<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg m indlede med en beklagelig meddelelse .
Som De har set , er mdelisterne endnu ikke hngt op ved indgangen til salen .
Der er tekniske problemer med den computer , som de bliver printet ud p , og jeg m desvrre bede Dem skrive Dem p lidt senere - f.eks. i forbindelse med afstemningen til middag .
Der er desvrre ikke andet at gre .
<P>
( Tilrb fra hr . Ferber : Det er alt sammen nstformandens skyld !
) Hr . Ferber , i sdanne tilflde er det automatisk embedsmand Rmer her ved siden af mig , der har skylden !
<P>
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg vil gerne meddele , at jeg var til stede her i gr .
Jeg ankom til Parlamentet i gr klokken 18 , men desvrre skrev jeg mig ikke p tilstedevrelseslisten , fordi jeg var optaget af noget andet .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Sacrdeus , vores tjenester vil finde ud af , hvordan man skal hndtere det .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , i gr talte jeg p vores gruppes vegne om ddsstraffen , og jeg sagde ogs ved den lejlighed , at der i vores jne er en konflikt mellem Europas vrdist og det vrdist , som i jeblikket er forbundet med dette emne i USA .
Jeg sagde ogs , at dette er meget vigtigt , navnlig i forbindelse med hr . Bushs besg i Europa i denne uge .
Disse to elementer , konflikten mellem de to vrdist og prsident Bushs holdning og besget i Europa i denne uge , nvnes ikke i protokollen under dette punkt .
Jeg vil gerne have dem optaget i protokollen .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Ogs det har vi noteret .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg var inde p sprgetiden i gr .
Formanden - det str i protokollen - svarede mig , at der var indkommet for f sprgsml til to kommissrer , som derfor var blevet slettet af talerlisten for sprgetiden .
Jeg har undersget det . Hr .
Kinnock havde fet stillet et eneste sprgsml . Han str fortsat p listen .
Fru Schreyer havde fet stillet et sprgsml af mig , hun str ikke p listen , selv om flere andre kolleger ogs havde stillet sprgsml , som var rettet til fru Schreyer , f.eks. hr .
Trakatellis . Der er alts noget , der ikke stemmer .
Jeg vil bede Dem undersge det og i morgen give mig et klart svar p , hvorfor sprgetiden er blevet afkortet .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , det bliver undersgt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning om anmodning om uopsttelighed
<SPEAKER ID=9 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , et flertal i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter stemte i aftes for anmodningen om uopsttelig forhandling .
Ved at vedtage betnkningen i gr aftes skabte vi mulighed for , at der kan stemmes om det i denne uge , hvis Parlamentet ogs stemmer for anmodningen om uopsttelig forhandling .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<P>
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om yderligere ekstraordinr finansiel hjlp til Kosovo ( KOM ( 2001 ) 81 - C5-0138 / 2001 - 2001 / 0045 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=10 NAME="Brok">
Hr. formand , Kommissionen og Rdet har annmodet om uopsttelig forhandling .
Dette er en hastesag , s denne hjlp kan blive ydet hurtigt .
Udvalget stemte allerede i aftes om betnkningen , s vi kan anbefale den uopsttelige forhandling .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien ( KOM ( 2001 ) 277 - C5-0231 / 2001 - 2001 / 0112 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , vi i Udenrigsudvalget - og jeg tror , det er i overensstemmelse med de rdgivende udvalg , Budgetudvalget og Industriudvalget - vil anbefale en afvisning .
Dette er ikke meddelt i god tid .
Teksterne har kun foreligget siden fredag .
Der er tale om en frstegangsbevilling , og det er ikke helt klart , hvilke andre omrder disse midler til dels skal tages fra .
Derfor er der brug for en tilsvarende politisk afvejning .
Vi vil imidlertid gerne samtidig erklre , at vi vil gre , hvad vi kan , for at vi kan trffe en beslutning i salen i juli , og vi vil srge for de ndvendige forberedelser . Derfor anbefaler vi at afvise anmodningen .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=3>
Den Europiske Fdevareautoritet
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0198 / 2001 ) af Whitehead for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om de generelle principper og krav i fdevarelovgivning , om oprettelse af Myndigheden og om procedurer i fdevaresikkerhedsanliggender ( KOM ( 2000 ) 716 - C5-0655 / 2000 - 2000 / 0286 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=13 NAME="Whitehead">
Hr. formand , dette er et vigtigt jeblik for forbrugerbeskyttelsen i EU .
Unionens institutioner har sammen udstukket principperne for fdevarelovgivningen i form af en ny myndighed , som kan sikre den mad , vi spiser , og den mde , hvorp den produceres .
De to ting er afhngige af hinanden .
<P>
Til dem , der siger , at vi er get for hurtigt frem , og at Kommissionen eller Rdet presser os til at g for hurtigt frem under dette formandskab , vil jeg blot sige , at vi prver at rette op p rtiers forsmmelser , hvor det varierede udbud af fdevarer og selvforsyningen p omrdet var med til at skjule store katastrofer , lige fra BSE til dioxiner og nogle af de plager , vi oplever i dag .
<P>
Det er Europa-Parlamentets klare opgave at justere og prcisere forslaget fra Kommissionen , det vil sige at fortlle borgere og interessenter , hvad vi helt njagtigt har tnkt os at gre for at sikre alle led i fdekden , uanset hvilket trin vi befinder os p , fra primre producenter til den endelige forbruger .
Vi har alle en interesse i , hvad det er for fdevarer , der udbydes i Europa , hvordan de fremstilles , hvordan de tilberedes , og endelig hvordan de kontrolleres .
<P>
Denne myndighed beskftiger sig primrt med fdevaresikkerhed .
Derfor gr vores udvalg kraftigt ind for , at den skifter navn .
Vi mener , at det er ndvendigt , for der skal udstikkes klare , men ogs afgrnsede og mlrettede retningslinjer for denne myndighed .
De skal forholde sig til , hvad Myndigheden kan gre inden for sit ansvarsomrde og budget og ikke inden for alle de andre omrder , som lsses over p den af personer , der nsker , at den skal vre ansvarlig for en rkke andre ting .
<P>
Alt skal ses i dette perspektiv .
Jeg vil gerne sige til nogle af mine kolleger i udvalget , som stemte for en rkke forskellige ndringsforslag med henblik p at f omdbt Myndigheden , at de fremgr af den ndrede betnkning .
Hvis De nsker en egentlig henvisning til hygiejne eller ernring eller til kvalitet eller vores forkrlighed for traditionelle fdevarer , som nogle af ndringsforslagene handler om , s er mit svar , at de findes i betnkningen .
De er alle med i passende omfang .
Men de er ikke med i navnet .
De er ikke i sig selv denne nye myndigheds primre ansvarsomrde .
<P>
Jeg er mine kolleger i alle partierne i udvalget megen tak skyldig .
Betnkningen blev vedtaget i Miljudvalget med 40 stemmer mod nul , idet to undlod at stemme .
Det store antal ndringsforslag , som stilles i dag i blokke , afspejler den grad af konsensus , vi nede frem til .
Her takker jeg ogs Kommissionen for dens hjlp , det svenske formandskab , som har frt dette igennem med beundringsvrdig sans for prioritering , og frst og fremmest min egen assistent , Michele Smyth , som har gjort en utrttelig indsats .
<P>
Jeg vil gerne tage nogle af de fremtrdende emner op , som der stadig vil vre uenighed om , og som nogle af ndringsforslagene bygger p .
Skal medlemmerne af den nye myndighed udnvnes efter en procedure baseret p benhed og fortjeneste efter en fuld undersgelsesproces , eller skal det ske p den gamle stille mde ?
Vi gr til enhver tid ind for fortjeneste .
Vi gr ind for benhed .
Vi gr ind for gennemsigtighed .
Medlemsstaterne skal spille en aktiv rolle i det rdgivende forum .
Der behver ikke at vre tale om en situation , hvor medlemsstaterne skal anbringe deres flag ved hvert sde i den nye myndighed .
<P>
Vi mener ikke , at Myndigheden skal vre ansvarlig for det nye system for hurtig varsling .
Vi mener , at det endelige ansvar skal phvile Kommissionen .
<P>
Myndigheden br finansieres udelukkende via budgettet , s Europa-Parlamentet kan vre med i beslutningsprocessen .
De afsatte 44 millioner euro er et forholdsvis lille belb sammenlignet med andre europiske agenturer .
Det er kun en tredjedel af det budget , som det britiske fdevareagentur havde til rdighed , da det blev oprettet .
Der er visse ndringsforslag , bl.a. fra Budgetudvalget , som jeg sttter , og som gr ud p , at vi selv skal tage os af den prcise finansiering af dette agentur .
<P>
Til sidst vil jeg sige noget om den nye myndigheds placering .
Nogle nsker , at det skal besluttes ved en flles beslutningsprocedure med Parlamentet .
Andre mener , at det udelukkende skal besluttes af Rdet efter forslag fra Kommissionen og med Europa-Parlamentets samtykke .
Min egen holdning er , at vi br have en fri afstemning om dette , for efter min mening har de medlemmer , som nsker den flles beslutningsprocedure , ret til at stemme om det .
Jeg er dog stadig skeptisk .
Jeg mener , at vi skal flge den traditionelle fremgangsmde , i hvert fald p dette punkt .
<P>
Jeg anbefaler Parlamentet at stemme for denne betnkning .
Den kommer p det helt rigtige tidspunkt .
Jeg hber , at Parlamentet vil stemme for den .
<SPEAKER ID=14 NAME="Gebhardt">
Hr. formand , hr. kommissr , Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed er af grundlggende betydning for Europas borgere .
Det har vi givet hinanden ret i gentagne gange gennem flere mneder , og vi tilfjer , at borgerne efter de mange skandaler langt om lnge igen skal kunne have tillid til det daglige brd , uanset hvem der leverer det .
Hver dag , hvor denne nye myndighed ikke arbejder i fdevaresikkerhedens tjeneste , er en tabt dag for sundheden for EU ' s borgere .
Derfor m vi skynde os med forberedelserne .
Vi m srge for , at Fdevaremyndigheden kan komme i gang i starten af det nye r .
<P>
At sagen haster , m imidlertid ikke g ud over kvaliteten i lovgivningsarbejdet .
Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed har brug for et stabilt retligt fundament , s den ikke bliver kastebold for tilfldige interesser allerede i startfasen .
Derfor beder jeg Dem , kre kolleger , om i morgen ved afstemningen at flge anbefalingen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og overlade hele forordningen til den flles beslutningsprocedure .
Iden med kun at hre Europa-Parlamentet netop omkring placeringen af Myndigheden er drligt hndvrk .
Det er i vrigt endnu et bevis p nsket om at sjakre mellem interessenter med meget forskellige motiver , som kun kan skade vores Fdevaremyndighed .
<P>
Jeg beder Dem alts sl en streg i regningen for kommissionsformand Prodi , som allerede via pressen har fortalt os , at han ville give Fdevaremyndigheden til Luxembourg som kompensation for andre EU-skriveborde .
Jeg beder Dem stemme for ndringsforslag 215 , som srger for et flles retsgrundlag og for at udelukke begrlighed , som ikke kommer sagen ved .
<SPEAKER ID=15 NAME="Kuckelkorn">
Hr. formand , kre kolleger , min gruppe har stillet et ndringsforslag i salen , hvor det konstateres , at oprettelsen af Myndigheden er en uforudset udgift .
Desuden konstaterer vi , at finansieringen ikke kan ske uden en revision af det finansielle overslag eller en reduktion af andre opgaver i udgiftsomrde 3 .
ndringsforslaget stammer fra Budgetudvalget .
Det er vigtigt for os at sende et signal - det , vi foretager os , skal ogs kunne finansieres .
<P>
Desvrre har Miljudvalget valgt at se bort fra flere af ndringsforslagene .
For det frste det klassiske forslag , som Budgetudvalget stiller igen og igen , om at optage en begrundelse , hvor det prciseres , at isr gennemsigtighed og kontrol og budgetprocedurens gyldighed skal overholdes .
Her er der i mange agenturer stadig en del , der halter .
<P>
Desuden har Miljudvalget besluttet , at Myndigheden alene skal finansieres af det almindelige budget .
Man vil holde Myndigheden uafhngig .
Argumentationen er sikkert del nok , men den er virkelighedsfjern .
For vi har agenturer , f.eks. lgemiddelagenturet og normeringsagenturet , som finansieres med bidrag , og man kan ikke pst , at de skulle vre infiltreret .
<P>
I Budgetudvalget fandt vi imidlertid forslaget om efter tre r at undersge , om det er muligt og tilrdeligt at indfre gebyrer , meget fornuftigt .
Dermed beslutter man jo ikke at indfre gebyrer .
Her er det ogs get tabt , at bidragene til medarbejdernes pensioner indsttes p indtgtssiden i Kommissionens budget .
<P>
Man har heller ikke overtaget det ndringsforslag , som forudstter en konomisk deltagelse fra medlemsstatens side eller interesser i ejendommene .
Og Myndigheden skal fremlgge et budget hvert r .
<SPEAKER ID=16 NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil indlede med oprigtigt at lyknske ordfreren , hr . Whitehead , med denne betnkning , som ikke har vret let , og hr .
Bowis , som har udfrt et stort forudgende arbejde med betnkningen om hvidbogen .
<P>
Betnkningen var , ud over det store antal ndringsforslag , ikke let , fordi Kommissionens forslag , selv om det er et godt udgangsdokument fyldt med gode intentioner , efter min mening lider af en forfejlet strategi og temmelig mange uklarheder .
<P>
I artikel 5 f.eks. burde mlstningerne med fdevarelovgivningen have vret klart defineret og begrnset til beskyttelse af folkesundheden og forbrugerne og fdevaresikkerhed i hele fdekden , uden at den frie bevgelighed for fdevarer i Fllesskabet blev indskrnket , og sikring af den europiske fdevareindustris konkurrenceevne p de internationale markeder .
<P>
De vrige mlstninger , som beskyttelsen af miljet og dyrs og planters beskyttelse og velfrd , er alle meget prisvrdige , hr. kommissr , men hvis de ikke har indflydelse p fdevaresikkerheden , er der allerede andre bestemmelser , som drejer sig om eller kan dreje sig om det .
F.eks. har vi netop haft uopsttelig afstemning om svins velfrd med det ene forml at forge det svenske formandskabs lovgivningsinitiativer .
<P>
Myndighedens opgave br vre centreret om risikovurdering og videnskabelig rdgivning , og det er slet ikke nogen let opgave .
<P>
Hr. kommissr , De har ved flere lejligheder sagt , at det nye varslingsnet er en del af krisestyringen , og at det vil hre ind under Kommissionens ansvarsomrde .
I sit forslag argumenterer Kommissionen imidlertid for , at dette ansvar skal plgges Myndigheden i betragtning 35 , artikel 21 , stk . 2 , artikel 22 , litra h ) , artikel 34 og artikel 49 .
<P>
Risikovurderingen br vre videnskabelig og uafhngig .
Det er den fremtidige Fdevaremyndigheds egentlige opgave , og det glder mig , at dens videnskabelige udtalelser i ndringsforslag 123 fr fortrinsret .
<P>
Det er eksperterne , der br formidle oplysninger om risici , for urigtige oplysninger kan skabe uro i befolkningen , som det allerede er sket , og forrsage store tab og konomiske katastrofer for fdevaresektorerne i hele EU .
<P>
Endelig hber jeg , at den fremtidige beslutning om Fdevaremyndighedens hjemsted kommer efter en seris debat mellem vores institutioner og trffes i henhold til proceduren med flles beslutningstagning .
<SPEAKER ID=17 NAME="Folias">
Hr. kommissr , hr. formand , mine damer og herrer , forhandlingen om forslag til Kommissionens forordning giver os anledning til at nvne , at vi inden for f r for tredje gang bliver vidner til et voldsomt brud p det indre markeds fundament .
Tre gange har vi set forbrugernes tillid til fdevaresikkerheden g i stumper og stykker , og det er en yderst relevant forhandling , vi frer , og det er en yderst rammende beslutning at skride til oprettelsen af en fdevaresikkerhedsautoritet .
<P>
Da vi havde de tre p hinanden flgende meget alvorlige tilflde , kunne vi ikke blot registrere forbrugernes mistillid , men ogs ndringerne i deres forbrugsmnster og delggelsen af mange virksomheder , der pludseligt befandt sig uden for markedet , uden at de nogensinde havde forestillet sig det , samt tabet af mange tusinder arbejdspladser , som folk uforskyldt mistede .
Det var alts ikke kun budgetterne , der blev udsat for en konomisk katastrofe , da de skulle tackle destruktionen af produkter og dyr , der var ogs de sociale omkostninger , som vi br behandle yderst hurtigt og serist .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige , at det er ndvendigt , at vi i fdevarelovgivningen tager hensyn til de traditionelle produkters srlige karakter , som er karakteristiske i visse regioner og steder i Europa , og som udgr en del af vores kultur .
Endelig skal man helt tydeligt anerkende de sm og mellemstore virksomheders rolle i denne sektor , da det jo er dem , der bde producerer varer af hj kvalitet og skaber arbejdspladser .
<SPEAKER ID=18 NAME="Pesl">
Hr. formand , kre kommissr , den foreliggende lovgivning om fdevaresikkerhed er en yderst vigtig sag for landbrugssektoren .
Den vil p langt sigt lse de selvstndiges arbejdsforhold og p den mde skabe et fundament for hele landbrugssektoren .
P mit udvalgs vegne takker jeg varmt hr . Whitehead for styring af udarbejdelsesprocessen p en s hensigtsmssig mde , at vi andre ordfrere fik lejlighed til at deltage i processen .
Og jeg takker Dem specielt for , at De har taget hensyn til Landbrugsudvalgets ndringsforslag , jeg ville sige med fuld dkning og ekspertise , endda med forbedring af formuleringer af enkelte ndringsforslag .
De har udfrt et stort arbejde .
<P>
Jeg vil dog gre opmrksom p n ting .
Til bestyrelsen for Fdevaremyndigheden foreslr De 12 medlemmer , hvoraf to skal vre reprsentanter for fdevareindustrien .
I overensstemmelse med udvalgets nske foreslr jeg en lille rettelse til denne formulering , sledes at den ene reprsentant skal komme fra primrproduktionen .
ndringsforslag 208 glder dette aspekt .
<P>
Uden at g lngere ind i de talrige og mske ogs teknisk betonede detaljer foreslet af udvalget takker jeg Dem , hr . Whitehead .
Jeg hber ogs , at dette lovforslag bliver hurtigt vedtaget og gennemfrt .
n del af det glder ivrksttelse af et fdevareagentur .
Det kan vi ikke trkke i langdrag , vil skal finde en hurtig lsning p etableringen af fdevareagenturet ved Det Europiske Rd i Gteborg ogs for at bevare trovrdigheden over for borgerne .
<SPEAKER ID=19 NAME="Hudghton">
Hr. formand , p vegne af Fiskeriudvalget gr jeg helhjertet ind for forslaget .
Jeg vil dog understrege , at det er bydende ndvendigt , at der tages hensyn til de srlige forhold , der gr sig gldende for fiskeri- og landbrugssektorerne .
Disse sektorer giver anledning til helt andre sprgsml end den generelle fdevareindustri , og udfordringerne som flge af den seneste tids problemer inden for fiskerierhvervet , bl.a. infektis lakseanmi , amnesifremkaldende skaldyrsforgiftning og dioxiner , krver industrispecifikke indgreb .
Desuden skal der tages tilstrkkeligt hensyn til de srlige behov i randomrderne , f.eks. i Skotland og andre fiskerinationer , som modtager fiskeristtte .
<P>
Derfor stttede Fiskeriudvalget mit ndringsforslag om indfrelse af en ny betragtning om sporbarhed .
Fiskeriet har i sagens natur betydning for sporbarheden .
Der er mange potentielle vanskeligheder , som Kommissionen skal srge for bliver lst , samtidig med at man tager hjde for forskellige fangstmetoder , hvor fiskene fanges , hvor de landes , samt problemer i forbindelse med sortfisk .
<P>
Jeg mente desuden , at det var vigtigt , at sammenstningen af bestyrelsen sikrer en ligelig fordeling af ekspertise , som dkker alle de relevante sektorer inden for fdevareproduktion og -distribution samt foderstoffer og navnlig fiskeri .
Det er beklageligt , at ingen af disse prioriteringer vandt genklang i det ansvarlige udvalg .
Jeg opfordrer kraftigt kommissren til at tage dem i betragtning .
Bemrk venligst , at jeg ikke foreslr en udvidelse af bestyrelsen , eller at udnvnelsesmetoden ndres , men blot , at den relevante ekspertise skal vre til stede .
<P>
Jeg bifalder derimod de ndringsforslag , som flger kernen i min holdning , om en ny definition af fdevarer , som er uegnet til menneskefde , og kontaminerede fdevarer i ndringsforslag 43 og 44 , da de ligger mere p linje med den politik , Kommissionen har fulgt siden udbruddet af infektis lakseanmi .
<P>
Endelig gik Fiskeriudvalget ind for ndringsforslag 35 og 51 , som tager hjde for de specielle behov inden for fiskeopdrt , og navnlig de ndringsforslag , der er rettet mod bekymringerne for udvikling af genetisk modificerede fisk , for at forhindre , at de s at sige kommer ind i fdekden ad bagdren , nemlig via import fra tredjelande .
Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at sttte disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , der er to hovedrsager til at gribe ind p dette omrde .
For det frste er vi indbyrdes afhngige , nr det glder fde- og drikkevaresikkerhed .
Der er et indre marked for fdevarer , og fdevaresikkerhed er et sprgsml om folkesundhed .
De enkelte lande kan ikke sende deres fdevare- og landbrugspoliti ud for at tage stikprver af korn , kvg og vin i hvert andet land .
Vi m have flles standarder , som opretholdes i kraft af ensartede niveauer for kontrol , vurdering og hndhvelse .
<P>
For det andet har offentligheden mistet tilliden til de gamle nationale og europiske fdevaresikkerhedssystemer efter skandalerne og kriserne i forbindelse med olivenolie , vin , mineralvand , oksekd , g , fjerkr , mlk , e-coli , listeria , salmonella , dioxiner , hormoner og genetisk modificerede fdevarer - jeg kunne blive ved .
Offentligheden nsker at blive forsikret om , at den lange vej fra jord til bord er s sikker , som man med rimelighed kan forvente .
De nsker en sikkerhedskontrol , som hverken foregr bag Kommissionens lukkede dre eller plettes af producenters eller andre gruppers interesser .
<P>
S ligesom da jeg i min betnkning p hvidbogsstadiet krvede et videnskabeligt system med fokus p sikkerheden , siger vi p tvrs af alle partier i Parlamentet : Srg for , at Fdevaresikkerhedsmyndigheden er slank , gennemsigtig , uafhngig og dedikeret til risikovurdering af fdevaresikkerheden og til anbefalinger af , hvilke foranstaltninger der eventuelt skal trffes .
Lad Dem ikke distrahere af sprgsml om sunde spisevaner eller sammenlignelig kost , hvor vigtige de end mtte vre for det sundhedsfremmende arbejde .
Lad ordet sikkerhed indg i Myndighedens navn for at sende et klart signal om dens forml og metodik .
Vr uafhngig af de enkelte medlemsstater og af Kommissionen , det vil sige , undg en bestyrelse , som skal have et medlem fra hvert medlemsland .
Hold antallet p 12 .
Placer ikke Myndigheden i en bygning eller et hjemsted , som er tt forbundet med EU ' s institutioner .
Udnvn bestyrelsesformanden efter en ben udvlgelse og hring i Parlamentet .
St til regnskab over for Parlamentet en gang om ret for udvelsen af Myndighedens ansvarsomrde .
Udgiv straks eventuelle minoritetskonklusioner i bestyrelsen om eventuelle risikovurderinger , og lad bestyrelsesmderne vre bne for offentligheden .
Tilknyt medlemsstaternes fdevaresikkerhedsinstanser til Myndigheden i form af et rdgivende udvalg bestende af disse instansers nationale direktrer .
<P>
Jeg anbefaler denne betnkning , og jeg roser ordfreren for veludfrt arbejde , ikke mindst p grund af samarbejdet p tvrs af partier og landegrnser og den lbende diskussion .
Som flge heraf kan vi sttte nsten alle udvalgets ndringsforslag , som alle stort set vil blive en del af betnkningen .
Til Kommissionen og Rdet vil jeg sige flgende : Bemrk , hvordan Parlamentet str sammen i disse sprgsml , og samarbejd med os i et partnerskab til gavn for de europiske forbrugere i alle medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gratulere hr .
Whitehead , der har udfrt et srdeles godt stykke arbejde . Jeg vil desuden gerne understrege enigheden i Miljudvalget .
<P>
Vi ved , at fdevarekriserne i EU har medfrt , at mennesker er blevet utrygge ved maden .
Det har ogs frt til , at vi fokuserer p fdevare- og landbrugspolitikken .
Nu glder det om , at vi hurtigt kommer i gang med dette nye system - det er kolossalt vigtigt .
Hvis vi har bne grnser , hvilket vi skal have i Unionen , og et frit flow af varer , er det naturligvis vigtigt , at ogs fdevarer kan have et frit flow .
Det m dog ikke indebre , at ogs sygdomme og drlige sundhedstilstande florerer .
Et flles system m naturligvis ikke indebre , at regionalt produceret mad ikke er tilladt .
<P>
Hvis vi ser p hele rkken af foranstaltninger , vil bl.a. videnskabelig rdgivning , risikovurdering , risikohndtering og kontrol - inklusive kontrol af kontrollrerne i medlemslandene - vre pkrvet .
Mske vil det i fremtiden ogs blive ndvendigt med sanktioner .
Denne nye myndighed vil ikke kunne gre alt dette , men den giver frem for alt en ny , get styrke med hensyn til den videnskabelige rdgivning og risikovurderingen .
Vi har allerede et Food and Veterinary Office i Dublin , og det spiller en vigtig rolle i forbindelse med risikohndtering og kontrol .
Nu er det vigtigt at f startet et samarbejde mellem disse to myndigheder .
Jeg tror ikke , at EU i sidste ende kommer uden om at etablere et sanktionssystem p EU-niveau .
Det er dog kun Kommissionen , der kan ptage sig det .
Det er vigtigt , at vi fortstter arbejdet , s vi kan blive endnu mere effektive .
<P>
Dette er et srdeles vigtigt skridt , som vi hurtigt skal tage for at f mere sikre fdevarer .
Derefter m vi imidlertid ikke glemme denne sag , vi m g videre og gre systemet endnu bedre i fremtiden .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , denne betnkning udgr en vigtig fase i den lovgivningsproces , som skal skabe en lsning p de mange kriser , som forbrugerne har mttet gennemg i de seneste rtier .
Det er lykkedes Phillip Whitehead p en mesterlig mde at forene de mange opfattelser , som findes i Parlamentet om oprettelsen af en Fdevaresikkerhedsmyndighed , i en afbalanceret betnkning .
Det takker jeg ham for , og jeg takker ham ogs for hans vilje til at lytte og hans konstruktive holdning .
<P>
Betnkningen er opbygget omkring en hel rkke ngleord .
For det frste sikkerhed .
Titlen skrpes ved , at den ndres fra Den Europiske Fdevaremyndighed til Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed .
Dermed tilkendegives det med det samme , hvilken central opgave denne nye institution fr .
For det andet kvalitet .
Der lgges vgt p en mere kvalitativ fdevareproduktion .
Ikke kvantiteten , men kvaliteten stilles for fremtiden centralt .
For det tredje opretholdelse af fdevarernes kulturelle mangfoldighed i EU .
Den typiske og traditionelle produktion m ikke blive offer for den europiske lovgivning .
For det fjerde produkters sporbarhed og gennemsigtighed og producenters stadig strre ansvar .
For det femte uafhngighed .
Det betyder , at finansieringen af Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed kun m ske med EU-midler .
For det sjette skal forsigtighedsprincippet glde for enhver mrkbar risiko .
Kre kolleger , Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed bliver ikke nogen mastodont , men giver os forhbentlig snart ordentlig og plidelig videnskabelig rdgivning .
Med hensyn til bestyrelsen anmoder min gruppe imidlertid indtrngende om , at en lille udvidelse fra 12 til 16 medlemmer gres mulig .
For vi synes , at de primre producenter , landmnd og fiskere , skal vre bedre reprsenteret i bestyrelsen .
Min gruppe sttter endelig ogs den holdning , at Kommissionen skal have det verste ansvar for systemet for hurtig varsling .
Politisk ansvar kan jo aldrig skydes over p andre , og det er desvrre sket alt for ofte i de seneste r , bde i EU og i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , det m hilses velkomment , at der i den senere tid , nr der i den offentlige diskussion berettes om BSE og MKS , isr er tale om videnskabelige resultater og kendsgerninger .
Isr BSE-sagen har vist , hvor vigtigt det er at sttte sig til uafhngig ressourceforskning , som sigter mod at hste ny viden p langt sigt .
Med al den kompleksitet , som forslaget om at oprette en Fdevaremyndighed indeholder , er det p dette sted , man har sparet mest p idrigdommen .
Jeg er overbevist om , at valget mellem de mange rigtige forslag om Myndighedens opgaver kun kan trffes i overensstemmelse med de nationale institutioners aktuelle forskningsresultater .
<P>
Den eksisterende fdevarelovgivning er kompliceret i forvejen , og det bliver sikkert ikke bedre , hvis den kun bliver forfinet af jurister .
Derfor gr jeg ind for , at der i budgettet afsttes de ndvendige midler p grundlag af en videnskabelig planlgning .
<P>
Vi har et godt udgangspunkt for forslaget om at oprette en myndighed , fordi landmndenes organisationer og deres reprsentanter i fdevarebrancen er positivt indstillede . De gr ind for at oprette Myndigheden , hvilket uden tvivl kan vre en god begyndelse .
<P>
De mennesker , som har med nyttedyr og de deraf fremstillede fdevarer at gre , har brug for en lobby , som i takt med den fortsatte globalisering af fdevaremarkederne kan prsentere produktionen positivt , og som isr beskytter den mod fejlgreb .
Opfyldelse af disse store samfundsmssige forventninger er derfor et afgrende element for , om ordningen fr succes eller ej .
<P>
Forbruget af kd og kdprodukter stiger langsomt , og priserne udvikler sig i forhold til omkostningerne .
Forbrugerne krver fyldestgrende information om forarbejdningen og den sundhedsmssige vrdi af kd og kdprodukter .
Ogs jeg ser her et stort behov for handling , da mange allerede igen sidder fast i en ren vare-penge-politik foran kledisken .
<P>
Kd kommer til at spille en stor rolle fremover . Det synes jeg er godt .
Den traditionelle planlgning i kkkenet med posen med fdevarer i form af frugt , grntsager og kd indeholder sundhedsmssige indholdsstoffer i store mngder i forhold til de funktionelle fdevarer .
<P>
Men hvad m sunde fdevarer koste ?
Hippokrates krvede for 2.000 r siden : " Lad din kost vre din medicin , og din medicin vre din kost " .
Efter min mening har han ret den dag i dag , og jeg besvarer sprgsmlet med et krav om sammenhng mellem pris og kvalitet .
<P>
kologi og etik er sprgsml , som spiller en voksende rolle i forbindelse med fremstilling af fdevarer .
De skal afklares eksakt i forbindelse med udfrelsen af Fdevaremyndighedens opgaver .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , i forbindelse med BSE , dioxiner og sikkerheden af genetisk modificerede fdevarer har Parlamentet vret rvgent og lydhrt over for forbrugernes bekymringer .
Jeg komplimenterer derfor kommissr Byrne , som er ansvarlig for dette srlige omrde , og kommissr Fischler og endelig hr .
Whitehead for hans grundighed i arbejdet med denne betnkning .
<P>
Offentliggrelsen af Kommissionens hvidbog om fdevaresikkerhed og forslaget om oprettelse af en Europisk Fdevaremyndighed indvarsler en ny ra for fdevareproduktionen .
Fra nu af vil hvert led i fdekden blive en integreret del af produktionsprocessen .
Slutresultatet br fjerne enhver tvivl om kvaliteten og sikkerheden af alle fdevareprodukter og give forbrugerne den sikkerhed , som de har nsket , og som de har krav p .
Europa har en hastigt voksende fdevaresektor .
Vrdiforgelsen af grundlggende landbrugsprodukter foregr ved at give forbrugerne et bredt udbud af kvalitetsfdevarer .
Ny forskning p dette omrde vil bidrage betydeligt til den fremtidige udvikling .
<P>
Efterhnden som beskftigelsen i forarbejdningssektoren vokser , str denne velkomne udvikling i skarp kontrast til den store nedgang i familiebedrifterne og de unges manglende tilbjelighed til at vlge landbrug som deres levevej .
De mener mske ikke , at det er relevant for denne forhandling , men jeg vil gerne sige , at medmindre vi kan sikre ensretningen , levedygtigheden og lnsomheden af den europiske fdevaresektors produktionsgrundlag , kan vi sandsynligvis ikke n op p det niveau , vi nsker .
I denne sammenhng tages landmndenes enestende rolle som garanter for fdevaresikkerhed og -kvalitet alt for ofte for givet .
For at opn fdevaresikkerhed skal hele fdekden vre fejlfri og tilsynet med den omfattende .
Jeg er helt enig i , at fdevarer skal kunne spores hele vejen tilbage gennem alle led i fdekden - fra jord til bord .
<P>
Sammenfattende vil jeg sige , at i vores iver efter at sikre forbrugernes interesser - hvilket er vores hovedforml - m vi ikke glemme at sikre landbrugets mulighed for at udnytte fremskridtene inden for moderne teknologi .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , fdevarer fra EU hrer til verdens sikreste .
De seneste fdevarekriser har imidlertid frt til , at de europiske forbrugere mister tilliden til fdevarerne .
Hensigten med oprettelsen af Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed er frst og fremmest at genvinde tilliden .
I Nederlandene forbruges der i jeblikket nsten lige s meget kd som inden de nvnte kriser , mens Tyskland og Frankrig stadig kmper med et meget lavere kdforbrug .
P den ene side er det hermed tydeligt , at der ikke findes europiske forbrugere .
P den anden side kan vi heraf konkludere , at forbrugernes tillid er mere afhngig af folkekarakteren end af oprettelsen af Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed .
Kampen om hjemstedet , som adskillige medlemsstater gerne ville have , fr mig til at formode , at det frst og fremmest drejer sig om prestige .
Her er det ikke tydeligt for mig , hvilken betydning kriteriet " tradition inden for fdevaresikkerhed " vil f .
<P>
Risikoen for , at Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed bliver en narresut for forbrugerne , er ikke teoretisk , mens der ikke er nogen videnskabelig mervrdi i forhold til de nationale fdevaresikkerhedsinstanser .
Derfor er det af overordentlig stor betydning , at der knyttes en forbindelse mellem fdevareproduktion og fdevaresikkerhed .
Problemet findes i fdevareproduktionen , s det er ogs der , vi skal sge lsningen .
Konsekvensen vil vre , at der skal vendes op og ned p den europiske landbrugspolitik .
Der skal komme en landbrugspolitik , hvor foderprodukter dyrkes tt p slagtekvget , sledes at foderprodukter og dyr ikke transporteres over lange afstande .
Samtidig reduceres smittefaren .
En sdan politik er i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og nrhedsprincippet .
Desuden er der tale om integration , i betragtning af at denne politik bl.a. har en positiv virkning p miljets tilstand og p dyrenes velfrd .
<P>
Et beslgtet problem , som vi br prioritere , er eksporten af fdevarer med lavere standarder end dem , der glder i EU .
I praksis er det i lande uden for EU ofte sledes , at man ikke kan tillade sig den luksus at strbe efter de mest sikre fdevarer .
Selvflgelig br vi ikke uden videre eksportere fdevarer , som ikke opfylder vores sikkerhedsstandarder , til disse lande .
I de tilflde , hvor eksport ger fdevaresikkerheden i disse lande , br denne eksport imidlertid tillades .
Det bedste er naturligvis , at fdevareforsyningen bde i EU og i tredjelandene finder sted p landenes egne omrder .
Kun i de tilflde , hvor dette virkelig ikke er muligt , kunne supplerende handel finde sted .
<P>
I den skitserede politik er det ikke ndvendigt at destruere store partier , i betragtning af at smittefaren er meget mindre uden international transport .
Inden for disse rammer kan anvendelsen af egne foderprodukter p bedriften tillades .
Et forbud ville nemlig betyde destruktion af mange anvendelige fdevarer , selv om der ikke eller nppe er tale om en nedsttelse af risikoen .
<P>
Jeg er enig i forslaget fra Miljudvalget om , at risikovurderingen er en opgave for Fdevaresikkerhedsmyndigheden .
Den politiske omstning til risikostyring hrer hjemme i de europiske institutioner .
Medlemsstaterne br srge for , at systemet for hurtig varsling fungerer ordentligt , og at Kommissionen orienteres i tide .
P disse betingelser er det derfor ikke ndvendigt , at alle medlemsstater er reprsenteret i Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndigheds bestyrelse .
<P>
Der oprettes ikke blot en Fdevaresikkerhedsmyndighed , men der fastlgges ogs meget drastiske foranstaltninger i lovgivningen .
Efter min opfattelse er udarbejdelsen af ny lovgivning ikke den rette reaktion p manglende overholdelse af eksisterende lovgivning .
Indfrelsen af uafhngige inspektionstjenester i medlemsstaterne , som hndhver loven p stedet , br derfor prioriteres .
Og p grundlag af plidelige myndigheder kan alle forbrugere f tillid til de europiske fdevarer .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , jeg lyknsker ordfreren med det arbejde , han har udfrt , men jeg vil alligevel stille sprgsml ved den metode , hvor man , hver gang der opstr et problem , reagerer ved at oprette et agentur eller et organ , der kan behandle eller lse dette problem .
Dette er desvrre den gyldne regel , der fr bureaukratierne til at opst og udvikle sig .
Vi hber naturligvis , at det ikke bliver tilfldet med dette agentur for fdevaresikkerhed , men vi skal trffe alle de ndvendige foranstaltninger og sikkerhedsregler , eftersom det lige prcis er den mekanisme , der som regel viser sig i EU .
Vi er klar over , at der er nogle meget store politiske problemer med fdevaresikkerheden i EU , og det er problemer , som har vret synlige for os alle , navnlig - men ikke kun - under BSE-krisen .
Disse politiske problemer krver nogle politiske lsninger , hvor man har mulighed for at gribe ind , og hvor der tages hjde for magtfordelingen mellem EU og medlemsstaterne . Og disse politiske lsninger bliver ikke overfldige af , at der oprettes et agentur , som skal komme med disse lsninger .
<P>
Nr det er sagt , skal vi derfor med den beslutning , vi trffer nu , i det mindste srge for , at agenturet kan arbejde ordentligt , og for at det kan arbejde ordentligt , tror jeg - det er der allerede andre kolleger , der har sagt - at dets forml skal vre meget klart og nje defineret , nemlig fdevaresikkerhed .
Efter min mening er det ikke s fornuftigt - og her tnker jeg p det , nogle af vores kolleger sagde - at overveje ogs at lade agenturets forml og arbejdsomrde omfatte miljsprgsmlene og sprgsmlene om fdevaretraditioner .
Disse sprgsml br markedet og medlemsstaterne nemlig tage sig af .
Jeg er af den opfattelse , at agenturet frst og fremmest skal tage sig af sprgsmlet om fdevaresikkerhed og de videnskabelige udtalelser , og det er ikke for at undg modstridende videnskabelige udtalelser - sdan som der str i betnkningen - men tvrtimod for at f alle de forskellige videnskabelige udtalelser frem i lyset og for at gre det muligt - mske ogs for de demokratiske forsamlinger - at overveje , sammenligne og drfte de resultater , som videnskaben kommer med .
<P>
Det ville sledes vre hensigtsmssigt at forbedre Parlamentets indflydelse og indgrebsmuligheder med hensyn til bestyrelsesmedlemmerne og selve beslutningerne om agenturet , bde nu og nr agenturet er blevet oprettet .
<P>
Jeg har en bemrkning til et af betnkningens ndringsforslag , som har flgende ordlyd : " for at fremme respekt for EU ' s lovgivning br den kun placeres i et land , der befinder sig blandt den verste halvdel af medlemsstaterne , for s vidt angr frrest verserende traktatsbrudssager ved De Europiske Fllesskabers Domstol .
" Her er der efter min mening tale om en virkelig fejltagelse , og det er ogs en fundamental fejlfortolkning af traktaterne .
Der eksisterer nogle bestemmelser med det forml at kontrollere medlemsstaternes overholdelse af EU-lovgivningen og plgge dem sanktioner , sfremt den ikke overholdes . At bruge placeringen af agenturers hjemsted som en handelsvare , s de " dygtige " lande fr flere agenturer end de " drlige " lande , der har mange verserende sager ved Domstolen , er efter min mening et virkeligt misbrug af traktaterne og EU-lovgivningen .
Agenturets hjemsted burde fastlgges ud fra kriterier , der vedrrer dets aktiviteter - hvilket vil sige , om der er en rodfstet landbrugs- og fdevarekultur i det omrde , hvor hjemstedet placeres - og ud fra dets videnskabelige kompetence p fdevareomrdet .
En generel tildeling af agenturers hjemsteder som en prmie til den ene eller den anden medlemsstat er en farlig mekanisme , som binder agenturerne til medlemsstaterne og mindsker deres uafhngighed , og det er ikke mindst en forkert mde at bruge EU-lovgivningen p .
<SPEAKER ID=27 NAME="Souchet">
Hr. formand , forslaget om at skabe en Europisk Fdevaremyndighed er direkte udsprunget af de meget alvorlige svigt , som er sket i Kommissionens behandling af kogalskabssagen .
Det er hvidbogen om fdevaresikkerhed , der indeholder forslag om at skabe den instans , som vi forhandler om i dag .
Whitehead-betnkningen har den fortjeneste , at den stter fingeren p en rkke tvetydigheder i forslaget til forordning , men uden altid at foresl , hvordan problemerne kan afhjlpes .
Ordfreren understreger med rette behovet for at trkke nogle meget skarpe grnser mellem Den Europiske Fdevaremyndigheds rolle som rdgiver og afgiver af udtalelser og rollen som ansvarlig for risikostyringen , som i henhold til ordfreren er medlemsstaternes og Kommissionens ansvar .
Systemet for hurtig varsling skal alts ikke placeres under Myndighedens ansvar .
Og hvorfor har man udskiftet ordet " agentur " med " myndighed " , der ger forvirringen og synes at henvise til , at dette organ er en udvende myndighed , hvilket ikke skal vre tilfldet ?
<P>
Betnkningen understreger ligeledes med rette behovet for et netvrkssamarbejde mellem Den Europiske Fdevaremyndighed og medlemsstaternes agenturer , men betnkningen nvner ikke et ord om , hvordan dette ttte samarbejde skal ivrksttes .
Hvordan fungerer det rdgivende forum , der i princippet skal vre vores samarbejdsredskab ?
Der er ikke skrevet noget specifikt om dette centrale emne .
Vi rder faktisk p nationalt plan over anseelige videnskabelige kompetencer inden for fdevaresikkerhed , hvad enten man f.eks. henviser til det britiske eller det franske FSA .
Vi m for enhver pris undg at opbygge en konkurrerende eller overfldisk europisk struktur i forhold til de nationale organer , der skal fortstte med at indsende de vurderingsoplysninger , som giver det europiske agentur mulighed for at spille rollen som koordinator , idet det p ingen mde er tildelt hjere myndighed end de nationale agenturer .
<P>
Endelig er jeg ogs , med hensyn til ndvendigheden af en aktiv indsats for at skabe kohrens mellem de hje europiske standarder , som det er blevet foreslet , og de eksisterende internationale standarder , hvilket kun har vret genstand for en meget overfladisk behandling i betnkningen , ked af , at Parlamentet ikke reelt har uddybet dette vigtige emne , sledes at vi kan undg , at vores initiativer straffer de europiske producenter .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , forslagene fra Kommissionen om oprettelse af Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed er en direkte og lnge ventet reaktion p de fdevarekriser , som Europa har oplevet i de seneste r .
<P>
Det er tydeligt , at denne forhandling er meget vigtig for de europiske borgere .
De europiske forbrugeres tillid til fdevaresikkerheden skal jo genvindes , og oprettelsen af Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed er det frste store skridt mod genvinding af tilliden .
<P>
Hr. formand , jeg kalder forslagene " lnge ventede " .
Det er jo nsten to r siden , at kommissionsformand Prodi ved sin tiltrden bebudede , at han ville prioritere genvindingen af forbrugernes tillid til fdevaresikkerheden meget hjt .
Frst nu , i juni 2001 , har vi i Parlamentet lejlighed til at udtale os om planerne .
Jeg hber , at Fdevaresikkerhedsmyndigheden alligevel kan pbegynde sit arbejde i begyndelsen af nste r .
Hjemstedet for Fdevaresikkerhedsmyndigheden er for vrigt endnu ikke fastlagt .
Jeg forventer , at Europa-Parlamentet p ny vil bekrfte mit ndringsforslag herom .
<P>
At der gr s lang tid mellem den lovgivningsmssige behandling og den oprindelige forelggelse af forslagene , skyldes ikke vores ordfrer i dag , hr . Whitehead , ej heller den davrende ordfrer , hr .
Bowis . De har begge udfrt deres opgave p en fortrffelig mde .
<P>
Nu har jeg et par bemrkninger til indholdet .
Miljudvalget har med rette skrpet forslaget .
Allerfrst Fdevaresikkerhedsmyndighedens befjelser .
Der m skelnes klart mellem rdgivende og lovgivende opgaver .
Fdevaresikkerhedsmyndigheden har til opgave p en videnskabelig mde at kortlgge og vurdere risiciene .
Det betyder sledes ogs , at den endelige gennemfrelse af systemet for hurtig varsling skal foretages af Kommissionen .
<P>
Hr. formand , den lovgivning og den opgavepakke , som nu foreligger , er kun det frste skridt .
Jeg opfordrer til en yderligere udvidelse i fremtiden .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , med afstemningen i dag - og takket vre vores ordfrers glimrende arbejde - tager vi et vigtigt skridt for at leve op til den europiske befolknings forventninger og mske ogs fjerne dens bekymringer .
For mange borgere er det at spise ikke bare ensbetydende med at f det daglige brd , men har en meget strre betydning . Det er nemlig et bevidst valg , der har at gre med livskvalitet , og det er en handling , som har dybe rdder i de regionale mad- og kulturtraditioner .
Der er ingen tvivl om , at det er EU ' s vigtigste og absolutte pligt at sikre den strst mulige fdevaresikkerhed i alle produktions- og distributionskdens forskellige led , men det er ogs EU ' s opgave at beskytte og fremme regionale specialiteter og at give en korrekt information om de fdevarer , der er p markedet , s forbrugeren kan foretage et fuldt bevidst og kritisk valg .
<P>
Ud fra dette synspunkt er det efter min mening vigtigt at understrege , at de ndringsforslag , der blev vedtaget i Miljudvalget , forbedrer Kommissionens forslag vsentligt .
Det glder bde for den del , der vedrrer de generelle lovgivningsprincipper , og for den del , der drejer sig om Den Europiske Fdevaremyndigheds oprettelse , idet der lgges strre vgt p den rolle , som de sm og mellemstore virksomheder skal spille , nr det glder om at fremme kvalitetsprodukter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige et par ord om placeringen af den kommende myndigheds hjemsted .
Vi har hver isr vores forslag til det ideelle hjemsted , og det bidrager bestemt ikke til problemets lsning , at vi opstiller en rkke mere eller mindre bindende kriterier , og slet ikke , at vi opstiller kriteriet om en pn placering p ranglisten for god miljpraksis .
Nr frst Myndighedens uafhngighed og logistiske tilgngelighed er sikret , er det efter min mening vigtigt , at hjemstedet bliver valgt p baggrund af en udvidet hring , sdan som det var tilfldet med den europiske kulturby .
Ved at stemme for ndringsforslag 215 anmoder vi sledes om en procedure med flles beslutningstagning .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri">
Hr. formand , kre kolleger , med dette valg gr EU en indsats for at fjerne borgernes bekymringer over fdevaresikkerheden , og set i et strre perspektiv tager denne indsats ikke mindst sigte p at beskytte sundheden mod sygdomme , forgiftninger , svig , skandaler og videnskabens nye grnser .
Der skal dog trffes to forholdsregler ved Myndighedens oprettelse . For det frste skal man undg bureaukratisering og centralistiske tendenser , og for det andet er EU allerede blevet beskyldt for at ville sl de traditionelle specialiteter ihjel med indfrelsen af uegnede , stive og overdrevne hygiejne- , sundheds- , forarbejdnings- og opbevaringsbestemmelser - ogs p forbrugstidspunktet - der er gode nok til standardiserede , sterile og massefabrikerede produkter , men som ikke er egnede til regionale kvalitetsprodukter som dem , der fremstilles i den region , hvor jeg kommer fra , nemlig Valle d " Aosta , og i resten af Alpeomrdet .
Det glder f.eks. ost og plser . At tro , at det i bjergomrderne er muligt at efterligne de store mejerier eller slagterier , der er beliggende p det flade land , gr den manglende forstelse over for EU strre .
Jeg hber , at Myndigheden vil huske denne advarsel !
<SPEAKER ID=31 NAME="Auroi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det forekommer os , at Whitehead-betnkningen om oprettelse af en Europisk Fdevaremyndighed for fdevaresikkerheden bevger sig i den rigtige retning bde med hensyn til dens situationsanalyse , som har frt til forslaget om oprettelse af denne myndighed , og med hensyn til de opgaver , som overdrages til den , samt den metode , der foresls anvendt for at opn en optimal funktion .
<P>
Vi m huske p , at dette initiativ ulykkeligvis er et resultat af en rkke gentagne skandaler , som er forbundet med landbrugets produktivisme p den ene side og p den anden side supermarkedskdernes monopol , som har frt til et hygiejnecentreret industrilandbrug , men som ikke har afvrget udviklingen af skandaler som f.eks. dioxinkyllinger , svindel med alle former for landbrugsprodukter og isr den grundlggende BSE-krise .
<P>
En af de vigtigste mlstninger for fdevareagenturet er at rde bod p alt dette for at kunne garantere forbrugersundheden og -sikkerheden fra " jord til bord " .
Agenturet skal spille en dobbeltrolle , det skal nemlig garantere for sikkerheden i alle led af fdevarekden og for kvaliteten af ethvert produkt til forbrugeren .
For at opn dette vil agenturet befinde sig et led over institutionerne , for alle borgere har ret til sunde og risikofrie fdevarer .
De skal dog stadig som fagmanden vre klar over , hvilke regler det indebrer , og hvilke omkosninger det medfrer .
<P>
For at anvende gennemsigtigheds- og opflgningsprincipperne uafhngigt skal Fdevaremyndigheden straks fra begyndelsen af nste r foresl nogle principper , som dette dokument fint gr rede for .
Den skal kunne levere elementer til analyse af ethvert produkt inklusive genetisk modificerede organismer , vacciner og pesticider , som fr eller senere risikerer at indg i fdevarekden .
Det fejlslagne forsg p at benytte hygiejne som eneste referencekriterium er blevet fastslet med kd- og benmelsskandalen .
Et sdant agentur skal kunne srge for udarbejdelsen af en liste over god praksis og kvalitetsmrkning af typiske og traditionelle produkter snarere end kun at udarbejde industrielle standarder , som hverken forhindrer salmonella eller dramatiske epidemier .
Dets hovedopgave er isr at fungere som koordinator for de nationale agenturer , sledes at de alle benytter sig af de samme referencerammer , og sledes at deres videnskabelige vurderinger og risikoforebyggelse offentliggres tilstrkkeligt bredt i befolkningen .
<P>
Det er klart , at agenturet skal krve den samme kontrol og de samme bestemmelser for sporbarhed i alle Unionens lande , hvad enten det drejer sig om landenes eksport , import eller forbrug .
Med hensyn til placeringen er det ikke s vigtigt , nr bare gennemsigtighed og sporbarhed overholdes af alle .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , vores ordfrer har gjort et yderst godt stykke arbejde , og det vil jeg gerne lyknske ham med ogs p min gruppes vegne .
<P>
Men jeg vil gerne komme med nogle kommentarer .
Jeg synes ikke , at vi helt serist har evalueret , hvor komplekse de begivenheder var , som frte til skandalerne , som igen har frt til , at vi i dag forhandler denne nye lovgivning .
Vi har ikke serist evalueret den holdning , som medlemslandenes politiske , tekniske og teknokratiske hovedpersoner og hjtstende myndigheder havde til begivenhederne og udviklingen med deres tavshed , med deres fortielse af , hvad der foregik , med deres fejlfortolkning , med deres uvirksomhed og med deres egennyttige tilflugt til handelsfrihed .
Har vi glemt alt dette ?
<P>
Vi har ogs konstateret det i Parlamentets betnkninger . Over for disse ting har vi brug for en strk , politisk indgriben med flles ml , flles kriterier og flles midler til en flles politik .
Men med vores forhandling i dag gres der fremskridt , vi vedtager nogle bestemte principper og en bestemt autoritet .
Autoriteten er ikke en myndighed ( authority ) , men nrmest en rdgivningsautoritet for regeringerne .
I stedet for det " Interpol " for fdevarer , som vi nskede os , fr vi kun rdgivere .
Det er ikke drligt , men det er tyndt , hr. formand .
Men det passer nu godt til Unionens regeringskarakter .
<P>
Isr for den internationale handel og handelsfriheden fremgr det slet ikke tydeligt , hvad vi forhandler , hr. formand .
Det er ikke kun et sprgsml om , hvad vi eksporterer , det er ogs et sprgsml om , hvad vi importerer for at sikre fdevarerne .
Vi har endnu ikke godkendt aftalen om biosikkerhed , s vi legalt over for fortalerne for handelsfrihed kan pberbe os princippet om forholdsregler . Vi str hele tiden over for truslen om klager i Verdenshandelsorganisationen WTO .
For ikke s lang tid siden , hvis jeg ikke tager fejl , forhandlede vi om kd med hormoner fra USA .
<P>
Alle disse ting begrnser alts den forhandlede autoritets rolle .
Og alligevel er den vrdifuld .
Vi m sikre , at den har en mening , sin egen mening , og at den , selv nr man ikke beder om dens mening , kan informere om og offentliggre sin mening , og specielt nr den er i modstrid med dem , der er ansvarlige for at administrere kriserne .
Det vil kunne medfre et bedre debatklima og en bedre orientering af offentligheden og bevirke , forestiller jeg mig , visse forbehold hos dem , der kunne finde p at gentage det , der skete under de forrige skandaler .
<P>
Men , hr. formand , der er stadig et forbehold tilbage .
Hvad kan denne autoritet gre i forhold til de tilsvarende nationale autoriteter og i forhold til handlingsprogrammerne mod en hvilken som helst krise , kommende krise , som jeg frabeder mig , at vi kommer til at opleve ?
<SPEAKER ID=33 NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , hr. kommissr , Europa er blevet ramt af plager i form af bovin spongiform encephalopati , dioxin og mund- og klovsyge , og det i en sdan grad , at det har skabt panik blandt medlemsstaternes forbrugere .
Den passive holdning i visse stater har forget flgerne af disse sygdomme , for ikke at sige forvrret dem .
Hvordan skal man modstte sig , at der oprettes et sdant europisk fdevareagentur , nr man str over for forbrugernes voksende bekymring , som er skrpet af mediernes behandling af sagerne , der har nrmet sig sensationspresse ?
<P>
Imidlertid taler dette forslag om et agentur allerede om en Fdevaremyndighed , og det er her , jeg begynder at blive bekymret .
Bliver det endnu en europisk teknokratisk oprykning ?
Vil denne myndighed vre fremherskende frem for de nationale fdevaresikkerhedsagenturer med de udbredte skandaler , som dette oftest medfrer ? Eller vil denne myndighed njes med at koordinere opgaverne , hvilket jeg hber p , og overlade det til medlemsstaterne at forvalte deres egen fdevaresikkerhed ?
<P>
I den henseende er det for nemt bare at lade hnt om den irske afstemning , for den er betegnende for de europiske borgeres nsker , og vi m ikke glemme , at Europa , hvis det skal vare ved , kun kan opbygges med borgernes samtykke .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , hr. kommissr , hvis det flles princip , man er blevet enig om for Den Europiske Fdevaremyndighed , er , at det skal vre en strk myndighed , der kan drage nytte af alle de erfaringer og evner og hele den faglige kompetence , som Europa er rigt p , vil princippet om en adskillelse mellem risikovurdering og risikoforvaltning efter min mening ikke holde ret lnge , hverken tidsmssigt eller med hensyn til mlstningerne .
Ud fra dette synspunkt er oprettelsen af en Europisk Fdevaremyndighed et meget vigtigt resultat og det frste skridt i retning af en ordning for beskyttelsen og kravene , men ogs for den frygt , forbrugerne nrer .
For at fre dette konkret ud i livet skal Den Europiske Fdevaremyndigheds funktion og opgave omfatte et indgende og reelt kendskab til alle de faktorer , der gr sig gldende rundt omkring i EU .
Det lader sledes til at vre uundvrligt og vigtigt , at der er nogle ttte og positive kontakter til de dertil egnede organer i EU-landene .
Det bliver desuden vanskeligt at tro , at man kan adskille dyrs sundhed fra den offentlige sundhed generelt .
Det glder sledes ikke bare dyrs sundhed , men ogs plantesundheden , de genetisk modificerede organismer og ikke mindst mrkningen .
<P>
Efter min mening er det netop ved hjlp af Den Europiske Fdevaremyndigheds indsats , at EU-begrebet " sporbarhed " br fres konkret ud i livet . Det skal vre den rde trd , der lber igennem ethvert forlb , bde produktionsforlbet , den industrielle forarbejdning og markedsfringen .
Hvis ikke det lykkes os at indfre denne sporbarhed til gavn for forbrugerne , vil vi uundgeligt g glip af en vigtig lejlighed til at skabe gennemsigtighed og af en politisk indsats for at vise , at vi tager vores europiske medborgeres behov alvorligt .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , i lighed med de andre giver jeg min oprigtige sttte til hr . Whitehead for hans udmrkede arbejde .
Jeg vil ogs sttte Whitehead i , at Rdet skal tage en beslutning om placering af agenturet , efter at det har hrt Kommissionen og Parlamentet .
Denne beslutning br tages uden forsinkelse allerede ved Det Europiske Rd i Gteborg .
Her er fremkommet nsker om , at agenturet br starte umiddelbart primo nste r .
Hvis vi vil have , at det bliver et sdant agentur , som virkelig stter sig ind i de opgaver , som forventes af det , skal der ogs gives forberedelsestid til etablering af agenturet .
<P>
Placeringen af agenturet er dog ikke det vigtigste for dette agentur , men jeg kan i hj grad tilslutte mig de tanker , som har vret fremme i udvalget , at specielt med hensyn til dette agentur br man fokusere p , hvor det placeres .
Det er heller ikke et drligt kriterium , at placeringen kan vre i det land , der har frrest sager i gang hos EF-Domstolen om fdevaresikkerhed .
Disse sager interesserer borgerne .
<P>
Vi skal srge for , at agenturet fr tilstrkkelige ressourcer , ikke kun konomiske , men ogs vedrrende kundskaber og knowhow .
Myndigheden skal vre uafhngig , og den skal have gode forbindelser til det videnskabelige samfund .
benhed og udnvnelser baseret p meritter er ndvendige .
Det skal vre et ekspertagentur , som Parlamentet kan stole p , som borgerne stoler p , og som informerer om svel trusler og risici som de fremskridt , der opns inden for fdevaresikkerheden .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , kre kolleger , lad os hurtigst muligt oprette denne Fdevaresikkerhedsmyndighed , som er beskrevet i hr . Whiteheads fortrffelige betnkning .
S vil vi forhbentlig f et godt samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne .
Vi vil f et bedre videnskabeligt grundlag for risikoanalyse , for hvad der er sikkert , og hvad der ikke er det , og for lsninger .
Kontrollen overvges af agenturet i Dublin .
Hvad der mangler , er politikken , som vi har forbeholdt os selv , og risikostyringen , hvor Kommissionen og Parlamentet skal samarbejde .
Det er vi stadig langtfra frdige med .
Vi m have tydelige EU-standarder og EU-mlemetoder .
Medlemsstaterne og Unionen skal have et flles system , som skal fungere .
Kriser har vist os , at dette ikke er tilfldet , og at Kommissionen har alt for lidt magt p dette omrde .
Jeg formoder , at vi fr Fdevaresikkerhedsmyndigheden i gang under det belgiske formandskab , men under dette belgiske formandskab skal vi ogs tage et meget vigtigt skridt fremad mod en virkelig flles EU-politik vedrrende fdevaresikkerhed .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , en ros til ordfreren og skyggeordfreren !
De har serist og mlrettet fremlagt et vidunderligt vrk .
Jeg tror , at vi dermed har givet startskuddet til strre fdevaresikkerhed i EU .
<P>
Som ordfrer for de specifikke hygiejnebestemmelser kan jeg kun bygge p klare og tydelige forestillinger , og hertil hrer ogs , at Parlamentet aldrig har vaklet i sprgsmlet om , at retsgrundlaget skal vre en forordning .
Jeg understreger dette , fordi der ogs hersker andre forestillinger i Rdet .
Derfor vil jeg gerne endnu en gang understrege , at der for disse bestemmelser og for de andre fem ordninger kun kan vre tale om en forordning som retsgrundlag .
Andet kan vi ikke acceptere .
<P>
Naturligvis krver forordninger omfattende ndringer i landenes fdevarelovgivning , men jeg tror , at det er den eneste mde at overvinde selvmodsigelser og lovgivningshuller p .
Udgangspunktet i forordningen , at ge fdevareproducenternes ansvar for deres produkters sikkerhed og kvalitet , er helt sikkert rigtigt , men de statslige kontrolopgaver skal intensiveres i samme omfang .
Det glder kontrollernes omfang og kvantitet , men ogs deres kvalitet .
Kontrollanternes kvalifikationer skal forbedres .
Det er ikke hensigtsmssigt med vikarer p dette omrde , og den seneste tids nedskringer af de finansielle midler m ophves .
<P>
Hvad angr Fdevaremyndigheden , vil jeg gerne lgge srlig vgt p , at denne myndigheds opgaver skal afgrnses klart .
Fdevaresikkerheden skal vre det centrale punkt , og det skal begrnses til risikoanalysen .
Derfor br vi ikke medtage alle de omrder , som gr ud over dette - kvalitet , ernringsvrdi osv .
<P>
Placeringen af Myndigheden diskuteres ofte .
Parlamentet - hvad enten det nu skal deltage i beslutningen eller ej - har fremlagt klare kriterier , som skal overholdes , og jeg vil gerne pege p , at vi ikke igen m tillade et dilemma som i Dublin , nemlig at Myndigheden ikke kan arbejde , fordi rammebetingelserne ikke er i orden .
<SPEAKER ID=38 NAME="Patrie">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst henvende mig til vores ordfrer for at takke ham og lyknske ham med det store og kvalitative stykke arbejde , han har udfrt .
Jeg hber , at denne forordning , som opretter Den Europiske Fdevaremyndighed , vil bidrage til at genoprette de europiske borgeres tillid .
Samtidig fler jeg , at det er af strste betydning , at denne myndighed , som skal vre drivkraften i Unionens fdevaresikkerhedsstrategi , bliver funktionsdygtig hurtigst muligt og under alle omstndigheder i begyndelsen af det nye r .
<P>
Ordfreren har helt ret i at understrege ndvendigheden af en klar skelnen mellem de opgaver og det ansvar , der tilfalder den kommende myndighed , og de opgaver og det ansvar , der er plagt Kommissionen .
Sledes skal det st helt klart , at selv om Myndigheden str for den daglige administration af systemet for hurtig varsling , det vil sige for dette vigtige vrktj til risikovurdering , er det Kommissionen , den politiske beslutningstager , der skal beholde ansvaret for risikostyring og dermed den overordnede kontrol med de foranstaltninger , der skal trffes .
<P>
P samme vis skal det fastsls , at nok skal Myndigheden vinde hder gennem sine eksperters kompetence og videnskabelige uafhngighed , den rder dog ikke over nogen som helst selvstndig politisk legitimitet .
I den henseende er det tilladt at begrde , at man er get bort fra betegnelsen " agentur " , som er en bedre betegnelse for den struktur , hvis kompetencer skal holdes p et teknisk eller videnskabeligt plan og ikke p nogen mde skal vre af lovgivende eller udvende art .
Derfor finder jeg det vigtigt at flge Kommissionens forslag og placere denne myndighed under Kommissionens , Rdets og Europa-Parlamentets trefoldige formynderskab .
<P>
Endelig vil jeg trods alt gerne som nogle af mine kolleger understrege , at ingen om end nok s magtfuld myndighed nogensinde vil vre i stand til at dmme op for dybe kriser som dem , vi har oplevet for nylig , uden en nyorientering af vores beslutninger og vores flles landbrugspolitikker .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , fdevaresikkerheden og folkesundheden optrder nsten konstant i avisoverskrifterne og str hjt p den politiske dagsorden for os alle her i Europa .
Dagens forslag har til forml at afklare de generelle principper i EU ' s fdevarelovgivning , og jeg vil gerne komplimentere ordfreren hr . Whitehead for hans fremragende betnkning og for hans strben efter konsensus i sit arbejde i Miljudvalget .
Jeg byder ogs kommissr Byrne velkommen .
<P>
En Europisk Fdevaremyndigheds integritet bygger p uafhngighed og ledende forskning inden for fdevaresikkerhed .
Vi m kunne stole p dem , som skal rdgive os , det vil sige landbruget , fiskeriet , fdevareproduktionen , fdevareforarbejdningen , detailhandlen , regeringen , forbrugerorganisationerne , forskningen og endelig Fdevaresikkerhedsmyndigheden .
Vi m kunne stole p dem .
<P>
Det er vigtigt , at vi har en videnskabelig institution som flles referenceramme , hvad enten vi er forbrugere , politiske beslutningstagere eller bidrager til fdekden , og at vi kender den acceptable balance mellem risikoforebyggelse og informerede forbrugervalg .
Det er alt sammen et sprgsml om balance .
<P>
Jeg vil gerne kort komme ind p nogle af de ndringsforslag , som jeg har stillet til Kommissionens forslag , og jeg hber , at de vil blive vedtaget her .
Nr vi taler om kravene til fdevaresikkerhed , er det bydende ndvendigt , at vi ogs taler om fdevareproducenternes ansvar for denne fdekde .
Kommissionen har udeladt det vigtige frste led i fdekden , nemlig landmanden eller fiskeren .
Jeg har stillet ndringsforslag 72 til artikel 40 , som drejer sig om landmndenes ansvar for fdevaresikkerhed , og som tilfjer en klausul om force majeure i forbindelse med fnomener , som den enkelte landmand ikke har kontrol over , f.eks. naturkatastrofer og omfattende miljforurening .
Det fritager dog ikke landmndene for det primre ansvar for , at deres produkter er sikre .
<P>
Jeg er ogs overbevist om , at det , hvis Fdevaremyndigheden skal opn europernes tillid og sttte , er bydende ndvendigt , at den fungerer og kommunikerer p en fuldstndig gennemsigtig og uafhngig mde .
Kommunikation af oplysninger om risici er en af Fdevaremyndighedens vigtigste opgaver .
Man behver blot at se p BSE-undersgelsen i Det Forenede Kongerige og lord Phillips " rapport , hvoraf det fremgik , at sammenbruddet i denne kommunikation var en betydelig medvirkende rsag til en forvrring af krisen dr .
Jeg har stillet ndringsforslag 147 og 148 til artikel 39 i et forsg p at sikre , at Myndigheden redegr for sine videnskabelige risikovurderinger over for Parlamentet , over for forbrugerne , erhvervslivet og forskningsmiljet .
Myndigheden skal ogs mdes regelmssigt med Kommissionen og Rdet for over for disse institutioner at redegre for risikovurderingerne og hjlpe dem med at trffe mere informerede beslutninger i risikostyringsprocessen .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at det i forbindelse med risikostyring er vigtigt at anvende forsigtighedsprincippet p en velovervejet og afbalanceret mde , nr Europa str over for en fdevarekrise .
Jeg bifalder Kommissionens afbalancerede forslag p dette omrde .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Fru kommissr , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg lyknske hr . Whitehead med hans arbejde og hans bidrag til forordningen .
<P>
Jeg vil tale om to af de kontroversielle sprgsml i forordningen , nemlig proceduren for valg af hjemsted og kriterierne .
I forslaget til forordning udpeges der intet hjemsted , og der indstilles ingen kandidater .
I artikel 63 fastlgges de kriterier , som enhver indstilling br opfylde , og desuden fastlgges udvlgelsesproceduren .
Jeg mener , at ordfrerens forslag om , at beslutningen om Myndighedens hjemsted skal trffes af Rdet efter hring af Kommissionen og Europa-Parlamentet , er hensigtsmssigt .
<P>
Men jeg synes , at det er uhensigtsmssigt , at kriterierne om uafhngighed og integritet , det videnskabelige kriterium og kriterierne om passende infrastrukturer og let tilgngelighed med hensyn til kommunikation tilfjes et kriterium om , at medlemsstatens antal af verserende sager ved Domstolen spiller ind ved udvlgelsen af hjemstedet .
Hr. kommissr , jeg vil gerne vide , hvad De mener om dette nye kriterium , som efter min mening er diskriminerende .
Ville det betyde , at kandidaturerne fra Frankrig og Italien og det fra Barcelona blev afskrevet p forhnd ?
Jeg synes , at dette nye kriterium er meningslst og i modstrid med mlstningen for den fremtidige Fdevaremyndighed , der navnlig er forbruger- og sundhedsbeskyttelse .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , jeg vil frst tilslutte mig lyknskningerne til hr . Whitehead for et godt udfrt arbejde .
Han har fortsat den fornuftige linje , som parlamentsmedlem John Bowis valgte allerede i sin betnkning .
Som foreslet af dem har Europa-Parlamentet klart taget sin del af ansvaret for at vinde den europiske forbrugers tillid tilbage og for at sikre fdevaresikkerheden .
<P>
Den mest betydelige del i den foreliggende forordning glder etableringen af Fdevaremyndigheden .
Jeg er srdeles tilfreds med , at udvalget p baggrund af Whiteheads forslag besluttede at genoptage de kriterier , som p mit initiativ i forbindelse med behandlingen af Bowis-betnkning blev vedtaget i oktober i fjor .
Myndigheden skal have et godt renomm inden for fdevaresikkerheden , s den kan vkke tillid hos de over 300 millioner europiske forbrugere .
Den m ikke risikere sin uafhngighed og integritet , den skal kunne byde p en god , videnskabelig infrastruktur og de ndvendige kundskaber i fdevaresikkerhed .
Den skal ligge tt p gode trafikale forbindelser og telekommunikationsforbindelser .
Dette har specielt stor betydning , fordi Den Socialdemokratiske Gruppe s sent som i oktober var imod at opstille disse kriterier .
Nu ser det ud til , at ogs de under ledelse af Whitehead forstr , at det er vigtigt at definere , hvad vi forventer af et fdevareagentur , og hvilken type af kriterier vi stiller for placeringen .
Der er grund til at hbe i alle EU-borgeres interesse , at disse kriterier ogs gennemfres , nr Rdet tager beslutning om sagen .
Efter en tidligere aftale indget i Parlamentet skal man ikke vre for sdanne ndringsforslag , som direkte tager stilling til en lokalitet .
Der er grund til at viderefre denne linje .
<P>
Kre formand , jeg vil til sidst dybt beklage , at Rdet ikke ser ud til at tage en tilstrkkelig hurtig beslutning i denne sag , hvorfor der er fare for , at oprettelsen af Myndigheden bliver senere end planlagt .
Oprettelsen af Fdevaremyndigheden er en sag , hvor borgernes tillid ikke mere m undergraves ved at skabe politiske pakker af lsninger , som ikke har noget med hinanden at gre , eller - endnu vrre - ved at skabe en fornemmelse af , at Rdet er i gang med en politisk studehandel , hvilket klart br hre fortidens politik til .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , allerfrst min velmente kompliment til Phillip Whitehead . Det er blevet en fortrffelig betnkning .
Fdevarer skal have kvalitet , men de skal frst og fremmest vre sikre .
Forbrugerne skal kunne have tillid til , at kontrollen er fyldestgrende .
Tillid er stadig oftere national , og det er efter min mening et tilbageskridt .
Det indre marked er et stort gode , men det indre marked kan kun fungere p grundlag af EU-standarder og EU-regler , og det lgger vi i dag et vigtigt fundament for .
Sporbarhed , produktansvar , almindeligt ansvar , forsigtighed , det er vsentlige principper .
Producenter skal vre ansvarlige for optimal kvalitet i ethvert led i fdevarekden .
Men ansvar skal ogs vre tydeligt .
Systemet for hurtig varsling skal forblive hos politikerne .
Vi skal garantere , at importerede fdevarer fra tredjelande er lige s sikre som fdevarer , der er produceret her , men fdevaresikkerhed m ikke vre et skalkeskjul for protektionisme .
Det krver god og rlig kontrol , men ogs en flles og global politik . Fdevarer er sommetider et flelsesladet emne .
Politikerne kan og m ikke ignorere disse flelser , men skal vurdere kendsgerningerne .
Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed skal vre en referenceramme for objektivitet .
Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed skal samarbejde med de nationale myndigheder , det siger naturligvis sig selv .
Men vi m ikke p forhnd gre Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed handlingslammet .
Vi vil ikke have noget ddt lb mellem de nationale og de europiske myndigheder .
Ved meningsforskel med en eller flere nationale myndigheder skal Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed fremlgge en entydig udtalelse , og det skal vre p et videnskabeligt grundlag .
Med de almindelige principper for fdevarelovgivning lgger vi grundlaget for kvalitet , og det arbejder vi videre p i de kommende r .
Der skal tages hensyn til dyrenes velfrd , og kvaliteten af vores produktionsmetode skal forbedres .
Vi skal turde foretage en virkelig reform af vores landbrugspolitik .
Heri skal kvalitet og fdevaresikkerhed st centralt .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , vi udtaler os i dag om den rammeforordning , som for frste gang fastlgger en definition af levnedsmidler , som giver en oversigt over principperne for fdevarepolitikken , og som samtidig i det samme dokument opretter Fdevaresikkerhedsmyndigheden , som skal srge for et solidt videnskabeligt grundlag for denne politik .
I Miljudvalget er denne betnkning vedtaget enstemmigt , hvilket jeg nsker ordfreren tillykke med , for det beviser , at han p en overbevisende mde har kunnet skelne mellem vsentlige og uvsentlige ting .
Jeg nsker ligeledes Kommissionen tillykke , for det betyder ogs , at Kommissionen har sat os p rette spor med et meget solidt forslag .
Indsatsen er da ogs stor .
Det drejer sig om maksimal garanti for fdevaresikkerhed , om det indre markeds rlige virkning , importen og eksporten , og om forbrugernes tillid til - sledes som den foregende taler med rette understregede - alle produkter , som tilbydes p det indre marked .
Forbrugerne har mistet en stor del af deres tillid .
Vi skylder befolkningen at give den objektive grunde for at genvinde denne tillid .
En vigtig faktor vil i den forbindelse vre den autoritet , som Fdevaresikkerhedsmyndigheden opnr , for vi kan godt kalde den en myndighed , men i sidste instans skal den selv srge for , at den virkelig gennemtvinger autoritet hos forbrugerne , hos producenterne og hos de nationale myndigheder .
Denne institutions struktur , mde at arbejde p , dens medarbejderes kvalitet , uafhngigheden , men ogs dens evne til at danne et netvrk skal give muligheder herfor .
<P>
Jeg hber , at dette projekt lykkes .
Jeg hber , at det lykkes det belgiske formandskab at afslutte det eller nsten afslutte det , og jeg hber , at vi i Parlamentet ogs vil have mod til at lade vores ndringsforslag vurdere videnskabeligt af denne Fdevaresikkerhedsmyndighed .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , mine damer og herrer , Fdevaresikkerhedsmyndigheden er ikke kun i offentlighedens fokus i dag , nej , den skal i nr fremtid leve op til sit ambitise ml .
Heller ikke den fr ansvaret for kriminelle forretninger , sjuskeri og sorte fr .
Nogle gange forekommer det mig i denne diskussion , som om fdevaresikkerhed var en helt ny opfindelse .
Nej , jeg siger tvrtimod , at vi i vores medlemslande ikke i nogen tidligere generation har kunnet vlge fra et s righoldigt og s sikkert udbud .
<P>
Fdevaresikkerhed kan man ikke kontrollere .
Den er man ndt til at producere .
Derfor gr jeg ind for klare og stringente initiativer .
Fra producent til forbruger , fra stald til kledisk , for min skyld fra mggreben til gaflen - alle aspekter af fdevareproduktionskden , landbrugets ydelser , forarbejdningen i fdevareindustrien , salg til slutforbrugeren og ogs tilbuddet i restauranter og kantiner osv. br vre underlagt en endnu strengere kontrol .
Det skal sikres , at fdevarerne kan spores tilbage gennem hele fdevareproduktionskden .
<P>
I dag - og mske ogs fremover - frer vi denne diskussion om Fdevaresikkerhedsmyndigheden .
Vi overvejer , om det skal vre et agentur eller en myndighed , vi overvejer , hvor den skal ligge , vi overvejer , hvordan kompetenceafgrnsningen i forhold til de nationale myndigheder skal vre , eller hvordan arbejdet skal koordineres .
Sidst , men ikke mindst , handler det ogs om Myndighedens befjelser .
<P>
Mine vlgere vil sige til mig , at det forhbentlig ikke er en ny papirtiger .
Forhbentlig vil det lykkes virkelig at bevare den kulturelt betingede mangfoldighed i fdevarerne under overholdelse af de nye sikkerheds- og hygiejnebestemmelser .
Jeg hber , denne nye institution vil f succes , s vi ikke igen , fr vi aner det , str tomhndede over for den nste skandale .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , hr. kommissr , for ikke srlig lnge siden var det , som europerne frygtede mest af alt , at komme til at sulte .
Sammen med krig og pest var sult en af de tre apokalyptiske katastrofer , der siden Middelalderen har hrget Europa .
Tiderne er skiftet radikalt med hensyn til sult , ikke i hele verden ulykkeligvis , men for de 15 EU-lande .
Rigelig ernring er en af vor tids erobringer i Europa ligesom ernring af en meget hjere hygiejnisk kvalitet end den , som var tilfldet for blot f r siden .
Alligevel er fdevarernes sikkerhed og kvalitet pludselig blevet en kilde til bekymring , frygt og uvished blandt de sofistikerede europiske forbrugere .
Brutalt ddbringende sygdomme , som lgevidenskaben str magtesls over for , som f.eks. bovin spongiform encephalopati , er en flge af den blinde og unaturlige industrialisering , som fdevareproduktionen har underget .
<P>
Vi m gre en ende p den slags situationer , frst og fremmest gennem en snarlig og omfattende ndring af den flles landbrugspolitik .
Den lovgivning og den strategi , der vlges for fdevaresikkerheden , er afgrende for EU og dens trovrdighed .
Det m vre en af EU ' s allervigtigste politiske og lovgivningsmssige prioriteringer .
Det forslag til forordning , som vi her har til vurdering , udgr selve fundamentet i den lovgivning , der skal sikre et hjt niveau for beskyttelsen af menneskers sundhed og genskabe forbrugernes tillid .
Denne lovgivnings centrale element er oprettelsen af Myndigheden , der forlenes med hj videnskabelig kompetence og stor uafhngighed og selvstndighed .
For at sikre fdevaresikkerheden br hele fdevareforsyningskden vre uden mangler , og risikofaktorerne br opdages tidligt .
Der skal ivrksttes streng kontrol lige fra landbrugsbedriften til forbrugerens bord .
Derfor m der vre en sdan myndighed med den ndvendige prestige og autoritet .
<P>
Kommissionens forslag er velformulerede , det m man medgive .
De er gode , nyttige og velstrukturerede , og de har kun behov for nogle prciseringer , som det allerede er blevet sagt .
Vi m hurtigst muligt vedtage dem .
Det giver ikke mening , og det tjener os heller ikke til re , hvis vi ikke kan enes om eksempelvis bestyrelsens sammenstning , om Myndighedens betegnelse eller om , hvor den skal placeres .
Phillip Whiteheads betnkning er afbalanceret og fornuftig , og derfor sttter jeg den .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , i sin velformulerede indledning nvnte ordfreren vigtigheden af at fokusere p og at indstte ordet " sikkerhed " i Myndighedens navn , og det sttter jeg ogs kraftigt .
<P>
Jeg vil gerne fremhve et andet ord i navnet , nemlig ordet " Myndighed " , for det er afgrende , at dette bliver en instans , som resten af EU kan se op til .
Derfor stillede jeg et ndringsforslag i udvalget om , hvor denne nye myndighed skal placeres , og her udtrykte jeg , at " for at fremme respekt for EU ' s lovgivning br den kun placeres i et land , der befinder sig blandt den verste halvdel af medlemsstaterne , for s vidt angr frrest verserende traktatsbrudssager ved De Europiske Fllesskabers Domstol " .
Dette forslag gik igennem udvalget uden modstand , og jeg er overrasket og ogs lidt skuffet over at se enkelte kollegers ophidselse over det i dag .
Sagen er , at visse lande stemmer for EU-lovgivningen for derefter blot at ignorere den .
Dette hykleri m hre op .
Ved at stemme for dette ndringsforslag som en del af ndringsforslag 188 ville Parlamentet gre det klart , at disse medlemslande ikke kan forvente at f de fordele , der er forbundet med at vre vrt for disse nye agenturer , hvis de ikke er parat til at lfte deres ansvar .
<P>
Dette forslag er ikke stillet for at vre ondskabsfuld eller skade nogen .
Det er stillet ud fra det princip , at europiske agenturer skal vogte over EU-lovgivningen og vre et eksempel til efterflgelse , de skal nyde respekt og vkke tillid .
Denne rolle ville blive undermineret , hvis medlemsstaterne ikke selv overholder den EU-lovgivning , de er sat til at vogte over .
<P>
Vi har i dag og ved afstemningen i morgen muligheden for at sende et klart signal .
Hvilket signal nsker vi at sende ?
nsker vi at signalere , at det ikke betyder noget , om EU-lovgivningen overholdes , eller nsker vi at signalere , at det faktisk er meget vigtigt ?
Jeg opfordrer Parlamentet til at sende et meget klart signal , et meget positivt signal , at stemme ja til dette ndringsforslag og at sikre , at resultatet af afstemningen bliver klart og utvetydigt .
<SPEAKER ID=47 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren Philip Whitehead og de rdgivende ordfrere , hr . Pesl , hr .
Folias , hr .
Hudghton , hr .
Kuckelkorn , hr . Poms Ruiz og fru Gebhardt og deres udvalg for betnkningen om forslaget til en generel fdevarelovgivning og oprettelse af Den Europiske Fdevaremyndighed .
Jeg stter stor pris p deres fremragende indsats og vil ligeledes gerne takke alle , herunder min egen stab , som har bidraget til den hurtige behandling af dette komplekse forslag . Endelig vil jeg gerne takke medlemmerne for deres velvillige bemrkninger i dag om Kommissionens arbejde .
<P>
Forslaget er hjrnestenen i den europiske strategi for fdevaresikkerhed , idet det faststter grundlggende principper , krav , procedurer og organisatoriske strukturer for den fremtidige udvikling af fdevarelovgivningen og herunder navnlig fdevaresikkerheden .
Som det fremgr af forslaget , har Kommissionen taget nje hensyn til Bowis-betnkningen om hvidbogen om fdevaresikkerhed .
I udkastet til Whitehead-betnkningen stttes Kommissionens forslag generelt trods det store antal ndringsforslag .
Mange af dem er redaktionelle og ndrer ikke ved den overordnede betydning .
<P>
P flgende vigtige punkter sttter betnkningen dog ikke Kommissionens mlstning : Myndighedens ansvarsomrde , sammenstningen af bestyrelsen , systemet for hurtig varsling , procedurerne i tilflde af divergerende videnskabelige opfattelser - ndringer , som kan vise sig skadelige for Fllesskabets evne til at forhandle i internationale fora , samt visse ndringer , som afviger fra dette forslags horisontale natur .
<P>
Der er en lang rkke ndringsforslag , s jeg gr straks videre til at kommentere dem .
Af de 189 ndringsforslag i Miljudvalgets betnkning og de 26 , der er stillet i plenarforsamlingen , kan Kommissionen godkende godt halvdelen fuldstndig eller delvis .
Det er umuligt at give en detaljeret analyse af alle ndringsforslagene , s jeg vil fokusere p de vigtigste emner , navnlig dem , hvor Kommissionen ikke kan godkende ndringsforslaget .
<P>
Retsgrundlaget i henhold til artikel 95 for dette forslag , som inddrager Parlamentet fuldt ud i proceduren med flles beslutningstagning , vandt min helhjertede sttte under forhandlingerne her , og det stttes fuldstndig af Kommissionen og Rdets juridiske tjenestegrene .
Kommissionen kan derfor ikke godkende ndringsforslag 4 og 209 , som ndrer eller udvider retsgrundlaget .
<P>
En rkke ndringsforslag drejer sig om fdevarehygiejne .
Vi kan ikke godkende disse i en bred , horisontal sammenhng , som dkker ikke blot hygiejne , men ogs forurenende stoffer , tilstningsstoffer , materialer i kontakt med fdevarer og meget mere .
Ligeledes er ndringsforslag 59 og 72 for detaljerede til en horisontal tekst .
Vi kan ikke godkende ndringsforslag 11 og 202 om indrmmelser til sm og mellemstore virksomheder , da forbrugerne skal nyde samme beskyttelse , hvad angr fdevarer fra sm og mellemstore virksomheder .
Vi kan heller ikke godkende ndringsforslag 26 , 40 , 50 og 193 , som udvider forordningens anvendelsesomrde til fdevarekvalitet .
Det er ikke det korrekte retsmiddel , og der arbejdes p dette i anden sammenhng .
<P>
Forordningens anvendelsesomrde dkker vildledende praksis , men ikke konomisk svig blandt handlende .
Vi kan derfor kun delvis godkende ndringsforslag 49 .
Vi har holdt kravene om fdevaresikkerhed adskilt fra andre forbrugerinteresser .
Vi kan derfor principielt godkende ndringsforslag 57 - ikke i artikel 8 om forbrugerinteresser , men i artikel 12 , som dkker kravet om fdevaresikkerhed .
<P>
Vi kan ikke godkende ndringsforslag 214 til artikel 12 , som krver , at en fdevares kalorievrdi og ingredienser medtages i en sikkerhedsvurdering .
Vi godkender ikke en rkke ndringsforslag om definitioner .
Enten umuliggres tekstens horisontale beskaffenhed , den foreslede ndring er overfldig eller unjagtig i forhold til termens anvendelse i teksten , eller den er allerede indeholdt i en anden definition .
Vi kan godkende den del af ndringsforslag 38 , som indfrer ordet distribution , men ikke den del , der omhandler omstning .
I ndringsforslag 45 kan vi godkende ndringen i definitionen af primr produktion med nogle redaktionelle ndringer .
<P>
En rkke af ndringsforslagene ville skade Fllesskabets evne til at forhandle i Codex Alimentarius , eller de er uforenelige med internationale aftaler , som Fllesskabet allerede er bundet af .
Det glder isr de ndringsforslag , som forsger at omskrive internationalt accepterede definitioner , som vi har kmpet for at f accepteret , eller hvor ndringerne ikke er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om forsigtighedsprincippet som godkendt af Rdet og Parlamentet .
Eksempelvis er ndringsforslag 53 et forsg p at omskrive eksisterende WTO-aftaler om de tilflde , der krver en fuldstndig risikoanalyse .
Vi kan heller ikke godkende ndringsforslag 54 , som ville tvinge os til at godkende andre internationale legitime faktorer .
Der er ingen sdanne faktorer p nuvrende tidspunkt .
ndringsforslag 52 kan heller ikke godtages p grund af dets betydning for vores internationale forpligtelser - det er i strid med WTO-rettigheder og -forpligtelser .
Vi kan dog godkende indholdet i ndringsforslag 84 , det skal bare ind under artikel 5 .
<P>
ndringsforslag 55 og 56 om forsigtighedsprincippet rejser lignende problemstillinger .
Vi kan ikke godkende ndringsforslag 55 , da det er hensigtsmssigt at kunne udve et vist skn uden pligt til at handle , og mske at ingen forholdsregler vedtages som led i en tilfredsstillende risikostyring .
Det var indeholdt i Kommissionens meddelelse som godkendt af Parlamentet og Rdet , og det er derfor i strid med holdninger , som tidligere er blevet vedtaget her i Parlamentet .
Selv om mange af punkterne i ndringsforslag 56 afspejler disse holdninger , er teksten for detaljeret , og det ville give juridiske problemer i forbindelse med en retligt bindende forordning .
Vi kan ikke godkende ndringsforslag 63 , som krver , at fdevarekontrol og -overvgning skal holdes hemmeligt .
De tilflde , hvor hemmeligholdelse kan komme p tale , er omfattet af den horisontale kontroltekst , der vil blive fremlagt i den nrmeste fremtid .
<P>
Der er flere andre ndringsforslag om generel fdevarelovgivning , som vi principielt kan godkende , og som , nr de er revideret , kan bringes i overensstemmelse med tekstens generelle principper og orientering .
Vi kan kun godkende frste del af ndringsforslag 61 , som prciserer foderstofproducenternes juridiske ansvar .
I ndringsforslag 69 kan vi kun godkende henvisningen til transport .
Vi kan godkende iden i ndringsforslag 80 om , at farlige fdevarer og foderstoffer ikke br eksporteres , men jeg m se p , hvordan dette skal formuleres .
Denne id findes ogs i ndringsforslag 82 , men vi kan ikke godkende den del af ndringsforslaget , som handler om , at leverandren skal tage sine varer tilbage , da dette forvirrer begreberne import og eksport i juridisk forstand .
<P>
ndringsforslag 70 og 75 om rapportering af uregelmssigheder kan vi principielt godkende , men vi vil overveje en mere passende tekst .
Vi kan ikke godkende ndringsforslag 48 og 189 , da datoen for ivrksttelsen af forskellige dele af teksten ikke er hensigtsmssig .
Hvad angr ndringsforslag 185 , ville det ikke vre muligt at f en betnkning om anvendelse af principperne i fdevarelovgivningen , da disse frst slr igennem om en rum tid .
<P>
Vi kan principielt godkende ndringsforslag 47 ved at udvide definitionen af produktions- og distributionsstatus , som dkkes af kapitel II i forordningen .
Vi kan principielt godkende ndringsforslag 85 og 207 om benhed , hvis det sikres , at teksten er helt i overensstemmelse med Amsterdam-traktatens protokol om subsidiaritet og proportionalitet .
<P>
ndringsforslag 87 og de relaterede ndringsforslag 88 og 187 kan ikke godkendes , hvad angr Den Europiske Fdevaremyndigheds ansvarsomrde , fordi de indskrnker dette til felter , som man ved har indflydelse p fdevaresikkerheden .
Et bredt ansvarsomrde er ndvendigt for at sikre , at vi ikke igen skal opleve , at BSE for sent identificeres som en sundhedsrisiko for mennesker .
ndringsforslag 86 , som gr det klart , at Myndighedens kommissorium frst og fremmest skal vre at bidrage til fdevaresikkerheden , kan derimod godkendes .
Jeg vil gerne understrege , at den del af Myndighedens arbejdsomrde , som ikke direkte eller indirekte har at gre med fdevaresikkerhed , blev cirkuleret til den finansielle oversigt og faktisk udgr under 5 % .
Dette bringer mig til ndringsforslag 1 .
<P>
Vi er ikke p nuvrende tidspunkt i stand til at godkende ndringsforslaget om at medtage ordet " sikkerhed " .
Men p grund af de kraftige tilkendegivelser i Parlamentet her til morgen er det noget , vi er indstillet p at overveje og mske vedtage .
<P>
Vi kan ikke godkende ndringsforslag 91 af driftsmssige rsager .
ndringsforslag 195 kan principielt godkendes , hvis det ndres , s ekspertpanelet om plantebeskyttelsesprodukter omfatter plantesundhedssprgsml i forhold til skadelige organismer .
<P>
Kommissionen overvejer nu , om den skal forblive ansvarlig for driften af systemet for hurtig varsling , med Myndigheden som medlem af netvrket , s vi kan ikke godkende ndringsforslag 15 , 89 , 158 , 161 , 162 , 163 og 169 .
Med nogle redaktionelle ndringer kan vi godkende ndringsforslag 160 , 164 og 166 .
<P>
Kommissionen str ved sit oprindelige forslag om sammenstningen af Myndighedens bestyrelse , som meget omhyggeligt fordelte reprsentanterne fra EU-institutionerne med fire fra Kommissionen , fire udpeget af Parlamentet , fire fra Rdet og fire reprsentanter for forbrugere og industri .
Vores hovedmlstning er og bliver at sikre en lille , funktionsdygtig bestyrelse , der p grund af sin sammenstning opfattes som uafhngig , men som str til ansvar over for Fllesskabets institutioner .
Af denne grund kan vi ikke godkende ndringsforslag 17 , 18 , 101 , 194 , 208 og 213 .
Vi kan heller ikke godkende ndringsforslag 102 , som fjerner muligheden for aflsning af bestyrelsesmedlemmer , eller ndringsforslag 143 , som insisterer p , at bestyrelsen kun m holde sine mder offentligt , da dette br vre op til bestyrelsen selv .
<P>
Vi kan godkende ndringsforslag 103 og 222 om bestyrelsen .
Vi kan ogs godkende ndringsforslag 106 , som gr det muligt for formanden for den videnskabelige komit at deltage i bestyrelsesmder , hvis teksten ndres til " m deltage " for at sikre fleksibilitet i Fdevaremyndighedens administration .
<P>
ndringsforslag 219 , 221 og 222 vedrrende bestyrelsesformandens mandat og mandatet for medlemmerne af den videnskabelige komit kan ikke godkendes , da de er undvendigt restriktive .
ndringsforslag 107 og 220 om en ben og gennemskuelig udnvnelse af den administrerende direktr af bestyrelsen efter hring i Parlamentet kan principielt godkendes .
Jeg m understrege , at det er ndvendigt at vre praktisk og at sikre , at den parlamentariske proces ikke medfrer forsinkelser .
Desuden kan vi principielt godkende en rkke ndringsforslag med visse redaktionelle ndringer , og forudsat at de bringes i overensstemmelse med andre artikler .
Vi kan ogs godkende den del af ndringsforslag 134 , som offentliggr en fortegnelse over de kompetente videnskabelige institutioner , som kan bist Myndigheden i dens arbejde , dog uden den foreslede sletning , som krver , at medlemsstaterne udpeger disse instanser .
Resten af ndringsforslag 134 , som handler om ES / EFTA-landene , kan principielt godkendes , men br hre ind under artikel 48 om tredjelandes deltagelse .
Vi kan delvis godkende ndringsforslag 113 , men det rdgivende forum br ikke vre tvunget til at mdes seks gange om ret .
ndringsforslag 118 kan ikke godkendes , da det fjerner muligheden for , at Myndigheden kan afvise eller ndre anmodninger om ekspertudtalelser .
En sdan fleksibilitet er et kritisk driftskrav til Myndigheden .
ndringsforslag 13 kan ikke godkendes , da anmodninger om videnskabelige udtalelser under lovgivningsprocessen br begrnses til berettigede sager - f.eks. nye videnskabelige oplysninger - for at undg gentagne anmodninger om det samme emne .
<P>
Beslutningstagere i risikostyringsprocessen br have et klart ansvar for at trffe beslutninger , og eksperter , der vurderer risikoen , for at vurdere risici .
Af samme grund kan ndringsforslag 21 og 212 ikke godkendes .
ndringsforslag 92 kan derimod godkendes , hvis det ndres p en sdan mde , at Myndigheden kan komme med henstillinger om styringsmuligheder p opfordring af beslutningstagere i risikostyringsprocessen .
ndringsforslag 93 ville kunne godkendes , hvis " hvilke foranstaltninger der skal trffes " slettes .
ndringsforslag 98 kan godkendes , fordi det gr klart , at Myndigheden " uafhngigt " kan give udtryk for sine egne konklusioner og holdninger .
Resten af ndringsforslag 98 dkkes af ndringsforslag 92 .
Endelig kan ndringsforslag 97 ikke godkendes , da det ville inddrage Myndigheden i risikostyring .
<P>
ndringsforslag 23 , 153 og 157 kan ikke godkendes , da de fjerner muligheden for , at Myndigheden kan opkrve gebyrer .
Kommissionen nsker at revidere dette inden tre r , selv om vi er enige i , at det ikke er hensigtsmssigt for Myndigheden at opkrve gebyrer p nuvrende tidspunkt .
<P>
ndringsforslag 121 , 122 og 123 kan ikke godkendes .
De fjerner den procedure , der anvendes i tilflde af uoverensstemmelse mellem Myndighedens egne ekspertudtalelser og ekspertudtalelser fra en national videnskabelig institution , hvorved Myndigheden fr det sidste videnskabelige ord .
Dette er en juridisk umulighed .
Under alle omstndigheder er proceduren i artikel 29 beregnet p at opn et resultat gennem benhed , og ansvaret ligger hos beslutningstageren i risikostyringsprocessen .
Hvis medlemsstaterne derefter ikke flger de retningslinjer , som beslutningstageren i risikostyringsprocessen eller den lovgivende myndighed opstiller , vil dette medfre en overtrdelsesprocedure .
Det giver efter min mening den klarhed og sikkerhed , som Parlamentet efterlyser .
<P>
Vi kan godkende ndringsforslag 135-142 , 144 og 206 , som ville ge Myndighedens benhed , men vi kan ikke godkende ndringsforslag 145 af juridiske rsager .
Jeg kan ikke godkende ndringsforslag 125 , som fjerner Myndighedens mulighed for at indsamle data om fdevareforbrug .
Det er et grundlggende krav , som stter forskerne i stand til at vurdere , i hvor hj grad forbrugerne udsttes for bestemte stoffer i deres kost .
ndringsforslag 126 kan principielt godkendes , hvis det ndres p en mde , s det dkker alle biologiske risici , som kan have direkte eller indirekte indflydelse p fdevareproduktionskden .
<P>
ndringsforslag 174 kan ikke godkendes , da kriseenheden ikke bliver permanent .
ndringsforslag 24 om kriseforanstaltninger kan ikke godkendes , da en " alvorlig risiko " er en forudstning for kriseforanstaltninger i al eksisterende EU-lovgivning .
ndringsforslag 178 kan dog principielt godkendes , da det tager hjde for , at fdevarehjlp allerede dkkes af ordet " fdevare " .
<P>
Andre ndringsforslag kan ikke godkendes , fordi de er uforenelige med eksisterende fllesskabsprocedurer eller vigtige retlige aspekter , eller fordi de er omhandlet af andre retlige bestemmelser i denne tekst eller i andre fllesskabstekster .
Derfor kan kun ndringsforslag 154 , stk . 6 , litra a ) og b ) , godkendes .
ndringsforslag 155 kan godkendes i forhold til " henstilling fra Rdet " , men ikke i forhold til den decharge , der meddeles bestyrelsen .
ndringsforslag 19 og den del af ndringsforslag 20 , der indeholder ordet " autoriserede " , kan ikke godkendes .
ndringsforslag 172 og 173 foreslr inddragelse af Parlamentet i praktisk krisestyring .
Det er efter min mening ikke foreneligt med dets institutionelle forpligtelser til at kontrollere og overvge .
<P>
ndringsforslag 175 , 179 , 180 , 181 og 182 er ikke forenelige med komitologiproceduren og kan derfor ikke godkendes .
Vi kan heller ikke godkende ndringsforslag 183 og 184 fuldt ud .
Den evaluering , som Myndigheden bestiller , kan ikke tage hjde for hele forordningen , da den kun kan vre relevant for Myndigheden .
ndringsforslag 205 kan ikke godkendes , da det allerede er klart , at Myndigheden har ret til at ndre sine egne interne regler .
Jeg kan ikke godkende ndringsforslag 191 , da den forsinkelse , som dette ville medfre , ville vre uhensigtsmssig og kunne pvirke startdatoen i negativ retning .
Jeg kan ikke godkende ndringsforslag 192 , da Fdevaremyndigheden ikke pvirker loftet for post 3 i det finansielle overslag , og jeg henleder Deres opmrksomhed p det forelbige budgetforslag for 2002 , reference FBF 2002 , som er under revision i Parlamentet og Rdet .
<P>
Endelig vil jeg gerne tage sprgsmlet om Myndighedens placering op .
ndringsforslag 188 , 190 , 216 , 217 , 218 og 223 kan delvis godkendes .
Kommissionen er enig i og kan godkende , at beslutningen om placeringen baseres p flgende driftsmssige kriterier : rimelig hurtig og bekvem fysisk adgang , effektiv kontakt mellem Myndigheden og Kommissionens tjenestegrene , navnlig i tilflde af en fdevaresikkerhedskrise , omkostningseffektivitet og den ndvendige sociale infrastruktur for medarbejderstaben .
De vrige kriterier kan ikke godkendes .
Det kan den del af disse ndringsforslag , som handler om procedurerne for valg af placering , heller ikke .
ndringsforslag 215 kan ikke godkendes .
<P>
Inden jeg slutter , vil jeg gerne meget kort sige noget om de henvisninger , en rkke medlemmer er kommet med , til traditionelle fdevarer .
Dette er et emne , som jeg finder specielt vigtigt .
Det ligger bde mig og Dem p sinde , og det lses i de kommende hygiejneforordninger , hvor der henvises specifikt til speciel behandling af traditionelle fdevarer .
<P>
Til sidst vil jeg gerne endnu en gang takke navnlig hr . Whitehead for hans fremragende betnkning og ogs for hans sttte .
Sammenfattende kan Kommissionen ikke godkende flgende 100 ndringsforslag : 1 , 4 , 11-13 , 15 , 17-19 , 21 , 23 , 24 , 26 , 28 , 29 , 32-34 , 36 , 37 , 39-41 , 43 , 44 , 46 , 48 , 50-56 , 59 , 63 , 68 , 72 , 74 , 77 , 78 , 81 , 87-89 , 91 , 94 , 95 , 97 , 99 , 101 , 102 , 117 , 118 , 121-123 , 125 , 133 , 143 , 145-148 , 153 , 157-159 , 161-163 , 169 , 172-175 , 179-182 , 185 , 187 , 189 , 191-194 , 202 , 205 , 208-215 , 219 , 221 og 222 .
<P>
P den anden side kan Kommissionen godkende flgende 44 ndringsforslag fuldt ud : ndringsforslag 3 , 6-8 , 14 , 22 , 25 , 30 , 31 , 58 , 64-66 , 71 , 79 , 86 , 90 , 103-105 , 109-111 , 116 , 119 , 124 , 127-130 , 131 , 135-142 , 152 , 164 , 176 , 186 og 206 .
Kommissionen kan delvis eller principielt godkende flgende 64 ndringsforslag : 2 , 5 , 10 , 16 , 20 , 27 , 35 , 38 , 42 , 45 , 47 , 49 , 57 , 60-62 , 67 , 69 , 70 , 73 , 75 , 76 , 80 , 82-85 , 92 , 93 , 96 , 98 , 106 , 107 , 108 , 112-115 , 120 , 126 , 132 , 134 , 144 , 149 , 150 , 154-156 , 160 , 161 , 170 , 177 , 178 , 183 , 184 , 188 , 190 , 195 , 207 , 216 , 217 , 218 , 220 og 223 .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
De gav os naturligvis nogle meget nyttige oplysninger om Kommissionens holdning til de mange ndringsforslag , der er blevet stillet .
Men hvad den sidste del angr , kunne Deres tjenestegrene mske nste gang tage en kopi af Deres sammenfatning , som vi s kunne dele ud til alle medlemmerne .
Jeg kunne nemlig se , at ingen af mine kolleger var i stand til at flge med i den sidste liste , De lste op , mens de begrundelser , De kom med fr , var meget nyttige .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Animalske biprodukter
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0185 / 2001 af Paulsen for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 90 / 425 / EF og 92 / 118 / EF for s vidt angr animalske produkter ( KOM ( 2000 ) 573 - C5-0538 / 2000 - 2000 / 0230 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0200 / 2001 af Paulsen for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter , som ikke er bestemt til konsum ( KOM ( 2000 ) 574 - C5-0539 / 2000 - 2000 / 0259 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=50 NAME="Paulsen">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , Kommissionens forslag om animalske biprodukter medfrer en stram opdeling i tre kategorier .
Jeg vil minde om , at kategori 1 indbefatter risikomaterialet og hovedsageligt bestr af den TSE-forordning , som Parlamentet netop har vedtaget for tredje gang .
En del ndringsforslag gr imod den TSE-forordning , som vi netop har vedtaget .
<P>
Kategori 1 indbefatter risikomateriale .
Kategori 2 indbefatter bl.a. selvdde dyr .
Den tredje kategori bestr af det , der klassificeres som biprodukter fra dyr , der er erklrede egnede til konsum .
<P>
Miljudvalget har , ligesom jeg , valgt at sttte Kommissionens mde at gribe tingene an p og har forsgt at forbedre og frem for alt skrpe reglerne i praksis . Principperne i denne betnkning er nemlig enkle , det praktiske er betydeligt svrere .
Frem for alt vil gennemfrelsen blive svr .
Vi krver sledes en stram separation af materialet fra de tre kategorier .
Det er ogs pkrvet med en stram separation af de forskellige anlg , transportlinjer osv . Jeg kan tilfje , at vi i fremtidig lovgivning formodentlig vil blive ndt til at krve den samme separation af foderfabrikker eller retningslinjer for forskellige typer af foder .
<P>
Det er vigtigt at nvne , at alt materiale fra kategori 1 og 2 skal mrkes med permanente farve- og lugtemner , s de ikke af ond vilje eller ved en fejl kan komme ind i f.eks. foderproduktionen igen .
Naturligvis skal de samme regler , der glder for den nationale produktion , ogs glde for eksport , geneksport og import .
<P>
Sammen med udvalget er jeg utrolig glad for dette stop for " kannibalisme " .
Det betyder , at grise ikke lngere m fodres med deres artsfller .
Jeg vil dog bede Dem om at vre opmrksom p , at det totale forbud mod at fodre drvtyggere med alle former for animalsk protein stadig mangler at blive reguleret i TSE-forordningen , ikke her .
Personligt er jeg ogs meget glad for , at fedtet fra kategori 2 fra og med nu kun m anvendes som gdning eller allerhelst brndselsolie .
Det er nemlig efter min opfattelse utroligt vigtigt , at vi trkker det hje indhold af tungmetaller , pcb og dioxin ud .
<P>
Jeg hber nu , at Parlamentet med stort flertal vil godkende disse principper , der er blevet fastlagt .
Jeg m derfor erklre mig uenig i ndringsforslag 100 fra PPE-DE-Gruppen .
Via dette forslag , som blev stillet i udvalget og blev stemt ned , vil man permanent forbyde alt kd- og benmel , undtagen fiskemel , i alt dyrefoder .
Jeg beder Dem om at tnke dette igennem .
Vi ved , hvilken katastrofe vi afstedkom , da vi gjorde drvtyggerne altdende .
Vi kan allerede nu se problemer med , at vi forsger at gre de altdende dyr til vegetarer .
Jeg appellerer om ydmyghed over for naturens egen orden !
Vi m ikke manipulere igen !
Det er bedre at stemme for De Grnnes forslag , ndringsforslag 64 , hvor medlemslandene plgges senest den 1. februar 2003 at fremlgge en rapport om , hvorvidt de eksakt og omhyggeligt har gennemfrt denne nye forordning .
Derefter kan vi diskutere , hvorvidt vi skal hve det midlertidige forbud mod kd- og benmel , som vi har nu .
<P>
Jeg ser ogs gerne , at De stemmer imod ndringsforslag 22 og 33 .
De ville faktisk sabotere en del af katalogiseringen og gre det kompliceret .
Vi har ikke et specielt stort behov for at teste , om en selvdd hne skal henfres til kategori 2 i stedet for kategori 1 .
<P>
Med hensyn til ny teknologi er jeg en ihrdig fortaler for , at vi skal prve den og aldrig stoppe udviklingen .
Jeg har derfor selv stillet et forslag , som blev vedtaget i udvalget , og som tillader anvendelsen af nye metoder , der er blevet godkendt af de videnskabelige komiter .
Dette ndringsforslag 43 bner alle muligheder for forskellige typer af ny teknologi , nr de bliver udviklet og er blevet godkendt .
Jeg nsker derfor , at vi stemmer imod ndringsforslag 20 , 25 , 26 , 35 og 43 p de punkter , hvor de bringer en ny teknologi op , nemlig alkalisk hydrolyse .
Det er mske en udmrket teknologi , men jeg synes ikke , at den skal indskrives fem gange i en regulering .
Det er mildt sagt legal overdoing .
<P>
Jeg appellerer ogs til Dem , kre kolleger , om at stemme imod ndringsforslag 36 , da dette er alt for snvert i forhold til Kommissionens oprindelige forslag .
Som teksten nu er formuleret , ville alvorlige zoonoser , det vil sige sygdomme , der drber bde dyr og mennesker , vre undtaget fra denne lov .
Loven skulle alts kun vedrre dyresygdomme .
Det ville medfre , at alvorlige smitsomme sygdomme , f.eks. salmonella , listeria og endda tuberkulose , skulle undtages fra denne forordning .
Det ville vre fatalt for folkesundheden .
<P>
I ndringsforslag 23 undtager man f.eks. selvdde fr og geder fra specificeringen som risikomateriale .
Det strider klart og tydeligt imod TSE-forordningen og er nok praktisk umuligt .
<P>
Jeg har valgt at sttte ndringsforslagene fra De Grnne om kontrol af husholdningsaffald af hensyn til risikoen for mund- og klovsyge og svinepest , det vil sige ndringsforslag 102 og 103 .
Det er godt , hvis vi kan f klare regler , men mske er det store sprgsml i denne sammenhng alligevel ikke rigtigt lst i kraft af disse ndringsforslag . Nr det glder kannibalismen og husholdningsaffaldet er der nemlig kollision .
<P>
Jeg vil slutte - i tide - med at takke Kommissionen og Rdets arbejdsgruppe for en meget konstruktiv , kreativ og givende dialog samt mine skyggeordfrere for deres bistand og hjlp .
<SPEAKER ID=51 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hvis vi havde haft denne forordning allerede for 10-15 r siden og havde fulgt den , hvis medlemsstaterne havde gennemfrt den , s ville der ikke vre nogen BSE .
S kunne vi have sparet os udgifter i milliardstrrelsen og megen lidelse , som er pfrt dyr og mennesker .
<P>
Efter denne indledende bemrkning vil jeg imidlertid gerne overrkke nogle blomster .
Frst min tak til fru Paulsen .
Jeg har i mine mange r i parlamentarisk arbejde sjldent oplevet et s godt og kollegialt fagpolitisk arbejde .
Det har hele tiden vret en stor tilfredsstillelse for mig at g ind i diskussionen om disse ndringsforslag og forbedringsforslag .
Jeg takker imidlertid ogs kommissr Byrne .
Kommissionen som sdan gik ganske vist til vrket med nogen forsinkelse , men De personligt gik beslutsomt til vrks og har stillet et godt forslag .
Men jeg takker ogs Europa-Parlamentet , som har vret meget konsekvent i denne sag , nemlig under udarbejdelsen i undersgelsesudvalget , i forbindelse med de beslutninger , vi har truffet , og ikke mindst konsekvent i den forstand , at vi nu har opnet flles beslutningstagning om denne sag .
<P>
Jeg har indtryk af - hvilket ikke forringer Deres fortjeneste , hr . Byrne - at i de tilflde , hvor proceduren med flles beslutningstagning anvendes , er Kommissionens oplg mere konkrete , korrekte og bedre tilpasset til Europa-Parlamentets vilje og arbejde , og det er et forbillede for det arbejde , vi generelt br udfre her .
<P>
Jeg vil ogs pege p , at Landbrugsudvalget isr vil vre opmrksomt p , at ogs materialer , som importeres fra eller eksporteres til tredjelande , skal vre underlagt disse strenge sikkerhedsforanstaltninger , og at vi har brug for en finansordning , som sikrer ligebehandling af alle landbrug i EU , nr det glder bortskaffelse af risikomateriale .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , britisk landbrug har oplevet to katastrofer i de senere r , nemlig BSE og mund- og klovsyge , som stadig hrger i min region .
Begge dele har haft delggende konsekvenser for de enkelte landmnd og erhvervet som helhed .
Offentligheden har ikke lngere tillid til landbruget , vores markeder er blevet destabiliseret , og skatteyderne har mttet punge ud med milliarder for at kompensere landmndene for inficerede dyr og dyr , der var mistnkt for at vre smittet .
Mange har set generationers arbejde bogstaveligt talt g op i rg p de ligbl , som brnder endnu .
Og det vrste er , at der er get menneskeliv tabt p grund af BSE , ganske vist ikke det store antal , som visse forskere havde forudsagt , men bare t ungt menneskes dd er et ddsfald for meget for en familie .
Vi kender endnu ikke det endelige antal ddsfald som flge af Creutzfeldt-Jakobs sygdom .
<P>
Disse to epidemier har en ting til flles . De kan begge direkte skyldes , at dyr fodres med dyreaffald .
Det drftes nu , hvordan BSE-epidemien begyndte .
Den seneste teori er , at den stammede fra rdyr , men den kunne have vret en mutation , eller den kunne have vret der i revis .
Faktum er , at sygdommen blev mangedoblet ved , at man genanvendte affald i kd- og benmel .
<P>
Vores frste reaktion i Det Forenede Kongerige var at indfre et forbud mod kd- og benmel af drvtyggere .
Det fungerede ikke p grund af krydskontaminering .
Foderstofferne blev kontamineret p fabrikkerne , i transportsystemet eller p bedrifter med andre typer husdyr .
I Det Forenede Kongerige valgte vi derfor et fuldstndigt forbud .
Fru Paulsen nsker at justere det delvise forbud , s det medtager en ikke-kannibalsk genindfrelse af kd- og benmel af kategori 3-materiale , det vil sige materiale , som er uegnet til menneskefde .
Hun nsker at fodre hns med svin og svin med hns .
Jeg ved , at hns er altdende , men jeg er sikker p , at svinekd ikke er en del af deres naturlige fde .
<P>
Hvis reglerne blev overholdt , ville vi ikke have noget problem .
Det , jeg er bekymret for , er krydskontaminering .
Vi har allerede 15 gange fundet specificeret risikomateriale p dde oksekroppe , som er importeret til Det Forenede Kongerige siden januar . Det drejer sig om oksekd fra Nederlandene , Spanien , Irland , Italien - og Tyskland , som tegner sig for syv af tilfldene .
Hvis vi ikke kan holde styr p oksekd , som er beregnet til menneskefde , hvordan kan vi s forvente , at affaldet adskilles korrekt i Grkenland , Italien eller Spanien ?
Vi br derfor opretholde forbuddet mod kd- og benmel .
ndringsforslag 100 letter et fortsat forbud .
<P>
Det samme glder mund- og klovsyge .
Vi havde en epidemi i Det Forenede Kongerige i 1967 , som kunne fres tilbage til affaldsfoder .
Vi indfrte strenge kontrolforanstaltninger .
Disse strenge kontrolforanstaltninger har ikke vret overholdt korrekt p alle bedrifter , ellers ville vi ikke have fet den omfattende epidemi , vi oplever i jeblikket .
Det er vigtigt , at kkken- og madaffald medtages i disse forslag .
<P>
Jeg vil gerne rose fru Paulsen for den mde , hvorp hun har inddraget de andre grupper i dette sprgsml , og navnlig de praktiske forbedringer , der er foreslet .
Det drejer sig bl.a. om affaldsforbrnding , som tillader forbrndingen p de sm landbrugsbedrifter at fortstte , om tilladelsen til at begrave dyr p landbrugsbedrifter i fjerntliggende egne , om undtagelsen af gylle fra landbrugsbedrifter , om anvendelsen af kd- og benmel som gdning under forudstning af de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger og ogs om alternative metoder til afsmeltning , f.eks. alkalisk hydrolyse .
<P>
Vi m ikke snke vores forsvarsvrker , for ved at genanvende animalske biprodukter som foder risikerer vi ogs at genanvende de sygdomsfremkaldende stoffer , som forrsager BSE , mund- og klovsyge og andre sygdomme .
De konomiske fordele herved blegner i sammenligning med de delggelser , der har vret det direkte resultat af denne risikable praksis .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Paulsen med hendes behandling af dette komplekse emne , og , som hr . Goodwill sagde , med , at det endnu en gang er lykkedes hende at f udvalget til at n til enighed .
Min gruppe roser hendes fremgangsmde og sttter strsteparten af de ndringsforslag , som er stillet i Miljudvalget .
<P>
Jeg vil gerne komme med et par bemrkninger om de plager , vi er ramt af . Hr .
Goodwill sagde , at vi har oplevet disse to katastrofer , men det er en tredje katastrofe , der har forrsaget dem .
Det var ligegyldigheden og nogle gange grdigheden hos dem , der s p , mens praksis med at genanvende dyreaffald som dyrefoder blev stadig mere udbredt og muligheden for en katastrofe derfor endnu strre .
<P>
Vi kan alts ikke glad overveje genanvendelse af dyreprotein inden for samme art eller noget andet , som udgr en get risiko for vores landbrug .
Vi lrer stadig af mund- og klovsygeepidemien i Det Forenede Kongerige .
Med hensyn til bortskaffelsen af dyreaffald har vi fundet ud af , at forsget p at undg n risiko blot har medfrt en ny .
Nr vi ser p forbrnding , nr vi ser p begravelse og de farer , som er skabt af den ene procent af landbrugsbedrifterne , der stadig bruger affaldsfoder til svin , er der yderligere risici p begge sider .
Derfor sttter jeg ogs iden om , at vi skal se os om efter alternative metoder for at minimere risikoen .
Alkalisk hydrolyse er en af disse metoder .
<P>
Vi m vise , at vi er p forkant med denne plage .
Tidligere var problemet , at vi opfrte os som lande , der forberedte sig p den forrige krig og ikke p den nste .
Vi kmper konstant med den ukendte risikofaktor .
Fru Paulsens forslag er langt hen ad vejen med til at fremme det , som Kommissionen har prvet at gre i forbindelse med afskaffelse af TSE .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , kre kommissr , der foreligger et direktiv om hndtering af animalske biprodukter .
Jeg ser p den ene side sagen med producenternes jne og p den anden side fra en synsvinkel , hvor forholdene prges af sm voluminer og lange afstande .
Til at starte med vil jeg sige , at fru Paulsen har udfrt et grundigt og godt stykke arbejde .
Jeg takker specielt for , at hun ogs har taget hensyn til problemerne i de tyndtbefolkede omrder , som jeg reprsenterer , i sit ndringsforslag 69 , hvor en lokal destruktion tillades , nr forholdene er usdvanlige .
<P>
Mit problem med hensyn til forslaget er , hvorfor sikkerhedsforanstaltninger i hele EU skal vre ens , hvis risici i visse omrder ikke eksisterer .
Herved plgges ogs disse omrder undvendige omkostninger .
Allerede i dag har producenterne i f.eks. de nordlige omrder strre omkostninger p grund af forholdene .
<P>
Jeg efterlyser sledes ogs sund fornuft i stedet for principper .
I den eneste virksomhed i vores land , som beskftiger sig med animalske biprodukter , kan biprodukter fra forskellige kategorier endnu sorteres fra hinanden , men det lyder , som om det er meget svrt at sortere biprodukter , som stammer fra forskellige dyr , nr der er tale om s sm voluminer .
Derfor skal vi forholde os til afslutning af kannibalisme , som i sig selv er et godt forml , forskriftsmssigt og ved at lede efter fornuftige lsninger .
I dyreverdenen findes jo fnomener , der indeholder skaldt naturlig kannibalisme .
Hvordan skal disse dyr behandles fremover ?
Direktiverne kan ikke forhindre dyrenes naturlige kannibalisme .
Selv om vi nu vedtager Parlamentets holdning til direktivforslaget , skal vi stadig drfte disse aspekter .
Jeg er ikke for stordrift i landbruget , jeg vil gerne have , at der tages bedre hensyn til regionernes forskellige forhold .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , hvis den belgiske dioxinkrise , BSE-krisen og mund- og klovsygeepidemien har gjort noget tydeligt for os , s er det , at der er behov for en streng regulering af handlen , oplagringen og forarbejdningen af animalsk affald .
Hvert r m der fjernes omkring 16 millioner t animalsk affald .
<P>
Siden den 4. december 2000 har det vret totalt forbudt at fodre husdyr med animalske proteiner .
Det forslag til en forordning , som vi drfter i dag , beskriver , hvordan animalsk affald i fremtiden skal behandles , og hvordan det skal undgs , at unskede produkter optages i fdevarekden .
Det skaber orden i sektoren , idet der skabes klart adskilte affaldsstrmme , som ikke under nogen omstndigheder m blandes med hinanden .
<P>
Marit Paulsen beskrev i sit indlg meget tydeligt alle flaskehalse .
Denne forordning er af overordentlig stor betydning .
Hvis det skulle vise sig , at inddelingen i tre kategorier , den obligatoriske adskillelse af affaldsstrmme og forhindringen af kannibalisme i sektoren ikke eller i utilstrkkelig grad overholdes , og at der opstr eller stadig er for meget svig , kan vi g ud fra , at de politiske forudstninger for at tillade anvendelse af kd- og benmel i dyrefoder til svin og hns ikke er opfyldt .
S vil man med rette opfordre til opretholdelsen af det totale forbud .
<P>
Derfor , kre kolleger , beder jeg om Deres massive sttte til ndringsforslag 64 til artikel 26 , som siger , at det forelbige forbud mod at fodre med alle slags animalske biprodukter ikke m forlnges til det tidspunkt , hvor denne forordning er trdt i kraft , sledes som Kommissionen gerne vil have det , men til det tidspunkt , hvor denne forordning anvendes fuldt ud i medlemsstaterne .
Vi vil sledes inden den 1. februar 2003 have en rapport fra medlemsstaterne om den ensartede anvendelse af denne forordning , og frst efter modtagelse af denne rapport kan debatten om ophvelse af det totale forbud sttes i gang .
Vi m vre sikre p , at forordningen fungerer , at svig s godt som udelukkes , og at sektoren har taget tilstrkkeligt ved lre af krisen .
Jeg tror , kre kolleger , at denne forordning giver sektoren muligheder og en rlig chance .
Forhbentlig benytter sektoren sig af denne chance .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , ligesom under forhandlingen om det foregende punkt p dagsordenen , som vedrrte fdevaresikkerhed , vil jeg under denne forhandling understrege , at en ny landbrugspolitik er af vsentlig betydning .
En landbrugspolitik , hvor dyr fodres p en ansvarlig mde .
Bde af etiske og af videnskabelige grunde br vi g bort fra kannibalisme .
Desuden vil jeg understrege , at drvtyggere ikke er skabt til at blive fodret med animalske proteiner , men vegetabilske proteiner .
<P>
Det er godt , at et stort flertal i jeblikket gr ind for strenge foranstaltninger , men ogs ved gennemfrelsen er vi ndt til at flge udviklingen nje .
Hvis vi skal se en virkning af disse foranstaltninger , br medlemsstaterne ogs serist overvge overholdelsen af dem .
<P>
Til slut konstaterer jeg med fornjelse , at der fjernes en lakune i lovgivningen om forbrndingsanlg .
Desvrre har vi med den seneste mund- og klovsygekrise i England mttet vre vidne til store bl med dde dyr .
En sdan destruktionsmde er bestemt ingen garanti mod smitte , og den fremmer heller ikke luftkvaliteten .
Jeg hber , at disse bl ikke lngere vil vre ndvendige i fremtiden .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i vores bestrbelser p at opn benhed , klarhed og gennemsigtighed i forbindelse med dyrefoder nrmer vi os skridt for skridt det centrale punkt i hele sagen , nemlig sprgsmlet om , hvad der i sidste ende m vre i dyrefoder , og hvad der er forbudt .
<P>
Hr. kommissr Byrne , i forbindelse med BSE-krisen kom De med den klare udtalelse , at animalsk materiale , som ikke er egnet til menneskefde , heller ikke m tillades til fremstilling af dyrefoder .
Det er egentlig den logiske konsekvens , nr vi kender kredslbet i fdevarekden .
Jeg takker Kommissionen for dens klare forslag , som opdeler de animalske biprodukter i tre kategorier .
Det ville have vret meget lettere at forbyde dem alle p en gang .
Det er den vej , som f.eks. den tyske regering har valgt .
EU har imidlertid efter min mening valgt en mere fornuftig vej , selv om det - det er vi klar over - ogs er den vanskeligste vej .
Materialerne i de tre kategorier skal nemlig registreres , lagres , behandles og markedsfres separat , og det skal kunne dokumenteres .
Efter vores erfaringer krver en sdan bestemmelse ogs kontrol .
<P>
Ordfreren genoptager her formuleringen fra direktivet om foderstofkontrol i EU , som vi p ingen mde m underbyde , nemlig at sagkyndige fra Kommissionen i samarbejde med myndighederne i medlemsstaterne kan gennemfre kontroller p stedet .
Mlet helliger midlet , nemlig det ml , at vrdifulde nringsmidler ikke bare bliver destrueret , men anvendes - det glder ogs for kkkenaffald - og at man p den anden side kasserer og destruerer det , som ikke hrer hjemme i fdevarekden .
En ting er klar , nemlig at vi m sikre , at foder anvendes korrekt i forhold til dyrene , det vil sige , at vi er imod kannibalisme .
Ogs det m forhindres ved hjlp af kontroller .
<P>
Jeg takker fru Paulsen for hendes betnkning , som konkretiserer kommissionsforslaget p vigtige punkter , og jeg hber p klar sttte fra kollegerne .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , animalske biprodukter , som i princippet er egnet til menneskefde , skal efter relevant behandling ogs fortsat kunne bruges til dyrefoder .
Det er uforsteligt for mig , at man varigt vil forbyde denne vrdifulde proteinkilde .
Alligevel sttter jeg det nuvrende forelbige forbud mod at anvende kd- og benmel som dyrefoder !
Det skal sikres , at de gldende regler og kontroller anvendes strengt .
Nr dette er garanteret , skal det fortsat vre muligt at anvende kd- og benmel .
<P>
Et andet specifikt punkt er genanvendelse af madrester , det vil sige madaffald fra storkkkener og cateringvirksomheder .
Det har gennem rtier vret anvendt som svinefoder af hj kvalitet .
Det skal ogs vre muligt fremover . Jeg sttter derfor De Grnnes ndringsforslag 102 .
<P>
Til slut et par bemrkninger om at undg kannibalisme hos dyr .
Det er efter min mening vanskeligt at gennemfre en opdeling efter dyrearter af det materiale , der skal forarbejdes til kd- og benmel .
Svin , hns , fisk osv. spiser uden skrupler deres artsfller .
Det undrer mig , hvorfor man nu forlanger menneskelige , etiske standarder ogs af dyr .
Jeg hber , vi bevarer jordforbindelsen her . Heller ikke selv om vi som foreslet obligatorisk opdeler biprodukterne efter dyrearter , vil vi kunne forhindre kannibalisme hos dyr .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , den foreliggende Paulsen-betnkning om animalske produkter , som er uegnet til menneskefde , skal i lyset af BSE og MKS ses i forbindelse med fdevaresikkerheden , et emne , som er yderst aktuelt og vigtigt .
Med disse biprodukter menes der isr kd- og benmel .
Kommissionen har med sit forslag udarbejdet et konditioneret , det vil sige trindelt forbud mod kd- og benmel i fodring og gdskning .
Fru Paulsen har viderebearbejdet dette forslag srdeles godt .
<P>
Inddelingen i de tre trin m hilses velkommen , og det samme gr sig gldende , nr Kommissionen kun frigiver trin 1-mel til foderbrug , efter at det er blevet steriliseret i 20 minutter ved 133oC og 3 bar .
I den udgave , som er ndret af udvalget , indeholder Kommissionens forslag dermed BSE-undersgelsesudvalgets krav om en streng opdeling af animalsk affald i en kategori , som " i sig selv er egnet til menneskefde " og en kategori for affald , som stammer fra faldne eller syge dyr .
Slagteriaffald , som kan anvendes til fdevarer , er en vrdifuld proteinkilde , som vi ikke br give afkald p .
Altdende dyr er virkelig altdende .
Vi br ikke forsge af opdrage p dem .
Kd- og benmel til drvtyggere er naturligvis tabu .
<P>
Vi har brug for en ansvarligt anvendt og kontrolleret teknik i produktionen og forarbejdningen af kd- og benmel , og vi har brug for endnu mere forskning .
Hvis vi gr frem efter denne forordning og gennemfrer det i medlemsstaterne , vil det vre et godt grundlag for at sikre tilliden til vores fdevarer og srge for en god fdevareforsyning til vores forbrugere .
<SPEAKER ID=60 NAME="Santkin">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg gerne lyknske fru Paulsen med kvaliteten af de to betnkninger , som hun har fremlagt for os .
<P>
Hr. formand , Gruppen for Det Europiske Folkeparti er enig i formen og konklusionerne i denne betnkning og i ndringsforslagene .
Vi husker alle den dioxinkrise , der i 1999 ramte mit land , Belgien .
Denne dioxinforgiftning af fdevarer af animalsk oprindelse har afkrvet nogle svar af de ansvarlige for den offentlige sundhed og har rystet forbrugernes tillid til fdevarekontrolsystemet for kvg p det voldsomste .
Den har desuden bragt tvivl om kvaliteten af det producerede kd .
P det tidspunkt var fedt og olie i centrum for polemikken .
Det var alts ndvendigt at reagere hndfast for at beskytte den offentlige sundhed og ogs - ikke mindst - for at genoprette tilliden .
<P>
Det midlertidige forbud mod enhver form for foder med indhold af animalske produkter til dyr , som er bestemt til menneskefde , der blev fastlagt af Rdet i december 2000 , var pkrvet , men problematikken omkring biprodukter af animalsk oprindelse kunne ikke lades ubesvaret .
Det ndrede forslag til forordning med henblik p at styrke fdevaresikkerheden sigter mod at opfylde denne mlstning om offentlig sundhed .
<P>
Vi har vret yderst opmrksomme p udtalelsen fra Den Videnskabelige Styringskomit , iflge hvilken produkter af animalsk oprindelse , der efter en sundhedskontrol kendes uegnede til menneskefde , ikke m indg i fdevarekden .
Vi tilslutter os sledes fuldt ud de principper , som er blevet defineret til sttte for forordningen , i henhold til hvilke det kun er de biprodukter fra slagtekroppe , som er godkendt til menneskefde , der kan bruges som rvarer til animalsk eller human fdevareproduktion .
<P>
Den srlige behandling af biprodukter , fedt og husholdningsaffald har til hensigt at konsolidere den nskede mlstning om sikkerhed .
Klassificering af biprodukter , adskillelse af kategorier og mrkning af stoffer under kategori 1 og 2 er foranstaltninger til konsolidering af de forfulgte mlstninger .
I vrigt er produkternes sporbarhed , transitdeponering , kontrol med forarbejdningsindustrien og undtagelsessystemer ligeledes foranstaltninger , der sttter disse mlstninger .
Endelig bidrager ogs lsningerne med substitution , anvendelse og avancerede bortskaffelsesmetoder til den ventede afklaring p omrdet .
<P>
Jeg vil sammenfatte og konkludere med at sige , hr. formand , at det voluntaristiske tiltag , som er blevet vedtaget takket vre forslaget til forordning , bevger sig i den rigtige retning i forhold til befolkningernes forventninger .
<SPEAKER ID=61 NAME="Byrne">
Hr. formand , mine damer og herrer , det glder mig at drfte vores forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter , som ikke er bestemt til konsum .
Forslaget er det andet vigtige led i vores forsvar over for BSE .
Det andet er naturligvis TSE-forordningen , som trder i kraft 1. juli .
<P>
Jeg kan ikke understrege vigtigheden af dette forslag kraftigt nok .
Vi str over for et meget vanskeligt valg .
Der fremstilles i EU hvert r over 16 millioner t animalske biprodukter , som ikke er bestemt til konsum .
Disse 16 millioner t forsvinder ikke bare ud i den bl luft .
De skal bortskaffes og forarbejdes .
Dette kan gres p en mde , der er sikker , konomisk og effektiv for sundhed og milj , eller det kan gres p en ikke-reguleret mde , som bringer folkesundheden og miljet i fare .
Alle EU-institutionerne ville vre kollektivt ansvarlige , hvis vi ikke insisterede p den frste bortskaffelsesmetode .
Det er netop , hvad Kommissionen foreslog i oktober 2000 , nemlig en ramme for sikker og effektiv forarbejdning af disse 16 millioner t .
<P>
Dette forslag hnger tt sammen med BSE-problemet .
Grunden hertil er benbar .
En betragtelig del af de animalske biprodukter , som vi taler om , er specificeret risikomateriale .
Det er afgrende , at isr disse produkter indsamles , forarbejdes og destrueres effektivt .
Det opnr vi med dette forslag .
<P>
Jeg er meget opmuntret over Parlamentets meget konstruktive holdning til dette forslag .
Der har vret en sund debat , som har fokuseret p at forbedre teksten .
Jeg mener , at teksten i sin nuvrende form prioriterer behovet for at beskytte folkesundheden og miljet , og det p en mde , der kan fungere .
Nr denne forordning trder i kraft , har vi det bedst mulige system .
<P>
Jeg vil gerne fremhve ordfreren fru Paulsens rolle . Hun har gjort en enorm indsats for , at forslaget er kommet s langt s hurtigt .
P grund af hendes og Deres indsats kan jeg i dag tilslutte mig nden og principperne i langt de fleste ndringsforslag med nogle redaktionelle ndringer .
Jeg vil ogs kort nvne forslaget til et direktiv til ndring af direktiv 90 / 425 og 92 / 118 .
Da der jo ikke er tid til at gennemg Kommissionens holdning til alle ndringsforslagene i enkeltheder , vil jeg fokusere p de vigtigste emner .
<P>
For det frste kan vi godkende ndringsforslag om betragtninger , som svarer til bestemmelser i teksten , og betragtninger , der belyser den historiske baggrund , bl.a. tidligere parlamentsbeslutninger om sikkerhed i forbindelse med foderstoffer .
Jeg gr med til at fjerne henvisningen til get produktivitet i en betragtning , men den oprindelige henvisning til traktaten br bibeholdes .
Vi m dog afvise ndringsforslag , som indfrer betragtninger , som ikke modsvares af bestemmelser i teksten , eller som sletter betragtninger , der henviser til teksten , da dette er i modstrid med korrekt juridisk praksis .
<P>
Jeg kan ikke godkende , at forslagets anvendelsesomrde skal udvides til at omfatte genetisk materiale , men det skal dertil siges , at det kun drejer sig om bortskaffelse af genetisk materiale , som ikke lngere er ndvendigt til reproduktionsforml .
Jeg kan sttte ndringsforslag , som har til forml at udvide forbuddet mod genanvendelse inden for samme art til andre arter end drvtyggere . Kannibalisme har vret forbudt for disse arter siden 1994 .
Som vi s under udviklingen af BSE-epidemien , kan genanvendelse inden for samme art vre med til at ge risikoen for potentiel smitte p grund af den manglende artsbarriere .
<P>
Jeg godkender indfrelsen af yderligere krav om bedre produktsporbarhed .
De foreslede krav til mrkning af ikke-forarbejdede kategori 1-materialer kan kun godkendes , hvor der er tale om specificeret risikomateriale .
Den foreslede mrkning af ikke-forarbejdede kategori 2-materialer , herunder gylle , kan ikke godkendes af samme rsager .
Desuden kan mrkning med olfaktive markrer og denaturering kun godkendes principielt , da vi p nuvrende tidspunkt endnu ikke har fundet en passende og sikker markr med disse egenskaber .
Desuden m man vist sige , at mrkning af gylle med en olfaktiv markr mildest talt er overfldig .
Men vi forstr Deres generelle bekymring og vil have dette i erindring fremover .
Kommissionen vil ikke tve med at indfre sdanne yderligere regler om mrkning , hvis det bliver ndvendigt .
<P>
Vi godkender behovet for at indfre yderligere og strengere krav for at undg krydskontaminering .
Kommissionens forslag fastlgger allerede en fuldstndig adskillelse under indsamling og transport af dyreaffald og en fuldstndig adskillelse af planter til fremstilling af foder .
Vi kan godkende en undtagelse for begravelse og forbrnding af dyrekroppe og specificerede risikomaterialer i fjerntliggende egne samt i tilflde af udbrud af alvorlige sygdomme , som kan overfres , p grund af spredningsfaren eller p grund af manglende bortskaffelseskapacitet .
Vi bifalder isr de foreslede betingelser for at forhindre misbrug af denne undtagelse .
Der foresls to forskellige definitioner af fjerntliggende omrder , og vi kan godkende en kombination af disse .
<P>
Vi er enige i , at der skal opstilles folkesundhedskrav til forbrnding , som ikke er omfattet af direktiv 2000 / 76 om affaldsforbrnding .
Vi kan godkende indfrelsen af en retlig mulighed for at revidere den autoriserede bortskaffelsesmetode i henhold til nye videnskabelige oplysninger .
Vi kan ikke godkende , at der tilfjes en specifik ny teknologi , da dette er undvendigt og efter min mening forhastet .
<P>
Vi godkender medtagelsen af kkken- og madaffald i forordningens anvendelsesomrde , men det skal gres klart , at denne type affald kun er omfattet af forslaget , nr det skal bruges til et specifikt forml , for at undg overlapninger i forhold til miljlovgivningen .
Vi kan godkende en definition af kkken- og madaffald p den betingelse , at den dkker kkkenaffald fra almindelige husholdninger , for at sikre konsistens med kommende lovgivning om klassisk svinepest .
Vi kan godkende , at kkken- og madaffald klassificeres som kategori 3-materiale , p betingelse af at kkkenaffald fra internationale transportmidler hrer ind under hjrisikomaterialerne i kategori 1 og destrueres i overensstemmelse med eksisterende fllesskabslovgivning .
<P>
Vi kan ikke godkende forslaget om at tillade fortsat brug af affaldsfoder , som indeholder kkken- og madaffald .
For det frste er denne praksis ikke forenelig med forbuddet mod genanvendelse inden for samme art og med kravet om fuldstndig sporbarhed af fdevareingredienser , som Parlamentet i begge tilflde har opfordret til .
For det andet demonstrerer den nylige dioxinkrise og de aktuelle udbrud af mund- og klovsyge med al nskelig tydelighed , hvorfor denne foderpraksis ikke er hensigtsmssig .
<P>
Vi kan ikke godkende udeladelsen af gylle fra landbrugsbedrifter fra forslaget , da det ville formindske sundhedsbeskyttelsen .
Vi kan ikke kun begrnse spredningen af gylle i de tilflde , hvor den er under mistanke for at sprede en OIE liste A-sygdom , da visse medlemsstater har yderligere udryddelsesforanstaltninger for sygdomme , som ikke er med p denne liste , f.eks. salmonella .
Vi kan g med til at gre det klart , at et harmoniseret sundhedscertifikat for gyllehandel skal fastlgges ved komitologi .
Anmodningen om at tilfje dette certifikat til forordningen er overfldig og kan derfor ikke godkendes .
Vi godkender forslaget om detaljeret at forklare muligheden for at tillade tilsvarende forarbejdning af gylle i overensstemmelse med ekspertudtalelser , hvilket alligevel ikke forhindres af Kommissionens forslag .
En henvisning til en overensstemmelsestabel inden evalueringen i den videnskabelige komit er dog forhastet og kan derfor ikke godkendes .
<P>
Vi kan ikke godkende forslaget om medtagelse af yderligere animalske biprodukter i kategori 1 .
Det er overfldigt , undvendigt og vil skabe forvirring i forhold til eksisterende lovgivning , isr TSE-forordningen , uden egentlig at bidrage til get sikkerhed .
Ansvaret for BSE-test hrer ganske rigtigt ind under TSE-forordningen , og jeg mener , at der er taget tilstrkkeligt hjde for den deri .
Desuden er det ikke praktisk muligt at teste alle dyr for alle kendte sygdomme .
Det er urealistisk .
Dyr , som dr p en landbrugsbedrift , udelukkes under alle omstndigheder fra foder- og fdekden .
<P>
Nettoresultatet af disse ndringsforslag ville vre at forbyde anvendelsen af en vigtig mngde animalske biprodukter i biogas og kompostering .
Det foresls , at der stilles krav om indfrelse af trykkogningsstandarder for animalske biprodukter , ogs selv om slutmaterialet forbrndes .
For at sikre overensstemmelse med TSE-forordningen kan vi godkende , at denne fremgangsmde flges inden forbrnding , hvis det krves af den kompetente nationale myndighed .
Det ville gre det muligt for medlemsstaterne at krve denne fremgangsmde fulgt , f.eks. hvis der er tale om en lang oplagringsperiode inden forbrndingen .
Vi skal bemrke , at mange af de vrige ndringsforslag fra Parlamentet ogs sikrer denne fleksibilitet .
<P>
Vi kan ikke godkende et forbud mod anvendelse af afsmeltet fedt fra kategori 2-materiale til produktion af fedtderivater til kosmetik- og lgemiddelindustrien .
Vi kan ikke godkende restriktioner p import af produkter fra drvtyggere p grund af TSE-risiko , da disse restriktioner er fastlagt i TSE-forordningen .
Desuden er sikkerheden af fedt fra drvtyggere ved at blive gennemget i Den Videnskabelige Styringskomit .
<P>
Vi kan godkende en tidligere ikrafttrdelsesdato for forordningen og bifalder forslaget om , at medlemsstaterne skal udarbejde en rapport til Kommissionen om gennemfrelsen af forordningen .
<P>
Jeg kan ikke godkende udeladelsen af dde fr og geder fra definitionen af specificeret risikomateriale , da dette ikke er i overensstemmelse med TSE-forordningen .
Jeg kan ikke godkende udeladelsen af fast gdning og forrdnet gdning fra forbuddet mod spredning p grsningsarealer , da gylle i enhver form allerede er udeladt fra dette forbud , og der ikke er nogen begrundelse for at udelade forrdnet gdning fra en generel politik om spredning af gdning p grsningsarealer .
<P>
Vi kan godkende princippet om at forbyde eksport af kategori 1- og kategori 2-materiale .
Vi kan tilslutte os princippet om nedkling af r kategori 3-materialer .
Vi kan godkende tilfjelse af produkter , som ikke klarede importkontrollen for kategori 3-materiale .
Men af hensyn til konsistens med tillgget og eksisterende fllesskabslovgivning skal det gres klart , at dette kun glder , hvis ikke produkterne sendes videre , eller import af dem godkendes i henhold til restriktionerne i fllesskabslovgivningen .
<P>
Vi kan ikke godkende indfrelsen af et permanent forbud mod kd- og benmel i foderstoffer , da foderstoffer hrer ind under den netop vedtagne TSE-forordning .
Faktisk foreslr jeg , mens vi venter p vedtagelse og gennemfrelse af dette forslag , en udvidelse af det nuvrende totale foderstofforbud i henhold til TSE-forordningen .
<P>
Desuden mener jeg , at det er sikkert at anvende animalske proteiner , som er fremstillet i overensstemmelse med dette forslag , i foderstoffer til andre dyr end drvtyggere .
Det permanente forbud mod anvendelse af animalske proteiner i dyrefoder til dyr , som ikke er drvtyggere , er ikke videnskabeligt begrundet .
Det kan blive anfgtet af WTO og ville f enorme miljmssige og konomiske konsekvenser .
<P>
Vi kan ikke godkende et forbud mod visse lokale fodermetoder , da dette ville vre et alvorligt brud p eksisterende nationale ordninger til beskyttelse af truede dyrearter .
Bestemmelserne i forslaget om kontrol med denne foderpraksis er strengere end de eksisterende , og de er i overensstemmelse med henstillingen fra Kommissionens inspektrer .
<P>
Sammenfattende kan jeg sige , at Kommissionen bifalder betnkningen og de mange nyttige og konstruktive ndringsforslag deri .
Hr. formand , p Deres forslag har jeg tnkt mig at rundsende et resum over ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske kommissr Byrne med , at han klarede det p s kort tid , men der kom ikke ret meget igennem til os , for tolkene var ikke i stand til at flge det tempo , De lagde for dagen .
P en eller anden mde m vi finde en lsning , s Kommissionens forklaringer rent faktisk kommer igennem til os - enten m vi afkorte dem , eller ogs m der afsttes mere tid til dem .
Denne praksis br vi i hvert fald ikke byde os selv p langt sigt .
Det er jo ikke rimeligt hverken for kommissren eller for os , som skal hre p det !
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Hr .
Graefe zu Baringdorf , det , De siger , er helt i trd med det forslag , jeg stillede for lidt siden . Nr kommissren skal give udtryk for sin holdning til s mange ndringsforslag , er det hensigtsmssigt , at Kommissionens tjenestegrene udarbejder en skriftlig tekst , der kan deles ud til medlemmerne .
P denne mde fr kommissren ogs mulighed for i hjere grad at lade sit indlg dreje sig om det indholdsmssige og gre mindre ud af beskrivelsen af Kommissionens holdning til alle ndringsforslagene .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Luftens ozonindhold
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenhandling ( A5-0187 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 13114 / 1 / 2000 - C5-0090 / 2001 -1999 / 0068 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om luftens indhold af ozon ( Ordfrer : Davies ) .
<SPEAKER ID=65 NAME="Davies">
Hr. formand , en bekendt , som har arbejdet for en frende naturfredningsorganisation har fortalt mig , hvor nedslende det var hver morgen i sin e-mail at lse om levesteder , der var get tabt , og nye trusler mod arternes overlevelse i hele verden .
Det kan jeg godt forst .
Det er derfor en fornjelse at se , at det ikke er alle miljproblemer , som er umulige at lse , og at vi i det mindste i nogle tilflde er i stand til at vende udviklingen .
Det er tilfldet med luftforureningen .
Der er tegn p , at den luft , vi indnder , i hvert fald i nogle byer i Europa , mske er renere end nogensinde siden begyndelsen af den industrielle revolution .
Der er stadig problemer .
Det hvdes , at luftforureningen stadig er skyld i flere for tidlige ddsfald end trafikulykker , men der sker fremskridt .
<P>
Jordnr ozon er et forurenende stof , som pvirker mange af vores borgeres helbred i alvorlig grad .
Det bidrager til problemer med astma hos brn - det siges nu at pvirke helt op til hvert 10. barn bare i Det Forenede Kongerige - og til ndedrtsbesvr hos ldre mennesker .
I de alvorligste tilflde dr folk af det .
Regeringsundersgelser i mit land viser , at ozon kan vre rsag til , at 12.500 mennesker dr en for tidlig dd hvert r .
Vi kender alle til de problemer , man har i visse storbyer i Europa , f.eks. Athen , hvor problemet forvrres af srlige klimabetingelser .
Forureningen har desuden konomiske konsekvenser , idet den frer til et ringere hstudbytte og beskadiger trer .
<P>
EU-lovgivningen spiller en stadig strre rolle ved at stte strengere standarder og bremse forureningen .
Det illustreres bedst ved behovet for en flles indsats over for ozon .
Ozon opstr ved en kemisk reaktion mellem sollys og nitrogenoxider og flygtige organiske forbindelser , som frst og fremmest skyldes udslip fra kretjer og benzin .
Det dannes ofte mange kilometer fra kilden .
Der er alts tale om en klassisk grnseoverskridende forurening , som krver en grnseoverskridende indsats p europisk plan .
<P>
Direktivet om nationale emissionslofter skal danne rammen om reduktion af de vigtigste luftforurenende stoffer .
Dette direktiv vedrrer medlemsstaternes lokale indsats over for det specielle ozonproblem .
Under frstebehandlingen bifaldt jeg Kommissionens forslag om at opstille en mlvrdi , som skulle tilskynde medlemsstaterne til ikke at tillade ozon i strre mngder end angivet i Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer p hjst 20 dage om ret , at orientere offentligheden , hvis de lokale sundhedsrisici er store , og at sammenligne prstationen i forskellige lande .
Men jeg fremfrte , at forslagene ikke var skrappe nok .
Parlamentet har foretaget en rkke ndringer , og af de 19 ndringsforslag , som vi blev enige om , har Rdet godkendt 10 af de mindre omfattende ndringsforslag fuldt ud og yderligere delvis godkendt fire .
Rdet nsker ogs , at det maksimale antal overskridelser skal vre 25 i stedet for 20 dage .
Det er ikke et drligt kompromis .
Mske er jeg lidt kynisk , hvis jeg siger , at det er for let for ministre at blive enige om skrappe ml , nr de ikke er juridisk bindende .
Parlamentet br nu tage skridt til at sikre , at lovgivningen i sin endelige form forpligter medlemsstaterne til at opfylde de mlstninger , som de pstr , de nsker at opfylde .
<P>
Det er mit nske , at medlemsstaterne skal forpligtes til at opfylde mlet , undtagen hvor det er fysisk umuligt for dem .
De skal arbejde hen imod en dato , hvor den langsigtede mlstning om , at ozonniveauerne aldrig m overskride WHO-retningslinjerne , skal vre opfyldt .
De skal hurtigt gennemfre kortsigtede handlingsplaner , hvis ozonniveauet nr op over det dobbelte af WHO-anbefalingerne , og de skal oplyse Kommissionen om en standard , som muliggr sammenligninger af indsatsen i forskellige medlemsstater , s offentligheden kan fastsl , hvilke lande der virkelig gr en indsats , og hvilke lande der ikke gr .
<P>
Jeg erkender i denne forbindelse behovet for at tage hensyn til , at et land mske ikke er ansvarligt for den forurening , der rammer det .
Jeg forstr , at meteorologiske betingelser varierer .
Der kan f.eks. dannes mere trafikos i det nordvestlige England end mange andre steder i Europa , men fordi vi ikke har s meget solskin , er ozon et mindre problem , end det ville vre i Spanien .
<P>
Jeg er ikke specielt ude efter at bebyrde Middelhavslandene alt for hrdt .
Men Parlamentet skal indtage en skrap holdning nu , s den endelige aftale , vi opnr med Rdet , afspejler behovet for en reel indsats i medlemsstaterne .
<P>
Jeg takker mine kolleger i andre partier for sammen med mig at arbejde p at sikre , at Parlamentets holdning vedtages med stort flertal .
Jeg takker Parlamentets medarbejdere og navnlig min assistent , Vikki Phillips , som har ydet et meget betydeligt bidrag til denne proces i det forgangne r .
<P>
Vi har nu muligheden for at bidrage til at mindske forureningen og sikre renere luft .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte forslagene i denne betnkning og de kompromiser , der er indget mellem de politiske partier , og at vi kan yde vores til at opn , hvad der kunne blive endnu en succeshistorie for det europiske milj .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Fru kommissr , ozonkoncentrationerne i atmosfren er et alvorligt problem , ikke bare for miljet , men ogs for folkesundheden , fordi de pvirker borgernes sundhed , idet de srligt rammer risikogrupper som brn og gamle , og bl.a. forrsager allergi og hjerte- og ndedrtsbesvr .
<P>
Ozonkoncentrationerne indvirker meget forskelligt i medlemsstaterne .
Og p grund af deres grnseoverskridende karakter pvirker de mange gange steder , der ligger langt vk fra det sted , hvor de bliver produceret .
<P>
Hidtil har medlemsstaterne ikke undersgt eller behandlet dette fnomen i tilstrkkelig grad , og de har heller ikke vurderet det p en systematisk og koordineret mde .
Derfor har der manglet trovrdige og sammenlignelige oplysninger , og der har ikke vret nok kort- og langsigtede handlingsplaner .
Jeg mener derfor , at det er meget vigtigt , at dette direktiv bliver vedtaget , og jeg ser meget positivt p hr . Davies " arbejde , isr hans mde at anskue problemet p , idet han lgger vgt p undersgelse og kontrol og er rede til at inddrage andre gruppers forslag , hvilket har gjort det muligt at forelgge Parlamentet et forslag til afstemning med betydningsfulde kompromisndringsforslag , som forbedrer Kommissionens forslag , fastholder virkeligheden og sikrer de foreslede foranstaltningers gennemfrlighed .
<P>
Det frste vigtige resultat af dette direktiv er , at det endelig vil tilskynde til , at medlemsstaterne er mere opmrksomme p problemet med troposfrisk ozon og intensiverer undersgelserne af og kontrollen med det . For det andet gres det obligatorisk at udarbejde kort- og langsigtede handlingsplaner og forbedre systemerne til hurtig varsling og information af offentligheden .
I den forbindelse mener jeg , at det er meget vigtigt , at disse planer i de enkelte tilflde tilskynder til undersgelse af de lokale forhold , hvorunder koncentrationerne produceres , for p den mde at gre det muligt at bekmpe dem mere effektivt .
Jeg mener ligeledes , at det er ndvendigt at fastlgge mldatoer for at sikre , at der gres fremskridt for at kontrollere problemet .
<P>
Vi kan imidlertid ikke ignorere de aktuelle vanskeligheder med at garantere en fuldstndig kontrol med de troposfriske ozonkoncentrationer og dermed en stram overholdelse af de fastsatte vrdier og tidsfrister til enhver tid .
Derfor har vores gruppe lagt vgt p at finde lsninger , som , idet de strammer kravene til medlemsstaterne , indeholder realistiske ml og tidsfrister , som tillader en vis fleksibilitet i tilflde , hvor det har vret fysisk umuligt at n mlene , og som i de sammenlignende rapporter tager hensyn til de meteorologiske og lokale forhold de steder , hvor mlvrdierne er overskredet .
Vi er naturligvis get imod ndringsforslag , der ikke lever op til de videnskabelige muligheder for at kontrollere problemet .
<SPEAKER ID=67 NAME="Lund">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige tak til hr . Davies for et stort og meget kvalificeret arbejde med betnkningen .
Sammen med fru Myllers betnkning om nationale emissionslofter , som er i Forligsudvalget i jeblikket , vil betnkningen her yde et vigtigt bidrag til at sikre en bedre luftkvalitet , ikke mindst i de store byer i Europa .
Det vil vre et vigtigt bidrag til at forebygge og mindske de skadelige virkninger af ozonen for miljet og for menneskers sundhed .
Jeg vil gerne pege p de vsentligste elementer i hr . Davies " betnkning .
Frst og fremmest er det vigtigt , at vi fastholder WHO ' s sundhedsmssige mlstninger p dette omrde , og at de overskridelser fra disse mlstninger , som man accepterer i en rrkke , bliver begrnset s meget som muligt , i dette tilflde til 20 dage pr. r .
Dermed vil vi med betnkningen ogs afvise Rdets nske om at f lngere overskridelsesmuligheder .
<P>
Det andet , jeg vil pege p , er de langsigtede mlstninger for luftens koncentration af ozon .
Vi fr nu fastsat en tidsfrist for , hvornr de langsigtede mlstninger skal vre net , nemlig inden 2020 , alene med det forbehold , der kan vre for tilflde , hvor det er fysisk umuligt at n mlene .
Det bliver en vigtig opgave for bde Kommissionen og Parlamentet at sikre , at det kompromis , der her er lavet om det fysisk umulige , ikke i realiteten bliver en sovepude , at der ikke er for meget elastik i kompromiset .
Jeg vil ogs pege p det vigtige i , at der gives information til bde den almene befolkning , men i srdeleshed ogs til de srligt flsomme befolkningsgrupper , brnene og de ldre .
Her bliver der krav om , at der skal gives information , og at der skal laves handlingsplaner , s man hurtigt kan gribe ind , hvis koncentrationen af ozonen er for hj .
<P>
Lad mig endelig ogs pege p to andre felter , som hr . Davies har fet med .
Det ene er forholdet til ansgerlandene .
Jeg synes , det er rigtigt , at vi sger at f ansgerlandene med s tidligt som muligt i denne proces , sdan som vi ogs har anbefalet det fra Miljudvalget .
Ozonforureningen har jo en klar grnseoverskridende karakter , som gr , at der er berettiget , at vi f s mange nabolande med som overhovedet muligt fra starten .
Endelig er det vigtigt med den rapportering , som hr . Davies ogs gjorde en del ud af i sit indlg her i dag , sdan at vi fr en sammenligning , ikke alene af de initiativer , der tages i medlemslandene , men ogs en sammenligning af de overskridelser , der rent faktisk sker i medlemslandene .
Jeg mener , at vi med vedtagelsen af denne betnkning kommer et vsentligt skridt videre , og at vi fr et godt grundlag for de videre forhandlinger med Kommissionen og Rdet i Forligsudvalget .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , hr . Davies har udarbejdet en udmrket betnkning om sommersmog .
Min gruppe kan sttte alle ndringsforslagene .
Jeg takker ogs fru Garca-Orcoyen Tormo for sttten til kompromisndringsforslagene .
Rdet ( milj ) vil kun lse problemet med sommersmog halvt i 2010 .
Lngere vil de ikke g .
Vi vil godt g lngere .
Min gruppe og Miljudvalget foreslr , at sommersmog i 2020 hrer fortiden til . Det kan lade sig gre ved fuldstndigt at fjerne det forurenende stof NOx .
Allerfrst med den anden generation af katalysatorer , som i 2005 bliver obligatoriske for nye personbiler og i 2007 for nye lastbiler . Derefter ved at indfre brndselsceller for bygninger , boliger og kretjer .
<P>
Til sidst p ny et sprgsml til kommissren . Hvor bliver forslaget til et direktiv om flygtige organiske forbindelser for maling af ?
For ogs de flygtige organiske forbindelser skal reduceres for definitivt at komme af med sommersmog .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Vi afbryder forhandlingen her . Forhandlingen fortstter kl .
15.00 .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , jeg har i formiddag til min store forundring hrt , at en gruppe p tre nstformnd har besluttet at henvise sprgsmlet om eksistenssikring , som jo helt klart er et konkurrenceanliggende , til Retsudvalget .
Forretningsordenen siger , at Udvalget om konomi og Valutasprgsml er ansvarligt for konkurrenceanliggender .
Det forslag om eksistenssikring , som det drejer sig om , blev faktisk ogs fremlagt af den ansvarlige kommissr , Mario Monti .
<P>
Vores ordfrer , hr . Langen , som i mnedsvis har arbejdet p det og nu har fremlagt en betnkning , erfarer nu til sin overraskelse , at det er et andet udvalg , der er kompetent i sagen .
Jeg vil sige det helt klart : En gruppe p tre nstformnd har ikke befjelse til at stte forretningsordenen ud af kraft .
<P>
<P>
Derfor krver jeg , at vi flger forretningsordenen , og at Formandskonferencen tager dette sprgsml op .
Det er jo desvrre ikke det eneste sprgsml , som vedrrer Retsudvalgets kompetence , som man hele tiden forsger at udvide .
Dette sprgsml m nu en gang for alle afklares principielt , af Formandskonferencen , for p denne mde forhindrer man , at Parlamentet kan arbejde fornuftigt !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Hr. von Wogau , vi vil tage Deres bemrkninger til efterretning .
Men iflge mine oplysninger , som jeg vil kontrollere , vedtog udvalget for kompetencekonflikter - der er det organ bestende af tre nstformnd , som De henviser til - et forslag til beslutning , som blev ratificeret af Formandskonferencen p mdet i torsdags .
Det er proceduren i henhold til forretningsordenen .
Uden at indlede en diskussion om , hvorvidt det forslag til beslutning er det mest nskvrdige , vil jeg sige , at det er det , der har gjort det muligt for os at lse problemet i henhold til forretningsordenen .
Men vi vil undersge , om de oplysninger , jeg har fet , er korrekte .
<CHAPTER ID=6>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Betnkning (A5-0206/2001) af Karamanou for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi (KOM(2000) 854 - C5-0043/2001 - 2001/0025(CNS))">
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0183 / 2001 ) af Klamt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af menneskehandel ( udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 2000 ) 854 - C5-0042 / 2001 - 2001 / 0024 ( CNS ) )
<P>
Inden afstemningenFormanden .
Jeg giver ordet til hr . Pirker , som har et indlg til forretningsordenen .
<P>
Pirker ( PPE-DE ) .
( DE ) Hr. formand , jeg vil gerne komme med et indlg til forretningsordenen , rettet til Rdet , som endnu en gang glimrer ved sit fravr , nr meget vigtige emneomrder skal diskuteres og vedtages , som netop Klamt-betnkningen , hvor der er tale om en rammeafgrelse om bekmpelse af menneskehandel .
Jeg har bedt om ordet , fordi Parlamentet var blevet opfordret til at komme med en udtalelse om denne rammeafgrelse .
Ordfreren har ogs fet personligt tilsagn om , at man afventede Parlamentets udtalelse .
Den skal man ogs afvente i henhold til unionstraktatens artikel 39 , stk . 1 , som siger , at Rdet frst trffer beslutning , nr det har modtaget Parlamentets udtalelse .
<P>
Men allerede den 28. maj behandlede Rdet dette emne og traf beslutning om det . Der blev opnet enighed om alle punkter undtagen t .
Det betyder , at der de facto allerede foreligger en beslutning fra Rdet om dette emne , selv om vi endnu ikke har haft lejlighed til at fre debatten og endnu ikke har vret i stand til at forelgge Rdet en beslutning som korrigendum .
Det betyder , at der fra Parlamentets side - og det er det , jeg gerne vil - m protesteres p det skarpeste , for det frste fordi Rdet ikke har holdt sit lfte , og for det andet - og det er sket gentagne gange - fordi det ikke holder sig til traktatens artikel 39 .
<P>
PPE-DE-Gruppen forbeholder sig yderligere skridt , men vi forventer af Rdet , at det kommer med en udtalelse og en forklaring p denne absolut uacceptable fremgangsmde og denne ringeagt ikke kun for traktaten , men for Parlamentets arbejde !
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , det er indlysende , hvorfor vores gruppe vil stemme for Klamt-betnkningen og ikke vil sttte , at den tages tilbage .
<P>
I gr havde jeg en drm her i salen : I EU var der kun n udvende magt , nemlig Kommissionen , og n dmmende magt , Parlamentet , og hr . Vitorino vkkede mig fra den drm med sit sidste indlg , hvor han mindede mig om , at den fravrende part eksisterede .
Og den ikke bare eksisterede , den havde allerede vedtaget strstedelen af det , vi diskuterede .
<P>
Da jeg ikke nsker , at de kan undskylde sig med , at de ikke har modtaget Parlamentets holdning , vil vi stemme for Klamt-betnkningen , men jeg anmoder Rdet om i det mindste at vre en smule loyal .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Tak , fru Terrn i Cus .
<P>
Hvad angr Rdets fravr , ved De - jeg ved ikke , om det er tilfldigt , at det sker , mens jeg frer forsdet - at Rdet er meget allergisk over for forhandlinger og afstemninger om sprgsml om frihedsrettigheder .
Det er en sygdom , der bryder ud med jvne mellemrum .
<P>
Hvad angr hr . Pirkers bemrkning , mener jeg , at hans protest er velbegrundet , og formandskabet vil viderebringe den p behrig vis og ad de kanaler , som Rdet har anvist .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0191 / 2001 ) af Dybkjr for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om informations- og kommunikationsteknologien ( IKT ) og udviklingslandene ( 2000 / 2327 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0122 / 2001 ) af Aparicio Snchez for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om rapport fra Kommissionen om gennemfrelsen af Rdets forordning ( EF ) nr . 3911 / 92 om udfrsel af kulturgoder og Rdets direktiv 93 / 7 / EF om tilbagelevering af kulturgoder , som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats omrde ( KOM ( 2000 ) 325 - C5-0509 / 2000 - 2000 / 2246 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
STEMMEFORKLARINGERBetnkning af Whitehead ( A5-0198 / 2001 )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , tillad mig at hilse p min mor , min sster og min kone , som befinder sig i tilhrerlogen , og som endelig er kommet for at besge mig i Strasbourg .
Det var dem , der gav mig inspiration til min frste stemmeforklaring i dag , da de sagde flgende til mig : " Nu er det frokosttid .
Vi kan dufte de italienske retter , parmesanosten , parmaskinken og den rygende varme spaghetti .
Man taler om at oprette en Europisk Fdevaremyndighed - kan man nsten placere den andre steder end i Parma ?
" Derfor stemte jeg med glde for betnkningen .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , jeg vil i dag egentlig gerne give udtryk for min beklagelse af , at Parlamentet ikke har udtalt sig til fordel for at tage hensyn til behovene hos sm virksomheder i den primre produktion , i forarbejdningen og markedsfringen i forbindelse med de generelle principper og krav p fdevareomrdet .
Det er yderst vigtigt for forbrugerne og for landmndene , at man kan spore tilbage til den primre produktion , alts forarbejdningen og markedsfringen , det vil jeg gerne understrege igen .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne pege p , at det er ndvendigt at tage hensyn til virksomhedernes strrelse , og at mindre virksomheder ikke kan behandles p samme mde som fdevarekoncerner , der opererer p verdensplan .
Desuden synes jeg ogs , det er beklageligt , hr. formand , at der ikke findes undtagelsesbestemmelser fra disse regler for de virksomheder , som anvender fodermidler fra egen produktion til deres dyr .
<P>
Jeg synes , det er overordentligt positivt , at man af hensyn til forbrugerbeskyttelsen udvider anvendelsen af forsigtighedsprincippet til at omfatte importerede fdevarer og fodermidler fra tredjelande .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , oprettelsen af en selvstndig Fdevaremyndighed er et ndvendigt signal til forbrugerne , hvis tillid til fdevarerne er blevet alvorligt rystet i den senere tid .
Ikke kun Kommissionen , men ogs hver enkelt medlemsstat skal have juridisk mulighed for at henvende sig til denne myndighed .
Det er fornuftigt .
<P>
Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed skal virke uafhngigt af Kommissionen for at kunne gribe ind s hurtigt som muligt i krisesituationer .
Vi har store forventninger til denne myndighed , og vi vil have uafhngige eksperter , som giver politikerne et videnskabeligt grundlag for at trffe de rigtige beslutninger og for at kunne genopbygge forbrugernes tillid .
<SPEAKER ID=78 NAME="Berthu">
Kommissionens forslag om en Europisk Fdevaremyndighed har officielt til forml at forbedre forebyggelsen af kriser som f.eks. kogalskabskrisen .
Men i virkeligheden ser man et yderst velovervejet system etablere sig , som har til forml at spnde ben for de medlemsstater , der gerne vil gre brug af deres nationale beskyttelsesbefjelser i tilflde af krise i den offentlige sundhedssektor ( som Frankrig gjorde i slutningen af 1999 til stor skade for Kommissionen ved at opretholde en unilateral embargo p britisk oksekd ) og p denne vis opretholde den fredhellige bevgelsesfrihed for produkter p hjeste niveau .
<P>
Faktisk str det klart , selv om det nye europiske organ udelukkende har til forml at afgive videnskabelige udtalelser til Fllesskabets og medlemsstaternes institutioner , at dets rolle er at omg eller neutralisere udtalelserne fra de nationale fdevareagenturer , som f.eks. AFSSA i Frankrig , for at undg , at regeringerne opnr en eller anden form for legitimitet ved at pberbe sig deres autoritet .
<P>
Det nye organ ledes af en bestyrelse p 16 medlemmer , hvoraf fire er udpeget af Europa-Parlamentet , fire af Rdet , fire af Kommissionen og de sidste fire er reprsentanter for forbrugerne og for industrien udpeget af ... Kommissionen ( artikel 24 ) .
Halvdelen af medlemmerne er sledes udpeget af Kommissionen , og samtlige medlemmer er udpeget af EU-institutioner .
Der er ingen , der er udpeget af de nationale fdevareagenturer , hvilket ville have vret ndvendigt for at f netvrket til at fungere . Men det er tilsyneladende heller ikke formlet .
<P>
For at blokere det hele endnu mere er eksekutivdirektren udnvnt af bestyrelsen p forslag fra ... Kommissionen ( artikel 25 ) , og medlemmerne af forskningsgrupperne er udnvnt af samme bestyrelse p forslag fra ...
eksekutivdirektren ( artikel 27 ) . Hvem kan tro p , at en sdan konstruktion ikke sttter Kommissionens forslag ?
<P>
Artikel 22 fastslr , at man med det nye system opnr " optimale videnskabelige udtalelser " , sledes at man kan vre helt sikker p at forringe vrdien af alle andre udtalelser .
Det centrale organ hedder " Den Europiske Fdevaremyndighed " ( forkortet " Myndigheden " , med stort " M " ) .
Navnet burde have vret " Agentur " , eftersom dette organ i teorien kun afgiver udtalelser , men Kommissionen insisterer p " Myndigheden " af rsager , som ikke er svre at gtte sig til .
Det drejer sig p den anden side om en " Fdevaremyndighed " og ikke en " Fdevaresikkerhedsmyndighed " , sledes at man kan udvide dens aktionsradius til at omfatte meget vide omrder , som er nvnt i artikel 21 .
Blandt disse opdager man i vrigt med en beskeden placering sidst p listen de genetisk modificerede organismer .
Kan nogen vre i tvivl om , at en af " Myndighedens " frste " udtalelser " vil best i at rde til at genoptage uddelingen af tilladelser til GMO " er ?
<P>
Vi er endnu en gang himmelfaldne over at se , at de nationale stater lader sig fange i s grove flder , som for fremtiden vil gre dem ude af stand til at beskytte deres borgere .
Men det er mske det , de vil , nr alt kommer til alt .
<SPEAKER ID=79 NAME="Figueiredo">
Oprettelsen af Myndigheden er ikke en trylleformular , der kan lse alle fdevaresikkerhedsproblemer . Det , der skal til , er en ndring af EU ' s nuvrende politik p de omrder , der berrer fdevarernes sikkerhed , ikke mindst den flles landbrugspolitik og den flles fiskeripolitik .
Produktivismen og jagten p hjst mulig profit har haft dystre flger for den almindelige fdevaresikkerhed , med store omkostninger for menneskers og dyrs sundhed , sledes som vi har kunnet se det med kogalskabskrisen , dioxinerne og senest mund- og klovsygen . Myndigheden m ikke komme til at fungere som et rgslr over for offentligheden .
Myndigheden m heller ikke , selv om den p grundlag af solid videnskabelig dokumentation er ansvarlig for risikovurdering inden for fdevaresikkerhed , trde i stedet for Kommissionen og fjerne dennes ansvar for risikostyring af Fllesskabets fdevarepolitik , og noget tilsvarende m heller ikke ske i forhold til de herfor ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne .
<P>
Hele fdevareproduktionskden m omfattes , med srligt henblik p den rolle , som fdevareindustrien har for fdevaresikkerheden . Vi har udtrykt vores enighed i , at det grundlggende princip for al fdevarelovgivning er , at sundheden beskyttes , og at det netop derfor er afgrende , at forsigtighedsprincippet glder i risikovurderingen , nr der ikke foreligger tilstrkkelige eller endegyldige videnskabelige data .
Sporbarhed i fdevarerne , der skal flges " fra jord til bord " , er et rigtigt princip , selv om man kan have sine tvivl om dets umiddelbare gennemfrlighed i Portugal uden overgangsperiode , nr man tager forholdene i vores landbrugsproduktion og de dertil knyttede sektorer i betragtning .
<P>
Desuden kan man have sine tvivl om , hvorvidt en s tung administrativ og budgetmssig struktur virkelig er ndvendig , og om bestyrelsens sammenstning , hvor der burde vre strre deltagelse fra medlemsstaternes fdevaremyndigheder .

<P>
Vi mener endelig , at Parlamentets ndringsforslag om , at importvarer og dyrefoder ogs skal omfattes af denne fllesskabslovgivning , er meget vigtige .
<SPEAKER ID=80 NAME="Gahrton og Schrling">
Vi har stemt for betnkningen , som p mange omrder forbedrer Kommissionens forslag og skrper reglerne .
Vi havde dog hellere set en mere restriktiv holdning til kd- og benmel i dyrefoder .
Vi stemte derfor for ndringsforslag 100 , der desvrre blev forkastet .
I dette ndringsforslag krver man , at medlemslandene skal garantere , at kd- og benmel , med undtagelse af fiskemel , ikke kommer ud p markedet for dyrefoder .
<SPEAKER ID=81 NAME="Grossette">
Jeg har stemt for denne betnkning .
<P>
Jeg er principielt imod oprettelsen af et agentur .
I den sidste tid har vi vret vidner til en forgelse af disse nye enheder , f.eks. i form af et europisk sfartssikkerhedsagentur , et europisk luftfartssikkerhedsagentur osv . Der tegner sig et billede af et nyt fllesskabsbureaukrati , hvilket jeg beklager .
Imidlertid kan visse omstndigheder f os til at overveje muligheden af at oprette en srlig myndighed . Det er tilfldet i denne sag .
<P>
Eksistensen af denne betnkning bunder i virkeligheden i en trist konstatering , nemlig at Europa-Kommissionen ikke har vret i stand til at reagere effektivt p de forskellige fdevarekriser .
<P>
Oprettelsen af en srlig Fdevaresikkerhedsmyndighed kan ogs vre et effektivt alternativ , som skal rde bod p Kommissionens svigt , opfylde forbrugernes og landmndenes forventninger og genoprette deres tillid .
<P>
Der er to hovedretningslinjer , der skal lede Fdevaremyndighedens handlinger . Den skal have en klart defineret opgave , og der skal etableres et skel mellem det , der p den ene side er et videnskabeligt ansvar , og det , der p den anden side er et politisk ansvar .
Myndigheden skal koncentrere sig om identificering og vurdering af risici , koordinere sine aktiviteter med de aktiviteter , der foregr i de nationale agenturer , og levere alle de ndvendige informationer .
Fdevaremyndigheden m under ingen omstndigheder f til opgave at forvalte systemet for hurtig varsling .
Dette er forbrugerens vrktj , og beslutningen om , hvilke foranstaltninger der skal trffes , br helt og aldeles vre underlagt den politiske sektor .
<P>
Endelig har jeg med hensyn til placeringen af denne myndighed stemt for hele ndringsforslag 188 .
Frankrig er et af de store lande , der har grundlagt Unionen .
Det br vise sin hengivenhed for Europa over for sine partnere ved hurtigst muligt at gennemfre de europiske direktiver .
Indtil videre har mit land vret en af de drligste elever i klassen .
<P>
Jeg vil med min stemme ganske enkelt sende et strkt signal til de ansvarlige politikere i Frankrig for at f denne situation til at ndre sig .
Frankrig vil sledes f fornyet prestige og veje tungere p vgtsklen ved fremtidige forhandlinger .
<SPEAKER ID=82 NAME="Muscardini">
Man bebudede oprettelsen af Den Europiske Fdevaremyndighed i september 1999 .
Hvidbogen om fdevaresikkerhed er fra januar 2000 .
Vi er nu halvt inde i 2001 , og vi kan endnu ikke sige , hvornr denne myndighed vil kunne oprettes .
Der er adskillige konkrete problemer , der skal lses , men forslagene er kommet p et sent tidspunkt , og vi ved ikke , hvornr de foranstaltninger , som skulle hindre smitteudbrud og smitteudbredelse , kan gennemfres .
Jeg beklager denne uansvarlige forsinkelse , for jeg vil ikke have , at forbrugerne og producenterne bliver udsat for den risiko og de reelle skader , der f.eks. opstod i forbindelse med kogalskabens udbredelse .
Mens vi venter p , at procedurerne bliver frdige , og at regeringerne og Kommissionen nr til enighed om Parlamentets forslag , nr det glder vurderingsbefjelserne , risikoanmeldelsen og risikoforvaltningen - denne forvaltning skal udelukkende henhre under Kommissionens kompetenceomrde - foreslr vi igen , at der oprettes et midlertidigt udvalg , der kan forsikre de europiske borgere om , at kvaliteten af de fdevarer , der er p markedet , er i orden .
<P>
Hvad Myndighedens hjemsted angr , vil jeg endnu en gang understrege , at det er hensigtsmssigt , at det bliver placeret i et landbrugsomrde med stolte traditioner , og at det bliver et mdepunkt mellem Middelhavsomrdet og resten af kontinentet . Det skal placeres i et omrde , som har stolte og strke traditioner for landbrugsfdevareproduktion , og hvor der er et universitet og forskningscentre , som er specialiseret i landbrugsfdevarer .
Til gengld kan det efter vores mening ikke anbefales , at Myndighedens hjemsted bliver genstand for en byttehandel mellem Kommissionen og en eller anden regering , for det gr ud over borgerne og er i strid med den sunde fornuft .
<P>
Da jeg p trods af forsinkelserne er sikker p , at det forlb , der er angivet i betnkningen , er det rigtige , stemmer jeg for forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
<SPEAKER ID=83 NAME="Titley">
Jeg gr helhjertet ind for min Labour-kollega hr . Whiteheads indsats for at etablere en Europisk Fdevaremyndighed , som skal tage sig af fdevaresikkerhed og forbrugernes bekymringer .
Med alle de alarmerende rapporter om fdevaresikkerhed er det bydende ndvendigt at beskytte de europiske borgere og sikkerhedsstandarderne for fdevarer .
<P>
P denne baggrund sttter jeg hr . Whiteheads forslag om at medtage ordet " sikkerhed " i Myndighedens navn , s den kommer til at hedde Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed .
Vi m prioritere sikkerheden hjest og srge for , at ingen skadelige stoffer kommer uset ind i fdekden ad bagdren .
<P>
Desuden br Myndighedens ansvarsomrde udvides til at omfatte dyresundhed og -velfrd , plantesundhed , genetisk modificerede organismer og fdevaremrkning .
Vi opfordrer til , at Myndigheden fr et klart og mlrettet ansvar for at undersge fdevaresikkerhedsproblemer , som bygger p principperne om benhed og prstationer .
<P>
Parlamentsmedlemmer , som er medlemmer af Labour-partiet , har altid get foran , nr det glder beskyttelsen af de europiske forbrugere .
Vi har konsekvent bakket op om forslag om streng kontrol med fdevaresikkerheden i EU . Hr .
Whiteheads betnkning er endnu et vidnesbyrd om , at EU gr noget ved tingene og prioriterer borgernes sikkerhed hjest .
Kun med klare principper og et specifikt kommissorium kan Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed vinde forbrugernes og hele fdevareindustriens tillid i EU .
<P>
Betnkninger af Paulsen ( A5-0185 / 2001 og A5-0200 / 2001 )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i samrd med alle pensionisterne fra mit parti stemte jeg for disse sundhedsbestemmelser , som fru Paulsen s udmrket gjorde rede for .
Jeg kan ogs fortlle Dem , at min datter Cristina - som er et af de f familiemedlemmer , der ikke er til stede sammen med mig i salen i dag - i sidste uge gik forbi en hotdog- og hamburgerslger , og eftersom hun var sulten , forsgte hun at trkke mig med ind i grillbaren . " Synes du ikke , at det dufter godt ?
Jeg er sulten .
Kom , lad os spise en af disse lkre hotdogs !
" Men foran grillbaren stod fru Paulsen og sprrede for indgangen , og derfor blev jeg ndt til at lytte til hende .
" Nr I gr ind , s se godt efter , om de hotdogs , I spiser , er mrkede " , sagde hun . " Se godt efter , hvordan de er fremstillet , og iflge hvilke sundhedsbestemmelser de er fremstillet , og se efter , hvad man har givet de dyr at spise , som vi fremstiller disse lkre produkter af .
" Jeg insisterede naturligvis p at blive lukket ind - jeg siger nemlig altid ja , nr min datter Cristina beder mig om noget - men da jeg frst var kommet ind , huskede jeg at kontrollere , om alle EU ' s sundhedsbestemmelser var overholdt , og om alle de ndvendige mrker var psat .
Jeg m sige , at dette skete , fr disse direktiver blev vedtaget .
Og s spiste jeg nogle glimrende hotdogs !
<SPEAKER ID=85 NAME="Muscardini">
Da jeg for fem r siden spurgte Kommissionen , om den var bekendt med , at Creutzfeldt-Jakobs sygdom var brudt ud i Tyskland , og om den ikke frygtede , at sygdommen skulle ramme kvget , hvis der ikke fandt en tilstrkkelig kontrol sted , fik jeg det svar , at Kommissionen var klar over den nvnte problematik , men at alt var under kontrol , og at der ikke var noget at vre bange for .
Resten kender vi .
BSE er udbredt i Storbritannien og har - ganske vist i mindre grad - ogs vist sig i andre lande , hvor det har krvet menneskeliv og gjort det ndvendigt at sl et stort og stadig ukendt antal kvg ned , hvilket har medfrt nogle meget store skader for opdrtterne og kvgbrugets konomi i hele omrder .
Der er almindelig enighed om , at foder , som er fremstillet af kd- og benmel , har fremmet kvgepidemiernes udbredelse .
Kommissionens forslag om behandlingen af animalske biprodukter gr i den rigtige retning , men jeg er enig i ordfrerens nske om at styrke forordningen ved at krve en skarp adskillelse mellem tre materialekategorier - og sledes en gennemskuelig fdekde - nemlig de srligt farlige materialer , sdan som det er tilfldet med dioxinforurening eller smitte med overfrbar spongiform encephalopati ( TSE ) , de materialer , der giver risiko for smitte med andre sygdomme end TSE , og de materialer , der fremstilles af sunde dyr .
Biprodukter fra kategori 1 og 2 br kunne spores ved hjlp af farvestoffer eller duftstoffer og br vre forbudt .
Kun produkter fra kategori 3 m anvendes til fremstillingen af dyrefoder .
Jo strengere kontrollen er , jo bedre er det for forbrugernes sundhed .
<P>
P trods af ordfrerens prisvrdige ndringsforslag - og vi vrdstter hendes indsats for at forbedre Kommissionens forslag - er der stadig mange ulste sprgsml med hensyn til de ndforanstaltninger , der skal trffes i krisetilflde .
Jeg undlader derfor at stemme .
<P>
Betnkning af Karamanou ( A5-0206 / 2001 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , GUE / NGL-Gruppen kunne ikke sttte fru Karamanous betnkning om brnepornografi .
Vi fordmmer i hj grad brnepornografi .
Vi mener , at det er en meget grov og meget alvorlig forbrydelse .
Netop derfor mener vi , at Kommissionens forslag er bedre end betnkningen fra Retsudvalget .
<P>
Det er vigtigt , at definitionerne af brnepornografi bliver s distinkte som muligt i lovgivningen .
De m ikke blive s vide , at politiarbejdet og andre myndigheders arbejde besvrliggres .
Hvis voksne , der har ansvar for brn , tillader grove krnkelser af brn , det vre sig deres egne eller andres brn , skal de behandles som det , de er , nemlig kriminelle , og de skal ikke p nogen mde have srbehandling .
Hvis medlemslandene ikke har love for , at man skal anmelde det , hvis man fr kendskab til faktiske forbrydelser p dette omrde , s hber vi , at Kommissionen vil opfordre til , at en sdan lovgivning bliver indfrt .
Vi vil dog ikke opmuntre til skaldt moralpanik ved at opfordre borgerne til at angive nogen uden at have en relevant mistanke .
<P>
Til sidst er vi imod Kommissionens og udvalgets forslag til aldersgrnser .
I henhold til FN ' s brnekonvention er personer at betragte som brn , indtil de er fyldt 18 r .
Uanset alder m det vre udsatheden , graden af krnkelse og overgrebets art , der er vejledende ved bedmmelsen af straffesatser - dette alts uanset alder .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning , der tager sigte p EU ' s bekmpelse af brneporno og seksuel udnyttelse af brn .
Jeg vil gerne tilfje , at jeg som landsformand for det italienske pensionistparti omgs mange ldre mennesker , bl.a. min mor , som ganske vist ser meget ung ud , og som stadig er godt gende , men som er fyldt 65 for flere r siden .
Hun sagde til mig : " Jeg har masser af tid til rdighed , og jeg har ikke noget at lave . Jeg kunne godt flge mine brnebrn og oldebrn i skole , hvis jeg havde nogen .
" Der er mange andre ldre , der har sagt det samme , nemlig at de er villige til at ledsage brnene , uanset hvor de skal hen .
Jeg hber derfor , at fru Karamanou og Parlamentet i den nste betnkning vil fremme de ldres inddragelse i brnepasningen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Angelilli">
Gruppen Den Nationale Alliance stemte for fru Karamanous betnkning , for nu gr EU-institutionerne endelig en resolut indsats for at bekmpe fnomener som brneporno og seksuel udnyttelse af mindrerige . Disse fnomener bliver hele tiden vrre og mere omfattende , og de rammer EU ' s svageste og mest forsvarslse borgere , nemlig vores brn .
<P>
Dette er det frste , vrdifulde skridt , hvor man minder medlemsstaterne om deres ansvar for at vedtage en mere velegnet lovgivning , som tager specifikt hjde for denne afskyelige forbrydelse .
<P>
Gruppen Den Nationale Alliance har ved flere lejligheder gjort opmrksom p , at det er tvingende ndvendigt at gribe ind og vedtage nogle strenge kontrol- og forbudsbestemmelser for internettet , som er en af de vigtigste kanaler for videresendelsen og udbredelsen af brnepornografisk materiale , bde lyd- og billedmateriale , og at tjenesteudbyderne br vre strafferetligt ansvarlige for indholdet af de tjenester , de udbyder .
<P>
Endelig var vi srligt tilfredse med forslaget om at konfiskere udbyttet fra den seksuelle udnyttelse og anvende det til ofrene og de ngo " er , der forsvarer brns rettigheder .
EU skal sledes spille en afgrende rolle for at bekmpe et fnomen , der ikke har nogen grnser , da det ofte er omfattende og internationale kriminelle netvrk , der str bag dette fnomen .
<SPEAKER ID=89 NAME="Arvidsson, Gunilla Carlsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck">
Den moderate delegation i PPE-DE mener , at artiklerne om kriminaliseringer i betnkningen om foranstaltninger til bekmpelse af brnepornografi og seksuel udnyttelse af brn delvist er for vage , hvilket gr det svrt at f overblik over det strafbare omrde .
Vi har stemt for betnkningen , da vi gr ud fra , at en grundlovsndring ikke vil blive aktuel .
<SPEAKER ID=90 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Det , at vi undlader at stemme om denne tekst , betyder p ingen mde , at vi er uinteresserede i eller neutralt indstillet over for problemet med pdofili , som vi klart fordmmer .
<P>
Det betyder udelukkende , at teksten er utilstrkkelig p visse punkter og tvetydig p andre .
<SPEAKER ID=91 NAME="Eriksson, Frahm, Sandbk, Seppnen og Sjstedt">
GUE / NGL-Gruppen kan ikke sttte fru Karamanous betnkning om brnepornografi .
Vi fordmmer i hj grad brnepornografi .
Vi mener , at det er en meget grov og meget alvorlig forbrydelse .
Netop derfor mener vi , at Kommissionens forslag er bedre end det forslag , som Retsudvalget har stillet .
<P>
Det er vigtigt , at definitionerne af brnepornografi bliver s distinkte som muligt i lovgivningen .
De m ikke blive s vide , at politiets og andre myndigheders arbejde besvrliggres .
Hvis voksne , der har ansvar for brn , tillader grove krnkelser af brn , det vre sig deres egne eller andres brn , skal de behandles som det , de er , nemlig kriminelle , og de skal ikke p nogen mde have srbehandling .
<P>
Hvis medlemslandene ikke har love for , at man skal anmelde det , hvis man fr kendskab til faktiske forbrydelser p dette omrde , s hber vi , at Kommissionen vil opfordre til , at en sdan lovgivning bliver indfrt .
Vi vil dog ikke opmuntre til skaldt moralpanik ved at opfordre borgerne til at angive nogen uden at have en relevant mistanke .
<P>
Til sidst er vi imod Kommissionens og udvalgets forslag til aldersgrnser .
I henhold til FN ' s brnekonvention er personer at betragte som brn , indtil de er fyldt 18 r .
Uanset alder m det vre udsatheden , graden af krnkelse og overgrebets art , der er vejledende ved bedmmelsen af straffesatser - uanset alder .
<SPEAKER ID=92 NAME="Figueiredo">
Som betnkningen konstaterer , findes der vigtige internationale aftaler om beskyttelse af brn , srlig FN ' s konvention om barnets rettigheder , protokollen til konventionen om barnets rettigheder og den fremtidige konvention om kriminalitet p internettet .
Det er EU ' s opgave at supplere og uddybe disse aftaler p baggrund af den alvorlige situation , der stadig gr sig gldende p dette omrde .
Lovgivning alene er dog ikke nok .
Der m ogs sttes ind politisk med effektive foranstaltninger over for rsagerne til denne situation .
<P>
Europa-Kommissionens forslag er imidlertid temmelig fattigt , nr det kommer til en analyse af rsagerne til den seksuelle udnyttelse af brn og dennes flger , og Kommissionen er bemrkelsesvrdigt tilbageholdende i sine forslag til foranstaltninger herimod og i selve definitionen af brnepornografi .
I forbindelse med diskussionen af forslaget i Udvalget om Kvinders Rettigheder fremlagde vi adskillige ndringsforslag , der skulle forbedre den oprindelige formulering .
Ikke alle vores forslag blev vedtaget , men betnkningen forbedrer klart Kommissionens forslag p flere omrder , selv om den ikke gr s langt , som man kunne nske sig i denne sag , herunder med hensyn til , hvad der skal forsts ved brnepornografi , og hvilken straf den skal udlse .
<SPEAKER ID=93 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi er positivt indstillet over for det tiltag , der fastslr behovet for en rammeafgrelse , som forsvarer ndvendigheden af en strk og samlet handling til bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi , hvilket for sidstnvntes vedkommende har gennemget en yderligere udvikling med internettet og de nye teknologier .
<P>
Kampen skal kmpes p alle fronter , for konsekvenserne for brnene er forfrdelige , og vi sttter derfor det faktum , at besiddelse af brnepornografisk materiale ogs udgr en lovovertrdelse .
Det strste problem er at undg , at denne ndvendige bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi bliver udnyttet af tilhngerne af en reaktionr moral og frer til frihedsdelggende overdrivelser , isr hvad angr nogle seksualoplysningsmaterialer eller nogle former for fiktion .
<P>
Sledes kan man ikke sige , at enhver form for fremstilling af brn , der udviser " seksuel adfrd " , er strafbar .
Heri bestr tvetydigheden i en rkke ndringsforslag , der behandler virtuelle produktioner .
Der ligger mske en retmssig bekymring bag , men der er en reel risiko for , at sagen lber af sporet .
<P>
Sledes er vi indstillet p at bekmpe seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi uden at gre indrmmelser . Men der er et vist antal ndringsforslag , der udgr en reel risiko for at udnytte denne retfrdige kamp til reaktionre forml .
Derfor undlader vi at stemme .
<SPEAKER ID=94 NAME="Meijer">
Marc Dutroux " forbrydelser i Belgien og lignende grusomheder andre steder har i revis krvet en reaktion .
Mennesker , som synes , at deres personlige nydelse eller indtjening af penge p andres nydelse er vigtigere end beskyttelsen af brn , er en fare for samfundet som helhed .
Samfundet skal beskyttes mod mennesker , som tvinger brn til seksuelle handlinger , og som endda er i stand til at myrde disse brn , hvis de ikke lngere kan bruges til dette forml .
Den del af forslagene i Karamanou-betnkningen kan jeg fuldt ud sttte .
Desvrre fornemmer jeg ved nogle af de andre forslag og i debatten derom en victoriansk undertone fra det 19. rhundrede .
Jeg har indtryk af , at en rkke tilhngere af kraftige foranstaltninger egentlig helst ogs ville forbyde gteskab mellem homofile , nudiststrande , pornografiske billeder og tekster , sex uden for gteskabet og Manneken Pis .
Og ogs , at de vil kriminalisere forldre , som efter deres mening opdrager deres brn for frisindet .
S overtrder man allerede loven , hvis man giver sine brn seksualoplysning , hvis andre kan se dem ngne , eller hvis brnene kan se deres forldre ngne .
Dermed rammer man ikke de uansvarlige , profitmagerne og de kriminelle , men fratager man almindelige velmenende mennesker deres nyligt opnede frihed .
Den del af deres bestrbelser vil jeg ikke sttte .
<SPEAKER ID=95 NAME="Muscardini">
I over syv r har Den Nationale Alliance i Europa-Parlamentet med sine indlg , foresprgsler , beslutningsforslag , pressekonferencer , rundbordsmder og seminarer anmodet om , at der gres en indsats for at bekmpe den afskyelige forbrydelse , som pdofili og udnyttelse af mindrerige gennem brneporno er .
Vi har ogs indgivet et andragende med folkelig tilslutning for at forsge at vkke Kommissionens , regeringernes og politikernes interesse med det forml at beskytte de mange tusinde brn , der bliver ofre for denne forbrydelse to gange , frst p grund af den vold , de udsttes for , og dernst p grund af institutionernes ligegyldighed .
<P>
Endelig trffer Rdet og Parlamentet nogle nye initiativer , som dog ikke fr afgrende betydning , hvis man ikke i hele verden - og navnlig i sten - fremmer en kultur , hvor brnene respekteres , og en streng lovgivning , hvor der gribes hurtigt ind over for brnemisbrugerne .
Et Vesten , som tillader cirkulation af brneporno p internettet , og som gr det muligt at udbrede pdofile billeder og propaganda i forbindelse med nogle yderst lyssky forretninger , kan ikke yde en effektiv beskyttelse af mindrerige .
Kommissionen skal gre noget ved denne uforstelige situation og forhandle med regeringerne og de internationale organer om at standse brugen af internettet til ulovlige forml .
<SPEAKER ID=96 NAME="Titley">
Jeg lyknsker min socialdemokratiske kollega , fru Karamanou , med hendes betnkning om bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn .
EU br indfre strengere forholdsregler for at hndtere dette foruroligende problem og sikre , at lovovertrderne straffes p samme mde i hele EU .
<P>
Vi har alle hrt om de forfrdelige og tragiske tilflde af brnepornografi og udnyttelse af brn i Europa .
Vi m sge at sikre , at historien ikke gentager sig .
Vores brn m aldrig mere blive udsat for s skrkkelige lidelser , og vi m gre alt , hvad vi kan , for at forhindre dette .
Samarbejdet mellem medlemsstaterne og EU skal styrkes gennem flles straffe til lovovertrderne og politisamarbejde p tvrs af medlemsstaterne .
<P>
Der skal gives strengere straffe til dem , der deltager i seksuel udnyttelse af brn , og lovovertrderne m ikke kunne slippe for straf .
Der skal trffes skrappe forholdsregler bde over for dem , der gr sig skyldige i at udnytte brn , og dem , der tjener p det eller er medlemmer af en kriminel organisation .
Forldre , som gr med til , at deres brn deltager i prostitution eller pornografi , br ogs betragtes som lovovertrdere .
<P>
Jeg er helt enig med fru Karamanou i , at ofre og vidner skal sikres bedre beskyttelse og hjlp .
Det er vigtigt at yde konomisk kompensation til rehabilitering , men vi skal huske p , at man aldrig kan kbe sin uskyld tilbage .
Vores brn er vores mest srbare borgere , og vi m gre alt , hvad der str i vores magt , for at beskytte dem .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson, Gunilla">
Jeg vil bare sprge , om de skriftlige stemmeforklaringer ikke kunne komme frst .
S vidt jeg har forstet det , skal man nemlig vre til stede i salen , ogs nr det drejer sig om en skriftlig stemmeforklaring .
Eller er disse regler blevet ndret igen ?
Nu sidder min delegation tilbage , eftersom vi vil aflevere en skriftlig stemmeforklaring .
Vi vil gerne have den registreret og derefter g herfra .
Derfor ville det vre bedre , hvis vi tog de skriftlige stemmeforklaringer frst .
<P>
Jeg vil gerne have klarhed over , om man behver at vre til stede i salen , hvis man vil afgive en skriftlig stemmeforklaring , og for at den skal blive godkendt .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Jeg er ikke sikker p , at jeg har forstet Dem rigtigt , fru Carlsson , men det har i mange r vret praksis , at enhver , som har deltaget i afstemningen , kan njes med at prsentere den skriftlige stemmeforklaring for Prsidiet eller meddele , at den bliver indleveret inden for to timer , og De behver ikke at vente p at blive tilkaldt .
Hvis De har deltaget i afstemningen og ikke nsker at vente , men vil afgive stemmeforklaringen skriftligt , kan De blot meddele det og inden kl . 15 indlevere den skriftlige tekst til os .
Er det klart ?
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson, Gunilla">
Tak for svaret .
Jeg var af den opfattelse , at man var tvunget til at blive i salen , ogs nr det gjaldt en skriftlig stemmeforklaring .
Meget fint , s ved jeg det og kan spare tid i fremtiden .
<P>
<P>
<P>
Betnkning af Klamt ( A5-0183 / 2001 )
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg ved ikke , hvad det skyldes , men mske er det , fordi det altid er lige ved frokosttid , at jeg i mine stemmeforklaringer tager udgangspunkt i nogle situationer , hvor jeg er p restaurant .
For at forklare , hvorfor jeg stemte for denne betnkning om bekmpelse af menneskehandel , kan jeg fortlle Dem , at jeg i 2010 var p kinesisk restaurant .
Det skal De ikke undre Dem over , hr. formand , for nogle gange bliver fremtiden til fortid for mig .
N , men i 2010 var jeg p kinesisk restaurant , og der spiste jeg fantastisk godt .
Jeg spiste s godt , at jeg blev gode venner med indehaveren , og jeg spurgte lidt til hans liv .
" Har De vret medlem af Europa-Parlamentet ?
" , spurgte han mig .
" Det var fornuftigt af Dem at stemme for betnkningen om bekmpelse af menneskehandel !
Ser De , jeg skulle have arbejdet uden arbejdsgiverbetalte bidrag , uden ln og uden pension , eftersom jeg var kommet illegalt til Strasbourg .
P denne mde har jeg i stedet kunnet f en god ln for mit arbejde , jeg har ogs fet pension , og nu har jeg valgt at beskftige mig med denne restaurant .
Dette er sledes sket takket vre Europa-Parlamentet og dets medlemmer , som for 10 r siden stemte for denne betnkning !
Tak " , sagde han til mig .
<SPEAKER ID=101 NAME="Berthu">
Kommissionen foreslr os i dag nogle bestemmelser imod menneskehandel og seksuel udnyttelse , som man kun kan vre enig i , idet man dog m konstatere , at de dkker over en mindre prisvrdig manvre , hvad angr sprgsmlene om illegal indvandring .
Faktisk forsger Kommissionen , som med jvne mellemrum beskyldes for at udnytte de nye initiativbefjelser , som den har fet i henhold til Amsterdam-traktaten , p en mde , der favoriserer indvandringen lidt for meget ( srligt forslag til familiesammenfring og til midlertidig opholdstilladelse ) , at rehabilitere sig ved at inkludere handel med personer med henblik p at udnytte deres arbejdskraft i menneskehandel .
Den foregiver sledes at bidrage til bekmpelsen af den illegale indvandring .
<P>
Men i virkeligheden er det et alibi .
Nr man kigger teksten nrmere efter , opdager man , at den valgte indfaldsvinkel snarere ser ud til at uskadeliggre de strafferetlige foranstaltninger .
Overtrdelsen af " menneskehandel med henblik p ( ... ) udnyttelse som arbejdskraft " , som beskrevet i artikel 1 , krver ikke illegal grnseoverskridelse , hvilket ikke desto mindre er det frste kriterium for illegal indvandring .
Resultatet er , at denne overtrdelse er defineret meget svvende og kan komme til at dkke meget forskellige sager , ikke blot illegal indvandring .
Under dkke af den brede definition prsenteres den person , der er genstand for menneskehandel , i Kommissionens begrundelse som et " offer " .
For at der er sket en overtrdelse , er det ndvendigt , at dette offer har vret udsat for tvang , hvilket ikke er tilfldet med de illegale indvandrere , som generelt kommer frivilligt .
<P>
Under disse omstndigheder kan de skaldte bestemmelser imod illegal indvandring , som er druknet i bekmpelsen af alle mulige former for udnyttelse , inklusive brnepornografi , ikke vre effektive .
De kan kun bruges til at levere en falsk modvgt til andre tekster om indvandring , der rent ud sagt er overdrevet forsonlige .
<P>
Heldigvis har medlemsstaterne og isr Frankrig brugt deres initiativbefjelser , som de stadig har indtil den 1. maj 2004 , til at stille andre forslag , som er mere prcise og bedre tilpassede og sledes mere effektive .
Der foreligger et forslag til rammeafgrelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik p bekmpelse af hjlp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold ; et forslag til direktiv om en bedre definition af hjlp til ulovlig indrejse og rejse samt ulovligt ophold ; og et forslag til direktiv om transportselskabers ansvar for illegale indvandrere .
Hvis medlemsstaterne ikke havde taget disse opvejende initiativer , ville Kommissionens nuvrende tekster ikke give mening , i det mindste ikke hvad angr illegal indvandring .
<SPEAKER ID=102 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi tager forbehold for retsgrundlaget i begge betnkninger .
<SPEAKER ID=103 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Menneskehandel og skaldt frivillig emigration , som i virkeligheden er ufrivillig , har det til flles , at de begge nres af fattigdommen over det meste af jordkloden .
<P>
Uden en dybdegende social ndring , der stter en stopper for et system , der for at samle rigdommen hos de privilegerede klasser i de rige lande udnytter de arbejdende klasser over hele jorden , vil der ikke blive sat en stopper for hverken den skaldt frivillige emigration eller menneskehandel .
<P>
Vi har stemt for teksten for at udtrykke vores fordmmelse af dem , der hster fordel af denne form for handel med mennesker eller sex .
Man m imidlertid konstatere , at denne vankelmodige beslutning ikke engang gennemfrer sit forehavende , om det s blot var at give ofrene for denne menneskehandel en opholdstilladelse , ikke en midlertidig opholdstilladelse , men en fuld og hel tilladelse til , hvis de nsker det , at blive i EU-landene .
<SPEAKER ID=104 NAME="De Rossa">
Jeg bifalder vedtagelsen af to betnkninger , som opfordrer til et forstrket samarbejde mellem medlemsstaterne om de to onder , seksuel udnyttelse af brn og menneskehandel .
<P>
Klamt- og Karamanou-betnkningerne er beslgtede , i og med at de sger at harmonisere definitionerne af seksuel udnyttelse .
De opfordrer til en flles definition og udmling af straffe i forbindelse med pornografi i en tid , hvor internettet har muliggjort seksuel udnyttelse p tvrs af alle landegrnser .
<P>
Det er horribelt , at slaveri og udnyttelse kan finde sted p det europiske kontinent , hvor vi ellers ynder at betragte os som socialt oplyste .
Det er bydende ndvendigt , at der gennemfres forslag om strenge straffe til dem , der dmmes for seksuel udnyttelse og menneskehandel .
<P>
Jeg opfordrer den irske regering til klart at give sin holdning til disse problemer til kende , fr der trffes beslutning i Rdet .
<SPEAKER ID=105 NAME="Figueiredo">
Denne betnkning omhandler et forslag fra Kommissionen , der samler menneskehandel med henblik p seksuel udnyttelse ( prostitution ) og menneskehandel med henblik p udnyttelse som arbejdskraft ( migrantarbejdere ) , hvilket ikke er den bedste mde at forst og lse disse to alvorlige problemer p . FN sondrer i vrigt korrekt mellem dem , idet der tages hensyn til , at det er forskellige fnomener , der krver forskelligartet og adskilt behandling .
Betnkningen forbedrer imidlertid ganske meget Kommissionens forslag takket vre ca .
50 ndringsforslag , deriblandt om , at menneskehandel udtrykkeligt br betragtes som en forbrydelse og ikke blot som en forseelse , der skal straffes . Ligeledes foresls det , at fngselsstraffene skrpes , og at tilskyndelse , medvirken og hjlp til at udfre denne forbrydelse ogs straffes .
<P>
Vigtigt er endvidere forslaget om oprettelse af en erstatningsfond for ofre for menneskehandel , som bl.a. skal finansieres med de kriminelles konfiskerede udbytte .
Positivt er det ligeledes , at der lgges vgt p , at ofre og vidner gives ndvendig beskyttelse , at ofrene for menneskehandel fr midlertidig opholdstilladelse under hele efterforskningen og retssagen , herunder en passende bolig og anden bistand , herunder til reintegrering , samt at der oprettes en database over savnede personer .
<P>
Derfor stemmer vi for betnkningen , idet vi beklager , at kommissr Antnio Vitorino ikke har kunnet imdekomme alle Europa-Parlamentets forslag .

<SPEAKER ID=106 NAME="Krivine og Vachetta">
De punkter i forslaget , der bekrfter ndvendigheden af at trffe faste foranstaltninger for at imdeg menneskehandel , og henvisningerne til FN ' s protokoller synes os i det store og hele at vre korrekte .
Selvflgelig kunne begrebet udnyttelse af arbejdskraften udvides ( referencerne findes i menneskerettighedschartret og er alt for restriktive ) .
<P>
Den strste fare ligger i en sammenligning eller en sammenblanding af menneskehandel og indvandring .
Derfor har vi stttet de ndringsforslag , der fastslr , at bekmpelsen af menneskehandel ikke skal bruges til at undertrykke dem uden opholds- og arbejdstilladelse , og de forslag , der giver opholdstilladelse til alle ofrene .
Vi har ligeledes stemt for de ndringsforslag , der sigter mod at kvalificere det , der oprindeligt er blevet kaldt en strafbar handling , som en forbrydelse , nr man tnker p , hvad menneskehandel betyder med hensyn til udnyttelse , ydmygelse og fysisk og psykisk vold .
<P>
Endelig vil vi gre klart opmrksom p , at det , at vi har stemt for dette forslag til rammeafgrelse , ikke p nogen mde betyder , at vi overhovedet accepterer eller legitimerer de forskellige nuvrende europiske politi- og retssamarbejder .
<SPEAKER ID=107 NAME="Meijer">
Fattigdom og velfrd bliver fordelt stadig mere ulige mellem lande og mellem grupper inden for t land .
Hos en voksende gruppe i de rigeste lande har det strre anseelse at tjene s mange penge som muligt end at bidrage til medmenneskenes velvre og beskyttelsen af miljet .
Det fr de drligste sider frem i menneskene .
Det koloniale slaveri blev afskaffet for 140 r siden , men nu opstr der i hurtigt tempo nye former for slaveri .
Mange kvinder og brn i steuropa og i den tredje verden , der sger en bedre tilvrelse , falder ved deres rejse til rigere lande i hnderne p nye slavepiskere .
Disse vil tjene penge p at tvinge andre til ufrivillige seksuelle ydelser .
Ikke for at straffe ofrene , men for at gre det umuligt for profitmagerne at fortstte deres kriminelle aktiviteter er der behov for omfattende foranstaltninger .
Det er positivt , at forslaget skelner mellem humanitr bistand til mennesker uden de pkrvede papirer og menneskehandel , at der oprettes en erstatningsfond for ofre , som finansieres af konfiskerede illegale indtgter , og at ofre og vidner beskyttes .
Hovedlinjerne i Klamt-betnkningen kan jeg derfor sttte , selv om jeg ligesom fru Srensen er bange for , at mafiaens virkelige medlemmer ogs hermed stadig i for hj grad forbliver uden for skudlinjen .
<SPEAKER ID=108 NAME="Sacrdeus og Wijkman">
Vi svenske Kristelige Demokrater bifalder initiativet til bekmpelse af menneskehandel .
Vi mener , at der er en forskel p begreberne menneskehandel og menneskesmugling .
Derfor er det en fordel at behandle disse forhold i separate juridiske instrumenter , en holdning , der bliver afspejlet i vores stemmeafgivning .
<P>
Endvidere mener vi , at da rammebeslutningen vedrrer bekmpelse af menneskehandel og faststtelse af straf til dem , der gr sig skyldige i det samme , br sprgsml om behandlingen af ofre for menneskehandel ikke reguleres i dette instrument .
Vi har derfor valgt at undlade at stemme i afstemningen om disse punkter .
<SPEAKER ID=109 NAME="Titley">
Jeg sttter denne betnkning mod menneskehandel .
Europa skal sl hrdt ned p handlen med mennesker .
<P>
Menneskehandel involverer tvang , vold , svig og misbrug over for ofrene , og det er helt uacceptabelt .
Over 120.000 kvinder og brn bortfres hvert r fra steuropa for at blive bragt til EU med henblik p udnyttelse .
Denne type aktivitet br ikke blot vre strafbar , men ogs klassificeres som en strafferetslig forbrydelse .
<P>
Det er min faste overbevisning , at der skal vre flles regler for strafudmling , s de skyldige idmmes 6-10 rs fngsel alt efter forbrydelsens grovhed .
Alle , der er indblandet i menneskehandel , skal idmmes strenge straffe , uanset om de er politimnd , toldere eller tjenestemnd .
<P>
Vi m ikke glemme ofrenes behov og lidelser midt i alt dette .
De skal have bedre sttte , herunder konomisk kompensation ud af de konfiskerede indtgter fra den kriminelle handling .
Det europiske indre marked har bne grnser , men vi m gre alt , hvad vi kan , for at forhindre en sdan udnyttelse af vores grnser .
Hvis vi virkelig vil vre et folkets Europa , skal borgerne komme i frste rkke og beskyttes mod denne type misbrug .
<P>
Betnkning af Karamanou ( A5-0206 / 2001 ) og Klamt ( A5-0183 / 2001 )
<P>
Betnkning af Dybkjr ( A5-0191 / 2001 )
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , da jeg tog p hotel her i Strasbourg i gr aftes - hvor jeg endelig fik flgeskab af min kone , Graziella - lste jeg noget af Dybkjrs betnkning op for hende . Der str i betnkningen , at 2 milliarder mennesker i verden aldrig har foretaget et telefonopkald , aldrig har set fjernsyn , aldrig har vret i biografen og aldrig har rejst med fly eller krt i bil .
" Der kan man bare se !
" , udbrd hun .
" Det betyder , at det er nogle heldige mennesker , som sagtens kan undvre telefon , fjernsyn og biler !
" " Nej " , sagde jeg til hende .
" Jeg kan ikke stemme imod denne betnkning , selv om du gerne ville have det .
Jeg er ndt til at stemme for betnkningen , s de nr videre i deres udvikling , og s de ogs fr fjernsyn , biografer og telefon .
" Og jeg stemte faktisk for betnkningen .
Men hun blev s irriteret , at vi skndtes , hr. formand , og derfor tilbragte jeg for anden gang en svnls nat .
Jeg stemte alligevel for betnkningen , og det er jeg glad for , at jeg gjorde .
<SPEAKER ID=111 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi kan ikke gre andet end at stemme imod denne omgang sludder , der allerede i punkt 1 proklamerer , at de fattige lande har " muligheder for at forbedre deres konomiske situation , bekmpe fattigdom ...
" , hvis bare de er i stand til at udnytte denne " revolution inden for informations- og kommunikationsteknologien " .
<P>
Der er mange lande , hvor hovedparten af befolkningen ikke kun m klare sig uden elektricitet , men ogs m lide under utilstrkkelig ernring .
Det er nemmere at udarbejde og stemme om denne form for beslutninger eller endda yde sttte til computerfabrikanter , for at de kan skille sig af med uslgelige lagerbeholdninger , end at ernre befolkningerne i disse lande eller endnu bedre give dem mulighed for selv at ernre sig i stedet for at udplyndre dem og tvinge dem til at opgive egen fdevareproduktion for at producere varer til de vestlige markeder .
<P>
Man skal vre meget tankels eller meget kynisk for at fastsl , at " informations- og kommunikationsteknologien giver mulighed for at yde et vsentligt bidrag til direkte demokrati ... " .
Befolkningen i en rkke lande , isr i Afrika , ville vre tilfredse med som de europiske stormagters " bidrag " til demokrati at se dem holde op med at sttte , finansiere og bevbne deres diktatorer .
Men det ville vre for meget at forlange af Europas regeringer , at de skulle lade de oprindelige diktaturer , som beskytter deres monopolinteresser , i stikken .
<P>
Vil befolkningerne have demokrati ?
De m njes med internettet !
<P>
Betnkning af Aparicio Snchez ( A5-0122 / 2001 )
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg vil gerne sige velbekomme til Dem og alle de tolke og tjenestemnd , der har vret s tlmodige at blive her i mdesalen sammen med mig .
Jeg stemte for denne betnkning , og det var min sster , der gav mig inspiration til denne stemmeforklaring .
" Hr engang " , sagde hun , " hvornr fr vi endelig Mona Lisa tilbage til Italien ?
Hvornr kommer Michelangelos Moses til Strasbourg ?
Og hvornr fr vi de malerier af Van Gogh og Renoir , der aldrig har vret udstillet p vores museer , at se i Spanien ?
" " Om meget kort tid " , svarede jeg hende , " for der er ingen tvivl om , at EU ikke bare vil vedtage en lovgivning for at bekmpe tyveriet af kunstvrker , men ogs srge for , at kunstvrker kan cirkulere frit og let i hele Europa . "
<P>
Det var min sidste stemmeforklaring i dag .
<SPEAKER ID=113 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt imod denne betnkning for at gre opmrksom p hykleriet i en tekst , der foregiver at stte sig imod de tiltagende tyverier af kunstgenstande i EU og ulovlig handel hermed .
<P>
Forfatteren af denne tekst glemmer at prcisere , at ikke blot de europiske nationalmuseer , men ogs private samlinger er fyldt med kunstgenstande , som igennem tiden er blevet stjlet fra Middelhavslandene , Mellemsten , Asien , Latinamerika eller Afrika .
<P>
Hvor British Museum , Louvre og Pergamon-muset i Berlin er fyldt med vidunderlige antikke kunstvrker , er der i Grkenland nppe andet end gipskopier tilbage .
<P>
P muserne vises disse kunstgenstande i det mindste frem til offentligheden .
Det samme glder ikke for de private samlinger .
<P>
Og eftersom teksten foregiver at forhindre illegal handel , burde den frst definere enhver handel som ulovlig , der tillader hovedrige individer at tilegne sig og forbeholde sig kulturgoder til privat brug , som burde vre den samlede menneskeheds ejendom og tilgngelige for alle .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Hr . Fatuzzo , fr jeg udstter mdet , vil jeg oplyse Dem om en detalje , som ganske givet vil vkke Deres begejstring : Hvert sekunds taletid koster den europiske bidragyder 9,65 euro .
<P>
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.20 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Luftens ozonindhold ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om indstilling ved andenbehandling ( A5-0187 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 13114 / 1 / 2000 - C5-0090 / 2001 - 1999 / 0068 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om luftens indhold af ozon ( Ordfrer : Davies ) .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , hr . Davies " betnkning handler , som jeg ser det , i bund og grund om trovrdigheden af EU ' s miljpolitik og om , hvorvidt vi virkelig skal forsge at n de ml , der er sat for Unionen .
<P>
Ozon ved jordoverfladen er en alvorlig luftforurening , der skaber betydelige problemer for folkesundheden og miljet .
De ml , vi stter for at mindske omfanget af forureningen , skal vre bindende , ellers risikerer vi , at beslutningen bare bliver et slag i luften .
Det er derfor ikke godt at have en lovgivning , hvori der bare str , at mlene skal ns i det omfang , det er muligt , som Ministerrdet udtrykker det .
I den henseende sttter vi naturligvis udvalgets forslag om en tydeligere formulering .
Vores gruppe sttter ogs ndringsforslag 5 og 23 , hvori der str , at mlene skal vre opnet fuldt ud senest i 2020 , og at de ikke m overskrides med mere end 20 dage pr. r frem til 2010 .
Uden disse forandringer bliver lovgivningen tandls .
<P>
En anden vigtig del af hr . Davies " betnkning er de mere njagtige krav om information til offentligheden .
Denne type luftforurening har en betydelig effekt p folkesundheden , og derfor er det vigtigt , at al tilgngelig information ogs bliver tilgngelig for offentligheden og frivillige organisationer .
<P>
Der m vre overensstemmelse mellem EU ' s miljpolitik p forskellige omrder .
Vi har flles ml for luftkvalitet og forhandler netop nu med Rdet om et forlig om reglerne for nationale lofter for udslip og store forbrndingsanlg .
Hvis denne politik skal hnge sammen , krver det ogs bindende regler for ozonudslip .
Med disse ord vil jeg takke ordfreren for et meget godt stykke arbejde , som vi vil stemme for i dets helhed .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , hovedformlet med dette direktiv er at opstille ml for det ozonindhold i luften , som skal vre tilladt i EU .
Dette direktiv er en del af en overordnet pakke , som er ved at blive gennemfrt i EU som et led i Kyoto-aftalen .
Vi husker alle , at Kyoto-aftalen opstiller en tidsplan for reduktion af anvendelsen af drivhusgasser .
USA ' s prsident Bush har allerede erklret , at han nsker at genforhandle Kyoto-aftalen .
Det er yderst beklageligt , da det for mange mennesker ser ud , som om Kyoto-aftalen ikke engang vil kunne opfylde mlstningen om at reducere anvendelsen af drivhusgasser vsentligt .
Forskningen viser klart , at klimandringen er en realitet , at den er i gang , og at den vil blive vrre .
Udslip fra den udviklede del af verden er den primre rsag til global opvarmning .
De udviklede lande m tage de frste skridt i retning af at reducere emissionerne .
<P>
EU har til hensigt at bidrage til at n mlstningen om at reducere emissionerne af drivhusgasser med 8 % i forhold til 1990-niveauet i lbet af dette rti .
Vi ved alle , at prsident Bush i denne uge skal mdes med EU ' s ledere i Gteborg .
Jeg hber , at den amerikanske prsident vil komme med et klart forslag til , hvordan hans regering har tnkt sig at reducere niveauet af drivhusgasser i den nrmeste fremtid .
<P>
Der er entydigt videnskabeligt bevis for de skader , der er sket i mange samfund p grund af nedbrydningen af ozonlaget .
Omfattende produktion af drivhusgasser medfrer nedbrydning af ozonlaget , hvilket igen betyder , at verdenshavene stiger , hvilket medfrer get kysterosion , get fare for oversvmmelser samt udryddelse af mange af vores samfund .
<P>
Vi har en moralsk forpligtelse til at beskytte ikke blot livskvaliteten i vores nuvrende samfund , men ogs i fremtidige samfund .
Det er derfor , det er s vigtigt , at vi alle garanterer , at vi vil reducere emissionerne af drivhusgasser i Europa , USA og andre steder , s vi kan n vores ml p dette omrde .
<P>
Jeg lyknsker hr . Davies med hans fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=118 NAME="Grossette">
Hr. formand , vi har siden i morges talt om lige netop ozon og dens alvorlige konsekvenser for helbredet , men ogs om kosystemer og milj i sin helhed .
Jeg er selv formand for et netvrk i mit departement i Frankrig , der overvger luftkvaliteten , og hver gang det er godt vejr , solen skinner , og der ikke er nogen vind , frygter jeg for konsekvenserne af biltrafikken . Jeg ved nemlig , at der p de tidspunkter uundgeligt vil ske en overskridelse af grnsevrdierne , det , man almindeligvis kalder et hjdepunkt i ozonkoncentrationen .
<P>
Hvad kan man gre under disse omstndigheder ?
Hvad kan man gre for at overholde Kyoto-protokollen og lse klimandringsproblemet ?
Vi ved , at det er menneskelige aktiviteter som industri og bilkrsel , der ligger til grund for overskridelserne af ozongrnsevrdierne i vores bymiljer , men denne ozon breder sig derefter med vinden og alt efter hjdeforholdene til de omrder , der burde bevares .
<P>
Det er sledes af grundlggende betydning , at man fastlgger nogle prcise mlstninger og har nogle reelle og betydelige netvrk til overvgning af luftkvaliteten .
Systemet for hurtig varsling i tilflde af overskridelse af ozongrnsevrdierne , som kan vre til skade for skrbelige menneskers helbred , som f.eks. brn , ldre mennesker eller mennesker med hjerte- eller lungelidelser , skal fungere effektivt .
Det europiske territorium skal vre opdelt p en sdan mde , at alle bliver behrigt informeret .
<P>
Men vi m vre bevidste om , at det er vanskeligt at reducere overskridelserne i Spanien , Grkenland og Italien , og at det i de sydeuropiske lande er langt vanskeligere end i Nordeuropa .
De lokalansvarlige skal trffe de rigtige foranstaltninger til byplanlgning inden for rammerne af en bredygtig udvikling uden dog at skade virksomhedernes konkurrenceevne .
Frst og fremmest m vi informere dem , der kan ndre deres adfrd , men isr m vi , for at det skal lykkes , opn , at alle medlemsstaterne fler et ansvar , og at vores beslutninger ikke blot trffes p europisk , men ogs p internationalt plan .
Prsident Bush er ankommet til Europa . M vi f ham til at indse det ansvar , som ogs USA har p dette omrde .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske hr . Davies med hans arbejde med denne betnkning .
Den vil forhbentlig give anledning til diskussion af nogle interessante problemstillinger og deres lsning i Forligsudvalget .
Denne betnkning illustrerer p glimrende vis , hvorfor der skal indfres en miljpolitik p europisk plan .
Ozon er et europisk problem og det bedste eksempel , jeg kan forestille mig , p et problem , der skal lses p europisk plan .
<P>
I Det Forenede Kongerige , som p mange mder har nogle af de bedste betingelser i EU , skabes f.eks. 50 % af ozonen af emissioner uden for Det Forenede Kongerige .
Det samme mnster gr sig i hj grad gldende for resten af Europa .
Faktisk er mange af ozonproblemerne mange steder i Europa ikke ndvendigvis en flge af aktiviteter i den pgldende medlemsstat .
Ozon er et kollektivt problem , som skal lses kollektivt .
<P>
En ting bekymrer mig , nemlig at vi prver at indfre for strenge vrdier .
Vi opstiller grnsevrdier , som det i sagens natur vil vre nsten umuligt for mange medlemsstater at overholde under visse omstndigheder i rets lb .
De kommer uforskyldt til at overtrde EU-lovgivningen .
Det er ikke fornuftigt , at vi gennemfrer en lovgivning , som bringer mange medlemsstater i denne situation .
<P>
Der er mange medlemsstater , isr den sydlige og centrale del af Europa , som konstant vil vre p kant med denne lovgivning , uanset hvad de gr .
Noget af det , de bliver ndt til at gre , hvor det er fysisk muligt , er , som angivet i kompromisndringsforslaget , at lukke fabrikker , mske lukke dele af industrien helt ned og skabe bilfrie zoner i byerne .
Og alligevel lser det ikke ozonproblemet .
De overtrder stadig den lovgivning , vi er ved at gennemfre .
Under forhandlingerne i Forligsudvalget , som jeg regner med , at vi skal have , fordi der vil blive stemt for mange af disse ndringsforslag i Parlamentet , skal vi overveje meget nje , om vi stadig nsker at vedtage denne type forholdsregler og denne type lovgivning .
<SPEAKER ID=120 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , det forslag , vi drfter i dag , udgr sammen med direktiverne om store fyringsanlg og nationale emissionslofter en vigtig del af Fllesskabets lbende bestrbelser p at skaffe ren luft i Europa .
Jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren hr . Davies for hans store og idealistiske indsats p dette vigtige og komplekse omrde .
<P>
Forslaget opstiller mlvrdier og langsigtede mlstninger for luftens indhold af ozon .
De langsigtede mlstninger bygger p de seneste rd fra Verdenssundhedsorganisationen , mens mlvrdierne er sat i forhold til den bedste luftkvalitet , der kan opns .
P denne mde er der bde taget hensyn til ozonens grnseoverskridende karakter og til omkostningseffektiviteten .
<P>
Som jeg sagde tidligere , hnger dette forslag nje sammen med forslaget til et direktiv om nationale emissionslofter . Der fres i jeblikket forhandlinger herom i Forligsudvalget , og vi m erkende , at det er vanskeligt at finde en lsning p forbundne problemer , f.eks. mlvrdier for ozon , s lnge vi ikke kender det endelige resultat .
Ved frstebehandlingen i marts sidste r fremlagde Parlamentet en velovervejet betnkning med 18 ndringsforslag .
Rdets flles holdning , som blev vedtaget i marts 2001 , tager hensyn til de fleste af Parlamentets bekymringer .
Nu er der stillet 32 ndringsforslag til teksten i den flles holdning .
<P>
ndringsforslag 4 , 15 og frste del af ndringsforslag 23 sger alle at ndre mlvrdierne til bindende grnsevrdier .
I lyset af den utilstrkkelige ekspertviden om ozondannelse kan Kommissionen ikke godkende nogen af disse ndringsforslag .
P den anden side kan vi principielt godkende ndringsforslag 30 og 31 , som krver bindende mlvrdier , undtagen hvor det er fysisk umuligt .
Vi skal dog ogs huske p , at mlvrdierne ikke vil blive opfyldt , hvis det ikke er rentabelt ud fra et konomisk synspunkt .
<P>
Med hensyn til mlvrdierne kan Kommissionen ikke godkende , at mlvrdien p 20 dage til beskyttelse af folkesundheden opretholdes .
Kommissionen har tilsluttet sig Rdets flles holdning om nationale emissionslofter , der stter 25 dage som et opneligt ml .
Kommissionen kan derfor ikke godkende anden del af ndringsforslag 23 .
Desuden ville ndringsforslag 23 stte 2020 som bindende mlr for gennemfrelsen af de langsigtede mlstninger .
ndringsforslag 3 , 5 og 15 har samme hensigt .
Da der endnu ikke findes videnskabeligt bevis for , at dette kan lade sig gre , kan Kommissionen ikke godkende disse ndringsforslag .
Kommissionen er dog enig i den generelle mlstning om at tilnrme de langsigtede mlstninger til de nuvrende ozonniveauer og kan godkende ndringsforslag 2 og 6 .
<P>
ndringsforslag 26-31 ville krve opfyldelse af de langsigtede mlstninger , undtagen hvor det er fysisk umuligt .
Igen skal dette suppleres med hensynet til konomisk rentabilitet .
Disse ndringsforslag kan derfor kun godkendes principielt .
Flere ndringsforslag vil forpligte medlemsstaterne til at informere offentligheden og Kommissionen .
Kommissionen bifalder disse ndringsforslag , hvis kravene findes gennemfrlige og nyttige .
Kommissionen kan derfor godkende ndringsforslag 8 , anden del af ndringsforslag 10 og 16 .
ndringsforslag 11 kan delvis godkendes , og ndringsforslag 17 kan principielt godkendes .
ndringsforslag 32 supplerer ndringsforslag 17 p en mde , som kan godkendes .
Frste del af ndringsforslag 10 og ndringsforslag 18-20 og 25 kan ikke godkendes .
<P>
ndringsforslag 12 og 14 faststter begge ansvarsfordelingen ved udarbejdelse af kortsigtede handlingsplaner , og de kan godkendes delvis og principielt .
Sidste del af ndringsforslag 12 og ndringsforslag 13 kan godkendes , da de understreger den rolle , som eksempler p kortsigtede foranstaltninger skal spille .
Kommissionen godkender ndringsforslag 24 , som sttter en mere effektiv udlser af kortsigtede foranstaltninger .
<P>
Der er fire ndringsforslag om andre emner .
Blandt dem , Kommissionen ikke kan godkende , er ndringsforslag 1 , da det er rettet mod ansgerlande , hvilket ikke er hensigtsmssigt i et EU-direktiv .
Vi kan godkende ndringsforslag 7 om strengere krav til bevarelse af luftkvaliteten .
ndringsforslag 21 ville krve en direkte sammenligning af medlemsstaternes prstationer med hensyn til at forbedre luftkvaliteten , og Kommissionen kan ikke godkende dette ndringsforslag , da den foreslede sammenligning ikke anses for at vre hensigtsmssig , isr i betragtning af ozons grnseoverskridende karakter .
Da ndringsforslag 33 omfatter disse aspekter , kan det godkendes principielt .
Der br dog ikke krves en direkte sammenligning af medlemsstaterne .
Endelig krver ndringsforslag 22 srlig fokus p ozonens indvirkning p sundhed og milj , og Kommissionen godkender dette ndringsforslag .
<P>
Jeg finder det meget vigtigt , at denne lovgivning kommer p plads snart , s den relevante overvgning kan begynde .
Medlemsstaterne skal kunne identificere problemomrder , s de kan sikre , at folkesundheden i fremtiden beskyttes tilstrkkeligt i hele Unionen .
Forhbentlig kan der snart indgs et gyldigt kompromis , som tager hensyn til resultatet af forhandlingerne i Forligsudvalget om direktivet om nationale emissionslofter .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Margot Wallstrm .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
WTO-panel om paragraf 211
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0326 / 2001 ) af Westendorp y Cabeza til Rdet for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om et WTO-panel om paragraf 211 .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , jeg vil sige et par indledende ord og s mske tale om det centrale i vores mundtlige foresprgsel .
<P>
Vi har p udvalgets vegne stillet en mundtlig foresprgsel .
Det drejer sig kort fortalt om , at vi i udvalget har kritiseret den mde , hvorp Rdet i forbindelse med proceduren i henhold til artikel 133 vedtog at krve indsttelse af et panel for at undersge , om paragraf 211 i USA ' s varemrkelov er i modstrid med TRIPs-aftalen .
I den forbindelse er vi ikke s meget get ind p indholdet - men her var der sandelig ogs modstninger og store diskussioner i udvalget - vi har primrt koncentreret os om at sige , at vi fremover nsker at blive fuldt informeret og inddraget i Rdets og udvalgets beslutningsstrukturer i henhold til artikel 133 .
Det forekommer os isr at vre ndvendigt inden for handelspolitikken .
Som De alle ved , kre kolleger , hr. kommissr og ogs Rdets reprsentant , bliver vi i Parlamentet kun inddraget i begrnset omfang , nr det glder handelssprgsml .
Det har vi diskuteret i mange r , mest med Rdet og mindre med Kommissionen .
<P>
I dette tilflde drejede det sig om , at det ved hjlp af en procedure skulle undersges , om vi i en sag mellem Pernod / Ricard og Bacardi , et primrt europisk-cubansk holdingselskab og en primrt amerikansk-europisk virksomhed , kunne give tilsvarende sttte .
Det har Rdet taget klar stilling til og ogs fet sttte fra Kommissionens side , til fordel for Pernod / Ricard .
<P>
I udvalget har vi ikke taget stilling til dette sprgsml .
Vi har blot sagt , at vi gerne ville have vret informeret fr sagen , og fr dette panel blev nedsat , s vi ogs fra Parlamentets side kunne vre kommet med en begrundet og velfunderet holdning til Rdets og Kommissionens holdning .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at Kommissionen , isr kommissr Lamy , har informeret os regelmssigt .
Hvad det angr , var der p dette punkt ingen kritik af Kommissionen fra vores side .
<P>
Det centrale punkt er mske - derfor er det s vigtigt for os - at paragraf 211 jo er et tilflde , som vedrrer den konflikt , vi lnge har haft med amerikanerne omkring Helms-Burton-loven .
Det drejer sig om anvendelsen af en ekstraterritorial lov .
Hvad det angr , sttter vi politisk Kommissionens og Rdets fremgangsmde , men vi er , som jeg allerede har nvnt , ikke tilfredse med den utilstrkkelige information af Parlamentet og udvalget .
<P>
Hvorfor er det s vigtigt ?
Vi ser , at de politisk ansvarlige p begge sider , bde den amerikanske og den europiske , i stigende grad forpligtes til at sttte regeringernes beslutninger .
Det er meget , meget vigtigt for os at gre det klart , at hvis De nsker Parlamentets og det pgldende udvalgs sttte , kan De fremover kun vre sikker p at f den , hvis De informerer Parlamentet og det pgldende udvalg fuldt ud .
<P>
Hvor ndvendigt det er , kan De se p det brev , som mange af vores kolleger - jeg tror , det var over 100 - har skrevet , og som er rettet til bde den amerikanske regering og til Rdet .
I brevet kritiseres ikke kun Rdets fremgangsmde , men ogs selve indholdet .
Derfor vil jeg indtrngende opfordre Rdet til fremover at gre alt for altid at informere Parlamentet fyldestgrende og til at udvide denne informationspligt , s De , nr De indleder en sag , ogs kommer til udvalget eller til Parlamentet og informerer Parlamentet om det , s der er fuld gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=124 NAME="Danielsson">
Hr. formand , jeg vil p Rdets vegne minde om , at Rdet i henhold til artikel 133 i traktaten trffer beslutning om den flles handelspolitik p grundlag af Kommissionens forslag .
Vi er i Rdet helt opmrksomme p de nsker for fremgangsmden ved beslutninger om den flles handelspolitik , som Parlamentet har formuleret ved flere lejligheder .
Disse nsker er blevet gransket og vurderet meget nje .
De har ogs , som vi alle ved , vret til behandling p den regeringskonference , der blev afsluttet i Nice den 7.-9. december 2000 .
<P>
De ndringer i teksten til traktaten , der blev godkendt p denne regeringskonference , vedrrer ikke dette aspekt af artikel 133 .
Det br ogs observeres , at det store flertal af medlemslandene ikke mente , at det var ndvendigt at ndre artiklen i denne henseende .
<P>
Ud over de forpligtelser , der blev fastsat i traktaten , foreskriver Rdet benhed .
Isr ved mder med ordfreren for Udvalget om Industrisprgsml , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi informerer Rdet regelmssigt Parlamentet om sager , der har betydning for Fllesskabets handelspolitik , og i henhold til den skaldte Westerterp-fremgangsmde fra 1973 informerer Rdet Parlamentet om forhandlinger om handelsaftaler med tredjelande , inden de bliver indledt , mens de er i gang , og efter at forhandlingerne er afsluttet .
<P>
Jeg vil ogs notere , at den svenske handelsminister , Leif Pagrotsky , skal have to mder med Udvalget om Industrisprgsml , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi under det svenske formandskab .
Desuden er reprsentanter for Europa-Parlamentet blevet indbudt til ministermdet om Euro-Middelhavsomrdet den 29. maj 2001 .
Endvidere har ordfreren fra Artikel 133-Udvalget indbudt alle medlemmer af udvalget om Industrisprgsml , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi til en uformel sammenkomst den 31. maj 2001 .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. reprsentant for Rdet , kre kolleger , WTO-sagen mellem EU og USA om Havana Club-sagen , alts om paragraf 211 , stter fokus p , hvor ndvendigt det er , at Rdet informerer og involverer Parlamentet i vigtige faser af den flles handelspolitik .
<P>
Rdet har i modstning til Kommissionen forsmt at srge for , at Parlamentet hurtigt fr den fyldestgrende information , som det har krav p om fastlggelse af en flles holdning . Ellers ville det anvende artikel 300 , stk .
2 og 3 , sidste pkt . , analogt og informere os om den slags vigtige sprgsml .
For nr vi tnker p , at Rdet insisterer p sin nuvrende praksis , opfylder det ikke sin parlamentariske regnskabspligt , hverken over for medlemsstaterne eller over for os .
Det er i lngden en uholdbar situation , og vi forlanger , at det bliver ndret !
<P>
I dette tilflde - og det har Erika Mann allerede sagt - har Rdets manglende information frt til mange individuelle meningstilkendegivelser i Europa-Parlamentet , som efter min opfattelse ikke var i overensstemmelse med den overvejende holdning i Udenrigshandelsudvalget , og som alt i alt har frt til stor usikkerhed om Rdets position i Europa-Parlamentet .
Rdet har alts ikke informeret , har skabt usikkerhed og givet modparten , i dette tilflde USA , en chance for om ikke at svkke Kommissionens position , s dog at lade den fremst mindre entydig , end den er .
<P>
Jeg mener alts , at vi i det lange lb ikke kommer uden om en fornuftig ndring af proceduren .
I denne forbindelse varetager vi blot Parlamentets kontrolfunktion .
Vi har ansvaret for den parlamentariske kontrol og gennemfrelsen af den flles handelspolitik , og vi br have mulighed for at kunne udfylde denne rolle bedre i fremtiden .
Nr Kommissionen informerer os lbende , s er det ikke tilstrkkeligt , sdan som f.eks. den svenske handelsminister har gjort , at komme til os og diskutere generelt med os uden ogs f.eks. at involvere os i handelsministrenes uformelle samtaler .
Det blev vi indbudt til under f.eks. det portugisiske formandskab .
Her mener jeg , den svenske rdsformand har en forpligtelse , han mangler at indfri .
<P>
Som talsmand for PPE-DE-Gruppen vil jeg udtrykkeligt gentage , at vi egentlig sttter Kommissionens handlemde , hvad informationen angr , men ogs hvad forsvaret af EU ' s interesser over for USA i mglingsprocessen angr , som det nu har vist sig .
Rdet derimod har - som jeg allerede har sagt - i modstrid med hr . Pagrotskys lfte forsmt at informere os om denne flles holdning .
<P>
Jeg mener alts , at vi i praksis m drage flgende konklusion : Rdet br ikke kun i ord , men ogs i handling acceptere Parlamentet som en ligeberettiget partner i sprgsml vedrrende den flles handelspolitik , isr ved at benytte det rigtige retsgrundlag for alle gennemfrelsesforanstaltninger for den flles handelspolitik , alts nu artikel 133 i forbindelse med artikel 3 og 300 , stk . 2 og 3 , ny udgave , som man ogs kan anvende analogt , hvilket man ogs kan gre , hvis man har en vis samarbejdsvilje .
<P>
For det andet br Rdet give Kommissionen mulighed for at bede om en udtalelse fra Parlamentet , fr man vedtager et forhandlingsmandat , som f.eks. her i Havana Club-sagen .
S kunne vi indlede en dialog og fre den til ende p en tilfredsstillende mde .
Vi mener ogs , at det er ndvendigt med en interinstitutionel aftale om dette punkt , ligesom vi har med Kommissionen , indtil ogs traktaten kan ndres .
<P>
Endelig vil jeg gerne pege p , at artikel 133 ved nste udbedring af Nice-traktaten - forhbentlig allerede i Laeken - bliver formuleret , s Europa-Parlamentet bliver inddraget i orienterings- , gennemfrelses- og afslutningsfasen i vigtige handelspolitiske beslutninger .
Dette forslag findes ogs i artikel 28 i Mndez de Vigo-betnkningen om konklusionerne fra Nice-traktaten , og vi vil insistere p , at dette hurtigst muligt ogs bliver indfrt i traktaten .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , jeg vil gerne tage et af min kollega Konrad Schwaigers punkter op .
Jeg tror ogs - og her taler jeg p gruppens vegne - at det er ndvendigt at omdefinere Rdets regnskabspligt .
<P>
Vi ved alle , at Rdet naturligvis formelt - og det var jo ogs Deres argumentation - har handlet korrekt , at Rdet formelt ikke skal sprge Parlamentet p dette punkt .
Jeg tror ikke , det er formelle procedurer , vi taler om , vi taler om et fornuftigt indholdsmssigt politisk samarbejde .
Jeg tror , at hvad et fornuftigt samarbejde angr , skylder Rdet stadig Parlamentet en del .
Jeg kunne nske , at Rdet fremover ikke altid ville gemme sig bag den formelle holdning , men i stedet finde frem til en interinstitutionel procedure for , hvordan vi fremover kan samarbejde anstndigt om handelspolitikken .
<P>
Det , De har set denne gang , det kommer De til at se oftere i fremtiden .
Men gr Dem ingen illusioner - handelspolitik omfatter altid mere , meget rkker ud over handelspolitikken og bliver til international politik .
De mange handelssammenstd med USA er et godt eksempel .
Hvis De vil have Parlamentet p Deres side - og indholdsmssigt har Kommissionen Parlamentet p sin side , som min kollega Konrad Schwaiger sagde - s m De ogs srge for , at vi kan samarbejde anstndigt om indholdet .
De m se os som en fuldgyldig partner , ogs selv om det formelt ikke str i traktaten endnu .
<P>
Vi har hidtil altid fundet frem til en form for det interinstitutionelle samarbejde .
Jeg hber , at Rdet vil tage dette skridt og finde en ny procedure .
Mske skal vi hver gang have en drftelse eller information efter Artikel 133-udvalgets mde .
Eller , nr De indleder officielle sager , s kom til udvalget , og giv det en orientering om det .
Det ville jeg betragte som samarbejde , og De ville tage brodden af meget af det , vi debatterer i jeblikket , og som jeg finder helt overfldigt .
Indholdsmssigt er vi stort set enige .
Jeg hber , at ogs mange af de kolleger , som har underskrevet brevet , nu indser , at de ikke havde ret .
Derfor vil jeg virkelig opfordre Rdet til at tage skridt til at pldere for en ny form for samarbejde .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , under den formelle og uformelle debat af dette emne i de sidste uger og mneder har bde Kommissionen og Rdet antydet , at Europa-Parlamentet ikke skal stikke nsen i indholdet af WTO-sager .
Det er jeg generelt enig i .
Rdet og Kommissionen har ogs antydet , at det efter deres mening ikke tilkommer Europa-Parlamentet at udsende pinlige erklringer om emner , som grundlggende er sub judice .
Igen ville jeg under normale omstndigheder vre enig heri .
Men jeg vil gerne sprge Rdet og Kommissionen , hvad de vil have , at vi skal gre , nr vi flere gange i udvalg har bedt begge parter begrunde , hvorfor og hvordan der blev truffet beslutning om at ivrkstte denne yderst flsomme sag , og vi ikke fr andet end et teknokratisk svar .
<P>
Hvad skal vi gre , nr vi fr at vide , at beslutningen blev truffet over en frokost , ikke engang af ministre , men over en frokost i en eller anden obskur arbejdsgruppe under Rdet uden nogen dagsorden , som over for offentligheden eller politikere som os her i salen kan retfrdiggre , hvorfor EU starter endnu en politisk flsom handelsstrid ?
<P>
Det , der isr slr mig , er den utrolige naivitet , hvormed bde Kommissionen og Rdet hndterer en s politisk sag , som om det bare var en teknisk beslutning .
Det er simpelthen utnkeligt , at USA ' s regering i Washington ville kaste sig hovedkuls ud i endnu en handelsstrid med EU uden frst at sikre sig , at der er et minimum af politisk opbakning i Kongressen .
Jeg finder det meget pfaldende , at hverken Kommissionen eller Rdet har gjort det denne gang .
<P>
Det er blevet antydet , at underskriverne af denne skrappe erklring har optrdt uansvarligt .
Nogle parlamentsmedlemmer mener , at det var uansvarligt .
Men det er da meget mere uansvarligt at starte en s politisk og kommercielt flsom handelsstrid uden s meget som at skele til de normale standarder for benhed og politisk redelighed .
Det er ikke et sprgsml om at reformere artikel 133 .
Det er simpelthen et sprgsml om at forvente , at bde Kommissionen og Rdet frer handelspolitik , isr p politisk flsomme omrder , p en mere ben og politisk intelligent mde .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , der er andre , der har talt specifikt om konfliktlsning .
Jeg vil gerne fokusere p det bredere sprgsml om demokrati og ansvarlighed mere generelt .
<P>
Denne sag demonstrerer netop fravret af demokratisk ansvarlighed i EU ' s handelspolitik .
Det er en yderst alvorlig anklage mod den strste handelsblok i verden , som roser sig af at st for netop disse vrdier .
Nice-traktaten kunne have vret en mulighed for at begynde at fremme demokratiet og benheden i EU ' s handelspolitik , men faktisk forvrrer traktaten disse problemer ved at give Kommissionen strre magt uden samtidig at opveje det ved at ge Parlamentets befjelser i kraft af proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
Samtidig mdes Artikel 133-udvalget i Rdet bag lukkede dre .
Som parlamentsmedlemmer fr vi ikke engang lov til at vre til stede som observatrer og da slet ikke som egentlige deltagere .
Vi fr intet referat fra disse mder .
Der er ingen formel dialog med os .
Vi takker for de uformelle receptioner , som er meget udmrkede , men som jo ikke kan erstatte formel dialog .
Nr man ser p , hvem der deltager i artikel 133-mderne , er det trods al retorikken om , at handelspolitikken skal fremme bredygtig udvikling , som regel bare reprsentanterne fra handels- og finansministerierne .
Men hvis vi mener det alvorligt , nr vi taler om integration af den internationale handel og bredygtig udvikling , s m vi i det mindste srge for , at reprsentanter for social- , milj- og udviklingsministerierne ogs bliver hrt p artikel 133-mderne .
<P>
Hvis bredygtighed virkelig prioriteres hjt af EU , og hvis det svenske formandskab virkelig mener det med benhed alvorligt , m jeg bede formandskabet fortlle os for det frste , hvordan det forestiller sig en formaliseret dialog mellem Parlamentet og Artikel 133-udvalget , og for det andet , om det er parat til at foresl ndringer i udvalgets sammenstning .
Endelig br Parlamentet for at gre det mere sandsynligt , at handelspolitikken nyder sttte hos bde parlamentsmedlemmerne og den brede befolkning , p lngere sigt have medbestemmelsesret , ikke kun i forbindelse med det endelige resultat af en ny handelsaftale , men endnu vigtigere ogs i forbindelse med Kommissionens forhandlingsmandat .
EU siger , at det er forpligtet til at reformere Verdenshandelsorganisationen , men man br starte med at reformere beslutningsprocesserne i EU selv .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i Seattle lrte vi , at verden ndrer sig .
Jeg tror , vi m acceptere , at visse beslutninger fra fortiden trnger til at blive revideret .
Europa-Parlamentet har ansvaret for at overvge den flles handelspolitik .
Vi har en procedure med flles beslutningstagning , nr det glder det indre marked .
Omkring vigtige sprgsml , som vedrrer den internationale handel , ser det ikke s godt ud med den demokratiske gennemsigtighed .
<P>
Jeg tror , at netop Sverige , et forbillede for gennemsigtighed , i forbindelse med sit nuvrende formandskab ville vre kaldet til at tage et skridt fremad p dette punkt .
Det er ganske enkelt ndvendigt at sikre en ben og gennemsigtig beslutningsprocedure p grundlag af artikel 133 .
<P>
Vi ved , at vi i EU med udvidelsen og euroen , som kommer nu , bliver en klar nr . 1 i verdenshandlen .
I Amerika viser det sig , at samarbejdet mellem regering , prsident og kongres egentlig fungerer srdeles godt , at informationerne flyder srdeles godt .
Det nuvrende samarbejde mellem Rdet og Kommissionen er godt ; man m komplimentere hr . Lamy .
Jeg kunne nske , at ogs Rdet ville tage initiativer p internationalt niveau sammen med Europa-Parlamentet , fordi disse sprgsml er af allerstrste betydning for vores fremtid .
Nr vi en dag ikke lngere kun er 15 lande , men flere , vil vi f strre vgt , og jeg tror , at tilbagekoblingen til landene er en basisdemokratisk overvejelse .
Hvis vi vil opbygge et globalt marked , er vi alle berrt af det .
Det betyder , at vi som ligevrdige partnere kmper sammen for vores succes .
<SPEAKER ID=130 NAME="Danielsson">
Hr. formand , lad mig sige , at Rdet vrdstter denne mulighed for sammen med de rede medlemmer at diskutere det vigtige sprgsml om , hvordan vi skal udforme Unionens handelspolitik p en effektiv , men ogs ben og transparent mde .
<P>
Under forhandlingen her i Parlamentet har jeg opfattet to forskellige tendenser .
Den ene tendens , som bl.a. hr . Schwaiger str for , indebrer , at vi skal ndre fremgangsmden .
Jeg gr ud fra , at hr . Schwaiger mener , at vi skal ndre reglerne .
Hr . Clegg , der er reprsentant for den anden tendens , siger derimod , at det i frste omgang ikke handler om artikel 133 , men om Rdets generelle vilje til benhed .
<P>
For mig at se er der dog ikke nogen anden mde at tage fat p dette sprgsml p end ved faktisk at tage udgangspunkt i , hvad der str i traktaten og i artikel 133 .
Eftersom vi lever i et retssamfund , kan vi ikke gre andet end at tage udgangspunkt i det , der str i traktaten .
Man kan selvflgelig mene , at denne burde have vret ndret .
Jeg redegjorde derfor for nogle af diskussionerne om de ndringer i traktatens tekst , der fandt sted i Nice , og vi har jo mulighed for at vende tilbage til denne sag .
Vi str over for en regeringskonference , der skal finde sted i 2004 .
Hr . Schwaiger hber p forandringer allerede i Laeken .
Det er nok lidt vel optimistisk , men vi har som sagt en regeringskonference i 2004 .
Lad os vende tilbage til denne diskussion til den tid .
<P>
Hvilke muligheder har vi s , hvis vi ikke kan g frem ad formel vej ?
Har Rdet gjort tilstrkkeligt for at g uformelle veje , holde Parlamentet ajour og give Parlamentet en mulighed for at deltage i diskussionen ?
Man kan naturligvis altid f mere benhed og flere samrd , men jeg vil med en vis beklagelse notere , at i to tilflde under det svenske formandskab , hvor vi har indbudt til dialog om de sprgsml , jeg nvnte i indledningen af mit indlg , er der ikke kommet nogen reprsentanter fra Parlamentet .
Der findes et engelsk udtryk , der lyder " It takes two to tango " , og det glder nok ogs i disse sammenhnge .
Rdet har vist , at vi vil have en dialog .
Desvrre har man fra Parlamentets side , fra de berrte ordfrere for udvalgenes side , ikke ment , at det var tilstrkkeligt interessant at deltage i en sdan dialog .
Det kan jeg kun beklage .
Men vi vil opretholde denne dialog for at srge for , at vi fr en fremgangsmde , der bygger p samrd , der respekterer traktatens tekst .
I vrigt vil vi afprve alle de mulige uformelle veje for at opbygge den demokratiske forankring , som vi alle vil have i de vigtige handelspolitiske sager .
<SPEAKER ID=131 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg ville meget gerne have ladet forhandlingen fortstte mellem Parlamentet og Rdet uden intervention fra Kommissionen i denne sag , hvor Kommissionen har fuldstndig ren samvittighed , men hr . Cleggs indlg og den lettere skurrende tone i hans udmeldinger tvinger mig til at komme med et par rettelser .
<P>
Jeg gr med hensyn til proceduren opmrksom p , at beslutningen om at indlede en sdan sag i WTO hrer under Kommissionens udvende befjelser .
Vi har truffet denne beslutning , idet vi fuldt ud har overholdt traktatens bestemmelser , som er , hvad de er , s lnge de ikke er blevet ndret .
Kommissionen har , som De ved , nsket at ndre dem , men Rdet har bestemt noget andet , og indtil videre er det derfor medlemsstaternes regeringer , der bestemmer , hvad angr ndringer af traktaten .
<P>
Vi har sledes overholdt proceduren til punkt og prikke .
Artikel 133-udvalget , som er et rdgivende organ under Rdet , har i marts givet sin sttte til indledningen af denne sag og i juni 2000 bekrftet sin holdning .
<P>
Som fru Mann og hr . Schwaiger har sagt , har der fundet utallige meningsudvekslinger sted mellem Kommissionen og dens tjenestegrene og Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi under behandlingen af denne sag i WTO .
Jeg har selv svaret p mundtlige og skriftlige sprgsml , der er blevet stillet af medlemmerne af Parlamentet .
Jeg har i vrigt personligt holdt mde med forskellige parlamentsmedlemmer for at diskutere dette emne med dem .
<P>
For at vre helt prcis og give min egen holdning til kende i debatten gr jeg , s vidt det er ndvendigt , opmrksom p , at det ikke var et sprgsml om at tage parti for den eller den virksomhed og for den eller den srinteresse , hvad der s end mtte legitimere dette , men derimod ud fra Unionens generelle interesser at vurdere amerikansk varemrkelovs overensstemmelse med WTO-bestemmelserne .
<P>
Derfor fandt jeg , og det sagde jeg for vrigt til Industriudvalget p davrende tidspunkt , at en parallel intervention af parlamentsmedlemmer i en WTO-sag ville vre usdvanligt og endda ubelejligt , og jeg sagde dengang , og jeg gentager for Dem i dag , at jeg synes , at vi burde kunne undg , at sdanne hndelser gentager sig i fremtiden , ved at srge for ordentlig udveksling af informationer mellem os .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , eftersom hr . Danielsson henvendte sig direkte til mig , vil jeg gerne besvare to punkter .
For det frste vil jeg gerne udtrykkeligt takke det svenske formandskab , fordi dets ambassadr i sidste ende indbd os til en uformel samtale med artikel 133-udvalget .
Men der var tale om et cocktailselskab og ikke et mde , og jeg pegede p , ogs over for ambassadren , at det mske ikke var s smart at lgge det en torsdag aften , hvor medlemmerne efter plenarmdet tager hjem til deres valgkredse .
Men det kan man jo forbedre , og man kan ogs finde en anden ugedag .
Det er det frste punkt .
Alts udtrykkelig tak for Deres diplomaters initiativ !
<P>
For det andet siger De , at tingene m ndres , og at de ikke skal ndres nu , men i 2004 .
Men tnk p , hr . Danielsson , nu har vi en verdenshandelsrunde i Qatar , vi har en ministerkonference , den amerikanske Kongres vil vre reprsenteret .
Den amerikanske Kongres har endnu ikke tilsluttet sig fast track .
Det betyder , at den amerikanske kongres i jeblikket har mulighed for at f indflydelse i Qatar .
Vi i Europa-Parlamentet bliver ikke informeret tilstrkkeligt af Dem .
Prv at sammenligne Deres holdning , det svenske formandskabs holdning , med den holdning , som amerikanerne lgger for dagen , som nu praktisk talt dagligt og ugentligt taler med deres kongresmedlemmer !
<P>
De har ingen national kontrol mere , de har ingen europisk kontrol ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , jeg er glad for , at vi har denne debat , men jeg vil kun pege p to punkter . Jeg har det som min kollega .
Jeg er kun blevet informeret om det ene mde , som De har indbudt til , hvilket vi naturligvis var glade for .
Men rent faktisk var det et cocktailselskab en torsdag eftermiddag , med de vanskeligheder , det giver .
Da jeg kom , var dren allerede lukket .
Jeg havde et mde og kunne ikke vre med fra starten .
Det ville vre dejligt , hvis De nste gang ville komme med et forslag til en bedre fremgangsmde , s vi faktisk har mulighed for at vre til stede alle sammen .
<P>
Hvad angr det andet mde , De nvnte , ville jeg vre taknemmelig , hvis De kunne gentage , hvad det var for et mde .
Det ved jeg ikke noget om .
Min kollega Konrad Schwaiger refererede ikke til det , og jeg gr ud fra , at han heller ikke ved noget om det .
Mske vil De vre rar at fortlle os , hvad det var for et mde , De havde indbudt vores udvalg til .
<P>
S har jeg det njagtig som min kollega - jeg ved , at det ikke er noget sprgsml , men en ganske kort kommentar - jeg ville nske , at De ville betragte Parlamentet som en tungtvejende politisk faktor og behandle det derefter .
Vi forstr godt , at vi formelt ikke har muligheden og retten , men politisk synes jeg godt , De kan betragte os som en ligevrdig partner .
<SPEAKER ID=134 NAME="Danielsson">
Hr. formand , jeg nvnte i mit indledende indlg , hvilke to uformelle sammenkomster , der var tale om .
Den ene fandt sted den 29. maj og den anden den 31. maj .
Jeg beklager , hvis den ene dag ikke var velvalgt .
Jeg konstaterer samtidig , at nr det drejer sig om Rdets tilstedevrelse her i plenarforsamlingen , er der aldrig tale om , hvilken dag der er belejlig .
Rdet forventes at vre til stede hele tiden , uanset hvornr det er .
<P>
Selvflgelig er det i Rdets interesse , at vi har en velfungerende uformel dialog om disse sager med Parlamentet .
Jeg har forsgt at beskrive nogle af de foranstaltninger , som det svenske formandskab har vedtaget .
Jeg er overbevist om , at det kommende formandskab vil arbejde videre i samme nd .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Mange tak , Lars Danielsson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=9>
ASEM-processen
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0207 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om arbejdsdokument fra Kommissionen om ASEM-processens ( " Asia Europe Meeting " ) perspektiver og prioritering i det nye rti ( KOM ( 2000 ) 241 - C5-0505 / 2000 - 2000 / 2243 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=137 NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil snarest muligt slutte mig til handelspolitikerne , s bliver jeg i det mindste indbudt til cocktailselskab .
Men i vrigt kan jeg uden overgang fortstte denne debat , for vi m konstatere , at vi netop ogs inden for det omrde , som vi skal diskutere nu , nemlig ASEM , nsker en strkere parlamentarisk deltagelse .
Derfor foreslr vi ogs i vores betnkning , at der fr ASEM IV-mdet skal vre en anden ASEP-parlamentarikerkonference .
Kloge regeringer anvender altid parlamenterne i dette spil , nr der er tale om udenrigs- eller handelspolitiske sprgsml .
Derfor beder vi i denne forbindelse i denne betnkning - og det er et at vores vigtigste nsker - om , at Rdet og isr ogs Kommissionen altid skal informere Europa-Parlamentet om , hvordan tingene skrider frem .
Isr br de ogs berette om implementeringen af beslutningerne fra de forskellige mder , s tingene kan blive fremskyndet gennem en parlamentarisk kontrolproces , som kan opns ved hjlp af sdanne informationer .
Det tror jeg er i flles interesse , fordi netop ASEM-omrdet er af s overordentlig stor betydning .
<P>
Hvis de to trods alt stabile grupper , EU i Europa og ASEAN-landene i Asien , samarbejder med andre stater i Asien og opnr et tt samarbejde p s vigtige omrder som de tre sjler , der er defineret , nemlig politik , konomi og kultur , kan det vre af umdelig stor betydning for stabiliteten i disse regioner og i hele verden .
Derfor mener jeg , at vi br tage denne ASEAN-proces s alvorligt som muligt og tillgge den stor vgt og hj prioritet .
<P>
Lad mig nvne nogle flere eksempler p det .
Hvis det lykkes at fremlgge nogle forslag p det politiske omrde p ASEM III-mdet , som vi drfter her , og som forberedelse til ASEM IV - f.eks. omkring forebyggelse - s mener jeg , der kan gres et vsentligt stykke arbejde p dette omrde .
Tnk blot p emner som Folkerepublikken Kina og Taiwan eller Nord- og Sydkorea .
Jeg tror , at vi i en sdan multilateral proces i fllesskab kan yde et vsentligt bidrag til en fredelig udvikling og til beslutninger , som kommer menneskene i den pgldende region til gode , men ogs den fredelige udvikling i verden i det hele taget .
<P>
Jeg vil her kun minde om et emne som spredning af vben , for der findes jo netop politiske kontakter og forbindelser til det ene eller det andet ASEM-medlemsland eller gensidige afhngighedsforhold , som kan bruges til at ve en strk indflydelse , s denne farlige spredning af massedelggelsesvben eller brevben ikke kan ske , for p denne mde at bidrage til en fredelig udvikling i verden .
<P>
Hvis det lykkes os at fre denne politiske proces indad og gennemfre forpligtelserne med hensyn til retsstatsprincipper , demokrati og menneskerettigheder i disse lande , vil det have stor betydning , ikke kun med hensyn til menneskerettigheder og retsstatsprincipper , men for stabiliseringen i hele regionen .
<P>
Ogs p det konomiske omrde br disse to grupperinger , som samarbejder i Asien , srge for , at de gr deres indflydelse gldende i en god verdenskonomisk udvikling ved i fllesskab at forberede WTO-forhandlingerne og samarbejde godt i internationale fora og i FN .
Inden for de finansielle tjenesteydelser br de srge for stabilisering og ogs i forbindelse med handelsaftaler vre opmrksomme p , at de sociale standarder generelt forbedres , for p denne mde at bidrage til strre retfrdighed i denne verden .
<P>
Hvis det derudover kunne lykkes os at gre noget inden for den tredje sjle , de kulturelle forbindelser , ogs ved at inddrage menneskene , grupperne , de kulturelt skabende , for p denne mde at fre mennesker sammen , eftersom de kulturelle forbindelser jo knytter bnd , s kan det vre endnu et vigtigt udgangspunkt for at yde vores afgrende bidrag til stabiliseringen i verden .
<P>
Vi opfordrer Kommissionen til i sit arbejdsdokument for den 10-rige udviklingsplanlgning i forbindelse med ASEM at stille konkrete forslag for den nste ASEM-konference og diskutere dem i fllesskab med os .
Hr. kommissr Patten , jeg er overbevist om , at vi vil gre dette i en flles dialog og med udgangspunkt i Deres erfaring i denne region , s vi kan yde vores bidrag til en bedre verden .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg er helt enig i det , som formanden for udvalget netop har prsenteret , nemlig at ASEM-processen er et vigtigt middel i EU-staternes dialog med staterne i det asiatiske omrde .
<P>
Men rligt talt br vi ogs indrmme , at resultaterne af ASEM III-topmdet i Seoul sidste r ikke var s forfrdeligt betydningsfulde .
Mange formuleringer var meget vage , og nr man ser , hvor meget af det , der er blevet gennemfrt , har vi en hel del at indhente .
Hvad det angr , deler jeg fuldstndig udvalgsformandens opfattelse .
Hr. kommissr , jeg tror , vi vil vre forbundsfller , nr vi beder Dem om at fremlgge en rapport for os som forberedelse til ASEM IV , s vi begge , nemlig Kommissionen og Parlamentet , kan f lidt kd p bordet og bringe lidt indhold ind i forberedelsen af ASEM IV i Kbenhavn nste r .
Vi beder Dem om hurtigst muligt at give os en meget substantiel rapport , s vi kan diskutere med Dem - og med Rdet - om det , som virkelig skal viderebehandles .
<P>
Lad mig komme med endnu en bemrkning .
Jeg vil gerne tage op , hvad hr . Brok sagde om konfliktundgelse , konfliktforebyggelse og konfliktlsning .
Vi er i frd med at hjlpe hinanden .
Jeg vil kun minde om , at japanerne anvender en ganske stor portion udviklingssttte i Sydsteuropa - hos os - for ogs at give udtryk for deres forbindtlighed p det sikkerhedspolitiske omrde , og derfor br vi heller ikke vige tilbage for at tale med og hjlpe med konfliktlsning , om det nu er i Kina , Taiwan , Nord- eller Sydkorea .
<P>
Der er en bemrkning mere , som jeg gerne vil fremstte , hr. kommissr .
Prv at se , det drejer sig om 10 asiatiske stater og 15 europiske stater .
Vi p den europiske side vil snart vre 18-20 stater .
Vi br se p ligevgten .
Derfor tror jeg , det er vigtigt , at vi overvejer , om ogs den asiatiske side kunne optage flere medlemmer .
Jeg tror f.eks. , at et land som Indien kunne vre en god partner med sin store betydning , dels i kraft af befolkningstallet , dels i kraft af den demokratiske struktur og erfaring .
Mske kunne De tage det op med Deres asiatiske kolleger forud for ASEM IV , s vi dkker vores to geografiske omrder med lige stor vgt .
<P>
Jeg tror , vi er enige om , at vi br have det med i den politiske diskussion , at relationerne mellem Asien og Europa er af afgrende betydning , og derfr br vi hjlpe hinanden .
Afslutningsvis vil jeg endnu en gang pege p det , som hr . Brok indledte med at sige .
Relationer mellem stater forhandles naturligvis formelt mellem regeringerne .
Men jeg vil gerne sige til regeringscheferne , at embedsmnd og ministre har brug for parlamentsmedlemmernes sttte .
Derfor er denne id med et udvalg ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , lad mig begynde med at give hr . Brok en stor kompliment for hans fortrffelige betnkning .
Foruden den berettigede koncentration om Europa og omegn og om den transatlantiske dialog br forbindelserne med Asien udgre den tredje sjle i EU ' s udenrigspolitik .
Vi m ikke overlade Asien til amerikanerne , selv om disse er mere til stede militrt .
S vidt er det imidlertid endnu ikke kommet .
Bortset fra den geografiske afstand og de kulturelle forskelle findes der vigtige politiske sprgsml , der skal drftes .
Disse str heldigvis hjt p dagsordenen i ASEM-processen .
EU gr klogt i fortsat at fremhve sprgsmlet om menneskerettighederne , ogs nr det glder drlige sociale tilstande .
Vi tror ikke p , at de asiatiske vrdier er universelle , og i selve regionen trder de ogs mere og mere i baggrunden , hvilket fremgr af de demokratiske gennembrud i det forlbne tir .
Samtidig er dermed rsagerne til konflikter ssom fattigdom og etniske og religise konflikter ikke fjernet .
Se blot p Indonesien , men se ogs p ndvendigheden af vedvarende bestrbelser i forbindelse med Korea .
Vi bifalder , at EU engagerer sig .
Europa skal , ved siden af USA , gre krav p en global rolle .
Samtidig m vi ikke bruge for store ord , for s kan vi ikke fre det ud i livet .
Asien er for stor , og asiaterne skal jo frst og fremmest selv lse deres problemer .
ASEM-processen , helst udvidet med et land som Indien , skal vre mere end et samtaleforum .
Vi m forstrke de gensidige interesser p grundlag af ligevrdighed .
Det bringer Asien og Europa nrmere hinanden .
Disse interesser ligger frst og fremmest p det konomiske omrde .
Der kan Europa betyde mest , og der ligger store muligheder i betragtning af sammenfletningen af verdenskonomien .
Vi gr ogs ind for en meget mere intensiv kulturel udveksling for at forhindre , at ASEM-processen forbliver et elitrt sprgsml .
Hvis vi forstrker forbindelsen , kan Europa ogs bedre optage sine forventninger i den permanente politiske dialog .
I den forbindelse ligger hovedvgten p demokrati og menneskerettigheder .
Vi m imidlertid ikke forsmme sikkerhedsaspekterne .
Jeg tnker her f.eks. ogs p ikkespredningen af atomvben .
ASEM-processen er imidlertid ikke et alternativ for gode bilaterale forbindelser med de vigtigste asiatiske lande .
Asien kan ikke sammenlignes med EU .
Det er ikke tydeligt , hvem der p lngere sigt indtager lederpositionen .
Der findes store modstninger .
Kina udvikler sig hurtigt , men er ikke noget demokrati .
Indien er stort , men srbart , og den japanske motor hakker .
Europa kan hjlpe med at forbedre regionens perspektiver , men det m ikke ske p bekostning af regionens landes direkte engagement .
Direkte kritik af srlige situationer m ikke g tabt i multilaterale erklringer .
Organiseret tavshed er regionen ikke tjent med .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , vi talte ogs sidste r om ASEM-topmdet i Seoul , og p min gruppes vegne udtalte jeg dengang min skuffelse over resultaterne , ikke over ASEM som sdan , og bestemt heller ikke over Kommissionens , kommissrens , optrden , som vidnede om fremsynethed , og som var meget intelligent .
Men jeg var skuffet over Rdets optrden . EU-ministrene skulle absolut modstrbende slbes med til dette topmde .
Man skulle nsten tro , at det var et mde i Parlamentet , med s stor uvilje tog de dertil !
Deres tilstedevrelse var ikke udtryk for noget som helst engagement .
Jeg tror , at det var grunden til , at aftalen var temmelig meget svagere , end den ellers ville have vret .
<P>
Det er naturligvis forsteligt .
Ministre har nu om dage mange topmder . Hver anden uge skal de til et topmde .
Men hvis de nu begyndte med at overlade EU-sager til Kommissionen og Europa-Parlamentet , ville det frigre en del tid p deres dagsorden og mske fre til beslutninger , som befolkningen her i hjere grad sttter .
Men det er en anden sag .
<P>
Dette beslutningsforslag er heller ikke s spndende , mske med undtagelse af punktet om udstedelsen af visa til autoriteter fra Taiwan .
Vi synes , at det er et vigtigt punkt .
At en prsident som Chen , som jo er demokratisk valgt , ikke engang kan komme til EU personligt , er mildest talt mrkvrdigt .
USA har i lngere tid gjort det muligt .
<P>
Nogle ndringsforslag fra GUE / NGL-Gruppen vil vi godt sttte .
Men en rkke af deres ndringsforslag ser ud , som om de stammer fra venskabsforeningen med Kina , og disse ndringsforslag vil vi ikke sttte .
<P>
Dupuis " oprindelige betnkning var efter vores mening spndende .
Denne betnkning er virkelig yderliggende i sin opfordring til en sammenhngende strategi , der er rettet mod mere demokrati og udvikling af en retsstat , hvilket ogs er vigtigt for udviklingen af konomien .
Vi br ikke lngere hovedsageligt rette politikken mod Kina .
Der er en hel region , som er vigtig for os , og en udvidelse med f.eks. et land som Indien ville vre meget vigtig .
<P>
Som afslutning vil jeg sige , at ASEM-processen er meget vigtig for os .
Vi ville ogs gerne have , at parlamentsmedlemmerne var mere engagerede .
Vi ser frem til drftelsen om ASEM IV .
Vi hber og stoler ogs p , at Kommissionen i hj grad vil inddrage os deri .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , denne betnkning er blevet til p en noget turbulent baggrund .
Fra begyndelsen var det en betnkning , som jeg i udvalget betegnede som en diplomatisk krigserklring mod Folkerepublikken Kina , hvilket naturligvis ikke var meningen .
Takket vret en flles indsats i udvalget er betnkningen nu radikalt ndret og handler nu mere om det , den oprindeligt skulle handle om i henhold til overskriften .
Vi i Gruppen De Grnne kan i det store og hele godkende betnkningen , men der er stadig nogle problemer i den .
Det ene er punkt 21 , hvor man gr til angreb p den kinesiske befolkningspolitik , der jo naturligvis har mange forskellige sider .
Det er dog et faktum , at den er ved at blive ndret ganske radikalt .
Bare s sent som for nogle mneder siden var der endda i New York Times - af alle aviser - en stor reportage , der i meget positive vendinger beskrev , hvordan man er ved at ndre denne etbarnspolitik p en ganske gennemgribende og radikal mde .
I den situation synes jeg , at det er ganske undvendigt , at vi i Europa-Parlamentet angriber den Kinesiske Folkerepublik p en s ensidig mde som i punkt 21 .
<P>
Det andet problem handler om visa til Taiwans hjeste ledere .
Jeg m erkende , at jeg synes , at det er temmeligt svrt .
Jeg har i den svenske debat kritiseret , at man ikke vil give visa til disse hjtstende taiwanesiske ledere .
P den anden side har jeg forstet , at man fra Folkerepublikken Kinas side opfatter det , som om vi vil ndre p praksis og mere eller mindre indirekte begynde at anerkende staten Taiwan , hvilket ingen har tnkt sig at gre .
Det er meget problematisk .
For mit eget vedkommende vil jeg afst fra at stemme om dette punkt .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige , at vi i Udvalget om Udenrigsanliggender har gjort en ekstra indsats for at kunne forelgge en sammenhngende betnkning , der er i overensstemmelse med de ml , som EU forflger inden for rammerne af ASEM-processen .
Ved p den ene side at transformere et forelbigt udkast , der var uheldigt og aggressivt , og p den anden side at godtage aftalerne fra den tredje ASEM-konference i Seoul er vi kommet ud over de indledende forslag , som Europa-Kommissionens oprindelige dokument indeholdt .
<P>
Selv om det er indlysende , kan man ikke komme uden om , at forbedringen af forbindelserne mellem de to regioner - EU og Asien - har stor betydning for verden som helhed og for EU i srdeleshed .
Og det glder alle omrder : konomiske , sociale , kulturelle , videnskabelige og politiske .
<P>
Til trods for de eksisterende konflikter og problemer fremstr Asien som verdens mest dynamiske region .
Den omfatter tre giganter , Japan , Kina og Indien , som fr stigende betydning p internationalt plan .
Derfor skal EU ' s forhold til denne region vre srligt fornuftigt og positivt og samtidig fremme en forhandlet og fredelig lsning p de problemer , der er en flge af den nre fortid med kold krig og ogs den kolonialistiske fortid .
<P>
Mlet br vre at bidrage til , at verden fr en multipolar situation , hvor det vigtigste er international lovlighed , fred , konomisk og social udvikling - som er retfrdig og afbalanceret - og fremgang for menneskerettigheder , fagforeningsmssige rettigheder , sociale rettigheder og demokratiet som noget dagligdags .
<P>
Kinas adgang til WTO har vret vigtig , og derfor skal EU opretholde en srlig forbindelse med Kina p det omrde .
Derfor mener vi , at parlamenterne , svel de europiske som de asiatiske , p det fjerde topmde i Kbenhavn br spille en strre og strre rolle som reprsentanter for folkestyret .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , ASEM-processen har i politisk henseende en dobbelt funktion .
Den giver de asiatiske og de europiske regeringsledere lejlighed til hvert andet r at rdfre sig med hinanden om virkelig strategiske problemer .
Og netop dette regelmssigt tilbagevendende forum kan virke bremsende p aggressiv , unilateral optrden fra en af ASEM-deltagernes side .
<P>
Dermed tager vi den reelle frygt op , som adskillige asiatiske stater inden for ASEM-processen nrer for de kinesiske bestrbelser efter regional hegemoni , inklusive territoriale krav .
Tnk f.eks. p den vedvarende kontrovers om Beijings krav om suvernitet over Det Sydkinesiske Hav .
<P>
Ved hjlp af multilaterale fora ssom ASEM-processen hber de nvnte asiatiske lande at udvide og frem for alt stabilisere de eksisterende bilaterale forbindelser med Riget i Midten .
Det er derfor ikke overraskende , at de mindre asiatiske lande gr ind for et strre engagement i ASEM-processen end de 15 EU-medlemsstater .
<P>
Jeg har yderligere to kommentarer til dette beslutningsforslag .
Den frste i forbindelse med punkt K . Deri fr det demokratiske Japan den meget tvivlsomme re at f tillagt en aldrig tidligere set politisk krise siden slutningen af Anden Verdenskrig , og ligeledes fldes der en hrd dom over landets politiske system .
P grund af asiaters - alts ikke udelukkende japaneres - resflelse kommer en sdan temmelig arrogant vestlig evaluering direkte som et slag i ansigtet .
Ud fra dette synspunkt yder Europa-Parlamentet absolut ikke et konstruktivt bidrag til ASEM-processen .
<P>
Dertil kommer , at adskillige andre asiatiske ASEM-medlemmer indtil dato sandsynligvis har kmpet med alvorligere interne problemer .
Tnk p det legendariske Indiske Arkipelag , det indonesiske hav , som splittes stadig mere .
<P>
Alt i alt er punkt K fuldstndigt malplaceret p grund af politisk uligevgt og udiplomatisk sprogbrug .
<P>
Endelig har jeg en positiv holdning til punkt 16 og 17 i beslutningsforslaget . Deri opfordres Det Europiske Rd , Kommissionen og de vrige ASEM-medlemmer til en asiatisk udvidelse af ASEM parallelt med den kommende europiske udvidelse , nemlig ansgerlandenes kommende optagelse i EU .
I denne forbindelse nvnes navnene p tre lande : Indien , Australien og New Zealand .
Her stder imidlertid reelle europiske hensigter sammen med asiatiske realiteter , man kan roligt sige nationale flsomme omrder .
Efter asiatisk opfattelse opfattes Australien og New Zealand stadig som fremmede .
Deres medlemskab af ASEM vil kort sagt endnu krve en del tid og mske europisk overtalelsesevne .
Hvad Indien angr , viser Folkerepublikken Kina sig ikke srlig indbydende .
Og sledes skal der stadig fjernes nationale barrierer .
Ikke blot i forbindelse med EU ' s udvidelsesproces - sledes som det i jeblikket tydeligt viser sig - men lige s meget i forbindelse med ASEM .
Hvis gode hensigter imidlertid ledsages af tilsvarende politiske handlinger , kommer vi absolut fremad i Europa og i Asien , ja , endda i fllesskab .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , hr. kommissr , i oktober 2000 i Seoul forpligtede ASEM-lederne sig til at sttte menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincipperne som en hjrnesten i det fremtidige samarbejde mellem Asien og Europa .
Vores handlinger lever imidlertid sjldent op til vores lfter .
Tidligere har for mange medlemsstater get ind for iden p papiret for s altid , nr der skulle vlges mellem handel og forsvaret af menneskerettighederne , at lade egne konomiske interesser g forud for menneskerettighederne .
Desuden har vi vret meget hurtige til at kritisere de sm lande , men s snart forbryderen er et stort land som Kina , har vores reaktion vret langt mere afdmpet , og jeg bifalder i hj grad kommissr Pattens bemrkninger herom for nylig .
<P>
Jeg sttter derfor det forslag , der er indeholdt i afsnit 10 i betnkningen , som opfordrer til udelukkelse af enhver stat , som tydeligvis ikke respekterer menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincipperne , fra ASEM-aktiviteterne .
Jeg bifalder ogs forslaget om , at ASEM ' s politiske sjle skal tilskynde til politisk dialog i flere omrder , herunder Kina og Taiwan .
Hvis vi vil spille en rolle i denne forbindelse og vil opfattes som rlige mglere , br alle medlemsstaterne flge henstillingen i denne betnkning og udstede visum til Taiwans prsident og regeringsmedlemmer for at gre det muligt for dem at aflgge private besg i EU .
<P>
Jeg bifalder henvisningen til en lsning p konflikten i Sri Lanka p baggrund af mit nylige engagement i dette omrde som leder af EU ' s valgobservatrmission .
Over 70.000 srilankanere har mistet livet i denne konflikt siden 1973 , og ethvert initiativ til at forhindre yderligere tab af menneskeliv m i hj grad hilses velkomment .
Sammenfattende vil jeg sige , at jeg anbefaler Parlamentet at stemme for Brok-betnkningen .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , denne betnkning giver Europa-Parlamentet mulighed for at debattere ASEM-processen og dens resultater .
Dette nye partnerskab mellem Europa og Asien giver begge parter den store chance at uddybe og styrke deres forbindelser , ikke kun konomisk , men ogs politisk , socialt og kulturelt .
<P>
Allerede p det tredje ASEM-topmde i Seoul blev det opnet , at politiske aspekter som menneskerettigheder , demokrati og retsstatsprincipper ikke kun er genstand for en frugtbar dialog mellem parterne i ASEM-processen , men ogs er blevet til tilsvarende forpligtelser for frende ASEM-politikere .
Det vil ikke undre nogen , at Europa-Parlamentet , som i revis har sat disse vrdier i centrum for sit arbejde , lgger ganske srlig vgt p , at netop disse vrdier bliver respekteret af Rdet og Kommissionen , og at Rdet og Kommissionen gr alt , hvad de kan , for at disse vrdier i forbindelse med ASEM-processen bliver til en permanent politisk dialog med de asiatiske partnere .
<P>
P et tidspunkt , hvor EU nsten kun taler om udvidelsen , tror jeg , det er p sin plads at sige , at denne ASEM-proces og kredsen af partnere inden for ASEM-processen ogs br udvides med lande som f.eks. Indien , som ogs fortjener at blive inddraget i denne dialog .
<P>
Jeg vil nvne to punkter , som efter min mening med urette er blevet genstand for forhandlinger og lejlighedsvise protester fra den kinesiske ambassade .
For nr vi forlanger visa af Taiwans politikere for personlige besg , som de aflgger i Europa , s er det ikke nogen anerkendelse af Republikken Taiwan , eller hvad ved jeg , det er en konsekvent holdning , som Europa har til borgernes bevgelsesfrihed , isr hvis Taiwan engang i fremtiden efter Kina skulle blive medlem af Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Til slut vil jeg gerne gre opmrksom p et af Europa-Parlamentets gamle krav , hr. kommissr . Vi har altid sagt , at til en region som Taiwan , som vi har meget intensive konomiske forbindelser med i Europa , skal vi ogs have nogle forbindelser , som gr , at der skal bnes en reprsentation , alts et informationskontor , dr .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow">
Hr. formand , tilnrmelse og samarbejde vil kun lykkes , hvis der strbes efter gensidig respekt og partnerskab i Asien-processen .
Vi ved , hvor vanskeligt det har vret for Parlamentet at n frem til denne betnkning .
Jeg vil pege p forskellige ting .
For det frste har det 20. rhundredes historie efterladt dybe spor i Asien , som den dag i dag ikke er udjvnet .
Den blodige nedslagtning af bokseropstanden i Kina , besttelsen af Manchuriet , Korea-krigen og aggressionen mod Vietnam er forbundet med navne p stater , som hrer til den eksklusive klub af denne klodes mgtige : USA , Tyskland , Japan .
<P>
Det er en enestende mde at behandle staters rolle og ansvar p , nr EU f.eks. med denne historie som baggrund gerne vil give Japan en slags ordensmagtsrolle i Asien .
Lige s besynderligt er det , at EU ikke distancerer sig tydeligere fra den konfrontationskurs , som USA frer mod Kina , f.eks. med sine spionagefly .
<P>
En anden ting er , at fremtiden i Asien i hj grad afhnger af et harmonisk forhold og en interessebalance mellem Kina , Indien og Rusland .
Forsg p at spille disse stater ud mod hinanden forekommer mig at vre meget farlige , ogs og netop for Europa !
En bredygtig Asien-politik m sigte mod partnerskab og konstruktiv dialog , ikke mindst med Folkerepublikken Kina .
Hvis man i dag satser p kortsigtede interesser og hurtige fordele , vil man p langt sigt ikke kunne spille nogen aktiv politisk rolle for fred , samarbejde og partnerskab mellem Europa og Asien .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , i begyndelsen af sidste rti s vi bipolaritetens sammenbrud , da den ene pol brd sammen .
I begyndelsen af det nye rti ser vi tydeligt den nye , multipolare verden vokse frem stille og roligt , som for os i EU br vre et strategisk valg .
Derfor har dette forslag for det kommende rti helt tydeligt et vigtigt politisk indhold med strategiske kendetegn .
Den monopolare verden kommer ind i sin nste fase , hvor den erstattes af en multipolar . Netop i den periode m vi i EU styrke alle de regionale initiativer , som frer til en retsstat , til konomisk udvikling , social retfrdighed , og som frer til en lsning af diverse konflikter med fredelige midler og uden sammenstd .
<P>
Asien , som vi drfter i jeblikket , er et omrde med mangeartede sammenstd i Pakistan , Indien og andre steder .
Disse sammenstd skyldes mange forskellige ting i forhistorien .
Men vi br ikke kun komme med budskaber til Europas folk , som lider meget under ideologiske og politiske budskaber , men ogs til hele verden , og vi m fungere som en fredsstyrke , en samarbejdsstyrke , en fremskridtsstyrke , en demokratistyrke , idet vi sttter alle de processer , som gr hele verden mere human , uden at skabe sammenstd , og uden at der er nogen grund til militre sammenstd eller konfrontationer , inden der kan opst demokratiske resultater .
<P>
Derfor er udvalgets betnkning , som hr . Brok fremlgger , en seris tekst , men Kommissionens forslag er endnu mere serist , og jeg tror , at det vil blive fulgt nje ud fra , hvad der er realistisk , s det kan medfre de forventede , politiske resultater .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , der er ikke nogen , der kan have indvendinger mod udviklingen af ligevrdige forhold mellem alle lande .
Men det er ikke det , det handler om .
Trods de ndringsforslag , som den oprindelige Dupuis-betnkning har vret underkastet , er nden i Brok-betnkningen stadig kendetegnet ved en r indgriben i ASEM-landenes interne anliggender , i den skaldte retsstats og menneskerettighedernes navn osv. osv .
<P>
Jamen , hvilke menneskerettigheder kan de folk dog tale om , der prioriterer f.eks. respekt for verdens kommercielle orden ?
Den r indgriben i rent interne anliggender i regionens lande gr s langt som til at anklage Folkerepublikken Kinas demografiske politik , et land , som tydeligvis ligger EU meget p sinde .
Det er bemrkelsesvrdigt , at der ikke er nogen som helst omtale af , at freden er i fare i omrdet , nr den amerikanske aggressivitet mod Kina ges , sdan som den kommer til udtryk i NMD , USA ' s nye forsvarsdoktrin , spionageflyvningerne og Dalai Lamas og Taiwans prsidents besg .
Men der mangler benbart ikke nogen tilskyndelse til at udstede visa , og det oven i kbet to gange , til medlemmer af Taiwans regering , noget , der er en efterligning af den amerikanske taktik p dette punkt .
Det er overfldigt at tilfje , at medlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti vil stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , de to verdensregioner EU eller Europa og Asien har nrmet sig hinanden .
Lige s sensationelt som det frste ASEM-mde var , lige s normale er relationerne nu p rigtig mange omrder .
Netop nr jeg tnker p de kulturelle relationer og p den meget frugtbare virksomhed , som Europa-Asien-stiftelsen i Singapore udver , s konstaterer jeg nogle gange , at der finder flere mder sted mellem skoler , studerende , forskere og forretningsfolk , end der gr p det politiske niveau .
Derfor vil jeg gerne endnu en gang minde om , at Europa-Parlamentet engang krvede og ogs fik gennemfrt , at der , ligesom der er et topmde mellem regeringerne , ogs skal vre et topmde mellem parlamenterne .
Jeg tror , det er absolut ndvendigt , at kontakterne mellem parlamenterne i Europa og det asiatiske omrde intensiveres , og at vi senest fr det nste ASEM-topmde i Kbenhavn virkelig nr frem til en stringent opflgning af disse vigtige flles politiske initiativer , selv om de til dels hviler p modsatrettede grundlag .
<P>
Jeg mener virkelig , det er essentielt , for de to regioner spiller en vigtig rolle i reformen af FN og ogs i reformen af Verdenshandelsorganisationen .
Begge regioner har stor interesse i , at der opns fremskridt , ogs omkring befolkningens og folkenes sikkerhed .
I denne forbindelse tnker jeg bde p fdevaresikkerheden og p bekmpelsen af den organiserede kriminalitet .
Her kender samarbejdsformerne virkelig ingen grnser lngere , og derfor m Europa fortsat gre fremskridt .
Heldigvis har vi kunnet inspirere til sikkerhedspolitiske overvejelser dels i ASEAN , dels i hele det asiatiske omrde .
<P>
En anden ting , som er vigtig for mig , er at bidrage til at bekmpe menneskehandlen .
Her er der nu tale om millioner af bortfrte mennesker , og det er ikke lngere kun kvinder og brn , men nu ogs mnd .
Her tror jeg , begge verdensregioner m tage et ansvar p sig for at komme denne form for fri bevgelighed i denne verden til livs .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig ved afslutningen af denne debat pege p , at EU ' s handlinger i denne vigtige region af verden er ledsaget af store forventninger .
Det er ikke sdan , at vi uden skade frit kan afgre , om vi vil engagere os der , eller om vi vil lade vre , det er tvrtimod sdan , at staterne i denne del af Asien har meget bestemte og velbegrundede forventninger til , at europerne engagerer sig i denne del af verden .
<P>
Disse forventninger findes , fordi man p de kanter har den militre og konomiske magt USA ' s tilstedevrelse , og fordi der desuden er Kina , som fr stadig strre indflydelse .
I dette magtspil har mange af staterne i Sydstasien deres forventninger rettet mod , at ogs europerne overvejer at indlede et strategisk partnerskab , som asiaterne kalder det , naturligvis med det forml at virke stabiliserende , at skabe balance mellem de store magter , som findes der , og i de asiatiske staters interesse .
De har gjort deres frste erfaringer med et stormende konomisk fremskridt , som nu er bremset af krisen , og nu ser de , at de har en chance for at overvinde denne krise .
De ser samtidig , hvor ndvendigt det er at klare krisen i samarbejde med andre , ikke mindst EU .
<P>
Derfor er det som sagt ikke kun et sprgsml om vores egne interesser , hvordan og med hvilke krav vi indlader os p det , det er noget , som har prget forventningerne til os .
Derfor kan vi heller ikke frit sige , nej , vi gr sdan , eller vi lader vre , vi er forpligtet til at engagere os i denne del af verden .
Og det indebrer store muligheder .
Hvis vi ikke optrder som fortidens kolonialister , men som partnere , som er parat til at lgge vores egne erfaringer til et andet kontinents erfaringer , s bliver vi hrt .
Denne chance m europerne under ingen omstndigheder lade g fra sig !
<SPEAKER ID=151 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke Parlamentet for den opmrksomhed , som medlemmerne viser relationerne mellem EU og Asien og ASEM-processen i srdeleshed .
Den store interesse , der er blevet denne betnkning til del , viser ogs , hvor vigtig Asien er for vores Union , hvilket flere talere s glimrende har beskrevet .
Som De sikkert vil forst , er dette et emne , som jeg selv har nogle bestemte meninger om .
<P>
Kommissionen er i det store hele enig i evalueringen og de bekymringer , der kommer til udtryk i betnkningen , navnlig over vigtigheden af en yderligere styrkelse af dialogen med vores asiatiske partnere og ASEM-partnere om bde politiske , konomiske og sociale emner .
Vi mener ogs , at ASEM br koncentrere sig om emner af global interesse .
<P>
Vi bliver ved at vende tilbage til sprgsmlet om , hvor stor betydning vi tillgger det , at de tre sjler , den politiske , den konomiske og den kulturelle og sociale , udvikler sig i samme tempo .
Nogle af vores asiatiske partnere er mere interesseret i en fortrinsvis konomisk dialog , s den politiske dialog forsmmes .
De asiatiske partnere er bange for indblanding i deres interne anliggender og ser de forskellige udviklingstempi som en hindring for det advokerede partnerskab mellem ligemnd .
Kommissionen er ikke enig heri , og det er de vrige europiske partnere heller ikke .
Udviklingssamarbejdet behandles selvflgelig i andre fora , men ASEM er og bliver forum for en dialog mellem ligevrdige partnere .
<P>
For nogle uger siden deltog jeg i det tredje ASEM-udenrigsministermde i Beijing .
Vi tog mange forskellige emner under behandling .
Vi var ikke enige om dem alle , men der ville heller ikke vre grund til at fre dialog , hvis vi havde samme syn p alt .
Samtidig er behovet for bedre forvaltning af ASEM-processen helt benbar .
De meget brede dagsordener - der var 19 punkter p vores dagsorden til udenrigsministermdet - medfrer manglende fokus .
Derfor har vi foreslet , at aktiviteterne sls sammen i grupper .
Derfor har vi foreslet uformelle , afslappede mder for deltagere p hjeste niveau , s de kan koncentrere sig om nogle f vigtige emner .
Disse emner skal vre af betydning for ASEM , s det m vre fornuftigt at behandle dem p biregionalt plan .
<P>
Der lader til at vre stor enighed om behovet for reform .
Vi blev enige om behovet for at skre ned p de forberedte taler , p formndenes frdige og som regel udvandede erklringer , som ingen alligevel lser .
Jeg er yderst mistnksom over for vrdien af mder , hvor det meste af den reelle dialog finder sted inden ved drftelser om den flles erklring , der skal udsendes , og hvor der er lige s mange personer til stede som ved en mindre vigtig fodboldkamp i mit land .
<P>
Der er behov for mere fokus , mere dialog og mere koncentration om de vigtigste deltagere og om frre emner .
Der skal vre mere plads til fri diskussion og bilaterale mder .
Jeg havde f.eks. et meget nyttigt frste mde med den nye udenrigsminister fra Thailand , og vi holdt ogs EU-trojkamder med Indonesien og Kina .
<P>
Et andet positivt fremskridt er , at vores asiatiske partnere ser ud til at vre mere tilbjelige til at ge engagementet i det civile samfund .
Vi har ogs drftet vigtigheden af at inddrage parlamentsmedlemmer i processen .
Unge parlamentsmedlemmer har holdt mde i ASEF-regi , det vil sige Asien-Europa-Fonden .
Mske er det tid til at g et skridt videre og genoplive meningsudvekslingerne mellem parlamentsmedlemmer fra ASEM-landene , s jeg bifalder varmt planen om at indkalde til endnu et parlamentarisk mde mellem Asien og Europa inden topmdet i Kbenhavn i 2002 .
<P>
Jeg var glad for opfordringen til , at Parlamentet engagerer sig mere i ASEM-processen .
Dette er tredje gang , jeg har lejlighed til at drfte ASEM i Parlamentet .
Frste gang var under meget intime forhold , idet der kun var to andre medlemmer af Parlamentet til stede sammen med mig den aften .
Vi nd en hyggelig sen middag sammen .
Anden gang vi drftede ASEM , var der tre andre parlamentsmedlemmer til stede .
I dag ser vi , hvad der kun kan beskrives som en eksponentiel vkst i interessen for ASEM , og jeg hber , inden min femrige periode slutter den 22. januar 2005 , at opleve en stuvende fuld sal , nr vi drfter forholdet til ASEM og Asien som helhed .
<P>
Jeg har bemrket mig anmodningen om et nyt arbejdsdokument inden ASEM-mdet i Kbenhavn , og jeg hber , at vi kan sige noget mere om forholdet mellem EU og Asien generelt .
Jeg forventer at vende tilbage til Parlamentet om kort tid for at drfte en ny meddelelse , som skal ajourfre Asien-strategien fra 1994 .
Den skal vedtages af Kommissionen i juli , og den vil give os lejlighed til en bredere drftelse af relationerne mellem EU og Asien .
Meddelelsen skal omfatte emner som dem , en rkke medlemmer har taget op under denne forhandling , bl.a. formanden for Udvalget om Eksterne Anliggender og hr . Marset Campos .
<P>
Vores besg p den koreanske halv for nylig viste , at EU har betydelige interesser langt ud over den bue af ustabilitet , som omgiver Unionen fra Kaliningrad i nord til den sydlige del af Kaukasus i syd .
Mit eget besg i Kina for nylig viste ogs EU ' s betydning der .
Det er vrd at huske p , at Kina i dag har et handelsoverskud over for EU p 45 milliarder euro .
Da jeg var i Kina , var jeg s heldig at kunne mdes med medlemmer af det kinesiske parlament , der ligesom jeg udtrykte undren over nogle af de fortsatte vidnesbyrd om den konomiske udvikling i Kina .
<P>
Men som hr . Cushnahan sagde , skal vi ogs tale om andre emner ud over handelssamkvem og kommercielle relationer .
Vi kan ikke have en benhjertig politisk dialog med Kina uden ogs at tale lige s bent om menneskerettigheder .
Det er ikke overlegent ment , og vi pstr ikke , at Europa p en eller anden mde har monopol p menneskerettighederne , men det er vores faste overbevisning , at menneskerettighederne har universel gyldighed , og at vi br fre dialog om menneskerettighederne i alle vores relationer .
<P>
Jeg bemrkede , hvad det rede medlem sagde om udvikling af vores delegationstjenester i Asien .
Jeg hber , at vi kan sige mere om dette sprgsml om et par uger i den meddelelse , som vi skal i gang med at drfte .
<P>
Jeg kunne ogs sige noget om Japan .
Jeg kunne sige noget om Sydstasien .
Der er en rkke emner , som vi skal drfte nrmere .
Der er mange grunde til at pst , som det rede medlem gjorde for lidt siden , at vores forhold til Asien spiller en utroligt vigtig rolle i vores eksterne relationer generelt .
Jeg hber meget , at vi i de kommende uger og mneder ofte vil f lejlighed til at drfte dette her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=10>
Udvikling af delegationstjenesten
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0199 / 2001 ) af Galeote Quecedo for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse om udvikling af delegationstjenesten ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2000 ) 456 - C5-0629 / 2000 - 2000 / 2292 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=154 NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , til trods for omskiftelserne , eller mske netop p grund af dem , er det ndvendigt , at Fllesskabets institutioner bekrfter vores politiske lfte om at uddybe vores integration .
Og Europa-Parlamentet har mange gange sagt , at det er ndvendigt , at EU spiller en vigtig rolle p den internationale scene og er i stand til at tale med n stemme i den sammenhng .
Derfor blev den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik udformet ved Maastricht-reformen , og det er ogs derfor , at der nu stilles forskellige forslag med henblik p 2004 .
<P>
For at EU kan f konsolideret sin rolle i udlandet , er det imidlertid ndvendigt frst at rydde op i og styrke de udenrigspolitiske instrumenter , som Unionen , og isr dens delegationstjeneste , allerede rder over .
<P>
Det m erkendes , at delegationstjenesten , som i jeblikket har nogle meget vigtige funktioner , lider under utallige svagheder , som ikke er blevet overvundet til trods for de reformer , som Europa-Kommissionen selv har ivrksat , og derfor vedtog Parlamentet i september sidste r initiativbetnkningen om et flles EF-diplomati med det forml at skabe strre effektivitet i udvelsen af Unionens udenrigspolitik .
P det tidspunkt foreslog vi , at der skulle gres en mlrettet indsats p tre punkter : for det frste forbedring af uddannelsen for EF-tjenestemnd , der beskftiger sig med ekstern virksomhed , ved i sidste instans at oprette en EF-diplomatskole og ved at tilknytte de nationale diplomatiske korps til en ordning med " overgange " , som skulle oprettes til det forml .
For det andet foreslog vi en afklaring og udvikling af delegationernes juridiske status , deres rolle og deres forhold til institutionerne , og endelig foreslog vi en forbedring af samordningen mellem delegationerne og medlemsstaternes udenrigstjenester , idet vi bl.a. foreslog at fremme placeringen af de diplomatiske missioner fra de medlemsstater , som mtte nske det , sammen med Kommissionens delegation , hvor , nr og som det var muligt .
<P>
P det tidspunkt erklrede kommissr Patten her i Parlamentet , at Kommissionen ville overveje de henstillinger nje og forberede en meddelelse om delegationstjenesterne i det frste halvr af 2001 , og den afventer vi med strste interesse .
<P>
Men s lnge der ikke er forelagt et mere ambitist initiativ , m Parlamentet nu udtale sig om Kommissionens seneste meddelelse om udvikling af delegationstjenesten , hvis sigte tydeligvis er meget mere begrnset , idet det hovedsageligt drejer sig om nettet af delegationer og disses personale .
Alligevel bifalder vi meddelelsen , for den gr det muligt at indlede en debat om det vigtige sprgsml .
<P>
Kommissionen bekrfter i meddelelsen sin vilje til at foretage en yderligere decentralisering og dekoncentration af den eksterne bistand .
Det kan kun opfattes positivt , selv om det krver flere menneskelige ressourcer og dermed hjere udgifter , som vi efter min mening br vre med til at dkke .
Vi ppeger imidlertid , at alle vanskelighederne med delegationernes funktion og forvaltningen af delegationstjenesten ikke skyldes ressourcemangel .
Det er ogs ndvendigt , at Kommissionen trffer supplerende foranstaltninger ssom politikker for ansttelse , uddannelsesplaner og ndring af procedurer .
<P>
Hvad angr delegationsnettene , er Kommissionens forslag om at udvide regionaliseringen godt , men alligevel er det ndvendigt at overveje muligheden af at bne nye delegationer i nogle lande i Sydstasien , Golfomrdet , Latinamerika og Schweiz .
I den forbindelse skal det nvnes , at det seneste rygte om , at Kommissionen overvejer at lukke sin delegation i Costa Rica , har vkket bekymring .
<P>
Ordfreren bifalder alts denne meddelelse fra Kommissionen .
Jeg mener , at den peger i den rigtige retning , men den omfatter naturligvis ikke hele sprgsmlet .
Vi hber , at Kommissionen i de kommende uger vil vedtage en ny og mere ambitis meddelelse , som tager hjde for Parlamentets holdninger og gr det muligt endelig at rationalisere , planlgge og forbedre delegationstjenesten , s den bliver et effektivt instrument i en solid EU-udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=155 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg siger rent ud , at vi p en gang er for Kommissionens forslag til generelle politiske retningslinjer og for retningslinjerne i den betnkning , som hr . Galeote netop har talt om .
Nr jeg siger " vi " , mener jeg selvflgelig Budgetudvalget .
<P>
Budgetudvalget nsker blot at henlede de enkelte aktrers opmrksomhed p nogle centrale problemstillinger .
For det frste tidshorisonten .
Vi mener , at reformen skal vre hurtig og ambitis .
Reformen betyder en strre spredning gennem omorganisering af en rkke mindre , men administrativt bedre udrustede delegationer , som har nogle minimale reprsentationsafdelinger .
<P>
For det andet betyder reformen en aktiv , vertikal omfordeling , hvor personalet i Bruxelles flyttes ud i terrnet .
Vi ved godt , at der er modstand mod denne omfordeling i Kommissionens tjenestegrene af bde menneskelig og social art , og det forstr vi .
Det er ndvendigt at bryde denne modstand .
<P>
For det tredje en horisontal omfordeling .
Der er delegationer , som er overbebyrdede , og stillinger , som ikke har opgaver nok . Og vi kender ikke altid de objektive kriterier for fordeling af personalet .
<P>
For det fjerde en bedre balance , en mere homogen balance mellem det fastansatte personale fra Kommissionen og de lokale agenter , som er knap s dyre , men som ikke , om jeg s m sige , rder over institutionens " centrale hukommelse " .
Der er brug for begge parter , og det er ndvendigt , at balancen mellem de to parter fastlgges rationelt .
<P>
Vi venter sledes p , hr. kommissr , at De bevger Dem hurtigt og sikkert i den retning , som vi ved er Deres . Vi sttter Dem i Deres bevgelse .
Og vi vil imdeg Dem , hvis De tilfldigvis , hvilket jeg ikke kan tro , skulle udvise passivitet .
<P>
Det andet aspekt , som jeg gerne kort vil ind p , er det budgetmssige aspekt .
Budgetudvalget er positivt indstillet over for en kvalitativ reform , som medfrer gede omkostninger , for omfordelingen betaler sig , men Budgetudvalget er fjendtligt indstillet over for en kvantitativ udvikling af personalet i delegationstjenesten .
Vi siger ja til gede omkostninger , men nej til mere personale , for hvis vi ger personalet , vil det bremse omfordelingsforanstaltningerne .
<SPEAKER ID=156 NAME="Blak">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige tak til ordfreren .
Han har lavet en meget fin betnkning , og jeg er selvflgelig ogs glad for , at han har accepteret hele min handlingplan .
Jeg er generelt meget positiv over for Kommissionens planer om at give dens delegationer flere ressourcer , flere ansatte og mere kompetence , men alt for ofte har vi set eksempler p champagnedelegationer , der har brugt mere tid i diplomatklubber end beskftiget sig med det , der egentligt var deres arbejde .
Til deres undskyldning kan man sige , at de hverken har haft kompetence eller ressourcer i det gamle system .
Mange problemer med bistandsprojekter skyldes , at projekterne forvaltes centralt fra Bruxelles .
I fremtiden skal arbejdet derfor gres ude i marken .
<P>
Det nye system er endnu ikke p plads , men 24 delegationer har indtil videre fet et direkte finansielt ansvar .
Jeg hber , at vi snarest kan f overfrt de gode erfaringer , bl.a. fra Bosnien , til resten af delegationerne .
Iden med at give delegationerne flere pligter og mere ansvar fungerer faktisk i praksis , men vi har i den seneste tid set eksempler p svindel og uregelmssigheder i delegationerne i ansgerlandene .
Her tnker jeg specielt p Slovakiet og Tjekkiet .
Kommissionen skal udlevere kontrolrapporter om delegationerne til Parlamentet , men jeg beder ikke om selve rapporterne , for jeg er klar over , at de indeholder flsomme oplysninger om personer , men jeg vil gerne have et referat af de finansielle aspekter .
Det har Kommissionen allerede lovet mig i forbindelse med dechargen for 1999 , og nu vil jeg hbe , at Kommissionen s ogs leverer varen .
<SPEAKER ID=157 NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , set fra Udvalget om Udvikling og Samarbejdes vinkel m der mindes om , at EU ' s delegationer oprindeligt opstod af de kontrollrer , som skulle gennemfre indholdet i Yaound- og Lom-aftalerne og alts i begyndelsen havde en opgave , som var rent udviklingspolitisk betinget .
I renes lb er opgaverne og det geografiske omrde blevet vsentligt udvidet .
Den indholdsmssige udformning har imidlertid ikke holdt trit med denne udvikling .
<P>
Vi str nu over for et grundlggende reformbehov , som trods alle de krav , Europa-Parlamentet har stillet i revis , heller ikke bliver opfyldt med den foreliggende meddelelse fra Kommissionen .
Udviklingspolitikken er ikke lngere den eneste opgave for EU ' s udenrigstjeneste , men den er fortsat af dominerende betydning .
Oplsningen af blokkene og de politiske processer i udviklingslandene , som ogs er under forandring , har medfrt en vsentlig udvidelse af bde de politiske og de handelspolitiske og konomiske dimensioner .
Det glder isr for udviklingspartnerskabet med AVS-landene , for hvem Cotonou-aftalen har sendt nye signaler .
<P>
Men netop i denne henseende mangler der kvalificeret uddannelse af delegationspersonalet , netop her mangler de ndvendige koncepter for fleksibel indsttelse af personale , bestemt ogs med inddragelse af lokale krfter med en hjere uddannelse eller af eksterne eksperter , eventuelt ogs med tidsbegrnsede kontrakter for en bestemt opgave .
I praksis var og er delegationerne i AVS-landene imidlertid truet af nedprioritering eller sgar lukning .
Mange stillinger str ubesatte hen i lang tid , uden at man i det mindste midlertidigt tyr til egnede lokale krfter .
Det bliver sgar kritiseret af Revisionsretten .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde ser derfor en risiko for , at oprettelsen af nye regionale centre og favorisering af regionale kontorer - som der absolut kan vre gode grunde til - i praksis kan fre til , at delegationsstrukturerne i udviklingslandene udtyndes .
Det er benlyst , at regionalkontorer er mere konomiske end flere enkeltkontorer .
Men det er ikke dokumenteret , at de er mere effektive .
Ogs her viser den konceptionelle svaghed i Kommissionens meddelelse sig .
<P>
Indholdsmssigt har Kommissionen stadig en gld at betale .
Galeote-betnkningen og beslutningerne fra de rdgivende udvalg udgr et glimrende grundlag for det .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , rede ordfrer , p PPE-DE-Gruppens vegne vil jeg frst takke vores ordfrer .
Han har endnu en gang fremlagt en fremragende betnkning om udenrigstjenesten , og jeg hber , hr. kommissr , at De vil lytte til mig og hr . Galeote Quecedo , og at De drager en vidunderlig konsekvens af Galeote-betnkningen , nemlig at give klare svar .
Jeg tror nemlig , vi er enige om , at vi m vk fra historien .
Vi m komme frem til delegationens nuvrende funktion , baseret p Unionens funktioner .
Vi har nu engang haft Maastricht med den anden sjle om udenrigs- og sikkerhedspolitikken , vi har et strre ansvar p det verdenshandelspolitiske omrde .
Derfor m vi srge for , at der bliver bnet delegationer i alle vigtige politiske og konomiske partnerstater .
<P>
Derfor , hr. kommissr , vender jeg tilbage til diskussionen for f minutter siden .
Jeg tror , at vi netop i det asiatiske omrde har brug for flere delegationer .
Galeote-betnkningen foreslr Singapore og Taipei som de steder , hvor vi snarest br bne delegationer .
For at vende tilbage til hr . Sakellarious bemrkninger om Taipei , s er Taiwan alts EU ' s 14.-strste handelspartner og et forbillede for , hvordan et samfund i Asien af egen drift kan forvandle sig fra et autoritrt regime til et levende parlamentarisk demokrati .
Det er et fremragende eksempel p , at principperne om demokrati , retsregler og respekt for menneskerettighederne fungerer i Asien og sgar er nsket af landene selv .
Derfor er det p hje tid , at vi ogs bner et kontor i Taiwan .
<P>
Alts delegationer i Singapore og Taiwan , og hr . Galeote nvnte ogs andre regioner i verden .
Det , der er vigtigt for mig , er , at De , nr De sender os det nste forslag , helt tydeligt nvner de lande og de rs- og mnedstal , hvor der efter Deres mening skal bnes delegationer , og hvornr det skal ske .
Hvis der ikke er penge til det , s sig : Vi har brug for de penge .
S m vi her tale om , om vi skal indlede en broderstrid med hr . Bourlanges og overbevise ham .
Men vi har brug for en rapport , hvor der klart str i hvilke lande , i hvilket r og i hvilken mned , og s vil vi ogs flge det og opbygge en fornuftig udenrigstjeneste for Unionen .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho">
Hr . Formand , kre kolleger , det emne , som vi diskuterer i dag , indgr i en meget strre problematik , der ikke blot angr Fllesskabets reprsentation udadtil , men i sidste instans ogs selve den flles forsvars- og sikkerhedspolitik .
Unionens reprsentation udadtil har i de seneste r vret udsat for kritik , og den skal da ogs underkastes en stor flles omdannelsesproces .
Dens forskellige elementer - handel , udviklingsbistand , konomi , politik , diplomati - hnger stadig mere tydeligt sammen i verden i dag , og det br vi derfor helt klart se p ikke blot som noget uundgeligt , men frst og fremmest som en mulighed .
En mulighed for EU til at styrke sin rolle i verdenssamfundet , som forkmper for demokrati og menneskerettigheder , hvilket netop legitimerer denne rolle .
Vi erkender , at der ligger en forstelse heraf bag Kommissionens bestrbelser for at forbedre delegationstjenesten , og at det fremgr af de forskellige meddelelser , der er blevet vedtaget siden 1996 .
Der mangler imidlertid en overordnet sammenhng , og der er stadig meget at gre .
Vi ser derfor med stor forventning frem til den meddelelse fra Kommissionen om delegationstjenesten , som kommissr Patten september sidste r lovede at tilsende Parlamentet , og som jeg antager vil aftegne en strategisk ramme for yderligere vigtige tiltag .
Selv om vi ikke skal tabe af syne , at dagens emne er meget omfattende , er styrkelsen og tilpasningen af delegationsnettet , og implikationerne heraf , noget ganske konkret , der som nvnt ogs vedrrer den politiske og diplomatiske sfre .
Vi br derfor sttte alt det , der indebrer dekoncentration , decentralisering og rationalisering af bistanden til tredjelande og de deraf flgende behov for tekniske og andre ressourcer .
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at jeg ikke er enig i den , om jeg s m sige , hyperrealistiske drejning , som visse opfattelser af Unionens internationale rolle stadig lider under , hvad angr udviklingsbistanden .
<P>
Jeg vil derfor gerne trkke tre aspekter frem , hvor det frste er betydningen af det regionale samarbejde . Dette br styrkes , men det m tage hensyn til politisk ligevgt , overgang til demokrati og de forskellige staters indbyrdes forhold .
Hermed er forbundet behovet for at skabe strre sammenhng i de grundlggende retningslinjer , der ikke m knyttes an til - og undertiden nsten eksklusivt vre betinget af - meget snvre bevillinger , hvis ndvendighed i vrigt br eftervises .
For det tredje m der opstilles nogle politiske kriterier , herunder den rolle , som de forskellige stater har med hensyn til demokratiseringsprocesserne og respekten for menneskerettighederne i den givne region .
Vi appellerer til , at man suspenderer lukningen af delegationer i disse lande , idet man ogs m se p , at omkostningerne til at opretholde dem er irrelevant i den strre sammenhng .
<P>
Dette og andre aspekter er blevet behandlet af ordfreren , hr .
Galeote Quecedo , der har udfrt et fremragende arbejde , og vi sttter derfor hans forslag til beslutning , som Kommissionen og Rdet forhbentlig vil tage hensyn til .
<SPEAKER ID=160 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , nr man tnker p , hvad der skete under den tidligere Kommission , kan man sige , at der ikke er s meget at tabe med dette forslag til decentralisering , og det er i hvert fald helt ndvendigt , at der sker noget .
Men hvis ikke decentraliseringen ledsages af den forndne kompetence , s kan det alts godt g hen og blive et tvegget svrd .
Og der skal vre tale om bde kompetence i delegationerne , men der skal jo alts ogs vre tale om en slags kompetence i selve hovedsdet i form af bde viden og talent for at koordinere , og det samspil synes jeg er en lille smule svrt at f je p p nuvrende tidspunkt .
<P>
Jeg er sdan set ikke s optaget af diplomatskoler , og hvad det nu er man kalder de forskellige funktioner i den retning .
Jeg er faktisk mere optaget af mere saglige og konkrete emner , f.eks. kvindesprgsml og ITT-sprgsml , og jeg vil gerne illustrere , hvad jeg mener om problemerne i lyset af disse to emner .
Vi har jo ganske afgjort ingen garanti for , at der i delegationerne er nogen speciel viden om kvindesprgsml , og slet ikke nogen speciel viden om kvindesprgsml i forhold til udviklingslandene .
Man kan sige , at det var der mske heller ikke tidligere i Kommissionen , men da havde vi i hvert fald en chance for en tttere kontrolmulighed fra Parlamentets side , og den kontrolfunktion forsvinder lidt , nr det gr ud i de forskellige lande .
<P>
Der er absolut heller ingen garanti for , at man har nogen speciel viden om informationsteknologien .
Man ved sikkert , hvordan man skal e-maile , men informations- og kommunikationsteknologien er ungtelig noget mere end bare et sprgsml om at sende e-mail , og nr man s samtidig fra Kommissionens side siger , at det absolut ikke er ndvendigt at have nogen enhed i Kommissionen , der har en specifik viden p dette omrde , men at der bare er tale om mainstreaming og generel viden , s kan man alts godt frygte for , hvordan man skal f den kompetence , ogs i delegationerne .
Og derfor vil jeg hbe p , at Kommissionen i forbindelse med det udspil , som Kommissionen skal komme med , kunne illustrere , f.eks. ved hjlp af de to eksempler - kvinder og ITT - hvordan man forestiller sig , at opbygningen skal ske .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Frassoni">
Hr. formand , vi er enige om behovet for at styrke Kommissionens delegationstjeneste og sttter hr . Galeotes vurdering af Kommissionens meddelelse .
Denne betnkning er i overensstemmelse med det nske , som flertallet i min gruppe og i Parlamentet deler , nemlig at styrke EU ' s tilstedevrelse p den internationale arena .
Vi ser udviklingen af en delegationstjeneste som et middel til at styrke EU ' s udenrigspolitik , selv om vi selvflgelig stadig skal uddanne vores nationale tjenester p visse omrder .
<P>
Blandt de mest pinlige oplevelser , jeg har vret ude for som parlamentsmedlem under mine rejser i lande uden for EU , er de meget morsomme mder med medlemsstaternes ambassadrer , hvor EU ' s delegation stadig betragtes som et eksternt element eller i bedste fald som en slags handels- eller konomisk attach .
Vi er glade for , at Galeote-betnkningen medtager vores ndringsforslag , som opfordrer Rdets formand til at tage et vist ansvar for at bekrfte medlemsstaternes ambassaders vilje til at samarbejde med EU-delegationerne og styrke deres rolle med henblik p at skabe en flles europisk stemme .
<P>
En styrkelse af Kommissionens delegationstjeneste vil medfre store fordele , hvis det lykkes os at etablere en gte flles udenrigs- og politisk tjeneste p europisk plan . Frste skridt i denne retning ville vre at gre hr .
FUSP til en del af Kommissionen . Det er ndvendigt , hvis vi skal have en flles stemme udadtil .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , hr. kommissr , i vores gruppe er vi enige i den gode betnkning , som hr . Galeote har udarbejdet , bortset fra en lille ting , som jeg vil omtale senere .
<P>
Den mest chokerende erfaring , nr man rejser ud af EU , er det paradoks , at EU har et meget strkt image uden for EU , mens det p det nrmeste ikke eksisterer i EU .
Der er ikke den ndvendige samordning i EU .
Derfor er det ndvendigt at lgge stor vgt p delegationstjenesterne og samordningen .
Og derfor m det erkendes , at man med et usselt budget ikke kan opn et image , tilstrkkelig samordning og entydig optrden i FN eller andre internationale organisationer , og flgelig br de finansielle overslag revideres p det punkt .
Der br ogs lgges vgt p at koordinere den modtagne information bedre , s vi ikke bliver vidne til begivenheder s triste som , at medlemsstaterne giver udtryk for forskellige holdninger .
Derfor vil det vre vigtigt at g i den retning , som hr . Galeote anviser .
<SPEAKER ID=163 NAME="Souchet">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Galeote Quecedo understreger i sin begrundelse et vigtigt punkt , der er blevet fuldstndigt ignoreret i Kommissionens meddelelse om udvikling af delegationstjenesten , nemlig det manglende effektive funktionelle led mellem medlemsstaternes ambassader og Fllesskabets delegationer .
<P>
Kommissionen , ppeger vores ordfrer med rette , " synes ikke at vre opmrksom p det fuldstndigt mangelfulde samarbejde med medlemsstaternes diplomatiske tjenester " .
Han understreger , at associeringsprogrammet , som er skabt for at give medlemsstaternes diplomater og embedsmnd mulighed for at blive tilknyttet delegationerne , indtil videre kun har givet yderst beskedne resultater . Kun syv nationale diplomater er blevet ansat inden for denne ramme ved Fllesskabets delegationer .
<P>
I stedet for at fokusere p udvikling af en flles delegationstjeneste , som er totalt uafhngig af medlemsstaternes , hvilket ville skabe betydelige meromkostninger isr til uddannelse , undvendige overlapninger og uundgelige kompetencekonflikter , ville det vre klogere , at man i stedet p fllesskabsplan udnytter den opnede erfaring i en bilateral sammenhng srligt inden for hjlpe- og samarbejdstjenesten samt den kompetence og den ekspertise , der findes i de nationale delegationstjenester , og deres medlemmers diplomatiske sdvaner .
Sledes undgr vi misforstelser og risikoen for , at det hele krer af sporet , som er forbundet med det at udvikle en flles diplomattjeneste , der skal sammensttes ex nihilo af fuldstndigt udenforstende embedsmnd i de nationale diplomattjenester , og som visse mennesker , der tnker i erstatningsbaner og ikke i komplementre baner , gerne ville se udvikle sig som en hermetisk lukket paralleltjeneste .
<P>
Effektiviteten og nrhedsprincippet byder os tvrtimod at bevge os ud over associeringsprogrammet og dets aktuelle fejlslagne resultater og udvise initiativ og forestillingsevne for at skabe en egentlig gensidig pvirkning p personaleniveau mellem medlemsstaternes ambassader og Fllesskabets delegationer med henblik p at fremme udviklingen i et harmonisk samspil af tttest mulige forbindelser med vores delegationspartnere .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , for mig at se er vi ndt til at skelne mellem to aspirationer i Galeote-betnkningen , som til en vis grad peger i hver sin retning .
Jeg taler p den ene side om behovet for at styrke Kommissionens effektivitet i forbindelse med vigtige opgaver og p den anden om nsket om at skabe en slags diplomatisk EU-tjeneste .
Vgten skal lgges p den frste , og dette er i store trk afspejlet i afsnit 1 i Galeote-betnkningen , som , og jeg citerer , " understreger , at den helt afgrende mlstning for Kommissionens delegationstjeneste skal vre en effektiv forvaltning af EU ' s eksterne bistandsprogrammer " .
<P>
I en tid , hvor EU-udvidelsen har hj prioritet - og vi har omfattende frtiltrdelsesprogrammer til at bist os i denne proces - er det vigtigt , at vi har det rette antal medarbejdere med de rette kvalifikationer , som leverer og overvger denne bistand .
Kommissionen er tydeligvis klar over vigtigheden af at reformere forvaltningen af delegationstjenesten , sdan som den har fungeret i de sidste par r .
Men iflge visse beregninger mangler der ca . 1.254 poster p prioriterede politiske omrder .
<P>
Kommissionen har dog ikke brug for flere generalister og diplomater i sin delegation , den har brug for kompetente ledere , som isr er eksperter inden for licitation , kontrakter og frst og fremmest projektgennemfrelse , mske med erfaring fra erhvervslivet .
Jeg gad vide , om Kommissionens rekrutterings- og fratrdelsesprocedurer afspejler denne prioritering .
<P>
Rdets udkast til forordning om frtidspensionering af ca . 600 tjenestemnd er under behandling i jeblikket .
Jeg vil gerne vide , hvilke forholdsregler Kommissionen tager for at rekruttere den rette type medarbejdere til aflsning af de tjenestemnd , som gr p frtidspension .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , med denne Galeote-betnkning identificeres de utilstrkkeligheder , som Kommissionen selv anerkender i sin meddelelse , hvad angr den reform , der er ndvendig for at forbedre Fllesskabets delegationstjeneste , og desuden bidrages der med en rkke forslag , som har til forml at optimere delegationstjenestens funktion .
<P>
Vigtigheden af hr . Galeotes arbejde understreges af to faktorer , som har gjort sig gldende samtidig i den senere tid .
P den ene side den rolle , som EU skal spille p den globaliserede internationale scene , og som vi i stigende grad anerkender og ptager os , og p den anden side den solidariske funktion , som vi efter afbalanceringen mellem nord og syd skal tilskynde til , og som isr er vigtig inden for rammerne af den nye Cotonou-aftale .
<P>
Som medlem af Udvalget om Udvikling og Samarbejde vil jeg sttte Karin Junker i hendes udtalelse og fremhve , at det er vsentligt , at vores delegationstjeneste bidrager til , at landene opnr positive resultater , nr de gennem udvikling forsger at opn frihed og velstand .
<P>
Med ndringsforslagene fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde anmoder vi om , at rationaliseringen af delegationstjenesten ikke medfrer lukning af delegationer i udviklingslande .
Reformen br ivrksttes mere med henblik p aktionens virkning end set ud fra et udelukkende budgetmssigt synspunkt .
Derfor er Kommissionens tilstedevrelse i omrdet ndvendig , tjenestemndenes direkte kontakt med underudviklingens virkelighed , med udviklingsaktrerne og de lokale myndigheder , og Kommissionen br i langt hjere grad sttte og sttte sig til ngo " er , bde lokale og europiske .
Oprettelse af regionale delegationer er ikke et acceptabelt alternativ til lukning af delegationer i lande som Kap Verde og Costa Rica .
<P>
Vi anmoder ogs om , at de flerrige programmer for delegationerne , som Kommissionen har bebudet , tager hensyn til mlene med udviklingen , at der ansttes lokalt personale , at tjenestemndene fr en specifik uddannelse , og at der srges for en strre samordning mellem Kommissionens delegationer og medlemsstaternes reprsentationer .
<P>
Jeg mener , at det ville vre meget hensigtsmssigt at bne en delegation i et land som Cuba , der er kandidat til undertegning af Cotonou-aftalen og allerede er blevet accepteret som partner af vores partnere i AVS-fllesskabet .
<SPEAKER ID=166 NAME="Rod">
Hr. formand , Europa-Parlamentet skal sttte decentraliseringen af Kommissionens tjenestegrene for at knytte EU tttere til sine partnere .
Vi er sledes for at ge antallet af delegationer og styrke personalet i betragtning af deres udvidede befjelser .
<P>
Men udviklingssamarbejdet skal vre delegationernes prioritet i udviklingslandene , srligt hvad angr planlgning af hjlpeprogrammerne .
Det er vigtigt , at de reprsentanter , der forhandler for Kommissionen , er i direkte kontakt med realiteterne ude i felten .
De skal derfor knytte forbindelser til de lokale ngo " er og civilsamfundet generelt for at samle kendskab til og integrere befolkningernes og ikke kun regeringernes primre behov i disse indikativprogrammer .
<P>
Ud over hring skal man ge antallet af lokale agenter i delegationerne .
Det er faktisk vsentligt , at de ansatte ved delegationerne har et yderst godt kendskab til de lokale forhold og behersker de regionale sprog med henblik p at opretholde en fast forbindelse til de forskellige befolkningslag .
<P>
Desuden skal delegationerne udbyde srlige uddannelsesprogrammer til lokale eksperter for at fremme deres ansttelse .
<P>
Endelig er det vigtigt at anstte kvalificeret personale p det sociale og miljmssige omrde , hvilket hidtil har vret nedprioriteret for de hjlpe- og udviklingsprogrammer , der er blevet udarbejdet i Bruxelles .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil frst og fremmest gerne lyknske ordfreren hr . Galeote med hans yderst velformulerede og grundige betnkning .
Jeg tror ikke , at der kan herske tvivl om , at det er et yderst alvorligt sprgsml , eftersom det vedrrer en fundamental side af EU ' s aktiviteter , nemlig Den Flles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik , og flgelig ogs Unionens aktive og effektive tilstedevrelse p den internationale scene og dens mulighed for i den foreliggende situation at spille en hovedrolle p en konsekvent og koordineret mde , og isr uafhngig af andre faktorer uden for Europa .
<P>
Men for at opn dette ml krver det p forhnd eksistensen af et passende og funktionelt redskab .
Det betyder simpelthen en velorganiseret diplomatisk delegationstjeneste med specialiserede og hjtuddannede ledere , som skal bemande Unionens delegationer eller ambassader , s disse , nr de fungerer under en institutionaliseret , normativ ramme i deres forhold til Europa-Parlamentet og Rdet , kan udvikle sig til en reel reprsentant for Unionens politik og interesser samt for medlemsstaternes interesser generelt .
For at opn det sidste krves der isr en ndvendig koordinering mellem Unionens og medlemsstaternes diplomatiske tjenester og reprsentationer , hvilket den forhandlede betnkning srger for gennem sine forudsigelser om udviklingen af et system til samarbejde mellem og sammenlgning af disse tjenester .
<P>
Alt dette krver naturligvis ressourcer og betydelige bevillinger , som selvflgelig skal stilles til rdighed med gennemskuelighed og nje afvejning af behov , forml og nytte for hver udgifts vedkommende , men samtidig med oprigtig lyst til at styrke delegationstjenesten , s den kan sikre foranstaltningerne for en gavnlig opfyldelse af sin mission .
<P>
Endelig skal der , som betnkningen ogs ppeger , lgges vgt p ordninger , som faststter delegationstjenestens og reprsentationernes forhold til Europa-Parlamentet bde med hensyn til en systematisk kontakt med rapporter og fremmde af reprsentationernes ledere i Parlamentet og dets ansvarlige udvalg , og til p vegne af reprsentationerne at ptage sig arbejdet med at bidrage ved Europa-Parlamentets medlemmers besg og missioner i tredjelande .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg bifalder hr . Galeotes betnkning .
Det er helt p sin plads , at vi reformerer Kommissionens delegationstjeneste og undersger , hvordan den kan effektiviseres , forhbentlig inden for rammerne af en meget mere sammenhngende flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne komme med et par meget korte bemrkninger .
For det frste kan jeg sige ud fra egne erfaringer med Kommissionens delegationstjeneste fra min tid i Sri Lanka , at den var en glimrende sttte .
Den hjalp os med at udfre vores arbejde og koordinere de forskellige EU-ambassadrer i omrdet .
<P>
Andre gange har jeg flt , at Kommissionens delegationstjeneste kan komme for tt p den lokale politiske administration , og at den er noget utilbjelig til at indtage en skarp holdning til politikker og politiske sprgsml .
Det skal gres fuldstndig klart , at vores delegationer ikke blot er der for at have et hyggeligt forhold til den lokale administration , men for at reprsentere EU ' s politik i bred forstand .
<P>
Mit tredje punkt , som allerede er fremfrt af min kollega Georg Jarzembowski , er , om Kommissionen ville reagere positivt p vores gentagne anmodninger om oprettelse af et delegationskontor i Taiwan .
Vi har sneget os uden om dette sprgsml alt for lnge .
Vi br st ved vores overbevisning , og jeg hber , at Kommissionen vil reagere positivt p forslaget om , at der snarest muligt skal oprettes et kontor i Taiwan .
<SPEAKER ID=169 NAME="Patten">
Jeg vil gerne begynde med at hylde den fremragende indsats , som Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og navnlig ordfreren hr . Galeote Quecedo endnu en gang har gjort .
Vi m heller ikke glemme Budgetudvalgets vigtige bidrag med den altid vise hr .
Bourlanges som ordfrer , udtalelsen fra Budgetkontroludvalget - jeg har nydt mine drftelser af disse sprgsml med hr . Blak - og ikke mindst udtalelsen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde udarbejdet af fru Junker .
<P>
Alle disse dokumenter er meget aktuelle , da Kommissionen nu er ved at frdiggre sin meddelelse til Parlamentet om yderligere udvikling af delegationstjenesten som opflgning af den meddelelse , vi fremsatte i juli sidste r .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at betnkningens anbefalinger er yderst vigtige for Kommissionen .
Jeg opfatter dem ogs som et opmuntrende tegn p , at Parlamentet deler vores nske om at gre delegationstjenesten til et endnu mere effektivt redskab i vores udenrigspolitik .
Vi vil selvflgelig fortsat rapportere jvnligt til Parlamentet om udviklingen .
<P>
Lad mig komme med en rkke bemrkninger .
For det frste understreger Parlamentet nsket om at f afklaret sit forhold til de eksterne delegationer .
De husker mske , at dette sprgsml allerede blev rejst , da vi drftede hr . Galeote Quecedos betnkning om en flles diplomatisk EU-tjeneste i september sidste r .
Jeg forsikrede Parlamentet om , at selv om delegationerne formelt er Kommissionens delegationer , s har vi gjort det fuldstndig klart , at de ogs skal tjene Parlamentet , den hjtstende reprsentant og andre fllesskabsinstitutioner .
<P>
Som svar p nogle af de punkter , der blev taget op under forhandlingen , er det selvflgelig et sprgsml om , at vores delegationer og medlemsstaternes ambassader skal koordinere deres aktiviteter meget bedre .
Det er noget , vi har drftet i Rdet .
Delegationerne skal hjlpe med at arrangere programmer for besgende parlamentsdelegationer og -udvalg .
Jeg er ogs enig i , at det ville vre en god id , hvis delegationscheferne af og til kunne mdes med Udvalget om Udenrigsanliggender og andre af Parlamentets udvalg , nr de er i Bruxelles for at rapportere om den seneste udvikling i deres vrtslande , og drfte udviklingen af EU ' s politik og programmer i de pgldende lande .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml for Parlamentet er den skaldte dekoncentration af vores operationelle aktiviteter .
Det er , som De ved , jargon for at uddele myndighed og ansvar til de rette personer , nemlig dem i marken .
De husker nok , at Kommissionen eksplicit forpligtede sig til dette initiativ til strre dekoncentration i sin meddelelse fra maj sidste r om reform af den eksterne bistand , som blev gentaget i meddelelsen fra juli om delegationstjenesten .
<P>
Vi er nu midt i frste fase af dekoncentrationen .
Der er fastsat dekoncentrationskoncepter for hvert strre program .
Personalebehovet for de enkelte delegationer er vurderet .
Udvlgelsen og uddannelsen af tjenestemnd er i gang .
Sidst , men ikke mindst , er regnskabs- og ledelsessystemerne p hovedkontoret og i de forskellige delegationer ved at blive koblet sammen .
Der vil blive styrket over 20 delegationer i r , ca . 30 nste r og de resterende i 2003 og 2004 .
Jeg vil derfor aflggere nrmere rapport til Parlamentet om dekoncentrationen senere p ret , men generelt gr arbejdet efter planen .
<P>
Der er et punkt , som jeg vil understrege meget kraftigt .
Der er intet som helst , der taler for dekoncentration , hvis man samtidig beholder en samling svigermdre i Bruxelles .
Hvis vi skal dekoncentrere , betyder det forvaltning af programmer p stedet .
Det betyder ikke , at en masse mennesker i Bruxelles skal fortlle folk i marken , hvad de skal gre .
Problemet med double emploi , problemet med , om vi virkelig vil dekoncentrere , det er noget , jeg fler meget strkt for .
Efter min mening og efter EuropeAid-bestyrelsens mening er det bydende ndvendigt at sikre , at vi har en prstationsindikator til at vise , hvordan det gr med at flytte hele projektforvaltningen ud i delegationerne , hvor den hrer hjemme .
<P>
Vi har , som n sagde tidligere , set den vellykkede dekoncentrationsproces i Sarajevo , og jeg vil gerne se det gentaget andre steder , men dekoncentration er ikke kun et sprgsml om tal og procedurer .
Hvis det skal lykkes , krves der en reel ndring af den administrative praksis i Kommissionens eksterne tjenester , p hovedkontoret og i delegationerne .
I denne henseende er ordfrerens understregning af behovet for at forbedre og udvikle vores uddannelsesprogrammer meget passende .
Jeg skal ganske vist vre den frste til at indrmme , at der stadig kan ske forbedringer p dette omrde , men der er blevet gjort en seris indsats , og den vil fortstte .
Jeg har haft lejlighed til at se p uddannelsesprogrammet for vores eksterne medarbejdere , og jeg var meget imponeret .
Det dkker ikke blot politiske omrder som handel og FUSP , men ogs praktiske emner i forbindelse med den daglige drift samt moderne ledelsesteknikker .
Det skal selvflgelig medtage alle de emner , der gr under betegnelsen knsstrmlining , som det rede medlem talte om tidligere .
<P>
Samarbejdskontoret EuropeAid har sidelbende etableret et meget ambitist uddannelsesprogram specielt til dekoncentrationsprocessen .
Det vil mske ogs interessere Dem at hre , at den frste forsgsperiode i det europiske diplomatprogram , som er et flles uddannelsesprogram for europiske diplomater , der finansieres af medlemsstaterne og Kommissionen i fllesskab , for nylig er blevet vurderet og fundet vellykket .
Den anden periode starter til efterret .
Dette initiativ er mske ikke njagtigt baseret p modellen for en europisk diplomatskole , som hr . Galeote gik ind for i sin betnkning i efterret sidste r , men det er et fornuftigt skridt fremad .
<P>
Jeg er ogs klar over , at Parlamentet forventer at blive informeret fuldt ud af Kommissionen om fordelingen af menneskelige ressourcer , regionalisering af netvrket og bning eller lukning af delegationer - noget , jeg vil vende tilbage til i slutningen af mit indlg .
Da dette er noget , der skal besluttes i kollegiet , vil jeg blot sige til Parlamentet , at henstillingerne i betnkningerne nu bliver drftet og vil blive nje undersgt og analyseret .
<P>
Endelig vil jeg gerne kommentere den foreslede handlingsplan .
Nogle af punkterne deri , f.eks. forslaget om fra juni i r at lade de enkelte delegationschefer underskrive en rlig erklring om , at de ndvendige interne kontrolforanstaltninger er ivrksat , vil blive behandlet under opflgningen af dechargebeslutningen for nylig .
Parlamentet skal vre opmrksom p , at delegationscheferne allerede skal underskrive det nye charter om bemyndigelse af embedsmnd , som angiver de opgaver , de er blevet plagt , deres forpligtelser og deres ansvarsomrder .
<P>
Andre sprgsml fra Parlamentet , f.eks. om arbejdsopgaver , omplacering , nye delegationer , overvgning og evaluering , vil blive taget op i meddelelsen om udvikling af delegationstjenesten , som vi fremlgger om kort tid .
<P>
Jeg hber , at budskabet er klart .
Vi tager reformen og udviklingen af delegationstjenesten meget alvorligt .
Lige siden jeg tiltrdte , har jeg sagt , at jeg nsker en moderne , effektiv og strmlinet tjeneste , der fungerer som en integreret del af Kommissionens eksterne relationer , og som tjener alle EU ' s institutioner .
Det er stadig min mlstning , som deles af mine kolleger og af den verste ledelse i Kommissionens delegationstjeneste .
Men det er et langt og sejt trk .
Det skal bygge p medarbejdernes tillid og motivation , og mange af dem arbejder under vanskelige vilkr langt vk fra deres kolleger p hovedkontoret .
Det krver omhyggelig planlgning , uddannelse og ikke mindst finansiering .
Jeg regner med Parlamentets sttte og forstelse over for det forestende arbejde .
<P>
Et par af de rede medlemmer opfordrede os til ikke at sigte for lavt , til at vre mere ambitise i vores arbejde .
Jeg vil gerne komme med en meget selvflgelig bemrkning til Parlamentet , som mske kan forekomme en smule prosaisk .
Ambitioner er afhngige af to ting .
For det frste skal der vre penge til at gennemfre dem .
For det andet skal man vre parat til at trffe svre politiske beslutninger for at gennemfre dem .
En af mine ambitioner , og det kan De opfatte som excentrisk , er at forsge at sikre , at ambitionerne p mit ansvarsomrde modsvares af de penge , vi faktisk har til rdighed til at gennemfre dem .
<P>
Jeg vil ogs gerne have , at vi er parat til at trffe de svre politiske beslutninger , som er ndvendige for at modernisere delegationstjenesten .
Men med al respekt nytter det ikke noget , at parlamentsmedlemmerne p den ene side siger , at vi aldrig m lukke en delegation , og s p den anden side , nr vi fr at vide , at vi br bne nye delegationer , alle som n er enige om , at der m vre grnser for , hvor mange delegationer vi kan have .
Parlamentet har tidligere insisteret p , at der skulle vre loft over antallet af delegationer .
Det modstter jeg mig ikke , forudsat at vi , hvis vi er ndt til at lukke nogle delegationer for at bne andre , kan regne med Parlamentets forstelse og sttte .
<P>
Men hvis vi skal vre ambitise , og det ser jeg gerne , s skal der vre en forstelse mellem Kommissionen og Parlamentet og mellem Kommissionen og Rdet .
Vi skal vre helt bne om eventuelle svre beslutninger , der skal trffes .
Derefter skal vi alle sammen dele det politiske ansvar for disse beslutninger .
Vi m for alt i verden ikke ende i en situation , hvor alle vil vre ambitise , men ingen faktisk er parat til at betale , hvad det koster , eller at trffe de ndvendige politiske beslutninger .
Jeg glder mig til denne forhandling og til at opn Parlamentets forstelse , nr vi sammen forsger at skabe den delegationstjeneste , som EU fortjener .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12 .
<CHAPTER ID=11>
Forslag til Rdets forordning om indfrelse af generelle prferenceordninger for 2002-2004
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om forslaget til Rdets forordning om indfrelse af generelle prferenceordninger for 2002-2004 .
<SPEAKER ID=172 NAME="Lamy">
Hr. formand , Kommissionen har netop i dette jeblik - og nr jeg siger " i dette jeblik " , s mener jeg for knap 10 minutter siden - godkendt forslaget til indfrelse af generelle prferenceordninger for 2002-2004 .
Den har ogs besluttet at lade sprgsmlet behandle i Parlamentet . Jeg er derfor glad for kort at kunne kommentere det for Dem og placere det i et dobbelt perspektiv med p den ene side den flles handelspolitik og p den anden side EU ' s strategi for bredygtig udvikling og bekmpelse af fattigdom .
Fllesskabets generaliserede prferencesystem ( GSP ) befinder sig reelt midt imellem disse to vsentlige EU-politikker .
<P>
De af Dem , der kender til sprgsmlet , ved , at det drejer sig om et rent toldvrktj , som opstod for ca . 30 r siden p et initiativ fra datidens Europiske Fllesskab inden for rammerne af UNCTAD , der havde til hensigt at snke toldafgifterne p industriel eksport fra udviklingslandene , eftersom dets primre eksistensgrundlag var industrialiseringen af den tredje verden .
P det tidspunkt var de hje toldtariffer den vsentligste hindring for handel - det er sandt , at tingene delvist har ndret sig siden da , eftersom gennemsnitsniveauet for toldtariffer er blevet snket .
Til gengld er det snarere de ikke-toldrelaterede forhindringer , der er blevet relativt strre , og vi forsger at behandle dette sprgsml ud fra ikke-toldrelaterede foranstaltninger ved at give et vist antal lande konomiske midler til at forbedre deres institutioner og sammen med dem indg nogle tekniske ad hoc-aftaler som f.eks. de gensidige anerkendelsesaftaler eller aftaler p det veterinre eller det phytosanitre omrde .
<P>
Men vi m ikke glemme , at visse toldhindringer i dag fortsat har stor betydning .
Jeg vil komme med et par eksempler herp .
I tekstil- og landbrugssektorerne har udviklingslandene ofte store komparative fordele , og vi opretholder derfor vores toldbeskyttelsesforanstaltninger .
I frste forarbejdningsled er der fortsat en kombination af nulafgifter p importerede rvarer og betydelige afgifter p forarbejdede produkter , der svarer til udnyttelsen af disse rvarer .
Det er det , der for vrigt med rette kaldes toldstigningen , fordi denne udregningsmetode for vores toldsatser har en afskrkkende virkning p forarbejdning i oprindelseslandene .
Og desuden har vi ogs nogle toldsatster , som i visse tilflde stadig er af en betydelig strrelse trods de beskringer , vi har foretaget , som i vrigt er mere omfattende end f.eks. USA ' s .
<P>
Det , som Kommissionen derfor foreslr i dag , er en ajourfring af GSP , som skal opfylde tre krav .
Det frste er at kompensere for udhulingen af de prferencetoldmargener , som snkningen af gennemsnitstoldsatserne medfrer .
Det nste er at forenkle ordningen for graduering af toldsatser i forhold til produkternes srbarhed .
Vi har fjernet nogle kategorier .
Fr var der fire kategorier , og nu er der kun to .
Det er enklere og mindre komplekst , hvilket vil lette arbejdet for operatrer og toldembedsmnd og sledes gre det muligt at hve den effektive udnyttelsesgrad for GSP .
<P>
Det tredje krav bestr i at foretage en graduering , det vil sige at behandle de tilflde , hvor vi trkker GSP-overskuddet fra lande med hjt BNP for produkter , hvis konkurrenceevne er bevist ved deres markedsandels relative niveau .
<P>
Vi mener , at landene under disse omstndigheder kan undvre GSP med hensyn til disse produkter , hvorved gradueringen tilbyder nogle nye perspektiver for eksport fra de andre udviklingslande med mindre konkurrenceevne og derfor giver dem en mulig fordel med hensyn til udvikling og bekmpelse af fattigdom .
<P>
Vi har foretaget denne ajourfring af GSP for at forsge at finde en balance mellem p den ene side ndvendigheden af at sende et nyt positivt signal til udviklingslandene for at vise dem vores vilje til at opfylde deres forventninger til markedsadgang - efter initiativet " Alt undtagen vben " , hvorfra iden med at genindfre prferencemargenerne stammer - og p den anden side det taktiske nske om at gemme nogle muligheder for ekstra adgang til markedet til den multilaterale forhandlingsrunde .
<P>
Lad os sammen blive enige om , at udviklingslandene generelt og med rette anerkender den srlige vrdi , der ligger i en indrmmelse i en multilateral aftale frem for en unilateral prferenceaftale .
Den frste er sikker og stabil , mens den sidste forbliver usikker .
<P>
Hvis vi hurtigt gennemgr vores forskellige GSP-ordninger , har der vret fire af slagsen , nemlig den generelle ordning , der finder anvendelse p landene i Asien og Latinamerika , som er de eneste kontinenter , der ikke nyder godt af bilaterale prferencefordele som dem , man har forbeholdt AVS-landene og Middelhavslandene .
P dette omrde respekterer vi den overordnede konomi , genindfrer prferencemargener , forenkler toldgradueringen og gennemfrer den normale opdeling .
<P>
Den anden ordning glder de mindst udviklede lande .
Den er blevet radikalt forbedret med " Alt undtagen vben " initiativet og er ikke berrt af dette forslag .
<P>
Den tredje ordning er det skaldte " sociale og miljmssige incitament " , der bestr i at give ekstra toldnedsttelser til de lande , der reelt ivrkstter rammeaftalerne i Den Internationale Arbejdsorganisation , og som forpligter sig til at sikre en bredygtig forvaltning af tropeskoven .
Disse ekstra toldnedsttelser styrkes i Kommissionens forslag for at rde bod p deres nuvrende svagheder , hvorfor vi i vores forslag fordobler prferencemargenen i overensstemmelse med de sociale og miljmssige forpligtelser .
<P>
Den fjerde og sidste ordning er narkotikaordningen for de lande , der har underskrevet Andespagten , og landene i Centralamerika .
Vi bevarer denne ordning , som den er , og vi forlnger den for en betydelig periode p tre r indtil 2004 .
Denne ordning fortjener lidt ekstra opmrksomhed fra Deres side , dels fordi den indgr i Unionens store ambitioner med Latinamerika og den alliance , p sin vis en sralliance , der knytter os til dette kontinent , og dels fordi den er Unionens hovedbidrag til bekmpelse af narkotikahandlen , som disse lande bde lgger scene og hovedrolleindehavere til .
I mine jne skal vi snarere se narkotikafnomenet i disse lande som symptomet p end som rsagen til den endemiske , ulykkelige udvikling i dette omrde .
<P>
Denne narkotikaordning er en yderst geners ordning , som ligger meget tt p " Alt undtagen vben " ordningen , eftersom den p ny giver adgang til fllesmarkedet til nultarif for de vigtigste industri- og landbrugsprodukter i disse mellemindkomstlande .
Nr jeg taler om mellemindkomst , forudstter jeg , at BNP pr. indbygger i dagens dollarpriser er ca . 1.100 dollars i Bolivia , 4.600 dollars i Venezuela og sledes et godt stykke over 700 dollars pr. indbygger i de mindst udviklede lande .
<P>
Narkotikaordningens primre mlstning er ikke direkte at erstatte de ulovlige kokaafgrder , men derimod at fremme udviklingen i sin helhed , skabe beskftigelse og f en strre spredning p de industrielle og landbrugsmssige aktiviteter , som er omrder , hvor disse lande er foruroligende langt bagud , hvilket i vores jne er en gunstig faktor for en udvidelse af produktionen og narkotikahandlen .
<P>
I vores jne er det at fremme den direkte udenlandske og srligt europiske investering , udrydde korruption og kmpe for social retfrdighed for disse lande lsninger , der hnger sammen med den privilegerede bning af det europiske marked , som vi garanterer dem .
<P>
Vi nsker faktisk , at disse lande gr strre brug af vores GSP ved at ivrkstte mere effektive strategier til bredygtig udvikling for at gribe fat om de dybereliggende rsager til de konomiske problemer , narkotika og vold .
Det er konceptet bredygtig udvikling , som finder anvendelse i nrvrende tilflde , idet det henviser til kreativ vkst i beskftigelsen og det sociale fremskridt , som opns gennem en effektiv ivrksttelse af IAO ' s rammeaftaler , og til miljbeskyttelse , hvoraf bredygtig forvaltning af tropeskoven er af afgrende betydning i denne region .
<P>
Derfor foreslr vi vores Andes-partnere at flge meget nje op p deres bestrbelser p at diversificere deres eksport , bekmpe narkotika og fremme de sociale og miljmssige aspekter .
<P>
Der er allerede nogle , der har bekymret sig en smule over den parallel , som Kommissionen drager mellem narkotikaordningens genersitet og nsket om en evaluering af partnerskabslandenes konomiske , sociale og miljmssige resultater .
Man br vide , at vi fr svrt ved p anden mde at retfrdiggre den specifikke srordning med Latinamerika , som vi har et meget ambitist politisk og konomisk partnerskab med i forhold til andre af verdens lande og isr de asiatiske lande , hvis udvikling befinder sig p et tilsvarende niveau , og som ligeledes er konfronteret med narkotikabekmpelse , men ikke er under denne narkotikaordning .
Hvordan kan man retfrdiggre denne forskel , medmindre man kobler de ekstraordinre toldprferencer sammen med ivrksttelseskrav , som kun de lande , der i hj grad deler vores europiske vrdier for bredygtig udvikling , er indstillet p at opfylde ?
<P>
Ud over sine egne meritter med hensyn til at opfordre til de rigtige politikker str Kommissionens monitoring og dialogen med det enkelte land , som den skal munde ud i , for os som den modvgt , der giver narkotikaordningen mulighed for at undg kritiske sprgsml og endda et WTO-panel p baggrund af uretmssig diskrimination mellem lande under Fllesskabets GSP .
<P>
Det er sledes ikke en ulovlig eller fornrmende indblanding i disse landes indenrigsanliggender .
Vi mener tvrtimod , at denne monitoring er en slags lynafleder , der beskytter mod sagsanlg fra andre udviklingslande ved WTO .
<P>
Vi regner strkt med , at vores latinamerikanske partnere i Doha vil indg i et tt samarbejde med os om at fremme liberaliseringen og den bilaterale standardisering , der skal konsolidere den srlige narkotikaordning for Andespagten og Centralamerika i stedet for at true den .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , efter initiativet " Alt undtagen vben " bekrfter dette forslag om Fllesskabets nye generelle prferenceordning , som vi stiller umiddelbart fr Doha , at Unionen har til hensigt under den nye WTO-runde at prioritere udviklingslandenes indlemmelse i verdenskonomien med henblik p en mere afbalanceret og bredygtig udvikling , og Kommissionen har brug for Deres sttte til at gennemfre dette ambitise forehavende .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg takke kommissr Lamy hjerteligt for dette initiativ .
Det er , tror jeg , et initiativ , som endnu en gang viser fremsyn , og som allerede p forhnd forsger at lse problemer , som vi alle kan se komme .
Vi ved alle , at vi kun kan have succes i verdenshandlen , hvis vi tilbyder produkter og tjenesteydelser , som ogs bliver kbt .
Derfor mit sprgsml . Vi har nu gennem internethandlen internationalt net et meget hjt aktivitetsniveau inden for smforsendelser .
I Europa har vi 18 millioner erhvervsdrivende med under 250 ansatte .
Kunne De forestille Dem , at vi ogs for individuelle smforsendelser op til en vis vrdi p xx euro tager tilsvarende initiativer , s handlen kan udvikle sig virkelig frit p dette lille niveau , uden barrierer og uden alt for meget bureaukrati ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Lamy">
Jeg vil svare hr . Rbig kort p to omrder .
Det frste angr arten af de importhindringer , der fortsat eksisterer .
Der er groft sagt to kategorier af hindringer , nemlig de toldmssige hindringer , hvad enten de er tarifmssige eller kvantitative , eller de mere tekniske hindringer .
Hvad angr de tarifmssige eller kvantitative hindringer , vurderer jeg , at udviklingslandenes adgang til vores marked , srligt via moderne elektroniske hjlpemidler , med det " Alt undtagen vben " initiativ og den styrkelse af GSP , som vi lgger p bordet , er tilfredsstillende .
<P>
I vrigt er der sprgsmlet om toldprocedurerne og isr ivrksttelsen af kontrolsystemer , der beror p oprindelsesreglerne .
I det omfang vi giver nogle specifikke toldmssige fordele i henhold til en mestbegunstigelsesklausul , kan vi ikke knibe uden om eksistensen af oprindelsesregler og dermed certifikater , der tvinger os til at gennemfre nogle toldprocedurer .
Sledes behandler vi p den ene side toldtarifferne . P den anden side har vi , fordi vi behandler toldtarifferne , behov for oprindelsesregler og sledes toldprocedurer , og derfor mangler der nogle toldprocedurer .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne understrege , at toldprocedurer med fritagelser i forhold til forsendelsernes vrdi gr , at en del af det , der overfres elektronisk , ikke ryger i nettet .
Sagt p en anden mde , s snart man er under et vist antal afgiftsfritagelser , kan den elektroniske eksport foreg uden nogen toldprocedurer .
Derudover tror jeg , at vi for jeblikket m opretholde et vist antal formaliteter , medmindre vi stder p alvorlige og farlige problemer i forbindelse med oprindelsesreglerne .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Lamy for hans fremlggelse .
Jeg har et par sprgsml .
Det gldede mig at hre det , De sagde om tarifstigninger .
Kan De sige noget om de specifikke foranstaltninger , der vil blive truffet inden for rammerne af de nye generelle prferenceordninger og de srlige margener , der kan forventes i denne forbindelse ?
<P>
Kan De for det andet i forbindelse med de forbedrede generelle prferenceordninger , som forhbentlig vil medvirke til at bedre de sociale og miljmssige prstationer , sige noget om , hvor vellykket den eksisterende ordning har vret , og om De mener , at en fordobling er nok ?
Det lyder vldig godt med en fordobling , men udgangspunktet er meget lavt .
Man kan jo altid sige , at det ikke er nok , men mener De virkelig , at der er tegn til , at ordningen vil tiltrkke flere mennesker p denne mde ?
<P>
Jeg har ogs et sprgsml om , hvad der skal ske p lngere sigt .
Hvis vrdien af de generelle prferenceordninger hele tiden udhules p grund af de generelle tarifnedsttelser , sdan som De siger , hvilke andre metoder mener De s kan anvendes til at forsge at styrke den sociale og miljmssige prstation i forskellige udviklingslande ?
De generelle prferenceordninger , eller vrdien af dem , varer ikke evigt , da tarifferne nedsttes overalt .
<P>
Kan De til slut sige lidt mere om overtrdelser af menneskerettighederne generelt ?
De forbedrede generelle prferenceordninger fungerer benbart som et system af incitamenter .
Har De tnkt over , om det kan blive ndvendigt at reformere ordningerne , s de lande , der fortsat overtrder menneskerettighederne , navnlig Colombia , faktisk helt udelukkes fra ordningerne ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Lamy">
Jeg svarer fru Lucas p hendes sprgsml .
Hvad angr problemerne med toldstigning , vil vi reducere den forskel , der skyldes toldstigningen lige s meget , som vi forhjer prferencemargenen , men vi foretager ikke nogen drastisk ndring af toldstigningssystemet , derom hersker der ingen tvivl .
Der er fortsat nulafgift p visse produkter .
Toldstigningen gr sig gldende , men virkningen af den reduceres af den prferencemargen , som vi tilbyder .
<P>
Hvad angr den generelle prferenceordning , og lad os kalde det dens stimulerende virkning p det sociale og det miljmssige omrde , er grunden til , at Kommissionen har fundet det nyttigt at g videre med projektet og fordoble prferencerne , at den er enig i den underforstede mening med Deres sprgsml , nemlig at systemet ikke for jeblikket giver anledning til mange konkrete aktioner .
<P>
P det sociale omrde har vi foretaget nogle fornyelser i det stillede forslag , eftersom vi nu henviser en form for certificering af de fordele , som vi giver , til Den Internationale Arbejdsorganisation .
Endelig en fornyelse , gr jeg opmrksom p , som har den dobbelte virkning , at den bde gr den stillede diagnose mere objektiv og giver Den Internationale Arbejdsorganisation en strre rolle i disse internationale sociale beslutningsstrukturer , hvilket er et af vores ml , som De ved .
<P>
Med hensyn til narkotika har vi ogs foretaget fornyelser , eftersom vi planlgger en " narkotikaspecifik " monitoring i landene under prferencesystemet i henhold til sociale og miljmssige forhold .
I henhold til sociale forhold med reference til IAO ' s rammeaftaler og i henhold til miljmssige forhold inden for rammerne af tropeskovsfredningen , som synes at falde mere eller mindre sammen med omhandlede region .
S set fra den synsvinkel er retningslinjerne for monitoring blevet get , og jeg mener , at jeg i dette forslag , som ogs De har gjort det i vrigt , har forsgt at tnke p nogle specifikke tilflde , hvor det , der skete i felten med hensyn til de sociale rettigheder , ikke ndvendigvis stemte overens med nden i aftalerne mellem Unionen og disse lande .
<P>
Sidste sprgsml angende prferencer eller sociale eller miljmssige resultater er : Har vi andre muligheder ?
Som De ved , har vi truffet principbeslutningen om ikke at falde for fristelsen til sanktioner og i stedet holde os til tilskyndelsesforanstaltninger , hvad angr behandlingen af disse sociale og miljmssige sprgsml .
Derfor forger vi incitamentet , vi tydeliggr det , og vi objektiverer det med reference til en rkke standarder , men vi henfalder ikke til sanktioner .
Det , vi har p det unilaterale og bilaterale plan , hvor vi har en strre bevgelsesfrihed , skal overfres i en utvivlsomt mere afdmpet udgave til de multilaterale forhandlingsrammer , som fastlgges for mdet i Doha , og p det punkt kender De Unionens mandat .
I betragtning af at WTO er en multilateral institution , er vi forpligtet til at indg nogle kompromiser i WTO , som vi ikke ndvendigvis skal gre i en bilateral forhandling , og som vi slet ikke skal gre i unilaterale forhandlinger .
<P>
Endelig behandler vi problemerne med overtrdelser af menneskerettighederne p baggrund af de srlige IAO-konventioner og isr konventionen om afskaffelse af tvangsarbejde og slaveri .
Dette forslag indbefatter midlertidig udtrden i tilflde af slaveri eller tvangsarbejde .
Dette var allerede tilfldet i det foregende forslag .
Vi tilfjer overtrdelse af grundlggende sociale normer , som er genstand for fem ILO-basiskonventioner . S p det punkt har vi sdan set gjort tilfjelser til det allerede eksisterende , der , som De ved , har vret anvendt i Burma .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , ogs til Dem , hr. kommissr Lamy , mange tak for Deres forklaringer .
De har nsten allerede besvaret en del af mit sprgsml , som kommer nu .
Jeg vil endnu en gang vende tilbage til incitamentmodellen i GSP , den generelle prferenceordning , som jo er blevet udvidet med omrdet " sociale anliggender og milj " .
S vidt jeg har hrt , mder dette program , som jeg finder meget fornuftigt , endnu ikke den nskede resonans i de pgldende lande .
Findes der allerede nu forklaringer p , hvorfor det har s lille resonans , selv om det jo ikke er forbundet med negative sanktioner ?
<P>
Det andet sprgsml er , om der findes et skn over , om den store frihandelszone fra Alaska til Ildlandet , som USA jo planlgger , og hvor tolden ogs skal bringes ned p nul - hvis det da nogensinde bliver til noget - ville skade eller gavne handlen med os netop i den generelle prferenceordning .
Har man allerede gjort sig tanker om det i Kommissionen ?
<P>
Lige et ganske kort sprgsml vedrrende WTO . I den sidste tid er det blevet skrevet , at man vil vre glad , hvis der i Qatar overhovedet bliver taget en beslutning om at indlede en ny forhandlingsrunde p forskellige omrder .
Kan De sige noget om det ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Lamy">
Jeg vil svare p de tre sprgsml fra hr . Kreissl-Drfler .
<P>
Frste sprgsml omhandlede vore dages brug af sociale eller miljmssige tilskyndelsesklausuler .
Vi har , som tingene ser ud i dag , fire ansgninger i henhold til den sociale tilskyndelsesklausul , nemlig fra Moldavien , Ukraine , Georgien og Rusland .
Ud af disse fire ansgninger er der allerede en - som for vrigt m vre Moldavien , hvis jeg husker korrekt - der er blevet godkendt .
De andre er under behandling .
Denne liste er ikke srlig lang , den er endda kort , hvis man ser p de lande , der i teorien kunne tnkes at interessere sig for emnet .
<P>
Men hvorfor er den ikke lngere ?
Efter min mening er der to grunde til dette .
Den frste bunder i en principsag . Nogle udviklingslande nsker af princip ikke at knytte handelsfordele sammen med overholdelsen af sociale normer .
Denne holdning er ikke en flles holdning .
Den er ikke lige fast i alle lande .
Spektret er relativt stort , og det kan ikke undgs , at det nogle gange skaber problemer . Vi ved det , det er deres ret , det er deres opfattelse , de er suverne .
Vi vurderer blot , at vi ved at ge margenen og deres interesse i at " matche " disse kriterier mske kan ndre holdningen hos en rkke lande , som tver , og som er splittet mellem konomiske interesser og principielle interesser , og f dem til at sl ind p den vej , som vi betragter som vrende den rigtige .
<P>
Andet sprgsml handlede om den nordamerikanske frihandelszone . Det drejer sig for jeblikket om forhandlinger mellem 34 medlemslande p det amerikanske kontinent .
De har varet i snart fem r og er godt p vej til sandsynligvis at fortstte i endnu fem r .
P kort sigt er dette ikke noget problem , og det har ikke nogen indvirkning p den relative fordel , som vi giver landene i omrdet i henhold til narkotikaordningen , hvad enten det er Mellemamerika eller landene i Andesomrdet og i Andespagten .
Vi giver s at sige hvert vores bidrag . USA bidrager p forskellig mde , isr med ln eller aktioner , og vi bidrager med handel .
Hver har sin mde at gre tingene p , og jeg mener ikke ud fra dette synspunkt , at forhandlingen om den syd- og nordamerikanske frihandelszone vil ndre stort p tingene p kort sigt .
P mellemlangt eller langt sigt afhnger alt af det toldprferenceniveau , som de nr frem til , og det er endnu for tidligt at vide noget om .
<P>
Det sidste sprgsml gik p fremtidsudsigterne for Qatar . Som De uden tvivl er klar over , eftersom De er specialist p omrdet , arbejder vi sammen med en rkke udviklingslande under hjtryk for at forbedre deres opfattelse af , hvilken interesse de har i at pbegynde en multilateral forhandlingsrunde i Qatar .
Dette sker lbende under forholdsvis gode betingelser .
Hvis man f.eks. skal tro p resultaterne p dette punkt fra mdet mellem APEC ' s handelsministre , som i sidste uge samlede de lande , der grnser op til Stillehavet , kan vi konstatere fremskridt p omrdet .
For vrigt samarbejder vi ogs i dette jeblik intenst med USA ' s nye regering om at forsge at srge for , at topmdet mellem USA og EU , der finder sted torsdag morgen i Gteborg fr Det Europiske Rds mde , kan komme med et signal , der bidrager til at vise , at bevgelsen nu er startet .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Vi er alle klar over , at De for tiden har en yderst vigtig porteflje at udfre p vegne af Fllesskabet .
<P>
Forhandlingen af dette punkt er afsluttet .
<CHAPTER ID=12>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0171 / 2001 ) .
<SPEAKER ID=181 NAME="Bart Staes">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0437 / 01 ) :
<P>
Om : Uregelmssigheder i forbindelse med SENSUS- og Europolis-projekterne Aventinus-projektet og efterflgeren SENSUS er siden 1996 blevet stttet af Kommissionen .
Sigtet med begge projekter er at udvikle et informationsudvekslingsprogram til brug for de europiske politimyndigheder og efterretningsvsener .
Stephan Bodenkamp / Christoph Klonowski fra Bundesnachrichtendienst er ansvarlige for koordineringen .
<P>
Den 25. maj 1999 ndredes den oprindelige afgrelse E / 1791 / 97 af 3. september 1997 , s Europol kunne blive tilsluttet projektet ( E / 696 / 99 ) .
I november 1999 varetog Europol rent faktisk ledelsen i SENSUS-partnerne Gesellschaft fr multilinguale Systeme og den italienske virksomhed Datamat .
<P>
Til trods for , at koordinatoren Stephan Bodenkamp / Christoph Klonowski er blevet dmt for dokumentfalsk og uanset den uklare konstruktion SENSUS-Bundesnachrichtendienst-L & H-Sail Labs , har Europol i begyndelsen af 2001 udskrevet et nyt udbud til en vrdi af 20 mio . .
<P>
Vil Rdet lade gennemfre en ekstern revision af Aventinus- , SENSUS- og Europolis-projekterne for at gre en ende p uregelmssighederne og sikre , at projektet bliver gennemskueligt ?
Hvorfor modstter Rdet sig i bengtende fald en sdan revision ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Danielsson">
Jeg vil fatte mig i yderste korthed .
Jeg vil informere det rede medlem om , at de projekter , han refererer til i sit sprgsml , udelukkende falder ind under Europa-Kommissionens befjelser .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , De havde tydeligvis ikke behvet skynde Dem , for Rdets svar er faktisk usdvanligt kort .
Det overrasker mig , at dette sprgsml udelukkende skulle falde ind under Kommissionens befjelser , men at det alligevel kan stilles i denne sprgetid med sprgsml til Rdet .
Svaret beviser , kre kolleger , at der er presserende behov for en demokratisk kontrol med Europol .
Jeg kender faktisk artikel 30 i traktaten om Den Europiske Union , men kendsgerningerne foreligger nu engang i denne sag .
Mske bruger Europol stjlen informationsteknologi til ulempe for en tysk virksomhed , som dermed er bragt p fallittens rand .
Den tyske efterretningstjeneste er involveret i denne sag , og det drejer sig om mange millioner europiske offentlige penge .
En ansat ved Europol er i jeblikket arresteret , og mske er der andre arrestationer p vej .
Jeg vil gerne sprge Rdet , om det er rede til at godkende en grundig undersgelse af Europol eller ej .
I bengtende fald , hvorfor afviser det dette , og hvorfor gr det s med til , at politisamarbejdet indledes p en meget uheldig mde ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Danielsson">
Lad mig understrege , at jeg deler hr . Staes " bekymring over oplysningerne om uregelmssigheder i Europol .
S sent som i dagens aviser kan vi lse om episoder og indgriben p grund af pstede uregelmssigheder .
De problemer , som hr . Staes tager op , er helt reelle .
<P>
Jeg vil dog endnu en gang ppege , at det er Kommissionens ansvar at hndtere disse sager .
Jeg er ogs overbevist om , at Europol , der jo sorterer under Rdet ( retlige og indre anliggender ) , har bestemmelser om revision og regnskaber m.m. , der er udformet p en sdan mde , at man hurtigt kan opdage den slags fejl og uregelmssigheder , som hr . Staes nvner .
<P>
Jeg er taknemmelig for , at hr . Staes tager denne vigtige sag op , og jeg beklager , at jeg som Rdets formand ikke kan g mere i detaljer , eftersom det ligger uden for Rdets befjelser .
Jeg hber imidlertid , at vi i fllesskab vil srge for , at vi ikke i fremtiden vil kunne hre om denne slags sager .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , de fleste af os kan beundre den taktik og de fremtidige opgaver , der skal udfres af Europol som organisation .
Vi ved alle , at det er en meget ndvendig organisation .
De redegjorde for Europols fremtidige struktur .
Er der planer om at bringe Europol under demokratisk kontrol ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Danielsson">
Det er Rdets opfattelse , at Europol allerede er underlagt demokratisk kontrol , og jeg ved ikke af , at der skulle vre forslag , der har til hensigt at ndre kontrolsystemet for Europol .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=188 NAME="Nelly Maes">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0439 / 01 ) :
<P>
Om : Politisk dialog med Tyrkiet Som svar p skriftlig foresprgsel P-0054 / 01 oplyser Rdet , at Tyrkiet p kort sigt vil drage omsorg for , at alle lovbestemmelser , som indeholder forbud mod , at tyrkiske borgere i radio- og tv-udsendelser anvender deres ( dvs. det kurdiske ) sprog , vil blive afskaffet .
Desuden skal Tyrkiet ivrkstte en strategi for at reducere regionale forskelle , isr for at forbedre situationen i landets sydstlige del og tilvejebringe konomiske , sociale og kulturelle muligheder for alle borgere .
Hvad er der hidtil opnet med hensyn til disse kortsigtede mlstninger ?
Er Tyrkiet begyndt at gennemfre dette ?
Er Tyrkiet begyndt at udarbejde de nvnte langsigtede mlstninger ( garanti for den kulturelle alsidighed og kulturelle rettigheder for alle ) ?
Vil Rdet lgge pres p de tyrkiske myndigheder , for at disse rent faktisk gennemfrer den bebudede ndring af sin politik over for Kaukasus og bner sine grnser til Armenien ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Danielsson">
Som et svar p et sprgsml , som fru Frahm stillede p mdet i februar , havde jeg lejlighed til at nvne de bestemmelser i tiltrdelsespartnerskabet med Tyrkiet , der vedrrer det omrde , som fru Maes tager op i sit sprgsml .
Som vi ved , vedtog Rdet tiltrdelsespartnerskabet den 8. marts 2001 .
<P>
Tyrkiets svar kom i form af et nationalt program for godkendelse af EU ' s acquis , som den tyrkiske regering vedtog den 19. marts .
Kommissionen er i jeblikket ved at gennemg indholdet i Tyrkiets nationale program . Den ser bl.a. p , hvorvidt det stemmer overens med tiltrdelsespartnerskabet p de punkter , som fru Maes tager op i sit sprgsml .
Vurderingen vil blive foretaget af Kommissionen inden for rammerne af den fremskridtsrapport , der skal fremlgges for Rdet til efterret .
Rdet har noteret sig , at det i Kommissionens prliminre analyse bliver foreslet , at nr det glder de politiske kriterier , vil yderligere bestrbelser vre ndvendige med henblik p at afskaffe ddsstraffen og indfre kulturelle rettigheder for alle borgere uanset oprindelse .
<P>
I den sammenhng er det vigtigt at huske p , at det ikke er nok , at noget er indfrt i det nationale program for godkendelse af EU ' s acquis , eller at lovgivningen er vedtaget .
Unionen stiller strre krav end som s .
Det er gennemfrelsen , der er det vigtigste , og vi ved alle , at Tyrkiet skal srge for , at det , der bliver skrevet ind i programmet , ogs virkeligt bliver gennemfrt .
Det er derfor vigtigt , at de forskellige organer for overvgning af associeringsaftalen virkelig flger , hvordan den tyrkiske regering i praksis realiserer de forpligtelser , som den har ptaget sig i programmet .
<P>
Rdet vil fortstte med aktivt at opfordre og opmuntre Tyrkiet til at gennemfre reformer p de omrder , som fru Maes tager op , eftersom der er meget , der kan forbedres .
De sprgsml , der er blevet stillet , vil derfor fortsat st verst p dagsordenen i den forbedrede politiske dialog .
<P>
Nr det glder Tyrkiets politik over for Sydkaukasus og i srdeleshed landets forbindelser med Armenien , anmoder Rdet Tyrkiet om at deltage i og aktivt bidrage til de bestrbelser , der kan styrke freden og velstanden i omrdet .
EU ' s trojka , under ledelse af den svenske udenrigsminister , besgte regionen i februar .
Efter det besg accepterede ogs Rdet ( almindelige anliggender ) konklusionerne .
Som flge af dette vil der regelmssigt blive frt en dialog om Sydkaukasus p mderne p hjt niveau med Tyrkiet .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg er naturligvis ikke helt tilfreds med Deres svar .
Det kan jeg ogs vanskeligt vre .
Jeg har dog nogen forstelse for tiden .
Det er ogs vigtigt , at tingene undersges ordentligt , men jeg er absolut enig med Dem i , at papir ikke er tilstrkkeligt .
Papir er tlmodigt , siger man p mit sprog , og jeg tror ogs , man siger det p andre sprog .
Gennemfrelsen er det allervigtigste , og kontrolorganerne br sledes udvise en meget stor uafhngighed for virkelig at kontrollere denne gennemfrelse .
Ofte konstaterer vi jo , at ansgerlandene gr sig store bestrbelser p at f det til at se ud , som om alt er i orden .
Det kan Tyrkiet ikke engang gre i jeblikket , hvor situationen i de tyrkiske fngsler er s dramatiske , og hvor der stadig hver dag er mennesker , der bringer sig i livsfare eller tvinges til det - det vil jeg ikke diskutere nu - fordi der ikke indledes en dialog .
Dette forekommer mig at vre i modstrid med gode foranstaltninger for mindretallene .
Jeg hber derfor , at trojkaen vil vre streng og retfrdig i sine konklusioner .
<SPEAKER ID=191 NAME="Danielsson">
Lad mig afslutningsvis sige , at Rdet naturligvis deler fru Maes " bekymring over situationen i de tyrkiske fngsler .
Hvis jeg husker rigtigt , har sultestrejkerne i de tyrkiske fngsler nu krvet 23 ddsofre .
Denne udvikling , som Rdet flger nje , er dybt foruroligende .
Nu er der ogs en retssag i gang mod Fasilet-partiet .
Eftersom der endnu ikke er faldet dom , er det for tidligt at udtale sig om eventuelle konsekvenser .
I almindelighed kan man dog sige , at et forbud mod politiske partier nppe er lsningen p Tyrkiets politiske og konomiske problemer .
<P>
Jeg er glad for ved denne lejlighed , som ved tidligere lejligheder , sammen med fru Maes at kunne henlede opmrksomheden p en utrolig vigtig sag , nemlig hvordan menneskerettighederne udvikles i Tyrkiet .
Denne vigtige sag br vi i fllesskab flge nje i fremtiden .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=193 NAME="Guido Podest">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0444 / 01 ) :
<P>
Om : Tosprogethed i Istrien Det istriske regionalrd godkendte den 9. april 2001 statutten for regionen , hvorved italiensk og kroatisk ligestilles i alle de regionale institutioner og i alle de administrative instansers procedurer .
<P>
Desvrre blev disse bestemmelsers lov den 23. april 2001 ophvet af det kroatiske Justitsministerium , der begrundede ophvelsen med en forfatningskontrol til trods for , at de i alle henseender menes at vre i overensstemmelse med nden og ordlyden i den kroatiske forfatning ( grundchartret ) .
<P>
Dette har vakt stor overraskelse og bekymring for en eventuel alvorlig situation for den italiensktalende del af befolkningen , eftersom Italien er et venligsindet land , er stiftende medlem af EU og str som garant for fuldkommen tosprogethed ( italiensk / kroatisk ) i sine grnseomrder .
<P>
Hvorledes vil Rdet gribe ind og i hvilke fora , sledes at :
<P>
den kroatiske regering straks genindfrer de ophvede bestemmelser og hurtigst muligt bekrfter , at de er i overensstemmelse med forfatningen ,
<P>
det undgs , at Kroatiens fremtidige tilnrmelse til EU ender i en politisk blindgyde , som flge af at Zagrebs bestrbelser i retning af EU svkkes af en sdan beslutning fra den kroatiske regerings side ,
<P>
de principper , som EU bygger p , og fllesskabsretten bekrftes , og det italiensktalende mindretals ret til at f deres egen kulturelle identitet anerkendt ikke blokeres eller erklres for forfatningsstridigt ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Danielsson">
Lad mig forsikre det rede medlem om , at respekten for og beskyttelsen af minoriteter er meget vigtige aspekter for Rdet i almindelighed og for det svenske formandskab i srdeleshed .
<P>
Respekten for og beskyttelsen af minoriteter er vilkr , der er indbygget i Unionens politik over for de lande , der er omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen i det sydstlige Europa .
Kroatien er , som vi alle ved , et af disse lande .
<P>
Stabiliserings- og associeringsprocessen , der jo forhbentlig vil fre disse lande nrmere en europisk integration , flges og overvges nje af Rdet .
Det rede medlem kan vre forvisset om , at udviklingen i regionen flges nje , ogs nr det glder menneskerettighederne og respekten for og beskyttelsen af minoriteter .
Lad mig henvise til , at Rdet ( almindelige anliggender ) den 11. juni godkendte en redegrelse for stabiliserings- og associeringsprocessen , inklusive en vurdering af Kroatien .
<P>
I denne vurdering bifalder Rdet de fremskridt , der allerede er opnet af den nye kroatiske regering , siden den tiltrdte sidste r .
Der er opnet vsentlige resultater p mange omrder , men vi peger ogs p flere omrder , hvor der krves yderligere foranstaltninger .
Et sdant omrde er netop vedtagelsen af en ny lov om beskyttelse af minoriteter .
Der foreligger allerede et lovforslag , og jeg er sikker p , at Kroatien vil vedtage det og gennemfre loven p passende vis .
Rdet overvger alts allerede disse sager .
<P>
Det eksakte sprgsml om tosprogethed i Istrien , hvor der er en ganske stor italiensk minoritet , og situationen med forordningen for regionen , der for nylig blev vedtaget af regionalrdet i Istrien , behandles netop nu ved Kroatiens forvaltningsdomstol .
Vi ser frem til domstolens afgrelse , og vi vil fortsat flge sagen nje i vores forbindelser med Kroatien .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="IT" NAME="Podest">
Hr . Danielsson , jeg var glad for Deres svar og ogs for at hre , hvad Rdet vedtog p dette omrde i gr .
Tillad mig dog at sige , at det netop er EU ' s grundlggende tankegang at respektere mindretallene og ligeledes at respektere de kulturforskelle , som flerprogethed naturligvis er et umiddelbart aspekt af .
Det er en alvorlig sag , at statutten for regionen , som det istriske regionalrd vedtog den 9. april , er blevet ophvet , og forfatningsdomstolen har sledes fet en frist p et r til at undersge , om der er tale om et eventuelt brud p forfatningen .
Nr man ogs tager i betragtning , at dette var en af de vigtigste rsager til den kroatiske integrationsministers afgang , sprger jeg mig selv , om det drejer sig om interne kampe til skade for det italiensktalende mindretal , eller om det i virkeligheden - og det ville vre det vrst tnkelige - er den kroatiske forfatning , som ikke beskytter mindretallene og de kulturelle srprg .
Jeg sprger mig selv , hvordan den kroatiske regering forestiller sig , at den fortsat kan komme tttere p EU , nr den har sdan en holdning .
<SPEAKER ID=196 NAME="Danielsson">
Lad mig understrege , at stabiliserings- og associeringsprocessen er yderst vigtig for nje at kunne flge denne slags sager .
<P>
Vi ved jo , at mange steder i Europa er netop beskyttelsen af minoriteter og deres rettigheder en meget svr opgave .
Jeg tror , at Unionen gr en meget vigtig indsats , nr vi gennem denne proces og disse aftaler , ogs med lande , som endnu ikke er ansgerlande , kan flge udviklingen og ppege det , nr vi mener , at udviklingen ikke gr i den rigtige retning .
<P>
Den rapport , som Rdet godkendte i gr , giver p sin vis grund til optimisme .
Nu afventer vi forfatningsdomstolens afgrelse , og vi vil fortsat flge sagen nje .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=198 NAME="Josu Ortuondo Larrea">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0446 / 01 ) :
<P>
Om : Omlgning af fiskeriindsats , get brug af bundgarn , der gr indhug i gydebestanden Fiskeriet efter kulmule undergik gennemgribende ndringer i anden halvdel af 90 " erne , navnlig p grund af en kraftig vkst i den fiskerflde , der anvender bundgarn , sledes at dette fiskeris andel af landingerne voksede fra 4 % i 1994 til 20 % i 1999 .
<P>
Eftersom fiskeriindsatsen med bundgarn mles ud fra garnets lngde og det antal gange , det udsttes i havet , har overgangen til denne form for fiskeri medfrt en meget betydelig vkst i den effektive fiskeriindsats , som oven i kbet er rettet mod en gydebestand , der i hele det forgangne rti l under forsigtighedsniveauet .
<P>
Hvad har Rdet gjort for at begrnse dette ukontrollerede fiskeri og samtidig begrnse dets negative indvirkning p gydebestanden ?
<P>
Har man begrnset antallet og lngden af de garn , der m anvendes p hvert fisketogt ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Danielsson">
Rdet er opmrksom p den kritiske situation for kulmuler i Fllesskabets have og p den indvirkning , som den gede anvendelse af bundgarn kan have p denne bestand .
<P>
Der er imidlertid bestemte tekniske regler for anvendelsen af bundgarn til kulmulefiskeri og regler , der isr sigter mod at kontrollere det overfiskeri , som denne type redskab afstedkommer , f.eks. ved begrnsning af antal net , begrnsning af nettenes lngde eller den tid , hvori de m vre i vandet .
<P>
Det rede medlem er sikkert klar over , at det er Kommissionen , der skal overvge , om reglerne i den flles fiskeripolitik overholdes , og vedtage passende foranstaltninger , nr det er ndvendigt , samt eventuelt foresl ny lovgivning p dette omrde .
I denne sammenhng vil jeg gerne henlede det rede medlems opmrksomhed p de ndforanstaltninger for kulmulebestandens ophjlpning , som Kommissionen i jeblikket er ved at udarbejde i nrt samarbejde med medlemslandene .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=201 NAME="Camilo Nogueira Romn">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0453 / 01 ) :
<P>
Om : Debatten om reform af traktaterne Hvad kan begrunde det svenske formandskabs nsten totale tavshed om og mangel p initiativer i forbindelse med reformen af traktaterne og en eventuel forfatning for Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Danielsson">
Som det rede parlamentsmedlem ved , blev der p regeringskonferencen i Nice vedtaget en erklring , der blev vedlagt slutakten , og heri blev de foranstaltninger , som det svenske og belgiske formandskab skal trffe , fastslet .
I denne sammenhng fremsatte det svenske formandskab , det kommende belgiske formandskab og Europa-Parlamentets og Kommissionens formnd den 7. marts 2001 en flles udtalelse , der formelt indledte debatten om den kommende udvikling af EU .
<P>
Det er forhbningen , at man via adskillige virksomhedscentre og talrige bidrag vil kunne fremme en debat , der har en strre spndvidde end tidligere .
Debatten skal koncentreres om de grundlggende udfordringer , som EU str over for i de kommende rtier , og den skal stimulere til forslag om , hvordan disse udfordringer skal imdegs rationelt , nr det drejer sig om policy-bestemmelser , institutioner og tilrettelggelse af arbejdet .
<P>
For at kunne skabe et " borgerforum " - et sted , hvor alle debatindlg kan samles og gres tilgngelige - blev webstedet Future of Europe bnet samme dag .
De frste debatindlg blev skrevet af Sveriges statsminister , Gran Persson , Belgiens premierminister , Guy Verhofstadt , og Kommissionens formand , Romano Prodi , for at inspirere andre til at gre det samme .
<P>
Samme dag skrev den svenske statsminister til sine kolleger i medlemslandene og i ansgerlandene og indbd dem til at deltage , bl.a. ved at bidrage med indlg til webstedet .
Statsministeren skrev med samme forml ogs til EF-Domstolen , Revisionsretten , Regionsudvalget , Det konomiske og Sociale Udvalg , Konferencen for Organer med Ansvar for EF-anliggender i Fllesskabets Parlamenter ( COSAC ) og arbejdsmarkedets parter .
<P>
Som flge af , at vi p denne mde har indledt debatten , er der allerede p dette tidlige stade taget mange initiativer i medlemslandene , i ansgerlandene , i Unionens institutioner og i forskellige debatfora .
Hidtil har alle vret interesseret i en virkelig ben og bred debat om Unionens fremtid i overensstemmelse med nden i Nice-erklringen .
Jeg er helt overbevist om , at debatten i de kommende mneder vil tage yderligere fart , efterhnden som der kommer flere bidrag til den .
<P>
Det svenske formandskab har desuden udfrdiget en situationsrapport inden Det Europiske Rds mde i Gteborg , og heri gres der rede for de initiativer , der er taget p nationalt og europisk plan for at fremme vidtgende diskussioner med alle parter , deriblandt reprsentanter for de nationale parlamenter , for politiske , konomiske og akademiske kredse , for det civile samfund osv . I denne rapport peger vi ogs p visse tendenser , som vi har lagt mrke til i debatten , vedrrende nste fase af forberedelsesarbejdet inden nste regeringskonference .
<P>
Nr det drejer sig om at opfylde forpligtelserne i erklringen om Unionens fremtid , er det op til det belgiske formandskab at reflektere videre over de initiativer , der er ndvendige for , at denne proces kan fortstte .
Det er planen , at der skal vedtages en erklring om dette emne p Det Europiske Rds mde i Laeken i december .
Jeg synes derfor ikke , at den stilhed og den mangel p betydningsfulde initiativer , som sprgsmlsstilleren henviser til , er reel .
Tvrtimod har formandskabet helt i overensstemmelse med beslutningerne i Nice aktivt og initiativrigt forsgt at stimulere til en vigtig debat om Unionens fremtid .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Jeg har stillet dette sprgsml p et tidspunkt , hvor det svenske formandskabs halvr er ved at vre forbi , i bevidstheden om , at Deres lands formandskab ikke har gjort nok for at imdekomme beslutningen om Nice-traktaten , som De har omtalt , og den ngstelse , der er i det europiske samfund .
<P>
Jeg mener , at der i det europiske samfund er en flelse af , at Nice er en total fiasko , og jeg mener ogs , at denne fiasko bl.a. har medfrt , at Irland , stillet over for den irske regerings skdeslshed , sagde nej ved afstemningen om Nice-traktaten , og ligeledes , selv om det i dette tilflde er positivt , at hr . Jospin , Frankrigs premierminister , og hr .
Schrder , Tysklands forbundskansler , har foreslet noget , som de for syv eller otte mneder siden ikke ville have vovet at foresl , nemlig den fremtidige eksistens af en europisk forfatning .
<P>
Jeg synes ikke , at det svenske formandskab har vret p hjde med situationen i denne grundlggende debat , og jeg synes , at det var den svenske statsminister , og ikke Frankrigs og Tysklands politiske ledere , der burde have taget initiativet .
Formandskabet har heller ikke vret p hjde med situationen i den grundlggende debat om strukturfondene , der betyder s meget for mit land .
<SPEAKER ID=204 NAME="Danielsson">
Jeg beklager , at det rede medlem ikke har vret inde p hjemmesiden for fremtidsdebatten , som jeg refererede til i mit indlg .
Hvis han havde vret det , havde han kunnet lse et indlg fra den svenske statsminister , hvor han rsonnerer over netop de sprgsml , som det rede medlem stiller .
Statsministeren kommer mske ikke frem til helt de samme konklusioner som hr . Jospin og Schrder , men jeg gr ud fra , at det rede medlem ikke nsker ensretning i debatten , men mangesidethed .
Det fr man , hvis man gr ind p hjemmesiden . Der kan man desuden ogs lse , hvad Rdets formand mener .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg har et tillgssprgsml til den rede reprsentant for Rdet .
De henviser til Nice-traktaten , men er det ikke sdan , at der str i traktaten , at hvis den skal kunne vedtages , skal alle lande kunne vedtage den i overensstemmelse med deres forfatning ?
Irland har jo netop sagt nej til Nice-traktaten .
Hvis EU flger sine egne regler , skal EU s ikke holde op med at tage udgangspunkt i Nice-traktaten og indse , at den har spillet fallit ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Danielsson">
Det rede medlem tager nu et andet aspekt op .
Jeg tror ikke , at jeg refererede til Nice-traktaten p den mde , som hr . Sjstedt pstr .
Jeg henviste til den bestemmelse om fremtidsdebatten , der blev truffet p Nice-topmdet . Det , hr .
Sjstedt nvner , om det , der er sket i Irland , er en anden og vigtig debat , som jeg ved , at der bliver lejlighed til at fre i morgen , bl.a. med den svenske udenrigsminister , nr hun fremlgger planerne for topmdet i Gteborg , hvor sprgsmlet om det , der er sket i Irland , naturligvis bliver en vigtig komponent .
<P>
Lad mig ogs sige , at ratifikationsprocessen for Nice-traktaten vil pg i de forskellige medlemslande i yderligere nogle mneder , mske i op til et r .
Jeg har noteret mig de udtalelser , som den irske regering er fremkommet med , om den fortsatte proces i Irland .
Jeg tror derfor , at der vil vre lejlighed til at vende tilbage til dette .
Jeg tror , at det er alt for tidligt at sige , at Nice-traktaten har spillet fallit , som hr . Sjstedt pstr .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Hr . Nogueira Romn , jeg antager , at De kender forretningsordenen , og at De derfor kun beder om ordet for en bemrkning hertil .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , jeg benytter mig af denne anledning til at udtrykke min dybe forbavselse over , at jeg for at vide , hvad der sker i Europa , er ndt til at sge oplysninger p en hjemmeside !
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=210 NAME="Herman Schmid">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0456 / 01 ) :
<P>
Om : Politiaktioner under topmdet i Gteborg EU ' s topmder bliver ofte ledsaget af offentlige demonstrationer , som igen giver anledning til repressive politiaktioner .
Dette skete i Malm , da EU ' s finansministre mdtes den 21. april , og det forventes igen at ske under Gteborg-topmdet i juni , hvor ogs prsident Bush kommer til stede .
Det forlyder , at Bush medbringer et stort antal sikkerhedsfolk .
Det m formodes , at der har vret konsultation , samordning og samarbejde mellem det amerikanske sikkerhedspersonale og det svenske sikkerhedspersonale med henblik p at forberede Gteborg-topmdet .
<P>
Var politiaktionerne i Malm planlagt og gennemfrt som en velse med henblik p at forberede Gteborg ?
Var de amerikanske sikkerhedsfolk til stede eller p anden mde inddraget i politiaktionerne i Malm ?
Hvem har den endelige myndighed og det endelige ansvar for topmdedeltagernes sikkerhed ?
Er det udelukkende den svenske regering , der har ansvaret , eller har de amerikanske sikkerhedsfolk en eller anden form for selvstndig myndighed , for s vidt angr prsident Bush og hans selskabs sikkerhed ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Danielsson">
Politiindsatsen under topmdet i Gteborg hrer ikke under Rdets befjelser .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Det kan man kalde et kortfattet svar .
Jeg troede tvrtimod , at EU-topmdet var formandskabets anliggende .
Det forbavser mig derfor , at formandskabet p det nrmeste ikke svarer p mit sprgsml .
<P>
Hvis det gr s godt , som vi - og det svenske politi i Gteborg , der synes at have forberedt sig p et fredeligt topmde - hber , s bliver denne sag mske ikke aktuel .
Men hvis det gr drligt , er det underligt , hvis Rdets formand , der desuden er medlem af den svenske regering , ikke har nogen interesse i eller ansvar for det .
Det er bemrkelsesvrdigt .
Jeg gad vide , hvem der egentlig har ansvaret .
<SPEAKER ID=213 NAME="Danielsson">
Eftersom jeg gr ud fra , at Herman Schmid ikke har brug for en forklaring p det , jeg sagde , vil jeg gerne gentage det . Jeg sagde , at " politiindsatsen under topmdet i Gteborg ikke hrer under Rdets befjelser " .
Topmdet i sig selv er naturligvis et anliggende for Rdet .
Jeg hber , at Herman Schmid er enig i min opfattelse af , at politiets indsats br forblive et nationalt anliggende .
<P>
Lad mig bruge denne lejlighed til at fortlle , at formandskabet har meget omfattende planer i forbindelse med topmdet i Gteborg , og de gr ud p at fre en dialog med alle , der har en holdning til Unionens virke .
Mange medlemmer af den svenske regering vil tilbyde at mdes og tale med forskellige grupper , der har en holdning til Unionens virke i almindelighed og til topmdet i Gteborg i srdeleshed .
<P>
Formandskabet vil leve op til sine forpligtelser og dermed srge for , at topmdet i Gteborg vil lede til substantielle fremskridt , og at det ogs bliver et eksempel p , at det er muligt at bne ogs topmdediskussionerne og gre dem noget bredere end hidtil .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=215 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0483 / 01 ) :
<P>
Om : Registrering af borgere i SIS-registret I anledning af KOFIN-Rdets mde i april i Malm blev der demonstreret mod EU og MU .
En demonstration mod EU blev angrebet af politiet . Over 250 personer blev anholdt , og mange blev mishandlet af politiet .
De anholdte skulle identificere sig .
Politiet lavede ogs systematiske videooptagelser af fredelige demonstranter .
Efter forlydender i svensk radio registrerer det svenske sikkerhedspoliti EU-kritikere forud for EU-topmdet i Gteborg .
<P>
I henhold til Schengen-aftalen kan personer , som anses for at vre en trussel mod den nationale sikkerhed , opfres i SIS-registret .
Har de svenske myndigheder foretaget registrering af personer i SIS p grundlag af deres deltagelse i demonstrationerne i Malm eller p grund af deres EU-kritiske holdning ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Danielsson">
I hr . Sjstedts sprgsml henvises der til en hypotetisk registrering af oplysninger i det skaldte SIS-register .
<P>
Lad mig ppege , at i henhold til artikel 105 i konventionen om gennemfrelse af Schengen-konventionen ligger ansvaret udelukkende hos de aftalende parter , nr det skal sikres , at oplysninger , der bliver indfrt i Schengen-informationssystemet , er rigtige , aktuelle og lovlige .
<P>
I henhold til artikel 104 skal den nationale lovgivning , der glder for den af de aftalende parter , der indgiver en rapport , vre udgangspunktet for rapporten .
Man br ogs huske p , at der i Sverige , ligesom i de vrige medlemslande , der har tilsluttet sig Schengen-konventionen , er en myndighed , der har ansvar for , at der fres en uafhngig kontrol med det nationale Schengen-register .
<P>
Hvem som helst har ret til at begre , at tilsynsmyndigheden kontrollerer de registreringer i Schengen-informationssystemet , der vedrrer dem , ligesom de kan begre kontrol med , hvordan disse oplysninger anvendes .
Kontrollen skal udfres i henhold til den nationale svenske lovgivning .
<P>
Lad mig et kort jeblik tage rdsformandens kasket af og ifre mig den svenske og meddele hr . Sjstedt , at jeg for en sikkerheds skyld har fundet frem til det eksakte svar p hans sprgsml om , hvorvidt der er personer , der af de svenske myndigheder er blevet registreret i SIS p grund af , at de har deltaget i demonstrationen i Malm , eller fordi de er EU-kritiske .
Efter at have kontrolleret dette er svaret p begge sprgsml et utvetydigt nej .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg takker den rede reprsentant for Rdet for det usdvanligt klare svar .
Jeg er glad for dette svar , eftersom jeg synes , at det er vigtigt .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge - mske med den svenske kasket p - hvorfor det svenske sikkerhedspoliti systematisk videofilmer fredelige EU-kritiske demonstranter i demonstrationer , hvor der ikke er nogen uroligheder overhovedet .
Er det foreneligt med den almindelige ytrings- og demonstrationsfrihed ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Danielsson">
Som formand for Rdet har jeg definitivt ingen befjelser til at svare p dette sprgsml .
Heller ikke i min egenskab af reprsentant for den svenske regering har jeg befjelse til at svare p sprgsml , der vedrrer myndighedsudvelse .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Eftersom det har vist sig muligt , at man kan skifte sin kasket ud , vil jeg ogs stille et sprgsml .
<P>
Der har vret temmelig vedholdende oplysninger i pressen , bl.a. i Gteborgposten , om , at den amerikanske sikkerhedstjeneste meget aktivt har medvirket i forberedelserne til topmdet .
Det siges at have foreget i Sverige i adskillige uger .
Jeg ved ikke , om oplysningerne er forkerte , men de tillgges navngivne politibetjente fra Gteborgs politi , og jeg har heller ikke set et dementi af dem .
<P>
Det ville derfor vre interessant at vide , om ogs det , der skete i Malm , var en del af de forberedelser , der har fundet sted sammen med den amerikanske sikkerhedstjeneste .
Kan vi f nogle oplysninger om dette ?
Hvis ikke , er der frit spil for spekulationerne , hvilket nppe kan vre i den svenske regerings interesse .
<SPEAKER ID=220 NAME="Danielsson">
Det er ikke i den svenske regerings interesse at bidrage til spekulationer , men det er heller ikke i den svenske regerings interesse at udtale sig om emner , der hrer under selvstndige svenske myndigheders ansvar .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 8 .
<SPEAKER ID=222 NAME="Grard Caudron">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0462 / 01 ) :
<P>
Om : Lukninger hos Danone og Marks & Spencer Den brutale og kyniske annoncering af lukninger hos Danone og Marks & Spencer viser dem , der stadig tvivlede herp , at blandingskonomiens og den europiske socialmodels tid er ved at vre forbi .
<P>
Det var forsteligt , at virksomheder blev omstruktureret som flge af reelle konomiske problemer .
Men det er ikke muligt at acceptere omstruktureringer i sunde og blomstrende virksomheder , der kun har det ene ml at forge kapitalejernes profit .
<P>
Hvis landbrugskriserne er i stand til at mobilisere de ansvarlige , burde frivillige skrotningsaktioner , der for ussel mammon delgger hele familier , ligeledes kunne mobilisere de europiske ledere , og det s meget mere som en manglende reaktion for fremtiden vil medfre en optrapning af denne tendens .
<P>
Hvad har De i sinde at gre ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Danielsson">
. ( SV ) Rdet minder det rede medlem om , at Rdet ikke har befjelser til at overvge gennemfrelsen af lovgivningen og derfor ikke har befjelser til at kommentere hndelser og udviklingen i enkeltstende virksomheder .
Den fllesskabslovgivning , der skal flges p dette omrde , vedrrer imidlertid frst og fremmest flgende instrumenter : Rdets direktiv om en tilnrmelse af medlemslandenes lovgivning om kollektive opsigelser , Rdets direktiv om stiftelse af et europisk virksomhedsrd eller en fremgangsmde i fllesskabsvirksomheder og grupper af fllesskabsvirksomheder for information til og samrd med arbejdstagere og endelig Rdets direktiv om at udvide et tidligere direktiv om stiftelse af et europisk virksomhedsrd eller en fremgangsmde osv. med henblik p Det Forenede Kongerige .
<P>
Med hensyn til den kritik , der er blevet rettet mod fllesskabslovgivningen , inklusive kritikken af , at det ikke er blevet forbudt virksomhedsledelser at beslutte at nedlgge urentable dele af virksomheden i situationer , hvor virksomheden som helhed har vret rentabel , eller kritikken af , at arbejdsgivere , der ikke har levet op til kravet om information og samrd , ikke er blevet straffet tilstrkkeligt , s vil Rdet minde om , at det udelukkende kan agere p grundlag af forslag fra Kommissionen .
Hvis Kommissionen skulle stille sdanne forslag til Rdets overvejelse , hvilket sledes ikke er sket p nuvrende tidspunkt , s ville Rdet vre parat til at agere hurtigt .
<P>
Jeg vil understrege , at Rdet i gr traf beslutning om Kommissionens forslag til direktiv om faststtelse af en ramme for information til og samrd med arbejdstagere i virksomheder , der opererer p nationalt niveau i medlemslandene .
Hensigten med dette direktiv er , at det skal vre anvendeligt bl.a. p situationen , strukturen og den sandsynlige udvikling af beskftigelsen i virksomhederne og p planlagte beslutninger fra ledelsen , der forventes at lede til vsentlige forandringer i arbejdsorganiseringen eller i aftaler i forbindelse med denne .
I den revision , der nu skal foretages , vil Rdet rette behrig opmrksomhed p de nyligt indtrufne hndelser , som det rede medlem har taget op .
<SPEAKER ID=224 NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. minister , jeg har hrt Deres svar , og ogs jeg glder mig over den beslutning , der blev truffet i gr i Rdet ( socialministrene ) .
Jeg har ogs hrt , at De har lagt ansvaret for en stor del af de dramaer , som vi oplever i dag , over p Europa-Kommissionen , fordi den ikke har fremlagt forslag om nogen foranstaltninger for Rdet , der kan lse den meget alvorlige situation , som vi befinder os i .
<P>
Jeg har to afklarende sprgsml . Det frste angr de effektive sanktioner i tilflde af manglende overholdelse af bestemmelserne i grsdagens aftale .
Jeg vil gerne have opklaret nogle detaljer p dette punkt .
Jeg vil ogs gerne have en afklaring af de ikke-britiske lnmodtageres forhold i resten af Europa mellem 2004-2009 .
Endelig har jeg et sidste sprgsml , hr. formand . Hvad skal jeg som parlamentsmedlem og folkevalgt svare de lnmodtagere , der er blevet smidt p gaden af virksomheder med overskud , nr de ved , at det udelukkende er sket for at ge dette overskud ?
Kan jeg njes med at svare , at Rdet ikke kan gre noget , fordi Kommissionen ikke har stillet noget forslag ?
Jeg ved , at det ikke er Deres personlige holdning som menneske og som parlamentsmedlem , og jeg efterlyser et lidt mere konkret engagement fra Deres side .
<SPEAKER ID=225 NAME="Danielsson">
Jeg synes , at De i kraft af beslutningen i gr har fet prcis det svar , som De efterlyser p de berettigede sprgsml , som De fr fra arbejdstagere , der p uretmssig vis mister deres arbejde .
Rdet hber , at direktivet om information og konsultation faktisk vil blive et meningsfuldt instrument , der sikrer en retfrdig proces ved sdanne sager i fremtiden .
Det er et direktiv , som vi har arbejdet intensivt p under hele det svenske formandskab , og vi betragter det som et stort fremskridt , at det faktisk er lykkedes os at skabe enighed om det i gr , hvilket jeg m erkende , at jeg faktisk ikke havde forventet .
<P>
De sprgsml om detaljerne , som De stiller , m jeg bede om at f lov til at vende tilbage til .
Diskussionen i Rdet fortsatte lige til det sidste i gr .
Der blev foretaget en del ndringer sent p aftenen , og jeg har endnu ikke haft lejlighed til at f en ordentlig orientering af min kollega fru Sahlin , den ansvarlige minister .
Jeg beder derfor om at f lov til at vende tilbage med mere prcise svar p Deres detaljerede sprgsml .
<SPEAKER ID=226 NAME="Dsir">
Hr. formand for Rdet , ligesom Dem glder jeg mig over den beslutning , der blev truffet i gr i Rdet ( arbejds- og socialministrene ) , om endelig at godkende direktivforslaget om information og hring .
Det er et smukt resultat for det svenske formandskab .
<P>
Imidlertid er der fortsat et stort problem , ikke ligefrem en detalje , tror jeg , nemlig sanktionerne .
Det forholder sig sledes , at Rdet ikke har fulgt det forslag , der blev stillet af Kommissionen og fru Diamantopoulou , om at forberede at omstde beslutninger om kollektive afskedigelser , som er foretaget p baggrund af overtrdelser af informations- og hringsproceduren , og sledes derfra forberede muligheden for at genforhandle ansttelseskontrakterne for de lnmodtagere , der var blevet afskediget p baggrund af overtrdelser af det europiske direktiv .
Er De klar til , og vil Rdet vre klar til at genetablere teksten i denne udformning , hvis Parlamentet under andenbehandlingen p ny godkender Kommissionens forslag ?
For et direktiv , der ikke ledsages af egentlige afskrkkende sanktioner , bliver fuldstndigt sat ud af kraft og kommer ikke til at beskytte arbejderne .
<SPEAKER ID=227 NAME="Danielsson">
Som det rede medlem sikkert forstr , er det meget svrt , for ikke at sige umuligt , at svare p det hypotetiske sprgsml .
Jeg konstaterer , at det kompromis , der blev opnet i gr , var temmeligt besvrligt at opn .
Som jeg sagde , har vi arbejdet lnge med denne sag i Rdet , og vi har haft mange svre diskussioner .
<P>
Jeg kan helt enkelt ikke foregribe , hvilken holdning Rdet vil tage i den hypotetiske diskussion , som De beskriver .
Lad os indtil videre glde os over de fremskridt , grsdagens beslutning medfrer .
Det er naturligvis et fremskridt , der kan gres endnu bedre , men jeg tror alligevel , at det er et vigtigt skridt for Europas arbejdstagere .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr.10 .
<P>
Da sprgsml nr . 11 og 12 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=229 NAME="Yasmine Boudjenah">
Sprgsml nr . 11 af ( H-0469 / 01 ) :
<P>
Om : Det svenske formandskabs holdning til indfrelsen af en afgift p internationale finanstransaktioner I svar p sprgsml under forrige mdeperiode oplyste Rdet , at det ikke havde opfrt sprgsmlet om indfrelse af en Tobin-afgift p dagsordenen for KOFIN-Rdets mde , selv om fru Lena Hjelm  Walln den 23. marts 2001 erklrede , at hun stttede Tobin-afgiften .
<P>
P det seneste har flere medlemsstater , herunder Finland , udtalt sig til fordel for en sdan afgiftsform , samtidig med at en rkke ( europiske , canadiske og amerikanske ) parlamentarikere har rettet en international appel om indfrelse af en Tobin-afgift .
<P>
P baggrund af denne seneste udvikling bedes Rdet oplyse , om det har besluttet at opfre sprgsmlet p dagsordenen for KOFIN-Rdets mde den 19. juni og at foresl , at en del af provenuet fra indfrelsen af Tobin-afgiften , der af UNPD ansls til 40 milliarder om ret , anvendes til opfyldelse af de grundlggende behov i udviklingslandene ( adgang til drikkevand , et grundlggende sundhedsvsen , vaccinationer ) .
<SPEAKER ID=230 NAME="Harlem Dsir">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0486 / 01 )
<P>
Om : Det svenske formandskabs holdning til indfrelse af en afgift p internationale finanstransaktioner P trods af , at det svenske formandskab i svar p en rkke sprgsml under Europa-Parlamentets forrige mdeperiode understregede , at det ikke pregner at tage initiativ til drftelse af Tobin-afgiften , bedes det svenske formandskab redegre for baggrunden for , at fru Lena Hjelm-Wallen , Sveriges vicestatsminister , den 23. marts 2001 erklrede , at hun tilsluttede sig Tobin-afgiften .
<P>
Er begrundelsen hovedsageligt reguleringen af de internationale valutatransaktioner , som en sdan afgift ville kunne medfre , idet den ville bremse spekulationen og mindske valutamarkedernes uforudsigelighed ?
<P>
Eller er en sdan afgift efter den svenske vicestatsministers opfattelse interessant , fordi provenuet fra den , som sknnes til mellem 50 og 250 milliarder dollars om ret , ville kunne anvendes til udviklingsbistandsprogrammer i de fattigste lande ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Danielsson">
Formandskabets og Rdets holdning i denne sag er stadig den samme som i det svar , der blev givet p sprgsml om samme emne den 19. april i r .
Jeg vil blot kort gentage det , vi sagde dengang : Vi har ikke tnkt os at stte sagen p dagsordenen p et kommende mde i KOFIN-Rdet .
Hidtil har der ikke vret noget nske om dette fra anden side .
Kommissionen har heller ikke stillet nogen forslag eller fremlagt andre initiativer i sagen til behandling i Rdet .
<SPEAKER ID=232 NAME="Boudjenah">
Tak for Deres svar .
Jeg havde forberedt mig p , at De ville give samme svar som i Deres skriftlige indlg .
<P>
Jeg vil alligevel gerne gre opmrksom p , at sttten til en form for Tobin-afgift stiger .
Den kommer fra foreninger , selvflgelig , af konomer , men ogs fra politiske institutioner via stillingtagen i det finske , canadiske eller endda for nylig i det argentinske parlament og endda i Storbritannien eller hos os i Europa-Parlamentet .
<P>
Man siger , at en sdan afgift kun kan vre effektiv , hvis den besluttes og ivrksttes af flere lande eller omrder i verden .
Det er ofte det argument , man bruger mod os .
Det er utvivlsomt sandt , men der er ndvendigvis behov for at tage et frste skridt mod at bremse den konomiske spekulation , der hrger jorden , nr der samtidig er et tvingende behov for nye ressourcer til investering i menneskelige vrdier , srligt i udviklingslandene .
<P>
Man skal vide , og De ved , at de 1.500 milliarder dollars , der dagligt befinder sig p valutamarkedet , er knyttet til transaktioner , hvoraf halvdelen finder sted p de europiske brser .
Der er derfor ingen tvivl om , at det ville have en vis virkning , hvis EU bevgede sig ud af den tangent .
S tror De ikke , at det i det mindste ville vre muligt at foretage en gennemfrlighedsundersgelse i Europa-Kommissionen ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Dsir">
Jeg er skuffet over Rdets svar , for Sveriges vicestatsminister , fru Hjelm-Walln , har p trods af de sdvanlige indsigelser udtalt sig offentligt til fordel for Tobin-afgiften den 23. marts 2001 i Stockholm .
Jeg tror , at de grunde , som fru Boudjenah har givet , er yderst gode .
Hvordan kan man ngte at foranstalte en undersgelse af en afgift , der vil vre ekstremt lav , og som derfor ikke vil berre varehandlen og investeringerne , eftersom den ville vre p omkring 0,1 % , men som tvrtimod ville gre det muligt at generere midler p mellem 50 og 250 milliarder dollars iflge analyserne , hvilket i hj grad ville hjlpe udviklingslandene med at tage fat p deres problemer .
<P>
De ved , at konferencen vedrrende de mindst udviklede lande , der blev afholdt i Europa-Parlamentet i Bruxelles for nylig , har vist , at 43 % af indbyggerne i disse lande ikke har adgang til rent drikkevand , 50 % af befolkningen er analfabeter , hvert sjette barn bliver hjst fem r gammelt , og de mindst udviklede landes gld er siden 1990 og trods Kln-initiativet vokset fra 121 til 150 milliarder dollars .
Derfor tror jeg , at Rdet isr under forberedelserne til FN ' s konference om udviklingsfinansiering , der skal finde sted i Mexico i marts 2002 , burde undersge mulighederne for at indfre en sdan afgift .
<SPEAKER ID=234 NAME="Danielsson">
I morges talte jeg med den svenske vicestatsminister , fru Hjelm-Walln , som der refereres til i sprgsmlet .
Hun er meget beret over at blive brugt i debatten om Tobin-afgiften , men hun har bedt mig om at sige , at den beskrivelse , som de rede medlemmer giver af hendes udtalelse den 23. marts , ikke er helt korrekt .
Hun sagde dengang prcis det , som jeg tror , at Rdet har sagt tidligere , nemlig at det er let at vre enig i mange af de holdninger , der ligger til grund for forslaget om en Tobin-afgift , men det er ogs vigtigt at vre opmrksom p de mange vanskeligheder , der vil vre forbundet med en gennemfrelse af dette forslag .
<P>
Jeg konstaterer , at de undersgelser af muligheden for gennemfrelse , der bliver efterlyst , jo er blevet foretaget af mange uafhngige institutioner .
Jeg er overbevist om , at det derfor vil vre muligt fortsat at kunne diskutere denne sag p saglig vis .
Med hensyn til formaliteterne inden for Unionen henviser jeg til det svar , jeg gav tidligere .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg er lige s skuffet over svaret som mine kolleger .
Det svenske formandskab har altid kunnet stte sprgsmlet p dagsordenen .
Det er for mig at se blot endnu et eksempel p politikere , som ikke har fling med holdningen blandt almindelige mennesker , som udmrket er klar over den enorme sttte til denne afgift .
Selv om den mske ikke kan gennemfres , nyder den enorm sttte , og jeg finder Rdets og Kommissionens modstand mod at drfte denne afgift forblffende .
Hvis den kunne gennemfres , ville den stte en stopper for alle ulemperne ved global spekulation , som delgger s mange arbejdspladser , samfund og familier , samtidig med at den ville vre et gode p grund af den store bistand og hjlp til den tredje verden .
<P>
Mske kan formanden besvare mit sprgsml og fortlle mig , hvorfor Rdet er s bange for at bestille en undersgelse af sig selv eller for at opfordre Kommissionen til at gre det .
Vi ville i det mindste have et svar , hvis vi kunne sige , at der forel en uvildig undersgelse , og at det ikke kan lade sig gre .
Jeg har p fornemmelsen , at det ikke ville blive resultatet , men ikke desto mindre vil jeg gerne hre , om De vil se nrmere p muligheden for at bestille en undersgelse eller opfordre Kommissionen til selv at undersge afgifterne af Tobin-typen , s vi kan se , om de kan gennemfres , og under hvilke omstndigheder de ville fungere .
<SPEAKER ID=236 NAME="Danielsson">
Jeg mente , at jeg allerede havde svaret p dette sprgsml , men jeg gentager det gerne .
S vidt Rdet ved , er der allerede foretaget en rkke undersgelser om forskellige aspekter ved Tobin-afgiften .
Derfor synes der ikke at vre brug for yderligere undersgelser .
Som jeg sagde , har der ikke i Rdet vret stillet noget forslag om at tage sagen op .
Formandskabet har ikke til hensigt at bringe sagen op , og s vidt vi ved , er der heller ikke noget forslag i vente fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , har man i Rdet overvejet andre midler til gennemfrelse af mlstningerne ?
Vi er vel ikke enige om disse mlstninger .
De er uundvrlige og ndvendige , det vil sige , at de virker stabiliserende p konomierne i verden og enkelte stater , og de administrerer og kontrollerer overfrslen af velfrd fra nord til syd .
S hvis vi ikke mener , at Tobin-afgifterne er midlet til dette , kan I s fortlle , hvad der ellers er gjort ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Danielsson">
Jeg vil minde det rede medlem om , at der i midten af maj i r - jeg tror , at det var den 14.-19. maj - blev afholdt en konference i Bruxelles , hvor man isr diskuterede situationen for de mindst udviklede lande .
Unionen og Rdet spillede en ledende rolle i den forbindelse .
P denne konference blev der diskuteret en rkke forskellige initiativer , der skal bidrage til , at de ml , som det rede medlem beskriver , bliver opnet .
Jeg foreslr , at De gr Dem bekendt med de diskussioner , der fandt sted p denne konference .
S vil De f en id om , hvilke forslag til foranstaltninger der forhbentlig , mske endnu hurtigere , vil lede til de i og for sig meget anbefalelsesvrdige ml , som den skaldte Tobin-afgift siges at rette sig imod .
<SPEAKER ID=239 NAME="Auroi">
Hr. formand for Rdet , ogs jeg er yderst skuffet over Deres svar .
Hvis man skal tro p det , De siger , er der reelt ingen mulighed for fornyelser p det finansielle omrde , p trods af markedernes usikkerhed og de drlige lsninger p de kriser , der har fundet sted for nylig , bl.a. krisen i Asien .
<P>
Og hvordan kan man ptage sig et ansvar for den bredygtige udvikling , som De i Deres egenskab af rdsformand opfordrer til , nr man ved , at det allerede har omkostninger for EU ?
Hvad vil det koste , og hvordan vil man finansiere den bredygtige udvikling i udviklingslandene ?
Hvordan vil man finansiere vedvarende energi , adgang til rent drikkevand for alle og endelig bortskaffelse af farligt affald ?
Hvilke midler skal vi tage i brug , eftersom det i virkeligheden tilsyneladende er sdan , at det blotte sprgsml om forvaltning af forskellige finansielle strmme synes uoverkommeligt i Deres jne ?
<SPEAKER ID=240 NAME="Danielsson">
I september 2002 afholdes der en meget vigtig konference i Johannesburg i Sydafrika , World Conference on Sustainable Development .
Der skal man p en forhbentlig indstndig og konstruktiv mde diskutere netop de sprgsml , som det rede medlem tager op .
Det svenske formandskab vil p Det Europiske Rds mde i Gteborg i slutningen af denne uge pege p ndvendigheden af , at disse sprgsml nu aktivt bliver diskuteret inden for Unionen , s vi kan n frem til et konkret grundlag , der muliggr en stor handlekraft fra Unionens side i disse vigtige sprgsml .
Jeg er helt overbevist om , at der vil vre mange muligheder for , bl.a. ved den konference jeg nvnte , at vise Unionens vilje til at bidrage til en bredygtig udvikling p disse omrder .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 13 og 14 .
<SPEAKER ID=242 NAME="Anna Karamanou">
Sprgsml nr . 15 af ( H-0479 / 01 ) :
<P>
Om : Menneskerettigheder og demokratiske frihedsrettigheder for kvinder i Tyrkiet I betragtning af den alvorlige forsinkelse , der kan noteres med hensyn til ndringen af den tyrkiske civilret og fjernelse af den diskrimination imod kvinder , der bunder i lovgivningen , ssom hj arbejdslshed , analfabetisme og vold inden for familien , og under henvisning til de udemokratiske handlinger , der er blevet beget mod parlamentsmedlemmet Sema Piskinsut og hendes sn p partikongressen i Blent Ecevits parti den 29. april 2001 , for at f hende til at trkke sit kandidatur til partiformandskabet tilbage og derefter fratage hende formandskabet for det parlamentariske udvalg for menneskerettigheder , bedes Rdet besvare flgende : Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe inden for rammerne af frtiltrdelsesproceduren for at srge for , at Tyrkiet forpligter sig til at acceptere Fllesskabets regelvrk og respektere svel menneskerettighederne som de grundlggende demokratiske frihedsrettigheder for kvinder ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Danielsson">
Rdet er opmrksom p de problemer , som det rede medlem tager op , og vi har noteret os , at Kommissionen i situationsrapporten fra den 8. november 2000 har fastsat en rkke ligestillingsaspekter , som Tyrkiet skal tage fat p .
<P>
Som Rdet allerede ved flere lejligheder har bekrftet , udgr menneskerettighederne , inklusive kvinders rettigheder , en vigtig del af Unionens partnerskabsaftale med Tyrkiet . I partnerskabsaftalen har vi fastsat de prioriterede omrder for , hvor forberedelserne til tilslutningen skal koncentreres under hensyntagen til de politiske og konomiske kriterier for tilslutning , ligesom et medlemslands forpligtelser er fastsat heri .
<P>
Unionen har blandt prioriteringerne p mellemlangt sigt isr lagt vgt p , at man i aftalen skal fjerne alle tilbagevrende former for diskrimination af kvinder og alle former for diskrimination p grund af kn , race eller etnisk oprindelse , religion eller trosopfattelse , handicap , alder eller seksuel orientering .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Jeg vil gerne takke Rdet mange gang for dets svar .
Jeg betvivler selvflgelig ikke , at De kender situationen omkring kvinders rettigheder i Tyrkiet , og at der generelt er et problem med menneskerettighederne , men jeg havde ventet , at Rdet ville svare mere konkret p de problemer , som kvinderne str over for i Tyrkiet i dag , isr den institutionaliserede diskrimination mod kvinder , der bunder i lovgivningen .
Det er et faktum , at ndringen af civilretten ikke skrider fremad , og vi har kendskab til , at der har vret flere episoder i den kommission , der har forsgt at diskutere en ndring af civilretten .
<P>
Desuden vil jeg gerne sprge Rdet om dets indstilling til , at Tyrkiet ngter eller forsinker en grundlovssikret lighed for begge kn .
Tyrkiets kvinder forventer , at EU ptager sig en mere effektiv aktion for at afskaffe den diskrimination og de uligheder , der findes i Tyrkiet i dag .
<SPEAKER ID=245 NAME="Danielsson">
Rdet accepterer ikke den slags fnomener , som De nvner .
Som jeg sagde i mit indledende svar , er det et stende punkt i den politiske dialog med Tyrkiet netop at pege p urimeligheder af den art , som De giver eksempler p .
Vi har et mde med associeringsrdet med Tyrkiet den 26. juni , og jeg er overbevist om , at vi der vil tage sprgsml af denne art op endnu en gang .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=247 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 16 af ( H-0481 / 01 ) :
<P>
Om : Sttte til Afghanistans kvinder Er Rdet rede til at fremme hasteforanstaltninger , som kan bidrage til at bedre de umenneskelige forhold , som mere end 11 mio. kvinder lever under i Afghanistan ?
<SPEAKER ID=248 NAME="Danielsson">
Rdet deler helt det rede parlamentsmedlems bekymring over den katastrofale humanitre situation , som store dele af den afghanske befolkning befinder sig i , og isr bekymringen over kvindernes situation .
<P>
EU , Kommissionen , via ECHO og EuropeAid , og medlemslandene vil ogs fremover yde hurtig humanitr bistand til befolkningen og til afghanske flygtninge i udlandet , nr de vanskelige forhold i omrdet tillader det .
Talebanernes indstilling til kvinder og de mange hindringer , som Taleban-styret har sat for de ikke-statslige organisationer , der opererer i landet , besvrliggr dog i hj grad denne opgave .
<P>
Det glder isr arbejdet med at forbedre de afghanske kvinders uddannelse og sundhedstilstand .
P trods af de vanskelige betingelser kan nogle humanitre organisationer sttte og drive skoler for piger .
<P>
P trods af Unionens og det vrige internationale samfunds stadige bestrbelser viser den dystre virkelighed i Afghanistan , at Taleban-styret hidtil har vret uimodtageligt for argumenter og pression udefra .
<P>
Stridighederne mellem Taleban-tropper og den nordlige alliance fortstter , p trods af det langvarige militre ddvande .
Talebanerne afviser desuden fortsat FN ' s og andres mglingsbestrbelser .
Der er et presserende behov for at forbedre den oprrende situation med hensyn til humanitre aspekter og menneskerettighederne , men under de forhold , som jeg lige har beskrevet , er udsigterne til forbedring desvrre ikke specielt lyse .
<P>
Rdet hber , at de sanktioner , der er baseret p Sikkerhedsrdets resolution UNSCR 1333 , og som Rdet har gennemfrt via tilsvarende flles holdninger og en EF-forordning , vil bidrage til at mindske indblandingen udefra og fremme en forhandlingslsning p den afghanske konflikt .
Jeg vil ogs henvise til de svar om Afghanistan , som jeg tidligere har givet i Parlamentets sprgetid .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Mange tak for Deres svar .
Jeg vil gerne vide , om De med Deres erfaring i Rdets formandskab kan forestille Dem , at der ville vre mulighed for at oprette en international fredskommission bestende af de parter , der i dag er impliceret i Afghanistan-konflikten .
<P>
De har svaret mig , hvad angr kendsgerningerne , med samarbejdspolitikker og opmrksomhed p menneskerettigheder .
Jeg vil gerne have , at De orienterer Parlamentet om politiske foranstaltninger , ikke s meget fra FN ' s side som fra EU ' s side .
<P>
Hr. formand for Rdet , hvad kan der gres ?
Hvilken realistisk politisk foranstaltning kunne tjene til , at EU gav sit lille bidrag til en forbedring af det , der i dag er Afghanistan-konflikten ?
<P>
Tror De , at Rdet kunne g ind for i det mindste at tilskynde til en international fredskommission bestende af de implicerede parter ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Danielsson">
Rdet har ikke haft mulighed for konkret at diskutere et forslag om en international fredskommission , s jeg kan derfor ikke ved denne lejlighed besvare Deres sprgsml p Rdets vegne .
<P>
Lad mig dog understrege , at jeg tror , at det er ndvendigt med innovative ider , hvis den fastlste konflikt , jeg har forsgt at beskrive i mit svar , skal brydes .
Som jeg nvnte , har Rdet ikke taget stilling til , hvorvidt en international fredskommission kan vre en lsning p problemet , men jeg lover at fremstte denne id til videre diskussion i Rdet .
<P>
Jeg vil understrege , at der hidtil har vret stor enighed i Rdet om , at den mest effektive mde for Unionen at bidrage til en mere rimelig situation i Afghanistan p er ved helhjertet at sttte FN ' s bestrbelser .
Vejen frem for Unionen m vre at bidrage til en international koordinering .
I mange tilflde kan Unionen agere alene , og br gre det , men i en situation som den i Afghanistan er det ndvendigt med samordning med andre ligesindede , og s er FN den bedste ramme .
Jeg tror derfor , at vi skal indrette vores indsats efter netop denne sammenhng .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=252 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 17 af ( H-0482 / 01 ) :
<P>
Om : Valget i Italien og EU som en union af flles vrdier Som flge af parlamentsvalget i Italien den 13. maj 2001 fr en af EU ' s strste medlemsstater en regering med reprsentanter for partier ssom Alleanza Nazionale , der er arvtager til den italienske fascisme , og det separatistiske og indvandrerkritiske Lega Nord .
Disse partier har tidligere vret i regering i Italien , dog ikke efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
<P>
Sidste r gennemfrte 14 regeringer i EU en bilateral politisk boykot af strig , efter at det indvandrerkritiske parti FP blev en del af regeringen .
Foranstaltningerne blev begrundet med Amsterdam-traktatens artikel 6 og 7 om Unionens flles og grundlggende vrdier .
I september 2000 blev sanktionerne hvet , efter at en vismandsgruppe havde foretaget en undersgelse af strigs handlemde .
<P>
Hvordan mener Rdet , at situationen i Italien adskiller sig fra den strigske , og hvilke konklusioner og hvilken prcedens medfrer dette med hensyn til anvendelsen af Amsterdam-traktatens artikel 6 og 7 ?
<SPEAKER ID=253 NAME="Danielsson">

Mit svar bliver indledningsvist meget kort : Rdet har hverken diskuteret eller indtaget en holdning til de sprgsml , som hr . Sacrdeus stiller , og derfor kan vi ikke besvare dem .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg vil takke for svaret , som var juridisk og politisk korrekt .
Jeg tror dog , at vi m indse , at der , p trods af at Parlamentet er sparsomt befolket , i Europa er mange , der stiller sig selv disse sprgsml efter valgresultatet i Italien .
EU er efter Amsterdam-traktaten en union af flles vrdier . Det slr artikel 6 og 7 fast .
Hvis ikke det svenske formandskab tager sagen med den nye regeringsdannelse i Italien op i relation til de konklusioner , som man kunne drage af den tidligere reaktion over for strig , s tror jeg , at der p sigt vil komme et folkeligt krav om , at man alligevel m undersge , hvad der er sket i Italien , og hvilke partier og vrdier der hersker der .
<P>
Lad mig desuden sige flgende : Jeg hber ikke , at det forholder sig sdan , at det , der er sket i Italien , skyldes , at det er et stort land , mens det , der skete i strig , skyldtes , at det var et lille land .
<SPEAKER ID=255 NAME="Danielsson">
Jeg vil blot tydeliggre det , som hr . Sacrdeus sikkert meget vel ved .
Det var jo ikke Rdet , der deltog i beslutningen om foranstaltninger mod strig , det var en beslutning , der blev truffet af de 14 stats- og regeringschefer p ad hoc-basis .
Disse beslutninger gjaldt udelukkende de bilaterale forbindelser - EU-samarbejdet blev alts ikke berrt .
<P>
Lad mig bare pege p , at vi nu i Nice-traktaten - som vi alle ved ikke er ratificeret endnu - har et forslag til en regel , som vi ikke havde tidligere , i artikel 7 , og det er hensigten , at den skal trde i kraft i situationer som den , vi havde i strig .
Hvis der er nogen , der vil ptale en situation som den , hr . Sacrdeus beskriver , gr jeg ud fra , at man benytter sig af de mekanismer , der er i artikel 7 .
Traktaten er jo endnu ikke ratificeret , men der er mske alligevel mulighed for at referere til denne artikel , hvis nogen vil rejse sagen .
Formandskabet har ikke modtaget en sdan begring endnu .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , frst vil jeg takke Dem for Deres prcisering af , at sanktionerne mod strig ikke udgik fra Rdet og heller ikke fra nogen anden europisk institution .
Jeg tror , det er meget vigtigt , fordi denne beslutning fra statslederne naturligvis blev truffet uden retsgrundlag og uden at hre den berrte part .
Det var alts en forkert adfrd , som egentlig endnu aldrig har fundet sted i EU .
<P>
Derfor ville det interessere mig at hre , om De som rdsformand tror , at denne beslutning mod strig har vret en medvirkende rsag til irernes negative afstemningsresultat i sidste uge .
<SPEAKER ID=257 NAME="Danielsson">
Rdet har overhovedet ikke diskuteret den hypotetiske situation , som det rede medlem tager op .
Jeg kan derfor ikke p Rdets vegne svare p sprgsmlet .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr.18 .
<SPEAKER ID=259 NAME="Glyn Ford">
Sprgsml nr . 19 af ( H-0487 / 01 ) :
<P>
Om : Forfalskning af euroen - Europol-rapport Har Rdet , selv om det har ignoreret de bekymringer , som medlemmer af Europa-Parlamentet har givet udtryk for med hensyn til hvidvaskning af penge under anvendelse af euroen og med hensyn til forfalskning af euroen , set rapporten i the Financial Times af 22. maj , hvori det hedder , at der efter Europols opfattelse er tale om en potentiel betydelig risiko for get konomisk kriminalitet i overgangsperioden ? Har Rdet nu endelig planer om at se p dette sprgsml igen ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Danielsson">
Rdets arbejde op til indfrelsen af euroen vidner , hber vi , om dets vilje til effektivt at beskytte eurosedler og -mnter mod forfalskning .
<P>
Jeg vil minde om , at det i Rdets forordning ( EF ) nr . 974 / 98 blev fastslet , at euroen skal sttes i omlb fra og med den 1. januar 2002 , og at de deltagende medlemslande er forpligtede til at srge for , at der er en passende strafferamme for forfalskning af eurosedler og -mnter .
<P>
Siden da har Rdet den 29. maj 2000 vedtaget en rammebeslutning om en styrket beskyttelse mod forfalskning i forbindelse med indfrelsen af euroen via strafferetlige og andre flgevirkninger .
For at fuldfre og forstrke dette , og isr skride ind over for forfalskning af euroen via et tt samarbejde mellem medlemslandenes myndigheder , Den Europiske Centralbank , de nationale centralbanker , Europol og i fremtiden ogs Eurojust , fremlagde den franske regering den 22. december 2000 et udkast til beslutning om beskyttelse af euroen mod forfalskning .
Som det rede medlem ved , afgav Parlamentet jo sin udtalelse om dette udkast den 3. maj 2001 .
<P>
Udkastet , som alts er til godkendelse , er koblet til udkastet til Rdets forordning om faststtelse af ndvendige foranstaltninger til beskyttelse af euroen mod forfalskning og til udkastet til Rdets forordning om udvidelse af gennemfrelsesomrdet for denne forordning .
Parlamentet afgav ogs udtalelser om samtlige af disse forordninger den 3. maj 2001 .
<P>
P mdet den 29. maj 2001 vedtog Rdet at opdele det udkast til beslutning , der blev fremlagt sidste r , i et udkast til Rdets beslutning og et udkast til en rammebeslutning .
Europa-Parlamentet vil blive opfordret til at afgive en udtalelse om begge disse udkast .
Ved samme lejlighed vedtog Rdet ogs konklusioner om Europols rolle i beskyttelsen af euroen , og rollen skal bl.a. best i , at Europol skal yde den ndvendige bistand til medlemslandene , s de kan udfre deres opgave med at forhindre og bekmpe forfalskning af euroen .
<P>
Med hensyn til hvidvaskning af penge har Rdet i tidligere svar til Parlamentet udfrligt redegjort for sin holdning til den gede risiko for hvidvaskning af penge ved indfrelsen af den flles valuta og for de foranstaltninger , som Rdet har vedtaget for at mindske denne risiko .
Disse foranstaltninger er , i lighed med de nationale myndigheders og finanssektorens gede opmrksomhed , afgrende for at mindske risikoen for hvidvaskning af penge , nr euroen bliver indfrt .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , Rdet og Kommissionen kan benytte en lang rkke forholdsregler for at lse problemet med forfalskning af euroen .
Iflge en artikel i The Financial Times den 22. maj mener Europol tilsyneladende , at disse forholdsregler fortsat er utilstrkkelige .
Et srligt problem er den meget hje vrdi af 500-eurosedlen , som kan betyde , at euroen bliver den foretrukne valuta for falskmntnere og folk , der hvidvasker penge , fordi den har en betydeligt hjere vrdi end nogen anden seddel , som er i omlb i USA , Japan eller Det Forenede Kongerige .
<P>
Har Rdet ikke overvejet muligheden af at udstte udstedelsen af 500-eurosedlen , da der ved indfrelsen af euroen kan blive tale om det rene tagselvbord for falskmntnere , fordi millioner af mennesker rundt om i verden endnu aldrig har set denne seddel .
Omfattende falskmntneri medfrer en alvorlig risiko for , at euroens trovrdighed og tilliden til den delgges globalt .
<SPEAKER ID=262 NAME="Danielsson">
Rdet har ikke haft lejlighed til at diskutere en eventuel forsinkelse eller udskydelse af udsendelsen af 500-eurosedlerne .
Det er Rdets opfattelse , at alle de foranstaltninger , der kan trffes , ogs er blevet truffet .
<P>
Jeg remsede alle de forskellige beslutninger , der er blevet truffet i Rdet , op .
Jeg understreger ogs , at det naturligvis ogs er op til de rette nationale myndigheder p passende vis at bekmpe forfalskning .
Der har alts ikke vret en konkret diskussion om udskydelse af udsendelsen af 500-eurosedler .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 20 .
<SPEAKER ID=264 NAME="Brian Crowley">
Sprgsml nr . 21 af ( H-0490 / 01 ) :
<P>
Om : Opflgning af den 2 .
Interinstitutionelle Konference om Narkotikapolitik i Europa Den 28.-29. februar 2000 afholdtes den 2 . Interinstitutionelle Konference om Narkotikapolitik i Europa .
Mener Rdet , at den nu kan svare direkte p den kritik , der blev fremsat under konferencen af Europols ekspert , som sagde , at samarbejdet endnu ikke var effektivt pga. en rkke politiske , lovgivningsmssige og retlige problemer ? Hvad mener Rdet om den vgt , der lgges p behovet for at forbedre samarbejdet mellem de ansvarlige nationale myndigheder og kemiindustrien med henblik p at sikre regelmssige og strukturerede oplysninger om mistnkelige transaktioner med precursor kemikalier ?
Er Rdet sluttelig tilfreds med omfanget af samarbejdet med tredjelande vedrrende bekmpelse af handel med ulovlige stoffer ?
<SPEAKER ID=265 NAME="Danielsson">
Unionens handlingsplan for narkotika for perioden 2000-2004 er blevet udarbejdet p grundlag af diskussionerne p den 2 . Interinstitutionelle Konference om Narkotikapolitik i Europa , der blev afholdt i Bruxelles i februar 2000 og p grundlag af EU ' s strategi for narkotika , som Det Europiske Rd stttede p mdet i Helsinki i december 1999 .
Denne handlingsplan blev stttet af Det Europiske Rd p mdet i Feira i Portugal i juni 2000 .
I den handlingsplan , der nu er ved at blive gennemfrt , opfordres Kommissionen til i samarbejde med medlemslandene at finde frem til en fremgangsmde for frivillig overvgning af de skaldte ikke-registrerede precursor kemikalier af syntetiske stoffer i samarbejde med kemikalieindustrien .
<P>
Kommissionen opfordres desuden til regelmssigt at rapportere til Rdet om kontrollen af transaktioner med ulovlige precursor kemikalier , om foranstaltninger , der er blevet truffet i det foregende r , og foranstaltninger , der vil blive foreslet det kommende r .
<P>
P grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rdet for nylig , den 5. juni 2001 , en forordning om ndring af en tidligere forordning om foranstaltninger til besvrliggrelse af transaktioner med visse emner til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer . Det skete for at udvide definitionen af registrerede emner til ogs at omfatte naturprodukter , der indeholder sdanne emner , for at udvide samarbejdet mellem medlemslandenes myndigheder og den kemiske industri til ogs at omfatte ikke-registrerede emner samt for at give Kommissionen ansvaret for at udvikle retningslinjer med henblik p at hjlpe den kemiske industri med at opn hensigten med ovennvnte samarbejde .
I disse retningslinjer skal der i srdeleshed regelmssigt laves en opdateret fortegnelse over ikke-registrerede emner , der sdvanligvis anvendes i den ulovlige produktion af narkotika og psykotrope stoffer , sledes at industrien kan overvge handlen med sdanne emner p frivillig basis .
<P>
EU er ved at udvikle arbejdet p dette omrde i samarbejde med frst og fremmest vigtige oprindelses- og transitlande for at kunne bekmpe ulovlig handel med narkotika .
<P>
Med hensyn til Latinamerika og Vestindien er det tredje mde p hjt niveau inden for rammerne af den skaldte samarbejds- og samordningsmekanisme netop begyndt i byen Cochabamba i Bolivia .
En handlingsplan for EU / Centralasien vil blive godkendt i lbet af de nste uger .
Bekmpelsen af narkotika har en vigtig plads i samarbejdet med USA inden for rammerne af den transatlantiske dialog og med Rusland inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
I forberedelserne til ansgerlandenes tilslutning til Unionen er en del af Phare-programmet , der handler om narkotika , et vigtigt indslag for at bekmpe narkotikahandel .
Europol har desuden indledt forhandlinger med 23 lande for at indg samarbejdsaftaler .
I de fleste samarbejdssystemer koncentreres foranstaltningerne mod ulovlig narkotikahandel om svejen , om kontrol af syntetiske stoffer og om get politi- og toldsamarbejde .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne have protokolfrt min tak til ministeren for hans vilje til at mde op i Parlamentet , hver gang der er sprgetid , og for hans delvise svar p mit sprgsml .
Ligesom det er tilfldet med alle disse sprgsml , er der en skjult mening med sprgsmlet .
<P>
Jeg vil isr gerne hre hans meninger om Europol-ekspertens overvejelser om mangelen p effektivt samarbejde og koordination p grund af en rkke politiske , lovgivningsmssige og juridiske problemer .
Jeg takker ham for hans svar om den kemiske industri og ogs for de aftaler , der er indget i Centralamerika , Caribien og Latinamerika , og for den kommende aftale med Asien .
Men internt inden for EU ' s grnser er der fortsat problemer med samarbejde og koordination .
Jeg vil gerne have svar p det .
<P>
Jeg vil gerne tage sprgsmlene p vegne af hr .
Andrews , hr .
Hyland og hr . Fitzsimmons , som er til et mde i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Hr . Crowley , desvrre kan jeg iflge forretningsordenen ikke tillade , at De genoptager sprgsml fra medlemmer , der ikke er til stede .
<SPEAKER ID=268 NAME="Danielsson">
Det er svrt at give et entydigt svar p det sprgsml , som hr . Crowley stiller .
I mit indledende svar forsgte jeg dog at pege p , at Unionen og Rdet , siden den konference , hvor den ekspert , som De refererer til , fremkom med sin kritik , p forskellig vis har forsgt at trffe foranstaltninger , der skal fre til et mere effektivt samarbejde p dette omrde .
Jeg har ogs forsgt at beskrive , hvordan det sker .
<P>
Jeg tr ikke at indtage en holdning til rsag og virkning .
Jeg tror dog , at kritikken fra Europols ekspert , som De refererede til , ligesom mange andre kritiske kommentarer , har ledt til , at vi nu har et mere effektivt samarbejde p dette omrde inden for Unionen .
Der skal dog tages yderligere en rkke skridt , hvilket jeg tror , at vi er helt enige om , p det politiske omrde , og nr det glder lovgivning og retligt samarbejde .
<P>
Der er stadig meget at gre , men jeg synes nok , at vi i Unionen kan konstatere , at vi i de seneste r har taget nogle vigtige skridt hen mod et mere effektivt samarbejde om bekmpelse af narkotika .
<P>
En afsluttende refleksion fra det svenske formandskab m nok blive , at der stadig er meget at gre p omrdet for retlige og indre anliggender .
P Det Europiske Rds mde p fredag og lrdag vil vi foresl , at Det Europiske Rd vedtager en opfordring om at ge tempoet i samarbejdet p omrdet for retlige og indre anliggender .
Det glder ikke mindst narkotikasamarbejdet , eftersom det er ndvendigt at g meget hurtigere frem .
Vi hber , at meget af det fodarbejde , som det svenske formandskab har udfrt p dette omrde , vil lede til konkrete beslutninger p omrdet for retlige og indre anliggender under det belgiske formandskab .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg vil gerne stille et tillgssprgsml i anledning af det , som Rdets formand sagde om det retlige samarbejde .
Belgien overtager formandskabet efter Sverige .
Belgien er ved at indfre en lovgivning p narkotikaomrdet , der ligner den nederlandske .
<P>
Mit sprgsml er : Hvilke forudstninger er der for at gennemfre et samarbejde mod narkotika og for bekmpelse af anvendelsen af og handlen med narkotika , eftersom Nederlandene har en meget , i svenske jne , slap og bekvem liberal holdning til narkotikamisbrug , hvilket gr , at mennesker fra hele Europa sger til Nederlandene ?
Dette er en politik , som Belgien nu er ved at indfre .
Er der nogen virkelige forudstninger for at n et resultat , nr to lande adskiller sig fra hinanden p denne mde ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Danielsson">
Som formand for Rdet kan eller br jeg ikke vurdere enkelte medlemslandes politik p dette omrde .
Jeg vil bare konstatere , og erklre mig enig i det , som hr . Sacrdeus siger , nemlig at det er besvrligt at f et effektivt samarbejde p dette omrde , og at det er nskvrdigt at opn visse faktiske fremskridt .
I de 15 medlemslande har vi forskellige retlige traditioner p dette omrde .
Vi har i vores formandskabsperiode , bl.a. p et uformelt ministermde mellem justits- og indenrigsministrene , forsgt at bidrage til en proces , hvor vi kan nrme os hinandens opfattelser p dette omrde .
<P>
Jeg kan med en vis magteslshed konstatere , at der stadig er en hel del at gre .
Jeg er overbevist om , at vores belgiske venner p en kompetent mde vil fre denne diskussion videre .
Jeg har en flelse af , at en del af de kommende formandskaber efter Belgiens ogs m arbejde med denne sag .
Jeg tror dog , at det er helt ndvendigt , at vi gr meget store fremskridt p omrdet for retlige og indre anliggender .
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden">
Da den tid , der er afsat til sprgetid til Rdet , nu er udlbet , vil sprgsmlene 22 til 31 blive besvaret skriftligt .
<P>
Fr vi genoptager vores arbejde kl . 21.00 , vil jeg p Prsidiets vegne meget gerne takke formanden for Rdet , Lars Danielsson , for den indsats , som han har ydet her under det svenske formandskab , og for den sympatiske , ligefremme , aktive og objektive mde , som han har ageret p i denne sprgetid - og de andre - og i dialogen med Europa-Parlamentet i det hele taget .
Vi nsker alt godt for bde ham personligt og for topmdet i Gteborg .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.35 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=13>
Beskyttelse af skovene i Fllesskabet
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0179 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om
<P>
I .
Rdets flles holdning ( 1466 / 1 / 2000 REV 1 - C5-0072 / 2001 - 1999 / 0159 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 3528 / 86 om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod luftforurening ;
<P>
II .
Rdets flles holdning ( 14645 ( 1 ( 2000 REV 1 - C5-0073 / 2001 - 1999 / 0160 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2158 / 92 om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod brande ( Ordfrer : Redondo Jimnez ) .
<SPEAKER ID=273 NAME="Redondo Jimnez">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi er i gang med andenbehandlingen af forordning ( EF ) nr . 2158 / 92 om beskyttelse af skove mod brande og forordning ( EF ) nr .
3528 / 86 om beskyttelse af skove mod luftforurening .
<P>
I forbindelse med sidstnvnte forordning blev der indfrt en ramme for observation , evaluering og opflgning af skader p de europiske skove , der blev etableret et net af observationsomrder , der blev regelmssigt udarbejdet en oversigt over skader og udgivet en rapport om ret samt oprettet et supplerende net til opflgning og kontrol af pilot- og demonstrationsprojekter .
<P>
Den generelle tendens , der er blevet observeret , er en gradvis forvrring af lvtrer som bg og eg , et kraftigt lvfald p grund af den strke luftforurening , navnlig i Centraleuropa , som ogs skaber forsuring af jorden .
Udfldningerne fra luften skaber alvorlige nitratkoncentrationer i jorden og forger risikoen for forurening af drikkevandet og truer dermed vandressourcernes filterfunktion i jorden i skovomrder .
I Kommissionens forslag er denne forordnings budget blevet reduceret fra 40 millioner euro for frste femrsperiode til 34 millioner for anden femrsperiode fra 1997 til 2001 .
Miljudvalget foreslr igen en stigning i finansieringsrammen til 44 millioner euro i overensstemmelse med stigningen i det trbevoksede areal og i leveomkostningerne .
Programmets anvendelighed og dets overvgningsnet giver ikke anledning til tvivl , og en styrkelse ville betyde en eksponentiel stigning i den service , som skovene yder hele det europiske samfund .
<P>
Hvad angr forordning ( EF ) nr .
2158 om beskyttelse af skovene mod brande , blev der fastlagt en aktionsramme til nedbringelse af antallet af brande og af arealer ramt af disse , der muliggjorde samfinansiering af forebyggende aktioner , herunder tilvejebringelse af infrastrukturer til beskyttelse - brandblter , skovstier , vandforsyningssteder osv. og ligeledes forbedring af systemer til overvgning og identificering af rsager til brandene .
I denne forordnings artikel 10 bevilges der 70 millioner euro for perioden 1992-1995 , mens det i forslaget for 1997-2001 blev vurderet , at 50 millioner euro er tilstrkkeligt .
Det vil sige 10 millioner euro om ret .
Ud over at st i modstning til Rdets henstillinger til Kommissionen i punkt 5 og 6 i skovstrategien for EU , en mulighed for at forbedre fllesskabsforanstaltningerne til skovbeskyttelse , er denne reduktion ufornuftig , da det trbevoksede areal siden 1995 , tidspunktet for den seneste udvidelse , gik fra 21 % til 36 % af det samlede areal i Fllesskabet , og sammenhngen mellem mere skov , der skal beskyttes , og frre penge til at beskytte den med gr over min forstand .
<P>
Derfor foresls det i ndringsforslagene , at budgettet hves til 77 millioner euro , hvilket efter min mening er velbegrundet og under ingen omstndigheder br afvises , da det er beskyttelsen af landskabet , naturen , biodiversiteten , de traditionelle kulturer og de multifunktionelle aktiviteter , der er p spil , alts alt det , som vi alle sammen ser for os , nr vi lukker jnene og tnker p skoven .
<P>
I Europa er 60 millioner ha klassificeret som brandrisikozoner .
Kommissionens forslag er p 0,16 euro pr. ha .
Parlamentet anmoder om 0,23 euro pr. ha .
Differencen er p 0,07 euro pr. ha .
Mine damer og herrer , vi taler nrmest om ubetydeligheder , hvad angr beskyttelsen af vores skove , og dem ngtes vi .
<P>
I betnkningen er der en srlig omtale , som jeg ikke vil undlade at nvne , af bjergegnene i Middelhavsomrdet , der er meget mere truet af brande p grund af deres placering i varme omrder med lange trkeperioder , og som ogs er meget truet af rkendannelse .
P dette omrde skal der gres noget srligt for at afveje de forskellige opgaver i skovomrder : forebyggelse , forbedring , bevarelse og genopretning af brandbeskadigede omrder og beplantning af skov .
<P>
Derfor anmoder jeg Kommissionen om at tilkendegive en accept af disse argumenter , som kommer til udtryk i de kommende forslag , s medlemmerne af Parlamentet kan godkende betnkningen ved denne andenbehandling .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Den Socialdemokratiske Gruppe vil stemme for , og jeg er enig i alt det , som fru Redondo har sagt .
<P>
Men jeg vil sige til Dem , at jeg mener , at det er katastrofalt , at finansieringsrammen for forordningen om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod brande snkes fra 70 millioner til 49,4 millioner euro , og at finansieringsrammen for forordningen om luftforurening snkes fra 40 millioner til 35,4 millioner euro .
Det er en stor reduktion , og jeg mener ikke , at det er en stor kompensation , at vi har fet accepteret ndringsforslaget om skovene i Middelhavsomrdet p grund af deres betydning for landene i syd og navnlig de omrder , der er truet af rkendannelse .
Hvis der ikke er en gte politisk vilje til at hve og ikke snke finansieringsrammen , er dette kun tomme ord .
<P>
Eksperter fra Frankrig , Italien , Grkenland , Spanien , Marokko og Tunesien havde i sidste uge et arbejdsmde p universitetet i Valencia , og i deres konklusioner fremhver de , at 40 % - nsten halvdelen af Middelhavsomrdet - er truet af rkendannelse , som desuden kan blive forvrret af brande , erosion , plager og klimandringer , at arealet af afbrndte omrder hvert r i gennemsnit stiger med 3.000 ha , og at de for at bekmpe dette problem - det sagde de , drmmerne - ville viderebringe disse konklusioner til FAO og EU , da det , som de sagde , er ndvendigt med forebyggende politikker .
Det vil sige investeringer .
<P>
Ligesom det glder for andre typer problemer , krver det ogs investeringer at lse problemerne med luftforureningen .
Deri bestr problemet med Kyoto-topmdet .
Jeg hber , at De som minimum accepterer fru Redondos forslag , og at De naturligvis i de efterflgende forordninger retter op p denne drlige politik med snkning af noget , der anses for politisk korrekt , og som bagefter ikke finansieres tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=275 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , i nsten to r har man i vores institutioner frt forhandlinger og diskussioner om disse forslag til forordning om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod luftforurening og brande .
Det oprindelige forml med disse forslag var kun at ndre retsgrundlaget for de allerede eksisterende forordninger p dette omrde efter en afgrelse fra Domstolen .
I vrigt udlber begge disse initiativer med udgangen af dette r .
<P>
Kommissionen sttter Rdets flles holdning af 26. februar , som jo mestendels svarer til dens egne ndrede forslag i denne sag .
Jeg hber derfor , at Parlamentet kan flge ordfreren , som jeg ved denne lejlighed gerne vil takke for hendes arbejde , og ligeledes stemme for denne flles holdning .
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Forenkling , modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til mervrdiafgift
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0149 / 2001 ) af Torres Marques for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 388 / EF med henblik p forenkling , modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til mervrdiafgift ( KOM ( 2000 ) 650 - C5-0008 / 2001 - 2000 / 0289 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=278 NAME="Torres Marques">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , da det ikke siden 1992 har kunnet lade sig gre at gennemfre nogen strre harmonisering af mervrdiafgiften , har Kommissionen p baggrund af SLIM-gruppens arbejde meget fornuftigt valgt den lsning at harmonisere og forenkle momsfaktureringsprocedurerne .
Det vanskelige punkt i dette forslag har vret at finde den bedst mulige balance , der letter arbejdet for virksomhederne , isr de sm og mellemstore virksomheder , og samtidig , da dette direktiv skal glde for alle virksomheder i EU , ikke medfrer indtgtstab eller besvrliggr skattemyndighedernes kontrol .
Det er vrd at erindre , at momsindtgterne ikke blot er en meget vigtig indtgtskilde for medlemsstaterne , men at det ogs er en af de egne indtgter , der finansierer EU ' s budget .
<P>
Jeg foreslr derfor , at Kommissionens forslag i alt vsentlig vedtages , fordi det bidrager til opfyldelsen af tre vigtige mlstninger .
For det frste medfrer den foreslede harmonisering af oplysningskravene til fakturaer en betydelig lettelse af den administrative byrde for erhvervsdrivende , der handler i hele EU .
I dag str de over for 15 forskellige regelst og i alt 25 forskellige krav inden for EU .
Forslaget om at erstatte dette sammensurium af regler med et enkelt st krav , hvilket i praksis vil betyde , at en erhvervsdrivende i EU kun skal flge et enkelt regelst for alle fakturaer , der udstedes til kunder i EU , m derfor hilses velkomment .
For det andet vil indfrelsen af flles bestemmelser for elektronisk fakturering yderligere lette den administrative byrde for virksomhederne , samtidig med at momsrevisionerne bliver mere effektive .
Desuden vil elektronisk fakturering resultere i besparelser for virksomhederne , da omkostningerne ved fremsendelse / behandling af en elektronisk faktura ligger langt under omkostningerne i forbindelse med en papirfaktura .
For det tredje vil indfrelsen af et flles regelst for elektronisk fakturering ogs fremme udviklingen af e-handel i Europa , ikke mindst med hensyn til tjenester , der udbydes p denne mde .
<P>
Det er min opfattelse , at de ndringer , som vi i udvalget - bde jeg selv og mine kolleger - har indfrt , gr direktivforslaget bedre .
Afstemningen i udvalget har dog betydet to ndringsforslag , som jeg ikke er enig i .
Det ene er en ndring foreslet af Jos Manuel Garca-Margallo y Marfil om nummereringen af fakturaerne .
Kommissionen foreslr t enkelt nummer , og jeg foreslr , at dette ene nummer indgr i en fortlbende nummerering , med n eller flere serier , sledes at vi godt kan have flere serier , efter land eller varetype , men altid i en fortlbende nummerering .
Jeg tror , at det var det , som Jos Manuel Garca-Margallo y Marfil ogs nskede , men den ordlyd , som er vedtaget , siger jo njagtig det modsatte .
<P>
Et andet sprgsml er den elektroniske signatur .
Jeg er enig med Kommissionen i , at gtheden af fakturaernes oprindelse og integriteten af deres indhold br sikres ved anvendelse af en avanceret elektronisk signatur som defineret i Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om en fllesskabsramme for elektroniske signaturer .
Udvalget om konomi og Valutasprgsml stemte imod dette forslag , eller bedre , indfrte en ndring , der fjerner dette forslag .
Jeg mener , at vi br genindfre det , alts beholde Kommissionens tekst , som den var .
Og hvorfor s det ?
Jo , ganske vist har elektroniske signaturer deres pris , men sammenlignet med de potentielle besparelser er den relativt beskeden .
Det sikkerhedsniveau , Kommissionen har valgt , kan erhverves p det belgiske marked for ca . 15 euro pr. dag .
Denne pris forventes at falde i den nrmeste fremtid , isr nr EU-direktivet trder i kraft .
Parlamentet og Rdet har vedtaget et direktiv for at f denne forenklede elektroniske signatur .
Vi har nu chancen for at tage den i brug og samtidig give skattemyndighederne den forndne sikkerhed .
Jeg mener , at dette princip , som Kommissionen foreslr , br fastholdes .
Sammenfattende mener jeg , at det er et godt forslag , og at de ndringsforslag , som Parlamentet har fremsat - med undtagelse af de to nvnte - alle gr i den rigtige retning , nemlig at gre tingene lettere for bde virksomheder og skattemyndigheder .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Fru formand , jeg har ikke meget at tilfje til det , fru Torres Marques har sagt .
Jo , jeg vil understrege , at jeg synes , at Kommissionens forslag er godt .
Det ppegede ordfreren , min gode ven fru Torres Marques , meget fint .
Jeg mener , at det opfylder fire af de grundlggende ml for forenkling af administrative forpligtelser .
<P>
Som fru Torres Marques sagde , vil harmoniseringen af oplysningskravene , som br fremg af fakturaen , gre det muligt for de handlende , der opererer p det indre marked , at henholde sig til en enkelt lovgivning , hvorimod de hidtil har skullet kende , henholde sig til og anvende 15 forskellige lovgivninger .
<P>
For det andet udgr denne forenkling en stor besparelse for virksomhederne , hvilket ordfreren ogs har understreget .
Det er rigtigt - jeg er enig i ordfrerens og Kommissionens tese - at udstedelse af en traditionel faktura er tre gange dyrere end udstedelse af en elektronisk faktura .
Denne opfindelse er derfor velkommen .
<P>
For det tredje er jeg ogs enig i , at dette forslag vil tjene til at udvikle , styrke og fremme udbydelse af tjenesteydelser ad elektronisk vej , og det er et af de store ml , som EU satte sig i Lissabon , og som skal diskuteres i morgen i Gteborg .
<P>
For det fjerde mener jeg , at dette forslag , som betyder , at mlene om forenkling af de formelle forpligtelser , begrnsning af virksomhedernes finansielle byrder og styrkelse af de elektroniske tjenesteydelser ns , ikke svkker den administrative kontrol , der er ndvendig for anvendelse af afgiften .
<P>
Jeg vil ikke tale om nogen af de ndringsforslag , som fru Torres Marques har stillet , f.eks. om digital elektronisk signatur , for ndringsforslagets ophavskvinde er min kollega , fru Kauppi , som kan forklare det meget bedre end jeg .
<P>
Men jeg vil sige , at ordfreren efter min mening ikke har forstet vores ndringsforslag om rkkeflge rigtigt .
Kommissionen foreslog , at fakturaen skulle have t enkelt nummer .
Vi sagde , at det ikke ndvendigvis skal indg i en fortlbende nummerering , idet der kan vre forskellige rkkeflger eller samlinger efter kunde eller efter land for at lette identifikationen set ud fra virksomhedens synspunkt og sandsynligvis ogs forvaltningens .
<P>
Jeg er ogs enig i ordfrerens beklagelse , som Parlamentet giver udtryk for , hver gang mervrdiafgiften diskuteres : Kommissionens manglende mod til at finde frem til et endegyldigt system for mervrdiafgift , som ville forenkle det enormt , og som , i en tid , hvor der er s mange problemer med den europiske integration , ville vre et klart og fast rygstd og et tydeligt signal om , at vi er rede til at gre mervrdiafgiften til det , som dens opfinder , Maurice Laur , kaldte den frste europiske afgift .
<P>
Dette skridt er beskedent , for det vedrrer kun de administrative forpligtelser , de formelle forpligtelser , alts sekundre aspekter af afgiften , men jeg synes , at det er et skridt i den rigtige retning .
Min gruppe vil sttte det .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Torres Marques-betnkningen er en god betnkning .
Det var den foregende betnkning ogs .
Og den betnkning er blevet mrkbart bedre , efter at den har vret igennem udvalget og takket vre det storsind , som ordfreren har udvist ved at acceptere en stor del af vores ndringsforslag .
Den procedure , vi flger nu , er hringsproceduren . Den er beskeden , men det store antal ndringsforslag , som udvalget har stillet , viser , at det har arbejdet meget serist med denne betnkning .
Jeg hber , at Kommissionen reagerer generst p Europa-Parlamentets udvalgs serise arbejde .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Fru formand , det er ikke alle initiativer fra Rdet med henblik p harmonisering af skattereglerne , som er positive for borgerne .
Meget ofte siger man , at nu vil man forenkle skattereglerne .
I virkeligheden sigter initiativerne mod at inddmme skattekonkurrencen i Unionen .
Det glder isr for alle initiativer til harmonisering af skattesatserne . Det vil nemlig nppe vre muligt at blive enige om niveauet i de lande , som har lave skattesatser .
Som regel er det kun det omvendte , der kan lade sig gre .
P den mde bliver stater , som har en sparsommelig forvaltning og lave skattesatser faktisk tvunget til at opkrve skatter , som de slet ikke har brug for .
<P>
Det nuvrende forslag fra Rdet til ndring af direktiv 77 / 388 skal ses i et helt andet lys , da man med de foreslede initiativer faktisk forsger at opn lettelser for de skattepligtige i hele Europa .
ndringsforslagene skal isr reducere virksomhedernes administration og dermed styrke konkurrenceevnen .
Derfor kan vi sttte disse ndringsforslag , som bidrager til en sand forenkling af vores skattelove .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Fru formand , kre kommissr Bolkestein , de administrative byrder , som erhvervene i EU har , skal minimeres .
Kommissionens forslag og fru Torres Marques " fremragende betnkning fremmer denne udvikling .
De administrative byrder rammer specielt de sm og mellemstore virksomheder , som p grund af deres mindre strrelse er ndt til at bruge relativt mere energi for at overholde bestemmelserne end de store virksomheder .
Vi i Udvalget om konomi og Valutasprgsml foreslog allerede ved det frste ndringsforslag til kommissionsforslaget , at de kompetente nationale myndigheder altid skal sikre , at overholdelse af dette direktiv ikke medfrer ekstra undvendige administrative byrder for de sm og mellemstore virksomheder .
Forenklingen af Fllesskabets lovgivning skal altid resultere i , at de administrative byrder i SMV-sektoren formindskes .
Ogs set fra denne synsvinkel er det meget vigtigt , at vi i morgen stemmer , sledes at udvalgets ndringsforslag 18 bliver en del af Parlamentets endelige holdning .
<P>
Kre kolleger , ved lovgivningen om fornyelse og modernisering af krav til fakturering skal der tages hjde for de muligheder , som den stadigt voksende elektroniske handel tilbyder , og de nye krav , det medfrer .
I en nordisk undersgelse , som blev offentliggjort for nylig , blev det konstateret , at i 2005 vil ca . 80 % af regningerne blive sendt elektronisk .
I jeblikket er dette tal p 10 % .
Via elektronisk fakturering vurderes det , at omkostningerne i de nordiske lande vil falde med det halve .
Betydningen er alts ikke s lille .
<P>
Elektronisk signatur , som ndringsforslag 18 handler om , kan vre en mde at garanteregtheden af oprindelsen og integriteten af indholdet af elektronisk afsendte fakturaer , men det er dog ikke den eneste mde .
Erfaringer fra de medlemsstater , som anerkender elektronisk fakturering , viser , at mangelen p elektronisk signatur ikke har medfrt problemer for revisorer eller andre , som har brug for disse oplysninger .
Det br ikke vre obligatorisk at anvende en avanceret , elektronisk signatur .
Det vil betyde et skridt tilbage for de medlemsstater , som allerede lnge har anerkendt elektronisk fakturering uden krav om anvendelse af elektronisk signatur .
Sprgsmlet om sikkerhed ved nethandel br ikke blandes med de juridiske krav ved mervrdiafgifterne .
Jeg hber ogs , at fru Torres Marques endnu en gang vil overveje sin holdning fr afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=282 NAME="Bolkestein">
. ( EN ) Fru formand , det glder mig meget at drfte Kommissionens forslag om fakturering med Parlamentet i dag .
Forslaget er udarbejdet p baggrund af SLIM-projektet , hvor handlende selv pegede p de nuvrende divergerende regler om fakturering i Europa som en stor hindring for det indre marked og udviklingen af elektronisk handel .
Det er en vigtig del af den nye momsstrategi , som Kommissionen vedtog sidste juni , og som p kort sigt fokuserer p forenkling og modernisering af det nuvrende momssystem .
<P>
Der er to problemer .
For det frste er der 15 divergerende regelst om fakturering med hensyn til mervrdiafgift , og det giver et kolossalt administrativt arbejde for erhvervslivet .
Forskellige talere har allerede henledt opmrksomheden p dette faktum i aften .
De obligatoriske krav varierer fra medlemsstat til medlemsstat , og det betyder , at handlende , der foretager skattepligtige transaktioner , skal overholde forskellige regler for fakturering i forskellige lande .
<P>
For det andet er der ogs forskel p retsgrundlaget for elektronisk fakturering i Europa .
I de fleste tilflde er retsgrundlaget meget restriktivt .
Elektronisk fakturering er i nogle tilflde helt umulig .
Hvis denne form for fakturering er tilladt , er der forskellige tekniske krav , som skal opfyldes , eller ogs skal der foreligge en godkendelse fra skattemyndighederne .
Det er derfor meget vanskeligt at bruge elektronisk fakturering i forbindelse med grnseoverskridende handel , og der er stort behov for et flles retsgrundlag - bde for fakturaer , der udstedes p papir , og fakturaer , der udstedes ad elektronisk vej .
Mlstningerne for dette forslag er derfor flgende : For det frste at udarbejde et flles regelst med 12 obligatoriske krav til fakturaer i hele EU og for det andet at faststte et flles retsgrundlag for elektronisk fremsendelse og oplagring af fakturaer .
<P>
Et nyt retsgrundlag med flles regler vil lette den administrative byrde for virksomheder .
Jeg vil endvidere gerne understrege , at dette forslag ogs vil give skattemyndighederne mulighed for at udfre en mere effektiv gennemgang af skatteregnskaber .
Det glder mig at kunne sige , at denne opfattelse deles af Europa-Parlamentet - som betnkningen er et tydeligt bevis p , og som jeg gerne vil takke ordfreren for p Kommissionens vegne .
Kommissionen bifalder isr det positive bidrag fra ordfreren , fru Torres Marques , for Udvalget om konomi og Valutasprgsml samt de gode forslag fra fru Plooij-van Gorsel for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Da Rdet i jeblikket overvejer forslaget , og da Kommissionen nsker at hndtere sprgsmlet korrekt , mener jeg , at det bedste tiltag vil vre ikke at acceptere Parlamentets ndringsforslag formelt , men forsge at f s mange som muligt med i forhandlingerne med Rdet .
Jeg er desvrre bange for , at det nok ikke vil vre muligt at acceptere enkelte ndringsforslag , isr de ndringsforslag , der omhandler avancerede elektroniske signaturer , som efter ordfrerens opfattelse br vre valgfri frem for obligatorisk .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at Kommissionens forslag allerede er et kompromis mellem den mest fleksible og mest restriktive lovgivning .
Men jeg vil ogs gerne understrege , at elektroniske signaturer er et vigtigt vrktj i sikringen af autenticitet og integritet i forbindelse med det , der i bund og grund er et vrdifuldt handelsdokument , som giver ret til momsfradrag .
<P>
Jeg er enig i synspunktet om , at der er behov for at udskyde datoen for ikrafttrdelse , sledes at virksomhederne fr mulighed for at tilpasse sig de nye regler .
Men der kan frst faststtes en sdan dato , nr Rdet er net til enighed om indholdet af forslaget .
Personligt er jeg overbevist om , at en sdan aftale er nrt forestende .
Rdet er allerede i gang med detaljerede drftelser af forslaget og vil gre alt for at indg en aftale inden udgangen af ret , som der blev anmodet om p topmdet i Stockholm .
<P>
Jeg har to bemrkninger til hr . Garca-Margallo y Marfil og fru Kauppi .
Hr . Garca-Margallo y Marfil har bebrejdet Kommissionen , at den ikke har stttet strategien for et flles momssystem .
Det er stadig Kommissionens mlstning at udarbejde et flles momssystem .
Men hr . Garca-Margallo y Marfils klager og bebrejdelser til Kommissionen br rettes til medlemsstaterne , da problemet ligger hos dem .
<P>
Fru Kauppi kom med en bemrkning om de omkostninger , der er forbundet med elektroniske signaturer , isr for sm og mellemstore virksomheder .
Jeg vil gerne minde om , at omkostningerne ikke kan vre en reel forhindring , da disse signaturer er meget billige .
De billigste kan kbes for 20-30 euro .
Besparelserne i forbindelse med administrative omkostninger er langt strre end udgifterne .
<P>
Jeg vil konkludere med at sige , at Parlamentets sttte til forslaget er af stor betydning for et godt resultat .
Jeg vil gerne takke Parlamentet og ordfreren mange gange .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Imod sdvane vil jeg give ordet til en taler , der var indskrevet , men som har taget lidt fejl af tidspunktet .
Jeg vil sledes give ordet til fru Laguiller .
<SPEAKER ID=284 NAME="Laguiller">
Fru formand , jeg beder Dem undskylde , at jeg taler efter kommissren , men jeg er blevet offer for en edb-fejl , eftersom jeg havde taget tidspunktet fra skrmen og troede , at jeg skulle tale ca. kl .
9.45. Tak , fordi De giver mig ordet .
<P>
Den aktuelle situation i de 15 EU-lande , hvor der findes 15 bestemmelser og 25 forskellige former for obligatoriske oplysninger om momsfakturering , er i virkeligheden en absurd situation , men det , der er uretfrdigt , er selve momsen og ikke mden at fakturere den p .
<P>
Og hvis vi har intentioner om at stemme imod denne betnkning , er det ikke for at modstte os harmonisering , men for at protestere mod selve momsens eksistens og mere generelt mod enhver form for indirekte forbrugsskat .
<P>
Det er en srdeles uretfrdig afgift , eftersom den plgges alle , inklusive dem , der kun har en beskeden indtgt , og endda dem , der lever p overfrselsindkomster .
Forbrugeren bliver skatteyder alene ved at kbe en forbrugsartikel , om det s kun er en bid brd .
Og vrre endnu , momsafgiften er ikke proportional med skatteyderens indkomst .
Milliardren betaler moms p akkurat det samme niveau som den drligst lnnede lnmodtager .
<P>
I et land som Frankrig udgr moms nsten tre fjerdedele af statens indtgter , det vil sige dobbelt s meget som indkomstskatten .
Det betyder , at det er den arbejdende majoritet af befolkningen med lave og middelstore indkomster , der betaler hovedparten af skatten .
<P>
Det er i sig selv uretfrdigt . Det er endnu mere uretfrdigt , at tendensen , hvad angr statens udgifter , til gengld gr mod gede udgifter til fordel for arbejdsgiverne og de besiddende klasser og p bekostning af de offentlige tjenester .
P trods af at skatten burde bidrage til at udligne forskellen mellem de rigeste og de fattigste , s skaber den forskel .
<P>
Vi er for afskaffelsen af enhver form for indirekte afgift p europisk plan og for , at den erstattes af en tilsvarende forgelse af beskatningen af virksomhedernes overskud og af en indkomstskat , der er strkt progressiv , isr p hje kapitalindkomster .
I tilgift ville man opn den fordel at lse problemet med harmonisering af faktureringen , som optager Rdet .
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Tjenestemnds endelige udtrden af tjenesten i Kommissionen for De Europiske Fllesskaber
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0194 / 2001 ) af Miller for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om
<P>
I. forslag til Rdets forordning om srlige foranstaltninger for tjenestemnds endelige udtrden af tjenesten i Kommissionen for De Europiske Fllesskaber som flge af reformen af Kommissionen ( KOM ( 2001 ) 0050 - C5-0057 / 2001 - 2001 / 0027 ( CNS ) ) ;
<P>
II. forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EURATOM , EKSF , EF ) nr .
549 / 69 om faststtelse af de grupper af De Europiske Fllesskabers tjenestemnd og vrige ansatte p hvilke bestemmelserne i artikel 12 , artikel 13 , stk .
2 , og artikel 14 i protokollen vedrrende Fllesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse ( KOM ( 2001 ) 0050 - C5-0058 / 2001 - 2001 / 0028 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=287 NAME="Miller">
. ( EN ) Fru formand , jeg vil gerne takke kommissren for den assistance , som jeg har fet fra ham og hans ansatte . Jeg vil ogs gerne takke skyggeordfrerne , isr hr .
Harbour , som jeg endnu en gang har haft det privilegium at arbejde sammen med . Vi arbejder godt sammen .
<P>
Som mange medlemmer vil forst , er dette anden fase af Kommissionens reform , en reform , som hele Parlamentet tidligere har godkendt .
Hvis vi tror p reformprocessen , m vi godkende anden fase , der vedrrer indfrelse af - som engangsforanstaltning - frtidspensionering af tjenesten i Kommissionen .
En permanent pensionsordning vil vre gldende fra et senere tidspunkt , men denne ordning er en engangsforanstaltning .
<P>
Hvis vi tror p udvidelse for at gre plads til tjenestemnd fra tiltrdelseslandene , skal vi skre ned p antallet af eksisterende tjenestemnd og gre det inden for det nuvrende budgets rammer .
Hvis vi endvidere tror p en moderne , lydhr og teknisk kompetent Kommission , skal der nye ansigter til for at erstatte de tjenestemnd , der ikke har tilegnet sig den nye teknologi .
Alt det medfrer frtidspensionering af en rkke tjenestemnd og ansttelse af nye personer .
Det medfrer dog ogs , at vi i Parlamentet m trffe beslutninger , der ikke er s behagelige .
Men vi lever i den virkelige verden , og vi m derfor trffe disse beslutninger .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene sttter jeg alle hr . Ferbers ndringsforslag , p nr to .
Nogle af ndringsforslagene kunne jeg i starten ikke g ind for , da jeg var bange for , at omfattelsen af de vrige institutioner kunne forsinke gennemfrelsen af frtidspensionsordningen .
Min frygt har imidlertid vist sig at vre ubegrundet , og jeg hber og tror , at ordningen kan gennemfres i lbet af ret .
De andre institutioner kan sledes ogs gennemfre deres egen ordning .
<P>
Med hensyn til de to ndringsforslag , der er udarbejdet af hr . Ferber , kom de for det frste ret sent .
For det andet blev de ikke behandlet p udvalgsplan .
Endvidere er det min opfattelse , at disse ndringsforslag er udarbejdet af en genstridig , snversynet person , der nsker at stikke en kp i hjulet .
Jeg kan kun se det sledes .
Jeg kan ikke acceptere sdan et slle forsg p at stoppe Kommissionens reformproces .
Jeg vil derfor opfordre Parlamentet til at sttte betnkningen i dens nuvrende udformning .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Fru formand , jeg vil gerne takke Bill Miller for et meget omfattende og grundigt arbejde .
Det er en stor glde at se , at vi nu har byttet roller , da han var skyggeordfrer for mig i forbindelse med betnkningen om en overordnet reformstrategi vedrrende forvaltning af menneskelige ressourcer , som Parlamentet godkendte i slutningen af 2000 .
Vi har sammen erfaret , hvad der er absolut afgrende , bde for Kommissionens fremtid og for hele EU ' s fremtid .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er af den opfattelse , at det er godt , at vi nu kommer videre med at fastlgge de reformer af vedtgten for tjenestemnd , der er afgrende for gennemfrelsen af disse reformer .
Vi hber at kunne udarbejde dem grundigt og hurtigt , nr kommissr Kinnock giver dem videre til os .
<P>
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Bill Millers udtalelse om , at det er vigtigt , at denne foranstaltning er en engangsforanstaltning .
Det skal ses i den sammenhng .
Det er positivt , at Kommissionen er klar over , at dette vigtige skridt i retning af en helt ny politik vedrrende forvaltning af menneskelige ressourcer betyder etablering af en helt ny kultur , hvor personer forfremmes efter kvalifikationer , hvor vi har en liner evalueringsstruktur , hvor der ikke er et kunstigt loft i forbindelse med forfremmelse , og hvor der er langt strre uddelegering af ansvar .
Alt dette er en del af overgangsfasen , og det er positivt , at Kommissionen tager forvaltningen heraf alvorligt .
<P>
I vores udvalg og i Budgetkontroludvalget har vi spurgt os selv , hvorvidt det er den rigtige pakke . Budgetudvalget har ogs sat sprgsmlstegn ved det .
Det er helt klart en meget geners pakke , men det skal samtidig vre en meget virkningsfuld pakke , ellers vil det ikke fungere .
Det vrste , vi kan gre , er at tilbyde noget , som ingen nsker .
Det ville delgge alt det , som Kommissionen forsger at opn .
Jeg kan i denne forbindelse fortlle hr . Miller , at jeg ikke sttter de to sene ndringsforslag .
De vil ikke vre p PPE-DE-Gruppens stemmeliste .
Det er der enighed om .
<P>
Vi mener sledes , at denne pakke er rigtig , men jeg bifalder Bill Millers forsg p at stramme op p nogle punkter , isr i forbindelse med Kommissionens tjenestemnd , der kan tage imod pensionsordningen og derefter tage imod nye job .
Det er naturligvis ikke rimeligt , at de i praksis bliver tilgodeset to gange p de europiske skatteyderes bekostning .
Jeg hber , at Kommissionen vil acceptere de fornuftige bestemmelser , som Bill Miller har udarbejdet i sin betnkning .
<P>
Endelig vil jeg gerne sttte de ndringsforslag , der udvider anvendelsesomrdet for denne ordning for bde Europa-Parlamentet og de politiske grupper .
Det er en anerkendelse af vores dobbelte rolle .
Vi skal ikke kun holde Kommissionen ansvarlig for disse reformers fremskridt , men ogs se p forvaltningen inden for vores egen institution .
Det er helt tydeligt , at vi skal rejse njagtig de samme sprgsml .
Som De mske husker , har jeg i min egen betnkning lagt stor vgt p behovet for reformering af den eksisterende pensionspolitik for at indfre en permanent frtidspensionsordning .
Men denne pakke afskrer ikke muligheden for en permanent ordning , og sdan skal det ogs vre .
Det er et meget vigtigt skridt i reformen af Kommissionen , og det glder mig p vegne af min gruppe at kunne give vores fulde sttte .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , efter at have lyttet til hr . Harbour har jeg p fornemmelsen , at vi ikke vil f meget diskussion i aften , for Gruppen for Det Europiske Folkeparti og Den Socialdemokratiske Gruppe er enige om at sttte Miller-betnkningen og de forslag , som Europa-Kommissionen stiller os .
<P>
Jeg synes , at kommissr Kinnock viser sin store parlamentariske erfaring ved at behandle denne noget komplicerede sag p en meget effektiv mde , og jeg vil njes med at fremkomme med en bemrkning til det , som vi kunne kalde hr . Harbours obiter dictas .
<P>
Efter Den Socialdemokratiske Gruppes mening er det afgrende , at tjenestemndenes rettigheder anerkendes , herunder de erhvervede rettigheder og eksistensen af en administrativ karriere , og at det anerkendes , at de europiske institutioners tjenestemnd er dygtige og har udfrt et meget effektivt arbejde .
Derfor skal tjenestemndene ikke forflges , som det synes at vre intentionen med disse ndringsforslag i sidste jeblik , tvrtimod skal der ske en hurtig omdannelse af denne fllesskabsadministration , uden at de vsentlige principper om anerkendelse af en uafhngig offentlig funktion og af en administrativ karriere fraviges .
<P>
Vi er naturligvis enige i forslagene i Miller-betnkningen om , at de fordele , som Kommissionens tjenestemnd nyder godt af , skal udvides til at omfatte tjenestemndene i de vrige institutioner , herunder Europa-Parlamentet , som jeg mener vil kunne bifalde vores ndringsforslag , der helt klart er en anerkendelse af det gode arbejde , som Kommissionen har udfrt .
<P>
Derfor kan jeg kun lyknske hr .
Miller med hans betnkning og hr . Kinnock med den dygtige , begavede og progressive mde , hvorp han har grebet denne frste administrative reform an .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , ELDR-Gruppen er for den reform , som De har udstukket i hvidbogen , og som vi har haft den fordel at diskutere med kommissren .
Vi ser frem til at modtage de konkrete forslag i Budgetudvalget og i de andre udvalg .
<P>
Ligesom de foregende talere accepterer vi dette forslag som en engangsforanstaltning og som en ndvendig foranstaltning for at fre reformerne fremad .
Vi tror ogs , at den er omkostningsneutral .
Vi glder os desuden over , at Kommissionen har indset , at de andre institutioner skal have lignende rettigheder , at dette vil indg i skemaet , og at det vil blive accepteret .
<P>
Nr vi ligestiller vores institutioner , vil jeg advare kommissren p t punkt , og det drejer sig om , at det forfremmelsessystem , vi har i Europa-Parlamentet , skal accepteres .
Jeg har hrt , at Kommissionen er interesseret i dette , men desvrre har jeg set tegn , der tyder p , at der ikke sker en virkelig bedmmelse af de forskellige ansattes reelle kundskaber , eftersom bedmmelsen er et " nulsumsspil " .
Jeg siger dette for at nske held og lykke med det fortsatte reformarbejde .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for den omhyggelige forberedelse af betnkningen .
Det har skyggeordfrerne sikkert ogs deres andel i .
Min tak bliver heller ikke mindre af , at ordfreren har betegnet en gruppe p 32 medlemmer , som jeg tilhrer , som narrow minded individuals .
Men De tillader nok , at jeg afviser denne betegnelse .
<P>
P vegne af et mindretal i vores gruppe vil jeg gerne give udtryk for nogle betnkeligheder i forbindelse med forslaget .
Det foresls , at man i ekstreme tilflde sender en embedsmand , som har arbejdet i 10 r i Kommissionen og er 50 r gammel , p frtidspension i 15 r med en gage p 65 % af hans indtgt .
Vi mener ikke , at en s lukrativ , gavmild frtidspension kan forsvares over for de europiske skatteydere .
Nr nu vi hele dagen i dag p gangene har talt om den irske afstemning , nr nu vi hele tiden taler om nrhed til borgerne , s vil jeg gerne sprge , hvordan man forklarer en pensionist , som har indbetalt til sin pensionsforsikring i 40 r , hvordan det kan forsvares , at en A 3-embedsmand p 50 r kan g og hygge sig med 5.500 euro om mneden .
<P>
Der er heller ingen , der kan forklare mig , hvorfor Kommissionen med sine 18.000 stillinger ikke er i stand til at finde anden fornuftig anvendelse for 600 embedsmnd , som benbart ikke lngere udfylder deres stillinger .
Der er heller ingen , der kan forklare mig , hvorfor det nu skal vre en essentiel bestanddel af Kommissionens reform .
Jeg er bange for , at der vil vre kloge , snu og smarte embedsmnd , som vil forst at profitere af dette gyldne hndtryk .
I sidste ende vil de gode g , og de drlige vil blive , der bliver brugt 16 millioner euro , og alle er blamerede !
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal">
Fru formand , lige siden denne valgperiodes begyndelse har vi alle vret enige om - og det er vi stadigvk - at det p nogle omrder er ndvendigt med en reform af bde Kommissionen og de andre EU-institutioner .
<P>
For Kommissionens vedkommende har det vist sig , at hvis man skal n de grundlggende strategiske mlstninger , er der over 1.200 stillinger , som mangler at blive besat .
Kommissionen er af den opfattelse , at en del af dette personaleunderskud kan dkkes ved at rationalisere og omfordele de nuvrende ressourcer .
<P>
Dette fornuftige forlb indebrer dog , at nogle af de ansatte ikke har de ndvendige kvalifikationer til at tilpasse sig de nye opgaver .
For at lse dette problem er det derfor ndvendigt at opfordre disse ansatte til at vlge en fordelagtig frtidspensionering . Denne foranstaltning br kun trffes i det pgldende tilflde og br sledes ikke gentage sig .
<P>
Dette forslag anerkender med rette de berrte personers hidtidige indsats og giver dem mulighed for at arbejde andetsteds .
EU slipper for den konomiske byrde , og det er ikke obligatorisk at acceptere foranstaltningen .
<P>
Alt i alt er der tale om en betnkning , som jeg bifalder .
Jeg er til gengld ikke enig i hr . Ferbers ndringsforslag .
En reform er i vrigt en engangsforestilling og skal ogs betragtes som sdan .
Jeg vil gerne give udtryk for min store tilfredshed med ordfrerens virkeligt betydningsfulde og afgrende arbejde , og lige s tilfreds er jeg med delegationsformndenes forslag om at lade denne lsning omfatte alle EU-institutionerne .
Til sidst vil jeg gerne rette en stor tak til alle EU ' s ansatte , bde dem , der vlger at g p frtidspension , og dem , der fortstter med at arbejde , for det er ogs takket vre deres entusiastiske indsats , at EU fortstter sin kraftige udvikling med henblik p fremtiden .
<SPEAKER ID=293 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg vil indlede med at takke Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og isr ordfreren , hr . Miller , for denne meget konstruktive betnkning om en tids- og antalsbegrnset frtidspensionsordning .
Jeg ved , at den hurtige udarbejdelse og vurdering af betnkningen skyldes hr . Millers og ikke mindst skyggeordfreren hr .
Harbours engagement og hrde arbejde . Jeg vil gerne udtrykke min tak til dem begge og samtidig takke Parlamentet for at fremskynde forhandlingen af denne betnkning .
Det er , som mange medlemmer ved , en stor hjlp for Kommissionen i sikringen af kontinuerlige fremskridt i forbindelse med den reform og modernisering , som Parlamentet har anmodet om , og hvis alt gr vel , er der hb om , at den frste del af ordningen kan gennemfres inden slutningen af ret .
<P>
Som Parlamentet mske kan huske , meddelte vi i vores hvidbog om reformen af Kommissionen vores intention om at foretage en ny fordeling af menneskelige ressourcer p tvrs af afdelingerne for at opn en bedre balance mellem Kommissionens opgaver og de ressourcer , der er til rdighed i denne forbindelse .
Vi oprettede derfor en gruppe af kommissrer under kommissionsformand Prodi , som skulle foretage en grundig analyse .
Vurderingen viste , at selv efter rationaliseringstiltagene i 1999 og 2000 manglede der 1.254 ansatte i forhold til Kommissionens opgaver i forbindelse med prioriterede aktiviteter .
For at lukke hullet traf vi derefter flere foranstaltninger , herunder yderligere rationalisering af aktiviteter , produktivitetsforbedring og intern omrokering til opfyldelse af to tredjedele af kravene inden for Kommissionen .
<P>
Ud over foranstaltninger , der gjorde det muligt for omrokeret personale at udfre andre prioriterede aktiviteter , foreslog vi endvidere , at der skulle vre udfrlige ordninger for endelig udtrden af tjenesten , s Kommissionen over en torig periode kunne tilbyde rimelige fratrdelsesbetingelser til 600 tjenestemnd , hvis kvalifikationer ikke s let kunne tilpasses institutionens nye og skiftende behov og opgaver .
Formlet med den foreslede forordning er derfor at etablere en sdan ordning om endelig udtrden af tjenesten for 300 af Kommissionens tjenestemnd i lbet af i r og yderligere 300 i lbet af nste r .
<P>
Forslaget er baseret p samme mekanisme , som har vret anvendt i tidligere forordninger om endelig udtrden af tjenesten , f.eks. i forbindelse med udvidelser i EU eller udvikling af nye ansvarsomrder i Generaldirektoratet for Forskning .
Ansgning om deltagelse i ordningen er sledes frivillig , men den nye ordning er anderledes end de vrige , isr p flgende hovedpunkter .
<P>
For det frste vil kandidater til frtidspension blive udvalgt udelukkende i tjenestegrenenes interesser .
For det andet er de konomiske betingelser fastsat p et lavere niveau - 65 % af den sidste grundln i stedet for 70 % - end normalt i alle tidligere ordninger om endelig udtrden af tjenesten .
For det tredje har forslaget om frtidspension en budgetneutral virkning .
Forskellen mellem lnomkostninger til 600 tjenestemnd inden endelig udtrden af tjenesten og omkostninger til den ydelse , som de vil modtage efterflgende , vil kunne finansiere ansttelsen af 258 nye tjenestemnd .
De 342 resterende stillinger returneres til budgetmyndigheden .
<P>
Disse punkter i den nye ordning vil medvirke til opnelse af det overordnede ml , som er en bedre balance mellem Kommissionens opgaver og ressourcer .
De vil ogs medvirke til overholdelse af loftet i udgiftsomrde 5 i det finansielle overslag .
<P>
Med hensyn til hr . Millers ndringsforslag kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 9 , som faststter , at udgifterne til finansiering af frtidspensionsordningen forbliver ikke-obligatoriske .
Vi kan ikke acceptere det pgldende ndringsforslag af den simple grund , at ydelser til tjenestemnd , der har forladt tjenesten , rent juridisk defineres som obligatoriske udgifter .
Efter at have slet dette fast vil jeg nu tage fat p Kommissionens mere positive og komplekse holdning til de vrige ndringsforslag i hr . Millers betnkning .
Jeg vil vende tilbage til hr . Ferbers ndringsforslag senere .
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 8 , 10 , 11 , 17 , 18 og 19 , som skal sikre , at ordningerne gennemfres korrekt , og at de foreslede foranstaltninger ikke udelukker vedtagelse af en ny permanent frtidspensionsordning for alle institutionerne .
Som hr . Miller sagde i sin tale , br disse ordninger udarbejdes og vedtages hurtigst muligt .
De ndringsforslag , som jeg netop har anfrt , har ogs til forml at sikre , at der ikke vil vre behov for yderligere enkeltforanstaltninger i fremtiden .
<P>
Alle ordfrerens ndringsforslag er i trd med Kommissionens intention med hensyn til gennemfrelse af ordningen og indfrelse af forbedringer og finjusteringer af det forslag , som vi oprindeligt fremlagde .
Vi bifalder dem derfor .
Da Kommissionen snart vil foresl indfrelse af en permanent , fleksibel pensionsordning i vedtgten for tjenestemnd , er det usandsynligt , at der vil vre behov for yderligere enkeltforanstaltninger af denne type i fremtiden .
<P>
Parlamentet vil vide , at de vsentligste politiske sprgsml i de drftelser om frtidspensionsordningen , der har fundet sted indtil nu i Rdet og Parlamentet , vedrrer det faktum , at den foreslede ordning kun omfatter Kommissionen , der skal gennemfre ordningen med budgetneutral virkning .
I denne sammenhng vil jeg gerne henvise til ndringsforslag 1-6 , 12 , 13 og 16 , som alle har til forml at udvide anvendelsesomrdet for den foreslede forordning til at omfatte alle EU-institutioner og alle Parlamentets midlertidigt ansatte i frtidspensionsordningen .
<P>
Jeg forstr Parlamentets og Rdets interesse som ansttelsesinstitutioner i denne forbindelse , og som Parlamentet vil vide , har jeg forstelse for deres bevggrunde .
Jeg vil dog understrege , at budgetneutraliteten skal overholdes af alle institutioner , som gennemfrer en sdan ordning , hvis vi skal n fremskridt , som alle kan have glde af .
<P>
Det er der tre grunde til .
For det frste er der helt klart et stort behov for offentlig forstelse og accept .
Det i sig selv krver , at enhver udvikling p dette omrde skal vre budgetneutral .
For det andet er det hjst usandsynligt , at Rdet vil vedtage ordningen , hvis Kommissionen alene garanterer budgetneutralitet .
For det tredje fastlgger udgiftsomrde 5 i det finansielle overslag budgetmidler til alle institutioner .
Lofterne for de kommende r , som Kommissionen har lovet at overholde , vil blive snket yderligere , hvis budgetneutraliteten ikke overholdes af alle institutioner .
<P>
Nr man tager alt det i betragtning , str det klart , at en vellykket frtidspensionsordning vil afhnge af alle institutionernes overholdelse af budgetneutraliteten .
Vedtagelse af hr . Millers betnkning vil medfre , at Parlamentet skal deltage i frtidspensionsordningen under samme betingelser som Kommissionen og Rdet .
Jeg er sikker p , at dette krav accepteres og stttes af hele Parlamentet .
<P>
Endelig vil jeg , inden jeg nvner hr .
Ferbers to ndringsforslag , sige , at jeg hrte hr .
Millers kommentarer til hr . Ferbers ndringsforslag , og at jeg med sikkerhed kan forudsige , at han aldrig vil blive chef for den diplomatiske tjeneste , uanset hvilke fantastiske fremtidsudsigter min gode ven , hr .
Miller , ellers mtte have .
Med hensyn til hr . Ferbers ndringsforslag mener Kommissionen , at ndringsforslag 21 vil begrnse foranstaltningens effektive anvendelsesomrde ved at begrnse antallet af mulige kandidater til frtidspensionering .
Begrnsningen vil faktisk vre s omfattende , at ordningens geografiske balance vil blive pvirket .
Kommissionen og en stor del af Parlamentet vil helt klart finde dette uacceptabelt .
ndringsforslag 22 fra hr . Ferber vil medfre nye betingelser , isr en afgift p 50 % , der er s negativ og kompliceret , at den vil begrnse effektiviteten af Kommissionens forslag betragteligt .
Vi kan derfor heller ikke acceptere dette ndringsforslag , og jeg hber , at det rede medlem , hr . Ferber , som jeg kender og har stor respekt for , ved nrmere eftertanke vil forst og acceptere Kommissionens synspunkt .
<P>
Jeg er meget taknemmelig for den konstruktive betnkning og isr forbedringerne til det oprindelige forslag , da betnkningen har fet stor opmrksomhed fra Parlamentet .
Jeg er sikker p , at den konstruktive angrebsvinkel fremover vil karakterisere vores forhandlinger om reform , da jeg , som de rede medlemmer vil vide , betragter Parlamentets forstelse af og sttte til vores reformforslag som vrende af afgrende betydning .
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=16>
Forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0202 / 2001 ) af Harbour for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ( udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 2000 ) 392 - C5-0429 / 2000 - 2000 / 0183 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=296 NAME="Harbour">
. ( EN ) Fru formand , det er mig en glde i aften at kunne prsentere Parlamentet for min betnkning p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester .
Det er endnu en del af den meget vigtige lovgivningspakke , der behandles af Parlamentet for at etablere et flles retsgrundlag for elektronisk kommunikation .
Det er meget vigtigt for EU ' s fremtidige konomi som helhed , at vi fr udarbejdet en dkkende lovgivningspakke .
Det har vret et privilegium for mig for frste gang i min parlamentariske karriere at arbejde med en s omfattende tekst og proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
Det er en kompliceret tekst , og det har vret en kompliceret procedure . Jeg vil isr gerne takke ordfrerne for de tre udvalg , som forsynede mig med udtalelser , hr .
Papayannakis , hr .
Aparicio Snchez og isr hr .
Caudron . Vi arbejdede sammen under Hughes-proceduren , og de ndringsforslag , der blev godkendt af Industriudvalget , blev modtaget af mit udvalg .
Vi stemte ikke om dem , de blev accepteret af os i betnkningen .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke skyggeordfrerne fra de forskellige udvalg , som jeg har arbejdet sammen med , for at give mig s meget sttte .
Faktisk er den endelige tekst foran os resultatet af mange menneskers store arbejde .
Jeg mener ikke , at vi skal acceptere yderligere ndringsforslag til teksten , selv om der ret sent er kommet en del fra Den Socialdemokratiske Gruppe .
Vi har efter min opfattelse indget en god aftale om teksten , og jeg mener ikke , at vi skal sttte yderligere ndringsforslag under afstemningen i morgen .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ting om selve teksten .
Det er en meget omfattende tekst , fordi den indeholder fire srlige foranstaltninger .
Der er bestemmelserne om forsyningspligt , hvordan denne skal tilvejebringes og finansieres p en ben og gennemsigtig mde , som ikke medfrer konkurrenceforvridning p markedet .
Der er ogs en rkke foranstaltninger om brugerrettigheder , herunder nogle vigtige nye foranstaltninger om markedsintervention og medlemsstaternes mulighed for at gribe meget direkte ind p markedet samt faststte detailpriser f.eks. Endelig er der foranstaltninger om digitalt tv , isr en pakke med krav om " transmissionspligt " for offentlige radio- og tv-udsendelser .
<P>
Her i aften har jeg ikke tid til at gennemg alle foranstaltninger i detaljer , men jeg vil gerne understrege , at jeg specifikt har anmodet Kommissionen om at klarlgge disse fire foranstaltninger yderligere i den tekst , som vi vil modtage under andenbehandlingen .
I jeblikket er det meget kompliceret , isr foranstaltningerne om markedsintervention , der betragtes som overgangsforanstaltninger af Kommissionen , et synspunkt , som jeg deler .
De skal vre der i den periode , hvor markedet reguleres direkte , men hele pakken er baseret p , at markedet vil fungere under normale konkurrenceaspekter .
Overgangsforanstaltningerne skal vre tydeligt identificeret , da vi forhbentlig ikke vil have brug for dem i lbet af et par r .
<P>
Min indgangsvinkel i forbindelse med denne tekst er at give strk sttte til strategien bag direktivet .
Kommissionen har ikke forsgt at udvide anvendelsesomrdet for forsyningspligt betydeligt , og det er helt korrekt .
Jeg har forsgt at klarlgge teksten , at forbedre den p nogle omrder , men at vre meget selektiv med hensyn til nye bestemmelser .
Inden for omrdet brugerrettigheder har det vret vigtigt at skabe den rette balance mellem en tekst , der vil blive vedtaget p europisk plan , og det arbejde , som skal udfres af medlemsstaterne .
<P>
Tro mig , kre kolleger , der er mange , der nsker at komplicere denne tekst , nsker at tilfje yderligere bestemmelser , isr i lyset af at disse bestemmelser vil glde for ansgerlandene , hvis teknologiske grundlag er meget drligere end forudset .
Jeg er overbevist om , at de forslag , som jeg har fremlagt i aften , er afbalancerede og bredygtige .
Forslagene tager hjde for den teknologiske udvikling .
Forslagene vil vre gode for forbrugerne , da de opretholder og ger konkurrenceevnen .
Forslagene faststter grundlggende rettigheder for forbrugerne , men giver mulighed for , at en sektor , der ndrer sig hele tiden , kan trives og udvikles i fremtiden uden undige og komplicerede forstyrrelser .
<SPEAKER ID=297 NAME="Aparicio Snchez">
Fru formand , Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport bifalder Kommissionens forslag til direktiv og den glimrende betnkning af hr . Harbour , som jeg lyknsker .
<P>
Nogle af ndringsforslagene i vores udtalelse er blevet inddraget i teksten , som ordfreren sagde .
Andre er imidlertid ikke blevet accepteret , men er blevet overtaget til afstemning under mdet af hr .
Medina Ortega . De har til forml at forbedre teksten ud fra en betragtning om elektroniske kommunikationstjenester som forsyningspligtydelser .
<P>
Samfundsmodellen i traktaterne har knsat principperne om konkurrence og markedet som de dominerende , men det , der gr os stolte over Europa , det , der gr vores sociale model enestende her p kloden , er , at disse principper er forenelige med to vrdier eller omstndigheder , som man ikke kan give afkald p : vores hje grad af social beskyttelse og styrken og omfanget af vores forsyningspligtydelser .
<P>
De , der opererer p markedet med et kommunikationsnet eller en kommunikationstjeneste , opererer ikke med et hvilket som helst produkt , men med tjenester med stor mervrdi set ud fra et socialt og kulturelt synspunkt .
Muligheden for , at alle let kan f adgang til dem , er et princip , der har betydning for demokratiet og den menneskelige vrdighed .
<P>
Kulturudvalgets ndringsforslag har flere forml : at udvide forpligtelsen til at transmittere til de elektroniske kommunikationsnet , at plgge de virksomheder , der udbyder disse tjenester , forpligtelser om information og gennemsigtighed , at forge beskyttelsen af handicappede , navnlig hre- og synshmmede personer , som brugere af nvnte kommunikation og endelig i den audiovisuelle sektor at adskille infrastrukturer og indhold set ud fra et lovgivningsmssigt synspunkt .
<P>
Jeg hber , at ordfrerens og hans politiske gruppes genersitet belnnes med , at disse ndringsforslag bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=298 NAME="Papayannakis">
Fru formand , vi er enige i den beskrivelse af problemet , som ordfreren fremfrte , og vi takker ham .
Men jeg mener ikke , at vi har grund til at vre s optimistiske med hensyn til konkurrencen .
Konkurrence frer logisk nok til en formindskelse af omkostningerne , til en udvlgelse af kunder og til forskelsbehandling alt efter kundens betydning .
Det kender vi til fra markedet .
<P>
Derfor og uden at komme ind p generelle teorier , fru ordfrer og fru formand , vil jeg gerne fortlle , at vi har stillet en rkke ndringsforslag , der isr har til forml at beskytte forbrugeren ikke mod nogen , der truer ham , men mod selve konkurrencevilkrene .
Vi nsker alts forsyningspligt og adgang for alle , men p de samme kvalitetsvilkr .
F.eks. skal alle have adgang til internettet med samme hastighed p alle tider og i alle omrder . Vi nsker ikke diskrimination mellem kunderne p grundlag af beliggenhed .
Vi nsker ikke diskrimination mellem kunderne p grundlag af den mde , de nsker at betale deres abonnement p .
Vi har set sdanne ting .
Vi har desuden krvet , at der skal vre den forndne enighed med forbrugerorganisationerne , nr man reviderer de betingelser , hvorunder tilslutningerne er sket .
<P>
Vi nsker desuden , at kontraktvilkrene er enkle , velkendte , forstelige og sammenlignelige . Det skal vre obligatorisk , s kunden faktisk kan skifte udbyder .
Vi befinder os jo i en konkurrencetilstand .
For at kunne skifte skal kunden p forhnd vre orienteret om , hvorvidt der f.eks. kommer til at ske prisndringer , s han i tide kan trffe et andet valg .
Kunden skal kunne beholde det samme telefonnummer , hvilket er et meget rigtigt forslag fra Kommissionen , og kunne skifte selskab uden noget gebyr .
Desuden br vi ogs tnke p behovet for kundeinformation , f.eks. om farerne fra mobiltelefoner .
Kundens rettigheder skal vre tydeligt beskrevet , s han kan lse og anvende dem .
<P>
Fru formand , alle disse ting siger vi ikke for at gre livet besvrligt for Kommissionen , men vi mener p den anden side heller ikke , at de br overlades til hver enkelt medlemsstat .
Der br vre generelle principper specifikt om beskyttelse af forbrugeren , for s vil projektet nemmere gre fremskridt .
<SPEAKER ID=299 NAME="Caudron">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne begynde med at bifalde kvaliteten , righoldigheden og betydningen af Europa-Kommissionens forslag til direktiv .
<P>
Derimod er jeg ked af , at denne tekst , som trods alt er en integreret del af Telecom-pakken , ikke lngere hrer under Industriudvalgets kompetenceomrde , hvad angr selve indholdet , men derimod under Retsudvalget , hvilket synes mig at blive en meget drlig vane .
<P>
For mig , kre kolleger , er forsyningspligten og forbrugerbeskyttelse to omrder , som nok er forbundne og betydningsfulde , men som er forskellige , selv om de optrder i det samme direktiv .
<P>
Forbrugerbeskyttelse krver garantier , klarhed , enkelhed og sledes isr gennemsigtighed .
De ndringsforslag , der er blevet vedtaget i udvalgene , arbejder i denne retning .
Andre ndringsforslag ville vre net endnu videre i samme retning , hvis et flertal i udvalget havde nsket det .
<P>
Forsyningspligten er et meget bredere begreb med langt flere eller mere komplekse mlstninger .
Forsyningspligten krver en definition p et givet tidspunkt , men ogs de forhold og mekanismer , der sikrer dens udvikling p lngere sigt .
Det forudstter selvflgelig , at finansieringen heraf planlgges .
Endelig vil jeg gerne gre opmrksom p , at forsyningspligten er uafhngig af den juridiske karakter af den virksomhed , der sikrer den .
<P>
Jeg bifalder Europa-Kommissionens tekst , men jeg er fortsat overbevist om ndvendigheden af et rammedirektiv for alle europiske forsyningstjenester .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med personligt at bekrfte , at forsyningspligten hverken kan eller skal vre det , man kunne kalde en rest eller et tyndbenet resultat af liberaliseringen .
For mig og mine venner reprsenterer den en vrdi og et ml i sig selv , som er en del af betingelserne for den sociale samhrighed , der har grundlagt vores Europa .
Den skal sledes vre udtryk for en vilje , defineres , bekrftes og besluttes som sdan .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , allerfrst tak til hr . Harbour for denne fortrffelige betnkning , men ogs tak til hr .
Caudron for hans udmrkede bidrag p Industriudvalgets vegne .
<P>
Fru formand , dette er en overordentlig vigtig betnkning , for den fastlgger bestemmelser om borgernes rettigheder i forhold til virksomhedernes pligter .
Isr i en tid , hvor der finder en s hurtig udvikling sted , er det meget vigtigt at have en sdan betnkning .
Tillad mig at fremstte fem bemrkninger .
<P>
For det frste er det vsentligt , at der kommer ens vilkr .
Derfor er artikel 13 naturligvis meget vigtig .
Heri skitseres det ganske udtrykkeligt , hvordan finansieringen af forsyningspligten kan finde sted , hvis det betyder en ekstra belastning af operatrerne .
Jeg tror , at det er meget vigtigt , isr i den vanskelige finansielle situation , som mange operatrer i jeblikket befinder sig i .
<P>
For det andet er artikel 16 vigtig , og jeg er p dette punkt forblffet over , at Den Socialdemokratiske Gruppe kommer med et ndringsforslag , som gr ud p at begrnse navnlig hele sprgsmlet om nummerportabilitet til det faste net .
Hvis der er noget , som har fremmet og skal fremme konkurrencen mellem operatrerne , s er det naturligvis muligheden for nummerportabilitet , og jeg opfordrer ogs indtrngende vores kolleger til absolut ikke at overtage dette ndringsforslag .
Det forekommer mig at vre forkert .
Jeg er fuldstndig enig i , at indgreb i markedet eller i prisstrukturen , sledes som vi f.eks. har gjort det med hensyn til den internationale roaming , skal hre til undtagelserne .
Men hvis De som borger skal betale for meget og ikke fr indsigt i priserne p international roaming for at betale fra det ene land til det andet , s er der ikke andre muligheder end lovgivning .
Og netop fordi vi har truet med lovgivning , er operatrerne nu rede til at snke priserne , og det er , hvad det efter min mening i sidste instans drejer sig om .
<P>
Et tredje fundamentalt punkt er nummervisningsdataene , nr det glder 112 , vores europiske alarmnummer .
Det er vigtigt , men lad os frst og fremmest bruge disse nummervisningsdata til de tilflde , som det drejer sig om .
Beskyttelsen af privatlivet er meget vigtig , og jeg er derfor glad for , at det er optaget i artikel 22 .
<P>
Ud fra et kulturpolitisk synspunkt - og De bliver nok forbavset over , at et medlem af Industriudvalget nvner dette - er artikel 26 med must carry-forpligtelserne meget vigtig .
Men igen er jeg overrasket over , at Den Socialdemokratiske Gruppe vil udvide denne must carry-forpligtelse sledes , at ogs kommercielle radio- og tv-selskaber kan falde ind under denne .
Det forekommer mig at vre en absolut misforstelse , og jeg hber virkelig , at de vil tage dette ndringsforslag tilbage , for vi m forbeholde must carry-forpligtelsen for de offentlige radio- og tv-selskaber .
<P>
Endelig , fru formand , vil De og jeg gerne se alle mulige udsendelser , ogs med anordninger med omformer og dekoder , og hvis man s bliver offer for lad os sige t stort konsortium , s kan det alts ikke vre rigtigt .
Anordninger med omformer og dekoder m kunne kommunikere med hinanden .
Det hedder en flles grnseflade ( common interface ) .
Det trffes der udmrkede bestemmelser om i bilag 6 .
Det m vi sttte .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Fru formand , sandheden er , og det har vi lige fet bevis for , at det fra konservativt hold ofte siges , at vi socialdemokrater er imod liberaliseringsprocessen .
Intet er mindre sandt .
Vi gr fuldt ud ind for en proces , der omfatter en lang rkke progressive perspektiver .
Et af dem er , at nr man liberaliserer en sektor , i takt med at markedet fordeles mellem et strre antal virksomheder , stter man en stopper for den konomiske magtkoncentration , og det er et progressivt ml , som vi sttter fuldt ud i vores rkker .
<P>
Vi kan ikke g ind for monopoler , der udbyder varer og tjenesteydelser af drligere kvalitet og til en hjere pris , end hvis de blev udbudt p konkurrencevilkr .
Men hvis de offentlige monopoler er utilfredsstillende , er de private helt uacceptable og uudholdelige .
Vi mener derfor , at tjenesteydelserne skal udbydes p konkurrencevilkr , men de vilkr skal korrigeres for at undg , at adgangen til disse tjenesteydelser er forbeholdt mennesker , der p grund af deres indkomstniveau eller bopl er rentable for tjenesteudbyderne , hvorved der sker en udelukkelse af dem , der ikke kan betale prisen for ydelserne , uanset hvor basale de er , eller dem , der bor i omrder , som ikke er rentable for virksomhederne .
<P>
Derfor opstr behovet for at plgge forsyningspligt , men naturligvis har diskussionerne om omfanget af og betingelserne for forsyningspligt et stort ideologisk indhold .
Fra hjre , som altid forsvarer virksomhedernes interesser , fastholdes det , at forsyningspligten skal vre s begrnset som muligt .
De progressive m insistere p , at flest mulige tjenesteydelser skal n ud til borgerne til overkommelige priser .
Og disse tilkendegivelser kommer til udtryk i denne betnkning .
<P>
Ordfreren , hr . Harbour , har udarbejdet en glimrende betnkning , men jeg kan ikke glemme , at han er medlem af en politisk gruppe , hvis holdninger synes at vre mere orienteret mod at forsvare virksomhedernes interesser end mod markedets funktion .
Det er alts for at sige det med amerikanske ord en gruppe , der er mere pro-business end pro-market .
Det er rigtigt , at betnkningen har positive aspekter , og dem vil vi naturligvis sttte , men p andre omrder indeholder den forslag , som vi ikke kan acceptere .
<P>
At udelade omtalen , som det sker i betnkningens ndringsforslag 2 , af bekymringen over den dominerende position , som de gamle monopoler bibeholder i liberaliseringsprocesser , er efter vores mening upassende , at udelade Kommissionens stning om , at tjenesteydelserne skal udbydes til en overkommelig pris , er uacceptabelt .
Vi finder det ligeledes uacceptabelt , at man vil stemme imod , som det skete i udvalget , og som det er blevet sagt , at man vil gre nu , nogle ndringsforslag , der f.eks. gr ud p , at skift af telefonoperatr ikke ndvendigvis indebrer skift af abonnentens nummer , og at det i givet fald skal ske uden omkostninger for brugeren eller til en mere end overkommelig pris .
Det virker , som om man p disse omrder nsker at vanskeliggre konkurrencen , adgangen for nye konomiske operatrer , og i hvert fald , som om man nsker at forsvare monopolindehaverens interesser , og det er vi ikke enige i .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , det har vret interessant at udarbejde denne betnkning efter Hughes-proceduren mellem to udvalg .
I de fleste tilflde tror jeg , at det er lykkedes os at skabe et vist sammenhold udvalgene imellem og ogs en sammenhng til de tidligere betnkninger p samme omrde , hvilket ogs er blevet nvnt af de tidligere talere .
Jeg synes ogs , at ordfrerne har forsgt at skabe sammenhng , isr ved at forsge at bygge bro mellem de tidligere godkendte betnkninger og denne betnkning .
Det er udmrket , men p visse punkter tror jeg ikke , at det er lykkedes for os endnu .
Isr med hensyn til de tv-standarder , der forekommer i visse af ndringsforslagene .
<P>
Vi har ogs kmpet en del med betegnelsen co-regulation .
I dette tilflde kan jeg lettere og vil ogs acceptere det , som ordfreren har fremfrt , men oversat til flere af de andre sprog lyder det ikke s godt .
Co-regulation i den betydning , at en myndighed er den sidste instans , der kontrollerer balancen , kan godtages , men i visse af oversttelserne af betnkningen taler man lst om flles bestemmelser , og det er ikke lige s rammende .
<P>
Det er vigtigt med en balance i denne betnkning .
Jeg mener , at vi i morgen ved afstemningen br srge for , at bestemmelserne er i balance , p den ene side hvad angr must-carry og den konomiske kompensation for dem , der bliver forpligtet til dette , og p den anden side hvad angr de televirksomheder , der fr forpligtelser i henhold til de andre regler .
Jeg mener ogs , at vi i morgen br srge for , at der stadig skal vre en omfattende nummeroplysningstjeneste .
Det m vi ikke glemme ved afstemningen i morgen og heller ikke i det kommende direktiv om personbeskyttelse i telenetvrk .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil gerne begynde med en hjertelig tak til ordfreren for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , hr . Harbour .
Det er blevet en fremragende betnkning , og hr . Harbour har virkelig forstet ved hjlp af konstruktive forslag og intensive forhandlinger med kollegerne at udarbejde et godt kompromis , som har fundet bred sttte i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , og som - det er jeg sikker p - i morgen vil f stor tilslutning i salen .
<P>
Der er allerede sagt meget om indholdet i direktivet , og jeg vil koncentrere mig om nogle f punkter , som efter min mening er vsentlige .
Frst er der sprgsmlet om forsyningspligtens omfang .
Her er det positivt , at forsyningspligten nok skal omfatte enkle , men ikke bredbndsinternettilslutninger .
I nogle dele af Fllesskabet er det ikke muligt at opbygge eller opgradere den ndvendige infrastruktur for bredbndstilslutning i de nste r .
Til dels er der heller ikke tilstrkkelig eftersprgsel efter den type tilslutninger .
Derfor br det i frste omgang overlades til markedskrfterne at tilbyde denne type tilslutninger ogs uden reguleringstvang .
<P>
Med forordningen om fuld ubundtet adgang til abonnentledningerne er der blevet mulighed for konkurrence p lokalnettene og dermed p omrdet for internettilslutninger .
Det er nu vigtigt at anvende dette direktiv s hurtigt som muligt , s man hurtigt og billigt kan stille et tilfredsstillende antal bredbndstilslutninger til rdighed .
Der foreligger et ndringsforslag 9 fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked til artikel 4 , litra a ) , som efter min mening desvrre gr i den forkerte retning , nemlig alligevel at optage hurtige internetadgange i forsyningspligten .
Iflge forslaget skal medlemsstaterne foreskrive bestemte datatransmissionsrater , som skal flge den gngse teknologi .
Af de grunde , jeg allerede har nvnt , mener jeg , dette forslag er for vidtgende .
<P>
Jeg synes , det er en positiv ting i direktivet , at der fremover skal vre en europisk regionalkode 3883 .
Jeg tror , det er et kommunikativt element til at styrke vores indre marked .
Jeg bifalder ogs , at numre kan overfres til mobiltelefonomrdet .
Ogs det har hr. van Velzen allerede vret inde p .
Jeg kan kun hbe , at hr . Harbours betnkning vil f bred tilslutning i morgen .
Alt i alt er det et virkelig godt stykke arbejde !
<SPEAKER ID=304 NAME="Liikanen">
fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Harbour , og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked for den fremragende betnkning , og jeg vil ogs gerne takke alle de vrige udvalg for deres konstruktive bidrag til dette arbejde .
<P>
Vi kender alle betydningen af Telecom-pakken for Europas konkurrenceevne i fremtiden .
Betnkningen viser en klar forstelse af disse hastigt skiftende markeder , deres teknologier , og hvordan og hvor de udvikler sig .
Ud over denne tydelige tekniske og kommercielle viden har hr . Harbour inkluderet en rkke ndringsforslag p vegne af en ofte overset gruppe af brugere i samfundet , de handicappede .
<P>
Det glder mig at se ndringsforslagene med hensyn til handicappede , som Kommissionen bifalder varmt .
Kommissionen deler synspunktet om , at forsyningspligt ikke blot drejer sig om geografisk dkning .
Forsyningspligt drejer sig ogs om at sikre dkningen af alle grupper i samfundet , herunder mennesker med handicap og srlige behov .
Vi arbejder i jeblikket p en henstilling om retningslinjer for webadgang , som skal hjlpe handicappede med at bruge internettjenester .
<P>
P grund af tidsbegrnsning vil jeg forsge at fokusere p et par sprgsml af srlig betydning .
Frst og fremmest vedrrende anvendelsesomrdet for forsyningspligt : Kommissionen sttter Harbour-betnkningen med hensyn til det foreslede anvendelsesomrde for forsyningspligt .
Hovedsprgsmlene her er f.eks. regelmssig gennemgang af anvendelsesomrdet for forsyningspligt og finansiering af nettoomkostninger ved anvendelse af gennemsigtige og konkurrencemssigt neutrale mekanismer i overensstemmelse med Kommissionens egen angrebsvinkel til disse hovedprincipper .
<P>
ndringsforslag 4 , 6 , 8 , 10 og 15 indeholder reelle forbedringer .
Kommissionen kan dog ikke acceptere tilfjelsen af " effektiv " til " adgang til internettet " som foreslet i ndringsforslag 9 p grund af varierende fortolkninger , der kan fre til konkurrenceforvridning .
Kommissionen bifalder ndringsforslagene til afsnittet om regulering af operatrer med en dominerende stilling , men kan ikke sttte en bestemmelse som f.eks. " mindst hvert r " i forbindelse med markedsanalyser foretaget af de nationale tilsynsmyndigheder i ndringsforslag 24 .
Rammerne skal vre fleksible , og de nationale tilsynsmyndigheder skal have mulighed for at reagere p markedsforholdene , nr de opstr .
<P>
De foreslede fornyelser i ndringsforslag 26 om , at manglende vedvarende opfyldelse af brugeres og forbrugeres behov kan lses ved hjlp af detailregulering , hvis grossistregulering ikke er effektiv , finder Kommissionen meget overbevisende .
Kommissionen vil dog intervenere i henhold til de generelle mlstninger i pakken frem for at intervenere p baggrund af begrundede klager .
<P>
Med hensyn til afsnittet om brugeres interesser og rettigheder bifalder Kommissionen sttten til bestemmelserne i direktivet og gr ind for ndringsforslag 31 , der faststter krav om , at operatrer angiver gldende takster i kontrakter med udbydere .
Kommissionen har allerede foretaget en undersgelse i forbindelse med gennemfrelsen af et europisk telefonnummeromrde .
Vi erfarede , at en europisk regionalkode ville give virksomheder med transaktioner i hele Europa mulighed for at bruge et enkelt telefonnummer .
Det ville medfre konkurrence mellem operatrer og skabe paneuropiske tjenester og markeder .
Kommissionen kan derfor ikke sttte ndringsforslag 31 , som medfrer krav om yderligere undersgelse inden gennemfrelse af et europisk telefonnummeromrde .
<P>
Forslagene i hr . Harbours betnkning til bestemmelser om " transmissionspligt " afspejler dette omrdes betydning og flsomhed .
Hans forslag om godtgrelse til netvrksoperatrer giver en velkommen balance mellem de pgldende interesser .
Kommissionen mener imidlertid , at andre ndringsforslag i pakken dkker samme omrde , og at de derfor er undvendige .
ndringsforslag 45 og 46 kan i princippet accepteres .
<P>
Afslutningsvis kan Kommissionen vedrrende betnkningens ndringsforslag fuldt ud acceptere ndringsforslag 4 , 6 , 8 , 10 , 15-20 , 22 , 27 , 29 , 36 , 38 , 39 , 46 , 49 , 53 , 57 , 58 og 60 .
Kommissionen kan delvist eller i princippet acceptere ndringsforslag 2 , 5 , 7 , 9 , 11-14 , 18 , 21 , 23-26 , 28 , 30 , 31 , 32 , 33 , 35 , 37 , 41 , 42 , 44-47 , 50 , 52 og 54 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 1 , 3 , 34 , 40 , 43 , 48 , 51 , 55 , 56 , 69 , 61 og 62 .
<P>
At Kommissionen accepterer 50 ud af de 62 ndringsforslag fuldt ud , delvist eller principielt , viser en meget positiv enighed hos Parlamentet og Kommissionen , som yderligere afspejles i Rdets drftelser .
Denne konvergens mellem de tre institutioner er affdt af en flles vision og et flles engagement , hvortil Europa-Parlamentet har mulighed for at give et vigtigt bidrag under afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=305 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=17>
Statistik over erhvervsstrukturer
<SPEAKER ID=306 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0181 / 2001 ) af Lulling for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af forordning ( EF , EURATOM ) nr . 58 / 97 om statistik over erhvervsstrukturer ( KOM ( 2001 ) 38 - C5-0031 / 2001 - 2001 / 0023 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=307 NAME="Lulling">
Fru formand , i de sidste fem r har Eurostat lavet statistik over erhversstrukturen i industri- , bygge- og handelssektoren p basis af en forordning fra 1996 .
Siden 1998 har disse statistikker ogs dkket forsikringstjenesterne .
<P>
Det forslag , som vi nu behandler , sigter mod ogs at opn statistik over erhvervsstrukturer inden for kreditinstitutter , pensionskasser , andre former for finansieringsformidling , som investeringsselskaberne er afhngige af , leasing , realkreditter , forbrugsln og endelig servicevirksomhed i forbindelse med finansiering som f.eks. brsmglervirksomhed , forvaltning af kapitalmarkeder osv .
<P>
Denne opremsning giver Dem mulighed for at mle betydningen af udvidelsen af erhvervsstrukturstatistikkerne , der skal gre det muligt at evaluere udviklingen p det indre marked for finansielle tjenester , men ogs den flles mnts indvirkning p udviklingen af det indre marked og sektorens konkurrenceevne og internationalisering .
<P>
Alle de r , som vi har brugt p at forhandle om det indre marked for pensionskasser i Europa-Parlamentet , og alle de mneder , som vi har brugt p at undersge det frste forslag til direktiv om arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser , fritager mig for at overbevise Dem om vores og Unionens andre politiske beslutningstageres behov for plidelige oplysninger ogs p dette omrde , bl.a. hvad angr antallet af pensionsordninger , antallet af virksomheder , som har medlemmer i andre EU-lande eller i Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , men ogs antallet af medlemmer af tillgspensionskasserne eller -institutterne under den anden sjle , opdelt efter kn .
<P>
Jeg har stillet nogle ndringsforslag , som har modtaget en samlet velsignelse fra vores Udvalg om konomi og Valutasprgsml , for at garantere , at alle disse opdelinger ikke bliver valgfrie , som Kommissionen havde foreslet , men derimod obligatoriske , og at beskftigelsesoplysningerne ogs bliver opdelt efter kn , fordi jeg er medlem af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , og fordi jeg nu altid forsger at srge for mainstreaming i mine betnkninger med hensyn til disse sprgsml .
Alt dette blot for at sikre , at vi ikke er drligt oplyste politiske beslutningstagere .
Som De ved , dmmer og beslutter drligt oplyste politiske beslutningstagere drligt .
<P>
Kommissionens forslag indeholder en anden del , der har til hensigt at tilfje to yderligere variabler for de udgifter , der er forbundet med miljbeskyttelse , til erhvervsstrukturstatistikkerne for industri , byggevirksomhed og handel .
Plidelige oplysninger om investeringer , som er foretaget i srligt udstyr og installationer , og lbende udgifter til miljbeskyttelse opdeles efter omrder , nemlig i luft- og klimabeskyttelse , spildevandshndtering , affaldshndtering og andre miljbeskyttelsesaktiviteter .
<P>
Med hensyn til investeringerne er der planlagt en rlig indberetning . For de samlede lbende udgifter er der planlagt en indberetning hvert tredje r .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at der i vrigt er planlagt en lang overgangsperiode , og at de sm virksomheder generelt kan blive udelukket fra undersgelserne , fordi deres del af udgifterne til miljbeskyttelse er meget beskeden .
Jeg vil ogs gerne tilfje , at de data , som Eurostat har indsamlet , ligeledes benyttes som indikatorer for bredygtig udvikling .
<P>
Hvad angr den finansielle sektor , skal man ikke frygte alt for store meromkostninger , for mange af dataene er allerede indhentet i forbindelse med tilsyn p finansielle omrder .
Hvad angr andre sektorer , er der planlagt en meget fleksibel introduktion .
Faktisk vil det frste obligatoriske referencer og indberetningsfristen blive fastsat senere i henhold til komitologiproceduren , som vi nppe er glade for , men som i dette tilflde viser sig at vre den mest fornuftige og sledes helt acceptabel .
<P>
Generelt , fru formand , er det et nyttigt og endda uundvrligt forslag , som er rimeligt i sine krav til dataindsamling og godt forberedt gennem pilotundersgelser - jeg vil gerne takke Eurostat for hele denne forberedelse - og jeg tror derfor , fru formand , at Europa-Parlamentet kan godkende min betnkning i tilfreds vished om , at det har arbejdet hurtigt og godt .
<SPEAKER ID=308 NAME="Solbes">
Fru formand , allerfrst vil jeg takke fru Lulling for hendes arbejde .
Jeg synes , at hun p et vanskeligt teknisk omrde har udfrt et fremragende arbejde , og hun har muliggjort , at der stilles nogle ndringsforslag , der , som hun s rigtigt sagde , har indflydelse p alle grundelementerne i Kommissionens forslag og afspejler en rkke synspunkter , som vi er enige i .
<P>
Hun har understreget ndvendigheden af at indfre henvisninger til det indre marked og ikke bare til globaliseringen , nr vi taler om dette ml , hun har ogs nvnt behovet for at fremhve nogle specifikke problemer og i den forbindelse ogs skelnen mellem knnene , hvilket efter hendes mening er et sprgsml om mainstreaming .
Jeg mener , at det er mere end det , det er ogs en grundlggende oplysning for at kunne analysere arbejdsmarkedet og vre i besiddelse af oplysninger , der kan vre nyttige for os i fremtiden .
Hun har uden tvivl forbedret Kommissionens tekst .
<P>
Fru Lulling har ogs nvnt miljsprgsmlene .
Hun siger med rette , at det er rigtigt , at de ekstra statistikker kan indebre begrnsede ekstraomkostninger .
Det er ikke altid sdan , nr der krves nye oplysninger , men det er rigtigt , at de frister , der er foreslet for indfringen , er forholdsvis acceptable .
<P>
Af denne grund mener Kommissionen , at de stillede forslag , som Parlamentet forhbentlig vedtager , er fornuftige , og derfor vil vi sttte dem over for Rdet , som skal trffe den endelige afgrelse , og lad os hbe , at det accepterer dem i hovedtrk .
<SPEAKER ID=309 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=18>
Silikonebrystimplantater
<SPEAKER ID=310 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0186 / 2001 ) af Fourtou for Udvalget for Andragender om andragender om brystimplantater af silikone , der er erklret i overensstemmelse med kravene for behandling ( andragender 470 / 1998 og 771 / 1998 ) .
<SPEAKER ID=311 NAME="Fourtou">
Fru formand , som De sagde , modtog Udvalget for Andragender i 1998 to meget vigtige andragender . Det ene blev indgivet af en belgisk statsborger for den selvhjlpsgruppe af mennesker , som lider af problemer i forbindelse med silikoneimplantater , og var ledsaget af ca .
1.000 underskrifter . Det andet blev indgivet af en britisk statsborger , som anmodede om et forbud mod silikonebrystimplantater .
<P>
I begyndelsen af 1999 afgav eksekutivudvalget efter sin undersgelse et svar p disse andragender , som kan sammenfattes sledes : Resultaterne af de videnskabelige undersgelser , som str til vores rdighed for jeblikket , synes ikke at retfrdiggre et forbud mod silikoneimplantater .
Herefter fulgte i bilag nogle tredjelandes og EU-medlemslandes holdninger til sagen .
I marts 2000 sendte Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Forskning et arbejdsdokument om silikonebrystimplantater til Udvalget for Andragender .
Denne informationsmeddelelse om status for forskningen , som blev ledsaget af internationale referencer fra lgemiddelinstitutter , videnskabelige foreninger , universiteter , den lgevidenskabelige presse osv . , munder ud i en konklusion , som kan sammenfattes sledes : For jeblikket foreligger der ikke noget definitivt svar p , hvorvidt silikone er rsag til betndelsestilstande , som indirekte stimulerer autoimmune reaktioner .
Det vil sige , at der ikke for jeblikket er noget videnskabeligt belg for , at kvinder , som har fet et brystimplantat , er mere udsat for alvorlige sygdomme , som f.eks. bindevvssygdomme , og at de vil opleve en srlig reaktion i lymfekarrene .
<P>
I betragtning af problemets kompleksitet , og idet Parlamentet ikke kunne beslutte sig til at afslutte behandlingen af s smertefulde andragender , anmodede det om en uafhngig videnskabelig undersgelse hos STOA , og i maj 2000 fremlagde dr . Moreno sine konklusioner i form af tre valgmuligheder .
Den frste var at opretholde status quo og ikke nedlgge noget forbud .
Den anden var et totalt forbud mod silikonebrystimplantater .
Den tredje var ikke et totalt forbud , men vedtagelse og ivrksttelse af srlige centrale foranstaltninger med henblik p at forbedre situationen , nr det drejer sig om patientinformation , opflgning og overvgning , kontrol og kvalitetssikring samt grundforskning .
<P>
Europa-Kommissionen , Miljudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder , som blev anmodet om at afgive udtalelse , har stemt for den tredje lsning .
Kommissr Liikanen fastslog i marts 2001 , at Kommissionen forberedte en meddelelse om silikoneimplantater , der isr sigtede mod at forbedre de europiske standarder og overvgningen , indfre et patientsamtykkesystem og fortstte forskningen og udviklingen .
Endelig vedtog Udvalget for Andragender den 29. maj 2001 enstemmigt og med udgangspunkt i STOA ' s tredje valgmulighed en beslutning p baggrund af andragernes klager og udtalelserne fra de rdgivende udvalg , som jeg i vrigt vil takke for deres tilbundsgende arbejde og for deres sttte . Denne beslutning sttes under afstemning i morgen i Parlamentet .
Udvalget henstiller frst og fremmest til gratis adgang og information til alle patienter , en sundhedsadvarsel p hver eneste reklame for brystimplantater , meget strenge rammebestemmelser for det kirurgiske indgreb , indfrelse af en database over implantater , fortsat forskning og udvikling og forbud mod kosmetiske implantater hos patienter under 18 r .
<P>
Det er frste gang , fru formand , at Udvalget for Andragender fremlgger en beslutning for Parlamentet , som er et direkte resultat af et krav i befolkningen .
Udvalget for Andragender glder sig over , at det sledes har kunnet leve helt op til sin rolle som aktiv hringsinstans for borgerne .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , det er meget sent , der er meget f personer til stede , og jeg tror , at vi alle er meget trtte i aften , men vi har faktisk slet et slag for et Borgernes Europa .
Jeg vil gerne lyknske fru Fourtou , som i sin betnkning for Udvalget for Andragender for frste gang forelgger Parlamentet et specifikt andragende . Jeg vil ogs gerne takke hr .
Miller , som har givet stor sttte til de personer , der har indgivet andragender om dette srlige emne .
Vi har vist , at borgerne ved indgivelse af andragender kan f drftet et emne i Europa-Parlamentet , og at Kommissionen er lydhr over for Parlamentet og Udvalget for Andragender .
Jeg vil gerne takke kommissr Liikanen for hans initiativer .
Der blev ivrksat en videnskabelig undersgelse under STOA , Parlamentets vurderingspanel .
Alt dette blev opnet p grund af borgernes mulighed for at fremlgge deres bekymringer og synspunkter om et emne for Parlamentet .
<P>
Denne betnkning er et godt kompromis , og jeg hber , at den fr hele Parlamentets sttte i morgen .
Nr dette er sagt , er det vigtigt at huske , at nogle borgeres synspunkter ikke er betegnende for alle borgere .
For nylig var der en kendt og populr studievrt i Det Forenede Kongerige , der sagde til mig , at man altid skal huske p , at der er mennesker , som har brug for brystimplantater .
Den pgldende kvinde har fet foretaget en forebyggende brystoperation p grund af risiko for krft , og hun har fet indopereret brystimplantater med meget vellykket resultat .
Hun mener derfor ikke , at man skal forbyde operationerne , men sikre , at implantaterne ikke er sundhedsskadelige .
<P>
I forslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige muligheder , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Kommissionen har vi opnet et kompromis , som jeg er sikker p , at vi kan arbejde sammen om , og som vil vre til gavn for bde Europa og et Borgernes Europa .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Fru formand , for mere end syv r siden kom en kvinde ind p mit kontor i Glasgow .
Hun var blevet afvist af en rkke myndigheder - valgte medlemmer og sundhedsmyndigheder - fordi der ikke var nogen , som ville lytte til hende .
De betragtede hende som excentrisk .
Jeg talte med hende , og i lbet af vores samtale p tre og en halv time overbeviste hun mig om , at hele sprgsmlet om silikone og silikoneimplantater er problematisk .
<P>
Resultatet af den samtale for mere end syv r siden er , at jeg str her i aften og taler om det - ikke p vegne af hr . Miller , men p vegne af den kvinde og tusinde andre kvinder , der siden har skabt et enormt netvrk , ikke blot i Europa , men i hele verden , for at protestere imod anvendelsen af sundhedsskadelige silikoneimplantater .
Det er en hyldest til borgerne i Europa , at de kan indgive andragender til Parlamentet og faktisk blive hrt .
Det er , s vidt jeg husker , frste gang , at en almindelig borger har rejst et sprgsml , som er net frem til forhandling i Parlamentet .
Jeg vil gerne lyknske Parlamentet og Udvalget for Andragender .
<P>
Som jeg har sagt , er det ikke kun p grund af hr . Miller , selv om jeg har fulgt sagen hele vejen gennem Parlamentet .
Det er p grund af kvinderne selv , der har kmpet tappert imod foragt og latterliggrelse fra mange instanser , og som har fortsat deres egen kampagne imod silikoneimplantater .
Kampagnen har vret i gang i revis , og kvinderne kmper stadig .
De fleste gr ind for et totalt forbud .
Men da de fleste ogs erkender , at der p nuvrende tidspunkt ikke er dokumentation nok til at forbyde silikoneimplantater , vil de forelbig vre tilfredse med strengere regler og forskrifter om dette sprgsml .
<P>
Vedrrende et par punkter i betnkningen glder jeg mig over anmodningen om forbud mod implantater af kosmetiske hensyn til personer under 18 r .
Nr vi taler om kvaliteten af implantater , m vi ogs tale om sikkerhed i forbindelse med implantater .
Jeg kan ikke understrege dette tydeligt nok .
Vi taler om information til patienter , der overvejer at f foretaget en sdan operation .
Denne information skal komme fra uafhngige kilder .
Det er ikke godt nok , at den kommer fra den kirurg , der skal foretage operationen .
<P>
Vi taler ogs om registrering .
Vi skal vide , hvor mange operationer der foretages .
Vi skal kende de klinikker , der tager imod patienterne .
Vi skal vide , hvilke kirurger der foretager indgrebene .
Vi kender ikke hele omfanget af problemet , fr vi har disse oplysninger .
<P>
Det er en hyldest til Parlamentet , men det er ogs en hyldest til de tusindvis af kvinder , der har kmpet i revis .
Omsider anerkendes problemet .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , kre venner , dette er en vigtig sag , og det er vigtigt , at vi overholder det , der er Fllesskabets kompetence .
Jeg er glad for , at vi har vret i stand til at drage konklusioner om , hvordan implantater skal gres sikre .
Disse forslag kan min gruppe sttte .
Samtidig vil vi vrne meget bde om subsidiaritetsprincippet og om det , der hrer under medlemslandene .
Forslaget respekterer dog ikke subsidiaritetsprincippet p alle punkter , f.eks. i punkt 3 , der handler om , hvordan tilsynet skal udformes .
<P>
Jeg vil ogs advare mod systemet med patientregistre .
Hvis jeg m bruge det land , jeg kender bedst , som eksempel , kan jeg fortlle , at vi for nylig har haft en diskussion p grund af , at temmelig mange patienter er blevet overraskede over , at flsomme medicinske oplysninger er blevet registreret og siden anvendt p en ikke acceptabel mde .
Vi kan derfor heller ikke sttte det , der er blevet sagt om et EU-dkkende register .
Dette er noget , som hvert medlemsland med meget , meget stor forsigtighed m afprve .
<P>
Med hensyn til aldersgrnsen skal vi mske undg , at det bliver noget af en forbuden frugt .
Ved at faststte en aldersgrnse tror jeg , at vi gr det til noget endnu mere tillokkende .
Vi m tackle det her p en anden mde .
Jeg tror , at mange af os opfatter det som temmelig latterligt og farligt , at man laver implantater , men det skal vi ikke fastsl p europisk niveau .
<P>
Det har vret meget interessant at lse de rapporter , som Parlamentet har bestilt sammen med Kommissionen .
Man kan bare konstatere , at det er utroligt svrt i praksis at gennemfre forsigtighedsprincipper .
Det synes jeg , at rapporterne om denne sag har vist os .
Det fremgr eksempelvis , at man til tider har vret p usikker grund , nr man f.eks. har forsgt at indfre totalforbud .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Fru formand , jeg vil gerne takke Dem , ordfreren og min skotske kollega , Bill Miller , for at rejse dette sprgsml over for Udvalget for Andragender .
<P>
Sprgsmlet om brystimplantater af silikone er flsomt , og vi skulle , som mange har udtalt i aften , have haft denne forhandling for lnge siden .
Vi i Miljudvalget nsker derfor , at alle patienter fr adgang til gratis omfattende oplysninger udarbejdet af uafhngige eksperter , klare og tydelige advarsler i reklamekampagner , og vi nsker , at der sttes en stopper for ugebladenes fr-og-efter-billeder .
I Miljudvalget mener vi , at alle brystimplantatoperationer skal registreres i EU , og at producenter sledes kun leverer til registrerede kirurger .
Prisen for brystimplantater br inkludere uafhngig rdgivning , alternativer og fr- og efterbehandling .
Endelig br der forefindes omfattende nationale lister over registrerede privatklinikker og uddannede plastikkirurger .
Jeg er glad for at se , at ordfreren har taget s meget fra Miljudvalgets udtalelse , og det vil jeg gerne takke for .
<SPEAKER ID=316 NAME="Liikanen">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke Parlamentet for opflgningen af det sprgsml om silikonebrystimplantater , der blev rejst over for Udvalget for Andragender , og isr ordfreren , fru Fourtou .
Det har vret et privilegium at deltage i denne procedure , og jeg vrdstter den respektfulde og professionelle mde , hvorp udvalget har hndteret sprgsmlet .
Borgerne har haft mulighed for at give udtryk for deres alvorlige problemer og bekymringer .
Udvalget nskede en videnskabelig udtalelse fra eksperter om sprgsmlet som grundlag for en konklusion .
Det er en ny fremgangsmde for vores institutioner , og jeg hber , at det vil vre med til at mindske afstanden mellem borgerne og de europiske institutioner - et problem , der vedrrer os alle .
<P>
Beslutningsforslaget har et strkt , uafhngigt , videnskabeligt grundlag i den betnkning , som professor Moreno har udarbejdet p Parlamentets anmodning .
Forslaget skelner helt korrekt mellem foranstaltninger , der skal trffes p fllesskabsplan , og foranstaltninger , der hovedsageligt skal trffes p nationalt plan som led i sundheds- og forbrugerpolitikken .
Beslutningsforslaget afspejler enigheden mellem institutionerne og de medlemsstater , som vi har drftet emnet med i de seneste par mneder , og som er enige i vores beslutning om at forbedre den situation , som blev fremhvet p en s imponerende mde af andragerne .
Kommissionen vil udarbejde en meddelelse om brystimplantater inden for de kommende uger , inden slutningen af juli .
Sprgsmlet er nu genstand for Kommissionens interne hringsprocedurer .
<P>
Hensigten med meddelelsen er at styrke gennemfrelsen af direktivet om medicinske anordninger i forbindelse med sprgsml om overensstemmelsesvurdering , standardisering , overvgning , kliniske data osv . Meddelelsen omhandler ogs henstillinger til medlemsstaterne om sundhedspolitik , isr det meget vigtige sprgsml om informeret patientsamtykke .
Kvinder har ret til mest mulig information om fordele og ulemper ved brystimplantater inden en eventuel operation , s de kan trffe en velovervejet beslutning .
Kommissionens tjenester har et mde med reprsentanter for andragerne , isr vedrrende informeret patientsamtykke , og vi har modtaget en rkke gode forslag .
Kommissionens meddelelse vil blive fremsendt til Parlamentet straks efter vedtagelse .
<SPEAKER ID=317 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.10 )
