsplaner , forpligtende faktorer , ml og specifikke foranstaltninger .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg var vidne til volden i Gteborg .
For mig symboliserede den den gede afstand , der er mellem lederne og dem , de leder .
Jeg beklager , at topmdet kom frem til den konklusion , at resultatet af den irske folkeafstemning br tilsidesttes , og at vi skal g videre , som om intet var sket .
<P>
Folkeafstemningen i Irland gav os en mulighed for at lne os tilbage og se p , hvordan Europa udvikler sig .
Formlet med Nice-traktaten var tydeligvis at srge for , at udvidelsen af EU omfatter de nye demokratier .
Det er alle europiske politikeres strste pligt at n dette snarest muligt .
Men jeg er uenig med Kommissionens formand , som i sidste uge skrev i The Wall Street Journal , at Nice var vsentlig for udvidelsen .
Nice er ikke vsentlig for udvidelsen .
Vi kan i forbindelse med tiltrdelsestraktaterne foretage den ndvendige justering med hensyn til afstemninger med kvalificeret flertal , stemmerettigheder , antal af parlamentsmedlemmer m.v. for hvert land , der tiltrder EU .
<P>
Vi br benytte os af denne mulighed nu for at srge for Europas folk , der er reprsenteret af deres nationale parlamentsmedlemmer og deres medlemmer af Europa-Parlamentet , ved at etablere ikke et konvent , men en parlamentskonference .
Denne parlamentskonference br lgge fundamentet for den nste regeringskonference .
Frem for alt br den begynde med at identificere den form for valg , som Europa har brug for for at kunne stte kurs mod fremtiden inden for det finans- , social- , milj- , transport- og budgetpolitiske omrde - den form for Europa , som de to store politiske familier , centrumvenstre og centrumhjre , rent faktisk nsker .
Det ville ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 give et reelt valg mellem forslagene fra centrumvenstre og forslagene fra centrumhjre .
Det ville gre valget til Europa-Parlamentet meningsfuldt og ville rent faktisk stemme overens med de fleste parlamentsmedlemmers synspunkter om , at den sdvanlige tilgang , top-down-tilgangen , ikke kan opretholdes lngere .
<SPEAKER ID=37 NAME="Persson">
Hr. formand , jeg vil kort kommentere nogle indlg , men lad mig frst udtrykke en varm tak for den anerkendelse , som det svenske formandskab har fet fra de forskellige partigrupperinger i Parlamentet .
Det er en tak , som jeg gerne sender videre til alle dem , der har arbejdet hrdt og engageret for det svenske formandskab .
Og i denne sammenhng skal opmrksomheden ikke mindst rettes mod gruppen af seniortjenestemnd under ledelse af statssekretr Lars Danielsson .
<P>
Jeg vil allerfrst sige noget om demonstrationerne i Gteborg . Vi er demokrater .
Vi gr ind for retten til at demonstrere .
Vi er imod vold .
Vi fordmmer alle , der anvender vold for at undertrykke politiske processer .
Det , der skete i Gteborg , var , at vi havde en omfattende demokratisk dialog med mennesker , der havde andre meninger end os .
Det var godt , eftersom det jo er meningen i et demokrati , at man skal mdes og diskutere holdningerne .
Det , der derudover skete , var , at der var en relativ lille gruppe internationalt meget aktive hooliganer , som vi har set tidligere i andre sammenhnge , og som jeg er bange for , at vi ogs kommer til at se mere til i fremtiden .
Disse skal imdegs p en meget bestemt mde af politiet og ordensmagten , som i vrigt gjorde et godt stykke arbejde i Gteborg .
Disse militante hooliganer kalder sig ofte for antifascister .
Jeg m sige , at jeg aldrig har set noget mere fascistlignende end deres arbejdsmetoder .
Hele deres mde at forholde sig til politik p er fascistoid .
Hele deres voldelige arbejdsmetode er fascismens .
Nr jeg stter etiketten " fascister " p disse kommunister , er det faktisk for at vise , at de to yderligheder har mdt hinanden .
Det har vi set mange eksempler p tidligere i europisk politik .
Vi kommer mske til at opleve det igen , men vi demokrater skal st sammen i denne sammenhng .
Vi skal gre flles front mod volden , mod fascismen og mod kommunismen .
Det er erfaringen fra Gteborg .
<P>
Jeg beklager endvidere , at lederen af PPE-DE-Gruppen , hr . Poettering , ikke er til stede .
Det havde vret vrdifuldt , hvis han havde kunnet hre disse ydmyge synspunkter fra Rdets reprsentanter direkte .
Jeg hber , at han via protokollen kan blive gjort bekendt med disse enkle tanker .
<P>
I sit elegante og velformulerede indlg fremhvede Pat Cox bl.a. et faktum , som jeg finder meget vigtigt , nemlig det forlig , som vi har indget om overtagelse af virksomheder .
Jeg ville blive overordentlig bekymret , hvis Parlamentet ikke fulgte forligsresultatet .
Det er en unik situation og noget , der vil f principielle konsekvenser for Parlamentets arbejde i fremtiden .
Jeg opfordrer derfor parlamentsmedlemmerne til at vre loyale over for den forligsproces , der har fundet sted , p den mde som Pat Cox udtrykte det .
<P>
Lad mig ogs sige , at jeg vrdstter det , som parlamentsmedlem van Velzen sagde , og som jeg ogs kom ind p i min indledning , nemlig at vi har en tendens til at betragte ansgerlandene som dem , der brer de strste byrder .
Det er klart , at det er svrt for dem at tilpasse sig de krav , som vi stiller , men deres reformproces drives med styrke og er meget mlrettet .
Nr vi nu kommer til slutspurten i forhandlingerne , tror jeg , at det vil vise sig , at det er i kredsen af medlemslande , at det bliver svrest at formulere holdningerne .
Det er vores erfaring fra vores korte formandskabsperiode , at det er det , der skal lgges mest arbejde i .
Jeg er helt enig i , at det er svre kapitler , vi har foran os , f.eks. landbrug og regionalpolitik , og de vil naturligvis ogs g til bunds i den struktur , som vi nu har i den europiske politik .
<P>
Lad mig endvidere sige , at parlamentsmedlem Corbett fra Det Forenede Kongerige sagde noget virkeligt klogt om formandskabets karakter .
Jeg vil advare imod den udvikling , som vi nu ser , nemlig at man hver gang , der kommer et nyt formandskabsland i Det Europiske Rd , tror , at Unionen skal ndres grundlggende .
Det er utroligt vigtigt , at de , der leder Rdet , ser deres opgave som et kontinuerligt ansvar , der indebrer , at det ene formandskab griber ind i det andet .
Politikken skal ligge fast og eventuelt fres videre fremad .
Det skal dog vre Unionens flles interesser , der skal vre rettesnoren , og det nationale aspekt m derfor trde i baggrunden .
Sdan har vi arbejdet .
Nogle har ment , at det har vret kedeligt , men jeg er overbevist om , at den fremgangsmde er ndvendig som arbejdsmetode , nr det ogs skal vre muligt at have skiftende formandskaber i fremtiden .
Jeg vrdstter i hj grad det , som hr . Corbett sagde .
<P>
Parlamentsmedlem Anders Wijkman beklager sig over den manglende fremtidsdebat under det svenske formandskab .
Lad mig sige direkte til ham , at det har jeg hrt fr .
Hvad har vi s arbejdet med under det svenske formandskab ?
Udenrigspolitik , miljpolitik , udvidelsen af Unionen - det er i allerhjeste grad fremtidsdebat !
Nogle hentyder dog til Unionens strukturer , nr de siger fremtidsdebat , og lgger dermed ofte i det , at man skal have en slags fderal grundholdning for at kvalificere sig som fremtidsdebattr i EU .
Det er ikke min holdning , jeg synes , at fremtidsdebatten nu skal handle om , hvad vi vil udrette .
Lad os s sidenhen lidt efter lidt under det belgiske formandskab , det spanske formandskab og det danske formandskab g ind i en diskussion om , hvad de politiske nsker krver i form af udvikling af institutionerne inden for Unionen .
S kommer vi til at se det , og s bliver det , som vi har bidraget med under det svenske formandskab , i allerhjeste grad en fremtidsdebat .
Det handler om udvidelsen , det handler om udenrigs- og sikkerhedspolitik , og det handler om milj .
<P>
Lad mig sige til parlamentsmedlem Bradbourn , at jeg er taknemmelig for hans indlg i debatten . Han satte nemlig ud fra sit konservative perspektiv fingeren p et vigtigt punkt .
Det er jo blevet sagt , at miljkonklusionerne fra Gteborg ikke er detaljerede , ikke p nogen mde er forpligtende eller p nogen mde udfordrende .
Den kritik , der kommer fra hr . Bradbourns side , om , at de gr for langt , og om , at de er for detaljerede , viser imidlertid , at det er netop , hvad de er .
De er detaljerede !
Alle , der kritiserer disse konklusioner for , at de ikke gr langt nok , har i hr . Bradbourns indlg faktisk fet et ganske godt og tydeligt modargument .
Jeg er taknemmelig for hr . Bradbourns indlg , men jeg deler ikke hans opfattelse .
Nogenlunde sdan vil jeg sige det .
<P>
Lad mig til sidst sige , at parlamentsmedlem Dell ' Alba ppegede noget , der mske vil vise sig at vre det strste , der er sket i det halve r med svensk formandskab .
Det , jeg spontant kommer til at tnke p , nemlig udleveringen af Milosevic til Haag , er naturligvis ikke en direkte konsekvens af det svenske formandskab , men det er en konsekvens bl.a. af EU ' s faste optrden i denne sag .
Det er en konsekvens af en holdning til udenrigspolitiske relationer , der bygger p vrdier .
Det er en konsekvens af , at vi holder menneskerettighederne i hvd .
Udleveringen af Milosevic til Haag kan i fremtiden meget vel komme til at st som den virkelig store og vigtige begivenhed , hvor udenrigspolitikken skiftede karakter , hvor den , der forbryder sig mod sine medborgere eller andre , hvor den , der frer krig af etniske rsager , hvor i verden det end sker , bliver set , bliver iagttaget og vil komme til at st til ansvar , bliver stillet til ansvar af en international enig politisk opinion , der bygger p vrdier som demokrati og menneskerettigheder .
Udleveringen af Milosevic til Haag er en stor politisk begivenhed og en sejr for alle , der tror p en udenrigspolitik , der bygger p flles vrdier .
<P>
Tak for et fint samarbejde under det svenske formandskab !
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Jeg skal meddele , at jeg i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , har modtaget seks beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p onsdag .
<CHAPTER ID=2>
Overtagelsestilbud
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0237 / 2001 ) af Lehne for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets trettende selskabsdirektiv om overtagelsestilbud ( C5-0221 / 2001 - 1995 / 0341 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=40 NAME="Lehne">
Mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke kollegerne for deres medvirken ved drftelserne , navnlig Jimmy Provan for hans fair udtalelse , som han netop har afgivet her p plenarmdet .
<P>
Alligevel vil jeg kaste lidt benzin p blet , simpelthen fordi vi ikke m glemme , hvad der var kernen i drftelserne om vores forslag ved andenbehandlingen i december sidste r .
Vi ville etablere et level playing field i Europa - lige vilkr for parterne ved virksomhedsovertagelser .
Dette er entydigt ikke lykkedes med dette resultat fra Forligsudvalget .
Vi tilbd fra Parlamentets side ethvert tnkeligt kompromis under forhandlingerne .
Jimmy Provan sagde , at vi ikke har opnet dette kompromis , fordi Rdet afviste ethvert kompromis og holdt fast ved sin flles holdning i de afgrende sprgsml og p ingen mde var villig til at rokke sig s meget som en millimeter .
Et af vores kompromistilbud , et af de sidste , som vi stillede , var ikrafttrdelsen af et direktiv om level playing field , som vi i vrigt allerede i lngere tid har foreslet , og som har ligget hos Rdet allerede siden 1972 , som jeg fandt ud af sidste weekend , alts meget lngere end de 12 r , der her tales om .
Indfrelsen af en neutralitetspligt skal gres afhngig af , at der samtidig trder et sdant direktiv om level playing field i kraft .
Selv dt afviste Rdet , selv om det egentlig er indlysende .
<P>
Man var blot ikke indforstet med , at Kommissionen nedstter en ekspertgruppe , der skal behandle dette emne og derefter eventuelt udvikle forslag .
Jeg sprger mig selv , hvilken logik der ligger i at nedstte en ekspertgruppe , men allerede vedtage direktivet p forhnd .
Normalt nedstter man frst ekspertgruppen , og derefter vedtager man et direktiv om det pgldende emne .
Efter min mening er det , der sker her , ikke overbevisende .
<P>
Derfor kommer jeg til det resultat , at der ikke er tale om et kompromis , men om , at flertallet i Parlamentets delegation har kapituleret over for Rdets holdning .
Det sker s p et tidspunkt , hvor der forestr vigtige beslutninger i forligsproceduren - jeg tnker p hvidvaskningsdirektivet , jeg tnker p hele emneomrdet Lamfalussy-follow up og alt det , der hrer med til det .
Jeg vil pst , at hvis vi vedtager dette direktiv , skader vi Parlamentets institutionelle rolle , og allerede derfor m man ikke gre det .
Uafhngigt heraf findes der en rkke saglige grunde til , at man ikke kan gre det .
Resultatet af dette direktiv vil blive , at beskyttede virksomheder i fremtiden kan overtage ubeskyttede virksomheder .
Det er den klare konsekvens .
Hvis vi ikke har et level playing field , hvis det i henhold til national lovgivning i visse medlemsstater er tilladt at beskytte virksomheder ved begrnsninger i stemmeretten , ved golden shares , ved dobbelt stemmeret , ved et stort antal muligheder for indgriben fra ledelsens side , og hvis dette ikke er tilfldet i andre medlemsstater , s sprger jeg mig selv , hvor vi har et sdant level playing field .
Eller hvis jeg sammenligner USA med Europa , s er amerikanerne get den stik modsatte vej .
De har indfrt en skaldt business judgement rule , som siger , at virksomhedsledelser kan beskytte sig prcis , som de vil - i Europa forbyder vi dem at gre det .
Hvad mon resultatet bliver af en sdan beslutning , hvis amerikanske virksomheder lettere kan overtage europiske virksomheder end omvendt ?
I vrigt dementerer udviklingen i USA jo ogs meget af det , man kan lse i aviserne her til morgen .
Det psts altid , at der opstr kaos , og at det fr negative virkninger for det europiske finansielle marked , hvis vi nu pludselig forkaster dette direktiv .
Amerikanerne beviser det modsatte . De er get den prcis modsatte vej , og intet menneske kan pst , at det amerikanske aktiemarked er mindre dynamisk end det europiske .
Alts eksisterer der benlyst ikke disse sammenhnge .
<P>
Jeg vil ogs gerne som stikord nvne evnen til at tiltrkke virksomheder .
Her kan man pege p staten Delaware , som har en relativt restriktiv lovgivning om virksomhedsovertagelser .
I denne stat har interessant nok 40 % af de virksomheder , der er noteret p brsen i New York , sit hjemsted , og endda hele 60 % af de virksomheder , der er med i aktieindekset .
Jeg sprger , hvorfor det mon er sdan .
Jeg kan kun henvise til , at disse vilkr efter min opfattelse er en helt vsentlig faktor for beslutninger om placering af virksomheder .
Ingen har noget imod aktionrbeskyttelse .
Jeg er selv aktionr .
Derfor er der slet ingen tvivl om , at jeg naturligvis ganske logisk ligesom de fleste borgere , der er aktionrer , gr ind for aktionrbeskyttelse , men for en aktionrbeskyttelse p lige vilkr .
Jimmy Provans stning om " one share - one vote " glder netop ikke i Europa .
Det er det afgrende problem .
Fordi denne stning ikke glder , ville det vre forkert nu at indfre en streng neutralitet , som i sidste ende vil fre til store uligheder i Europa og dermed sandsynligvis skade det indre marked mere , end det gavner det .
For at sige det kort , har det svenske formandskab sagt , at direktivet er enestende .
Det er jeg enig i . Det er i sin nuvrende form enestende drligt .
Derfor skal det forkastes .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , som formand for Parlamentets delegation til Forligsudvalget vil jeg gerne takke alle berrte , som var med til at n et resultat vedrrende dette direktiv .
Jeg vil gerne takke formandskabet for dets arbejde og Europa-Kommissionen og navnlig kommissr Bolkestein , som agerede som formidler .
Jeg vil ogs gerne takke alle mine kolleger i Parlamentets delegation , der deltog i talrige indviklede mder og gik glip af deres nattesvn i Luxembourg , for at forsge at n dette resultat .
Jeg m ogs takke ordfreren , hr . Lehne , der hele vejen igennem solidt forsvarede Europa-Parlamentets holdning og hans egne synspunkter .
<P>
Resultatet af delegationens overvejelser ligger foran os her i dag , og vi m godkende eller forkaste den flles tekst , som blev vedtaget i Luxembourg den 6. juni .
Denne kompetence til forkastelse eller godkendelse er en kompetence , der blev tildelt Europa-Parlamentet i forbindelse med Amsterdam-traktaten .
Kommissionen og Rdet har arbejdet i 12 r for at n regler og garantier , der er acceptable for alle medlemsstater .
De nede dette blot for at finde ud af , at Europa-Parlamentet indtager en anden holdning til en rkke sprgsml og artikler .
<P>
15 ndringsforslag ved Parlamentets andenbehandling kunne ikke accepteres af Rdet .
Den 29. maj nede vi til enighed om otte ndringsforslag , hvorefter der var tre udestende hovedstridsomrder : afvrgeforanstaltninger , squeeze-out og mindretalsaktionrer og level playing field .
Squeeze-out og mindretalsaktionrerne har vret genstand for en erklring fra Kommissionen , og en gruppe af selskabsretseksperter er ved at blive nedsat til at se p den overordnede situation - herunder definitionen af " rimelig pris " .
Vi har ogs problemer med Rdet med hensyn til arbejdstagernes ret til information .
<P>
Parlamentets delegation kom med strke anbringender om alle disse sprgsml under forhandlingerne med Rdet og vandt mange indrmmelser .
Ja , ud fra de fleste synsvinkler kunne og ville forhandlingerne antages at vre en succes .
Men artikel 9 og ndringsforslag 20 og 17 isr forblev et punkt , hvor der var grundlggende uenighed .
Historien er derfor vigtig i denne sag .
<P>
15 medlemsstater nede til enighed om en flles holdning sammen med Kommissionen .
Det betyder , at der var to europiske institutioner , der var enige , mens Europa-Parlamentet indtog en anden holdning .
En medlemsstat trak sig derefter ud af den flles holdning - og det er frste gang , det er sket .
Rdet var derefter ude af stand til at indrmme Parlamentet noget som helst ved forhandling af disse sager .
Hvis det havde gjort det , ville alle 14 medlemsstater have flt sig snydt , idet de allerede havde indrmmet meget for at n frem til den flles holdning .
Hvis en medlemsstat kunne opn noget efter at have trukket sig ud af den flles holdning , ville det have givet Rdet store vanskeligheder i forbindelse med fremtidige forhandlinger .
<P>
Derfor befandt Parlamentets delegation sig i en meget vanskelig situation .
Jeg vil fortlle Parlamentet , at delegation selv stod splittet i sprgsmlet , og at det ikke er nogen god situation for formanden for en delegation .
Europa-Parlamentet havde allerede gjort sin beslutning klar , og det , det nskede , var at n frem til et direktiv .
Vi mtte trffe en beslutning .
Det var ndvendigt med en afstemning i delegationen , og vi fik den afstemning .
Vi havde det mindste flertal , der skal til for at godkende forhandlingen med Rdet , ja , og vi havde sttte fra formanden for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<P>
Min egen holdning som formand var gjort klar og forstet af alle .
Nr man kmper for kompetence til Europa-Parlamentet , ville det have vret forkert , hvis halvdelen af delegationen havde forkastet dette direktiv i en sen nattetime i Luxembourg , uden at det fulde Parlamentet havde haft en chance for at f den tredjebehandling , vi har her i dag .
<P>
Det virkelige sprgsml er , om det er virksomhedsledere , der skal have kontrollen , eller om det er de aktionrer , der ejer virksomheden , der br trffe beslutningerne .
Med andre ord : n mand , n stemme .
I dag har vi tredjebehandling og i morgen afstemning for at acceptere eller forkaste dette forslag .
Jeg henstiller , at Europa-Parlamentet godkender resultatet af denne forhandling , for ellers vil vi skade Europas fremtidige konomiske udvikling alvorligt .
Vi kunne ogs skade Europa-Parlamentet alvorligt , eftersom den europiske presse sammen med Rdet og Kommissionen synes at vre fuldstndig imod det , vi nsker at n .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Provan og hr .
Lehne . Jeg vil tage udgangspunkt i den flles holdning , som Europa-Parlamentet vedtog ved andenbehandlingen den 13. december 2000 med 399 jastemmer .
I den vedtagne tekst var der et ndringsforslag , som radikalt ndrede artikel 9 i den flles holdning , idet bestyrelsen fik mulighed for at trffe afvrgeforanstaltninger uden at sprge aktionrerne , nr frst overtagelsestilbuddet var offentliggjort .
Afvrgeforanstaltningerne kunne forelgges for tilsynsmyndigheden til forudgende godkendelse enten p bestyrelsens anmodning eller p anmodning af aktionrer , der reprsenterer mindst 1 % af stemmerne .
<P>
Herefter gik forligsproceduren i gang .
Under forligsproceduren blev der arbejdet lnge med nogle yderst vanskelige sprgsml .
Eftersom Rdet klart afviste at tage dette ndringsforslag i betragtning , stillede vi bl.a. en lang rkke kompromislsningsforslag , der bde omfattede muligheden for , at indehaveren af 20 % af stemmerne kunne indkalde til generalforsamling for at drfte afvrgeforanstaltningerne , og en bestemmelse , som gjorde ikrafttrdelsen af direktivet om offentlige overtagelsestilbud afhngig af ikrafttrdelsen af et direktiv , som skabte en slags level playing field , det vil sige nogle flles spilleregler for europisk selskabsret .
Ingen af forslagene blev gennemfrt , og Rdet har altid afvist enhvert kompromis , som vi har foreslet .
<P>
Jeg vil i vrigt minde om - og det vil jeg navnlig minde mig selv om - at der eksisterer et forslag til direktiv , som tager sigte p at skabe et level playing field , nemlig det femte direktiv om selskabsret , der drejer sig om aktionrers og tredjemands forpligtelser i forbindelse med aktieselskabets struktur og om dets selskabsorganers pligter og befjelser .
Dette forslag blev vedtaget af Kommissionen i 1972 og l og samlede stv hos Rdet i over 10 r , mens man ventede p den flles holdning , som Parlamentet har afgivet udtalelse om flere gange .
De fem r til gennemfrelsen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , som nstformanden , hr . Provan , har ppeget , har der i de to institutioner , som er ansvarlige for vedtagelsen af dette direktiv , Rdet og Parlamentet , vret delte meninger .
I Rdet har der vret en lille opposition , om man vil , mens Parlamentet praktisk talt er delt lige over , eftersom der i delegationen til Forligsudvalget den sidste aften var otte stemmer for og seks imod og et medlem , der undlod at stemme .
Jeg vil tro , at denne opdeling ogs glder de forskellige politiske grupper .
I eftermiddag vil min politiske gruppe trffe beslutning om afstemningen , og derfor vil vi sandsynligvis ikke fr i morgen vide med sikkerhed , om direktivet bliver vedtaget eller ej .
<P>
Jeg vil indlede med at sige , at jeg er uenig med hr . Provan i vurderingen af en mulig afvisning af dette direktiv .
For problemet er , om de europiske virksomheder som flge af direktivets vedtagelse - som hr . Lehne har ppeget - kunne blive ofre for de store internationale finansielle operatrer , der i daglig tale kaldes Wall Street-hajerne .
Det er den fare , vi str over for i jeblikket , og som parlamentsmedlem vil jeg naturligvis sige , at jeg agter at stemme imod , for jeg mener , at faren for , at vores virksomheder bliver opslugt af disse finansielle operatrer , som er tmt for indhold , hvis de har aktiver ( kapitalstrke virksomheder ) , hvorved de ansatte tvinges ud i arbejdslshed , er meget strre end faren for , at det indre markeds funktion vanskeliggres . Som hr .
Lehne sagde , har amerikanerne fundet en lidt hurtig lsning , som gr ud p , at der er mindst en stat , hvor kapitalstrke virksomheder har hjemsted , nemlig staten Delaware , og der kan man effektivt undg , at de mest kapitalstrke virksomheder kontrolleres af finanshajerne .
<P>
Jeg er ogs uenig med hr . Provan om den offentlige mening og pressen , for i de aviser , jeg lser , str der ikke det , han siger .
Efter min mening ville Europa-Parlamentet nedstemning p et s vigtigt og vsentligt omrde som dette styrke denne institutions anseelse .
For iflge de oplysninger , jeg har fra statslige institutioner , ville mange af regeringerne ndre deres holdning i Rdet , hvis de var bevidste om den indflydelse , sprgsmlet har p erhvervslivet og isr p fagforeningerne .
Som forslaget til direktiv lyder i jeblikket , er det de ansatte , der er lammet .
De inviteres til at sidde med ved bordet , men de deltager ikke .
De deltager ikke i spisningen , de deltager ikke i beslutningen , de fr besked om den beslutning , der vil blive truffet , og nr den er truffet , vil det dokument , som de ansatte har bidraget med , blive vedlagt som endnu et dokument ( noget i stil med det , Rdet gr , nr Parlamentet hres ) , og dernst trffes beslutningen , uden at de ansattes holdning tages i betragtning .
Derfor vil jeg og sandsynligvis en stor del af Den Socialdemokratiske Gruppe vre imod , at direktivet vedtages .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at hylde hr . Provans formandskab for Parlamentets Forligsudvalg .
Han har gjort et fremragende stykke arbejde under meget vanskelige omstndigheder .
Jeg vil gerne p vegne af ELDR-Gruppen sige , at vi str fuldt og helt bag den aftale , der er blevet indget ved forlig , og vil stemme i overensstemmelse hermed .
<P>
De fleste af rsagerne er blevet fremsagt ofte fr , og vi har hrt nogle af dem igen her til formiddag .
Dette direktiv er meget vigtigt , ja og af stor betydning for handlingsplanen for finansielle serviceydelser .
Derfor m vi , hvis vi er virkelig interesserede i Europas konomis konkurrenceevne og gode funktion , komme videre med dette direktiv .
Min gruppe mener , at det er i Europas borgeres interesse p langt sigt .
<P>
Jeg nsker at gre noget for dem , som vi reelt sger at beskytte med dette direktiv , nemlig mindretalsaktionrerne , sledes at vi kan begynde at sikre investering og ejerskab i virksomheder over hele Europa .
Det er nu ved at blive tilfldet , og det vil det i endnu hjere grad blive i fremtiden , at mange af disse investorer er europiske borgere , der investerer i deres fremtid , opsparinger og pensioner .
<P>
De seneste begivenheder har vist , at borgerne bliver mere og mere frustrerede over politikernes manglende evne til at gre noget ved globaliseringens virkninger og andre aspekter i selskabslivet .
F.eks. synes det ret s muligt , at en gruppe motiverede aktionrer kan begynde at n en kovending i forbindelse med den projekterede opfrelse af Ilisu-dmningen i Tyrkiet .
Aktionrer kan agere mod Wall Street-hajer .
Aktionrer er kapitalejere ; de har rettigheder og ansvar , der kan udves p mange mder , som Europa-Parlamentet nsker at sttte .
Aktionrer er meget ofte ogs arbejdstagere .
<P>
Forligsresultatet udgr et betydeligt kompromis .
Dette direktiv har potentialet til at vre det middel , der kan gre det muligt for vores borgere at vre investorer i det europiske erhvervslivs fremtid og sikre sundhed og vitalitet for vores konomi .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , det er et privilegium at have lejlighed til at deltage i denne debat .
Som en reprsentant for flertallet i forligsgruppen i Luxembourg den 5. juni var det mit primre motiv at stemme for at sikre , at Parlamentet ville have en chance for at stemme ved denne tredjebehandling .
Det ville have vret en skandale , hvis 15 af os kl . 1 om morgenen den 5. juni i Luxembourg havde nedstemt det og forhindret Parlamentet i at f denne debat .
Vi kan forsikre alle dem , der besger Parlamentet her i dag om , at der ikke vil vre en mere vigtig beslutning , der berrer industriens velvre i Europa end denne .
Min gruppe vil have en fri afstemning om den , og det er jeg sikker p , at ogs andre vil .
Vi vil som individuelle medlemmer af Parlamentet stemme efter vores samvittighed i dette sprgsml ved morgendagens meget vigtige afstemning .
<P>
Undertiden fler jeg det , som om jeg lever i et spejlland , nr jeg hrer , at alle slags katastrofale virksomhedsovertagelser vil finde sted , hvis direktivet bliver vedtaget .
Medlemmerne m huske p , at der fortsat vil finde virksomhedsovertagelser sted under alle omstndigheder .
Sprgsmlet er , om vi har et flles st af standarder i Europa , der styrer os alle .
Vil vi have en flles grundlggende lov om virksomhedsovertagelser , eller vil vi fortsat lade kaos rde ?
<P>
Hr . Lehne kommer med et strkt argument om den skade , som gyldne aktier kan forrsage , om uretfrdigheden , hvis der ikke er ensartede spilleregler .
Vi vil ikke komme nrmere p ensartede spilleregler , hvis vi forkaster dette direktiv .
Det vil gre det umuligt at n nogen vegne med ensartede spilleregler i de nste 10 r .
Vi m derfor bevge os fremad ved denne lejlighed .
Det ville vre chokerende , hvis vi ikke gjorde det .
<P>
Det vil formentlig tage fire r , hvis vi vedtager forslaget i morgen , fr det trder i kraft .
Fagforeningsfolk og arbejdstagere i virksomheder over hele Europa m stadig vente i fire r for at f det , som hr . Medina Ortega allerede mener ikke er tilstrkkeligt .
Men de har langt mindre nu .
Hvis direktivet gr igennem , vil bestyrelsen for et selskab , der afsiger eller er modtager af et tilbud , skulle melde ud , hvilke kort den har p hnden , nr buddet bliver afgivet .
Den vil skulle erklre sine intentioner , hvad angr job og arbejdssted .
Fagforeningerne eller andre arbejdstagerreprsentanter vil have ret til at komme med deres kommentarer til dette , inden det selskab , der modtager et tilbud , trffer en beslutning .
Aktionrerne i det selskab , der modtager et tilbud , vil have brug for at vide , hvad arbejdstagerne mener om det .
Der findes ikke lovgivning om noget af dette nu .
Vi vil berve folk noget af stor betydning , hvis vi ikke vedtager dette !
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hr. kommissr , de europiske virksomheder , arbejdstagere og investorer har snarest muligt behov for et europisk kapitalmarked , som ikke er underlagt nogle protektionistiske begrnsninger , og som er integreret og effektivt .
Euroens styrke kommer til at afhnge af finansmarkedernes styrke og eftertragtethed .
Aktieselskabernes konkurrencedygtighed er et vigtigt element i et effektivt kapitalmarked , der tager sigte p at skabe og beskytte de store og ikke mindst de sm aktionrers fortjeneste .
I den forbindelse gr direktivets mest omstridte artikel , nemlig artikel 9 , netop i den rigtige retning , eftersom den skaber et plideligt og ensartet retsgrundlag for offentlige overtagelsestilbud i EU ' s indre marked .
Italiens radikale parlamentsmedlemmer fra Emma Bonino-Listen stemmer derfor for direktivet .
Nr man henviser til USA ' s model , er det efter min mening forkert kun at benytte en lille del af denne model . Enten skal man tage hele modellen , eller ogs skal man lade helt vre , hr .
Lehne .
<P>
I de seneste uger har de , som har en konservativ og protektionistisk holdning , og som er modstandere af dette direktiv , haft et gigantisk alibi , nemlig de eksisterende skvheder mellem de forskellige lande .
En gruppes overtagelse af Italiens andenstrste elektricitetsvirksomhed , Montedison , hvilket reelt skete p foranledning af Electricit de France , er godt billede p dette .
Selskabet EDF er ikke brsnoteret , og det ejes 100 % af den franske regering , som har et lovligt monopol i Frankrig .
Det er klart , at dette selskabs aggressive " indkbspolitik " rundt omkring i Europa udgr en uacceptabel forvridning af det europiske kapitalmarked .
Med lftet om at styrke konkurrencen og konkurrencedygtigheden p markederne for visse offentlige tjenesteydelser giver man plads til politikker , hvor man gr tilbage til statskontrol og monopolstyre .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg gerne sige , at for at undg , at den slags operationer giver anledning til reaktioner ssom gyldne aktier , blokeringsdekreter og afvisning af bestemmelser ligesom den , som vi skal stemme om i morgen , og som drejer sig om selskabers konkurrencedygtighed , er det ndvendigt , at Kommissionen griber ind i kraft af de befjelser , den rder over , nr det glder statssttte samt misbrug og fratagelse af dominerende stillinger , s vi undgr , at disse skvheder delgger det europiske kapitalmarked .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at anerkende det arbejde , som hr . Lehne har lagt i denne betnkning , selv om jeg ikke altid har vret enig med ham .
Nr offentligt registrerede selskaber er genstand for mulige overtagelser , br de vre i stand til at trffe forsvarsforanstaltninger , men nr ledelsen agerer , m den opfre sig upartisk over for samtlige aktionrer .
Det br komme med i reglerne .
Hvis det ikke sker , udhules markedets integritet .
Det frer til en uvilje i at investere kapital og sledes til underforsyning med kapital og flgelig til , at Europas konomi ikke vil leve op til det ndvendige .
Til gengld vil pensionsfondene ikke vre i stand til at sikre ordentlige pensioner til deres medlemmer , og valutaen vil svkkes .
Dette forlig har set 15 nye bestemmelser blive indfrt i den flles holdning , s det kan ikke serist hvdes , at Parlamentets rettigheder er blevet trampet under fode .
At pst dette kunne underminere vores trovrdighed i fremtiden , nr vi mske str med en virkelig grund til bekymring .
<P>
Princippet om at have et direktiv om virksomhedsovertagelser er blevet stttet ved frste- og andenbehandlingen , og nu efter 12 r str vi med en vedtagen tekst .
Her i Parlamentet beklager vi os ofte over , at vi uretfrdigt bliver opfattet som vrende umodne og uansvarlige og derfor tilsidesat .
Lad os nu bevise , at disse kritikere tager fejl og stemme for forliget .
Det er et forlig , som stttes af de fleste kommentatorer og alle undtagen t europisk land , Tyskland - et land , som jeg normalt har agtelse for , men som trak sig fra en enstemmigt vedtaget flles holdning i Rdet . Dette er , som hr .
MacCormick meget klarsynet ppegede , det frste skridt mod at skabe et flles marked , nr det glder selskabsejerforhold .
Det er en integreret bestanddel af det flles marked og er i alle europiske borgeres interesse .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , nr vi skal fastlgge en holdning i denne sidste flles lovgivningsfase for direktivet , skal vi ikke fastlgge holdninger om grundlaget , men overveje Europa-Parlamentets rolle i proceduren med flles beslutningstagning .
Og hvis vi henholder os til det , der er sket , kan vi konkludere , at systemet hidtil ikke har fungeret .
<P>
Jeg ved godt , at det er svrt at finde lsninger i Rdet , at skabe enighed mellem regeringer med forskellige holdninger , mellem lande med forskellige juridiske traditioner , men jeg fler , eller rettere , jeg er sikker p , at der sges enighed i Rdet helt uden kendskab til det , som Europa-Parlamentet mener om bestemmelsen .
Og det er klart , at nr Rdet nr til enighed , vil et hvilket som helst forslag fra Parlamentet , der gr i modsat retning , blive opfattet som en trussel mod en aftale , der nogle gange er opnet i sidste sekund , og som er usikker .
I sdanne tilflde ender Rdets holdning med at vre lukket og signalere , at " enten bliver det , som vi siger , eller ogs bliver bestemmelsen ikke vedtaget " .
<P>
Nstformand Provans ord beviser , at det i Rdet har vret mere vigtigt at f sikkerhed for , at et bestemt land ikke fik opfyldt et tidligere opnet lfte , end at opn en aftale med Europa-Parlamentet .
<P>
Da Parlamentet under andenbehandlingen analyserede den flles holdning , var det isr bekymret over to ting : de ansattes deltagelse og neutralitetsforpligtelsen plagt administratorerne .
<P>
P disse to punkter havde flertallet af Europa-Parlamentet den frkhed at modstte sig det , som Rdet tidligere havde besluttet .
Jeg synes , at det er betnkeligt , at man ignorerede Europa-Parlamentets holdning ved frstebehandlingen om , at de ansatte og deres reprsentanter skulle vre fuldt informeret og skulle kunne give udtryk for deres holdning til overtagelsen af deres virksomheder , og det er rsagen til Europa-Parlamentets afvisning af den flles holdning .
<P>
At Parlamentet forsger at skabe ligevgt mellem dem , der gr ind for , og dem , der er imod at tillade afvrgemanvrer , burde , i stedet for at mde kritik fra nogle berrte sektorer , f deres anerkendelse , for det er ikke rigtigt , at Europa-Parlamentets holdning gik ud p at tillade enhver form for afvrgemanvre , som det s snedigt er blevet fremstillet i medierne .
Det er nok at lse de vedtagne ndringsforslag for at f den pstand afkrftet .
<P>
Vi psknner ikke Rdets holdning om at afvise enhver enighed med Parlamentet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , kommissr Bolkestein , kre kolleger , jeg vil sige et par ord om denne betnkning .
Jeg tror , at udgangspunktet for os alle sammen br vre , at vi ikke blot taler om det indre marked , men ogs om den europiske sociale model . Vi taler ikke om en angelsaksisk model .
<P>
I aften taler vi med en af kommissrerne om samfundsmssigt forsvarlig erhvervsudvelse , og det betyder , at vi ikke kun taler om aktionrer , men ogs om interessenter , at vi taler om forbrugere , om miljorganisationer og om arbejdstagere .
<P>
I jeblikket behandles ogs information og samrd .
Alts ikke blot information , men ogs samrd .
Medbestemmelse i vid forstand .
Vi er i gang med en anmodning om reform af loven om de europiske samarbejdsudvalg .
Vi opfordrer til et overvgningscenter for industriel ndring .
Det er p den ene side , hvad der er i vejen .
P den anden side er der ogs mennesker , som gerne vil have en statut for det europiske selskab og en ordning for overtagelsestilbud .
<P>
Efter min opfattelse br vi vre voksne nok til , at vi langsomt , men sikkert nr frem til en pakkelsning , hvori den slags ting ordnes p n gang .
Men i jeblikket ser vi egentlig mere en " ostehvlsmetode " .
Nr jeg betragter dette direktiv , ser jeg frem for alt i forbindelse med artikel 6 og 9d , at der faktisk her kun er tale om at meddele , hvad der er i vejen .
Jeg henviser til min praktiske erfaring som rdgiver for samarbejdsudvalg og fagforeninger . Jeg har oplevet disse vanskeligheder dagligt .
Man kan i forbindelse med dette direktiv g tilbage til en situation , hvor man nppe har tid til selv at n frem til en udtalelse .
Og s er det tomme ord at sige , at udtalelsen eventuelt sendes med .
Jeg kender denne praksis alt for godt , og det vil jeg ikke have .
<P>
Vi ser sledes nu en meget mrkvrdig koalition i morgen med splittelser inden for alle politiske partier .
Jeg forsvarer naturligvis den del , og det er nok den strste del , af De Grnne , som vil stemme imod .
En mrkelig koalition , med p den ene side mennesker , som forsvarer deres nationale industriers perler , og p den anden side mennesker , som principielt gr ind for strre medindflydelse og flere samrd .
Jeg tilhrer uden tvivl den sidstnvnte del .
Jeg havde gerne set , sledes som hr . Simpson engang sagde her om postsagen , at liberaliseringens ayatollah havde haft noget mere mod og med det samme havde truffet ordentlige bestemmelser om dette samrd .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Doorn">
Hr. formand , kre kolleger , jeg nrer stor beundring for det , som kommissr Bolkestein har tilvejebragt og tilvejebringer med hensyn til det indre marked . Desvrre er jeg ikke enig med ham i dag .
Jeg er nemlig af den opfattelse , at resultatet af mglingen skal forkastes . Det er jeg af flgende grunde :
<P>
For det frste er forslaget i strid med lovgivningen og sdvanerne i mit eget land , Nederlandene .
Ganske vist skrev den nederlandske finansminister i gr til det nederlandske parlament , at han synes , at der skal udarbejdes et direktiv , men den , som lytter til arbejdsmarkedets parter i Nederlandene , ved bedre .
Indtil for to r siden var den nederlandske regering for vrigt ogs imod dette direktiv .
Det kan ndre sig .
<P>
Det nederlandske system gr ud fra muligheden for at beskytte virksomheder mod fjendtlige overtagelser .
Hensigten hermed er at give mlselskabets bestyrelse lejlighed til ved et fjendtligt tilbud at afveje alle involverede interesser mod hinanden .
Bestyrelsen br i den forbindelse have je for selskabets kontinuitet .
Holdningen i hr . Bolkesteins forslag er en helt anden .
Deri overlades beslutningen om et fjendtligt tilbud til aktionrerne .
<P>
Et andet argument imod hr . Bolkesteins forslag er den ulighed , som der hermed skabes i Europa .
Artikel 9 forbyder kun de juridiske beskyttelseskonstruktioner .
Alle andre muligheder for at afvrge overtagelser af virksomheder ssom offentlige interventioner lades ude af betragtning .
<P>
Hr. formand , til slut vil jeg sige , at et af de argumenter , der bruges for vedtagelse af direktivet , er , at der er arbejdet p det i 12 r , og at alt dette arbejde har vret omsonst , hvis kompromiset forkastes .
Jeg synes ikke , at dette er et argument .
Hr . Bolkestein har lovet , at en rkke punkter bliver undersgt .
Jeg mener for vrigt , at den slags undersgelser skulle have vret foretaget i lbet af disse 12 rs forberedelse og ikke efter vedtagelsen af direktivet , men lad det vre .
Kommissionen kan meget hurtigt forberede et nyt direktivforslag , som , hvis det gribes klogt an , virkelig srger for et level playing field i Europa , og som kan trde i kraft endnu tidligere end det nuvrende forslag , som jo har en overgangsperiode p fem r .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Bolkestein , forlig er et sprgsml om balance , et sprgsml om kompromiser .
Det glder om at give og tage fra begge sider .
I det europiske lovgivningsarbejde er vi i forligsproceduren mellem Parlamentet og Rdet hyppigt ndt til at fre hrde forhandlinger .
Men til sidst har vi som regel et afbalanceret resultat , som Europa-Parlamentet kan tilslutte sig .
Det er ikke tilfldet med det skaldte overtagelsesdirektiv , som nu efter mange rs arbejde burde ligge frdigt foran os .
<P>
Europa-Parlamentet er ndt til at forkaste det resultat , som er kommet i stand i en sen nattetime i Luxembourg .
Det duer ikke .
Det siger jeg helt klart , ogs selv om jeg deltog i forhandlingerne som medlem af Parlamentets delegation .
Men jeg siger ogs , at s brutalt er vi aldrig fr blevet affrdiget i de forligsudvalg , jeg har deltaget i .
Der var intet spor af gensidig given og tagen .
Rdets forhandlingskommission fejede stort set alle de synspunkter af bordet , der var vedtaget med overvldende flertal i Europa-Parlamentet .
Jeg behver ikke endnu en gang at opregne de allerede nvnte detaljer punkt for punkt .
Men jeg advarer mod , at Parlamentet fejer sine beslutninger , som er vedtaget med overbevisende flertal , ind under gulvtppet og accepterer et tvivlsomt forligsresultat .
Vil ville tabe ansigt , og borgerne ville med fuld ret hne os for vores svaghed .
<P>
Det forligsresultat , der ligger foran os , er i vrigt s drligt , at kommissr Bolkestein om natten i Luxembourg stillede sig op foran pressen og sagde , at det stadig var ndvendigt med en juridisk finpudsning .
Det m have vret hans spg , for juridisk finpudsning har der virkelig vret tid nok til i de mange r .
Men lad os opfylde kommissrens nske .
Lad os forkaste forligsresultatet , s kan hr . Bolkestein snart forelgge et nyt brugbart udkast , som ikke kun opfylder hans egne synspunkter , men ogs synspunkterne hos de valgte reprsentanter for 370 millioner europere .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , den opgave , Parlamentet har her i dag , er ganske enkel , nemlig at vedtage eller forkaste det kompromis , der blev net i forbindelse med forligsproceduren .
Hvad nede vi i forbindelse med forligsproceduren ?
Ud af 15 ndringsforslag stillet ved andenbehandling , nede vi frem til kompromiser om 11 .
Her i Parlamentet har vi en pligt til at beskftige os med kendsgerninger , ikke at lytte til jungletrommer , der udgr fra misinformerede kilder .
<P>
Jeg bifalder ndringerne i ndringsforslagene , som er fremsat af min egen politiske gruppe , om at anerkende arbejdstagernes legitime interesser i forbindelse med et overtagelsetilbud .
Her er den flles tekst tre steder i direktivet blevet ndret fra et krav om at levere ny information til et krav om at levere information til arbejdstagerne : i artikel 6 , stk . 1 , artikel 6 , stk .
2 og artikel 9 , stk . 1 , litra d .
Det er minimumsstandarder . Der er ikke noget , der kan forhindre selskabsbestyrelser eller medlemsstater i at g lngere end kravene i dette direktiv , og det skader heller ikke forpligtelsen til at informere og hre i henhold til enten nationale direktiver eller EU-direktiver .
I forbindelse med forligsproceduren kan vi kun g s langt , som ndringsforslagene tillader os ved andenbehandling .
Der blev ikke stillet nogen ndringsforslag , der krvede , at en selskabsbestyrelse skulle foretage en hring inden et overtagelsestilbud .
<P>
Det er ikke nogen hemmelighed , at artikel 9 om bestyrelsers ret til at trffe afvrgeforanstaltninger uden aktionrernes godkendelse var stridspunktet i forbindelse med forligsforhandlingerne .
Men det er ganske simpelt ikke korrekt at udtale , at bestyrelsen for et selskab , der str over for en fjendtlig overtagelse , ikke kan agere eller er forpligtet til at forholde sig neutral eller passiv .
Afvrgende og forpurrende foranstaltninger er mulige med aktionrernes godkendelse .
Ja , vores ndringsforslag til den flles holdning betyder , at en bestyrelse kan f en hurtig godkendelse i lbet af 14 dage .
<P>
Jeg har altid ment , at politik er det muliges kunst .
Under forligsproceduren holdt Rdet og Kommissionen sig til deres ngleml i dette direktiv , nemlig at beskytte mindretalsaktionrerne , beskytte investorernes interesser og forsvare aktionrerne mod skruppellse direktrer og ineffektive bestyrelser .
<P>
Artikel 9 og begrnsninger af de forpurrende foranstaltninger var den hellige gral i denne tekst .
Derfor havde vi ikke mulighed for at omskrive den og tillade ikke-godkendte giftpilleforanstaltninger .
Men vi nede en del med hensyn til artikel 9 : Vi tvang Kommissionen og Rdet til at fastfryse artiklen og f en gruppe af selskabsretlige eksperter til at se nrmere p nglesprgsmlene og vende tilbage til Parlamentet i marts 2002 .
Dette omfatter ogs - som kommissren kan bekrfte - en mulighed for at revidere artikel 9 i lyset af det , denne gruppe finder frem til .
Dette direktivs ikrafttrden er derfor udsat , og medlemsstaterne kan udstte overholdelsen af artikel 9 til 2006 .
<P>
Min delegation vil stemme for dette direktiv .
<SPEAKER ID=53 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , Kommissionen er meget glad for , at Parlamentet og Rdet endelig er net til enighed i Forligsudvalget om forslaget til et direktiv om overtagelsestilbud . Jeg vil gerne takke Parlamentets delegation og navnlig ordfreren , hr .
Lehne , og hr . Provan , der var formand for delegationen , for deres vigtige bidrag .
Endnu en gang har vi vist , at institutionerne er i stand til at n frem til et acceptabelt kompromis .
Dette forslag til direktiv er vigtigt for EU , det er vigtigt for den handlingsplan for finansielle tjenesteydelser , som blev identificeret som en prioritet af Det Europiske Rd i Lissabon .
Det er lige s vigtigt for industrien , for alle virksomhedstyper , for det vil give sikre retlige rammer for omstruktureringer .
<P>
Der er blevet udtrykt en del frygt med hensyn til direktivet .
For det frste er der nogle , der siger , at det efterlader selskaberne forsvarslse , nr de str over for et fjendtligt overtagelsestilbud .
Men jeg vil gerne minde Dem om , at direktivet giver ethvert selskab lov til at trffe de afvrgeforanstaltninger , det mtte finde ndvendige , sfremt aktionrerne kan g ind for det .
<P>
For det andet er det blevet hvdet , at nogle europiske selskaber ville blive stillet ufordelagtigt i forhold til amerikanske selskaber , fordi lederne af amerikanske selskaber kan forsvare sig uden at hre deres aktionrer .
Jeg vil imidlertid pege p , at ledelsesbeslutninger kan blive forelagt domstolene af enhver aktionr , hvis de ikke tager hensyn til aktionrernes interesser .
<P>
For det tredje hersker der bekymring for , at der ikke er ensartede spilleregler i Europa , nr det glder beskyttelse af mindretalsaktionrer .
Men dette direktiv srger for et frste skridt mod at skabe sdanne ensartede spilleregler ved at beskytte alle aktionrer , og navnlig mindretalsaktionrer , i tilflde af en ndret kontrol med deres selskaber .
Det indeholder bl.a. en bestemmelse om , at der skal afgives et obligatorisk tilbud til alle aktionrer om deres aktier til en rimelig pris og en forpligtelse til at betale kontant under bestemte omstndigheder .
<P>
For det fjerde er der nogle , der hvder , at der ikke er nogen beskyttelse for arbejdstagerne i de involverede selskaber , men dette direktiv indeholder bestemmelser om komplet og jeblikkelig informering af arbejdstagerne og giver dem ogs lejlighed til at udtale sig om tilbuddet .
Og de involverede selskaber skal naturligvis overholde nationale og europiske regler , navnlig beskftigelsesdirektiverne .
<P>
For det femte er der nogle , der hvder , at vi vil komme til at opleve et meget stort antal aggressive overtagelser over hele Unionen , men kendsgerningerne fortller os noget andet .
I dag er kun 2 % af alle anmeldte fusioner og virksomhedsovertagelser fjendtlige .
Kommissionen har ptaget sig at overvge og sikre , at der ikke sker nogen sdanne forvridninger .
<P>
14 medlemsstater og Kommissionen er for denne forbedring af selskabsretten .
Kommissionen vil ptage sig det yderligere arbejde med at definere " rimelig pris " , squeeze-out-proceduren og level playing field til beskyttelse af aktionrerne i medlemsstaterne , navnlig for at imdekomme Europa-Parlamentet .
Vi vil udfre dette arbejde inden marts 2002 .
<P>
Jeg vil konkludere ved at sige , at vedtagelsen af dette direktiv vil skabe tillid til de europiske institutioner og de europiske finansmarkeder .
Den indsats , som Deres parlamentsdelegation , Rdet og Kommissionen sammen har gjort for at n frem til aftalen af 6. juni gr det vrd at sende et budskab ud om , at der efter 12 rs arbejde med dette forslag til direktiv kan blive tale om et kompromis mellem medlovgiverne inden for dette omrde .
Dette gr det umagen vrd at tilskynde til en yderligere udvikling af selskabsretten p europisk plan .
Jeg har tillid til Parlamentets dom og til , at Parlamentet vil stemme for vedtagelsen af dette forslag til et direktiv .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Kommissr Bolkestein har lige sluttet sig til en lang rkke af sine kolleger , der har vret genstand for en procedure her i Parlamentet , som ikke lngere er acceptabel .
Han holdt en vigtig tale for et fuldt Parlament , men de eneste , der lyttede , var publikum og vores vlgere i galleriet .
Jeg insisterer p , at dette sprgsml nu bliver forelagt Prsidiet , og at vi fra september ikke ser nogen yderligere gentagelse af dette .
<P>
<P>
Vi er alle skyldige i at snakke .
Vi kan naturligvis alle lytte til kommissren i vores retelefoner .
Men hvis Europa-Parlamentet ikke er bevidst om det billede , det viser offentligheden , s burde det blive det .
S fra september kan det imidlertid gres - mske kunne vi lade en sirene lyde redvende hjt - kommissren br hres som enhver anden taler her i Parlamentet i vrdighed og stilhed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem for Deres ord , hr .
Beazley , men som De kan se , har vi desvrre kun en lille trhammer til rdighed , og den er ikke tilstrkkelig til at srge for ro i salen .
Jeg vil gerne starte med at sige , at jeg er enig med Dem .
Herefter vil jeg dog prcisere , at dette ikke hrer under Prsidiets kompetenceomrde , men under Formandskonferencens .
Der br efter min mening trffes en foranstaltning , s der bliver en pause mellem det sidste indlg - hvor det nsten altid er en kommissr , der taler p Kommissionens vegne - og afstemningens begyndelse . P denne mde fr alle mulighed for at lytte ordentligt til kommissrernes indlg og vre til stede her i salen , nr afstemningen finder sted .
<P>
Jeg m ogs sige - og her hber jeg ikke , at jeg bliver upopulr hos dem , der sidder i tilhrerlogen - at nr offentligheden overvrer Parlamentets arbejde , har den ikke ret til bent at give udtryk for sin holdning eller sin uenighed i det , der bliver sagt i salen .
Jeg siger dette , fordi jeg hrte flere af de besgende klappe for lidt siden , hvilket ikke er tilladt iflge forretningsordenen .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p artikel 22 , stk . 3 i forretningsordenen , hvori det faststtes , at " Prsidiet trffer afgrelse i sprgsml vedrrende mdernes afvikling " .
Det er et prsidieansvar , og jeg anmoder Prsidiet om at tage sit ansvar alvorligt .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Naturligvis , hr . Corbett , men plenarforsamlingens dagsorden fastlgges af Formandskonferencen .
Hvis der i denne dagsorden ikke er sat tid af til at anvende artikel 22 , ender det med , at vi under hver eneste mdeperiode her i Strasbourg kommer til at hre en kommissr , som taler , mens der er meget stj i salen , eftersom det ikke er alle parlamentsmedlemmerne , der lytter opmrksomt .
Det betyder sledes , vi fr nogle alt for korte pauser .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , det er vigtigt for mig at sige offentligt , at jeg har opfordret min gruppe til at stemme for Zimmerlings betnkning om flgeretten sledes , som den er forelagt os , selv om der er betnkeligheder i mit hjemland , strig , og selv om der ogs i andre lande nres betnkeligheder , som er forstelige og forklarlige .
Men jeg er overbevist om , at vi kan videreudvikle flgeretten i Europa , s den bliver endnu bedre .
Den er ndvendig for de europiske billedkunstnere , og den sender ogs et signal om den kultur og de kulturelle vrdier , vi str for i dette forenede Europa .
Vi sender et signal til kunstmarkedet , frst og fremmest i Schweiz og USA .
<P>
Vi har endnu nogle r til at gennemfre de ndvendige forbedringer , som stadig skal foretages , og jeg tror , at det ved forenede krfter vil lykkes os at svkke nogle af argumenterne eller mske fjerne dem helt og i fllesskab sikre , at der hersker retssikkerhed for billedkunstnerne .
Det er min faste overbevisning , og det vil jeg fortsat arbejde for , ikke kun i denne samling . Jeg er nysgerrig efter at hre , hvad vores doyen og professionelle for stemmeforklaringer , hr .
Fatuzzo , vil sige om det .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg burde ikke sige noget om denne betnkning , for kunstnere gr ikke p pension , kunsten gr ikke p pension , og krligheden gr ikke p pension .
Eftersom jeg er pensionisternes reprsentant , burde jeg sledes ikke sige noget om denne betnkning , men , fru Echerer og hr. formand , mange pensionister er ogs kunstnere .
Der er mange pensionister , som maler og skaber kunstvrker , nr de er holdt op med at arbejde , og derfor vil jeg gerne tale de pensionisters sag , som ogs er kunstnere .
Lige svel som der er pensionister , der stadig er forelskede og oplever krligheden , er der ogs pensionister , som er kunstnere og skaber kunstvrker .
Derfor gr jeg ligesom fru Echerer ind for denne betnkning .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , formlet med flgeretsdirektivet skulle vre en harmonisering af Fllesmarkedet .
Dette ml blev net , dog med et tvivlsomt resultat .
Bortset herfra er det et sprgsml , om der i det hele taget er behov for en harmonisering p dette omrde .
Netop i en tid med forenkling og bestrbelser p gennemsigtighed virker indfrelsen af en yderligere flles afgift imod hensigten .
Den vanskeliggr handlen , ja , man kunne endda sige , at den standser den , for det er kun et sprgsml om tid , fr kunstmarkedet er flyttet vk fra Europa og til USA eller Schweiz .
<P>
Reelt vil der opst en uligevgt p kunstmarkedet med alle de negative konsekvenser heraf .
Navnlig de sm gallerier og de unge kunstnere , som stttes af disse , rammes af den nye afgift .
Selv etablerede kunstnere , for hvem dette direktiv er en konomisk fordel , har udtalt sig imod det .
Det er fuldkommen uforsteligt , at man vil ptvinge de berrte dette direktiv , som de ikke nsker .
Med et ja til dette direktiv har Europa udspillet sin rolle som mcen for kunsten .
Derfor stemte vi fra strigs Frihedsparti imod .
<SPEAKER ID=62 NAME="Hager">
De strigske kunstneres holdning til indfrelsen af en flgeret har vret afvisende .
Flgeretten er til stor konomisk ulempe for dem , fordi den uvgerligt betyder , at priserne ved frstegangssalg falder .
Ved indfrelsen af flgeretten vil der ske en flytning af kunstmarkedet fra Europa til lande som USA eller Schweiz , hvor en sdan ikke findes , og priserne ved videresalg af kunstvrker derfor ikke presses i vejret .
Det gr frst og fremmest ud over de sm gallerier , som vil have langt svrere ved at klare pristrykket .
<P>
Det er uforsteligt , hvorfor flgeretten som en udformning af ophavsretten skal ptvinges kunstnerne mod deres vilje .
Ud fra disse betragtninger afviser strigs Frihedsparti betnkningen .
<SPEAKER ID=63 NAME="Tannock">
Selv om hr . Zimmerlings betnkning om flgeretten for ophavsmanden til et originalt kunstvrk er blevet forbedret , har den stadig sine fejl .
Den har nyttigt hvet minimumssalgsprisen for de berrte kunstvrker til 3.000 euro , men selv om de store kunstgallerier og -auktionshuse er for dette , eftersom arbejdsmngden derved reduceres , gr den ingenting for ukendte nulevende kunstnere .
Den indfrer som " smrelse " en seksrig fravigelse inden anvendelse , men det er min frygt som medlem af Europa-Parlamentet fra London , at vores verdensbermte auktionshuse , ssom Sotheby ' s , Christies og Phillips , vil se denne periode som en lejlighed til at flytte deres forretninger til virkefelter uden for EU , ssom Genve , Monaco og New York , med tab af arbejdspladser i London til flge .
Dette vil bde berre det beskftigede personale direkte og indirekte skade de virksomheder , der leverer ydelser , ssom indramning og kunstforsikringer .
<P>
Derfor stemte jeg imod denne foranstaltning , som udelukkende synes udtnkt for at skabe ensartede spilleregler for de franske auktionshuse , der allerede har haft et sdant koncept p plads i mange r .
<SPEAKER ID=64 NAME="Xarchakos">
Under afstemningen i dag om Zimmerling-betnkningen ( A5-0235 / 2001 ) stemte jeg imod betnkningen , og jeg henstillede til alle mine Nea Dimokratia-kolleger at gre det samme .
Det er min strke overbevisning , at vedtagelsen af dette direktiv vil fre til en flytning af kunstmarkedet til USA og Schweiz og til en unfair fordel , som alle kunstnere fra USA vil have , nr de forsger at slge deres kunstvrker i Europa .
Jeg mener ogs , at forslaget om nationale minimumspriser , der er lavere end Fllesskabets , hvad flgeretten angr , i sidste ende vil skade europiske kunstnere og ge profitten for galleriejere og auktionsselskaber .
Af alle disse grunde , og fordi jeg er en europisk kunstner , har jeg besluttet at stemme imod .
<P>
Betnkning af Rothley ( A5-0174 / 2001 )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , fr jeg rejste til Strasbourg , mdte jeg pensionisten Fortunato Rossi p 80 r , som sagde flgende til mig : " Jeg har vret ude for en grim bilulykke .
Tnk engang , jeg blev krt ned af et medlem af Europa-Parlamentet . Jeg brkkede den ene fod og den ene arm , og jeg slog hovedet .
Det havde med andre ord nogle meget alvorlige flger . Jeg gik til forsikringen , og der sagde man til mig , at jeg er 80 r gammel , at jeg ikke lngere er noget vrd , at jeg ikke lngere kan tjene nogen penge , og at jeg derfor ikke fr udbetalt nogen erstatning .
Hvis det i stedet var mig , der havde krt parlamentsmedlemmet ned , skulle jeg have betalt ham mindst 2 milliarder lire . Er det virkelig rimeligt , hr .
Fatuzzo , at en ldre mand ikke har ret til erstatning , hvis han bliver krt ned af en bil ? " " Du har ret , Fortunato Rossi " , svarede jeg ham .
" Dit navn betyder ganske vist " den heldige " , men du har ikke vret srlig heldig .
Jeg vil bede om , at man i den nste betnkning om dette emne srger for en rimelig erstatning til ldre pensionister .
"
<SPEAKER ID=66 NAME="Bordes og Cauquil">
Hvis formlet med denne betnkning virkelig havde vret den juridiske beskyttelse af ulykkesofre , som den foregiver , ville vi have stemt for den .
Men selv om anbefalingerne , der ledsager betnkningen , omfatter visse forslag , der kunne lette proceduren ved ulykker , er det i bund og grund ikke andet end et indviklet kunstgreb for at undg at skade forsikringsselskabernes interesser .
<P>
Sledes har forsikringsselskaberne i dette EU , der foregiver at vre forenet , tilladelse til at opkrve en ekstra prmie af de af deres kunder , der bostter sig midlertidigt i et andet EU-land .
<P>
De store erklringer om EU ' s enhed vejer ikke srlig tungt imod en lille ekstraprmie .
<P>
Som en konsekvens heraf har vi afholdt os fra at stemme om betnkningen .
<SPEAKER ID=67 NAME="Titley">
Jeg sttter min socialdemokratiske kollega , Willi Rothleys , betnkning , som opfordrer til et nyt bilforsikringsdirektiv for at forbedre trafikofres retsbeskyttelse .
<P>
Vores borgere har ret til at modtage lige retsbeskyttelse , hvor de end mtte befinde sig i EU .
Hvert r krer tusinder af mennesker tvrs over kontinentet p ferie .
Ferierejsende , der krer fra Bolton til Barcelona , m beskyttes med et retsgrundlag .
<P>
Direktivets overordnede ml er yderst vigtigt , nr det glder om at sikre , at der er et konsekvent og hjt niveau af retsbeskyttelse .
Jeg sttter helhjertet initiativet om en forbedret erstatning ved frdselsuheld i den indenlandske trafik ved at forpligte forsikringsselskaberne til enten at fremstte et erstatningstilbud eller begrunde , hvorfor de ikke er i stand til at dette inden tre mneder fra modtagelsen af et erstatningskrav .
Klare og hurtige beslutninger er den bedste mde , hvorp man kan garantere ofrene de erstatninger , de har krav p .
Endvidere bifalder denne betnkning et EU-minimum p 2 millioner euro med fremtidige stigninger , der flger inflationen .
Mindstebelbene for forsikringsdkning er ikke ajourfrt , og dette tal er et meget mere realistisk belb .
<P>
Det er ikke kun ferierejsende , der vil nyde gavn af dette nye direktiv .
Folk , der kber bil i andre lande , vil ogs vinde tillid fra denne foranstaltning .
Forsikringsselskaber br vre i stand til at levere en forsikring til hjst 30 dage for alle , der nsker at kbe et kretj , der er indregistreret i en anden medlemsstat , og kre det tilbage til deres eget land for at indregistrere det igen dr .
<P>
Offentlighedens tillid til de retlige aspekter i forbindelse med trafiksikkerheden i hele EU m forbedres , sledes at vores borgere kan rejse frit fra land til land uden frygt for kmpe retsomkostninger og 15 skrmmende retssystemer .
Kun ved at forbedre trafikofrenes retsbeskyttelse kan vores borgere fuldt udnytte krslen over hele EU og drage fuld nytte af den frie bevgelighed .
<P>
Betnkning af Wallis ( A5-0134 / 2001 )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , den pensionist , der snakkede med mig om den foregende betnkning , var sammen med en af sine venner , Tranquillo Verdi , som ogs er fra Bergamo , og han sagde flgende til mig : " Hvorfor er I s interesserede i at lse stridighederne mellem forbrugere og producenter af forbrugsgoder , mens I ikke interesserer jer for pensionerne og for stridighederne mellem pensionisterne og staten p grund af pensionerne , som jo ogs er et forbrugsgode ?
Eller er pensionerne mske ikke et forbrugsgode ?
Jeg ville gerne have " , tilfjede han , " at De , hr . Fatuzzo , srgede for , at vi fik udbetalt vores pension hurtigt og i tide .
" Og det er , hvad jeg beder Dem om nu , hr. formand .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.30 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
Den Europiske Centralbank / Euroen
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A5-0225 / 2001 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Den Europiske Centralbanks rsberetning for 2000 ( C5-0187 / 2001 - 2001 / 2090 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0222 / 2001 ) af Maaten for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om foranstaltninger til at lette de konomiske beslutningstageres overgang til euroen ( 2000 / 2278 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=71 NAME="Duisenberg">
Det er mig en stor glde her i dag at kunne forelgge ECB ' s tredje rsberetning , to og et halvt r efter overgangen til euroen og mindre end et halvt r inden den flles valuta bliver fuldt ud synlig for vores borgere i form af sedler og mnter .
<P>
ret 2000 var et bemrkelsesvrdigt r for euroomrdet , eftersom den konomiske vkst nede sit hjeste punkt i et rti og blev ledsaget af fortsat stor jobskabelse .
Det harmoniserede forbrugerprisindeks i euroomrdet har desvrre ogs vret over 2 % siden midten af 2000 , hovedsagelig som flge af olieprisstigningerne og euroens svkkelse sidste r .
Mens denne stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks til et stykke over ECB ' s definition af prisstabilitet ikke er velkommen , kan og br ECB ikke undg kortfristede prissvingninger forrsaget af sdanne midlertidige faktorer .
Ikke desto mindre er det meget vigtigt at forebygge en eventuel afsmitning af forbigende kortvarigt pres p inflationsforventningerne p mellemlangt sigt .
I 2000 mtte ECB vre srlig rvgen i denne henseende i forbindelse med en strk konomisk vkst og i betragtning af , at udviklingerne p valutamarkedet klart angav , at der var opadgende risici for prisstabiliteten .
Det var grunden til , at vi hvede renten seks gange i 2000 .
Ved at gre dette bidrog ECB til at sikre bredygtigheden for den ikke-inflatoriske konomiske vkst i euroomrdet .
<P>
I denne henseende angav udviklingen af de lange renter i euroomrdet i 2000 , at finansmarkederne generelt forventede , at prisudviklingerne p mellemlangt sigt ville holde sig inden for definitionen af prisstabilitet .
De prognoser , der blev offentliggjort i 2000 , aftegnede et lignende billede .
Dette er en klar angivelse af , at ECB har bekrftet sin trovrdighed i 2000 .
<P>
Inden jeg kommer ind p min analyse af den nuvrende situation , vil jeg lige kommentere nogle sprgsml , der er rejst i forslaget til beslutning , som er udarbejdet af Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml vedrrende ECB ' s pengepolitiske strategi .
Jeg vil gerne indlede med at sige , at jeg er enig i det synspunkt , der er blevet udtrykt i forslaget til beslutning om , at ECB ' s strategi med to sjler kan forsts som et middel til at analysere alle de oplysninger , der er relevante for pengepolitikken .
Men der er andre punkter i forslaget til beslutning , som jeg ikke er enig i .
De omhandler den tvivl , der er kommet til udtryk med hensyn til definitionen af prisstabilitet , den betydning , som den frste sjle br gives i vores strategi , og fremskrivningernes rolle under den anden sjle .
<P>
ECB ' s Styrelsesrd har defineret prisstabiliteten i euroomrdet som en r til r stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks for euroomrdet p under 2 % og har udtalt , at prisstabiliteten skal opretholdes p mellemlangt sigt .
Den definition , der gives af Styrelsesrdet , sikrer ansvarlighed og giver klare retningslinjer for forventningerne til fremtidige prisudviklinger .
Ordene " under 2 % " definerer klart den vre grnse for stigninger i forbrugerprisindekset , som er forenelig med prisstabilitet .
Denne vre grnse er i overensstemmelse med de deltagende medlemsstaters nationalbankers praksis inden indledningen af MU ' ens tredje fase .
Derudover angiver ordet " stigning " klart , at fald over lngere tid i forbrugerprisindekset ikke ville blive anset for at vre forenelige med prisstabilitet .
Der br ikke herske nogen tvivl om , at ECB ' s forpligtelse til at opretholde prisstabilitet ikke er forenelig med hverken en inflation p over 2 % p mellemlangt sigt eller med deflation .
I den forstand er ECB ' s pengepolitik fuldt ud symmetrisk , idet den bde bekmper op- og nedadrettede pres p priserne , der kan fre til resultater , som ikke er forenelige med vores definition af prisstabilitet .
<P>
Inden for vores pengepolitiske strategi tildeles den frste sjle en fremtrdende rolle , hvad pengene angr .
Dette afspejler inflationens grundlggende monetre karakter - hvilket stttes af empiriske beviser , hvoraf de fleste er tilgngelige i vores arbejdspapirserie - som angiver en stabil eftersprgsel efter M3 p langt sigt og gode ledende indikatoregenskaber for M3-vkst til inflation p mellemlangt sigt .
Behovet for at flge den monetre udvikling er derfor meget stort , hvis man skal analysere risiciene for prisstabiliteten i euroomrdet p mellemlangt sigt .
Jeg vil gerne her understrege , at den monetre statistiks kvalitet er p hjde med den bedste statistik , der findes i euroomrdet .
Denne monetre statistik er baseret p et fuldt ud harmoniseret indrapporteringssystem for alle monetre finansielle institutioner i euroomrdet .
Den monetre statistiks kvalitet er for nylig blevet forbedret yderligere ved som et srskilt punkt at identificere valutaudlndinges tilgodehavender af pengemarkedsmidler .
Vi forventer endvidere , at det vil vre muligt at mle valutaudlndinges tilgodehavender af andre omsttelige papirer p ordentlig vis og offentliggre dette ved rets udgang .
Af alle disse grunde vil M3 fortsat spille en fremtrdende rolle i ECB ' s monetre politik .
<P>
Hvad angr fremskrivninger , og navnlig hvad angr forslaget om , at de udtrykkelig br godkendes af Styrelsesrdet , vil jeg gerne minde Dem om , at Styrelsesrdet kun er ansvarligt for at opretholde prisstabilitet .
Det er op til Styrelsesrdet at trffe de beslutninger , der er ndvendige for at sikre udfrelsen af de opgaver , der er lagt i ESCB ' s hnder af traktaten .
I denne henseende besluttede Styrelsesrdet af flere rsager at flge en strategi med to sjler .
Det blev bl.a. besluttet ikke at flge en strategi , hvorefter pengepolitiske beslutninger blev truffet udelukkende p basis af inflationsprognoser .
Mens personalefremskrivningerne spiller en vigtig rolle i den analyse , som Styrelsesrdet udfrer under den anden sjle , er det vigtigt at forst , at denne analyse ikke er centreret om disse prognoser .
Som flge af vanskelighederne med at stille prognoser over lngere tidsperioder og usikkerheden med hensyn til den passende konomiske model , finder Styrelsesrdet det ikke tilrdeligt kun at bruge n eneste fremskrivning for at analysere prisstabiliteten .
Den usikkerhed , der omgiver prognoser , er ogs afspejlet p passende vis i den mde , hvorp ECB offentliggr dem , nemlig i form af tidsrkker frem for punktskn .
<P>
Jeg vil nu vende mig til en analyse af den aktuelle konomiske og monetre udvikling . Efter den beslutning , der blev truffet den 10. maj om at nedstte ECB ' s officielle rentesatser med 25 basispoint , fandt Styrelsesrdet ved sit mde i juni , at det aktuelle niveau for ECB ' s officielle rentesatser p basis af den information , der var til rdighed , var passende for at sikre prisstabilitet i euroomrdet p mellemlangt sigt .
Siden det sidste mde i Styrelsesrdet er der ikke blevet forelagt nogen ny information , der kunne begrunde en ndring af denne vurdering .
<P>
Hvad angr den information , der er indeholdt i frste sjle , peger den monetre udvikling p en gunstig udsigt til opretholdelse af prisstabiliteten p mellemlangt sigt .
Efter at have fulgt en gradvis nedadgende tendens siden forret 2000 , har tremneders gennemsnittet af de rlige M3-vkstrater haft en tendens til at stabilisere sig pnt i de senere mneder .
Nr der tages hjde for den opadgende forvridning til de monetre tal , skulle M3 vre vokset med omkring referencevrdien i den allerseneste periode .
Desuden er den rlige vkstrate for ln til den private sektor fortsat moderat , da den drives af nedgangen i udlnene til husholdningerne .
<P>
Hvad den anden sjle angr , forventer vi fortsat , at de aktuelle hje inflationsrater vil forblive et overgangsfnomen , og i mangel af yderligere ugunstige prisfald skulle inflationsraterne n ned p under 2 % i 2002 .
Disse udviklinger forventes at finde sted i et milj med en svagere konomisk vkst , som imidlertid i det store og hele br holde sig p linje med den potentielle vksttendens i euroomrdet .
<P>
Lad mig her kommentere et sprgsml , der har tiltrukket sig betydelig opmrksomhed her p det sidste : Den potentielle indvirkning af overgangen til eurosedler og -mnter p priserne .
Generelt vil prisgennemsigtigheden og konkurrencen sandsynligvis begrnse det inflatoriske pres fra overgangen til eurosedler og -mnter .
Her er det ogs vrd at bemrke engagementet hos finansministrene i euroomrdet , som det afspejles i en udtalelse udsendt af Euro-Gruppen om , at konverteringen til euro af alle priser , afgifter og gebyrer administreret af deres regeringer generelt vil vre prisneutral eller " smidiggjort " til fordel for forbrugeren .
Vi opfordrer myndigheder p andre niveauer , men ogs virksomheder til at flge det eksempel , der er sat af de centrale myndigheder .
Endvidere vil offentlighedens opmrksomhed , nr det glder om at overvge priser og prisndringer , ogs vre vigtig i konverteringsperioden .
<P>
ECB vil fortsat forflge sit mandat om at opretholde prisstabiliteten p mellemlangt sigt , uanset om priserne opgives i euro eller i delvalutaerne .
Vi vil derfor fortsat vre rvgne med hensyn til fremtidige udviklinger , der kan pvirke balancen med risiko for prisstabiliteten , herunder navnlig monetre udviklinger , den reale BNP-vkst , prisfaststtelsesadfrd og lnudviklinger .
P dette afgrende tidspunkt , hvor prisudviklingerne hovedsagelig pvirkes af overgangsfaktorer , er det meget vigtigt , at den aktuelle opadgende prisbevgelse ikke bliver vedvarende , og det er derfor vigtigt , at lntilbageholdenheden fortstter .
<P>
Med henblik p indfrelsen af eurosedler og -mnter kan jeg melde , at Euro-systemets forberedelser foregr helt efter planen .
Ved udgangen af juni 2001 belb det samlede antal eurosedler produceret indtil nu sig til omkring 9 milliarder , hvilket er omkring 90 % af de sedler , der indledningsvis skal sttes i omlb .
Desuden besluttede ECB som en forsikring imod potentielle produktionsrisici i marts 2001 at etablere en central reservefond for Euro-systemet .
Denne reservefond vil belbe sig til omkring 10 % af de sedler , der indledningsvis sttes i omlb , og de logistiske lagre tilsammen .
<P>
Den 1. januar 2001 lancerede eurosystemet " Euro 2002-informationskampagnen " , der skal supplere andre informationskampagner , der bliver gennemfrt p nationalt plan .
Hovedmlet med kampagnen er ikke at slge euroen - euroen vil slge sig selv - men at gre den almindelige offentlighed og srlige mlgrupper bekendte med eurosedlernes visuelle udseende og deres sikkerhedskarakteristika og ge borgernes bevidsthed om de overordnede modaliteter ved overgangen .
Informationskampagnen skrider frem efter planen .
Den vil blive fuldt synlig for borgerne , nr frst massemediedelen af kampagnen stter ind den 30. august 2001 , hvor eurosedlernes endelig visuelle udseende og deres sikkerhedskarakteristika bliver afslret .
<P>
Euro-systemet er fuldt ud klar over den betydning , en vellykket indfrelse af eurosedlerne og -mnterne vil have p den overordnede tillid til den flles valuta , og de omhyggelige og omfattende forberedelser , der gres i eurosystemet , str fuldt ml med denne opgave .
Vi m alle erindre , at overgangen til eurosedler og -mnter er en udfordring uden fortilflde og en kmpemssig logistisk velse , og at alle de involverede parter m ptage sig deres del af det samlede ansvar for at gre indfrelsen af eurosedlerne og -mnterne til en succes .
<P>
Her vil jeg gerne komme med en kort kommentar til sprgsmlet om forhndsdistribution af eurosedler til den almindelige offentlighed - noget , jeg har informeret Dem nrmere om ved tidligere lejligheder .
Lad mig minde Dem om , at ECB ' s beslutning er truffet i fuld respekt for forsyningspligten og efter en grundig vurdering af alle de involverede aspekter .
Ingen nye elementer er kommet frem , der kunne begrunde en fornyet overvejelse af dette sprgsml .
<P>
Idet jeg vender mig til det sprgsml i forbindelse med det finansielle tilsyn , der ogs rejses i forslaget til beslutning om ECB ' s rsberetning , vil jeg gerne med det samme erindre om , at rammerne for finansiel stabilitet i EU hviler p to byggesten : national kompetence og samarbejde .
Det er vores faste overbevisning , at de imponerende forandringer , der er forekommet p de finansielle markeder , og som er blevet sat i gang ved indfrelsen af euroen , maner til en betydelig styrkelse af samarbejdsmekanismerne for samarbejde mellem nationale myndigheder og med Euro-systemet .
Dette er sdan , fordi MU ' en ndrer markedsrisikoens karakter og omfang .
Det er ikke lngere muligt at vurdere truslerne for den finansielle stabilitet eller de potentielle kanaler for spredning af smitsomme risici kun p nationalt plan .
Det gldede mig derfor srlig at se , at ESCB ' s bidrag til forbedring af de institutionelle rammer for finansiel stabilitet og navnlig udvikling af makrotilsynsanalyse er blevet anerkendt og stttet i forslaget til beslutning .
<P>
Forslaget til beslutning refererer ogs til behovet for at undg konflikter mellem tilsynsansvar og de monetre myndigheders ansvar .
Jeg vil gerne for det frste sige , at de empiriske beviser for potentielle konflikter mellem mlene om finansiel stabilitet og prisstabilitet er uklare , og for det andet at der ikke er nogen mulighed for , at en sdan konflikt kan opst inden for rammerne af de institutionelle aftaler p euroomrdet .
Ja , for indfrelsen af euroen har medfrt en institutionel adskillelse af pengepolitisk beslutningstagning , som er rettet mod euroomrdet som helhed , og udfrelsen af tilsynsopgaver , der relaterer til de nationale institutioner og markeder .
Beslutningsmekanismerne til de to opgaver falder ikke lngere sammen , og risikoen for konflikt er overvundet af den institutionelle ordning .
Som afslutning p min udtalelse vil jeg gerne understrege , at indfrelsen af den flles valuta i sandhed har get behovet for en hj grad af inddragelse af centralbanker i tilsyn og finansiel stabilitet .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres tale , hr . Duisenberg .
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil gerne byde hr . Alejandro Toledo , Perus nyvalgte prsident , officielt velkommen i Parlamentet .
<P>
Hr . Toledo har taget plads i den officielle loge , og han vil i eftermiddag overvre vores mde sammen med sin hustru og datter .
<P>
Hr . Toledo , jeg byder Dem hjertelig velkommen i Parlamentet .
<P>
<CHAPTER ID=6>
Den Europiske Centralbank / Euroen ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=74 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , De har gjort det meget klart , at det er ndvendigt at kombinere alle bestrbelser hos alle parter i MU ' en og ogs i EU for at leve op til den historiske begivenhed , som gennemfrelsen af Den Monetre Union er , og jeg kan forsikre Dem om , at De har Europa-Parlamentet p Deres side .
<P>
Den Europiske Centralbank er en meget ung institution .
Euroen , som den er ansvarlig for , er endnu ikke en fuldt hndgribelig valuta .
Derfor er det afgrende for ECB at opbygge sin egen trovrdighed .
Det betyder , at ECB ' s mandat tydeligt skal afspejles i dens pengepolitiske strategi .
Indtil videre har ECB vret temmelig succesfuld . Selv iagttagere , som sdvanligvis er meget kritiske over for ECB ' s politiske linje , anerkender i stigende grad og med rette , at Europa har behov for et specifikt pengepolitisk svar , og at kurserne p finansielle aktiver ikke br vre en vsentlig parameter for pengepolitiske beslutninger .
P den anden side ses der stadig en manglende sammenhng i begrundelsen for individuelle politiske tiltag .
De har mske vret korrekte ud fra et teknisk synspunkt , men tekniske forklaringer er ikke tilstrkkelige til igen at overbevise Europas markeder og borgere om ECB ' s forpligtelse vedrrende prisstabilitet og til at styrke den offentlige tillid til euroen , som desvrre ikke er blevet vsentlig strre , siden euroen blev indfrt .
Her kunne Europa-Parlamentets krav om jeblikkelig offentliggrelse af argumenter for eller imod en beslutning samt modargumenter og begrundelser for disse og om offentliggrelse af den summariske protokol skabe en bedre forstelse for ECB .
<P>
Max Weber talte engang om tre kilder til autoritet , nemlig tradition , karisma og fornuft .
Den efter hr . Webers opfattelse moderne autoritet , som er baseret p fornuften , br ECB udvikle for at vinde varig respekt og effektivitet .
Rationel autoritet beror p en sikker bedmmelse af kendsgerninger .
En sdan bedmmelse danner grundlag for en fornuftig offentlig debat om sprgsml , der vedrrer den europiske pengepolitik .
Det er ndvendigt , at denne debat finder sted , nr man tnker p , at pengepolitik i dag mere end nogensinde frst og fremmest effektueres via de finansielle markeders forventninger , som har vidtgende indflydelse p de konomiske aktrers adfrd .
Uden en sdan lftestang kan en centralbank ikke n sine ml .
<P>
Pligt til at aflgge regnskab og gennemsigtighed betyder ikke , at ECB skal offentliggre mere og mere .
Kvalitet er vigtigere end kvantitet , og her vil jeg gerne udtrykkeligt fremhve kvaliteten af den monetre dialog med Europa-Parlamentet .
ECB har forbedret gennemsigtigheden af sine pengepolitiske beslutninger .
Alligevel kan mere benhed og gennemsigtighed ikke skade , men netop i de kommende mneder styrke tilliden til og accepten af MU ' en .
Det har den europiske valuta behov for . Flgende foranstaltninger ville vre nyttige :
<P>
For det frste skal der fastlgges og offentliggres en definition af pengepolitikkens sekundre mlstninger i henhold til artikel 105 for at prcisere , hvornr ECB kan og skal sttte vkst og beskftigelse i eurozonen , og for at ogs ECB sttter vilkrene for en beskftigelsesrelateret , bredygtig vkst p hjt niveau , som EU-topmdet i Lissabon har gjort det med sin mlstning om en vkst p 3 % .
<P>
For det andet ville offentliggrelsen af de anvendte modeller vre til stor nytte .
Nr Den Europiske Centralbank ikke benytter inflationsmlstningen , br den fastholde strategien med to sjler , men kontinuerligt forbedre sin M3-beregning ved get analyse- og forskningsaktivitet .
Hertil br komme en analytisk disciplineret udvikling af den anden sjle .
<P>
For det tredje br ECB ' s prognoser vre mere prcise og ikke indeholde s brede margener som hidtil , men tvrtimod smallere .
Disse prognoser br desuden offentliggres fire gange om ret .
For at bidrage til strre forstelse og gennemsigtighed skal ECB flge de prognoser , der er udarbejdet af dens egne afdelinger .
<P>
For det fjerde br der offentliggres summariske protokoller , argumenter for og imod en pengepolitisk beslutning samt en redegrelse for stemmeafgivning med udeladelse af navne .
<P>
For det femte br det undersges , om ikke Parlamentet i forbindelse med en revision af traktaten burde have en slags bekrftelsesret ved udnvnelsen af medlemmer til direktionen .
<P>
For det sjette skal ECB som vigtig partner ved de makrokonomiske beslutninger yde et bidrag til at forbedre koordineringen af de konomiske politikker og udviklingen af et passende og afbalanceret policy mix , ligesom ogs andre uafhngige centralbanker gr , uden at deres uafhngighed lider skade derved .
<P>
Den primre mlstning for ECB , sikringen af prisstabilitet , er i sidste ende ikke et ml i sig selv , men en vigtig betingelse for konomisk vkst og skabelse af beskftigelse .
Derfor br pengepolitikken ikke st alene , men skal suppleres med en endnu tttere koordinering af den makrokonomiske politik i eurozonen .
Her er der stadig visse mangler .
<P>
P den mde kan det forhindres , at den konomiske integration ensidigt styres af markederne uden hensyn til beskftigelsen og sociale aspekter .
En yderligere grund til at forbedre den makrokonomiske koordinering med deltagelse af Den Europiske Centralbank er globaliseringen af de finansielle markeder , som foregr i stadig stigende tempo , men i stadig mindre grad afspejler omstningen af varer og tjenesteydelser .
<P>
Dette tyder p , at rentendringer har en strre virkning p kurserne p finansielle aktiver , mens deres effekt p realkonomien er blevet svagere , end den var fr .
<P>
Derfor er det svrt at forst de betnkeligheder ved Den Europiske Centralbanks uafhngighed , som er fremsat i forbindelse med dens deltagelse i og adkvate bidrag til dialogen om den makrokonomiske politik .
Tvrtimod mener jeg , at en strkere koordinering ville styrke Den Europiske Centralbanks uafhngighed , og en hjere grad af konomisk konvergens ville tilmed lette dens opgave , da det ville reducere problemet med en pengepolitik efter devisen one size fits all og dermed mindske risikoen for , at ECB kommer under politisk pres .
<P>
Den Europiske Centralbank befinder sig i en anden situation end den amerikanske centralbank .
Den har som partnere ikke kun n prsident , n finansminister og n offentlighed , den har som partnere tolv prsidenter , tolv finansministre og tolv europiske offentligheder , som ikke taler med n tunge .
Som forum for den europiske offentlighed nsker Europa-Parlamentet at vre en gte partner i denne dialog ved udviklingen af en ny politisk kultur i EU , som p den ene side respekterer institutionernes uafhngighed , men p den anden side ogs lever op til det ansvar , at enhver institution i et fungerende demokrati skal vre gennemsigtig og aflgge regnskab .
<SPEAKER ID=75 NAME="Maaten">
Hr. formand , denne betnkning om overgangen til euroen str ikke alene .
Den bygger videre p tidligere betnkninger , bl.a. af hr . Karas og fru Torres Marques , og ligeledes p den seneste brevveksling mellem fru Randzio-Plath og vores formand , fru Fontaine .
<P>
Jeg konstaterer med glde , at Den Europiske Centralbank og Kommissionen kmper p samme side som Europa-Parlamentet .
Til denne betnkning er der kun stillet otte ndringsforslag af n gruppe , og jeg konstaterer , at ingen af dens medlemmer er til stede under denne forhandling .
<P>
Euroen er allerede nu en succes . Det har hr .
Duisenberg ogs netop bevist p en overbevisende mde .
Det er ogs det mest spndende projekt indtil nu . For alle borgere i eurozonen , eller rettere , for alle borgere i Europa , for alle borgere i verden er EU jo ikke kun teori , men konkret virkelighed .
Det er frste gang i det europiske samarbejdes historie .
<P>
Det sker alt sammen den 1. januar . S drejer det sig ikke kun om tilliden til denne valuta .
Det drejer sig om tilliden til det europiske projekt som helhed , og dette europiske projekt er naturligvis i jeblikket udsat for al mulig kritik . Det seneste eksempel herp er jo folkeafstemningen i Irland .
<P>
Indfrelsen af euroen kan , hvis vi gr det godt , f al denne kritik til at forstumme .
Den kan srge for , at alle borgere i Euroland er stolte af den mde , hvorp vi har gjort det , mske imod forventningerne .
Den kan ogs p tidspunkter , hvor vi ikke gr det godt , f kritikken af euroen , men ogs af det europiske samarbejde , til at blive strkere .
Borgerne lser jo ikke om det i avisen .
De er selv til stede , nr euroen indfres .
Denne kritik af det europiske samarbejde nu gr p , at beslutningsprocessen er uigennemsigtig , at der ikke lyttes til borgerne , og at de hje herrer godt ved det .
Men disse hje herrer kan derefter ogs falde dybt i offentlighedens jne .
Det glder i den forbindelse for os alle .
<P>
Det , vi hrer fra forbrugerorganisationer og fra organisationer inden for de sm og mellemstore virksomheder , er , at de alligevel gerne vil have en distribution af sm eurosedler i de sidste dage af december , sledes som det for vrigt ogs sker med euromnter . Mske i form af sm pakker , som kan slges i banker eller ved at omstille pengeautomater tidligere , uanset p hvilken mde det sker .
Den brede offentlighed skal have adgang til disse sedler .
Det er et middel mod forfalskning .
Borgere ved da af egen erfaring , hvordan de sedler , de har fet fra en plidelig kilde , ser ud .
Det er godt for sikkerheden for forretningsdrivende , som sledes ikke behver have s stort et forrd af euro i deres forretninger for at have tilstrkkeligt med smpenge den 1. og 2. januar .
Det er godt for offentligheden .
Man har frre problemer med at veksle , nr penge afleveres i forretningen , og man fr euro tilbage .
Man ved , at man fr de rigtige penge og den rigtige mngde , nr man betaler med euro og dernst ogs fr euro tilbage som smpenge .
<P>
Jeg forstr hr . Duisenbergs argument , nr han siger : Vi vil holde fast ved en beslutning , som vi har truffet .
Vi vil vre plidelige .
Jeg kan udmrket forst det , fordi mange kritikere naturligvis vil sige , at Den Europiske Centralbank igen skifter mening .
Det fungerer ikke p den mde .
<P>
Vi mener imidlertid , at der er nye kendsgerninger .
Der er nye kendsgerninger p grund af de undersgelser , som erhvervslivet har forelagt , og hvoraf det viser sig , at de praktiske problemer virkelig er utroligt store , hvis vi ikke distribuerer eurosedler i forvejen .
Jeg vil ikke sige , at forhndsdistribution er en garanti for , at der ikke vil vre nogen som helst problemer . For det er ikke tilfldet .
Jeg vil heller ikke sige , at der vil opst et enormt kaos , hvis der ikke er forhndsdistribution .
Jeg har en rimelig tillid til forbrugerne , som godt ved , hvordan de skal omgs denne problematik .
Jeg tror dog , at forhndsdistribution gr risikoen for problemer noget mindre p en forholdsvis enkel mde .
<P>
Vi ville bifalde en fornyet overvejelse af Deres beslutning .
Det ville ogs vidne om klogskab .
Hvad vil der for vrigt ske , hvis presset stiger hen imod rets udgang , og ministrene mske alligevel vil skifte mening og forhndsdistribuere euro i deres eget land ?
<P>
Et par sidste punkter .
Der er naturligvis tekniske foranstaltninger , som kan trffes , og jeg ved , at ogs ECB er tilhnger deraf . Banker holder bent den 1. januar , euromnter forhndsdistribueres , sledes som det sker i en rkke medlemsstater , forretningsdrivende forsikres bedre , og der er sm sedler i pengeautomaterne .
For vrigt er disse pengeautomater efter min mening en kilde til bekymring .
Det har vi ogs for nylig fet tal for af Kommissionen .
Jeg ville bestemt ikke vre modstander deraf , hvis der kunne gres forsg med det i forskellige medlemsstater i rets sidste dage .
Jeg vil gerne ogs hre Deres mening derom .
<P>
De frste dage af januar er afgrende for 300 millioner borgeres tillid til euroen og hele verdens tillid til vores valuta .
Jeg nsker Dem held og lykke med gennemfrelsen af dette projekt .
Jeg hber , at De alligevel ogs vil tnke over vores overvejelser .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , fru Randzio-Plaths betnkning er med undtagelse af t afsnit en afbalanceret betnkning .
Det drejer sig efter vores mening frst og fremmest om punkt 9 .
Vi synes , at Centralbankens uafhngighed krnkes deri .
Banken har som ml at overvge prisstabiliteten p mellemlangt sigt og ikke fra den ene dag til den anden .
Vi vil have en uafhngig centralbank .
Det er derfor ikke passende , at Parlamentet foreskriver bankens monetre politik .
For os er dette et vsentligt punkt .
Uden denne tilpasning vil vi stemme imod den til trods for , at vi i almindelighed har en udprget positiv holdning til resten af betnkningen .
Nr vi ser tilbage p det r , rsberetningen behandler , og uundgeligt ogs lidt p i r , har vi stadig nsker med hensyn til bankens kommunikationspolitik .
Kommunikationen med de finansielle markeder og samfundet m kunne forbedres .
<P>
Hr . Duisenberg , p Deres hring spurgte jeg Dem , om De kan blive i jobbet .
Deres svar var ja . Overalt i medierne ser jeg nu diskussionen om Deres tilbagetrden , som om den alligevel str fast .
Der er en stor mangel p gode kandidater .
De har stor erfaring .
Jeg sprger Dem endnu en gang : Kan De blive i jobbet for at tjene Deres tid ud ?
<P>
De kender min holdning til overgangen til euroen .
<P>
Som sidste punkt vil jeg gerne sige noget om grnseoverskridende betalinger .
Banker , virksomheder , alle sammen tjener hurtigt udgifterne ved valutaovergangen ind , eller ogs fr de kompensation .
Det kan ikke vre sledes , at det udelukkende er EU ' s befolkning , der skal betale gildet , og som har ulemper uden at have nogen fordele .
Hr . Duisenberg , jeg str fast p , at bde Centralbanken og Kommissionen skal ptage sig det ansvar , som de er blevet plagt i traktaten , og at de skal srge for , at grnseoverskridende betalinger , som jo ikke lngere er grnseoverskridende p et EU-hjemmemarked , den 1. januar 2002 koster nsten det samme som indenlandske overfrsler .
De ved uden tvivl , at disse i den seneste tid ikke er blevet billigere , men i gennemsnit endda er blevet en halv euro dyrere !
Jeg vil gerne meddele Generaldirektoratet for Konkurrence , at Parlamentet vil modstte sig et fast gebyr p 3 euro for modtagende banker .
Det ville betyde , at prisen i nogle lande endda ville stige i stedet for at falde , og det ville vre uacceptabelt !
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , hr. formand for Centralbanken , hr. kommissr , kre kolleger , de forhandlinger , vi frer i dag , har den fordel , at vi har mulighed for p samme tid at tale om euroen i bde et makroperspektiv og et praktisk perspektiv , og jeg tror , det er det rigtige tidspunkt at gre det p .
Findes der mon i min gruppe en person , der stter sprgsmlstegn ved Centralbankens uafhngighed ?
Jeg tror det ikke .
Forbyder dette os at tale om monetr politik ?
Det tror jeg heller ikke , det gr .
Jeg tror endda , at overgangen til euro her i denne sidste fase , hvis den lykkes , antyder , at vi talte om hele den konomiske politik , herunder den monetre politik , og i den forbindelse vil jeg gerne rose vores ordfrer , formanden for Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml for de forslag , hun har fremsat , og beklage en rkke afstemninger , der greb ind i udvalget . Hvis vi i morgen nsker , at euroen bliver det redskab , som vi har nsket , for at give EU mulighed for at komme i harmoni med perspektiverne om vkst for alle , er det ogs ndvendigt , hr .
Duisenberg , at vi taler om den monetre politik , som De frer . Det er et emne , som EU ' s offentlighed har pligt og befjelse til at beskftige sig med .
<P>
Med hensyn til det praktiske aspekt af euroen vil jeg gerne rose hr . Maaten for hans betnkning og minde ham om , at nogle af de , der stillede ndringsforslag , er til stede her for at forhandle og vende tilbage til to eller tre punkter .
<P>
Med hensyn til en tidligere lancering forstr jeg , hr. centralbankdirektr , at det nsten er en kamp med bagtroppen . Som dokumentation kan jeg henvise til dagsordenen for det seneste KOFIN-mde , og jeg vil gerne endnu en gang beklage dette , hvilket jeg allerede har gjort over for Dem i udvalget .
Jeg tror , at der ud over symbolikken i at skifte p den rigtige dag var et psykologisk aspekt mellem jul og nytr , der gav mulighed for andre dispositioner .
De har taget en anden beslutning , som vi tager til efterretning med beklagelse .
<P>
Men vi har stadig nogle mneder foran os til at gennemfre en vigtig kampagne , sdan at overgangen til euro kan foreg under de bedst mulige vilkr .
I den forbindelse er det vigtigt , at de kampagner , der gennemfres , lgger vgt p to afgrende punkter . For det frste de flsomme befolkningsgrupper og dernst det psykologiske aspekt i overgangen .
Jeg mener , at alle vores kampagner br fre til , at strstedelen af vores medborgere tager iden med overgangen til sig fra og med de frste dage og giver afkald p det dobbelte regnskab , herunder ogs mentalt .
I den forbindelse hber jeg , Parlamentet kan stemme for et ndringsforslag , som vi har genfremsat p vores gruppes vegne om at forbyde den dobbelte mrkning gennem mere end et r .
Dette r vil give mulighed for en tilvnningsperiode , og forbuddet mod den dobbelte mrkning efter et r vil give mulighed for en reel overgang .
Det er ndvendigt at afvise tvetydigheden ved overgangen til euro , som vi m gre til en flles sag for alle vores medborgere , idet vi hber , at alle vil flge os med denne flles valuta .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne">
Hr. formand , da der kun er begrnset tid , og da der i min gruppe ogs er en flelse af , at ECB i det store og hele har gjort et godt stykke arbejde under vanskelige omstndigheder , vil jeg gerne koncentrere mig om nogle resterende strukturelle sprgsml vedrrende kommunikation og ansvarlighed . Som hr .
Duisenberg vil huske , har Parlamentet gentagne gange vedtaget en gennemsigtighedspakke , der taler for fem adskilte foranstaltninger til at ge gennemsigtigheden .
Jeg er glad for at kunne berette , at ECB indtil nu er get ind p tre af disse , og vi m give dem merit for dette .
Vi har ikke haft nogen problemer i Udvalget om konomi og Valutasprgsml med at invitere medlemmer af Styrelsesrdet til at komme og tale for os .
Sidste r havde vi 11 sdanne besg .
<P>
For det andet begyndte ECB at offentliggre regelmssige prognoser eller , som de foretrkker at kalde dem , " fremskrivninger " i december 2000-udgaven af den mnedlige bulletin , og det var en meget velkommen udvikling .
Desuden udgives der nu konometriske modeller i arbejdspapirserien .
Det ville vre dejligt , hvis de var i en mere brugervenlig form , f.eks. p cd-rom , men der sker fremskridt .
<P>
De to resterende foranstaltninger , som Parlamentet atter anmoder om , er udgivelsen af en beige book , der beskriver forholdene i hver enkelt medlemsstat , og offentliggrelse af sammenfattende referater , der giver synspunkterne for og imod rentendringer .
I r beder vi desuden ECB ' s Styrelsesrd om at beskftige sig med et srligt problem , som Centralbanken har stet over for i forbindelse med et par af de seneste rentendringer .
Der hersker forvirring p markederne om noget , der er blevet opfattet som en uforudsigelig beslutning , og markedet var helt klart ikke rede til denne beslutning .
Ja , nogle mennesker gik s langt som til at sige , at den var vilkrlig , s vi anmoder om offentliggrelse af stemmerne p anonym basis .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , hr . Maaten kommer i sin betnkning med en rkke konstruktive forslag til den nrt forestende indfrelse af euromnter og -sedler i det 12 medlemsstaters store euroomrde og taler ogs om den begrnsede bevidsthed blandt offentlige og sm virksomheder om visse aspekter i forbindelse med overgangen .
<P>
I betnkningen sttter jeg isr kommentarerne om behovet for forhndsdistribution af sedler og mnter til den brede offentlighed .
Jeg bifalder ogs den vgt , der lgges p lokale og regionale offentlige myndigheders rolle i forbindelse med overgangen .
<P>
Det er vsentligt , at enhver bestrbelse gres for at sikre , at denne skaldte flagskibsbegivenhed styres effektivt , og at overgangen foregr smidigt .
De fleste af mine kommentarer er imidlertid baseret p et synspunkt udefra , nemlig fra Skotland , der for nrvrende er en del af Det Forenede Kongerige .
Der kan vre nogle problemer med den offentlige bevidsthed inden for euroomrdet , men vi har et meget strre problem i Skotland og resten af Det Forenede Kongerige .
En skotsk avis offentliggjorde i denne uge en undersgelse af folks holdning til euroen i Skotland , og den viste en beklagelig mangel p viden , som var direkte forbundet med en meget lav entusiasme , hvad valutaen angr .
<P>
Bevidsthedsniveauet i Skotland er mske nok beklageligt , men det er ikke overraskende , nr man betragter de politiske lederes holdninger i de skotske og britiske regeringer i de senere r .
Den ny Labour-regering i London har vret bange for at vise sttte for britisk tilslutning eller endda for at levere faktuelle oplysninger , mens de konservative simpelthen har udvist en nsten afsindig fjendtlighed over for euroen og har forsgt at vildlede offentligheden om konsekvenserne af at vre med .
<P>
Mit parti er i princippet for euroen under forbehold for visse betingelser for at komme med , der passer til den skotske konomi , og efter en folkeafstemning , men ideelt s jeg som SNP-medlem gerne Skotland som en uafhngig medlemsstat , der er i stand til at trffe beslutninger baseret p skotske prioriteter , samtidig med at den bevarer national kontrol over skatter og afgifter .
P kort sigt er der dog ogs uden for euroomrdet et betragteligt behov for faktuelle informationskampagner om konsekvenserne efter 2002 for vores forhold til euroomrdet , hvad enten vi beslutter os til at vre med eller ej .
Jeg bifalder de nylige udtalelser fra en rkke detailforretninger i skotske byer om , at de vil acceptere euroen i deres pengekasser ved siden af pundet fra 2002 .
Dette kan ogs styrke Skotlands stilling som en ben turist- og forretningsrejsedestination svel som gre skotterne fortrolige med eurosedlerne og -mnterne .
<P>
Jeg vil opfordre de britiske og skotske regeringer til at tilskynde til informationsprocessen og sge sttte fra Den Europiske Centralbank og Europa-Kommissionen til at tilskynde skotterne til at gre sig klar til at acceptere de nye mnter og sedler .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , hr . Duisenberg , folk begynder at forst , at de betaler for euroens bedrvelige tilstand .
Iflge Financial Times Deutschland fra i gr er 49 % af den tyske befolkning imod euroen .
Over 50 % tror ikke p , at den stimulerer konomien eller opnr D-markens stabilitet .
30 % regner med , at deres formue taber i vrdi , og 67 % venter prisstigninger ved overgangen til euroen .
Euroen har ikke haft nogen effekt i form af at skabe beskftigelse eller bremse inflationen , selv om det netop var det , man letsindigt lovede borgerne .
<P>
Jeg er Dem meget taknemmelig for , hr . Duisenberg , at euroens kursfald i ECB ' s beretning nvnes som en grund til den stigende inflation , at der i beretningen i det mindste henvises til den stadig strre forskel mellem eurolandenes inflation , og at man ikke giver dollaren hele skylden for den svage euro .
En stabil pengevrdi i euroland og en stabil eurokurs udadtil kan alts ikke skilles fra hinanden .
<P>
Det br siges lige s klart , at det ikke er lykkedes for ECB at opfylde dens egne pengepolitiske stabilitetsml , og at euroen endda er skyld i , at realindkomsten nu falder .
Ansvaret herfor ligger dog i mindre grad hos ECB , hvis rderum bliver stadig mindre .
Derimod har politikerne i eurolandene gjort alt for lidt for den konomiske konvergens .
Det er virkelig uforsteligt , at det franske forslag om at etablere en skaldt konomisk regering ikke har vundet genklang .
<P>
Det stigende spnd mellem de enkelte eurolandes inflation og vkst er farligt og br efter min mening analyseres meget nje i kommende ECB-rapporter .
Den flles rente virker for restriktiv i nogle eurolande og for ekspansiv i andre .
En europisk pengepolitik , der tager sigte p monetr pengestabilitet , og nationale konomiske skatte- og socialpolitikker , der samtidig modarbejder den , er som ild og vand i forhold til hinanden .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , den 2. maj 1998 i Bruxelles stemte jeg p Den Nationale Alliances delegations vegne ja til euroen , men bemrkede , at EU ' s flles valuta dog fik en svag start , eftersom vi ikke havde nogen konomisk politik for EU , og eftersom Ministerrdet ikke havde stillet s meget som et enkelt forslag til principper og retningslinjer for , at medlemsstaterne i fllesskab kunne tage de vigtige sprgsml op , f.eks. arbejdslsheden , fleksibiliteten , omstillingen af visse sektorer og de sociale og kulturelle konsekvenser af den nye hastighed , som de teknologiske innovationer ssom internettet ikke alene har tilfrt markedet , men ogs andre omrder i tilvrelsen .
EU manglede et udenrigspolitisk projekt og nogle egne strategier for at styre globaliseringen og verdenskonomien , og foruden mangelen p et konomisk projekt og institutionsorganernes ligegyldighed over for borgerne , som hverken var blevet hrt eller informeret om dette sprgsml , medfrte dette , at denne begivenhed svarede til at opfre en katedral i rkenen .
Der var dog stadig hb om , at der ville vre tid nok til at f denne rken til at blomstre op med politiske , konomiske og finansielle initiativer , hvis blot man havde den ndvendige politiske vilje til at udtnke og gennemfre disse initiativer .
<P>
I de forlbne r har euroen i stedet frt en stille tilvrelse , og den snarlige ikrafttrdelsesdato fremstr som en uundgelig frist , som borgerne ikke bryder sig om , og som tit ogs frygtes af nogle af de samme politikere , der i de forlbne r har bidraget til euroens ufrugtbare udvikling .
Euroen er en valuta , som nsten altid er blevet undervurderet i forhold til dollaren , og dette er get ud over investeringer og opsparing .
<P>
I samme betnkning understreger hr .
Maaten , at den kritik , vi kom med dengang - en kritik , som vi i de forlbne r har gjort Parlamentet og Kommissionen opmrksom p ved flere lejligheder - var korrekt . Mellemstore virksomheder , handel , hndvrk , landbrug og alle de store produktionssektorer er nemlig stadig ikke klar til at g over til euroen , og selv om man har investeret flere milliarder lire i at kbe srligt udstyr , lader det heller ikke til , at banksystemet er tilpasset til euroen .
Disse problemer og andre problemer , som stadig er ulste , giver grund til at frygte nogle konsekvenser , der bde gr ud over borgerne og over den korrekte vurdering af euroens reelle vrdi .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at selv om vi er enige i de mange forslag , der stilles i betnkningen , er vi strkt utilfredse med , at de kommer p et s sent tidspunkt , og at de sledes ogs bliver gennemfrt p et s sent tidspunkt .
Derfor vil vi gerne langt om lnge have klar besked om , hvem der er skyld i forsinkelserne og den manglende lokale planlgning og kontrol , nr det glder de konomiske sektorer og de sociale situationer .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , det er p tide her seks mneder fr den skbnesvangre dag at beskftige sig med , hvordan borgerne vil opleve det , at deres nationale valuta forsvinder .
De sidste , der bliver spurgt , er ogs de sidste , der bliver underrettet .
<P>
Ved behandlingen af hr . Maatens betnkning fler selv de mest " europiske " en pludselig ngstelse : den fuldstndige mangel p forberedelse , den sjldne eller snarere marginale anvendelse af euroen ved internationale transaktioner , herunder inden for EU , tvivlen om , hvorvidt EU ' s borgere gratis kan veksle deres mnter i banken , forskellige tariffer for grnseoverskridende transaktioner , der endda udfres i den samme valuta og overdrevne prisforhjelser , hvor vekslingen af mnter anvendes som undskyldning .
Listen er lang , og den er ikke munter .
<P>
Euroen , der blev forlangt af regeringerne af idologiske grunde og af de store finansielle interesser af grunde , der kun interesserer dem selv , har nu eksisteret i to r , og det er ikke lykkedes den at sl sig igennem , heller ikke hos sine mest fanatiske tilhngere og endnu mindre p de internationale markeder .
Euroen har tabt i vrdi i forhold til dollaren , uden at der er noget som helst , der tyder p en snarlig genopretning .
Den skattemssige overgang til euroen er dermed uden tvivl en undvendig , bekostelig og inflationsskabende operation af offentligt og privat underslb .
Det ville vre bedre at standse det hele , mens det endnu stadig er tid .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , nu hvor forbrugerne inden for en overskuelig tid fr euroen stillet til rdighed , har vi fordel af en smidig overgang .
Det har ordfreren , hr . Maaten , med rette arbejdet for .
Den usikre succes for euroen som valuta m ikke frustreres yderligere af usikkerhed i forbindelse med overgangen .
<P>
Tillid til et betalingsmiddel er fundamentalt i enhver moderne konomi .
Grundlaget for denne tillid er imidlertid magert i forbindelse med euroen .
Det er meget vigtigt , at der trffes forsigtighedsforanstaltninger med henblik p overgangen .
Respekt for alle involverede parters bekymringer er derfor ikke mere end rimeligt .
ECB ' s holdning kan derimod betegnes som noget stejl .
Med Maaten-betnkningen nr Parlamentet frem til et kompromis med den 27. december som den dato , hvor de frste sm sedler bliver disponible .
Det srger for , at overgangen finder sted spredt .
Disse f dage giver falskmntneri f chancer .
Jeg er ikke i stand til at indse , hvorfor dette kompromis ikke skulle vre acceptabelt for ECB .
<P>
Foruden tilgngeligheden af euro er ogs betalingen med bankkort en flaskehals .
Forarbejdelsen af disse transaktioner er ikke beregnet p en midlertidig massiv get anvendelse .
Det kan frygtes , at folk herved tvinges til at betale med den nationale valuta lngere end ndvendigt .
Utydelighed er flgen af at betale med gammel valuta og f euro tilbage .
<P>
Tilgngeligheden af pengeautomater og betaling med bankkort er temmelig forskellig i de enkelte medlemsstater .
Har ECB derfor sgt efter supplerende metoder til pengedistribuering ?
Er det muligt inden overgangen at anskaffe sig euro ad elektronisk vej ? F.eks. gennem en transaktion via internet , idet der reserveres en pengemngde .
Hvis ogs betalingen deraf kan finde sted elektronisk , skulle der i januar kun foretages udbetaling .
Det gr omregninger i januar overfldige .
Det giver et fingerpeg om den mngde , der anmodes om , og gr det muligt at trffe foranstaltninger p forhnd .
<P>
Desuden ville det tilskynde til elektroniske betalingers plidelighed .
Hvis noget sdant ikke er muligt , m vi sprge os selv , om det forelbig er mere end en tom skal at gre forretninger online .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , betnkningen fra fru Randzio-Plath , gentager som Den Europiske Centralbanks rsberetning for finansret 2000 det vanlige argument om , at euroen vil bidrage afgrende til stabiliteten i omrdet , idet den vil gre det mindre srbart over for udefra kommende chok .
Det er den gamle teori om et skjold .
Men det skal dog indrmmes , at den i dag er p nippet til at fjerne valutaudsving mellem medlemsstaterne .
<P>
Tvrtimod , og det er mere alvorligt , fungerer euroen ikke i dag som et skjold , men derimod som en forstrker af den krise , der skyldes udbredelsen af den amerikanske opbremsning , idet den forhindrer det enkelte land i at udforme en lsning , der er tilpasset dets specifikke situation .
Forbundskansler Schrder har netop anmodet ECB om at ptage sig sit ansvar med hensyn til at sttte vksten i Tyskland .
Han har uret , og han m vre klar over , at han er offer for spillereglerne for Den Monetre Union .
ECB vil f svrt ved at reducere sine rentesatser drastisk for at tilfredsstille Tyskland , fordi andre lande fremstter modsatrettede krav .
Derudover kunne en rentesnkning f euroen til at falde yderligere , hvilket ville have en meget drlig effekt lige fr den fysiske omskiftning til mnter og sedler .
<P>
Det ser alts ud til , hr. formand , at EU ' s borgere risikerer at komme til at betale dyrt for at have villet have en enhedsvaluta med forskellige konomier , og det tyder endvidere p , at euroen i sig selv iflge de seneste tal synes at bidrage til at ge forskellene , bde hvad angr inflationen og vksten .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr .
Duisenberg , kre kolleger , jeg vil frst takke hr . Maaten for hans betnkning og ogs for , at han har medtaget tidligere betnkninger , herunder ogs min , i sin betnkning og har genoplivet de punkter , som ikke er blevet fuldt ud gennemfrt , og som ikke har mistet deres betydning .
En hjertelig tak for det .
<P>
For det andet jongleres der med mange tal . De er alle sammen relative .
Jeg nvner kun enkelte fra mit eget land , hvor det i en undersgelse i gr kom frem , at 63 % anser det for rigtigt , at strig er med i MU ' en fra starten , 43 % anser euroen for en fordel , og 24 % er neutrale . Det vil sige , at 67 % gr ind for den .
Men det betyder , at der stadig er meget , vi skal gre .
<P>
Jeg vil gerne ogs prcisere nogle punkter over for offentligheden .
Euroen kommer ikke , som der str p mange plakater , den er der allerede , og den er en succes .
Alle lande har nydt godt af den , prisstabiliteten er steget , Europas konomiske uafhngighed er styrket , eksporterhvervene og turismen er blevet kraftigt stimuleret ved , at kurssvingningerne er ophvet , og der er indledt en nedbringelse af stats- og budgetunderskuddene .
Jeg opfordrer alle medlemsstaternes regeringer til at informere parlamenterne og offentligheden om fordelene ved euroen i eurozonen og ikke blot skabe indtryk af , at den kommer til os som noget nyt , vi ikke kender .
<P>
Det nste vigtige punkt er for mig , at euroen er et politisk projekt , og at den , undskyld mig , hr . Duisenberg , ikke blot kan reduceres til noget , der vedrrer ECB - det er ment positivt for Deres vedkommende , De gr Deres arbejde godt i denne sag - bankerne og finansministrene .
Den er et politisk projekt og ikke blot et finansielt produkt , og jeg opfordrer derfor til , at vi i hjere grad inddrager uddannelsespolitikken , de sm og mellemstore virksomheder og forbrugerne i informationsaktiviterne .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. formand for Den Europiske Centralbank , hr. kommissr , rede medlemmer , mine damer og herrer , vi forhandler i dag om den fremragende Randzio-Plath-betnkning om Den Europiske Centralbanks rsrapport .
Det sker hvert r , og det er vores eneste mulighed for her i Parlamentet at forhandle om politikken om den nu betydningsfulde og uafhngige europiske institution .
<P>
Hr. formand , forhandlingen sker under fundamentalt ndrede konomiske forhold p globalt plan .
Det negative konomiske milj , som nsten har frt os ud i en afmatning , har skabt meget pression .
Der ves stor pression mod Den Europiske Centralbank og andre centralbanker i verden , for at de skal lette finanspolitikken .
Denne pression kommer isr fra kapitalmarkederne , som er faldet brat i det sidste r , og som undertiden giver indtryk af at vre sunket ned i en besynderlig pessimisme , ligesom de iflge hr . Greenspan indtil for nylig befandt sig i en besynderlig optimisme .
<P>
Det er efter min mening et klart budskab til os .
Centralbankerne skal ikke lade sig lede af pengemarkedernes kortsigtede horisont , hverken i deres eufori eller i deres pessimisme .
Hr. formand , principperne for finansiel stabilitet og konomisk udvikling , sdan som de er beskrevet i traktaten , skal vre Deres ledetrd .
Men for at f strre tillid til euroen skal Europas borgere og verdens pengemarkeder have strre tillid til den mde , De frer Deres politik p , og til den mde , hvormed De vil opn finansiel stabilitet .
Derfor mener jeg , at det er ndvendigt at revurdere systemet med de to sjler i finanspolitikken .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , med blot seks mneder tilbage inden indfrelsen af eurosedler og -mnter m vi fokusere klart p denne begivenhed .
Betnkningen kommer p det rette tidspunkt , og hr . Maatens betragtninger er meget velkomne .
Det eneste klare faktum ved " eurodagen " , den 1. januar 2002 , er , at den er absolut uafvendelig .
Den vil komme , og derfor m vi vre rede .
<P>
Vi har gjort betydelige fremskridt p alle fronter .
Hvis vi frst ser p informationerne til offentligheden , s er undersgelserne af offentlighedens bevidsthed om euroen opmuntrende .
Den seneste undersgelse , der blev gennemfrt i maj af det irske rd for overgang til euroen , viser , at 95 % af befolkningen i mit land kender navnet p den flles valuta , 91 % har samme priser i bde irske pund og euro , og 79 % ved , at eurosedlerne og -mnterne vil blive indfrt i 2002 .
78 % har set billeder af eurosedler og -mnter , og 64 % ved , at man for et irsk pund vil f 1,27 euro . Der er imidlertid stadig et stykke vej at g , for kun 36 % af befolkningen er klar over varigheden af perioden med to valutaer , som i mit land er blevet afkortet til den 9. februar 2002 .
<P>
Der har derudover vret ret meget lovgivning for at imdekomme indfrelsen af euroen , som omfatter sdanne omrder som finanser og social velfrd .
I alle tilflde er det vsentligt , at vi handler efter princippet om at begunstige borgeren .
Der er i al vsentlighed to opgaver for de nationale og europiske myndigheder , og det er , at de skal srge for en vellykket overgang til euroen og informere offentligheden om den .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Butel">
Hr. formand , kre kolleger , jeg nsker at tale om de vanskeligheder , der hver dag plager de mennesker , jeg mder i mit land .
Det er faktisk i det mindste pudsigt at se , at Cou-metoden , som blev foretrukket til at skabe euroen , nu viger pladsen for den hrde metode .
Jeg beklager at skulle sige det , men det forekommer mig at overgangen til enhedsvalutaen er noget forceret .
<P>
For det frste er befolkningerne aldrig blevet spurgt , om de gik ind for at udskifte deres nationale valuta .
Det irske eksempel er i den henseende symptomatisk for , efter hvilke metoder EU fungerer .
Befolkningerne bliver ikke lngere spurgt om , hvad de mener om euroens praktiske indfrelse , selv om de er de vigtigste brikker p dette skakbrt .
Informationskampagnerne , der styres af politikken , vlter uden ophr ansvaret over p borgerne . Forstr De , hvis euroen ikke lykkes , er det Deres skyld .
De unge og pensionisterne har en oplysende funktion . Administrationen og funktionrerne er eksempler .
Endelig er de handlende praktiske undervisere .
Men hvem bekymrer sig f.eks. om problemerne for de handlende i landdistrikterne , langt fra byernes informationspoler ?
Hvordan kan vi bede en handlende , der arbejder 12 timer om dagen , om at g til sit handelskammer eller branchekontor for at deltage i oplysningsmder ?
<P>
Til slut og af alle disse rsager forekommer det mig ikke normalt , at borgerne skal bre hele ansvaret .
Det er for let sledes at vlte det over p andre , som man ikke selv er i stand til at realisere .
EU har nsket en enhedsvaluta , s nu m det ogs tage ansvaret for den !
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formnd , kre kolleger , denne debat finder sted i en vanskelig tid for den konomiske politik .
Vksten stagnerer , inflationen stiger .
Forbundsrepublikken Tyskland , som udgr en tredjedel af Euroland , er agterlanternen , hvad vkst , inflation og ny nettogldstning angr .
Den er ikke mere det lokomotiv , som den tidligere var , men den sidste vogn i toget .
<P>
I denne vanskelige tid glder det frst og fremmest om , at Den Europiske Centralbank , som jo er en ung centralbank , opnr trovrdighed .
Derfor stemmer vi heller ikke for tre forslag , som ordfreren har stillet i sin betnkning .
<P>
Det frste forslag er , at man ved konomiske beslutninger i frste rkke skal se p kerneinflationen , det vil sige en inflationsrate , hvor energi og fdevarer ikke er medregnet .
Hvis man gjorde det , ville det vre sknmaleri , for det , borgerne oplever , er ikke kerneinflationen , men det er inflationen inklusive de gennemsnitlige energi- og fdevarepriser .
<P>
Det andet forslag , som vi afviser , er faststtelsen af ml for inflationen .
Den Europiske Centralbank har selv , kort efter at den blev oprettet , efter min overbevisning korrekt formuleret en definition p stabilitet , hvorefter en stabil pengevrdi svarer til en inflationsrate p under 2 % .
Det m der ikke ndres p nu .
Tvrtimod skal man netop i den nuvrende vanskelige situation mle Den Europiske Centralbank i forhold til dens egne mlstninger .
Det er grunden til , at vi ikke kan stemme for det andet forslag .
<P>

Det tredje forslag angr ansgerlandene , nemlig at man ikke skal krve , at ansgerlandene p samme mde opfylder inflationskriterierne i Maastricht-traktaten og Maastricht-traktatens kriterier som helhed . Ogs det ville betyde en opbldning af stabiliteten , og det vil min gruppe ikke stemme for .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , den 1. januar 2002 er endnu et vigtigt skridt hen imod europisk integration .
Overgangen fra 12 forskellige nationale valutaer til n flles valuta er kulminationen p mneders omhyggelig forberedelse , og alligevel er jeg bange for , at nogle borgere selv p dette sene stadium ikke helt har forstet betydningen af overgangen og dens konsekvenser , som jeg mener , er yderst positive .
<P>
Ingen anden EU-politisk ndring vil have s dybe og personlige konsekvenser for alle borgere og det samtidig .
Lige fra brn til pensionister , fra selskabssektoren til sm virksomheder , alle vil kunne mrke denne betydelige milepl i europisk politik .
Eftersom der er en grad af efterladenhed med hensyn til alle EU-ndringer , br intet tilsidesttes i de sidste mneder forud for den 1. januar for at gre forbrugerne bevidste om betydningen af det , der vil ske , og hvad der er mere vigtigt , for at forsikre dem om , at deres interesser sttes frst af dem , som har til opgave at styre denne vigtige ndring .
Jeg er tilfreds med , at alt bliver gjort , men intet m overlades til tilfldighederne .
<P>
Vi ved , at der er nogle , som er skeptiske .
Deres synspunkter er vigtige i debatten , men vi m uden nogen tvivl srge for , at deres bekymringer ikke bliver til virkelighed .
F.eks. husker vi alle overgangen til decimalsystemet , og til trods for vores forsikringer dengang oplevede forbrugerne prisstigninger .
Vi m alle hve mangelen p en omkostningsfaktor i valutamekanismen over al tvivl .
Parlamentet vil vre klar over , at bankerne selv benyttede sig af overgangsperioden til at skumme flden ved umanerlige valutagebyrer , og dette sker i nogen grad stadig .
<P>
Hvilke forsikringer kan Den Europiske Centralbank give for , at disse ting bliver meget nje undersgt og med passende sanktioner ?
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , hen imod rsskiftet fr vi euromnter og -sedler i omlb , og det er nsten njagtigt 10 r efter , at de politiske og de juridiske fundamenter hertil blev lagt i Maastricht .
<P>
Alligevel vil temmelig mange mennesker frst da mrke , og det vil de mrke temmelig pludseligt , at Europa virkelig griber ind i deres gren og laden .
<P>
Alene denne kendsgerning udgr tilstrkkelig grund til virkelig at gre alt for at lade overgangen forlbe under s gode omstndigheder som muligt , det vil sige ogs uden irritation for befolkningen .
Ellers er jeg bange for , at vi vil betale prisen for det i revis i form af mistillid til den europiske integrationsproces , og ved den korsvej , som Europa nu str over for , tror jeg ikke , at vi kan tillade os noget sdant .
<P>
Der er indtil nu gjort et glimrende stykke arbejde , men vi er ikke frdige endnu , og jeg vil derfor opfordre til , at flgende sker :
<P>
For det frste skal informationen vre mere udfrlig , mere aktiv , mere effektiv og mere mlrettet .
<P>
For det andet skal der foretages en forhndsdistribution til forbrugerne af bde mnter og sedler .
Hvis Den Europiske Centralbank fortsat modstter sig dette , sprger jeg mig selv , hr. kommissr , om De ikke kan tage initiativ til at muliggre dette gennem en ndring af forordningen af den 3. maj 1998 .
<P>
For det tredje skal elektronisk betaling absolut fremmes , men den skal ogs blive billigere .
Herom foreligger der en klage i Generaldirektoratet for Konkurrence . Hr. kommissr , jeg vil gerne bede Dem om at anmode Deres kollega , hr .
Monti , om omsider at gre noget ved afviklingen af denne klage .
<P>
For det fjerde skal grnseoverskridende overfrsler vre billigere , og jeg kan ikke formulere det bedre , end Carla Peijs for lidt siden gjorde det p min gruppes vegne .
<P>
Hr. formand , ordfreren , hr . Maaten , har gjort et glimrende stykke arbejde , som han fortjener vores psknnelse af .
Lad os hbe , at der efter det konomiske Europa nu ogs kommer et politisk Europa , sledes at ogs vores europiske valuta vil f den anerkendelse , som den fortjener .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. formand for Den Europiske Centralbank , de frste 30 mneder af Den Europiske Centralbanks virkeperiode kan karakteriseres som succesfulde .
Banken har opnet finanspolitisk stabilitet p mellemlangt sigt p trods af den nylige stigning i olieprisen , den store ustabilitet p valutamarkederne og de gede spndinger p finansmarkederne .
Borgernes tillid til Den Europiske Centralbank bygger primrt p prisstabilitet .
Det er vigtigt for borgerne , at valutaen er stabil , og at reallnsniveauet og den reelle kbekraft bevares .
Tilliden kan dog ogs ges ved at skabe benhed og konsekvens i ECB ' s arbejde .
benhed er hverdagskost i de nationale centralbanker , det burde den ogs vre i Den Europiske Centralbank .
<P>
Overgangen til euroen er ogs finanspolitisk en enestende begivenhed , hvortil der ikke findes nogen fortilflde af tilsvarende dimensioner .
Indfrelsen af den flles valuta er et konkret bevis p , hvor langt integrationen i Europa er net .
Vores borgere forventer , at vi gr alt , hvad vi kan , for at sikre en flydende overgang til euroen .
Det er vigtigt , at vi ved omhyggelig planlgning undgr undige problemer og deraf flgende negative forestillinger blandt borgerne .
Vi br dog huske p de basale ting .
Euroen falder ikke p grund af praktiske problemer i forbindelse med en overgangsperiode af to eller tre ugers varighed .
Hvis den falder , falder den fordi , valutaen ikke er tilstrkkelig stabil og strk .
Vores flles valuta er lige s strk som konomien bag den .
En strk konomi , sunde strukturer inden for erhvervslivet og et velfungerende indre marked er de centrale forudstninger for borgernes tillid og for Unionens globale konkurrenceevne .
<P>
I denne forbindelse vil jeg ogs gerne nvne min bekymring for , hvad der sker med det direktiv om virksomhedsovertagelse , som behandles i morgen .
Direktivet har vret under udarbejdelse i 12 r .
Europa-Parlamentet og Rdet er efter lang tids tovtrkkeri net til flles forstelse ved en forligsprocedure .
Hvis direktivet falder i morgen , kan vi sige , at der godt nok ld mange smukke ord i Lissabon , men at vi nu har brug for handling .
Vrdien af vores flles valuta afhnger i meget hj grad af disse handlinger fra svel Parlamentets , Rdets som alle Unionens institutioners side .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Andria">
Hr. formand , hr. formand for Den Europiske Centralbank , kre kolleger , der er ingen tvivl om , at vi alle sammen har ydet en vrdifuld indsats , og det glder ogs Den Europiske Centralbank og hr . Maaten , som i sin betnkning har taget nsten alle de forudsigelige sprgsml op , der kan opst med indfrelsen af den flles valuta .
Eftersom dette dog er en historisk begivenhed - hidtil har alle medlemsstaterne nemlig skullet klare ombytningerne af deres valuta p nationalt plan , men ved denne lejlighed ombyttes valutaen med en flles valuta , der glder for hele Fllesskabet - kunne der vre nogle uforudsete aspekter og konsekvenser , og der kunne opst nogle situationer , som der ikke er taget hjde for i dag , efter den skbnesvangre dato den 1. januar 2002 .
Ud fra dette synspunkt er det vores alle sammens opgave at give et bidrag , som ikke alene letter ombytningen , men som ogs tydeliggr de negative og positive aspekter , der er tt knyttet til denne begivenhed .
<P>
Jeg vil derfor understrege tre punkter .
Det frste punkt er , at i den tid , der er tilbage inden den fastlagte dato , nemlig den 1. januar 2002 , skal informationen ges i randomrderne og de perifere omrder . Det kan nemlig ikke bengtes , at der p landet i dag stadig finder en form for " gammeldags opsparing " sted , som man br g bort fra i denne vanskelige situation .
Det andet punkt er , at efter ombytningen og i de flgende 10 r , hvor denne ombytning kan ske i medlemsstaternes centralbanker , br alle de administrative formaliteter mindskes , s de mest jvne og ringest stillede mennesker kan veksle sm belb uden at skulle igennem nogen administrative procedurer .
Det tredje og sidste punkt , som er vigtigt , er , at indtil til den endelige ombytningsdato opfordres alle autoriserede kreditformidlende organer - navnlig kreditinstitutterne - til strre opmrksomhed og strre stringens , nr det glder kontante valutatransaktioner .
Der er ingen tvivl om , at den organiserede kriminalitet ligger inde med kontant valuta til sine ulovlige handlinger ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Jeg forstr , at hr . Duisenberg som afslutning p forhandlingen alligevel nsker at f ordet .
Efter ham vil jeg give ordet til kommissr Solbes Mira .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Duisenberg .
<SPEAKER ID=95 NAME="Duisenberg">
Hr. formand , jeg vil forsge at besvare nogle af de sprgsml , der er blevet stillet af medlemmerne .
Jeg kom allerede i min indledende udtalelse ind p de vigtigste punkter i de to beslutningsforslag .
<P>
Jeg vil gerne tilfje nogle punkter .
Fru Randzio-Plath spurgte til det sekundre ml i traktaten .
Det er vores sikre overbevisning , at hvis ECB har held til at opretholde prisstabilitet og derved skabe et milj med forudsigelig stabilitet for ivrksttere , s er det det bedste bidrag , som ECB kan yde til skabelse af vkst i output og beskftigelse .
Skal Europa-Parlamentet i tilflde af en traktatndring involveres i udpegelsen af direktionen ?
Det er et sprgsml , som direktionen br afholde sig fra at besvare .
Europa-Parlamentet er imidlertid allerede involveret i udnvnelsen af medlemmer til direktionen p samme mde som ECB ' s Styrelsesrd er involveret .
Efter forslag fra finansministrene kan Europa-Parlamentet og ECB ' s Styrelsesrd yde rdgivning for at gre det muligt for statslederne og Rdet at n frem til en beslutning .
<P>
Jeg er fuldt ud enig i , at pengepolitikken br fungere ikke i isolation , men med en stadig tttere koordinering .
Men ECB vil aldrig begive sig ud i en koordinering af vores politikker p det konomiske og finansielle omrde , for det ville skade vores primre ml i henhold til traktaten , nemlig at opretholde prisstabilitet .
<P>
Der er blevet udtrykt mange meninger om forslaget til beslutning .
Jeg er allerede kommet ind p nogle af dem i min indledende udtalelse .
Jeg er fru Peijs og hr. von Wogau taknemmelig for deres sttte p forskellige punkter , nemlig garantien om Centralbankens uafhngighed .
Jeg vil sige til bde fru Bers og fru Randzio-Plath , at ECB p ingen mde - og de ved det allerede - vil sky en dialog med Europa-Parlamentet eller dets udvalg .
Det er blevet bevist , og vi vil fortsat bevise det i fremtiden .
<P>
Fru Peijs stillede det indlysende sprgsml : Kan De blive ?
Det svar , jeg altid giver og giver igen , er " ja " .
Hun talte ogs for , at tvrnationale overfrsler skulle vre lige s dyre eller billige som nationale overfrsler .
Det er jeg fuldstndig enig med hende i .
Det kan godt vre , at det tager lidt lngere at n det end den 1. januar 2002 .
Men jeg mener , at denne forskel br forsvinde i et flles marked med en flles valuta , men det kan tage nogen tid .
<P>
Jeg vil nu vende mig til det vigtige emne om forhndsdistribution , som er blevet nvnt af hr . Maaten i hans forslag til beslutning og af mange andre medlemmer .
Der er blevet stillet nogle konkrete sprgsml : Er det muligt eller tilrdeligt at udskifte pengeautomaterne nogle f dage inden den 1. januar 2002 .
Svaret er nej .
Det ville vre meget skadeligt for betalingssystemet p det travleste tidspunkt af ret , nemlig de sidste par dage af december .
Pengeautomaterne skal stadig vre i stand til at distribuere nationale valutaer .
Hvis de blev gjort ude af stand til dette , ville betalingssystemet blive alvorligt skadet .
Det m erindres , at mellem 70 og 80 % af den samlede seddeldistribution foregr via pengeautomater .
<P>
Det er ogs vigtigt , for ogs vi ser potentialet for problemer , der kan opst , det er vigtigt , at automaterne omstilles snarest muligt .
I fem lande vil de gamle pengeautomater vre blevet omstillet inden den 1. januar .
Det glder for Nederlandene , Tyskland , Belgien , Irland og Luxembourg .
I andre lande kan det tage lidt lngere tid , men det skyldes hovedsagelig , at nogle af disse automater str i meget fjerntliggende egne , der ikke serviceres hver dag , f.eks. i Finland og Spanien .
Det vil tage lidt lngere tid , men i flertallet af landene vil omstillingen finde sted inden for en uge .
I fem lande vil det ske inden for en dag .
<P>
I sit forslag til beslutning har hr . Maaten ogs bedt om , at der blev givet prioritet til spredningen af 5- og 10-eurosedler i pengeautomater .
Dette punkt er vel beskrevet i de nationale overgangsscenarier .
Bortset fra Finland er det i alle andre lande planlagt , at der i det mindste i nogle af pengeautomaterne bliver distribueret 5- og 10-eurosedler udelukkende via pengeautomater i de frste par dage af nste r .
<P>
Alt , som br vre det , er p plads for at gre overgangen smidig , f.eks. etablering af midlertidige vekslesteder f.eks. i supermarkeder .
Det tilskynder vi til .
I lande , hvor velfrdsudbetalingerne stadig i hj grad finder sted kontant , tilskynder vi til brug af sedler med lavere plydende .
Vi tilskynder ogs banker til at bne deres skranker den 1. januar 2002 .
P dette tidspunkt er det allerede planlagt i strig , Tyskland , Luxembourg og Nederlandene .
Vi tilskynder ogs andre lande til at overveje sdanne foranstaltninger .
<P>
I sit forslag til beslutning har Europa-Parlamentet ogs fremsat forskellige forslag .
Jeg vil ikke kommentere dem alle , men Europa-Parlamentet foreslr ogs det , jeg lige har sagt , nemlig at man tilskynder bankerne til at bne deres skranker den 1. januar - et punkt , som bifaldes og stttes fuldt ud af ECB .
Det er blevet foreslet , at datoen for de rlige udsalg ndres , og at de bliver udsat i et par uger .
ECB er neutral p dette punkt , men jeg kan se fordelene ved det .
<P>
Lavere gebyrer p kreditkort og andre elektroniske betalingsmidler er blevet nvnt .
Det er der lige nu planer om i strig , Belgien og Finland .
Ogs her er ECB p grund af emnets karakter neutral , men jeg vil tilskynde de nationale myndigheder til omhyggeligt at lytte til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil vende tilbage til de sprgsml , der er blevet stillet , og sige , at i stedet for forhndsdistribution vil vores informationskampagne , som den udvikler sig fra den 30. august og fremover i de kommende mneder og indtil rets udgang og i de frste par uger af nste r vre af en sdan art , at jeg er sikker p , at den brede offentlighed inden den 1. januar vil vre fuldt fortrolig med , hvordan pengesedlerne ser ud med deres sikkerhedskarakteristika .
Et element i denne kampagne er , at vi i den frste eller anden uge af december vil omdele 300 millioner brochurer til alle borgere i euroomrdet , der fuldt ud beskriver de nye pengesedler og modaliteterne i forbindelse med overgangen til eurosedler og -mnter .
Hr . Maaten stillede et sprgsml , der morede mig : " Hvad nu , hvis ministrene i de sidste par dage alligevel ndrer mening og begynder at forhndsdistribuere pengesedler ?
" Med al mulig respekt ikke blot for hr . Maaten , men ogs for ministrene m jeg sige , at ministre ikke kan trffe en sdan beslutning , for de har i traktaten overladt kompetencen til at udstede pengesedler til deres nationale centralbanker og ECB .
Kun ECB , euro-systemet , kan beslutte , hvornr pengesedlerne skal distribueres , og det vil ske den 1. januar 2002 .
<SPEAKER ID=96 NAME="Solbes">
Hr. formand , efter indlgget af Den Europiske Centralbanks formand , hr . Duisenberg , vil jeg kort kommentere nogle punkter .
Jeg vil hovedsageligt referere til hr .
Maatens betnkning , da jeg kan tilslutte mig hr . Duisenbergs kommentarer til betnkningen af fru Randzio-Plath .
<P>
For det frste vil jeg minde om , at adgangen til euromntst ikke er begrnset til et pr. person .
Jeg er enig i de forskellige landes beslutninger .
Det er muligt at f adgang til et strre antal i de enkelte lande .
<P>
Hr . Duisenberg har talt om frontloading ( forhndsudsendelse af sm sedler ) i pengeautomater og banker .
Jeg har en enkelt kommentar , der gr ud p , at den rapport fra Kommissionen , som De har talt om , er en simpel rapport , der har til forml , p baggrund af hvor mange penge der i dag formidles via pengeautomater , at beregne , hvor lang tid det vil tage helt at erstatte den nationale valuta med euroen .
Det er en statisk analyse , som alts forudstter , at der ikke vil vre et stigende forbrug af disse penge , og at andre kilder end pengeautomater lades ude af betragtning .
Jeg vil i hvert fald understrege , at eksistensen af overgangsperioder er berettiget , netop fordi hele operationen ikke kan gennemfres p en dag .
<P>
Kommissionen gr ind for , at udsalg udskydes i to uger , s de ikke falder sammen med indfrelsen af sedler og mnter .
Det er imidlertid en national beslutning , som skal trffes af de enkelte medlemsstater .
<P>
En kommentar om risikoen for prisstigninger ved overgangen til euroen : Kommissionen har overvejet dette sprgsml og mener , at den dobbelte prisangivelse i national valuta og euro er en betingelse for at sikre , at overgangen til euroen ikke udnyttes til at hve priserne .
Vi har naturligvis ogs lagt vgt p andre foranstaltninger , f.eks. at de offentlige forvaltninger nedrunder deres gebyrer eller i hvert fald anvender princippet om neutralitet .
Nogle af Kommissionens holdninger er blevet accepteret af Euro-Gruppen , som den 4. juni offentliggjorde en erklring , der indeholdt disse punkter .
<P>
Som en kommentar til nogle af indlggene vil jeg ogs minde om , at perioden med dobbelt prisangivelse i princippet br begrnses til det frste halvr af nste r , hvorefter dobbelt prisangivelse br ophre .
<P>
De praktiske oplysninger til borgerne , som De foreslr til informationskampagnerne , kan viderebringes gennem det samarbejde , som Parlamentet har med hringsgruppen om de praktiske aspekter ved overgangen til euroen , hvor de forskellige ansvarlige for de nationale kampagner deltager .
<P>
En enkelt bemrkning om elektronisk betaling : Kommissionen har i forbindelse med overgangen til euroen tilskyndet til , at de europiske banksammenslutninger nedbringer udgifterne ved elektronisk betaling , men vi har ikke opnet noget positivt resultat .
<P>
Bde Kommissionen og Den Europiske Centralbank bestrber sig p at fortstte med at nedbringe omkostningerne ved transaktioner p tvrs af grnserne .
Vi ved godt , at det ikke er nogen let opgave , og at den forskellige behandling af nationale transaktioner og transaktioner p tvrs af grnserne kan vre i uoverensstemmelse med bestemmelserne for det indre marked .
Kommissionen er i gang med at undersge mulighederne for at lette og fremskynde denne proces med nedbringelse af omkostningerne ved transaktioner p tvrs af grnserne mest muligt .
<P>
1. januar nste r er en milepl i den europiske integrations historie .
Hele verden afhnger af , hvad der sker i Europa .
Jeg er overbevist om , at institutionerne , medlemsstaterne og centralbankerne vil vre p hjde med situationen , og jeg vil igen takke Parlamentet for det samarbejde , som det tilbyder os , nr det drejer sig om forberedelsen af overgangen fra nationale valutaer til euro .
<CHAPTER ID=7>
Arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0220 / 2001 ) af Karas for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter ( KOM ( 2000 ) 507 - C5-0596 / 2000 - 2000 / 0260 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=98 NAME="Karas">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , det foreliggende kommissionsforslag og betnkningen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml - det siger jeg med stolthed - er efter min mening et godt eksempel p et succesfuldt arbejde med et kommissionsforslag , hvor alle grupper og eksperter i Parlamentet har vist evne til dialog og vilje til kompromis .
Det er ogs et godt eksempel p , hvor alvorligt vi tager vores arbejde , og i hvor hj grad vi gennemfrer vores hensigter , herunder overholder tidsplanerne , og hvor godt vi forbereder vores beslutninger , ogs i modstning til Rdet .
Forskellen mellem Europa-Parlamentets og Rdets hndtering af kommissionsforslag og beslutninger bliver meget synlig ved dette eksempel .
Derfor vil jeg starte med at sige en hjertelig tak for samarbejdet til alle koordinatorer og frst og fremmest til kollegerne Kuckelkorn , Hume , Ettl , Pronk , Lulling og mange andre .
<P>
Hvorfor dette direktiv ?
Direktivet eksisterer , fordi vi alle har sat os for at etablere et finansielt indre marked , fordi vi er ndt til hurtigt at fjerne de finansielle hindringer i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser - som dette direktiv hrer med til - og fordi vi i den anden sjle ikke har nogen fllesskabslovgivning for aktiviteter omfattet af den anden sjle , nemlig alderspensioner .
Hvad drejer det sig om i dette direktiv ?
Her drejer det sig overvejende om koordinering af tilsyn , om godkendelse af grnseoverskridende virksomhed , det drejer sig om investment rules , og det drejer sig om visse ndvendige ledsagende foranstaltninger .
<P>
Vi har fra udvalgets side stillet mange forslag til forbedringer .
Det er vores overbevisning , at vi har diskuteret og forelagt dette p et bredt plan i forhold til kommissionsforslaget .
Men forinden er det ndvendigt at foretage en prcisering , som vi ogs har nsket at tydeliggre ved at ndre titlen .
Dette er et forslag til et direktiv fra Europa-Parlamentet og Rdet om arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter og overvgning heraf .
Det er et financial services directive .
Det er ikke et direktiv , som regulerer de arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger som produkt med alle deres konsekvenser ogs for arbejdstagernes mobilitet .
Det regulerer udbydende virksomheders aktivitet .
Denne prcisering er ndvendig .
I forbindelse med denne prcisering er vi ndt til at sige , at det er et frste ndvendigt og vigtigt skridt p vejen mod en europisk ordning for den anden sjle og de arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger .
<P>
Endnu en tredje prcisering er ndvendig . Den anden sjle supplerer den frste , men den er ikke en erstatning for den frste sjle .
Den er heller ikke en mellemting .
Den er de facto en aftale mellem arbejdsmarkedets parter , mellem arbejdsgivere og arbejdstagere , inden for lovgivningens rammer .
Den skal derfor overholde en balance mellem liberalisering af det finansielle marked og social sikkerhed .
Den sociale sikkerhed og informationen af arbejdstagerne skal tillgges srlig betydning .
<P>
Lad mig opregne de vigtigste ndringer .
For det frste har vi meget kraftigt understreget princippet om level playing field , det vil sige lige adgang for alle udbydere , hvis de opfylder forudstningerne .
For det andet har vi klart defineret forsigtighedsprincippet , prudent person , vi har fastlagt en grnse for overgangen fra de kvantitative investment rules til de kvalitative , og vi krver en rapport fra Kommissionen efter tre r . Strre fleksibilitet ved investeringer , ved varetagelsen af sikkerheden for forbrugerne er et rimeligt krav .
For det tredje har vi krvet , at man gr over til princippet om udsat beskatning , fordi vi behver visse common rules for at hindre konkurrenceforvridninger , og vi krver af Kommissionen , at det forbud mod forskelsbehandling , der er fastlagt i traktaten , kontrolleres nje og gres til et centralt punkt .
Vi har defineret det arbejde , der skal udfres af et pensionsforum , og vi har fastsat de aktuarmssige risici som en valgmulighed .
Produktet er ikke defineret , men det er forpligtelsen til at tilbyde det .
<P>
Afslutningsvis har vi tydeligere formuleret sprgsmlet om oprindelseslandsprincippet og information af svel arbejdstagere som arbejdsgivere og deres reprsentanter .
Vi mener , at det er lykkedes os at skabe en balance mellem et direktiv om finansielle tjenesteydelser og social sikkerhed , og at vi i morgen kan samle et bredt flertal .
Jeg hber , Rdet flger os , s vi ikke hindres i at gennemfre dette direktiv p basis af Europa-Parlamentets beslutninger .
<SPEAKER ID=99 NAME="Pronk">
, rdgivende ordfrer for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
( NL ) Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren mange gange for hans fremragende prstation , idet han ogs var i stand til at optage det arbejde , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har udfrt , ikke ved at overtage det alt sammen ordret , men ved at medtage hovedpunkterne i det , som vi har forsgt at sige .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen for den overordentlig behagelige mde , hvorp vi her har kunnet samarbejde , sledes at der nu foreligger noget takket vre vores flles bestrbelser .
Det m ogs give Rdet stof til eftertanke , nemlig at der hurtigt m ske noget p dette punkt .
Man tror sommetider , at det drejer sig om et abstrakt konometrisk emne , nr vi taler om dette direktiv .
<P>
Nej , det vedrrer et meget vigtigt finansielt direktiv , som har meget store sociale konsekvenser , og det er netop det , det drejer sig om .
Millioner af mennesker er p en eller anden mde involveret i , hvordan vi vil udforme vores fremtidige pensionssystem i Europa .
<P>
Kommissionen er med rette get ud fra tre sjler .
Vi trffer i denne forbindelse bestemmelser om en vigtig del af den anden sjle .
<P>
Den frste sjle drftes i jeblikket i Rdet og vil senere blive taget op ogs her i Parlamentet .
Den tredje sjle er der tidligere truffet bestemmelser om .
Men dette er en overordentlig vigtig sag , og vi m i hj grad tage det specifikke ved den anden sjle i betragtning .
<P>
Det specifikke indebrer , at arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle , at det stadig er et finansielt direktiv , og at vi ikke m blande sjlerne .
Disse ting er lykkedes for ordfreren .
De var efter min mening ogs lykkedes for os i vores udtalelse , men ordfreren har overtaget det p en glimrende mde .
<P>
Det eneste punkt , hvor vi ville vre get lidt lngere , end konomiudvalget gjorde det i sidste instans - og som medlem af Socialudvalget synes jeg for vrigt , at det er pudsigt - var med hensyn til forenkling af direktivet .
<P>
Hr. formand , jeg takker alle mange gange , og jeg hber , at Rdet snart vil forelgge et direktiv .
<SPEAKER ID=100 NAME="Lulling">
rdgivende ordfrer for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder . ( FR ) Hr. formand , jeg vil frst gerne takke min kollega , hr .
Karas , for den tid og det arbejde , han har lagt i denne betnkning . I min egenskab af rdgivende ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder skal jeg isr lgge vgt p betydningen af , at de arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser overholder princippet om lige muligheder for mnd og kvinder , som indgr i traktaten .
Dette er i vrigt ogs beskrevet i direktiverne om lige behandling i de offentlige og de erhvervsfaglige socialsikringsordninger . Det er med tilfredshed , jeg kan fremhve , at mit ad hoc ndringsforslag blev vedtaget og indgr i betnkningen .
<P>
Jeg havde ogs fremlagt et ndringsforslag , der nrmere beskrev , at de arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser burde tage hensyn til atypiske eller afbrudte karriereforlb p grund af mandens eller kvindens familiemssige ansvar , i vrigt med henblik p en lsning , der garanterer et fortsat medlemskab .
Teksten i dette ndringsforslag blev ikke taget med , men der er for mig ingen tvivl om , at de arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser ikke kan unddrage sig fra passende lsninger for disse situationer .
<P>
Vi har haft og vil fremover ogs f homeriske diskussioner om , hvorvidt de supplerende pensionsordninger obligatorisk br dkke de aktuarmssige risici .
Jeg gr som vores ordfrer ind for en pragmatisk tilgang , hvilket vil sige , at organisationerne br tilbyde en dkning af disse risici som en tilvalgsmulighed , som ved efterladte- og invalidepension .
Dette har naturligvis en omkostning , som dog hverken br afhnge af kn eller en undersgelse af den enkeltes sundhed .
<P>
Et af de problemer , der skal lses for at skabe et reelt enhedsmarked for supplerende pensionsordninger og pensionsfonde , bestr i at garantere en skattemssig behandling , hvor man undgr svel en dobbeltbeskatning af bidrag og ydelser som pensionisters skatteeksil for at undg at betale skat , men ogs et bekosteligt bureaukrati knyttet til udveksling af oplysninger og opkrvning af skatter mellem landene .
Kommissionen har ikke taget fat p problemet i dette direktiv .
Den har kun nvnt det i en meddelelse - forsigtighed forpligter , ikke sandt hr . Bolkenstein ?
<P>
Jeg mener sledes , det er for tidligt for Parlamentet at udtale sig til fordel for en specifik model - i det foreliggende tilflde TEE - som det gres i betnkningen , selv om det kun er i en betragtning , idet de direkte skatter hrer suvernt under medlemsstaternes kompetence .
Lad os tage os bedre tid , fr vi udtaler os for en model p dette ekstremt flsomme omrde .
<P>
Nr det er sagt , hr. formand , mener jeg , at det er i brydningen af iderne , at lyset vlder frem ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige velkommen til nogle besgende fra Kent , som overvrer dagens debat fra tilhrerlogen .
Jeg vil ogs takke hr . Karas for hans store arbejdsindsats med en meget vanskelig betnkning .
<P>
Vi skal huske p , at vi er ved at indfre en frivillig ordning , som virksomheder og udbydere af finansielle tjenester kan benytte sig af , hvis de nsker det .
Hvis ikke vi skaber attraktive rammer , bliver dette direktiv et uanbringeligt brev , som ingen vil kendes ved .
Hvis vi fylder for mange konkrete regler med centraliserende detaljer ind i direktivet , vil det ikke afspejle forskelligheden i pensionsordningerne rundt omkring i EU , og folk vil ikke udnytte de muligheder , der findes i direktivet .
<P>
Hvad gr vi s glip af , hvis virksomhederne beslutter , at de ikke nsker at udnytte dette direktiv ?
I frste omgang gr vi glip af princippet om den forsigtige investeringspolitik .
En nylig undersgelse fra Kommissionen viste , at hvis dette princip var blevet anvendt i hele EU i de seneste 15 r , kunne pensionsfondene sandsynligvis have haft dobbelt s gode resultater .
Iflge beregninger fra den private sektor kunne investeringer baseret p forsigtighedsprincippet have givet op til 3 % strre afkast .
Pensionsformuen i EU kunne have vret omkring 21 % strre , hvis vi allerede havde anvendt princippet om den forsigtige investeringspolitik .
<P>
Det , der her er tale om , er en mulighed for strre udbytte af opsparinger uden strre risiko .
Det er en meget reel og praktisk fordel for de folk , der valgte os til at varetage deres interesser her i Parlamentet .
Det er en fordel , som vi ikke skal smide bort ved at stoppe alt for prskriptive detaljer ind i direktivet - f.eks. vedrrende godkendelse , aktuarmssige risici eller garantier .
Vi skal anvende en pragmatisk strategi for at udnytte fordelene ved get afkast til sparerne i et frste forsg p at desarmere den tikkende pensionsbombe .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Kuckelkorn">
Hr. formand , jeg vil benytte lejligheden til at sige et par principielle ting om Kommissionens direktivudkast .
Om de tekniske detaljer har vi jo i tilstrkkelig grad udvekslet synspunkter , skndtes og enedes i de sidste dage , uger og mneder .
Her henvender jeg mig isr til Kommissionen og reprsentanterne for Rdet .
Navnlig til Kommissionen vil jeg sige et par ord om forhistorien og dette direktivs tilblivelse .
<P>
Som ordfrer for beslutningen har jeg haft lejlighed til bde at beskftige mig med grnbogen og Kommissionens meddelelse om resultaterne af hringen .
Mens De i grnbogen stadig talte om supplerende alderspension i det indre marked og forsgte at bilde Europas borgere ind , at der her blev gjort noget for den brede masse af europiske borgere , er Deres nuvrende direktivudkast kun et spejlbillede af de europiske finansielle branchers interesser .
For mig at se har De her enten foretaget en kovending , eller ogs drejede det sig for Dem fra begyndelsen kun om det finansielle indre marked .
<P>
Deres intention i dag er at stte det finansielle marked i forgrunden .
De rykker emnet hen p et sted , hvor det aldrig fr har befundet sig .
Det ville i og for sig vre helt i orden , hvis der reelt var tale om et direktiv udelukkende om det finansielle marked .
Men med Deres forslag griber De langt ind i produktudformningen i de eksisterende arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser , og De giver efter min mening investeringsbranchen en betydelig konkurrencefordel i forhold til de traditionelle udbydere , idet De vil behandle de finansielle produkter skattemssigt ens , men uden at forpligte den finansielle branche til at stille de samme sikkerheder som institutionerne under den anden sjle , som til gengld for sikkerheden fr skattemssige fordele .
<P>
Jeg rber ingen hemmelighed , nr jeg siger , at det , vi har modtaget , er alle de synspunkter og formuleringer af forslag , som er fremsat af den finansielle branche , navnlig investeringsbranchen .
Man kan en gang imellem f det indtryk , at en stor del af Kommissionens tekst er skrevet af lobbyisterne .
Denne lighed i forhold til den finansielle branche gr mig meget betnkelig .
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til kort at antyde de grundlggende motiver , som har bestemt vores handlinger i de sidste mneder , hvad Karas-betnkningen angr .
Sikkerheden for de erhvervstilknyttede pensionsordninger har for os frsteprioritet .
Vi ptager os her et ansvar for noget , som vi nsker at skabe , og som skal fungere til gavn for borgerne , ogs nr denne dag er forbi .
<P>
Endnu nogle bemrkninger om komplekset registreringer , alts godkendelser .
Skal institutionen godkendes og behandles af myndighederne , fr den starter sin aktivitet , eller skal den kun registreres ?
Hr . Karas har her stillet et nyt forslag , som vi sttter .
Endvidere er det vigtigt for os , at anden sjle har en kollektiv karakter .
Derved opns der en afgrnsning i forhold til tredje sjle .
Vi taler her ikke om et hvilket som helst opsparingsprodukt , men vi taler om de erhvervstilknyttede pensionsordninger , som har en fuldstndig anden karakter end spekulation med aktiepuljer .
<P>
Det har ogs vret vigtigt for os at opn forbedringer , hvad medbestemmelsen angr .
Her er vi dog indforstet med henvisningen til den nationale arbejdslovgivning .
Hvad de aktuarmssige risici angr , sttter vi ordfrerens formulering .
Vi har her foretaget en vsentlig kovending , men jeg mener , det er i alles interesse , at vi kan sttte dette direktiv eller dette forslag fra ordfreren .
<P>
Ud over disse indholdsmssige punkter er der andre overvejelser , som har vret vigtige for os .
Vi br som parlamentsmedlemmer ikke lade os afskrkke af teknokrater , som fortller os , at det ikke kan fungere og ikke ville vre foreneligt med traktaterne .
Vi har her medbestemmelsesret og kan nu engang handle i overensstemmelse med vores holdninger .
Vi er valgt til at fremstte vores synspunkt som korrigerende element .
Europas borgere forventer , at vi sikrer , at lovgivningen ikke kun skabes af tjenestemnd og lobbyister , men at politiske beslutninger frst og fremmest trffes af Parlamentet .
Vi br heller ikke lgge bnd p os selv ud fra det argument , at det ikke er muligt at forhandle med Rdet om 100 ndringsforslag .
Jeg siger meget klart til Rdet og Kommissionen , at nu skal De ikke mere forsge at mblere om p dette direktiv .
<P>
Vi har til dels set store meningsforskelle i forbindelse med denne betnkning .
Der er ikke kun blevet diskuteret grupperne imellem , men ogs indbyrdes i grupperne .
I morgen skal vi stemme om en tekst , som forsger at tage hjde for alle strmninger .
Her vil jeg gerne udtale vores tak til ordfreren , hr . Karas , for det arbejde , han har udfrt .
Hvis afstemningen forlber som aftalt , anbefaler jeg min gruppe at stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne">
Hr. formand , jeg vil gre det kort og sige , at min gruppe havde to overordnede ml med hndteringen af dette forslag fra Kommissionen .
For det frste nskede vi s vidt muligt at sttte Kommissionens bestrbelser p at holde det enkelt og undg undvendige komplikationer ssom f.eks. aktuarmssige risici .
Det kompromis , som hr . Karas har udtnkt i Parlamentet , kan vi absolut leve med .
Vi havde hellere set det oprindelige meget enkle forslag fra Kommissionen , men jeg er klar over , at hr . Karas har haft store politiske udfordringer , og jeg takker ham for hans indsats .
<P>
Min gruppe havde som sit andet hovedml at afstive Kommissionens nske om at vre mere liberal og markedsorienteret i forbindelse med afskaffelsen af de kvantitative regler .
Iflge Kommissionens direktivforslag kan medlemsstaterne fortsat opstille kvantitative lofter for driften af pensionsfonde .
Jeg er henrykt over , at Parlamentet angiveligt vil insistere p en tidsfrist p fem r .
Jeg hber meget , at kommissren opgiver ethvert forsg p at fre en realpolitik med drlige kompromiser i Rdet , og at man i stedet respekterer Parlamentets klare nske .
Vi nsker at sikre pensionisterne et stort udbytte uden at give kb p sikkerheden gennem anvendelse af forsigtighedsprincippet .
<P>
Det er vores to hovedml , og hvis Parlamentet accepterer dem ved afstemningen i morgen , vil denne lovgivning danne fundamentet for en enorm vkst i de private pensioner i EU .
Den vil for frste gang nogensinde etablere en flleseuropisk investorbasis for voksende og integrerede finansmarkeder i euroomrdet .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr. formand , den afstemning , der har vret afholdt i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , ved hvilken udvalget blev delt , hvorefter der i vrigt blev genfremsat 133 ndringsforslag p plenarmdet , viser tilstrkkeligt tydeligt de forskellige tilgange til dette direktivforslag .
<P>
Vi i vores gruppe fortolker dette som flger : Det vigtigste forml med dette direktiv om arbejdsmarkedsorienterede pensionsfonde er at ophve alle de betingelser , der hmmer de finansielle institutter , isr med hensyn til valg af finansielle aktiver med undtagelse af de generelle tilsynsbestemmelser af kvalitativ art ud over hvilke princippet om gensidig anerkendelse glder fuldt ud .
Vi str her over for en kendt situation med hensyn til at realisere det indre marked .
Det drejer sig om , hvilken grad af harmonisering eller integration der er nskelig , hvilket betyder liberalisering og bning , men hvor det , der har at gre med , hvad Fritz Scharps kalder positiv integration , str tilbage i forhold til mlet om liberalisering . I den forbindelse vil jeg gerne ganske enkelt nvne tre punkter , der er meget vigtige for os :
<P>
problemet med sikringen af ydelser som sdan , det man kalder de aktuarmssige risici : vi sttter ndringsforslag 108 fremsat af vores kollega , hr . Herzog ;
<P>
problemet med skattemssig konkurrence ( ndringsforslag 117 ) er et nyt eksempel , der viser , at man gr flere fremskridt langt hurtigere mod at integrere markederne uden en forudgende skattemssig harmonisering . Det er et synspunkt , vi ikke kan sttte ;
<P>
sprgsmlet om kontant sikring af ydelser i henhold til direktivets artikel 18 : det fremsatte ndringsforslag 116 forekommer os at vre fornuftigt .
<P>
Vores politiske evaluering af dette direktivforslag er sledes endnu en gang , at det er uafbalanceret , hvad angr mlene , der ikke kun drejer sig om enhedsmarkedet , men ogs om social samhrighed og solidaritet .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , det direktiv , Kommissionen har udformet , medfrer en fuldt ud indrmmet skvhed .
Det , der interesserer Kommissionen , er en kapitalisering af de supplerende pensionsordninger .
Selv om Karas-betnkningen undertiden korrigerer denne skvhed , forvrrer den den til gengld ogs visse steder .
Vi str over for en referencemodel , der frem for alt minder om industriens supplerende pensionsordninger i Storbritannien og andre steder .
Men i visse lande gr disse organisationer ikke eller kun i ringe omfang p det finansielle marked ; i andre lande tilbydes arbejdstagerne solide garantier , men dette er helt klart ikke iden med direktivet .
Isr er samhrigheden i pensionssystemerne , der i de nationale pensionssystemer bygger p principperne om solidaritet , sikkerhed og universalitet , ikke interessant for Kommissionen .
<P>
Det er grunden til , at vi har fremsat ndringsforslag p to planer : garantier til de berrte befolkningsgrupper p den ene side og den offentlige kontrol og en forsigtig adfrd p den anden .
Uden vsentlige forbedringer mener vi , at teksten er uacceptabel .
<P>
Det er for det frste ndvendigt at forbedre garantierne for befolkningerne .
Direktivet medfrer risiko for diskrimination og brud p solidariteten .
Tilknytningen til en supplerende ordning er ikke obligatorisk , hvilket kan fre til betydelige uligheder .
Gensidighed mellem sektorerne er heller ikke et krav .
Enhver forvrring af demografien vil fre til ydelser af ringere kvalitet .
ndring af beskftigelse eller sektorskift for mobile arbejdstagere giver ikke nogen garanti for kontinuitet .
Definitionen af rettigheder omfatter ikke obligatorisk de aktuarmssige risici .
Garantierne for effektive ydelser er ikke organiserede .
Desuden ved vi , hvilken risiko man lber , hvis man tilmelder sig et system med faste ydelser , hvilket en lang rkke kendte makrokonomer har vist i andre sammenhnge .
<P>
P alle disse punkter foreslr vi ndringer , ligesom p det andet omrde : den ndvendige forbedring af den sociale kontrol og tilsynet .
Kommissionen tilbyder forsikringstagerne selv at vlge en arbejdsmarkedsorienteret pensionsordning .
Karas-betnkningen styrker denne mulighed ved at udelukke den offentlige myndighed .
Det er den bne dr til konkurrencen med to risici : en udvanding af iden om solidaritet og en svkkelse af de tilsynsordninger , der plgges forsikringsselskaberne . Hr .
Karas har medtaget vores ndringsforslag , der sigter p at fastlgge princippet om en delt styring , men dette fr kun en reel betydning , hvis de pgldende institutioner ingen steder i direktivet behandles som alle andre konomiske investorer .
Den tilsynsramme , Kommissionen har fastlagt , er svag , og betnkningen fastlgger princippet om oprindelseslandet , hvilket for os er uacceptabelt , idet modtagerlandene selvflgelig ogs br have mulighed for at skabe samhrighed med de interne sociale rettigheder .
Endelig mangler vi stadig en forudgende skattemssig harmonisering i disse tekster , hvilket betyder , at man endnu en gang bner dren for en skattemssig dumping .
<P>
Kre kolleger , vi str i dag over for en afgrende prve p , hvordan Europa-Parlamentet udformer sit ansvar , hvad angr den sociale beskyttelse .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , i stedet for at opfinde hjulet igen og gennemg alt , hvad der tidligere er blevet sagt , er det vigtigt at se p virkeligheden : Befolkningen bliver ldre , lever lngere og gr tidligere p pension .
Man skal srge for ordentlig pensionsbeskyttelse og sikre pensionsudbetalingerne i fremtiden .
Det kan man kun gre ved at koble de forskellige eksisterende systemer sammen med den anden og tredje sjle , sdan som ordfreren har foreslet .
<P>
Mine problemomrder i forbindelse med ndringsforslagene og nogle af de vrige forslag , handler primrt om skatteharmonisering , hvilket jeg er helt imod , samt om lovgivningsmssigt tilsyn med driften af disse fonde , fordi vi allerede har en bunke love og bestemmelser om investeringsselskaber og investeringsobjekter .
<P>
Jeg vil anbefale parlamentsmedlemmerne og mske de af medlemsstaternes regeringer , der har observatrer til stede i dag , at se p den irske model , hvor vi har forpligtet os til fra nu og frem til 2025 at henlgge 1 % af vores BNP til en kommende pensionsfond .
Det betyder , at der hvert r henlgges 700 millioner irske pund til sikring af pensionsudbetalingerne fra 2025 og fremover .
Hvis flere lande var villige til at gre det , ville der ikke vre samme fornemmelse af pres eller fare , som mange af Europas pensionister fler i dag .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , vores offentlige pensionssystemer er for dyre og er blevet umulige at finansiere .
Spndet mellem aktivt beskftigede og pensionister bliver stadig strre .
Ptrngende ndvendige reformer forsinkes igen og igen .
Omkostningerne til disse systemer er ogs meget forskellige inden for EU .
Sledes anvender f.eks. strig 15 % af sit bruttonationalprodukt p pensioner og har dermed rekorden , da gennemsnittet i EU udgr 11 % .
De hje omkostninger i f.eks. strig kan til dels forklares med , at vi nsten har indfrt en srlig forsikringsordning for hver eneste erhvervsgruppe .
Det medfrer en rkke uretfrdigheder , som ikke mere kan forsvares .
Men som det allerede er sagt , er alderspensionen ikke kun i krise i strig , men overalt i Europa .
<P>
Det offentlige pensionssystem kan ikke mere finansieres og belaster den unge generation .
Det er ubetinget ndvendigt med et flles europisk marked for arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger .
<P>
Men ved udviklingen af dette system , den anden sjle , m vi ikke lgge yderligere byrder p de sm og mellemstore virksomheder .
De kan ikke klare en yderligere forgelse af de ikke-lnrelaterede arbejdsomkostninger .
Flgerne ville blive katastrofale og have en negativ virkning p beskftigelsessituationen i Europa .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Mdet er udsat til kl . 21.00 .
<CHAPTER ID=8>
Sttte til nationale strategier til fordel for sikre og varige pensioner ved ben samordning
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om sttte til nationale strategier til fordel for sikre og varige pensioner ved ben samordning .
<SPEAKER ID=110 NAME="Diamantopoulou">
Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse med titlen " Sttte til nationale strategier til fordel for sikre og varige pensioner ved ben samordning " .
Denne meddelelse er et forslag om specifikke ml og samarbejdsmetoder inden for pensionsreformer i overensstemmelse med den bne koordinationsmetode , der blev vedtaget i Lissabon .
<P>
I de seneste to r har der vret en markant holdningsndring over for EU-samarbejdet , specielt p det sociale omrde .
Vi kan se en holdningsndring hos dem , der str for de nationale beskyttelsespolitikker .
De er nu enige om at anbefale en ben koordinationsmetode for pensioner p langt sigt .
<P>
Vores forslag fremstter dette som en bld form for politisk planlgning p europisk plan - det vil sige bld sammenlignet med lovgivning eller eksisterende politikker .
Her taler jeg specielt om en koordinering af konomiske politikker .
Det er meget tydeligt i denne meddelelse , at den nye bne metode ikke erstatter de eksisterende metoder .
Dette forslag fjerner ikke det nationale ansvar fra de nationale politikere .
Ambitionen med denne meddelelse er at fremme udviklingen af en ben samordning i forbindelse med de udfordringer , som aldersmssige og samfundsmssige ndringer stiller til pensionssystemerne .
<P>
Hvad er indholdet af denne meddelelse ?
Der er tre hovedpunkter . Det frste handler om pensionernes tilstrkkelighed .
Det andet handler om finansiel bredygtighed , og det tredje handler om modernisering af pensionssystemerne som svar p samfundsmssige ndringer .
Jeg vil kommentere alle tre punkter .
<P>
Tilstrkkelighed beskriver pensionssystemernes grundlggende sociale mlstning om at forhindre social udstdelse af ldre og give dem mulighed for at bevare deres levestandard .
<P>
Det andet punkt er den finansielle bredygtighed .
Hvis den skal modtages i en overordnet nd af mellemstatslig rimelighed og solidaritet mellem generationerne , skal der vre hj beskftigelse , overholdelse af stabilitets- og vkstpakken og gode lovgivningsmssige rammer for de private systemer .
<P>
Det tredje hovedpunkt handler om modernisering af pensionssystemerne .
Pensionssystemerne skal gres mere forenelige med behovet for mere fleksible arbejdsstyrker .
Det betyder , at de skal opfylde behovene fra de nye modeller for arbejdets organisering . De skal leve op til kravene fra mindre stabile familier og sikre strre lighed mellem mnd og kvinder .
De skal ogs gres mere gennemsigtige , forudsigelige og mere smidige over for ndrede forudstninger .
<P>
Under disse tre hovedpunkter er der opstillet 10 konkrete ml .
Vi - og Udvalget om Sociale Anliggender , der har gjort et udmrket stykke arbejde - skal vurdere disse ml ved hjlp af indikatorer .
Vi kan takke Udvalget om Sociale Anliggender for , at vi har en analyse af alle pensionssystemer , samt for de reformer , der er gennemfrt i alle medlemsstater .
Udvalget om Sociale Anliggender arbejder med de konomiske og sociale indikatorer .
Nste r vil vi forsge at bruge disse indikatorer til at vurdere mlene .
<P>
Hvad er den foreslede procedure ?
Medlemsstaterne m selv afgre , hvordan de vil opfylde de enkelte ml , og det afhnger af de nationale strategier .
I meddelelsen foresls det , at medlemsstaterne indsender de frste nationale strategier sidst p sommeren 2002 .
Der bliver en frste flles tilsynsprocedure under Det Europiske Rds mde i forret 2003 .
<P>
Denne rapport om de nationale strategier bliver baseret p ben samordning , og politisk set er det meddelelsens vigtigste element .
Der skal tages hensyn til ikke bare pensionsreformer i snver forstand , men ogs til beskftigelsespolitik og forvaltningen af offentlige finanser .
Udarbejdelsen af disse strategier krver deltagelse af forskellige offentlige myndigheder samt naturligvis arbejdsmarkedets parter .
<P>
Hvorfor skal man have ben samordning ?
Behovet herfor bygger p en forstelse af samspillet mellem pensioner og andre politiske omrder .
Beskftigelsesstrategien er blot t eksempel .
En vellykket beskftigelsesstrategi gr det lettere at finansiere pensioner , men pensionsreformer kan skabe beskftigelsesinitiativer .
Et andet eksempel er de offentlige finanser .
Hvis man konsoliderer de offentlige finanser i dag , fr man lettere ved at hndtere de budgetmssige virkninger af morgendagens aldring , mens en utilstrkkelig kontrol med pensionsudgifterne kan gre de offentlige finanser ustabile .
<P>
Der er selvflgelig et tt samarbejde mellem Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
De udarbejder en flles rapport og yder et afgrende bidrag , men Europa-Parlamentet kan spille en vigtig rolle i denne proces .
Vi vil meget gerne hre Deres mening om meddelelsen og specielt om de foreslede ml .
Da Kommissionen og det belgiske formandskab er meget ivrige efter at gre markante fremskridt i god tid inden Det Europiske Rds nste mde , vil vi gerne have Deres udtalelse inden oktober .
<P>
De mere uformelle kontakter mellem Europa-Parlamentet og Udvalget om Sociale Anliggender vil ogs fortstte med regelmssige mellemrum .
Man kan ogs diskutere andre fremgangsmder , og jeg er ben over for forslag fra Parlamentet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at det politisk set er meget vigtigt , at medlemsstaterne er ivrige efter at samarbejde om pensionsreformer .
Det er en af de mest flsomme og vanskelige reformer i alle medlemsstater , og derfor har den stor politisk betydning .
Vi mener , at samarbejdet mellem Kommissionen , Europa-Parlamentet og medlemsstaterne kan resultere i en omfattende strategi , der vil vre nyttig for medlemsstaterne og fremme en gennemfrelse af reformerne .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Diamontopoulou , for denne meget vigtige erklring fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=112 NAME="Jensen">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at komplimentere for det arbejde , der er lavet indtil nu .
Jeg synes faktisk , det var flotte ting , der blev fremlagt i forbindelse med Gteborg-topmdet , og jeg synes ogs , at det arbejde , der nu er lavet med rapporterne fra de enkelte lande , viser , at det er rigtigt at udvide dagsordenen .
Vi skal ikke kun tale om den stigende ldrebyrde og de konomiske konsekvenser , men ogs om , hvordan vi fr et godt pensionssystem .
Jeg mener til gengld ogs , at det er vigtigt , at dette arbejde ikke kun bliver et arbejde , der foregr bag lukkede dre mellem politikere og embedsmnd og eksperter .
Og jeg vil gerne sprge kommissren om , hvilke planer hun har om at f sat gang i en bredere offentlig debat om denne pensionssammenkring eller -samordning .
Den bne metode skal vre ben i en sand mening , sdan at man ogs inddrager offentligheden .
Hvad vil kommissren gre ?
Vil hun give et tilsagn om en forstrket indsats for at ge den offentlige ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som reprsentant for det italienske Pensionistparti stillede man mig flgende sprgsml : " Hvad skal du til Strasbourg efter ?
I kommer aldrig til at tale om pensioner !
" Kommissr Anna Diamantopoulous ord var dog sd musik i mine rer . Jeg bifalder dette initiativ .
Det er en stor dag for pensionisterne i hele Europa !
Jeg vil gerne lyknske hele Kommissionen og fru Diamantopoulou !
Nu bliver det vigtigste efter min mening at holde je med pensionskasserne og srge for , at det i de 15 medlemsstater ikke bliver Bjrnebanden , der kommer til at administrere pensionskasserne , men mennesker , som tnker p pensionisternes fremtid .
Jeg hber , at kommissren er enig med mig .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg takker kommissren for erklringen .
Jeg ser frem til at lse meddelelsen .
Det er en af de vigtigste forhandlinger , vi skal have .
<P>
Jeg har et par sprgsml .
Der er store demografiske forandringer undervejs i EU , og vi skal forsge at beholde de ldre p arbejdsmarkedet .
Der er imidlertid t stort problem : De ldres frdigheder vil vre forldede .
Er kommissren enig i , at det vil udlse den revolution , vi har sgt at fremme , med et skift fra en indledende uddannelse over til videreuddannelse og livslang uddannelse ?
Det vil f afgrende betydning .
<P>
Der er nogle modstninger og problemer . Der er f.eks. overalt i EU en tendens til at hve pensionsalderen , samtidig med at der gives offentlig sttte til frtidspensionering .
Risikerer EU ikke at blive kritiseret for , at medlemsstaterne p nuvrende tidspunkt tvinges til at forholde sig til disse vanskelige sprgsml ?
<SPEAKER ID=115 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , der er to vigtige aspekter her .
For det frste er der pensionssystemernes gennemsigtighed .
Et af mlene under det tredje hovedpunkt af pensionssystemernes modernisering er strre gennemsigtighed .
Det betyder , at informationerne skal vre tydelige og lettilgngelige , ikke blot for EU-borgerne , men ogs for indbyggere i tredjelandene .
I jeblikket er der store problemer p dette omrde .
Der er behov for en eller anden form for indikatorer , hvis vi skal n den nskede gennemsigtighed .
Klare informationer skal vre tilgngelige p forlangende .
Vi kan ikke tvinge reformstrukturen eller pensionssystemernes struktur ned over medlemsstaterne , men vi kan foretage mlinger ud fra en rkke indikatorer .
Jeg kan desvrre ikke i jeblikket give yderligere detaljer .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om livslang uddannelse og problemet med frtidspensionering .
Der er en klar sammenhng mellem aldersgrnsen og behovet for aktiv aldring .
De fleste medlemsstater har en aldersgrnse p 65 , men det er ikke reglen , men undtagelsen .
Der er mange forskellige frtidspensionssystemer i de forskellige medlemsstater , hvilket har givet mange problemer med hensyn til pensionssystemernes finansielle bredygtighed .
Derfor foreslr vi denne kombination af politikker . P den ene side foreslr vi en reform af pensionssystemet og en ndring af aldersgrnsen , og p den anden side foreslr vi politikker , der skal aktivere den aldrende befolkning , det vil sige initiativer til at bevare de ldres tilknytning til arbejdsmarkedet , uddannelsesinitiativer samt i nogle tilflde sttte til oprettelse af sm og mellemstore virksomheder eller andre virksomhedsformer .
<P>
S jeg giver Dem helt ret i , at vi har brug for denne bne samordning .
Vi kan ikke blot beslutte at hve aldersgrnsen , men skal samtidig gennemfre andre politikker .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke kommissren for denne vigtige meddelelse , som p europisk plan gr pensioner til en social udfordring med finansielle konsekvenser og ikke et finansielt problem med en rkke sociale aspekter knyttet dertil .
Jeg tror , at det belgiske formandskab kan vre Dem meget taknemmelig for dette bidrag til debatten .
<P>
Jeg vil stille Dem to sprgsml , fru kommissr .
Det frste vedrrer de mlstninger , som er formuleret i dokumentet .
Jeg ser , at de 10 mlstninger , som vi i sin tid fik med fra den oprindelige meddelelse , er reduceret til tre .
Det er ganske vist tre vigtige mlstninger , og for tydelighedens skyld er det mske ikke drligt , at der kun er tre . Men efter min opfattelse er der dog fjernet en rkke afgrende elementer ssom solidaritet mellem generationerne og solidaritet inden for en generation .
Ogs forholdet mellem pensionsjlerne .
Hvilken rolle spiller den frste , den anden og den tredje sjle ?
Det er problemer , som ikke lngere lses her .
Hvordan mener kommissren , at den slags problemer alligevel kan optages i debatten ?
<P>
Mit andet sprgsml er , at De med rette har opfordret til en global lsning .
I Gteborg blev der sagt , at aftalerne skal optages i de brede konomiske retningslinjer .
Dette er ikke medtaget i planen .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , jeg er ogs af den opfattelse , at der inden for pensionspolitikken er tale om srdeles store udfordringer .
For Europas unge generation er dette mske den strste af alle de udfordringer , vi i lbet af de kommende rtier vil se inden for finans- og socialpolitikken .
En ben samordning er naturligvis en positiv ting , som jeg sttter varmt .
Det er godt , at Kommissionen nu sger indikatorer og ogs bestrber sig p at forge den offentlige debat om dette meget vigtige emne .
<P>
Mit egentlige sprgsml gr p , om De alligevel ser muligheder for ogs lidt strengere foranstaltninger , eller om man f.eks. inden for stabilitets- og udviklingsaftalerne og de beskftigelsespolitiske retningslinjer , inden for denne type lidt mere forpligtende dokumenter , fremover ogs kunne tage pensionspolitiske sprgsml op og f.eks. give advarsler til de medlemslande , som ikke har orden i deres pensionspolitik , og sikre , at vi p en bredygtig mde , gennem en rimelig finansiering i fremtiden kan betale en anstndig pension til Europas pensionister .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske kommissren , og jeg kan ikke forestille mig , at disse lyknskninger kun kommer fra mig , det virker tvrtimod , som om de ogs kommer fra et stort flertal . Selv hr .
Fatuzzo , der reprsenterer pensionisterne , er overordentligt tilfreds .
De omtalte emner er faktisk ogs imponerende .
Efter hvad jeg har set i dagspressen , tog De disse initiativer under modstand fra mange af Kommissionens medlemmer , fordi de virkede temmelig vidtgende .
Sprgsmlet er bare , nr artikel 140 beskriver et hjt beskyttelsesniveau , hvorledes vi s kan overveje en reform uden at beholde dette hje beskyttelsesniveau ?
<P>
Men jeg vil isr gerne stille to sprgsml .
Vi taler om vrdige pensioner gennem sjlernes suppleringsevne .
Vi er helt enige , men har De undersgt , om denne suppleringsevne kan anvendes i hele hierarkiet af lnmodtagere og isr i de sm og mellemstore virksomheder og p lavtlnsomrdet , eller skal disse tilflde behandles anderledes ?
For det andet , eftersom mlstningen er varige og samtidig vrdige pensioner , br vi s ikke - for at n dette ml - undersge hvilke grnser , der er for en stigning i det bruttonationalprodukt , der er til rdighed for pensionerne ?
<SPEAKER ID=119 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , i forbindelse med fru Van Lanckers sprgsml er der 10 grundlggende ml . Jeg delte dem blot i tre kategorier for at gre gennemgangen af dem lettere , men der er stadig 10 grundlggende ml , der omfatter omrderne tilstrkkelighed , konomisk levedygtighed og modernisering .
Naturligvis er det , De nvnte , et af mlene , nemlig balancen mellem generationerne .
Men faktorerne kommer til at blive endnu flere .
De kommer til at ang den konomiske og den sociale dimension , og de vil naturligvis blive genstand for diskussion bde i Kommissionen og i Rdet , og som De ved , foregr der en stadig kommunikation mellem Udvalget om Sociale Anliggender og Parlamentet .
<P>
Men hensyn til retningslinjerne for beskftigelsen forstod jeg ikke Deres sprgsml helt klart , nemlig om en del af disse ml skal inkluderes i retningslinjerne for beskftigelsen .
Hvis det er kernen i Deres sprgsml , m jeg fortlle Dem , at til nste r , nr Spanien har formandskabet , slutter beskftigelsesstrategiens frste cyklus , for s er der allerede get fem r .
Nr den skal ndres , vil vi tage hensyn til sprgsmlet om kvalitet og sprgsml , som vedrrer ldre lnmodtagere .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om vrdige pensioner og de tre sjlers rolle er det meget vanskeligt , ja nrmest umuligt for Kommissionen at opstille specifikke retningslinjer for den rolle , de tre sjler kommer til at spille i hvert enkelt land .
Men t er sikkert , nemlig at der skal sikres en vrdig pension , og derfor er den frste sjles rolle ogs meget vigtig .
Og der er jo altid en relation mellem en stigning i bruttonationalproduktet og sttten fra frste sjle med respekt for principperne i stabilitets- og udviklingspagten .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , pensionerne angr jo i srlig grad de unge , fordi de optjener pensionerne i lbet af arbejdslivet og derefter nyder godt af dem senere .
Har De tnkt p at informere navnlig i skolerne om , hvordan fremtidens pensionsordninger vil se ud , og p at mobiliteten naturligvis ogs fremmes , hvis disse forestillinger fres ud i livet ?
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas">
Fru kommissr , vi vil utvivlsomt i dag indlede en for Europa meget nyttig proces med at skabe en stor mervrdi til den ndvendige modernisering af vores systemer til social beskyttelse .
Jeg vil stille Dem et sprgsml og mske bidrage lidt .
Omdrejningspunktet for Kommissionens indlg vil vre en rapport , hvori de nationale strategier evalueres rligt .
Men De siger i Deres dokument , at den vil vre udarbejdet p grundlag af oplysningerne i de nationale rapporter . Mener De ikke , fru kommissr , at det ville vre hensigtsmssigt , hvis Kommissionen ogs arbejdede p grundlag af andre oplysninger fra missioner p stedet og universiteter og naturligvis oplysninger eller debatter , som vi fra Parlamentets side kunne viderebringe til Dem , s De ikke bliver afhngige af noget , der mske kun gavner de enkelte regeringer , som er mere interesserede i at propagandere end i at gennemfre reformen ?
<SPEAKER ID=122 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , jeg vil fuldstndig tilslutte mig kollegers ros af Kommissionens initiativ .
Det er flot , og Kommissionen har ret i det , den siger .
Som De sagde i Deres oplg , fru kommissr , er det meget vigtigt , at der i medlemslandene er tilslutning til de planer , som De nu har fremlagt , og desvrre kan jeg allerede nu forudse noget af den debat , der vil komme i mit eget medlemsland , nr Kommissionen begynder at diskutere pensioner .
Det ville derfor vre meget interessant , hvis De , fru kommissr , i dag helt klart kunne bekrfte det indtryk , jeg fr , nr jeg lser Deres meddelelse . Nemlig at Kommissionen ikke p nogen mde er ude p at underminere de eksisterende pensioner i medlemslandene , og heller ikke at harmonisere pensionsordningerne i medlemslandene .
Jeg gr ud fra , at De vil bekrfte det , og jeg tror , det vil vre utrolig vigtigt i den kommende debat i vores respektive medlemslande .
<SPEAKER ID=123 NAME="Diamantopoulou">
Det er tydeligt , at det er de unge mennesker , der str over for dette problem , for i de fleste lande er der i jeblikket risiko for , at de kommende generationer ikke kan opn de rettigheder , som de nuvrende generationer har .
Det er op til medlemsstaterne selv at ppege problemet , eftersom det jo har forskelligt omfang i hver enkelt medlemsstat .
Men jeg tror , at blot det at indlede denne diskussion p europisk plan og at indg en aftale om at samarbejde om problemet , som nu har europiske dimensioner , er vigtigt set i lyset af en offentlig debat .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml er det for det frste umuligt , at rapporterne bliver rlige . De vil komme med strre tidsintervaller .
For det andet er de data , som Europa-Kommissionen anvender , oplysninger fra Eurostat og de nationale statistiske tjenester , som i vrigt fr store konomiske tilskud , men der foregr ogs et samarbejde mellem Kommissionen og regeringerne , s de alle arbejder ud fra samme standarder .
For jeg er enig med Dem i , at ikke alle de nationale statistiske tjenester fungerer p den mde , de burde , og der findes mange tomrum og mange data , som ikke er til at stole p .
Det , vi forsger at gre , er alts at sttte de nationale institutioner , s de fungerer ud fra de samme standarder .
<P>
Det tredje sprgsml angr harmoniseringen af pensionerne .
For at vre kategorisk mener jeg , at det virkelig er meget vigtigt .
Der findes ikke noget tilflde , ikke noget som helst tilflde af harmonisering af pensionssystemerne , og det bde af politiske rsager , eftersom der ikke findes noget retsgrundlag for noget sdant , og af tekniske rsager , eftersom det er fuldstndig umuligt at homogenisere eller harmonisere systemer , der er forskelligt opbygget , finansieres forskelligt og mange gange er tilpasset konomier med forskellig organisering .
Jeg tnker selvflgelig p eksemplet med Danmark .
<P>
Men det er vigtigt at betone , at selv om der findes disse forskellige strukturer , findes der ogs flles problemer , der drejer sig om det demografiske problem , om de nye beskftigelsesformer , som de skal tage hensyn til , om arbejdslshedsproblemet og om den nye familiestruktur .
Disse ting er flles problemer , som man mder i alle landene .
<P>
Vi har ogs flles ml .
De flles ml er varig pension , systemernes konomiske levedygtighed , hvad enten de er offentlige eller private , og en modernisering af dem , sdan som jeg analyserede mig frem til det i mit frste indlg .
De flles rsager og de flles ml frer os til en form for samarbejde , hvor enhver godt nok bevarer sin egen opbygning og sine egne srkender , men samarbejder inden for en mere samlet ramme .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Endnu en gang tak , hr. kommissr , for Deres vigtige erklring denne eftermiddag . Jeg er sikker p , at alle kollegerne nsker Dem held og lykke med denne vanskelige sag .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5- 0329 / 2001 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=127 NAME="Glenys Kinnock">
Sprgsml nr . 27 af ( H-0541 / 01 ) :
<P>
Om : Kapacitetsopbygning i AVS-landene Kan Kommissionen gre rede for , hvorfor der indtil nu ikke er tildelt midler af de 20 mio. euro , som blev afsat til projektet for opbygning af AVS-landenes kapacitet med henblik p at forberede disse lande p forhandlingerne om konomiske partnerskabsaftaler med EU , som indledes i september 2002 ?
<P>
Deler Kommissionen den opfattelse , at denne forsinkelse skaber alvorlige problemer for AVS-landene og betyder , at man i alvorlig grad har svigtet opfyldelsen af en meget vigtig forpligtelse ?
<SPEAKER ID=128 NAME="Nielson">
Kommissionen er opmrksom p betydningen af dette projekt og behovet for en hurtig indsats for at sikre , at AVS-landene er parate til at indlede forhandlinger med EU om konomiske partnerskabsaftaler fra september 2002 .
Hvor str vi s i dag med hensyn til projektets gennemfrelse ?
Som planlagt blev prkvalifikationsudbudsproceduren for programforvaltningsenheden ivrksat i juni i r , og licitationstilbuddene bnes p AVS-landenes generalforsamling den 20. juli .
Udvalget , der skal vurdere tilbuddene , kommer til at best af tre medlemmer , der udpeges af AVS-landenes sekretariat , og tre medlemmer , der udpeges af Kommissionen .
Dette udvalg bestemmer , hvilke virksomheder , der skal deltage i licitationen om programforvaltningsenheden .
Jeg regner med , at denne programforvaltningsenhed er p plads senest til december i r og forhbentlig et par uger tidligere .
<P>
Det vil holde os inden for den oprindeligt fastlagte tidsplan for projektets gennemfrelse .
Projektet vil ikke vre fuldt funktionelt , fr programforvaltningsenheden er oppe at kre .
I lyset af betydningen af nogle af aktiviteterne under projektet har Kommissionen imidlertid taget skridt til p ad hoc-basis at gennemfre nogle af de foranstaltninger , der er planlagt under projektet .
Det drejer sig bl.a. om seminarer om kapacitetsfremmende mder i AVS-ministerudvalget for handel forud for forhandlinger om nye WTO-kompatible handelsordninger med EU .
Der har allerede vret afholdt to mder af denne type - et i Johannesburg den 10. og 11. april 2001 og et andet i Bruxelles den 13. og 14. maj .
<P>
P det andet mde mellem AVS-organisationernes ledere blev der ogs organiseret et seminar om regional integration den 3. og 4. maj i r i Bruxelles , og der er planlagt flere seminarer i perioden juli-september i r .
Alle disse handlingsorienterede seminarer er faktisk ved at blive gennemfrt .
Vi kan enten vre tilfredse med , at forberedelserne og gennemfrelsen er p sporet , eller vi kan vre skuffede og frustrerede over , at det er et langsomt spor , men det handler mere om generelle problemer , som mske ikke kan lses i dag .
Jeg vil ogs sige , at sknt disse aktiviteter er bde vigtige og nyttige , s er de ikke - og har de aldrig vret - en forudstning for at indlede handelsforhandlinger i september 2002 i overensstemmelse med Cotonou-aftalen .
Men jeg forstr udmrket , hvorfor sprgsmlet blev stillet .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren mange gange .
Faktum er selvflgelig , at vi allerede er mere end halvvejs igennem forberedelsesperioden for forhandlingerne om konomiske partnerskabsaftaler , s disse forsinkelser er vanskelige at hndtere for AVS-landene . Det er forsinkelser , der pvirker tusindvis af menneskers levebrd i AVS-landene , s derfor er der dyb bekymring .
Jeg forstr kommissrens problemer med at forklare , hvad der er sket .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem helt konkret : Er Kommissionen indstillet p at vre fleksibel med hensyn til start- og sluttidspunktet samt betingelserne for disse forhandlinger ?
<SPEAKER ID=130 NAME="Nielson">
Det korte svar er nej .
Cotonou-aftalen er helt klar og - ikke at jeg havde forventet dette tillgssprgsml - det er kernen i problemet og grunden til , at jeg sagde , som jeg gjorde i slutningen af mit svar .
De pgldende datoer er blevet forhandlet p plads .
Hvis ikke de overholdes , vil det skabe flere problemer , og man kan under alle omstndigheder altid diskutere , om endnu et seminar vil ndre verden , i stedet for at se p behovet for at trffe vanskelige afgrelser , der bliver en del af hele denne proces for vores partnere i AVS-gruppen .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 28 .
<SPEAKER ID=132 NAME="John Joseph McCartin">
Sprgsml nr . 29 af ( H-0539 / 01 ) :
<P>
Om : Kosovo-albanske fanger i Serbien Samtidig med at den seneste delvise frigivelse af Kosovo-albanske fanger i Serbien er meget velkommen , er Kommissionen da enig i , at dette er med til at aflede opmrksomheden fra det vigtige i at frigive samtlige resterende fanger , hvoraf nogle er meget syge ?
Har Kommissionen f.eks. nogen oplysninger om Skender Ferizi , Besim Zymberi og Bedri Kukalai , som har siddet i fngsel siden Dubrava i Kosovo i maj 1999 ?
<SPEAKER ID=133 NAME="Patten">
Kommissionen glder sig meget over den nylige frigivelse af et betydeligt antal kosovoalbanske fanger .
Det mindsker imidlertid ikke behovet for en hurtig afgrelse p de resterende 203 sager , der i jeblikket behandles af de serbiske domstole .
<P>
Kommissionen har indbragt sagerne om de tre personer , som medlemmet nvner , for Den Internationale Rde Kors Komit .
Vi venter p et svar , og vi har ingen nye oplysninger om deres sager .
<P>
Den Internationale Rde Kors Komit overvger de enkelte fangers forhold og bevarer kontakten med deres familier .
Myndighederne i Beograd har informeret UNMIK og hr . Hkkerup , senest da FN ' s sikkerhedsrd besgte Beograd .
De verserende sager om de resterende fanger forventes snart afsluttet .
Vi forstr , at de overvejer et forslag fra UNMIK om , at dem , der idmmes straffe , skal have lov til at afsone deres resterende straf i fngsler i Kosovo .
Kommissionen glder sig over alle bestrbelser p at finde en hurtig lsning p de resterende tilbageholdelser samt en afklaring p skbnen for de 3.600 enkeltpersoner , der stadig er opfrt p listerne over savnede personer fra alle samfund i Kosovo .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans fyldestgrende svar , og samtidig vil jeg nske ham tillykke med Kommissionens og Rdets indsats for at skaffe mere humanitre og tilfredsstillende betingelser for demokratiet i denne region .
<P>
Jeg vil henlede kommissrens opmrksomhed p , at mange af de fanger , der stadig lider i fngslerne uden forudgende retssager , er srede og syge , og at deres slgtninge ikke informeres om deres tilstand .
I stedet har slgtninge , der har forsgt at besge disse fanger , vret udsat for trusler .
De har ikke fet en retfrdig retsbehandling .
Det er ekstremt vigtigt , fordi vi har ydet finansielle bidrag til disse omrder for at gre myndighederne ansvarlige for fangernes behandling over for offentligheden .
<P>
Det viser sig nu - og det fjer en ny dimension til vores forhold til disse lande - at de tidligere nvnte tre fanger har slgtninge i Irland , og p grund af interaktionen mellem frivillige organisationer i Irland og Kosovo lgges der pres p mig som MEP ' er for at finde en lsning p problemet .
<SPEAKER ID=135 NAME="Patten">
Jeg vil rose det rede medlem for hans ihrdige indsats p vlgernes vegne .
Jeg hber meget , at de pgldende fanger snarest muligt kan genforenes eller mdes med deres slgtning i Irland .
<P>
Det rede medlem ved , at jeg flere gange har taget sagen om fangerne op med prsident Kostunica og andre hjtstende embedsmnd i Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Vi har lagt pres p myndighederne for at f dem til at genbehandle alle sagerne og enten frigive fangerne p grund af manglende beviser , hvor det mtte vre passende , eller , hvor der findes beviser , gennemfre en fremskyndet appelprocedure .
Jeg hber , at Forbundsrepublikken alvorligt vil overveje at overgive dem , der er retmssigt dmt , til UNMIK , s de kan fortstte afsoningen i fngsler i Kosovo .
<P>
Vi vil fortsat presse p i denne sag .
Det er meget vigtigt .
Den giver anledning til alvorlig humanitr bekymring i Irland og andre medlemsstater .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=137 NAME="William Francis Newton Dunn">
Sprgsml nr . 30 af ( H-0546 / 01 ) :
<P>
Om : Politiets kapacitet Den frste konference om politiets kapacitet blev afholdt for nylig med det erklrede ml at f oprettet en politistyrke p 5.000 mand , som skulle st til rdighed for Unionens civile fredsbevarende operationer .
Kan Kommissionen oplyse Parlamentet , hvad der er sket i sagen og hvilke foranstaltninger den efterflgende agter at trffe ?
<P>
Anden del
<SPEAKER ID=138 NAME="Patten">
FUSF-bilaget til konklusionerne fra Det Europiske Rd i Gteborg beskriver , hvor langt EU er net med etableringen af en politistyrke til krisestyrende operationer uden for EU ' s omrde .
Det rede medlem vil huske , at medlemsstaterne p Det Europiske Rd i Faro i juni 2000 skrev under p et ambitist ml om at have 5.000 politibetjente klar til at deltage i internationale missioner i 2003 .
Det forberedende arbejde er skredet fremad siden da .
Rdet er ved at oprette de ndvendige strukturer inklusive en politienhed i Ministerrdets sekretariat .
<P>
FUSF ' s rapport fra Gteborg indeholder en politihandlingsplan , der opstiller de nste trin i processen .
Der afholdes en ministerkonference ved udgangen af 2001 , og her skulle Faro-forpligtelserne gerne munde ud i konkrete lfter .
Det belgiske formandskab vil ogs fortstte arbejdet med politiekspertgruppen for njere at undersge de nrmere bestemmelser for gennemfrelsen af Faro-forpligtelserne , specielt de kvalitative aspekter ssom uddannelse , udvlgelseskriterier og udstyr .
Kommissionen sttter medlemsstaternes indsats for at oprette denne krisestyrende kapacitet , f.eks. med finansiering af uddannelsesprojekter via Oisin-programmet .
<P>
I de seneste r har Kommissionen ogs involveret sig mere i lokal kapacitetsfremme og politimssige reformer efter konfliktsituationer .
Hvis jeg skal nvne et par eksempler , s finansierer Kommissionen betydelige initiativer til reformer af retlige og indre anliggender - herunder politiet - i en rkke Balkanlande via Cards-programmet .
I den forbindelse vil Kommissionen overtage Den Vesteuropiske Unions politiopgaver i Albanien .
Kommissionen yder ogs teknisk og uddannelsesmssig bistand til politiet i Centralamerika , Guatemala og El Salvador i forbindelse med gennemfrelsen af fredsaftalerne i disse lande .
Endvidere startede Kommissionen for nylig et sttteprogram for politiuddannelse i Algeriet .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Jeg vil gerne takke min ven , kommissren , som altid har vret meget hjlpsom .
Det var et meget udfrligt og nyttigt svar .
Jeg er sikker p , at Parlamentet er meget taknemmeligt .
<P>
Der var noget , der overraskede mig en smule , sknt jeg vil lse svaret grundigt , og det er den politienhed , der oprettes under Rdet .
Har jeg ret i at antage , at det i sidste ende er Rdet og ikke Kommissionen , der har magten over en politistyrke udsendt af os , sknt politiopgaver vitterligt er fredsbevarende og ikke militre operationer ?
<SPEAKER ID=140 NAME="Patten">
Det rede medlem opfordrer mig til at grave dybt ned i EU ' s kompetenceomrder .
Tilvejebringelsen , deployeringen og styringen af EU ' s politistyrker i eksterne krisestyringsmissioner ligger inden for medlemsstaternes og Rdssekretariatets kompetenceomrder .
Derfor er der under Rdssekretariatets nye militrpolitiske strukturer oprettet en politienhed , der skal gennemfre den fromtalte detaljerede politihandlingsplan i samordning med medlemsstaterne og Udvalget om de Civile Aspekter af Krisestyring .
Jeg tr ikke sige , hvad der retmssigt er medlemsstaternes omrde , men Kommissionen har et ansvar og en rolle at spille .
<P>
Jeg nvnte vores betydelige erfaring med politiuddannelse .
Vi kan yde et srligt vigtigt bidrag ved at forsge at sikre , at uddannelsen p dette omrde - og andre omrder af civil krisestyring - er kompatibel med FN ' s uddannelse .
FN og EU - Europa-Kommissionen - har mere erfaring end andre p dette omrde , og det er afgrende vigtigt , at vi srger for , at den tilbudte uddannelse - af politibetjente , fngselsinspektrer , fredsdommere eller retsembedsmnd - er kompatibel og hensigtsmssig , hvor deres tjenester er pkrvet .
Det er en vigtig rolle for Kommissionen , men det er ikke en rolle for en sekstende medlemsstat .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Kan kommissren oplyse , om disse politibetjente vil vre eller kan vre bevbnede ? Og hvad bliver deres ansttelsesvilkr ?
<SPEAKER ID=142 NAME="Patten">
Det m afgres fra sag til sag og fra situation til situation .
Lad mig forklare nogle af vores problemer med at skaffe den ndvendige politimssige ekspertise .
<P>
Vi er ikke p udkig efter en traditionel politibetjent .
Vi nsker en erfaren betjent - mand eller kvinde - der behersker traditionelle politimssige opgaver svel som nrpolitivirksomhed og undertiden den form for paramilitr politivirksomhed , der er behov for i f.eks. dele af den vestlige Balkanregion .
<P>
I det land , jeg kender bedst , er der meget f politistyrker , der har disse evner , herunder erfaring med regelmssig brug af vben .
Politiet i Nordirland er et eksempel p en styrke , der har sdanne alsidige evner .
Det er en af grundene til , at det er vanskeligt at skaffe prcist , hvad der er brug for , men om der er behov for vben , vil afhnge af omstndighederne .
Jeg hber , at politiarbejdets succes vil betyde , at der kun sjldent er brug for vben .
<P>
Sprgsml til Pascal Lamy
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=144 NAME="Ulla Margrethe Sandbk">
Sprgsml nr . 31 af ( H-0540 / 01 ) :
<P>
Om : Fattiges adgang til medicin Der er stadig flere beviser p , at WTO ' s patentregler skader fattiges adgang til medicin , og det bekymrer offentligheden . Har EU derfor til hensigt at sttte og fremme forslag fra udviklingslandene om , at WTO-medlemmerne p de kommende TRIP-rdsmder og WTO-ministermdet i Qatar skal n til enighed om :
<P>
En nrmere gennemgang af TRIP ' s konsekvenser for folkesundhed og udvikling , et moratorium i handelsstridigheder med udviklingslandene om overholdelsen af TRIP-aftalen , indtil denne gennemgang er afsluttet , og en revision af TRIP-aftalen , som skal give udviklingslandene mulighed for at nedskre patenternes lbetid og dkningsomrde af hensyn til folkesundheden ?
<SPEAKER ID=145 NAME="Lamy">
Hr. formand , EU erkender , at mangelen p medicin til overkommelige priser er et alvorligt problem i mange udviklingslande , isr for de fattigste indbyggere .
Vi mener ligeledes , at intellektuelle ejendomsrettigheder udgr et afgrende incitament til kreativitet og innovation .
De er i vrigt ogs set med vores jne en opmuntring til at investere i forskning og udvikling af ny medicin .
<P>
TRIPs-aftalen , en WTO-aftale om intellektuelle ejendomsrettigheder , br sledes ikke vre en forhindring , men en del af den lsning , De sger .
Kritikken af denne aftale gr generelt p , at den begrnser udviklingslandenes politiske udviklingsmuligheder inden for folkesundheden .
<P>
Det afgrende i vores holdning ligger i et nglepunkt .
Vi mener , at aftalen giver WTO-landene tilstrkkeligt rderum til at indfre en ordning for intellektuelle ejendomsrettigheder , der kan opfylde deres behov , hvad angr folkesundheden .
Vi mener , det er op til WTO ' s medlemmer over for Rdet for intellektuelle ejendomsrettigheder at fortolke denne fleksibilitet frem for at overlade denne opgave til et eller andet panel .
<P>
Det er grunden til , at Unionen allerede igennem et stykke tid har arbejdet p at udvikle en konsensus mellem WTO ' s medlemmer i stedet for at give frit spil for juridiske tvisteml .
Det er i vrigt ogs derfor , vi har stttet de afrikanske landes anmodning om at rejse dette sprgsml om adgang til medicin i WTO-regi .
Denne diskussion fandt sted p det seneste rdsmde den 20. juni .
<P>
Vi fremlagde et dokument , der opsummerede vores synspunkter p nogle af aftalens bestemmelser , f.eks. artikel 31 , der ikke specificerer , hvad der skal til , for at en obligatorisk licens kan udstedes .
Vi mener , at hensynet til folkesundheden legitimt kan anses for at vre en god grund til at udstede en obligatorisk licens .
<P>
Et andet sprgsml drejer sig om de procedurerestriktioner , der skal overholdes .
Vi mener , at der p dette punkt mangler fleksibilitet i nationale ndsituationer , og at den aktuelle hiv-aids procentsats i visse udviklingslande skaber en situation af denne type , samt at intellektuelle ejendomsrettigheder ogs kan ophves , hvis der krves en bevilling til en ikke-kommerciel udnyttelse af offentlig karakter .
<P>
Vi har alts p dette punkt en konstruktiv holdning .
Vi er interesserede i at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder , der er et vigtigt stimulus , men vi mener ogs , at dette br og kan foreg inden for de eksisterende juridiske rammer , forudsat at de bliver specificerede , s man kan tage hjde for situationer , der er ptrngende for folkesundheden .
<P>
Nr jeg henviser til denne diskussion , der netop har fundet sted i WTO , var der et stort antal udviklingslande ( Indien , Brasilien , en gruppe afrikanske lande samt andre latinamerikanske og asiatiske lande ) , der fremlagde et dokument , i hvilket man tog positivt imod denne diskussion .
De understregede som vi ndvendigheden af at sikre , at denne aftale ikke skader WTO-medlemmernes ret til at gennemfre en sundhedspolitik , der sigter p at beskytte folkesundheden .
<P>
Denne gruppe lande understregede ogs , at anvendelsen af obligatoriske licenser udgjorde et afgrende vigtigt instrument med henblik p at gennemfre en sdan offentlig sundhedspolitik og at skabe en bredere adgang til medicin .
Endelig fandt de det ndvendigt at undersge en udvidelse af overgangsbestemmelserne for at ivrkstte denne aftale .
<P>
Iflge vores oplysninger har intet WTO-medlem for jeblikket bedt om en diskussion angende en forkortelse af patenternes varighed .
Enhver tvivl om dette krav , der for jeblikket er fastsat til 20 r , ville krve nye forhandlinger af aftalen .
Det forholder sig p samme mde med iden om et moratorium i eventuelle handelsstridigheder , som den eksisterende aftale ikke giver mulighed for .
<P>
Vi fastholder alts den holdning , som vi har haft hele tiden i denne sag , til de fleste parters tilfredshed , tror jeg , hvilket vil sige en sgen efter en passende ligevgt mellem patentholdernes interesser og hensynet til folkesundheden .
Vi vil fortsat konstruktivt forflge disse forhandlinger .
De flgende mder i Rdet om intellektuelle ejendomsrettigheder vil finde sted i juli og september .
Det er uden tvivl endnu en smule for tidligt at udtale sig om indholdet af de beslutninger , der vil blive taget p disse mder , men uanset hvad , fru Sandbk , kan De vre sikker p , at Kommissionens forpligtelse , der bestr i at sge en god balance mellem to ml - anerkendelse af opfindernes rettigheder og adgangen til absolut ndvendige lgemidler - vil blive fulgt i de kommende mneder .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Sandbk">
Mange tak for Deres svar , hr. kommissr , men De siger , at de gldende bestemmelser er bne for fortolkninger .
Det betyder , at det er Kommissionens fortolkning , og at bestemmelserne kan fortolkes anderledes .
Derfor vil jeg gerne sprge , om EU udtrykkeligt vil forlange en mekanisme , der skal sikre en fortolkning af TRIPs-aftalen , der er til fordel for den offentlige sundhedspleje af fattige , s vi ved , hvordan fortolkningen bliver ?
Mener Kommissionen , at de eksisterende overgangsperioder og andre bestemmelser giver udviklingslandene tilstrkkelig fleksibilitet til at gennemfre TRIPs-aftalen ?
<P>
De sagde , at De ikke mener , at vi skal indlede nye forhandlinger .
Jeg kan forst , at EU ikke vil g s langt som til at presse p for at f en grundig gennemgang , der kan reducere lbetiden og dkningsomrdet for patentbeskyttelse af lgemidler i udviklingslandene eller helt fritage dem , men jeg vil gerne have en nrmere forklaring p , hvorfor man ikke kan gre det , da det ville vre et pnt trk fra EU ' s side .
<SPEAKER ID=147 NAME="Lamy">
Ud af de tre nvnte punkter drejer det frste sig om fortolkningen af TRIPs-aftalen .
Vi har vores fortolkning , som vi har lagt frem , men vi standser ikke der .
Vi lader den indg i en diskussion i Rdet for intellektuelle ejendomsrettigheder , som vi sammen med andre har bidraget til at anmode om .
Vi hrer sledes til dem , der mener , at denne balance er korrekt i teksten , men at dens fortolkning br diskuteres blandt WTO ' s medlemmer , s man kan undg , at det bliver dommerne , der fortolker .
Dette er alts netop et udtryk for en politisk vilje .
<P>
Med hensyn til det andet punkt , der drejer sig om overgangsperioderne , har der s vidt jeg ved ikke vret fremsat anmodninger .
Der er i vrigt heller lngere nogen stridigheder p dette punkt , idet , som De sikkert uden tvivl er klar over , affren mellem Brasilien og USA , i hvilken , og det vil jeg gerne understrege , Unionen ikke var part , blev bilagt i mindelighed i sidste uge .
<P>
Det tredje og sidste punkt handler om beskyttelsens varighed .
I det foreliggende tilflde mener vi endnu en gang , at den aktuelle varighed af beskyttelsen udgr en tilstrkkelig balance mellem ndvendigheden af at bevare den intellektuelle ejendomsret og det ndvendige hensyn til folkesundheden .
Vi har p det punkt en holdning , som jeg finder er aktiv .
Vi hrer til den gruppe , der gr opmrksom p adgangen til medicin .
Der findes naturligvis ogs andre punkter inden for folkesundhedssystemer , ssom tilstedevrelsen af plejeordninger osv .
I denne sag tror jeg , vi har dokumenteret den holdning , vi generelt str for , og som bestr i at bygge en acceptabel og proaktiv bro mellem udviklingslandenes bekymringer og visse lande i Nord , der bekymrer sig om beskyttelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , vi ved alle , at der i medicinalindustrien gr meget lang tid , normalt 10 til 12 r , fra opfindelsen af et produkt , til det er frdigudviklet .
Derefter skal produktet indfres p markedet , og endelig skal det s efter 20 r kunne fremstilles af tredjemand .
Derfor er det her et sprgsml , om man ikke i stedet for at interessere sig for patentrettigheder og tvangslicenser snarere skal oprette en udviklingsbistandsfond for disse ting og internationalt gre en indsats for at rejse en stor sum penge , s medikamenterne ved indkb af store mngder kan stilles tilsvarende billigt til rdighed .
I sidste ende bestr salgsprisen jo af fremstillings- og licensomkostninger .
Ved indkb af store mngder ville virksomhederne vre i stand til at tilbyde lave priser .
Jeg sprger her , om Kommissionen ikke kunne tage et initiativ .
<SPEAKER ID=149 NAME="Lamy">
Det er et meget interessant sprgsml .
Faktisk findes der mellem den stramme beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder , hvilket vil sige patentordningen , og undtagelserne fra denne ordning undtagelser i form af obligatoriske licenser , et mellemomrde , som vi har udforsket med medicinalindustrien og en rkke af de berrte lande , i hvilke vi har de differentierede priser .
For et farmaceutisk laboratorium bestr dette omrde , samtidig med at firmaet bevarer ejendomsretten over sit patent i forskellige lande , f.eks. i Afrika , i at gennemfre reduktioner i strrelsen 10 % , p de priser , det anvender p vores markeder .
<P>
Denne praksis foregr for jeblikket i et omfang , vi finder beskedent og den vil vokse til et internationalt initiativ , der i vrigt allerede er startet under ledelse af De Forenede Nationers generalsekretr .
Det glder iden om en flles fond , der allerede er blevet stttet af adskillige lande , og som skal anvendes til storindkb af medicin til lave priser , idet man p den mde - forudsat de ndvendige midler er til stede , og de er stadig meget beskedne for jeblikket - lser denne del af problemet med adgang knyttet til prisen .
<P>
Jeg skal minde om , at medicinprisen kun er en del af et langt mere vidtrkkende problem , der stort set dkker hele plejesystemet , distributionssystemet og de pgldende befolkningers mulighed for , isr med hensyn til aids , regelmssigt at tage medicinen , hvilket antyder et meget stort og kompliceret lgeligt arbejde .
Men i store trk og som svar p Deres sprgsml , ja , det internationale samfund gr i den retning , og Unionen vil flge det i det omfang , den allerede har planlagt en rkke finansieringer til dette forml .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=151 NAME="John Purvis">
Sprgsml nr . 32 af ( H-0571 / 01 ) :
<P>
Om : Testning af kosmetik p dyr og WTO I henhold til WTO ' s bestemmelser skal importerede produkter behandles p samme mde som " tilsvarende produkter " af national oprindelse .
Ved tidligere tilflde af uenighed har afgrelsen vret baseret p slutproduktet og ikke p den mde , produktet fremstilles p .
Det er derfor blevet fremfrt , at indfrelse af et forbud mod markedsfring af kosmetiske produkter , som er blevet testet p dyr , vil fre til en handelskrig , da fremstillingen , bl.a. ikke testning p dyr , ikke ville blive taget i betragtning .
<P>
P baggrund af Parlamentets afgrelse af 3. april 2001 om at arbejde henimod et sdant forbud , hvilke foranstaltninger vil Kommissionen da trffe for at undg en mulig handelskrig , og mener Kommissionen , at WTO bestemmelserne br fortolkes sledes , at de omfatter fremstillingen af et produkt , nr der trffes afgrelse om dets " lighed " ?
<P>
Sprgsml til Pedro Solbes
<SPEAKER ID=152 NAME="Lamy">
Hr. formand , det drejer sig om testning p dyr af kosmetiske produkter og om dette sprgsmls placering i WTO-sammenhng .
<P>
Vi er i Kommissionen enige i Parlamentets ml , der er at forbedre dyrenes velfrd , og vi erkender fuldt ud , at begrnsninger i dyreforsg vil bidrage til at opn dette .
P den anden side er Kommissionen ogs besluttet p at sikre et hjt niveau af sundhedsbeskyttelse , samt at dens politikker er i overensstemmelse med dens internationale forpligtelser .
Et forbud mod kommercialisering , der ikke er begrundet i produktets karakteristika , men i dets fremstillingsproces , vil helt sikkert tvinge en rkke af vores handelspartnere til at ndre deres politik og lovgivning for at kunne opn adgang til vores marked .
Dette kunne reelt fremkalde reaktioner .
Man skal vre klar over , at testning p dyr i dag er den eneste eksisterende metode i langt de fleste lande til at evaluere sikkerheden i de produkter , der foresls til forbrug , og det glder isr inden for kosmetikindustrien .
<P>
Vi er fra vores side overbeviste om , at der findes andre metoder end et forbud mod kommercialisering - som er Parlamentets holdning - til at stte en stopper for testning p dyr af frdige produkter og deres kosmetiske ingredienser .
Det er f.eks. Kommissionens forslag om at forbyde testning p dyr p Unionens landomrde .
Det er den internationale accept af alternative testmetoder , der efter vores mening er i stand til at yde det mest effektive bidrag til dyrenes velfrd .
Det er for at g frem i denne retning , at vi har engageret os i p internationalt plan , og isr i WTO-regi , at fremme anvendelsen af in vitro-test for kosmetikprodukter .
<P>


<P>
For at svare klart p Deres sprgsml , hr . Purvis , mener vi , at der er stor sandsynlighed for , at et forbud mod kommercialisering ville blive anfgtet i WTO , hvis det trdte i kraft .
Der er mange sprgsml at tage hensyn til i denne sag : ekstraterritorialitet , proportionaliteten i dette tiltag samt en rkke andre .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om " tilsvarende produkter " sttter GATT-panelerne den holdning , at fastlggelsen af kriteriet for " lighed " mellem to produkter hverken kan ske ud fra det frdige produkts karakteristika eller ud fra produktionsformen .
Med andre ord kan der ikke tages hensyn til fabrikationsformer og -metoder , nr man skal fastlgge sprgsmlet om et produkts identitet .
<P>
Vi mener alts , at et forsvar for et angreb p et produkts identitet har sm , og jeg mener endda meget sm , chancer for succes i Verdenshandelsorganisationen . Det er i vrigt grunden til , at vi ved mange lejligheder har gjort Parlamentet opmrksom p faren ved at g i denne retning i forhold til overholdelsen af vores internationale forpligtelser , forpligtelser som vi ogs mener br indg i Parlamentets overvejelser .
<P>
Det er sledes i dette perspektiv vores forslag skal vurderes .
Vi beskytter dyrenes velfrd , vi garanterer et hjt beskyttelsesniveau , og vi undgr et juridisk tvisteml , der helt sikkert vil skade alle .

<P>
Vi opfatter ikke denne situation , det vil sige regler , der kun inden for meget stramme rammer giver ret til at begrunde tiltag inden for produktionsformerne , som srligt tilfredsstillende .
Men det er situationen i den aktuelle WTO-lovgivning i dag , og det er grunden til , at vi nsker at stte disse sprgsml p dagsordenen for den nste forhandlingsrunde i WTO .
Hvis den aktuelle lovgivning kan ndres , og vi nsker , at den bliver gjort klarere i denne retning , vil det vre meget bedre .
Som den er i dag , lber vi en risiko for et tvisteml .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Jeg gr ud fra , at det er meget usandsynligt , at man nr til enighed p dette punkt .
For blot en mned eller to siden fastslog den amerikanske EU-ambassadr , at kosmetikomrdet kunne udlse en af de strste handelskrige nogensinde - langt strre end bananer og andre produkter - hvis ikke problemet lses .
<P>
Jeg antager sledes , at De fortller os , at vi er p vej ned ad en vej , der kan fre til noget nr en katastrofe .
Har De forsgt at stte tal p eventuelle gengldelsesangreb p den europiske industri eller andre forurettede parter samt p tabet af arbejdspladser i Europa ?
<SPEAKER ID=154 NAME="Lamy">
Mit arbejde , hr . Purvis , bestr i at styre de handelsstridigheder , vi har .
Det er s meget bedre , hvis jeg prver at undg dem .
Jeg mener derfor , det er min opgave , isr over for Rdet og Parlamentet at vre krystalklar , nr en beslutning fra Rdet eller Parlamentet giver os en risiko for at tabe et tvisteml .
Jeg tror , De udmrket selv forstod risikoen .
Beviset er i vrigt , at man nu er i gang med at undersge , hvilke sanktionsmssige konsekvenser , alt dette kan have .
<P>
Jeg kan ikke sige , hvad der vil ske . For at der skal kunne ivrksttes sanktioner imod EU , skal der nedsttes et panel .
Vi skal tabe i dette panel og derefter skal sanktionsbelbet evalueres . Generelt vurderes sanktionsbelbet i forhold til den handelsvolumen , der er berrt .
I dette hypotetiske tilflde , det vil sige , hvis dette forslag skulle blive Unionens forslag , hvilket endnu ikke er tilfldet , hvis det skulle blive angrebet , og vi tabte sagen , skulle man vurdere den pgldende handelsvolumen , og frst p dette tidspunkt ville vi have en id om sanktionssystemet .
<P>
For at give Dem s komplette oplysninger som muligt skal jeg minde om , at i dette tilflde sigter sanktionerne ikke ndvendigvis , og generelt ikke , p de industrier , der ligger til grund for problemet .
De rammer derimod andre , idet det er op til den part , der har vundet WTO-tvisten at vlge sanktionerne .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , det er srdeles positivt at hre , at kommissren ikke frygter en handelskrig , men forholder sig meget positivt over for tanken om , at disse vigtige politiske mlstninger , opstillet af Europa-Parlamentet , s som f.eks. et forbud mod markedsfring af kosmetiske produkter , som er blevet testet p dyr , er politiske beslutninger . De handler ikke om protektionisme , og derfor er det vigtigt , at vores reprsentanter forsvarer disse anliggender p internationalt plan .
De hentydede selv til den mulighed , at man ved den kommende WTO-runde kunne rejse sprgsmlet , om man fremover kunne tage mere hensyn til fremstillingsmden under disse handelssprgsml og alts ikke blot slutproduktet .
Har der vret nogen drftelser af dette ?
Kan De belyse Deres hentydning lidt nrmere ?
Tror De p denne mulighed ?
<SPEAKER ID=156 NAME="Lamy">
Hvad angr frste punkt i Deres sprgsml , fru Kauppi , har jeg helt bestemt ansvaret for at gennemfre de politikker , Unionen har besluttet , herunder p det eksterne omrde .
Det er en del af min pligt , og jeg mener , jeg gr det bent , at forklare , at nr en af Unionens politiske beslutninger bringer os i modstning med vores internationale forpligtelser , hvilket vil vre tilfldet , er det ndvendigt , at de , der tager denne beslutning , ved , hvilken risiko de lber .
nsker De at lbe risikoen , er De velkommen .
Jeg skal styre den .
Jeg tror i vrigt , at der for at lse dette problem findes metoder , der er mere intelligente og mindre risikable .
<P>
Man kan isr vende sig mod en midlertidig lsning mellem vores forslag , der var et forbud mod testning og Deres holdning , som er et forbud mod kommercialisering , nemlig et krav om mrkning .
I forhold til international handelslovgivning er det mindre risikabelt end at forbyde en kommercialisering .
Hvis vi kan g i den retning for at forlige Deres og vores synspunkter , behver vi efter min mening ikke at kaste os ud i en undvendig krig .
<P>
Vi har et hb om at f klargjort en rkke WTO-bestemmelser for at gre det muligt for Unionen at g i den retning , den nsker , hvilket bl.a. har at gre med produktionsmetoderne .
Vi nsker at g i denne retning , men vi er for jeblikket en smule isolerede .
En af grundene hertil er , at vi str over for en rkke udviklingslande , der vurderer , at en fokusering p disse produktionsmetoder kan minde om protektionistiske tiltag .
Vi har derfor behov for meget strke argumenter for at vise , at dette ikke drejer sig om protektion , men om kollektiv prioritering , og at vi alle hver isr har vores etiske niveau .
I EU indgr dyrenes velfrd i dette niveau , hvilket ikke ndvendigvis er tilfldet andre steder , og vi opfatter det i forhold til forskellige udviklingstrin .
<P>
Dette er vores holdning .
Vi vil gre alt , hvad vi kan for at stte dette punkt p dagsordenen for den nste forhandlingsrunde , sdan at det kan fremmes .
Men jeg vil ikke skjule , at denne holdning for jeblikket ikke finder meget sttte i andre dele af verden .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , jeg hrer nu til min store glde , at kommissr Lamy mener , at det ved de nste WTO-forhandlinger meget vel kan blive ndvendigt ogs at inddrage produktions- og mrkningsmetoder .
S sprger jeg Dem , hr. kommissr , om De er parat til virkelig at tage dette op , s ogs importer fra tredjelande er omfattet af de kriterier , som vi p europisk plan anser for grundlaget for vores produktion , inden for landbruget eller hvor som helst ellers .
Er De parat til af hensyn til folkesundheden - det er jo den , det drejer sig om - at foretage disse skridt ved WTO-runden , p trods af modstanden ?
<SPEAKER ID=158 NAME="Lamy">
Naturligvis , fru Schierhuber , er jeg parat til alt dette , fordi , jeg gentager , en del af Unionens handelspolitik bestr i at anvende det samme kollektive prferencesystem , som vi anvender internt .
Set p den mde er det ganske simpelt .
Det er undertiden en smule mere kompliceret , som panelet f.eks. viste , da vi tabte sagen om hormoner i oksekd .
Da hormoner i oksekd internt i Unionen er forbudt , forbd vi ogs importen af det , men p sdanne vilkr , at det ikke blev anset for at vre i overensstemmelse med international lovgivning .
<P>
I store trk anvender vi principperne om ikke-diskrimination , om behandling og om porportionalitet .
Det er disse principper , vi nsker , der bliver taget hensyn til i vores miljprioriteter i forhandlingsrunden , og isr alt hvad der har at gre med forsigtighedsprincippet .
Vi er endnu ikke net dertil i dag .
Der findes en risiko for , at det , vi foretager os internt i Unionen , mske i en rkke tilflde i henhold til den eksisterende lovgivning vil blive anset for at vre overdrevent .
Vi er derfor ndt til p den ene side at justere vores interne adfrd og p den anden side justere den internationale til vores egne prferencer , hvilket kun er muligt , i det omfang andre er enige med os om at ndre denne internationale lovgivning , som vi ikke er enerdige over .
Da vi ikke har en tilbjelighed til at vre specielt ensidige , er det sledes ndvendigt at ndre den p en rkke punkter eller i det mindste gre den mere klar , hvad angr disse sprgsml .
<P>
Dette er den aktuelle situation .
Vi kender Deres prioriteringer p dette omrde , og vi sttter dem , isr p det etiske omrde .
Men jeg vil ikke skjule , at som landet ligger for jeblikket , skaber nogle af Deres forslag alvorlige problemer i WTO-sammenhng .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=160 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 33 af ( H-0565 / 01 ) :
<P>
Om : Det grske stabilitets- og udviklingsprogram Med de stadigt drligere perspektiver for den nuvrende konomiske situation i EU ' s medlemsstater er det nrliggende , at medlemsstaterne reviderer de mlstninger , som de har fastsat i deres stabiliserings- og udviklingsprogrammer .
Har den grske regering givet oplysninger om dens lbende vurderinger af landets konomiske vkst og angivet , i hvor vid udstrkning disse vurderinger afviger fra de overmde ambitise mlstninger for den konomiske udvikling , der l p 5-5,5 % ?
Den Internationale Valutafond forudser f.eks. , at inflationen i Grkenland i 2001 vil n op p 3,4 % , og mener , at der ikke er nogen realistiske muligheder for , at konomien som forventet vil udvikle sig med 5-5,5 % fra i r .
Endvidere har Pedro Solbes , medlem af Kommissionen , udtalt , at en konomisk vkstrate p 3 % i eurozonelandene er meget hj .
Hvilke flger vil den manglende opfyldelse af disse ml efter Kommissionens opfattelse have p beskftigelsen og den statskonomiske balance i Grkenland ?
<SPEAKER ID=161 NAME="Solbes">
Iflge Kommissionens konomiske prognoser fra forret ville Grkenlands bruttonationalprodukt i 2001 stige med 4,4 % , og inflationen mlt i henhold til forbrugerprisindekset ville falde en smule til 2,8 % i gennemsnit p rsbasis i forhold til 3 % i 2000 .
Under de forudstninger vil de offentlige myndigheders regnskaber balancere i 2001 , arbejdsmarkedssituationen vil forbedres , og ledigheden vil falde for andet r i trk , s den nr ned p 10,3 % i 2001 .
<P>
Med hensyn til den reelle vkst i produktionen ligger Kommissionens prognoser en smule under de grske myndigheders ved udgangen af 2000 , og det afspejles i det stabilitetsprogram , der blev udarbejdet i forret 2001 .
<P>
Kommissionens prognoser tager hjde for det fald i den internationale eftersprgsel , som blev konstateret i de frste mneder af ret , og derfor adskiller de sig fra de grske myndigheders .
<P>
I modstning til hvad man kunne forvente , er de makrokonomiske prognoser i Kommissionens stabilitetsprogram mere pessimistiske end de grske prognoser .
Der er i jeblikket ingen grund til at tro , at stabilitetsprogrammets prognoser p mellemlangt sigt er forkerte .
<P>
I Kommissionen vil vi om kort tid indlede arbejdet med efterrsprognoserne , og i jeblikket agter vi ikke at foretage nogen korrektioner af betydning for Grkenlands vedkommende .
<P>
Iflge det , som de grske myndigheder har meddelt for nylig , vil de nationale prognoser p grund af den nye , mindre gunstige internationale situation ligge tttere op ad Kommissionens forrsprognoser .
Ved 2001-ajourfringen af stabilitetsprogrammet , som skal forelgges inden rets udgang , vil de grske myndigheder under alle omstndigheder foretage den ndvendige justering af deres makrokonomiske skn p mellemlangt sigt og evaluere indvirkningen p de offentlige finanser .
Kort sagt er den konomiske situation ikke srlig gunstig , men da evalueringen stadig er i overensstemmelse med prognoserne i stabilitetsprogrammet og dets ajourfring for 2001 , mener vi ikke , at de problemer , som De peger p , vil opst .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. kommissr , mange tak .
Jeg vil dog gerne korrigere Deres sidste konstatering . Jeg forudser ikke nogen forvrring af situationen , og , m jeg betone , jeg nsker den heller ikke .
Jeg er blot lidt foruroliget over de kendsgerninger , jeg ser .
De fortller , at der skal ske en revurdering i slutningen af ret .
Men allerede nu tilpasses hele vores lands konomiske politik ud fra den forudstning , at der vil blive et stort overskud p budgettet , og ikke , som De fortalte , balance , og at arbejdslsheden vil falde , sknt der i alle de statistiske oplysninger , vi fr af Unionen , ikke findes nogen som helst statistik for Grkenland .
De har ikke nogen som helst officielle oplysninger .
Vi , som lser statistikkerne , har det i hvert fald ikke .
Mon De har nogle andre statistikker , hvis situationen forholder sig anderledes ?
<P>
Det er grunden til , at jeg stillede sprgsmlet .
Og det handler ikke kun om Grkenland , det vedrrer alle landene i EU , og derfor vil jeg gerne bede Dem fortlle noget mere om de offentlige finanser og om udviklingen i arbejdslsheden .
Jeg synes , at revurderingen allerede burde vre pbegyndt .
<SPEAKER ID=163 NAME="Solbes">
Jeg vil forsge at give Dem et svar p det andet sprgsml .
Som jeg sagde fr - og det glder for bde Grkenland og de vrige medlemsstater - er stabilitetspagterne baseret p tal fra landene selv .
Det er rigtigt , at Kommissionens prognoser i visse tilflde indeholder tal , der er strre , og i andre tal , der er mindre end tallene i stabilitetspagterne . Men bortset fra stabilitetspagterne , som dog er afgrende for at f kendskab til udviklingen i de offentlige finanser , kan vi allerede konstatere , at vores prognoser om en vkst p 2,8 % i dag er for optimistiske , og vi mener , at vores aktuelle vkstrater ville ligge meget tttere p Unionens vkstpotentiale , som er p ca .
2,5 % .
<P>
Med den vkst p ca . 2,5 % - en smule mere eller mindre - mener vi imidlertid , at beskftigelsen fortsat vil stige i Unionen , og hidtil har vi ikke set noget vsentligt fald i beskftigelsesudviklingen eller nogen stigning i ledigheden .
Ledigheden falder fortsat .
Derfor vil vi vedblive med at vre forholdsvis optimistiske med hensyn til udviklingen p det omrde .
<P>
Hvad angr de offentlige finanser , er det rigtigt , at den mindre gunstige konomiske situation kan f en vis indflydelse .
Da Kommissionen har forudset denne situation , har den allerede forelagt sin holdning til de offentlige finanser for Rdet , og vi har sagt , at man efter vores mening br lade de automatiske stabilisatorer virke fuldt ud i lande , som allerede har opnet en position , der ligger tt p ligevgt i de offentlige finanser , og i lande med en offentlig gld p ca . 60 % .
<P>
I den situation ville det vre i de fire lande , der har underskud p over 1 % , og i de tre , der har en gld p tt ved 100 % , at man ikke br lade de automatiske stabilisatorer virke fuldt ud .
Italien tilhrer begge grupper .
De vrige lande er Tyskland , Frankrig og Portugal , hvad angr underskuddet , og Grkenland og Belgien , hvad angr glden .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=165 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 34 af ( H-0578 / 01 ) :
<P>
Om : Euro i det tidligere Jugoslavien I hvilket omfang er Kommissionen involveret i indfrelsen af euroen i Bosnien-Hercegovina , Kosovo og Montenegro , hvor D-marken i dag anvendes som valuta , og hvorledes vurderer den denne udvikling ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg skal forsge at svare hr . Posselt udfrligt .
Jeg vil frst sige til ham , at Kommissionen ikke er ansvarlig for indfrelsen af sedler og mnter .
Som han ved , er sedlerne Den Europiske Centralbanks og systemet af nationale centralbankers ansvar , og mnterne er de nationale myndigheders ansvar .
Men nr man taler om ombytningsprocessen , m man skelne mellem aktiviteterne i euroomrdet og aktiviteterne uden for .
I euroomrdet er det centralbankerne og mntfabrikkerne , eller finansministerierne , der har planlagt ombytningen .
Uden for euroomrdet anses det grundlggende som en kommerciel aktivitet , der overlades til markedskrfterne .
Det betyder , at de nationale banker ikke er involveret i logistikken og de eksisterende foranstaltninger til distribution af den nye valuta eller tilbagesendelse af den gamle , og de br bibeholde de systemer , som de traditionelt har anvendt til denne type operationer .
<P>
Men det er rigtigt , at der er et nske i Den Europiske Centralbank og i nogle af de nationale centralbanker , srlig den tyske centralbank p grund af den store mngde D-mark i udlandet , om at indlede en aktion , der gr det muligt at sttte denne ombytningsproces i landene uden for euroomrdet .
Derfor besluttede Den Europiske Centralbank den 14. december sidste r at tillade frontloading eller forhndsudsendelse af euro til finansielle institutioner , som er filialer eller datterselskaber af europiske banker i lande uden for euroomrdet .
Det er klart , at hvis Den Europiske Centralbank arbejder med muligheden for forhndsudsendelse , er det frste skridt taget til , at denne type finansielle institutioner kan fortstte den efterflgende proces med valutaombytning .
<P>
I det tidligere Jugoslavien er der tre forskellige tilflde : Bosnien-Hercegovina , Kosovo og Montenegro .
Hvad angr Bosnien-Hercegovina , er der tale om et currency board med en national valuta knyttet til D-marken i et vekselforhold p 1 : 1 .
Det er imidlertid rigtigt , at den valuta kun findes i Bosnien-Hercegovina , og den vil ikke blive forandret i sig selv .
Den vil ikke lngere vre knyttet til D-marken , men vre fastlst til euroen , og den vil vre ca. halvt s meget vrd som euroen , hvilket er det samme forhold , som der er mellem marken og euroen .
I Kosovo er der mange fysiske penge i omlb .
Det er en konomi , hvor pengeomlbet er baseret p sedler , som normalt ikke er fra omrdet , men srligt fra D-markomrdet .
Den jugoslaviske dinar har stadig status som lovlig valuta , men det er ogs rigtigt , at marken er i omlb og er blevet anerkendt som valuta , og det , at euroen sttes i omlb , vil ikke ndre p det .
Der er et specifikt problem med , hvordan disse mark i omlb skal veksles til eurosedler og -mnter .
Iflge mine oplysninger er den tyske centralbank , som var den , der i sin til fik kendskab til dette forhold , i gang med at finde ud af , hvordan den type problemer lses . Problemet med Montenegro er af samme art .
I november 1999 blev det besluttet ensidigt at skabe et system med dobbelt valuta mellem marken og en parallelvaluta .
Den 1. december erklrede regeringen i Montenegro , at marken var den eneste lovlige valuta i omlb i republikken , og ligesom med Kosovo har Kommissionen ingen handlemuligheder . Efter vores opfattelse m den tyske centralbank trffe de ndvendige foranstaltninger ud over frontloading , og de skal som sagt trffes i samarbejde med europiske bankers filialer eller datterselskaber , som opererer i omrdet .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. kommissr , mange tak for Deres udmrkede og detaljerede svar .
Jeg vil blot indskyde et sprgsml .
Netop i dag er der i den tyske presse stor omtale af , at ansgerlande angiveligt planlgger at omg kriterierne for euroen ved , at de s at sige ensidigt indfrer euroen .
Efter det , De har sagt her , forekommer det mig en smule usandsynligt , men jeg vil alligevel sprge Dem , om disse overvejelser eksisterer , og om Kommissionen behandler dette emne i ansgerlandene .
<SPEAKER ID=168 NAME="Solbes">
Hr. formand , dette er et emne , som diskuteres meget , og i Den Europiske Centralbank , Kommissionen og Rdet er holdningen klar : For at et land kan deltage i euroen , skal det opfylde betingelserne i Maastricht-traktaten .
Det betyder konkret , at dets valuta skal vre stabil i en periode p ca. to r , ikke fra et vilkrligt tidspunkt , men naturligvis fra det tidspunkt , hvor det er medlem af EU , og i henhold til Ministerrdets fortolkning skal det deltage i systemets valutakursmekanisme i en periode p to r .
<P>
Nogle lande har ppeget , at det er vanskeligt at gre tilbageskridt med de stabile valutasystemer , som de har nu ( for Estlands vedkommende med dets currency board knyttet til D-marken ) , og at det ville svare til at vende tilbage til et system med strre fleksibilitet og flydende valuta for at opn en situation med en stabil valuta .
Derfor er det blevet fortolket sdan , og sdan anvendes det officielt , at situationen for lande , som har et currency board-arrangement , hvis de er knyttet til europiske valutaer , kan sammenlignes med systemets valutakursmekanisme , selv om disse beslutninger naturligvis trffes af de berrte lande alene .
Med andre ord er det de nationale myndigheder , der har ansvaret for valutaens stabilitet , og de vil ikke f nogen form for srbehandling bortset fra den , der skyldes deres tilstedevrelse i systemets valutakursmekanisme .
Det er den holdning , der glder , og sensu contrario skal det fortolkes sdan , at hverken Den Europiske Centralbank , Rdet eller naturligvis Kommissionen gr ind for euroiserings-processer , som det i enkelte tilflde er blevet sagt , og efter vores mening m man under ingen omstndigheder lette adgangen til euroen ved at benytte en bagdr eller give fordelene ved at deltage lovligt i euroen til nogen , som ikke opfylder de kriterier , der glder for alle medlemsstaterne i EU .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. kommissr , De har primrt koncentreret Dem om de logistiske og tekniske aspekter , og De er frst lige begyndt at se p de monetre risici i forbindelse med det , De kalder udlndinges enorme beholdninger af D-mark og formentlig ogs andre eurozone-valutaer .
Hvis disse valutabesiddere begynder at blive bekymrede for omvekslingen af deres beholdninger eller over effekten af euroen , er der s ikke en risiko for , at de skifter over til dollars eller andre valutaer og dermed gr euroen endnu mere ustabil end hidtil ?
<SPEAKER ID=170 NAME="Solbes">
Nr der er mennesker , som sidder inde med store mngder sedler , isr fra euroomrdet , og nationale valutaer uden for euroomrdet , skyldes det to ting : Der er blevet sparet op p normal vis , og der sges beskyttelse i forhold til valutakurssituationen .
I begge tilflde er besiddelsen af disse penge helt lovlig .
Og de kan sagtens ombytte pengene til den nye eurovaluta i deres bank eller gennem europiske banker , der har datterselskaber og filialer i omrdet .
<P>
Der er visse andre tilflde : den mulige eksistens af europisk valuta i uformelle kredslb eller kredslb af sorte penge .
Efter min mening br der ikke ske nogen srbehandling i den slags situationer .
Man br anvende den samme ordning som den , der anvendes ved ombytning i EU , det vil sige , at nr nogen identificerer sig som indehaver af et belb , skal ombytningen ske uden nogen form for risiko , og det skal ogs glde for belb , som er strre end de minimumsbelb , der er fastsat i direktivet om hvidvaskning af penge .
Nr der ombyttes belb , som ikke nr grnserne i direktivet om hvidvaskning af penge , kan ombytningen ske , uden at indehaveren af pengene anmodes om at identificere sig .
Men efter min mening br der forlanges identifikation , nr belbene er store og overskrider det , der er fastsat .
<P>
Det problem , De ppeger , er et andet .
Da det krav vil blive fastholdt , kan det ikke tillades , at en del af aktiverne veksles til dollars .
For det frste har vi ikke det indtryk , nr vi ser p tallene for modtagelse af sedler i de forskellige centralbanker . For det andet er det sdan , at i de lande , som har indget forpligtelserne i henhold til aftalen om hvidvaskning af penge , skal de betingelser , som jeg har nvnt , opfyldes ved veksling af europisk valuta til dollars .
Den situation , De nvner , kan kun opst i lande med en slappere lovgivning , der tillader , at man i dag kan veksle fra en europisk valuta til en anden valuta , hvad enten det er dollars eller noget andet , uden at opfylde de betingelser , jeg har nvnt .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Solbes , for Deres besvarelser i dag .
Jeg kan forestille mig , at der stadig er enkelte medlemmer af Parlamentet , som vil vente p Dem p gangene for igen at anmode Dem om at sp om fremtiden .
Men vi takker Dem for Deres indlg .
<P>
Sprgsml til Mario Monti
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=173 NAME="Per Stenmarck">
Sprgsml nr . 35 af ( H-0535 / 01 ) :
<P>
Om : Konkurrence I 1996 blev der indgivet en klage til Kommissionen , nrmere betegnet Generaldirektoratet for Konkurrence , om Helsingborgs havns udnyttelse af dominerende markedsstilling .
Klagerne , to ud af tre rederier , som anvender havnen , mente , at der blev opkrvet for hje afgifter som flge af denne dominerende markedsstilling .
Mens der afventes en afgrelse , har et af de rederier , som har indgivet klagen , kun indbetalt halvdelen af afgiften for anvendelsen af havnen .
Dette indebrer , at Helsingborgs havn har et krav p 240 mio . SEK ( ca .
26 mio. euro ) over for rederiet . I dag nsten fem r efter , at klagen blev indgivet , venter parterne stadig p en afgrelse fra Generaldirektoratet Konkurrence .
Der er flere gange blevet givet tilsagn om besked , men endnu er intet sket .
Forsinkelsen bevirker , at to mindre virksomheder ikke ved , hvilke finansielle rammer de skal arbejde inden for .
Er det rimeligt , at det er ndvendigt for parterne at vente i nsten fem r p , at Kommissionen skal trffe en afgrelse ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Monti">
Som hr . Stenmarck sagde , blev der i 1997 indgivet to klager om Helsingborg havns pstede udnyttelse af dominerende markedsstilling .
Siden da har Kommissionen behandlet sagen .
Sagen rejser mange komplicerede faktuelle og juridiske sprgsml , og de involverede markeder kan i princippet have ndret sig betydeligt efter bningen af resundsforbindelsen i juli 2000 .
<P>
Kommissionen er udmrket klar over parternes situation .
For nylig blev der afholdt en rkke mder med hovedaktrerne i sagen , dels for at f deres synspunkter om den seneste udvikling af markedet og dels for at f konstateret , om de ser nogen chance for at finde frem til en gensidigt acceptabel lsning .
Hvis der ikke findes en lsning , vil Kommissionen fortstte sine undersgelser med henblik p snarest muligt at trffe en afgrelse .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Jeg vil frst takke kommissren for hans svar .
Nr det som i dette tilflde handler om en klage , der blev indgivet til Kommissionen i 1996 , det vil sige for fem r siden , er der egentlig kun t acceptabelt svar , nemlig at Kommissionen straks vil tage stilling til klagen .
Det har kommissren ikke lovet , og dermed kan jeg ikke sige , at jeg er tilfreds med svaret .
<P>
Det handler jo om noget , der har meget stor principiel betydning , nemlig at en havn , der psts at have en dominerende markedsstilling , har krvet for hje afgifter .
Jeg vil understrege , at jeg ikke har nogen mening om , hvorvidt dette er rigtigt eller forkert , men alle parter venter p Kommissionens beslutning , og alle parter er i hjeste grad ogs afhngige af Kommissionens beslutning .
Jeg synes , at det er urimeligt , at det skal tage mere end fem r , fr Kommissionen ytrer sig .
Jeg vil derfor stille flgende sprgsml til Kommissionen : Hvornr regner man med , at en endelig beslutning vil kunne ligge klar ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Monti">
Ja , jeg vil give Dem ret i , at der er get lang tid .
P den anden side ved De sikkert ogs , at sagen er meget kompliceret .
Hvis man skal se p sagens kendsgerninger , skal Kommissionen tage hensyn til udviklingen i havnens aktiviteter over en periode p nsten 10 r .
<P>
Selve markedet - der er centralt for enhver konkurrenceanalyse - er meget vanskeligt at vurdere .
Det afhnger af den pgldende trafik : fodgngere , biler , godstransport osv .
Som jeg nvnte for et jeblik siden er situationen tilmed ndret meget med bningen af resundsforbindelsen sidste r .
For yderligere at komplicere tingene er der intet direkte fortilflde .
Det forklarer - som hr . Stenmarck understreger - hvorfor afgrelsen ventes med spnding .
<P>
I jeblikket arbejder Kommissionen specielt med at undersge broens betydning for definitionen af markederne .
Alle berrte parter vil blive bedt om at fremlgge alle relevante informationer .
Sagen har topprioritet og vil blive afsluttet hurtigst muligt .
Men p nuvrende tidspunkt kan jeg ikke sige , hvornr eller med hvilket resultat .
Det afhnger af fakta .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=178 NAME="Luis Berenguer Fuster">
Sprgsml nr . 36 af ( H-0537 / 01 ) :
<P>
Om : Indledning af sgsml p grund af statssttte til temaparken " Tierra Mtica " i Benidorm ( Spanien ) Der har i spanske medier vret forlydender om , at Kommissionen ville anlgge sag mod Spanien , fordi der var ydet statssttte til temaparken " Tierra Mtica " i Benidorm , omend sagen frst ville blive indledt p et senere tidspunkt . Agter Kommissionen at indlede et sdant sgsml ?
<SPEAKER ID=179 NAME="Monti">
Jeg vil gerne svare hr . Berenguer ved at henvise til en begivenhed , der fandt sted for nylig .
P mdet den 20. juni 2001 besluttede Kommissionen delvist at indlede den procedure , der er omhandlet i EF-traktatens artikel 88 , stk . 2 , over for den sttte , som de offentlige myndigheder mtte have ydet til forlystelsesparken " Tierra Mtica " .
Denne beslutning var genstand for en pressemeddelelse , der ligeledes blev udsendt den 20. juni .
Bortset fra de fortrolige oplysninger vil beslutningens tekst blive offentliggjort p spansk i De Europiske Fllesskabers Tidende .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. kommissr , sandheden er , at jeg udarbejdede dette sprgsml i maj , og da jeg fik at vide , at der var anlagt sag , agtede jeg at tage det tilbage , men fr jeg gjorde det , skete der noget , som fik mig til at ndre holdning .
Regionens prsident , hr . Zaplana , indledte nemlig et urimeligt angreb p mig , blot fordi jeg stillede dette sprgsml .
Og det finder jeg mig ikke i , hr. kommissr .
Nr der reageres voldsomt p uskyldige sprgsml , som skal tjene til at klarlgge ting , som Valencias regering hemmeligholdt , er det fordi , der holdes mere hemmeligt , end jeg antog , og derfor opfordrer jeg til , hr. kommissr , at Deres tjenestegrene beslutsomt og uden at lade sig pvirke af det politiske pres , som de uden tvivl vil blive udsat for , undersger , hvad der ligger bag : skattefordele , garantistillelse eller noget efter min mening alvorligere , nemlig opbygning af infrastrukturer finansieret med europiske midler , som udelukkende er i en privat virksomheds interesse .
<P>
Sagen er , at lederne af min selvstyrende region er liberale i en sdan grad , at de gr ind for , at hospitaler og skoler skal vre privat ejendom , mens den offentlige sektor skal beskftige sig med at bygge karruseller og forlystelsesparker .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Berenguer .
Jeg synes ikke , at De har stillet et sprgsml , men hr . Monti kan altid besvare Deres " ikke-sprgsml " .
<SPEAKER ID=182 NAME="Monti">
Jeg vil gerne svare hr . Berenguer p det samme sprgsml og sige , at vi som i alle proceduresprgsml vil undersge dette med stor omhu og megen opmrksomhed .
Jeg kan mske give hr .
Berenguer endnu et element , nemlig punkterne , der har frt til bning af proceduren . De vigtigste af disse er flgende : finansieringen af infrastrukturer , der var ndvendige for driften af parken , vrdien af aktiverne og isr landomrderne og varemrket " Tierra Mtica " overfrt til det private firma , der forvalter parken , vilkrene for et aktionrln tildelt samme private firma p 8 milliarder pesetas , en reduktion af kommuneskatterne til fordel for parken fra byen Benidorm og endelig en eventuel sttte fra turistkontoret i Valencia til parken p 6 milliarder pesetas , afhngig af det skriftlige sprgsml fra hr .
Berenguer Fuster , dateret den 11. april 2001 . Jeg nskede at give disse faktiske oplysninger uden forbindelse med de mere politiske bemrkninger , hr .
Berenguer fremsatte for et jeblik siden .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. kommissr , for at opn strst mulig gennemsigtighed og klarhed ved indledningen af denne sag , vil jeg gerne have , at De fortller os , om den udelukkende er blevet indledt p grundlag af disse uskyldige sprgsml - for det var virkelig uskyldige sprgsml med anmodning om oplysninger - eller om der virkelig er rigeligt med grunde , for det er i strid med fllesskabsdirektiverne , at en regional regering giver sig til at sttte noget , som den ikke br sttte , og gr det p en aldeles upassende mde .
Hvis det er tilfldet , vil jeg gerne have , at De svarer , for , som hr . Berenguer sagde til Dem fr , fokuserer medierne p den , der blot stiller sprgsml om sagen , og ikke p den , der virkelig er skurken , nemlig den valencianske regering .
<SPEAKER ID=184 NAME="Monti">
Jeg vil gerne tilfje , at den aktuelle klage ikke i omfang har noget at gre med den oprindelige klage stilet til Kommissionen .
Faktisk har klageren lbende indsendt nye klager i takt med parkprojektets udvikling .
Kommissionen har i den forbindelse modtaget 18 p hinanden flgende breve fra klageren .
Det drejer sig ydermere om en kompleks sag , der ogs har frt til adskillige brevudvekslinger mellem Kommissionen og de spanske myndigheder , hvilket bl.a. forklarer den tid , der er get siden denne sag startede .
<P>
Som svar til hr . Berenguer Fuster har jeg nvnt det punkt , der har givet anledning til , at Kommissionen har bnet proceduren for at give Parlamentet en mere komplet rammebeskrivelse .
Jeg br mske nvne de vrige punkter , der isr angr klagerens pstande om opnelse af en lav pris for det landomrde , p hvilken parken er konstrueret , eksistensen af relative udgifter til parken , som de regionale myndigheder har taget ansvaret for , ikke-overholdelse af princippet om en privat investor , korsortieln til fordel for parken , tilfrsel af kapital til fordel for parken samt eksistensen af sttte til uddannelse og direkte regional sttte .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. kommissr , eftersom jeg for nogle r siden udarbejdede en betnkning om EU ' s konkurrencepolitik , ved jeg , at netop offentlig sttte er et af de mest komplicerede emner , og at flere i revis har misbrugt EU ' s konkurrencepolitik .
I betragtning af de ting , som kommissren har sagt i forbindelse med det sprgsml , som hr . Berenguer har taget op , vil jeg gerne vide - hvis det rent faktisk konstateres , at der er sket et misbrug af offentlige midler , i dette tilflde i den selvstyrende region Valencia - hvilke udligningsordninger der findes , for at konkurrencen med lignende etablissementer i andre turistomrder kan ske p lige vilkr .
<SPEAKER ID=186 NAME="Monti">
I det sprgsml , der er stillet af hr . Gasliba i Bhm , findes der en lidt mere generel henvisning til logikken for kontrol med statssttte .
I det foreliggende tilflde kan man sprge sig selv , hvorfor Kommissionen finder , at sttte til en park som " Tierra Mtica " kan pvirke samhandlen internt i Fllesskabet .
Kommissionen vurderer reelt , at store forlystelsesparker som " Tierra Mtica " antager karakter af vre-parker , hvilket i det mindste potentielt pvirker turiststrmmene .
For det andet styrker sdanne parker turisttilbuddet i de regioner , hvor de etableres .
<P>
Endvidere har Kommissionen allerede godkendt adskillige beslutninger om statssttte til forlystelsesparker og andre turistinvesteringer , ssom hoteller og marinaer .
I dette tilflde nvnes det i reklamer for parken , hvordan man fra udlandet finder parken .
<P>
Uden p forhnd at ville udtale mig om konklusionen p den procedure , der netop er bnet , vil jeg understrege som et mere direkte svar p Deres sprgsml , at hvis det lykkes Kommissionen at n frem til , at der er blevet ydet en illegal sttte , vil den starte en tilbagebetalingsprocedure .
Men det er netop nu p ingen mde tidspunktet til p forhnd at konkludere p undersgelsen .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=188 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 37 af ( H-0551 / 01 ) :
<P>
Om : Vil Kommissionen indfre en begrnsning af statstilskud til filmproduktion i sm lande ? Iflge oplysninger i svensk presse har EU ' s konkurrencemyndighed krvet , at de nationale statstilskud til filmproduktion begrnses til 50 procent .
Dette krav er ogs blevet tolket p den mde , at et eventuelt loft skal ses som et frste skridt p vejen mod en reduktion til 30 % .
Disse oplysninger er kommet frem i medierne , samtidig med at Kommissionen igen har bedyret , at den vil garantere sproglig og kulturel mangfoldighed og ligebehandling i EU .
<P>
Europisk filmproduktion adskiller sig fra amerikansk filmproduktion p den mde , at EU rummer et stort antal sprog .
P baggrund heraf er det i mange tilflde konomisk umuligt at producere film i de sm medlemsstater , som f.eks. Sverige , uden nogen form for sttte .
En film p et lille sprog har i sagens natur et stort handicap i forhold til en film p engelsk , hvorfor det er indlysende , at en vis sttte er helt ndvendig , hvis indenlandsk filmproduktion stadigvk skal kunne garanteres i lande med et lille befolkningstal .
<P>
Mener Kommissionen ikke , at indfrelse af et EU-loft til begrnsning af den statslige filmsttte er i direkte modstrid med EF-traktatens artikel 151 , hvori det hedder , at " Fllesskabet bidrager til , at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig , idet det respekterer den nationale og regionale mangfoldighed .. .. " , og er den derfor rede til at handle for at hindre , at der indfres en sdan begrnsning ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Monti">
Hr. formand , p mdet i Stockholm den 12. juni 2001 med delegerede fra alle medlemsstaternes nationale filminstitutter og kulturafdelinger gjorde Kommissionens reprsentanter det klart , at Kommissionen ikke agter at anvende en restriktiv strategi vedrrende kulturel betinget sttte til filmproduktion , sdan som det blev antydet i hr . Sacrdeus ' sprgsml .
Den grnse for stttens intensitet p 50 % , som Kommissionen fastsatte i sin beslutning fra 1998 om den franske ordning med automatisk sttte til filmproduktion , blev fastsat med udgangspunkt i situationen i Frankrig .
I henhold til denne beslutning glder grnsen ikke for vanskelige film og film med sm budgetter .
Det er op til den enkelte medlemsstat at definere begreberne " vanskelige film " og " film med sm budgetter " og faststte en intensitetsgrnse for arbejdets kategori i henhold til nationale kriterier .
<P>
Ud over denne undtagelse for andre medlemsstater med en relativt begrnset kulturel og sproglig indflydelse , har Kommissionen bekendtgjort , at den vil undersge muligheden for andre undtagelser , hvor det mtte vre ndvendigt for at sikre levedygtigheden af film med stort kulturelt indhold .
I praksis udgr kriteriet om en maksimal sttteandel p 50 % et fikspunkt , der kan overskrides af kulturelle hensyn .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg vil gerne takke kommissr Monti for det informative svar .
Denne sag har vakt meget stor opmrksomhed i kulturelle kredse og blandt reprsentanter for filmindustrien i Sverige .
Alle har reageret p , hvordan dette eventuelt ville kunne tolkes med hensyn til den sproglige og kulturelle mangfoldighed i sm medlemslande .
<P>
Jeg vil gerne stille et tillgssprgsml til kommissren , og det er : Kan man med det svar , der er blevet givet i dag , garantere , at filmproduktion i lande med sprog med mindre spredning , alts filmproduktion p sm medlemssprog , vil blive undtaget fra reglen om maksimalt 50 % ' s statstilskud , sledes at i princippet al filmproduktion p f.eks. svensk , dansk og portugisisk vil kunne fritages fra reglen om de 50 % ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Monti">
Jeg er glad for at kunne bidrage med yderligere oplysninger som svar p hr .
Sacrdeus ' sprgsml . For det frste , hvad angr kulturel mangfoldighed - der er et vigtigt emne i EU - s afspejler diversiteten i medlemsstaternes ordninger den kulturelle mangfoldighed i EU .
Flgelig nsker Kommissionen ikke at gennemtvinge en bestemt model under revisionen .
Kommissionen nsker ikke at harmonisere bestemmelserne i de forskellige ordninger , men vil blot sikre , at de opfylder de fire srlige kompatibilitetskriterier , der blev opstillet i den franske afgrelse .
<P>
S er der sprgsmlet om , hvorvidt sttteloftet p 50 % glder for de mindre medlemsstater med begrnsede kulturelle markeder , og om der i givet fald kan gres en undtagelse for dem . Svaret er , at sttteloftet p 50 % i princippet glder for alle medlemsstater uden undtagelse .
Det skal bemrkes , at kriteriet om en maksimal sttteandel p 50 % bliver irrelevant i mangel af territorialisering .
Kommissionen kan overveje undtagelser for sttteloftet p 50 % , hvis et sdant loft vil umuliggre kulturelle produktioner .
Kommissionen har allerede gjort en undtagelse for vanskelige film med sm budgetter .
Ved territorialisering kan Kommissionen for visse mindre medlemsstater overveje at give tilladelse til en hjere sttteandel fra sag til sag , hvis det viser sig , at en sttteandel p 50 % ikke er tilstrkkelig til at sikre kulturelle produktioner p grund af et begrnset kulturelt omrde og begrnset markedsstrrelse .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=193 NAME="Piia-Noora Kauppi">
Sprgsml nr . 38 af ( H-0557 / 01 ) :
<P>
Om : Deling af tredjegenerationsmobiltelefonnet med konkurrenter Europa-Kommissionen overvejer i jeblikket , hvorledes den skal stille sig til tanken om konkurrenters deling af tredjegenerationsmobiltelefonnets infrastrukturer .
Indtil videre har Kommissionen erklret , at telekommunikationsselskaber kan tnkes at overtrde EF ' s konkurrence  regler , sfremt de vlger at dele infrastrukturer med deres konkurrenter .
<P>
Den Europiske Investeringsbank har ogs meddelt , at den vil tage den konkurrencemssige uklarhed omkring mobiltelefonnet i betragtning , nr den afgr , om tredjegenerationsprojekter skal finansieres .
<P>
Hvornr fastlgger Europa-Kommissionen sin holdning i dette meget vigtige sprgsml ?
Har Europa-Kommissionen kendskab til EIB ' s planer , og mener den , at der br tages hensyn til konkurrenceaspekter , nr der trffes afgrelser om EIB-finansiering ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Monti">
Tak , fru Kauppi , for dette meget interessante og rettidige sprgsml .
Det er sandt , at visse tredjegenerationsoperatrer p grund af de fremherskende markedsforhold og specielt nedgangen i de fleste teknologivirksomheders markedsvrdi , alvorligt overvejer en deling af mobiltelefonnet for at lette deres gldsbyrde og nedbringe udgifterne til udvidelse af nettet .
<P>
Kommissionen har allerede tilkendegivet , at den i princippet er positiv over for en deling af netinfrastrukturen p grund af de potentielt store konomiske fordele , forudsat at konkurrencereglerne og andre relevante fllesskabsbestemmelser overholdes , specielt dem i licensdirektivet .
Dette synspunkt kom til udtryk i Kommissionens meddelelse om indfrelse af mobilkommunikation af tredjegeneration i EU , der blev vedtaget den 20. marts 2001 .
Visse former for deling af netinfrastrukturer - specielt lokaliteter og master - kunne i vsentlig grad bidrage til at mindske netetableringens indvirkning p miljet .
<P>
Indtil videre er Kommissionen ikke formelt blevet informeret om nogen aftale mellem tredjegenerationsoperatrer , og derfor er det endnu ikke klart , hvordan netdelingen vil foreg og blive gennemfrt .
Nogle operatrer kan vlge at dele net i et begrnset geografisk omrde , mens andre kan vlge fuld geografisk dkning .
P samme mde kan nogle operatrer vlge kun at dele master og lokaliteter , mens andre kan vlge ogs at dele antenner og det , som jeg vil kalde de aktive elementer i deres net - f.eks. radionetsstyreenheder .
<P>
Kontakter til operatrer og producenter viser , at samarbejdet mellem tredjegenerationslicenshavere pvirkes af tilgngeligheden af ny teknik , der stter operatrerne i stand til ogs at dele aktive elementer af deres net , uden at de skal udveksle eller dele flsomme oplysninger eller p anden vis kompromittere deres uafhngighed som konkurrenter .
<P>
Kommissionen har allerede haft nogle indledende samtaler med nationale lovgivere om netdelingens konkurrenceaspekter i forhold til lovgivningen .
P nuvrende tidspunkt kan Kommissionen kun forlange , at parterne , nr de indgr aftaler om netdeling , ikke begrnser konkurrencen indbyrdes eller over for tredjemand .
Ethvert konkurrencebegrnsende tiltag kan kun tolereres , hvis det er til forbrugernes fordel , og hvis alle andre betingelser i traktatens artikel 81 , stk . 3 , er opfyldt .
<P>
Under alle omstndigheder br man bevare aftaleparternes frihed til at lse sig fra deres netdelingssamarbejde og opstille egne net i omrder , hvor de tidligere har delt infrastrukturen .
Da Kommissionen endnu ikke formelt er blevet informeret om eller har haft lejlighed til at undersge tilflde af netdeling , er det p nuvrende tidspunkt usikkert , om Kommissionen vil blive ndt til at udsende srlige retningslinjer om netdelingens konkurrencelovsmssige aspekter .
<P>
Endelig , hvad angr EIB , s er Kommissionen opmrksom p , at banken agter at tage konkurrencemssige hensyn i sin vurdering af lneprojekter .
Kommissionen glder sig over , at banken nsker at skabe sammenhng mellem sin mlstning om at gennemfre projekter i overensstemmelse med dens mandat , specielt efter Det Europiske Rd i Lissabon , og fllesskabspolitikken i et liberaliseret milj .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , det er altid sknt at vre den sidste sprger i sprgetiden .
Tak til kommissren for det fortrinlige svar , jeg er virkelig glad for , at Kommissionen har indtaget en positiv holdning til deling af mobiltelefonnet .
I jeblikket str mderne , en deling kan gennemfres p , stadig bne .
Jeg forstr ogs godt Deres synspunkt om , at konkurrencereglerne selvflgelig skal overholdes , og at de konkrete bedmmelser frst kan foretages , nr De har modtaget ansgningerne og notifikationerne om sagen .
De hentydede ogs til , at Kommissionen muligvis ville udstede specielle retningslinjer - specific guidelines - i denne sag , hvis behovet opstod .
Jeg ville gerne ogs have Deres forsikring for , at alle mulige mder at dele nettene p - svel regionalt som de andre mder , De hentydede til - efter Deres mening i jeblikket er disponible ogs set ud fra et konkurrencesynspunkt .
Er dette Deres seneste standpunkt ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Monti">
Som De selv pointerede , fru Kauppi , er Kommissionen meget liberal i dette sprgsml , forudsat at konkurrencereglerne overholdes .
Hvad angr en mulig vedtagelse af konkurrencemssige retningslinjer for netdeling , s er Kommissionen som tidligere nvnt ikke blevet informeret om netdelingsaftaler .
Der har sledes endnu ikke dannet sig et klart billede af eventuelle antitrustsprgsml som flge af sdanne former for samarbejde mellem konkurrerende netoperatrer , der kan tvinge Kommissionen til at udgive en form for retningslinjer for at skabe afklaring for den berrte industri .
<P>
Det skal prciseres , at netdeling er underlagt de samme konkurrencemssige regler som andre former for samarbejde mellem konkurrenter .
Det ville vre forkert af operatrerne at tro , at konkurrencelovgivningen giver srbehandling til netdeling .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Kommissionen , er udlbet , besvares sprgsml nr . 39-77 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.20 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A5-0220 / 2001 ) af Karas for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter ( KOM ( 2000 ) 507 - C5-0596 / 2000 - 2000 / 0260 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de involverede parter samt specielt ordfreren for hans konstruktive indstilling . Hr .
Karas har gjort et bemrkelsesvrdigt stykke arbejde med dette direktivforslag .
<P>
Pensionernes bredygtighed vil vre en af de strste udfordringer for vores samfund i de kommende rtier .
Arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger vil spille en vigtig rolle i denne sammenhng i mange medlemsstater .
Sprgsmlet om , hvorvidt dkning af aktuarmssige risici skal gres obligatorisk , har vret et af de vigtigste emner for Parlamentet .
Jeg vil koncentrere mig om dette emne .
<P>
Jeg vil gerne nvne et par grunde til , at dkning af aktuarmssige risici fortsat br vre frivillig .
For det frste har pensionsberettigede i mange medlemsstater allerede dkning for disse risici gennem separate forsikringer .
Borgerne br ikke tvinges til at betale to gange for en dkning , de ikke har brug for .
For det andet vil en obligatorisk dkning af aktuarmssige risici koste hver borger mindst 1-3 % af den rlige indbetaling .
I en opsparingsperiode p 40 r vil det betyde et markant fald i det samlede afkast .
For det tredje vil obligatorisk dkning af aktuarmssige risici ogs skade de lige konkurrencevilkr ved at give en fordel til pensionsudbyderne .
Det vil vre en fordel for EU-borgerne at kunne vlge mellem flere forskellige pensionsudbydere .
For det fjerde er jeg helt enig med nogle af de tidligere talere .
Hvis vi vil fremme den anden sjle , skal vi gre arbejdsgiverne mere begejstrede for de nye regler .
Hvis reglerne er for restriktive og bekostelige for virksomhederne , vil de sandsynligvis slet ikke have nogen frivillig supplerende ordning .
<P>
Til sidst vil jeg sige til hr . Kuckelkorn , at vi ikke kan sikre noget , der ikke findes .
I vrste fald vil de pensionsberettigede slet ikke have nogen blomstrende pensionsordning , der falder ind under anden sjle .
Sikkerheden kan kun komme bagefter .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , hr. ordfrer , mine damer og herrer , frst en rigtig hjertelig tak til Dem , hr. ordfrer , for Deres arbejde , nemlig fordi De alligevel har fet noget ud af nsten ingenting .
I politik mder vi af og til snydeemballager .
Det er jo ikke noget nyt .
I forbrugerbeskyttelsen taler man om disse skaldte snydeemballager , nr der ikke er det i dem , som der str p dem .
I den senere tid har Rdet haft en srlig forkrlighed for at give sig af med produktforfalskning , undertiden sammen med Kommissionen .
For ikke at bruge det grimme ord forfalskning siger jeg bevidst produktforfalskning .
<P>
Det har vi ogs oplevet ved bedmmelsen af produktet arbejdsmarkedsorienteret pensionsordning eller den anden sjle i pensionssystemet .
Man forsger at bilde forbrugerne ind , at det drejer sig om en supplerende pensionsordning , uden at den opfylder de hertil ndvendige kvalitetskriterier , som iflge opfattelsen hos Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender skal omfatte de relevante krav til pensioner , f.eks. garanti for udbetaling af alderspension indtil livets afslutning , betaling af ydelser til efterlevende prrende eller dkning af risici ved handicap .
<P>
Ud over disse kvalitetskrav spiller for jeblikket den finansielle risiko , men ogs en kollektiv koordinering mellem arbejdsmarkedets parter og dermed forsikringstagernes medbestemmelse en ikke uvsentlig rolle .
Et yderligere faktum , som stadig hindrer arbejdstagernes frie bevgelighed og frem for alt deres mobilitet , er her den til dels ukoordinerede skattepolitik i EU .
Netop ved arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger kan arbejdstagere , som udnytter den frie bevgelighed for personer i EU og virkeliggr den europiske tanke ved at tage arbejde i et andet medlemsland , blive tabere p grund af forskellig beskatning , undertiden ogs dobbeltbeskatning .
<P>
Desvrre er vsentlige trk , som udgr en omfattende del af den anden sjle i pensionssystemet , nsten ladet ude af betragtning .
Derfor skal vi ikke forsyne det foreliggende direktivudkast med prdikatet " supplerende pensionssystem - anden sjle " , men tage det som dt , det er , nemlig et finansielt tjenesteydelsesprodukt , som kun for en lille dels vedkommende dkker spektret i den anden sjle .
<P>
En ting m vi nemlig ikke overse i den forbindelse .
Ved alle foranstaltninger vedrrende pensionsordninger skal nytten og kvaliteten for slutbrugeren st i centrum , hvad enten det drejer sig om traditionelle statslige eller " pay as you go " -systemer eller ekstra eller supplerende pensionsordninger , som udbydes via kapitalmarkedet .
Det synes Rdet netop i den forbindelse at have glemt , selv om man m indrmme , at den kapitalforgelse , som opstr p grund af dette produkt , naturligvis generelt skal vurderes positivt .
<P>
At der alligevel p nogle punkter er tale om kvalitetsforbedringer i forslaget , skyldes uden tvivl ordfreren , som er get meget omhyggeligt til vrks i alle vsentlige sprgsml .
Men en ting br vi holde os klart , nemlig at statslige pensionsordninger kun m suppleres med gode arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger eller private pensionsfonde eller -ordninger , da den sociale ligevgt ellers kunne g tabt ved den forventede stigende levealder .
Vores fantasi burde kunne sige os , hvad det kunne betyde .
Med disse bemrkninger anbefaler jeg , at man stemmer for forslaget , hvis afstemningen forlber som aftalt .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg hrer til dem , der er skuffede over bde Kommissionens forslag og hr . Karas ' betnkning , eftersom jeg mener , at de udelukkende tager hensyn til finansmarkedernes behov og ser bort fra lnmodtagernes og de kommende pensionisters behov .
<P>
Jeg vil frst og fremmest gre opmrksom p to aspekter , som der efter min mening ikke tages hjde for .
Hvad angr pensioner , er det sprgsmlet om tryghed , der er afgrende for folk .
Der br i det mindste vre en vrdigaranti , der indebrer , at den indbetalte kapital kan udbetales , selv om den ikke skulle vokse eller ges .
Hvad gr man f.eks. , hvis en pensionskasse bliver insolvent , gr konkurs og ikke kan leve op til sine forpligtelser ?
Det str der ikke et ord om i denne betnkning .
<P>
Men der er et andet aspekt , som det nsten er endnu mere underligt , at der ikke er taget hjde for .
Da vi begyndte at diskutere tillgspensioner , blev det sagt , at det var en vigtig EU-sag , eftersom vi har et flles arbejdsmarked og forventer , at arbejdsstyrken vil bevge sig mellem de forskellige europiske arbejdsmarkeder .
Hvis det sker , fr lnmodtagerne imidlertid mange problemer med pensionen .
<P>
I dag er det meget svrt at akkumulere pensionsrettigheder , der optjenes i forskellige lande .
Hvordan gr man det ?
Det sprgsml bliver ikke besvaret .
I mange lande er der lange indtjeningsperioder .
Hvordan hndterer man det p et mobilt arbejdsmarked ?
I mange lande er der regler , der indebrer dobbeltbeskatning .
Hvordan lser man det ?
Der er en rkke sprgsml af denne art .
<P>
Jeg synes derfor , at vi har brug for et helt nyt forslag fra Kommissionen , og det skal tage udgangspunkt i lnmodtagernes og pensionisternes behov og ikke bare ensidigt indrettes efter kapitalmarkedernes behov .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , i dag henvender vi os egentlig hen over hovedet p de tre lande , der allerede har kapitaliseret deres pensioner , til medlemsstater , som har et system , hvorefter udgifterne fortrinsvis afholdes af lbende indtgter .
Af frygt for dette direktiv har Frankrig endda i strste hast anbragt et par smpensionsfonde under den frste sjle .
I korridorerne viser det sig , at medlemsstaterne udmrket ved , at deres pensioner ikke er bredygtige .
Men der skal jo vre valg , og ordet " pension " er sledes tabu .
Men deres borgere har lnge vidst , hvad klokken er slet !
<P>
Det Forenede Kongerige , Nederlandene og Irland ser mistnksomt p , hvad der sker i lande som Tyskland , Frankrig og Italien .
Iflge traktaten er vi ikke ansvarlige for hinandens gld .
Det er en naiv tanke .
Hvis tre store medlemsstater p grund af store budgetmssige underskud lgger enormt beslag p kapitalmarkedet , vil renten ogs stige for de tre medlemsstater , som har sparet op til deres alderdom , simpelthen iflge loven om udbud og eftersprgsel .
Inflationen vil stige , vores omhyggeligt opsparede pension vil forsvinde som dug for solen , og sfremt den ikke er velfrds- og inflationsresistent , vil vi f store vanskeligheder .
<P>
Regeringscheferne har sat pensionerne p deres dagsorden .
Man flger og overvger hinanden .
Det er fuldstndig utilstrkkeligt .
Vi m vre meget mere kritiske over for medlemsstater , som ikke skaber tilstrkkelige muligheder inden for deres statsgld og budget til at styre de demografiske problemer .
Disse problemer vil ikke begrnse sig til pensioner , men ogs styre arbejdsmarkederne og sundheds- og byggesektoren .
<P>
Hr. kommissr , jeg har et sprgsml . Hvor lnge varer det endnu , inden den generation af europere , som arbejder , hvor der er arbejde , kan f " brbare " pensioner ?
Sdanne mennesker har vi netop brug for for at kunne dmpe lnningerne i eurozonen og sledes opretholde vores eksportstilling .
Vi m ikke straffe disse mennesker , men belnne dem for deres mobilitet .
De finansielle markeder er i jeblikket hjulpet , nu mangler vi bare menneskene .
Hvilke planer har De ?
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , hr . Karas sagde i formiddags , at vi ville se et stort flertal .
Jeg hrer ikke med til dette flertal .
Med dette forslag fra Kommissionen og ogs med betnkningen fortsttes efter min mening et meget principielt paradigmeskift i de europiske alderspensionssystemer og i den sociale sikkerhed som helhed , nemlig vk fra solidariske lovbestemte systemer hen imod private kapitalbaserede systemer .
<P>
Min kritik angr frst og fremmest to sprgsml .
Skal for det frste de arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger i EU underlgges konkurrence p fllesskabsplan ?
Jeg er i de sidste 10 r bestemt blevet meget klogere , hvad konkurrencen og dens muligheder angr , men ingen skal overbevise mig om , at en s grundlggende ting som social sikkerhed i alderdommen skal underlgges konkurrencen .
Der er her tre konkrete problemer , nemlig for det frste , at der ikke er fastsat bindende bestemmelser for sikkerheden af de indbetalte belb , for det andet , at bestemmelserne om tilsyn efter min mening er utilstrkkelige , og for det tredje , at der i Deres betnkning , hr .
Karas , tilmed gives mulighed for at udbetale den arbejdsmarkedsorienterede pension i form af et engangsbelb .
Det indebrer enorme risici i alderdommen .
<P>
Det andet store problem er den ensidige orientering mod de finansielle markeder .
Herom er alt allerede sagt .
Efter min mening tager dette mere sigte p nutiden og fremtiden for det europiske kapitalmarked end p fremtiden for pensionerne .
Mulighederne for at bevare og modernisere solidariske lovbestemte pensionssystemer er ikke udtmt i noget medlemsland af EU .
Det , vi i virkeligheden har brug for , er en europisk koordinering af arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger , som det er sket p lignende mde ved de lovbestemte pensionsforsikringer .
Det er ikke lst her .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Mange tak , hr . Karas , for Deres intelligente arbejde med et meget klart forml : at sikre at dette forslag til direktiv bliver vedtaget hurtigst muligt .
<P>
Derfor og for at undg de hindringer , som Rdet kunne lgge i vejen , har jeg stillet to ndringsforslag , som skal lse et spansk problem , der ogs berrer andre nationaliteter .
Jeg vil fremlgge det p aristotelisk vis .
Hovedprmis : I Spanien er der formuer uden retsevne , som er stiftet til udbetaling af pensionsydelser .
Underprmis : Disse formuer forvaltes af bestemte organer , der har retsevne .
Konklusion : Disse organer br vre underlagt de samme betingelser og krav som organer med samme funktion i andre lande , der har retsevne . Hr .
Karas og jeg har udarbejdet nogle ndringsforslag , som han i morgen vil fremstte mundtligt , og som forhbentlig lser dette problem .
<P>
Det andet sprgsml , som jeg vil tale om , er blevet nvnt af nogle af talerne . Det drejer sig om de skatteproblemer , som disse fonde forrsager .
I forslaget til direktiv str der intet om det , for det er ikke formlet med det .
Der findes en meddelelse fra Kommissionen fra 19. april , som drejer sig om problemer med skattemssige hindringer for grnseoverskridende pensioner .
Det vigtigste af problemerne , som er placeret kronologisk p tredjepladsen , drejer sig om situationer med dobbeltbeskatning eller skattefritagelse , nr der er forskel p skattesystemerne , som det er tilfldet i EU .
Lsningen er i henhold til meddelelsen tilpasning af pensionsreglerne , men i udvalget afstr man fra denne dristige vej og forsger at klare sig med de eksisterende regler , hvilket efter min opfattelse vil vre utilstrkkeligt .
Jeg ved , at kommissren vil anmode mig om at henvende mig til staterne , men jeg bliver kun hrt i Parlamentet , og kun han kan vre min forhandlingspartner .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Denne betnkning fremmer de forudfattede meninger , der kun kan vre tbelige , men som derudover tjener til at retfrdiggre en reduktion af pensionsbelbet og en forlngelse af arbejdsperioden .
Anvendelsen af demografiske argumenter og det , som betnkningen kalder en forlngelse af levealderen i forbindelse med det lave fdselstal , bliver til en lgn , hvis man samtidig skjuler den vigtige stigning i arbejdets rentabilitet .
<P>
I og med , at den enkelte arbejdstagers produktivitet stiger , producerer det samme antal medarbejdere stort set tilstrkkeligt , ikke bare til at gre en stigning i deres eget leveniveau mulig , men ogs til at sikre en passende pension , der er tre til fire gange s stor som for bare 25 r siden .
Hvis denne stigning i produktionskapaciteten ikke blev totalt omsat til profit for et privilegeret mindretal , kunne samfundet sikre udbetalingen af en fuld pension til alle pensionister uden at tvinge dem til at arbejde lngere tid .
<P>
Deres konomi omstter alt til handelsvarer , herunder ogs de pensioner , som De vil udlevere til finanshajerne , men det er samtidig pensionerne til den arbejderklasse , der er blevet udnyttet p arbejdsmarkedet , som De omstter til en handelsvare , og det er gement .
Den manglende evne til at sikre de ldre en alderdom uden materielle bekymringer er et af de mest slende udtryk for en socialt dekadent organisation .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , det direktivforslag , som denne betnkning omhandler , har som bekendt til hensigt at harmonisere vilkrene for pensionskassernes tjenesteydelser og reglerne for deres investeringer , men man nsker derudover ogs at oprette et indre marked for supplerende pensioner baseret p investeringer i de finansielle tjenesters aktier med henblik p en strre liberalisering af kapitalens frie bevgelighed .
Vi er derfor uenige i svel selve direktivforslaget som i betnkningen herom , idet de vil reducere tilsynsbestemmelserne mest muligt og liberalisere fondenes procedurer og investeringer , s de bliver mere bevgelige finansielle instrumenter , der kan satse deres risikokapital , hvilket , som den den aktuelle finansspekulation foregr , vil indebre en alvorlig risiko for lnmodtagernes rettigheder .
For Portugal er en sdan situation srlig alvorlig , fordi den ikke blot kommer i konflikt med den portugisiske tilsynsramme , navnlig kravet om , at 50 % af de arbejdsmarkedsorienterede pensionskassemidler skal investeres i statsobligationer , men den vil ogs betyde en uantagelig pression p det offentlige sikringssystems kapitaliseringsmidler .
<SPEAKER ID=207 NAME="Bolkestein">
Jeg vil gerne starte med at sige , at Kommissionen glder sig meget over Europa-Parlamentets bestrbelser p at afslutte frstebehandlingen af direktivforslaget om arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter inden for en meget kort tidshorisont .
Jeg vil gerne lyknske hr . Karas og hans hold med deres serise arbejdsindsats .
Mange talere har rost denne arbejdsindsats her i aften , hvilket er et tegn p , at nsten alle bifalder hans arbejde .
<P>
Hr . Karas ' betnkning indeholder mange ndringsforslag til Kommissionens forslag .
Det er helt usdvanligt at have mere end 100 ndringsforslag til et direktivforslag med kun 20 artikler .
Der er gennemsnitligt fem ndringsforslag pr. artikel .
Det er ganske usdvanligt og et tegn p emnets kompleksitet og flsomme karakter .
Det bekrfter ogs , at Europa-Parlamentet tillgger sagen stor betydning .
Den hring , som Udvalget om konomi og Valutasprgsml afholdt den 6. februar , var meget nyttig , idet den samlede synspunkterne fra de pensionsberettigede , industrien og tilsynsmyndighederne .
Jeg er specielt glad for at se , at Europa-Parlamentet er enig i den grundlggende filosofi bag Kommissionens forslag .
Som bekendt har forslaget bde som ml at opn en hj grad af beskyttelse for de pensionsberettigede og at begrnse omkostningerne ved pensionsordningerne .
Forslaget omfatter et strengt minimumstilsyn og kvalitative kriterier for investeringsreglerne .
Det har mange medlemmer diskuteret under denne forhandling .
<P>
Disse flles tilsynsregler vil muliggre grnseoverskridende medlemskaber af pensionsfonde og give en institution i n medlemsstat mulighed for at forvalte virksomhedspensionsordninger i andre medlemsstater .
<P>
Inden jeg gr videre med Kommissionens udtalelser om de konkrete ndringsforslag , vil jeg besvare et sprgsml fra fru Peijs om muligheden for at overfre pensioner .
Overfrsel af pensionsrettigheder skal i princippet styres p nationalt plan .
Indtil videre er der imidlertid nogle medlemsstater , der ikke regulerer , tillader eller muliggr overfrsel af pensionsrettigheder mellem forskellige udbydere i henhold til bestemmelserne under anden sjle - end ikke inden for deres egne omrder .
Det hnger sammen med meget komplekse skattemssige , sociale og juridiske bestemmelser .
Det er et afgrende element , der skal ses nrmere p , hvis man skal fremme arbejdstagernes fri bevgelighed p det indre marked .
Kommissionen har derfor planlagt et initiativ om overfrsel af pensioner , som forhbentlig bliver fremlagt inden rets udgang .
<P>
Nu vil jeg gerne fremlgge Kommissionens udtalelse om de enkelte ndringsforslag .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 , 4 , 7 ( delvis ) , 8 , 10 , 16 , 17 , 25 ( delvis ) , 28 , 55 , 63 , 65 , 66 , 82 , 84 , 91 og 92 .
Kommissionen kan ogs acceptere indholdet i ndringsforslag 15 ( delvis ) , 29 , 33 , 35 ( delvis ) , 36 , 37 ( delvis ) , 38 , 39 , 40 , 43 , 46 , 47 , 52 , 53 , 54 , 62 , 67 , 68 , 69 , 71 , 72 ( delvis ) , 77 , 78 , 80 , 85 , 86 , 87 , 89 , 93 , 94 , 95 , 112 ( delvis ) , 118 , 131 og 132 .
Men Kommissionen kan desvrre ikke acceptere de vrige ndringsforslag , der for de flestes vedkommende handler om at udvide direktivets mlstning .
Kommissionens direktivforslag har kun til forml at skabe tilsynsrammer med strenge tilsynskrav , der skal garantere sikkerhed , rimelige priser og gensidig anerkendelse .
Det er ikke meningen , at direktivet skal blande sig i medlemsstaternes organisering af pensionssystemer , satsning p statslige pensionsordninger eller fremme af finansierede pensionsordninger , s lnge traktatens bestemmelser overholdes .
<P>
I den henseende og i overensstemmelse med fremgangsmden i det meste af den vrige fllesskabslovgivning om finansielle tjenesteydelser , kan direktivet ikke regulere pensionsfondenes produkter eller definere de nrmere regler for udbetaling af ydelser , der ofte afhnger af den nationale skatte- , arbejds- og sociallovgivning .
Dkning af aktuarmssige risici - specielt hj alder - er et vigtigt aspekt i bekmpelsen af fattigdom og usikkerhed blandt ldre mennesker .
Men dette direktiv skal ikke bestemme , hvordan og i hvilket omfang ydelserne skal udbetales , eller hvilke aktuarmssige risici , der skal dkkes af institutionen .
<P>
Det er grunden til , at Kommissionen ikke kan acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 5 , 11 , 12 , 18 , 19 , 20 , 41 , 48 , 98 , 106 , 108 , 114 , 115 , 121 , 125 og 126 .
I samme nd br direktivet heller ikke blande sig i medlemsstaternes organisering af pensionsfonde .
Arbejdsmarkedets parters engagement i forvaltningen af en pensionsfond er undertiden indarbejdet i den nationale lovgivning og sociallovgivningen .
Det er noget , man ikke kan indfre i alle medlemsstaterne med et direktiv .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 6 , 21 , 49 , 50 , 61 og 101 .
<P>
Nogle ndringsforslag vedrrer behovet for at hndtere skattemssige hindringer som et ndvendigt supplement til dette direktiv .
Hr .
Garca-Margallo y Marfil stillede mig et sprgsml om dette aspekt af direktivet .
<P>
Som De ved , vedtog Kommissionen for nylig en meddelelse om de skattemssige aspekter , der opfordrer til en fjernelse af overdrevent restriktive eller diskriminerende skatteregler .
De skatte- og tilsynsmssige aspekter af grnseoverskridende pensionsudbud supplerer hinanden , men skal behandles separat .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 30 , 31 , 32 og 117 .
<P>
De samme kommentarer kunne knyttes til problemerne med overfrsel af pensionsrettigheder , som jeg nvnte for et jeblik siden .
Det er et vigtigt aspekt af indfrelsen af et indre marked for pensioner samt for arbejdskraftens frie bevgelighed .
Jeg har sagt det tidligere , og jeg gentager det nu .
Men det krver komplicerede skattemssige , sociale og juridiske overvejelser , hvilket gr det umuligt at dkke dette element i nrvrende direktiv .
Senere p ret eller frst i det nye r skal vi tale om Kommissionens initiativ i den henseende . Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 7 ( delvis ) , 26 , 56 , 57 , 58 og 74 .
<P>
De kvalitative kriterier for investering og de tekniske bestemmelser er baseret p den antagelse , at medlemsstaterne skal have mulighed for at vlge mere detaljerede regler . Tilsynsmetoder og tilsynstraditioner varierer meget fra n medlemsstat til en anden .
Det stter en begrnsning p harmoniseringen af tilsynsregler .
Medlemsstaterne skal derfor have et vist spillerum til at indfre mere detaljerede krav p nationalt plan . Det glder specielt for beregningen af tekniske hensttelser og investeringer .
Det samme argument glder for tilsynsmyndighedernes organisering af deres arbejde , specielt i forbindelse med registrerings- og godkendelsesprocedurer . Derfor kan Kommissionen ikke acceptere flgende ndringsforslag : 22 , 23 , 24 , 25 ( delvis ) , 27 , 42 , 44 , 45 , 51 , 59 , 60 , 64 , 72 ( delvis ) , 73 , 75 , 76 , 79 , 81 , 83 , 88 , 99 , 100 , 102 , 103 , 104 , 105 , 109 , 110 , 111 , 113 , 116 , 123 , 124 , 127 , 128 , 129 og 130 .
<P>
Nogle f ndringsforslag handler om direktivets rkkevidde .
Institutioner , der allerede er omfattet af EU-regler p det indre marked , skal ikke medtages i dette direktiv , med undtagelse af livsforsikringsselskaber , hvor medlemsstaterne skal have mulighed for at anvende dette direktiv p de aktiviteter , der er knyttet sammen med pensionsordninger .
P samme mde , og for at lette tilsynet i medlemsstater med titusindvis af institutioner , er det vigtigt , at de bevarer muligheden for at blive udelukket fra lovgivningens anvendelsesomrde , og det er grunden til , at Kommissionen ikke kan acceptere ndringsforslag 9 , 13 , 14 , 15 ( delvis ) , 34 , 35 ( delvis ) , 37 ( delvis ) , 107 , 119 , 120 og 122 .

<P>
Endelig opretter direktivet de rette rammer for grnseoverskridende forvaltning af pensionsordninger .
I tilflde af grnseoverskridende aktiviteter skal ordningen opfylde kravene i social- og arbejdslovgivningen i det land , hvor ordningen er etableret .
Tilsyn med overholdelse af loven phviler den kompetente myndighed i vrtslandet .
For at gre denne gensidige anerkendelse effektiv , skal der indfres et effektivt system til informationsudveksling og korrekt hndhvelse af direktivet , sdan som Parlamentet har foreslet .
Men det br ske p Kommissionens initiativ . Det er grundene til , at Kommissionen ikke kan acceptere ndringsforslag 70 , 90 , 96 , 97 og 133 .
<P>
Jeg vil gerne slutte med flgende bemrkninger : Forslaget er en vigtig del af hele strategien for pensionssystemernes bredygtighed . Det giver pensionsfondene mulighed for fuldt ud at udnytte bde euroen og det indre marked , og det garanterer , at disse fonde fungerer s effektivt og sikkert som muligt .
Nu ligger bolden hos Rdet .
Jeg hber , at man kan finde frem til en politisk lsning i KOFIN-Rdet inden alt for lnge .
Det er vigtigt for at vise vores politiske vilje til at overholde forpligtelserne fra Det Europiske Rds mder i Lissabon og Stockholm .
<P>
Afslutningsvis vil jeg endnu en gang takke ordfreren hr .
Karas for hans udmrkede arbejdsindsats .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Jeg har altid beundret , hvor omhyggeligt og detaljeret De orienterer Parlamentet om , hvorfor Kommissionen ikke kan acceptere bestemte ting .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Solvensmargen for forsikringsselskaber
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0211 / 2001 af Ettl for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 79 / 267 / EF for s vidt angr krav til solvensmargenen for livsforsikringsselskaber ( KOM ( 2000 ) 617 - C5-0557 / 2000 - 2000 / 0249 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0212 / 2001 af Ettl for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 73 / 239 / EF for s vidt angr krav til solvensmargenen for skadesforsikringsselskaber ( KOM ( 2000 ) 634 - C5-0558 / 2000 - 2000 / 0251 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=210 NAME="Ettl">
Hr. formand , hr. kommissr , Kommissionen har fremlagt to direktivforslag til ndring af bestemmelserne for livs- og skadesforsikringsselskaber .
Jeg vil hermed tage stilling til begge forslag samtidig , da de har en lang rkke fllestrk .
Med disse to forslag , som hrer til den handlingsplan for finansielle tjenesteydelser , som blev vedtaget i Lissabon , og som skal vre gennemfrt inden 2005 , styrkes og forbedres de gldende forskrifter fra 1973 for s vidt angr skadesforsikring og forskrifterne fra 1979 for s vidt angr livsforsikring .
<P>
Solvensmargenen er en ekstra kapitalreserve , som forsikringsselskaberne skal danne som stdpude til uforudsete begivenheder .
Det grundlggende forml med forslagene er at ge beskyttelsen af forsikringstagere , idet forsikringsselskaberne skal have en strre egenkapital , og at f et mere effektivt statstilsyn med forsikringsselskaberne .
Hjere solvensmargener eller reserver styrker ikke kun tilliden til forsikringsselskabernes kapacitet , men mindsker ogs generelt de systemrelaterede risici p finansmarkederne .
Effektive forsikringsselskaber spiller en vigtig rolle for gennemfrelsen og den fuldstndige udnyttelse af de muligheder , der er forbundet med det indre marked .
<P>
Direktiverne indeholder de grundlggende rammer for bindende bestemmelser og kontrol og giver de nationale lovgivere mulighed for at indfre forskrifter , der er mere vidtgende .
Dette er s absolut i trd med subsidiaritetsprincippet , og p baggrund af betragtelige kulturforskelle , hvad angr tilsynslovgivningen i medlemsstaterne , er det ogs forsteligt og br vurderes positivt ud fra forbrugernes synsvinkel .
<P>
Desuden br de nationale tilsynsmyndigheders kompetence til at skride ind i tilflde af overhngende fare fremhves , ogs selv om det ikke svarer til et klassisk varslingssystem , men det er en begyndelse .
Dette forebyggende tilsyn er i vrigt ogs indeholdt i " Basel II " dokumentet , som blev foreslet af BIS ' udvalg for banktilsyn i Basel .
<P>
Kommissionens forslag om mindre gensidige selskaber br bifaldes .
Selv om den vre grnse for undtagelse fra disse direktiver hves fra rlige prmieindkomster p 500.000 euro , som har vret grnsen de seneste tre r , til 5 millioner , er det sikret , at disse forskrifter ikke fortrnger disse selskaber fra markedet .
De gensidige selskaber er for en stor dels vedkommende kun aktive p lokalt eller regionalt plan , og det kan de ogs fortsat vre .
Men hvis disse selskaber ogs nsker en koncession gldende for hele Europa , s de kan operere internationalt , s rkker en enkel meddelelse til den nationale tilsynsmyndighed om , at de frivilligt underkaster sig bestemmelserne i direktivet om solvens .
Dermed sikres det s absolut , at disse selskaber kan overleve , og det er op til det enkelte selskab , om virksomheden skal udvides eller ej .
<P>
Der er ved begge direktivforslag p en vis mde tale om midlertidige foranstaltninger , idet det hovedsageligt drejer sig om tekniske ndringer .
Kommissionen vil i en yderligere pakke med foranstaltninger , Solvens II , g i lag med at revidere den samlede regulering af denne sektor p langt sigt .
Da vil blgerne sikkert g hjt .
P disse betingelser br det foreliggende delafsnit , Solvens I , derfor tiltrdes , hvilket navnlig er i borgernes og forsikringsselskabernes interesse .
Jo hurtigere vi kan stte disse midlertidige foranstaltninger i kraft , desto bedre .
Derfor har jeg her som ordfrer bestrbt mig p allerede p forhnd at afklare Rdets og Kommissionens holdninger uformelt i fast track-proceduren og arbejde hen imod et kompromis mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
De foreliggende betnkninger er alts allerede i overensstemmelse med den flles holdning , og dermed vil det vre muligt at afslutte begge direktiver allerede under frstebehandlingen .
Jeg hber , at det vil vre muligt , det afhnger af Deres standhaftighed eller Deres evne til at gre indsigelser , hr. kommissr !
<P>
Tillad mig at komme med en sidste bemrkning til selve proceduren .
Det glder navnlig procedurer med flles beslutningstagning i fast track-proceduren .
Denne procedure forudstter fleksibilitet , og netop den , og det er ikke frste gang , at jeg bemrker det , har nsten ikke vret til stede p rdsplan .
Flles beslutningstagning betyder mere , end at kun n side skal vre fleksibel .
Denne kritik er naturligvis ikke kun mntet p Rdet , men ogs p Dem , hr. kommissr , selv om det i denne sag ikke er s udprget , i den foregende var det mere udprget .
En sdan indstilling til flles beslutningstagning p dette omrde vil kun skade uddybningen af EU eller integrationen .
Men man br ogs overveje , om vores beslutningsprocesser fungerer , en sdan overvejelse br vre konsekvensen af den irske folkeafstemning .
Efter denne afsluttende bemrkning anmoder jeg om godkendelse af begge betnkninger !
<SPEAKER ID=211 NAME="Villiers">
Hr. formand , jeg taler i to egenskaber - frst p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked .
Deres ordfrer , hr . Ripoll y Martnez de Bedoya , kan desvrre ikke vre hos os i aften .
Retsudvalget godkendte forslaget uden kommentarer .
<P>
Dernst taler jeg p vegne af min gruppe om hr . Ettls betnkning .
Jeg vil nske ham tillykke med arbejdet . Han har gjort et godt stykke arbejde og har tydeligvis arbejdet meget hrdt med opgaven .
<P>
Som hr . Ettl sagde , er der primrt tale om tekniske opdateringer , men det er alligevel vigtigt .
Disse direktiver har ikke vret revideret i nsten 20 r , s vi er i gang med en finjustering for at modernisere og opdatere dem . Ligesom hr .
Ettl vil jeg tale om begge betnkninger samtidig , da de rejser de samme sprgsml .
<P>
Jeg glder mig over disse forslag som en del af den handlingsplan for omfattende finansielle serviceydelser , der er s vigtig for konomien i EU ' s medlemsstater , og som har potentialet til at give store fordele til almindelige mennesker i hele EU .
Der bliver get konkurrence , strre udvalg for forbrugerne og lavere priser p finansielle produkter som flge af handlingsplanen for finansielle serviceydelser , hvis vi fr alt til at falde i hak .
<P>
Ligesom det meste af handlingsplanen og baseret p principperne for det indre marked bygger disse direktiver ogs p systemet med t pas , der gr det muligt for forsikringsselskaberne at slge deres produkter overalt i Europa , s lnge de overholder bestemmelserne i deres eget land .
Det er et princip , der er og br vre centralt for den lovgivning , vi vedtager p dette omrde .
<P>
Jeg glder mig over denne indsats for at opdatere solvensmargenkravene . Reglerne vedrrende den reservekapital , som forsikringsselskaberne skal have til uforudsete udgifter , specielt i forbindelse med hje krav og drlige investeringer .
Det her er i virkeligheden en slags opvarmning til Solvens II .
Den mere omfattende reform p dette omrde kommer med Solvens II .
Ikke desto mindre skal vi sikre , at vi fr de mindre ndringsforslag p plads , inden vi gr i gang med en mere vidtrkkende reform med Solvens II-forordningen .
<P>
Srligt velkomne er bestrbelserne p at f den lovpligtige kapital bedre afstemt med risikoprofilen .
Det er et princip , som vi ogs har set i forslagene om kapitalkrav og solvensmargener i forhold til banker og investeringsselskaber .
De samme argumenter kan ogs anvendes her , hvor vi opfordrer til forsigtig risikoforvaltning og belnner dem , der forvalter og reducerer risici .
<P>
Det glder mig , at man har fjernet en henvisning til brugen af ekstern vurdering , som ordfreren oprindeligt foreslog .
Vi nsker ikke ndvendigvis at udelukke den eksterne vurdering for evigt , men det er for tidligt at introducere den i denne sammenhng .
Det er noget , vi kan overveje i forbindelse med Solvens II , men vi skal gennemtnke det og diskutere det nje , inden vi ser os i stand til at indfre eksterne vurderinger i denne sammenhng .
<P>
Jeg er ogs glad for , at der blev skabt et fornuftigt kompromis om tidlig intervention , der kunne vre en nyttig tilfjelse til lovgivernes arsenal til sikring af et ordentligt forsigtighedsbestemt tilsyn .
Det lignende kompromis om kommende udbytte var ogs meget fornuftigt .
Vi vil se en udfasning af det kommende udbytte i lbet af otte til ni r , hvilket vil give industrien tid til at tilpasse sig de nye betingelser .
<P>
Det er vigtigt at understrege , at vi med disse og lignende forslag om industrielle og finansielle tjenester skal gre vores yderste for at sikre , at de ikke er for bureaukratiske , og at de skaber de bedst mulige rammer for bde sm og store virksomheder .
Kun derved fr vi sund konkurrence .
<P>
Til slut vil jeg gerne kommentere tidsfristen .
Det er klart , at der er generel enighed om , at vi skal indlede reformarbejdet hurtigst muligt . Hr .
Ettl gjorde et stort koordineringsarbejde med de andre to institutioner .
Ligesom ham hber jeg ogs , at vi kan lse dette problem under frstebehandlingen .
Jeg synes , at vi mske har gjort noget af Rdets hjemmearbejde , og at vi har strammet op p nogle af de aspekter , der vil bidrage til at skabe en fornuftig lovgivningsmssig ramme .
<P>
Jeg takker hr . Ettl for hans arbejde .
<SPEAKER ID=212 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , det er mig en stor fornjelse at svare Parlamentet p vegne af Kommissionen .
Jeg vil lyknske bde Udvalget om konomi og Valutasprgsml og Udvalget om Retlige Anliggender med deres hurtige og grundige analyse af Kommissionens forslag til en ndring af solvensmargenreglerne for livs- og skadesforsikringsselskaber .
<P>
Solvensmargenen er et noget kompliceret - teknisk og trt - emne , men det har en praktisk og reel betydning .
Solvensmargenen skal beskytte forsikringstagerne ved at krve , at forsikringsselskaberne har en ekstra lovpligtig kapital som stdpude mod uheldige omstndigheder .
<P>
Kommissionens forslag skal styrke og opdatere de gldende regler , der som tidligere nvnt har eksisteret i nsten 25 r .
Det glder mig , at ndringsforslagene er helt i trd med Kommissionens forslag .
Der er mange tekniske detaljer , men ogs en del meget praktiske foranstaltninger , der vil give get klarhed og gennemsigtighed - bl.a. kravet om , at de kompetente nationale myndigheder skal udarbejde retningslinjer , der faststter betingelserne for ekstrabidrag fra deltagerne i gensidige skadesforsikringsselskaber .
Det samme glder kravet om , at Kommissionens rapport skal undersge , hvordan de nationale tilsynsmyndigheder har udnyttet deres udvidede tilsynsbefjelser .
Disse ndringsforslag er meget nyttige forbedringer af Kommissionens oprindelige forslag .
I den forbindelse vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Ettl , og skyggeordfreren , fru Villier , for deres anstrengelser og bidrag til udarbejdelsen af de to betnkninger .
Jeg er glad for at kunne oplyse Parlamentet om , at Kommissionen kan acceptere alle dets ndringsforslag .
<P>
Det er altid farligt at slge skindet , fr bjrnen er skudt , men jeg kan forst , at der er bred politisk enighed om at forsge at f disse forslag vedtaget under frstebehandlingen .
Det er mit personlig hb , at deres indsats bliver belnnet , og at den foreslede lovgivning bliver vedtaget under frstebehandlingen .
<P>
Det er rimeligt at sige , at denne betnkning har vret et godt eksempel p et vellykket samarbejde mellem vores to institutioner .
Kommissionen har et ambitist program for finansielle tjenesteydelser , der kan give mange reelle og hndgribelige fordele for borgerne svel som industrien .
Jeg hber , at det det udmrkede samarbejde om denne betnkning kan fortstte , ikke blot i forbindelse med Kommissionens videre revision af forsikringsselskabernes overordnede konomiske stilling - det vil sige Solvens II - men ogs i forbindelse med hele handlingsplanen for finansielle tjenester .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0227 / 2001 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 5583 / 1 / 2001 - C5-0133 / 2001 - 2000 / 0116 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet ( Ordfrer : Rothe ) .
<SPEAKER ID=215 NAME="Rothe">
Hr. formand , fru kommissr de Palacio , kre kolleger , vi beskftiger os nu , som formanden lige har sagt , med andenbehandlingen af direktivforslaget til fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder .
Der er berettiget hb om , at den frste europiske lov om vedvarende energiformer kan trde i kraft inden lnge .
Denne europiske lov vil bidrage til at ge andelen af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder .
Det er jeg fuldstndig overbevist om .
<P>
Den vil bidrage til , at vi , EU , kan n det ml , som vi selv har afstukket , nemlig en fordobling af andelen frem til 2010 .
Denne lov vil yde et vigtigt bidrag til , at der bliver foretaget investeringer i produktion af elektricitet fra vind , sol , vand og biomasse .
Unionen vil s dermed vise , at den er villig til at vedst sig sit ansvar for klimabeskyttelse og bredygtig energiforsyning .
<P>
For f uger siden ville jeg ikke have formuleret det p den mde , fordi Rdets flles holdning nemlig afveg fra Parlamentets holdning p vsentlige punkter , og Rdet i frste omgang signaliserede meget lidt vilje til at flytte sig .
Men i morgen foreligger resultatet af en intensiv og produktiv forhandlingsproces til afstemning .
10 kompromiser , som er opnet ved et uformelt forlig med Rdet om ndringsforslag 1-11 , men uden forslag 2 og 4 .
Det er et bevis p , at Rdet og Parlamentet virkelig har nrmet sig hinanden .
<P>
P dette sted vil jeg gerne rette en stor tak til skyggeordfrerne fra de andre grupper , navnlig fru Ayuso Gonzlez og hr .
Turmes , som har ledsaget denne proces med energi , tid og med vilje til kamp og kompromis .
En ikke mindre tak skal ogs rettes til det svenske formandskab , som med succes har arbejdet p at f Rdet til at nrme sig Parlamentets holdning .
Ikke mindst vil jeg takke de ansvarlige medarbejdere fra Kommissionen , som spillede en meget vigtig rolle som mglere i forhandlingsprocessen .
<P>
Som det altid er tilfldet med kompromiser , kan man mske vre tilfreds med det opnede resultat , men ikke ligefrem begejstret .
Jeg beklager , at vi ikke kunne f fastlagt bindende nationale ml .
Og hvad der er endnu vigtigere : Den foreliggende definition p vedvarende energi er efter min mening ganske enkelt forkert .
For at gre det lettere at n mlene , har enkelte medlemsstater insisteret p at medtage biomasseandelen i husholdningsaffald ved forbrnding af blandet affald .
Dette modarbejder ikke kun den europiske mlstning med at undg affald og fremme affaldsbehandling , men sender ogs et forkert signal imod udbygning af gte vedvarende energiformer .
<P>
Alligevel anmoder jeg Dem om at godkende kompromiserne med Rdet .
For det frste vil loven med den af Parlamentet opnede ndring bidrage vsentligt til udbygningen af vedvarende energiformer .
For det andet kunne der heller ikke vre opnet mere i forligsproceduren . Det er jeg helt overbevist om .
<P>
Nu til de vigtige positive resultater .
For det frste skal medlemsstaterne orientere deres sttteforanstaltninger efter indikative nationale ml .
Nr det bliver klart , at EU ' s samlede ml - fordoblingen - ikke kan ns , kan Kommissionen fremlgge forslag til retligt bindende mlstninger .
<P>
For det andet skal Kommissionen i en rapport forud for et forslag til et harmoniseret system vurdere , hvorvidt det er lykkedes de nationale systemer at ge markedsandelen af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder .
<P>
Efter at et flles system er trdt i kraft , m det for det tredje sikres , at der ydes tilstrkkelig beskyttelse af de berettigede forventninger til allerede foretagne investeringer .
<P>
For det fjerde sikres elektricitet fra vedvarende energikilder adgang til elnettet .
Den m i fremtiden ikke diskrimineres med hensyn til tilfrsels- og transmissionsafgifter .
<P>
Som det sidste punkt garanterer oprindelsescertifikater for elektricitet fra vedvarende energikilder gennemskuelighed hos borgerne .
<P>
Vi har et kmpepotentiale inden for vedvarende energiformer i Europa .
Lad os endelig udnytte det , sledes som vores ansvar for en bredygtig udvikling byder os det .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede kommissrer , vedvarende energikilder er ikke universalmidlet til nedbringelse af udslippet af CO2 og heller ikke til lsning af problemet med energiafhngigheden af tredjelande , men de kan bidrage til at dmpe disse problemer mere og mere , efterhnden som de bliver konkurrencedygtige .
Derfor vil jeg allerfrst lyknske Kommissionen og Rdet med dette forslag og isr det svenske formandskab og ordfreren , fru Rothe , med den indsats , de har gjort for at opn den enighed , der er ndvendig for , at dette direktiv endelig kan blive til noget og endda p en mde , der er tilfredsstillende for flertallet , selv om det er rigtigt , at ikke alle de ambitise ml , som Parlamentet satte sig under frstebehandlingen , er inddraget .
<P>
Dette direktiv til fremme af vedvarende energi er en fremtidssatsning og en miljinvestering .
Derfor er det vigtigt at skabe en retlig ramme for dem , der allerede har satset og er i gang med at investere p det omrde .
Konkret er det meget vigtigt at finde tilstrkkelige overgangsperioder for den aktuelle sttte , som gr det muligt at bevare investorernes tillid .
Det er vigtigt , at elektricitet fra vedvarende energikilder indrmmes en fortrinsstilling i adgangen til elnettet , og at transmissions- og distributionsafgifter ikke diskriminerer dem , navnlig i randomrder .
Behovet for dette direktiv kan dels begrundes i den forskel i konkurrenceevnen , der stadig eksisterer mellem vedvarende og konventionelle energikilder , dels i de eksterne omkostninger , der undgs med denne type teknologi .
<P>
Derfor mener jeg , at vi skal lyknske dem , og ligesom fru Rothe vil jeg anmode Parlamentet om at vedtage de kompromisndringsforslag , som der er blevet gjort en stor indsats for at n frem til .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg giver mine hjerteligste lyknskninger til fru Rothe for hendes eksemplariske samarbejde med kollegerne i Parlamentet samt med Rdet og Kommissionen .
Hun og fru Ayuso Gonzlez har begge givet udtryk for en vis skuffelse over resultatet , men jeg vil sige til fru Rothe , at hun skal vre lettet over , at det , der p et tidspunkt s ud til at ville ske , ikke er sket .
Hun har gjort store fremskridt .
<P>
Det er yderst fornuftigt at fremme vedvarende energikilder , fordi det stter os i stand til at opfylde vores miljmssige mlstning , samtidig med at det skaber jobs og giver forsyningssikkerhed .
De punkter , som fru Rothe nvnte , er endnu ikke obligatoriske ml .
Men jeg er glad for , at vi har tilbagefaldsholdningen , hvis medlemsstaterne ikke lever op til deres forpligtelser .
Der er en definition , der undtager brugen af kommunalt affald og giver tilladelse til at fortstte succesrige stttemekanismer , hvilket ger investorernes tillid .
Mit hjemland , Det Forenede Kongerige , der er det mest vindomsuste land i Europa , kan lre meget af indsatsen i andre lande .
<P>
Der er brug for andre foranstaltninger ud over dette direktiv .
Jeg ved , at kommissren vil give mig ret i , at der er brug for rammer for energisttte .
Der er brug for forskning og udvikling under det sjette rammeprogram .
Vi skal se p det indre marked og sikre os , at det ikke er i strid med mlene i dette direktiv , og vi skal sikre os , at de vedvarende energikilder kommer til at spille en vigtig rolle i grnbogen om forsyningssikkerhed .
<P>
Endnu en gang tillykke til fru Rothe .
Jeg ser meget frem til et positivt resultat i morgen .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg nsker frst og fremmest at takke fru Rothe for det fortrffelige arbejde , som hun har udfrt , og hvormed grundlaget er lagt for den frste del , nemlig lovgivning om vedvarende energikilder .
<P>
Hvad br opmrksomheden koncentreres om ?
Allerfrst om mltallet p 12 % , der skal ns hen imod 2010 .
Det er naturligvis meget fristende at understrege , at det ville have vret bedre , hvis det havde vret en bindende procentsats og ikke som nu et vejledende mltal .
Personligt er jeg tilhnger af , at der plgges bindende mltal , sfremt de opstillede mltal er realistiske og gennemfrlige .
Bl.a. i betragtning af de mange ubekendte faktorer i udviklingen af vedvarende energi forekommer det mig derfor srdeles klogt dels at faststte vejledende mltal , dels at give Kommissionen mulighed for at forelgge Rdet og Parlamentet forslag med bindende mltal , hvis det skulle vise sig , at resultaterne ikke er tilstrkkelige .
<P>
Det andet punkt , der skal lgges vgt p , vedrrer en tydelig adskillelse af affald , som stammer fra sorteret husholdningsaffald og fra blandet husholdningsaffald .
Selvflgelig kan jeg kun betragte forbrndingen af sorteret affald og mere specifikt den biologisk nedbrydelige del af industri- og husholdningsaffald som vedvarende energikilde .
Med urette siger modstanderne , at forbrnding af husholdningsaffald fortrnger de skaldte virkelig vedvarende energikilder ssom vind og solenergi , at den fr CO2-emissionerne til at stige , og at den undergraver begrnsningen af affald og genvindingspolitikken .
<P>
Det vidner derfor om dmmekraft , at den flles holdning i definitionen af , hvad der br , og hvad der ikke br betragtes som vedvarende energikilde , giver mulighed for forskellige former for vedvarende energikilder , nrmere bestemt for forbrnding af sorteret affald .
En holdning , som jeg fuldt ud sttter .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes">
Hr. formand , i aften vil jeg gerne rose tre kvinder .
Frst fru Rothe , der har forhandlet godt p vegne af alle parlamentarikerne , dernst fru Zackari , der har sikret en fleksibilitet hos det svenske formandskab , og som reelt har trukket Rdet frem til et kompromis , der var acceptabelt for Parlamentet , og sidst kommissren som reprsentant for alle de funktionrer , der gik 100 % ind for de vedvarende energikilder , og uden hvilke Parlamentet ikke kunne have fravristet Rdet de kompromiser , som det faktisk lykkedes at opn .
<P>
I morgen bliver der taget et historisk skridt for de vedvarende energikilder i EU , der i 2010 vil udgre 22 % af elektriciteten .
Det er meget .
Jeg er meget optimistisk , selv om jeg ved , at de frste skridt inden for en teknologi altid er de vanskeligste .
Frst fordi de omkostninger , der skabes gennem produktionen , endnu ikke er optimerede , men s snart man opnr en masseproduktion , vil udgifterne falde .
<P>
Der er ogs et andet aspekt , vi kender s godt inden for politik , og det er interessegrupperne .
Lobbygrupperne skifter side , nr en teknologi bliver konomisk vigtigere i samfundet , og det tyske eksempel er meget karakteristisk i den forbindelse . De tyske fagforeninger , der var imod vedvarende energi og for atomkraften for bare fem r siden , har skiftet side , fordi de i dag har flere kontakter inden for vedvarende energi end inden for kernekraft .
Jeg tror , at dette direktiv ogs har sikret vores industrier en global lederposition p omrder , der endda har endnu strre potentialer end vi inden for vedvarende energi . Vi tnker her p lande som Brasilien og Indien , hvor vi vil vinde markedsandele .
<P>
Jeg vil ogs meddele , at jeg vil foresl visse delegerede fra visse regeringer som emner til Nobelprisen i kemi og fysik . Nr de er i stand til videnskabeligt at pvise , hvordan et ton tomater kan brnde helt af sig selv og producere vedvarende energi , mener jeg , disse personer virkelig har fortjent Nobelprisen .
Hvis jeg har forstet det videnskabelige rigtigt , skal man bruge plastik til at afbrnde tomater .
<P>
For at undg afvigelser p dette omrde mener jeg , det er meget vigtigt , at Kommissionen srger for at forhindre , at der afsttes offentlige midler til forbrnding .
Det er ndvendigt , at offentlige midler anvendes til at udvikle gode teknologier , isr metanisering .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , den vigtigste af de vedvarende energiressourcer er vandkraft .
Uden den ville de vedvarende energiressourcers andel af EU-landenes energiproduktion vre meget lille , selv om man ikke kan underkende vindkraftens betydelige andel i Danmark .
Andre vedvarende energikilder er det s vanskeligere at finde .
Rdets holdning , om at forbrnding af blandet affald skal klassificeres som vedvarende energi , er uholdbar .
Vandkraft br suppleres med andre energiformer end affaldsforbrnding .
Parlamentet holder fast ved sin mlstning om , at 12 % af bruttoenergiforbruget i 2010 skal udgres af vedvarende energi . Det er der imidlertid s kort tid til , at en opfyldelse af mlet kan vre nsketnkning .
Den ringe finansiering af Altener-programmet viser , at EU ikke gr meget for , at mlstningen skal opfyldes .
Opfyldelsen af mlstningen afhnger sledes helt af medlemslandene .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , dette direktiv er et vigtigt skridt i retning af at opfylde mlet fra Kyoto og en milepl p vejen til en bredygtig energisektor og energipolitik i EU .
Der skal lyde en tak og et tillykke til ordfreren .
Men i betragtning af den knaphed p ressourcer , der aftegner sig , de stigende olie- og gaspriser samt den risikable atomenergi har vi ingen grund til at lne os tilbage og glde os over det opnede resultat .
<P>
Vi m isr gre det klart for EU ' s medlemsstater , at gennemfrelsen af de planlagte ml har konomiske og sociale fordele .
Jeg ville naturligvis hellere have haft bindende ml , men vi m nu lave et endnu strre stykke agitationsarbejde , s de vedvarende energiformer fr en markedschance , nemlig en frivillig .
<P>
Et andet langsigtet ml er mrkning af alle energiformer , for energiforbrugerne har ret til at vide , hvilken primrenergikilde deres strm kommer fra .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru kommissr de Palacio , ogs jeg vil slutte mig til rkken af gratulanter og lyknske fru Rothe med , at hun har agiteret for at f de bindende ml inddraget , for sandsynligheden for , at vi fr disse bindende ml , er dog meget stor .
<P>
Jeg tror ogs , at det er ndvendigt at sikre en effektiv og fair omkostningsfordeling inden for EU , s fremme af vedvarende energiformer ogs kan sammenlignes , og der kan faststtes ens standarder .
<P>
Jeg vil opfordre Kommissionen til intensivt at arbejde for bedste praksis og benchmarking , fordi det er meget vigtigt for medlemsstaterne og navnlig de nye , der kommer til , at vide , hvor de bedste og de drligste vrdier findes .
<P>
Jeg tror ogs , at sm og mere sikre kredslb spiller en stor rolle for Europas fremtid og for forsyningssikkerheden , og som vi allerede har set det med vandkredslbene , udgr de egentlig den bedste og reneste energiudvinding . Efter min mening kommer sledes mange flere muligheder i betragtning .
Nr operatrerne af transmissionsnettene nu ogs garanterer , at der ikke sker diskriminering , men at den vedvarende energi endog bliver prioriteret , s kan vi dog vre meget tilfredse .
<P>
Dette direktiv er naturligvis kun et skridt p vejen , men jeg tror , at det er et rigtigt skridt p vejen .
Jeg hber , at Kommissionen ogs snart fremlgger en generel certificeringsmodel , som vi s kan arbejde videre med .
<P>
Alt i alt tror jeg , at Europa kommer et stort skridt fremad med dette direktiv , og jeg vil gerne lyknske alle involverede , som har arbejdet p det .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det er allerede sagt fr , nemlig at bredygtig energi har mange fordele .
Bredygtig energi formindsker afhngigheden af import fra tredjelande , den kan produceres decentralt , og den giver perspektiver for regional udvikling .
Men frem for alt er den ren energi .
EU forsvarede i november sidste r under klimaforhandlingerne en ambitis pakke med nsker .
Europa var rede til at g i spidsen , for allerede dengang regnede man ikke med USA .
<P>
Direktivet om bredygtig energi var en god lejlighed til at lade handling flge p ord .
Europa-Parlamentet havde under frstebehandlingen valgt bindende mlstninger og en streng definition , sledes at ikke alt uden videre kunne falde ind under den .
Desvrre fandt denne holdning ikke genklang hos Rdet , og EU , som i to uger i Haag havde insisteret p nationale foranstaltninger , svigtede .
<P>
Det kompromis , som nu foreligger , er det bedst opnelige .
Min velmente kompliment til ordfreren .
Det er dygtigt arbejde .
Dette kompromis gr en bred opbakning ndvendig , og denne opbakning er ogs absolut ndvendig i den kommende tid . For Europa kan ikke indtage en passiv holdning nu og afvente , hvad der videre vil ske .
Ogs i den kommende tid er der igen fuldt ud lejlighed til at vise , at vi vil arbejde serist p bredygtig energi .
Vi m nu vise , at vi er rede til at tage udfordringen op .
Der er for det frste brug for en flles europisk forskningsdagsorden for at udvikle de teknikker , som fremskynder en overgang til en CO2-fattig konomi , og for at lre af hinanden .
Det sjette rammeprogram for forskning udgr en glimrende lejlighed dertil .
<P>
For det andet er der brug for omfattende investeringer .
Bredygtig energi associeres ofte med lsninger i lille mlestok , f.eks. enhver sin egen solfanger p taget og hver landsby et par vindmller .
Det er flot , men desvrre ikke tilstrkkeligt .
Bredygtig energi krver ogs projekter i stor mlestok , og dertil er der brug for bindende tilsagn fra det offentliges side .
Tiden er nu inde til p ny at lade handling flge p ord for at gre dette direktiv til en succes .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Hr. formand , jeg vil ogs gratulere ordfreren , fru Rothe .
Jeg synes , at hun har udfrt et udmrket stykke arbejde og skridt for skridt frt denne proces frem mod et stadig mere positivt resultat .
<P>
Jeg er enig med hr . Turmes i , at beslutningen , som vi forhbentlig vil trffe i morgen , er en historisk beslutning .
Med den tager EU et meget vigtigt skridt i retning af et anderledes energisystem , et system , der for alvor tager hensyn til klimasprgsmlet og ndvendigheden af at differentiere energisystemet og srge for , at mere af vores energi kommer fra energikilder , der ikke pvirker naturen eller klimaet negativt .
<P>
En overgang til vedvarende energikilder er et vigtigt skridt .
Parallelt med det skal vi bestrbe os p , at vores energi skal anvendes mere effektivt .
Vi har i direktivet sat et ml om , at mindst 22 % af elektriciteten skal komme fra vedvarende energikilder . Ligesom hr .
Turmes er jeg optimist i dette tilflde .
Hvis eftersprgslen opstr , ved vi , at produktionen og kvaliteten ges , og omkostningerne mindskes .
Det er en tommelfingerregel for al ny teknologi .
<P>
En sdan udvikling forudstter naturligvis , at energipolitikken stort set udvikles i den rigtige retning .
Den forudstter , at subventioner til fossile brndstoffer , frem for alt kul , afvikles , at eksterne omkostninger for forskellige energikilder internaliseres i priserne , og at vi fr et ordentligt lft p forskningssiden .
<P>
Hr. formand , den udvikling , vi nu ser , er vigtig for Europa .
Den er naturligvis ogs vigtig for ansgerlandene og for udviklingslandene .
Jeg hber , at vi inden for rammerne af dette program og for EU ' s samlede virksomhed vil kunne udvikle systemer , der hjlper bde ansgerlandene og udviklingslandene i denne retning .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , tillad mig frst at give en stor ros til min kollega , fru Rothe , for det arbejde hun har udfrt i denne meget vanskelig sag .
Forhandlingerne med Rdet og Kommissionen har helt sikkert vret besvrlige , men resultatet ligger der .
Vi har opnet kompromisaftaler , der gr det muligt at forbedre Rdets og Kommissionens forslag .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at direktivforslaget sigter p at skabe en ramme , der fremmer en betydelig stigning i produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder .
Dette direktiv opfylder adskillige vigtige prioriteter , ssom en bredygtig udvikling , overholdelse af Kyoto-forpligtelserne og endda en spredning af vores forsyningskilder , en reduktion af Unionens energiafhngighed og endelig oprettelsen af nye arbejdspladser .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne vende tilbage til to vanskelige punkter , der har eksisteret siden starten af vores forhandlinger .
<P>
For det frste de ikke-bindende nationale ml .
Sprgsmlet er , hvorvidt de nationale ml skal vre bindende .
Vi m vre realistiske .
Faststtelsen af vejledende ml har aldrig motiveret staterne meget .
Diskussionerne har i vrigt ikke gjort det muligt at n frem til en aftale , men adskillige forslag sigter heldigvis p med tiden at gre dem obligatoriske .
<P>
For det andet , hvorvidt man skal inddrage afbrnding af affald i definitionen p vedvarende energi .
Rdet har insisteret p at inddrage den , men nsket har ikke vret enstemmigt .
Personligt mener jeg , det gr imod den forebyggende indsats og genbrugstanken .
Man kan frygte , at denne anvendelse af affald benyttes som argument for produktionen af disse produkter , hvilket jeg ikke mener er nogen god lsning .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at det er ndvendigt at sttte bestemmelserne om faciliteter for tilslutning .
Hr. formand , som forkmper for og tilhnger af vedvarende energi vil jeg slutte med at sige , at jeg glder jeg mig over de opnede fremskridt , men jeg vil samtidig gerne pege p de vanskeligheder , vi stadig mangler at overvinde i en verden , hvor man prioriterer markedet og fokuserer p omkostninger og reducerede priser p kort sigt .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg mener , at det er p sin plads at lyknske fru Rothe med det glimrende arbejde , hun har udfrt med denne betnkning , og isr med den kreativitet og det nske om enighed , som hun har vist under arbejdet , idet hun har forsgt at undg en forligsprocedure , som ville have gjort sektoren en bjrnetjeneste , nr man tnker p det ptrngende behov for et direktiv p dette omrde , der er s vigtigt for de vedvarende energikilder .
<P>
Jeg mener , at vi i energisprgsml altid br vre bevidste om , at enten forbedrer vi energikilderne , eller ogs gr vi planeten Jorden ubeboelig p f r .
Det er afgrende , at vi sikrer sttten til denne type energikilder i en lngere periode og dermed giver vores erhvervsliv mulighed for at investere beslutsomt og p langt sigt i dette energialternativ .
I denne sammenhng kan og br vi alle sammen sttte et forslag , der gr ud p at sikre en stabil ramme for vedvarende energi inden for den tidshorisont , der foresls i betnkningen , selv om det havde vret nskeligt med en lngere frist .
<P>
Hvad angr de ml , som vi har sat os , mener jeg , bortset fra at vi burde have vret mere ambitise , at mlet om , at 12 % af energien skal vre vedvarende inden 2010 , burde udvides , men det er en god start .
Det er ligeledes ndvendigt , at vi i fremtiden , nr dette direktiv skal ndres , og sektoren er mere etableret , fastlgger nogle bindende ml for de enkelte medlemsstater og p den mde viser , at EU ogs p miljomrdet tager sine forpligtelser alvorligt .
<P>
Nr alt kommer til alt , mener jeg , at det er vsentligt og pkrvet , at der opns en aftale p europisk plan for at sttte denne type energikilder .
Og endelig er det ndvendigt , selv om jeg ved , at det ikke er let , at ppege , at hvis vi ikke handler omgende , vil de kommende generationer om f r se planeten omdannet til en katastrofe .
P grund af et solidaritetsprincip br vi derfor efterlade os en meget mere beboelig verden , og i en sdan fremtid er alle disse vedvarende energiformer helt ndvendige .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="IT" NAME="Carraro">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne tilslutte mig lyknskningerne til ordfreren og udvalget for det glimrende arbejde , de har udfrt .
Der er tale om en vigtig betnkning , hvor man endelig opstiller nogle prcise mlstninger for stigningen i den andel , der kommer fra vedvarende energikilder , og det med nogle njagtige frister .
Det gr ikke s meget , at disse frister strkker sig over flere r . Det , der tller , er , at vi har nogle prcise mlstninger at strbe efter .
Vi skal vre klar over , at det under alle omstndigheder drejer sig om mlstninger , som forpligter , og at det er ndvendigt , at denne betnkning bliver fulgt op af tilstrkkelige investeringer i forskning .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg ogs bifalder kompromisteksten , og her vil jeg ogs gerne takke ordfreren , fru Rothe , for hendes fornuft og kompetence , nr det glder det omstridte sprgsml om forbrndingen af byaffald .
Jeg foretrkker ogs den tekst , som Industriudvalget har udarbejdet , men efter min mening er det kompromis , man indgik med Rdet , et fornuftigt kompromis , som br stttes .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , ogs jeg tilslutter mig lyknskningerne til ordfreren . Men jeg ville dog ogs gerne komme med et par bemrkninger .
Det har bekymret os alle , at der ikke blev opnet bindende ml , men man kan jo ogs tage de forskellige FN-konventioner som forbillede .
Jeg tnker p Rio , hvor jeg selv som korrespondent kunne flge i detaljer , hvordan der kan blive noget stort ud af noget smt .
Hvor meget man end m kritisere de europiske institutioner for deres grundstruktur , s har vi alligevel p grund af Kommissionens dobbeltfunktion chancen for , at den kan tage et initiativ og s foresl bindende ml .
Det vil jeg egentlig gerne prventivt opfordre den tilstedevrende kommissr til .
<P>
Man kan ogs tage de vellykkede systemer som forbillede .
Spanien , Tyskland og strig rder allerede over institutioner og mder , hvorp man hndterer vedvarende energiformer , som andre kan overtage .
I den forbindelse drejer det sig ikke om , at det tyske system skal redde verden , men ganske enkelt om at spare undvendige ekstraudgifter , som s frer til drlige pskud om , at man ikke kunne n mlene .
<P>
Nr ordfreren taler om , at oprindelsescertifikater vil skabe gennemskuelighed , s er det helt i trd med mit ceterum censeo , at de europiske institutioner m demonstrere fuldkommen gennemskuelighed til gavn for alle borgere .
<SPEAKER ID=229 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er med stor glde , at jeg lyknsker frst og fremmest ordfreren , fru Rothe , med det fremragende arbejde , som hun har udfrt i lbet af det sidste r og nsten to mneder , hvilket er meget kort tid efter , at Kommissionen vedtog dette direktiv , og ligeledes alle medlemmerne af Parlamentet , som har deltaget i arbejdet i disse mneder med intens diskussion og debat .
Jeg vil igen udtrykke min respekt og beundring for den glimrende tekniske kvalitet og viden om emnet , som deres samarbejde , deres arbejde og deres ndringsforslag er et bevis p .
<P>
Jeg hber , at vi i dag kan afslutte denne debat og i morgen med afstemningerne diskussionerne om dette direktiv , og at vi dermed under andenbehandlingen kan vedtage en tekst uden at vre ndt til g over til forligsprocedure .
<P>
Det drejer sig om et emne , som vi - det har vi bevist - skal arbejde sammen om .
Dette forslag er en del af Kommissionens svar p to store udfordringer .
Den frste store udfordring er sprgsmlet om , hvordan EU tager sine Kyoto-forpligtelser alvorligt , hvordan vi virkelig ivrkstter foranstaltninger - givetvis med visse omkostninger - der viser vores vilje til at opfylde forpligtelser indget p internationalt plan .
Det er vores hovedml , men vi m ikke glemme et andet interessant element i dette forslag , nemlig at forge det europiske udbud af energi , alts at forbedre forsyningssikkerheden , for ikke at tale om sprgsml , som nogle af talerne har vret inde p , om teknologiske muligheder for industriel udvikling og dermed for beskftigelse og tilstedevrelse p de internationale markeder .
<P>
Kommissionen glder sig over at kunne meddele , at vi kan sttte alle de kompromisndringsforslag , som fru Rothe har stillet .
Selv om jeg ikke vil remse dem op , vil jeg gerne tale om nogle af de sprgsml , der er blevet rejst under forhandlingen .
<P>
Frst sprgsmlet om biomasse .
Det er et vanskeligt sprgsml , og vi m se , om vi ender med at lade elproduktion baseret p forbrnding af ikke-separeret kommunalt affald indg .
Alts ogs komposterbart affald .
De kender Kommissionens oprindelige holdning , men jeg mener , at det er vrd at gre en indrmmelse p dette omrde for at opn et resultat .
<P>
I snver forstand er den type affald fornyelig , og det er grunden til , at Rdet har get ind for , at den skal med .
Kommissionen havde imidlertid ikke taget den med i definitionen af vedvarende energikilder , fordi det er i strid med et afgrende punkt , nemlig mlet om genanvendelse og genvinding af affald , et afgrende element i den samlede affaldsbehandling , som Kommissionen foreslr inden for rammerne af dens strategier for bredygtig udvikling .
Men jeg gentager , at Kommissionen mener , at vi br finde et kompromis , en pragmatisk lsning for at undg forligsforhandling og forsinkelser .
<P>
Vi accepterer derfor fru Rothes forslag . Vi kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag 12 , 13 og 14 .
Desuden mener vi , at ndringsforslag 2 og 4 ikke lngere er ndvendige , og vi tilslutter os ndringsforslag 11 .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er optimistisk - og det har nogle af talerne , f.eks. hr . Turmes , sagt - for i det kommende r vil stigningen i forbruget af vedvarende energi medfre et fald i udgifterne , og det vil betyde , at anvendelsen af vedvarende energi kan inddrages i vores energimiks p en klarere og lettere mde .
Dette er et afgrende pionerinitiativ .
Der er nogle - herunder fru Ayuso - der har sagt , at det er en historisk dag i dag .
P et r og to mneder - siden Kommissionen vedtog sit forslag - fr vi et vedtaget direktiv .
Jeg vil understrege , at nedbringelse af omkostningerne vil gre det muligt at forge de vedvarende energikilder til elproduktion , jeg vil understrege , at det er et p mange mder banebrydende forslag , for selv om det er blevet sagt , at mlene kun er vejledende , kan de blive obligatoriske som flge af nogle mekanismer , og det er frste gang p et omrde som dette , at vi laver vejledende mlstninger stat for stat .
Det indebrer en ekstraordinr politisk byrde , og p det omrde er jeg desvrre ikke enig i Deres vurdering , hr . Caudron .
<P>
I de kommende mneder hber jeg at kunne foresl Dem et initiativ til udvidelsen , den reelle tilskyndelse til anvendelse af biobrndstof og fremskyndelse af dets indfrelse i EU .
<P>
Jeg vil igen lyknske fru Rothe med hendes glimrende arbejde , Dem alle sammen og det svenske formandskab med engagementet i dette initiativ .
Jeg hber , at afstemningen i Parlamentet i morgen gr det muligt at vedtage nogle kompromisndringsforslag , som sikrer en vedtagelse under andenbehandlingen , s vi undgr yderligere forsinkelser og en forligsprocedure for at lse dette problem .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Implementering af internettopdomnet " .EU
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0226 / 2001 ) af Flesch for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om implementering af internettopdomnet " .EU " ( KOM ( 2000 ) 407 - C5-0715 / 2000 - 2000 / 0328 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=232 NAME="Flesch">
Hr. formand , i forbindelse med dette forslag til forordning befinder Parlamentet sig i en forstrket Hughes-procedure , hvilket vil sige , at Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har arbejdet tt sammen med Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Jeg vil gerne sende en meget varm tak til min kollega , Arlene McCarthy , der var rdgivende ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender , og med hvem jeg har haft et meget behageligt , og jeg hber effektivt , samarbejde .
Jeg vil ogs gerne takke Parlamentets og Kommissionens tjenester , der har hjulpet mig meget i denne sag .
<P>
Forslaget til forordning sigter p at igangstte domnet " .EU " p frste niveau , og EU br sledes i sig selv , men ogs som supplement til de nationale domner bekrfte sin synlighed i cyberspace og omstte det tillidsrum , det har skabt for det indre marked , til internet .
<P>
Generelt mener jeg at kunne sige , at filosofien bag forslaget til Kommissionens forordning ikke er blevet forvandlet af ndringsforslagene fra Industriudvalget og Udvalget om Retlige Anliggender .
De parlamentariske udvalg , hr. formand , foreslr ndringer , der tilfrer visse prciseringer og tydeliggrelser af forordningens tekst , og det forekommer mig , at de gr p at stille krav til brugervirksomhederne og serviceudbyderne .
<P>
Med hensyn til de generelle principper fremhver ndringsforslagene det efterstrbte ml , som er at skabe et kvalitetsimage for omrdet " .EU " , og for styringen af internet bekrfter de principperne om ikke-indblanding , selvstyring og selvregulering , der jvnligt prises her i Parlamentet .
De plgger endvidere registraturen at styre domnet " .EU " i det almenes interesse , at srge for gennemsigtige og ikke-diskriminerende procedurer og at vre i overensstemmelse med den bedste nationale praksis .
<P>
ndringsforslagene gr endvidere p , at en gennemfrelse af forordningen skal ske i overholdelse af principperne om respekt for privatlivet og beskyttelse af personlige data .
Mere specifikt foreslr de parlamentariske udvalg , at forordningens anvendelsesomrde begrnses til at vre Det Europiske Fllesskab .
Hvad angr design af registraturen , er der planlagt en indkaldelse af interessetilkendegivelser i EF-Tidende . Forskellen mellem register og indregistreringskontor vil blive understreget , og det samme vil glde for de to enheders selvstndighed .
<P>
Generelt vil indregistreringen ske ud fra frst til mlle-princippet , dog med en skaldt sunrise-klausul , der gr det muligt midlertidigt at beskytte indehaverne af tidligere rettigheder .
Med hensyn til indregistrering med henblik p spekulation og misbrug af domnenavn vil der blive gennemfrt en procedure og politik for tilbagekaldelse snarere end forebyggelse . Men hvad angr indregistrering under domnenavnet , " .EU " , kan medlemsstaterne indfre forebyggende tiltag i form af almindeligt kendte geografiske , geopolitiske eller historiske begreber , der pvirker den enkelte medlemsstats territoriale organisation .
<P>


<P>
De retningslinjer , der blev udstukket af Rdet den 27. juni - alts for ganske nylig - ligger ikke langt fra den tekst , jeg vil stte til afstemning i Parlamentet forstet p den mde , at vanskelighederne mellem institutionerne ikke br vre uoverstigelige . Vi har helt klart stadig vanskelige diskussioner foran os , men jeg mener , vi med optimisme kan sige , at en flles holdning kan blive fastlagt i lbet af de kommende mneder .
<P>
Som konklusion , hr. formand , vil jeg derfor bede Dem og Parlamentet om at godkende betnkningen med de foreslede ndringer .
<SPEAKER ID=233 NAME="McCarthy">
Hr. formand , initiativet til oprettelse af domnenavnet " .EU " er ndvendigt for at styrke e-konomiens udbredelse .
Vi ved , at den primre hindring for dens udbredelse er manglende tillid - specielt hos forbrugerne .
Et europisk topdomne skal derfor vre synonymt med et omrde med e-tillid .
Det skal endvidere sikre de europiske virksomheders synlighed og tilstedevrelse p den europiske scene .
Som fru Flesch sagde , har vi haft et tt samarbejde om denne betnkning .
Vi har i fllesskab udarbejdet nogle meget vigtige henstillinger .
De gr teksten mere tydelig og forklarer i detaljer , hvilken rolle registraturen skal spille .
<P>
I mit udvalg har jeg primrt koncentreret mig om det indre marked , aspekterne vedrrende intellektuel ejendomsret og de generelle politiske rammer .
Jeg vil gerne fremhve nogle af ndringsforslagene .
Tanken med ndringsforslag 36 var , at registraturen skulle vedtage vilkrene for en godkendt adfrdskodeks for online-handel , og dermed give virksomhederne mulighed for at deltage i en godkendt ordning om udenretslig bilggelse af tvister .
Det vil vre et svar p virksomhedernes nske om at f mervrdi til " .EU " domnenavne , og det vil skabe et omrde , hvor forbrugerne har tillid til e-handlen i trd med konklusionerne fra Lissabon .
<P>
Generelt set br registreringer foreg ud fra frst til mlle-princippet , men vi har ikke desto mindre foreslet , at indehaverne af tidligere erhvervede rettigheder , der er anerkendt ved lov eller ordre public , fr mulighed for at registrere deres navne frst .
Vi har forsgt at lse det voksende problem med domnehajer ved at bede registraturen om at levere en mglings- og voldgiftstjeneste - som enten er gratis , eller hvis pris baseres p de afholdte omkostninger - der skal forebygge spekulation og misbrug i forbindelse med registrering af domnenavne .
Vi foreslr , at der oprettes et politisk rdgivende udvalg , sdan som det er praksis med landedomnenavne , der skal medvirke til at afgre , hvad der kan registreres p topdomneplan .
<P>
Hr. kommissr , vi forstr , at der er behov for at gre fremskridt med hensyn til oprettelse af " .EU " og sikre overholdelse af principperne i internetverdenen , det vil sige selvregulering og selvforvaltning .
Men det er vigtigt at f principperne p plads fra starten , hvis succesen skal i hus , og derfor skal vi have styr p alle detaljerne .
Fru Flesch og jeg har haft et udmrket samarbejde .
Nu ser vi frem til et lignende samarbejde mellem Rdet og Kommissionen .
Vi hber , at de alvorligt vil overveje vores henstillinger , og at der trffes en hurtig afgrelse , der fr " .EU " op at kre s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , p vegne af min gruppe vil jeg hilse denne betnkning meget velkommen og takke fru Flesch for det omfattende og grundige arbejde , der viser hendes erfaring p omrdet .
Jeg vil rette en speciel tak til fru McCarthy , som jeg har arbejdet sammen med i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Mellem vores ordfrer og vores rdgivende ordfrer , udarbejdede de en meget fornuftig betnkning .
<P>
Det vigtige ved denne betnkning er , at de har modstet fristelsen til at komplicere den relativt enkle tekst , som Kommissionen foreslog .
Kommissr Liikanen , Parlamentet opfordrer dem i alt vsentligt til at g videre med opgaven .
Vi nsker ikke at gre det undigt kompliceret .
Vi har foretaget nogle forbedringer , men de vsentlige elementer i forslaget er der ikke blevet rrt ved .
<P>
Det er vigtigt , fordi vi skal huske p , at domnenavnet " .EU " faktisk er et nyt navn p et meget konkurrencedygtigt og overfyldt marked .
Det skal retfrdiggre sin eksistens .
Hvis det skal blive en succes , skal vi have virksomheder og organisationer til at benytte det .
Derfor skal registreringsprocedurerne vre simple , enkle og rentable .
Vi skal huske p , at de politikker og procedurer , som registraturen vedtager , skal vre i overensstemmelse med bedste praksis p omrdet .
At vi er sent ude , er ingen undskyldning for ikke at gre tingene rigtigt .
S nogle af de sikkerhedsforanstaltninger , som bde fru Flesch og fru McCarthy nvner , om beskyttelse af varemrker og beskyttelse imod domnehajer , er meget vigtige .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to problemomrder , som jeg nvnte under forhandlingen , og som jeg er meget glad for at se afspejlet i ndringsforslagene .
Fru McCarthy nvnte sit ndringsforslag om , at indehaverne af tidligere erhvervede rettigheder til et navn skal gives mulighed for at registrere deres navne frst .
Det er meget vigtigt .
Vi nsker ikke at genere de virksomheder , der allerede er aktive p omrdet , og som nsker at beskytte sig selv og erhverve domnenavnet " .EU " .
De skal ikke fle , at de p nogen mde holdes tilbage .
De skal have en forret til at registrere sig , s vi undgr problemerne med domnehajer , der blot nsker at " score kassen " ved at registrere domnenavne .
<P>
Det bliver meget vigtigt for det nye registratur - og dette siger jeg specielt til Kommissionen - at lanceringsdatoen og perioden for forhndsregistrering offentliggres ordentligt i hele EU , s befolkningen forstr disse rettigheder .
<P>
Dernst skal vi sikre os , at " .EU " navnet ikke p nogen mde fortrnger eksisterende domnenavne i medlemsstaterne .
Jeg fremsatte et ndringsforslag , der heldigvis blev accepteret af mine kolleger , og som sikrer , at " .EU " registraturen ikke fr befjelse til at foretage subdomneregistreringer under anvendelse af medlemsstaternes domne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at der er tale om en vsentlig forbedring af EU ' s informationssamfundskapacitet i en verden , hvor udviklingen gr meget strkt .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="IT" NAME="Carraro">
Hr. formand , jeg bifalder ogs fru Fleschs betnkning .
Det er efter min mening en srdeles velafbalanceret og fornuftig betnkning , og derfor kan man kun vre enig i betnkningens indfaldsvinkel og indhold .
<P>
Med denne betnkning tilbagelgger man efter min opfattelse endnu en etape i det forlb , som Kommissionen og Parlamentet indledte i fllesskab for flere mneder siden , og som tager sigte p et fremskridt inden for informationssamfundet , s vi indhenter forsinkelsen og det forspring , man har i andre dele af verden , hvor informationssamfundet er lngere fremme end i EU , og det glder navnlig USA .
Dette er endnu en vsentlig etape , som mske har strre betydning end de andre , nr man tnker p befolkningen , men ogs derfor - eller netop derfor - er det vigtigt med en hurtig gennemfrelse af denne etape .
<P>
Jeg vil ikke gentage de betragtninger , som vores kolleger allerede har fremsat , men jeg vil gerne understrege et punkt mere , nemlig min tilfredshed med , at dette forlb fortstter , og at det bliver ved med at sikre operatrernes selvregulering , ogs hvad internettet angr .
Vi br efter min mening stadig sl fast , at internettet er en fantastisk ting , og det skal det ogs vre i det jeblik , vi opretter et EU-domne , ogs fordi det er overladt til operatrernes selvregulering og deres evne til selvadministration .
Vi skal sledes fortstte dette forlb , hvor EU ' s informationsteknologi forbedres , men vi skal undg , at det gr ud over informationsteknologiens uafhngighed , og vi skal under alle omstndigheder undg at skabe for meget bureaukrati i forbindelse med internettet , som vi netop har haft positive erfaringer med , fordi det har vret i stand til at udvikle sig spontant .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne give ordfreren , fru Flesch , en kompliment for det fortrffelige resultat , som hun har opnet i Industriudvalget og i samrd med Kommissionen og Rdet .
Der er da heller ikke stillet ndringsforslag p plenarmdet .
Alt dette inden for et halvt r , selv om Kommissionen havde brug for tre r for at n frem til et forslag .
Det er nu ndvendigt , at Rdet og Parlamentet holder farten .
Brugerne venter jo med lngsel p det .
Og s forventer jeg selvflgelig af Dem , hr . Liikanen , en hurtig , praktisk og enkel gennemfrelse , der passer til internetkulturen .
<P>
Indfrelsen af internettopdomnet " .EU " vil give EU mere profil p de globale informationsnetvrk , og det betyder ogs en mervrdi for internetnavngivningssystemet som supplement til de nationale domnenavne .
To ting er i den forbindelse vsentlige .
<P>
For det frste br registraturen vre uafhngig , og den skal udfre sit arbejde p en gennemskuelig , ikke-diskriminerende mde .
Alle involverede organisationer br vre reprsenteret i registraturen .
<P>
For det andet skal medlemsstaterne i tide bestemme , hvilke domnenavne de vil have eneret til .
Tydelige kriterier er ndvendige .
Frst til mlle-princippet , men ogs tydelige regler , som kan forhindre misbrug .
I Nederlandene husker vi kun alt for godt , hvordan byen Amsterdam mtte kbe domnenavnet www.amsterdam.nl tilbage for et urimeligt hjt belb , fordi en pornovirksomhed allerede havde lagt beslag p dette navn .
<P>
En hurtig indfrelse af internettopdomnet " .EU " giver en udsgt chance for at forstrke borgeres og virksomheders tillid til online-handel .
Dette stimulerer den konomiske vkst , den europiske industris konkurrenceevne og sledes beskftigelsen .
De lovmssige rammer for det indre marked spiller ogs p dette omrde en vigtig rolle .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske ordfreren og den rdgivende ordfrer fra Udvalget om Retlige Anliggender med det aktuelle forslag .
Ligesom de tidligere talere hilser jeg forslaget velkomment , fordi det er p tide , at vi fr vores eget domne i EU .
Det vil give flere virksomheder mulighed for at arbejde med den nye e-konomi , og det vil ogs fjerne noget af den usikkerhed og nogle af de vanskeligheder , der findes med de forskellige eksisterende domner .
<P>
Mit eneste problem handler om internettets navne- og nummerorganisation , ICANN .
Da det er et organ , der er registreret under amerikansk lovgivning , er det allerede i frd med at registrere " .EU " domnet , ligesom det slger " .EU " domner til folk .
Jeg vil gerne vide - helst fra kommissren - hvad han har gjort for at hndtere denne mulige konflikt fremover .
Jeg og andre parlamentsmedlemmer har fuld tillid til , at Kommissionen sikrer sig , at der findes en innovativ og ny mde , hvorp man kan garantere dette domnes sikkerhed fremover .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , og ligesom hr .
Carraro vil jeg ogs tale om , hvor vigtigt det er med en selvregulering af internettet .
Ud fra dette synspunkt kunne et alt for tungt rdgivende udvalg give anledning til en vis bekymring , nr det glder forholdet mellem reprsentanterne for industriernes sammenslutning , virksomhederne , fagforeningerne og tjenesteudbyderne .
Vi skal undg at gre administrationsproceduren for internetdomnet " .EU " alt for stiv , og vi skal i stedet vre mere opmrksomme p , at dette domne br ledsages af retten til et EU-borgerskab p det elektroniske omrde .
Det er et forslag , som jeg gerne vil stille Kommissionen , nemlig at vi straks br overveje , hvordan vi - ogs takket vre internetdomnet " .EU " - kan sikre nogle nye rettigheder , f.eks. retten til adgang til og dialog med EU-institutionerne i forbindelse med andragender , Ombudsmanden og deltagelse i udvlgelsesprver og udbud .
Med en dialog mellem borgerne og EU-institutionerne fr internetdomnet " .EU " sledes et indhold , som giver et gte telematisk EU-borgerskab .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg vil sige , at en af de strste fortrffeligheder ved denne betnkning er kvaliteten af den person , som har udarbejdet den , for det er virkelig en fornjelse at arbejde sammen med hende .
Som bekendt fr borgere i hele verden i jeblikket via internettet nye oplysninger om lande , virksomheder , foreninger og i mange tilflde levemder p den anden side af kloden .
<P>
Dette interaktive medie udvikler sig eksponentielt , og adgangen til det er i mange udviklede lande helt udbredt , mens det i andre kun er et sprgsml om tid .
Samtidig har vi alle sammen vret vidner til den ofte drlige anvendelse af det .
Jeg mener , at vi med internettopdomnet " .EU " br undg tilflde med utilbrlig brug af navne , som kan f en negativ indvirkning p EU ' s og medlemsstaternes image , for topdomnet " .EU " vil vre EU ' s vindue til verden , det vil vre vores varemrkeimage , og det vil vre en del af vores arv , og det br behandles , overvges , kontrolleres og beskyttes derefter .
<P>
Alt i alt mener jeg , at der er visse sider af den konomiske aktivitet , som br kontrolleres , hvis det skal g godt , og topdomnet " .EU " skal efter min mening vre en af dem , s det bliver synonymt med kvalitet , trovrdighed i den information , det indeholder , og sammenhng i indholdet .
<P>
Jeg vil minde om , at EU har et glimrende image , og at det , vi skal gre , er at bevare det og sttte det .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , efter nogle dog temmelig tekniske introduktioner br man ikke glemme , hvad det drejer sig om .
Gang p gang forlyder det med rette , at Europa ikke har noget ansigt .
Hvis man som et publicistisk foretagsomt menneske nsker en adresse , s hedder det " .at , .com , .net eller .org " .
Nu fr vi et ansigt , vi fr en adresse .
Det er bestemt noget vrd , hvis det lykkes for os , og hvis Kommissionen finder den tilsvarende vej .
Vi bliver til " .EU " .
<P>
At vi er s sent p den her , har igen en hel del at gre med , at vi endnu ikke har formet at vokse sammen til denne enhed , som vi foregiver allerede at vre vokset sammen til .
Dette Europa udvikler sig fra det indre marked til forhbentlig via politikken langsomt at f en identitet .
At meget her gr skvt , det ved vi .
Jeg mener , at det er et fremskridt , at der med " .EU " er forbundet en vis identifikation .
Jeg stter min lid til Kommissionen og de ansvarlige og til , at der ikke finder slseri sted , nr vi fr dette topdomne , s sdanne episoder , som de foregende talere har vret inde p , netop ikke kan forekomme .
Stikord : " Amsterdam.nl " .
<P>
Men som led i Europas udvidelse og reregionalisering ville jeg dog ogs nske , at ogs regioner har mulighed for at finde tilsvarende tilfjelser eller prfikser .
P det punkt er jeg ikke enig i den foreliggende betnkning .
<P>
Ordfrerens henvisning til princippet om gennemskuelighed i ndringsforslag 15 er der efter min mening grund til at glde sig over , hvilket leder mig frem til mit ceterum censeo , at EU-institutioner m demonstrere fuldkommen gennemskuelighed til gavn for sine borgere .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil indledningsvis rette en hjertelig tak til ordfreren for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , fru Flesch , for hendes glimrende betnkning .
Det er virkelig lykkedes Dem , fru Flesch , at tage vigtige aspekter angende topdomnet " .EU " op i Deres betnkning og sledes ogs at fastlgge de rigtige retningslinjer fra Parlamentets side .
<P>
Vi bygger med denne forordning videre p det europiske hus , i virtuel form .
Med topdomnet " .EU " vil vi bedre kunne prsentere vores europiske identitet p internettet . Det har en lang rkke fordele .
Den elektroniske handel i EU bliver fremmet .
Forbrugerne vil p EU-domnet kunne se , at de aktive virksomheder p internettet har et tilhrsforhold til det indre marked og vise dem strre tillid .
<P>
Hidtil er europiske virksomheder - hr . Martin har gjort opmrksom herp - med domnerne " .com " blevet anset for at vre amerikanske virksomheder , ikke europiske virksomheder .
Europiske virksomheder , organisationer og privatpersoner fr nye prgnante adresser , som for lngst er optaget p de gngse domner .
F.eks. findes der jo i EU langt over 10 millioner " .com " domner .
<P>
Efter at Rdet for f dage siden ogs udtalte sig til fordel for at implementere topdomnet " .EU " , vil vi med vedtagelsen af forordningen fr sommerpausen bidrage til , at registreringen af de frste " .EU " adresser kan indledes i forret 2002 .
Jeg kan derfor navnlig i en tid , hvor over 90 % af de mest besgte websteder findes i USA , og ca . 70 % af e-handel foregr i USA , kun eftertrykkeligt anmode Dem om at godkende dette forehavende .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , for det frste tak til ordfreren for det fortrffelige samarbejde og den udmrkede mde , hvorp hun har formuleret sin betnkning .
<P>
Jeg vil komme ind p et par punkter .
For det frste metoden for registrering af internettopdomnet " .EU " .
Princippet for registreringen er , at den , der vil registrere internettopdomnet " .EU " , ogs har de dertil knyttede rettigheder til varemrker .
I den forbindelse skal to interesser afvejes .
Dels skal misbrug modvirkes , dels skal registrering gres s enkel som muligt for de sm og mellemstore virksomheder og for borgerne .
Med henblik herp er to modeller mulige .
<P>
Den frste model er , at man i forvejen stiller meget store krav , inden nogen fr et sdant internettopdomne " .EU " , og s frer det til , at man fr for f navne , fordi forhindringerne er for store .
Den anden model er , at man bagefter griber ind , hvis der mod forventning alligevel er tale om misbrug eller spekulation .
Derfor vil jeg henvise til ndringsforslag 34 , hvori dette er formuleret godt .
<P>
Vi foretrkker den anden model , fordi den anden model er meget mere venlig over for de sm og mellemstore virksomheder og i meget hjere grad frer til domnenavne , og jeg tror ogs til mange flere domneregistreringer .
Jeg tror , at det er den rette vej .
<P>
Mit andet punkt er tydelighed over for borgere og virksomheder .
For EU-borgere giver internettopdomnet " .EU " tydelighed . Det viser nemlig , at registrering kun er mulig for mennesker eller virksomheder , som er etableret juridisk inden for EU .
Det er ndringsforslag 24 .
Det betyder strre retssikkerhed , strre tillid og strre vkst ogs af e-handlen i EU .
Jeg tror , at det i sidste instans er det , det drejer sig om .
<P>
Til sidst mit tredje punkt .
Denne helhed passer til den EU-politik , som vi vil fre .
Vi vil p verdensplan indtage en gunstig stilling i videnssamfundet .
Jeg synes , at internettopdomnet " .EU " udgr et godt signal hertil , og jeg er overordentlig taknemmelig for det .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , mlt p BNP er Europa nummer 1 i verden , og jeg tror , at det er godt , hvis vi anstrenger os lidt mere ogs i fremtiden , nr Europa skal markedsfres .
Jeg bifalder , at vi vil vre det mest konkurrencedygtige omrde i verden , og jeg tror , at vi endnu m arbejde hrdt p det .
Konkurrenterne sover jo ikke , de har gode initiativer krende , hvorfor det ogs er vigtigt for os at g s effektivt og s hurtigt til vrks p dette omrde som muligt .
<P>
Vi har i Europa 18 millioner virksomheder , og jeg tror , at det er en helt afgrende marketingfordel for disse virksomheder , hvis de kan identificeres med det samme og uden besvr i hele verden .
Forbrugernes tillid er det vsentligste grundlag for forretninger , og derfor er det af afgrende betydning , at EU er prsent p de globale net med et topdomne .
<P>
Jeg tror ogs , at det krver en effektiv bilggelse af tvister , som skal vre s billig som muligt , men som ogs br vre neutral og ikke-diskriminerende .
Netop ved spekulationer eller misbrug i forbindelse med registrering af navne br der kunne gribes ind s hurtigt og effektivt som muligt , fordi det er et meget vsentligt grundlag for de involverede parter og kan tilskynde dem til at handle effektivt .
<P>
At registraturen udbydes i licitation er ligeledes meget vigtigt , fordi det europiske omrde dermed ogs er sikret optimal forsyning , og jeg nsker Kommissionen og navnlig ogs fru Flesch held og lykke .
Jeg tror , at De dermed har taget et vigtigt skridt i denne Union .
<SPEAKER ID=244 NAME="Liikanen">
Forslaget om oprettelse af " .EU " som topdomne blev frst fremsat af Kommissionen i december 2000 efter offentlig hring hele ret .
I internetterminologien er det en evighed .
Europiske internetbrugere bliver stadigt mere utlmodige efter at f et " .EU " internettopdomne , hvor de kan registrere flleseuropiske navne .
Det er derfor tvingende ndvendigt , at EU tager de ndvendige skridt til at implementere " .EU " hurtigst muligt .
I den forbindelse glder det mig , at Rdet i sidste uge vedtog et st flles retningslinjer , hvilket var et vigtigt skridt i den rigtige retning .
<P>
Hvad angr Parlamentet , vil jeg rette en srlig tak til fru Flesch og fru McCarthy for deres bidrag som ordfrere .
Deres arbejde har i hj grad bidraget til en situation , hvor vi er meget tt p at opn enighed mellem institutionerne , hvilket vil gre det muligt snart at implementere " .EU " internettopdomnet .
Jeg er meget glad for den vrdifulde forhandling , vi har haft i plenarforsamlingen i dag .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , s har specielt ordfrerne foreslet en rkke ndringsforslag , der vil forbedre forordningens tekst betydeligt .
Det drejer sig bl.a. om en styrkelse af de centrale principper vedrrende forvaltningen af internettet , en afklaring af overensstemmelsen med Fllesskabets bestemmelser om databeskyttelse samt mere prcise definitioner af registraturens rolle og funktioner .
Kommissionen glder sig ogs over ordfrernes sttte til Kommissionens forslag om et rdgivende udvalg .
<P>
Der er ogs en rkke ndringsforslag , som Kommissionen i princippet kan acceptere efter en yderligere afklaring .
Det glder bl.a. forslaget om , at Kommissionen er berettiget til at afkrve registraturen en forvaltningsafgift for tjenesteydelser .
Hvis det er hensigten , at registraturen skal vre omkostningsneutral for Kommissionen , s er det acceptabelt , sknt Kommissionen gerne ser en tydeligere reference for at undg , at registraturen plgges en eller anden form for fast afgift .
<P>
Hvad angr forslagene om , at registraturen skal bists af et politisk rdgivende udvalg , er Kommissionen enig i , at en omfattende hring af det europiske internetsamfund er en forudstning for registraturens tilfredsstillende funktion .
Samtidig bliver det vigtigt at prcisere , hvordan et sdant organ skal interagere med Kommissionen og medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen sttter frst til mlle-princippet ved registreringer , da det er et af de grundlggende principper bag den registreringsproces , Kommissionen har foreslet .
Vi vil imidlertid understrege , at dette generelle princip skal underlgges de regler og principper , der vedtages som forvaltningspolitiske retningslinjer for registrering af " .EU " , blot for at undg de problemer , som nogle af talerne har nvnt her i aften .
<P>
Kommissionen har heller ingen indvendinger imod kravet om , at registranter skal overholde en adfrdskodeks , sknt man skal vre ppasselig med at undg forvirring og enhver antydning af forudfattede kontroller .
Jeg kan ogs tilslutte mig hr . Carraros bemrkninger .
<P>
Kommissionen er fuldt ud engageret i princippet om gennemskuelighed og sttter indkaldelsen af interessetilkendegivelser i De Europiske Fllesskabers Tidende , hvilket hr . Martin ogs nvnte .
Det kan imidlertid vise sig at vre en besvrlig procedure at offentliggre betingelserne for implementering af registraturen og de politiske rammer i De Europiske Fllesskabers Tidende , og en alternativ offentliggrelse kan vre mere effektiv .
Hvorfor ikke et websted ?
Nr vi taler om " .EU " , hvorfor s ikke foretage offentliggrelser p et websted ?
<P>
Der er imidlertid nogle ndringsforslag , som Kommissionen ikke er enig i .
I forhold til ndringsforslagene om forebyggende foranstaltninger fra medlemsstaterne om geografiske eller geopolitiske betegnelser , vil jeg gerne understrege , at hvis de enkelte medlemsstater skulle indfre sdanne foranstaltninger i registraturen , s kunne det fre til modstridende foranstaltninger eller forskellige uforenelige fremgangsmder .
Sprgsmlet om geografiske og geopolitiske navne er imidlertid et vigtigt politisk emne for nogle medlemsstater , og det accepterer Kommissionen fuldt ud .
<P>
Jeg er overbevist om , at Rdets kompromisforslag , der introducerer et nyt afsnit i artikel 4 , stk . 1 , litra a ) , er et alternativ , som Parlamentet muligvis vil overveje yderligere .
<P>
Vi er heller ikke enige i forslaget om , at registraturen skal sikre sig , at de virksomheder , der registrerer et navn , er lovligt etablerede i EU .
Med den automatiske registreringsproces er det ikke praktisk , at registraturen skal lave forudgende kontroller af registranter .
Bortset fra sprgsmlene om teknisk gennemfrlighed vil Kommissionen betragte et sdant krav som en voldsom byrde p registraturen og en undvendig hindring for registranter .
<P>
Kommissionen kan heller ikke umiddelbart acceptere forslaget om , at registraturen skal vre forpligtet til at levere informationer til tredjeparter med en " legitim interesse " heri .
Det er ikke klart , prcist hvornr en sdan bestemmelse kan finde anvendelse , og vi vil foresl , at registraturen under alle omstndigheder skal vre underlagt de gldende retsforskrifter om offentliggrelse .
<P>
Der er benbart ogs sproglige problemer med det engelske begreb public policy og det tilsvarende franske begreb d ' ordre public , der kan give anledning til misforstelser .
Her skal Kommissionen gentage sin holdning om , at de offentlige myndigheder kun m vre involveret i de omrder af registraturpolitik , der omhandler sager af interesse for befolkningen i almindelighed og ikke i registraturens daglige praktiske beslutninger .
<P>
Hr . Crowley rejste sprgsmlet om " .EU " , og sidst i juni mned modtog jeg ogs en e-mail om oprettelsen af " www.eu " og en invitation til at bruge vores tjenester .
Det var selvflgelig en smule pinligt , men vi m gre det klart , at vi efter at have undersgt sagen er opmrksomme p eksistensen af skaldte alternative ruter uden for domnesystemet ; topdomner under ICANN og den nylige indfrelse af den alternative rute www.eu af organisationen The Universal Registry .
<P>
Det kommende " .EU " topdomne vil imidlertid operere under det ICANN-godkendte system , til dels for at sikre , at de fleste EU-brugere kan f adgang til adresser under " .EU " , men ogs fordi Kommissionen sttter princippet om en enkelt plidelig regel for domnenavnesystemet .
Alternative ruter opererer helt legalt p internettet , men de har relativt begrnset synlighed og kan vre vanskelige at f adgang til , fordi de fleste browsere helt naturligt peger p navneservere med tilknytning til ICANN-autoriserede topdomner .
<P>
Til hr . Cappato vil jeg sige , at Kommissionen netop har accepteret en meddelelse om e-Kommission , og at det er en stor udfordring at sikre , at alle Kommissionens aktiviteter er online , at vi kan give adgang til alle borgerne , og at vi p mellemlangt og langt sigt kan interagere med vores partnere og borgere .
<P>
Af de 40 ndringsforslag fra ordfrerne kan Kommissionen fuldt ud acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 7 , 8 , 10 , 11 , 12 , 16 , 17 , 19 , 21 , 22 , 25 , 26 , 28 , 31 , 35 , 38 , 39 og 40 .
Kommissionen kan delvist eller i princippet acceptere ndringsforslag 9 , 13 , 14 , 18 , 20 , 29 , 30 , 32 og 36 .
Hr. van Velzen nvnte ndringsforslag 34 .
Der er positive elementer heri , men af hensyn til annullation blev dette forslag inkluderet i de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , nemlig ndringsforslag 6 , 15 , 23 , 24 , 27 , 33 , 34 og 37 .
<P>
At Kommissionen helt , delvist , eller i princippet kan acceptere 32 ud af de 40 ndringsforslag , viser , at Parlamentet og Kommissionen forflger et flles ml for at sikre , at " .EU " topdomnet snart bliver registreret .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Radiospektrumpolitikken
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0232 / 2001 ) af Niebler for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et regelst for radiospektrumpolitikken i Det Europiske Fllesskab ( KOM ( 2000 ) 407 - C5-0449 / 2000 - 2000 / 0187 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=247 NAME="Niebler">
Hr. formand , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne takke alle for opbakningen til min betnkning .
I Industriudvalget havde vi jo en intensiv og frugtbar debat om emnet radiospektrumpolitik , og jeg har ikke kun modtaget gode ndringsforslag fra kollegerne i Industriudvalget , men ogs fra kollegerne i Transportudvalget og Kulturudvalget , som jeg med glde s ogs har optaget i min betnkning .
Formelt kunne ndringsforslagene i sidste ende integreres meget godt i et kompromis , som blev vedtaget af udvalget ( for : 49 ; imod : 0 ; hverken / eller : 1 ) .
<P>
Min betnkning omhandler Kommissionens forslag til en beslutning om et regelst for radiospektrumpolitikken i Det Europiske Fllesskab .
Rent indholdsmssigt drejer det sig om at fastlgge , hvilke institutioner der i fremtiden skal trffe radiospektrumpolitiske afgrelser i hvilken procedure .
Forslaget indeholder udtrykkeligt ingen materielle bestemmelser for tildeling af frekvenser , det vil sige , at det ikke bliver fastlagt , om der skal stilles bestemte radiofrekvenser til rdighed for telekommunikation , radio , transport eller militr .
Forslaget er derimod begrnset til institutionelle sprgsml og proceduresprgsml .
<P>
Mlet og hensigten med direktivet er at skabe et plideligt regelst , p hvis grundlag sprgsmlene om harmonisering af udnyttelsen af radiospektret , tildelingsprocedurer og -vilkr altid kan afgres p EU-plan , nr opfyldelsen af Unionens politiske ml krver frekvenser .
I den forbindelse skal der skelnes mellem to former for sprgsml : I frste omgang skal der trffes politisk-strategiske beslutninger .
Disse politiske retningslinjer skal derp opfyldes .
For s vidt drejer det sig om tekniske implementeringsforanstaltninger .
Denne differentiering mellem politiske afgrelser p den ene side og de tekniske implementeringsforanstaltninger p den anden side kender vi jo allerede fra Lamfalussy-rapporten .
<P>
Forslagets store betydning og rkkevidde skyldes flere synspunkter .
Radiospektret bliver i kraft af dets strkt voksende anvendelse i stadig mere udprget grad til et begrnset , vrdifuldt konomisk gode og til en afgrende beskftigelsesfaktor .
Tildeling af spektrumsafsnit for anvendelsesmder som f.eks. kommunikation , radio , transport , politi , militr og jordobservation osv. bliver stadig mere kompliceret .
Der skal trffes strategiske afgrelser , s kommercielle og ikke-kommercielle brugeres behov kan forenes .
Hvor vrdifulde frekvenser i mellemtiden er blevet , ses ogs af resultatet af UMTS-licensauktionen , som medlemsstaterne gennemfrte sidste r for et strkt begrnset spektrumsafsnit .
For anvendelsesomrdet Tyskland var virksomhederne f.eks. villige til at betale 50 milliarder euro , i Storbritannien resulterede auktionen som bekendt i 38,5 milliarder euro .
Allokeringen og tildelingen af frekvenserne til de forskellige brugergrupper og brugere m derfor , som det ogs allerede er aktuelt , ske p en s gennemskuelig og demokratisk mde som muligt , det vre sig p medlemsstatsplan , p europisk plan inden for CEPT og nu ogs p EU-plan , nr der skal trffes afgrelse om frekvensafhngige fllesskabsaktiviteter .
<P>
Det siger i grunden sig selv , at radiospektrumpolitiske afgrelser p europisk plan skal trffes af Rdet og Europa-Parlamentet .
Det skal principielt vre politikernes og navnlig de valgte folkereprsentanters opgave at trffe afgrelse om et sprgsml , der er s vigtigt for samfundet og erhvervslivet som radiospektrumpolitikken .
Kommissionen kan f til opgave at gennemfre disse beslutninger i praksis , alts den tekniske implementering .
I den forbindelse br Kommissionen ogs kunne anvende knowhow fra CEPT , idet den eventuelt indhenter lsningsforslag til tekniske problemstillinger hos CEPT .
ndringsforslagene , som 49 ud af 50 medlemmer af Industriudvalget er blevet enige om , tager netop hjde herfor .
<P>
Men to ndringsforslag fra PSE-Gruppen , som Kommissionen er vel bekendt med , stter igen sprgsmlstegn ved denne linje .
Det drejer sig om ndringsforslagene 22 og 23 , som er blevet stillet med henblik p forhandling i mdesalen .
De skal i sidste ende forhindre , at Parlamentet og Rdet i fremtiden trffer afgrelser om radiospektrumpolitikken i fllesskab .
For fremtiden skal kun Kommissionen sammen med Rdet trffe afgrelse om disse sprgsml .
Det kan jeg ikke sttte , og derfor kan jeg kun eftertrykkeligt anmode Dem om ikke at godkende disse ndringsforslag .
Jeg kan til gengld anbefale ndringsforslagene fra ELDR-Gruppen og dem fra min egen gruppe , som er blevet stillet af juridiske grunde p baggrund af en indstilling fra den juridiske tjeneste .
<SPEAKER ID=248 NAME="Pohjamo">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne takke ordfreren for betnkningen , fru Niebler , for hendes anstrengelser i denne vigtige sag .
Radiospektret bliver i kraft af dets strkt voksende anvendelse til et stadig mere begrnset og ogs stadig mere vrdifuldt gode .
Som ordfrer for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme vil jeg understrege betydningen af transportomrdet og enhver transportforms ligelige ret til at anvende radiofrekvenser til funktionelle forml og frem for alt til at sikre de rejsendes sikkerhed. f.eks. er luft- og sfarten fuldstndig afhngige af anvendelsen af radiofrekvenser .
Man br ogs tage hensyn til omrdernes forskellige behov .
<P>
Under behandlingen i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi gik en del af udvalgets ndringsforslag igennem , men en del gjorde ikke .
Jeg har p gruppens vegne i plenarforsamlingen stillet to ndringsforslag , som afspejler udvalgets holdninger .
ndringsforslag 24 vedrrer de regionale aspekter . Det minder om , at forskellige forhold som befolkningstthed og store afstande , den industrielle struktur og transportforholdene br tages i betragtning ved en radiospektrumharmonisering .
ndringsforslag 25 vedrrer benhed .
Offentligheden af information om anvendelsen af spektret er vigtig , men offentligheden gr kun gavn , hvis de offentliggjorte oplysninger indeholder alle de elementer , som er ndvendige for en effektiv udnyttelse af oplysningerne .
benhed hnger sammen med at f de uudnyttede frekvensbnd effektivt i anvendelse .
Bilaget til beslutningsforslaget er for generelt , og man sammenblander klart allokeringen af frekvenser til forskellige forml og tildelingen af frekvenser til brugere .
Jeg hber p sttte til disse to ndringsforslag .
<SPEAKER ID=249 NAME="Junker">
Hr. formand , kre kolleger , fru Niebler har behandlet et meget vanskeligt emne med bravur , og jeg har bearbejdet det p Kulturudvalgets vegne .
Ingen vil kunne bestride , at et nyt regelst for radiospektrumpolitikken er hensigtsmssigt i lyset af den tekniske udvikling .
I den forbindelse er der dog visse principper , som m overholdes , for teknikken er ganske vist neutral , men det er anvendelsen af den ikke .
<P>
Derfor l det Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , hvis enstemmigt vedtagne holdning jeg her reprsenterer , p sinde f.eks. at sikre , at der bliver stillet en tilstrkkelig overfrselskapacitet til rdighed for omrder af offentlig interesse .
Sagt p en anden mde : Ud over konomiske synspunkter , skal der ogs tages hensyn til politiske , kulturelle og sociale aspekter samt til personlige rettigheder og forbrugerbeskyttelse .
Dette glder frst og fremmest for radiotilbud , der er udtryk for kulturel mangfoldighed , meningsfrihed og pluralisme og dermed udgr en vigtig meningsdannelsesfaktor i den demokratiske proces .
<P>
Det er s meget desto vigtigere , fordi forslaget med rette betoner den kendsgerning , at radiofrekvenser er et begrnset gode , hvilket ogs vil vre tilfldet p lngere sigt .
Derfor ville det ikke vre rimeligt at lgge for stor vgt p den konomiske effektivitet .
Tilbud , der er rettet til offentligheden , skal ogs garanteres en plads p et bent , konkurrenceorienteret marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester .
<P>
Udvalget for Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har dog ikke helt taget holdningen fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport til sig i det omfang , som man efter vores opfattelse kunne have nsket . Det bekender sig dog til princippet om meningsfrihed , og det er et afgrende motiv for , at vi kan godkende betnkningen i den foreliggende form .
<P>
Ogs andetsteds bliver det betonet , at der skal tages hensyn til de demokratiske , sociale og kulturelle interesser , som er forbundet med anvendelsen .
Det m forventes af medlemsstaterne , at de til fulde lever op til dette krav . Det glder ogs Italien - en lille spg med adresse til hr .
Berlusconi !
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , fru Niebler har som ordfrer gjort et fortrffeligt stykke arbejde .
Jeg vil give hende en kompliment for kvaliteten af hendes betnkning .
Jeg vil egentlig tage to emner op , som er lidt kontroversielle .
<P>
Det frste er muligheden for i hjere grad at harmonisere den militre anvendelse af radiospektret .
Vi ved , at militret bruger en temmelig stor del af spektret .
Det er naturligvis forsteligt p grund af fortiden , men nr vi strber efter en flles sikkerhedspolitik , m vi ogs stille sprgsmlet , om brugen er tilstrkkelig effektiv .
Jeg mener ikke , at det er tilfldet .
Vi ser i jeblikket en stor usammenhngende helhed .
Jeg tror , at vi frst og fremmest i den private sektor har behov for meget mere radiospektrum .
<P>
Hvad kan man s gre ?
Normalt ville man sige harmonisere , men det er naturligvis meget vanskeligt .
Derfor foreslr jeg en slags handlingsplan .
For det frste opstilles der prioriteter med hensyn til den militre og den civile anvendelse .
For det andet skal medlemsstater anvende det militre radiospektrum p en gennemskuelig mde .
For det tredje skal der indfres samarbejde mellem Kommissionen , Rdet , Parlamentet og alle involverede for omsider at indlede en diskussion om dette emne og frem for alt for at sge mder , hvorp man kan lade harmoniseringen finde sted i fremtiden .
Det bliver ikke let , men det er ndvendigt .
<P>
Mit andet punkt er , at de politiske anliggender og den tekniske gennemfrelse skal adskilles .
Temmelig meget af , hvad der sker i CEPT , er teknisk . Men alle disse tekniske punkter har en hel del politiske aspekter .
Derfor tror jeg , at det er meget vigtigt , at de politiske aspekter drftes mere mellem Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet , og at vi selvflgelig overlader de tekniske anliggender til CEPT .
Men jeg tror , at det er meget vigtigt nu ogs omsider at drfte disse politiske rammer her , og derfor anbefaler jeg kraftigt dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle tre institutioner .
Min kollega , fru Niebler , er ganske vist ikke en institution , men hun har nsten optrdt som en institution .
Mange tak for betnkningen .
Men jeg vil ogs gerne takke Kommissionen og Rdet .
Rdet , fordi det har flyttet sig i en grad , som vi ikke havde forventet for nogen tid siden , det vil kollegerne fra Kommissionen med sikkerhed give mig ret i .
Men der skal ogs lyde en tak til Kommissionen , fordi den her hrdnakket har forfulgt et emne i revis , hvor vi ikke havde forventet , at der ville ske noget s hurtigt .
<P>
Men jeg m ogs sige til Kommissionen , at den til dels er get til vrks med en noget overfldig hrdhed , ogs i forhold til de ndringsforslag , der er blevet stillet fra Parlamentets side , og at den her mske ikke har vist den tilsvarende institutionelle fleksibilitet , som havde vret mulig , eller som jeg havde forventet af Kommissionen .
Fru Niebler har jo med rette gjort opmrksom p , at der er en vsentlig forskel p de tekniske foranstaltninger og de politisk-strategiske afgrelser , og at Europa-Parlamentet med hensyn til de politisk-strategiske afgrelser rent faktisk burde spille en langt strre rolle , end foreslet i betnkningen , at der er sikret gennemskuelighed , og at der de facto bliver etableret demokratiske strukturer .
Det tller endnu mere , nr man vurderer det p den baggrund , at Rdet jo overhovedet ikke er enigt med Kommissionen i , at der skal etableres en senior level group .
S har vi nemlig kun udvalget tilovers , og flgelig vil det institutionelle omfang , hvad demokratiske afgrelser angr , blive indskrnket vsentligt .
<P>
For s vidt ville jeg personligt gerne sttte det nye forslag fra fru Niebler , hvori hun foreslr en skaldt call back-procedure , som ville blive etableret som efterflger for Lamfalussy .
Min gruppe har i hvert fald stillet ndringsforslag .
Jeg hber , at disse ndringsforslag vinder sttte i Parlamentet .
De bliver dog suppleret af et mundtligt forslag , som jeg ogs hber fr Parlamentets sttte .
Vi vil der tage Rdets forslag op , hvori det foresls , at Kommissionen skal foresl Parlamentet og Rdet en retsakt i de tilflde , hvor der skal gs ud over tekniske foranstaltninger .
Jeg hber , at vi fr opbakning hertil , og at Kommissionen kan leve med dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg vil takke for , at Echelon-udvalgets arbejde fremstod s godt i de finske medier her til aften .
Det er en af de store nyheder i dag .
Jeg vil ogs sige til kommissren , at det ser ud til , at vi har fet for vane at fejre tirsdagsaftener sammen her . All the usual suspects , som vi er i disse sager .
Det er nsten lidt absurd , kre venner .
<P>
Ordfreren og de foregende talere har pointeret betydningen af en effektiv anvendelse af de nye frekvenser , der er tilfrt p grund af de manglende ressourcer .
Det er vigtigt , at vi har benhed i den henseende . Som hr .
Pohjamo sagde , er det ogs vigtigt , at man belyser vilkrene for de frekvenser , der anvendes .
Man br ogs p srlige vilkr kunne reservere frekvenser til samfundsnyttige tjenester .
<P>
Som det er blevet ppeget , er det egentlig de institutionelle sprgsml , der er svre .
Jeg er personligt lidt bange for , at vi har arbejdet for hurtigt , og at vi er ved at etablere temmelig mange hierarkier .
Vi taler om tekniske gennemfrelsesbestemmelser .
Vi taler ogs om det politiske niveau og om de mandater , der bliver givet til CEPT .
Systemet er med andre ord ganske kompliceret .
Vores gruppe stillede forslaget om the call back procedure .
Jeg hber dog , at vi er enige om , at det , der i denne sammenhng kaldes tekniske gennemfrelsesforanstaltninger , ikke indbefatter tekniske sager .
Ellers ville vi g alt for meget ind p CEPT ' s omrde .
<P>
Der er ogs visse andre aspekter , som det vil vre ndvendigt at korrigere i morgen .
Der er stadig et forslag om at sende observatrer til gruppen p hjt plan .
I Parlamentets forslag forekommer der bde en gruppe p hjt plan og et udvalg .
Vi kan ikke samtidig have reprsentanter i en gruppe p hjt plan og en call back procedure .
Det er dobbeltkonfekt .
Inden i morgen skal vi nok have afklaret , hvordan vi kan korrigere dette .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , det vi har brug for er flles procedurer for spektrumfordeling .
Mlet br vre at opn en s stor samfundsmssig fordel som muligt .
UMTS har vist os , at der her er behov for handling .
Hvis der rent faktisk optr en slags virtuel ejendom ved spektrumfordeling , ville det s ikke vre hensigtsmssigt at tillade licenser p dette omrde , s finansministrene igen fr mulighed for nye indtgter , og der ved firmaernes dannelse af egenkapital opstr en fordel for begge parter .
Jeg tror , at vi her omkring spektrumfordeling absolut br overveje nye teorier , og ogs have modet til at gennemfre dem .
<P>
Jeg modtager utallige klager fra radioamatrer .
Hr . Scheibenbogen skriver til mig regelmssigt .
Det drejer sig ganske enkelt om , at heller ikke anvendelsen af udstyr i Europa har fundet et indre marked endnu , og at vi ogs p dette hardwareomrde br finde initiativer , som sikrer det indre marked .
<P>
Artikel 7 handler om offentliggrelse af informationer .
Her ville det interessere mig at sprge kommissren om , hvilken form disse informationer skal have i fremtiden . I artikel 10 , stk .
1 , ville jeg nske , at principperne for myndighedsorganernes undersgelsesbefjelser i fremtiden blev prciseret , naturligvis under overholdelse af principperne om proportionalitet og forretningshemmeligheder .
<P>
Jeg tror , at disse principper er srligt vigtige for fremtiden , og det ville glde mig , om vi i morgen ogs kunne lyknske fru Niebler med denne s vigtige betnkning , fordi hun her virkelig har prsteret et glimrende stykke arbejde .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , jeg takker fru Niebler for en habil betnkning .
Radiospektret er blevet et centralt kommunikationsfarvand , som giver penge og magt .
Da der ikke har vret en harmoniseret allokeringspraksis , er det inden for handlen med tredjegenerationsmobiltelefoner get , som vi alle ved : Nu til dags gr der hver uge et foretagende konkurs inden for dette omrde .
I nogle medlemslande er der slet ikke blevet opkrvet betaling , i andre har der vret blandede former .
Resultatet af alt dette var sledes en rodet situation og ogs arbejdslshed .
Det burde vre vores spydspids i den verdensomspndende konkurrence .
<P>
Da radioblger overskrider grnserne , er det klart , at vi har behov for flleseuropiske principper for harmoniseringen af dem , da 15 forskellige fortolkninger af den samme sag mildt sagt er en markedshindring .
En strategi for et elektronisk Europa krver , at alle kan vre med p ligelige betingelser .
Dette gr det betydeligt vanskeligere , og denne modstning br fjernes .
Samtidig m man sttte den kulturelle mangfoldighed , og hermed mener jeg f.eks. radioen , som br have de ndvendige frekvenser .
Disse udgr den politiske beslutningstagning , som jeg godkender , men ved beslutninger i handelsanliggender br der vre ensartede betingelser , enten en auktion eller en anden procedure , men samme procedure for hele Europa , sledes at systemet ikke er p sammenbruddets rand , sledes som det er nu .
Derfor sttter jeg ndringsforslag 22 og 23 samt fru Manns mundtlige ndringsforslag .
Jeg tror , at vi s fr disse delomrder i ligevgt og fr forstelse for , hvad der er vigtigt , og for , hvad der er forretningsvirksomhed .
<SPEAKER ID=255 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen er tilfreds med udviklingen af dens beslutningsforslag vedrrende radiospektret .
Jeg vil ogs gerne takke specielt Angelika Niebler for den betnkning , hun har udarbejdet .
Dette forslag er en del af en helhed , som Kommissionen gerne vil have godkendt inden rets slutning .
<P>
Kommissionen konstaterer , at de sidste rs brede drftelser nu frer til resultater , da man begynder at anerkende den almene betydning af radiospektret og behovet for en effektiv beslutningsproces .
Efter drftelserne i Udvalget kommer sagen i dag til frstebehandling i Europa-Parlamentet .
Timingen er god , da Rdet for sit vedkommende i sidste uge efter langvarige drftelser kom til flles forstelse om den nye tekst , hvori man i hovedtrk bekrfter Kommissionens oprindelige mlstninger .
Kommissionen kan ved en gennemgang af Angelika Nieblers betnkning svel som de nye ndringsforslag konstatere , at det er tilfredsstillende , at Parlamentet i princippet sttter Kommissionens forslag .
P trods af dette har Kommissionen nogle specifikke bemrkninger til betnkningens forskellige dele .
<P>
For Kommissionens vedkommende er det mest problematiske ved betnkningen , at man ikke skelner tilstrkkeligt mellem p den ene side de sprgsml , der skal vedtages ved proceduren med flles beslutningstagning , og p den anden side de anliggender , der skal behandles ved en udvalgsprocedure .
Alle de ndringsforslag , der er til godkendelse , burde vre i overensstemmelse med de komitologiregler , som er aftalt mellem EU ' s institutioner , som regulerer anvendelsen af udvalgsprocedurer , og som ogs det udvalg , der oprettes iflge radiospektrumbeslutningen , skal flge .
I visse ndringsforslag foresls det at trffe alle beslutninger ved proceduren med flles beslutningstagning , det vil sige , at denne procedure skulle anvendes for at n frem til Fllesskabets flles politiske linje og ogs til de tekniske foranstaltninger til gennemfrelsen , som er ndvendige for overholdelsen af de vedtagne politiske retningslinjer .
Efter Kommissionens mening burde de sidstnvnte , alts beslutningerne om den tekniske gennemfrelse , trffes i et udvalg , nr man har vedtaget en udvalgsprocedure for dette .
Desuden foreslr betnkningen ndringer , som gr , at Europa-Parlamentet kan omstde eller ndre foranstaltninger vedtaget ved en udvalgsprocedure .
Dette er efter Kommissionens opfattelse i strid med komitologiafgrelsen .
<P>
Jeg vil gerne rette opmrksomheden mod hovedprincippet i forslaget : at hver gang Europa-Parlamentet og Rdet ved proceduren med flles beslutningstagning eller p anden mde enes om en frekvensafhngig fllesskabspolitik , s som Galileo-initiativet eller initiativet om skabelsen af et flles europisk luftrum , aftaler de samtidig , at der til gennemfrelsen af en sdan fllesskabspolitik skal vre radiofrekvenser tilgngelige .
I denne forbindelse har man behov for udvalgsprocedurer til at trffe beslutninger om den tekniske gennemfrelse , som er ndvendig for at kunne gennemfre den vedtagne fllesskabspolitik .
For at forenkle sagen kan man desuden konstatere , at en fllesskabspolitik , som kan vre frekvensafhngig , eller en forenkling og harmonisering , som er bredere end blot de tekniske aspekter ved gennemfrelsen , ikke trffes gennem udvalgsprocedurer .
I disse tilflde anvendes proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
P baggrund af det nvnte kan Kommissionen ikke godkende de af Parlamentets ndringsforslag , som er i modstrid med den centrale mde at tackle problemerne p iflge vores beslutningsforslag .
De af Parlamentets ndringsforslag , som gr ud p , at alle beslutninger truffet ved en udvalgsprocedure skal til behandling i Parlamentet , og at det har ret til at ndre eller omstde dem , hvis de vedrrer andet end blot den tekniske gennemfrelse , er i strid med reglerne for komitologiafgrelsen .
Iflge komitologiafgrelsen gennemgr Kommissionen handlingsforslagene p ny , hvis de iflge en udtalelse fra Parlamentet overskrider de befjelser , der er fastlagt i den gldende lovgivning , og meddeler Europa-Parlamentet , hvilke foranstaltninger , den har tnkt sig at foretage p baggrund af Europa-Parlamentets udtalelse samt argumenterne for disse foranstaltninger .
De mest betydningsfulde ndringsforslag i denne forbindelse er efter Kommissionens mening ndringsforslag 10 og 19 , og Kommissionen beder Europa-Parlamentets medlemmer genoverveje deres holdning i forhold til disse ndringsforslag , ligesom man allerede har gjort i forbindelse med ndringsforslag 21 , 22 og 23 .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne til slut understrege , at Kommissionen i hj grad psknner Parlamentets nske om at deltage aktivt i beslutningsprocessen om radiospektret .
Netop derfor pegede Kommissionen i sit forslag p de allerede eksisterende muligheder : proceduren med flles beslutningstagning og komitologiproceduren .
Hvad angr de andre ndringsforslag , kan Kommissionen godkende ndringsforslag 1 , 2 , 4 , 5 , 6 , 8 , 17 og 22-25 .
Vi godkender i princippet ndringsforslag 3 , 7 , 9 , 11-13 og 20 .
De vrige ndringsforslag kan Kommissionen ikke godkende .
<P>
Som konklusion kan jeg konstatere , at institutionernes synspunkter vedrrende mlstningerne for beslutningsforslaget har nrmet sig hinanden .
Dette br man da ogs anse for en rettesnor under den fremtidige udarbejdelse af beslutningen om en ivrksttelse .
Kommissionen er p denne baggrund klar til at fortstte et bent samarbejde med Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.40. )
