<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 31. maj , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 31. maj er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne komme med en bemrkning til protokollen .
I bilaget til protokollen , under Vedtagne tekster , ad Mndez de Vigos betnkning - jeg leder netop efter mine papirer og finder selvflgelig ingenting - str der i et punkt , at der skal udarbejdes en europisk forfatning .
Det stammer fra et ndringsforslag fra hr . Brok .
Efter at have talt med hr . Brok har han bekrftet over for mig , at han ikke valgte en sdan formulering i sit ndringsforslag .
Jeg skal derfor anmode om p grundlag af ndringsforslagene endnu en gang at undersge , om dette emne nu er optaget korrekt i slutdokumentet fra hr . Mndez de Vigo i alle sprogversioner , da vi naturligvis gerne vil undg fejlfortolkninger her .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Udmrket , hr . Ferber , vi foretager med glde rettelsen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .
<P>
Med hensyn til mandag og tirsdag har jeg ikke modtaget ndringsforslag .
<P>
Onsdag :
<P>
Jeg har modtaget en anmodning fra PPE-DE-Gruppen om udsttelse af forhandlingen under t om den rlige betnkning af Wuori for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om menneskerettighederne i verden i 2000 og Den Europiske Unions menneskerettighedspolitik samt redegrelsen fra Rdet om Unionens strategi i de internationale organisationer .
<P>
Vi skal hre en reprsentant fra PPE-DE-Gruppen , s Parlamentet i forbindelse med forberedelsen af Det Europiske Rds mde i Gteborg og i nrvrelse af Rdet kan tage resultatet af folkeafstemningen i Irland om Nice-traktaten i betragtning .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , det er faldet os meget , meget svrt at stille dette forslag , fordi vi jo ogs gerne vil have et godt samarbejde med fru Hautala inden for det politisk mulige .
Men vi vil have tilstrkkelig tid til debatten om Gteborg , og vi har derfor foreslet at udskyde hr . Wuoris betnkning til minimdet .
Det er alts ingen indvending imod sagen . Det drejer sig derimod om at f mere tid til at forberede det vigtige topmde i Gteborg .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg vil gerne appellere til hr . Poettering og ogs de andre , som har planlagt en udsttelse af forhandlingen af Wuori-betnkningen om menneskerettigheder .
Det er nemlig sledes , at hver gang Parlamentet skal tage stilling til menneskerettigheder , sker det p et meget teoretisk plan . Men nr der s faktisk kan gres noget , bliver sagen udsat .
<P>
Jeg beder hr .
Poettering om at overveje den mulighed , at hr . Wuoris betnkning ikke tages af dagsordenen , og at der alligevel fres en kort forhandling om den irske folkeafstemning i forlngelse af forhandlingen om Det Europiske Rd i Gteborg .
Det vil vre meget uheldigt , hvis denne betnkning af hr . Wuori - uden tvivl et stort hjdepunkt i denne uge - nu pludselig skulle tages af dagsordenen .
Ingen af jer nskede noget sdant i sidste uge .
Da burde vi selvflgelig have tnkt p , at folkeafstemningen i Irland giver anledning til en forhandling , men det gjorde vi ikke .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , min gruppe vil sttte , at forhandlingen om menneskerettigheder udsttes , forudsat at den bliver sat p dagsordenen for mdeperioden i juli , alts at der ikke sker en udsttelse p ubestemt tid .
Og det er , fordi vi mener , at forhandlingen om den betnkning er meget vigtig , men vi mener ogs , at der er andre begivenheder som f.eks. Irland , der fortjener vores opmrksomhed kort fr topmdet i Gteborg .
<P>
Og jeg kan tilfje en oplysning : Hvis mine oplysninger er korrekte , vil den belgiske premierminister , hr . Verhofstadt , besge Parlamentet i nste mdeperiode .
Hr . Verhofstadt var som senator fra Kongeriget Belgien formand for den kommission , der undersgte Belgiens ansvar i Rwanda-sagen .
I Belgien krer der i jeblikket en historisk sag , hvor omfanget af folkedrabet indkredses , og det tjener efter min mening til Belgiens og EU ' s re .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at vi lytter til Belgiens premierminister i forbindelse med et emne , der er s afgrende .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Tak , hr . Barn Crespo .
Jeg mente , at hr . Poettering var enig i , at betnkningen medtages p dagsordenen for Parlamentets mde i juli .
<P>
Hr . Poettering har fremsat sin anmodning , og fru Hautala er imod .
Vi skal nu hre en taler for , eftersom hr . Poettering fremsatte anmodningen .
Hr . Barn Crespo er mest for , men p betingelse af en udsttelse til juli .
Man kan alts sige , at der ogs har vret en anden taler for udsttelsen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , lad mig komme med et alternativt forslag .
Jeg foreslr , at hr . Wuoris betnkning om menneskerettigheder bibeholdes p dagsordenen , og at vi derudover beder Rdet og Kommissionen om at komme med en erklring om folkeafstemningen i Irland i forbindelse med forhandlingen om Det Europiske Rd i Gteborg .
Det er ingen hindring for den lsning .
Vi har en hel formiddag til disse to forhandlinger .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Vi skal hre en taler for forslaget , hr . Gollnisch .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Mange tak , fru formand .
I henhold til artikel 111 vil jeg tale for forslaget om at ndre dagsordenen for at tage den yderst vigtige begivenhed , der fandt sted i Irland , i betragtning . Dette er et bevis p , at man m og skal tage de sm befolkninger , der ngter at opgive deres frihed , alvorligt .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om vigtigheden af det , hr . Barn Crespo sagde , eller tilstedevrelsen af denne betydningsfulde belgiske personlighed , der er specialist i menneskerettighederne i Rwanda , men jeg tror ogs , at der p mdet i juli bliver plads til bl.a. at diskutere menneskerettighederne i Belgien og den uhyggelige og modbydelige proces , der i jeblikket fres mod Vlaamse Blok , s man kan f myndighederne i Belgien til at feje for egen dr .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg stter forslaget om udsttelse af forhandlingen om Wuori-betnkningen til mdeperioden i juli under afstemning .
<P>
( Forslaget godkendtes )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , kre kolleger , nr vi ikke kan ndre FN ' s terminologi , mener jeg , at vi kan udvise selvdisciplin .
Men i Nice har De p Parlamentets vegne proklameret et charter , der giver anledning til vigtige diskussioner om det hensigtsmssige i at erstatte udtrykket " menneskerettigheder " med " personers rettigheder " .
Jeg mener , at i vores interne arbejde er det denne terminologi , som vi br anvende .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg har et sprgsml angende onsdag .
P grund af vores fejlagtige beslutning om at sljfe fredagsmderne , som De ikke er ansvarlig for , er vi ndt til at starte allerede kl .
8.30 om onsdagen . Vi er p vej til en femdagesonsdag .
Sandsynligvis kan vi arbejde i t strk fra midnat tirsdag til kl . 8.30. Egentlig havde jeg bedt om ordet p grund af sprgetiden .
Sprgetiden til Kommissionen er igen blevet afkortet .
Vi forbereder os jo altid prcist , s vi kan stille bestemte sprgsml til bestemte kommissrer .
Det fik Parlamentet gennemfrt for flere r siden ved en reform af sprgetiden .
Vi har alts stillet sprgsml til bestemte kommissrer , og jeg ser , at alt er blevet skret over n kam med undtagelse af et enkelt sprgsml til hr . Kinnock .
Alle vrige kommissrers tilstedevrelse i denne sprgetid , som var planlagt et halvt r i forvejen , er uden videre blevet sljfet .
Jeg vil gerne sprge , hvorfor det er tilfldet .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Der foreligger ingen forslag til ndring vedrrende torsdag .
<P>
Arbejdsplanen faststtes sledes .
<P>
Indlg til forretningsordenen
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Fru formand , tillad mig , at jeg her for frste gang beder om ordet angende forretningsordenen .
Jeg vil gerne anmode om , at vi optager en forhandling om konsekvenserne af folkeafstemningen i Irland som et selvstndigt punkt p dagsordenen .
Jeg mener , at folkeafstemningen i Irland giver Europa-Parlamentet en enestende chance for at virke demokratiprgende og for at blande sig i den aktuelle debat i stedet for altid kun at efterkontrollere .
Nice bragte for lidt demokrati og ikke noget solidt grundlag for udvidelsen mod st .
Nu har vi brug for mere , og med det irske folks hjlp kan vi bne denne debat p ny .
<P>
Derfor dette forslag til ndring af dagsordenen : Vi anmoder om at behandle konsekvenserne af Nice , parlamentsmedlemmernes holdninger til vores mod p mere demokrati i Europa , Europas finalitet som et selvstndigt punkt .
Europas borgere ville ikke forst os , hvis vi prvede at slippe uden om dette emne nu .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Hr . Hans-Peter Martin , jeg mener , at Deres anmodning i hj grad er blevet efterkommet med den afstemning , som Parlamentet netop har foretaget .
Det er ganske klart , at nr Parlamentet besluttede at udskyde Wuori-betnkningen til mdeperioden i juli , som hr . Poettering forklarede s udmrket , er grunden naturligvis ikke , at det er imod Wuori-betnkningen , men at der i juli er masser af tid til at overveje alle aspekter i denne debat .
Jeg mener derfor , at De kan vre godt tilfreds .
<SPEAKER ID=19 NAME="Bonde">
Fru formand , jeg vil gerne sttte Hans-Peter Martins forslag , for situationen er ret ptrngende .
Udenrigsministrene mdes jo i dag og i morgen i Luxembourg og vil formentlig beslutte at kre videre med ratifikationerne , som om der ikke havde vret en folkeafstemning , og traktaten er nu engang sdan indrettet , at der skal 15 underskrifter til for at ndre den .
Derfor br vi tage initiativ til , at der i det mindste er en tnkepause , at man ikke bare krer hen over den irske folkeafstemning .
Den irske folkeafstemning burde give alle stof til eftertanke , nr man tnker p , hvor mange ressourcer der var sat ind p ja-siden , og hvor lidt der var hos nej-siden .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Hr . Bonde , for en sikkerheds skyld minder jeg Dem om forretningsordenen .
Som De ved , skal denne slags anmodninger fremsttes en time fr mdets start , og jeg er fuldstndig sikker p , at dette ikke er sket .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Fru formand , min bemrkning til forretningsordenen er mske til en vis grad blevet foregrebet af den tidligere drftelse , men efter den irske folkeafstemning vil jeg sprge , om De i Deres egenskab af formand for Parlamentet vil skrive til den irske prsident og lyknske det irske folk med dets kloge og fremsynede beslutning , der slr et slag for frihed , uafhngighed , selvbestemmelse og nationalstaten .
<P>
Jeg vil ogs sprge , om De vil tilslutte Dem mine lyknskninger til vores kollega , Dana Rosemary Scallon , for den fantastiske rolle , hun spillede i Irland , hvor hun bidrog til , at folkeafstemningen endte med et nej .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Hr . Helmer , som De ved , har jeg udarbejdet en meddelelse , der mske ikke gr i den retning , De taler om , men i den retning , som jeg tror , strstedelen af Parlamentet nsker .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Fru formand , jeg vil gerne sige , at dette er en beslutning truffet af det irske folk , uanset om vi bryder os om det eller ej , og jeg bryder mig ikke srlig meget om det .
Jeg vil gerne sige til euroskeptikerne her i Parlamentet og over hele Europa , at uanset om de bryder sig om det eller ej , blev beslutningen truffet i god tro .
Samtidig tjener det ikke disse antieuropere til re at danse p de steuropiske nationers grav , de nationer , der er s ivrige efter at komme med i EU og slutte sig til os her i Parlamentet .
<P>
Det irske folk er et generst folkefrd .
Vi har modtaget megen sttte fra EU , siden vi kom med , og vi er parate til at give meget af det , vi har modtaget , tilbage .
Men fundamentalisterne p venstrefljen , fundamentalisterne p hjrefljen og srlingene p midten spredte s megen forvirring , og sandheden blev ikke solgt p den rigtige mde .
<P>
Jeg vil gerne sige til Kommissionen og til de andre , at vi fremover m gre disse traktater enkle og forstelige for den europiske befolkning , men lad vre med at dadle det irske folk , fordi det har truffet en virkelig demokratisk beslutning .
Nu m vi tnke over den beslutning , hver og en af os her i Parlamentet og i hele EU .
Det var en beslutning , der blev truffet i god tro .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Fru formand , jeg frte valgkamp og stemte for Nice-traktaten i Irland og blev skuffet over resultatet , men , skynder jeg mig at tilfje , accepterer fuldt ud den demokratiske beslutning , som mit lands vlgere har truffet .
Det irske folks vilje skal respekteres .
Vi m ikke bare kaste os ud i en forhandling .
Tiden er til eftertnksomhed og analyse .
En forhandling p dette tidspunkt vil kun gavne de mange medlemmer her i Parlamentet , der er imod , at de central- og steuropiske lande fr mulighed for at f del i den konomiske vkst , vi har i EU .
<P>
Der er utvivlsomt behov for en forklaring .
Det skal sls helt fast , at det irske folk er et generst folkefrd .
Det har en social samvittighed og gr ind for udvidelsen .
Dette sprgsml vil blive lst internt i Irland . Vi har ikke brug for nogen indgriben udefra , fra medlemmerne her i Parlamentet , uanset om de er for eller imod .
Det irske folk vil lse sine egne problemer .
Enhver fremtidig debat her br flge efter debatten i vores eget land .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Hannan">
Fru formand , mit indlg vedrrer ogs den irske folkeafstemning .
Mine synspunkter er blevet fremfrt af veltalende medlemmer med strre erfaring end mig , s for ikke at opholde Parlamentet trkker jeg det tilbage .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Fru formand , som opflgning p hr . Helmers indlg om den irske folkeafstemning husker De mske en anden begivenhed i Det Forenede Kongerige i sidste uge .
Hr . Helmers parti frte valgkamp ud fra grundtanken om at bevare pundet i stedet for at indfre euroen .
Nu ved vi alle , at den britiske befolkning klart afviste hans parti p grundlag af den politik .
Vil han nu slutte sig til mig og stemme for deltagelse i euroen ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , en ting , der virkelig varmer mit hjerte , er at hre den sidste uspolerede 1700-tals tory endelig medgive , at frihed er en god ting for Irland .
<P>
( Munterhed og bifald ) Jeg rkker Roger min hnd i venskabens nd .
Jeg glder mig over hans omvendelse .
Jeg vil sige til ham - fordi han ikke har s god en historieforstelse - at historisk set betyder tory en jaget person : traidhe , en jaget .
Jeg begynder at tro , at Roger og folkene i hans parti har haft det lidt p den mde siden sidste weekend .
Traidhe var engelsksindede irere , der blev fordrevet fra deres land p grund af deres religion .
De ngtede at forlade det og var loyale over for kongen .
Jeg hber , at Roger nu har fet strre indsigt .
Jeg hber bestemt , at vi har slet bro over klften mellem os .
<P>
Edmund Burke , en stor britisk parlamentariker , sagde , at alt , hvad der skal til , for at det onde skal sejre , er , at gode folk ikke foretager sig noget .
Det onde vandt sidste weekend , ikke personificeret ved de mennesker , der gik ud og fejlagtigt stemte p den forkerte side , men ved dem , der fortalte dem lgne og bedrog dem .
Det er dem , der betlede sig til penge fra udlandet med henblik p at bryde solidariteten mellem Europas folk og brugte dem p at fortlle det irske folk lgne , mens den irske regering - og desvrre ogs oppositionen - var s selvsikker , at vi troede , at alle ville tro p os .
Jeg vil , at Parlamentets medlemmer skal vide , at alle de store aviser gik ind for et ja til steuropa .
Jeg vil , at Parlamentet skal vide , at en stor del af de mennesker , der stemte nej , ikke mente , at de skadede de steuropiske landes interesser .
<P>
P t punkt er jeg uenig med mine kolleger hr . Andrews og hr .
Gallagher om den irske befolknings genersitet og srlige fortjenester .
Jeg tror , at vi er anderledes . Vi har en lidt anden kultur og en meget problematisk historie .
Alligevel er vi ligesom alle andre her .
Vi har gode mennesker og drlige mennesker .
Ikke desto mindre anerkender vi demokratiet , fordi det er den eneste mde .
Som jacobitterne sagde efter slaget ved Boyne : " Skift konge , og vi vil sls med jer igen " , og jeg tror , at vi vinder nste gang .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Tak , hr . McCartin .
Jeg mener , at hr . Helmer har ret til at svare p frste del af Deres indlg .
S jeg giver ham ordet igen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Fru formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke min ven og kollega hr . McCartin for hans historielektion .
Men isr vil jeg svare hr . Miller , som var inde p det britiske valg og sprgsmlet om euroen .
Som han udmrket ved , men benbart forsger at skjule , fik Det Konservative Partis holdning til euroen sttte fra mellem 65 % og 70 % af den britiske befolkning .
<P>
Det var et hovedtema , hvor befolkningen helt afgjort var p vores side . Jeg vil minde hr .
Miller om , at hans premierminister netop har fyret den eurovenlige udenrigsminister Robin Cook og erstattet ham med den langt mindre eurovenlige , nogle kalder ham endda en euroskeptiker , Jack Straw .
Prv lige at give igen p den !
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Fru formand , et punkt til forretningsordenen vedrrende min ven Roger Helmer .
Vi har begge den re at reprsentere East Midlands , hvilket jeg fortller Parlamentet mere skamfuld end vred . Hr .
McCartin ppegede med rette , at hr . Helmer savner historieforstelse .
I njagtighedens interesse : Hr . Helmer har ingen forstelse af politik , statistik , litteratur , hflighed over for en anden medlemsstat i Den Europiske Union - og sdan kunne jeg blive ved meget lnge .
<P>
( Munterhed og bifald )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Haarder">
Fru formand , tillad mig at fremstte en sidste bemrkning om Irland .
Er det ikke srt , at de medlemmer af Parlamentet , der taler mest om national selvstndighed , er de samme , som har frt an i en massiv , udenlandsk indblanding i andre landes valg ?
Jeg ser frem til at sprge dem p onsdag , hvad det er , de nsker .
nsker de at svkke Irland p samme mde som de svkkede Danmark for 10 r siden ?
Det advarer jeg imod .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Fru formand , jeg vil flge op p den sidste bemrkning . Det er klart , at irerne traf deres beslutning p en meget demokratisk mde , og det samme glder desvrre for det britiske folk , idet de stemte denne fantastiske Labour-regering ind .
Men mens vi er ved at prve at ndre ved resultatet af den irske afstemning , burde vi mske ogs kigge p det britiske valg .
Parlamentet ville bestemt have nsket at f en konservativ regering igen , og hvis folk havde taget udgangspunkt i kendsgerninger og realpolitik , ville de have stemt konservativt sidste torsdag .
Det er det resultat , vi alle ville have sat pris p .
<SPEAKER ID=33 NAME="Frahm">
Min danske kollega , hr . Bertel Haarder , valgte jo at tale p et andet sprog end sit eget .
Jeg har tnkt mig at tale p vores flles sprog .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at vi her i Parlamentet sger at f en debat , hvor vi viser respekt for den afgrelse , der er truffet i Irland .
Selv om valgprocenten var lav , s synes jeg , at det er vrd at huske , at den ikke var lavere end mange steder ved Europa-Parlamentsvalget , hvor vi blev valgt .
Stemmeprocenten i Irland svarer meget godt til stemmeprocenten ved valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil sige til det irske folk , at det selvflgelig er op til dem at finde ud af , hvordan vi kommer videre .
Men jeg vil da ikke undlade at anbefale den danske model .
Helt i modstning til min gode kollega , Bertel Haarder , vil jeg gerne anbefale den danske model .
Jeg mener , at det er vejen frem for det her samarbejde , at vi fr noget mere fleksibilitet og noget mere rummelighed ind i det .
En rummelighed , der ogs kan give plads til den forskellighed , som vil blive en del af vores alle sammens virkelighed , nr udvidelsen bliver en succes , hvilket forhbentligt vil ske meget snart .
<SPEAKER ID=34 NAME="Blak">
Fru formand , jeg vil gerne sige , at jeg ikke er helt enig med min danske kollega , Bertel Haarder , i hans angreb p Jens-Peter Bonde , der har vret kampagneleder i Irland .
Jeg vil faktisk sige , at vi er utrolig mange danskere , som glder sig , jo mere han er vk fra Danmark , for s gr han da ingen skade der .
Men nr nu Jens-Peter Bonde gr s meget ind for benhed , s vil vi gerne vide , om de 100.000 kr . , han har skaffet til kampagnen , kom fra modstandere eller fra hans tidligere kammerater i centralkomiten eller i sttyskland .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , eftersom man i forbindelse med debatten om det , der sker i Irland , har bedt Dem om at skrive til de irske myndigheder , sprger jeg mig selv , om det ikke ogs er ndvendigt at skrive til formanden for det britiske Konservative Parti for at fremstte vores kondolencer i forbindelse med valgresultatet , der i hj grad skyldes en dybtliggende og ildevarslende euroskepsis .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , jeg tager ordet i henhold til forretningsordenens artikel 174 , retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet .
De ved mske , at der er indgivet en rkke andragender vedrrende Lloyd ' s of London samt en rkke klager til Europa-Kommissionen .
En af assurandrerne ved Lloyd ' s of London modtog et brev fra Lloyd ' s , hvori man kritiserede ham , fordi han vovede at tage sagen op over for Kommissionen , og et ret truende brev , hvori man anfrte , at der var tale om en klar overtrdelse af aftalebetingelserne .
Lloyd ' s udbad sig derfor skriftlig bekrftelse inden for syv dage p , at den pgldende borger ville afst fra enhver yderligere handling i strid med aftalen .
<P>
Jeg har skrevet til Kommissionens formand Romano Prodi for at gre opmrksom p , at dette ikke kun drejer sig om klager , men ogs om retten til at indgive andragender over for Parlamentet , men han gav klart udtryk for , at dette er et sprgsml , som Parlamentet selv br tage sig af .
Jeg vil bestemt komme med yderligere oplysninger herom senere , men det er en alvorlig sag , som jeg mente burde tages op i Parlamentet p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Tak , hr . Perry .
Jeg tager med glde denne erklring i betragtning .
Vi er alts umrkeligt get over til indlg til forretningsordenen , men vi har afsluttet vedtagelsen af dagsordenen .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Fru formand , Joaqun Jos Martnez er af en jury i Tampa blevet frikendt for to mord , som han tidligere var blevet dmt til dden for .
Parlamentet har mange gange vret strkt engageret i debatten om ddsstraf .
I den debat har vi tilkendegivet vores vrdisystem og holdning , og vi har ofte diskuteret med vores amerikanske venner .
Vi har p forskellige mder gennemfrt aktioner p senats- og kongresplan .
Det kan vi vre tilfredse med , og jeg hber derfor , at De vil gre det klart i denne uge p vegne af Parlamentet , nr De deltager i Rdsmdet i Gteborg .
I Parlamentet har vi i hvert fald oplevet , at Europas holdning til ddsstraf for en gangs skyld vandt over det andet vrdisystem .
Jeg hber , at en nrmere debat om det vrdisystem mellem Europa og amerikanerne frer til , at amerikanerne indser , at nr man vil dmme en anden , men beskytte sine vrdier , skal man ikke vende disse vrdier ryggen , men forsvare dem .
Derfor er vores modstand imod ddsstraf meget vigtig .
Jeg hber , at De p vegne af hele Parlamentet vil gre dette klart igen i denne uge - isr i denne uge , hvor prsident Bush ogs rejser til Europa - over for Rdet i Gteborg .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Jeg havde faktisk til hensigt , hr. van den Berg , at gribe dette sprgsml an p den mde , De bemrkede , under mit indlg i Gteborg .
<P>
Jeg minder Dem i vrigt om , at Parlamentets Prsidium har besluttet , at vi accepterer at vre medarrangrer af et meget vigtigt kollokvium om afskaffelse af ddsstraf , der skal afholdes den 21. og 22. juni .
Vi ved allerede , at omkring 30 formnd for nationale parlamenter fra alle kontinenter har accepteret at deltage i dette kollokvium .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , undskyld , men oversttelsen virkede benbart ikke helt .
Jeg stillede et prcist sprgsml .
Jeg ville nemlig vide , hvorfor to af de tre kommissrer er blevet sljfet i sprgetiden til Kommissionen og alle sprgsml , som var rettet specielt til disse kommissrer , som f.eks. fru Schreyer , er blevet placeret under punktet " Generelt " , hvor der ingen chance er for at f dem besvaret .
Det var det , jeg gerne ville vide .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Ja , hr . Posselt , jeg fik oplyst , at sprgetiden var afkortet p grund af manglende sprgsml til kommissrerne .
Sdan er det , og det er hermed taget til efterretning .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg vil gerne vende tilbage til et emne , som er knap s morsomt som den diskussion , vi har lyttet til de sidste fem minutter .
Jeg vil gerne sprge Dem , om der siden sidste mdeperiode er sket noget nyt i behandlingen af anmodningen om ophvelse af hr . Dell ' Utris immunitet .
Siden kl . 8.30 her til morgen har vi jo mistet den anden sag , til stor beklagelse for kollegerne i PPE-Gruppen , som jeg hrer .
Jeg vil gerne sprge Dem : Har De siden sidste mdeperiode modtaget dokumenter fra de spanske myndigheder vedrrende anmodningen om ophvelse af hr . Dell ' Utris immunitet ?
Hvis ja , har De sendt disse dokumenter videre til det ansvarlige udvalg ?
Hvis nej , agter De , efter at der fra maj og frem til i dag er get yderligere en mned , at tage initiativer til at anmode de spanske myndigheder om ikke lngere at blokere den sag , som det spanske retsvsen frer ?
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Der er intet nyt , hr . Schulz .
Hjesteret har stadig ikke sendt os sin anmodning ad officiel vej , det vil sige gennem de ansvarlige spanske myndigheder .
<P>
Jeg mener ikke , at det er op til formanden for Europa-Parlamentet at anspore til dette .
Jeg mener , at formanden for hjesteret - om jeg s m sige - er gammel nok til at selv at afgre , hvad der skal gres .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Fru formand , jeg forstod ikke rigtigt det svar , De gav min kollega , Martin Schulz , for i Deres svar p min skrivelse af 15. maj erkender De , at De har modtaget dokumenter fra den spanske hjesteret om anmodningen om ophvelse af hr . Berlusconis og hr .
Dell ' Utris immunitet , og det er ikke i overensstemmelse med det svar , som De gav Martin Schulz .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Overhovedet ikke .
Hjesteret har sendt nogle f dokumenter som supplement til den frste skrivelse og stadig ad direkte vej .
Jeg forstr slet ikke , at man har behov for at vende tilbage til emnet , da alt er fuldstndig klart .
<P>
Den spanske udenrigsminister skrev til mig for at meddele mig det spanske statsrds udtalelse , nemlig at det er op til regeringsmyndigheden at videresende anmodningerne om ophvelse af immunitet .
Dette ligger fast .
<P>
Jeg kan absolut ikke se , hvorfor der er behov for at understrege dette . Det er efter min mening fuldstndig klart .
S lnge jeg ikke har modtaget anmodningen fra de spanske regeringsmyndigheder , kan jeg ikke tage den i betragtning .
<P>
Desuden minder jeg om - i forlngelse af det svar , jeg gav hr . Schulz - at der er taget et vist antal initiativer , som De ved .
Vi har udarbejdet et meget grundigt dokument om alle anmodninger om ophvelse af kollegers parlamentariske immunitet siden Europa-Parlamentet blev valgt ved almindelige valg - i vrigt p anmodning af hr . Barn Crespo .
Dette dokument har meget klart vist , at med undtagelse af Portugal er alle anmodningerne altid kommet fra regeringsmyndighederne , endnu en gang med undtagelse af Portugal og et tvivlsomt spansk tilflde . Her fremgik det af EFT , at anmodningen kom fra det spanske justitsministerium .
<P>
Et andet initiativ , som Formandskonferencen har nsket , er , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender udarbejder en betnkning om det generelle problem i forbindelse med disse anmodninger om ophvelse af immunitet og eventuelt overvejer , hvis der er behov for det , ndringer af forretningsordenen . Det er min opfattelse , at vores kollega hr .
Duff er blevet udrbt til ordfrer , og vi venter med stor interesse p betnkningen fra hr . Duff , som han fremlgger p Formandskonferencen .
<P>
S som De kan hre , flger vi denne sag med stor opmrksomhed .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg takker Dem for at have givet mig ordet endnu en gang .
Jeg beklager meget , at det kun er ved mdets bning i forbindelse med forretningsordenen , at jeg har lejlighed til at stille Dem et sprgsml i Dell ' Utri-sagen .
Som menigt parlamentsmedlem har man ingen andre muligheder i et sdant tilflde .
<P>
Jeg har her i Parlamentet adskillige gange mttet lgge re til bebrejdelser om , at jeg udelukkende skulle have en interesse i denne sag p grund af den italienske valgkamp .
Nu er valgkampen jo forbi , og derfor vil jeg gerne vende tilbage til Dell ' Utri-sagen som en sag af eksemplarisk betydning for hvert eneste medlem af dette Parlament . I morgen kan der blive fremsat en anmodning vedrrende hver enkelt af os her i Parlamentet - mig , hr .
Poettering , hr . Haarder , fru Frahm , hvem det skulle vre - om ophvelse af immuniteten , og s m den pgldende kollega have en chance for umiddelbart at kunne tage stilling til anklagerne for at undg offentlige spekulationer .
<P>
Hr . Dell ' Utri er i ni mneder blevet hindret i at tage stilling til de anklager , der foreligger imod ham her .
Derfor er det mske meget vigtigt at sige til de spanske myndigheder , at mden , hvorp anmodninger til Parlamentet om ophvelse af immuniteten bliver behandlet af den spanske regering , ogs er et sprgsml om vrdighed i omgangen med Europa-Parlamentet .
<P>
Og en sidste ting , fru formand : At den dmmende myndighed kan henvende sig direkte til den lovgivende , nr man flger princippet om deling af befjelser , er en selvflgelighed i Europa .
Der findes kun t parlament , hvor det psts , at der her m glde et forbehold for den udvende myndighed , og det er dette Parlament .
Og at denne absurde tilstand findes , det er i mine jne udelukkende De , fru Fontaine , ansvarlig for !
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Hr .
Schulz , jeg er sikker p , at hr . Dell ' Utri vil vre meget lydhr over for Deres bekymring .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Fru formand , kre medlemmer , situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien bliver vrre for hver dag .
De albanske oprrere har i faretruende grad nrmet sig hovedstaden , myndighederne i Nordgrkenland forbereder sig p at modtage flygtninge , og Olympic Airways har standset sine flyvninger til Skopje .
Alle ved , at terroristerne kommer fra Kosovo , et omrde , der er kontrolleret af NATO , der har det fulde ansvar for begivenhederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Samtidig forhindrer svel NATO som EU Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering i at trffe ordentlige foranstaltninger til at beskytte landet og folket , idet de udnvner terroristerne til ligevrdige samtalepartnere med regeringen .
P samme tid foreslr den grske regering en plan , der sikrer , at terroristerne ikke bliver afvbnet , men at de kan trkke sig sikkert tilbage . Desuden krver planen , at EU og USA griber direkte ind i forhandlingerne , samtidig med at den gder jorden for en militr intervention .
Det er bydende ndvendigt , at den folkelige kamp intensiveres , s den fremmede indblanding kan ophre , og at NATO ' s styrker forlader omrdet , s dets befolkning selv kan lse sine eventuelle konflikter fredeligt uden udenlandske interessers indblanding .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Tak , hr . Alyssandrakis .
<P>
Jeg minder Dem om , som De ved , at vi onsdag morgen modtager prsidenten for Republikken Makedonien , der skal tale i Parlamentet .
Selvflgelig vil man komme ind p mdet i Gteborg , og det vil jeg ligeledes tale om i mit indlg , som De nok kan forstille Dem .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Mit indlg omhandler to punkter .
For det frste ddsstraf .
Ddsstraf er mord , selv om det er en morder , der idmmes ddsstraf , er det stadig mord .
Vi er imod henrettelsen af Timothy McVeigh , selv om han er morder .
Dette skal siges .
Der findes ikke en god og en drlig ddsstraf .
Selv det vrste afskum br ikke henrettes p denne mde .
Og jeg nsker , at Europa-Parlamentet holder fast i denne holdning .
<P>
For det andet hber jeg med hensyn til debatten om Irland , at den organiseres anderledes , og at den rkker ud over en simpel forhandling mellem politiske grupper .
Vi har sledes lige set , at en lidt mere spontan organisation gr debatten meget mere spontan , end hvis den blot finder sted blandt gruppelederne .
Jeg hber , at vi uddrager en passende lektie af det , der skete for fem minutter siden .
<CHAPTER ID=4>
Seksuel udnyttelse af brn - Menneskehandel
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0206 / 2001 af Karamanou for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi ( KOM ( 2000 ) 854 - C5-0043 / 2001 - 2001 / 0025 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0183 / 2001 af Klamt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af menneskehandel ( KOM ( 2000 ) 854 - C5-0042 / 2001 - 2001 / 0024 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=52 NAME="Karamanou">
Fru formand , rede medlemmer , for det frste vil jeg gerne personligt lyknske kommissr Vitorino , fordi han har ptaget sig dette s vigtige lovgivningsinitiativ , og det svenske formandskab for dets sttte , s Rdet s hurtigt som muligt kan trffe afgrelse desangende .
<P>
Seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi er virkelig en skamplet p vores kultur , og det er uacceptabelt , at de kriminelle netvrk og misbrugerne ikke straffes , men undslipper strafforflgning , idet de drager nytte af det svage samarbejde mellem landene og af hullerne i straffelovgivningen .
Nu er det p tide , at der gres noget ved forfrdelige tilflde som Ditrou-sagen i Belgien , hvor den manglende lovgivningsramme end ikke tillader , at forbrydelsen defineres , s den kan efterprves ved retten , hvilket medfrer , at den stadig er uafsluttet efter fire r . Det er derfor yderst vigtigt , at Unionen ptager sig den opgave at bekmpe denne afskyelige form for kriminalitet og skaber en flles referenceramme , som vil styrke det retlige og politimssige samarbejde mellem medlemsstaterne og stille de kriminelle kredse over for retfrdighedens svrd .
<P>
Efter at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender havde gennemarbejdet Kommissionens rammeafgrelse grundigt , vedtog det en rkke forslag og ndringsforslag , som har beriget og styrket den oprindelige lovgivningstekst . F.eks. er definitionen af brnepornografi nu blevet betydeligt mere omfattende , s de forskellige former , brnepornografien kan tage , nu er medtaget i definitionen .
Dermed findes der ikke nogen former , der undslipper strafforflgning , idet den ogs tager den moderne udvikling p teknologiomrdet i betragtning . Da det er et faktum , at kriminaliteten og dens internationale netvrk er meget komplekse , har vi udvidet Kommissionens forslag , s vi nu ogs inkluderer delvis kriminel opfrsel i forbindelse med seksuel udnyttelse af brn ssom medvirken , kb , salg og handel med brn inden for eller uden for den pgldende stats grnser .
Et andet vigtigt element , som vi har tilfjet , er ansvaret hos svel fysiske personer , der har opsyn med barnet , ssom forldre , undervisere osv . , som hos juridiske personer inklusive internetudbydere , som br udvikle beskyttelsesmekanismer , s man kan undg , at anvendelsen af nye teknologier gr det lettere at udnytte brn .
I forbindelse med straffen for brnepornografi foreslr vi , at man ud over at producere , distribuere og transmittere materialet ogs gr det strafbart at importere , eksportere , handle eller fremvise brnepornografisk materiale gennem reklamer .
Det er isr vigtigt , at det gres strafbart at vre i besiddelse af pornografisk materiale , efter at man naturligvis har indfrt visse sikkerhedsventiler , s personer , der uforvaret er kommet i besiddelse af materiale efter f.eks. at have modtaget elektronisk eller konventionel post , ikke retsforflges .
<P>
Med hensyn til strafudmlingen har Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender godkendt forslaget fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om , at der skal vre en strengere straframme for lovovertrdelser mod brn under 16 r - i stedet for 10 r , som Kommissionen har foreslet . Den strengere straf skal desuden vre p mindst 10 r - i stedet for 8 r , som Kommissionen har foreslet .
I vrigt foreslr vi som en supplerende straffeforanstaltning , at man opsporer , beslaglgger og konfiskerer enhver rrlig eller fast formue , der stammer fra de begede , strafbare lovovertrdelser , samt at straffene flges op af en passende psykiatrisk behandling .
Det er en ny ting , vi foreslr .
<P>
Ligeledes har vi i Udvalget om Borgernes Friheder ydet et vsentligt bidrag til retsplejesprgsml ssom udlevering af kriminelle , s man kan bekmpe sexturisme , og til modificeringen af lovgivningen om dobbelt strafforflgning , s gerningsmnd ikke kan flygte til stater , hvor straffen for forbrydelser mod brn er mildere .
Desuden foreslr vi erstatning til offeret og en rkke foranstaltninger til at beskytte ofrene under forhret og det offentlige retsmde , isr nr det drejer sig om brn med handicap .
Endelig foreslr vi , at der i samarbejde med Europol , Interpol , de nationale politimyndigheder og naturligvis med deltagelse af ansgerlandene oprettes kartoteker over personer , som har beget forbrydelser , for p den mde bedre at kunne bekmpe seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi .
<P>
rede medlemmer , jeg tror selvflgelig ikke , at vi udelukkende kan lse hele problemet gennem lovgivningsreformer .
Det er ogs ndvendigt , at vi fokuserer p de rsager , som bidrager til psykisk og legemlig mishandling og udnyttelse af brn , nemlig fattigdom , den manglende tilstedevrelse af virkelige beskyttelsesstrukturer af brn , kontrol- og forebyggelsesapparaternes utilstrkkelighed , svkkelsen af familiebndene og naturligvis eksistensen af et marked med stor eftersprgsel og udbud , som desvrre fungerer inden for selve EU , og som udgr en sort plet p vores europiske civilisation .
<SPEAKER ID=53 NAME="Klamt">
Fru formand , mine damer og herrer , iflge internationale skn bortfrer menneskehandlere hvert r op imod 700.000 kvinder og brn .
Alene fra de central- og steuropiske stater lokkes rligt 120.000 kvinder og brn til EU .
Det er disse tal , som Kommissionen gr ud fra .
Det er ikke kun de individuelle skbner , som kendes fra medierne , men ogs de tilhrende tal , der viser , at det haster som led i et koordineret samarbejde at bekmpe menneskehandlen .
<P>
Bekmpelsen af menneskehandlen er i sig selv svr nok .
Men den vanskeliggres imidlertid yderligere af de meget uensartede nationale strafferetlige bestemmelser .
Definitioner og sanktioner er meget forskellige , og i mange medlemsstaters strafferet findes lovovertrdelsen " menneskehandel " ikke engang .
Derfor har EU i nogle r bestrbt sig p at f udformet en omfattende plan for bekmpelsen af menneskehandlen .
<P>
I Palermo-protokollen , som blev underskrevet i slutningen af 2000 , nede man for frste gang til enighed om konkrete flles definitioner .
Kommissionens forslag tager sigte p som led i en rammeafgrelse at fastlgge mindstebestemmelser om gerningsindholdet samt mindste maksimumsstraffe .
Fastlggelsen af en maksimumsstraf p mindst seks eller 10 r ved skrpede omstndigheder burde vre tilstrkkelig til at inddrage menneskehandlen i EU ' s politimssige og retlige samarbejde mod organiseret kriminalitet .
Jeg er af den opfattelse , at Kommissionens forslag m vurderes positivt .
Jeg glder mig navnlig over , at ikke kun gerningsindholdet menneskehandel med henblik p seksuel udnyttelse er omfattet , men ogs gerningsindholdet menneskehandel med henblik p udnyttelse af arbejdskraften .
<P>
Kommissionen sondrer fortsat klart mellem menneskesmugling og menneskehandel .
Mens menneskesmugling betragtes som en forbrydelse mod staten , er menneskehandel en forbrydelse mod en person .
Med Kommissionens udkast og de forskellige ndringer fra de involverede udvalg kan vi n frem til et resultat , som definerer menneskehandel ens i hele Europa , fastlgger mindste maksimumsstraffe og ud over sanktioner mod gerningsmndene ogs tillgger beskyttelsen af offeret behrig betydning .
Jeg vil gerne takke alle medlemmer af de involverede udvalg for det gode samarbejde , som har frt til dette resultat .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne komme ind p den krvede henvisning af min betnkning til fornyet udvalgsbehandling i Udvalget om Indre Anliggender .
Ved starten af forhandlingen fik Europa-Parlamentet en s snver tidsramme p grund af Rdets aftalekalender , at det kun var muligt at lave et indholdsmssigt grundigt og omfattende stykke arbejde p udkastet til rammeafgrelsen , og det med en enorm kraftanstrengelse .
De parlamentsmedlemmer , som arbejdede p denne opgave , har erklret sig villige hertil og ydet et glimrende stykke arbejde , som jeg gerne vil takke alle for .
Men Rdet er , uden at lytte til de folkevalgtes mening , i mellemtiden kommet s langt frem i sine forhandlinger , at billigelsen af de politiske aftaler nu kun er en formssag .
Rdet er benbart ikke interesseret i afgrelsen fra det eneste direkte demokratisk legitimerede organ i EU .
Der foreligger allerede et revideret udkast til rammeafgrelsen med vigtige ndringer fra Rdets side - men det er dog ikke blevet forelagt Europa-Parlamentet .
Derfor er jeg af den opfattelse , at det er bydende ndvendigt at henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling , s denne nye version og Rdets uacceptable fremgangsmde kan blive diskuteret .
Jeg vil derfor bede Dem alle om at stemme for , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling i Udvalget om Indre Anliggender ved afstemningen i morgen .
<P>
I anden del af mit indlg vil jeg tage stilling til fru Karamanous betnkning om bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi i medlemsstaterne , som ndvendiggr en koordineret fremgangsmde i hele Europa .
Organiseret kriminalitet - og her drejer det sig hovedsageligt om organiseret kriminalitet - er ikke begrnset til bestemte regioner eller stater .
Det grnseoverskridende samarbejde har fundet sted lnge blandt kriminelle og navnlig inden for seksuel udnyttelse af brn .
<P>
EU har derfor hrdt brug for foranstaltninger for ogs at kunne forflge disse forkastelige lovovertrdelser p tvrs af grnserne .
Det glder mig , at der p tvrs af gruppeskellene kunne opns enighed om denne rammeafgrelse , som ved tilnrmelse af gerningsindholdene , harmonisering af strafferammen og forbedring af ofrenes stilling viser den rette vej .
Hertil hrer ogs hensyntagen til de nye medier ved definition af brnepornografi og diskussionen om sprgsmlet om eksterritorialretten .
Efter min opfattelse er beskyttelsen af ofrene af srlig betydning .
<P>
Forbrydelser mod brn i deres mest forkastelige form , seksuel udnyttelse , br ikke kun behandles med fokus p sanktioner mod gerningsmndene .
De pgldende brn vil resten af deres liv vre mrket af det , som voksne har gjort imod dem .
Derfor skal vi give dem vores srlige opmrksomhed og strste sttte .
I en straffesag er de ganske vist rent juridisk i frste rkke vidner , men i sidste ende og navnlig er de ofre !
Med Europa-Parlamentets vilje skal alle disse punkter vinde indpas i det foreliggende udkast .
Jeg er overbevist om , at fru Karamanous betnkning , som jeg p dette sted gerne vil takke for det gode samarbejde , vil f et bredt flertal , og at vi dermed vil tage endnu et vigtigt skridt hen imod bekmpelsen af seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi .
<SPEAKER ID=54 NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru Karamanou med denne betnkning .
Som ordfrer for udtalelsen fra Kulturudvalget vil jeg ogs gerne takke for det samarbejde p tvrs af partierne , som der har vret tale om i udvalget om dette yderst vigtige emne .
Vi m imdeg seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi i hele EU .
Uanset hvad man mener om subsidiaritet , nr der er tale om noget s vigtigt som dette , er vi ndt til at sikre , at vi har flles regler , navnlig p grund af internet og personers frie bevgelighed inden for EU .
<P>
Jeg ved , at der er mange slgere af brnepornografi , der har etableret sig i et bestemt EU-land , fordi de ved , at de fr en mildere straf i det pgldende land .
Vi m srge for at bringe denne situation til ophr .
<P>
Jeg er meget tilfreds med , at strstedelen af min udtalelse blev vedtaget af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , navnlig afsnittet om strafferammer og sikring af , at vi har samme strafferamme i hele EU .
Jeg mente , at Kommissionen tog fejl , da den ville indfre strengere straffe for udnyttelse af brn under 10 r .
Jeg arbejdede meget hrdt i udvalget for at sikre , at vi ogs fr strengere straffe for personer , der begr forseelser over for brn under 16 .
Jeg nskede ogs at f brn med indlringsvanskeligheder med .
Jeg talte meget med nogle af de organisationer , der arbejder med dette omrde , og de sagde , at handicappede brn med dobbelt s stor sandsynlighed vil blive udsat for misbrug som andre brn .
Det er vigtigt , at vi beskytter brn med indlringsvanskeligheder , hvis mentale alder ofte er meget lavere end deres fysiske alder .
<P>
Sprgsmlet om definitioner bliver naturligvis vanskeligt , og det m vi arbejde mere med .
Vi havde store problemer i Kulturudvalget , ligesom vi har haft over hele linjen .
Men vi m sikre , at fotografier af ngne brn fanges i dette net .
Vi s , hvad der skete med Wonderland Club , hvor folk skulle stille med 10.000 fotografier af ngne brn for at komme med i Wonderland Club .
<P>
Ganske kort vil jeg sige , at vi m sl ned p sexturisme og srge for , at medlemsstaternes borgere kan retsforflges , hvis de begr forbrydelser i tredjelande .
<SPEAKER ID=55 NAME="Prets">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg tror , at vi her i dag taler om et af de mest flsomme emner : seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi , og begge er i stigning .
Derfor er det ogs ndvendigt , at vi samarbejder mere intensivt p tvrs af grnserne , at vi p det prventive omrde arbejder langt mere intensivt gennem information og ved at gre folk bevidste om problemet samt forsger at integrere samfundet mere i denne proces .
Desuden er det naturligvis vigtigt , at strafferetten bliver revideret og fungerer p tvrs af grnserne , da handlen og misbruget samt brnepornografien jo ogs foregr p tvrs af grnserne .
<P>
Det krver - efter vores mening - nogle foranstaltninger , idet straffen , det vil sige fngselsstraffene , br hves fra mindst otte til mindst 10 r , og ligeledes br offerets alder , hvor gerningsmanden skal regne med skrpet straf , forhjes til 16 r , for jeg kan egentlig ikke forst , hvad det vil sige , nr brn misbruges " srligt hensynslst " .
Enhver form for misbrug af brn er hensynsls !
Der findes ingen mild form for misbrug af brn .
Alt , hvad brn udsttes for i den forbindelse , er hensynslst .
Derfor mener jeg ogs , at aldersgrnsen br forhjes til mindst 16 r , for den skade , som brn pfres , er lige s slem hos brn under 10 r som hos brn p 11 , 12 og 13 r .
Derfor er jeg for at forhje aldersgrnsen til 16 r .
P samme mde skal det sikres , at disse brn beskyttes som ofre , ikke kun brnene , men ogs familierne og vidnerne .
Juridisk bistand og psykologhjlp er meget vigtigt .
Desuden br man ogs give brnene mulighed for at afgive vidneudsagn p video , hvilket desvrre heller ikke bliver gennemfrt i alle lande .
<P>
Der er desvrre ikke tid til at ppege mere .
Men jeg takker alle , som engagerer sig i sagen !
<SPEAKER ID=56 NAME="Eriksson">
Hr. formand , da Kommissionen fremlagde sit forslag , sagde man , at man havde ambitioner om at g lngere , end Palermo-protokollen gjorde .
Jeg er meget skuffet over , at man i stedet har udvandet Palermo-protokollen .
Jeg tror , at det er utroligt vigtigt , at man virkelig fr inkorporeret isr definitionerne af flygtninge , som dog ikke har noget med netop dette emne at gre , af udnyttelse af arbejdskraft og af seksuel udnyttelse .
<P>
I dag ved vi , at ca . 90 % af de mennesker , der handles med , og som disse emner vedrrer , er kvinder , som man har til hensigt at udnytte seksuelt .
Jeg forstr , at Kommissionen og Rdet , prcis som os her i Parlamentet , kan have svrt ved at samarbejde i disse sager , isr eftersom de nationale love i hj grad er forskellige .
<P>
I Sverige har vi i halvandet r haft en lov , der ogs er rettet mod kb af seksuelle ydelser , det vil sige , at kunderne er blevet kriminaliseret .
Vi har alts fokuseret p mndene i stedet for at stigmatisere dem , der prostituerer sig .
Dette skal ses p baggrund af , at en del medlemslande nu legaliserer bordelvirksomhed og dermed ogs alfonseri .
Dermed bliver det stereotype billede af kvinders og mnds seksualitet og seksuelle behov fasttmret .
<P>
Med hensyn til fru Karamanous betnkning vil jeg meddele , at hvis ndringsforslag 3 , 5 , 6 og 13 bliver godkendt , vil min gruppe ikke kunne stemme for betnkningen .
De definitioner af brnepornografi , som vi vedtog i Kvindeudvalget , er meget bedre .
I fru Karamanous betnkning er definitionerne s brede , at der er risiko for , at man bliver tvunget til at tildkke Maneken Pis i fremtiden .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i mange af Unionens lande - og deriblandt i mit eget , Portugal - udnyttes steuropere , der nsker bedre livsvilkr , men som bliver ofre for netvrk , der drager fordel af deres elendighed .
Udnyttelse af mennesker , mnd , kvinder og brn , er frastdende , uanset hvilke former det antager , hvad enten det er udnyttelse som arbejdskraft eller med henblik p seksuel eller anden udnyttelse .
Vi har derfor pligt til at bekmpe denne plage og til at tilvejebringe de ndvendige retlige instrumenter i s henseende .
Med det forml er der blevet arbejdet p at udforme flles mindstebestemmelser om gerningsindholdet og mindste maksimumsstraffe samt kompetenceregler og regler for det politimssige og retlige samarbejde .
<P>
Jeg vil gerne lyknske Ewa Klamt og Anna Karamanou samt kommissr Antnio Vitorino for deres indsats i denne sag , for menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn m virkelig st hjt p EU ' s politiske dagsorden .
Vi m styrke bekmpelsen af den seksuelle udnyttelse af brn og af brnepornografi ved at forbedre den flles aktion af februar 1997 og srge for , at der ikke er nogen tilflugtssteder for dem , der har udvet seksuelle overgreb mod brn , nr der er mistanke om , at forbrydelsen er beget uden for deres eget land .
Det handler ogs om at udbygge den indsats , som Unionen og det internationale samfund hidtil har gjort , hvor det skal fremhves , at FN i december 2000 vedtog en protokol om bekmpelse af menneskehandel som tillg til konventionen om grnseoverskridende organiseret kriminalitet , og som er blevet undertegnet af 81 stater .
Europa-Parlamentets vedtagelse af disse forslag vil klart demonstrere , at vi har til hensigt mlbevidst at bekmpe disse uacceptable krnkelser af den menneskelige vrdighed og af menneskerettighederne .
Jeg glder mig over , at Rdet er net til enighed om grundelementerne i forslaget til rammeafgrelse om bekmpelse af menneskehandel , men jeg beklager , at det ikke er net til enighed om strafferammerne .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , tillad mig at indlede med at lyknske de to ordfrere , fru Karamanou og fru Klamt , og ogs at takke Kommissionen srligt for dens forslag .
<P>
Parlamentet har i revis forsgt at skabe en klar og flles lovgivning til bekmpelse af handel med og udnyttelse af mennesker , som er en afskyelig form for kriminalitet , der er omfattende .
Vi nsker ikke at vide det , men vi kan blot se , hvad der sker med prostitutionen i vores lande for at gre os det klart .
<P>
Europa-Kommissionens forslag om at klassificere forbrydelsen p samme mde og harmonisere sanktionerne er virkelig et skridt hen imod det , som FN foreslog i Palermo-protokollen , og det glder mig .
<P>
Men efter allerede at have diskuteret fru Gradins forslag her i Parlamentet , en indsats , som helt sikkert har vret meget nyttig for andre , f.eks. USA , der allerede har en forbundslovgivning til bekmpelse af menneskehandel , m jeg nu udtrykke min store bekymring over Rdets holdning ved dets sidste mde .
Der har ikke vret enighed om dette forslag , men vi har set , hvordan stumper af lovgivning foreslet af Frankrig om illegale indvandrere fr tilslutning , samtidig med at det er indlysende , at handel med og udnyttelse af mennesker er en af de alvorligste former for kriminalitet , meget alvorligere end den , de har taget fat p .
<P>
Jeg forstr det ikke , og der er ingen , der forstr det , for de forklarer det ikke .
Hr. formand , jeg vil gerne sprge , om Rdet i morgen under afstemningen vil komme og forklare os sin holdning , hvad det overvejer at gre , og hvilke ndringer det eventuelt overvejer at indfre , eller om vi tvrtimod har net en sdan grad af harmonisering mellem Unionens institutioner , at der , uden at jeg har lagt mrke til det , kun er en udvende magt , nemlig Kommissionen , og en lovgivende magt , Parlamentet , mens Rdet ikke har noget at skulle have sagt .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , vi kan kun fange internationale og organiserede kriminelle , hvis vores politistyrker , anklagere og dommere arbejder sammen .
Enhver , der gr imod en sdan udvikling , m vre parat til at begrunde , at smuglere og pdofile gr fri .
<P>
Jeg vil gerne lyknske fru Klamt og fru Karamanou , men p nogle punkter er min gruppe ikke helt tilfreds .
Det frste problem i begge betnkninger er tendensen til at vre for prskriptiv og blande sig i detailbestemmelserne i medlemsstaternes strafferetlige systemer .
Det frste eksempel er strafferammerne .
Det er helt p sin plads at harmonisere maksimumsstraffene , sledes at forbryderen , uanset hvor han flygter hen , risikerer samme straf - ingen skjulesteder .
Men det er ikke i orden hverken af fastsl , at straffen for smugleri skal vre en frihedsstraf , eller at faststte minimumsstraffe .
Jeg er ikke altid enig med Rdet , men jeg er enig i synspunktet om , at tilnrmelse af medlemsstaternes strafferet kan vre ndvendig for nogle bestemte typer af lovovertrdelser , men ved tilnrmelsen af strafferetten skal der tages hensyn til de nationale systemers srlige kendetegn .
Begge betnkninger er ogs for prskriptive med hensyn til behandlingen af ofre og vidner , hvor man heller ikke tager hensyn til de nationale ordninger .
<P>
S til definitionen af brnepornografi i Karamanou-betnkningen . Her har min gruppe problemer med definitionen , fordi den indbefatter tilflde , hvor man skaber det indtryk , at den afbildede er et barn .
Dette vil fre til endelse diskussioner , og det er ikke et godt grundlag for en juridisk definition .
Det er bedre at g imod brnepornografi , hvor rigtige brn udnyttes , ikke personer , der lader som om , de er brn .
Jeg vil ogs gerne henvise til ndringsforslag 38 fra ELDR-Gruppen , hvorved adgangen til registre over seksualforbrydere vil blive underlagt bestemmelser om databeskyttelse .
<P>
Endelig er min gruppe enig i , at fru Klamts betnkning skal henvises til fornyet udvalgsbehandling af de grunde , hun selv anfrte .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger , Rdet har overhalet os indenom .
Det , som Rdet mener , er vigtigt , er efter vores mening utilstrkkeligt og ensidet .
Det positive i Rdets afgrelse er medlemsstaternes forpligtelse .
Det er et fremskridt , men der er stadigvk ikke tilstrkkelig opmrksomhed om bistand til og beskyttelse af ofrene .
P det omrde skal der stilles garantier .
Derfor , og bestemt ogs af humanitre grunde , skal der ikke tilstrbes en midlertidig , men snarere en permanent opholdstilladelse .
<P>
Hvilke problemer er der ?
Mafiagrupper har hurtigere end nogen andre benyttet sig af globaliseringen af konomien .
Klften mellem de rige og fattige regioner er et andet problem . S er der fattigdommen .
Det er alts ikke tilstrkkeligt at starte kampagner imod menneskehandel i alle oprindelseslandene . Fattigdommen skal ogs bekmpes .
Immigrationspolitikken skal udvikles , og grnserne skal i hjere grad bnes , selv om det gr ud over de involverede lande .
Ikke desto mindre vlger de fleste europiske lande i praksis fortsat en repressiv politik , som i frste instans omfatter ofrene .
Hovedmndene bag menneskehandlen , ivrkstterne af menneskehandlen og aktionrerne rammes ikke , og den nuvrende politik imod menneskehandel har faktisk ikke en humanitr dimension .
Hvor str udviklingssamarbejdet inden for dette omrde ?
Fremgangsmden skal vre international , men mafiaerne disponerer over internationale , velfungerende netvrk med skatte- og finanseksperter og telekommunikations- og computereksperter p hjeste niveau .
Bekmperne derimod m tage til takke med forholdsmssigt f mennesker , lidt ekspertise og ressourcer , huller i lovgivningen og fortsat stor mangel p et virkeligt internationalt samarbejde til trods for Europol osv . Det er derfor ndvendigt med en strukturel fremgangsmde , bde med hensyn til strafferetten og den internationale migrationspolitik .
Endelig m korruptionen ikke lades ude af betragtning .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne vende tilbage til EU ' s underskrift af tillgsprotokollen fra Palermo , hvis titel faktisk er " Protokol om bekmpelse af menneskehandel , isr med kvinder og brn " .
" Isr med kvinder og brn " , dette er selvflgelig vigtigt , og i dag har man stillet ndringsforslag 1 til Klamt-betnkningen , som jeg takker fru Klamt for , hvoraf det udtrykkeligt fremgr , at vi br bekmpe handel med mennesker , der har til forml at udnytte ofrene tilseksuelle forml eller udnytte deres arbejdskraft .
Det er efter min mening ikke nok blot at tale om menneskehandel .
<P>
I Palermo foreslog man prcisionen " kvinder og brn " .
Jeg mener , at det er berettiget , nr man med dette ndringsforslag krver , at seksuelle forml sttes fr udnyttelse af arbejdskraft , for vi ved godt - lad os ikke vre hykleriske - at menneskehandel frst og fremmest rammer kvinder og brn .
Hvis vi gjorde udnyttelsen af arbejdskraft vigtigere end den seksuelle udnyttelse , ville vi ikke leve op til virkeligheden , og det ved vi godt .
Det er derfor , jeg mener , at ndringsforslag 1 er vigtigt , og det hber jeg , at Kommissionen vil vre lydhr over for .
<P>
Noget andet , der ogs forekommer mig vigtigt , er , at menneskehandel betragtes som en forbrydelse og ikke som en forseelse .
Alt , der vedrrer seksuel udnyttelse , er en forbrydelse og ikke blot en forseelse . Det skal vi vide og understrege og vre bevidste om , og vi skal ikke tillade uprcise formuleringer .
Jeg takker vores forskellige udvalg og ordfrere for at have understreget dette .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at med hensyn til ndringsforslagene forekommer visse tilfjelser vedrrende ofrenes status mig meget vigtige .
Det drejer sig om mindst tre punker .
Frst og fremmest det faktum at tilskyndelse betragtes som en strafbar handling .
Tilskyndelse og ikke kun bedrag .
Der er klart , at grnsen mellem de to begreber er spinkel .
<P>
Dernst er der ofrenes srbarhed , og ud over den tvang , som vi nemt vil kunne identificere , forekommer ofrenes srbarhed mig ogs vigtig .
<P>
Og endelig , som Rdet i sin henstilling fra maj 2000 insisterede p , er punktet om , at samtykke er irrelevant , ogs vigtigt .
Det er ikke altid relevant , om offeret samtykker eller ej - endda langt fra .
Jeg tror , at vi i denne forbindelse skal vre opmrksomme og vide at anerkende , at samtykke ikke er et argument , der frikender dem , der praktiserer menneskehandel .
<P>
Det er derfor , disse betnkninger forekommer mig vigtige .
Jeg takker de to ordfrere .
Jeg vil gerne i modstning til andre sige , at jeg selvflgelig nsker , at der kommer mere samarbejde mellem medlemsstaterne .
Hvordan skal vi kunne bekmpe menneskehandel , hvis vi ikke samarbejder ?
Faststtes der i dette forslag tilstrkkeligt samarbejde ?
Det er ikke sikkert , og personligt nsker jeg mere samarbejde . Man m samarbejde for at identificere alle ofrene - mnd og kvinder - for selvflgelig kan mnd ogs blive ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse .
Mnd og kvinder , men isr kvinder og brn .
Jeg minder Dem om , at det i et af ndringsforslagene foresls , at vi anerkender , at man er voksen , nr man er fyldt 18 , og nr man er under 18 , er man et barn .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , dette er en meget vigtig betnkning og et vigtigt skridt fremad .
Som resten af Parlamentet vil jeg gerne lyknske ordfreren med hendes betnkning .
Det er gennem samarbejde p EU-plan og p internationalt plan , at vi kan gre noget betydningsfuldt for brn , der m beskyttes mod sdanne forbrydelser .
<P>
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig forslaget om , at afbildningen af personer under 18 , der deltager i utvetydig seksuel adfrd , kan betegnes som seksuel udnyttelse af brn .
Efter min mening er dette i overensstemmelse med konventionen om barnets rettigheder .
Enhver form for seksuel udnyttelse af brn , herunder brnepornografi p internet , er afskyvkkende .
<P>
Som Kommissionen ppeger , indsmugles titusinder af mennesker - navnlig kvinder og brn - hvert r med henblik p at blive udnyttet .
Ingen af vores lande kan hvde at vre fri for denne trussel .
Ingen af vores lande kan standse disse handlinger alene .
Ingen af vores lande br tve med at g med i et tttere samarbejde om bekmpelsen af sdanne forbrydelser .
<P>
EU har ikke ignoreret dette bekymringsvkkende fnomen .
Vi har talt om det mange gange i Parlamentet : I 1997 banede den flles holdning med Rdet om bekmpelse af menneskesmugling og seksuel udnyttelse af brn vejen for , at medlemsstaterne reviderede den relevante strafferet med henblik p at gre visse former for adfrd strafbar og tilskynde til retligt samarbejde .
<P>
Det nye forslag bringer os yderligere et skridt videre , idet det forhbentlig sikrer , at de enkelte medlemsstater tager de ndvendige foranstaltninger for at garantere , at medvirken til eller opnelse af nogen form for vinding som flge af brneprostitution eller brnepornografi straffes med frihedsbervelse i ikke under fire r .
<P>
Vi opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre , at de , der dmmes for sdanne forbrydelser , fr opsporet , beslaglagt og konfiskeret al lsre og fast ejendom , der er indkbt for indtgterne ved disse forbrydelser .
<P>
Endelig sttter jeg den kompromisaftale , som vores udvalg nede frem til om artikel 5 , stk . 4 .
En maksimumsstraf p ikke under otte r skal vre gldende i tilflde af brnepornografi samt ved medvirken til og medskyldighed i sdanne forbrydelser , herunder udnyttelse af brn , nr de vedrrer brn under 16 r .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det er forfrdeligt , at vi p ny skal beskftige os med disse udskud af menneskelige handlinger .
Internationale kriminelle organisationer gr hensynslst og utrolig dristigt til vrks .
Derfor er det absolut ndvendigt , at EU-medlemsstaterne og ansgerlandene arbejder tt sammen og gr brug af alle lovlige midler for at bekmpe disse alvorlige forbrydelser imod menneskeheden .
<P>
Det er lykkedes ordfrerne , fru Karamanou og fru Klamt , at fremstte gode argumenter og stille gode ndringsforslag .
Jeg hber meget , at deres udmrkede forslag klarer den juridiske prve , men sammen med fru Ludford tvivler jeg p det .
Det vil kommissr Vitorino sikkert komme ind p .
<P>
Hrd kriminalitet kan kun bekmpes med succes gennem en ensartet , lige s hrd politik fra myndighedernes side .
Enhver tven eller lempelse med hensyn til politikken skal derfor bekmpes , og her brer staten bestemt ikke svrdet forgves .
<P>
Vi br skamme os dybt over , at der alene fra Central- og steuropa , som fru Klamt sagde , rligt lokkes 120.000 kvinder og brn til EU .
Det burde aldrig vre kommet s vidt .
Ud over retsforflgningen af menneskehandlere er det endvidere ndvendigt med bedre kontrolsystemer for at befri de rligt 120.000 ofre fra deres slaveri .
<P>
Endvidere br tabet af grundlggende vrdier og normer i periferien af vores samfund vkke stor bekymring .
Derfor er jeg glad for , at Parlamentet med stor enighed bekmper disse udskud .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , denne betnkning giver os lejlighed til at undersge et fnomen , der , det frygter i hvert fald offentligheden , findes p hjeste plan i visse medlemsstater .
<P>
Eksplosionen i brnepornografi har sine rsager , og det er disse rsager , man frst og fremmest skal undersge .
Jeg kan se to . Den frste er eksplosionen i pornografi i al almindelighed , og den anden er desvrre den stigende ringeagt for brn og barndommen .
Eksplosionen i pornografien skyldes , at de moralske dyder forsvinder , og sanseligheden dominerer , og det , vi ser , er et resultat heraf .
Vi kan i dag se resultaterne af sloganet " fri sex " , som visse parlamentsmedlemmer bekendte sig til i 60 ' erne .
Det frer uundgeligt til en sgning efter ekstreme oplevelser og ligeledes efter vold og sadisme , og det er resultatet af en banalisering , der ses i aviser , i biografer og i fjernsynet .
Det er den frste faktor .
<P>
Den anden er vores ringeagt over for barndommen .
Man m sige , at den begynder meget tidligt , eftersom man , samtidig med at vi her diskuterer mishandling af brn , stolt anser det som en rettighed , som et fremskridt for civilisationen , at der p vores offentlige hospitaler organiseres en udryddelse af ufdte brn .
Man skal ikke blive forbavset over , at vores civilisation er selvmodsigende p dette omrde .
Retten til et barn uden for familien og uden for et normalt seksuelt forhold , f.eks. homoseksuelles ret til at adoptere , er krav , der vinder frem , herunder i den konservative presse , og alt dette m f flger .
<P>
Men disse overvejelser fr os ikke til at fordmme de glimrende bestemmelser i den betnkning , vi har fet forelagt .
Jeg vil sige et ord om isr Rdets juridiske instrumenter .
Hvorfor foretrkker man en rammeafgrelse frem for et direktiv , nr det p flere meget vigtige punkter drejer sig om at ndre adskillige bestemmelser i alle medlemsstaternes straffelove ?
Ligeledes vil jeg bemrke den metode , der er anvendt i betnkningen .
Kommissionens udkast er udarbejdet i ret brede formuleringer for at omfatte alle former for anklager .
Man har nsket at supplere formuleringerne , men har man ikke p nogle omrder gjort udarbejdelsen betydeligt tungere ?
<P>
Til gengld er vi enige i definitionen af skrpende omstndigheder , som f.eks. udnyttelse af brn under 16 r eller brn , der har et fysisk eller psykisk handicap .
Der rejses et srligt punkt i ndringsforslag 26 , der ndrer forslagets artikel 8 , stk .
3. Dette ndringsforslag er fastsat for det tilflde , at en medlemsstat anvender princippet om " dobbelt anklage " i forbindelse med borgere , der gr sig skyldige i brnepornografi .
I sdanne tilflde skal den ikke desto mindre trffe forholdsregler .
Hvad forstr man njagtigt ved begrebet " dobbelt anklage " ?
Er der tale om det princip , som juristerne kender under det latinske navn non bis in idem ?
I det tilflde drejer det sig snarere om princippet om ikke-dobbelt anklage , det vil sige , at en anklage mod en borger falder , s snart han er retsforfulgt i en anden medlemsstat .
Jeg mener , at man p dette punkt br ndre formuleringen .
<P>
Definitionen p pornografi er mere fuldstndig i betnkningen end i det oprindelige udkast , f.eks. definitionen p materiale , der kan bruges til brnepornografi , eller definitionen med hensyn til ansvar hos personer , der arbejder med brn .
<P>
Jeg advarer Dem derimod , kre kolleger , mod internettet .
Det er svrt at krve det umulige .
Internettet i sig selv kan ikke gres mere ansvarlig end postvsenet , nr det drejer sig om kriminelle handlinger , der forberedes via posten .
At krve , at internetudbyderne udver en kontrol , der kun kan vre effektiv , hvis den er generel , vil efter min mening have samme forkerte virkning , som hvis man bad postvsenet om at kontrollere indholdet af den post , det omdeler .
<P>
Med disse forbehold er vi enige i det vsentlige i betnkningen ligesom i vrigt i at inddrage Interpol sammen med Europol .
Sledes hber vi , at betnkningen vil bidrage til udryddelsen af dette afskyelige fnomen .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="De La Perriere">
Hr. formand . Vi lyknsker ordfrerne for disse to betnkninger , der er vigtige , og som gr vores Parlament re .
<P>
Vi sttter de foreslede foranstaltninger , der sigter mod at beskytte dem , der har mest brug for os , nemlig brnene .
De er vores fremtid , men de er ogs de mest srbare og har desvrre allerede fr deres fdsel lidt under de voksnes egoisme , uden at det har gjort indtryk p nogen , eftersom de hverken har stemmer eller ansigt .
<P>
Vi sttter disse to betnkninger og stemmer for de ndringsforslag , der gr lngere end Rdets forslag .
Navnlig vil vi sl fast , at det drejer sig om kriminelle handlinger , for hvilken der ikke m vre nogen overbrenhed , og at disse forholdsregler skal glde , nr brnene er under 16 r , som vi vedtog det i udvalget .
<P>
Samtidig med disse bestemmelser skal man bekmpe de egentlige og dybereliggende rsager til dette onde , bl.a. slapheden over for pornografi , som de fleste europiske nationer er medskyldige i .
Man lader under pskud af pressefrihed eller individets frihed en minoritet offentliggre film , bger , blade og i stadig hjere grad hjemmesider , der indeholder pornografisk litteratur , som er en hn mod menneskets vrdighed , og som p anarkistisk vis stimulerer de seksuelle instinkter uden mdehold , blufrdighed og respekt .
<P>
Et aktivt forsg p at forhindre disse kriminelle handlinger bestr bl.a. i en familiepolitik , der fremmer en ordentlig integrering af barnet i samfundet .
Vi ved alle af erfaring , at et barn , der er ordentlig integreret i en familie , er bedre beskyttet mod nutidens farer , hvad enten det drejer sig om narkotika , menneskehandel eller pornografi .
Barnet bliver sledes bedre i stand til at modst disse farer , nr det konfronteres med dem .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg sad i Parlamentet i sommeren 1995 , da hr . Dutroux ' forfrdelige forbrydelser blev afslret .
Det var en direkte flge af den rdsel , som Parlamentet gav udtryk for over for disse skrkkelige forbrydelser , at vi slog ind p den vej , som vi stadig bevger os ad , i retning af at forbedre lovgivningen til beskyttelse af brn .
Jeg vil gerne lyknske begge vores kolleger med deres fremragende betnkninger .
<P>
Jeg vil ogs gerne udtrykke min store beklagelse over , at denne mand endnu ikke er blevet dmt her seks r efter , at disse afskyelige forbrydelser blev afslret .
Det viser mske , at vi ikke kunne fatte forbrydelsernes omfang p det tidspunkt , og at loven ikke var egnet til at blive anvendt p disse forbrydelser .
Alligevel er det en absolut skndsel , at denne mand endnu ikke er blevet dmt .
<P>
Jeg har et par tekniske bemrkninger til betnkningen .
Problemets strke tvrnationale dimension krver , at der indfres hje standarder for fllesskabsretten med hensyn til seksuel udnyttelse af brn , standarder , der ogs glder for de central- og steuropiske lande , hvor problemerne er endnu strre end i Unionen .
Den seksuelle lavalder varierer fra land til land : 13 r i Spanien og Nederlandene , 17 r i Nordirland og i Republikken Irland .
S en brnemisbruger kan ganske let flytte mellem lande , hvor den lovbestemte seksuelle lavalder er lavere .
Dette kan de gre udelukkende for at undg strafferetlige sanktioner .
Dette er ligeledes en betydelig hindring for udviklingen af flles standarder og komparativ databeskyttelse .
<P>
I artikel 5 , stk.1 , i Kommissionens tekst foresls det , at straffen for misbrug af brn under 10 skal vre strengere .
Dette afviser vi , fordi ethvert misbrug af brn er strafbart .
<P>
Endelig br anskaffelse og besiddelse af brnepornografi med henblik p at overdrage det til myndighederne gres strafbar .
Det er strafbart at eje denne form for pornografi , og meget ofte foregiver netop de mennesker , der bruger den , at de indsamler den til politiet .
Det mener jeg ikke , at vi kan tro p .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , menneskehandel er en alvorlig krnkelse af menneskerettighederne , som kan sammenlignes med slaveri .
En form for slaveri , som isr rammer kvinder . Jeg gentager det , fru Fraisse sagde .
Det drejer sig ikke kun om tvunget arbejde , men isr ogs om at yde seksuelle tjenester og indg gteskaber under tvang .
<P>
Det er derfor gldeligt , hvis Unionens rammeafgrelse , som opflgning p FN-protokollen fra Palermo , omfatter en flles definition af kvindehandel , som er s bred som muligt , s den omfatter alle former for menneskehandel .
Vi opnr imidlertid ikke noget med en flles definition p papir , hvis der i praksis ikke trffes konkrete foranstaltninger til at opspore gerningsmndene og deres medskyldige samt til at give ofrene den ndvendige retsbeskyttelse .
<P>
Hvilke foranstaltninger ?
For det frste er det ndvendigt , at ofrene for menneskehandel , nr de har indgivet anmeldelse , ikke risikerer at blive smidt ud af landet i utide , fordi de opholder sig der ulovligt .
Reel retsbeskyttelse og personlig bistand kan kun gennemfres , hvis de fr en midlertidig opholdstilladelse , s de kan medvirke ved deres proces .
<P>
For det andet er det ndvendigt , at der udarbejdes en klar trussel om straf for medskyldige embedsmnd i funktion ssom politibetjente og toldere , fordi de spiller en nglerolle ved enten at lukke jnene eller effektivt bekmpe menneskehandel .
<P>
Rammeafgrelsen om bekmpelse af menneskehandel vidner kort sagt om medlemsstaternes politiske vilje til at bekmpe menneskehandlen , men sprgsmlet er , hvorvidt problemet i praksis fr tilstrkkelig prioritet p dagsordenen , bde med hensyn til den nationale dagsorden og dagsordenen for det europiske juridiske og politimssige samarbejde .
Jeg slr derfor til lyd for , at Rdet og Kommissionen forelgger Parlamentet periodiske beretninger , s vi har fingeren p pulsen og i tide kan gre opmrksom p ndvendigheden af at intensivere politikken .
<P>
Endelig har jeg et par bemrkninger til Karamanou-betnkningen om brnepornografi .
Jeg er fortsat utilfreds med formuleringen af definitionen , fordi den juridiske prcisering er mangelfuld og for rummelig og herved baner vej for en heksejagtlignende politik .
Jeg overvejer derfor kraftigt at undlade at stemme .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , der skal gribes hrdt ind over for brnepornografi , fordi den indebrer misbrug af brn , og derfor skal vi kmpe for et strafferetligt og samfundsmssigt nej .
Det krver en omhyggelig definition af brnepornografi , som ikke devaluerer alvorsgraden af brnemisbruget , og som respekterer de europiske rettigheder for bde ofre og mistnkte .
Min gruppe er derfor ikke glad for den meget brede definition i Karamanou-betnkningen , for censur af fantasier gr efter vores mening for vidt .
Virtuel brneporno , pornografiske tekster og misvisende billeder er ganske vist produkter af en forkastelig fantasi , men kan ikke ligestilles med faktisk misbrug af et barn .
Marquis de Sades skrifter er efter min mening ikke oplftende , men jeg vil ikke forbyde dem ved lov gennem denne betnkning .
Jeg er ogs imod vold i bger og film , f.eks. Pulp Fiction , men frst nr fantasien bliver til virkelighed , skal strafferetten anvendes .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil starte med at takke fru Klamt og fru Karamanou for de gode betnkninger .
Seksuel udnyttelse af brn , brnepornografi og menneskehandel er afskyelige forbrydelser , som antager skrmmende dimensioner .
Udbredelsen gres lettere af globaliseringen og den moderne telekommunikationsteknik .
Disse problemer kan ikke lngere lses med foranstaltninger i nationalstaterne .
EU og medlemsstaterne m bekmpe dette i fllesskab og i samarbejde med de berrte tredjelande .
<P>
Ved menneskehandel m der sondres klart mellem to omrder : seksuelt misbrug og udnyttelse af arbejdskraften .
I starten af det 21. rhundrede findes der flere slaver i verden , end der blev bortfrt fra Afrika i de forgangne rhundreder .
De Forenede Nationer gr ud fra , at der p verdensplan findes 200 millioner mennesker , som bliver udnyttet som slaver .
Menneskehandel foregr via velorganiserede , kriminelle og til dels internationale netvrk .
<P>
Rammeafgrelsen er et vigtigt skridt p vejen til et forbedret samarbejde mellem medlemsstaterne .
Gennem harmonisering af medlemsstaternes lovgivning bliver der skabt et grundlag for et bedre samarbejde mellem de juridiske myndigheder , s det bliver muligt at bekmpe menneskehandlen p europisk plan .
Det samme gr sig gldende for rammeafgrelsen om bekmpelse af brnepornografi og seksuel udnyttelse af brn .
<P>
Alle prventionsmuligheder skal udbygges yderligere .
For at kunne hamle op med disse kriminelle netvrk m personalet gennemg en mlrettet uddannelse .
Der skal tages hensyn til disse problemomrder i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne med de central- og steuropiske stater .
Hvad f.eks. menneskehandlen angr , har nogle ansgerlande i mellemtiden udviklet sig til ikke blot at vre oprindelses- og transit- , men ogs destinationslande .
<P>
I EU ' s grnseomrde er prostitution , sexturisme og seksuel udnyttelse af brn blevet en srgelig realitet .
Derfor m der i disse lande hurtigt trffes foranstaltninger til bekmpelse af kriminaliteten p disse omrder , og samarbejdet med EU m intensiveres .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , for 140 r siden blev slaveriet afskaffet i USA og Rusland .
Nu er det blevet indfrt i Europa .
I henhold til Den Internationale Organisation for Udvandring ( IOM ) narres eller tvinges 500.000 kvinder rligt ind i Europa til et liv som sexslaver .
Den kraftigt gede handel er mere lukrativ end narkotikasmugling og styres i stadigt strre omfang af en organiseret mafia .
<P>
Samtidig tvinges over 1 million brn hvert r ind i den voksende brnepornografiindustri og i brneprostitution .
Disse brn bliver i stigende grad udnyttet af turister og forretningsfolk , der pfaldende ofte kommer fra Europa .
P trods af denne hrde virkelighed er straffene for seksuel udnyttelse af brn , brnepornografi og handel med kvinder forsvindende lave sammenlignet med straffen for narkotikasmugling .
Det er mske to rs fngsel sammenlignet med 10-15 r for grov narkotikakriminalitet .
Kun f gerningsmnd kommer for retten og endnu frre bliver dmt .
<P>
I dag diskuterer vi et forsg p at lade retorik og gode ord , som vi faktisk har benyttet os af i mange r , udmnte sig i konkrete foranstaltninger .
Vores fire ordfrere har udfrt et fortrffeligt stykke arbejde og gr p en rkke omrder lngere end Kommissionen , som jeg i vrigt ogs vil give et kompliment .
Det er helt ndvendigt med en harmonisering af lovgivningen og en hjere strafferamme .
<P>
Med hensyn til seksuel udnyttelse af brn er vores vigtigste krav , at lovgivningen skal omfatte alle brn under 16 r , hvilket stemmer helt overens med den sdvanlige definition af brn i internationale konventioner .
At stte grnsen ved 10 r kan endda forvrre situationen for brn , der netop er fyldt 10 r , eftersom eftersprgslen efter disse brn s vil blive get drastisk .
Manglerne i lovgivningen skyldes ikke bare mangelen p foranstaltninger mod kriminelle , men ogs fravret af love , der beskytter ofrene .
<P>
Vi er allerede mange , der sttter kravet om at stoppe seksuel udnyttelse af kvinder og brn , men vi har brug for flere sttter .
Der er brug for flere mennesker og flere regeringer , og der er frem for alt brug for flere konkrete handlinger .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske fru Karamanou og fru Klamt for det glimrende arbejde , de har udfrt . Jeg vil gerne fremstte to bemrkninger , nemlig en generel bemrkning og en bemrkning af institutionel karakter .
<P>
Hvad angr min bemrkning af institutionel karakter , forekommer det mig , at samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen om et s vanskeligt emne skrider frem p en god og fornuftig mde , mens dette ikke i nr s hj grad er tilfldet med vores samarbejde med Rdet .
Her er jeg helt enig med fru Terrn i Cus .
<P>
Det emne , vi behandler , er yderst vanskeligt og af afgrende betydning for vores samfund .
Det er vigtigt , at vi fr et interinstitutionelt forhold , som gr det muligt for os at konkretisere de angivelser , der gres s udmrket rede for i de to betnkninger , vi drfter .
For frste gang siden chartret om grundlggende rettigheder blev vedtaget i Nice , har vi muligheden for at gre et politisk dokument til en retsakt og herved gennemfre artikel 24 .
<P>
Min generelle bemrkning er til gengld , at nr det glder et s vanskeligt emne , som er blevet behandlet p en s udmrket mde , str vi over for et samfund , hvor en opfattelse , der er meget tt p at vre en form for ny nihilisme , vinder stadig strre fodfste .
Der er vendt op og ned p en lang rkke personlige forhold og menneskelige relationer .
Vi tror , at vi ved hjlp af forbrugsgoder og ved at give vores brn alt , hvad de peger p - og det siger jeg som far - giver dem en slags lykkeflelse .
Vi skal tnke nje over , hvilke beslutninger vi trffer som Europa-Parlament .
<P>
Europa-Parlamentet sammenfatter de spndinger , der kommer til udtryk i samfundet .
Det problem , vi drfter i jeblikket , nemlig seksuel udnyttelse af brn - et problem , som eksisterer svel i de mest udviklede samfund som i de mindst udviklede samfund - skal bde lses ved hjlp af en lovgivning , hvilket vi gr nu , og ved at gre en indsats med hensyn til den generelle sociologi og samfundets udvikling .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg bifalder udtrykkeligt det , der er blevet fremlagt i de to betnkninger , og jeg takker ogs Kommissionen for dens initiativer i forbindelse med denne dramatiske forbrydelse : seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi .
<P>
Det er rigtigt , at vi gr os tanker om bde definitionen af brnepornografi og seksuel udnyttelse samt om sprgsmlet om , i hvilket omfang og hvor vi faststter aldersgrnserne .
Det er ogs rigtigt , at vi taler om maksimumsstraffene .
Jeg er enig i forslagene i betnkningerne .
Men jeg vil gerne gre Dem opmrksom p yderligere et synspunkt - og jeg er taknemmelig for , at det er blevet optaget i betnkningerne - nemlig problemet med minimumsstraffene og ikke kun de mindste maksimumsstraffe .
Et samfunds fordmmelse af en forbrydelse ses frst og fremmest p minimumsstraffene , som anvendes .
I dag er det stadigvk sdan , at straffen i mange tilflde af brnepornografi bliver gjort betinget p grund af de utilstrkkelige minimumsstraffe .
Men brnepornografi er under ingen omstndigheder en forbrydelse , hvor straffen kan gres betinget .
Derfor appellerer jeg til , at vi via samarbejdet omkring fastlggelsen af tilstrkkelige minimumsstraffe skaber forudstningerne for , at disse forbrydelser ogs i vores samfunds bevidsthed rent faktisk er de vrste , man kan udstte brn for .
Og med disse initiativer br vi i fllesskab inden for EU lgge fundamentet for denne bevidsthed .
<SPEAKER ID=73 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , p Kommissionens vegne vil jeg gerne gratulere fru Karamanou og fru Klamt med deres fremragende betnkninger og takke alle dem , der har taget dette vigtige sprgsml op gennem adskillige r .
<P>
Jeg vil gerne begynde med fru Klamts betnkning .
Kommissionens forslag skal ses i sammenhng med en mere overordnet politik , der omfatter politisamarbejde og retligt samarbejde om bekmpelsen af organiseret kriminalitet , bidragene , som vigtige fllesskabsprogrammer som Stop og Daphne har ydet til dette sprgsml , og sidst , men ikke mindst , det forum til forebyggelse af organiseret kriminalitet , som Kommissionen oprettede for nylig , og som omfatter en specifik arbejdsgruppe om menneskesmugling .
<P>
Men forebyggelse er kun den ene side af sagen .
Bistand til ofrene og beskyttelse er lige s vigtigt .
Jeg vil gerne minde Dem om , at Rdet i marts mned vedtog en rammeafgrelse om ofrenes stilling i straffesager .
I afgrelsen tages en rkke vigtige sprgsml op , som ligeledes behandles i nogle af Parlamentets ndringsforslag .
Desuden vil jeg gerne gentage , at Kommissionen stiller et forslag om midlertidige opholdstilladelser til ofre for menneskesmugling , der er indstillet p at samarbejde i forbindelse med efterforskningen mod de mennesker , der har udnyttet dem .
Et sdant initiativ br vre selvstndigt og danne grundlag for en mere struktureret bistand og beskyttelse gennem en afklaring af ofrenes stilling i forhold til ophold i landet .
Under disse omstndigheder og i lyset af de srlige retlige instrumenter , der er til drftelse , er Kommissionen enig i de underliggende mlstninger for adskillige af Parlamentets ndringsforslag .
Men vi kan ikke acceptere de ndringsforslag , der falder inden for andre rammeafgrelsers dkningsomrde - f.eks. rammeafgrelsen om ofrenes stilling i straffesager - forslag , der er s komplicerede , at de er uforenelige med et specifikt instrument som en rammeafgrelse .
<P>
Jeg beklager at mtte sige , at selv om jeg fuldt og helt gr ind for tanken om at oprette en fond til beskyttelse af ofrene , vil en sdan fond vre i strid med subsidiaritetsprincippet , som vi er ndt til at overholde i specifikke instrumenter som rammeafgrelser .
Nr det er sagt , kan Kommissionen acceptere de fleste af ndringsforslagene til betragtningerne , herunder forslag om indsttelse af henvisninger til chartret om grundlggende rettigheder og for at fremhve det arbejde , som Parlamentet har udfrt i renes lb .
Kommissionen er ligeledes helt enig i mlstningerne i ndringsforslag om misbrug af en srbar situation , srbarhed og gldsbinding og om srbarhed , fysiske og psykiske handicap og ulovligt ophold .
Vi kan ogs sttte ndringsforslagene om transport under umenneskelige forhold som en skrpende omstndighed .
<P>
Med hensyn til Klamt-betnkningen vil jeg gerne understrege , at det svenske formandskabs fremragende indsats og engagement er blevet udmntet i en grundlggende aftale om adskillige bestemmelser , men der er desvrre ikke opnet enighed om sanktionernes omfang .
Derfor har Kommissionen ikke fremsat noget revideret forslag .
Vi afventer Parlamentets udtalelser og vil derefter indarbejde dem i vores egen holdning .
<P>
Nu vil jeg g over til fru Karamanous betnkning .
Jeg vil gerne rose hende for hendes indfaldsvinkel og tilfje , at foranstaltningerne altid skal vre bde af praktisk og juridisk art .
Hvis disse foranstaltninger skal lykkes , vil det vre vigtigt at harmonisere strafferetten og de strafferetlige bestemmelser vedrrende bde sanktioner og definitionen af brnepornografi og navnlig brnepornografi p internettet .
<P>
Ogs her er vi enige i mlstningerne for nogle af de stillede ndringsforslag , men det er vores overbevisning , at de falder ind under bestemmelserne i andre retlige instrumenter ssom rammeafgrelser om ofrenes stilling i strafferetssager .
Med hensyn til ndringsforslag om definitionen af brnepornografi og det strafbare i brnepornografi mener vi , at de definitioner , der fastlgges i Unionen , i videst mulig udstrkning skal vre i overensstemmelse med definitionerne i Europardets udkast til en konvention om kriminalitet p internettet .
Efter min mening er det yderst vigtigt at skabe overensstemmelse mellem disse to instrumenter .
<P>
Kommissionen vil gerne forklare sin holdning til to st ndringsforslag , der er srligt vanskelige set ud fra et politisk synspunkt .
<P>
Frst til ndringsforslagene om , at seksuel udnyttelse af personer under 16 skal betragtes som en srlig alvorlig forbrydelse .
Dette indebrer meget komplicerede sprgsml af juridisk art , ikke mindst med hensyn til forholdet mellem national ret og Den Europiske Unions lovgivning - subsidiariteten .
I henhold til mange medlemsstaters strafferet er seksuel udnyttelse strafbar , nr den omfatter en person under den seksuelle lavalder , s snart en seksualakt har fundet sted .
Dette betyder s , at de ndringsforslag , hvori man faststter aldersgrnsen for en srligt alvorlig overtrdelse til 16 r , utvivlsomt ikke blot vil gribe ind i medlemsstaternes systematiske metoder , men ogs i de nationale overvejelser om den seksuelle lavalder .
Vi har ingen juridisk befjelse til at harmonisere i sprgsmlet om den seksuelle lavalder .
<P>
Kommissionen kan sledes ikke acceptere de pgldende ndringsforslag , men vil vre villig til at overveje en hjere aldersgrnse end i det oprindelige forslag , det vil sige at ndre aldersgrnsen fra 10 til 12 r .
For det andet vedrrende ndringsforslag om jurisdiktion og udvisning skal man bemrke , at artiklerne i forslaget er udarbejdet p grundlag af bestemmelser , der afspejler situationen i forhold til specifikke instrumenter p dette omrde .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere disse ndringsforslag .
Samtidig er vi villige til at overveje disse sprgsml i en strre sammenhng .
Men hvad angr udvidelsen af artiklen om jurisdiktion til at omfatte egne statsborgere , vil Kommissionen vre indstillet p at acceptere dette ndringsforslag , og det samme glder alle de vrige ndringsforslag til betragtningerne til forslaget .
<P>
Afslutningsvis hber jeg , at det bliver muligt at n frem til en politisk aftale i Rdet vedrrende sanktionerne .
Jeg er enig med dem , der siger , at i virkeligheden anvendes strafferetten forskelligt i de 15 medlemsstater .
Det er korrekt .
Men vi m ikke sende det forkerte budskab til dem , der driver menneskesmugling , ved ikke at have flles sanktioner p europisk plan .
Det vil vre et alvorligt slag mod vores flles ml , hvis vi ikke er i stand til at n til enighed om flles sanktioner over for menneskesmugling .
Vi er allerede net til enighed om forfalskning af euroen , om hvidvaskning af penge og om smuglernes og transportrernes ansvar .
Jeg kan ikke se , at der er nogen grund til ikke at n frem til en politisk aftale om flles sanktioner for menneskesmugling med henblik p konomisk udnyttelse og seksuel udnyttelse .
<CHAPTER ID=5>
Dyrs velfrd
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om dyrs velfrd .
<SPEAKER ID=75 NAME="Winberg">
Hr. formand , rede medlemmer , dagens forhandling viser , at Europa-Parlamentet , Kommissionen og det svenske formandskab har en flles interesse for dyrebeskyttelse og dyreetik .
Det giver os ogs lejlighed til at udveksle tanker om disse vigtige sprgsml .
<P>
Menneskets forhold til dyrene kommer oftere og oftere til debat i samfundet .
I min tid som medlem af EU ' s landbrugsministerrd har det vret helt tydeligt , at sprgsml om dyrevelfrd oftere og oftere kommer p dagsordenen og krver stadig mere tid .
P dette omrde kan man ikke sammenligne 1995 med 2001 .
<P>
Nr vi diskuterer sprgsml om dyr , har det dog i den seneste tid mest handlet om syge dyr og om fnomener inden for landbruget , som har fet katastrofale flger .
De sprgsml om dyrebeskyttelse , som Rdet behandler , vedrrer frst og fremmest tekniske bestemmelser , men jeg synes , at det er p hje tid , at vi ogs diskuterer principielle sprgsml om menneskets forhold til dyr og om , hvordan dyr skal behandles .
Der skal i hjere grad lgges vgt p etiske aspekter i de landbrugspolitiske beslutninger om dyr .
Etik drejer sig ikke om at stte etiketter p , hvad der er godt eller ondt , godt eller drligt , men det er et redskab , der hjlper os med at tage stilling i svre situationer .
Vi m turde sprge , hvorfor dyr i visse sammenhnge udelukkende betragtes som produkter , og hvorfor det i nogle tilflde bliver tilladt , at dyr behandles drligt .
<P>
Nr urimelighederne bliver afslret , har vi en tendens til at reagere med krav om strengere bestemmelser , men det er ikke muligt at forhindre en grum behandling af dyr udelukkende via lovgivningen eller kontrolforanstaltninger .
Hvordan dyr behandles , er ogs et sprgsml om menneskers attituder og holdninger .
<P>
P ministerrdsmdet i maj tog jeg initiativ til en debat om etiske aspekter ved dyrehold .
Formlet med debatten var at f en principiel drftelse af sprgsmlet med det udgangspunkt , at vi ogs i fremtiden skal have et samfund med dyr i menneskets tjeneste .
<P>
Alle medlemslande mente , at etiske aspekter ved dyrehold er vigtige .
De skal i hjere grad integreres i fremtidige beslutninger , der vedrrer dyrehold .
Medlemslandene pointerede , at dyr er levende vsener , der skal behandles godt .
Flere lande fremfrte , at viden om dyr og dyrs behov ligesom uddannelse af mennesker , der til dagligt arbejder med dyr , er af afgrende betydning .
<P>
Mine konklusioner fra debatten var bl.a. , at dyr er vrdifulde levende vsener .
De skal behandles med respekt , og der skal tages hensyn til deres sundhed og velbefindende .
Jeg pointerede i min afslutning , at de udtalelser , der var blevet fremfrt , ikke bare skal vre smukke ord , de skal forpligte til foranstaltninger i det praktiske arbejde for beskyttelse af dyr .
<P>
Den videnskabelige konference Food Chain 2001 blev arrangeret i overensstemmelse med det svenske formandskabs vgtning af et helhedssyn p fdevarekden .
Jeg synes , at en af konferencens konklusioner er specielt vigtig , nemlig at en forbedret dyrebeskyttelse , der borger for sundere dyr , ofte vil indebre afgrende konomiske gevinster .
<P>
P det uformelle ministermde i stersund i april var EU ' s fremtidige landbrugs- og fdevarepolitik til diskussion .
Det stod klart , at der mtte ske forandringer .
Mange af mine kolleger omtalte i deres indlg den krise , som landbruget netop nu befinder sig i .
Kogalskaben , mund- og klovsygen og uacceptable dyretransporter er bare nogle af de ting , der vidner om behovet for forandringer .
<P>
En anden konference under det svenske formandskab var Ethics and Animal Welfare 2001 , hvortil ogs Parlamentet var indbudt .
Formlet med den konference var at fre reprsentanter for bl.a. erhvervslivet , dyrebeskyttelsesorganisationer og myndigheder sammen til en diskussion om dyrebeskyttelse og etik .
<P>
Deltagerne var enige om , at udveksling af erfaringer og en ben og kontinuerlig dialog er en forudstning for forbedringer p dyrebeskyttelsesomrdet .
Det er f.eks. vigtigt , at bestemmelser , der er blevet vedtaget , ogs gennemfres i praksis .
Jeg er glad for , at diskussioner om dyrebeskyttelse og dyreetik er blevet frt i s mange sammenhnge , men hvis forbedringer af dyrebeskyttelsen skal blive en realitet , er det ndvendigt ogs at vedtage skrpede bestemmelser p mange omrder .
<P>
Under det svenske formandskab har Rdet behandlet flere forslag p dyrebeskyttelsesomrdet .
En af disse sager er Kommissionens rapport om beskyttelse af dyr under transport .
Rapporten blev prsenteret og diskuteret p Ministerrdets mde i januar .
En af rapportens konklusioner er , at hvert medlemsland skal bevilge yderligere ressourcer til gennemfrelsen af de eksisterende bestemmelser .
Det er ogs vigtigt , at Kommissionen kommer med konkrete forslag til forbedringer i lovgivningen .
<P>
Formandskabet arbejder ogs for , at en bestemmelse om dyretransporter skal blive vedtaget p Ministerrdets mde i juni , det vil sige i nste uge .
Det er hensigten at bede Kommissionen om at stille forslag om forbedrede bestemmelser for dyretransporter .
Formandskabet har naturligvis brug for megen sttte , hvis det skal lykkes at trffe beslutning om en sdan bestemmelse .
<P>
Mest akut er det efter min mening , at de bestemmelser , der allerede eksisterer , virkelig bliver gennemfrt i medlemslandene , for det er nemlig endnu ikke tilfldet .
Det beviser ikke mindst film og videoer , der er optaget i forskellige lande , ofte med skjult kamera .
De viser dette tydeligt , og det vkker ogs borgernes afsky .
Det er vigtigt , at alle medlemslande gennemfrer de flles beslutninger , vi har truffet .
Det er ogs vigtigt , at transporttiderne for dyr forkortes , og at tilskuddene til eksport af levende dyr afskaffes .
<P>
Gldeligt nok har Kommissionen her sidst p forret stillet et forslag p dette omrde .
Forslaget handler om forbedret ventilation i de kretjer , der bliver brugt til dyretransporter p mere end otte timer .
Formandskabet har pbegyndt behandlingen af forslaget i Rdets arbejdsgruppe .
<P>
Formandskabet har arbejdet meget intensivt med Kommissionens forslag til et nyt direktiv om beskyttelse af svin .
Forslaget indeholder , som De allerede ved , forbedringer for svinene .
Vi vrdstter i hj grad ordfreren , hr . Busks , arbejde med dette forslag .
Jeg synes , at det er meget vigtigt , at vi i Rdet s hurtigt som muligt kan n frem til en beslutning om forbedringer i svineholdet .
Det forudstter naturligvis en udtalelse fra Europa-Parlamentet .
Jeg hber derfor , at De har forstelse for vores nske om en hurtig proces .
Dermed kan vi sende et tydeligt signal fra bde Europa-Parlamentet og Rdet om , at vi prioriterer dyrebeskyttelse hjt .
<P>
Detaljerede bestemmelser er vigtige , men de skal hvile p en grundlggende holdning om vores ansvar for dyrene .
Inden for EU har vi besluttet , at vi skal tage hensyn til dyrenes behov .
Det fremgr bl.a. af Amsterdam-traktaten , hvor det bliver slet fast , at dyr er levende vsener , og at dyrs velfrd skal tages i betragtning ved udformningen og gennemfrelsen af Fllesskabets politik .
<P>
Vi skal naturligvis fortstte med at tage hensyn til dyrene , eftersom vores lovgivning krver det .
Desuden er det min personlige overbevisning , at vores menneskelige vrdighed byder os at tage ansvar for dyrene .
Mennesket har en unik srstilling og dermed ogs et moralsk ansvar for at tage hensyn til dyrene .
<SPEAKER ID=76 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil gerne takke det svenske formandskab for at have taget initiativ til denne forhandling .
Det er et bevis p den betydning , som formandskabet , og navnlig minister Winberg , tillgger dyrevelfrd .
<P>
Gennem de sidste mange mneder har vi set en strkt stigende interesse for sprgsmlet om dyrevelfrd p fllesskabsplan .
Der har vret flere drftelser af sprgsmlet i Rdet ( landbrug ) , og der blev ligeledes afholdt en stor konference i Stockholm i slutningen af sidste mned , som fru Winberg lige har fortalt .
Jeg havde den fornjelse at reprsentere Kommissionen ved alle disse drftelser og diskussioner .
Formandskabet er naturligvis ikke afsluttet endnu , og der vil komme flere lejligheder til at drfte sprgsml om dyrevelfrd .
<P>
P onsdag skal jeg tale i Parlamentets tvrpolitiske gruppe om dyrevelfrd for anden gang i r .
Om lidt over en uge finder der yderligere drftelser sted i Rdet ( landbrug ) .
Det er hensigten , at denne drftelse skal munde ud i en resolution om faststtelse af den fremtidige politiske dagsorden .
Kynikere vil mske pst , at hele denne diskussion kun er tomme ord , der blot skal dkke over mangelen p reelle fremskridt .
Jeg er overbevist om , at dette ikke er tilfldet .
<P>
Disse drftelser er virkelig relevante .
Det er vigtigt at skabe en solid enighed om behovet for en strre indsats med hensyn til dyrevelfrd .
Vi m ikke glemme , at man indtil for ganske nylig forsmte dyrevelfrd p Fllesskabets dagsorden .
Dette ndrer sig nu hurtigt .
Desuden er jeg overbevist om , at det bliver et endnu vigtigere tema fremover .
<P>
rsagen til denne mere fremtrdende plads er ikke svr at f je p .
Folk er meget opmrksomme p behandlingen af dyr .
De finder sig mindre og mindre i mishandling af dyr og insisterer p , at vores landbrugsproduktionssystemer skal sikre en bedre behandling af dyrene .
Disse flelser smitter ogs af p markedet .
Forbrugerne eftersprger langt flere oplysninger om , hvordan dyrene opdrttes .
Offentligheden krver flere og bedre oplysninger om produkter og foder : Hvordan og hvor de fremstilles , under hvilke forhold og med hvilke ingredienser .
Forretningsmssigt er det en god id at tage hjde for disse krav .
<P>
Jeg modtog for nylig resultaterne af en seris undersgelse af forbrugernes holdning til vsentlige sprgsml om dyrevelfrd .
Undersgelsesresultaterne viste interessant nok , at op til 85 % af forbrugerne er parat til at betale mere for fdevarer , der er fremstillet i henhold til de hjeste velfrdsstandarder .
Selv om disse resultater ikke afspejles fuldt ud i forbrugernes indkbsvaner , er der helt klart mulighed for , at markedet kan udnytte de hjere standarder som konkurrenceparameter .
Disse tendenser vil blive stadig strkere , og der er ikke nogen grund til ikke at imdekomme dem .
I EU har vi allerede et system til identificering og sporing af de enkelte ker .
Der er gode muligheder for at bruge dette system til at fremskaffe oplysninger om andre vigtige faktorer ssom det pgldende dyrs race og de forhold , hvorunder det er opdrttet .
<P>
Dette argument skal ogs overvejes i forbindelse med global handel med dyr og animalske produkter .
Det er vigtigt , at vi udveksler vores viden om dyrevelfrd med lande uden for EU og skaber en konsekvent holdning til dette sprgsml .
I den forbindelse gldede det mig at hre , at verdensorganisationen for dyrevelfrd , OIE , p sin samling i sidste uge vedtog et femrigt arbejdsprogram , der omfatter sprgsml vedrrende dyrevelfrd .
Det er frste gang , at et bredt funderet , internationalt forum som OIE har besluttet at tage dette sprgsml op .
Kommissionen sttter i hj grad dette initiativ og har til hensigt at deltage aktivt i det videre arbejde .
<P>
Parlamentet er naturligvis opmrksomt p disse synspunkter .
Mngden af breve om dyrevelfrd fra offentligheden og fra Parlamentets medlemmer bliver stadig strre .
Der stilles ogs et uforholdsmssigt stort antal skriftlige og mundtlige sprgsml til Kommissionen om dette emne .
Det er vores pligt og ansvar at reagere p disse synspunkter .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne komme med en lille advarsel p en rkke omrder .
Der kommer stadig flere opfordringer til , at Fllesskabet skal trffe foranstaltninger vedrrende dyrevelfrd , men vi skal passe p , at det ikke udhuler de enkelte parters ansvar for at fremme hjere standarder .
Det talte jeg lnge om i Stockholm for nylig .
I sidste ende kan Kommissionen kun spille en underordnet rolle med hensyn til dyrevelfrd .
Vi skal naturligvis tage vores ansvar alvorligt inden for vores kompetenceomrde , men det er fortsat medlemsstaterne , der har den vigtigste rolle , idet krav om dyrevelfrd vedtages som minimumsstandarder i europisk lovgivning .
Desuden har medlemsstaterne ansvaret for den lbende hndhvelse af fllesskabslovgivningen p dette omrde .
De har ogs de personalemssige ressourcer til at udfylde denne rolle , hvilket Kommissionen helt klart ikke har .
<P>
En anden advarsel glder landmndenes og kdindustriens rolle generelt .
Der er fare for , at man stempler et meget stort antal mennesker , der arbejder med landbrug , ved at forbinde dem med billeder af dyremishandling .
Det er uretfrdigt , usandt og skadeligt .
I sidste ende har landmndene den ttteste kontakt til dyrene og er mest bevidste om deres behov og adfrd .
Langt hovedparten behandler deres dyr godt og humant .
Vi kan enten vlge at arbejde sammen med landmndene om disse sprgsml eller lbe risikoen for at skubbe dem fra os .
Jeg ved godt , hvad min egen holdning er : samarbejde med landmndene .
<P>
S til de mere generelle sprgsml , hvor jeg gerne klart vil give udtryk for Kommissionens hensigter .
For det frste skal sprgsmlene om dyrevelfrd i hjere grad integreres i fdevarepolitikken .
Jeg afviser argumentet om , at dyrevelfrd ikke har noget med fdevaresikkerhed at gre .
Jeg fastholder , at det er et sprgsml , der skal sttes p dagsordenen for den europiske fdevaremyndighed .
Dette glder navnlig med hensyn til videnskabelig rdgivning og information , som denne myndighed skal levere til Kommissionen om alle sprgsml , der mtte have direkte eller indirekte konsekvenser for forbrugernes sundhed og sikkerhed .
<P>
For det andet er der behov for yderligere foranstaltninger fra Fllesskabets side .
Rdet og Parlamentet er allerede i frd med at behandle en rkke vigtige initiativer , f.eks. forslaget om bedre forhold for svin , der opdrttes i intensive opdrtssystemer .
Dette forslag omfatter bestemmelser vedrrende afskaffelse af bokse til enkelte ser , et vsentligt og legitimt krav fra dyrevelfrdsaktivisterne .
Formandskabet er ivrigt efter af n frem til en endelig aftale om dette forslag .
Dette krver imidlertid en udtalelse fra Parlamentet , og jeg hber , at De vil vre i stand til at reagere positivt p anmodningen om en hurtig vedtagelse af udtalelsen i denne uge .
Det vil sende et meget positivt signal om Parlamentets eget engagement i dyrevelfrd .
<P>
Der er ogs et forslag om bedre fugt- og ventilationssystemer i lastbiler til dyretransport .
Til oktober venter Kommissionen ogs en udtalelse fra Den Videnskabelige Komit for Dyrs Sundhed og Trivsel om belgningsgrad og transporttid .
Denne udtalelse vil bidrage til udformningen af vores fremtidige politik vedrrende dyretransporter , som vil blive drftet grundigt p Rdets ( landbrug ) mde senere p mneden .
<P>
For det tredje vil jeg gerne fokusere p den globale dimension af sprgsmlet om dyrevelfrd og animalske produkter , herunder Verdenshandelsorganisationen .
Det er en almindelig udbredt misforstelse , at der er tale om en protektionistisk dagsorden .
Det er en uretfrdig pstand .
Europa er gradvis i frd med at gennemfre hjere velfrdsstandarder .
Det er vores pligt og ansvar at presse p for at f anerkendt disse standarder , bde af rent etiske grunde som en erkendelse af behovet for en human behandling af dyr og i erkendelse af de hjere udgifter , som disse standarder medfrer for producenter og forbrugere i EU .
Det er legitime sprgsml , som fortjener at blive drftet p internationalt plan .
<P>
Endelig vil Kommissionen fortsat presse p for at sikre en bedre overholdelse af den eksisterende fllesskabslovgivning .
Jeg vil gerne gentage min frustration over , at mine medarbejdere dagligt kan rapportere om fortsatte overtrdelser af Fllesskabets bestemmelser med hensyn til dyrevelfrd .
Den strste umiddelbare og praktiske , enkeltstende foranstaltning til forbedring af dyrevelfrd vil vre en fuldstndig overholdelse af den eksisterende lovgivning .
Dette er blot en kortfattet skitsering af et kompliceret og flsomt sprgsml .
Jeg takker for Deres opmrksomhed og ser frem til at hre Deres synspunkter i denne sag .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , fru minister , hr. kommissr , kre kolleger , i forbindelse med emnet " Dyrs velfrd " er der ingen i Europa , som tnker p katte i bur i lufthavne , ingen tnker p hestetransporter til OL p den anden side af jordkloden , og der er heller ingen , som tnker p fuglen i fugleburet p femte sal i vindueskarmen .
Det har i alle rene hovedsageligt vret dyretransporterne , der gr gennem Europa , og de oversiske transporter , som med rette hidser borgerne op .
Forbrugerne , dyrevrnsfolkene kan ikke lngere forst dem .
<P>
Efter min opfattelse drejer det sig ikke s meget om hvorfor , men med rette mere om hvordan .
Hvordan foregr transporterne ?
Efter mange rs diskussioner p europisk plan konstaterer jeg , at dette emne ikke er nyt .
Hr. kommissr Byrne , jeg har vret medlem af Parlamentet i 12 r , og vi har diskuteret dette emne i 12 r .
Vi har alts produceret papirer og beslutninger i s rigelige mngder .
Man kan stille sprgsmlet : Hvorfor gr vi s f fremskridt ?
<P>
Dyrebeskyttelse er nu mere i fokus i forhold til den rene omkostnings- og konkurrenceorientering .
I modstning til tidligere diskussioner om dyrebeskyttelse er det ikke alene tekniske synspunkter , som er p dagsordenen i forbindelse med dette emne , men i stigende omfang ogs etiske sprgsml .
Man kunne benytte flgende billede : Vi er jo rimeligt enige om rejsens ml , men vejen p denne rejse er vel alligevel meget stenet .
Jeg kan sige Dem , at forbrugerne ogs p et tidligere tidspunkt kunne have bidraget vsentligt til at fastlgge retningslinjerne gennem deres indkbsvaner .
I den forbindelse var priserne helt afgrende tidligere , og jeg vil pst , at slutpriserne for produkterne ogs er afgrende i fremtiden .
<P>
Kommissionen har i sin redegrelse understreget , at den vil forbedre kontrolmulighederne .
Det hilser jeg velkomment .
Certificering af transportrer , transportplaner , medlemsstaternes kontrolrapporter , alt dette skal afstemmes langt bedre efter hinanden , og jeg bifalder s absolut , hvis fllesskabskravene nu ogs skal indfres for tredjelandene .
En definition af dyrenes egnethed til transport , eller ogs kravene til kretjerne , dyrenes arealkrav , kre- og hviletiderne , alt dette br forenes langt mere med nye videnskabelige resultater .
Jeg gr ind for dyrebeskyttelse , og jeg siger Dem : Det gr landmndene ogs .
Og det har de gjort i rtier , hvad angr husdyrhold , opdrt , transport .
Hr . Byrne , jeg takker Dem for dette udsagn i dag .
Men jeg er til gengld imod - lad mig sige det afslutningsvis - definitionen af , hvordan dyr skal sikres bedre trivsel .
Med de mange direktiver , som vi har , vil det vre forskelligt i medlemsstaterne .
Hnsene i Tyskland vil skulle have en anden trivsel end svinene i Holland eller kalvene i Danmark , og det kan ikke vre rigtigt !
Det frer til konkurrenceforvridninger , og det m jeg virkelig , ogs i landmndenes interesse , vende mig udtrykkeligt imod .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , vi bifalder med stor tilfredshed , at emnet dyrebeskyttelse behandles af Rdet og Kommissionen i Europa-Parlamentet i dag .
Fllesskabets forpligtelse til inden for rammerne af landbrugspolitikken i fuldt omfang at tage hensyn til kravene til dyrebeskyttelse er jo ogs formuleret sledes i Amsterdam-traktaten .
Her stiller sig nu sprgsmlet , om det er tilstrkkeligt for Fllesskabet , eller om der i fremtiden skal vre en europisk rammelov for dyrebeskyttelse .
<P>
Ved dyrebeskyttelse forsts der desvrre ikke det samme overalt .
Love er en ting , den virkelig omgang med og indstillingen til dyrene en anden .
Ansvaret for dyr som levende vsener phviler udelukkende mennesket .
Man kan derfor ikke tidligt nok lre brn den ansvarsbevidste omgang med dyr .
Hvis man senere i sit erhverv omgs dyr , holder eller transporterer dem , skal man dokumentere sine kvalifikationer med et certifikat .
<P>
Men dyrebeskyttelse har ogs flger for virksomhedernes konkurrenceevne .
Hvad dyrehold i konomisk jemed angr , vil der ogs i fremtiden skulle vre begrnsninger .
Optimale krav , som ofte stilles emotionelt , kan ikke altid gennemfres i praksis .
Der skal findes frem til lsninger , som er praktisable .
Det er jo ikke uden grund , at dyr opdeles i brugsdyr , avlsdyr eller kledyr .
konomiske overvejelser og en global konkurrence tvinger i sidste ende til specifikke betingelser for dyrehold og sledes ogs til begrnsninger angende den absolut dyrevenlige behandling af dyr .
<P>
Men disse betingelser for dyrehold skal vre udformet sledes , at de sikrer et maksimum af naturlig adfrd for dyrene .
Der kan i dag trffes politiske afgrelser om dyrebeskyttelse p et bredt videnskabeligt grundlag for de forskellige dyrearter .
Lovgivningen om dyrebeskyttelse br kun udvides og forbedres , hvis de implicerede bliver inddraget .
Ved en helhedsbetragtning af dyrebeskyttelse skal naturlig adfrd og dyrenes krav forenes med milj- og forbrugerbeskyttelse , men ogs med en forventning om fortjeneste .
Der m heller ikke slkkes p de hje krav til hygiejne , som stilles fra samfundets side .
Mere forbrugerbeskyttelse frer jo i sidste ende ogs til mere optimale betingelser for dyrebeskyttelse .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , omgang med dyr er et sprgsml om civilisation .
Man vrner om husdyrene , men inden for landbruget behandles kvget stadigvk alt for ofte bestialsk .
Det intensive kvgbrug har sat dyrplageriet i system .
Politikken tager ensidet sigte p billig produktion .
Dyrene er i stort omfang blevet til ting , som man spiser eller tjener penge p , i stedet for at vre levende vsener med vrdi .
<P>
Det er p hje tid , at dyrene ikke lngere tilpasses omgivelserne , men at opgivelserne tilpasses dyrene .
De indendrs forhold skal forbedres meget .
Svin og kalve skal f.eks. holdes i grupper med halm .
Kastrering af grise , haleklipning og fjernelse af tnder skal forbydes .
Liggehns m kun holdes i rummelige skrabe- og volierestalde .
Hurtig kunstig opdrtning af kyllinger og kalkuner skal ophre .
Kerne skal p ny jvnligt ud p markerne , og gs skal fra nu af ikke udsttes for tortur p grund af deres lkre oppustede lever .
<P>
Det er vanvittigt , at svin transporteres gennem hele Europa , s deres skinker kan f prdikatet " Parma " .
Lange transporter med levende kvg skal afskaffes .
Fire timer eller 250 km er efter min mening maksimum .
Kontrollen med kvgtransporter skal skrpes drastisk .
International handel skal transporteres som kd og ikke som levende dyr .
Der skal vre gode slagterier overalt for at begrnse transporten , og kvgmarkeder skal afskaffes .
<P>
De nylige katastrofer kan vre redningen for fremtidens dyr , men kun hvis vi forstr , at dyr er mere end produktionsfaktorer .
Indtil da lider dyrene , og menneskene lider af manglende civilisation .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg bifalder udtalelserne fra bde Rdet og Kommissionen .
Jeg bifalder alle udtalelser , der vedrrer dyrebeskyttelse og dyrs velfrd .
Jeg vil takke det svenske formandskab , for hvem det for frste gang nogensinde er lykkedes at f en offentlig debat om dyreetik i stand i Ministerrdet .
Det er sledes et fremskridt .
<P>
Dyreetik handler om meget mere end bare regler .
Det handler om holdninger og viden om dyr og om , hvordan dyr fr det godt .
At EU ' s og ikke mindst medlemslandenes lovgivning og regler overholdes , er dog meget vigtigt .
<P>
Den 8. marts afholdt De Grnne en konference om dyrebeskyttelse her i Parlamentet , hvor Margareta Winberg gldeligt nok ogs var til stede .
Ved denne konference kom det frem , at der overhovedet ikke er en overordnet kontrol med EU ' s dyretransportdirektiv , og der er heller ingen kontrol med , hvorvidt det overholdes .
Dgnet rundt og alle ugens dage bliver dyr transporteret p kryds og tvrs igennem Europa under horrible forhold , og uden at nogen griber ind .
De bestemmelser , der er for transport af levende dyr , er velkendte , f.eks. hvad angr rejsetidsbegrnsning og krav om helbredsattest .
Der er imidlertid ikke noget kontrolapparat .
<P>
Nu har vi fet svar fra Kommissionen p et sprgsml , som jeg har stillet .
Desuden har Rdet udtalt , at transporter af levende dyr skal ophre ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , det er en kendt talemde , at velfrd er mere end velstand .
Nu er det mske ikke altid klart for mennesker , men for dyr er det af afgrende betydning .
Velstand for mennesker kan skade dyrs velfrd , isr nr der tilstrbes profit .
Men for os er det dog vigtigere , at dyrs vrdighed ogs respekteres , fordi de er Guds skabninger .
Uden at ligestille dem med mennesker betyder det , at vi skal vre gode forvaltere .
Kvg er i vor tids konomi desvrre reduceret til produktionsmidler , og nr vi skal vre rlige , nyder forbrugerne hellere end gerne godt af de medflgende lave priser .
Lovgivning om dyrs velfrd er for det meste meget detaljeret med hensyn til visse aspekter , men mangler en sammenhngende vision .
Overholdelsen af lovgivningen er samtidig et stort problem , og det er ofte blot regler p papir .
Det er i vrigt meget sigende , at i et totalitrt system som i Kina eksisterer begrebet dyrs velfrd ikke i sproget .
Vi hilser initiativer om strk begrnsning af transport af levende kvg velkommen .
Det er uforsteligt , at slagtningen ikke kan finde sted fr transporten i stedet for bagefter .
I den forbindelse er pauser efter min mening et mangelfuldt middel .
Den maksimale transporttid for levende kvg skal gre dem overfldige .
<P>
Hr. formand , hvis vi virkelig tager hensyn til dyrenes velfrd , s skal det fremg af , at landbrugspolitikken ikke kun beror p konomiske mlestokke .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , i forbindelse med mund- og klovsygekrisen er millioner af dyr i EU , herunder ogs hundredtusinder af vaccinerede dyr , blevet slaget af hensyn til sikkerheden , men under stor modstand fra landmnd , borgere og naturelskere .
Dette p grund af europiske direktiver , som i princippet faststter en slagtningspolitik uden vaccination .
Vaccinationer er tilladte i undtagelsestilflde , men har s vidtrkkende flger for de pgldende medlemsstaters eksport , at det i praksis ogs betyder slagtning .
For nylig besluttede Kommissionen p ny at tillade import af kd fra Uruguay uden garanti for , om kdet stammer fra dyr , der er vaccineret imod mund- og klovsyge .
Det er toppunktet af bureaukrati , at kd fra dyr uden for EU , som er vaccinerede imod mund- og klovsyge , godt m slges i det indre marked , men ikke kd fra EU .
Det er endvidere p tide , at Rdet ndrer lovgivningen om bekmpelse af mund- og klovsyge drastisk , bl.a. med henblik p undvendige lidelser for dyrene .
Markedsargumentet om ikke at vaccinere imod mund- og klovsyge er ikke lngere aktuelt set i lyset af importen fra Uruguay .
Hvis Rdet tager de europiske landmnd og borgere lige s alvorligt som de sydamerikanske landmnd , er det p tide at skride til handling .
Jeg slr til lyd for , hr. kommissr og Rdet , at ikke-vaccinationspolitikken vendes ryggen .
<P>
Det andet punkt , som jeg vil gre opmrksom p , er den store forskel med hensyn til dyrs velvre i de forskellige medlemsstaterne .
Jeg tilslutter mig fru Keppelhoffs bemrkning p det punkt .
Dyrs velfrd er fortsat i for hj grad et konkurrenceforvridningselement mellem medlemsstaterne .
Det er desuden pfaldende i denne type sager , at Kommissionens og Rdets ambitioner slet ikke er store nok .
Derfor skrper Parlamentet i denne uge hjst sandsynligt direktivet om svins velfrd , men samtidig stiller det i september et initiativforslag om transport af dyr .
I den forbindelse er det meget vigtigt , at der ogs tages hensyn til forbrugernes rolle og muligheden for at indfre et grnt skattesystem .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , det er en sand fornjelse at hre fru Winberg og kommissren tale som med n mund om et sprgsml , som burde berre os alle .
For mig virker det som et vendepunkt for , hvordan Parlamentet drfter disse sprgsml , mske fordi der her indfres konsekvente og etiske rammer , i henhold til hvilke vi alle efterflgende vil blive bedmt .
<P>
Dyr er ikke blot produkter og ej heller blot simple varer .
En af de vrste ting , jeg hrte i mit eget land , kom fra en dyrehandler i forbindelse med udbredelsen af mund- og klovsygen : " Det er varer .
Jeg transporterer dem rundt .
Jeg handler med dem her og der .
" De er ikke aktier og vrdipapirer .
De er ikke metal , som man kan spekulere i .
De er sansende vsener .
Derfor mener jeg sammen med kommissren , at den mde , hvorp vi holder dyr , fr moralske , men ogs praktiske konsekvenser for os , idet drlige forhold for dyrene ogs pvirker menneskers sundhed og sikkerhed .
Fdevaremyndigheden er ndt til at tage dette sprgsml op .
<P>
Kommissren har ret i , at forbrugerne vil vre parate til at betale mere for " etiske fdevarer " .
Noget andet , som de nsker , men ikke altid fr , er opflgning p det omrde , hvor man lover dyrevelfrd , men hvor den ikke altid gennemfres i praksis .
Som alle andre i Parlamentet hber og venter jeg , at forslaget om sostalde bliver vedtaget p torsdag .
Det vil bestemt f vores sttte .
<P>
Jeg ville gerne fle , at vi samtidig kigger p andre sprgsml , som skubbes til side , fordi de drejer sig om ting , som man stter pris p i en bestemt medlemsstat eller i en bestemt gruppe eller et bestemt samfund i EU .
For nylig har jeg set , at italienerne er begyndt at se p sprgsmlet om , hvordan man fremstiller foie gras .
Andre er begyndt at rejse sprgsmlene om mishandling i forbindelse med opdrt af dyr til pelsfremstilling .
Nu er vi ved at n til det punkt , hvor vi i forbindelse med forsg med kemikalier mske skal have en absolut forsikring ( og jeg ved , at kommissr Byrne allerede er get et stykke i den retning ) om , at vi vil minimere - og jeg bruger dette ord bevidst - antallet af dyr , der ofres ved forsg med kemikalier .
Disse ting anser jeg for at vre utroligt vigtige .
<P>
P en sdan baggrund kan vi begynde at overtale WTO om , at disse sprgsml er humanitre , ikke protektionistiske .
S fr vi mske mulighed for at forme metoderne for at komme frem til et fdevaresystem , hvor mennesket er vigtigt , men hvor dyrene ogs er vigtige .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , rede reprsentant for Rdet , jeg begrnser mig til et emne , uanset at jeg ogs fler mig knyttet til det vrige , som er blevet sagt .
Jeg vil behandle transporten af levende dyr , som jeg har stillet Dem et sprgsml om .
Det er efter min mening klart , at dyr , som skal slagtes , ikke skal betragtes som produkter .
Kd kan transporteres over store afstande , ikke dyr .
Det er min grundholdning .
<P>
De siger , at De skal kontrollere transporten over store afstande i medlemsstaterne .
Det har De imidlertid alt for f midler til .
De svarede mig , at De har knapt fire inspektrer , og at de fire inspektrer har gennemfrt 12 kontroller , heraf kun seks med hensyn til dyrs velfrd under transporten .
Det vil sige knap 5 % af kontrolopgaverne .
Det er naturligvis ikke tilfredsstillende .
<P>
Det har ikke desto mindre frt til resultater , for der er startet to overtrdelsesprocedurer imod medlemsstater , og i tre tilflde drejede det sig om alvorlige mangler med hensyn til dyrenes velfrd under en transport .
Jeg mener , at disse tal i tilstrkkelig grad viser , at der skal gennemfres flere kontroller , og at lovgivningen skal ndres , men at det isr er ndvendigt med mere kontrol med overholdelsen af lovgivningen , s vi kan vre sikre p , at dyrene ikke lider under transporterne .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg bifalder med stor tilfredshed , at Rdet og Kommissionen frer denne diskussion i dag .
Jeg mener , at der allerede er sket en del indtil nu .
Vi har jo allerede diskuteret denne problematik i lngere tid , vi har meget ofte bragt problemer inden for dyrehold , dyreavl og dyrebeskyttelse p bane .
<P>
Nr man ser p processen med hensyn til burhns , har Parlamentet og EU allerede gjort vsentlige fremskridt .
Nr jeg efter diskussionerne i de seneste r betragter forbrugernes adfrd , ser jeg her en forvandling .
Men jeg vil gerne advare imod at tage kommissrens udsagn for gode varer , udsagnet om , at 85 % af forbrugerne vil betale mere for dyrebeskyttelse .
Det tal passer ikke !
Hvis jeg spurgte en borger p gaden : " Ville du gre mere for dyrebeskyttelse ?
" , ville han naturligvis sige : " Selvflgelig ville jeg det !
" Men nr han kber sin rde bf ved disken , s ser han anderledes p det !
S er det frst og fremmest kvaliteten og prisen , som er udslagsgivende , og alt andet spiller ingen rolle .
<P>
Alligevel m vi forene dyret som produktionsmiddel - det kommer vi ikke uden om , sdan er det - og sprgsml om dyrebeskyttelse .
Her hjlper det ikke noget at sl ned p fdevareproducenterne og sige , at de er de onde , her hjlper det egentlig kun vedvarende at gre det , som ogs Rdet har sagt - det er efter min mening meget vigtigt - nemlig at arbejde med at gre borgerne bevidste om problemet for at udvikle en interesse for dyrebeskyttelse .
Det er et meget vsentligt punkt .
Der kommer vi til sprgsmlene om uddannelse og opdragelse i familien .
Det er alts et vidtspndende felt , som m inddrages .
<P>
Hvad dyrenes sundhed angr - ogs dette emne blev bragt p bane i dag - er jeg lidt i tvivl .
Et sundt dyr behver ikke altid at vre blevet behandlet ordentligt , og reglerne for dyrebeskyttelse behver ikke at vre blevet overholdt .
Det gr ogs uden , det har vi set i praksis .
<P>
Jeg nsker os held og lykke i de kommende dage , ogs med det nye direktiv , som er p dagsordenen .
Jeg hber , at vi dermed kommer et skridt nrmere p en forbedret dyrebeskyttelse i Europa .
<SPEAKER ID=86 NAME="Winberg">
Hr. formand , jeg vil gerne kommentere noget af det , der er blevet sagt i denne forhandling .
<P>
Fru Keppelhoff-Wiechert stillede det meget vigtige sprgsml - ikke hvorfor , men hvordan .
Jeg mener nok , at vi skal stille begge sprgsmlene - ikke bare hvorfor , men ogs hvordan .
Hvorfor sender vi f.eks. dyr til tredjelande ?
Hvorfor sender vi kalve fra Sverige til Holland ?
Det er klart , at der er et svar p disse sprgsml .
Svaret p det frste sprgsml er , at det er lukrativt , eftersom det kan udlse eksporttilskud , nr dyr sendes fra EU til et tredjeland .
Sm kalve sendes f.eks. fra Sverige til Holland , fordi det er mere lukrativt .
I Holland er opdrtsmetoden en anden end i Sverige .
Man m ogs sprge sig selv , om alle disse transporter virkelig skal finde sted .
I dag er der heldigvis flere og flere , der stiller det sprgsml , og flere og flere svarer heldigvis ogs nej .
<P>
Flere talere har vret inde p prisen .
Vi m naturligvis indse , at hvis vi vil have en god dyrebeskyttelse - hvis vi skal have kvalitet i stedet for kvantitet i den fremtidige landbrugsproduktion og -politik - s koster det .
Vi kan ikke bde have verdens billigste mad og samtidig verdens bedste dyrebeskyttelse og milj .
Nogen skal betale , sprgsmlet er bare hvem .
Det er der ogs lejlighed til at tnke over , nr vi nu skal i gang med at udforme en ny landbrugspolitik .
Hvem skal betale for dyrebeskyttelsen ?
Hvem skal betale for det bne landskab ?
Hvem skal betale for vdterrnerne , biodiversiteten osv . ?
<P>
Hr . Kindermann talte om det ansvar , som mennesket har .
Den opfattelse er jeg enig i .
Vi har et srligt ansvar for disse ting via vores position netop som mennesker .
Vi har en srstilling i forhold til dyrene , og det er kun os , der kan tage ansvaret .
<P>
Hr. van den Bos ' indlg var det mest vidtgende .
Det er let at stille alle disse krav , men man m ogs huske p , at det koster penge .
Det sker ikke af sig selv .
Hvis man f.eks. krver , at der i den internationale handel ikke skal handles med dyr , men kun med kd , s m man ogs huske p , at der er en kobling til det konomiske system i landbrugspolitikken .
For s m man ogs afvise alle typer af eksportsttte for disse dyr .
<P>
Fru Schrling talte ligesom flere andre om tilsynet .
Lad mig sige , at vi ikke bare kan krve , at Kommissionen eller Rdet skal komme med forbedringer , hvad angr tilsynet . Hovedansvaret for tilsynet ligger nemlig p nationalt niveau .
Jeg synes , at hver og en skal g hjem til sit land og bringe sprgsmlet om det lands tilsyn p bane . Det er nemlig frst , nr et land ikke lever op til forpligtelserne , at Kommissionen kommer ind i billedet .
Kommissionen har ansvar for at srge for , at de forskellige landes tilsyn er godt .
Det gr man via kontoret i Dublin .
<P>
Hr. van Dam talte om restriktioner med hensyn til levende dyr , og jeg er enig i den opfattelse .
I traktaten defineres dyr desvrre som varer .
Det kan der vre forskellige meninger om , og jeg synes , at man skulle have et andet udgangspunkt .
<P>
Hr . Maat talte om vaccination og eksport .
Lad mig i den forbindelse hvde , at det ikke kun er p grund af eksporten , at vi har denne non-vaccination policy .
Det skyldes hovedsageligt , at der ikke findes en universalvaccine for mund- og klovsyge .
Den dag , vi fr en markrvaccine , kan vi begynde af massevaccinere ogs som forebyggende foranstaltning .
S langt er vi endnu ikke net , men der forskes p omrdet .
Under det belgiske formandskab vil der blive arrangeret en konference , nr krisen er overstet , s vi kan drage konklusioner om den politik , vi har frt p dette omrde .
Det kommer ikke bare til at dreje sig om vaccination , men ogs andre aspekter , der mske endda har vret medvirkende til at fremme smitten med mund- og klovsyge .
Denne konference vil forhbentlig finde sted til efterret .
<P>
Hr . Whitehead talte om , at dyr ikke bare er produkter og varer .
I den sammenhng henviser jeg til mit tidligere svar - dyr er levende vsener . Hr .
Whitehead bragte ogs kemikaliepolitikken p bane .
Jeg vil gerne i den forbindelse minde om Kommissionens hvidbog om dette emne , hvor der bl.a. str , at man vil udvikle testmetoder , der minimerer antallet af dyr i dyreforsg .
Det er efter min mening en god ambition .
<P>
Fru Maes talte om inspektionsrejser .
Her henviser jeg til det , jeg sagde om ansvaret for tilsynet .
Det ansvar phviler i frste omgang de enkelte medlemslande , derefter kontrollerer Kommissionen landene .
<P>
Hr . Schnellhardt talte bl.a. om eksemplet med hnsene og sagde , at vi har udrettet en del .
Vist har vi gjort en del , men der er stadig umdeligt meget at gre . Hr .
Schnellhardt tror ikke , at folk er parat til at betale .
Nej , de er mske ikke parate til at betale en hjere pris .
S er vi tilbage ved sammenhngen mellem dyrebeskyttelse og omkostninger .
Hvis vi vil have en god dyreomsorg og et godt milj , s er det ikke gratis .
Vi m dermed ogs udforme et konomisk system , der srger for , at de , der producerer under hensyntagen til god dyreomsorg og godt milj , ogs bliver betalt for det , mske p en anden mde end via hjere priser .
<P>
Lad mig endnu en gang understrege , hvor vigtigt det er , at Europa-Parlamentet fremstter en udtalelse om et nyt direktiv om svinehold , og jeg er meget glad for hr . Whiteheads sttte i denne sag .
Det er vigtigt , at vi allerede i nste uge fr mulighed for at trffe en beslutning , eftersom vi har arbejdet lnge med denne sag .
Selv om jeg forstr bekymringen over de konomiske konsekvenser , s hber jeg dog , at en god dyreomsorg vil kunne betale sig , og jeg hber virkelig p Parlamentets sttte i denne proces .
<P>
Afslutningsvis vil jeg takke mange gange for , at vi kunne tage denne diskussion .
Det er vigtigt , at diskussionen bliver holdt i live , s sprgsmlet om menneskets forhold til dyrene kan udvikles over tid .
Vi har et moralsk ansvar for at behandle dyrene godt .
Dyrplageri er uvrdigt for os mennesker .
<SPEAKER ID=87 NAME="Byrne">
Hr. formand , fru Winberg , mine damer og herrer , jeg takker alle for deres bidrag til denne forhandling .
Jeg har nje noteret de synspunkter , der er kommet til udtryk , og vil tage hensyn til dem ved udarbejdelsen af vores politik , og nr der til sin tid skal stilles forslag til lovgivning .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p en rkke af de enkeltsprgsml , som mange af Dem tog op .
For det frste er der sprgsmlet om transport af dyr .
Det er et omrde , som Kommissionen vil beskftige sig meget mere med , nr Den Videnskabelige Komit fremlgger sin beretning til oktober , og hvor man vil komme ind p de vigtige sprgsml om belgningsgrad og transporttidens lngde .
<P>
Jeg vil gerne lige advare dem , der nrer et meget strkt nske om , eller som forventer , at transport af levende dyr vil blive afskaffet fuldstndig .
Der foregr en meget omfattende handel med dyr til avlsforml , og det lader til , at en meget stor procentdel af dyrene transporteres til avlsforml snarere end med henblik p slagtning .
Jeg har bedt om flere oplysninger om dette , men jeg har fet at vide , at dette er situationen .
Sprgsmlet vil blive behandlet i lyset af de udtalelser , vi fr fra Den Videnskabelige Komit .
<P>
Et andet sprgsml , som vkker stor bekymring , er lsning og aflsning af dyr .
Jeg forventer , at de videnskabsfolk , der rdgiver os , ligeledes vil fokusere p dette , og mske opfatte det som endnu vigtigere end transporttidens lngde for dyrene , s lnge dyret transporteres under humane forhold .
Jeg vil erindre om , at der allerede er lovgivning p vej om forbedring af de kretjer , der anvendes til dyretransport .
<P>
Hr . Maat spurgte mig om , hvilke konsekvenser vaccinationspolitikken som flge af mund- og klovsyge vil f for handlen .
Jeg vil gentage det , som fru Winberg sagde , nemlig at der vil blive afholdt en konference om dette under det belgiske formandskab .
Det er et srligt kompliceret sprgsml .
Vi fik helt tydeligt at vide , at den mest effektive metode , navnlig midt i krisen , til at undg yderligere spredning er at sl de smittede dyr ned frem for at vaccinere .
Desuden findes der mindst syv varianter af mund- og klovsyge , som krver hver sin vaccine .
Den anvendte vaccine virker kun i seks til ni mneder .
Hvis vi skulle vaccinere alle dyr i EU , der kan blive udsat for mund- og klovsyge , ville det betyde , at man hver sjette mned skulle vaccinere 300 millioner dyr mod de syv forskellige varianter .
<P>
En virkelig vellykket vaccinationspolitik vil frst kunne gennemfres , nr videnskaben har udviklet en form for markrvaccine .
Det betyder , at nr man har givet en markrvaccine , vil man ved en efterflgende test kunne se , at der er tale om et vaccineret dyr i stedet for et smittet dyr .
I jeblikket kan man ikke skelne mellem de to tilflde , nr frst der er givet en vaccine .
<P>
Under disse omstndigheder er de andre handelsblokke i verden bekymrede over handel med dyr , som er vaccinerede , men som ogs kan vre smittede , hvorved risikoen for smittespredning i modtagerlandene ges .
Dette er ikke en urimelig holdning .
Vi hber , at videnskaben vil udvikle denne markrvaccine til os , og derefter bliver vi i stand til at gre yderligere fremskridt i denne sag .
Men det er noget , som vil blive drftet og overvejet i forbindelse med konferencen inden rets udgang sammen med andre sprgsml .
<P>
Import af vaccinerede dyr og eksport af kd fra vaccinerede dyr er omfattet af OIE-bestemmelserne .
De glder bde for eksport ud af EU og import inden for EU .
Det er helt forkert at sige , at forskellige principper finder anvendelse , eller at der diskrimineres over for handlende inden for EU .
<P>
Fru Maes henviste til de ressourcer , der er til rdighed , og det er rigtigt , at fire inspektrer arbejder med dette .
De udarbejder rapporter , som naturligvis offentliggres og sendes til mig , s jeg kan overveje , hvorvidt der skal indledes overtrdelsesprocedurer eller ej .
I jeblikket er situationen den , at der er indledt overtrdelsesprocedurer mod Grkenland og Belgien i forbindelse med gennemfrelsen af direktiv 91 / 628 .
Vi overvejer ligeledes at indlede overtrdelsesprocedurer mod Italien .
Derudover overvejer vi overtrdelsesprocedurer mod flgende medlemsstater , der ikke har overholdt artikel 8 i direktivet vedrrende indsendelse af deres rlige inspektionsrapport for 1999 til Kommissionen : strig , Nederlandene og Portugal .
Jeg har instrueret mine medarbejdere om at vre meget opmrksomme p dette sprgsml .
Hvis der er tale om klare og vedvarende overtrdelser af lovgivningen om dyrevelfrd , vil der blive indledt overtrdelsesprocedurer mod den pgldende medlemsstat .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om priser og standarder og under hensyntagen til forbrugernes opmrksomhed om dyrevelfrd glder det mig at kunne fortlle Dem , at kommissr Fischler og jeg selv har indledt en diskussion inden for EU og i alle medlemsstaterne om fdevarekvalitet og dyrevelfrdens rolle i denne sammenhng .
Dette initiativ omfatter en rdgivende rundbordsgruppe p hjt niveau bestende af primrproducenter , fordlingsvirksomheder , detailhandlen og forbrugerne .
Gruppen har til hensigt at aflgge besg i alle medlemsstaterne for at drfte disse sprgsml .
Vi har allerede besgt Sverige , Irland og Tyskland , og vi har planlagt besg i Frankrig , Belgien , Det Forenede Kongerige og strig i den allernrmeste fremtid .
<P>
Sidste tirsdag afholdt vi en chat p internet , hvor vi fik over 2600 sprgsml inden for to timer .
Uanset hvordan man beregner det , er det en ekstraordinr reaktion , der afspejler folks enorme interesse i sprgsml vedrrende fdevarekvalitet og dyrevelfrd .
Mange af sprgsmlene , der kom frem i denne chat p internet , drejede sig om dyrevelfrd .
<P>
Som De vil se , tager Kommissionen dette sprgsml meget alvorligt , det er konstant p Kommissionens dagsorden , og jeg ser frem til senere at stille yderligere forslag over for Parlamentet om disse sprgsml .
<P>
Til sidst vil jeg gerne citere hr . Whitehead fra hans indlg tidligere , hvor han opfordrede til at indfre et fdevaresystem , hvor " mennesket er vigtigt , men dyrene ogs er vigtige " .
Jeg er helt enig .
<CHAPTER ID=6>
Informations- og kommunikationsteknologi og udviklingslandene
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0191 / 2001 ) af Dybkjr for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om informations- og kommunikationsteknologien ( IKT ) og udviklingslandene ( 2000 / 2327 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=89 NAME="Dybkjr">
I maj mned afholdte EU og FN her i Strasbourg den 3. konference om de mindst udviklede lande .
Det var en god konference i den forstand , at de rigtige ord blev sagt , men der er ogs grund til en slags fortvivlelse , nr man ser p realiteterne .
De er nemlig , at antallet af de mindst udviklede lande siden 1971 , hvor FN anerkendte begrebet " mindst udviklede " er vokset fra dengang 25 mindst udviklede lande til i dag 49 .
Kun t land , Botswana , har formet at kmpe sig ud af de mindst udviklede landes rkker .
Gabet mellem verdens rige og fattige er vokset .
I 1960 havde 20 % af verdens befolkning i de rigeste lande en indkomst , der var 30 gange s hj som de 20 % fattigste .
I 1997 var den 74 gange s hj , og tallet er utvivlsomt endnu strre i dag .
<P>
Der er mange grunde til , at de mindst udviklede lande befinder sig i en s drlig situation . Stigende befolkningstilvkst , analfabetisme , uholdbar gld , miljdelggelser , naturkatastrofer og sygdomme som hiv / aids , malaria og tuberkulose .
Hertil kommer , at ustabile politiske forhold og et stigende antal voldelige konflikter gr det svrt at lave langsigtede udviklingsplaner .
Men det nytter heller ikke at forngte , at til trods for mange vedtagelser om , at udviklingsbistanden skal op p 0,7 % , s er realiteten den , at udviklingsbistanden er 0,23 % af bruttonationalindkomsten .
Den er lidt bedre for EU ' s vedkommende , hvor den er 0,34 % .
<P>
Fjernelsen af toldbarrierer over for udviklingslandene , hvilket vil hjlpe landene , gr langsomt .
Det blev senest illustreret i forbindelse med Lamys forslag , som gik ud p , at medlemslandene fik udsat markedsordningen for sukker ikke mindst takket vre de europiske sukkerproducenter .
I forbindelse med teknologioverfrelse stod de private virksomheder stejlt i kampen mod aids , hvor de private virksomheder frst efter voldsomt pres indgik et kompromis med Sydafrika , og nu ser vi njagtig det samme med hensyn til malaria , nemlig at virksomheder ikke har noget incitament til at fremstille vaccine mod malaria , og dermed bliver der ikke fremstillet noget , medmindre vi griber ind og gr noget ekstraordinrt .
<P>
Oven i det kommer ICT .
Det er en udvikling , der skaber strk konomisk vkst i i-landene , men som ogs risikerer at marginalisere udviklingslandene yderligere p grund af manglende adgang til svel den viden , der skabes i kraft af denne udvikling , som manglende adgang til teknologien som sdan .
De muligheder , denne teknologi kan give , svel som risikoen for yderligere marginalisering er baggrunden for denne initiativbetnkning .
Hovedsynspunket , det brende argument i betnkningen , er , at ICT er en chance for at foretage et kvantespring i udviklingslandene .
Jeg har i betnkningen nvnt en rkke sektorer , hvor ICT med fordel kan anvendes , hvilket andre organisationer som ONDP og Verdensbanken og nogle af medlemsstaterne allerede har gode erfaringer med .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet her er p linje med Rdet , som allerede i 1997 bad Kommissionen om at udarbejde en rapport om erfaringen med ICT i udviklingsarbejdet og i november r 2000 opfordrede Kommissionen til at fremlgge en meddelelse om " The digital divide " .
Erfaringsrapporten kom her i forret , og meddelelsen vil forhbentlig komme inden udviklingsrdets mde i november 2001 .
Kommissionen mener , at ICT-arbejdet skal ske gennem mainstreaming . Dvs. at ICT anvendes i de enkelte projekter .
Det er en ndvendig , men ikke tilstrkkelig betingelse .
Skal denne udvikling ikke kun hjlpe dem , der i forvejen er strke , er det helt ndvendigt , at mainstreaming suppleres med en central indsats , sledes at der bde er et sted , hvorfra der kan udg initiativer , indhentes gode rd og opsamles erfaring , og sledes at man ikke skal starte forfra hele tiden , men frem for alt sledes at man sikrer den rette sociale balance i udviklingen .
Derfor har Europa-Parlamentet ogs i en tidligere betnkning , nemlig Gemelli-betnkningen , i marts i r opfordret Kommissionen til at give dette omrde strre prioritet , eventuelt som en del af transportprioriteten .
Kommissionen har fastholdt sin hidtidige linje , men jeg kan ikke understrege strkt nok , at dette ikke er tilstrkkeligt .
Denne betnkning indeholder derfor et forslag til en e-udviklingsenhed .
Uden en sdan enhed vil det vre umuligt at sikre , at der er kundskaber til at sikre , at ICT indtnkes p den rigtige mde i Kommissionens arbejde .
Men ICT skal naturligvis ikke blot bruges til vores bistand .
Der er ogs behov for private virksomheder .
Det lysende eksempel fra andre omrder er GrameenBank i Bangladesh , som startede mikroln til kvinder , i frste rkke i landbrugssektoren , men som senere udvidede ogs til andre omrder .
Et tilsvarende engagement inden for ICT er yderst pkrvet .
Der er enkelte , der er i gang , og flere br tilskyndes .
<P>
Et globalt socialt engagement for virksomhedernes side vil vre dejligt at se , og det kan godt kombineres med , at der er tale om almindelig indtjening , og til slut , hr. formand : ICT fremhves altid som den teknologi , der kan frigre mennesker .
Det ville vre dejligt at kunne se , at det ogs glder mennesker i udviklingslandene .
P baggrund af erfaringerne med olie- og medicinalindustrien er det oven i kbet nemt for virksomhederne at blive det lysende eksempel .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske ordfreren med hendes glimrende betnkning om et emne , som jeg virkelig mener er specielt vigtigt , for vi har fra Parlamentets side fremkommet med mange erklringer , vi har endda truffet mange foranstaltninger til fordel for de mindst udviklede lande i bevidstheden om , hvor vigtigt det er at nedbryde de barrierer , der adskiller de rige og de fattige lande , men som ordfreren mindede om , bliver disse grnser , disse barrierer , overhovedet ikke mindre , de bliver strre og strre .
<P>
Og nr vi tnker p det store potentiale , som informationsteknologien reprsenterer for den fremtidige udvikling af vores samfund , er der ingen tvivl om , at denne afgrund vil blive dybere .
Dermed vil vi forhindre , at udviklingslandene kan komme ud over den fattigdom , de lever i , og at de kan drage nytte af de mange muligheder , som informationssamfundet byder p , ikke bare for den konomiske udvikling , men ogs inden for sundhed og uddannelse og p mange andre omrder .
<P>
Vi m ikke glemme , at der i henhold til de seneste undersgelser i slutningen af 2000 var 700 millioner mennesker i verden , som var online , mens der var 2 milliarder mennesker , der aldrig havde talt i telefon .
Derfor er det ndvendigt at sikre , at ogs udviklingslandene kan f adgang til informationssamfundet , kan drage nytte af disse fremtidsprojekter , som informationssamfundet reprsenterer .
<P>
Derfor er denne betnkning vigtig , og isr er det vigtigt , at Unionen tager et kraftigt initiativ til , at udviklingslandene virkelig kan blive en del af det velstende samfund .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europa goes online .
EEurope , eLearning , eCommerce , eBusiness er p alles lber , og de bestemmer i stigende grad den politiske dagsorden .
Men hvor bliver eDevelopment af ?
Nr alt kommer til alt , er det hvet over enhver tvivl , at koncentreret anvendelse af moderne elektronisk informations- og kommunikationsteknologi kan bne helt nye perspektiver , navnlig for udviklingslandene .
Det ville sikkert vre forfejlet at vkke falske forhbninger , idet vi erklrer ICT for et universalvben .
Men det er ubestrideligt , at der i mange af sydens lande findes et potentiale og en vilje til at springe over den digitale grft .
Det er udviklingslandene ogs meget interesseret i , og jeg kan kun sige , at resonansen p min hovedrapport , som omhandler dette emne i AVS-forsamlingen , var overordentlig stor .
<P>
Det drejer sig om at tage udviklingslandene med p nettet p vejen ind i videns- og informationssamfundet .
Det krver en mlrettet strategi .
Vi sprger os selv : Hvor bliver den europiske dot-force af - analogt til aftalen p G8-topmdet - for at fremme udviklingslandenes adgang til den globale kommunikation ?
At Europa-Kommissionen sttter det ene eller det andet forehavende - om end noget tvende - kan ikke skjule , at der hidtil har manglet en mlrettet strategi for at tage udviklingslandene med p vejen ind i videns- og informationssamfundet .
<P>
Den foreliggende initiativbetnkning har sat sig som ml at finde en lsning p det punkt .
Jeg forventer , at vi kan indg en udbytterig dialog med Kommissionen herom .
<P>
Lad mig fremhve flgende punkter : ICT m ogs spille en nglerolle i udviklingssamarbejdet .
Derfor har vi foreslet Kommissionen at oprette en e-udviklingsenhed med kvalificeret personale , som str for et kontinuerligt arbejde p dette felt .
Det er Kommissionens ansvar at srge for kvalificeret personale , s vi er rustet til alle fremtidige udfordringer .
Det m vre vores ml at lade udviklingslandene f ubegrnset del i informationssamfundets muligheder og anvende alle til rdighed vrende tekniske muligheder hertil .
Det er i dag s absolut rykket et konkret skridt nrmere , for Afrikas store vidder kan f.eks. gres tilgngelige med mobile radiosystemer .
Soldrevne telefonbokse p landsbypladser er ligesom internetadgang ikke lngere absolut afhngige af ledninger og strm .
<P>
Ny informationsteknologi kan bringe befolkningen nrmere p dets statsvsen , den kan hjlpe med til at forbedre sundhedsvsenet , uddannelsen , kulturen , opdragelsen , miljet , under alle omstndigheder formidle omfattende informationer herom .
Men det krver ogs regler , det vil jeg gerne prcisere her til slut .
Ogs her stilles der krav til os for sammen med udviklingslandene at srge for regler , som muliggr sociale fordele og ikke kun er indrettet efter profit .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , skal indfrelsen af kommunikationsteknologi vre en prioritet for udviklingslandene ?
I frste instans er svaret bengtende , fordi det i de lande isr drejer sig om bekmpelse af fattigdommen .
De , der m kmpe for det daglige brd , tnker ikke p e-mail .
Men for udvikling er konomisk vkst og derfor konkurrenceevne ndvendigt , og udviklingslandene taber i denne konkurrence , hvis den digitale klft mellem de rige lande bliver strre i stedet for mindre .
Det m alts ikke ske .
Der er endvidere risiko for , at afstanden mellem den informerede elite og befolkningen i de fattige lande frer til endnu strre magtulighed , end det er tilfldet nu .
Hvis der er noget , som er nyttigt for spredningen af information , viden og magt , kort sagt demokratisering , s er det ICT-revolutionen .
Derfor skal der udvikles en europisk strategi , og det har fru Dybkjr udarbejdet en udmrket betnkning om .
Den offentlige og private sektor er begge uundvrlige i den forbindelse .
Staten er uundvrlig med hensyn til lovgivning , forvaltningsmssig vejledning og fremme .
ICT skal medtages i sektorprogrammerne med et strategisk udvalg af mlgrupper .
Det drejer sig isr om de vigtigste statsinstitutioner , men undervisning og sundhedspleje kan ogs ge deres effektivitet meget med de nye teknologier .
ICT kan desuden bidrage til bedre miljpleje og energibesparelse .
Det bliver ikke nemt , og det vil vare lnge , men i sidste ende vil den nye teknologi f stor betydning ved bekmpelsen af fattigdommen og muliggre udvikling .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg har spurgt en studerende fra Peru , om det er en prioritering .
Han svarede flgende : " Nr jeg lser , at den teknologiske udvikling og informationssamfundet skal udvikles , trkker jeg p smilebndet .
Frst og fremmest fordi det kun kommer et mindretal og en stadig rigere elite til gode .
Det er desuden absurd at tale om den teknologiske udvikling og informationssamfundet i lande , hvor den mest elementre undervisningsinfrastruktur ikke en gang eksisterer , isr uden for hovedstderne .
" Han siger , at det alligevel er en ndvendighed , hvis landene vil konkurrere .
Med andre ord er den strategi , som fru Dybkjr foreslr om samtidig at fre en top-down- og bottom-up-strategi , fornuftig .
Vi m dog ikke glemme , at folk , som ikke har get i skole , altid vil vre hblst bagud , selv med den mest pragtfulde infrastruktur .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , jeg takker fru Dybkjr for en fremragende betnkning om et emne , som alle mener er vigtigt .
G8-landene havde i juli for et r siden ved Okinawa-topmdet en holdning om , at den mest essentielle udfordring i verden i dag er de store forskelle med hensyn til teknisk kapacitet og knowhow mellem nord og syd , den skalte digital divide .
Der findes regioner i verden , hvor i alt 2 milliarder indbyggere er blevet isoleret .
Hvis man ikke er i stand til at reducere dette gab af teknisk knowhow , er det et tegn p , at udgangspunktet i globaliseringen er slet fejl .
<P>
Ordfreren siger kloge ord om , at udviklingen af den digitale kunnen ikke alene skal baseres p den private sektor , men EU og andre finansieringsforetagender skal binde sig til den offentlige sektor .
Dette er et realistisk udgangspunkt .
Der er ikke kun tale om et teknisk problem , men en samvirken af geografisk isolation , fattigdom og sygdomme .
Derfor forudstter en succesfuld globalisering , at disse isolerede regioner forenes med resten af verdenen , men derudover skal der virkelig satses p uddannelse og sundhedspleje af befolkningen .
Hvis situationen kun fr lov til at udvikle sig efter markedskrfternes vilkr , er der en risiko for , at det digitale gab bliver strre og uoverstigeligt .
<P>
Sknt udviklingsarbejdet i det seneste tir hovedsageligt er get i den rigtige retning , har medierne fokuseret p , og derved dannet en almen opinion om , et par srgelige eksempler om traktorer , der str og ruster p markerne , eller donationer , som blev givet p forretningslivets vilkr uden den ndvendige forstelse af modtagerens situation og uden at srge for , at frdighederne var til stede .
<P>
Netop det samme rdselsbillede kan blive en realitet nu , hvis vi ikke srger for , at udviklingslandenes informationssamfund har et sundt fundament , som man kan bygge p .
Dette fundament omfatter at sikre rettighederne til en grunduddannelse og et menneskevrdigt liv for alle .
PPE-DE-Gruppen vil gerne have , at EU skal fungere , sledes at alle lande i verden kan vre med i ibrugtagningen af informationsteknologien og ved hjlp af den udvikle deres samfund .
Hvis det er muligt for informationsteknologi- og telekommunikationssektoren at efterleve denne forenelige og supplerende linje , kan vi hbe p , at informationsteknologien kan fremme partnerskab og endda effektivisere alt det andet udviklingsarbejde , som er gjort i disse lande .
Denne linje afspejler sig p en heldig mde ogs nu i den foreliggende betnkning .
<SPEAKER ID=95 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske fru Dybkjr med hendes betnkning om informations- og kommunikationsteknologien og udviklingslandene .
Det er en forfriskende og stimulerende betnkning med stor indsigt og mange forslag .
<P>
Jeg satte isr pris p forsgene p at placere de nye teknologier i sammenhng med mindskelse af fattigdom og behovet for at sikre , at de fattige kan nyde godt af det .
Dette er et vsentligt punkt for Kommissionen .
Den digitale klft - det vil sige den ulige adgang til informations- og kommunikationsteknologier mellem og inden for lande - afspejler de eksisterende sociale og konomiske uligheder i bde industrilande og udviklingslande .
ICT har ikke skabt uligheden , men kan udmrket forvrre den , hvis vi ikke er bevidste om dens virkninger .
Hvis ICT p den anden side anvendes med pragmatisk realisme , kan den vre et nyttigt vrktj til konomisk udvikling og mske endda understtte en positiv demokratisk udvikling .
<P>
Fru Dybkjrs betnkning kommer p det rigtige tidspunkt .
Som vi alle ved , skal G8-lederne mdes i juli i Genova for bl.a. at behandle rapporter og forslag fra den skaldte dot-force .
Europa-Parlamentets medlemmer fr en ny mulighed for at drfte ICT og udviklingstemaer p oktobersessionen i Den Blandede Parlamentariske Forsamling EU / AVS p grundlag af fru Junkers betnkning .
Kommissionen for sin del er ved at udarbejde en meddelelse , der vil blive offentliggjort senere p ret .
<P>
Betnkningen og beslutningsforslaget indeholder adskillige forslag om den rolle , som Fllesskabets udviklingssamarbejde skal spille i forbindelse med ICT .
Vi glder os over forslaget om , at vi skal arbejde tt sammen med medlemsstaternes bistandsagenturer og definere en arbejdsfordeling inden for ICT .
Det er vigtigt at skelne mellem det , der skal gres , og det , Kommissionen skal gre .
Opgaver og ansvar kan deles med medlemsstaterne . Det er det arbejde , Kommissionen vil deltage i , bde inden for G8 og sammen med medlemsstaterne , men den vil ikke g i spidsen .
<P>
P samme mde glder vi os over overvejelserne vedrrende ICT i landenes strategidokumenter .
Det vil sikre , at ICT bruges i sammenhng med landets overordnede udviklingspolitik , og at udvlgelsen af prioriterede sektorer styres af landene og ikke af donorerne .
<P>
Men vi har nogle problemer med forslaget om at udvide prioriteringsomrderne for udviklingspolitikken .
Rdets og Kommissionens flles erklring om Det Europiske Fllesskabs udviklingspolitiske prioriteringer blev frst godkendt i november .
Dette forslag vil stride imod denne erklring .
Kommissionen er ndt til at koncentrere sine aktiviteter , hvis den vil levere resultater inden for bistandsdagsordenen .
<P>
I punkt 20 og 22 opfordres Kommissionen til at spille en mere fremtrdende rolle inden for ICT og udviklingspolitik , end det forekommer fornuftigt og realistisk p nuvrende tidspunkt .
Mere grundlggende bestrber Kommissionen sig virkelig p at forbedre sin forvaltning af bistanden og ge sin fokusering p fattigdom .
Det vil vare nogle r , fr virkningerne kan ses .
Men hvis vi ikke yder en stor indsats for at fokusere p et begrnset antal prioritetsomrder , vil det kun lykkes os at udskyde de nuvrende problemer i en uendelighed .
<P>
Kommissionen er parat til at overveje brugen af ICT inden for de eksisterende prioritetsomrder og tvrgende temaer - hvis og nr de er omkostningseffektive - til at gennemfre de erklrede mlstninger , og det er stadig oftere tilfldet .
Fokus p indfrelse af god forvaltningspraksis , kapacitetsopbygning og regional integration vil i mange tilflde fremskynde brugen af ICT som et vigtigt vrktj .
Afsttelse af specifikke midler til ICT inden for tematiske budgetposter vil imidlertid ikke vre i overensstemmelse med vores strategi om at anvende ICT som en integrerende del af arbejdet p prioriterede omrder .
<P>
Kommissionen har forbehold med hensyn til forslaget om at oprette en e-udviklingsenhed inden for EuropeAid-samarbejdskontoret og har oprettet en innovationsenhed med et tilsvarende mandat for grnseoverskridende temaer for de forskellige geografiske direktorater og finder , at dette er tilstrkkeligt til at opfylde behovet .
<P>
Endelig opfordrer man i punkt 32 i beslutningsforslaget til , at der skal udarbejdes en rapport i 2003 .
Kommissionen har lovet at fremlgge en rlig beretning om Fllesskabets udviklingspolitik og foreslr derfor , at ICT medtages i denne rlige beretning , hvor det er relevant .
<P>
Kommissionen ser frem til at komme med yderligere bidrag til forhandlingerne om ICT , nr den offentliggr sin meddelelse senere p ret .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Udfrsel og tilbagelevering af kulturgoder
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0122 / 2001 ) af Aparicio Snchez for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om rapport fra Kommissionen om gennemfrelsen af Rdets forordning ( EF ) nr . 3911 / 92 om udfrsel af kulturgoder og Rdets direktiv 93 / 7 / EF om tilbagelevering af kulturgoder , som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats omrde ( KOM ( 2000 ) 325 - C5-0509 / 2000 - 2000 / 2246 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=98 NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , vi str over for et af de f , men alvorlige problemer , der skyldes afskaffelsen af vores indre grnser .
<P>
Ved det indre markeds begyndelse blev det fastlagt , at den frie bevgelighed for varer skulle vre forenelig med beskyttelsen af de enkelte medlemsstaters kunst- og kulturarv .
Det var og er stadigvk op til de enkelte stater at definere deres nationale kulturarv og beskyttelsen af den .
Men siden 1. januar 1993 har det vret ndvendigt med foranstaltninger , som godkendelse af kravene , for salg eller ensartede kontrolprocedurer ved udfrsel ud af Fllesskabet .
I 1992 og 1993 blev der derfor vedtaget en forordning og et direktiv , og det er dem , vi taler om i dag .
<P>
Filosofien bag forordningen kan sammenfattes sledes : Den enkelte medlemsstat er forpligtet til at kontrollere udfrsel , ikke bare af dens egen kulturarv , men ogs af kulturarv fra en af de andre 14 medlemsstater , som befinder sig p dens omrde .
I dag , ni r senere , er teksten , bortset fra nogle ubetydelige ndringer , stadig gldende med den strategi , der blev lagt ud fra situationen i 1992 .
Og det skal siges , at problemet med ulovlig handel med kulturgoder , som sker ustraffet , er mere alvorligt end nogensinde .
Udsigterne er endnu drligere , hvis det stadig er denne utilstrkkelige fllesskabslovgivning , der glder , nr ansgerlande med en prgtig kulturarv til sin tid trder ind i det indre marked .
<P>
I 1993 forpligtede Kommissionen sig til hvert tredje r at redegre for tingenes tilstand og de to bestemmelsers virkning og at foresl de ndringer , den fandt ndvendige .
Det forsgte den i 1996 , men de oplysninger , som den anmodede staterne om , blev i de fleste tilflde ikke givet .
I nogle tilflde var det skandalst , s lang tid det tog at gennemfre forordningen i de enkelte staters lovgivning . I fire stater trdte forordningen frst i kraft i 1998 .
<P>
I 1998 fik Kommissionen endelig adgang til nogle oplysninger , holdninger og erfaringer , og med dem har den udarbejdet den rapport , som vi udtaler os om i dag .
Det er en udelukkende oplysende rapport , det vil sige , at den ikke indeholder forslag om vedtagelse af nye foranstaltninger eller ndring af de gldende .
Det er en vilkrlig rapport , som ikke indeholder oplysninger , der gr det muligt at konkretisere mlingerne , og som efter min mening heller ikke indeholder selvstndige synspunkter , der gr det muligt at foresl forbedringer af den gldende procedure .
<P>
Der kan imidlertid drages nogle konklusioner .
Nogle positive , de frreste , som det faktum , at den blotte eksistens af de to bestemmelser har vret nok til at forge forvaltningernes og offentlighedens opmrksomhed og gennemtvinge udenretslige lsninger .
Andre negative , de fleste , som kan sammenfattes til en : Den almindelige praksis er fortsat , at den stat , der giver udfrselstilladelse for et kulturgode , ikke fr oplysninger fra oprindelsesstaten om varens lovlige eller ulovlige oprindelse .
<P>
I de fleste tilflde har medlemsstaternes forvaltninger ikke samarbejdet godt indbyrdes , her taler jeg srligt om politi- og toldmyndigheder , nemlig afdelinger under indenrigsministerierne .
Det betragter jeg som et af hovedproblemerne . P den ene side har disse afdelinger af forvaltningen andre grnseprioriteringer , hvad angr organiseret kriminalitet .
Og p den anden side drejer det sig om et samarbejde under den tredje sjle , der , som De ved , er meget vanskeligt at gennemfre .
<P>
Situationen er derfor alvorlig p to punkter , nemlig den stigende illegale handel med historiske og kulturelle goder inden for Fllesskabet og den stigende udfrsel ved vores ydre grnser .
Organiserede nets indtrngen i handlen , den ubegrnsede vkst i antikvitetshandlere uden faglig ekspertise og tilstrkkelig kontrol og den nsten vanlige straffrihed for de ansvarlige , enten p grund af den for korte forldelsesfrist for forbrydelsen - kun et r - eller fordi den simple pstand om god tro fra kberens side er rsag til henlggelse , er nogle af rsagerne til denne alvorlige situation .
<P>
Derfor mener vi i betnkningen , at det er pkrvet med en forbedring af bestemmelserne og en kvalitativ ndring af fllesskabsbehandlingen .
Det drejer sig efter vores mening om et kulturelt sprgsml , som Rdet br tage fat p gennem de kulturansvarlige i de enkelte medlemsstater .
Det drejer sig om nogle forbrydelser eller forseelser , der skal afslres af operative enheder i Fllesskabet , som har specialviden om kunstskatte og historisk arv . Kommissren for kulturelle anliggender br snarere end nogle af hendes kolleger stille en diagnose og foresl en behandling af situationen .
Alt sammen med forbehold af inddragelsen af de forskellige hold af ansvarlige inden for handel , politi eller toldvsen , men , jeg gentager , ud fra en overvejende kulturel synsvinkel .
<P>
I betnkningen ppeger vi ogs nogle vanskeligheder , f.eks. eksistensen af en ukendt kulturarv , som er i institutioner som kirkens varetgt .
Vi foreslr nogle enkelte foranstaltninger , der anses for meget pkrvede - f.eks. anvendelse af internettet for at stille billeder og beskrivelser af stjlne objekter til rdighed for offentligheden - og vi anmoder Kommissionen om under ledelse af kommissren for kulturelle anliggender at udarbejde en grnbog , der indeholder en beskrivelse af den aktuelle situation , en vurdering af forordningens og direktivets virkninger , en sammenlignende analyse af definitionen af kulturarv i de enkelte medlemsstater og isr forslag om konkrete foranstaltninger til forbedring af situationen .
<P>
Kommissren for kulturelle anliggender , som jeg har beundret i revis , har i lang tid vist sig at vre lige s energisk og beslutsom , hvad angr de fremtidige arbejder , som forsigtig og ubeslutsom , hvad angr de nuvrende .
Hun har evner og personale nok til , at det ikke behver at vre sdan .
<P>
Med denne betnkning forsger Parlamentet at give et ngsteligt alarmsignal om den aktuelle situation , der , til trods for at vre en flge af afskaffelsen af de indre grnser , som p alle andre omrder er s fordelagtig , ikke fr tilstrkkelig opmrksomhed fra Fllesskabets ansvarliges side .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="PT" NAME="Graa Moura">
Hr. formand , som det fremgr af begrundelsen for Aparicio Snchez ' srdeles relevante betnkning , foreligger der ikke tilstrkkelige data til objektivt at fastsl effektiviteten af direktivet og forordningen om udfrsel af kulturgoder og tilbagelevering af kulturgoder , som ulovligt er bragt fra en medlemsstat til en anden .
Dette skyldes i vid udstrkning , at mange medlemsstater har gennemfrt direktivet i national lovgivning med forsinkelse .
Alt tyder p , at den ulovlige handel med kulturgoder i mellemtiden er vokset , herunder sdanne , der omsttes p markedet for kunstgenstande , hvilket m fre til den anbefaling , at medlemsstaterne nje overholder princippet om respekt for den nationale kulturarvs integritet , og at de foranstaltninger , der skal forebygge og forhindre denne handel , gres mere effektive .
<P>
Men der er flere problemer .
Vi kunne sledes her i Europa-Parlamentets egen bygning for ikke s lnge siden se en udstilling om den alvorlige delggelse , som Cyperns kulturarv udsttes for med myndighedernes velsignelse , og dt tilmed i et land , der nsker at komme i betragtning , nr Unionen skal udvides .
De nu foreslede foranstaltninger vil sledes betyde en formlstjenlig skrpelse af de til rdighed stende juridiske instrumenter og af systemet i sin helhed .
Alle landes kulturarv er af fundamental betydning for deres egen nationale identitet og for den samlede europiske identitet .
Det politimssige og retlige samarbejde mellem medlemsstaterne p dette omrde m styrkes .
Der m opstilles hindringer for markedsfring af stjlne eller ulovligt udfrte kulturgoder , hvor de kommissrer , der har kulturen , det indre marked og de retlige og indre anliggender som deres ansvarsomrde , helt enkelt m styrke samarbejdet og koordinere deres indsats .
<P>
Kommissionen m udarbejde en meddelelse om den ulovlige handel med disse kulturgoder , der skal beskrive den aktuelle situation og angivelse og identifikation af de strre kunstvrker , som er stjlet og ikke tilbageleveret , evaluere de virkninger , som forordningen af 1992 og direktivet af 1993 har haft , og de virkninger , der kan forventes som flge af tiltrdelsen af nye medlemsstater , og forberede en flersproget formular , hvori anfres art og karakteristika for ulovligt udfrte kulturgoder , ligesom Kommissionen m gennemfre en offentlig oplysningskampagne med al ndvendig information tilgngelig p internettet .
Af alle disse grunde mener jeg , hr. formand , at vi br stemme for denne betnkning , og endnu en gang lyknsker jeg Aparicio Snchez for at have taget initiativ til den .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , hr . Bolkestein , kre kolleger , i mands minde har mennesker rejst for at f mere viden om andre folkeslag og for at lre andre kulturer at kende .
Og i mands minde har det rejsende menneske taget en erindring med fra de andre kulturer , enten lovligt eller ulovligt .
Tag bare lord Elgin eller Napoleon , som begge mente , at det man finder , m man beholde og tage med til sit eget land .
Det er indlysende , at det besgte lands kulturgoder herved blev skadet .
<P>
Det er derfor godt , at Europa standser dette .
Den vigtige rolle , som handlen spiller i den forbindelse , skal ikke undervurderes .
Nr man tnker p , at det ofte er handlere , som str bag kunsttyverierne fra museer og kirker , skal det bestemt have opmrksomhed .
<P>
Selv om det efter min mening isr er et anliggende for medlemsstaterne , er koordination p europisk plan p alle omrder meget vigtig , isr med hensyn til politi- og grnsesamarbejde , som hr . Aparicio Snchez sagde .
<P>
En katalogisering og detaljeret beskrivelse , eventuelt med et billede af kunstvrkerne , som er i offentlige og private institutioners besiddelse , er det frste skridt hen imod bekmpelse af tyveri .
Kravet om at udstyre kulturgoder , som udfres , med et oprindelsescertifikat , har ligeledes en forebyggende virkning .
<P>
Det er indlysende , at et digitalt netvrk , som er tilgngeligt for alle p europisk plan , er af uvurderlig vrdi .
Jeg hber derfor , at det ivrksttes hurtigst muligt , isr med henblik p de stjlne og endnu ikke fundne kunstvrker .
Vi skal derfor ikke begrnse os til Europa , men involvere hele verden via USA , hvilket er muligt med internet , men vi skal starte i Europa .
Jeg anmoder derfor medlemsstaterne om ikke kun at beskytte deres eget nationale kulturgoder , men ogs andre landes .
Jeg er glad for , at Nederlandene , hvad det angr , allerede har taget et skridt i den rigtige retning .
Jeg hber , at de andre lande flger trop , s den ulovlige handel med kulturgoder kan ophre .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Hr. formand , Pedro Aparicio Snchez ' betnkning fortjener stor psknnelse og vores ubetingede sttte , eftersom man i betnkningen for frste gang kaster et kritisk og konstruktivt blik p et af EU ' s alvorligste og mest dramatiske problemer , nemlig bevarelsen af den flles kulturarv , som er unik i menneskehedens historie , og som i alt for mange r har vret genstand for plyndring og delggelser , ofte med en forkastelig ligegyldighed fra de EU-myndigheders side , der skulle beskytte disse kulturgoder .
<P>
Der fandt en bred og udtmmende debat sted i Kulturudvalget om gennemfrelsen af forordningen om udfrsel og direktivet om tilbagelevering af kulturgoder , som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats omrde , men man beklagede , at der ikke var noget direkte og personligt bidrag fra kommissren for kultur , Viviane Reding , og at der var mangler og inkonsekvens i rapporten fra Generaldirektoratet for Kultur .
<P>
Den bitre sandhed er , at beskyttelsen af denne meget store kultur- og kunstarv er blevet overladt til de enkelte nationale myndigheder - og i mit land til en modig politiofficer , general Conforti - uden at man har foretaget en effektiv og virkelig funktionsdygtig samordning p EU-plan , hvor man i det mindste flger UNESCO-konventionens generelle principper .
Alt dette sker samtidig med en omfattende organiseret kriminalitet p dette omrde og lyssky aktiviteter ssom hvidvaskning af sorte penge og skattesvig .
Og alt dette gr ud over den serise og rlige handel med antikviteter , da den er offer for den uhmmede konkurrence mellem spekulatorerne og for de mange hemmelige salgsaftaler .
<P>
For blot at tage mit eget land , Italien , er vrker af umdeligt stor vrdi blevet stjlet , ulovligt udfrt eller ganske enkelt forsvundet . Det glder f.eks. Michelangelo Merisi di Caravaggios maleri af Kristi fdsel , Giovanni Bellinis maleri af Maria i urtehaven , Ecce Homo af Antonello Da Messina og hele to mestervrker af Cima da Conegliano .
Samtidig sker der stadig flere tyverier af den arkologiske arv .
I disse dage behver man blot at besge Sablon-kvarteret i Bruxelles for at se den skamlse vinduesudstilling af snesevis af flotte oliekrukker fra det andet rhundrede og basrelieffer af marmor , som blev hentet op fra havbunden sidste r - eller rettere i september sidste r - af skaldte videnskabelige ekspeditioner , der i langt de fleste tilflde var amerikanske .
<P>
Af disse og lignende rsager udgr hr . Aparicio Snchez ' betnkning et historisk vendepunkt for EU ' s kulturpolitik og retningslinjer .
Den er det frste vigtige dokument , som forhbentlig bliver efterfulgt af flere , og selv om de har vret lnge om det , har Rdet og Kommissionen nu ptaget sig deres ansvar .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , svel af Kommissionens meddelelse som af Kulturudvalgets betnkning ser man tydeligt visse medlemslandes uvilje til at implementere forordningen om udfrsel af kulturgoder og direktivet om tilbagelevering af de ting , som de ulovligt har tilranet sig .
Den grundlggende rsag er efter min mening den kommercialisering af kulturen , som det kapitalistiske system og de enorme interesser , hvad enten de er ulovlige eller har et skin af lovlighed , fremtvinger , og som derp involverer handel med stjlne kulturgoder .
<P>
Kultur er samfundets kollektive frembringelse , og der er ikke nogen , der har ret til at privatisere et kunstvrk eller fjerne det fra det samlede samfund , eller endsige at tage det bort fra de omgivelser , hvor det blev skabt .
Der er ikke kun tale om ulovlige handler , ogs kendte auktionshuse er involveret og mange , agtvrdige museer , hvis rigdom skyldes illegalt erhvervede udstillingsgenstande .
Mit land hrer til blandt dem , der i stor mlestok har vret udsat for rveri af deres kunstarv . Mange af vrkerne befinder sig nu p engelske , franske , tyske og andre museer samt i private samlinger .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sprge kommissren , om man som en slags simpelt bevis p Kommissionens serise hensigter ptnker nogen konkret handling , som vil fremme tilbageleveringen af reliefferne fra Parthenon .
<P>
Aparicio Snchez-betnkningen indeholder mange positive tilkendegivelser og interessante forslag , og jeg vil gerne lyknske ham for det .
Jeg vil ligeledes ogs gerne takke hr . Graa Moura for hans omtale af problemet med rverier af det besatte Cyperns kulturgoder .
Men jeg frygter , at det er umuligt reelt at lse problemet netop p grund af den kommercialisering , jeg omtalte fr .
<SPEAKER ID=103 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , Kommissionen deler Parlamentets engagement i beskyttelse af medlemsstaternes kulturarv .
Kommissionen er srligt opmrksom p dette sprgsml under udvidelsesforhandlingerne .
<P>
Jeg bemrker , at man i forslaget til beslutning opfordrer Kommissionen til at undersge problemet med ulovlig handel med kulturgenstande .
Jeg vil gerne ppege , at dette ligger uden for dkningsomrdet for Kommissionens rapporter om gennemfrelsen af forordning nr . 3911 / 92 og direktiv 93 / 7 .
Jeg vil imidlertid understrege , at dette er et problem , der er mangesidet og gr p tvrs af sjlerne , sledes som Parlamentets Udvalg om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har understreget .
I lyset af de befjelser , Fllesskabet har fet overdraget i henhold til traktaterne , er der fare for , at en for kraftig fokusering af opmrksomheden p de kulturpolitiske aspekter af problemet med ulovlig handel med kulturgoder kan mindske effektiviteten af Fllesskabets indsats p dette omrde .
<P>
Jeg vil gerne forsikre medlemmerne om , at Kommissionen allerede har truffet foranstaltninger , der sigter mod at forbedre det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik p at beskytte deres kulturarv .
Disse foranstaltninger udarbejdes af det rdgivende udvalg om kulturvrdier og forummet for forebyggelse af organiseret kriminalitet .
Kommissionen vil bede Parlamentet bakke disse foranstaltninger op .
Kommissionen vil som kollegium fortstte sine undersgelser af problemet med ulovlig handel med kulturgoder og give det den prioritering , det fortjener .
<P>
Til sidst som svar p sprgsmlet fra hr . Alyssandrakis for lidt siden har Kommissionen lbende ivrksat initiativer med det sigte at bidrage til bekmpelsen af ulovlig handel med kulturgoder .
Jeg kan mske give nogle eksempler p initiativer ivrksat af Kommissionen .
For det frste finansiering af et webstedsprojekt p internet , der giver mulighed for at udveksle oplysninger om kulturgenstande .
For det andet har vi ivrksat en undersgelse af kulturgoders sporbarhed .
For det tredje har vi oprettet en arbejdsgruppe inden for det rdgivende udvalg om kulturvrdier , der har til opgave at udarbejde retningslinjer for administrativt samarbejde .
Som det fjerde og sidste har vi ivrksat en undersgelse af problemet med kulturgoder inden for forummet for forebyggelse af organiseret kriminalitet .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.55 )
