<CHAPTER ID=1>
Ligebehandling af mnd og kvinder
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0173 / 2001 ) af Hautala for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 76 / 207 / EF om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder for s vidt angr adgang til beskftigelse , erhvervsuddannelse , forfremmelse samt arbejdsvilkr ( KOM ( 2000 ) 334 - C5-0369 / 2000 - 2000 / 0142 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=2 NAME="Hautala">
Hr. formand , EU har allerede et kvart rhundredes traditioner inden for lovgivning , hvilket forpligter os til at tage kvinders og mnds ligestilling i erhvervslivet alvorligt .
Direktivet , som i dag er forelagt , har smnd fet sin oprindelige form allerede i 1976 .
Vi kan konstatere , at vores samfund i mange henseender har udviklet sig kraftigt i lbet af dette kvarte rhundrede , og tiden er ogs inde til at undersge , om vores opfattelser af kvinders og mnds ligestilling i erhvervslivet svarer til moderne krav .
Dette forpligtes vi ogs til af Amsterdam-traktaten , der bl.a. bestemmer , at der generelt skal tages hensyn til kvinders og mnds ligestilling i alle Fllesskabets aktiviteter .
<P>
Vi har helt nye udfordringer , som vi skal tage fat p med lovgivningsinstumenter .
I dette direktiv foreslr EU for frste gang foranstaltninger , der binder medlemsstaterne til at bekmpe sexchikane , som hyppigt forekommer p arbejdspladser .
Jeg kan ogs sige , at iflge undersgelser har hver anden kvinde i Den Europiske Union vret udsat for sexchikane p sin arbejdsplads .
Det er helt klart , at den sommetider ogs kan vre rettet mod mnd , ogs mnd kan vre ofre for sexchikane , men det er dog hovedsageligt i dag sdan , at strstedelen af ofrene er kvinder .
I den henseende foreslr Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , at vi skal g lidt lngere , end Kommissionen oprindeligt har ment .
Udvalget vil gerne have , at medlemsstaterne trffer forebyggende foranstaltninger til bekmpelse af seksuel chikane , og at arbejdsgiverne har en forpligtelse til at skabe arbejdsforhold , hvor sexchikane ikke er sandsynlig .
Jeg har ogs ppeget , at dette kan forbedre arbejdsgiverens stilling , for hvis vedkommende kan vise at have pbegyndt sdanne forebyggende foranstaltninger , str vedkommende sikkert strkere i en konfliktsituation .
<P>
At sikre moderskab krver ogs ekstra bekrftelser .
Jeg kommer selv fra Finland , og jeg tnker ofte p , at Finland egentlig er et mnsterland for ligestilling .
Jeg kan dog fortlle , at ogs i vores land fr f.eks. ca . 30-rige kvinder flere aborter , end man egentligt burde .
Nr man har undersgt , hvad det skyldes , har man konstateret , at dette kan skyldes , at konkurrencen p arbejdspladserne er s hrd .
Arbejdsgiverne forskelsbehandler kvinder , der har den alder , hvor de sandsynligvis vil anskaffe sig brn .
Dette vil vi nu forbyde endegyldigt .
Det er knsdiskrimination , og det er forbudt .
<P>
I dette direktiv gives ofrene for sexchikane ogs strkere instrumenter til retsbeskyttelse og denne kan krves selv efter ansttelsesforholdets ophr , og ofret for sexchikane kan pbegynde retslige foranstaltninger .
Her kan vedkommende f bistand af uafhngige myndigheder , hvis etablering forpligtes af dette direktiv .
<P>
I de fleste medlemsstater findes der sikkert allerede den type af uafhngig myndighed , der str for ligestilling , men jeg nsker at ppege , hvor vigtigt dette sprgsml er med tanke p ansgerlandenes situation .
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har i anden forbindelse i srdeleshed lagt mrke til , at sprgsmlet om mnds og kvinders ligestilling i ansgerlandene slet ikke har vret s eftertrykkeligt fremme i forhandlingerne om medlemskab , som der er behov for .
Dette kan ogs styrkes , sledes at der skabes tilstrkkelige institutioner , hvis opgave iflge loven er at srge for gennemfrelsen af ligestillingen og endda at fremme den .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at samfundets udvikling har frembragt en ny type sprgsml om ligestilling .
Der blev livligt diskuteret i vores udvalg , om ogs unge mnd og fdre har brug for en strkere beskyttelse mod sexchikane .
Jeg tror , at vi fandt et godt kompromis , hvorved vi ogs tager fdrene og deres rettigheder med i dette direktiv .
Jeg mener , at dette er ganske tidssvarende , nr ligestillingsdebatten hovedsageligt har drejet sig om , hvordan mndene kan deltage i gennemfrelsen af deres familieforpligtelser .
P den mde kan vi nrme os den faktiske ligestilling .
<SPEAKER ID=3 NAME="Damio">
Hr. formand , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har ment , at der trods de fremskridt , der er sket p lovgivningsomrdet , stadig bestr lnforskelle og adskillelse af kvinder og mnd p arbejdsmarkedet , ligesom de lave lnninger i de traditionelle sektorer synes at blive frt videre i servicefagene og i den skaldte " nye konomi " .
40 % af vksten i kvinders beskftigelse er i deltidsjob eller som lstansatte p mindsteln , hvilket som alternativ til ledighed og som middel til at forene arbejde og familieliv uundgeligt bliver en ny indirekte forskelsbehandling , som statistikken ikke i tilstrkkelig grad afspejler , og det samme glder ansttelse af overkvalificerede til stillinger p lavere niveau .
<P>
Strukturfondene br kunne fungere som incitament for arbejdsmarkedets parter til at indg ligestillingsaftaler .
Konklusionerne fra Rdet i Lissabon , beskftigelsesretningslinjerne for 2001 , den socialpolitiske dagsorden og traktatens nye ordlyd lgger strre vgt p at ge kvindernes beskftigelse kvantitativt og kvalitativt , ikke kun for at fre en rettighed ud i livet , men isr af hensyn til balance i konomien og holdbare pensioner .
Det er vigtigt , at det sker , selv om det sker med andre motiver .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender foreslr i sine tekster nye former for positive srforanstaltninger mod den indirekte forskelsbehandling , som rammer en eller flere , og mod seksuel chikane som middel til undertrykkelse og ydmygelse , med eller uden direkte seksuel udnyttelse .
Lad os sige det p den mde , at vi gr ind for en bredere og mere realistisk opfattelse p dette omrde .
<P>
Udvalgets medlemmer var enige om yderligere beskyttelse ved moderskab , faderskab , adoption og graviditet , og vi anbefaler igen , sdan som Europa-Parlamentet allerede har gjort , at direktiv 92 / 85 / EF revideres .
Retten til at vende tilbage til den samme stilling , som er indeholdt i direktiv 76 / 207 / EF - og her er vi uenige i fru Hautalas betnkning - br som sikring af beskftigelse efter barsel indebre , at kvinden kan beklde en lignende stilling , hvis den foregende er nedlagt eller ndret ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , det er snart seks r siden , efter EF-Domstolens famse dom af 17. oktober 1975 , at vi diskuterede ndringen til direktivet fra 1976 om ligestilling , for s vidt angr beskftigelse , uddannelse , forfremmelse og arbejdsvilkr .
<P>
Kommissionen havde gode intentioner , da den i 1996 forelagde et ndringsforslag til dette direktiv , som alligevel har vret medvirkende til konkret at fremme ligestillingen mellem kvinder og mnd p arbejdsmarkedet p de pgldende omrder .
<P>
ndringsforslaget fra 1976 havde udelukkende til forml at redde den positive srbehandling , som var truet af dommen fra 1975 .
Som ordfrer til dette ndringsforslag , som ikke beroligede mig , mente jeg , at det var rigtigt at konsultere en anden dom fra Domstolen i en tilsvarende sag , Marshall-sagen .
En sag , som blev indledt i november 1997 , og som ikke gav medhold til hr . Marshall , som flte sig diskrimineret p grund af positiv srbehandling af en kollega .
Vi har igen set p sagen for at se , om den positive srbehandling i virkeligheden ikke er diskriminerende , for der er sket en kovending i Domstolen .
<P>
Med udgangspunkt i at vi naturligvis alle er lige for loven , ville Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og det davrende Parlament alligevel sttte mig i en anmodning til Kommissionen om at trkke sit forslag tilbage , da dette var utilstrkkeligt , srligt fordi Amsterdam-traktaten i mellemtiden var blevet underskrevet .
Den 8. marts 1999 bad vi derfor her i Parlamentet Kommissionen om ikke kun at trkke forslaget tilbage , men ogs at fremlgge et nyt forslag p grundlag af den ratificerede Amsterdam-traktat .
Vi har prciseret denne anmodning og har understreget , at i henhold til artikel 2 , 3 og 141 i Amsterdam-traktaten er ligestilling mellem mnd og kvinder en grundlggende rettighed i et demokratisk samfund , hvilket krver , at denne ligestilling bliver gennemfrt ved en rkke aktive foranstaltninger med positiv srbehandling .
<P>
Vores budskab er klart . Forslaget i direktivet br indeholde et bindende juridisk mandat til at tage positive foranstaltninger hver gang , de er ndvendige , for at tilvejebringe ligestillingen mellem mnd og kvinder og for at afhjlpe underreprsentationen af kvinder i beslutningsprocesserne .
<P>
Kommissionen mtte bide i det sure ble .
Den foreslog for nsten et r siden en ndring af direktivet fra 1976 .
Personligt ville jeg have foretrukket , at den havde fremlagt en helt ny udgave i stedet for smndringer hist og her , for teksten medfrte nsten 200 ndringsforslag fra ordfreren og de medvirkende udvalg , der ofte glemte den oprindelige tekst og med den den helt prisvrdige hensigt i dette direktiv at ville genskabe hele ligestillingspolitikken for alle omrder , der er dkket af andre direktiver . Man kan med rette sige , at disse andre direktiver skal forbedres , men denne ndring har intet at gre med disse direktiver .
Dette har ikke gjort min opgave som tidligere ordfrer og skyggeordfrer , denne gang for min gruppe , lettere , for uheldigvis kunne jeg ikke glemme budskabet fra min betnkning fra 1999 . Personligt mener jeg , at den foreslede tekst fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder skyder over mlet og indimellem er meget svag juridisk og ikke lever op til det ansvar , som Rdet og Kommissionen med rette kan forvente af en lovgivende part som Parlamentet .
<P>
Jeg har forsgt at mane til fornuft , men det er kun delvis lykkedes . Jeg beklager isr de ndringsforslag , der overser artikel 141 i traktaten .
Jeg beklager de ndringsforslag , der indfrer de skaldte definitioner . Jeg beklager det sammensurium i forbindelse med beskyttelse af moderskabet og forvirringen mellem barselsorlov for kvinder , forldre , ...
<P>


( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , fru Hautala , for det omhyggelige arbejde , hun har udfrt , og for hendes vilje til at tage hjde for alle de politiske gruppers bidrag og forslag p dette vanskelige omrde .
Indlgget fr mit viste , hvor heftig en diskussion vi havde i Udvalget om Kvinders Rettigheder , for det er rigtigt , at direktivet fra 1976 har spillet en meget stor rolle , men der er get 25 r , og de sociale adfrdsmnstre og kvindernes rolle har ndret sig .
I mellemtiden har der vret utallige domme fra Domstolen , og vi har ikke mindst fet Amsterdam-traktaten , som ud fra et juridisk synspunkt giver os mulighed for at styrke og effektivisere de juridiske instrumenter , der som bekendt er uundvrlige for , at vi kan gennemfre politikkerne i praksis og konkret fre princippet om lige muligheder ud i livet , ogs nr det glder adgangen til arbejdsmarkedet .
<P>
Vi var strkt fristet til at lse mange af kvindernes problemer med denne ndring af direktivet - det har fru Lulling ret i - men ud fra et juridisk synspunkt tror jeg , at resultatet af vores arbejde er helt i trd med forslagene og mlstningerne i det ndringsforslag , som Kommissionen har forelagt for os .
Definitionerne af " direkte forskelsbehandling " og " indirekte forskelsbehandling " , som vi har forbedret ved at tage udgangspunkt i Kommissionens forslag , gr det efter min mening muligt at skabe juridisk klarhed omkring brugen af dette instrument .
Medtagelsen af chikane og seksuel chikane som diskriminerende handlinger er uden tvivl lige s klar , og dette er ogs tilfldet med prciseringen af , at hverken retten til moderskabet eller retten til faderskabet m give grund til forskelsbehandling .
Muligheden for at ivrkstte positive srforanstaltninger - og det glder i vrigt ogs for den mulighed , traktatens artikel 141 , stk . 4 , giver os - er efter min mening et lige s klart instrument , der virkelig gr direktivet - som forhbentlig trder i kraft inden rets udgang og bliver et instrument , der str til rdighed for alle medlemsstater , alle kvinder og alle organisationer - til et ekstra instrument foruden dem , som EU allerede har stillet til rdighed for mange medlemsstater i alle disse r .
<P>
Der var nogle , der kom ind p sprgsmlet om , hvorvidt EU blander sig for meget , subsidiaritetsprincippet taget i betragtning .
Jeg er dog af den opfattelse , at dette heller ikke er noget , der kan bruges som undskyldning , for man fastlgger her de juridiske instrumenter , som kan vedtages , og som er bindende p nogle punkter og frivillige p andre punkter alt efter medlemsstaternes retssystemer .
Men jeg tror og hber , at Parlamentet i dag vedtager fru Hautalas forslag med et bredt flertal , og det er et forslag , som det altovervejende flertal i Udvalget om Kvinders Rettigheder str bag . Jeg mener nemlig , at dette ogs vil vre et skridt i retning af en konkret gennemfrelse af et af Fllesskabets grundlggende principper , og det er netop princippet om lige muligheder .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig lyknskningerne til Heidi Hautala . Hun har sgt efter kompromisser , og hun har imdekommet de forskellige indvendinger , som vi havde .
Jeg hber derfor , at hendes indsats belnnes kl . 11.00 , for en betnkning , som man har arbejdet s hrdt p , og som man burde vre enige om , skal have et stort flertal i Parlamentet .
De kan i hvert fald regne med min gruppes sttte .
<P>
Nr folk sprger mig , hvilken mervrdi Europa har , er det altid meget nemt at give eksempler p , hvad Europa har gjort for lige rettigheder for mnd og kvinder .
Der er allerede meget , som har ndret sig , ogs i mit land , Nederlandene .
Til tider tror vi , at vi er foran de andre , men det er faktisk ikke tilfldet , for der er fortsat meget , som skal ndres .
Denne revision er i den henseende meget vigtig , og jeg er derfor glad for , at det p det punkt nu gr fremad i Europa .
<P>
Hr. formand , seksuel chikane p arbejdet skal ophre .
Det er utrolig vanskeligt at gribe ind .
Ofrene fler , at de er alene .
Det er et meget vigtigt skridt fremad , at det nu anerkendes som forskelsbehandling , for s er det nemmere at lse problemet .
Men her glder naturligvis ogs reglen om , at " forebyggelse er bedre end behandling " .
Hvis virksomhederne forpligtes til at trffe foranstaltninger for forebyggelse , betyder det bare , at dette problem skal lses .
<P>
Moderskabet skal beskyttes bedre gennem denne lovgivning , for arbejdsgivere vurderer desvrre stadigvk ved jobsamtaler eller forfremmelsesafgrelser , om de " mister " kvinden et stykke tid p grund af barselsorlov , for sdan forholder de sig stadigvk til det .
Den eneste mde at afskaffe denne vurdering og forskelsbehandling p er at udvikle en langt bedre fordeling af mnd og kvinders rolle i familiesammenhng .
Derfor mener min gruppe , at det er meget vigtigt , at mnd kan tage forldreorlov , for ellers er der ogs her tale om forskelsbehandling .
Det er baggrunden for vores ndringsforslag .
Jeg var meget overrasket over , at de kristelige demokrater i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder forsgte at fjerne det .
Jeg har hrt , at der nu er opnet enighed .
Jeg hber , at det er tilfldet , og at vi alle kl . 11.00 kan give et klart signal om , at ogs fdrene kan tage orlov .
<P>
Endelig , hr. formand , en bemrkning om det gode eksempel , som de europiske institutioner kunne vre .
Jeg henviser til den planlagte vedtgt for institutionernes medarbejdere , f.eks. Parlamentet , men ogs Kommissionen .
Med hensyn til mulighederne for barselsorlov i de europiske institutioner , isr muligheden for forldreorlov , er situationen meget drlig .
Jeg hber , at kommissren gr sine kolleger opmrksomme p , at de europiske institutioner spiller en vigtig rolle i at vise , at vi i hvert fald i disse institutioner gr det p en bestemt mde , hvorigennem vi kan sende et klart signal til Europa .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , fru kommissr , i den 11. rsberetning om strukturfondene , hvori Fllesskabets foranstaltninger med henblik p ligestilling mellem mnd og kvinder for frste gang undersges , angives det , at selv om kvinders aktive deltagelse p arbejdsmarkedet er steget stt i de sidste 30 r , er der stadig store forskelle mellem de to kn .
<P>
I nsten alle medlemsstater er arbejdslshedsfrekvensen hjere for kvinder end for mnd .
Forskellen mellem beskftigelsesfrekvensen for mnd og kvinder er gennemsnitligt p ca .
20 % i medlemsstaterne . Kvinders beskftigelse reduceres med antallet af brn .
Kvinderne ptager sig strstedelen af det ubetalte arbejde i hjemmet , herunder pasning af brn og andre afhngige personer .
Selv i lande , hvor kvinders beskftigelsesfrekvens er hj , er kvinder stadig overreprsenteret p deltidsjob , ofte frivilligt .
Endvidere er der stadig betydelig forskel mellem mnds og kvinders ln , nemlig gennemsnitligt 28 % p fllesskabsniveau .
<P>
Alt i alt er situationen den , at i dette Europa , fortaler for menneskerettighederne , nyder kvinder i praksis ikke samme rettigheder som mnd . De er mindre reprsenteret i de offentlige institutioner og ogs som beslutningstagere i private virksomheder , og de er stadig de primre ofre ved mishandling i parforhold og ved seksuelle overgreb .
<P>
Jeg er overbevist om , at kvinden ikke for alvor bliver fri som manden , s lnge hun ikke har samme mulighed for at f arbejde , ikke fr samme ln og ikke opnr virkelig konomisk uafhngighed .
Og den dag , disse ml ns , vil ogs de vrige forskelle vre forsvundet .
<P>
Ganske vist fastsatte Det Europiske Rd i Lissabon et ml om at ge fllesskabsgennemsnittet for kvinders beskftigelsesfrekvens fra de nuvrende 51 % til over 60 % i 2010 .
Men nr jeg tnker p , at beskftigelsesfrekvensen f.eks. for spanske kvinder p nuvrende tidspunkt nppe nr op p 35 % , tror jeg , vi hverken om 10 eller 20 r vil kunne tale om virkelig ligestilling mellem knnene , isr ikke hvis den store mangel p arbejdspladser generelt fortstter .
<P>
Mske er det snart p tide , at vi ser mere serist f.eks. p forslagene fra Orio Giarini og Patrick Liedtke i rapporten Som vi kommer til at arbejde , udarbejdet for Club of Rome , hvor de taler for en fordeling af arbejdstiden , eller Peter Halls forslag , i henhold til hvilke virksomhedernes forbrug beskattes , og omkostningen til arbejdskraft fritages for skatter og afgifter .
<P>
Udfordringen for ligestillingen ligger frem for alt i beskftigelsen .
Derfor bifalder jeg initiativet om at ndre det 25 r gamle direktiv 76 / 207 / EF om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder .
<P>
Jeg lyknsker ogs Heidi Anneli Hautala , formand for Verts / ALE-Gruppen , med den fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , ogs jeg vil tilslutte mig lovordene til fru Hautala , som virkelig har arbejdet hrdt med dette .
Jeg kan tnke mig , at det ikke har vret let som ordfrer at skulle koordinere alle holdningerne , selv om der har vret et flertal af kvinder i processen .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at virkeligheden ofte er foran lovgivningen .
Jeg vil ogs minde om , at lovgivningen ikke altid er tilstrkkelig , den skal frdiggres , nr loven er udformet .
Derfor vil jeg gre opmrksom p behovet for planer for ligestilling og for arbejdsgivernes ansvar i et moderne samfund .
<P>
Fru Ghilardotti sagde , at kvindens rolle har forandret sig i de seneste 25 r , men det har mandens rolle jo ogs og dermed ogs arbejdslivets .
Jeg tror , at den sidste bastion , vi efterhnden har tilbage , netop er arbejdsgiverne og deres organisationer .
<P>
Vi har talt meget om seksuel chikane .
Det begreb er svrt at definere , men i Sverige har vi nu jurister , der forsger at finde ud af , hvordan man skal definere en unsket , uvelkommen opfrsel p en arbejdsplads fra n person mod en anden .
Det er spndende at definere fnomener , som , selv om de er gamle , frst nu er kommet frem i lyset .
<P>
Vi har ogs talt om den skaldte fdreorlov .
Jeg vil gerne ppege , at man ikke vlger at vre forlder . Forlder er noget man er , nr man er blevet det .
Arbejdsgiverne sprger ved ansttelsen , hvorvidt man planlgger at f brn .
Arbejdslivet er en del af livet , ikke hele livet .
Det glder for bde kvinder og mnd og ogs for brnene .
Jeg hber , at vi kan f et stort flertal for fru Hautalas forslag .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , p vegne af Italiens radikale parlamentsmedlemmer fra Emma Bonino-Listen vil jeg gerne meddele , at vi ikke sttter vores kollega Hautalas betnkning , og det er selvflgelig ikke , fordi vi er modstandere af principperne heri eller de mlstninger , man nsker at n , men fordi vi er af den opfattelse , at EU-institutionerne stadig oftere benytter sig af de forkerte midler for at n nogle rimelige og fornuftige mlstninger .
Det gr man ofte p en bureaukratisk mde , nemlig ved at benytte sig af de muligheder , der hedder lovgivning , direktiver og nye pbud .
Direktivet fra 1976 har spillet en afgrende rolle - og det vil jeg ikke komme nrmere ind p - men det forsg , man gr i dag med denne betnkning og dette direktiv , hvor man nsker at skabe lige muligheder ved hjlp af juridiske instrumenter , kan efter min mening fre os i den forkerte retning , s fordelene i rigeligt ml bliver opvejet af ulemperne .
<P>
Den omvendte bevisbyrde , som man vil tage i brug for at n sit ml , er f.eks. i strid med retsstatens liberale principper .
F.eks. skal legitimeringen af de positive srforanstaltninger ledsages af en vurdering af deres varighed og af proportionalitetsprincippet .
Oprettelsen af uafhngige nationale organer - og det glder ikke blot i dette tilflde , men efter min mening ogs i alle andre tilflde - som udfrer juridiske opgaver fr eller sidelbende med domstolene , ville fre til en uforstelig overlapning af de traditionelle sgsml .
<P>
Hvad angr adgangen til arbejdsmarkedet , er jeg desuden af den opfattelse , at man frst og fremmest - og det glder i Italiens tilflde - br overveje at trffe nogle helt almindelige foranstaltninger - ssom fleksibilitet p arbejdsmarkedet og en revidering af de sociale udgifter , som f.eks. kunne betales helt via de sociale sikringsudgifter - nemlig foranstaltninger , som fremmer lige muligheder p arbejdsmarkedet - hvilket man til dels allerede kan se p nuvrende tidspunkt - uden at der er brug for nye love og nyt bureaukrati .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort">
Hr. formand , fru ordfrer , ingen kan vre imod ligestilling mellem mnd og kvinder .
Derfor skal man vide , hvad man taler om , for det er svrt at danne sig en klar holdning ud fra Deres betnkning , for den indeholder formuleringer , der er vage , modstningsfyldte , ja , absurde , som f.eks. ndringsforslag 69 , hvor det havde vret bedre at tale om " forldreorlov " for faderen eller moderen .
Hvordan vover man at tale om ligestilling , hvis man accepterer undtagelser som i ndringsforslag 10 eller ndringsforslag 24 ?
Ligestilling er at anerkende lige vrdighed for alle mennesker , mand eller kvinde .
Ligestilling er at anerkende mnd og kvinders srprg i opbygningen af vores samfund .
Srprg , som frer til et supplement snarere end en rivalisering mellem mnd og kvinder .
Jeg kan kun undre mig over , at denne betnkning udelukkende blev vedtaget af kvinder i udvalget .
Hurra for ligestilling !
<P>
Jeg vil i vrigt lyknske mine mandlige kolleger , som har haft mod til at tage ordet her til morgen .
Jeg er ogs forundret over , at ndringsforslag 40 giver foreningerne ret til at optrde som part i retssager uden forpligtelse til erstatning til ofret i tilflde af diskrimination .
Hvilke foreninger drejer det sig om ?
Er det ikke snarere vores landes opgave at gre loven gldende og at sikre , at der ikke sker lovovertrdelser ?
<P>
Hvilke perspektiver kan vi s forvente ?
Vi m vk fra denne diskussion , som lovede kvinders frigrelse og ikke foreslog andet end en konkurrence med den mandlige part for at blive til superkvinder .
Vi er ikke kloninger af manden , og vi er ikke et hjul i produktionssystemet .
Man kan ikke adskille kvindens rettigheder fra anerkendelsen af hendes srprg .
<P>
Samfundet lnges efter en ny form for feminisme .
Vi er kvinder , hustruer og mdre .
Som kvinder vil vi udvikles efter vores egen model , flsomhed , intuition og intelligens .
Manden kan aldrig blive det eneste referencepunkt for menneskets udvikling .
Som hustruer medfrer komplementariteten mellem mnd og kvinder et ndvendigt samarbejde i erhvervslivet , det sociale liv og familielivet .
Som mdre brer vi menneskehedens fremtid , og De har ret , fru Hautala , i at understrege , at intet m forhindre en kvinde i at give liv .
Derfor , ja til ligestilling mellem mnd og kvinder , men med en respekt for den enkeltes srprg og vrdighed .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru kommissr , vi str i dag over for forslaget om ndring af direktivet om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder , for s vidt angr adgang til beskftigelse , erhvervsuddannelse , forfremmelse samt arbejdsvilkr .
ndringerne fremlgges under hensyntagen til Amsterdam-traktaten og EF-Domstolens domme fra de seneste r .
<P>
Grundlggende er der tale om , at direktivet tilpasses til den sociale virkelighed og kommer til at omfatte kvinders krav om en lsning af problemerne med forskelsbehandling p arbejdsomrdet .
For frste gang betragtes seksuel chikane p arbejdspladsen som forskelsbehandling p grund af kn .
Vi anmoder om forebyggende foranstaltninger og foranstaltninger , som kan hjlpe kvinder , hvis arbejdsliv og karriere skades p grund af seksuel chikane .
<P>
Det er vigtigt at fremhve den sttte , som ndringerne giver kvinder i forbindelse med graviditet og barsel ved at garantere , at de kan vende tilbage til den samme stilling og drage fordel af de eventuelle forbedringer , der er indfrt under deres fravr .
De positive srforanstaltninger til udligning af mnds og kvinders reprsentation i forskellige arbejdssektorer vil ogs vre en effektiv hjlp .
<P>
Kvinder , og isr unge kvinder , er i dag fagligt meget velkvalificerede , men deres arbejdsmssige udvikling flger ikke deres kvalifikationer , idet de generelt er overkvalificerede til deres stillinger og ikke fr mulighed for at indfri deres faglige forventninger fuldt ud .
<P>
Direktivet vil gre det nemmere at lse disse problemer , men det er medlemsstaterne , som i deres nationale lovgivning endeligt skal srge for , at kvinder kan arbejde fuldt ud , uden at privat- og familielivet af den grund fyldes med problemer .
Vi , der mener , at familien br stttes , ved , at det er ndvendigt at starte med at sttte kvinderne for at gre det nemmere at forene familielivet med arbejdslivet som et princip i fllesskabslovgivningen .
<P>
Jeg m sige , at det har vret virkelig vanskeligt at arbejde med dette forslag , men vi har gjort en indsats for at fremhve punkter , hvor der er enighed , og direktivets ml frem for de forskelle , der naturligt eksisterer mellem de forskellige politiske grupper .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder jeg denne reform af direktivet om ligestilling fra 1996 , og jeg vil gerne nske fru Hautala tillykke med den meget store indsats , hun har ydet , for at skabe enighed i Parlamentet .
ndringen af direktivet kommer p det rette tidspunkt , efter at vi med Amsterdam-traktaten omsider har fet et solidt retsgrundlag , og ndringen konkretiserer , at kvinder skal beskyttes mod forskelsbehandling p arbejdspladsen og i arbejdsmiljet .
For mig at se er det en virkelig god byggesten , som vi her inddrager inden for rammerne af den flles strategi til gender mainstreaming .
<P>
De ndringer , som vi har stttet i Kommissionens tekst , vil gre direktivets anvendelsesomrde strre og mere konkret .
Vi kommer med konkrete definitioner p indirekte og direkte forskelsbehandling p arbejdspladsen .
For frste gang er seksuel chikane p arbejdspladsen blevet anerkendt som forskelsbehandling p grund af kn , og med vores ndringer fr de kvindelige arbejdstagere forskellige muligheder for at stte sig til modvrge og sge hjlp hos et uafhngigt organ .
<P>
Vi indfrer ogs rettigheden til at kunne vende tilbage til den samme stilling efter en pause fra arbejdsmarkedet for at hellige sig brnene .
Vi medtager igen en ndring om , at ogs fdre , der gr krav p forldreorlov , skal sikres beskyttelse .
De er for f . I hele Europa er der ca .
2 % af fdrene , der gr krav p denne rettighed , og disse progressive fdre m ikke blive holdt ude fra vores bestrbelser .
Jeg hber , at der vil vre bred opbakning til dette ndringsforslag .
For s vidt betragter jeg det ogs som en vigtig byggesten til gender mainstreaming .
Vi socialdemokrater vil gennembryde de gamle , forldede strukturer og ikke fortsat reproducere rollestereotyper .
<P>
Direktivet forpligter medlemsstaterne til at handle aktivt i forbindelse med forskelsbehandling , og vi skal vk fra det uforpligtende .
Jeg tror , at netop diskussionen om dette tema ogs vil falde i god jord i Tyskland .
Her er der ligeledes krav om direktivet om ligestilling i den private sektor .
Efter de sager , som vi har haft , hber jeg , at vi nu omsider i fllesskab vil opn fremskridt for kvinderne .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , p skandinavisk manr uddeler jeg ikke ros i tide og utide , men denne gang har jeg vret glad for at lse en fremskridtsvenlig betnkning med netop de ingredienser , som fru Grner nvnte , nemlig unge mnds og kvinders ret til f.eks. efter en forldreorlov at vende tilbage til arbejdslivet .
Det synes jeg , er godt .
<P>
Et af de mest centrale sprgsml er de nye regler mod diskrimination af kvinder , det vil sige retten til at kunne vende tilbage til arbejdet efter forldreorlov .
I henhold til forslaget skal en arbejdstager eller tjenestemand have ret til at f sit gamle job tilbage efter endt forldreorlov eller et tilsvarende job p vilkr , der ikke er mindre fordelagtige .
<P>
Samtidig skal enhver handling , der diskriminerer en kvinde , og som har direkte eller indirekte sammenhng med graviditet , moderskab eller med , at hun forener familie og arbejdsliv , vre forbudt og sidestilles med direkte diskrimination .
<P>
Jeg har et eksempel fra den kommune , hvor jeg bor om sommeren , Oravais , hvor en almindelig arbejdstager blev tvunget til at sige op , for at vikaren ogs kunne blive sagt op .
Er det ikke forbudt , bde fordi det er direkte diskrimination og et brud p loven om ret til at kunne vende tilbage til arbejdet ?
Fremgangsmden i denne kommune er helt klart i strid med de kommende bestemmelser .
<P>
Eksemplet viser , at de nye direktiver er ndvendige .
Det er vigtigt , at vi fr regler , der forhindrer fremgangsmder , der diskriminerer unge kvinder i ledende stillinger i det private erhvervsliv eller i den offentlige forvaltning .
Det er efter min mening et af de mest centrale punkter , isr nr man tnker p , hvor mange kvinder der i dag er ansat som vikarer .
De skal beskyttes af lovene .
<P>
Der er t punkt , som jeg hber , at vi kan arbejde videre med , nemlig sprgsmlet om organisationer , hvis medlemmer har et srligt erhverv .
Her tror jeg , at vi m tnke p den kobling mellem de to grundrettigheder , som der er i mange landes lovgivning , nemlig foreningsfrihed og retten til beskyttelse mod diskrimination , retten til ligestilling .
Jeg tnker f.eks. p kvindelige juristers foreninger , som str mig nr , og som vi m srge for , at vi kan beholde .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gre opmrksom p , at vi i dag ikke er enige , hvilket i dette forum faktisk er positivt .
Som svar til min kollega fra Den Tekniske Gruppe er det alligevel rgerligt , at han tror , at ligestilling mellem knnene er uden for lovgivningen .
Hvordan skal man kunne skabe ligestilling uden lovgivning ?
Det har jeg aldrig oplevet i hele menneskehedens historie .
Jeg forstr ikke , hvorfor kvinderne skal vre noget for sig i lovgivningen om ligestilling .
Lovgivning er ndvendig , og jeg takker fru Hautala hjerteligt for det arbejde , hun i flere uger - ja , flere mneder - har gjort alene og sammen med os .
Jeg m sige , at dette giver nogle vigtige resultater .
Hvorfor vigtige ?
Fordi dette direktiv er det mest kendte af direktiver om ligestilling mellem knnene i Europas historie .
Det er det mest kendte i alle medlemslandene .
Derfor er det yderst vigtigt , og jeg tror , at den revision , der er foretaget , lever op til denne vigtighed .
<P>
Derfor ville jeg nske , at der blev stemt for ndringsforslag 42 , som fru Hautala har stillet , og som beder Kommissionen om at fremkomme med et globalt lovgivningsapparat vedrrende kvinderne .
Det er tid til , at forskellige direktiver lgges sammen og bliver revideret samlet .
Man har for vrigt talt meget om Amsterdam-traktaten . Man kan ogs tale om chartret om grundlggende rettigheder , som i artikel 23 forudstter ligestilling mellem knnene p alle omrder , hvilket er et stort fremskridt i forhold til ligestilling udelukkende med hensyn til arbejde og konomi .
<P>
Men lad os komme tilbage til emnet . Med hensyn til det samlede tiltag har jeg holdt fast i at f indfrt referencen til ligeln - direktiv fra 1975 - og jeg er glad for , at den er nvnt her , for jeg synes , det er meget vigtigt at huske p den i forbindelse med ligebehandling .
Hvorfor er dette direktiv vigtigt ?
Det er ogs vigtigt for ansgerlandene .
Vi ved , at kvinders arbejdsvilkr snarere er blevet vrre , siden Berlinmurens fald i visse ansgerlande .
Hvis det er muligt , kunne jeg godt tnke mig , at den ndring , som vi er i gang med i jeblikket , frte til diskussioner med ansgerlandene ogs om udvidelsen .
Men vi skal ikke kun tale om det , vi skal ogs gre noget ved det i medlemslandene .
I Frankrig er der lige vedtaget en lov om erhvervsmssig ligestilling , der ligger langt under det , vi foreslr i dag .
<P>
Jeg kunne godt tnkt mig , at medlemslandene ogs var p hjde med det , vi foreslr i dag .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , Kommissionens forslag indeholder forbedringer .
Det ger beskyttelsen for arbejdstagere , der har indgivet klage p grund af forskelsbehandling .
Det definerer for frste gang seksuel chikane p arbejdspladsen som forskelsbehandling p grund af kn , og det erkender den srlige beskyttelse af kvinder p grund af deres fysiologiske tilstand .
t er klart , og det skal vi huske p trods vores gode vilje . Alle rettigheder , der garanteres i dette direktiv , skal kunne kontrolleres ad rettens vej , og derfor kan arbejdsgiveren ogs kun drages til ansvar , hvis han er informeret om , at der f.eks. foregr seksuel chikane p arbejdspladsen .
<P>
Ved gennemfrelse af princippet om ligestilling skal det eksisterende tilbud kunne inddrages , f.eks. ligestillingsreprsentanter eller samarbejdsudvalg .
I henhold til det ndrede direktiv skal disse vre aktive , sledes at det ikke er ndvendigt at etablere nye formidlingsorganer med store personalemssige og finansielle omkostninger .
Kontrol og opflgning p de opnede resultater er vigtig , men ogs her kan gode nationale registreringer udvides i henhold til direktivet , sledes at Kommissionen har mulighed for at udarbejde europiske statistikker .
<P>
Kravet om rlige ligestillingsrapporter medfrer en uforholdsmssig stor omkostning for sm og mellemstore virksomheder .
Kvinder , der fder brn , er underlagt en srlig retlig beskyttelse .
Her er man gennem rene net langt i EU ' s medlemsstater .
Det europiske direktiv om moderskabsbeskyttelse giver klare retningslinjer p dette punkt .
<P>
Jeg er ikke imod , at fdrene bliver inddraget , tvrtimod .
Men jeg er imod , at det sker p en forhastet mde , s beskyttelse af moderskab ligestilles med beskyttelse af faderskab .
Der er en lille forskel .
Det er mdrene , der fder brnene , og ikke fdrene .
Derfor m man ndvendigvis kunne skelne mellem tingene .
Men p det punkt er forslaget ikke dybtgende nok .
Vi vil have ligebehandling og ligestilling i samfundet , nr vi taler arbejde og beskftigelse .
Det er vores erklrede ml , men vi m ogs vre meget opmrksomme p balancen , sledes at arbejdspladser for kvinder bliver ved med at vre attraktive , ogs i fremtiden .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , direktivet af 1976 har vist sig at vre et strkt vben ved bekmpelsen af forskelsbehandlingen af kvinder p arbejdsmarkedet i Europa .
I dag behandler vi den ndvendige revision af direktivet .
Som andre allerede har sagt , er det tilsyneladende en kompliceret opgave , hvis afslutning endnu ikke er i sigte , og ikke alt , som er blevet forelagt , fortjener i den henseende en sknhedspris , men der er hb om et godt resultat .
<P>
Efter min mening skal flgende tre udgangspunkter vre afgrende i fremtiden , og jeg har derfor tre sprgsml herom til kommissren .
<P>
For det frste skal lovgivningen om ligestilling mellem mnd og kvinder , som nu er spredt over otte direktiver , vise juridisk klarhed og sammenhng samt vre mere gennemskuelig for borgerne .
Sprgsmlet er , om den nuvrende revision bidrager til dette forml .
Derfor vil jeg gerne sprge kommissren , hvad hun mener om en kodifikation af den bestende europiske lovgivning om ligebehandling af mnd og kvinder .
<P>
For det andet burde den europiske lovgivning om ligebehandling give et ensartet beskyttelsesniveau for alle former for forskelsbehandling med s mange ensartede definitioner som muligt af forskelsbehandlingsbegrebet , undtagelsesbestemmelserne , sanktioner osv . Det er ikke kun af hensyn til ligestillingsprincippet , men isr med henblik p skabelsen af en sammenhngende jurisprudens .
Afvigelser fra dette princip skal vedrre sagens art , f.eks. i forbindelse med graviditet , eller traktatens bestemmelser som ved positive foranstaltninger .
<P>
I den komplicerede lovgivningsproces kommer dette princip til tider i klemme , men jeg g ud fra , at kommissren er enig i udgangspunktet .
Derfor vil jeg gerne vide , hvad hun kan og vil gre ved det .
Kan hun f.eks. anmode sit netvrk af juridiske eksperter om en sammenlignende undersgelse af lovgivningen med hensyn til de forskellige former for forskelsbehandling ?
<P>
Mit tredje sprgsml til kommissren vedrrer ligebehandlingslovgivningens anvendelsesomrde .
Denne krver ogs mere ensartethed .
Hvornr kan vi forvente lovgivningen om ligebehandling af mnd og kvinder uden for arbejdsmarkedet , som kommissren tidligere har bekendtgjort , og hvornr stiller hun lovforslag om de andre former for forskelsbehandling ?
<SPEAKER ID=17 NAME="Dybkjr">
Sommetider kan man godt undre sig over , at man i r 2001 stadigvk er ndt til at diskutere ligestilling , for hvem er egentlig imod ligestilling ?
Nr man s hrer visse talere her , er man klar over , at debatten i allerhjeste grad stadigvk er ndvendig .
Det kan godt vre , at der ikke er nogen , der vil g imod ordet ligestilling , men der er sandelig mange , der gr imod at indfre ligestilling i praksis , hvilket vi jo forsger med denne lovgivning .
Jeg vil gerne takke fru Hautala for det store arbejde , hun har gjort med denne lovgivning , fordi det er jo et eksempel p , hvor ndvendigt det er at have en lovgivning , vi kan sttte os til , hvis vi skal gennemfre ligestilling i praksis .
Det har alle mulige domme jo vist .
Jeg synes , at det er flot , at fru Hautala har formet at lave en progressiv betnkning , samtidig med at det er lykkedes for hende at opn et bredt flertal for den .
Det er ndvendigt , for der skal jo 314 stemmer til for at f betnkningen vedtaget .
<P>
Ligestilling er jo et af de omrder , hvor EU gennemgende er i front .
Det er noget , som vi kvinder mske br prcisere noget mere i den offentlige debat , nr vi i vrigt diskuterer EU , og i hvert fald i sammenhnge , hvor vi str over for meget strke modstandere , som mener , at EU ikke gr noget som helst for borgerne .
Dette her er jo et fremragende eksempel p , at EU faktisk gr noget for borgerne og er langt fremme , faktisk ogs i forhold til de nordiske lande .
Man kan sige , at der her virkelig er tale om en meget positiv synergieffekt mellem medlemsstaterne og Kommissionen .
Forslaget omhandler jo forskellige ting , bl.a. sexchikane og forhold i forbindelse med barsel , men ogs mulighederne for fdrene .
Jeg synes , at det er meget fint , at vi har fet fdrene bragt mere ind i lyset , for skal vi virkelig have ligestilling , s er det helt ndvendigt , at ogs mandsknnet i hjere grad bliver involveret .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Uca">
Hr. formand , kre kolleger , ligestilling af kvinder og mnd er en af de vigtigste samfundspolitiske opgaver .
Kvinder bliver stadig udsat for forskelsbehandling p arbejdsmarkedet .
Kvinder tjener stadig mindre end mnd .
Kvinder er underreprsenteret i ledende stillinger .
Arbejdslsheden for kvinder er i Europa hjere end for mnd .
<P>
Hautala-betnkningen er et vigtigt bidrag til ligestilling .
Jeg tror dog , at direktivet skal tage hjde for flere aspekter af kvinders arbejdsliv .
<P>
Den fremlagte reform er ikke vidtrkkende nok .
Der mangler f.eks. bestemmelser om ligeberettigede ansttelsesvilkr .
Kvinder skal have den samme ln for at udfre arbejde af samme vrdi !
Vi har brug for mlrettede bestemmelser om resocialisering efter at have vret vk fra arbejdsmarkedet .
Jeg gr ind for , at kvinder og mnd fr de samme muligheder inden for alle omrder af samfundet .
Jeg vil gerne opfordre Rdet og Kommissionen til at trffe foranstaltninger , s disse ml kan blive opfyldt !
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , direktivet , som drftes nu , vil tilpasse det bestende direktiv af 1976 til den samfundsmssige og sociale udvikling i de seneste r .
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen med dette initiativ til at tilpasse lovgivningen inden for dette omrde p europisk plan til denne udvikling samt til at give den nye impulser .
<P>
Direktivet skal ses i sammenhng med udtalelserne om brnepasning , direktivet om forldreorlov og direktivet , som faststter minimumsbetingelser for forbedring af sikkerhed og sundhed for gravide kvinder p arbejdspladsen , samt det direktiv , som vi behandlede sidste r p grundlag af artikel 13 , og i hvilken forbindelse vi godkendte en betnkning .
<P>
Hr. formand , i mange lande og situationer tilsidesttes og forskelsbehandles kvinder fortsat .
Kombinationen af arbejde og familie giver i mange situationer stadigvk mange problemer , ikke kun for kvinder , men ogs for mnd , der vil kombinere arbejde og familie .
Det er i vrigt kun f mnd , som tager forldreorlov . Iflge de seneste oplysninger drejer det sig om syv mnd for hver100 kvinder i f.eks. Danmark , en for hver 100 i Frankrig og to for hver 100 i Tyskland .
<P>
Jeg er derfor glad for , at ndringsforslagene , som tager sigte p foranstaltningerne om beskyttelse af graviditeten og moderskabet , suppleres med foranstaltninger om faderskab .
Fru van der Laan , jeg er tilfreds , ligesom mange andre kvinder fra de kristelige demokrater .
<P>
Et andet problem , hr. formand , er seksuel chikane .
Det finder alt for tit sted i arbejdssituationer .
Betnkningen stiller forslag om bekmpelse og forebyggelse .
Sidste r var jeg rdgivende ordfrer med hensyn til direktivet om artikel 13 .
Den har mange berringspunkter med det direktiv , som vi behandler nu .
Dengang pegede jeg p fortrolige rdgiveres vigtige rolle .
Det behver ikke pr. definition at vre en person specielt ansat hertil - det er i vrigt ogs uopneligt i mindre organisationer - men en person i organisationen , som nyder mange ansattes tillid , og som fungerer som kontaktperson .
<P>
Jeg slog endvidere til lyd for et uafhngigt organ , som behandler klager .
Jeg sttter ndringsforslagene , som tager sigte herp .
Betnkningen berrer uundgeligt ogs arbejdsgiverne , f.eks. dokumentation og tilbagevenden til det samme job .
Jeg tror , at vi kan opn et godt resultat og samtidig stille acceptable krav til arbejdsgiverne .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , i mit korte indlg vil jeg gerne koncentrere mig om et vigtigt nyt punkt i direktivet og i fru Hautalas udmrkede betnkning , nemlig chikane p grund af kn .
Forskellige undersgelser har vist , at mange hundredtusinder af arbejdstagere , strstedelen kvinder , udsttes for dette med alle forkastelige medflgende konsekvenser for deres sundhed og karriere .
Jeg vil gerne minde kollegerne om , at PSE-Gruppen derfor allerede for tre r siden var tilhnger af kollektive forhandlinger for at lse dette problem , men desvrre ngter arbejdsgiverorganisationerne stadigvk at medvirke .
Derfor er det ndvendigt og nyttigt , at lovgiveren griber ind nu .
<P>
Jeg er derfor glad for , fru kommissr , at forslaget anerkender seksuel chikane som en form for forskelsbehandling p grund af kn .
Kommissionens sanktionerende fremgangsmde er god , men mske utilstrkkelig .
Derfor skal Parlamentet srge for en effektiv forebyggelsespolitik , hvilken i vrigt ogs var omfattet af adfrdskodeksen ved resolutionen af 1991 om beskyttelse af kvinders og mnds vrdighed p arbejdspladsen .
<P>
Vi mener , at arbejdsgiverne ogs skal bre et ansvar for at srge for , at der ikke finder seksuel chikane sted p arbejdspladsen .
I Belgien har minister Onkelinx for nylig stillet et lovforslag om , at alle virksomheder skal udarbejde en forebyggelsesplan og anstte en forebyggelsesrdgiver .
Det er en god fremgangsmde , som helt klart fortjener at blive kopieret i andre europiske lande .
Jeg hber derfor , at dette direktiv , som det foreligger nu med de af udvalget trufne ndringer , vedtages under det belgiske formandskab .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske fru Hautala med betnkningen .
Europa har en lang tradition i kampen for lige rettigheder for mnd og kvinder .
Kvinders stilling var isr vigtig . Ligeln for samme arbejde , ligebehandling med hensyn til den sociale sikkerhed , selvstndige rettigheder i pensioner og social sikkerhed og en rkke ordninger , som forener arbejdsliv og familieliv .
<P>
Lovgivningen i dag stter en ny milepl .
Forslaget giver princippet om forskelsbehandling en ny definition , som er baseret p Amsterdam-traktaten , men ogs p Domstolens afgrelser , som hele tiden har kmpet for kvinders rettigheder .
<P>
For frste gang p europisk plan defineres begrebet seksuel chikane .
Seksuel chikane krnker princippet om ligestilling mellem mnd og kvinder og strider endvidere imod mnd og kvinders vrdighed .
Det problem kan i hjere grad lses nu .
<P>
Med hensyn til det indhold , som princippet om forskelsbehandling fr , takker jeg ordfreren for , at mit ndringsforslag , som havde til forml ud over arbejdsprocessen at udvide begrebet med adgang til beskftigelse , erhverv og erhvervsuddannelse , som frer til en arbejdsproces , blev vedtaget med det samme .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min irritation over det hallj , som fru van der Laan netop lavede .
Hun bruger en del af sin taletid p at sige , at det var hende , fru van der Laan , som fik iden til , at ogs mnd og forldreskabet skulle p dagsordenen .
Fru van der Laan , hvis De havde vret mere opmrksom , havde De lagt mrke til , at den tanke i hvert fald ville have fet et flertal i vores gruppe .
Jeg tror , at stemmeadfrden i den henseende vil vise , at der ikke er store modstninger .
<P>
Endelig hnger forskelsbehandling ofte sammen med kn .
Mit eneste resterende problem er begrebet plejeforldreskab , hvortil der ikke er et rigtigt lovmssigt grundlag .
Skal vi ikke srge for det ?
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Valenciano Martnez-Orozco">
Hr. formand , fru kommissr , vi udvider i dag grnserne for ligestillingen , s den kommer til at omfatte alle forhold , der vedrrer kvinders arbejdsliv , alts ikke kun beskftigelsen , men ogs hele uddannelsesomrdet og arbejdsforholdene .
<P>
I det omfang , hvor ligestilling mellem mnd og kvinder er et ml og ogs en mission for EU , er det ndvendigt fortsat at tilpasse , ajourfre og ogs udtnke nye strategier , nye lovtekster , som giver os mulighed for at udfre denne opgave effektivt .
<P>
Bestemmelserne vedrrende seksuel chikane br fremhves , og jeg vil ikke udbrede mig mere om dette punkt , for det er allerede blevet fremhvet tilstrkkeligt .
Endvidere er det efter min mening vigtigt , at der faststtes definitioner for direkte og indirekte forskelsbehandling , og at positive srforanstaltninger faststtes som instrumenter til udligning af forskellene , overgangsinstrumenter til opnelse af ligestilling .
Det Europiske Fllesskab har fra begyndelsen forsgt at afskaffe forskelsbehandling , men i dag er der desvrre stadig mange benlyse forskelle p dette omrde , som jeg heller ikke vil g nrmere ind p .
<P>
En international organisation har anerkendt , at med den hastighed , som tingene skrider frem i , ville vi opn ligestilling om fire eller fem rhundreder , og jeg tror ikke , at nogen af de tilstedevrende er indstillet p at vente s lang tid .
Det er ndvendigt at gribe ind med positive srforanstaltninger som denne for at ndre en situation , som i bund og grund er uretfrdig og er i modstrid med udviklingen i vores samfund .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har gjort et grundigt og omfattende stykke arbejde , som i vsentlig grad forbedrer Kommissionens forslag .
Jeg lyknsker os alle hermed og isr fru Hautala .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske Kommissionen og ordfreren .
Jeg er enig i det , som mange af mine kolleger har sagt , og begrnser mig derfor til et par punkter .
<P>
Nr jeg ser p mit eget land - jeg tror , at vi alle ser p , hvilken effekt direktivet vil have for vores hjemland - er der tre meget vigtige punkter .
<P>
For det frste den rlige rapport om ligestillingen mellem mnd og kvinder , som direktivet krver af virksomhederne .
Det har jeg indfrt i mit eget land .
Det fik meget modstand og er aldrig blevet gennemfrt , selv om det er en pligt .
<P>
Det andet drejer sig om de positive handlinger , som fortsat er en meget vanskelig sag , selv hos kvinderne .
<P>
Det tredje punkt er ligeln .
Man har fundet talrige mder at undvige ligeln p .
<P>
Med disse tre eksempler vil jeg sige , at vi , hvis implementeringen inden for direktivets omrde skal lykkes , og det er et godt direktiv , i hjere grad end tidligere skal tale med de sociale parter .
Kun hvis de sttter sagerne inden for omrdet og i hjere grad forsger at gennemfre dem , vil tingene ndre sig .
Et eksempel er ligeln .
I en periode med recession siger man , at der ikke kan gives fuldstndig ligeln , fordi man befinder sig i en recessionsperiode , og derfor koster det for meget .
I en periode med hjkonjunktur sker der imidlertid heller ikke noget .
Der skal lgges mere pres p dem , isr fordi vi alle accepterer , at de brer det strste ansvar for arbejdsmarkedet .
<P>
Slutteligt har jeg en kort bemrkning om seksuel chikane . For ca .
15 r siden startede jeg en kampagne herom i Belgien med titlen " Sekskollega , ekskollega " .
Siden da er der udarbejdet en lovgivning , ansat fortrolige rdgivere , oprettet et netvrk af fortrolige rdgivere , og som er blevet uddannet .
Jeg m sige , at det faktisk fungerer ret godt og flges op af de sociale parter .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , kre ordfrer , kre kommissr , jeg er meget glad for , at s mange parlamentsmedlemmer har henvist til ndringsforslag vedrrende forldres - specielt de unge forldres - situation .
Moderskab , graviditet og faderskab m ikke vre rsager , som forhindrer fremskridt i erhvervslivet .
Jeg finder , at specielt ndringsforslag 25 er meget godt og begrundet .
Her ppeges det , at anskaffelse af brn ofte udskydes i konomiske opgangsperioder , og dette er meget bekymrende for de unge kvinder .
<P>
Jeg mener ogs , at ndringsforslag 42 , der alts henviser til problemet med ligeln , efter min mening stadig er det vrste ligestillingsproblem for kvinder i Europa .
Det er ikke til at holde ud , at p mange omrder , endda i den offentlige sektor , er kvinders gennemsnitlige lnninger endnu i dag mindre end hos mnd med tilsvarende uddannelses- og arbejdsbaggrund .
Vores samfund og vores konomiske liv har ikke rd til ikke fuldt ud at udnytte hele befolkningens evner .
Vores samfund skal tilbyde alle sine borgere lige og ubegrnsede muligheder for at udvikle sig selv p den vej , de har valgt .
Gammeldags og kunstige strukturer m ikke st i vejen for menneskets faglige , kulturelle , karrieremssige eller personlige udvikling uanset kn .
<P>
Sexchikane er et ubehageligt fnomen .
Jeg vil gerne ppege , at individets naturlige menneskevrdi og integritet er ukrnkelige vrdigrundlag , specielt for os konservative .
Der skal gribes effektivt ind over for sexchikane , dette emne , som er fortiet lnge .
Dog er der p unionsplan frst grund til at vre aktiv , nr vi ikke p nationalt plan er i stand til dkkende at faststte tilstrkkelig lovgivning .
I dette sprgsml mener jeg , at sunde samfundsstrukturer og en effektiv , national lovgivning er de bedste instrumenter til hindring af sexchikane .
<P>
Det Europiske Fllesskabs lovgivning skal ogs opfylde de generelle , juridiske krav til lovgivningen .
Klar , prcis og detaljeret forfattet tekst er t af disse .
Nr en person skal fremfre sine rettigheder for en domstol , skal vedkommende kunne begrunde sit krav med en klar lovtekst .
Hvad det angr , tilslutter jeg mig hr . Lullings holdning , nr han siger , at denne betnkning ikke for alle deles vedkommende er tilstrkkelig njagtig juridisk set .
Desuden vil jeg gerne sige , at jeg absolut er imod ndringsforslag 40 , der henviser til ibrugtagning af gruppeklageml i denne sektor .
Jeg mener selvflgelig ikke , at det netop i denne sektor skulle vre en drlig id , men jeg er i det hele taget imod indfrelse af gruppeklagemekanismen i det europiske retssystem .
<SPEAKER ID=25 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Hautala samt alle vrige medlemmer af udvalget , der har taget del i dette meget komplekse arbejde .
<P>
EU har for det frste foreslet en kombination af politiske vrktjer for at tilfre vrdi i overensstemmelse med ligestillingspolitikken , f.eks. lovgivningen , det femte program , beskftigelsesstrategien , retningslinjerne , mainstreamingpolitikker , de sociale fonde osv .
<P>
Lovgivningen er et af de vigtigste og mest effektive politiske vrktjer , og der er ikke grund til at blive ved med at foresl ny lovgivning .
Vi skal modernisere den eksisterende og tilpasse den til en verden under forandring .
Det har vi forsgt at gre under hensyntagen til nye produktionsmodeller , familien og samfundet .
Vi har taget den nye traktat og det nye retsgrundlag i betragtning samt naturligvis Domstolens retspraksis .
<P>
Jeg vil gerne kort besvare nogle af de stillede sprgsml .
For det frste vedrrende kodificering : Ja , vi forelgger vores arbejde om kodificering af lovgivningen p samme retsgrundlag .
For det andet mdes en ekspertgruppe tre gange rligt for at undersge problemerne med overensstemmelse mellem europisk og national lovgivning .
For det tredje blev jeg spurgt , om vi agter at fortstte med nye direktiver , der ligger ud over beskftigelsesomrdet .
Det er vi forpligtet til , og der stilles forslag nste r .
For s vidt angr seksuel chikane , har vi accepteret s mange af forslagene som muligt .
<P>
Udvalget og Kommissionen har haft et udmrket samarbejde , og jeg mener bestemt , at det er muligt at n til en aftale om dette forslag i Rdet ( arbejds- og socialministrene ) den 11. juni .
Det er meget vigtigt at n frem til denne aftale i Rdet , s vi kan f den endeligt vedtaget under det belgiske formandskab .
<P>
Jeg er forpligtet til at henvise til hvert ndringsforslag og til at forklare , hvorfor de enten afvises eller accepteres , og jeg lser derfor njagtigt op af Kommissionens holdning .
Det er meget vigtigt at sige , at Kommissionen kan acceptere 49 af de 69 ndringsforslag , selv om vi foretrkker en anden ordlyd i 17 af dem og kun delvis kan acceptere 17 af dem .
<P>
Jeg sttter ndringsforslag 7 og 21 , som giver en definition af direkte forskelsbehandling , indirekte forskelsbehandling , chikane og seksuel chikane samlet i n artikel .
Kommissionen kan ogs principielt acceptere dele af ndringsforslag 39 og 68 , som udvider de uafhngige organers befjelser til at omfatte alle direktiver p ligestillingsomrdet .
Kommissionen kan dog ikke acceptere den del af ndringsforslag 39 , der indeholder bestemmelser om disse organers finansielle midler og menneskelige ressourcer .
Kommissionen kan derudover ikke acceptere , at disse organer skal undersge og behandle klager fra enkeltpersoner og organisationer uden disse personers eller gruppers samtykke .
<P>
ndringsforslag 15 og 40 lader til dels retlige organisationer og foreninger indlede retlige procedurer for en sagsger .
Kommissionen kan kun acceptere dette , sfremt sagsgeren godkender eller accepterer det .
nden i ndringsforslag 10 og dele af ndringsforslag 25 , 46 og 69 understreger betydningen af foreningen af familie- og arbejdsliv og tilskynder til en supplering af foranstaltninger vedrrende faderskab .
Vi kan acceptere ndringsforslag 12 og 38 om beskyttelse af ofre for forskelsbehandling , herunder arbejdstagere og tillidsreprsentanter mod ufordelagtig behandling .
ndringsforslag 33 prciserer , at anvendelsen af princippet om ligestilling mellem kvinder og mnd vedrrende medlemskab af eller engagement i en organisation , ikke forbyder sammenslutninger af et kn .
Det har aldrigt vret Kommissionens hensigt at indfre et sdant forbud .
<P>
Vi accepterer ogs ndringsforslag 14 og 42 , der tilskynder medlemsstaterne til at anspore abejdsgiverne til at opstille rlige ligestillingsplaner for at fremme ligestillingen mellem kvinder og mnd samt ndringsforslag 41 om fremme af dialogen med ikke-statslige organisationer , der har en interesse i at fremme princippet om lige muligheder .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere dele af ndringsforslag 11 , 27 og 55 i det omfang , at de indfrer en definition af positive srforanstaltninger i selve direktivteksten .
Definitionen af positive srforanstaltninger er allerede indeholdt i traktaten og br derfor ikke vre en del af direktivet .
Kommissionen kan dog acceptere en henvisning til erklring nr . 28 , der er knyttet til traktaten , og som indeholder bestemmelser om at forbedre kvindernes muligheder , i betragtningerne og i teksten i direktivet .
Kommissionen kan til dels acceptere resten af ndringsforslag 11 og 27 om udarbejdelse af rapporter om positive srforanstaltninger hvert andet r , men ikke rlige rapporter og ikke inden for rammerne af beskftigelsesprocessen .
Det ville vre urealistisk og for kompliceret .
<P>
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 1 og dele af forskellige andre ndringsforslag , som erstatter " ligebehandling af mnd og kvinder " med " ligestilling mellem kvinder og mnd " .
Det er ikke i overensstemmelse med ordlyden i traktaten .
Det er det store sprgsml , det er ikke et sprgsml om politiske forskelle eller et ideologisk problem .
Vi skal benytte ordlyden i traktaten , som er " ligebehandling af mnd og kvinder " .
Kommissionen kan ikke acceptere den anden formulering .
<P>
De vrige ndringsforslag , som Kommissionen principielt ikke kan acceptere , er dele af ndringsforslag 9 og 59 , da de henviser til behovet for ndre et andet fllesskabsdirektiv om ligebehandling i forbindelse med barsel .
Et direktiv kan ikke indeholde bestemmelser om fremtidige ndringer af et andet direktiv , som vedrrer sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag 4 , som angiver , at Kommissionen br foresl et direktiv vedrrende andre omrder end erhverv og beskftigelse p grundlag af traktatens artikel 13 .
En sdan bestemmelse kan ikke indg i et direktiv , som ikke ligger ud over disse omrder .
Men som jeg allerede har nvnt , stiller vi forslag om foranstaltninger i 2002 .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 36 og 61 , som udvider den retlige beskyttelse til alle tilflde , hvor der sker forskelsbehandling efter ansttelsesforholdets ophr .
Det ligger ud over direktivets anvendelsesomrde .
ndringsforslag 44 , som indeholder bestemmelser om overholdelsen i kontrakter af ligestilling , isr i forbindelse med offentlige udbud , ligger ud over direktivets anvendelsesomrde , men vi har tidligere drftet det med udvalget , og jeg har forklaret , at hr . Bolkestein og jeg samarbejder p dette omrde .
Vi offentliggr en meddelelse og sttter og tilskynder medlemsstaterne til at tage dette i betragtning .
<P>
Afslutningsvis , som De kan se , sttter Kommissionen de fleste af Parlamentets ndringsforslag .
Jeg vil gerne fremhve vores accept af ndringsforslag 7 og 21 , definitioner af direkte og indirekte forskelsbehandling , chikane og seksuel chikane og til dels ndringsforslag 39 , uafhngige instansers befjelser .
Jeg kan acceptere nden i ndringsforslag 2 , 3 , 6 , 7 , 8 , 10 , 15 , 16 , 20 , 21 , 32 , 33 , 34 , 35 , 37 , 38 , 51 og 60 og til dels ndringsforslag 5 og 9 ( frste del i nden ) , ndringsforslag 11 ( frste del ) , ndringsforslag 12 , 17 , 19 , 23 , 25 , 27 , 30 , 39 , 40 , 43 ( anden del ) , 46 ( anden del ) , 50 ( anden del ) og 69 ( anden del ) .
Mange ndringsforslag kunne accepteres i deres helhed , f. eks. ndringsforslag 13 , 14 , 18 , 22 , 24 , 26 , 28 , 29 , 31 , 41 , 42 , 45 , 47 , 60 , 66 og 68 .
Jeg kan dog ikke acceptere ndringsforslag 1 , 4 , 36 , 43 ( frste del ) og ndringsforslag 44 , 48 , 49 , 52 , 53 , 54 , 55 , 56 , 57 , 58 , 59 , 61 , 62 , 63 , 64 , 65 og 67 .
<P>
Dette var frste gang , at Udvalget om Kvinder deltog i proceduren med flles beslutningstagning , og det var meget tilfredsstillende , da det komplicerede arbejde har afstedkommet fremragende resultater .
Jeg vil gerne lyknske jer og takke for samarbejdet , s vi kan f direktivet p plads hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Tak , fru Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=2>
Integreret europisk beskftigelsesmarked 1998-1999
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0169 / 2001 ) af Ribeiro e Castro for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om beretning fra Kommissionen om EURES-aktiviteterne 1998-1999 " Mod et integreret europisk beskftigelsesmarked : Hvad EURES kan bidrage med " ( KOM ( 2000 ) 607 - C5-0104 / 2001 - 2001 / 2053 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=28 NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , selv om det blev oprettet i 1993 som arvtager til det tidligere SEDOC , er der ikke mange , der endnu kender til eksistensen af EURES .
F ved , hvad EURES laver , hvad det kan gre for den , der sger arbejde i et andet EU-land , eller for en arbejdsgiver , som anstter ansgere fra et andet land .
F ved , hvad EURES kan betyde i fremtiden .
<P>
Derfor gr vores frste anbefaling ud p , at der skal skabes mere oplysning omkring EURES og dets database , hvilket m modsvares i dets budget , i dets aktivitetsplan og i dets budgetgennemfrelse samt i de forskellige medlemsstater , hvor en sdan oplysningskampagne br flges op af de forskellige arbejdsformidlinger , som allerede i dag har forbindelse med hinanden via EURES .
<P>
EURES et netvrk af netvrk bestende af ca . 500 Eurovejledere og af arbejdsmarkedets offentlige og private instanser , som tilbyder en vrdifuld mulighed for direkte sgning via internettet .
Det skal fremme den tvrnationale benhed p arbejdsmarkedet i EU gennem oplysning , rdgivning og sttte .
Det omfatter ikke blot Unionen , men ogs Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , alts i jeblikket i alt 17 lande .
Det skal med andre ord lette udvelsen af arbejdstagernes ret til fri bevgelighed og fremme mobiliteten , hvilket vi for vores part ikke ser som et politisk ml i sig selv , men som en imdekommelse af borgernes frie og spontane behov .
<P>
Alt dette giver dog ikke nogen mening , hvis folk faktisk ikke aner , at det findes .
Den frste prioritet er derfor at udbrede kendskabet til EURES .
Takket vre den gede brug af internettet vil EURES ' effekt komme til at afhnge stadig mere af de almindelige brugeres kundskaber og stadig mindre af simple forbedringer i den mde , som de forskellige organers og tjenesters bureaukratiske netvrk virker p .
<P>
En specifik side af EURES skal srlig nvnes , nemlig den , der retter sig mod samarbejdet i grnseregionerne omkring beskftigelse og arbejdskraftens mobilitet , og som klart viser , at der findes problemer , som her har fundet deres lsning i EURES-T-partnerskaberne .
I dag findes der allerede 20 partnerskaber af denne type , men der er meget at gre p dette felt .
Jeg kan f.eks. pege p grnsen mellem Portugal og Spanien , der endnu er ganske udkket , og jeg tnker ogs p de nye udfordringer og muligheder , som udvidelsen vil betyde i s henseende .
De vide perspektiver , som EURES-T-partnerskaberne bner for lokal udvikling , decentraliseret social dialog og specifik udvikling af mobilitet grnseregioner , hvor man kan arbejde i et andet land uden at skulle flytte bopl , rummer helt tydeligt endnu en prioritet for fremtiden .
<P>
Hvad srlig angr perioden 1998-1999 , som Kommissionens beretning omhandler , viser den de positive forhold , som vi har nvnt , men ogs visse negative aspekter , der br udbedres hurtigst muligt .
Disse er den allerede omtalte store mangel p almindeligt kendskab til EURES , det ringe engagement fra arbejdsgiverorganisationernes side , den markante uligevgt i de forskellige medlemsstaters deltagelse , et bekymringsvkkende og uacceptabelt forhold , nogle utilstrkkeligheder p hjemmesiden , herunder i dens flersproglige funktion for alle EU-borgere p lige fod , og fravret af enhver omtale af de fjerntliggende regioner , hvorfor vi ogs m foresl , at der i fremtiden bliver gjort en srlig indsats over for deres specielle problemer p dette omrde .
<P>
Kommissionens beretning har efter vores opfattelse ogs nogle mangler , sdan som vi har ppeget i betnkningen , hvor det , der springer i jnene , ikke alene er en total mangel p diagnose , men ogs det forhold , at der ikke er foretaget en vurdering af hverken tjenestens udvikling eller af arbejdskraftens reelle mobilitet inden for EU og ES .
De kommende beretninger vil vre til strre nytte og give et klarere politisk billede , hvis de anlgger en kritisk vinkel med hensyn til opnede og ikke opnede resultater , hvis de indeholder flere relevante oplysninger af bde statistisk og kvalitativ karakter , hvis de gr det lettere for Europa-Parlamentet at fastlgge prioriteringer , ml og strategier for fremtiden , og hvis de endelig stter os i stand til at efterprve selve grundlaget for de beslutninger , der er truffet .
<P>
Denne opstramning af EURES ' fremtidige torige beretninger og af disses indhold er i vrigt i srlig grad pkrvet efter beslutningerne p det seneste forrstopmde i Stockholm , isr dem , der blev vedtaget p baggrund af Kommissionens meddelelse til Rdet med titlen " Nye arbejdsmarkeder i EU , der er bne for alle og giver adgang for alle " , som vi sttter og hilser velkommen , og hvis gennemfrelse vi varmt anbefaler i denne sammenhng .
<P>
Vi foreslr ogs et program , der i srlig grad retter sig mod udvidelsen , et overskueligt og prcist program af forberedende aktioner .
Og da der skal udarbejdes et nyt retsgrundlag for EURES , sandsynligvis i 2002 , er Europa-Parlamentets budskab meget enkelt : Parlamentet nsker at deltage i formuleringen heraf .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , fru kommissr , den frie bevgelighed for arbejdstagere - en grundsten i Rom-traktaten og den vigtigste af de fire grundlggende frihedsrettigheder p vores indre marked - kan kun fungere , hvis arbejdsformidlingen ikke ophrer ved de nationale grnser .
Det srger EURES for . Det er et system , der skal sikre information , vejledning og formidling af arbejdspladser ud over de nationale grnser .
<P>
Vi sttter Ribeiro e Castro-betnkningen p alle vsentlige punkter .
Jeg vil gerne takke ordfreren for et kvalificeret arbejde .
Vi er isr enige i de kritiske anmrkninger under betragtning A - som han lige har gentaget mundtligt - der giver Kommissionen klare pbud om kommende beretninger , hvad angr objektive begrundelser og statistiske informationer .
Det vil ogs gre vores arbejde meget lettere .
<P>
Ganske vist kan betnkningen , som s mange andre , ikke modst fristelsen til at tilfje en lang rkke krav til de krav , der allerede er stillet af Kommissionen selv , for at forbedre fremtiden .
En gentagelse af de bestrbelser , der i sig selv er indlysende og ofte grnser til perfektionisme her i Parlamentet , og som gr ud p at kunne opremse s mange tnkelige krav som muligt , gr efter min mening ikke en betnkning mere effektiv og heller ikke vores flles anliggende mere trovrdigt .
<P>
Metoden - sdan opfatter jeg den tit - iflge hvilken Parlamentet skal tilfje mindst fem yderligere krav til de fem krav , som Kommissionen allerede har stillet , er jeg ikke s begejstret for .
For det kommer egentlig ikke an p antallet af krav , som vi stiller i en konkret sag , men p den reelle gennemfrelse .
I den forstand virker det overdrevet at udforme og gennemfre f.eks. permanente informationsforanstaltninger , isr over for ungdomsorganisationer , universiteter og medier , som der her stilles krav om i betnkningens punkt 15 .
I henhold til nrhedsprincippet kan det efter min mening trygt overlades til de lokale EURES-tjenester .
<P>
Jeg er ogs meget forbeholden over for oprettelsen af andre organer ssom disse operationelle kerneomrder , der er nvnt i punkt 16 , fordi de ikke er srlig konkrete og ofte benyttes som figenblad til at skjule en eventuel utilstrkkelighed hos allerede eksisterende organer .
<P>
EURES ' stigende betydning i forbindelse med udvidelsen mod st skal understreges - det er det ogs blevet i betnkningen - for en kvalificeret arbejdsvejledning og arbejdsformidling kan uden tvivl kanalisere eventuelle strre nsker om mobilitet .
Til trods for det m mlstningen om en fortsat integration af arbejdsmarkedet inden for de 15 medlemsstater ikke sakke agterud i forhold til det .
<P>
En omstrukturering af finansieringsgrundlagene og en reform af retsgrundlaget , som det er krvet i betnkningens artikel 27 , er absolut ndvendig .
Det viser de lokale problemer og de foresprgsler , man i den forbindelse fr som parlamentsmedlem .
Parlamentet , der er reprsentant for de lokale borgere , skal i den forbindelse tildeles en afgrende rolle .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske hr . Ribeiro e Castro med hans udmrkede betnkning og takke ham for det udmrkede samarbejde , som vi har haft i udvalget .
I modstning til hr . Stauner er jeg overbevist om , at han har ydet et meget kreativt arbejde med Kommissionens beretning .
<P>
Kre kolleger , EU vil lave et integreret arbejdsmarked , hvilket er godt .
Vi skal dog vre klar over , at de folk , som vil gre brug af denne mulighed , konfronteres med problemer .
Det er slet ikke nemt at vre grnseoverskridende mobil p det europiske arbejdsmarked .
Hvis vi vil have et europisk arbejdsmarked , skal vi fjerne hindringerne , og EURES har p det punkt gjort meget .
De 450 Eurovejledere , som dag ind dag ud har kontakt med mennesker , som er mobile , kan fortlle om de vanskeligheder , som de konfronteres med .
<P>
Men i deres egne organisationer , om det er arbejdsformidlinger eller fagforeninger , fr de heller ikke altid den opmrksomhed , som de fortjener .
Jeg mener , at politikken i hjere grad skal benytte deres knowhow og ekspertise .
Jeg er derfor meget glad for , at Kommissionen er enig i mit forslag om at organisere et mde med Eurovejlederne , og jeg hber , fru kommissr , at Kommissionen kan bruge resultatet af det mde ved forberedelserne af det nye program .
<P>
Kommissionen har udarbejdet en rkke forslag , og min kollega har brugt dem nyttigt .
Jeg mener , at det er meget godt f.eks. at anvende EURES bedre inden for rammerne af beskftigelsesstrategien , og i den forbindelse skal retsgrundlaget for EURES ndres .
Det er endvidere vigtigt , at det koordineres bedre med andre flles initiativer .
Jeg vil imidlertid understrege to medflgende elementer .
<P>
For det frste er det meget ndvendigt i fremtiden isr at udvide EURES-T-aktiviteterne , isr inden for rammerne af udvidelsen med nye ansgerlande .
<P>
For det andet , nr der tales om udvidelse og valorisering af EURES , skal man endvidere turde tale om medflgende finansielle midler og helst , fru kommissr , inden for rammerne af en flerrig plan , for den rlige salamimetode er meget vanskelig at arbejde med for EURES .
<P>
Jeg vil gerne benytte denne debat til at behandle to supplerende sager om grnseoverskridende mobilitet . Det er sager , som mennesker i grnseregionerne hele tiden henvender sig til os om .
Det er for det frste og isr , fru kommissr , Parlamentets sprgsml , som har vret p dagsordenen i revis om indfrelsen af en Europa-test , en test , som grnseoverskridende kan kontrollere de eventuelle flgevirkninger af social og fiskal lovgivning i andre lande .
Nederlandene har for nylig frivilligt anvendt denne test inden for rammerne af en bilateral skatteaftale , og p den sociale dagsorden har vi endnu en gang anmodet om at muliggre en lignende test p europisk plan .
Jeg anmoder Dem endnu en gang om at overveje dette grundigt .
<P>
For det andet er der forslaget om forenkling og tilpasning af sociale sikkerhedsrettigheder for grnseoverskridende arbejdstagere .
Denne sag har vret p dagsordenen i mange r , og vi ved , at det belgiske formandskab har til hensigt og er villig til at forsge at opn et politisk gennembrud p det punkt .
Det er ikke nemt , s lnge sagen skal afgres enstemmigt .
Jeg hber derfor , at de medlemsstater , som i jeblikket halter agterud , i hjere grad vil henlede opmrksomheden p problemerne om grnseoverskridende mobilitet og vil yde en ekstra indsats inden for rammerne af denne forordning .
<P>
Kommissionen har lovet , at den ved rets udgang , under det belgiske formandskab , organiserer en konference om grnsearbejde .
Vi hber i allerhjeste grad , fru kommissr , at denne konference ikke kun bidrager til mere forstelse for og indsigt i problemerne i grnseregionerne , men ogs til at fjerne hindringerne for grnseoverskridende mobilitet p det europiske arbejdsmarked .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren med hans meget serise og omhyggelige tilgang til dette arbejde , og jeg sttter mange af hans og min kollegas , fru Van Lanckers , indledende bemrkninger .
Der er ingen tvivl om , at det bliver mere og mere populrt blandt isr unge at arbejde i udlandet , og virksomhederne sger ogs efter folk i et strre omrde . Men hvis det skal vre muligt , skal folk fle , at de kan f njagtige , ajourfrte oplysninger om , hvad det indebrer at arbejde i en anden medlemsstat , da sdanne oplysninger giver dem et valg mellem at arbejde i udlandet eller ej .
<P>
Vi har i jeblikket meget forvirrende og forskellige regler og forskrifter , og det fremgr tydeligt af klagerne til mange af os og til Udvalget for Andragender , at det ikke altid er muligt at f entydig vejledning fra de rette myndigheder , ogs i medlemsstaterne .
De tydelige uregelmssigheder har ikke hjulpet i hverken koordineringen af eller retten til social sikring , og der er forskellige definitioner af selvstndige .
EURES-netvrket er en meget vrdifuld ressource for potentielle mobile arbejdstagere .
Det er ogs en meget vrdifuld , omend for lidt udnyttet , ressource for arbejdsgiverne .
Mange sm og mellemstore virksomheder har hverken kapacitet eller erfaring til at anstte folk p tvrs af grnserne .
EURES spiller en vigtig rolle i den sammenhng , og det er en stor skam , at arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne ikke er mere involveret i udviklingen af disse tjenesteydelser .
<P>
Det har hidtil vret srligt vigtigt i grnseregionerne , men EURES omfatter desvrre stadig ikke alle disse omrder .
Det str , som andre har sagt , klart , at EURES skal have de ndvendige ressourcer og skal udvides og fremmes , hvis netvrket skal kunne udnytte alle muligheder og reagere p de enkeltes behov .
Vi er ogs ndt til at erkende , at udvidelsen medfrer yderligere og helt igennem legitime krav om information .
<P>
Vi sttter anmodningen om mere detaljerede oplysninger og er enige i , at en problemfri udvikling af denne service forudstter finansiering over flere r .
Opgaven ville dog vre langt lettere , hvis medlemsstaterne vedtog en mere mlbevidst og konsekvent tilgang til at gre den frie bevgelse en realitet snarere end et ideal , som de bliver ved med at sl til lyd for , men som de tilsyneladende ikke kan levere .
Regeringerne skal srge for positive srforanstaltninger for at gre det muligt for folk at opleve det at arbejde et andet sted . Fru Van Lancker har allerede henvist til koordineringen af socialsikringsordningerne i denne forbindelse .
Der er ogs sprgsmlet om grnsearbejdernes skatteproblemer .
Vi oplever stadig meget store problemer med tilstrkkelig anerkendelse af kvalifikationer , isr erhvervsmssige kvalifikationer .
Medlemsstaterne skal anerkende , at den frie bevgelse ikke udgr en trussel , at det ikke er en ulempe , men en vrdifuld mde at ge forstelsen og udvikle samarbejdet i Unionen p .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne sige tak til hr . Ribeiro e Castro for en udmrket betnkning .
Jeg er enig i det meste af det , der er blevet sagt under forhandlingen , og ikke mindst i det , der er blevet sagt af de seneste talere .
<P>
Jeg har to tilfjelser : For det frste vil jeg gerne understrege , at jeg er glad for , at det i betnkningen s tydeligt bliver markeret , at arbejdskraftens frie bevgelighed i Europa skal bygge p frivillighedens princip .
Jeg vil understrege dette , fordi bde i Sverige og i andre lande har arbejdsformidlingerne mange gange anvendt det som et slags tvangsinstrument for med konomiske midler at tvinge folk til at flytte fra t sted i landet til et andet .
Jeg hber , at noget sdant aldrig vil kunne gennemfres p europisk plan .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at det overrasker mig , at ingen i denne forhandling har ppeget , at vi nu diskuterer tekniske og praktiske hindringer for fri bevgelighed over grnserne , samtidig med at store medlemsstater laver kolossale praktiske og politiske hindringer for bevgelighed mellem ansgerlandenes og de nuvrende medlemslandes arbejdsmarkeder .
Det tyder jo p , at der er et politisk , og ikke udelukkende et praktisk , problem , nr vi taler om arbejdskraftens frie bevgelighed i Europa .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , den betnkning , som forelgges i dag af min kollega , hr . Ribeiro e Castro , er en omfattende analyse af EURES ' aktiviteter i perioden 1998-99 og indeholder konstruktive forslag til dette netvrks fremtidige aktiviteter .
Jeg roser ham for hans omfattende arbejde i forbindelse med udarbejdelsen og frdiggrelsen af betnkningen , og jeg deler hans synspunkt om , at vi skal understrege EURES-netvrkets vigtige rolle som et middel til at gennemfre den europiske beskftigelsesstrategi .
<P>
Jobtilbud i EURES-regi steg fra 43.000 i starten af 1998 til 166.000 i starten af 2000 .
Antallet af stillingsopslag i EURES steg fra 26.449 i 1998 til 44.460 i 1999 , hvilket er en stigning p over 68 % p et r , og mulighederne er langt strre .
Det er blot endnu et eksempel p de mange kvalitative eksempler p , at EU arbejder for borgeren .
<P>
Irland har i kraft af medlemskabet af EU fet en masse fordele .
Den kendsgerning , at vi nsten er oppe p fuld beskftigelse , er et praktisk eksempel p , hvad der kan opns .
Jeg er sikker p , at befolkningen anerkender dette i praksis , nr de i nste uge stemmer om Nice-traktaten .
Vi nsker at dele fordelene ved EU-medlemskabet med vores naboer i Central- og steuropa , alt andet vil vre i strid med konceptet bag og nden i Rom-traktaten .
Vi m ikke glemme deres mod og opofrelse i forbindelse med beskyttelsen af friheden og demokratiet .
Dette ml m da bestemt udligne andre mindre eller konstruerede indsigelser mod Nice-traktaten .
<P>
En af nglefunktionerne i EURES er at formidle ledige stillinger i medlemsstaterne .
Jeg gik i gr aftes ind p hjemmesiden , hvor der var 7.197 ledige stillinger .
Alene de frste 200 jobs spnder bredt .
I Irland omfatter de f.eks. : regnskabsassistenter , bygningsadministratorer , salg og pladsbestilling .
Det er derfor helt tydeligt , at EURES-programmet har et enormt potentiale .
Jeg komplimenterer endnu en gang min kollega , hr . Ribeiro e Castro , for hans meget omfattende og konstruktive arbejde i forbindelse med denne betnkning .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , betnkningen af hr . Ribeiro e Castro redegr klart og udfrligt for Kommissionens beretning og manglerne heri .
<P>
Ordfreren anmoder for det frste om flere oplysninger om resultaterne af EURES-netvrket .
Det sttter jeg fuldt ud , fordi det er uklart , hvordan resultaterne af EURES forholder sig til den nuvrende situation p arbejdsmarkederne i Europa .
<P>
Kommissionens beretning gr det for det andet klart , at medlemsstaterne i hjere grad skal benytte EURES-netvrkets potentiale , i betragtning af forskellene pr. medlemsstat i antallet af jobtilbud i netvrket . Pligten til at medtage alle jobtilbud gr for vidt , fordi det med hensyn hertil ikke er realistisk , at der sges internationalt .
<P>
Sledes underbygges anmodningen om at oprette et EURES-T-partnerskab for alle grnseregioner heller ikke ud fra ndvendigheden af flles sttte fra regionerne selv .
Hindringer ligger i frste instans ikke mellem tilgrnsende regioner , men vedrrer mobilitet over strre afstande , med andre ord transnationalt i stedet for grnseoverskridende .
Udvidelsen af Unionen indebrer , at det er mere indlysende , at vgtningen flyttes fra grnseoverskridende til transnational mobilitet .
<P>
Mit tredje punkt vedrrer den ndvendige subsidiaritet .
Bde Kommissionen og ordfreren er inde p , at det lokale kendskab til netvrket er mangelfuldt .
Lokal oplysning er imidlertid en opgave for de lokale partnere .
At reservere en vsentlig del af budgettet til at fremme kendskabet , sdan som det foresls i betnkningen , er derfor unskeligt .
Opfordringen til decentralisering sttter jeg derimod fuldt ud .
<P>
Budgetperioden kan ogs diskuteres .
Kommissionen slr til lyd for et flerrigt budget , fordi det muliggr en bedre planlgning .
Jeg har ingen indsigelser imod et flerrigt budget i sig selv , men jeg har derimod problemer med omfanget og arten af den flles opgavepakke , som Kommissionen forslr .
Derfor foretrkker jeg en rlig faststtelse af budgettet .
<P>
Endelig sttter jeg ordfrerens opmrksomhed angende udvidelsen .
Nr den politiske beslutning om arbejdskraftens frie bevgelighed med hensyn til ansgerlandene er blevet truffet , m arbejdsmobiliteten ikke lngere hindres af manglende samarbejde inden for arbejdsformidlingen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Ribeiro e Castros meget gode betnkning nvner isr kravet om gennemsigtighed og vigtigheden af trovrdige statistikker , nr det drejer sig om beskftigelse .
Det er sandt , at regeringen i mit hjemland , Frankrig , ved hjlp af storstilet manipulation med tallene og en kostbar oprettelse af offentlige arbejdspladser til underpris uden egentlig nytte , har kunnet fremvise et skaldt spektakulrt fald i arbejdslsheden , mens den i virkeligheden er stagneret eller endog steget .
<P>
Siden begyndelsen af ret har fyringsrunde fulgt efter fyringsrunde . Hos Marks og Spencer , som flyttede , hos Danone , som rationaliserede , og hos andre , og man rakker ned p de virksomheder , som afskediger medarbejdere , sknt de har overskud .
Men regeringerne brer deres del af skylden , for i stedet for det oprindelige europiske projekt om fri bevgelighed og konkurrence mellem sammenlignelige lande med hensyn til levestandard og social beskyttelse har man fet den utydelige bning for kapital og varer , der er produceret andre steder end i Europa under forhold , som er tt p slaveri .
<P>
For de virksomheder , der er underlagt parlamenternes og staternes love , er arbejdsmarkedet ikke kun europisk , det er globalt .
<P>
Det er en anden sag for arbejdstagerne , og jeg har bemrket , at der meget rigtigt under punkt C i Ribeiro e Castros betnkning str " at en hj grad af geografisk mobilitet p arbejdsmarkederne ikke er et ml i sig selv .
" 200.000 franskmnd , der er plaget af skattetrykket og deres lands uendelige tunge administration , har ikke ventet p EURES for at kunne rejse ud og arbejde og f et bedre liv - det hber de i hvertfald - i Storbritannien .
S det er nyttigt at have et system , der gr det muligt for de , der nsker det , at finde et arbejde i et af de andre lande i EU . Men at gre det muligt for virksomhederne at skabe arbejdspladser til deres landsmnd i deres eget land br fortsat vre vores prioritet .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , retten til og muligheden for at kunne leve og arbejde i forskellige af EU ' s medlemsstater er en af EU-borgernes vigtigste politiske mlstninger .
EURES-netvrket tager udgangspunkt i arbejdstagernes lovfstede rettighed til fri bevgelighed inden for EU og ES , men ogs i det unskede forhold , at der stadig findes hindringer for arbejdskraftens mobilitet .
Dette netvrk , der samler sig om udveksling af informationer og erfaringer med hensyn til rdgivning og sttte til arbejdssgende , bists af Eurovejledere i dialog og forbindelse med medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger og af en internetservice , som i fremtiden br blive mere udbredt for den almindelige brugers sgning .
EURES bidrager til strre fleksibilitet p det europiske arbejdsmarked og til en get mobilitet , ligesom det tilbyder en rkke muligheder for faglig uddannelse i grnseregionerne .
Andre positive karakteristika ved dette netvrk , der br styrkes , sdan som ordfreren , hr . Ribeiro e Castro , s udmrket fremstiller det , og som jeg derfor gerne vil lyknske , er den lette adgang til udveksling af oplysninger om jobmuligheder inden for dette meget store omrde , systemets flersproglige indhold , som hele tiden br opdateres , ligesom den juridiske sttte til borgerne i srlig beskatnings- og socialsikringsforhold .
<P>
Nr dette er sagt , skal man ikke overvurdere EURES .
Dette netvrk er , hvor positivt det end mtte vre , blot et middel til at gennemfre den europiske beskftigelsespolitik .
Der foreligger jo faktisk ogs en rkke specifikke beskftigelsesdirektiver , der sigter p at fjerne de sociale , kulturelle og sproglige hindringer for mobiliteten inden for EU .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Fru kommissr , hr. formand , jeg vil frst henvende mig til ordfreren for at takke ham for kvaliteten i analysen af Kommissionens beretning .
Analysen , som han har foretaget , er meget fin og gr det muligt for os effektivt at behandle betydningen og virkningen af denne europiske beskftigelsestjeneste bde i dens strategi og ml , og i forhold til de foranstaltninger , som er blevet ivrksat for fuldstndigt at fuldende denne hjlp til arbejdstagernes mobilitet og adgang til det europiske arbejdsmarked .
<P>

Jeg vil , som de tidligere talere , understrege betnkningens interesse for aktiviteter og ogs understrege dens svaghed med hensyn manglende kritisk vurdering , men teksten , som ordfreren fremlgger , supplerer betnkningen p dette punkt .
<P>
Betnkningen er belejlig i den forstand , at den understreger den rolle , som EURES kan og br spille i en mere global ramme for den europiske beskftigelsesstrategi , isr hvis den krvede formalisering af det juridiske grundlag i traktaterne skal revideres .
EURES br integreres fuldt ud i den strategi , der blev fastlagt i Lissabon og bekrftet i Stockholm , angende ophvelsen af forhindringer for mobilitet p arbejdsmarkedet .
<P>
Jeg mener , at der er tre punkter , der br understreges .
Sprgsmlet om mobilitet , som er blevet nvnt . Alle praler af fordelene .
Jeg mener , at det ikke m vre et ml i sig selv og heller ikke et risikabelt vddeml om fremtiden og endnu mindre som et tvungent valg , fordi man ikke har andre muligheder for beskftigelse .
Det br vre et positivt valg , og mobilitet m ikke stde mod alle former for forhindringer som sprgsml om overensstemmelse mellem systemerne for social sikkerhed , beskatning , dobbeltbeskatning , anerkendelse af eksamensbeviser osv .
<P>
For det andet br vi understrege betydningen af information om den europiske beskftigelsestjeneste , isr i grnseomrderne .
Oplysningen br skrpes og br i hjere grad vendes mod erhvervsorganisationerne , uddannelsesstederne , universiteterne osv .
Lseligheden af det europiske overskud er ikke altid klar . Men denne fllesskabsstrategi for beskftigelse , der meget konkret viser sig ved bningen af arbejdsmarkederne p europisk plan , er et fint eksempel p dette .
<P>
Jeg slutter mit indlg med at nvne sprgsmlet om udvidelse .
Over for den frygt , som er blevet udtrykt i visse medlemslande , for en massiv og ukontrolleret indvandring af arbejdere fra ansgerlandene tror jeg , at EURES kan spille en rolle ved at komme de reelle eller forventede problemer i forkbet , isr ved at fremme dialogen og udvikle arbejdskompetencerne mellem beskftigelsestjenesterne i de pgldende lande og de forskellige parter p arbejdsmarkedet , der er berrte af dette store sprgsml , som erhvervsmssig mobilitet er i Den Europiske Union i dag og i den udvidede Union fremover .
<SPEAKER ID=38 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , hr . Ribeiro e Castros betnkning har skabt mulighed for at fre en forhandling om et emne , som udgr en af de strste udfordringer i europisk politik , nemlig det europiske arbejdsmarked .
Indtil nu har beskftigelsesstrategien , retningslinjerne og anbefalingerne haft en rent national karakter .
De nationale handlingsplaner vedrrer de nationale arbejdsmarkeder . Det str dog klart , at det skaldte europiske arbejdsmarked dukker op alle steder i Europa .
Det vil sige nye krav , ensartede krav alle steder i Europa til kvaliteten af de kvalifikationer , man skal have for at f et arbejde .
<P>
Arbejdernes mobilitet mellem de europiske lande er ikke srlig stor .
Den er p kun 0,4 % .
Den nemmeste tilgang til mobilitetsproblemerne er ofte de kulturelle forskelle som sprog , kultur , landenes uddannelsessystemer .
Men selvflgelig er det ikke kun det .
Der er problemerne med pension og sikringssystemer , og reglerne for arbejdstageres flytning og for pensionssprgsmlene skal fungere bedre og hurtigere , som det allerede er blevet nvnt .
Der er det store problem med information , som mange af ordfrerne har vret inde p , information til folk , der sger arbejde , om deres rettigheder , forholdene p arbejdsmarkedet , boligforhold , brnenes uddannelse , pensionsrettigheder og muligheden for at overfre rettighederne , hvis man vender tilbage til sit land .
Disse problemer har nationale og europiske kendetegn , og vi kan sige , at det er sprgsml , der arbejdes med i Rdet ( arbejds- og socialministrene ) , men det er ogs omrder , hvor der er store forskelle .
<P>
EURES er et vigtigt redskab i bestrbelserne p at skabe dette europiske arbejdsmarked .
Parlamentet har lige siden 1993 stttet Kommissionen i arbejdet , og et bevis herp er dette rs budget , der er p ca . 13 millioner .
Der er allerede gjort erfaringer med EURES ' funktion . Vi kan iagttage , at informationskravene vokser , og at de i hjere grad gr p tvrs af landegrnserne , med en stigning p 40 % sidste r , hvilket ogs beviser , at der er behov for EURES og for en udvidelse af EURES .
<P>
Jeg vil gerne nvne et par af de beslutninger , Kommissionen har truffet om forbedring og styrkelse af dette redskab .
For det frste foregr der et strre samarbejde mellem lederne af de offentlige instanser , som i strre og strre omfang beslutter at lgge EURES ind i deres egne databaser , s kunderne kan f den samme service .
Det undersges , om der kan tilbydes et bredere spektrum af tjenester , ikke kun til jobsgende , men ogs til arbejdsgiverne .
Kommissionen vil i juni annoncere en ny tjeneste , hvor EURES , via webstedet , giver jobsgende inden for konkrete brancher , hvor der er mangel p arbejdskraft , mulighed for at lgge deres curriculum vitae ind , samtidig med at arbejdsgiverne kan tilmelde sig og gre brug af denne tjeneste .
<P>
Efter at EURES har fungeret i otte r , har vi anmodet medlemsstaterne om i sprgeskemaerne at angive , hvilke problemer der er , eller hvilke nye tjenester de gerne vil have hos EURES , og Parlamentet vil f forelagt den rapport , vi udarbejder p grundlag af disse sprgeskemaer .
<P>
Til sidst m jeg gre opmrksom p , at udvidelsen vil ndvendiggre en ny model for dette redskab , men i jeblikket er udviklingen af det ndt til s vidt muligt at foreg mellem medlemsstaterne .
Endelig tror jeg , det vil vre af interesse , hvis jeg nvner ndvendigheden af en revision af EURES ' lovgrundlag , s det kan forbedres og tilpasses de pgldende tjenesters fremtidige behov .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Tak , fru Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat i nogle f minutter inden afstemningen )
<CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Betnkning (A5-0170/2001) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets afgrelser om indgelse af aftaler mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Cypern (KOM(2000)879 - C5-0060/2001 - 2000/0342(CNS/ACC)), Republikken Malta (KOM(2000) 875 - C5-0059/2001 - 2000/0345(CNS/ACC)), Republikken Bulgarien (7440/2001 - KOM(2000)866 - C5-0174/2001 - 2000/0346(CNS/ACC)), Republikken Estland (7442/2001 - KOM(2000)877 - C5-0175/2001 - 2000/0347(CNS/ACC)), Republikken Tyrkiet (KOM(2000)873 - C5-0056/2001 - 2000/0350(CNS/ACC)), Den Slovakiske Republik (7441/2001 - KOM(2000)870 - C5-0176/2001 - 2000/0351(CNS/ACC)), Republikken Slovenien (7436/2001 - KOM(2000)872 - C5-0177/2001 - 2000/0352(CNS/ACC)), Republikken Letland (7438/2001 - KOM(2000)876 - C5-0178/2001 - 2000/0354(CNS/ACC)), Republikken Ungarn (7437/2001 - KOM(2000)874 - C5-0179/2001 - 2000/0355(CNS/ACC)), Den Tjekkiske Republik (7433/2001 - KOM(2000)867 - C5-0180/2001 - 2000/0356(CNS/ACC)), Rumnien (7435/2001 - KOM(2000)871 - C5-0181/2001 - 2000/0357(CNS/ACC)), Republikken Litauen (7439/2001 - KOM(2000)878 - C5-0182/2001 - 2000/0359(CNS/ACC)), Republikken Polen (7434/2001 - KOM(2000)869 - C5-0183/2001 - 2000/0360(CNS/ACC)) om deres deltagelse i Det Europiske Miljagentur og Det Europiske Miljoplysnings- og Miljovervgningsnet">
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de 13 forslag til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0177 / 2001 ) af Schrling for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalget flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om vurdering af bestemte planer og programmers virkning p miljet ( C5-0118 / 2001 - 1996 / 0304 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0178 / 2001 ) af de Roo for Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 92 / 23 / EF om dk til motorkretjer og phngskretjer samt om montering heraf ( C5-0130 / 2001 - 1997 / 0348 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0168 / 2001 ) af Mndez de Vigo og Seguro for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Nice-traktaten og Den Europiske Unions fremtid ( 2001 / 2022 ( INI ) )
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 54
<P>
Corbett ( PSE ) .
( EN ) Fru formand , efter at vi forkastede ndringsforslag 54 til betragtning E , satte De betragtning E under afstemning , selv om der ikke foreligger en anmodning om en srskilt afstemning om betragtning E , og selv om det ikke er ndvendigt i henhold til forretningsordenen .
Jeg beder Dem om ikke at stte den oprindelige betragtning under afstemning , medmindre der foreligger en anmodning om en srskilt afstemning . For det frste forlnger det afstemningen betragteligt , for det andet er der p dagsordenen for afstemningen , som alle grupperne er i besiddelse af , ikke opfrt et punkt om srskilt afstemning , hvilket kan fre til forvirring om , hvordan vi stemmer .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Tak , hr . Corbett , vi vil spare meget kostbar tid .
<P>
Om ndringsforslag 75
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , jeg har den engelske tekst foran mig .
Det mundtlige ndringsforslag gr ud p der , hvor der i den engelske tekst str " qualified majority is unworkable " , at erstatte ordet " unworkable " med stningen " it is difficult to work " .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Tak , hr . Dimitrakopoulos .
<P>
Er der nogen indvendinger til dette mundtlige ndringsforslag ?
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0175 / 2001 ) af Myller for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Fllesskabets miljhandlingsprogram 2001-2010 ( KOM ( 2001 ) 31 - C5-0032 / 2001 - 2001 / 0029 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg nsker blot at tilfje , at jeg efter denne afstemning hber , at alle er overbevist om behovet for at ndre forretningsordenen .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , det er ikke min hensigt at kritisere Miljudvalget eller ordfreren , men ligesom hr . Corbett nsker jeg at understrege , at der m vre en mere hensigtsmssig mde at gennemfre afstemninger p end denne .
Vi har behov for en forfatningsmssig ndring , som giver udvalgene mulighed for at udfylde deres rolle , i stedet for at hele Parlamentet fungerer som et udvalg .
<P>
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0141 / 2001 ) af Hedkvist Petersen for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 91 / 671 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrrende obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler i kretjer p under 3,5 tons ( KOM ( 2000 ) 815 - C5-0684 / 2000 - 2000 / 0315 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0173 / 2001 ) af Hautala for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 76 / 207 / EF om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder for s vidt angr adgang til beskftigelse , erhvervsuddannelse , forfremmelse samt arbejdsvilkr ( KOM ( 2000 ) 334 - C5-0369 / 2000 - 2000 / 0142 ( COD ) )
<P>
Om ndringsforslag 70
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Jeg vil bede om Parlamentets samtykke , inden jeg stter ndringsforslag 70 under afstemning .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , vi har i vores gruppe og efter gruppemdet opdaget , at der var et kompromisndringsforslag 70 .
Jeg vil gerne prcisere , at vi ikke har deltaget i dette skaldte kompromis , som for mange af os indeholder forslag , som vi ikke er enige i .
Kommissren er heller ikke enig , har hun fortalt os .
Men der er desvrre ikke adskilt afstemning for et kompromisndringsforslag .
<P>
Jeg br sledes forklare , at for nogle af os under hensyn til , at faderskabet ikke skal diskrimineres , er der stadig en forskel mellem faderskab og moderskab indtil videre , s lnge mnd ikke kan blive gravide og ikke kan fde .
Jeg vil sige , at vi har givet et frit valg , for vi ville gerne have deltaget i et kompromis , for vi havde en ndring , som ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg kan ogs bede min gruppe om ikke at stemme for at stte dette ndringsforslag til ...
<P>
Formanden .
Kre kollega , anfgter De afstemningen om dette ndringsforslag eller ej ?
<P>
Lulling ( PPE-DE ) .
( FR ) Under disse omstndigheder , ja .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Godt , De kender forretningsordenen .
<P>
Jeg vil sprge Parlamentet , om det nsker , at dette kompromisndringsforslag bliver taget i betragtning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0176 / 2001 ) af Dell ' Alba for Budgetudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF , EKSF , Euratom ) om finansforordningen vedrrende De Europiske Fllesskabers almindelige budget ( KOM ( 2000 ) 461 - C5-0627 / 2000 - 2000 / 0203 ( CNS ) )
<P>
Om ndringsforslag 71
<SPEAKER ID=50 NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , der er en lille forglemmelse , som vi br rette i overensstemmelse med min medordfrer , hr. van Hulten .
I sidste afsnit af ndringsforslag 71 , str der : " Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede sender samtidig denne rsberetning til den interne revisor " , og vi vil gerne mundtligt tilfje , hvis det er i orden for Parlamentet , " og til regnskabsfreren " .
Man havde glemt " regnskabsfreren " , og ham m vi hellere f med , for han har ogs ret til denne information .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Er der nogen indvendinger mod dette mundtlige ndringsforslag ?
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Efter afstemning om Kommissionens forslag
<SPEAKER ID=52 NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil frst lyknske Dem med den strlende mde , De har afholdt denne afstemning p ,
<P>
<P>
hvilket br bifaldes af Parlamentet og ligeledes sige , at i henhold til det , som vi havde annonceret under forhandlingen , og i enighed med min medordfrer , hr. van Hulten , som jeg takker meget , og de vrige grupper , anmoder jeg om gennemfrelse af artikel 69 , afsnit 2 , det vil sige ikke at afholde afstemning om den lovgivningsmssige tekst , men at bevare Parlamentets holdning , som den er , og udstte den til den endelige afstemning , hvilket gr det muligt for os at f en forhbentlig effektiv og brugbar forhandling med Kommissionen og Rdet for at retfrdiggre det manglende svar fra Kommissionen p samtlige punkter i gr aftes .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
S er det klart .
<P>
Er Parlamentet enig i ordfrerens forslag om at vedtage artikel 69 , afsnit 2 ?
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
( Forslaget om udsttelse af afstemningen vedtoges )
<SPEAKER ID=54 NAME="Hulthn">
Hr. formand , jeg vil tydeliggre punkt 11 , som vi skal stemme om .
Det drejer sig ikke om at skabe nye fremgangsmder , men om at f den kologiske dimension med ind i Lissabon-processen .
<P>
Jeg ved , at der har vret spekulationer og tvivl om dette punkt , men det handler alts om at f tilfjet den kologiske dimension til en proces , der allerede findes .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0169 / 2001 ) af Ribeiro e Castro for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om beretning fra Kommissionen om EURES-aktiviteterne 1998-1999 " Mod et integreret europisk beskftigelsesmarked : Hvad EURES kan bidrage med " ( KOM ( 2000 ) 607 - C5-0104 / 2001 - 2001 / 2053 ( COS ) )
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
</P >
<P>
STEMMEFORKLARINGERBetnkning af Schrling ( A5-0177 / 2001 )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i gr var jeg i Rom for at hilse p det nye parlament , der er blevet valgt i Italien .
Til Deputeretkammeret har man bl.a. valgt hr . Fatuzzo .
Nu tror De nok , at det er mig , hr. formand , men det er det ikke .
Som De ved , tilhrte Julius Csar den juliske slgt , og p samme mde tilhrer Fabio Fatuzzo , der er blevet valgt til det italienske parlament , Fatuzzo-familien .
Jeg tog derfor ned til ham for at lyknske ham med valget , og jeg blev ledsaget af chauffren Ugo Gustinetti , som er pensionist . Han sagde flgende til mig : " Som pensionist er jeg en stor tilhnger af denne betnkning om miljprogrammet , for den luft , vi indnder , skal vre ren .
Derfor skal du stemme for betnkningen !
" Det gjorde jeg s , og jeg fulgte sledes det rd , jeg fik af Pensionistpartiets chauffr , Ugo Gustinetti .
<SPEAKER ID=56 NAME="Meijer">
De , der for enhver pris vil have konomisk vkst , betaler for den med svkkelse af naturen og miljet .
Det mest indlysende eksempel herp er den amerikanske Bush-regering , som mener , at udvidelsen af olieudvindingen er meget vigtigere end overholdelsen af Kyoto-klimaaftalen .
Efter at EU har brugt mange fllesskabspenge p utilsigtede miljdelggelser , er ndvendigheden af miljbeskyttelse indlysende .
Det frer forhbentligt til mere klare valg end andre EU-bestemmelser , p grundlag af hvilke man bde hmmer rygningen og sttter tobaksdyrkningen .
En lignende modstrid findes i ansgerlandene .
De vil have penge til anlgningen af motorveje gennem naturomrder , til dmninger , som delgger bredomrder og vandlb , og til en omfattende omstrukturering af distriktsomrderne .
De , der ikke tr vlge mellem konomiens overmagt og beskyttelsen af vores levebetingelser , kommer til at sidde fast i modstridende beslutninger .
Derfor er det godt , at kompromisset i tredjebehandlingen forpligter medlemsstaterne til at informere offentligheden og derved interesserede organisationer og give dem en chance for at udtale sig om projekter .
Finansieringen fra europiske fonde m ikke lngere retfrdiggre fortsttelsen af miljskadelige udgifter .
<P>
Betnkning af de Roo ( A5-0178 / 2001 )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr. de Roos betnkning omhandler direktivet om bestemmelserne for dk .
Jeg talte med min datter , Cristina , som Parlamentet godt kender , og hun sagde flgende til mig : " Nu ved jeg , hvorfor hr. de Roo beskftiger sig med dkkene !
" " Gr du virkelig ?
" , svarede jeg hende .
" Hvor ved du det fra ?
" " Jo , for hr. de Roo har et meget sigende efternavn , nemlig R-o-o .
Kan du ikke se det ?
Hans navn minder om den lyd , der kommer fra dkkene og hjulene .
Ingen anden kunne udarbejde denne betnkning lige s godt som ham .
" Hr. de Roo tilgiver mig sikkert , da han er s sympatisk .
Det er mig derfor en stor glde at stemme for hans betnkning , for der er ingen , der kan give os nogle mere lydlse og sikre dk i Europa end hr. de Roo .
<P>
Betnkning af Mndez de Vigo og Seguro ( A5-0168 / 2001 )
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , den dom , som vi flder over den betnkning , som Antnio Jos Seguro og Iigo Mndez de Vigo har udarbejdet , er dobbelttydig .
Vi medgiver , at betnkningen efter de ndringer , som den har underget , nu afspejler et klart kompromis om at lade et konvent sammenkalde med henblik p reformen af traktaterne , og at den accepterer , at der skal sttes en forfatningsmssig proces i gang .
Vi m imidlertid ogs sige , at betnkningen ikke er s kritisk , som den burde vre , over for resultaterne af regeringskonferencen i Nice .
Med denne betnkning distancerer Parlamentet sig beklageligvis fra den flelse af fiasko , der har vret fremherskende i et Europa , der har indset stats- og regeringschefernes manglende evne til at blive enige om , hvilken vej der skal flges i opbygningen af det politiske Europa , som der mere end nogensinde er brug for p grund af udvidelsen med staterne i steuropa og i Middelhavsomrdet .
Endnu en gang har Parlamentets medlemmer ignoreret , at de er reprsentanter for Europas borgere , har ladet deres opfattelser styre af deres staters regeringer og er paradoksalt nok endt med at blive overhalet af de ansvarlige statspolitikere .
<P>
Nu da prsident Johannes Rau , kansler Gerhard Schrder og premierminister Lionel Jospin har talt , er det min smertelige overbevisning , at hvis flertalsmedlemmerne havde kendt de relevante statslederes sysnpunkter forud , ville denne betnkning , som netop er vedtaget , vret blevet meget anderledes .
Ikke mindst , til vores skam , i selve opfattelsen af Europa-Parlamentet som Den Europiske Politiske Unions centrale sted og institution .
Det er mit hb , at Parlamentet i den fremtidige forfatningsproces vil bevare sin selvagtelse og vise sig mere ansvarligt i sin forvaltning af borgernes interesser og forhbninger , og at vi erkender den rolle , som tilkommer os i det politiske Europa .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg stemte imod betnkningen om Nice-traktaten , men jeg finder det ironisk , at mine kolleger fra de strste politiske partier i Irland , som kritiserede den irske nej-kampagne med , at der ikke var grund til kritik , i dag stttede en betnkning , der er srdeles kritisk over for Nice-traktaten .
De siger en ting hjemme , men gr noget helt andet ude .
Jeg finder det ligeledes bekymrende , at traktaten generelt sttter hele iden om en EU-forfatning , hvilket ikke har vret drftet i de nationale parlamenter .
Nr sprgsmlet bringes op i Irland i forbindelse med folkeafstemningen , fr vi at vide , at det aldrig bliver aktuelt .
Det str dog klart i dag , at det vil ske , og vi er ndt til at vre mere rlige over for befolkningen .
<P>
Det er ret foruroligende , at den svenske statsminister under sit besg i gr opfordrede os til at stemme for .
Man forsger at lgge pres p Irland ved at sige , at hvis vi ikke stemmer for , stopper vi udvidelsen af EU , og det er jo ikke tilfldet .
Det EU , som Nice-traktaten foreslr , er til langt strre skade for de steuropiske lande , fordi det deler Europa .
Vi br strbe efter et Europa , som ikke er klasseopdelt .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , jeg tror , at Nice-traktaten vil g over i historien som et klart eksempel p en forspildt chance , fordi de ubjelige forkmpere for staternes magt str fast p srstaternes selvstndighed .
<P>
Staterne er politiske strukturer , hvis oprindelse ligger i den gede produktionskapacitet og mobilitet som flge af opfindelsen af dampmaskinen , menneskehedens anden teknologiske revolution i henhold til den amerikanske tnker Alvin Tofler .
De gamle kongeriger , grevskaber , hertugdmmer og godser , som indtil da havde udgjort den politiske ramme for samfundenes struktur , blev dermed for sm og ubrugelige .
Men siden Marshall McLuhan beskrev verden som en global landsby , og selvsamme Tofler definerede menneskehedens tredje revolution som informationsteknologien , globaliseringen af de politiske relationer for handlen , konomien , forsvaret , fritiden og s mange andre ting , er staterne ogs blevet for sm og utilstrkkelige og kan ikke lngere bruges til at opfylde borgernes aktuelle behov .
<P>
Foranstaltningerne fra Nice giver ikke den endelige lsning for EU ' s fremtidige udvikling . Det , der er behov for , er mindre kompetence til medlemsstaterne og mere til de europiske institutioner .
Der er behov for en forfatning , et parlament , en europisk regering og en folkevalgt prsident .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning om Nice-traktaten , som jeg lste med en partiformands briller .
Som De ved , er jeg partiformand for et parti , der ikke er et parti , og som hedder Pensionistpartiet .
Jeg er overbevist om , at der i Nice-traktaten er et vigtigt punkt , som vi skal arbejde videre med , nemlig det punkt , hvor man giver udtryk for nsket om oprettelsen , bevarelsen og udviklingen af europiske politiske partier .
Hr. formand , magten - mske er De enig med mig , mske ikke - er meget ofte i hnderne p partierne .
Hvis vi vil have et EU , br vi ogs have europiske partier .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , jeg stemte imod Mndez de Vigos og Seguros betnkning af mange grunde , men isr p grund af det , der skete her til morgen , nemlig forkastelsen af ndringsforslag 28 .
ndringsforslaget gik i alt sin enkelthed ud p at anerkende de nuvrende 15 medlemsstaters politiske og lovgivningsmssige befjelser i drftelserne om Europas fremtid .
Problemet er , at beslutningen er hyklerisk , fordi det anfres , at man anerkender forpligtelsen til at opretholde frihederne og rettighederne i chartret , f.eks. i artikel 4 , men de forsvares ikke i EU , hvilket f.eks. kan ses i forbindelse med brug af tortur i Spanien .
<SPEAKER ID=63 NAME="Bers">
P Det Europiske Rds mde i Nice , der blev afholdt den 8.-11. december , lykkedes det regeringskonferencen at gre visse fremskridt .
<P>
Srligt bemrkelsesvrdig er flgende :
<P>
den 23. erklring om Unionens fremtid og indfrelsen af en bred og uddybende debat ;
<P>
ndringen af artikel 7 i traktaten om Den Europiske Union om overholdelse af de grundlggende rettigheder i medlemsstaterne ;
<P>
strre fleksibilitet i procedurerne med henblik p et styrket samarbejde ;
<P>
udvidelse af kommissionsformandens befjelser og Rdets udnvnelse af ham ved kvalificeret flertal , der - kombineret med de seneste forslag fra den franske premierminister Lionel Jospin - muliggr en vsentlig styrkelse af kommissionsformandens legitimitet og sledes hans autoritet .
<P>
Den foreliggende beslutning skal anspore stats- og regeringscheferne til at g endnu lngere navnlig ved at udtale sig til fordel for en konvention i lighed med den , der havde til opgave at udarbejde chartret om grundlggende rettigheder , og hvis deltagelse i den kommende traktatndring er uundvrlig .
Denne konvention m ikke stille sig tilfreds med at vre et simpelt forum . Vi forventer at se den deltage aktivt i debatten og i udarbejdelsen af den nste traktat , der skal udformes som en forfatning .
<P>
Det er tvingende ndvendigt , at de nationale parlamenter ratificerer Nice-traktaten .
Teorien om en omfattende krise , der retfrdiggr en opfordring til ikke at ratificere traktaten , er pure opspind , der udgr en fare for udvidelsen og hindrer den ndvendige debat .
<SPEAKER ID=64 NAME="Berthu">
I gr s vi et godt eksempel p en af de metoder , der anvendes regelmssigt i europiske anliggender for at skjule problemerne og for at undg , at offentligheden fr kendskab til dem .
I debatten om Nice-traktaten har man knapt talt om tiden efter Nice .
Alle de fderalistiske talere har en efter en frt an i bestrbelserne p at proklamere nedsttelsen af en konvention p Rdets nste mde i Laeken under belgisk formandskab - der netop gr ind for den ultrafderalistiske linje - der skal indlede en " konstitutionel proces " , som skal kulminere med vedtagelsen af en " forfatning for Den Europiske Union " , som regeringskonferencen i 2004 skal vedtage .
Sledes anser man ratificeringen af Nice-traktaten for opnet .
Den diskuteres ikke en gang .
Debatten om 2004 overskygger debatten om Nice , ligesom debatten om 2010 uden tvivl vil overskygge debatten om det kommende projekt , der skal ratificeres i 2004 .
<P>
Det umiddelbare resultat er , at stort set ingen har talt om Nice , og at offentligheden stadig er lige uvidende - undtagen i Irland , hvor man afholder en folkeafstemning - om indholdet af en meget vigtig traktat , der i al hemmelighed skal ratificeres af de nationale parlamenter .
<P>
Vi har udgivet vores modbetnkning om Nice-traktaten for at forsge at redde den franske debat fra dette luskeri .
Navnlig skal det understreges , at Nice-traktaten grundlggende er i strid med nden og tankerne i den franske forfatning , nemlig tankerne om national suvernitet .
<P>
Visse bestemmelser er i ben modstrid med forfatningen .
Man kan bl.a. nvne indfrelsen af Unionens og Fllesskabets integrationsml ( artikel 43 i traktaten om Den Europiske Union ) , ensretningen af statutten for medlemmer af Europa-Parlamentet ( artikel 190 , stk . 5 , i traktaten om Det Europiske Fllesskab ) , oprettelsen af en statut for politiske partier p europisk plan ( artikel 191 i traktaten om Det Europiske Fllesskab ) , udnvnelsen af Kommissionen ved kvalificeret flertal ( artikel 214 , stk .
2 , i traktaten om Det Europiske Fllesskab ) , godkendelse ved kvalificeret flertal af visse internationale aftaler ( artikel 24 i traktaten om Den Europiske Union ) , de nye foranstaltninger , der er truffet med flertal , til indfrelsen af euroen ( artikel 111 og 123 , stk . 4 , i traktaten om Det Europiske Fllesskab ) , fllesskabsbestemmelser om internationale handelsforhandlinger vedrrende tjenester og intellektuel ejendomsret ( artikel 133 i traktaten om Det Europiske Fllesskab ) , medtagelsen af en fllesskabskompetence om modernisering af socialsikringen ( artikel 137 i traktaten om Det Europiske Fllesskab ) eller ivrksttelsen - nu vi er i gang - af en militrstyrke til hurtig indsats ( artikel 17 i traktaten om Den Europiske Union ) .
<P>
Det er utroligt , at den franske regering under disse vilkr og p dette sene tidspunkt ikke en gang overvejer at hre forfatningsrdet .
<SPEAKER ID=65 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betnkningen om Nice-traktaten og Den Europiske Unions fremtid .
Nice-traktaten fortjener , trods sine mangler , klar opbakning , idet den gr EU klar til udvidelsen .
Den kvalitet br ikke undervurderes .
Op til regeringskonferencen var vi tilhngere af en skaldt smal dagsorden og stemte da ogs imod Europa-Parlamentets meget vidtgende nsker .
Dette vil ogs afspejle sig i vores stemmeafgivning om delelementer i denne betnkning , som vi har stemt imod , f.eks. afsnittet om forstrket samarbejde .
<P>
Regeringskonferencen , der sluttede i Nice , viste , at der er store mangler i den mde , EU i jeblikket ndrer traktater p .
Vi ser ligesom resten af Parlamentet positivt p erklring nr . 23 om Den Europiske Unions fremtid .
Men vi er modstandere af store centralt styrede oplysningskampagner .
Vi er derimod meget optaget af , at der i alle lande og i EU kommer en generel debat om Unionens fremtid , sdan at den nste regeringskonference kan vre forberedt langt bedre end den , der sluttede i Nice , med langt strre benhed i beslutningsprocessen og p basis af visionre ider om EU ' s fremtid .
Igangsttelsen af et konvent i stil med det , der udarbejdede charteret om grundlggende rettigheder sidste r , kan i den forbindelse vre et positivt bidrag .
<SPEAKER ID=66 NAME="Caudron">
Alle er enige om , at resultaterne ved den foregende regeringskonference var skuffende og symptomatiske for de begrnsninger , regeringskonferencen har .
Stats- og regeringscheferne indrmmede det i vrigt i erklringen om EU ' s fremtid , der findes som bilag til traktaten .
Denne konstatering har fet Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til at krve , at den kommende regeringskonference - der har til opgave at fortstte med den kommende ndring af traktaterne - baseres p en helt anderledes gennemsigtig og ben proces .
Det foreslr , at man lader sig inspirere af den effektive og meget roste metode , der muliggjorde udarbejdelsen af et europisk charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Det skal alts dreje sig om at nedstte en konvention , der skal sammensttes af medlemmer af Europa-Parlamentet , nationale parlamenter , Kommissionen og medlemsstaternes regeringer .
Den skal mdes i starten af 2002 og vil have til opgave at fremlgge et " konstitutionelt udkast " for regeringskonferencen ( der samles i andet halvr af 2003 ) , som er udarbejdet p grundlag af resultaterne af en bred offentlig debat .
Denne konstitutionelle proces skal resultere i vedtagelsen af en EU-forfatning .
<P>
I betnkningen appelleres desuden til de nationale parlamenter for at f dem til at tale for nedsttelsen af en sdan konvention , nr de udtaler sig om Nice-traktaten .
<P>
Selv om Nice-traktaten har medfrt meget utilfredshed , har den ikke desto mindre fjernet den sidste formelle hindring for udvidelsen .
Nr det er sagt , krver optagelsen af de nye stater en grundlggende ndring af vores institutioners funktioner , der ofte nrmest er paralyseret allerede nu , hvor vi er 15 medlemsstater .
Debatten er i gang .
Adskillige politiske personligheder har haft lejlighed til at komme med deres bidrag . Vi mangler at tilknytte den strst mulige vifte af aktrer og alle europiske borgere .
<P>
Som afslutning vil jeg understrege , at chartret om grundlggende rettigheder skal medtages i traktaten for at opn retskraft .
Dette ville vre et strkt politisk signal til vores medborgere .
Vi har sledes nu tre r til at opbygge de institutioner , der sikrer demokrati , gennemsigtighed og borgerskab til fordel for et socialt strkt Europa .
<SPEAKER ID=67 NAME="Crowley">
Jeg var til stede , men deltog ikke i afstemningen .
<P>
Jeg nsker at give udtryk for min sttte til Nice-traktaten .
Set i lyset af folkeafstemningen i Irland i nste uge flte jeg dog ikke , at det var p sin plads at deltage i afstemningen , da den rkker lngere end traktatens tekst .
<P>
Jeg ser frem til ratificeringen af traktaten , og frst derefter br vi beskftige os med de andre sprgsml .
<P>
Jeg sttter udvidelsen af EU , og vedtagelsen af traktaten fjerner den sidste hindring for udvidelsen .
<SPEAKER ID=68 NAME="Eriksson, Figueiredo, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
. ( EN ) Medlemmerne af de forskellige partier i GUE / NGL-Gruppen stemte imod betnkningen om Nice-traktaten .
<P>
Vi er imod udviklingen i EU mod en stat med strre befjelser inden for politik end medlemsstaterne , hvilket betnkningen i realiteten slr til lyd for .
I stedet for at omdanne EU til en stat mener vi , at EU br gres mere demokratisk .
En demokratisering af EU skal gennemfres ved at indskrnke Kommissionens befjelser og ved at indfre strre benhed og gennemsigtighed i Rdets lovgivende arbejde .
De fremtidige drftelser om EU br ogs omfatte de nationale parlamenters rolle i EU i fremtiden .
I dag er den politiske debat i Europa koncentreret om valg til de nationale parlamenter ( med undtagelse af prsidentvalgene i visse medlemsstater ) , hvilket afspejles i valgdeltagelsen ved de forskellige valg .
De nationale parlamenters rolle i beslutningsprocesserne i Europa skal styrkes .
<P>
Derudover protesterer vi imod militariseringen af EU .
Vi insisterer p , at EU forbliver en civil organisation , og at de alliancefrie landes srlige status respekteres .
<P>
Vi er af den overbevisning , at man p den kommende regeringskonference br overveje oprettelsen af MU ' en p ny og revurdere Den Monetre Unions manglende demokrati og hjreorienterede politikker .
<P>
Vi forlanger , at stabilitetspagten revurderes , og at traktatens artikel 56 skrives om , s ECB bliver underlagt demokratisk kontrol .
<SPEAKER ID=69 NAME="Gasliba i Bhm">
Jeg stemmer for Mndez de Vigo og Seguro-betnkningen , og det skyldes mere forslaget om at overvinde de begrnsninger med hensyn til Unionen , som der stadig er efter Nice-traktaten , end fordi jeg er enig i den .
Jeg er enig i det kritiske syn p den nuvrende traktat , eftersom der har manglet ambition og politisk beslutsomhed til at give den strre politisk indhold og forbedre fllesskabsinstitutionernes beslutningsevne og deltagelse , isr Parlamentet og Kommissionen , for at komme vk fra en funktion , der mere og mere er baseret p mellemstatsligt styre .
Det er meget negativt , at den flles beslutningsprocedure ikke engang er indfrt p de nye omrder , for hvilke det i Nice blev vedtaget , at beslutninger skulle trffes ved kvalificeret flertal .
<P>
Selv om jeg indrmmer , at Nice har bidraget positivt til muliggrelsen af udvidelsen , tror jeg ikke , den er tilstrkkelig .
Faktisk anerkendte medlemsstaterne Nice-begrnsningerne ved at indkalde til en ny regeringskonference , som skal revidere Nice-traktaten i 2004 , med nogle bestemte ml , som skal faststtes endeligt ved mdet i Laeken under det belgiske formandskab i slutningen af ret .
<P>
Jeg er enig med de prioriteringer , som det belgiske formandskab har meddelt i denne forbindelse , isr om at lade de forfatningsmssigt anerkendte regioner deltage i drftelsen om indholdet af den nste traktat .
Jeg gr naturligvis ind for Bruxelles-erklringen , som blev undertegnet i mandags af syv forfatningsmssigt anerkendte regioner , herunder Catalonien , da det m sikres , at de europiske regioner med lovgivningskompetence deltager i vsentligt omfang ikke kun i de indledende drftelser , frst i Laeken og derefter p regeringskonferencen i 2004 , men ogs i beslutningsprocesserne om EU ' s politikker .
For det parti og den koalition , som Convergncia i Uni reprsenterer , er dette forhold af fundamental vigtighed for at sikre Unionens borgere strre deltagelse heri , og det er indlysende , at de forfatningsmssigt anerkendte regioner allerede er reprsenteret , har et ansvar og bidrager p europisk plan p en mde , som Unionen ikke kan se bort fra .
<P>
Jeg vil gerne gentage min sttte til forslaget , for at post-Nice-drftelserne kan blive til en forfatningsproces som den bedste mulighed for at afklare og fastlgge Unionens politiske indhold i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=70 NAME="Ferrer">
Det er ndvendigt at give EU nogle instrumenter til at klare udfordringen med udvidelsen , og dette forklarer vigtigheden af den institutionelle reform , som burde behandles i Nice , og ogs skuffelsen over de opnede resultater og isr over mangelen p ambition og politisk vilje , som stats- og regeringscheferne har udvist , for de har vret mere interesseret i at blokere for beslutningerne end i at finde lsninger , som kunne gre det muligt at mde fremtiden i fllesskab .
Der er ganske vist opnet visse fremskridt , men Nice er meget langt fra det , som var ventet og hbet , eftersom den vedtagne reform ikke tjener til at gre EU mere effektiv og demokratisk i lyset af udvidelsen , hvilket endvidere bevises af bilaget om post-Nice-processen , som er vedfjet til traktatens slutakt .
<P>
Mndez de Vigo og Seguro-betnkningen burde derfor have vret mere overbevisende , for det var vigtigt , at Parlamentet fremhvede de resterende punkter fra Nice og gav et klart signal i denne forbindelse , hvorfor jeg ogs beklager , at visse af ndringsforslagene , som gik i denne retning , ikke er blevet vedtaget .
Men med disse undtagelser indeholder betnkningen nogle forhold , isr i forbindelse med ndvendigheden af at flge samme metode som for den Forsamling , der udarbejdede chartret om grundlggende rettigheder , og ogs ndvendigheden af at indlede en forfatningsproces , som kan kulminere med vedtagelsen af en EU-forfatning , som har fet mig til at stemme for , selv om det er min overbevisning , at Nice har vret en forspildt chance .
<SPEAKER ID=71 NAME="Inglewood">
. ( EN ) De vedvarende omvltninger , som karakteriserer EU af i dag , er en stor brist i EU ' s forfatningsmssige opbygning .
Med Nice-traktaten , der kom s hurtigt efter Amsterdam-traktaten , og som bliver efterfulgt af en ny regeringskonference i 2004 , er det , som om vi lever i en konstant omskiftelig tid .
Der er tegn p , at den kommende regeringskonference vil bringe en vis forfatningsmssig afklaring , hvilket man kun kan glde sig over . For at n dertil er det ndvendigt at g via Nice-traktaten trods dens mange benlyse mangler .
<SPEAKER ID=72 NAME="Krivine">
Resultaterne af regeringskonferencen i Nice lever slet ikke op til den europiske befolknings forventninger .
<P>
For det frste burde det frst og fremmest have drejet sig om Unionens indhold og om opfyldelsen af alle borgeres behov og rettigheder .
Man burde have sat et rigtigt charter om sociale rettigheder og friheder til debat og ikke ratificeret et reduceret charter om grundlggende rettigheder .
Nr sprgsmlet om indholdet en gang var stillet , burde man vre kommet ind p sprgsmlet om en retfrdig finansiering af de europiske politikker og navnlig genoptage diskussionen om beskatning og krve demokratiske forvaltningsmekanismer for at tilfredsstille disse behov .
Kapitalen burde beskattes - Tobin-skatten - og de virksomheder , der afskediger deres ansatte og har overskud , burde straffes , og dette skulle have vret det frste skridt .
<P>
Dernst trnger sprgsmlet om definitionen af indholdet sig p .
Det er ndvendigt , at Europa giver sig selv mulighed for at indfre et reelt demokrati , der handler om alle de vigtige samfundsanliggender og respekterer den europiske befolknings forskellighed , samtidig med at man muliggr et europisk statsborgerskab .
Man m give lnmodtagere og borgere mulighed for at diskutere og have indflydelse p sprgsml som retten til arbejde og de konomiske valg og kontrollere den udvende magt og Centralbanken .
Nice-traktaten og betnkningens forslag str i diametral modstning til dette .
Derfor stemmer jeg imod .
<SPEAKER ID=73 NAME="Lulling">
Jeg ville gerne have stemt for den foreslede beslutning om Nice-traktaten og om EU ' s fremtid - med vores gruppes ndringsforslag - hvis jeg ved en afstemning ved navneoprb havde haft lejlighed til at gre klart , hvad jeg absolut ikke kan g ind for .
<P>
Ligesom den tidligere formand for Kommissionen , Jacques Delors , mener jeg ikke , at vi skal have en europisk forfatning , s lnge der er enkeltstater med deres egne forfatninger , og s lnge der heller ikke er en europisk nation .
<P>
Jeg hrer heller ikke til dem , der beklager , at bestemmelsen om kvalificeret flertal ikke blev udvidet til ogs at omfatte skatteanliggender p regeringskonferencen i Nice .
Endnu er vi ikke kommet s vidt , at et tilfldigt flertal i Parlamentet kan trffe beslutninger hen over hovedet p de nationale parlamenter , om og hvor hje afgifter medlemsstaterne skal opkrve .
Derfor ville jeg gerne have stemt imod denne passus ved navn .
<P>
Jeg har altid vret for , at fundamentale og konstitutionelle anliggender skal vre underlagt enstemmig beslutningstagning .
Derfor ville jeg ogs gerne ved navn have stemt imod paragraffen , der , i vrigt fejlagtigt , fr os til at tro , at dermed vil den politiske og sociale uddybning af unionen blive pvirket .
Min helt klare holdning i denne forbindelse er , at jeg alt taget i betragtning ikke kan g ind for beslutningen .
<SPEAKER ID=74 NAME="Marchiani">
Mine kolleger i den franske delegation i Gruppen Union for Nationernes Europa og jeg har stemt mod Nice-traktaten , men i betragtning af de meget afvigende begrundelser , der er fremsat af vores kolleger her i Parlamentet , mener vi , at det er ndvendigt at prcisere vores begrundelser for at f alt p det rene .
<P>
Vi stemte ikke for Nice-traktaten , og det var ikke fordi , den ikke gr langt nok , som de mest inkarnerede tilhngere af fderalismen tror , eller fordi den tvrtimod gr for langt , som man hrer p gangene fra visse skizofrene personer , der hemmeligt drmmer om at stte maskinen i bakgear , men simpelthen fordi den gr i den forkerte retning .

<P>
Eftersom vi var strkt foruroliget over de mange forslag fra Parlamentet , s snart det drejer sig om at overveje nye suvernitetsafstelser for Unionens medlemsstater , har vi indimellem vret gldeligt overrasket over den endelige tekst .
Bde fordi den p det funktionelle plan er en seris opbremsning p den overnationale afvej , der hurtigst muligt skal fre til en definitiv afskaffelse af nationalstaterne til fordel for en altdende og ukontrollerbar Kommission . Men ogs fordi den ved gennem flere tarvelige fortielser vedbliver med at forberede udvidelsen og sledes husker os p , at Europa frst og fremmest og inden at vre et standardiseret og ensrettet indre marked er en politisk konstruktion , hvor befolkningerne i st- og Centraleuropa eller Middelhavsomrdet , som stadig er udelukket herfra , selvflgelig har en plads .
<P>
Men p trods af disse f sunde reaktioner har Nice-traktaten ikke formet at komme uden om den for de europiske folk og demokratier delggende logik , som i overensstemmelse med erklring 23 om post-Nice-processen gr ud p at inddrage Den Europiske Union i en forfatningsmssig dynamik , der , om de franske statsoverhoveder hr . Chirac og hr .
Jospin bryder sig om det eller ej , kun kan fre til en fderal europisk stat , hvis fremtidige hvdelse og funktion er fuldstndig uforenelig med viderefrelsen af nationalstater . Og selv om der allerede i den politiske semantik findes tiltag , der er lige s upassende som denne umulige fderation af nationalstater - man skal blot huske p den uvurderlige demokratiske centralisme - har historien lrt os , at befolkningerne fr eller siden vil gre oprr mod det , der i bedste fald er en tragisk fejltagelse og i vrste fald en utilgivelig lgn .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til artikel 137 i forretningsordenen )
<SPEAKER ID=75 NAME="Meijer">
Topmdet i Nice tog sigte p udvidelsen af EU og i hvert fald ikke p en mere demokratisk og oversigtlig beslutningstagningsproces inden for EU .
I stedet for for en gangs skyld at sge tilslutning til Den Europiske Menneskerettighedskonvention bekendtgjorde man det europiske charter om grundlggende rettigheder med en fuldkommen uklar status .
Selv om Rdet for lnge siden tabte sin ret som overvger af de nationale interesser og nu kun spiller en rolle som garant for hemmeligholdelse og kaos , viste stemmeforholdene inden for Rdet sig fortsat at vre vigtigere end Parlamentets og de nationale parlamenters medbestemmelsesret .
Nice gr ikke den europiske labyrint mere ben og holdbar .
Med snart mske mere end 30 medlemsstater lber EU ' s indviklede og uigennemskuelige beslutningstagningsproces hblst fast .
Jeg slr derfor til lyd for en anden model uden Rdet , men med mere indflydelse til vlgerne .
Kommissionen stiller forslagene , Parlamentet trffer den endelige beslutning herom , og de nationale parlamenter afgr efterflgende , om deres medlemsstat forpligter sig til den beslutning .
Det er ikke en tvrnational model eller regeringsmodel , men en interparlamentarisk model , som tager sigte p anerkendelse af demokratiet og forskellighed i stedet for p en stat med flere befolkningsgrupper , som overlader de afgrende beslutninger til internationale koncerner og NATO .
Det alternativ giver ordfreren ikke , og derfor stemmer jeg sammen med en stor del af min gruppe imod .
<SPEAKER ID=76 NAME="Miller">
. ( EN ) Labour-medlemmerne i Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder Nice-traktaten , som bner for udvidelsen af EU , hvilket er et flles ml for alle medlemsstater i EU p lige fod med de skiftende britiske regeringer .
Snakken om , at Nice-traktaten vil omdanne EU til en centralistisk superstat , er noget vrvl og blev med rette afvist under forhandlingerne i gr som vrende uden hold i virkeligheden .
<P>
Denne beslutning anerkender , at den sidste institutionelle hindring for en udvidelse nu er fjernet , og det bifalder vi .
Beslutningen tager ogs fat p behovet for yderligere reformer , som Labour har forpligtet sig til i forsget p at opn strre effektivitet , benhed og gennemsigtighed i EU .
<P>
Ikke desto mindre indeholder beslutningen ubegrundet kritik af Nice-traktaten samt forslag til fremtidige planer , der kommer drftelserne om Europas fremtid , som skal finde sted over de nste par r , i forkbet .
En rkke af forslagene foregriber begivenhedernes gang , og nogle af forslagene er nppe nskvrdige . Labour-medlemmerne har derfor besluttet at undlade at stemme om teksten .
<SPEAKER ID=77 NAME="Sacrdeus">
Hovedopgaven p regeringskonferencen i Nice var at muliggre EU ' s udvidelse .
Samtlige 15 nationale parlamenter i medlemsstaterne vil i 2001 ratificere Nice-traktaten , p trods af at flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer lader til at vre utilfredse med traktaten .
Derfor mener vi svenske Kristelige Demokrater , at punkt 42 i betnkningen , om bl.a. Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse om tilslutningstraktaterne , kunne formuleres meget mere positivt og imdekommende .
Hvordan vil dette punkt blive modtaget i f.eks. Estland , Polen og Cypern ?
<P>
Mit parti kan ikke godkende betnkningens punkt 25 , der bner for indfrelsen af et europisk skatteniveau , oven i kbet med beslutningsregler , der bygger p kvalificeret flertal .
Alle erfaringer viser , at nye beslutningsniveauer for skatteopkrvninger frer til hjere skatter og frre penge til borgerne , vores vlgere .
<P>
Et andet kernesprgsml for de nationale parlamenters og regeringers beslutningskompetence , ud over skatteretten , er forsvarspolitikken .
De svenske Kristelige Demokrater kan derfor heller ikke godkende den aktuelle betnknings punkt 31 , hvori der str , at forsvarspolitikken skal indg i " det forstrkede samarbejde " eller " den europiske integration " .
<P>
Vi svenske Kristelige Demokrater er glade for to forslag til historiske og helt ndvendige forbedringer , der indgr i betnkningen .
For det frste drejer det sig om en forbedring af borgernes og de nationale parlamenters indblik i og kontrol med Rdets arbejde , idet mderne i Ministerrdet skal vre bne , nr Rdet vedtager love .
Det er en sag , som jeg konsekvent har arbejdet for i Europa-Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , og som der i stigende grad har vret sttte til .
Nu deler ogs hele Parlamentet denne holdning .
For at kunne tale om demokrati - og ikke kun om diplomati - inden for EU skal denne benhed etableres , det vil sige , at vi anbefaler , at betnkningens punkt 11 og ndringsforslag 68 godkendes .
<P>
For det andet handler det om at praktisere og prcisere subsidiaritetsprincippet .
Der er ikke t europisk folk , men temmelig mange .
Der er ikke t europisk modersml , men temmelig mange .
Der er ikke n flles europisk nation , men temmelig mange .
Der er ikke n flles europisk kultur , men temmelig mange .
<P>
Set ud fra disse faktiske forhold og ud fra grundlggende vrdier som menneskerettigheder , demokrati , benhed , tydelig politisk ansvarstagen og garanti for kulturel og sproglig ligestilling inden for EU bifalder vi Kristelige Demokrater ndringsforslag 77 om en klar afgrnsning af EU ' s politiske kompetenceomrder .
Det falder helt i trd med , at borgerne ikke nsker get afstand til beslutningstagerne og tiltagende europisk politisk centralisering .
<SPEAKER ID=78 NAME="Savary">
Som altid gr der en rkke prvelser og behov forud for den europiske opbygning .
Den vsentligste prvelse i de kommende r er ogs et historisk krav , og det er naturligvis valget at genforene kontinentets geografi med dets historie og fortstte med udvidelsen , der i dag muliggr en demokratisering og betragtelige konomiske reformer i landene i Central- og steuropa .
<P>
Nice-traktaten , som Mndez de Vigo-betnkningen omhandler og med stor rlighed og njagtighed kommenterer , er frst og fremmest et betydningsfuldt politisk valg truffet af et Europa , der endelig er genforenet p grundlag af dets grundlggende vrdier som demokrati , frihed , solidaritet og kultur .
Til denne for vores fremtid vigtige politiske ambition , der i sig selv retfrdiggr en ratifikation , bidrager Nice-traktaten ganske vist ikke med institutionelle reformer , der er hensigtsmssige for en demokratisk og sammenhngende gennemfrelse af en europisk politisk magt , der tller 27 lande eller flere .
<P>
Vanskelighederne i Nice med at n til enighed blandt de 15 medlemslande om Unionens kommende institutioner beviser , hvis det er ndvendigt , hvilke begrnsninger en regeringskonference vil have , nr der kommer endnu flere medlemsstater .
<P>
Derfor glder jeg mig over , at vores ordfrer foreslr oprettelsen af en konvention i lighed med den , der udarbejdede det europiske charter om grundlggende rettigheder med henblik p at forberede den nste regeringskonference p en fremtidig europisk forfatning .
<P>
Denne etape , og det vil vi ikke skjule , vil udgre et historisk jeblik i den europiske konstruktion , der p uigenkaldelig vis skal forbinde vores befolkninger og deres fremtid .
<P>
Derfor skal en offentlig og demokratisk debat , der er ben for alle borgere , g forud for denne frkonstitutionelle etape for at fjerne enhver tvivl om det Europa , vi vil bygge sammen .
En Europa-politik eller en Europa-business ?
En Europa-magt eller en klub af lande , der er lammede af konsensusreglen ?
<P>
Den offentlige debat , der blev fastlagt i Nice , samt konventionsmetoden , som vi har bekrftet her , er betingelser for den ndvendige demokratisering af debatten og det , der str p spil for Europa .
<SPEAKER ID=79 NAME="Scallon">
. ( EN ) P trods af min respekt for ordfreren , hr . Mndez de Vigo , stemte jeg i dag imod hans betnkning om Nice-traktaten .
Det betyder imidlertid ikke et nej til Europa .
<P>
Den irske befolkning har ikke haft en udtmmende debat om betydningen af ndringerne i Nice-traktaten for Irlands suvernitet og uafhngighed .
Vi behver ikke at tage stilling til traktaten frend i slutningen af 2002 , og dog presser den irske regering befolkningen til at stemme , selv om den kun har haft ca. tre uger til at fordje de f oplysninger , den er blevet fodret med .
De irske vlgere har ret til at f at vide , hvilke konsekvenser traktaten har for befolkningen i Irland og i Europa som helhed , ogs hvad angr ansgerlandene .
<P>
I en nylig national meningsmling svarede ni ud af 10 irere , at de ikke forstod Nice-traktaten , og der er rigtig mange sofavlgere .
Jeg er ikke i tvivl om , at man ser den samme tendens i mange andre medlemsstater , og det er bestemt ikke den mde , hvorp man ger borgernes politiske engagement lokalt , nationalt og p europisk plan .
<P>
For en lille nation indeholder Nice-traktaten mange foruroligende punkter .
Irland er f.eks. udelukket fra at deltage i et strre samarbejde p grund af landets selskabs- og energibeskatningspolitik .
Et andet eksempel er tabet af vetoretten , som er den eneste sikre mde , hvorp et lille land kan sikre sig indflydelse p beslutningerne og beskytte sine interesser . Endelig er der undergravningen af Irlands neutralitet ved et stadigt mere militariseret Europa , hvor Nice-traktaten for frste gang introducerer en styrke under NATO , den hurtige udrykningsstyrke , og en militr kommandostruktur i EU .
<P>
Der er ogs udbredt bekymring over et charter om grundlggende rettigheder , som tydeligvis bliver bindende i 2004 , som en forfatning eller forfatningstraktat , der via EF-Domstolens afgrelser kan have forrang for den irske forfatning og de irske domstole .
Den irske forfatning er et omhyggeligt udtnkt dokument , som vrner om de vrdier og den tro , som har holdt sammen p den irske befolkning i medgang og modgang .
<P>
Den vrner bl.a. om den forfatningsmssige beskyttelse af liv , gteskab og familie og br ikke vre srbar over for beslutninger truffet uden den irske befolknings fulde accept .
<P>
Desvrre glimrer EU ' s kristne grundlag og arv ved sit fravr i chartret .
Et Europa , der strber efter kontinental magt , og som er stolt af de konomiske fremskridt og den intellektuelle kapital , burde bestemt ikke vre bange for at anerkende sin ndelige dimension . En dimension , som vil give os styrke p vejen mod fred og sikkerhed .
<SPEAKER ID=80 NAME="Souchet">
Fderalisternes vrede over Nice-traktaten , som ogs tydeligt fremgr af Mndez de Vigos og Seguros betnkning , er ved frste jekast overraskende . For Nice-traktaten er overhovedet ikke en kursndring eller en grundlggende ndring af den europiske konstruktion , der skal fremme en harmonisk forening af vores kontinent .
Nice-traktaten bruger tvrtimod udvidelsen til retfrdiggrelse af og ny ansporing til ivrksttelse af endnu mere supranationalitet , mere centralisering og mere overstatslighed .
Nice-traktaten er derfor ideologisk fuldstndig p linje med de foregende traktater . Den styrker de supranationale institutioner og skaber nye supranationale elementer som europiske politiske partier eller en ens statut for de europiske parlamentsmedlemmer .
Den medtager for frste gang en mlstning om integration i traktaterne , der ikke blot skal anvendes p fllesskabsomrdet , men ogs , for intet m komme i vejen for ideologien , i regeringssamarbejdet .
<P>
S hvorfor s meget brok i denne fderalismens gamle heksekedel , som Parlamentet jo er , over en traktat , der kkt udbreder den dominerende filosofi ?
Kan det vre fordi , at vi med Nice-traktaten , som Georges Berthu antydede , str over for en ny inkarnation af en fderalisme , der fjerner sig endnu mere fra det nationale aspekt til fordel for befolkningsaspektet , det vil sige antallet af indbyggere ?
Kan vi sledes skimte - navnlig med stemmevgten i Rdet og Kommissionen , der p befolkningsniveau er tt forbundet med begrebet om demografisk netvrk - de europiske institutioners nye ansigt , hvor begreberne balance og lighed forsvinder til fordel for en dominans af de stater eller de grupper af stater , der har det strste antal indbyggere .
Man arbejder sledes mod et forenet Europa , men ikke med ligevrdige eller lige respekterede stater , men med ulige befolkninger .
<P>
For at komme vk fra denne rent ud sagt tvivlsomme retning skal man i hvert fald ikke prbe sig den gamle fderalisme i modstning til den nye .
For at undg de antidemokratiske afveje , der truer den europiske konstruktion , m man omforme den , s den stemmer overens med respekten for de nationale demokratier .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til artikel 137 i forretningsordenen )
<SPEAKER ID=81 NAME="Sylla">
Jeg har besluttet mig til at stemme mod hr . Mndez de Vigos og hr .
Seguros betnkning , selv om jeg er overbevist europer og bekymret for EU ' s fremtid . Men jeg mener ikke , at betnkningen giver en egentlig garanti for retfrdige udvidelsesbetingelser for alle landene .
<P>
Desuden giver det faktum , at chartret om grundlggende rettigheder ikke er bindende , ikke mulighed for at udarbejde et system til et Europa , hvor de mest beskedne rettigheder stadig er en prioritet , nemlig f.eks. beskyttelse af lnmodtagerne over for visse arbejdsgiveres arrogance .
<P>
Endelig er jeg yderst bekymret over en manglende klar faststtelse af lige sociale , konomiske og politiske rettigheder blandt udlndinge og indvandrere og de europiske borgere p et tidspunkt , hvor vi ser en opblusning af populistiske og fremmedfjendske stemmeresultater i hjertet af Europa - strig , Lombardiet , Italien og Schweiz . Den ekstreme vold , der udves af bevgelser p den yderste hjreflj i Tyskland eller af hooligans i Storbritannien , skbnen for de mange tusinde mennesker , der bor illegalt i vores lande og er prisgivet kriminelle af enhver art , er ogs meget alvorlige udeladelser .
Den manglende retsforflgelse af " El Ejido-volden " i Spanien , som kommentatorerne kalder pogrom , er ikke Europa vrdig .
<P>
Endelig er udvidelsen mod syd , navnlig mod Afrika , der kmper mod en konomisk , sundhedsmssig og miljmssig elendighed , ikke en egentlig prioritet , og der er intet fastsat med hensyn til en slettelse af tredjelandenes gld og en forgelse af bistanden . Ogs den manglende overvejelse om at genfinde balancen i CFA-francen over for dollaren , yenen og vores euro vil forge en voksende ubalance .
<P>
IMF ' s og Verdensbankens mea culpa burde medfre , at man gr Afrikas udvikling til en prioritet i betragtning af vores kolonihistorie .
<P>
Men dette gr ikke ordfrernes serise arbejde mindre betydningsfuldt og ej heller de seneste erklringer fra den franske premierminister , Lionel Jospin , der gr i retning af et Europa , der er mere solidarisk og retfrdigt , men som virker i modstrid med hr . Schrders og hr .
Blairs holdninger . Vores Europa fortjener , at Nice-traktaten kommer til at ligne eller i det mindste nrmer sig de seneste erklringer fra de to franske statsoverhoveder .
<SPEAKER ID=82 NAME="Vachetta">
Nice-traktaten bekrfter , at den europiske konstruktion ikke er et politisk , demokratisk og bent projekt .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om udvidelse er den eneste foreslede mulighed at tage fra Syd for at give til st samtidig med , at man bestrber sig p at reducere midlerne til den flles landbrugspolitik .
Hvis man nsker , at udvidelsen skal vre mere end blot en udvidelse af markedet og eurozonen , m Europa gre en indsats i medfr af strukturfondene for at reducere forskellene i udviklingen og hjlpe de mindst udviklede regioner i Unionen .
De nuvrende midler er utilstrkkelige med henblik p behovene hos de nye befolkninger , som faktisk kommer med i EU , men ogs fordi der stadig findes uacceptable uligheder i Unionen , som den ser ud i dag .
<P>
Et helt nyt europisk projekt skal flges op af en radikal ndring af tankegangen bag den flles landbrugspolitik .
Det er ndvendigt , at landmndene i steuropa inddrages i denne omdefinering af den flles landbrugspolitik ( beskftigelse , fysisk planlgning , milj , solidaritet med landmndene i den tredje verden , produktivitet , bistandspolitik , der fremmer eksporten ) .
Endelig kan udvidelsen kun lykkes , hvis Europa placerer de sociale sprgsml centralt i processen , navnlig sprgsmlene om befolkningernes arbejds- og livsvilkr .
<P>
I betnkningen beskftiger man sig nsten udelukkende med udvidelsessprgsmlet i lyset af EU-institutioner uden at tage forbehold for den ndvendige opbakning og tilslutning blandt folk og i befolkningerne .
<P>
Betnkning af Myller ( A5-0175 / 2001 )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines">
Jeg vil gerne forklare PPE-Gruppens nej til Myller-betnkningen ved at sige , at vi fuldt ud sttter Kommissionens projekt og miljhandlingsprogram .
Kommissionen har udarbejdet et strlende program , meget velafbalanceret , videnskabeligt og meget fremtidsorienteret , som efter Kommissionens planer skulle vre et dokument , der ville n til Johannesburg med hele Europas vrdighed , hvor der skulle fremlgges en gennemfrlig og anvendelig miljpolitik , som var tilgngelig for borgerne og kunne gennemfres og overfres til virkeligheden .
<P>
Parlamentet har imidlertid indfrt en lang rkke ndringsforslag .
Nogle af disse kan vi som gruppe ikke acceptere .
For at vise vores gode vilje har vi som gruppe udvidet vores normale horisont i miljsprgsml , vi har tilfjet en klar sttte til bymiljet , som ikke eksisterede tidligere , vi har get interessen for landskabet og landmiljet , vi har ogs stttet kommunernes deltagelse , som ikke var med i forslaget , og vi har endvidere ogs med stor entusiasme stttet folkesundheden .
<P>
Imidlertid finder vi , at der er indfrt nogle foranstaltninger , som er umulige af opfylde for borgerne .
Kvoten er hvet s meget , at den umuligt kan opfyldes , heller ikke af ansgerlandene .
Og vi mener , at man m regere med hovedet og med solidaritet over for borgerne .
Vi kan ikke bestemme ting , for at vi , parlamentsmedlemmerne , kan komme med p fotos og s prale af , at vi tilhrer den " grnneste " af alle grupper , nr vi samtidig skaber et stort problem for borgerne .
<P>
Hvad angr mrkningen , f.eks. , ville opfyldelsen af standarden krve , at alle virksomheder , ogs de mindste , skulle rde over et kmpe bureaukrati til udfyldelse af etiketter , og endvidere skulle de sm virksomheder tegne ansvarsforsikring .
Det ville vre vanvittigt , hvad borgerne skulle gre , hvis dette blev gennemfrt .
Med hensyn til afgifterne ville en generel europisk afgift g ud over de fattigste , dem , der bor uden for byerne osv . Af alle disse rsager har vi stemt imod , for vi kmper for borgerne , for en brugbar model og for den sunde fornuft .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , Myller-betnkningen er en betnkning uden en konkret handlingsplan , sdan som den er forelagt til afstemning .
Den uklarhed , som kendetegner betnkningen , indebrer isr en risiko for , at man kun fokuserer p en rkke ijnefaldende sager , ssom indfrelsen af CO2-afgifter og Kyoto-normen .
Betnkningen udelader essensen og isr sprgsmlet om , hvorvidt levebetingelserne kan beskyttes bedre end hidtil .
Indtil nu har man isr fokuseret p at ge byrderne i stedet for at give incitamenter til at leve mere miljbevidst .
Desuden forbigr man endvidere den absolutte ndvendighed af at gennemfre en harmonisering p internationalt plan , for s lnge man ikke er i stand til det , forrssager det isr for Europa en negativ virkning , og det virker handelshindrende .
Af ovennvnte grunde stemte jeg hverken for eller imod ved afstemningen .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ogs imod fru Myllers betnkning , men ikke af de rsager , som Cristina Gutirrez lige gjorde s udmrket rede for .
Jeg snakker ofte med pensionister og ldre , og derfor har jeg ogs snakket med dem om miljet , som vi vedtager s mange bestemmelser om her i denne flotte mdesal i Bruxelles og i den endnu flottere og endnu strre mdesal i Strasbourg .
Da jeg talte med dem , gav de udtryk for , at de var i tvivl om noget .
" Med jeres betnkninger og miljprogrammer forsger I at gre luften ren og god og at gre landskaberne smukke , men hvem er det , I gerne vil skabe gode betingelser for ?
Er det de unge , de midaldrende eller de ldre ?
" Jeg kan se , at der i disse programmer mangler en mlstning om et renere milj for de ldre , for det er dem , der har mest brug for det .
Hvis de ldre fr et renere milj , fr de , der er unge ligesom Dem , hr. formand , ogs et renere milj .
<SPEAKER ID=86 NAME="Bers og Garot">
Den franske socialdemokratiske delegation har altid forsvaret og opmuntret til en styrkelse af de positive forbindelser , der findes mellem landbruget og miljet .
Det er derfor , vi sttter den overordnede mlstning i Myller-betnkningen .
<P>
Men alligevel kan vi ikke acceptere , at man under dkke af et ndringsforslag ( 150 ) forsger at s tvivl om selve grundlaget for den flles landbrugspolitik .
Vi gr ikke ind for at overfre produktionssttten .
Den flles landbrugspolitik i dag har intet at gre med den , vi havde for 40 r siden , den er blevet grundlggende ndret .
Vi nsker at fortstte dette arbejde , men ikke p en lumsk mde .
ndringer er allerede mulige og nskelige , og det sttter vi .
Men vi kan ikke sttte dette ndringsforslag , der vil fre til , at man sr tvivl om en stor del af den flles landbrugspolitik uden at medtage den i en samlet ndring .
<SPEAKER ID=87 NAME="Fitzsimons">
Som medlem af Europa-Parlamentets Miljudvalg hber jeg , at USA ' s regering og EU kan forhandle en aftale p plads , der vil sikre en fortsat nedbringelse af mngden af drivhusgasser .
Sagen er den , at jo hjere forbruget af drivhusgasser er , jo strre er effekten p klimandringerne , som igen har en katastrofal effekt p kystsamfund og samfund ikke blot i Europa , men p verdensplan .
<P>
Jeg er fuldt ud klar over EU ' s forberedelser til verdenstopmdet om bredygtig udvikling , som afholdes i Sydafrika i 2002 .
Jeg sttter de fire hovedlinjer , som Kommissionen har opstillet under forberedelserne til topmdet .
EU skal sge at beskytte de naturrigdommene , som er selve grundlaget for konomisk udvikling , strbe efter at fremme miljeffektiviteten , fremme en bredygtig udnyttelse af vandomrder og energi samt forsge at bryde den onde cirkel af fattigdom og nedbrydning af miljet .
<P>
Jeg bifalder ogs , at Kommissionen anerkender , at den mest hensigtsmssige fremgangsmde for at sikre fuld gennemfrelse af handlingsplanerne bedst fastlgges inden for rammerne af FN .
<P>
10 r efter det vigtige topmde i Rio de Janeiro er forventningerne endnu ikke indfriet .
Presset p miljet er blevet strre , og fattigdommen breder sig p verdensplan .
Vi m alle gre en ekstra indsats for at sikre , at nste rs verdenstopmde er klar til at tage udfordringen op og sikre en bredygtig udvikling , der beskytter de nuvrende samfund .
<P>
Fllesskabets femte miljhandlingsprogram beskytter mennesker mod de negative effekter af luftforurening .
Da det er klart , at det femte handlingsprograms langsigtede ml ikke kan opns uden besvr , har Kommissionen ganske rigtigt besluttet at benytte en trinvis fremgangsmde , der faststter skaldt forelbige miljml til 2010 .
<P>
Miljudvalget vil i den forbindelse fortsat spille en vigtig koordinerende rolle .
<SPEAKER ID=88 NAME="Gallagher">
. ( EN ) Som medlem af Europa-Parlamentet hber jeg , at USA ' s regering og EU kan forhandle en aftale p plads , der vil sikre en fortsat nedbringelse af mngden af drivhusgasser .
Sagen er den , at jo hjere forbruget af drivhusgasser er , jo strre er effekten p klimandringerne , som igen har en katastrofal effekt p kystsamfund og samfund ikke blot i Europa , men p verdensplan .
<P>
Jeg er fuldt ud klar over EU ' s forberedelser til verdenstopmdet om bredygtig udvikling , som afholdes i Sydafrika i 2002 .
Jeg sttter de fire hovedlinjer , som Kommissionen har opstillet under forberedelserne til topmdet .
EU skal sge at beskytte de naturrigdommene , som er selve grundlaget for konomisk udvikling , strbe efter at fremme miljeffektiviteten , fremme en bredygtig udnyttelse af vandomrder og energi samt forsge at bryde den onde cirkel af fattigdom og nedbrydning af miljet .
<P>
Jeg bifalder ogs , at Kommissionen anerkender , at den mest hensigtsmssige fremgangsmde for at sikre fuld gennemfrelse af handlingsplanerne bedst fastlgges inden for rammerne af FN .
<P>
10 r efter det vigtige topmde i Rio de Janeiro er forventningerne endnu ikke indfriet .
Presset p miljet er blevet strre , og fattigdommen breder sig p verdensplan .
Vi m alle gre en ekstra indsats for at sikre , at nste rs verdenstopmde er klar til at tage udfordringen op og sikre en bredygtig udvikling , der beskytter de nuvrende samfund .
<P>
Fllesskabets femte miljhandlingsprogram beskytter mennesker mod de negative effekter af luftforurening .
Da det er klart , at det femte handlingsprograms langsigtede ml ikke kan opns uden besvr , har Kommissionen ganske rigtigt besluttet at benytte en trinvis fremgangsmde , der faststter skaldt forelbige miljml til 2010 .
<SPEAKER ID=89 NAME="Goebbels og Poos">
Vi har stemt for Myller-betnkningen , fordi vi mener , at den gr i den rigtige retning , og at den giver et overordnet indtryk af de politikker , der skal ivrksttes inden for rammerne af miljbeskyttelse .
Det er vigtigt , at begrebet bredygtig udvikling tages i betragtning p alle beslutningsniveauer og i alle sektorer .
De offentlige myndigheder ( europiske , nationale , kommunale og lokale ) opfordres ligeledes til at medtage disse overvejelser .
<P>
Virksomhederne har en stor del af ansvaret for de aktuelle problemer .
Dog m man ikke glemme , at borgerne besidder en enorm magt og kan pvirke de miljmssige overvejelser med hensyn til virksomheders investeringer .
En af prioriteterne skal fortsat vre en oplysning af den brede offentlighed .
Da miljet ikke kender grnser , er det desuden vigtigt , at den europiske lovgivning overholder nrhedsprincippet , det vil sige , at den ikke lovgiver for meget p europisk niveau og overlader det til de nationale myndigheder lokalt at definere den bredygtige udvikling , der som begreb bde omfatter beskyttelsen af miljet , men ogs den konomiske og sociale sammenhng , der er ndvendig for mennesker .
<P>
Det er derfor , vi ikke har stemt for visse ndringsforslag , som vi mener , gr ud over disse rammer .
<SPEAKER ID=90 NAME="Grossette">
Jeg har stemt imod .
<P>
Meningen med dette handlingsprogram er at faststte mlstninger og udarbejde en platform til overvejelse for at gennemfre de kommende fllesskabsaktioner p dette omrde .
<P>
I lighed med mange af de andre kristelige demokrater har jeg en klar holdning til denne betnkning .
Det drejer sig om at sende et strkt signal under frstebehandlingen , s vi skaber en bedre sammenhng og en mere hensigtsmssig balance og realistisk vision ved den nste behandling .
<P>
Betnkningen i dag vil medfre flgende vanskeligheder .
<P>
Den stter alt for prcise ml , der medfrer manglende fleksibilitet og blokerer helt for kommende fllesskabsinitiativer .
Dette er tilfldet med faststtelse af miljskatterne eller de meget prcise indikationer for ndringen af den flles landbrugspolitik , som jeg dog gr ind for .
<P>
Desuden er visse ndringsforslag i strid med direktiver , der allerede er vedtaget af Parlamentet , og nogle opstter for restriktive rammer for de ndringsforslag , der snart skal behandles .
Det er tilfldet med sprgsmlet om miljansvar .
<P>
En sdan betnkning skal tillade den ndvendige fleksibilitet for at tilpasse de europiske aktioner gennem udvikling af den videnskabelige forskning og tekniske fremskridt .
<SPEAKER ID=91 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi stemmer for fru Ritta Myllers betnkning , bl.a. fordi den kaster lys over de problemer , som Rdets forslag medfrer i forbindelse med det sjette flles handlingsprogram om milj .
Intentionerne , ambitionerne og de nvnte prioriteter er ofte prisvrdige . Men en tilfredsstillende belysning af mlstninger - hvad er bredygtig udvikling ?
- og en definition af politikker , midler og tidsfrister findes fortsat ikke .
<P>
Nr det drejer sig om at gennemtvinge de liberale konomiske reformer og forsvare de private finansielle magthaveres srlige interesser , udarbejder Rdet strenge bestemmelser .
Nr det drejer sig om at lse miljkrisen og hermed forsvare befolkningens kollektive interesser , stiller det sig tilfreds med meget overordnede lsninger .
Kontrasten er slende og kan ikke overses .
<P>
Miljkrisen , der i dag er menneskeskabt , fr nring fra den dynamiske liberale kapitalismes grdighed , som Rdet fremmer .
Ivrksttelsen af en bredygtig udviklingspolitik krver en radikal kursndring p det konomiske omrde . En kursndring , som Maastricht- og Amsterdam-traktaterne vil forhindre i konkurrencens , arbejdsgivernes og den private investerings navn .
Men man kan ikke bde forsvare de store aktionrer og de miljmssige krav eller sociale behov generelt .
<SPEAKER ID=92 NAME="Meijer">
Miljdelggelsen er menneskets vrk .
I stedet for rlig fordeling af det bestende udbytte af naturressourcerne strbte vi efter endnu mere udbytte for at gre folk mindre fattige eller endnu mere rige .
Forureningen af luft , vand og jord sammen med jorderosion , oversvmmelser og jordskred er et grnseoverskridende problem , som vi ogs uden eksistensen af en europisk union burde vre villige til at lse .
Det frste skridt er at nvne mlstninger og midler i et handlingsprogram , ogs nr det vedrrer prekre midler , sdan som ndringsforslag 121 , som standser sttten til brugen af stenkul .
Det nste skridt er at bekmpe modstanden fra dem , der mener , at valget for miljet fortsat er skadeligt for deres interesser .
En rkke stater og store virksomheder mener fortsat , at profit og vkst er det vigtigste .
USA ' s regering og de oliekoncerner , som har hjulpet denne regering til magten , mener ikke , at det er deres problem , at klimandringerne frer til udvidelse af have og rkner , hvorved en del af Jordens landareal bliver ubeboeligt .
Dette sjette miljhandlingsprogram og isr skrpelsen af mlstningerne og midlerne , som ordfreren og de tre rdgivende ordfrere foreslr , er efter min mening et signal om , at den europiske befolkning ikke accepterer den afmagt , som USA forsger at plgge os .
<P>
Betnkning af Hedkvist Petersen ( A5-0141 / 2001 )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i forbindelse med denne betnkning om sikkerhedsseler kom jeg til at tnke p noget .
Ville De , hr. formand , springe ud fra en bro med en elastik om fdderne , sdan som s mange unge gr i dag ?
Det tror jeg ikke .
Og det ville jeg i hvert fald ikke !
Men tnk engang , hr. formand , at en kvinde , som er blevet valgt til det italienske parlament , og som i gr deltog i det frste mde i Deputeretkammeret , er sprunget ud fra en kran med en elastik om fdderne . Det var den knne , sympatiske og kendte tv-vrtinde Gabriella Carlucci , som nu er blevet parlamentsmedlem .
Jeg mener dog ikke , at vi skal give eksempler p dumdristighed og usikker livsfrelse , nr vi nu vedtager nogle direktiver , for at vi alle kan vre mere sikre , nr vi krer bil .
<SPEAKER ID=94 NAME="Caudron">
FR ) Den betnkning , som vi har vedtaget i dag under frstebehandlingen , drejer sig om et lovgivningsforslag , der skal forbedre direktiv 91 / 671 / EF .
Man m indrmme , at direktivet har bidraget til vejsikkerheden i EU . Sledes har det gjort anvendelse af sikkerhedssele og sikkerhedsstole til brn lovpligtig .
Disse foranstaltninger er vsentlige , fordi de gr det muligt at nedstte antallet af alvorlige kvstelser i tilflde af ulykker .
Undersgelser af ulykker har vist , at hvis brnene ikke er spndt ordentligt fast , er risikoen for at blive alvorligt kvstet syv gange hjere , end hvis de er spndt fast .
<P>
Det er ikke desto mindre ndvendigt at ndre denne tekst , der er 10 r gammel .
Sledes kan brn p under tre r i henhold til gldende lovgivning bruge en almindelig bagsdesele .
Som far til sm brn ved jeg , at dette stter deres liv og helbred p spil .
Fastholdelsesanordningerne p markedet i dag er s veludviklede , at man br gre det lovpligtigt at bruge dem !
<P>
Vi m alts i hjere grad harmonisere og sikre anvendelsen af fastholdelsesanordninger til brn .
<P>
Kommissionens forslag udvider ligeledes direktivets anvendelsesomrde til at omfatte sikkerhedssele for freren og siddende passagerer i alle motorkretjer , der er udstyret med sdanne .
<P>
Dette forslag er ikke prcist nok , selv om det er tilfredsstillende .
Derfor har Transportudvalget nsket at komme med yderligere prcisioner .
Bl.a. skal man starte en informationskampagne om den fare , som airbags udgr for brn , der transporteres foran p godkendte sder , som spndes fast med ryggen til vejen .
<P>
Hvad angr sikkerhedsbetingelserne for brn under 12 r , mener jeg i lighed med ordfreren , at det er mere logisk at tage deres strrelse snarere end deres vgt i betragtning , eftersom de ikke behver srlige anordninger , hvis de er mindst 150 cm .
<P>
Det er et flles ansvar at garantere vores brns sikkerhed , s jeg har stemt for alle ndringsforslag , der gr i denne retning !
<SPEAKER ID=95 NAME="Markov">
Effektiviteten af sikkerhedsseler og fastholdelsessystemer i motorkretjer for at begrnse alvorlige kvstelser og ddsfald er et anerkendt faktum .
Det glder i srdeleshed ogs brugen af fastholdelsessystemer til brn .
<P>
Kommissionens forslag og de ndringsforslag , der er vedtaget i udvalget , forbedrer og konkretiserer Rdets hidtil gldende direktiv 91 / 671 / EF af 16. december 1991 :
<P>
1 .
Frer og passagerer i motorkretjer i alle klasser , hvor der er sikkerhedsseler , skal benytte disse .
<P>
2 .
De stadig gldende undtagelsesbestemmelser for fastholdelsessystemer , specielt til brn , bliver ophvet .
<P>
3 .
Brug af sikkerhedsseler afhnger af brnenes hjde .
<P>
4 .
Bagudvendende sikkerhedsstole til brn , der er installeret p forsdet i passagersiden , er kun tilladt , hvis den tilsvarende airbag er afbrudt .
<P>
5 .
Informationspligten skal forbedres .
<P>
Min gruppe sttter betnkningen fuldt ud , selv om der stadig mangler vigtige punkter som
<P>
montering af forankringspunkter til fastholdelsesanordninger for brn i alle biler ,
<P>
advarselsmrkater med angivelse af , om airbagsystemet i passagersiden er ude af drift ,
<P>
bestemmelse om , hvordan information om sikkerhedsseler og fastholdelsessystemer skal udformes i biler .
<SPEAKER ID=96 NAME="Sanders-ten Holte">
Indledningsvis vil jeg gerne takke ordfreren , fru Hedkvist Petersen , for hendes arbejde og udtrykke min sttte til denne betnkning om ndring af direktiv 91 / 671 / EF .
Hermed bliver sikkerhedsseler obligatoriske i biler p under 3,5 t .
Samtidig forbydes bagudvendende brnestole , hvis airbags er aktiverede , og alle skal have sikkerhedssele p i alle kretjer , som er udstyret med disse .
<P>
Min gruppe er glad for , at dets ndringsforslag er blevet overtaget .
Hermed anvendes brnestole til brn , som er under 12 r eller mindre end 150 cm .
Der anmodes endvidere om en informationskampagne om airbags for at advare om transport af brn i stole , nr airbags er aktiverede .
" Smart " airbags kunne vre en lsning .
Endelig skal fabrikanten i hjere grad informere forbrugerne om , hvilke brnestole der er egnede .
<P>
Direktivets vigtigste forml er at reducere den inkonsistens , som forrsages af forskellige anvendelser af det nuvrende direktiv i medlemsstaterne .
Herigennem bliver lovgivningen mere gennemskuelig og forudsigelig .
Problemerne i trafikken inden for Unionen bliver lst , fordi lovgivningerne i medlemsstaterne er i overensstemmelse med hinanden .
<P>
Den Liberale Gruppe diskuterede , hvorvidt direktivet er en flles kompetence eller medlemsstaternes kompetence .
Efter at have undersgt dette subsidiaritetssprgsml mener jeg , at europisk lovgivning er pkrvet i dette tilflde for at ge gennemskueligheden med hensyn til sikkerhedsselepligt og -brug .
Det er en delt kompetence jf. artikel 251 i traktaten .
Nu kan problemet med den differentierede lovgivning i medlemsstaterne lses gennem ikrafttrdelse af et ensartet direktiv p EU-plan .
<P>
Betnkning af Hautala ( A5-0173 / 2001 )
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Efter de diskussioner , der har frt til denne betnkning , har min gruppe med juridisk solide og progressive ndringsforslag - i overensstemmelse med nden i Amsterdam-traktaten - som harmonerer med direktivet , og som ikke frer til overdrevne bureaukratiske byrder for arbejdsgiverne , bidraget til at forbedre Kommissionens forslag . Desvrre har ordfreren og andre grupper p trods af kompromiserne , som vi for en stor del er enige i , uden at hre os endnu en gang medtaget ndringsforslag for at ndre kompromiset og har i sidste jeblik stillet det skaldte kompromisndringsforslag 70 .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne prcisere , at selv om jeg er enig i , at man ikke m diskriminere fdre , har medlemmerne af min gruppe ikke kunnet stemme for dette ndringsforslag , fordi der nu en gang er og bliver en forskel p kvinder og mnd .
Mndene kan i hvert fald ind til videre ikke blive gravide og kan derfor ikke fde .
Desuden er der en del sniksnak i ndringsforslaget , som folk , der godt kan lide juridisk solide tekster , ikke kan vre enige i .
<P>
Med hensyn til den endelige afstemning kunne mange blandt os ikke stemme for betnkningen , fordi ndringsforslag som 4 , 36 , 44 er blevet vedtaget mod vores vilje .
Som kommissren sagde , er de uacceptable , fordi de ignorerer de mest elementre procedurer og navnlig bestemmelserne i traktaten .
Nr Parlamentet er medlovgiver , m det ikke forveksle en lovgivningstekst med en beslutning , hvor alle kan udstille deres strste nsker .
En lovgivningstekst skal vre anvendelig .
Vi m heller ikke glemme , at nr vi vil beskytte kvinder p alle mder p arbejdet , risikerer vi at delgge deres adgang til beskftigelse og forfremmelse .
Og for guds skyld , lad os ikke vre fanatiske med hensyn til sexchikane , og til sidst - bde p dette og andre omrder - m vi ikke glemme nrhedsprincippet .
<P>
Dette er grundene til , at mange medlemmer af min gruppe ikke har kunnet stemme for betnkningen .
Jeg afventer Rdets andenbehandling og vise ord med hensyn til de skre forslag , vi har vedtaget .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning .
Jeg gr nemlig ind for alle foranstaltninger , der fremmer ligebehandlingen af mnd og kvinder .
Apropos mnd og kvinder vil jeg gerne sige noget om antallet af kvinder i de nationale parlamenter .
I Italiens nyvalgte parlament er der frre kvinder end fr , og dette er et tilbageskridt for os .
Jeg vil sledes gerne komme med en opfordring til hr . Berlusconi , som bliver chef for den italienske regering .
Hr . Berlusconi , er det sandt , at der ikke bliver nogen kvindelige ministre i Italiens nye regering ?
Det hber jeg ikke !
Hvis blot der bliver en enkelt kvindelig minister , betyder det , at hr . Berlusconi har lyttet til min stemmeforklaring , og det ville glde mig meget .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , det glder mig at f lejlighed til at lyknske fru Hautala med hendes fremragende arbejde .
Hun har taget de frste skridt , men efter at have hrt kommissr Diamantopoulou , kan vi forvente nye , vigtige tiltag med henblik p en forbedring af den nuvrende lovgivning i EU p omrdet .
Jeg tror , de fleste borgere i EU vil opfatte dagens afstemning om dette sprgsml , som et af de vigtigste skridt mod at ge Parlamentets trovrdighed .
Vi har sikkert opnet langt mere i dag med hensyn til fremme af Europa-Parlamentet , end man har med alle de euro , der er brugt p institutionens officielle propaganda .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg ved ikke , om hr .
Berlusconi lytter til mig og flger den opfordring , jeg rettede til ham i min stemmeforklaring lige fr , men jeg m sige , at hr . Prodi , som er formand for Europa-Kommissionen , har lyttet til min sster Anna Maria Fatuzzo , nr det glder denne betnkning .
" Hvorfor har han det ?
" , vil De sikkert sprge . Da jeg var i Rom i gr , snakkede jeg med min sster Anna Maria om EU ' s budget , og hun sagde flgende til mig : " Efter min mening burde I have flere midler p jeres budget .
EU burde have flere penge .
" De tror , det er lgn , hr. formand , men dagen efter stod der i alle italienske aviser - og sikkert ogs i alle europiske aviser - at kommissionsformand Prodi anmoder om indfrelsen af en srlig skat , som borgerne skal betale , nemlig en " EU-skat " . Det skal ikke vre en ekstraskat - som jeg ikke ville vre tilhnger af - men EU-midlerne skal finansieres via en del af de skatter , som EU-borgerne betaler .
Mske ville det vre bedre , at jeg fik min sster Anna Maria ind i Parlamentet , for mske ville man lytte mere til hende , eftersom hun er en kvinde !
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Det er helt klart , hr .
Fatuzzo . Enhver ville da undlade at stemme under disse omstndigheder !
<SPEAKER ID=102 NAME="Figueiredo">
Denne betnkning uddyber de oprindelige forslag til revision af direktiv 76 / 207 / EF om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder , for s vidt angr adgang til beskftigelse , erhvervsuddannelse , forfremmelse samt arbejdsvilkr , og den udstrkker dette princip til ligebehandling inden for alle arbejdslivets omrder , idet den sger at bidrage positivt til , at de utallige former for ulighed , der stadig findes , kan forsvinde .
<P>
Under de indledende drftelser gav vi vores bidrag , deriblandt forslag , hvis oprindelse var mder i Portugal med fagforeningsreprsentanter fra omrder , hvor der er mange kvinder beskftiget , navnlig handel og service , tekstil- , bekldnings- og skotjsindustrien samt fremstillingen af elektriske og elektroniske produkter .
<P>
Ikke alle vores forslag blev vedtaget , men noget af deres nd er bevaret i betnkningen , isr i forbuddet mod forskelsbehandling af kvindelige arbejdere p grund af graviditet og moderskab , i kravet om konkrete foranstaltninger til at forene arbejde og familieliv samt i de gede begrnsninger af mulig forskelsbehandling i adgang til beskftigelse .
<P>
Der skal ogs noteres en rkke positive ndringer i kampen mod seksuel chikane p arbejdspladsen og med hensyn til forebyggende foranstaltninger og positive srforanstaltninger i kampen for ligestilling , slnge ulighederne bestr .
<P>
Derfor stemmer vi for denne betnkning .
<SPEAKER ID=103 NAME="Grossette">
Jeg har afstet fra at stemme , for mange af de vedtagne ndringsforslag har meget lidt at gre med tekstens oprindelige hensigt .
<P>
Europa-Parlamentet har allerede haft lejlighed til at udtale sig om lige muligheder og kvindens srlige stilling i det sociale og professionelle milj , og det glder jeg mig over .
<P>
Men ved konstant at overbyde hinanden risikerer vi at opn den modsatte effekt af det , vi nsker , og skabe en egentlig diskrimination af kvinden .
<P>
Hvordan vil holdningen vre hos de sm og mellemstore virksomhedsledere med hensyn til lovtekster , der bliver mere og mere omfattende ?
Vil man ikke foretrkke at anstte mnd frem for kvinder ?
Er det det , vi nsker ?
<P>
Man beskytter ikke kvinderne ved at gennemfre stadig strengere regler , men frst og fremmest ved at vedtage strke principper , samtidig med at man bner op for den ndvendige fleksibilitet , som arbejdsmarkedet krver .
<SPEAKER ID=104 NAME="Krivine og Vachetta">
ndringsforslagene i Hautalas betnkning til det gamle direktiv om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder , for s vidt angr adgang til beskftigelse , erhvervsuddannelse , forfremmelse samt arbejdsvilkr er meget fremskridtsvenlige .
Medtagelsen af aktioner til fordel for kvinderne , skelnen mellem direkte og indirekte diskrimination , definitionen p sexchikane , kravet om , at kvinder efter endt barselsorlov eller efter adoption har ret til at vende tilbage til det samme arbejde , og kravet om orlov til fdrene skal bekmpe diskrimination og indfre en strre lighed mellem mnd og kvinder p arbejdsmarkedet .
<P>
Fremover glder det om at stte ind ved opdragelsen . I skolen oplever man fra en tidlig alder en deling af opgaver efter kn , og det er disse uligheder , man genfinder p arbejdsmarkedet , og som ndringsforslagene skal bekmpe .
P samme mde m man ligeledes indfre og integrere bindende foranstaltninger , s de vedtagne love eller direktiver overholdes .
I Frankrig er der - p trods af , at ligebehandling er sikret med loven - f.eks. en lnforskel p gennemsnitlig 27 % .
Det er med et nske om en egentlig lighed , at vi sttter Hautala-betnkningen .
<P>
Betnkning af Dell ' Alba ( A5-0176 / 2001 )
<SPEAKER ID=105 NAME="Cashman">
Jeg stttede ndringsforslag 14 og 179 i ovennvnte betnkning .
Selv om betnkningen ikke omhandler borgernes ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter , synes Kommissionens tekst at indfre en ny og vag undtagelse om aktindsigt i dokumenter , nemlig " Unionens interesser " , som kan f negative konsekvenser for Parlamentets ret til aktindsigt .
<P>
Jeg mener , at Kommissionens ndringsforslag i de dele , som ndringsforslag 14 og 179 sger at ndre , er i strid med den nyligt vedtagne forordning om artikel 255 ( offentlig aktindsigt ) .
I forordningen str der , at " Alle regler om aktindsigt i institutionernes dokumenter br vre i overensstemmelse " med forordningen , som blev vedtaget for nylig ( Betragtning 12 ) .
<SPEAKER ID=106 NAME="Caullery">
I mere end 30 r har De Europiske Fllesskabers og Unionens finanser fulgt en finansforordnings faste rytme , hvis man ser bort fra gennemfrelsesforanstaltningerne , og ca . 17 r skulle g , inden man nede frem til en reform af denne forordning .
<P>
Forslaget til reform af forordningen om Unionens budget , som Europa-Kommissionen forelgger for Rdet , er helt sikkert en af denne lovgivnings hovedtekster , som i lang tid fremover vil styre Europas finanser .
Hermed er ogs angivet den betydning , som denne reviderede tekst , der i dag bliver fremlagt i Parlamentet , har for EU ' s fremtid .
<P>
Seks vitale omrder bliver berrt af dette enestende reformforslag : styrkelse af budgetprincipperne , gennemfrelse af budgettet , markederne og tilskuddene , regnskabet og aflggelse af regnskaber , foranstaltninger uden for EU samt andre vigtige omrder som decharge , EUGFL ' s Garantisektion , strukturfondene , forskning og udvikling , OLAF og driftsbevillinger .
<P>
Den 16. maj gjorde Budgetudvalget med vedtagelsen af hr . Dell ' Albas betnkning med rette opmrksom p , at finansforordningens forrang i forhold til alle andre finansielle bestemmelser br prciseres i dennes dispositive del .
Udvalget anmodede ogs om , hvilket vi mener , er korrekt , at de budgetposter , hvortil der er tilknyttet indtgter samt bevillingernes anvendelse , bliver prciseret mere klart .
<P>
Udvalget var ogs for en integration i fllesskabsbudgettet af alle europiske organer , herunder ogs fremtidige organer , selv om man ved at integrere disse organer i budgetmyndighedens rlige afstemning ville fratage dem enhver form for selvstndighed , selv om de netop blev oprettet til at vre uafhngige .
Europa-Parlamentet stemmer allerede om deres rlige tilskud og deres decharge .
<P>
Stadig angende organerne er det ndvendigt at gre opmrksom p , ud over at de br forblive uafhngige , at OLAF er afhngig af Kommissionen , mens Europol og Eurojust bliver finansieret af nationale budgetter .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<P>
Betnkning af Blokland ( A5-0172 / 2001 )
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr . Blokland har udarbejdet en betnkning om milj og konomi og om miljhensyn og den konomiske politik .
Det tnkte jeg p i gr , da jeg rejste med fly fra Rom til Bruxelles .
Desvrre var det drligt vejr - der var sorte skyer , og det regnede , lynede og stormede - s flyet begyndte at ryste .
Der gik 10 ubehagelige minutter , hr. formand .
Jeg var netop ved at lse denne betnkning , og jeg kan huske , at jeg sagde til mig selv : " Vil det lykkes hr . Blokland " - som jeg s styre flyet - " ogs at overvinde den storm , de orkaner og de sorte skyer , som miljet desvrre frer med sig ?
" Da jeg tnkte og nskede dette , blev flyet straks roligt igen , og jeg landede i Bruxelles .
Lnge leve hr . Blokland !
Og jeg stemte selvflgelig for betnkningen .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Hr . Fatuzzo , forsdet er forundret over , hvor meget De kunne n i gr i Rom og p vej til Bruxelles .
rligt talt s har Deres kalender en fleksibilitet , som jeg som formand ikke nyder .
<P>
Betnkning af Hulthn ( A5-0171 / 2001 )
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , p side 15 i fru Hulthns betnkning str der , at " bredygtig forvaltning af jordens ressourcer er en forudstning for menneskehedens fremtidige eksistens .
" Jeg lste denne del af Hulthns betnkning op for min mor , som bor i Rom , og som jeg altid tager ned og besger , hvilket jeg netop gjorde i gr .
Hun sagde s til mig : " Hvad kommer menneskehedens fremtidige eksistens dog mig ved !
Jeg er 88 r , og min fremtid er nutiden .
Srg for at bede om " - og det gr jeg s nu - " at fru Hulthn og Europa-Parlamentet ikke blot tager sig af menneskehedens fremtidige eksistens " - hvilket er glimrende , og derfor stemte jeg for - " men ogs af menneskehedens nutidige eksistens , som ikke altid er lige sjov , men som efter min mening er vigtig for os , der er her nu . "
<P>
Betnkning af Myller ( A5-0175 / 2001 ) , Blokland ( A5-0172 / 2001 ) og Hulthn ( A5-0171 / 2001 )
<SPEAKER ID=110 NAME="Isler Bguin">
De tre betnkninger om milj og udvikling , der var til afstemning i Parlamentet den 31. maj 2001 , gav Parlamentets tone an til forberedelserne til topmdet i Gteborg .
<P>
10 r efter at begrebet bredygtig udvikling blev anerkendt som det udviklingssystem , der kan forene konomi og kologi , har miljet p trods af en hr af bestemmelser og forordninger samlet set taget mere skade af udviklingen , end den har draget nytte af den .
<P>
Hvis begrebet bredygtig udvikling synes at vre forstet af Kommissionen og enkelte medlemslande , kan man godt vdde p , at det ikke er generelt for De 15 .
Enkelte medlemmer af Kommissionen fortstter endda med at tnke p konomisk udvikling som i gamle dage og tilfjer s blot en anelse milj .
<P>
EU praler med bredygtig udvikling , mens politikkerne inden for landbrug , konomi , transport , energi samt udenrigs- og udviklingspolitikken til stadighed viser det modsatte .
Miljet str altid bagest i rkken .
<P>
Dette faktum kommer klart til udtryk i de betnkninger , der er fremlagt for Parlamentet .

<P>



Beslutningerne har konkret kunnet angive vores ansvar og forpligtelser over for jordens stadige forfald , dens opvarmning og kosystemets forsvinden og har gjort opmrksom p , at kun en fornyelse af politikkerne muligvis kan ndre tendenserne .

<P>
I den forbindelse gr ophvelsen af de tilskud , der har en skadelig indvirkning p miljet , koskatter , miljansvaret , reformen af WTO i overensstemmelse med miljplanen og den rlig vurdering af de politiske fremskridt ved hjlp af trovrdige kriterier i den rigtige retning .
Har Rdet og Kommissionen mod til igen at gre Parlamentets holdning til sin ?
Det kan man tvivle p . P trods af den store klarsynethed i politikkerne over for udfordringerne om jordens opvarmning og de mundtlige forpligtelser eller dem , der er nedskrevet i traktaterne , direktiverne og andre internationale aftaler , bliver konkretiseringen af disse fromme nsker meget begrnset - jeg minder om , at udslippene af drivhusgasser skal reduceres med 80 til 90 % p 50 r for at stoppe opvarmningen , og 8 % er opnet .
<P>
De 15 ved , hvad der str p spil .
Har de mod og mandshjerte til at ndre kurs ved at turde give sig i kast med en fornyelse af den flles landbrugspolitik , den forurenende transport og energien i Gteborg ? Ellers skal de vide , at de br ptage sig de konomiske , sociale , miljmssige og finansielle konsekvenser af deres politiske inkonsekvens .
<P>
Betnkning af Ribeiro e Castro ( A5-0168 / 2001 )
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til at rose Dem for Deres glimrende fransk for lidt siden , som jeg hrte Dem tale med en stemme , der var s klar og fast , at jeg nsten troede , at De var franskmand , men at De nogle gange taler spansk .
Nu kan jeg dog se - og det tnkte jeg ogs med det samme - at De er spanier , men taler godt fransk .
<P>
Jeg stemte for betnkningen om EURES , hvor der str , at det er ndvendigt at oplyse borgerne om deres pensionsrettigheder .
Hr. formand , hver uge er jeg gst hos private tv-selskaber , hvor jeg oplyser de italienske borgere om pensionsreglerne .
Jeg er sledes ogs en EURES-Fatuzzo og en Fatuzz-EURES , og derfor gr jeg ind for denne betnkning .
Som jeg sagde fr , stemte jeg for betnkningen , og jeg hber , at man vil gre en stadig strre indsats for at informere alle borgerne og ikke mindst pensionisterne .
<SPEAKER ID=112 NAME="Meijer">
Forslaget slr til lyd for udvidelse af det bestende EURES-netvrk til en europisk arbejdsformidling .
Ordfreren gr ganske rigtigt ud fra princippet om frivillig mobilitet for arbejdskraft , som vil arbejde i en anden medlemsstat eller Schweiz .
Men hvad er frivillig ?
Kom folkene fra Middelhavsomrdet frivilligt til Frankrig , Tyskland , Nederlandene , Belgien og Luxembourg i 60 ' erne for at arbejde , eller blev de ndsaget hertil p grund af fattigdom , arbejdslshed og diktatur ?
I USA er arbejdsmigration meget mere udbredt end i Europa .
De , der er arbejdslse der , m acceptere et job flere tusinde kilometer vk , ofte et usikkert job med en drligere ln end den tidligere .
Fordi det i USA ikke ses som emigration til et andet land , og fordi man bliver i det samme sprogomrde , mener staten , at det er normalt , at folk fjernes fra familie og venner .
Europerne beskyttes imod sdan et tvang , s lnge de ikke kan tvinges til at sge arbejde i udlandet eller i et andet sprogomrde .
Det er meget bedre at fre arbejdet til menneskene end menneskene til arbejdet .
Netop her fejler den liberale konomi , som koncentrerer beskftigelsen i omrder med en gunstig trafikal beliggenhed .
Under de omstndigheder er t europisk arbejdsmarked ikke til fordel for arbejdstagerne eller samfundet som helhed .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Europa-Parlamentet har afsluttet dagsordenen .
Protokollen for dette mde vil blive fremlagt til godkendelse i Parlamentet ved begyndelsen af nste mdeperiode .
<CHAPTER ID=4>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.50 )
