<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 17. maj 2001 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , den 24. maj 2001 blev Santiago Oleaga , konomidirektr for det baskiske dagblad El Diario Vasco , myrdet i San Sebastian med syv skud i ryggen .
<P>
Dagen fr havde terroristerne allerede forsgt at myrde en sikkerhedsvagt ved det baskiske universitet ved at anbringe en bombe under hans bil . Bomben sprang heldigvis ikke .
<P>
Straks efter meddelelsen om mordet p Santiago Oleaga kondolerede jeg p egne og p Europa-Parlamentets vegne hans familie og kolleger og forsikrede dem om vores medflelse .
<P>
Endnu en gang har ETA desvrre vist sit sande ansigt , den blinde terrorisme , der afviser demokratiet , og som forhner alle frihederne , herunder en af de mest grundlggende friheder , nemlig ytringsfriheden .
<P>
Jeg vil bede Dem iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
Forslaget til dagsorden er omdelt , og der er foreslet eller foretaget flgende ndringer ( forretningsordenens artikel 111 ) :
<P>
Jeg vil allerfrst komme med to oplysninger . Kommissionens meddelelse , som hr .
Busquin vil fremlgge , omhandler det srlige program , der ivrkstter rammeprogrammerne 2000-2006 for p den ene side De Europiske Fllesskaber , for s vidt angr tiltagene inden for forskning , teknologisk udvikling og demonstration , og p den anden side Det Europiske Atomenergifllesskab , for s vidt angr tiltagene inden for forskning og uddannelse .
<P>
Jeg kan endvidere oplyse , at hr . Mayers betnkning for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked er taget af dagsordenen , da det endnu ikke er blevet vedtaget i det kompetente udvalg .
<P>
Med hensyn til forhandlingen under t om miljpolitikken har Rdet underrettet os om , at den svenske miljminister , hr . Larsson , nsker at vre til stede under behandlingen af fru Hulthns betnkning .
Efter aftale med de politiske grupper rykkes forhandlingen under t derfor frem p dagsordenen . Den sttes ind fr betnkningen fra fru Myller , ligeledes for Miljudvalget , om et EU-miljhandlingsprogram .
<P>
Endelig kan jeg oplyse , at dagens frist for anmodninger om separate afstemninger , delte afstemninger og anmodninger om afstemninger ved navneoprb er rykket frem til kl . 16.00 - dette ogs p foranledning af og efter aftale med alle de politiske grupper .
<P>
<P>
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , man har i de seneste dage indget en aftale om et forslag til en EU-lovgivning om bekmpelse af pdofili .
Jeg vil gerne minde om , at denne aftale kommer p et lidt sent tidspunkt i betragtning af de tusindvis af underskrifter , som vi har har haft den re at forelgge for Dem i forbindelse med dette problem , og i betragtning af forvrringen af dette fnomen , der har ramt mange hundreder brn , sdan som det har vret tilfldet i Italien i de sidste par uger .
<P>
Vi vil gerne have et hurtigere retssystem og nogle strengere love .
Alt for ofte ligger der nemlig konomiske interesser - og tit ogs politisk overbrenhed - bag denne afskyelige forbrydelse , som prger tusindvis af brn resten af livet .
<P>
Vi vil gerne have , at Parlamentet henvender sig til Kommissionen og Ministerrdet for at f skabt en kultur , der bygger p en bred afvisning af pdofili , og hvor der ogs fastlgges regler for brugen af internettet , der alt for ofte er et redskab , som brnemisbrugerne benytter sig af .
Brn fra hele verden - og i dette tilflde navnlig fra Europa - anmoder Parlamentet om at give sin holdning til kende .
Vi kan ikke njes med forsinkede eller begrnsede dokumenter - vi er ndt til at begynde at gre en effektiv indsats !
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg ville gerne komme ind p et meget vigtigt mde , der fandt sted i gr i Rdet ( retlige og indre anliggender ) , hvor man nede til enighed om retten til privatlivets fred og den grundlggende ret til adgang til telekommunikation .
<P>
Det er det , der kaldes ENFOPOL 29 .
Det har aldrig vret drftet her i Europa-Parlamentet .
Der var en drftelse om ENFOPOL 98 om omarbejdelse af de internationale brugerkrav , men dette er noget helt andet .
Det er at fortolke de eksisterende krav , og hvordan de vil blive brugt i EU .
Det er fuldstndig uacceptabelt , at vidtrkkende beslutninger er blevet truffet af Rdet ( retlige og indre anliggender ) , nr der ikke har vret nogen debat om emnet i Europa-Parlamentet .
Disse beslutninger vil berre os alle , og de vil berre alle uden for Europa-Parlamentet . Folk vil ikke have ret til privatlivets fred , og det er et sprgsml , der br rejses over hele linjen .
Det er et sprgsml om en grundlggende ret .
<P>
( Bifald fra De Grnne )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Fru formand , jeg vil gerne tale om det samme emne .
Det uheldige ved fornyelsen af disse ENFOPOL-planer er , at de rkker langt ud over det , der blev planlagt for bare tre r siden .
Det er ikke lngere kun traffic data og content data - alts headeren i en e-mail og indholdet - der overvges , der overvges mange , mange flere detaljer , lige til de mindste detaljer om kreditkort , IP-ports , hvor computeren overvges helt igennem .
Det vil sige , at der ikke lngere er noget p kommunikationsomrdet , der ikke bliver overvget .
Det forel ikke engang som et rigtigt dokument i Rdet .
Vi har overhovedet ingen muligheder for at nrme os informationerne !
Selve beslutningen er endnu ikke truffet , tilsyneladende p grund af en formel fejl .
Men beslutningen kan trffes til enhver tid , det behver vi ikke holde mde om .
<P>
Jeg vil gerne gentage kravet om , at vi har brug for en diskussion om dette .
Vi har nu et Echelon-undersgelsesudvalg , og vi rgrer os over , at NSA og andre hemmelige tjenester krnker de grundlggende rettigheder .
Det , der sker , er , at der inden for EU planlgges noget , der er meget vrre , nemlig at alt i virkeligheden kan overvges !
<P>
( Bifald fra Verts / ALE-Gruppen )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hver gang formanden taler om Baskerlandet , giver hun Parlamentet et billede af vemod og smerte , hvilket er meget beklageligt .
<P>
Det er grunden til , at jeg konsekvent slutter mig til denne forsamling i dens srgen over ofrene - alle ofrene - for vores mere end hundredrige konflikt .
Vi br erkende , at det ikke er nemt at finde en udgang fra en af Europas mrkeste tunneler og navnlig ikke , hvis vi holder os til de samme veje .
Vi m helt bestemt forsge noget nyt , og vi , Euskal Herritarrok , er rede til at yde al den hjlp , vi kan .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , med Deres tilladelse vil jeg oplse et uddrag af en leder bragt i dagbladet El Diario Vasco , som Santiago Oleaga , der blev myrdet af ETA , var finansdirektr for .
Det lyder som flger : " Der er ingen tvivl om Santiagos morderes hensigt .
De drbte ham med en ubeskrivelig sadisme for gennem hans dd at skabe uro og angst hos de mennesker , der arbejder i de forskellige medier , som ETA har udpeget som sine ml .
Men terroristerne kunne ikke have valgt et bedre offer for at demonstrere den egentlige hensigt med aktionen : at kvle de ord , som medierne viderebringer , for p den mde at lukke munden p et helt samfund og underlgge det sit afskyelige tyranni " .
<P>
Fru formand , jeg synes , at den bedste hyldest , vi i dag kan bringe Santiago Oleaga , er utvetydigt at afvise dem , der vil plgge os det afskyelige tyranni , og ogs give udtryk for vores strste foragt for deres talsmnd .
<P>
<CHAPTER ID=4>
Srligt program for forskning og teknologisk udvikling
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om det srlige program for forskning og teknologisk udvikling .
<P>
Det er mig en glde at give ordet til hr. kommissr Busquin .
<SPEAKER ID=10 NAME="Busquin">
Fru formand , medlemmer af Parlamentet , Kommissionen har i dag vedtaget sine forslag til de srlige programmer i rammeprogrammet for forskning 2002-2006 .
P samme tid har den vedtaget en meddelelse om muligheden for at anvende traktatens artikel 169 i forbindelse med gennemfrelsen af rammeprogrammet .
De srlige programmer er gennemfrelsesinstrumenter .
Kommissionens forslag desangende omfatter derfor blot rammeprogramforslaget , der skal vedtages ved flles beslutningstagning , men de giver en rkke detaljerede forklaringer om emnet .
Som De ved , vedtog Kommissionen rammeprogrammet den 21. februar 2001 , og dette nye rammeprogram er specielt udviklet med henblik p at gennemfre det samlede europiske forskningsmilj .
<P>
Jeg skal minde Dem om dets overordnede principper .
I denne forbindelse har vi fremlagt rammeprogrammet med p den ene side viljen til at koncentrere krfterne om et begrnset antal prioriteter , hvor Fllesskabets indgriben giver de strste resultater .
Vi forsger ogs at strukturere de europiske forskningsaktiviteter ved at skabe en strre gensidig opmrksomhed p de nationale aktiviteter med henblik p at skabe et mere sammenhngende samlet europisk forskningsmilj .
Vi mener endvidere , at man skal lette og forenkle forvaltningen af vores rammeprogrammer via de anvendte interventionsmetoder .
<P>
Til ivrksttelsen af dette rammeprogram foreslr vi en struktur med fem srlige programmer .
Den afspejler i bund og grund rammeprogrammets struktur , hvis politiske udkast den omdanner til praksis .
Strukturen ser ud som flger : Et program med titlen " Integration og styrkelse af det samlede europiske forskningsmilj " , som samler alle de europiske forskningspolitikkers forsknings- og koordinationsaktiviteter undet t , et program med titlen " Strukturering af det samlede europiske forskningsmilj " , som omfatter aktiviteterne inden for omrder som forholdet mellem forskning og innovation , forskernes bevgelighed , infrastrukturer og sprgsml om videnskab og samfund samt dettes forhold til borgerne - sprgsml , der bliver mere og mere prgnante i det europiske samfund .
Vi har ogs et program for forskningsaktiviteterne inden for Euratom . Og derudover har vi to programmer for Det Flles Forskningscenters aktiviteter inden for henholdsvis det ikke-nukleare og det nukleare omrde .
<P>
Forslagene har til forml at give detaljerede oplysninger om det videnskabelige og teknologiske indhold , der prsenteres langt mere detaljeret end i rammeprogrammet .
Men de omhandler ogs de nye gennemfrelsesinstrumenter , der er selve essensen i rammeprogrammet 2002-2006 , oprettelsen af ekspertnetvrk og integrerede projekter .
De yderligere oplysninger om programmets funktion udleveres i overensstemmelse med det ved flles beslutningstagning vedtagne rammeprograms regler for deltagelse og udbredelse , som Kommissionen senere vil fremstte forslag til .
<P>
Jeg sagde ogs , at vi i meddelelsen om gennemfrelsen af traktatens artikel 169 , der aldrig rigtig er blevet gennemfrt , har forberedt en rkke forslag om den konkrete mde , hvorp formuleringen om Fllesskabets deltagelse i nationale programmer , der ivrksttes af flere medlemsstater , kunne fungere .
Det er meningen med artikel 169 .
Det er dermed vores ml at indlede en politisk debat om dette sprgsml .
P baggrund af disse frste resultater ptnker Kommissionen p et senere tidspunkt at fremstte et forslag til rammebeslutning , som fastlgger de generelle betingelser for Fllesskabets sttte i medfr af artikel 169 og denne formulerings mulige anvendelsesomrde .
<P>
Fru formand , jeg mener sledes at kunne sige , at Kommissionen for frste gang fremlgger sine forslag til srlige programmer hurtigt efter at have fremlagt forslaget om rammeprogrammet .
Vi mener sledes , at vi opfylder et nske fra Parlamentet med det forml at lette den politiske debat i kraft af denne rkke supplerende oplysninger .
De indeholder ogs detaljerede bemrkninger og forklaringer , hvilket de nye instrumenter krver , og vi afholder i vrigt et informationsmde med medlemmerne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi den 5. juni 2001 .
Jeg mener dermed , at vi har gjort alt for at f vedtaget det nye rammeprogram sammen med Parlamentet og Rdet inden for de fastsatte frister . Programmet er et vrktj til etablering af det samlede europiske forskningsmilj , som jeg mener finder stor opbakning i EU .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak for det , hr. kommissr Busquin .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Fru formand , jeg vil gerne takke kommissren mange gange for hans meddelelse og frem for alt ogs for , at han har kunnet overholde de aftalte frister .
Det er en stor succes .
Jeg vil ogs gerne anmode ham om hurtigst muligt at besvare de foresprgsler , som Udvalget om Industripolitik har stillet til ham .
S kan ogs vi overholde fristerne , og det er efter min mening meget vigtigt .
<P>
Jeg har to konkrete sprgsml til kommissren .
For det frste forbeholdes den vigtigste forskning , og dermed alts ogs penge , i det srlige program det menneskelige genom og bioteknologi .
Det er faktisk et vigtigt forskningsomrde , men med resultater over en periode p 10-15 r .
<P>
I jeblikket er der desvrre stadig mange borgere i EU , der dr af de tre kendte sygdomme , nemlig krft , hjerte- og karsygdomme og aldringssymptomer ssom Alzheimer .
I Industriudvalget bliver nsket om at have et srskilt biovidenskabeligt program for det menneskelige genom og bioteknologien stadig strre .
Mit sprgsml til kommissren er , om han er rede til sammen med os at tnke over , hvordan et sdant program kan udvikles .
<P>
Mit andet sprgsml til kommissren er af teknisk art . Kommissren har afgivet en hel meddelelser om traktatens artikel 169 .
Hvorfor anvender han ikke traktatens artikel 168 ?
Det er da meget mere praktisk .
<SPEAKER ID=13 NAME="Busquin">
Fru formand , jeg vil gerne sige til hr. van Velzen , at vi modtog de stillede sprgsml officielt i mandags den 28. maj , og at vi gr alt for at f dem besvaret inden udgangen af indevrende uge .
De fr dermed svarene i starten af nste uge , det skal jeg srge for , og derefter kan vi fortstte dialogen om den type sprgsml .
<P>
For s vidt angr de to specifikke sprgsml , s henviste hr. van Velzen med rette til sundhedsproblemerne , bde de neuro-degenerative sygdomme og krftproblemerne , og han vil f at se , at der med vedtagelsen af de srlige programmer , med hensyn til genomer og sundhed , er rig mulighed for at gre et stykke arbejde , der giver positive resultater p europisk plan .
Det srlige program indeholder f.eks. muligheder , der tager hjde for de nye fremtidsudsigter for genomet , i forbindelse med kliniske undersgelser inden for krft og degenerationssygdomme .
Men det forhindrer ikke , at man kan gre det allerede nu , forudsat at der er ubestridelige positive resultater p europisk plan .
<P>
Med hensyn til artikel 169 har vi som sagt udarbejdet et dokument i denne nd , der indleder debatten , og vi forklarer , hvorfor artikel 168 ikke kan anvendes p samme mde .
Hr. van Velzen vil f et meget klart svar p sine sprgsml .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Fru formand , jeg vil ogs gerne nske kommissren og Kommissionen tillykke med dette forslag .
Men hvis jeg har forstet Dem ret , er der i det sjette forskningsrammeprogram langt frre specifikke programmer end i det femte , og jeg vil gerne sprge Dem hvorfor .
Hvad er rsagerne til det ?
Vi har alts frre specifikke programmer til de sektorielle emner .
Vi har hidtil haft t til bioteknologi , t til energi , t til milj osv .
Fremover vil det hele blive sammenfattet under t .
Er De ikke bange for , at synligheden i forskningsrammeprogrammet p den mde bliver ringere ?
Man kan ogs frygte , at interesseorganisationerne inden for de enkelte erhvervsgrupper og sektorer vil involvere sig i det sjette forskningsrammeprogram i mindre omfang , fordi de ikke helt prcist ved , hvilket omrde det nu dkker .
Mit sprgsml er , om De kan nvne rsagerne til , hvorfor De denne gang har frre specifikke programmer end sidste gang .
<SPEAKER ID=15 NAME="Busquin">
Jeg vil gerne sige til hr .
Linkohr , at mlet er at n frem til et samlet europisk forskningsmilj og dermed at strukturere den europiske forskning yderligere . Han er en af de frste her fra Parlamentet , der har sagt til mig , at man skal undg , at forskningen smuldrer .
Udgifterne til rammeprogrammet er store , men aldrig mere end 5 % af de offentlige udgifter til forskning i Europa .
Man m derfor ikke krve , at rammeprogrammet skal st for hele den europiske forskning .
Det kan derimod fungere som en katalysator for den europiske forskning og give en strre grad af sammenhng .
Hvis indgangsvinklen er for sektororienteret , fr man til sidst en hel liste over foranstaltninger og en meget stor spredning .
Vi har derfor forsgt at tage fat om problemet med elementer , der prioriteres hjt .
<P>
Jeg nvnte fr genomsprgsmlet , som er interessant for mange emner inden for sundhed og bioteknologi , men ogs inden for de omrder , som hr . Linkohr kender s godt , nemlig nanoteknologierne , det vil sige fremstilling af teknologier med mere intelligente fremgangsmder og mere energi- og komponentbesparende materialer , vil det berre en lang rkke sektorer , herunder automobil- og luftfartssektoren .
Der er sledes nrmere en vision om sammenhng end om en liste over problemer .
Jeg forstr udmrket , at dette sprgsml om antallet af srlige programmer ikke m st i vejen for en dialog om prioriteternes indhold .
Og med hensyn til prioriteternes indhold er det klart , at man kunne g langt mere i detaljer .
De vil f at se , at vedtagelsen af de srlige programmer bliver et nyt skridt i den rigtige retning .
Jeg mener , at den dialog , der er indledt med Kommissionen , yderligere vil vise vores vilje til at strukturere det samlede europiske forskningsmilj .
<P>
Jeg tror , vi kender de aktuelle fejl .
Vi spreder vores ressourcer for vidt , og i modstning til andre udviklede lande som USA og Japan har Europa ikke en kritisk masse , der kritiserer de store ml for forskningen , og vi skal derfor have fat i denne kritiske masse .
Det kan det europiske program bidrage til , ogs med nye bestemmelser som f.eks. en mere omfattende netvrksintegration af de nationale programmer .
Vi skal stimulere en sammenhngende indsats .
Det er lidt derfor , der ikke er s mange srlige programmer pr. emne .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Fru formand , jeg takker kommissren for hans meddelelse . Jeg tillader mig dog at vre uenig i hans sidste svar , og jeg sttter dermed hr .
Linkohr . Hvad enten et program nu omfatter 20 forskellige emner eller udgr t srligt program , skal hvert program bedmmes efter saglige hensyn og have sine egne midler og sit eget budget .
Jeg mener , det er mere overskueligt for dem , som skal afgive tilbud p disse programmer , hvis de er mere adskilte .
<P>
Men det var ikke mit sprgsml .
Jeg vil ligesom min kollega Wim van Velzen sprge om , hvornr vi fr svar p de skriftlige foresprgsler , som vi har stillet .
De ved som ingen anden , hvor ofte jeg har spurgt Kommissionen , hvad visse prioriteter i rammeprogrammet egentlig er baseret p , og hvilke kriterier der er anvendt .
P denne foresprgsel har jeg endnu aldrig fet svar , i lighed med alle andre , som har stillet lignende foresprgsler .
Jeg hber , at jeg nu endelig kan f svar p det .
<SPEAKER ID=17 NAME="Busquin">
Med hensyn til besvarelsen af sprgsmlene vil jeg blot sige , at vi modtog sprgsmlene i mandags .
I dag er det onsdag , og vi vil besvare sprgsmlene inden ugens udgang .
Jeg mener , at s korte frister viser respekt for Parlamentet og det arbejde , vi i fllesskab forsger at udfre .
Jeg skal gre mit yderste for , at svarene bliver s omfattende som muligt , s dialogen bliver mere og mere klar og njagtig .
<P>
For s vidt angr problemet med udvlgelsen , s mener jeg at have sagt , at de overordnede prioriteter , og jeg har allerede haft lejlighed til at svare Parlamentet p dette sprgsml , p den ene side stammer fra et arbejde i Instituttet for Teknologiske Fremtidsstudier og drftelser mellem Det Europiske Forskningsinstitut for konomisk Politik og Samfundspolitik og de forskellige reprsentanter for medlemsstaternes videnskabelige rd , og p den anden side er en konsekvens af de overordnede strmninger inden for det videnskabelige og industrielle fllesskab , hvad enten det drejer sig om genomproblematikken , nanoteknologierne , informationssamfundsproblematikken , fdevaresikkerheden eller den varige udvikling , og i denne forbindelse er jeg enig med Dem i , at henholdsvis transport- , milj- og energisprgsmlet skal prciseres yderligere .
<P>
De overordnede retningslinjer er efter min mening blevet fastlagt i henhold til meget objektive kriterier , og jeg har allerede haft lejlighed til at svare p det , men der har altid fundet en udvlgelse sted .
Endelig stiller jeg altid sprgsmlet : Hvad mere vil De bidrage med ?
Lad os snakke om det .
Jeg mener , at der inden for rammerne af de srlige programmer er en vis handlefrihed , men at man ikke m forfalde til spredningsprocesser , der ville fjerne sammenhngsaspektet fra rammeprogrammet .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil allerfrst gerne takke hr. kommissr Busquin - ikke blot for hans meddelelse , men ogs for hans vedvarende dialog med os , for vi stiller ham mange sprgsml , men lidt efter lidt fr vi de elementer , vi skal bruge til vores arbejde , og jeg tror , vi fr endnu flere oplysninger ved seminaret den 5. juni .
<P>
Jeg vil gerne understrege ndvendigheden af at strukturere det samlede europiske forskningsmilj og af den innovation , som denne strukturering frer med sig , samt ndvendigheden af at gre det sjette rammeprogram mere fleksibelt og tilgngeligt .
Her tnker jeg isr p den europiske vrditilvkst , som vi nr frem til i kraft af flere udvekslinger mellem Unionens medlemsstater , bl.a. via uddeling af stipendier til de unge , s de kan rejse ud og forske eller arbejde i de andre medlemsstater og lre hinanden bedre at kende .
Vi skal ligeledes kunne bevare de vrdier og hjerner , vi har i Europa , og ikke blot se dem rejse andre steder hen .
Med hensyn til de srlige programmer vil jeg denne gang gerne understrege innovationen og isr den varige udvikling .
Den er meget vsentlig , man taler meget om den , men man ser den stadig for lidt i praksis .
<P>
Jeg vil gerne henlede mine kollegers opmrksomhed p , at De Grnne i nste uge , den 6. juni , afholder et kollokvium om dette emne i Parlamentet i Bruxelles .
Vi indbyder alle til at komme og give deres mening til kende om den varige udvikling , energien , den vedvarende energi , miljet og isr kologien , s vi kan tage hjde for dette og komme med forslag inden for dette omrde , der interesserer os meget .
<SPEAKER ID=19 NAME="Busquin">
Bevgeligheden er meget vsentlig , hvis man virkelig vil danne en europisk forskningsdimension .
Dette aspekt bestr af to dele : P den ene side de nuvrende forhindringer for forskernes , professorernes og andres bevgelighed .
En gruppe p hjt niveau er get sammen med specialister fra samtlige medlemsstater og har udfrdiget en rapport til Kommissionen , der i vrigt vil blive behandlet p rdsmdet for forskning den 26. juni og overdraget til Parlamentet for at ppege alle de problemer med bevgeligheden , der er i det videnskabelige fllesskab .
Det er , som jeg s ofte siger , vanskeligere for en anerkendt forsker i Europa at rejse til et andet europisk land , end det er at rejse til f.eks. USA .
Der er alts nogle forhindringer , som vi m forsge at overvinde og fjerne .
<P>
Den anden del vedrrer de unge forskeres bevgelighed .
De ved , at vi har Marie Curie-programmet , som er en succes , men i forslaget vil vi fordoble ressourcerne til de unge forskeres bevgelighed og oprette attraktive stipendier i Europa , s Europa igen bliver et attraktivt sted for de bedste forskere i verden .
De vil derfor finde meget konkrete forslag til en lsning af bevgelighedsproblemerne i programmet .
<P>
Det sidste punkt , det vil sige problemerne med at konkretisere den varige udvikling , er efter min mening en del af den politik , som Parlamentet , Kommissionen og Rdet skal drfte i Gteborg .
Og p dette omrde skal der bl.a. forskes i konkrete eksempler for at sttte politikkerne for den varige udvikling . Hr .
Pitrasanta , De forsvarede bl.a. iden om veldefinerede koomrder inden for et specifikt omrde , og det er efter min mening et smukt eksempel p en del af gennemfrelsen af den varige udvikling p lokalt plan , og jeg mener godt , vi kan forestille os , at der oprettes et netvrk af koomrder i Europa .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Fru formand , jeg hber ikke , at De vil fratage mig ordet , for jeg har et meget konkret sprgsml til kommissren for forskning .
<P>
Jeg sympatiserer faktisk med de af mine kolleger , der mener , at den mde , hvorp de nye programmer bliver organiseret , gr det vanskeligt at se , hvad der egentlig sker .
Mit konkrete sprgsml er dette : Et af de emner , hvor der er et uopstteligt behov for forskning , er vaccinationernes effektivitet i tilflde af udbrud af mund- og klovsyge .
Jeg ved ikke - og jeg har udfrt en del forskning i dette - hvad der sker med en sdan forskning inden for rammeprogrammet - det vre sig det nuvrende eller det planlagte .
<P>
Det ville vre yderst nyttigt for mange mennesker i Europa at vide , hvad der bliver gjort .
Jeg er p basis af erfaringerne fra Det Forenede Kongerige meget bange for , at mund- og klovsygen ikke forsvinder , og vi kan komme til at beskftige os med den i en lngere periode .
Det er derfor absolut ndvendigt med europisk forskning p dette omrde .
<SPEAKER ID=21 NAME="Busquin">
Fru formand , med hensyn til problemerne i forbindelse med forskning i mund- og klovsyge prioriteres fdevaresikkerheden og ernringskvaliteten hjt i det nye rammeprogram .
Vi har i vrigt afsat 600 millioner euro til denne del af programmet .
Jeg mener dermed , at der nu ogs bliver bedre muligheder for at tilpasse programmerne til nye problemer .
Et punkt , vi lgger meget vgt p , er muligheden for at bevare en handlefrihed , en tilpasningsfrihed i krisesituationer , s vi ikke i dag med vedtagelsen af det nye rammeprogram bliver sprret inde frem til 2005 uden at tage hjde for det , der kan ske i den mellemliggende tid .
<P>
Vi anfrer derfor i planerne for de srlige programmer , at vi mener , at man rligt m forbeholde sig muligheden for at tage fat p programmer , der krver omgende og mlrettet indgriben .
Jeg vil tillade mig at overdrage Dem de resultater , vi har til rdighed i Kommissionen , fra den tidligere forskning i mund- og klovsyge inden for rammeprogrammet . Jeg skal bede mine tjenestegrene om hurtigst muligt at fremsende disse oplysninger til Dem .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , nu er det min tur til at takke kommissren for , at han er til rdighed og for respekten for de frister vi stter os , nr vi udsprger hinanden .
Jeg vil ogs over for ham bekrfte vores aftale om de generelle trk i hans projekt .
Idet jeg har hrt hans udtalelse om de fem specifikke programmer , vil jeg minde ham om , at Parlamentet er uroligt p grund af , at dette antal er for lille , og jeg vil gerne sprge kommissren om , hvad han vil foresl med hensyn til midlerne til at kontrollere disse specifikke programmer , og det bde p det parlamentariske niveau og p Ministerrdets niveau .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om instrumenterne .
Jeg vil gerne hre kommissrens mening om den ndvendige smidighed , der forekommer os uundvrlig , mellem de nye instrumenter , som han foreslr , og opretholdelsen , i hvert fald midlertidigt , af visse ldre instrumenter .
<P>
Det tredje sprgsml drejer sig om , hvilken garanti kommissren i dag har for , at Rdet accepterer det belb p 17,5 milliarder euro , som han foreslr ?
<P>
Og s et subsidirt sprgsml der gr ud p , om kommissren er personlig tilhnger af opretholdelsen af FFC ' s virke under meget gode forhold ?
<SPEAKER ID=23 NAME="Busquin">
Jeg takker hr . Caudron .
Selvflgelig fortjener disse sprgsml at blive debatteret i vid udstrkning , men jeg vil gerne , i den telegramstil vi er underlagt i dag , forsge at give ham nogle svar allerede nu .
Med hensyn til programmet om kontrol af prioriteterne , bde for Rdet og for Parlamentet , eftersom det drejer sig om en beslutning truffet i samrd inden for rammeaftalen , er det benlyst , at fordelen ved at have et specifikt program , der omhandler alle prioriteterne , skaber en enhedskomit , men en enhedskomit , der kan underopdeles , hvis man kan sige det sdan , i interesseomrder .
Jeg tror ikke , at problemet ndvendigvis er antallet , men muligheden for at fre en dybdegende debat om et vist antal prioriteter .
Jeg tror , at vi kan tale om arbejds- og gennemfrelsesbestemmelserne og finde ud af , hvordan vi kan tackle denne indsigelse .
<P>
Med hensyn til problemet om de nye og gamle instrumenter - her m vi vre klare - mener vi , at det nye rammeprogram skal spille en rolle som vrktj for at strukturere EU .
De tidligere evalueringer over de forrige programmer viser , at de er nyttige , fordi de skaber kontakter p europisk niveau , men de har ikke en tilstrkkelig strukturerende effekt . Det er fuldstndigt klart .
Det er derfor , at vi m have nogle nye instrumenter .
Jeg forstr frygten , hver gang man taler om " nyt " .
Det er svrt at vnne sig til ndringer , og det er forsteligt .
Alts er det en fuldt ud forstelig mekanisme , og jeg forstr den frygt , der opstr , og det er derfor , at det er vigtigt at give ordentlige forklaringer .
Jeg vil dog gerne have lov at sige , at opfordringerne til forslag er aktuelle i det man kalder " den ottende prioritet " , der falder sammen med sttte af politikkerne og de nye politikker .
Der er alts mere end 1,6 milliarder euro til rdighed for opfordringerne til forslag i ordets traditionelle forstand .
Alts er forslaget hrt .
<P>
Med hensyn til det generelle budget tror jeg , at selv om det ser ud til at have Rdets opbakning , s mener jeg at have forstet , at det svenske formandskabs forslag gr ud p under Rdsmdet for forskning den 26. juni at drfte budgettet uformelt .
Jeg hber , at vores forslag bliver accepteret .
Det er et afmlt forslag , der i vrigt passer ind i de konomiske perspektiver , der blev vedtaget i Berlin for Kommissionens forskellige politikker .
Derfor tror jeg , at der er en mulighed .
<P>
Til sidst vil jeg komme ind p Det Flles Forskningscenter .
Som De ved , har vi gjort en indsats for at fokusere dette Forskningscenter p opgaver , som det er bedst egnet til - det vil sige flles kontrolopgaver , flles test og videnskabelig ekspertise inden for milj- , sundheds- og kernekraftproblemer med hensyn til visse aspekter og sikkerhedsproblemer i forhold til informationssamfundet .
Vi har vrktjerne , og vi har selvflgelig et program i Det Flles Forskningscenter , der med hensyn til budgettet godt nok ikke er i vkst , men som bedre koncentrerer centrets rolle .
Jeg tror derfor , at Det Flles Forskningscenter stadig har en fremtid , hvis man vel at mrke giver det nyttige opgaver for hele EU .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , jeg vil gerne lige komme tilbage til de problemer , der i de seneste mneder og r har vret i sektoren for animalske produkter .
<P>
Vi har to problemer , nemlig BSE , som der kan udvikles bedre prver for , og mund- og klovsyge , som der kan udvikles en markrvaccine for .
Jeg vil gerne af kommissren have at vide , hvilke konkrete hasteforanstaltninger han agter at trffe p dette omrde .
<P>
Jeg tror ikke , at offentligheden lngere kan acceptere , at der foretages massenedslagtninger af sunde dyr .
Vi m p europisk plan hurtigst muligt gre noget ved det , og jeg vil gerne af kommissren have et tydeligt svar p sprgsmlet om , hvornr EU bidrager til udviklingen p dette omrde .
<SPEAKER ID=25 NAME="Busquin">
...
forskningsproblemer , eftersom jeg taler om forskning .
Med hensyn til sygdomme , bl.a. kogalskab og overfrsel af spongiform encephalopati , er der blevet defineret 48 forskningsprojekter i det forudgende program som flge af processens tilbliven .
Vi har alts et dokument , der samler alle de forskningsprojekter , der er kommet i stand , og ved sidste Ministerrdsmde for forskning blev det besluttet at danne - hvilket er nytnkning - en sammenslutning af alle forskere p europisk niveau , og jeg taler ikke om dyrlger og skoler for dyrelgevidenskab , men om forskere , om problemerne med kogalskab , men ogs om problemerne med Creutzfeldt Jakob-sygdommen , der ligeledes p det menneskelige plan er en srdeles foruroligende sygdom , der skal tages i betragtning .
<P>
Jeg har den glde at kunne fortlle parlamentsmedlemmerne , at vi har gjort et stykke arbejde , der er blevet anerkendt som unikt , og i forbindelse med hvilket vi lige har gjort status over alle forskningsprojekter i EU .
Det er i sig selv et interessant stykke arbejde , for gode forskere fra forskellige lande var overraskede over at hre , at der var andre i andre lande , der lavede lignende forskning .
Dette dokument er til rdighed p Ministerrdsmdet for Forskning den 26. juni , og det bliver offentliggjort . Jeg har allerede haft lejlighed til at afholde en pressekonference , hvor jeg prsenterede det , og hvor jeg gennemgik de store linjer i det , men jeg tror , at dette er meget konkret .
<P>
Med hensyn til slagtningspolitikken vil jeg henvise til mine kolleger , hr .
Byrne eller hr . Fischler , eftersom det er en politik , der defineres inden for sundheds- og forbrugerbeskyttelseomrdet eller inden for den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , vi taler her om dyresygdomme , men ogs hos mennesket er der stadig meget dramatiske sygdomme , hr. kommissr .
<P>
Sledes har udbredelsen af tilsyneladende uforklarlige sygdomme hos mennesket jo forklarlige rsager ssom uran , hvad enten det er forarmet eller ej , og sygdomme i immunsystemet , som kunne forrsages af stoffer i omgivelserne .
Kan De forsikre os om , at De vil lgge den ndvendige vgt p forskning p dette omrde ?
<P>
Mere generelt vil jeg sprge Dem : Vil der komme en ende p Europas efterslb i forhold til USA ?
Bl.a. med hensyn til anvendelse af midler er Europa bagefter .
Kan kommissren forsikre os om , at der vil blive stillet flere midler til rdighed , bde af EU og af medlemsstaterne ?
Kommissren har hele tiden sagt til os , at det er mindre relevant til stadighed at nvne forskellen mellem grundforskning og anvendt forskning .
Kan vi alligevel g ud fra , at grundforskningen i Europa ikke vil vre bagefter ?
<SPEAKER ID=27 NAME="Busquin">
Med hensyn til det frste sprgsml er det helt klart , at i de specifikke programmer , som vi vedtog i morges i Kommissionen , vil De f at se , fru Maes , at der er meget klare tekster om miljets indvirkning p sundheden og sledes f.eks. effekterne af kemiske produkter .
Der er planlagt undersgelser af denne type .
Der er allerede blevet foretaget sdanne , men De har ret , nr De siger , at det er et sprgsml om forebyggelse .
Risiciene for sundheden forbundet med miljet - De fr det at se i dokumentet - gennemgs p siden om prioriteten " levnedsmiddelsikkerhed og risici for sundheden " .
<P>
Med hensyn til de midler , som EU stiller til rdighed for forskning , vil jeg understrege , at der absolut skal gres en strre indsats globalt set .
Det var hensigten med meddelelsen om forskningen i EU - vi bruger kun 1,9 % af vores BNP , USA bruger 2,7 % og Japan 3,1 % .
Jeg tror virkelig , at man er blevet bevidst om disse ting efter topmderne i Lissabon og Stockholm . Statsoverhovederne taler regelmssigt om forskningen i EU .
Jeg har i vrigt med glde lst , at hr . Jospin i sin tale om EU taler om ndvendigheden af forskning i EU , men medlemsstaternes vilje hertil er uundvrlig .
De skal ge deres indsats .
Det er derfor , at sprgsmlet om benchmarking , som vi ivrkstter , om sammenligningerne mellem forskningsindsatserne og om udviklingen af midlerne til at ivrkstte denne forskning ved at skabe integrerede projekter , ved at strukturere EU og ved at bibringe sttte fra Kommissionen til at gre de nationale programmer til flles programmer , br skabe en dynamik til fordel for denne forskning .
<P>
De har ligeledes fuldstndig ret , nr De understreger et vsentligt problem p EU-niveau , og det er problemet med de unge forskere .
Det kan ikke siges ofte nok , at gennemsnitsalderen for unge forskere i EU er hjere end gennemsnitsalderen for EU ' s befolkning .
Det vil sige , at der er et problem , at der ikke er blevet ansat nogen , og at der ikke har vret vrdiansttelse af den videnskabelige forskning i medlemsstaterne .
Der har globalt set de sidste 20 r vret et specifikt problem , og der er derfor i jeblikket behov for at tilskynde ogs de unge til at gre videnskabelig karriere og for at vrdianstte dem .
Det er tydeligt , at der i et vist antal medlemsstater er , og jeg siger det mske meget brutalt , noget ganske skandalst ved den status , man giver unge forskere med hensyn til social og konomisk vrdiansttelse .
<P>
Det er derfor et problem , vi skal g i lag med overalt i EU , og der tror jeg , at vi kan give sammenligningselementer for , at hver medlemsstat tager hnd om dette problem , og jeg kan sige , at folk nu bliver gjort bevidste om problemet .
Alle ved , at videnssamfundet er konomiens drivkraft i de kommende r .
Topmdet i Lissabon har anerkendt , at 25-50 % er forbundet med viden og sledes med forskning og nyskabelse .
Der er der en positiv dynamik , som vi ligeledes forsger at sprede s meget som muligt .
Rammeprogrammet skal spille en rolle for at gre folk bevidste om denne problematik .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Fru formand , hr. kommissr Busquin , De krver et strkere netvrk af forskningsaktiviteter dels p europisk plan , dels p nationalt , regionalt og internationalt plan .
Der er et meget typisk eksempel i den region , jeg kommer fra , nemlig samarbejdet mellem det tyske krftforskningscenter i Heidelberg og transuran-instituttet i Karlsruhe .
Det er sprgsmlet , om vi ikke fremover skulle indfre en europisk netvrksuge , hvor gode eksempler bliver bragt frem i lyset , og et andet sprgsml er , om netvrket ikke vil ndvendiggre finansiel hjlp fra EU til sttte af srligt driftige flles forskningsvirksomheder ?
<SPEAKER ID=29 NAME="Busquin">
Jeg er fuldstndig enig i hr . Schwaigers oplg .
Det er lige prcis det , vi vil gre . Jeg kan fortlle ham , at med hensyn til de store forskningscentre i Europa , der ikke hrer ind under EU ' s kompetence , som Det Europiske Atomforskningscenter i Genve og Instituttet for Molekylr Biologi i Heidelberg , har vi ivrksat en politik , der skal stte os i forbindelse med dem .
Vi forsger for frste gang at skabe synergi mellem dem .
De mdtes her i Bruxelles som uafhngige instanser sammen med Kommissionen , men de skabte en kritisk masseeffekt .
Eksemplet De giver med Heidelberg og med Instituttet for krftforskning , har jeg tilladt mig at give Det Franske Institut for Sundhed og Medicinsk Forskning , eftersom De ved , at der er et hold fra det dette institut , der arbejder i Heidelberg sammen med det tyske institut for krftforskning .
Det er meget vigtigt , at vi hjlper med til at skabe nationale synergier . Vi har valget mellem artikel 169 eller sttte til samarbejde i de nationale programmer .
<P>
Men Deres id med konkret at vise disse netvrksdannelser er fortrffelig , og jeg tillader mig mske at anvende den for at vise , hvad der allerede eksisterer , og hvad der skal forstrkes .
Kommissionens rolle skal vre at gre det muligt for alle at deltage i forhold til deres interesser inden for et vist antal omrder , men det er klart , at der allerede er blevet taget initiativer .
EU-dynamikken mrkes allerede i en rkke nationale institutioner , der virkelig har taget denne dynamik til sig .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Fru formand , jeg bifalder kommissrens udtalelse om , at han er parat til at lytte .
Jeg kunne godt lide at vide , om han vil lytte navnlig til de mennesker , som arbejder inden for folkesundhedsomrdet , og til deres bekymring over , at det , der har vret et meget godt program til fremme af folkesundhed og sygdomsforebyggelse , synes at vre ved at forsvinde .
<P>
Som jeg forstr det , er det sdan inden for de frste syv kategorier af forskningsprogrammer , at nr sundhed bliver nvnt , er det begrnset til yderst videnskabelige biomedicinske forskningsprogrammer .
Nr folk sprger om , hvad der sker med forskning i folkesundhed , fr de at vide , at den er kommet ind under den altfavnende kategori 8 , som er lidt af en brokkasse af et program med meget begrnsede midler til sin rdighed .
<P>
De fr at vide , at Kommissionens generaldirektorater allerede er blevet opfordret til at indgive tilbud , s det er landbruget , der byder mod miljet , der byder mod sundheden osv .
Og folkesundhedsomrdet ser ud til at tabe terrn netop p det tidspunkt , hvor Amsterdam-traktaten stter det p EU ' s dagsorden .
Vil kommissren mon se p dette , for hvis vi skal have forskningsprogrammet til at fungere ordentligt , m vi have forskning ind i det forskningsprogram , og vi m lytte til folk i marken .
<SPEAKER ID=31 NAME="Busquin">
Jeg forstr fuldt ud dette sprgsml .
Jeg tror , at vores diskussion skal g i den retning .
Frst er der indholdet af prioriteterne .
I forbindelse med den genomiske forskning er det klart , at der ogs dr er tale om sundhedspolitikker .
Jeg har allerede svaret hr. van Velzen med hensyn til problemet med krft og Alzheimer , der fortsat vil blive undersgt .
Jeg deltog for nylig i et mde med de bedste krftspecialister i EU .
De ved alle , at den genomiske forskning er en af de mulige lsninger p denne sygdom , eftersom vi gr i retning af mere og mere individualiserede behandlinger , idet vi tager elementerne af den genomiske forskning i betragtning .
Og det er ikke teoretisk genomisk forskning , der tager 10-15 r , men det at anvendelsesparametrene skal klarlgges .
Et af vores ml er alts at skabe dette netvrk af de bedste krftforskere .
Det er der overhovedet ingen modstning i .
<P>
Men De har ret i at fremhve , at undersgelser af folkesundheden , der virker mindre videnskabelige , men som er mere koncentreret om epidemiologi , ogs skal foretages .
Det er rigtigt , at det ikke er planlagt under den ottende prioritet .
Men det er planlagt inden for et andet omrde , som vi mske ikke har fremhvet nok , nemlig samarbejdet mellem de nationale programmer .
Man kunne derfor stte ordet " samarbejde " p f.eks. samtlige epidemiologiske data .
Der er afsat 400 millioner euro til at forstrke forskningen i EU .
Man kan gribe det an fra flere vinkler .
De har fuldstndig ret i at pointere , at alt , hvad der bidrager til at skabe en europisk dimension til lsning af problemet , ikke kan negligeres .
Disse aspekter br altid tages under overvejelse .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Westendorp y Cabeza">
Fru formand , jeg vil indlede med at fremhve det strlende samarbejde p forskningsomrdet mellem kommissr Busquin og Europa-Parlamentet , som finder sted gennem det udvalg , jeg er formand for .
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at overbringe Dem en dobbelt bekymring fra forskningsmiljet , som praktisk talt er enigt om to sprgsml .
<P>
Det frste er , at forskningsmiljet uden forbehold sttter iden om et flles forskningsrum .
Men det er p den anden side strkt i tvivl om , hvorvidt synergieffekten og mervrdieffekten p europisk plan kan g tabt ved en koncentration af de forskellige forskningsprojekter , det vil sige , at jo mindre kernen er , jo mere projekterne bliver koncentreret , jo vanskeligere bliver det at opn synergi p europisk plan .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer instrumenterne .
Der er planlagt tre instrumenter : ekspertisenet , integrerede projekter og anvendelse af artikel 169 .
Forskningsmiljet er bekymret over , at disse tre instrumenter er nye og er de eneste , der anvendes .
Det frygter , at andre , som er blevet anvendt i nogen tid , og som forskningsmiljet allerede har vnnet sig til , gr tabt .
Det frygter ogs , at en rkke forskerhold , som var blevet dannet , pludselig kan forsvinde , fordi det kun er de tre instrumenter , der tages i anvendelse .
<P>
Jeg ser derfor gerne , at kommissren tager stilling til den dobbelte bekymring .
<SPEAKER ID=33 NAME="Busquin">
) Hr . Westendorp stiller et grundlggende sprgsml .
Vi forsger at svare p det lidt efter lidt .
Jeg tror , at vi m prve at komme ind i den dynamik , som vi har villet skabe , nemlig en strkere koncentration , en europisk mervrdi i projekterne , en dynamik , der skal strukturere EU .
Det har jeg allerede sagt .
Hvad er sprgsmlet s ?
Det er det faktum , at der er hindringer for denne strukturering , fordi forslagene smuldrer for os .
Faren for at denne smuldren risikerer at ges i takt med bningen for ansgerlandene og udvidelsen .
Vi kommer til at f for sm projekter , der skaber problemer , hvilket det videnskabelige samfund i vrigt selv kommer ind p , nemlig problemer med frister , bureaukrati og med det faktum , at projekterne ikke er tilstrkkeligt ambitise .
Det er det negative aspekt .
<P>
Vi m alts finde den gyldne middelvej med ambitise projekter , der er mere integrerede , og som ikke negligerer hele det videnskabelige samfund .
Disse projekter er i vrigt mere rettet mod det videnskabelige samfund , fordi de har en europisk mervrdi , og fordi de er af lngere varighed .
F.eks. er de fremragende netvrk noget , der hrer til tiden , og som i hjere grad berrer det videnskabelige samfund , end det er tilfldet i jeblikket .
Jeg er klar over , at det er ndvendigt at finde en ligevgt mellem viljen til at skabe dette EU-omrde , projekternes dimension , og det faktum , at ingen m fle sig udelukket derfra .
Der skal alts gres et stykke informationsarbejde og et stykke arbejde med hensyn til finpudsning , og det s meget desto mere som de tre instrumenter er vrktjer til prioritetsomrderne , men de er det ikke inden for den ottende prioritet . Der er der tale om projekter , der er forbundet med sttten af EU ' s politik og alts med traditionelle forslag .
<P>
Men jeg tror , at hele den debat , vi fr , netop finder den gyldne middelvej mellem ndringer og en vis konformitet , der skabte temmelig mange administrationsproblemer for alle projekterne .
Vi administrerer 14.000 projekter .
<P>
Jeg gentager endnu en gang , at forskningen i EU ikke udelukkende er EU-rammeprogrammet .
EU-rammeprogrammet er et led i forskningen i EU .
Denne vil ligedes komme p fode ved hjlp af medlemsstaternes vilje til at samarbejde lidt mere med hinanden med hensyn til deres forskningsvrktjer .
Vi br alts bidrage dertil .
Det er vores ml .
<SPEAKER ID=34 NAME="Rovsing">
Fru formand , jeg vil gerne sige tak til kommissren , for jeg synes , det er et af de vigtigste omrder overhovedet , som vi behandler her i dag .
Det vedrrer jo skabelsen af de vrdier , der skal sikre velfrden i Europa mange r fremover .
Beklageligvis ligger ansvaret for forskningen isr hos regeringerne , og de har i alle europiske lande nsten uden undtagelse bare skret ned , og jeg er heller ikke sikker p , at vores svenske broderfolk p nogen mde gr noget for at tilskynde til sttte af de nationale grundforskningsprogrammer , som genererer den nye viden .
Hvis vi i det sjette rammeprogram skal opn , at de innovative sm virksomheder kan f adgang , uden at deres intellektuelle rettigheder delgges , s m vi have nogle mekanismer , som gr det muligt , at en virksomhed udefra kan f adgang til de store forskningsprogrammer , og at der kan afsluttes kontrakter uden efterflgende undigt bureaukrati .
Derfor er et fundamentalt sprgsml : Har Rdet omsider taget sig sammen til at give forskningsafdelingen et sdant mandat , at den kan afslutte kontrakterne , uden at der skal tyve underskrifter til ?
Hvis det ikke har det , s er Deres handlekraft , hr. kommissr , meget begrnset .
Det er frustrerende at skulle vente p tyve underskrifter , nr man er en lille virksomhed eller universitetsafdeling , fordi det har Rdet dikteret dem , at de skal , og har vi i forbindelse med omstruktureringen af Kommissionens procedurer taget hensyn til dette vigtige sprgsml ?
Jeg glder mig over , at Rdet for n gangs skyld er til stede , og jeg glder mig til at hre Kommissionens svar .
<SPEAKER ID=35 NAME="Busquin">
Jeg er fuldstndig enig i dette oplg .
De nye instrumenter sigter mod at give mere ansvar og mere fleksibilitet .
Vi vil undg , at s afskrkkende deltagelsesregler af s tvingende karakter kan fortstte med at eksistere i det sjette rammeprogram .
Alts m deltagelsesreglerne vre mere til for de sm og mellemstore virksomheder og for det videnskabelige samfund , end de er i dag .
Det er helt klart .
Det er p den mde , at de integrerede projekter giver mere smidighed , mere fleksibilitet og undgr regler , der er s belastende , at de udelukker de sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic">
Fru formand , med mit indlg vil jeg gerne takke kommissr Busquin for den fantastiske mulighed , han giver os med disse fortsatte drftelser med Europa-Parlamentet .
<P>
Efter vores mening er der ingen tvivl om , at det i sin helhed er et fornuftigt program , som dog br forbedres .
Denne forbedring skal vi foretage i fllesskab , og den skal f.eks. glde indfaldsvinkelen , der stadig er alt for bureaukratisk .
Der skal vre strre klarhed omkring indfaldsvinkelens enkelte elementer , ligesom der efter min opfattelse ogs skal vre strre klarhed omkring den finansielle fordeling .
Jeg mener nemlig , at de yderst presserende og alvorlige problemer , der vedrrer den menneskelige sundhed , absolut br have frsteprioritet .
<P>
Nr det glder videnscentre og -netvrk , tror jeg desuden , at kommissren ogs vil fle behov for at drfte dette med Parlamentet .
I vores parlamentsudvalg har vi et forslag til en hel rkke videnscentre , som skal vre aktive i Europa .
Alt i alt er jeg sledes af den opfattelse , at vi p baggrund af disse fortsatte drftelser kan forbedre hele programmet og finde et svar p de presserende sprgsml , f.eks. dem , som fru Jackson og hr . Bowis rejste .
Vi skal med andre ord ikke arbejde ud fra en stillestende synsvinkel , for vi har udarbejdet et EU-program for offentlig sundhed , som uden tvivl kan vre meget nyttigt for kommissren , og som jeg faktisk er sikker p , at han allerede i hj grad har taget hensyn til .
<SPEAKER ID=37 NAME="Busquin">
Jeg takker hr . Nistic .
Jeg tror , at det udtryk , som han har brugt for at sige , at programmerne ikke m vre for opdelte , med andre ord er svaret p det , som jeg siger , nemlig , at vi skal prve at undg for stive og for opdelte systemer og i stedet tage fat i de store temaer , og det er selvflgelig alt , hvad der vedrrer neurologi og genomet , der er sundhedsproblemer , og som falder ind under forskellige omrder , og sledes have mere tvrfagligt samarbejde og skabe fremragende netvrk , der tager disse forskellige elementer i betragtning , det er iden .
Men iden skal selvflgelig gre fremskridt sidelbende med en dialog mellem forskellige videnskabelige samfund .
<P>
Med henblik herp har parlamentsmedlemmerne selvflgelig mulighed for at bidrage med sprgsml fra de videnskabelige samfund , som jeg ser komme frem , men ogs med forslag til dannelse af fremragende netvrk over temaer , der interesserer EU , og som har en ubestridelig europisk mervrdi .
Det er det grundlggende kriterium .
Som jeg sagde i starten , tror jeg , at vi nste tirsdag , den 5. juni , har en arbejdseftermiddag , hvor vi kan forsge at finde konkrete elementer ud fra specifikke programmer , sdan som de er blevet defineret , men ogs ud fra berettigede sprgsml om de nye instrumenter .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Jeg takker kommissr Busquin .
Jeg takker alle kollegerne , der har holdt oplg .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
M jeg komme med et forslag ?
Ved indledningen til denne mdeperiode viftede jeg lnge og flere gange med hnderne .
Det kan godt vre , at jeg er kommet med p listen , men jeg havde ingen anelse om , hvorvidt det var tilfldet .
Mske kunne De f en af Deres assistenter til at bekrfte vores viften , sledes at vi kan vide , om vi kan holde op , og om vi er kommet med p listen eller ej .
Det ville vre til stor hjlp for os .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Meget fint , hr . Purvis .
Jeg accepterer dette forslag .
<CHAPTER ID=5>
Nice-traktaten og EU ' s fremtid
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0168 / 2001 ) af Mndez de Vigo og Seguro for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Nice-traktaten og Den Europiske Unions fremtid .
<SPEAKER ID=42 NAME="Mndez de Vigo">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , da jeg for fire r siden havde ren af at forelgge Parlamentet erklringen om Amsterdam-traktaten sammen med min ven Dimitri Tsatsos , afsluttede jeg mit indlg med at minde om Miguel de Cervantes , som , gammel og trt og mt af dage , sagde , at der var tilflde , hvor man mtte vlge mellem at vre vej eller at vre kro , mellem at g videre eller at gre holdt , og jeg sagde : " Vi skal vre vej , vi skal g videre " .
Amsterdam er et skridt i den retning .
Og jeg husker vores kommissr , vores gode ven Marcelino Oreja , som ogs svarede mig med ord af Miguel de Cervantes , da han sagde det om troldmndene , som kan fratage os alt , men aldrig hbet .
<P>
Lever Nice-traktaten s op til de forventninger , som Europa-Parlamentet havde ?
Svaret er klart : Nej , den er ikke det , Europa-Parlamentet bad om . For Europa-Parlamentet nskede en gennemgribende reform af institutionerne , Europa-Parlamentet nskede at forberede EU p udvidelsen , Europa-Parlamentet nskede at behandle de sprgsml , der bekymrede borgerne .
Men sagen er , at regeringerne , som har kontrol over dagsordenen ved en regeringskonference , traf en anden beslutning , og derfor blev dagsordenen , som den blev , og ikke som Europa-Parlamentet nskede det .
<P>
Nice-traktaten har ikke lst mange af disse problemer .
Den har kun lst nogle af dem , i nogle tilflde tilfredsstillende , i andre utilstrkkeligt .
Og jeg mener , at vrdien - hvis der er nogen - af denne beslutning og denne betnkning , som Antonio Seguro og jeg forelgger , er , at det er et afbalanceret dokument , hvilket karakteriserer et Parlament , som ikke lngere bare skubber p , men er med til at trffe beslutningerne .
Og et Parlament , der er med til at trffe beslutninger , er et ansvarligt Parlament , og dermed et Parlament , som skal udfre opgaverne afbalanceret .
<P>
Jeg vil hylde alle medlemmerne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , som har gjort et stort arbejde for at opn enighed . Frst og fremmest dets formand , Giorgio Napolitano , og ogs min gode ven , Antonio Seguro , som har vret en ikke bare fast og intelligent , men ogs loyal sttte .
<P>
Vi taler alts om et afbalanceret dokument , hvor vi giver udtryk for det , vi ikke bryder os om , og det , vi nsker ndret i fremtiden , for aftalerne , og Nice-traktaten er en aftale , varer ikke evigt - evig er blot et adjektiv - og kan ndres .
Og Nice-traktaten er spiren til reformen .
Jeg mener , at denne beslutning er rettet mod fremtiden , er rettet mod erklring nr . 23 , som er reformens grundlag .
<P>
Og i den konstruktive nd har vi nsket at hjlpe det svenske formandskab , som vi har haft meget kontakt med i de senere mneder , for at man p Det Europiske Rds mde i Gteborg kan aflse EU ' s fremtid i svarene p de institutionelle sprgsml .
<P>
Fru formand , vi gr ind for , at der i alle medlemsstater oprettes nationale komiter , s sprgsmlene virkelig og ikke bare for et syns skyld bliver diskuteret , og s vi p den mde kan f at vide , hvad borgerne forventer af fremtidens Europa .
<P>
Parlamentet gr ogs ind for en demokratisk metode til forberedelse af regeringskonferencen .
Vi mener , at den demokratiske metode er modellen med konventet , der udarbejdede chartret om grundlggende rettigheder .
Og i dag , hvor vi ser s mange forslag fra flere sider , der alle sammen drejer sig om konventet - hvilket er positivt - vil jeg sige , at det , som Europa-Parlamentet nsker , er et konvent baseret p modellen for det , der udarbejdede chartret om grundlggende rettigheder . P den model og ingen anden , for den viste sig at vre en vellykket model , og den forenede forskellige legitimiteter for at opn det nskede resultat .
<P>
P grundlag af konventmodellen nsker vi , at resultatet af konventet ogs bliver det dokument , som regeringerne beskftiger sig med p regeringskonferencen .
Vi vil stille konstitutionelle forslag , og der er ingen grund til at vre bange for ordet konstitutionel , for nr vi taler om befjelser og institutionel struktur , taler vi om konstitutionelle anliggender .
<P>
Vores ml er , at der kommer en europisk forfatning , og det vil jeg sige helt klart , at der kommer en europisk forfatning , hvoraf det tydeligt fremgr , hvilke befjelser de forskellige har , og isr hvilken rolle de forskellige institutioner spiller i den institutionelle struktur .
Vi nsker , at den er klar inden 2004 , inden valget til Europa-Parlamentet , s Parlamentets politiske grupper kan give udtryk for deres synspunkter ved valget .
<P>
Fru formand , jeg mener - og jeg gentager ordene fra begyndelsen af mit indlg - at dette er hbets vej .
Vi str over for euroens Europa , vi str over for udvidelsens Europa , og om det bliver hbets vej eller en vej , som frer EU ind i en blindgyde - hvilket ingen nsker - afhnger af os .
Derfor nsker jeg , at denne beslutning bliver et konstruktivt bidrag til , at hbets vej bliver bredere og bredere , og til , at vi derved bliver flere og flere europere .
<SPEAKER ID=43 NAME="Seguro">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr Michel Barnier , det vil ikke vre nogen overraskelse , at jeg begynder mit indlg med at gentage vores skuffelse over resultaterne fra regeringskonferencen i Nice , de beslutninger , der blev truffet dr , og den tilbageholdenhed , som konferencen i det hele taget udviste .
Vi ser mere Nice som anden halvdel af Amsterdam , og i den betydning gik Europa glip af en chance for at tage et afgrende skridt fremad mod den sociale og politiske udbygning .
Europa-Parlamentet har virket for , at chartret om grundlggende rettigheder integreres i traktaterne , og konferencen vedtog faktisk dette charter , men integrerede det ikke i traktaterne .
Europa-Parlamentet har nsket , at flere omrder afgres med kvalificeret flertal og ikke i enighed , der er vanskelig nok at opn med 15 medlemstater , og som vil blive endnu vanskeligere med 27 , og konferencen gjorde prcis det modsatte .
Europa-Parlamentet nskede , at reglen om kvalificeret flertal br g hnd i hnd med flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet , og konferencen besluttede ikke det , som vi mente var mest rigtigt .
Nice havde den mindste dagsorden af alle regeringskonferencer i historien , og man tog alligevel det mest tilbageholdende skridt af alle , hvad angr traktatreformen .
<P>
Det billede , der til gengld str tilbage efter Nice , er et " interessernes Europa " i stedet for et " vrdifllesskabets Europa " , et billede af et Europa , hvor de enkelte lande synes at handle mere i egen interesse end i Europas .
Europa er ikke , at hver enkelt kun bekymrer sig om sig selv , men at alle bekymrer sig om alle , som en hyldest til grundlggerne af det europiske projekt .
Rdet var dog klar over , at det forholdt sig p den mde , da det vedtog erklring nr . 23 , hvor det eksplicit erkendes , at det var et slle resultat , der blev opnet i Nice .
I en vis forstand har Rdet ogs erkendt , at den metode , som konferencen blev forberedt efter , ikke lngere er formlstjenlig .
<P>
Blandt de positive aspekter ved konferencen i Nice er dog , at man kom videre p vejen mod udvidelsen .
Det er netop i denne trekant og i denne balance , som min kollega Iigo Mndez de Vigo talte om , at Europa-Parlamentet placerer sig p baggrund af resultaterne fra Nice , som har skuffet os , men ogs fordi vi kan komme videre mod udvidelsen , f bnet en debat og fundet en ny metode til at forberede og revidere traktaterne , som gr det muligt at tnke Europa p en mere global , mere seris , mere sammenhngende og frem for alt mere dybtgende mde .
Ikke ved som i Maastricht at sige ja til Nice-traktaten , ikke ved som i Amsterdam at sige ja til Amsterdam-traktaten , men heller ikke ved at bidrage til , at udvidelsesprocessen gr i st , men derimod ved p en positiv mde at samarbejde om , at udvidelsen bliver til noget .
Sagt p en anden mde : Europa-Parlamentet nsker ikke at vre en del af problemet ; det nsker at vre en del af lsningen .
<P>
Derfor vil vi ogs gerne her bekrfte , at vi i vores betnkning ikke lgger konklusionerne fra Laeken til grund for vores vurdering af Nice-traktaten , men at vi tager udgangspunkt i konklusionerne fra Gteborg og fra Rdets mde i Laeken , nr Europa-Parlamentet skal udtale sig om indkaldelsen til den nste regeringskonference .
Hvorfor det ?
Fordi vi nsker serise og dybtgende lsninger .
Derfor foreslr vi for det frste en ny forberedelsesmetode til revision af traktaterne .
Vi nsker et konvent , og vi forstr ikke , hvorfor man , hvis den mellemstatslige metode har fejlet i Nice , og hvis konventet havde succes med udarbejdelsen af det charter om grundlggende rettigheder , som Rdet har underskrevet , ikke lader sig inspirere af det gode eksempel fra konventet til at udarbejde en reform af traktaterne .
Vi forstr heller ikke , hvorfor de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet ikke m deltage i det konvent .
Vi forstr ikke Rdets frygt , fordi det , vi vil , er ikke at erstatte regeringerne ; det , vi vil , er at deltage p lige fod med regeringerne i debatten og i de positive forslag om EU ' s fremtid .
For det andet nsker vi en bred debat , som ikke kun begrnser sig til de fire emner , der fremgr af erklring nr .
23 . Men debatten skal have et ansigt ; det er ikke nok med en hjemmeside .
Vi nsker komiter til at gennemfre denne debat og sagsakter til de forslag , som konventet mtte modtage , og vi nsker at konventet nr frem til et forfatningsudkast , der skal tjene som grundlag for arbejdet p regeringskonferencen , for vi nsker , at det skal vre et konvent .
<P>
Fru formand , jeg slutter med at takke frst min kollega Iigo Mndez de Vigo for hans erfaring , kompetence og intelligens , men ogs for den serisitet og stringens , som han har lagt i dette arbejde .
Derefter vil jeg gerne takke kollegerne i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og jeg vil takke for den eksemplariske mde , som dets formand , Giorgio Napolitano , hele tiden har ledet dets arbejde p .
Ogs for den mde , hvorp alle - selv om de undertiden har haft meget forskellige opfattelser - har bidraget til , at vi kunne n frem til en strk og fast holdning fra Europa-Parlamentets side , med konkrete forslag .
Endelig vil jeg ogs gerne takke sekretariatet for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , der har srget for , at vi i tide har fet ndringer og forslag p alle sprogene .
Vores ml , fru formand , er i al beskedenhed at arbejde for , at Europa-Parlamentet bidrager til et Europa tttere p borgerne , et Europa , der giver mere magt til Kommissionen og Parlamentet og mindre til Rdet , et Europa med organer og institutioner , der bekymrer sig mere om vores borgeres ve og vel og mindre om staternes egoistiske egeninteresser .
Idet jeg gentager hele min respekt , hele min hengivenhed og hele min beundring for rdsformanden , er jeg sikker p , at hun vil tage imod et minde om sin deltagelse i denne debat , som vi er meget tilfredse med p grund af dens politiske betydning .
Det er et lille klistermrke , hvor der str " Ja til konventet !
" , og jeg hber , at De vil ihukomme det , nr De skal fremstte Deres forslag og stemme om dem sammen med Deres kolleger og de andre medlemmer af Unionens regeringer .
<P>
( Taleren gik hen til formanden for Rdet og overrakte hende det omtalte klistermrke )
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Tak , hr . Seguro .
Dette klistermrke passer perfekt til ministerens dragt .
Det er et godt tegn !
<P>
Fru formand for Rdet , jeg giver Dem straks ordet .
<SPEAKER ID=45 NAME="Lindh">
, Rdet .
( SV ) Fru formand , rede medlemmer , Europas fremtid bliver formet nu , nr EU gr sig klar til udvidelsen .
Det handler om den historiske opgave med at forene Europa og nske ansgerlandene velkommen tilbage til den europiske familie .
<P>
P Vestbalkan gr Unionen alt for at forhindre nye krige i Europa , et nyt Srebrenica eller en ny etnisk udrensning .
Hidtil har vi kunnet bidrage til at forhindre en total konflikt i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og i Sydserbien .
EU ' s fremtid ligger i at samordne udenrigspolitikken , s vi kan forebygge vbnede konflikter .
<P>
Unionen er nu ogs ved at udvikle samarbejdet med Afrika .
Trojkaen besger netop nu Vestafrika .
EU ' s ansvar og EU ' s fremtid omfatter ogs et globalt ansvar .
<P>
Samarbejdet bliver nu udvidet p en rkke omrder i Europa .
Europa skal vre mere end et marked .
Fuld beskftigelse , ligestilling og social og konomisk balance er ml for fremtidens EU .
<P>
Unionens arbejdsformer udvikles nu med retsakten om offentlighedens ret til aktindsigt i dokumenter og reformarbejdet inden for institutionerne .
EU ' s fremtid ligger i en ben og demokratisk Union .
<P>
Samtidig ved vi , at der stadig er meget at gre med hensyn til retfrdig og fri handel , kampen for menneskerettighederne og arbejdet med miljsprgsmlene .
Fremtidsdiskussionen handler om , hvordan det skal lykkes os at lse disse problemer , og hvordan vi skal skabe institutioner , der sikrer et fremgangsrigt EU .
<P>
I Nice-traktaten forberedte vi Unionen til de nye medlemmers tiltrdelse , og samtidig klarlagde vi det ndvendige engagement i en fortsat udvikling .
Det lykkedes os at g fra enstemmighed til flertalsbeslutninger i forbindelse med yderligere ca .
35 bestemmelser . Selv havde jeg dog , og mange med mig , hbet , at vi var kommet lngere p det sociale omrde og med den tredje sjle .
Det lykkedes ogs for os at udvide proceduren med flles beslutningstagning til nye omrder , hvor Europa-Parlamentet sammen med de nationale regeringer kan sikre den demokratiske forankring i beslutningsprocessen .
<P>
Det var vigtige beslutninger , og det lykkedes os at komme lngere end de tre omrder , der blev udpeget i Amsterdam .
Samtidig er de fleste enige om - og jeg er overbevist om , at vi vil f mange eksempler p det her i dag - at nste regeringskonference skal g betydeligt lngere end Nice , og at vi derfor har brug for denne brede diskussion om Europas fremtid .
<P>
Et vigtigt ml m vre , at borgerne skal tage mere del i det europiske projekt .
Det svenske formandskab , som sammen med det kommende belgiske formandskab fik til opgave at starte diskussionen , har taget denne opgave meget alvorligt .
<P>
Den flles hjemmeside , som Kommissionen str for , blev bnet allerede i begyndelsen af marts .
Der er der allerede indlg fra mange stats- og regeringschefer og mange kommentarer fra Europas borgere .
Hjemmesiden vil blive udbygget , s den omfatter samtlige 11 EU-sprog , og jeg hber , at den vil leve videre i den diskussion , der vil fortstte frem til og parallelt med regeringskonferencen .
Institutionerne har ogs planlagt en rkke flles seminarer og konferencer .
Dertil kommer alle de nationale initiativer , der er sat i gang bde i medlemslande og ansgerlande .
<P>
Vi henvender os nu for frste gang direkte til Europas borgere fr en regeringskonference .
Deres forventninger og forhbninger vil sikkert g lngere end de fire institutionelle omrder , der blev udvalgt i Nice .
Det er efter min mening godt .
Jeg mener , at fremtidsdiskussionen i frste omgang handler om politik og i anden omgang om institutioner .
Inden vi forsger at definere vores vrktjer , skal vi vide , hvad de skal bruges til .
Samtidig skal vi naturligvis ogs fremfre de principielle rsonnementer om Unionens karakter og vsen .
Derfor bifalder jeg som formand i Rdet de mere langsigtede visioner , som vi nu begynder at se i debatten .
<P>
Det kan vre fristende at forenkle debatten ved at se for meget p selve begreberne og for lidt p , hvad begreberne egentlig str for .
Vi ser f.eks. at mange vil trkke en klar skillelinje mellem de radikale " fderalister " og dem , der har mere beskedne ambitioner p det institutionelle omrde .
Hvert land har imidlertid sin historie og sine referencerammer , der ogs afgr , hvordan man ser p begreberne .
Selve begrebet " fderalisme " tolkes positivt og som decentralisering i mange lande , mens det kan vre en rd klud og vurderes som centralisering i andre lande .
Det samme glder debatten om en " konstitution " .
De eksisterende traktater udgr allerede , som flere har sagt , en slags konstitution .
De indeholder bestemmelser om , hvilke opgaver vi skal have , om ansvarsfordelingen mellem forskellige institutioner og om procedureregler .
Det interessante er , hvad de grundlggende regler indeholder , ikke hvad vi vlger at kalde dem .
<P>
P samme mde sttes der ofte en skillelinje imellem dem , der mener , at den demokratiske legitimitet udgr fra de folkevalgte i deres eget land , og dem , der mener , at den skal findes i en ny politisk model for det europiske samarbejde .
Jeg mener , at vi skal forsge at finde forskellige mder at styrke sammenhngen mellem europapolitik og national politik p .
Demokrati er ikke et nulsumsspil .
Jeg er overbevist om , at vi kan gre meget for at styrke det europiske demokrati uden at skulle bygge Unionen om fra grunden .
Nr samspillet mellem det europiske og det nationale niveau udvikles , s vinder demokratiet , og borgernes indflydelse vokser .
<P>
Vi skal vk fra den unaturlige opdeling mellem europisk og nationalt .
Bde nationale og europiske parlamentarikere har et direkte folkeligt mandat .
Hvad er det , der forhindrer nationale parlamentarikere i mere regelmssigt at mde op i Europa-Parlamentet og europaparlamentarikere i mere regelmssigt at mde op i de nationale parlamenter ?
<P>
Kravet om folkelig forankring og den omfattende dagsorden vil stille srlige krav til forberedelserne op til den nste regeringskonference , og mange har sagt , at man m finde en mere ben facon end tidligere .
Nogle synes , at en lille gruppe af de skaldte vismnd skulle fremlgge forslag .
En sdan gruppe kan arbejde hurtigt , men det ville ogs betyde , at ikke alle lande kan vre reprsenteret i den .
<P>
Mange , ikke mindst her i Parlamentet , har foreslet , at man skal nedstte et bent forum , noget lignende det konvent , der udarbejdede chartret om de grundlggende rettigheder sidste r .
Flere lande har dog understreget , at et bent forum , et konvent , ikke m indskrnke eller foregribe debatten med borgerne .
Nr et bent forum har afsluttet sit arbejde , skal resultatet kunne gres til genstand for diskussion , kommentarer og opbakning .
<P>
Hvis jeg et jeblik m tale som svensk formand og svensk udenrigsminister og ikke kun som formand for Rdet , vil jeg sige , at jeg ville nske , at vi kunne udpege et bent forum i begyndelsen af 2002 .
Et sdant forum skulle arbejde i ca. et r og derefter fremlgge anbefalinger om , hvilke sprgsml der skal p dagsordenen p regeringskonferencen , ligesom det skulle komme med forslag til svarene p og de forskellige holdninger til sprgsmlene .
<P>
Samtidig er det vigtigt , at den brede debat fortstter , og at vi ogs lytter til det , der sker i de nationale diskussioner .
En mde at sikre det p kan vre at sammenfatte de nationale diskussioner og fremlgge dem p Det Europiske Rd hvert halve r .
Det bliver sikkert ogs ndvendigt med et teknisk udredningsarbejde , eftersom de sprgsml , der blev taget op i Nice , er temmelig komplicerede .
<P>
Sammenfattende tror jeg , ud fra de diskussioner , jeg har frt med medlemslandene og ansgerlandene , at det bliver svrt at finde en forberedelsesform , der passer til alle sprgsml .
Vi har brug for en kombination .
Jeg tror , at vi har brug for et konvent , at vi har brug for tekniske forberedelser , og at vi er ndt til at notere os de nationale diskussioner .
<P>
Det svenske formandskab vil fortstte diskussionerne med Europa-Parlamentet , parallelt med overvejelserne i Rdet . Den beslutning , som De vedtager i dag - jeg vil virkelig takke hr .
Mndez de Vigo og hr . Seguro - vil vre et meget vigtigt indlg i den diskussion .
Det bliver naturligvis ogs et vigtigt grundlag for formandskabet , nr vi skal prsentere en rapport i Gteborg .
Disse sprgsml vil f en fremtrdende plads der og vil forhbentlig bidrage med nye impulser til den fortsatte diskussion .
<P>
Jeg ser nu frem til at hre Deres synspunkter !
<SPEAKER ID=46 NAME="Colom i Naval">
Fru formand , Budgetudvalgets holdning sammenfattes p sin vis i punkt 2 , 3 og 40 i forslaget til beslutning , men De kan nok forst , at jeg ikke falder for fristelsen til at slutte mit indlg her .
Jeg tillader mig derfor at belyse og nuancere holdningen lidt .
<P>
Vi er helt enige i den stning i punkt 2 , der lyder " beklager dybt , at Nice-traktaten kun har givet yderst tilbageholdende svar " .
En af de store skuffelser for Budgetudvalget er , at vi hidtil ikke har vret i stand til at tage fat p og lse de budgetmssige problemer , fr den reelle udvidelsesproces indledes .
<P>
I punkt 3 i forslaget fra vores kolleger fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender str der , at konferencen betyder , at " beslutningsprocessen i Unionen er blevet mere forvirrende og uigennemskuelig " .
Til det kan jeg kun ud fra et budgetmssigt synspunkt sige , at hvis De kigger p budgetsaldoerne og sammenligner dem med medlemsstaternes stemmer i Rdet , er afstemningsproceduren mske ikke s forvirrende .
<P>
P det budgetmssige omrde forventede vi som sagt , at staterne var mere ambitise , vi forventede , at de nu virkelig ville tage fat p sprgsmlet om budgetproceduren , og at de tillige ville vlge en model , om De vil , som den i den tyske forfatning , der indeholder et afsnit om den " finansielle forfatning " , hvor der fastlgges en finansiel udligning ( Finanzausgleich ) mellem medlemsstaterne , alts de tyske forbundsstater .
Det var det rigtige tidspunkt for det , der var ingen grund til at vente til senere .
<P>
Der er fortsat en uklar status for den interinstitutionelle aftale i en sdan grad , at der er fem artikler i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin , som indeholder flertal , der ikke fremgr af traktaten .
Dette juridiske problem blev ikke lst i Nice .
Det skaber virkelig frustration i Parlamentet .
Vi havde foretrukket , at de finansielle overslag var blevet fastlagt og defineret , vel vidende , at det ikke ville vre srlig fordelagtigt for Parlamentet , men derimod for EU .
<P>
De finansielle overslag nvnes ganske vist i traktaten , men de defineres ikke , og derfor gr vi ikke de store fremskridt .
Der foresls nye udgifter , nye aktiviteter , det antages , at Europa-Parlamentet er enigt , men der afsttes ikke finansielle midler til det .
<P>
Tiden lber , mine damer og herrer , og derfor vil jeg henvende mig til Rdets formand , for jeg er bevidst om vores forskellige kulturer , politikker og traditioner , men der er en ting , som forener os alle : Parlamenterne opstod i Europa som reprsentanter for borgerne , der skulle kontrollere de offentlige udgifter og godkende herskerens forbrug .
Budgettet er et af hovedpunkterne i det reprsentative demokrati , og hvis vi nsker reprsentativt demokrati i Europa , skal vi gre langt strre fremskridt med budgetproceduren .
<SPEAKER ID=47 NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken ser vi et skoleeksempel p manglerne ved resultaterne fra Nice og ved traktaten i det hele taget .
EU er strk p alle de omrder , hvor man anvender Monnet-metoden .
EU er svag p alle de omrder , hvor man anvender den mellemstatslige metode .
Vi ser det inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken med de dobbelte strukturer , som er en hindring for vores handleevne .
Vi ser det eksempelvis ogs p , at man anvender det forstrkede samarbejde p alle de omrder , hvor man mske ikke har brug for det , men dr , hvor man havde mest brug for det , p forsvarsomrdet , anvender man det ikke .
<P>
Vi br huske p , hvorfor konferencen i Nice blev afholdt .
Den skulle styrke EU ' s handlekraft med henblik p udvidelsen og samtidig nedbringe det demokratiske underskud .
P intet af de to omrder har man net de nskede resultater , og nr det glder beslutningsstrukturerne , har man sgar fet forringelser .
Derfor m vi erkende , at den nuvrende metode ikke fungerer lngere .
Jeg har to gange haft den re at reprsentere Parlamentet - i Amsterdam og i Nice - og jeg ved , at denne mde at forberede regeringskonferencer p ikke giver os det ndvendige fremskridt .
Det kan kun opns via et konvent , hvor de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet deltager p passende vis sammen med Kommissionen og regeringerne .
<P>
Fru rdsformand , det bne forum er ikke noget alternativ til konventet .
Det kan vre en forberedende foranstaltning , men konventet - bestende af parlamentsmedlemmerne - kan kanalisere dette bne forum , den offentlige debat , for at forelgge et resultat for Dem som stats- og regeringschefer , som kan vre Deres forhandlingsgrundlag .
Det er sledes en overbygning p den offentlige proces , ikke et alternativ til den offentlige proces .
<P>
Vi skal n frem til , at borgerne i Europa fr deres ret .
Derfor skal chartret gres bindende .
Vi m srge for , at EU kan trffe afgrelser p de omrder , hvor EU har kompetence , s der opns accept via beslutningsdygtigheden .
Vi m gre EU demokratisk .
Derfor skal der vre medbestemmelse i alle lovgivningssprgsml , ogs nr det glder landbrugspolitikken .
Vi m skabe gennemsigtighed , s borgerne ved , hvem der har ansvaret for en forkert beslutning .
Derfor skal Rdet som lovgiver holde offentlige mder .
Det er de afgrende ting , som vi skal have gennemfrt under denne regeringskonference !
<P>
<P>
I denne forbindelse er det ogs ndvendigt at styrke de nationale parlamenter .
Det er ikke nok , som hr . Jospin har foreslet , at indfre en kinesisk folkekongres i Europa , hvor man en gang om ret frer store debatter .
Nej , vi vil styrke de nationale parlamenter derhjemme , s de som medlemmer af Rdet kan kontrollere deres nationale regeringer .
Det m vre udgangspunktet !
<P>
( Bifald )
<P>
Vi befinder os nu i en situation , hvor Europas ansigt og strrelse vil blive prget i de nste to et halvt r .
Ansigtet prger vi ved at fre denne forfatningsdebat p en fornuftig mde og n frem til et resultat og ved at gennemfre udvidelsen - begge dele samtidig .
<P>
Jeg hber , vi har styrken og ikke er s forfngelige som nogle regeringer , som mener , at de m holde fast i det bestende for at forhindre fremskridtet !
Derfor br man give konventet en chance , s Europas folkevalgte reprsentanter , Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , kan vre med til at prge dette ansigt !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=48 NAME="Langenhagen">
Hr. formand , kre kolleger , et enkelt punkt er nok til at vise Dem mit udvalgs skuffelse .
Jeg reprsenterer fiskeripolitikken .
Den er imidlertid en af de f europiske politikker , som udelukkende er underlagt Fllesskabets kompetence .
Det betyder , at samtlige retsnormer fra Bruxelles inden for denne sektor berrer unionens borgere direkte .
Derfor oplever alle involverede det med rette kritiserede demokratiske underskud meget tydeligt .
Nu som fr ngter man os , Parlamentet , som er den eneste institution , der er legitimeret af folket , reel indflydelse p lovgivningen .
<P>
Jeg tnker p proceduren med flles beslutningstagning , som trods vores krav endnu ikke er bnet for fiskeripolitikken .
Det fremtidige grundlag for det europiske fiskeri fra 2003 er ved at blive omformuleret .
Derfor er det srlig vigtigt for mig at gentage vores pr Nice-holdning i post Nice-fasen i dag , ja , bekrfte den .
Det er ikke nok blot at hre Parlamentet .
Vi vil deltage reelt i definitionen af de vigtigste emner .
Derfor krver vi udtrykkeligt , at reglerne om proceduren med flles beslutningstagning optages i artikel 32-38 i EF-traktaten , og vi beder om sttte til dette krav !
<P>
Et andet underskud i Parlamentets deltagelse i forbindelse med fiskeriet ser vi nu som fr i forbindelse med indgelsen af internationale aftaler .
Vi krver obligatorisk samtykke fra Europa-Parlamentet til de internationale aftaler , som Kommissionen forhandler sig frem til , og som ogs er af budgetpolitisk betydning !
<P>
Afslutningsvis nsker vi et selvstndigt kapitel i EF-traktaten , altsammen , kre Elmar , som supplement til landbrugspolitikken .
Det er kun konsekvent .
Kun p den mde kan vi tage hjde for de mange regler i denne efterhnden srdeles veludviklede europiske politik !
<SPEAKER ID=49 NAME="Attwooll">
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender beklager , at man i forbindelse med Nice-traktaten har foretaget langt frre konkrete ndringer inden for beskftigelsesomrdet og det social- og arbejdsmarkedspolitiske omrde , end hvad man kunne have nsket .
Udvalget hber , at disse sprgsml vil blive taget op i den anden betnkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og p den nste regeringskonference .
<P>
Hvad angr de bredere institutionelle sprgsml , der for nrvrende er under debat , bifalder vi betnkningens anbefaling af et konvent til forberedelse af den nste regeringskonference og en debat med aktiv deltagelse af de europiske borgere .
Vi vil anmode om , at konventet i forbindelse med dens drftelser vil indg i et tt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og det civile samfund .
Vi vil bl.a. g efter hringer bde inden for medlemsstaterne og med ansgerlandene om sprgsmlet om tilvejebringelse af et retsgrundlag for inddragelse af det civile samfund i EU ' s beslutningsprocesser .
<P>
Vi ser ogs gerne , at medlemsstaterne bliver tilskyndet til at etablere fora , hvor borgerne kan pvirke deres egne parlamenter om Europas fremtid .
Vi mener ligeledes , at det op til og ogs efter den nste regeringskonference vil vre hensigtsmssigt at afholde flles rlige mder mellem delegationer fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , medlemsstaternes og ansgerlandenes parlamenter og Europardets parlamentariske forsamling .
<P>
Endelig stoler vi p , at EU ' s charter om grundlggende rettigheder vil blive indarbejdet i traktaterne p en retlig bindende mde , og vi ser frem til i fremtiden at f en bred og aktiv deltagelse i drftelsen af Unionens fremtid .
<SPEAKER ID=50 NAME="Westendorp y Cabeza">
Hr. formand , jeg synes , at forslaget til beslutning om Den Europiske Unions fremtid og vurderingen af Nice , som vi skal stemme om , er en positiv og afbalanceret tekst , der fastholder Europa-Parlamentets vigtige rolle i den europiske integration .
Derfor fortjener det Parlamentets sttte , som jeg hber bliver flertallets sttte .
<P>
Som formand for Industriudvalget har jeg forelagt en udtalelse , der kan sammenfattes i fire punkter .
Det frste vedrrer artikel 157 , stk . 3 , om sttteforanstaltninger til industrien .
Det andet vedrrer de finansielle flger af EKSF-traktatens udlb i 2002 .
Det tredje , artikel 181 A om forbindelser med tredjelande , srligt hvad angr finansielt og teknisk samarbejde .
Og endelig det fjerde punkt om de utilfredsstillende ndringer af artikel 133 om den flles handelspolitik .
De har alle sammen den samme svaghed , nemlig at de ikke lser det tydelige problem med demokratisk underskud , der er p disse omrder , og hvor Europa-Parlamentet i nogle tilflde er helt udelukket og i andre blot hres , nr der burde vre get lngere .
<P>
Jeg har tiltro til , at denne udtalelse , der er tilfjet til forslaget til beslutning , snarest inddrages i et nyt dokument fra Europa-Parlamentet , og jeg har ogs tiltro til , at disse emner ogs vil vre p dagsordenen p det kommende konvent , der skal munde ud i en regeringskonference .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , fru formand for Rdet , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke kollegerne Mndez de Vigo og Seguro for deres udmrkede betnkning .
Vores gruppe mener , det er vigtigt , at vi i de grundlggende sprgsml nr til enighed grupperne imellem , for vi , Europa-Parlamentet , skal vre garant for det flles Europa .
Derfor har vi et flles ansvar .
Derfor er det ogs godt , at de to kolleger har fremlagt en flles betnkning .
<P>
Desuden er dette bidrag fra kollegerne Mndez de Vigo og Seguro ogs et bidrag til et godt naboforhold , for ofte har partnere , som geografisk ligger meget tt ved hinanden , det svrt med hinanden .
Dette var s ogs et godt spansk-portugisisk bidrag til Europas udvikling , endnu en positiv effekt .
<P>
Jeg er naturligvis glad for , at rdsformanden er til stede her i dag .
Hvad angr Kommissionen , s har vi jo altid den fornjelse at have den til stede her .
Fru rdsformand , det anerkender vi .
Vi har jo tidligere ogs ytret os kritisk .
Jeg hber , at Deres positive eksempel med at vre her i dag ogs vil vre et eksempel for kommende formandskaber .
Vi forventer , at Ministerrdets fremmde her i Europa-Parlamentet bliver afgrende bedre , og at vi nr frem til en aftale p dette punkt !
<P>
Hvad nu Nice angr - mange har allerede sagt det - s er vi ikke tilfredse med Nice .
Beslutningsproceduren i Rdet er mere kompliceret end fr .
Der er ikke sket nogen vsentlig udvidelse af flertalsbeslutningen i Rdet .
Isr er der - og det er et meget kritisk punkt for os - ikke sket nogen vsentlig udvidelse af Europa-Parlamentets procedure med flles beslutningstagning med Rdet .
Vi er noget overraskede over , at den franske ministerprsident i sin tale , hvor der naturligvis ogs var positive aspekter , overhovedet ikke udtalte sig om en udvidelse af Europa-Parlamentets befjelser , men kun sagde , jeg citerer : " Kompetencen for forsamlingen i Strasbourg m defineres klarere .
" Vi forventer af ministerprsidenten i et stort land , at han arbejder for mere demokrati i Europa , for flere befjelser til Europa-Parlamentet !
<P>
Det , vi har brug for - kollega Brok har netop nvnt det - er klare kompetencer for det parlamentariske ansvar .
Europa-Parlamentet er den parlamentariske kontrollr p europisk niveau i forhold til Kommissionen og ligeberettiget lovgiver sammen med Ministerrdet .
Opgaven for de nationale parlamenter er at kontrollere deres egen regering mere intenst .
Vi nsker ikke en kongres af nationale parlamentsmedlemmer , vi nsker , at Europa-Parlamentet skal varetage sit ansvar i Europa , og vores nationale kolleger skal gre det p det nationale niveau !
<P>
( Bifald )
<P>
Efter Nice bliver anden og tredje sjle bevaret .
Det m vi korrigere .
Det er mellemstatsligt samarbejde , hvis vi nu ser p fremtiden .
Mellemstatsligt samarbejde betyder ikke bare , at vi ikke er handlekraftige , mellemstatsligt samarbejde betyder ogs , at der ikke er nogen demokratisk parlamentarisk kontrol og ingen efterprvning ved Domstolen .
Derfor er det mellemstatslige samarbejde ikke kun udtryk for manglende handlekraft , det er ogs i modstrid med vores vrdier for demokrati og retssamfund .
Derfor skal vi ndre det for fremtiden !
<P>
( Bifald )
<P>
Fru rdsformand , lad mig afslutningsvis sige , at De har prsteret en del under Deres formandskab .
Der vil jo komme et andet tidspunkt , hvor vi skal bedmme det , f.eks. hvad benhed og lignende sprgsml angr .
For vores gruppe er det imidlertid afgrende , hvordan den fortsatte metodiske udformning af fremtiden foregr .
Vi forventer , at der i Gteborg ikke opstilles forhindringer for , at der i Laeken trffes beslutning om et konvent , tvrtimod forventer vi , at Gteborg vil pege fremad mod gode beslutninger i Laeken , s vi kan g ind i den europiske fremtid p basis af et konvent .
<P>
Fru formand , jeg vil ikke give Dem en gave , men det er ikke , fordi jeg har noget mod den rde farve .
Farven i sig selv er smuk .
Indholdet , nr det bliver benyttet politisk , er nogle gange ikke s acceptabelt .
De talte selv om en rd klud , som jo ikke altid er s eksemplarisk .
Men vi nsker Dem held og lykke i Gteborg !
Hvis De har succes , er det vores flles succes .
Derfor , held og lykke i Gteborg !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil allerfrst p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe sige , at vi sttter og vil stemme for den betnkning , som hr . Mndez de Vigo og hr .
Seguro har udarbejdet i fllesskab , hvilket de har gjort serist , elegant og med en ikke bare iberisk , men europisk samarbejdsvilje . Den samarbejdsvilje kan efter min mening overfres til andre omrder , for jeg ser , at de rede ledere af PPE-DE i post Nice-debatten , som vi nu har indledt , kritiserer de forslag , som lederne af min politiske familie , nemlig hr .
Jospin ( Frankrigs premierminister ) og hr . Schrder , har stillet .
Jeg kan kun sige n ting : Vi venter utlmodigt p hr . Aznars og hr .
Berlusconis bidrag .
Vi husker alle sammen ...
( Protest og bifald ) ...
hr .
Berlusconis indlg for Europa her i Parlamentet .
<P>
Og nr det er sagt , hr. formand , vil jeg ikke foretage en kritisk analyse af traktaten , for det arbejde har disse to kolleger udfrt .
Jeg vil henvende mig til formanden for Rdet , for hun har sagt nogle vigtige ting .
For det frste har hun sagt , at hun har lanceret et virtuelt forum .
Jeg er enig , det forum er allerede p internettet , det er et forum , og jeg takker desuden formanden for Rdet for , at Europa-Parlamentet endelig har fet en plads i forummet i den seneste udgave .
Vi kan tillige sge nogle muligheder for at kunne klikke og f forbindelse med vores egne debatter .
Forummet findes allerede .
Det er det svenske formandskabs fortjeneste , at dette forum er bent og demokratisk efter bedste svenske tradition .
<P>
Rdsformanden har ppeget , at det mske ville vre hensigtsmssigt at oprette et vismandsrd .
Jeg gr ind for , at erfarne politiske ledere ikke bliver arbejdslse .
Vi kunne finde nogle politiske ledere , der kan rdgive os .
Men intet forum kan erstatte konventet , for det - og jeg vil minde om , at det var Rdets og ikke Parlamentets id i Kln - er en metode , hvorefter vi ikke fremkommer med henstillinger , men diskuterer sprgsmlene og stiller forslag til regeringskonferencen .
Jeg mener , at det er ndvendigt at vre utvetydig p det omrde : Det er ikke bare en anmodning fra Europa-Parlamentet .
Hvis jeg har forstet det rigtigt , udtalte COSAC sig efter en temmelig levende debat i Stockholm i sidste uge sig positivt om konventet .
Det betyder selvflgelig , at reprsentanterne for de europiske borgere , der er valgt ad to veje , er enige om , at konventet skal afholdes , netop for at sikre noget , som vi mener er grundlggende , nemlig , hr. formand - og s slutter jeg - en ben , offentlig og gennemsigtig debat med lys og stenografer , som gr det muligt for os at udarbejde nogle traktater , der er forfatningsmssige og navnlig forstelige for vores medborgere .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , min gruppe vil sttte ordfrernes arbejde , og jeg lyknsker dem med den meget elegante balance .
Det er fuldt ud passende p dette stadium , at Europa-Parlamentet ikke giver udtryk for en endelig mening om Nice-traktatens fortrffeligheder , for vi erkender - som traktaten ogs selv gr det - at der br gres mere .
Vi nsker at vre nogle , der aktivt overtaler og ver indflydelse p , at der gres mere . Heraf vores tilsagn til iden med et konvent .
Og det glder mig meget at hre rdsformandens positive bemrkninger i denne henseende .
<P>
De har ogs talt om afst bde i den nationale dimension og i en bredere offentlig debat .
Jeg hber ikke , at jeg lytter til skabelsen af et konvent , som vil vre en slags vrtshus uden l .
Vi kunne rent faktisk godt tnke os at se disse ting indarbejdet p en sdan mde , at det ville vre livskraftigt og reprsentativt for en bredere kreds .
<P>
I mit eget land , Irland , afholdes der om en uges tid folkeafstemning om Nice-traktaten , hvilket er enestende for de 15 medlemsstater .
I oplbet har der vret en meget aktiv nej-kampagne om tre brede temaer . Nej for at sige , at det ikke er ndvendigt at sige ja til Nice-traktaten for at gennemfre udvidelsen ; nej for at sige , at reformerne med hensyn til kvalificeret flertal og de mindre staters rolle gr alt for langt ; og nej til den skaldte militarisering af EU .
<P>
Jeg engagerer mig normalt ikke i national politik , men i dag er det af en europisk rsag , at jeg nsker klart at udtale officielt for Parlamentet , at en ja-stemme til Nice-traktaten i Irland er det samme som at stemme for at fjerne den sidste formelle hindring for en betydelig udvidelse .
Og jeg beder med god samvittighed folk om at stemme ja , og jeg vil ogs selv med god samvittighed stemme ja .
Det er et ja for at sikre , at vi opfylder de politiske betingelser , der blev vedtaget i Helsinki , for at vi i EU br vre rede til senest ved udgangen af 2002 at begive os ud p denne historiske rejse mod udvidelsen .
En ja-stemme er en stemme for en genforening af Europa .
Jeg henstiller til mine medborgere i Irland , at de tager dette med i deres betragtninger .
<P>
Der er mange ting , man kan kritisere ved Nice-traktaten med hensyn til kvalificeret flertal og de mindre staters rolle , men for folk , som er retsindige og rationelt tnkende , burde ingen kritik g p , at traktaten gr for langt .
Problemet med Nice-traktaten er , at der var s meget mere , der burde have vret gjort .
Enhver , der pstr det modsatte , spiller for populismens galleri frem for at beskftige sig med substans og kendsgerninger .
<P>
Endelig vil jeg med hensyn til argumentet om militarisering sige , at det som irer giver mig kvalme at lytte til lange prkener fra hr . Adams og andre folk fra Sinn Fin , der stadig i dag opretholder en vbnet vbenhvile i Nordirland , ngter at aflevere deres vben , og som , inden de indtrdte i fredsprocessen , besudlede irernes navn gennem en kampagne af mord og terror over tre rtier .
Det er en parodi , at disse folk beskriver den store fredsbevgelse i Europa , som den europiske integrationsproces er , som vejen mod militarisering .
Disse folk er selv stadig ufuldstndige demokrater .
Vi br ikke acceptere prkener fra dem om dette emne .
<P>
General Morillon , der var her i eftermiddags , gjorde tjeneste i Srebrenica og andre steder med vrdighed til trods for et meget vanskeligt og s godt som umuligt FN-mandat .
Vi ved , at NATO og USA ikke ville skride til handling og heller ikke gjorde det .
Vi i EU kunne ikke skride til handling .
Hvis der ikke var NATO , var der ingenting .
Vi har en moralsk og etisk pligt til at sikre , at vi er rede til sdanne missioner i fremtiden med noget a la den hurtige udrykningsstyrke .
Dette reprsenterer ansvar og modenhed i Europa , ikke militarisering .
S folk i Irland br ikke lytte til dem , der prker om militarisme , for gr det p falske prmisser .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Jeg har vret meget geners med den tid , jeg har tildelt de tre politiske gruppeledere .
Jeg vil ikke vre s tolerant fra nu af , men jeg er sikker p , at De har megen sttte her i Parlamentet , Pat Cox .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , hvad ville det vre for en storsindethed , hvis den var begrnset til de store grupper ?
S ville det vre en magtorienteret storsindethed , som jeg ikke vil beskylde Dem for !
<P>
rede Parlament , hvis vi vil lse krisen i den europiske integration , er det p tide at tale rent ud .
Vi er vidner til og deltagere i en magtkamp i Europa .
Det handler ikke om forbundsstat kontra statsforbund , ikke om superstat kontra subsidiaritet .
Det handler om demokrati kontra de nationale eksekutivorganers krav om magt , kontra et Europa med hemmeligt regeringssamarbejde og reel regeringslovgivning .
Det handler om at forvandle projekt Europa fra en sag for forvaltningseliterne til en res publica .
<P>
Regeringskonferencen i Nice har spillet fallit .
EU er hverken blevet mere demokratisk eller mere handlekraftigt , heller ikke bedre i stand til at klare udvidelsen .
Regeringskonferencen har vist sig at vre et udueligt instrument .
Stats- og regeringscheferne gr Europa til en basar for nationale interesser .
Klokken halv fire om natten bytter de mellem calvadosen og kaminen fiskekvoter for grundlggende rettigheder , tilslutning til udvidelsen for landbrugssttte .
I Nice lod de sig ikke fejre for det , som de har gjort for Europa , men for det , som de har forholdt Europa .
I stedet for at opfylde deres traktatsmssige opgave med at bringe Europa fremad optrdte de som advokater for den nationale identitet , og s undrer de sig over Haidere og Berlusconier .
<P>
De samme mennesker , som spillede fallit i Nice , vil nu ikke kun vre regering og lovgivere og traktaternes herrer lngere , de vil ogs vre forfatningsgivere for Europa !
rede Parlament , det er p tide , at Europas parlamenter besinder sig p deres mest fundamentale opgave , nemlig at de og kun de er kaldet til at vre forfatningsgivere .
Det er p tide at mde dette rigsfyrsternes Europa med et andet Europa , et europisk demokrati og et europisk socialt omrde .
Parlamenternes time er kommet .
Det er parlamenternes opgave , og jeg er glad for , at dette Parlament ptager sig at smede en alliance mellem parlamenterne for et europisk demokrati !
Mine damer og herrer , debatten om forbundsstat og statsforbund keder mig uendeligt !
Den kan vi roligt overlade til nste generation , men ikke sprgsmlet om det europiske demokrati .
Det er udfordringen , s vi en dag kan sige : Vive la Rpublique d ' Europe !
Lnge leve den europiske republik !
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr Barnier , mange af kollegerne her i Parlamentet er kritiske over for Nice-traktaten .
Ogs jeg selv og min gruppe er dybt bekymrede for EU ' s fremtid , for mange af de sprgsml , som bestemmer hverdagens bekymringer og problemer for folk , er fortsat ulste eller angribes kun halvhjertet .
Nice svkkede Fllesskabet .
Nice var et integrationspolitisk tilbageskridt .
Ingen spor af styrket demokrati , mere benhed eller mere handle- og beslutningskraft !
Traktaten fjernede , som der str i betnkningen , yderst formelt forhindringerne for udvidelsen . Derfor vil jeg gerne takke mine to kolleger , hr .
Mndez de Vigo og hr . Seguro , for deres engagerede arbejde som ordfrere , for deres betnkning afspejler Parlamentets overvejende kritiske opfattelse af traktaten .
<P>
Rdet i Nice viste , at regeringerne i sidste ende kun kmper for at bevare deres nationale vetoret .
Unionen str over for den strste udfordring i sin historie , men i stedet for at smge rmerne op og tage fat p de presserende problemer spildte regeringerne tiden bag lukkede dre .
Derfor m post Nice efter min opfattelse bruges til at redde Unionen fra Nice .
<P>
Jeg vil nvne nogle punkter , som er vigtige for mig .
Det er absolut ndvendigt omgende at korrigere antallet af pladser til Tjekkiet og Ungarn i Europa-Parlamentet .
Der m ikke ske en diskriminering af disse to lande i deres parlamentariske reprsentation her i Parlamentet .
Post Nice m tage fat p en ambitis , virkelig dybtgende reform , en reform , som skal indeholde to ting .
For det frste m de integrationsfremskridt , der er opnet , ikke tabes igen , og her vil jeg gerne udtrykkeligt fremhve , at jeg ikke deler den tyske regerings id om at renationalisere landbrugspolitikken og isr strukturfondene , og det gr jeg ikke , fordi det gr ud p at stte sprgsmlstegn ved en af Unionens centrale sjler , princippet om konomisk og socialt sammenhold og solidaritet mellem medlemsstaterne .
<P>
For det andet er der behov for en reform , som virkelig gr Unionen klar til fremtiden .
Der m derfor indledes en forfatningslignende proces , som skal munde ud i konstitueringen af et forenet Europa gennem borgernes vilje .
Det krver naturligvis en europadkkende , ben og bred offentlig debat , ja , den er uundvrlig , men jeg vil ogs gerne understrege , at Nice har vist , at metoden med regeringskonferencen er forldet .
Det er ikke lngere en egnet metode til substantielt at bringe Europa fremad .
Vi har brug for en metode , nemlig konventet , som mange her allerede har nvnt .
<P>
Lige s vigtigt og uomgngeligt det er at trffe beslutninger om Europas fremtidige institutionelle struktur , lige s lidt m man glemme at granske indholdet i den europiske politik .
Europas fremtid m ikke vre begrnset til marked og flles valuta .
Jeg hilser det velkomment , at den franske premierminister Jospin i sin seneste tale satte fokus p mlene for Unionens politik og i sine overvejelser ikke som forbundskansler Schrder og udenrigsminister Fischer langt hen ad vejen begrnsede sig til sprgsml om de institutionelle reformer i EU .
Debatten om indholdet i EU ' s politik er i dag langt mere presserende end diskussionen om den endelige institutionelle udformning , og jeg er glad for , fru rdsformand , at De ogs omtalte dette i dag .
<P>
Retfrdighed , solidaritet og socialpolitik m vre centrale vrdier og opgaver for Fllesskabet .
Derfor er hr . Jospins forslag om mere koordinering af den konomiske politik og om at danne en EU-konomiregering samt om at oprette en konjunkturfond til sttte for EU-medlemsstater i krisetider yderst aktuelle .
Social dumping m ikke lngere vre hverdag i EU , og der er presserende behov for en harmonisering af virksomhedsbeskatningen .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , EU ' s ledere havde , da de mdtes i Nice i december sidste r for at revidere de eksisterende traktater , et eneste ml i baghovedet , og det var at sge at ndre de interne beslutningsprocedurer inden for Unionens institutioner for at sikre , at udvidelsen af EU kunne finde sted .
<P>
Nice-traktaten er efter min mening en velafbalanceret aftale , der giver grnt lys for udvidelsesprocessen , samtidig med at den beskytter og fremmer de mindre medlemsstaters enemrker .
Nice-traktaten skaber ikke et europisk unionstog p frste og anden klasse , hvor de strre medlemsstater kan diktere forandringernes fart inden for Unionen p bekostning af de mindre stater .
Der vil ikke blive noget grundlggende skift i magtbalancen inden for Unionen som flge af vedtagelsen af bestemmelserne i traktaten .
EU vil forblive en Union af folk og stater .
Alle medlemsstater i Unionen vil bevare retten til at udpege et medlem af Kommissionen , indtil 27 lande bliver fulde medlemmer af Unionen , og selv da vil posterne i Kommissionen bliver fordelt mellem medlemmerne p turnusbasis .
<P>
Beslutninger om vsentlige nationale enemrker vil forblive de enkelte medlemsstatsregeringers eneansvar , og beslutninger om eventuelle ndringer af skattepolitikker eller socialsikringssprgsml vil vre overladt de enkelte lande .
Kravet om enstemmighed i forbindelse med skattendringer forbliver dagens orden i Unionen .
Dette er meget vigtigt , for jeg mener , at skattesprgsml br behandles af de nationale parlamenter og ikke besluttes centralt af EU .
<P>
Udvidelsen af Unionen vil fremme og konsolidere de demokratiske strukturer i st- og Centraleuropa .
Den vil vre med til at styrke nye frimarkedskonomier i disse lande og bidrage til at gre disse lande mere konkurrencedygtige .
<P>
Udvidelsesprocessen leverer grundlaget for en sand historisk forsoning af et kontinent , der i det sidste rhundrede har vret delt af krige og ideologier .
Det tilfalder os alle at benytte os af den lejlighed , der ligger foran os til at bist med at opbygge et mere stabilt europisk kontinent , som er i fred med sig selv .
<P>
Alle her i Parlamentet er klar over , at der i nste uge afholdes en konstitutionel folkeafstemning i Irland .
Traktaten er helt bestemt en god ting for lande i Central- og steuropa , men det er den ogs i lige s hj grad for de eksisterende medlemsstater i Unionen .
Der hersker ingen tvivl om , at det indre marked har vret en succes og navnlig i de sidste 10 r , og set i et irsk perspektiv kunne den konomiske succes , som vores land har oplevet , simpelthen ikke vre net , hvis vi ikke havde vret medlem af Unionen .
<SPEAKER ID=58 NAME="Krarup">
Hr. formand , Nice-traktaten betyder , hvis man skal sammenfatte det , i alt vsentligt mere Union og mindre demokrati .
Nice-traktaten ger afstanden mellem EU-eliterne og EU-landenes befolkninger . De tages som gidsler i en , kan vi sige , mildest talt forkvaklet demokratiforstelse , som ogs kommer til udtryk i denne forsamling .
Hvad var egentlig baggrunden for Nice-traktaten ?
Jo , det var hensynet til udvidelsen og samlingen af det europiske kontinent .
Der er kun to bemrkninger at gre til det .
For det frste at det , der er ndvendigt for at sikre udvidelsen , ikke er med i traktaten , og at det , der er med i traktaten , ikke er ndvendigt af hensyn til udvidelsen .
Det afgrende element i denne traktat og i den lyrik , der ligger til grund for betnkningen her , finder vi i den ambition , der kommer til udtryk i punkt F og det flgende .
Der er tale om at opbygge EU ' s institutioner og i srdeleshed naturligvis dette parlament som et surrogat for de nationale demokratier .
<P>
Strsteparten af vores gruppe kan i alt vsentligt tilslutte sig den mindretalsudtalelse , som hr . Ribeiro e Castro har formuleret .
Der er tale om en forkvaklet demokratiopfattelse . Vi kan se det i den ejendommelige bestemmelse , der betyder , at EU-eliterne skal overvge demokratierne .
Hvad er det for noget snak .
Er det ikke folkene , der overvger demokratierne ?
Nej , det skal vre EU-eliterne .
Vi kan se det i det ejendommelige forslag , som blev fremsat i sidste samling , en foregribelse af den nye artikel 191 , " Europiske politiske partier " , som skal finansieres af Den Europiske Union , fordi disse partier ikke kan skaffe penge p anden mde , bl.a. fordi de ikke har medlemmer .
Hvad er det for en demokratiforstelse ?
Og endelig : Bliver folkene spurgt om denne traktat ?
Det danske folk bliver ikke spurgt .
Det eneste folk , der bliver spurgt , er det irske folk , og jeg hber s sandelig , at det irske folk p samtlige europiske befolkningers vegne vil fortlle disse eliter , at deres demokratiopfattelse er en misforstelse , og stemme nej den 7. juni .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg har stor respekt for Dem , men da dette er et sprgsml , der drejer sig om institutioner og demokrati , synes jeg , at hvis De skal vre streng , m det glde for alle grupper .
Og hvis De vil vre fleksibel , br De vre det over for alle grupper , i hvert fald i den frste runde .
Det tror jeg er bedre for alles vedkommende .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Hr . Alavanos , jeg vil forsge at holde tiden , for hvis Parlamentet bliver forsinket i forhold til tidsplanen , er det yderst kompliceret for nogle af dem , der kommer senere i forhandlingen , og ikke kun for dem , der kommer frst .
<P>
Hvad Deres gruppes talsmand angr , m jeg sige , at hun fik njagtig lige s meget tid som f.eks. Hans-Gert Poettering og hr . Barn Crespo .
Hr . Cox overskred sin tildelte tid en lille smule , men han leverede en af de mest lidenskabelige taler , der er hrt her i Parlamentet i lang tid , og jeg tror , at Parlamentet nd at lytte til den .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="De Gaulle">
Hr. formand , en regeringskonference , der nsten har vret permanent i 10 r , endelse diskussioner om Den Europiske Unions art , ja , endog eksistensberettigelse , dette ligner mere og mere samtidskunstens nytteslse maskiner , hvor det vigtigste er , hvor kompliceret maskineriet er .
Foretagendet er blevet s ukontrollabelt - jeg hrte endog ordet " ekstravagant " for lidt siden - at nogle socialdemokrater bent nsker en ny nationalisme , men denne gang p europisk vis , selv om de viser sig ude af stand til at ptage sig det ansvar , der phviler dem for deres eget land .
<P>
Nr nu Nice-traktaten har vret en fiasko , lad os s skynde os at arbejde hen imod en femte EU-traktat , som bestemt bliver bedre end de foregende med deres 20.000 direktiver og forordninger .
Opbygningen af Europa er imidlertid naturligvis et paradoksalt og usikkert projekt , der er s sui generis , at det er urrligt .
Denne institutionelle gestikuleren af typen " fderation af nationalstater " , eller sloganet " Europas Forenede Stater " , der blev brugt under en valgkampagne , kan ikke skjule den realitet , at dagens Europa kun er et handelseuropa med nogle miljbekymringer , og hvor den mediebevidste kapital dominerer .
<P>
Vi ved alle , at den flles landbrugspolitik synger p sidste vers .
Tilskuddene er i vidt omfang trdt i stedet for de garanterede priser , og produktiviteten har jaget de fleste landmnd vk fra deres jord .
I denne forbindelse burde det seneste forslag fra kansler Schrder om i stedet for den flles landbrugspolitik at tage skridt til en europisk forbundsforfatning , ikke finde genklang , da den flles landbrugspolitik netop burde afskaffes for at redde de sidste landmnd .
<P>
Tilskuddene fra strukturfondene har givet anledning til et udbredt misbrug , og det er fuldstndig urealistisk at tro , at fondene kan bibeholdes efter 2006 .
Lad os reservere de belb , der endnu er til rdighed , til ansgerlandene i form af en forhjet samhrighedsfond , og selvflgelig hbe , at disse lande ikke for hurtigt mister deres illusioner om de reelle fordele , de vil f ud af den europiske utopi .
<P>
Vi siger nej til enhver form for europisk nationalisme .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske ordfrerne , og jeg vil lyknske dem med , at de ikke har givet efter for fristelsen , mske endda under pres fra et strre antal parlamentsmedlemmer , og refleksagtigt har fordmt resultatet fra Nice , men har bestrbt sig p at komme med en objektiv kritik .
Nsten alt om Nice er allerede blevet sagt .
Jeg vil imidlertid gerne nvne endnu et emne , som hr . Poettering strejfede , men ikke virkelig understregede .
Jeg mener nemlig , at kravet om at fremskynde den regeringskonference , som i Nice blev planlagt til 2004 , til 2003 , er forfejlet .
De argumenter , der er blevet fremfrt , er ikke overbevisende .
For det frste har vi ogs vigtige valg i Europa i 2003 .
For det andet skal den nste regeringskonference vre af kort varighed , hvad det angr , er der uanset de forskellige opfattelser langt hen ad vejen enighed om forlbet .
Den kan alts fint passes ind efter valget til Europa-Parlamentet .
Men isr ville der vre taget bedst hensyn til nsket om en diskussion om Unionens fremtid p bredest mulig basis , hvis det var et tema i valgkampen .
Fremrykningen lugter af flugt fra vlgerne og vil ogs blive opfattet sdan af vlgerne .
Jeg advarer imod det !
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne komplimentere de rede medlemmer , hr .
Mndez de Vigo og hr . Seguro , og understrege , at det iberiske samarbejde om Europas fremtid frst og fremmest er produktet af en dialog , men ogs af fornuftige politiske kompromiser .
<P>
Der er ingen tvivl om , at topmdet i Nice og den tilsvarende traktat indeholder mange selvmodsigelser og srdeles mange huller , isr hvad angr Europa-Parlamentets rolle i Europas fremtid og inden for de institutionelle vilkr , som danner ramme om Europas udvikling fremover . Lige s klart er det imidlertid , at hr .
Mndez de Vigo og hr .
Seguro i deres betnkning meget tydeligt gr opmrksom p de sprgsml , vi er ndt til at tage os af fra nu af : vigtige sprgsml ssom adskillelsen af befjelser , de europiske parlamenters rolle , traktaterne , der skal gres til forfatning , og den flles udenrigspolitiks fremtid . Sprgsml , vi vil beskftige os med fra nu af og til topmdet i Laeken samt efter dette , sprgsml som p denne mde fremover er bindeled mellem topmderne og konklusionerne fra Nice .
<P>
Jeg lyttede meget nje til , hvad formanden for Rdet sagde , og jeg m sige , at jeg hverken har noget imod fora eller websteder .
Det er alt sammen nyttige ting .
Men jeg har meget imod , at vi ikke nu siger ja til en forsamling , et skaldt konvent , hvor alle de politiske krfter , som findes og er aktive i Europa , p officiel og koordineret vis kan komme til orde og fre en dialog om Europas fremtid .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano">
Hr. formand , jeg hber , at Parlamentet med et bredt flertal vil vedtage det forslag til beslutning , som er resultatet af en lang og grundig forhandling i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og som hr .
Mndez de Vigo og hr .
Seguro har givet et afgrende bidrag til . Der er tale om et forslag til beslutning , som p en effektiv mde kombinerer en streng kritik af Nice-traktaten og en alvorlig bekymring over de risici , den medfrer , med en jeblikkelig indsats i den nye fase af den europiske opbygning , som vi nu har indledt .
Forslaget til beslutning indeholder nogle prcise angivelser af , hvordan der kan findes nogle passende og forfatningsmssige svar p de grundlggende sprgsml om Unionens fremtid .
Jeg vil gerne understrege , at vi er meget opmrksomme p de nationale parlamenters rolle og p alle vores former for samarbejde med dem .
<P>
Vi har ikke villet give de nationale parlamenter retningslinjer for , hvad de skal gre , nr det glder Nice-traktatens ratificering .
Det , som vi hber p , er enighed om forslaget om en forsamling , og det skal , fru rdsformand , ikke bare vre et simpelt diskussionsforum , som hjst kan komme med nogle venlige henstillinger , men derimod et arbejdsorgan , der er i stand til at udarbejde tekster , som til sidst skal forelgges for regeringskonferencen .
Og nr vi taler om en sdan forsamling , krver vi ikke blot , at Europa-Parlamentet kommer til at spille en rolle , men at alle parlamenter - det vil sige de institutioner , der reprsenterer borgerne direkte p nationalt plan og p EU-plan - kommer til at spille en rolle i fllesskab , for det er den eneste mde , hvorp man kan sikre benhed , gennemsigtighed og demokrati i forberedelsen af den kommende regeringskonference , sdan som De sagde , fru Lindh .
Regeringerne - og det glder alle regeringerne , uanset deres politiske tilhrsforhold - m derfor ikke tve med at sige ja til forsamlingen .
Nr alt kommer til alt , burde de ogs have interesse i , at de ikke kommer ud i det ddvande , den blindgyde og det mareridt , vi oplevede den sidste nat i Nice !
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Min gruppe mener fuldt og fast , at Europa-Parlamentets srlige berettigelse til at spille en rolle i Unionens forfatningsmssige udvikling br anerkendes i forbindelse med konventet .
Parlamentet vil bringe visdom og engagement ind i processen og fokusere p flles europiske lsninger .
Men vi krver ogs , at medlemsstaterne skal spille en fuld rolle i forbindelse med konventet , og der er for nrvrende visse ting , der peger p , at nogle premierministre forbereder sig p at afst konventet til os , for s at trkke deres reprsentanter ud af det .
Dette ville undergrave konventet , og det ville vre en fornrmelse mod Parlamentet .
Det ville ogs delgge forestillingen om , at Det Europiske Rd respekterede de nationale parlamenters rolle .
<P>
Hvis regeringerne trkker sig ud , vil vi st tilbage med et grandiost taleforum , og det ville vre utleligt for Europa-Parlamentet at blive spist af p denne mde .
Jeg vil indtrngende anmode Kommissionen og Rdet om at love , at konventet vil have fire parter , og at regeringskonferencen vil gre brug af konventets arbejde som grundlag for dens arbejde .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , det er en stor glde p dette tidspunkt - hvor jeg er bange for , at Det Forenede Kongerige har antaget en noget negativ tone over for Europa - at kunne sige , hvor strkt man bifalder denne udvikling med en konstitutionalisering af Europa under omstndigheder , hvor demokratiet udvides og ekspanderes ved at landene i Central- og steuropa lukkes ind .
Som rdsformanden har sagt , er det et mrkeligt synspunkt , at EU ikke allerede har en forfatning .
For selvflgelig har Unionen det .
Den har en implicit og ikke srlig forstelig forfatning , og det er opgaven at gre den eksplicit og forstelig og f den vedtaget p ordentlig vis .
Det indebrer ikke ndvendigvis en omfattende fderation i retning af hr . Schroeders .
De af os , der tror p et forbundsstaternes Europa , tror lige s meget p , at det br karakteriseres af respekt for menneskerettighederne , klare demokratiske principper og et samspil mellem pluralistiske forfatninger frem for en strengt hierarkisk model .
<P>
Alt for ofte hrer vi her i Parlamentet termen " nation " brugt , som om den var fuldt ud synonym med termen " medlemsstat " .
Det er en velkendt kendsgerning for dem , der reflekterer over det , at der er flere nationer i Europa , end der er stater .
Et af de interessante trk ved vores tid har til dels under indflydelse af demokratiets vkst i Europa vret interne demokratiers opdukken i sm gamle nationer i Europa ssom Catalonien , Baskerlandet , Skotland , Galicien og Flandern .
<P>
Vi i Den Europiske Fri Alliance hber p , at den proces , vi starter i dag , i geners og vid udstrkning vil vre prget af respekt for subsidiaritet : ndringsforslag 5 og 18 fra De Liberale og ndringsforslag 28 fra min egen gruppe er for os kardinalpunkter i denne proces .
<P>
For denne Union m da helt bestemt anerkende subsidiaritet i geners og vid udstrkning , den m anerkende den politiske og nationale mangfoldighed i EU , og debatten om fremtiden m tage fuld hensyn til medlemsstaternes interne politiske enheders magtbefjelser og ikke kun medlemsstaternes egne magtbefjelser .
I forbindelse med dette valg i Skotland er der en debat i gang om , hvorvidt det skotske parlament skal have fuld fiskalt selvstyre : Selvstyret vokser i alle disse sm lande , og det er af vital betydning , at det anerkendes .
Jeg var meget glad for , at en nylig udtalelse fra Kommissionen om harmonisering af skatter gjorde det fuldstndig klart , at der kan vre omfattende subsidiaritet i disse anliggender .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Hr . MacCormick , jeg er ked af , at jeg ikke anerkendte , at i gr var en af Deres srlige fdselsdage .
Tillykke .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , Nice-traktaten bliver sdvanligvis markedsfrt som en udvidelsestraktat .
Det er efter min mening ikke korrekt .
De institutionelle sprgsml om udvidelsen bliver nemlig ikke lst i Nice-traktaten .
Desuden har det meste af det , der blev besluttet i Nice , ikke noget med udvidelsen at gre .
<P>
Som det bliver ppeget i betnkningen , skal fordelingen af pladserne i Europa-Parlamentet laves om , eftersom der er en direkte diskrimination af Ungarn og Tjekkiet .
Det kan ndres i tiltrdelsestraktaten , prcis som disse sprgsml generelt kan reguleres i tiltrdelsestraktaten , som det skete for f.eks. Sverige , strig og Finland , da vi tilsluttede os EU .
<P>
Nice-traktaten handler egentlig hovedsageligt om noget andet .
Den handler om , at de store EU-landes magt styrkes p de sm landes bekostning .
Alle ansgerlande bortset fra Polen er dermed ogs tabere , eftersom de er sm lande i EU .
Beslutningsprocessen i Ministerrdet bliver mere kompliceret , ikke mere enkel .
<P>
Den anden hovedlinje i Nice-traktaten er , at flere omrder bliver overstatslige , og at vetoretten forsvinder p flere omrder .
Der er ogs nogle tydeligt fderalistiske indslag , f.eks. med hensyn til sttten til europiske partier og den nye proces til udvlgelse af Kommissionen , som resulterer i , at Kommissionen i endnu hjere grad kommer til at ligne en regering med en statsminister .
<P>
Det virkelige indhold i Nice-traktaten er alts , at en udvidet Union vil blive domineret af de samme store lande , der dominerer EU i dag , og marchen frem mod en fderalistisk statsopbygning i EU fortstter , selv om udviklingen ikke gr s hurtigt , som nogle medlemmer af Parlamentet ville nske .
<P>
Det er derfor ikke svrt for mit parti og for mig at stemme nej til bde Nice-traktaten og den betnkning , som vi skal stemme om i morgen .
Det er dog vigtigt at ppege , at der ogs er nogle positive indslag i betnkningen .
Bl.a. er der et krav om bne mder i Ministerrdet .
Det havde jo vret rimeligt , hvis en sdan beslutning var blevet truffet i Nice , det vil sige , en beslutning om at bne den lovstiftende forsamling for offentligheden .
Desuden krves det , at fordelingen af sderne i Europa-Parlamentet gres om , hvilket er et ndvendigt demokratisk krav .
<P>
Derimod tror vi ikke p konventmetoden .
Vi kan ikke rigtigt se pointen i at have et konvent , der skal arbejde frem til den nste traktatndring .
Hvis der alligevel kommer et konvent , mener vi , at det skal vre et konvent for dem , der trffer beslutninger om traktaten , nemlig de nationale parlamenter .
Vi hber , at det svenske formandskab og den svenske regering ikke viger en tomme fra opfattelsen af , at det er de nationale parlamenter , der skal have beslutningsretten over traktaten , og at det er dem , der skal styre udviklingen , nr traktaten bliver taget op .
<P>
Hvad skulle man s i stedet have gjort i Nice ?
Ja , vi havde gerne set , at man havde demokratiseret EU , mindsket tjenestemndenes og Kommissionens magt , get de nationale parlamenters magt , get benheden i Ministerrdet , at man havde ndret det frie markeds dominans over miljhensyn og sociale hensyn samt genovervejet den dogmatiske monetarisme , der er grundlaget for den monetre union .
Nu ser vi i stedet , hvordan de socialdemokratiske regeringer er begyndt at falde rundt om i EU .
Egentlig er der ikke sket noget i EU i den tid , hvor vi har haft en " rd-grn " dominans i Unionen .
Nu er chancen snart vk , og EU ' s grundlag har ikke ndret sig i hverken " rd " eller " grn " retning , og det beklager vi .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , fru formand for Rdet , kre kolleger , jeg vil gerne fremstte ni korte bemrkninger .
Denne betnkning handler ikke om Nice-traktaten , men om post Nice-processen , begyndelsen p den politiske belejring af Laeken-topmdet sidst p ret .
Nice er endnu ikke en kendsgerning , og man er straks redet af sted i galop .
EU ' s skaldte krise skyldes denne fderalistiske besttelse .
Vi kunne koncentrere os om at reformere institutionerne , s de fungerede bedre .
Vi kunne begynde her i Parlamentet , hvor den gte demokratiske reprsentation er temmelig mangelfuld og middelmdig .
Men nej !
I stedet for vil man reformere alt det andet .
Man fr tiden til at g med at diskutere en ndring af balancen mellem institutionerne , og deraf flger s den magtkamp , som man derefter kritiserer s voldsomt : kamp mellem staterne og kamp mellem institutionerne .
Magtkampen er get i gang .
<P>
Fderalisterne elsker at pkalde sig grundlggerne af Unionen , men de skulle tage og lse dem .
Robert Schuman sagde i den bermte erklring af den 9. maj 1950 , at Europa ikke skabes p n gang og heller ikke som t bygningsvrk , men gennem konkrete handlinger , der frst og fremmest opbygger en faktisk solidaritet .
Dette er tilstrkkeligt til at afvise denne betnkning , som er fuld af pfund og konstruktioner , der fuldstndig ser bort fra den konkrete virkeliggrelse af en langvarig faktisk solidaritet .
Hvor er den reelle samhrighed ?
<P>
Kansler Gerhard Schrder skal have tak for p samme mde definitivt at have aflivet en af fderalismens myter , nemlig den forkerte opfattelse , at den er til gavn for de mindste og de svageste .
Det er et forslag , der vil centralisere magten , udslette medlemsstaterne og delgge den konomiske og sociale samhrighed .
Alts lige det modsatte .
<P>
Vi har ikke tilsluttet os Europas Forenede Stater , men et fllesskab .
Vi nsker ikke en fderation af nationalstater , men den union af nationalstater , som vi er .
Hverken mere eller mindre .
Hvem er det , der giver op ?
Hvem er det , der egentlig er i gang med at delgge det Europa , der er blevet bygget op med succes ?
Udarbejdelsen af en europisk forfatning er endnu en pervers fantasi .
Hvis der ikke er noget europisk folk , er der ikke nogen legitim europisk forfatningsgivende forsamling .
Og hvis der ikke er nogen europisk forfatningsgivende forsamling , kan der heller ikke blive nogen europisk forfatning .
Traktaterne skal reformeres gennem traktater .
Der er et arabisk ordsprog , der siger , at mennesket har opfundet ordet for at skjule sine tanker ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr. formand , lidt mindre Bruxelles , hvilket jeg glder mig over , og lidt mere Tyskland , sledes kan man efter min mening sammenfatte denne srgelige Nice-traktat , vi anmodes om at vedtage .
Nr man tnker p , at de begge set fra et fransk synspunkt har givet sig til at delgge dette europiske vrk , hvor hjrnestenen i 50 r har vret en jvnbyrdighed mellem Frankrig og Tyskland , som alt byder os at respektere , bde geografien og historien , hjertet og fornuften .
<P>
Det fransk-tyske par har desvrre siden Nice lignet de par , den franske tegner Dubout gjorde bermte , og man ved nu , hvem der fremover har bukserne p .
Derfor br franskmndene ikke uanset rsagen , hvad enten man er for opbygningen af Europa , sdan som den er foreget i et halvt rhundrede , eller ej , ratificere denne traktat , der er s nederdrgtig for bde Frankrigs interesser og EU ' s fremtid .
Hvis jeg m sige det , forekommer det mig , at tyskerne heller ikke burde vedtage denne traktat , da det er indlysende , at den fordel , de uventet opnede i Nice , udelukkende skyldtes vores to nationale Daladierers vilje til at opn en aftale for enhver pris .
<P>
Hr. formand , denne traktat er ikke kun ugyldig , som vi hrer det fra alle pladser her i Parlamentet , den er ogs farlig , og det ville gre Parlamentet re , hvis de uden hensyn til forskellige holdninger returnerede deres eksemplar til dem , der i Nice har taget s drligt vare p Europas fremtid .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , vi stemmer ikke for hr .
Mndez de Vigos og hr . Seguros betnkning , der naturligvis er alt for imdekommende over for Nice-traktaten .
Lige fra den frste artikel foregiver man at tro , at betnkningen vil fjerne den sidste hindring for udvidelsen .
Det er vi ikke enig i .
Nice-traktaten vil ikke gre udvidelsen lettere , men snarere gre den vanskeligere .
Den protokol , der skal forberede institutionerne p denne store afgrende dag , er faktisk slet ikke overbevisende .
Kommissionens reform bliver frst ivrksat efter udvidelsen , og indholdet af den er stadig meget dunkelt .
Det eneste klare punkt , som er afskaffelsen af de store medlemsstaters anden kommissr , forekommer os at vre uinteressant .
Hvad angr vgtningen af pladserne i Europa-Parlamentet og stemmerne i Rdet , fr det Fllesskabet til at glide fra en statsstruktur til en befolkningsstruktur , hvilket mske medvirker til at skabe grundlaget for en superstat , men ikke tilfrer udvidelsen noget .
<P>
Faktisk retfrdiggr bestrbelserne p at oprette en superstat nsten alle bestemmelserne i Nice-traktaten , der er helliget styrkelsen af institutionerne og supranationale procedurer med udvidelsen af flertalsafgrelser i forbindelse med vsentlige suvernitetssprgsml .
Disse betyder bl.a. , at udpegelsen af Kommissionen med kvalificeret flertal i det lange lb vil gre kollegiet til en europisk regering og sledes vende fuldstndigt op og ned p den filosofi bag EU-institutionerne , vi har kendt hidtil .
Denne udvikling hen imod en superstat bygger p en overbevisning , der er fast forankret hos fderalisterne , om at man skal imdeg den stigende forskelligartethed i Europa med en forstrket centralisering .
Denne opfattelse vil efter vores mening gre udvidelsen vanskeligere og samtidig ge det demokratiske underskud i det nuvrende EU .
<P>
Hr. formand , for at forklare denne holdning har delegationen fra Mouvement pour la France ( Bevgelsen for Frankrig ) i Europa-Parlamentet netop udfrdiget en modrapport om Nice-traktaten , som jeg overgiver til Dem , og som vi har den svaghed at foretrkke fremfor hr . Mndez de Vigos og hr .
Seguros betnkning .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , Nice var simpelthen ikke nogen succes .
Sjldent har der fundet et europisk topmde sted , som har resulteret i s strke efterveer , og for det meste sker dette ved meget problematiske fdsler .
<P>
Prsidenter , en forbundskansler , premierministre og udenrigsministre er ved at falde over hinanden for at offentliggre artikler i fremtrdende aviser , for at holde taler i ansete institutter og for at fremstte erklringer om , hvordan det egentlig skulle vre foreget i Nice , og hvordan Europas fremtid egentlig br vre .
Det ville have vret meget bedre , hvis dette arbejde var blevet gjort inden Nice og ikke bagefter .
Det kunne mske have forhindret denne fiasko .
<P>
Der var temmelig meget , der gik galt i Nice , men de alvorligste fejl er dog , at den komplicerede beslutningstagning , som er skabt , er endnu mere indviklet og endnu mere uforstelig , end den var i forvejen , og desuden den kendsgerning , at der er truffet beslutning om afstemning med kvalificeret flertal p en rkke punkter uden Europa-Parlamentets tilslutning .
Hvis noget sdant sker i et udviklingsland , siger man , at tiden er inde til et program for en forsvarlig styreform .
<P>
Det er alts bedst ikke lngere at se tilbage , men at se fremad og forbedre Nice .
I den forbindelse er det udmrket , at forbundskansler Schrder har overtaget PPE-DE ' s ider fra 1970 ' erne og 1980 ' erne og givet dem en ny form .
Hr . Barn Crespo undrede sig over , hvor PPE-DE-prsidenternes og -ministerprsidenternes forslag blev af , nemlig om styrkelse af Kommissionen , et Europa-Parlament med vidtgende befjelser og et Rd , som skal holde offentlige mder i form af et senat eller som Forbundsrdet .
Disse ider forsvarer vores PPE-DE-parti og -gruppe , og det har de gjort siden 1970 ' erne og 1980 ' erne .
Sprgsmlet er nu , hvordan man skal opn , at disse ting ogs virkelig sker .
Vi forventer ikke s meget af vismnd - vi har allerede haft 20 af disse komiter siden 1979 - eller af et forum , som man jo altid kan arrangere .
Der skal simpelthen oprettes en forsamling af nationale parlamenter og Europa-Parlamentet .
S er de nationale ministre i det mindste dkket af nationale parlamenter , nr de forhandler p det europiske topmde .
<P>
Hr. formand , fru rdsformand , det ville vre bedre , hvis De overtog denne id .
Jeg nsker Dem held og lykke i Gteborg , og jeg hber , at det resulterer i en forsamling .
Det forekommer mig at vre den bedste lsning .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , da ordfreren begyndte sit arbejde med denne betnkning , var der en reel fare for , at Europa-Parlamentet ville ende med at forkaste Nice-traktaten p grund af en ugudelig alliance mellem dem , som mente , at den gik for vidt , og dem , der mente , at den ikke gik vidt nok , s det er en hyldest til deres arbejde , at de har styret Parlamentet frem til en meget fornuftig analyse af traktaten og en strategi til at komme videre herfra .
<P>
Der er faktisk , som vi lige har hrt nu i denne forhandling , nogle , der stadig synes at nre den fantasifulde opfattelse , at der ved denne traktat vil blive oprettet en centraliseret superstat . Jeg finder det forblffende , at de kan lse Nice-traktaten og helt rligt vre af denne opfattelse .
Ogs uden for Europa-Parlamentet frer det britiske konservative parti en kampagne i forbindelse med det britiske valg , hvor de siger , at det ikke vil ratificere Nice-traktaten , hvis det kommer til magten .
Det er ikke tilfldet med deres medlemmer her eller i det mindste ikke alle deres medlemmer her - jeg bemrkede , at de to britiske konservative medlemmer af udvalget stemte for Mndez de Vigo / Seguro-betnkningen , og jeg hylder dem for at have gjort dette .
Men de konservative derhjemme spreder denne opfattelse om , at der ved denne traktat vil blive oprettet en superstat .
Det er virkelig noget sludder , og det synes heller ikke at give dem srlig mange stemmer iflge opinionsundersgelserne .
Offentligheden kan se lige igennem denne srlige fantasifulde opfattelse .
<P>
Hvis De skulle se bag Dem , vil De se i buketten af flag , at det irske flag er blevet placeret dr , hvor det europiske flag normalt str - i midten af buketten , formentlig fordi Irland er den eneste medlemsstat , der afholder folkeafstemning om Nice-traktaten .
Hvorfor holder kun Irland en folkeafstemning ?
Hvorfor ikke Danmark og de andre ?
Netop fordi denne Nice-traktat ikke foranlediger nogen yderligere overgivelse af kompetence til EU .
Det er ikke en centraliserende traktat , og det ved kritikerne naturligvis godt .
<P>
Andre har vret skuffede over Nice-traktaten , fordi den ikke gik vidt nok , og p grund af nogle af de tvivlsomme kompromiser , den indeholder , ssom afstemningssystemet i Rdet og de ekstra sder i Europa-Parlamentet .
Men efterhnden som arbejdet skred frem i vores udvalg , erkendte vi , at Nice-traktaten ogs havde en masse positive sider .
Hvis man mener , at den har mangler , vil den bedste mde at forbedre den under alle omstndigheder vre processen i 2004 .
At forkaste Nice-traktaten ville have skabt forsinkelse og forvirring .
2004 giver os lejlighed til at forbedre det , som vores rdsformand henviser til som den eksisterende europiske forfatning , traktaterne .
Ja , den har brug for forbedring , men det har vores metode til at arbejde med den ogs .
Det br indledes med vores forberedelser af en regeringskonference : Ikke den sdvanlige gruppe af embedsmnd fra udenrigsministerierne - med al respekt for hr . Gunnar Lund , men et bredere og mere reprsentativt organ .
Heraf Parlamentets krav om et rdskonvent , ikke kun et forum .
Forummet er den brede debat , der finder sted med det civile samfund .
Vi har brug for noget til at kanalisere denne debat ind i et st konklusioner , som regeringskonferencen kan arbejde med .
Det er det , vi har brug for , en regeringskonference forbliver i sidste ende noget , der kan udlede essensen af debatten ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , man kan benbart lse en hel del ind i Nice-traktaten !
Det er positivt , at de formelle hindringer er fjernet , og at Unionen nu konstitutionelt er parat til den vigtige opgave med at forene Europa .
Nu hber vi p en mere klar tidsramme og gerne en dato i forbindelse med topmdet i Gteborg om et par uger .
<P>
Men vist er der store problemer med traktaten : Beslutningsgangen bliver ikke lettere , ikke mere effektiv og nppe mere forstelig for borgerne .
Demokratisk set lader traktaten ogs meget tilbage at nske .
Alt for mange beslutninger vil ogs i fremtiden blive truffet bag lukkede dre i Rdet - uden Parlamentets demokratiske kontrol eller deltagelse .
<P>
Metoden ved regeringskonferencen minder lidt om et pavevalg .
I flere dgn lses deltagerne inde for at forhandle , mens omverdenen utlmodigt venter p den hvide rg - et tegn p , at kompromiset er klart .
I mellemtiden ved ingen , hvad der sker .
Nu skal den nste traktat imidlertid forberedes p en anden mde , sammen med borgerne .
Det er vigtigt at minde om disse festtaler , nr planerne til Laeken skal smedes .
Mske bliver det trods alt et konvent .
Det er jo i hvert fald ingen hemmelighed , at flertallet i Parlamentet er fortalere for det .
Det er den mest bne og demokratiske mde at forberede forslag p .
Nu siger rygterne dog , at det bliver et konvent uden regeringsreprsentanter .
Hvad bliver det s ?
En diskussionsklub , et alibi , som ministrene som sdvanligt vil ignorere bagefter ?
Det er ikke en god lsning !
<P>
Det er ogs p tide at vende sig fra Nice og se fremad .
Det gr vi ogs i Europa-Parlamentet , mske ikke s meget i dag , men vi vil gre det i fremtiden .
Det gr en del regeringschefer ogs .
Jeg hber desuden , at flere regeringschefer og ministre vil deltage i debatten om Europas fremtid .
<P>
Udenrigsministeren talte om " fderalismebegrebet " og de forskellige flelser , det afstedkommer .
Det er sandt , og indholdet er naturligvis vigtigere end begrebet .
Fderalisme , med de forskellige fortolkninger , der kan udfres , er dog en vision om et mere demokratisk Europa .
Forskellige visioner om det europiske projekt er ndvendige for den europiske debat , s borgerne lidt efter lidt finder ud af , hvilke sprgsml de skal tage stilling til .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , vi sttter dette forslag til beslutning , der stadfster Europa-Parlamentets fulde ret til at deltage i beslutningerne om EU ' s fremtid , beslutninger , som mange stats- og regeringschefer stadig anser for udelukkende at vre deres privilegium .
For at opn dette appellerer vi til Kommissionen , til de nationale parlamenter , til de regeringer , der er klar over , at et gte demokrati p EU-plan skal tage hensyn til borgernes interesser - hvilket mske ikke er i medlemsstaternes forvaltningers interesse , men uden tvivl i deres borgeres interesse - og til de regeringer , som ikke lngere tror p lgnene om den suverne stats mystiske og uindskrnkede magt , og som flte sig flove over den kbslen , der fandt sted p mdet i Nice .
<P>
Vi vil gerne have , at de slutter sig til os , s vi kan opn to ting , nemlig en forsamling og en forfatning .
Vi hber p deres sttte til disse to ting .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , Nice-traktaten var de store landes statskup .
Deres stemmeantal blev get p bekostning af de sm lande .
Der blev givet en vetoret baseret p befolkningsantal til brug for de store lande .
Nice-traktaten begrundedes med behov for udvidelse .
De sm landes ledere har godkendt princippet om , at de store landes stemmetal vokser selv uden en EU-udvidelse .
Denne fejlvurdering af de sm landes ledere er tilstrkkelig grund til at forkaste Nice-traktaten . Erklring nr .
23 godkendt i Nice ger det fderalistiske pres for at godkende en overnational grundlov for EU og anvende den skaldte konventmetode ved dens udarbejdelse .
Det er en uparlamentarisk og udemokratisk metode .
Nice-traktaten sttter den tyske model for en unionsstat , og den anerkender ikke den franske premierministers krav om de selvstndige staters Europa .
<P>
Denne betnkning taler for unionsstatsudviklingen , og den skal forkastes , og de nationale parlamenter br forkaste Nice-traktaten .
Jeg nsker held og lykke til de irske demokrater , som ved folkeafstemningen fr mulighed for at forkaste traktaten ved direkte demokrati .
Andre steder tr man ikke sprge borgerne , der er de eneste vogtere af demokratiet .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Segni">
Hr. formand , jeg hrer til de parlamentsmedlemmer , der har en meget negativ holdning til Nice-konferencen , og jeg har underskrevet et beslutningsforslag - som forhbentlig fr det strst mulige antal stemmer - hvor der str , at vi betragter Nice-traktaten som et tilbageskridt for EU-institutionerne .
Men nu er lbet krt , og derfor er vi ndt til at se fremad og prve at srge for , at Parlamentet og EU-institutionerne gr i retning af en forfatning , der ikke lngere kommer ovenfra , men nedefra - det tror jeg p , og jeg tror ogs , at det er en vigtig mlstning .
Det skal vre en forfatning , der ikke udvisker nationalstaterne , men som forener Europas folkeslag - eller de folkeslag , der er med - i et strre perspektiv .
<P>
Dette lod til at vre den vej , vi skulle g , men det nytter ikke noget at lukke jnene for de nye kendsgerninger , nemlig at den franske premierminister Jospins udtalelser i de seneste dage gr i modsat retning , og at den franske regering i sine udtalelser ikke siger noget om , at vi skal g i retning af en EU-forfatning ved hjlp af en europisk forsamling .
Hvis jeg har forstet disse udtalelser ret - og det var sdan , de blev fortolket - taler de et sprog , der vidner om det stik modsatte .
Og det er en ny politisk kendsgerning , der er meget vigtig , og som man ikke kan undlade at tage hjde for .
<P>
Jeg hber , at dette ikke er Frankrigs holdning i den kommende tid .
Jeg hber ligeledes , at den franske prsident , som har befjelse til at gribe ind , srger for et kursskifte , men hvis vi vedtager hr . Seguros betnkning i morgen - jeg ville i vrigt gerne have haft , at denne betnkning var strengere - skal vi vre klar over , at der er tale om et forslag , som gr i den modsatte retning af de aktuelle udtalelser fra premierminister Jospin og den franske regering .
Jeg hber derfor , at Parlamentet og Kommissionen vil rette sig efter det , vi vedtager her i Parlamentet i morgen .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , som et spejl en kort historisk oversigt : Nederlandene bestod i det 17. rhundrede af syv provinser , som hver isr var selvstndige og suverne .
Kun visse sager blev der truffet bestemmelser om af en flles myndighed .
<P>
Hvordan var beslutningsprocessen nu fastlagt p den tid ?
Hver provins havde vetoret ved alle beslutninger .
Desuden havde reprsentanterne ikke befjelser til at binde deres provins .
En beslutning kunne kun blive bindende efter provinsens godkendelse .
De kan nok forestille Dem , at dette resulterede i temmelig store forsinkelser p en tid med kareter , bugserbde og brevduer .
Alligevel var Nederlandene p den tid en velstende verdensmagt , og landet havde forholdsvis stor frihed .
Det indviklede politiske system udgjorde benbart ikke nogen hindring for det .
<P>
Her i Parlamentet ser mange mrkt p EU ' s fremtid .
Kun ved mere vidtgende centralisering og uddybelse vil EU ikke kre fast .
Det vover jeg at tvivle om .
Beslutningstagning vil frst og fremmest afhnge af enighed blandt regeringer .
Fortiden lrer os , at denne ogs kan opns , nr der krves enstemmighed .
<P>
EU ' s fremtidige stabilitet er imidlertid vigtigere .
Denne er for en stor del afhngig af det omfang , hvori EU ' s beslutninger erfares som legitime .
EU ' s legitimitet er et meget strre problem end dens indviklede politiske konstruktion .
Forgelse af beslutningsprocessens legitimitet opns imidlertid ikke med centralisering .
Jeg savner strkt , at der lgges vgt p dette i hr . Mndez de Vigos og hr .
Seguros betnkning . Derfor vil jeg stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med denne objektive , interessante betnkning .
Successen fra Nice er mske den kendsgerning , at det foreliggende papir findes , og at det nu er op til de ansvarlige at foranledige en tilsvarende videre udvikling p grundlag af dette papir .
For os er flgende omrder vigtige : Kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne , som kunne vre starten p en forfatningsproces , forenklingen af traktaterne , s de kan kommunikeres til befolkningen og forsts af dem , som de vedrrer , inddragelse af de nationale parlamenter i et fremtidigt forenet Europa for at involvere borgerne og ge deres begejstring for et forenet Europa , og naturligvis chartret om grundlggende rettigheder .
Nr min kollega hr . Voggenhuber talte med s stor fortvivlelse om vlgeradfrden i Italien og strig , s m jeg mske minde ham om , at det europiske demokrati , som han s ofte besvrger , isr betyder respekt for vlgernes vilje .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , de to ordfrere , Iigo Mndez de Vigo og Antnio Jos Seguro har ptaget sig den vanskelige opgave at vurdere resultaterne af regeringstopmdet i Nice i december 2000 uden at gre nogen ondt og samtidig afstikke nogle retningslinjer for fremtiden og bringe Europa-Parlamentets nsker og krav til udtryk .
Det skal de have hjertelig tak for !
<P>
Den politiske nrhed til regeringen i hjemlandene spiller benbart en vis rolle for vurderingen af resultatet fra Nice .
Det br undersges omhyggeligt , om systemet med at udpege to ordfrere fra forskellige grupper ogs fremover er hensigtsmssigt for Europa-Parlamentet .
Som nstformand i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender kunne jeg have nsket mig mere klar tale .
Her ved jeg , at jeg har store dele af PPE-DE-Gruppen bag mig , og det er ikke kun tyske kolleger .
Efter vores opfattelse er resultaterne fra Nice ikke tilstrkkeligt til at skabe de institutionelle forudstninger for udvidelsen .
Netop fordi vi nsker udvidelsen , og det s hurtigt som muligt , beklager vi det .
Vores forbehold gr isr p den komplicerede afstemningsprocedure i Ministerrdet , men ogs antallet af medlemmer og sammenstningen af Europa-Parlamentet , som med en regulering frst fra 2009 er helt utilstrkkelig , skaber retlige problemer indtil da , skaber uretfrdige forhold for nogle ansgerlande og cementerer desuden det fortsat eksisterende demokratiske underskud ved ikke at binde proceduren med flles beslutningstagning til flertalsafstemningen i Ministerrdet .
<P>
For den nye regeringskonference udstak Nice fire emner , hvoraf kompetenceafgrnsningen er af strste betydning for os , og den skal ordnes , fr de frste nye lande optages .
Desvrre taler oplgget hele tiden om forfatning .
Jeg vil gerne pldere for det klare juridiske begreb forfatningstraktat .
Til sidst det allervigtigste : Den kommende regeringskonference skal ikke bare forberedes mere omhyggeligt , den skal vre afsluttet inden udgangen af 2003 , og det krver , at man senest p Det Europiske Rds mde i Laeken i slutningen af 2001 bindende fastlgger linjerne for konventets form , tidsplan og indhold .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , trods min utilstrkkelige taletid vil jeg ikke undlade at give udtryk for en fortjent hyldest til de to ordfrere .
De har taget den udfordring , det var at samle et stort flertal af parlamentsmedlemmerne om et projekt , der fra begyndelsen forekom uholdbart , op .
Nice var i virkeligheden interessernes topmde , for ikke at sige de nationale egoismers topmde .
Der kunne ikke komme noget stort europisk projekt eller et entusiastisk pust ud af en dagsorden , der var begrnset til udskudte punkter fra Amsterdam .
Processen efter Nice giver os nu lejlighed til at stadfste det primre i politikken .
<P>
Lad os , inden vi gr i gang med en ny reparation af institutionerne , klart definere , hvorfor vi vil have mere EU for at forsvare og styrke vores grundlggende vrdier og samfundsmodel , for at give EU mere vgt og af og til modvgt i den internationale politik samt for klart og tydeligt at sl fast , at den interne og eksterne solidaritet skal vre fremherskende i forhold til den omgivende egoisme .
<P>
Vi har ikke brug for nye institutioner .
Lad os styrke den nuvrende institutionelle trekant .
Lad os frem for alt finde en mde , hvorp vi kan inddrage borgerne bedre i forberedelsen af EU ' s fremtid .
Det nye konvent , de to ordfrere har foreslet , giver os lejlighed til at gre dette .
Et nyt pust , en brods , der kommer fra grunden , skal opfriske den gamle metode med mellemstatslige forhandlinger .
Lad os for at indlede denne nye cyklus i opbygningen af Europa frigre fantasien og begynde med at sige " ja " til konventet .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">
Hr. formand , den understatslige politiske virkelighed forekommer ikke i denne betnkning .
Vi har stillet ndringsforslag , fordi den ikke forekommer i denne betnkning , og fordi det er vigtigt , at det understatslige omrde , at de forfatningsmssige omrder deltager i denne forudgende debat og i konventet .
Det er det , mange mennesker i Europa nsker .
Derfor stiller vi ikke blot disse ndringsforslag , de verste reprsentanter for vigtige europiske regioner - Catalonien , Bayern , Skotland , Nordrhein-Westfalen , Salzburg , Vallonien og Flandern - mdtes tillige i mandags med den belgiske premierminister , hr . Verhofstadt , for at foresl ham prcis det samme .
Hvis disse ndringsforslag vedtages , vil virkeligheden blive accepteret , som den er , og subsidiaritetsprincippet blive anvendt korrekt .
<P>
Hr . Mndez de Vigo , denne betnkning giver mange mennesker hb .
Vi hber , at den bliver vej og ikke kro .
Jeg lyknsker Dem og hr . Seguro med arbejdet .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , der er blevet fremsat strk kritik af Nice-traktaten ikke blot her i Parlamentet , men over hele Europa .
Den form for beslutningstagning i de sene nattetimer i rgfyldte rum , som frte til traktaten , er den uacceptable side af EU , og det er ikke en Union med 350 millioner indbyggere vrdigt .
<P>
Fokus br vre p ansvarlighed og demokrati , men Nice var en rodebutik med det resultat for Irland , at vi mister vores automatiske ret til en kommissr .
Jeg tror , at Irland vil stemme nej den 7. juni til trods for nogle eliters hnlige bemrkninger her og andetsteds , og det resultat vil blive bifaldet over hele Europa .
<P>
Nice-traktaten gr det muligt for en kernegruppe af medlemsstater at danne en eliteindercirkel .
De har kapret EU-institutionerne , og dette betyder , at nogle medlemsstater bliver andenklassesmedlemmer , herunder de nye ansgerlande .
<P>
Vi har brug for et ansvarligt Europa , der gr menneskerettighederne til en kernevrdi og ogs gr fremskridt , hvad angr sociale og miljmssige rettigheder .
Det EU , der bragte tidligere fjender sammen i et fredeligt samarbejde , er nu ved at blive militariseret .
Nice-traktaten kunne betyde , at en rkke medlemsstater kunne beslutte at g videre med en atomkraftbevbnet styrke , selv om andre stater ikke er enige .
Det burde vre utnkeligt .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , jeg er uenig i denne betnkning af tre fundamentale rsager .
Den frste har at gre med den vurdering , som betnkningen giver af Nice-traktatens indhold gennem en maksimalistisk kritik af de vedtagne beslutninger , som den finder tilbageholdende og utilstrkkelige , nr den i stedet burde kritisere de fderalistiske fremskridt , der stter grundlggende interesser p spil for visse nuvrende og kommende medlemsstater , eftersom ansgerlandene ikke mtte deltage i beslutningerne om de ndringer , der kommer til at berre dem .
Selv i forhold til Europa-Parlamentet er det ikke acceptabelt , at betnkningen kritiserer den beslutning , som man tog i Nice om at ge antallet af parlamentsmedlemmer , s der kan blive en mere pluralistisk sammenstning efter udvidelsen , selv om den senere sger at rette lidt op p uretfrdighederne med hensyn til antal reprsentanter for Ungarn og Tjekkiet .
Det manglede bare !
<P>
Den anden rsag til , at jeg er uenig , er den hast , hvormed man vil forberede den nye traktat , p et tidspunkt , hvor Nice-traktaten ikke engang er blevet ratificeret af medlemsstaternes parlamenter .
Det er ganske utilladeligt at fremstte forslag om hurtigt at forberede traktatrevisionen og f den afsluttet inden udgangen af 2003 uden overhovedet at sikre , at ansgerlandene kan deltage p lige fod .
<P>
Min tredje rsag er , at man nsker at flge den metode , der blev benyttet til udarbejdelsen af chartret .
Denne metode udelukker deltagelse af partier med andre holdninger og bringer pluralismen og de nationale parlamenters gte , uafhngige og demokratiske deltagelse i fare .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , vi noterer os med interesse , at regeringerne begynder at drfte EU ' s fremtid .
Efter forslagene fra minister Fischer og kansler Schrder er det i denne uge premierminister Jospin , som har givet sin holdning til kende , nemlig at han nsker , at EU ' s fremtid bliver baseret p nationalstaterne .
Jeg var glad for denne nyhed , bde fordi jeg er med i Gruppen Union for Nationernes Europa , og fordi jeg lige siden , jeg blev valgt ind i Parlamentet for 12 r siden , har vret tilhnger af , at vi indfrer en politisk union , men stadig tager hensyn til situationen i nationalstaterne .
Et forbund af stater , hvor subsidiaritetsprincippet overholdes , og hvor forskellene respekteres , ville udgre en mervrdi for det forenede Europa og dets befolkninger .
<P>
Jeg er ikke enig i den vgt , man lgger p forsamlingsmetoden , hvor forsamlingen er det organ , der tilrettelgger den nste af de utroligt mange regeringskonferencer , for et Parlament , der ikke har mulighed for at ndre s meget som et komma i den tekst , forsamlingen udarbejder , er ikke et udtryk for demokrati .
Den situation har vi allerede lidt under .
Vi nsker ikke , at ogs forslaget til EU ' s fremtid bliver forelagt for os med henblik p , at vi skal afgive samstemmende udtalelse om det , for det betyder , at vi kan forhandle lige s lnge , vi vil , men at vi ikke kan ndre teksten .
EU ' s fremtid kan ikke kun overlades til en forsamling - heller ikke , selv om denne forsamling er kompetent og bestr af eliten - men skal stadig vre forbeholdt institutionernes reprsentanter og de folkevalgte .
<P>
Vi er ligeledes forbavsede over , at man taler om den rolle , de nationale parlamenter skal spille , fr vores eget Parlament endelig fr anerkendt de privilegier , som en institution , der er valgt ved almindelige direkte valg , br have .
Lad os begynde at rette op p det demokratiske underskud , vi har talt om lige siden Altiero Spinellis tid , et demokratisk underskud , som vi stadig lider under , og som vi ikke er i stand til at fjerne , fordi der er for mange ord og for lidt handling fra vores side !
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr .
Mndez de Vigo og hr . Seguro med deres flles betnkning og det arbejde , de har lagt heri , svel som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og de andre udvalg , der har arbejdet frem mod denne forhandling .
Vi har arbejdet i udvalget , og nu skal vi s trffe et valg i plenarforsamlingen .
Konservative medlemmer af Europa-Parlamentet vil stte sig imod denne betnkning - ikke som en dom over Nice-traktaten , men snarere for at indlede en ndring af procedurerne for forberedelsen af den nste regeringskonference og rejse sprgsmlet om at stte liv i den offentlige bevidsthed om og deltagelse i post Nice-debatten .
<P>
Betnkningens adelsmrke er dens forslag om nedsttelse af et konvent til forberedelse af den nste regeringskonference . Dette konvent vil best af reprsentanter fra Kommissionen , nationale regeringer , Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , og det vil opstille dagsordenen og forslagene for den nste regeringskonference .
Vi er ikke overbevist om , at det er den rette vej at g .
Desuden er der en rkke bestemmelser i denne betnkning , som vi konservative er ude af stand til sttte , ssom indfjelsen af chartret for de grundlggende rettigheder i traktaten eller udvidelsen af afstemninger med kvalificeret flertal til ogs at omfatte skatteomrdet .
<P>
Til trods for de konnotationer , der omgiver emnet for denne betnkning , gives der imidlertid hverken et ja eller et nej til selve Nice-traktaten .
Den rejser imidlertid de vigtige punkter om get demokrati og gennemsigtighed for den nste regeringskonference .
Vi mener , at der br vre en snarlig regeringskonference .
Jeg er enig i den del af betnkningen , som opfordrer til dette , for det ville prsentere hovedvalgene for den europiske offentlighed , og ogs - hber jeg - til den tid for nogle af de nye lande , sledes at de kan trffe deres valg ved det nste valg til Europa-Parlamentet .
Jeg ser frem til debatten til den tid .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , Nice-traktaten reprsenterer p n gang en fiasko og en mulighed .
En fiasko , fordi den ikke indeholder de reformer , der er ndvendige for , at Unionen kan klare eksisterende og fremtidige udfordringer ordentligt .
Den inddrager f.eks. hverken proceduren med flles beslutningstagning som reglen eller chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Men Nice er ogs en mulighed , for indkaldelsen til en kommende regeringskonference bner dren for en ny runde i den europiske integration , som har til forml at imdekomme borgernes krav , gre en ende p det demokratiske underskud , udvikle den europiske sociale model , deltage med egne ider i globaliseringen for at regulere den og gennemfre udvidelsen uden at gre EU til et simpelt frihandelsomrde .
<P>
I dag er det mere ndvendigt end nogensinde at satse p mere og bedre Europa , p et mere politisk Europa med flere europiske politikker , p en udvidet fderal politisk Union med mere demokrati og strre effektivitet .
For fremtiden bygger ikke p , at det eksisterende svkkes , og at politikker som samhrighedspolitikken renationaliseres , tvrtimod skal euroen suppleres med en konomisk styring af Unionen , der skal skabes et socialt Europa og srges for et tilstrkkeligt og progressivt budget , som afspejler virkeligheden .
<P>
Nglen til denne nye runde br vre vedtagelsen af en europisk forfatning gennem en fuldstndig demokratisk proces , der gr langt ud over Nice , og hvis hovedaktr bliver et konvent , der udgres af Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet - hvis endelige sammenstning skal fastlgges i det regi - og nationale parlamenter , som udarbejder et forfatningsforslag , der formelt skal vedtages p en regeringskonference inden valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Nr Parlamentet i morgen stemmer for den fremragende betnkning af hr .
Mndez de Vigo og hr . Seguro - som jeg lyknsker med deres arbejde - forlanger det af regeringerne , hvilket vi ogs nsker , at de nationale lovgivere gr , at de ptager sig denne opgave , idet de forhbentlig nu forstr budskabet : forfatning og konvent - ikke flere traktater og ikke flere flger af regeringskonferencer - og ikke igen reagerer forsigtigt p de overvldende udfordringer , der venter .
<SPEAKER ID=88 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , en uskn proces og et endnu vrre resultat , siger mange her i Parlamentet med forskellige begrundelser .
Jo , mske , men demokrati er nu en gang menneskevrk og kun menneskevrk .
Et er imidlertid helt sikkert .
De , der stemmer nej til Nice , stemmer mod at lse EU ' s vigtigste opgave lige nu , nemlig udvidelsen .
S enkelt er det , uanset hvordan man begrunder sit nej .
De , der opstiller spillereglerne , har defineret Nice-traktaten som omdrejningspunktet for udvidelsen , og sdan er det , uanset at andre vil have andre spilleregler .
Vi kunne s prve at finde nogle nye spilleregler for fremtiden , men nogen , som ikke vedrrer os alene , men fremfor alt inddrager borgerne .
Og her skal jeg appellere til , at medierne vil medvirke i denne proces , og mske , kan man nsten sige , for n gangs skyld tage deres public service-opgave alvorligt .
<SPEAKER ID=89 NAME="Lindh">
Hr. formand , jeg synes , at det er gldeligt , at der er s mange deltagere i denne forhandling , at den varer lngere end forudset .
Jeg m dog beklage , at jeg , fordi den kommer til at vare lngere , m forlade forhandlingen for at n det sidste fly til Sverige .
<P>
Hvis vi vender tilbage til begyndelsen af forhandlingen og de indlg , der var der , ved jeg ikke , om jeg kan love hr . Cox en irsk pub med l , eller om jeg kan love hr .
Voggenhuber en europisk basar , men som jeg sagde i min indledende tale , tror jeg som svensk udenrigsminister p et virkeligt bent forum , et konvent . Jeg er enig i det , som hr .
Poettering , hr .
Barn Crespo , fru Kaufmann og andre har sagt om , at et konvent er en vigtig del af forberedelserne . Samtidig skal vi imidlertid ogs vre bne for andre forberedelsesmder , nr det glder nationale udvalg og diskussioner , nr det glder tekniske forberedelsesgrupper og lign .
<P>
Jeg vil gerne vende tilbage til hr . Cox ' lignelse med den irske pub , hvor llet vel stod for konventet .
Jeg har ogs vre p irske pubber og er enig i , at llet spiller den vigtigste rolle , men der er ogs mulighed for at f mineralvand , juice eller vin , s vi kan vel vise samme genersitet ved forberedelsen til regeringskonferencen .
<P>
Beslutningen om , hvorvidt vi skal have et konvent eller ej , bliver formodentlig truffet i Laeken , men min forhbning er , at vi kommer p rette vej i Gteborg .
<P>
Jeg vil ogs gerne kort kommentere kritikken af Nice .
At sige , at beslutningsevnen bliver mindre efter Nice-traktaten , hvilket nogle talere har gjort , tror jeg , er forhastet .
Vi ved jo , at problemerne opstr , nr beslutninger skal trffes med enstemmighed .
Nu trffer vi beslutninger med kvalificeret flertal p mange flere omrder .
Samtidig er det i praksis sdan , at nr vi har ret til at trffe beslutninger med kvalificeret flertal , s tvinger det ofte kompromiser og beslutninger frem , og det er meget sjldent , at vi gr til en formel afstemning .
Nr vi evaluerer Nice-traktaten , tror jeg , at vi vil se , at beslutningsevnen faktisk er blevet forbedret .
<P>
Endvidere vil jeg ogs erklre mig enig med de talere , som sagde , at Nice var afgrende for , at vi kan fortstte med udvidelsen , og at Nice derfor spiller en vigtig rolle i det , der i jeblikket er det allervigtigste sprgsml for Unionen , nemlig udvidelsen , og det skal fortsat vre vigtigt .
I den henseende synes jeg ogs , at det som formand i Rdet er morsomt at kunne meddele , at vi nu har en aftale medlemsstaterne imellem om fri bevgelighed for arbejdskraft , og den giver os ogs mulighed for at komme videre i udvidelsesforhandlingerne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg takke for dagens forhandling .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="ES" NAME="Rodrguez Ramos">
Hr. formand , uvist af hvilken rsag har jeg ikke fet lov til at tale under taletiden for de forskellige udvalgs rdgivende ordfrere , men jeg vil gre rede for Landbrugsudvalget holdning .
<P>
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter mener , at den manglende indfring af proceduren med flles beslutningstagning er et af de vigtigste ulste sprgsml fra Nice .
P den mde forskelsbehandles landbruget fortsat i forhold til beslgtede omrder som folkesundhed , forbrugerbeskyttelse og det indre marked .
<P>
Vi mener , at topmdet i Nice har efterladt et indtryk hos offentligheden af nogle stater , der er overdrevent bekymrede over magtfordelingen inden for institutionerne og har set alvorlig tvivl om Rdets evne og politiske vilje til at opn de aftaler , som landbrugspolitikken har brug for .
Disse reformer skal imdekomme de europiske borgeres stigende krav , udfordringerne ved udvidelsen og vores forpligtelser i WTO .
<P>
Samtidig mener vi , at den komplicerede beslutningsproces efter Nice bliver om muligt endnu mere kompliceret , og det kan blokere de kommende reformer af den flles landbrugspolitik .
Vi nsker ikke , at denne situation kommer til at true den europiske landbrugsmodel , som - det m vi ikke glemme - er et grundlggende element i Europas sociale model .
<P>
Af alle disse grunde anmoder vi om , at der ved den kommende regeringskonference tages hensyn til tilpasningen af traktaternes landbrugskapitler , s proceduren med flles beslutningstagning kan indfres .
Vi mener alvorligt , at den nye landbrugspolitik baseret p principperne om multifunktionalitet og bredygtighed krver en procedure med flles beslutningstagning for at opn strre demokratisk legitimitet , strre gennemsigtighed og naturligvis ogs strre sammenhng i landbrugspolitikken , som det europiske samfund forlanger det .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis">
Hr. formand , den grundlggende tankegang bag Nice-traktaten er , at man vil styrke Unionens integrationspolitik , s den bedre kan tjene den europiske monopolkapital .
<P>
Denne kurs har stdt p og stder stadig p vanskeligheder ogs blandt dem , der str bag den , med uenighed om , hvem der skal have mest at sige i Europa efter udvidelsen .
Det bekrftes af den skndige kbslning , der fandt sted i Nice , som var lige ved at sprnge topmdet , og som drejede sig om fordelingen af stemmer , og det er hykleri at tale om en europisk familie .
Den betnkning , vi behandler i dag , bifalder de temmelig antidemokratiske og reaktionre bestemmelser i Nice-traktaten , og lgger pres for at f endnu mere antidemokratiske bestemmelser ssom ophvelse af vetoretten ogs i forbindelse med andre sprgsml , inddragelse af forsvars- og sikkerhedspolitikken i udenrigspolitikken , inddragelse af grundlggende rettigheder af befolkningsfjendtlig karakter i traktaten og en reel omgelse af de nationale parlamenter med oprettelsen af en srlig forsamling , som skal udarbejde et forslag til forfatning .
<P>
Det er et uacceptabelt forslag , hvis indhold Europas befolkninger allerede kmper imod , og det vil de blive ved med at gre .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Hr. formand , jeg bifalder hr .
Mndez de Vigos og hr . Seguros betnkning , der er kendetegnet af en glimrende sammenhng i Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders arbejde .
Europas genforening er uden tvivl et historisk vendepunkt , men dette vendepunkt krver en gennemgribende reform af EU-institutionerne .
P topmdet i Nice kunne vi konstatere , at den mellemstatslige metode , der krver en besvrlig mgling mellem de nationale interesser , ikke lngere kan bruges .
Det er nu ndvendigt med en konstituerende forsamling , som inden valget til Europa-Parlamentet opstiller en model , der kan sikre demokratiet og effektiviteten i EU ' s handlinger .
I betnkningen undgr man at skrpe polemikken om Nice-traktaten , men der gres tydeligt opmrksom p denne traktats begrnsninger .
Vi kan dog ikke bare forholde os passivt indtil topmdet i Laeken , mens ansete reprsentanter for de nationale regeringer i disse dage tager de emner op , der er afgrende for EU ' s fremtid .
<P>
Kansler Schrder talte om en europisk fderation , og premierminister Jospin om et nationernes Europa . Jeg ved ikke , hvad hr .
Aznar og hr . Berlusconi ville sige , men jeg ved , at Fllesskabets konkrete problemer og institutionsreformen er to sider af samme sag , og jeg ved , at EU skal vre et politisk samarbejde i en demokratisk nd .
Parlamentet m ikke st uden for denne debat .
Vi kan ikke udelukkende overlade EU ' s fremtid til markedskrfterne eller til en debat mellem medlemsstaternes regeringer .
Parlamentet skal skabe en debat , der gr lngere end til den pragmatisme , som hmmer medlemsstaternes regeringer i deres udfoldelser .
Ogs de ting , vi har hrt under denne forhandling , fortller os , at hvis vi vil vre realistiske , er vi ndt til at udvise et strre mod og vre mere fremadsynede .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Hr. formand , ogs jeg takker kollegerne Mndez de Vigo og Seguro for denne udmrkede betnkning , som afspejler opfattelsen hos et meget stort flertal i Europa-Parlamentet .
Det er jeg sikker p , at vi vil se i morgen ved afstemningen .
Jeg vil imidlertid ogs gerne pege p , at det er frste gang , Europa-Parlamenet ikke siger klart ja til en Europa-traktat .
Det er nyt og en forskel i forhold til Maastricht og Amsterdam .
Jeg tror , det br vre et alarmsignal for regeringerne , som har forhandlet denne traktat .
Vi siger ikke klart ja , fordi vi er utilfredse med resultaterne , og fordi vi tror , at hverken handleevnen eller naturligvis den demokratiske kontrol er garanteret i en Union , som nu udvides til 20-25 stater .
<P>
Formelt er hindringerne fjernet , men materielt er der fortsat problemer med effektiviteten og gennemsigtigheden .
Det bekymrer os .
Derfor kan vi ikke sige klart ja .
<P>
Vi krver konsekvenser af det , der skete i Nice .
Jeg kan kun tilslutte mig , at der nu m komme et konvent til forberedelse af den nste Europa-traktat .
Det skal have et klart mandat til at udarbejde en traktat , som borgerne kan lse og forst .
Det skal vre et mandat til en forfatningstraktat , et dokument , som skaber grundlaget for denne udvidede Union .
<P>
Jeg vil njes med at nvne et centralt tema for dette konvent , nemlig at afskaffe det demokratiske underskud i Unionen .
Vi taler alle sammen om det , men vi har stadig forskellige opfattelser af , hvordan det skal ske .
Jeg tror , at den vigtigste institution for bogerne er Europa-Parlamentet og ikke Ministerrdet .
Derfor skal Parlamentet styrkes .
Vi forener mennesker og ikke stater .
Derfor har vi brug for et borgernes Europa og ikke bare et regeringernes Europa !
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Caveri">
Hr. formand , fem argumenter : Det frste er " ja " til det grundlggende konvent , men det skal vre reprsentativt p regionalt niveau .
Det andet er en fderalistisk forfatning , der skal vre baseret p subsidiaritet mellem Unionen , medlemsstaterne og de lokale samfund .
Det tredje og svreste argument er , at det er ndvendigt at oprette en borgernes forfatning , der skal vre en form for pyramide . Topmder er vores afdeling , ligesom befjelser og EU-institutionerne ; det andet er medlemsstaternes struktur , det , der er tilbage , mens de lokale strukturer skal udfylde den strste plads .
Det fjerde argument er flgelig , at Nice-traktaten kun kan accepteres , hvis dette grundlggende forlb allerede eksisterer .
Det sidste argument er , at Forfatningen giver en international garanti for minoriteterne i Europa .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
- ( EL ) Hr. formand , jeg kan sige , at jeg stort set er enig i de frste synspunkter , vi hrte fra fru Kaufmann og de vrige kolleger , der talte p vores gruppes vegne .
Jeg vil ganske kort gre opmrksom p , at de europiske borgere var totalt ligeglade med Nice-topmdet , selv om konsekvenserne for dem bliver store , men regeringerne var ogs ligeglade med de europiske borgere .
Dette fremgr bde af indholdet af chartret om de grundlggende rettigheder og af den skbne , det har fet .
<P>
Endnu en gang oplevede vi en brutal kbslning , som ogs er i strid med de store erklringer , vi hrer fra Tysklands kansler , Frankrigs premierminister og andre . Hvad blev der af hr .
Schrders og hr . Fischlers retningslinjer og drmme , som kom frem under forhandlingerne i Nice ?
<P>
P trods af dette tror jeg , nu hvor vi er kommet forbi Nice , at Europa-Parlamentet kan bidrage til nye retninger , og hvis vi kan f dkket det store demokratiske underskud og f rettet op p den manglende deltagelse i forfatningsprocessen , kan det vre et skridt i den rigtige retning , ligesom en retningsndring inden for visse politikker til fordel for Europas borgere kan vre det .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Bayrou">
Hr. formand , for frste gang i de sidste 50 rs europiske historie skal de ansvarlige i Europa vedtage en traktat , der betyder tilbagegang i Europa .
Indtil videre har den ene traktat efter den anden med sm eller store skridt vret traktater , der betd fremskridt i Europa .
Dette er den frste traktat , der betyder tilbagegang i Europa .
<P>
Der var faktisk lnge i realiteten to historiske udfordringer p bordet . Den frste var at opbygge en europisk magt , og den anden var at give lederne af denne magt en demokratisk legitimitet .
Magten p den ene side og demokratiet p den anden .
Nice-traktaten stadfster den europiske magteslshed i lang tid . Den etablerer magteslsheden i hjertet af EU-institutionerne og uigennemsigtigheden , der er det modsatte af europisk demokrati .
<P>
Dette er to forsmte udfordringer .
Derfor kommer det Europa , der blev vedtaget i Nice , ikke til at fungere .
Vi tilbyder i virkeligheden de lande , vi inviterer til at slutte sig til os , og hvoraf nogle gr det med glde , en drlig handel .
De kommer ind i et hus , der vil vre mrket af EU ' s magteslshed og uigennemsigtighed .
Derfor frygter jeg , at tiden efter Nice ikke lever op til de forventninger , nogle har til den , og jeg hrer alt , hvad man siger om tiden efter Nice . Man lste en enkeltbillet i Nice , og derfor er hr .
Mndez de Vigos og hr . Seguros beslutningsforslag kritisk .
Jeg ville imidlertid nske , at det var endnu mere kritisk . Derfor undlader jeg at stemme .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig de lovord , som mange medlemmer har tildelt hr .
Seguro og hr . Mndez de Vigo .
Jeg deler hr . Corbetts opfattelse af , at hvis ikke ordfrerne havde lavet et s godt stykke arbejde , havde der vret stor sandsynlighed for , at Parlamentet havde anbefalet et nej til Nice .
P trods af , at jeg er enig i den kritik , der har vret fremfrt , s tror jeg , at et nej er meget vrre end et ja .
Det skyldes , at den vigtige udvidelsesproces ville blive forsinket ved et nej , og det nsker jeg ikke .
<P>
Jeg er enig i meget af kritikken .
De vigtigste kritiske synspunkter handler om , at traktaten efter Nice er svrere at forst , og det pvirker ogs borgernes muligheder for at deltage i debatten om Europa .
Det er en svr traktat , som er svr at forst .
Desuden er der risiko for ineffektivitet , idet man har gjort det svrere at trffe beslutninger med kvalificeret flertal .
Det er rigtigt , at flere omrder bliver omfattet af kvalificeret flertal , men disse omrder er ikke s tunge .
De rigtig tunge omrder kom ikke ind under denne beslutningsform , hvilket er uheldigt i forbindelse med udvidelsen af Unionen .
<P>
Dette er noget , som vi m ndre .
Vi har brug for at kunne trffe flere beslutninger p grundlag af kvalificeret flertal , og Parlamentet skal have medbestemmelsesret .
<P>
Den anden form for kritik vedrrer benheden og den mde , som traktaten blev forhandlet p .
Jeg har hrt , at nogle har sammenlignet forhandlingerne med et pavevalg , hvor man lukkede sig inde i et rum og senere kom ud med et kompromis .
Ingen udenforstende havde fet lov til at deltage i processen .
<P>
Lad os ikke gentage dette .
Lad os starte konventet , og lad det blive udgangspunktet for den nste regeringskonference .
Det indebrer jo ikke , at vi ikke skal fre nationale diskussioner med organisationer og andre .
I den sammenhng synes jeg ogs , at det er vigtigt , at vi ptager os vores ansvar som politikere .
Vi m ikke gre den institutionelle debat til hovednummeret , vi m tage udgangspunkt i sagssprgsmlene : Hvad vil vi egentlig gre med EU ?
Hvordan skal det gres ?
Hvilke vrktjer skal vi bruge ?
<P>
Vi m tage hul p debatten om sagens kerne .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , det centrale sprgsml er stadig : Har Nice gjort EU parat til den forestende historiske udvidelse mod Central- og steuropa ?
Svaret er klart nej !
Nice er et for begrnset skridt fremad .
Men alligevel m vi ikke kaste barnet ud med badevandet .
<P>
Den nye traktat indeholder ogs positive punkter , og det ville vre en alvorlig politisk fejltagelse uden videre at feje denne nye traktat af bordet .
Det glder nu om at se fremad , mod en bredere og samtidig dybere debat om EU ' s fremtid .
<P>
Alt synes at fokusere p det belgiske formandskab og Laeken-erklringen .
Vi m imidlertid ikke skabe nogen falske forhbninger . Laeken resulterer ikke i en ny traktat og kan ikke give nogen lsning p de mangler , som har vist sig efter Nice .
Laeken skal dog udarbejde en slagplan , dagsordenen , metoden og tidsplanen for at n frem til en ny regeringskonference , som skal korrigere Nice .
<P>
Lad os hbe , at bde de nuvrende medlemsstater og ansgerlandene p det tidspunkt vil vre parate til en grundig uddybelse af den europiske integrationsproces .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , regeringskonferencen i Nice vil gre EU ' s udvidelse mulig .
Det var ogs hovedopgaven p konferencen .
Samtlige 15 nationale parlamenter i medlemsstaterne vil i 2001 ratificere traktaten , uanset hvor utilfreds og kritisk det store flertal er her i Europa-Parlamentet .
<P>
Derfor mener vi svenske Kristelige Demokrater , at punkt 42 om Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse om tilslutningstraktaterne for ansgerlandene kunne have vret formuleret betydeligt mere positivt og imdekommende .
Hvordan vil punkt 42 blive opfattet i Estland , Polen eller Cypern ?
<P>
Mit parti kan heller ikke godkende punkt 25 , der bner for indfrelsen af et srligt europisk skatteniveau , og som desuden er forsynet med beslutningsregler , der bygger p kvalificeret flertal .
Alle historiske erfaringer viser , at nye skatteniveauer og nye beslutningsniveauer for skatteopkrvninger leder til hjere skatter og frre penge til borgerne .
<P>
Et andet kernesprgsml for de nationale parlamenters og regeringers beslutningskompetence vedrrer forsvarspolitikken .
De svenske Kristelige Demokrater kan derfor heller ikke godkende punkt 34 , hvori der str , at forsvarspolitikken skal indg i det skaldte forstrkede samarbejde .
<P>
Samtidig vil mit parti bifalde to historiske forbedringer , der bliver foreslet i betnkningen .
For det frste er det p tide at forbedre borgernes og de nationale parlamenters mulighed for kontrol af Rdets arbejde , og det er p tide at bne Rdets mder , nr der bliver vedtaget love .
For at kunne tale om demokrati og ikke bare om diplomati inden for EU skal vi have denne benhed , og det vil sige , at vi siger ja til punkt 11 og til ndringsforslag 68 .
<P>
Afslutningsvis skal subsidiaritetsprincippet prciseres , og derfor siger vi ja til PPE-DE ' s ndringsforslag 77 om en afgrnsning af EU ' s magtbefjelser .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , udvidelsesprocessen er broen fra det gamle Europa til det nye .
Den forhandling , vi har her i dag , og den betnkning , vi drfter , er frste skridt i denne proces .
Det er imidlertid vigtigt , at vi ikke lader os lnke af gamle ider .
Til trods for vores betnkeligheder med hensyn til det ene eller andet aspekt i denne betnkning , br vi vre modige nok til at udvise det lederskab , som Europas folk forventer af Europa-Parlamentet , Europas folks valgte reprsentanter .
<P>
Denne betnkning udelukker ikke nogen valg .
Den sger ikke at give et syn p ratificeringen af Nice-traktaten .
Ansvaret for dette bliver overladt til medlemsstaterne .
Jeg frer tilfldigvis en kampagne i Irland for at stemme ja , men det er et kritisk ja .
Jeg har ogs min kritik af Nice-traktaten , men det er vigtigt , at vi er modige nok til at sige : " Vi har naturligvis vores problemer , men det er vigtigt , at udvidelsesprocessen kommer i gang " .
Det vigtigste i debatten om Europas fremtid er den type Europa , vi nsker : nsker vi et Europa med demokratisk deltagelse , nsker vi et socialt rummeligt Europa ?
Hvis vi gr det , sker det ikke ved en tilfldighed .
<P>
Vi m vre involveret i debatten , vi m overtale folk her og i vores egne medlemsstater .
Vi m srge for ikke blot et forum p europisk plan via et konvent , men ogs sikre , at der er fora i hver enkelt medlemsstat , sledes at folk i de enkelte medlemsstater kan tale og debattere med hinanden og med andre folk i Europa .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , den irske folkeafstemning om Nice-traktaten finder sted p et afgrende tidspunkt af vores forhold til EU .
Inden udgangen af dette rti vil vi i stedet for at vre en af de strre modtagere af EU-finansiering blive en nettobidragsyder til EU-budgettet .
Dette har heldigvis ikke nogen betydelig indvirkning p de irske vlgeres holdning til Nice-traktaten .
Ulig de spanske og italienske regeringer er de irske borgere ikke egoistiske med hensyn til virkningerne af udvidelsen p vores fremtidige del i struktur- og samhrighedsfondsfinansieringen .
I stedet er der en positiv anerkendelse af , at vi har en forpligtelse til at bist unge demokratier i de tidligere kommunistiske lande .
<P>
Ikke desto mindre er der en reel frygt for visse aspekter ved traktaten .
Irerne er navnlig bange for , at den traditionelle , konsensuelle beslutningsproces i EU vil blive opgivet til fordel for et system , hvor de strre medlemsstater vil f magt p bekostning af de mindre .
De er ogs bekymrede for , om et get samarbejde kunne skabe et frste- og et andenklasses statsborgerskab inden for EU .
Etableringen af den srlige udrykningsstyrke i henhold til Amsterdam-traktaten har desuden bekymret nogle mennesker , fordi det vil gre en ende p Irlands militre neutralitet .
<P>
Jeg deler ikke disse bekymringer , men irske borgere har brug for forsikringer p disse punkter , ikke kun i forbindelse med denne forhandling , men ogs med hensyn til langsigtede irske interesser inden for EU .
Hvis de nsker at bevare irsk indflydelse i Europa , og navnlig det hjt respekterede omdmme , som vi omhyggeligt har opbygget i renes lb , er den bedste mde at n dette p at ratificere Nice-traktaten . At stemme nej til den er at sige nej til udvidelsen og optrvle processen .
<P>
Men man kan ikke tillade sig at vre magelig med hensyn til resultatet af den irske folkeafstemning .
Nr man tager i betragtning , at vlgerne gr til valg i bde Storbritannien og Irland p nste torsdag , ville det vret noget ironisk , for ikke at sige tragisk , hvis vi skulle komme til at vre vidne til en massiv forkastelse af euroskepsissen i Storbritannien , mens den samtidig vandt betydeligt terrn i Irland .
<P>
Jeg vil slutte af med at hylde ordfrerne , hr . Mndez de Vigo og hr .
Seguro , for deres fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , tak til hr . Mndez de Vigo og hr .
Seguro .
<P>
Nice var i mange henseender en fiasko , og metoden med regeringskonferencer er efter min opfattelse pass .
Alligevel vil vi stemme for beslutningsforslaget , for Nice har skabt de minimale forudstninger for udvidelsen .
De , som for lnge har lidt under dette diktatur , m ikke blive ofre for vores mangel p tilstrkkelige interne reformer .
<P>
Vi vil ogs stemme for , fordi det , som indtil for et halvt r siden var utnkeligt , ogs her i Parlamentet , nu i stadig hjere grad ser ud til at blive muligt i Laeken , nemlig en virkelig forsamling med deltagelse af Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter , regeringerne og Kommissionen , sammen med organisationer i det civile samfund og borgerne .
Borgernes bidrag er vsentligt for ikke at ende med en teknisk og for borgerne uforstelig ekspertdebat .
<P>
Denne forsamling m ikke blive en uforpligtende samtalegruppe . Der skal udformes praktiske kompromiser , som kun p det sidste stadium formelt afvikles af regeringskonferencen .
<P>
Vi skal i Europa-Parlamentet i efterret fremlgge vores egne konkrete ider om Europas fremtid , og det str med rette i beslutningsforslaget .
Jeg vil have flgende : en europisk regering , hvis premierminister vlges direkte , med et mandat i alle sager , som vi bedre kan behandle sammen p europisk plan , f.eks. sager om landbruget .
Alts strre politisk integration , en ny europisk fderation .
Men jeg vil ogs have mere subsidiaritet , for det betyder , at vi bedre p lokalt og regionalt plan kan gre , hvad der skal gres der .
<P>
Frem for alt vil jeg have mere demokrati .
Et fuldgyldigt , kraftigt , demokratisk Europa-Parlament , valgt af de europiske borgere , med flles beslutningstagning p alle politiske omrder , med en europisk forfatning , hvor chartret om de grundlggende rettigheder udgr grundlaget .
<P>
Hr. formand , vi har en flot fremtid foran os , og jeg synes , at vi i dette beslutningsforslag har udfrt et godt stykke arbejde .
Jeg hber derfor , at vi i morgen sammen vil opn et flot flertal for en bedre politik .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr Barnier , hr. formand for Rdet , Nice-traktaten blev stende p halvvejen , ikke kun p det institutionelle omrde , men ogs p nogle vigtige sagsomrder .
Lad os tage det meget aktuelle eksempel med den flles europiske handelspolitik .
Den hviler p flles principper , og der trffes principielt flertalsbeslutninger .
Den nuvrende lille udvidelse af artikel 133 , tjenesteydelser og ndelig ejendom , modarbejdes af seks planlagte undtagelser og tre forslag til Rdet selv om ikke at overskride de omrder , det har fet tildelt .
<P>
Samtidig elimineres den hidtil planlagte hring af Europa-Parlamentet , s der i dag inden for store omrder af handelspolitikken formelt , helt i modstning til USA , hverken nationalt eller europisk findes nogen mulighed for parlamentarisk medvirken i Europa .
Vi krver derfor , som det er klart formuleret i punkt 27 i Mndez de Vigo / Seguro-betnkningen , at Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud i den flles handels- og udenrigshandelspolitik , bde i orienterings- og i forhandlings- og afslutningsfasen - og som medbestemmende - for nr de nationale parlamenter ikke lngere har kompetence i den flles handelspolitik , er det tvingende ndvendigt som et element af den demokratiske kontrol , at Europa-Parlamentet trder i deres sted , og at dette ogs formelt fastlgges sdan .
<P>
Ellers str Europa-Parlamentet i forhandlingerne med Verdenshandelsorganisationen over for en fuldt handledygtig amerikansk kongres , som kan orientere sin forvaltning tilsvarende , mens Europa-Parlamentet formelt endnu ikke har nogen befjelser i denne forbindelse .
Jeg beder derfor det svenske formandskab om allerede nu at forberede sagen , s det belgiske formandskab i forbindelse med udbedringen af Nice-traktaten kan lade Rdet vedtage en effektiv omformulering af artikel 133 i Laeken .
<SPEAKER ID=104 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , i forbindelse med denne lange debat vil jeg gerne sige et par ord p vegne af Kommissionen og frst understrege , at jeg i de 10 mneder fr Nice-topmdet fra min plads som ansvarlig for reformen af institutionerne for Kommissionen har vrdsat kvaliteten af og kompetencen i Parlamentets drftelser , der har fundet sted i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender med hr . Napolitano som formand .
Jeg vil derfor takke Dem for dette samt takke de parlb af parlamentsmedlemmer , som efter tur har behandlet disse sprgsml , hvad enten det drejer sig om hr . Dimitrakopoulos og hr .
Leinen , Elmar Brok og professor Tsatsos under regeringskonferencen , og nu hr .
Mndez de Vigo og hr .
Seguro , som jeg ogs takker .
<P>
Kommissionen og Europa-Parlamentet har arbejdet i god forstelse , og det er sledes ikke overraskende , at vi analyserer indholdet af Nice-traktaten p samme mde .
Jeg har allerede haft lejlighed til at sige , og jeg siger det igen i dag , at denne traktat i mine jne er en hensigtsmssig , men kortsigtet traktat .
Den er hensigtsmssig p grund af de fremskridt , den indeholder , artikel 7 , reformen af retssystemet , der var hrdt tiltrngt , opbldningen af det forstrkede samarbejde , som vi vil f brug for , og det nskede retsgrundlag for en klar og gennemskuelig vedtgt for politiske partier .
Den er isr hensigtsmssig , som mange parlamentsmedlemmer kraftigt har understreget , fordi den fr lyset til at skifte fra gult til grnt i forbindelse med udvidelsen .
Det er en hensigtsmssig , men kortsigtet traktat .
<P>
Mine damer og herrer , dermed mener jeg , at i mine jne er de svar , den giver p de institutionelle udfordringer med at f en Union med 30 medlemsstater til at fungere tilfredsstillende , ikke holdbare p hjde med de problemer , som denne Union med 30 medlemsstater p mellemlangt og langt sigt vil komme til at st overfor .
Der er for mange vedtagelser med enstemmighed og for meget vetoret .
Vi ved godt , at med 30 medlemsstater vil denne vetoret blive en kilde til magteslshed eller kollektiv svaghed .
Proceduren med flles beslutningstagning er ikke blevet udbredt til hele fllesskabslovgivningen , som vi alle nsker det . Vi har beklaget , at Europa-Parlamentet ikke lever op til sin rolle i forbindelse med handelspolitikken .
Endelig er det nppe for meget sagt , at afstemningssystemet stadig er eller bliver mere indviklet .
<P>
P nuvrende stadium og inden De udtaler Dem samvittighedsfuldt under fuldt ansvar , vil jeg p ny sige , at denne traktat er hensigtsmssig og kortsigtet , at man skal tage den til efterretning , anvende den og komme ud over den . Den har den hovedfortjeneste , at den kan bne mulighed for , at man nu under normale forhold og hurtigt kan g videre med udvidelsen .
Den har en anden fortjeneste , som er indeholdt i bilaget . Det virkede , som om det kl .
5 om morgenen gik op for stats- og regeringscheferne , efter at de havde underskrevet traktaten , at de ikke kunne lade det blive ved det , og som om de havde fet drlig samvittighed , besluttede de straks at indlede et nyt regnskabsr .
Europa-Parlamentet og isr Kommissionen skal forpligte sig til dette regnskabsr , som er bent indtil 2004 , og hvortil man har godkendt en ny metode , der for vrigt beviser , at den mellemstatslige metode har vist sine begrnsninger .
<P>
Vi har sledes nu tid til at indlede en reel borgerdebat .
Jeg vil sige , ligesom jeg gjorde til udenrigsministrene forleden , at frst og fremmest i Gteborg og mske i Laeken , men isr i Gteborg , skal vi finde en mde , hvorp vi kan gre status over de nationale debatter , der vil blive indledt , men undg , at de udelukkende bliver sidelbende debatter , vi skal finde en mde , hvorp vi kan udveksle metoder og oplysninger og gre disse nationale debatter frugtbare for alle .
Kommissionen vil ligesom Europa-Parlamentet vre til rdighed ved Rdets side for p et givet tidspunkt at gre disse nationale debatter til en europisk debat .
Denne borgerdebat skal gre det muligt for os i videst mulige omfang at undersge institutionernes svagheder , og ud over de institutionelle sprgsml at genoptage det europiske projekt .
<P>
Hvad vil vi gre sammen ?
Vil vi fortstte med et stort marked , der fungerer godt med en flles mnt , eller vil vi g videre ?
Hvordan skal vi styrke det vrdifllesskab , vi har haft i 50 r , et solidarisk fllesskab ?
Vi skal bevise , at dette europiske projekt selvflgelig skal udvikles , men at det har bret frugt , srlig med den fllesskabsmodel , der har fungeret godt , og de fllesskabspolitikker , der har vret hensigtsmssige .
Jeg vil srlig erindre om frugten af den politik , jeg er ansvarlig for , nemlig samhrighedspolitikken .
<P>
Dette viser vigtigheden af denne store debat , vi skal indlede .
Derefter skal vi i 2002 og 2003 finde en mde at strukturere debatten og arbejdet p for p rette mde at forberede den endelige regeringskonference .
Derfor gr vi ogs , som kommissionsformand Prodi har sagt , ind for i 2002 og 2003 at indkalde et konvent , der samler de fire institutionelle parter , nemlig de nationale parlamenter , Europa-Parlamentet , de nationale regeringer og Kommissionen , om den fremgangsmde , der har fungeret godt i forbindelse med chartret om de grundlggende rettigheder .
<P>
Nr dette er sagt , har jeg ikke givet et svar p alle de sprgsml , der melder sig , bl.a. om optagelsen af ansgerlandene , for vi vil i 2004 ivrkstte en strre reform , der vedrrer dem direkte ligesom os selv i dag i EU .
Jeg mener , at de skal tage del i arbejdet i dette konvent .
Vi skal ogs finde den rette mde at organisere arbejdet i dette konvent p .
<P>
Mine damer og herrer , vi ved godt , at dette konvent , og jeg siger det for at berolige de medlemsstater , der sikkert er bekymrede , ikke skal trffe beslutninger , men det skal stille forslag til regeringskonferencen , der i sidste ende kort og godt p hjeste niveau skal trffe beslutninger .
Dette konvent er imidlertid efter min mening og efter vores og mine egne personlige forskellige oplevelser i Amsterdam og Nice og med chartret om grundlggende rettigheder en mde at f den kommende regeringskonference til at blive vellykket .
Den er en mde at f mere gennemsigtighed og en reel debat p , fordi de fire institutionelle parter , der tager del i det forberedende arbejde med disse forslag , ligesom Dem kan g ud og forklare de folkevalgte og borgerne ud over vores kreds , hvad der foregr .
Det er sledes en betingelse for gennemsigtighed og den sande demokratiske forklaring .
<P>
Jeg vil sledes p Kommissionens vegne sige , at vi er velvilligt indstillet over for at nedstte dette konvent i 2002 og 2003 , fordi det er en betingelse for at f den velse , der har vret i gang siden Nice , til at lykkes , og denne gang opn en reel reform i 2004 .
De kan regne med , at Kommissionen under alle omstndigheder vil ptage sig sin del af forberedelsen af de forskellige etaper , der inden 2004 skal fre os frem til en strre reform .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
Resultaterne af Rdets og Kommissionens mission til Korea
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om resultaterne af Rdets og Kommissionens mission til Korea .
<SPEAKER ID=107 NAME="Larsson">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har bedt Rdet om at afgive en redegrelse om den svenske statsminister Gran Perssons besg i Korea den 2.-4. maj i egenskab af EU ' s formand .
<P>
I Pyongyang talte formanden med den nordkoreanske leder , formand Kim Jong-il , og nummer to i det nordkoreanske magthierarki Kim Jong Nam , og i Seoul talte han med prsident Kim Dae-jung .
Den hjtstende reprsentant Javier Solana og kommissr Chris Patten deltog ogs .
<P>
Initiativet til rejsen blev taget i december 2000 , da prsident Kim Dae-jung besgte Stockholm og talte med statsminister Persson i forbindelse med overrkkelsen af Nobels fredspris i Oslo .
Prsident Kim Dae-jung understregede , at Sveriges langvarige kontakter med landene p den koreanske halv skulle kunne spille en vigtig rolle under det svenske formandskab .
Efter diskussioner mellem EU ' s medlemsstater og reprsentanter for bde Nord- og Sydkorea traf man beslutning om rejsen p EU ' s topmde i Stockholm den 23.-24. marts 2001 .
Principperne for besget var Rdets konklusioner og retningslinjer fra oktober og november 2000 .
<P>
Under besget i Pyongyang den 2.-3. maj havde EU-delegationen lange og betydningsfulde samtaler med Kim Jong-il , som efterflgende blev refereret til prsident Kim Dae-jung i Sydkorea .
Resultaterne var gode .
<P>
For det frste blev der afgivet en erklring om , at Nordkorea str ved den flles deklaration fra det interkoreanske topmde i Pyongyang i juni 2000 .
Formand Kim Jong-il lovede ogs at deltage i endnu et topmde , nr tiden er inde hertil .
<P>
Formand Kim Jong-il understregede for det andet betydningen af en parallel udvikling af forholdet mellem USA og Nordkorea samt af de interkoreanske relationer .
<P>
For det tredje bekrftede han , at Nordkorea str ved rammeaftalen fra 1994 mellem Nordkorea og USA samt ved missilmoratoriet frem til 2003 .
Missileksporten vil imidlertid ikke blive standset , fr Nordkorea fr tilsagn om kompensation for eventuelle tab af eksportindtgter .
Eksporten var et rent kommercielt anliggende .
<P>
For det fjerde indrmmede Nordkorea ogs , at der er behov for konomiske reformer , og man takkede ja til at sende en nordkoreansk delegation til Europa for at lre mere om markedskonomi .
<P>
For det femte bekrftede formand Kim Jong-il , at Nordkorea er villig til at indlede en diskussion om menneskerettigheder med EU .
Fra EU ' s side understreger man , at sprgsmlet om menneskerettigheder har central betydning for EU ' s politik .
Jeg hber , at et frste mde kan finde sted under det svenske formandskab .
<P>
For det sjette diskuterede man behovet for at give FN og de ikke-statslige organisationer bedre arbejdsvilkr og strre indsigt i bistandsprojekter i Nordkorea .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at man fra Sydkoreas side var meget positiv over resultaterne af mdet , specielt erklringerne om endnu et topmde og missilforsvaret .
<P>
EU ' s besg var frugtbart .
Resultatet af vores indsats kan imidlertid ikke endeligt vurderes , fr om et par r .
USA spiller naturligvis en vigtig rolle i den videre proces , men EU ' s indsats er ikke uvsentlig .
<SPEAKER ID=108 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , EU sttter i hj grad prsident Kim Dae-jungs solskinspolitik , og det var p dette grundlag , at missionen under ledelse af Gran Persson , hvori min kollega Chris Patten deltog , fandt sted .
<P>
Unionens rolle i Den Demokratiske Folkerepublik Korea er komplementr til de tre hovedaktrers , Sydkoreas , USA ' s og Japans , roller .
I modstning til visse spekulationer i pressen , havde missionen ikke til hensigt at forsge at fortrnge amerikanerne . USA blev orienteret p forhnd og stttede fuldt ud initiativet .
S pressereportager om en EU-diplomatisk udfordring over for USA ramte helt ved siden af .
Men timingen var pvirket af vores nske om at hjlpe med til at opretholde fremdriften i forsoningsprocessen p den koreanske halv , mens USA er ved at afslutte sin policy-eksamination .
<P>
Ved besget opnede man , som vi allerede har hrt , betydelige resultater , og EU-delegationen havde omkring fem timers interessante drftelser med prsident Kim Jong-il , hvor det var i stand til at komme fuldt ud ind p sine bekymringer .
Vi flger nu op p det inden for fem omrder : For det frste fortsttes den eksisterende bistand .
Der er afsat en maksimumsbevilling p 7 millioner euro til humanitr bistand og 20 millioner euro til fdevarehjlp og fdevaresikkerhed i budgettet for 2001 .
De mest relevante projekter at sttte og de betingelser , der vil blive lagt til grund , vil blive drftet med Nordkorea i de kommende uger .
For det andet skrider forberedelserne til igangsttelsen af vores tekniske bistand fremad , og der vil snart finde et projektidentifikationsbesg sted i Nordkorea , for at man kan n til enighed om udformningen af to pilotprojekter med de nordkoreanske myndigheder : De vil hver belbe sig til tt ved 1 million euro og vil bl.a. tage sigte p at uddanne embedsmnd i vigtige ministerier og p institutionsopbygning .
For det tredje gr det fremad med forberedelserne af de drftelser med Nordkorea om menneskerettighederne , der vil finde sted i Bruxelles den 13. juni .
For det fjerde undersger vi mder , hvorp vi kan udvikle en dialog med Nordkorea om konomisk reform ved at arrangere studiebesg til Unionen .
<P>
For det femte og sidste er vi ved at se p muligheder for diplomatiske akkrediteringsordninger med Nordkorea efter beslutningen om at etablere diplomatiske forbindelser den 14. maj .
Eftersom det vil krve forhandlinger , vil jeg ikke p nuvrende tidspunkt komme nrmere ind p dette .
I mellemtiden afventer vi med interesse frdiggrelsen af amerikanernes policy-eksamination af Nordkorea og hber , at dette vil fre til fremskridt i forsoningsprocessen mellem de to Koreaer .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , frst vil jeg takke Dem , hr. formand for Rdet , og Dem , fru kommissr , meget for de oplysninger , De har givet os om EU ' s rejse til Nordkorea .
EU skal vre opmrksom p den store udfordring , som den koreanske halvs fremtid er for Unionen .
I januar mned anmodede Europa-Parlamentet efter en ad hoc delegations besg bde Rdet og Kommissionen om at trffe de ndvendige foranstaltninger til at konsolidere tilnrmelsespolitikken mellem de to koreaer og bne Nordkorea for det internationale samfund .
<P>
Nr vi har anmodet om en normalisering af forbindelserne mellem EU og Nordkorea , betyder det ikke en anerkendelse af et politisk styre , som for vrigt ligger meget fjernt fra de grundlggende vrdier , vi gr ind for . Vi ville imidlertid sttte den sunshine policy , som prsident Kim Dae-jung har indledt med stort mod og beslutsomhed , fordi vi var klar over , at uden aktiv sttte fra det internationale samfund , ville denne politik vre dmt til i det lange lb at mislykkes og meget hurtigt i en nr fremtid smuldre .
<P>
Derfor stter vi pris p Rdets og Kommissionens bestrbelser p at opn en sdan normalisering med henblik p at f fastlagt kohrente retningslinjer for flles handling over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea .
<P>
Jeg har med interesse bemrket , at EU efter mdet i Pyongyang har indskrpet en effektiv indsats i forbindelse med den pbegyndte tilnrmelse til Sydkorea og overholdelse af de indgede forpligtelser over for dette land .
For vrigt har vi altid holdt fast ved , at hele befolkningen skal have adgang til hjlp udefra , og at ngo ' erne i denne forbindelse skal have mulighed for at arbejde p tilfredsstillende betingelser .
Andre foranstaltninger , ssom bevilling af visa til europiske journalister og gode arbejdsforhold , ville kunne skabe den tillid , der er ndvendig for , at tilnrmelsen kan ske p et mere stabilt grundlag .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at vi rigtignok skal vre klar over , at den igangvrende proces bliver lang og lbende , men at den er vigtig for at bevare freden i denne del af verden , som vores egen stabilitet og sikkerhed ogs afhnger af .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder i hj grad det officielle besg , som Rdet , Kommissionen og den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik har aflagt i Nordkorea og Seoul .
Kommissr Patten sagde , da han i gr aflagde beretning for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , at man havde haft beskedne ml med besget , men disse beskedne ml var net , og det hilser vi velkomment .
<P>
Som parlamentsmedlem er jeg ret s skuffet over , at delegationen havde held til at f plads til 75 journalister , men ikke kunne finde plads til nogen parlamentsmedlemmer med den begrundelse , at der var tale om en lille delegation .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet ved fremtidige lejligheder vil overveje at tage nogle parlamentsmedlemmer med , navnlig i lyset af , at grunden til relationerne mellem Nordkorea og EU blev lagt af Europa-Parlamentet for mere end to r siden , da vi sendte vores frste officielle delegation dertil .
<P>
Det glder mig , at man havde gode forhandlinger med Kim Jong-il .
Nordkorea er helt klart en stat , der bekymrer os .
Vi bifalder , at de fortstter deres moratorium , hvad angr missilprveaffyringer , indtil 2004 .
Jeg erkender , at de for nrvrende kun har meget f andre muligheder end at eksportere militrt udstyr .
De fremstiller nsten ingen varer , som der er nogen , der nsker at kbe bortset fra militrt udstyr .
S det er ikke srlig overraskende , at No-dong I- og No-dong II-vbnene , der har en rkkevidde p 1.300 kilometer , er blevet solgt til Iran , Syrien og Pakistan , eller at nordkoreanerne yder militr bistand til Congo , Iran , Etiopien og Syrien .
<P>
Vi har et problem , hvis de fortstter med at foretage prveaffyringer af Taepodong-missilet , der vil have en rkkevidde p mellem 4.000 og 6.000 kilometer .
Vi bifalder helt klart moratoriet .
<P>
Vi bifalder ogs den yderligere bistand , der vil blive ydet i form af fdevarebistand .
Vi har brug for forbedret adgang for EU-inspektrer for at sikre , at bistanden bliver fordelt ordentligt .
Vi bifalder den gede bistand i landbrugssektoren , navnlig i lyset af , hvad vi har hrt om , at der nu er en vis anerkendelse af , at det er ndvendigt med en reform .
Det er vigtigt at uddanne nordkoreanerne i moderne industrielle frdigheder og kontorfrdigheder , og vi m yde bistand til en ikke-nuklear energisektor samt ge tekstilkvoterne .
Det er vigtigt , at vi har en menneskerettighedsdialog , og jeg bifalder , at den dialog vil finde sted den 13. juni .
<P>
Ingen har nvnt KADO . EU deltager i KADO-programmet til bygning af to kernekraftvrker i Nordkorea .
Desvrre har vi denne gang nedskret budgettet i forhold til sidste gang , og hvis vi virkelig nsker at hjlpe Kim Dae-jung med hans solskinspolitik , s er dette virkelig de forkerte signaler at udsende .
Vi er meget interesserede i , at der etableres diplomatiske forbindelser , og jeg opfordrer inderligt Kommissionen og Rdet til at overveje at placere et kontor i Pyongyang frem for at gre Beijing-kontoret ansvarligt for Nordkorea .
Der vil ikke vre nogen daglig kontakt , hvis det er tilfldet .
<P>
Der er for nrvrende en forskel mellem EU og USA , og vi hber , at vi kan tage initiativer sammen , men hvis vi ikke kan det , m vi gre det hver for sig , for den retning , vi bevger os i , er den rette .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski">
Hr. formand , ogs for dem , der ligesom nogle af os har vret s heldige at besge Nordkorea mere end n gang , er det vanskeligt at forst , hvad dette styre vil , og i hvilken retning det gr .
Efter den fornyede optimisme sidste r er der i jeblikket stilstand og stagnation i Nordkoreas tilsyneladende bning over for udlandet og i forbedringen af landets forhold til dets naboer mod syd .
Der er nogle , der endda taler om et tilbageskridt .
Derfor vil jeg personligt gerne sprge , om EU-delegationens besg i sidste mned ikke var lidt overilet .
Kommissr Patten fortalte os i gr - og det blev gentaget her i dag - at man p mderne ogs drftede menneskerettighederne , som systematisk overtrdes i dette sidste kommunistiske diktatur .
Han fortalte os dog ikke , hvad resultatet af drftelserne blev , og det fr mig til at tro , at han ikke har opnet noget srligt .
Havde det s ikke vret bedre , at man frst opnede nogle indrmmelser p dette vanskelige omrde og herefter belnnede landet ved at aflgge besg i Pyongyang ?
Vi sidder med nogle kort p hnden , der gr det muligt for os at tvinge det nordkoreanske styre til at behandle sine borgere ordentligt , og disse kort er vi moralsk forpligtet til at bruge .
<P>
Det andet aspekt af dette besg , der bekymrer mig , er forholdet til USA , som har en dominerende stilling i dette omrde og et meget strre ansvar end Europa .
Ogs her fortalte kommissr Patten os , at man havde rdfrt sig med Washington i forbindelse med besget .
Men som Kommissionen gjorde opmrksom p , udtalte velanskrevne amerikanske kommentatorer - heriblandt den tidligere minister Kissinger - at de var meget overraskede over denne mission , som giver indtryk af , at man nsker at udfylde og benytte sig af den plads i kalenderen , som USA har levnet , idet man i USA som bekendt er ved at tage politikken over for Nordkorea op til fornyet overvejelse .
<P>
Jeg ville derfor gerne hre nogle beroligende ord fra Kommissionen og Rdet , nr det glder disse to aspekter .
<SPEAKER ID=112 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg tnkte blot , at jeg kunne komme med et par kommentarer og svare p nogle af sprgsmlene . Hr .
Santer , vi kan g ind for alle de ting , De har sagt , og jeg forstr ogs , at arbejdsbetingelserne for ngo ' er var et af de sprgsml , der blev rejst under besget . Delegationen forstod , at der var sket forbedringer i det seneste r , selv om der formentlig stadig er meget mere at gre .
<P>
Til hr . Ford vil jeg sige , at vi mske undertiden er stive , nr det glder den mde , hvorp vi sammenstter vores delegationer .
Dette foregik i trojkaen , og journalisterne kommer alligevel .
De var ikke del af delegationen , men de kom .
Nogle gange kunne man naturligvis godt invitere medlemmer af Europa-Parlamentet , men jeg forstr , at der med hensyn til dette sprgsml er et godt samarbejde mellem Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet , og jeg hber , at det kan fortstte .
Jeg har ikke ret til at sige , at der i fremtiden br vre deltagelse af medlemmer af Europa-Parlamentet , men vi har noteret os Deres bemrkninger til dette .
<P>
De nrmere enkeltheder med hensyn til etableringen af diplomatiske forbindelser vil snart blive drftet med nordkoreanerne , og jeg forstr , at der endnu ikke er truffet nogen beslutning om udpegelsen af en delegation , hvor det skal vre , og hvordan det br gres .
<P>
Jeg hber , at jeg har dkket de vigtigste sprgsml , som er blevet rejst .
Tak for Deres bidrag .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Tak for dette ekstra svar .
<P>
Som afslutning p denne forhandling vil jeg meddele , at jeg har modtaget seks beslutningsforslag om Korea i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen .
<CHAPTER ID=7>
Miljpolitik
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0172 / 2001 af Blokland for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om opfyldelse af vore behov p en ansvarlig mde - integration af miljhensyn i den konomiske politik ( KOM ( 2000 ) 576 - C5-0012 / 2001 - 2001 / 2004 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0171 / 2001 af Hulthn for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om miljpolitik og bredygtig udvikling : forberedelse af Det Europiske Rds mde i Gteborg ( 2000 / 2322 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=115 NAME="Blokland">
Hr. formand , denne forhandling vil jeg indlede med at lse et digt op :
<P>
" Findes der n skabning i luften ,
<P>
p jorden , i vandet ,
<P>
som vi ikke delgger ,
<P>
som vi ikke tilintetgr ?
<P>
Ingen fysisk kraft ,
<P>
ingen behndighed ,
<P>
endnu mindre snuhed eller list
<P>
kan redde dem
<P>
fra vores delggende kraft .
<P>
Ingen klippe er s hrd ,
<P>
intet bjerg s hjt og mgtigt ,
<P>
intet tr s stateligt og fuldvoksent :
<P>
Alt kan vi sl i stykker .
<P>
Ingen fugl flyver s hjt p himlen ,
<P>
ingen fisk svmmer s dybt i havet ,
<P>
intet dyr bor s langt vk ,
<P>
p ensomme steder ,
<P>
at vi ikke kan f magt over det ,
<P>
at vi ikke kan drbe det .
"
<P>
Dette digt udtrykker en dyb medflelse med skabelsen . Den , som tror , det er skrevet af en miljaktivist fra det 21. rhundrede , tager fejl , for det er offentliggjort i 1536 af Martin Bucer , prdikant i Thomaskirken i Strasbourg .
Beskyttelse af og bekymring for miljet er alts bestemt ikke noget nyt . Med rette kan vi konstatere , at vi i dag drfter en meddelelse fra Kommissionen og en betnkning fra Parlamentet , hvori der ikke nvnes opsigtsvkkende nyheder .
<P>
Miljudvalgets almindelige vurdering er , at meddelelsen fra Kommissionen i for hj grad ligner det dokument , der blev offentliggjort for seks r siden .
Udviklingen af politikken i denne mellemliggende periode er efter vores opfattelse for ringe .
<P>
Den forsigtige holdning , som Kommissionen vlger , er i sig selv forstelig , men m ikke fre til , at sikringen af den konomiske vkst p kort sigt har den strste politiske prioritet .
S kommer andre samfundsmssige og traktatmssige mlstninger i knibe .
En af disse andre mlstninger er , at den konomiske udvikling bliver kologisk forsvarlig .
Kommissionen br mere udtrykkeligt gre medlemsstaternes regeringer opmrksom p , at de har forpligtet sig hertil og m drage konsekvenserne af det .
<P>
Gennem indfrelsen af markedsbestemte instrumenter kan eksterne virkninger af konomiske handlinger internaliseres i varers og tjenesteydelsers priser .
Sledes kan mange sparsomme miljkilder , som der hidtil ikke har hngt en " prisseddel " p , bedre vrdsttes . Producenter og forbrugere fr herved " automatiske incitamenter " , som styrer dem i retning af en bredygtig arbejds- og levemde .
Det er imidlertid pfaldende , at Kommissionen ikke lgger vgt p ufuldkommenhederne ved og skyggesiderne af markedets virkninger . Ren luft og rent drikkevand br vre frit tilgngeligt for enhver .
Dette princip med social retfrdighed og lighed br ogs inddrages i betragtningerne . Udtalelsen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml kommer udtrykkeligt ind p dette .
<P>
Problemet med degraderingen af miljet str for vrigt ikke alene .
Fattigdom , arbejdslshed , energi- og miljproblemer indvirker p og forstrker hinanden , hvorved der er risiko for en negativ spiral .
Ikke blot i udviklingslandene , men ogs i velstende lande optrder denne vekselvirkning .
Det br der lgges strre vgt p .
<P>
Med hensyn til indikatorerne for integrationen af konomi og milj opfordrer Kommissionen med rette til , at der skabes en forbindelse til de strukturelle indikatorer , som Rdet i Lissabon bad om . Desvrre fremhver Kommissionen i denne forbindelse ikke den store betydning af en systematisk fremgangsmde , hvor miljregnskab knyttes til nationalregnskaberne .
Parlamentet har allerede i beslutningsforslag fra 1995 og 1998 peget p dette . Ved en systematisk fremgangsmde skal netop vekselvirkningen mellem konomiske sektorer , miljet og andre omrder vises objektivt .
Lse indikatorer forrsager et meget strre undersgelsespres . Kan kommissr Wallstrm give tilsagn om , at denne systematiske fremgangsmde anvendes i overensstemmelse med forslagene i det beslutningsforslag , der foreligger nu ?
<P>
Kommissionens plan om , at der i fremtiden gres noget ved miljskadelige subsidier og skatteforanstaltninger , har i hj grad tiltrukket sig mediernes opmrksomhed . Forslaget om at opstille indikatorer for disse forekommer mig imidlertid ikke s frugtbart .
En kritisk analyse ved hjlp af en kvalitativ undersgelse , hvori det kontrolleres , om bde miljskadelige foranstaltninger , miljbeskyttende afgifter og stimulerende subsidier er effektive , er meget bedre .
<P>
I meddelelsen lgges der ikke vgt p konsekvenserne af de for nylig bebudede politiske foranstaltninger for ansgerlandene .
Hvordan bliver regeringsinstanser eller politiske instanser i disse lande inddraget i den plan , som flger efter denne meddelelse ?
<P>
Den offentlige bevidstgrelse om betydningen af en bredygtig konomisk udvikling er generelt utilstrkkelig .
Den konomiske politik er nu om dage ensidigt rettet mod en strre ekspansion .
Man kan ikke sige , at der deri gives god plads til respekt for bevarelsen af skabelsen og respekt for andres , herunder de fremtidige generationers , rettigheder .
De nuvrende ulige globale forhold skaber ikke s meget rettigheder , men frem for alt ansvar og forpligtelser for indbyggerne i rige , industrialiserede lande .
<P>
Det er derfor beklageligt , at forhandlingen i dag er bebudet under overskriften " miljpolitik " .
Det er alt for begrnset .
Det drejer sig i dag om vores fremtid og om sprgsmlet om , hvorvidt vi er rede til at deltage i en forandringsproces , som blev indledt s lovende i Rio , eller om vi bare lader tingene g deres gang .
Det drejer sig sledes om , hvorvidt vi ptager os vores ansvar , og hvorvidt vi virkelig vil vre forvaltere af denne jord .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Kre kolleger , lige et indlg til forretningsordenen . Hr .
Blokland , De har i vid udstrkning benyttet Deres taletid . Det under jeg Dem gerne , og ogs den nste ordfrer , men jeg vil dog gre opmrksom p , at vi nu er temmelig forsinkede .
Jeg er ndt til at bede Dem overholde taletiden njere , og jeg vil forsge at f Dem til at gre dette .
<SPEAKER ID=117 NAME="Hulthn">
Hr. formand , jeg kan bre over med , at den forrige taler overskred sin taletid en smule , emnet taget i betragtning .
Fem minutter til at tale om den bredygtige udvikling i et perspektiv p 25 r er ikke meget , og det er en kunst at holde sig prcist inden for denne tidsmargen .
<P>
Sprgsmlet er , hvad vi mener med bredygtighedsstrategi .
Er det en ny politisk floskel , som vi forsger at opfinde her i Europa-Parlamentet ?
Nej , det er det ikke .
Det er en arv , der gr lngere tilbage i tiden .
Vi har haft et mandat , siden man i Rio for snart 10 r siden besluttede , at alle nationer skal opretholde en bredygtighedsstrategi .
<P>
Hvad er s bredygtighed ?
Hvad taler vi egentlig om , nr vi diskuterer bredygtighed ?
Vi taler smnd om fremtiden for de kommende generationer .
Vi diskuterer de kommende generationers udvikling og liv - med andre ord hvordan deres liv skal vre , hvad angr sociale anliggender , den kologiske udvikling og konomien .
Vi m imidlertid huske p , at det er let for os , som lever i en ganske lille og rig del af verden , at sige , at vi vil efterlade os en arv , der er lige s god , som den vi har fet .
nskemlet for det store flertal af verdens befolkning m vre , at deres brn fr et bedre liv end dem selv .
<P>
Parlamentets arbejdsbetingelser ved udarbejdelsen af dette dokument , der trods alt skal vre et slags grundlag for og bidrag til topmdet i Gteborg , lader en hel del tilbage at nske .
Parlamentet har vret ndt til at lbe et slags parallellb med Kommissionen for at kunne arbejde eller i det hele taget f mulighed for at fremstte sit syn p , hvordan denne udvikling skal forme sig .
Det er ikke tilfredsstillende .
Der er muligt , at Kommissionen selv har haft god tid , men man br ikke desto mindre give Parlamentet en reel mulighed for at diskutere disse sprgsml - ikke bare ud fra et miljmssigt perspektiv .
Hele Parlamentet - udvalg der arbejder med sociale eller konomiske sprgsml svel som alle andre berrte udvalg - burde involveres .
Ellers begrnser vi sprgsmlet og gr det til et rent miljsprgsml , hvilket det ikke er .
<P>
Hvad angr de politikker , som det ville vre nskeligt at behandle i et sdant dokument - bl.a. p baggrund af den mde , man nsker at behandle sprgsmlet p i Gteborg - tror jeg , at vi primrt skal anlgge et kologisk perspektiv .
Bde det sociale og det konomiske perspektiv er naturligvis vigtigt , og vi ved , at de styrer vores liv .
Hvis ikke vi har en velfungerende planet i kologisk henseende , bliver det meget vanskeligt at diskutere konomiske og sociale sprgsml .
Det er ganske enkelt betinget af , at kologien er i balance .
Kommissionens tekst , som vi trods alt mener tager sit udgangspunkt i de nuvrende konomiske systemer , er ikke helt tilfredsstillende i den henseende .
Man har ligesom ikke forstet de finere nuancer .
Det handler om at udnytte den eksisterende konomi .
Det glder om at forsge at opstille de nskede grnser for markederne .
Det glder om at finde de virkemidler , vi selv kan anvende i vores eget budget og i vores egne indkb .
<P>
Hvis man vil skabe en bredygtig strategi for EU , skal man rigtignok se p de problemer , der findes i Unionen , men det er helt umuligt at isolere Unionen fra den vrige verden .
Vi skal se os selv som en del af planeten og den globale sammenhng .
Det , vi gr i Unionen , pvirker vores omgivelser .
Vi skal ikke eksportere noget , som vi ikke selv vil have .
Vi skal se p vores handelsrelationer og vores landbrugspolitik og p deres negative indvirkning p andre landes muligheder for at udvikle sig .
Vi har ogs et ansvar over for de internationale handelsrelationer .
<P>
Uden det lokale perspektiv bliver der heller ikke nogen bredygtighedsstrategi .
Det fine ved Agenda 21-arbejdet var , at det gjorde og gr det muligt for frivillige organisationer , lokale aktrer , kommuner og medborgere at deltage i processen og forst , hvad det handler om .
Til syvende og sidst handler det om individets ansvar samt om , at der egentlig er brug for en anderledes adfrd p alle omrder .
Bde Kommissionen og Rdet skal overveje , hvordan man kan f folk til at fle et engagement , s det ikke bare bliver et ovenfra kommende budskab .
<P>
Til sidst vil jeg sige noget om den politiske ledelse .
Det er vigtigt , at der kommer et klart budskab i Gteborg , hvis det skal fungere .
Det m ikke bare blive et tomt manifest .
Det skal ogs vre et bevis p , at Kommissionen og Rdet virkelig vil g fra ord til handling .
<SPEAKER ID=118 NAME="Larsson">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg er meget glad for at f mulighed for at deltage i debatten her i dag .
Debatten handler om strategien for en bredygtig udvikling samt integrationen af miljhensyn i den konomiske politik .
At disse sprgsml str hjt p dagsordenen , er et udtryk for politisk vilje til forandring og fornyelse .
<P>
Da den bredygtige udvikling blev indskrevet i Amsterdam-traktaten , blev vi kritiseret for , at det ikke var tilstrkkeligt , og at det ikke forpligtede til handling .
Der var en vis skepsis over for vores flles politik og EU ' s evner .
Denne kritik kan ikke rettes imod os i dag .
Nu skal vi tage stilling til konkrete forslag , ml og midler p basis af Kommissionens velformulerede forslag til en strategi for en bredygtig udvikling samt fru Hulthns og hr . Bloklands betnkninger .
<P>
En effektiv politik for en bredygtig udvikling krver en regulr og klar samfundskritik .
Biodiversiteten er truet , forsuringen fortstter , overgdningen ges , kemikalierne ophobes i vores kroppe , luftforureningen drber , klimandringen accelererer - og det sker alt sammen lige nu .
Samtidig m vi ikke lukke jnene for de store muligheder , vi har : Der er get forskning , stigende fokus p uddannelse og livslang uddannelse , strre udbredelse af viden , udvikling af nye teknikker , flere rationelle lsninger og problemerne inden for landbrug og fiskeri affder nye ider og lsninger , og den politiske vilje vokser .
<P>
Nu skal vi anlgge et helhedsperspektiv , hvor der er et samspil mellem forskellige politikker .
Det konomiske , sociale og kologiske perspektiv skal flettes sammen og sidestilles inden for samtlige politiske omrder .
Vi skal foresl konkrete foranstaltninger , nye principper og tydelige ml .
Vi kan nu formulere en fremtidsvision .
Mlet for Europa er at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede konomi i verden .
Dette ml skal i Gteborg suppleres med den kologiske dimension , s vi kan blive den region , der tager det strste ansvar for naturen og miljet .
<P>
Det er ogs vigtigt , at politikken forankres i borgernes hverdag .
Forskning , uddannelse , demokrati og medbestemmelse er alle forudstninger for et flles ansvar .
I det fortsatte arbejde med bredygtighedsstrategien skal man udvide dialogen med det civile samfund og EU ' s institutioner .
<P>
Formandskabets ambition inden Rdets mde i Gteborg er , at vi kan vedtage en strategi , der bl.a. skal sammenflette Lissabon-processen med strategien for en bredygtig udvikling , og som skal fastlgge den kologiske dimension ved at opstille en rkke klare og opflgningsbare ml for at vende de aktuelle negative tendenser .
Det betyder , at alle kommende beslutninger i EU skal prves ud fra et bredygtighedsperspektiv .
Strategien skal tydeligt vise Europas ambition om at mindske klimapvirkningerne og om at deltage aktivt og ansporende i det globale samarbejde .
Flgelig skal alle uholdbare subsidier afvikles .
Strategien skal ogs resultere i en minimering af kemikaliernes negative indvirkning p sundheden og miljet , ligesom en bredygtig udvikling skal diskuteres p hjeste politiske niveau .
<P>
Jeg vil specielt understrege betydningen af , at vi har det politiske mod til at opstille konkrete og tidsbestemte ml for at opn en bredygtig udvikling .
Med dette udgangspunkt er det gldeligt , at fru Hulthns betnkning , som Europa-Parlamentet behandler i dag , giver udtryk for samme holdning .
I denne betnkning vil jeg specielt fremhve kravet om et klimaomstillingsprogram og ml for vedvarende energi , kravet om en omlgning af transportpolitikken , kravet om en ny kemikaliepolitik baseret p forsigtighedsprincippet , kravet om en bredygtighedsanalyse af alle beslutninger samt kravet om en styrkelse af bredygtighedsperspektivet i Unionens globale arbejde .
<P>
Det er vigtigt , at Parlamentet , som det str i betnkningen , fortsat er ansporende og foretager en kritisk kontrol af den nye lovgivning i Unionen .
Hvad angr det globale ansvar , vil jeg specielt understrege det , som fru Hulthn tager op i sin betnkning .
Man kan kun sikre en bredygtig udvikling , hvis man anlgger et globalt perspektiv .
Det er derfor en vigtig opgave for os .
EU skal indtage en frende rolle i arbejdet for en global bredygtig udvikling .
Vi skal g helhjertet ind for at skaffe de ndvendige resultater p nste rs World Summit for Sustainable Development i Sydafrika .
<P>
Som et led i forberedelserne forud for Rdets mde i Gteborg og mdet i Johannesburg inviterede jeg forrige weekend 250 unge i alderen 20-25 r fra 110 forskellige lande i hele verden til et mde .
P det mde var der ingen grnser mellem lande eller mellem mennesker .
Hvad har disse unge ?
De har engagement og entusiasme .
Hvad mangler de ?
De mangler tlmodighed og frygt for at give sig i kast med vanskelige problemer .
Hvad skylder vi dem ?
Jeg tror , at man kan sige , at vi skylder dem et grundlag for deres tro p fremtiden ved at markere os og opstille konkrete politiske foranstaltninger for derigennem at vise , at vi har det politiske mod og den politiske vilje til at ndre de farlige tendenser i verden .
Hvad er det , de krver af EU , specielt efter USA ' s optrden i klimapolitikken ?
De krver , at EU ptager sig en lederrolle i det globale arbejde for en bredygtig udvikling og i kampen mod fattigdom og den aktuelle forurening .
<P>
Jeg vil konkludere : Bredygtighed p t kontinent er ikke en holdbar bredygtighed .
Som fru Hulthn sagde , kan vi aldrig regne med , at en del af jorden kan leve bredygtigt , mens resten af jorden gr under i fattigdom og forurening .
<P>
Hr . Blokland har i sin betnkning peget p sammenhngen mellem udpiningen af vores naturressourcer og miljpvirkningerne i forhold til den konomiske politik .
Konklusionen er , at de manglende prissedler p knappe ressourcer og de miljmssige konsekvenser resulterer i en utilstrkkelig integrering af miljhensyn og konomi .
For mig str det helt klart , at en vigtig del af fremtidens bredygtighedspolitik bestr i en bedre internalisering af miljomkostningerne i udgifterne til varer og tjenester i konomien .
<P>
De forslag , der prsenteres i betnkningen , er vigtige instrumenter for videreudviklingen af en strategi for en bredygtig udvikling og sektorintegration .
Formandskabets udgangspunkt er , at det er vigtigt , at miljintegrationen kommer ind under de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , ind i Broad Economic Policy Guidelines .
Her skal der ogs i hjere grad anvendes markedsbaserede konomiske virkemidler for at prisstte knappe ressourcer og vurdere , om subventioner og skatteundtagelser har en negativ indvirkning p miljet .
Udviklingen af strategien for miljintegration skal omfatte ml , tidsplaner og opflgningsmekansimer i BEPG .
<P>
Afslutningsvis vil jeg referere til en konklusion i hr . Bloklands betnkning .
Der er brug for foranstaltninger nu for senere at undg dyrere foranstaltninger .
Jeg kan ogs supplere dette med en rapport fra det svenske miljbeskyttelsesdirektorat , der viser , at det som regel tager meget lang tid for naturen og miljet at restituere sig efter den forurening , vi pfrer den .
Jeg synes , at den konklusion supplerer hr . Bloklands konklusion .
<P>
Vi har med andre ord ikke rd til at vente .
Vi skal handle nu , og de nrvrende betnkninger er et vigtigt skridt p vejen mod Rdets mde i Gteborg og topmdet i Johannesburg nste r .
<SPEAKER ID=119 NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg er glad for denne lejligheden til at bidrage til forhandlingen p vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , selv om det var en redaktion , der blev foretaget i allersidste jeblik , og som jeg mener er et godt eksempel p meget af det , der for jeblikket er galt med den mde , hvorp vi ser p bredygtighed i denne institution .
Vi integrerer ikke vores social- , konomi- og miljpolitikker .
De burde trkke i samme retning , og det gr det bestemt ikke for jeblikket .
<P>
Det eksemplificeres ogs ved , at den eneste kommissr , vi har hos os her i aften , er miljkommissren .
Jeg hilser hende velkommen her , men nr vi drfter bredygtighed , s jeg meget gerne i fremtiden kommissrerne fra mit eget udvalg , og ikke mindst kommissrerne fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<P>
Hvis vi skal have bredygtighed p langt sigt og udvikle en sand grn konomi , m vi srge for at skabe miljvenlige virksomheder og bruge ressourcerne effektivt , og det glder ogs den mde , hvorp vi anvender vores arbejdsstyrker .
Heraf mit udvalgs opfordring til hurtige fremskridt med at gre det muligt for folk at arbejde effektivt gennem egentlig konsultation og medbestemmelse , for demokrati er ogs en del af bredygtighedsproblematikken , og det samme er arbejde af god kvalitet under sikre arbejdsvilkr stttet af et effektivt socialsikringssystem .
<P>
Hvis vi krver , at virksomhederne skal srge for sociale og miljmssige revisionsordninger , som vi med rette gr , m vi have revisorer og andre fagfolk , der kan gre dette .
Hvis vi nsker bygherrer , der kan bygge energieffektive bygninger , m vi uddanne sdanne .
Heraf mit udvalgs opfordring til , at alle EU-finansierede uddannelsesinitiativer tager fuldt ud hjde for miljdimensionen , hvis vi virkelig skal forberede folk p fremtiden .
<P>
Social integration er , som det allerede er blevet sagt , en nglekomponent i et bredygtigt samfund , heraf behovet for en garanteret minimumsindtgt til at kunne klare grundlggende behov .
Vi m bekmpe forskelsbehandling og fattigdom .
For nrvrende fler de hjemlse og fattige ikke , at de har nogen andel i fremtiden , og det m enhver anse for at vre et skndigt spild af ressourcer .
<P>
Bredygtig udvikling handler om at skabe en verden , hvori der ikke er nogen tabere .
Vi kan ikke n dette ml , hvis vi fortstter med politikker , der trkker i forskellige retninger og endog underminerer hinanden .
Vores flles fremtid afhnger af , at vi finder en effektiv mde at sikre integration og bredygtighed p .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer">
Hr. formand , foreneligheden mellem kologi og konomi har gennem mange r vret et emne , som har inspireret til filosofiske overvejelser .
Problemet er , at der ganske vist teoretisk ikke er nogen iboende modstning mellem konomisk vkst og bevaring af miljet , men at konomisk vkst hidtil i reglen ogs har pvirket miljkvaliteten i negativ retning .
Men p den anden side medfrer konomisk nedgang , forbundet med vkst i arbejdslshed og fattigdom , ogs altid et tab i miljkvalitet .
<P>
Emnet er alts meget komplekst , og det er isr vanskeligt at f hold p , fordi der fortsat mangler almengyldige indikatorer for den monetre vrdistning af miljgoder .
Vi har brug for standarder , som er gyldige i hele EU , og vi kan kun f hold p dem , hvis hele EU er med .
Kommissionen opfordres til at basere sin meddelelse p et statistisk sikkert grundlag , hvis vi ikke skal fortstte med at diskutere luftkasteller .
<P>
Hvis vi hypotetisk antager , at der findes sikre grundlag , m man sprge , hvilke konsekvenser man skal drage af det .
Der er tnkt p meget .
Subsidier , handel med emissionsrettigheder eller skaldt koskat , det vil sige miljrelaterede skatter eller afgifter .
Modellerne findes .
<P>
Det er imidlertid vigtigt , at disse modeller indfres i alle EU-medlemsstater p samme mde og p samme tidspunkt for at give fair chancer for alle involverede .
Kun en fair konkurrence kan sikre accepten af miljregulerende initiativer , uanset af hvilken art .
Subsidier skal undersges med henblik p deres effektivitet og eventuelt ndres eller erstattes med andre initiativer .
<P>
Handel med miljgoder skal vre retfrdig .
Miljrelaterede skatter og afgifter er kun hensigtsmssige og effektive , hvis de opkrves i forhold til emissionen og skatteneutralt for borgerne .
Desuden m sdanne skatter og afgifter under ingen omstndigheder anvendes til andre omrder end miljomrdet .
<P>
Kun p den mde er det muligt at opfylde det berettigede krav om et sundt milj , som stilles af vores borgere og af mennesker uden for EU .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , bredygtig udvikling er den strste udfordring for de kommende 20 r .
Bredygtig udvikling er et smukt begreb , som giver udtryk for den overbevisning , at konomisk vkst er forenelig med forbedring af miljet .
Hidtil har dette for det meste ikke vret tilfldet , og den konomiske vkst er sket p bekostning af miljet .
Det er nu vores opgave at forbedre vores produktionsmetoder , sledes at de i hjere grad eller i endnu hjere grad tager hensyn til miljet , at ndre vores tankegang og handlemde og at lade miljomkostningerne tlle med , sledes at beskyttelsen af miljet bliver rentabelt .
Det Europiske Rd i Gteborg m komme med et kraftigt udspil med henblik herp .
<P>
Jeg benytter lejligheden til at give hr . Blokland en kompliment for hans betnkning .
Hans realistiske holdning giver i hvert fald en rkke konkrete holdepunkter for videre udformning .
Jeg vil ogs gerne takke fru Hulthn for den overbevisning og den vedholdenhed , hvormed hun fremlgger sin opfattelse af bredygtig udvikling .
<P>
Begrebet bredygtig udvikling skal omsttes i konkrete forslag og beslutninger .
Jeg vil i denne forbindelse nvne tre punkter : produktstandarder , biodiversitet og overholdelse .
Bredygtig udvikling skal udformes konkret .
Vi vil arbejde p udvikling af konkrete produktstandarder , standarder , som styrer energiforbruget , standarder , som begrnser anvendelsen af farlige stoffer eller s vidt muligt forbyder dem , og regler , som gr det muligt , at miljomkostninger medregnes i produktets pris .
Sdanne standarder er vigtige i sektorerne for levnedsmidler , byggematerialer , bekldning , maling og naturligvis emballage .
Dr kan der efter min opfattelse opns en stor miljfordel .
<P>
Standarderne skal ogs vedrre forebyggelsen af affald . Frre engangsprodukter , mindre slitage , mere bredygtighed og mere langvarig kvalitet .
Nr produkter alligevel m kasseres , skal genbrug og genvinding vre en selvflge .
Den store udfordring er at skabe markeder for alt produktaffaldet og alle affaldsstofferne .
Sdanne markeder frembyder desuden ny beskftigelse .
<P>
Medregningen af miljomkostningerne i prisen er vigtig , men ikke alt kan udtrykkes i penge .
Beskyttelse af naturen og biodiversitet er ogs en vrdi i sig selv , uden at dette direkte har en konomisk vrdi .
Beskyttelse af biodiversitet er et tema , som til stadighed skal komme tilbage i mange former for politik .
Vi m naturligvis ogs overholde fugle- og habitatdirektivet .
<P>
Hermed er vi net frem til tredje punkt , nemlig overholdelsen .
Der findes en hel del god europisk lovgivning .
Det glder sledes om ogs at overholde disse love .
Det er imidlertid ofte et problem .
Ikke alle medlemsstater har et lige godt omdmme , hvad dette angr .
Fru Hulthn og hr . Bowe spurgte i Strasbourg , hvordan Kommissionen agter at hndtere dette .
De svar , som kommissionsformand Prodi gav , var i hvert fald skuffende .
Jeg vil derfor endnu en gang sprge Kommissionen , hvordan den vil gre medlemsstaterne opmrksomme p , at de ikke fuldt ud overholder de europiske regler .
Jeg vil ogs understrege , at Parlamentet kan inddrages meget mere i overholdelsen .
Jeg vil gerne hvert halve r have en oversigt over , hvordan lovgivningen overholdes .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , kre minister , hr. kommissr . En bredygtig udvikling indeholder mange faktorer .
Det er meget let at skrive om smukke drmme og bruge store ord .
<P>
Jeg hber , at man p Rdets mde i Gteborg tr pege fremad .
Samtidig hber jeg , at man tager et modigt skridt og ser nrmere p EU ' s egne regnskaber og sttteordninger .
Hr . Blokland tager det op i punkt 5 , og fru Hulthn tager det op i punkt 33 , nemlig behovet for at revidere landbrugssttten .
Heldigvis er Kommissionens meddelelse lidt mere skarp . Her str der nemlig flgende : " Nr den flles landbrugspolitik skal revideres i 2002 , br der lgges strre vgt p kvalitet frem for kvantitet " .
<P>
Landbruget er fortsat Europas hovederhverv , for s vidt som landbrug og skovbrug tegner sig for vores kulturarv , rekreation og biologiske diversitet .
Det handler om kemikalier og plantenring i vand . Det handler om luft og folkesundhed .
S m man stille sig sprgsmlet : Hvor bredygtige er EU ' s egne sttteordninger til landbruget ?
Er det ikke p tide at bruge en del af disse penge til en bredygtig udvikling , til udvikling for landdistrikterne , til bevarelse af biologisk diversitet , til bortskaffelse af kemikalier og til at sikre os fdevarer , som vi kan vre trygge ved at spise ?
<P>
Tnk , hvis Det Europiske Rd tr tage et sdant initiativ og pege med fingeren og sige : " Den vej skal vi g " !
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr. formand , fru kommissr , EU ' s paradoks er , at miljlovgivningen p den ene side har spillet en pionerrolle for mange af medlemsstaterne , herunder min egen , og bestemt vil komme til at spille en pionerrolle for ansgerlandene .
Den anden side af paradokset er , at mange af EU ' s sektorpolitikker rent faktisk er i modstrid med kriterierne for en bredygtig udvikling , og srlig landbrugspolitikken , men mere generelt ogs den vgt , der lgges p en konomisk vkst uden tilstrkkeligt hensyn til en bredygtig udvikling , som det for nylig er blevet understreget i en OECD-rapport , der er meget mere kritisk end normalt over for Kommissionens tekster , hvilket jeg tillader mig at gre Kommissionen og Rdet opmrksom p .
<P>
Jeg tror , at det haster med at skifte retning , og dette er baggrunden for vores sttte til Parlamentets to betnkninger og fru Myllers tilknyttede betnkning .
Der er tre politiske krav til topmdet i Gteborg .
For det frste skal Rdet godkende Kommissionens tekst uden at udvande de retningslinjer , Kommissionen har foreslet .
For det andet skal Rdet ( milj ) , der mdes en uge inden topmdet i Gteborg , tage Parlamentets krav til det sjette rammeprogram i betragtning .
Og for det tredje skal det belgiske formandskab i Gteborg plgges at foretage en konkret opflgning p de retningslinjer , der bliver vedtaget i Gteborg .
<P>
Hvad mere specifikt angr de konomiske aspekter , skal KOFIN-Rdet skifte dagsorden .
Isr br tilskud til produktionsmetoder , der er skadelige for miljet , afskaffes , og omvendt skal der tilskyndes til at anvende produktionsmetoder , der er mindre skadelige for miljet .
Hvad angr offentlige kontrakter , skal der faststtes milj- og samfundskriterier .
Hvad angr indikatorer , er det ikke acceptabelt , at den begrnsede liste over indikatorer for tiden ikke indeholder miljkriterier .
Man br ogs overveje et nationalregnskab , der omfatter miljoplysninger .
<P>
Dette var en rkke overvejelser , vi vil gre os .
Vi m skaffe midlerne hertil .
Vi vil under det belgiske formandskab vre opmrksom p , at Det Europiske Rds mde i Barcelona bliver det frste , der integrerer en miljmssig , samfundsmssig og konomisk strategi .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg nogle bemrkninger til Kommissionens forslag om bredygtig udvikling .
Det er klart , at forslaget p mange omrder kunne have vret mere vidtgende , men det er til gengld skarpere , end jeg havde ventet , og det indeholder flere forslag , som , hvis de gennemfres , virkelig vil gre en forskel i forhold til den gldende miljpolitik .
<P>
Jeg vil frst og fremmest fremhve kravene om at begrnse vejtransporter , reducere udslippet af drivhusgasser , fjerne skadelige subsidier , gre udbudsreglerne mere miljvenlige og justere landbrugspolitikken .
Hvis disse krav gennemfres , er det et vigtigt skridt i den rigtige retning .
<P>
Nu er sprgsmlet s , om disse konkrete forslag overlever Rdets mde i Gteborg .
Det hber jeg , at de gr , og jeg hber , at det ikke er disse forslag , der plukkes ud af det endelige dokument , men at de fr lov at blive , og at man mske i stedet afkorter den generelle rsonneren .
Jeg tor , at det kan blive et reelt bidrag til en ndring af denne politik .
Jeg nsker det svenske formandskab held og lykke med opgaven .
<P>
P t omrde er forslaget imidlertid utilstrkkeligt , nemlig med hensyn til det internationale samarbejde og i forhold til Verdenshandelsorganisationen og miljreglerne .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , der skal fres en sand miljpolitik i Europa for at respektere vores milj . Det drejer sig om at erkende pligten til at videregive en intakt , universel naturarv til de nste generationer .
Derfor skal vi srge for , at den europiske miljpolitik ikke bliver ideologisk , men at den er baseret p ansvarlighed .
Vi skal anvende subsidiaritetsprincippet til at forvalte forureningsproblemer .
<P>
Luftforureningen i byerne skal f.eks. behandles af de lokale myndigheder med strst mulig handlefrihed .
Forurening af floderne hrer under de stater , der grnser op til flod .
Det skal vre op til dem frit at komme med lsninger .
Det vsentlige er , at de virker . Til gengld er klimaforandringen p jorden global .
EU skal have en flles holdning til dette sprgsml i de internationale organer og skal ved hjlp af rammedirektiver give medlemsstaterne ml , de skal n , og give dem frit spillerum til at n dem .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at alt ikke br reguleres fra Bruxelles eller Strasbourg .
Beslutninger , der er taget tttere p borgerne , bliver bedre tilpasset og dermed lettere forstet .
Er det ikke EU ' s ambition at blive bedre forstet af befolkningerne ?
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg takker fru Hulthn for hendes betnkning om bredygtig udvikling , som hun har udarbejdet under stort tidspres og under vanskelige omstndigheder .
PPE-DE vil sttte betnkningen .
Den indeholder miljpolitisk vigtige pointer .
Vi er imidlertid ikke helt enige i formuleringerne alle steder .
Netop i forbindelse med udtalelserne om konomisk politik og socialpolitik ville det have vret godt , hvis vi havde haft mere tid til at diskutere det ogs med Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Nr vi f.eks. i punkt 32 krver en minimumsindkomst og kommer med udsagn om muligheden for at f adgang til vsentlige tjenesteydelser af almindelig interesse , s br man ikke faststte den slags i en miljpolitisk betnkning , som det egentlig kun er Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , som har behandlet , men frst efter intensiv diskussion med Socialudvalget og konomiudvalget .
<P>
Jeg beklager ogs - og det skyldes sikkert ogs tidspresset - at vi kun har optaget et eneste punkt om de udviklingspolitiske aspekter af den bredygtige udvikling , for hvis man har beskftiget sig med den bredygtige udvikling , med Rio-processen , ved man ogs , at et af de centrale sprgsml i det hele er udviklingspolitikken .
Det tror jeg , man kunne have sagt mere om .
Det er imidlertid ikke nogen bebrejdelse , for det var simpelthen vanskeligt for Parlamentet at indarbejde alt rigtigt under dette tidspres .
<P>
Et punkt i betnkningen og i udtalelserne fra kommissionsformand Prodi om den bredygtige udvikling har udlst stort sthej i Tyskland .
Det findes nu hos os i denne betnkning under punkt 21 og 22 .
Det drejer sig om fjernelse af miljskadelige subsidier , specielt til kul .
Personligt tror jeg , at det p langt sigt m vre et ml helt at afskaffe miljskadelige subsidier .
Men jeg tror , vi m vre forsigtige med at nvne en nrt forestende dato allerede nu .
Nr PSE-Gruppen i den kommende betnkning om det sjette miljhandlingsprogram krver , at det skal vre slut inden 2005 , s vil det fre til massefyringer , og s nr vi helt sikkert ikke mlet p en bredygtig mde .
Derfor tror jeg , at vi klart br give udtryk for mlet , det er der slet ikke uenighed om , men vi br ogs tnke p erstatningsarbejde ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg vil starte med at takke de to ordfrere for deres udmrkede betnkninger .
Det er overordentligt vigtigt , at sprgsmlet om en bredygtig udvikling str hjt p den politiske dagsorden .
Det handler dels om solidaritet , det vil sige solidaritet med de kommende generationer og solidaritet inden for EU med fattigere regioner og fattigere mennesker , dels om et globalt ansvar og om , hvordan EU via sin handels- og udviklingspolitik agerer over for den vrige verden .
<P>
En bredygtig udvikling berrer alle politikker .
Det er velkendt , at den berrer transportpolitikken , landbrugspolitikken og energipolitikken , men ogs socialpolitikken berres .
Hvad den glder , deler jeg ikke de foregende taleres synspunkt .
Ogs socialpolitikken udgr naturligvis en del af den bredygtige udvikling .
Det er vigtigt med en god socialpolitik og en retfrdig konomisk politik .
<P>
En bredygtig udvikling handler ogs om et antal metoder .
Det er ikke sdan , at de nuvrende lovgivningsmetoder er drlige .
Lovgivningen skal fortstte .
Den nuvrende EU-lovgivning skal gennemfres bedre .
Vi skal anvende afgiftsmssige instrumenter , hvilket Parlamentet ofte har ppeget .
Det nye er , at vi skal integrere de kologiske aspekter i den skaldte Lissabon-proces .
Nr Rdet samles nste gang til forret i Barcelona , skal det ikke bare tage stilling til konomiske sprgsml , sociale sprgsml , sprgsml om livslang uddannelse samt sprgsml om investeringspolitik og industripolitik , men det skal samtidig vre et " bredygtighedsrd " , idet de kologiske aspekter skal integreres i politikken .
Det vigtige er denne nye strategi , der er under udarbejdelse , og som har Parlamentets varmeste sttte .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg vil nske ordfrerne fru Hulthn og hr . Blokland tillykke med deres to betnkninger , der ikke blot er vigtige for os , men ogs for de kommende generationer .
Selvflgelig sttter min gruppe ogs fuldt ud disse to betnkninger .
De viser begge ndvendigheden af at integrere miljpolitikken , socialpolitikken og den konomiske politik , hvis vi virkelig skal have en bredygtig udvikling .
Det skal imidlertid ske nu og ikke blot vre en mlstning for fremtiden .
Cardiff-processen er udmrket , men den er alt for langsom .
Det er ogs helt klart , at der skal ske et stilbrud , for at sige det mildt .
Som miljminister Kjell Larsson siger , er der nu behov for politisk mod i alle institutioner og i alle forhold .
<P>
I sit dokument om at integrere miljpolitikken i den konomiske politik siger Kommissionen , at der ikke er nogen modstning mellem konomisk vkst og miljbeskyttelse .
Men hvordan kan det s vre , at den gede produktion og det gede forbrug har " slugt " alle vores hidtidige indsatser p miljomrdet ?
En sdan opfattelse er faktisk ikke tidssvarende .
Den konomiske udvikling skal derfor tilpasses de kologiske krav , ellers bliver der ingen bredygtig udvikling .
Den viden m vi alle have .
<P>
I et forslag fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , der blev vedtaget i udvalget , mener man , at der skal ses nrmere p de negative miljeffekter af nogle af EU ' s tilskudsordninger , primrt inden for energi- og landbrugspolitikken .
Disse tilskud skal ganske enkelt afvikles .
Vi har ikke rd til at bevare dem .
<P>
Fru Hulthn kommer ogs ind p noget , som andre tidligere har vret inde p , nemlig at en strategi ikke kun skal glde for EU , men at den ogs skal vre et globalt afst .
10 r efter Rio br man faktisk g i gang med ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , hvordan kan vi bevare vores naturlige ressourcer , forbedre miljsundheden og forge den sociale velfrd p en afbalanceret mde uden at svkke nogen af de tre sjler for bredygtig udvikling ?
P topmdet i Gteborg vil man forsge at give svar p disse sprgsml og demonstrere vores regeringers modenhed og politiske evne til at tage udfordringen om et ny system med fred og velstand i det 21. rhundrede op .
<P>
Det frste skridt p vejen bestr i at opn en adskillelse mellem konomisk vkst og intensitet i brugen af ressourcerne og i fremkaldelsen af unskede virkninger som forurening .
Set i det lys mener jeg , at vi skal bifalde betnkningerne af fru Hulthn og hr . Blokland .
At gre den europiske konomi til den mest konkurrencedygtige og dynamiske baseret p viden og ikke p intensiv brug af ressourcerne vil krve en bedre og mere omfattende anvendelse af markedsmekanismerne , s vi drager strst mulig nytte af vores processer og produkter , men det krver ogs , at andre faktorer spiller ind samtidig .
<P>
Hvis vi nsker for stedse at udslette spgelset om manglende konkurrenceevne eller trusselen om arbejdskonflikt i Europa , har vi nu mere end nogensinde brug for at lgge en ensartet og sammenhngende linje alle medlemsstaterne imellem .
Desuden m vi gre det ud fra et overordnet synspunkt og sttte os til internationale aftaler , som gr det muligt at lse de retlige og praktiske vanskeligheder , som mange af vores retsakter str over for .
<P>
Vi skal ogs fastlgge realistiske tidsplaner , som giver virksomhederne og samfundet som helhed mulighed for at tilpasse sig til de nye markedsforhold og indfre de ndvendige reformer og derved reducere risikoen for , at der opstr unskede virkninger , hvis spillerummet er for snvert .
<P>
Endelig mener jeg , at det for med held at gennemfre den ivrksatte reformproces er ndvendigt at kunne regne med en bred social enighed , der omfatter aftaler med de sociale aktrer og naturligvis en lbende , men stt udskiftning af sociale vrdier , som hidrrer fra det gamle system - baseret p besiddelse og ophobning af goder - med andre vrdier , som karakteriserer et etisk og samfundsmssigt mere avanceret samfund , der er baseret p livets mest immaterielle aspekter .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Fru Kommissr , hr. formand for Rdet , det er ikke og kan aldrig blive et valg mellem beskftigelse og milj .
Rigdom , vkst , foretagsomhed og udvikling behver ikke at delgge miljet i modne samfund , og gr det heller ikke .
Tvrtimod kan det bemrkes , at der er et klart forhold mellem miljkvalitet og en nations rigdom .
<P>
Over hele EU og i Nordamerika har vi i de senere r oplevet dramatiske omslag i luft- og vandforureningen som flge af teknologiske forbedringer drevet af lovgivning og samfundets forventninger .
I samme periode er der sket store forgelser i omfanget og mngden af levesteder for dyr og planter og naturressourcer , som er formelt anerkendte og beskyttede .
Den infrastruktur , organisation og teknologi , der er brug for for at f et renere milj , er alt sammen inden for rkkevidde p grund af de lokale konomiers rigdom og overskud .
<P>
Omfattende miljforurening af luft og vand og en ikke-bredygtig udnyttelse af naturressourcerne er blevet et karakterkendetegn for tidlige stadier af industrisamfund under udvikling , som det engang var tilfldet hos os .
Miljbeskyttelse krver overskud , uddannelse og vision svel som institutionel modenhed og stabilitet .
En strk lobby for miljbeskyttelse er en god og ndvendig del af ethvert modent demokratisk samfund .
<P>
Vi m gre alt for at sikre den bredest mulige rkke synspunkter og vrdier , og at de nres , udtrykkes og overvejes , for debatten kan kun ge den eksisterende viden og forbedre beslutningernes kvalitet .
P samme mde m den miljmssigt rene lre konstant granskes og revurderes for at sikre , at den krvede beskyttelse str i rimeligt forhold til virkeligheden og er effektiv .
Spredning af panik om miljproblemer hmmer en ben debat ved at blse en angivelig risiko , f.eks. tilstedevrelsen af en gift , op , sledes at den bliver en ukorrekt opfattet trussel , f.eks. ved at undlade at meddele , at mngden af giften ligger langt under enhver truende dosis .
<P>
Jeg mener , at der br lgges stor flsomhed , tolerance og medflelse for dagen , nr det foresls , at man anvender et udviklet lands miljstandarder p konomien og miljet i nye lande .
EU ' s historie har vist , at lokal overbelastning af den miljmssige breevne kan vre en overgangsfase i en ny konomi .
Vi m anerkende ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=131 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , tak for de mange konstruktive indlg .
Jeg vil selvflgelig ogs nske fru Hulthn og hr . Blokland tillykke med betnkningerne .
Det er p sin plads at diskutere disse to betnkninger samtidig , da de absolut hrer sammen .
<P>
Det er mrkeligt med begrebet " bredygtig udvikling " , der nu har eksisteret i 15 r , og som fortsat lever , p trods af at mange kritiske rster om , at det er for svvende , svrt at omstte i praksis , svrt at mle i konkrete resultater osv . Men det giver os vel trods alt mulighed for at knytte den konomiske politik , miljpolitikken og socialpolitikken sammen og ikke blot se problemerne , men ogs mulighederne i dette begreb .
Det er derfor vigtigt , at man udvikler indikatorer , sdan som det blev fremhvet under forhandlingen , og at vi kan flge op herp p en fornuftig mde .
Jeg tror , at vi kun lige er begyndt at finde gode og effektive indikatorer , som p lngere sigt kan betyde , at vi fr helt nye konomiske begreber , s at sige en ny definition , og en ny konomisk definition .
Samtidig skal vi selvflgelig fortsat arbejde for at finde effektive indikatorer og et effektivt tilsyn med udviklingen .
<P>
Det fles , som om der har vret drlig tid , men vi har ikke desto mindre fet mere end hundrede skriftlige kommentarer - til og med i god tid .
Nsten alle miljorganisationer , sociale organisationer og tilmed store business-organisationer har formuleret egne forslag , som de har sendt ind til Kommissionen .
Vi har ogs set meget grundigt p fru Hulthns betnkningsforslag .
<P>
I vores forslag har vi fra Kommissionens side strbt efter et forslag , der tilfredsstiller mange forskellige interesser i samfundet , og i vores opflgning vil vi ogs hre forskellige samfundsgrupper .
I den forbindelse kommer Parlamentet naturligvis ogs til at spille en aktiv rolle .
Man kan vel sige , at Kommissionens forslag til en strategi for en bredygtig udvikling ogs er forblevet undret under behandlingen af dette forslag .
De prioriteringer , vi opstillede fra starten , har vret der hele tiden , og man har hele tiden kunnet genkende det oprindelige forslag .
<P>
Jeg vil ogs kommentere bemrkningerne til det internationale perspektiv . Det er nemlig utroligt vigtigt .
Fra Kommissionens side har vi sagt , at vi skal vende tilbage for at blive endnu mere konkrete og flge op med vores synspunkter om , hvordan vi skal kunne agere internationalt .
S er det vigtigt , at vi fejer for egen dr og viser , hvordan vi kan lse disse problemer og viser lederskab , inden vi begynder at fortlle den vrige verden , hvordan man skal gre .
Vi skal selvflgelig have det globale perspektiv med i alt , hvad vi gr .
Samtidig lgges der i vores strategi for en bredygtig udvikling - prcis som Marit Paulsen ppegede - vgt p , at vi skal gre op med vores inkonsekvente politik og afskaffe tilskud , der faktisk er til skade for miljet , og som ikke fremmer en bredygtig udvikling .
Jeg synes , at det tydeligt fremgr af programmet .
<P>
Nu skal det s behandles p Rdets mde i Gteborg .
Det er en vigtig opgave at srge for , at det ikke udvandes p dette mde , men at vi faktisk str fast p den ambitise platform , som Kommissionens strategi er , og fr alle medlemslande til at arbejde for at fre den ud i livet .
Jeg synes , at det er en god mlstning for det belgiske formandskab at flge op p den mde , som hr . Jonckheer beskrev under forhandlingen .
<P>
Jeg synes ogs , at det vil vre fornuftigt - hvilket ogs blev nvnt under forhandlingen- om vi ser p , hvordan Europa-Parlamentet og vores egne institutioner kan forandres , s vi ogs kan leve op til tanken om en bredygtig udvikling og skabe sammenhng mellem konomiske og sociale sprgsml og miljsprgsml .
S skal vi ogs i Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet tage vores arbejdsmetoder op til revision og effektivisere dem , s vi kan lse grnseoverskridende problemer i stedet for blot at se p snvert afgrnsede omrder .
Det bliver spndende , nr vi nu skal revidere vores politik p omrder som landbrug og fiskeri , transportpolitik og udligningspolitik .
S er det op til os og Unionen som helhed at fre opgaven ud i livet .
<P>
Det var nok de vigtigste kommentarer foruden det sprgsml , som fru Corbey tog op , nemlig hvordan gennemfrelsen skal foreg .
Jeg vil pst , at jeg i hvert fald fra frste stund meget tydeligt har markeret , at vi har en god og solid lovgivning , hvilket ogs fremgik af evalueringen af det femte miljhandlingsprogram .
Samtidig skal vi ogs srge for at gennemfre denne lovgivning .
Det er derfor vigtigt , at vi ogs p dette omrde srger for at f en god kontrol med gennemfrelsen .
Det er sikkert muligt at finde p flere foranstaltninger for at styrke opflgningen , men det , som vi allerede gr for at sikre , at medlemsstaterne lever op til lovgivningen , skal forstrkes .
Vi skal desuden gre det tydeligere ogs for borgerne i Unionen , hvordan medlemslandene klarer sig .
Jeg tror , at det kan vre med til at lgge pres p landene .
<P>
Til slut vil jeg blot kommentere , hvordan vi definerer bredygtig udvikling , da det nvnes i hr . Bloklands betnkning .
Lg mrke til , at vi i Kommissionens strategi for en bredygtig udvikling starter med at citere Brundtland-Kommissionens rapport og dennes definition af bredygtig udvikling .
I samme passage findes der ogs en rsonnering over , hvordan man bekmper fattigdom .
Det er selvflgelig utroligt vigtigt .
Jeg understreger atter betydningen af et globalt perspektiv , men hvis man nrlser Brundtland-Kommissionens rapport , er vores definition den rigtige .
Jeg tror , at det er vigtigt , at vi holder os til denne definition . Den er nemlig overlegen og peger p vores ansvar over for de kommende generationer , hvilket det jo i bund og grund handler om .
<P>
Tak for denne forhandling .
Lad os srge for at fre den ud i praksis .
<SPEAKER ID=132 NAME="Larsson">
Hr. formand , jeg vil gerne knytte nogle kommentarer til de tidligere indlg i forhandlingen .
<P>
Flere talere har talt om den konomiske vkst og dens indvirkning p miljet .
Der findes en lidt forldet opfattelse af , at konomisk vkst altid betyder en forringelse af miljet .
Vi ved imidlertid - hvilket ogs er blevet nvnt - at en drlig konomisk udvikling indebrer en strre risiko for miljet .
<P>
Det engelske udtryk decoupling , det vil sige betydningen af at kunne flge specielt kurverne for den konomiske udvikling og kurverne for miljpvirkningen , bliver stadig mere centralt i den miljpolitiske diskussion .
Det er der egentlig ikke noget nyt i .
Vi har arbejdet med det i mange rtier uden at bruge lige netop det udtryk .
<P>
Set i et 10-rigt perspektiv vil jeg tro , at vksten i EU har vret p ca .
30 % . Samtidig er drivhusgasemissionerne reduceret med 4 % .
Det betyder , at drivhusgasemissionen er blevet ca . 35 % mindre for hver million euro i produktionen .
Det er et udtryk for den decoupling , der allerede finder sted .
Samtidig skal vi blive endnu dygtigere og srge for , at det ikke bare bliver en marginal reduktion af drivhusgasudslippet . I de kommende rtier er der behov for en radikal reduktion .
<P>
Emissionen af NOx i Sverige pr. produceret million euro er i dag ca . 60 % mindre .
De tilsvarende tal for udslip af SOx er ca . 80 % .
Det er endnu to eksempler p decoupling .
Nu glder det om at gre en ekstra indsats - ogs p de omrder , hvor vi ikke har kunnet konstatere reducerede miljpvirkninger , og hvor den konomiske vkst har vret en medvirkende rsag hertil .
<P>
Flere talere har ogs vret inde p sprgsmlet om tilskud og internalisering af omkostninger .
Som jeg sagde i mit indledende indlg , ser jeg det som et centralt sprgsml i den miljpolitiske tankegang nu og lang tid fremover .
<P>
P globalt niveau er det egentlig forblffende , at vi fortsat giver tilskud , som iflge visse beregninger belber sig til 200 milliarder amerikanske dollars rligt , til ikke-vedvarende energikilder , det vil sige fossile brndstoffer .
Det er et utroligt stort belb , som viser , at vi i stedet for at internalisere miljudgifter i virkeligheden har eksternaliseret dem og afholder dem p en anden mde .
Det br blive et hovedtrk i EU ' s udvikling og den globale udvikling at fjerne denne form for tilskud for i stedet at satse p en reel internalisering af miljudgifterne i priserne .
<P>
Man har ogs nvnt den biologiske diversitet , og det er lidt af en hjertesag for mig .
Jeg vil ppege , at vi ogs i Europa har store problemer med biodiversiteten , hvilket alt for f er klar over .
Hen ved 35 % af alle fuglearter og ikke mindre end 45 % af sommerfuglearterne er truede for blot at tage to eksempler .
<P>
Vi fr ikke opfyldt disse mlstninger bare ved at indfre Natura 2000-omrder , selv om det er en vigtig del af en naturplejepolitik .
Det er nemlig ogs ndvendigt med en integrering af miljtankegangen i landbrugspolitikken .
Mange af de truede dyrearter er afhngige af de mindre landbrugsbedrifter , som er ved at forsvinde .
Det glder virkelig om at forhindre , at det sker - ogs i de nye lande , der forhbentlig bliver medlemmer af EU .
<P>
Det handler imidlertid ikke bare om at integrere denne tankegang i landbrugspolitikken , den skal ogs integreres i fiskeripolitikken .
Situationen for den marine biodiversitet er nemlig betydeligt vrre end for biodiversiteten p land .
I virkeligheden befinder det marine kosystem ved vores kyster sig i en reel krise .
Hvis EU-borgerne med egne jne kunne se , hvad vi egentlig gr ved havbundene og havets vande , og hvordan det pvirker biodiversiteten , s ville det formentlig skabe en miljpolitisk revolution i EU .
Ogs nr det glder fiskeripolitikken , er det derfor vigtigt at integrere miljtankegangen og se p de marine kosystemer som en reel del af den biodiversitet , som vi skal arbejde for at bevare .
<P>
Hr . Jonckheer har ogs ppeget , at sektorens udvikling gr stik imod EU ' s miljpolitik .
Det er netop det , vi skal rde bod p gennem integreringen af sektorer .
Jeg vil ogs give fru Schrling ret i , at det gr lidt for langsomt .
Jeg hber derfor , at topmdet i Gteborg med udgangspunkt i formandskabets synteserapport vil resultere i klare og tydelige retningslinjer for det fortsatte arbejde med sektorintegrering .
Hr. formand , jeg tror , at jeg vil njes med disse kommentarer .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Tak , hr. minister .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen om de to betnkninger finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.25 og genoptaget kl .
21.00 )
<CHAPTER ID=8> Miljhandlingsprogram ( 2001-2010 )
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0175 / 2001 ) af Myller for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Fllesskabets miljhandlingsprogram 2001-2010 ( KOM ( 2001 ) 31 - C5-0032 / 2001 - 2001 / 0029 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=135 NAME="Myller">
Hr. formand , kommissr Wallstrm , reprsentanter for formandskabet , allerfrst vil jeg takke mine kolleger i Miljudvalget .
Det er takket vre Deres fleksibilitet , at vi nu er ved at godkende Parlamentets holdning til Fllesskabets sjette handlingsplan om milj .
Der har med god grund vret kritik af , at programmets behandling i Parlamentet er sket efter en alt for hurtig tidsplan , nr man tager sagens betydning og omfang i betragtning .
Det skyldes , som De ved , sagens forsinkelse i Kommissionen .
Da vi alligevel nskede at komme med vores egen indsats til Det Europiske Rds mde i Gteborg , der var det frste topmde remrket til miljsager , var det ikke muligt at undg travlhed , og heller ikke udvalgsafstemning i de sene timer .
Tak til udvalgsformanden , udvalgs- og gruppesekretariatet samt parlamentsmedlemmernes assistenter for organiseringen af afstemningen .
Jeg takker ogs det svenske formandskab for et godt samarbejde , og ligeledes Kommissionen .
Under udarbejdelsen har vi opnet et fungerende samarbejde med Kommissionen , sknt vurderingerne af programmets karakter ikke for alle deles vedkommende er helt forenelige .
<P>
Under udarbejdelsen af handlingsplanen for milj har vi vret ganske enige om , at de vigtige punkter i programmet , som Kommissionen havde foreslet , var rigtige .
P miljsiden vakte klimandring , reducering af naturens mangfoldighed , trusler mod sundheden medfrt af miljproblemer , naturressourcernes tilstrkkelighed samt bredygtig affaldshndtering strst bekymring .
Uenigheden drejer sig om , p hvilken mde problemer , der krver lsning , behandles i programmet .
Kommissionen har nsket et mere beskrivende program , og jeg har som ordfrer for Miljudvalget valgt den linje , hvor der s vidt muligt er sgt konkrete , kvantitative og kvalitative mlstninger for de valgte prioriteringsomrder og ogs en klar tidsplan for mlstningerne .
Sknt handlingsplanen for milj er udarbejdet for en periode p 10 r , har jeg ogs foreslet mlstninger for en lngere tidshorisont .
Bekmpelsen af f.eks. klimandringen forudstter et tidsperspektiv p flere tir .
Der skal faststtes ambitise midtvejsmlstninger , s gennemfrelsen af de langsigtede mlstninger kan sikres .
<P>
Da Kommissionen i marts for et r siden gav instrukser for udarbejdelsen af programmet , krvede ogs Rdet ( milj ) , at der skulle faststtes konkrete ml og tidsplaner .
Hvor langt miljministrene kan komme i udarbejdelsen af deres flles holdning om en uge , vil vise sig .
Jeg nsker held og lykke .
Det vil vre et strkt budskab til de europiske borgere om EU ' s miljvelvilje , hvis Parlamentet og Rdet kan komme med en flles , mlbevidst holdning til Det Europiske Rds mde i Gteborg .
Jeg mener , at det er ndvendigt , at EU ' s miljprogram indeholder klare ml og tidsplaner for opnelse af mlstningerne , fordi det kun er den form for program , som kan vurderes tilstrkkelig utvetydigt .
Evaluering , som sker midvejs i programmet , skal baseres p beviselig udvikling , og p baggrund af den skal man kunne foretage de ndvendige justeringer for at opn mlene .
<P>
At n miljmlstninger krver samarbejde .
Miljsprgsmlene skal vre indeholdt i al politik og i alle beslutninger i Fllesskabet .
Vi bekmper ikke klimandringer eller opnr frisk indndingsluft for vores borgere , hvis vi ikke begrnser emissioner fra energiproduktion , trafik og industri .
Beslutningerne om , hvad der skal gres i de forskellige politiske delomrder , og hvordan indlemmelse af miljhensyn i handlingsprincipperne skal foretages , tages alligevel inden for disse forskellige sektorer .
Det er derfor , at der ogs skal indfres mere miljknowhow .
Ogs i de konomiske beslutninger skal miljvurdering indkobles .
Kommissionen og Rdet skal ndre deres arbejdsrutiner , s miljhensyn kan integreres i al beslutningstagning i Fllesskabet .
Kommissionen er kommet med en interessant tanke om at skabe tematiske strategier i en ny form , emneorienterede programmer om problemer , der medfrer de strste bekymringer .
Dette hilser jeg meget velkomment .
Parlamentet og Rdet br dog deltage i beslutningstagningen efter en normal procedure for fllesbeslutning .
<P>
Udvidelsen er bde en udfordring og en mulighed for miljet i Europa .
Programmet br angive midler , hvorved udvidelsen bliver til en stor mulighed for at forbedre vores miljtilstand .
Man skal ogs tage modigt imod lederrollen i den internationale miljpolitik , svel i handelspolitik som i udviklingsamarbejdspolitik .
Vi skal ogs sikre borgernes deltagelse .
Dette forudstter en klar og synlig information om miljsager .
<SPEAKER ID=136 NAME="Figueiredo">
Hr. formand , som rdgivende ordfrer for Landbrugsudvalget , lyknsker jeg Riitta Myller for det arbejde , som hun har udfrt , herunder hendes benhed over for de mange forslag , som vi vedtog , selv om man selvflgelig kunne vre g lngere endnu .
Jeg finder det srlig vsentligt , at hun har medtaget vores forslag om , at den flles landbrugspolitik m ndres ud fra princippet om , at udviklingen og gennemfrelsen af strategier for integrering af miljhensynene i de relevante sektorpolitikker til fordel for den bredygtige udvikling br fremmes og stttes , og at den landbrugsproduktion , der sikrer fdevaresikkerheden , forsigtighedsprincippet og selvforsyning med fdevarer , ligeledes br beskyttes gennem fremme af regionale sregenskaber og miljvenlige dyrkningsmetoder .
<P>
Derudover fr vedvarende rstoffer som bekendt strre betydning i takt med bestrbelserne p at skabe et mere bredygtigt konomisk system , navnlig sdanne , der produceres i skove og p marker .
For at muliggre en bredygtig udvikling og konomisk og social samhrighed m der imidlertid tages srligt hensyn til smlandbrugenes og familiebrugenes situation ved ydelse af de forskellige former for intern sttte og forstelse for , at srlig sttte til varer og tjenesteydelser af almen interesse inden for rammerne af det multifunktionelle landbrug er berettiget .
Der skal selvflgelig ogs tages hensyn til landbrugets forskellige udviklingstrin i EU ' s medlemsstater og i ansgerlandene .
<SPEAKER ID=137 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi er enige med ordfreren og Kommissionen i de prioriterede ml for dette program , som er meget vigtigt , og som vil kendetegne EU ' s miljpolitik i de kommende 10 r .
<P>
Disse prioriterede ml er allerede hovedtemaer i hverdagen , og pressen omtaler dem dagligt . Det er klimandring , styrkelse og bevarelse af den biologiske mangfoldighed , bredygtig forvaltning af naturressourcerne og fremme af milj og sundhed .
Dette er de prioriterede ml , og derfor er det absolut ndvendigt at trffe foranstaltninger mere aktivt , end det hidtil har vret tilfldet .
For det frste er det ndvendigt at gennemfre lovgivningen .
Miljpolitikkerne br , som ordfreren sagde , integreres i de vrige politikker , nemlig landbrugs- , transport- og energipolitikken .
Dette er endnu ikke sket i tilstrkkelig grad .
Og s skal der indfres nogle mere bredygtige produktions- og forbrugsmnstre .
Jeg mener , at produktions- og forbrugsmnsteret skal ndres , for ellers vil vi ikke n de ml , som er fastsat af bde Kommissionen og ordfreren .
<P>
Interessen for dette program er indlysende .
Beviset er , at vi i timevis stemte om mere end 350 ndringsforslag , og at Parlamentet i dag , til trods for at mange af ndringsforslagene fra de forskellige rdgivende ordfrere er blevet indfrt , skal tage stilling til nsten 300 ndringsforslag .
Jeg tror , at der set fra Udvalget for Andragenders synspunkt - og jeg taler her p baggrund af dette udvalgs konkrete erfaring - er to grundlggende sprgsml , som ordfreren har nvnt .
Det frste er gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen .
Medlemsstaterne gennemfrer den ikke , og beviset herfor er , at Europa-Kommissionen har mttet bringe flere medlemsstater for domstolene af forskellige rsager ( f.eks. nitratforurening ) .
Spanien er rent konkret for jeblikket anklaget for at have mere end syv ulovlige lossepladser .
Det frste grundlggende sprgsml er alts opfyldelse af miljlovgivningen .
<P>
Det andet er styrkelse af borgernes deltagelse .
Af de 1.100-1.200 andragender , som Udvalget for Andragender modtager rligt , vedrrer 40 % beskyttelse af miljet .
Dette viser , at ikke kun miljgrupper , men ogs almindelige borgere har en kmpe interesse i at bevare det milj , som de lever i , og det er dem , der indgiver klagerne .
De stter sig ind i fllesskabslovgivningen , indgiver deres klager her og udviser englenes tlmodighed , mens de afventer resultatet af processer , som ofte er alt for langtrukne .
Dette er et andet problem . Nr der indgives en klage eller et andragende , sker der lange forhalinger i svarene fra regeringerne , og processerne bliver s langtrukne , at skaden ofte ender med at blive uoprettelig , og i andre tilflde mister de klagende borgere tlmodigheden .
<P>
For Udvalget for Andragender er borgernes deltagelse , forenkling af processerne og isr opfyldelse af fllesskabslovgivningen grundlggende .
<P>
I Miljudvalget drftede vi for nogle mneder siden den kendsgerning , at selv om der eksisterer en enestende miljlovgivning i EU , bliver den ikke overholdt .
Vi m finde en metode til at f den overholdt .
Vi foreslr her nogle ndringsforslag , der har til forml at straffe dem , som ikke anvender strukturfondene og Samhrighedsfonden til miljbeskyttende projekter .
Desvrre er det det eneste , som regeringerne forstr .
<P>
Der m ogs findes andre mekanismer til at smidiggre processerne , sledes at borgerne ikke mister tlmodigheden .
<P>
Hr. formand , jeg synes , at dette er et enestende program .
Jeg hber , at strstedelen af de ndringsforslag , der er stillet af ordfreren og af nogle af grupperne , vedtages i morgen , og jeg tror , at det , der skal opns , er , at programmet gennemfres ordentligt i praksis i lbet af de nste 10 r .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines">
Hr. formand , vi beklager , at vi har haft s kort tid til rdighed , for dette projekt har ikke kunnet give anledning til en demokratisk og ben debat , sledes som vi havde nsket det , og som ogs ville have bidraget til at gre befolkningen og det civile samfund mere opmrksomme p og bevidste om , hvad det er , vi forsger at gre i Parlamentet .
<P>
Vi har som gruppe altid stttet Kommissionen , fordi vi har ment , at der var tale om et stort projekt .
Kommissionen er blevet kritiseret for at vre for overfladisk , men jeg tror ikke , alle har forstet , at Kommissionens forslag gik ud p at omdanne de konkrete politikker til tematiske strategier . Det skyldes , at tematiske strategier er en ny og mere videnskabelig arbejdsmde , hvor detaljer bliver studeret grundigere , f.eks. de tekniske niveauer og tekniske lsninger , projekternes gennemfrlighed , landenes situation og den mest anvendelige form for bestemmelser .
<P>
Vi har derfor i hj grad stttet projektet , som det er blevet udarbejdet af Kommissionen .
Vi har forstet , at vi skulle begrnse og indsnvre vores ndringsforslag for ikke at ndre projektets struktur helt .
Vi nskede faktisk , at den meget velafbalancerede akademiske karakter , som Kommissionens projekt havde , blev respekteret .
Og endvidere tror vi fuldt og fast p , at miljpolitikken er en af de bedste europiske politikker , ja i Europas historie . Den har nogle fantastiske hold af embedsmnd og ogs af eksperter , som rdgiver dem , og vi var af den opfattelse , at der ikke var tale om at lave endnu et parallelt projekt .
<P>
Men nu har vi alts med denne nye kovending af situationen og talrige nye ndringsforslag indfrt nogle prioriteringer for gennemfrelse af projektet , ikke for at korrigere det , for der er allerede vedtaget mange direktiver , og vi mente ikke , at der var tale om at se bagud .
Vi har sledes indfrt nogle initiativer , f.eks. om miljkvaliteten i byer , om landskabet , om bredygtigt landbrug , om foder og kontrol med fdevareforsyningskden , et emne , som vi ville have insisteret meget mere p , hvis dokumentet var blevet udarbejdet nu .
Det , vi har nsket , er sledes at styrke og udvide det for at vise , at gruppen er meget interesseret i denne politik .
<P>
Imidlertid m jeg sige , at der er stillet nogle ndringsforslag , som , hvis de vedtages , vil forpligte os til at forkaste projektet generelt .
Vi kan nemlig ikke acceptere , at der i et projekt af denne art f.eks. tales om en lovpligtig ansvarsforsikring for alle personer , som har virksomheder eller privat erhverv .
Hvis ndringsforslag 68 blev gennemfrt direkte , ville det f.eks. forpligte enhver landmand i bjergene , hvis dyr kunne forrsage miljproblemer , til at have en ansvarsforsikring .
Det er efter vores mening helt skrt .
Nogle af ndringsforslagene er alt for hrde og vil g ud over borgerne .
Det samme glder for en afgift p kulbrinter eller energi , som netop kan straffe de svageste bebyggelser , hvor folk har to timers transport til arbejde , fordi de bor uden for byerne .
<P>
Alt i alt har vi troet p projektet , og vi sttter det .
Vi sttter Kommissionen .
Vi sttter iden i sin helhed og de fleste enkeltider .
Men dette er efter vores mening ikke et juletr , som et medlem sagde , hvorp man kan hnge alt muligt .
Og det er heller ikke et projekt til Gteborg .
Det er et projekt til Johannesburg , som vi vil fremlgge med stolthed i 2002 , og vi vil sttte Kommissionen og den europiske politik .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , det er meget betydningsfuldt , at en vsentlig del af Parlamentets dagsorden i dag er sat af til forhandlinger om EU ' s fremtid , hvilket sker med tre betnkninger , nemlig fru Hulthns , hr . Bloklands og fru Myllers betnkninger , hvor man behandler tre aspekter af samme strategi , og det er aspekter , der supplerer hinanden .
Med fru Hulthns betnkning har man forsgt at udstikke nogle fastere retningslinjer for den bredygtige udvikling , med hr . Bloklands betnkning nsker man at foretage en mere dybtgende undersgelse af forholdet mellem den konomiske politik og miljsprgsmlene , og endelig tager fru Myllers betnkning sigte p at indfre en rkke konsekvente og effektive mlstninger og instrumenter , s vi kan n disse miljpolitiske mlstninger .
<P>
Afstemningen i morgen om det sjette program er kun en etape i dette vigtige projekt , som vi er get i gang med , men den er ikke mindre vigtig af den grund .
Miljudvalgets nske om at styrke teksten og gre den mere bindende er faktisk det tydeligste bevis p vores vilje til at foretage nogle konkrete skridt for at beskytte og forbedre miljet omkring os , ogs i betragtning af de ringe resultater , man opnede med det femte handlingsprogram .
<P>
I den forbindelse vil jeg selvflgelig gerne takke vores ordfrer og kort komme ind p to punkter , som efter min mening er srligt vigtige .
Det frste punkt er ndvendigheden af at styrke de lokale myndigheders inddragelse i handlingsprogrammet .
Selv om det er vigtigt at fastlgge nogle mlstninger p EU-plan , m vi nemlig ikke glemme , at det kun er en konstant indsats i selve omrdet , som reelt kan fre til en gennemgribende ndring af vaner og skikke , s der langsomt opstr en ny kultur med miljvenlig planlgning p alle niveauer af vores lokale institutioner .
I den henseende vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p ndringsforslag 52 og 53 , der allerede er blevet vedtaget i Miljudvalget .
<P>
Vi skal srge for , at alle de instrumenter , der er taget hjde for i programmet - bde de lovgivningsmssige , de skattemssige , de finansielle , de videnskabelige , de kulturelle og de informationsmssige instrumenter - reelt bliver brugbare .
Derfor - og det er det andet punkt - er det af afgrende vigtighed at styrke den miljpolitiske uddannelse af alle omrdets aktrer .
Og her taler jeg ikke kun om de offentligt ansatte , men ogs om de konomiske og sociale aktrer og om de almindelige borgere , som vi skal inddrage i denne flles indsats , s vi reelt kan foretage et kvalitetslft af miljbeskyttelsen og p denne mde presse mere p for , at vi nr nogle ambitise mlstninger p verdensplan .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , jeg kan huske , at vi p et meget tidligt stadium , endnu inden handlingsplanen forel , havde en samtale med kommissren , hvori vi sagde , at den sjette miljhandlingsplan skulle vre et kort dokument , en slags pjece , med meget tydelige prioriteter og mlstninger .
Jeg kan huske , at kommissren dengang ogs var enig heri .
P Den Liberale Gruppes vegne m jeg desvrre sige , at vi i den henseende er skuffede over , hvad vi i sidste instans har fet .
<P>
Det er et dokument , som ganske vist giver en fortrffelig analyse , men som er alt for langt , og som ikke indeholder nogen tydelige prioriteter og egentlig heller ingen tydelig politisk retning , med undtagelse af , at vi vil gre miljet renere .
Men i vrigt kan man ikke finde srlig meget , der er tydeligt deri .
<P>
Det er for vrigt ikke nogen personlig bebrejdelse af kommissren . Vi er meget tilfredse med , hvad hun i vrigt gr .
Men alligevel er det her lykkedes Kommissionen at producere noget , som vi egentlig ikke ville have .
Dernst er det Miljudvalgets tur .
Vi psknner i hj grad det arbejde , som ordfreren har udfrt med i en vis forstand at omskrive dokumentet .
Men i sidste instans er heller ikke resultatet af Miljudvalgets arbejde rigtigt , som vi ville have det .
Det ligner i stadig hjere grad et juletr . Alle rber noget og foreslr noget , hvorved man til sidst ender med en slags drmmeliste .
Jeg kan ikke undg at f det indtryk , at Kommissionen , hvis nogen p et givet tidspunkt havde foreslet ogs at gre mnen ren , ogs ville have overtaget dette forslag .
P den mde opnr vi naturligvis intet .
Vi producerer ganske vist en masse smukke ord og giver det indtryk af , at vi gr noget godt , men egentlig forholder det sig ikke sdan .
<P>
Sprgsmlet er mske ogs , om et 10-rs program i dag nu ogs er , hvad vi har brug for .
En masse snak , som for vrigt passer fortrffeligt til min politiske kultur i Nederlandene . Ogs vi taler i en uendelighed om alle mulige ting - den bermte poldermodel med konsensuskonomi - men derefter varer det frygtelig lnge , inden der virkelig sker noget .
Mske har vi brug for en helt anden fremgangsmde , f.eks. ved at fastlgge meget tydelige tematiske programmer p kort sigt , foruden det almindelige lovgivningsprogram , som Kommissionen er i frd med at udarbejde p en fortrffelig mde .
<P>
Lad mig ogs sige noget konstruktivt og oplyse , hvad vi efter vores opfattelse skal prioritere . I hvert fald klimandring , energi , affald og biodiversitet .
Det skulle vi have lagt hovedvgten p i stedet for at udarbejde et dokument , hvori det p alle omrder skitseres , hvor smuk verden br vre .
<P>
Mange ndringsforslag har vi indvendinger imod , fordi man kommer for meget ind p detaljer .
Vi er i og for sig ikke uenige i de foreslede detaljer i lovgivningen , men vi mener ikke , det er ndvendigt at indfre dem nu i handlingsplanen og ordne disse ting fra Bruxelles og Strasbourg , men at det ville vre meget bedre at gre det p nationalt og mske endog p regionalt eller lokalt plan .
<P>
Tydelighed og detaljer er efter vores mening bestemt ikke det samme .
Vi vil derfor stemme imod en lang rkke ndringsforslag , som vi mske i virkeligheden nppe er uenige i , men som efter vores mening indeholder punkter , som vi ikke nu skal fastlgge i Europa-Parlamentet .
Der kommer sledes en tvende sttte fra os til denne proces .
<P>
Til sidst vil jeg foresl flgende : Nste gang et sdant dokument udarbejdes , m vi anmode Kommissionens tjenestemnd om igen at bruge skrivemaskiner i stedet for tekstbehandlingsanlg .
Det gr det mske lettere at gre det kortfattet , fordi ting fra eksisterende dokumenter s ikke hele tiden kopieres i det nye dokument .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Det er ogs rigtigt , at korte dokumenter sparer trer .
Jeg kan sledes kun sttte Dem , kre kollega .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , det sjette miljhandlingsprogram er mske det vigtigste policy-dokument , vi skal tage stilling til i denne valgperiode , da det vil vre vejledende for EU ' s miljlovgivning og miljpolitik i lang tid fremover .
Det bliver ogs en afgrende sjle for strategien for bredygtig udvikling .
<P>
Jeg vil rose Riitta Myller , der har haft et fortrinligt samarbejde med skyggeordfreren .
Hun har ogs involveret os p et meget tidligt tidspunkt ved at lade os fremlgge forslag , som hun senere har taget hensyn til .
Jeg synes , at der er et hjt ambitionsniveau i Kommissionens dokument - primrt hvad angr programmets anvendelsesomrde , ml og tidsfrister .
<P>
Kommissionen og kommissr Wallstrm fik megen kritik for , at forslaget var alt for tamt og havde et for lavt ambitionsniveau .
Kritikken kom fra alle sider - ogs fra Rdet og Parlamentet .
Jeg vil imidlertid takke Margot Wallstrm for , at vi trods alt har et sjette miljhandlingsprogram .
Vi har helt glemt , at Kommissionen til at begynde med slet ikke ville have noget miljhandlingsprogram .
Det var frst under hringen i miljudvalget - i forbindelse med at fru Wallstrm kandiderede til posten som kommissionsmedlem - at der blev givet lfte om et sjette handlingsprogram .
Jeg er overbevist om , at det ikke bare har krvet politisk mod , men ogs en hel del stdighed og kraft at gennemfre dette lfte , hvilket er vigtigt at huske p .
<P>
Der er mange vigtige punkter , som jeg formentlig ikke nr at komme ind p lige nu , men jeg vil imidlertid ppege , at udvalget har gjort et godt stykke arbejde med at fastsl , at de tematiske strategier samt ml , midler og tidsplaner blev udformet som et rammedirektiv , s sagen kan behandles p demokratisk vis i Parlamentet og Rdet , og s vi kan deltage i beslutningsprocessen og pvirke den .
<P>
Jeg er ogs glad for , at man har medtaget passagerne om offentlige indkb , biologisk mangfoldighed , forsigtighedsprincippet og godtgrelsesprincippet , nr det glder kemikaliestrategien .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis">
Hr. formand , efter den fiasko , som det femte miljhandlingsprogram har vret , og den fallit , som begreber som bredygtighed , mindskelse af affald og begrnsning af drivhusgasser har spillet i borgernes bevidsthed , og ligeledes den fallit , de meget omtalte internationale sammenslutninger har spillet som kologiske organisationer , gr EU nu med det sjette handlingsprogram ensidigt og helt bent til den private sektor vedrrende forvaltningen af miljkrisen med etisk og miljmssigt ekstremt forvrngede fremgangsmder og redskaber ssom handel med forurenende drivhusgasser .
<P>
To af de mere grundlggende af de fem indsatsstrategier gr ud p for det frste at finde nye mder til et mere snvert samarbejde med markedet gennem virksomheder og forbrugere og for det andet enkeltpersoners imdegelse af problemet .
S brutalt og kynisk imdegs det alvorlige miljproblem af EU , som med bombardementerne i Jugoslavien og med sine bomber med forarmet uran var rsag til bl.a. utallige delggelser af vrdifulde naturressourcer .
<P>
Den sidste , men meget karakteristiske ting er , at der p den thessaliske slette i Grkenland ikke er noget vand , hvilket betyder , at omkring 1 million mennesker trster , og sletten forlades og forvandles til et Sahara .
Arbejdet med at regulere Aheloos-flodens vre lb , som er et overvejende milj- , vandforsynings- og delvist kunstvandingsprojekt , ligger stille , fordi fllesskabssttterammerne , de bermte pakker , ikke finansierer sdanne projekter .
Br EU , som bryster sig s meget af sit engagement i miljet , ikke revidere sin stilling til dette projekt og finansiere det ?
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i evalueringen af det femte miljhandlingsprogram blev der for nsten to r siden gjort tydelige og konfronterende konstateringer med hensyn til de forskellige miljproblemer .
P grund af en stigning i aktiviteterne inden for transport , energi og landbrug ges presset p miljet til trods for al ny miljlovgivning .
Dette forrsages bl.a. ved , at mange medlemsstater ikke gennemfrer miljlovgivning .
Evalueringens konklusion ld , at mlstningerne i det femte miljhandlingsprogram ikke var net .
<P>
Den absolut hjeste prioritet br sledes vre gennemfrelse og overholdelse af den nuvrende EU-lovgivning , inklusive de ndvendige kontroller og inspektioner .
Samtidig br den resterende del af det nuvrende miljhandlingsprogram gennemfres .
Inden for rammerne af udvidelsen skal man gre sig de strste bestrbelser p hurtigst muligt at opn dette ogs i ansgerlandene .
Lsningen af miljproblemerne i disse lande har en meget hj prioritet .
Desuden kan de strste miljfordele opns her .
<P>
Endelig , hr. formand - og dette er ikke nogen bebrejdelse af kommissr Wallstrm og ordfreren , fru Myller - er risikoen i forbindelse med det foreliggende forslag med de mange ndringsforslag , at det ikke vil vre strkere end en papirtiger .
Mange ml kan jeg sttte , men disse kan frst efterstrbes , efter at mlene i det femte miljhandlingsprogram er net .
Det er derfor ikke s slemt , hvis det sjette miljhandlingsprogram vedtages p et senere stadium .
I mellemtiden kan der arbejdes hrdt p gennemfrelsen af det femte miljhandlingsprograms nuvrende lovgivning , og Rdet har ogs tid til at bedmme de srdeles mange ndringsforslag fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , det er i sig selv vanskeligt at vurdere et vidtrkkende og ikke alle steder konkret formuleret tirsprogram for EU ' s miljpolitik .
Det , som ordfreren har gjort det til , gr det endnu vanskeligere .
Jeg mener , at det , som Kommissionen har fremlagt for os , var et rigtigt godt udgangspunkt .
Jeg synes faktisk , det er synd for Kommissionens embedsmnd , som har fremlagt en rigtig god rapport , at deres gode arbejde er blevet ndret i den grad .
Jeg kan ikke overrkke ordfreren nogen gratulationer .
<P>
I diskussionen om evalueringen af det femte miljhandlingsprogram med henblik p det sjette blev der grundlggende formuleret tre vsentlige anliggender , som jeg nu heldigvis kan se er med igen , nemlig for det frste en slank EU-lovgivning , frivillighed i gennemfrelsen som udgangspunkt - s vidt muligt - og strkere inddragelse af forbrugerne , hvis adfrd vi jo nsker at pvirke .
For det dominerende sprgsml i den aktuelle miljpolitik er jo ikke lngere , hvad der skal gres .
Det er vi jo enige om - ogs industrien - det er vejen til mlet , der er stridspunktet !
<P>
Efter min mening er EU ' s vej ofte dobbeltsporet , selvmodsigende , svr at gennemfre og forbundet med bureaukrati og omkostninger , som gr ud over det kologiske forml .
Sdanne lovgivningsmssige fejl bliver jo ganget med 15 , nr de skal gennemfres .
Nr vi - hvilket jeg meget hber - meget snart har en udvidelse , s vil det vre dobbelt s mange , for nr alt kommer til alt , er det med alle disse fejl altid den sidste i rkken , det gr ud over .
Og det er ikke industrien , det er forbrugerne .
<P>
Et fornuftigt tiltag er at gennemfre EU ' s nuvrende acquis , som er nvnt i miljhandlingsprogrammet , og som fru kommissr Wallstrm med rette har krvet det gentagne gange , og det er ogs i trd med den slanke lovgivning , som vi gentagne gange har krvet .
<P>
Jeg synes , der mangler meget i dette miljprogram .
Vi kunne nok have fet det ind .
Men det , som ordfreren har gjort det til , gr ikke sagen bedre .
Det gr mig ondt for Kommissionens embedsmnd !
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , da jeg lste Kommissionens forslag , sagde jeg til at begynde med : Mgtigt !
Det var , da jeg havde lst meddelelsen .
S kiggede jeg p artiklerne og konstaterede , at der er sket et eller andet mellem meddelelse og artikler .
Der mangler altid noget .
Ser man nje p det , kan man ogs flge det prcist .
I meddelelsen er de strategiske ml , kombineret med initiativerne , ganske godt beskrevet .
I artiklerne er der kun vage antydninger .
Nogle gange er der ogs noget , som er get helt tabt , f.eks. omkring stj , hvilket efter min mening er en central miljfaktor for menneskers helbred .
<P>
I meddelelsen beskrives belastningen , og initiativerne listes op .
S kommer man til artiklerne ; i artikel 2 findes mlet stadig , at stjbelastningen , isr den konstante belastning , skal reduceres .
S , nr det under initiativerne i artikel 6 handler om helbredet , bladrer og bladrer man , fru kommissr . Jeg kan ikke se et eneste konkret initiativ omkring stj .
<P>
Derfor synes jeg , det er rigtigt , at vi henter det , som De s rigtigt og godt har anfrt i begyndelsen af meddelelsen , tilbage i artiklerne og dermed gr det bindende for Kommissionen , Parlamentet og Rdet .
Her kan man nvne den ene eller den anden liste over eksempler .
Nr vi gr i gang med et sdant instrument , har vi ogs brug for et vist ml af strategisk orientering .
Om vandomrdet f.eks. str der : " Stop for udledning af farlige stoffer " .
Jeg tror ikke , der findes et eneste menneske i EU , som siger , at han vil udlede flere farlige stoffer i vandet .
Men sprgsmlene om , hvornr der sker noget , og hvad der er farlige stoffer , de m da defineres lidt njere !
Det mangler fuldstndigt .
<P>
I det nste punkt str der : " ndring af badevandsdirektivet " .
Hvad betyder det , ndring ?
Betyder det at hjne standarderne ?
Betyder det samme standarder som i drikkevandsdirektivet , eller betyder det beskyttelse af menneskers helbred ?
Her har vi brug for strre klarhed .
Og nu med adresse til PPE-DE-Gruppen . Jeg indrmmer , at vi her har nogle forslag , hvis indhold man kan diskutere .
Det skal vi ogs , men det m vi gre under andenbehandlingen , hvor der bliver finpudset .
Jeg vil gerne udtrykkeligt bede om , at man under frstebehandlingen giver os et forhandlingsmandat med p vejen og sttter betnkningen .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren , fru Myller , for en srdeles god betnkning .
Siden 1972 har vi haft miljhandlingsprogrammer , det frste , andet , tredje , fjerde og femte .
For et par r siden sagde vigtige tjenestemnd i Generaldirektoratet for Milj : " Egentlig har vi gjort nok , vi har slet ikke behov for et sjette miljhandlingsprogram .
Hvis disse medlemsstater nu blot gennemfrer , hvad der er besluttet , s ordner det sig alt sammen med miljet " .
Det protesterede vi i Gruppen De Grnne kraftigt mod , og vi bad kommissrkandidaten fru Wallstrm om alligevel at give os det sjette miljhandlingsprogram . Det har hun gjort .
Dette lfte har hun holdt .
<P>
Vi kan ikke lade vre med at sige , at den lovgivende del , sledes som ogs hr . Lange bemrkede , stadig er temmelig mager .
Den udfrlige begrundelse var meget bedre .
Derfor ville flertallet i Parlamentet have denne udfrlige begrundelse med i lovteksten .
Det er ogs grunden til de mange ndringsforslag .
<P>
I mellemtiden har vi ogs fet hr . Prodis dokument med henblik p topmdet i Gteborg .
Jeg m sige , at dokumentet indeholder en rkke tiltrkkende ider , som gr endnu lngere , ssom afskaffelsen af subsidierne til fossilt brndsel indtil 2010 og 7 % biobrndstoffer til biler og lastbiler , ligeledes i 2010 .
Den slags ndringsforslag har Gruppen De Grnne stillet .
Vi hber , at Socialdemokraterne og De Liberale vil sttte dem , sledes at de kommer med i lovteksten .
S sttter Parlamentet et ambitist program for de kommende 10 r .
<P>
Klima , affald og biodiversitet skulle ogs med efter De Liberales opfattelse .
Uden det sjette miljhandlingsprogram ville hele denne biodiversitet vre glemt .
S var det ikke lngere blevet prioriteret i den nuvrende politik .
Derfor er jeg glad for dette nye udspil .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , her lige fr topmdet i Gteborg burde man forene milj og konomisk vkst , det vil sige bekmpe delggelsen af miljet , samtidig med at man giver virksomhederne mulighed for at udvikle sig .
Det forsger man i det sjette miljhandlingsprogram med strre eller mindre held .
I dette handlingsprogram foresls det at ratificere Kyoto-aftalen for effektivt at kunne bekmpe drivhuseffekten , og ndvendigheden af en bedre beskyttelse af kultur- og naturarven understreges , som min kollega de Veyrac fremhver i sin betnkning , hvilket vi er enige om .
<P>
Der er imidlertid andre punkter , der bekymrer os , nemlig at man gr videre til det sjette handlingsprogram uden at foretage en reel vurdering af resultaterne af det foregende femte program , hvilket er fuldstndig uacceptabelt .
En planlgning over 10 r forekommer os alt for lang , hvilket bevirker , at i Kommissionens meddelelse , som trods alt er et dokument p 90 sider , vinder teorien over praksis .
Hvad angr beslutningernes gennemskuelighed og adgang til dokumenterne , hber jeg ikke , at de forbliver uden virkning , som det forudses i fru Korholas betnkning .
Endelig forekommer mlstningerne om en get beskyttelse af den biologiske mangfoldighed ved hjlp af Natura 2000-nettet bekymrende .
<P>
Nsten alle medlemsstater har problemer med gennemfrelsen heraf p grund af de uklare tekster og EF-Domstolens snvre fortolkning heraf .
Nice-traktatens artikel 225 A gr det muligt at oprette srlige retsinstanser , der i frste instans skal trffe afgrelse i visse arter af sager inden for srlige omrder .
Jeg er sikker p , at miljet bliver et af de frste omrder , hvor de bliver oprettet ud fra denne sammenhng .
Er det sdan , man opnr en bedre beskyttelse af miljet ?
Tillad mig at tvivle p det og opfordre til at udarbejde et sjette handlingsprogram , som skal vre rationelt , realistisk og humanistisk i praksis .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , dette er et af de vigtigste dokumenter , som vi vil komme til at drfte p miljomrdet i denne parlamentssamling .
Som flge af dets styrkede retlige status vil dette dokument vre af strre betydning end nogen af de andre miljhandlingsplaner , jeg har set g gennem Parlamentet i den sidste halve snes r .
Jeg er derfor bekymret over den fart , hvormed det er blevet behandlet af Parlamentet , drevet frem i det mindste delvist af et ambitist formandskab , som er her i dag , men vil vre vk i morgen .
Fru Myller skal p ingen mde kritiseres , for hun har arbejdet meget hrdt for at indlede diskussionen om substansen i denne debat meget tidligt , men det har ikke forhindret nogle af hendes kolleger i at fremstte lange nskesedler i sidste jeblik med krav , der strkker sig langt ud i fremtiden .
<P>
Men vi br ikke fortvivle .
Forslagene er stadig dr i centrum af dokumentet i ndringsforslagene .
Kommissionen kan stadig redde det ved andenbehandlingen .
Ordfreren vil have en chance for at samle en kerne af fornuftige ndringsforslag ved andenbehandlingen , som vil kunne stttes af et klart flertal af medlemmer her i Parlamentet .
Jeg vil som mange andre stemme for denne betnkning og hovedparten af ndringsforslagene i morgen velvidende , at vi ved at g videre til andenbehandlingen tager skridt i den lange proces , det er at skabe en miljpolitik for EU , som vil overleve alle de formandskaber og alle de ministre , som dette Parlament vil f at se , og som formentlig ogs vil overleve de fleste medlemmer af Parlamentet .
I den forstand m vi alle erkende , hvor lille en rolle vi spiller i den strre overordnede proces .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , miljhandlingsprogrammet har tilskyndet Parlamentet til stor aktivitet .
Det har udlst modstridende reaktioner , skuffede og tilfredse reaktioner .
Jeg hrer selv til dem , som egentlig er tilfredse . Temaerne er udmrket valgt , og jeg er glad for , at der lgges vgt p klima , sundhed , biodiversitet og affald .
Men det kan efter min mening blive meget mere konkret , mere relevant og noget mere prcist .
<P>
Rita Myller har som ordfrer udarbejdet en udmrket betnkning , som jeg fuldt ud sttter .
Hendes betnkning bidrager til et bedre og mere konkret miljhandlingsprogram .
Det sjette miljhandlingsprogram skal blive hjrnestenen i den europiske strategi for bredygtig udvikling .
Ogs dette sttter jeg varmt .
<P>
To ting er meget vigtige for mig .
For det frste overholdelsen .
Jeg er glad for , at kommissren har lagt s stor vgt p , at lovgivningen overholdes ordentligt .
Det bekrftede hun endnu en gang under den sidste forhandling .
Min holdning er , at Parlamentet kan spille en meget strre rolle i denne overholdelse .
Et af Miljudvalgets ndringsforslag gr ud p , at Parlamentet hvert halve r skal have en oversigt over udviklingen , en oversigt over medlemsstaternes overholdelse og over Kommissionens tilskyndelser , og om muligt ogs over reglernes effektivitet . En sdan oversigt kan vre en stor sttte for nationale parlamenter .
Disse er de frste , der kan gre regeringerne opmrksom p manglende overholdelse af europiske forpligtelser .
Sledes kan flere fronter ogs samarbejde for at gre det sjette miljhandlingsprogram til en succes .
Fru kommissr , jeg vil gerne hre Deres mening om muligheden for disse halvrlige rapporter .
<P>
Mit andet punkt drejer sig om det internationale samarbejde .
Bredygtig udvikling m ikke forblive inden for de europiske grnser .
Derfor opfordrer Miljudvalget til beskyttelse af de skaldte hotspots i tropiske omrder .
Internationale aftaler er vigtige .
Desvrre har Parlamentet her for f befjelser , og desvrre er internationale forhandlinger ikke offentlige .
Et af ndringsforslagene beder Kommissionen om at hre Parlamentet forinden og bagefter .
Det sker ogs , men sker det ogs ved f.eks. de internationale luftfartsorganisationers konferencer ?
Det ville efter min mening vre meget velkomment .
<P>
Jeg vil tilslutte mig det hb , der blev udtalt , om en meget bred sttte til denne betnkning i morgen ved afstemningen .
<SPEAKER ID=151 NAME="Myller">
. ( FI ) Hr. formand , jeg takker alle de kolleger , som har taget del i forhandlingen .
Jeg er en smule skuffet over PPE-DE ' s stillingtagen .
De programmssige mlstninger , som er fremsat i denne betnkning , kommer som hovedregel fra Kommissionens informationsafdeling , men denne har ogs mange af de samme mlstninger , som kommissionsformand Prodi fremsatte i sit indlg om bredygtig udvikling senest ved plenarmdet i Strasbourg .
Jeg takker alle skyggeordfrerne . Arbejdet blev efter min mening udfrt med realistiske hensigter .
Jeg takker ogs for de bemrkninger , som blev fremlagt ; jeg selv prver i hvert fald at indfre forhandlingen p det tidligst mulige tidspunkt og holde kontakt til forskellige sider under arbejdet .
Jeg hber p , at det er lykkedes for mig .
Jeg hber ogs , at PPE-DE kan sttte denne betnkning , fordi jeg ved udvalgsbehandlingen har taget meget bredt hensyn til deres forslag .
Det er mske derfor , at dette endelige forslag til frstebehandling er blevet til en nskebrnd , men Bernd Lange og David Bowe konstaterede p udmrket vis , hvordan vi kan viderebearbejde dette programdokument .
Tak endnu en gang !
<SPEAKER ID=152 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , tak for Deres indlg , og naturligvis vil jeg gerne frst og fremmest rose ordfreren , fru Myller , for hendes fremragende arbejde med udarbejdelsen af betnkningen p meget kort tid .
<P>
Der var rent faktisk to valg , efter jeg besluttede at sige ja til sprgsmlet under hringen om , hvorvidt jeg ville fremstte et sjette miljhandlingsprogram : Enten at blive kritiseret for at vre alt for ambitis og dermed urealistisk , eller at g for langt ned i detaljen og dermed blive kriseret for ikke at vre visionr nok .
Jeg har tilbragt mange svnlse ntter med at tnke p , om det var et godt svar at sige " ja , vi br udarbejde et sjette miljhandlingsprogram " , eftersom det er blevet strkt kritiseret .
<P>
P den anden side var jeg forberedt p dette , for der var en samlet vurdering af det femte program , og hvad lrte det os ?
Vi lrte af det program , at implementeringen ikke var god nok .
Vi havde et solidt grundlag med over 200 retsakter p miljomrdet .
Vi har allerede ambitise ml og frister i programmer , men de er ikke alle net .
Der er en manglende forstelse hos forskellige institutioner og medlemsstater , nr det glder om egentligt at nske at gennemfre det ndvendige arbejde for miljet .
Det er , hvad vi har lrt .
<P>
Jeg nskede at udarbejde et kort program : Det skulle have vret kortere , men gt , hvad der s ville vre sket ?
Vi ville , og Parlamentet og Rdet ville have tilfjet en rkke detaljer og indfjet endnu flere sprgsml i miljprogrammet .
Det er altid risikoen , hvis man nsker at gre det kort .
Min medarbejder sagde , at det ikke var muligt at f alle de vigtige sprgsml med og gre programmet kortere .
Der er en risiko for at gre det til en indkbsseddel , og jeg nskede at undg dette .
Jeg ville gre det til et handlingsprogram .
Jeg nskede at pege p , at det er ndvendigt p en bred skala at mobilisere alle de forskellige interessenter i samfundet og nvne de aktioner , der er ndvendige for at n de ml , der er sat i dette program , for at vise , at disse former for aktioner er ndvendige over en 10-rig periode .
<P>
Jeg er naturligvis ikke imod hverken ml , tidsplaner eller frister .
Vi har brug for dem , men de br vre baseret p solid videnskab , p de seneste fakta fra disse forskellige sektorer og policy-omrder .
Jeg stter pris p , at vi har bred sttte for dette programs prioriteter og struktur .
Vi har det problem , at dette er en procedure med flles beslutningstagning , s der er forskel mellem frste og anden del , og det ved jeg ikke , hvordan jeg skal hndtere .
Det er en skam , at det en sdan , for man er ndt til at se hele teksten for at forst , hvad vi mener om disse ting . S det er en delvis forklaring af de problemer , vi oplever .
<P>
Men det skal komme i den rigtige rkkeflge : Mlene og fristerne br naturligvis komme ind under de automatiske strategier , under opflgningen .
Men jeg nskede , at programmet beskrev prioriteterne og holdt sig til prioriteterne , jeg nskede ikke at lave en indkbsseddel , jeg nskede ikke at medtage alt om badevandskvalitet eller stjproblemer m.v. i stedet for at holde mig til prioriteterne .
Vi har s mange gode ndringsforslag , som faktisk styrker dette program , og vi bifalder de ndringsforslag , der afklarer teksten og prciserer de foreslede aktioner . Her tnker jeg srlig p ndringsforslag 77 om , at der skal tages hensyn til miljkriterier i forbindelse med offentlige indkb .
Det er det , vi arbejder p for jeblikket .
<P>
Jeg stter pris p henvisningen til , at unge skal prioriteres i forbindelse med tilvejebringelsen af information , som det fremhves i ndringsforslag 88 .
Vi har ikke kunnet sige ja til alle de fremragende ndringsforslag om information og uddannelse til unge .
Vi har hverken kompetencen eller ressourcerne - det m vre op til medlemsstaterne at gennemfre dette - men det er et meget vigtigt sprgsml , og jeg nsker at understrege dette .
Mlfaststtelsen br ses som en del af processen , at opn resultater ved at inddrage interessenter , for vi har ikke mange konkrete forslag til disse ml og tidsplaner .
Det var det samme i Rdet , da vi spurgte , hvilken slags ml der tnkes p .
Giv os nogle eksempler - jeg fik to , hvoraf det ene var meget generelt , og det andet var vi allerede bekendt med .
Vi kunne naturligvis have brugt begreber ssom ' kologiske fodspor ' eller ' faktor 4 ' eller ' faktor 10 ' , men s ville programmet have vret noget anderledes .
Det m baseres p solid videnskab og fakta , og det skal vre opneligt og til at gennemfre .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om temaopdelte strategier .
Vi har foreslet , at man anvender temaopdelte strategier til at definere det st af foranstaltninger , som vil vre ndvendige for at hndtere seks komplekse og multidimensionale problemer .
Kommissionen forstr det fuldt ud , og vi sttter i hj grad Parlamentets nske om at blive inddraget fuldt ud og konsulteret om indholdet i de temaopdelte strategier .
Det har hele tiden vret vores ml .
Jeg bifalder indfjelsen af en artikel , der definerer temaopdelte strategier , og jeg kan sttte nden i ndringsforslag 66 , selv om jeg mske nok ikke kan sttte det til punkt og prikke , for en temaopdelt strategi kan vre et rammedirektiv , men det kunne ogs vre en kombination af et direktiv og andre foranstaltninger .
Vi br ikke specificere dette i hvert enkelt tilflde , hvor der br vre et rammedirektiv .
Vi m holde det bent og have en strategi , som holder muligheden ben for at foresl et rammedirektiv .
<P>
Der er ogs dette sprgsml om tidsplaner , og igen m vi huske p , at dette er et strategisk program , der faststter prioriteterne for de nste 10 r og ikke et omfattende arbejdsprogram .
Der er ikke etableret nogen forbindelse mellem de nye foreslede aktioner og de ressourcer , der er til rdighed til at fre det ud i livet .
Kommissionen vil udarbejde de ndvendige forslag , men de br vre af god kvalitet , og det er ogs ndvendigt at understrege dette .
<P>
Vi kan ikke acceptere de ndringsforslag , der sger at binde Kommissionen til at fremstte forslag p fastsatte datoer , f.eks. ndringsforslag 49 , 76 , 85 , 123 , 189 og 198 .
Det er altid Kommissionens hensigt at bruge midtvejsevalueringen af programmet som det tidspunkt , hvor gennemfrelsesforanstaltningerne for programmet br ligge klar .
Der er rsberetninger om gennemfrelsen , men vi har ikke hidtil gjort et stort nummer ud af disse , selv om vi er begyndt at afholde ros-og-ris seminarer for at gre mere for at offentliggre dem , og vi bifalder varmt Parlamentets intention om at deltage og ville vide mere . Vi er villige til at gre alt muligt for at bist med dette .
<P>
Jeg vil ikke kommentere alle ndringsforslagene , for vi har allerede afleveret et notat med vores kommentarer , men byomrder br fremhves i hjere grad , og vi bifalder nden i ndringsforslag 207 .
Af de 297 ndringsforslag , der er stillet , sttter Kommissionen rent faktisk mere end halvdelen fuldt eller delvist eller principielt , men vi kan ikke acceptere ndringsforslag 145 .
<P>
Endelig bifalder vi denne udtalelse .
Vi finder , at den vil udgre et uvurderligt bidrag til skabelsen af et operationelt , dynamisk og i sidste instans vellykket sjette miljhandlingsprogram .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11 .
<CHAPTER ID=9>
Planers og programmers virkning p miljet
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0177 / 2001 ) af Schrling for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om vurdering af bestemte planer og programmers virkning p miljet ( C5-0118 / 2001 - 1996 / 0304 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=155 NAME="Schrling">
Hr. formand , det har vret meget spndende at vre med p rejsen frem mod den beslutning , vi skal trffe , om strategiske miljvurderinger .
<P>
Tanken bag miljkonsekvensbeskrivelser for planer og programmer er gammel .
Det oprindelige udkast til direktiv stammer fra halvfjerdserne . Dengang omfattede det politikker , planer , programmer og projekter .
Kommissionen skiftede imidlertid mening og besluttede , at man skulle foresl et direktiv , som udelukkende omfattede miljkonsekvensbeskrivelser for projekter .
Nste skridt blev frst taget i 1991 , da Kommissionen fremlagde et direktivforslag om miljkonsekvensbeskrivelser , der ogs gjaldt politikker , planer og programmer .
<P>
Dette forslag s imidlertid dagens lys , samtidig med at der var en livlig debat om magtbalancen i det davrende EF , og forslaget mdte s meget modstand , at det blev trukket tilbage i 1992 .
<P>
Kommissionen gav ikke op , men anfrte i det femte miljhandlingsprogram , at en konsekvensbeskrivelse af politikker , planer og programmer er ndvendig for en bredygtig udvikling .
Dette vre sagt med tanke p den debat , der blev frt tidligere p dagen .
Samtidig opfordrede man medlemslandene til at udvide direktivet om miljkonsekvensbeskrivelser for programmer , s det ogs kom til at glde for planer og programmer .
<P>
I 1997 fremsatte Kommissionen et nyt og ndret forslag , hvor politikker ikke lngere var med .
Det var synd , da politikkerne ogs burde vre med af naturlige rsager .
Jeg forsgte at genindfre politikker i teksten , men dette ndringsforslag fik desvrre ingen sttte under andenbehandlingen .
Jeg hber imidlertid , at det kommer med engang i fremtiden .
<P>
Formlet med direktivet er jo at srge for at f gennemfrt en miljkonsekvensanalyse af visse planer og programmer samt at f taget hensyn til resultaterne af disse miljkonsekvensanalyser i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af planer og programmer , der kan have miljmssige konsekvenser .
At de miljmssige vurderinger kommer ind tidligt i planlgningsprocessen , s der er plads til at justere , ndre eller finde alternative planer , er naturligvis et glimrende instrument for alle beslutningstagere .
<P>
Direktivet skal naturligvis ogs ses som et supplement til miljkonsekvensbeskrivelser af projekter , men de kommer som sagt ind betydeligt senere i beslutningsprocessen .
<P>
Forligsproceduren startede i oktober 2000 og blev afsluttet i Strasbourg den 14. marts 2001 .
Selv om forhandlingerne har vret hrde , er jeg tilfreds med resultatet , der kan sammenfattes som flger :
<P>
Parlamentet har fet gennemfrt et krav om overvgning af miljpvirkninger , der ikke var med i Rdets flles holdning .
Det betyder , at der kan vedtages korrigerende handlinger , hvis overvgningen afslrer , at indsatserne har vret utilstrkkelige .
Man skal ogs kunne finde frem til skadelige virkninger og som sagt om muligt p et tidligt stadium vedtage korrigerende handlinger .
<P>
Der blev ogs kmpet hrdt om , hvorvidt strukturfonde , landbrugsfonde og fonde for ansgerlandene skulle medtages i direktivet .
Til slut fik vi dog gennemfrt en politisk konklusion herom samt om , at de eksisterende undtagelser kun glder for den programperiode , der ender i 2006 / 2007 .
Jeg var ikke helt tilfreds med denne lsning .
Der er derfor vedlagt et informationsnotat udformet af Kommissionens tjenestemnd , der bekrfter , at dette naturligvis ogs skal glde for EU ' s egne planer og programmer .
<P>
Et andet vigtigt punkt , som blev godt formuleret , handlede om grnseoverskridende samrd med tredjelande og samrd med offentligheden .
<P>
Jeg vil gerne takke alle , der her vret involveret i arbejdet . Det svenske formandskab for dets barske forhandlinger , Kommissionen for al dens sagkundskab , samt de kolleger , der har deltaget i udvalgs- og delegationsarbejdet , og alle andre , der har deltaget i delegationen .
Tak skal I have alle sammen !
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , vi er i det store og hele tilfredse med den tekst , man blev enig om i Forligsudvalget .
Rdet har efterkommet alle de vigtigste krav , som Parlamentet stillede under de to tidligere behandlinger .
Pligten til at foretage en miljvurdering i en meget tidlig fase af den fysiske planlgning gr det nemlig muligt at tage fuldstndigt hjde for miljsprgsmlene , allerede nr man udtnker planerne og programmerne for den fysiske planlgning .
<P>
EU har endelig forstet , at man ikke lngere skal njes med en efterflgende udbedring af de skader , som en blind fysisk planlgning medfrer .
I den forbindelse er det et stort fremskridt , at direktivets anvendelsesomrde udvides til ogs at omfatte en lang rkke planer og programmer , som EU medfinansierer , og som navnlig i de mindre udviklede regioner praktisk taget udgr alle de programmer , som gennemfres .
I den vedtagne tekst gr man ikke s vidt , at man angiver en detaljeret liste , men i artikel 3 stadfster man klart princippet om , at alle de planer og programmer , som kan f vsentlig indvirk  ning p miljet , skal underkastes en miljvurdering .
<P>
Takket vre det samarbejde , der fandt sted i udvalget , og som ordfreren gav et afgrende bidrag til med sin indsats , opnede man ogs andre vigtige resultater , f.eks. en mere njagtig definition af , hvad man forstr ved offentlig hring , og en mere prcis rkkeflge for de forskellige procedurer , s man undgr enhver risiko for undig overbebyrdelse af lokalforvaltningerne .
<P>
Alt i alt er der tale om et meget nyttigt lovgivningsinstrument , der kan forhindre , at medlemsstaterne - sdan som det ofte er tilfldet , hvilket vi ogs kunne se af seneste udtalelser fra de kommende ministre i den konstituerende italienske regering - fristes til at fremskynde gennemfrelsen af omfattende infrastrukturelle indgreb og i det mindste delvist springe over de procedurer , der er taget hjde for i fllesskabslovgivningen .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , dagen i dag beviser det endnu en gang : EU ' s miljpolitik har i de seneste r udviklet sig til et centralt element i europisk politik .
De omfangsrige initiativer til beskyttelse af miljet og menneskenes sundhed samt forsigtig og rationel anvendelse af de naturlige ressourcer er bestemt ndvendige og vigtige ting .
Det kompromis , som nu er opnet i forligsudvalget om undersgelse af miljkonsekvenserne af bestemte programmer , er derfor ogs et vigtigt element i EU ' s miljpolitik .
<P>
Det er gldeligt , at talrige uklarheder og usikkerheder fra frste- og andenbehandlingen ikke lngere er en del af dette direktiv .
Isr er det gldeligt , at talrige begreber - og her vil jeg kun endnu en gang nvne begrebet offentlighed - nu er defineret klart og overskueligt .
Som udgangspunkt m det sikkert vurderes som positivt , at direktivet er udvidet til at omfatte EU-stttede subsidier , alts ogs strukturfondsttten .
Her skal der dog peges p , at det allerede nu er meget langsommeligt at sge om strukturfondsmidler p grund af bureaukratiske forhindringer og krav , som efter min opfattelse ogs til dels er meget overdrevne .
<P>
Nr man alts nu stiller flere betingelser i forbindelse med strukturfondsttten , m det ndvendige nste skridt vre at nedbringe bureaukratiet p andre omrder .
Jeg gr udtrykkeligt opmrksom p , at man her ikke br vkke det indtryk , at inddragelsen af miljvurderingen bringer sttten i fare .
Lad mig pege p et andet svagt punkt .
Det er tvivlsomt , om miljvurderingen i henhold til den foreliggende tekst anvendes ens i alle medlemsstater .
For ofte overlades anvendelse og gennemfrelse af vigtige bestemmelser til medlemsstaternes egen vurdering .
Det er sikkert tilfredsstillende for regionalisterne i EU , men det tjener nppe til at opn sammenlignelige situationer i EU .
Det m ogs frygtes , at der kan opst konkurrenceforvridninger .
Her ser jeg det afgrende svage punkt i det kompromis , som forligsudvalget har opnet .
<P>
Hvis miljvurderinger i t land kun bruges til at pege p eventuelle risici , mens de samme resultater af miljvurderingen i et andet land kan fre til , at de pgldende initiativer forbydes , kan man vel nppe tale om en ordning , som er relevant i forbindelse med det indre marked .
Vi br flge udviklingen i de nste r , undersge den kritisk og handle derefter .
<SPEAKER ID=158 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er meget glad for , at dette direktiv nu gr ind i sin endelige vedtagelsesfase .
Det er i sandhed et vigtigt nyt instrument , som vil styrke integrationen af miljhensyn i beslutningstagningen , og jeg bifalder isr den aftale fra Forligsudvalget om en flles tekst , der blev bekrftet den 21. marts .
<P>
Der er blevet foretaget nogle betydelige forbedringer fra den flles beslutning til det endelige direktiv , nogle er kommet med i direktivet , ssom indfrelsen af overvgning eller styrkelsen af bestemmelserne om miljrapportens kvalitet .
Dette var muligt takket vre kvaliteten af Parlamentets forslag og Rdets vilje til at acceptere disse inden for rammerne af proceduren med flles beslutningstagning .
Jeg vil isr gerne lyknske ordfreren , fru Schrling , svel som alle medlemmerne af Forligsudvalget .
Dette direktivs internationale betydning fremgr ligeledes af , at det allerede tjener som et eksempel p en SCA-protokol , der for nrvrende er ved at blive udviklet af Den konomiske Kommission for Europa .
Dette er bevis p det bidrag til forbedringen af miljet , som Det Europiske Fllesskab kan og br fortstte med at yde .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11 .
<CHAPTER ID=10>
Dk til motorkretjer og phngskretjer
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0178 / 2001 ) af de Roo for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 92 / 23 / EF om dk til motorkretjer og phngskretjer samt om montering heraf ( C5-0130 / 2001 -1997 / 0348 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=161 NAME="De Roo">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , stj er et af de vigtigste miljproblemer .
Det er et af de f miljproblemer , som temmelig mange borgere er generet af , og som tilmed siger dem noget .
Allerede i det femte miljhandlingsprogram blev dette konstateret , og Kommissionen lovede forslag , men nsten 10 r er get , uden at den har gjort ret meget ved det .
<P>
Af alle stjkilder er stjen fra biler og lastbiler den vigtigste .
Stjen fra biler , som krer hurtigere end 40-50 km i timen kommer ikke s meget fra motoren som fra dkkene , navnlig fra kontakten mellem dkkene og vejbanen .
<P>
I Rdet ( det indre marked ) er stjaspektet enormt forsmt .
Miljaspektet er nsten ikke undersgt .
Derfor har Europa-Parlamentet under andenbehandlingen besluttet at forsge at formindske stjen fra bildk med 2 dB .
2 dB lyder ikke af meget , men 3 dB betyder nsten en halvering af stjen .
Den flles holdning var s svag , at 70 % af bilerne allerede nu opfylder de nye stjgrnsevrdier . Det glder i hvert fald for Nordeuropa .
<P>
Forhandlingernes alvor har ikke pvirket Ministerrdet srlig meget .
Ikke engang Parlamentets kompromis om simpelthen at halvere den reduktion p 2 dB , som der blev anmodet om , til blot 1 dB fandt nde for ministrenes jne .
Men i sidste instans opnede vi et kompromis .
I kompromiset spillede vi bolden tilbage til Kommissionen . Den str nu under strkt pres for i fremtiden at forberede mere vidtgende forslag om stjproduktion fra dk .
<P>
Stjvenlige dk slges allerede nu p markedet .
Disse stjvenlige dk skal blive fremtidens standard , og EU ' s industri m vlge de stjvenlige dks side og ikke bagstrbernes side .
<P>
Ogs revisionen af lovgivningen om dks rullemodstand er vigtig .
Her kan der navnlig opns fordele med hensyn til CO2-problemet , drivhusproblemet .
I hvert fald 5-10 % er muligt .
Ogs her lyder kompromiset , at det p ny er Kommissionens tur til at komme med et udspil .
Det er omsider lykkedes Forligsudvalget at opn et rimeligt kompromis , og derfor anbefaler jeg hele Europa-Parlamentet at sttte dette opnede resultat .
<P>
Lige et lille blik mod fremtiden .
Kraftig stjreduktion kan ikke kun tilvejebringes ved at gre stjvenlige dk til europisk standard , men ogs ved at bruge stjvenlig asfalt .
S er en stjreduktion p 5 dB mulig for vejtrafik .
I mit eget land , Nederlandene , hvor 40 % af befolkningen klager over trafikstj , er endda et pilotprojekt med stjvenlig asfalt i gang , som muliggr en reduktion p 10 dB .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen i sine nye forslag ikke blot vil se p stjvenlige dk , men ogs vil lgge vgt p stjvenlig asfalt , for trafikstjen er en torn i jet p stadig flere mennesker .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , my favourite Commissioner , da jeg for et halvt r siden kbte nye dk til min bil , valgte jeg dk med en stj p 71 dB .
Det ligger 3 dB under det , som vi i morgen skal beslutte for 2005 .
Hr. kommissr , jeg har svrt ved at forklare , at der allerede nu findes dk p markedet , som ligger 3 dB under den standard , som vi skal vedtage for 2005 .
Nu er der nogle , der siger , at det kan godt vre , dkket er stjsvagt , men det er usikkert , og derfor forbruger det mere brndstof .
Det passer ikke !
Disse dk , som jeg kbte , har en rullemodstand , som ligger vsentligt under gennemsnittet , og de har desuden gripvrdier og aquaplanningvrdier , som er vsentligt bedre end gennemsnittet .
Det er alts et stjsvagt dk med lavt forbrug , som samtidig er sikkert .
Det str i vrigt ogs som reklame p dkket - det synes jeg ogs er rigtigt - reducing CO2 .
<P>
Her kan man alts gre mere end foreslet .
Derfor synes jeg kun , at kompromiset er lige akkurat acceptabelt .
De og Kommissionen m nu langt om lnge tage fat p det og undersge , hvad der findes p markedet .
Derefter br De hurtigst muligt komme med et nyt forslag til yderligere reduktion af stjen - med bevarelse af sikkerhedsstandarden - og s tror jeg ogs , at Parlamentet begejstret vil flge Dem p denne vej .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Lange .
Jeg tror , at mange parlamentsmedlemmer kunne tnke sig at f oplyst mrket p de dk , de lige har beskrevet .
<SPEAKER ID=164 NAME="Liikanen">
Jeg vil gerne lyknske Europa-Parlamentet , delegationen under ledelse af hr . Provan og ordfreren , hr. de Roo , med deres succes med at n til enighed med Rdet om dette direktiv .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at EU med dette direktiv vil sl tonen an for industrien , nr det glder om at producere mindre stjende dk til gavn for alle europiske borgere .
Dette direktiv er blot et frste , men mere vigtigt skridt henimod betydelige fremskridt for s vidt angr bedre kontrol med gener fra landevejstransporten .
Andre skridt vil flge , som vil forbedre beskyttelsen af miljet og trafiksikkerhedsaspekter ved dk yderligere .
Dette vil bringe den europiske dkindustri p forkant med teknologien p verdensplan .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11 .
<CHAPTER ID=11>
Finansforordningen
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0176 / 2001 ) af Dell ' Alba for Budgetudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF , EKSF , Euratom ) om finansforordningen vedrrende De Europiske Fllesskabers almindelige budget ( Udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 2000 ) 462 - C5-0627 / 2000 - 2000 / 0203 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=167 NAME="Dell'Alba">
ordfrer . ( FR ) Hr. formand , det er en re at tale i 10 minutter foran denne sal fyldt med parlamentsmedlemmer om en betnkning , der trods alt er ret vigtig , ja , endog spndende , p grund af de omhandlede emner og indholdet heri .
Det drejer sig om EU ' s finansforordning , omlgningen af budgetgodkendelsen og den er naturligvis forbundet med den egentlige reform af EU og Kommissionen som flge af Kommissionens afgang , af rapporten og anbefalingerne fra Vismandsudvalget , som Parlamentet og de ansvarlige udvalg , srlig Budgetkontroludvalget , har holdt meget i hvd .
<P>
Vi husker alle , hvordan isr Budgetkontroludvalget har understreget vigtigheden af Vismandsudvalgets arbejde .
En af de vigtigste reformer fra Vismandsudvalget , som Parlamentet har godkendt , samt fra hr. van Hultens velkendte betnkning , drejer sig frst og fremmest om den nglereform , der er indeholdt i finansforordningen , det vil sige afskaffelse af finansiel kontrol , sledes som den eksisterer i dag , med alle problemerne med gennemfrelse og ivrksttelse af en revision til efterflgende intern kontrol og indfrelse af en ny metode uden at ndre systemet , tvrtimod for at styrke kontrollen og gre den mere effektiv i henhold til Vismandsudvalget selv .
<P>
Det er sledes p denne anbefaling , at Parlamentets udvalg , bde Budgetkontroludvalget og Budgetudvalget , har fulgt Kommissionens tankegang . Det er et af de punkter , jeg vil understrege , for i anden del af mit indlg vil jeg koncentrere mig om de stillede ndringsforslag , som isr forekommer mig mrkelige i denne sammenhng .
<P>
For at illustrere min betnkning i de fem minutter , jeg har som ordfrer , vil jeg beskftige mig med reformen og sige , at vi har gennemget Deres forslag omhyggeligt , fru kommissr , og at vi har stillet 260 ndringsforslag , hvilket viser , at vi har gjort et grundigt stykke arbejde .
De to udvalg - Hughes-proceduren - med vores kollega van Hulten , som jeg begge takker mange gange for at have arbejdet tt sammen for at komme videre og for at overholde en tidsplan , som vi troede , at Rdet nskede , fordi det ville behandle dette sprgsml allerede under KOFIN-Rdet den 5. juni .
Vi har forgves bedt Rdet om at vre til stede , men nu er det for sent , Rdet er ikke til stede . Det betyder ikke s meget , men vi har meddelt det , at vi er blevet bedt om at arbejde hurtigt , og det har vi gjort .
Vi har udfrt arbejdet p et par mneder , og jeg kan forsikre Dem om , at det ikke var en let opgave .
<P>
Fru kommissr , vi har sledes fulgt Deres linje .
Vi har foretaget mange ndringer .
P visse omrder har vi uden tvivl forsgt at handle hurtigt , at arbejde for gennemskuelighed , en get budgetstramning , en strre effektivitet i systemet , en klarere , mere gennemskuelig og mere effektiv anvendelse af normerne , ogs for stttemodtagerne og de enheder , der udfrer visse budgetter , og hvor der er mangler , skal det sls fast .
P nogle omrder har vi dog konstateret en del forsinkelse i forbindelse med ivrksttelse af pbegyndte og ikke gennemfrte projekter .
<P>
Vi har gjort indsigelse mod begrebet assistent og har forsgt at give en bedre definition af dette begreb , og jeg hber , at De finder dette arbejde hensigtsmssigt , fru kommissr .
Vi har bibeholdt den specifikke forordning i den samlede finansforordning i forbindelse med en strid , som vi har bilagt p denne mde .
Vi mener , at det er bedre at beholde den i finansforordningen som lovgivningsinstrument .
Vi har indfrt begrebet finansieringsoversigt , alts source law , og vi har forsgt at omstte det til egentlig lovgivning .
Vi har understreget OLAF ' s uafhngighed .
Vi har forsgt at forbedre en tekst , som efter vores mening i det store og hele gik i den rigtige retning .
<P>
Det var de fem minutter , jeg havde som ordfrer . Nu vil jeg tale p egne vegne og p vegne af min politiske gruppe , som er de italienske radikale medlemmer .
Jeg vil tale om de stillede ndringsforslag . Hr. formand , De er rigtigt placeret til at kunne se , at der er noget mrkeligt i denne debat , hvor Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget har stillet 230 ndringsforslag , og hvor formanden for udvalget stiller ndringsforslag .
Selvflgelig p sin gruppes vegne . Forretningsordenen plgger hende at anfre hendes navn mod hendes eget udvalg , som jeg er medlem af .
De kan vel godt se , at det virker lidt mrkeligt .
Forestil Dem , fru Schreyer , at hvis De stiller et forslag , at Kommissionen vedtager det , og hr . Prodi dagen efter gr indsigelse over for Dem eller ndrer det forslag , der lige er blevet vedtaget i undret form af hans kollega .
Det virker dog lidt mrkeligt .
Der er tale om et udvalg , som allerede har behandlet mange af disse ndringsforslag og forkastet dem .
De dukker op igen i dets formands navn .
Det er Kramer mod Kramer .
Jeg erindrer , at en meget kendt fransk minister sagde , at en minister holder mund eller gr af .
<P>
Hr. formand , jeg ved ikke , hvad De ville gre i mit sted , hvis fru Fontaine stillede et ndringsforslag til en tekst til Nice-traktaten , som Parlamentet allerede havde vedtaget .
Hvad ville De gre ?
Som ordfrer stemmer jeg personligt imod , men som parlamentsmedlem synes jeg , at det giver stof til eftertanke .
Er vi garanter for en institution , eller kan vi ikke g imod den institution , vi reprsenterer ?
Jeg synes , at der er noget mrkeligt i det .
Som jeg allerede har sagt , har udvalget forkastet mange af disse ndringsforslag .
Jeg har sledes vret ndt til at sige , at jeg som ordfrer var imod .
Det er ubehageligt , fordi det gr mig utilpas .
Der er opnet enighed om andre ndringsforslag for at trkke dem tilbage fra udvalget , og de ligger nu p bordet igen .
Det er ogs ubehageligt , nr man ser , at et udvalg allerede havde gjort indvendinger .
Der kommer andre fra Revisionsretten .
Revisionsretten er imidlertid ikke et lovgivende organ . Vi kan godt lide Revisionsretten , men vi er trods alt ikke her for at sende telegrammer fra Luxembourg , men for at spille en rolle som lovgiver .
<P>
Jeg vil sledes understrege dette - og jeg har brugt mange minutter p at gre det - fordi der er noget , der halter , mens andre ndringsforslag er mere end hderlige . En gruppe med 233 medlemmer kunne have udskiftet nogle ndringsforslag med andre .
Nr jeg ser min formand stille ndringsforslag til min betnkning i sit eget navn og mod hendes udvalg , synes jeg , at man skal drage lre heraf .
Hvis man ikke er enig med sit udvalg , skal man drage konsekvensen heraf og mske - hvorfor ikke - overveje at frasige sig en rolle , hvis denne rolle ikke passer til den politiker , der vil varetage sit hverv fuldt ud og gr det , men sledes at han falder ud af rollen ( man kan ikke bde vre dommer og spiller ) .
<P>
Derfor vender jeg mig isr imod den rkke ndringsforslag , der har til forml at genindfre begrebet finansinspektr .
Vi er ikke her for at meddele decharge til Kommissionen .
Vi vil omhyggeligt srge for , at det system , som det hdervrdige vismandsudvalg indfrte , bliver et bredygtigt system , der fungerer og kan kontrolleres , og hvis det ikke fungerer , vil vi vre de frste til at fordmme det .
Systemet er imidlertid ivrksat , og Parlamentet har allerede godkendt det flere gange .
Jeg anbefaler derfor varmt at flge linjen i min betnkning og hr. van Hultens betnkning og forkaste dette forsg p et tilbageskridt , som ikke synes at indg i den debat , som begynder , og der vil endnu blive talt meget .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , for vi er for tiden ikke tilfredse med Rdets holdning , og vi meddeler i morgen efter afstemningen , hvis De tillader det , Parlamentets holdning .
Jeg sprger mig selv , om det ikke bliver ndvendigt at udstte den endelige afstemning , men vi afventer Kommissionen .
Det finder vi ud af i morgen .
<SPEAKER ID=168 NAME="Van Hulten">
Hr. formand , jeg taler p vegne af Budgetkontroludvalget og ogs p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe .
Heldigvis har de begge samme holdning til denne betnkning .
Jeg vil gerne begynde med at takke hr . Dell ' Alba for det fremragende samarbejde , vi har haft om finansforordningen , og alle de kolleger , som har samarbejdet med os i de forskellige grupper .
De fleste grupper udviste en stor vilje til kompromis .
Jeg vil isr gerne takke Den Liberale Gruppe , Gruppen De Grnne og Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa for deres aktive sttte i forbindelse med udarbejdelsen af en pakke af ndringsforslag , som var acceptable for flertallet i Budgetkontroludvalget .
<P>
Som min kollega hr . Dell ' Alba var jeg overrasket over , at de fleste ndringsforslag til denne betnkning blev stillet af formanden for Budgetkontroludvalget .
Jeg er enig med hr . Dell ' Alba i , at alle medlemmer naturligvis har ret til at stille ndringsforslag til en betnkning ogs p vegne af deres gruppe .
Men nr det glder en udvalgsformand , m man undre sig og sprge , om de blander deres roller sammen til skade for deres udvalgs omdmme .
<P>
De forslag , vi har liggende foran os her i dag , er de mest gennemgribende ndringer af Fllesskabets finansielle bestemmelser i 21 r .
For Budgetkontroludvalget er reformen af finanskontrollen ngleaspektet i dette forslag .
Kommissionen foreslr , at ex ante-ptegningen , der foretages af Finansinspektren , afskaffes , og at generaldirektoraterne i stedet bliver gjort fuldt ansvarlige for udgifterne i de programmer , der gennemfres i deres regi .
Dette er en af de vsentlige reformer , som Den Uafhngige Ekspertgruppe anbefalede i 1999 , da den offentliggjorde sine rapporter .
Den Uafhngige Ekspertgruppe konkluderede dengang , at hovedparten af de uregelmssigheder , som den fremhvede , hidrrte fra beslutninger , som finanskontrollen havde godkendt - ekspertgruppen udtalte ligeledes , at den formodede kvalitetsgaranti , som ptegningen skulle give , er en myte .
Den gav to strke argumenter for at ndre systemet : For det frste ville ex ante-kontrollen , hvad enten den er universel eller foretages p basis af stikprver , med stor sandsynlighed ikke vre nogen omkostningseffektiv proces .
Det arbejde , der lgges i at kontrollere alle transaktioner , er helt klart uforholdsmssigt stort , mens stikprver med stor sandsynlighed ikke vil have en tilstrkkelig afskrkkende effekt .
Det andet og grundlggende princip er , at enhver bevarelse af ex ante-kontrollen lber ind i en vsentlig indvendig om , at det de facto om ikke de jure flytter ansvaret for finansielle uregelmssigheder fra den person , der egentlig forvalter udgiften , til den , der godkender den .
Denne flytning af ansvar betyder rent faktisk , at ingen har det endelige ansvar .
<P>
Revisionsretten drftede ogs ndringer til finanskontrolordningen i sin udtalelse nr . 4 fra 1997 .
Med hensyn til afskaffelsen af ex ante-ptegningen konkluderede den med hensyn til en fuldstndig afskaffelse af kravet om forudgende godkendelse , at dette ikke ville vre mere acceptabelt , medmindre det blev erstattet af andre procedurer , der som minimum gav lignende garantier , og som ville involvere andre embedsmnd end finansinspektren .
Er kravet om denne kontrol blevet imdekommet ?
I det store og hele ja , i det mindste i henhold til rettens udtalelse nr . 2 fra i r , som kom med flgende kommentar til Kommissionens forslag : De bestemmelser , der styrer de finansielle aktrer og derved Fllesskabets interne kontrolsystems struktur , vil udgre et vsentligt skridt henimod imdekommelse af rettens henstillinger .
<P>
Alt taler for reform , s meget str klart , men det er ogs i en vis grad et spring ud i mrket , og det kan kun fungere , hvis en rkke betingelser er opfyldt . For det frste m de anvisningsberettigede holdes fuldt ansvarlige , og fejl m erkendes og hndteres , og ikke dkkes over .
<P>
( Formanden opfordrede taleren til at tale langsomt af hensyn til tolkene )
<P>
De samme tolke ngter at tolke til nederlandsk , nr jeg taler engelsk , men jeg skal da gerne efterkomme nsket .
<P>
For det andet m de disciplinre foranstaltninger styrkes .
Der har vret for lidt handling hidtil .
Et srligt udvalg om finansielle uregelmssigheder ville styrke disse foranstaltninger , og det vil ogs andre ndringsforslag , som vi har stillet .
For det tredje m de interne revisorers uafhngighed garanteres , og det samme m den faglige uafhngighed for dem , der udfrer intern revision i generaldirektoraterne .
Endelig m minimumsstandarder for finanskontrol flges .
Det fremgr af ndringsforslag 72 .
Hvis denne bestemmelse skal vre effektiv , m vi have en centralt placeret embedsmand under Generaldirektoratet for Budgettet , der kan faststte minimumsstandarder uden at underminere udgiftsgeneraldirektoraternes ansvar .
<P>
Vi vil vre ndt til at forhandle med Rdet om dette forslag .
Den eneste mde at gre dette effektivt p er at udstte afstemningen om forslaget til beslutning i henhold til vores forretningsorden .
Diskussionen af artikel 24 viste , at Rdet ikke tager den mindste notits af Parlamentets synspunkter , selv om formanden for Budgetudvalget er her i dag , og det er navnlig overraskende , nr det kommer fra det svenske formandskab .
<P>
En rkke nationale regeringer har i de seneste uger henvendt sig til mig for at bede os om at g videre til vores afstemning uden forsinkelse .
Den srgelige kendsgerning i dagens institutionelle struktur er , at Parlamentet , hvis det nsker at blive hrt , er ndt til at ty til usdvanlige taktikker .
Jeg sttter en hurtig reform , men i forbindelse med et sprgsml s vigtigt som dette - finansielle bestemmelser , der kan vre gldende for de nste 21 r - m vi ngte at lade Parlamentets legitime forventninger om at forhandle blive ignoreret af et arrogant Rd .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Tak , hr. van Hulten .
Jeg kan berolige Dem med , at De er blevet korrekt oversat til nederlandsk .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en glde at flge efter hr .
Dell ' Alba og navnlig hr. van Hulten . Selv om jeg ikke deler hans politiske aspirationer , anerkender jeg hans evner som en ung mand , der en dag formentlig vil fre EU til store hjdepunkter .
Jeg erkender ogs , at budgetdisciplin er baseret p visse principper : enhed , etrighed , balance , regningsenhed , bruttoopgrelse og specifikation .
Det eksterne budget br imidlertid ogs vre gennemsigtigt , for vores eksterne budget er konstant udsat for korruption .
Der er mange praktiske problemer , som vi m se p i det eksterne budget .
<P>
For det frste er udviklingssamarbejde bedre tjent med flerrige programmer end rlige programmer , men i EU er det ikke sdan .
Vi har et rligt program , som ikke fungerer konsekvent , nr det glder resultatml .
For det andet mles resultatmlene ikke , nr det glder de eksterne budgetter , s i sidste ende ved vi ikke , hvad skatteydernes penge er blevet brugt til .
Vi kan aldrig komme tilbage til Parlamentet og aflgge beretning om , hvad der er sket med vores skatteyderes penge .
For det tredje bliver midlerne p det eksterne budget s godt som aldrig brugt op , mens folk i nd lider under fattigdom , underernring , sult , sygdom , underudvikling og tab af muligheder for uddannelse og livskvalitet .
<P>
Og alligevel er det sdan , at vi i stedet for at tilbagelevere de penge , der i begyndelsen af budgetperioden forudses ikke at blive anvendt - og som derefter kunne returneres til medlemsstaterne , som kunne bruge disse penge mere effektivt - beholder disse penge i mere end tre r for derefter at overskride budgettet .
<P>
Jeg vil gerne vre stolt af det , vi gr .
Jeg nsker , at verden skal anerkende , at vi yder et betydeligt bidrag .
Jeg vil gerne have , at vores udviklingsbistandsprogram er det bedste i verden .
Vi har lang vej endnu , inden vi nr dette .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem for , at De gjorde opmrksom p , at ordfrerens taletid ikke m bruges til at ytre personlige meninger - og s endda p denne skarpe mde , som jo nsten er fornrmende !
Jeg vil gerne protestere mod , at jeg som parlamentsmedlem , hvilket jeg jo ogs er - jeg taler bagefter for gruppen - fr en slags taleforbud for en ytring og en mening om emnet , som jeg aldrig har lagt skjul p .
Jeg har ogs ret til p min gruppes vegne at underskrive ndringsforslag , som min gruppe sttter .
Jeg beder desuden om , at man er opmrksom p , at en ordfrer ogs skal bevare en vis neutralitet og reprsentere udvalgets mening .
<P>
Jeg taler her som parlamentsmedlem og ikke som formand , og jeg har heller ikke underskrevet som formand nogen steder .
Jeg beder om , at man holder det ude fra hinanden og ikke blander arbejdet sammen p denne mde .
Vi har faktisk et ganske godt klima i udvalget .
Jeg er lidt rystet over fremgangsmden her i aften !
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EL" NAME="Averoff">
Hr. formand , jeg vil forsge at ndre lidt p den stemning , der hersker , og vre en smule mere positiv .
Jeg vil frst rose alle , der har vret med til at udarbejde denne vigtige betnkning .
En presserende , tidskrvende og vanskelig betnkning p grund af dens strrelse og de mange specielle emner .
<P>
Resultatet af de ndringsforslag , vi skal stemme om i morgen , er efter min opfattelse et afbalanceret kompromis af mange synspunkter , og jeg synes , det er en vsentlig forbedring af det oprindelige forslag .
Dels har den de grundlggende prioriteringer med , som Europa-Parlamentet har formuleret , dels indeholder den mange af Revisionsrettens bemrkninger og forslag .
Samtidig er den enig i , at Europa-Kommissionen er ndt til at vre fleksibel under gennemfrelsen af budgettet , isr med dets nye udformning baseret p aktiviteter .
Der foresls forbedringer , som vedrrer udgifter , der skal ptages , og nyttige og ndvendige suppleringer - og simplificeringer - som skal gre bestemmelserne i den nye forordning klare og gennemsigtige , og endelig styrker den de finansielle faktorers pligt til at st til ansvar , uden at det gr ud over deres uafhngighed og autonomi .
Jeg mener , at de tilfjelser , der foresls , gr i den rigtige retning og er med til at ge de finansielle bestemmelsers effektivitet , uden at dette dog overfldiggr flere forbedringer .
<P>
Jeg skal ikke udbrede mig yderligere om dette , men inden jeg slutter mit indlg , vil jeg ogs gerne fremhve et eksempel p den inkonsekvens , der desvrre er .
Selv om Europa-Parlamentet udgr den ene af budgetmyndighedens to dele , er dets kompetence , hvad finansforordningen angr , desvrre ikke af tilsvarende omfang og er i bund og grund begrnset til et samrd med Rdet .
Jeg mener , vi har pligt til , med anvendelse af de midler , vi har til rdighed , at insistere p virkelig at blive hrt og p , at der bliver en gte konsensus-dialog mellem ligestillede parter som led i et samrd med Kommissionen og Rdet .
<P>
Af disse rsager er jeg enig i , at Parlamentet i morgen kun br vedtage ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , at skulle omarbejde finansforordningen er ndvendigvis en tung proces .
Denne forordning drejer sig jo ikke kun om budgetrammen , men ogs om regnskabsaflggelse og -kontrol og om de vigtigste budgetaktrers pligter og ansvar .
Alle disse aspekter behandles i samme artikel i traktaten , der foreskriver samme procedurer anvendt i alle tilflde , men det indebrer ikke , at de ndvendigvis skal behandles i de samme forordninger .
Det forhold , at dens vedtagelse krver enstemmighed i Rdet , gr en ndring af den endnu vanskeligere .
Denne proces har mske af disse rsager stet p lige fra juli 1996 , hvor Kommissionen fremlagde sit frste omarbejdningsforslag , og alting tyder p , at endnu en etape venter forude .
<P>
Opgaven med at genskabe sammenhngen i en tekst , der er blevet til et morads af spredte regler og bestemmelser , fremstr sledes som det vigtigste i den nuvrende omarbejdningsvelse .
I forbindelse med budgetrammen hverken kan eller br vi ignorere de relevante sektorbestemmelser , isr dem , der glder for landbrugsudgifterne , strukturfondene , forskning og udvikling samt aktioner i forhold til tredjelande , og vi m heller ikke se bort fra den vigtige interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin .
Da det i denne sag hverken er politisk eller juridisk acceptabelt at vende op og ned p eksisterende regler og aftaler gennem vedtagelse af bestemmelser , der gr imod dem i finansforordningen , m sektorbestemmelsernes specifikke regler begrnses til det strengt ndvendige og vre helt i overensstemmelse med finansforordningen .
Den interinstitutionelle aftale m ligeledes bringes i overensstemmelse med finansforordningen , og det m overvejes , hvorledes forordningen kan omfattes af en kommende revision af denne aftale .
<P>
Det andet store sprgsml vedrrer Fllesskabets budgetsystem , der bygger p forpligtelser og betalinger samt ndvendige frister for disses gennemfrelse .
Det nuvrende system indeholder velkendte svagheder og problemer , men det er langt fra sikkert , at de fornyelser , som Kommissionen foreslr ( og endnu mindre dem , der foresls af andre institutioner ) vil betyde en forbedring af situationen .
Dette punkt m virkelig underkastes grundigere overvejelser efter en nje og fuldstndig vurdering af , hvordan det nuvrende system virker .
Vi hber bestemt , at Kommissionen tager dette med i sine fremtidige forslag .
<P>
Et andet meget vigtigt punkt er de forsinkede betalinger .
De europiske institutioner har efter forslag fra Kommissionen for nylig vedtaget et direktiv , der plgger svel offentlige som private instanser strenge bder , hvis de ikke gennemfrer betalingerne senest inden 30 dage .
Hvordan kan de europiske institutioner s ville undsl sig de regler , som de har vedtaget for alle de andre institutioner , private og offentlige ?
I denne forbindelse vil vi gerne sige , at Kommissionens meddelelse om denne sag ikke er tilfredsstillende .
Det eneste , der duer er Kommissionens forpligtelse til at anvende disse regler , som den foreskriver andre , eksemplarisk p sig selv .
P samme mde er det for os socialdemokrater en ressag at f Europa-Parlamentets politiske grupper til uden noget forbehold at flge de procedurer , som vi her vedtager for Fllesskabets udgifter i de andre institutioner .
Vi vil lgge godt mrke til , hvordan hver enkelt forholder sig i denne sag ved afstemningen i morgen .
<P>
Endelig kan vi konstatere , at Rdet ikke svarer p vores gentagne invitationer til sammen med os at diskutere de ndringer , der br gennemfres i finansforordningen .
Det ville vre absurd og uacceptabelt , at Europa-Parlamentet , som vedtagelsen af budgettet i sidste instans afhnger af , ikke fik nogen mulighed for at pvirke udformningen af de regler , der skal glde for netop denne forordning .
I s fald har vi ikke andet at gre end at udskyde Parlamentets endelige stillingtagen .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at lyknske de to ordfrere , Gianfranco Dell ' Alba og Michiel van Hulten , som har udfrt et fremragende arbejde , og udtrykke mit hb om , at dette arbejde m blive viderefrt i den samarbejdets nd , som har kendetegnet det indtil nu .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , til at starte med takker jeg ordfrer Gianfranco Dell ' Alba for en fremragende betnkning .
Dens udarbejdelse , analysen af ndringsforslagene og fremlggelsen af kompromiser har vret et kmpe arbejde .
I den henseende har denne betnkning og dens forberedelse vret i en klasse for sig .
Samtidig takker jeg Michiel van Hulten for et srdeles godt samarbejde .
Reformeringen af regnskabsforordningen er et vigtigt skridt til modernisering af Kommissionen og hele EU ' s forvaltning .
Dens vigtigste forml er at forbedre forvaltningens effektivitet , klarlgge det personlige ansvar og accelerere pengetransaktionerne .
EU ' s rygte som betaler af regninger er dystert , for betalingerne forsinkes i meget lngere tid , end det i erhvervslivets og medlemsstaternes betalingsbetingelser er acceptabelt .
<P>
Den vigtigste grund til reformen er imidlertid behovet for klarlggelse af det personlige ansvar og regnskabspligten .
Dette kan kun realiseres ved , at bde det forvaltningsmssige og konomiske ansvar klart forbindes til samme personer , som man gr i dag .
Reformeringen af regnskabsforordningen er ndvendig for en effektivisering af forvaltningen .
Den bner mulighed for udvikling af en resultatsansvarlig forvaltning og budgettering p basis af aktiviteterne .
Herved kan arbejdet p kontorer og i institutioner bedre styres efter mlstninger og p basis af resultater og ikke ved hjlp af kontrol og detaljerede bestemmelser .
Bureaukratiet formindskes , og samtidig fr kontorerne mulighed for selv at forbedre deres arbejdsmetoder .
Samtidig vokser eget ansvar for eget arbejde .
Gennemfrelsen af reformen krver imidlertid en fornyelse af personalereglementet , hvilket for sin del forudstter et godt samarbejde bl.a. med de faglige organisationer .
ndringen er alligevel helt uundvrlig .
<P>
Til sidst vil jeg fremlgge et par detaljer , som efter min gruppes synspunkt er vigtige .
Anvendelse af de bevilgede bevillinger skal have et loft p tre r , hvorefter den ubenyttede del inddrages .
Overfring af bevillinger til efterflgende r er et vigtigt , fleksibelt instrument for budgetpolitikken .
Vores udgangspunkt er , at vi sttter ordfrerens forslag .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , den nuvrende finansforordning er forldet .
Den opfylder ikke lngere kravene til moderne finansforvaltning .
Kommissionen har fremsat et forslag til en ny finansforordning , som er baseret p principperne om decentralt ansvar og gennemsigtighed .
De to ordfrere , hr . Dell ' Alba og hr. van Hulten , har gennemarbejdet dette forslag i Budgetudvalget og i Budgetkontroludvalget og foreslet ndringer .
Det skal de have ros og anerkendelse for !
<P>
Alligevel er der for min gruppe stadig nogle punkter , som er uafklarede .
For det frste konstaterede Kommissionens seneste bedrageribekmpelsesrapport 2000 en voldsom stigning i tilfldene af svig og uregelmssigheder i forhold til det foregende r .
Godt 2 milliarder euro gik tabt .
Erfaringen viser , at man i bedste fald kan hente 15-20 % af tabene hjem igen .
Er det i en sdan situation fornuftigt at afskaffe forebyggende ex ante-kontroller udfrt af en uafhngig revision ?
Vi nsker ikke at vende tilbage til skematiske centraliserede forudgende kontroller , som fratog ansvar og foregglede en falsk sikkerhed .
Tvrtimod skal uafhngige finansinspektrer fremover p grundlag af effektive risikoanalyser og stikprver decentralt bidrage til , at skatteydernes penge ikke p forhnd bliver givet uretmssigt ud .
<P>
Med mere ansvar p alle niveauer skal de finansielle aktrer for det andet fremover kunne drages til ansvar , hvis de uagtsomt eller forstligt overtrder de finansielle regler .
Vores forslag skal her skabe en retfrdig procedure ved hjlp af et uafhngigt organ for alle institutioner .
<P>
Apropos uafhngighed . Vi konstaterer med undren , at Kommissionen i sit forslag til den nye finansforordning uden videre har frataget de interne revisorer deres selvstndige sgsmlsret , som er forankret i den nuvrende finansforordning .
Det nsker vi at genetablere med et forslag .
<P>
Det sidste punkt er Det Rdgivende Udvalg for Indkb og Kontrakter .
Det er det rdgivende organ , som skal inddrages fr tildeling af ordrer .
Parlamentet vedtog p sidste mde i Strasbourg en reform af denne procedure .
Jeg tror , vi gr os selv utrovrdige , hvis vi nu 14 dage senere krver , at dette udvalg skal afskaffes .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Doorn">
Hr. formand , ogs jeg har lst Kommissionens beretning om bekmpelse af svig , som blev offentliggjort for nylig .
Skattepenge p 2 milliarder euro er forsvundet i 2000 som flge af svig og unjagtigheder .
Det er et overordentlig foruroligende fnomen .
Europa har i forvejen et drligt omdmme p dette omrde , og alle sejl m sttes til for at bekmpe dette fnomen .
<P>
Vi taler her i aften om revisionen af finansforordningen .
P den baggrund vil jeg fremstte et par bemrkninger .
Det vil ikke overraske Dem , at ogs jeg er tilhnger af effektiv og moderne kontrol .
Kommissionen og ordfrerne vil helt af med den centraliserede uafhngige kontrol forinden .
I stedet skal der komme en decentraliseret kontrol bagefter .
Ved en tidligere lejlighed drftede vi dette .
Jeg gjorde dengang opmrksom p , at indfrelse af en uafhngig revision bagefter er udmrket , men den m ikke ske p bekostning af muligheden for en uafhngig kontrol forinden .
Hvis vi indfrer dette over hele linjen , er jeg bange for , at vi her vil g fra en dejlig drm til et mareridt .
<P>
Jeg gr dog ind for et system , hvor uafhngig revision bagefter er reglen .
Muligheden for uafhngig kontrol forinden skal fortsat eksistere .
Der kan tnkes temmelig mange situationer , hvor en systematisk kontrol eller forudgende stikprvekontrol er ndvendig , nr der er konstateret uregelmssigheder .
Hvis vi nu fjerner denne mulighed fra finansforordningen , giver vi slip p et vigtigt vben i bekmpelsen af svig , og det ville vre uansvarligt p et tidspunkt , hvor der endnu ikke er gjort nogen som helst erfaring med decentraliseret kontrol bagefter .
Jeg appellerer derfor indtrngende til mine kolleger om at sttte vores ndringsforslag herom med henblik p af forhindre afskaffelsen af den forudgende kontrol .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Tak , hr. formand , for Deres betnksomhed og skarpsindighed ved at opdage , at jeg var til stede i salen .
<P>
Jeg vil gerne minde den kre ordfrer , hr . Dell ' Alba , om , at over de altid tilladte meningsforskelle str parlamentshfligheden og medlemmernes individuelle ret til at udfre deres arbejde , som omfatter fremlggelse af ndringsforslag , hvis de finder det ndvendigt .
<P>
Under alle omstndigheder , mine damer og herrer , fru kommissr , fru rdsformand , er det min opfattelse , at vi m lyknske os selv , frst og fremmest fordi vi str over for det frste forslag til meget vidtrkkende bestemmelser om Unionens finansielle regulering , som lber parallelt med den administrative reform af forvaltningsprocedurer og menneskelige ressourcer , og som br vre ufravigelige politiske ml for Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Det blev efter min mening ganske korrekt forkastet at korrigere fejlene i de bestemmelser , der indtil dato er blevet anvendt , for i stedet at indfre en ny forvaltningskultur vedrrende kontrol og effektivitet af udgifterne i sgningen efter det flles ml om bedre og mere gennemskuelig forvaltning af de offentlige penge .
Men reglerne om beslutning p dette omrde understreger eksistensen af et minimum af politisk logik .
Derfor br vi lyknske os med den strategi , som ordfreren foreslr , nemlig at stemme om de ndringsforslag , der afspejler et godt stykke arbejde og udgr et godt udgangspunkt for drftelsen af de mere flsomme punkter i forslaget , og at tvinge Rdet til at tage hensyn til Europa-Parlamentets mening , nr Kommissionen fremlgger det ndrede forslag .
<P>
Med udgangspunkt i den nskede og mulige interinstitutionelle dialog m vi forsge at forhandle os frem til en finansforordning med langvarig virkning , som p vsentlig vis indeholder alle Parlamentets gentagne prioriteringer p dette omrde .
Og p grund af denne langvarige virkning kan visse meget kontroversielle aspekter , f.eks. afskaffelse af ex ante-kontrollen , muligvis lede vores opmrksomhed vk fra andre fejl med langvarige flger .
Jeg henviser her til regulering af de offentlige markeder og tilskuddene .
Den nuvrende situation er ikke blot drlig , den er kaotisk .
I de seneste r har det ikke vret muligt at harmonisere den hjst forskelligartede situation , som kan opst ved indgelse af aftaler .
<P>
Med hensyn til den information , som Parlamentet skal have med henblik p decharge - og jeg beder om velvilje , hr. formand - finder jeg Kommissionens holdning konsekvent , nr den accepterer at indfre grundlggende elementer fra den interinstitutionelle rammeaftale om anvendelse af traktatens artikel 206 .
Jeg mener , at det er og skal vre muligt i fremtiden at n til enighed om en tekst , som sikrer de ufravigelige principper for Parlamentet , nemlig menneskerettigheder , grundlggende frihedsrettigheder og ingen indgriben i verserende sager .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , for en organisation med udgifter p over 92 milliarder euro er finansforordningen nsten det vigtigste retsgrundlag for at sikre en omhyggelig omgang med de europiske midler og s vidt muligt udelukke misbrug .
Det er mere ndvendigt end nogensinde at understrege dette aspekt , for Kommissionen meddelte os selv for to uger siden , at det belb , som i 2000 gik tabt p grund af svig og uregelmssigheder , er p hele 2.028 millioner euro .
P den mde kan man virkelig ikke skabe en stat i Europa !
Der m alts gres noget .
Sprgsmlet er kun , hvordan Kommissionen vil skabe bedring p dette punkt .
<P>
Den vil i forbindelse med reformprogrammet afskaffe den uafhngige finansinspektr , alts den institution , som efter al erfaring har haft strst succes med at bekmpe svig - lad mig blot nvne Flchard-sagen .
Det svarer nogenlunde til , at antallet af indbrud i et boligomrde fordobles , hvorefter politiet beslutter at afskaffe alle vagthundene .
Parlamentet har i vrigt flere gange besluttet at bevare en uafhngig decentral finanskontrol , senest den 4. april 2001 i den forelbige betnkning om dechargen 1998 .
Desuden er finansinspektren forankret i traktaten .
En internal auditor er ikke en finansinspektr i nye klder , men en snydepakke , som i hvert fald ikke er acceptabel for min gruppe .
<P>
En ndvendig pendant til en uafhngig revision er en klar fordeling af ansvar og hftelse ved forstlig overtrdelse eller uagtsom embedsfrelse fra embedsmnd , sdan som det i vrigt findes i alle nationale retsordener i de femten medlemslande .
Kommissionens reformbestrbelser forekommer mig snarere at ville fre til , at det finansielle ansvar skubbes frem og tilbage som p en rangerbanegrd , indtil ingen lngere ved , hvilket spor det str p .
<P>
Entydighed , gennemsigtighed og forstelighed i gennemfrelsen af budgettet er de principper , som br glde for finansforordningen .
Kun p den mde sikrer vi os borgernes accept !
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten">
Hr. formand , eftersom Rdet er til stede her i dag , s jeg gerne , at De bad rdsformanden om at kommentere de bemrkninger , som forskellige medlemmer er fremkommet med .
<SPEAKER ID=180 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , den 26. juli sidste r foreslog Kommissionen en grundlggende revision af den finansbibel , som finansforordningen jo er , med grundlggende bestemmelser for den samlede finansielle forvaltning .
I dag har vi lejlighed til at debattere Parlamentets ndringsforslag og betnkninger .
Jeg vil frst give udtryk for min tak til og min beundring for to herrer , nemlig ordfreren for Budgetudvalget , hr . Dell ' Alba , og ordfreren for Budgetkontroludvalget , hr. van Hulten .
De har p virkelig meget kort tid afleveret et meget omfattende arbejde , og det skal de have min beundring og tak for .
Jeg vil naturligvis ogs takke for det intensive og prcise arbejde i udvalgene .
<P>
Vi har nu ud over betnkningerne fra ordfrerne ogs Revisionsrettens rapport , som blev offentliggjort allerede i marts , og vi har udkastet til Rdets anbefaling .
Jeg vil isr fremhve , hvor vrdifuldt det er , at Parlamentet sttter den knappe tidsplan , denne ambitise tidsplan , nemlig s vidt muligt at have en ny finansforordning p plads allerede i 2002 , og takket vre Deres arbejde er vi rigtig godt med i tidsplanen .
<P>
Hele proceduren her er ikke let , som det er blevet nvnt .
I Rdet krves der enstemmighed , og for Parlamentet indbefatter den formelle procedure kun en simpel hring .
Kommissionen forstr , at Parlamentet nsker at udforme denne procedure p en sdan mde , at Parlamentets ndringsforslag ogs vil vre at finde i det endelige resultat .
<P>
De kender det forslag , som Kommissionen stillede til regeringskonferencen i Nice .
Kommissionen har endnu ikke nogen formel holdning til Parlamentets ndringsforslag , da der endnu ikke foreligger nogen formel udtalelse fra Parlamentet , men jeg vil allerede i aften tilkendegive min positive vurdering af en rkke ndringsforslag .
Resultaterne af konsultationerne med Rdet , Europa-Parlamentet og Revisionsretten viser p mange omrder en hj grad af overensstemmelse .
P andre omrder er der stadig behov for afklaring og tilpasning om principielle sprgsml eller tekniske detaljer .
<P>
Frst vil jeg gerne endnu en gang komme ind p nogle grundlggende principper .
Den nuvrende finansforordning stammer som allerede nvnt fra 1977 , og i jeblikket har vi egentlig mere et kludetppe end et sammenhngende koncept af finans- og budgetbestemmelser .
Forslaget indeholder derfor en grundlggende forenkling og omstrukturering .
Alle principper og vsentlige bestemmelser for finansforvaltningen skal sammenfattes i et enkelt retsinstrument .
Derfor er jeg ogs tilbageholdende over for forskellige ndringsforslag , som mere gr i retning af at genindfre specielle elementer .
<P>
Detaljerede og tekniske bestemmelser skal have deres plads i den gennemfrelsesforordning , som Kommissionen skal vedtage .
Kommissionens forslag indeholder to dele , for lige at friske det op .
For det frste de bestemmelser , som sigter mod at stramme op p reglerne og procedurerne for budgetgennemfrelsen og dechargen og ajourfre dem , og for det andet de bestemmelser , som reformerer finansforvaltningen og budgetstrukturen og dermed netop ogs de finansielle aktrers roller .
<P>
I den frste del opstilles der mere rationelle regler for nsten alle de omrder , som er omfattet af den nuvrende finansforordning .
Principperne om etrighed og enhed skal hndteres mere striks .
Der skal kun findes opdelte bevillinger , hvilket betyder , at der for samtlige udgifter kun skal forekomme forpligtelses- og betalingsbevillinger , og Kommissionen er meget glad for , at Parlamentet sttter denne position og denne nyskabelse .
Det vil forenkle proceduren for fremfrsel af midler til nste regnskabsr .
<P>
S et vigtigt punkt .
Negative udgifter og indtgter skal udg .
De negative udgifter p landbrugsomrdet skal behandles som formlsbestemte indtgter i henhold til de regler , der glder for dette omrde .
Her p dette punkt kan vi ikke flge Parlamentet ndringsforslag , som indebrer , at sdanne negative udgifter p landbrugsomrdet betragtes som generelle vrige indtgter , for dette vil medfre noget meget alvorligt , nemlig at landbrugsudgifterne skulle skres ned i forhold til det finansielle overslag .
<P>
Iflge den interinstitutionelle aftale skal de udgifter , som finansieres af formlsbestemte indtgter , ikke modregnes i de finansielle overslag .


<P>
Det er en af de vsentlige rsager til , at vi siger , at disse landbrugsindtgter netop skal betragtes som formlsbestemte indtgter .
Hvis det ikke er tilfldet , betyder det , at man m nedskre landbrugsudgifterne i forhold til i dag , og det br forhindres . Der br ikke ske en kynisk nedskring af landbrugsudgifterne via finansforordningen .
<P>
Et af de vigtige ml i den nye version er , at midler , som er afsat til bistand , hurtigere skal kunne omsttes til konkrete projekter .
For at opn en strengere udfrelse foresls det derfor , at globale middelbindinger skal afvikles inden den 31. december i budgetret n + 1 , med undtagelse af gennemfrelse af finansielle konventioner i forbindelse med udenrigspolitikken .
<P>
Den nye version gennemfrer EU ' s direktiver om udlicitering af offentlige ordrer i finansforordningen .
For at bekmpe uregelmssigheder , svig og korruption kan ansgere eller bydere , som beviseligt har handlet p denne forkerte mde , udelukkes fra ordretildelingen , det er et vsentligt punkt .
<P>
Hvad angr bistand , er fundamentale principper , som at der skal foreligge et retsgrundlag , jo formuleret gennemsigtigt .

Iflge forslaget skal det desuden vre muligt at administrere al bistand , som gr til tredjelande , decentralt .
Ogs dette er et aspekt , som Budgetudvalget ofte har nvnt med henblik p at ge effektiviteten .

<P>
I anden del foresls der et solidt system for en resultat- og prstationsorienteret finansforvaltning .
Dette system har to nglekomponenter , for det frste et get ansvar for dem , som administrerer midlerne , og for det andet at inddrage kontrollerne i forlbet under forvaltningen af midlerne Jeg kan kun sttte hr. van Hultens udtalelser .
Det drejer sig jo netop om at kunne placere ansvaret .
I dag har vi den situation , at de enkelte generaldirektorater , som administrerer midlerne , gemmer sig bag den centraliserede revision , og det er netop det , der skal afskaffes .
Ansvaret skal kunne placeres for alle dem , som skal omgs penge .
S kan man netop ikke gemme sig lngere . Det er et vsentligt punkt .
<P>
Fru Theato , De har netop som argument for Deres ndringsforslag - som Kommissionen ikke er glad for , fordi de ville ophve hele systemet igen - anfrt , at den seneste bedrageribekmpelsesrapport nu skulle bevise , hvor vigtig ex ante-kontrollen er . Der valgte De prcis det forkerte eksempel !
Det m jeg sige ligeud , fordi statistikken i denne rapport er statistikken fra finansinspektrerne i medlemsstaterne . Det betyder , at det er statistikken over de tilflde , der bliver anmeldt , f.eks. inden for toldomrdet .
Inden for toldomrdet findes ex ante-kontrollerne slet ikke . Eller inden for landbrugspolitikken , her sker ex ante-kontrollen kun via committments .
Betalingerne kontrolleres ikke af den centraliserede ex ante-kontrol her i Bruxelles , men af udbetalingsstederne i medlemsstaterne . Det forholder sig p samme mde med struktursttten .
Sprgsmlet om , hvorvidt man vil centralisere ex ante-kontrollen yderligere eller ej , og statistikkerne fra medlemsstaterne har ganske enkelt ikke noget med hinanden at gre , fordi ex ante-kontrollen ikke er placeret dr , men sker i medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil gerne komme kort ind p nogle bemrkninger om opdelingen af finansforordningen , som faldt i diskussionen fr . Vi foreslr jo i henhold til activity based budgeting at afskaffe opdelingen i A og B .
Det skal naturligvis ikke reducere gennemsigtigheden , det skal faktisk ge den . Det bliver jo ikke sdan i fremtiden , at personalemidlerne eller de administrative midler s ikke mere bliver opfrt srskilt .
Naturligvis vil de fortsat have deres ekstra budgetpost , som vedtaget af Parlamentet sammen med Rdet .
Det vil bare ikke lngere vre en global del , som er sammenfattet i budgettet , det vil blive henfrt til de enkelte politikomrder . Og det ger jo alt i alt gennemsigtigheden .
<P>
De flgende punkter er sammenfaldende med Kommissionens standpunkt .
Jeg refererer nu til ordfrerens ndringsforslag vedrrende aktrernes rolle , finansforordningens fortrinsstilling over sektorale ordninger eller bestemmelser , definitionen af middelbinding og eksternalisering . Jeg vil ogs specielt bifalde ndringsforslag 44 om definition af finansieringsoversigten og den funktion , den har .
Jeg tror , det er en meget vigtig prcisering , ligesom ndringsforslagene i det hele taget indeholder flere prciseringer , som Kommissionen er meget glad for , fordi de efter min mening bidrager vsentligt til den anvendelighed og retsklarhed , som skal skabes med finansforordningen .
<P>
Jeg har allerede nvnt , at vi ikke kan flge ndringsforslagene om de negative indtgter og udgifter .
Lad mig komme med en tilfjelse til dette punkt .
Om indtgterne fra toldomrdet foreslr De i ndringsforslagene , at den del af forvaltningsmidlerne , som kan indeholdes i medlemsstaterne , opfres som udgift i budgettet . Det ville s vre en udgift i udgiftsomrde 5 , og det ville skabe helt nye problemer i denne kategori , selv om det jo er midler , som overhovedet ikke flyder gennem Kommissionens budget .
Men jeg tror , at man vil kunne n hinanden p disse punkter .
<P>
Jeg tror ikke , det er hensigtsmssigt at kommentere alle de forskellige ndringsforslag p nuvrende tidspunkt , for det ville strkke sig til langt over midnat .




<P>
Lad mig slutte med at konstatere , at Europa-Parlamentet i frste omgang vil udstte den formelle afstemning om beslutningen .
Jeg vil gerne gentage , at jeg forstr og sttter , at Europa-Parlamentet vil give sin position i forhandlingerne vgt .
Derfor vil jeg i KOFIN-Rdet i nste uge , den 5. juni , bede Revisionsretten og Kommissionen om , at vi i en quadrilog - et nyt ord - kan afstemme den videre procedure og isr ogs tale om indholdet .
Dette mde skulle s finde sted s hurtigt som muligt .
Jeg hber , at denne procedure vil gre det muligt for Europa-Parlamentet at vedtage sin formelle udtalelse tidligt .
Kommissionen vil gerne stille sit reviderede forslag i september i lyset af den videre udvikling og forhbentlig den videre enighed .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr , for at have skabt en quadrilog for os .
<P>
Forretningsordenens artikel 121 , litra 5 , giver Rdet mulighed for at f ordet , hvis det nsker det .
nsker De det ?
De har ordet .
<SPEAKER ID=182 NAME="Barklund Larsson">
Hr. formand , det er en uventet , men meget gldelig re at f lov til at tale til Dem her i aften .
<P>
Jeg har lyttet med stor tilfredshed til det , der er blevet sagt .
Jeg m skuffe Dem , for s vidt som jeg ikke kan kommentere substansen i de fremfrte synspunkter . Det skyldes , at Rdet endnu ikke har taget stilling .
Det vil ske p KOFIN-Rdets mde i nste uge .
<P>
Jeg er helt overbevist om , at s snart Parlamentet har truffet sin beslutning , vil Rdet gennemg det meget nje .
<P>
Sknt jeg ikke kan kommentere substansen , vover jeg alligevel at driste mig til at henvise til noget , som Rdet tidligere har sagt , nemlig at vi er meget ivrige efter at f truffet en beslutning om den nye finansforordning hurtigst muligt .
Forhbentlig kan Parlamentet trffe en afgrelse i morgen , s Kommissionen kan arbejde videre med det reviderede forslag .
Vi skulle s kunne f det i september , og forhbentlig vil vi s hurtigst muligt derefter kunne trffe en beslutning om den endelige forordning .
<P>
Jeg har naturligvis ogs noteret mig , hvad Michaele Schreyer sagde , at hun vil tage op p KOFIN-Rdets mde , og jeg ser frem til denne diskussion .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Vi takker Rdet .
<P>
Hr . Dell ' Alba nsker ordet .
P dette stadium af debatten er det ndvendigvis kun i forbindelse med et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=184 NAME="Dell'Alba">
ordfrer . ( FR ) Hr. formand , klokken er 23.20. Jeg har taget ordet for at prcisere noget for fru Schreyer .
Jeg takker hende meget for det , hun har sagt , ogs for kritikken af vores betnkning , som for vrigt til en vis grad berettiger , at vi gerne vil bibeholde denne strategi .
Nr De taler om negative udgifter og indtgter , kritiserer De vores forslag for , at vores ndringsforslag vil skabe en form for generaliseret indtgt , men jeg tror , at De tager fejl .
<P>
Vi har med denne id om remrkede indtgter nsket at bevare et gammelt princip om p den ene side et enhedsprincip og p den anden side en udligningsordning , der netop bevirker , at man undgr overskridelser i forbindelse med de finansielle overslag .
Jeg takker formandskabet for Rdet mange gange .
<P>
Jeg undskylder , at jeg i begyndelsen af mit indlg til forretningsordenen sagde , at Rdet ikke var til stede , fordi det ikke var reprsenteret p ministerniveau . Det er vigtigt , at De tog ordet .
Tillad mig at sige , at hr. van Hulten allerede har beskrevet vores tanke nrmere , og jeg taler ud fra hans synspunkt .
De har sagt , at De forventer , at vi giver Dem vores holdning i morgen , men det er netop , hvad vi ikke vil gre , vi afventer et konkret skridt fra Rdet , som kommissren har nsket for derefter at informere , det er den eneste mde , vi kan forhandle lidt med Rdet p ved hjlp af den procedure , vi regner med at flge i morgen .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten">
Hr. formand , Rdet bliver ofte bedt om at gribe ind under debatterne i Parlamentet .
Det gr det sjldent , og jeg vil gerne takke Rdet for at have grebet ind ved denne lejlighed .
Jeg trkker min kommentar om Rdets arrogance tilbage og hber , at dette er begyndelsen til en frugtbar drftelse .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , kre kollega .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11 .
<CHAPTER ID=12>
Obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0141 / 2001 ) af Hedkvist Petersen for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 91 / 671 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrrende obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler i kretjer p under 3,5 tons ( KOM ( 2000 ) 815 - C5-0684 / 2000 - 2000 / 0315 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=188 NAME="Hedkvist Petersen">
Hr. formand , i denne meget sene stund skal jeg som ordfrer sige nogle ord om denne betnkning .
For det frste vil jeg takke alle kolleger for et godt samarbejde i udvalget .
Jeg vil ogs takke Kommissionen for et godt forslag til direktiv om sikkerhedsseler og fastspnding af brn i kretjer .
<P>
Det er et vigtigt sprgsml .
Jeg vil endnu en gang gentage , at utroligt mange mennesker hvert r dr i trafikken i EU ' s medlemsstater .
Det drejer sig om ca . 42.000 rligt .
Vi ville aldrig acceptere s hje ddstal inden for nogen anden transportform . Derfor skal vi vedtage foranstaltninger .
En sdan foranstaltning er det forslag , som Kommissionen nu fremstter .
Vi skal ogs huske p , at brn kvstes meget alvorligt p vejene .
Den almindeligste ddsrsag blandt brn og unge er trafikdden .
<P>
Man kan s stille sprgsmlet : Skal EU lovgive om sikkerhedsseler og brns sikkerhed i biler ?
Mit svar er ja .
Jeg finder det utroligt vigtigt .
For det frste findes der et retsgrundlag i traktaten .
For det andet har der tidligere vret en lov , et direktiv , som nu skal skrpes , fordi der er brug for det .
<P>
Vi ved , at sikkerhedsselen redder liv .
Det glder specielt for brn .
Ulykkesforskningen viser , at risikoen for alvorlige skader er syv gange strre for brn , der ikke bruger fastholdelsesanordninger , end for brn , som bruger sdanne .
Derfor er der et behov for at bruge et sdant udstyr .
<P>
Desuden er dagens trafik i Europa i meget hj grad grnseoverskridende .
Mennesker krer i privatbiler , men ogs i erhvervsmssig henseende .
Bde privatbilismen og erhvervstrafikken bliver stadigt mere grnseoverskridende .
Det har vi senest set i en rapport i dag . Vi har ogs kraftigt stigende turiststrmme , sledes at der er behov for flles regler for grundlggende sikkerhedsforanstaltninger p vejene .
Det er alts vigtigt , at vi har et hjt sikkerhedsniveau i alle EU-lande , s vi ved , hvilke regler , der er gldende for privatbilister og erhvervschauffrer svel som for bilfabrikanterne .
Det er vigtigt for dem at have flles sikkerhedskrav , s reglerne bliver tydelige .
Samtidig er det ogs vigtigt for forbrugerne , at sikkerhedsanordningerne bliver billigere , hvilket vil vre tilfldet , hvis der bliver flles regler .
<P>
Kommissionens forslag er en skrpelse af et tidligere direktiv , der betyder , at samtlige passagerer i kretjer , der er udstyret med sikkerhedsseler , skal anvende disse , at alle brn skal spndes fast i godkendte autostole , at undtagelsesbestemmelserne forsvinder , at brn under tre r ikke m kre i en bil uden en hensigtsmssig autostol bortset fra i hyrevogne , og at brugen af bagudvendte autostole forbydes , hvis ikke bilens airbag er deaktiveret .
<P>
Det er alle sammen gode forlag .
Udvalgets medlemmer er enige om , at man ogs vil fremfre det som Parlamentets forslag .
Vi har imidlertid seks ndringsforslag .
I korthed betyder det frste ndringsforslag , at Kommissionen sammen med medlemsstaterne og trafiksikkerhedsorganisationer skal fremme en informationskampagne .
I det andet foreslr vi , at det er barnets lngde , der skal vre afgrende for , hvornr et barn kan anvende bilens voksensele .
Med ndringsforslag 4 nsker vi , at fabrikanterne tydeligt skal angive , hvilke autostole , der passer til hvilke bilmodeller .
Vi foreslr ogs , at landbusser , der anvendes i bytrafik - det er ikke ofte , men det forekommer - ikke skal omfattes af kravet om obligatorisk brug .
Desuden nsker vi , at Kommissionen i samarbejde med bilindustrien skal udvikle mere sikre og brugervenlige airbagsystemer .
Det skal vurderes sammen med den rapport , der skal fremlgges senest den 1. august 2004 om direktivets gennemfrelse .
<P>
Rdet skal behandle Kommissionens forslag p transportministrenes mde i slutningen af juni .
Jeg ser virkelig frem til , at vi nu kan trffe en flles beslutning i EU , og at vi kan gennemfre en meget vigtig trafiksikkerhedsforanstaltning , som er grundlggende for trafiksikkerheden i EU .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hvert r dr mange mennesker i trafikken .
Som medlemmer af Europa-Parlamentet har vi derfor et stort ansvar for at g i brechen og skabe bedre sikkerhed i trafikken .
Men vi ved ogs , at trafikken tager til fra r til r , og det er til dels ogs forbundet med en strre risiko .
Sprgsmlet om obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler spiller efter min mening en afgrende rolle i den forbindelse .
<P>
Jeg er generelt helt indforstet med Kommissionens forslag om at forbedre sikkerheden for bilister og medtrafikanter .
Jeg er principielt ogs indforstet med , at det skal vre obligatorisk at anvende sikkerhedsseler p de sder , der er udstyret med sikkerhedsseler , og der skal vre et principielt krav om at anvende de sder , der er udstyret med sikkerhedsseler eller fastholdelsessystemer til brn .
Jeg mener ogs , der skal vre en principiel pligt til , at fastholdelsessystemer skal anvendes til brn under 12 r .
<P>
Men i den forbindelse vil jeg gerne sl fast , at det p nogle punkter er ndvendigt at give medlemsstaterne spillerum i forbindelse med gennemfrelsen af direktivet p nationalt plan .
Jeg tnker her p anvendelse af fastholdelsessystemer til meget sm brn .
Jeg tnker ogs p medicinske rsager , og jeg tnker p helt specifikke situationer som krav til f.eks. minibusser og turistbusser , hvilket ordfreren allerede har vret inde p .
Det vil her fre for vidt at komme ind p andre detaljer .
En harmonisering af lovgivningen p europisk plan vil skabe gennemsigtighed og klarhed og forbedre de forskellige nationale bestemmelser .
<P>
Jeg vil gerne nske ordfreren hjertelig tillykke med denne betnkning , der efter min mening er meget velovervejet , og jeg kan allerede i dag garantere , at min gruppe sttter denne betnkning .
Men jeg vil dog gerne ppege , at medlemsstaterne i den kommende tid skal gennemfre direktivet til mindste detalje , for i sidste ende har medlemsstaterne ogs ansvaret for sikkerheden p Europas veje .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , fru kommissr , de seneste resultater fra undersgelser af ulykker beviser det : 50 % af de drbte ved bilulykker brugte ikke sikkerhedssele .
P trafiksikkerhedsomrdet er der sket en rasende udvikling .
Jeg kommer fra den del af en stat , hvor der for 10 r siden endnu ikke fandtes barnestole og fastholdelsesanordninger for brn , og sikkerhedsseler blev betragtet som luksusudstyr i biler .
Men i 1991 fik jeg s mulighed for at medvirke i udformningen af direktivet om obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler .
<P>
I dag er det allerede ndvendigt at tilpasse dette direktiv til de videnskabelige og tekniske fremskridt .
Adskillige resultater fra undersgelser af ulykker , men ogs de moderne sikkerheds-fastholdelsesanordninger , der er udviklet af samfundet , gr den nuvrende situation uacceptabel .
Det er uansvarligt , at brn under tre r m transporteres i bil uden overhovedet at vre fastspndt p bagsdet , eller sidde p forsdet i passagersiden uden at airbag er koblet fra .
Ligeledes br det ikke lngere vre tilladt , at strre brn skal vre fastspndt med sikkerhedsseler , der er beregnet til voksne .
Dispensation fra den generelle obligatoriske anvendelse af sikkerhedsseler - f.eks. for lastbilchauffrer - er noget , der hrer fortiden til .
<P>
Med forslaget om ndring af det pgldende direktiv , der er blevet konkretiseret med Europa-Parlamentets seks ndringsforslag , opnr vi bl.a. lsninger , der teknisk set er mere sikre , og frem for alt er mere tilgngelige for forbrugeren .
Isr det sidste ger chancerne for , at de eksisterende fastholdelsesanordninger ogs vil blive benyttet .
Der er stadig over 50 % brn , der transporteres i bil uden at vre fastspndt , selv om de relevante anordninger findes i bilen .
Forldrene er tilsyneladende ikke klar over , at risikoen for alvorlige kvstelser eller sgar ddelige kvstelser ved en ulykke er syv gange s stor for brn , der ikke er fastspndt , end for fastspndte brn .
<P>
Udviklingen er endnu ikke net til vejs ende .
De nuvrende fastholdelsesanordninger for brn vurderes p baggrund af testresultater fra frontale kollisioner og fr nsten udelukkende gode karakterer .
70 % af alle ddelige ulykker med brn i biler skyldes immervk pkrsler i siden af bilen .
P det punkt slr disse systemer fejl .
Jeg anbefaler at stemme for de ndringer , der foreligger i dag om tilpasning af direktivet .
<SPEAKER ID=191 NAME="De Palacio">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne lyknske fru Hedkvist Petersen hjerteligt med den fremlagte betnkning .
Betnkningen afspejler hendes og hele udvalgets personlige flsomhed i et emne af s stor vigtighed som frdselssikkerheden i et forsg p at reducere det helt uacceptable tal p 42.000 drbte om ret , som er det antal mennesker , der dr som flge af trafikuheld i EU , og det er , som det nvnes i betnkningen , alt for mange .
<P>
I december 2000 vedtog Kommissionen et forslag om obligatorisk brug af sikkerhedsseler for alle brugere af motorkretjer og fastholdelsesanordninger for sm brn i personbiler og lign .
Jeg m sige , mine damer og herrer , at hvis De gr ind i en hvilken som helst forretning , vil De se , at nsten alle barnefastholdelsessystemer p markedet allerede overholder de eksisterende regler .
Det foreslede direktiv afskaffer derfor undtagelserne i det oprindelige direktiv , som alle var udtnkt i en anden kontekst og tillod brug af voksensikkerhedsseler til brn , hvis der ikke var monteret et barnefastholdelsessystem .
I dag ved vi , at dette ikke lngere er ndvendigt .
<P>
Ud over at brnenes beskyttelse i biler ges med det foreslede direktiv , vil direktivet ogs bidrage til at reducere antallet af drbte og alvorligt kvstede som flge af ulykker med rutebiler , busser , minibusser og lastvogne , fordi brug af sikkerhedsseler , hvis de er monteret , bliver gjort obligatorisk for frere og passagerer .
Korrekt brug af sikkerhedsseler og fastholdelsessystemer for brn er en af de vigtigste foranstaltninger , som Kommissionen foreslr inden for frdselssikkerhedsomrdet .
<P>
Bde De , Parlamentet , og Rdet har stttet dette forslag ved fuldt ud at sttte Kommissionens arbejdsprogram om prioriteringer inden for frdselssikkerheden i Unionen , betnkning , placering og klassifikation af vedtagelser , som netop gr brugen af sikkerhedsseler og fastholdelsessystemer for brn til grundlggende prioriteringsomrder for frdselssikkerheden .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil nu kommentere de konkrete ndringsforslag .
Der er kun t , nemlig ndringsforslag 4 , som ikke kan accepteres af Kommissionen .
rsagen er , at det ville krve , at fabrikanter af motorkretjer skulle angive , hvilke barnefastholdelsessystemer der egner sig til og let kan monteres i deres kretjer .
Selv om Kommissionen anerkender , at der har vret problemer med at montere systemerne i visse kretjer , er sandheden , at dette ndringsforslag ville vre i modstrid med reglerne om det indre marked og etablering samt det direktiv , der blev foreslet i sidste internationale standard om fastholdelsessystemer for brn .
<P>
Imidlertid trffes der nu ikke-lovgivningsmssige foranstaltninger , isr via Euro NCAP-programmet , som bilfabrikanterne som bekendt er tilknyttet , for at overtale sidstnvnte til at angive , hvilke fastholdelsessystemer der egner sig til deres kretjer .
Jeg formoder , at denne indsats - i tillg til at fastholdelsessystemerne i E-regel nr . 44 / 03 er nemmere at montere og sikrere end de tidligere tilgngelige systemer - vil mindske problemet .
<P>
Endelig er der to ndringsforslag , som ville forpligte Kommissionen til at trffe foranstaltninger , som den allerede har planlagt at tage .
Det er ndringsforslag 1 , som forpligter Kommissionen til at indlede en oplysningskampagne parallelt med gennemfrelsen af direktivet .
Og endvidere andet afsnit i ndringsforslag 6 , i henhold til hvilket Kommissionen i samarbejde med bilindustrien br undersge muligheden for at anvende mere brugervenlige airbags , isr nr der anvendes bagudvendte barnefastholdelsessystemer .
Kommissionen foreslr , at disse to ndringsforslag ikke medtages i lovteksten , men at de i stedet indfres som betragtninger , da vi mener , de har interesse og betydning for fremtiden .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har sammenfattet Kommissionens holdning til betnkningen .
Med undtagelse af ndringsforslag 4 , som vi m forkaste , accepterer vi alle de vrige ndringsforslag med de bemrkninger , som jeg har nvnt til ndringsforslag 1 og andet afsnit i ndringsforslag 6 , som i stedet for at indfres som artikler ganske enkelt br indfres som betragtninger i den endelige tekst .
<P>
Jeg takker mange gange og har blot tilbage endnu en gang at lyknske fru ordfrer Hedkvist Petersen og ogs fru Schierhuber med hendes indlg og erklre , at jeg er enig med hende .
S m vi se , hvordan de forskellige medlemsstater gennemfrer den lovgivning , som vi her vedtager .
Netop af denne rsag og ikke kun p grund af denne konkrete sag , men under hensyntagen til alle krav til frdselssikkerhed vil vi stille et forslag , som vi samarbejder med kommissr Vitorino om , for at forsge at harmonisere den virkelige gennemfrelse af kontrollerne og ogs af sanktionerne p dette omrde i de forskellige medlemsstater .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Parlamentet takker Kommissionen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11 .
