<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg vil gerne vende tilbage til et sprgsml , som jeg rejste iflge grsdagens protokol .
I gr var sprgetiden til Kommissionen skret ned til en time , under hvilken kun fem sprgsml blev besvaret .
Et af de vsentligste aspekter i EU ' s struktur er netop kommissrernes oplysningspligt over for Parlamentet , der skal omhandle detaljerede sprgsml , som stilles i sprgetiden , og ikke blot sprgsml af generel karakter .
<P>
Det er katastrofalt for EU , hvis vi fortstter med at skre i sprgetiden og dermed kun har tid til at g i dybden med et par sprgsml .
Et af de forslag , jeg har modtaget , er at indfre en ugentlig sprgetid i Bruxelles foruden i Strasbourg , s vi har mulighed for at udsprge Kommissionen grundigt om emner , som vores vlgere nsker behandlet .
<P>
Det glder mig at se hr . Provan her i dag , fordi denne type sprgsml sorterer under ham som medlem af Parlamentets Prsidium .
Jeg nsker at minde medlemmerne om , at det er vigtigt , at vi udsprger Kommissionen grundigt .
Det gr vi ikke i jeblikket .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Vi tager Deres bemrkning til efterretning , og den vil blive behrigt behandlet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Andrews , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg henviser til en administrativ ndring i Parlamentet , som er ny for mig .
Der er benbart underskrevet en kontrakt med et nyt rejsebureau i stedet for Wagonlit .
Siden jeg blev valgt ind i Parlamentet i 1984 , har Wagonlit ydet en srdeles god service .
Nu skal et nyt rejsebureau tage over mske for at spare EU for et par kroner .
<P>
Parlamentsmedlemmernes rejseplaner er omstndige nok i forvejen , uden at nye rejsebureauer inddrages uden om medlemmerne .
Nogle af de rejsebureaumedarbejdere , der har serviceret medlemmerne af Parlamentet bedst , er nu p vej ud .
Vi br i hjere grad tages med p rd , nr der indfres administrative ndringer af denne art .
Jeg mener ikke , det er en parlamentsbeslutning , men en kommissionsbeslutning .
Dette er kun med til yderligere at snke det serviceniveau , som medlemmerne har krav p .
Jeg hber , at formanden vil gre rede for grunden til tildelingen af kontrakterne og de opnede besparelser .
Min eneste interesse i sagen er medlemmernes ve og vel .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Vi tager Deres bekymring til efterretning , og Prsidiet vil overveje sagen .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Fitzsimons , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , lad mig kort indfre en bemrkning til forretningsordenen i forbindelse med protokollen .
En stor del af grsdagens forhandling handlede om den irske befolknings afgrelse om Nice-traktaten .
I denne forbindelse vil jeg blot sige , at den irske befolkning tog en demokratisk beslutning , som vi alle respekterer .
Befolkningen i Irland tror p EU og sttter udvidelsen , og vi vil beskftige os med disse sprgsml , nr den tid kommer .
<P>
Min egentlige pointe er , at jeg dybt beklager , at den franske Nationale Front under hr . Le Pens tale viftede med det irske flag .
Jeg kan forsikre medlemmerne af Parlamentet om , at National Front med denne handling misbrugte det irske flag og det , det str for .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Lige som hr . Andrews er jeg bekymret over den mde , sagen med rejsebureauet er blevet hndteret .
Jeg er ikke sikker p , at administrationen har forelagt sagen for Kvstorkollegiet , som er den rette instans at henvise sagen til .
Det er i virkeligheden dem , der skal varetage medlemmernes interesser .
<P>
Hvad angr hr .
MacCormick , er jeg glad for at se hr . Corbett her i dag , fordi det er Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , der nu ser nrmere p sagen , efter at Prsidiet valgte at henvise sagen hertil .
Jeg er sikker p , at sagen er i gode hnder .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg har taget ordet vedrrende to forskellige ting .
Frst vil jeg angende det helt rimelige sprgsml om for lidt tid til sprgetid gre opmrksom p , at man ikke bde kan begrnse mdeperioderne i Strasbourg , bagefter vre bekymret over den manglende tid , vi har til at behandle problemerne , og s foresl at supplere den med en forgelse af dagsordenen for Bruxelles-mderne .
<P>
Hvad angr traktaten , er det helt klart , at mdeperioderne i Bruxelles har karakter af supplement i forhold til Strasbourg , og man kan sledes ikke udvide dem fra det jeblik , vi ikke fuldt ud anvender den tid , vi har til rdighed inden for rammerne af mdeperioderne .
Det er ndvendigt at vre opmrksom p dette , ellers vil der vre fuldstndig mangel p sammenhng i planlgningen af mdeperioderne .
<P>
En anden mindre bemrkning , hr. formand , som ikke har noget at gre med den foregende . Den drejer sig om protokollen , som De har godkendt med Deres sdvanlige omhu og dygtighed .
Jeg vil blot sige , at ved afstemningen om beslutningen om forberedelserne til Det Europiske Rd i Gteborg stemte jeg hverken for eller imod , jeg undlod at stemme . Jeg gr ud fra , at det kan indfres i protokollen , da jeg har gjort en bemrkning om det tidligere
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Tak , hr . Bourlanges .
Den rettelse , som De har ppeget , vil blive udfrt .
<P>
Jeg giver ordet til fru Klamt , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Klamt">
Hr. formand , jeg tillader mig at henvise til , at situationen for transporttjenesten i byen Strasbourg har tilspidset sig .
Parlamentets administration foreskriver i kontraktens bestemmelser , at udelukkende kretjer uden taxi-skilt kan anvendes .
Dette synes at vre i strid med fransk lov .
Det franske indenrigsministerium erklrede allerede i 1998 i en skrivelse , at der glder srlige regler for Strasbourg .
I ca. to mneder er Parlamentets chauffrer i mdeugen kontinuerligt blevet stoppet og kontrolleret af politiet - sledes ogs mandag ved Strasbourg lufthavn med parlamentsmedlemmer i bilen .
Nr man sgar opfordrer dem til at anskaffe et ekstra kretj til transporttjenesten i mdeugen - vi taler nu kun om fire dage - s synes jeg , at grnsen til chikane allerede er overskredet .
Derfor vil jeg indtrngende anmode Dem om , hr. formand , at henvende Dem til det franske indenrigsministerium med henblik p at finde en varig og gennemfrlig ordning for chauffrerne .
<P>
Hvis der oven i de drlige flyforbindelser til og fra Strasbourg nu ogs kommer indskrnkninger for parlamentsmedlemmerne p grund af transporttjenesten , vil det tilfje Parlamentet i Strasbourg yderligere stor skade .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Meget vel , fru Klamt .
Vi vil tage os af sagen .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Corbett , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , det , hr . Bourlanges netop sagde om manglende tid i Strasbourg , er en smule overdrevet .
Hvis man ser p protokollen for i gr , kan man se , at der under punkt 5 str " Mdet udsat kl . 11.30 i afventning af afstemningstiden og genoptaget kl .
12.00 " . Vi havde sledes en halv time til overs .
Den tid kunne havde vret udnyttet bedre under dette plenarmde .
Det er derfor ikke korrekt at sige , at problemet med sprgetid til Kommissionen skyldes manglende tid , fordi vi ikke lngere holder mde om fredagen .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Corbett .
<CHAPTER ID=2>
Strukturforanstaltninger
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0195 / 2001 af Martnez Martnez for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
<P>
I. om forslag til Rdets forordning om ndring , for s vidt angr strukturforanstaltningerne , af forordning ( EF ) nr . 3763 / 91 om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de oversiske franske departementer ( KOM ( 2000 ) 0774 - C5-0748 / 2000 - 2000 / 0307 ( CNS ) ) ;
<P>
II. om forslag til Rdets forordning ( EF ) nr . 1600 / 92 om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira ( KOM ( 2000 ) 0774 - C5-0749 / 2000 - 2000 / 0308 ( CNS ) ) ;
<P>
III. om forslag til Rdets forordning om ndring , for s vidt ange strukturforanstaltningerne , af forordning ( EF ) nr .
1601 / 92 om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske er ( KOM ( 2000 ) 0774 - C5-0750 / 2000 - 2000 / 0309 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0197 / 2001 af Martnez Martnez for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
<P>
I. om forslag til Rdets forordning om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversiske departementer ( KOM ( 2000 ) 0791 - C5-0744 / 2000 - 2000 / 0313 ( CNS ) ) ;
<P>
II. om forslag til Rdets forordning om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira ( KOM ( 2000 ) 0791 og ( KOM ( 2001 ) 0156 - C5-0745 / 2000 - 2000 / 314 ( CNS ) ) ;
<P>
III. om forslag til Rdets forordning om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske er ( KOM ( 2000 ) 0791 - C5-0746 / 2000 - 2000 / 0316 ( CNS ) ) ;
<P>
IV. om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1254 / 1999 om den flles markedsordning for oksekd ( KOM ( 2000 ) 0791 - C5-0747 / 2000 - 2000 / 0317 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0189 / 2001 af Poignant for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2792 / 1999 om de nrmere regler og betingelser for Fllesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet ( KOM ( 2000 ) 774 - C5-0751 / 2000 - 2000 / 0310 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0190 / 2001 af Fraga Estvez for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om fravigelse af visse bestemmelser i forordning ( EF ) nr . 2792 / 1999 om de nrmere regler og betingelser for Fllesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet ( KOM ( 2001 ) 62 - C5-0077 / 2001 - 2001 / 0035 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=15 NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , de to betnkninger , som jeg her fremlgger , omfatter syv forordninger , for hvilke vi drfter en reform , og som vedrrer regionerne i EU ' s yderste periferi , nemlig Frankrigs Guadeloupe , Martinique , Runion og Guyana , Portugals Azorerne og Madeira samt Spaniens Kanariske er .
<P>
Den fjerne beliggenhed , regionernes spredning p flere er og klimatologiske forhold har udgjort vsentlige hindringer for disse regioners udvikling .
Afstanden og transportomkostningerne til import og eksport samt omrdernes ringe strrelse har gjort det vanskeligt at tiltrkke og forrente store investeringer .
<P>
For at udvise solidaritet og imdekomme disse regioners behov vedtog Det Europiske Fllesskab i 1989-1991 yderligere handlingsprogrammer som flge af regionernes fjerne beliggenhed og karakter , de skaldte Posei-programmer .
Mlet var et fremme en bredygtig udvikling og styrke de beskftigelsesdannende produktionssektorer gennem anvendelse af strukturfondene og en tilpasning af fllesskabspolitikkerne , navnlig den flles landbrugspolitik .
Sledes blev der givet srlig sttte til bestemte lokale produktioner , og forsyningen af rvarer blev forbedret via srforsyningsordninger under de respektive Posei-programmer .
<P>
Fllesskabets srforanstaltninger har vret suppleret af en stor indsats fra de direkte berrte stater , alts Frankrig , Portugal og Spanien , og fra de regionale og lokale myndigheders side .
Der er derfor sket betydelige fremskridt , men alligevel er der stadig store mangler , hvorfor det er ndvendigt at bibeholde aktionerne og ogs forbedre mekanismerne for at opn endnu bedre resultater .
<P>
For at fortstte integrationen af disse regioner i det europiske omrde og gre front mod de fnomener , der er dukket op i den seneste tid som flge af globaliseringsprocessen , er det under alle omstndigheder ndvendigt at etablere et fastere retsgrundlag og styrke de forordninger , som hidtil har vret gldende .
<P>
Det har vi arbejdet p i mnedsvis med udgangspunkt i , at artikel 299 i traktaterne siden Amsterdam har indeholdt anerkendelse af de srlige forhold for regionerne i den yderste periferi og forpligtelsen til at sttte dem med at overvinde vanskelighederne .
Det reformprojekt , som blev forelagt for os , gik i den rigtige retning , men kom til kort i forslagene .
F.eks. omfattede det ikke den ndvendige ndring af retsgrundlaget med henvisning til den nye traktattekst , som jeg netop har nvnt , men det var dog et godt udgangspunkt for arbejdet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , som har haft et godt samarbejde med Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , sidstnvnte netop med henblik p at fremme ndringen af retsgrundlaget .
<P>
Vi har endvidere konsulteret de sociale myndigheder og sektorer i de pgldende regioner , og sledes er vi net frem til en rkke ndringsforslag , som er blevet drftet og vedtaget i udvalgsbehandlingen .
<P>
Ud over det nvnte ndringsforslag om ajourfring af retsgrundlaget er der nogle ndringsforslag , der vedrrer flles krav fra de forskellige regioner og andre , som er specifikke for de enkelte regioner .
Blandt de flles krav kan nvnes muligheden for , at disse regioner med ret til restitutioner kan eksportere produkter , som er fremstillet af rvarer , der er indfrt under SFO , ndvendigheden af at forge sttten til kvgbrugssektoren og styrkelsen af sm og mellemstore agroindustrielle virksomheder .
<P>
ndringsforslagene om srlige flsomme produkter for enkelte regioner vedrrer tomater p De Kanariske er , kvgbrug , mejeriprodukter og sukkerindustri p Azorerne , sttte til vidjeindustrien p Madeira og sttte til ris i visse franske oversiske departementer .
<P>
Med disse ndringsforslag erklrer vi vores vilje til en gang for alle at lse problemerne i regionerne i den yderste periferi .
Det drejer sig ikke om at sttte disse regioners forsinkede konomiske og sociale udvikling , men om at handle beslutsomt for at bringe en ende p denne forsinkelse og sledes give de mennesker , der bor i omrderne , nogle leveforhold og fremtidsudsigter , som er p hjde med de vrige EU-borgeres .
<P>
Omkostningerne til de forbedringer , som vi foreslr , er i vrigt ret ubetydelige i forhold til den strrelsesorden , som EU ' s budgetter bevger sig inden for .
<P>
Jeg vil slutte med at takke embedsmndene i Landbrugsudvalget for deres engagement og professionelle indsats , og jeg vil ogs takke Kommissionen og Rdet , som har fulgt os med interesse og forstelse .
<P>
Hvis Parlamentet som ventet vedtager det , som fremlgges af Landbrugsudvalget , vil Rdet have ansvaret for ikke at svigte vores forhbninger , som ogs er de forhbninger , der nres af beboerne p De Kanariske er , Madeira , Azorerne , Martinique , Guadeloupe , Runion og Guyana .
<P>
Det br bemrkes , at det er i sager som disse , at borgernes tillid til EU ' s handlinger og i sidste ende trovrdigheden af vores projekt str p spil .
<SPEAKER ID=16 NAME="Poignant">
Hr. formand , min betnkning drejer sig ogs om gennemfrelse p fiskeriomrdet af Amsterdam-traktatens artikel 299 , stk . 2 , som vedrrer regionerne i den yderste periferi .
I Amsterdam-traktaten anerkendes disse regioners srlige karakteristika , og de defineres i vrigt bde ved deres specifikke handicap og vanskeligheder , der er forbundet med afsides beliggenhed , karakter og ofte landskabets art og fjendtlige klimaer , ja , endog ofte med konomisk afhngighed .
Denne traktat har efter underskrivelsen gjort det muligt at vedtage de pgldende politikker lovmssigt uden at betvivle kohrensen i fllesskabsretten .
<P>
P fiskeriomrdet vedrrer det syv regioner og 3 medlemsstater .
Medlemstaterne er Spanien , Portugal og Frankrig . Regionerne er Azorerne , Madeira , De Kanariske er , Guadeloupe , Guyana , Martinique og Runion .
Der kan sledes bevilges forskellige undtagelsesordninger bde p fiskeri- og regionalpolitikomrdet , det vil sige strukturfondene .
<P>
I den betnkning , jeg fremlgger , bifaldes en sdan tilpasning selvflgelig , men samtidig er der stillet nogle ndringsforslag , som jeg kort vil orientere om .
Jeg har bl.a. stillet et ndringsforslag , der er blevet vedtaget af Fiskeriudvalget .
Det drejer sig om ndringsforslag 5 , der omhandler satserne for sttte fra FIUF , som er det konomiske instrument i disse regioner i den yderste periferi , hvilket er meget vigtigt for de berrte , nemlig havfiskerne .
Kommissionen foreslr , at Fllesskabets del af denne sats skal forhjes til maksimalt 85 % for disse regioner , hvilket er udmrket , undtagen i forbindelse med fornyelse af fiskerflden og modernisering af fiskerfartjer samt pilotprojekter , for hvilke satserne er de samme som i den tidligere forordning og sledes ikke er ndret .
<P>
Mit og Fiskeriudvalgets ndringsforslag drejer sig sledes om dette " undtagen " .
Idet Kommissionen pberber sig den nuvrende situation for fiskeressourcerne og den ndvendige beskyttelse heraf samt forpligtelsen til at bibeholde en tilsvarende fldekapacitet , foreslr den , at Fllesskabets interventionssatser i forbindelse med modernisering og fornyelse af fiskerflden hverken skal forhjes , eller at den private finansielle deltagelse skal reduceres i forbindelse hermed .
<P>
Vi synes ikke , at denne holdning er at g i den rigtige retning , og den er ikke i overensstemmelse med EF-traktatens forml , der netop er at sikre konomisk udligning i disse regioner .
Det er sledes hensigtsmssig at ndre disse satser i gruppe 2 , ligesom det foresls .
Dette vil f en positiv virkning p udviklingen af kystfiskeriet og forbedringen af behandlingen af fangsten og ville leve op til forventningerne fra aktrerne i dette netvrk .
Hvis der p den anden side findes en overkapacitet i byerne , er dette ikke tilfldet , eller under alle omstndigheder meget mindre sikkert , i regionerne i den yderste periferi .
<P>
Parlamentet har understreget en ndvendig forbedring af sikkerheden om bord p fiskerfartjerne , og det er sledes vigtigt , at der sker en fornyelse og modernisering af fiskerfartjerne i disse regioner for at sikre havfiskerne gode arbejdsbetingelser .
Det foresls derfor i dette ndringsforslag at forhje sats A eller EU ' s del til 50 % og sats C eller de andre nationale eller regionale bidrag til 40 % .
Dette er indholdet i det efter min mening vsentlige ndringsforslag til denne betnkning .
<P>
Der er stillet et andet ndringsforslag 6 fra fru McKenna , som ikke giver problemer .
Det bestr i at angive i betnkningen , at disse tilpasninger og denne udvikling ikke m udnyttes til at sttte fiskeri under bekvemmelighedsflag . Der skal derfor i betnkningen indfjes en formulering , der fungerer som en slags juridisk forsigtighedsprincip p dette omrde .
<P>
Endelig er der ndringsforslag 7 og 8 , som rejser sprgsmlet om , hvorvidt retsakter kan have tilbagevirkende gyldighed .
Dette sprgsml blev rejst p Fiskeriudvalgets mde .
Kommissionen har for vrigt ikke udtrykt sig klart . Den har endog vret tvende for ikke at sige , at den ikke kommer med et svar .
ndringsforslaget er stadig p dagsordenen , fordi det er blevet stillet igen .
Udvalget om Regionalpolitik har udtalt sig positivt , og det samme har Udvalget om Landbrug .
Fiskeriudvalget var fra begyndelsen ikke positivt indstillet - under alle omstndigheder ikke fuldstndigt - da det mente , at princippet om , at retsakter ikke kan have tilbagevirkende gyldighed , var et grundlggende princip i fllesskabslovgivningen .
Da de to andre udvalg imidlertid har udtalt sig positivt , og Kommissionen ikke har udtalt sig klart , foreslr jeg , at De stiller Dem positivt .
Hvis dette viser sig retligt at vre fuldstndig umuligt , vil retten klare sagen .
Hvis dette er muligt , br det gres , og vi har i s fald truffet en beslutning , der gavner en meget god sag .
<SPEAKER ID=17 NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , som De sikkert alle ved , er forhandlingerne om fornyelse af fiskeriaftalen med Marokko tilendebragt , uden at aftalen er blevet fornyet .
<P>
De ved sikkert ogs , at forhandlingerne har stet p meget lnge - 15 mneder - hvilket har stillet fllesskabsfiskerflden i en situation uden fortilflde , hvor al aktivitet har vret indstillet i en periode , som ikke var forudset i fllesskabslovgivningen .
Iflge FIUF-forordningens artikel 16 , stk . 1 , litra b ) , kan der , i tilflde af at en fiskeriaftale ikke fornys , ydes godtgrelse for midlertidigt aktivitetsophr i seks mneder , og denne periode kan forlnges med yderligere seks mneder , sfremt der ivrksttes en omstillingsplan .
Denne frist og forlngelsen udlb den 31. december 2000 , mens vi var i fuld gang med at forhandle med Marokko .
<P>
Kommissionen mente dengang , at fartjsejere og arbejdstagere ikke kunne efterlades ubeskyttet , s lnge disse forhandlinger stod p , hvorfor den foreslog den forordning , som i dag fremlgges til afstemning med henblik p at ndre FIUF-forordningens retsgrundlag med to forml , nemlig for det frste at tillade , at denne sttte kan forlnges med yderligere seks mneder indtil 30. juni 2001 og for det andet at give de berrte medlemsstater tilladelse til at overskride trskelen p 4 % , som kan afsttes p FIUF-budgettet til sttte til flden p grund af aktivitetsophr .
Denne frist er naturligvis p grund af situationens ekstraordinre omstndigheder overskredet forlngst .
Det var derfor et fuldt ud fornuftigt forslag .
<P>
Da den betnkning , som vi forhandler , var nsten frdig , ans ministerrdet i april imidlertid forhandlingerne for afsluttet , og i maj havde Kommissionen endnu ikke fremlagt sit forslag til omstillingsplanens foranstaltninger .
Vi ved , at Kommissionen havde til hensigt at fremlgge et forslag til forordning p dette omrde p nste Rd ( fiskeri ) den 18. juni , men af tekniske rsager kunne det ikke blive vedtaget fr den 3. juli , hvorved tidsplanen ville blive vsentligt forsinket , eftersom Europa-Parlamentet endvidere skal hres .
<P>
Fartjsejerne br kunne undersge deres valgmuligheder grundigt i forhold til den fartjstype , som de ejer , for at vlge mellem ophugning , flytning af bden til et andet fangststed eller stiftelse af et blandet selskab med en udenlandsk partner er erhvervsvalg , som ikke trffes let .
<P>
Eftersom de berrte arbejdstagere er afhngige af virksomhedernes valg , skal de endvidere sandsynligvis vente endnu lngere med f.eks. at f at vide , om de skal forlade et fangststed for at fiske i et andet , eller om de blot bliver arbejdslse , sfremt valget falder p ophugning .
Det er indlysende , at alle disse beslutninger ikke kan trffes fr den 30. juni , nr de endelige valgmuligheder endnu ikke kendes .
<P>
Derfor indfrte jeg inden afstemning om denne betnkning i udvalget et ndringsforslag , som gik ud p at ndre de datoer , der var foreslet af Kommissionen , sledes at fristen den 30. juni bliver udskudt til den 31. december .
Fiskeriudvalget forstod fuldt ud den aktuelle situation , og under hensyntagen til at udskydelse af fristen endvidere ikke har nogen konomisk indvirkning p fllesskabsbudgettet - da sttten fortsat ydes via de FIUF-bevillinger , der allerede er afsat til de berrte medlemsstater - besluttede udvalget at sttte indholdet af den ndrede betnkning enstemmigt .
<P>
P baggrund af de rsager , som jeg her har fremfrt , og Fiskeriudvalgets ufravigelige sttte hber jeg derfor , at Parlamentet ogs kan godkende den tekst , som i dag sttes til afstemning .
<P>
For en ordens skyld vil jeg ikke slutte uden at lyknske de to ordfrere og isr for mit eget vedkommende i Fiskeriudvalget hr .
Poignant . Jeg forsikrer Dem om , at vores gruppe vil sttte Deres betnkning , og jeg vil gerne fremhve ndringsforslag 5 i samme , for jeg mener , at det passer meget bedre til artikel 29 , stk .
4 , i forordning ( EF ) nr . 1260 / 1999 , som begrnser de sm og mellemstore virksomheders maksimale bidrag til regionerne i den yderste periferi til 50 % .
<P>
Vi m ikke glemme , at det normalt er skibsmoderniseringsforanstaltningerne , som markerer forskellen mellem konkurrencedygtige virksomheder og virksomheder med vanskeligheder , ud over at de sikrer en mere vrdig beskftigelse for arbejdstagerne .
Netop derfor br det vre de sidste offentlige investeringer , der forsvinder eller ikke fr konomisk sttte .
<SPEAKER ID=18 NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , p vegne af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme og ogs p vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg gerne fremhve , at hringen af Europa-Parlamentet med hensyn til anvendelsen i regionerne i den yderste periferi af fllesskabsbestemmelser p forskellige omrder - f.eks. landbrugsforanstaltningerne i Posei-programmerne og strukturforanstaltningerne p landbrugs- og fiskeriomrdet - er i overensstemmelse med proceduren i retsgrundlaget i nvnte artikel 299 , stk . 2 , i traktaten , som blev ndret ved topmdet i Amsterdam .
<P>
Endvidere vil jeg gerne endnu en gang minde om , at strstedelen af regionerne i den yderste periferi , herunder den gruppe , som jeg stammer fra , nemlig De Kanariske er , er kendetegnet ved at have karakter og ved at ligge fjernt fra fllesskabsomrdet og fra de internationale markeders forsyningskilder for produkter , der er essentielle for forbrug og forarbejdning .
<P>
Selv om disse forslag kommer sent , vil jeg ligeledes gerne pointere , at de dog kommer p et politisk interessant tidspunkt p grund af det nye scenario med globalisering , udvidelse og nye landbrugsaftaler med tredjelande .
Heri anerkendes interessante forhold som den regionale mangfoldighed og de enestende sociokonomiske og geografiske forhold i regionerne i den yderste periferi .
De forsger at opfylde mlet om konomisk og social samhrighed , som er afbalanceret for alle de berrte regioner , og anerkender implicit EU-borgernes rettigheder inden for den konomiske neutralitet , der anbefales af forretningsudvalget .
<P>
I nogle tilflde har vi indfrt betydelige ndringer , f.eks. medtagelsen af kanariske tomater i sttten i henhold til landbrugsprogrammet Poseican , revidering af visse produkter , som oprindeligt var omfattet af SFO ( den srlige forsyningsordning ) , og forbedringer af sttten til landbrugs- og husdyrbrugssektoren i de franske oversiske departementer , Madeira og Azorerne .
Alt dette er i trd med filosofien om at ge konkurrenceevnen for regionerne i den yderste periferi og deres virksomheder , styrke beskftigelsen , beskytte miljet og anerkende landbrugssektorens strategiske karakter .
Og det vigtigste , den europiske integration indtil det punkt , hvor vi fra nu af kan tale om en ultraperiferisk dimension i Den Europiske Union .
<P>
Derfor lyknsker vi ordfrerne med deres arbejde og isr hr . Martnez Martnez for hans lydhrhed , og vi beder parlamentsmedlemmerne og alle parlamentsgrupperne om at sttte disse betnkninger .
Der er ingen tvivl om , at dette vil ge den europiske integrationsbevidsthed hos de berrte borgere , og i vores tilflde kan vi , nr vi vender tilbage til erne , sige " missionen fuldfrt " .
<P>
Til sidste vil jeg gerne takke de regionale regeringers myndigheder og myndighederne i de berrte stater , nemlig Frankrig , Spanien og Portugal , og ogs Kommissionen og det svenske formandskab for deres interesse i at fremme denne pakke med bestemmelser , som vedrrer regionerne i den yderste periferi , og som udgr et eksempel p solidaritet mellem befolkningerne i EU .
Og jeg vil gerne p personligt plan sl fast , at jeg ikke vil deltage i afstemningen om de forordninger , som der henvises til i Martnez Martnez-betnkningen om De Kanariske er , for jeg har landbrugsinteresser p erne .
<SPEAKER ID=19 NAME="Costa Neves">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg sttter Miguel Angel Martnez Martnez ' betnkninger og finder det meget vigtigt , at Rdet imdekommer de deri fremsatte forslag .
Jeg skal her nvne de grundlggende tanker i Budgetsudvalget udtalelse :
<P>
1 . Revisionen af de tre Posei-programmer br vre i overensstemmelse med EU ' s tilsagn om at ge sttten til regionerne i den yderste periferi .
<P>
2 . Da Kommissionens forslag er baseret p princippet om budgetneutralitet , reduceres programmernes rammebevilling til niveauet i 90 ' ernes begyndelse , hvor de blev igangsat , hvilket er uantageligt .
<P>
3 . Den igangvrende revision m ikke true de landmnd , der er omfattet af den nuvrende lovgivning .
Formlet med forslagene br vre at styrke EU ' s sttte og ikke at formindske den .
<P>
4 . Der br trffes nye foranstaltninger til fremme af miljvenligt landbrug og miljvenlig udvikling og tilpasning af landdistrikter , og endelig br Kommissionen fremstte nye forslag , hvis nogen af foranstaltningerne viser sig at vre utilstrkkelige eller udlber fr 2006 .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , forlngelsen af de srlige programmer for sttte til landbruget i den yderste periferi m ske af simpel ndvendighed .
Eftersom disse regioner ligger langt fra de store markeder , er deres landbrug , som normalt kun omfatter sm bedrifter , en afgrende del af deres konomi , og det ville p et stadig mere globaliseret marked ikke kunne overleve uden sttte .
Kommissionens forslag er imidlertid utilstrkkeligt og begrnser sig i de fleste tilflde til at forlnge status quo uden at tage hensyn til de nye markedsforhold og de stadig strre vanskeligheder , som disse regioner har haft med at konkurrere p verdensmarkedet , siden WTO-aftalen blev underskrevet i 1999 .
Det er p baggrund heraf og det utilstrkkelige i Kommissionens forslag , at jeg gerne vil fremhve den indsats , som ordfreren , Miguel Angel Martnez Martnez har ydet , og hvorledes han har formet at arbejde sammen med alle sine kolleger i et klima prget af kompromisvilje og med et resultat , der klart forbedrer Kommissionens forslag .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne pege p nogle ndringsforslag , som ordfreren har inddraget , og Landbrugsudvalget vedtaget , forslag , der vedrrer de regioner , som jeg kender bedst , nemlig Azorerne og Madeira .
Sttteberettigelse til druesorter med henblik p omstrukturering af vinarealer , herunder prmier for rydning af disse sorter , opretholdelse af tillgget til den srlige opfedningsprmie til handyr , s de opdrttere , der ikke mere har nogen mlkekvote , motiveres til at vende tilbage til kdproduktion og sikrer , at opfedningsmervrdien ikke forsvinder fra regionen i form af eksport af yngre kvg , den fleksible tildeling af sttte til markedsfring af planter og blomster , uden at der skal undertegnes rskontrakter med producent organisationer , hvilket ville vre umuligt p grund af landbrugets utilstrkkelige organiseringsgrad i disse regioner , udvidelsen af markedsfringssttten til ogs at omfatte konsumkartofler , gede producentrettigheder og prmier til strategiske afgrder som ammeker , handyr til opfedning og sukkerroer , forbedringen af den srlige forsyningsordning , der inddrager visse rvarer af betydning for dyrefoderindustriens konkurrencedygtighed og flgelig ogs for kvgavlen som sdan .
Sammenfattende kan det siges , at Parlamentet har gjort sit arbejde i kraft af en realistisk dialog mellem dets medlemmer og mellem disse og de ansvarlige politikere i EU ' s fjernt liggende regioner .
Vi hber nu , at Rdet ogs gr sit arbejde og tager vel imod de foranstaltninger , som Landbrugsudvalget og Europa-Parlamentet har vedtaget .
I samklang hermed vil Det Europiske Folkeparti stemme for dette forslag , og jeg vil p min gruppes vegne endnu en gang gerne p det varmeste takke ordfreren for den store indsats og benhed , som han har vist gennem udarbejdelsen af denne betnkning .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , selv om Amsterdam-traktatens artikel 299 , stk . 2 , giver regionerne i den yderste periferi fuld anerkendelse , lader de frste omfattende foranstaltninger vente p sig .
Derfor glder jeg mig over , at vi i dag drfter de struktur- og landbrugspakker , som Kommissionen har foreslet , for de tager ubestrideligt den oversiske virkelighed bedre i betragtning . Jeg vil for vrigt lyknske ordfrerne og srlig hr .
Martnez Martnez og hr . Poignant med deres udmrkede arbejde .
<P>
Jeg synes , at Kommissionens forslag som helhed gr i den rigtige retning og p tilfredsstillende mde lever op til de lokale behov .
Frst vedrrende strukturforanstaltningerne kan man glde sig over udligningen af interventionssatserne til 85 % for alle regionerne i den yderste periferi .
Dette betyder konkret , at man giver de samme muligheder til befolkninger , der str over for stort set de samme problemer .
<P>
Vedrrende landbrugsforanstaltningerne glder jeg mig som borger fra Runion over sttteforanstaltningerne til de traditionelle produkter og srlig sttten til transport af sukkerrr , som plantageejerne lnge har ventet p .
Visse punkter krver imidlertid et par bemrkninger fra min side .
Jeg beklager for det frste , at det ikke er udtrykkeligt fastlagt , at foranstaltningerne har tilbagevirkende kraft , og jeg glder mig over , at mange af Parlamentets ndringsforslag eftertrykkeligt understreger vigtigheden af dette punkt for alle netvrkene , for man skal tnke p de tusindvis af producenter , der venter .
<P>
Jeg beklager dernst , at Kommissionen ikke af sig selv har anvendt artikel 299 , stk . 2 , som retsgrundlag , hvilket efter min mening er i fuldstndig modstrid med den nd , stats- og regeringscheferne har opfordret til .
Jeg glder mig i denne forbindelse over , at denne udeladelse er blevet delvist udbedret af Rdet , for hvis man udvider denne artikels rkkevidde , betyder det , at der sttes sprgsmlstegn ved selve grundlaget for begrebet " yderste periferi " .
<P>
Jeg vil slutte med at give udtryk for det nske , at de her foreslede reformer definitivt vil danne grundlag for en politik , der stadig er mere ambitis for regionerne , sledes at lige muligheder og accept af forskelle bliver en realitet for alle EU-borgere .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil gerne beskftige mig med Poignant-betnkningen .
I Udvalget stillede vi et ndringsforslag om det tiltagende problem med fiskeri under bekvemmelighedsflag . ndringsforslaget blev forkastet med et snvert flertal .
Flere og flere skruppellse skibsejere registrerer deres skibe i lande som Belize , Honduras eller Saint Vincent og Grenadinerne , vel vidende at disse lande vender det blinde je til alt , hvad der foregr om bord p skibene .
Hvilke fangstmetoder , der benyttes , og hvilke fisk , der fanges .
Kommissr Fischler har ganske rigtigt omtalt problemet som " havenes plage " .
<P>
Der er p nuvrende tidspunkt intet , der forhindrer en europisk skibsejer i at eksportere sit skib til et af disse lande og samtidig modtage en betragtelig sttte p omkring 1 million euro eller derover og stadig vre skibets ejer .
Vi stillede ndringsforslaget som et forsg p at lukke det store smuthul ved at anvende kriterier vedtaget af internationale fiskeriforvaltningsorganisationer .
Det glder mig , at ordfreren sttter ndringsforslaget , fordi det er skandalst , at smuthullet stadig eksisterer .
<P>
Jeg kan ikke se , hvordan medlemmer af Parlamentet overhovedet kan g ind for , at EU ' s midler - som jo er EU-skatteborgernes penge - gives til skibsejere , s de undgr kontrol for dernst at fiske i konkurrence med lovlydige skibsejere .
Jeg opfordrer alle til at sttte forslaget .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , de vanskeligheder , som regionerne i den yderste periferi sls med , er velkendte . Afstand , spredthed og sm markeder , som ger omkostningerne , isr til transport , og som vanskeliggr deres udvikling .
P grundlag af Amsterdam-traktatens artikel 299 , stk . 2 , der anerkender disse regioners srlige forhold , og at Fllesskabet br trffe passende foranstaltninger , kan der trffes foranstaltninger til fremme af bredygtig udvikling og styrkelse af de produktive sektorer , der kan skabe beskftigelse .
Dette retsgrundlag m derfor bruges , uanset bestemmelserne i den flles landbrugspolitik , strukturfondene og andre fllesskabspolitikker .
<P>
Det er i denne sammenhng Kommissionens forslag skal analyseres , forslag , der , selv om de er positive , alligevel langt fra lever op til de fjernt liggende regioners behov , sledes som jeg ved selvsyn har kunnet konstatere p Madeira og p Azorerne .
Derfor er det et meget vigtigt arbejde , som ordfreren , hr . Martnez Martnez , har udfrt , og jeg vil da ogs gerne takke ham for det .
<P>
Betnkningen besvarer i det store og hele de sprgsml , som Kommissionen ikke har behandlet p rette vis , men som har stor betydning for disse regioner .
Hvad angr den frste forslagspakke , der omhandler en revision af gradueringen af strukturfondenes interventionssatser , er det vigtigt , at fondenes deltagelse i disse omrder ges , isr til landbrugsmilj  foranstaltninger og offentlig sttte til den produktive sektor , eftersom disse regioner er blandt de fattigste i EU , og det er ndvendigt at styrke deres produktions- , forarbejdnings- og markedsfringsstrukturer .
<P>
I den anden forslagspakke , der omhandler en revision af sttteordningerne til disse regioners landbrugsproduktion , s landbrugssttten giver sig positive udslag i landmndenes indtgter og i form af lavere forbrugerpriser , er betnkningens ca . 100 forslag meget vsentlige .
P grund af den betydning , som de har for Portugals to fjernt liggende regioner , Azorerne og Madeira , skal srlig fremhves forhjelsen af den srlige sttteordning til omstrukturering af vindyrkningsarealer , til dyrkning og markedsfring af kartofler og til kvgbruget , ligesom mlkekvoterne og de foranstaltninger , der sikrer lnsomheden i Azorernes sukkerfremstilling samt forhjelsen af sttten til tedyrkningen og de srlige ndringer for vinen p Madeira og sttten til vidjeproduktionen .
<P>
Jeg hber derfor , at Kommissionen og Rdet accepterer disse betnkningers forslag , herunder dem , der vedrrer fiskeriet .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , regionerne i EU ' s yderste periferi befinder sig i en prekr situation .
Med de afbrudte forhandlinger med Marokko , som opfrer sig uforsteligt , ser det ud til , at en del af fiskerflden skal saneres .
<P>
Kommissionen bekendtgr i sin grnbog , at ca . 40 % af den europiske fiskerflde skal hugges op , hvis vi om 10-20 r vil fange fisk i de europiske farvande .
Hr . Poignant er imod iden om , at ogs de perifere regioner skal aflevere fldekapacitet .
Selv om hans bekymring for erhvervsbefolkningen er forstelig , er den kortsigtet .
En skuffende fiskefangst kan vi i fremtiden ikke fortsat kompensere med bidrag fra strukturfondene .
Fldekapaciteten skal reduceres p en eller anden mde .
Med hensyn til reduceringen af flden giver jeg flgende id videre til hr . Poignant , nemlig antal dage til ss .
Den nederlandske flde har en for stor nominal kapacitet i forhold til det tildelte fangstomrde .
Ved at begrnse det antal dage , som skibene m vre til ss , reduceres den samlede fldekapacitets indflydelse p fiskebestanden .
Dermed holdes kapaciteten af den flde , som dagligt er til ss , inden for de fastsatte normer .
Sdan en ordning muliggr , at flden moderniseres og sikres .
Hvis vi ikke vil begrnse fldens fiskekapacitet nu , gr naturen det for os .
Vi skal ogs i de perifere regioner behandle havets rigdomme ansvarligt .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Lang">
Hr. formand , betnkningen om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversiske departementer synes nogle steder ikke at tage den globalisering og frihandel , EU priser andre steder , i betragtning .
Ud over gode forslag , ssom forhjelse af den offentlige sttte til investeringer i landbrugsbedrifter , stder betnkningen p store hindringer .
<P>
For det frste WTO og dens udtalte nske om at f begrnset sttten og den direkte hjlp til landbruget .
Sledes ofrer man bananerne fra Antillerne og AVS-landene for at imdekomme de amerikanske multinationale selskaber ved i 2006 at indfre en ordning , der udelukkende er baseret p tariffer .
For det andet udvidelsen af EU , som udelukker de franske oversiske departementer fra en del af strukturfondene .
For det tredje de bilaterale og multilaterale handelsaftaler , der undergraver princippet om fllesskabsprference . For det fjerde harmoniseringen af skattelovgivningen , som bringer srtolden og fordelene ved afsides beliggenhed i fare .
<P>
Der findes imidlertid mder , som ikke er nvnt i betnkningen , at redde landbrugsproduktionerne i de franske oversiske departementer p , og det er at vende tilbage til fllesskabsprferencen , at anvende beskyttelsesklausulerne ufravigeligt , prioritere kvalitetsproduktion med oprindelsesbetegnelse , sikre skattefordele i forbindelse med karakter og afsides beliggenhed , yde eksporttilskud til bearbejdede produkter og kontrollere importen for at undg svindel og bedrageri .
<P>
Det er udelukkende p denne mde og p disse betingelser , vi kan forsvare de traditionelle tropiske produkter .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , det er gldeligt at se Kommissionen svare positivt p medlemsstaternes nske om at indfre smidighed i forvaltningen af de strukturfonde , som regionerne i den yderste periferi kan nyde godt af for at rette op p deres srlige handicap .
Forhjelsen af de nuvrende lofter for visse fllesskabsfondes sttte er sledes en positiv foranstaltning .
Til gengld skal visse begrnsninger , som Kommissionen har indfrt , ophves .
Sledes br forhjelsen af sttten fra FIUF udtrykkeligt glde for bygning af skibe , som er uundvrlige .
Ligeledes er det vigtigt , hvad angr medfinansiering , ikke at plgge regionerne i den yderste periferi de samme stramme regler , som glder for resten af EU .
Disse bestemmelser er meget skadelige , srlig for samfundene i de franske oversiske departementer p grund af deres tilbagevendende budgetproblemer .
Hvis bestemmelsen om medfinansiering kan bibeholdes , skal den bestemt reguleres .
<P>
Disse lempelser forekommer s meget desto mere ndvendige , som der bliver flere og flere trusler mod konomien i regionerne i den yderste periferi og isr mod de franske oversiske departementer .
Der kan rejses tvivl om visse tilskud fra den ene dag til en anden , som det viste sig i forbindelse med " banankonflikten " med USA .
Med den planlagte regionale optagelse af De Caraibiske er i de amerikanske staters frihandelsomrde i 2005 str de franske oversiske departementer over for en ulige konkurrence fra deres naboer .
Lamy-initiativet " Alt undtagen vben " vil destabilisere ris- , sukker- og bananproduktionen .
Da denne bestemmelse ikke er gensidig , vil den vre en kilde til uretfrdighed .
Derfor m de franske oversiske departementer uden toldafgifter importere varer fra deres mindst udviklede nabolande , mens det modsatte ikke vil vre muligt .
AVS-landene i Caraibien kan p deres side forbyde de franske oversiske departementer at eksportere til Europa ved hjlp af ordningen med en negativliste .
Det er derfor ndvendigt , selv om det naturligvis ikke vil vre tilstrkkeligt , at der bliver fastsat srbestemmelser for sttten fra strukturfondene til regionerne i den yderste periferi , sledes at disse europiske omrder i det mindste delvist kan kompensere ikke kun for deres strukturelle handicap , men ogs for de trusler , de kommer til at st over for i de kommende r .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i min egenskab af formand for Parlamentets Fiskeriudvalg vil jeg gerne komme med et kort indlg i denne forhandling for at fremhve , hvor vigtig strukturpolitikken er for fiskerisektoren , og at det er ndvendigt , at den er fleksibel , s den kan tilpasses til konkrete situationer , hvilket i dag kommer til udtryk i denne forhandling .
<P>
Jeg vil gerne begynde mit indlg med at lyknske alle ordfrerne , ogs dem , som ikke er medlemmer af Fiskeriudvalget , f.eks. hr .
Martnez Martnez , men jeg vil naturligvis koncentrere mig om dem , der tilhrer mit eget udvalg , nemlig hr . Poignant og fru Fraga , p grund af den store succes , de har opnet med deres arbejde i denne mdeperiode , og den store opbakning , de har fet i Fiskeriudvalget .
<P>
I Poignant-betnkningen m vi glde os over , at traktatens artikel 299 , stk . 2 , er medtaget som retsgrundlag og som grundlggende udgangspunkt for en ny opfattelse af den virkelige dimension af konceptet " yderste periferi " og differentieringen af sttteloftet .
Fiskeriudvalget har for nylig besgt Runion p initiativ af Margie Sudre , og jeg tror , at vi ved tilbagekomsten alle var overbevist om ndvendigheden af med velvillig solidaritet at hjlpe med at lse eller i hvert fald lette de specifikke og vanskelige problemer , som disse fjerntliggende europiske omrder str over for .
<P>
Med hensyn til Fraga-betnkningen m man glde sig over , at udvalget med enstemmig solidaritet har stttet initiativet om at udskyde fristen til den 31. december 2001 for sttten til en specifik sektor , der i den grad har vret pvirket af , at fiskeriaftalen med Marokko ikke er blevet fornyet .
Fristerne for EU ' s godkendelse af den specifikke plan for de berrte parter ndvendiggr denne udskydelse for at gennemfre planen , sledes at den allerede omfattende indvirkning ikke forvrres yderligere .
<P>
Jeg har blot tilbage at hbe , at bde Kommissionen og Rdet vil tage Europa-Parlamentets enstemmige holdning til efterretning .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , kre kolleger , den europiske fiskerisektor gennemgr for jeblikket en stor omvltning .
Det er virkelig drlige tider for fiskeriet , og beviset herp er , at vi i dag drfter en forlngelse af FIUF-sttten til den flde , der fiskede p banken mellem De Kanariske er og Vestsahara , indtil der ivrksttes en omstillingsplan , sledes som det er blevet forklaret os af ordfreren for denne betnkning , fru Fraga Estvez .
<P>
De europiske medier oplyser allerede , at Kommissionen har planlagt at tildele 142 millioner euro fra fleksibilitetsinstrumentet til denne plan , men bde jeg og fiskerisektoren tvivler herp , og jeg vil derfor bede hr . Fischler om at afklare denne tvivl .
<P>
Er det ikke korrekt , at anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet begrnser sttten til et enkelt budgetr , mens den spanske regerings forslag , som omfattede flere r , ville betyde en mere effektiv behandling for disse mennesker , der er blevet forvist fra det sted , hvor de traditionelt har fisket ?
<P>
Den spanske regering har begrundet sin plan og fastsat den til 540 millioner euro , 240 fra FIUF og 300 fra yderligere finansiering .
Kan kommissren forklare mig , hvorfor disse krav ikke opfyldes ?
<P>
Kan De , hr. kommissr , som deltog i Rdet i Nice , fortlle mig , om det , der dr blev aftalt om omstillingsplanen for denne flde , omfattede sttte til konomisk genopbygning af de berrte omrder , eller om planen ganske enkelt var begrnset til sttte til ophugning , sttte til fartjsejere og fiskere ?
<P>
Den berrte sektor , som er stor , har flere sprgsml end svar vedrrende sin fremtid .
Hvad vil der f.eks. ske med FIUF-forordningen , som fastslr , at den sttte , som fartjsejerne modtager p grund af midlertidigt aktivitetsophr , ikke kan forliges med sttten til ophugning , og at hvis de nsker sttte til ophugning , skal de tilbagebetale den allerede modtagne sttte for aktivitetsophr ?
Sektoren vil gerne vide , om denne omstillingsplan for flden vil blive drftet p ministerrdet den 18. juni , og om sttten , som det foresls i betnkningen , skal forlnges ligeligt for bde fartjsejere og arbejdstagere , eller om det kun bliver for sidstnvnte , om De allerede har modtaget omstillingsplaner fra de berrte regeringer , alts den spanske og portugisiske , og hvornr De , hr. kommissr , vil fremlgge Deres forslag for Europa-Parlamentet og Rdet .
<P>
Og til sidst , vil Kommissionens plan omfatte midler til konomisk spredning i omrderne ? For efter min opfattelse vil en simpel omfordeling og ndring af retningslinjerne for de FIUF-midler , som allerede er tildelt til medlemsstaterne , hr. kommissr , vre som at tage fra den ene for at give det til en anden .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , de ni forslag til forordning , vi har fet forelagt i dag , er den frste rkke af foranstaltninger til fordel for regionerne i den yderste periferi som flge af ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktatens artikel 299 , stk .
2 . Selv om Kommissionen endnu ikke har behandlet alle de berrte medlemsstaters nsker , er disse nye forslag srligt vigtige og bner mulighed for strre tilpasninger .
<P>
Hvad angr strukturforanstaltningerne , kan man glde sig over , at Kommissionen foreslr en forhjelse af satserne for sttte fra strukturfondene og maksimumssatserne for offentlig sttte til regionerne i den yderste periferi , selv om formlet i virkeligheden er at sikre , at disse regioner kan bevare stttesatser , der ligner dem , der var gldende i den foregende periode .
<P>
Jeg beklager imidlertid , at forhjelsen af disse satser kun omfatter begrnsende investeringskategorier .
Resultatet heraf er , at stttens rkkevidde i vidt omfang begrnses , og at regionerne i den yderste periferi i sidste ende ikke kan f de samme forhold igen som i perioden 1994-1999 .
<P>
Hvad angr revisionen af de foreslede rammer for landbrugssttten , skal det understreges , at de indgr i en meget stram budgetsammenhng , der vejer meget tungt p foranstaltningernes indhold og omfang .
Jeg vil erindre om , at budgetbevillingen til Poseidon er blevet nedsat med 25 % fra 46 til 35 millioner euro i budgettet for 2001 , selv om de finansielle overslag for finansiering af reformen konkluderede , at der var et konomisk behov p 55 millioner euro i 2001 .
<P>
Uden at g i detaljer med forslagene , der som helhed gr i den rigtige retning , er det ndvendigt , at artikel 299 , stk . 2 , anvendes som retsgrundlag for denne tekst , og at disse bestemmelsers kontinuitet sikres for at bde p Kommissionens forsinkelse under udarbejdelsen heraf og for at undg enhver afbrydelse i finansieringen .
<P>
Hvad endelig angr forslaget til forordning om FIUF , er det vigtigt , at undtagelsessatserne for foranstaltninger til modernisering og fornyelse af fiskerflden kommer til at glde for fartjer , der mler op til 16 meter .
Dette er tale en grundlggende udfordring for fiskeriet p Runion .
Jeg opfordrer Dem til at sttte disse forslag og de to ndringsforslag , jeg har stillet igen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , jeg lyknsker ordfrerne Miguel Angel Martnez Martnez og Bernard Poignant for det fremragende arbejde , som de har udfrt .
Med vedtagelsen af denne lovpakke om tilpasningen af Fllesskabets medfinansiering af strukturfondene og revisionen af Posei-forordningerne lukkes en cyklus i lovgivningen om landbrugs- og strukturforholdene for regionerne i den yderste periferi . Set fra Azorernes synsvinkel forekommer denne lovgivning mig positiv , fordi den vil gre det muligt at bringe denne region endnu nrmere det europiske udviklingsniveau .
Jeg lyknsker ordfreren Carmen Fraga Estvez for hendes betnkning . Det er ndvendigt at udvide og udvikle sttten til de fiskere og det fiskeri , der er ramt af , at aftalen med Marokko ikke er blevet fornyet .
I denne forbindelse vil jeg gerne p ny henlede opmrksomheden p det mest dramatiske problem for Azorernes konomi , men som ogs angr Madeira , nemlig det kraftige fald i mngden af tun , der vandrer fra Atlanterhavets kvatoriale dele til disse grupper .
Der er tale om en direkte flge af det gede fiskeri , isr ved snesevis af trawlere , hvis aktivitet Europa-Kommissionen befordrer i farvandet ud for Vestafrika , hvor tunen begynder sin vandring mod nord . Kommissionen bliver ndt til straks at vurdere virkningerne af sin politik , svel i farvandet ud for Vestafrika , hvor den direkte finder anvendelse , som i fiskersamfundene p Azorerne og Madeira og for tunkonservesfremstillingen p Azorerne , hvor dens konsekvenser mrkes , og ndre sin stttepolitik vk fra overfiskning og industrielle rovfiskerimetoder og over til gavn for et bredygtigt fiskeri og fiskersamfundene .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , Posei-programmerne blev foreslet for over 10 r siden som instrumenter til udviklingssttte til det , som vi i dag kender som regionerne i den yderste periferi .
De tre versioner af Posei-programmerne for franske , spanske og portugisiske regioner og departementer blev udtnkt og gennemfrt i praksis som et udtryk for Rdets og Kommissionens politiske vilje til at stimulere udviklingen i disse regioner , som er blandt de drligst stillede i EU p grund af deres fjerne beliggenhed og karakter .
Med indfrelsen af traktatens nye artikel 299 , stk . 2 , har regionerne i den yderste periferi nu fet et solidt retsgrundlag , som har gjort det muligt for Kommissionen at foresl disse nye Posei-programmer .
<P>
P baggrund af det budget , der er defineret i den stabilitetsaftale , der blev indget for at muliggre Den konomiske og Monetre Union , tilpasses den finansieringsoversigt , som foresls af Kommissionen , strengt til kriterierne om budgetneutralitet .
Og jeg m sige , at nsten alle de ekstra omkostninger kompenseres af besparelserne fra reformen af Agenda 2000 .
Alt i alt lever forslagene op til Kommissionens nske om at opfylde de forpligtelser , som den har fet i lbet af de seneste r , f.eks. kvg og mejeriproduktioner p Azorerne og medtagelse af produktionen af tomater p De Kanariske er , for blot at nvne to eksempler .
<P>
Der er naturligvis stadig nogle sprgsml , f.eks. visse produkter , isr i landbrugsfdevareforarbejdningsindustrien , inden for den specifikke forsyningsordning for De Kanariske er , som skal afklares inden for rammerne af de beslutninger , der skal trffes af den kompetente forvaltningskomit , eftersom resultatet ville blive utilfredsstillende , hvis de betingelser , der p nuvrende tidspunkt foresls , blev bibeholdt .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , da kommissr Fischler skal tale om et jeblik , kan jeg mske bede ham om at lytte til mig , s han kan forberede sit indlg .
<P>
Jeg vil gerne lyknske ham , takke Kommissionen for interessen for regionerne i den yderste periferi og udtrykke parlamentsmedlemmernes generelle tilfredshed .
Jeg vil ogs gerne takke og lyknske hr . Martnez Martnez med hans arbejde .
<P>
Fremfor alt vil jeg dog fremhve tre eller fire ndringsforslag for hr . Fischler , som er srligt vigtige .
Jeg henviser her til forordning ( EF ) nr . 1601 / 1992 om srlige foranstaltninger til fordel for De Kanariske er og rent konkret ndringsforslag 29 og 34 om sttte til offentlige skovarealer , der tilhrer andre myndigheder end kommunerne , og ndringsforslag 158 , som ogs vedrrer sttte til offentlige skove , der tilhrer andre myndigheder end kommunerne .
Jeg tror , at de spanske myndigheder begik en fejl ved ikke at ansge om denne sttte dengang , og de br gre det nu .
<P>
Jeg henviser ligeledes til ndringsforslag 126 og 127 , som vedrrer beskyttelse af den lokale industri p De Kanariske er , og endelig ndringsforslagene om beskyttelse af de kanariske tomater , som kan f store vanskeligheder i den nye fase med udarbejdelse af en fllesskabspolitik , som glder for Middelhavslandene , og ogs foranstaltningerne om sttte til vin og afskaffelse af sttten for import til De Kanariske er af bordvin og flydende mlk , som kan give de kanariske produkter konkurrence .
<P>
Alt i alt mener jeg , at vi har et godt forslag fra Kommissionen og nogle gode betnkninger fra hr . Martnez Martnez .
Europa-Parlamentet br vedtage disse forslag , som i vrigt ikke har vret genstand for nogen ndringsforslag fra plenarforsamlingen , da jeg tror , de fleste parlamentsmedlemmer er af den opfattelse , at den tekst , der er vedtaget af Landbrugsudvalget , er meget positiv .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen kan tage hensyn til i det mindste nogle af de vigtigste ndringsforslag , som jeg netop har fremhvet .
<SPEAKER ID=33 NAME="Fischler">
. ( DE ) Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne frst rette en tak til ordfreren , hr . Martnez Martnez , og medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , af Budgetudvalget og af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked for betnkningerne , som beskftiger sig omhyggeligt og konstruktivt med det komplekse emne : regioner i den yderste periferi .
<P>
Lad mig nvne nogle tal til belysning af disse regioners utilfredsstillende vilkr .
Seks af de syv regioner i den yderste periferi har en gennemsnitlig indkomst pr. indbygger , som ligger mellem 40 % og 55 % af det europiske gennemsnit og sledes hrer til de laveste i Unionen .
Arbejdslshedsprocenten i fem af disse regioner er med 21 % til 37 % af den erhvervsaktive befolkning en af de hjeste i EU .
<P>
Det frste forslag vedrrer strukturfondenes andel .
Fondenes maksimale deltagelse blev - og det er noget nyt - fastsat til 85 % af de samlede sttteberettigede udgifter for alle regioner i den yderste periferi .
Fondenes maksimale deltagelse i investeringer i sm og mellemstore virksomheder blev forhjet fra 35 % til 50 % .
<P>
Det andet forslag vedrrer forordningen om udviklingen af landdistrikterne i den flles landbrugspolitiks anden sjle .
Den vre grnse for EUGFL ' s andel i de sttteberettigede investeringsudgifter bliver ved investeringer i landbrugsbedrifter forhjet fra 50 % til 75 % og inden for forarbejdning og afstning fra 50 % til 65 % .
Desuden ydes der fremover ogs sttte til offentlige lokale , regionale og nationale skove og skovarealer .
<P>
Forslaget fastlgger desuden en forhjelse af bestemte finansielle andele for Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet .
Alle de ekstra udgifter , som opstr som en flge af dette , kan finansieres af de budgetmidler , som er bevilget til planlgningtidsrummet 2000-2006 .
<P>
Jeg glder mig over , at Parlamentet principielt sttter Kommissionens forslag , og at det er kommet til en konstruktiv diskussion i de forskellige udvalg .
Jeg kan ogs godkende en rkke ndringsforslag p den betingelse , at der findes en rimelig formulering .
Hertil hrer en forhjelse af de maksimale stttesatser for hele nydelsesmiddelindustrien til 65 % og for SMV til 75 % , sfremt investeringer for sektorer og virksomheder svarer til bestemte ml . Disse skal fastlgges p et senere tidspunkt .
<P>
Hertil hrer desuden en forhjelse af miljvenlige landbrugsforanstaltninger og af de tre andre ledsagende foranstaltninger til 85 % og fordoblingen af de maksimale belb for miljvenlige landbrugsforanstaltninger , sfremt disse foranstaltninger vedrrer de flsomme regioner p Madeira og Azorerne .
Jeg er indforstet med , at foranstaltningerne trder i kraft med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2000 .
Kommissionen holder imidlertid fast ved sit standpunkt vedrrende retsgrundlaget .
Artikel 299 , stk . 2 , br kun anvendes for undtagelser fra traktaterne eller fra almindelige retsprincipper .
<P>
Nu til den landbrugsmssige del af Posei-programmerne .
Evalueringen af stttebestemmelserne p grundlag af de tidligere programmer har vist , at de hidtidige foranstaltninger i det store og hele har haft en positiv effekt . Men der har ogs igen og igen vret kritik af nogle punkter .
Kommissionens forslag blev opstillet bde i lyset af evalueringerne og i bevidstheden om denne kritik .
<P>
Hvad er de vigtigste overvejelser ?
For det frste skal den aktuelle ramme for den srlige forsyningsordning og den specifikke sttte til den lokale landbrugsproduktion forenkles , konsolideres og forbedres .
For det andet skal de srlige forsyningsordninger styrkes , for deres ml om at tilpasse produktionsomkostningerne i randomrderne til det vrige Fllesskabs omkostninger , glder fortsat .
For det tredje blev produktfortegnelsen revideret , og der blev yderligere optaget nogle typer foder i denne fortegnelse .
For det fjerde nsker vi mere konkurrence mellem forsyningskilderne . Derfor indfrer vi det princip , at sttten skal afspejle transportomkostningerne fra det europiske fastland .
Og endelig br de flles markedsordninger for mlk og oksekd tilpasses med en harmonisering af de tre Posei-forordninger for je .
<P>
I sin holdning til ndringsforslagene skal Kommissionen tage hensyn til princippet om budgetneutralitet . Denne skal i hvert fald overholdes .
<P>
Udgifterne til de tre Posei-programmer kan alligevel stige indtil 2005 til 204,4 millioner euro , med samme opdeling . Forslaget dkkes af besparelser .
Kommissionen kan derfor kun godkende ndringsforslag , der indvirker p budgettet , nr de udlignes af lige s hje besparelser .
<P>
Lad mig nu slutte med de punkter , som jeg kan tilslutte mig .
Jeg kan tilslutte mig bningen af den srlige forsyningsordning for de franske regioner for produkter fra alle tredjelande , alts ikke kun fra udviklingslandene og andre oversiske regioner , og s de faste terminer for ikrafttrden af bestemte artikler i Poseidom til sikring af kontinuiteten og muliggrelsen af handlen mellem Azorerne og Madeira med produkter , som falder ind under forsyningsordningen .
P visse betingelser kan omstillingen fra vinarealer bevokset med hybridsorter p Azorerne og Madeira fortsttes .
Sttten til importen af grsningskvg ville kunne inddrages i et omfattende handlingsprogram for husdyrbrug for De Kanariske er .
Endelig burde overgangsordningerne styrkes for at sikre kontinuiteten .
<P>
Jeg kan heller ikke her tilslutte mig anvendelsen af artikel 292 , stk . 2 .
<P>
Nu ganske kort til fiskeribetnkningerne .
Jeg vil her begrnse mig til ndringsforslagene - og dem burde De jo kende , nr De stemmer om dem nu om et jeblik .
De frste to ndringsforslag vedrrer retsgrundlaget .
Da der for den samlede pakke af foranstaltninger skal glde samme retsgrundlag , holder Kommissionen fast ved sit forslag om at anvende artikel 37 .
Artikel 299 br kun tages i brug , nr det drejer sig om at fastlgge undtagelser fra traktaten . Det er ikke tilfldet her .
<P>
Det tredje ndringsforslag kan jeg acceptere .
ndringsforslagene 4 og 6 vedrrer problemer med fiskene og bekvemmelighedsflagene .
Det blev der henvist til i forhandlingen .
Her er vi fuldt og helt enige med Dem . Jeg vil sgar udtrykkeligt hilse Parlamentets klare holdning velkommen .
Men vi vil lse dette problem som led i en ny ndring af forordning 27 / 92 , som allerede er under udfrelse .
Vi vil en af de nrmeste dag sende et forslag til Parlamentet og Rdet .
<P>
Jeg vil til femte ndringsforslag gerne knytte den kommentar , at der aftegner sig et bredt flertal i Rdet for en kompromislsning i denne sag .
Dette kompromis vil set med Kommissionens jne vre bredygtigt , da pgldende fldesegment falder ind under udgiftsomrdet " mindre kystfiskeri " , og negative flger skal undgs . Det kystnre fiskeri udgr heller ikke nogen fare for bestandene .
<P>
I det femte ndringsforslag foreslr vi at udvide anvendelsesomrdet til ogs at omfatte fornyelse og modernisering af nvnte flder og hve interventionssatserne p nationalt plan og EU-plan for den samlede flde .
Vi kan ikke godkende Deres ndringsforslag 5 , da vi mener , at vi ikke br sttte en overkapitalisering af EU-flden yderligere .
<P>
ndringsforslagene 7 og 8 kan jeg acceptere .
<P>
Og nu ganske kort til fru Fraga Estvez ' betnkning .
Det diskuterede forslag drejer sig om frste del af de foranstaltninger , som Det Europiske Rd besluttede i Nice .
Forslaget i dag opfylder et af mlene fra Nice , nemlig at forlnge den hidtidige sttteordning i frste omgang til den 30. juni .
Anden del af opgaven fra Nice vil vi ligeledes vedtage i juni i Kommissionen .
I dette udkast til en rdsforordning vil vi foresl en rkke undtagelser fra FIUF-bestemmelserne og foresl specifikke foranstaltninger , som der skal sttes yderligere bevillinger af til .
Da dette forslag ikke vil passere Rdet fr til efterret , kan vi godkende Deres ndringsforslag om som led i dagens forslag at forlnge sttten til de pgldende fiskere og til rederne til udgangen af ret .
Det anser jeg af sociale grunde for rimeligt .
<P>
Jeg hber , at de , som har interesseret sig for det , trods lydstyrken her har hrt min redegrelse og mine kommentarer .
Jeg takker for Deres opmrksomhed !
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Hr. formand , jeg kan forst , at der ved starten af dagens mde var bemrkninger til sagen om det nye rejesebureau , og at de nuvrende medarbejdere skal aflses af nye .
Lad mig sl fast , at sagen ikke har vret forelagt kvstorerne .
Det burde den , og der blev ogs givet tilsagn om , at sagen ville blive forelagt dem fr udlicitering , men det var ikke tilfldet .
Jeg har indtil videre kun talt med Mary Banotti , men jeg kan forsikre , at sagen vil blive taget op .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , lad mig knytte en kommentar til Deres bemrkning efter kommissr Fischlers tale .
Jeg synes , at larmen i Parlamentet er en skandale .
Jeg ved , at formndene ihrdigt forsger at komme den til livs .
Jeg foreslr , at formandskabet ser p muligheden for at indfre en fem minutters pause mellem kommissrernes redegrelse og afstemningen .
Vi kan ikke blive ved med at tillade , at kommissrerne behandles p denne mde .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Jeg er helt enig .
Vi bliver ndt til at gre noget ved det .
Det stter Parlamentet i et drligt lys .
Jeg ved ikke , hvad folk i tilhrerlogerne m tnke .
<CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="I. forslag til Rdets forordning om ndring, for s vidt angr strukturforanstaltningerne, af forordning (EF) nr. 3763/91 om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de oversiske franske departementer (KOM(2000)0774 - C5-0748/2000 - 2000/0307(CNS));">
<P>
II. forslag til Rdets forordning om ndring , for s vidt angr strukturforanstaltningerne , af forordning ( EF ) nr . 1600 / 92 om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira ( KOM ( 2000 ) 0774 - C5-0749 / 2000 - 2000 / 0308 ( CNS ) ) ;
<P>
III. forslag til Rdets forordning om ndring , for s vidt angr strukturforanstaltningerne , af forordning ( EF ) nr . 1601 / 92 om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske er ( KOM ( 2000 ) 0774 - C5-0750 / 2000 - 2000 / 0309 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de tre forslag til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0197 / 2001 ) af Martnez Martnez for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om
<P>
I. forslag til Rdets forordning om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversiske departementer ( KOM ( 2000 ) 0791 - C5-0744 / 2000 - 2000 / 0313 ( CNS ) ) ;
<P>
II. forslag til Rdets forordning om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira ( KOM ( 2000 ) 0791 og ( KOM ( 2001 ) 0156 - C5-0745 / 2000 - 2000 / 314 ( CNS ) ) ;
<P>
III. forslag til Rdets forordning om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske er ( KOM ( 2000 ) 0791 - C5-0746 / 2000 - 2000 / 0316 ( CNS ) ) ; IV. om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr .
1254 / 1999 om den flles markedsordning for oksekd ( KOM ( 2000 ) 0791 - C5-0747 / 2000 - 2000 / 0317 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de fire forslag til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0189 / 2001 ) af Poignant for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2792 / 1999 om de nrmere regler og betingelser for Fllesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet ( KOM ( 2000 ) 774 - C5-0751 / 2000 - 2000 / 0310 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0190 / 2001 ) af Fraga Estvez for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om fravigelse af visse bestemmelser i forordning ( EF ) nr . 2792 / 1999 om de nrmere regler og betingelser for Fllesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet ( KOM ( 2001 ) 62 - C5-0077 / 2001 - 2001 / 0035 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0199 / 2001 ) af Galeote Quecedo for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse om udvikling af delegationstjenesten ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2000 ) 456 - C5-0629 / 2000 - 2000 / 2292 ( COS ) )
<P>
Galeote Quecedo ( PPE-DE ) .
( ES ) Hr. formand , denne betnkning er baseret p Hughes-proceduren , og Budgetudvalget har fet oplyst , at der er en benlys modstning mellem afsnit 3 og 12 om flere menneskelige ressourcer til delegationerne og afsnit 28 , som netop stammer fra Budgetudvalget , om , at yderligere personale kun kan retfrdiggres inden for rammerne af det gldende budget . Med henblik p at harmonisere Udenrigsudvalgets og Budgetudvalgets forslag vil jeg derfor stille et mundtligt ndringsforslag , som udtrykkeligt fastslr , at budgetbegrnsningerne i afsnit 28 glder for de menneskelige ressourcer , som der anmodes om i afsnit 3 og 12 , og jeg vil undtagelsesvis stille det inden afstemningen , sledes at det kan bekrftes , at parlamentsgrupperne ikke forkaster forslaget , hvilket vil give Den Socialdemokratiske Gruppe mulighed for at trkke anmodningen om srskilt afstemning for afsnit 3 og 12 tilbage .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Tak , det var tydeligt og oplysende .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0163 / 2001 ) af Linkohr for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen om EU ' s olieforsyning ( KOM ( 2000 ) 631 - C5-0739 / 2000 - 2000 / 2335 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0196 / 2001 )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i gr havde jeg ikke bare besg af min kone og min sster her i Europa-Parlamentet , men ogs af min mor , Maria Fatuzzo , som fulgte Parlamentets arbejde , og som sagde til mig : " Du afgiver alt for mange stemmeforklaringer , min sn .
Du skal ikke afgive s mange stemmeforklaringer !
"
<P>
Og man skal jo altid lytte til sin mor !
Derfor vil jeg i dag kun afgive seks stemmeforklaringer i stedet for 15 .
Den frste stemmeforklaring drejer sig om hr .
Hughes ' betnkning , hvor der i vrigt henvises til Galileo Galilei .
Dette navn har man givet det satellitnavigationssystem , som jeg hber man vil bruge til at flge vogntogene og kontrollere , hvorvidt de overholder bestemmelserne om kretid , som man netop har fastlagt i hr .
Hughes ' betnkning .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Tak , og hils din mor fra mig .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , jeg nsker at give en forklaring p min stemmeafgivelse i forbindelse med Hughes-betnkningen .
Jeg stemte imod alle udvalgets ndringsforslag .
Efter min opfattelse har disse ndringsforslag intet med hverken arbejdersikkerheds- , vejsikkerheds- eller sundhedsaspekter at gre , men der er udelukkende tale om vanskeliggrelse af situationen for SMV-sektorens selvstndige chauffrer .
I dag har vi allerede en forordning 3820 / 85 om krsels- og hviletidsbestemmelser , der ogs giver de sm selvstndige chauffrer passende kre- og hviletid .
Dette direktiv taler om totalarbejdstid , og jeg mener , at det er forargeligt , at Europa-Parlamentet prver at regulere totalarbejdstiden , som en selvstndig ivrkstter udfrer for sin egen virksomhed , og jeg stemte absolut imod alle disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , under grsdagens forhandling pegede en rkke talere fra afsidesliggende egne af EU p de mulige alvorlige effekter , som denne lov vil have p regionerne i den yderste periferi .
F.eks. pegede hr . Hudghton p problemerne med chauffrer , som krer fra Hebriderne til det skotske fastland og videre .
S vidt jeg husker , gjorde fru Kauppi sig samme overvejelser i forbindelse med Finland , og andre kolleger havde bemrkninger , hvad angr Portugal .
<P>
Under forhandlingerne blev vi oplyst om , at man nskede et samrd og at n til et kompromis mellem Kommissionen og Parlamentet ved samrd .
Jeg stemte , som jeg gjorde , i hbet og forventningen om , at Parlamentets delegation i Samrdsudvalget tager passende hensyn til de meget alvorlige problemer i afsidesliggende egne af EU i forbindelse med lovforslaget .
<SPEAKER ID=43 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har vedtaget en begrnsning af arbejdstiden og kretiden for de skaldt selvstndige chauffrer , som er en gruppe , der hidtil har omget loven p dette omrde .
<P>
For vrigt er vi imod , at pauserne ikke medregnes i arbejdstiden , da chauffren ikke kan anvende denne tid , som han vil .
<P>
Det er ogs uacceptabelt , at man efter at have fastsat , at den daglige arbejdstid ikke m overstige otte timer for hvert tidsrum p 24 timer , hvis der udfres natarbejde , lige efter tilfjer , at dette tidsrum kan forhjes til 10 timer , forudsat at gennemsnittet p otte timer pr. dag ikke overstiges over en lngere referenceperiode .
<P>
Det er uacceptabelt at beregne arbejdstiden " i gennemsnit " , for den trthed , der ophobes en given dag ud over de otte timer , udjvnes ikke af det mnedlige eller rlige gennemsnit med de risici , det indebrer for chauffrens og de andre trafikanters sikkerhed .
<SPEAKER ID=44 NAME="Bushill-Matthews">
Storbritanniens konservative delegation stemte imod Hughes ' ndringsforslag af de grunde , som er nvnt i mit indlg til forhandlingerne .
<P>
Dog stemte vi for mit ndringsforslag 23 om udarbejdelse og offentliggrelse af en grundig erhvervskonsekvensanalyse inden for tre r efter vedtagelsen af direktivet .
Det gjorde vi p trods af kommissr Palacios mildest talt oprrende udtalelse i slutningen af grsdagens forhandling om , at hun " selvflgelig " ikke kunne acceptere ndringsforslaget , da det ville vre en urimelig administrativ byrde !
<P>
Hughes ' ndringsforslag vil , hvis de vedtages i Rdet , plgge selvstndige erhvervsdrivende og sm og mellemstore virksomheder yderligere byrder .
Det er derfor yderst vigtigt , at vi p et tidligt stadie klart og grundigt identificerer og vurderer konsekvenserne for disse virksomheder , s vi kan overveje yderligere ndringer til direktivet .
<SPEAKER ID=45 NAME="Figueiredo">
Europa-Kommissionens forslag er uacceptabelt , fordi det udelukker de selvstndige chauffrer , hvilket stter vigtige ml i den flles transportpolitik p spil .
Den foreslede ordning vil fre til konkurrenceforvridning , skade mlet om sikker frdsel og ikke bidrage til et bedre serviceniveau .
Den holdning , der kommer til udtryk i Hughes-betnkningen , er derfor srdeles vigtig , og vi har da ogs stemt for den , selv om de forslag , som vi stillede under forhandlingen , ikke til fulde er blevet indarbejdet .
Det er afgrende , at de selvstndige chauffrer , sledes som vi har villet , straks bliver omfattet af det direktiv , som vedtages , eller at det i det mindste kommer til at ske s hurtigt som muligt .
Kun p den mde kan frdselsikkerheden fremmes , og konkurrenceforvridninger undgs .
<SPEAKER ID=46 NAME="Krivine og Vachetta">
Denne betnkning er et frste , om end beskedent skridt , der i hj grad er ndvendigt for at faststte bestemmelser for vejtransportsektoren , hvor der rder en maksimumsudnyttelse af lnnede og selvstndige chauffrer , og hvor der i lighed med stransport eksisterer en bekvemmelighedsordning med virksomhedshjemsteder uden for EU og vognparker og mandskab , der str uden for enhver norm og arbejdsretaftale .
<P>
EU skal arbejde p en forbedring af den eksisterende lovgivning , srlig en revision af forordning 3820 / 85 , samt p en udligning i forhold til de bedste opnede betingelser for arbejdstid og natarbejde for EU-arbejdstagerne .
Intet land og virksomhed m udelukkes fra direktivet , og ingen undtagelse m bevilges .
For at gennemfre lovgivningen skal EU have de ndvendige menneskelige og konomiske ressourcer , srlig ansttelse af det ndvendige antal inspektrer og kontrollrer til dette arbejde .
<P>
For tiden kan en chauffrs arbejdstid n op p 60-70 timer , hvoraf mindst 50 timer tilbringes ved rattet .
Ved arbejdstid skal man faktisk ikke kun forst kretid , men ogs alle de andre opgaver .
Natarbejdet skal begrnses betydeligt - en kretid p otte timer er for meget - med tilsvarende kompensation , og det skal begrnses til bestemte varer , der skal transporteres .
Endelig skal selvstndige chauffrer ligesom andre arbejdstagere vre underlagt bestemmelserne .
<P>
P grund af disse fremskridt har vi stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=47 NAME="Markov">
De principielle ml for den foreliggende henstilling er forhjelse af frdselssikkerheden , garanti for et minimumsniveau for chauffrernes sundhed og sikkerhed samt ens konkurrencebetingelser med andre transportformer .
Den af Rdet vedtagne flles holdning tager kun utilfredsstillende hjde for det , isr hvad angr :
<P>
Inddragelse af de selvstndige chauffrer
<P>
Manglende hensyn til personalet i transportvirksomheder , som har deres sde uden for EU ' s medlemsstater
<P>
Definitioner af begreberne arbejdstid og rdighedstid
<P>
Definition af natarbejde
<P>
P trods af bevidstheden om , at vedtagelse af henstillingen medfrer vanskelige forhandlinger med Rdet , har min gruppe afgivet positiv stemme , fordi :
<P>
1 .
Inddragelsen af de selvstndige chauffrer er ndvendig inden for to r efter gennemfrelse af direktivet for at lse problemet med falsk selvstndighed med sidelbende modarbejdelse af begrnsningerne i arbejdstiden
<P>
2 .
De selvstndige chauffrers arbejdstid ikke kun m omfatte kretiden , men ogs kontrollerne af kretjet , administrationsmder , virksomhedens drift osv . , fordi hviletiderne ellers er for ringe , og dette udgr en trussel mod chauffrernes sundhed og minimering af sikkerheden i frdselen , for en lang rkke alvorlige ulykker sker som flge af overtrthed
<P>
3 .
Der ved definitionen af begreberne rdighedstid , natperiode , natarbejde skal tages hensyn til sociale aspekter
<P>
4. der skal leveres dokumentation for alle chauffrers kretider , uafhngigt af , om de er ansat eller selvstndige .
<SPEAKER ID=48 NAME="Meijer">
Arbejde er stadigvk en vare .
Det er en fordel for de erhvervsdrivende , hvis de kan lade deres arbejdstagere arbejde p tidspunkter , som resulterer i de laveste omkostninger .
Inden for vejtransporten foretrkker man chauffrer , som kan sttes ind dag og nat hele ugen igennem .
Nogle gange 20 timer i trk , andre gange et par timer fem gange om dagen .
Hermed undgr de at anstte flere folk , der kan dele opgaverne .
Resultatet er , at de ansatte er stressede og overtrtte , forrsager flere ulykker og nsten ikke har et privatliv .
Det kan kun ophre gennem et godt samarbejde mellem stat og fagbevgelse .
Nu , hvor vejtransporten fr en stadig mere international karakter , og billige steuropiske virksomheder med drlige arbejdsbetingelser forsger at erobre en del af EU-markedet , er ndvendigheden af foranstaltninger endnu strre .
Netop med hensyn til grnseoverskridende problemer er der hrdt brug for foranstaltninger p europisk plan , men Rdet har saboteret disse foranstaltninger i to r og slr nu til lyd for en meget svkket version .
Det er godt , at ordfreren vil stte hovedlinjerne igennem og slr til lyd for foranstaltninger for at undg , at store transportvirksomheder undslr sig deres ansvar ved at skubbe driftsrisiciene over p deres ubeskyttede chauffrer .
<SPEAKER ID=49 NAME="Sacrdeus">
Som reprsentant for de svenske Kristelige Demokrater vlger jeg at stemme ja ved andenbehandlingen af arbejdstidens tilrettelggelse for mobile arbejdstagere inden for vejtransport , da dette er vigtigt ikke mindst set ud fra et trafiksikkerhedssynspunkt .
<P>
Jeg har dog valgt at stemme imod betnkningen p flgende punkter : Forslaget om , at arbejdstageren skal informeres mindst et dgn i forvejen , forslaget om , at tid ved siden af chauffren skal medregnes som arbejdstid og forslaget om maksimalt otte timers arbejde pr. dgn ved krsel om natten .
Jeg handler ud fra den holdning , at man m finde en god balance mellem trafiksikkerhed og rimelige vilkr for vognmnd .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0156 / 2001 )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som De ved , er jeg landsformand for Pensionistpartiet i Italien , og jeg reprsenterer sledes pensionisterne .
Desvrre er der mange pensionister - ogs yngre mennesker - som netop er pensionister , fordi de har vret ude for en arbejdsulykke .
Jeg bifalder derfor denne betnkning , der tager sigte p en kraftig reduktion af de arbejdsulykker , der sker som flge af fald fra hjder .
Det er et problem i hele verden og navnlig i Europa , hvor det isr rammer de lande , hvor man arbejder mest . Derfor er dette efter min mening et eksempel p , at det er vigtigt , at EU griber ind med en fllesskabslovgivning for disse aktiviteter , som gr s stor skade og forrsager s mange ddsfald her i Europa .
<SPEAKER ID=51 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi har , prcis som ved frstebehandlingen , afstet fra at stemme om hr . Skinners betnkning om minimumskrav for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet .
Dette er et omrde , hvorp EU ikke br have s stor indflydelse .
<P>
I bund og grund har vi en positiv indstilling til EU .
Den europiske integration er en mulighed for at n frem til lsninger p grnseoverskridende problemer p omrder som f.eks. milj , handel , fri bevgelighed over grnserne , menneskerettigheder og konflikthndtering .
Vi tror ogs p subsidiaritetsprincippet , p at beslutninger skal trffes s tt som muligt p dem , de vedrrer .
Det er derfor , vi aktivt promoverer iden om en konstitution for EU , hvor ansvarsfordelingen er tydelig for enhver .
Det skal st fuldstndigt klart for alle borgerne , at EU kun skal beskftige sig med de sager , som Unionen er bedst til - de grnseoverskridende .
<P>
Vi er overbevist om , at EU ikke er det bedste niveau for lovgivning om , hvordan f.eks. stiger m bruges ved arbejde p jord- eller gulvplan .
De nationale forudstninger skal vre afgrende for , hvordan man skal opfre stilladser og udfre arbejdet .
<P>
For os er det vigtigt , at EU i stedet koncentrerer sig om nogle f omrder , hvor man virkelig kan gre nytte .
Og dette er ikke et sdant omrde .
<SPEAKER ID=52 NAME="Sacrdeus">
Detailregulering er ikke den rette vej .
Derfor kan det ikke vre EU ' s eller Europa-Parlamentets opgave at faststte regler for stigers hldning , for hvordan de placeres i forhold til bygninger eller for , at de ikke m st p et glat underlag .
Hvor rigtigt dette end er , kan det ikke falde ind under den europiske politiske kompetence .
<P>
Den grnse m Europa-Parlamentet trkke ved at vise tilbageholdenhed med , hvad man beskftiger sig med og sger at f beslutningskompetence over .
<P>
Den mest rimelige lsning havde vret et direktiv , i henhold til hvilket medlemslandene skal trffe passende og tilstrkkelige foranstaltninger for at sikre et vist niveau af sikkerhed p arbejdspladsen .
<P>
Et flles marked br have visse minimumsregler og flles ml for at opn bedre sundhed og sikkerhed p arbejdspladser .
Derimod er det forkasteligt p EU-niveau at detailregulere , hvordan disse ml skal opns .
<P>
Vi svenske Kristelige Demokrater ser det som en hjt prioriteret opgave at arbejde for en klarere kompetencefordeling mellem EU og medlemslandene .
EU ' s lovgivning skal holdes ren for detailreguleringer , og i en ny lovgivning skal der tages hensyn til subsidiaritetsprincippet .
<P>
EU-direktiver br i al vsentlighed sigte mod at stte ml op , ikke at regulere detaljer og beskrive vejen frem til mlet .
Lad medlemslandene selv afgre , hvordan regler og forordninger for arbejdstageres sundhed og sikkerhed skal udformes for at opn direktivets mlkrav p bedste vis .
<P>
Europaparlamentarikere forventes ganske vist , ligesom nationale politikere , at beherske en rkke omrder og forholde sig til et bredt spektrum af politiske sprgsml .
Regler om stigers forankring og stttesystem hrer dog nppe til disse .
<SPEAKER ID=53 NAME="Skinner">
Betnkningen , som resulterede i den flles holdning , fremmer sikkerhed og sundhed for alle arbejdstagere i hele EU , som udfrer midlertidigt arbejde i hjden .
Denne lov tager hensyn til arbejdsgiverne og er samtidig med til at stte fokus p den " sikkerhedskultur " og praksis , som er ndvendig for at redde liv og nedbringe antallet af ulykker .
<P>
Labour-medlemmerne i Europa-Parlamentet har hele tiden sgt at hindre , at arbejdsgivere plgges undige byrder , og samtidig sgt at fremme de mest hensigtsmssige og praktiske lsninger , som kan gennemfres inden for lovgivningens rammer .
<P>
Betnkning af Sterckx ( A5-0208 / 2001 )
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , det er vigtigt , at vi i dag i Europa-Parlamentet ved frstebehandlingen har kunnet vedtage den skaldte Erika II-pakke . Dette navn minder os om det triste tilflde med skibet , som knkkede midt over for halvandet r siden , i slutningen af 1999 , og dermed forrsagede olieforurening og fik store konsekvenser for den franske nordvestkyst og havmiljet .
<P>
Med denne anden pakke har Europa-Kommissionen fastsat forskellige bestemmelser til oprettelse af et europisk sfartssikkerhedsagentur og en fond til erstatning for olieforurening i europiske farvande samt oprettelse af et fllesskabsovervgnings- og informationssystem for skibsfarten .
For at opn sidstnvnte skal skibe , der sejler under EU-flag , og vrige skibe , der anlber EU-havne , vre udstyret med bde automatiske identifikationssystemer - transpondere - for at de kan blive identificeret automatisk af kystvagtcentralerne , og udstyr til registrering af rejsedata - sorte bokse - som p sikker vis kan lagre alle oplysninger om position , bevgelse , fysisk tilstand , styring og kontrol .
Alt dette er grundlggende for opklaringen af ulykker og isr for forebyggelsen af ulykker , hvis det anvendes med passende overvgning .
<P>
Medlemsstaterne er forpligtet til at indrette ndhavne og sikre ankringspladser for ndstedte skibe og ogs kystovervgningscentraler , hvortil skibene skal give ajourfrt meddelelse om skibets sikkerhedstilstand udarbejdet af det klassificeringsselskab , der er ansvarligt for inspektion af det pgldende skib . Alt dette vil blive gldende , hvis det ndringsforslag , som jeg har stillet p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , bliver vedtaget .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at der er mere held ved denne anden pakke om sfartssikkerhed end den frste , og at den vil blive accepteret af Rdet ( transport ) , s den hurtigt kan trde i kraft og bidrage til at beskytte menneskeliv og milj .
<SPEAKER ID=55 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for en forbedring af sikkerheden til ss .
Vi har stemt for et europisk overvgnings- og informationssystem for skibsfarten , for en fond til erstatning af olieforurening og for oprettelsen af et europisk sfartssikkerhedsagentur .
Mange forureningsulykker kunne have vret undget , hvis sikkerheden havde vret bedre .
Vi har set alt for mange ulykker de sidste par r .
Der har vret tankskibet Erika ' s forlis ved Bretagne i december 1999 , som var rsag til en omfattende olieforurening , og det forliste italienske kemikalietankskib Ievoli Sun .
Senest har vi haft et omfattende olieudslip i stersen , som kunne have vret undget , hvis vi havde haft nogle bedre europiske regler .
Skibsrederne mener ikke , at en black box har noget med sikkerheden at gre .
Men det er ikke rigtigt .
En black box er meget nyttig i opklaringsarbejdet , nr to skibe kolliderer , som det f.eks. var tilfldet i stersen .
Hvis vi bliver bedre til at finde rsagen til ulykker , bliver vi ogs bedre til at forebygge dem .
Vi kan ikke vente p internationale regler i IMO .
EU skal g foran i IMO ved at vedtage nogle bedre regler .
Vi kan ikke g p kompromis med sikkerheden .
Vi skal have sikkerhed for , at fisk , fugle og mennesker kan opholde sig i havet uden at blive smurt ind i olie og kemikalier .
<SPEAKER ID=56 NAME="Krivine og Vachetta">
Dette direktiv har til forml at gre det lettere at identificere fartjer p vej til europiske havne og flge alle fartjer , der sejler igennem strkt trafikerede eller farlige omrder , samt forpligte ejerne til at udstyre deres fartj med en transponder , der gr det muligt for kystvagten at identificere dem automatisk og flge dem lbende .
<P>
Vi kan p ny konstatere , at dette direktiv giver klare fordele , hvad angr kontrol , men at det har betydelige mangler , srlig hvad angr bestningerne .
<P>
Det er uantageligt , at selv om det er velkendt , at mange sfolk har tragiske forhold p risikofyldte skibe , indgr bestningens sundhedstilstand og fysiske tilstand ikke i de obligatoriske inspektioner .
Det er ligeledes ndvendigt , at inspektionerne udfres af det ndvendige antal kvalificerede medarbejdere .
<P>
Endelige giver begrebet " ndhavn " kun mening , hvis der findes effektive bestninger til disse ndhavne .
<P>
Vi stemmer for dette direktiv , samtidig med at vi fortsat vil arbejde for , at mndene ( sfolk og inspektrer ) endelig agtes p deres rette plads , som er i frste rkke !
<P>
Betnkninger af Sterckx ( A5-0208 / 2001 ) og Mastorakis ( A5-0205 / 2001 )
<SPEAKER ID=57 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Samtidig med , at vi hverken stemmer for eller imod Mastorakis ' betnkning om oprettelse af et europisk sfartssikkerhedsagentur , stemmer vi for Sterckx ' s betnkning , fordi den faststter konkrete foranstaltninger til begrnsning af faren for forurening samt for , at bestningens liv sttes p spil .
<P>
Det skal imidlertid understreges , at der skulle ske katastrofer , som f.eks. i forbindelse med olietankeren Erikas og derefter kemikalietankeren Ievoli Suns forlis , inden der endelig blev foreslet foranstaltninger .
<P>
Det str nu tilbage at gennemfre disse foranstaltninger .
Der foresls ikke noget specielt tvungent for gre disse foranstaltninger til uomgngelige forpligtelser bde for ejerne af fartjerne og ordregiverne .
Det mindste , man kan gre p dette omrde , burde vre at drage bde den ene og den anden til ansvar i forhold til deres andre fordele for enhver overtrdelse af disse direktiver .
<P>
Betnkning af Mastorakis ( A5-0205 / 2001 )
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg var mellem 11 og 14 r gammel , hr. formand . Eftersom jeg boede p et hjdedrag i min fdeby , Genova , havde jeg hver morgen en fantastisk udsigt .
Jeg kunne nemlig se havnen i Genova oppefra og de skibe , der sejlede ind og ud af havnen . Trafikken var s stor , at der var mange skibe af enhver slags , som l p red og ventede p at komme ind i havnen .
Dette lagde grunden til min krlighed til havet og min fascination af skibe .
Efter min mening er Genova sledes den europiske by , der ville vre den bedste reprsentant for sfartssprgsml og ikke mindst for sfartssikkerhed .
Som genoveser og smand hber jeg derfor , at sfartssikkerhedsagenturets hjemsted bliver placeret i Genova .
<SPEAKER ID=59 NAME="Krivine og Vachetta">
Med dette udkast til forordning kan der , hvis det vedtages , oprettes et europisk sfartssikkerhedsagentur .
<P>
Det forekommer bestemt hensigtsmssigt at behandle sprgsmlet om sfartssikkerhed p EU-plan .
Et sfartssikkerhedsagentur skal organisere passende uddannelseskurser , yde videnskabelig og teknisk bistand til medlemsstaterne til gennemfrelse af fllesskabslovgivning , indsamle oplysninger om havforureningen samt kontrollere og eventuelt stille forslag til udvikling af den gldende lovgivning .
Dette vrktj griber ikke ind i medlemsstaternes politiske beslutninger , men hjlper dem til at trffe beslutninger og fre tilsyn .
<P>
Agenturet er endvidere nsket af nsten alle aktrer i sfartskredsene .
<P>
Ikke desto mindre er Kommissionens rolle i forbindelse med udpegelsen af formanden for og medlemmerne af agenturets bestyrelse og i ledelsen af agenturet s vigtig , at de borgere , der har forlangt , at et sdant agentur oprettes , risikerer at blive holdt udenfor .
Derfor har vi foreslet en rkke ndringsforslag , som skal rette op p det oprindelige forslag .
Det er helt rimeligt , at parlamentsmedlemmer , lokalvalgte og reprsentanter for sfolksorganisationer og havmiljorganisationer skal vre med i agenturets bestyrelse .
Det er ligeledes rimeligt , at disse lbende rapporterer om resultaterne af deres arbejde .
<P>
Betnkning af Esclop ( A5-0201 / 2001 )
<SPEAKER ID=60 NAME="Krivine og Vachetta">
Denne forordning har til forml at oprette en fond for erstatning for olieforurening i europiske farvande .
<P>
Olieforureningen i december 1999 viste endnu en gang , hvor utilstrkkelige erstatningerne er .
De fleste ofre har stadig ikke fet erstatning .
Forslaget er bestemt udtryk for en forbedring . Det er imidlertid utilstrkkeligt , da det ikke gr til bunds med ansvarliggrelsen af duoen befragter-skibsreder .
Det er udtryk for en forbedring , da finansieringen af fonden bliver sikret af europiske virksomheder , hvilket gr det muligt hurtigt at yde en betydelig erstatning .
Det indeholder store utilstrkkeligheder , for denne forordning fastlgger ikke , at forurenerne skal have ubegrnset ansvar og indfrer ikke betaling af samtlige skader .
<P>
Derfor har vi stillet en rkke ndringsforslag .
Nogle af dem har til forml at indfre ubegrnset ansvar ved klart at fastsl forbindelsen mellem fartjets ejer og flagstaten og forpligte befragterne og skibsrederen til at tegne en forsikring med ubegrnset dkning .
Hensigten med andre ndringsforslag er at ge gennemsigtigheden i forvaltningen af COPE-fonden ved hjlp af bestyrelsens sammenstning .
Vi stemmer for denne betnkning , men vil fortstte med at arbejde for , at alle skader finansieres ved hjlp af forurenernes kmpefortjenester .
<SPEAKER ID=61 NAME="Souchet">
Jeg vil koncentrere mit indlg om sprgsmlet om erstatning til ofrene for olieforurening , som Parlamentet netop har foreslet at udvide til forurening med farlige og skadelige stoffer .
<P>
Den nuvrende ordning med begrnsning af skibsredernes konomiske ansvar - som rent ud sagt er skandals - og frivillig begrnsning af oliebefragternes ansvar inden for rammerne af en international erstatningsfond for olieforurening med midler , der er lagt loft p , og uden forbindelse med de virkelige omkostninger ved forureningen , resulterer i en srgeligt utilstrkkelig dkning af ofrenes skader .
Det er imidlertid ikke acceptabelt , at ofrene eller sdvanligvis skatteyderne tvinges til konomisk at trde i stedet for de ansvarlige for selve forureningen .
<P>
Kommissionen foreslr derfor at oprette en specifik europisk fond ( COPE ) , der skal fungere ved hjlp af princippet om medlemsstaternes indtrden i de parters rettigheder , der er impliceret i olieforureningen .
Hver aktrs ansvar , og naturligvis i frste rkke skibsrederens og befragterens ansvar , skal imidlertid kunne fastlgges klart og gres gldende af ofrene .
<P>
Vi er enige i de fastlagte ml , nemlig at ofrene ydes erstatning for den samlede lidte skade , og at erstatningsmekanismerne skal fungere effektivt og hurtigt .
<P>
Til gengld er vi bekymrede over den mde , det foresls , at COPE-fonden skal fungere p , og srlig tilpasningen af procedurerne for COPE til procedurerne for en international erstatningsfond for olieforurening .
P disse betingelser risikerer ofrene at stde p de samme vanskeligheder som f.eks. ofrene for Erikas forlis , nemlig problemer med at bevise forureningen , og at virksomhederne ngter at betale .
Derfor anmoder vi , ligesom ordfreren , om , at der udarbejdes srlige procedurer for oprettelse af COPE-fonden , sledes at den til fulde kan opfylde mlstningerne til gavn for ofrene .
<P>
Betnkning af Collins ( A5-0203 / 2001 )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Efter at have talt om havet skal vi nu tale om luften , hr. formand . Vi gr nu over fra sfartssikkerhed til luftfartssikkerhed .
Jeg vil gerne rose piloterne , flyteknikerne , hele personalet , flyvelederne osv . , for de har gjort luftfart til den sikreste transportform overhovedet .
Og dette er meget betryggende for mig , for efter at jeg er blevet medlem af Europa-Parlamentet , er jeg konstant i luften og konstant oppe at flyve .
Hr . Collins ' betnkning tager sigte p en yderligere forbedring af denne sikkerhed , og det er en god ting !
Jeg vil gerne sige tak til Kommissionen , fordi den stillede dette forslag , og tak til os parlamentsmedlemmer , fordi vi vedtog det !
<SPEAKER ID=63 NAME="Markov">
Min gruppe glder sig over , at Europa-Kommissionen tager hensyn til Parlamentets krav fra diskussionen om en tilnrmelse af sikkerhedsstandarderne og indberetningssystemerne fra 1997 og har prsenteret et selvstndigt direktivforslag om indberetningen af hndelser i den civile luftfart .
Fra nu af bliver det obligatorisk i alle EU ' s medlemsstater at indberette hndelser , fejl og fejlfunktioner , som udgr en vigtig sikkerhedsinformation .
Samtidig skal alle informationer af den slags behandles fortroligt .
<P>
Den konstante forbedring af luftfartssikkerheden er et anliggende , som ligger alle parter , det vil sige flypassagerer , flyselskaber og tekniske tjenestegrene samt de ansvarlige politiske krfter og os medlemmer af Europa-Parlamentet p sinde .
Det s meget mere , som luftfarten i de kommende r vil vokse voldsomt .
De fleste ulykker i luftfarten skyldes bevisligt den menneskelige faktor . Derfor vil det tjene en systematisk udnyttelse af de forskelligste hndelser og en udledning af konklusioner og forebyggelsesforanstaltninger at installere et flles system i alle EU ' s medlemsstater til indsamling , lagring , udveksling og udbredelse af informationer om farlige eller potentielt farlige hndelser .
<P>
Srlig til skoling af personalet vil den systematiske udnyttelse af utilstrkkelige menneskelige afgrelser og reaktioner vre af betydning .
Gengivelse af situationer og simulering af beslutningssituationer vil hjlpe personalet til at vre bedre forberedt og til at reagere velovervejet p uregelmssigheder og ndsituationer .
<P>
Derudover kan alle optrdende tekniske problemer , hndelser eller fejl gennem en systematisk indsamling , lagring i en databank , som er tilgngelig for sikkerhedsmyndighederne , samt udnyttelse og udbredelse af konklusionerne nedstte sikkerhedsrisiciene .
<P>
Af denne grund hilser vi ikke kun Kommissionens direktivforslag velkomment , men tilslutter os ogs den foreliggende Collins-betnkning og de f ndringsforslag .
<P>
Betnkning af Busk ( A5-0210 / 2001 )
<SPEAKER ID=64 NAME="Figueiredo">
Selv om dyrene skal sikres gode vilkr , m man ogs tage hensyn til forholdene i de enkelte medlemsstater .
I Portugal , hvor der er en overvgt af sm bedrifter inden for svineavlen , er det ikke rigtigt straks at indfre en hel rkke dybtgende ndringer i bedrifterne , som vil gre dem urentable ud fra et konomisk synspunkt .


<P>
De maksimalistiske foranstaltninger , som Europa-Parlamentet har vedtaget , tager ikke hensyn til forholdene i et lille land som Portugal .
Gennemfrelsen af dem p kort sigt vil fre til , at produktionen koncentreres , og til at de fleste sm og mellemstore bedrifter delgges , hvilket vil forvrrre familielandbrugets situation .
Det er foranstaltninger , der givetvis er vigtige for de nordeuropiske lande , men som ikke passer til forholdene i syd .
<P>
Selv om vi fortsat gr ind for , at dyrene fr bedre forhold og behandling , har vi stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=65 NAME="Lulling">
. ( DE ) Dyrevelfrd er en del af vores etiske grundholdning .
Ganske vist m man ikke glemme , at hje dyrevelfrdsnormer i EU bevirker hjere produktionsomkostninger . Derfor skal det undgs , at vores svineproducenter udsttes for konkurrence fra import , som , hvad dyrevelfrdsnormer angr , ikke skal opfylde de samme krav og derfor kan praktisere lavere priser .
Man skal alts stte en stopper for importen af svinekd fra tredjelande , som ikke har de samme love , hvad angr dyrebeskyttelses- og dyrevelfrdstandarder . Derfor skal hele sprgsmlskomplekset om dyrenes velfrd ogs behandles i de forestende forhandlinger i verdenshandelsorganisationen .
<P>
Vi br ogs betnke , at nye krav vedrrende dyrebeskyttelse frer til ndrede opstaldningssystemer .
Nr svineproducenter frst for nylig har bygget stalde , som lever op til de hidtidige regler , skal man , hvis disse regler nu ndres , det vil sige styrkes , indrmme disse producenter overgangsfrister , for at de kan afskrive deres hidtidige investeringer og omstille sig .
<P>
De nye bestemmelser vil indeholde meget specifikke detaljer for opdrt af svin . Det drejer sig om boksenes strrelse , deres udformning og ogs om opdrt af drgtige dyr .
<P>
Ved alle anstrengelser for at indfre en ndring i landbrugspolitikken skal betnkes , at den , der vil have stadig hjere normer for dyrevelfrd , ogs som forbruger skal drage de heraf flgende konsekvenser , det vil sige skal vre parat til at betale mere for svinekd , som produceres under betingelser med hjere dyrevelfrd .
Vi har i Luxembourg et kvalitetsmrke for sdant svinekd , som finder stadig strre tilslutning , hvilket beviser , at forbrugeren udmrket kan forst , at han m gre et dybere greb i lommen for at f landbrugsprodukter af hj kvalitet .
<SPEAKER ID=66 NAME="Meijer">
Om et jeblik , ved et flgende punkt p dagsordenen om svinepest , vil det p ny vise sig , at det i kvgavlen fortsat drejer sig om mere kd , billigt kd og opfyldelse af verdenshandlens krav .
P det frie marked er det ikke kun mennesker og deres milj , som ofres , men ogs dyrs velfrd .
Nationale beskyttelsesregler skubbes til side af store konomiske interesser og europisk liberalisering .
Jo mere liberaliseringen fortstter , desto strre fordel har de , der producerer billigst .
I den forbindelse er det ikke af betydning , om man anvender en drlig arbejdsmde for at kunne vre s billig .
Svin og hns bures inde under meget unaturlige forhold p et for lille gulvareal , hvor de er i vejen for hinanden .
Det sparer plads og dermed udgifter .
Med rette har mennesker og organisationer i mange r kmpet for at henlede opmrksomheden herp .
Det er derfor positivt , at der langt om lnge er politisk interesse for dyrenes lidelser , som den intensive kvgavl forrsager .
Jeg sttter alle de regler , som medfrer en form for forbedring , selv om jeg langt fra er overbevist om , at vedtagelsen af dette forslag fr de undvendige dyrelidelser ud af verden .
<P>
Betnkning af Brok ( A5-0209 / 2001 )
<SPEAKER ID=67 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Under pskud af at ville hjlpe Kosovo foresls det i denne betnkning at bist med privatiseringen af konomien i dette land , hvilket i henhold til eksemplerne i betnkningen betyder at underlgge den de vesteuropiske banker .
<P>
Nr vi stemmer imod , er det udtryk for vores harme over hele den politik , de vesteuropiske lande frer , og srlig EU ' s politik .
Den bestr i , efter at man lod bomberne regne ned over Kosovo og Serbien , at gre disse landes ruin til en yderligere afstningsmulighed for vesteuropisk kapital .
<P>
At de vesteuropiske lande reparerer det , de har delagt , er det mindste , de kan gre .
En brkdel af de penge , der blev brugt i krigen , og en del af de midler og teknikker , der blev anvendt , ville vre nok til at reparere infrastrukturerne , genetablere vejene , jernbane- og telefonforbindelserne og genopfre de delagte ejendomme og virksomheder .
Dette burde ske for de vesteuropiske landes regning , nrmere bestemt med deres militrbudgetter , og uden at det giver anledning til privat fortjeneste i Vesteuropa .
For tiden er den konomiske status for EU ' s intervention p trods af lyknskningerne til dem selv kun en deling af resterne af Kosovos konomi og dens underlggelse af de vesteuropiske banker og mafiastyret .
<P>
Betnkninger af Martnez Martnez ( A5-0197 / 2001 ) og ( A5-0195 / 2001 ) og Poignant ( A5-0189 / 2001 )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , denne betnkning er en af de mest hensigtsmssige , vi har vedtaget her i Europa-Parlamentet .
Det er yderst positivt , at man diffentierer og specificerer sttten fra strukturfondene til regionerne i EU ' s yderste periferi , det vil sige Azorerne , Madeira , De Kanariske er , Guadeloupe , Guyana , Martinique og Reunin .
Jeg er glad p min ven og sidekammerats vegne , nemlig Fernando Fernndez , som er guvernr p De Kanariske er . P denne mde kan han vre mere stolt , nr han rejser rundt p De Kanariske er , fordi han er bevidst om , at EU tager sig af regionerne og erne i Fllesskabets yderste periferi .
Jeg hber , at dette eksempel vil blive fulgt , hver gang man skal trffe beslutninger om regionerne i EU ' s yderste periferi .
<SPEAKER ID=69 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi er uden forbehold for bistand til de oversiske lande , som flere hundrede rs kolonisering og udnyttelse fra de europiske landes side har bibeholdt i en underudviklet konomisk situation .
<P>
Vi vil derimod give udtryk for forbehold over for den mde , EU udformer hjlpen til de omrder , som den kalder regionerne " i den yderste periferi " , da den ikke kun er beregnet til de fattige befolkninger , arbejdere og smlandbrug , men ogs har til forml at sttte interesser , som er oprindelige eller ej , og som overhovedet ikke har behov for den , ved ligeledes at fremme " virksomhedsnden " .
<P>
Vi gr ind for bistand , men p andre betingelser .
Derfor har vi hverken stemt for eller imod , men samtidig stemt for de ndringsforslag , der synes at sttte de interesser , de arbejdsomme befolkningslag har .
<SPEAKER ID=70 NAME="Costa Neves">
Europa-Kommissionens forslag til revision af Poseima svarer langt fra til forventningerne .
Nr man tager de gode resultater , som er opnet siden ordningens begyndelse , den dybtgende kvalitative forandring , der siden da er sket i kraft af bestemmelserne i Traktaten om Den Europiske Unions artikel 299 , stk . 2 og de successive hensigtserklringer fra flere Europiske Rd , havde man ventet noget mere .
Derfor er denne udtalelse fra Parlamentet s meget desto vigtigere , og det er afgrende , at Rdet tager s meget af den til sig som muligt .
<P>
Jeg fremhver de forslag , som ordfreren Martnez Martnez har fremsat p eget initiativ eller via flere andre medlemmers bidrag , heriblandt mig selv , der tager form af 20 ndringsforslag til Kommissionens tekst , som jeg glder mig over er inkluderet i Parlamentets holdning , der er vedtaget af s tydeligt et flertal .
Selv om jeg stemmer for Parlamentets holdning , vil jeg gerne tage flgende forbehold :
<P>
Jeg accepterer ikke , at Poseima fortsat begrnser sig til landbrug og lidt fiskeri .
<P>
Jeg accepterer heller ikke " princippet om budgetneutralitet " , der betyder , at den fremtidige finansieringsramme bliver mindre , end da programmet blev igangsat i begyndelsen af 90 ' erne ( endnu inden artikel i traktaten om Den Europiske Union ) .
<P>
Jeg accepterer desuden ikke den metode , hvorp den foreslede foranstaltning skal redde Azorernes vigtigste nringsvej , mlkeproduktionen .
Jeg finder , at de 70.000 t , som man yderligere har bevilget det azorianske landmnd , er for lidt , og jeg er uenig i den overgangskarakter , som man har givet denne foranstaltning , der kun skal glde indtil 2003 , hvilket er i benlys modstrid med bestemmelserne i artikel 299 , stk . 2 i traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Jeg hber , at risikoen for , at visse foranstaltninger skres ned , sledes som Kommissionens tekst lagde op til , dog er blevet fjernet .
I denne sammenhng vil jeg gerne fremhve Budgetudvalgets udtalelse , som bilag til Martnez Martnez ' betnkning , der har behandlet alle disse forbehold .
<SPEAKER ID=71 NAME="Marques">
Amsterdam-traktaten anerkendte juridisk ( artikel 299 , stk . 2 ) , at EU br behandle regionerne i den yderste periferi anderledes p grund af de helt srlige forhold , der karakteriserer dem .
Der var da tale om en " juridisk-konstitutionel " anerkendelse , og ikke blot som fr Amsterdam om en " de facto " anerkendelse via erklringer som bilag til traktaterne eller gennem instrumenter som Poseima , symptomatisk benvnt srligt program for Madeira og Azorerne som flge af disse regioners afsides beliggenhed og karakter .
<P>
Jeg giver derfor min fulde sttte til Europa-Parlamentets positive udtalelse om den rkke foranstaltninger , som vi har debatteret ud fra Kommissionens forslag , der skal konkretisere princippet om den yderste periferi .
<P>
Jeg vil srlig fremhve forslaget til revision af Poseima , et program , der har vist sig af stor betydning , da det har sikret gennemfrelse af vigtige dele af den flles landbrugspolitik p Madeira og Azorerne p en mde , der har vret tilpasset de srlige forhold for disse regioners landbrug .
Poseima har sledes ydet et vsentligt bidrag til , at vores landbrug har kunnet opretholdes .
Poseima har derudover vret helt afgrende gennem de srlige foranstaltninger , der har skullet nedbringe meromkostningerne ved energiforsyningen , isr for transport og fdevarer til forbrug eller industriel forarbejdning .
<P>
Forslaget til revision af Poseima , med de ndringer , som Europa-Parlamentet anbefaler , er ret positivt .
Der indfres nye instrumenter , og de nuvrende justeres i lyset af de opnede erfaringer .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen accepterer Europa-Parlamentets ndringsforslag .
<SPEAKER ID=72 NAME="Sturdy">
Storbritanniens konservative delegation , som er en del af PPE  DE-Gruppen , stemte imod Martnez Martnez-betnkningen om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for forskellige lande .
Mine kolleger og jeg har fuld forstelse for , at EU ' s ydre regioner har srlige behov p grund af deres perifere placering og de problemer , det medfrer .
Dog mener vi , at Kommissionen har udarbejdet et fornuftigt forslag til bekmpelse af disse vanskeligheder , og at g lngere end det , som ordfreren foreslr , er ikke forsvarligt i forhold til de politiske og budgetmssige flger .
Landbrugssektoren oplever store vanskeligheder i hele EU , og at spnde budgettet yderligere er nppe realistisk p nuvrende tidspunkt .
Det er de samme overvejelser , som er baggrunden for min delegations beslutning om at stemme imod hr . Martnez Martnez ' anden betnkning om strukturforanstaltninger .
<P>
Betnkning af Fraga Estvez ( A5-0185 / 2001 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Figueiredo">
Efter udlbet af fiskeriaftalen med Marokko den 30. november 1999 har fllesskabsflden ligget uvirksom hen .
P denne baggrund har Kommissionen foreslet en ndring af forordningen om strukturforanstaltninger i to henseender , nemlig , at perioden for godtgrelse for midlertidigt aktivitetsophr forlnges til 30. juni 2001 , og at den fastsatte trskel p 4 % for denne form for sttte kan overskrides p grund af det store antal fiskere og redere , der er ramt af denne aktivitetsstandsning i Portugal og Spanien .
<P>
I denne betnkning foreslr fru Fraga Estvez , at sttten forlnges til udgangen af 2001 , hvilket vi finder passende p grund af den fortsatte uvished om , hvorvidt der blot er den ringeste mulighed for at f fiskeriaftalen fornyet , og p grund af den forsinkede tilvejebringelse af de midler , der skal finansiere de omfattende omkostninger ved en omlgning af fllesskabsflden , hvis aftalen ikke fornys , hvilket forhandlingsblokaden og konklusionerne fra det sidste fiskeriministermde synes at gre stadig vanskeligere .
<P>
For Portugal er situationen meget kompliceret , da ca . 30 fartjer og 600 fiskere svver i denne konstante uvished , hvorfor selv en sen forlngelse af sttten vil kunne afbde nogle af aktivitetsstandsningens flger og mske undg en mere gennemgribende omlgning .
Vi har derfor stemt for denne betnkning .
<P>
Betnkning af Galeote Quecedo ( A5-0199 / 2001 )
<SPEAKER ID=74 NAME="Sacrdeus">
Vi svenske Kristelige Demokrater vil understrege , at det er vigtigt , at en eventuel oprettelse af en europisk diplomatskole , hvilket bliver foreslet i artikel 9 , ikke leder til , at denne skal erstatte de enkelte medlemslandes egne nationale diplomatuddannelser .
<P>
Det er vigtigt , at hvert lands udenrigstjeneste har sin egen grunduddannelse , s den kan betjene borgerne fuldt ud , ikke mindst p deres eget modersml .
<P>
Betnkning af Linkohr ( A5-0163 / 2001 )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Himlen er skyfri , svalerne flyver frem og tilbage , havet er roligt , og sollyset er helt fantastisk .
Er vi mske i Italien , hr. formand ?
Nej , vi er i Sverige , og vi er p den smukke  Gotland .
" Har det noget med EU ' s olieforsyning at gre ? " , tnker De sikkert .
Men det har faktisk noget med EU ' s olieforsyning at gre , for sidste weekend deltog jeg i et seminar om vedvarende energi , og dette seminar fandt netop sted i Sverige p den smukke  Gotland , hvor 50 % af energiforsyningen kommer fra vedvarende energikilder , det vil sige fra vinden , solen , biomasse osv .
Jeg hber sledes , at vi fremmer brugen af vedvarende energikilder i EU .
<SPEAKER ID=76 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
. Vi har samlet stemt for betnkningen , da vi finder det vigtigt , at man finder alternative energikilder til mineralolie .
Derimod har vi stemt imod punkt 8 i betnkningen , da vi generelt er imod brug af kerneenergi .
<SPEAKER ID=77 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Denne betnkning slr i betragtningerne fast , at " de hje oliepriser og prissvingningerne isr rammer fattigere befolkningslag " .
I begrundelsen konstateres det ogs , at prisforhjelserne hovedsageligt er en flge af spekulation .
Resten vidner imidlertid om EU-institutionernes og for vrigt medlemsstaternes forstlige manglende evne til at intervenere .
<P>
Enhver prisforhjelse i spekulationsjemed er nogle olieselskabers og kapitalistiske mellemleds gigantiske beskatning af befolkningen , herunder de fattigste befolkningslag , der betaler direkte eller indirekte .
<P>
Ikke blot griber medlemsstaterne ikke ind for at bremse disse prisstigninger , men de tjener ogs p dem gennem olieafgifter , der er en indirekte skat , som er lige s uretfrdig som momsen , fordi den rammer de rigeste og de fattigste ens .
<P>
Det er ikke sandt , at de offentlige myndigheder ikke kan forbyde prisstigningerne .
Det er ikke sandt , at de ikke kan afskaffe afgiften p olieprodukterne til privat forbrug .
Da Kommissionen ikke er i stand til at trffe de ndvendige foranstaltninger , stiller den sig tilfreds med at fremstte tomme talemder p stribe .
Derfor har vi stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=78 NAME="Thomas-Mauro">
Det er vigtigt , at medlemsstaterne serist overvejer at begrnse deres afhngighed af energiforsyning fra lande uden for EU .
<P>
P den ene side af strategiske grunde , der vil blive mere fremtrdende , efterhnden som der bliver mindre olie , den bliver dyrere og i hjere grad begrnset til bestemte omrder af verden , som ikke ndvendigvis er de mest demokratiske .
<P>
P den anden side har problemet med klimaforandringen , der er forbundet med drivhuseffekten , tvunget os til at overholde internationale forpligtelser .
<P>
Derfor skal medlemsstaterne gre alt for at begrnse olieforbruget .
I denne forbindelse er det en mulighed at udvikle biobrndsel .
Dette er ikke taget tilstrkkeligt i betragtning i Kommissionens forslag . Vi har faktisk mulighed for at producere store mngder olieholdige afgrder , sukkerroer og korn , der kan frembringe flere millioner hektoliter brndstof til erstatning for fossile energikilder .
De mest oplyste bilfabrikanter og olieselskaber sttter denne strategi .
<P>
Vi mener sledes , at medlemsstaterne og Kommissionen skal gre alt for at fremme forskning , udvikling og produktive investeringer til fordel for biobrndsel , srlig gennem passende skattemssige foranstaltninger .
Medlemsstaterne m snart forst , at biobrndsel ikke skal plgges de samme afgifter som fossile olieprodukter .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Den flles landbrugspolitiks ordninger for direkte sttte
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0184 / 2001 ) af Graefe zu Baringdorf for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1259 / 1999 om fastlggelse af flles regler for den flles landbrugspolitiks ordninger for direkte sttte ( KOM ( 2000 ) 841 - C5-0762 / 2000 - 2000 / 0335 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=81 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , i den betnkning , som vi diskuterer nu , drejer det sig om at forenkle den direkte sttte , som blev indfrt i 1992 og tilpasset i Agenda 2000 , i hvert fald i den nedre afdeling .
Kommissionens forslag bestemmer , at udbetalingen foretages samlet op til 1.000 euro , og at de sm bedrifter ikke mere plgges denne komplicerede ansgning .
<P>
Vi fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter sttter dette forslag . Vi er af den opfattelse , at 1.000 euro er i underkanten , og vi har foreslet , at grnsen sttes ved 1.500 euro .
S kan ca. en tredjedel af alle bedrifter i Europa anvende denne forenklede ordning .
Det er naturligvis forskelligt fra land til land . Jeg tror , hr .
Cunha vil komme ind p det . I Portugal ligger denne andel naturligvis langt hjere .
<P>
Vi henviser desuden til , at vi ogs gerne vil bringe den i artikel 3 og 4 i forordning 1229 / 99 indeholdte bestemmelse , i henhold til hvilken miljstandarderne skal overholdes , til anvendelse her .
Men vi er ikke indforstet med , at der nu med denne forenklede ordning skal foretages en besparelse hos de sm bedrifter .
Hvis en virksomhed anvender denne forenklede ordning , skal den udelukkes fra de stigninger , som foretages i Agenda 2000 ved kompensationsudbetalingerne i de nste r , fordi der foretages en tilbagevirkende beregning .
Det vil sige , at disse landbrug er udelukket fra stigningen . Derfor foreslr vi , at der gives et tillg p 20 % ved disse udbetalinger .
<P>
Nu kunne man sige , at disse 20 % ogs ville vre berettiget ved , at man tilpasser disse betalinger direkte og umiddelbart til stigningerne .
Det mener vi er for kompliceret , men vi nsker ikke , at de sm bedrifter straffes gennem denne ordning .
De er bekendt med de diskussioner , der er vedrrende prmiebetalingerne : Store , rationaliserede landbrug i Europa , hvor de end ligger , modtager en meget hj udbetalingssum pr. arbejdskraft .
Hvis man betnker , at der til disse sm bedrifter , som jo ogs har brug for arbejdskraft , udbetales en s ringe sum , synes jeg ikke , at Kommissionen br spare i forbindelse med disse arbejdskrfter og disse landbrug .
<P>
Hr. kommissr Fischler , De har foreslet eller ptnkt , at der i fremtiden muligvis stilles op til 5.000 euro fra den anden sjle til rdighed for bedrifter af denne strrelsesorden , fordi disse bedrifter gennem deres arbejde , nr de overholder bestemte miljstandarder , bidrager til udformningen af landdistrikterne kologisk og socialt .
S br man ikke ved denne ordning spare for disse sm bedrifters vedkommende og ikke udelukke dem fra det .
For ellers mtte man jo anbefale bedrifterne ikke at tage imod denne forenklede ordning , for de har naturligvis krav p den fulde udbetaling - det stter loven jo ikke ud af kraft - nr de ikke anvender den forenklede ordning .
Muligvis ville det fre til , at denne foranstaltning , som vi synes er fornuftig , ikke accepteres af de sm bedrifter , for de siger nej , jeg vil gerne have den fulde udbetaling , ogs selv om det kun drejer sig om sm belb .
Med netop fordi det drejer sig om sm belb , fordi det drejer sig om sm bedrifter , som i det vsentlige yder et godt stykke arbejde i landdistrikterne , br De tnke det igennem endnu en gang .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , jeg begynder med at hilse dette forslag fra Europa-Kommissionen om at forenkle ansgningsprocedurerne for de mindre landbrugere til den flles landbrugspolitiks ordninger om direkte sttte velkomment , fordi forslaget er srdeles relevant og fornuftigt .
Sagen er jo , at de erfaringer , som vi i dag har med den flles landbrugspolitik , viser , at den i praksis marginaliserer de mindre landbrug , som i dette forslag defineres som dem , der i gennemsnit for de sidste tre r har modtaget mindre end 1000 euro om ret .
For det frste fordi sttten pr. ha eller pr. hved kun i meget ringe grad slr igennem i disses landbrugeres indkomst , der ofte ikke har mere end fem eller 10 ha jord under plov eller mere end et halv dusin ker .
For det andet fordi de mindre landbrugere i almindelighed udsttes for det samme bureaukrati , som er ndvendigt for stttebelb , der er 10 , 50 eller sgar 100 gange strre , hvor de undertiden skal udfylde et dusin forskellige blanketter , hvert r , for at modtage et nogle gange latterligt lille stttebelb .
Det betyder , at den beskedne sttte , som disse landbrugere kan opn , sammen med de bureaukratiske krav , der stilles , frer til , at langt de fleste mindre landbrugere ikke fler sig blot en smule motiverede til at sge om den sttte , som de kunne have ret til .
<P>
Ud over denne principielt positive vurdering af det foreliggende forslag vil jeg gerne fremfre tre bemrkninger . Den frste er , at jeg finder det fornuftigt , at Landbrugsudvalget har vedtaget det ndringsforslag om at hve loftet fra 1000 til 1500 euro , hvad der gr det muligt at n en tredjedel af EU ' s landbrugere og i visse lande som f.eks. mit eget mere end to tredjedele .
Det er en klog , men ogs realistiske begyndelse , som jeg finder fornuftig og vigtig .
Det andet ndringsforslag om at ge gennemsnittet af de belb , der er modtaget i lbet af de sidste tre r , med et tillg af 20 % af dette belb , synes jeg ligeledes er vigtigt , fordi dette niveau endnu ikke er stabiliseret efter Agenda 2000-reformen , og fordi det vil vre endnu et incitament for de mindre landbrugere til at sge om sttte .
De forbliver imidlertid udelukket fra visse sttteordninger , f.eks. til olivenolie , bananer , tobak og kartoffelstivelse , som jeg hber senere bliver indbefattet .
<P>
For det andet vil jeg gerne sige , at princippet om at adskille sttten fra producenternes valg af afgrder rummer nogle muligheder , men det m ikke fre til , at man opgiver kravet om , at landbrugeren faktisk producerer noget .
I modsat fald kan vi befordre absentisme .
<P>
Tredje bemrkning er , at det i fremtiden bliver ndvendigt at tnke i en anden sttteskala for de mindre landbrug , som br modtage et enhedsstttebelb , der er relativt strre end de store og mellemstore bedrifter , hvis ikke denne sttte skal miste virkning .
Det er et afgrende punkt .
Sttten til de mindre bedrifter kan ikke beregnes p det samme mde som de andres .
Det kan ogs forudses , at der m findes et nyt grundlag at tildele sttten ud fra , for det at basere den p et gennemsnitsbelb modtaget i lbet af de seneste tre r udelukker de mindre landbrug , der dyrker afgrder uden ret til sttte , men som ud fra et multifunktionelt synspunkt ogs burde have ret til at modtage den p lige fod med de andre .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="ES" NAME="Rodrguez Ramos">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder med tilfredshed dette forslag , da det udgr endnu et skridt i forenklingen af landbrugspolitikken og er til fordel for de mindre landbrug .
<P>
Forslaget anerkender , at omkostningerne til administration og behandling af sttten ikke altid stemmer overens med det stttebelb , som de mindre landbrug modtager .
Det fremgr af Kommissionens egne oplysninger , at 23,2 % af bedrifterne modtager direkte sttte p under 1.000 euro , et belb , som er fastsat af Kommissionen som maksimumsbelb for tilslutning til den forenklede sttteordning .
Imidlertid modtager 48 % af bedrifter under 2.000 euro , og som det allerede er ppeget , er der stor variation i de forskellige medlemsstater .
Dette viser , at hvis den forenklede ordning skal vre effektiv , er det ndvendigt at ge maksimumsbelbet til 1.500 euro , sledes som det er vedtaget af Landbrugsudvalget .
<P>
Endvidere finder vi det uacceptabelt , at enhver ndring af administrations- og betalingssystemet kan vre til konomisk skade for bedrifter med lave driftsindtgter , som modtager en lavere procentdel sttte .
Derfor sttter vi ordfrerens forslag om , at de forenklede engangsbetalinger , som beregnes p baggrund af de faktiske udbetalinger i de foregende r , ges med 20 % for sledes at kompensere for den forgelse , der vil ske af de fremtidige betalinger , der ikke henhrer under den forenklede ordning .
P denne mde undgs den forskelsbehandling og de eventuelle negative konomiske virkninger , som dette forslag kan have for de mindre landbrug .
<P>
Det er mit hb , at dette initiativ , som synes at have karakter af et forsg , vil kunne gennemfres med succes , og jeg hber og nsker , at Kommissionen vil fortstte med at fremlgge forslag for os , som gr fremad i retning af en forenkling af ordningen og administrationen af landbrugspolitikken , som er et essentielt element til opnelse af strre gennemskuelighed , tilnrmelse og forstelse for fllesskabspolitikken hos de europiske borgere .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , f gange har vi stet over for et s kort forslag med s stor potentiel rkkevidde .
En forenkling af landbrugspolitikkens sttteordninger var tiltrngt .
Men uanset forenklingerne er det ndvendigt at forebygge risikoen for svkkelse og ineffektivitet .
I denne forbindelse overrasker det , at Kommissionens forslag mangler en prcis beskrivelse af foranstaltningens anvendelsesomrde , og at Kommissionen tager udgangspunkt i et bogfringsnet for at vurdere den .
Derfor br vrdien af hr . Graefe zu Baringdorfs betnkning anerkendes .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at jeg udarbejdede en betnkning , og fru Redondo udarbejdede senere endnu en , som foreslog statistisk behandling af udbetalingerne fra EUGFL ' s garantisektion , sledes at man kunne f prcis viden om anvendelsen af den flles landbrugspolitik .
Kommissionen accepterede principielt ikke dette og forpligtede sig herefter til at g fremad ad denne vej .
Hvis vi havde gjort dette , tror jeg , at vi i dag ville have meget mere prcis viden om de forhold , som vi her beskftiger os med .
<P>
Men hvis vi vender tilbage til det grundlggende emne , tror jeg , der br tages hensyn til nogle nuanceringer , og jeg henviser hele tiden til Kommissionens oprindelige forslag . At yde sttte , som ikke er betinget af bibeholdelse af aktiviteten , skaber risiko for forringelse af den konomiske struktur og for at skabe et system af kammerateri i sektoren , som i de seneste 10 r har mistet 30 % af bedrifterne og over 25 % beskftigelse .
Dette system kan ogs vre problematisk , da der er risiko for forskelsbehandling af sttten til mindre landbrug og deltidslandbrug .
<P>
Under disse omstndigheder mener jeg , at hr .
Graefe zu Baringdorfs arbejde har kolossal vrdi .
Det bliver stttet af min politiske gruppe , og jeg vil bare sige , at vi endnu hellere havde stttet hr . Graefe zu Baringdorfs oprindelige forslag i alle forhold og ikke , som det endte med at blive efter afstemningen i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Under alle omstndigheder vil vi sttte hans betnkning .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , hr. kommissr , p vegne af Den Liberale Gruppe takker jeg Kommissionen og ordfreren for dette gode stykke arbejde , som ikke kun sigter mod en forenkling af administrationen , men denne gang ogs mod et godt forml set fra landmndenes side , nemlig en forenkling af ansgningsproceduren .
I den forstand er denne bning en meget stor , principiel bning .
Nr man rejser , hvor som helst i EU-omrdet , og taler med landmndene , er bureaukratiet den frste og eneste ting , man stder p . Udfyldning af uhyre mngder af papirer og vanskeligheder derved , skaber et meget negativt billede for landmndene .
Dette er en meget vigtig ting specielt , nr der er tale om mindre landbrug .
<P>
P langt sigt br vi udvikle systemet , sledes at foranstaltninger for landdistrikters udvikling forenes med dette .
En form for ekspansionshonorar skal vre indeholdt i dette system , helt fra startfasen .
Jeg undrer mig meget over , at Kommissionen gr ud fra en linje , hvor indkomstudviklingen inden for systemet cementeres p et standardniveau uden indeksreguleringer .
Ordfreren har p behrig vis grebet fat i sagen og ppeget , at uden for systemet er der ved hjlp af Agenda-lsninger mulighed for sttteforhjelser .
Efter min opfattelse er dette et meget vigtigt punkt .
For at systemet ogs skal vre fristende for landbrug , der satser p udvikling af virksomheden , er udvalgsforslaget om forhjelse af sttteniveauet begrundet .
Man kan diskutere niveauet , men i denne sag er navnlig princippet uhyre vigtigt .
Det er derfor , man skal give opbakning til denne prve , som nu faktisk i hj grad er et forsg og midlertidig .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis">
Hr. formand , Kommissionens forslag er desorienterende , idet det begrnser sig til et administrativt sprgsml , der ikke er vrd at omtale , samtidig med at det bevidst overser fordelingsmden af Fllesskabets direkte sttte til landbrugsbedrifterne og den forvrrede situation for de sm landbrug .
<P>
Iflge udvalgsrapportens meget f oplysninger og registreringen af regnskabsoplysninger for landbrug fr 23,2 % af de medtagne brug direkte sttte p mindre end 1.000 euro om ret .
Denne procent er i virkeligheden meget strre , hvis man medregner de landbrug , der ikke er med i registreringen , og som bevisligt er sm landbrug . Det medfrer , at en procentdel , der er meget strre end 23,2 % af de samlede fllesskabslandbrug , kun fr 1,4 % af den samlede , direkte sttte .
Denne oplysning , som Kommissionen s bevidst overser , viser tydeligt hykleriet i dens toplederes udtalelser om , at formlet med fllesskabsbudgettet og de direkte sttteordinger skulle vre at formindske uligheden mellem de rige og de fattige landbrugsomrder i EU samt forskellene mellem de store og de sm landbrug . Resultater er , at 20 % af de store landbrug i EU fr 80 % af fllesskabssttten , sdan som den davrende kommissr hr .
MacSharry undrende havde konstateret . Men situationen bliver desvrre stadigt vrre .
<P>
Eftersom fordelingsmden af den direkte sttte provokerende favoriserer de store landbrug p de sms bekostning , hvilket medfrer , at indkomstforskellen mellem de rige og de fattige landbrugsegne bliver strre og strre , og det samme glder ogs for indkomstforskellen mellem de store , nrmest kapitalistiske landbrugsvirksomheder og de sm familielandbrug . Eftersom fordelingsmden af den direkte fllesskabssttte fungerer som et redskab til at udrydde de sm landbrug , og eftersom Kommissionens forslag overhovedet ikke beskftiger sig med problemets essens , vil vi fra Grkenlands Kommunistparti stemme imod Kommissionens forslag og Parlamentets betnkning .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , den flles landbrugspolitik gr det , ud over dens omkostninger , vanskeligt at fordele sttte til mindre landbrugere i lande som Portugal , hvor 75 % af landbrugene er af mindre strrelse .
En forenkling af sttteordningen er ndvendig , hvorfor det er vigtigt at komme videre p dette felt , selv om det kun er p det eksperimentelle plan .
Parlamentets betnkning forbedrer Kommissionens forslag ved at udvide den forenklede ordning til landbrugere , der modtager op til 1.500 euro om ret , og ved at ge sttten med 20 % .
P grund af landbrugssektorens karakteristika i Portugal havde vi dog foretrukket , at loftet for ordningen var blevet de 2.500 euro , som Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf havde foreslet , hvilket ville bringe mange flere portugisisk landbrugere ind under den .
Jeg beklager derfor Arlindo Cunhas forslag om at nedstte dette loft til de 1.500 euro .
Det er imidlertid p sin plads at advare mod , at Kommissionen ikke bruger denne forenklede ordning til at forflge andre ml f.eks. i forbindelse med en reform af den flles landbrugspolitik , af hvilken grund der i samarbejde med de nationale regeringer m defineres klare betingelser for adgangen til den forenklede ordning med henblik p at sikre opretholdelse af landbrugsaktiviteten .
Vi giver i alle tilflde vores sttte til den betnkning , som Parlamentet lgger frem .
<SPEAKER ID=89 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. ordfrer Graefe zu Baringdorf , jeg vil gerne frst takke Dem p det hjerteligste for det indgende arbejde med dette forslag .
Mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , Revisionsretten har i sin udtalelse til Agenda 2000-reformerne ptalt , at myndighederne i medlemsstaterne udbetaler relativt beskedne stttebelb til et relativt stort antal landmnd med stor administrationsbyrde til flge .
Nogle medlemsstater har udtalt sig p lignende mde p mderne i arbejdsgrupperne , som har holdt mde med Generaldirektoratet for Landbrug som formand .
<P>
Det aktuelle forslag er Kommissionens svar p disse krav .
Det skal ikke kun lette livet for de nationale myndigheder , men frst og fremmest for landmndene , som fremover kan tage dette forenklede system i anvendelse .
For landmndene bestr den vigtigste fordel vel i , at de i fremtiden skal udfylde frre formularer , og at forudstningerne for stttetildeling bliver vsentlig enklere .
For de nationale myndigheder nedsttes bde arbejdsbyrden for bearbejdning af ansgningerne og for kontrollen .
<P>
Jeg gr massivt ind for , at det lykkes os at forenkle den flles landbrugspolitik .
Dette forslag er et frste skridt i disse forenklingsbestrbelser , det er noget fuldstndig nyt , og efter at vi hidtil har koncentreret os om at forenkle allerede udstedte bestemmelser , som det efterflgende har vist sig at vre vanskeligt , kompliceret eller for dyrt at anvende , er det nu en ny vej , vi slr ind p . Men vi vil sikkert ogs fortstte arbejdet med at forenkle de allerede udstedte bestemmelser .
<P>
Da mange aspekter i ordningen for mindre landbrug endnu ikke er afprvet , skal vi tnke p , at det vel m dreje sig om et forsg , som i frste omgang skal gennemfres indtil 2005 .
Af samme grund har Kommissionen ogs bevidst indskrnket ordningens anvendelsesomrde til et bestemt udvalg af den direkte sttte , og den har fastsat et relativt lavt hjeste belb for at udelukke risici og ikke skaffe sig bebrejdelser fra Revisionsretten p halsen .
<P>
Ordningen skal fr udlbet af forsgsperioden underkastes en evaluering , og jeg hber meget , at denne evaluering s kan vre basis for , at vi kan finde en mere omfattende , mere geners og ogs langfristet lsning .
<P>
Nu til de enkelte ndringsforslag .
Miljkravene i henhold til forordning 1259 / 99 glder ogs fortsat , fordi de allerede er dkket i forordningen . Derfor er dette ndringsforslag 1 i og for sig ikke ndvendigt .
Forslaget om at forhje betalingerne med 20 % i ndringsforslagene 2 og 3 , forekommer mig meget problematisk .
For det frste ville ordningen s ikke lngere vre budgetneutral , men der skal regnes med meromkostninger i strrelsesordenen 100 millioner euro pr. r .
<P>
For det andet gr forslaget udelukkende ud p at bringe den eksisterende sttte til landmndene p en forenklet mde .
Derudover vil jeg gerne gre Dem opmrksom p , at landmndene jo alligevel vil have valget mellem at anvende gennemsnittet for de sidste tre r som basis eller det umiddelbart sidste r .
Det er rigtigt , at vi befinder os i en vis overgangsfase .
Men for de samlede arealprmier er denne overgang i dag afsluttet .
Hvad kvgprmierne angr , sker der nste r en kapitaludvidelse .
Det stemmer .
Hvis en landmand virkelig har flelsen af , at han ville miste penge , har han jo ogs ret til endnu en gang at indgive en normal ansgning for dette ene r og frst trde ind i den forenklede ordning et r senere .
Det er alts ikke Kommissionens hensigt at give landmndene ulemper .
Men det er heller ikke berettiget , at vi indfrer en prmieforhjelse ad bagdren .
<P>
Kommissionen kan acceptere tanken bag ndringsforslag 4 om at hve den foreslede vre grnse ud over de 1.000 euro . ndringsforslag 5 m Kommissionen dog afvise .
Afgrelsen om anvendelsen af dette system skal p dette forsgsstadium ske p nationalt plan , selv om medlemsstaterne indrmmes mulighed for at anvende ordningen for mindre landbrug regionalt .
<SPEAKER ID=90 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , tillad mig til slut at stille kommissren et sprgsml !
De siger , at der kommer 100 millioner ud af det .
Efter de beregninger , som De har opstillet i dette forslag , udgr de udbetalinger , som det her drejer sig om - hvis jeg husker rigtigt - 1,6 % af de samlede udbetalinger .
De er alts forsvindende sm .
Som hr . Pesl sagde , drejer det sig for os ikke om en prmieforhjelse , men vi nskede ikke at komplicere sagen .
Hvis Kommissionen garanterer , at den medregner det , som kommer til i prmieforhjelser , for de forenklede landbrugsbedrifter , ville vi jo vre tilfredse .
Det skal ikke vre en prmieforhjelse ad bagdren , selv om disse bedrifter kunne have strkt brug for sdan en .
Det er et andet sprgsml .
Men at spare p det finder vi ikke i orden .
Hvis De s hurtigt har udregnet eller ladet udregne de hundrede millioner , ville vi vre meget interesseret i at vide , hvor meget der ville blive sparet , hvis denne prmieforhjelse ikke foretages .
For s ville det vre en besparelse og en prmietilbagefrsel i disse sm landbrugs disfavr , og det synes jeg , vi br udelukke .
<SPEAKER ID=91 NAME="Fischler">
Hr. formand , ogs Kommissionen har den opfattelse , at det ikke skal dreje sig om besparelser , men det kan heller ikke dreje sig om prmieudvidelser .
Sledes som forslaget blev stillet af os , ville der ske en generel kapitaludvidelse med 20 % , og det betyder netop , at der faktisk kommer betydelige ekstraomkostninger ud af det .
Jeg har jo sagt Dem , at allerede alle udvidelserne af prmierne fra Agenda 2000 er dkket , med undtagelse af den sidste kapitaludvidelse , som vil finde sted 1. juli nste r i kvgsektoren . Alle andre er jo allerede indeholdt .
Kapitaludvidelsen for kvgsektoren nste r vil heller ikke vre 20 % , men ligge p ca . 10 % .
Hvis en landmand alts - og han havde jo det frie valg - har flelsen af , at han hellere br vente med den forenklede ordning endnu et r , har han jo denne mulighed . S ville netop denne landmand , som er specialiseret i kvgproduktion , trde ind i den forenklede ordning et r senere .
Det kan han jo , og der er overhovedet ikke nogen ulempe for landmanden forbundet med det .
<P>
Vores ml er ikke at opn besparelser - det skal man venligst ikke insinuere - men vores ml er at lette tilvrelsen for mennesker , men samtidig sikre budgetneutralitet .
I vrigt - jeg har ogs henvist til det - er dette frste skridt et forsg , og vi kan jo ogs efter tre r - nej allerede fr , for vi vil jo ogs lave en slags midterm review - vi kan alts i princippet allerede efter et rs anvendelse undersge , om tingene svarer til forventningerne eller ikke .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.05 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=6>
Konventionen om biologiske vben og toksinvben
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0434 / 2001 af McKenna m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om overholdelsen af konventionen om biologiske vben og toksinvben ;
<P>
B5-0436 / 2001 af Marset Campos m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om overholdelsen af konventionen om biologiske vben og toksinvben ;
<P>
B5-0446 / 2001 af Newton-Dunn for ELDR-Gruppen om overholdelsen af konventionen om biologiske vben og toksinvben ;
<P>
B5-0454 / 2001 af Cushnahan og Posselt for PPE-DE-Gruppen om overholdelsen af konventionen om biologiske vben og toksinvben ;
<P>
B5-0462 / 2001 af Wiersma og van den Berg for PSE-Gruppen om overholdelsen af konventionen om biologiske vben og toksinvben .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , som alle ved , mdes EU ' s stats-og regeringschefer og USA ' s prsident i Gteborg i dag .
Nogle af de emner , der vil blive drftet , vil uden tvivl vre uenigheden omkring Kyoto-protokollen om klimandringer og den globale opvarmning og ABM-traktaten , som skal opdateres .
<P>
Men der er et andet vigtig omrde , som ikke har fet meget opmrksomhed , og som denne forhandling skal henlede opmrksomheden p .
Det er de seksrige forhandlinger om opdatering af konventionen om biologiske vben og toksinvben fra 1972 , der nrmer sig en afslutning .
Problemet med 1972-konventionen er , at selv om konventionen forbd fremstilling af biologiske vben , s indeholdt den ikke foranstaltninger til kontrol af eventuel hemmelig fremstilling af vben .
<P>
P trods af seks rs forhandlinger ser det nu ud til , at den nye amerikanske regering er ved at trkke sig ud og ikke lngere nsker at sttte de betingelser , man har forhandlet sig frem til , det glder ogs tidligere amerikanske regeringers forhandlingsresultater .
Det er en udbredt opfattelse i Parlamentet , at prsidentvalget sidste november ikke indikerede , at befolkningen i USA nskede at ndre p regeringens politik , men tvrtimod gerne s en fortsttelse af den davrende politik .
Ikke desto mindre er der nu alarmerende tegn p , at amerikanerne alligevel ikke vil sttte det arbejde , der er blevet udfrt indtil nu .
Hvis det er tilfldet , og hvis vi ikke nr til enighed om en aftale om inddmning af biologiske vben og toksinvben , hvilket budskab sender vi s til de lande , som prsident Bush kalder " slyngelstaterne " ?
<P>
Vi kan ikke blande os i forhandlingerne , men det vigtigste vi kan gre - og jeg hber , at Parlamentet er enige heri - er at udtrykke vores fulde sttte til EU ' s forhandlere og sige til amerikanerne : " Kom nu og skriv under , vi har brug for denne her aftale " .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det 20. rhundrede , som nu ligger bag os , begyndte med udstrakt anvendelse af giftgas i 1. verdenskrig , alts af C-vben .
S efter 2. verdenskrig kom anvendelsen af atomvben til , og den sidste fjerdedel af det 20. rhundrede , begyndende med Vietnamkrigen , var p en srlig mde ogs prget af udviklingen af biologiske vben .
Vi m se i jnene , at netop vores tid og mulighederne for genteknik naturligvis medfrer frygtelige muligheder for delggelse .
Menneskenes evne til at delgge bliver stadig strre , og det endda uafvendeligt , mens derimod den internationale retsorden desvrre ikke kan holde trit med det , og meget , som er ndvendigt som fundament for den internationale retsorden , frst og fremmest flles vrdiforestillinger , flles etiske forestillinger , snarere bliver spinklere end strkere , med andre ord drligere etiske fundamenter og samtidig flere muligheder for at delgge .
<P>
Dette viser , hvilket enormt ansvar vi har , og derfor er det tvingende ndvendigt at overholde international ret , at styrke den og arbejde hen imod multilateralisme i disse sprgsml .
USA har naturligvis et stort ansvar , men ogs vi som Europisk Union . Vi skal vogte os for alt for tit at optrde i rollen som den , der - i dette tilflde med rette - protesterer mod amerikanerne , men ikke er i stand til og ikke stter viljen ind p at arbejde selvstndigt med i det internationale magtspil som en strk faktor .
<P>
Vi henfalder let til at kritisere USA ' s lederrolle , og jeg tror , at denne lederrolle faktisk er for stor .
Det skyldes dog ikke USA , det skyldes den politiske og isr den sikkerhedspolitiske svaghed i EU .
Jeg appellerer til topmdet i Gteborg om endelig at prioritere rigtigt og stte udenrigs- og sikkerhedspolitikken i centrum af topmdet , sledes at EU langt om lnge kan blive USA ' s ligeberettigede partner .
S vil ogs disse problemer kunne lses .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , prsident Bushs besg i Europa skal bl.a. ses i lyset af hans planer om et nationalt missilskjold .
Det skal beskytte USA imod angreb fra skaldte slyngelstater .
Vi er mildt sagt ikke srligt begejstrede for disse planer og slr til lyd for en multilateral politik over for den af USA nvnte trussel .
Missilskjoldet beskytter i vrigt ikke amerikanerne imod f.eks. biologiske vben , som kan spredes p mange mder .
Det er ironisk , men ogs tragisk , at USA ikke ser ud til at ville medvirke til styrkelsen af konventionen om biologiske vben .
Biologiske vben er nemmere at udvikle end atomvben , og den trussel , som disse vben udgr , kan kun bekmpes effektivt med multilaterale aftaler , og hertil hrer en kontrolmekanisme til at opspore overtrdere .
Den mekanisme skal udvikles hurtigt .
Med en aftale herom kan der endelig gres fremskridt ved bekmpelsen af massedestruktionsvben .
Den politiske konklusion af en aftale skal vre , at der bestemt er internationale alternativer til ensidet optrden inden for sikkerhedsomrdet .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , spredningen af massedelggelsesvben udgr en vsentlig trussel mod verden .
Misbrug af bioteknologi til fjendtlige forml er et emne , som krver jeblikkelig handling .
Vi skal lse problemet med anvendelse af biologiske vben og toksinvben .
Det er skammeligt , at der i dag ikke er gennemfrt mekanismer til kontrol af overholdelsen af konventionen om biologiske vben og toksinvben ( BTWC ) .
<P>
Det er bydende ndvendigt at f udarbejdet en retlig bindende protokol til fremme af overholdelsen af konventionen .
Vi opfordrer alle deltagende stater til at udvise den strste fleksibilitet og vilje til at indg kompromis , s vi kan overholde en kort tidsfrist og vedtage en protokol fr den femte konference om revision af konventionen i november / december i r .
<P>
Ligeledes nsker vi , at staterne faststter et mere effektivt kontrolsystem for at begrnse misbrugen af bioteknologi til fjendtlige forml .
Det betyder , at vi mindst skal fastholde de foranstaltninger , som er skitseret i ordfrerens udkast .
Vi anbefaler , at den endelige version af protokollen til overholdelse opstiller et tidssvarende og fleksibelt kontrolsystem , der kan tilpasses den politiske og teknologiske udvikling .
<SPEAKER ID=99 NAME="Byrne">
Hr. formand , Kommissionen sttter fuldt ud de beslutningsforslag , som de forskellige grupper i Parlamentet har stillet .
Det er i jeblikket meget vigtigt , at det internationale samfund gr betydelige fremskridt med hensyn til ikke-spredning og nedrustning .
Hvad angr BTWC-aftalen , som blev undertegnet i 1972 , har manglen p en protokol om oprettelse af en kontrolordning vret en stor svaghed , hvad angr ikke-spredning i det internationale samfund .
Ad hoc-gruppen blev nedsat for at lse dette problem .
Efter fem rs vanskelige forhandlinger p nedrustningskonferencen i Genve er det nu p tide , at vi undertegner en protokol .
<P>
EU roser formanden for ad hoc-gruppen , ambassadr Tth , for hans ihrdige forsg p at n yderligere fremskridt fr vedtagelsen af en kontrolprotokol p BTWC-konferencen i slutningen af dette r .
Kommissionen hber , at alle deltagende stater accepterer sammenfatningen som et godt udgangspunkt for at udarbejde og n til enighed om protokollen fr BTWC-konferencen .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=7>
Situationen i Den Centralafrikanske Republik
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0431 / 2001 af Rod m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Centralafrika ;
<P>
B5-0437 / 2001 af Sylla og Miranda for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Den Centralafrikanske Republik ;
<P>
B5-0447 / 2001 af van den Bos for ELDR-Gruppen om situationen i Den Centralafrikanske Republik ;
<P>
B5-0455 / 2001 af Bowis og Morillon for PPE-DE-Gruppen om situationen i Den Centralafrikanske Republik ;
<P>
B5-0463 / 2001 af van den Berg m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Den Centralafrikanske Republik .
<SPEAKER ID=102 NAME="Haarder">
Hr. formand , det er en tragedie , vi behandler her .
Et rigt land , som nsten er get fallit , statsansatte , der ikke fr ln , overgreb p borgerlige rettigheder , kupforsg og undertrykkelse , vbnet kamp og hundreder af drbte .
Vi fordmmer volden mod den lovligt valgte regering , vi krver retstilstande og fredelig dialog , og vi beder Kommissionen og Rdet om at hjlpe med humanitr bistand og bidrage til dialogen , hvis det er muligt . Jeg tror , vi alle kan enes om dette her i Parlamentet .
Men , hr. formand , Deres indledende besvrligheder med at finde en taler til dette punkt , som var til stede , understreges jo af , at vi kun er ca .
10 medlemmer her , og jeg er bange for , at vi ikke vil vre hundrede , nr vi om et par timer stemmer om disse resolutioner . Og jeg hber , at De , hr. formand , vil tage sagen op i Prsidiet , s vi kan f en anstndig behandling af disse meget vigtige sager .
En behandling , der foregr p et tidspunkt , hvor ogs Rdet er til stede , og hvor flere medlemmer er til stede . For vi kan ikke vre denne fremgangsmde bekendt .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , situationen i Den Centralafrikanske Republik er p ny blevet alvorligt forvrret , og flere hundrede mennesker er blevet ofre herfor efter forsget p statskup og den efterflgende undertrykkelse .
<P>
Denne krise rammer endnu en gang en befolkning , der er ofre for stammekrige i et land , der i flere rtier har lidt under en alvorlig konomisk krise , som vores kollega Bertel Haarder lige har gjort opmrksom p .
Den er s meget mere bekymrende , som den har givet anledning til , at vbnede styrker og udenlandske militser har interveneret i landet i lighed med det , der skete i Den Demokratiske Republik Congo .
Krisen risikerer at kaste Den Centralafrikanske Republik ud i et lignende kaos , der kan resultere i en stadig strre fattigdom .
<P>
Stillet over dette drama kan EU ikke blive ved med at lukke jnene .
Det er ikke et sprgsml om at vende tilbage til en indblandingspolitik . Det drejer sig om ikke at lade sig friste til ligegyldighed .
<P>
Det beslutningsforslag , Parlamentet om lidt skal stemme om , er udtryk for vores medflelse og fordmmer en tilbagevenden til vold .
EU har pligt til at gre mere ved selvflgelig at ge den humanitre bistand og isr ved at tilslutte sig FN ' s bestrbelser p at etablere et forsoningsklima , som i mine jne kunne fremmes meget ved at placere et fredskorps i landet i lighed med det , der spillede en gavnlig rolle mellem 1998 og februar i r .
<P>
Vi henviser hertil i vores beslutningsforslag , som Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater sttter uforbeholdent .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , vi tilslutter os dette beslutningsforslag , der tager afstand fra den centralafrikanske hrs undertrykkelse efter forsget p statskup den 28. maj og denne undertrykkelses etniske karakter .
<P>
I beslutningsforslaget bekymrer man sig imidlertid fra den frste betragtning om , at et af de fattigste lande i verden og en befolkning , der er ved at d af sult , ikke betaler sin gld til Verdensbanken tilbage .
Beslutningsforslaget tager afstand fra udenlandske vbnede styrkers tilstedevrelse , i dette tilflde styrker fra Libyen .
Men hvordan kan man undlade at erindre om , at den udenlandske vbnede styrke , der har opholdt sig lngst i dette land og har forvrret dets skbne , er den franske hr ?
Det er den franske hr , der har beskyttet koloniherredmmet , og det er den franske hr , der har indsat en af sine underordnede officerer , Bokassa , som overhoved for den selvstndige centralafrikanske stat uden at sprge om folkets mening .
<P>
Hvordan kan man glemme den beskyttelse , diktatoren Bokassa og hans galante eventyrere i mange r nd godt af , og franske ministres og selve prsidentens deltagelse i den maskerade , som Bokassas selvindsttelse som kejser var ?
Derfor vil vi samtidig med , at vi tager afstand fra lederne af Den Centralafrikanske Republik og dens hr , erindre om den franske stats s meget desto strre ansvar , og vi undlader at stemme om beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , demokrati er stadigvk ikke en realitet i Afrika .
Det blev endnu en gang klart ved statskupforsget i Den Centralafrikanske Republik , som i vrigt havde et klassisk scenario .
En leder ngter at acceptere valgresultatet og gr alt for at generobre magten , hvori han stttes af soldater fra sin egen etniske gruppe , og det medfrer undertrykkelse og udrensninger .
<P>
Forskellen er , at denne gang greb tropper fra andre afrikanske lande ind med det samme for at sttte den demokratisk valgte leder .
I lyset af det internationale samfunds ligegyldighed lrer de afrikanske lande langsomt at lse deres problemer selv .
At et land som Libyen derved har fet mere magt og betydning p kontinentet er beklageligt , men en uundgelig bivirkning .
<P>
Der er flere problemer .
Begivenhederne i Den Centralafrikanske Republik er ogs en forlngelse af krigen i Congo .
Kupmagerne stttes af Kabila-venlige tropper , som forsger at angribe de congolesiske oprrere bagfra og afskre deres angrebslinjer .
Krigen i Congo , krigen i Centralafrika breder sig som en olieplet ud over kontinentet .
Europa er desvrre en ubeslutsom og passiv tilskuer .
<P>
Den manglende interesse , men isr de delte meninger inden for EU , frer til en meget lidt handlekraftig og sammenhngende optrden med hensyn til de lande , som krnker Lusaka-aftalen .
Jeg slr endnu en gang til lyd for , at vi ikke glemmer Afrika - i dets og vores interesse - for hvis vi vil undg , at der p langt sigt flytter hundredtusinder af afrikanere til Europa , s skal vi gre mere ved konfliktforebyggelse og konfliktkontrol og srge for , at disse mennesker har chance for at overleve i deres egne lande .
<SPEAKER ID=106 NAME="Byrne">
Hr. formand , Kommissionen er bekymret over det seneste kupforsg i Den Centralafrikanske Republik og den gede politiske og sociale uro i landet .
I den forbindelse har Kommissionen sammen med Den Centralafrikanske Republik udarbejdet en landestttestrategi , der skal fremme god regeringsfrelse og et mere stabilt socialt og institutionelt grundlag som forudstningen for bredygtig udvikling .
<P>
EU ' s samarbejde skal koncentreres om transport- og sundhedssektorerne .
Det kan blive ndvendigt at revidere strategien i lyset af den seneste udvikling .
Det skal understreges , at krisen p intet tidspunkt udviklede sig til et generelt oprr i befolkningen , men primrt var begrnset til militret .
Det ser ud til , at man har et godt overblik over den efterflgende humanitre krise , og at den er under kontrol .
<P>
Siden starten p krisen har Det Europiske Fllesskabs Kontor for Humanitr Bistand ( ECHO ) vret i lbende kontakt med delegationen samt de internationale ngo ' ere , der sammen med FN koordinerer indsatsen i Bangui .
<P>
I samrd med disse parter og som reaktion p krisen planlgger Kommissionen at bidrage med op til 1 million euro til en aktion p to mneder .
Indsatsen omfatter fdevarendhjlp til 35.000 brn og andre srligt udsatte grupper som gravide og ldre , medicinalbistand , f.eks. lgemidler , medicinaludstyr og mindre rehabiliteringsprojekter , s udplyndrede lgeklinikker kan genbnes jeblikkeligt samt bistand til reinstallering i form af basale husholdningsgenstande og eventuelt sttte til nyindretning af delagte hjem .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , jeg har ikke noget srligt at tilfje , da kommissren har svaret p de sprgsml , jeg ville stille .
<P>
Nr dette er sagt , er det vigtigt en sidste gang at understrege igen , at alle rsagerne til det , der sker i dag i et land som Den Centralafrikanske Republik trods alt hnger sammen med de velkendte politikker til skaldt strukturtilpasning , som IMF og Verdensbanken plgger visse lande , og som tvinger hele befolkninger til at leve i fattigdom , og som bevirker , at de ikke effektivt kan modarbejde denne verdens diktatorer .
<P>
Jeg vil virkelig nske , hr. kommissr og hr. formand , at EU fortstter med at styrke sin indsats for at komme civilbefolkningen og demokratiet til hjlp ved at bekmpe disse politikker , der har til forml at f disse lande til at opgive deres strukturer , fordi disse politikker er uretfrdige .
De bidrager til at styrke diktatorerne og ikke demokraterne .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=8>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Guatemala - B5-0430 / 2001 af Frassoni m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Guatemala ;
<P>
B5-0438 / 2001 af Di Lello Finuoli m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Guatemala ;
<P>
B5-0448 / 2001 af Gasliba i Bhm for ELDR-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Guatemala ;
<P>
B5-0456 / 2001 af Salafranca Snchez Neyra m.fl. for PPE-DE-Gruppen om Guatemala ;
<P>
B5-0464 / 2001 af van den Berg m.fl. for PSE-Gruppen om Guatemala ;
<P>
Valgsvindel i Tchad- B5-0439 / 2001 af Sylla m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om valgsvindel i Tchad ;
<P>
B5-0449 / 2001 af van den Bos for ELDR-Gruppen om prsidentvalget i Tchad ;
<P>
B5-0457 / 2001 af Bowis og Morillon for PPE-DE-Gruppen om den nuvrende situation i Tchad efter prsidentvalget ;
<P>
B5-0465 / 2001 af Carlotti m.fl. for PSE-Gruppen om prsidentvalget i Tchad ;
<P>
B5-0472 / 2001 af Maes m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Tchad .
<P>
Egypten- B5-0422 / 2001 af Belder for EDD-Gruppen om situationen i Egypten ;
<P>
B5-0425 / 2001 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen om Nawal Saadawis og Saad Eddin Ibrahims situation i Egypten ;
<P>
B5-0440 / 2001 af Boudjenah m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Egypten ;
<P>
B5-0450 / 2001 af van den Bos m.fl. for ELDR-Gruppen om Nawal Saadawis og Saad Eddin Ibrahims situation i Egypten ;
<P>
B5-0466 / 2001 af van den Berg for PSE-Gruppen om Nawal Saadawis og Saad Eddin Ibrahims situation i Egypten ;
<P>
B5-0471 / 2001 af Cohn-Bendit m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Nawal Saadawis og Saad Eddin Ibrahims situation i Egypten ;
<P>
Malaysia-B5-0433 / 2001 af McKenna for Verts / ALE-Gruppen om fngsling uden retssag i henhold til loven om indre sikkerhed ( ISA ) i Malaysia ;
<P>
B5-0441 / 2001 af Vinci for GUE / NGL-Gruppen om fngsling uden retssag i henhold til loven om indre sikkerhed ( ISA ) i Malaysia ;
<P>
B5-0451 / 2001 af Maaten for ELDR-Gruppen om situationen i Malaysia ;
<P>
B5-0458 / 2001 af Cushnahan og Posselt for PPE-DE-Gruppen om fngsling uden retssag i henhold til loven om indre sikkerhed ( ISA ) i Malaysia ;
<P>
B5-0467 / 2001 af Ford for PSE-Gruppen om fngsling uden retssag i henhold til loven om indre sikkerhed ( ISA ) i Malaysia ;
<P>
Afghanistan- B5-0423 / 2001 af Belder for EDD-Gruppen om Taleban-styrets fortsatte krnkelser af menneskerettighederne i Afghanistan ;
<P>
B5-0424 / 2001 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen om situationen i Afghanistan ;
<P>
B5-0427 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen om situationen i Afghanistan ;
<P>
B5-0429 / 2001 af Jill Evans m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Afghanistan ;
<P>
B5-0442 / 2001 af Fraisse m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om fortsatte krnkelser af menneskerettighederne i Afghanistan ;
<P>
B5-0452 / 2001 af Malmstrm og Thors for ELDR-Gruppen om Taleban-styrets fortsatte krnkelser af menneskerettighederne i Afghanistan ;
<P>
B5-0459 / 2001 af Thomas Mann og Tannock for PPE-DE-Gruppen om Afghanistan ;
<P>
B5-0468 / 2001 af van den Berg og Vattimo for PSE-Gruppen om situationen i Afghanistan .
<P>
Guatemala
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , min gruppe sttter ogs Kommissionens udtalelser om historisk opklaring for at retsforflge dem , der i fortiden gjorde sig skyldige i krnkelser af menneskerettighederne i Guatemala .
Det er godt og fornuftigt , at Parlamentet og Unionen sttter dem , der under vanskelige forhold skal opspore og retsforflge de skyldige .
Jeg tnker her p menneskerettighedsaktivister , advokater og dommere .
Sttten fra Guatemalas myndigheder til disse mennesker var tidligere mangelfuld .
Jeg hber derfor , at sttten vil stige efter og p grund af denne beslutning .
Men - og her henvender jeg mig til kollegerne fra PPE-DE-Gruppen , for s vidt de er til stede - s skal vi vre rlige og ikke hve folk over loven .
Det er nemlig ved at ske nu .
De ved sandsynligvis , hvem jeg taler om , hr . Rios Mont , som i jeblikket er formand for Parlamentet .
Ogs han , netop han , skal st til ansvar for sin fortid som militr diktator , og jeg hber derfor , at Parlamentet er villig til eksplicit at medtage det ansvar , han og andre fra 80 ' erne brer , i beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , for et r siden anmodede vi her i Parlamentet om , at der blev gjort en ende p den straffrihed , som var skyld i , at de ansvarlige for mordet p monsignore Gerardi endnu ikke var blevet straffet .
Heldigvis ved vi i dag , at tre officerer fra hren og en prst - det er forfrdeligt , at en prst har deltaget - er blevet dmt for denne forbrydelse .
<P>
Vi mener , det er ndvendigt at ivrkstte en rkke processer mod alle , der er involveret i mordet p monsignore Gerardi , sledes som det fremgr af rapporten om denne sag , som er udarbejdet med stor ligevgt , og som hedder Guatemala , nunca ms ( Guatemala , aldrig mere ) .
I modsat fald vil straffriheden blive til et stort problem for Guatemalas fremtid .
Og derfor mener vi , at EU br bidrage til beskyttelse af alle vidner , dommere og menneskerettighedsforkmpere i Guatemala .
Jeg er overbevist om , at vi fra EU kan gre dette .
<P>
Vi br krve beskyttelse af alle personer , der arbejder mod straffrihed , og opklaring af alle forhold , der er omfattet af denne rapport .
<SPEAKER ID=112 NAME="Haarder">
Hr. formand , vi lever heldigvis i en tid , hvor undertrykte folk og folkegrupper kan f deres ret , og hvor bdler og tyranner kan f deres gerninger udstillet og fordmt .
Det afgrende er ikke altid straffen .
Det afgrende er at f sandheden frem .
Der skal fres sag , fordi sandheden skal frem , s befolkningen kan blive vaccineret imod nye bedrag .
Guatemala har ratificeret Genve-konventionen og konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab .
Sandhedskommissionen har bedt om , at myndighederne nu retsforflger dem , der har udvet eller stttet folkedrab .
Prsidenten har stttet det , men vi ser bde dommere og andre personer tilknyttet de retslige myndigheder blive forfulgt og drbt , og det er her , at vi ogs i dette parlament m holde det skarpeste je med situationen og bevare maksimalt pres , s disse processer fres til ende i benhed og s sandheden kommer frem og skeletterne ud af skabet .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har altid fastholdt sin forpligtelse over for fredsprocessen i Guatemala siden undertegnelsen af fredsaftalerne i 1996 , hvor Parlamentet var til stede , ligesom vi gentagne gange har bekrftet vores hensigt og nske om national forsoning i Guatemala , uden at dette har betydet , at der skulle herske straffrihed .
<P>
Den flles beslutning , som vi fremlgger , er resultatet af en enstemmig aftale mellem alle Parlamentets politiske grupper og understreger Parlamentets konsekvente og konstante holdning , idet Parlamentet i s lang tid har udvist en forpligtelse over for menneskerettigheder generelt og over for den guatemalanske befolkning i srdeleshed i dens sgning efter fred .
<P>
De nylige domme som den , der blev nvnt for mordet p monsignore Gerardi , har sat fokus p , hvor vigtigt det er , at retfrdigheden og retsstaten flger rigtige baner og fungerer normalt som i ethvert demokratisk system , men man m ikke glemme eller se bort fra de ndringer og pres , der har vret p denne proces .
<P>
Vi br bekrfte vores bekymring over volden og overgrebene mod personer og juridiske myndigheder , som naturligt nok har medfrt omvltninger .
<P>
Der er ingen berettigelse for i lngere tid at flge de bne srs logik , og jo hurtigere den fr ende , desto fr kan Guatemala udvikles i retning af demokrati , respekt for retsstaten , udvikling , fred og social forbedring , som medfrer velstand , sameksistens og respekt , sledes som vi nsker det for Mellemamerika og for Guatemala .
<P>
Vi gr ikke ind for at sttte fru Frassonis ndringsforslag om konkrete aktioner mod militrkommandoerne .
Vi mener , at dette ndringsforslags vage karakter ikke er god .
Endvidere ville vi udfylde en rolle , som tilfalder domstolene , som vi nsker at sttte i deres ekstremt vigtige opgave med at indfre fred og genetablere retsstaten .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg endnu en gang om det pragtfulde land og den srlige befolkning i Guatemala sige , at det naturligvis har en meget mrk periode bag sig , hvor det store flertal af Guatemalas befolkning blev kontrolleret og domineret som indigenas p en racistisk mde af et hvidt mindretal .
<P>
Hele historien om storgodsejere , af capituleros , strkker sig over en meget lngere periode .
Det forklarer , hvorfor et land , som institutionelt har sdan en baggrund , til trods for fredsaftalerne har s store problemer med at finde myndighederne , vrdierne , normerne og den demokratiske kapacitet til at gre op med fortiden og betragte fredsaftalerne som en ny start .
<P>
Rigoberta Menchu har vret en stor inspiration for den hjemlige befolkning .
Denne befolkning er stadigvk bange og fler , hvor hrd modstanden er , men jeg tror , at prsident Portillo er oprigtig og forsger at tage nye skridt .
<P>
Derfor mener jeg , at ndringsforslaget er nyttigt , i modstning til min kollega fra PPE-DE-Gruppen , fordi det klargr , at de kredse , som lnge har betragtet og flt og for en del stadigvk fler sig uden for og over loven , virkelig skal under den juridiske kniv og ikke m fritages herfor .
Rios Mont , sammen med hans bagland af familie og relationer , tilhrer klart disse kredse .
Jeg hber derfor , at Kommissionen vil vre strk p det punkt , og det er kun muligt med tilstrkkelig international sttte .
I den henseende er det , som Parlamentet gr , ligeledes af stor vrdi og betydning .
Beslutningsforslaget anerkender endvidere helt den nye fase , som Guatemala befinder sig i , og regeringens lovlighed .
Jeg hber , at beslutningsforslaget ogs er til re for Rigoberta Menchu .
<P>
Valgsvindel i Tchad
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg tror , at valgene i Tchad er et skoleeksempel for de , der overalt i verden vil have en brugsanvisning p valgsvindel .
Der er for det frste forflgelserne af modstanderne , fagforeningsmedlemmer er blevet anholdt , og valgurner med en million stemmer er blevet delagt .
<P>
Jeg tror imidlertid , at for alle de , der endnu er i tvivl om , hvad en nykolonialistisk politik kan vre , hrer det , der er sket i Tchad , under det internationale samfunds ansvar og i hj grad under mit lands - Frankrigs - ansvar .
Frankrig har hele tiden vret til stede militrt i dette land , siden det blev uafhngigt .
Det er militret , der har trykt stemmesedlerne .
Det er dem , der har fremstillet stemmeurnerne . Det er militret , der har transporteret valgudstyret ud til de fjerneste egne af det mgtige rkenland .
<P>
Jeg tror sledes , at Frankrig har et direkte ansvar herfor , og at der er tale om aftalt spil med Frankrig om svindelen . Under alle omstndigheder har landet bidraget direkte eller indirekte dertil .
Det internationale samfunds tavshed skyldes endvidere , at man lige har opdaget en stor olieforekomst i Tchad .
<P>
Hr. kommissr , fra dette jeblik skal Kommissionen og EU gre opmrksom p de internationale olieselskabers ansvar . De tager ikke alene ikke hensyn til miljet , men bekymrer sig heller ikke om befolkningens interesser og endnu mindre om demokratiet .
Jeg tror , at vi her har et gte skoleeksempel p , hvad man stadigvk , undskyld mig kre kolleger , kan betegne som nykolonialistisk politik i Afrika .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , den netop valgte prsident Dby har afgivet flotte lfter til sin befolkning , EU og Verdensbanken .
Han bekendtgjorde , at han ville bekmpe den omfattende korruption og respektere menneskerettighederne .
Han ville trkke sit land ud af fattigdomsspiralen ved hjlp af oliepengene .
Er Dby klar over , at han uigenkaldeligt skal holde sig til de indgede aftaler ?
Verdensbanken har ikke bare uden videre stukket nsten 4 milliarder euro i olieprojektet .
De europiske Cotonou-pengestrmme er heller ikke ubetingede .
Hjlpen skaber forpligtelser , men alt tyder p , at prsidenten forsger at undslippe disse .
Millionforskuddet til oliekonsortiet anvendte Dby delvis til at anskaffe vben .
Hermed brd han sit lfte til Verdensbanken om , at han ville anvende pengene til fattigdomsbekmpelse .
Valget var tilsyneladende manipuleret .
Indskrnkningen af pressefriheden og de vilkrlige arrestationer blandt oppositionen understreger endnu en gang det manglende demokrati .
Europa skal gre Dby klart , at han ikke kan bryde sit ord ustraffet .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , fru Maes , fru Carlotti og jeg besgte Tchad sidste r for at se p rrledningsprojektet og dets betydning for lokalbefolkningen , lokalsamfundene og miljet .
Vi undersgte ogs menneskerettighedssituationen i landet .
Vi tre har i dag fremsat dette beslutningsforslag , fordi vores bekymring over menneskerettighedssituationen nu er forstrket som flge af beskyldningerne i klvandet p prsidentvalget .
Det er rigtigt , at vi ikke br drage forhastede konklusioner .
Det er ogs rigtigt , at vi br lytte til observatrerne fra Organisationen for Afrikansk Enhed ( OAU ) , der mener , at valget generelt var retfrdigt .
Men det er samtidig rigtigt , at vi skal tage hensyn til andre grupper af observatrer og menneskerettighedsorganisationer , der er af den modsatte overbevisning .
<P>
Regeringen i Tchad skal berolige befolkningen samt resten af verden ved at gennemfre en uvildig og offentlig undersgelse af beskyldningerne .
EU skal insistere herp .
Vi er en stor investor i Tchad , og vi br absolut overveje at sende observatrer fra Parlamentet til Tchad ved nste rs parlamentsvalg .
Men der er sprgsml , som vi m have besvaret nu .
<P>
For det frste , hvis der er 4 millioner registrerede vlgere i Tchad og yderligere en halv million registrerede vlgere i udlandet , hvordan kan antallet af afgivne stemmer s n op p 5,6 millioner ?
Er det sandt , at man har observeret brn med stemmesedler ?
For det andet , hvorfor fik OAU og andre internationale observatrer ikke adgang til den nordlige del af landet ?
For det tredje , hvorfor blev de valgforordnede ved valgstederne i den nordlige del af landet efter middag udskiftet med soldater samt andre civile ?
For det fjerde , hvis det samlede antal registrerede stemmer i den sydlige del af landet viste et stort flertal til oppositionskandidaterne , som det hvdes , hvordan kan man s n frem til det samlede valgresultat , som man gjorde ?
For det femte , er det sandt - og det tror jeg , det er - at en kvindelig delegation , der forsgte at aflevere en indsigelse mod valget til den franske ambassadr , blev beskudt og spredt af militret ?
For det sjette , er det sandt , at de seks oppositionskandidater blev arresteret efter valget , og at en af dem , hr . Yorongar , blev gennembanket og pdrog sig kvstelser ?
Jeg mdte ham i Tchad , og jeg mdte ham igen i eftermiddags , hvor han viste mig sporene efter den behandling , han modtog p et hospital i Paris .
Alle disse sprgsml skal besvares fyldestgrende .
Det er et krav fra vores side og fra befolkningen i Tchad .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe er ogs meget foruroliget over den uro , som er opstet i Tchad efter genvalget af Idriss Dby .
Beskyldninger om valgsvindel , arrestationer og tortur af oppositionsledere og demonstrationer , som sls ned med vold , er krnkelser af de grundlggende rettigheder , som vi fordmmer p det skarpeste .
<P>
Jeg har ogs et andet sprgsml , og jeg tilslutter mig i vrigt alle de sprgsml , som kollegaen fra PSE-Gruppen har stillet .
Bliver Idriss Dby en ny oliediktator ?
Det er naturligvis ikke sympatisk at sige det sdan , men det ser p alle mder ud til , at der med udvindingen af olie misbruges penge til at holde ham ved magten .
Bliver Tchad hermed en gentagelse af lande som Nigeria , Angola og Sierra Leone ?
Vi ved , hvilken konsekvens udvindingen af rstoffer som olie og diamanter har haft og stadigvk har p konflikterne i disse lande .
<P>
Tchad-Cameroun-olieledningsprojektet stttes af Verdensbanken og Den Europiske Investeringsbank .
Parlamentet tilkendegav allerede i januar 2000 sin bekymring med hensyn til olieledningsprojektet .
Den nylige udvikling i Tchad giver os tilsyneladende ret , desvrre .
Den srlige ivrksttelse af projektet skal sikre , at udbyttet anvendes til de konomiske og sociale udviklingsprogrammer for de fattige , men den ustabile situation i Tchad truer disse gode hensigter , og det er uacceptabelt .
Bde Verdensbanken og vi i Europa skal ge presset p Tchad , s menneskerettighedssituationen kan forbedres i landet .
Det kan efter min mening ogs betyde , at finansieringen standses .
Samtidig skal de involverede internationale virksomheder bre deres ansvar .
Jeg slr p ny - jeg gjorde det tidligere i forbindelse med andre lande i Afrika - til lyd for en adfrdskodeks mellem de internationale institutioner og multinationale olieselskaber , hvor de involverede virksomheder binder sig til betingelser om samfundsmssig forsvarlig drift .
Underskrivelse af denne adfrdskodeks - og det kan vre et initiativ fra EU eller Kommissionen - skal vre en minimumsbetingelse for multinationale virksomheder for at deltage i projekter i udviklingslandene , hvor der arbejdes med offentlige midler .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , kollegerne har udfrligt peget p den mde , som valget i Tchad blev forfalsket p .
P ny ser vi , at demokratiske valg eller valg , som er ment som demokratiske , ikke forlber p en demokratisk mde .
Det er blevet til et rigtigt valgmssigt hold up i Tchad .
Et statskup , som har en demokratisk facade , og her m vi som den udenlandske offentlige mening ikke lade os tage ved nsen .
<P>
Vi har talt med reprsentanterne fra Tchad , hvilket hr . Bowis allerede sagde .
Folk i Tchad har ikke tillid til deres demokratiske institutioner , og de har tilsyneladende ret .
Man forsger at overbevise os ved at forelgge lovtekster , som skulle sikre , at olieudbyttet gives tilbage til befolkningen p en korrekt mde , og at bde udviklingen i den nordlige og sydlige del herved fremmes .
<P>
Tvrtimod , man advarede os allerede dengang om , at den p ny udemokratisk valgte prsident Idriss Dby ikke vil gre andet end at anvende oliepengene til at styrke sin militre magt yderligere , og den militre magt erstatter den demokratiske magt .
<P>
Ud af seks millioner indbyggere skulle ikke mindre end 4,5 millioner have stemt .
Man har uddelt og solgt valgkort .
Man har get befolkningen i den nordlige del og reduceret befolkningen i den sydlige del kunstigt .
For at forhindre at antallet af stemmer skulle overg indbyggerantallet , har man undladt at tlle stemmerne fra de borgere , som opholder sig i udlandet .
Denne hn mod demokratiet er uacceptabel .
<P>
Tilsyneladende er de klager , som i mellemtiden er indgivet , alle forkastet af de hjeste instanser , og valgresultatet er erklret definitivt .
Det kan vi da ikke acceptere , for derved stter vi os selv , vores borgere og vores egne demokratiske institutioner i et utrovrdigt perspektiv .
<P>
Jeg anmoder derfor udtrykkeligt den franske regering om ikke at unddrage sig sit ansvar .
Med hensyn til de vestafrikanske lande kan vi hver eneste gang konstatere , hvor meget den franske indflydelse stadigvk er gldende .
Det er udelukkende af neokoloniale grunde , og det accepterer vi ikke !
<P>
Hr . Yorongar , der er blevet underkastet tortur , er til stede i dag .
Jeg vil hermed hylde ham .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , i gr bekrftede valgkommissionen i Tchad prsident Idriss Dbys genvalg , idet han havde fet 67 % af stemmerne ved valget den 20. maj .
En sdan stemmeandel burde ikke give anledning til nogen tvivl om valgets lovlighed , hvis ikke det var for de anmeldelser om uregelmssigheder , som er indgivet af de vrige kandidater og det uafhngige nationale valgobservationsorgan .
<P>
Prsident Dby har selv over for anerkendte medier udtalt , at uregelmssigheder er normale ved afrikanske valg og i afrikanske demokratier , men det nytter ikke at dkke sig ind under et generelt onde for at berettige interne forbrydelser .
<P>
I dette tilflde taler vi ikke om tekniske problemer , som kan opst i selv de mest konsoliderede demokratier .
Vi taler om trusler mod oppositionskandidater , begrnsning af de mest grundlggende frihedsrettigheder , som skal trde i kraft ved en valgproces , og vi taler alts alt i alt endnu en gang om , at retsstatens funktion selv p de mest grundlggende niveauer er tvivlsom i dette tilflde .
<P>
Som s ofte fr er det Europa-Parlamentets opgave at opfordre til , at de EU-organer , der er ansvarlige for udenrigsanliggender , efter bekrftelse af valgresultatet vurderer , om det tchadiske demokrati fungerer .
Hvis vi holder os til indholdet af nogle af anmeldelserne , ser vi nogle forhold af en s alvorlig karakter , at de absolut ikke kan tillades i det 21. rhundrede .
Endnu en gang br vi gentage , at vi m anvende alle de midler , der str til vores rdighed , isr i henhold til Cotonou-aftalen og vores samarbejde med AVS-landene og rent konkret de afrikanske lande , for at undg og rette op p mere end tvivlsomme handlinger som dem , der netop er sket i Tchad .
<P>
Sammen br vi sikre succes for dem , der med strenghed forsger at n vrdige niveauer med demokrati , frihed og fremskridt i disse lande som en betingelse for , at samfundene kan opn virkelig stabilitet og velstand .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe anmoder om , at beslutningen stttes , og beder samtidig Kommissionen om at basere sig p Parlamentets udtalelse , sledes at den tchadiske regering kan blive klar over vores bekymring , og de sektorer i det tchadiske samfund , som har vret fortrngt fra valgprocessen , kan vide , at de kan regne med vores solidaritet .
<P>
Der kommer nye muligheder for at skabe en virkelig ramme for demokratisk sameksistens i Tchad , isr valget i marts 2002 , og de br ikke spildes .
<P>
Egypten
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , sagen om Nawal Saadawi og Saad Edin Ibrahim drejer sig om et land , man kun taler lidt om .
Parlamentet foretrkker til en vis grad at glemme dette land og de lande , der ligesom det tilhrer " bouillabaisse " gruppen fra Barcelona , nemlig Euro-Middelhavsaftalerne .
<P>
Der foregr imidlertid mrkelige ting i dette land , som er Egypten .
Sagen om Nawal Saadawi er symbolsk .
Hun beskyldes for frafald og trues med tvungen skilsmisse . Jeg hber , at mine kolleger vil opholde sig lidt lngere ved denne skik .
Nawal Saadawi risikerer at blive idmt fngselsstraf .
Jeg takker de 100 parlamentsmedlemmer , der sammen med mange internationale personligheder har indvilliget i at underskrive en appel .
Fru Bonino og andre parlamentsmedlemmer vil vre til stede i Cairo i de kommende dage for at forsvare hende og vre sammen med hende under retssagen .
Jeg mener , at det er Parlamentets pligt at reagere meget bestemt .
<P>
Proceduren bag denne fordmmelse kaldes hisba . Den kan kun ivrksttes af mnd samt mnd , der er muslimer .
Proceduren er fuldstndig i modstrid med den egyptiske forfatning , og srlig artikel 40 .
Jeg opfordrer derfor alle parlamentsmedlemmer til at sttte denne kamp , som efter min mening ikke slutter i dag , ligesom jeg opfordrer Kommissionen til at sttte Saad Edin Ibrahim .
Han har arbejdet med Kommissionens midler og er blevet beskyldt for bedrageri , selv om Kommissionen normalt foretager streng kontrol .
Det ville derfor vre mere end passende , at Kommissionen forsvarer ham s eftertrykkeligt som muligt .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , man kan simpelthen sige , at heksejagten p ny er indledt i Egypten , da en rkke forfattere eller personligheder nu er underlagt censur og trusler mod deres grundlggende rettigheder .
<P>
En persons grundlggende rettighed kunne f.eks. vre den rettighed , der er nvnt i artikel 7 i det charter om grundlggende rettigheder , vi lige har vedtaget , og som beskytter privatlivet .
<P>
Nr Nawal Saadawi beskyldes for frafald , ved De , at hun bliver tvunget til skilsmisse , hvilket er et overgreb p hendes privatliv .
Man kunne rulle hele historien op , men frst skal vi tale om hende , fordi hun i 1972 havde mod til at ngte at blive omskret .
Det var for 30 r siden p et tidspunkt , hvor det ikke var let at ngte at blive omskret og endnu mindre , nr man levede i et sdant land .
<P>
Siden har hun fortsat sin kvindekamp i aviser , artikler , bger og ved hjlp af en betydelig offentlig fremtrden .
Vi ved alts , hvem denne kvinde er .
Nr hun bliver behandlet , som hun gr i dag , respekterer man slet ikke alle de forpligtelser , hun har indget .
Mske drejer det sig om at gre opmrksom p , at anklageren i dag anbefaler at frafalde sigtelserne mod hende . Hr .
Dupuis har lige sagt , at retssagen finder sted i nste uge , men Egypten vil forhbentlig under internationalt pres tage sin beslutning op til fornyet overvejelse , og jeg takker fru Bonino for at have udfrdiget den appel , som jeg selv har skrevet under p .
Ikke desto mindre erindrer jeg om , at skilsmissen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , Egypten er meget vigtig for stabiliteten i Mellemsten .
Landet har vigtige forbindelser med USA og Europa .
Desvrre er der endnu ikke tale om intern stabilitet i landet .
Undtagelsestilstanden blev bekendtgjort i 1967 og er aldrig blevet ophvet .
Egypten er langt fra demokratisk .
Det mangler vsentlige politiske friheder , og menneskerettighederne krnkes .
Regeringen indskrnker de politiske partiers , menneskeorganisationernes , erhvervsorganisationernes og pressens aktiviteter .
Mennesker fngsles og tortureres uden proces .
Der afholdes fortsat skinprocesser .
Den nylige domfldelse over den amerikanske sociolog Ibrahim passer meget godt ind i dette drlige billede .
Det beviser , at retsplejen kontrolleres af politiske motiver og er uretfrdig .
Som en vigtig partner for Egypten skal vi protestere kraftigt herimod .
Barcelona-processen kommer aldrig i gang , hvis demokratiseringen bliver hngende i autokratisk uvilje .
Stabilitet er noget andet end retslshed .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Menneskerettighedssituationen i Egypten bliver mere og mere bekymrende .
<P>
Som vores kolleger har sagt , er Nawal Saadawis lidelseshistorie lrerig , og i dag har vi ligeledes fet at vide , at hun snart skal mde for en straffedomstol og risikerer fngsel og tvunget skilsmisse .
Flere andre forsvarere af menneskerettighederne er udsat for den samme lovgivningsmssige og retslige forflgelse .
<P>
Undtagelsestilstand , loven om foreninger og retssystemet udnyttes til at undertrykke alle former for tilkendegivelse , hvilket viser , at regeringen flger en forkert kurs , hvad angr overholdelse af menneskerettighederne i forbindelse med bl.a. tortur og mishandling .
Og torturbdlerne fortstter med at hrge fuldstndig ustraffet .
<P>
Regeringen overholder hverken forpligtelserne i international ret eller de internationale forpligtelser , der er indget de seneste r , herunder artikel 2 i den planlagte associeringsaftale med EU .
<P>


Det er derfor p tide , at de egyptiske myndigheder fordmmer al denne vold , srger for beskyttelse af borgerne ved at ivrkstte reelle foranstaltninger , srlig for kvinder , mindrerige og fngslede , sikrer et uafhngigt retsvsen med undersgelser og kontrol , ophver lovgivning , der begrnser ytrings- og foreningsfriheden , og ikke mere indfrer undtagelsestilstand for at begrnse den demokratiske frihed og de aktiviteter , alle disse forkmpere for menneskerettighederne gennemfrer .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Hugues">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , som ordfrer for associeringsaftalen mellem EU og Den Arabiske Republik Egypten vil jeg erindre om , hvor vigtig denne aftale er for etableringen af et globalt partnerskab , det vil sige ikke kun handelsmssigt , men ogs politisk og kulturelt med denne vsentlige aktr i Mellemsten .
Det kan dreje sig om , og der er ikke noget at tage fejl af , ngleaftalen med dette venskabsland .
Efter at forhandlingerne blev afsluttet i juni 1999 , burde associeringsaftalen kunne underskrives meget snart , og vi vil blive anmodet om at udtale os om denne tekst .
<P>
Jeg hber , at den kommer til at markere indledningen til et nyt opsving i EU ' s forbindelser med Egypten , en styrkelse af handelen og den gensidige forstelse , for dette er et af de vigtigste ml med denne associeringsaftale .
Jeg synes ikke , at det drejer sig om , at de skal efterligne vores samfundsmodel og begreber , eller definitivt at fordmme bestemte holdninger , men om at analysere , forst og sttte uden derfor at tolerere det , der ikke kan vre acceptabelt .
Dette er i mine jne det berettigede i denne kompromisbeslutning , og jeg takker de af mine kolleger , der har deltaget i udarbejdelsen heraf og har stttet den , srlig hr . Purvis og hr .
Dary .
<P>
Dette beslutningsforslag har til forml at vise min gruppes og Parlamentets uforbeholdne omsorg for menneskerettighederne i verden , og srlig over for vores partnere i Middelhavsomrdet .
Vi skylder os selv at blive ved med at vre uforsonlige i disse sprgsml og samtidig opmuntre dem , der engagerer sig i den rigtige retning .
Den uundvrlige gensidige forstelse er et af de budskaber , jeg nsker at viderebringe i dag , og de uopsttelige eller aktuelle beslutningsforslag skal ikke f os til at glemme det , men vi skal tvrtimod blive et srligt redskab for denne forstelse .
Jeg ved , fordi jeg i lngere tid har drftet det med de egyptiske myndigheder , at de fra deres side har forstet det og er klar .
Dette er trods alt det vsentligste .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Dary">
Hr. formand , mine kre kolleger , med den kommende underskrivelse af en partnerskabsaftale mellem Egypten og EU kan man srlig p menneskerettighedsomrdet gre en ende p alle de vanskeligheder , de forskellige organisationer , der er fortalere for disse rettigheder , mder p dette omrde .
<P>
Alligevel skal man ikke systematisk give efter for uopstteligheden , og jeg tror , at inden for rammerne af de institutionelle tillidsfulde forbindelser , der klart er etableret mellem EU og Egypten , ville det have vret hensigtsmssigt p forhnd at basere vores egen holdning og overvejelser p den fremgangsmde , som en rkke parlamentsmedlemmer allerede har anvendt her i Parlamentet .
<P>
Derfor mener jeg , og det er min egen mening som parlamentsmedlem , jeg giver udtryk for her , og ikke ndvendigvis min gruppes holdning , at dette beslutningsforslag er fremsat for tidligt , og at situationen er gunstig til at gre en ende p den manglende overholdelse af menneskerettighederne ved at forbedre forholdene p dette omrde i Egypten og i forbindelse med associeringsaftalen .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Medlemmerne af det franske arbejderparti Lutte ouvrire stemmer for dette forslag til beslutning for at protestere imod et uacceptabelt overgreb p ytringsfriheden .
Vi tager ved samme lejlighed afstand fra den tortur , der finder sted p politistationerne i Egypten .
De oplysninger fra Amnesty International , der har gjort opmrksom p denne praksis , vedrrer en rkke mnd , kvinder og selv brn , der er blevet tortureret i nogle tilflde indtil dden .
Det egyptiske politi kan kun tillade sig denne afskyelige praksis med stiltiende tilladelse fra den egyptiske regering , ja , endog p dens ordre , og man kunne formode , at styrets ledere ved , at stormagterne lukker jnene .
Stormagterne , og srlig EU-stormagterne , har betydelige pressionsmidler over for styret i Egypten , som nyder godt af stor sttte fra Vesteuropa .
<P>
Europa-Parlamentet br som helhed tage afstand fra det egyptiske styres umenneskelige praksis .
Af mangel p en sdan stillingtagen er det med glde , at vi gr os til fortalere for Amnesty Internationals nske om , at Europa-Parlamentets medlemmer skal gribe ind over for nogle staters tortur , selv om det kun bliver via personlige protestbreve til myndighederne .
Selv om det ikke stter en stopper for politiets praksis , kan det mske redde de ofre , der for tiden befinder sig i torturbdlernes hnder .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , ytringsfriheden i Egypten i r 2001 : Det officielle forfatterforbund ekskluderer forfatteren Ali Selim .
Hvad var baggrunden for denne indgribende beslutning ?
Selim slr til lyd for en normalisering af forholdet mellem sit land og nabostaten Israel .
Derfor tilfjer jeg hans navn til de vrige i det foreliggende beslutningsforslag .
<P>
Eksklusionen af Selim var i vrigt ikke uventet .
Denne modige og uafhngige egyptiske forfatters optrden har allerede i fire r vret en torn i jet p hans kolleger .
Grunden er indlysende .
Det egyptiske forfatterforbund forbyder sine medlemmer direkte kontakt med Israel .
Ikke desto mindre besgte Selim Israel syv gange .
Og sit kald tro offentliggjorde han sine israelske rejseerfaringer .
De faldt ikke i god jord i forfatterforbundet . Den flles anmeldelse var , at de var overdrevent positive over for Israel .
Selim gik imidlertid endnu videre .
Han udtalte sig offentligt om en afslutning af den nuvrende palstinensiske Intifada .
Hermed var mlet benbart fuldt for det egyptiske forfatterforbund , for det sttter netop den skaldte " Aksa-Intifida " .
Kort sagt , Selims eksklusion var beseglet .
<P>
Samtidig modtog 11 andre forfattere en advarsel p grund af samme holdning som Ali Selims .
I mellemtiden har det anerkendte medlem af det egyptiske forfatterforbund , nobelprisvinderen Nagid Mafouz , taget skarp afstand fra disse censurforanstaltninger .
<P>
Jeg slr til lyd for , at Kommissionen ogs optrder i denne sag .
I sidste instans er ensretning af tankegangen i kombination med propaganda for rent antisemitiske holdninger i strid med de vrdier og normer , som EU-medlemsstaterne siger , de str for .
Desuden bidrager EU p den mde til genoplivningsforsgene af den dende fredsproces i Mellemsten .
Fredsprocessen kan i det hele taget ikke forenes med den generelle politiske ordlyd i den egyptiske statspresse .
Den indeholder de mest fantastiske anti-israelske og anti-vestlige historier henholdsvis beskyldninger .
Man kan f.eks. lse flgende om Colin Powells besg hos " hans chefer i Tel Aviv " : " Den amerikanske udenrigsminister veg ikke tilbage for at underkaste sig , da han var i Israel .
Der stod han ydmyg , med en jdisk kalot p hovedet , foran statuen for jdernes ( bemrk ) fiktive holocaust under 2 .
Verdenskrig " .
Intet under , at resgsten p bogmessen i Cairo , det arabiske svar p Frankfurter Buchmesse , i r var Roger Garaudy .
En mand , som i den europiske presse beskrives som " den internationalt berygtede og forfulgte bengter af holocaust " .
Den egyptiske tolkning af ytringsfriheden er i det store hele meget politisk selektiv .
Det skal Kommissionen ogs stille myndighederne i Cairo til ansvar for .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , dette er en undvendig og unsket uopsttelig debat .
Den kommer tydeligvis p det forkerte tidspunkt , som hr .
Dary sagde . Den blev indledt af Boninos yderliggende tilhngere og er baseret p fejlagtige og tendentise anklager mod det egyptiske retssystem .
Under drftelserne mellem grupperne fastslog vi kendsgerningerne , som selv de ikke kunne bengte .
Resultatet er , at kompromisforslaget i realiteten ikke siger mere , end hvad man kan forlange af vores egne medlemsstater , det vil sige , at frihed og menneskerettigheder er grundlggende demokratiske rettigheder .
Alligevel har forfatterne til dette beslutningsforslag kastet om sig med pinlige og grundlse anklager i deres taler .
<P>
Der er dog et sprgsml , som jeg gerne vil stille Dem , hr. kommissr , og som jeg nsker et utvetydigt svar p , hvis det er muligt .
Artikel 4 i beslutningsforslaget udtrykker vores sttte til Khaldun-centret for demokrati og anmoder Kommissionen om at fortstte den konomiske sttte til organisationen og dens aktiviteter .
Mit sprgsml er : Er Kommissionen helt sikker p , at Khaldun-centret for demokrati har forvaltet og gjort rede for anvendelsen af sine midler , isr sttte fra EU , p tilfredsstillende vis ?
Det er et af problemerne i denne sag .
Er svaret " ja " , sttter jeg med glde artikel 4 .
Er svaret " nej " eller " mske nej " , mener jeg , vi br stemme imod artikel 4 , indtil vi er tilfredse , og ogs stemme imod hele beslutningen , hvis den stadig indeholder artikel 4 .
Det vil jeg gerne have , at kommissren svarer p .
<P>
Malaysia
<SPEAKER ID=130 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg har fulgt udviklingen i Malaysia igennem nogle r gennem besg og bekendte der .
Det er deprimerende at se , hvorledes premierminister Mahatir i stigende grad gr vold p helt elementre demokratiske principper og almindelig anstndighed for at komme sine politiske rivaler til livs .
Denne Internal Security Act , ISA , bliver brugt og misbrugt til at komme premierministerens politiske og personlige fjender til livs ligesom i en diktaturstat .
Det samme glder den paragraf i den malaysiske grundlov , som havde til hensigt at sikre fred i landet og mellem de etniske grupper , og som nu bruges til regeringens egne forml .
Den tidligere premierminister , Tunku Abdul Rahman , sagde allerede for fjorten r siden , at det s ud , som om Mahatir var p vej mod et autoritrt styre .
Det kan man roligt sige , at han har fortsat lige siden .
Det er dybt beklageligt , og det er godt , at Parlamentet i dag fr en debat om det , at vi fr en skarp erklring fra regeringen .
Malaysia br have sandheden at vide , nr vi mdes med malaysierne i de forskellige fora i de kommende uger og mneder .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , man kan ikke tale om Malaysia uden at tnke p den vise statsgrundlgger i 50 ' erne i sidste rhundrede , nemlig Tunku Abdul Rahman , hvem det lykkedes p intelligent vis at integrere folkeslagene og religionerne ved at vre retfrdig over for alle .
Han minder om en skikkelse i den europiske historie , kejser Karl IV , en luxembourger som Astrid Lulling , hvem det er lykkedes at integrere tyskere og tjekkere , franskmnd og italienere i Europas hjerte , og som med den gyldne bulle skabte den vel nok mest tidssvarende og smartest afbalancerede forfatning i middelalderen for det Hellige Romerske Rige .
<P>
Denne rolle , som Karl IV udvede i Europa , har Tunku Abdul Rahman som sagt udvet i Malaysia i det 20. rhundrede , og det lykkedes ham at bringe hinduer , muslimer og buddhister , malayer , tamiler og kinesere i balance og det tilmed i en fderalistisk statskonstruktion med ni forskellige sultanfamilier i spidsen , som i en meget smart rytme aflste hinanden igen og igen i ledelsen af denne stat bestende af mange nationaliteter .
<P>
En sdan meget skrbelig statskonstruktion hviler p respekt for andres kultur .
Den hviler p respekt for loven .
Den hviler naturligvis frst og fremmest ogs p respekt for retsstatsprincippet . Derfor er det yderst problematisk , at denne flsomme ligevgt i Malaysia i nogle r er blevet mere og mere delagt af den centralistisk indstillede premierminister Mahathir , som frst mistede respekten for de enkelte stater for derefter gennem misbrug af den islamiske tro ogs i stigende grad at miste respekten for de andre religioner og nu ogs delgger ligevgten mellem de forskellige nationaliteter .
<P>
Det hrer med i dette billede , at munden nu ogs lukkes p politiske rivaler fra egen lejr med den skaldte akt om indre sikkerhed , og at Malaysias retsstatsprincip trnges mere og mere i baggrunden .
Dette er yderst bekymrende , for Malaysia er i en vigtig geopolitisk situation .
Det er ogs i konomisk henseende et vigtigt land .
Det er frem for alt en vigtig del af ASEAN , vores partnerfllesskab i den sydstasiatiske del af verden .
<P>
Derfor skal vi stte alt ind p , at Malaysia vender tilbage til Abdul Rahmans nd eller ogs til luxembourgernes nd , som netop ogs spiller en s fremragende integrerende rolle i vores Europiske Union .
Jeg tror i virkeligheden , at hr . Mahathirs tid er forbi , og at det er ndvendigt , at der i dette land kommer nye demokratiske krfter til roret , som vil forny retsstatsprincippet i landet , hvis ikke denne komplicerede statskonstruktion af mange folkeslag og mange religioner p grund af overdrevet centralisme og autoritarisme skal hensynke i et blodbad .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , m jeg uden for talerlisten rette et sprgsml til hr . Posselt ?
Jeg har med stor opmrksomhed lyttet til hans historiske foredrag , selv om ogs kritikken af hr . Mahathir har forbavset mig meget , fordi professor Rinsche tidligere altid fortalte os , at hr .
Mahathir er den strste statsmand i Asien . Forholder det sig nu tilsyneladende anderledes hos de tyske kristelige demokrater ?
De sagde , hr . Posselt , at Karl IV var luxembourger ligesom fru Lulling .
Jeg er hidtil get ud fra , at fru Lulling var fra Luxembourg .
Har jeg misforstet det , s vr venlig at forklare mig det .
<P>
Afghanistan
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg er ikke enig hr . Purvis ' personlige bemrkning .
Jeg tror , at hans meget selektive opfattelse af de hndelser , der er foreget og stadig foregr i Egypten , str for hans egen regning .
Desvrre vil fremtiden , eller for vrigt fortiden , nppe give ham ret .
Hvad angr Afghanistan , mener jeg stadig , at vi br vre oprigtigt skuffede over EU ' s politik , og isr over Kommissionens og Rdets politik over for Pakistan , der som bekendt er afgrende for Afghanistans fremtid .
<P>
S lnge der ikke eksisterer en meget fast politik over for Pakistan , vil talebanerne fortstte med at gre det samme , som de har gjort i revis .
Jeg har en helt frisk nyhed , nemlig at talebanerne har generobret en by midt i Afghanistan .
Det frste , de mente var fornuftigt at gre , var at bombardere og delgge hospitalet og ndhjlpscentret .
Dette er hverdagens Afghanistan , det Afghanistan , vi stadig sttter indirekte , da vi ikke har en fast politik over for alle de lande , der fortsat sttter det , naturligvis frst og fremmest Pakistan , men ikke at forglemme Saudiarabien og en rkke andre lande .
<P>
Jeg vil derfor sprge Kommissionen , om den kan give os nogle klare og tydelige elementer til den politik , den har til hensigt at ivrkstte over for lande , som hjlper dette forrderiske land med at bevare sin plads .
Vi har hrt om katastroferne og har ofte talt om dem , frst og fremmest kvindernes situation , men der er desvrre endnu flere .
De omfatter ogs , at hele Afghanistans ungdom udelukkes fra enhver form for , hvad der kan kaldes uddannelse .
Vi ved udmrket godt , at koranskolerne i den afghanske version ikke har noget at gre med uddannelse .
Det er derfor p tide , at Kommissionen og Rdet , som endnu en gang er fravrende , giver os konkrete svar .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger , efter den mrke skbne , som afghanske kvinder og Bamyan-Buddhastatuerne blev tildelt , gr Taleban-styret et skridt videre i sin hensynslse religionsfanatisme .
Sikh- og hindumindretallene forpligtes til at bre et gult mrke p deres tj .
<P>
Human Rights Watch berettede i dag om de seneste rdselsgerninger i denne uendelige historie : 60 borgere er blevet fngslet , og officielle , private og kommercielle bygninger er blevet delagt .
<P>
Da styret i Kabul overtog magten , skulle det anerkendes p grundlag af tre kriterier , nemlig udryddelse af narkotikahandlen , bekmpelse af terrorisme og overholdelse af menneskerettighederne .
Taleban-styret har kun haft en klar succes , nemlig reduceringen af opiumproduktionen .
Det er derfor overbevist om , at det aldrig fr international anerkendelse og vlger derfor omfattende undertrykkelse , her forsts kollektivt mord , af sin befolkning .
Den frste flgevirkning af isoleringspolitikken er , at alle forhandlinger er blevet umulige , og derved er den eneste konsekvens af sanktionerne , at en trt udkmpet befolkning straffes , som kun kan flygte til lejre i hbet om at komme til Europa .
Sprgsmlet er ikke lngere , om Taleban-styret krnker menneskerettighederne , men hvilke konklusioner der skal drages ?
Vores gruppe stiller derfor to medflgende ndringsforslag .
Hvis Taleban-styret ogs erobrer Panchi , vil det se sig selv som den store vinder over Vesten og russerne , hvorved det helt vil se bort fra at indg et kompromis med det internationale samfund .
Det vil fre til , at ngo ' erne , som er den eneste resterende informationskilde , forjages .
Europa kan foresl at ophve sanktionerne og samtidig ge det diplomatiske pres p Pakistan .
Det kan sinke Taleban-styrets fremmarch og fre det tilbage til forhandlingsbordet .
Det er imidlertid kun muligt , hvis der samtidig investeres i ngo ' erne , som arbejder i landet , og som forsger at forbedre kvindernes , brnenes og mndenes situation .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , for to dage siden slog Mdecins du Monde alarm i de franske byer , ligesom vi forsger her i Parlamentet at advare offentligheden om situationen i Afghanistan .
Mdecins du Monde tilfjede , at EU ' s budgetbevillinger til ngo ' erne i Afghanistan , var blevet betydeligt reduceret .
<P>
Jeg sprger mig selv , hvordan vi kan modtage reprsentanter for den afghanske modstandsbevgelse , og om vi kan sttte de afghanske kvinder - hvilket efter min mening er meget udmrket - uden at g ud over dette og uden at have de midler , der modsvarer vores harme .
<P>
Det er efter min mening i dag holdningen i dette beslutningsforslag , som forekommer mig noget bedre end det , vi udarbejdede for to mneder siden , og som jeg fandt for vagt , isr hvad angr forskelsbehandling af kvinderne .
Jeg kan se , at man i dag kan tale om forbrydelser , krnkelser og forskelsbehandling , alle disse ting , kvindernes situation i dag indebrer .
<P>
Den nuvrende situation er sledes vanskelig .
Den er mske oven i kbet vrre , fordi vi sttter kommandant Massoud , de afghanske kvinder og mange andre samt hele den afghanske befolkning , der er ved at d af sult .
Men selv om vores sttte fremover eventuelt giver sig udslag i yderligere sanktioner , og man forbyder kvinderne at st i spidsen for de ngo ' er , der arbejder for kvinderne , eller man lukker brdbutikkerne , som gjorde det muligt for kvinderne bde at arbejde , forsrge sig selv og andre , br vi gre noget mere .
At gre mere er , som det allerede er blevet sagt , at protestere over for de lande , der sttter talebanerne .
<P>
Jeg tror , at EU ikke blot skal give flere penge , men ogs vide politisk at protestere over for dem , der sttter dette styre og gr det muligt for det at overleve .
Dette hnger sammen med vores harme og sttte , og det er vores ansvar .
<P>
Jeg ville nske , at man ville ophre med at holde sig til beslutningsforslag , der , selv om de bliver bedre for hver gang , stadig er for spagfrdige i forhold til , hvad vi br gre over for denne lidende befolkning .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , de foregende talere har sagt , at vi gentagne gange har fordmt volden i Afghanistan og de krnkelser af menneskerettighederne , der forekommer hver dag .
Men hvad skal vi gre , nr situationen bliver vrre og vrre for kvinderne og for hazarerne , der er blevet nvnt i dag ?
Vi har en situation med 170 henrettelser af civile i januar og , som hr . Dupuis og andre nvnte det , angreb i Yakaolang .
Hvad skal vi gre ?
<P>
Vi ved p den anden side , at EU efter topmdet i Tampere i 1999 godkendte en anbefaling fra en arbejdsgruppe p hjt niveau om , hvordan vi skulle hndtere den afghanske situation .
Jeg tror , at den strategi skal vurderes til bunds .
Vi m evaluere den igen .
Hvordan behandler vores ambassader i Pakistan mennesker , der sger om at f lov til at komme til vores lande ?
Jeg har hrt rygter om , at de bl.a. behandles som kriminelle .
<P>
Jeg ser med glde , at vi efterlyser et ECHO-kontor i Afghanistan , og den opfordring br vi gentage .
Vi skal ogs sttte de kristne organisationer , der arbejder i Afghanistan .
Der er kristne organisationer , der holder lav profil , men som gr utroligt meget for den afghanske befolkning .
De har ogs brug for vores sttte .
Vi m ogs , ligesom andre talere har ppeget det , arbejde for , at vbenembargoen skal trde i kraft , og for at FN kan f adgang til landet for bl.a. at undersge de grusomheder , hazarerne har vret udsat for .
<P>
Dette er nogle af de foranstaltninger , der er ndvendige .
Vi kan ikke komme lngere ved gang p gang at fordmme .
Man fler sig virkelig magtesls .
Vi har brug for en mere intelligent politik p dette omrde , og jeg synes , at erfaringer fra vores nromrder har vist , at en tilstedevrelse i landet ogs kan give gode resultater og frem for alt er humanitrt motiveret .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , Taleban-styret i Afghanistan har den srgelige verdensrekord i krnkelse af menneskerettighederne .
For f uger siden - mine kolleger har henvist til det - blev Buddha-statuerne i Bamiyan delagt . Radikalismen fortstter .
Religise mindretal - frst og fremmest hinduer , nu ogs ikke-afghanere - tvinges til at gre sig genkendelige ved at bre et gult stykke stof . Fatale minder om det totalitre naziregime i mit land vkkes til live .
<P>
Siden Taleban tog magten , er civilbefolkningens situation blevet dramatisk forvrret . Kvinder og piger undertrykkes systematisk , de tvinges til at bre slr , de ngtes uddannelse , de trues med ddsstraf i tilflde af gteskabsbrud .
Selv uddelingen af brd gennem FN ' s verdensfdevareprogram m kvinder ikke mere deltage i .
De m ikke lngere sidde ved roret , internationale organisationers arbejde forhindres massivt .
Mnd skal nu bre fez og lade skgget gro , tyve mishandles , og de fr hugget hnderne af i fuld offentlighed til skrk og advarsel for andre .
Den hjeste islamiske gejstlige i gypten og for mange muslimer , Farid Wasil , frakender talebanerne viden om de sande vrdier og Koranens ider . Han erklrer deres religise erklringer , fatwaerne , for ugyldige .
<P>
Hr. kommissr , vi opfordrer den pakistanske regering til at distancere sig fra sttte til dette regime , bde finansielt og moralsk .
<P>
Der er nsten heller ikke realiseret nogen af de tidligere lfter om at tilintetgre valmuemarker eller opiater .
Sidste onsdag konfiskerede den tyske told seks kg heroin og 64 kg hash i en container fra Afghanistan - samlet vrdi : 2 millioner euro .
Salget af de narkotiske midler gr til finansiering af religise fanatiske felttog og international terrorisme .
<P>
Bin Laden opholder sig fortsat i landet , og han bliver ikke udleveret , men ret og beundret .
FN-sanktionerne , hr. kommissr , m vente , til Afghanistan finder ud af den af mullah Omar dekreterede middelalder og op til vor tid og dermed til demokrati og retsstatsprincip .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo">
Hr. formand , jeg vil ikke gentage alt det , som mine kolleger allerede har sagt under denne forhandling , der efter min mening har vret meget indholdsrig . Nogle gange drfter vi dog sprgsmlet om EU ' s og det internationale samfunds holdning til Afghanistan igen , fordi det hver eneste gang forekommer os , at den tidligere rekord i at krnke menneskerettighederne er blevet slet .
For nylig - og dette vedrrer ogs mig som italiener - har man mttet lukke et italiensk hospital i Kabul - som var et af de f moderne og velfungerende hospitaler - fordi personalet blev truet med repressalier , da styret ikke tillader , at der arbejder kvinder p hospitalet i tt kontakt med mandlige lger og sygeplejersker .
Som det allerede er blevet nvnt , er det heller ikke s lnge siden , at styret plagde et mindretal at bre et srligt mrke p tjet , nr de gr p gaden . Det minder uhyggeligt meget om en nazistisk metode , som vi hbede , at vi aldrig skulle se igen .
Alt dette gr , at vi ikke lngere tror p , at man kan njes med verbale fordmmelser , og vi sprger derfor os selv , hvilke reelle pressionsmidler EU har over for Afghanistan .
Sdan som det allerede er blevet sagt , og sdan som der str i den flles beslutning , glder det sledes om at lgge pres p de lande , der anerkender Afghanistans styre , og som ogs sttter landet konomisk - nemlig Pakistan , Saudi-Arabien osv. hvorefter vi p en effektiv mde skal tilrettelgge forskellige former for selvstndig hjlp fra EU ' s side , bde i selve landet i form af levering og uddeling af humanitr bistand og ligeledes ved grnserne , hvor der er flygtningelejre , hvilket ogs glder for Indien og Pakistan .
<P>
Alt dette er yderst presserende , ikke kun for at bidrage til menneskerettighedernes genindfrelse i landet , men ogs for at undg , at Taleban-styret er med til at udbrede et billede af islam som en fanatisk og blodig religion , et billede , som ville passe glimrende ind i vores fundamentalisters og racisters forestillinger .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , i tirsdags blev Mohamed al- ' Owhali dmt til livsvarigt fngsel i New York for bombningen af den amerikanske ambassade i Nairobi , mens hans leder , Usama bin Laden , har fet beskyttelse hos Taleban-styret , hvor han opfattes som en af Afghanistans islamiske helte .
Dette land er nu s ekstremt og middelalderligt , at man har forbudt papirsposer , fordi de kan vre fremstillet af gamle versioner af Koranen , og kvinder skal vre tilslret og adskilt fra mnd og m overhovedet ikke arbejde .
Selv skak og drageflyvning er nu forbudt , fordi det ikke anses for god islamisk skik , og det p trods af , at mange lrde inden for islam ville anfgte sdanne fortolkninger af Koranen .
Reglerne , som Taleban-styret har indfrt , synes da ogs i hjere grad at vre udtryk for en stammetradition , der grundlggende vurderer kvinders vrd ud fra et forplantningsmssigt- og konomisk perspektiv , end udtryk for Koranens lre .
<P>
Indtil for nylig har styret koncentreret deres indsats om at sikre , at muslimerne lever i overensstemmelse med islam .
Men efter at en hrd fundamentalistisk kerne med forbindelse til bin Laden tog magten i Taleban i marts , er de helt vidunderlige Buddha-statuer fra det femte rhundrede i Baniyan blevet sprngt i stykker med dynamit .
Tankerne ledes hen p Nazityskland , nr hinduer - som jeg reprsenterer titusinder af i det hinduistiske samfund i London - offentligt skal bre et synligt bevis p deres identitet i form af et gult stykke stof .
<P>
Jeg antyder ikke , at direkte intervention i landet , som jo trodsede den Rde Hr , er en passende eller gennemfrlig lsning .
Derudover kan ydre indblanding i andre staters interne anliggender ofte forvrre og forlnge en konflikt , som det mske var tilfldet med Balkan .
Mske bliver vi ganske enkelt ndt til at vente p , at tingene falder til ro af sig selv .
Vi m heller ikke glemme , at der nu hersker en slags fred i det meste af Afghanistan .
<P>
Taleban-styret skal dog ikke vre i tvivl om , at de , hvis de nsker vores hjlp , er ndt til at vre lydhre over for den udbredte bekymring blandt folk i verden , som er chokerede og forfrdede over brutaliteten i det middelalderlige styre .
<SPEAKER ID=140 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil frst beskftige mig med debatten om situationen i Guatemala .
Kommissionen flger situationen nje .
Der er stigende bekymring i EU og det internationale samfund over landets kraftigt forvrrede situation , hvad angr vsentlige omrder som beskyttelse af menneskerettigheder , retfrdighed og god regeringsfrelse .
<P>
Kommissionens vsentligste prioriteter i forbindelse med forholdet til Guatemala er at sttte gennemfrelsen af fredsaftalerne fra 1996 , der skulle fre til strre respekt for menneskerettighederne , fremme modernisering af staten og ge god regeringsfrelse .
EU har ydet massiv sttte til fredsprocessen i Guatemala , bde p politisk og konomisk plan .
Samarbejdsprogrammet med Guatemala sigter p at yde den ndvendige sttte til fredsprocessen .
Kommissionen har ydet bistand til civilsamfundet og statslige organisationer for at sttte forsoningsprocessen i landet .
Samtidig er Kommissionen ved at udarbejde et program til forbedring af retssystemet .
Derudover underskrev Kommissionen og regeringen i Guatemala den 26. marts 2001 et aftalememorandum , som bekrfter vores tilsagn om at sttte fredsprocessen med yderligere 93 millioner euro i perioden 2001-2006 .
Kommissionen og medlemsstaterne har ogs benyttet den regelmssige politiske dialog med Guatemala til at understrege vigtigheden af at respektere menneskerettighederne .
De seneste EU-aktioner , som udtrykker bekymring over Guatemala , har vret flleserklringen fra San Jos 17-mdet i marts og den nylige erklring fra det svenske formandskab p trersdagen for mordet p biskop Gerardi .
I denne forbindelse bifalder Kommissionen den seneste domfldelse i retssagen om mordet p biskop Gerardi og ser det som et positivt tegn p domstolenes vilje til at forbedre menneskerettighedssituationen .
I tillg hertil kan jeg fortlle , at min kollega hr . Patten under et besg i Mellemamerika i slutningen af marts 2001 opfordrede prsident Portillos regering til jeblikkelig handling for at forhindre en negativ udvikling i Guatemala og for at genoplive gennemfrelsen af fredsaftalerne , som var get i st .
<P>
Kommissionen flger ogs nje situationen i Tchad efter den nationale uafhngige valgkomits offentliggrelse af resultatet af prsidentvalget den 20. maj .
Befolkningens ro p valgdagen samt det store fremmde viste et samfundsmssigt engagement , som br roses .
Iflge internationale observatrer var valgprocedurerne i overensstemmelse med lovgivningen , men der var organisatoriske uregelmssigheder .
En udtalelse fra observatrkorpset ld , at oppositionens kandidater havde ppeget visse tilflde af svindel og uregelmssigheder , som de hvdede havde pvirket resultatet .
Den 12. juni offentliggjorde Det Forfatningsmssige Rd det officielle valgresultat , som bekrftede , at Idriss Dby havde vundet valget og dermed sin anden regeringsperiode med 63 % af stemmerne .
Det forlyder , at Rdet ikke anerkendte afstemningen p visse valgsteder .
EU ' s korpschefer overvger nje situation p stedet .
Kommissionen vil fortstte den lbende politiske dialog med Tchad i overensstemmelse med nden fra artikel 8 i Cotonou-aftalen .
Tchad har gennem de sidste 10 r underget en demokratisk proces .
Anstrengelserne har frt til strre beskyttelse af menneske- og borgerrettighederne .
Dog anerkender man , at disse friheder og rettigheder ikke respekteres tilstrkkeligt af alle parter .
Det er meget vigtigt , at vi tager fat p disse sprgsml , s vi sikrer varig fred i landet . Landestttestrategien fra den 9 .
Europiske Udviklingsfond ( EUF ) , som er i sidste forberedelsesfase , omfatter et vsentligt sttteprogram til civilsamfundet , herunder menneskerettighedsorganisationer .
<P>
Den seneste domfldelse over den kendte menneskerettighedsforkmper og fortaler for demokrati , professor Saad Ibrahim , og hans kolleger har vakt stor opmrksomhed i det internationale samfund .
Kommissionen og medlemsstaterne har nje fulgt retssagen mod professor Ibrahim og de 28 medanklagede fra Ibn Khaldun- og HODA-centrene .
Da de sidste r blev tilbageholdt uden sigtelse , udtrykte EU sin bekymring p hjeste niveau , hvad angr bde fngslingen uden sigtelse og den intensive og skadelige pressekampagne mod de anklagede .
Da man endelig rejste tiltale mod de anklagede , og da det stod klart , at sigtelserne ogs omfattede anklager for modtagelse af bistand fra udlandet ( det vil sige EU ) uden tilladelse , gjorde Kommissionens delegation i Kairo de relevante myndigheder opmrksom p , at sttte til civile organisationer var helt legale og omfattet af rammekonventionen for EU og Egypten om finansielt og fagligt samarbejde .
Sttte til civilsamfundet er ogs en integreret del af Barcelona-processen samt et erklret ml i Barcelona-aftalen fra 1995 , som Egypten har undertegnet .
<P>
Sigtelserne ld ogs p misbrug af EU-midler udbetalt til Ibn Khaldun- og HODA-programmerne til fremme af demokrati .
Kommissionens udtalelse fra Bruxelles den 13. december gjorde det klart , at de berrte projekter var underlagt normale kontrolprocedurer samt et eksternt midtvejsrevision . Som svar p isr hr .
Purvis ' sprgsml vil jeg gerne understrege , at Kommissionen i 1999 modtog tilfredsstillende statusrapporter for begge projekter vedrrende en tilfredsstillende og uafhngig finansiel revision .
<P>
De egyptiske myndigheder har indtil videre ikke kunnet fremlgge beviser eller oplysninger til sttte for deres anklager i forbindelse med projekterne , som er finansieret af EU .
Der har vret observatrer fra EU til stede under hele retssagen , og EU har hele tiden gjort det klart , at man forventede en rimelig og retfrdig proces .
Den har omhyggeligt undget enhver indblanding , som kunne virke mod denne hensigt .
Dog var tidspunktet for domsfldelsen en mned fr forventet og uden synlig hensyntagen til forsvarets fremlggelse p retsagens sidste dag samt de hrde domme - 7 r til Ibrahim og lavere , men ikke desto mindre hrde straffe til alle anklagede - slet ikke forventet og srdeles foruroligende .
<P>
Domfldelsen affdte en mundtlig udtalelse fra Kommissionen den 23. maj og en erklring fra formandskabet den 25. maj , hvori man gav udtryk for alvorlig bekymring .
EU benyttede lejligheden til at fremhve , at den lgger stor vgt p udviklingen af civilsamfundet , og understregede , at programmer med dette forml var en integreret del af EU ' s bilaterale programmer med Egypten .
Europa-Kommissionen vil fortsat flge sagen p nrt hold .
Domstolen er forpligtet til at begrunde sin dom senest en mned efter domsafsigelsen , og begrundelsen vil blive studeret indgende .
Der er ogs begrnsede muligheder for at appellere .
Retssagen er endnu ikke afsluttet , og man kan hbe p , at det endelige resultat vil vise det egyptiske retssystem fra sin bedste side .
De egyptiske myndigheder er udmrket klar over den internationale opmrksomhed , der er p sagen , samt flgerne af en endelig konklusion , som opfattes som uretfrdig .
<P>
Nawal el Saadawi , den kendte kvindesagsforfatter , blev anklaget for religis apostasi , men den offentlige anklager afviste anklagen den 23. maj .
Men det ser ikke ud til at vre slutningen p sagen , og der kan endnu blive anlagt sag ved en anden domstol .
Kommissionen overvger situationen nje .
Ibrahim- og Saadawi-sagerne har begge givet grund til alvorlig bekymring , selv om yderligere retlige tiltag og muligheden for et fornuftigt resultat stadig er til stede .
Situationen er generelt kompleks og uklar .
Der er dog tegn p optimisme p visse omrder , f.eks. kvinders rettigheder , valg kontrolleret af den dmmende magt , sociallovgivning osv .
En stigende del af den egyptiske befolkning gr helhjertet ind for , at Egypten gennemfrer de hjeste standarder , og arbejder hen imod det ml .
<P>
Hvad angr Malaysia , har Kommissionen nje fulgt begivenhederne i forbindelse med det malaysiske politis fngsling af 10 reformvenlige aktivister i henhold til loven om indre sikkerhed ( ISA ) blot f dage fr torsdagen den 14. april for domfldelsen over den tidligere vicepremierminister , Anwar Ibrahim .
Kommissionen beklager strkt , at indenrigsministeren den 2. juni underskrev domme p to rs fngsel til fire af de 10 oppositionsaktivister , og at tre af de andre seks fngslede i henhold til ISA fortsat er i politiets varetgt .
Kommissionen er strkt foruroliget over begivenhederne , som den anser for at vre i strid med almindelig demokratisk praksis .
Begivenhederne er med til at ge de bekymringer , som man tidligere har givet udtryk for i forbindelse med den generelle menneskerettighedssituation i Malaysia .
I denne forbindelse bifalder Kommissionen , at den malaysiske menneskerettighedskommission har sat sprgsmlsegn ved grundlaget for arrestationerne , og at reprsentanter for regeringen har udtalt , at man br afskaffe ISA eller helt ndre den .
<P>
Kommissionen bifalder ligeledes , at hjesteretten i Malaya opfordrede det malaysiske parlament til at foretage en gennemgribende revidering af ISA , da den den 30. maj lslod to af de fngslede i henhold til ISA i henhold til fremstillingskendelser .
Kommissionen er ved enhver given lejlighed parat til at sttte EU-aktioner , der lgger pres p den malaysiske regering vedrrende menneskerettighedssituationen generelt , og specielt med hensyn til ISA .
<P>
Ligesom Parlamentet er Kommissionen strkt bekymret over den forvrrede humanitre og politiske situation i Afghanistan .
P den humanitre front fortstter Kommissionen sammen med andre parter hjlpen til udsatte grupper og befolkningsgrupper i Afghanistan samt til flygtninge i nabolandene .
Hjlpen ydes over hele landet i de omrder , hvor nden er strst , og hvor adgangs- og sikkerhedsforholdene tillader det .
Det er i trd med EU ' s flles holdning om Afghanistan , der faststter mlet om at yde effektiv humanitr hjlp p baggrund af en uvildig behovsvurdering .
Kommissionens reprsentanter er jvnligt p besg i marken og p vurderingsudsendelser i Afghanistan for at f et frstehndsindtryk af forholdene og sikre , at hjlpen nr frem til de omrder , hvor nden er strst .
<P>
P den politiske front har Kommissionens reprsentanter som en del af EU-trojkaen forsgt at overtale de to parter i den nuvrende konflikt til at sttte en fredelig lsning .
EU-trojkaen , som bestr af ambassadrreprsentanterne i Islamabad , besgte for nylig Kandahar og Faizabad for at forklare EU ' s flles holdning over for Taleban .
De konstaterede en modvilje mod nye fredsinitiativer .
EU undersger i jeblikket i samarbejde med andre partnere , hvordan man bedst kan fremme strre engagement .
<P>
To ting str klart vedrrende Afghanistans fremtid .
For det frste vil indblanding udefra i konflikten i Afghanistan kun forlnge kampene .
Det glder sttte til begge sider fra tredjelande , der har deres egen dagsorden og nationale interesser .
For det andet er en militr lsning p den indviklede situation i Afghanistan ikke mulig .
Landets historie viser tydeligt , at det ikke er muligt for t parti at gennemtvinge sin politiske og kulturelle filosofi i hele landet .
Jeg kan mske understrege dette , specielt som svar til hr . Dupuis , ved at henvise til , at Kommissionen ikke yder bistand til partier .
Sttte gives til udsatte grupper og befolkningsgrupper alt efter behov , og hvor adgangs- og sikkerhedsforholdene tillader det .
I betragtning af , at Taleban kontrollerer 90 % af Afghanistan , er det klart , at en stor del af EU ' s bistand vil tilfalde omrder , der kontrolleres af Taleban .
<P>
Af disse grunde opretholder EU vbenembargoen , der omfatter hele Afghanistan , og fortstter med at opfordre tredjelande til at standse deres indblanding .
Samtidig sttter EU FN ' s fredsbestrbelser og fremhver behovet for en bredt funderet regering i landet .
<P>
Endelig , og som svar p fru Fraisses indlg er kampene mellem Taleban og den Nordlige Alliances styrker intensiveret efter pausen i vinters , og man kan forvente , at Taleban vil forsge at uddrive den Nordlige Alliances styrker fra de ca . 10 % af Afghanistans territorium , som alliancen kontrollerer i jeblikket , mens Massud , som str i spidsen for den Nordlige Alliance , og hans allierede vil forsge at sprede konflikten til Taleban-kontrollerede omrder .
<P>
I mellemtiden fortstter den vrste trke i Afghanistan i 30 r sin hrgen , isr i de sydlige , centrale og vestlige dele af landet .
Store dele af befolkningen har forladt deres hjem af frygt for hungersnd og konflikten og bor nu i lejrene for internt fordrevne i Afghanistan eller har krydset grnserne til Iran eller Pakistan .
I 2000 eller 2001 flygtede yderligere 500.000 internt fordrevne personer eller flygtninge fra kampene eller trken , og landet er strkt afhngigt af fdevarehjlp , hvoraf USA str for strstedelen .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg ville sprge hr . Purvis , om han ville stille et forslag om mistillidsvotum mod Kommissionen p grund af de fejlagtige nyheder og forstlige usandheder , som kommissr Byrne lige er fremkommet med foran de tilstedevrende parlamentsmedlemmer .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=9>
Nepal
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0426 / 2001 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen om situationen i Nepal ;
<P>
B5-0428 / 2001 af Collins for UEN-Gruppen om flgerne af massakren p den nepalesiske kongefamilie ;
<P>
B5-0435 / 2001 af Messner m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Nepal ,
<P>
B5-0443 / 2001 af Vinci for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Nepal ,
<P>
B5-0460 / 2001 af Thomas Mann og Tannock for PPE-DE-Gruppen om Nepal ,
<P>
B5-0469 / 2001 af Fruteau og Snchez Aparicio for PSE-Gruppen om situationen i Nepal .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand .
<P>


Hvad angr Nepal , og selv om vi alle er klar over , at der er tale om en shakespearsk tragedie , mener jeg , at hovedopgaven og vores opgave som Europa-Parlament er at binde an med fremtiden .
<P>
Jeg opfordrer alle mine kolleger til at sttte det ndringsforslag , Messner har stillet , hvori Parlamentets formand anmodes om at tillade , at en delegation fra Parlamentet hurtigst muligt rejser til Nepal . Jeg mener , at denne delegations rolle er fundamental .
De destabiliserende krfter , der for tiden er virksomme i Nepal , er meget strke , og jeg tror , at det vil vre forkert at undervurdere dem .
Situationen er yderst skrbelig , og jeg er sikker p , at en gestus som tre parlamentsmedlemmers tilstedevrelse i Nepal vil kunne pvirke situationens udvikling positivt .
<P>
Alle kender den skadelige rolle , som et stort land spiller , der normalt ikke burde grnse op til Nepal , men som p grund af sin besttelsespolitik over for Tibet i dag nsten er Nepals nabo .
Alle kender til den logistiske sttte som dette land , Folkerepublikken Kina , yder til den maoistiske guerilla , der kan sammenlignes med Den Lysende Sti i Peru - dermed er alting sagt , tror jeg .
Det er p tide , at der ogs lgges pres p Kina for at gre en ende p sttten til denne guerilla , som har en destabiliserende virkning og risikerer at kaste dette vidunderlige lille land i Himalaya ud i kaos . Det er p tide , at vi omsider begynder at fre en anderledes politik i dette omrde .
<P>
En sidste ting vedrrende Kommissionen .
Det er mange r siden , at Parlamentet anmodede om at f oprettet en selvstndig delegation i Nepal .
Jeg tror , at de seneste begivenheder desvrre i endnu hjere grad ndvendiggr , at der oprettes en sdan delegation .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Messner">
Hr. formand , efter tragedien i Nepal , hvor nsten hele kongefamilien blev udryddet , trues dette lille kongerige i Himalaya nu af borgerkrig .
Og man skal tnke p , at dette land er klemt inde mellem Tibet - som i dag hrer til Kina - og Indien og trues af kvlningsdden mellem disse to befolkningsrigeste stater i verden .
<P>
Her er nogle fakta om Nepal i dag : Nepal er ca. p strrelse med Schweiz og strig lagt sammen .
Der bor dog 22 millioner mennesker , og nr man tnker p , at en stor del af landet er hjland med bjerge , har disse mennesker kun lidt plads .
Arealerne er overgrssede , skovene er fldet , en kologisk kollaps truer .
Der er knap nok skoler i landet , knap nok en infrastruktur , og korruptionen er et problem .
Nepal hrer til de fattigste lande i verden , og turismen er den eneste kilde til penge .
<P>
Hertil kommer disse maoistiske grupper , som str kritisk over for kongefamilien , som allerede har lagt en del af landet - frst og fremmest i den vestlige del - under sin kontrol , og som str endnu mere skeptisk over for den nye konge , afdde kong Birendras bror , end over for den gamle kongefamilie .
<P>
Det , dette land har brug for nu , er oplysning .
Disse mennesker har ogs brug for vores solidaritet , de har brug for hb og forslag .
Turismen m ikke tage af , hvilket naturligvis ville blive tilfldet med en borgerkrig .
Jeg mener , at Europa her br spille en fredsstiftende rolle . Derfor mit forslag om at sende en lille EU-delegation til Nepal for at gre noget prventivt , fr det er for sent .
<P>
Vi skal fre vores vrdier ssom gennemsigtighed , demokratisering og fremtidshb til dette land .
Vi m ikke lade dette land , som har mange venner i Europa , i stikken .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , den nepalesiske kongefamilies dd har rystet os alle .
Vi udtrykker vores solidaritet med det nepalesiske folk .
Kong Birendra , som jeg har mdt nogle gange i egenskab af viceformand for SAARC-delegationen , nd den strste popularitet og sympati .
Hans bekendelse til demokratiet , til flerpartisystemet , har givet dette land meget hb , et land - og her har Reinhold Messner absolut ret - som er konomisk ludfattigt , men kulturelt s rigt .
Tragedien i kongepaladset i Kathmandu , som kong Birendra , hans hustru Aishwarya og flere slgtninge blev ofre for , efterlader et vakuum .
Udgangsforbuddene og forsamlingsforbuddene kan kun berolige situationen noget. der var flere voldsovergreb .
<P>
Et frste positivt tegn var den nye kong Gyanendra , som sagde : Jeg vil underskrive Nepals gamle forfatning , min broders forfatning , for at fortstte den demokratiske vej , som blev pbegyndt i familien .
Ogs indsttelsen af en undersgelseskommission var vigtig . Som flge af de store forbehold fra befolkningens side over for den nye magthaver er den en frste tilkendegivelse af , at der kan skabes tillid .
Kommissionen ledes af prsidenten for hjesteret , som er neutral nok , men kommissionen bliver frst trovrdig , hvis ikke kun regeringsreprsentanter , men ogs oppositionsreprsentanter er med og naturligvis ogs internationale iagttagere .
Alts , hvis en delegation skal deltage , skal det vre SAARC-delegationen fra Europa-Parlamentet !
<P>
De maoistiske undergrundsrebeller har forsgt at udnytte tidens gunst og destabilisere landet yderligere .
Regeringen og oppositionen er ndt til langt om lnge at lre at tilnrme sig andre , at udvikle konsensus .
De er ndt til at drne omgivelserne for terrorisme og revolution , og det krver netop ikke personlige uregelmssigheder , men en flles overordnet linje .
PPE-DE-Gruppen appellerer til kongen og til ansvarlige politikere om at gre alt , hvad der str i deres magt for at fjerne ngstelse og bekymringer fra befolkningen , og EU , hr. kommissr , skal vise vejen !
<P>
Jeg opfordrer atter Europa-Kommissionen til at bne et kontor i Kathmandu , som er SAARC-generalsekretariatets hovedsde . Derfra kan vi gennemfre EU ' s fremragende samarbejdsaftale med Nepal .
Det er en glimrende base . For nogle r siden fejrede vi her , i Europa-Parlamentet , denne aftale .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Hr. formand , mine kre kolleger , jeg vil frst give udtryk for min medflelse med det nepalesiske folk , som for tiden oplever et af de svreste jeblikke i sin historie .
Som nstformand for Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien havde jeg lejlighed til at mde kong Birendra , som var en vidtfavnende mand , der havde vendt op og ned p ldgamle politiske traditioner og indfrt et konstitutionelt monarki .
Han var ligefrem en stabilitetsfaktor og var et symbol p hbet om , at det nepalesiske folk kunne komme ud af den totale fattigdom , og at der med tiden ville blive indfrt en retsstat og demokrati .
<P>
At den , som det nepalesiske folk betragtede bde som et symbol p og bindemidlet for nationens enhed , fik en tragisk dd , er kilde til mange bekymringer og rejser en lang rkke sprgsml .
Bag dramaet er det faktisk en politisk proces , der pludselig stilles sprgsmlstegn ved .
Det er et tillidsbnd mellem den politiske klasse og folket , der brydes .
Det er ogs en ndring af en vigtig situation i et omrde , hvor der hersker stor ustabilitet .
<P>
EU er meget optaget af , at menneskerettighederne overholdes og af de demokratiske principper .
Vi skal derfor eftertrykkeligt fordmme den undertrykkelse og de anholdelser , der har fulgt kongens dd .
Vi kan heller ikke i tavshed forbig det smertelige problem med flygtningelejrene i Bhutan , som jeg er meget optaget af , da jeg besgte dem sidste r sammen med Delegationen , og hbe p , at de positive foranstaltninger , der var blevet pbegyndt for at lse dette problem , bliver fortsat med den samme viljekraft .
<P>
Til sidst vil jeg opfordre Kommissionen til at oprette en selvstndig delegation i Katmandou , der skal have til opgave at forsge at hjlpe dette traumatiserede folk med at hele srene .
<SPEAKER ID=148 NAME="Byrne">
Kommissionen er chokeret over de dramatiske begivenheder , der har rystet Nepal .
Det er forsteligt , at nepaleserne befinder sig i en choktilstand efter tabet af bde en elsket konge , som var symbol p sammenhold og kontinuitet , og mange medlemmer af den kongelige familie .
<P>
Situationen er stadig ustabil .
Det er endnu for tidligt at vurdere drabenes indvirkning p landets stabilitet og forudsige , om begivenhederne vil tage en katastrofal drejning eller true demokratiet .
<P>
Denne udvikling fandt sted efter en i forvejen turbulent situation i Nepal de sidste mneder som en flge af politisk lammelse og den konstante trussel fra de maoistiske oprrere .
De europiske kondolencetelegrammer lgger derfor isr vgt p ndvendigheden af at bevare det demokrati , som Kongeriget Nepal og den afdde konge Birendra har haft succes med at indfre .
<P>
Kommissionen flger udviklingen med strste opmrksomhed for at sikre sig , at alle parter handler med respekt for de demokratiske principper og menneskerettighederne i overensstemmelse med de grundlggende bestemmelser i artikel 1 i samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Kongeriget Nepal .
<P>
I denne sammenhng beklager Kommissionen , at det nepalesiske politi har arresteret tre redaktrer fra dagbladet Kantipur .
Kommissionen har som bekendt konsekvent stttet Nepal i landets strben efter social og konomisk udvikling .
Siden 1977 har Fllesskabet tildelt 160 millioner euro i samarbejdsbistand , som i jeblikket udgr ca . 50 millioner euro om ret .
Vores forpligtelse er urokkelig .
Vi er ogs villige til at tilfje en ny dimension til vores samarbejde ved srligt at tage hjde for regeringsaspekter .
Vi mener dog , at det i den nuvrende situation er ndvendigt at vente med at tage yderligere konkrete skridt , indtil der er faldet ro over sagen .
<P>
Som svar p sprgsmlet , som flere af Dem stillede , om , hvorvidt Kommissionen bner en delegation i Katmandu , er jeg glad for at kunne meddele , at Kommissionen er ved at udarbejde en meddelelse om delegationstjenesten , som omfatter situationen for nye delegationer , og som omhandler dette srlige emne .
Den offentliggres fr sommerferien .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=10>
Situationen i Angola
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0432 / 2001 af Maes m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Angola ;
<P>
B5-0444 / 2001 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Angola ;
<P>
B5-0445 / 2001 af Ribeiro e Castro for UEN-Gruppen om situationen i Angola - fredsskabende foranstaltninger i civilsamfundet ;
<P>
B5-0453 / 2001 af van den Bos for ELDR-Gruppen om situationen i Angola ;
<P>
B5-0461 / 2001 af Coelho og Cunha for PPE-DE-Gruppen om situationen i Angola ;
<P>
B5-0470 / 2001 af Soares m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Angola .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , det er 117. gang , at vi drfter Angola .
Krigen har allerede varet i 25 r , og vi skal p ny stemme om et beslutningsforslag .
Vi skal imidlertid overveje , om der gres nok for freden .
<P>
Jeg hilser det velkomment , at det svenske formandskab har taget dette sprgsml op og har srget for en erklring .
Sprgsmlet er , om begge parter , bde dos Santos-regeringen og UNITA ikke gr alt for at lade krigen fortstte .
<P>
Det er en krig , som fdes af en strm af smuglede diamanter og olie , tilstrkkeligt til at kbe store mngder vben og til at holde befolkningen som gidsel hele tiden .
Denne krig er en hn mod vores civilisation .
<P>
Jeg anmoder derfor om , at udtalelserne , som p ny medtages i beslutningsforslaget , flges af bde Kommissionen og Rdet , s det kontrolleres , om viljen til fred virkelig tager til .
Det er naturligvis godt , at bde prsident dos Santos og lederen af UNITA for nylig har udtalt , at man vil starte en dialog .
<P>
Man kan imidlertid konstatere , at befolkningen hele tiden plages .
En ny bevgelse , som ogs kalder sig en oprrsbevgelse , har gennemfrt gidseltagninger .
Der er de nye minefelter , angreb p byer , og de vedvarende angreb p civilbefolkningen . De , der bor i omrderne , ved , at soldaterne handler med hinanden p barerne ved grnserne .
Sikke en kynisme !
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , den komplekse situation i Angola krver konstant og grundig opmrksomhed , af hvilken rsag vi finder det berettiget , at den endnu en gang str p Europa-Parlamentets dagsorden , idet vores centrale ml er , at der bliver fred , og at alle dem , der sger dt , br have vores sttte .
Dette forslag til beslutning kan alene p grund af den sammenhng , som man m krve i det , ikke forholde sig til de tidligere beslutninger som tabula rasa og heller ikke i forhold til mere eller mindre nylige holdninger , som andre af Fllesskabets institutioner og vrige internationale instanser , navnlig Rdet , som har srlige befjelser i denne sag , har givet til kende .
Den kan eller br heller ikke ignorere eller undertrykke relevante hndelser , som prger situationens udvikling i landet og klargr , hvis det skulle vre tiltrngt , de virkelige hensigter hos visse krfter , der virker i omrdet , srlig hr . Jonas Savimbis UNITA .
Nr dette er sagt , vil jeg ogs gerne straks understrege , at jeg finder det positivt , at det kompromisforslag til beslutning , der er lagt frem , har gjort op med de forsg p mystificering af forholdene i Angola og p hvidvaskning af UNITA , der l i det oprindelige forslag fra UEN ...
<P>
Det er imidlertid ogs rigtigt , at dette kompromisforslag selv efter de positive ndringer , som det har underget p vores initiativ , deriblandt henvisningen til , at vi er enige i den holdning , som det svenske formandskab har udtrykt p Unionens vegne , stadig lider under uacceptable synspunkter og alvorlige mangler .
Det gr sig gldende med det benbare forsg p at tillgge Angolas legitime regering og UNITA samme ansvar , i klar modstrid med alle FN ' s resolutioner , der symptomatisk og netop derfor nu forties .
Det gr sig ligeledes gldende med den uantagelige udeladelse af det seneste , afskyelige angreb fra UNITA p Cachito , som resulterede i mange forsvarslse og uskyldige menneskers dd og i den forkastelige bortfrelse af snesevis af brn og unge .
Jeg finder det derfor srdeles vigtigt , at Kommissionen bekrfter de holdninger , som Parlamentet og Rdet indtager p EU ' s vegne .
Efter vores opfattelse er der faktisk ikke noget , der kan retfrdiggre , at en resolution fra Parlamentet indeholder sdanne synspunkter og udeladelser , som i vrigt er den afgrende rsag til , at vi ikke tilslutter os kompromisset .
Vi undrer os ogs over den gabende afgrund , der er mellem det , som Rdet har vedtaget og for nylig gentaget , og det , som nu foresls , s meget mere som nogle af det aktuelle kompromis ' vigtigste sttter tilhrer den samme politiske retning , der str bag en regering , som for ganske kort tid siden fastlagde og indtog den holdning , som Rdet har vedtaget .
Ogs derfor har vi fremsat nogle ndringsforslag , s Parlamentets holdning kan bringes i overensstemmelse med Rdets og det internationale samfunds holdninger og sikre en linje , der hnger sammen med det , som vi hele tiden har vedtaget .
Afstemningen vil naturligvis afgre vores endelige stillingtagen .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , vi har lige hrt en krigstale , den slags tale , der har frt til krig , den slags tale , der har frt til nederlag efter nederlag for den internationale mgling .
Og det var ikke vores hensigt .
Vores hensigt er at bidrage til freden , fordi der i Angola langt om lnge viser sig vedholdende tegn p , at noget kan underg en varig ndring i landet .
Dt er de seneste mneders store nyhed .
Blandt nyhederne om den frygtelige krig , der stadig foregr , dukker disse tegn p vilje til fred op i det angolanske civilsamfund , som bestemmer vores stemme i dag .
Det er til disse signaler , som vi vender os for at hilse dem , favne dem og opmuntre dem .
Vi vil ikke kun begrde endnu flere dde eller beklage endnu mere delggelse .
Vi vil hilse dem , der modigt , generst og selvstndigt fra kirkerne og mangfoldige sider af det angolanske samfund rydder en ny vej , der kan fre til national forsoning og varig fred .
Lad os lytte til angolanerne .
De ved mere og bedre end os .
AMC , en bred borgerbevgelse , en civil platform , der for nylig trdte frem i Luanda , taler til os om en altomfattende national forsoning .
Altomfattende i betydningen , at den ikke udelukker nogen , thi det er udelukkelsens giftige nd , der sr krig , elendighed og delggelse over hele Angola .
Altomfattende , fordi den nd , der omfatter alle , er betingelsen for forsoning , og fordi uden en gte forsoning , som genskaber tilliden , kan der ikke blive fred .
<P>
Angolanerne vil have fred .
Lad os lytte til angolanerne , lad os nre tillid til , at den interne mgling og borgerbevgelserne kan form det , som den internationale mgling led nederlag med at forsge .
Lad os flge angolanernes stemme , folk , der vil det gode , ikke blot AMC , men alle de bevgelser , der spirer frem i et hbefuldt fredsnetvrk : Den Kirkelige Komit for Fred i Angola , Den Angolanske Gruppe for Fredstnkning , kvinderne i " Fred og Udvikling " , der netop i dag har sammenkaldt en international konference i Luanda , foreningen Martin Lutter King , bevgelserne Retfrdighed , Fred og Demokrati , Fredshytten , Fredens Budbringere , Mosaikken og endnu flere af samme art som det forum om krigens mangfoldige flger , der har udsendt en appel om vbenhvile nu .
Det er de stemmer , vi skal lytte til .
Vi m lre disse ansigter at kende , vi m lre disse navne , vi m gre dem kendt og vi m trykke deres hnder .
Angolas tragiske nyere historie lrer os nemlig n ting , og det er , at vi kun br have tillid til dem , der taler om fred uden vben i hnd , men med signaler om og redskaber til fred .
Vi m gre en ende p det monopol , som krigens bipolarisering har besiddet .
<P>
Jeg beder derfor om , at I alle tilslutter jer en invitation , som jeg allerede har anmodet formanden om at lade udfrdige , s vi her kan hre den vision om Angola og fredens fremtid , som D . Zacarias Kamuenho , Vieira Lopes , Rafael Marques , Justino Pinto de Andrade , William Tonnet , Chivukuvuku , Marcolino Moco , Cesinanda Xavier og mange flere strber efter , og som den civile fredsblge slutter sig til .
Det er dem , der kan lre os mange ting .
Angola lider stadig , men sdan behver det ikke at vre .
Dette Angola , der vil have fred , forventer , at vi kan sende nye og anderledes signaler i retning af de nye signaler , som de udfordrer os med .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , alle , i hvert fald i Finland , har nok spillet et spil , der hedder Afrikas Stjerne .
Hver gang , vi diskuterer Sierra Leone eller Angola , tnker jeg med forfrdelse p dette spil , der blev betragtet netop som et spil , samtidig med at det p blodig vis - som i Angola , som i Sierra Leone - viste , at det , der egentlig kunne vre et lands velsignelse , ogs kan vre dets forbandelse .
<P>
Kre venner , jeg tror faktisk , at vi kan begynde at se tegn p en mere intelligent politik , nr det glder overvgning af ressourcer .
Vi har set mange forslag til fred - Lusaka-protokollen , fredsforslag i Sierra Leone og lign. men s lnge krig betaler sig bedre end fred , vil vi ikke n langt .
Jeg sttter derfor til fulde det , som fru Maes fremfrte , nemlig at det er ad denne vej , at vi skal g videre .
<P>
Jeg synes ogs , at Canada , som har indledt et sanktionsarbejde , er vores sttte vrdig og samtidig er et referencepunkt for vores aktiviteter , nr det glder sanktionsarbejde , bekmpelse af miner og bekmpelse af brugen af brnesoldater .
Vi skal pbegynde et lignende arbejde , og det skal vre lige s ambitist .
<P>
Det er interessant at notere sig , at mange , der taler Angolas sprog , udtaler sig i dag .
Jeg tror ogs , at der er mange iblandt os , der har drlig samvittighed over det , vi tidligere har sagt om Angola .
Vi har alle p hver vores mde bidraget til tragedien .
Nu glder det om at f stoppet dette , at se p det , der bliver udpeget i FN ' s rapporter - ogs i de rapporter , der er blevet bestilt af medlemslandenes parlamenter - og ogs pege p prsidenterne , magthaverne i Togo og Burkina Faso , der p deres mde har bidraget til handel med diamanter og olie .
<P>
Med hensyn til Verdensbanken , der er blevet omtalt i forhandlingen , tror jeg faktisk , at den kan vre en meget positiv aktr i Afrika , f.eks. ved som nu at overvge den indtgt , som regeringen i Angola fr ved salg af olie .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i Angola er der stadig krig , delggelse og undigt og chokerende spild af menneskeliv .
Angola har alle betingelser for at blive et stort , rigt , udviklet land , der kunne vre en faktor til stabilitet og fremskridt i det sydvestlige Afrika , men det har det sine ressourcer og sin energi ud p en konflikt , der synes at skulle vare i det uendelige .
Vi fordmmer , at man bruger krig som middel , og vi fordmmer i srlig grad umenneskelige angreb p forsvarslse civile , p kvinder og p brn , angreb , som intet kan retfrdiggre .
I renes lb har Europa-Parlamentet udtalt sig om Angola og har kritiseret holdninger og adfrd .
Vi erindrer de overvejelser , som vi har tilsluttet os og stttet , og som kompromisforslaget tilslutter sig , erindrer om og sttter , ligesom vi kommer FN ' s udtalelser om konflikten i hu og ikke ser bort fra , at de forskellige parter har et forskelligt ansvar .
Efter vores opfattelse er det imidlertid vores opgave lige nu , hvor der str et lille vindue af hb p klem med de erklringer , som civilsamfundets ledende figurer og initiativer har udsendt om fred , at opmuntre denne bevgelse .
<P>
Vi m sige til Angolas folk og politiske ledere , at det internationale samfund er rede til at samarbejde om at opn fred .
Der er ikke nogen militr lsning p denne konflikt .
Rdet ( almindelige anliggender ) sagde det p sit mde den 11. juni i Luxembourg .
I dag er det Europa-Parlamentets tur til at bekrfte det p vegne af Europas folk .
Vi glder os over den kompromistekst , som det er lykkedes at udarbejde , og vi vil stemme imod forslag , der kan forvanske det , ikke fordi vi er imod indholdet i flere af dem , men fordi det , som man forventer af os i dag , er ord , der opmuntrer , ikke ord , der dadler .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="PT" NAME="Soares">
Hr. formand , kre kolleger , reprsentanter for Kommissionen , jeg sttter ogs det forslag til beslutning om Angola , der er resultatet af et kompromis , og som efter min mening er et moderat og ganske afbalanceret forslag .
Det er i grunden en appel om fred , der , som det er blevet fremhvet af Jos Ribeiro og nu af Carlos Coelho , m stttes af det internationale samfund og i srdeleshed af Europa-Parlamentet .
Situationen i Angola er en tragedie .
Angola er et delagt land , der i 26 lange r uafbrudt har haft borgerkrig .
Siden uafhngigheden den 11. november 1975 har der vret en borgerkrig i Angola , der bare gr videre og videre .
Denne borgerkrig har , som det allerede her er blevet sagt , ingen militr lsning . Og den teori , at det ville kunne lade sig gre at n frem til en lsning , hvis fjenden blev smadret , eller hvis Savimbi blev myrdet eller dde , er ingen lsning , for krigen ville alligevel fortstte .
Krigen kan kun stoppe gennem forhandling mellem dem , der frer den , og ved pres fra det angolanske civilsamfund , der endelig er ved at dukke frem .
Og der er uafhngige stemmer fra civilsamfundet , der krver fred , isr med sttte i den katolske kirke i Angola , som her har spillet en yderst afgrende rolle , og af alle de andre kirker , der lgger et stort pres til fordel for fred , alts for en forhandling om fred .
Det er det pres , som vi br sttte , svel EU som den del af EU , som Europa-Parlamentet udgr .
<P>
Der er blevet talt om et forslag fra nogle af vores venner p venstrefljen - De Grnne og Kommunistpartiet - som gerne s , at der blev givet en srlig fordmmelse af massakren i Cachito .
Vi er ikke enige , og vi har mundtligt foreslet en ndring , der kunne vre et kompromis .
Dette mundtlige ndringsforslag fordmte alle massakrerne , hvem der end har beget dem , for der er ikke kun massakren i Cachito , der er ogs de massakrer , der har fundet sted for nylig i f.eks. Cabinda .
Hvis vi sledes kun taler om n slags massakrer , ser vi med det ene je tildkket p en virkelighed , der , som det er sagt , er ganske kompleks , og det ville , selv om det ser ud som en ren humanitr handling , vre en egentlig politisk handling , som vi ikke er enige i .
Derfor vil vi stemme for dette forslag til beslutning , sdan som det er formuleret , og ikke for de ndringer , der er blevet foreslet .
Ved at gre det mener vi , at vi kan bidrage til freden i Angola , og jeg vil gerne tilslutte mig et forslag af min kollega Jos Ribeiro e Castro om , at Europa-Parlamentet kommer til at hre de uafhngige stemmer , der i Angola i dag modigt kmper fredens sag , som f.eks. journalisten Rafael Marques , som f.eks. rkebispen Zacarias Kamuenho , som f.eks. den tidligere angolanske premierminister Marcolino Moco og mange andre angolanere , der kan og tr komme hertil og fortlle den sandhed , at der m gres op med krigsherrerne .
Thi hvis det er sandt , at der er krigsherrer p begge sider , og at de begge m fordmmes , bde MPLA og UNITA ( og vi br fordmme dem begge ) , s er det ogs sandt , at der er interesser , som har fordel af krigen , og de krfter , der har fordel af krigen , er olie- og diamantinteresserne , og det , der skal til , er , at civilsamfundet og kirkerne kommer til syne , s dette martrede folk endelig kan f fred .
<SPEAKER ID=157 NAME="Byrne">
Hr. formand , rede medlemmer . Kommissionen er meget bekymret over den fortsatte krig i Angola , isr p grund af den seneste kraftige stigning i antallet af angreb p civile og de lidelser , som 3-4 millioner borgere stadig er ramt af p grund af krigen , som blev genoptaget i 1998 .
Kommissionen er fortsat forpligtet til at sttte initiativer , der bidrager til en politisk lsning af konflikten i Angola , som det er fastlagt i den flles holdning , som blev vedtaget af EU den 11.-12. juni 2001 .
Kommissionen forsger at fremme styrkelsen af de demokratiske institutioner og forbedringen af menneskerettighederne , retsstatsprincippet og retfrdighed samt en mere gennemsigtig styring af de offentlige finanser . Kommissionen opfordrer til , at konflikten lses gennem politisk dialog i overensstemmelse med vilkrene i Lusaka-aftalen .
Den hber , at prsident dos Santos ' nylige erklringer med en opfordring til hr . Savimbi til at faststte en dato , hvor krigen skal slutte , frer til en dialog om fred og national forsoning .
<P>
Kommissionen er alvorligt bekymret over , at ndhjlpsorganisationer ikke har sikker adgang til at hjlpe folk i nd .
Kommissionens hjlpestrategi gr ud p at levere en fleksibel ndhjlps-og rehabiliteringsbistandspakke tilpasset de skiftende krav samt at skabe betingelser til at sikre , at der tages skridt til strukturudvikling .
Jeg kan oplyse , at ko-interventionen i 2001 forventes at stige til et niveau , som svarer til niveauet i 2000 , som faktisk er p 52 millioner euro .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet , og dermed slutter debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=11>
Civilbeskyttelsesindsatsen i katastrofetilflde
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0180 / 2001 ) af Gonzlez lvarez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets beslutning om fastlggelse af en fllesskabsordning for koordinering af civilbeskyttelsesindsatsen i katastrofetilflde ( KOM ( 2000 ) 593 - C5-0543 / 2000 - 2000 / 0248 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=160 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , allerede i 1985 indledtes et fllesskabssamarbejde om civilbeskyttelse med to programmer , hvoraf det ene varede i to r - 1998-1999 - og det andet er i kraft indtil 2004 .
<P>
I de seneste r har katastrofer , i mange tilflde fejlbenvnt som naturkatastrofer , medfrt alvorlige flger for mennesker , milj , naturarv og kulturarv .
At sttte medlemsstaterne med at forebygge risikoen , ge uddannelsen af indsatsmandskaberne og bidrage til uddannelse og oplysning af borgerne om egenbeskyttelse er nogle af disse programmers ml , men i dag drfter vi Rdets forslag om ivrksttelse af en ordning for koordinering af civilbeskyttelsesindsatsen i katastrofetilflde .
<P>
Jeg tror , det er passende at minde om , at i henhold til FN ' s mellemstatslige panel om klimandringer er det allerede et faktum , at hvis de nuvrende tendenser med stigning i udledningen af drivhusgasser ikke standses , vil disse katastrofer - oversvmmelser , trke , storme osv. blive mere og mere almindelige .
Derfor br denne ordning bifaldes .
<P>
At faststte de disponible indsatsressourcer , uddannelse af vurderings- og koordineringshold til katastrofetilflde og et kommunikationssystem er aspekter , som er omfattet af dette forslag med henblik p at opfylde mlene om beskyttelse af civilbefolkningen , miljet , naturressourcerne og kulturarven .
<P>
De fire prioriteter , der definerer denne ordning , er forebyggelse af ulykker , jeblikkelig indsats , indsats ved ndsituationer og foranstaltninger til genopbygning ved katastrofer .
Og for at opn disse ml er de vigtigste elementer oprettelse af en kommandocentral for styring , koordination og information , bestemmelse af de ressourcer , der er til rdighed i medlemsstaterne , uddannelsesprogrammer for indsatshold , for eksperter i vurdering af behov og koordination af transport af ressourcer og udstyr samt oprettelse af et flles styringssystem for ndvarsling , som stter de forskellige beredskabstjenester i kontakt med hinanden .
<P>
Naturligvis er de virkelige forhold forskellige i de enkelte medlemsstater . I Tyskland og Spanien er de selvstyrende regioner meget velafgrnset , og de har egne ordninger for civilbeskyttelse , ogs p rdhuse og i kommuner .
I de vrige lande er civilbeskyttelsesindsatsen mere centraliseret .
<P>
Under alle omstndigheder finder vi det indlysende , at denne ordning vil vre nyttig , idet den effektivt kan koordinere og udnytte de ressourcer , som vi rder over i Europa til ndsituationer , sledes som det er sket i de seneste r - jeg husker udmrket , hvad der skete i Doana nationalpark , da der opstod brud p et depot med giftigt affald , og floden og lavlandet blev totalt oversvmmet , hvilket medfrte , at over 5.000 landmnd mistede deres arbejde .
Derfor af det ekstremt vigtigt , at en sdan ordning er hurtig og effektiv .
<P>
Ud over ndvendigheden af kommunikation og hurtig koordination er oplring og uddannelse af borgerne i egenbeskyttelse mske endnu vigtigere .
I Europa er der - og jeg blev selv overrasket over antallet - nsten 5 millioner frivillige , som uden nogen betaling stiller op i tilflde af katastrofe .
Et minimum af uddannelse til disse mennesker ville hjlpe meget i katastrofesituationer .
Jeg tror , man m huske p det , der skete med Erika p den franske kyst og andre lignende katastrofer .
<P>
Jeg mener , at Parlamentets forslag er acceptable , at de forbedrer ordningen , og at det i fremtiden vil vre vigtigt , at der er en klar og konkret ordning med en kommandocentral for kommunikation og ressourcer til civilbeskyttelse .
<SPEAKER ID=161 NAME="Fischler">
. ( DE ) Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , allerfrst vil jeg gerne takke Parlamentet og isr Dem , fru parlamentsmedlem , som ordfrer samt Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Budgetudvalget for det udmrkede og konstruktive arbejde med denne sag .
Jeg tror ikke , det er ndvendigt at minde om hver enkelt af de talrige natur- , teknologi- og miljkatastrofer i de seneste r .
De , fru parlamentsmedlem , har netop nvnt n , som forrsagede de alvorligste skader i flere medlemsstater og i nabolandene .
<P>
De europiske borgere har tydeligt givet udtryk for deres bekymringer og ladet forst , at de forventer konkrete foranstaltninger fra Fllesskabets side , s der , hvis det bliver alvor , ydes en mere effektiv civilbeskyttelse .
Ogs De som Parlament har opfordret Kommissionen gennem en rkke beslutninger til initiativer p dette omrde .
<P>
Kommissionens forslag fra 27. september sidste r faststter , at der oprettes en fllesskabsordning for civilbeskyttelsesindsats i tilflde af natur- , teknologi- og miljkatastrofer i og uden for EU .
Det er mlet at forbedre og koordinere medlemsstaternes foranstaltninger ved den slags alvorlige katastrofer , men ogs ved kernekraftulykker og miljkatastrofer og skabe mulighed for omgende hjlpeforanstaltninger , hvis et enkelt lands kapacitet ikke slr til .
<P>
Lad mig til resultatet af det parlamentariske arbejde i frste omgang anfre , at mange af de foreslede ndringer har fundet stor tilslutning , da de forbedrer Kommissionens forslag i vsentlig grad .
De vigtigste forbedringer er flgende : oprettelsen af en overvgnings- og informationscentral som operativt redskab til gennemfrelse af beslutningen , opbygningen af en databank over medlemsstaternes ressourcer inden for sera og vacciner eller andre livsndvendige medicinske ressourcer , betoningen af hjlpeforanstaltningers betydning for de regioner , der ligger isoleret og i udkanten af EU , udnyttelsen af nye teknologier inklusive dem fra varslingssystemer og systemer til dataudveksling samt af satellitteknologier med ordningen for je og det rigtige forhold til beskyttelse af kulturarven .
<P>
Af denne grund kan vi af de i alt 46 ndringsforslag i princippet overtage 35 fuldstndigt eller delvis .
<P>
Hvad vrige ndringsforslag angr , har vi endnu nogle ubesvarede sprgsml , som i det vsenetlige vedrrer flgende aspekter : For det frste den henvisning til den humanitre hjlps komponenter , som kommer til udtryk i ndringsforslag 12 .
Dette ndringsforslag kunne fre til en vis forvirring og til en vis risiko for en overlapning med ECHO-programmet .
Det vil Kommissionen gerne undg og afviser af denne grund dette forslag .
<P>
Dernst ndvendigheden af jeblikkelig handling p fllesskabsplan i tilflde af forstlig havforurening . Det er ndringsforslagene 1 og 13 .
Begrebet " forstlig havforurening " mener jeg ikke er det rigtige og passende begreb her .
For forstlig havforurening udlser ikke nogen hurtig handling . Det afhnger af arten af forureningen eller af arten af katastrofen , om der skal handles hurtigt .
<P>
Dernst den prcise definition af den rolle og de opgaver , som kommandocentralen for overvgning og information skal have .
Det vedrrer delvis ndringsforslagene 5 , 14 og 16 .
ndringsforslag 17 er Kommissionen ndt til at afvise .
<P>
Henvisningerne til overvgnings- og informationscentralen er et konstruktivt bidrag .
Nogle formuleringer er dog vildledende og br revideres eller slettes .
Centralen skal vre et redskab for Kommissionen og medlemsstaterne og ikke vre aktr .
<P>
Jeg sammenfatter : Kommissionen sttter ndringsforslagene 3 , 6 , 9 , 10 , 11 , 15 , 18 , 23 , 25 , 27 , 31 , 35 , 36 , 38 til 41 .
Den sttter i princippet 11 ndringsforslag , som dog krver nogle redaktionelle tilpasninger . Det drejer sig om forslagene 4 , 7 , 19 , 22 , 24 , 26 , 30 , 32 til 34 og 37 .
Kommissionen sttter delvis forslagene 5 , 8 , 13 , 14 , 16 , 21 og 45 . Kommissionen kan ikke acceptere forslagene 1 , 2 , 12 , 17 , 20 , 28 , 29 , 42 til 44 og 46 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne betone , at vores forslag har vundet i kvalitet takket vre bidrag og sttte fra Europa-Parlamentet .
Jeg er sikker p , at forbedringerne vil bidrage til i fremtiden at redde flere menneskeliv og at nedstte skaderne ved natur- og teknologikatastrofer eller ved kernekraftulykker og kologiske katastrofer .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=12>
EF-foranstaltninger til bekmpelse af klassisk svinepest
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0143 / 2001 ) af Redondo Jimnez for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv om EF-foranstaltninger til bekmpelse af klassisk svinepest ( KOM ( 2000 ) 462 - C5-0493 / 2000 - 2000 / 0214 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=164 NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , den betnkning , som blev vedtaget enstemmigt af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter den 25. april om EF-foranstaltninger til bekmpelse af klassisk svinepest , indeholder forslag om et system til tidlig diagnosticering og bibeholdelse af Fllesskabets system til bekmpelse af sygdommen og nedslagning , eftersom fremskridtene inden for markrvacciner endnu ikke er tilstrkkelige .
<P>
Politikken med ikke-vaccination bygger p det forhold , at vaccinerede svin i tilflde af en infektion kan blive til virusbrere . Det glder navnlig for drgtige ser , som uden selv at vise nogen tegn p sygdommen kan smitte svel resten af bestningen som deres eget afkom med virus , hvilket kan medfre forekomst af persistent inficerede pattegrise i dette afkom .
<P>
Endvidere er differentieringen mellem dyr , der er vaccineret eller har haft sygdommen og har dannet antistoffer , og dyr , der er vaccineret eller smittet , endnu ikke plidelig .
Forskningen p dette omrde m flges , indtil markrvaccinerne er tilstrkkeligt effektive , og vi fr metoder , som kan skelne mellem , om dyrene er blevet vaccineret eller har haft sygdommen .
<P>
Disse bestemmelser forbedrer visse forebyggelsesbestemmelser , afklarer definitioner og foreslr at inkludere en diagnostisk manual som bilag til direktivet .
Endvidere henviser de indfrte ndringsforslag til bestemmelser om dyrevelfrd p bedrifter og under transport , og der foresls ndlsninger for tilflde med alvorlig sundhedskrise , som betyder , at dyrene skal blive p samme sted i lngere perioder , f.eks. interventionsopkb , som Kommissionen i vrigt aldrig har anvendt .
<P>
Det foresls ogs , at disse sundhedsbestemmelser skal glde for de central- og steuropiske lande , og at de skal inkluderes i deres planer om bekmpelse af klassisk svinepest .
Til dette dokument er der stillet en lang rkke ndringsforslag , som jeg mener , jeg br kommentere p en eller anden mde .
<P>
ndringsforslag 34 , som er stillet af hr . Mulder for ELDR-Gruppen , skal forestille at vre logisk , men nr de kontrollerende sundhedsmyndigheder er nationale , synes det ikke muligt at opdele EU i regioner , som hrer til forskellige nationer og ikke er sammenfaldende med de nationale grnser .
Jeg vil gerne sprge hr . Mulder , som er til stede i salen , om hollnderne vil vre i stand til at kontrollere tyske bedrifter , eller om tyskerne vil kontrollere hollandske bedrifter .
Jeg tror , at ingen af dem vil vre enige .
<P>
ndringsforslag 35 , som ogs er stillet af hr . Mulder , er i modstrid med bde ordfrerens og betnkningens tankegang .
Hvis ikke dyret udslettes , udslettes sygdommen ikke af vaccinationen , og forhandlingen af kd fra vaccinerede dyr i EU vil betyde mindre sikkerhed for vores forbrugere end for forbrugere i tredjelandene .
Principielt ville vi ikke kunne eksportere , og hvis denne nyhed nede pressen , ville sektoren hurtigt g nedenom og hjem .
Fersk kd fra vaccinerede dyr brer virus og kan smitte raske dyr , som fodres med affald herfra .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 35 .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 36 , som ligeledes er stillet af hr . Mulder , stder vi endnu en gang p emnet om medfinansiering , og jeg er som ordfrer ogs imod dette .
<P>
Der er to andre ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 33 , som er stillet af hr . Bge for PPE-Gruppen , og ndringsforslag 37 , som er stillet af hr .
Graefe zu Baringdorf for Verts / ALE-Gruppen . Disse to ndringsforslag gr en smule videre end det , som ordfrernes tankegang kunne have taget hensyn til , eftersom anvendelse af affald har vret forbudt i mit land i over 20 r .
<P>
Imidlertid blev ndringsforslag 102 til fru Paulsens betnkning revideret og vedtaget af Parlamentet , og jeg vil ikke g imod Parlamentets tankegang .
Derfor mener jeg , at bde ndringsforslag 33 og 37 er acceptable , fordi de kan give os mulighed for at lse kontrollen med foderet p en mere realistisk mde .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , dette er en omfattende betnkning , og jeg lyknsker fru Jimnez med det store arbejde , som hun har lagt i den .
Det kan vre , at Parlamentet finder det interessant , at fru Redondo Jimnez tog imod min invitation om at komme til London under udarbejdelsen af denne betnkning for at tale med reprsentanter fra den britiske svineindustri og hjtstende embedsmnd fra landbrugsorganisationen National Farmers Union og Landbrugsministeriet .
Vi sad i et af disse mder tirsdag den 20. februar i r , da der kom melding om det frste udbrud af mund- og klovsyge i Det Forenede Kongerige .
Som De nok kan forestille Dem , satte dette en brat stopper for vores mde .
<P>
Det er delvis p grund af sygdommen mund- og klovsyge , at jeg nsker at tale om brugen af kkken- og madaffald eller affald som svinefoder .
Jeg ved , at mine tyske og strigske kolleger har store forbehold over for forslaget om at forbyde sdant materiale som svinefoder i EU .
Som fru Redondo Jimnez netop nvnte , er formlet med ndringsforslag 33 at tillade kontrolleret brug af kkken- og madaffald som svinefoder i overensstemmelse med stramme ekstraordinre foranstaltninger , hvis det kan garanteres , at patogenerne , som er skyld i smitsomme dyresygdomme , kan udryddes ved behandling .
ndringsforslag 37 tilstrber et tilsvarende forml .
<P>
Jeg anmoder Parlamentet om at stemme imod begge disse ndringsforslag i aften .
I Det Forenede Kongerige er der allerede streng kontrol med brugen af kkken- og madaffald som svinefoder .
Vi har sikret os , at svineavlerne kun bruger det nyeste og mest egnede udstyr til at f kkken- og madaffald op p den korrekte temperatur , s alle patogener udryddes , og vi har sikret os , at landbrugsbedrifter , der benytter dette udstyr , inspiceres regelmssigt .
Man kan dog ikke lovgive om menneskers adfrd .
Det er nu nsten sikkert , at en grd i det nordstlige England fik leveret inficeret kkken- og madaffald , som af en eller anden rsag ikke var behandlet tilstrkkeligt , eller mske slet ikke behandlet .
Uanset om denne enkle fejl var forstlig eller blot et hndeligt uheld , har den medfrt , at mere end 6 millioner dyr er destrueret i Det Forenede Kongerige og titusinder af dyr i Irland , Nederlandene og Frankrig .
Der er nu indfrt total forbud mod kkken- og madaffald som svinefoder i Det Forenede Kongerige .
Jeg opfordrer Parlamentet til at gre det samme i hele EU .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg gerne rette en hjertelig tak til ordfreren , fru Redondo , for hendes arbejde , som i lyset af det seneste udbrud af mund- og klovsyge har fet en uventet aktuel reference .
Parallellerne mellem svinepest og mund- og klovsyge er jo tydelige . Bde ved mund- og klovsyge og ved svinepest har Fllesskabet tidligere vedtaget at drive en politik uden vaccination .
Dramatikken i begivenhederne omkring mund- og klovsyge har dog vist , at den betingelseslse politik med ikke-vaccination br p prvebnken .
Jeg vil ikke dermed sige , at vi i fremtiden br stte ind med generelle vaccinationer .
Aflivning af smittede bestninger , den skaldte stamping out , skal ogs fortsat forblive hovedelementet i strategien til bekmpelse af sygdommen .
Vaccination br dog have en mere fremtrdende plads .
Efter min mening m vi dog ikke blive stende ved vaccinationssprgsmlet , men vi skal udvikle en omfattende dyreinfektionsprofylakse som strategi , som srligt kommer til syne i sygdomsfrie tider .
Hertil hrer f.eks. strre kontrol med import fra tredjelande , kontrol ved lufthavne , men ogs karantneforanstaltninger ved nyerhvervelser til dyrebestninger .
<P>
Et yderligere vigtigt punkt er regionaliseringsprincippet .
Kommissionen skal meget hurtigt trde i aktion og forhandle med EU ' s handelspartnere for ogs at gennemfre dette princip .
Det kan da ikke vre rigtigt , at generelt alle EU-medlemsstater skal lide under importbegrnsninger fra tredjelande , nr der kun udbryder en dyresygdom i en eller nogle f medlemsstater .
EU anvender allerede dette princip p import fra tredjelande .
Nu skal tredjelandene ogs yde os samme betingelser .
I denne forbindelse har markrvacciner en stor betydning . Det har ogs ordfreren tydeligt understreget .
Der skal investeres videre i disse vacciner samt i udvikling af differentialdiagnostiske teknikker , sledes at vaccinerede dyr i nr fremtid kan skelnes fra de syge og i tilslutning hertil en konomisk anvendelse af disse vaccinerede dyr muliggres .
<P>
Jeg vil gerne komme nrmere ind p et andet helt specifikt punkt , nemlig udnyttelsen af madrester , det vil sige husholdningsaffald fra storkkkenrestauranter osv . Disse er i rtier blevet udnyttet til dyrefoder , og det skal ogs i fremtiden vre sdan .
Ligesom dette for tiden er tilfldet ved kdmel , sttter jeg et betinget forbud , som det er formuleret i De Grnnes ndringsforslag 37 , det vil sige en anvendelse af disse madrester er kun mulig p betingelse af , at der anvendes rimelige steriliseringsprocedurer .
Jeg regner med , at det , nr en prcis kontrol gennemfres - og det har erfaringen i mange medlemsstater vist - ogs er muligt fortsat at benytte denne vrdifulde proteinbrer .
Dette forslag fra De Grnne fortjener vores sttte , da det fortsat tillader udnyttelsen , men stiller strengere krav .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , for jeg har lrt noget af hendes betnkning , og det er altid rart .
Desuden peges der i betnkningen p den ndvendige ndring af direktiverne .
Vi skal naturligvis have svinepesten under kontrol , men aflivningsmetoder , som krver omfattende slagtninger , accepteres faktisk ikke mere af offentligheden .
Det er et problem .
<P>
Jeg kommer fra Flandern , som er et ttbefolket land , men der er flere svin end mennesker .
Det vil sige , at vi i hj grad konfronteres med problemet .
Jeg er alts enig i , at bekmpelsen af svinepest er vigtig , men samtidig vil jeg gre opmrksom p , at denne dyresygdom i modstning til andre dyresygdomme ikke er farlig for mennesker .
<P>
Aflivning p grund af sygdom er n ting , men den er svr at skelne fra slagtning af konomiske grunde , f.eks. fordi staldene bliver overfyldte , eller fordi dyrene bliver for tunge til at slge .
Derfor er det altid lidt hyklerisk , nr man overvejer omfattende slagtninger , for det er ikke klart , om man slagter for at forebygge sygdomme eller af konomiske grunde .
Jeg m indrmme , at jeg i den henseende ikke har fuld tillid til sektoren .
<P>
Betnkningen har overbevist mig om , at der er opstet en pfaldende udvikling af markrvaccinen .
Efter min mening kan den nemt erklres brugsklar , s den kan anvendes i et meget strre omfang end kun i ndstilflde .
Hvis den ikke er plidelig , fordi der fortsat kan finde spredning sted via moderkagen , er det logisk , at den ikke kan bruges p ser , men alligevel i andre tilflde .
Hvis det viser sig , som det konstateres i betnkningen , at diagnosemetoden stadigvk ikke er plidelig , skal man gre alt for at udvikle gode diagnosemetoder , s man kan skelne mellem vaccinerede dyr p den ene side og p den anden side dyr , som har udviklet antistoffer , fordi de har haft sygdommen eller p anden mde har vret i kontakt med sygdommen .
Derfor mener jeg , at aflivningsmetoden skal forkastes som bekmpelsesmetode af denne dyresygdom , og at vi skal fokusere p udviklingen af ikke kun markrvaccinen , for den eksisterer allerede , men ogs af gode diagnosemetoder , samt viderebearbejdningen af vaccinen , s den ogs kan anvendes p ser .
Direktiverne skal i hvert fald omfatte en ordning , som overfldiggr omfattende slagtninger .
Jeg er enig med Kommissionens konklusioner om , at de omfattende slagtninger faktisk er en skamplet p den landbrugs- og sundhedspolitik , som Fllesskabet nsker at fre .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , svinene opnede i denne uge stor opmrksomhed .
Desvrre ender den interesse med behandlingen af Redondo Jimnez-betnkningen i et antiklimaks .
I mandags talte den svenske minister om dyrs velfrd , bl.a. om en skrpelse af velfrdsreglerne for transport af dyr .
I morges stemte vi om Busk-betnkningen , hvor vi i detaljer forsgte at forbedre leveforholdene for svin .
Det ligger alt sammen bag os . Foran os ligger nu en betnkning , hvor vi uden videre skal acceptere aflivningen af tusindvis af sunde svin , hvis der udbryder svinepest .
<P>
Parlamentet taler med dobbelt tunge !
En til forbrugerne om betydningen af dyrenes velfrd og en til konomien og handlen , som under ingen omstndigheder m lide under udbruddet af en sygdom .
Jeg har anmodet om afstemning ved navneoprb ved denne betnkning og hr . Mulders ndringsforslag , s offentligheden gennem medlemmernes stemmeafgivning kan erfare Parlamentets dobbelttunge i forbindelse med dyrs velfrd .
<P>
Det er overraskende , at fru Redondo Jimnez ikke har lrt noget af bekmpelsen af mund- og klovsygen , sdan som den i de forlbne mneder tog sig ud i isr Det Forenede Kongerige og Nederlandene .
Som forberedelse til denne betnkning havde jeg gerne ladet fru Redondo kre rundt i regionen Oene , mund- og klovsygetrekanten i Nederlandene .
Her ville hun have bemrket , at der p nsten hver eneste mark er et skilt med teksten : " EU , vacciner nu !
" Jeg har i Parlamentet flere gange slet til lyd for , at dyr er mere end produktionsenheder .
Det er vsener , som er skabt af Gud , og som vi er ansvarlige for .
Normer og vrdier glder ikke kun i kirken eller p gaden , men ogs i stalden .
<P>
Vaccination var almindeligt i EU indtil 1980 , og det undertrykte store pestepidemier .
For at imdekomme handlen blev ikke-vaccinationspolitikken indfrt .
Ved udbruddet af svinepest i Nederlandene i 1997 mtte tusindvis af sunde svin slagtes , og ogs dengang slog man til lyd for vaccination .
Hvornr begynder Parlamentet at lytte til borgerne ?
Der er et disponibelt vaccinationsstof , som gr det muligt at skelne mellem vaccination og infektion .
Vaccinationerne har naturligvis ulemper , men er der ikke ogs ulemper ved omfattende slagtning af dyr ?
Bemrk , at Det Internationale Kontor for Epizootier ( Office international des pizooties ) anbefaler , at lande , som tidligere ikke vaccinerede , overvejer ndvaccinationer med en markrvaccine ved alvorlige udbrud af svinepest .
<P>
Smitsomme dyresygdomme , ssom svinepest , viser den nuvrende landbrugspolitiks svagheder .
Det er ikke berettiget , at kologisk landbrug og ekstensiv kvgavl fremlgges som den eneste lsning .
Disse former for landbrug er ikke mindre srbare over for kvgsygdomme , tvrtimod .
P grund af den intensive kvgavls hje isoleringsgrad er disse virksomheder netop mindre srbare over for smitte .
Hermed ikke sagt , at det kologiske landbrug ikke indebrer nskelige aspekter , dets lille omfang har mange fordele .
En kombination af det kologiske lille omfang og den intensive kvgavls lukkethed er nglen til fremtiden .
Vi skal med hensyn til produktionen se bort fra den store mobilitet og g over til mere lukket driftsfrelse uden internationale , men regionale kredse .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil ligeledes gerne lyknske ordfreren med en meget tiltrngt betnkning .
P samme mde som mund- og klovsyge dukker svinepest fra tid til anden op i forskellige medlemsstater i EU .
Desvrre er den eneste mde , vi kan kontrollere den p i jeblikket , at sl store bestande af dyr ned , hvoraf mange ikke er smittede .
Indtil nu har vi som tidligere nvnt ikke vret i stand til at udvikle en markrvaccine , der kan kontrollere sygdommen .
<P>
Jeg har svrt ved at forst , at vi ikke i denne moderne tidsalder har gjort strre fremskridt .
Man behver blot at se p , hvad vi har til rdighed , og p omkostningerne ved denne meningslse nedslagtning af tusindvis af uskyldige dyr .
Vi hrte i denne uge , at man i Det Forenede Kongerige for hvert pvist tilflde af mund- og klovsyge har slet dyrebestninger p fem eller seks nrliggende grde ned .
Omkostningen , ikke blot for statskassen og for hele EU , men ogs den reelle omkostning ved tabet er disse dyr , er enorm .
<P>
Landbrugsindustrien har bestemt ikke brug for yderligere drlig omtale , og jeg sttter hr . Stevensons holdning til de ndringsforslag , som hr .
Mulder har stillet . Det er udmrket at tale om strenge kontrolforanstaltninger , men man kan ikke sikre sig mod menneskelige fejl .
Man kan ikke forhindre et enkelt individ i at beg fejltagelser , og der skal kun n person til at bryde disse kontrolforanstaltninger for , at kkken- og madaffald som foder bliver et virkeligt problem , hvilket synes at have vret tilfldet i forbindelse med mund- og klovsygen i Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg kan forst , at det vil vre meget vanskeligt og tidskrvende at opn enighed mellem alle de involverede parter , herunder vores handelspartnere .
Men vi m begynde et sted , og vi skal finde en markr nu .
Vi m aldrig mere g igennem det , som vi netop har vret vidne til , uanset om det drejer sig om svinepest eller mund- og klovsyge .
Der m vre en bedre lsning .
Borgerne i EU forlanger dette .
Mange landmnd krver , at kontrolmetoderne forbedres .
Det er bydende ndvendigt , at vi finder en mere egnet mde i stedet for at bevidne den meningslse nedslagtning , som har fundet sted for nylig .
<P>
Ingen kan overbevise mig om , at vi har en tilfredsstillende lsning i jeblikket .
Det mener jeg ikke , at vi har .
Vi har beget fejl , som vi br erkende og rette op p s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=170 NAME="Byrne">
Tak , rede medlemmer .
Jeg vil gerne takke ordfreren fru Jimnez og Landbrugsudvalget for betnkningen om forslag til Rdets direktiv om EF-foranstaltninger til bekmpelse af klassisk svinepest .
Det overordnede forml med Kommissionens forslag er at opdatere de gldende kontrolbestemmelser om svinepest for at tage hjde for den seneste viden og de seneste erfaringer med bekmpelse af sygdommen .
Forslaget tager ogs hjde for udviklingen af nye diagnostiske vrktjer og vacciner samt for Den Videnskabelige Komits tilkendegivelser vedrrende dette emne .
<P>
Som Parlamentet er bekendt med , var der i 1997 / 1998 et stort udbrud af klassisk svinepest i flere medlemsstater .
Denne krise fik Kommissionen til at gennemg fllesskabslovgivning om dette emne og undersge muligheden for at indfre bestemmelser vedrrende brugen af de skaldte markrvacciner som et ekstra vrktj mod sygdommen i ndstilflde .
Der er kommet get pres p denne gennemgang p grund af de foruroligende udbrud i Det Forenede Kongerige sidste r , og det er i dag bekrftet , at der er et udbrud i omrdet omkring Lrida i Katalonien , Spanien .
<P>
Kommissionen har i samrd med de spanske myndigheder straks besluttet at indfre begrnsninger p eksport fra dette omrde .
Beslutningen bliver gennemget p et mde med Den Stende Veterinrkomit i denne uge .
Beslutningen , som er truffet i dag , trder i kraft omgende med virkning indtil den 30. juni i r og bliver gennemget i mellemtiden .
Fr jeg gik p talerstolen i denne forhandling , talte jeg kort i telefonen med den spanske landbrugsminister om dette emne .
En enkelt grd er involveret , og heldigvis oplyste han mig om , at alle de dyr , som var fjernet fra grden fr bekrftelsen , var slagtet .
Vi m dog vre srligt rvgne i forbindelse med dette emne .
Vi skal flge situationen nje , og jeg holder gerne Parlamentet lbende informeret om udviklingen .
<P>
For at vende tilbage til det nuvrende forslag , og isr markrvaccinen , har Kommissionen finansieret srlige forsgs- og forskningsprojekter .
Gennem denne forskning har vi fet meget vrdifulde oplysninger , som har vret afgrende for Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget .
De har endvidere vret med til at bane vejen for en mulig brug af disse vacciner .
Vaccinerne skal naturligvis kun bruges i ndsituationer , og nr det er muligt at skelne mellem vaccinerede og inficerede dyr i laboratorieprver .
Her m jeg understrege vigtigheden af effektive prver til forskel fra selve markrvaccinerne .
<P>
Det er opmuntrende , at Parlamentets Landbrugsudvalg , Det konomiske og Sociale Udvalg , Regionsudvalget og medlemsstaterne i store trk sttter Kommissionens holdning til dette flsomme emne .
Dette str i kontrast til situationen for nogle r siden , hvor selv eksperterne havde forskellige meninger .
Dette minder os om vigtigheden af videnskabelige undersgelser , s der kan gives oplyste svar i svrt tekniske sager som denne .
Jeg ved , at fru Jimnez ved udarbejdelsen af betnkningen afholdte en interessant og vigtig hring i Landbrugsudvalget med deltagelse af eksperter i svinepest fra forskellige medlemsstater for at f en bedre forstelse af de fremskridt , der er gjort p omrdet siden udbruddet i 1997 / 1998 .
<P>
Jimnezs-betnkningen sttter i store trk Kommissionens forslag , hvilket jeg naturligvis er glad for .
Jeg vil dog gerne behandle de stillede ndringsforslag mere detaljeret .
Jeg begynder med de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan godkende .
Kommissionen kan ikke godkende ndringsforslag 2-5 , 26 , 28 og 30 , da de gr ud over direktivets anvendelsesomrde .
Jeg ved , at den nylige mund- og klovsygekrise har fet Parlamentet til at rejse nogle tvrgende sprgsml vedrrende dyresundhed , som skal besvares .
Betnkningen omhandler f.eks. gennemfrelse af kontrol med import af levende dyr og produkter , sporbarhed , finansiering af omkostninger forbundet med dyresygdomme og fremtidige sundhedsproblemer ved dyr , som kan dukke op i forbindelse med EU ' s udvidelse .
Jeg deler Parlamentets betnkelighed .
Men direktivet kan ikke omfatte disse komplekse emner .
<P>
Som nvnt tidligere vil Kommissionen tage disse emner op i srskilt lovgivning fr rets udgang .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 6-8 , 12 , 16-18 , 22 , 24 , 25 og 29 , som indeholder visse tekniske detaljer af mindre betydning , hvor Kommissionen mener , at forslagets ordlyd er mere passende .
ndringsforslag 15 omhandler etablering af EU-finansierede foranstaltninger til markedssttte i tilflde af , at forbud mod flytning af svinebestninger p grund af svinepest opretholdes i lngere perioder .
Kommissionen kan ikke acceptere dette ndringsforslag , da sdanne beslutninger m trffes fra sag til sag .
Det retlige grundlag herfor eksisterer allerede inden for rammerne af den flles markedsordning for svinekd .
Denne mekanisme har vist sit vrd , og der er ikke behov for flere juridiske bestemmelser herom .
ndringsforslag 20 og 21 vedrrer de forskellige myndigheders rolle i bekmpelsen af svinepest hos vildsvin .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere disse ndringsforslag , da det er op til medlemsstaterne at sikre , at alle myndigheder , som er involveret i bekmpelsen af sygdommen , fr en passende rolle .
Koordineringen skal garanteres for at sikre egentlig udryddelse .
ndringsforslag 23 omhandler indfrelsen af en artikel om den eventuelle brug af markrvacciner .
Som jeg allerede har nvnt , er Kommissionen og Parlamentet enige om dette vigtige emne .
Kommissionen kan dog ikke acceptere ndringsforslaget , da Kommissionens forslag allerede indeholder omfattende bestemmelser om markrvacciner .
Vi tager dog hjde for Parlamentets bemrkninger i en ny betragtning .
<P>
ndringsforslag 20 og 29 omfatter det retlige grundlag for den diagnotiske manual i forbindelse med den klassiske svinepest , hvilken manual Kommissionen har i sinde at vedtage .
Nr dette direktiv er vedtaget efter Den Stende Veterinrkomits tilkendegivelse , foresls det i betnkningen , at denne manual indarbejdes i selve direktivet .
Kommissionen fler , at dette kan skabe forvirring ud fra en juridisk betragtning , hvorfor den ikke kan acceptere ndringsforslagene .
Der vil dog blive indfrt visse ndringer i dokumentet for at styrke konceptet , men manualen skal vre en vigtig del i fllesskabslovgivningen om svinepest .
I ndringsforslag 24 og 25 beskrives behovet for overgangsbestemmelser om beredskabsplaner , som allerede er omfattet i forslagets artikel 28 .
Selv om Kommissionen deler Parlamentets opfattelse , kan den ikke acceptere disse ndringsforslag .
<P>
Derimod kan Kommissionen acceptere en rkke ndringsforslag helt eller delvist .
I disse tilflde er det ogs ndvendigt at indfje en rkke redaktionelle ndringer .
Disse omhandler ikke alene visse tekniske aspekter i direktivet , som disinficering af bygninger eller andet smittet materiale og prveudtagning af svin , som mistnkes for at vre inficeret , men ogs mere vsentlige og flsomme emner som markrvaccination og indfrelse af forbud mod kkken- og madaffald som svinefoder .
I forbindelse med sidstnvnte emne kan jeg , ud over hvad jeg allerede sagde i denne forsamling i tirsdags under forhandlingen vedrrende forordningen om animalske biprodukter , blot tilfje , at Kommissionen har forpligtet sig til at sikre overensstemmelse mellem dette direktiv og nvnte forordning .
<P>
For at opsummere kan Kommissionen acceptere flgende ndringsforslag helt eller delvist under forudstning af , at de ndres redaktionelt . Det drejer sig om ndringsforslag 1 , 9-11 , 14 , 19 , 27 , 31 og 32 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 2-8 , 12 , 13 , 15-18 , 20-26 , 28-30 og 33-37 .
Afslutningsvis vil jeg igen gerne takke fru Jimnez og Landbrugsudvalget for den fremragende betnkning og for deres sttte .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=13>
Fiskeriaftale EF / Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0192 / 2001 ) af Prez Royo for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse for perioden 28. februar 2001-27. februar 2004 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne ( KOM ( 2001 ) 173 - C5-0144 / 2001 - 2001 / 0088 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=173 NAME="Prez Royo">
Hr. formand , den protokol , som i dag foresls til vedtagelse i Parlamentet , om aftalen mellem Den Europiske Union og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne , er baseret p den oprindelige aftale fra 1988 og omfatter aftalens femte periode , hvilket betyder , at det er fjerde gang , den oprindelige aftale fornys .
Den aftale , som vi i dag skal stemme om , flger linjerne fra den foregende , og dens filosofi er samtidig i overensstemmelse med strstedelen af aftaler af denne art , som EU har indget .
<P>
I den nuvrende aftale , der som sagt flger linjerne fra den foregende , indfres kun nogle sm kvantitative ndringer med hensyn til antallet af fartjer med tilladelse til at fiske og mngden af tilladte fangster samt nogle ndringer , der er sm regnet i mngde , men vsentlige for strukturen af det finansielle bidrag fra EU og af de virksomheder , som drager fordel af aftalen .
<P>
Mngden af tilladte fangster faststtes til 4.600 t , lidt over de 4.500 t i den foregende aftale , men ret meget under de historiske niveauer p 6.000 t i 1988-1994 .
Antallet af fartjer med tilladelse til at fiske faststtes til 65 , herunder 40 notfartjer til tunfiskeri og 25 langlinefartjer med flydeline .
Antallet af fartjer er sledes get fra 60 til 65 .
Af disse er notfartjer til tunfiskeri fordelt med 21 til Frankrig , 18 til Spanien og 1 til Italien .
Af langlinefartjer med flydeline tilhrer de fleste Spanien og nogle Portugal .
<P>
Det m bemrkes , at selv om antallet af fartjer er get , er antallet af notfartjer til tunfiskeri , som er dem , der giver strst fangstvolumen , reduceret fra 44 til 40 . Antallet af langlinefartjer med flydeline er get fra 16 til 25 .
Disse tal afspejler netop graden af effektiv udnyttelse af fiskerimulighederne , som er opnet i den foregende aftales gyldighedsperiode , og som var p 75-80 % for notfartjer til tunfiskeri og over 90 % for langlinefartjer med flydeline , og det er netop disse antal , der nu er get .
<P>
Det m endvidere bemrkes , at det finansielle bidrag er fastsat til noget over 1 million euro , rent konkret 1.050.750 euro , alts svarende til 350.000 euro for hvert r , aftalen varer .
<P>
Den vsentligste ndring i dette afsnit omfatter dette finansielle bidrags struktur .
Hvor midler tildelt til erstatning og midler tildelt til srforanstaltninger , alts sttteforanstaltninger til udvikling af den lokale fiskerisektor , tekniske programmer osv . , i den foregende aftale var fordelt med 50 % til hver , udgr midler tildelt til disse srforanstaltninger i den nye aftale 60 % af det finansielle bidrag .
Der er , om jeg s m sige , alts strre satsning p udviklingsbidraget p bekostning af de helt igennem kommercielle aspekter .
<P>
Fordelingen af omkostningerne til aftalen ndres ogs .
Fllesskabsbudgettets bidrag reduceres med 2,7 % , hvorimod fartjsejernes bidrag ges med 35 % .
Rent konkret ndres kvoten fra 20 til 25 euro pr. fanget t .
<P>
Det er en retfrdig og velafbalanceret aftale , som samordner de forskellige interesser og forskellige elementer , som uvgerligt pvirkes ved denne form for aftaler , frst og fremmest Den Islamiske Forbundsrepublik Comorernes interesser , Den Europiske Unions interesser , interesserne fra de virksomheder , som vil drage fordel af aftalen , og sidst , men ikke mindst naturligvis bevarelsen af ressourcerne .
<P>
Der er som sagt tale om en retfrdig og velafbalanceret aftale , som er blevet vedtaget med meget stort flertal af Kommissionen , og som jeg anmoder Parlamentet om at vedtage .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Royo for betnkningen og den effektive forretningsgang i udvalget .
Han fik vores fulde sttte .
Vi har dog visse forbehold .
I forbindelse med at kbe fisk fra tredjelande p vegne af EU-flden , sprger jeg ofte mig selv , om ikke vi kan bruge pengene mere fornuftigt et andet sted til gavn for de omrder , som vi har til hensigt at hjlpe .
Jeg har overhovedet ingen problemer med behovet for at udvikle fiskerihavne , som p mange mder er hrdt presset p grund af omstrukturering og tomme lagre .
Jeg har ingen problemer med EU ' s oprindelige politiske beslutning om at hjlpe de egne , isr i Spanien og Portugal , som er meget eller delvist afhngige af fiskeri .
<P>
Men jeg har et alvorligt problem med at handle med lande som Comorerne , hvis befolkning er p en halv million , og som har et BNP pr. indbygger p 700 amerikanske dollars .
Jeg tror overhovedet ikke , at disse folk har tilstrkkelig kapacitet til at overvge farvandene omkring Comorerne eller p nogen mde forvalte deres lagre .
Vi sender benbart , som ordfreren nvnte , noget i retning af 65 fartjer ( flest spanske og franske ) til disse farvande .
Disse fartjer fanger 40.000 t fisk .
Hvordan kan nogen have kontrol med , hvad de foretager sig , eller hvad de tager med sig tilbage ?
For at sige det rent ud synes jeg nrmere , at det er en tilladelse til at drive rovdrift .
<P>
For det frste vil jeg gerne have en ordentlig vurdering , som hr . Royo efterlyste , en konomisk vurdering og en cost-benefit analyse p vegne af EU .
Jeg vil gerne g videre end det og f en social vurdering af de penge , som vi bruger , for at finde ud af , om vi bidrager til en forbedring af den konomiske og sociale situation i visse omrder i Spanien eller Frankrig , som disse penge forventes at g til , eller om vi blot giver en mindre gruppe , som forvalter forholdsvis store mngder kapital , tilladelse til at udnytte farvandene ud for et land , som ikke p nogen mde er i stand til at kontrollere sine egne ressourcer .
<P>
Det er min strste bekymring .
Jeg foretrkker , at disse penge bruges i de omhandlede omrder i Spanien , Portugal eller Frankrig , og at de bruges , s vi har direkte kontrol med den udvikling , vi sttter , og p en mde , som vi er sikre p er bredygtig , f.eks. til fiskeopdrt eller alternative industrier .
<P>
Ikke desto mindre sttter jeg betnkningen .
Hr . Royo giver udtryk for udvalgets holdning .
<SPEAKER ID=175 NAME="Fischler">
. ( DE ) Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne frst og fremmest takke ordfreren , hr .
Prez Royo , for denne betnkning om den nye fiskeriprotokol med Comorerne . Det glder mig ogs , at De , hr. ordfrer , sttter dette forslag helt og fuldt .
<P>
Den nye protokol vedrrer udelukkende tun og fastlgger - som allerede anfrt - fiskerimuligheder for i alt 65 skibe .
Den finansielle modydelse belber sig rligt til ca . 350.000 euro .
Det gldelige er , at 60 % af denne sum skal anvendes til mlrettede foranstaltninger til udvikling af den lokale fiskerisektor i Comorerne , med srlig hensyntagen til det kystnre fiskeri .
<P>
Ganske kort til ndringsforslagene .
ndringsforslagene 1 , 3 og 4 er indholdsmssigt ikke noget problem , ganske vist er de set med vores jne overfldige , fordi Kommissionen allerede opfylder de i ndringforslagene indeholdte krav som led i interinstitutionelle aftaler og isr gennem rammeaftalen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen fra 5. juli sidste r .
<P>
ndringsforslag 5 kan jeg desvrre ikke godkende .
Det gldende princip lyder her nemlig , at det ikke er ndvendigt med et nyt forhandlingsmandat for protokoller , da det drejer sig om et tillg til en aftale .
<P>
ndringsforslag 2 kan jeg tilslutte mig helt og fuldt , men heller ikke dette er set med vores jne ndvendigt , for de heri berrte principper svarer allerede til Fllesskabets grundlggende holdning om anvendelse af fiskeressourcerne p en bredygtig og ansvarlig mde . Jeg vil her gerne nvne som eksempler vores meddelelse om emnet " fiskeri og fattigdomsbekmpelse " og den nyligt forelagte grnbog om fiskeripolitikkens fremtid .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 6 , deler Kommissionen Europa-Parlamentets anliggende med henblik p at beskytte levestedet for den bl fisk i Comorerne .
I stedet for at henvise dertil i rdsforordningens tekst , foreslr jeg flgende fremgangsmde : Kommissionen er parat til i en skrivelse at overbevise myndighederne i Comorerne om betydningen af denne species og det hermed forbundne problem .
Vi sender gerne formanden for Fiskeriudvalget , hr . Varela , en kopi af dette brev .
<P>
Endelig kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 7 .
Det er nemlig en integreret bestanddel af vores aftalepolitik , og det str ogs i alle forhandlingsdirektiver , at den finansielle modydelse for de tildelte fangstrettigheder delvis skal tilvejebringes fra EU-budgettet og delvis af skibsrederne .
I det konkrete tilflde betyder det , at Fllesskabet overtager den finansielle modydelse til det pgldende tredjeland , men skibsrederne skal selv betale licensafgifterne .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<P>
Da dagsordenen er frdigbehandlet , udstter jeg mdet i et kvarter inden afstemningen .
<P>
( Mdet udsat kl .
18.15 og genoptaget kl . 18.30 ) Om formandens meddelelse om udvalgenes sammenstning
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg er sikker p , at De nu med rimelig lettelse kan bekrfte , at et stort antal sager , som verserer for Retsudvalget vedrrende medlemmers immunitet , nu falder bort .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Jeg lader Dem dmme om Deres bemrkning , kre kollega .
<CHAPTER ID=14>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Vi gr over til afstemningen om den aktuelle og uopsttelige debat .
<P>
Inden afstemningen om Tchad
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg har en rkke sm ndringer , som er ndvendige p grund af den ndrede situation i Tchad og en tilfjelse , som alle grupper er enige om , og som er meget enkel og kort .
I punkt i ) skal ordene must endorse ndres til did endorse ( i datid ) .
I punkt 3 i den ordnede del skal ved den frste linje tilfjes : notes that the election of President Idriss Dby on 20th May 2001 was confirmed by the Chadian Constitutional Court on the 13th of June .
Dette p grund af den ndrede situation , det har allerede fundet sted .
Det kan ikke ndres .
S er der en aftale om en tilfjelse af et punkt 10a : calls on the Commission to examine the possibility of using the consultation procedure under the terms of Article 96 of the Cotonou Convention .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Tak , Deres to prcisioner er alts tekniske ndringsforslag , der bygger p bekrftede fakta .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , det er ikke for at gre indvendinger , jeg har taget ordet , men kun for at sige , at jeg synes , at fru Maes ' ndringsforslag er fornuftige , men at det samtidig virker , som om vores drftelse ikke har vret helt i overensstemmelse med den tekst , vi skal stemme om .
<P>
Jeg deltager sledes ikke personligt i denne afstemning , fordi jeg ikke mener , at omfanget af de vesteuropiske landes , og srlig Frankrigs ansvar , over for Tchad afspejles tilstrkkeligt i betnkningen .
Jeg accepterer fru Maes ' ndringsforslag , men jeg deltager ikke personligt i afstemningen om Tchad , fordi jeg ikke mener , at de er vidtrkkende nok .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Det er Deres fulde ret , hr . Sylla .
Vi indfrer dette i protokollen .
<P>
Fru Maes ' to frste tekniske ndringsforslag er sledes indfrt .
Hvad angr den stning , hun lste op , er det et mundtligt ndringsforslag .
<P>
Er der indvendinger mod , at dette mundtlige ndringsforslag tages i betragtning ?
<P>
Det er der ikke , det indfres ligeledes i protokollen .
<P>
Under afstemningen om Afghanistan
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , vi mente , at der stadigvk skulle stemmes om en del af punkt 6 , den allersidste del .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Nej , fru Maes , vi har taget stningen ud og stemt i to dele , og de to dele er blevet godkendt af plenarforsamlingen .
<P>
Inden afstemningen om Angola
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , det er ikke noget egentligt mundtligt ndringsforslag , men snarere en faktuel precisering , som jeg , hvis der ikke er nogen indvendinger , gerne s kunne fre til en rettelse i teksten til den flles beslutning .
I punkt seks tales der om 3 millioner fordrevne som flge af krigen i Angola .
De seneste statistikker og indsamlede oplysninger fra de internationale organisationer peger p 4 millioner .
Jeg vil derfor gerne , hvis der ikke er nogen indvendinger , bede om , at dette tal rettes : 4 millioner og ikke 3 millioner .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Vi begynder under alle omstndigheder ikke at stemme om den flles beslutning nu .
Der er frst to gruppe-beslutningsforslag , der ikke dkker hele teksten .
Jeg foreslr , at De og Deres kolleger tnker over forslaget fra hr . Ribeiro , mens vi gr over til afstemning om de andre forslag .
Vi fr se , om plenarforsamlingen godkender det stillede tekniske ndringsforslag .
<P>
Om afstemningen om Angola
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , for at n frem til en s bred konsensus og s bred en tilslutning som muligt kunne jeg tnke mig at foresl , at vi foretager et mundtligt supplement , som erstatter ndringsforslagene 2 , 3 og 4 og indfjes som nyt punkt 5a , og som ville lyde p flgende mde - jeg hber , at De tilgiver mig mit drlige franske , jeg vidste ikke , at der netop ville vre en fransktalende formand :
<P>
" Fordmmer de militre styrkers massakrer mod den civile befolkning " .
<P>
Det ville , hvis det finder tilslutning , erstatte ndringsforslagene 2 , 3 og 4 .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
For det frste er Deres fransk perfekt , hr . Swoboda , og dernst vil jeg henholde mig til forretningsordenen .
<P>
Er der indvendinger mod , at dette mundtlige ndringsforslag tages i betragtning ?
<P>
Det er ikke tilfldet .
<P>
Betnkning ( A5-0184 / -2001 ) af Graefe zu Baringdorf for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1259 / 1999 om fastlggelse af flles regler for den flles landbrugspolitiks ordninger for direkte sttte ( KOM ( 2000 ) 841 - C5-0762 / 2000 - 2000 / 0335 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0180 / 2001 ) af Gonzlez lvarez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets beslutning om fastlggelse af en fllesskabsordning for koordinering af civilbeskyttelsesindsatsen i katastrofetilflde ( KOM ( 2000 ) 593 - C5-0543 / 2000 -2000 / 0248 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0143 / 2001 ) af Redondo Jimnez for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv om EF-foranstaltninger til bekmpelse af klassisk svinepest ( KOM ( 2000 ) 462 - C5-0493 / 2000 - 2000 / 0214 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0192 / 2001 ) af Prez Royo for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse for perioden 28. februar 2001-27. februar 2004 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne ( KOM ( 2001 ) 173 - C5-0144 / 2001 - 2001 / 0088 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af Gonzalez Alvarez ( A5-0180 / 2001 )
<SPEAKER ID=190 NAME="Turchi">
Den rkke af naturkatastrofer , teknologiske katastrofer og miljkatastrofer , som med jvne mellemrum rammer store omrder i hele verden , giver altid anledning til anmodninger om ndforanstaltninger , hvor man gr EU ' s civilbeskyttelsesindsats mere effektiv , hvilket er tilfldet med dette forslag til retsakt , som jeg fler , jeg godt kan sttte .
<P>
Som rdgivende ordfrer for Budgetudvalget vil jeg gerne sige om dette forslag , at denne EU-mekanisme , som koordinerer civilbeskyttelsesindsatsen , bliver oprettet p permanent basis for at imdeg nogle prcise ndsituationer .
Der vil sledes blive oprettet et organ under Kommissionen , og dette organ skal koordinere medlemsstaternes indsats .
<P>
Denne mekanisme kommer til at koste 1,5 millioner euro om ret og vil blive opfrt under budgetpost B4-3300 " EF-samarbejde om beskyttelse af civilbefolkningen og imdegelse af ndsituationer " . Der eksisterer et andet retsgrundlag for denne budgetpost , og dette retsgrundlag tillader et flerrigt program ( 2000-2004 ) med en finansieringsramme p 7,5 millioner euro .
I overensstemmelse med den flles erklring af 20. juli 2000 har jeg noteret mig , at denne ekstraudgift er forenelig med udgiftsomrde 3 i de gldende finansielle overslag , uden at der foretages nogen reduktion for de eksisterende politikkers vedkommende .
<P>
Jeg er dog usikker p to punkter , som jeg allerede i min betnkning bad Kommissionen om at kaste lys over .
Det glder for det frste adskillelsen mellem konjunkturudgifter og rene driftsudgifter , f.eks. udgifter til redningsmandskaberne , vurderingsholdene og koordineringsholdene , og de strukturelle udgifter af mere administrativ karakter . Og for det andet glder det risikoen for en overlapning af de aktioner , der finansieres i forbindelse med civilbeskyttelsessamarbejdet , hvor der ogs er taget hjde for velser , ekspertudveksling og mobilisering af personer med srlige kvalifikationer .
<P>
Jeg er under alle omstndigheder af den opfattelse , at vi br sttte dette forslag til retsakt , og i den forbindelse vil jeg gerne sige , at min gruppe stemmer for betnkningen .
<P>
Betnkning af Redondo Jimenez ( A5-0143 / 2001 )
<SPEAKER ID=191 NAME="Kla">
. ( DE ) Den klassiske svinepest er en af dyreverdenens svber i Europa .
Virussygdommen , som er ufarlig for mennesker , kan optrde igen og igen , da virussen fortsat er til stede som flge af smittede vildsvinebestninger i nogler regioner af EU .
<P>
Det giver mening at udvikle strategier til bekmpelse i rolige tider og ikke i krisetider , hvor forebyggende foranstaltninger ndvendigvis str i centrum , for udbruddet af sygdommen kan medfre en massiv nedslagtning af dyr .
<P>
Vaccinationspolitikken i EU str , senest med udbruddet af mund- og klovsyge , strkere i synsfeltet .
Anvendelsen af traditionelle vacciner er forbundet med lange perioder med fuldstndig isolering af kvgbestanden i de ramte regioner .
<P>
Situationen ville vre anderledes , hvis man kunne anvende markrvaccinerne , som der for tiden arbejdes p at forbedre .
Vaccinerede dyr skal kunne skelnes fra smittede dyr .
<P>
Fru Redondo har til problematikken omkring den klassiske svinepest forelagt en afbalanceret , god betnkning .
Jeg sttter kravet om get forskning og udvikling af vaccinerne .
<P>
Med anvendelsen af markrvaccinerne ville man have et meget nyttigt , ekstra redskab til bekmpelsen af sygdommen i omrder med hj svinebelgningsgrad , og den massive aflivning af dyr ville kunne undgs .
I forbindelse med sygdomme spiller hygiejnen en stor rolle .
Tilberedningen af foder skal underkastes de strengeste forskrifter , som er kontrollerbare , og som ogs skal kontrolleres .
<P>
Et totalt forbud mod fodring med husholdningsaffald afviser jeg . Det ville betyde tilintetgrelse af vrdifulde nringsstoffer , kun fordi vi ikke ser os i stand til at udnytte dem p en sdan mde , det vil sige at opvarme dem p en sdan mde , at de er hygiejnisk rene .
<SPEAKER ID=192 NAME="Meijer">
Svineproduktionen er steget i revis .
Vegetabilske produkter , som tidligere blev spist med det samme af menneskerne , blev givet til svinene , og svinene blev efterflgende spist af menneskerne .
Indsatsen var mere kd og billigere kd .
Der var alt for lidt opmrksomhed om dyresygdomme , dyrs velfrd og menneskers sundhed .
Hvis vi avler slagtedyr under kunstige forhold og i store ttpakkede antal , fr sygdomme flere chancer .
Netop ved de overfyldte stalde og den p grund af handlen omfattende transport er forebyggende vaccination den eneste mulighed for at begrnse sygdomsudbrud .
Alligevel udebliver denne indlysende sikkerhedsforanstaltning .
Den internationale handel krver kd fra ikke-vaccinerede dyr .
Det er kortsigtet , at Kommissionen fortsat medvirker til en forudgende ikke-vaccinationspolitik og masseslagtninger af sunde dyr bagefter , og at ordfreren er enig heri .
Denne lsning p svinepestproblemet erklrer handlen hellig og dmmer dyret fredlst .
Det forudsiger meget lidt godt for den tilsagte besindelse med hensyn til vaccinationspolitikken efter den nuvrende mund- og klovsygeepidemi .
Som tilhnger af forebyggende vaccination og som modstander af undig aflivning sttter jeg ikke ordfrerens forslag .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg er ndt til at forklare , hvorfor jeg ikke kan afgive nogen stemmeforklaringer .
Jeg havde besg af min 86-rige mor her i Europa-Parlamentet , og hun sagde flgende til mig : " Bravo , Fatuzzo !
Det er et pnt Parlament !
Men du snakker lidt for meget .
Du skal afgive frre stemmeforklaringer .
" Og man skal jo altid lytte til sin mor !
Derfor vil jeg gerne glde hende ved ikke at afgive flere stemmeforklaringer .
I hvert fald ikke i dag !
<P>
( Bifald og munterhed )
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Jeg tror , hr . Fatuzzo , at bifaldet viser , hvor mlls plenarforsamlingen er over Deres mors klogskab .
<CHAPTER ID=15>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.00 )
