<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Fru formand , jeg vil gerne henlede Deres og Parlamentets opmrksomhed p , at to borgere fra mit land , fra min region - Castilla y Len - har vret tilbageholdt i Georgien siden den 30. november 2000 .
<P>
Jos Antonio Tremio Gmez og Francisco Jess Rodrguez Cabal , som for seks mneder siden rejste til dette land , har siden da vret tilbageholdt et ukendt sted , uden at nogen eller noget i dette land har givet nogen form for oplysninger .
Fru formand , jeg beder Dem tage Dem af dette alvorlige problem , som vedrrer to europiske borgere og deres familier , og g i forbn over for de georgiske myndigheder og bede dem lokalisere og straks frigive disse to spaniere , som er blevet bervet den frste af menneskets grundlggende rettigheder , nemlig friheden .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Gerne , fru Redondo Jimnez .
Vi skal undersge sagen nrmere og se , hvorledes vi kan hjlpe Deres landsmnd .
<CHAPTER ID=1>
Forberedelse af Det Europiske Rds mde ( Gteborg , 15 . / 16. juni 2001 )
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om forberedelsen af Det Europiske Rds mde i Gteborg den 15.-16. juni 2001 .
<P>
Jeg giver straks ordet til formanden for Rdet , fru Lindh .
<SPEAKER ID=4 NAME="Lindh">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , for snart et halvt r siden talte jeg frste gang i Parlamentet om det svenske formandskabs mlstninger .
Siden da har vi haft en tt og konstruktiv debat om Europas fremtidssprgsml , om de tre E ' er , det vil sige Enlargement , Employment og Environment , om benhed og reformarbejde , om krisehndtering og konfliktforebyggelse , om fremtidsdiskussionen og om demokrati , udvikling og menneskerettigheder .
Desvrre har Parlamentet aflyst den debat , vi skulle have haft i dag om menneskerettigheder , hvilket jo var en vigtig prioritering for det svenske formandskab .
<P>
Sprgsmlene om Europas fremtid vil naturligvis ogs prge Det Europiske Rds mde i Gteborg .
Frst vil jeg sige noget om udvidelsen - Europas historiske forpligtelse og allervigtigste fremtidssprgsml .
Det er et trovrdighedssprgsml for hele Unionen , at vores arbejdsprogram , som mange for seks mneder siden fandt meget ambitist eller tilmed urealistisk , faktisk fres ud i livet .
Der er opstillet flles EU-holdninger for samtlige ni kapitler i det svenske formandskabs roadmap , heriblandt flere vanskelige sprgsml ssom borgernes fri bevgelighed , ejendomserhvervelse og ikke mindst miljomrdet .
Vi har kunnet lukke kapitlet om personers bevgelighed med to ansgerlande og kapitlet om fri kapitalbevgelse med syv ansgerlande .
Miljkapitlet er lukket med ikke mindre end fire ansgerlande .
Vi kan derfor tale om reelle gennembrud i forhandlingerne .
Hele det indre marked er faldet p plads .
De fire grundlggende friheder for EU-borgere kan nu gennemfres med et par lande .
<P>
Vi har ogs lagt en god grund , hvad angr centrale sprgsml som nuklear sikkerhed , fdevaresikkerhed og landtransporter , og vi har fet lukket nogle kapitler , der frst skulle have vret lukket til efterret iflge vores roadmap .
Vi vil have indledt forhandlinger p samtlige omrder med nogle af de lande , der indledte forhandlinger sidste r .
Dermed kan vi bekrfte differentieringsprincippet .
Hvert ansgerland bedmmes ud fra egne meritter og styrer selv forhandlingstempoet .
<P>
Vi havde ministermder med samtlige ansgerlande i mandags og tirsdags .
De var generelt meget glade for de fremskridt , der er opnet under forhandlingerne .
Samtidig kunne vi hos mange spore en tydelig uro efter folkeafstemningen i Irland .
Selvflgelig er jeg og mange andre skuffede over afstemningsresultatet , men netop derfor er det vigtigt , at arbejdet med at ratificere Nice-traktaten fortstter , da det er selve grundlaget for udvidelsesforhandlingerne .
Det er ogs vigtigt , at medlemskabsforhandlingerne med ansgerlandene fortstter med uformindsket styrke .
Den usikkerhed , som folkeafstemningen kan have spredt i ansgerlandene , skal vi hndtere ved , at vi endnu tydeligere viser , at udvidelsen skal fortstte .
<P>
De fremskridt , vi har set under forhandlingerne med ansgerlandene , havde ikke vret mulige , hvis ikke landene havde gennemfrt store reformer og gjort sig store anstrengelser for at leve op til vores krav .
Det gr naturligvis de EU-venlige regeringer i ansgerlandene ekstra srbare over for populistiske angreb , hvis udvidelsen gr i st .
<P>
Jeg mener , at vi skal drage tre konklusioner efter Nice .
For det frste skal vi p mdet i Gteborg sende klare signaler om , at udvidelsen skal fortstte .
For det andet har vi alle et ansvar for at give klar besked om , at Nice-traktaten skal gennemfres , og at ratifikationen skal fortstte i andre lande .
For det tredje skal vi generelt blive bedre til at forankre EU blandt borgerne .
I den forbindelse kan vi ogs benytte fremtidsdebatten som en anledning til at fre en bred debat om Europa , og der har vi alle et ansvar .
<P>
Vi diskuterede sidst fremtidssprgsmlene her i Parlamentet den 30. maj .
Jeg vil bare tilfje , at rapporten til Gteborg beskriver alle initiativer fra medlemslande , ansgerlande og institutioner - ikke mindst Parlamentets resolution fra den 31. maj .
Hvad angr den fortsatte proces , kan vi ogs konstatere , at mange gr ind for et konvent i den forberedende fase .
Mange mener ogs , at et sdant konvent br kombineres med andre tiltag .
Det er ogs Sveriges holdning , og vi ser gerne kursen afstukket i Gteborg .
Prcist hvordan det skal udformes , skal imidlertid lses i Laeken .
<P>
I Gteborg vil vi ogs komme til at arbejde med det svenske formandskabs tredje " E " : Environment .
Vi skal tage nogle vigtige skridt for at tilpasse EU ' s politik til en kologisk , langsigtet og bredygtig udvikling ved at opstille konkrete ml , konkrete foranstaltninger og en effektiv opflgningsproces .
Hvad det angr , vil vi bygge videre p Kommissionens rapport , der bl.a. foreslr foranstaltninger til bekmpelse af klimandringer og sundhedsrisici og til fremme af en ansvarsfuld hndtering af naturressourcer og forbedrede transportsystemer .
<P>
EU er faktisk den eneste globale kraft , der kan fremme miljsprgsml og bredygtig udvikling p globalt plan .
Derfor er det ogs naturligt at diskutere klimasprgsmlene og Kyoto-protokollen med den amerikanske prsident i Gteborg , hvilket vi vil gre .
Samtidig ved vi , at vi skal gre vores hjemmearbejde godt , hvis vi vil indtage en ledende rolle p globalt plan .
<P>
Det glder ogs andre internationale sprgsml , hvor Unionen for at kunne prge udviklingen nu udvikler sine vrktjer og bliver mere samstemt i sin optrden .
<P>
I den henseende er sikkerheds- og forsvarspolitikken en af vores allervigtigste processer .
Konfliktforebyggelse , civil krisehndtering og militr krisehndtering udgr tilsammen en helhed .
Nu supplerer vi den positive udvikling p det militre omrde ved ogs at udbygge den civile krisehndtering med betjente , p retsomrdet og med civil administration .
Vi har ogs udviklet indsatsen for at undg vbnede konflikter .
Topmdet i Gteborg fr bde en rapport om fremskridt inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken og et europisk program for konfliktforebyggelse .
<P>
FN er en af vores vigtigste partnere i dette arbejde .
Under vores arbejdsmiddag med FN ' s generalsekretr Kofi Annan i maj opstillede vi en rkke prioriteringer for samarbejdet inden for konfliktforebyggelse og krisehndtering , hvor vores nye militre og civile kapaciteter bliver reelle gevinster for FN .
Vi styrker samarbejdet i marken gennem flles fact finding-missioner og et samarbejde mellem srlige reprsentanter .
Balkan , Mellemsten og Afrika er srlige prioriteringer .
Selvflgelig udvikler vi ogs samarbejdet med NATO , hvilket vi ikke mindst har kunnet se i de aktuelle kriser i Makedonien og det sydlige Serbien .
<P>
I Gteborg vil vi ogs diskutere vigtige udenrigspolitiske sprgsml - bl.a. om Mellemsten , hvor EU har spillet en meget aktiv rolle .
Statsminister Gran Persson har vret der , og den hjtstende reprsentant Javier Solana har haft flere konsultationsrejser og forventes i Gteborg at prsentere en roadmap for EU ' s fortsatte engagement og arbejde i Mellemsten .
<P>
Vi kommer ogs til at diskutere det vestlige Balkan , hvor udviklingen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fortsat er foruroligende .
Vi har bde fra formandskabets side og sammen med Javier Solana kmpet aktivt for at holde sammen p koalitionsregeringen , isolere ekstremisterne og holde liv i reformprocessen for at forbedre minoriteternes stilling og rettigheder og fortstte tilnrmelsen til EU .
Men som alle ved , er situationen fortsat kritisk .
<P>
Udviklingen er straks mere positiv i det sydlige Serbien .
Det er ogs et eksempel p , at EU og NATO ogs kan hndtere konflikter , nr de arbejder tt sammen .
<P>
Fru formand , vi nrmer os nu afslutningen p vores formandskab , men der er en del opgaver tilbage , og vi kommer forhbentlig til at tage nogle afgrende skridt p topmdet i Gteborg - i forhold til udvidelsen , beskftigelsen , miljet og Unionens globale rolle .
Vi regner med et aktivt arbejde , og vi ved , at vi har brug for Parlamentets aktive sttte i alle de sprgsml , der diskuteres .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=5 NAME="Prodi">
Fru formand for Parlamentet , fru udenrigsminister , mine damer og herrer , i morgen mdes Det Europiske Rd i Gteborg .
Der er mange punkter p dagsordenen , og jeg vil kun koncentrere mig om to af disse punkter , nemlig udvidelsen og den bredygtige udvikling .
I Gteborg skal man dog ogs drfte et andet meget vigtigt emne , nemlig resultatet af den folkeafstemning om Nice-traktatens ratificering , der blev afholdt i Republikken Irland .
<P>
Vi drftede allerede dette sprgsml i Rdet ( almindelige anliggender ) for to dage siden , og de 14 medlemsstater vedtog en erklring .
Jeg vil gerne komme med et par korte bemrkninger i den forbindelse .
Jeg vil ikke blande mig undigt i det irske folks selvstndige beslutninger , men jeg m sige , at folkeafstemningens resultat skuffer mig dybt .
Udvidelsesprocessen m dog ikke forsinkes .
Den er historisk og politisk ndvendig , og det kommer jeg ind p igen om et lille jeblik .
Kommissionen vil derfor fortstte med fuldt ud at gre sin pligt for at n denne mlstning .
Og vi kan under alle omstndigheder drage nogle politiske konklusioner af resultatet .
<P>
Hver folkeafstemning har sin egen historie .
Men selv om den lave valgdeltagelse gr det vanskeligt at fortolke resultatet , er der ingen tvivl om , at det irske folks frie udtryk for sin holdning endnu en gang minder os om , at vores medborgere ikke lngere forstr og ikke lngere nsker den traktatndringsmetode , man fulgte i Nice .
<P>
<P>
Det fortller de os p den mest demokratiske mde at udtrykke sig p , nemlig en afstemning , men det fortller de os ogs ved ikke at stemme , og deres manglende stemmer er en flge af ligegyldighed og manglende klarhed .
<P>
Det er ikke tilstrkkeligt , at vi for 117. gang gentager , at det er ndvendigt med en bedre og mere omfattende kommunikation med borgerne , og at de egentlige sprgsml ofte fordrejes eller misforsts .
Det er ikke det , der er sagens kerne !
Vi skal allerede nu forst den lrestreg , borgerne har givet os .
Jeg var derfor glad for at hre , at fru Lindh har til hensigt at tage til Gteborg med et forslag om , at man ikke benytter sig af lukkede kredse af rdgivere og regeringskonferencer , der finder sted for lukkede dre .
Det er kapitel , der absolut br oversts .
<P>
( Bifald )
<P>
P topmdet i Laeken skal vi derfor uden yderligere tven angive den eneste lsning , der er acceptabel for borgerne , nemlig et organ , der reprsenterer medlemsstaterne , de nationale parlamentsmedlemmer og medlemmerne af Europa-Parlamentet . Dette organ skal vre en forsamling , der arbejder med at revidere traktaterne i fuld benhed , og som drager fordel af den brede debat , der efterhnden finder sted i alle medlemsstaterne .
For seks mneder siden begyndte man heldigvis at tale om EU igen , s lad os tage skridtet fuldt ud !
Kommissionen er parat til at bidrage aktivt til dette organ .
<P>
Jeg vil nu komme tilbage til de to oprindelige sprgsml , nemlig den bredygtige udvikling og udvidelsen .
Jeg vil gerne fortlle Dem om de resultater , man forhbentligt nr p dette topmde p disse to omrder .
<P>
Frst til den bredygtige udvikling .
I Gteborg vil stats- og regeringscheferne drfte en ny politisk linje , der er baseret p Kommissionens forslag , og dette forslag udgr et radikalt vendepunkt i vores mde at gribe tingene an p .
Forslaget gr nemlig ud p at flge Lissabon-strategien for at ivrkstte en ambitis , men ogs realistisk proces for den bredygtige udvikling .
Dette resultat kan ns ved at tage udgangspunkt i den opfattelse , at den bredygtige udvikling ikke kun vedrrer miljet , men ogs tager sigte p at sikre konomisk vkst , social samhrighed og miljbeskyttelse , s disse tre mlstninger flges ad .
De konomiske , sociale og miljmssige mlstninger er bestemt ikke i strid med hinanden , men supplerer faktisk hinanden .
Dette er grundlaget for den europiske samfundsmodel , vi nsker at skabe og videregive til Europas kommende generationer . Hvis ikke vi gr det , bliver det vanskeligt at opbygge Europa .
Vores forslag samler disse mlstninger i en flles og integreret strategi , der har til forml at lse vores medborgeres problemer p langt sigt .
<P>
Jeg vil kun komme med nogle f eksempler p de resultater , vi skal n i Gteborg .
Hvad socialpolitikken angr , medtager den foreslede strategi alle de mlstninger , som blev fastlagt p de tidligere Europiske Rd i Lissabon og Stockholm , og som tager sigte p at modernisere det sociale sikringssystem , bekmpe fattigdom og udstdelse og tackle problemet med samfundets aldring .
<P>
Hvad klimandringerne angr , stter vi os ikke kun det ml at gennemfre Kyoto-aftalen , men ogs at tnke lngere frem i tiden .
Der er tale om en langsigtet proces , som ikke kan besluttes n gang for alle , men der skal lgges en klar og konsekvent linje allerede nu .
<P>
Med hensyn til landbrugspolitikken slr vi utvetydigt fast , at det er EU ' s nyeste mlstninger , der er gldende , nemlig at vi ikke lngere skal koncentrere os om kvantiteten , men om at producere sunde fdevarer af ordentlig kvalitet .
Vores ml skal vre at tilfredsstille forbrugerne , samtidig med at vi fremmer landbrugets aktiviteter .
<P>
P transportomrdet har vi til hensigt at srge for , at konomisk vkst ikke er ensbetydende med en uhmmet stigning i vejtransporten .
<P>
Udvidelsen gr det endnu mere presserende at gre en indsats p alle disse fronter , og alle borgerne br inddrages i bestrbelserne p at opn en ndring .
Europa-Parlamentets medlemmer kan spille en afgrende rolle i den forbindelse . De hrer nemlig hjemme i lokalomrderne og har ttte forbindelser til de regionale og lokale myndigheder , som har hovedansvaret for , at politikken for bredygtig udvikling gennemfres i lokalomrderne .
De har sledes de rette og grundlggende forudstninger for at forklare , drfte og fremme disse initiativer .
<P>
Hvis vi nsker at skabe et harmonisk og retfrdigt samfund i Europa , er denne strategi for den bredygtige udvikling uundvrlig .
Jeg vil gerne gentage , at vi europere med rette er stolte af vores socialmodel , selv om vi mske har mistet den rde trd i denne model og stoltheden over den i de seneste r . Netop derfor br vi mske modernisere den , s den fungerer for de kommende generationer .
<P>
Desuden afhnger vores planets fremtid af den bredygtige udvikling p verdensplan , og den bedste mde , EU kan fremme denne udvikling p , er at fre de ting ud i livet , som vi har sat os for , s vi gr foran med et godt eksempel og viser alle de andre vejen .
Ogs p de andre kontinenter kigger man p os , selv nr det ikke ser sdan ud .
<P>
Jeg vil nu g over til det andet emne , nemlig udvidelsen .
Jeg har altid sagt , at udvidelsen er vores historiske opgave , og det er selvflgelig Kommissionens opgave , men jeg tror ogs , at det er Parlamentets opgave .
Den skal finde sted nu , eftersom tiden er moden .
Det indre marked , euroens indfrelse , de efterhnden konkrete resultater af de offentlige finansers sanering og de fremskridt , der er sket med de konomiske og sociale reformer , er alt sammen med til at gre dette tidspunkt srligt velegnet til udvidelsen .
Derfor skal vi gre en energisk indsats for hurtigt at gennemfre denne proces .
<P>
Kommissionen fortstter optagelsesforhandlingerne p en omhyggelig og konsekvent mde , og den fuldfrer hermed det mandat , den har fet af Rdet .
Dens upartiske , institutionelle rolle sikrer , at processen ikke forstyrres af kortsigtede politiske betragtninger .
Vi holder os til differentieringsprincipperne og til de fremskridt , der er sket p omrdet . P baggrund af disse fremskridt kan de lande , der indledte forhandlingerne i 2000 , n op p siden af dem , der indledte forhandlingerne p et tidligere tidspunkt .
Vi flger den kreplan nje , der blev udarbejdet sidste r og vedtaget i Nice , og jeg er glad for at kunne fortlle , at der er sket nogle store fremskridt .
Desuden er jeg det svenske formandskab meget taknemmelig for dets indsats og sttte til disse forhandlinger .
<P>
Kreplanen er sledes rigtigt tilrettelagt , og den skal overholdes .
Jeg har derfor god grund til at tro , at det vil lykkes os at afslutte forhandlingerne med de ansgerlande , der er net lngst , ved udgangen af 2002 , s vi kan blive frdige med ratificeringsprocesserne inden valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
Rdet i Gteborg skal sledes notere sig , hvilke fremskridt der er sket , og det skal udarbejde de ndvendige retningslinjer for , at forhandlingerne kan afsluttes .
<P>
De vigtigste punkter er endnu ikke frdigbehandlet , og det glder hovedsagelig fire punkter , nemlig miljet , fri bevgelighed for personer , kapital og tjenesteydelser , strukturfondene og landbruget .
Den rkkeflge , jeg nvnte dem i , afspejler deres vanskelighed , idet de vanskeligste er nvnt til sidst .
Der er ingen tvivl om , at det drejer sig om komplekse omrder , men det str nu klart , at lsningerne i nogle tilflde bliver lettere ved , at man indfrer overgangsperioder .
Kommissionen er sledes parat til at foresl de ndvendige tekniske lsninger og de ndvendige politiske kompromiser .
<P>
Nu er der behov for fleksibilitet fra alle forhandlernes side og for en resolut politisk indsats for ogs at afslutte forhandlingerne p disse vanskelige omrder .
Som det er i dag , er fleksibilitet og sund fornuft de vigtigste og mest vrdifulde egenskaber , bde hos medlemsstaterne og ansgerlandene .
<P>
Mine damer og herrer , det er klart , at vi har brug for befolkningens sttte .
Med udvidelsen stiger EU ' s befolkningstal med 30 % .
Vi fr desuden en Union , hvor der er strre forskelle i mange henseender , og som har lange grnser til flles med store lande som Rusland og Ukraine .
Mange af vores medborgere er bekymrede over de konsekvenser , som denne nye fysiske planlgning fr for deres dagligdag , nr det glder beskftigelse , milj , indvandring og offentlig sikkerhed .
Europa-Parlamentets medlemmer har den vigtige opgave at berolige borgerne ved at fortlle dem om problemerne p en objektiv og klar mde , men ogs ved at fortlle dem om de store fordele , Europas samling vil give dem .
<P>
Udvidelsen vil stte skub i vores konomi og i arbejdsmarkedet for hele nste generation .
Den bliver ogs det eneste instrument , der gr det muligt at kontrollere de problemer , som ikke holder sig inden for landegrnserne , nemlig organiseret kriminalitet , narkotikahandel , vbenhandel og menneskehandel .
Sammen kan vi gre en strre og bedre indsats .
Det udvidede EU bliver en strkere og mere respekteret hovedaktr p den internationale scene .
<P>
Mine damer og herrer , udvidelsen er ikke kun en teknisk proces . Vi m aldrig vre s optaget af detaljerne , at vi glemmer det store billede .
Visionerne for det Europa , som skal g i arv til vores brn og brnebrn , er en flles fremtid i et EU , der strkker sig fra Atlanterhavet til Sortehavet og fra Polarcirkelen til Middelhavet .
Men det er ikke alt , for jeg ville gerne have , at vi strbte efter et fllesskab af fredelige nationer p hele kontinentet , herunder det udvidede EU og alle dets nye naboer , med flles vrdier og med mlstninger , som i stadig hjere grad bliver flles .
Dette er ikke en drm , men en proces , som vi allerede har indledt , og det har vi netop ogs takket vre det svenske formandskabs store bidrag .
<P>
I Moskva i sidste mned blev de verste reprsentanter for Den Russiske Fderation og EU enige om at arbejde p at oprette et europisk konomisk samarbejdsomrde , og de begyndte at undersge den konkrete mulighed for en fremtidig anvendelse af euroen i deres handelstransaktioner og finansielle transaktioner .
Samtidig har vi til hensigt at flge en lignende strategi over for Ukraine .
<P>
P dette grundlag kan den udvidede Union og dens naboer finde nogle flles lsninger p de konkrete problemer med hensyn til transport , energi og milj , forskning , udvikling , indvandring og bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Kun i et udvidet Fllesskab ligesom det , vi er ved at opbygge , kan der blive varig fred , fremgang og stabilitet .
<P>
Mine damer og herrer , udvidelse og bredygtighed er sledes de to ngleord for Europas fremtid .
Jeg er sikker p , at De er enig i denne opfattelse , og jeg er lige s sikker p , at vi p topmdet i Gteborg fr mulighed for at gre nogle store fremskridt , s visionerne kan blive til virkelighed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , p grund af folkeafstemningen i Irland vil topmdet i Gteborg f endnu strre betydning end ellers antaget .
I Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater mener vi , at fordi der i jeblikket er usikkerhed , irritationsmomenter , og fordi landene i Centraleuropa er bekymrede for deres medlemskab af EU , skal topmdet i Gteborg vre et signal til , at landene i Centraleuropa er velkomne i EU , og at udvidelsen af EU nu har den hjeste prioritet .
Det skal vi gre klart over for befolkningen i Centraleuropa .
<P>
<P>
Vores gruppe har i lang tid vret for , at de frste nye medlemslande skal kunne deltage i valgene til Europa-Parlamentet i 2004 .
Og det m vi udsende signaler om .
Vi m ogs vre fleksible .
Vi har nu debatten om strukturfondene .
Nogle nsker at bevare alt det , som de hele tiden har haft .
Andre nsker , at strukturfondene helt skal afskaffes .
Som europiske kristelige demokrater mener vi , at det er de mest trngte i Europa , der fortjener solidaritet . Derfor har vi ogs i fremtiden brug for strukturfondene , og disse skal koncentreres om de lande , som det gr drligst for i vores fremtidige Europiske Union .
For solidaritet skal ikke vre et slagord , men det skal tydeliggres ved konkrete handlinger .
<P>
Ligesom mange andre kolleger i min gruppe havde jeg i gr et mde med biskop Alfons Nossol , og dette mde gjorde et strkt indtryk p mig .
Alfons Nossol kommer fra Opole , det tidligere Schlesien , som i dag hrer til Polen , og hvor der i dag er et mindretal p 300.000 mennesker .
Da kommunismen forsvandt i Polen , blev det muligt for mindretallet at holde gudstjenester p deres eget sprog ud over polsk .
Disse mennesker i Polen skuer nu mod dette Europa - ligesom ungarerne i Slovakiet og Rumnien - og de forventer ikke , at vi lukker drene til vores vrdifllesskab , men at vi siger til dem , at de er velkomne , nr de har opfyldt betingelserne for at blive optaget i vores vrdifllesskab i EU .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi skal ogs vre fleksible med hensyn til sprgsmlet om den frie bevgelighed , s vi ikke laver skematiske lsninger , der krnker landene i Centraleuropa .
Vi har brug for lsninger , der naturligvis bde er af interesse for EU og for ansgerlandene .
Jeg vil gerne henstille til , at vi bestrber os p at sikre den ndvendige fleksibilitet .
<P>
Hvad angr Irland , skal vi passe p , at vi ikke er for hurtige til at komme med rd til Irland .
Det er nu den irske regering , der skal vise vejen for det videre forlb .
Det vil jeg isr minde de store lande i EU om , der tidligere har beget mange fejl , idet de mente , at de kunne vise vejen for de sm . De store lande bedes venligst holde sig tilbage og frst og fremmest lade Irland komme med et udspil .
S m vi se , hvordan vi kommer videre .
<P>
( Bifald )
<P>
Fru formand , De har sagt - og det har gldet mig meget - at det svenske formandskab nu er for konventet .
Vi har i fllesskab tilbagelagt en lang vej .
Men De skal ogs kmpe for det , isr hvis De ikke fr opbakning .
Afgrelserne bliver jo truffet under belgisk formandskab .
Hvis De gr ind for benhed og gennemsigtighed , og der er to eller tre regeringer , der ikke gr ind for det , m De offentligt udpege disse regeringer , s de kan begrunde , hvorfor de ikke gr ind for det !
<P>
( Bifald )
<P>
Den amerikanske prsident George W . Bush vil vre til stede i Gteborg .
Vores gruppe stter pris p partnerskabet og venskabet med USA .
Vi glder os over den amerikanske prsidents besg og vil gerne byde ham velkommen i Europa .
Men fordi vi har mange flles interesser , betyder det ikke , at vi ikke ogs er uenige i mange ting .
Fru rdsformand , jeg vil gerne opmuntre Dem og naturligvis ogs kommissionsformanden til , at De p en venlig , men bestemt mde giver udtryk for , at vi europere nsker , at Kyoto-protokollen og nedbringelsen af udslip af forurenende stoffer bliver en succes .
Vi opmuntrer Dem til meget klart at give udtryk for denne holdning .
<P>
( Uro , tilrb )
<P>
Men jeg vil gerne sige - en kollega er jo bermt for , at han altid kommer med forstyrrende tilrb ; det tager jeg gerne til mig her - at vi forventer naturligvis ogs solidaritet fra europerne , og jeg er stolt af , at netop dem fra vores gruppe og vores regeringer i morgen og i overmorgen i Gteborg helt entydigt vil give udtryk for den europiske solidaritet .
<P>
( Bifald ) Hvis det var anderledes , ville vi hve stemmen !
Men der er noget , jeg gerne vil tilfje , hvis De tillader det , fru formand .
P et punkt har den amerikanske prsident ret , nr det handler om at nedbringe udslippet af forurenende stoffer .
Man kan ikke udelukke atomkraft fra et fornuftigt energimix , hvis den er sikker .
Derfor har han ret p det punkt .
Vi er imod at nedgre atomkraften og den fredelige udnyttelse af kerneenergi generelt af ideologiske rsager , ligesom mange af socialdemokraterne og andre i Parlamentet er det .
<P>
( Bifald )
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at udviklingen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er det , som i jeblikket ligger os mest p sinde .
Fru rdsformand , jeg vil gerne opmuntre Dem til , at De sammen med hr . Solana og hr .
Patten fortstter Deres bestrbelser , s vi kan f en fredelig udvikling . For vi skal helst ikke fejle dr - og aflysningen i dag af prsidentbesget fra Makedonien , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , er et alarmsignal !
<P>
Jeg vil gerne opmuntre Dem til at fortstte Deres fredsbestrbelser , for hvis vi fr succes der , er det en succes for hele EU og for udbygningen at et fredeligt og frit Europa .
Det vil jeg udtrykkeligt opmuntre Dem til !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , frem for alt vil jeg gerne takke rdsformanden for det svenske formandskabs redegrelse .
Sverige har allerede bestet myndighedsprven , og det svenske formandskab har vret en succes p mange omrder .
<P>
De har handlet med gennemskuelighed , med elegance og med en venlig holdning over for Parlamentet , som jeg gerne vil fremhve .
Med Dem har vi kunnet begynde at ajourfre vores forbindelse med Rdet , som stadig ikke var kommet videre end Den Flles Akt - jeg henviser her til proceduren med flles beslutningstagning og Rdets tilstedevrelse i Parlamentet - og jeg synes , at vi skal glde os over dette meget positive skridt i vores forhold .
<P>
Ligesom De beklager jeg , at vi i dag p grund af tidsnd ikke kan gennemfre forhandlingen om menneskerettigheder , men under alle omstndigheder er menneskerettigheder et permanent element i vores politiske engagement .
Jeg vil isr fremhve fremskridtene inden for bredygtig udvikling og p det sociale omrde , hvor et meget vigtigt skridt har vret , at det efter 20 r er lykkedes at frigive et direktiv om arbejdstagernes oplysning og deltagelse .
<P>
Med hensyn til topmdet i Gteborg er vi alle stadig pvirket af det hrde slag fra den irske folkeafstemning , som virkelig giver stof til eftertanke .
<P>
Den franske Nationalforsamling ratificerede Nice-traktaten i gr .
Frankrig har altid vret et mangfoldigt og ret polemisk samfund , men dette har imidlertid ikke givet os srligt stof til eftertanke .
Men i tilfldet Irland tror jeg , at der er opstet to sprgsml , som vi skal undersge .
De nuvrende medlemmer af Unionen og medlemmerne af en udvidet Union , for vi befinder os allerede inden for denne ramme , br igen bekrfte , hvad der er grnserne for vores flles skbne .
Og det betyder , at vi fra starten af unionsprocessen skal finde en ligevgt mellem vores interesser - vores egoisme , om jeg s m sige - og solidariteten mellem alle .
Jeg mener , at det er sagens kerne og det , som p meget direkte vis br appellere til alle os europere .
<P>
P vegne af min gruppe har jeg derfor anmodet kommissionsformanden om at komme med en erklring fra Kommissionen om den konomiske og sociale samhrighed og om udvidelsen .
For det handler ikke kun om , hvorvidt strukturfondene bibeholdes for nogle og ikke for andre . Det handler frst og fremmest om at finde ud af , hvordan vi alle kan bidrage , og kommissionsformanden har for nylig talt om det hensigtsmssige i en EU-skat .
<P>
Folk betaler , men de ved ikke , hvad de betaler , og set ud fra et demokratisk synspunkt ville det vre hensigtsmssigt , hvis finansieringen blev relateret til borgerne .
S kunne vi se , hvordan vi p baggrund af principperne i traktaterne kunne styrke samhrigheden og solidariteten mellem os alle .
Jeg mener , at dette krver , at Kommissionen deltager , udver sit ansvar og gr brug af sin initiativret .
<P>
Dernst vil jeg gerne henvise til de konklusioner , som De har fremlagt for Rdet .
I min efterhnden relativt lange politiske erfaring i EU er det frste gang , at jeg ser et forslag til konklusioner til Rdet , som en almindelig borger kan lse , for normalt bliver de skrevet p det , som franskmndene kalder langue de bois i en helt igennem kryptisk stil .
Og forslaget fra det svenske formandskab gr en re af det , som Europa-Parlamentet har sagt , det , som COSAC har sagt , og det indeholder udtrykkelig sttte til forsamlingsmetoden - De har vret fornuftige og taler om et konvent .
Men under alle omstndigheder vil jeg gerne sige , at hvis De opnr , at processen flger denne vej , tror jeg , vi kan f sat en definitiv stopper for den lukkede drs forhandlingsteknik og g over til den demokratiske metode , som bruges til udarbejdelse af forfatninger i alle EU ' s medlemsstater , alts i fuldt dagslys og med stenografer , hvilket i vores tidsalder betyder med internet og med fjernsyn .
Sdan gres tingene .
<P>
Jeg hber derfor , fru formand , at De p topmdet i Gteborg vil n frem til et oplg , som kan konkretiseres i Laeken , og hvor Europa-Parlamentets medlemmer , medlemsstaternes parlamentsmedlemmer , regeringerne og Kommissionen kan arbejde sammen .
P denne mde kan vi gre vores befolkninger interesseret .
<P>
En sidste bemrkning , fru formand , om prsident Bushs besg .
Det transatlantiske forhold er et forfatningsmssigt grundlggende forhold for begge parter , USA og Europa , og for hele verden .
Vi br dog ikke skjule de aktuelle dybe forskelle , som ikke kun vedrrer vrdien af det internationale engagement p verdensplan , men ogs bekmpelsen af noget s vigtigt som klimandringen .
Man kan appellere til solidaritet , men jeg beder hr . Poettering om at arbejde med de nuvrende eller fremtidige regeringer i sin familie , for det er ikke dem , der sttter en flles europisk holdning .
<P>
Med hensyn til missilskjoldet vil fremstilling af nye missiler kun fre til et nyt vbenkaplb .
Ogs her beder jeg hr . Poettering tale med sine politiske venner i regeringerne for at opn en afspndingsproces , som er fundamental for menneskehedens fremtid .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , p vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg gerne starte med at rose og lyknske ministeren , fordi det svenske formandskab har skabt store resultater , allerede inden det formelt afslutter sit arbejde .
De fortjener specielt ros for den arbejdsindsats og entusiasme , De har lagt i udvidelsesarbejdet .
Deres fremgangsmde har vret et friskt pust , og jeg hber , at det vil overbevise ansgerlandene om , at vi er meget serise i denne sag , hvilket i hj grad er pvist under det svenske formandskab .
<P>
Jeg glder mig ogs over det forsvar , som De og Europa-Kommissionen har opstillet i sprgsmlet om klimandringer .
Det er vigtigt , at vi i den transatlantiske dagsorden fortsat kmper for vores flles vrdier og nsket om bredygtighed .
Deres personlige indsats og samarbejdet med den hjtstende reprsentant , kommissr Patten og flere andre - specielt i Makedonien , hvor situationen fortsat er meget eksplosiv og vanskelig - viser en imponerende vilje til at kmpe for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Alle disse omrder - samt naturligvis Deres samarbejde med Europa-Parlamentet om at forbedre gennemsigtigheden - br anerkendes for deres betydning .
<P>
Som De har bemrket , forstr jeg naturligvis den gede bekymring hos reprsentanterne for ansgerlandene efter det irske nej til Nice-traktaten .
Det er meget vigtigt for mig - specielt som irsk europer - at f fastslet her i dag , at uanset de komplekse motiver og grunde bag dette nej , s er et nej til Nice ikke det samme som et nej til udvidelsen .
Hverken nej- eller jakampagnen havde udvidelsessprgsmlet p programmet .
Det ville vre nyttigt , om den irske nejbevgelse som helhed inden topmdet i Gteborg - hvis den ikke allerede har gjort det - udsendte en enkelt flles erklring om , at nejkampagnen ikke omfattede et nej til udvidelsen .
Jeg vil opfordre ministeren til at fortstte arbejdet hen imod en overbevisende tidsplan i Gteborg .
Mske vil chokket over det irske resultat motivere dem , der for et par uger siden undrede sig over , at det skulle vre ndvendigt .
Nu er det blevet mere ndvendigt at optrde roligt , handlekraftigt og resultatorienteret med udvidelsessprgsmlet .
<P>
Jeg har et par supplerende kommentarer til det irske resultat .
Parlamentsmedlemmerne vil finde det interessant at hre , at 50.000 frre af de irske vlgere stemte nej til Nice-traktaten end til Amsterdam-traktaten .
Antallet af nejsigere i Irland er ikke steget .
Det store sprgsml i Irland er nu : Hvorfor blev dem , der normalt stemmer ja , hjemme ?
Det er et alvorligt sprgsml .
Ikke desto mindre var antallet af nejstemmer mindre end tidligere , ikke strre , og i den forbindelse skal vi holde tingene i det rette perspektiv .
<P>
Det glder mig , at den irske regering nu vil oprette et nationalt forum om Europa for at opfordre alle til serist at overveje udfordringen og budskabet i og metoden til at knytte folk sammen om den europiske vision .
Derefter bliver der s endnu en afstemning .
Det er vigtigt , at vi fr en periode med dyb refleksion .
<P>
Jeg har noteret mig , hvad der blev sagt i Rdet ( almindelige anliggender ) , nemlig at Rdet vil fortstte ratifikationsproceduren .
Paradoksalt nok bliver det danske instrument til ratificering af Nice-traktaten deponeret i Rom i dag . Franskmndene har s vidt vides ogs ratificeret Nice-traktaten .
<P>
Jeg hber , at Rdet i Gteborg vil finde den visdom , der mangler i erklringen fra Rdet ( almindelige anliggender ) , og invitere Europa-Kommissionen med til at udarbejde fremtidsplanerne .
I Irland opfatter man Kommissionen som en rlig mgler , der altid kan hjlpe , nr komplicerede tekster og tunge politiske emner er p dagsordenen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at det vigtigste budskab fra Gteborg skal vre rettet direkte til ansgerlandene og lyde sledes : Vi er klar til at g i gang .
Jeg vil bede formanden for Rdet om at kmpe for dette emne og understrege det kraftigt i Gteborg - specielt for at give irlnderne mulighed for at sige ja til udvidelsen der .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg vil frst henlede opmrksomheden p rdsformand , minister Lindhs konstatering af , at det er uheldigt , at vi her i dag ikke kan forhandle om menneskerettighederne .
Jeg bifalder ogs formand Barn Crespos lille fortrydelsesvelse , hvor han var ked af , at denne diskussion ikke mere kan viderefres i dag .
Det er virkelig meget uheldigt , fordi jeg ved , at Sverige fokuserer meget p menneskerettighedspolitikken , og nu er denne mulighed for at f en dialog med Sverige desvrre forpasset .
<P>
Kre formand , for min gruppe udgr Gteborg frst og fremmest et topmde for bredygtig udvikling .
Dette har vi ventet lnge p , og vi vil ikke have , at denne chance nu gr til spilde .
Temaet med bredygtig udvikling m ikke komme til at st i skyggen af topgsten , det skal tvrtimod tages alvorligt .
I denne forbindelse skal jeg komme med en personlig indrmmelse .
Jeg var en lille smule utlmodig , da Kommissionen ikke s ud til at f sit eget forslag om bredygtig udvikling frdigt , og i forbindelse med Det Europiske Rd i Stockholm sagde jeg , at kommissionsformand Prodi er en kologisk analfabet .
Nu bliver jeg ndt til at trkke denne udtalelse tilbage , fordi jeg har stiftet bekendtskab med kommissionsformandens tanker om bredygtig udvikling , og jeg mener , at de er meget vrdifulde .
Han foreslr bindende mlstninger , og han er parat til at ivrkstte bindende foranstaltninger , for f.eks. at gre en ende p forbindelsen mellem konomisk vkst og vksten i trafikken .
Men vi kan desvrre frygte , at topmdet ikke er i stand til det samme , det vil sige at faststte kvantitative mlstninger .
I den henseende er jeg en smule skuffet over det svenske formandskabs bestrbelser , der kunne have bragt os lngere frem .
<P>
Kyoto-protokollen er det helt essentielle sprgsml i Gteborg .
Jeg bifalder , at kommissionsformand Prodi allerede nu nsker at fre diskussionen videre til en periode efter gennemfrelsen af Kyoto-mlstningerne .
Jeg har en helt anden holdning end ordfrer Poettering , der siger , at kernekraften skal vre med i middelalternativerne .
Der findes ikke en mere gammeldags teknik end den , og jeg vil gerne advare om , at i skyggen af klimapolitikken er kernekraften ved at f ny vind i sejlene .
Min gruppe siger beslutsomt nej til denne udvikling .
Vi nsker at fokusere p alternativerne .
<P>
Ogs udvidelsen er forlagt i Gteborg , og min gruppe vil absolut ppege , at udvidelsen skal fortstte uanset resultatet af den irske folkeafstemning .
Irlands befolkning har slet ikke nsket at bekmpe udvidelsen , hvilket klart skal konstateres og formidles som et signal til ansgerlandene .
Jeg mener , at vi dog ikke kan forbig resultatet af den irske folkeafstemning og tnke , at vi bare kan g videre , som om intet var hndt .
Vi br tage dette som et klart signal om , at EU skal demokratiseres , borgerne skal have mulighed for at vre med , nr der udarbejdes grundlovsndringer .
De skal ikke mere forhandles bag lukkede dre .
Det er derfor , vi skal skynde os med indfrelse af denne konventmodel endda sledes , at vi kan tage beslutning om det fr Laeken .
Dette betyder , at ogs ansgerlandene fuldt ud skal kunne deltage i denne proces .
Vi har brug for mere demokrati , flere folkeafstemninger , mere deltagelse og ikke det modsatte .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , det er for tidligt at prsentere en udtmmende analyse af Irlands nej til Nice-traktaten .
Man kan dog allerede nu med ret stor sikkerhed pege p nogle forhold desangende .
<P>
Min frste bemrkning vedrrer de officielle reaktioner p denne markante meningstilkendegivelse , som kom ganske uventet for alle europiske ledere .
I mandags brugte ministrene sledes p deres mde i Luxembourg efter sigende mindre end en halv time p at drfte denne begivenhed , som en af ministrene betegnede som en " uforudset hndelse " .
En sdan bemrkning vidner efter min opfattelse om , at der fres , hvad jeg m betegne som strudsepolitik .
Forstr den pgldende da slet ikke , at denne afstandtagen er et nyt og alvorligt tegn p den krise , der truer selve grundlaget for den europiske integration ?
Nsten tre fjerdedele af irerne stemte ja til Irlands optagelse i Fllesskabet i 1972 , og samme andel af den irske befolkning ngter i dag at stemme for unionstraktaten . Og dette kommer helt uventet for de europiske ledere !
<P>
Vi str i virkeligheden over for et problem , som ikke blot vedrrer Nice-traktaten og Irland , men som rkker langt videre .
Irlands nej er set med mine jne - og det er min anden bemrkning - den pris , vi m betale , fordi den europiske integration forlber uden inddragelse af og fjernt fra EU ' s borgere .
Vi har set andre tegn , som advarer om det samme , i srdeleshed den generelt vigende valgdeltagelse ved valgene til Europa-Parlamentet .
Hvor har vi oplevet en bred , pluralistisk offentlig debat , hvor kortene blev lagt p bordet ? En debat om de udfordringer , vi str over for , om de vanskeligheder , vi skal overvinde , om de vrdier , vi skal forsvare , og om de politiske valg , der skal trffes i fuld benhed og p demokratisk vis ?
<P>
Vi kan nvne et eksempel , som direkte berrer Irland .
EU ' s medlemsstater har p topmder og p rekordtid skabt en europisk forsvarsdimension , hvis opgaver ganske vist ikke er klart defineret , og hvis uafhngighed betvivles i vide kredse .
Stats- og regeringscheferne har ofte hyldet det opnede resultat i vendinger , der - i srdeleshed i de neutrale lande - opleves som militaristiske .
Hvordan kan det under de omstndigheder undre , at vi endnu en gang bliver straffet ?
Det samme gr sig gldende p andre omrder , herunder isr p det konomiske og sociale omrde .
<P>
Og hvad skal vi mene om lederne af de rigeste lande , som ubekymret dyrker tanken om nettobidragydere og med skrmmebilleder som renationalisering af landbrugssttten og strukturfondene giver nring til den delggende tendens til , at alle kun srger for sig selv .
Den fderalistiske overbudspolitik , som kendetegner de aktuelle drftelser om institutionernes fremtid , har ligeledes kunnet give anledning til bekymring i de lande , der nsker at bevare deres plads , deres rolle og deres identitet ogs i en fremtidig sammenhng , hvis art og konturer , de endnu ikke kender .
Hertil kommer stats- og regeringschefernes optrden i Nice , som var et lidet engagerende skue for borgerne . Det kan p denne baggrund ikke undre , at der breder sig en desillusioneret stemning og mske endog en stigende tendens til populisme og selvtilstrkkelighed .
<P>
Dette frer mig til min tredje og sidste bemrkning , som vedrrer det sprgsml , alle stiller sig , nemlig hvad gr vi nu ?
Efter min opfattelse skal vi frst og fremmest respektere de demokratiske spilleregler .
Traktaten ratificeres ikke af alle medlemsstaterne , hvorfor den m omarbejdes , hvad enten dette behager os eller ej .
Endvidere kunne man med fordel sikre , at sprgsmlet om EU ' s fremtidige udvikling samt sprgsmlet om de politiske , institutionelle og finansielle konsekvenser af vores valg blev gjort til genstand for en grundlggende debat med borgerne i alle medlemsstaterne .
<P>
Endelig br vi undg , at den aktuelle krise udnyttes af de krfter , som p skndig vis modstter sig EU ' s udvidelse som pskud for en udsttelse p ubestemt tid af dette paneuropiske projekt . Det er et stort og smukt projekt , men naturligvis ogs et komplekst og kostbart projekt .
Der er ogs p dette punkt behov for en ansvarlig debat og en ben vurdering af , under hvilke vilkr udvidelsen kan blive til fordel for alle .
Vi m ikke glemme , at virkeliggrelsen af ambitioner krver indsats , og virkeliggrelsen af et europisk projekt krver solidaritet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg er meget glad for at lyknske det svenske formandskab med de store resultater , det har skabt for os alle .
<P>
De europiske ledere vil i Gteborg primrt arbejde med to emner , nemlig udvidelsen af EU og en optimal lsning p mange af vores miljproblemer .
Med hensyn til udvidelsen er det yderst vigtigt , at EU og ansgerlandene kommer i gang med at forhandle om de mere problematiske kapitler , der hidtil har vret urrte .
Det er i alles interesse at f debatteret , lst og afsluttet de resterende vigtige punkter .
<P>
Jeg vil gerne knytte nogle f kommentarer til resultatet af den nyligt overstede folkeafstemning i Irland om Nice-traktaten .
Jeg er meget skuffet over afstemningsresultatet , men jeg accepterer fuldt ud udfaldet af den demokratiske proces .
Jeg glder mig over konklusionerne p denne uges mde i Rdet i dets sammenstning af EU ' s udenrigsministre . De fastslog ogs , at man skal respektere det irske folks rst .
<P>
Jeg er fuldt overbevist om , at flertallet af irerne gr ind for udvidelsesprocessen , og jeg nsker ikke at se en udskydelse af tidsrammen for EU ' s udvidelse med lande fra Central- og steuropa som en direkte konsekvens af sidste uges folkeafstemning i Irland .
Nu har vi brug for tid til roligt at overveje konsekvenserne af resultatet i Irland .
Irlands fremtidige forhold til EU er et meget vigtigt anliggende .
Der er brug for eftertanke , hvis vi skal lse de komplekse sprgsml og komme den bekymring til livs , der kom frem under debatten forud for folkeafstemningen .
<P>
Denne folkeafstemning understreger helt klart behovet for , at vi alle gr en strre indsats for at forklare EU ' s politikker for borgerne og gre EU ' s borgere mere engagerede i debatten om Unionens rolle og kommende udformning .
Vi kan alle lre noget af resultatet af folkeafstemningen om Nice-traktaten .
Det phviler ogs Kommissionen og alle 15 regeringer at reflektere over dette resultat .
Vi skal bygge en Europisk Union , der fortjener god vilje , sttte og entusiasme fra EU ' s 370 millioner borgere .
<P>
Det glder mig meget , at den irske regering i aftes besluttede at oprette et nationalt forum om Europa .
Dette forum skal skabe samrd og dialog med den irske offentlighed om EU ' s politik .
Forummet er ogs en del af den debat om Europas fremtid , der foregr i alle 15 medlemsstater forud for den nste regeringskonference i 2004 .
Alle politiske partier , arbejdsmarkedets parter og andre interesserede parter vil blive reprsenteret i dette forum , der meget snart forventes at begynde sit arbejde .
<P>
En anden meget vigtig sag er den , at USA ' s prsident Bush kommer til Gteborg senere p ugen for at mdes med EU ' s ledere .
Det er derfor p det helt rigtige tidspunkt , at topmdet handler om vigtige miljsprgsml , der skal besvares bde i EU og p mere globalt plan .
Jeg blev meget skuffet , da prsident Bush tidligere p ret sagde , at han nsker at genforhandle Kyoto-aftalen .
Sagen er , at vi er ndt til at reducere udslippet af drivhusgasser i Europa og USA .
Det er meget vigtigt , hvis vi vil standse nedbrydningen af ozonlaget .
<SPEAKER ID=12 NAME="Bonde">
Fru formand , den serise danske publikation " Ugebrevet Mandag Morgen " har en leder med overskriften : " Tak , Irland !
" I lederen str der : " At forsge at f irerne til at ndre mening vil vre stik mod alle EU-lfter om behovet for en bredere folkelig debat og forankring .
EU-landene har i fllesskab og enstemmigt bestemt spillereglerne , som klart siger , at en traktat frst trder i kraft , nr den er ratificeret af samtlige medlemslande .
Efter det irske nej kan og br Irland ikke ratificere Nice-traktaten " .
Hvordan kan udenrigsministrene bare lade ratifikationerne fortstte ?
Nice-traktaten er faldet .
Det er forfatningsbrud at overse en bindende folkeafstemning , og det er i strid med EU-traktatens artikel 6 om retsstatsprincippet .
Vi opfordrer alle lande til i det mindste at holde en ratifikationspause og reflektere over rsagerne til nejet .
Det var jo ikke et specielt irsk nej .
Vi kunne ogs f nejflertal i andre lande , hvis man turde tage en folkeafstemning .
<P>
Kernen i Nice er ikke udvidelse , men at flytte magt fra vlgere og folkevalgte til embedsmnd og ministre .
Hvorfor skulle vlgerne stemme ja til mindre indflydelse ?
EU-parlamentet har heller ikke sagt god for Nice .
Frste vlgerdom er : Om igen !
Nste gang m forhandlingerne starte nedefra og op , i stedet for oppefra og ned .
Det irske nej prsenteres i pressen som et nej til udvidelse . Selv om ogs nejsiden havde sagt , at udvidelsesforhandlingerne skal fortstte .
Fem lande kan optages efter Amsterdamtraktaten , de nste efter de stemmetal og pladser , som str i topmdets erklring .
Nice-traktaten er frst relevant for land nr .
27 , s mister vi retten til en kommissr , der str ikke andet om udvidelsen i traktaten .
Erklringen er en flles holdning og ikke en del af traktaten , og er derfor heller ikke forkastet ved afstemningen .
Lad os nu hellere slanke EU og skabe et bent , nrt og demokratisk samarbejde .
Jeg lyknsker det irske folk med et modigt nej og opfordrer topmdet i Gteborg til at respektere borgernes valg i stedet for at kassere en folkeafstemning .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg vil njes med at komme ind p tre punkter .
Det frste punkt er miljsprgsmlet . De Radikale har i over 15 r gjort opmrksom p problemet med drivhuseffekten , hullet i ozonlaget og farerne i forbindelse hermed .
Vi lgger srlig vgt p , at dette punkt tages klart og grundigt op p mdet i Gteborg - hvilket det svenske formandskab ogs har til hensigt at gre - og det skal ogs ske i prsident Bushs nrvr .
Parlamentet skal udtale sig senere , og vi fr at se , at politikerne sttter Kyoto-protokollens gennemfrelse .
Vi mener godt , at man eventuelt kan overveje nogle forbedringer og tilpasninger af de retningslinjer og mlstninger , der skal flges , s vi ikke afbryder forbindelsen til de amerikanske allierede , selv om de er jordens strste forurenere . Men vi er bestemt ikke enige i , at det er ndvendigt med flere undersgelser .
Der er ikke mere , der skal undersges . Undersgelserne er allerede blevet foretaget , og de viser , at jorden er i fare , og at det derfor er ndvendigt at handle med det samme .
De europiske lande burde sledes ogs ptage sig deres ansvar og gre en indsats . De skal ikke bare tale om det , men ogs gre ordene til handling .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige noget om gennemsigtigheden , fru formand .
De tillagde gennemsigtigheden stor vrdi , og derfor har jeg to sprgsml , fru formand .
Den irske folkeafstemning viser , at systemet er krt af sporet .
Man kan ikke forhandle p samme mde i Gteborg og Nice , som man forhandlede i Westfalen , da bl.a. de svenske tropper var indblandet i 30-rskrigen .
Diplomatiets tid er forbi . Nr det glder EU , skal der forhandles mellem borgerne , parlamentsmedlemmerne og aktrerne i EU ' s dagligdag .
Det svenske formandskab kunne sende et signal i den retning .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige et par ord om agenturerne . Hr .
Persson risikerer at lave noget sydlandsk rod , nr han nsker at dele alle de sm agenturer ud i Gteborg og mske give fdevareagenturet til Helsinki og sledes til et land , der efter min mening er det mindst egnede til at vre hjemsted for dette agentur .
Srg for , at der ogs bliver gennemsigtighed i den forbindelse , og hvis der ikke er tid til det , s udskyd det til det nste topmde med en mere offentlig og ben debat om disse vigtige europiske agenturers hjemsteder .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , EU-landenes udenrigsministre valgte i mandags at fortstte ratificeringen af Nice-traktaten uagtet det irske nej ved folkeafstemningen . Ministrene valgte hermed den vrst tnkelige lsning .
Denne lsning vil af mange blive oplevet som en bekrftelse af , at de europiske institutioner , som er under opbygning , ikke er lydhre over for borgernes krav , og at de i virkeligheden , bag de ideologiske parader , blot tilsigter en svkkelse af befolkningernes indflydelse .
<P>
Det irske nej er en advarsel , ligesom det danske nej i september 2000 .
Befolkningerne tager afstand fra et Europa , hvor de ikke kan finde sig til rette .
At ville fremme den fderalistiske udvikling under disse vilkr , ville vre katastrofalt .
Det Europiske Rd kan p mdet i Gteborg mske endnu n at lgge roret om .
<P>
Hvilke beslutninger br Det Europiske Rd trffe ?
For det frste br ratificeringen af Nice-traktaten afbrydes , og den afgrelse , der i mandags blev truffet af Rdet ( almindelige anliggender ) br omstdes .
For det andet br der sendes et klart budskab til ansgerlandene . Disse br inviteres til straks at blive optaget i EU , uden at dette forudstter en ny traktat , idet man kan lade landene tiltrde det mellemstatslige afsnit i de nuvrende traktater .
Endvidere br Rdet meddele , at de supplerende bestemmelser om udvidelsen vil blive indfjet i tiltrdelsestraktaterne .
Endelig br Rdet trffe afgrelse om en ny regeringskonference , som skal have til forml omsider at skabe et EU , som respekterer medlemsnationerne .
En sdan regeringskonference br primrt tage udgangspunkt i de enkelte medlemsstaters nationale parlamenter og ikke i den nye struktur , som er under udvikling , og som vil svkke disses indflydelse .
Hr. formand , dette er , hvad vi foreslr i vores kritiske betnkning om Nice-traktaten .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , hr. udenrigsminister , jeg er bekymret over resultatet i Irland .
Det er en sejr for dem , der nsker at give op og sige nej .
Folkeafstemninger fremmer kortsigtede egoistiske valg frem for langsigtet ansvarlighed .
Her hvor Europa str p trskelen til en meget fremgangsrig tid , er borgerne tvivlrdige .
Med genforeningen kan vi ge friheden , trygheden og mulighederne , og vi kan vise solidaritet med mennesker , der har lidt under kommunistisk undertrykkelse og plankonomiens delggende effekt .
Genforeningen er imidlertid ogs vigtig for vores egen skyld . Udvidelsen er nemlig ikke bare et historisk ansvar , men ogs en ndvendig indsprjtning og en win-win situation .
<P>
Derfor skal EU ' s stats- og regeringschefer nu i Gteborg garantere mldatoen for udvidelsen og srge for en politisk bekrftelse af deres roadmap .
Det er den klare besked , som jeg finder ndvendig .
Men vi skal ogs bruge tid p selvransagelse .
Ikke bare borgerne i Irland stiller sprgsmlstegn ved EU ' s virke .
Vi er drlige til at forklare europasamarbejdets kernepunkter og succes for befolkningen .
Mange nsker at overdrage opgaver til EU , som bedre lses af de enkelte medlemsstater .
Dermed svkkes egne evner , samtidig med at EU ' s grundlggende opgaver med at ge friheden , sikre freden , bne markeder og fjerne handelshindringer forsmmes .
<P>
Udvidelsen og fordybelsen af Unionen krver nu fokus , konsekvens og engagement fra alle os , der vil gre Europa succesfuld .
Der afholdes jo endnu et topmde .
Topmdet med USA er en vigtig begivenhed for svenskerne , og det er vigtigt for EU .
Lederskabet skal fokusere p det , der forener .
Med forstelse for de amerikanske interesser kan man sikre USA ' s engagement i Europas genforening og krisestyringsevner .
Den overordnede opgave m best i et samarbejde med USA om at sikre fred og frihandel .
<P>
George W . Bush er god for USA og for Europa , og han er hjerteligt velkommen i Europa .
Jeg hber , at begge topmder munder ud i konkrete resultater , og jeg vil nske held og lykke med dem begge .
Til udenrigsministeren vil jeg sige tillykke med , at den formandsperiode , der startede meget grt , nu ser ud til at ende lidt bedre .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , topmdet i Gteborg afslutter jo det svenske formandskab , der som tidligere nvnt havde et ambitist program .
Jeg vil give den svenske regering topkarakter for gennemfrelsen .
<P>
Jeg vil tale om noget , der egentlig ikke str p programmet for Gteborg , nemlig et af de skaldte E ' er - Employment - beskftigelsen , der jo var p dagsordenen for mdet i Stockholm i marts , men som i denne uge p det sociale omrde er blevet suppleret med et hattrick i de sidste minutter .
Jeg vil pst , at det nok har vret et af de mest succesrige rdsmder p det sociale omrde , da det lykkedes at lse tre problemer : sprgsmlet om stj , sprgsmlet om ligebehandling og ikke mindst sprgsmlet om oplysning af og samrd med lnmodtagerne .
Der blev gjort et godt stykke arbejde , hvilket er vigtigt for EU ' s fortsatte indsats p det sociale omrde .
<P>
Jeg vil ogs nvne den bredygtige udvikling og koble den sammen med de sociale sprgsml - en stor del af debatten har jo handlet om den bredygtige udvikling og miljsprgsmlene .
Det er kun ret og rimeligt , men der er jo ogs en social dimension .
Vi har sprgsmlet om den sociale samhrighed mellem mennesker , sprgsmlet om at skabe en politik , der mindsker klfterne i Europa og mindsker generationsklfterne .
Der er ogs sprgsmlet om pensionssystemerne , og hvordan de skal udformes i fremtiden og sprgsmlet om at mindske klfterne mellem regionerne .
<P>
Alt dette er ndvendigt for at f en bredygtig udvikling .
Vi skal fre en konomisk politik , der ikke bare stiler efter kortsigtet vkst , men ogs efter langsigtet vkst .
Derfor skal de miljmssige aspekter gennemsyre alle omrder .
De skal have konsekvenser for transportpolitikken , for energipolitikken og for landbrugspolitikken , nr vi skal skabe et samfund , der er bredygtigt p langt sigt .
<P>
De miljmssige aspekter skal ogs pvirke os globalt .
Internt skal vi lse det med de metoder , vi hidtil har brugt , men ogs ved at supplere med Lissabon-processen og ved at gre de miljmssige aspekter til en del af den proces , vi allerede nu er i gang med p det sociale og konomiske omrde .
Men vi skal ogs handle globalt .
Det fr vi lejlighed p topmdet i Gteborg og ved mdet med Bush , hvor det for EU glder om at st fast i sprgsmlet om Kyoto-protokollen .
Vi vil selvflgelig gerne have USA med i bden , men her m EU vise lederskab .
Selv om USA ikke vil vre med til det , m EU tage det globale lederskab i dette sprgsml .
Vi skal ogs fremstte vores sprgsml om handelsaftaler inden for WTO for at f de miljmssige og sociale aspekter med ved udformningen af den globale handel .
<P>
Til sidst vil jeg sige noget om det vigtigste af de tre E ' er , nemlig udvidelsen .
Dette er en historisk mulighed , som ikke m glide os af hnde .
Derfor er jeg enig i det synspunkt , som mange andre ogs har fremfrt , nemlig at vi efter afstemningen i Irland skal vre endnu mere tydelige over for ansgerlandene .
Udvidelsesprocessen skal fortstte , og vi skal have som vores ml , at de kan deltage i europaparlamentsvalgene i 2004 .
Det skal gres klart , s de frste lande kan vre med .
Hvert land skal kunne komme med p sine egne meritter , og der skal vre frrest mulige undtagelser og overgangsperioder og p frrest mulige omrder .
Sverige har gjort det godt i sin formandsperiode .
Nu glder det om at komme videre og forvalte denne arv .
<P>
Til slut vil jeg ogs sige noget om udenrigs- og sikkerhedspolitikken , hvor formandskabet har gjort et godt stykke arbejde , og Sverige har hstet stor anerkendelse .
Det er ikke mindst lykkedes Anna Lindh at placere Sverige som en frende nation i denne proces ved at f de forebyggende foranstaltninger med .
At vi nu indtager en ledende rolle i verdenspolitikken , i Mellemsten og Korea osv. er for en stor del Anna Lindhs fortjeneste , hvilket jeg vil takke hende for .
<P>
Jeg finder det ogs godt , at man var meget tydelig i sprgsmlet om et konvent .
Sverige , som str for benhed , skal ogs st for et konvent , dog ikke som den eneste metode , men som n metode til forbedring af regeringsforhandlingerne nste gang .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg vil starte med at vre yderst personlig og takke formanden for Rdet for det stykke arbejde , som hun sammen med Javier Solana og kommissr Patten har udfrt i Makedonien .
Som barn af krigen ved jeg udmrket , at " fred ikke har parader " , og at fred - det besvrlige hverdagsjob - ikke giver de store overskrifter .
Krig er bedre i mediesammenhng .
Jeg vil imidlertid gerne takke for en god indsats indtil videre .
<P>
Hovedtemaet i Gteborg skal vre bredygtig udvikling , og i den forbindelse vil Kyoto-protokollen blive debatteret .
Prsident Bush kommer til Gteborg .
Br vi ikke som EU ' s magthavere - jeg selv inkluderet - starte med at " feje for egen dr " ?
I EU giver vi sttte til de mest kuldioxidfremkaldende energisystemer .
Burde vi ikke frst , mske samtidig , gre noget ved det ?
Det er lettere at forhandle , nr man har " fejet for sin egen dr " .
<P>
Det andet store miljproblem i Europa er trafikken .
Det er ogs et EU-projekt at skabe en meget god og miljvenlig infrastruktur i Europa .
<P>
Det tredje og mske et af vores allerstrste miljproblemer er den flles landbrugspolitik .
Vi bruger mere end 40 milliarder euro p dette omrde . Ca .
5 milliarder heraf gr til bevarelse af kulturarv og biologisk mangfoldighed , resten virker imod hensigten set fra en miljmssig synsvinkel , s lad os " feje for egen dr " , nr vi gr videre .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , der er mange vigtige sprgsml p dagsordenen for topmdet : udvidelsen , Mellemsten , en eventuel ny WTO-runde osv .
<P>
Husk p , at dette topmde er lanceret som det frste " grnne " topmde .
30 r efter FN ' s miljmde i Stockholm og 10 r efter Rio-topmdet har stats- og regeringscheferne en historisk chance for og pligt til at vedtage en trovrdig strategi for en bredygtig udvikling af EU .
Men strategien skal ogs ligge til grund for et videre globalt miljansvar og forpligtelser inden Rio + 10 i Sydafrika .
<P>
Kommissionens forslag er et frste vigtigt skridt - et minimumsskridt vil jeg sige .
Hvis vi skal have et virkeligt gennembrud for en bredygtig udvikling , skal der langt mere til .
Der skal ske store forandringer inden for den konomiske politik , transport- og energipolitikken , kemikaliepolitikken og landbrugs- og fiskeripolitikken .
<P>
Nr tilliden til EU svigter , hvilket Irlands nej til Nice-traktaten er et tydeligt udtryk for , er det p sin plads med en grundig debat om EU ' s fremtid , en debat uden forhndsbetingelser og med deltagelse af det civile samfund .
Topmdet skal afstikke en sdan vej .
<P>
Det vil vre yderligere et tilbageskridt , hvis ikke topmdet giver et trovrdigt resultat for bredygtig udvikling .
Vi skal have et godt resultat !
Det handler ikke bare om os , men ogs om de kommende generationer .
Jeg nsker held og lykke og hber , at vi fr et vellykket " grnt " topmde !
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , frst vil jeg gratulere det irske folk med resultatet af folkeafstemningen om Nice-traktaten .
t eneste folk i EU har haft mulighed for at stemme om Nice-traktaten , og det sagde nej .
Hvis flere befolkninger havde haft samme mulighed , var det sandsynligvis blevet et nej i flere lande , ikke mindst i Sverige .
Topmdet i Gteborg skal fastsl , at Irlands nej skal respekteres .
Det betyder , at Nice-traktaten er faldet .
<P>
Det handler om , at EU skal flge sine egne spilleregler .
Medlemsstaternes ret til at takke nej til traktatndringer er central for EU ' s konstruktion .
Uden denne ret mister de nationale demokratier kontrollen med Unionen .
Derfor er det s utroligt , at den svenske regering kan sige , at Nice-traktaten ligger fast .
Dermed lader man hnt om de demokratiske spilleregler .
Hvis den svenske Rigsdag havde stemt nej til en traktatndring , havde vi s ikke gerne set de andre EU-lande respektere denne beslutning ?
Det sprgsml synes jeg , at den svenske udenrigsminister skal besvare .
<P>
Irerne stemte nej til Nice-traktaten .
Det er et nej til mere overstatslighed og til mere magt til de store EU-lande . Et nej til nye skridt mod EU-staten og mod EU ' s militarisering .
Dermed var det ogs en stemme for et bedre og mere demokratisk Europa .
Irlands nej var imidlertid ikke et nej til EU ' s udvidelse .
Det gr udmrket an at udvide EU med Amsterdam-traktaten som grundlag .
De nye medlemsstaters indflydelse i institutionerne kan reguleres i tiltrdelsestraktaterne , sdan som man gjorde i forbindelse med den seneste udvidelse .
Med en sdan model kan man rette op p den diskriminering , som visse ansgerlande blev udsat for i Nice .
Hvis man ikke respekterer Irlands nej , udsender man et klart budskab om , at de sm landes vilje ikke spiller nogen rolle , og at folkeafstemninger kun respekteres , hvis resultatet passer magteliten .
Det er alvorligt , hvis det sker .
<P>
Jeg vil ogs sige nogle ord om den strategi for bredygtig udvikling , der skal diskuteres i Gteborg .
Kommissionens forslag var forbavsende konkret og godt , ikke mindst med tanke p dens svage forslag om et miljhandlingsprogram tidligere p ret .
I forslaget er der mange klare ml , f.eks. en fortsat reduktion i udledningen af drivhusgasser , foranstaltninger til bevarelse af biologisk mangfoldighed , krav om at standse trafikforgelsen og at afskaffe skadelige tilskud til f.eks. tobaksdyrkning .
Nu er der en tydelig fare for , at de konkrete dele af strategien forsvinder under forhandlingerne , mens den ikke-forpligtende retorik bliver tilbage .
Der cirkulerer allerede et kompromisforslag til konklusioner , et non-paper fra den svenske regering , som netop har denne udformning .
Jeg hber , at den svenske regering vil kmpe for og form at bevare det konkrete indhold i strategien .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr. formand , den 28. september 2000 sagde danskerne klart nej til euroen .
I torsdags forkastede irerne utvetydigt Nice-traktaten .
Dermed har de to landes befolkninger , der som de eneste er blevet hrt direkte , klart givet udtryk for borgernes tiltagende utilfredshed med EU , som i stigende grad behandler medlemsnationerne som fjerntliggende kolonier .
<P>
EU agter imidlertid , som det ogs var tilfldet efter den danske folkeafstemning , hovmodigt at negligere de europiske befolkningers budskab .
Fru rdsformand , hr. kommissionsformand , tror De virkelig , EU fortsat kan bygge p en sdan ringeagt for befolkningerne ? Den vidner om en holdning , ingen i dag ville vove at indtage over for brn .
<P>
Fru formand , Det Europiske Rd br under mdet i Gteborg , blot seks mneder efter topmdet i Nice , tage det irske nej til efterretning og tage til efterretning , at et folk hermed har gjort brug af den vetoret , regeringerne ikke vovede at tage i anvendelse i Nice .
Flgelig br Nice-traktaten erklres ugyldig . I modsat fald vil befolkningerne betragte jeres europiske projekt som en fremmed og p sigt fjendtligsindet strrelse .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Den irske folkeafstemning og den danske folkeafstemning , der fandt sted for et stykke tid siden , viste , at der fra de europiske borgeres side - i det mindste nr det glder dem , der fik lov til at stemme - er en vis fjendtlighed over for EU .
<P>
Jeg hber , at dette ikke er et udtryk for deres afvisning af den europiske id , men kun for deres afvisning af en bestemt form for EU , nemlig det EU , som man i jeblikket skaber fra oven , som bestemt ikke m blive en europisk Sovjetunion , og som ikke blot skal vre regeringernes EU , men ogs befolkningernes EU . Det skal ikke vre bureaukraternes EU , men borgernes EU .
I den forbindelse hber jeg , at De p Deres topmder og i de kommende traktater lgger strre vgt p og giver strre plads og strre befjelser til det eneste organ , der reelt reprsenterer Europas befolkninger og borgere , nemlig Parlamentet , som i dag bliver forsmet i traktaterne og procedurerne .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , den egentlige vrdi af Nice-traktaten ligger i at indlede en virkelig reform af Unionen . Denne reform er uomgngelig for Fllesskabets udvidelsesdygtighed .
Jeg bifalder , hvis der i Gteborg fastlgges en mere prcis kreplan for udvidelsen . I betragtning af de endnu bne forhandlingskapitler og afstemningen i Irland vil det vre userist at nvne konkrete tiltrdelseslande .
<P>
Selv om kun 33 % af befolkningen deltog i den irske afstemning , er der behov for en flsom reaktion og analyse .
Jeg ser den ikke som en demokratisk bagatel .
Resultatet af folkeafstemningen tolkes forkert , hvis man tillgger irerne , at de har stemt imod udvidelsen .
For det er Nice-traktaten , som de har stemt om .
<P>
I Unionens historie har der vret mange irritationsmomenter som f.eks. danskernes nej til Maastricht , Storbritanniens politik i forbindelse med den frste BSE-krise , Kommissionens tilbagetrden og de uretfrdige sanktioner mod strig .
Vi m analysere rsagerne til den irske folkeafstemning differentieret og i den forbindelse sprge os selv , hvad det er , der gr galt med Europaprojektet .
Det handler ikke kun om en offentlig diskussion om en reform af Unionen , men om mere demokrati og benhed i en integrationsproces , der bliver mere og mere kompliceret .
I den forbindelse er integreringen af de nationale parlamenter som garanter for det europiske demokrati et meget vigtigt sprgsml .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , frst vil jeg gerne nske Sverige tillykke med det effektive formandskab .
Tilgiv mig for , at jeg koncentrerer mig om situationen i Irland .
<P>
Det irske folk har talt .
Svaret er nej .
Vi skal respektere denne beslutning .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen , Rdet og deltagerne p topmdet om at respektere denne beslutning i ord og handling .
De skal analysere beslutningen og ikke behandle den som noget irrelevant og sende en besked om , at man vil fortstte med eller uden Irland .
Hvis det var tilfldet , var der ingen grund til at f Nice-traktaten ratificeret af samtlige 15 medlemsstater .
Hvis det ikke er tilfldet , skal de ikke behandle beslutningen som noget uvedkommende .
Det siger jeg som passioneret jasiger , fordi De forrsager mere skade med signalerne efter Nice-afstemningen end forud for afstemningen i Irland .
Pas nu godt p .
<P>
Nice-traktatens kompleksitet og manglende klarhed var rsag til , at en lang rkke emner blev hftet p debatten forud for den irske folkeafstemning - emner , der var bde relevante og irrelevante for Nice-traktaten , og som skabte bekymring og frygt blandt befolkningen . Det betd , at mange afstod fra at stemme , og at valgdeltagelsen endte helt nede p 34 % .
54 % af de afgivne stemmer var et nej , og med andre ord var det 19 % af den stemmeberettigede befolkning , der stemte nej og signalerede en uvilje til at fortstte udvidelsesprocessen , hvilket Nice-traktaten handler om .
<P>
Tro mig , nr jeg siger , at jeg ikke tror , at det irske folk nsker at ngte de kommende EU-lande de muligheder og den sttte , som vi selv har fet og udnyttet i de seneste tre rtier som et lille og underudviklet land .
En hjesteretsafgrelse tvang vores regering til at bruge lige mange penge p at informere offentligheden om grunde til at stemme henholdsvis nej og ja .
Medierne havde ogs pligt til at give lige meget dkning til ja- og nejfljen uden hensyntagen til irrelevante emner , og uanset at de strste politiske partier , landbrugsorganisationerne , fagforeningerne , avisredaktrerne og selv sammenslutningen af irske biskopper opfordrede befolkningen til at stemme ja .
Man regnede med , at resultatet var givet p forhnd .
Det forklarer mske , hvorfor regeringen foretog sig s lidt , tog vlgerne for givet og var tilfreds med at undergrave den skeptiske holdning til EU i forbindelse med det kommende parlamentsvalg , hvor adskillige ministre har sendt meget tvetydige signaler i de seneste mneder .
<P>
Kommissr Solbes Miras reprimande provokerede den irske mellemflj og sede frygt for , at EU ville blande sig i vores skatteforhold .
Hr . Jospins og kommissr Prodis erklringer under kampagnen hjalp ikke , men det var primrt regeringens ansvar at investere tid og energi i kampagnen , og den slog fejl .
<P>
Nejkampagnen l i baghjul med alt at vinde , og ingen korrigerede dem for irrelevante indlg , og panikstemningen bredte sig .
Jeg stemte ja , og jeg tager kraftigt afstand fra , at jeg dermed skulle vre tilhnger af abort , NATO , atomkraft og medlidenhedsdrab og imod neutralitet .
Listen er endels - vlg selv .
Alle disse emner fortjener en debat , men de har intet med Nice-traktaten at gre .
<P>
Vi har brug for tid til at analysere , vurdere og lre af resultatet , til at tilgodese den begrundede frygt og bekymring samt frst og fremmest til at forst , hvorfor 65 % af vlgerne blev hjemme .
Var det et angreb p det europiske projekt eller en advarsel til vores etablerede politikere midtvejs gennem valgperioden ?
Juryen er ude .
Efter at den irske regering i aftes bekendtgjorde , at man vil oprette et nyt nationalt forum bestende af flere partier , der skal forklare og diskutere det europiske projekt i almindelighed og Nice i srdeleshed , hber jeg , at et mere velinformeret og overbevist irsk vlgerkorps vil lade regeringen ratificere Nice-traktaten i lbet af det nste rs tid .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , fru formand for Rdet , jeg hber inderligt , at Gteborg for det svenske formandskab vil vre et tidspunkt , hvor der prsenteres en ordentlig liste over store prstationer .
Jeg hber , at topmdet i Gteborg efter topmdet i Stockholm , hvor fuld beskftigelse p ny blev bekrftet som en europisk prioritet , i en direkte fortsttelse ogs vil yde et meget vigtigt bidrag til strategien for bredygtig udvikling .
Men ingen vil kunne bengte , at den irske befolknings forkastelse af Nice kunne lgge en alvorlig dmper p succesen fra Gteborg , hvis topmdet skulle stikke hovedet i busken eller skulle fortstte , som om intet var hndt .
Og jeg vil gerne sige flgende til hr . Poettering : Det signal , som vi socialdemokrater forventer af Gteborg , er ikke blot , at udvidelsen prioriteres , men ogs at uddybelsen af Europa er overordentlig vigtig , og at denne uddybelse skal ske med befolkningens fulde og demokratiske involvering , og at disse to ting ikke er modstridende .
Naturligvis skal irerne have muligheden for at sge deres egen lsning p det problem , som nu opstr , men den lave deltagelse i folkeafstemningen og dennes negative resultater er ikke kun irernes problem .
De er symptomatiske for en farlig klft , som er ved at opst mellem den europiske politik og befolkningen i alle medlemsstater , ikke kun i Irland . En klft , som har at gre med manglende demokrati , manglende gennemsigtighed og manglende dialog .
<P>
Kommissionsformand Prodi , det glder mig , at De har gjort det klart , at Europa ikke kan tilvejebringes af diplomater bag lukkede dre , og jeg er srdeles glad for rdsformandens engagement , idet hun opfordrer til et konvent .
Jeg vil derfor bede Dem om at overvge , at det ikke bliver nogen udvandet udgave .
Men jeg vil ogs bede Dem om at opfordre medlemsstaterne til at stte mere fart p den offentlige debat , bde om Europas fremtid og om udvidelsen .
Det m sandelig godt vre mere end det , der nu str i medlemsstaternes rapport .
<P>
P den anden side , fru rdsformand , vil jeg ogs hbe , at topmdet i Gteborg ikke blot bliver et " grnt " , men et " rd-grnt " topmde . Hr .
Andersson henviste til det politiske gennembrud , som blev opnet i mandags i Rdet ( socialministrene ) om retten til information og hring , sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen , mere lige muligheder for mnd og kvinder , alle sammen temaer , som har at gre med arbejdets kvalitet , et punkt , som var s vigtigt for svenskerne .
Jeg hber desuden inderligt , fru rdsformand , at Gteborg ogs giver et tydeligt mandat til at udforme en europisk strategi mod fattigdom , mod social udelukkelse og for gode , ordentlige pensioner .
Jeg tror , at det , hvis Gteborg kan bevise dette , ogs viser folk , at det er umagen vrd at kmpe for det europiske projekt .
<SPEAKER ID=25 NAME="Haarder">
Hr. formand , man taler om en dansk lsning for Irland .
Det er mske den eneste udvej , men det er en tragisk lsning , der frer til maginalisering og kolonistatus .
Man afskrer sig fra indflydelse , men flger alligevel beslutningerne .
Man stter ls for sin mund og skyder sig i foden .
Det er frugten af den antieuropiske kampagne , som kres af nationalister og venstrefljsromantikere , stttet af reaktionre briter og tidligere danske kommunister , som altid har bekmpet det europiske samarbejde .
Jens-Peter Bonde har stemt imod enhver stump af europisk samarbejde .
Han frer sig frem som demokratiets og benhedens apostel , men indtil for 10 r siden stttede han det mest lukkede system , denne verden har set , og underviste p partiskolerne i den sttyske diktaturstat .
Lyt ikke til ham !
Lad os i stedet mobilisere det store flertal af borgere her i Europa , som gerne vil samarbejde , men som er utilfredse med et eller andet , og som ikke kan overskue det , vi laver , fordi traktaterne er ulselige og utydelige , og fordi vi ogs her i Parlamentet blander os i alle mulige ting , s borgerne ikke kan se en ende p det .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , Nice-traktaten er dd og skal ikke genoplives .
Det vil vre ensbetydende med at udvise foragt for folkets rst , ikke bare i Irland , men i hele Europa .
<P>
Det irske folks nej til Nice-traktaten er ikke et nej til udvidelsen .
Ingen p nejsiden frte kampagne imod udvidelsen .
Vi nsker at udvise solidaritet med befolkningen i steuropa og give dem midler fra de samhrigheds- og landbrugsfonde , vi selv har nydt godt af .
Med Nice-traktaten blev befolkningen bedt om at tage stilling til nye mder at kre EU p , og dem fandt den uacceptable .
<P>
Jeg vil advare EU ' s ministre og bede dem om i Gteborg nje at overveje effekten af endnu et rungende nederlag til Nice-traktaten .
De skal nje overveje effekten p deres egne vlgere , der med stigende desillusionering betragter den fjerne og uhndterlige europiske overbygning .
<P>
Den regeringsmssige forhandlingsmetode for EU-traktater , hvor lederne bag lukkede dre skalter og valter med ting , der har stor betydning for alle borgerne , har taget en brat ende , og nu er den ogs dd .
Vi skal finde en ny metode , der udmnter sig i resultater , der er forstelige og acceptable for os alle , og som involverer nationale og regionale parlamenter svel som det civile samfund .
Resultatet af afstemningen om Nice-traktaten er ikke et udslag af en skeptisk holdning til EU .
Det er en indikation af befolkningens serise genovervejelse af EU-konceptet overalt p kontinentet .
<P>
Jeg vgnede op en morgen og opdagede , at irske soldater skulle deltage i en srlig udrykningsstyrke .
Jeg vidste ikke , hvordan beslutningen var blevet truffet .
Ingen af borgerne vidste , hvordan beslutningen var truffet .
Vi stemte nej p grund af den slags problemer .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , Nice-traktaten er ikke s drlig en traktat endda .
I hvert fald er traktaten afbalanceret med hensyn til magtbalancen i Europa .
<P>
Hvordan kan det s vre , at den irske befolkning tilsyneladende har en anden opfattelse deraf ?
Bortset fra dens overvejelser i den forbindelse forekommer det mig , at det irske nej er et udtryk for et fnomen i hele Europa .
Medlemsstaternes befolkning er skeptisk over eller endda fuldstndig ligeglad med , hvordan EU fungerer .
P afgrende tidspunkter hvner det sig .
Og i fredags var det bestemt ikke frste gang .
Foruroligende !
Det ville vre forkert at gre irerne til sorteper nu .
Om Nice-traktaten ville overleve en folkeafstemning i andre medlemsstater , er jo tvivlsomt .
<P>
For at overvinde denne europiske krise er det ikke nok at ge gennemsigtigheden .
Det er intet mindre end EU ' s endelige politiske ml , som her str p spil .
Det m vores regeringschefer indlede en alvorlig samtale om med deres modstandere .
Topmdet i Gteborg br tage initiativet dertil .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Jeg har kun et minuts taletid til rdighed .
Det vil jeg benytte til at lyknske og takke det irske folk , som med sit nej til Nice-traktaten har vist klarsyn og mod . Jeg konstaterer , at denne traktat hermed er ugyldig .
<P>
Der er dem , som foregiver , at dette blot er en ubetydelig uforudset hndelse .
Der er imidlertid tale om resultatet af en folkeafstemning , og en sdan burde vre obligatorisk , nr det glder sprgsml af denne art .
Man kan ikke uophrligt lovprise demokratiet og de europiske befolkninger og samtidig afskre befolkningen fra muligheden for at komme til orde p demokratisk vis .
<P>
Irerne har ved klart at tage stilling til fordel for uafhngighed , frihed og national identitet sat den fderale superstat , nogle drmmer om , skak .
Det vil nppe undre de tilstedevrende , at jeg glder mig over dette resultat .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , ansgerlandene , der mdes i Gteborg sidst p ugen , ved allerede - trods massemediernes ondskabsfulde analyser - at det irske folk bifalder en udvidelse af EU , sdan som hr . Cox , fru Ahern , fru Doyle og andre talere allerede har sagt .
<P>
Med forkastelsen af Nice-traktaten har det irske folk fjernet det rgslr , der dkkede over de virkelige problemer - f.eks. at Irland var p vej vk fra neutralitet og over i et samarbejde med NATO , der ville vre ensbetydende med et engagement i vbenindustrien og den srlige udrykningsstyrke .
<P>
Nice-traktaten er ikke kun i strid med det irske folks interesser , men med alle sm nationers interesser , ogs ansgerlandenes .
Den irske lrestreg er god .
Irerne har sagt nej til at f den demokratiske kontrol vk fra borgerne .
Tak , Irland .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg var forblffet , da jeg i mandags hrte resultatet af mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) .
Signalet var egentlig sdan noget som , at " det hrer til dagens orden " , det er rgerligt , men vi fortstter bare , og Irland fr en ny chance .
Til fru Van Lancker siger jeg : Det var flertallet af socialdemokrater i Rdet ( almindelige anliggender ) , der kom med udtrykket " det hrer til dagens orden " .
De behver ikke fortlle os , at uddybelsen er et overordentlig vsentligt punkt foruden udvidelsen .
Det har vi altid forsvaret .
Jeg hber , at De lrer Deres socialdemokratiske venner , at det ikke gr an at lade , som om det hrer til dagens orden .
<P>
Efter min overbevisning br man i Gteborg frst og fremmest overveje , hvad der er sket , og hvilke flger det fr for sprgsmlet om , hvordan vi bedre kan involvere vores borgere i Europa .
Vi m undg , at vores regeringschefer efter afslutningen af Nice falder over hinanden med alle mulige antagonistiske opfattelser og dermed blot ger forvirringen hos befolkningen .
<P>
Lad os tnke over , hvad der er flles , og hvad vi vil opn i fllesskab .
Lad Gteborg ogs vre det topmde , hvor De med rette har sagt : Endelig vil vi anvende en anden arbejdsmetode , nemlig konventet .
Men lad Gteborg ligeledes vre det topmde , hvor vi er rede til at tnke over , hvordan vi kan fremskynde processen , og hvordan borgere bedre kan inddrages i det , som sker i Europa .
Jeg tror , at dette alligevel kan vre fordelen ved vores irske venners signal .
<P>
Fru rdsformand , De talte om en slagplan for Mellemsten .
Jeg hber rlig talt , at Europa ikke p ny tager sin tilflugt i faste planer , men at vi bruger vores diplomatiske talent til at hjlpe med at lse den enormt store konflikt mellem Israel og palstinenserne .
Jeg synes , at det skal vre vores indsats , og lad os frem for alt gre vores yderste for at finde en lsning for Makedonien .
Med rette har hr .
Poettering gjort opmrksom p , at dette er lakmusprven for Europa .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Napolitano">
Hr. formand , i gr blev der afholdt et ekstraordinrt mde i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender for at drfte det alvorlige resultat af folkeafstemningen i Irland .
Efter en meget bred og stringent debat og p baggrund af en generel politisk enighed vedtog vi en erklring , hvis tekst jeg gerne vil lse op for Dem p fransk :
<P>
Med resultatet af den irske folkeafstemning sttes der p ny og p uventet og dramatisk vis sprgsmlstegn ved den metode , der blev anvendt under regeringskonferencen sidste r . Resultatet vidner om en forstelsesklft mellem EU og den offentlige mening i medlemsstaterne .
Denne m tilskrives den manglende benhed i forbindelse med forhandlingerne , de vanskeligt tilgngelige aftaler , der blev resultatet heraf , og de komplekse sprgsml vedrrende EU ' s udvidelse og integrationsprocessen . Sprgsml , som ikke reelt har vret forelagt borgerne , og dermed heller ikke har vret prciseret over for disse .
<P>
Der m under ingen omstndigheder sttes sprgsmlstegn ved de forpligtelser , der allerede er indget i forhold til ansgerlandene .
De nationale parlamenters videre analyse af Nice-traktaten forud for ratificeringen af denne kan imidlertid ikke fortstte uden hensyntagen til de problemer , det irske afstemningsresultat giver anledning til .
Der skal sges lsninger p den situation , der er opstet , og Irlands eget bidrag hertil vil vre afgrende . Uagtet dette nsker Udvalget om Konstitutionelle Anliggender p ny og med endnu strre overbevisning at fastholde den holdning , Europa-Parlamentet gav udtryk for under plenarforsamlingens mde den 31. maj , nr det glder den metode , der br anvendes indtil 2003 .
<P>
Det irske afstemningsresultat vidner om , at der er behov for ikke blot en mere indgende debat om Unionens fremtid , men ogs et mandat til at udarbejde tekster af konstitutionel art .
Denne opgave br lses af et konvent , som i kraft af de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets deltagelse vil sikre den benhed og legitimitet , vi hidtil har savnet .
Tak .
<SPEAKER ID=32 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , det irske nej skal respekteres , men nr nejsigerne siger , at Nice-traktaten er faldet , s passer det ikke .
Nice-traktaten er frst faldet i det jeblik , den irske regering formelt meddeler de vrige lande , at den ikke vil kunne ratificere Nice-traktaten .
Og det har den irske regering indtil videre ikke gjort , s vi har i virkeligheden , politisk set i hvert fald , perioden frem til udlbet af 2002 til at se , om vi kan f en ratifikation af Nice-traktaten .
Hvis ikke det er sket inden 2002 , s har vi for alvor et problem .
Danmark har allerede ratificeret traktaten .
Det skyldes , at der er et bredt politisk flertal for udvidelsen , og vi har ikke villet stte sprgsmlstegn ved udvidelsen .
Ratifikationsinstrumentet deponeres i disse timer i Rom .
Men det er ogs vigtigt , at vi fr en diskussion om den folkelige forankring , hvilket var det tredje punkt i det svenske formandskab .
Det er s op til os for alvor at f gang i denne debat i forbindelse med svel fr som efter Laeken .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg kan ikke bebrejde andre europiske regeringer , at de nsker at ignorere det irske folk .
Den irske regering har selv ignoreret det klare mandat , det fik fra befolkningen .
Som fru Dybkjr netop har sagt , har den irske regering bedt de andre EU-regeringer om at fortstte som hidtil .
Man vil s bede den irske befolkning om atter at stemme om den samme traktat med vedhftede erklringer , der ikke er juridisk bindende .
Det er fuldstndig uacceptabelt for den demokratiske proces , og vores regering optrder forrderisk over for afstemningsresultatet .
<P>
Udvidelsen kan fortstte , men den skal vre rimelig og retfrdig .
Vi ser gerne , at de nye medlemsstater kommer med p de samme betingelser som Irland .
I stedet holdes drene tt lukkede , indtil reglerne er blevet ndret til fordel for de store og velhavende lande i Europa .
Det er uacceptabelt .
De steuropiske lande vildledes af de EU-ledere , der fortsat hvder , at Irlands nej var et nej til udvidelsen .
Det passer ikke .
Som hr . Cox har sagt , kmpede vi for udvidelsen og imod Nice-traktaten , fordi den hverken er til gavn for de nye lande eller de nuvrende medlemsstater .
Den er udelukkende til glde for de strke lande , og det er ikke det Europa , vi nsker os i fremtiden .
<SPEAKER ID=34 NAME="Brok">
, ordfrer for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
( DE ) Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke det svenske formandskab og isr Dem , fru formand for Rdet , for Deres samarbejde .
Den irske folkeafstemning viser , at borgerne nsker et Europa , men et Europa , som De forstr , og som er gennemsigtigt , handlekraftigt og demokratisk .
Men hvordan ser det ud i virkeligheden ?
Vi har en traktat , som ingen bifalder , men som efter sigende skal ratificeres , fordi udvidelsen ellers er i fare .
Men hvad gr vi , nr traktaten er ratificeret i 14 nationale parlamenter - og det dermed ikke lngere er muligt at ndre s meget som et komma - og Irland i efterret 2002 for anden gang forkaster den ?
Er det ikke risikabelt ?
Skal vi ikke forberede andre alternativer som f.eks. de formelle betingelser for udvidelsen som antal sder og antal stemmer , og at man selv kan forhandle sig frem til lsningerne p disse sprgsml i udvidelsestraktaterne , ligesom det var tilfldet med de tidligere udvidelser ?
Jeg mener , at vi i det mindste skal forberede en sdan mulighed , s udvidelsen ikke bliver forsinket , og vi ikke udsender et forkert budskab og ikke skaber usikkerhed for tiltrdelseslandene inden november 2002 .
Vi skal srge for , at post-Nice-processen fremskyndes med offentlig diskussion og et konvent og ogs afsluttes med udgangen af 2003 , sdan som det str i Mndez de Vigo- og Seguro-betnkningen .
<P>
I vrigt anbefaler jeg regeringerne i medlemsstaterne at se p denne betnkning , fordi der ogs str en rkke andre henvisninger i den , der gr det muligt at tackle denne krise .
Der er ikke brug for nogen tricks , protokoller , opt outs eller noget som helst andet , men der er brug for en traktat , der er et klart budskab til borgerne om , at de kan medvirke i dette Europa . Og nr de smukke og visionre taler , som hr .
Schrder , hr .
Fischer , hr .
Jospin og hr . Blair har holdt i de seneste mneder , har gnistret , ville jeg nske , at de ville omstte lidt af fantasien i deres taler til praktisk politik , og at dette socialdemokratiske Europa ikke gr over i historien som et Europa , der ikke er i stand til at lse problemerne nu og i fremtiden .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
hr. formand , som det allerede flere gange er blevet sagt , var det irske nej ikke et nej til udvidelsen .
Ikke t eneste politisk parti i Irland har argumenteret imod udvidelsen , hverken p nejsiden eller p jasiden . Kun n enkelt organisation uden partitilhrsforhold kmpede for et nej og imod en udvidelse .
<P>
Det irske folk har givet sin mening til kende om Nice-traktaten , og dets beslutning vil blive respekteret .
Befolkningen i de vrige 14 medlemsstater har ogs ret til at give deres mening til kende i overensstemmelse med deres forfatninger .
Deres mening vil komme til udtryk gennem deres demokratisk valgte parlamenter .
De skal ikke ngtes denne ret .
<P>
Det er ironisk , at de medlemmer af Europa-Parlamentet , der var imod Nice-traktaten , fordi de fandt den for europisk , nu siger , at Europa skal befale sine medlemsstater ikke at ratificere Nice-traktaten .
Det er helt utroligt , at denne udemokratiske holdning kommer fra bl.a. de irske medlemmer af De Grnne .
Jeg vil gerne gre det enkelt for dem , fordi det benbart er meget vanskeligt for dem at forst : Vil de mene , at verdensmesterskabet i fodbold skal aflyses , fordi det frste hold p grnsvren taber , hvis det ikke scorer det frste ml , eller skal kampen spilles frdig , og skal alle deltagende lande spille alle kampe til ende ?
Der er stadig tid til en ratifikation , og vi skal tage den ekstra tid , der er ndvendig .
<P>
Irland er et demokrati med en suvern befolkning , og derfor har det irske folk ogs ret til at beslutte sig for en tnkepause , inden det endeligt bekrfter eller forkaster sin nuvrende beslutning .
Nu er der behov for en fortsat debat om Nice-traktaten .
Ved det nste parlamentsvalg , der finder sted i juli 2002 , br de partier , der stttede Nice-traktaten , sge mandat til at fremlgge et nyt forslag om Nice-traktaten for befolkningen inden december 2002 .
<P>
John Cushnahan og jeg har udarbejdet et syvpunkts initiativ om foranstaltninger , der kan medvirke til at afdkke problemerne og dmpe ngstelsen i Irland .
Jeg er glad for , at et af disse initiativer - oprettelsen af et irsk forum for Europas fremtid - er vedtaget af den irske regering .
Det er et forslag , som jeg fremsatte i december 2000 efter topmdet i Nice .
Jeg vil takke den svenske minister , fordi hun har bekrftet , at der bliver en konference .
<P>
Det er ikke let at skelne de mange forskellige forhold - nogle indenlandske , andre europiske - der l til grund for det irske nej .
Der er en generel frygt i befolkningen for at miste kontrollen med regeringen og ens eget liv .
Befolkningen ved godt , at det europiske projekt er ndvendigt og vigtigt , men de ved ikke , hvad deres egen rolle er .
Konklusionen er , at hvis vi vil have folk i alle EU-landene til at starte et nyt eksperiment og dele deres demokrati , suvernitet og friheder , s skal vi som deres valgte reprsentanter g forrest og nje forklare , hvordan det hnger sammen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at de enkelte medlemsstaters og borgeres rettigheder skal garanteres .
Det gres bedst gennem en ny fderalisme baseret p en europisk forfatning .
Indtil videre har vi kun en svag gisning om , hvad det kan indebre .
Vi skal bestige et bjerg , men jeg er ikke sikker p , at befolkningen i Irland og resten af Europa kan klare udfordringen , nr de fr chancen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , det er 10 r siden , at vores regeringschefer p et topmde har beskftiget sig med bredygtig udvikling .
Det er skandalst lnge siden .
Kommissionen har forelagt et godt dokument , men hvorfor har det svenske formandskab fjernet dette kommissionsforslag om at ophre med at subsidiere fossilt brndsel fra udkastet til konklusioner ? Endnu inden regeringscheferne ankom til Gteborg .
Hvorfor er man s ngstelig ?
Hvorfor fjerner Sverige bredygtig udvikling , endnu inden topmdet begynder ?
Europa-Parlamentet har med et flertal p 95 % udtalt sig til fordel for EU ' s ratificering af Kyoto-protokollen , ogs uden USA .
Regeringschefer , gr det klart for prsident Bush , at det er uansvarligt for uanset hvilket land at placere sig uden for Kyoto-protokollen .
At USA stadig fuldbyrder ddsstraffen , s sent som i sidste uge , er allerede slemt nok , men er i sidste instans det amerikanske folks egen sag .
Men Bushs energiplan om mere olie , mere kul , mere gas og flere atomkraftvrker betyder klimadd over hele jorden .
Det er uansvarligt og krver , at vores regeringschefer udtrykker sig i tydelige vendinger og handler i Gteborg .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Fru formand for Rdet , De m vre glad efter dette mde , for vi siger alle , at De er meget velforberedt til den endelige eksamen i Gteborg .
Jeg mener , at Parlamentet i dag har anerkendt det svenske formandskabs indsats og Deres isr for at gre et godt stykke arbejde .
Det vil jeg ogs anerkende .
<P>
Jeg mener , De har optrdt med politisk fornuft .
I forbindelse med memorandummet om Samhrighedsfondene har De handlet hurtigt , og det er positivt , for Europa er ikke handelsfolkenes Europa , men samhrighedens og vores flles princippers og vrdiers Europa .
Jeg mener ogs , at der har vret en ndring i det svenske formandskabs linje i de seneste forberedende dokumenter om et emne , som bekymrer Parlamentet meget , nemlig konventet .
<P>
Jeg synes , der er sket en ndring fra starten og til i dag , nemlig at De har forstet , at det er ndvendigt at forberede den nste regeringskonference , s der ikke sker det samme som med Nice-traktaten , og jeg mener , at modellen med et konvent tegner sig som vejen frem . Det er en model , der sikrer deltagelse , benhed og gennemskuelighed , forhold , som De er srligt interesseret i .
Jeg vil p nuvrende tidspunkt bede Dem vre lidt mere dristig - som en fransk revolutionr ville have sagt : de l ' audace , encore de l ' audace , toujours de l ' audace ( dristighed , dristighed og atter dristighed ) .
De ser , at jeg holder med Franois Bayrou , som har indpodet mig disse revolutionre ider .
<P>
Vr dristigere , sats p forsamlingsmetoden , for jeg tror , at dette er den lektion , som vi skal drage af den irske folkeafstemning .
Det er ndvendigt , at vi regner med folk , lytter til dem , hrer p dem , og konventet er en nyttig metode til dette .
Jeg opfordrer Dem derfor til at flge denne linje , som er blevet forsvaret af formanden for min gruppe , hr . Poettering , og til at De vender tilbage fra Gteborg med den gode nyhed , at Gteborg allerede har igangsat dette konvent , som skal vurdere Europas fremtid .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg vil koncentrere mig om de udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspekter , som Europa-Parlamentet vil anbefale Det Europiske Rd i Gteborg .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne takke det svenske formandskab for det initiativ , det har taget i forbindelse med konfliktforebyggelse og civil krisestyring .
Det viser respekt for landets tradition p dette omrde , og det er godt og vigtigt for EU .
<P>
Fru rdsformand , jeg vil gerne opmuntre Dem til , at det projekt , som De med stor succes har pbegyndt , bliver afsluttet i Gteborg med et konkret og strkt program , som omgende kan gennemfres .
En af de vanskeligste opgaver , og det glder ikke kun formandskabet , men hele Det Europiske Rd i Gteborg , er at understrege over for den amerikanske prsident , at vi er bekymrede og bange for USA ' s nye politiske kurs .
<P>
Det er ikke kun planerne om et antiraketskjold , afvisningen af Kyoto-aftalen og USA ' s holdning til Den Internationale Straffedomstol , der bekymrer os meget , men ogs det , at USA vender sig bort fra det traditionelle samarbejde med EU . Det er et foruroligende signal for alle dem , der prioriterer dette samarbejde meget hjt med henblik p at lse de omfattende problemer p verdensplan .
<P>
Fru rdsformand , til sidst vil jeg komme ind p den meget srgelige og dramatiske situation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Om mindre end en time skulle vi have haft besg af prsidenten for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , hr . Trajkovski .
Han kommer ikke . Jeg formoder , at det skyldes den vanskelige situation , landet befinder sig i .
Og fru rdsformand , vi brer en del af skylden for , at denne situation er opstet i landet .
Vi brer en del af skylden for terrorhandlingerne fra UCK - som vi trods Sikkerhedsrdets resolution 1244 ikke har oplst - og som i dag angriber landet og truer dets eksistens .
Fru rdsformand , EU m gre alt , for at disse terrorhandlinger ophrer , og landet fr hjlp .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , prsident Lincoln sagde , at man kan narre nogle mennesker hele tiden og alle mennesker nogle gange , men at man ikke kan narre alle mennesker hele tiden .
<P>
Det er helt uacceptabelt , det , der sker i jeblikket efter dnningerne fra den irske afstemning om Nice-traktaten , uanset hvilket vestligt demokratis mlestok man vlger at bruge .
I overensstemmelse med traktatens bestemmelser har en medlemsstat spurgt befolkningen om dens holdning til traktatndringer .
Af forskellige rsager har befolkningen afvist ndringerne .
Resultatet kan ikke ignoreres , hverken p grund af en unormal lav valgdeltagelse - hvilken prisgthed ?
- eller fordi nogle mennesker synes , at det eneste gode afstemningsresultat er et positivt resultat .
<P>
Nr EU er p vej imod en udvidelse , skal vi ikke vise de lande , der str p trskelen til EU , at demokratiet og retsprincipperne blot kan tilsidesttes , ved at man stiltiende opfordrer den irske regering til at afholde endnu en folkeafstemning engang i fremtiden .
<P>
Ingen lappelsning med tillgsprotokoller vil overbevise den skeptiske offentlighed om , at den skal stemme for svrt forstelige traktatndringer , der ikke forbedrer EU ' s drift .
Man kan kun vende den offentlige mening og fastholde mlet om en udvidelse af EU p n mde .
Nice-traktaten skal begraves i tide .
Under disse omstndigheder er ingen traktat bedre end en drlig traktat .
I stedet er der nu behov for en gte og grundig debat om EU ' s fremtid .
Som andre talere har sagt , er tiden inde til et uforpligtende konvent .
<P>
Denne proces vil imidlertid kun lykkes , hvis alle europiske borgere involveres og hres i disse grundlggende sprgsml .
Inden udgangen af 2003 skal de nationale parlamenter vre i stand til at ratificere de relevante bestemmelser i enten Nice-traktaten eller fra et konvent .
Hvis Det Europiske Rd ikke flger denne kurs og i stedet tramper p de demokratiske procedurer i de mindre medlemsstater , vil det kun medvirke til en yderligere fremmedgrelse af en europisk offentlighed , der oprigtigt nsker yderligere information .
Den Europiske Union og dens institutioner kan kun bygge p en langvarig sttte fra befolkningen .
<SPEAKER ID=40 NAME="Lund">
Hr. formand , frst vil jeg gerne bringe en tak til det svenske formandskab for en dygtig ledelse af udvidelsesforhandlingerne og for en god forberedelse af Gteborg-topmdet .
Jeg vil tage to emner op , s det hele ikke skal drukne i folkeafstemningen i Irland .
Frst og fremmest bredygtighed .
Jeg mener , det vil vre et meget positivt bidrag til den europiske udvikling at f vedtaget denne samlede strategi for bredygtighed .
Vi har brug for at f indarbejdet en obligatorisk ordning for integration af miljhensyn p alle omrder i det europiske samarbejde , hvilket skal ske med det 6. miljhandlingsprogram som miljsjlen for strategien i de kommende r .
Som vi har nvnt det i Parlamentets beslutning , skal bredygtighed ses i en global sammenhng .
Der findes i jeblikket ikke andre magtfulde dele af verden ud over EU , som er i stand til at ptage sig den rolle , og derfor hber jeg , at tilstedevrelsen af prsident Bush , som mske er den mindst bredygtige af alle , tvrtimod vil styrke sammenholdet i EU om denne opgave .
<P>
Og s et par ord om udvidelsen .
Vi skal passe p retorikken .
Jeg tror , vi skal vise respekt for afgrelsen ved den irske folkeafstemning .
Men jeg lytter ogs til de irske politikere , bde ja- og nejsiden , som siger , at det ikke var udvidelsen som sdan , der var problemet i Irland , og derfor mener jeg , at det er meget vigtigt , at folkeafstemningen i Irland betyder , at man fr en klar vedtagelse af , at udvidelsesforhandlingerne kan fortstte i et undret tempo , indtil der findes en lsning i forhold til Irland .
Det ville vre en historisk fejltagelse , hvis udvidelsen faldt p gulvet eller blev udsat p grund af denne folkeafstemning , nr ikke det var det , der var problemet for det irske folk .
Derfor vil jeg gerne appellere til , at Det Europiske Rd , med formandskabet i spidsen , viser fleksibilitet , yder maksimal sttte og giver tid til , at man kan finde en lsning , der er tilfredsstillende for den irske befolkning .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , fru udenrigsminister , hr. formand for Kommissionen , udvidelsen er ikke kun et konomisk sprgsml , men ogs en stor politisk begivenhed , som har rod i de europiske befolkningers historie og flles kultur , nemlig romerretten , kristendommen , universiteterne og oplysningsfilosofien .
I dag har vi pligt til at genopdage dette kulturfllesskab , der skal styrke et ndvendigt valg , som jeg endda vil kalde uigenkaldeligt , og som vi har pligt til , nemlig udvidelsen .
Det er Kommissionens , Rdets og Parlamentets opgave at inddrage borgerne i denne proces , sdan som kommissionsformand Prodi understregede .
<P>
Den irske afstemning br s afgjort give os stof til eftertanke . Vi skal ikke gre det mere alvorligt , end det er , men der er ingen tvivl om , at vi har pligt til at inddrage Europas befolkninger i de vigtige sprgsml , der vedrrer EU .
Mit parti og den nye italienske regering , som er i frd med at gre en ny og kraftig indsats p EU-omrdet , sttter helt og holdent Kommissionens bestrbelser p at n mlstningen om udvidelsen , hvilket hr . Solana og hr .
Giscard d ' Estaing ogs understregede og anerkendte i dag .
<P>
Men netop fordi vi har pligt til at inddrage Europas befolkninger , br der efter min mening - ogs med hensyn til reformprocessen - tages hjde for en indledende fase , hvor Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter , regeringerne og Kommissionen gr sammen om at forberede den nste regeringskonference i 2003 . Hr .
Prodi , jeg bifalder Deres forslag om , at debatten ikke skal begrnses til en lille elite . Reformprocesserne skal sledes vre mindre eliteprgede og i hjere grad inddrage parlamenterne .
Hvad det andet sprgsml angr , nemlig forbindelserne mellem USA og EU , er jeg af den opfattelse , at man br styrke den transatlantiske dialog , og prsident Bushs besg er derfor velkomment .
<P>
Endelig skal vi ogs gre en indsats for fredsprocessen i Mellemsten .
EU skal efter min mening gre , hvad det kan , og nr man engang i fremtiden har overstet den vanskeligste fase og undget terrorisme , br EU ogs srge for konomisk vkst i omrderne omkring Israel , s der ikke opstr konomiske spndinger foruden de etniske og de politiske spndinger .
Jeg tror , at EU kan spille en vigtig rolle p dette omrde .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , Det Europiske Rds mde , som afholdes i denne uge , markerer afslutningen af det svenske formandskab , der af alle betegnes som positivt , ikke mindst nr det glder benhed og borgernes adgang til information .
EU-landenes stats- og regeringschefer vil p topmdet ogs skulle tage stilling til det uventede resultat af den irske folkeafstemning om ratificeringen af Nice-traktaten .
Vi beklager den irske befolknings nej til Nice-traktaten . Denne traktat er langtfra fuldendt , men den udmrker sig trods alt ved at have lst de problemer , Amsterdam-traktaten ikke lste , og ved at have bnet mulighed for EU ' s udvidelse .
<P>
Hvilket budskab sender irerne med den lave valgdeltagelse ?
De sender et budskab om , at borgerne for ofte oplever EU som en abstrakt strrelse uden forbindelse med de sprgsml , der optager borgerne i det daglige .
Afstemningsresultatet fortller os sledes frst og fremmest , at der er behov for en reel folkelig debat om disse sprgsml i medlemsstaterne .
Jeg fler mig overbevist om , at EU kan lse denne opgave .
Vi nsker , at Nice-traktaten trder i kraft inden udgangen af 2002 , sledes at EU kan opfylde sine forpligtelser og vre klar til at optage de nye medlemsstater fra 2004 .
Alle medlemsstaterne br foretage det forndne og snarest ratificere Nice-traktaten . Det glder mig i denne forbindelse , at Frankrig med sin afstemning i gr i den franske Nationalforsamling er blandt de frste lande , der ratificerer Nice-traktaten .
<P>
Forberedelsen af udvidelsen har hjeste prioritet , hvilket Det Europiske Rd formelt br bekrfte p mdet i Gteborg .
Vi vil gre vores yderste for at sikre , at opflgningen p topmdet i Nice lever op til borgernes forventninger , nr det glder sprgsmlet om Unionens ml , det politiske projekt og det demokratiske underskud .
Vi siger ja til at overlade denne opgave til et konvent sammensat af reprsentanter for de nationale parlamenter , Europa-Parlamentet , medlemslandenes regeringer , Kommissionen og det civile samfund .
Vi siger ja til en europisk forfatning , som stadfster vores flles vrdier , menneskerettighederne , den kulturelle mangfoldighed og den sociale model , og som fastlgger kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne og EU .
Vi siger ligeledes ja til en fderation af nationalstater , hvor den enkelte stat bevarer sit srprg og sine ansvarsomrder .
<SPEAKER ID=43 NAME="Lindh">
Hr. formand , udvidelsen har spillet hovedrollen i denne debat , hvilket jeg finder meget naturligt .
Jeg er meget glad for Parlamentets brede sttte til udvidelsen .
Parlamentet har hidtil spillet en afgrende rolle , bl.a. med dets krav om , at ansgerlandene skal kunne deltage i europaparlamentsvalgene i 2004 .
De har ogs fortsat en meget vigtig rolle med at presse p for en udvidelse .
<P>
Med mig tilbage til Gteborg tager jeg Deres markante nsker om klare signaler fra Gteborg , herunder en mere prcis kreplan . Med mig tager jeg ogs det store flertals nske om , at fortstte ratificeringen af Nice-traktaten .
Jeg vil sige , at jeg specielt stter pris p , at hr . Poettering , hr .
Barn Crespo , hr .
Cox , hr . Collins og andre gruppeledere har givet udtryk herfor .
<P>
Selvflgelig skal man tage folkeafstemningen i Irland alvorligt .
Vi skal blive bedre til at forankre europasprgsmlene og det europiske projekt .
Vi skal tage afstemningsresultatet alvorligt .
Det er et flles ansvar og en flles lrestreg for os alle .
Vi nsker naturligvis alle at hjlpe Irland p den mde , som Irland og den irske regering mtte nske .
For ikke at skade det europiske projekt yderligere og for ikke at forvrre Unionens trovrdighed skal vi imidlertid samtidig g videre med ratifikationen af Nice-traktaten og udvidelsen .
<P>
Jeg finder det heldigt , at gruppelederne hr .
Wurtz og hr .
Bonde hverken har flertallet i Europa-Parlamentet eller i de nationale parlamenter bag sig , nr de argumenterer imod en ratifikation af Nice-traktaten . Det er nemlig prcis det der spreder uro i ansgerlandene .
Nice-traktaten er jo en forudstning for udvidelsen .
Et nej til Nice-traktaten er ensbetydende med et nej til udvidelsen , og hvis de har sdanne venner , behver ansgerlandene ingen fjender .
<P>
Det er ogs vigtigt for udvidelsen , at processen med den faktiske sammenhng fortstter .
Hr. kommissionsformand Prodi og flere andre har i dag understreget vigtigheden af at tage fat p de rigtigt vanskelige sprgsml om f.eks. milj , personers frie bevgelighed og frie kapitalbevgelser .
Jeg finder det vigtigt over for Parlamentet at sige , at vi nu efter forhandlingerne tidligere p ugen ikke blot har skabt flles holdningerne i medlemslandene p disse vanskelige omrder , men at vi ogs har indledt forhandlingerne med ansgerlandene og tilmed har afsluttet forhandlinger med flere ansgerlande .
Vi er frdige med miljsprgsmlene i forhold til fire ansgerlande .
Vi er frdige med personers frie bevgelighed i forhold til et par ansgerlande , og vi er frdige med frie kapitalbevgelser i forhold til et par ansgerlande .
<P>
Jeg vil specielt kommentere personers frie bevgelighed , da det har vret et meget flsomt emne .
P dette omrde har vi tilstrbt en fleksibel lsning med mulighed for overgangsperioder for de lande , der mener , at de har stort behov herfor , og stor fleksibilitet over for andre lande .
Den svenske og den nederlandske regering har i de seneste dage erklret , at de vil vre bne over for arbejdskraft fra de nye medlemslande allerede i den tidlige fase , s arbejdstagerne fra de nye medlemslande fr chancen for at arbejde hos os p samme vilkr som arbejdstagerne fra de nuvrende medlemslande .
Jeg hber , at mange lande flger trop og hurtigst muligt kommer med tilsvarende deklarationer .
Hvad det angr , tror jeg ogs , at De som EU-parlamentarikere kan vre med til at pvirke de nationale regeringer .
<P>
Mange har ogs talt om bredygtig udvikling og miljsprgsmlene .
Jeg kan forsikre Dem for , at vi vil st fast p Kyoto-protokollen .
Vi vil diskutere klimasprgsmlene med prsident Bush .
Vi vil gre vores bedste for at gre vigtige fremskridt p miljomrdet i Gteborg .
Samtidig finder jeg det vigtigt at se p de sociale sprgsml , som hr . Barn Crespo og andre har nvnt , og sl fast , at vi har gjort fremskridt p disse omrder og med hensyn til arbejdskraftens situation .
<P>
Med hensyn til udenrigspolitikken vil vi fortstte arbejdet med Vestbalkan og Mellemsten .
Vi har set , at EU kan spille en vigtig rolle .
Dette arbejde skal selvflgelig fortstte .
<P>
Jeg beklager , at prsident Trajkovski ikke er at trffe i Europa-Parlamentet i dag , men p den anden side tror jeg , at han har valgt rigtigt ved i disse vanskelige dage at fre forhandlingerne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fremad for at fremme en fredelig udvikling .
<P>
Jeg tror ogs , at vi har fet et godt instrument og fr et godt instrument af Unionen til det fremtidige arbejde gennem det konfliktforebyggende program , som hr . Sakellariou tog op .
Det er ogs noget , som vi fra Sveriges side gerne vil arbejde videre med , ogs efter udlbet af formandskabet .
<P>
Til slut vil jeg takke for de venlige ord om det svenske formandskab .
Jeg vil gerne kvittere ved at takke for et vldig godt og konstruktivt samarbejde med Europa-Parlamentet .
Desvrre er det nok sidste gang , at jeg taler fra netop denne talerstol , men jeg hber p at kunne fortstte samarbejdet med Parlamentet som " almindelig udenrigsminister " .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=44 NAME="Prodi">
Hr. formand , jeg vil gerne svare kort p nogle af de sprgsml , der blev stillet under forhandlingen .
Frst vil jeg gerne sige , at det glder mig meget at se , at Parlamentet har taget det irske folks vilje meget alvorligt , ikke bare fordi det drejer sig om et helt folk - selv om valgdeltagelsen ikke var s stor - men ogs fordi det drejer sig om et helt land , og ikke mindst fordi det tvinger os alle sammen til at indfre nogle nye metoder i EU ' s administration .
Vi har fet en lrestreg , og det glder mig , at der bde i Parlamentet , Kommissionen , Rdet og i den erklring fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , som hr . Napolitano lste op for os , er enighed om , at vi skal tage nye metoder i brug , nr det glder topmdernes forlb og vores mde at lovgive p i EU .
<P>
Det er , hvad den lrestreg , vi har fet , egentlig gr ud p , og med den store , gennemskuelige forsamling , vi nu gr i retning af , skal vi sledes sende et nyt budskab , et budskab , som de europiske befolkninger kan udtale sig om i fred og ro og med god samvittighed , eftersom de ved , hvad det drejer sig om .
<P>
Fru Doyle indskd en lille bemrkning om den indflydelse , min udtalelse samt hr . Solbes ' og hr .
Jospins udtalelser havde p den irske folkeafstemning .
Jeg vil gerne sige noget om Kommissionens udtalelser . Vurderingen af den irske konomi og af visse problemer , der var opstet , blev foretaget p baggrund af talrige kriterier , som vi er ndt til at holde os til .
Det er Kommissionens pligt at holde sig nje til disse kriterier , som det i vrigt er de 15 medlemsstater - og sledes ogs Irland - der har vedtaget .
Vi m ikke gre undtagelser for nogen landes vedkommende , men skal derimod lade bestemmelserne glde p samme mde for svel sm som store lande , da det er Kommissionens pligt at varetage alle de europiske befolkningers og landes interesser .
Det har vi gjort hidtil , og det vil vi ogs gre fremover .
<P>
Jeg vil gerne benytte mig af dette korte svar til at komme med to bemrkninger mere .
For det frste - og her vil jeg gerne endnu en gang takke det svenske formandskab - m vi ikke glemme det store fremskridt , der er sket med de sociale direktiver , eftersom man er begyndt at arbejde med dem igen .
De udgjorde et problem , og der skete ikke noget med dem i lang tid , men nu er man net et skridt videre .
I den forbindelse vil jeg ogs gerne takke fru Diamantopoulou for hendes arbejde .
<P>
Endelig var der en henvisning til min tale for nogle dage siden om sprgsmlet om , hvorvidt det er ndvendigt at indfre en EU-skat .
Jeg vil gerne sl dette begreb fast , fjerne enhver misforstelse og indlede nogle drftelser med Parlamentet om dette vanskelige emne .
Kommissionen er i frd med et teknisk stykke arbejde for at undersge , om denne skat er mulig og gennemfrlig . EU-skatten skal trde i stedet for nogle allerede eksisterende skatter og vil p ingen mde betyde nye udgifter for de europiske borgere .
Det har vi givet klart udtryk for , lige siden vi nvnte denne skat for frste gang , og det skal vi ogs give klart udtryk for nu .
Det skal dog ogs sls fast , at denne holdning har rod i et udtrykkeligt nske fra Rdets og Parlamentets side .
Vi skal overveje disse sprgsml , for institutionerne skal ogs vre demokratiske set ud fra et skattemssigt synspunkt , og formlet med denne foreslede og mulige skat er sledes at erstatte det nuvrende system med nationale skatter - et system , som er kompliceret , uklart og uigennemskueligt - og at styrke opfattelsen af en demokratisk mde at samle midler sammen p og en gennemskuelig mde at bruge de indsamlede midler p .
Dette er s afgjort vores pligt , for det glder ogs s vidt muligt om at afvise en holdning , som ofte er almindeligt udbredt i medlemsstaterne , og som kan sammenfattes med udtrykket " I want my money back " ( jeg vil have mine penge tilbage ) nemlig en slags nje regnskab i medlemsstaterne , som EU-institutionerne passivt er genstand for .
Dette br efter min mening ndres , og jeg vil gerne gentage , at det er et obligatorisk skridt for alle demokratiske institutioner . De skal kunne regne med nogle sikre indtgter - som naturligvis godt kan vre national skat , der i stedet bliver til EU-skat - men der skal under alle omstndigheder vre tale om sikre indtgter , som specielt er tilegnet EU-institutionerne , og de europiske borgere skal have et klart svar .
<P>
Disse metoder br vi efter min mening altid flge .
Hvis vi flger disse metoder , fr de europiske befolkninger en meget mere positiv og forstende holdning , fordi de kan se , hvordan vi reagerer p deres tillid , og hvordan vi bruger deres penge .
<P>
Endelig skal vi ogs tage ved lre af den irske folkeafstemning og af de efterflgende overvejelser .
De europiske befolkninger nsker at tage stilling til et strkt og modigt projekt , og det skal de ogs kunne .
De nsker at tage stilling til et forsteligt projekt , og de vil have besked om den fremtid , de har til flles med de andre europiske lande .
De er ikke fjendtligt indstillet p forhnd , og de er ikke afvisende , men de har ret til at f besked om og forst alle de faser , de str over for , og som fr indflydelse p deres dagligdag .
<P>
Eftersom det ogs i den nrmeste fremtid bliver os , der kommer til at trffe nogle vigtige beslutninger for alle de europiske borgere , er det den vej , vi skal flge , og den retning , vi skal g i .
Og den kommende forsamling er det frste spde skridt i denne nye fase for EU-institutionerne .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Tak , hr. formand .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag om forberedelsen af Det Europiske Rds mde i Gteborg , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
Formiddagens forhandling er hermed afsluttet .
Mdet udsttes indtil kl . 12.00 , hvor afstemningerne pbegyndes .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.33 og genoptaget kl .
12.00 )
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Fru formand , mit forslag til forretningsordenen vedrrer et emne , som jeg ogs har rejst andre gange her i Parlamentet , nemlig at der konstant dr afrikanere p de spanske kyster .
For nylig dde 15 afrikanere efter at vre psejlet af den spanske Civilgarde p De Kanariske ers kyster , og i denne uge er endnu en person dd .
<P>
Det er min opfattelse , at vi bekymrer os meget , nr der dr mexicanere i Arizonas rken , men derimod er vi totalt ligeglade med , at der p vores egne kyster konstant dr mennesker , som sger arbejde i Europa .
Jeg synes , at det nu er p tide , at Parlamentet og de europiske institutioner trffer nogle foranstaltninger for at bekmpe dette meget alvorlige problem , som berrer os alle .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Hr . Nogueira , vi tager Deres budskab til efterretning .
<P>
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Forslag til Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslbning i Fllesskabet af skadegrere p planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fllesskabet (KOM(2001) 183 - C5-0162/2001 - 2001/0090(CNS) (Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter)">
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Betnkning uden forhandling
<P>
Betnkning ( A5-0182 / 2001 ) af Redondo Jimnez for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om statistiske undersgelser , der skal foretages for at bestemme produktionskapaciteten i plantager med visse arter af frugttrer ( KOM ( 2000 ) 753 - C5-0637 / 2000 - 2000 / 0291 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0204 / 2001 ) af Mayer , Xaver for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1696 / 71 om den flles markedsordning for humle ( KOM ( 2000 ) 834 - C5-0768 / 2000 - 2000 / 0330 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om forberedelse af Det Europiske Rds mde i Gteborg , den 15.-16. juni 2001
<P>
Inden afstemningen om henvisning 4
<P>
Blokland ( EDD ) .
( NL ) Fru formand , i det fjerde led i beslutningsforslaget tales der om Hulthn-betnkningen og om Myller-betnkningen .
Der mangler Blokland-betnkningen om Kommissionens meddelelse om opfyldelse af vores behov p en ansvarlig mde - integration af miljhensyn i den konomiske politik .
Jeg foreslr , at dette tilfjes .
Jeg har drftet det med forslagsstillerne , og de kan tilslutte sig dette .
<P>
( Medlemmerne tilkendegav , at det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning )
<P>
Inden afstemningen om punkt 8
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Fru formand , jeg har blot taget ordet , fordi jeg nsker at tilpasse dette punkt til det punkt , vi vedtog i sidste uge , og derfor vil jeg gerne foresl , at ordet " regeringskonference " erstattes med ordet " reform " .
<P>
( Medlemmerne tilkendegav , at det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning )
<P>
Mundtlige ndringsforslag til punkt 40
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , jeg har et mundtligt ndringsforslag om at skrpe teksten i punkt 40 lidt , navnlig i begyndelsen . Der tales om UCK .
Det mundtlige ndringsforslag lyder : " der stammer fra det skaldte UCK og dermed beslgtede vbnede grupper .
" Jeg hber , at det er tydeligt , at dette er en skrpelse af teksten .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , det har vi diskuteret lnge , og vi har selv forhandlet med hr . Oostlander .
Vi kan ikke g ind for dette mundtlige forslag .
Det er desvrre UCK og ikke de skaldte UCK , og de er vbnede grupper og ikke alliancegrupperinger . Derfor er vi imod det mundtlige forslag .
<P>
( Mere end 12 medlemmer rejste sig for at tilkendegive , at de gjorde indsigelse mod de mundtlige ndringsforslag ) Om ndringsforslag 41
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Fru formand , vi har foreslet en ndring i punkt 41 , hvor vi gerne ser Makedonien erstattet med Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Jeg hber , at det er noteret , inden vi gr til den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Naturligvis , der er tale om en vigtig sproglig rettelse , som er anfrt p listerne .
Der er sledes ikke behov for nogen afstemning herom . Rettelsen er noteret p behrig vis .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , i teksten str " den makedonske regering " .
Det er et mundtligt ndringsforslag , og det m undersges , om der er uoverensstemmelse .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Nej , der er tale om harmonisering af sprogbrugen , sledes at termen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien anvendes konsekvent .
<P>
( Hr . Posselt udbrd : " Nej , det er ikke korrekt !
" ) Dette er baggrunden for ndringen .
Der krves ikke nogen afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , det er en toppolitisk sag , og derfor vil jeg bede Dem om at f den undersgt i det ansvarlige udvalg .
Nr nogen gr frem p denne mde i sproglig henseende , er det et politisk problem .
S var det , som vi fremsatte fr , ogs en sproglig korrektion !
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Hr .
Posselt , lad mig gentage , at jeg kan forsikre , at vi har undersgt sagen . Der er ikke tale om politisk stillingtagen , der er tale om harmonisering .
Der havde indsneget sig en sproglig fejl , og denne er hermed rettet .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , efter min opfattelse har hr . Posselt ret .
Det er et politisk valg , hvorvidt man vil ophre med at anvende termen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , som ikke giver mening , og i stedet kalde landet ved dets navn , nemlig Makedonien .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg bryder mig ikke om resultatet af denne afstemning .
Kan vi ikke gre det om og eventuelt frst nedstte et diskussionsforum ?
Det er det , vi beder det irske folk om at gre i denne sag .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Rettelsen har udelukkende til forml at opn en kohrent tekst .
Det er ikke rimeligt i en tekst at anvende flere betegnelser for en og samme stat .
Det er indlysende .
Nr dette er sagt , skal det understreges , at der , sfremt Europa-Parlamentet ved en senere lejlighed nsker at ndre gldende praksis , vil vre tale om en politisk beslutning .
Man kan imidlertid ikke tale om en politisk beslutning om anvendelse af et givet ord i en given tekst .
Jeg tager det fulde ansvar for denne afstemning .
<P>
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0187 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 13114 / 1 / 2000 - C5-0090 / 2001 - 1999 / 0068 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om luftens indhold af ozon ( Ordfrer : Davies )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0179 / 2001 ) fra Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af
<P>
I .
Rdets forordning ( EF ) nr . 3528 / 86 om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod luftforurening ( 1466 / 1 / 2000 REV 1 - C5-0072 / 2001 - 1999 / 0159 ( COD ) ) ;
<P>
II .
Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2158 / 92 om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod brande ( 14645 / 1 / 2000 REV 1 - C5-0073 / 2001 - 1999 / 0160 ( COD ) ) ( Ordfrer : Redondo Jimnez )
<P>
( Formanden erklrede de to flles holdninger for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0202 / 2001 ) af Harbour for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ( KOM ( 2000 ) 392 - C5-0429 / 2000 - 2000 / 0183 ( COD ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Fru formand , plenarmdets finsksprogede ndringsforslag til denne betnkning er frst modtaget her til morgen , det vil sige , at de 14 seneste ndringsforslag til plenarmdet frst er modtaget p mit modersml i morges .
Jeg mener , at dette er en ulempe .
Jeg krver dog ikke , at afstemningen om betnkningen flyttes af den grund , men jeg vil gerne have , at Parlamentet er klar over , at det ikke gr , at ndringsforslagene frst kommer s sent p mit modersml .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Tak , fru Kauppi , jeg er helt enig med Dem i , at dette er uacceptabelt .
Tak for Deres forstelse . Jeg skal srge for , at det ikke gentager sig .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 47 , 48 og 49
<SPEAKER ID=63 NAME="Harbour">
Fru formand , inden vi stemmer om artikel 26 , s har nogle kolleger gjort mig opmrksom p , at ordlyden i mit ndringsforslag 47 , som jeg hber , at Parlamentet vil vedtage , ikke er helt entydig p de vrige sprog .
Jeg vil derfor lse den engelske tekst , der handler om radio- og tv-udsendelser .
<P>
Teksten lyder sdan : " ...
in pursuit of a public service broadcasting remit " ( ...
som bringes i offentlighedens interesse ) . Jeg understreger det sidste ord , fordi det bde skal omfatte offentlig radio- og tv-virksomhed samt private radio- og tv-selskaber , der arbejder i offentlighedens interesse .
Det fremgr ikke klart p alle sprog .
Hvis mit ndringsforslag vedtages , vil jeg bede Dem srge for , at den endelige oversttelse til de vrige sprog har det hele med .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Naturligvis , hr .
Harbour . Vi skal i s fald undersge sagen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til hr . Olivio Dutra , som er guvernr for delstaten Rio Grande do Sul , og som har taget plads i den officielle loge .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Betnkning ( A5-0181 / 2001 ) af Lulling for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af forordning ( EF , Euratom ) nr . 58 / 97 om statistik over erhvervsstrukturer ( KOM ( 2001 ) 38 - C5-0031 / 2001 - 2001 / 0023 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0149 / 2001 ) af Torres Marques om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 388 / EF med henblik p forenkling , modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til mervrdiafgift ( KOM ( 2000 ) 650 - C5  0008 / 2001 - 2000 / 0289 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0194 / 2001 ) af Miller for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om
<P>
I. forslag til Rdets forordning om srlige foranstaltninger for tjenestemnds endelige udtrden af tjenesten i Kommissionen for De Europiske Fllesskaber som flge af reformen af Kommissionen ( KOM ( 2001 ) 0050 - C5-0057 / 2001 - 2001 / 0027 ( CNS ) ) ;
<P>
II. forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EURATOM , EKSF , EF ) nr .
549 / 69 om faststtelse af de grupper af De Europiske Fllesskabers tjenestemnd og vrige ansatte , p hvilke bestemmelserne i artikel 12 , artikel 13 , stk . 2 , og artikel 14 i protokollen vedrrende Fllesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse ( KOM ( 2001 ) 0050 - C5-0058 / 2001 - 2001 / 0028 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0207 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om arbejdsdokument fra Kommissionen om ASEM-Processens ( " Asia Europe Meeting " ) perspektiver og prioritering i det nye rti ( KOM ( 2000 ) 241 - C5-0505 / 2000 - 2000 / 2243 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0186 / 2001 ) af Fourtou for Udvalget for Andragender om andragender om brystimplantater af silikone , der er erklret i overensstemmelse med kravene for behandling ( andragender 470 / 1998 og 771 / 1998 ) ( 2001 / 2068 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , det drejer sig om stykke 21 i Brok-betnkningen .
Vi har stemt om det , og efter min mening har vi forkastet dette stykke .
Men De har meddelt , at stykket er blevet vedtaget .
Kunne De ikke vre venlig at undersge endnu en gang , hvordan det virkelig forholder sig ?
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Det er korrekt . Den oprindelige tekst er vedtaget med lige mange stemmer for og imod , eftersom ndringsforslaget blev forkastet .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , jeg taler ikke om ndringsforslaget , men om afstemningen om stykke 21 .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Hr . Sakellariou , det bekrftes , at dette punkt blev vedtaget med stort flertal .
Jeg beklager , men det er ikke muligt at gentage en afstemning .
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Det Europiske Rds mde i Gteborg
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EL" NAME="Folias">
Jeg stemte imod anden del af punkt 23 i det flles beslutningsforslag om Det Europiske Rd i Gteborg , og det gjorde jeg af flgende grunde :
<P>
For det frste fordi der ikke findes et officielt forslag fra Kommissionen om gradvis afskaffelse af tobakssttten , men kun en henvisning fra Europa-Kommissionens formand , Romano Prodi , til debatten om bredygtig udvikling .
Formuleringen af punkt 23 er sledes uprcis .
<P>
For det andet fordi det er en hyklerisk id , at man vil fjerne tilskuddene p tobak med det forml at bekmpe rygning .
Den er hyklerisk , fordi man i et EU , hvor der er underskud af tobak , opnr to ting med disse foranstaltninger . Man straffer tobaksavlerne i Sydeuropa , og man styrker tobaksavlerne i andre lande , tredjelande , hvorfra man skal importere tobak for at dkke det underskud , der opstr , og det vil g ud over EU ' s handelsbalance .
<P>
For det tredje fordi der er egne i Europa , f.eks. kommunen Xanthis i det nordlige Grkenland , hvor den sjldne tobakssort Basmas er den eneste afgrde .
Den har vret dyrket i mange generationer , og dyrkningen af den er over 20.000 landbrugeres eneste beskftigelse . Det foregr p svrt tilgngelige , bittesm bjergmarker p 30-300 m2 , hvor der ikke kan dyrkes andet , og disse landbrugere vil blive helt forarmede , hvis man realiserer de ider , der er fremsat .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for dette beslutningsforslag om Rdets kommende mde i Gteborg , da det indeholder et vigtigt punkt om , at vi skal gre en indsats for at f et levedygtigt pensionssystem i EU - sdan str der - og at dette pensionssystem skal give dem , der har arbejdet , mulighed for at opretholde en ordentlig levestandard .
Efter min mening br EU ikke bare vre tttere p borgerne , nr det glder konomien , men ogs nr de holder op med at arbejde og har ret til at f en pension , der giver dem en ordentlig levestandard , selv om de er blevet for gamle til at arbejde .
Jeg hber sledes , at man virkelig gr i denne retning .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg stemte imod denne beslutning .
Den indeholdt nogle gode elementer om udvidelse og bredygtighed , men hvad angr forsvarspolitik , kunne jeg ikke acceptere tanken om en srlig udrykningsstyrke , der skal vre driftsklar inden udgangen af 2001 .
Jeg sttter ikke en militarisering af Europa .
En rkke aspekter af denne beslutning - bl.a. vedrrende forsvarsbudgetter - fremmer en militarisering af Europa .
<P>
Der er t punkt , som jeg stemte imod under afstemning ved navneoprb , og det handlede om USA ' s missilforsvarssystem .
Jeg mener ikke , at punktet var tilstrkkelig markant .
Det accepterede angiveligt missilforsvarssystemet .
Det er ikke tilstrkkeligt at blive holdt informeret .
Vi skal ikke acceptere USA ' s missilforsvarssystem .
Vi skal kmpe imod det ved enhver given lejlighed og ikke blot sige : bare hold os informeret .
<P>
Generelt set synes jeg , at beslutningen peger i den forkerte retning .
Den sttter en militarisering af Europa , hvilket jeg er imod .
Jeg stemte imod .
Hvis jeg kommer under voldsomt pres og bliver bedt om at stemme om , vil jeg mske skifte mening , sdan som den irske regering hber , at det irske folk vil gre med hensyn til Nice-traktaten .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , dette mde i Gteborg er meget vigtigt for de unge europere , eftersom Nice-traktaten og det irske nej risikerer at g ud over mange af de unges fremtid .
I forbindelse med at vi udtalte os om mdet i Gteborg , bad vi derfor Rdet - og det er en opfordring , som jeg med denne stemmeforklaring ogs gerne vil rette til Dem , fru rdsformand , da De deltager p mdet i Gteborg og kan videregive denne opfordring med stor opbakning , nemlig med opbakning fra Europa-Parlamentet - om at skifte kurs og huske p , at man ikke kan fre EU-politik og trffe EU-beslutninger p samme mde , som diplomaterne gjorde det i 1600- og 1700-tallet .
EU er noget helt andet og br skabes af de folkevalgte og af et ad hoc-organ , som er tt p borgerne og ikke mindst p de unge .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , jeg stemte imod det flles beslutningsforslag om forberedelsen af Det Europiske Rds mde i Gteborg , fordi afsnit 8 om Unionens fremtid indeholder en opfordring til at nedstte et konvent til forberedelse af den kommende regeringskonference ved udgangen af 2003 eller i 2004 .
<P>
Den flles holdning udelukker alle " statslse nationer " i EU , det vil sige baskere , korsikanere , sardiniere osv .. I alt vil mere end 50 millioner mennesker blive udelukket fra denne debat .
Det er udemokratisk og meget beklageligt .
Derfor mener jeg helt klart , at det er en stor fejl at udelukke disse folk .
<P>
I sidste uge udelukkede vi et lignende ndringsforslag til Mndez de Vigo- og Seguro-betnkningen .
Det er beklageligt , at den samme fejl gentages i dag .
<SPEAKER ID=75 NAME="Alyssandrakis">
Endnu en gang mdes EU-lederne for i befolkningernes fravr at trffe beslutninger om fremtiden .
Den militre og politiske " krisestyring " , den brand , der er udbrudt p Balkan og den gede destabilisering i omrdet udgr sammen med EU ' s udvidelse nogle af emnerne p dagsordenen .
De fr ogs besg af USA ' s prsident til forhandlinger om , hvordan verden skal deles , og konspirationer om den nye stjernekrig .
<P>
Objektivt set gennemfres topmdet imidlertid i skyggen af den nylige folkeafstemning i Irland , hvor befolkningen forkastede Nice-traktaten .
Hvor meget EU ' s ledelse end forsger at nedvurdere resultaterne af den irske folkeafstemning , er den dog stadig en fordmmelse af den grusomme og umenneskelige politik , som de storkapitalistiske interesser gennemtvinger p dette kontinent .
Deres reaktioner viser klart og tydeligt , at der er grnser for det borgerlige demokrati .
De kommer med provokerende erklringer om , at tidsplanen for ratifikationen af traktaten bliver overholdt p trods af resultatet af folkeafstemningen , hvorved de bekrfter , at deres demokrati er et kapitalens diktatur .
<P>
Den europiske konomiske situation og euroens fald vil sammen med andre konomiske problemer blive imdeget med endnu hrdere og endnu mere befolkningsfjendtlige foranstaltninger , som rammer arbejdstagerne . Det vil ske ved at fremskynde de kapitalistiske omstruktureringer og delgge de sociale sikringssystemer for at sikre den europiske kapitals konkurrenceevne og profitjagt , men det vil skabe endnu mere fattigdom , arbejdslshed og usikkerhed blandt Europas befolkninger .
Det er det Europa , de drmmer om , og det er p ingen mde arbejdstagernes Europa .
Omtalen af miljet og " bredygtig udvikling " , som det kaldes med et pnt ord , er blot rgslr , der skal skjule den neoliberale politik , der indfres , ogs inden for det samfundsgode , der hedder miljet .
<P>
Europa-Parlamentets beslutningsforslag ikke blot accepterer disse retningslinjer , det gr endnu videre .
Virkeligheden fordrejes i et desperat forsg p at overbevise befolkningerne om , at alt er til deres eget bedste .
Det bifalder utvetydigt EU ' s militarisering og udtrykker hb om , at den frste tilstedevrelse af den hurtige udrykningsstyrkes operative kapacitet vil kunne ses i lbet af 2001 .
Det krver , at medlemsstaterne bruger enorme belb p militret , og at Det Europiske Rd godkender et slagkraftigt og effektivt program om konfliktforebyggelse .
Det fordmmer p hyklerisk vis UCK ' s terroristaktioner , men bifalder det pres , der lgges p Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering via hr . Solana og hr .
Patten . Og et bevis p Europa-Parlamentets geskftighed er , at det ogs har fundet det hensigtsmssigt at bifalde Kommissionens forslag om gradvis afskaffelse af tobakssttten !
<P>
Af alle disse rsager har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemt imod beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=76 NAME="Berthu">
Efter folkeafstemningen , hvor Irland sagde nej til Nice-traktaten , har vi hrt s godt som alle tnkelige subjektive udlgninger , som vidner om fderalisternes i stigende grad antidemokratiske holdninger .
<P>
Nogle har med det sigte at kunne fortstte ratificeringsprocessen , som om intet var hndt , stillet sprgsmlstegn ved afstemningsresultatets relevans under henvisning til den lave valgdeltagelse .
Mener de virkelig , at afgrelser truffet af eurokraterne alene er mere demokratiske ?
Under alle omstndigheder skyldes den lave valgdeltagelse i Irland primrt jasigernes manglende fremmde , hvilket selvsagt heller ikke taler til Nice-traktatens gunst .
<P>
Iflge en anden udlgning , som ligeledes er behftet med mangler , skulle det irske nej vre begrundet i srlige nationale forhold , s som nsket om at fastholde landets neutralitet i forsvarspolitisk henseende , nsket om ikke at blive nettobidragyder til EU , nsket om at fastholde en restriktiv abortlovgivning mv .
Disse spredte forklaringer er imidlertid utilstrkkelige .
Der er n overordnet - eksplicit eller bagvedliggende - begrundelse for irernes nej , nemlig det irske folks nske om at bevare friheden til selv at trffe beslutninger , hvilket skal ses i lyset af EU ' s tiltagende indflydelse , som yderligere skrpes med Nice-traktaten .
<P>
Iflge en tredje udlgning har irerne med deres nej til Nice-traktaten sagt nej til den mellemstatslige model , der kendetegner traktatforhandlingerne , med den begrundelse , at denne er for uigennemsigtig .
Det er mske nok korrekt , men man br ikke heraf udlede , at ansvaret for disse forhandlinger fremover ikke br ligge hos regeringerne , og at der i forbindelse med forberedelse og revision af traktaterne i stedet br tages metoder i anvendelse , som i hjere grad har overnational karakter .
Vi br tvrtimod styrke de enkelte befolkningers indflydelse .
<P>
Vrst er mske den gruppe , der ser det irske afstemningsresultat som en reaktion mod et Europa , som ikke er lydhr over for borgerne . Denne gruppe ser kun n mulig lsning p dette problem , nemlig at der snarest udfrdiges en europisk forfatning .
Denne lsning vil selvsagt kun forvrre problemet ved at styrke den overnationale dimension .
<P>
Lad os derfor vurdere afstemningsresultatet med sund fornuft og konstatere , at der ganske enkelt er tale om en afvisning af det fderale Europa .
<SPEAKER ID=77 NAME="Bonde og Sandbk">
. Vi undlader at stemme om punkt 5 : " glder sig over , at man for nylig er net til enighed om en flles EU-holdning i forbindelse med forhandlingerne med ansgerlandene " , da vi ikke kan sttte den flles EU-holdning ( Nice-traktaten ) , men er for udvidelsen af EU .
<SPEAKER ID=78 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt imod dette beslutningsforslag , fordi det skitserer et Europa , som ikke er vores Europa , som ikke er arbejdstagernes Europa .
Det er kbmndenes , vekselerernes og de store industrikoncerners Europa . Det er en koalition af stater , hvor disse grupper er hjemmehrende .
<P>
De Europiske Fllesskaber opstod for et halvt rhundrede siden som et produkt af en mjsommelig indsats , ydet af de borgerlige krfter i en rkke europiske lande . Disse lande var tvunget til at finde sammen , hvis de ikke skulle forsvinde fra den verdenskonomiske scene , men de var ogs rivaler .
De pgldende landes interesser dannede grundlaget for De Europiske Fllesskaber . Nr EU i dag har vanskeligt ved at udvide Unionen til ogs at omfatte de steuropiske lande , vidner det sledes blot om EU ' s egenart .
<P>
Den fremtidige udvikling br afgjort g i retning af et forenet Europa , som omfatter hele Europa , og som beror p fuld lighed folkene imellem og ophvelse af grnserne landene imellem .
Men en sdan udvikling skabes ikke af aftaler indget mellem privatkapitalistiske koncerner , som udelukkende er optaget af egen fortjeneste og p ingen mde varetager befolkningernes interesser .
<P>
For at skabe et Europa , som reelt er forenet og underlagt befolkningens demokratiske kontrol , krves grundlggende sociale ndringer , som sikrer , at konomi og samfund ikke domineres af private finanskoncerner .
<SPEAKER ID=79 NAME="De Rossa">
Det irske nej var ikke et nej til udvidelsen .
Ikke t eneste politisk parti i Irland har argumenteret imod udvidelsen - kun n enkelt organisation uden partitilhrsforhold .
Det irske folk har givet sin mening til kende om Nice-traktaten , og dets beslutning vil blive respekteret .
Befolkningen i de vrige 14 medlemsstater har ogs ret til at give deres mening til kende i overensstemmelse med deres forfatninger .
Deres mening vil komme til udtryk gennem deres demokratisk valgte parlamenter .
De skal ikke ngtes denne ret .
<P>
Irland er et demokrati med en suvern befolkning , og derfor har det irske folk ogs ret til at beslutte sig for en tnkepause , inden det endeligt bekrfter eller forkaster sin nuvrende beslutning .
Jeg mener , at der nu er behov for en fortsat debat om Nice-traktaten . Jeg synes ogs , at de partier , der stttede Nice-traktaten , ved det nste parlamentsvalg i juli 2002 skal sge mandat til at fremlgge et nyt forslag om Nice-traktaten for befolkningen inden december 2002 .
<P>
Jeg og min kollega John Cushnahan har udarbejdet et syvpunkts initiativ om foranstaltninger , der kan medvirke til at afdkke problemerne og dmpe ngstelsen i Irland .
Jeg er glad for , at et af disse initiativer - oprettelsen af et irsk forum for Europas fremtid - er blevet vedtaget af den irske regering .
Efter min mening skal det kre sidelbende med og i samspil med den europiske konvention , som Den Socialdemokratiske Gruppe har foreslet , og som minister Lindh her til morgen har stttet som et forslag til Gteborg .
<P>
Det er ikke let at skelne de mange forskellige forhold - nogle indenlandske , andre europiske - der l til grund for det irske nej .
Der er imidlertid en generel frygt i befolkningen for at miste kontrollen med regeringen og ens eget liv .
<P>
Befolkningen ved godt , at det europiske projekt er ndvendigt og vigtigt , men de ved ikke , hvad deres egen rolle er .
Konklusionen er , at hvis vi vil have folk i alle EU-landene til at starte et nyt eksperiment og dele deres demokrati , suvernitet og friheder , s skal vi som deres valgte reprsentanter g forrest og nje forklare , hvordan det hnger sammen .
<P>
De enkelte medlemsstaters og borgeres rettigheder skal garanteres .
Det gres bedst gennem en ny fderalisme baseret p en europisk forfatning .
Indtil videre har vi kun en svag gisning om , hvad det kan indebre .
Vi skal bestige et bjerg , men jeg er ikke sikker p , at befolkningen i Irland og resten af Europa kan klare udfordringen , nr de fr chancen .
<SPEAKER ID=80 NAME="Evans, Jillian">
Jeg stemte for den flles beslutning , fordi jeg mener , at sprgsmlene om bredygtig udvikling og klimandringer er s vigtige i forbindelse med topmdet i Gteborg , at Europa-Parlamentet skal afgive en meget tydelig erklring .
<P>
Jeg er imidlertid uenig i dele af beslutningen .
Hvad angr afsnit 35 og 36 , mener jeg ikke , at en militr alliance baseret p besiddelse af og trussel om brug af atomvben kan arbejde for sikkerhed og stabilitet .
For det andet er jeg helt imod forslagene om det amerikanske missilforsvarssystem - et system , der ville vre forbudt i henhold til ABM-traktaten fra 1972 , og som vil ge den internationale spnding .
Jeg mener ikke , at det skal fres ud i livet , uanset om de europiske partnere hres frst .
<P>
Til trods herfor er der behov for en strk politisk ledelse vedrrende bredygtig udvikling , og jeg hber , at opfordringen til Rdet om at ptage sig denne rolle vil give fremskridt p internationalt plan .
Endvidere er beslutningen om at se p Parlamentets egne arbejdsmetoder og afholde en rlig debat om bredygtig udvikling et skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=81 NAME="Figueiredo">
Nu , hvor man diskuterer Det Europiske Rd i Gteborg , nogle dage efter folkeafstemningen i Irland , der sagde nej til Nice-traktaten , er det afgrende , at EU ' s ansvarlige politikere , herunder de forskellige medlemsstaters regeringer , drager alle de politiske konsekvenser af denne vigtige beslutning .
I et demokrati br resultaterne af en afstemning som denne respekteres .
De ndringer i traktaten , som blev vedtaget i Nice , m derfor revideres , og man m ikke , sledes som det for nyligt skete med afstemningen om den betnkning , som det socialdemokratiske medlem Antnio Jos Seguro var medforfatter til , insistere p , at der skal mere tempo p EU ' s fderalistiske integrationsproces , hvilket stter grundlggende dele af den nationale suvernitet og de sm landes interesser p spil .
<P>
Det er beklageligt , at man i Gteborg ikke benytter dette topmde til at overveje betimeligheden af den nuvrende nyliberale , fderalistiske og militaristiske integrationsproces , herunder de lidet demokratiske fremgangsmder , som man har taget i brug .
Der m i stedet vlges en anden vej , hvor der udvises respekt for , at det er et samarbejde mellem lige og suverne stater , hvor der arbejdes for fred og tilfredsstillelse af folkenes gte behov .
Derfor er det afgrende , at man i Gteborg gr fremskridt med hensyn til at sttte fredsprocessen i Mellemsten og respektere det palstinensiske folks rettigheder , og at man arbejder for miljet og en bredygtig udvikling .
<P>
Det er ligeledes vigtigt , at man melder klart ud over for George Bush , imod hans mere aggressive holdninger , ikke mindst imod det amerikanske projekt om et missilskjold og imod ddsstraffen , og at man krver , at forpligtelserne fra Kyoto overholdes .
<SPEAKER ID=82 NAME="Katiforis">
PASOK ' s medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt imod anden del af punkt 23 i beslutningsforslaget om Det Europiske Rd i Gteborg , fordi vi mener , at afskaffelsen af tobaksavl i Europa , som denne bestemmelse sigter imod , ikke vil have den mindste indflydelse p den samlede mngde tobak , som den europiske tobaksindustri bruger , fordi den europiske del af udbuddet ( omkring 30 % ) straks vil blive erstattet af import fra lande uden for EU , og det vil g ud over de europiske avlere .
PASOK ' s medlemmer af Europa-Parlamentet mener ikke , at de sundhedsmssige flger af rygning bekmpes med ineffektive foranstaltninger , som blot har karakter af en tom gestus og blot tilfredsstiller de mennesker , der har koncentreret deres bekymring for de europiske borgeres sundhed omkring et enkelt punkt af tvivlsom virkning , og deres behov for hykleri .
<SPEAKER ID=83 NAME="Krivine">
EU-landene vil under det forestende topmde i Gteborg utvivlsomt endnu en gang demonstrere deres manglende evne til at opbygge et demokratisk og socialt Europa .
EU vil vre ude af stand til at sttte en retfrdig og varig fredslsning i Mellemsten , og vil fortsat vre vidne til Israels overgreb mod det palstinensiske folk uden at kunne fre FN ' s resolutioner - resolution 242 og 338 - ud i livet og uden at kunne krve bosttelserne fjernet .
<P>
F mneder fr euroens indfrelse demonstrerer EU endnu en gang sin manglende evne til at gribe ind over for markedets diktatur , idet man lader internationale koncerner som Marks & Spencer eller Danone afskedige tusindvis af arbejdstagere , uagtet at disse koncerners overskud belber sig til flere millioner euro .
Der er behov for europiske retsforskrifter , som forbyder brsstyrede afskedigelser . Der er behov for en afgift p kapitalbevgelser , og der br sttes en stopper for de eksisterende skatteparadiser .
<P>
Ydermere vil medlemsstaterne set i lyset af den fejlslagne Nice-traktat fortsat fremme et Europa , som bekender sig til liberalismen , og som fortsat privatiserer offentlige tjenester og stter sprgsmlstegn ved de sociale sikringsordninger .
<P>
Irlands forkastelse af Nice-traktaten ved den for nylig afholdte folkeafstemning vidner endnu en gang om , at EU ' s videre udvikling forudstter befolkningernes tilslutning til projektet .
Der br afholdes folkeafstemninger om EU ' s fremtid , og chartret om grundlggende rettigheder br revideres og korrigeres .
Det demokratiske underskud , der kendetegner forholdet mellem borgerne og disses reprsentanter , br mindskes .
I Gteborg afgres EU ' s fremtid ikke i paladserne , som til lejligheden er omdannet til bunkere , men p gaden , hvor de fremskridtsorienterede krfter vil vre at finde .
<SPEAKER ID=84 NAME="Meijer">
Der er stor forskel p myndighedernes Europa og borgernes Europa .
Myndighederne vil have centralisering , ensartethed , liberalisering , besparelser og en storstilet magtdemonstration .
Borgerne vil have demokrati , lille mlestok , beskyttelse , faciliteter og ret til mangfoldighed .
Hver gang indbyggerne i en af EU ' s medlemsstater fr lov til i en folkeafstemning at udtrykke deres mening om en mere vidtgende europisk integration , viser det sig , at omkring halvdelen af vlgerne afviser en sdan udvikling .
Det er tidligere sket i Frankrig og i Danmark , og nu sker det igen i Irland .
Det samme vil ske i Sverige og i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland .
I sidste uge forkastede 54 % af de irske vlgere de forslag , som blev udarbejdet p regeringstopmdet i Nice i slutningen af 2000 .
Ikke fordi de ikke kan lide steuropere , men f.eks. fordi de med rette ikke har lyst til at blive trukket med ind i NATO ' s dristige militre foretagender .
Med rette opfordrer en rkke af de beslutningsforslag , som er stillet om det kommende topmde i Gteborg , til en mere effektiv miljpolitik , til et socialt Europa og til respekt for albanernes rettigheder i Makedonien .
Men i hovedtrk reprsenterer de stadig det forkerte Europa , der handler fra oven og nedefter .
<SPEAKER ID=85 NAME="Moreira da Silva">
Bredygtig udvikling str verst p den internationale dagsorden .
I denne uge vier EU den et rdsmde - det i Gteborg .
Nste r mdes det internationale samfund i Johannesburg til topmdet Rio + 10 , netop for at ajourfre deres strategi for en bredygtig udvikling .
Men lad os ikke stikke os selv blr i jnene .
Det internationale pstyr omkring dette begreb - bredygtig udvikling ( der jo blot betyder solidaritet med de kommende generationer og solidaritet folkeslagene imellem ) - skyldes mere , at der er en 10 r gammel tidsplan , som skal opfyldes , end at der er en strategi , som skal gennemfres .
<P>
10 r efter miljtopmdet i Rio de Janeiro , hvor staterne netop forpligtede sig til en udvikling , der ikke blot skulle omfatte den konomiske og sociale dimension , men ogs den miljmssige , tyder alle tegn fortsat p , at udviklingen ikke ligefrem er bredygtig .
Fra get global opvarmning til strre huller i ozonlaget .
Fra farlige fdevarer til stigende resistens over for antibiotika .
Fra spredning af kemiske produkter , srlig de ikke organisk nedbrydelige , til forarmet biodiversitet .
Fra ophobning af industrielle affaldsstoffer til overbefolkede storbyer .
Og det uden at nvne det frygtelige tegn p , at vores udviklingsmodel ikke er bredygtig , som ligger i fattigdom og social udstdelse .
<P>
I denne sammenhng har Rdet i Gteborg en ganske srlig betydning .
Det skal p n gang vedtage en ny bredygtig udviklingspolitik for EU og formulere grundlaget for den internationale strategi , der skal vedtages i Johannesburg .
<P>
Inden jeg udtrykker mine politiske nsker for mdet i Gteborg , vil jeg kort berre det institutionelle sprgsml .
At den svenske regering har besluttet at afslutte sit formandskab for EU med et rdsmde om bredygtig udvikling , fortjener den strste ros - og set ud fra den politiske dagsorden m man sige , at dette formandskab virkelig har vret en fornyelse .
Rosvrdigt er ligeledes det dokument , som Kommissionen har udarbejdet som basis for Rdets diskussioner " En bredygtig udvikling i Europa for en bedre verden " .
Det er derimod kritisabelt , at Kommissionen fremlgger dokumentet s sent , at Europa-Parlamentet ikke kan n at bidrage ordentligt til disse overvejelser .
Idet jeg vender tilbage til de politiske sprgsml , har jeg tre nsker til Gteborg .
<P>
1 ) Rdet i Gteborg br n frem til en global strategi for en bredygtig udvikling .
<P>
Det er EU ' s pligt at lede den internationale debat om en ny model for vkst , der hviler p nye former for produktion og forbrug .
En model , hvor konomisk vkst og social velfrd ikke forudstter intensiv udnyttelse af ressourcerne .
Gteborg er det rette sted til at tage hul p denne internationale debat , helt bortset fra , at det f mneder fr et verdenstopmde , der skal stte denne globale udviklingsmodel i perspektiv , ikke blot ville vre fuldstndig latterligt , hvis de 15 regeringschefer i Gteborg gav sig til rette blikket mod EU ' s egen navle , det ville ogs vre ganske nytteslst .
Sagen er jo , at vi i denne globaliseringstid har brug for , at en europisk politik for bredygtig udvikling bidrager til og styrker den politik p verdensplan , der har bredygtig udvikling som sit ml .
I Gteborg vil man derfor forhbentlig have blikket rettet mod Johannesburg ...
<P>
2 ) Rdet i Gteborg skal forpligte sig politisk - med prcise ml og handlingsplaner - til at rette op p den manglende bredygtige udvikling i EU .
<P>
Gteborg skal vre orienteret mod handling . Med prcise ml og tidsfrister .
Derfor hber jeg , at Rdet vedtager flgende ml :
<P>
at nedbringe det europiske udslip af drivhusgasser med 30 % inden 2020 i forhold til niveauet i 1990 ;
<P>
at fjerne sttten til produktion og forbrug af fossile brndstoffer inden 2010 ;
<P>
at bringe de alternative brndstoffer til i 2010 at udgre mere end 7 % af alle brndstoffer anvendt til vejtransport og i 2020 mere end 20 % ;
<P>
at gennemfre en ny EU-politik for kemiske stoffer inden 2004 og inden 2020 at srge for , at alle milj- og sundhedsfarlige kemiske stoffer helt fjernes ;
<P>
at vedtage , allerede i r , en plan ( med virkning for landbrugs- og sundhedspolitikken ) for nedbringelse af resistensen hos mennesker over for antibiotika ;
<P>
at fuldstndig standse den igangvrende forarmning af biodiversiteten inden 2010 ;
<P>
at vedtage lovgivning om miljansvarlighed inden 2003 ;
<P>
at fremme offentlig vejtransport og jernbane- og skibstransport , s anvendelse af vejtransport i 2010 bringes ned under niveauet i 1998 ;
<P>
at opmuntre til anvendelse af vedvarende energikilder med det ml , at 12 % af energien stammer fra vedvarende energikilder inden 2010 og 50 % inden 2040 .
<P>
3 ) Rdet i Gteborg br lgge grundlaget for , at EU ' s flles politikker bliver " grnne " .
<P>
Opstilling af mere kologiske ml har ikke megen effekt , hvis de politikker , isr de flles , der skal virkeliggre disse ml , er forkerte .
Rdet m derfor angive " hvornr og hvordan " for omformulereingen af de flles EU-politikker , der afstedkommer manglende bredygtighed . Det glder selvflgelig frst og fremmest den flles landbrugspolitik , men ogs fiskeri- , transport- og energipolitikken samt de regler , der bestemmer struktur- og samhrighedsmidlernes fordeling .
<SPEAKER ID=86 NAME="Muscardini">
Efter flere rs fortvivlende stilstand har man nu i et par mneder sat EU ' s tempo i vejret p en vanvittig mde , der er uforstelig for borgerne .
Borgerne har nemlig svrt ved at flge med i alle de faser , som EU har gennemget i det sidste stykke tid . Det glder f.eks. undertegnelsen af Nice-traktaten - der fandt sted under almindelig utilfredshed og optjer , som antiglobaliseringsbevgelser stod bag - den Forsamling , der udarbejdede chartret om grundlggende rettigheder , de " fundamentalister " , der nsker at medtage dette charter i en europisk forfatning , og de forslag , som man drfter nu , og som tager sigte p at gentage forsamlingsmetoden i forbindelse med institutionsreformens udarbejdelse .
<P>
Alle disse faser er vanskelige at forst for borgerne , som ikke fatter , hvorfor man udelukkende stter tempoet op p visse omrder , mens det gr fortvivlende langsomt p de omrder , der berrer borgerne direkte .
Mangelen p et europisk konomisk projekt , den vedvarende arbejdslshed , den svage euro , som snart kommer i omlb , og den manglende fdevaresikkerhed er med andre ord blot nogle af de mange problemer , der gr borgerne bekymrede og usikre .
<P>
Vi vil gerne fre det ud i livet , som faktisk allerede er en del af EU ' s acquis , og vi nsker en bredere debat med EU-borgerne , s man fjerner enhver frygt og tvivl , fr man tager hul p nye faser for EU-institutionerne .
<P>
Vi undlader derfor at stemme .
<SPEAKER ID=87 NAME="Myller">
Ud over , at jeg stemte for erklringen om Det Europiske Rd i Gteborg , vil jeg som forklaring p min stemmeafgivelse fremkomme med flgende :
<P>
Milj er for frste gang et hovedtema ved Det Europiske Rd i denne uge i Gteborg .
Strategien for bredygtig udvikling skaber reelt indhold i Unionspolitikken og navnlig ved at forene konomi , beskftigelse og milj .
I EU ' s udvikling er dette et vigtigt skridt hen imod en ansvarsfuld opfrsel ogs i det internationale samarbejde , som Kyoto-protokollens synlige forsvar er et eksempel p .
Vi skal srge for , at strategien for bredygtig udvikling ikke bliver overskygget af topmdets andre aspekter .
<P>
I Gteborg skal EU ' s ledere gre deres bedste ogs for at ndre USA ' s negative beslutning om Kyoto-aftalen .
Nr tillige Det Videnskabelige Akademi i USA er enig i ndvendigheden af aftalen , br Bush-administrationen ikke have problemer med at vende tilbage til det gode selskab af ansvarsfulde stater .
<P>
Den irske beslutning om at stemme mod ratificeringen af Nice-traktaten skal tages op til alvorlig overvejelse .
Unionens arbejdsmetoder skal genovervejes , og benheden skal styrkes .
Nr ikke engang statsoverhovederne , der forhandlede om traktaten , iflge branchens forskere er helt klar over virkningerne af Nice-traktaten , kan man sprge , hvordan man i det hele taget kan tage fornuftig stilling til den .
<P>
Nu skal vi give al sttte til den bne forberedelsesmodel , nr den kommende unionsreform skal ivrksttes .
Borgerne skal kunne flge med i , hvad der sker i Unionen , og institutionsreformen kan ikke afvige fra dette princip .
<SPEAKER ID=88 NAME="Souchet">
Resultatet af den irske folkeafstemning har givet anledning til reaktioner fra mange europiske ledere , som enten har vret direkte involveret i udarbejdelsen af Nice-traktaten , eller som i dag lovpriser denne . Mange af disse reaktioner vidner om , at traktaten skaber et Europa , som helt savner respekt for medlemsstaternes befolkninger .
Hvordan kan man , hvis man tillgger det blot den mindste betydning ikke at krnke befolkningernes vrdighed , som kommissr Verheugen med klar rst forkynde fra Ljubljana , endnu inden det endelige resultat af den irske folkeafstemning var kendt , at Irlands " veto " ikke ville lgge hindringer i vejen for EU ' s udvidelse i henhold til Nice-traktaten ?
<P>
Holder vi os til kommissrerne , ser vi endnu et vidnesbyrd om denne totale mangel p forstelse for nationernes suvernitet , nr hr . Barnier den 11. juni uden blusel udtalte sig p vegne af det irske folk til det franske dagblad Le Figaros lsere og belrte disse om , at forklaringen p det irske nej skal sges i tre forhold , som iflge kommissrens indlg ikke vedrrer Nice-traktaten .
Takket vre den irske regerings nske om nje at overholde Irlands forfatning , har irerne som de eneste blandt medlemsstaternes befolkninger haft mulighed for at udtale sig om Nice-traktaten p den mest demokratiske mde , der gives , nemlig ved en folkeafstemning .
Der har flgelig i Irland vret en reel national debat om traktatens indhold og de udfordringer , den frembyder .
Ikke desto mindre fastslr hr . Barnier , at det irske afstemningsresultat ikke stter sprgsmlstegn ved Nice-traktaten som sdan .
<P>
Hr . Vdrine , som oprindeligt vendte sig imod traktatudkastet , er nu fanget i maskineriet og taler i dag varmt for traktaten og anklager irerne for at have ladet sig rive med af en " selvtilstrkkelighedsblge " .
Hr .
Moscovici tilfjer et nyt aspekt , idet han glder sig over , at sprgsmlet i Frankrig ikke lgges ud til folkeafstemning . Denne procedure , som mere end nogen anden er en demokratisk procedure , der giver folket mulighed for suvernt at udtale sig om et givet sprgsml , regnes af ministeren blot for et pskud for nejkoalitionen til at give udtryk for dens modstand mod EU .
Og Rdet ( udenrigsministrene ) afviste selvsagt p deres mde den 11. juni enhver tanke om genforhandling af Nice-traktaten med det sigte at tage hensyn til det irske folks nsker , uagtet at disse er kommet klart til udtryk .
<P>
Disse holdninger efterlader det indtryk , at EU ringeagter medlemsstaternes befolkninger og med fast hnd bekmper demokratiet . At EU udvikler sig i retning af bevidst tillukkethed for at unddrage sig befolkningernes krav og kontrol .
<P>
Det giver i dag ikke mening at hvde , at det irske nej hindrer EU ' s udvidelse .
Denne vanskeliggres af Nice-traktaten som sdan .
Tvrtimod kan det irske afstemningsresultat , som foreslet af Philippe de Villiers , bane vejen for en udvidelse , som ikke undergraver nationernes suvernitet .
Man kan sledes dels opgive traktatens overnationale afsnit og lade bilagets bestemmelser om udvidelsen indg i de fremtidige tiltrdelsestraktater og dels give ansgerlandene mulighed for at indtrde i EU allerede nu , uden at dette krver en ny traktat , idet landene fr mulighed for at tiltrde traktatens mellemstatslige afsnit i dets nuvrende form .
<SPEAKER ID=89 NAME="Theorin">
Jeg har stemt imod punkt 30 og 31 inden topmdet i Gteborg .
<P>
Som jeg mange gange har sagt , er jeg imod et flles europisk forsvar samt gede militrudgifter .
<P>
Derimod svarer punkt 32 vel meget godt til min holdning .
<SPEAKER ID=90 NAME="Titley">
Fru formand , jeg ser meget frem til resultatet af Det Europiske Rd i Gteborg .
Det markerer afslutningen p et imponerende formandskab af den svenske regering , og jeg lyknsker mine svenske kolleger .
<P>
Stats- og regeringschefernes mde i Gteborg vil primrt komme til at handle om udvidelsen .
Det vigtigste punkt p dette topmde er et gennembrud i udvidelsesforhandlingerne .
Udfordringen for Europa i 1980 ' erne var oprettelsen af det indre marked .
Udfordringen i 1990 ' erne var indfrelsen af en flles valuta .
Udfordringen her i starten af det nye rtusinde bestr i at udvide EU p en mde , der sikrer stabilitet , fred og velstand til alle .
<P>
Udvidelsen er vigtig for at give get handel , beskftigelse og velstand til alle , for at medvirke til at hjne den miljmssige standard og nedbringe den grnseoverskridende forurening , for at fremme et effektivt samarbejde i kampen mod kriminalitet og narkotika samt for at forbedre minoritetsrettigheder og fremme fred , demokrati og stabilitet i Europa .
Det er et vigtigt budskab at sende ud til EU-borgerne , der skal kende fordelene ved og konsekvenserne af en udvidelse .
<P>
Jeg hber meget , at topmdet ogs resulterer i markante fremskridt p miljomrdet .
Miljsprgsml er en topprioritet hos EU ' s borgere .
Vi skal prioritere en begrnsning af klimandringerne og tage en ledende rolle i det globale samarbejde .
Vi skal ogs blive enige om at arbejde hen imod konkrete ml for brugen af rene energikilder , et bredygtigt transportsystem , hndtering af trusler mod folkesundheden og bedre udnyttelse af naturlige ressourcer .
<P>
Hvis Europa skal vre et folkets Europa , skal vi have en mere " grn " profil og arbejde mlrettet med en nyskabende strategi for bredygtig udvikling .
Endvidere skal vi informere folk om den p.t. strste udfordring for Unionen og dens borgere , nemlig udvidelsen .
Alt for lnge har vi tvet med at fortlle denne historie , og det er p hje tid , at befolkningen informeres .
Det er trods alt en god historie , der skal fortlles .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0187 / 2001 )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte med glde for dette direktiv om ozon .
I sig selv beriger ozon som bekendt ilten , hvilket er sundt .
Noget , der desvrre ikke er sundt , er til gengld delggelsen af en del af det ozonlag , der befinder sig i luften , og det medfrer en strre strling fra solen og den klimandring , som vi alle frygter .
Hvis dette sker , vil det som bekendt - og det er faktisk allerede tilfldet - g ud over alle borgerne , og eftersom der navnlig er tale om den luft , vi indnder , vil det isr g ud over de ldre , som for manges vedkommende lider af luftvejssygdomme .
Derfor hber jeg , at EU virkelig fortstter med at arbejde i denne retning og bekmpe luftforureningen .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr . Fatuzzo taler med rette om de farer , luftens indhold af ozon indebrer for de ldre .
Jeg vil gerne tale om de unge . Det er trods alt de unge , der rammes hrdest af disse problemer , hr .
Fatuzzo . Fru formand , vi ved alle , at det primrt er de unge , at det er kommende generationer , som i givet fald m undglde for vores manglende indsats over for drivhuseffekten og hullet i ozonlaget og de risici , disse problemer affder .
Jeg glder mig sledes ogs over dette direktiv og hber , det m give konkrete resultater , som kommer de unge i medlemsstaterne til gode .
Det er vores hb , og det er p denne baggrund , vi har stemt for betnkningen .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0179 / 2001 )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , fru Redondo Jimnez har udarbejdet en betnkning , der tager sigte p at beskytte EU ' s skove mod brand og luftforurening .
Mange af de ldre og pensionister , der er medlemmer af Pensionistpartiet , som jeg har den fornjelse at reprsentere her i Parlamentet , fortller mig , at de har tid til rdighed , og at de gerne ville udfre et stykke samfundsnyttigt arbejde .
Jeg foreslr derfor Parlamentet , at vi i de nste direktiver om dette emne benytter os af frivilligt arbejde udfrt af ldre , som er villige til at tage ud i skovene og holde opsyn , s der ikke opstr brand , og det glder specielt de delggende brande , som er en plage for hele vores grnne Europa .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , det er de unge , som mere end nogle andre tager ud i vores skove p campingture , sommerudflugter og med spejderne . Af alle befolkningsgrupper er det de unge , som kommer mest ud i Europas skove .
Og det er ikke alt , for de frivillige fra civiltjenesten beskftiger sig netop med skovarbejde for at genskabe den skov , der risikerer at g tabt eller under alle omstndigheder at tage skade .
Jeg taler p vegne af mange unge , som er medlemmer af og stemmer p De Radikale , og jeg fortller dem , at dette er en vigtig mulighed for Europa . Dette direktiv og fru Redondo Jimnez ' betnkning er til gavn for de unge .
<P>
Betnkning af Harbour ( A5-0202 / 2001 )
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , det kan nppe bestrides , at de mennesker , der tilbringer mest tid foran fjernsynet - hvilket er en af mlstningerne i hr . Harbours betnkning - er de ldre .
Derfor er jeg glad for , at EU med dette direktiv begynder at blive klar over , at det ogs er ndvendigt at gre noget ved de programmer , der sendes i fjernsynet .
Man skal ikke foretage en censur , som ingen nsker , men efter min mening er det hensigtsmssigt ogs at sende nogle kulturprogrammer , som seerne kan lre noget af , og som er nyttige for hele samfundet , s man ikke kun ser voldsfilm og udskejelser , der udelukkende er nedbrydende for de vrdier , som de ldre har , men som mange unge desvrre ikke lngere har .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , det kan godt vre , at problemet ogs glder for de ldre , men det glder i hj grad for de unge og ikke mindst for brnene .
Vi ved , hvor mange brn der ser fjernsyn , og hvor ofte brn ser fjernsyn alene uden forldrenes kontrol . De m sledes undvre det filter , som familien kan give dem - eller som det mske ikke er familien , der giver dem , eftersom statistikken viser , at mange brn fdes uden for gteskab .
Ud fra dette synspunkt er hr . Harbours betnkning vigtig , og det siger jeg netop af hensyn til Europas unge og til de mange , som fortller os , at vi skal vre opmrksomme p , hvad der sendes i fjernsynet - for slet ikke at tale om de interessekonflikter og de monopoler , man taler s meget om i disse dage - og jeg vil gerne tilfje , at det netop af hensyn til brnene og de unge er vigtigt , at EU gr en indsats p dette omrde .
<P>
Betnkning af Lulling ( A5-0181 / 2001 )
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , i fru Lullings betnkning str der p side 11 i begrundelsen , at nogle af de statistiske oplysninger , som virksomhederne anmodes om , er oplysninger om de pensionskasser , som disse virksomheders ansatte er med i .
I den vedlagte formular , som jeg har kigget p , er det vigtigste , nyttigste og mest interessante sprgsml , der kan stilles til disse virksomheder , desvrre ikke medtaget .
Hvad er det for et sprgsml , man skal stille virksomhederne om pensionsfondene ?
Det er naturligvis flgende , fru formand : Er de pensionister , som er med i disse pensionsfonde , tilfredse med deres pension ?
Ellers er der nemlig noget , man br lave om p !
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hvem beskftiger sig med virksomhedsstatistik ?
Det er som regel unge mennesker med kandidatuddannelse , unge mennesker , som ansttes af disse virksomheder , og som netop kommer fra universiteter , hvor der undervises i statistik .
De unge mennesker spiller sledes en vigtig rolle i fru Lullings betnkning .
Det vil jeg understrege kraftigt , og jeg vil gerne sige , at vi stemte for denne betnkning .
<P>
Betnkning af Torres Marques ( A5-0149 / 2001 )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , i denne betnkning beskftiger vi os med en forenkling af kravene til fakturering .
Man taler ogs endelig om en bedre lovgivning for elektroniske underskrifter i fakturaer .
Jeg er enig i , at man skal indfre elektroniske underskrifter , men efter min mening br vi gre en indsats for , at den elektroniske underskrift ogs bliver anvendt i de afstemninger , hvor det er ndvendigt med en underskrift .
Som De ved , er der nogle nationale folkeafstemninger og lovforslag , som underskrives af borgerne .
De skal underskrives af et vist antal mennesker , f.eks. af 500.000 borgere .
De kunne underskrive disse udtryk for et direkte demokrati - det vil sige folkeafstemninger og lovforslag - ad elektronisk vej .
Det ville vre et tegn p strre demokrati i Europas nationer .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg er helt enig i det , som hr . Fatuzzo sagde .
Vi radikale kmper ligeledes for at muliggre brugen af den elektroniske underskrift og gre den mere udbredt i Italien , og det er ogs i betragtning af de katastrofale resultater af det sidste nationale valg , hvor man p nogle stemmesteder kunne stemme lige til kl . 5.00 om morgenen , selv om de skulle have lukket kl .
22.00. Jeg vil ogs gerne understrege , at det netop er de unge forskere , som i de seneste r har invaderet hele verden med den nye teknologi - man behver blot at se p gennemsnitsalderen for programmrer for Java , Microsoft og hele denne nye teknologi - der har srget for , at de unge er de mest interesserede i udviklingen af IT og de teknologier , der anvendes .
Ud fra dette synspunkt kan jeg kun g ind for denne betnkning , da mange af de unge , som stemmer p De Radikale , er meget opmrksomme p dette fnomen .
<P>
Betnkning af Miller ( A5-0194 / 2001 )
<SPEAKER ID=101 NAME="Titley">
Jeg sttter fuldt ud min socialdemokratiske kollega Helena Torres Marques ' betnkning , der sigter mod at lette den administrative byrde for erhvervsdrivende , der handler i hele EU .
Den erstatter 15 forskellige nationale regelst for momsfakturaer med t enkelt regelst .
Det er endnu et bevis p Europas indsats for at skabe et blomstrende milj for ivrksttere og erhvervslivet i hele EU .
<P>
Forskellige regler for momsfakturaer i EU ' s medlemsstater er en hindring for mange virksomheder - specielt de sm og mellemstore virksomheder .
Dette forslag erstatter ikke blot de mange nationale regler for momsfakturaer med t regelst , men omfatter ogs elektronisk fakturering og bestemmelser om brugen af elektroniske signaturer .
Med indfrelsen af ensartede foranstaltninger for forretningstransaktioner i hele Europa vil de mindre virksomheder f tillid til handel , ikke blot i Storbritannien , men i hele EU ' s indre marked .
<P>
Det indre marked har afgrende betydning for beskftigelsen i det nordvestlige Storbritannien .
Nsten 40 % af de sm og mellemstore virksomheder i denne region har samhandel med andre af EU ' s medlemsstater .
Som medlem af det indre marked vil de have adgang til mere end 370 millioner potentielle kunder - hvilket er mere end seks gange s mange som i Storbritannien .
<P>
Jeg og mine kolleger fra Labour er opsatte p at f det indre marked til at fungere for det britiske erhvervsliv .
Ved at give virksomheder fra Bury til Blackburn tillid til at bevge sig ud p disse markeder vil denne foranstaltning bidrage til mlstningen og give get handel , vkst og beskftigelse i det nordvestlige Storbritannien .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg undlod at stemme om denne betnkning .
Det gjorde jeg for at give udtryk for nsket om , at det , der er en drm for mange europiske arbejdstagere , bliver til virkelighed .
Med denne betnkning , fru formand , giver man de ansatte ved Europa-Kommissionen , der mtte nske det - og det er en god ting - mulighed for at g p pension som 50-rige , hvis de har 10 rs anciennitet , og de fr s udbetalt en pension p mindst 60 % af deres grundln .
Jeg er glad p deres vegne , men jeg ville gerne have - og derfor undlod jeg at stemme - at vi kunne sige det samme til alle EU ' s arbejdstagere , eftersom man i alle medlemsstaterne fortller dem , at de skal arbejde , indtil til de fylder 65 eller 70 , at de skal arbejde mindst 30 , 35 eller 40 r , og at de hjst kan f en pension p 40 % eller 50 % .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr . Millers betnkning er navnlig vigtig for ansttelsen i frste lnklasse af de mange unge , som er blevet frdige med at lse , som skal ud p arbejdsmarkedet , og som bliver ansat i EU ' s institutioner .
Jeg retter derfor min opmrksomhed mod disse unge tjenestemnd , for det forlb mod den fremtidige pension , som hr . Fatuzzo talte om , er naturligvis knyttet til en karriere , der indledes i en s tidlig alder som muligt , og sledes lige s snart det er muligt at blive ansat i EU ' s institutioner .
Og det var disse unge tjenestemnd , jeg havde i tankerne , da jeg stemte for hr . Millers betnkning , og da jeg stemte for , at man i forbindelse med Kinnock-reformen ogs forbedrer vedtgten for EU ' s tjenestemnd og andre ansatte .
<SPEAKER ID=104 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi sttter afgjort tanken om at give tjenestemnd og midlertidigt ansatte i de politiske grupper mulighed for at udtrde af tjenesten med henblik p frtidspensionering , sfremt de selv nsker det , p de i beslutningsforslaget anfrte vilkr .
<P>
Vi kan imidlertid ikke tilslutte os begrundelsen for disse foranstaltninger , nemlig at oprette 1.254 nye stillinger , uden at dette indebrer gede udgifter .
<P>
Vi m give udtryk for en vis skepsis , nr det glder mden , hvorp disse stillinger tnkes besat , idet der primrt er tale om " rationalisering og intern omrokering " frem for nyansttelser .
<P>
600 medarbejdere forventes at fratrde tjenesten , mens der kun ptnkes ansat 258 nye medarbejdere , hvilket vidner om , at forslagsstillerne primrt forventer at plgge de tilbageblevne en get arbejdsbyrde .
<P>
Vi har p derfor valgt hverken at stemme for eller imod den foreliggende betnkning .
<P>
Betnkning af Brok ( A5-0207 / 2001 )
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , det glder mig meget , at man fortstter dialogen og samarbejdet mellem EU og ASEM-landene , det vil sige Brunei , Kina , Indonesien , Japan , Korea , Malaysia , Filippinerne , Singapore , Thailand og Vietnam . Der er ogs nogle andre og meget vigtige grupper lande i dette omrde , som er interesserede i dette , nemlig Indien , Pakistan , Australien og New Zealand .
Jeg stemte for dette samarbejde , men jeg hber - og det er jeg glad for at kunne sige i denne stemmeforklaring - at disse landes og EU ' s reprsentanter gennem deres aftaler , kontakter og mder vil drfte , hvordan vi bedst kan lse ldresprgsmlet i Europa og Fjernsten .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , denne betnkning blev oprindeligt udarbejdet af hr . Dupuis , som desvrre mtte opgive den , fordi hans linje ikke kunne godkendes af det ansvarlige udvalg , selv om det efter min mening var en linje , der er i trd med Parlamentets angivelser , og som med rette kastede lys over de alvorlige krnkelser af menneskerettighederne i disse omrder , navnlig i visse lande .
Derfor undlod vi radikale naturligvis at stemme om denne betnkning - som vi er delvist uenige i - og det er netop , fordi den oprindeligt stammer fra et forslag af hr . Dupuis .
<P>
Nr det er sagt , fru formand , vil jeg gerne sige , at hvis der er et omrde og en sammenhng , hvor ungdomsaspektet er srligt vigtigt , er det Asiens nye generationer . Det er nemlig dem , der mske kan tage over efter den gamle generation af mandariner og de mange ldre , som desvrre styrer disse lande , der ofte er diktaturstater .
Jeg stter min lid til de unge , og jeg hber , at EU gr det samme .
Lad os gre plads for de unge fra disse lande !
<P>
Betnkning af Fourtou ( A5-0186 / 2001 )
<SPEAKER ID=107 NAME="Krivine">
Beslutningsforslaget om forbindelserne mellem EU ' s medlemsstater og stasien ( ASEM-processen ) rummer positive aspekter .
Det ppeges sledes , at respekten for menneskerettighederne og de demokratiske rettigheder , som tillgges stor vgt p det formelle plan , ogs reelt br prioriteres hjt . Det br derfor regelmssigt vurderes , hvilke fremskridt der ( ikke ) er gjort p dette felt , og der br p baggrund af denne vurdering drages politiske konsekvenser .
Beslutningsforslaget opfordrer endvidere til en styrkelse af den interparlamentariske proces for at undg , at regeringerne og erhvervslivet fr monopol p " dialogen " mellem Asien og Europa , og for at sikre , at ogs de folkevalgte forsamlinger inddrages .
Der er grund til at sttte ethvert initiativ , som kan hjlpe os til at styrke den uafhngige og solidariske indsats , der ydes af sociale og folkelige bevgelser i Europa og Asien .
<P>
Beslutningsforslaget rummer imidlertid ogs negative aspekter .
Punkt 26 , som krvede overholdelse af ILO-aftalerne om organisationsretten og arbejdstagernes rettigheder , er udeladt .
Vi ser endnu en gang en opremsning , som sidestiller " migrationsstrmmene " med " international kriminalitet " og " terrorisme " .
Endvidere fremgr det af beslutningsforslaget , at " respekt for verdenshandelsordenen " br prioriteres hjt . Man underlgger sig med andre ord WTO ' s diktatur og neoliberale dogmer .
I denne forbindelse understreges det , at Asia-Europe Business Forum br spille en afgrende rolle .
<P>
Jeg har p denne baggrund valgt hverken at stemme for eller imod det foreliggende beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg gr naturligvis ind for , at man s afgjort reducerer brugen af silikone i brystimplantater .
De m undskylde , at jeg fortller Dem dette , fru formand , men i sidste uge drftede jeg denne betnkning med min datter Cristina , som i vrigt har vret kandidat til Miss Italien , og jeg sagde flgende til hende : " Jeg er absolut modstander af , at der bruges silikoneimplantater , navnlig nr det glder kvinder .
Nu bruger du dem vel ikke ogs ?
" " Hvad er det dog , du siger ?
, " svarede hun mig .
" Jeg ville aldrig bruge silikoneimplantater , for det har jeg overhovedet ikke brug for .
Er jeg virkelig ndt til at tage til Strasbourg for at vise alle parlamentsmedlemmerne - som du vil fortlle om vores samtale - at jeg er velskabt fra naturens hnd og ikke har brug for noget indgreb ?
" Derfor tog jeg hende ikke med til Strasbourg , men njedes med at tage min mor , min sster og min kone med .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , tillad mig at sige , at det er et stort savn , for hr . Fatuzzos datter er ikke bare meget smuk , men ogs meget sympatisk , og derfor skader hendes fravr Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem for , at De var med p denne lille spg , fru formand , og herefter vil jeg gerne sige , at nr det glder silikonebrystimplantater , er der en gruppe , hvor vi absolut br forebygge de risici , som sdanne implantater kan medfre - vi kender trods alt stadig ikke deres undertiden sundhedsskadelige virkninger - og det er netop de unge piger , som mske er 15-16 r gamle , og som ser deres forbilleder p de forskellige fjernsynskanaler og tror , de kan komme til at se bedre ud - endda i deres unge alder - ved hjlp af et indgreb , hvor man indopererer silikoneimplantater .
Ud fra dette synspunkt er de unge sledes en gruppe , som er srligt berrt af dette problem , og derfor er den betnkning , vi har vedtaget i dag , efter min mening navnlig rettet mod de unge .
<SPEAKER ID=110 NAME="Lambert">
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance ser fru Fourtous betnkning om brystimplantater af silikone som et skridt i retning af at give kvinder , der overvejer sdanne implantater , lettere adgang til oplysninger om dem og deres eventuelle helbredsmssige flger .
<P>
Betnkningen er ogs vrdifuld derved , at den er en direkte flge af borgernes henvendelse til Parlamentets udvalg for andragender - en mulighed der er ben for alle EU-borgere , der har sprgsml om EU-lovgivningen og dens gennemfrelse eller om en eventuel mangelfuld lovgivning .
<P>
Andragerne var folk , der ofte var direkte bekymrede over silikoneimplantaternes sundhedsskadelige virkninger .
De kontaktede udvalget med bevgende historier , STOA gennemfrte undersgelser , og denne betnkning afspejler resultaterne heraf .
<P>
Min gruppe glder sig over henstillingen om yderligere og mere konkret forskning .
Vi glder os ogs over , at der anbefales en minimumsalder for sdanne kirurgiske indgreb .
Det bekymrer os meget , at mange unge kvinder fler sig ndsaget til at ty til kosmetisk kirurgi for at opn en mere perfekt krop og for at passe ind i samfundet . Vi s hellere , at samfundet var mere villigt til at acceptere folk uanset strrelse og form .
<P>
I en rkke medlemsstater er der behov for en effektiv regulering af kosmetisk kirurgi - specielt den private - og for fuld oplysning til alle patienter .
Patientregistret er et vigtigt forslag , da det vil vre til gavn for den fremtidige forskning og for kvinder , der er bange for eventuelle efterflgende problemer med et bestemt implantat .
<P>
Jeg er sikker p , at meddelelsen fra Kommissionen vil omfatte Parlamentets henstillinger .
<SPEAKER ID=111 NAME="Meijer">
Fabrikanter har opdaget et marked for kvinder , der som flge af brystkrft har mttet gennemg en brystamputation .
Anvendelse af silikone gr det muligt at rekonstruere kroppens ydre .
Problemet er , at halvdelen af disse brystproteser begynder at lkke efter fem r og efter 20 r endda mere end 95 % .
Derved kommer der gift ud i kroppen p disse kvinder . Denne gift kan forrsage betndelsesreaktioner , delggelse af autoimmunsystemet og bindevvssygdomme .
Under disse omstndigheder er det bedre ikke lngere at bruge de sygdomsfremkaldende silikoneimplantater , men prioritere udviklingen af alternativer .
Frankrig har i mellemtiden forbudt disse implantater , men andre medlemsstater frer en tvende og omskiftelig politik .
Jeg er enig med andragerne i , at brystimplantater af silikone ikke m bruges , s lnge det ikke er bevist , at de er uskadelige .
Ordfrerens lsning , nemlig forbedring af informationen og registreringen , er dog et lille skridt i den rigtige retning , fordi det kan formindske antallet af ofre , men den er utilstrkkelig , fordi det frer til , at der fortsat vil vre nye ofre ogs i fremtiden .
Det er stadig absolut ndvendigt at beskytte kvinder bedre mod fabrikanterne , sledes at de ikke ofrer deres helbred p grund af deres ydre .
<SPEAKER ID=112 NAME="Sacrdeus">
Jeg har stemt imod betnkningen .
<P>
Europa-Parlamentet har endnu ikke afklaret , hvad der er EU ' s opgaver , og hvad der er medlemsstaternes kompetenceomrder .
EU skal koncentrere sig om sine kerneomrder og primre opgaver .
Denne mlstning burde vre indlysende , efter at det irske folk afviste Nice-traktaten ved folkeafstemningen den 7. juni .
<P>
Nrvrende betnkning handler om silikoneimplantater med forslag om regler , bestemmelser , en 18-rs grnse for brystimplantater af kosmetiske rsager og oprettelse af et europisk patientregister .
<P>
Det burde vre indlysende , at dette ikke er et EU-kompetenceomrde , og at det ikke har noget at gre med det europiske samarbejdsprojekts hovedopgave , det vil sige at fremme fred i vores verdensdel .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Sfremt der ikke er flere , der nsker ordet , erklrer jeg mdet for udsat .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
Tilrettelggelse af arbejdstid inden for vejtransport
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0196 / 2001 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( 5919 / 1 / 2001 - C5-0134 / 2001 - 1998 / 0319 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tilrettelggelse af arbejdstid inden for vejtransport for mobile arbejdstagere og selvstndige chauffrer ( Ordfrer : Hughes ) .
<SPEAKER ID=115 NAME="Hughes">
Hr. formand , vores igangvrende arbejde om arbejdstid gr tilbage til 1993-direktivet , der udelukkede ca . 6 millioner arbejdstagere , hvoraf omkring 5 millioner arbejdede i de forskellige transportsektorer .
Sidste rs eftersyn af direktivet fik alle jernbanearbejdere , ikke-mobile arbejdstagere i de vrige transportsektorer , offshore arbejdstagere og lger under uddannelse ind under direktivets anvendelsesomrde .
Endvidere er der indget srlige aftaler for den maritime sektor og lufttrafikken .
<P>
Dette forslag om vejtransport skal sledes lukke et af de sidste huller , men det omfatter imidlertid ikke alle chauffrer .
I jeblikket vil det kun glde for arbejdstagere , der er omfattet af anvendelsesomrdet for forordning 3820 / 85 , og det glder derfor ikke for flere kategorier af arbejdstagere , bl.a. dem , der beskftiger sig med kretjer under 3,5 t , rutebefordring i byer , taxikrsel samt kretjer med indtil ni passagerer .
<P>
ndringsforslag 5 fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender tilstrber en hurtig revision af forordningen for at medtage disse arbejdstagere .
Mere alvorligt er den bne mulighed i den flles holdning for , at selvstndige kan udelukkes for altid fra dette direktiv .
Det oprindelige direktiv fra 1993 glder for arbejdstagere , men dette forslag har to retsgrundlag : Artikel 137 omfatter sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , mens artikel 71 omfatter driftssikkerhed .
Det glder derfor ogs de selvstndige , og det med rette .
Vi kan ikke udelukke de selvstndige .
Hvis det er farligt for en chauffrs sundhed og sikkerhed samt for trafiksikkerheden i almindelighed , at en ansat chauffr arbejder lnge i trk , gr det samme sig s ikke gldende for den selvstndige ?
Svaret er selvflgelig jo .
<P>
Nr en lastbil fylder bakspejlet , vil De s spekulere over , om chauffren er ansat og veludhvilet , eller om han mske er selvstndig , trt og farlig ?
Derfor er det vigtigt at medtage alle chauffrer - bde af hensyn til sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen og af hensyn til driftssikkerheden .
<P>
Men der ogs et tredje vigtigt element , nemlig fair konkurrence mellem de forskellige transportformer .
Jernbanetransporten er i jeblikket omfattet af direktivet fra 1993 , mens vejtransporten ikke er omfattet af noget , der nrmer sig en lignende ordning .
Hvis vi virkelig nsker at fremme overfrslen af godstransport fra landevej til jernbane med alle de miljmssige fordele , det indebrer , s er det ogs en meget vigtig overvejelse .
<P>
Mit kompromisforslag p dette punkt er det samme som Kommissionens ndrede udtalelse efter frstebehandlingen .
I ndringsforslag 4 foreslr jeg en ekstra trerig overgangsperiode for de selvstndige , hvorefter de automatisk medtages .
Dette forslag giver imidlertid ogs problemer .
Selv en midlertidig udelukkelse kan give anledning til opfindsomme nye former for falske selvstndige og overenskomster , der tilsidesttes af skrupellse arbejdsgivere .
Derfor har Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ogs foreslet en opstramning af definitionen p en selvstndig chauffr i ndringsforslag 10 .
De chauffrer , der ikke opfylder de nvnte kriterier , vil vre underlagt samme rettigheder og forpligtelser under direktivet som arbejdstagere .
<P>
Dette er nogle af de vigtige punkter i forslaget , men andre handler om definitioner p arbejdstid og rdighedstjeneste .
Den flles holdning er s vag i disse sprgsml , at der kun er ringe grund til at forsge at begrnse arbejdstiden p det grundlag .
Vi har derfor foreslet en tilbagevending til definitionen i Kommissionens ndrede udtalelse i ndringsforslag 6 .
I ndringsforslag 15 foreslr vi , at referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige 48-timers arbejdsuge skal begrnses til arrangementer , der er indfrt som resultat af overenskomstforhandlinger .
Jeg foreslog Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , at en chauffr skal have mindst 24 timers varsel forud for rdighedsperioder .
Forslaget fik imidlertid ikke den nskede sttte i udvalget , og jeg vil derfor anbefale Parlamentet at stemme for fru Lynnes kompromis i ndringsforslag 24 om 12 timers forudgende varsel .
<P>
I ndringsforslag 14 foreslr jeg , at natarbejde skal begrnses til otte timer med eventuelle midlertidige undtagelser p 10 timer , s lnge den gennemsnitlige arbejdstid ikke overstiger otte timer over en referenceperiode , som faststtes efter hring af arbejdsmarkedets parter .
Mennesket er ikke et natdyr , og forskningen viser , at chauffrernes sundhed og sikkerhed er i strst fare ved natarbejde .
Derfor er det ogs et vigtigt punkt .
<P>
Til slut vil jeg sige , at det centrale element er medtagelsen af de selvstndige .
Jeg hber , at transportministrene kan overtales til at sttte det , da hele pakken ellers risikere at blive forkastet .
Hvis det sker , vil man bebrejde dem det , og jeg hber , at vi kan samarbejde om at f denne brik til at falde p plads hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , vi er tilhngere af dette direktiv .
Jeg vil ikke skjule , at der har vret en hel serie diskussioner om prcise punkter .
Det vigtigste punkt i betnkningen , som er drftet i vores gruppe , er det punkt , hvori der str , at selvstndige chauffrer skal medtages .
Flertallet i vores gruppe er enig deri , men det ndrer ikke det faktum , at diskussionen , i modstning til diskussioner under frstebehandlingen , hvor Kommissionen havde samme holdning som Parlamentet , nemlig at selvstndige chauffrer skal medtages , nu forlber meget mere vanskeligt .
Men jeg gentager , at flertallet i vores gruppe gr ind for medtagelse af de selvstndige chauffrer .
Hvorfor gr man ind for det ?
Den frste grund er , at ogs en selvstndig erhvervsdrivende ligesom enhver anden selvflgelig har ret til sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen .
En anden grund er konkurrencen .
Det er uansvarligt at lade virksomheder , hvad enten de nu er selvstndige eller har ansat personale , konkurrere med hinanden p arbejdstiden , hvilket er tilfldet i Rdets og Kommissionens flles holdning .
En tredje grund er - det er sandsynligvis den grund , som befolkningen med rette er mest lydhr over for - at der sker talrige ulykker , som meget ofte skyldes den kendsgerning , at man har alt for lang arbejdstid , at der er for lidt kontrol , og at kontrollen oven i kbet stadig vanskeliggres af , at der begs svig med tachometre .
Det er menneskene ofre for , hvad enten det nu drejer sig om turister , som rejser sydp , eller bilister , som pkres af en lastbilchauffr , der er faldet i svn .
Jeg synes , at det er vores pligt at finde en ordning for disse ting p europisk plan .
Det betyder ikke , at det ikke fortsat er genstand for diskussion .
<P>
Der er to punkter , som PPE-DE-Gruppen ikke vil sttte .
For det frste str der i den tekst , som blev behandlet i Kommissionen , at arbejdstagerne skal informeres om begyndelsen og varigheden af rdighedstiden 12 timer eller et bestemt antal timer forinden og inden udlbet af det foregende skift .
Dette vil vi ikke sttte , fordi vi mener , at det i betragtning af trafikstrmmenes uforudsigelighed egentlig er alt for svrt at tilrettelgge .
<P>
Det andet punkt er , at arbejdsgiveren iflge ndringsforslag 8 skal regne den tid , der under kretjets krsel tilbringes ved siden af freren , som arbejdstid .
Her deler vi Kommissionens holdning om , at dette skal forblive rdighedstid og ikke arbejdstid .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil starte med at sige , at vores gruppe gr varmt ind for alle argumenter og alle ndringsforslag , som er stillet af hr. ordfrer Hughes ved denne andenbehandling .
<P>
Jeg vil benytte min taletid til at understrege problemet med de selvstndige chauffrer , for jeg mener , at de gode hensigter om sundhed og sikkerhed for mobile arbejdstagere , som Kommissionen og Rdet roser sig af , kan f srgelige virkninger , hvis der fortsat stilles hindringer for medtagelse af de selvstndige chauffrer i direktivet .
<P>
Mine damer og herrer , det er nemlig et faktum og ikke blot et skn , at de tre grundlggende principper , der bruges til at begrunde direktivets ndvendighed ( chauffrernes sikkerhed og sundhed , frdselssikkerhed og loyal konkurrence ) , bliver ren retorik , hvis vi udelukker de selvstndige chauffrer .
Hvis vi ikke medtager dem i direktivet , kunne man faktisk sige , at chauffrernes sikkerhed og sundhed i et land som mit , hvor strstedelen er selvstndige , slet ikke bekymrer os overhovedet .
<P>
Rdet har mulighed for ikke at tage ansvar for situationer som i mit land , hvor mere end 400 chauffrer , bde selvstndige og lnnede , mister livet hvert r .
Dette tal stiger med 20 % om ret .
Hvorfor tages der kun hensyn til risikoen for et mindretal af disse chauffrer ?
Fru Smet spurgte , om de selvstndige chauffrer ikke er mennesker .
Selvflgelig er de det .
Hvorfor glemme flertallet ?
Udsttes disse chauffrer og de borgere , der krer p landevejene , ikke for de samme risici ?
<P>
Lad os vre serise .
Hvis vi virkelig nsker frdselssikkerhed og sikkerhed og sundhed for chauffrerne , betyder det intet , om de er lnnede eller selvstndige .
De selvstndige tilhrer ikke en anden race .
De har endda mere arbejde end de lnnede .
De skal passe deres lastvogne , deres forretning , de skal kre til p- og aflsningsstederne , og dette lgges til deres maksimale arbejdstid , hvorimod alt dette trkkes fra de lnnede chauffrers maksimale arbejdstid .
<P>
Hvis dette argument ikke er tilstrkkeligt , mine damer og herrer , og man nsker at bruge argumentet med den frie konkurrence , den loyale konkurrence , m man tnke p , at de lnnede chauffrer vil komme til at kre frre timer , deres lastvogne vil kre kortere ture hver dag , og de vil n senere frem til deres bestemmelsessteder .
Hvordan vil sektorens virksomheder kunne st sig i konkurrencen med dem , som arbejder under langt strengere , men konomisk meget mindre belastende betingelser ?
Sledes er vores konklusion alts , at udelukkelse af de selvstndige chauffrer vil f uheldige konsekvenser for disse chauffrer , men ogs for hele sektoren .
<P>
Derfor appellerer vi til Rdet om , at det som kulmination p det allerede udfrte arbejde medtager de selvstndige chauffrer , hvis det ikke blot er retorik , og Rdet virkelig nsker at srge for sikkerhed og sundhed for alle chauffrer , nsker at srge for frdselssikkerhed , nsker at fremme den loyale konkurrence p fllesskabsplan og nsker , at sektoren bevares .
Hvis Rdet nsker , at arbejdspladser og virksomheder bevares , hvis det alt i alt nsker det direktiv , som vi fortjener i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Den Liberale Gruppe er ikke srlig glad for ordfrerens forslag .
For det frste fordi de indeholder bestemmelser , som er umulige i praksis , og som skader selvstndige chauffrers konkurrencestilling .
For det andet fordi reglerne ikke kan kontrolleres og ikke kan hndhves .
Det er sledes undvendige bestemmelser , og sdanne er Den Liberale Gruppe altid imod .
For det tredje er der tilstrkkelig national lovgivning , det tager den flles holdning ogs hensyn til .
Hvis der s overhovedet er behov for bestemmelser , er langt de fleste i min gruppe tilfredse med den flles holdning .
Transportsektoren bestr af nogle store virksomheder , og for deres arbejdstagere skal arbejdsvilkrene fastlgges ordentligt .
Det er i det indre markeds interesse , at der findes europiske rammer herfor .
Men i transportsektoren arbejder der ogs mange sm selvstndige chauffrer .
Det er selvstndige erhvervsdrivende med en eller to lastbiler , som betjener en meget betydelig del af markedet .
De m kunne gre deres arbejde , deres virksomhed skal vre rentabel , deres tjenesteydelser skal vre konkurrencedygtige , og de m ikke konfronteres med undigt papirarbejde og undige bestemmelser .
En af vores vigtigste indvendinger er derfor rettet mod forslaget om , at de selvstndige chauffrer ogs skal falde ind under denne lovgivning om tre r .
Det er bedre frst at se , hvad resultatet af forslagene er og frst derefter se p , om de selvstndige chauffrer ogs skal falde ind under dem , eller om der er brug for en srskilt ordning .
<P>
For s vidt angr natarbejde , vil vi tilslutte os de tider , som er beskrevet i den nationale lovgivning .
Denne giver tilstrkkelige muligheder .
Rdighedstiden giver os ligeledes problemer .
Ogs her vil vi optrde pragmatisk . Chauffrer fr at gre med uforudsete bilker , hvorved de m stoppe oftere , f.eks. for at spise .
Der er andre grunde til , at de m vente lnge .
Hvis det alt sammen beregnes som arbejdstid , nr chauffren meget hurtigt op p sit maksimum , hvorved produktiviteten falder undigt , og det har ikke ret meget at gre med sikkerhed og sundhed .
<P>
Endelig er definitionen af arbejdstid alt for detaljeret .
Ogs her foretrkker Den Liberale Gruppe at sttte den flles holdning .
De forstr af min tale , at der ogs er en rkke andre ting .
Jeg kan ikke forklare disse regler for vlgerne .
Den Liberale Gruppe vil stemme imod de pgldende ndringsforslag og for den flles holdning .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , hr. ordfrer , fru kommissr , jeg tror , at dette direktiv om tilrettelggelse af chauffrers arbejdstid er af strategisk betydning .
Mange glemmer , at vi har at gre med en vejtransportsektor , som under pres fra speditrer m kmpe med en betydelig opsplitning . Der er temmelig mange sm selvstndige erhvervsdrivende og en rkke store .
Disse store har arbejdstagere , det har de sm ikke .
<P>
P baggrund af liberalisering , cabotage , har vi her at gre med et internationalt problem , som ogs krver internationale lsninger .
Der er tale om en gigantisk priskonkurrence , ikke blot inden for vejtransportsektoren , men ogs mellem de forskellige former for transport .
Det blev ogs nvnt for lidt siden .
Dette frer bl.a. til omfattende brug af underleverandrer af bde hjul ( lastbiler ) og chauffrer .
<P>
Alt dette frer ogs til wildwestpriser , om jeg s m sige .
Man kunne sige - og det har jeg ofte sagt - at sektoren til en vis grad er syg .
Alt dette frer ogs til en social vild jagt , til snyderi med sociale forpligtelser , til pvirkning af arbejdstider og arbejdsvilkr og pres p lnninger .
Hele tiden finder man p nye tricks .
Dette er ikke det eneste .
Vi har i mellemtiden udfyldt lakunen i Willy Betz-konstruktionen .
Nu har vi at gre med selvstndiggrelsen af chauffrer , og frem for alt " falske " selvstndige spiller en rolle .
<P>
Hele denne udvikling er uheldig for sektoren , uheldig for miljet ( for billig transport skaber igen ny transport ) , uheldig for sikkerheden og uheldig i social henseende .
Af denne grund synes vi , at denne lakune skal udfyldes .
Lakunen i Willy Betz-konstruktionen for de steuropiske chauffrer har vi allerede udfyldt ved hjlp af licenser .
Her vil vi gre det ved at inddrage ikke blot de " falske " selvstndige , men ogs de virkelig selvstndige i det , hvad angr kretiderne .
<P>
Vi synes med andre ord , at det er gldeligt , at alle , bde arbejdstagere og selvstndige chauffrer , skal holde sig inden for disse 48 timer .
Desuden tror jeg , at hele definitionen af " falske " selvstndige er af stor strategisk betydning , og jeg vil rose ordfreren for denne meget solide fremgangsmde .
Proceduren med flles beslutningstagning krver af Parlamentet , at vi forhandler med flles front .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , min gruppe har samme opfattelse som de fleste andre grupper , nemlig at det er en god betnkning , og at det er p tide , at vi fr en arbejdstidsregulering , der ogs glder for vejtrafikken .
Det har vi ventet lnge p .
<P>
Sidst vi diskuterede tillgsgrupper - dengang gjaldt det lger og en del andre grupper - havde vi en lignende diskussion , men de selvstndige lastbilchauffrer var endnu ikke med .
Det er udmrket , at denne kategori nu ogs omfattes .
Vores gruppe finder det ogs indlysende , at man ligestiller de ansatte og de selvstndige lastbilchauffrer .
Vi er temmelig sikre p , at hvis ikke man gr det , s vil der vre mindre njeregnende transportvirksomheder , der organiserer sig p en mde , s de kan udnytte formelt selvstndige lastbilchauffrer , som i virkeligheden er ansatte .
Den form for fiksfakserier nsker vi ikke i branchen .
<P>
Vores gruppe har fremsat to ndringsforslag .
Vi kan sttte alle hr . Hughes ' forslag , men p t punkt nsker vi at g en smule hurtigere frem .
Vi mener , at det er undvendigt med en overgangsperiode p tre r .
For det frste har branchen lnge vidst , at der skal indfres ndringer , s der har vret god tid til en tilpasning .
For det andet er der et synspunkt , som har vret undervurderet , nemlig hensynet til medtrafikanterne .
Man kan hvde , at overgangstidskravet er udtryk for hensyntagen til branchen , men det er s sandelig ikke udtryk for hensyntagen til medtrafikanterne .
Hr . Hughes var jo ogs inde p , at de nye regler kan give betydelige problemer , ogs selv om man har en overgangstid .
Vi mener derfor , at man lige s godt kan tage skridtet fuldt ud og gennemfre bestemmelserne uden overgangstid .
Det er specielt vigtigt i sprgsml om arbejdstidsregler for natarbejde og andre aktiviteter , der kan indebre en fare for trafiksikkerheden .
<P>
Vi sttter betnkningen , som den er udformet med ndringsforslag 25 og 26 , der ligger sidst , og som handler om at fjerne overgangstiden fra forslaget .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , vi er generelt af den opfattelse , at ordfreren har udfrt et pnt stykke arbejde og behandlet sprgsmlet korrekt .
Vi vil dog gerne fremstte nogle bemrkninger til forslaget om , at selvstndige chauffrer under alle omstndigheder skal medtages .
<P>
Efter vores mening er det hensigtsmssigt , at man p forhnd fastlgger , at selvstndige chauffrer skal medtages i det nye direktiv .
Vi forstr naturligvis Rdets forsigtighed i den forbindelse , men vi mener alligevel , at hvis man lader Kommissionen foretage en efterflgende og ikke fastlagt evaluering af konsekvenserne af en mulig udelukkelse her og nu , vil man blot vre lngere tid om at definere behovet .
<P>
Det er nemlig ikke kun de ansatte chauffrer , der har brug for nogle mere hensigtsmssige rammer - hvilket der i vrigt ogs er taget hjde for i de nationale kontraktlovgivninger - men frst og fremmest de selvstndige chauffrer , og det glder navnlig dem , der kun rder over deres eget kretj , eller som regelmssigt krer i et af deres egne kretjer .
<P>
Der er forskellige rsager , som spiller ind .
En selvstndig chauffrs kb af kretj indebrer ofte nogle ret store ratebetalinger , som chauffren kun kan klare ved at ge sin arbejdsrytme .
En anden rsag er den just in time-metode , som virksomhederne anvender for at skabe kontinuitet i produktionen , da de generelt har begrnset deres lagerplads . Det er sledes en metode , der krver en konstant og uafbrudt levering af materialer til forarbejdning .
Sammenhngen mellem disse to rsager fr ofte de selvstndige chauffrer til at tilsidestte deres eget helbred og til ikke at holde nogle tilstrkkelige hvilepauser for deres egen sikkerheds skyld , hvilket risikerer at g ud over deres egen og andres sikkerhed .
<P>
I vrigt er der ingen tvivl om , at sikre udsigter til en regulering af ogs de selvstndige chauffrers arbejdstid er en mde at styrke nogle retfrdige konkurrencebetingelser p for hele sektoren og i hele EU , og samtidig skal man ge de ndvendige sikkerhedsforanstaltninger .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , fru Smet sagde , at flertallet af PPE-DE-Gruppen nskede at medtage de selvstndige .
Jeg er sikker p , at det er sandt .
Men hun vil sikkert ogs give mig ret i , at der er en betydelig minoritet , der har den helt modsatte holdning .
Her til morgen stod jeg for en pressekonference om erhvervslivets byrder .
Talerstolen blev ogs benyttet af kolleger fra strig , Finland og Sverige - medlemmer fra flere andre lande ville ogs have deltaget , hvis de kunne - som havde nogenlunde de samme synspunkter , som jeg nu vil fremstte for Parlamentet .
<P>
Siden offentliggrelsen af Hughes-rapporten er jeg personligt blevet bombarderet med klager fra den britiske sammenslutning af flyttefolk , passagerbefordringssammenslutningen , vejtransportsammenslutningen , godstransportsammenslutningen og den internationale vejtransportunion samt en rkke mindre lokale transportvirksomheder og selvstndige lastbilchauffrer .
De er alle sammen rystede over ndringsforslag , der vil betyde enden for britiske operatrer , og de er forbavsede over , at disse forslag kommer fra et britisk medlem af Europa-Parlamentet .
<P>
Der er intet bevis for , at de selvstndige lastbilchauffrer , der er afhngige af deres eget helbred og deres kretjers sikkerhed i deres daglige virke , har behov for mere EU-lovgivning for at forbedre sikkerheden .
Der er intet bevis for , at medlemsstaterne , da de vedtog den flles holdning , var uopmrksomme p deres sundheds- og sikkerhedsmssige ansvar .
Der er intet krav til Parlamentet om at stramme lovgivningen her og nu .
<P>
Ordfrerens ndringsforslag vil give lavere indtgter for erhvervschauffrerne og ge trafikttheden , forureningen og transportomkostningerne .
Da de britiske transportvirksomheder allerede har verdens hjeste brndstofskatter , vil disse forslag vre drben for mange britiske landevejstransportvirksomheder .
Forslagene viser heller ingen forstelse for industriens og arbejdstagernes behov .
De tre sidste stninger er ikke mine ord .
De stammer fra den britiske vejtransportsammenslutning .
De konservative britiske medlemmer af Europa-Parlamentet forkaster alle hr .
Hughes ' ndringsforslag , og vi bliver ikke de eneste .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , tilrettelagt arbejdstid er ogs forbedret arbejdsbeskyttelse !
Det kan nppe vre mere rammende for et omrde end for trafiksektoren .
Jeg vil endnu en gang minde om formlet med dette direktiv .
I artikel 1 str der , at formlet med dette direktiv er at beskytte de mobile arbejdstageres sikkerhed og sundhed i forget omfang , at ge sikkerheden inden for vejtransport og i strre grad harmonisere konkurrencebetingelserne .
Jeg mener ikke , at den flles udtalelse lever op til den , ja , den indeholder sgar modstninger .
Vores ordfrer har stillet forslag , der desuden ogs er et fornuftigt bidrag til trafikpolitik og miljpolitik .
<P>
Jeg vil gerne nvne tre punkter , hvor der er dissens med Rdet .
Det vigtigste punkt - det er allerede blevet sagt - er medtagelsen af selvstndige .
Hr . Bushill-Matthews , det er ikke rigtigt , at de selvstndige og speditrerne alle er imod Stephen Hughes ' forslag .
En rkke virksomheder har fuldt ud erkendt , at det betyder en ruinerende konkurrence , hvis de selvstndige ikke medtages . Jeg vil endnu en gang ppege konsekvenserne .
Hvis det trods alt er en tredjedel af de 3,5 millioner selvstndige lastbilchauffrer , der ikke bliver inddraget , vil vi lige pludselig have tusinder af chauffrer i den skaldt " falske " selvstndighed - en unsket selvstndighed .
Det kan jo ikke vre rigtigt , at de skal acceptere dette .
<P>
Det andet punkt , hvor vi er i dissens , er natarbejde .
Vi br huske p , at alvorlige ulykker p vejene i Europa ikke sker p grund af tekniske fejl , men hovedsageligt fordi chauffrerne er overtrtte . Derfor mener vi , at otte timer er tilstrkkeligt til dette arbejde .
<P>
Det tredje punkt er rdighedstiden eller det tidsrum , hvor lastbilchauffrerne skal st til rdighed .
Vi mener , at fleksible arbejdstider skal vre i alles interesse , bde i arbejdsgivernes , speditrernes og arbejdstagernes interesse . Alligevel mener vi , at det vil vre en fornuftig lsning , hvis der informeres om det med en dags varsel .
Det krver ganske vist intelligente logistiske lsninger , fru Smet .
Det kan ganske enkelt ikke vre rigtigt , at den mde , som det i jeblikket foregr p med at flytte lageret p gaden p bekostning af lastbilchauffrernes rdighedstjeneste , skal fortstte .
Vi har brug for en fornuftig og ny gennemfrlig lsning , og jeg mener , at Stephen Hughes har pvist denne lsning i sin betnkning .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg lyknsker Stephen Hughes med betnkningen .
Jeg mener , at vi har lige vilkr for EU ' s transportvirksomheder , fordi de opererer p tvrs af grnserne .
Vi er meget bekymrede over , at nogle transportvirksomheder vil kunne underbyde deres konkurrenter i andre medlemsstater , hvis ikke vi vedtager dette direktiv .
Derfor er det ogs vigtigt at medtage de selvstndige .
Min kollega sagde ganske vist , at ELDR-Gruppen er imod en medtagelse af de selvstndige , men vi stod faktisk ret splittede i dette sprgsml , og et betydeligt mindretal af os mener faktisk , at de selvstndige skal medtages .
Der er flere grunde til , at jeg nsker at medtage dem , men den vsentligste er endnu en gang , at de kan underbyde de andre transportvirksomheder , hvilket vil f enorme sundheds- og sikkerhedsmssige konsekvenser .
Jeg frygter ogs , at nogle af de mere skrupellse arbejdsgivere vil gre chauffrerne selvstndige blot for at bje lovgivningen .
Det vil ikke blot give flere ddsfald p vejene , men ogs sundhedsmssige problemer for chauffrerne .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at Steven Hughes nvnte behovet for at varsle chauffrerne i god tid , inden de skal kre af sted med en ny last .
Jeg ved , at hr . Hughes talte om en periode p 24 timer .
Jeg fremsatte kompromisndringsforslaget om 12 timers forudgende varsel , og jeg er meget glad for , at han accepterer dette forslag .
Det er kun rimeligt , at chauffrerne fr tid til at sove , specielt inden de skal ud p en lngere kretur .
<P>
Jeg hber meget , at direktivet bliver vedtaget , og at det kommer til at omfatte de selvstndige .
Det er et skridt i retning af at give strre sikkerhed og sundhed til ikke bare transportindustrien , men ogs til alle andre , der krer p vejene .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , mlene med denne betnkning om at forbedre frdselssikkerheden og sikre et minimumsniveau for alle chauffrers helbred og sundhed er naturligvis prisvrdige , men de skal sttes i forhold til virkeligheden og deres betydning for perifert beliggende omrder som f.eks. det skotske hjland og de skotske er .
<P>
Jeg har modtaget mange breve , der udtrykker stor bekymring over de mulige konsekvenser af dette forslag .
En transportvirksomhed p Arran , der ikke er den mest yderligt liggende skotske  , ppegede f.eks. , at der bruges mange timer p frgetransport til og fra fastlandet .
Det er et problem , der kan have en negativ betydning for turiststrmmen til og fra omrder som Skotland .
En vognmand i Glasgow mener , at hvis alle hr . Hughes ' forslag fres ud i livet , s vil vognmnd fra det europiske kontinent afskrive Skotland som destination , fordi det ligger for langt vk .
Fra Skotlands vestlige og nordlige er skal man sejle med frge to eller tre gange , inden man kommer til det skotske fastland , hvorfra der ofte er meget langt igen til den endelige destination .
<P>
I betnkningens konklusion nvnes ogs nsket om at sikre konkurrence p lige vilkr med andre transportsektorer , som er omfattet af lignende bestemmelser .
Virkeligheden er imidlertid den , at der ikke findes noget alternativ til vejtransport for mange af Skotlands er og landdistrikter .
Et tidligere parlamentsmedlem fra Shetlandserne plejede gerne at ppege , at den nrmeste togstation fra Shetlandserne ligger i Bergen !
<P>
Skotlands vejtransportsektor straffes allerede konomisk af den britiske regering med strafbeskatning af brndstof .
Nogle aspekter af dette arbejdstidsforslag truer den allerede srbare vejtransports eksistens .
Jeg kan derfor fuldt ud tilslutte mig de mere restriktive forslag i denne betnkning .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , ligesom mine kolleger vil jeg ogs takke Stephen Hughes for hans arbejde med denne betnkning .
Det har vret en meget vanskelig opgave og - undskyld ordspillet - en brostensbelagt vej mod mlet .
Det overordnede ml med betnkningen er at skabe get opmrksomhed om sundhed og sikkerhed og forebygge illoyal konkurrence .
<P>
I betnkningen nvner Stephen sin bekymring over den flles holdning . Jeg er enig med ham et stykke hen ad vejen .
Nogle omrder kan klart forbedres .
Jeg er imidlertid ogs bekymret over nogle af de ndringsforslag , udvalget har vedtaget , samt over nogle af udvalgets standpunkter .
Som nogle af kollegerne - specielt min skotske kollega - allerede har sagt , vil de perifert beliggende omrder i Europa blive hrdest ramt af restriktionerne .
F.eks. transporteres 98 % af Irlands produktion ad landevejen .
Vi har en hurtigt voksende konomi , der er afhngig af en fleksibel og innoverende transportindustri .
Allerede i 1993 grundlagde man princippet om , at direktiver ikke skal indfre administrative , konomiske eller lovgivningsmssige restriktioner , der kan skade sdanne virksomheder .
Vi skal forsge at nedbringe antallet af kretjer p vejene , men der er ingen garanti for , at dette direktiv vil gre det .
Undersgelser foretaget af den irske sammenslutning af landevejstransportvirksomheder viser tvrtimod , at direktivet vil ge antallet af kretjer p vejene , og at det hverken vil reducere frdselsttheden eller miljskaderne .
<P>
Arbejdstidsdirektivet fra Rdet vil betyde hjere udgifter for virksomhederne .
Nogle af ordfrerens ndringsforslag er for prskriptive - f.eks. ndringsforslag 6 - mens andre er for restriktive - f.eks. ndringsforslag 14 .
ndringsforslag 17 vil plgge medlemsstaterne yderligere forpligtelser , som er vanskelige at gennemfre .
ndringsforslag 19 indeholder et krav om en harmonisering af sanktioner .
Det er vi ikke enige i .
Denne sag br overlades til medlemsstaterne , da der ellers vil vre forskelle i gennemfrelsen af disse sanktioner , sdan som man tidligere har set .
<P>
Endelig indeholder betragtning 14 visse betingelser vedrrende den gennemsnitlige arbejdsuge , der ikke opfyldes .
Vi nsker mindre administrative byrder , et mere afbalanceret forslag og retfrdighed for alle .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne allerfrst takke ordfreren for det gode arbejde og indsatsen for at n frem til en indstilling ved andenbehandling , som er velafbalanceret og fleksibel , og som kan fre til et forlig , hvilket sandsynligvis ikke bliver nemt .
Det er heller ikke nemt at n det generelle ml om tilrettelggelse af arbejdstid for personer , der udfrer mobilt arbejde i forbindelse med vejtransport , for det er ndvendigt at tage hensyn til chauffrens sundhed og sikkerhed samt frdselssikkerheden og dermed den kollektive sikkerhed .
Og fordi et andet ml br vre at undg illoyal konkurrence .
Jeg mener , at direktivet br omfatte de selvstndige chauffrer .
<P>
" Enhver arbejdstager har ret til sunde , sikre og vrdige arbejdsforhold , " str der i artikel 31 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder . Og en selvstndig chauffr er ogs definitions- , begrebs- og indholdsmssigt en arbejdstager .
Videre hedder det i samme artikels stk .
2 : " Enhver arbejdstager har ret til en begrnsning af den maksimale arbejdstid , til daglige og ugentlige hvileperioder samt til rlig ferie med ln . "
<P>
Eftersom teksten indeholder mulighed for medtagelse p visse betingelser , mener jeg , at den samtidig forsger at eliminere den illoyale konkurrence , at srge for , at de selvstndige fr en fornuftig tidsperiode til at tilpasse sig til den nye situation , og at sikre , at de bliver beskyttet .
Samtidig vil den fornuftige frist ikke opfordre til oplsning af virksomheder og overgang til " falske " selvstndige .
<P>
Alt i alt mener jeg , at henstillingen br fre os til og bidrage til skabelsen af et mere retfrdigt og gennemskueligt samfund , hvor den illoyale konkurrence har vanskeligt fodfste , og hvor der tages behrigt hensyn til bde den selvstndige og den lnnede arbejdstagers sundhed , sikkerhed og vrdighed .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg glder mig over hr . Hughes ' afbalancerede betnkning .
Den er en hyldest til hans politiske evner .
Nst efter alkohol tror jeg faktisk , at trthed er den strste drber i trafikken , og det er ogs sandt , at hvis jeg var ansat som lastbilchauffr , s ville jeg ndig se mit job undergravet af en selvstndig chauffr , der var villig til at arbejde 18 timer i dgnet .
Og hvis jeg var selvstndig chauffr og nskede en rimelig balance mellem arbejdsliv og familieliv , ville jeg ogs ndig have min situation undergravet af det faktum , at det var muligt at have en arbejdsdag p 18 timer .
<P>
Det er formlslst at hvde , at en selvstndig chauffr mske er mindre udmattet end en chauffr i et ansttelsesforhold .
Mine egne personlige erfaringer siger mig , at det modsatte faktisk er tilfldet .
En selvstndig chauffr har mange flere arbejdsopgaver og vil ofte vre trt , allerede inden han stter sig ind bag rattet , fordi han arbejder 10-12 timer om dagen . Derfor giver jeg min varmeste sttte til denne betnkning og bifalder de kompromislsninger , som Stephen Hughes har fundet frem til .
Det er ogs vigtigt at stramme op p definitionen af " selvstndig " .
Der har vret megen misbrug af den lse definition af " selvstndig " inden for andre arbejdsomrder .
<P>
Det er vores ansvar at finde en balance mellem behovene hos de ansatte og de selvstndige chauffrer samt hos samfundet i almindelighed , s sidstnvnte sikres strst mulig sikkerhed .
De stoler p , at vi srger for sikkerheden og sikrer ansatte svel som selvstndige chauffrer lovmssig beskyttelse mod sygdom og eventuelt for tidlig dd p grund af overanstrengelse .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , tilrettelggelsen af arbejdstiden for de ansatte inden for vejtransport pvirker arbejdstagernes arbejdsforhold og ogs den logistiske funktionalitet .
Det mest essentielle aspekt i hele sagen er direktivets anvendelsesomrde .
Kompromiset opnet i Rdet udelukker de selvstndige chauffrer fra direktivet .
Jeg mener , at Parlamentet ogs br acceptere dette kompromis .
De selvstndige chauffrer skal ikke belemres med kunstige bestemmelser , der begrnser deres arbejdstid .
Det vil uden tvivl fre til get bureaukrati og vanskeliggrelse af de sm virksomheders arbejde .
Der vil man ogs gribe ind over for anvendelsen af den selvstndiges fritid p en mde , som er umulig at overvge .
Hvad angr trafiksikkerheden , har det ingen betydning , for de selvstndige chauffrers kretid er allerede i dag reguleret af andre regler .
<P>
En anden ting , jeg nsker at sige noget om , er arbejdstidens ekstrabegrnsning med hensyn til natarbejde .
Det vil give get myldertidstrafik , svkke trafiksikkerheden og ge omkostningerne .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos">
Hr. formand , det centrale punkt i dette forslag til lovgivning er , om det skal omfatte selvstndige chauffrer .
Ordfreren foreslr en overgangsperiode p tre r for den automatiske medtagelse af de selvstndige chauffrer under dette direktiv , hvad der er fornuftigt , afbalanceret og rosvrdigt .
Rdets flles holdning , der udelukker de selvstndige chauffrer og ikke giver nogen sikkerhed for , at de bliver omfattet af den tilrettelggelse af arbejdstiden , som man agter at indfre , ville derimod stte den flles transportpolitik p spil , ikke fremme sikkerheden p vejene og mere lige konkurrencevilkr , og forholde de personer , der har vejtransport som dagligt levebrd , en rimelig beskyttelse af deres sikkerhed og sundhed .
<P>
Dette forslag reprsenterer sledes et acceptabelt kompromis mellem de konomiske aspekter p den ene side og frdselssikkerheden og chauffrernes sundhed p den anden .
Hvis det , som vi hber det , bliver vedtaget , vil det ikke blot betyde en mindskelse af de trafikulykker , der er en flge af for lang arbejdstid , men ogs befordre en sundere konkurrence mellem de selvstndige og de ansatte chauffrer samt gre det muligt at bekmpe fnomenet falske selvstndige chauffrer , der har en konkurrenceforvridende effekt for denne sektor .
<P>
Hvad derimod angr den natlige arbejdstids lngde , er Rdets lsning - isr af hensyn til forholdene i periferien beliggende medlemsstater som Portugal - den rimeligste , alts 10 timer for hvert tidsrum p 24 timer .
Chauffrerne i disse medlemsstater er ndt til at kre lngere strkninger for at n frem til de store forbrugs- og produktionscentre .
Den eneste mde , som de kan nedbringe kretiden p , er ved at kre om natten , hvor trafikken ikke er s tt .
En reduktion af natarbejdet til otte timer ville betyde en urimelig forvrring af konkurrencevilkrene til fordel for vejtransportrerne i de centrale medlemsstater .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke hr . Hughes for hans udfrelse af en vanskelig opgave og for den mde , hvorp han har gjort det .
Jeg tror , at hans ndringsforslag i al almindelighed vender tilbage til Kommissionens forslag og ogs er i overensstemmelse med disse , med undtagelse af de to , som fru Smet netop nvnte .
Men jeg vil ogs navnlig takke kommissren , fordi hun havde mod til overhovedet at tilvejebringe denne flles holdning , for det var en meget vanskelig opgave .
En hel del regeringer var imod det , og den kendsgerning , at vi sidder her , skyldes hendes vedholdenhed .
Hvad det angr , har hun prsteret mere end sin forgnger i denne sag .
Jeg hber , at vi ikke glemmer dette i forbindelse med andre sager .
<P>
Jeg vil ogs takke fru Sanders-ten Holte .
Hun har virkelig holdt en strlende liberal tale fra det 19. rhundrede . Den kunne bruges som bilag til Dickens ' historie om Scrooge .
Jeg tror , den handlede om , hvorvidt man nu skulle arbejde i julen eller ej .
Noget sdant fr vi ogs nu .
<P>
Jeg tror , at det er vigtigt , at der er udarbejdet en flles holdning .
Det er ogs meget vigtigt , at vi alligevel forhandler om en rkke punkter i den flles holdning , som ikke duer , navnlig problemet med de selvstndige .
Jeg tror ikke , at vi dermed har fundet den endelige lsning , men vi gr det muligt at forhandle .
De , som siger , at vi uden videre skal tilslutte os den flles holdning , fratager Parlamentet dets magt .
Det m de ogs forst .
De , som siger , at den nuvrende ordning er god nok , m ogs hre om ulykkerne , navnlig ulykker med busser .
Enhver , der er imod disse ndringsforslag , m , hvis der igen sker en stor busulykke , vre helt klar over , hvad vedkommende anretter med den slags historier om , at der absolut ikke er behov for noget p dette omrde .
Det kan ikke accepteres , at denne sektor , som jo er forholdsvis farlig , er den eneste sektor , som skulle vre udelukket fra arbejdstidsdirektivet .
Det er grunden til , at min gruppe i hvert fald gr med til gode ndringsforslag .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , fru kommissr , lad mig begynde med at citere den tyske romantiker Novalis .
Han , der mske var den frste , der havde visioner om et frit og fredeligt Europa , sdan som vi forestiller os det i dag , skrev for ca . 200 r siden i hans meget bermte tekst Die Christenheit oder Europa ( Kristenheden eller Europa ) flgende : Alles ist gut , nur nicht immer , nur nicht berall , nur nicht fr jeden ( Alt er godt , blot ikke altid , blot ikke alle steder , blot ikke for enhver ) .
Og han skulle vise sig at f ret .
Vi mder nsten dagligt hans erkendelse i de europiske fredsprocesser .
<P>
Direktivet , der er til debat i dag , om tilrettelggelse af arbejdstid for personer , der udfrer mobilt arbejde i forbindelse med vejtransport , og som er suppleret med de selvstndige chauffrer , er et karakteristisk eksempel .
Set ud fra de sm og mellemstore virksomheders synspunkt , isr de selvstndige chauffrers , har dette direktiv med dets grnsevrdier for gennemsnitlige , prcist definerede maksimale arbejdstider , pauser og hviletider samt bestemmelser om natarbejde en utilstedelig og overfldig indvirkning p politikken om udformningen af deres arbejdstid , som de selv skal ptage sig ansvaret for .
Set ud fra deres synspunkt er det sgar en ptrngende og styrende hmsko , der er i strid med principperne om markedskonomi , og det br alts forkastes .
<P>
Anderledes forholder det sig set ud fra social- og konkurrencepolitikernes samt frdselssikkerhedseksperternes synspunkter .
Isr i betragtning af at man stadig hyppigere hrer skrkmeldinger som " p grund af overtrthed hos chauffren pkrte en lastbil , der ikke var bremset , en personbil , der var behrigt parkeret som flge af tekniske problemer " , men ogs med det for je at undg " falsk " selvstndighed og den dermed forbundne forebyggelse af illoyal konkurrence , burde vi have haft direktivet for lnge siden .
<P>
Desuden br tilvksten i beskyttelse af sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen for beskftigede i transporterhvervet ikke g uptalt hen .
For mig , der er en konsekvent forkmper for den sociale markedskonomi , handler det derfor om mennesket frst og s konomien .
Jeg henstiller alts til , at det er i alles sikkerhedsinteresse , ogs for dem , der frdes i trafikken til fods , at stemme for at skrpe den flles holdning .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , det er en stor dag for chauffrerne i dag .
Som alle var inde p , er vi ved at give dem et mere roligt og menneskeligt arbejde , og det er hr . Hughes ' fortjeneste .
Men hvorfor bruger vi ikke " Hughes-proceduren " i hr . Hughes ' betnkning ?
<P>
Nr det er sagt , vil jeg sige noget om selve emnet .
Vi befinder os i Hudson Bay for 40 r siden , og det er tget og koldt .
Skibet Andrea Doria nrmer sig New York .
Desvrre er styrmanden og kaptajnen rsag til den katastrofe , at skibet synker , og det var mske , fordi de havde arbejdet i for mange timer og derfor var lidt ukoncentrerede .
Hvis de havde arbejdet i frre timer , var dette mske ikke sket .
Og vi vil ikke have , at vores biler og lastbiler lider samme skbne som Andrea Doria .
<P>
Efter at have mindet Dem om en stor italiener , Andrea Doria , der er fdt i Genova ligesom jeg , vil jeg gerne minde Dem om en anden stor italiener , nemlig Galileo Galilei .
Hvorfor vil jeg det ?
Det vil jeg , fordi vi sender satellitsystemet Galileo ud i rummet , og dette system skal kunne flge , kontrollere og overvge de europiske chauffrers kretid .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Fatuzzo , fordi De har delagtiggjort os i Deres mange erfaringer p dette omrde . Nr De taler om Galileo Galilei og lign .
, vil jeg gerne fra min side henlede Deres opmrksomhed p Den Flyvende Hollnders transportproblemer . De har ikke ret til at svare .
<P>
Jeg giver ordet til kommissren , fru de Palacio .
<SPEAKER ID=135 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren , hr . Hughes , og alle medlemmerne af Parlamentets Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender og af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme for deres arbejde .
<P>
Som De ved , har dette direktiv en srlig betydning for mig .
Faktisk forelagde Kommissionen i slutningen af 1998 sit frste forslag til indfrelse af flles bestemmelser for alle professionelle chauffrer , og siden har dette direktiv fulgt en kompliceret og kroget vej og har vret blokeret i Rdet i alle de r , der er get .
<P>
I 2000 blev der vedtaget en ndring af det generelle direktiv om tilrettelggelse af visse aspekter af arbejdstiden , direktiv 93 / 104 / EF , med det forml at medtage mobile og ikke-mobile arbejdstagere i transportsektoren .
Imidlertid er det vrd at bemrke , at de mobile arbejdstagere trods denne ndring kun er omfattet p enkelte omrder , bl.a. isr en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid p 48 timer , rlig ferie , helbredskontrol af natarbejdere og garanteret minimumshvileperioder .
Derfor er der stadig mening i at fastholde og kmpe for det direktivforslag , som vi her behandler .
<P>
Da jeg havde konstateret , til hvilket punkt det var vanskeligt at f arbejdet i Rdet til at fortstte , og eftersom jeg var opsat p at g et skridt videre , ogs selv om det ikke var det optimale skridt , forelagde jeg i slutningen af 2000 et ndret direktivforslag , der som bekendt omfattede automatisk medtagelse af de selvstndige chauffrer p langt sigt , rent konkret efter 3 r .
<P>
Jeg er helt enig i det , der er blevet sagt her , for Generaldirektoratet for Energi og Transport beskftiger sig med at regulere chauffrernes arbejdstid ud over selve kretiden af sikkerhedsmssige rsager .
En chauffrs trthed afhnger nemlig ikke af , om han er selvstndig eller lnnet .
De m ikke p nogen mde vre i tvivl om , at dette er min holdning .
Da jeg kender vanskelighederne , foreslog jeg derfor Rdet og Parlamentet en tekst , hvor dette forhold var ndret med en overgangsperiode p 3 r for medtagelse af de selvstndige chauffrer , men medtagelsen skulle ske automatisk .
<P>
Jeg behver ikke minde Dem om de lange drftelser i Rdet , som resulterede i en flles holdning om et kompromis , som blev accepteret af alle stater , alle tilstedevrende delegationer , og som ogs undertegnede accepterer p vegne af Kommissionen .
I denne forbindelse vil jeg gerne sige Dem , mine damer og herrer , at jeg mener , at selv om det ikke er perfekt , er det dog et skridt fremad .
Det er vrd at bemrke , at n ting er korrekt i argumenterne fra de forskellige medlemsstaters delegationer og fra ministrene , nemlig at det er meget vanskeligt at udfre en virkelig kontrol med de selvstndige chauffrer .
S selv om de selvstndige chauffrer ikke er medtaget , er det alts alligevel et skridt fremad .
<P>
Det er et kompromis , som jeg har accepteret , selv om jeg ikke kan lide det , og jeg siger det meget klart .
Mine damer og herrer , De m forst , at jeg altid er loyal over for mine kompromiser , og derfor str jeg ved det og kan ikke sttte en rkke af de ndringsforslag , som De stiller , og som jeg egentlig gerne ville acceptere , fordi jeg er helt enig i deres indhold , men jeg har en forpligtelse over for Rdet .
Nr der , som jeg forventer , opns forlig - for jeg tvivler p , at Rdet vil n frem til et kompromis , som omfatter automatisk medtagelse af de selvstndige chauffrer , sledes som det efter min mening burde - vil dette ikke vre til hinder for , at jeg vil gre brug af alle mine evner for at sge at n frem til en lsning , der kan frigre den situation , som uden tvivl vil opst p dette tidspunkt .
<P>
Jeg henviser her til en rkke ndringsforslag , som vil blive opregnet konkret i morgen , og som jeg p nuvrende tidspunkt ikke kan acceptere , selv om jeg er enig i indholdet .
Jeg kan godt acceptere ndringsforslag 7 , 11 , 14 og 16 , som alle omfatter forhold , der allerede var indeholdt i det ndrede direktivforslag , og som ikke helt er omfattet af kompromiset med Rdet , og jeg mener , at de forbedrer direktivets overordnede indhold .
<P>
Ligeledes har vi kunnet bekrfte , at ndringsforslag 9 og 21 giver teksterne mere klarhed , og at ndringsforslag 18 og 22 principielt yder bedre beskyttelse , hvor der mske br overvejes en justering med hensyn til selve formuleringen , men indholdet kan vi ikke acceptere .
<P>
Det samme glder for ndringsforslag 3 , 5 , 8 , 12 , 15 , 17 og 19 , som ikke kan accepteres , enten fordi de risikerer at komme i konflikt med de eksisterende bestemmelser i forordning nr . 3820 / 85 eller nr .
3821 / 85 eller endog direktiv 88 / 599 , eller fordi det kan blive vanskeligt at gennemfre dem .
<P>
Jeg vil gerne minde Dem om , at arbejdstid og kretid er to forskellige ting , som reguleres af to forskellige juridiske instrumenter .
I denne forbindelse vil ndringsforslag 23 betyde en uforholdsmssig administrativ byrde , og jeg kan derfor ikke acceptere det . Som hr .
Hughes sagde i begyndelsen af sit indlg , og som ogs andre talere har nvnt , er det essentielle medtagelsen af de selvstndige chauffrer , hvilket i henhold til det forslag , som jeg i sin tid udarbejdede , skulle ske automatisk .
Efter min mening er dette p baggrund af forordningens iboende logik baseret p , at trthed er en risiko for sikkerheden , og derfor forelagde jeg som ansvarlig for Generaldirektoratet for Energi og Transport et forslag herom , for ellers ville det kun have vret en sag for kommissren med ansvar for sociale anliggender og ikke for mig . Jeg gr det af sikkerhedsmssige rsager .
Selv om jeg fuldt ud deler denne bekymring , har jeg en forpligtelse over for Rdet , som jeg br overholde , men De ved , mine damer og herrer , at De kan regne med , at jeg vil forsge at finde lsninger i forligsforhandlingerne , og jeg hber , at det endelige resultat heraf bliver lige s positivt , som vi alle nsker .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=5>
Skibsfart
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A5-0208 / 2001 ) af Sterckx for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om oprettelse af et europisk overvgnings- , kontrol- og informationssystem for skibsfarten ( KOM ( 2000 ) 802 - C5-0700 / 2000 - 2000 / 0325 ( COD ) ) ;
<P>
( A5-0205 / 2001 ) af Mastorakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om oprettelse af et europisk sfartssikkerhedsagentur ( KOM ( 2000 ) 802 - C5-0702 / 2000 - 2000 / 0327 ( COD ) ) ;
<P>
( A5-0201 / 2001 ) af Esclop for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om oprettelse af en fond for erstatning for olieforurening i europiske farvande og dertil knyttede foranstaltninger ( KOM ( 2000 ) 802 - C5-0701 / 2000 - 2000 / 0326 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=138 NAME="Sterckx">
Hr. formand , fru kommissr , dette problem har to sider .
Vi m absolut ikke sge at begrnse transporten p havet . Det er en miljvenlig form , og det er konomisk meget ndvendigt .
Men vi m samtidig begrnse de risici , som er forbundet dermed .
Vi m regulere trafikken bedre , om jeg s m sige . For hver ulykke p havet rammer ikke blot de direkte involverede , folk p skibet , men ogs enhver , som bor ved havet og lever af havet .
Efter ulykken med Erika har vi arbejdet hurtigt .
Nye ulykker har imidlertid fortsat sat os under pres , og vi m sledes absolut trffe foranstaltninger .
Jeg vil gerne takke Kommissionen og mine kolleger fra Transportudvalget for det gode samarbejde , hvorved dette udvalg enstemmigt kan stille et forslag .
<P>
For det frste skal skibstrafikken flges bedre , idet vi sledes skal ge kyststatens og havnestatens befjelser og plgge dem en , om end lille , begrnsning af retten til fri passage .
Vi m ikke glemme , at Erika forliste 70 km ud for Bretagnes kyst , det er alts meget langt uden for territorialfarvandet .
<P>
For det andet skal vi indfre en automatisk indberetningspligt gennem transpondere .
P dette punkt har jeg udformet Kommissionens forslag lidt mere detaljeret .
Jeg synes ogs , at det er ndvendigt , at de oplysninger , som automatisk indlber , ogs automatisk udveksles mellem de forskellige medlemsstater .
Det sker i jeblikket alt for lidt .
Det m vi fastlgge bestemmelser om .
Transponderens rkkevidde , som nu udgr 30 smil , br vi hurtigst muligt udvide og g over til , hvad man p engelsk kalder longrange .
<P>
For det tredje den sorte boks .
Det er et vanskeligt punkt , der allerede blev taget op i hr . Watts betnkning , som faktisk mere eller mindre krte fast p dette punkt .
Jeg synes , at Parlamentet fortsat skal udve pres p IMO , og at vi sledes ikke skal afvige fra vores tidsplan .
<P>
For det fjerde det af Kommissionen foreslede forbud mod afsejling i drligt vejr .
Jeg indrmmer , at drligt vejr spillede en vigtig rolle ved de ulykker , som er sket , men vi er i Transportudvalget ikke tilhngere af den af Kommissionen foreslede almene foranstaltning .
Sommetider er det mere sikkert , at skibe i drligt vejr igen er uden for havnene end inden for .
Enhver havn eller ethvert skib er specifikt .
Vi m heller ikke glemme , at kaptajnen bestemmer over sit skib , og at vi skal have respekt for dette .
Derfor har vi specificeret denne anbefaling af et afsejlingsforbud eller ndret den noget til en anbefaling , som skal have et motiveret svar fra kaptajnen .
Vi anmoder om , at der ved drligt vejr ligger fast udstationerede slbebde klar , som i ndstilflde kan gribe ind jeblikkeligt , sledes at vi ikke spilder nogen tid , hvis der sker noget .
Der findes eksempler herp i Frankrig og i Nederlandene .
Miljrisiko m ikke vre den eneste grund til at gribe ind , ogs risici for mennesker , bestningen og bl.a. passagererne - det har andre kolleger ogs gjort opmrksom p - giver anledning til at gribe ind .
Jeg har tilfjet bunkring p havet , som ogs er en risikofyldt operation .
Det er farligt .
I april i r f.eks. var der ud for den belgiske kyst et sammenstd mellem et bunkerskib , som ville tanke op , og et skib , som var ved at blive tanket op .
En forholdsvis lille mngde olie , 10.000 liter , lb ud i havet , hvorved kyststrkningen ved Middelkerke , Nieuwpoort osv. blev forurenet , hvilket sledes er meget skadeligt .
Af statistikker fremgr det , at antallet af ulykker med bunkring stiger enormt og hurtigt .
Vi m alts gre noget ved det .
En af mulighederne er at begrnse bunkring og endda forbyde det i drligt vejr .
Det har vi tilfjet .
<P>
For det femte ndhavne .
Ved Erika-ulykken var det et problem .
Erika sgte en ndhavn , men fandt ingen .
I begyndelsen af i r sejlede benzintankskibet Castor rundt med havari p Middelhavet , fordi det ikke fandt nogen havn , hvor det kunne modtages .
Det er naturligvis forsteligt , for en havn kan i et sdant tilflde lide skade , og det er ikke sikkert , at denne skade vil blive erstattet .
Der m alts komme et virkeligt system med ndhavne og sikre ankringspladser , hvor skaden kan begrnses .
Vi synes , det er et godt forslag , men vi har skrpet det lidt .
Vi m vre sikre p , at de skibe , som anlber vores havne og sejler langs vores kyster , er forsikrede , alts solvente , det vil sige kan erstatte den skade , de volder , og vi m ogs srge for , at der er anlg til at modtage skibe , reparere dem osv .
<P>
Alt i alt , fru kommissr , tror jeg , at vi her har et godt forslag , og at det bliver et godt direktiv . Vi m hurtigst muligt godkende det .
I betragtning af , at der er en rkke punkter , som meget hurtigt kan udvikle sig , har vi tilfjet en evalueringsartikel .
Forslaget sendes nu til Rdet .
Jeg hber , at det svenske formandskab vil kunne afslutte sagen i slutningen af mneden .
Jeg er imidlertid bange for , at forslaget vil ende hos det belgiske formandskab .
Dette m s gre det til en prioritet og srge for , at det i hvert fald er afsluttet inden rets udgang .
<P>
Alligevel er der stadig en rkke ting , som vi m afvikle , selv nr vi har godkendt alle Erika-direktiver .
Jeg tror f.eks. , at vi m trffe ekstra foranstaltninger for at udbygge trafikafviklingssystemer yderligere , f.eks. i Det Baltiske Hav .
Det er ndvendigt at udvide systemet og frem for alt ogs investere i mennesker , mennesker om bord , mennesker p kajen , mennesker , som foretager kontrol , og mennesker til skibenes bestning .
For at understrege dette har vi ogs optaget dette i direktivet , for en lov er i sig selv ikke tilstrkkeligt .
Det virkelige sikkerhedsarbejde sker p havet .
<SPEAKER ID=139 NAME="Mastorakis">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil beskftige mig med forslaget om Erika II-pakken , der tager sigte p etableringen af et europisk sfartssikkerhedsagentur , som skal sttte Kommissionens indsats med hensyn til gennemfrelsen og kontrol af gennemfrelsen af foranstaltninger samt vurderingen af disses effektivitet .
Kommissionen hvder , og heri er ordfreren enig , at det i det mindste p nuvrende tidspunkt er umuligt at indfre en flles operationel struktur , en slags kystvagt eller et europisk havnepoliti , som ville kunne overtage de nationale sfartsmyndigheders rolle .
Tvrtimod skal agenturet bist Kommissionen og efter vores mening ikke kun Kommissionen , men ogs medlemsstaterne uden Kommissionens mellemkomst , og nogle af vores ndringsforslag tager netop sigte herp .
<P>
Kommissionens forslag rejste naturligvis nogle sprgsml fra begyndelsen .
Er det virkelig ndvendigt at skabe et nyt fllesskabsbureaukrati for at kunne " kontrollere kontrolinstanserne " ? Ville det ikke vre muligt at n dette ml gennem et styrket samarbejde mellem de nationale ansvarlige myndigheder indbyrdes og med Europa-Kommissionen samt ved at styrke Kommissionens ansvarlige tjenestegrene ?
Ogs det nye agenturs afhngighedsforhold til Kommissionen har skabt problemer . Selv om agenturet karakteriseres som et uafhngigt organ i Kommissionens begrundelse , m man , hvis man undersger artiklerne om bestyrelsens befjelser , dens administrerende direktr samt sammenstningen af bestyrelsen , konstatere , at uafhngigheden er begrnset .
Det er karakteristisk , at den administrerende direktr iflge forslaget frst kan fremstte arbejdsprogrammet efter Kommissionens godkendelse , hvorefter bestyrelsen vedtager programmet .
Et andet karakteristisk punkt ved afhngigheden er , at den administrerende direktr udnvnes og afskediges af bestyrelsen efter forslag fra Kommissionen .
<P>
Man kan p forhnd konstatere en mistillid hos Kommissionen til det agentur , som den selv foreslr oprettet .
En mistillid , der kommer til udtryk i form af en tendens til at ville vre vrge for det og begrnse dets garanti for uafhngighed , hvilket ikke ses i tilsvarende fllesskabsorganer .
En sammenligning med lignende organers status , ssom det Europiske Miljagentur og det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering , frer til den konklusion , at disse organer har et bredere initiativ- og ansvarsomrde .
Der er f.eks. ingen bestemmelser om , at Kommissionen skal godkende det Europiske Agentur for Lgemiddelvurderings arbejdsprogram , og lignende bestemmelser glder for Miljagenturet .
Kommissionen har heller ikke befjelse til at fremstte forslag om afskedigelse af den administrerende direktr i disse organer .
<P>
Det grundlggende sprgsml , der rejser sig som flge af ovennvnte eksempler , er , om Kommissionen faktisk nsker et uafhngigt agentur eller ej .
P vores udvalgsmder , det vil sige p mderne i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , viste Europa-Kommissionens reprsentant faktisk stor forstelse for vores synspunkter , som havde sttte fra hele spektret af medlemmer , og tilkendegav , at betingelserne for en tilnrmelse er til stede , s den pgldende forordning hurtigt kan trde endeligt i kraft .
<P>
Desuden er det min holdning , at reprsentanterne for de relevante industrigrene , som skal vre medlemmer af agenturets bestyrelse , skal vlges af deres kolleger og ikke af Kommissionen , at det vil vre gavnligt , hvis reprsentanter for Parlamentet er med i bestyrelsen , og at agenturets hjemsted br vre i et land og en by med en sfartsinfrastruktur og -tradition , s det er tt p s mange aktiviteter som muligt med relation til sfart , naturligvis under forudstning af at den pgldende by opfylder de vrige betingelser for , at et agentur kan drive sin virksomhed der , og s skal den have meget gode forbindelser til de europiske centre .
Og hvis der er medlemmer , som lser " Pirus " mellem linjerne p det , jeg siger , m jeg beklage , for det er ikke min skyld , men Pirus ' , som er srdeles velegnet , hvad dette angr .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at takke Kommissionen for dens indsats samt alle de medlemmer , som med kommentarer og initiativer har ydet et vsentligt bidrag til at forbedre betnkningen og herved ogs forordningen .
<SPEAKER ID=140 NAME="Esclop">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , efter den frste Erika-pakke , der havde til forml at undg miljkatastrofer p grund af olieudledning , er der nu kommet en anden Erika-pakke , der supplerer den frste , og som desuden er et instrument , der skal stte os i stand til at forst det fulde omfang af konsekvenserne af sdanne katastrofer og ivrkstte en bedre erstatning til ofrene , hvilket navnlig omhandles i den betnkning , jeg har stet for .
<P>
Vi kan kun vre enige i dette forml , og det er vigtigt at prioritere det med henblik p den situation , vi har i dag , navnlig efter Erika-katastrofen .
<P>
I jeblikket findes der en international ordning for erstatningsansvar for olieforurening fra skibe , som blev fastlagt med CLC-konventionen fra 1969 og Fondskonventionen fra 1971 , der begge blev revideret ved protokollerne af 1992 .
Med de to konventioner oprettedes et todelt ansvarssystem , der p den ene side bygger p et objektivt , men desvrre meget begrnset ansvar for skibsejeren , og p den anden side p en erstatningsfond , der finansieres af oliemodtagerne .
<P>
Sammen med adskillige lande i verden er alle medlemsstater med kystlinje nu parter i de to protokoller med undtagelse af Portugal , som stadig er ved at afslutte ratificeringsprocedurerne .
I vrigt deltager USA , som har sin egen erstatningsordning - Oil Pollution Act fra 1990 - ikke .
<P>
Det vsentligste problem ved disse to fonde er fortsat loftet p 200 millioner euro .
Men ud over at dette belb er utilstrkkeligt og overhovedet ikke slog til i forbindelse med Erika-katastrofen , som vurderes til at komme til at koste mere end 300 millioner euro , medfrer utilstrkkeligheden en vis langsommelighed i proceduren .
Sledes kan IOPC-fonden kun uddele det , den rder over , og m alts afvente den endelige opgrelse over kravene for at regne ud , hvor meget man kan udbetale til ofrene .
I tilfldet med Erika betyder dette tilsyneladende , at kun to tredjedele af ofrenes tab dkkes , og dette over en meget lang tidsramme , selv om der findes forelbige udbetalinger .
<P>
Det frste initiativ til at lse denne situation bestr alts i at henvende sig til Den Internationale Sfartsorganisation - hvilket Rdet gjorde - for at reformere CLC-konventionen og Fondskonventionen , sledes at man kan rette op p strukturelle utilstrkkeligheder .
Det drejer sig frst og fremmest om at hve loftet . Dette skal ske frste gang i 2003 med 300 millioner euro .
Dernst drejer det sig om at udvide ansvaret til alle aktrer i transportkden og endelig om at udvide konventionerne til at omfatte farlige og skadelige stoffer .
<P>
Vi sttter selvflgelig dette skridt , men i mangel af reformer , der er vanskelige at fuldfre , skal Europa gribe ind med personlige og hensigtsmssige forslag .
<P>
Kommissionen har alts foreslet oprettelsen af en fllesskabsfond , der kaldes COPE-fonden , som supplement til IOPC-fonden , og som skal bygges p den eksisterende ordning , men med et loft p 1 milliard euro .
Denne fond skal kun inddrages i forbindelse med ulykker p havet og skal finansieres af de virksomheder i Europa , som modtager mere end 150.000 t rolie eller brndselsolie om ret .
Den skal forvaltes af Kommissionen , der skal bists af et COPE-fondsudvalg , som bestr af reprsentanter for medlemsstaterne .
<P>
Kre kolleger , dernst vil jeg gerne have lov til at oplyse Dem om konsekvenserne af afstemningen i morgen .
Sledes mener vi efter afstemningen i Transportudvalget , at en udvidelse til at omfatte alle farlige stoffer - en udvidelse , der stttes af bde hjre- og venstrefljen i Parlamentet - hvor prisvrdig den end er , uundgeligt vil medfre en blokering af systemet .
<P>
Sledes er de konventioner , som udvidelsen afhnger af , endnu ikke ratificeret .
S nsker Europa-Parlamentet virkelig disse fonde ?
Jeg vil gerne her minde om vores nske om at se ofrene for disse store katastrofer , der forelbig nsten udelukkende er fremkaldt af olieudledninger , modtage en mere dkkende erstatning og dette s hurtigt som muligt .
<P>
Hvordan skal man ivrkstte et tredje kompensationsniveau , idet COPE-fonden bygger p den eksisterende internationale ordning , ved at henvise til konventioner , der endnu ikke er anerkendt af sidstnvnte ?
<P>
Hvis Transportudvalgets ndringsforslag vedtages , er der stor risiko - efter min mening for stor risiko - for , at en gennemfrelse af COPE-fonden frst sker , nr der kommer to torsdage i n uge .
<P>
Ud over vores ndringsforslag vedrrende reprsentationen af lokalvalgte i beslutningsprocessen om erstatning har vores krav om separate afstemninger alts til forml i en vis udstrkning at genetablere formlet med det oprindelige forslag og sledes tillade oprettelsen af en supplerende erstatningsfond p fllesskabsniveau .
Dette haster .
Hvordan kan man p den ene side ikke g ind for at medtage alle typer forureninger ...
<P>
( Formanden bad taleren afslutte ) ...
og p den anden side g ind for en konomisk ansvarliggrelse af alle de berrte parter ?
Vi br ptage os et ansvar .
Skal det hele blot vre snak , eller skal vi hurtigst muligt ivrkstte ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=141 NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg er i sidste jeblik trdt i stedet for min kollega , fru Vachetta , hvis analyse af sprgsmlet jeg er helt enig i og hermed vil fremlgge .
<P>
Vi taler her om stransportomrdet , der ganske givet spiller en meget vigtig rolle , sdan som ordfrerne ogs har fremhvet .
Imidlertid er der af mange rsager store risici forbundet med denne form for virksomhed .
Risici for konomien og naturligvis for menneskeliv , for arbejdstagernes vilkr og uden tvivl ogs store risici for miljet .
Organiseringen inden for denne branche er prget af en stor frihed , og den enorme konkurrence giver sektoren en ganske srlig dynamik , som imidlertid ogs frer til , at man for enhver pris strber efter de lavest mulige omkostninger til maskiner , til materialer , men ogs til mennesker .
Selve globaliseringen af branchen , som gr meget langt tilbage - det har altid vret den mest globaliserede branche - og som giver ejerne ret til at frdes mange steder og skabe sig nogle immunitetslignende betingelser , alt dette frer frygtelige ting med sig , sdan som vi s ofte har set , ikke kun med den tragiske hndelse med Erika , men ofte ogs f.eks. i Middelhavet og andre steder , og det sker ikke kun i forbindelse med godstransport , men ogs ved persontransport .
<P>
Den anden pakke , som vi behandler i dag , besvarer ikke alle sprgsmlene og alle problemerne , som skrpes , efterhnden som globaliseringen skrider frem .
Jeg kan give et eksempel , hvor vi slet ikke har nogen indflydelse , nemlig det latterlige eksempel med klassifikationsselskaberne , og den mde de fungerer p og anerkendes eller ikke anerkendes p .
For nylig har vi set tragiske eksempler p indblanding , f.eks. i Italien , hvor man ngtede private grske skibe , som imidlertid ikke sejlede med grsk flag , adgang til Italien , andre steder kunne de godt g ind ...
Vanvittige ting , som , jeg tror , bunder i , at vi ikke har en klar , fornuftig og effektiv fllesskabslovgivning om klassifikationsselskaber .
Men jeg vil holde mig til de tre betnkninger , vi behandler .
<P>
Jeg vil frst og fremmest gerne takke ordfrerne , som har gjort et fremragende stykke arbejde .
For det andet vil jeg sige , at det direktiv og de forordninger , vi behandler her , har mange positive punkter , men ogs mange mangler .
Derfor vil vi generelt stemme for dem , men vi vil ogs gerne have nogle ndringsforslag igennem , som vi mener er vigtige , og som supplerer og forbedrer teksterne .
F.eks. er overvgningssystemet , udstedelsen af attester og indberetning om transport af farligt gods , de sorte bokse - omsider ! - overvgningen af skibe og medlemstaternes mulighed for at gribe ind i forbindelse med afsejling m.m. , hvis det er farligt , vigtige ting , som vi sttter .
Det er imidlertid vanvittigt , at der er modstand mod flgende : Vi accepterer , at det er ndvendigt at inspicere og kontrollere maskiner , gods og udstyr , men vi vil ikke kontrollere og inspicere , hvordan den vigtigste faktor for sfarten fungerer , nemlig de folk , der arbejder p skibene .
Og ikke kun deres helbred , men ogs deres fritid og deres indstilling til arbejde under passende vilkr .
De fleste af de ulykker , der er sket indtil nu , skyldes trtte - hvilket de ikke selv er skyld i - og utilfredse personer .
Vi har derfor stillet ndringsforslag , der vedrrer disse sprgsml .
<P>
For det andet , hvad angr organiseringen af sikkerheden til ss , har alle de instanser , som har med sfart at gre , efterlyst en sdan . Og vi er enige med dem .
Jeg personligt ville nske , at vi havde en europisk havneinstans , som ikke kun havde koordinerende funktioner . Jeg tror , vi kan hjlpe et sdant agentur med at g i denne retning .
Imidlertid er vi ogs uenige , hvad angr bestyrelsens sammenstning .
Vi vil gerne have medlemmer , der er valgt p nationalt og lokalt plan .
Hvorfor ikke reprsentanter for ikke-statslige organisationer , som p en eller anden mde har gjort en nyttig og effektiv indsats ?
Vi krver ogs , at agenturet str til ansvar for og regelmssigt og offentligt informerer om sit arbejde .
Dette , mener vi , er indlysende krav .
<P>
Til sidst , hvad angr fonden for erstatning for olieforurening , er det fornuftigt at oprette en sdan .
Som ordfreren helt korrekt gjorde opmrksom p , har vi konstateret IOPC ' s begrnsninger .
Men hvorfor skal dette organ kun finansieres af dem , som kber en vis mngde olie , 150.000 t eller derover ?
Hvorfor skal det ikke finansieres af alle , der er involveret i transport af brndstof ?
Vi mener , det er den retning , man br g i .
Vi mener ogs , at det loft p 1 milliard , der er sat , er for lavt og ikke svarer til branchens og dens omstnings reelle strrelse .
Derfor foreslr vi , at belbet forhjes til 2 milliarder .
Og vi mener naturligvis ogs , at dens aktivitetsomrde er begrnset , alt for begrnset , og burde faststtes ud fra et bredere grundlag .
<P>
Vi vil stemme ud fra dette og hber , vi med disse fakta og denne kritik snart vil have en Erika III-pakke , som vil egne sig fremragende til at fuldstndiggre den politik , der stilles forslag om , og som overordnet set gr i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=142 NAME="Vlasto">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , disse tre betnkninger har effektivt styrket de forholdsregler , der blev vedtaget af Parlamentet inden for rammerne af den frste Erika-pakke i maj mned .
<P>
Vedrrende den frste betnkning , som er udarbejdet af hr . Sterckx , indeholder Kommissionens forslag to dimensioner .
For det frste er formlet at sikre en forbedring af skibes sikkerhed , hvilket er grundlggende for sfartssikkerheden .
Jeg glder mig over , at det ansvarlige udvalg har fulgt mit forslag om en strammere tidsplan for indfrelsen af sorte bokse og transpondere ombord p skibene .
Takket vre denne bestemmelse skal alle europiske skibe vre udstyret med sdanne anordninger senest i 2006 .
<P>
For det andet foreslr vi medlemsstaterne et europisk overvgnings- , kontrol- og informationssystem for skibsfarten , hvilken jeg dog er en smule forbeholden over for , da disse foranstaltninger ikke har det store fllesskabselement i sig .
Selv om Parlamentet har forsgt at styrke sine forslag , afhnger de fortsat af den indsats , som isr medlemsstaterne gr .
<P>
Sledes br medlemsstaterne med hensyn til ndhavne udarbejde planer til modtagelse af fartjer i vanskeligheder .
Parlamentet har vret klog nok til at krve en vurdering efter et r af de foranstaltninger , som skal trffes for at dette forslag hurtigt og effektivt bliver ivrksat .
<P>
Det er sledes ndvendigt , at skibe i vanskeligheder kan modtages i hast i havnene , der burde vre udstyret til at foretage de nskede reparationer .
Det er i vrigt derfor , jeg er imod begrebet om ndzoner , der ikke giver de samme garantier som havnene med hensyn til sfartsudstyr .
<P>
En styrkelse af kommunikationen havnene imellem om skibe , der transporterer farligt gods , er et andet positivt og vigtigt punkt .
Med denne betnkning tildeler EU sig selv de ndvendige instrumenter til et godt samarbejde mellem medlemsstaterne og giver flere aktionsmidler til medlemsstaterne for at kontrollere og sikre sfarten .
Vi beskytter sledes havmiljet og kysterne i Europa , men vi giver ligeledes flere rettigheder til kaptajner og til bestninger , hvoraf den vigtigste er at kunne undg ulykker til ss og sledes beskytte sig selv .
<P>
Med hr . Esclops betnkning vil vi kunne give COPE-fonden en ny dimension .
Udvidelsen af fondens anvendelsesomrde til at omfatte forurening af skadelige og farlige stoffer viser sig uundvrlig .
Vi m srge for , at dette ikke forsinker den frste proces .
Vi m ikke lngere stille os tilfreds med en erstatningsfond til olieforurening , som skibet Ievoli Sun , der forliste ved den bretonske kyst , p tragisk vis mindede os om .
<P>
Jeg gr ind for forslaget om , at en skibsejer skal bidrage til erstatningen til ofrene for en havforurening , for det gr i retningen af et ansvar for alle berrte aktrer i havtransporten .
Dette ansvarsbegreb fremgik ikke prcist nok af vores lovgivning .
Det er princippet " forurenerne betaler " , der p retfrdig vis anvendes her .
Det er en vigtig og positiv ndring , der mske gr det muligt at stte en stopper for en praksis , der er farlig og skadelig for vores milj .
<P>
Endelig skal vi udtale os om vores kollega hr . Mastorakis ' betnkning om oprettelse af et europisk sfartssikkerhedsagentur .
Kommissionen er tilsyneladende betnkelig ved forslaget .
Den har derfor introduceret flere afsnit gennem hvilke , den agter at sikre en vetoret over for det kommende agenturs funktion og arbejde .
Dette delgger naturligvis det kommende agenturs uafhngighed , der er ndvendig for dets effektivitet og trovrdighed .
Jeg forstr ikke Kommissionens grunde til at ville stte agenturet under vrgeml .
Parlamentet har alts forsgt at reducere denne afhngighed i forhold til Kommissionen for at give agenturet befjelser nok til at kunne retfrdiggre sin oprettelse .
<P>
Sledes kan agenturet kun eksistere , hvis det er uafhngigt og fr rigtige opgaver .
Jeg mener , at vores arbejde gr det muligt at give agenturet mere ansvar og selvstndighed nok til at leve op til dette ansvar .
<P>
Der er dog to punkter i dette forslag , som jeg ikke er tilfreds med .
For det frste kan man ikke i samme betnkning krve uanmeldte kontrolbesg i medlemsstaterne samtidig med , at man krver , at disse besg sker med de berrte medlemsstaters samtykke .
Efter vores mening drejer det sig om to slags besg , hvilket ikke fremgr klart af teksten , og det ville vre nskeligt , om der blev tilfjet visse prcisioner .
<P>
Dernst forstr jeg ikke , hvorfor Parlamentet ikke har reprsentanter i agenturets bestyrelse , nr Kommissionen udpeger fire reprsentanter blandt egne rkker og fire i de berrte erhvervsorganisationer , og Rdet udpeger fire andre .
Hvis man i magtadskillelsens navn nsker at fratage Parlamentet dets reprsentanter i denne bestyrelse , m man ligeledes udelukke Rdets reprsentanter .
Rdet er Fllesskabets medlovgiver og udgr sammen med Parlamentet budgetmyndigheden .
Hvis Rdet er reprsenteret i bestyrelsen , s er der ikke en egentlig adskillelse af magten , og derfor giver det ingen mening , at Parlamentet ikke er reprsenteret .
<P>
Bortset fra disse forbehold mener jeg , at forslaget om oprettelse af agenturet , som det forhbentlig bliver ndret af Parlamentet , er tilfredsstillende .
Vi har gjort meget for , at EU har fet et flles luftrum .
I dag har vi taget skridt i retningen af et flles sfartsomrde i Europa , og jeg kan kun nske , at vi fortstter vores aktion i denne retning - navnlig p internationalt niveau - og at vi hurtigt kan uddrage de frste erfaringer af de foranstaltninger , vi har vedtaget .
<SPEAKER ID=143 NAME="Kuckelkorn">
Hr. formand , som permanent ordfrer for Budgetudvalget for agenturer kan jeg meddele , at Budgetudvalget er tilfreds med det fremsatte dokument .
Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har godkendt Budgetudvalgets ndringsforslag om oprettelse af et europisk sfartssikkerhedsagentur .
<P>
Frst vil jeg gerne skitsere de rammer , som de flgende ndringsforslag bevger sig inden for .
Strukturen i agenturerne gr det ikke nemt for os at finde en flles linje , nr det drejer sig om finansiering .
Ikke desto mindre forpligter Europa-Parlamentets principper os til at vre opmrksomme p , at myndighederne skal udmrke sig ved effektivitet , gennemsigtighed og omkostningskontrol .
Netop i forbindelse med de nyoprettede agenturer er det os magtpliggende at vre opmrksomme p , at der fra begyndelsen er klare linjer for agenturernes budgetregnskab .
<P>
Nu kommer jeg til ndringsforslagene .
Det frste ndringsforslag sigter mod at optage en ny betragtning , der primrt handler om gennemsigtighed og kontrol .
Der skal glde principielle regler for budgetprocedurer for myndighederne , da det er dem , der gennemfrer EU-politikken , anstter personale og fuldt ud eller delvis er afhngig af tilskud fra budgettet .
Med ndringsforslag 2 vil vi gerne understrege , at vi nsker , at den medlemsstat , hvor agenturet fr hjemsted , ogs bidrager konomisk .
<P>
Det tredje ndringsforslag vedrrer bestemmelserne om vedtagelse af myndighedernes budget .
Kontrollen fra Parlamentets side foretages af Budgetudvalget og finansieringsudvalget .
Der skal tages hensyn til , at agenturerne ikke fr for meget selvstndighed .
Som permanent ordfrer for agenturerne kan jeg forsikre Dem for , at hvis agenturerne fr for meget selvstndighed , vil det fre til , at agenturerne gres selvstndige og skyder langt over mlet med hensyn til det , der er den primre opgave .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Atkins">
Hr. formand , frst vil jeg gerne undskylde mit fravr i udvalget , da mine ndringsforslag til hr . Esclops betnkning blev diskuteret .
Jeg var optaget af det britiske valg og af min kones udnvnelse til borgmester , og derfor kunne jeg ikke vre til stede .
<P>
Jeg vil begrnse mine bemrkninger til hr .
Esclops betnkning . Det er et meget aktuelt emne efter Erika og senere Ievoli Sun-katastrofen ud for Kanalerne .
Jeg husker selv flgerne af Torrey Canyon-katastrofen for strandene og erhvervslivet i det sydvestlige England , og derfor har emnet berrt mig i mange r .
<P>
Kommissionens forslag var for s vidt OK , men der er en del mangler .
Den frste er de potentielle skadelige virkninger p de to eksisterende internationale fonde , CLC , det vil sige konventionen om privatretligt ansvar , og IOPC , den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening .
For det andet nvner forslagene ikke noget om bunkerolieudslip eller forurening fra skadelige og giftige stoffer .
<P>
Der findes to konventioner om disse emner : bunkeroliekonventionen fra 2001 og konventionen om skadelige og giftige stoffer fra 1996 .
Ingen af dem bliver sandsynligvis ratificeret i den nrmeste fremtid .
Derfor skal disse emner med i denne betnkning .
<P>
For det tredje er der retfrdighed ved dkning af omkostningerne .
Jeg har nogle forbehold vedrrende ndringsforslag 22 og flgerne for olieselskaberne af forurening med kemikalier eller giftige stoffer .
Det er noget , vi kan se p under andenbehandlingen .
Men i alt vsentligt har vi forsgt at rette op p denne uretfrdighed .
<P>
Hr . Esclop forsgte at ndre betnkningen for at tage hensyn til lokal offentlig bekymring og for at begrnse Kommissionens undvendige indblanding i den daglige drift af COPE-fonden .
Hans forslag om et trepartsudvalg er velment , men utilstrkkeligt .
Vi er ndt til at se nrmere p Kommissionens tunge og bureaukratiske engagement , og vi br acceptere de gennemprvede og tillidvkkende internationale ordninger , der benyttes af CLC-fonden og IOPC-fonden .
<P>
Endelig er der de lokale hringer , som der er et behov for . De br imidlertid ikke vre pbudt , og de skal ikke give anledning til forsinkelser .
Denne betnkning har potentialet til at blive en omfattende og gennemgribende europisk lov , og i samrd med andre ikke-medlemsstater kan den ogs vre strkt medvirkende til at lse problemerne med havforurening fra olie samt skadelige og giftige stoffer .
Vi skal vre stolte over dette resultat og sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , jeg sagde det allerede sidste gang : I retten og i rum s er man i Guds hnd , men i rum s kan vi hjlpe lidt til , nemlig med Erika-pakke I og II , for at skabe mere sikkerhed .
Jeg vil gerne rette en stor tak til ordfrerne .
Jeg synes , det er vigtigt , at vi i forbindelse med overvgnings- og kontrolsystemer , et uafhngigt agentur og en erstatningsfond i forbindelse med ulykker kommer et godt stykke videre .
I den forbindelse - her handler det ogs om Esclop-betnkningen - har Kommissionen foreslet at oprette en fond med henblik p olieudslip og nrmere bestemt til olieudslip fra tankskibe .
Nu er vores erfaring fra de senere r , at vi jo ikke kun har udslip fra tankskibe , men vi har skadelige stoffer , og vi har ofte den skaldte bunkerolie fra andre skibe , der forurener miljet .
Derfor er det godt , at vi her vlger et bredt tiltag .
I den forbindelse ville jeg undtagelsesvis gerne have hrt Kommissionen komme med den kommentar , som en bilreklame bruger hos os , nemlig " det gr ikke , det er der ikke noget , der hedder " !
<P>
Alts , fru kommissr , hvis De udtaler Dem , s vr venlig ikke at sige " det gr ikke " , men ' hvordan kan jeg imdekomme Parlamentets vilje ?
' , og s skal De ogs gre det muligt juridisk og teknisk .
<P>
Jeg synes , det er fornuftigt , at udvalget ogs har foranlediget , at risikoen bliver fordelt over et bredere omrde , nemlig at det ikke kun er olieselskaberne , men ogs skibsejerne og modtagerne , der i fllesskab skal bre risikoen , ved at ansvaret deles mellem dem , og ved at vi optager regionale reprsentanter fra de pgldende regioner i udvalget , s deres interesser kan blive tilgodeset .
Nr man taler om at tilgodese interesser , vil det ikke sige , at man selv skal bestemme , men det handler om at have etableret sig et sted og s blive hrt i det enkelte tilflde .
<P>
Derfor br vi - og det sagde jeg ogs sidste gang - se at komme videre og stte tempoet lidt op , for de mennesker , som Erika - pokkers ogs , det er godt to r siden , at ulykken skete , og juridisk har vi indtil dato stadig intet frdigt , men alt svver stadig .
Derfor vil jeg ogs bede mine kolleger og Kommissionen om at stte tempoet lidt op .
<P>
Jeg synes , det er fornuftigt , at vi ogs fr et agentur som en begyndelse til sfartssikkerhed .
Kre kollega Emmanouil Mastorakis , jeg har stor forstelse for , at Pirus er et godt sted , men jeg vil blot sige , at jeg synes , at Lbeck , der ligger i min region , ogs ville vre et glimrende hjemsted for et sdant agentur .
<P>
( Tilrb : Eller Greifswald , Rostock ! )
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , ogs jeg vil frst takke ordfrerne for udarbejdelsen af vellykkede betnkninger .
Der er taget hensyn til de vsentlige aspekter med henblik p en get sikkerhed til ss i disse betnkninger , og der er stadig meget at gre i denne sektor .
For at minimere ulykkerne skal skibenes identifikation effektueres , indberetningspligten skal udvides og oplysningers formidlings- og anvendelsesmetoder skal forenkles , ligesom der ogs skal tages hjde for forskellige andre forhold .
<P>
Ved erstatningsprincipper for ulykker skal man overholde principperne i de internationale erstatningsansvarsordninger , som Kommissionens forlg netop tager udgangspunkt i .
Omfanget af hvem der er berettiget til erstatninger , og ulykker , der krver erstatninger , br ikke udvides .
De , som lider under olieskader , skal dog have fuld erstatning for deres tab .
En europisk skadeserstatningsfond er ikke den eneste mde at lse problemerne p .
Frst og fremmest br man strbe efter lsninger p internationalt plan , og olieindustrien skal ogs deltage i finansieringen af fonden .
<P>
Agenturet for skibsfartssikkerhed , som skal etableres , skal sttte medlemsstaterne og Kommissionen i hndhvelsen af Fllesskabets lovgivning .
Agenturets planlagte arbejdsfelt er temmelig bredt , s et godt samarbejde mellem medlemsstaterne er vigtigt .
Det er dog ikke ndvendigt , at de forskellige institutioner er reprsenteret i bestyrelsen , idet der uden videre vil blive taget hensyn til deres synspunkter .
Ud over en videre stramning af reglerne skal vi srge for , at de afgrelser , som skal trffes , er realistiske og desuden til at gennemfre .
Min gruppe mener , at det er vigtigt , at forslagene bliver vedtaget hurtigt , og at vi kan komme videre i sikkerhedssagerne .
<P>
Jeg vil desuden henlede opmrksomheden p , at det ikke er nok at trffe afgrelser om get sikkerhed til ss udelukkende inden for Unionen .
F.eks. skal sprgsml om ansvar behandles p globalt plan .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , kre ordfrere , vi lyttede for lidt siden i en af de foregende taler til vores fantastiske fantast , hr . Fatuzzo , som talte om Andrea Dorias forlis og henviste til bdfrerens trthed .
I dette tilflde taler vi om Erika og det , som skete fr og efter .
Jeg tror , det er klogt , at vi igen fjer en rkke vigtige elementer til Erika II-pakken .
Der skal blot sttes fart p - det sagde hr . Piecyk ogs - for det gr virkelig for langsomt i jeblikket .
Det ndrer ikke det faktum , at vi muligvis sommetider ogs selv forrsager disse forsinkelser .
Jeg har derfor en forholdsvis kritisk holdning til forslaget om f.eks. at udvide erstatningsfonden for olieforurening til ogs at omfatte andre stoffer .
Det vil vi godt , og i den forstand tror jeg , at sir Atkins ' bidrag ogs kan fre til denne forsinkelse .
Hermed vil jeg for vrigt nske sir Atkins tillykke med hans kone og udtrykke min medflelse i forbindelse med de konservatives nederlag .
Jeg tror , at jeg er enig med ordfreren , hr . Esclop , i , at vi m beslutte at adskille de to aktiviteter , hvis det viser sig at vre tilfldet , og hvis vi er i gang med opflgningsforhandlinger .
Vi gr ganske vist i dette tilflde og ogs i andre tilflde strkt ind for , at disse fonde hurtigst muligt udvides .
<P>
Vi sigter mod , at en rkke ndringsforslag stilles p ny , fordi forskellige ting har lidt skibbrud i vores udvalg , enten fordi der lige manglede n stemme , eller ogs fordi stemmerne stod lige .
Det har bl.a. at gre med den kendsgerning , at s mange parter er involverede i oprettelsen af disse fonde .
Vi synes , at hvis man anvender princippet om , at forureneren betaler , skal alle involverede redere , skibsejere , speditrer osv. inddrages i oprettelsen af disse fonde .
Hvad angr forvaltningen af fonden , tnker vi alligevel p en vigtig rolle til Kommissionen , suppleret med alle miljorganisationer og lokale myndigheder .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , fru kommissr , som hr . Sterckx understreger i sin udmrkede betnkning , har skibskatastroferne med Erika , Ievoli Sun og Baltic Carrier tydeligt vist , at der er mangler og huller i Fllesskabets lovgivning .
Det er p hje tid at indfre streng kontrol og overvgning af de skibe , der anlber EU ' s havne , eller som benytter de meget besejlede passager ud for Fllesskabets kyster .
<P>
For at tydeliggre situationens alvor ved at garantere sikkerhed til ss er det tilstrkkeligt at nvne , at 90 % af EU ' s samhandel med tredjelande afvikles via svejen .
I modstning til den respekterede ordfrer og hans ndringsforslag 11 i artikel 8 mener jeg helt klart , at EU har tilstrkkelig vgt og international indflydelse til at skabe sine egne regler og standarder , hvis dette ikke er muligt p kort sigt inden for rammerne af IMO .
<P>
Jeg er derfor enig i Kommissionens tiltag , der gr ud p , at der ogs skal installeres sorte bokse om bord p ldre skibe , og at der ikke skal indrmmes tekniske undtagelser for ldre skibe .
Forholder det sig ikke sdan , at det netop er de ldre skibe , der er til fare for sfarten og miljet i havet og langs kysterne ?
<P>
Et andet punkt , som jeg gerne vil referere til , er foranstaltninger , der skal sikre , at de vedtagne foranstaltninger overholdes p nationalt og europisk plan .
Kommissionen foreslr , at der skal oprettes et europisk sfartssikkerhedsagentur . Det er jo det , betnkningen fra hr .
Mastorakis handler om . Selv om der er generel forstelse for denne nye institutions opgaver og ansvar , er det alligevel sprgsmlet , om de afgrende problemer med at forbedre og sikre sfarten i medlemsstaterne dermed bliver lst .
Skal man ikke i forvejen prcist definere , hvad medlemsstaterne selv skal gre for at forankre de flles europiske holdninger i deres nationale lovgivning og f dem gennemfrt i praksis ?
<P>
Dermed mener jeg f.eks. konkrete forslag til de nationale databaser , der skal oprettes , eller de nationale myndigheders befjelser til at gennemfre en strengere kontrol med skibe , der udgr en fare , eller en mere prcis fastlggelse af kystmyndighedernes befjelser i forbindelse med ophold af skibe i ndhavne eller kriterier for fastlggelse af antallet af ndhavne og det ndvendige udstyr til havne med srlige sikkerhedsbestemmelser .
<P>
Det er isr uddannelse og anvendelse af de ndvendige menneskelige ressourcer , der skal tages hnd om frst .
Det er der hidtil ikke blevet nvnt noget om , og der er heller ingen flles europisk orientering .
Men det br Kommissionen til gengld tage ubetinget hjde for i de efterflgende aktiviteter og s begynde p dette arbejde .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg er meget glad for at f mulighed for at tale om dette meget vigtige emne , der er yderst relevant for min valgkreds , Connaught Ulster , der omfatter nsten alle Irlands nordlige og vestlige kyster .
Mange af mine vlgeres levebrd afhnger af marinesektoren , og det er ndvendigt hurtigst muligt at f indfrt en sammenhngende sikkerhedspolitik for alle stransportens facetter .
Jeg roser alle tre ordfrere for deres arbejde med dette vigtige emne .
<P>
Jeg vil ogs gerne psknne Kommissionens indsats for et hurtigt svar p Parlamentets beslutning , der efterlyste en generel opstramning af sikkerheden til ss .
Kommissionen har fremlagt to omfattende pakker med foranstaltninger inden for et relativt kort tidsrum , og den har klart vist sin forstelse for , at sagen haster .
De foranstaltninger , vi behandler i dag , skal skaffe de Europiske vandomrder en effektiv beskyttelse mod risikoen ved ulykker til ss og havforurening .
<P>
Jeg vil specielt koncentrere mig om oprettelsen af et europisk sfartssikkerhedsagentur .
Et sdant agentur kunne hjlpe Kommissionen og medlemsstaterne med at gennemfre og overvge overholdelsen af sfartssikkerhedsforanstaltninger samt med at vurdere effektiviteten heraf .
Det er ikke nok at blive enige om et regelst .
Vi skal ogs srge for , at alle aspekter af sfartssikkerhedsbestemmelserne gennemfres korrekt for at give den bedst mulige beskyttelse til alle , der arbejder i denne sektor , samt for at beskytte indbyggere i kystomrder og kystmiljet .
<P>
Jeg glder mig over forslaget om , at fire reprsentanter i bestyrelsen skal udnvnes af Europa-Parlamentet .
Med hensyn til forslaget om fire reprsentanter fra industrien i bestyrelsen ville det vre gavnligt for Kommissionen at prcisere , at de forskellige sektorer af sfartsindustrien vil blive reprsenteret .
Det er helt afgrende , at der er reprsentanter fra fiskerisektoren i denne bestyrelse .
<P>
Afslutningsvis er det vigtigt , at uanset , hvilken forordning , vi vedtager , s har den et eksemplarisk sikkerhedsniveau for stransport og for forebyggelsen af forurening af Fllesskabets farvande som sine ml .
Jeg kommer fra et af EU ' s sfartsomrder , og derfor er jeg helt klar over , at vores havressourcer er meget dyrebare , og at der er behov for bredygtige aktiviteter , der kan bevare disse ressourcer for de kommende generationer .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , fru kommissr , selv om vi nu drfter den anden pakke af forslag som flge af ulykken med tankskibet Erika fra Malta , er der stadig ingen aftale mellem Rdet og Europa-Parlamentet om den frste pakke !
Det er da skandalst , at vi halvandet r efter stadig ikke kan blive enige .
Jeg opfordrer Rdet til endnu en gang nje at undersge Parlamentets konstruktive bidrag .
<P>
Tilbage til i dag .
Ogs de forslag , som Kommissionen har forberedt i den anden pakke , er vrdifulde .
De bidrager til tilvejebringelsen af passende rammer for sikkerhed p havet og beskyttelse af miljet .
Jeg kan derfor tilslutte mig de fleste dele af pakken .
<P>
Navigationssystemet er et vigtigt element .
Navnlig spndingerne mellem kaptajnens og havnemyndighedernes befjelser og mellem udveksling og forarbejdelse af de indsamlede oplysninger er vsentlige punkter i dette forslag .
Ordfreren har udtnkt en omhyggelig lsning for det frste punkt .
Bestemmelserne om udvekslingen af oplysninger skal bevise deres vrdi i praksis , som mske viser sig at vre mere genstridig end forventet .
Den tredje vigtige del af dette forslag vedrrer det punkt , hvor det gik galt med Erika . Muligheden for at sge et tilflugtssted i tilflde af potentiel skade p skib og milj .
De bestemmelser , der er optaget , forekommer mig at vre en garanti for en forsvarlig modtagelse af skibe i nd , sfremt de anvendes til punkt og prikke af medlemsstaterne .
<P>
Hvis der til trods for de forsigtighedsforanstaltninger , der er foretaget , alligevel sker en ulykke , er det vigtigt at erstatte skaden passende og hurtigt .
Det nuvrende internationale erstatningssystem har nogle ufuldkommenheder , navnlig hvad hurtigheden angr .
Indfrelsen af et europisk lag oven p den nuvrende fond kan kun bifaldes , hvis de nskede bestemmelser ikke kan indfres i det internationale system .
I jeblikket er det endnu ikke tydeligt , om dette vil ske , men en fuldstndig tilpasning til de planlagte EU-standarder forekommer usandsynlig .
For at undg en for ugunstig stilling for de europiske speditrer og modtagere , skal det ekstra lag vre s begrnset som muligt .
En udvidelse til andre stoffer end olie forekommer mig at vre en faktor , der gr det undigt kompliceret at opn en aftale i international sammenhng .
<P>
Til slut , hr. formand , vil jeg sige , at oprettelsen af et agentur til sttte af Kommissionen udgr et konstruktivt bidrag til EU ' s opgaver vedrrende sikkerhed p havet .
Bde den internationale og den europiske lovgivning om skibstrafik begynder at f et sdant omfang , at hjtkvalificeret viden til sttte for Kommissionen er uundvrlig .
Det glder sledes om at anstte hjtkvalificeret personale fra medlemsstaterne i agenturet .
Og s lnge dette krav opfyldes , er det for mig ligegyldigt , hvor dette agenturs kontorer fr hjemsted .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , for 18 mneder siden gik tankskibet Erika i to stykker ud for Bretagnes kyst og forrsagede en af de strste olieforureninger i historien .
Dette var desvrre ikke frste og sikkert heller ikke sidste gang , at kysten i et af vores medlemslande er blevet forurenet .
<P>
Den franske miljminister mente ikke , at det var ndvendigt at afkorte sin ferie p La Runion .
Undervurderede hun katastrofens omfang ?
Eller mente hun , at hun hverken kunne gre fra eller til ?
For det er sandt , at fru Voynet og hendes grnne kammerater har andre bekymringer end miljet , f.eks. hvor mange pladser de overlader til socialisterne ved nste valg , legalisering af narkotika , gteskab mellem homoseksuelle , abort , opholdstilladelse til illegale indvandrere i Frankrig og beskyttelse af morderes liv i USA . Alle disse emne lader ikke meget plads tilbage til miljet .
<P>
Til gengld reagerede vores andre ledere strkt .
Hr . Jospin gik s langt som til at tage ud til stranden , hvor han blev bret af sine kammerater , s han ikke blev beskidt p skoene .
Alle svor - lidt for sent - at dette aldrig mtte ske igen .
Der blev truffet forskellige foranstaltninger , som f.eks. bestemmelser om dobbelt skrog , skrotning af vragdele osv . Der var endda nogen , der fik den id at indlede en kampagne til boykot af Total , der i dag er det eneste franske olieselskab .
De store amerikanske benzinkoncerner bifaldt naturligvis dette initiativ .
<P>
Halvandet r efter har denne reaktion knapt nok medfrt en forbedring .
Ofrene har stort set ikke modtaget nogen erstatning .
Kun 6 % af rdighedsbelbet er udbetalt .
IOPC-fondens - den erstatningsfond , der er oprettet af olieselskaberne - vigtigste opgave er tilsyneladende at udbetale s lidt penge som muligt til ofrene .
Alle fondens procedurer , modundersgelser og vurderinger skal tilsyneladende fratage de mest udholdende modet , s de giver op over for den lavine af foranstaltninger , der plgges dem .
<P>
Med hensyn til vores kyster delgges de fortsat af tusinder af flydende skraldespande .
Konventionen af 1996 om skadeserstatning i forbindelse med transport til ss af farlige og skadelige stoffer og konventionen af 2001 - den skaldte bunkeroliekonvention - om det civile ansvar i forbindelse med skader , der skyldes forurening af bunkerolie , er hverken gennemfrt eller for den sags skyld ratificeret .
<P>
Hvilke lsninger foresls i de tre betnkninger , som er blevet fremlagt i dag ?
Erstatning til ofrene ? Vores kollega hr .
Esclop konstaterer med god grund i sin betnkning , at IOPC-fonden ikke er ret effektiv .
Men man kan sprge sig selv , om lsningen ligger i oprettelsen af et nyt erstatningsorgan .
Sfartssikkerheden i vores lande ?
De forslag , der er indeholdt i hr . Sterckx ' betnkning om overvgning af skibe , deres last og adgang til havnene , er velbegrundede , men de vedrrer kun et aspekt af problemet .
Med hensyn til oprettelsen af et europisk sfartssikkerhedsagentur , der krves i den tredje betnkning , har hr . Mastorakis ret , nr han stter sprgsmlstegn ved det hensigtsmssige i at oprette - og jeg citerer betnkningen - et nyt fllesskabsbureaukrati .
<P>
Det Bruxelles-styrede Europa nsker tilsyneladende igen at begrnse medlemsstaternes frihed gennem en ny myndighed .
Men frihed er ikke en tilladelse til alt , og dette skal vre fuldstndigt klart .
Det er en stats naturlige privilegium at tildele et skib sit flag , som domstolen i Haag slog fast efter to bermte sager .
Vi kan alts ikke protestere mod det faktum , at f.eks. Liberia eller Panama anvender disse kendetegn p deres suvernitet .
Men dette m ikke fre til , at vi ptvinger vores stater en forpligtelse til at modtage faldefrdige fartjer , der fres af inkompetente bestninger , og som udgr en alvorlig fare for miljet .
En ret til uanmeldte besg og udstedelse af adgangsforbud eller tilbagesending skal kunne udves over for alle skibe , der sejler ind i den zone , som i henhold til konventionen fra Montego Bay defineres som en eksklusiv konomisk zone , det vil sige 200 smilezonen .
<P>
Selv de mest fornuftige af alle disse foranstaltninger lever ikke op til den trussel , der hnger over vores nationers kyster - truslen mod miljet naturligvis - og for at imdeg truslen , er man mske ndt til at stille visse ubehagelige sprgsml .
Hvorfor er et fransk selskab f.eks. tvunget til at henvende sig til en udenlandsk reder , der sejler under et tvivlsomt flag , og hvis bestning er en flydende krudttnde ?
Den kommunistiske fagforening CGT , der har ruineret de franske skibsvrfter , eller de regeringer , der p 25 r har hvet de obligatoriske afgiftssatser med 15 point , har sikkert svaret .
Hvorfor fremfres den olie , vi importerer , ikke frst og fremmest ved hjlp af rrledninger , der er meget sikrere end samtlige tankskibe ?
<P>
Men det er ikke kun miljet , der er truet .
I februar ankom fra Syrien til den franske sydkyst en tyrkisk bd fyldt med kurdere , der blev prsenteret som irakiske flygtninge , og franskmndene opdagede sledes , at efter Schengen og Amsterdam er der lige s drlig kontrol med deres sgrnser som med landgrnserne , og dette i umiddelbar nrhed af en stor militrhavn .
Enhver bd kan sejle lige ind i vores territoriale farvande .
<P>
I dag indeholder nogle af disse fartjer olie og andre farlige stoffer og endnu andre illegale indvandrere .
I fremtiden kan de lige s godt indeholde vben eller grupper af terrorister .
Disse farer er konsekvensen af ophvelsen af grnserne og oplsningen af vores nationale flder , der i dag ikke lngere har midlerne til at udfre deres opgaver , hvoraf den vigtigste er at beskytte kystomrderne .
Genoprettelsen af vores landes sfartssikkerhed har som mange andre omrder ikke brug for en ny europisk lovgivning , men snarere for regeringer , hvis politik er baseret p enkle principper , nemlig energimssig uafhngighed , opretholdelse af en egentlig national flde , lettelse af arbejdsmngden og beskyttelse af grnserne - heriblandt sgrnserne .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="IT" NAME="Musotto">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi er alle klar over , hvor vigtig Erika II-pakken er , da den tager sigte p at forbedre sikkerheden og undg en gentagelse af miljkatastrofer p havet og langs EU ' s kyster .
Det var frst efter Erika-katastrofen i december 1999 , at man ivrksatte en rkke sikkerhedsforanstaltninger for skibsfart .
Til min store tilfredshed kan jeg dog konstatere , at debatten om pakkens foranstaltninger skrider hurtigt frem , hvilket sker p en sammenhngende mde , og det er tydeligt , at der i EU-institutionerne er klar enighed om mlstningerne .
Jeg glder mig over det arbejde , som Europa-Parlamentet har udfrt . Parlamentet behandlede forslagene hurtigt og beslutsomt .
<P>
Nr det glder sikkerheden for stransport af farligt og forurenende gods , er det efterhnden klart , at den gldende lovgivning er helt utilstrkkelig .
I direktiv 93 / 75 / EF er der sledes taget hjde for et indberetningssystem for den slags gods , men der er ikke fastsat nogen regler for indhentningen af oplysninger .
<P>
I den forbindelse mindes vi i hr . Sterckx ' betnkning om , at det er ndvendigt at ge sikkerheden for stransport ved hjlp af den nye teknologi og ved hjlp af de instrumenter , som den internationale ret giver os , nr vi skal indfre et overvgnings- og informationssystem i Fllesskabet .
<P>
Vi skal srge for en strengere kontrol af de skibe , der medfrer srligt store risici for sikkerheden til ss og for miljet .
Jeg er enig med ordfreren , nr han anmoder om , at vi styrker medlemsstaternes befjelser til at gribe ind som kyststater , sfremt der er fare for ulykker eller forurening .
<P>
Desuden er vi alle af den opfattelse , at det er hensigtsmssigt at installere en sort boks om bord , og vi hber , at det lykkes de gamle skibe at tilpasse sig til de nye bestemmelser i lbet af overgangsperioden , selv om de njes med at installere en forenklet udgave af den sorte boks eller VDR-systemet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p , at VDR-systemet og transponderen ikke i sig selv er tilstrkkelige til at undg ulykker , men at der er andre aspekter , som er lige s vigtige , f.eks. skibspersonalets uddannelsesniveau og kompetence .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , som britisk medlem af Europa-Parlamentet vil jeg gerne sige , at det ved denne lejlighed er uretfrdigt at bebrejde franskmndene for forsinkelsen i gennemfrelsen af Erika I-pakken .
Rdet m tage sin del af ansvaret for de manglende fremskridt .
<P>
Desvrre er det ikke blot Erika , men de 1.000 skibe , der er sunket i de seneste 10 r , der understreger det presserende behov for fremskridt p de omrder , vi diskuterer denne eftermiddag .
Mange liv er get tabt , og tusindvis af kilometer kystlinje er beskadiget - mske for altid .
Derfor sttter jeg som talsmand for PSE Kommissionens forslag og hr . Sterckx ' betnkning om et overvgningssystem for skibsfarten .
<P>
Jeg vil takke ordfreren for hans store arbejdsindsats , men jeg vil gerne fokusere p et punkt , hvor jeg ikke er helt enig med ham , nemlig ndringsforslag 11 til artikel 8 .
Ordfreren kan mske senere forklare om ndringsforslaget , men jeg er bange for , at det vil udvande den forpligtelse , der findes i Kommissionens forslag , om at sikre , at alle skibe - gamle svel som nye - inden 2007 skal vre udstyret med kvalitetsudstyr til registrering af rejsedata - de skaldte sorte bokse .
<P>
Jeg og mange i den maritime sektor mener , at den manglende vilje til at acceptere vrdien af udstyr til registrering af rejsedata og trffe de ndvendige foranstaltninger for at f dem installeret i handelsskibene , er medvirkende til at gre skibssikkerheden mindre tilfredsstillende .
Iflge folk , der undersger ulykker til ss , registrerer de sorte bokse ikke blot , hvad der sker , men de afskaffer ogs diskussioner og sikrer , at der kan trffes passende afhjlpningsforanstaltninger .
De samme forskere mener , at de sorte bokse er et af de mest vrdifulde redskaber til at forhindre ulykker og ikke blot til at lre af tidligere fejl .
<P>
Elektroniske systemer har fremhvet menneskets begrnsninger med hensyn til prcist at huske hndelsesforlb .
De har f.eks. pvist jenvidneberetninger , der var helt uplidelige .
Der er et desperat behov for at f disse sorte bokse indfrt hurtigst muligt .
Man kan helt enkelt sige , at et skib med en sort boks er et mere sikkert skib .
<P>
Man kan lre af erfaringerne , og man kan lre noget prcist og eksakt .
Men der vil ogs ske en markant ndring i skibenes sikkerhedskultur som helhed betragtet .
Derfor er den sorte boks primrt et prventivt redskab .
Vi sttter derfor Kommissionens forslag .
IMO ' s lsning er mske bedre , men vi kan ikke acceptere en undersgelse , der mske bliver offentliggjort i 2004 - hvem ved ?
Vi nsker en indsats her og nu .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , bare rolig , jeg vil ikke - som hr . Gollnisch - krve bde det ene og det andet med hensyn til sfartssikkerhed .
<P>
Selv om vi kan glde os over tempoet i forbindelse med forsget p at sikre sfartssikkerheden , tnker vi ogs p , at den frste Erika-pakke stadig ikke er helt gennemfrt .
Nr nyhedens interesse er ovre , falder institutionerne - heriblandt Parlamentet - tilbage til trge procedurer , og det er beklageligt .
Tempoet skal opretholdes med hensyn til den anden Erika-pakke , og jeg hber ikke , at den bliver genstand for subtile spil , der bestr i at ignorere relevante ndringsforslag , som dog ikke vil have en chance for at blive vedtaget af Rdet , eftersom formlet er at forsinke proceduren .
For formlet med disse mange bestemmelser er at ivrkstte en rkke effektive juridiske bestemmelser for at sikre sfartssikkerheden efter adskillige katastrofer og forebygge forureningsulykker .
<P>
Med hensyn til betnkningen om kontrolsystemet sttter vi fuldt ud ordfrerens forslag , navnlig forslagene om at gre det obligatorisk fra 2007 for fartjer , der anlber Unionens havne , at vre udstyret med en sort boks samt et automatisk identifikationssystem til skibe , sledes at kystmyndighederne kan overvge dem .
<P>
Dette direktiv krver ogs , at medlemsstaterne opretter ndhavne til skibe i vanskeligheder .
Dette punkt vil uden tvivl give problemer , og for vores vedkommende drejer det sig om at vre mere opmrksom p udfrelsen .
<P>
Vedrrende Sfartssikkerhedsagenturet glder vi os over oprettelsen , men vi havde hbet , at det var starten p et kommende europisk kystagentur .
Det er ikke tilfldet , men det kan det blive med tiden .
Vi sttter agenturets uafhngighed , og Kommissionens forslag giver i virkeligheden kun et meget lille rderum .
Vi beklager , at vores forslag om at medtage ngo ' erne og fagforeningerne i bestyrelsen blev forkastet .
Disse frivillige aktrer fremstter ofte relevante forslag og ville vre konstruktive allierede for agenturet .
<P>
Vedrrende lokaliseringen nsker vi ligeledes at indfre en rkke kriterier i forbindelse med ansgerlandene , ssom hyppigheden af ulykker p havet , sfartsttheden samt infrastrukturen p havet .
<P>
Endelig vedrrer den tredje betnkning den europiske fond , der mere eller mindre skal bygge p samme regler som IOPC-fonden , som halvandet r efter Erika-katastrofen ikke har vret i stand til at sikre erstatning til ofrene , selv om de ansvarlige myndigheder gav finansielle lfter og lfter om hurtige frister .
Vi sttter fuldt ud de store mlstninger , navnlig om at hve loftet for erstatningerne , nr man ved , at Erika-katastrofen belber sig til 300 millioner euro , og at IOPC-fonden ikke rder over mere end 200 millioner euro .
Udvidelsen af erstatningen til at omfatte miljmssige tab er for os grundlggende .
Det ville sledes vre frste gang , at man udarbejdede en opgrelse over de miljmssige omkostninger , og at der blev kompenseret for skaderne med henblik p at genoprette den delagte natur .
Transportudvalgets holdning i denne forbindelse er ikke srlig forstelig og gr i den modsatte retning .
Det beklager vi .
<P>
Endelig vedrrende fondens bidrag krver vi ligeledes , at ejere og redere af skibe medtages som bidragsydere .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , selv om der fortsat er en stribe ubesvarede sprgsml , vil jeg straks sige , at jeg er enig i de tre betnkninger , som er fremlagt for os i forbindelse med den anden Erika-pakke og jeg vil understrege , hvor meget det haster , at de vedtages , isr med hensyn til den fortsatte gennemfrelse .
<P>
Der er endnu behov for forbedringer , og det er forhbentlig muligt . Det er meningen med ndringsforslagene fra min gruppe .
Jeg begrnser mine bemrkninger til to punkter , der forekommer mig vsentlige .
<P>
Det frste punkt er det ndvendige i at udvikle demokratiet og give de forskellige aktrer inden for sektoren mulighed for at deltage i beslutningsprocesserne .
For det andet er det ndvendigt at g endnu lngere med hensyn til sprgsmlet om skadeserstatninger .
<P>
Med hensyn til det frste punkt br deltagelsen af de berrte gres til en prioritet .
Det er et demokratisk valg , som EU regelmssigt henviser til som en af sine vrdier , men det er ogs et sprgsml om effektivitet .
Forbedringen af sfartssikkerheden krver mobilisering af alle berrte borgere og navnlig naturbeskyttelsesforeningerne , fagforeningerne og generelt de ansatte inden for sfarten .
<P>
Med hensyn til erstatningen har vi isr brug for dette skridt .
Det er ndvendigt at lytte til ofrene , de folkevalgte og de berrte lokalforeninger .
Man skal kunne medtage dem i en konkret konsekvensvurdering af delggelserne og i afgrelserne om erstatning .
De har en plads i forvaltningen af COPE-fonden .
Det samme krav burde gre sig gldende for sfartssikkerhedsagenturet , der skal vre bent for reprsentanter for sektorens lnmodtagere og for reprsentanter for sammenslutninger , der bidrager med en knowhow , der er uundvrlig for en ordentlig vurdering .
Hvis vi skal g endnu videre , mener jeg , at agenturet regelmssigt skal srge for at inddrage dem i sine initiativer .
<P>
Med hensyn til det andet punkt er det uacceptabelt , at det i sidste ende er den befolkning , der er offer for katastrofen , der skal betale for de skader , den forrsager .
Det er grunden til oprettelsen af COPE-fonden og til vores sttte til dette initiativ .
Jeg vil gerne gentage , at jeg mener , at det er yderst fornuftig , at skibsejerne ogs gres straffeansvarlige og konomisk ansvarlige .
Det er ogs ndvendigt at forbinde ejerens nationalitet og skibenes flag .
<P>
Endelig svarer erstatningsloftet p 1 milliard euro iflge visse vurderinger til Erika-katastrofen .
At acceptere et sdant loft ville efter min mening vre at acceptere tanken om , at i forbindelse med andre katastrofer , der desvrre ikke kan udelukkes p nuvrende tidspunkt , bliver erstatningen ikke dkkende , og det vil sledes vre befolkningerne , der kommer til betale en stor del af prisen .
<P>
Vi havde foretrukket , at der ikke var noget loft , s erstatningen i s hj grad som mulig kan leve op til virkeligheden , og i mellemtiden mener jeg , at vi m overveje at hve loftet .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , lad os ikke ngte os selv at vre glade .
For en gangs skyld viser Kommissionen , at den er lydhr over for de europiske borgere .
21 r efter Amoco Cadiz-katastrofen reagerer den endelig og foreslr at give ofrene en bedre og hurtigere erstatning .
Det er formlet med oprettelsen af COPE-fonden og et forml , som jeg sttter uden forbehold , isr fordi jeg er valgt i Loire ved atlanterhavskysten , der er det franske departement , der er mest berrt af Erikas forlis , og hvor turismen spiller en vigtig rolle .
Denne konomiske katastrofe og miljkatastrofe har skabt vanskeligheder for adskillige virksomheder , der er ramt af arbejdslshed , og forurenet vores milj .
Og paradoksalt nok tver Transportudvalget .
<P>
Selv om de ndringer , som bde hjre- og venstrefljen har vedtaget om udvidelsen af COPE-fonden til andre stoffer end olie , er prisvrdige , forsinker de ubnhrligt - ja , undskyld , men det er tilfldet - oprettelsen og sledes en korrekt udbetaling af erstatning til ofrene .
Denne strategi er mere end diskutabel for den henviser til konventioner , der endnu ikke er ratificeret .
Den risikerer endda at kuldsejle denne lnge ventede forholdsregel .
ndringsforslagene virker alts mangelfulde og absurde . Det er et valg , som man en dag m forklare dem , der er ramt og p fallittens rand og de kommuner , der har gjort en stor indsats for at rense kystlinjen , og som forventer en rimelig godtgrelse .
Det forekommer mig uansvarligt at holde en demagogisk tale og blokere for enhver supplerende godtgrelse .
Det forekommer mig meget mere fornuftigt at fremme denne sag konkret og hurtigt .
<P>
Det er derfor , vi stemmer mod ndringsforslagene . Vi vil genskabe det oprindelige forslag eller endnu bedre give en fuldstndig erstatning for skaderne .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Hr. formand , fru nstformand , Erikas forlis medfrte en blge af indignation i den europiske offentlighed over de eksisterende utilstrkkelige foranstaltninger og den manglende evne til at forebygge en katastrofe af et sdant omfang .
Denne ulykke satte fokus p begrnsningerne af en politisk indsats , som har forsgt at behandle sfartssikkerheden udelukkende inden for rammerne af internationale organisationer som IMO .
<P>
De omfattende internationale sikkerhedsbestemmelser , der i dag regulerer stransportsikkerheden , har medfrt en drastisk reduktion af ulykker og forurening .
De foranstaltninger , som vi i dag behandler , og som vi kun har drftet i en mned , Erika I , viser vores institutioners nske om at ge skibenes sikkerhed og beskytte havmiljet .
<P>
Alligevel er det som med alle menneskelige aktiviteter i praksis nsten umuligt at garantere fuld sikkerhed .
Det kan derfor ikke undgs , at der af og til sker ulykker eller forurening p havet , og at sdanne hndelser p grund af deres opsigtsvkkende karakter bliver genstand for omfattende mediedkning .
Dette br ikke gre skr i den kendsgerning , at langt strstedelen af rejser udfres sikkert , effektivt og miljmssigt forsvarligt .
<P>
Jeg lyknsker ordfrerne , hr .
Sterckx , hr .
Esclop og hr . Mastorakis , med det storartede arbejde for sfartssikkerhed , erstatning for olieforurening og oprettelse af et sfartssikkerhedsagentur .
Jeg benytter ogs lejligheden til at lyknske Kommissionen og isr fru nstformand de Palacio med det fremragende arbejde , idet der inden for et r er stillet seks forslag til forbedring af sfartssikkerheden .
<P>
Som alternativ ordfrer vil jeg koncentrere mig om det tredje forslag fra hr . Mastorakis om oprettelse af et sfartssikkerhedsagentur .
<P>
Personligt er jeg af den opfattelse , at oprettelsen af dette agentur over for offentligheden vil vise vores institutionernes store interesse i at forebygge fremtidige ulykker og forureninger samt ndvendigheden af at ge sikkerhedsniveauerne p vores have .
Bde ordfreren , hr . Mastorakis , og de vrige af os har stillet en rkke ndringsforslag til forbedring af agenturets organisation .
<P>
Jeg vil gerne nvne et , som vedrrer sammenstningen af agenturets bestyrelse , hvor vi foreslr , at Parlamentet ikke medtages .
rsagen er indlysende , idet vi mener , at Parlamentet er et organ , som kontrollerer forvaltningen , men aldrig deltager i forvaltningen .
Til dette forml findes Kommissionen , Rdet og en hel rkke organisationer .
<P>
Derfor nsker jeg ganske enkelt at takke kommissren for det udfrte arbejde og anmode hende om at fortstte med det , at hun inden lnge forelgger Erika III-pakken for os , og at vi kan fortstte med at arbejde for sfartssikkerheden .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med indledningen af denne anden fase af bestemmelser , som Kommissionen har udarbejdet med omhu , og som er blevet drftet ivrigt i Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Sdan som det allerede er blevet sagt , er hovedformlet at forebygge de alt for mange situationer , hvor der har fundet sande katastrofer sted , nr der foruden naturlige og uforudsete - eller uforudseelige - rsager har vret tale om menneskelige fejl .
<P>
Jeg vil gerne sige noget om den betnkning , som hr . Mastorakis er ordfrer for , og som indfrer det europiske sfartssikkerhedsagentur .
Dette agentur er et organ , som s afgjort er ndt til at vre selvstndigt , uafhngigt og yderst kvalificeret for at kunne udfre sine opgaver fuldt ud .
Disse krav har Den Socialdemokratiske Gruppe rejst flere gange , og det lagde den vgt p i de ndringsforslag , som den stillede p plenarmdet , og som uventet blev forkastet i udvalget . ndringsforslagene drejer sig netop om agenturets selvstndighed og uafhngighed , bestyrelsens sammenstning - hvor Parlamentet ikke er reprsenteret , heller ikke indirekte , hvilket der ikke gives en fornuftig begrundelse for - agenturets beslutningsbefjelser , dets rolle i det hele taget og dets formlstjenlighed , som alle bestemt er enige om .
<P>
Kre kolleger , vi lgger vgt p disse punkter , og vi hber , at der er enighed om de angivelser , vi kommer med i et andet ndringsforslag , der drejer sig om de kriterier , der skal opfyldes , fr en by eller et land kan gre sig hb om , at agenturets hjemsted bliver placeret i det .
Her er der ikke tale om noget nyt , irriterende kaplb mellem medlemsstaterne , men derimod om at fastlgge og opstille de kriterier og parametre , som en by eller et land skal opfylde for at komme i betragtning .
<P>
Der er nemlig ingen tvivl om , at det er i alles interesse , at der ikke indfres formelle , formlslse og overfldige organer , der overlapper hinanden , men derimod nogle velegnede instrumenter , s man ikke kommer ud for nye ulykker , der kunne have vret undget ved at trffe nogle modige og langsigtede valg .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg har i dag redegjort for min egen og min gruppes holdning , ligesom mine kammerater har gjort det i udvalgets debatter , hvor vi p det varmeste er get ind for oprettelsen af et europisk sfartssikkerhedsagentur .
Vi kan alle huske katastrofen med Erika og andre alvorlige ulykker med tankskibe og med det skib , der hldte kemiske stoffer ud over Galiciens kyster , hvilket medfrte ddsfald og umdelige skader , det er alt sammen baggrunden for denne beslutning .
Nu vil jeg gerne benytte den smule tid , som jeg har til rdighed , til at erindre om , at Rdet inden for det nste halve r , mske allerede i Gteborg , skal trffe beslutning om , hvor dette agentur skal have sit sde .
Jeg hber , at man vlger et land med en gedigen sfartstradition , og at valget blandt dem , der opfylder denne betingelse , vil falde p det galiciske Finisterra , som en meget stor del af den skibstrafik passerer , der forener Europa med de andre kontinenter , og hvor de strste antal ulykker sker , deriblandt de srdeles alvorlige , som jeg har nvnt .
Hvis mit forslag bliver modtaget , vil beslutningen kunne regne med hele det galiciske samfunds sttte og opbakning .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , med hensyn til Esclop-betnkningen er vi ikke imod en europisk erstatningsfond , der isr skal sikre , og jeg citerer : " en passende erstatning for forureningsskader i EU-farvande som flge af transport af olie ad svejen " .
Men vi er imod det faktum , at denne fond i sidste ende betales af skatteyderne .
Det er op til dem , der forurener , at betale for alle skader , direkte som indirekte , som de forvolder , for slet ikke at tale om konomiske sanktioner for ikke at have undget forureningen .
Dette var ikke tilfldet i forbindelse med Erikas forlis , selv om de ansvarlige var ELF , det vil sige et af de rigeste olieselskaber i EU .
<P>
Desuden har ofrene for olieforureningen - selv med hjlp fra diverse erstatningsfonde - stadig ikke modtaget en passende erstatning og mske slet ingen .
Man kan retsforflge eller endda fngsle den , der er ansvarlig for en skade , for at tvinge ham til at leve op til sit ansvar .
For at tvinge de ansvarlige olieselskaber til at betale omgende br man beslaglgge alle deres ejendomme i EU .
<P>
Der er selvflgelig ikke foreslet noget i denne retning .
Derfor afstr vi fra at stemme om betnkningen , selv om vi gr ind for visse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru nstformand for Kommissionen , tillad mig endnu en gang p vegne af min gruppe at rette en stor tak til de tre ordfrere .
Selv om det under diskussionen har vist sig , at en gruppe mske ikke er helt tilfreds med resultaterne p det ene eller andet punkt , m man dog konstatere , at alle tre betnkninger blev vedtaget i udvalget enten enstemmigt eller med stort flertal , og dette flertal skal vi ogs have ved afstemningen i morgen .
For jeg mener , at vi i Parlamentet har udarbejdet en meget god udtalelse til Erika II , og den skal vi holde fast ved .
<P>
Hvis jeg lige m kommentere et par bemrkninger - frst fra min kollega , der lige har talt , og ogs fra min kollega , der talte tidligere - s tror jeg heller ikke , at vi trkker noget som helst i langdrag , hvad angr erstatningsfondene !
Vi siger bare , at det ikke kan lade sig gre , at medlemsstaterne udadtil altid pstr , at de vil g ind for erstatningsbestemmelser , men s ratificerer vsentlige erstatningsbestemmelser .
Med Esclop-betnkningen indfrer vi nu , at vi ikke kun vil have bestemmelser , hvad angr olieforurening , men ogs forurening fra farlige stoffer og fra skadelige stoffer .
Rdet er fuldstndig frit stillet med hensyn til under andenbehandlingen at vise , at det er parat til at formidle en ratificering , og at det er parat til at finde en anden lsning .
Men det kan ikke lade sig gre at sige , at de nu skal stoppe vores erstatningsbestemmelse , og i virkeligheden nsker de heller ikke at st inde for de skader , der opstr p grund af farlige og skadelige stoffer .
For s vidt m vi presse p og sige , at vi er interesserede i en generel bestemmelse , for havene er meget forurenede , og det er ikke kun p grund af olie , men ogs p grund af kemikalier og andre stoffer .
Hvis Rdet har en bedre lsning , s er vi parate til at arbejde med p den .
Og hvis De , fru nstformand , har en bedre lsning , s er vi bne over for en andenbehandling .
Vi er ogs bne over for internationale bestemmelser .
Hvis IMO vil lse problemet globalt inden for det nste halve r og virkelig gr det , s trkker vi gerne dette Kommissionsforslag tilbage .
Men jeg kan kun sige , at hidtil har det altid vret sdan , at vi frst m udve pres gennem vores egen lovgivning , inden en global bestemmelse er kommet i stand , og derfor m vi ogs fortstte her .
<P>
Som den sidste bemrkning til Mastorakis-betnkningen vil jeg gerne ppege , at man kan ikke p den ene side sige , at agenturet skal vre uafhngigt , og s p den anden side sige , at vi som Parlament har noget at skulle have sagt i bestyrelsen .
Det virker ogs lidt skizofrent .
Vi nsker en uafhngig myndighed , men i et demokrati skal alle udvende myndigheder , ogs selv om det er en sekundr myndighed , vre ansvarlige over for Parlamentet .
Det kan kun ske ved , at agenturet ikke er helt uafhngigt af Kommissionen .
Som Parlament vil vi angribe kommissren , hvis agenturet begr fejl .
Vi er heller ikke parate til , at stille os tilfreds med hovedet fra agenturets direktr .
Hvis noget gr galt i agenturet , krver vi Deres hoved , charmerende fru nstformand !
Det er parlamentarisme , og derfor skal agenturet vre uafhngigt , men det er Kommissionens ansvar , og det er os , der skal udve kontrolret , og ikke nogle eksperter , der udnvnes i bestyrelsen .
Fru kommissr , det er os , der er makkere , og vi kan godt finde ud af det med hinanden !
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne komme med tre bemrkninger til denne meget vigtige forhandling .
<P>
For det frste skal den europiske lovgivende magt ophre med selvpineriet i forbindelse med denne sag .
Det er sledes get 18 mneder siden Erikas forlis , der fremkaldte de flelser , som vi kender og stor polemik .
Det er lettere at sklde ud og beklage sig end at lovgive , og jeg mener , at den frist , inden for hvilken man i dag foreslr seks tekster , det vil sige seks meget vigtige bidrag til gennemfrelsen af et retsgrundlag for europisk sfartssikkerhed , som ikke eksisterede , er en rimelig frist , og jeg tror , at Parlamentet og Kommissionen glder sig over det arbejde , de har udfrt .
Kommissionen over at have foreslet seks tekster , og Parlament over at have behandlet dem inden for en rekordfrist takket vre ordfrerne .
Jeg mener , at det modsatte ville vre at misbruge offentlighedens tillid , det vil sige at lade folk tro , at man kunne g hurtigere frem .
<P>
For det andet mener jeg med hensyn til indholdet , at vi i dag med de to Erika-pakker er tt p at rde over et ret indholdsrigt retsgrundlag , og vi har faktisk p 18 mneder skabt et europisk sfartsomrde , eller begyndelsen p et europisk sfartsomrde , p trods af de velkendte forhindringer , som isr er vores aftaler inden for IMO .
Med hensyn til risikoforebyggelse , det vil sige sikkerheden , med hensyn til kontroleffektiviteten , hvad angr det juridiske eller konomiske ansvar , er vi kommet meget langt , og jeg hrer til dem , der faktisk synes , at Unionen skal lovgive med henblik p f flere befjelser inden for IMO .
<P>
For fremtiden , og jeg vil gerne her nvne to sager , mener jeg , at der er to vigtige sikkerhedsaspekter , der ikke er blevet behandlet .
For det frste tmning af tankene i rum s .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at Europa lovgiver strengt med hensyn til tmning af tankene i rum s , der , som De ved , nr vi taler om miljet , er betydeligt mere skadeligt end de ulykker , vi har oplevet .
Der er et hul i lovgivningen , som vi skal have lukket .
For det andet hrer jeg til dem , der er overraskede over , at der ikke findes sikkerhedsbestemmelser for floderne .
En stor del af trafikken i dag , navnlig i Nordeuropa , foregr p floderne .
Dette udstter befolkningerne for risici , og vi m ikke afvente en katastrofe , fr vi trffer lovgivningsmssige foranstaltninger om trafikken i de indre havne .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , vi har hrt interessante taler , og jeg vil isr fremhve mine landsmnd , hr . Mastorakis ' og hr .
Papayannakis ' taler .
EU er p rette vej , der sker fremskridt i lovgivningen , men der hersker stadig alvorlig bekymring , og der er mange uafgjorte sprgsml . Ganske kort vil jeg gerne sige , at for det frste rejser problemerne omkring den frste Erika-pakke mange sprgsml , isr omkring de enkeltskrogede tankskibe , og det drejer sig ikke kun om forsinkelsen , men ogs om den mde , pakken blev udformet p , med en uhmmet kbslning , hvor det ikke var sikkerhedssprgsmlene , der kom i frste rkke , men snarere konkurrence- og interessesprgsmlene .
<P>
Det andet punkt , der vkker bekymring , er , at selv om Kommissionen tilsyneladende nsker et ensartet sikkerhedsniveau i alle EU ' s farvande , gres der ikke noget ved det .
Der glder nogle regler for en rkke skibe som f.eks. bilfrger i de nordlige farvande , mens andre regler og konventioner glder i Middelhavet .
Hvad bliver det gjort ved det ?
<P>
Det tredje sprgsml drejer sig om kontrol .
Der findes dette agentur eller et forsg p at etablere et agentur , men i dag er der slet ingen kontrol .
For nogle mneder siden gik skibet Samina til bunds i Det giske Hav .
Hverken den grske regering eller Kommissionen kunne svare p , hvilke lovbestemmelser der glder , hvilke direktiver der glder for Grkenland , og om direktiverne glder p skrmt - som det er tilfldet med uddannelsen - eller anvendes i praksis .
Ingen !
Bde den grske regering og Kommissionen mangler stadig at svare p dette .
<P>
Til sidst to ting , hvor der er betnkeligheder .
Jeg stter sprgsmlstegn ved Transportudvalgets ndringsforslag , hvad angr tiden . Jeg mener , de svkker Kommissionens forslag .
For det andet br udgiften til erstatningsfonden ikke g videre til borgerne , da olie i forvejen er en af de faktorer , der ger inflationen , fr priserne til at stige osv .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , fru nstformand for Kommissionen , jeg mener , at der med de tre direktiver , vi drfter i dag , tages skridt i den rigtige retning med hensyn til sfartssikkerheden , og jeg tror , det ville g endnu bedre , hvis Rdet var hurtigere og mere effektivt i sine beslutninger , og vi ikke stod med det problem , at vi i dag drfter Erika II-pakken p et tidspunkt , hvor vi ikke er frdige med Erika I-pakken .
<P>
Under alle omstndigheder mener jeg , der er to punkter i Sterckx-betnkningen , som br understreges . For det frste , at vi med hr .
Sterckx ' forslag fr mere reelle og positive foranstaltninger vedrrende tilflugtshavne for skibe i nd , s skibene kan sge tilflugt disse steder , og jeg mener , at foranstaltningerne med hr . Sterckx ' forslag bliver mere konkrete og reelle .
For det andet faststter vi i forbindelse med afsejling , at hovedansvaret br vre placeret hos kaptajnen og kun i srlige tilflde hos havnemyndighederne . Kaptajnen ved nemlig mere om de konkrete sprgsml end havnemyndighederne
<P>
Hvad Esclope-betnkningen angr , vil jeg sige , at en international regulering af det konkrete sprgsml er nskvrdig , da det er et internationalt problem , som krver en international lsning.Det forslag , vi har her , kan og br sikkert fungere som en katalysator , som kan betyde , at de ansvarlige internationale organisationer snart tager fat p det konkrete problem .
<P>
Hvad angr min landsmand , hr . Mastorakis , som jeg gerne vil komplimentere for hans betnkning , er der ingen tvivl om , at vi har brug for en fleksibel og effektiv instans , og jeg tror , at Parlamentets forslag om et agentur for sfartssikkerhed styrker den indsats , der gres , og jeg er enig med ham i , at hvis det fik hjemsted i Pirus , ville det gavne dette arbejde endnu mere .
<P>
Det str klart , at vi nu er ndt til at g videre og tage flere skridt , isr hvad angr gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen , og at vi br lgge vgt p den menneskelige faktor , antallet af kontrollrer og inspektrer , der skal gennemfre lovgivningen , kontrollrernes uddannelse , personalets og bestningens uddannelse osv . Jeg tror imidlertid , at Kommissionen vil beskftige sig med dette fremover og holde os underrettet .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske Kommissionen for denne anden lovpakke , som , fordi der ikke skal startes fra nulpunktet - medlemsstaterne rder jo allerede over den ndvendige tekniske kapacitet , deres skibsvrfter , deres redere , deres videnskabelige institutioner , deres operatrer - giver EU-borgerne en begyndelse p en retlig garanti og en sikker forvaltning af deres eksklusive konomiske zone .
Vi mener i vrigt , at kommissrens vedholdende indsats i denne sag br understreges , og jeg vil ogs gerne fremhve de tre ordfreres bidrag .
<P>
COPE-fonden er , som det er blevet sagt , komplementr .
Den skal imdekomme de konomiske behov og dkke risikoen for alvorlige hndelser som dem , der her har fet fyldig omtale .
Mange andre risikosituationer er ikke medtaget .
Transport ad svejen , som er underlagt konkurrencens vilkr , skal ogs have sine regler strammet op inden for IMO , s erhvervet fortsat kan drives rentabelt , uden at sikkerheden sttes over styr , ikke kun i Europa og USA , men i alle farvande over hele verden .
Agenturets relevans og ml har ogs vret genstand for en god diskussion .
Jeg mener , at ordfreren meget rigtigt ppeger nogle svagheder , men jeg mener ogs , at Europa-Parlamentet ikke skal drive agenturet , men derimod kontrollere , om administrative bestemmelser og praksis er , som de br vre , i dette som i andre agenturer .
Agenturet skal p sin side sikre absolut ligevrdighed og samarbejde mellem medlemsstaterne og ogs f borgerne , eksperterne og de forskellige konomiske og andre samfundsmssige interesser i tale .
Agenturets uafhngighed bliver sledes afgrende for , at det forlenes med den ndvendige autoritet , at det kommer til at indfri offentlighedens forventninger , og at det befordrer handleevne og samarbejde p europisk niveau . Det er helt sikkert det , som det nu skorter p .
Som mange talere allerede har sagt det , kan agenturets sde placeres mange steder . Der er mange kandidater , og de er alle lige egnede og indstillede p det .
Jeg mener ikke , at der kan vre tvivl om , at Lissabon er det rigtige sted .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , nr Cypern og Malta tiltrder Unionen - ikke hvis , men nr - vil EU have den strste handelsflde i verden .
Og det har ikke s meget at gre med , at de to lande er s store smagter . Men begge stater var convenient for mange ejere , hvis jeg her bevidst m bruge det engelske begreb .
Der er ingen tvivl om , at det er en fordel at have en stor flde .
Men det medfrer ogs et stort ansvar .
Vi skal derfor srge for , at vores flde er sikker . Sikkerheden ud for vores egne kyster er hjt prioriteret , men ogs andre steder skal det europiske flag vre et kvalitetsmrke eller blive det .
<P>
Som ordfrer for Parlamentets betnkning om emnet " Udvidelse og transport " har jeg i sin tid frt mange samtaler med de ansvarlige i ansgerlandene .
De lovede alle meget hurtigt at overtage EU ' s acquis i deres lovgivning .
Ganske vist ppegede jeg ogs allerede dengang , at der stadig er noget undervejs , nemlig Erika II-pakken , som vi diskuterer i dag .
Det har allerede fremkaldt en smule uro .
<P>
Vores samtaler blev rigtig vanskelige , da vi begyndte at tale om at gennemfre den europiske lovgivning - eller som det hedder i eurojargon - at implementere EU ' s acquis .
Jeg fik i et af tilfldene at vide , at den ansvarlige overvgningsinspektr netop var taget p ferie .
Men der vil blive brug for meget mere end en inspektr , hvis vi med en seris , rettidig og komplet kontrol vil forhindre , at der sker flere katastrofer ud for vores eller andres kyster .
<P>
Vi har brug for et tilstrkkeligt antal inspektrer , der er tilstrkkeligt uddannede , og det har vi brug for meget snart .
Her kan de nuvrende medlemsstater bidrage med rigtig meget for at n dette ml .
Twinning , det at man fra tid til anden samarbejder med veluddannede fagfolk fra de eksisterende administrative og kontrollerende strukturer , har senest i forbindelse med integreringen af de tyske delstater vist sig at vre et meget effektivt instrument .
Lad os derfor bruge denne model igen !
<P>
Med foranstaltninger , der garanterer , at vi i rette tid kan tage hnd om forudsigelige problemer ved hjlp af serist organiserede tiltrdelsesmekanismer , kan vi bidrage til , at udvidelsesprocessen lykkes , og vi kan frem for alt overbevise vores borgere .
Angst og frygt er der mere end nok af , nr vi taler om udvidelsen .
Denne angst og frygt m vi tage hnd om , bde nr det drejer sig om store bekymringer , men ogs nr det drejer sig om specialiserede delaspekter som dem , vi diskuterer i dag .
Der er mange irere , var jeg lige ved at sige .
<P>
Parlamentsmedlemmer i bestyrelsen - det er efter min mening ikke en fornuftig integrering af Parlamentet .
Kommissionen skal overvge , og vi overvger Kommissionen .
<P>
Som striger kan jeg desvrre ikke tilbyde nogen stor havn .
Vi tabte vores sidste sslag for hundrede r siden .
Men jeg gr ud fra , at vi ogs kan tilbyde nogle meget , meget smukke steder , hvis det nskes .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , kre kolleger , det er p hje tid at vgne op og opdage , hvilke milj- og sikkerhedsrisici der er knyttet til skibsfart og tankskibe i srdeleshed .
Oliekatastrofer har p konkret mde vist , at det kan blive dyrt for et samfund at stole p heldet .
Desvrre kan man ofte frst trffe de problematiske beslutninger , nr katastrofen og vlgernes reaktioner tvinger politikerne til at agere .
Den foreliggende Erika II-pakke fortjener al mulig sttte .
<P>
Jeg lyknsker alle tre ordfrere med en grundig udarbejdelse af betnkningerne .
Erika II-pakken indeholder talrige , positive forslag , hvoraf jeg specielt vil nvne etableringen af ndhavne og den automatiske overvgning af skibe .
Oprettelsen af et agentur for skibsfartssikkerhed forbedrer ogs koordinationen af sikkerhedssager .
<P>
Selv om vi europere reelt kan have en mrkbar indflydelse p havmiljets tilstand , skal vi dog altid huske , at vi ikke er alene i verden , ikke en gang efter udvidelsen .
Tt p de europiske kyster sejler masser af skibe , der ikke kommer fra EU-lande .
Det er derfor , at vi skal srge for , at de velmenende foranstaltninger i Europa ikke vanskeliggr indgelsen af internationale aftaler .
Jeg tager den nye europiske COPE-fond som eksempel .
Oprettelsen af fonden m ikke betyde , at muligheden for en bredere lsning inden for IMO formindskes .
Olien forurener netop lige meget , og rensningsomkostningerne er de samme , hvad enten der er tale om et EU-skib eller et skib , der sejler registreret under det liberiske flag .
<P>
Kre kolleger , sikringen af et rent milj i vores have og lang vores kyster i srdeleshed tillader ikke , at vi nler et jeblik .
Det er p tide at agere mlbevidst , s de vrste problemer kan ryddes af vejen p n gang .
Sdan kan vi sikre , at der ikke er behov for yderligere Jessica- , Angelica- eller mske Marika-pakker i fremtiden .
<SPEAKER ID=168 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg gerne takke og lyknske de tre ordfrere , hr . Sterckx , hr .
Mastorakis og hr .
Esclop , for de fremragende betnkninger om sfartssikkerhed , oprettelse af et europisk sfartssikkerhedsagentur og erstatning for olieforurening . Endvidere vil jeg takke og lyknske dem , fordi de har udarbejdet og forelagt disse betnkninger p s kort tid og for den opmrksomhed , som de har udvist over for problemet med sfartssikkerheden .
<P>
Som mange af talerne m jeg dog beklage , at vi drfter Erika II-pakken , nr vi endnu ikke har vedtaget Erika I , selv om jeg hber , at vi i forligsforhandlingen hurtigst muligt kan n frem til et positivt resultat .
<P>
Ikke desto mindre vil jeg ogs gerne sige , at Erika I- og Erika II-pakken allerede har konkret virkning i Den Internationale Skibsfartsorganisation , hvor vi har opnet fremskridt vedrrende obligatorisk dobbeltskrog eller lignende i skibe til olietransport , vedrrende den aktuelle drftelse om en forgelse af belbene til skadeserstatning , som formentlig vil blive p over 300 millioner dollars - i dag er det p 180 millioner - og ogs vedrrende lande som Cypern og Malta , der - og det siger jeg til hr . Rack - gr en kmpe indsats for at forbedre deres egen flde inden for rammerne af deres tilslutning til EU , idet de har accepteret kravene i Erika I- og Erika II-pakken , fr disse er trdt i kraft .
<P>
Fr rets udlb vil jeg forelgge et forslag om sikkerheden p frger , selv om det allerede er kendt , hvad der skete p Samina Express : De sad og s fodbold .
Det grske retsvsen er i funktion .
Jeg tror , der m afmrkes territorier .
Inden for det strafferetlige omrde er det Unionens medlemsstater , som har alt ansvar .
<P>
Jeg vil henvise til forslaget til direktiv om sfartssikkerhed , hvis udarbejdelse er lngst fremme , og dette er efter min mening et tegn p , at der er konsensus omkring det .
Vi sttter generelt alle ndringsforslagene med nogle mindre formuleringsndringer i de ndringsforslag , som har til forml at forbedre eller prcisere tekstens rkkevidde .
Vi sttter ogs delvist , om end med nogle ndringer , de meget vigtige ndringsforslag 6 og 18 om ndzoner , og med ndringer ndringsforslag 7 , 20 og 21 , der har til forml at forbedre evalueringen af den praktiske gennemfrelse af direktivet .
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 11 om sorte bokse i den nuvrende formulering . Selv om jeg forstr ordfrerens hensigt , betyder den anvendte formulering , at denne forpligtelse er underlagt en beslutning i IMO .
Vi kan ikke acceptere dette .
Hvis IMO ikke kan fortstte fremad , m vi selv fortstte fremad , men vi ved , at der udfres et godt arbejde inden for IMO , og det , vi nsker , er at presse mere p , sledes som vi har gjort det med dobbeltskrogene .
<P>
Med hensyn til forslaget om et europisk sfartssikkerhedsagentur vil jeg gerne takke for Parlamentets positive indgangsvinkel og sttte til vores forslag .
Jeg vil sige , at det ikke er en udelukkende administrativ foranstaltning , men at agenturet vil gre EU ' s bestrbelser p at maksimere sfartssikkerheden og forebygge forurening forrsaget af skibe mere synlige i offentlighedens jne .
Og til dem , som har vret urolige for , at agenturet skulle vre et nyt bureaukratisk EU-organ , vil jeg sige , at vi netop med agenturet gr det muligt for staterne at deltage p et omrde , der , som vi alle ved , medfrer ansvar og kompetence p nationalt plan og p fllesskabsplan , og hvor det , der netop br strbes efter , er integration for bedre at koordinere disse aktioner .
Og agenturet giver Kommissionen og staterne mulighed for at samarbejde i et uafhngigt organ , og det er en af dets fordele .
<P>
Parlamentets ndringsforslag ndrer ikke tankegangen bag Kommissionens forslag og er primrt koncentreret om den administrative struktur . Kommissionen sttter ndringsforslag 1 , 2 , 7 , 15 , 16 , 21 og 22 .
Vi kan ogs acceptere ndringsforslag 4 , i henhold til hvilket agenturet kan yde tekniske sttte til ansgerlandene uden specifik anmodning fra Kommissionen , og det samme glder for ndringsforslag 14 og 10 , som afklarer organets hovedansvarliges mandat .
<P>
Om ndringsforslag 9 , 20 , 27 og 28 vedrrende bestyrelsen m jeg sige , at vi accepterer ndringsforslag 9 og 27 , hvor Parlamentets tilstedevrelse slettes , og som flge heraf skal der foretages nogle andre justeringer .
<P>
Med hensyn til placeringen af agenturet finder jeg ndringsforslag 19 mere logisk end ndringsforslag 29 .
Der prciseres nogle objektive kriterier for udvlgelsen . Jeg er helt enig heri og mener , at det kan medtages .
<P>
Vi accepterer , at den eksterne evaluering af agenturet er underlagt betingelser , som faststtes af bestyrelsen , sledes som det delvist foreskrives i ndringsforslag 17 , selv om vi finder det undvendigt at gentage evalueringen hvert femte r , sledes som det ogs foresls i ndringsforslaget .
<P>
Det er Kommissionens nske , at de nationale myndigheder deltager aktivt i og letter agenturets embedsmnds besg i staterne .
Derfor kan vi hverken acceptere ndringsforslag 6 eller 5 , som er i modstrid med dette ml .
<P>
Jeg forstr begrundelsen for ndringsforslag 18 , men af retssikkerhedsmssige rsager kan jeg ikke acceptere det , da termen " uafhngig " ikke tilfrer noget til et organ , der i forvejen har status som juridisk person .
<P>
Heller ikke ndringsforslag 8 og 12 , i henhold til hvilke Kommissionens godkendelse af agenturets arbejdsprogram ikke er ndvendig , eller ndringsforslag 13 og 25 , i henhold til hvilke besg i staterne skal ske efter forudgende udtalelse fra Kommissionen i stedet for med Kommissionens samtykke .
Overvgningen af gennemfrelsen af fllesskabsretten vil stadig vre Kommissionens ansvar , og agenturet kan ikke erstatte os i denne funktion .
Endelig er Kommissionen ikke enig i ndringsforslag 11 og 24 , som vedrrer den administrerende direktrs uvildighed .
<P>
Med hensyn til det tredje forslag om ansvar og erstatning for olieforurening vil jeg gerne lyknske hr . Esclop med arbejdet og Parlamentet i en s kompleks sag som denne .
<P>
Jeg vil gerne prcisere , at problemerne ikke vedrrer underliggende ml , men kun foranstaltningerne til opnelse af disse ml , og vi br forsge at lse alle problemerne ved hjlp af et forslag , der er udtnkt til afklaring af en konkret sag , nemlig den manglende erstatning for skader forrsaget af alvorlig olieforurening .
Og jeg tilslutter mig det , som hr . Esclop sagde .
Hvis vi i forslaget inkluderer problemer forrsaget af andre forureningstyper , f.eks. forurening med kemikalier eller ved rensning af ballasttanke , vil resultatet i sidste ende vre , at vi lammer og blokerer initiativet .
<P>
Denne form for forslag er relateret til nogle konkrete konventioner , som er ved at blive ratificeret og br blive det i lbet af de kommende r .
Hvis vi ser , at der ikke bliver nogen ratificering af visse konventioner , som allerede eksisterer for en del stater i IMO , er jeg indstillet p , at vi udarbejder nogle regionale forslag .
Men eftersom der allerede eksisterer et internationalt forslag , mener jeg ikke , at vi skal forhaste os .
Det perfekte er det godes fjende .
Lad os koncentrere os om olieforureningen , hvor vi har oplysninger og komponenter , som giver os mulighed for at skride hurtigt frem .
<P>
Vi kan acceptere tre grupper af ndringsforslag , som til sammen udgr nogenlunde halvdelen af ndringsforslagene .
<P>
Den frste gruppe p 19 ndringsforslag , som har til forml at udvide forordningens anvendelsesomrde , s den ogs kommer til at dkke andre stoffer end olie , f.eks. kemikalier og brndstoffer , kan vi som sagt ikke sttte .
I den anden gruppe af ndringsforslag , som vedrrer skibsejernes rolle i COPE-fonden , giver ndringsforslag 22-25 og 50 , som har til forml at indfre obligatoriske bidrag fra skibsejerne , problemer i forhold til international ret , da det i henhold til gldende internationale regler ikke er tilladt at stille yderligere erstatningskrav over for skibsejere , medmindre ulykken er sket forstligt .
<P>
Dette er et af de problemer , som Kommissionen har opdaget i det gldende internationale system , og som skal ndres p internationalt plan , og vi lover at arbejde for det .
At krve , at skibsejerne deltager i skadeserstatningerne , ville dog i den forhndenvrende situation vre i modstrid med de nuvrende internationale bestemmelser , og vi kan derfor ikke acceptere det .
<P>
Men jeg m sige , at ogs ndringsforslag 29 , 31 , 34-42 , 52 og 57 giver problemer for Kommissionen , fordi formlet er at styrke det forurenede omrdes lokale reprsentanters deltagelse i COPE-fondsudvalgets arbejde .
Mine damer og herrer , jeg minder Dem om , at dette udvalg er dkket af beslutningen om komitologi , og i henhold fllesskabsretten kan dets sammenstning ikke ndres .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 19 om sletning af afsnittet om muligheden for at afvise erstatning til fordringshavere , som er indblandet i ulykken , alts skibsejere , befragtere og ledere .
Det ville heller ikke give nogen mening at yde erstatning til de personer , der er ansvarlige for forureningen .
Derfor foretrkker jeg at bibeholde dette afsnit , som giver mulighed for at afvise udbetaling til de parter , der har vret mest indblandet i forureningen .
<P>
Vi har vanskeligheder med ndringsforslag 28 , i henhold til hvilket opkrvningsperioden for bidrag reduceres , og endelig ogs med ndringsforslag 51 , 52 , 54 og 55 , som skaber vanskeligheder i praksis , fordi de falder uden for forslagets anvendelsesomrde .
<P>
Vi kan acceptere alle vrige ndringsforslag helt eller delvist .
Det drejer sig om ndringsforslag 2 , 4 , 5 , 6 , 8 , 9 10 , 11 , 20 , 30 , 32 , 33 og 43-49 .
<P>
Jeg vil slutte med endnu en gang at sige tak til ordfrerne for deres hurtighed og for kvaliteten af deres arbejde samt til hele udvalget og Parlamentet generelt for deres sttte til Erika I- og Erika II-pakken .
Jeg hber , at teksternes og forslagenes hje kvalitet vil blive bibeholdt i de resterende behandlingsfaser , og at de vil blive behandlet hurtigt .
Endvidere kan jeg meddele , at vi vil stille forslag om sikkerheden ved personbefordring , passagerbefordring , inden rets udgang .
<P>
Vi ville meget gerne have net det hele allerede , men man m erkende , at nogle gange er det ikke muligt at opn det , som vi alle helst ville .
Vi har dog taget nogle meget vigtige skridt fremad , som - og jeg understreger dette - allerede har fet konsekvenser i virkeligheden , idet sikkerheden p vores have er blevet get .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
Indberetning af hndelser inden for civil luftfart
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A5-0203 / 2001 ) af Collins for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om indberetning af hndelser inden for civil luftfart .
<SPEAKER ID=171 NAME="Collins">
Hr. formand , den fortsatte forgelse af lufttrafikken , som forventes at fordobles over det nste tir , lgger et pres p lufttrafiksikkerheden som aldrig fr .
Det er veldokumenteret , at lufttransport er en meget sikker transportform , og det skal og br den fortsat vre .
Vi m imidlertid alle arbejde p at sikre , at flyulykkerne reduceres til det absolutte minimum .
<P>
Det europiske kontinent tegner sig for omkring 10 % af alle ulykker i hele verden , mens en tredjedel af lufttrafikken foregr i Europas luftrum .
Det er klart , at en stor andel af de foranstaltninger , som der er behov for , for at forbedre flysikkerheden , br vre rettet mod at forebygge ulykker frem for at levere et svar , nr ulykkerne er sket .
Hndelser , der forekommer i n medlemsstat , er ikke ndvendigvis kendt i en anden medlemsstat , og lignende omstndigheder kan fre til ulykker med ddelig udgang .
Derfor bifalder jeg Europa-Kommissionens forslag .
<P>
Som et resultat af dette nye initiativ vil alle EU-medlemsstater oprette formelle indberetningssystemer for hndelser for at lette indsamlingen af data om aktuelle eller potentielle sikkerhedsmangler i forbindelse med fly i Europa .
Oprettelsen af et system , der stter sikkerhedsmyndighederne inden for civil luftfart i stand til i fllesskab at udnytte oplysningerne fra de forskellige indberetningsordninger vil gre det muligt for alle berrte parter at lre af deres fejl og skabe et endnu sikrere system for alle brugere i fremtiden .
<P>
Artikel 75 i Maastricht-traktaten indfrte retsgrundlaget for indfrelse af fllesskabsforanstaltninger til forbedring af transportsikkerhedsniveauet i Europa og skabte derved en fllesskabskompetence inden for dette omrde .
Vedtagelsen af et direktiv om undersgelse af ulykker i november 1994 var EU ' s frste anvendelse af disse nye befjelser .
1994-direktivets begrnsning l imidlertid i , at eftersom antallet af ulykker heldigvis er meget lille , var mulighederne for lre af dem meget sm , og der kan derfor kun drages erfaringer af ulykker , der er sket .
Det foresls nu , at man supplerer dette frste initiativ med et nyt direktiv , der vil beskftige sig bde med obligatorisk og fortrolig indberetning af ulykker , fejl og fejlfunktioner , der kan udgre en risiko for civil flyvning , normalt kaldet " hndelser " .
<P>
Mlet med dette nye direktiv er at bidrage til en forbedring af luftfartssikkerheden ved at sikre , at vigtige sikkerhedsoplysninger indberettes og indsamles , registreres , beskyttes og udbredes for at lette effektiv analyse og overvgning .
<P>
Et netvrk af nationale systemer for obligatorisk indberetning af hndelser vil blive baseret p et system , der er udviklet af Det Flles Forskningscenter i Ispra i Italien .
Disse indberetningssystemer vil ogs blive suppleret af skabelsen af fortrolige indberetningsmekanismer , der vil blive etableret overalt i EU .
Den foreslede europiske flysikkerhedsmyndighed vil have brug for denne type data , hvis den skal kunne arbejde effektivt .
<P>
Jeg vil konkludere med at sige , at det phviler alle lovgivere i EU at sikre , at alt bliver gjort for at sikre , at flyrejsende er fuldt ud sikre p de rejser , de foretager .
Det konkrete forslag er en del af en rkke foranstaltninger , der for nrvrende foresls af Europa-Parlamentets Transportudvalg for at forbedre kvalitets- og sikkerhedsstandarderne for lufttrafikken for alle brugere .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Foster">
Hr. formand , oprettelse af formelle indberetningssystemer er helt klart et krav , der fremgr af bilag VI til Chicago-konventionen angende international civil luftfart .
Det Forenede Kongerige har en mangerig obligatorisk indberetningsordning , MORS , der for nrvrende er oprettet i henhold til artikel 117 i bekendtgrelsen om flytrafik , og som administreres af CAA .
Der eksisterer flere systemer til udveksling af sikkerhedsdata til brug for analyse ssom JAA , EUROCONTROL m.v. svel som retlige ICAO-krav .
<P>
Jeg vil foresl , at et ethvert EU-initiativ skal vre foreneligt med de allerede eksisterende systemer , som har dokumenteret deres effektivitet .
Mine oprindelige bekymringer var flgende : For det frste tackler forslaget , selv om det insisterer p fortrolighed og uidentificering af indberettede oplysninger , hvilket er et rent juridisk sprgsml , ikke p tilfredsstillende vis sprgsmlet om misbrug af oplysninger , og navnlig eftersom data kan stilles til rdighed for tredjeparter gennem mange forskellige kanaler , herunder de skaldte og lst definerede " forskningsinstitutioner " m.v. Luftfarten flges altid meget nje af medierne , og sdanne yderligere muligheder for indberetning ville uundgeligt blive misbrugt .
Det er derfor ndvendigt , at alle parter , der anvender og leverer data , virkelig kan stole p systemet .
<P>
Min anden bekymring gik p artikel 2 og bilag I og II .
Det er den generelle opfattelse blandt sikkerhedseksperter , at det ikke er kvantiteten af data , der er vigtig , men kvaliteten af indberetningen og analysen .
Det kan godt vre , at det er ndvendigt at se nrmere p listen over eksempler p hndelser , der skal indberettes .
Som det ser ud nu , kunne forslaget blive overreguleret og vanskeligt at administrere uden at have nogen ekstra sikkerhedsfordel .
<P>
Mit tredje punkt gik p artikel 4 .
Jeg mener , at det er vsentligt , at indberetninger fra piloter og andet personale foretages til deres eget selskab .
At forbig deres egne selskabsstrukturer ville svkke de interne indberetningsprocesser , der er blevet opbygget i renes lb .
Mit sidste punkt gr p artikel 8 , der synes at g for vidt ved at oprette et fuldstndig uangribeligt indberetningssystem .
Dette vil skulle ndres , da der vil kunne forekomme omstndigheder , hvor der var tale om grov uagtsomhed .
<P>
Mine egne erfaringer over en rrkke har vist , at fortrolig indberetning fungerer yderst godt .
Men i en s sikkerhedsflsom branche er det imidlertid vigtigt , at alle ansatte flger de strenge regler , bestemmelser og den praksis , der glder .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Collins for at have udarbejdet en omfattende betnkning .
Det var en stor fornjelse at arbejde sammen med ham .
Jeg mener , at vi her er net frem til en fornuftig konklusion og hber , at de ndringsforslag , der blev vedtaget i udvalget , og som gr p disse bekymringer , kan stttes ved afstemningen i plenarforsamlingen .
rede medlemmer , jeg er ikke i tvivl om , at vi alle her bifalder initiativer , der fremmer sikkerheden , men de skal vre velgennemtnkte og til gavn for hele luftfartsindustrien og offentligheden i bred forstand .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Jeg afbryder forhandlingen nu . Kl .
21.00 vil vi genoptage forhandlingerne om dette punkt p dagsordenen .
<CHAPTER ID=7>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0171 / 2001 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=175 NAME="Marie-Arlette Carlotti">
Sprgsml nr . 32 af ( H-0455 / 01 ) :
<P>
Om : Samarbejde med Afghanistan EU fordmmer i sin flles holdning af 24. januar 2000 vedrrende Afghanistan krnkelsen af menneskerettighederne i landet , isr kvindediskriminationen .
<P>
Hvilke oplysninger og garantier kan Kommissionen give , med hensyn til de afghanske kvinders adgang til europisk bistand og til de samarbejdsprogrammer , som Kontoret for Humanitr Bistand har ivrksat ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Nielson">
Kommissionen nsker at understrege sin bekymring over hele Afghanistans civile befolknings lidelser som en direkte flge af den fortsatte konflikt og den aktuelle trke .
Her har ECHO allerede bevilget 15,5 millioner euro i r til humanitr bistand til Afghanistan .
ECHO fokuserer navnlig sin opmrksomhed p srbare grupper , ssom internt hjemstavnsfordrevne folk ( som der er over 500.000 af ) , handicappede , kvinder - navnlig enker - og brn .
<P>
Kvinders og brns behov bliver srligt tilgodeset i mor / barnsundhedsprogrammer .
Projekter bliver gennemfrt af Lger uden Grnser fra Belgien , Lger uden Grnser fra Nederlandene , og fra Frankrig af Action contre la Faim , Aid Mdicale Internationale og Mdecins du Monde .
Alle tager sigte p at behandle underernring hos brn under fem r svel som p at overvge kvinders sundhedstilstand , navnlig ammende mdres og gravide kvinders .
Ngo ' erne giver ogs sdvanligvis deres kvindelige patienter undervisning i elementr hygiejne .
Disse projekter gennemfres i omrder , hvor de internt hjemstavnsfordrevne har slet sig ned .
Der er for nrvrende sundhedsprojekter i Panjsher-dalen , Herat , Kandahar , Kabul , Mazar-e Sharif og Hazarajat .
<P>
Ngo ' er har adgang til alle modtagere , herunder kvinder , og kan anstte kvinder som lokalt ngo-personale i sundhedsprogrammerne til trods for , at adskillelsen af knnene m overholdes nje .
F.eks. har Action contre la Faim mellem 55 og 65 % kvinder ansat i sine sundhedsprogrammer .
Sundheds-ngo ' er spiller en vigtig rolle , nr det glder sundhedsfaglig uddannelse af kvinder .
De afholder sundhedsuddannelseskurser for sm grupper af kvinder i samarbejde med Taliban-regeringens sundhedsministerium .
Vi gennemfrer ogs " arbejde-for-fde " projekter .
Indtgtsdkket virksomhed for kvinder , der tilskynder til selvforsyning , stttes i stadig strre omfang af ECHO .
Siden 1999 har ECHO finansieret " arbejde-for-fde " projekter i Kabul for mnd og kvinder gennem den tyske Agro Action og Medair fra Schweiz .
<P>
Mens man beskftiger mndene med landgenindvindingsforanstaltninger og kloakrensning i byerne , giver man kvinderne rmaterialer og strikkede tpper og trjer , der skal distribueres til andre modtagere .
Denne type program indebrer deltagelse af kvinder fra mange forskellige sociokonomiske klasser , lige fra kvinder med uddannelse til kvinder , der er analfabeter , og som hver isr gr brug af deres viden og / eller manuelle evner .
De betales en fast sats i hvedeudsd hver anden uge .
Dette pilotprojekt i Kabul var genstand for en uafhngig evaluering , der viste sig at vre meget positiv .
<P>
Medair er ved at gennemfre en anden fase .
Lignende operationer bliver nu finansieret af ECHO i Mazar , Kandahar , Herat , Kabul og Faizabad gennem FN ' s Habitat-program og forskellige ngo ' er .
Om andre projekttyper kan jeg oplyse Dem om , at ngo ' er med sttte fra ECHO s vidt muligt forsger at inddrage kvinder i hvert enkelt projekt .
Kvinderne inddrages endog i ndlyprogrammer .
Kvindelige sundhedsovervgere gr fra hus til hus og besger kvinder for at give dem grundlggende information om hygiejne , primr sundhedspleje og konservering af vand og fdevarer .
<P>
Operationelle partnere ssom ngo ' er , internationale organisationer og Rde Kors , familie og FN-organer overvger nje alle operationer gennem afghanere , som bor i udlandet , og lokalt personale , der arbejder ude i felten .
Alle ECHO-partnere er bundet af rammepartnerskabsaftaler , der forpligter dem til at vre til stede , og som i forhold til os forpligter dem til regelmssigt at forelgge regnskaber og aktivitetsrapporter .
ECHO har desuden eksperter ude i felten , der ogs flger de igangvrende projekter meget nje for at sikre , at hjlpen nr ud til dem , den er beregnet til .
<P>
Efter FN-sanktioner og mder i Europa med general Massud , der er verstbefalende for Den Nordlige Alliance , synes strammerne i Taliban-bevgelsen for nylig at have fet overtaget , som det afspejles i skrpelsen af deres holdning til kvinders arbejde .
Desvrre eskalerer denne generelle situation , som vi nu kan lse det i presserapporter .
<P>
Men som konklusion kan vi sige , at ngo ' er i Afghanistan til trods for de vanskelige forhold gr deres bedste som vores partnere for at lette kvindernes lidelser i dette land .
ECHO gennemfrer ikke udviklingssamarbejde som sdan , men leverer humanitr bistand .
For mange afghanere - kvinder og mnd , uddannede og uuddannede - er de aktiviteter , vi sttter , klart vrdifulde og i det store og hele ogs den eneste form for bistand .
Det er yderst vigtigt at opretholde adgangen for denne humanitre bistand , og vi vil fortstte vores arbejde , selv om omstndighederne er vanskelige og synes at forvrres lige nu .
Jeg planlgger at aflgge et besg i Afghanistan i september med henblik p at optrappe denne indsats .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Tak , hr. kommissr , for Deres meget fyldestgrende svar navnlig med hensyn til de afghanske kvinder .
De ved , at Parlamentets formand og andre parlamentsmedlemmer har modtaget afghanere .
Vi har stor lyst til at sttte og hjlpe dem .
P trods af Deres fyldestgrende svar , er jeg ndt til at bede Dem om endnu en supplerende oplysning .
<P>
I nogle dage har organisationen Mdecins du monde i Frankrig lagt an til at sl alarm over for sulten og trken i Afghanistan .
S sent som i gr talte de i Parlamentet .
Man ved , at trken er forfrdelig og tilsyneladende den vrste i 30 r .
Og man ved , at der p den anden side ikke findes vandingsanlg .
I 20 r er der ikke sket noget , der er f.eks. ikke bygget dmninger .
Situationen er frygtelig , og det tyder i dag p , at hsten er faldet med 65 % , en fjerdedel af befolkningen er direkte berrt af trke og sult , og 1 million personer er p flugt .
Livet i lejrene bliver tilsyneladende vanskeligere og vanskeligere , og uddelingen af mad sker iflge Mdecins du monde meget uregelmssigt .
<P>
Jeg bliver ndt til at reagere over for denne situation , hr. kommissr , for Mdecins du monde afslrer , at organisationens medlemmer oplyser , at EU ' s bidrag skulle vre faldet fra 50 millioner i 1991 til 36 millioner i 2000 .
Vi bevger os alts mod et fald i bistanden til Afghanistan .
<P>
Jeg ville gerne have , at De svarer mig p dette sprgsml , og at De ogs fortller mig , om det ikke , over for den politiske situation , trken og alle de problemer , som De har nvnt , snarere haster med at ge vores fdevarehjlp og ivrkstte en egentlig global politik til humanitr bistand .
Selv om der findes en sdan - det nvnte De - ville det s ikke vre bedre at samordne den ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Nielson">
Problemet er , at svaret p trkekatastrofen i Afghanistan er et systematisk og normalt udviklingssamarbejde over en bredere front .
Men situationen i dette land gr det ikke muligt at organisere og gennemfre et normalt udviklingssamarbejde .
Det , vi gr , er at gennemfre en relativt bred indsats , nr det glder humanitr bistand .
I r har ECHO identificeret Afghanistan som en af de " glemte konflikter " for at fokusere p og ge bevidstheden om behovet for at mobilisere det internationale samfund .
<P>
Det er klart , at adgangsproblemet er et reelt problem , til dels p grund af den politiske situation i Afghanistan .
Den strste udfordring , vi str over for , er at omformulere og forklare behovet for , at alle involverede p begge sider af konflikten accepterer , at der skabes uhindret adgang til landet for humanitre organisationer .
Det vil vre det centrale element i mine bestrbelser , nr jeg besger landet i september .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=180 NAME="Anders Wijkman">
Sprgsml nr . 33 af ( H-0473 / 01 ) :
<P>
Om : Kommissionens intentioner og foranstaltninger med hensyn til den globale fond til bekmpelse af hiv / aids , malaria og tuberkulose Selv om man kan glde sig over den gede internationale opmrksomhed omkring de tragiske og enorme konsekvenser af hiv / aids-epidemien , malaria og tuberkulose , herunder Kommissionens program for hurtigt indgreb p dette omrde ( KOM ( 2001 ) 0096 ) , er det indlysende , at der er strkt brug for en langt strre indsats , der faktisk m ligge langt ud over medicinalindustriens prisnedsttelser , for at kunne imdekomme det presserende behov for forebyggelse og behandling .
FN ' s generalsekretr har for nylig foreslet , at der etableres en global fond til bekmpelse af disse sygdomme , og har opfordret bidragydere til at afgive bindende tilsagn om stttebelb inden FN ' s ekstraordinre samling om hiv / aids i juni .
Det ndvendige belb er anslet til omkring 7-10 milliarder dollars om ret .
Prsident Bush bekendtgjorde for nylig , at USA vil yde et frste bidrag p 200 millioner dollars .
Kan Kommissionen p baggrund af sit handlingsprogram oplyse , hvilke intentioner den har med hensyn til den globale fond ?
Er Kommissionen parat til at g i spidsen for denne sag og yde et betydeligt bidrag til fonden ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Nielson">
Det direkte svar p sprgsmlet om , hvorvidt Kommissionen faktisk vil yde et bidrag til denne fond , er , at vi p dette stadium ikke har et svar .
Jeg vil forsge at forklare dette .
<P>
Rdet og Kommissionen kom med en flles erklring om forslaget om en global sundhedsfond ved mdet i Rdet ( udviklingssamarbejde ) den 31. maj .
I frste del af denne udtalte man : Rdet og Kommissionen bemrker sig med bekymring hiv / aids ' og andre smitsomme sygdommes delggende indvirkning p menneskelige lidelser og p den konomiske og sociale udvikling og sledes ogs p fattigdomsbekmpelsesindsatsen .
FN ' s generalsekretrs forslag om at oprette en global fond til bekmpelse af hiv / aids og andre sygdomme hilses derfor i hj grad velkommen .
Kommissionen og medlemsstaterne vil undersge , hvordan man bedst kan udvikle dette initiativ .
Kommissionen deltager aktivt i forhandlingerne om de nrmere enkeltheder og alle sprgsml i forbindelse med denne fond .
Der er en lang rkke punkter , som vi finder vigtige .
Jeg vil nvne dem her , idet jeg citerer fra en tale , som jeg holdt om dette emne ved de mindst udviklede landes konference den 16. maj .
<P>
Vi kunne frst og fremmest nske at se en rkke principper eller betingelser opfyldt .
Jeg vil blot nvne nogle f .
For det frste br donorerne stille yderligere og nye ressourcer til rdighed over en lngere periode .
Kommissionen har ikke adgang til yderligere ressourcer .
Vi har et konkret budget .
Kommissionen er ikke i stand til at udskrive direkte skat , som De alle vil vide .
S det er rent faktisk op til de politiske beslutningstagere , som trffer beslutning om beskatning , at levere de yderligere ressourcer .
Vi kan ikke .
<P>
For det andet br OECD-landene trffe foranstaltninger til at ptage sig en rimelig del af den globale finansielle byrde med at bekmpe fattigdom og sygdom .
<P>
For det tredje sttter vi ikke enkeltsagsfonde og henstiller til en bred tilgang , der fokuserer p de tre vsentligste smitsomme sygdomme - malaria , tuberkulose og hiv / aids .
<P>
For det fjerde vil vi fortsat gre opmrksom p behovet for landbesiddelser , integration med nationale udviklingsstrategier og udvikling af sundhedssystemer , effektiv koordinering p stedet og for at holde forebyggelsesindsatsen i forgrunden .
Dette er meget vigtigt .
Hvis alt dette ikke afhjlpes med en fond , vil fonden overhovedet ikke vre nogen hjlp .
S ger den mlopfyldelsen ?
Vi har haft tilstrkkelig med tomme donoropererede manifestationer .
Hvis svaret p sprgsmlet om mlopfyldelse ikke er et klart ja , vil etableringen af fonden blot vre som at krydse en for at f vde fdder .
<P>
For det femte br en fond vre ben for bidrag fra alle interessenter , bde offentlige og private , og den br sttte foranstaltninger uden for den offentlige sektor .
<P>
For det sjette br fondens ledelsesstruktur vre let og gennemsigtig .
WHO ' s grundlggende og multilateralt vedtagne sundhedspolitiske principper br sikres med hensyn til , hvordan den forvaltes .
<P>
For det syvende br fonden vre resultatorienteret i modstning til inputorienteret .
<P>
For det ottende br mindskede transaktionsomkostninger for landene vre en prioritet .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at en global fond ikke vil lykkes og f vores sttte uden et engagement fra erhvervslivet i et globalt trinvist stigende prisfaststtelsessystem .
<P>
Disse betingelser kan synes meget krvende , men de udgr rent faktisk hovedlinjen i den flles internationale politik p dette omrde .
Det ville vre en tragisk fejltagelse at organisere en fond , der er tnkt som en fond til indkb af srlige , dyre typer medicin .
I dag er dette noget , vi alle i det store og hele er enige om .
Men det var ikke sdan , diskussionen om fonden indledtes .
<P>
Store dele af den hidtidige diskussion har vret meningsfuld , men bemrk venligst , at vi s vidt angr mobilisering af penge , i dag end ikke har lov til at levere kernefinansiering til FN-organisationer .
Selv i henhold til den nye finansforordning , som vi hber at f , men endnu ikke har fet , vil vi ikke have lov til at gennemfre normal kernefinansiering , selv om vi hber at f lov til at yde programbaseret finansiering til FN-organisationer .
Denne fond vil imidlertid ikke vre en FN-organisation .
Det , der skal ske her , er , at vi skal sikre kernefinansiering til denne fond .
<P>
Intet af dette er s nemt , som det beskrives i pressen , men vi er i det vsentlige en meget aktiv aktr , nr det glder om at bidrage til at gre fonden til en meningsfuld og velorganiseret helhed .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Wijkman">
Tak , hr. kommissr Nielson , for et meget udfrligt og p mange omrder interessant svar .
Jeg tror , at vi er enige om , at der her er tale om en af de alvorligste epidemier og at det ikke bare er en af de alvorligste humanitre katastrofer , men ogs en af de alvorligste konomiske katastrofer , der har ramt verden .
<P>
Allerede for 10 r siden kunne eksperter p grundlag af datidens smitteveje , seksualvaner og den udbredte fattigdom i mange afrikanske lande udarbejde prognoser , der viste , at man ville f en udbredelse , der ligner den , vi har i dag , og som har fet utroligt tragiske konsekvenser .
I dag har vi desvrre lignende prognoser for andre dele af verden , der blev senere ramt af smitten , og hvor vi fr et lignende scenario .
<P>
Det er naturligvis bedst at vlge en forebyggende lsning med en blanding af sttteforanstaltninger til dem , der allerede er ramt , og forebyggende insatser i form af oplysning af borgerne og udvikling af en vaccine .
<P>
Jeg er naturligvis enig med kommissren i , at man ikke lser noget problem ved blot at oprette en fond .
Jeg er ogs enig i mange af de krav til en sdan mekanisme , som hr . Nielson opstiller .
Samtidig er det min erfaring fra opbygningen af UNAIDS , hvis bestyrelse jeg var med i , at der altid var for f penge , og at man ikke kunne trffe tilstrkkeligt ambitise foranstaltninger .
I opbygningsrene var der egentlig slet ingen penge til sttte til de nationale indsatser i de lande , der var hrdest ramt .
<P>
Samtidig - hvilket hr . Nielson ogs redegjorde for - er FN-organets normale budgetter reduceret , hvilket betyder , at vi lider under stor pengemangel .
Jeg er helt overbevist om , at der skal penge til for at skabe fremgang i forskningen og aktive indsatser p nationalt plan .
Jeg synes derfor , at Kofi Annans initiativ er godt , hvis man kan indrette denne mekanisme p god og ubureaukratisk vis .
<P>
Jeg har forstelse for , at Kommissionen ikke selv kan fremtrylle penge .
Der var imidlertid et stort overskud p EU ' s budget i fjor , som for nylig blev sendt tilbage til medlemslandene .
Nu m det da vre muligt i en sdan ekstraordinr situation at f Rdets sttte til et ordentligt bidrag .
Alt andet vil se meget mrkeligt ud p baggrund af Kommissionens strke engagement i det seneste r og p baggrund af det initiativ , som bl.a. hr . Nielson var med til at tage i september-oktober 2000 .
Jeg vil gerne g hr . Nielson lidt mere p klingen .
Hvis resultaterne af undersgelserne inden mdet i New York om knap en mned er pne , og hvis denne mekanisme kan indrettes p en god mde , hvilke planer er der s for , vi fra EU ' s side - bde fra medlemsstaterne og EU - kan bidrage med et pnt belb for at give mere kraft til det forebyggende arbejde ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Nielson">
Det er s sandt , som det er sagt , at ikke blot er dette en menneskelig tragedie , det er ogs en konomisk katastrofe , hvis omkostninger simpelthen er lammende .
Dette glder ogs i de tilflde , hvor lande vlger at behandle .
At behandle hiv-positive mennesker kan betyde , at mange af dem kan fortstte med at fungere - som skolelrere , eller hvad de nu er beskftiget med .
Men behandlingen fortstter r efter r , og indvirkningen p de nationale sundhedsbudgetter er ogs , selv om de fr disse anti-retrovirale lgemidler forret , utrolig .
Den virkelige flaskehals , nr det glder brugen af avancerede , komplekse medicinske behandlinger er ikke ndvendigvis adgangen til lgemidlerne , men tilrettelggelsen af deres anvendelse .
Kun meget f er klar over , at vi her taler om 18-20 forskellige piller eller medikamenter , der skal tages med nogle f timers mellemrum hele dgnet rundt ; at deres sammenstning skal ndres med f ugers mellemrum , og at alt dette skal tilrettelgges meget stringent og prcist .
Herudover har alle disse mennesker brug for rent drikkevand og mindst to gode , varierede mltider pr. dag .
I et udviklingsland er det en hel del at forlange .
<P>
Virkeligheden er ikke s nem .
Vi har fet oplyst , at Merck- og Gates-fondene sammen har etableret en fond p 100 millioner amerikanske dollars til Lesotho .
Herudover har Merck ydet gratis medicin for at lse leveringsproblemet i felten .
De har arbejdet med dette i et r uden at gre de store fremskridt .
Derfor er det ikke blot et undvigende svar at lgge vgt p forebyggelse .
Vi har set , at det kan virke i Ugandas tilflde , og ogs andre steder er vi begyndt at se aids-kurven g nedad .
<P>
Jeg stter pris p hr . Wijkmans svar .
Det er sandt , at disse organisationer har brug for penge .
Det vil vi komme til i forbindelse med det nste sprgsml .
Men det vil aldrig blive Kommissionens rolle at blive en strre leverandr af generel finansiering for FN-organisationerne .
At frigre ekstra penge til disse forml er en rolle , der tilfalder de primre donorer , det vil sige regeringerne , som har ret til at beskatte deres borgere .
Det er sdan vi mobiliserer ekstra penge .
Det er mske ogs muligt at mobilisere ny privat finansiering .
Jeg hber , at denne fond bliver en nyskabelse ved at gre dette systematisk .
<P>
Hvad vores egne ikke-anvendte penge angr , er det ikke sdan , at vi har penge , der flyder rundt , og som vi s sender tilbage til medlemsstaterne .
Den mde , hvorp systemet er administrativt skruet sammen i forhold til Den Europiske Udviklingsfond , er , at vi lbende kvartalsvist kalder penge ind fra medlemsstaternes finansministerier .
Vi har virkelige forpligtelser , som ikke er omsat i foranstaltninger hvad angr anvendelsen af pengene .
Men som jeg har fortalt Parlamentet ved adskillige lejligheder , gennemgr vi hele sagsmappen og reducerer og kasserer de forpligtelser , som ikke lader sig gennemfre , og stter gang i strmmen , der er under forberedelse .
De fleste af pengene er i princippet allerede forpligtet - gennemfrelsen er den virkelige udfordring .
<P>
Som De blev informeret om tidligere , vil forpligtelsesomfanget fra nu af til aids-aktiviteter belbe sig til omkring 800 millioner euro om ret .
Dette viser , at vi , nr det glder bidrag , er en vsentlig aktr og gr en stor indsats i disse lande .
Vi mangler imidlertid stadig et svar p sprgsmlet om , hvorvidt vi vil f et retsgrundlag til at gre det og om , hvorvidt denne fond rent faktisk vil fre til en forbedret evne til at levere varen i praksis .
Dette er sprgsml , som vi m vende tilbage til .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Kommissren vil vre klar over , at Europa-Parlamentet stttede ndringen af finansforordningen , hvilket i det mindste delvist skulle lette hans arbejde .
Jeg vil gerne stille ham to tillgssprgsml .
<P>
For det frste er der , som De sagde i Deres svar , mange igangvrende drftelser .
Vi bifalder i hj grad det topmde , der blev indkaldt af Kofi Annan .
Vi bifalder ogs i hj grad Deres egen rundbordskonference , som blev afholdt sidste r , og som gjorde betydelige fremskridt p europisk plan .
Jeg er klar over , at der ligger et forslag om endnu en sdan rundbordskonference mellem EU og USA .
Mon kommissren vil udtale sig om , hvorvidt han mener , at et sdant forslag er betimeligt og om , hvorvidt han ville vre interesseret i at deltage i et sdant mde ?
<P>
For det andet forpligtede hr .
Nielsons kollega , hr . Lamy , efter den sydafrikanske sag EU til at yde teknisk bistand til udviklingslande berrt af aids / hiv-epidemien og til at gre brug af den nationale undtagelsesbestemmelse i WTO for at undersge anvendelsen af generiske og parallelt importerede lgemidler for at sikre medicin til en overkommelig pris .
Mon kommissren vil give os sin kommentar til , om Europa-Kommissionen har haft held til at identificere udviklingslande , der kan anvende disse midler p denne mde , og hvilke yderligere skridt han har planer om at tage for at n dette ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Nielson">
Hr. formand , ved de mindst udviklede landes konference traf jeg den nye administrator for USAID , og jeg kan fortlle hr . Howitt , at de sprgsml , han arbejdede med , i det store og hele afspejlede dem , jeg har nvnt her i dag , nemlig forebyggelse af hiv / aids - idet det virkelige problem er tilvejebringelse af lgemidler - og s videre .
<P>
Det var mere lovende end mange ting , vi hrer fra hans regering .
Vi fr at se , om det bebudede bidrag p 200 millioner amerikanske dollars fra den amerikanske regering til denne fond godkendes af Kongressen , og om det rent faktisk vil blive yderligere penge , men det indgr ikke i vores mere afgrnsede overvejelser her .
<P>
Det er nyttigt fortsat at have en dialog med USA om disse sprgsml , navnlig nu hvor vi sandsynligvis kan enes om en praktisk tilgang , s jeg vil fortsat arbejde i den retning .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml om anvendelse af den nationale undtagelsesbestemmelse som grundlag for en bning af nogle af elementerne i TRIPs-aftalen , har det sendt et klart signal til vores partnere i udviklingslandene om , at Kommissionen er interesseret i at sttte deres bestrbelser p at finde og gre brug af den mest fleksible fortolkning af aftalen , og vi har ogs udtalt - som vi gjorde det ved et flles mde med de administrerende direktrer for en rkke strre medicinalvirksomheder , som Pascal Lamy og jeg selv deltog i - at vi ser et behov for at se nrmere p den eksisterende aftale , sledes at vi kan sikre os , at fortolkningen er god nok til at lette en bedre udnyttelse af disse muligheder i udviklingslandene .
Men vi har ikke peget p nogle konkrete sager , som vi kan fokusere p og handle konkret i forhold til .
Nr dette er sagt , har vi udtrykt et strkt nske om at gre det .
<P>
Det , vi har gjort , er at lgge pres ved at bebude en total afbinding med hensyn til alle vsentlige lgemidler , der anvendes til at behandle disse smitsomme sygdomme .
En bning ikke blot regionalt , men ogs globalt , burde gre prisdifferentiering vanskeligere .
Det burde ogs skabe en holdningsndring blandt tilbudsgivere over hele verden og blandt producenter af generiske lgemidler .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke kommissren for hans svar her i dag .
Ingen , der har lyttet til kommissren i de sidste par r her i Parlamentet , vil betvivle hans engagement , nr det glder om at fjerne fattigdom og sygdomme fra verden s effektivt som overhovedet muligt ved hjlp af EU-ressourcer .
<P>
Jeg ville gerne stille ham et sprgsml vedrrende den tredje sygdom , der er nvnt i denne rapport , og foresl ham , at vi mske br koncentrere os om denne mindst glamourse af de tre , for tuberkulose kan udryddes .
Desvrre er der , som De siger , stor sandsynlighed for , at hiv er kommet for at blive i lang tid , og for nrvrende befinder vi os i en situation , hvor vi i det store og hele koncentrerer os om smertestillende behandling af hiv / aids .
<P>
Et samlet verdensprogram over en relativ kort periode kunne udrydde tuberkulose fra jordens overflade .
Jeg har en srlig interesse i dette , for kuren blev rent faktisk fundet i min hjemby , Edinburgh , for 70 r siden .
Vi troede , at vi havde udryddet den i Vesteuropa , men den dukker atter op nu .
Hvis vi kan udrydde den i udviklingslandene , kan vi ogs udrydde den permanent i hele verden .
Det er prisen - den permanente udryddelse , som desvrre ikke er mulig for os , hvad angr de to andre sygdomme .
<P>
Selv om det tager tid at f gang i Verdensfonden vedrrende de andre sygdomme , kunne vi foresl for Kofi Annan og FN , at vi har et pilotprojekt , der koncentrerer sig konkret om tuberkulose , hvilket kan inspirere nationer til at bidrager til de andre omrder , nr vi frst ser succes inden for dette omrde .
<SPEAKER ID=187 NAME="Nielson">
Dette er et meget vigtigt punkt .
Det er en af grundene til , at vi hele tiden har insisteret p , at malaria , tuberkulose og hiv / aids br tackles p samme mde - og det har ikke altid vret let , for offentlighedens bevgenhed har nsten udelukkende vret fokuseret p hiv / aids .
<P>
De bedste konomiske data , vi har til at illustrere fordelene ved at gre disse ting effektivt , handler om udryddelsen af polio .
Det er dokumenteret , at verden kan spare 1,5 milliard dollars om ret i lbende udgifter , hvis vi kan mobilisere de 400-450 millioner dollar , der skal til for en 2-3-rig sidste offensiv for at udrydde de sidste centre for aktiv polio i Nigeria og det nordlige Indien .
Det er absolut muligt , og det har en utrolig gevinst .
Hvad tuberkulose angr , er tallene nogenlunde de samme , men den er vanskeligere at udrydde .
<P>
For tuberkulose og malaria , er konomien omkring kuren meget vanskelig .
Den kan faktisk ikke sammenlignes med hiv / aids , som der ikke findes nogen kur for , men kun behandling af ddeligheden hos hiv-positive personer .
Hvis vi gjorde , hvad vi burde gre for malaria og tuberkulose , ville det skabe lige s mange forbedringer , som vi nogensinde kunne n med de anti-retrovirale lgemidler .
Det er det virkelige sprgsml .
Der er god grund til at fokusere mere p tuberkulose og malaria .
<P>
Dette var hovedbidraget i vores handlingsprogram .
Det blev ogs stttet af rundbordskonferencen i september sidste r .
Det er netop af den grund , at jeg er noget stdig , nr det glder oprettelsen af en sdan fond , nr vi ikke er sikre p de nrmere enkeltheder og politikken i forbindelse med denne fond .
Jeg hilser derfor bidraget vedrrende tuberkulose velkomment .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 34 .
<SPEAKER ID=189 NAME="Jean-Louis Berni">
Sprgsml nr . 35 af ( H-0461 / 01 ) :
<P>
Om : Vegetabilske proteinafgrder i Unionen Forbuddet mod at anvende kd- og benmel kunne give anledning til at fremme dyrkningen af vegetabilske proteinafgrder i Unionen . Kommissionen har imidlertid ensidigt vedtaget helt at se bort fra en proteinplan med det pskud , at den ville blive alt for dyr .
Fremme af dyrkningen af vegetabilske proteinafgrder ville dog give mulighed for at skabe en bedre ligevgt mellem de europiske produkter og undg monokultur af korn , som krver get brug af fungicider .
Samtidig ville dette omgende f konsekvenser for den meget omfattende import af genmodificeret soja fra USA .
<P>
Hvorfor mener Kommissionen , at udgifterne til en proteinplan er vigtigere end at bekmpe udpiningen af jordbunden , alvorlig afhngighed af fdevareimport og fremme af genmodificerede organismer i Europa ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre medlemmer , mine damer og herrer , i forbindelse med de nye restriktioner for anvendelse af kd- og benmel i dyrefoder som flge af BSE-krisen , har Kommissionen efter nske fra Det Europiske Rd i Nice og Rdet ( landbrug ) indgende undersgt udbud og eftersprgsel i forbindelse med olieplanter og vegetabilske proteiner .
<P>
Det Europiske Rd har desuden udtrykkeligt ppeget i sin konklusion , at eventuelle forslag til foranstaltninger nje skal holdes inden for rammerne af det finansielle overslag .
Resultatet af vores analyse er indeholdt i Kommissionens meddelelse til Rdet den 16. marts , der har overskriften " Muligheder for at fremme dyrkningen af vegetabilske proteiner i EU " .
<P>
I henhold til de beregninger , som Kommissionens tjenestegrene har gennemfrt , ville en betydelig forhjelse af hektarsttten til vegetabilske proteiner kun have meget begrnset effekt p dyrkningsarealerne i EU .
rsagen til den formodede ringe vkst er primrt , at det er attraktivt at dyrke korn , og s er det en kendsgerning , at prognoserne for markedspriser for korn er mere gunstige end for vegetabilske proteiner .
<P>
For at fremme det kologiske landbrug har EU tilladt , at de landbrugsbedrifter , der holder sig strengt til reglerne om kologisk dyrkning , m dyrke foderblgplanter .
<P>
Om der fremover i forget omfang vil blive dyrket produkter , der indeholder genetisk modificerede organismer , afhnger af godkendelser og forbrugernes accept i EU .
I sidste ende er markedsreaktionen naturligvis ogs meget afgrende .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Beslutningen om udelukkende at fremme dyrkningen af blgplanter i kologiske landbrug har ikke beroliget folk i branchen .
Sojaimporten er allerede steget ligesom priserne .
Kan De forsikre os om , at der ikke vil opst egentlige spekulationer ?
Hvordan kan landmndene modst dette ?
Kriserne har kastet dem ud i en konomisk krise .
Det eneste alternativ , de har i dag , er import af soja , selv om man ikke en gang kan garantere dem , at denne soja ikke er genmodificeret .
<SPEAKER ID=192 NAME="Fischler">
Hr. parlamentsmedlem , dette lfte vil jeg gerne give Dem , for De skal huske p , at den mngde kd- og benmel , der hidtil er produceret , ikke er blevet anvendt som dyrefoder overhovedet .
En halv million t kd- og benmel er hvert r blevet eksporteret , og en halv million t kd- og benmel er hvert r blevet brugt til fremstilling af foder til hunde og katte , og kun den resterende del er blevet anvendt til foder .
<P>
Hvis De s yderligere tager hensyn til , at der p grund af foderproducenternes konomiske interesser er anvendt mere soja i den sidste tid , end det er ndvendigt set ud fra et ernringsmssigt synspunkt , betyder det , at vores proteinbalance i foderet kun ndrer sig lidt .
ndringen af forbuddet om foder af kd- og benmel til svin og fjerkr slr igennem i importen i en strrelsesorden , der er mindre end 3 % .
Disse mindre end 3 % kan ganske enkelt ikke udlse nogen stor spekulation eller p nogen som helst mde lgge pres p EU .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=194 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 36 af ( H-0470 / 01 ) :
<P>
Om : Flgerne af den manglende fiskeriaftale med Marokko Hvor stor en del af den sttte , der er afsat til fornyelse af fiskeriaftalen med Marokko , agter Kommissionen at anvende til omstrukturering af sektoren ?
Via hvilke fonde afholdes udgifterne til den nye omstruktureringsplan ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre medlemmer , frst vil jeg gerne minde Dem om , at subsidiaritetsprincippet skal respekteres i strukturpolitikken .
Men det betyder ogs , at ved udarbejdelsen af omstruktureringsplanerne er det frst og fremmest den pgldende medlemsstat , der er ansvarlig for planerne , og for at de bliver udfrt , og medlemsstaten skal efterflgende forelgge dem for Kommissionen .
Naturligvis arbejder Kommissionen i disse tilflde meget tt sammen med de pgldende nationale myndigheder .
<P>
For at lse de problemer , der er opstet som flge af den manglende fiskeriaftale med Marokko , er det i princippet muligt at inddrage flere fonde .
Frst og fremmest naturligvis det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet , hvor de pgldende flder , fiskere og redere kan sge om sttte fra EU .
Men derudover kan der ogs ydes sttte inden for rammerne af De Europiske Regionalfonde , Den Europiske Socialfond og udviklingsfonde for landbruget til spredning af aktiviteterne i de pgldende kystomrder .
Under alle omstndigheder er det frst og fremmest ndvendigt at definere foranstaltningerne , s den ndvendige finansiering kan fastlgges .
Og i betragtning af konklusionerne fra Det Europiske Rd i Nice undersger Kommissionen i jeblikket , om der er yderligere midler til rdighed til omstrukturering af de pgldende flder inden for rammerne af det gldende finansielle perspektiv .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. kommissr , De har ikke besvaret mit sprgsml .
Det er ndvendigt , at De fejer enhver tvivl om finansieringen af bordet , og at De venligst prciserer , om hele den finansiering , der var afsat til fiskeriaftalen med Marokko , 125 millioner euro om ret , nu vil blive investeret i de berrte parter , eller om der i modsat fald vil blive brugt belb uden for rammerne af fiskeriaftalen med Marokko .
<P>
Det har vret en fiasko , men det br ikke betyde hverken besparelse eller anden brug af de finansielle overslag , som allerede var vedtaget .
De svarer teoretisk og upersonligt .
<P>
Vil De vre venlig at besvare sprgsmlet konkret .
Jeg spurgte Dem : Hvor stor en del agter De at anvende ?
I Andalusien er der meget stor bekymring p dette omrde .
De er ekspert i ikke at svare p noget som helst , men den ansvarlige kommissr br svare loyalt p vores sprgsml .
Det er meget nemt at sno sig udenom , men De har ansvaret og br svare p det , De bliver spurgt om , og ikke p en teoretisk og upersonlig mde , som De gjorde .
<SPEAKER ID=197 NAME="Fischler">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , jeg mener i og for sig , at jeg har givet et meget prcist svar . Men mske bryder De Dem ikke om at hre dette svar .
Jeg vil dog gerne gre det klart , hvad det er , det her drejer sig om .
Det foregr ikke p den mde , at der bliver fastsat et belb , og at man s i Spanien overvejer , hvordan man vil bruge de penge , som man har modtaget .
Det er forpligtende og sledes foreskrevet i retsgrundlaget , at man netop skal g frem i omvendt rkkeflge !
<P>
Frst og fremmest skal de foranstaltninger defineres , der er ndvendige p grund af den manglende Marokko-aftale .
Derefter skal det fastlgges , hvilke omrder der skal finansieres fra den nuvrende regionalfond , fra den nuvrende socialfond og fra den nuvrende udviklingsfond .
Hvis disse finansielle midler ikke er tilstrkkelige , m man undersge , hvordan man kan skaffe yderligere midler , og det er Kommissionen ogs villig til at diskutere .
Men s lnge det ikke ligger fast , hvilke foranstaltninger der i det hele taget skal gennemfres , kan Kommissionen ikke nvne noget belb .
Det er en kendsgerning .
<P>
Jeg skal ogs minde Dem om , at en degression af fldestyrken allerede var indeholdt i den sidste Marokko-aftale , og at det logisk nok i forbindelse med en ny aftale vil vre ndvendigt at fortstte denne degression og nrmere bestemt med de midler , der for tiden er fastlagt i fondene .
Det er ikke rigtigt , nr De pstr , at Spanien nu har krav p 250 millioner euro rligt , fordi dette belb var fastsat i den tidligere aftale , men Spanien har krav p , at det eksisterende problem bliver lst .
S m man sprge , hvor mange penge og hvilken type penge Spanien har behov for i den forbindelse .
Det er den korrekte fremgangsmde , og der er ingen alternativer til den .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. kommissr , det er korrekt , at de 125 millioner euro , som var afsat til kapitel IV og naturligvis var beregnet til Marokko , ikke vil blive anvendt , sledes som det var planlagt .
<P>
Men hvis denne aftale skulle glde i 3 r , ville det vre 375 millioner euro , som de berrte parter naturligvis forventer af EU ' s solidaritet .
Det ved vi alle , og vi hber , at Kommissionen generst vil opfylde anmodningerne fra den spanske og den portugisiske regering .
Vi vil fortsat arbejde i denne retning i Parlamentet .
<P>
Men mit sprgsml gr i en anden retning .
Jeg vil gerne sprge kommissren , om han er bekendt med de oplysninger , der offentliggres i den marokkanske presse i disse dage , rent konkret i ugebladet Demain og magasinet Economy and Enterprise , hvor hjtstende marokkanske militrpersoner , politikere og diplomater anklages for at have blokeret denne aftale for at beskytte deres egne personlige interesser .
Det psts i disse dage i den marokkanske presse , at disse herrer kun oplyser 60 % af de reelle fangster , og at de stikker gevinsten i egen lomme .
<P>
Dette synes at vre den virkelige rsag iflge det , der i jeblikket meddeles i Marokko .
Det var ikke fiskeressourcerne , som vi fik oplyst , heller ikke den marokkanske fiskerisektor og slet ikke den marokkanske befolkning , der l dem mest p sinde , men andre ting .
<P>
Er Kommissionen bekendt med disse oplysninger , der er blevet offentliggjort ?
De offentliggres med for- og efternavne .
Og er Kommissionen i dette tilflde ajour med , hvad der sker , og vil de politiske , konomiske , finansielle og kommercielle forbindelser med Marokko blive taget op til fornyet overvejelse i betragtning af det , der sker , som blot er , hvad vi havde mistanke om , og som har vret den virkelige rsag til det manglende samarbejde med EU ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg m helt rligt sige , at ud fra oversttelsen forstr jeg ikke helt , hvem det er , der har stukket pengene i sin egen lomme .
Men jeg gr ud fra , at der menes , at nogle marokkanske krfter selv har profiteret af det .
Er det rigtigt , hr . Varela ?
Ja !
<P>
Jeg skal sige Dem , at jeg ikke i detaljer kender til de bebrejdelser , der er kommet frem . Men t kan jeg forsikre Dem om .
En af hovedrsagerne til , at vi har sagt , at vi m udarbejde en ny aftale p et nyt finansieringsgrundlag og finde en ny finansieringsmde var , at det p forhnd skal vre udelukket , at en sdan mistanke overhovedet kan opst .
Derfor var vi jo ogs opmrksomme p , at det i den nye aftale ikke lngere skulle vre sdan , som det var i den tidligere aftale , nemlig at de midler , som vi har betalt , var blevet stillet til rdighed , uden at det egentlige forml var prciseret .
Og det var jo bl.a. et led i forhandlingerne , at der skulle fastlgges et prcist ml for disse midler .
Det er naturligvis ogs ndvendigt , at den marokkanske part dokumenterer , hvordan midlerne er blevet anvendt .
<P>
Jeg mener , at det generelt skal vre den fremtidige model .
Vi kan virkelig ikke tillade , at vi stiller midler til rdighed , uden at der bliver redegjort for , hvordan disse midler er blevet anvendt , nr det er helt benlyst , at en del af disse midler eller praktisk talt alle de penge , der bliver stillet til rdighed , skal bruges til at udvikle ens egen sektor .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=201 NAME="Guido Podest">
Sprgsml nr . 37 af ( H-0445 / 01 ) :
<P>
Om : Tosprogethed i Istrien Det istriske regionalrd godkendte den 9. april 2001 statutten for regionen , hvorved italiensk og kroatisk ligestilles i alle de regionale institutioner og i alle de administrative instansers procedurer .
<P>
Desvrre blev disse bestemmelser ved lov den 23. april 2001 ophvet af det kroatiske justitsministerium , der begrundede ophvelsen med en forfatningskontrol til trods for , at de i alle henseender menes at vre i overensstemmelse med nden og ordlyden i den kroatiske forfatning ( grundchartret ) .
<P>
Dette har vakt stor overraskelse og bekymring for en eventuel alvorlig situation for den italiensktalende del af befolkningen , eftersom Italien er et venligtsindet land , er stiftende medlem af EU og str som garant for fuldkommen tosprogethed ( italiensk / kroatisk ) i sine grnseomrder .
<P>
Hvorledes mener Kommissionen , at forhandlingerne om associerings- og stabiliseringsaftalen , som EU tilbyder Kroatien i forbindelse med landets tilnrmelse til EU , stemmer overens med den kroatiske regerings beslutning , der benlyst strider mod EU ' s grundlggende principper og fllesskabsretten og er en klar krnkelse af de kulturelle mindretals rettigheder ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Kinnock">
Som det rede medlem nok forventer , har Kommissionen fulgt de nylige udviklinger vedrrende tosprogetheden i Istrien med stor interesse , selv om sprgsmlet med rette er blevet behandlet som et bilateralt anliggende af den italienske regering .
Beskyttelse af mindretal via garantier mod forskelsbehandling , adgang til uddannelse p mindretalssprog og bevarelse af mindretalskultur har altid vret et vigtigt element i EU ' s betingelser i vores forbindelser med Kroatien .
<P>
Vores forpligtelse over for sdanne garantier blev gentaget og formaliseret i associerings- og stabiliseringsaftalen med Kroatien , som Kommissionen undertegnede den 14. maj .
Kroatien har gentaget sin forpligtelse over for sin mindretalsbefolkning og mindretalskulturer , og vedtagelsen af national lovgivning , der sttter brugen af mindretalssprog , var et af de frste resultater , som den nye kroatiske regering nede sidste r .
Siden da er udkastet til en ny omfattende forfatningslov om beskyttelse af mindretal blevet modtaget positivt af Europardets Venedig-komit , og arbejdet med dette sprgsml fortstter .
<P>
Kommissionen har al god grund til at tro , at Kroatien vil anvende denne lovgivning serist .
I mellemtiden ser vi frem til den kroatiske forfatningsdomstols udtalelse om statutten for Istrien .
Vi har tillid til , at Kroatien og Italien vil n frem til en gunstig lsning p de konkrete problemer , der er nvnt i det rede medlems sprgsml .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski">
Tak for Deres svar , hr. kommissr .
Jeg kan forst , at der navnlig er tale om et bilateralt problem , men vi ville vre taknemmelige , hvis Rdet p en eller anden mde kunne forsge at rette henvendelse til de ansvarlige myndigheder , s man lige s snart den kroatiske forfatningsdomstol er frdig med sin undersgelse af , om den artikel , vi taler om , udgr et brud p forfatningen , endelig kan genindfre den istriske statut for regionen , sdan som den var blevet indfrt .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , tosprogethed og flersprogethed skal ikke kun betragtes som et problem i ansgerlandene , men ogs som en mulighed inden for EU .
Findes der egentlig en model for bedste praksis og en sammenligning , en slags benchmarking , mellem landene for at se , hvordan problemerne bedst kan lses , og hvilken model der indtil nu har vist sig at vre den bedste ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Kinnock">
Hr . Rbig har ret , nr han henleder opmrksomheden p de lykkelige sprogomstndigheder , der hersker inden for samfundene og landene i de eksisterende 15 medlemsstater .
Min egen nation Wales er et godt eksempel .
Jeg er glad for at kunne sige , at det walisiske sprog nu i stadig hjere grad blomstrer frem ved siden af det dominerende engelske sprog , og det er til fordel for mennesker , hvis frste sprog er enten engelsk eller walisisk .
Det er helt bestemt ogs tilfldet andetsteds i den nuvrende Union .
Jeg hber blot , at de i Unionen , der mtte nske at skabe splittelser p baggrund af forskellig kulturel og sproglig oprindelse , vil blive overvldet af flertallet , der nyder den mangfoldighed og skat , det er at have flere kulturer , der sameksisterer inden for samme lokalsamfund .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Vi forstr alle , hr. formand , hvor vanskeligt det m vre at udve Deres skn ved disse lejligheder .
Men jeg m sige p en dag , hvor vi kun har haft n time til sprgsml , at det var lidt for meget , at De lod alle tillgssprgsmlene g over tiden .
Det bliver en farce , hvis vores bestrbelser p at krve Kommissionen til regnskab resulterer i en reduceret sprgetid , og at der kun bliver stillet og besvaret fem sprgsml .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Hr . MacCormick , min filosofi om sprgetiden er , at medlemmerne frst og fremmest skal have mulighed for at stille tillgssprgsml .
Nu har Kommissionen i dag meget indgende besvaret sprgsmlene , hvilket var forbavsende .
Jeg har endnu ikke oplevet sdan noget i mine 22 r som medlem af Parlamentet .
Det er der sikkert en bestemt rsag til , og det vil jeg tnke over .
Jeg er ogs ked af , at ikke alle sprgsml kommer med , men sdan er det nu en gang . Det kan jeg heller ikke lngere ndre .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Jeg hber ud fra min forstelse af Deres svar , hr. formand , at jeg har den gode skbne at komme til at st hjere oppe p listen nste gang , De har formandsposten under sprgetiden .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Det hber jeg ogs !
Jeg tager Deres rd til mig , hr . MacCormick , og vil nste gang vre lige s streng , som De normalt er vant til .
<P>
Da sprgetiden til Kommissionen er udlbet , vil sprgsml 38 til 77 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.05 og genoptaget kl .
21.00. ) <CHAPTER ID=8>
Indberetning af hndelser inden for civil luftfart
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A5  0203 / 2001 ) af Collins for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indberetning af hndelser inden for civil luftfart ( KOM ( 2000 ) 847 - C5  0764 / 2000 - 2000 / 0343 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , dette er fortsttelsen af forhandlingen om hr . Collins ' betnkning om hndelser inden for luftfarten og indberetningen deraf .
Hndelser kan forhindre ulykker , og indberetningspligt er derfor et bidrag til get sikkerhed inden for luftfarten .
Ved at indsamle statistisk materiale om arten og antallet af visse hndelser kan eksisterende sikkerhedsforskrifter forbedres , eller nye kan indfres .
Jo flere oplysninger i en bredt udformet databank , desto bedre analyser .
Den foreslede foranstaltning har en strk prventiv karakter .
Det er derfor ikke mere end logisk , at der skabes juridiske rammer herfor p europisk plan .
<P>
Ogs det fremtidige europiske sikkerhedsagentur kan drage nytte af det .
Det foreslede systems succes afhnger af , hvor fortroligt det er .
Detaljerede oplysninger m kun komme i relevante brugeres hnder .
De , som indberetter hndelser , m vre sikre p , at de givne oplysninger kun bruges til statistiske forml .
Det drejer sig jo ikke om at fastlgge skyld eller ansvar .
Tekniske uheld indberettes hellere end menneskelige fejl , selv om denne anden kategori er meget vigtig , nr det glder hndelser og derfor ogs sikkerhed .
Piloter vil f.eks. kun indberette disse frivilligt , hvis fortrolighed og anonymitet er garanteret .
<P>
Hensigten med Europa-Parlamentets ndringsforslag er navnlig at styrke dette element .
En ny ordnings succes er afhngig af de direkte involveredes medvirken , og det fremgr ogs af de drftelser , som vi har frt derom her og i udvalget .
<P>
Der er behov for regelmssig evaluering og rapportering om gennemfrelsen for at kunne bedmme , om indberetningssystemerne fungerer .
Folk fra sektoren skal inddrages deri , og det er ogs indholdet af ndringsforslag 12 , som vi har stillet p ny .
P grundlag af evaluering skal listerne over de hndelser , der skal indberettes , ogs justeres .
<P>
Vi vil imidlertid ikke blot vide , hvordan og i hvilket omfang der rapporteres , men ogs hvilke hndelser der forekommer ofte , og hvilke sikkerhedskonklusioner der drages deraf .
Det er indholdet af ndringsforslag 11 .
Jeg synes , at offentligheden ogs har ret til at f den slags oplysninger .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i store trk sttter Den Liberale Gruppe ordfrerens forslag .
Hvor ofte lser jeg ikke i avisen , at der har vret en eller anden hndelse .
Det er langtfra altid alvorligt , men alligevel .
Det er derfor i sikkerhedens interesse , at der p internationalt plan kommer et godt , gennemskueligt system for indberetning af disse hndelser , sledes at der kommer en oversigt , og sledes at man kan tage ved lre af de indsamlede oplysninger .
<P>
For vores gruppe drejer det sig imidlertid om det omfang , hvori oplysningerne fra indberetterne af hndelser m videreformidles . Gennemskuelighed er ndvendig , men samtidig skal det garanteres , at kun de mennesker , som har brug for oplysningerne , fr rdighed over disse .
<P>
For det andet synes vi , det er vigtigt , at de , der indberetter om hndelser , beskyttes gennem anonymitet .
Det er naturligvis udmrket , men nr individuelle indberettere gr sig skyldige i grov forsmmelighed , skal de kunne forflges .
Det kan ikke vre sdan , at disse mennesker kan undg at blive anklaget for forsmmelighed ved at indberette derom .
<P>
Vi er derfor tilfredse med den sttte , som vores ndringsforslag herom har fet i udvalget .
Vi har imidlertid problemer med en rkke andre ndringsforslag , og jeg nvner ndringsforslag 5 , 6 og 7 , egentlig af de samme grunde , som vi havde til at stille vores ndringsforslag , som fik sttte .
Navnlig ndringsforslag 5 kommer ikke tydeligheden til gode , men som jeg sagde : Tak til ordfreren , vi i Den Liberale Gruppe sttter i store trk forslagene .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , vi afstr fra at stemme om denne betnkning .
Vi har intet imod , at medlemsstaterne gensidigt informerer hinanden om flyhndelser , der er opstet i deres luftrum , tvrtimod .
Men begrundelsen , hvori det understreges , at strstedelen af flyulykker skyldes menneskelige faktorer , giver en ensidig belysning af problemet .
Der str sledes ikke et ord om , at en af de vsentligste grunde til flyulykker og hndelser i lufthavnene og i flyselskaberne er , at farligt arbejde bliver mere almindeligt , og at antallet af ansatte falder , selv om antallet af rejsende og afgange stiger hurtigere og hurtigere og konstant .
<P>
Nedskringerne p antallet af ansatte er isr chokerende , fordi de store flyselskaber har enorme overskud .
Koncernen Air France indberettede f.eks. et bruttooverskud p 10 milliarder francs , nemlig ca . 200.000 francs pr. ansat i koncernen , og p trods af en vsentlig stigning i prisen p brndstof har selskabet forhjet sine aktionrers dividende med 57 % i r .
<P>
For at nedstte antallet af hndelser eller flyulykker skal man frst og fremmest anstte mange flere medarbejdere til lufthavnene og flyselskaberne og afskaffe farligt arbejde .
Prioriteten m trods alt vre de rejsendes og de ansattes sikkerhed og ikke , hvor mange penge aktionrerne kan tjene .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg bifalder med tilfredshed de forslag , vi har liggende foran os , for jeg mener , at ikke blot vil flysikkerheden blive generelt forbedret , men dette vil ogs styrke samarbejdsprocedurerne samt underbygge de forebyggende strategier .
En ting , der er vigtig , er ogs , at denne betnkning vil skabe en passende grad af fortrolighed for de tttest involverede , som har det mest intime kendskab til , hvordan man opererer en sikker luftfartsindustri : Her tnker jeg p flypersonale , flyveledere og vedligeholdelsespersonale .
<P>
Det er ogs vigtigt , at vi fremhver bedste praksis , navnlig inden for forsknings- og udviklingsomrdet .
Her bifalder vi oprettelsen af ECCAIR-centret ( European Coordination Centre for Aviation Incident Reporting ) .
Derfor sttter vi ordfreren , der som sdvanlig har vret omhyggelig med at sikre overensstemmelse mellem EU-lovgivningen og de internationale rammer , der tilvejebringes af ICAO .
Dette er ogs grunden til , at vi ikke kan acceptere de urimelige restriktioner , der ligger i nogle af de ndringsforslag , der er blevet vedtaget i udvalget , navnlig de ndringsforslag , der sger at skjule operatrernes ansvar .
Selskaberne vil ikke blive sikrere og mere konkurrencedygtige , hvis vi skjuler dette ansvar .
Jeg mener , at kunderne har ret til at blive fuldt informeret .
<P>
P samme mde kan vi ikke acceptere de ndringsforslag , der med forst forsger at svkke stillingen for de personer i industrien , hvis pligt det er netop at pege p hndelser .
Hvis vi skal have et plideligt system til indberetning af hndelser i den civile luftfart , m vi sikre fortroligheden for dem , der indberetter dem .
Kommissionens forslag er rigtigt , selv om der kan vre en risiko for retlige implikationer .
Den eneste risiko for sikkerheden , som vi kan se , hidrrer fra et forsg p at udvande forslagene til fordel for flyselskaberne .
<P>
Jeg takker hr . Collins for hans fremragende betnkning og hber , at denne fornuftsbetonede tilgang bliver vedtaget af Parlamentet .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , kre kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil gerne takke hr . Collins for en vellykket betnkning .
Den fortsatte vkst i luftfarten lgger pres p luftfartens sikkerhed .
Sikkerhedsforanstaltninger er ndvendige .
Selv om luftfart er en relativt sikker trafikform , s har mylderet i lufthavnene og i luftrummet get risikoen for ulykker .
Strstedelen af ulykkerne skyldes menneskelige faktorer .
Luftfarten bliver mere og mere teknisk , og bygger i stadig hjre grad p landorganisationens evne til at producere sikre flysikkerhedstjenester .
Derfor er det vigtigt at have kendskab til , hvordan disse tjenester fungerer .
<P>
Indsamling og lagring af oplysninger om farlige eller potentielt farlige hndelser samt udveksling af oplysninger er ngleord for udviklingen af sikkerhedsniveauet for den civile luftfart .
Det er vigtigt , at informationsudveksling om faretruende situationer og ulykker fungerer svel i medlemsstaterne som indbyrdes medlemsstaterne imellem .
Medlemsstaterne skal udveksle erfaringer og oplysninger for at kunne undg stadig flere faretruende situationer .
Nr udvekslingen af sikkerhedsmangler udvikles , skal individers og virksomheders dataintegritet imidlertid garanteres , som hr . Collins foreslr i sin betnkning .
<P>
Medlemsstaterne skal rligt rapportere om sikkerhedsniveauet for den civile luftfart .
I tilflde , hvor den indberettede risikosituation eller ulykke er en flge af grov uagtsomhed , m medlemsstaterne kunne ty til retsforflgelse .
Jeg mener , at medlemsstaternes samarbejde for at ge sikkerheden i de civile flyvninger er en vigtig sikkerhedsforanstaltning p grund af den voksende flytrafik .
Sikkerheden i det europiske luftrum er alles flles interesse .
<SPEAKER ID=216 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har den strste respekt for Parlamentet og i vrigt for aftalen om forholdet mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , og derfor m jeg udtrykke min overraskelse over , at ophavsmanden til denne betnkning ikke er til stede for at overvre forhandlingen om den .
Sandt at sige er det noget , jeg ikke forstr .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne takke Dem , mine damer og herrer , for Deres tilstedevrelse og indlg og sige , at jeg hber , at dette direktiv vil blive vedtaget hurtigt . Vi accepterer alle udvalgets ndringsforslag med undtagelse af ndringsforslag 11 , eftersom det er medlemsstaterne selv , som br aflgge rlig beretning om deres systemer for indberetning af hndelser .
Selv om vi accepterer ndringsforslag 2 , br formuleringen ndres , sledes at det forhindres , at systemet registrerer flere indberetninger om samme hndelse , hvilket kunne forfalske den tilhrende analyse .
<P>
Af de nye ndringsforslag 12 og 13 , kan ndringsforslag 12 ikke accepteres , hvorimod vi godt kan acceptere ndringsforslag 13 , da vi mener , det forbedrer Kommissionens egen tekst .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen ligesom De , mine damer og herrer , vil fortstte med at arbejde for at forbedre og ge niveauet for sikkerheden inden for civil luftfart i Europa , som er en bekymring , vi alle deler .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Loyola de Palcio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Arbejdsudstyr under arbejdet
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0156 / 2001 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( 5766 / 2 / 2001 - C5  0135 / 2001 - 1998 / 0327 ( COD ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 89 / 655 / EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet ( andet srdirektiv i henhold til artikel 16 , stk . 1 , i direktiv 89 / 391 / EF ) ( Ordfrer : Skinner ) .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , vi kan vist hurtigt blive enige om , at ingen af os bryder os om fortsat at hre , at der hvert r i EU registreres omkring 500.000 fald fra hjder , hvoraf ca . 300.000 medfrer fravr fra arbejdspladsen i mere end tre dage , 4.000 medfrer alvorlige skader , og ca .
1.000 ender med dden . Vi nsker heller ikke at skulle gentage , at disse ulykker primrt sker under arbejde , der udfres p stilladser , platforme og ved arbejde i hjden .
<P>
Jeg vil ikke henvise til sager , som det tilfalder ordfreren at behandle , men selv om han ikke er til stede her , vil jeg alligevel lyknske ham ikke kun med arbejdet , men ogs med den flsomhed , som han har udvist i disse sager , der vedrrer arbejdstagere , som ofte mangler trning og uddannelse .
Vi m ikke glemme , at byggeriet er en " brobyggersektor " , som muliggr springet fra landbrugssektoren til service- eller industrisektoren .
<P>
Jeg tror , at ordfrerens flsomhed har beriget forhandlingen , fordi mange af ndringsforslagene , som havde til forml at berige forhandlingen og bidrage til at trffe foranstaltninger , som gr arbejdet mere sikkert , er blevet accepteret .
Vi ved , at nulrisikoen ikke eksisterer , livet er en risiko , og arbejdet , som er det aktive liv par excellence , indebrer risici .
<P>
Vi har en generisk tekst i vores charter om grundlggende rettigheder , som er offentliggjort , men ikke inkorporeret i traktaterne , og hvor der i kapitel IV om solidaritet str , at " enhver arbejdstager har ret til sunde , sikre og vrdige arbejdsforhold " .
<P>
Jeg vil gerne sige , at respekten for sundheden , for sikkerheden og for vrdigheden er alles forpligtelse , frst og fremmest arbejdstagerens egen , men ogs arbejdsgiverens .
Mske er det ikke ndvendigt at angive et hierarki , men det er indlysende , at arbejdsgiverne kommer frst , selv om arbejdstagerne ogs selv altid skal vre bevidste om og have den ndvendige uddannelse til at ptage sig risikoen , acceptere og respektere den .
Ingen myndigheder af nogen art br glemme denne forpligtelse .
<P>
Endelig vil jeg henvise til denne forpligtelse , som er alles forpligtelse , ved som Bertrand Russell at sige , at for at opn lykke , krves tre ting : mod til at acceptere det , som ikke kan ndres , tilstrkkelig styrke til at ndre det , som kan ndres , og den ndvendige intelligens til at skelne de to fra hinanden .
I denne forbindelse tror jeg , at bekmpelsen af arbejdsulykker krver vores alles styrke og mod .
<SPEAKER ID=220 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg p Den Socialistiske Gruppes vegne undskylde for , at Peter Skinner ikke er til stede i salen .
Han m vre blevet opholdt af noget meget vigtigt , da vi alle kender Peter Skinners store engagement i at f denne sag p plads .
EU-regler bliver jo ofte kritiseret for at vre alt for detaljerede .
Regler om de ansattes sikkerhed og sundhed er ingen undtagelse herfra .
Men det direktiv , som vi i dag skal vre med til at godkende , viser , hvorfor det egentlig er ndvendigt med denne detaljeringsgrad .
Vi har allerede generelle regler , der skal beskytte ansatte , ogs mod fald fra hjder , men alligevel tegner fald fra hjder sig for 10 % af samtlige arbejdsulykker i EU .
Det skyldes bl.a. , at reglerne ikke overholdes p arbejdspladserne , men det skyldes mske ogs , at der mangler nogle mere prcise anvisninger p , hvordan man undgr sdanne ulykker .
<P>
Alle , der har prvet at g p et stillads , ved , at man i den situation tnker over , om konstruktionerne , som ser s lette ud , er samlet ordentligt .
Det krver en vis viden at samle et stillads forsvarligt , og jeg tror , at de krav , der stilles til uddannelse i opstning , ndring og nedtagning af stilladser , kan vre med til at ge sikkerheden .
Jeg vil gerne sige ordfreren tillykke , ikke bare p Parlamentets vegne , men ogs p vegne af alle de mennesker , der arbejder p stilladser , for der er faktisk opnet et godt resultat .
Men det er klart , at vi ikke har lst alle problemer med dette direktiv , og jeg ser bl.a. fire punkter , vi skal arbejde videre med .
<P>
For det frste bakker jeg meget op om , hvad der str i den flles holdning om ndvendigheden af at finde en lsning vedrrende arbejdsgivere og selvstndige .
Jeg s gerne , at de generelt blev omfattet af reglerne om arbejdsmilj , bde af hensyn til konkurrencen , og fordi deres handlinger kan vre med til at pvirke sikkerheden p arbejdsstedet .
Det andet er , at vi m se p kravene til de produkter , der skal forbedre stilladserne .
Det er et stort problem for de mennesker , der stter stilladser op , at elementerne ofte er meget tunge .
De er dermed ikke kun meget svre at hndtere med risiko for , at man taber dem , men de er ogs med til at fremkalde nedslidning af de personer , der arbejder med disse materialer .
Et tredje punkt er uddannelse .
I dette direktiv har vi fundet en tilfredsstillende lsning , men jeg tror , at uddannelse er et af de punkter , som vi skal vre meget opmrksomme p i fremtiden .
Og med tiden mener jeg , at det vil vre helt naturligt at stille meget skrappere indholdsmssige krav til uddannelse .
Men lad os nu se , hvordan medlemslandene griber opgaven an .
<P>
Og endelig er der for det fjerde holdningen til sikkerhed og sundhed .
Lovgivning alene kan ikke afskaffe disse ulykker .
Det skal g hnd i hnd med , at myndighederne har de rette muligheder for at overvge , at lovgivningen bliver overholdt , men ogs , at den enkelte person tager de nye sikkerhedsregler alvorligt .
Det m ikke vre sdan , at stilladsarbejderne leger Tarzan ude p arbejdspladserne .
Med dette direktiv er der nu givet en rkke klare anvisninger , og hvis de bruges rigtigt , s tror jeg , at vi kan f gjort noget ved de alt for mange ulykker , der er med fald fra hjder .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Thorning  Schmidt .
P baggrund af deres indledende oplysning , vil jeg sige , at ordfrerne selvflgelig er de frste , der har interesse i at vre til stede under forhandlingerne , som naturligt er , og som man m forvente .
Det br bemrkes , nr ordfrerne er fravrende ved forhandlingen , og det br i det mindste meddeles Prsidiet med et rimeligt varsel som et udtryk for sund fornuft og af hensyn til Parlamentets virke .
<P>
Jeg kan fortlle , kre kolleger , at hr . Collins har meddelt Prsidiet , at han , da denne forhandling kom til at strkke sig til efter kl .
21.00 , ikke kunne vre til stede p dette tidspunkt . Prsidiet var derfor bekendt hermed .
Hvad angr hr . Skinner er der beklageligvis ikke tilget Prsidiet nogen oplysning eller forklaring .
Jeg tror , at Prsidiet fremover m informere ordfrerne om , at de , nr de af en eller anden grund ikke kan vre til stede , br flge visse minimumsregler for passende adfrd og respekt for institutionen .
<SPEAKER ID=222 NAME="Jensen">
Hr. formand , frst vil jeg sige , at jeg synes , at hr . Skinner har gjort et meget serist stykke arbejde .
Det synes jeg ogs skal siges i aften . Som ordfrer for ELDR-Gruppen har jeg bakket op om det forlig , der er kommet i stand om en ndring af stilladsdirektivet .
Det giver mere prcise regler for sikkerhed og sundhed i forbindelse med brug af stiger og andet arbejdsudstyr p stilladser , og jeg vil gratulere hr . Skinner med hans arbejde .
Der er alts tale om en revision af eksisterende regler , og det har selvflgelig praktisk betydning for f.eks. kravene om oplring og sprgsmlet om inddragelse af selvstndige under reglerne .
<P>
Jeg har ikke - som enkelte andre medlemmer her i salen - under behandlingen af forslaget flt trang til at rejse sprgsmlet , om vi overhovedet skal have den slags direktiver .
Det synes jeg ikke var dagsordenen i denne omgang , men her p falderebet vil jeg gerne sige lidt om det . For i disse tider tales der jo meget om kompetencekatalog og nye styringsformer .
Hvad skal EU tage sig af , og hvilke opgaver skal nationalstaterne lse , og hvordan skal man lse dem ?
Jeg gr helt og fuldt ind for , at der er flles EU-regler , der sikrer , at den fri konkurrence i det indre marked ikke bliver konkurrence p et drligt arbejdsmilj .
Men er sikkerhed i relation til stilladser virkelig en EU-sag ?
Er det mske ikke bedre at trffe beslutningerne om sikkerhed p stilladser tttere p byggepladsen ?
Det vre sig nationalt eller lokalt .
Det kom jeg til at tnke en del p undervejs i processen her under de meget spndende og detaljerede diskussioner , vi havde bl.a. om brugen af stiger p stilladser omkring de gamle huse i Amsterdam .
Noget andet er , hvordan man sikrer , at reglerne faktisk fres ud i livet , og at vi rent faktisk fr frre ulykker ved fald fra hjder .
Ja , mens vi har behandlet dette direktiv , har jeg lagt mere mrke til stilladserne i Bruxelles , og jeg tror rlig talt , at vi har et alvorligt implementeringsproblem med dette direktiv .
<P>
Den diskussion , som vi ogs har i andre sammenhnge , om nye styringsformer , m ogs handle om , p hvilken mde vi regulerer arbejdsmiljet mest effektivt .
Skal vi fortstte med at lave detaljerede love og regler , eller skal vi stte mere fokus p , hvordan de reelt virker ?
Kan vi p anden mde forpligte arbejdsmarkedets parter og de nationale regeringer p at sikre et godt arbejdsmilj ?
Jeg tror , at vi har behov for nytnkning .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , kre ordfrer , fru kommissr , det er en stor fornjelse at f lov til at tale om dette emne .
I formiddag stod der i en nederlandsk avis : " Europa redder vinduespudsernes levebrd " .
Det vedrrte frygten for , at man egentlig ikke lngere skulle have lov til at bruge en stige til at arbejde p .
I sidste instans er der fundet en lsning p det i dette direktiv .
Den gr ud p , at en stige godt m bruges til at arbejde p , sfremt det er af kort varighed , og sfremt det kun indebrer en ringe risiko .
Heri ligger prcis hele problemet .
I Nederlandene er man glad , i hvert fald er vinduespudserne glade , en hel erhvervskategori af selvstndige erhvervsdrivende , som rejser rundt i hele Holland og i hele Europa med stiger , vedligeholdelsesarbejdere , malere osv .
Men egentlig har de fet stukket blr i jnene .
Forelbig .
For det kan godt vre , at foranstaltningen p et givet tidspunkt p nationalt plan fortolkes sledes , at " kort varighed " naturligvis ikke er en fuld arbejdsdag , og at arbejdet dermed egentlig ikke kan udfres .
Dette problem forelgger jeg lige .
Problemet har vi ikke lst .
Det skaber problemer med hndhvelsen .
Hvis vi beskftiger os med arbejdsvilkr her i Parlamentet , skal det vre p en god mde , og s skal det vedrre den kategori , det drejer sig om : arbejdstagere , selvstndige erhvervsdrivende uden personale , selvstndige erhvervsdrivende , som har ansat personale osv . Det m der gerne komme mere tydelighed om .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , i forbindelse med den forudgende drftelse i september sidste r bekrftede jeg , at sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen var et vigtigt anliggende , og jeg roste ordfreren for den omtanke , han havde lagt i sit arbejde .
Jeg er meget glad for at se , at han endelig er net frem , s han kan hre mig sige dette endnu en gang .
<P>
Mit klagepunkt var dengang - og er stadig - at dette var et anliggende , der bedst varetages af medlemsstaterne , ja , eller de lokale myndigheder - og det er et argument , som allerede meget velformuleret er blevet fremsat af min kollega , hr . Jensen , for lidt siden .
<P>
Da det oprindelige kommissionsforslag om dette emne blev offentliggjort , udtryktes det deri , at problemerne med at gennemfre bestemmelserne i praksis ikke burde undervurderes for s vidt angr de sm og mellemstore virksomheder .
Til trods for denne bemrkning stillede ordfreren endnu flere detaljerede ndringsforslag og udtalte derefter gladeligt i september-debatten , at dette var et SMV-venligt stykke lovgivning .
<P>
Her lige efter hr .
Hughes ' betnkning tidligere i dag , der foreslr en rkke ndringsforslag til forslaget om en udvidelse af arbejdstidsdirektivet til ogs at omfatte mobile arbejdstagere , str en ting meget klart , og det er , at de folk , der mener , at EU br lovgive ned i den mindste detalje , og som lsser flere byrder over p virksomhederne uden overhovedet at forst , at det er det , de gr , er ikke nogle ikke-folkevalgte bureaukrater i Bruxelles .
Det er Storbritanniens egne Labour-medlemmer af Europa-Parlamentet . Jeg forstr nu , hvad Tony Blair mener , nr han taler om Labour som anfrer for Europa .
Nr der er tale om ekstra bureaukrati , gr de britiske Labour-medlemmer af Europa-Parlamentet helt bestemt klart i spidsen .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det forslag til lovgivning , som er til forhandling , og hvis indhold vi bifalder , skal stte ind imod arbejdsulykker forrsaget af fald fra hjder , hvilket desvrre sker temmelig hyppigt over hele EU .
Man kan aldrig for tit erindre om det frygtelige antal ulykker , hvor der iflge Kommissionens oplysninger forekommer ca .
500.000 fald fra hjder , af hvilke 300.000 medfrer sygefravr i mere end tre dage . Af det samlede antal ulykker er ca .
40.000 ganske alvorlige , og ca . 1000 medfrer dden .
I de fleste tilflde skyldes disse ulykker , at man ikke har benyttet stilladser eller stiger efter forskrifterne .
<P>
P dette som p andre sociale omrder er det vigtigt at f vedtaget bestemmelser og flles lovgivning , s der skabes standarder og et hjere niveau til gavn for alle medlemsstaterne .
Jeg er vis p , at dette direktiv i mit eget land , hvor den slags ulykker nr et alarmerende antal , vil vre af stor betydning for at undg dem , og at det vil tilskynde myndighederne til at udarbejde strengere og mere prcise regler for anvendelsen af disse arbejdsredskaber .
Til sidst vil jeg gerne fremhve den positive indsats , som Rdet i nrt samarbejde med Parlamentet har ydet i denne sag .
Hvis man til tider kritiserer Rdet , er det ogs kun rimeligt at rose det , nr der grund til dt .
<SPEAKER ID=226 NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg er meget glad for de generse bemrkninger , som vi har hrt , og jeg undskylder , at jeg ikke var her til tiden .
Det kan vi takke Parlamentets krselstjeneste for .
Hvor pragtfuldt det end er , at de transporterer os ind hver dag , synes de at have ladet mig st og vente i omkring en halv time , efter at jeg havde bedt dem om at vre der .
<P>
Bortset fra dette klagepunkt vil jeg gerne takke alle de tjenestegrene , der har taget del i denne meget vellykkede betnkning .
Jeg kan f.eks. se Simon Duffin fra vores sekretariat i Parlamentet . Han bidrog til at n frem til mange kompromiser , aftaler og enighed i vores udvalg .
Vi br vre generse i vores ros af folk som Simon og andre i Kommissionen , som arbejdede utrtteligt p at skabe denne srlige betnkning .
Det er en frsteudgave .
Via en uformel proces - det kan lyde utroligt for hr . Bushill-Matthews , selv om jeg takker ham for hans ros til at begynde med - er vi net frem til en arbejdsgivervenlig betnkning .
Der er intet som dette , der er kommet igennem arbejdsmiljprocesserne .
Det overrasker Dem nok , men det er sandt .
Det er sandt af mange forskellige grunde .
Mske burde vi starte med at minde os selv om , netop hvorfor denne betnkning overhovedet blev til .
<P>
Betnkningen gik tabt som et stilladsdirektiv eller et direktiv om arbejde i store hjder , som et bilag til en oprindelig betnkning .
Grunden til , at den gik tabt , var , at den oprindelig blev blokeret af grunde , som jeg ikke vil komme ind p her .
Men fornuften vandt , og nu har vi den atter foran os .
<P>
500.000 mennesker falder hvert r fra hjder .
Det er et ret s kolossalt antal over hele EU hvert r .
40.000 bliver - som De formentlig allerede har hrt - alvorligt skadet - alvorligt nok til at have mindst tre fravrsdage fra deres arbejde .
1.000 dr meget beklageligt hvert r med de deraf flgende virkninger for administrationen , virksomhedernes besvr med at finde aflsere , uddannelsesproblemer og problemer med at finde pengene til at yde erstatning til de efterladte .
Det er en ret s stor byrde for virksomhederne .
<P>
Over hele EU sknnes omkostningerne at vre omkring 28 millioner euro hvert r .
Det er nok til hele samlingen af hospitaler , skoler , veje m.v. i hele Unionen .
Og alligevel bliver vi ved med at tillade , at der sker ulykker p arbejdspladsen .
Tilgiv mig min lidenskabelighed p dette punkt , men hvis man kan stoppe ulykker p arbejdspladsen , siger jeg , at man gr arbejdstagerne p virksomhederne og virksomhederne selv en tjeneste .
Vi br strbe efter at gre dette p den mest fornuftige og praktiske mde .
Dem , der kender mig , ved , at jeg er en praktisk person , og ikke n , der befinder sig oppe i skyerne , og som nsker , at mere ideologi skal pfalde virksomhederne , men n , der ser de reelle fordele for personen p arbejdspladsen .
<P>
Jeg har arbejdet i store hjder .
Jeg har arbejdet p stilladser .
Jeg har arbejdet p stiger .
Jeg har prvet at bre ting , der var for store at bre for mennesker .
Jeg har set det .
Lad mig fortlle Dem , at dette ikke er svvende drmme hos et parlamentsmedlem .
Nr jeg er et Labour-medlem , som har forelagt lovgivning , er jeg meget stolt over dette , for vi vil mske komme til at se en reduktion i ulykkerne p arbejdspladsen som flge af denne lovgivning .
<P>
Og ikke kun det , den er arbejdsgivervenlig , for den skaber ensartede spilleregler .
Vi vil ikke lngere have det konkurrencegrundlag , som nogle virksomheder nsker , med folk , der foretrkker at komme uden om disse regler og bestemmelser for at sge de laveste omkostninger , den laveste fllesnvner p arbejdspladsen .
Det stter livet og levebrdet p spil for dem , der er mest srbare - de mennesker , som arbejder dr .
<P>
Parlamentet har haft utrolig succes i denne proces .
Det har haft succes af mange rsager .
Det har dels haft succes , fordi det har vret i stand til at f ting med , som Kommissionen og Rdet indledningsvis ikke var villige til at medtage .
Der er ikke her tale om byrder .
Jeg mener ikke , at det at medtage selvstndige i denne srlige lovgivning udgr en byrde .
Nr man ser p underleverandrsektoren - tag f.eks. elektrikere - er det store flertal selvstndige .
Betnkningen har ikke kun set p underleverandrsektoren i byggesektoren , men vi har set p tvrs af et bredt spektrum af folk , der arbejder i store hjder .
Det er ikke kun folk , der arbejder p byggepladser , som falder fra bygninger eller stilladser , det er p tvrs af en rkke forskellige sektorer .
Det synes bemrkelsesvrdigt , at dette har kunnet fordrejes i den grad .
<P>
Parlamentet var ogs for bevarelse af en fornuftig balance mellem en for hj detailgrad og det , der er behov for at lovgive om .
Vi har brug for lovgivning , hvis vi skal have den form for standarder , som en civiliseret Europisk Union nsker at se .
<P>
Dette skridt blev understreget af , at Parlamentet udviste en meget moden interesse i nogle af disse detaljer og rent faktisk hjalp mennesker , som f.eks. m bre tunge byrder p stiger , til at tnke p de meget alvorlige problemer , der kunne ramme dem selv , og de meget alvorlige skader .
Ikke alle ndringsforslagene kom fra socialdemokraterne .
Det er ikke sdan , at vi er en lumsk klike , der er ude p at delgge virksomheder .
Der kom ogs ndringsforslag fra den anden side af salen .
Lad os ikke glemme det .
De kritiserer ogs Deres egne kolleger .
<P>
Dette er et meget vellykket stykke lovgivning .
Det er blevet til ved konsensus og goodwill i vores udvalg .
Jeg takker alle dem , som har taget del i det .
Jeg hber , at vi vil vre i stand til at nyde succesen i mange r fremover .
<SPEAKER ID=227 NAME="De Palacio">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med at reprsentere min kollega , fru Diamantopoulou , i lovgivningsproceduren i forbindelse med dette forslag til direktiv om fald fra hjder , som De , mine damer og herrer , sandsynligvis vil vedtage endeligt i morgen .
Jeg vil ogs gerne ppege , at der takket vre hr. ordfrer Skinners udholdenhed er opnet en aftale med Rdet , og at der derfor endelig er en flles holdning , som gr det muligt at frigre situationen og komme videre med denne sag .
<P>

<P>
Som det allerede er ppeget , er sprgsmlet om de selvstndige stadig ulst , og Rdet og Kommissionen har planlagt at udsende en flles erklring , som giver udtryk for deres vilje til at finde en lsning , der kan glde for alle personer , der deltager i forberedelse , udfrelse og afslutning af midlertidigt arbejde i hjden .
<P>
Jeg vil gerne lyknske alle med arbejdet og isr ordfreren og alle talere og sige , at nr vi taler om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , tager vi ikke hensyn til , om der er tale om ansatte eller selvstndige .
Det , som betyder noget for os , er arbejdstagernes sundhed , uanset hvordan de er ansat eller arbejder .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Loyola de Palcio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
EU ' s olieforsyning
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5  0163 / 2001 ) af Linkohr for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen om EU ' s olieforsyning ( KOM ( 2000 ) 631 - C5  0739 / 2000 - 2000 / 2335 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , kunne jeg mon f lov til at frdse lidt med tiden , for vi er tidligere blevet informeret om , at Linkohr-betnkningen ville blive behandlet kl . 10 .
De har benbart hastet gennem tingene med en ekstraordinr fart , og hr . Linkohr m have befundet sig i den vildfarelse , at han ikke skulle vre her fr kl .
10 .
Jeg er selv frst lige kommet som skyggeordfrer .
Kunne vi mon f lov til at frdse lidt med tiden ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
De har ret i , hr .
Purvis , at forskellige forhold gr sig gldende , men hr . Linkohr er kendt her i Parlamentet som srdeles ansvarsbevidst .
Jeg ville dog snarere henvise til ydre omstndigheder end til hans ansvarbevidsthed .
Jeg tror , at der m vre en gyldig grund til , at han ikke er til stede lige nu , men jeg m ogs sige , at Prsidiet i dets planlgning af dagens arbejde normalt formr at tilrettelgge dette temmelig prcist .
Medlemmerne br derfor ogs holde je med , hvad der foregr p kontrolskrmene , og mere eller mindre lgge mrke til , hvornr tidspunktet for deres indlg nrmer sig .
Det er sledes i denne balancegang , at - uden p nogen mde at kritisere de tre ordfrere , der i dag af diverse rsager ikke er til stede - Parlamentet m fungere og arbejde . Men jeg er sikker p , at hr .
Linkohr er p trapperne .
<SPEAKER ID=232 NAME="Marinos">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , den moderne livsform er s afhngig af olie som energikilde , at alt ville g i st , hvis den pludselig ikke fandtes lngere .
Kunne De f.eks. forestille Dem , hvordan vores liv ville vre uden lufttransport og uden biler ?
<P>
Kommissionens meddelelse om EU ' s olieforsyning , der har et meget vsentligt indhold og nogle srdeles modige konstateringer , hr . Linkohrs betnkning om meddelelsen og udtalelserne fra henholdsvis Transportudvalget , Miljudvalget og Udvalget om konomi og Valutasprgsml , som jeg har fet den re at vre ordfrer for , er klare tekster , der er mere eller mindre sammenfaldende i flere aktuelle konstateringer .
<P>
For det frste vil det daglige olieforbrug p verdensplan med den nuvrende stigningstakt g fra 77 millioner tnder i 2000 til 115 millioner tnder om 20 r , det vil sige nsten en fordobling .
For det andet forudsiger eksperterne , at den daglige produktion ikke kan overstige 90 millioner tnder , og der gr lngere og lngere imellem opdagelserne af nye oliekilder .
For det tredje er Europa meget afhngig af olieimport .
Den er i dag p 75 % og forventes at ligge over 85 % i 2020 .
For det fjerde forventes det , at prisen p rolie holder sig p et hjt niveau , mindst 22-28 dollars pr. tnde , sandsynligvis med en stigende tendens .
Kombineret med den hje dollarkurs er gede udgifter uundgelige , hvilket frer til ringere konkurrenceevne for de europiske produkter , ogs p grund af den hje beskatning af olieprodukter i EU .
Dette vil naturligvis ge inflationspresset .
For det femte har vi det store antal ddsulykker i trafikken , hvor antallet af drbte nrmer sig antallet af drbte i store krige .
For det sjette skyldes 70 % af luftforureningen p jorden - lg vel mrke til det - transport og kun 7 % industrien , og det er vildledende , at kritikken udelukkende handler om industriforureningen , nr biler og fly er de strste forureningskilder p jorden .
<P>
Da der er god tid , som det fremgik , ville jeg gerne fuldende redegrelsen for mit synspunkt , for jeg mener , dette er et meget vigtigt sprgsml .
Olie er et rstof , som er vrdifuldt til andre forml som f.eks. fremstilling af medicin .
Og da det er en ikke-vedvarende kilde , br den ikke dsles bort .
Hvis alt det , jeg har nvnt , er sandt , sdan som det ogs fremgr af Kommissionens betnkning , er det indlysende , hvad der skal gres , men det er ogs srdeles vanskeligt .
P langt sigt br vi - og det glder isr EU - ty til andre energikilder ssom naturgas , brint , som der er rigeligt af p jorden , atomenergi - med vgt p atomfusion - og naturligvis andre vedvarende energikilder , hvor solenergi er en af de mest fremtrdende .
<P>
P kort sigt , og jeg skal nok slutte nu , hr. formand , br EU sge efter olie og naturgas i flere geografiske omrder , navnlig i Kaukasus .
Unionen er ogs ndt til at indg en aftale med OPEC-landene om mere stabile priser og om betaling i euro i stedet for dollar , samtidig med at sikkerhedsreserverne br ges .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=233 NAME="Linkohr">
Hr. formand , hvis vi havde haft denne forhandling om EU ' s olieforsyning for et halvt r siden , ville opmrksomheden sandsynligvis have vret meget strre , og der havde sikkert vret flere journalister , som havde berettet herom .
Jeg tvivler p , om det ogs er tilfldet i dag , for i mellemtiden har blgerne lagt sig igen .
<P>
Forbavsende nok var gaderne dengang , da oliepriserne ikke var s dramatiske , men dog gik opad , fulde af demonstranter , og hvis der dengang havde vret valg i det ene eller det andet land , havde regeringen formodentlig haft betydelige vanskeligheder med at blive genvalgt , selv om den slet ikke kunne gre noget ved det , men psykologi spillede en stor rolle .
Folk var ude af den , og mange gik p gaden og var meget gale .
<P>
Hvad vil jeg sige med det ?
Jeg vil sige , at oliepolitikken kan have en usdvanlig indflydelse p den offentlige mening i vores lande , og at vi skal vre forsigtige , nr vi taler om olie .
Man vnner sig benbart til de hje priser .
Imidlertid ligger olieprisen p 30 dollars pr. tnde , og der er ingen opstand - dengang ville det endda have vret en risiko .
<P>
Med det vil jeg gerne sige , at emnet ikke er ubetydeligt , og at vi derfor br bestrbe os p at bidrage til en stabilisering af priserne - vel vidende , at priserne i de kommende r - p grund af knaphed p olie og af kologiske grunde - naturligvis snarere vil g op end ned , men abrupte ndringer er risikable .
<P>
Kommissionen offentliggjorde dengang en meddelelse , som jeg efterflgende gerne vil gratulere den med .
Efter min mening er den en overordentlig stor hjlp , og s er den intelligent udarbejdet , og jeg tror , at det vigtigste budskab - og det vil jeg ogs gerne have med i min betnkning - er flgende : Vi har brug for et ordnet forhold til OPEC .
Vi har brug for en dialog med OPEC , og frem for alt skal EU tale med n stemme i denne dialog .
Ikke med 15 , men med n stemme .
Jeg giver Dem gerne et kompliment , fru kommissr , men jeg ville have sagt det alligevel : Det skal vre kommissren , der taler p vegne af EU !
<P>
Jeg kan sagtens forestille mig , at man holder den korridor , som ogs OPEC strber efter , mellem ca . 22 og 28 dollars pr. tnde .
Jeg anser heller ikke 30 dollars for en katastrofe , selv om 25 dollars alene p grund af inflationen naturligvis er mere behagelig for os end 30 dollars .
<P>
Hvilke stridspunkter er der tale om , ogs her i Parlamentet ?
Der er frst og fremmest sprgsmlet om afgiftsharmonisering , harmonisering af afgifterne p mineralolie .
Jeg vil arbejde indtrngende for en sdan harmonisering , selv om jeg ved , at der er en rkke kolleger , som er af en anden opfattelse , som tror , at afgiftspolitik skal fres i konkurrence .
Dog mener jeg i lastbilchauffrernes , i transportfirmaernes interesse , som konkurrerer med hinanden , at en harmonisering af konkurrenceforholdene er absolut ndvendig og ogs fair .
<P>
Det andet , som adskiller os , og hvor der er problemer , er i forbindelse med udnyttelsen af reserverne , de skaldte stocks .
Nu ved jeg ogs , at disse reserver , disse lagre , som vurderes til at rkke til 90 dage , sammenlignet med olie , som ligger under jorden , naturligvis er usammenlignelig mindre , og at frigivelsen af disse reserver ogs har ringe indflydelse p energiprisen .
Jeg er ikke s naiv , at jeg overser dette .
Alligevel tror jeg , at det rent psykologisk kan give mening at bne dem i tilflde af en krise , men jeg indrmmer , at det er noget , man kan diskutere .
<P>
Det tredje , som vi br tale om - og her er jeg meget forsigtig - er anvendelsen af fiskale instrumenter i tilflde af en krise .
S kan det godt vre , at jeg bliver mdt med den indvending , at " det er meget eventyrligt " , men jeg vil gerne minde om , at den franske regering dengang fastsatte skattelettelser i strid med europiske retningslinjer , og at de stadig glder i dag .
Det vil sige , at vi her har at gre med en virkelig situation , som vi ikke kan snyde os fra .
<P>
Det , der gr mig betnkelig , er , at OPEC str p USA ' s side i klimapolitikken .
Det vil sige , at vi her har at gre med en allieret til USA , der kan blive farlig i klimapolitikken .
Jeg ser derfor meget gerne , at vi ogs kan tale om klimapolitik med OPEC .
Jeg er ret overbevist om , at man kan finde et kompromis p dette omrde .
<SPEAKER ID=234 NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere hr .
Linkohr med hans betnkning , selv om - men det er nu engang betinget af afstemningerne - jeg som ordfrer for Transportudvalget ikke er helt lykkelig over , at en vsentlig faktor , nemlig anvendelsen af mineralolie , netop i transportsektoren , er blevet behandlet noget stedmoderligt .
<P>
Hr . Linkohr har gjort opmrksom p , hvordan situationen var , da det frte til de abrupte og til dels erratiske bevgelser i prisen p mineralolie , og p den kendsgerning , at en rkke lande har gennemfrt foranstaltninger , som p den ene side ikke er konforme med EU ' s regler og principper , men p den anden side heller ikke med det , vi diskuterer i dag , netop under aspektet om en bredygtig udvikling , for man m ikke glemme , at det ikke kun handler om denne betnkning , men ogs om den store opgave , som det svenske formandskab og topmdet i Gteborg skal udfre med hensyn til en bredygtig udvikling .
<P>
Selv om Irland i dag i hjere grad rykker i centrum som aktuel begivenhed , m man ikke glemme den principielle orientering .
Jeg bifalder isr , at kommissionsformanden i dag sagde helt klart , at en bredygtig udvikling er en af de vsentlige hjrnestene i udviklingen af EU , og hertil hrer ogs en transportpolitik , der er orienteret i den retning . Hertil hrer ogs en prispolitik , der , som hr .
Linkohr sagde , forhindrer erratiske svingninger , men som ikke af populistiske grunde flger den holdning , at jo lavere priserne er p transportomrdet , desto bedre .
Nej , det er helt klart ogs acceptabelt , at prissystemet og -strukturen p transportomrdet , isr dr , hvor mineralolie anvendes , ogs svarer til de transportpolitiske mlstninger .
Og de transportpolitiske mlstninger , som ogs kommissren gr ind for , gr jo ud p i hjere grad at flytte transport fra vej til bane , dr , hvor det er muligt og fornuftigt .
Nr vi har vedtaget en jernbanepakke , nr kommissren har foreslet nye foranstaltninger , som vi venter p , skal det hele ogs ende med en omlgning isr inden for godstransport og person- og nrtrafik som vsentligt bidrag til en bredygtig udvikling .
<P>
Det sidste punkt , som jeg gerne vil nvne her , er bystrukturen .
Vi ved , at det ikke sker fra i dag til i morgen , men jeg mener , at vi skal presse p i de enkelte medlemslande - det er ogs indeholdt i Linkohr-betnkningen - sledes at de som led i den fortsatte byudvikling altid tnker p , at dr , hvor der bygges , hvor boliger , virksomheder osv. bygges , skal der ogs s vidt muligt vre effektive , miljvenlige og offentlige transportmidler .
Ogs dette er vigtigt at opn , hvis vi ikke blot vil give bredygtighed en titel , men ogs et indhold .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , hr . Linkohrs betnkning kommer p et meget belejligt tidspunkt .
Det er en velafbalanceret betnkning med gennemfrlige forslag til , hvordan man kan forbedre den periodisk tilbagevendende usikre olieforsyningssituation .
At den er usikker ses af den pludselige prisstigning , som forekom sidste efterr , eller som forekommer nu med Iraks beslutning om at stoppe olieeksporten .
Den er usikker , fordi vi er afhngige af olieforsyning fra ustabile dele af verden .
Den er periodisk tilbagevendende , fordi disse kriser kun varer i relativt kort tid , inden markedskrfterne gr sig gldende og korrigerer situationen .
Omskifteligheden i oliepriserne , der i de sidste 18 mneder er get fra 10 til 34 dollars pr. tnde , er jo et lige s stort problem for leverandrerne , som det er for forbrugerne .
<P>
Dette giver os en lejlighed , for stabile priser er af interesse for os her i Europa og for de olieproducerende lande .
Vi br gre en meget mere konsekvent indsats for at udvikle en dialog med de olieproducerende lande , med Mellemsten , med Rusland , med landene ved Det Kaspiske Hav og i Kaukasus og med Vestafrika .
Denne dialog br ikke kun sges , nr der er en mangelsituation , eller nr det er slgers marked , eller nr det er i vores interesse .
Den br ogs sges , nr situationen er i vores favr , nr der er overflod , og det er kbers marked .
Som et praktisk eksempel br Europa tilskynde til og fremme etableringen af olie- og gasrrsledninger fra disse steder til det centrale Europa .
Vi br heller ikke overse potentialet i vores egne oliefelter , navnlig dem i min skotske valgkreds .
<P>
Forskning og investering og forbedrede indvindingsteknikker har allerede get levetiden og produktiviteten for oliefelterne i Nordsen og kontinentalsoklen .
Men der kan stadig gres mere .
Vi br ogs benytte os af mulighederne for at spare energi , frem for alt i transportsektoren .
Ja , vi br gre , hvad vi kan , for at fremme vedvarende og alternative energikilder .
Men vi kan ikke tilslutte os hr . Linkohrs entusiasme , nr det glder om at harmonisere afgiftssatserne og anvende harmoniserede afgifter p europisk plan , eller manipuleringen af strategiske oliereserver for at regulere oliepriserne .
Det er medlemsstaternes opgave at faststte afgiftssatser , og de er helt klart ret s uvillige , nr det glder om at slutte op om det lnge forhalede direktiv om beskatning af energiprodukter .
Energiafgifter br faststtes inden for et bent , konkurrencedygtigt europisk marked , der i sig selv vil sikre , at brndstofspriserne ikke varierer alt for meget fra det ene land til det andet .
<P>
Vi har ikke rd til at hmme vores konomier , vores industrier , og dem , som lever og arbejder i vores landdistrikter og mere fjerntliggende regioner .
Ja , olieforsyning er et anliggende , der br optage os .
Kommissionens meddelelse og hr . Linkohrs betnkning er vrdifulde bidrag til en forstelse af problemet og til en faststtelse af mulige lsninger .
Hvis vi kan f held til at ndre de f uacceptable aspekter , som jeg har peget p , vil denne gruppe med glde sttte hr . Linkohrs betnkning .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. ordfrer , kre Rolf , kre kolleger , problematikken omkring sikkerhed i energiforsyningen er ikke ny i EU .
For lidt mere end et r siden , som ordfreren mindede om , da oliepriserne var p himmelflugt , kunne vi se i hvilken grad , det var muligt for de frende olieeksportrer at destabilisere Europa gennem spekulationer .
<P>
Heller ikke denne gang har det strkt afhngige Europa kunnet reagere p en koordineret mde .
Det er alts srlig vigtigt i dag at vedtage en sammenhngende strategi , der gr det muligt for EU at srge for denne sikkerhed .
I 2000 mtte EU sledes importere 75 % af det samlede olieforbrug , og dette tal vil stige til 85 % frem til 2020 .
Vi m alts trffe forholdsregler for at nedstte vores afhngighed .
Det vigtigste er frst og fremmest at sprede vores forsyningskilder , og vi m udarbejde langsigtede strategier for omrdet omkring Den Persiske Golf og for Det Kaspiske Hav og Kaukasus , om ikke andet s for at begrnse OPEC-landenes indflydelse .
I denne forbindelse er der al mulig grund til at glde sig over de initiativer , der er truffet af Kommissionen p det energimssige plan i forbindelse med Euro-Middelhavssamarbejdet .
EU har alt at vinde ved at intensivere en dialog gennem Euro-Middelhavsforummet p energiomrdet .
<P>
Vi skal ligeledes mindske vores afhngighed i forhold til de olieeksporterende lande gennem en spredning af energikilder .
Jeg tnker selvflgelig p vedvarende energikilder og biobrndsel .
Men jeg tnker ogs p atomenergi , selv om jeg ved , at modstanderne af atomkraft er talrige her .
Selvflgelig m vi insistere p behovet for forskning med henblik p s vidt muligt at begrnse produktionen af affald og sikkerhedsrisikoen .
Gas kan ogs udgre en alternativ energikilde , og jeg sttter forslaget om at lave et gennemfrlighedstudium af mulighederne for at anlgge olie- og gasrrsledninger fra Mellemsten og Vestafrika til Europa .
<P>
En anden del af vores strategi skal koncentreres om rationaliseringen af energibesparelser , og jeg sttter forslaget fra Kommissionen om at fremlgge en energibesparelses- og -diversificeringsplan for Det Europiske Rd i Gteborg , som skal omhandle get energieffektivitet .
Endelig er transport en sektor , der fortjener al vores opmrksomhed .
Iflge de aktuelle prognoser vil transportsektoren i r 2020 tegne sig for 71 % af verdens eftersprgsel efter mineralolie , og som ordfrer bemrker jeg med interesse ordfrerens krav om at foretage forskning inden for rammerne af det sjette rammeprogram .
<P>
Afsluttende mener jeg ogs , at harmoniseringen af beskatningen spiller en vigtig rolle i den strategi , som jeg netop har nvnt , og jeg gr ind for de forslag , der er fremsat af min kollega Rolf Linkohr i denne forbindelse .
Jeg vil afslutte med at lyknske ham varmt for hans arbejde .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , kre kommissr , jeg vil ogs lyknske hr . Linkohr med en god betnkning .
Vores gruppe sttter hovedlinjerne i betnkningen .
<P>
Unionens afhngighed af olieproduktionen vokser bekymringsvkkende , mens olieforsyningen vanskeliggres , og prisen stiger .
Hensigten med Unionens helhedsstrategi skal vre at strbe efter at formindske Europas afhngighed af energiproduktion .
Samtidig er der behov for en god dialog med grupper af de olieproducerende lande , netop som det er sagt i betnkningen .
I denne forbindelse vil jeg nvne samarbejdet med Rusland .
Bl.a. udgr gas- og olieressourcerne i Barents-omrdet en vigtig reserve ogs for den europiske energiforsyning .
<P>
Unionen skal ogs anstrenge sig vsentligt mere end fr for at erstatte olien med andre energikilder .
En del af olieforbruget kan specielt erstattes med vedvarende energikilder og biobrndsel og samtidig fremme mlstningerne fastsat i Kyoto .
Dette krver , at Unionen i hjere grad end hidtil stiller midler til rdighed for at fremme forskning og brug af vedvarende energi .
Man br heller ikke se ned p lokale , vedvarende brndstoffer , hvis fornyelse videnskabeligt kan bevises , som vi i visse omrder har trv , i andre f.eks. korkaffald eller olivenfr .
<P>
Energibesparelser er ogs et vigtigt middel til reduktion af olieafhngigheden .
Et eksempel er strre hensyntagen til energitnkning ved byggeri og transport .
Den mest enkle mde at spare energi p er ved at forbedre bygningernes energieffektivitet ved at harmonisere byggebestemmelser i retning af energieffektivitet .
Samtidig kan oliebaserede rvarer erstattes med vedvarende materialer som f.eks. tr .
Olieforbruget til transport kan reduceres ved bedre planlgning , ny teknik , miljvenlige trafikformer og ved at satse p forskning i alternative brndstoffer til benzin .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Linkohr for en temmelig god betnkning .
Jeg er enig i betydningen af langsigtede politikker .
Nr oliepriserne stiger , sparer vi p energien , nr de falder , gr vi det ikke .
Dette har vret meget kortsigtet , hvilket jeg er sikker p , at kommissren vil give mig ret i .
Energibesparelser og rationel energianvendelse br vre en del af vores strategi for leveringssikkerhed .
<P>
Ordfreren har med rette ppeget , at det er muligt at spare store mngder olie ved at anvende eksisterende teknologi .
Omkring 20 % af produktionen kunne spares blot ved at bruge energibesparende vinduer .
Olie er en kostbar , ikke-vedvarende energikilde , som ikke br dsles vk .
Jeg sttter derfor Kommissionens forslag om at forelgge Rdet i Gteborg en plan for energibesparelse og diversificering af energikilder , der tager sigte p en mere effektiv energianvendelse .
<P>
Noget , der er endnu vigtigere , er transportsektoren .
Her er vgten p biobrndstoffer og vedvarende energikilder meget velkommen .
Vi br udvikle nye generationer af kretjer .
Energiforbruget i transportsektoren er vores strste problem .
Betnkningen kommer med meget velkomne forslag her .
<P>
De Grnne er imidlertid ikke enige i , at atomenergi er sikker eller en acceptabel erstatning for olie .
Lad os i stedet have den samme slags investeringer i vedvarende energi , som vi har haft i atomenergi i de sidste 40 r .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , olieforsyningsproblemet er reelt nok , men jeg mener ikke , at den betnkning , vi behandler , i sit forsg p at lse problemet tager udgangspunkt i de europiske befolkningers interesser .
I sine grundlinjer er den koncentreret om mlet om at ge fllesskabsimperialismens stilling i konkurrencen med USA .
Nogle af mlene , f.eks. svkkelse af OPEC-landenes styrke , udformningen af en langsigtet strategi for omrderne omkring Den Persiske Golf , Det Kaspiske Hav og Kaukasus , tilkendegiver en mangesidet imperialistisk interventionspolitik .
<P>
Samtidig indrmmer ordfreren , at krisen i 2000 ikke var en egentlig forsyningskrise .
Begivenhederne har faktisk vist os , at det var monopolkartellernes profitjagt og staternes kraftige beskatning i EU-landene , der bar skylden for de hje priser .
Til trods for dette gr betnkningen imod afgiftsnedsttelsen og foreslr en harmonisering af skatterne p et hjere niveau , og miljbekymring bruges som skalkeskjul for dette befolkningsfjendtlige valg .
Naturligvis vil ingen vre uenig i , at det er ndvendigt at udvikle teknologi til energibesparelse , og heller ikke i , at man br fremme de vedvarende energikilder .
Forsyningsproblemet kan imidlertid ikke lses inden for liberale konomiske rammer , hvor et strre forbrug giver strre overskud .
<P>
Jeg tror kun , der skal vre en enkelt statslig energiinstans i hvert enkelt land , som kan prioritere og udnytte de eksisterende energikilder og tage hjde for bde de konomiske omkostninger og beskyttelsen af miljet med udgangspunkt i befolkningens interesser .
Dette er et dybt politisk sprgsml , som skal ses i sammenhng med muligheden for at foretage en central , national planlgning inden for en konomi med samfundsejede produktionsmidler p strategisk vigtige omrder .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , mangfoldighed er for Kommissionen og ordfreren ngleordet for EU ' s energiforsyning .
Bl.a. for at undg en strre afhngighed af importeret olie .
<P>
Allerfrst kan dialogen med olieproducerende lande resultere i en strre mangfoldighed af udbydere .
Denne krkomne risikospredning forhindrer , at individuelle lande opnr en for magtfuld stilling i den europiske olieforsyning .
<P>
Desuden bruger Kommissionen og ordfreren dialogen som instrument for en mere stabil prisudvikling .
Denne problematik er imidlertid genstridig .
Desuden er bde anvendelsen af strategiske lagre og afgiftsforanstaltninger ikke overbevisende nok som prisinstrument .
Risikoen er , at disse prisinstrumenter kun forsinker afstemningen mellem udbud og eftersprgsel , idet markedet i utilstrkkelig grad signalerer impulserne .
<P>
Der er andre lsninger end prisstyring .
Sledes kan det undersges , om en strre overskudskapacitet i olieraffineringen er en lsning .
Strre kapacitet kan absorbere en stigning i eftersprgslen uden med det samme at presse prisen i vejret .
<P>
For det tredje er spredning p forskellige energikilder ndvendig , sledes som Kommissionen og ordfreren foreslr .
Derfor br andre energikilder erstatte olie i de sektorer , hvor det er muligt .
Naturgas og vedvarende energikilder kan sledes bidrage til et mere forskelligartet udbud .
<P>
Bredygtighed omfatter ikke desto mindre mere end en mlrettet stimulering af vedvarende energikilder .
Nationale strategier vedrrende bredygtighed forsyner markedet med ledsagepolitik p forskellige mder .
P europisk plan glder det om at forhindre , at denne spredning p forskellige energikilder og geografisk oprindelse frer til konkurrence p bekostning af miljstandarder og arbejdsvilkr .
Et frste skridt er her et system med certifikater for arten og oprindelsen .
S er en specifik national politik mulig for hver energikilde .
I udvidelsesprocessen kan denne fremgangsmde imdekomme behovet for fleksibilitet for bde medlemsstater og ansgerlande .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jagten p udelukkende en lav pris frer til , at lande med den laveste kostpris vil dominere markedet .
Derfor m prisstyringen ikke vre dialogens hovedtema .
Det skal forudstningerne for en plidelig og bredygtig energiforsyning derimod vre .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg lyknsker min kollega , hr . Linkohr , med denne betnkning .
Den er et velkomment bidrag til den bredere debat om energiforsyningssikkerheden i Europa , som jeg for nrvrende arbejder p .
Jeg vil gerne komme ind p fire punkter .
<P>
Hvad angr det frste punkt , der opfordrer til en effektiv dialog med de producerende lande , deltog jeg tidligere i eftermiddag i et mde , hvor vi hrte om arbejdet i forbindelse med energichartret og betydningen af at etablere disse rammer , navnlig for vores handels- og investeringsrelationer med Rusland , som en primr olie- og gaskilde .
Jeg vil gerne understrege betydningen af dette initiativ .
<P>
Det nste punkt er punkt 7 , der opfordrer EU til at gre strre bestrbelser for s vidt muligt at erstatte olie .
Jeg sttter dette afsnit .
Der ligger et stort potentiale heri , og vi ser frem til at hre fra Kommissionen senere i r , nr den kommer med forslag for at tilskynde til brug af biobrndstoffer og andre alternative energikilder som et supplement - eller mske et komplement - til den nuvrende olie .
<P>
Det tredje punkt , punkt 27 , flger en anden kurs , idet det opfordrer Kommissionen til at tilskynde til fremme af olieproduktion i Europa gennem forbedrede udvindingsteknikker .
Det m helt bestemt ogs vre en fornuftig politik at gre den bedste brug af vores egne ressourcer .
<P>
Det fjerde punkt , punkt 30 , opfordrer medlemsstaterne til at arbejde med bolig- og transportsektorerne som omrder , hvor vi i meget hj grad kan forbedre vores energieffektivitet og energibesparelser .
Begge disse m have en fornuftig tilgang .
<P>
Endelig forekommer det mig , at mske det vigtigste , vi har at gre - og det er en udfordring , der ligger foran os - er at ve indflydelse p og ndre den offentlige mening med hensyn til behovet for besparelser og effektivitet .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kre kolleger , jeg takker hr . Linkohr for en kyndig betnkning .
Jeg mener dog ikke , at vi er afhngige af olien , men vi er afhngige af biler og transport .
Det er dem , vi er afhngige af . Det er dem , der sluger nsten 70 % af olien .
Denne bygning og Europa-Parlamentet og alle andre kontorer er omringet af de samme olieslugere .
Er der nogen , der hrt om bilfrie kontorer ?
De findes ikke .
N , motorteknikken kan ndres , og brndstoffer kan udvikles , men den egentlige effektive lsning fs ved at reducere trafikken eller flytte den over p skinner , som det er fremlagt her .
<P>
Ordfreren foreslr tttere vinduer .
Det giver en god besparelse , der kan spares 20 % af olieforbruget .
Vi gjorde det i Finland allerede for 25 r siden : tredobbelte vinduer .
Hvad s nu ?
<P>
Energitransporten er t problem .
Jeg er for lokale energiformer .
Vi har f.eks. moser , som udgr 30 % af Finlands areal .
Vi benytter under 1 % af dem , og det krver ingen transport .
Der er de rette lsninger .
Det er derfor , vi mener , at det er klogt at benytte den mngde trv , der dannes pr. r .
<P>
Men det er klart , at vi ikke kan tilvejebringe disse besparelser .
Vedvarende energikilder kan ikke dannes tilstrkkelig hurtigt .
Vi skal alts ogs gre noget andet , og efter min mening skal vi rette blikket mod enten kernekraft eller naturgas .
Lad os kigge p naturgassen , som findes i nord i Barents-omrdet , som hr . Pohjamo sagde .
Der er uhyre mngder af den , mere end i Det Kaspiske Bkken .
Det kan udgre en spydspids for den nordlige dimension .
Jeg takker den rede kommissr for energidialogen med Rusland , men den skal der sttes fart i .
Jeg foreslr , at vi skaber et sdant samarbejde mellem Unionen og Rusland som en genvej .
De russiske partnere er store , og de er vant til genveje .
Ad den vej kan vi f fart i tingene , og samtidig udvikler vi lovgivningen .
Desuden er der krig i Kaukasus , og i nord hersker der fred .
Der findes kun isbjrne og stille skandinaver .
Det samarbejde vil bre frugt , og vi fr sikret energiforsyningen .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , rede kommissr , hvad er gradbjningen af latterligt ?
En forhandling i Parlamentet om spgelsestimen , kort fr spgelsestimen .
Jeg undskylder , at jeg er forsinket , ligesom andre kolleger , men det krver en srlig forklaring .
Vi ser os omkring , og vi tnker , at der stort set ikke er nogen , og de f , der er der , som var der tidligere , og som talte , ogs gr hurtigt igen , ligesom spgelser , der dukker op et eller andet sted ganske kort og forsvinder igen .
<P>
Hvis det blot handlede om en spgelsesforhandling , ville det ikke vre videre drligt .
Men det handler om skattemidler , om gennemsigtighed , om demokrati , om substansen i moderne konomi og mobilitet .
Heldigvis har vi en Harry Potter blandt os , og det er i aften Rolf Linkohr , som bekymrer sig lidt om , hvorvidt vi ogs kommer lidt videre p dette omrde , og som har et rvgent , uforstyrret je for et grundlag , som mange af os overhovedet ikke lngere er bevidste om , et grundlag for vores nuvrende samfund .
Nr man ser , at der kun er 11 parlamentsmedlemmer til stede , er det selvafslrende for Parlamentets kraft og afmagt .
Alligevel er forhandlingen central , for hvad er det , vi har med at gre ? Med tre problemer , tror jeg .
<P>
For det frste har vi fortsat at gre med demokrati , med social retfrdighed og kologi i Europa .
Selv om det lykkes for os at opn gennembrud i forbindelse med demokrati , hvilket vi har brug for , og at opretholde den retfrdige fordeling i den sociale struktur , som eksisterede tendentielt , str vi til sidst stadig tilbage med det store kologiske sprgsml .
Det beskftiger denne betnkning sig med .
<P>
Der er et punkt i denne betnkning , der efter min mening krver vores opmrksomhed , for det er meget vigtigt , nemlig ndringsforslag 6 , der - hvis det bliver vedtaget af plenarforsamlingen , og det hber jeg virkelig - ville kunne medfre en vending fra et generelt forslag over for Rdet til et klart krav om , at vi langt om lnge skal komme videre med afgiftsharmoniseringen .
Afgiftsharmoniseringen , netop p energiomrdet , er et absolut grundlag for , at borgerne forstr , at vi ikke kun er vokset sammen socialt , men ogs demokratisk .
Denne uligevgt m hre op , at f.eks. et lastbilfirma fra mit land strig mder helt andre konkurrenceforhold end et andet firma et par kilometer vk i Tyskland eller i Frankrig .
Her har Kommissionen fet en opgave , her har isr Rdet fet en opgave .
<P>
Jeg hber , at vi ogs via denne energibetnkning kan komme et stykke videre p dette omrde .
Uden gennemsigtighed er demokrati ikke mulig , heller ikke i Europa .
Derfor gr jeg meget kraftigt ind for , at vi ikke kun vedtager denne betnkning , men at vi ogs gr fremskridt inden for afgiftsharmonisering .
<SPEAKER ID=244 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke hr . Linkohr for den fremragende betnkning , som flger linjen i den meddelelse om EU ' s olieforsyning , som Kommissionen vedtog i oktober 2000 , og som var en fortsttelse af et indledende notat , som forinden var blevet fremsendt til Rdet i september .
Jeg vil endvidere gerne ppege , at Kommissionen i mellemtiden har vedtaget grnbogen om energiforsyningssikkerheden , som er tt forbundet med dette dokument og i vrigt med hr . Linkohrs betnkning .
<P>
Jeg vil gerne sige , at selv om den nuvrende situation ikke er s anspndt som sidste efterr , er virkeligheden i dag den , at priserne p Brent-rolie ligger p omkring 30 dollars pr. tnde , og efter afslutningen af OPEC-mdet sidste uge er prissituationen fortsat bekymrende .
<P>
Det er i store trk muligt at fastsl rsagen til udsvingene .
De skyldes p nuvrende tidspunkt primrt de lave oliereserver , som har vret lave siden vinteren 1999-2000 og nu befinder sig p et historisk lavt niveau , men de skyldes uden tvivl ogs et andet forhold , nemlig den manglende gennemskuelighed p oliemarkederne .
Som hr . Linkohr udmrket ppeger , og han stter det som frste punkt i det beslutningsforslag , som han forelgger for Parlamentet , er dialogen med de olieproducerende lande , OPEC-medlemmer eller ikke-OPEC-medlemmer , et ndvendigt skridt for at lse problemet med de ustabile oliepriser .
<P>
I denne forbindelse er det ndvendigt med en flles satsning , som giver os mulighed for at analysere markederne sammen med disse lande og etablere en permanent dialog . Som hr .
Purvis sagde , drejer det sig ikke kun om at tale sammen , nr der er mangel p olie , og priserne er meget hje , men ogs nr priserne er lave .
Derfor skal der opretholdes en forbindelse , som giver os mulighed for at gre markedet gennemskueligt , og der skal opns strre prisstabilitet , hvilket er i bde de olieproducerende og de olieforbrugende landes interesse .
<P>
P denne baggrund er det afgrende , at Europa taler med n stemme , og at vi ikke , som det desvrre nogle gange sker p energiomrdet , kommer til at st i en situation , hvor et land gr enegang og gr imod , hvad der er aftalt dagen i forvejen - hvilket skete for os for nylig .
At lette udviklingen af produktionen i EU , som det er blevet ppeget her , og som det forsvares i beslutningsforslaget , men ogs i lande uden for OPEC og uden for EU , vil derfor i denne kontekst vre til fordel for Unionen selv .
Dette indbefatter ogs sprgsml som energisamarbejdet mellem EU og Rusland via den dialog , der blev lanceret af kommissionsformand Prodi p topmdet i Paris mellem EU og Rusland den 30. oktober 2000 .
<P>
Vi kan under alle omstndigheder bekrfte , at vores energipolitiske valg br vre koncentreret om kontrol med eftersprgslen , bde hvad angr olie og vrige energikilder .
P den ene side er vores egne energikilder begrnsede , men p den anden side m vi heller ikke glemme vores forpligtelser p miljomrdet - og her henviser jeg isr til vores forpligtelser fra Kyoto - hvor vi uden tvivl har en anden holdning end USA .
<P>
Men hvis vi vender tilbage til vores meddelelse , lgger den ud over dialogen , som vi talte om i begyndelsen , ogs vgt p strre sammenhng i de nationale politikker i EU ' s medlemslande .
Vi br derfor konsolidere de flles tiltag , bde hvad angr strategiske reserver og beskatning .
Det drejer sig om at styrke mekanismerne for strategiske oliereserver ved hjlp af en koordinering af disse og endvidere , som det ppeges i hr . Linkohrs betnkning , m der med hensyn til beskatningen opfordres til ikke at give efter for fristelsen med at kompensere for olieprisstigninger gennem en nedsttelse af afgiften p olieprodukter .
<P>
En sdan fremgangsmde ville vre i modstrid med vores ml p miljomrdet , isr i henhold til Kyoto-protokollen , og ville vre ensbetydende med overfrsel af skatteressourcer til producentlandene .
Derfor br det i stedet overvejes at tilnrme medlemsstaternes srafgifter til hinanden , og i denne forbindelse tror jeg , at det bedste ville vre at sge en tvedelt lsning , hvor en vis margen for unionslandene kombineres med strre sammenhng og mindre forvrngning .
<P>
Jeg vil gerne henvise til reduktionen af oliens betydning for europisk konomi og flgelig til kontrollen med eftersprgslen og minde Dem om , at selv om der i afsnit 23 i Deres beslutningsforslag str , at vi i Gteborg vil fremlgge en energibesparelsesplan , vil dette ikke ske , mine damer og herrer .
Det , vi foreslr , er en rkke energibesparende foranstaltninger inden for rammerne af den grnbog , der drftes i Parlamentet .
Og det , vi vil gre i Gteborg , er at fremlgge en rkke af disse forslag , f.eks. et forslag om forbedring af energieffektiviteten i bygninger , en sektor , hvor der , som flere talere har nvnt , er et stort besparelsespotentiale .
<P>
Endelig og p baggrund af transportsektorens store belastning af olieeftersprgslen er det vigtigt at opn ligevgt mellem de forskellige transportmidlers betydning , og dette vil vre en af akserne , for ikke at sige hovedaksen i den hvidbog , som forhbentlig vil blive vedtaget af Kommissionen i de nste uger .
<P>
Endelig forsger Kommissionen ogs at sttte udviklingen af en ny generation kretjer og af erstatningsbrndstoffer , og vi vil om ikke s lnge fremlgge en meddelelse om alternative brndstoffer - der er blevet talt om det her - og et direktiv med forslag til en mindstegrnse for anvendelse af biobrndsel og et andet om afgiftsnedsttelser , som vil tilskynde til anvendelse af biobrndsel .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , oliekrisen gjorde folk opmrksomme p energiproblemet og rystede offentligheden .
Imidlertid optrder krisen samtidig med andre store udfordringer .
Jeg tnker her p f.eks. vores strre afhngighed af udlandet og problemet med klimaopvarmningen .
Alt dette har medfrt en debat , en global , systematisk og udtmmende overvejelse via de forslag , som vi stiller i vores grnbog .
<P>
Jeg mener , at vi med denne forhandling og med beslutningsforslaget i hr . Linkohrs betnkning er ved at stbe fundamentet til det , som br vre konklusionerne i den fremtidige grnbog , og i denne forbindelse vil jeg gerne endnu en gang takke ordfreren for det fremragende arbejde og ogs takke Dem alle , mine damer og herrer , for Deres bidrag .
<CHAPTER ID=11>
Beskyttelse af svin
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0210 / 2001 ) af Busk for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 91 / 630 / EF om faststtelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin ( KOM ( 2001 ) 20 - C5-0039 / 2001 - 2001 / 0021 ( CNS ) ) .
<P>
Det er det helt rigtige emne for midnatsdiskussioner .
<SPEAKER ID=246 NAME="Busk">
. Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne indlede med at takke Albert Jan Maat fra PPE-Gruppen og Heinz Kindermann fra PSE-Gruppen for et ualmindeligt godt og frugtbart samarbejde i udvalget . Der har jo vret en overvldende interesse for denne betnkning .
En interesse , der var s stor , at der blev stillet ikke mindre end 135 ndringsforslag .
Det har vi s i fllesskab gjort til 10 kompromisndringsforslag , som blev vedtaget med et meget stort flertal i Landbrugsudvalget .
Jeg vil ogs gerne sige tak til Kommissionen og til det svenske formandskab for et meget godt samarbejde .
<P>
Kommissionens forslag , som er grundlaget , har mange gode elementer , men jeg mener ikke , at forslaget er vidtgende nok .
Jeg savner flles regler for de europiske landmnd , som konkurrerer p et flles indre marked .
Dyrevelfrd og svins behov er jo de samme , hvad enten der er tale om svin i nord eller i syd .
Selvflgelig er der forskelle i temperatur , men det ger jo kun behovet for harmoniserede regler for ventilation , overbrusningsanlg , samt for , at landmnd i EU alle er meget veluddannede .
Jeg mener desuden , at det er vores forpligtelse at vedtage flles regler for de europiske landmnd , og at vi ikke altid kun skal tale om minimumsregler .
Det er jo ogs det , Kommissionen har lagt op til .
Det er tydeligt for enhver , at medlemslandene ikke vgter dyrevelfrd lige hjt , og derfor er det ndvendigt , at vi her i Parlamentet sammen med Kommissionen beslutter , at disse opgaver skal lftes i fllesskab .
Ellers vil vi med rette kunne anklages for , at vi ikke lever op til vores egne beslutninger .
At vi i Europa har hje krav til dyrevelfrd , giver vores europiske svineproducenter en forringet konkurrencestilling i forhold til producenter uden for EU .
For at imdekomme dette problem og for at sikre forbrugerne klar og tydelig information om produkter , som respekterer en hj standard for dyrevelfrd , anmoder Landbrugsudvalget Kommissionen om at tage initiativ til flles regler for mrkning af svinekd , som overholder disse hje standarder .
<P>
Jeg har meget sympati for Miljudvalgets ndringsforslag om at indfre et importforbud mod produkter fra tredjelande , som ikke overholder de standarder , som vi forlanger , men det er jo det samme som , at vi gr ind for eller lgger op til , at der skal vre handelskrig , og det mener jeg ikke , vi skal .
Derfor er det en opgave , Kommissionen skal lse i WTO-regi .
Landbrugsudvalget beder ogs Kommissionen om at udarbejde en rapport om situationen for implementering af de eksisterende direktiver fra 1991 . For det handler jo ikke kun om en fair konkurrence p verdensmarkedet , men ogs i hj grad om fair konkurrence p det indre marked .
<P>
Medlemslandene sender oplysninger om direktivet til Kommissionen , men her i Parlamentet fr vi ikke disse oplysninger .
Kommissionen br nu samle og forelgge den i en rapport , som redegr for , hvordan implementeringen af direktivet er foreget , og i eftermiddag hrte vi kommissr Byrne give en klar redegrelse af , hvordan dyretransport foregr .
Det kunne jo vre , at Kommissionen indser behovet for flles regler , ligesom inden for transportomrdet .
Jeg ser meget frem til Kommissionens forslag herom , som vi forventer at f i oktober i r .
Nu er det s Kommissionens opgave at varetage de europiske landmnds interesser i de kommende forhandlinger i WTO .
Det foreslr Landbrugsudvalget som nvnt delvis lst ved , at der indfres en flles velfrdsmrkeordning .
Det er naturligvis klart , at hver gang europiske svineproducenter plgges en omkostning , som vores konkurrenter ikke har , s kan vi risikere at tabe markedsandele .
<P>
Landbrugsudvalget nsker ligeledes , at Kommissionen foreslr regler for udendrs hold af svin , nu hvor reglerne for de intensivt opdrttede svin snart er p plads .
Det er ogs vores pligt at f vedtaget faste regler for de resterende svin .
Flere og flere svin holdes udendrs , og det er derfor ndvendigt at sikre flles regler for adgang til slehul og skygge , og hvad der ellers er af andre forhold , nr vi taler om udendrs svin .
Ligeledes har vi skrpet reglerne om uddannelse .
Det br ganske enkelt vre en betingelse , at man som landmand har en praktisk og teoretisk uddannelse for at kunne passe dyrene ansvarligt .
Denne skrpelse giver , sammen med indfrelsen af overbrusningsanlg , dyrene mere velfrd , og disse ting er meget , meget vigtige .
<SPEAKER ID=247 NAME="Sturdy">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Busk med hans fremragende betnkning .
Han har formet at indarbejde det meste af den lovgivning , der gik igennem Miljudvalget , hvilket er vigtigt .
Det er ogs vigtigt , at vi kommer videre med denne lovgivning , sledes at forbrugerne kan f et produkt , som de ved er fuldkomment sikkert , er opdrttet p en miljvenlig mde , og som de kan spise fuldstndig sikkert velvidende , at dyret har haft et godt liv .
Det er op til landmndene at fre lovgivningen videre .
<P>
Hr . Busk kom ind p to-tre vigtige sprgsml .
Jeg vil gentage dem meget hurtigt .
Et af dem var transport af dyr .
Vi er alle klar over betydningen af dette , og jeg ved , at kommissr Byrne ogs er klar over det .
At tage denne lovgivning med til WTO-forhandlingerne er af vital betydning , og det er klar mrkning ogs .
Lad mig tilfje , og her taler jeg ikke kun p Miljudvalgets vegne , men ogs som landmand , at en ting , vi ikke m gre inden for EU - og her sger jeg hjlp hos kommissren , idet jeg kender hans holdning til den mde , hvorp vi importerer og eksporterer vores produkter - er at ende med at indfre en lovgivning , som eksporterer netop de industrier , som vi nu lovgiver om i EU .
<P>
Hvis vi gr det , s ender vi ganske enkelt med at eksportere dyrevelfrd uden for EU , hvor vi ikke har nogen kontrol over den .
Vi m have ligestilling ikke kun inden for EU , men ogs for produkter , der kommer ind i EU .
Jeg beder kommissren om at sikre , at den form for lovgivning er p plads , s vi ikke fr produkter , der kommer ind i EU , som ikke er af den samme standard , som den vi stter .
Jeg ved , at det er meget vanskeligt for folk at forst dette , men jeg hber , at kommissren vil fre sagen igennem og holde denne lovgivning p plads .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke ordfreren , hr . Busk , mange gange for det fortrffelige samarbejde .
Ogs tak til min kollega , hr . Kindermann , som har hjulpet med alligevel at finde en udvej i en rkke kompromisndringsforslag .
<P>
Et andet punkt vedrrer Kommissionen .
Jeg vil takke hr . Byrne for , at han i hvert fald har stillet et forslag .
Men samtidig mener jeg , at Rdet faktisk ogs br vre til stede .
For nr vi ser p denne lovgivning , lovgivningen om svins velfrd , m jeg konstatere , at forskellene mellem medlemsstaterne i Europa er uansvarligt store , s store , at de begynder at udgre en trussel for vores frie indre marked .
<P>
Det er egentlig ikke acceptabelt i Europa , at der derved opstr kostprisforskelle p indtil 30-35 % mellem de forskellige svineavlere i Europa .
Denne situation er samtidig ogs en anklage mod Rdet , som anmodes om alligevel at komme med almene regler .
Og i virkeligheden kommer denne sag ogs forbrugerne ved , for vi taler p ny om et direktiv , som har konsekvenser for landmnd , men hvordan str det til med konsekvenserne for forbrugerne ?
<P>
Meget udtrykkeligt vil jeg p min gruppes vegne ogs sige , at vi frem for alt p dette punkt er bekymrede , for i sidste instans frer dette forslag til ekstra investeringer for svineavlerne , uden at der er nogen garanti for nogen som helst merproduktion .
Denne bekymring skal tydeliggres i fremgangsmden , uanset om der kommer en europisk prmiepolitik , eller om der f.eks. gives en ekstra sttte ogs til forbrugerne .
I hvert fald m dyrevelfrd ikke lngere fre til store konkurrenceforskelle , og det m ikke altid ensidigt vre de europiske landmnd , som skal betale regningen .
Det vil jeg kraftigt understrege .
<P>
Jeg kommer ikke for meget ind p betnkningens indhold . Det har hr .
Busk gjort mere end fortrffeligt . Hr .
Sturdy har mere end fortrffeligt oplyst , hvilke konsekvenser det vil f under WTO-forhandlingerne .
Vi ved alle sammen , at dyrevelfrd er et utroligt vanskeligt emne i WTO .
Men hvis det europiske samfund mener , at dyrevelfrd betyder meget , er det dets simple pligt ogs under WTO-forhandlingerne meget udtrykkeligt at tage dette op og tage hensyn hertil i forbindelse med den almene politik .
<P>
Vi kan tale syv lange og syv brede herom .
Forskellige organisationer har fra forskellige indfaldsvinkler henvendt sig til os , bde forbrugerorganisationer , dyrevrnsforeninger og landmandsforeninger .
Man mrker i stigende grad , at der sommetider er et grundlag for en alliance .
Men en sdan alliance kan kun tilvejebringes , hvis der faktisk ogs efterhnden foreligger en finansiel oversigt , og hvis ogs forbrugerne meget mere udtrykkeligt inddrages deri .
<P>
Selv om min gruppe egentlig er glad for , at der er opnet enighed , er den dog meget bekymret over konsekvenserne for landmndene .
Vi synes ogs , at det efterhnden skal gres klart , hvilke konsekvenser det har for forbrugerne .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , efter indgende forhandlinger og et meget fint arbejde fra hr . Busks side er det muligt at diskutere hans betnkning i Parlamentet i dag .
P vegne af min gruppe vil jeg gerne takke ham og hr . Maat for deres arbejde .
Jeg mener , at der bliver taget et nyt skridt hen imod en forbedring af svinehold med de udarbejdede kompromisforslag .
Det er og bliver netop kun et kompromis .
Optimale krav , ofte ogs fremfrt emotionelt , er ganske vist en selvflge , men kan ikke bare sdan gennemfres .
<P>
Enhver ny juridisk ramme har i sidste ende meget stor indflydelse p de berrte .
Her er det vigtigt , at overgangsperioderne er fleksible .
Tilpasning til andre eller nye systemer i forbindelse med dyrehold tager sin tid og er frst og fremmest heller ikke billig .
Inden for svineproduktion er konkurrrenceforholdene srligt hrde .
<P>
Jeg vil gerne nvne to punkter i betnkningen kort . For det frste bedre pladsforhold for slagtesvin og for det andet kastration .
Ingen af de to omrder er ganske vist indeholdt i Kommissionens forslag , men jeg mener , at Parlamentet br indfre hjere standarder p dyrebeskyttelsesomrdet .
Den Videnskabelige Veterinrkomits rapport fra 1997 om svins velfrd dannede udgangspunktet herfor , isr for den ndvendige plads til slagtesvin .
<P>
Et generelt kastrationsforbud for svin , som nogle har krvet , kan efter min mening ikke formidles til forbrugeren i Tyskland .
Hvorvidt to ganges vaccination af handyr vil erstatte operativ kastration , kan kun fremtiden vise .
Men det ville efter min opfattelse vre en mere farbar vej .
<P>
Hvad angr tidsplanen , mener jeg , at vi har fundet et kompromis , der stadig er holdbart .
Bedrifterne har tid til at omlgge deres produktion over en lngere periode .
<P>
Til sidst vil jeg bede mine kolleger om at vedtage betnkningen sdan .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr Byrne , da Kommissionens udkast kom , kunne vi i udvalget ikke rigtig beslutte os for , om vi overhovedet skulle behandle det , fordi dette udkast , med al respekt , var meget tyndt .
Det , vi blev prsenteret for , var ikke af hj kvalitet og ikke tilstrkkeligt , og vi har overvejet , om vi ikke skal sende det retur til afsenderen og sige : Lav dog et fornuftigt forslag om beskyttelse af svin ! Men man m dog sige hjertelig tillykke med Deres arbejde , hr .
Busk . Jeg glemmer heller ikke hr .
Maat og hr . Kindermann , som har deltaget i arbejdet med kompromisforslagene .
Nu har vi et ordentligt forslag liggende , men jeg siger : Parlamentet har tidligere ydet andet godt arbejde .
<P>
Det er ogs godt , at vi vedtager det nu , for havde vi ikke gjort det , men derimod afvist forslaget , ville dyrebeskyttere have bebrejdet landmndene en gang til , at de tier her , at de prioriterer de kommercielle interesser hjere .
Men det har ikke vret vores hensigt , vi vil derimod gennemfre dyrebeskyttelse , naturligvis forbundet med landmndenes kommercielle interesser .
Som hr . Sturdy allerede har sagt , er det selvflgelig betinget af , at de retningslinjer , vi udformer , ogs skal glde ved produkter , der kommer ind i EU .
I den forstand vil vi skulle bekymre os om en fornuftig ekstern beskyttelse , som p en kvalificeret mde tager det op , som vi beskriver her som den europiske vej inden for landbruget , og som vi igen har trumfet igennem i denne detalje .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , fr jeg kommer ind p faststtelsen af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin , vil jeg gerne anfre et par principielle bemrkninger .
Jeg synes nemlig personligt , at det er p hje tid , at diskussionen om dyrebeskyttelse fres p rette spor igen .
I diskussionen om dyrebeskyttelse er der i den seneste tid i forbindelse med BSE og mund- og klovsyge , i forbindelse med fdevarekvalitet stillet meget overdrevne krav , som er helt ude af trit med virkeligheden .
<P>
En seris debat med sagkyndige eksperter har jeg egentlig meget sjldent hrt .
For ofte har hysteriet taget overhnd og frt til store overskrifter i medierne .
Lad mig sige meget direkte , at dyr er dyr , og mennesker er mennesker !
Vi holder dyr for at bruge dem , og hvis vi strber efter dyrehold , der er foreneligt med kravene til dyrs velfrd , skal det netop vre foreneligt hermed .
Det vil sige , at dyr som f.eks. hns , svin eller fisk ikke holdes p en sdan mde , at det er foreneligt med kravene til dyrs velfrd , hvis vi forsger at anvende vores menneskelig-etiske forestillinger her .
<P>
Jeg ved meget vel , at landbruget er et vanskeligt omrde , isr med de opgaver og de problemer , det har , isr ogs for de personer , som ikke berres direkte heraf .
Derfor er det s meget mere vigtigt , at vi tilegner os en professionel dmmekraft og ogs gennemtnker det , sledes at alt det , vi beslutter her , ogs kan gennemfres og anvendes i praksis .
Vi kan ikke lave en politik til elfenbenstrnet , vores opgave er forfejlet , hvis vi ikke kan genfinde vores politik i praksis for mennesket .
<P>
Nu til betnkningen .
Jeg kan bifalde de indgede kompromiser af hele mit hjerte , for de mindstekrav , som opstilles her , er overhovedet ikke noget problem for det strigske landbrug med dets landbobedrifter .
Der skal tages hensyn til konomiske og kologiske synspunkter i diskussionen .
Bedrifternes geografiske placering spiller ogs en rolle ligesom de bygningsmssige krav .
Sttten skal vre koncentreret til dette omrde , for her er det muligt at foretage omfattende investeringer .
<P>
Lad mig til sidst sige , at den faglige uddannelse for svineholdere og ogs for andre , der har med det at gre , efter min mening er ubetinget ndvendig .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen foreslr mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin for at forbedre dyrenes velfrd .
Jeg synes egentlig , at det er beklageligt , at der ikke udstedes forordninger i stedet for dyrebeskyttelsesdirektiver .
Det siger jeg af fuld overbevisning , for jeg er en stor tilhnger af forordninger , for direktiver frer som regel og netop i mit land altid til nye konkurrenceforvridninger ved gennemfrelsen .
<P>
Jeg vil ikke udtale mig om de enkelte kompromisndringsforslag her , for meget af det , vi nedflder p papir , er efter min mening en stor selvflge .
Lad mig komme med et enkelt eksempel : Der stilles krav om kvalificeret uddannelse . Uden kvalificeret uddannelse er der ingen unge landmnd hos os i Tyskland , der tr forsge at klare sig i denne knaldhrde konkurrence .
<P>
Jeg synes , at det er meget beklageligt , at kommissren ikke har s meget tid til at hre efter , men jeg kommer endnu en gang ind p forbrugerorganisationernes polemiske interesser , som for jeblikket tages op ved enhver diskussion , hvor man igen og igen siger , at forbrugeren krver bedre dyrebeskyttelse .
I den forbindelse kom kommissr Fischlers pressemeddelelse belejligt netop i gr . Han siger i et interview med en stor tysk avis , at vi efter BSE nu igen kan konstatere den omvendte forbrugeradfrd .
Iflge kommissr Fischler gr folk efter BSE igen i stigende grad efter tilbud .
Netop det bekrfter min mangerige erfaring egentlig .
Folk skal selvflgelig af velkendte grunde passe p deres pengepung , og her br vi virkelig vre meget opmrksomme og ikke spnde livremmen for meget ind .
For konomien har i alt , hvad vi foretager os , en meget afgrende indflydelse .
<P>
Vi taler i mange af ndringsforslagene om tremmeandele .
Her betegner vi nsten os selv som eksperter .
Jeg mener , at der p dette omrde er andre , som meget bedre kan bedmme det .
Hr. formand , jeg tror , at De ved god besked om svineproduktion i Bayern .
De ved , hvad det betyder , nr vi taler om haleklipning , slibning af tnder osv. og alle disse vigtige forhold .
<P>
Jeg vil afslutningsvis sige , at vi skal finde en balance mellem dyrebeskyttelse , sundhed og miljpolitiske aspekter .
Vi har ogs brug for rimelige overgangsperioder i forbindelse med hele dette emne .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke hr . Busk , for han har gjort en stor indsats , men jeg m ppege , at jeg er uenig i de ndringsforslag , som vi skal stemme om i morgen .
Jeg er formentlig den eneste taler fra et sydeuropisk land , som tillige er EU ' s strste svineproducent .
<P>
Ligesom ordfreren nsker jeg , at alle kravene skal vre s ensartede som muligt i hele EU , men kravene skal harmoniseres p en sdan mde , at de kan accepteres fra Lapland til Andalusien , og derfra kan hvert land eller hver region stte grnserne s hjt , de vil .
Det er ikke rimeligt og fremmer heller ikke den europiske integration , hvis man forsger at overfre krav , sdvaner eller traditioner fra et land til de vrige , eller hvis man forsger at ligestille ovenfra , for det leder i det mindste tankerne hen p handelshindringer .
<P>
Omstndighederne omkring aktiviteterne i landbrug og husdyrbrug er meget forskellige fra nord til syd i EU , for der er forskel p temperaturer , solskinstimer , de racer , der avles , sektorernes teknologiske situation osv .
Og som der str i ndringsforslag 7 : " Det videnskabelige grundlag for at indfre nye betingelser er baseret p situationen i de nordeuropiske lande ... " .
Der er faktisk ikke blevet taget hjde for , at overfloden af materialer som halm i de varme lande ikke er hensigtsmssig , fordi den grer i varmen og skaber infektioner , og heller ikke for , at spaltegulve i installationerne i de sydeuropiske lande virker som regulatorer .
<P>
Det forlanges , at der skal installeres overbrusningsanlg , som skal bruges til at regulere svinenes kropstemperatur , men omvendt er der ingen krav om varmeinstallationer i kolde omrder .
Det er imidlertid bevist , at der dr mange flere pattegrise i de nordeuropiske lande end i de varme lande , ganske enkelt fordi det er koldt , og pattegrisene kryber ind til serne , hvorefter serne maser dem ihjel .
<P>
Dyrenes sundhed nvnes overhovedet ikke .
Og hvad angr bedrifternes driftsledere og ansatte , kan jeg forsikre Dem for , at de , i hvert fald i mit land , er topprofessionelle og uddanner sig , for det er det , deres bedrifts fremtid afhnger af .
Jeg synes , at det er latterligt i et direktiv at forlange en uddannelse og et certifikat af dem , for at de kan udfre deres arbejde .
<P>
Lad mig slutte af med at sige , hr. formand , at Spanien har mange forbehold over for det svenske formandskabs forslag om systemet til opstaldning af ser .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det direktiv , der ligger foran os , stter dyrs velfrd i centrum .
Jeg bifalder en revision af dyrebeskyttelsen p europisk plan .
For at sikre ensartede konkurrenceforhold inden for Fllesskabet ville det naturligvis vre bedre , hvis der i stedet for dyrebeskyttelsesdirektiver blev udstedt forordninger , som glder og anvendes umiddelbart i medlemsstaterne .
<P>
Dyrs velfrd skal hre til vores etiske grundforstelse .
Denne forstelse m dog ikke stoppe ved EU ' s grnser .
Tilsvarende krav skal ogs tages op ved de kommende WTO-forhandlinger , og dette , hr. kommissr , gr som en rd trd gennem diskussionen her til aften .
Man skal vide , at hje dyrebeskyttelsesstandarder i EU frer til hjere produktionsomkostninger .
Vores svineavlere skal i s fald konkurrere med import fra tredjelande , som ikke kan prstere denne dyrebeskyttelsesstandard og derfor kan tilbyde produkterne til betydeligt lavere priser .
Det er virkeligheden .
<P>
Nye krav om dyrebeskyttelse betyder ogs ndringer i holdsystemerne .
Ved holdsystemer , som frst for nylig er blevet opbygget efter lovmssige bestemmelser , br der vre en overgangsperiode til omlgningen .
Til de nye investeringer i bedrifterne kan jeg sige , at jeg bifalder forslaget om , at der skal gennemfres nye bestemmelser inden 2003 .
Ved et grnseoverskridende bindende forbud mod kastration af svin kan svineavlere og markedet efter min mening sagtens indstille sig p de ndringer , det medfrer .
Men vi opfordrer nu Kommissionen til at supplere bilaget til direktivet inden 2002 i retning af , at kastration af svin af hankn kun m foretages af personer , som er i stand til det rent fagligt , og som derfor ogs er kvalificerede til det .
En uprofessionelt gennemfrt kastration frer til vedvarende smerter .
Der skal tages hensyn til specifikke detaljer i holdet som boksstrrelse eller hold af drgtige ser .
Desuden skal der tages hensyn til svinenes naturlige adfrd , sledes at svinene til enhver tid kan spise og rre sig .
<P>
t er sikkert : I alle vores bestrbelser p at opn bedre holdforhold er det ikke mindst forbrugerne , som gennem deres kberadfrd bekrfter , om det er en succes eller ej .
<SPEAKER ID=255 NAME="Byrne">
Jeg vil indlede med at takke Parlamentet for den prioritet , det har givet dette sprgsml .
For kun to dage siden havde Kommissionen sammen med formandskabet for Rdet lejlighed til at fremlgge sine synspunkter og forpligtelser med hensyn til dyrevelfrd .
Jeg bifaldt i hj grad den brede sttte , der blev udtrykt af Parlamentet .
Jeg vil ogs gerne takke hr . Busk , Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for den sttte , de har givet dette srlige sprgsml om svins velfrd .
<P>
Intensiveringen af svineproduktionen i Europa i de sidste 10 r har frt til en praksis , der forrsager undvendige lidelser , og som i stadig hjere grad viser sig at virke imod hensigten .
Jeg tog de oplysninger , jeg fik fra Den Videnskabelige Komit for Dyrs Sundhed og Trivsel , meget alvorligt , da jeg forberedte Kommissionens forslag om at bringe den eksisterende lovgivning i overensstemmelse med de videnskabelige resultater .
<P>
Kommissionens forslag forbyder indelukning af drgtige ser i individuelle stier , hvilket begrnser deres bevgelsesfrihed i alvorlig grad .
Anvendelsen af bindsler til ser og gylte vil blive definitivt forbudt .
<P>
Forslaget angiver ogs regler til forbedring af levemiljet for svin og smgrise generelt , idet det faststter krav til levesteder , gulvarealer og ordentlige fodersystemer .
Jeg kan acceptere ndringsforslag 13 , fordi det forbedrer Kommissionens forslag .
<P>
Kommissionen er klar over betydningen af foderets indvirkning p svins velfrd , og den indfrte derfor nye krav i sit forslag for s vidt angr de personer , der passer dyrene .
<P>
ndringsforslag 28 og 30 bygger p dette , idet de opfordrer til certificeret uddannelse af det personale , der passer svinene , og kan derfor accepteres .
<P>
Selv om jeg er enig i formlet med ndringsforslag 1 og 26 , er de ikke acceptable , fordi de krver initiativer , som Kommissionen allerede er i frd med at tage .
Jeg vil her navnlig nvne , at Kommissionen har forslag p plads i et kommissionsdirektiv i henhold til komitologiproceduren om haleklipning , klipning af tnder , kastrering , lyskrav og slibning af tnder .
Alt dette vil blive behandlet under komitologisprgsmlet .
Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at henlede hr . Graefe zu Baringdorfs opmrksomhed p netop dette , for jeg ved , at han kan lide at have et overblik over den lovgivning , der bliver forelagt Parlamentet .
<P>
Et andet forslag til et kommissionsdirektiv , der ndrer de tekniske bilag til direktiv 91 / 630 , er blevet drftet i Den Stende Veterinrkomit i de sidste mneder .
Disse tekniske ndringer indeholder bestemmelser om stjniveauer og let adgang for dyrene til foder og rodematerialer , timing for fravnning af smgrise og gulvarealer . De forbyder ligeledes den vrste type af ofte forekommende lemlstelser .
<P>
ndringsforslag 8 , 27 og 33 kan ikke accepteres , for de indskrnker Kommissionens mulighed for at trffe hasteforanstaltninger og vedtage tekniske forbedringer med henblik p dyrevelfrd .
<P>
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 38 , idet definitionen af rrlige eller foranderlige materialer allerede er givet i bilaget og vil blive yderligere drftet i Den Stende Veterinrkomit .
ndringsforslag 2 , 10 og 31 tilfjer nye aspekter til Kommissionens forslag og indfrer yderligere initiativer .
De er velkomne , og det samme glder ndringsforslag 5 , der faststter en dato for Kommissionens rapport om de yderligere sprgsml med hensyn til svins velfrd .
<P>
Yderligere videnskabelige elementer er ogs ndvendige for at kunne faststte nye regler for belgningsgraden i forbindelse med opfedning af svin .
Det er grunden til , at ndringsforslag 11 ikke kan accepteres .
Kommissionen er allerede forpligtet til en yderligere analyse af sprgsmlet ud fra et videnskabeligt og konomisk synspunkt og til at tage de ndvendige skridt .
<P>
Vi er alle klar over , at dyrevelfrd har sin pris , og de foranstaltninger , der er skitseret i dette forslag , er ingen undtagelse .
I en industri s konkurrenceprget som svinekdsindustrien , hvor margenerne er yderst stramme , kan endog sm prisforskelle have betydelige konkurrencevirkninger .
Kommissionen er ikke blind over for disse virkninger .
Forslaget er baseret p omfattende hringer af eksperter bde i og uden for Kommissionen , som har frt Kommissionen til den konklusion , at de yderligere udgifter er en pris , der er vrd at betale .
<P>
ndringsforslag 36 og 37 er ikke acceptable , for den frist , der foresls for anvendelsen af de nye krav for alle bedrifter , er for stram og ville i betydelig grad ge udgifterne til omstilling .
Data , som Kommissionen ligger inde med , viser , at udgifterne ville ges fra 0,006 euro pr. kg for en slagtekrop til 0,002 euro , hvis omstillingen finder sted med en frist p under 10 mneder .
Det er 3,3 gange udgiften .
<P>
ndringsforslag 35 er uacceptabelt af juridiske rsager , og fordi vi har vurderet udgifterne .
<P>
ndringsforslag 3 , 4 , 31 og 34 foreslr , at der tages EU-initiativer om dyrevelfrd , efter at man har overvejet den globale dimension af handlen med landbrugsprodukter .
Disse ndringsforslag kan ikke accepteres .
Jeg br minde om , at Kommissionen allerede er i frd med at overveje den globale dimension af handlen med dyr og dyreprodukter , herunder i forbindelse med Verdenshandelsorganisationen , som der er nogle , der har nvnt .
<P>
Der hersker en almindelig udbredt misforstelse om , at fremsttelse af dyrevelfrdsargumenter i denne sammenhng er udtryk for en protektionistisk dagsorden .
Kommissionen finder , at vi har en pligt og et ansvar , nr det glder om at presse p for at f en anerkendelse af disse standarder - bde af rene og skre etiske grunde i erkendelse af behovet for en human behandling af dyr og i erkendelse af de hjere udgifter , som disse standarder medfrer for producenter og forbrugere i EU .
<P>
Der er her tale om legitime sprgsml , som fortjener at blive drftet p den internationale arena .
Det er vsentligt at vi deler vores viden om dyrevelfrd med lande uden for EU og skaber en harmoniseret tilgang til dette sprgsml .
Jeg er taknemmelig for den konstruktive behandling , Europa-Parlamentet har givet denne sag .
<P>
Kort sagt kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 2 , 5 , 10 , 25 , 28 og 30 fuldt ud og dele af ndringsforslag 13 og 31 .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Ekstraordinr finansiel bistand til Kosovo
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0209 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets afgrelse om yderligere ekstraordinr finansiel bistand til Kosovo ( KOM ( 2001 ) 81 - C5-0138 / 2001 - 2001 / 0045 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=258 NAME="Brok">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg er glad for , at jeg kunne overvre den foregende forhandling . Da jeg , som De mske ved , hr. formand , altid har vret interesseret i institutionelle sprgsml , kunne jeg dog med forbavselse konstatere , at afkortning af svinehaler er en komitologisag .
For s vidt er jeg blevet meget klogere i dag og vil gerne takke udtrykkeligt for det .
<P>
( Munterhed , tilrb : kyniker !
)
<P>
Men lad mig komme ind p mit eget emne , hr . Graefe zu Baringdorf !
<P>
Europa-Parlamentet er parat til at stille yderligere ekstraordinr finansiel bistand til rdighed for Kosovo s hurtigt som muligt . Derfor har vi i denne uge ogs accepteret anmodningen om uopsttelig forhandling .
Vi nsker at yde vores bidrag hertil s hurtigt som muligt og ikke at lgge hindringer i vejen , der medfrer , at der ikke kan skabes fred i denne region .
<P>
Men , kre Kommission , tag ogs vores anmodning alvorligt , vores anmodning om , at det efter denne meget kooperative procedure p langt sigt kun kan ske , hvis vi modtager de ndvendige informationer , sledes at vi ogs kan opfylde vores parlamentariske kontrolopgaver . Det er ogs ndvendigt , at der er en passende kohrens med de andre programmer , f.eks. med CARDS , sledes at det er muligt med en ensartet fremgangsmde , og det netop ogs i samarbejde med UNMIK .
<P>
For vi m jo indse , at et af de store problemer i denne region egentlig er , at der er mange grupperinger , der med en stor indsats forsger at yde hjlp , men at det kniber med koordinationen .
Det er et gammelt problem , som Parlamentet udstiller , som Kommissionen selv ogs udstiller .
Derfor har det trods den store indsats fra mange menneskers side endnu ikke frt til de positive resultater dr , som vi alle anser for ndvendige .
For nr vi ser , at fremskridtene i Kosovo hidtil ikke har vret tilstrkkelige , har det ogs noget at gre med , at der af tilfldet Kosovo er opstet mulighed for at destabilisere Makedonien med alle de konsekvenser , der er forbundet hermed .
<P>
Hr. kommissr , vi mener ogs , at det er ndvendigt , at der skabes en sammenhng med den parathed , som de andre donorer har til at yde hurtige finansielle ydelser .
Vi har i udvalget udtrykkeligt vedtaget et forslag , der ikke stiller nogen betingelser , hvad angr de andre donorers ydelser , men sammenhngen skal vre der , sledes at det ikke kun er EU , der gr forrest p dette omrde , men at de andre donorer ogs tilsvarende overholder deres tilsagn .
<P>
Det handler i dette program om , at vi gennem opbygning af en fornuftig administration , gennem opbygning af en fornuftig infrastruktur , gennem opbygning af en fornuftig selvbrende konomisk udvikling skaber forudstninger for , at der kan opst vedvarende stabilitet og sameksistens mellem folk og mellem befolkningsgrupperne dr .
Derfor ses hjlpen fra vores side ogs som et tilbud til befolkningen dr .
Men nu skal befolkningen dr ogs vre parat og indse , at voldens cirkel skal brydes .
<P>
Som jeg drftede indgende med hr . Lechner i dag , er det ndvendigt , at denne politiske sammenhng diskuteres entydigt her .
Derfor vil jeg , hr. kommissr , endnu en gang sige , at vi ikke nsker at vre nogen hmsko , nr det handler om at bevilge midlerne hurtigt , men at vi i fllesskab skal gre os anstrengelser , sledes at disse midler anvendes fornuftigt , at det ikke frer til dselhed , og at de ndvendige , meget presserende ml ns .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , kre hr . Brok , jeg bifalder indholdsmssigt og fuldt ud Brok-betnkningen og de ord , han har fundet .
Vi skal , vi vil give penge , og vi vil give dem hurtigt .
Det er vi parate til , men naturligvis skal visse rammebetingelser overholdes .
Det er helt sikkert , at vi forlanger af flertallet i det nuvrende Kosovo , at det ogs behandler det nuvrende mindretal , det er serberne , sinti- og romanibefolkningen , bosnierne osv . , sledes , at de virkelig ogs fr udfoldelsesmuligheder og et liv i dette land .
<P>
Srligt ved det valg , som finder sted til efterret , vil det vre et afgrende sprgsml .
Hvor reprsentativt er dette valg ?
Jeg bifalder , at der er valg , men hvor reprsentativt er det , hvis ikke alle i dette land eller de , der efterflgende mtte flygte , kan deltage i dette valg ?
<P>
Desuden er det helt afgrende - det har hr .
Brok ogs berrt - at vi forventer af det albanske flertal i Kosovo , at det trkker en klar grnse , en klar skillelinje til alle de sm grupper - ikke albanerne i Makedonien , men sm grupper , UCK eller UCK-lignende organisationer - der gr noget i Makedonien , som absolut ikke er ndvendigt , da der er demokrati i Makedonien - i modstning til det tidligere Jugoslavien , hvor jeg har en vis forstelse for , at der mske ogs blev grebet til vben for at vgre sig mod terror og undertrykkelse .
Men i Makedonien er der demokrati , er der demokratiske muligheder , og isr EU vil hjlpe det albanske mindretal , som er et stort mindretal i Makedonien , med at udvikle sig .
Men vi forventer netop af det albanske flertal i Kosovo , at det , med al sympati for de berettigede krav fra deres brdre og sstre i Makedonien , trkker en klar skillelinje til terrorismen .
<P>
Endvidere mener jeg , hvad de konomiske sprgsml angr , at det er vigtigt , at Kosovo selv med tiden udvikler sine egne konomiske ressourcer .
Jeg vil isr gerne nvne minerne i Trebca .
Jeg ved godt , at miner nu om stunder ikke ubetinget er det , der udvikler et moderne samfund , men jeg mener , at man skal finde alle muligheder - selv om ejendomsforholdene ikke er endeligt afklaret - for at udvikle egne ressourcer .
<P>
I den forbindelse er der et problem , og jeg er meget glad for , at kommissr Solbes Mira er til stede , og at jeg kan sprge ham helt konkret .
Der er nemlig et problem i forbindelse med overgangen til euroen .
Hvad sker der med de facto-valutaen i Kosovo og i de andre omrder p Balkan , men isr i Kosovo med D-marken ?
Jeg har frst for nylig lst i en betnkning , at det vil skabe store problemer , og jeg vil gerne sprge Dem , hr. kommissr : Har Kommissionen beskftiget sig med dette ? Hvilke udtalelser findes der herom ?
Vil Kommissionen beskftige sig med det , og i givet fald , hvornr , s ogs dette afgrende sprgsml for udviklingen af Kosovo kan blive lst nogenlunde ?
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , hr . Brok har ret i , at vi er blevet klogere , nr det drejer sig om klipning af svinehaler .
Hvordan vi skal klippe den gordiske knude over , som ligger rundt om Kosovo , ved vi endnu ikke , selv om vi har gjort mange forsg .
Hvis der var en neutral observatr til stede her p alle Parlamentets mder , ville han opleve , at vi er meget ensformige .
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , Kosovo , Eksjugoslavien .
Det , at vi bliver ved med at bevge os i det samme , afslrer i virkeligheden den blindgyde , vi befinder os i .
Og den blindgyde er vi ndt til at finde ud af .
Konference efter konference , premierministre , ministre , reprsentanter , besg , men ingen resultater .
<P>
I dag skal vi godkende en ny finansiel sttte til Kosovo , og vi er ndt til at godkende den , for at de , der er i omrdet , kan f hjlp til at lse problemerne .
Men , ser De , Kosovo er stedet , hvorfra alle uregelmssigheder i de omkringliggende omrder udspringer .
Forholder det sig i virkeligheden sdan , at vi skaber et beskyttet omrde , hvor forskellige terroristgrupper trygt og sikkert kan organisere sig for derefter at terrorisere hele det omkringliggende omrde ?
<P>
Vi overlevede afslutningen p Milosevic-epoken , og det var en god ting .
Straks derefter havde vi begivenhederne i det sydlige Serbien , et halvhjertet forsg p destabilisering i Montenegro , som det heldigvis lykkedes os at standse med fornuftige indgreb .
I det sydlige Serbien truede man imidlertid med at bringe den jugoslaviske hr tilbage til grnserne .
Mske burde vi ogs sige nu , at vi vil give mulighed for , sdan som FN taler om , at hente den jugoslaviske hr til Kosovos grnse ? Der er mske flere , der mener , at denne trussel er en god id ?
For mig lyder det i hvert fald mrkeligt , at s mange tusind soldater i Kosovo ikke er i stand til at lukke grnserne , ikke er i stand til at lukke dem hermetisk og hindre en destabilisering i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og resten af omrdet .
Det kan man undre sig over .
Hvis soldaterne sad med fem meters mellemrum , ville de danne en hel barriere ved grnsen .
<P>
Ud fra denne betragtning er det godt , hvis de politiske bestrbelser , der gres fra alle sider , kombineres med en strk beslutsomhed .
For det frer ingen vegne , hvis tingene fortstter med at flyde , som de gr nu .
Hvis der er nogen , der tror , at denne tragedie kan fre til dannelsen af nye nationalstater , er det ikke sandt .
Omrdet er blevet s splittet af minoriteterne , som nogle steder er i flertal , andre steder i mindretal , at vi p et tidspunkt er ndt til at f nogle konfderative landsbyer , nogle konfderative byer , for at man kan sige , at der findes en form for kohrens .
Disse omrder - hvis nogen skulle gre sig forestillinger om etnisk rene omrder - vil ligne de DNA-diagrammer , vi ser p forskellige analyser og billeder .
<P>
P denne baggrund tror jeg , at det ud over den finansielle sttte er ndvendigt med pres , pres og politisk enhed , s vi kan f en stabilisering af omrdet , en udvikling af omrdet , men ogs s der kan komme politiske lsninger inden for de eksisterende grnser .
Det er det , vi br sikre .
<SPEAKER ID=261 NAME="Solbes">
Jeg vil indlede med at takke hr . Brok for hans betnkning og Parlamentet for dets hurtige reaktion p Kommissionens anmodning og for den hurtige sagsbehandling , som forhbentlig vil gre det muligt for os at n frem til en gunstig aftale p dette omrde .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt at ppege , at vi i dag ikke taler om en del af den foranstaltning , som benyttes til CARDS-programmerne , og dermed taler vi ikke om bistandsprojekter til Kosovo inden for rammerne af Det Europiske Genopbygningsagentur .
Vi taler om makrofinansiel bistand til Kosovo , og det er en anden form for aktivitet og foranstaltning .
Vi taler simpelthen om budgetsttte til FN ' s administration i omrdet .
Derfor burde nogle af de problemer , som De har rejst i Deres forslag , efter vores mening omfortolkes , som vi skal se om lidt .
<P>
Fllesskabet gjorde allerede i 2000 en indsats af denne type til en vrdi af 35 millioner euro , og det forslag , som vi vedtog i marts i r , vedrrer 30 millioner euro , som tildeles Kosovos budget i to rater for at ivrkstte eller rettere sagt opretholde UNMIK ' s funktion i omrdet .
Vi er naturligvis ansvarlige for sjle IV , og det indebrer ogs at vre srligt opmrksom p nogle vsentlige ndringer af det konomiske system , der anvendes i jeblikket .
Vi taler ikke om vores bistand , men om forhold i forbindelse med indfrelse af markedskonomi .
<P>
Vi har gjort store fremskridt , f.eks. ved at tilvejebringe et bank- og betalingssystem og udvikle den private sektor , og der er ogs sket fremskridt p det budgetmssige omrde , herunder naturligvis alle de , der vedrrer de offentlige udgifter .
<P>
Vi taler om ekstraordinr bistand , der ikke skal anvendes til specifikke projekter , og som ikke er knyttet til nogen andre former for forpligtelser .
Derfor er den helt anderledes end CARDS-bistanden , og derfor skal den have et andet retsgrundlag , som vi ppeger i vores forslag .
<P>
Med denne bistand vil vi som tidligere finansiere de lbende udgifter i Kosovos budget , og her taler vi om ln til dommere , lrere , lger , om salg eller rettere bistand fra offentlige faciliteter og dermed om de grundlggende driftselementer .
Det er rigtigt , at der er visse investeringsudgifter i forbindelse med offentlige virksomheder , men der er frst og fremmest tale om lbende udgifter .
<P>
Som svar p nogle af hr . Broks sprgsml vil jeg sige , at der naturligvis frst og fremmest br ivrksttes et system , der tillader , at Kosovo lidt efter lidt ptager sig sine egne finansielle udgifter .
Vi er enige i den id , og vores ml p mellemlangt sigt er , at Kosovos budget kan selvfinanseres .
Sidste r var finansieringen fifty-fifty .
Vi nsker , at dette fremskridt skal fortstte , og vi hber , at 75 % af det samlede budget i 2001 dkkes med egne midler .
<P>
De har ogs nsket at vide , hvad der sker med de vrige donorer .
Der er en fornuftig byrdefordeling mellem de enkelte .
Der er andre donorer , som vil bidrage til budgettet for 2001 . Det drejer sig om Det Forenede Kongerige , Nederlandene , Danmark , Tyrkiet , Canada og Verdensbanken med et samlet belb p 43 millioner euro .
Af disse 43 millioner euro er 31 allerede blevet udbetalt , hvilket selvflgelig er positivt , og vi tillader os at vre forholdsvis rolige , hvad angr problemet med ligelig fordeling af byrden .
<P>
Vi foreslr naturligvis ikke en ekstra budgettildeling .
Der er ressourcer til at gennemfre denne finansiering med den del af den makrofinansielle bistand , som er i budgetpost B7-548 for Balkan .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve , at nr vi ivrkstter denne bistand , lgger vi ikke blot vgt p at skabe en stabil konomisk ramme , men ogs p , at der fres politikker rettet mod konomisk stabilitet .
Sammen med de vrige donorer kontrollerer vi de forpligtelser , der er ndvendige for at udbetale disse belb , for Kosovos myndigheder skal opfylde de indgede forpligtelser .
<P>
Hvad angr de stillede ndringsforslag , har jeg nogle kommentarer , som kan lette forhandlingen .
<P>
For det frste kan vi uden videre acceptere nogle af ndringsforslagene .
Det drejer sig om ndringsforslag 1 , 3 , 6 og 9 .
Vi mener , at der er andre ndringsforslag , som ikke er berettigede , ikke fordi vi er uenige i indholdet , men fordi de er undvendige . Det glder f.eks. ndringsforslag 4 og 5 om byrdefordelingen .
Den fremgr klart af betragtning 9 , hvor der str , at " ydelse af en ekstern budgetsttte , som fordeles retfrdigt mellem donorerne , er af afgrende betydning som et bidrag til at dkke det resterende finansieringsbehov " .
<P>
Vi mener heller ikke , at ndringsforslag 10 er ndvendigt , for det gr ud p at sl fast , at bistanden er klart rettet mod budgettet .
Det drejer sig ganske enkelt om budgetbistand , og derfor er det ikke ndvendigt at understrege et forhold , der efter vores mening er indlysende .
<P>
I en rkke ndringsforslag misforsts arten af den makrofinansielle bistand efter min mening . Det drejer sig om ndringsforslag 2 , 8 og 13 , der vedrrer forbindelsen mellem denne type makrofinansiel bistand og CARDS-programmet , og derfor forlanges det , at der skal glde de samme betingelser , som dem , der glder for CARDS-projekterne .
Men vi taler ikke om CARDS , vi taler om noget helt andet .
Det drejer sig ikke om et ansvar henhrende under min kollega Chris Patten , men om mit direkte ansvar for den makrofinansielle bistand ene og alene p budgetomrdet .
Derfor mener vi ikke , at disse ndringsforslag br inddrages , for de ville skabe forvirring .
<P>
Der er en rkke ndringsforslag vedrrende frister , procedurer og kontrol , srligt ndringsforslag 7 , 11 og 14 .
Jeg vil kommentere dem enkeltvis .
<P>
Et problem , der srligt bekymrer hr . Brok , er problemet vedrrende information .
Vi er naturligvis rede til at give al den ndvendige information .
Sprgsmlet er , om denne information skal udarbejdes i sammenhng med andre former for bistand i takt med , at reformen skrider frem .
I jeblikket informerer vi allerede om den makrofinansielle bistand , og vi er rede til at gre det og inddrage denne bistand sammen med den vrige makrofinansielle bistand og give al den information , der er ndvendig for , at Parlamentet kan udve sin kontrolfunktion effektivt .
<P>
I ndringsforslag 11 nvnes muligheden for at oprette en politisk gruppe i Rdet , som skal gennemfre nogle hringer om anvendelsen af denne bistand .
Jeg gentager : Vi taler om en anden type bistand , og vi mener , at det er de allerede eksisterende systemer til makrofinansiel bistand og ikke til andre former for foranstaltninger , der skal anvendes .
<P>
Og hvad angr problemet i ndringsforslag 14 - behovet for , at de konomisk-politiske betingelser opfyldes , at der skabes en forbindelse med ndringsforslag 4 , og at midlerne gr til denne type bistand - mener vi , at det ikke er i overensstemmelse med arten af denne foranstaltning .
Det , vi taler om her , er som sagt bistand til UNMIK ' s budget med meget prcise ml .
Det er rigtigt , at disse ml ogs skal tjene til at forbedre den konomiske situation og markedskonomien i Kosovo , men der er ikke betingelser , som ved andre former for bistand .
<P>
Jeg har en kommentar til to andre ndringsforslag , som jeg finder interessante : I ndringsforslag 12 stilles der to krav til os .
For det frste , at bistanden skal ivrksttes inden for seks uger .
Vi kan forpligte os til at ivrkstte den hurtigst muligt .
At forlange , at bistanden skal frigives midt i august , nr vi alle er bekendt med vanskelighederne ved budgetprocedurerne , er efter vores mening en mildt sagt tvivlsom id .
Derfor synes vi ikke , at dette krav er rimeligt .
<P>
Hvad angr muligheden for at viderebringe aftalememorandummet mellem UNMIK og Fllesskabet , m jeg ppege , at dette memorandum indeholder en rkke flsomme oplysninger , og derfor mener vi , at det vil vre bedre , hvis disse oplysninger gives til formndene for de forskellige udvalg , men aftalememorandummet m under ingen omstndigheder sendes ud .
<P>
Endelig kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 14 , hvis det bliver omformuleret .
Det vil sige , at betnkningen forelgges i september ret fr , for disse betnkninger udarbejdes , s de er klar i juni , og vi kan give disse oplysninger inden september , men ikke p et tidligere tidspunkt .
Kommissionen accepterer tanken i forslaget , men vi mener , at formuleringen skal forbedres , s vi undgr praktiske problemer .
<P>
Til sidst en bemrkning til hr . Swobodas sprgsml om anvendelsen af euroen i Kosovo-omrdet .
Jeg vil minde Dem om , at dette som bekendt var en ensidig beslutning fra Kosovos myndigheders side .
Det er rigtigt , at den tyske centralbank har disse oplysninger og er klar over denne situation , og det er rigtigt , at der i jeblikket er forhandlinger i gang mellem Kosovos bank- og betalingsmyndighed , den tyske centralbank og den strigske centralbank for at finde en lsning p problemet .
Derfor kan jeg oplyse Dem om , at disse samtaler allerede er i gang , og jeg hber , at de nr et positivt resultat , s ombytningen skaber s f problemer som muligt .
Kommissionen flger denne sag med strste interesse , selv om det i hjere grad er Den Europiske Centralbank og de nationale centralbanker end Kommissionen selv , der har det direkte ansvar .
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Solbes Mira !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.30 )
