<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 14. juni 2001 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
De politiske gruppers sammenstning
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Jeg gr opmrksom p , at hr .
Holmes fra i dag , mandag den 2. juli , ikke lngere er medlem af Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa , men deltager som lsgnger .
<P>
Jeg gr ligeledes opmrksom p , at Retsudvalget i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 7 , stk . 2 , har foretaget valgs prvelse af fru Zrihen Zaari og hr .
Mayol i Raynal . Jeg foreslr Dem derfor at godkende disse mandater .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Lad mig indskyde den bemrkning , at hr . Holmes er leder af Det Forenede Kongeriges Uafhngighedsparti .
Jeg spekulerer p , om det betyder , at hele det Det Forenede Kongeriges Uafhngighedsparti nu skifter gruppe eller i det mindste de to medlemmer , som er til stede i dag .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Mine oplysninger angr udelukkende hr . Holmes .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen ( p mdet den 28. juni 2001 ) i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .
<P>
Onsdag :
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg er ked af , at jeg altid er ndt til at sige det samme vedrrende onsdag , men der er stadig de samme drlige forhold .
Som jeg ser , er sprgetiden nu igen blevet udskudt og reduceret .
Hver gang , jeg protesterer , fr jeg det svar , at dette er en undtagelse .
Imidlertid begynder undtagelsen langsomt at blive reglen , fordi vi p grund af den meningslse annullering af fredagsmderne har overlsset onsdagen .
Jeg anmoder Dem derfor om at srge for , uafhngigt af fredagssprgsmlet , som vi ikke kan lse nu , at onsdagen igen kommer til sin fulde ret .
Det vil sige , at der faststtes en fuld halvanden time til sprgetiden , for retten til at stille sprgsml er ethvert parlamentsmedlems elementre ret .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , jeg lover Dem , at det bliver den sidste undtagelse .
<P>
<P>
Medmindre gruppeformndene mener noget andet .
<P>
( Arbejdsplanen fastsattes )
<P>
<P>
( Indlg til proceduren )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , jeg vil gerne endnu en gang minde Dem om , hvor vanskeligt det er at rejse til Strasbourg fra vores lande .
Her til morgen skulle der afg et fly fra Milano Malpensa med 18 pladser , men dette fly var overbooket , og derfor kunne flere af vores kolleger , bl.a. fru Morgantini , ikke g om bord og n frem til mdets begyndelse , selv om hun tog af sted fra Rom kl . 7.30 i morges .
Jeg vil derfor gerne gre opmrksom p denne meget alvorlige ulempe .
Jeg er klar over , at luftfartsselskaberne har nogle begrnsninger , men p mdeperiodens frste dag kunne Airfrance godt have benyttet et strre fly end et med 18 pladser , fru formand !
Dette forhindrer Parlamentet i at arbejde !
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Tak , fordi De gjorde mig opmrksom herp , fru Napoletano .
Som De ved , gr vi alt , hvad vi kan , for at forbedre tingene .
Jeg tror alligevel , at der er sket et par forbedringer .
Jeg hber , at nogle af Dem har haft lejlighed til at konstatere dette , men jeg er udmrket klar over , at der stadig mangler en hel del , og jeg vil derfor notere mig alt , hvad De har at sige .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Fru formand , i morges var der slet ingen flyafgange fra Amsterdam til Strasbourg .
Afgangen blev endnu en gang aflyst .
Jeg har ppeget dette forhold flere gange i Europa-Parlamentet .
Antallet af afgange er reduceret fra tidligere tre til nu to daglige afgange .
Vi troede egentlig , den pgldende afgang ville blive genindsat , men Air France har besluttet helt at lade denne udg .
Jeg vil bede Dem vre opmrksom p dette forhold .
Vi mtte nu alle igen flyve via Paris , Bruxelles eller Frankfurt og ankom derfor sent til Strasbourg , til trods for at vi var mdt i lufthavnen fr klokken otte .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak , fru Plooij-van Gorsel , jeg kan kun med beklagelse notere mig det , De fortller .
De har faktisk ofte talt om disse ting , og tro mig , jeg vil forsge at finde den bedste lsning p det hele .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Fru formand , uanset hvilken mening man har om de begivenheder , der foregik i Jugoslavien for 10 r siden , bombardementer , og efter bombardementerne overtagelser af regeringer , forsg p at dmonisere og ydmyge et helt folk og dets ledelse , som gjorde modstand mod NATO ' s politik , og uanset hvilken mening man har om landets styreform med den gentagne gange og demokratisk valgte prsident Milosevic og hans medarbejdere , er jeg sikker p , at De er enig med mig i , at bortfrelsen af ham fra hans land p den skandalse mde , den foregik , og p trods af protester fra bde Over- og Underhuset samt den hjeste forfatningsdomstol , for at blive udleveret til en domstol , som bevisligt er oprettet p ordre af USA for at tjene politiske forml og for at bidrage til at skrmme dem , der gjorde modstand mod den nye orden , er yderst uacceptable metoder . Nogle af os kalder dem gangstermetoder , som br fordmmes uden omsvb .
<P>
Jeg opfordrer Dem derfor til at gribe ind , s denne srgelige situation kan ophre , og prsident Milosevic og hans medarbejdere kan vende tilbage til deres fdreland , idet de eneste kompetente til at dmme dem er folket og landets retsvsen .
At tie over for sdanne eksempler p international terrorisme er i virkeligheden ensbetydende med medskyld og overtrdelse af enhver betydning af international ret og national suvernitet , og det bner vejen for en kriminalisering af det internationale politiske liv .
<P>
Jeg takker for medlemmernes bifald , men det er p tide , at enhver ptager sig sit ansvar , hvis vi nsker at tale om international legitimitet og respekt for institutionerne .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg havde for tre mneder siden i Europa-Parlamentet lejlighed til at give udtryk for min mening om Milosevic .
Efter min og , tror jeg , strsteparten af min gruppes mening , er Milosevic den hovedansvarlige for en af de vrste tragedier , som er overget det serbiske folk og de andre folkeslag i det tidligere Jugoslavien .
<P>
Fr eller siden m han st til ansvar for sine forbrydelser ogs foran en international domstol . Det er sandt , at forholdene omkring den nylige overfrelse af Milosevic til Retten i Frste Instans stter en plet p det historiske fremskridt , som en sdan foranstaltning kunne reprsentere .
Set fra den synsvinkel fler jeg en vis frustration , ikke s meget p grund af , at man har forbrudt sig mod en beslutning , som er truffet af forfatningsdomstolen i Beograd - hvis legitimitet er tvivlsom - men snarere p grund af , at man har krnket de demokratiske serbiske og jugoslaviske styrker , som er blevet tvunget ud i et alvorligt opgr p grund af den konomiske pression fra en stormagt , der for vrigt selv ngter at anerkende princippet om en international straffedomstol .
<P>
Men vores krav om at se Milosevic st til ansvar for sine forbrydelser er endegyldigt , og jeg er fortrnet over at hre et medlem fra min gruppe tage ham i forsvar og i vrigt afgive forklaringer til pressen , som jeg for mit eget vedkommende finder uacceptable .
<P>
( Bifald )
<P>
Efter vores mening hedder grsdagens og dagens uretmssigt fngslede mnd og kvinder Nelson Mandela og Leyla Zana . De vrdier , de kmper for , er direkte modsat de ml , som den tidligere strke mand fra Beograd forflger .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , jeg vil gre det meget kort . Jeg ville blot gre hr .
Wurtz opmrksom p , at hr . Milosevic var en af ophavsmndene til hans politiske retning .
Jeg og hele min gruppe har sledes ikke mindst sammen med hr . Wurtz bekmpet ham under den serbokroatiske konflikt .
Men jeg kan ikke undg at fle et vist mishag , nr jeg ser dselsgribbenes dans omkring dette kadaver . Og denne retfrdighedens maskerade , der altid er rettet mod de besejrede , og som aldrig stter sprgsmlstegn ved besejrernes handlinger .
<P>
Hvad enten det drejer sig om Nrnberg , Tokyo eller Haag , s er der ikke lngere nogen i vore dage , der tror , at besejrerne ikke i virkeligheden skal st til ansvar for deres handlinger , i det mindste over for historien , hvis det ikke er over for den alt for magteslse menneskelige retfrdighed .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil ikke vre forsvarsadvokat for en kollega fra Den Socialdemokratiske Gruppe , men efter min mening drejede det indlg , vi hrte om Milosevic , sig ikke s meget om , hvorvidt han har beget forbrydelser eller ej , men derimod om flgende alvorlige problem : Hvor stor selvstndighed har et folk , nr det glder om at retsforflge en person ?
Hvem har givet USA den eneret , det har i dag , p at retsforflge alle dem , der mtte have beget krigsforbrydelser , nr USA ofte selv mistnkes for at beg krigsforbrydelser ?
Et Europa-Parlament med respekt for sig selv br sledes se nrmere p denne kendsgerning . Det bliver den hertil egnede domstol , som beslutter , om Milosevic er en forbryder eller ej .
Vi skal til gengld beslutte , at et folks selvstndighed er urrlig og ukrnkelig .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Fru formand , eftersom gruppeformanden og visse andre medlemmer er kommet med indlg om mit indlg , vil jeg gerne prcisere , at jeg udelukkende talte p egne vegne og p vegne af medlemmerne fra mit parti . For det andet ppegede jeg , at uanset hvilken mening man har om den mde , Milosevic og hans medarbejdere har styret landet p , kan man ikke acceptere sdanne handlinger , og slet ikke nr bde landets Over- og Underhus har ngtet at stemme for en lignende lov , og landet ikke har godkendt Den Internationale Domstols vurdering af forbrydelserne i Jugoslavien .
<P>
Jeg synes , at det er pkrvet at respektere institutionerne og ethvert lands suvernitet . Ellers ved jeg ikke , hvilken slags Europa-Parlament vi er .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg mener , at vi br takke hr . Wurtz for hans omvendelsestale .
Jeg mener ogs , at vi br gre vores grske venner opmrksom p , at det makedonske folk bliver ydmyget , hvilket for en stor dels vedkommende skyldes Grkenland , som endnu tvinger ikke blot deres eget land , men samtlige lande i EU til at benvne et land med et akronym , nemlig " FYROM " .
Det er en sand ydmygelse , og vores grske venner kunne mske fle sig inspireret til at begynde at kmpe for at ndre tingenes tilstand hjemme i deres eget land .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg nsker blot at sige til hr .
Dupuis , at betegnelsen , som han henviser til , er til forhandling . Der er gjort fremskridt , og jeg hber , at sagen snart er lst .
<P>
Hvad angr resten , kan jeg gentage det , som jeg tidligere har sagt her i Parlamentet . Vores nabostat har indtil nu kun overlevet p grund af Grkenlands lbende moralske og materielle sttte .
Ellers havde Milosevic og hans sttter delagt landet for lang tid siden .
Vi br forene krfterne og sttte og hjlpe landet gennem den nuvrende vanskelige situation i stedet for at forvirre begreberne ved at hnge os i petitesser .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig hr . Dupuis ' bemrkninger om ikke at bruge forkortelsen " FYROM " om Makedonien , og jeg anbefaler , at hele Parlamentet tilpasser sin praksis til den nederlandske tekst p denne uges dagsorden , der opfrer Rdets og Kommissionens redegrelser onsdag morgen som situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik " Makedonien " , hvorimod den engelske tekst siger " FYROM " .
Hr . Dupuis har helt ret .
Hvordan kan vi forvente , at et land har en identitet , nr det benvnes med et akronym ?
Lad os gre en ende p den slags nonsens .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas">
Fru formand , undskyld mig , men jeg vil gerne komme med en pmindelse over for medlemmerne . Angende sprgsmlet om navnet " FYROM " , som er dukket op igen , findes der en aftale fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens side .
rede medlemmer , trd ikke i denne stats sted ved at tale i dens navn .
Landet har selv i FN aftalt , hvilket navn det skal have .
Vr ikke urolige , der skal nok komme en lsning , det er ikke det , der er problemet .
Hjlp derimod FYROM eller Makedonien i den tilstand , landet befinder sig i i dag .
Det er et job for Parlamentet .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg vil sige noget om ldre og pensionister , der er handicappede og ikke kan klare sig selv .
Torsdag den 28. juni tog en tysk domstol af tredje grad den klage til flge , der var indbragt af et privat tysk plejehjem for ldre , som ikke kan klare sig selv - et plejehjem , der er med i en forening af private europiske plejehjem ved navn ECHO - og denne domstol fastslog lovstridigheden af den tyske lov , der giver penge og sttte til offentlige plejehjem , men som ikke giver denne sttte til private plejehjem for handicappede ldre .
Det er mit nske , at alle de ldre , der har behov for det , kan blive passet p et plejehjem , hvad enten det er offentligt eller privat . Der skal vre fri konkurrence mellem de offentlige og de private plejehjem .
Jeg hber , at De vil gre , hvad De kan , for at dette sker .
<CHAPTER ID=4>
Flgeret til fordel for ophavsmanden til et originalkunstvrk
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0235 / 2001 ) af Zimmerling for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om flgeret til fordel for ophavsmanden til et originalkunstvrk ( C5-0220 / 2001 - 1996 / 0085 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=23 NAME="Zimmerling">
Fru formand , efter min mening bliver dette direktiv en succes .
Der er her tale om et mnstereksempel p europisk arbejde .
Frst havde Parlamentet udarbejdet retningsgivende bestemmelser , hvor Rdet s skulle bruge fire r p at fastlgge en flles holdning for de 15 medlemsstater , der udelukkende var prget af nationale interesser .
Derefter satte Parlamentet Rdet p plads under andenbehandlingen , idet der blev fremsat optimale krav for kunstnere og auktionshuse .
Til sidst blev der med seje trk fundet en lsning sammen med Rdet og Kommissionen , som er acceptabel og tilfredsstillende for alle implicerede parter .
<P>
Vi har igen sat de europiske konkurrenter p kunstmarkedet p plads , idet der skabes lige muligheder for auktionshusene og gallerierne i EU .
I den forbindelse er det efter min mening isr vigtigt , at ogs sprgsmlet om , hvorvidt og fra hvornr det europiske og ikke kun det nationale kunstmarked egentlig er berrt , undersges regelmssigt af Kommissionen og harmoniseres tilsvarende .
Vi har forbedret den sociale sikring for kunstnere og deres arvinger , idet der fra nu af som standard og til deres fordel garanteres en procentdel af vrdistigningerne af deres vrker .
<P>
Jeg mener alts , at vi har taget det frste vigtige skridt p dette omrde hen imod mere konkurrence og mere sikkerhed p kunstomrdet i Europa .
Jeg vil gerne bede Parlamentet om at godkende forhandlingsresultatet .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse">
Fru formand , ud af de 15 stater i Unionen har 12 indfrt en flgeret p videresalg af kunstgenstande , men en af de 12 har ikke gennemfrt denne ret i lovgivningen , og tre stater har endnu ikke gjort brug af fremgangsmden .
<P>
Eftersom de eksisterende lovgivninger er yderst forskellige ikke blot med hensyn til deres prcise hensigt , men ogs med hensyn til de takster , de anvender , og de personer , der nyder godt af flgeretten , udgjorde disse forhold et problem for det indre marked .
Det kompromis , som Parlamentet , Rdet og Kommissionen er net frem til , sigter mod at afhjlpe problemet og forhindre den konkurrenceforvridning , som Fllesskabet lider under for jeblikket .
<P>
For vrigt er flgeretten en retfrdig gengldelse for kunstnerne eller deres retssuccessorer , eftersom den kompenserer for vilkrene p kunstmarkedet , som medfrer , at et kunstvrk oftest kun opnr vrdi med tiden , mens en kunster ikke kan vente til sit livs efterr med at leve af sin kunst .
<P>
Endelig er flgeretten en form for skat p konomiske spekulationer p kunstomrdet .
En skat , som kunstmarkedet kan bre uden problemer , hvilket indfrelsen af direktiv 94 / 5 om en srlig momsordning for kunstgenstande beviser , en srlig ordning , der ikke har forhindret et get salg , snarere tvrtimod , heller ikke i de stater , der ikke havde nogen momsordning .
<P>
Ordfreren har sagt det , der skulle siges om det indgede kompromis , som jeg personligt har skrevet under p . I dette kompromis har Europa-Parlamentet opnet to vigtige ting .
P den ene side en nedsttelse af minimumsbelbet for anvendelse af flgeretten til 3.000 euro , hvilket stadig er et stort belb , der dog kan snkes , hvis Kommissionen finder det ndvendigt , og som bedre kan accepteres i det omfang , man holder fast i muligheden for en statslig flgeret , som omfatter et lavere minimumsbelb end det europiske . Og p den anden side en tilbagevisning af den ekstraordinre frist p 15 r , som Ministerrdet fastlagde i den tekst , den vedtog under frstebehandlingen , og som nu er bragt ned p maksimum seks r .
Den frste frist skulle vre blevet fastlagt p et srligt drligt valgt tidspunkt , nemlig prcis samtidig med Fllesskabets forberedelse af udvidelsen og indlemmelsen af nye medlemmer .
<P>
Eftersom det internationale kunstmarked for vrigt heller ikke havde taget fejl af betydningen af det forslag , der i dag er sat under afstemning i Parlamentet , er der alts ikke nogen god grund til at stemme imod dette forslag , og det er grunden til , at vores gruppe stemmer for .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , vi er nu net til tredjebehandlingen af direktivet om flgeretten . Frstebehandlingen i Europa-Parlamentet fandt sted i april 1997 .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke hr . Zimmerling og medlemmerne af Forligsudvalget for deres indsats .
Jeg m imidlertid fastholde mit standpunkt .
Udkastet er efter ELDR-Gruppens opfattelse i alt vsentligt fortsat ikke tilfredsstillende .
Det er et sprgsml om at skelne mellem det engelske ord " copyright " og det nederlandske ord " auteursrecht " ( ophavsret ) . Det glder her sprgsmlet om salg af kunstvrker .
<P>
Skal en arving virkelig 70 r efter kunstnerens dd kunne gre rettigheder gldende vedrrende dennes vrker ?
Efter min opfattelse er svaret nej .
Salg indebrer , at man giver afkald p alle rettigheder og pligter og modtager konomisk kompensation herfor .
<P>
Minimumsprisen foresls forhjet til 3.000 euro , hvilket m betegnes som en forbedring .
Et lavere belb ville vre et alvorligt handicap for nye kunstnere .
<P>
Dette bringer mig til et andet kritikpunkt .
Direktivet vil vre i direkte modstrid med subsidiaritetsprincippet , hvilket er vores primre indsigelse mod det foreliggende udkast .
Kommissionen har ikke kunnet pvise , at forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning p sigt vil have en direkte negativ indvirkning p det indre marked .
Det er endvidere ikke urealistisk at forestille sig , at kunstmarkedet for moderne kunst og samtidskunst , som isr er af vsentlig betydning for London , flyttes til Schweiz - sdan som det faktisk skete i forbindelse med Basel Art Fair for et par uger siden - eller endog flyttes til lande uden for Europa , hvor denne ret ikke eksisterer .
Det kan vel ikke vre hensigten .
Det fremgr da ogs af forslaget , at dette er et problem .
Der foresls en rkke overfldige undtagelsesbestemmelser .
Alts i virkeligheden ingen harmonisering p dette felt .
Er det dog ikke paradoksalt , at man p den ene side tilstrber ensartede globale regler om flgeretten og samtidig bner mulighed for , at medlemsstaterne med alle tnkelige kneb kan omg minimumsprisen ?
<P>
Endvidere kan nvnes sprgsmlet om den praktiske gennemfrelse .
De administrative procedurer ved videresalg for at sikre et kunstvrks sporbarhed kompliceres yderligere af de omhandlede undtagelser .
Kunstnerne ser da heller ikke blot passivt til .
Handel mellem privatpersoner er ikke omfattet af flgeretten .
Kunne man ikke forestille sig , at antallet af handler mellem privatpersoner vil stige voldsomt ?
Der kan nvnes flere eksempler af lignende art .
<P>
Endelig skal det ppeges , at direktivet , alene i kraft af bestemmelserne om galleriers og auktionshuses salg , ikke indebrer lige behandling af alle kunstnere .
Bestemmelsen er uklar og bner mulighed for svig .
Bestemmelsen er overfldig , eftersom der ikke er tale om forhold , som forstyrrer det indre marked .
<P>
ELDR-Gruppen kan ikke stiltiende acceptere en sdan lovgivning .
Borgerne oplever dette som overfldig indblanding fra EU ' s side .
Vores gruppe har to gange stemt imod dette udkast til direktiv .
Vi finder ikke , det er ndret og forbedret i tilstrkkeligt omfang , og m derfor stemme imod udkastet for tredje gang .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Fru formand , rede kolleger , i tilslutning til det , fru Sanders-ten Holte sagde , kan man se , at enhver medalje har to sider .
Men i foreningerne og reprsentantorganisationerne af bildende kunstnere , som jeg har talt med i de senere r , er der hos flertallet et nske om at f en europisk flgeret .
Ogs blandt aktrerne inden for kunsthandlen er der hos flertallet et nske om at f en flles flgeret .
Politikerne har i flere r forsgt at forhandle sig frem til et kompromis , der er acceptabelt for alle .
<P>
Indrmmet , Rdet har ikke virkelig strbt efter en harmonisering , men har snarere bygget et stillads med nogle fornuftige bagdre .
Indrmmet , Rdet har ikke vret srlig fleksibelt og er ikke get med til Europa-Parlamentets forslag , men det er - trods alt - et acceptabelt kompromis !
Jeg kan ikke tale p vegne af Kommissionen , men noget tyder p , at Kommissionen heller ikke var lykkelig for og indforstet med alle Rdets forslag , isr ikke med overgangsfristerne .
Men ogs Kommissionen har deltaget i dette spil , som ikke s meget var et diskussionsspil , men mere en vetopolitik , for at gre denne flgeret mulig .
Nu har vi dette dokument , et dokument , om hvilket jeg siger , at vi br sige ja med ak og ve , men at vi br sige ja , for i sidste ende er det en sejr .
Vi har dette stykke papir , som fortjener at blive forbedret , men fordi vi har det nu , kan vi ogs forbedre det .
<P>
Modstanderne burde g noget mere forsigtigt til vrks med deres kritik , for de skrer dermed alle , som er kritiske , over n kam .
Der er nu engang nogle , der principielt afviser en flgeret , og der er ogs nogle , som nsker at komme med nogle absolut tungtvejende kritikpunkter , der mske er af eksistentiel betydning for dem selv eller for nogle aktrer , f.eks. for de mindste kunstgallerier , som jo frst skal danne en pool af talenter .
De lber den store risiko .
De har utroligt mange problemer med de skattemssige forskelle , med administrationen , med forsikringsaftalerne .
For dem er det nsten ikke tilladt at tage vrker fra bildende kunstnere i kommission , de er for det meste ndt til at kbe dem .
<P>
Hvis disse meget sm kunstgallerier er ndt til at kbe vrkerne og efter tre r - som fastsat i dette forslag - ikke kan slge dem , hvis de mske oven i kbet frst efter tre r er ndt til at slge dem til under indkbsprisen , s lber de en risiko og brer et dobbelt tab , nemlig p prisen og derefter p grund af flgeretten .
Alligevel vil min gruppe godkende dette forslag . Der er stadig noget at forbedre ved flgeretten og de aspekter , som perifert har med det at gre .
<P>
Til sidst vil jeg ikke ligefrem trre endnu et argument vk - det kan jeg ikke - men dog afsvkke det lidt .
Den skaldte markedsflugt er ogs blot et argument fra en bestemt lobbys side , for der er nu engang eftersprgsel og udbud , og der er visse ting , som eftersprges i Europa og altid er blevet efterspurgt i Europa og ikke i USA og omvendt .
Det er vigtigt , at den europiske afgrelse , som vi forhbentlig trffer overvejende positivt i morgen , udver et enormt pres til fordel for de reprsentanter , der kmper for flgeretten i Schweiz og ogs i USA .
De venter p vores ja , og jeg hber , at de fr det i morgen .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Titford">
Fru formand , denne betnkning vedrrer det flles udkast , som er godkendt i Forligsudvalget , og det er sledes alt for sent at pvirke gennemfrelsen af direktivet - ikke sdan at forst , at et enkelt eller flere parlamentsmedlemmer ville kunne det .
Ikke desto mindre vil jeg gerne benytte lejligheden til at anfre mit partis modstand imod dette tiltag .
Jeg m i den forbindelse ppege et par sandheder over for Parlamentet , selv om jeg ved , det ikke vil falde i god jord hos denne institution , som foretrkker at leve sit eget liv langt fra virkelighedens verden .
<P>
For det frste er formlet med betnkningen at fjerne forvridninger i det indre marked . Man kan vel med rimelighed sige , at der ikke eksisterer et fllesmarked for videresalg af kunstneres vrker .
Der er reelt t stort marked i Det Forenede Kongerige - primrt i London - og ellers ikke noget af betydning i resten af Europa .
Derfor er det eneste , man opnr at delgge , markedet i Det Forenede kongerige snarere end at fjerne hindringer p markedet .
Slutresultatet vil vre , at handlen flyttes til andre lande , f.eks. Japan , Schweiz og USA , som ikke har samme interesse for EU-baserede kunstnere som markedet i London .
<P>
For det andet vil de penge , der kommer ind , uvgerligt havne i lommerne p de forkerte mennesker .
70 % af de penge , som kom ind ved flgeretten i Frankrig i 1996 , gik ikke til kunstnerne , men til efterkommerne af syv kunstnere , herunder slgtninge til Matisse og Picasso .
Det stemmer ikke ligefrem med billedet om at hjlpe den fattige kunstner .
<P>
For det tredje er selve loven tung og ger omkostningerne p kunstmarkedet betragteligt med indfrelsen af en rkke nye bureaukratiske regler og udgifter .
Mange mindre virksomheder vil helt vre afskret fra salg af vrker af mindre vrdi , hvilket begrnser nye spirende kunstneres muligheder for at slge deres vrker .
I stedet for at hjlpe kunstnerne vil dette udgre en hindring for dem , og mange mindre virksomheder vil helt forsvinde ud af branchen .
Hvem skal s kbe vrker af ukendte kunstnere ?
Alt i alt er dette drligt udtnkt , irrationel og i sidste ende undvendig lovgivning .
<P>
Lovgivningen vil vre det instrument , som skaber forvridninger p et ellers velfungerende marked , og som det ofte er tilfldet , br Parlamentet og EU blande sig uden om .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , kre kolleger , den aftale , som vores ordfrer hr . Zimmerling er net frem til , er en kompromisaftale om et yderst interessant sprgsml .
Den er blevet kritiseret af nogle kunstnergrupper , som har erklret , at de mente , at det nye direktiv p paradoksal vis ville skabe en uacceptabel ubalance mellem de kendte og ukendte kunstnere , og at det ikke ville yde nogen sttte til de kunstnere , der havde mest brug for det .
Man gr faktisk gldende , at der ville blive en forvridning mellem en minoritet af privilegerede kunstnere , hvis vrker slges i kunstgallerier og salgshuse , og majoriteten af kunstnerne , som officielt ngtes flgeret , eftersom deres vrker handles mellem private eller slges til muser af private samlere .
<P>
I virkeligheden kan man forestille sig , at faststtelsen af det belb , der udlser flgeretten , har vret genstand for lange diskussioner . Blandt forslag p 1.000 og 4.000 euro er man net frem til et kompromis p 3.000 euro , som er et fornuftigt belb .
Mere bekymrende er til gengld afvigelsen fra reglen om lighed for loven , der risikerer at give anledning til klager til Domstolen i Luxembourg , som isr er et resultat af direktivets sene ikrafttrdelsesdato for de stater , der endnu ikke kender flgeretten , nemlig 2010 .
<P>
Under alle omstndigheder kan man frygte , at flgeretten i sig selv - som man sagtens kan se det prisvrdige forml med - i virkeligheden forrsager et bureaukrati , som ordfreren sagde , der snarere risikerer at lamme kunstmarkedet end at bringe en legitim tilfredsstillelse til de nuvrende kunstnere .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , min gruppe - jeg siger det ogs , fordi hr . Graa Moura ikke kan vre her for jeblikket - vil uden tvivl godkende Forligsudvalgets resultat med flertal .
Alligevel er der et strre antal medlemmer i min gruppe , men ogs i mit eget land , strig , som for nrvrende slet ikke har nogen flgeret og heller ikke har anset det for ndvendigt at indfre en sdan , der fortsat har betnkeligheder .
Jeg har ogs lovet fru Fourtou fra Frankrig at give udtryk for nogle af disse betnkeligheder igen i dag , selv om jeg er en overbevist tilhnger af fair konkurrence i det indre marked og altid sttter europiske regler , hvor det indre marked og vores flles integrationspolitik betragtes som rigtigt .
<P>
Den 13. december sidste r informerede jeg derfor plenarforsamlingen om de bekymringer , kunstnerbranchen har , hvad angr flgeretten , og som kunstsenatet , galleriejerne , isr unge kunstnere , og auktionshusene samt folk fra mit land og fra vores gruppe har .
Jeg sagde dengang som afslutning , at det nuvrende beslutningsgrundlag var utilfredsstillende .
Jeg mener i hj grad , at der er blevet foretaget mange ndringer i Forligsudvalget for at fjerne betnkelighederne .
I den forbindelse skal ordfreren ogs gratuleres .
Men de kunne ikke udryddes fuldstndigt , hvilket - selv om det kun er symbolsk - viser sig meget tydeligt i formuleringerne om overgangsordningerne . Jeg vil gerne lse flgende : " Fristen for gennemfrelse af direktivet ( fristen for transformation til national ret ) vil vre fire r .
De medlemsstater , som ikke anvender flgeret p tidspunktet for direktivets ikrafttrdelse , skal i en periode , der udlber senest den 1. januar 2010 , ikke forpligtes til at anvende flgeret for kunstnerens retssuccessorer efter kunstnerens dd .
" Derudover nvnes endnu en frist .
Denne formulering viser , hvor flsomt emnet er , og hvor forskellige kompromiser der skulle indgs .
<P>
Men jeg vil ogs gerne sige , at mlet med indfrelsen af en flgeret er at lade kunstnere fra den bildende kunst f andel i den senere konomiske succes for deres vrker .
Vi m sprge os selv , om dette ml er net .
Her mener mange selv efter videnskabelige undersgelser og selv efter Forligsudvalgets resultat , at flgeretten udgr en omfordeling fra unge , ofte fattigere kunstnere , til ldre , succesrige kunstnere og isr deres arvinger .
I en undersgelse , jeg har fet forelagt , bliver de betnkeligheder , som jeg er ndt til at henvise til , for p grund af dem er det ikke alle , der er euforiske i dag , sammenfattet p en meget fin mde i fem punkter .
<P>
Da kunst- og auktionshandlen for det frste kun kan bre en meget lille del af flgeretsafgiften , og en fuldstndig overdragelse af afgiften til kberne af kunstvrker ikke er mulig - jeg siger gudskelov - kan flgeretten fre til , at indkbspriserne for unge kunstneres vrker reduceres .
<P>
For de senere succesrige kunstnere - det kan kun vre f ud af den store mngde - kan flgeretten for det andet betyde en tvungen omfordeling i de senere faser af livet .
<P>
For det tredje er der dog ingen , der nsker dette , for som ung kunstner begrnses man dermed i forbrugsmulighederne .
<P>
Afgiften kan for det fjerde bevirke en ndring i konkurrencesituationen inden for kunsthandlen .
Hvis den bevirker det , kan der opst risiko for flugt .
<P>
Ved det frste salg tages der for det femte hjde for , at flgeretsafgiften i tilflde af videresalg overfres til kunstneren , hvilket vil kunne f indflydelse p prisdannelsen .
<P>
Disse betnkeligheder deles ogs af mange i mit land og i gruppen .
Det forringer ikke resultatet , men jeg beder Dem om at forst , at det ikke er alle , der ler i dag .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Fru formand , ligestillingsgrunde gjorde det i det mindste ndvendigt at skabe en rettighed for kunstvrker med ubegrnset reproduktionsmulighed p linje med forfatterrettigheder og andre ophavsrettigheder .
Jeg tnker p flgeretten af et vrk inden for billedkunsten .
Retten har formuenatur , idet den giver ophavsmanden den konomiske myndighed og brugsvrdien .
Men der er tale om en ejendommelig formueret , for gennem den anerkender man de fortrin , som de stetiske vrdier har , og samtidig giver den en slags resbevisning til ophavsmndene af kunstvrkerne .
Det er et faktum , at kulturprodukter ikke kan vre i omlb uden kunsthandlernes medvirken .
Men i modstning til handel med forbrugs- eller andre pengestrke goder , er handel med dem ikke et ml i sig selv .
Ved handel med kunstvrker er det vigtigste at sprede de stetiske vrdier og stetiske budskaber .
Og det kan ikke foreg uden ophavsmndenes medvirken .
Men mens deres bidrag er uerstatteligt , skabes markedsvrdien p de producerede produkter lidt efter lidt .
Det er alts helt urimeligt , at kunsthandleren , der blot er en formidler , fuldstndigt nyder frugten af denne vrdi .
I vrigt vender tilskyndelsen til produktivitet hos ophavsmndene tilbage til dem .
<P>
Derfor er det forkert , nr ophavsmnd i visse lande ikke anerkender denne ret .
Vi br derfor korrigere den fejl i Bernerkonventionen , som muliggjorde flgeretten .
Visse landes fastholden p lange overgangsperioder eller udsttelse af gennemfrelsestidspunktet er ikke smigrende for dens tilhngere .
Europa , som frem for alle andre er et omrde med kreativitet og kultur , br vise tredjelandene den rette vej .
Der er ingen taber ved denne lsning .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Hr. formand , vi , de britiske konservative medlemmer af Parlamentet , bifalder ikke dette forslag .
Vi mener ikke , disse tiltag er ndvendige for at gennemfre det indre marked .
<P>
Vi mener heller ikke , at det i praksis vil vre en konomisk hjlp til de mest trngende .
Faktisk er der tegn p , at det vil have den modsatte effekt , som ogs min kollega hr . Karas pointerede .
Det vil betyde , at store dele af det nuvrende kunstmarked vil flygte fra EU til Genve og New York , hvilket vil koste arbejdspladser i branchen samt i sttteerhvervene .
Det er vores arbejdspladser - Europas arbejdspladser - og vores industri .
I det store og hele er vi af den overbevisning , at det skader snarere end gavner den europiske konomi og de udvende kunstneres position .
Derudover vil det vre mindre og ikke mere sandsynligt , at forslaget frer til en global aftale om flgeret , fordi der ikke er noget incitament for de begunstigede i aftalen - New York og Genve - til at indg aftale med EU .
Kort sagt mener vi , at det er et drligt udtnkt projekt , som ikke er i EU ' s generelle og isr det indre markeds interesse .
<SPEAKER ID=32 NAME="Bolkestein">
Lad mig starte med p vegne af Kommissionen at takke ordfreren , hr . Zimmerling , for hans betnkning .
Det glder isr Kommissionen , at man omsider er net til enighed .
<P>
Jeg skal gre det kort . Der er sagt meget om dette emne , ikke blot i dag , men ogs ved tidligere lejligheder , s jeg vil begrnse mig til det mest ndvendige .
<P>
Flgeretten bliver en del af EU ' s lovgivning .
Den vil gre det muligt for kunstnere at drage fordel af retten , uanset hvor i EU deres vrker slges .
Det betyder , at man gradvist afskaffer konkurrenceforvridningen i det indre marked p dette omrde .
Direktivet giver Kommissionen et grundlag , som den kan bygge videre p for at fremme anerkendelsen af flgeretten p internationalt plan .
Kommissionen har allerede forpligtet sig til at gennemfre passende foranstaltninger i den retning .
Kommissionen er imidlertid stadig bekymret over de store forsinkelser i forbindelse med gennemfrelsen , som kan betyde , at der vil g mere end 10 r , fr vi ser den fulde effekt af harmoniseringen .
Derfor har Kommissionen udarbejdet en redegrelse , som offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende sammen med direktivet , hvori det understreges , at disse forsinkelser skal opfattes som undtagelser og br forblive sdan for at bevare effektiviteten af EU ' s tiltag inden for det indre marked .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Forbedring af trafikofres retsbeskyttelse
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0174 / 2001 ) af Rothley for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked med henstillinger til Kommissionen vedrrende Europa-Parlamentets og Rdets 5. direktiv om ansvarsforsikring for motorkretjer med henblik p forbedring af trafikofres retsbeskyttelse .
<SPEAKER ID=35 NAME="Gebhardt">
Hr. formand , hr. kommissr , ordfreren , hr . Rothley , er desvrre blevet opholdt af et vigtigt mde i Luxembourg i dag og har bedt mig om at reprsentere ham , praktisk talt at lne ham min stemme , hvilket jeg gerne gr .
<P>
Med forslaget til et femte motorkretjsdirektiv nsker vi at forbedre beskyttelsen af trafikofre yderligere og samtidig tage hensyn til kravene i det indre marked .
Hvad er det , vi foreslr ?
<P>
For det frste skal enhver skade som flge af et trafikuheld i EU - grnseoverskridende eller inden for den enkelte stats grnser - fremover behandles inden for en rimelig frist , ellers ivrksttes der konomiske sanktioner .
<P>
For det andet skal dkningssummen fremover udgre mindst 2 millioner euro , uafhngigt af antallet af skadelidte og skadernes art .
Jeg tvivler dog p , at dette belb er tilstrkkeligt .
I december 1998 afgjorde en britisk dommer en sag med en nederlandsk studerende , der havde brkket nakken i et uheld og siden har vret lammet fra halsen og nedefter . Domstolen tilkendte trafikofret en skadeserstatning p ca .
9 millioner pund , heraf ca . 8 millioner for ren konomisk skade .
<P>
For det tredje er der stadigvk tvivl om , hvem der skal garantere for et uheld , som et kretj uden nummerplader eller med falske eller stjlne nummerplader har forrsaget .
Her har vi brug for en klar og for trafikofret fordelagtig regulering .
Fremover skal garantifonden i det land , hvor uheldet er sket , garantere herfor .
Et eksempel : En flygtet nederlandsk frer forrsager med et kretj - stjlet i Polen - med falske nummerplader fra Tyskland et uheld i Italien .
Hvem hfter ?
Det skal fremover udelukkende vre den italienske garantifond , som naturligvis vil sge regres .
<P>
For det fjerde skal beskyttelsen af en forsikringstager , som arbejder midlertidigt i en anden medlemsstat , fremover udvides til 12 mneder .
I lbet af denne periode skal han hverken omregistrere sit kretj eller oprette en ny forsikringspolice .
Det er blot en del af forslagene .
Det handler snarere om oprydningsarbejde .
P et senere tidspunkt vil vi beskftige os med de virkelige problemer i fremtiden , det vil sige en reform af erstatningen for immaterielle skader i EU .
Det har vi diskuteret i Det Europiske Retsakademi i Trier i det seneste r . Det vil sige beskyttelse af blde trafikanter , fodgngere , cyklister .
Det var emnet i Trier i r p den anden europiske frdselsretsdag . Det vil sige et direkte krav fra trafikofret over for hans eget forsikringsselskab .
<P>
Jeg anser det for at vre en moderne tanke .
Kommissionen skal alts se at komme i gang med arbejdet !
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Rothley , for det omhyggelige arbejde , som han fortstter med at udfre p vegne af borgere og bilister i hele Europa for at lukke hullerne i forbindelse med deres forsikringsdkning .
Forsikringer skal vre s dkkende som overhovedet muligt , fordi det er det , forbrugerne forventer .
Mange af os har oplevet sager i valgkredsene , p grund af problemer med eller smuthuller i forsikringsdkningen .
<P>
Jeg bifalder hr . Rothleys forslag p vegne af min gruppe , og jeg nsker isr at takke ham , fordi han i betnkningen har medtaget en rkke af mine forslag .
Jeg vil blot her til aften nvne to omrder af srlig interesse .
<P>
Det frste er en vigtig bestemmelse , som ikke blot er til gavn for borgerne , men som ogs i praksis ansporer udviklingen af det indre marked .
Som det er nu , er de europiske borgere i Europa , som kber en ny bil i udlandet , ndt til at tegne en speciel forsikring , der dkker perioden , fra de henter bilen hos forhandleren eller fabrikken , til de krer den tilbage til deres hjemland .
Deres nuvrende forsikringsselskab m ikke tilbyde denne forsikringsdkning .
Med hr . Rothleys forslag bliver det nu muligt med enkle midler .
Forsikringer kan forlnges med 30 dage for at tilskynde borgerne til at udve deres rettigheder i det indre marked og handle over grnserne .
Kommissionen , og isr kommissren for det indre marked , hr . Bolkestein , sttter med glde dette .
<P>
Det andet omrde , som kort blev nvnt af fru Gebhardt , omhandler forsikring for personer , der opholder sig midlertidigt i et andet EU-land , f.eks. studerende , der flytter til et universitet og nsker at tage egen bil med sig , udstationerede arbejdstagere eller familiemedlemmer , som nsker at bo midlertidigt i et andet land .
De vil nu kunne tage deres bil samt forsikringsdkningen med sig i op til 12 mneder uden problemer .
Det er vigtigt .
Af de mange klager , vi modtager fra borgere i Det Forenede Kongerige , ved vi , i hvert fald i mit eget tilflde , at det ikke har vret let for forsikringsselskaberne at tilbyde en sdan forsikring .
Igen er dette til gavn for borgerne , der hermed fr mulighed for at udve deres rettigheder i det indre marked .
Afslutningsvis vil jeg gerne sige til kommissr Bolkestein , at jeg hber , at han godkender hr . Rothleys forslag p vegne af Parlamentet og hurtigst muligt frer ndringerne ud i livet i form af yderligere ndringer til motorkretjsforsikringsdirektivet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , lad mig frst gre det helt klart , at jeg har fuld forstelse for ordfrerens intentioner med dette forslag .
Som vi ofte tidligere har bemrket , er alt for mange borgere desvrre indblandet i frdselsuheld i takt med den strre mobilitet i Europa .
Det fjerde motorkretjsforsikringsdirektiv var et stort fremskridt med hensyn til hndteringen af disse problemer .
Jeg vil imidlertid koncentrere mig om det faktum , at forslaget indeholder et " krav " om , at medlemsstaterne gennemfrer bestemmelserne om en forbedret erstatningsprocedure i deres nationale lovgivning .
<P>
Det , vi reelt har gjort , er at opbygge et prferencesystem for erstatningskrav i forbindelse med frdselsuheld i Europa . Derfor er det logisk set fornuftigt at give de borgere , der indblandes i frdselsuheld i rent nationale sammenhnge , de samme fordele .
Logisk set , ja , men respekterer denne vej frem subsidiaritetsprincippet ?
Det er jeg bange for , at den ikke gr , og det er en vsentlig pointe .
Jeg har derfor p ny stillet et ndringsforslag , s dette krav snarere bliver en henstilling til medlemsstaterne .
<P>
Sagen er , at de sprgsml , der her rejses , alle vedrrer national privatret .
Det vil f.eks. betyde gennemgribende ndringer af erstatningsretten i England og Wales .
P den mde giver vi ofrene for frdselsuheld srstatus .
Hvad med ofrene for lgefejl , arbejdsskader eller andre former for erstatningskrav mod forsikringsselskaber ?
<P>
I jeblikket ser udvalget nrmere p harmoniseringen af privatretten .
Vi har i den forbindelse med god grund vret kritiske over for en gradvis fremgangsmde , som ikke har vret undersgt til bunds .
Jeg nsker blot i dag at ppege , at dette forslag indebrer , hvilket det ogs skal , en langt mere omfattende debat , som vil have kolossal betydning for privatretten i medlemsstaterne .
Dette omrde fortjener en grundig og ben behandling .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , hr . Rothleys initiativbetnkning kommer p et srdeles velvalgt tidspunkt for det indre markeds udvikling .
Der er ingen tvivl om , at det fjerde motorkretjsforsikringsdirektiv , som har vret i kraft i 15 r , trnger til at blive ajourfrt .
Den periode har givet os tilpas mulighed til at vurdere , om direktivet effektivt har bidraget til oprettelsen af et reelt indre marked for motorkretjsforsikring .
Det er tydeligt , at der stadig er huller i loven , og at forsikringstageren og skadelidte stadig str over for visse problemer , som skal lses .
<P>
Jeg takker hr . Rothley for hans arbejde p omrdet og for klart at have fremhvet de omrder , hvor vi kan forbedre trafikofrenes retsbeskyttelse .
S lnge der er plads til forbedringer p dette felt , er det vores pligt som EU ' s lovgivere at fremskynde arbejdet og skabe bedre betingelser .
Selv om der er gjort fremskridt , er det tydeligt , at der endnu ikke er etableret et flles forsikringsmarked .
Det fratager forbrugerne muligheden for frit at vlge det bedste tilbud med hensyn til valgmulighed , fleksibilitet og selvflgelig pris blandt forsikringsselskaberne i Europa .
Forsikring af motorkretjer er en milliardforretning , og vi br tilskynde til yderligere konkurrence , s forbrugerne kan hste fordelene heraf .
<P>
En ijnespringende mangel p konsekvens inden for motorkretjsforsikring er sprgsmlet om midlertidigt ophold .
De nuvrende regler overlader forbrugerne i forsikringsselskabernes magt .
Det skal der sttes en stopper for .
Jeg sttter varmt iden om , at borgere , som nsker at tage midlertidigt ophold uden for deres hjemland , skal kunne medtage deres personlige motorkretj uden at lbe ind i finansielle og administrative hindringer .
Frihed til at bo , arbejde eller studere i andre medlemsstater m betyde netop det - frihed - og ikke skjulte hindringer , f.eks. tegning af ny forsikring og omregistrering .
I mit eget land har vi for jeblikket den korteste omregistreringsfrist p kun en dag .
Det er ofte vanskeligt for borgere med midlertidigt ophold at tegne en forsikring hos et lokalt forsikringsselskab til en rimelig pris .
Det er helt rimeligt med en etrig periode , hvor forsikringsselskabet i hjemlandet er forpligtet til at yde dkning .
Det er en bekymring mindre for borgere , der overvejer at tage midlertidigt ophold i en anden medlemsstat .
<P>
Vi hrer ofte her i Parlamentet , at borgerne i Europa fler , at de er langt fra beslutningstagerne i EU , at de sprgsml , der behandles , ikke er sprgsml , der har betydning for deres dagligdag .
Derfor er det endnu mere p sin plads , at Parlamentet tager initiativet i sdanne sager , hvor vi kan yde et reelt og synligt bidrag i forhold til borgernes rettigheder og retsbeskyttelse .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , antallet af ulykker p de europiske veje er uacceptabelt hjt .
Hvert r omkommer titusindvis af mennesker p vejene , og hundredtusindvis af mennesker kvstes i forbindelse med frdselsuheld .
<P>
I sdanne tilflde og ogs i tilflde , hvor der udelukkende er tale om materiel skade , br ulykken ikke forvrres ved endelse tovtrkkerier med forsikringsselskaberne .
<P>
I takt med den stigende grnseoverskridende transport , bde nr det glder fragt- og persontransporten , oplever vi stadig oftere problemer i forbindelse med forsikring af motorkretjer .
Vores kollega , hr . Rothley , har ppeget disse i sin betnkning og har dermed ogs ppeget , at forholdene br ndres .
<P>
Nummerpladerne er nu blevet udstyret med medlemsstatens kendingsbogstaver omkranset af de europiske stjerner , men registreringsnummeret giver i mange tilflde ingen oplysninger .
Fristen for omregistrering af kretjer , som er medbragt fra en anden medlemsstat , er alt for lang , samtidig med at det er undigt vanskeligt at bevare registreringsnummeret ved midlertidigt ophold i en anden medlemsstat .
<P>
Hvad angr mindstedkningen i henhold til den lovpligtige ansvarsforsikring , finder jeg i lighed med ordfreren , at denne br forhjes .
2 millioner euro forekommer i praksis at vre realistisk , hvis skaderne skal kunne dkkes i langt de fleste tilflde .
<P>
Jeg sttter derfor ogs beslutningsforslagets henstilling til Kommissionen om i efterret 2001 at tilstille Europa-Parlamentet et forslag til retsakt .
Tidsfristen er ganske vist kort , men ordfreren har med den foreliggende betnkning leveret et udkast til en sdan retsakt .
<SPEAKER ID=40 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , lad mig starte med at sige , at Kommissionen beklager hr . Rothleys fravr her i eftermiddag .
Det er ikke frste gang , at hr .
Rothley , hans kolleger og jeg udveksler synspunkter om motorkretjsforsikringer . Jeg husker tydeligt vores drftelser i forbindelse med det fjerde motorkretjsforsikringsdirektiv .
Det direktiv er nu vedtaget .
<P>
Jeg er sledes klar over , at Parlamentet er srligt opmrksom p , hvor effektivt den forsikringsdkning er , som beskytter millioner af borgere i EU , der mske indblandes i frdselsuheld .
Faktisk er den seneste udvikling inden for rammerne af motorkretjsforsikringer i EU - det fjerde motorkretjsforsikringsdirektiv , som jeg nvnte fr - et resultat af en specifik anmodning fra Parlamentet .
Lovgivningen blev vedtaget sidste r .
Fra slutningen af 2002 forbedres situationen for besgende bilister , nemlig de EU-borgere , som er s uheldige at blive ofre for et trafikuheld uden for deres hjemland .
Direktivet var ogs et bemrkelsesvrdigt fremskridt , fordi det var frste gang , at Parlamentet gjorde brug af sine nye befjelser i henhold til traktatens artikel 192 .
<P>
Europa-Parlamentet anmoder nu Kommissionen , reprsenteret ved mig , om at gennemfre yderligere tiltag p omrdet .
Denne gang er mlet for Parlamentets anmodning ikke at lukke et hul i lovgivningen , men at modernisere og styrke det flles forsikringsmarked p dette omrde .
<P>
Lad mig sige om dette punkt , at Kommissionen er meget bevidst om behovet for at modernisere motorkretjsforsikringsdirektiverne . Det frste blev jo vedtaget for 30 r siden .
Kommissionen pbegyndte derfor i 1998 efter samrd med medlemsstaterne , industrien , og stttegrupper til trafikofre , et omfattende arbejde for at revidere forsikringsdirektiverne .
Arbejdet er nu get ind i den afsluttende fase , men er endnu ikke afsluttet .
<P>
Jeg vil derfor takke Parlamentet og isr hr . Rothley for hans initiativ , der er i overensstemmelse med og stter nyt liv i Kommissionens arbejde p dette omrde .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at visse aspekter i de foreslede tiltag i beslutningen , f.eks. en flles frist for registrering af kretjer importeret fra en anden medlemsstat , nok ligger uden for rammerne af forsikringsdirektiverne .
Det er allerede blevet ppeget under drftelserne i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , hvor det ogs blev nvnt , at hvis vi gr i den retning , krver det et andet retsgrundlag end det , som anvendes p forsikringsomrdet .
<P>
I tillg hertil br andre tiltag , f.eks. forsikringsselskabernes pligt til at udstede erklringer , gennemfres p en sdan mde , at de ikke strider imod princippet om frie toldgrnser , som danner grundlag for EU ' s forsikringslovgivning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne forsikre Parlamentet om , at selv om vi ikke er i en position til at stille et ndringsforslag inden den krvede tidsfrist i beslutningen , vil Kommissionen gre sit bedste for at sikre en hurtig vedtagelse af det omfattende forslag , som sigter p at modernisere retsgrundlaget for motorkretjsforsikring .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Udenretslig bilggelse af tvister p forbrugeromrdet
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0134 / 2001 ) af Wallis for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om opflgning af fllesskabspolitikken i forbindelse med udenretslig bilggelse af tvister p forbrugeromrdet ( henstilling 98 / 257 / EF og konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere ) .
<SPEAKER ID=43 NAME="Wallis">
Hr. formand , en avisartikel i Wall Street Journal i dag med underoverskriften " Why do America and Europe differ on the importance of consumer interests ? " gjorde indtryk p mig .
Der stod videre , fra et amerikansk synspunkt : " When it comes to putting the consumer at the center of its economic model , Europe remains stubbornly old-fashioned .
" Europa er stadig bagud med alle former for e-handel .
I 2005 vil 11 % af detailsalget i USA forege online , mens det kun er 6 % i Vesteuropa .
Vores hb skal vre , at Kommissionens initiativ til et europisk udenretsligt netvrk vil hjlpe med til at opbygge forbrugernes tillid til e-handel og presse de europiske tal op .
Det var de problemer , vi kmpede mod i forbindelse med vedtagelsen af Bruxelles-forordningen : Hvordan fr borgerne i Europa grnseoverskridende adgang til domstolene uden at overbebyrde erhvervslivet og dog p samme tid udstte erhvervslivet for den ndvendige konkurrence .
<P>
Vi skal gre det klart , at det er et forsg p at hndtere en lang rkke grnseoverskridende tvister af lille vrdi p forbrugeromrdet uden for det normale retssystem .
Der indfres alternative midler , som nsten erstatter den lavere ende af det traditionelle retssystem .
Det er et meget ambitist projekt , som skal tages alvorligt og finansieres ordentligt .
En af mine strste bekymringer vedrrende dette initiativ er finansieringen , bde med hensyn til omfang og offentlig omtale .
Borgerne ved , hvor de lokale domstole ligger , men ved de , hvor og hvordan de fr adgang til det europiske udenretslige netvrk ?
Ud fra det , jeg har set , er jeg ikke synderligt optimistisk .
<P>
For det andet , er systemet konsekvent og effektivt ?
P nuvrende tidspunkt varierer udviklingen i medlemsstaterne meget .
Kommissionen skal gre sig hrd i den henseende , hvorfor vi har foreslet , at clearingorganerne tiltrder serviceniveauaftaler .
Kun p den mde sikrer vi , at borgerne modtager den service , som de virkelig fortjener .
<P>
Det leder mig til ndringsforslagene .
Vi godkender gerne ndringsforslag 2 og 3 , men ndringsforslag 1 volder stor bekymring .
Hvis ikke clearingorganerne kan yde juridisk rdgivning , ser man stort p virkelighedens verden .
Nogle af centrene fungerer allerede som EuroGuichet ' er med ansatte advokater .
De kan ikke fungere uden disse .
Vi kan ikke tilbyde borgerne andenrangsservice .
God juridisk rdgivning , eller viden , fra starten af en klage har afgrende betydning , hvis den ikke skal komme ud p et sidespor og derved skabe irritation , skuffelse og resultere i manglende retfrdighed .
<P>
Lad os til sidst vende blikket mod lovgivningsmetoden , hvor ADR og det europiske udenretslige netvrk er eksempler p bld lovgivning eller medbestemmelse .
Hvis det er vejen frem , er det vigtigt , at Parlamentet er fuldstndigt involveret fra start til slut .
De fleste af os ville f.eks. bifalde det andet sektormsige initiativ p omrdet , FIN Net , der f.eks. beskftiger sig med finansielle tjenesteydelser , men hvornr blev dette initiativ henvist til Parlamentet ?
Hvis vi skal erstatte eller fremme retssystemerne og domstolsadgangen , er disse sprgsml centrale for civilsamfundet , og de hverken kan eller m tackles uden input fra de demokratisk valgte medlemmer .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Hr. formand , vi bifalder denne betnkning , som fru Wallis meget behndigt har ledt gennem Parlamentet , fordi der i denne fagre nye verden med e-handel vil vre lige s mange svindlere og kvaksalvere som i den ikke-digitale verden .
Forbrugerbeskyttelse har derfor mindst lige s stor betydning .
Den bestr af to ting .
For det frste ydes der retlig beskyttelse , og for det andet reprsenterer den et middel til at hndhve den beskyttelse .
Isr med hensyn til sm klager p tvrs af de internationale grnser - med andre ord , mellem de forskellige retssystemer - vil de traditionelle retssystemer tydeligvis vre til begrnset hjlp , hvilket fru Wallis netop har ppeget .
<P>
Vi bifalder derfor dette initiativ til at skabe et brugervenligt , udenretsligt netvrk i Europa .
Faktisk mener vi , at det br rkke ud over de fysiske grnser i EU , da nettet ikke respekterer nationale grnser .
Som det s ofte er tilfldet , er detaljerne den vanskelige del .
Vi ser frem til disse og hber , at udviklingen skrider godt frem .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , fru Wallis ' betnkning er et vigtigt bidrag til forhandlingen om Fllesskabets politik i forbindelse med udenretslig bilggelse af tvister p forbrugeromrdet .
Jeg bifalder ogs hendes henstillinger til Parlamentet og deler i hj grad hendes bekymring .
<P>
Vi ved alle af egen erfaring , at langvarig og bekostelig procesfrelse ved domstolene mister sin tiltrkning som et middel til bilggelse af tvister .
Forestillingen om , at de fleste nsker dommere , velkldte advokater og storslede retslokaler som omgivelser for bilggelsen af tvister , er ikke lngere korrekt .
Folk med problemer nsker , p linje med folk med smerter , lindring , og de nsker det s hurtigt og billigt som muligt .
De alternative tvistbilggelsesmekanismers succes begynder at skabe et skift vk fra den traditionelle procesfrelse .
<P>
I en sag for nylig i Det Forenede Kongerige blev en retssag gennem 11 mneder , som lb op i millioner af pund , erstattet af og bilagt ved mgling i lbet af f dage .
Vi ser eksempler p dette i hele Europa .
Men hvis det indre marked skal vokse , skal vi gre det nemmere for forbrugerne at handle p tvrs af grnserne med strre tillid .
Det sker kun , hvis forbrugerne kan kbe varer og tjenesteydelser og have tillid til og vre sikre p , at eventuelle problemer nemt kan lses .
Ikke som i frste tilflde ved domstolen , hvor udgiften til en grnseoverskridende sag i gennemsnit er 2.500 euro og tager 23-29 mneder .
<P>
Vi ved , at forbrugerne faktisk tilskyndes til ikke at handle p internettet uden for deres egen medlemsstat , og at de nationale forbrugerorganisationer - ogs i min egen medlemsstat - rder forbrugerne til ikke at g denne vej , fordi den er fyldt med problemer .
Mine egne erfaringer med handel p internettet har ikke get min tillid til e-handel .
Efter at have kbt cd ' er fra en kendt strgbutik , nemlig HMV , modtog jeg en ufuldstndig leverance med lfte om yderligere levering .
De mest hderlige indkbssteder forsikrer , at pengene ikke hves p ens konto .
Her efter to mneder mangler jeg endnu at modtage varer , og mit visakort er debiteret det fulde belb .
Varernes vrdi er dog lille , og det ville vre dyrt og meningslst at g rettens vej .
<P>
Forbrugerne fristes ogs i stigende grad til at kbe endnu dyrere varer p tvrs af grnserne , f.eks. vaskemaskiner , kleskabe , finansielle tjenesteydelser og biler .
ADR er en vrdifuld mde at f domstolsadgang p , idet der ydes service og retsmidler , som str i forhold til varens pris .
Men det er ikke patentlsningen p alle tvister p forbrugeromrdet .
Forbrugeren skal stadig have ret til at g til domstolen som sidste udvej .
Hvis der ikke foreligger en aftale direkte med den handlende , eller indkbsstedet , br forbrugeren tilskyndes til at se p fordelene ved ADR .
Det er meget vigtigt , som fru Wallis sagde , at forbrugeren er bevidst om og bekendt med denne mulighed .
<P>
I min egen medlemsstat fungerer Citizens ' Advice-bureauerne som clearingorganer .
Forbrugere , der fremstter klager , har derfor lokal adgang og information .
Det er meget vigtigt .
For forbrugerne i Det Forenede Kongerige er der en endnu strre bonus som et biprodukt af at ge tilliden til den grnseoverskridende handel p internettet .
Vi kan handle p et endnu strre marked og ofte kbe varer til to tredjedele af prisen .
Det m vre en fordel i det , vi kalder rip-off Britain , idet de alt for hje priser p vores eget hjemmemarked presses ned .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg har i en rrkke vret en ivrig fortaler for alternativ , udenretslig bilggelse af tvister .
Dette er et middel til imdegelse af det stadig voksende pres p de traditionelle retsinstanser . Men frem for alt sikrer det borgerne nem adgang til hurtig og billig behandling af klager .
<P>
Jeg har i vrigt i de forlbne r under behandlingen af forskellige forbrugersprgsml , herunder eksempelvis sprgsmlet om fjernsalg , vedholdende ppeget , at det af hensyn til et velfungerende indre marked er vigtigt at vre opmrksom p alternative former for tvistbilggelse .
I flere direktiver er alternativ tvistbilggelse da ogs udtrykkeligt omtalt .
<P>
Med det indre marked er forbrugerens perspektiv udvidet ganske betragteligt og ikke lngere begrnset til udbuddet p det nationale marked .
Takket vre de moderne kommunikationsformer er grnseoverskridende kb og salg i stadig vkst , og det europiske markeds velsignelser bliver mrkbare .
<P>
Det forekommer imidlertid ogs , at forbrugeren er utilfreds , sdan som det kan vre tilfldet , nr der handles inden for en medlemsstats grnser .
Er der tale om grnseoverskridende handel , er proceduren for behandlingen af klager mere langvarig og ikke mindst mere besvrlig .
Mange forbrugere finder de komplicerede klageprocedurer , som ydermere afvikles p et fremmed sprog , s afskrkkende , at de helt afholder sig herfra , hvilket er meget beklageligt .
<P>
Jeg hilser p denne baggrund Kommissionens forslag velkomment .
Og jeg hilser Wallis-betnkningen velkommen . Fru Wallis har i sin betnkning peget p nogle af de mme punkter , og jeg tilslutter mig fuldt ud ordfrerens bemrkninger .
<P>
Lad mig nvne enkelte nglebegreber , nr det glder oprettelsen af clearingorganer .
Procedurerne br vre enkle , der br vre nem adgang hertil for forbrugere , der nsker en klage behandlet , og det br sikres , at forbrugeren kan anvende sit eget sprog .
Hvad angr sidstnvnte forhold , br Kommissionen nje overveje , hvorledes dens forslag ptnkes gennemfrt i praksis .
Endvidere ville jeg gerne vide , hvornr de omhandlede clearingorganer ptnkes oprettet i de enkelte medlemsstater .
I Nederlandene forventer man , at ordningen vil trde i kraft i 2001 .
<P>
Clearingorganerne br efter min mening udelukkende vre vejvisere for forbrugeren .
P dette punkt er jeg alts ikke enig med fru Wallis .
Egentlig juridisk rdgivning br varetages af hertil kvalificerede personer .
Jeg mener ikke , clearingorganerne hverken br eller kan optrde som advokater . I s fald er man ogs ansvarlig for den rdgivning , der ydes .
Clearingorganerne br efter min opfattelse vre faciliteter og gode vejvisere , som leder forbrugeren videre til eksempelvis alternative tvistbilggelsesorganer .
<P>
Jeg anmoder derfor om , at ogs ordfreren endnu en gang overvejer mit ndringsforslag .
Der vil vre en for stor risiko forbundet med at henlgge ogs juridiske opgaver til disse organer .
Jeg taler i denne henseende af erfaring som formand for instituttet for tvistemlsudvalg .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , det er meget vigtigt , at der udarbejdes rammer i EU for til enhver tid at sikre beskyttelse af forbrugernes rettigheder .
Det indebrer systemer , som hurtigt giver de 370 millioner forbrugere i EU domstolsadgang og sikrer afhjlpning , nr forbrugernes rettigheder krnkes .
Retfrdigheden m ske fyldest .
Derfor bifalder jeg denne meddelelse , som sger at opstille procedurer for udenretslig bilggelse af tvister p forbrugeromrdet .
Det er op til de 15 EU-lande at gennemfre bestemmelserne i henstillingen .
Hver medlemsstat skal opstille procedurer , som kan hndtere udenretslig bilggelse af tvister p forbrugeromrdet .
<P>
Den nye struktur vil i sidste ende kunne hjlpe med til at lse grnseoverskridende tvister for forurettede forbrugere i EU .
Hver regering i EU skal ogs etablere centrale kontaktsteder , som giver forbrugerne de ndvendige oplysninger om udenretslige tvistbilggelsesorganer i deres retskreds .
Sdanne centrale kontaktsteder forklarer sammenhngen for forbrugere , som retter deres klager til disse med henblik p passende afhjlpning .
De centrale kontaktsteder yder information og bistand med hensyn til lsning af grnseoverskridende tvister i EU .
<P>
Jeg vil gerne tilskynde Europa-Kommissionen til at tildele betragtelige midler til at sikre , at denne nye ordning fr stor offentlig omtale i hele EU .
Hvis vi nsker , at den nye struktur fr succes , er det ndvendigt med stor offentlig omtale .
De nye procedurer skal ogs overvges struktureret for at sikre , at eventuelle uoverensstemmelser i forbindelse med den nye ordning i EU-landene glattes ud .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , er dette forslag kun en del af en rkke tiltag , som gennemfres i EU , for at beskytte forbrugernes rettigheder .
Forbrugerne skal beskyttes , bde nr de er offline , og nr de er online , hvilket fr stadig strre betydning , hvor de kber mange varer og tjenesteydelser via internettet .
Vi er trdt ind i en ny informationsteknologialder .
Vi er ndt til at sikre , at forbrugernes rettigheder beskyttes , efterhnden som disse teknologier fortstter .
Jeg lyknsker ordfreren med den fine betnkning .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , vi ville vre srdeles glade , hvis vi stod over for et perfekt og afrundet arbejdsdokument fra Kommissionen om udenretslig bilggelse af tvister p forbrugeromrdet , ikke mindst tvister , der indebrer grnseoverskridende afgrelser .
Vi m dog , som fru Wallis , ordfreren , s udmrket fremhver det , og da den optimisme , der kommer for sent , ofte er til skade for det gode , som i mellemtiden er skabt , glde os over Kommissionens begrnsede initiativ , der skitserer en mulig vej til en hurtig og rentabel lsning p grnseoverskridende tvister p forbrugeromrdet , som ofte har lav pekunir vrdi .
Der er som bekendt tale om at oprette et europisk udenretsligt netvrk , der kan lse denne type tvister p grundlag af den trovrdighed , rlighed , benhed og tekniske kunnen , som ligger i organisationer , der er udsprunget af forbrugernes frie sammenslutning , og som kan danne et beskyttende kontrolnetvrk for forbrugernes rettigheder og de europiske borgeres almindelige livskvalitet .
<P>
Vi er p denne mde p vej hen imod en beskyttelse af privatpersoners konomiske rettigheder , der afbureaukratiserer varetagelsen af dem gennem det traditionelle , tunge juridiske maskineri .
Til forskel fra den usynlige hnd organiserer det indre forbrugermarked i dette tilflde sin selvregulering , samordnet og stttet af de europiske institutioner , hvilket styrker Unionens trovrdighed og nrhed i forhold til borgerne .
Hr. formand , vejen str ben , fru Wallis har fortalt os , hvordan vi skal komme videre , og min gruppe vil derfor stemme for den betnkning , der her er til forhandling .
<SPEAKER ID=49 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er ikke blot fortaler for , men overbevist fortaler for fordelene ved voldgift .
Det skyldes hovedsagelig min erfaring som praktiserende advokat , bde inden for national ret i min egen medlemsstat og inden for international handelsvoldgift .
Jeg havde den re at vre medlem at den internationale voldgiftsret i Det Internationale Handelskammer i syv r og udarbejdede den sidste lovgivning i min egen medlemsstat om international handelsvoldgift . Jeg er derfor overbevist fortaler for fordelene ved voldgift i modstning til retssager .
<P>
Jeg mener derfor , at oprettelsen af det europiske udenretslige netvrk er et vigtigt skridt mod at sikre , at forbrugerne fr praktisk adgang til enkle , billige og effektive midler til bilggelse af grnseoverskridende tvister .
Det er en naturlig opflgning p Kommissionens meddelelse fra 1998 om domstolsadgang og medlemsstaternes meddelelse om deres udenretslige organer , som flger principperne i henstilling 98 / 257 .
Det er desuden et stort skridt mod opfyldelsen af Rdets konklusioner p topmdet i Tampere om at ge adgangen til retfrdighed i Europa .
<P>
Den fortsatte forgelse af den konomiske aktivitet i det indre marked betyder i stigende grad , at forbrugernes aktiviteter ikke er begrnset til deres eget land .
Den gede e-handel samt indfrelsen af euroen understreger , at det er vigtigt snarest at fremme forbrugernes tillid for at sikre et virkelig konkurrencedygtigt og effektivt indre marked .
Fllesskabets institutioners , herunder Europa-Parlamentets , engagement og sttte er vigtig for at ge dette initiativs betydning , sikre effektiv gennemfrelse og garantere , at det med tiden fr succes .
Medlemsstaterne har i tt samarbejde med Kommissionen allerede gjort store fremskridt , siden initiativet blev fremsat i marts sidste r .
<P>
Alle , undtagen Tyskland , har informeret Kommissionen om det organ , som skal fungere som nationalt clearingorgan , og etableringen af disse organer er i gang .
Kommissionen yder konomisk sttte til startomkostningerne og undersger , hvordan man bedst srger for yderligere infrastruktur og mlrettet sttte .
Bde Norge og Island har i vrigt udtrykt nske om at deltage og har vret med til mderne med eksperterne i medlemsstaterne og Kommissionen .
<P>
Vi er ogs ved at undersge , hvordan ansgerlandene bedst kan inkorporeres i netvrket .
Meget arbejde med eksperterne i medlemsstaterne og vrige interessenter er afsluttet for at gre netvrket til en vellykket realitet .
Et resultat af dette arbejde har vret et aftalememorandum , der opstiller minimumsfunktioner og operationelle retningslinjer for clearingorganerne , og som er tt p sin afslutning .
<P>
Dette dokument markerer et vigtigt skridt i forbindelse med sikringen af et kohrent samarbejde i hele netvrket .
Det omfatter krav til de praktiske oplysninger og rdgivningen til forbrugerne , et overordnet system for behandlingen af klager baseret p det europiske klageforum , oversttelse samt overvgning for at sikre , at netvrket fungerer effektivt . Det omfatter desuden krav om , at enten clearingorganet eller den nationale myndighed udarbejder praktiske ordninger med de nationale ADR for at sikre et problemfrit samarbejde og behovet for at overvge overensstemmelsen med principperne i Kommissionens henstilling .
Der forudses netvrkssamarbejde via regelmssige mder , udarbejdelse af netvrksstrategier og lbende gennemgang af netvrket for at sikre konstant forbedring .
Ensartede metoder til indsamling af data om netvrkets ydeevne , evaluering af netvrket og identificering af specifikke forbrugerproblemer er ogs en del af planen .
<P>
Gruppen af eksperter i medlemsstaterne mdes i morgen for at lgge sidste hnd p detaljerne .
Der er ogs indget en forelbig aftale om , at netvrket skal vre funktionsdygtigt den 16. oktober i r .
Det falder sammen med lanceringen af EuroGuichet i Belgien , som skal fungere som clearingorgan , og med den rlige generalforsamling i forbrugersammenslutningerne , der finder sted den 18.-19. oktober .
Jeg betragter initiativet til det europiske udenretslige netvrk som en prioritet .
Det er en meget vigtig komponent i en rkke initiativer , som Kommissionen er ved at udarbejde , og som skal skabe tillid , s forbrugerne aktivt kan tage del i og drage nytte af det indre marked .
Det bliver ogs vigtigt for erhvervslivet , idet det fremmer den grnseoverskridende handel , isr naturligvis for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Det opstiller de praktiske rammer , s ADR ' s potentiale til lsning af grnseoverskridende tvister kan udnyttes fuldt ud .
Disse rammers organiske natur gr det tilstrkkeligt fleksibelt og tilpasningsdygtigt til at kunne mde nye udfordringer og vre under konstant gennemgang for at sikre en effektiv mekanisme for alle borgere og effektiv funktion i det indre marked .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg ville gerne anmode kommissren om at tilkendegive sin holdning til ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=51 NAME="Byrne">
Hr. formand , disse er ndringsforslag til den fremragende tekst , som ordfreren har forelagt .
Jeg har ingen indsigelser imod dem i deres nuvrende form , isr ikke det frste , som angiver behovet for adgang til juridisk personale .
Det er nskeligt og er ogs medtaget i vores forslag .
De andre forekommer mig ganske fornuftige , f.eks. ndringsforslag 3 , der henviser til ES-landenes engagement .
Nogle af dem er allerede involveret , og det nsker vi for flere , herunder ansgerlandene .
Kommissionen sttter derfor dette fuldt ud .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Den flles markedsordning for frugt og grntsager
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om den flles markedsordning for frugt og grntsager .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Byrne p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=54 NAME="Byrne">
Hr. formand , Kommissionen nsker at takke Europa-Parlamentet for beslutningen om Kommissionens rapport om den flles markedsordning for frugt og grntsager .
Denne beslutning indeholder en rkke meget interessante punkter , og Kommissionen har taget dem til efterretning .
<P>
Som De ved , har hensigten med denne rapport vret at optrde som platform for en omfattende drftelse mellem medlemsstaterne , Europa-Parlamentet og sektoren .
Rapporten har siden januar vret p dagsordenen i Rdets arbejdsgrupper og p dagsordenen for mderne i Specialkomiten for Landbrug og blev ogs drftet p Rdets seneste mde .
Kommissionen tager samtlige synspunkter og holdninger til efterretning og er ved at undersge og evaluere aspekter i forbindelse med rapporten og fremtiden for sektoren og den flles markedsordning for denne .
<P>
Kommissionen bifalder i den forbindelse de punkter , som fremhves i Parlamentets beslutning .
Kommissionen sttter isr mlene om at ge koncentrationen af udbuddet via producentorganisationer , mindske problemerne i forbindelse med de operationelle programmer og forbedre den overordnede markedsordning .
Kommissionen nsker at forsikre Parlamentet om , at den er fuldstndig klar over behovet for fortsat at arbejde hurtigt vedrrende forskellige aspekter i rapporten og beslutningen .
Nr denne evalueringsproces er afsluttet , agter Kommissionen at stille forslag om at forbedre den flles markedsordning , hvor dette er hensigtsmssigt .
<P>
Afslutningsvis nsker Kommissionen endnu en gang at takke Parlamentet for beslutningen .
Kommissionen er indstillet p at fastholde den ndvendige kontakt mellem tjenestegrenene og Parlamentet og ser frem til en grundig drftelse af og et godt samarbejde om fremtiden for den flles markedsordning for frugt og grntsager .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Mange tak , hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke Kommissionen for denne korte redegrelse .
Jeg er ked af , at den ansvarlige kommissr ikke er til stede , men jeg takker Dem , hr . Byrne , meget for Deres tilstedevrelse her hos os i dag .
<P>
Jeg m dog beklage , at De har begrnset Dem til blot at komme med en erklring om Deres gode hensigter og takke Parlamentet uden at beskrive problemerne eller foresl mulige lsninger .
<P>
For et r siden bad Rdet Kommissionen udfre en specifik analyse af situationen i frugt- og grntsagssektoren - som lige nu er den , der har strst problemer - inden for rammerne af betnkningen om funktionen af den flles markedsordning for frugt og grntsager .
For at forhindre afbrydelse af sttten hertil blev der endvidere vedtaget en forlngelse af forbedringsplanerne , som udlb i 2000 .
P nuvrende tidspunkt str vi i en situation , hvor denne forlngelse udlber i 2001 , og det skaber stor usikkerhed i sektoren og risiko for , at plantagerne forlades p trods af forbedringsplanernes gode resultater .
<P>
Dette problem krver en beslutning , som gennemfres straks med ivrksttelse af nogle stttemekanismer , som erstatter de aktuelle forbedringsplaner , efterhnden som de afsluttes .
<P>
Nddesektoren har stor social og miljmssig betydning i EU , i Sydeuropa ( Spanien , Italien , Grkenland , Portugal og Frankrig ) , fordi der findes et stort antal plantager , som skaber mange arbejdspladser , og som endvidere spiller en vsentlig og umiddelbar miljmssig rolle .
<P>
Parlamentet har udtalt sig til fordel for , at der sges en endelig lsning for denne sektor inden for rammerne af den flles markedsordning for frugt og grntsager .
Nu er det ndvendigt , hr. kommissr , at formandskabet og Kommissionen accelererer arbejdet med at finde en endelig lsning for nddesektoren i EU inden for rammerne af den flles markedsordning for frugt og grntsager , og at forbedringsplanerne forlnges indtil da .
<P>
Med hensyn til de vrige problemer i denne flles markedsordning , som er omtalt i den betnkning , der har vret om sagen , mener jeg , det er ndvendigt at sttte producentorganisationerne og styrke de redskaber , som den flles markedsordning giver dem , og isr driftsfondene .
<P>
Det er ogs ndvendigt at tilskynde til sammenslutninger og fusioner mellem producentorganisationerne , og at den finansielle sttte til de driftsfonde , der er stiftet af fusionerede producentorganisationer - eller foranstaltninger , som gennemfres i fllesskab af flere organisationer - forhjes til 70 % i stedet for de nuvrende 50 % .
S ville de f samme behandling , som de nuvrende bestemmelser giver foranstaltninger inden for branchen eller mellem tvrfaglige organisationer .
<P>
Jeg mener ogs , det er ndvendigt at revidere de gldende bestemmelser , sledes at de bliver forenelige med finansieringsmulighederne via driftsfonde eller udvikling af landdistrikter med den eneste begrnsning , at der faststtes relevante kontrolmekanismer for at sikre , at der ikke sker dobbeltfinansiering .
Dette skaber forvrngning inden for finansieringen af sektoren .
<P>
Endelig br andre aspekter ogs analyseres grundigere , f.eks. regulering af citrusfrugter , foranstaltninger til specifikke produkter , der pvirkes af den internationale konkurrence , og regulering af handel med tredjelande .
<P>
Dette er i store trk de bekymringer , som vi har i forbindelse med den flles markedsordning , set fra Gruppen for Det Europiske Folkepartis og fra et sydeuropisk lands synspunkt .
Mange tak , hr. kommissr , for Deres tilstedevrelse hos os .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. kommissr , Europa-Kommissionens betnkning om funktionen af den flles markedsordning for frugt og grntsager med henblik p en fremtidig reform skuffer endnu en gang .
Og den skuffer ikke kun Parlamentet , men ogs hele produktionssektoren , for den indeholder nsten ingen af de foreslede henstillinger i beslutningen af 26. oktober 2000 .
Den indeholder ikke Landbrugsudvalgets og selve Parlamentets arbejde og forslag , til trods for at kommissr Franz Fischler i sin tid erklrede , at de ville blive taget i betragtning .
Den er ufuldstndig , idet den ikke foreslr konkrete lsninger eller indeholder en udtmmende analyse af situationen .
Der er ikke lagt hverken tid eller krfter i den , og den er endnu en gang kilde til skuffelse .
<P>
Der foresls ingen lsninger for en sektor , som i nogle omrder af EU str for 25 % af landbrugets samlede produktion og skaber flere arbejdspladser end nogen anden .
Ved De , hr. kommissr , at for hver 6 euro , som en frugt- og grntsagsproducent modtager i Sydeuropa , stammer kun 0,012 fra EU ?
Mener De , at dette kan defineres som en virkelig flles markedsordning , som en virkelig sttteordning ?
Kender Kommissionen denne sektors evne til at absorbere arbejdskraft , isr arbejdskraft fra Maghreblandene , og ved Kommissionen endvidere , at denne sektor mere end nogen anden er pvirket af liberaliseringen af handlen med de lande , hvor disse arbejdstagere stammer fra ?
Synes De ikke , at vi burde tage hensyn til denne sektor og sttte den beslutsomt , nr den absorberer s meget arbejdskraft ( i ml 1-omrder ) , i stedet for fortsat at lgge hele byrden p landbrugernes skuldre ?
<P>
Hr. kommissr , udfr de ndvendige reformer , der definitivt og utvetydigt sttter organisationerne af frugt- og grntsagsproducenter .
Giv en virkelig sttte , som indtil nu ikke har eksisteret , og som kan give dem mulighed for at ge ikke produktionen , men de allerede hje kvalitets- og fdevaresikkerhedsniveauer , samt lse de miljproblemer , som de lider under .
<P>
Gr det med reformforslaget lettere at koncentrere udbuddet over for distributionsmonopolerne , som dominerer markedet med priser og betingelser .
Foresl lsninger , der gr en ende p de problemer , der er forbundet med driftsprogrammer og -fonde , overdrevet bureaukrati og de negative problemer , der forrsages af handelsaftaler med tredjelande .
Hr. kommissr , hvor mange gange skal Parlamentet gentage , at sektoren for trrede frugter har brug for en endelig lsning , og bede om en forlngelse af forbedringsplanerne for nddesektoren , indtil reformen af den flles markedsordning i form af hektarsttte er gennemfrt , da denne sektor er grundlggende for at holde liv i landbruget i nogle meget ugunstigt stillede omrder , som ikke har nogen egentlige alternativer ?
<P>
Hr. kommissr , lad os ikke gre tingene s nemme for USA , Tyrkiet eller Kina .
Lad os beskytte vores egne landbrugere og deres trrede frugter i det mindste p samme mde , som de gr med deres .
Usikkerheden har hersket i mnedsvis i produktionssektoren .
Andalusien har genlydt af sloganer som " Lad os ikke bytte fisk for tomater " som en hentydning til landbrugsindrmmelserne til Maghreblandenes producenter under fiskeriforhandlingen .
Kommissionen har allerede opnet , at vi ikke har nogen fisk , og nu er den godt p vej til at srge for , at vi heller ikke har nogen tomater .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , p pressekonferencen efter sidste Rd ( landbrug ) meddelte kommissr Fischler , at han ikke ville stille forslag om sektoren for trrede frugter , fordi man afventede Parlamentets udtalelse om hans rapport om funktionen af den flles markedsordning for frugt og grntsager .
<P>
Hvis man ser bort fra , at sprgsmlet om de trrede frugter i lbet af det seneste r har vret omfattet af tre beslutninger i Parlamentet , og at Kommissionens rapport var stilet til Rdet og ikke til Parlamentet , er det formlstjenligt at minde om forhistorien vedrrende sprgsmlet om frugt og grntsager .
<P>
Det er over fem r siden , at der blev gennemfrt en radikal reform af den flles markedsordning for frugt og grntsager . Desvrre har tiden vist , at det planlagte niveau for koncentration af udbuddet ikke er opnet , og der er ogs en rkke andre forhold , der vsentligt har begrnset effektiviteten af de foranstaltninger , som blev ivrksat med denne reform .
<P>
I oktober 2000 vedtog Parlamentet en betnkning , hvoraf det fremgik , at kun 40 % af produktionen markedsfres af producentorganisationerne .
Da den flles markedsordnings hovedredskaber er baseret p producentorganisationerne , kan det konkluderes - og det gjorde Parlamentet - at vi str over for en semiflles markedsordning .
Som flge heraf stillede vi dengang en rkke ndringsforslag med det forml at forbedre den flles markedsordnings effektivitet , heriblandt ndringsforslag til lsning af problemerne med de trrede frugter .
Ved forhandlingen dengang erklrede kommissr Fischler , at selv om han s med sympati p et stort antal af disse ndringsforslag , l de ikke inden for rammerne af Kommissionens forslag .
Han meddelte ogs , at Kommissionen ville stille nogle forslag p dette omrde , eftersom den nogle mneder senere skulle forelgge en rapport .
<P>
Kommissionen forelagde i januar en rapport om funktionen af den flles markedsordning for frugt og grntsager , men den har desvrre ikke vedlagt nogen forslag .
Den pgldende rapport er i det store og hele deskriptiv .
Den indeholder nogle meget interessante oplysninger , som generelt er sammenfaldende med oplysningerne i vores betnkning fra oktober sidste r .
Forskellen mellem de to dokumenter ligger i , at Kommissionens rapport forbliver deskriptiv , mens Europa-Parlamentets indeholder vurderinger og forslag .
<P>
Der er sledes to problemer .
Det frste er , hvilken procedure der skal flges efter forelggelsen af Kommissionens rapport , og det andet er , hvilken metode der skal anvendes til hurtigst muligt at lse sektorens problemer .
<P>
Med hensyn til proceduren ligger problemet i , at Kommissionens rapport ikke indeholder hverken analyse eller vurderinger .
Kommissionen oplyser , at kun 40 % af produktionen markedsfres af producentorganisationerne , men den vurderer ikke , om dette er meget eller lidt , den analyserer ikke , hvilke virkninger dette har p den flles markedsordnings effektivitet , og den vurderer ikke , om det er hensigtsmssigt at stille forslag .
Der er ingen mening i , at Parlamentet fremlgger en betnkning med statistiske oplysninger , som antages at vre velfunderet .
Der burde udarbejdes en rapport med henblik p at drfte vurderinger og forslag , men Kommissionens rapport giver ikke mulighed for det , og endvidere stillede Europa-Parlamentet allerede forslag i oktober sidste r .
<P>
Frugt- og grntsagssektoren har i lang tid klaget over en rkke problemer , som det er ndvendigt at lse hurtigst muligt : Den flles markedsordning for frugt og grntsager rder over et budget , der ligger langt under sektorens betydning som konomisk aktivitet , bestemmelserne forhindrer en effektiv udnyttelse af bevillingerne til den flles markedsordning for frugt og grntsager , og producenternes indkomst lider under virkningerne af de markedsforstyrrelser , som den vedvarende forringelse af fllesskabsprferencen og den uophrlige stigning i produktionsomkostningerne skaber .
<P>
Derfor er det ndvendigt at vurdere og kompensere for virkningen af handelsaftaler med tredjelande . Det er ndvendigt at stimulere koncentrationen af udbuddet i producentorganisationerne .
Alle disse sprgsml og ogs andre sprgsml - f.eks. problemerne med driftsfondene og -programmerne - er allerede indeholdt i den betnkning , som Parlamentet vedtog i oktober 2000 , og da det haster med at lse disse problemer , er det ndvendigt , at Kommissionen stiller forslag , sledes som det er defineret i den betnkning , som vi vedtog .
For p nuvrende tidspunkt at give et svar p de berettigede bekymringer , der rrer sig blandt Fllesskabets frugt- og grntsagsproducenter , br Parlamentet afkrve Kommissionen en fremlggelse af forslag , som vi s kan udtale os om .
<P>
Jeg vil ikke slutte uden kort at nvne de trrede frugter , for mine kolleger har grundlggende fremhvet dette problem .
Hvis noget haster inden for alt , hvad der haster med den flles markedsordning for frugt og grntsager , er det en lsning p problemet med de trrede frugter .
Parlamentet stillede ligeledes i oktober nogle endelige forslag til lsning af disse problemer .
Det er mig derfor ufatteligt , at kommissren pstr at vre uvidende om de forslag , som Parlamentet gentagne gange har stillet p dette omrde .
En endelig lsning for denne sektor har absolut hjeste prioritet , og indtil Kommissionen stiller nogle forslag , sledes som Parlamentet allerede har gjort det , br de gldende foranstaltninger p omrdet forlnges .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til Kommissionen , at vi endnu en gang str over for et problem , der vedrrer Middelhavsomrdets landbrug , et landbrugsproblem - frugt og grntsager - som isr Middelhavsomrdets produktion er direkte involveret i .
Og jeg vil gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p , at dette sker alt for ofte .
Jeg siger det til den tilstedevrende kommissr , men isr for at han kan overbringe min besked til hr .
Fischler . Vi har til stadighed vanskeligheder med produktionerne i Sydeuropa , med produktionerne i Middelhavsomrdet .
Det er ingen tilfldighed , og derfor fortjener situationen Parlamentets opmrksomhed , for disse problemer behandles til sammenligning meget drligere end problemerne i Nordeuropas landbrug .
<P>
Endvidere br Kommissionen forst , at det er irriterende for Europa-Parlamentet at skulle insistere p sager , som i henhold til Kommissionens egne ord allerede burde vre lst .
Det fremgr af henvisningerne i begyndelsen af det beslutningsforsalg , som vi har stillet i anledning af denne mundtlige foresprgsel .
I betragtning A str der , at Europa-Parlamentet ppeger , at der er stort sammenfald mellem Kommissionen og Rdet , men vi mener dog ikke , at de efterflgende kendsgerninger afspejler dette .
<P>
Ligeledes havde Kommissionen forpligtet sig til at lse denne rkke af problemer , som var forrsaget af den sidste reform af frugt- og grntsagsordningen .
Dette er heller ikke sket .
I betragtning C bekrftes det f.eks. , at Kommissionen gang p gang siger , at den er bevidst om disse problemer , men Kommissionen er derimod ikke konsekvent , for den omstter ikke sine projekter til virkelighed , og den har endnu ikke forelagt et forslag til retsakt herom .
Derfor anmodes Kommissionen i dette beslutningsforslag om at stille nogle forslag til forbedring af den flles markedsordning p dette omrde , frugt og grntsager , og isr med hensyn til en omstrukturering af producentorganisationerne og de trrede frugter .
<P>
Hr. kommissr , De skal vide , at den eneste sttte , som ikke fortsttes i Agenda 2000 , er sttten til trrede frugter .
Hr. formand , De ved ligesom jeg , at de spanske landeveje har vret blokeret , og Kommissionen kan ikke vre uvidende om dette problem , for det er en sektor , som betaler for flgerne af overskridelsen af princippet om fllesskabsprference og en uheldig afstningspolitik .
Jeg beder om , at denne sektors behov opfyldes .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , krer kommissrer , frst vil jeg gerne overbringe min hilsen til de tilstedevrende kommissrer og sige til dem , at det , der er sket med frugt- og grnsagssektoren , er helt uantageligt . Vi har nu i Europa nrmest to slags landbrug .
Det ene , der er voldsomt subsidieret , er afhngigt af den flles landbrugspolitiks sttteordninger , og det andet er afhngigt af markedet og den risiko , som landmanden m lbe p dette marked .
Desvrre indgr frugt og grnsager - og i srdeleshed de trre frugter - i den anden produktgruppe , den flles landbrugspolitiks stedbrn , der skal leve af markedet , der skal lbe markedets risici , med al den usikkerhed , som landbrug jo indebrer .
Den flles landbrugspolitik har ikke givet rimelige lsninger p denne problematik .
De trre frugter er , som kommissren ved , produkter fra Sydeuropa , fra trre eller halvtrre omrder , hvor der ofte ikke er mange alternativer , og hvor man ofte m drive egentligt trkelandbrug .
Man kan dog ikke fremfre argumenter om , at der er tale om intensivt og miljfjendtligt landbrug , snarere tvrtimod .
Det , som vi imidlertid har kunnet konstatere , er , at denne sektor har vret fuldstndig overset i alle disse r , og vi risikerer nu at st over for et lovgivningstomrum , fordi Kommissionen - uden at vi ved hvorfor - har besluttet ikke at fremlgge nogen forslag .
Det er virkelig beklageligt , at det er sket , og derfor har det forslag til beslutning , som vi i dag lgger frem i Parlamentet , da ogs til forml at gre Kommissionen opmrksom p denne lakune , p dette tomrum , s den fremstter passende forslag for frugt og grnsager .
<P>
Der er her tre steder , hvor der efter min mening virkelig er behov for at stte ind .
Det frste er , at der skal lovgives om producentorganisationernes driftsmidler .
Det er , som min kollega Ayuso Gonzlez og andre har sagt det , helt indlysende , at medfinansieringen skal op p 70 % , men det er lige s vigtigt , at driftsmiddelsttten bliver effektiv .
For det andet m man vre klar over , at det ikke er nok at gre driftsmidlerne til det vigtigste landbrugspolitiske instrument for denne sektor , eftersom der er mange regioner i f.eks. Spanien og Portugal , hvor der nsten ikke findes nogen producentorganisationer , og hvor nppe 10 % af produktionen er omfattet af dem .
Vi er ndt til at udtnke foranstaltninger , der imdekommer producenterne i disse omrder , og s lnge der ikke findes producentorganisationer , er det uretfrdigt og uacceptabelt , at disse producenter marginaliseres .
For det tredje , hr. kommissr , er det ved at vre p tide , at vi fr skabt permanente sttteordninger for producenterne af trre frugter .
Hvorfor ikke overveje direkte sttte ?
Hvis nsten alle dele af landbruget har det , hvorfor skal denne sektor , der er s fattig og s marginal i Europa , ikke have sttte ?
Jeg hber , at Kommissionen hurtigt fremstter de forslag , som vi nu beder om .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas">
Hr. formand , forslaget om en beslutning for den flles markedsordning for frugt og grntsager og isr for trrede frugter og ndder kommer p det mest belejlige tidspunkt , og vi sttter det af al magt .
Omstndighederne har gjort , at den skrbelige konkurrencebalance har vret faretruende svingende for Fllesskabets producenter inden for dette omrde , og har gjort det ndvendigt , at Kommissionen reagerede prompte , s vi ikke endte i en katastrofe .
Denne sektors betydning kan vi alle forst , og mine kolleger , der talte tidligere , fremstillede det ogs dramatisk .
Virkeligheden , omstndighederne , som jeg omtalte fr , hr. formand , er flgende for vores produkter isr :
<P>
Devalueringen af den tyrkiske mnt , som De kender til , p den ene side og den srdeles aggressive politik fra andre producentlande ssom USA p den anden har bragt fllesskabsproduktionen i en yderst vanskelig situation .
Hvad skal vi foresl for at hjlpe Kommissionen , s programmerne og sttteordningerne , der er ved at udlbe , kan fortstte , og s fllesskabsproducenterne jeblikkeligt og effektivt kan f sttte , og s der specielt under disse omstndigheder kan findes sttteordninger til producenterne ?
<P>
Jeg vil gerne betone , ligesom ogs andre af mine kolleger har fortalt , at producenterne af disse produkter og isr af trrede frugter og ndder er fattige smproducenter og frst og fremmest producenter fra Middelhavslandene .
Deres organisationer er ikke tilfredsstillende , hvad angr indsamling af produktet og deres mulighed for at konkurrere for egne midler p det vanskelige marked , sdan som jeg fortalte fr .
Vi nsker bl.a. derfor , at man er srligt opmrksom p producenternes organisationer og finder mder at sttte dem p , s de selv kan organisere sig effektivt for at imdeg problemet .
<P>
Jeg for mit vedkommende insisterer .
Vi vil stemme for forslaget til beslutning , og vi hber , at Kommissionen vil tage vores bange anelser til efterretning .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er velkendt , hvor konomisk , socialt og strategisk betydningsfuld frugt- og grnsagssektoren er , isr for landene i Sydeuropa , herunder Portugal , af hvilken rsag det er helt afgrende , at Kommissionen udarbejder en reform af den flles markedsordning for dette omrde , eftersom den sidste er fra 1996 .
Kommissionen m udbedre de mest negative forhold , herunder dem , der glder for de trrede frugter , den fattige slgtning , og ge grnserne for driftsmiddelsttten til producentorganisationerne .
Det er ikke retfrdigt , at frugt- og grnsagssektoren , der udgr ca . 16 % af landbrugets slutproduktion , fortsat kun modtager 4 % af fllesskabssttten , nr det er en af de sektorer , der skaber mest beskftigelse i EU .
Kommissionen m derfor tage hensyn til de forslag , som sidste r blev fremsat i Jov Peres-betnkningen og vedtaget af Europa-Parlamentet , isr med hensyn til forhjelse af produktionslofter og tilhrende sttte , en strre medfinansiering af producentorganisationernes driftsmiddelsttte samt opretholdelse af mindsteprisen for at sikre denne vigtige landbrugssektors besten , der jo ogs presses af importvarer som flge af de bilaterale aftaler , hvor den undertiden har vret brugt som forhandlingsobjekt , uden at man har taget hensyn til de sydlige landes interesser og den betydning , som denne sektor har for beskftigelse og udvikling i disse lande .
<SPEAKER ID=62 NAME="Byrne">
Hr formand , en rkke medlemmer har rejst sprgsmlet om , hvorfor Kommissionen ikke har stillet forslag til rapporten .
Kommissionen er stadig i frd med at lytte til holdninger og bemrkninger .
Som jeg nvnte tidligere , er Kommissionens tjenestegrene dog allerede godt i gang med at evaluere disse holdninger .
Parlamentets bemrkninger er naturligvis omfattet af denne evaluering .
<P>
Det er for tidligt at sige , hvornr eventuelle forslag og lsninger prsenteres .
Kommissionen kan ikke offentliggre en kalender over fremtidige skridt .
Der er mange faktorer , der spiller ind , herunder budgetsprgsml og behovet for at harmonisere fremtidige politikker mellem markedssektorerne .
Jeg kan dog endnu en gang forsikre Dem om , at Kommissionens tjenestegrene prioriterer dette sprgsml hjt .
Kommissionen hber hurtigst muligt at n til en situation , hvor det er muligt at afholde drftelser med alle interesserede parter i frugt- og grntsagssektoren .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om , hvorvidt Kommissionen foreslr en langsigtet lsning for ndder , er Kommissionens tjenestegrene bekendt med situationen i nddesektoren og samtlige interesserede parters synspunkter .
Kommissionen er i den forbindelse ved at evaluere , hvorvidt og i hvilket omfang der er mulighed for yderligere sttte .
Denne proces foregr inden for de bredere rammer af rapporten .
Under alle omstndigheder kan der kun regnes med yderligere fremtidig sttte , hvis dette forbindes med omstilling .
Kommissionen mener dog ikke , at politikken med en etrig midlertidig forlngelse af forbedringsplanerne for ndder er en korrekt lsning p dette sprgsml .
<P>
De mest ndvendige tilpasninger til 1996-reformen blev faktisk sikret ved vedtagelsen i december sidste r af forordning 2699 / 2000 .
Ordningerne for finansieringen af driftsmidlerne , forarbejdede tomater , ferskner , prer og citrusfrugter blev i kraft af denne forordning forbedret og forenklet , og vi tog ogs fat p sprgsmlet om eksportrestitutioner .
<P>
Endelig har en rkke medlemmer stillet nogle tekniske sprgsml , der omhandler de forskellige mekanismer i den flles markedsordning for frugt og grntsager . Jeg hber , at De vil acceptere , at dette naturligvis ikke er omfattet af mine daglige ansvarsomrder .
Jeg foretrkker at overlade disse sprgsml til min kollega , Franz Fischler .
Han havde ikke mulighed for at vre til stede her til aften , men har informeret mig om , at han gerne snarest drfter disse sprgsml med Dem i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget et forslag til flles beslutning i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Organisationen for International Civil Luftfart ( ICAO ) : Lufttransport og miljet
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om Organisationen for International Civil Luftfart ( ICAO ) : Lufttransport og miljet .
<P>
Jeg giver ordet til fru de Palacio p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=65 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionens meddelelse fra december 2000 om Fllesskabets ml for ICAO ' s 33. samling udgr intet mindre end referencerammen for udarbejdelse og vurdering af de resultater , der opns p den 33. samling , bde hvad angr stjreduktion , flystjemission og reduktion af gasudledning .
<P>
Jeg vil gerne sige , at Rdet ( transport ) i april stttede den strategi , der var foreslet af Kommissionen .
Denne meddelelse er meget udfrlig med hensyn til opnelse af aftaler inden for rammerne af ICAO , bde med hensyn til flystjreduktion , foranstaltninger til reduktion af drivhusgasser og begrnsning af driften af fly , der kun marginalt overholder stjstandarderne i kapitel 3 , og som er dem , der giver de strste stjgener i lufthavnene .
<P>
Indgelsen af en aftale i forbindelse med denne samling med en beslutning , der giver de kontraherende lande mulighed for nemmere eller bekvemmere at opfylde deres forpligtelser vedrrende reduktion af drivhusgasser er ogs et af vores ml .
<P>
Mine damer og herrer , vi kan allerede nu sige , at der i hvert fald er t forhold , for hvilket der formodentligt opns et godt resultat p ICAO-samlingen .
Jeg taler naturligvis om en aftale om det nye kapitel 4 , hvori det maksimalt tilladte niveau for stjemission reduceres med 10 dB i forhold til de foregende kapitler .
I denne forbindelse har ICAO-rdet endvidere vedtaget regler , som sikrer en streng forvaltning af omcertificeringen af fly og sledes forhindrer den nuvrende situation , hvor fly omcertificeres eller omklassificeres , sledes at de flyttes fra kapitel 2 til kapitel 3 , hvilket ligger til grund for hele vores tvist med USA .
<P>
ICAO-samlingens forberedelser har endvidere til forml at sikre , at de kontraherende lande er i besiddelse af den ndvendige fleksibilitet til at ivrkstte nogle instrumenter , som - i ICAO ' s sprogbrug - sikrer en velafbalanceret forvaltning af stjen .
Denne velafbalancerede forvaltning er baseret p fire elementer : For det frste foranstaltninger til stjreduktion ved kilden .
For det andet regler om fysisk planlgning .
For det tredje stjdmpningsprocedurer , der giver piloterne mulighed for at begrnse stjen ved start og landing .
Og for det fjerde og sidste foranstaltninger , som begrnser driften af kapitel 3-fly , som er de mest stjende .
<P>
Det er frem for alt dette sidste punkt , der som bekendt giver de strste vanskeligheder i vores drftelser med USA .
For at gre det nemmere at opn en aftale inden for ICAO om dette punkt frer vi parallelle drftelser med USA og udviklingslandene .
<P>
Det m pointeres , at hverken ICAO eller i vrigt USA kan se bort fra det problem , som flystjen skaber for mange lufthavne i omrder med stor befolkningstthed .
<P>
I denne sammenhng kan vi konstatere , at disse stjgener i nogle store lufthavne er ved at n virkelig kritiske niveauer , og at det derfor absolut haster med at indfre foranstaltninger , som kan afhjlpe situationen og tillade fortsat drift af disse lufthavne .
<P>
For andre er stjproblemet dog meget mindre .
Derfor br der overvejes nogle beslutninger - og vi arbejder p sagen - hvor lufthavnene til en vis grad vurderes enkeltvis .
Dette vil i vrigt gre det nemmere for os at n frem til en aftale med USA .
<P>
Imidlertid er der en vis risiko med hensyn til nogle forskellige forslag i forbindelse med begrnsningen af driften af kapitel 3-fly - de mest stjende - som kan skabe konkurrenceforvridning mellem de forskellige lufthavne .
I denne forbindelse og for at undg en eksplosion i fllesskabssituationen er det hensigten at forhandle med USA og naturligvis inden for rammerne af ICAO for at forsge at inkludere lsningen med individuel vurdering af hver lufthavn i de generelle rammer , som faststter forskellige niveauer for driftsbegrnsning alt efter omrdernes flsomhed .
<P>
Under alle omstndigheder lover jeg endnu en gang i lbet af disse mneder sammen med Kommissionens tjenestegrene at fre en ben dialog med Dem , mine damer og herrer , og jeg hber , at vi til sidst fr en aftale i stand inden for rammerne af ICAO , som giver os mulighed for at sikre en lsning p denne sag om lufthavne og de mest stjende fly og samtidig undg enhver form for konfrontation med USA , hvilket ikke ville vre til nogens fordel .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , jeg vil frst og fremmest nske nstformand fru de Palacios initiativ velkomment , idet hun har besluttet at komme her i plenarsalen og beskrive Kommissionens strategi for os og naturligvis selve situationen omkring ICAO ' s 33. samling i september .
Det er et emne , der beskftigede os meget i sidste uge ved vores udvalgsmde , og et emne , som har beskftiget os i meget lang tid i Europa-Parlamentet , og derfor havde vi i udvalget til hensigt at stille et mundtligt sprgsml til kommissren .
Derfor glder det os , at kommissren selv tog det initiativ at komme og tale i Parlamentet for at redegre for Kommissionens synspunkter .
<P>
Dette emne har livsvigtig betydning for de vlgere , der har sendt os herned .
For at skne miljet og for at f en bedre livskvalitet bliver vi ndt til at mindske stjen fra flyene , isr efterhnden som flytrafikken tiltager , og situationen r for r bliver vrre .
Der gres visse tiltag , som kommissren beskrev , og som jeg ikke vil komme ind p igen .
For mit eget vedkommende vil jeg sige , at jeg nrer en behersket optimisme for , at disse tiltag vil fre os til et positivt resultat .
Men vi m komme med beslutsomhed og vise , at Europa er en ligevrdig samtalepartner med USA .
Vi er venner , og vi nsker at vedblive med at vre venner , men de m indse , at de str over for en ligevrdig samtalepartner , som nsker at lse dette problem p den bedst mulige mde og finde regler , som skal implementeres hurtigst muligt .
Og for at udviklingen kan g i den retning hber jeg , at USA vil tale med en stemme og ikke med flere , sdan som det har vret tilfldet indtil nu .
<P>
Vi m ogs have en anden ting p det rene , nemlig at vi tilstrber en international lsning , for der er tale om et internationalt problem , og internationale problemer krver internationale lsninger .
Vi er her for at diskutere det .
Jeg hber , at de andre har samme opfattelse , ellers er vi ud fra de faktiske forhold dmt til ensidigt at g videre i Europa-Parlamentet med vedtagelsen af lsninger , som Europa-Parlamentet allerede har vedtaget .
<P>
ICAO ' s 33. samling er en lejlighed , vi skal udnytte , og som vi ikke m lade os g af hnde .
Fra vores side vil jeg gerne fortlle , at vi i Europa-Parlamentet - og jeg tror bestemt , at jeg giver udtryk for langt det strste flertal af medlemmerne i dette jeblik - betror nstformand fru de Palacio rollen som forhandler p EU ' s vegne , og jeg hber , at vi p mdet i september kommer frem til resultater , som vil fre til en permanent og endelig lsning p problemet .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , fru kommissr , tak for Deres redegrelse i plenarforsamlingen .
Jeg tror ganske vist , Transportudvalget kunne mnstre flere tilstedevrende end denne plenarforsamling , men symbolvrdien er naturligvis heller ikke uvsentlig .
<P>
Jeg vil gerne stille endnu et par sprgsml .
Kapitel 4 er udmrket . En reduktion p 10 dB vil vre fremragende .
Tilsyneladende er problemerne nu lst , nr det glder omcertificering af fly eller omklassificering af disse fra kategori til kategori .
Har jeg forstet Dem ret , vil vi fremover ikke opleve , at fly omklassificeres fra kategori 2 til kategori 3 .
Det er nu udelukket , hvis jeg har forstet Dem ret .
Dette hilser jeg velkomment .
<P>
Vi br under alle omstndigheder sikre , at situationen intetsteds forvrres .
Situationen m ikke forvrres i en eneste lufthavn i forhold til det aktuelle niveau .
I en rkke lufthavne br situationen snarest forbedres . De har selv ppeget , at man vil se p situationen i de enkelte lufthavne og p specielt stjflsomme steder .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne sprge , om aftalerne om klassifikation af lufthavne er gldende p globalt plan .
Hvem fastlgger de standarder , der skal vre gldende ?
Har EU medindflydelse i s henseende ?
Kan vi faststte strengere bestemmelser , og i givet fald hvordan ?
Hvad sker der med konkurrencen mellem lufthavnene ?
Vi anfrte i sin tid , da vi drftede Lucas-betnkningen , at dette sprgsml var afgrende .
Det er ikke acceptabelt , hvis der er tale om konkurrence mellem lufthavnene p bekostning af de omkringboende og miljet .
Ved De , hvordan dette problem ptnkes lst i EU ?
Hvilken rolle spiller de lokale myndigheder i den sammenhng ?
De talte om , at det skulle ske ved fysisk planlgning , hvilket typisk er et lokalt anliggende .
Hvorledes ptnkes dette lst ?
Jeg har endnu et par sprgsml .
<P>
Der er sprgsmlet om udfasning .
Har jeg forstet Dem ret , er dette problem endnu ikke lst . Problemet m til dels lses i forbindelse med klassificeringen af lufthavnene .
Sikrer vi ikke , at der sker en udfasning , vil kapitel 3-flyene fortsat kunne anvendes , indtil de skal pensioneres , om jeg s m sige . Og er det trods alt ikke lidt for lnge ?
Burde vi ikke vre mere ambitise og hurtigere bringe nye fly p markedet ?
<P>
Hvor langt er vi net , nr det glder ensartede metoder til stjmling ?
Det er trods alt afgrende , at der anvendes de samme mlemetoder i USA og i Europa . At vi overalt bestemmer flyenes footprint p samme mde .
<P>
Jeg har endnu et sprgsml vedrrende luftforurening .
Dette emne berrte De kun sporadisk i Deres redegrelse .
Hvad siger aftalen om luftforurening ?
Og et allersidste sprgsml : Hvad sker der med direktivet om stjdmpningsudstyr ?
Er det taget af bordet ?
Ptnker De at stille forslag om at f det ophvet ? Opretholdes det ganske enkelt ?
Hvilken holdning indtager USA til dette sprgsml ?
Indgr det i den samlede pakke ?
Ja , jeg har endnu et par sprgsml . Jeg mener dog , vi bevger os i den rigtige retning .
Jeg hber , vi under alle omstndighed kan finde en lsning i september .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , jeg bifalder i hj grad kommissrens redegrelse .
Jeg er sikker p , at vi alle er enige om , at den kommende generalforsamling i Organisationen for International Civil Luftfart ( ICAO ) bliver meget central , hvad angr lufttransport og milj .
<P>
Som hr . Sterckx sagde , var jeg ordfrer for Parlamentets svar p Kommissionens forslag om lufttransport og miljet sidste r .
De husker muligvis , at Parlamentet lagde meget stor vgt p betydningen af et positivt resultat p ICAO ' s mde .
Vi sagde , at hvis ICAO ikke indfriede forventningerne , mtte EU alvorligt overveje at vedtage egne supplerende foranstaltninger for at sikre , at miljhensynene i langt hjere grad integreres i luftfartsindustrien .
<P>
Lad os mindes to centrale punkter i forbindelse med de drftelser .
For det frste vokser lufttransporten meget hurtigt , og antallet af passagerer ventes at vre fordoblet om mindre end 20 r .
For det andet er de nuvrende politiske rammer en form for kunstig sttte til luftfarten og stimulerer derfor denne vkst yderligere .
Der er ingen afgift p flybrndstof , det er momsfritaget , og det er ikke omfattet af Kyoto-protokollen .
<P>
Hvad er s Parlamentets forventninger til ICAO-mdet ?
Hvad angr stjbegrnsning , har EU p CAPE-arbejdsgruppens mder i de seneste uger og mneder foreslet at udfase kapitel 3-fly og forbedre kapitel 4 .
Mindstekravet er at forsge at n mlet om en stjbegrnsning p -14 dBA i bedste fald , men mindst -10 dBA , ved kilden .
Hvis ICAO ikke kan imdekomme dette , er vi ndt til at se p differentiering , som kommissren nvnte , ved at introducere operationelle begrnsninger p kapitel 3-fly i en rkke stjflsomme lufthavne .
Men EU br ogs se p indfrelsen af et direktiv om en begrnsning af flystjen for at opn reduktionen p mindst 10 dBA i erkendelse af de srlige problemer i et ttbefolket omrde som EU .
<P>
Hvad angr emissioner , har vi brug for konkrete og effektive tiltag for at reducere emissionerne fra fly , herunder ikke kun frivillige tiltag , men ogs emissionsrelaterede afgifter .
Flyene br overholde ambitise , men realistiske ml for reduktionen af emissioner .
Hvis ICAO ikke srger for dette , m EU udarbejde egne emissionsgrnser .
<P>
Jeg beklager dybt , at vi ikke kan trffe en parlamentarisk beslutning om dette sprgsml .
Jeg mener , at en klar udmelding fra Parlamentet kunne have styrket Rdets og Kommissionens forhandlingsposition i ICAO .
Jeg hber , at bde Rdet og Kommissionen i hj grad lytter til , hvor strkt alle grupperne i Europa-Parlamentet fler for dette sprgsml og forsger at n frem til den bedst mulige aftale i september .
Men hvis det ikke er muligt at sl en sdan handel af , skal de vende tilbage til Parlamentet , s vi i fllesskab kan sikre , at EU ' s egne traktatforpligtelser om at integrere miljsprgsml i alle beslutningsprocesser fr virkning inden for luftfarten .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det er afgjort nskeligt , at der sker et gennembrud p internationalt plan i ICAO-forhandlingerne .
Jeg skal vre den frste til at lyknske fru de Palacio , sfremt det lykkes at skabe et sdant gennembrud .
Nr man betnker , at stjcertificeringsstandarderne ikke er ndret siden 1977 til trods for den voldsomme udvikling i luftfarten , er det helt afgrende , at vi hurtigt ivrkstter ambitise foranstaltninger , nemlig moderne , stjsvage fly , som opfylder skrpede standarder , og udfasning af stjende fly .
Og selvsagt ogs nedbringelse af udledningen af drivhusgasser .
<P>
Der er set i dette perspektiv efter min opfattelse ikke plads til overlydsfly , som flyver med hj hastighed , men som ogs er kendetegnet ved et langt hjere brndstofforbrug end de eksisterende fly og dermed ogs en get udledning af drivhusgasser .
<P>
Det er efter min opfattelse vigtigt , at vi nu tager skridtet videre i forhold til beslutningen om fly med stjdmpningsudstyr , som vi vedtog i marts 2000 .
Jeg nsker kommissr de Palacio held og lykke med forhandlingerne .
Vi flger disse nje . Findes der ikke en lsning , m vi i stedet finde en sdan p europisk plan , hvilket jeg ikke finder nskeligt .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg var meget glad for kommissrens indlg .
Hun viste , at hun ved , hvad der skal gres , og ogs , at hun er i besiddelse af en vis handlekraft og beslutsomhed , nr det glder et s vanskeligt emne .
<P>
P de tre minutter , som jeg har til rdighed , kan jeg selvflgelig ikke n at behandle hele sprgsmlet , og derfor vil jeg kun komme ind p nogle f punkter .
Det frste punkt er , at flyene skal forbedres .
Mindre stjende fly er naturligvis mere moderne og mere komfortable fly , men det er ogs mere sikre fly , ikke kun hvad angr motordelen . F.eks. skyldes en stor del af stjen i landingsfasen nemlig landingsstellet og ikke motorerne .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om konkurrence mellem lufthavnene er der ingen tvivl om , at det ogs er ndvendigt at drage de lokale myndigheder til ansvar .
Det er klart , at lufthavnsmyndighederne kan forledes til at benytte sig af dispensationer og undtagelser alene med det forml at ge flytrafikken , men hvis de lokale myndigheder tager stilling til dette sprgsml og trffer beslutning herom , bliver det de berrte befolkninger , som kommer til at bestemme , hvilken byttehandel der skal foreg med penge , handel og fordele til gengld for stj , og ikke kun lufthavnens ledelse .
<P>
Reglerne skal ogs have en vis fleksibilitet for lufthavnenes vedkommende , for det er klart , at en lufthavn som Malpensa , som jeg bor i nrheden af , og hvor der er 70 fly , som lander og letter hver time , er meget anderledes end visse lufthavne , hvor der kun er 4-5 fly , der lander og letter dagligt .
Hvis der kun er f fly , som lander og letter dagligt , kunne man selvflgelig godt acceptere en let forgelse af stjniveauet , netop p grund af det nsten latterligt lille antal fly .
<P>
Hvad sttten angr , m jeg sige , at selv om lufttransport til en vis grad stttes , fr den en meget mindre sttte end offentlig transport i byerne , jernbanetransport , stransport og alle andre former for transport .
Derfor er der efter min mening ingen grund til at beklage sig over den sttte , som luftfartsindustrien fr .
<P>
Endelig hber jeg , at EU nr de mlstninger og resultater i ICAO , som kommissren har sat sig , uafhngigt af Parlamentets beslutninger .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Fru kommissr , lad mig starte bagfra : Jeg nsker Dem alverdens held og lykke ved ICAO ' s nste samling .
De skal vide , at De kan stole p og regne med Parlamentets sttte , og at vi hber , at de ml , som EU har sat sig og hber p p dette omrde , bliver net .
<P>
EU br g i front med vedtagelsen af en rkke foranstaltninger , som ikke kun har forbindelse med emnet i denne redegrelse om lufttransport og milj , men ogs omfatter lufttransportens virkning p EU-borgernes livskvalitet .
Vi br n nogle konkrete og mlelige ml .
Og vi br ogs n frem til en tidsplan , som er realistisk og gennemfrlig .
For ellers nr vi ingen af de ml , som vi har drftet s mange gange i udvalget , om niveauer for flystj , om det gede behov for flytransport - som fru Lucas s udmrket udtrykte det - om situationen i visse lufthavne , som ikke kan klare den lufttrafik , som de p nuvrende tidspunkt modtager , om de foranstaltninger , som De - Kommissionen - har foreslet , f.eks. stjrelaterede afgifter og restriktioner p de flytyper , der m operere inden for EU , eller om klare politikker for fysisk planlgning i forbindelse med lufttransport .
<P>
Et andet problem , som efter min mening skaber bekymring , er udledningen af gasser .
Der tales meget om drivhuseffekten p grund af CO2 , selv om lufttransporten kunne reducere en endnu kraftigere drivhuseffekt med 2-4 gange . Jeg mener , at dette er tilstrkkeligt betydningsfuldt til , at vores holdning hertil skal vre klar og bestemt .
Samtidig m vi heller ikke glemme , hvad lufttransporten har betydet for samfundenes udvikling , for staternes konomiske udvikling og ogs borgernes livskvalitet p grund af hurtigheden og muligheden for at rejse og lre andre steder at kende .
Jeg mener , der er behov for fornuftige , konkrete og helt igennem effektive foranstaltninger , som virkelig forbedrer miljet og livskvaliteten .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , rede fru kommissr , som medlem af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vil jeg gerne takke Dem for , at De ved Deres forhandlinger ogs tnker p den europiske luftfartsindustris konkurrenceevne .
Katastrofen hos Sabena viser os netop , at tusindvis af arbejdspladser kan blive berrt p meget kort tid .
I sidste ende er luftfartsselskabernes omkostningssituation ogs en afgrende faktor for billetpriserne .
Billetpriserne er af sociale grunde - men ikke kun af sociale grunde - meget vigtige .
<P>
Det afgrende problem ved opstelsen af stj er kerne .
Nr vi flyver fra Bruxelles , ser vi ofte , at der str fem , 10 eller 15 fly efter hinanden p startbanen og venter p starttilladelse .
Jeg tror , at bekmpelsen af trafikker generelt , men isr inden for luftfarten , skal have prioritet , og at vi er ndt til at overveje mere effektive systemer , sledes at kerne kan reduceres tilsvarende .
<P>
Men ogs uddannelse og videreuddannelse af personalet , ikke kun i trnet og p flyene , er afgrende .
Hvis man overvejer specielle kurser isr med henblik p stj- og miljsynspunkter , kunne man opn utroligt meget p dette omrde .
I sidste ende handler det ogs om infrastrukturen .
Vi kender alle problemerne med Eurocontrol , og problemerne i forbindelse med den effektive fordeling af luftrummet mellem civile fly og militrfly er ogs tilstrkkeligt bekendt .
Jeg mener , at Kommissionen br udve et vsentligt strre pres , sledes at vi hurtigere kan finde frem til lsninger for at f kontrol med kerne og samtidig garantere strre sikkerhed og komfort for passagererne .
<P>
Det sidste punkt handler om det sjette rammeprogram for forskning og udvikling , der netop er ved at blive udarbejdet .
Jeg anser det for ndvendigt at presse meget intensivt p , s der isr findes en lsning for transportsektoren .
P det omrde har vi brug for nye initiativer i det sjette forskningsrammeprogram .
Vi ved , at kerne vil vre et af hovedemnerne i de kommende r .
Jeg mener , at vi har brug for intelligente lsninger , som kan hjlpe os med at sikre befolkningens mobilitet og samtidig f kontrol over problemerne .
Derfor br vi ogs i hjere grad for luftfartens skyld udarbejde egne forskningsprogrammer under det sjette rammeprogram for at kunne tilbyde befolkningen overbevisende lsninger her .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil gerne undskylde for min sene ankomst . Denne forhandling er get strkt , men jeg har lyttet til kommissrens udtalelser tidligere .
Det , hun sagde , forekommer hverken srligt klart eller prcist i lyset af den nuvrende situation .
Det skuffer mig .
<P>
Vi gav Dem en redegrelse i marts 2000 .
Vi forventer , at De holder Dem til den redegrelse eller vender tilbage og fortller os noget andet .
Det er vigtigt , at vi informeres om fremskridtene .
Vi er ndt til at vide , hvad De gr ved sagen .
Vi er ndt til at vide , hvilke fremskridt der er gjort i forbindelse med stjemissioner , emission af gasser og isr brndstofkonomi .
<P>
Et godt forhandlingsresultat krver forberedelse og hrdt arbejde .
Vi er ndt til at vide , at det sker , og De m fortlle os , at det sker .
De m fortlle amerikanerne meget klart , at stjemissioner og emission af gasser fra fly er et alvorligere problem i Europa end i USA , fordi vi har mindre plads , og infrastrukturen er anderledes .
<P>
Den planlagte vkst for lufttrafikken er s afgjort et sprgsml , der krver jeblikkelig handling .
De m holde Dem til redegrelsen .
Vi flger sagen nje .
Men vi har i alt vsentligt brug for , at kommissren forsvarer Europa , forsvarer Europa og industri i Europa , forsvarer Europa og miljet i Europa og forsvarer Europa og befolkningen i Europa .
Det forventer vi , at De gr .
Lad os hbe , at De kan sige mere ved afslutningen af forhandlingen , som kan forsikre mig om dette .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg kunne gentage det , kolleger fra alle partier og nationale grupper har sagt om , at tiden til at tale nu er uhyre kort .
Selv om vi alle , fru kommissr , bifalder den mde , hvorp De har fastholdt Deres forhandlingsposition , forventer vi , at De fortller os , at dette ikke vil vare ved i det uendelige , og at det samme glder Deres tlmodighed .
<P>
Alle partier og grupper i Parlamentet har som flge af situationen p nuvrende tidspunkt givet Dem mandat til at tackle problemet med den stigende luftforurening og den skadelige indvirkning , det har p de mennesker , der bor tt p lufthavnene .
Det er en udbredt opfattelse , at den fortsatte udvidelse af lufttrafikken er et uophrligt gode , som alle har gavn af .
Det er ikke tilfldet .
Der er sociale begrnsninger for vksten og for , hvor meget vi kan nyde noget endda s livsbekrftende som det at rejse .
Vi hrte mange trusler og stor brsighed fra amerikansk side sidste r , da det s ud til , at stjdmpede fly og kapitel 3-fly ikke lngere skulle beflyve Europa i 2002 .
Men Europa som helhed har problemer , isr de mennesker , der bor tt p lufthavnene , og som ikke kun lider under stjforurening , men ogs under forureningen som flge af emissioner fra fly , hvilket skader miljet .
Der skal begynde at ske ndringer .
<P>
I det stlige Midtengland , hvor jeg bor , etableres der en rkke sm nye lufthavne .
Mange af dem er ivrige efter at konkurrere p natflyvning .
Det er ensbetydende med lufttrafik med ldre fly , som holder sig p vingerne i endnu et par r , hvis de fr tilladelse til det , med kun lille kontrol .
Det er naturligvis noget , som medlemsstaterne kan flge op p .
Medmindre der forefindes rammer for at tage ldre fly ud af driften , fr vi aldrig den grad af kontrol , som vi har brug for .
Jeg er enig med mine kolleger .
<P>
Fru Lucas gjorde det meget klart for os alle ved at sige , at hvis man ikke nr til enighed i september , s m vi ikke blot lade sagen ligge og vre enige om , at vi forsgte , men uden held .
Parlamentet nsker ikke , at kommissrens bestrbelser skal vre resultatlse , vi nsker , at hun fr succes .
Nr vi fortller hende det uden omsvb , gr vi det i en god mening .
<SPEAKER ID=75 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad os frst blive enige om n ting : Lufthavnene er en kilde til rigdom og udvikling .
Og hvis ikke , sprger jeg Dem , hvordan De er kommet hertil , hvis De ikke er fljet .
Ret skal vre ret : Vi har brug for lufthavnene .
P denne baggrund er det uden tvivl ndvendigt at skabe s f problemer som muligt for naboerne , men ogs at huske p , at disse mennesker ofte netop bostter sig omkring lufthavnen p grund af dens aktivitet , p grund af den konomiske udvikling , som den skaber , og den infrastruktur , som den medfrer .
Tingene br ses i det rette perspektiv .
<P>
Det andet sprgsml er de lokale myndigheders ansvar .
Mine damer og herrer , det er et sprgsml om subsidiaritet .
Hvert land har sine egne regler , og jeg vil ikke komme og sige til landene , hvad de skal gre p dette punkt .
<P>
Det tredje sprgsml er standarden om stjdmpningsudstyr , som blev forelagt for og vedtaget af Parlamentet i 1998 sammen med Rdet , begge steder enstemmigt .
Mine damer og herrer , hvis jeg nogensinde skulle fremlgge eller foresl en ndring af denne standard , ville det netop vre for at erstatte den med noget , som var endnu bedre for befolkningerne omkring lufthavnene , for at forbedre .
Og endvidere gre det p en mde , som ikke medfrer en tvist og en international retssag , som det er tilfldet med den nuvrende standard .
I vrigt er Kommissionen , alts Fllesskabet som sdant , ikke medlem af Organisationen for International Civil Luftfart , idet det er de enkelte medlemsstater , som er medlemmer .
Vi har en sekundr position p sidelinjen .
Dette er den aktuelle situation .
<P>
Den gldende standard er blevet afvist af USA i henhold til artikel 84 , og mine damer og herrer , vi har for en uge siden p ICAO-rdets sidste mde opnet at udstte beslutningstagningen til november , efter samlingen , alts beslutningen om grundlaget for USA ' s klage over vores standard om stjdmpningsudstyr .
Vi m se , hvad resultatet bliver .
Jeg kunne godt tnke mig sammen med USA , sammen med udviklingslandene og de vrige lande , der er medlemmer af ICAO , at vedtage nogle standarder , som kunne forbedre flyenes ydeevne og hurtigst muligt give anledning til en modernisering af de forskellige landes flyflde .
<P>
Hr . Sterckx , fru Lucas og ogs andre som hr .
Blokland og hr .
Hatzidakis nvnte et andet sprgsml , nemlig fornyelsen af flyflderne . Her er der to forskellige aspekter .
For det frste har vi takket vre vores bestemmelser opnet fremskridt inden for ICAO .
Derfor sagde jeg fr , at vi indtil dato allerede har opnet gode resultater .
Der bliver et kapitel 4 med -10 dB . Det , der ikke bliver , er en udfasningsaftale , for en sdan aftale kan ikke eksistere , fr kapitel 4 er trdt i kraft , sledes som det ogs var tilfldet med kapitel 2 og 3 .
Det bliver alts sandsynligvis p samlingen i 2004 , at vi kan aftale nogle datoer for afvikling af kapitel 3-flyene .
Vi har aftalt , at metoderne og evalueringssystemerne til omklassificering af flyene er nglesprgsml .
Vi m komme ud af den nuvrende situation , hvor kapitel 2-fly omklassificeres som kapitel 3-fly , der kun opfylder kriterierne i sidstnvnte kapitel under bestemte flyveforhold og endvidere meget begrnset , hvilket medfrer , at de under andre omstndigheder overskrider disse stjgrnser betydeligt og ikke opfylder bestemmelserne i kapitel 3 .
<P>
Dette er rsagen til vores retssag om stjdmpningsudstyr .
Mine damer og herrer , det , vi sger , er nogle punkter , hvor vi er enige med USA og en rkke andre lande , og jeg tror , at det bedste er at opn en aftale mellem alle parter .
Naturligvis vil jeg forsvare de 15 EU-landes holdning .
Men jeg vil gerne minde Dem om situationen for et r siden , da presset - som nu er mindre , bl.a. fordi vi forhandler og ser ud til at kunne finde punkter , hvor vi er enige - fra USA var meget kraftigere , og der var trusler om handelsrepressalier mod en rkke lande .
Jeg var under dette pres fra forskellige lande , delegationer af lande , og ogs fra forskellige reprsentanter i Parlamentet .
Jeg nsker ikke at befinde mig i en lignende situation igen , for det var mig , som dengang holdt stand og sagde nej .
Det , jeg nsker , er at n frem til en aftale med USA , som gr det muligt at n vores flles ml , nemlig at reducere stjemissionerne omkring vores lufthavne .
Og det er det , som jeg arbejder p ved at sge aftaler med andre lande , for ICAO omfatter ikke kun de 15 EU-lande , men ogs USA og en rkke andre lande fra andre steder p kloden , hvis interesser afviger en del fra vores , og med hvem vi m opn aftaler .
<P>
De har ogs nvnt to sager , nemlig konkurrencen mellem lufthavnene , de mest og de mindst stjende .
Netop derfor gr vores forslag ud p , at der skal vre en beslutning for hver enkelt lufthavn inden for en global ramme , hvor antallet af forskellige niveauer for drifts- eller stjbegrnsning reduceres til to , tre eller hjst fire alt efter de omkringliggende bebyggelsers specifikke flsomhedssituationer .
Der er nogle geografiske forhold - jeg tnker f.eks. p Salzburg lufthavn , som ligger indeklemt mellem nogle bjerge , hvilket skaber et ekkofnomen , der forvrrer stjproblemet - og andre sprgsml , som berettiger tilpasninger og srforanstaltninger for beskyttelse af disse omrder .
Det , vi foreslr , er , at beslutningen tages individuelt , hvilket ogs er det , som USA nsker , eller at der udfres en generel regionalgeografisk tilnrmelse , sledes som vi nsker .
Den mellemlsning , som vi forhandler med dem om , er en geografisk ramme med hjst tre eller fire flsomhedsniveauer .
En situation uden srbegrnsninger og yderligere to eller tre niveauer med konkrete driftsbegrnsninger .
<P>
Til sidst , og nu slutter jeg , hr. formand , vil jeg gerne takke alle talere for Deres indlg og sttte og hbe , at en delegation fra Parlamentet kan deltage i ICAO , vre sammen med os og ledsage os .
Jeg tror , at der kunne vre en flles interesse i at inkludere en parlamentsdelegation i drftelserne , og s m vi se , hvordan den kan sammensttes , som det gres med andre forhandlinger .
En af talerne bemrkede , at lufttransporten har en begrnsning .
Mine damer og herrer , alt har en begrnsning .
Vi ved alle , at luftrummet er begrnset , kapaciteterne er begrnsede , men jeg mener , at vi p nuvrende tidspunkt endnu ikke er net dertil . Det , der m gres , er at n frem til den bedste forvaltning af ressourcerne .
Netop i forbindelse med transportens begrnsninger , ikke kun lufttransportens , men transporten generelt , og med vkstmulighederne inden for en varig udvikling hber jeg , hvis tingene gr godt , og vi overvinder diskussionerne internt i Kommissionen , at vi i de nste uger kan g i gang med at drfte hvidbogen om transport , hvor vi bl.a. foreslr hjhastighedstoget som et alternativ til lufttransporten for afstande under 800-900 km .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.59 )
