<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Fru formand , der indtraf i gr i forbindelse med forhandlingen om de tyrkiske arrestanters situation en lille hndelse her .
I denne forbindelse udtalte bl.a. den fungerende nstformand , at Budgetudvalget ville blokere stillinger , som ville vre ndvendige til at opbygge en sikkerhedstjeneste .
Jeg vil gerne i egenskab af ansvarlig ordfrer konstatere , at de pgldende stillinger i forstelse med Prsidiet er opfrt under reserven , og at Prsidiet indtil i dag ikke har anmodet om , at disse planlagte stillinger tages i brug .
Sledes afviser jeg i hj grad pstanden om , at Budgetudvalget skulle blokere stillinger her , som ville vre ndvendige til forbedring af sikkerhedssituationen i Parlamentet .
Jeg henviser hermed til , at Prsidiet er blevet opfordret til at anmode om overfrsel af relevante midler .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Ferber , Deres indlg er ikke helt i overensstemmelse med protokollen , for ikke at sige slet ikke .
Nr dette er sagt , omtaler De problemet med hndelsen i gr .
Jeg kan sige , at vi har betragtet denne hndelse med den alvor , den fortjener .
Kvstorerne har allerede holdt mde og behandlet sagen .
Jeg kan for vrigt fortlle , at de pgldende demonstranter var kommet ind p Parlamentets omrde via indbydelse fra et medlem . Hverken dette medlem selv eller hans assistent lod til mere vre til stede , sledes at demonstranterne p en mde var forldrelse og ikke mere blev ledsaget .
Det er en ting .
<P>
Hvad angr Prsidiet , hr .
Ferber , takker jeg Dem for at erindre herom , for vi er for tiden ved at vedtage nogle meget strenge sikkerhedsforanstaltninger . Det tror jeg , at mange parlamentsmedlemmer nsker i vores institutions interesse , fordi det , der skete i gr er n ting , men der kan ske andre ting .
Alle er bevidst om det .
Prsidiet nsker naturligvis at samarbejde med Budgetudvalget .
Vi hber , at det vil lykkes s snart som muligt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Schmid, Gerhard">
Fru formand , hndelsen i gr har intet med den kendsgerning at gre , at der endnu ikke er godkendt bestemte stillinger .
Der er ingen forbindelse .
<P>
<P>
For det frste drejer det sig om en fejl ved indgangskontrollen her til plenarsalen .
Folkene er der .
Vi har ikke brug for nye stillinger .
For det andet drejer det sig om , at Sikkerhedstjenesten , som vi har bedt overvge indgangene , ville have vret ansvarlig .
Heller ikke den har noget med stillingerne at gre .
Det vigtige er , at vi gr noget p sikkerhedsomrdet .
Her har hr . Ferber ret .
Men der er ingen direkte forbindelse mellem det og hndelsen i gr .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Helt rigtigt , hr .
Schmid , det er det samme , jeg selv har sagt . Begivenhederne i gr er et forhold , det generelle sikkerhedsproblem er et andet .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , jeg vil ogs gerne tage fat p punkt 23 i protokollen fra i gr om sikkerhed .
<P>
Vi er alle meget taknemmelige for den forklaring , som De har givet p , hvordan sagen opstod i gr , og det er meget vigtigt , at Parlamentet anerkender det , De ogs sagde , nemlig at dette er et emne , som Prsidiet ogs drfter i jeblikket .
Det er en yderst alvorlig sag af vital betydning , for sikkerheden her i Parlamentet er ikke god nok .
<P>
Men det , der skete i gr , er lidt anderledes , for det drager individuelle medlemmers status og ansvar i tvivl med hensyn til , hvem de inviterer ind i Parlamentet .
<P>
<P>
Vi har haft en meget livlig drftelse i vores egen politiske gruppe her til morgen om denne sag , og jeg vil anmode Dem , fru formand , om at indkalde til et ekstraordinrt mde i Prsidiet , s alle disse sager kan blive drftet .
Jeg erkender , at det allerede str p Prsidiets dagsorden , og at det er en igangvrende diskussion , men det er s vigtigt , at vi fr tid til at overveje dette sprgsml ordentligt , at jeg mener , at vi har brug for et ekstraordinrt mde i Prsidiet , og jeg anmoder Dem hermed om at indkalde til et sdant .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , hr . Provan .
Vi ser , om det kan lade sig gre i morgen tidlig .
Det er min spg .
Den 30. maj behandler vi problemet samlet i alle aspekter . Jeg tror ikke , at hr .
Provan har forstet min opfordring .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg vil frst takke hr . Ferber og hr .
Schmid for ikke at have behandlet denne hndelse polemisk .
Jeg beklager ogs meget , at den kunne finde sted . Jeg undersgte straks , hvordan disse personer kunne trnge ind i mdesalen .
Det viser sig , at et medlem af min gruppe er blevet misbrugt i denne sag .
Jeg garanterer for min kollegas loyalitet .
Han nskede selvflgelig ikke p noget tidspunkt en sdan begivenhed .
<P>
Det , der skete , var , at disse tre personer ...
<P>
...
havde anmodet om at blive modtaget , fordi den enes mor deltager i en sultestrejke i Tyrkiet , og hendes tilstand er kritisk .
Min kollega gik ind p at mde dem p sit kontor , og da han tog afsked med delegationen , blev hans omsorg brugt mod ham , og de tre personer kunne trnge ind i mdesalen .
<P>
Jeg kan fortlle , at min kollega - som jeg straks informerede herom - i morges sendte mig et brev , hvori han forklarer , hvad der var sket . Han giver udtryk for sin bestyrtelse og undskylder over for Parlamentet .
Jeg giver dette brev videre til Dem , fru formand . Jeg vil gerne sige , at jeg er s meget desto mere skuffet over denne begivenhed , da jeg ikke tror , at den tjener de mnds og kvinders sag , som dr hver dag i Tyrkiet .
Jeg mener , at dette er den egentlige tragedie .
<P>


( Bifald )
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Wurtz , jeg takker Dem overmde for denne erklring .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Fru formand , mit indlg har for s vidt med protokollen at gre , eftersom der i den tyske version ganske rigtigt str , at generalsekretren fik til opgave at aflgge beretning til Prsidiet . Jeg har ganske vist ikke kunnet teste alle 11 sprog , men i det mindste i den spanske version af protokollen str , at Budgetudvalget blokerer stillinger .
<P>
Jeg vil gerne bede om , at protokollen bliver korrigeret , s der kommer til at st som i den tyske version .
Den spanske ordlyd er i hvert fald ikke rigtig !
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , jeg vil gerne tilfje noget : Det dramatiske i denne situation var , at en af disse tre personer , som har opfrt det cirkus her , var den samme person , som angreb Tyrkiets udenrigsminister i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
Det vil jeg gerne fre til protokols endnu en gang .
Jeg sagde det allerede i gr til Deres reprsentant .
Det kan da ikke vre muligt , at en person , som er identificeret , ikke har forbud mod at betrde Parlamentet !
Hvorfor er der ingen computer , hvor der er lagret et alarmsignal , s sdan en person ngtes adgang ?
Sdan noget m ikke forekomme igen !
Jeg beder Dem virkelig srge for , at man undersger sdanne ting til bunds !
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Helt rigtigt , fru Pack . Hr .
Wurtz har forklaret , at hans kollega er blevet misbrugt , men De rejser et andet problem - som jeg ogs har konstateret - og som vi vil behandle i samarbejde med kvstorerne , sledes at en sdan hndelse ikke gentager sig , og at der bliver foretaget kontrol .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg har bedt om ordet vedrrende punktet " vedtgt for og finansiering af europiske politiske partier " .
<P>
Jeg mener ikke , det sprgsml , Ribeiro e Castro rejste i gr , fremgr rigtigt af protokollen .
Han henviste til artikel 143 i forretningsordenen , som behandler det prjudicielle sprgsml og anfgter det retsgrundlag , som Schleichers betnkning bygger p .
Et flertal her i Parlamentet er enig med hr . Ribeiro e Castro i hans fortolkning , og da det sledes drejer sig om et prjudicielt sprgsml , nemlig at Nice-traktaten ikke er ratificeret , kan Parlamentet efter min mening afgjort ikke behandle dette punkt , s lnge Nice-traktaten ikke er blevet ratificeret .
Punktet kan derfor ikke optages p Parlamentets dagsorden fr til den tid .
<P>
Jeg vil gerne takke formanden , hr .
Vidal-Quadras Roca , for den mde , han styrede debatten i gr . Jeg vil ligeledes gerne citere et brev fra fru Palacio , som gr medlemmerne opmrksom p , at det ikke kun afgres ved hjlp af flertal , hvilket retsgrundlag Parlamentet skal udtale sig p grundlag af , men ligeledes ved hjlp af juridiske elementer og vurderinger .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Hr . Dupuis , jeg tror ikke , at det , De lige har sagt , fr os til at ndre protokollen fra mdet i gr .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , vedrrende punkt 25 i protokollen og det udmrkede forslag om forkastelse fra vores kollega Ribeiro e Castro , som blev vedtaget i gr , vil jeg gerne erindre om , at protokollen medtager indlggene fra hr . Poettering , som har anmodet om , at betnkningen opfres p dagsordenen for den nste mdeperiode , fra hr .
Barn Crespo , som har anmodet om , at denne betnkning optages p dagsordenen for en kommende mdeperiode , og fra hr .
Berthu , som har svaret , men hans holdning fremgr ikke af protokollen .
<P>
Jeg vil gerne , sledes at protokollen bliver njagtig , prcisere , at dette forslag om forkastelse under alle omstndigheder er blevet vedtaget , at den pgldende betnkning ikke kan opfres p dagsordenen igen , fr der er blevet holdt et nyt mde i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Det er ikke passende at gre det anderledes .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Hr . Berthu , er det , hvad De sagde i gr ?
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Lige prcis , fru formand , det er , hvad jeg sagde i gr , og det fremgr ikke af protokollen .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Udmrket , vi retter protokollen , sledes at Deres indlg fremgr korrekt .
<P>
De har foregrebet dagsordenen lidt , men vi er stadig ved protokollen .
Derfor kan vi spare p yderligere indlg .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , lad mig sige flgende til belysning af sagerne : Der var jo stor forvirring i salen i gr , og jeg vil ikke igen komme ind p dette faktum .
Begrundelsen for ikke at beskftige sig med denne betnkning om partivedtgten , var i virkeligheden , at der blev sagt , at der ikke var noget retsgrundlag for det .
Men det er for s vidt rigtigt , at - som De har sagt - retsgrundlaget er artikel 143 i vores forretningsorden .
Hvis nu mine kolleger og jeg selv har ment , at betnkningen skulle henvises til fornyet udvalgsbehandling , har vi taget fejl med hensyn til vores forretningsordens artikel , og det er menneskeligt at fejle .
Grundlaget var artikel 143 .
Derfor kan der straks stemmes om , hvorvidt vi behandler denne betnkning eller ej .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , jeg har i mellemtiden undersgt , hvad der prcist str i protokollen om hndelsen med demonstranterne .
Jeg vil lige prcisere noget .
Under demonstrationen kom tre demonstranter med bannere ind i mdesalen .
Det str der .
Jeg vil sige , at de tre mennesker er trngt ind i salen , ikke roligt , men hurtigt smuttet ind , men p det tidspunkt var bannerne ikke blevet opdaget .
De blev frst foldet ud inde i salen , og vores personale kunne ikke se dem .
Det vil jeg blot sige , fordi man af beslutningen , som det str her , kan f indtryk af , at personalet burde have opdaget , at de havde bannere med .
Det var ikke tilfldet .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hvis ingen andre gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , i forbindelse med mit indlg til drftelsen af , hvorvidt fru Schleichers betnkning om vedtgten for partierne kan eller ikke kan behandles , anmodede jeg om , at dette punkt blev opfrt p dagsordenen for i dag , men jeg vil gerne tilfje , at jeg anmodede om det p baggrund af forretningsordenens artikel 111 , i henhold til hvilken formanden kan foresl det , og jeg ville gerne have dette punkt tilfjet , for det drejer sig her ikke om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , men om hvorvidt en kommandoaktion under et af Parlamentets plenarmder kan ndre dagsordenen og unddrage parlamentsmedlemmerne behandling af et s vigtigt emne som dette i revis , ja i det uendelige .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Prcis , hr . Barn Crespo .
Vi indfrer denne rettelse i protokollen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , jeg beder om , at Parlamentets enheder lytter til bndene fra i gr , fr Baron Crespos synspunkt noteres i protokollen , fordi jeg ikke mener , at hans synspunkt her til morgen stemmer overens med , hvad han sagde i gr .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Vi undersger naturligvis alt dette .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
I henhold til forretningsordenens artikel 111 , stk . 2 , og efter anmodning fra flere politiske grupper foreslr jeg at indfje Schleichers betnkning for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om vedtgt for og finansiering af europiske politiske partier som det frste punkt p dagsordenen for i dag .
<P>
Hvem nsker at sige noget positivt om dette forslag ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg har ikke lyst til at gentage alt det , som jeg netop har sagt .
Det er fuldstndig begrundet at stille dette forslag her i henhold til artikel 111 .
Vores gruppe , ligesom ogs de andre grupper , ikke alle , men de , som har stor interesse i dette anliggende , fordi vi mener , at det tjener demokratiet i Europa , er af den mening , at vi ikke m overlade valpladsen til Europas modstandere med hensyn til at udskyde denne betnkning , men at vi her skal gre vores pligt .
<P>
Derfor er vi tilhngere af , at dette punkt kommer p dagsordenen , og at der ogs i dag stemmes om det i afstemningsblokken kl .
12.00. For Europas borgere forventer , at vi lever op til vores ansvar .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Tak , hr . Poettering .
<P>
Hr . Dell ' Alba , De har indvendinger imod dette forslag .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , tillad mig at sige , at jeg ikke forstr , hvad hr . Poettering hentyder til .
Faktisk drejer det sig hverken om Europa eller borgerne som sdan , men udelukkende om de europiske politiske partiers bureaukratier .
De har naturligvis i henhold til forretningsordenen ret til , fru formand , at anmode om en sdan tilfjelse , men jeg vil , inden De bekrfter Deres anmodning , erindre om , at s sent som i gr eftermiddag stttede formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hr . Napolitano , samt seks parlamentsmedlemmer hr .
Gollnisch , hr .
Abitbol , hr .
Souladakis , hr .
Onesta , hr .
Krarup , hr .
Meijer og ordfreren selv forslaget fra hr . Napolitano om hurtigst muligt at fremlgge tilfjelsen , hvilket forekommer mig at vre en fornuftig handling .
Jeg forstr derfor ikke dette hastvrk .
<P>
Hvis artikel 111 for det andet rent faktisk giver Dem lov til at anmode om et ndringsforslag , faststter denne artikel ligeledes , at dagsordenen ikke kan ndres undtagen ved at anvende bestemmelserne i artikel 112 , 143 etc .
Artikel 143 er blevet anvendt .
Det vil vi ikke gre to gange p det samme mde og i forbindelse med samme emne .
Det er virkelig pindehuggeri .
Lad os derfor vre realistiske . Der er snart en minisession .
Jeg tror , at Deres tjenestegrene kan vente lidt .
Som formand Napolitano sagde , er der et alvorligt problem med retsgrundlaget , s lad os frst forelgge det for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Vi har hrt en taler for og en taler imod .
Da De nvnte et indlg fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hr . Napolitano , og han har anmodet om ordet , giver jeg ham det med glde .
Derefter kan Parlamentet trffe en beslutning .
<SPEAKER ID=31 NAME="Napolitano">
Hr . Dell ' Alba , som det fremgr af det fuldstndige forhandlingsreferat , sagde jeg bestemt ikke i mit indlg i gr , at der er et problem med retsgrundlaget .
Jeg sagde lige det modsatte , nemlig at vi med hensyn til dette kommissionsforslags retsgrundlag og hjemmel i traktaterne - vi drfter jo et kommissionsforslag og herefter fru Schleichers betnkning - havde haft nogle lange og indgende forhandlinger i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og vi fik ligeledes en udtalelse fra Retsudvalget , som ikke havde nogen bemrkninger til betnkningens retsgrundlag .
<P>
Hvad angr mit forslag om et udvalgsmde , var det resultatet af den misforstelse , som gruppeformand Poettering nvnte .
Jeg indrmmer , at jeg desvrre frst var til stede i salen , efter at afstemningen allerede havde fundet sted , og jeg fik nogle unjagtige oplysninger . Hr .
Berthu fortalte mig , at han selv havde tnkt p at anmode om fornyet udvalgsbehandling , men herefter konstaterede jeg faktisk , at afstemningen fandt sted i henhold til forretningsordenens artikel 143 og ikke artikel 144 .
Mit forslag om at st til rdighed for et hurtigt mde i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender var sledes ikke lngere ndvendigt , da jeg frst havde fundet ud af , hvad der var retsgrundlag for afstemningen i Parlamentet .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Hr . Dell ' Alba , jeg kan sige Dem , at inden jeg anvendte forretningsordenens artikel 111 , har jeg selvflgelig overvejet det nje .
Jeg har holdt mde med hr . Napolitano og med andre kolleger , og jeg har naturligvis gjort mig grundigt bekendt med , hvad Udvalget om Retlige Anliggender mener om dette sprgsml om antagelighed .
Jeg mener , at alle betingelser er til stede - jeg siger det med god samvittighed , men jeg kan tage fejl - for , at jeg i henhold til forretningsordenens artikel 111 kan foresl at opfre dette punkt p dagsordenen .
<P>
( Parlamentet afgav samstemmende udtalelse )
<P>
Dette punkt opfres derfor p dagsordenen som frste punkt .
<CHAPTER ID=3>
Europiske politiske partier
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0167 / 2001 ) af Schleicher for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forslag til Rdets forordning om vedtgt for og finansiering af europiske politiske partier ( KOM ( 2000 ) 898 - C5-0081 / 2001 - 2001 / 0011 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=34 NAME="Schleicher">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg beklager , at der finder en rkke mder sted samtidig , selv om det her drejer sig om et emne , som egentlig angr hele Parlamentet .
Partier er grundlaget for demokratierne .
Uden partier , som idealt set kmper om det bedste koncept for stat og samfunds velgende , er demokrati utnkeligt .
Alle 15 medlemsstater i EU regeres i dag af demokratiske statsdannelser , alts af regeringer med skiftende sammenstninger .
Det lgger vi som borgere i de demokratisk regerede medlemsstater med rette vgt p , det kan vi som europere med rette vre stolte af .
<P>
Mange sprger , om vi har brug for en europisk partivedtgt .
Europa-Parlamentet er den eneste institution i EU , som er legitimeret gennem direkte frie valg .
Europa-Parlamentet regnes ogs for at vre de europiske partiers vugge .
Samarbejdet i grupperne krvede flere og flere snvre kontakter indbyrdes og med hjemlandets partier .
Sledes udviklede der sig lidt efter lidt nye internationale partistrukturer og europiske partier .
Jeg vil blot henvise til , at Det Europiske Folkeparti har eksisteret siden 1976 , De Europiske Socialdemokrater siden 1992 , Det Europiske Liberale , Demokratiske og Reformparti siden 1993 og endelig ogs Den Europiske Fderation af Grnne Partier siden 1993 .
<P>
Hvis jeg er rigtigt orienteret , skal der i mellemtiden vre blevet dannet yderligere to europiske partier , det vil sige , at vi allerede nu har mindst seks europiske partier .
Partilandskabet er ikke srlig overskueligt .
Antallet af partier , der er reprsenteret i nationale parlamenter , er meget forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat .
Vores 626 medlemmer af Europa-Parlamentet kommer immervk fra 130 forskellige nationale partier .
Her er Italien med 21 partier i Europa-Parlamentet reprsenteret med flest partier .
Disse forskellige nationale partier har slet sig sammen i Europa-Parlamentet i otte grupper foruden de 14 lsgngere .
<P>
Som flge af disse forskellige baggrunde har Parlamentet siden 80 ' erne krvet et retsgrundlag for europiske partier .
Med Maastricht-traktaten fik Europa-Parlamentet for 10 r siden et gennembrud i artikel 191 , som blev vedtaget med enstemmighed af medlemsstaternes regeringer .
Denne artikel lyder : " Politiske partier p europisk plan er vigtige som en integrationsfaktor inden for Unionen .
De bidrager til en europisk bevidstgrelse og til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje .
"
<P>
Med Nice-traktaten udvides artikel 191 til et srskilt retsgrundlag .
" Rdet faststter efter fremgangsmden i artikel 251 statutten for politiske partier p europisk plan og navnlig reglerne for deres finansiering .
" Europiske partier yder sledes et bidrag til den europiske integration , som er vrdifuldt , og som ikke skal undervurderes .
Dette arbejde kan ikke ydes af noget nationalt parti .
For at fortstte dette arbejde har europiske partier eksempelvis brug for lokaler og medarbejdere , det vil med andre ord sige penge .
De europiske partier er hidtil blevet stttet af deres grupper i Europa-Parlamentet .
Men netop denne indirekte finansiering gennem grupperne har Revisionsretten kritiseret p grund af manglende gennemsigtighed og ukorrekt anvendelse af parlamentsmidler , og den vil ikke lngere acceptere det .
<P>
EU ' s budget har allerede afsat midler til det lbende finansr i budgetpost B3-500 , nrmere bestemt 7 millioner euro til alle partier .
Dette er bestemt ikke noget overfldighedshorn , som misundelige opfatter det .
Fordelingen af midlerne er ligeledes fastlagt i forordningen .
Vi skal vre taknemmelige for , at Kommissionen i februar forelagde et forslag til en forordning for at fastlgge de betingelser , som skal opfyldes .
Dertil hrer forelggelsen af en vedtgt med pvisning af , at et europisk parti er forpligtet af de demokratiske principper , der er forankret i traktaten om Den Europiske Union , forpligtet til at overholde de grundlggende rettigheder samt til at kontrollere udgifter og indtgter .
Dette gr videre , end nationale partilove hidtil har foreskrevet det .
<P>
Desuden skal et europisk parti bl.a. dokumentere , at det i mindst fem medlemsstater er get succesrigt ud af valg , eller at det er reprsenteret i Europa-Parlamentet med medlemmer fra mindst fem medlemsstater .
Desuden er der prcise bestemmelser til gennemfrelse af forordningen og til kontrol .
Det er forbudt for de europiske partier at finansiere nationale partier med egne midler .
Dette forbud glder ogs for finansieringen af valgkampe .
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har i sine behandlinger tilfjet nogle punkter , bl.a. en reference til chartret om grundlggende rettigheder , en definition af partiet som juridisk person med det forml at vre myndig samt videregende forslag til kontrol , ogs af bidrag og deres oprindelse .
<P>
Jeg vil her ogs rette en tak til Budgetudvalget og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked for de gode forslag .
Dertil kommer nu yderligere 40 ndringsforslag , som jeg gerne vil gruppere efter tre synspunkter , nemlig prcision i forordningsteksten , detaljerede bestemmelser og forslag , som forkaster forslaget .
At jeg som ordfrer ikke kan sttte forkastelsen af forordningen , vil De forst , for i sidste ende er det Parlamentet selv , som i lang tid har krvet en regulering .
En forkastelse finder jeg ogs af en anden grund uforstelig .
Den nrer nemlig den mistanke , at man er ude p at forhindre gennemsigtighed i partifinansieringen p europisk plan .
<P>
Detaljerede bestemmelser kan jeg ikke anbefale nu .
Denne forordning er en overgangslsning , indtil vi med Nice-traktatens ikrafttrden vil vre i stand til at udarbejde en omfattende lovgivning sammen med Rdet .
Vi tager i dag frste skridt og kan fr Rdets enstemmige afgrelse desvrre kun afgive en udtalelse .
Det er i Europa-Parlamentets interesse , at der hurtigst muligt tages hjde for Revisionsrettens kritik gennem en sober lsning .
<P>
Nu vil jeg gerne bringe endnu et punkt p tale : Rdet var til stede i gr , og jeg har p rdsformandskabets vegne fet rdsformandens tale .
Jeg vil gerne overrkke den til parlamentsformanden .
For her siger Rdet , at det er interesseret i , at vi om muligt i dag nr frem til en afgrelse .
Rdet er villig til at gre alt for , at denne sag afsluttes , eventuelt allerede under svensk formandskab .
Jeg vil derfor takke det svenske rdsformandskab for , at det med stort engagement forsger at f de europiske partiers arbejde p egne ben ved at tildele retsstatus og ved at gre finansieringen gennemsigtig .
Dette er en meget vanskelig opgave , som forhbentlig i vores demokratis interesse vil blive kronet af succes .
Jeg overrkker hermed denne tale til parlamentsformanden .
<SPEAKER ID=35 NAME="Costa Neves">
Fru kommissr , kre kolleger , med baggrund i det bidrag , som de europiske politiske partier yder til befstelse af demokratiets vrdier og til europisk bevidstgrelse , vedtog Det Europieske Rd i Nice en tilfjelse til artikel 191 om de politiske partier p europisk plan , herunder bestemmelser for deres finansiering .
Indtil ratificeringen af beslutningen i Nice m der faststtes en rkke bestemmelser om oprettelse og finansiering af disse partier , s der allerede nu sikres effektivitet og gennemskuelighed p dette omrde .
Det er formlet med Europa-Kommissionens forslag , hvortil kommer de forslag , der er lagt frem i fru Schleichers betnkning , som jeg takker for p grund af det gode arbejde , der er lagt i den .
Budgetudvalgets udtalelse har til hensigt at sikre , at partiernes finansiering bliver gennemskuelig , herunder gennem udtrykkelig angivelse af oprindelse og anvendelse for alle finansieringsformer .
Samtidig fastholdes fra og med nste valgperiode en klar skelnen mellem de politiske grupper i Europa-Parlamentet og de europiske politiske partier , herunder med hensyn til disses kontorer og personale .
<SPEAKER ID=36 NAME="Marinho">
Hr. formand , Europa bevger sig dog trods alt lidt videre med denne forordning . For det frste stadfster den retligt de europiske politiske partier som vsentlige politiske instrumenter for dannelsen af en europisk offentlighed .
Vi kommer alts nrmere borgerne og styrker demokratiet .
For det andet tydeliggr vi , hvorfra disse partier henter deres midler gennem bestemmelser om gennemskuelighed for deres fllesskabsfinansiering , som er genstand for normal kontrol ved revisionsvirksomheder og Revisionsretten , og som vi samtidig holder ude fra enhver sammenblanding med de nationale partiers finansiering .
Dernst hdrer vi Parlamentet ved at overdrage ansvaret for den juridiske anerkendelse af de europiske politiske partier , hvilket sledes bliver den frste politiske dom over deres tilslutning til de flles demokratiske vrdier , som Unionen selv hviler p .
<P>
Denne forordning , der har ligget p bedding i Tsatsos-betnkningen , og som har viderefrt dens vsentligste tanker , er den frste store realisering af den institutionelle bue , som det europiske demokrati hviler p .
Den bner dren til en hurtig frdiggrelse af statutten for medlemmer og medarbejdere og ligeledes til den ndvendige flles valglov for Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil g s langt som at sige , at vi tager de frste skridt med hensyn til de styrende basisaftaler for fllesskabsdemokratiet med unionsborgerskabet som grundlag .


<P>
Som rdgivende ordfrer for Udvalget om Retlige Anliggender vil jeg gerne udtrykke min oprigtige beundring for fru Schleichers arbejde med denne betnkning og for den indsats , som hun har ydet , hvor hun med stor benhed har taget imod de andre udvalgs bidrag , deriblandt bidraget fra Udvalget om Retlige Anliggender .
Hendes bne indstilling og hele indsats har styrket dette bidrag fra Europa-Parlamentet , s vi kan nre tillid til , at Rdet , som vi fr har set det , vil komme os i mde , s vi inden lnge vil f en definitiv statut for de europiske politiske partier p i hvert fald dette retsgrundlag .
Jeg er derfor meget taknemmelig for fru Schleichers arbejde .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , kre kolleger , diskussionen om partivedtgten og resultatet , nr vi har partivedtgten , er af langt strre betydning , end formentlig de fleste antager .
Vi er af den opfattelse , at en partivedtgt i ordets sandeste betydning er vigtig for Europas samling og for demokratiet i Europa .
<P>
Hvordan skal de europiske borgeres vilje komme til udtryk , om ikke gennem partier ?
S forskellige vi end kan vre i vores opfattelser , er det dog partierne , som i sidste ende udtrykker den politiske vilje , selv om dette ofte frst er tilfldet efter en meget hrd diskussionsproces .
Derfor er denne partivedtgt for vores kontinents forening og demokrati af en betydning , som ikke kan overvurderes , selv om den hist og pist i medierne eller her i Parlamentet kritiseres fra de yderste politiske flje .
<P>
Vi talte sidste gang - jeg var selv overrasket over , at det allerede er nsten et r siden - om projektet den 14. juni 2000 .
Vi havde i gr hndelserne her i Parlamentet , og jeg siger ogs , hr. formand , at vi skal tnke over , hvordan vi i fremtiden kan forhindre , at et mindretal , som er imod Europa , kan forhindre fremskridtet .
Derfor er vi ndt til at ndre vores forretningsorden .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af - og det var for mig i gr som demokrat en lyksalig flelse - at fire ansvarlige grupper straks efter tumulten i gr blev sig deres ansvar for Europa bevidst , nemlig de kristelige demokrater , Det Europiske Folkeparti , Socialdemokraterne , De Liberale og De Grnne , og sgte efter en vej ud af denne situation .
Det var en styrkeprve for demokratiet her i Europa-Parlamentet , og jeg takker udtrykkeligt de andre grupper , som sammen med os gik denne vej .
<P>
Jeg vil gerne rette en hjertelig tak til Ursula Schleicher , som det lykkedes at opn flertal i et utrolig hrdt arbejde i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender under vores ansete kollega Napolitanos forsde .
Kre Ursula Schleicher , De har ydet et fremragende arbejde , og man vil altid i taknemmelighed huske p Deres navn , nr denne partivedtgt er vedtaget .
<P>
Men jeg vil ogs takke Kommissionen , isr hr . Michel Barnier og kommissionsformand Prodi , for , at de fire nvnte gruppers initiativ blev taget op og dette forslag forelagt .
Selv om det endnu er baseret p den gamle lovgivning - vi bliver hrt - er det dog en forudstning for , at det svenske formandskab kan trffe en afgrelse .
Jeg vil ogs gerne udtrykkeligt anerkende , at det svenske formandskab anstrenger sig s strkt .
Hr . Danielsson kan jo ikke vre her i dag .
Men han var her i gr , og p egen foranledning kan vi ikke fre diskussionen med ham i dag .
Det beklager jeg , og for fremtiden skal vi finde veje til samarbejde med Ministerrdet for at sikre , at der under hele mdeugen - det er ingen kritik af det svenske formandskab - er garanti for , at Rdet er reprsenteret her i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi nsker mere gennemsigtighed : Vi nsker en klar finanskontrol , kommissr Schreyer .
Derfor har jeg med forbavselse - det m jeg ogs sige nu - taget en erklring fra hr . Kuhne og hr. van Hulten i Euronews til efterretning .
De havde i Budgetkontroludvalget ikke fundet flertal og angreb os .
Det er fuldstndig malplaceret !
Hvis det ikke lykkes en ordfrer for et udvalg at finde flertal for sin betnkning , skyldes det ordfrerens egen manglende evne , og man br ikke tale nedsttende om andre , som nsker at bidrage til et flles resultat .
<P>
Vi nsker gennemsigtighed , og vi har ogs brug for denne partivedtgt for at tiltrkke partierne fra Europas midte .
Dr , hvor demokratiet frst er ved at blive opbygget , er det endnu vigtigere end hos os selv , at demokratiske strukturer stabiliseres .
Jeg vil gerne henvise til endnu et punkt , nemlig status af juridisk person for partierne .
Parlamentets Prsidium vil jo under inddragelse af et vismandsrd forhandle om det grundlag , p hvilket det skal afgres , hvilket parti er et virkelig europisk parti , som lever op til kriterierne .
Naturligvis vil der altid vre den politisk opportune fristelse til at sige ja eller nej til et politisk parti .
Derfor skal partierne have status af juridisk person , s de kan klage over en afgrelse , hvis de mener , at retten er blevet krnket , og at der ikke er blevet truffet de rigtige beslutninger .
Retssikkerhed er egentlig det vigtigste i EU .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at det ved alle de konflikter , som vi har med hinanden , er vigtigt , at de lses fredeligt .
Denne fredelige konfliktlsning kan kun opns p rettens grundlag .
Derfor er det vigtigt , at ogs Domstolen kan inddrages .
Jeg hber , at dette forslag , som Ursula Schleicher har forelagt os , finder et stort flertal her i Parlamentet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , i dag er en vigtig dag for det europiske demokrati , for vi taler altid om institutionerne i den europiske struktur , men aldrig om hovedpersonerne . Og der er behov for hovedpersoner p den europiske scene .
Og disse hovedpersoner er de politiske partier .
<P>
Hr. formand , efter det vrvl , jeg hrte i Parlamentet i gr , m De tillade , at jeg siger noget , som er baseret p min egen erfaring , som De ogs har oplevet i Deres land , og ligeledes hr . Poettering , og det er , at de , som er imod politiske partier , er imod demokratiet .
<P>
Partierne har sikkert deres fejl , men der eksisterer ingen pluralistiske demokratier i verden uden politiske partier til at udforme folkets vilje .
Derfor skal man passe meget p med demagogi i et sprgsml af s stor vigtighed .
Jeg m sige , at jeg isr er stolt , for det er nsten p dagen 10 r siden , at jeg med deltagelse og sttte fra hr. formand Martens , hr. formand De Clercq , som stadig er vores kollega , og hr. formand Spitaels som formand for Parlamentet stillede det frste forslag , som udmntede sig i artikel 138 - nu artikel 191 - i traktaten , og som frte til , at vi efter aftale med hr. formand Lubbers fik indfrt de politiske partier i traktaterne .
<P>
Det , vi m gre nu , er ikke blot at holde os til principerklringer .
Det , vi m gre , er at udvikle de europiske politiske partier og give dem personlighed , s de ikke fortstter med at vre en form for vedhng til vores egne grupper .
Dette er rsagen til , at vi , selv om vi diskuterer og er uenige i mange andre ting , dog er enige i disse sprgsml , der er s essentielle for demokratiet .
<P>
I forbindelse med forhandlingen og udarbejdelsen af fru Schleichers betnkning - og jeg lyknsker hende med arbejdet - vil jeg gerne sige til min kollega , hr . Poettering , at vi er uenige i mange ting , men jeg beder ham om ikke at vre vred p hr .
Kuhne , for der blev stillet et krav i Budgetkontroludvalget , som Revisionsretten har stillet os , og jeg beder ham om at revurdere sin vrede indtil kl .
12 og sttte disse ndringsforslag , som efter min mening kan vre positive for alle .
<P>
Et andet forhold , som vi finder essentielt - og ogs her beder jeg om sttte fra hans gruppe - er , at vi tager et skridt fremad i et sprgsml , der er essentielt for europisk demokrati , nemlig finansiering af partierne for dem , som kan bidrage med midler .
Det er en ben debat .
I USA har vi netop set McCain-initiativet om soft money og hard money .
I mange europiske lande har vi gjort bitre erfaringer p dette omrde .
Vi har ikke taget fat p det mme punkt , vi har taget udgangspunkt i erfaringer fra forskellige europiske lande ...
det , vi siger , er , at juridiske personer , alts i bund og grund handelsvirksomhederne , ikke br have mulighed for at give penge til partierne .
Og vi gr ind for et forbud p dette omrde , for vi mener , at det er godt for demokratiet og for gennemskueligheden , for der er ikke tale om en filantropisk handling , der skal altid gives noget til gengld , og man behver ikke at g lngere end til prsident Bushs forslag p energiomrdet .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne fremhve , hvor heldigt det er , at strstedelen af dette Parlament og de grupper , som har en europisk dimension - og man m ikke glemme , at vi har en europisk dimension - i dag har medlemmer i alle Unionens lande .
Vi nsker orden , regulering , gennemskuelighed og ansvarlighed over for borgerne , og derfor anmoder vi om , at vores holdninger respekteres i denne forhandling , og isr at der udvises flles demokratisk vilje i dette s afgrende jeblik for opbygningen af Europa .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , jeg tror , at jeg for det frste i overensstemmelse med forretningsordenen m angive , at jeg har en dobbelt interesse i denne sag , fordi jeg ogs er kasserer for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe .
Det er ikke en finansiel interesse , for det er en ulnnet stilling , meget ulnnet m jeg sige , men ikke desto mindre tror jeg , at der i hvert fald er tale om en politisk interessekonflikt .
Jeg taler her p vegne af Den Liberale Gruppe og ikke p vegne af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe .
<P>
I denne diskussion skal det naturligvis vre klart , at den nuvrende situation er uacceptabel .
En situation , hvor grupper holder partierne oven vande .
Indtil nu kunne det ikke vre anderledes .
Der fandtes ingen anden metode , men jeg tror , at vi alle , ogs flelsesmssigt , har forstet , at det ikke kan fortstte p denne mde .
Det har Revisionsretten angivet , hvilket er godt .
Der er naturligvis ikke sket noget hemmelighedsfuldt .
Det hele har fundet sted bent , alle har kunnet se , hvordan det fandt sted , men det kan ikke fortstte .
Nu kan vores partier ikke leve af ingenting , og hvis de ikke fr sttte fra generelle midler , hvor skal sttten s komme fra ?
Skal de europiske politiske partier blive en kastebold for tilfldige interessegrupper , om det s er fagforbund , virksomheder , andre ikke-statslige organisationer eller rige personer eller hvem som helst ?
Det er klart , at politiske partier skal kunne fre en uafhngig eksistens .
Hvis vi ikke gr det , fr vi amerikanske tilstande , og her henviser jeg ikke kun til prsident Bush , men endvidere til den praksis , hvor kandidaterne faktisk kun beskftiger sig med at hverve fonde i stedet for at fre politik . Vi m aldrig ende i sdan en situation .
Det er ndvendigt med velfungerende partier . Det har hr .
Poettering og hr . Barn Crespo allerede sagt meget godt .
Sdan fungerer det reprsentative demokrati bedst .
Sdan er det p nationalt plan og endnu mere p europisk plan .
Der er brug for stabilitet i vores demokrati med henblik p udvidelsen .
I de nye lande , som kommer til , fres der ogs politik .
I de lande er der ogs politiske partier , som skal kunne fle sig hjemme i de bestende europiske politiske familier .
Kun p den mde kan Parlamentet om kort tid hjlpe demokratiet videre .
Det er meget vigtigt .
Vi har endvidere brug for stabiliteten med henblik p den demokratiske udvikling af Unionen .
Vi ved ikke , hvordan den udvikler sig , men det kan ikke udelukkes , at der p et tidspunkt p en eller anden mde vil vre europiske lister ved valgene .
Nogle skal s stille kandidaterne .
Det kan ikke udelukkes , at der udarbejdes et system , hvor man kan blive individuelt medlem af europiske politiske partier .
Det krver ogs et tilstrkkeligt system .
<P>
Derudover er det ndvendigt , at partierne er uafhngige .
Det er naturligvis vanvittigt , at de politiske partier skal vre finansielt afhngige af dem , der er valgt for det politiske parti .
Det skal vre omvendt .
De , der er blevet valgt , skal kontrolleres af deres politiske partier .
Sdan fungerer demokratiet bedst , og hvad det angr , mener jeg , at det eksisterende system kan forbedres .
<P>
Der er flere ting at sige .
Vi er naturligvis enige i , at dette ikke betyder sttte til nationale partier .
Vi er endvidere enige i , at systemet ikke betyder , at kampagner for Europa skal finansieres hermed .
Vi mener , at en rkke sager skal undersges , ssom den juridiske person .
<P>
Det skal undersges nrmere .
F.eks. aspektet om sttte til politiske kampagner skal sttes p dagsordenen .
Det kan vi vende tilbage til ved revisionen , som finder sted inden for den nrmeste fremtid , og s kan vi udarbejde systemet nrmere .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg har ikke ret meget taletid , og derfor har jeg ikke stor mulighed for at understrege betydningen af den europiske partidannelse .
Men de , der siger , at partierne er ndvendige , m ogs vide , at de skal srge for finansielle midler , og indtil nu skete det p en uortodoks mde .
Det mtte finde sted i grzonen .
Der skal udarbejdes et fast serist grundlag , og der skal vre gennemsigtighed og kontrol .
<P>
For at sikre Parlamentets uafhngighed som institution og de individuelle parlamentsmedlemmers uafhngighed er vores gruppe derfor principiel tilhnger af , at donationer fra firmaer til politiske partier ikke er tilladte .
Nsten alle lande har haft deres skandaler , og vi ved , at det er ndvendigt at optrde meget strengt og kontrollerende .
Hvis der gives donationer , skal det vre meget klart og gennemskueligt , hvor de kommer fra , og hvem de er til .
<P>
Demokratisk partidannelse skal vre mulig uden alt for store hindringer .
Derfor sttter vi det forslag , som Kommissionen har stillet lige fra starten om at tage fem lande som norm , s ingen krfter afskrkkes , hvis det i det mindste er demokratiske krfter .
<P>
Der skal vre tilstrkkelige midler til , at alle anerkendte partier kan fungere som parti .
De faste udgifter - og de kan kontrolleres objektivt - skal dkkes , inden man fordeler midlerne proportionalt .
<P>
Endelig skal vi gre os klart , at borgerne holder godt je med systemet .
Vi skal selv srge for , at de demokratiske grundlggende rettigheder respekteres , for vi kan ikke sttte partier , som vil nedbryde demokratiet .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , vores gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , er ikke et europisk venstrefljspartis gruppe .
De partier , som er reprsenteret i vores gruppe , har forskellige holdninger til europiske politiske partiers politiske projekt .
Mange kolleger sprger ikke uden grund frst og fremmest om , hvor vidt de giver mening , hvor vidt de faktisk kan reprsentere en europisk offentlighed .
Den umiddelbare forbindelse til borgerne gr netop ikke via Europa , men bestr p nationalt og regionalt plan .
Dr er partierne forankrede , dr har de deres medlemmer , deres vlgere .
<P>
Til de herrer Poettering og Barn Crespo vil jeg gerne rette en anmodning om at gennemtnke deres ord endnu en gang .
Hr . Barn Crespo har netop sagt , at de , som er mod partier , er mod demokrati .
Jeg synes ikke , det er tilfldet .
Jeg synes tvrtimod , at partier ofte har en tendens til at tage sig selv srlig alvorligt .
Borgerne str ikke uden grund - f.eks. heller ikke i Tyskland - meget skeptiske over for et medlemskab af politiske partier .
Jeg mener , at det kun er 3 % i Forbundsrepublikken , der organiserer sig politisk som medlemmer af partier .
De er dog alligevel demokrater .
De engagerer sig samfundsmssigt i andre organisationer i det civile samfund , som f.eks. i grsrodsbevgelser og ngo ' er .
<P>
Jeg vil sige , at det europiske parti ikke skal have frakendt sin eksistensberettigelse .
De politiske krfter , som anser sdanne sammenslutninger for rigtige og ndvendige , br ogs kunne gre dette .
Jeg personligt er derudover overbevist om , at europiske partier , som det hedder i artikel 191 i traktaten , i virkeligheden udgr en vigtig faktor i integrationen .
Derfor sttter jeg Schleicher-betnkningen og takker ogs Kommissionen for initiativet .
P baggrund af Revisionsrettens kritik anser jeg det for ndvendigt , at der fremstilles klare forhold .
Retssikkerhed , finansdisciplin og gennemsigtighed er ufravigelige , og jeg synes , at netop forslagene til vedtgt , isr kravet om fuldstndig gennemsigtighed i finanserne og hvert eneste bidrag , ubetinget skal vre indeholdt i forordningen .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , nr jeg taler p gruppens vegne , m jeg naturligvis sige , at de holdninger , som jeg nu giver udtryk for , ikke reprsenterer hele gruppen , hvor der er to opfattelser i denne sag .
Jeg vil imidlertid gerne igen tage nogle principielle sprgsml op , som jeg mener vi br beskftige os srdeles grundigt med .
Frst skal jeg dog beklage , at flertallet , hvis styrke vi aldrig har betvivlet , i lbet af denne debats forskellige etaper aldrig har villet gre sig den umage at se nrmere p legalitetsproblematikken .
Vi vil gerne vide , hvordan man vil fortolke artikel 308 , herunder ogs i forhold til den efterflgende Nice-traktat , og hvordan man ud af de ligestillede politiske partier p europisk plan kan danne en srskilt kategori , de skaldte europiske politiske partier .
Det er der aldrig kommet noget fornuftigt svar p .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til hfligt at svare kollegerne Poettering og Barn Crespo .
Vi er ikke imod Europa .
Vi er imod , at rettigheder undergraves , ikke mindst nr der er tale om grundlggende rettigheder i Europa .
Og vi er ikke imod politiske partier !
Tvrtimod mener vi , at denne forordning er imod politiske partier p et fuldstndig illegitimt grundlag , fordi det ikke er til stede i traktaterne .
Vi er imod illegitim forskelsbehandling af partierne .
Det siges i vrigt , at disse bekymringer svarer til Revisionsrettens .
Det ville faktisk p baggrund af de mange omskiftelser , som denne forordning har vret igennem , ikke overraske mig , om Revisionsretten frste gang , den skulle behandle denne sag , selv ville rejse de sprgsml om det manglende retsgrundlag , der her har vret til diskussion .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p artikel 191 .
Det , som traktaten siger , er , at de politiske partier p europisk plan er vigtige som en integrationsfaktor inden for Unionen .
Den tillader ikke nogen forskelsbehandling mellem dem .
Den eneste forskelsbehandling , der m findes i Europa-Parlamentet , afgres af vlgerne , af den demokratiske valghandling og ikke af andre slags instrumenter , der favoriserer nogle p andres bekostning .
<SPEAKER ID=43 NAME="Bonde">
Hr. formand , SOS-demokrati og EDD-gruppen afviser enstemmigt forslaget om at anvende traktatens gummiparagraf , artikel 308 , til at finansiere overnationale partier p EU-niveau .
Nice-traktaten indfrer et srligt retsgrundlag for sttte til partier og beviser dermed , at der ikke er hjemmel i Amsterdam-traktaten .
Domstolen har fastslet , at artikel 308 ikke kan bruges i stedet for traktatndringer .
Grundlaget for forslaget er derfor benlyst ulovligt , indtil Nice-traktaten er godkendt i alle medlemsstater .
Indholdet vil desvrre ogs vre ulovligt efter Nice-traktaten , for den omhandler ikke overnationale europiske partier .
Den omhandler politiske partier p europisk plan og udelukker i en srlig erklring diskrimination .
Schleicher-betnkningen vil give nogle en srlig sttte , som andre ikke kan f .
Det strider mod lighedsgrundstningen .
I et demokrati er det alene vlgerne , som afgr reprsentationen i Parlamentet , og konkurrencen mellem partierne skal vre lige .
Man kan ikke give nogle srlige partier fordele , fordi de enten organiserer sig lokalt eller overnationalt .
Det tilkommer ikke flertallet i Parlamentet at korrigere valgresultaterne ved at tvinge samtlige vlgere til at bidrage til finansiering af fem overnationale EU-partier , og det er utroligt , at Kommissionen som lovlighedens vogter kan fremstte et s benlyst ulovligt forslag , og det er ufatteligt , at Parlamentet i dag vil vedtage et forslag , som efter den eksisterende retspraksis kan erklres ulovligt ved EF-Domstolen .
Jeg vil opfordre grupperne til at tale sagen igennem med Parlamentets egen juridiske tjeneste og i det mindste udskyde afstemningen til nste samling .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg tror , at hndelsen i gr og i dag er en ny skummel episode i Parlamentet .
Det er virkelig et Parlament af charlataner , der udtalte sig i morges .
Jeg tror , at EF-Domstolen i Luxembourg her vil finde stof ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Hr . Dupuis , De er ogs medlem af Parlamentet .
Forsg at bruge nogle mere moderate udtryk .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis">
Hr. formand , Parlamentet har efter min mening opfrt sig tbeligt .
Jeg gr Dem opmrksom p , at vi arbejder p at indbringe sagen for Domstolen i Luxembourg .
Hr . Ribeiro e Castros og andre kollegers forklaringer om det manglende retsgrundlag er efter min opfattelse et sprgsml , man ikke nsker at behandle , og det har Parlamentet ikke villet indse .
Diskriminationssprgsmlet er i lige s hj grad et sprgsml , man ikke nsker at behandle .
<P>
Der er desuden flere aspekter , nemlig at man i denne betnkning taler om " varigt etablerede " partier .
Jeg ville gerne have Dem til at fortlle mig , kre kolleger , hvad man forstr ved et " varigt etableret " parti .
Der er en politisk domsafsigelse i denne betnkning , nemlig at det er Parlamentets Prsidium , som bestemmer , om et parti er vrdigt til at modtage finansiering eller ej .
Det er en politisk domsafsigelse !
<P>
Jeg lyttede interesseret til kollegernes indlg , der ikke var srlig overraskende .
Jules Maaten sagde en masse flotte ord om , hvor finansieringen skulle komme fra . Men hvad er politiske partier ?
De er og skal vre et udtryk for det civile samfund .
Det er derfor det civile samfund , det vil sige borgerne - men der var ingen , der talte om borgerne - som skal finansiere partierne , der netop eksisterer , fordi de er et udtryk for det civile samfund . Ellers er partierne ddsdmt , og det er rimeligt , at de holder op med at eksistere , hvis de ikke reprsenterer nogen .
Det er der ingen , som nsker at tale om .
Det er helt utroligt !
Det er ikke alene en bureaukratisering af EU , men ogs af vores samfund .
Der er tale om partier , som eksisterer uden at have nogen forbindelse til samfundet . Hvis De lser sidste mneds udgave af Eurobarometeret , kan De se , at dette afspejler sig i den stadig strre afstand mellem Dem , Deres bureaukratier og borgerne .
<P>
De har plagt borgerne en ny skat , som tvinger dem til at finansiere Deres bureaukratier .
Det er uacceptabelt , og det er en foranstaltning , der er i strid med borgernes interesser . Vi er fast besluttet p at indbringe sagen for Domstolen i Luxembourg , for alt dette er i strid med Europas interesser .
Og hr . Barn Crespo tror , at vi har noget imod partierne !
Vi er tilhngere af levende partier , som afspejler samfundet og ikke bureaukratiet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , hr . Poettering mente i gr , at han som demokrat tager afgrelsen i henhold til artikel 143 , stk .
1 , til efterretning . Han kunne nske sig , at flertallet fra i gr ville vise sig som demokrater , nr bladet vendes .
Jeg kan forsikre ham om , at vi opfrer os som demokrater .
Netop demokrater ligger det p sinde , at forretningsordenen overholdes .
Nr sagen i henhold til forretningsordenens artikel 143 n gang er afvist af formelle grunde p grund af manglende bestemmelser , s er der efter min mening ikke mulighed for igen at trylle den p dagsordenen ved hjlp af artikel 111 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Artikel 111 , stk . 2 , foreskriver nemlig , at dagsordenen - bortset fra ved anvendelse af bl.a. artikel 143 eller via formandens forslag - ikke kan ndres mere .
Det er en eksklusiv bestemmelse .
Efter at der hos os er indtruffet et tilflde af artikel 143 , kommer det andet tilflde ikke til anvendelse .
<P>
Det betyder med andre ord , at diskussionen i dag efter min mening ikke stemmer overens med forretningsordenen , hvorfor jeg ikke har lyst til at udtale mig mere herom .
Endnu en bemrkning til retsgrundlaget : Kommissionen har i dokument KOM 2000 / 444 foreslet , at der tilfjes artikel 191 et retsgrundlag for vedtgten .
Det var i juli 2000 .
Pstanden om , at det ikke kan have vret genstand for en udvalgsbehandling , kan jeg ikke flge .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Agag Longo">
Fru formand , allerfrst vil jeg gerne henvise til hr . Dupuis ' indlg .
Han bekrftede , at det er borgerne og det civile samfund , som br afgre , om et parti eksisterer eller forsvinder .
Det bekymrede mig at hre dette fra hr . Dupuis , for det er naturligvis et emne , som han kender til , eftersom hans parti netop er forsvundet fra det politiske landkort i Italien .
<P>
Hvis vi vender tilbage til sagens kerne og de serise indlg , er jeg generalsekretr for et europisk politisk parti , og jeg understreger , at det er et parti , som endvidere ikke har hovedsde i Europa-Parlamentet .
Det er det eneste parti , som har eget hovedsde , nemlig i et lille hus i Bruxelles , uafhngigt af Europa-Parlamentet og med en finansiering , som for strstedelens vedkommende ( over 70 % ) ikke er afhngig af parlamentsgruppen , men stammer fra de partier , som er medlemmer af vores politiske familie .
<P>
Jeg mener , at dagen i dag er en stor dag for opbygningen af Europa , men jeg vil g endnu videre og sige , at vi i dag tager et stort skridt i opbygningen af et politisk Europa .
For vi , der tror p et politisk Europa , og det gr min gruppe , vi ved , at partierne er et grundlggende element i en politisk union .
De politiske omrder , alts medlemsstaterne , har de partier , som giver samhrighed - Frankrig , Spanien , Italien , Tyskland - de har nationale partier .
<P>
Europa har brug for partier , som engagerer sig og arbejder i hele Unionen , og det er dette , som vil give EU ' samhrighed og sammenhng .
<P>
P denne baggrund finder jeg denne forordning god og positiv af to rsager .
For det frste fordi den naturligvis opstiller nogle regler og giver gennemskuelighed i driften og finansieringen af disse ekstremt vigtige elementer for EU ' s politiske fremtid .
For det andet p grund af den rolle , som disse partier vil spille i fremtiden .
For fru formand , mine damer og herrer , en politisk union , et Europa med 23 , 25 , 27 eller flere stater vil blive stadigt vanskeligere at styre , vil f stadigt vanskeligere ved at fortstte udviklingen fremad og vil f stadigt vanskeligere ved at bygge p flles kriterier .
<P>
De europiske partier er et nyt instrument , som kan give samhrighed , som kan udgre rygraden i denne politiske union , som vi nsker , i bestrbelserne p at n til enighed , hvor det ellers vil vre vanskeligt at opn konsensus .
Jeg kan forestille mig , hvordan de forskellige europiske politiske familier fr Det Europiske Rds mder med 27 statsledere holder mder og nr til enighed med det forml , at EU ' kan fortstte fremad med raske skridt mod fremtiden .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , jeg tror ikke , at vi gr os klart , hvor vigtigt et skridt vi i dag tager .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Fru formand , dette forslag vil sandsynligvis f succes som en overgangsforanstaltning til at regulere det , der i jeblikket er et fejlbehftet system til finansiering af de politiske partier , vi er ved at udvikle .
Men jeg er enig med nogle af de kritikere , der siger , at det forslag , vi har fet forelagt , ikke indeholder holdbare vedtgter for udvikling af politiske partier , der skal kunne fre valgkamp , hvilket er en essentiel faktor , hvis vores levende transnationale europiske parlamentariske demokrati skal trives .
<P>
Vi har stillet et ndringsforslag , der vil forbedre forslaget , nemlig at give de politiske partier status som juridiske personer under fllesskabslovgivningen .
At lade tingene forblive , som de er i jeblikket , hvor 15 nationale juridiske systemer konkurrerer indbyrdes , vil fre til forvirring og problemer i fremtiden .
Vi br f orden p dette nu og tage fat p de andre sprgsml , der str tilbage , p en mere seris mde og med strre succes , nr Nice-traktaten trder i kraft .
Vi glder os ogs over kompromisndringsforslaget , der snker trskelen for registrering af politiske partier fra en tredjedel til en fjerdedel , hvilket gavner bde retfrdigheden og pluralismen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta">
Fru formand , jeg vil frst kort vende tilbage til det , der skete i morges .
Min gruppe er lidt bekymret over at se , at procedurekyndiges kamp kunne f denne betnkning , som er vigtig for os , til at strande .
Vi hber , at da der blev skabt en form for bning i morges , vil det ikke hmme betnkningens fremtid , da det er vigtigt for os , at finansieringen af disse europiske politiske partier bliver gennemskuelig .
Vi ved jo godt , hvad de , der afviser denne finansieringsmekanisme , nsker .
De foretrkker stadig et system , hvor kufferterne passerer igennem mrket med billetter i .
<P>
Lad mig sige det ligeud . Den version , der er kommet ud fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , er endnu ikke god nok .
Den sikrer ikke rigtigt gennemskuelighed .
Den demokratiske trskel , der giver adgang til en sdan finansiering , er alt for hj .
Hvad angr finansieringens art , er vi meget bekymrede over at se , at private selskaber under de forhndenvrende omstndigheder kan finansiere partierne .
Vi ved jo godt , at nr et selskab finansierer et parti , forventer det ogs fordele til gengld .
Dette kaldes organiseret korruption .
<P>
Vi hber derfor , fordi der nu er udmrkede kompromisndringsforslag p bordet , at denne gennemskuelighed bliver styrket , at den demokratiske trskel , som min ven Andrew Duff har sagt , bliver vsentligt reduceret , det drejer sig om fem medlemsstater lige nu og en fjerdedel af medlemsstaterne efter Nice , og srlig at privat finansiering bliver fuldstndig forbudt , for Verts / ALE-Gruppen har ikke til hensigt at vre med til at organisere korruption , selv om det sker i gennemskuelighed .
Jeg kan her meddele , at min gruppe ikke i sidste ende vil stemme for denne betnkning , hvis private virksomheder med deres penge kan kbe sig politiske partier p europisk niveau .
<SPEAKER ID=51 NAME="Frahm">
Hvorvidt man skal have europiske partier eller ikke have europiske partier , det m vre op til befolkningerne i Europa , og i et demokratisk samfund er det ikke noget et Parlament eller en Kommission skal blande sig i .
<P>
Det handler jo ikke om at lave europiske partier .
Det handler om at give penge til europiske partier , og det er en ganske anden sag .
Problemet er , som jeg forstr det , at der er en grzone nu , og at nogen vlger korruption og andre underlige metoder til at f penge til deres aktiviteter , men s m vi krve , at man rydder op i det .
Vi m krve transparens , og vi m krve , at de eksisterende europiske partier til punkt og prikke overholder regler og love i stedet for at fifle med dem .
Nu laver man i stedet en ordning , hvor partierne selv kan tage af kassen .
Der er en dalende tilslutning til partier , 3 % i Tyskland , hvilket sikkert svarer meget godt til situationen i mit hjemland , og ingen tilslutning til europiske partier , og i den situation vlger man at forgylde sig selv .
Det er et kmpe problem , vi skaber .
Vi graver klften mellem os og befolkningen kmpedyb .
Det bliver svrt at st ansigt til ansigt med vlgerne til nste parlamentsvalgkamp .
<SPEAKER ID=52 NAME="Krarup">
Vi har lige oplevet et forspil til det , vi kan forvente os , hvis den forordning , vi forhandler i dag , bliver gennemfrt .
Vi har oplevet , at Parlamentet majoriserer minoritetsgrupperne i strid med klare retsprincipper .
Det er indlysende , at man ikke kan anvende forretningsordenens artikel 111 , som dette flertal gjorde .
Det er beskmmende , at man ikke har en eneste retlig anfgtelse i anledning af , at Parlamentet i gr vedtog at afvise sagen og i dag siger , at det ikke betyder noget .
Majoriteten bestemmer , majoriteten har altid ret , det er holdningen .
Men bagefter , nr denne forordning er trdt i kraft , fr de store politiske partier nogle meget alvorlige problemer .
De fr problemer , fordi det er indlysende , at denne forordning ikke kan gennemfres med hjemmel i artikel 308 .
Det er fuldstndig klart efter Domstolens udtalelse af 28. marts 1996 .
Man kan ikke bruge artikel 308 til at ndre traktaten , men det er det , man i realiteten gr , fordi Nice-traktaten , som indeholder den ndvendige hjemmel , ikke er trdt i kraft .
Det er den konkrete situation , og jeg kan forsikre alle reprsentanter for majoriserende partier , de partier der bestemmer her i denne sal , at der fra vores side vil blive gjort alt for at anfgte dette retsgrundlag .
Vi vil tage skridt til at indbringe sagen for Domstolen i Luxembourg , og jeg kan love , at der kommer et politisk stormvejr over det magtmisbrug , som denne forordning er udtryk for .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , forslaget til forordning om vedtgt for og finansiering af europiske politiske partier er ikke kun uhensigtsmssigt af alle de grunde , jeg vil anfre i min stemmeforklaring , men mangler ogs retsgrundlag .
<P>
Det er baseret p EF-traktatens artikel 308 , men denne kan kun anvendes , nr der p forhnd eksisterer en fllesskabskompetence , som der ikke er hjemmel for i traktaten .
EF-Domstolen har klart givet udtryk for dette i sin udtalelse af 28. marts 1996 om Fllesskabets eventuelle tiltrdelse af Den Europiske Menneskerettighedskonvention p grundlag af artikel 308 .
Den slog fast , at det var umuligt at anvende artikel 308 i et sdant tilflde , da der ikke p forhnd eksisterede en generel fllesskabskompetence til at faststte og ndre grundlggende rettigheder .
Flgelig konkluderer EF-Domstolen i stk . 30 i sin beslutning , at da denne bestemmelse ( artikel 308 ) er en vsentlig del af et institutionelt system , der er baseret p princippet om tildelt kompetence , kan den ikke anvendes som grundlag for at udvide Fllesskabets kompetenceomrde ud over den generelle ramme , der flger af alle EF-traktatens bestemmelser og srlig de bestemmelser , der fastlgger Fllesskabets opgaver og aktioner .
Den kan under ingen omstndigheder anvendes som grundlag for at vedtage bestemmelser , der i hovedsagen og som flge heraf resulterer i en ndring af traktaten , der ikke flger den procedure , der er fastsat heri i denne forbindelse .
<P>
I dag befinder vi os netop i denne situation i forbindelse med de europiske politiske partier .
De er nvnt i EF-traktatens artikel 191 , men den er ikke juridisk bindende , for den betror ikke Fllesskabet nogen opgave i forbindelse med dem .
Denne artikel kan derfor i intet tilflde danne udgangspunkt for at anvende artikel 308 . Ingen fllesskabskompetence , alts ingen artikel 308 , det er klart .
<P>
Jeg vil til sidst tilfje , at den reform , der er fastlagt i Nice-traktaten , som skal etablere det manglende retsgrundlag , endnu ikke er blevet ratificeret . Jeg hber , at den aldrig bliver det , for den er i modstrid med den franske forfatning og de generelle principper for et frit samfund , i henhold til hvilke de politiske partier skal vre frie .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , den europiske partivedtgt , som vi diskuterer i dag , burde vi have fet forlngst .
Jeg vil derfor takke Kommissionen for , at den har hjulpet til med , at vi i denne parlamentsperiode sammen med de europiske partier og grupperne kan lukke dette hul i reguleringen p europisk plan .
<P>
Her verificeres , hvad der i alle medlemsstater allerede lnge har vret national lov for de nationale partier trods forskellige bestemmelser .
Til alle dem , som nu taler om partierne , m jeg dog sige , at enhver af os sidder her , fordi han var kandidat for et politisk parti p nationalt plan .
Vi lever nu engang i et partidemokrati .
Partier er ikke et forml i sig selv .
De er et vsentligt middel i et fungerende demokrati og et bindeled mellem borgere i menings- og beslutningsdannelsesprocessen , grupperne og offentligheden .
<P>
Med forordningen , som vi diskuterer i dag , yder vi et bidrag til styrkelse af det europiske demokrati , til intensivering af meningsdannelses- og diskussionsprocessen i Europa og til europisering af de nationale partier .
Forordningen bidrager til skabelse af mere gennemsigtighed ved finansieringen af det politiske arbejde , af mere klarhed og en afgrnsning af gruppe- og partiarbejde , som allerede i en rum tid er blevet drevet mere intensivt af Det Europiske Folkeparti - min ven Alejandro Agag har talt om det - end det er tilfldet for andre .
Desuden bidrager den til at sikre Revisionsrettens kontrolrettigheder over for de europiske partier .
<P>
Den foreliggende forordning er dog ogs en grundlggende forudstning for den diskussion , der skal fres om flles valgret , om flles uforenelighedsbestemmelser mellem medlemmer fra de forskellige lande og en forudstning for diskussionen om muligheden for europiske partiers kandidatur ved de europiske parlamentsvalg .
Den yder et bidrag til demokratiseringen af processen efter Nice .
Vi , Det Europiske Folkeparti / Europiske Demokrater , nsker mere gennemsigtighed og en styrkelse af borgernes Europa , i stedet for mere lukkede dre - stikord Rd - og sekretariater .
Vi gr ind for retsvejen , for forankring af chartret om grundlggende rettigheder som kvalitativ forudstning for partier , for europiske partiers status som juridisk person samt for krydsfinansieringens ophr .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Fru formand , vi str over for en af fornyelserne i dette Parlament , som bestemt ikke mangler hverken fantasi eller frkhed , nr det drejer sig om at styrke , sikre og beskytte det lukkede kredslb , det har dbt " demokrati " .
<P>
Fru ordfrer , for de gode forfattere er Deres betnkning en teratogenese , det vil sige en misdannelse . Det er en disciplin , i hvilken den gode doktor Frankenstein har indlagt sig bermmelse fr Dem .
Det foresls sledes ex nihilo at oprette europiske politiske partier , hvilket er en usdvanlig antifrase , da der ikke er tale om partier .
De kan ikke deltage i almindelige valg , som finder sted nationalt , og det drejer sig heller ikke om politik , da denne betnknings eneste forml er at gre det muligt for de store grupper i Parlamentet at slippe uden om en beslutning fra Revisionsretten . Det eneste europiske i alt dette er , at det hverken er afrikansk eller asiatisk .
<P>
Fru ordfrer , i virkeligheden skjuler der sig bag den pompse betegnelse europisk politisk parti en ldgammel fidus . Det er den store tombola til gavn for arrangrerne heraf , eller hvis De synes , det lyder bedre , en behagelig pension til de grupper i Parlamentet , der er mest fjelige over for de institutioner , dette Parlament trods alt har ansvar for at kontrollere , ssom Kommissionen , eller med hvilke de har til hensigt at dele en beslutning , det vil sige Rdet .
Denne pension bevilges af disse institutioner selv . P godt fransk kaldes det optrkkeri .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Stockton">
Fru formand , jeg fler mig ligesom den store Blondin , lige fr han begyndte at g p line over Niagara Falls .
Jeg m sige , at min gruppe og min delegation principielt er imod lovgivning om eller finansiering af politiske partier p europisk niveau .
<P>
Vi nrer ligesom andre her i Parlamentet dyb bekymring for , at den form for finansiering af europiske politiske partier , der er stillet forslag om , ikke hviler p noget retsgrundlag .
Det flger heraf , at vi ikke kan g ind for en juridisk bestemmelse om statslig finansiering af politiske partier p europisk niveau .
Statslig finansiering af europiske politiske partier er derfor noget helt andet end statslig finansiering af politiske grupper i Europa-Parlamentet .
I Det Forenede Kongerige gives der , hvad man kalder short money , som sttte til oppositionspartiernes ledelse og disses parlamentariske aktiviteter .
<P>
Det er ogs vores opfattelse , at Schleicher-betnkningen ikke flger principperne i Nice-traktaten .
Artikel 191 i denne traktat siger : " Bestemmelserne om finansiering af politiske partier anvendes p samme grundlag for alle de politiske retninger , der er reprsenteret i Europa-Parlamentet .
" Schleicher-betnkningen diskriminerer helt klart mod nogle af de mindre partier og grupper .
<P>
Endelig er denne forordning , som hr . Patten har sagt , principielt en fejltagelse , i praksis ude af stand til at virke og i sin konsekvens diskriminerende .

<P>
Men jeg vil gerne takke alle de kolleger , der forstr , at vores gruppe og delegation ligesom Europa trives , nr der er forskelle .
Ikke desto mindre er dette af de grunde , jeg har nvnt , rsagen til , at jeg og mine britiske kolleger vil g imod denne forhastede betnkning .
<P>
Afslutningsvis var min afdde bedstefar , Harold Macmillan , altid af den opfattelse , at medlemmer af Parlamentet ikke burde have ln , fordi hvis de fik det , s tiltrak det de forkerte .
<SPEAKER ID=57 NAME="Schreyer">
Fru formand , mine damer og herrer , vi er fast overbeviste om , at traktatens artikel 191 opstiller et vigtigt princip .
Jeg citerer : " Politiske partier p europisk plan er vigtige som en integrationsfaktor inden for Unionen .
De bidrager til en europisk bevidstgrelse og til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje .
"
<P>
Hvis det forholder sig sdan , hvis de europiske partier skal spille den dem anviste rolle , s skal de virke bent og gennemsigtigt og have et solidt og legitimt retsgrundlag samt have de ndvendige bevillinger til deres arbejde .
Dette er sammenfattende begrundelsen for forordningsforslaget om finansieringen af europiske politiske partier , som vi diskuterer i dag .
<P>
Frst og fremmest en hjertelig tak til fru Schleicher for hendes udmrkede arbejde .
Desuden takker jeg p Kommissionens vegne ogs deltagerne fra de andre udvalg for ndringsforslagene , isr hr . Marinho fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og hr .
Costa Neves fra Budgetudvalget .
<P>
Jeg vil gerne p dette sted ogs endnu en gang kort komme ind p sprgsmlet om retsgrundlag for forslaget og netop med henblik p grsdagens forhandling endnu en gang betone , at Kommissionen naturligvis som beskytter af traktaterne har undersgt meget nje , hvad retsgrundlaget er og kan vre .
Artikel 191 har i Maastricht-traktaten kun deklaratorisk karakter og indeholder ingen konkret bestemmelse , som ville muliggre udstedelsen af den ndvendige regel .
<P>
Vi forstod den indtrngende appel , som blev rettet mod os sidste r efter Revisionsrettens beretning med kritikken af de hidtidige praktikker , nemlig at finde midler og veje til et solidt retsgrundlag .
Vi har som bekendt valgt en tosporet fremgangsmde .
Det frste spor , som frte til succes nu i Nice , bestod i at optage en konkret bestemmelse i artikel 191 for fremover at kunne vedtage en retsakt til finansiering af de europiske politiske partier med kvalificeret flertal i den flles beslutningsprocedure .
<P>
Samtidig har vi p basis af artikel 308 foreslet en overgangsordning .
Det er et solidt retsgrundlag for dette forslag .
Vi blev i denne forbindelse styrket af det politiske signal , som blev sendt i Nice p hjeste politiske plan .
Vi glder os over , at ogs Europa-Parlamentets Retsudvalg sttter konceptet om en overgangsordning p basis af artikel 308 .
<P>
Kommissionen har med sit forslag forsgt at flge to principper .
For det frste nskede vi ved definitionen af de politiske partier at efterlade et spillerum og nogle udviklingsmuligheder .
Samtidig drejede det sig dog om at stille demokratiske minimumsstandarder og minimumskrav til den europiske reprsentativitet og at garantere s hj en grad af gennemsigtighed ved finansieringen som muligt .
Hvad definitionen af de europiske partier angr , vil jeg gerne sige klart og tydeligt , at de europiske partier p ingen mde skal flge en bestemt europapolitisk kurs , men leve op til vrdierne demokrati , retsstat og overholdelse af de grundlggende rettigheder .
<P>
Som det fremgik af de ndringsforslag , som oprindeligt blev forelagt Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , kan meningerne om , hvordan principperne om finansieringen prcist skal realiseres , afvige strkt fra hinanden .
Kommissionen har forsgt at finde en konsensus og en middelvej .
Jeg vil komme ind p de vigtigste ndringsforslag , som er blevet forelagt Europa-Parlamentet .
Vi deler den opfattelse , at der skal vre en reference til chartret om grundlggende rettigheder .
Vi deler ogs den opfattelse , at de europiske politiske partier skal have status som juridisk person .
Vi hilser desuden en strre gennemsigtighed eller en hj gennemsigtighed ved private bidrag til partier velkommen , det vil sige indsigt i disse bidrag . Vi anser ogs de ndringsforslag , som ville tillade , at der stilles tjenesteydelser fra Parlamentet til rdighed for partierne mod afregning , for at vre bne for diskussion .
Ganske vist skal der garanteres , at det ikke igen kommer til en skjult partifinansiering . Til det forml skal vi have fundet de rigtige bestemmelser .
<P>
Til sprgsmlet om reprsentativitet , alts til sprgsmlet om , fra hvor mange medlemsstater der skal vre reprsentanter reprsenteret i parlamenter , eller hvorvidt de skal have opnet et bestemt valgresultat , er vi af den opfattelse , at vores forslag er afstemt efter kravene , og vi str fast ved det . Lad mig bemrke , at Kommissionen efter lang diskussion eksplicit har valgt et absolut tal og ikke noget relativt tal , alts ikke en tredjedel eller en fjerdedel , fordi det netop med henblik p udvidelsesprocessen naturligvis ville rejse sprgsmlet om , hvad der ville ske , hvis man som led i udvidelsesprocessen har forskellige tal i en valgperiode .
Ville der da skulle ske en tilpasning ?
Hvad betyder en fjerdedel i forhold til tallet 21 eller 23 medlemsstater ? Det betyder alts , at der her konstant ville skulle findes ekstrabestemmelser .
Af denne grund foreslr vi eksplicit tallet 5 .
<P>
Vi mente , at en af Parlamentet uafhngig bilggelse af uoverensstemmelser om opfyldelsen af forudstningen i artikel 1 , alts opfyldelsen af kriterierne for europiske partier , vil vre den mest formlstjenlige procedure .

Dette er dog et sprgsml til politisk dom , hvor vi overtager Parlamentets holdning , alts vil kunne acceptere ndringsforslag 13 .

<P>
ndringsforslag 22 om forordningens lbetid kan vi ikke acceptere . Vi har isr retlige eller konstitutionelle vanskeligheder med to ndringsforslag , for det frste med ndringsforslag 16 , som ville forbyde bidrag fra virksomheder , der befinder sig i det offentliges besiddelse .
Helt bortset fra vanskelighederne med en afgrnsning anser vi det i lyset af artikel 295 for vanskeligt at begrunde et sdant forbud juridisk p europisk plan .
<P>
For det andet har Kommissionen betydelige vanskeligheder med ndringsforslag 21 om sanktioner .
Vi kan acceptere den anden stning " Uberettiget modtagne stttemidler skal tilbagebetales " .
Ganske vist henviser jeg til , at det slet og ret drejer sig om en gentagelse af normale budgetregler .
<P>
Der er naturligvis intet at indvende mod de i frste stning nvnte principper , men proceduren er urimelig . Stttebelb ydes af Kommissionen efter de sdvanlige regler .
Artikel 274 giver hverken Rdet eller Parlamentet mulighed for at gribe ind i budgetgennemfrelsen .
Udtrykket " en passende sanktion " , som er indeholdt i ndringsforslaget , er for vagt og ville affde retlige problemer .
<P>
Hvad angr de i Udvalget vedtagne ndringsforslag , kan Kommissionen acceptere flgende ndringsforslag : 1 , 2 , 3 , ndringsforslag 5 ( frste stning ) , 6 , 7 , 9 , 10 , 11 , 12 , 13 , 15 , 17 ( delvis ) , 18 , 19 , 20 og 21 ( delvis ) .
Hvad angr de ndringsforslag , der nu umiddelbart blev stillet i plenarforsamlingen , ville Kommissionen ogs kunne acceptere ndringsforslagene 23 , 31 , 32 , 34 , 37 , 56 , 58 og 62 .
Forslagene 33 eller 46 eller 57 , som vedrrer det samme , er - som ppeget - bne for diskussion . Ganske vist henviser jeg endnu en gang til de dermed forbundne risici .
<P>
Jeg har mske endnu en kort kommentar til lbetiden . Kommissionen har foreslet , at reguleringen trder ud af kraft efter gyldighedsperiodens andet finansr .
Hvorfor denne midlertidighed ?
Jeg henviser endnu en gang til , at det jo ogs drejer sig om at inddrage den erfaring , som vi har samlet i to r , i den nste regulering .
<P>
Temaet partifinansiering er et politisk flsomt omrde .
Derfor er det ogs vigtigt , at man netop af den grund drfter det i al gennemsigtighed og benhed og lovgiver gennemsigtigt .
Kommissionen hber , at vi meget snart vil rde over en sdan gennemsigtig regulering .
Det er i demokratiets interesse . Det er i demokratiets , i fllesskabets demokratiske interesse .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Fru kommissr , tak for de meget detaljerede oplysninger , De har givet os .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Eurojust
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0153 / 2001 ) af Gebhardt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retlige og Indre Anliggender I. om initiativ fra Den Portugisiske Republik , Den Franske Republik , Kongeriget Sverige og Kongeriget Belgien med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af Eurojust med henblik p at styrke bekmpelsen af grov organiseret kriminalitet ( 10357 / 2000 - C5-0396 / 2000 - 2000 / 0817 ( CNS ) ) og II. om initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af en Eurojust-stab ( 8938 / 2000 - C5-0343 / 2000 - 2000 / 0808 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=60 NAME="Gebhardt">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr vi som medlemmer af Europa-Parlamentet tnker p Rdet for Den Europiske Union , bliver vi ganske afgjort ikke altid fyldt af dyb lykkeflelse .
Det skorter ikke kun p god vilje , ogs vanskeligheder vedrrende selve sagen og forskellige prioriteringer gr undertiden samarbejdet besvrligt .
<P>
S meget desto mere glder jeg mig i dag som ordfrer over , at det er get godt med Eurojust .
Vi har trukket p samme hammel og opnet gode fremskridt i kampen mod den grove grnseoverskridende kriminalitet .
Det vil jeg gerne takke for bde personligt og p Parlamentets vegne , men isr p de menneskers vegne , som lever i EU .
Nr Eurojust pbegynder arbejdet i begyndelsen af 2002 og aflser den midlertidige enhed til bekmpelse af grov og organiseret grnseoverskridende kriminalitet , kan borgere nemlig glde sig .
For s er Europa rykket et godt stykke nrmere mod skabelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Det forventer borgerne ogs af os , og jeg er overbevist om , at de sgar har krav p det .
Derfor vil jeg rette en hjertelig tak til kollegerne i udvalget , som har hjulpet med til at konkretisere og forbedre Rdets initiativ .
Vi vil skabe en s effektiv retlig samarbejdsenhed som muligt , som arbejder tt sammen med institutionelle partnere ssom Europol og det europiske retlige netvrk .
Jeg beder plenarforsamlingen om at stemme for de ndvendige ndringer og supplementer til Rdets forslag .
Lad mig blot nvne nogle f eksempler , som viser Europa-Parlamentets fingeraftryk p Eurojust .
<P>
For det frste er Eurojusts udvidede og klart skitserede kompetencekatalog ganske vigtigt .
Det har de overordnede retningslinjer i min nskeforestilling om en europisk offentlig anklagemyndighed i sig og gr tydeligt ud over det minimalkoncept , man lejlighedsvis er get ind for , og som mener , at det er tilstrkkeligt at beskytte EU ' s finansielle interesser .
Set fra borgernes synsvinkel ville vi med dette minimalkoncept langt fra vre get langt nok .
<P>
Vi skal med stor energi g ls p alle former for kriminalitet , som Europas borgere i dag ikke uden grund frygter .
Kampen skal lige s vel glde det grnseoverskridende bedrageri , korruption og forbrydelser mod Det Europiske Fllesskabs finansielle interesser som datakriminalitet .
Hvidvaskere af penge m lige s lidt fle sig sikre som miljsyndere .
Under Eurojusts almindelige kompetence skal naturligvis ogs hre alle andre kriminalitetsformer og forbrydelser , som hrer under Europols politimyndighed , herunder s afskyelige forbrydelser som menneskehandel eller terrorhandlinger , som vi dagligt lser om i avisen .
<P>
For det andet har vi under betragtningerne tilfjet databeskyttelse .
Det har efter min opfattelse ogs vret tvingende ndvendigt , for kampen mod den internationale og organiserede kriminalitet stter ikke vores retsstatslige system ud af kraft .
Det vil sige , at Eurojust ogs skal underkastes strenge databeskyttelsesbestemmelser i forbindelse med alle efterforskningsaktiviteter .
Til indsamling , behandling og brug af personoplysninger glder i hvert tilflde Europardets internationale regelst og medlemsstaternes lovgivning p lige fod .
Databeskyttelsen skal ogs overholdes uden begrnsning ved udveksling af personoplysninger .
<P>
For det tredje nsker vi at opn , at Eurojust kan arbejde s fleksibelt som overhovedet muligt .
Det er en forudstning for succes .
Srlig vigtig er den direkte og ukomplicerede kontakt mellem de handlende personer .
Derfor har vi strget nationale korrespondenter fra forslaget og fjernet alt , hvad der kunne begunstige bureaukratiske forhindringer i deres vkst .
<P>
Tillad mig til sidst at bemrke , at den belgiske regering har forkyndt , at den vil afslutte forberedelserne til den endelige enhed Eurojust under sit rdsformandskab .
Med dette lfte og plenarforsamlingens godkendelse af min betnkning , som jeg mindeligt beder om , slr Europa hrdt ned p international kriminalitet .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher">
Fru formand , kre kolleger , siden Rdet traf beslutning i Tampere om at oprette Eurojust som europisk samarbejdsenhed for de retshndhvende myndigheder og offentlige anklagemyndigheder , er der get halvandet r .
Det er en forholdsvis kort tid , hvis man sammenligner med udviklingen p andre omrder af den europiske politik .
Parlamentet har modtaget og fulgt denne hurtige udvikling med positivt sind .
Efter Europol er oprettelsen af Eurojust endnu et vigtigt skridt mod en effektiv bekmpelse af organiseret grnseoverskridende kriminalitet i Europa .
<P>
Allerede det frste skridt p det retlige omrde , nemlig oprettelsen af det europiske retlige netvrk , var en succes .
Sledes kunne eksempelvis den offentlige anklagemyndighed i den tyske by Celle ved hjlp af dette netvrk inden for f timer organisere indsttelsen af en hemmelig toldefterforsker i Belgien , sammen med statsadvokater i et andet land inden for f timer gennemfre en observation i et tredjeland .
Sledes lykkedes det at genoplive mange retshjlpanliggender , som man troede sporlst forsvundet .
Alligevel var der problemer , f.eks. med fortolkningen af retshjlpkonventioner , straffe- og straffeprocesret og inden for kompetencefordeling .
<P>
Det hele blev vanskeliggjort af forstelsesproblemer som flge af naturlige sprogbarrierer .
Med Eurojust skal disse hindringer nu overvindes .
Sledes har Eurojust frst og fremmest en clearing-funktion .
Tjenestemndene skal udarbejde retssammenligninger , bilgge bilaterale uoverensstemmelser om anvendelsen og fortolkningen af retshjlpkonventioner , lave en prioriteringsrkkeflge for bekmpelse af kriminalitet og flge den transnationale retsforflgning .
<P>
I fremtiden skal Eurojust ogs klarholde og kunne fremsende lister over grnseoverskridende efterforskning , fungere som register for oplysning om tungtvejende tidligere forhold og gennemfre planlgning , koordinering og gennemfrelse af uddannelses- og videreuddannelsestiltag .
For de nationale retshndhvende myndigheder skabes der gennem Eurojust mulighed for at opn en plidelig retsoplysning med samtidig overvindelse af sprogvanskelighederne og at bilgge transnationale uoverensstemmelser .
<P>
For udarbejdelsen af Parlamentets udtalelse , som nu er til afstemning , og for det gode samarbejde vil jeg gerne rette en hjertelig tak til ordfreren , fru Gebhardt .
Ud over hendes ndringsforslag ligger mig isr n ndring p sinde .
Det europiske retlige netvrk har hidtil vret en krop uden hoved .
Hvis vi nu skaber Eurojust som denne manglende hovedenhed , er vi ogs forpligtet til at srge for flles nervebundter , uden hvilke hoved og krop ikke fungerer .
Eurojust og det europiske retlige netvrk m ikke st ved siden af hinanden eller kun st i ls kontakt , men skal bindes sammen til en enhed .
Dette kan ske ved , at de allerede eksisterende kontaktenheder for det europiske retlige netvrk udnyttes i stedet for de planlagte nationale korrespondenter til Eurojust .
Kun sdan kan et overfldigt parallelt system med samme opgaveomrde forhindres .
<P>
Dette er indholdet i vores forslag .
Jeg vil gerne bede Rdet om at tage det med i sine overvejelser .
S bliver Eurojust virkelig en succes , som vil bidrage til sikkerheden for borgerne i Europa .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Fru formand , selv om det gr langsommere , end nogle af os nsker , gr det hele tiden stt fremad mod indfrelsen af EU ' s omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Vi drfter i dag to vigtige aspekter af det strafferetlige samarbejde .
Det vigtigste aspekt er netop oprettelsen af Eurojust , som allerede er blevet indledt med oprettelsen af den midlertidige stab , der har banet vejen for den endelige Eurojust-stab .
<P>
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vedtager fru Gebhardts glimrende betnkning og sledes ogs de ndringsforslag , der tager sigte p at styrke Eurojusts rolle og effektivitet .
Disse ndringsforslag angiver nemlig opgaverne og kompetenceomrdet p en mde , der er tilstrkkeligt bred til , at man undgr vanskeligheder og usikkerhed i indgrebene , og at man sledes bedre kan srge for borgernes sikkerhed .
Desuden giver ndringsforslagene en bedre fastlggelse af garantierne for de grundlggende rettigheders overholdelse , navnlig nr det glder retten til et forsvar og personoplysningernes fortrolighed , og sidst , men ikke mindst sikrer de organets selvstndighed og uafhngighed , sdan som det passer sig for et retsorgan .
<P>
Et mere effektivt strafferetligt samarbejde er et afgrende element i omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , s vi kan tage kriminalitetens udfordring op i et omrde med fri bevgelighed .
Med henblik p den konkrete gennemfrelse af dette samarbejde m jeg dog sige , at de komplekse procedurer fr mig til endnu en gang at give udtryk for nsket om , at ogs dette omrde endelig bliver et EU-omrde i den nste unionstraktat , sdan som det er tilfldet med det civilretlige samarbejde , og dette skal ske ved at lade den tredje sjle hre ind under EU ' s kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , fremtiden vil vise , at beslutningen om at oprette netvrk er vigtigere end mange andre beslutninger , vi trffer .
Dette glder f.eks. endog forbrugerombudsmandens netvrk .
<P>
Vi ser , at vi alle kan samarbejde .
Vi vil opn konkrete resultater .
Det er vigtigt , at reglerne om personbeskyttelse respekteres , hvilket talere fr mig har ppeget .
Jeg vil endog fremhve en id , som hr . Watson har prsenteret , nemlig at der ogs p tilsvarende mde skal organiseres et samarbejde for de anklagede , som har brug for et forsvar , sledes at alle fr det samme udgangspunkt .
<P>
Vores gruppe sttter fuldt ud , at miljovertrdelser tilfjes de forbrydelser , som omfattes af dette forslag .
Desvrre ved vi , at overlagte olieudslip er en betydelig strre kilde til forurening end ulykker .
Anklagere giver sig meget sjldent i lag med disse forbrydelser .
Derfor har vi brug for Eurojust til et samarbejde , f.eks. nr det glder den for mig s elskede sters .
<P>
Vores gruppe har stillet ndringsforslag 28 , da vi skal respektere de forskellige mder , hvorp forundersgelser foretages .
I visse lande , f.eks. mit hjemland , er forundersgelser delvis adskilt fra anklagemyndigheden .
Dette skal respekteres , hvilket det ogs blev gjort i konklusionerne fra Tampere , som er grundlaget for vores beslutning og vores drftelse i dag .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Fru formand , kre kolleger , stillet over for en stadig stigning i den organiserede kriminalitet har EU forget initiativerne til bekmpelse af organiseret kriminalitet og styrke samarbejdet mellem efterforsknings- og retsforflgningsmyndighederne .
<P>
Topmdet i Tampere har givet dette politi- og retssamarbejde , der lnge har vret betragtet som den europiske enheds stedbarn , nyt perspektiv .
Eurojust , der bestr af offentlige anklagere , retsembedsmnd og polititjenestemnd , har fet al opmrksomhed .
<P>
Hvordan kan man imidlertid sikre , at en enhed , der skal vre det fremtidige offentlige europiske ministerium , kommer til at fungere godt , i mangel af en forudgende harmonisering af medlemsstaternes lovgivning og en minimumsharmonisering af deres procedurer ?
Er mlet for medlemsstaterne ikke at opn den hjest mulige standard , som bde sikrer tilstrkkelig processikkerhed og et effektivt retsvsen for alle borgere , samtidig med at menneskerettighederne overholdes , herunder retten til forsvar ?
<P>
Det kan imidlertid konstateres , at vi i dag str med et organ , der ikke er underlagt nogen som helst kontrol fra Europa-Parlamentet .
Hvad der dog er endnu vrre , er manglen p enhver form for domstolskontrol fra EF-Domstolen i henhold til EF-traktatens artikel 35 .
<P>
Et andet punkt , jeg vil erindre om , vedrrer behandlingen af de oplysninger , dette organ skal varetage .
En anden af Eurojusts opgaver er at indhente oplysninger om strafferegistre , politirapporter og medlemsstaternes registre inden for rammerne af et netvrk .
Dette rejser visse sprgsml .
Hvordan beskytter man behandlingen af disse oplysninger ?
Hvem skal have adgang til og anvende dem ?
Hvilken ret skal glde til at f svar og forsvar , ja , til rettelse af ukorrekte eller mangelfulde oplysninger ?
<P>
Dette er indholdet i mine ndringer , som er en betingelse for vores sttte til denne betnkning .
Ja , EU ' har brug for en supranational retsstruktur til at koordinere og styrke strafansvaret p hele EU ' s omrde .
Denne udfordring er af strste betydning .
Det forudstter en vilje til at etablere en flles strafferetspolitik , som skal g hnd i hnd med s lidt afkald som muligt p national suvernitet , hvad enten medlemsstaterne nsker det eller ej .
<P>
Med Eurojust drejer det sig om at oprette en egentlig retspartner til Europol .
Hele Eurojusts effektivitet afhnger af den komplementaritet og mervrdi , dette organ bliver i stand til at tilfre de andre aktrer i rets- og politiverdenen .
For hvorfor skulle man etablere supranationale strukturer ?
Hvorfor skulle man foretage en kompleks koordination mellem forskellige lande for at centralisere en undersgelse , hvis den retsformand , der er ansvarlig for sagen , hverken har midler til at gennemfre en undersgelse eller sikre , at de tiltalte bliver dmt ?
<P>
Ville det ikke vre bedre virkelig at indfre en struktur , der skiller sig ud ved sin hurtighed , effektivitet , at st til rdighed for EU-borgerne ved at give dem sikkerhed , end at diskutere i det uendelige om et egentligt europisk partis eventuelle befjelser ?
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Fru formand , iflge betnkningen betragtes oprettelsen af denne overcentraliserede og autokratiske frembringelse ved navn Eurojust som mervrdi .
Der er tale om en institution bestende af offentlige anklagere og dommere fra medlemsstaterne med meget brede , ukontrollerede befjelser til retsforflgning og efterforskning i forbindelse med de skaldte , men ingen steder beskrevne , " alvorlige , grnseoverskridende forbrydelser " .
Der er tale om en institution , der kan reagere jeblikkeligt og g uden om de nationale myndigheder , og som endog vil kunne tage en sag fra en medlemsstat og give den til en anden - ud fra hvilke kriterier mon ?
Schengen-konventionen bliver Eurojusts hjre hnd og ligeledes Europol , som oven i kbet opgraderes til institutionel partner .
Det er endvidere meningen , at det europiske retlige netvrk skal bevares , mens Eurojust skal oprette sin egen databank , hvilket vil sige , at vi fr fire netvrk med flsomme personlige data til strafferegisteret , fire midler til at oprette journaler p borgerne og p folk , der rejser igennem den enevldige fstning ved navn EU .
<P>
Retssystemets bermte uafhngige funktion , som det civile samfund har brystet sig s meget af , afskaffes .
Eurojust og den fremtidige europiske offentlige anklager stter prikken over i ' et p en kvlende centralisering , en ukontrollerbar struktur , som kan give enhver borger , men isr den folkelige bevgelse , mareridt .
<P>
Nr vi ser p EU ' s integrationsproces , ser vi p den ene side tendensen til total liberalisering af markedet , det vil sige total immunitet til monopolernes profitjagt , og p den anden side den autarkiske centralisering i institutionerne , militariseringen af EU og undertrykkelsen .
Det er en kurs , EU ' s befolkninger m vende , og de vil gre det .
Det viser erfaringerne fra mit eget land , hvor den folkelige bevgelse og brede demokratiske krfter har samlet sig om at yde mlrettet modstand mod den nye autarkiske og antidemokratiske lov om demonstrationer , som regeringen i disse dage forsger at f igennem i det grske parlament .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Fru formand. i alt for lang tid har EU haft sine hnder bundet , nr det glder bekmpelsen af organiseret kriminalitet .
Ved at godkende etableringen af Eurojust , tror jeg , vi kunne f et nyt vben til bekmpelse af Europas kriminelle organisationer .
Den organiserede kriminalitet i Europa har vret mindst 10 skridt foran os , idet den har udnyttet svaghederne i vores juridiske og konomiske systemer .
Disse forbrydere er eksperter i at udnytte juridiske bestemmelser og retssystemer , og de har fuldt ud draget fordel af vores bne marked .
EU m ikke lngere vre et nemt offer for alvorlige forbrydelser .
Traditionelle bekmpelsesforanstaltninger er ikke mere tilstrkkelige .
Nationale forebyggende foranstaltninger m , hvor det er ndvendigt , suppleres med passende initiativer p fllesskabsniveau .
<P>
Dette initiativ specificerer , at det ogs skal indbefatte handel med mennesker , og jeg vil gerne insistere p , at dette ogs skal indbefatte indsmugling af illegale indvandrere , prostitutionssyndikater og seksuel udnyttelse af brn .
Derudover taler vi om kompetence til at hndtere terrorisme , beskyttelse af euroen , computerkriminalitet og beskyttelse af EU ' s finansielle interesser .
Det drejer sig ogs om hvidvaskning af udbyttet fra forbrydelser .
I dag holder EU ' s forum om organiseret kriminalitet sit frste mde i Bruxelles .
Kommissionen m holde os og offentligheden underrettet om resultaterne af sdanne mder .
<P>
Lad os gre det til en generel regel , at alle relevante EU-politikker skal indbefatte et element af forebyggelse af kriminalitet .
Lad os bekendtgre , at EU ' s program mod social udelukkelse kan modsvares af en strategisk forebyggelse af forbrydelser .
Lad os bekendtgre , at Regionalfonden kan bidrage til de nationale programmer og sttte initiativer til bekmpelse og forebyggelse af forbrydelser .
Lad os bekendtgre , at Fllesskabets samarbejds- og bistandspolitikker og -programmer allerede i udstrakt grad indbefatter bekmpelse af kriminalitet .
Lad os srge for , at al ny lovgivning er sikret mod forbrydelser , og at den eksisterende lovgivning bliver evalueret .
<P>
Vores gruppe vil sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg vil frst nske dem tillykke med udnvnelsen og forsikre Dem om , at jeg som sdvanlig taler p vegne af TDI-Gruppens radikale medlemmer .
<P>
Jeg har sammen med mine venner nje studeret sprgsmlet om Eurojust , som man rlig talt hellere skulle kalde " Euro Sankt Just " , hvis man ser p den mde , denne sag er blevet forelagt p .
Endvidere har jeg fet at vide , at Sankt Just var en god jurist .
Eurojust rejser mange sprgsml . Jeg er derfor glad for , at kommissr Vitorino er til stede .
<P>
I Nice afviste man klart princippet om en uafhngig offentlig anklager .
Medlemsstaterne vil ikke vide af det af mange forskellige grunde .
De kan ikke udvikle et retsforflgningssystem uden samtidig at indfre et forsvarssystem , et system til beskyttelse af oplysninger og et retsgarantisystem .
Man kommer til at oprette et bureaukratisk organ , som vil forsge at anmode medlemsstaterne om en straffesag , selv om straffesager er forbeholdt dommere og anklagere .
Reglerne herfor er forskellige fra land til land .
I Italien er en straffesag obligatorisk , men det er ikke tilfldet i alle andre lande .
Komplekse sager vil efter min mening ikke blive forbedret af denne " Euro Sankt Just " , som forekommer mig at ligne inkvisitionen lidt p europisk plan , hvis man ikke etablerer et sidelbende kontrol- og legalitetssystem .
<P>
Hr. kommissr , nr jeg endvidere tnker p de betingelser , visse lande har anvendt til at udpege deres reprsentanter i strid med de regler , der er fastsat af dommerstanden selv , f.eks. mit eget land , der har udnvnt hr . Caselli , undrer jeg mig .
Nr mit land sender Dem den offentlige anklager fra Palermo , der har sigtet hr .
Andreotti , hr .
Muzotto og hr . Contrada , der har frt fem retsager p grundlag af afslringer fra angrende personer og har tabt dem alle - de tiltalte blev frifundet af dommeren - undrer jeg mig .
Jeg sprger mig selv , hvor vi ender , hvis den slags metoder eksporteres til Europa .
Lad os endelig udstde denne " Euro Sankt Just " .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , 10 % af den samlede verdenshandel omsttes via internationalt organiseret kriminalitet og en stor del af den i EU .
Hvis statistikkerne stemmer , er udviklingen i kriminalitetssektoren yderst faretruende , for i EU bliver allerede 30 % af disse forbrydelser henfrt til denne internationalt organiserede kriminalitet .
<P>
Stillet over for denne udvikling m vi sprge os selv , om den grnselse Europiske Union virkelig udnytter alle muligheder til bunds for at komme denne organiserede kriminalitet til livs .
I forbindelse med politisamarbejdet kan vi sige , at der her er blevet opnet store fremskridt .
Vi har Europol , og Europol arbejder yderst succesfuldt inden for bekmpelse af kriminalitet .
<P>
Inden for det retlige samarbejde m vi dog desvrre konstatere , at dette samarbejde ikke er net ud over barnestadiet .
Med Eurojust har vi nu et nyt instrument , som vil optage arbejdet i 2002 og udgre et afgrende fremskridt i domsmyndighedernes samarbejde .
Eurojust arbejder s i princippet som Europol .
Det koordinerer de retshndhvende myndigheder i kampen mod den organiserede kriminalitet .
<P>
Hvad vi skal forvente , er , at samarbejdet med eksisterende enheder , med det retlige netvrk , med Europol fungerer , og at parallelle efterforskninger undgs .
<P>
Jeg lyknsker ordfreren .
Kun p et enkelt punkt er jeg ikke enig med hende .
Hun har foreslet , at Luxembourg gres til sde .
Som striger , som ogs ved , at EU bliver udvidet , som glder sig over og ved , at Wien efterhnden fr placering som EU ' s hjerte , fremstter jeg her et modforslag til fru Gebhard , nemlig at Wien og ikke Luxemburg gres til sde for denne myndighed .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Sousa Pinto">
Fru formand , kre kolleger , de initiativer , der er vedtaget i forbindelse med oprettelsen af et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , har gjort dette vigtige politiske ml for Unionen til en af de mest dynamiske faktorer for udvidelse og uddybelse af den europiske opbygning .
Inden for omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed udgr den konkrete oprettelse af Eurojust netop et af de mest lovende spring fremad .
Eurojust skal sttes ind imod en af de alvorligste aktuelle trusler mod retsstaten , nemlig den grnseoverskridende organiserede kriminalitet , hvis vgt i den internationale konomi og derfor ogs i den europiske ansls i dag til forfrdende summer .
Nationalstaterne har alt for ofte vist , at de retslige mekanismer , som de rder over , ikke rkker til en tilfredsstillende indsats i kampen mod den organiserede kriminalitet .
EU vil derfor her f en instans , hvor subsidiaritetsprincippet i srlig grad kan manifestere sig , idet Eurojust er demokratiernes absolut ndvendige reaktion p den organiserede kriminalitets plage , som har vret en flge af den gede gensidige afhngighed konomierne imellem og den teknologiske udvikling , og som udnytter svaghederne i de enkelte landes retsvsner , der har vendt hinanden ryggen , i afmgtighed og som ofre for et anakronistisk nske om at vre nok i sig selv .
<P>
Eurojust og den ndvendige kommende europiske anklagemyndighed bekrfter den europiske opbygning som en ndvendighed fra borgernes side , en konkret lsning p konkrete problemer , som den almindelige borger mrker .
Den tillid , som samfundene nrer til de demokratiske institutioner , vil fremover i vidt omfang afhnge af den succes , som hele den samordnede indsats p retslige og politimssige omrde mtte f .
Eurojust vil bidrage til disse institutioners effektivitet og prestige og vil vre retsstaten til stor gavn .
<P>
Oplysning , samarbejde og flles samordningstiltag er nglen til en ny indsats i kampen mod pengehvidvaskning , menneskehandel , miljforbrydelser , falskmnteri og andre former for grov kriminalitet .
Det kollegium , der skal oprettes , er et vsentligt nyskabende instrument for at n disse ml .
For at retsstaten skal blive styrket , sdan som vi nsker det med dette vigtige retslige samarbejdsinstrument , m retssikkerheden , der er s fundamental i den nationale ret , garanteres og beskyttes i samme omfang inden for Eurojust , s de grundlggende rettigheder , som herigennem skal sikres , ikke mindskes .
Jeg slutter med at lyknske ordfreren for en indholdsrig betnkning af hj kvalitet , herunder srlig for de velafvejede ndringsforslag .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , frste et ord for at lyknske fru Gebhardt for hendes fremragende arbejde og ligeledes hr . Boticher , der har vret PPE ' s skyggeordfrer .
Vi str over for organiseret og grnseoverskridende kriminalitet af et enormt omfang , der fordrer en hurtig , flles og samordnet indsats ikke mindst i kampen mod terrorisme , narkotikahandel , brnepornografi , menneskehandel , forfalskning af euroen , computerkriminalitet og pengehvidvaskning .
<P>
Om Eurojust fire ord . Frst br vi glde os over , at vi gr fremskridt p dette felt .
Da Europa-Parlamentet formulerede sin udtalelse i november sidste r om den forelbige enhed , var vores klare anbefaling , at oprettelsen af denne enhed ikke mtte blive et pskud til undigt at udskyde oprettelsen af Eurojust .
<P>
For det andet tager vi endnu et skridt i retning af oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Beslutningerne i Tampere er ved at blive frt ud i livet , og skridt for skridt opbygger vi et borgernes Europa , med Kommissionens resultattavle , der tager hensyn til Parlamentet , og med initiativet delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne , selv om hr. kommissr Antnio Vitorino godt ved , at vi nok af og til havde foretrukket , at initiativet var hans snarere end medlemsstaternes , for sammenhngens og helhedsperspektivets skyld .
<P>
For det tredje rer vi vores civilisations vrdier og retsstatens principper . Med hr. kommissr Antnio Vitorinos heldige formulering kan man sige , at Eurojust er Europols retslige modsvarighed .
Eurojust skal virke med en hj grad af uafhngighed .
Dets rsberetning skal ikke blot forelgges Rdet , men ogs Kommissionen og Parlamentet .
<P>
For det fjerde og til sidst et ord om databeskyttelse , som Parlamentet allerede har gjort opmrksom p .
Eurojust m samarbejde med Europol , med det europiske retlige netvrk , med OLAF og med Schengen-informationssystemet ud over at drage nytte af medlemsstaternes kriminalitetsregistrering .
Det er srdeles vigtigt at finde en afbalanceret lsning mellem sikring og beskyttelse af borgernes frihedsrettigheder p den ene side og de ndvendige instrumenter til kriminalitetsbekmpelse p den anden .
Det kan aldrig understreges ofte nok , nr vi taler om Fllesskabets institutioner , at vi br gre alt for at undg dublerede funktioner og kompetencestridigheder .
<SPEAKER ID=71 NAME="Vitorino">
Fru formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg skal fatte mig i yderste korthed for ikke at forsinke afstemningen .
Kommissionen deler de overordnede synspunkter , som fru Gebhardt lgger frem i sin betnkning om Eurojust , og jeg vil gerne lyknske hende med det fremragende arbejde .
Vi understreger isr vigtigheden af at finde passende lsninger p forholdet mellem Eurojust og det europiske retlige netvrk , som har ydet et srdeles vsentligt bidrag til udviklingen af det europiske retssamarbejde , og at fastlgge betingelserne for Kommissionens og Europols rolle i forbindelse med Eurojusts virksomhed .
<P>
I denne fase har Eurojust-enheden ikke befjelser til at trffe operationelle beslutninger eller til p egen hnd at igangstte efterforskning eller indbringe sager for retten .
Det er klart , at den naturlige udvikling for Eurojust vil vre at n frem til dette hjere stade af retsligt samarbejde .
Derfor er det meget vigtige overvejelser , som fru Gebhardt gr sig , og som Kommissionen deler , om sikring af tiltaltes rettigheder , om bestemmelser for databeskyttelse og om sikring af borgernes grundlggende rettigheder .
Vi mener , at EU ' s charter om de grundlggende rettigheder er en vigtig orienteringsguide for en lsning p disse sprgsml .
<P>
Vi er enige i ordfrerens forslag , og der er kun et enkelt punkt , hvor jeg gerne vil give udtryk for vores forbehold .
Man m vre varsom , nr man faststter Eurojusts kompetence , hvad angr forbrydelser , der berrer beskyttelsen af Fllesskabernes finansielle interesser .
Vi foretrkker , at man taler om kompetence med hensyn til konomisk kriminalitet .
Et af de mere komplicerede sprgsml er forholdet mellem Eurojust og OLAF , der har befjelser inden for den frste sjle , mens Eurojust er oprettet under den specifikt mellemstatslige tredje sjle . Vi mener derfor , at man br undg at give det indtryk , at Eurojust altid skal involveres i sager , hvor OLAF tager initiativ til at sikre beskyttelsen af Fllesskabernes finansielle interesser .
Derfor mener vi endvidere , at specificering af de forskellige anvendelsesomrder er meget vigtig .
<P>
Sluttelig , fru formand , om den kreative fantasifigur , skabt af hr . Dell ' Alba , der kaldte Eurojust " EuroSaintjust " .
For mit eget vedkommende kan jeg sige , at jeg er overbevist om , at Eurojust ikke er et retsinstrument for helgener .
Det er et retsinstrument for mennesker , hvor vi er klar over , at der kan vre vanskeligheder og nok ogs nogle farer , men som alt menneskabt er det ikke fuldendt . Det er ikke den hellige inkvisition , men et frste skridt mod at sikre beskyttelsen af de grundlggende rettigheder og mod kriminalitetsbekmpelse p europisk niveau .
Det er ikke fuldendt , men det er et ndvendigt frste skridt .
Jeg hber derfor , at Parlamentet sttter fru Gebhardts betnkning .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Mange tak , fru formand .
Som De ved , havde jeg forsdet i gr , da de tyrkiske demonstranter brd ind i salen .
Det er ikke p nogen mde min hensigt at udskyde afstemningen eller genbne den debat , vi havde her til formiddag , men jeg synes , det er passende at give udtryk for min tak til parlamentsbetjentene for deres meget effektive og hurtige hndtering af situationen .
Jeg synes , deres professionalisme i denne situation fortjener meget anerkendelse .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Tak , hr . Martin , for denne erklring , som vi gerne tager til efterretning .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Jeg beder om tilladelse til at tage et minut af Parlamentets tid for at minde om , at der er syv portugisiske statsborgere , der stadig er bortfrt i Cabinda-enklaven , et omrde nord for Angola , men som tilhrer dette afrikanske land .
Det er mennesker , der arbejdede i Cabinda for portugisiske virksomheder , og som derfor intet har at gre med den uafhngighedskrig , der er foreget i omrdet i rtier .
<P>
Fru formand , to af disse gidsler har vret holdt fanget i snart et r , jeg gentager , et r i fangenskab , og de fem andre i mere end to mneder !
De f oplysninger , som vi modtager , indikerer , at de angolanske myndigheder lige nu udver et enormt militrt pres p omrdet , og de har derfor for nylig beordret alle udenlandske journalister ud .
Vi ved derfor ikke , hvad der foregr , og der er slet ingen uafhngige vidner p stedet , og vi frygter derfor naturligvis for , at gidslernes sikkerhed og mske ogs deres liv kan vre i fare .
P grund af problemets alvor har jeg for kort tid siden i en meddelelse , som jeg har sendt til Rdet , tyet til at anmode hr .
Javier Solana om at gribe ind . Han br kunne udvirke de ndvendige betingelser for vores landsmnds frigivelse , hvilket er det primre forml med min henvendelse til ham .
I lighed med det , som jeg har skrevet i mit brev , fru formand , beder jeg Dem inden for Deres befjelser om at lade alle bestrbelser nyde fremme og om at lgge diplomatisk pres p gidseltagerne og p de angolanske myndigheder , s de syv gidsler kan f deres frihed tilbage .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Hr . Queir , vi har forstet Deres budskab .
Jeg vil se , hvad jeg kan gre for at afklare denne situation , som virkelig er dramatisk .
Klokken er imidlertid 12.20 , og vi har et utal af afstemninger ...
Vi har alligevel hrt Deres budskab .
<CHAPTER ID=5>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , jeg har for lidt siden konstateret , at dette punkt , der blev taget af dagsordenen ved Parlamentets afstemning i gr ved hjlp af et forslag til forkastelse i henhold til artikel 143 , er blevet genopfrt i henhold til artikel 111 , stk . 2. Artikel 111 , stk .
2 , faststter imidlertid udtrykkeligt , at dagsordenen kan ndres i henhold til artikel 143 , hvilket havde vret tilfldet , eller p forslag af formanden , med andre ord Dem , fru formand , men ordet " eller " angiver retligt set klart et alternativ .
Sagt med andre ord , hvis dagsordenen er blevet ndret i henhold til artikel 143 , kan den selvflgelig ikke ndres igen p forslag af formanden .
Derfor tager jeg ethvert forbehold vedrrende lovligheden af den kommende afstemning , som har gjort det umuligt for en rkke parlamentsmedlemmer at tage del i debatten .
Jeg mener , at EF-Domstolen skal afgre denne sag , og jeg tvivler ikke p , fru formand , at den desvrre endnu en gang tager afstand fra den lidt lemfldige opfattelse , De har af Deres ansvar .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 12
<SPEAKER ID=78 NAME="Schleicher">
Fru formand , jeg beder i henhold til artikel 130 , stk . 3 , i forretningsordenen om , at der af de tre forslag , som foreligger til afstemning , frst stemmes om udvalgets forslag - her krves en adskilt afstemning , og jeg beder om , at man tager hjde for det .
St venligst frst forslag 12 til afstemning , derefter de andre .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 54
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Fru formand , jeg vil gerne bede Dem om , at der frst stemmes om ndringsforslag 63 .
Det drejer sig om et kompromisforslag fra grupperne PSE , De Liberale og De Grnne .
En ny situation er opstet .
Nu krves partiernes tilstedevrelse kun i en fjerdedel af staterne .
Det ville vre mere logisk , om der frst blev stemt om det og frst derefter om Kommissionens forslag .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 46
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta">
Fru formand , tillad mig at foresl Dem , at det vedtagne ndringsforslag 46 ikke kommer til at betyde , at ndringsforslag 47 bortfalder .
Det er efter min gruppes mening en meget hensigtsmssig tilfjelse , som ikke p nogen mde er i modstrid med ordlyden i artikel 46 .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Jeg er enig i dette .
<P>
Vi har lige vedtaget ndringsforslag 17 , det er klart .
ndringsforslag 46 bortfalder til gengld , og ndringsforslag 47 kan betragtes som en tilfjelse .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0153 / 2001 ) af Gebhardt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retlige Indre Anliggender I. om initiativ fra den Portugisiske Republik , Den Franske Republik , Kongeriget Sverige og Kongeriget Belgien med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af Eurojust med henblik p at styrke bekmpelsen af grov organiseret kriminalitet ( 10357 / 2000 - C5-0396 / 2000 - 2000 / 0817 ( CNS ) ) ; og II om initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af en Eurojust-stab ( 8938 / 2000 - C5-0343 / 2000 - 2000 / 0808 ( CNS ) )
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 28
<SPEAKER ID=82 NAME="Gebhardt">
Fru formand , jeg har endnu en gang undersgt papirerne og konstateret , at vi allerede med ndringsforslag 7 har stemt om dette emne , som bringes p bane med ndringsforslag 28 .
Af denne grund er dette uden forml .
Jeg gr ud fra , at vi senere i samtaler med Rdet kan drfte dette ganske specielle problem , som er genstand for dette forslag , endnu en gang ,
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om situationen i Mellemsten
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om de transatlantiske forbindelser
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Flles beslutningsforslag om den transatlantiske dialog
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0147 / 2001 ) af Cercas for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen om den fremtidige udvikling for den sociale beskyttelse p langt sigt : Sikre og bredygtige pensioner ( KOM ( 2000 ) 622 - C5-0011 / 2001 - 2001 / 2003 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0114 / 2001 ) af Casaca for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 11 / 2000 om sttteordningen for olivenolie , med Kommissionens svar ( C5-0009 / 2001 - 2001 / 2001 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0166 / 2001 ) af Buitenweg for Budgetkontroludvalget om overslag over Europa-Parlamentets indtgter og udgifter for regnskabsret 2002 ( 2001 / 2062 ( BUD ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Tak , fru formand , jeg ville blot i overensstemmelse med skik og brug her i huset og kvstorernes anbefalinger sige , at i trd med den juridiske holdning , der blev fremsat for lidt siden , deltager mine kolleger og jeg ikke i den endelige afstemning om Schleichers betnkning .
Det var ikke noget srligt , og jeg vil blot tilfje en kort bemrkning , fru formand .
De skal ikke vre bange for os og for at give os ordet . Vi tager kun ordet for at henvise til forretningsordenen og vnne os til skik og brug her i huset .
Vi er alt i alt ikke s slemme , som man normalt siger .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Hr . Gollnisch , jeg kan konstatere , at der samtidig egentlig er tale om en stemmeforklaring .
De har sledes helt ret til at fremkomme med den nu .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Tak , fru formand , fordi De giver mig ordet efter at have bedt tilhrerne om at forlade salen .
<P>
Jeg vil komme med en bemrkning og sledes henvise til forretningsordenen vedrrende den mde , De som person i to dage har frt forsdet , hvad enten det drejer sig om Schleichers betnkning , afstemningen i gr om Strasbourg , hvor De , som De udmrket ved , snd os , eller om den mde , De fordeler ordet p , som da De f.eks. for lidt siden ngtede at give min udmrkede kollega Gollnisch ordet .
Jeg protesterer mod den mde , de udver Deres rolle som formand , og jeg vil gre Dem opmrksom p , at jeg og nogle af mine kolleger vil sende Dem et bent brev , som vi vil srge for at f offentliggjort bredt i den franske presse .
Mange tak , fru formand .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Godt , jeg tror ikke , at jeg behver at svare p dette indlg .
Jeg glder mig meget over , at De vil skrive dette brev , og jeg vil ikke undlade med glde at besvare det omhyggeligt , hr . Coteaux , srlig i forbindelse med punktet om , at jeg skulle have snydt Dem under afstemningen i gr .
Jeg tror , at alle kan bevidne , at denne afstemning fandt sted i fuldstndig objektivitet .
Det er ikke min skyld , hvis De ikke var til stede p mdet p afstemningstidspunktet .
Jeg beklager !
Fru Doyle fremlagde et indlg til forretningsordenen , og vi ventede ...
Jeg forstr , at De er irriteret , hr . Coteaux .
Alt dette er virkelig ret dumt !
Jeg forstr naturligvis Deres irritation som franskmand , men det er ikke min sag .
Jeg er formand for Europa-Parlamentet .
Jeg forstr fuldt ud Deres irritation , hr . Coteaux , tro mig .
<P>
STEMMEFORKLARINGER Betnkning af Figueiredo ( A5-0155 / 2001 )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , fru Figueiredos betnkning er meget vigtig .
At bekmpe og afskaffe fattigdommen i Europa er uden tvivl en mlstning , som det hidtil ikke er lykkedes nogen i hele verden at n .
Vil det lykkes Europa ?
Det hber jeg virkelig for alle Europas fattiges skyld , og blandt dem er der desvrre ogs mange pensionister .
Hvis det lykkes os , betyder det , at de fattigste borgere har tre gode feer i Europa , nemlig parlamentsformand Nicole Fontaine , der reprsenterer os alle sammen , kommissr Anna Diamantopoulou , som foreslog dette program , og Ilda Figueiredo , der gennemfrte programmet .
<SPEAKER ID=88 NAME="Bastos">
Ilda Figueiredos betnkning om programmet til bekmpelse af social udstdelse fortjener vores sttte .
Der skal bestemt tilskyndes til samarbejde , s EU og medlemsstaterne kan bekmpe den sociale udstdelse og udrydde fattigdommen - forhold , som ulykkeligvis stadig er meget nrvrende i nogle medlemsstater , eksempelvis i mit eget land , Portugal - med udgangspunkt i kvalitative og kvantitative ml sat op af Rdet og Parlamentet .
Kommissionen skal aflgge rapport til Parlamentet og Rdet en gang om ret om de fremskridt , der sker inden for dette program .
Dialog med aktrerne p dette omrde p europisk , nationalt og regionalt niveau , s fattigdom og social udstdelse kan bekmpes s effektivt som muligt , og get finansiel sttte til innovative projekter med europisk mervrdi er afgrende faktorer for programmets succes .
Med henblik p en fuldstndig gennemfrelse af dette program , med besg p stedet , deltagelse af socialt udstdte og finansiering af ngo-styret indsats , m det finansielle rammebelb forhjes til 100 millioner euro inklusivt tekniske og administrative udgifter .
Grundfinansieringen af de centrale europiske netvrk , der medvirker i dette arbejde , m ogs tages op til overvejelse .
<P>
En rlig EU-rundbordskonference om social udstdelse , der tilrettelgges i nrt samarbejde med formandskabet for Rdet for EU og forberedes i samrd med samtlige berrte aktrer , er endnu et initiativ , som bestemt br gennemfres .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne gre opmrksom p de utilstrkkelige kontrolmekanismer med den finansielle sttte til ngo ' erne , hvor der m etableres en bedre kontrol , der kan sikre en forsvarlig og samvittighedsfuld anvendelse af de offentlige midler .
<SPEAKER ID=89 NAME="Caudron">
Jeg vil erindre om , at formlet med det forslag fra Kommissionen , som danner grundlag for den betnkning , vi diskuterer i dag , er at oprette et EF-handlingsprogram 2001-2005 til sttte for og fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekmpelse af social udstdelse .
<P>
Programmets ml er at opfordre medlemsstaterne til at forene deres indsats til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse inden for rammerne af den bne koordinationsmetode .
For at blive mere effektiv skal denne koordination vre baseret p nationale handlingsplaner til bekmpelse af social udstdelse med retningslinjer , der fastlgges p EU-plan . Man har faktisk konstateret , at denne metode fungerer godt p beskftigelsesomrdet .
<P>
Europa-Parlamentet drftede denne tekst i forbindelse med frstebehandlingen i november sidste r under det franske formandskab , der stttede talrige initiativer p det sociale omrde , og som det l p hjerte at gre kampen mod fattigdom til et prioriteret emne p den europiske sociale dagsorden .
<P>
I sin flles holdning har Rdet helt eller delvis medtaget 25 af de 47 ndringsforslag , Parlamentet vedtog p mdet den 16. november 2000 , mens Kommissionen har taget 31 ndringsforslag til sig .
<P>
Til min store fortrydelse har Rdet forkastet de vigtigste ndringsforslag .
Sledes har det afvist at henvise til Europardets reviderede socialpagt fra 1996 , hvortil nu kommer EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Det ville ikke bibeholde finansieringen p 90 % af ngo ' ernes aktiviteter i forbindelse med programmet til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse , selv om den samme procentsats allerede er blevet accepteret for programmet til bekmpelse af diskrimination .
<P>
Finansieringen af programmet er ligeledes en anstdssten .
Europa-Parlamentet , der mener , at man skal bevilge midler til sine planer , nskede at forhje budgetbevillingen p 70 millioner euro til 100 millioner euro , men forgves !
Lige s forkastelig er afslaget p klart og tydeligt at opfre Europa-Parlamentets deltagelse i opflgningen p programmet .
<P>
Jeg har selvflgelig stemt for ndringsforslagene til genindfrelse af de bestemmelser , der ikke blev godkendt af Rdet og / eller Kommissionen .
Jeg mener faktisk , at dette program skal vre s frivilligt som muligt .
Det skal vre et instrument til fremme af lige muligheder for alle borgere , bde kvinder og mnd , og et strkt politisk signal fra EU .
De statistikker , der globalt er tilfredsstillende , hvad angr vkst og beskftigelse , m ikke f os til at glemme , at alt for mange befinder sig i udkanten af vores samfund .
<SPEAKER ID=90 NAME="Crowley">
Denne betnkning fokuserer isr p at sttte et forstrket samarbejde mellem EU ' s 15 medlemsstater om at bekmpe social udelukkelse .
Jeg tror , at det er meget vigtigt , at vi alle i en samarbejdets nd hjlper hinanden med at sikre , at problemerne med social udelukkelse bliver lst i Fllesskabet .
<P>
I denne forbindelse glder jeg mig meget over etableringen af det nye udvalg om social beskyttelse , som er medtaget som en af ndringerne i Nice-traktaten .
Et program med fllesskabsaktioner til bekmpelse af social udelukkelse m stttes fuldt ud .
EU er konomisk strk , men der er stadig nogle afgrende sociale problemer i mange land- og byomrder .
<P>
Sagen er , at langtids- og ungdomsarbejdslshed er strkt koncentreret i visse omrder inden for EU .
Den er faktisk koncentreret p mange sorte pletter .
At f initiativer p plads til at lse problemet med social udelukkelse og at skabe muligheder for de underprivilegerede i vores samfund m vre en central politik for enhver regering i EU .
<P>
Det princip , som dette nye fllesskabshandlingsprogram hviler p , er at skabe en ben metode til koordinering mellem medlemsstaterne om at bidrage til at udrydde fattigdom og social udelukkelse .
Det kan ns ved at stte prcise ml , der skal integreres i de nationale handlingsplaner , og ved at ivrkstte politikker til fremme af lige muligheder .
<P>
Gennemfrelsen af Det Socialpolitiske Handlingsprogram 2000-2005 , sdan som det er offentliggjort af Kommissionen , vil ogs hjlpe med til at bekmpe social udelukkelse .
Der vil blive lagt srlig vgt p at etablere ordninger , der skal hjlpe de langtidsledige svel som dem , der kommer tidligt ud af skolen .
Der vil ogs fortsat vre national sttte til lokale jobskabelsesprogrammer i henhold til subsidiaritetsprincippet .
Der vil ogs ske en forbedret koordinering af programmerne med hensyn til informationssamfundet , moderne telekommunikation og internetrelaterede aktiviteter .
<P>
Vi nsker ikke at bygge et Europa i to etager eller et Europa med nogle , der har , og nogle , der mangler .
Det er meget vigtigt , at der gives uddannelses- og oplringsmuligheder for de ufaglrte .
Det er lige s vigtigt , at man giver mulighed for omskoling til dem , der allerede er p arbejdsmarkedet .
Partnerskab er til enhver tid nglen , og det er meget vigtigt med konsultationer mellem alle berrte parter , hvis problemet med social udelukkelse skal kunne lses p kort snarere end langt sigt .
<SPEAKER ID=91 NAME="Lambert">
Min gruppe er glad for at kunne sttte Figueiredo-betnkningen og komplimenterer ordfreren for hendes engagerede holdning til dette sprgsml .
<P>
Vi fler , at den forgede finansiering , som der er stillet forslag om , er af afgrende betydning , hvis vi skal kunne gre noget alvorligt for at tage fat p social udelukkelse og fattigdom .
Det er indlysende , at der er mange mennesker i EU , som det nuvrende konomiske system ikke giver en tilstrkkelig levestandard , og fr vi skubber ansgerlandene i samme retning , m vi vide , hvad vi kan gre , som er mere effektivt til at imdekomme folks behov .
Det er klart , at vi har et betydeligt antal fattige arbejdstagere og folk , som slet ikke kan arbejde eller i hvert fald ikke p fuld tid , og vi m se , hvad vi kan gre for at sikre , at de fr en tilstrkkelig indkomst og andre muligheder , der stter dem i stand til at deltage i samfundslivet .
Vi kan ikke antage , at arbejde er den eneste aktivitet , der gr folk til vrdifulde borgere .
<P>
Unge mennesker , dem fra de etniske mindretal , de ldre , handicappede , de hjemlse , de sindslidende og mange andre fler sig p mange forskellige mder udelukket fra vores samfund .
<P>
Derfor sttter vi ordfrerens opfattelse , at der er behov for et bredere organ til at evaluere , hvordan handlingsprogrammet fungerer .
Vi afviser den opfattelse , at kun medlemsstaternes regeringer skal evaluere deres eget valg af forskning og andre aktiviteter .
De er ikke de fattige eller socialt udelukkede , s der er behov for , at det civile samfund bliver involveret i evalueringen for at hjlpe med til at sikre , at Kommissionen og medlemsstaterne er p rette kurs i deres holdning , og for at give strre gennemskuelighed .
<P>
Medlemmerne af Europa-Parlamentet reprsenterer mange af de fattige og socialt udelukkede og har ogs vrdifuld erfaring , som de kan medbringe til en evaluering .
Det er af afgrende betydning , at vi fr denne mulighed .
<P>
Betnkning af Ferber ( A5-0138 / 2001 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , der er tale om en tilpasning af budgettet for den europiske sikkerheds- og forsvarspolitiks systemer og administrative tilrettelggelse .
<P>
Den engelske general White fra den kommende europiske interventionsstyrke mder den italienske kaptajn Rossi .
De er begge ldre pensionister fra den kommende europiske interventionsstyrke .
" Hvordan har du det ?
" , sprger kaptajnen .
" Jeg har det godt , hvordan har du det ?
" , svarer generalen .
" Ikke s godt " , svarer italieneren .
" Hvorfor ikke ?
" " Fordi min pension ikke er ret stor " , siger den italienske kaptajn .
" Jamen dog " , fortstter englnderen , " min pension er til gengld meget stor .
" " Hvor stor er den ?
Den er jo tre gange s stor som min !
Hvordan kan det vre , at pensionerne til de generaler , der har vret aktive i den europiske interventionsstyrke , er s forskellige ? Vi skal huske at bede hr .
Fatuzzo om at gre opmrksom p , at det ville vre en god id , om lnningerne og pensionerne i den kommende europiske hr var ens for alle . "
<SPEAKER ID=93 NAME="Miranda">
Rdets forslag til tillgs- og ndringsbudgettet 2 / 2001 ( TB ) sigter p at viderefre og styrke udviklingen af en flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik ( ESFP ) gennem oprettelse af tre nye direktorater i Rdets generalsekretariat , ansttelse af 51 personer , betaling af dagpenge til udlnte , nationale militreksperter samt indkb af telekommunikations- og databeskyttelsesudstyr .
Der oprettes sledes forvaltningsstrukturer for ESFP , hvilket vil stte fart i EU ' s militariseringsproces , en proces , som vi er imod , og som alene retfrdiggr , at dette TB og Ferber-betnkningen forkastes . Hr .
Ferber ikke alene undlader at drage rimeligheden af denne proces i tvivl , men han " glder sig over , at Rdet med dette TB har besluttet at ivrkstte en ny europisk forsvarspolitik " , men beklager samtidig , at den ikke mere er integreret i frste sjle .
<P>
Der er imidlertid ogs institutionelle og tekniske sprgsml , der krver en kommentar .
Ved at disse operationelle udgifter indfjes som administrative udgifter for Rdet , blander man dels udgiftskategorierne sammen , dels fjerner man muligheden for demokratisk kontrol af samme , isr for Parlamentet , som derved i praksis giver afkald p sin budgetkompetence .
Ud over disse sprgsml om demokrati og gennemskuelighed ger man ogs presset p udgifterne i kategori 5 - administrative udgifter - p et tidspunkt , hvor man forbereder EU ' s udvidelse .
Det forslag om forkastelse , som Gruppen De Grnne har fremsat , angr kun disse to sidste sprgsml , og Ferber-betnkningen accepteres i alt vsentligt , ligesom der ikke er nogen overvejelser over de grundlggende sprgsml ved ESFP .
Vi kan derfor ikke stemme for forslaget om forkastelse .
<P>
Betnkning af Schleicher ( A5-0167 / 2001 )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , Pensionistpartiet , som jeg reprsenterer her i Parlamentet , stemte for vedtgten for og finansieringen af europiske politiske partier .
Som hr . Maaten sagde i sin redegrelse , da han tog ordet p Den Liberale Gruppes vegne , er jeg overbevist om , at Europa ikke mindst bliver skabt ved de europiske politiske partiers hjlp .
Efter min mening ville det vre hensigtsmssigt at lade de europiske politiske partier deltage i de nationale valg i stedet for at lade de nationale politiske partier deltage i valgene til Europa-Parlamentet .
Europa skabes ved , at vi begynder at oprette europiske politiske fora .
S lnge vi har de nationale partier , fr vi aldrig et Europa .
Derfor hber jeg , at der snart kommer en liste til valgene til Europa-Parlamentet , hvor vi , der er valgt p EU-plan , udgr mindst 10 % .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Fru formand , traktaten om Den Europiske Union og chartret om grundlggende rettigheder anerkender de politiske partiers vigtighed og ndvendighed p europisk plan for at fremme integrationen .
<P>
Imidlertid mener jeg , at kravet om , at et politisk parti skal vre reprsenteret i mindst fem medlemsstater , alts i 33 % af medlemsstaterne , for at opn finansiering , er overdrevet restriktivt og giver den opfattelse , at man nsker at lukke drene for nye ider og nye mder at opfatte politik p .
<P>
Hvad ville der ske , hvis man i en stat krvede , at et parti skulle vinde mandater i 33 % af valgkredsene for at blive et godkendt som parti med ret til offentlige midler og finansiering ?
<P>
Resultatet ville vre , at mange partier i forbundsstaterne og regionerne ikke ville vre reprsenteret i de statslige parlamenter , og dette ville give mindre demokrati , mindre integration og mindre Europa .
<P>
Det samme er tilfldet med de europiske partier .
Hvis vi nsker at fremme integrationen og styrke en bredere politisk opmrksomhed og vilje , br vi reducere denne begrnsning og allerede nu bestemme , at reprsentation i tre medlemsstater er tilstrkkelig til at blive betragtet som et europisk parti .
Vi m endvidere huske , at de , der er sm i dag , kan vre store i morgen .
Vi m ikke lukke drene for fremtiden .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Med vedtagelsen af denne betnkning nskede de store partier at rage skatteydernes penge til sig for at blive finansieret .
Principielt er vi ikke modstandere af en offentlig finansiering af partierne , men vi er modstandere af en sdan form for diskrimination , der er baseret p to faktorer , nemlig antallet og omrdet .
Med denne betnkning udelukker man nemlig de partier , som forsvarer den territoriale identitet , selv om disse partier har en betydelig strrelse .
Et parti kan sledes reprsentere hele 80 % af landet , men bliver alligevel udelukket , hvis ikke det har europiske forbindelser .
Det ville f.eks. svare til , at man i Italien ikke gav Sdtiroler Volkspartei eller Union Valdtaine adgang til offentlig finansiering .
Det er en dybt uretfrdig betnkning , og derfor stemte vi imod den .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Fru formand , jeg takker Dem for en dygtig og objektiv mdeledelse .
Mit indlg drejer sig om Schleicher-betnkningen om vedtgt for og finansiering af europiske partier .
I betnkningen er partiernes egen finansieringsandel angivet til kun 25 % , ergo er sttten p 75 % , hvorfor jeg mente , at sttte fra virksomheder ikke var ndvendig .
Man skal ogs tilvejebringe noget med aktiviteterne , og desuden skal der ogs hentes sttte fra medlemmerne !
Det var derfor , at jeg stemte imod donationer fra virksomhederne .
Ogs for vrigt er jeg af den opfattelse , at umdeholden pengeanvendelse er begyndt at fordreje valgene , hvilket valget i Italien er et godt eksempel p .
Den kan fordreje valgene ogs fremover , og derfor skal der findes en grnse for pengeanvendelse i forbindelse med valget .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , med Schleichers betnkning kommer man ikke ind p korruptionens vej , men den institutionaliserede korruptions vej .
<P>
De store partier , de partier , som er p vej ud , og de etablerede partier vil f forbeholde sig ret til et oligopol , ja , ligefrem , monopol p finansiering af deres valgkampagner og propaganda .
De berver naturligvis de partier , der ikke er tilstrkkeligt store , denne mulighed .
<P>
Det er imidlertid ikke tilstrkkeligt , hvilket kun f talere har bemrket , at vre et parti p et europisk grundlag , hvilket allerede er forkasteligt , som min kollega Speroni bemrkede . Det er ikke nok at vre europisk , man skal ogs vre europatilhnger .
Partierne skal ligeledes som nvnt i ndringsforslag 2 til betragtning 2 overholde de grundlggende rettigheder i overensstemmelse med traktatens bestemmelser og charteret om grundlggende rettigheder .
<P>
Hvad med de , der anfgter traktaterne ?
Hvad med de , der anfgter charteret om grundlggende rettigheder ?
De vil vre parier , forarmede og udstdte .
De fr ikke mulighed for finansiering .
De vil blive forfulgt .
De vil ligesom i Belgien blive overvget af politiet .
De vil blive slbt for retten .
Vi fr et totalitrt system , der ellers ikke eksisterer mere efter jerntppets fald .
<SPEAKER ID=99 NAME="Berthu">
Kommissionens forslag til en vedtgt for og finansiering af europiske politiske partier mangler ligesom Schleichers betnkning , der sttter det , ethvert retsgrundlag , som jeg forklarede under den egentlige debat .
De strste fderalistiske gruppers modstand mod alligevel at g videre med vedtagelsesproceduren viser , i hvilket omfang retten reelt overholdes i det Europa , de er ved at opbygge .
Det samme kan for vrigt siges om den franske regering , som i sin meddelelse af 9. maj ikke ser noget upassende i at anvende artikel 308 i et sdant tilflde .
<P>
I grunden vender betnkningen den logiske udvikling i et frit samfund p hovedet .
P nationalt niveau etableres de politiske partier af borgerne , nres af deres deltagelse og frst p et andet stadie kan de eventuelt ved lov bevilges et offentligt tilskud .
Med den ny tekst bliver det omvendt p europisk niveau . Den offentlige finansiering over EU-budgettet vil betyde , at nye europiske politiske partier " dukker op " , som i dag ikke eksisterer eller har et reelt omfang .
<P>
Fordrvelsen standser imidlertid ikke der .
Snart vil der blive henvist til disse kunstige skabninger for at berettige eksistensen af en skaldt " europisk politisk scene " , der vil blive etableret som bevis p , at det " europiske demokrati " fungerer godt .
Dette " europiske demokrati " , der i det store og hele er opdigtet , vil p sin side tjene til at retfrdiggre , at de nationale demokratier , som er de eneste virkelig reelle , fratages kompetence .
Denne antidemokratiske maskine til udplyndring af befolkningerne krer for fuld omdrejning og aktiveres jensynligt af belnning som lokkemad , da de spgelser , der i dag kalder sig " europiske politiske partier " og stttes af deres venner i Europa-Parlamentet , utlmodigt venter p det jeblik , hvor de kan forsyne sig af de offentlige midler .
<P>
Til disse principielle rsager , der ligger til grund for vores modstand , kommer mange andre grunde , der er forbundet med denne betnknings uregelmssighed . Den giver en " vedtgt " til politiske partier , som burde forblive frie , den kommer med udflugter for at gavne tilhngerne af supranationalitet , den indfrer en egentlig politisk lov og ret , den indfrer en uforsvarlig forskelsbehandling p bekostning af nationale partier , der agerer direkte p europisk niveau .
Sdanne betnkninger viser , i hvilket omfang der i Frankrig mangler en kontrol af , om akter fra afledt fllesskabsret er i overensstemmelse med forfatningen .
<SPEAKER ID=100 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Ursula Schleicher om vedtgt for og finansiering af europiske politiske partier .
<P>
Traktaten indeholder bestemmelser om de politiske partier .
Det vigtigste forml med denne vedtgt er at skabe benhed og gennemsigtighed med finansieringen af de europiske politiske partier .
Europa-Parlamentets ndringsforslag er en vsentlig opstramning af Kommissionens forslag , som vi helt kan sttte .
Et vigtigt punkt er de krav om reprsentativitet , der stilles til europiske partier .
Vi er af den opfattelse , at kravene ikke skal vre s skrappe , at det kun er de store partier , der er omfattet af reglerne .
Det er vigtigt at anerkende , at ogs mindre partier , ikke mindst i forbindelse med udvidelsen , bidrager vsentligt til det europiske demokrati .
<SPEAKER ID=101 NAME="Bonde og Krarup">
Vi har stemt imod betnkningen af to fundamentale grunde :
<P>
Den frste grund vedrrer indholdet af betnkningen .
Det er i modstrid med demokratiske principper at favorisere strre politiske grupperinger i forhold til mindre grupperinger .
Tankegangen er entydigt at give de strste politiske grupper i Europa-Parlamentet en konomisk fordel , uden at det p nogen mde fremgr , om de reprsenterer folk i de forskellige lande bedre end de mindre grupper .
Den anden grund vedrrer den retslige uklarhed og manglende fundering i traktaterne samt formandens helt uacceptable genfremsttelse af forslaget , selv om det blev vedtaget at afvise behandlingen i henhold til forretningsordenens artikel 143 .
<SPEAKER ID=102 NAME="Figueiredo">
Det er velkendt , at vi er imod , at der oprettes " europiske politiske partier " eller andre organisationsformer med overnationale karakteristika , eftersom det at g videre ad den vej helt klart betyder endnu et skridt i styrkelsen af EU ' s fderalistiske orientering og forudskikker foranstaltninger i samme retning . Selv om dette initiativ om de europiske partier fremlgges p en sdan facon , at det imdegr Revisionsrettes kritik af finansieringen af de politiske grupper i Europa-Parlamentet , hidrrer det fra de dominerende krfter i EU , men der findes ikke nogen reel opbakning til , at der oprettes sdanne " europiske partier " , eftersom Nice-traktaten endnu ikke er blevet ratificeret af et eneste nationalt parlament i nogen af medlemsstaterne .
Til sidst skal det ogs nvnes , at vi er principielt uenige i utallige aspekter af det aktuelle forslag , navnlig med hensyn til kriterierne for partiernes dannelse og finansieringsmuligheder .
<SPEAKER ID=103 NAME="Inglewood">
I hele Europa er finansieringen af de politiske partier plettet af fusk , hvilket er drligt for politikken i et demokrati .
Derfor mener jeg , at den europiske finansiering af de politiske aktiviteter p europisk niveau , hvad enten det er for eller imod EU , skal overvejes alvorligt , s lnge disse aktiviteter holder sig inden for accepterede rammer af vestlige vrdier .
<P>
Ikke desto mindre har jeg alvorlige forbehold angende nogle af detaljerne i forslagene i betnkningen , og jeg mener ogs , at den savner et ordentligt retsgrundlag .
<SPEAKER ID=104 NAME="Korakas">
Selv om Nice-traktaten med dens bestemmelser om finansieringen af de europiske politiske partier endnu ikke er ratificeret af medlemsstaterne og trdt i kraft , har Rdet og det relevante parlamentsudvalg undigt travlt med at stte betnkningen om vedtgt for og finansiering af europiske politiske partier til afstemning i Parlamentets plenum .
Pskuddet for dette hastvrk er EU ' s angivelige interesse for den dalende valgdeltagelse .
Dette argument har ikke et gran af sandhed i sig , som det i vrigt bde fremgik af den store deltagelse i det seneste valg i Italien og ogs kommer frem i de relevante undersgelser , der taler om desillusionering og ligegyldighed hos vlgerne ( fordi der mangler konsekvens mellem ord og handling hos de borgerlige partier ) over for intrigerne i Bruxelles og Strasbourg .
Denne afstandtagen vil vokse yderligere , hvis der oprettes europiske partier , der vil have endnu lsere tilknytning til vlgerne .
<P>
Med srlige konomiske incitamenter som lokkemad faststtes i realiteten bindende lovregler om de europiske partiers oprettelse og funktion .
Disse strenge forpligtelser vedrrer dels vedtgterne dels den valgmssige styrke , som et parti skal have , for at det kan betragtes som europisk og vre berettiget til finansiering .
Sledes skal partiet have klare europiske mlstninger som f.eks. europisk integration , selv om dets holdning kan forekomme at vre i modstrid hermed .
Ordet " forekomme " er meget mistnkeligt .
Vil et parti , der som KKE ikke alene forekommer at have , men har en holdning , der er klart imod den europiske integration , blive godkendt ?
Lngere nede i teksten str der , at et politisk parti ikke kan betragtes som europisk , hvis det har en erklret uforsonlig holdning .
Vil en uforsonlig holdning over for fascisme for ikke at tale om en uforsonlig holdning over for klassekamp og udnyttelse af arbejderklassen hindre , at et parti kan betragtes som europisk ?
<P>
Hvad angr partiets valgmssige styrke , foresls det , at det enten skal have valgte medlemmer af Europa-Parlamentet eller af de nationale parlamenter i mindst fem medlemsstater ( eller i 1 / 3 af medlemsstaterne eller 1 / 4 iflge afstemningen i dag ) , eller at det ved det seneste valg til Europa-Parlamentet har opnet mindst 5 % af stemmerne i mindst fem medlemsstater ( eller i 1 / 3 eller 1 / 4 af medlemsstaterne ) .
Dette er direkte indblanding i de enkelte landes valgsystemer , idet der indfres hje procentsatser , som i praksis udelukker dem , der taler mod det skaldte " europiske ideal " , det vil sige EU ' s imperialistiske natur .
<P>
Endelig faststtes det i gennemsigtighedens navn , at bidrag til partierne skal offentliggres .
Men da der ingen grnser er for bidragets strrelse , kan man formode , at der vil komme til at st navnene p de medlemmer eller venner af et parti , som sttter dette .
Betnkningen betragter forbuddet mod offentlige virksomheders donationer til et parti som en landvinding , hvad gennemsigtighed angr .
Det ville ikke vre s godt , hvis den havde sagt det modsatte !
Problemet er imidlertid donationerne fra den magtfulde private sektor , som ikke nvnes med et eneste ord .
<P>
Forsget p at gennemtvinge oprettelsen af europiske partier er en grov indgriben i de enkelte landes politiske systemer . Formlet er at svkke de nationale partiers rolle , navnlig modstanderpartierne .
Partierne er instanser , som br udtrykke deres medlemmers frie vilje , bde i deres program og i bestemmelserne for deres virksomhed .
Nr man oppefra vil oprette europiske politiske partier , er formlet at f befolkningerne til at acceptere den imperialistiske integration af EU som en ensrettet vej , som en skbnebestemt og obligatorisk proces , at overdve modstandernes rst - og om muligt lukke dem ude af Europa-Parlamentet - og fjerne arbejdstagerne endnu lngere vk fra de beslutningscentre , hvor man trffer de afgrelser , der har direkte betydning for dem .
<SPEAKER ID=105 NAME="Meijer">
Partier skal vre organisationer nedefra , ikke ovenfra .
Rigtige partier opstr ikke , fordi en stats strukturer har brug for at organisere konkurrencen ved valgene , men fordi der er en gruppe mennesker med flles ider , interesser og aktiviteter .
Tilhngerne af en europisk flerfolkeslagsstat har imidlertid opdaget , at der ikke er en europisk offentlig mening .
Kunstigt , ovenfra , vil de nu skubbe ledere og strukturer frem , som skal forsge at skabe sdan en mening .
Fire samarbejdsforbund af mere eller mindre ligesindede partier i forskellige medlemsstater har i mellemtiden organiseret sig som et europisk parti , og for en del sttter de dette parti med penge fra deres flles grupper i Parlamentet .
Forslaget er efter min mening isr et middel til at lovliggre dette misbrug .
Uddelingen af skattepenge til partier og regler , som plgges af staten , for partierne ger borgernes manglende tillid til det , som de betragter som en politisk elite .
Et centralistisk organiseret europisk parti kan fre til , at medlemmernes engagement , partidemokratiet og de pr. medlemskab forskellige prioriteringer skubbes til side inden for en flles politisk strmning .
Selv om det er positivt , at forslaget ikke forskelsbehandler partier p grundlag af deres karakter og omfang , og at donationer fra virksomheder er forbudte , stemmer jeg imod .
<SPEAKER ID=106 NAME="Miller">
Labour-medlemmerne af Europa-Parlamentet sttter forslaget om at fastlgge klare og gennemskuelige retningslinjer for den mde , de europiske politiske partier skal virke p , og for forvaltningen af deres finanser .
<P>
Der eksisterer allerede europiske politiske partier , og de fr offentlige midler via deres politiske grupper i Europa-Parlamentet .
Det er derfor vigtigt , at vi giver regler for dette .
De nye regler vil gre systemet mere synligt , mere bent , mere gennemskueligt og frem for alt mere fair .
<P>
Demokratiet krver partier , som kan give vlgerne et valg og artikulere deres synspunkter .
P europisk niveau minder de os om , at der med hensyn til de fleste politiske anliggender ikke hersker meningsforskelle mellem medlemsstaterne , men mellem forskellige filosofier og politiske synspunkter , som findes i alle medlemsstater .
<SPEAKER ID=107 NAME="Sacrdeus">
Jeg har stemt imod betnkningen af flgende rsager . Der er ikke et retligt grundlag i artikel 308 i traktaten til at give Europa-Parlamentet hjemmel til at behandle denne sag p dette tidspunkt .
Vedtgterne fr en demokratisk og finansielt ekskluderende virkning og forekommer desuden at vre diskriminerende , idet der indfres hje trskler for , at et parti betragtes som et europisk parti .
Dermed vrnes der ikke om retfrdigheden for og beskyttelsen af minoriteter .
Der er ydermere en benbar fare i amerikansk politisk retning ved , at virksomheder gives ret til at give finansiel sttte til dem , som godkendes som europiske politiske partier .
<P>
Tidligst i slutningen af 2001 vil samtlige 15 medlemslandes parlamenter og regeringer have ratificeret Nice-traktaten .
Frst p det tidspunkt kan sprgsmlet om finansiering af europiske politiske partier behandles af Europa-Parlamentet .
Afgrelsen i dag er forhastet .
<P>
Det vil blive afprvet ved EF-Domstolen i Luxembourg , om artikel 308 i traktaten virkelig kan pberbes som en retlig begrundelse .
Det er min overbevisning , at dagens afgrelse i s fald vil blive erklret traktatstridig og dermed ophves .
<P>
I artikel 308 str der flgende : " Sfremt en handling fra Fllesskabets side viser sig pkrvet for at virkeliggre et af Fllesskabets ml inden for fllesmarkedets rammer , og denne traktat ikke indeholder fornden hjemmel hertil , udfrdiger Rdet p forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet med enstemmighed passende forskrifter herom . "
<P>
For at skattefinansieret partisttte kan komme p tale til en partisammenslutning p europisk niveau , mener Europa-Parlamentet , at den skal have mindst 5 % af stemmerne i mindst en tredjedel af medlemslandene eller vre reprsenteret i Europa-Parlamentet , i et nationalt eller et regionalt parlament i en tredjedel af medlemslandene .
Kommissionen vil ikke godkende et relativt tal , men kun et fastsat antal medlemslande ( fem uanset EU ' s strrelse ) .
<P>
Europa-Parlamentet stter den demokratiske trskel pfaldende hjt , alt for hjt .
Store borgergrupper med reprsentanter i Europa-Parlamentet kan blive udelukket fra denne skattefinansiering af partier p europisk plan .
<P>
Formuleringen i artikel 3 om opfattelsen af europiske politiske sammenslutninger og nationale partier vidner om et fremtidssyn , jeg p ingen mde deler : " partiet eller dets nationale afdelinger " .
<P>
Nu har Europa-Parlamentet slet de nationale politiske partier fast som " nationale afdelinger " , en form for distriktsorganisationer til det , man kalder europiske politiske partier , og som man mener , at skatteyderne rundt om i Europa skal hjlpe med finansieringen af .
<P>
De Kristelige Demokrater i Sverige , anfrt af Birger Ekstedt ved starten i 1964 og fra 1973 af Alf Svensson og opbygget af pionerer med stor offervilje , udholdenhed og tro p det kristne menneskesyns og etikkens og familiesynets grundlggende betydning for samfundet , er betydeligt mere presserende og vigtigere for demokratiet , end at det kan beskrives som " nationale afdelinger " .
<SPEAKER ID=108 NAME="Souchet">
Den debat , behandlingen af Schleichers betnkning har givet anledning til under denne plenarforsamling , er afslrende for den meget foruroligende anti-demokratiske skve udvikling i fllesskabsinstitutionerne og isr her i Parlamentet .
<P>
Demokrati er frst og fremmest at vrne om lov og ret .
Alle ved imidlertid godt , selv de , der pstr det modsatte , at dette forslag til finansiering af europiske politiske partier ikke har noget retsgrundlag .
Artikel 191 kan ikke , som hr . Berthu har gjort opmrksom p , danne grundlag for at anvende artikel 308 .
EF-Domstolens retspraksis er soleklar p dette punkt .
Der eksisterer ingen fllesskabskompetence .
Flertallet her i Parlamentet foregiver imidlertid ligesom Kommissionen , at de ikke ved det , fordi det , der str p spil , er af afgrende betydning for de fderalistiske partier og deres ideologi .
Det , det drejer sig om , er p den ene side konomisk tilfrsel til en rkke store partier , hvor medlemskontingentet ikke lngere er tilstrkkeligt til at holde liv i bureaukratiet . De strenge nationale bestemmelser til bekmpelse af korruption begrnser denne tilfrsel strkt , og det drejer sig p den anden side om etableringen af et nyt instrument til tvungen fderalisering , som vil begrnse folkenes valgfrihed .
<P>
Demokrati er endvidere gennemskuelighed .
Man kan imidlertid frygte , at den finansieringsordning for supranationale europiske partier , som Kommissionen og Schleichers betnkning foreslr , bliver en fortrinsberettiget korruptionskanal , isr til hvidvaskning af sorte penge , nr det bliver muligt for juridiske personer at give ubegrnsede gaver , og gaver fra fysiske personer accepteres inden for en srdeles ls ramme .
En europisk finansiering kan sledes gre det muligt at omg og modarbejde de nationale bestrbelser , der skal forbedre finansieringen af de politiske partier og gre den gennemskuelig ved at faststte meget strenge bestemmelser herfor .
<P>
Demokrati er ligeledes respekt for minoriteter .
Den mde genoptagelsen af drftelsen af Schleichers betnkning , efter at Parlamentet havde erklret den for uantagelig , blev tvunget igennem i morges af et arrogant flertal , som ikke bekymrer sig ret meget om at hndhve lov og ret , ssom de foruroligende kommentarer fra hr . Barn Crespo , der kaldte mindretallet her i Parlamentet for " kommandostyrke " , er yderst bekymrende .
Flertallet i det parlament , der bryster sig af at belre alle om respekten for minoriteters rettigheder , burde begynde med at respektere minoriteten i dens egen midte .
<SPEAKER ID=109 NAME="Van den Berg">
For et demokratisk Europa er det vigtigt at have europiske partier .
De giver borgerne mulighed for direkte at stemme p et parti .
Valgene , med europiske lister og kandidater , skal vre grundlaget for sammenstningen af Kommissionen .
<P>
For at danne serise europiske partier skal der vre et godt lovmssigt grundlag .
I den forbindelse er faststtelsen af gennemskuelige finansieringskriterier og sikringen af politikernes og de politiske partiers uafhngighed vigtig .
Vi kan ikke kbes .
Det er umuligt at tage imod penge fra statsvirksomheder eller erhvervslivet , ikke en gang sm belb .
Vi arbejder for de borgere , som har valgt os .
<P>
Bruxelles er et tiltrkkende sted for erhvervslivets lobby .
Lobbyister udfrer ofte nyttigt arbejde ved at informere os .
Men i betragtning af de af og til modstridende interesser mellem Parlamentet og f.eks. den farmaceutiske industri ( priser p aids-medicin ) eller bilindustrien ( miljstandarder ) kan vi umuligt acceptere deres penge .
<P>
Nu , hvor vi er i opbygningsfasen af europiske partier , er det bedre at gre alt godt med det samme ved at skabe n europisk norm .
Jeg anmoder De Grnne , Den Liberale Gruppe og de kristelige demokrater om at sttte denne norm .
<P>
Betnkning af Jov Peres ( A5-0137 / 2001 )
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Det er nsten frokosttid , fru formand .
Kan De ikke mrke duften af olivenolie p den napolitanske mozzarella og de syditalienske tomater , der serveres med lidt parmesan og et godt glas rdvin eller l ?
Det er Middelhavskosten , der fr italienerne til at leve s lnge , og som fr dem til at vre pensionister s lnge , selv om finanserne og de forskellige regeringers finansministre ikke er glade for dette .
Nr jeg ser sdan et billede for mig , fru formand , kunne jeg s lade vre med at stemme for en betnkning , der tager sigte p at ge og regulere olieproduktionen , s vi altid har olivenolie i Europa ?
<SPEAKER ID=111 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
. De danske socialdemokrater har i dag stemt imod Parlamentets betnkning om olivenolieordningen .
Betnkningen anerkender ikke , at der har vret en omfattende svindel med olivensttteordningen , og den er negativ over for Kommissionens forslag om ndringer i sttten .
I jeblikket giver EU sttte pr. t olivenolie .
Denne form for sttte krver kontrol af den faktiske produktion .
Denne kontrol har slet ikke fungeret tilfredsstillende .
Medlemstaterne har vret alt for drlige til at kontrollere .
<P>
Kommissionen foreslr p lngere sigt at indfre sttte pr. oliventr i stedet for pr. t olivenolie .
En sdan sttteform krver indfrelse af et skaldt geografisk informationssystem , s producenternes dyrkningserklringer kan kontrolleres ved hjlp af luftfotografier .
Kommissionen foreslr at forlnge det nuvrende system i 2 r , indtil et sdant system er p plads .
Vi sttter Kommissionens forslag og hber p , at hele sektoren kan blive reformeret sammen med resten af landbrugspolitikken under det danske formandskab om 2 r .
<SPEAKER ID=112 NAME="Korakas">
De ndringsforslag , som stilles af Landbrugsudvalgets ordfrer , er bedre end Kommissionens forslag , men de lader sig alligevel fange ind af forordningens tankegang og gr uden om de basale sprgsml , som i dag optager producenterne af olivenolie og markedet for olivenolie , nemlig ophvelsen af interventionsordningen , handelsindustriens og de multinationales immunitet og ublu fortjeneste , de lave kvoter og de tilintetgrende medansvarsbder , det vil sige de katastrofale flger af forordning nr . 1638 / 98 , som frte til olivenoliemarkedets sammenbrud , til at priserne blev sat p nedvrdigende lave niveauer , og til at producenterne , som alle er sm og mellemstore landbrugere i ufrugtbare omrder og omrder , m se deres indkomst g op i rg .
<P>
Kommissionen kender disse konsekvenser og ignorerer dem forstligt , og den overvejer ikke engang at genindfre interventionsordningen for at sikre producenterne en mindsteindkomst , den kommer ikke med forslag til at ge kvoterne , s i det mindste den nuvrende produktion dkkes , men lader , som om den koncentrerer sin opmrksomhed om olivenoliens kvalitet , som om det hidtil sundeste og bedste produkt for forbrugernes helbred var helt uegnet til forbrug .
Kommissionens angivelige interesse for olivenolies kvalitet er en hyklerisk afledning .
For samtidig med at den lader , som om den er interesseret i kvaliteten , tillader den , at man blander olivenolie med forskellige frolier og slger denne blanding , fordi man herved fr afsat store mngder frolie , som ernringsmssigt overhovedet ikke kan sammenlignes med olivenolie , og fordi denne blanding giver handelsindustrien og de multinationale firmaer en langt strre fortjeneste .
Hvad der klart afslrer Kommissionens undergravende hensigter og himmelrbende hykleri , er ogs , at man undersger , om der kan gennemfres foranstaltninger ssom sttte pr. tr , idet man lader hnt om de drastiske flger , dette vil f dels for olivenlundene , men ogs for produktets kvalitet , for beskftigelsen og for producenternes indkomst .
<P>
Alt dette sker samtidig med , at Kommissionen indfrer bestemmelser , der gr blandinger lovlige , det vil sige forfalskning af olivenolie , og man afskaffer distribution og salg af olivenolie i emballage , der rummer over fem liter , med den begrundelse at man vil undg forfalskning , som om forfalskning ikke kan ske , hvis emballagen rummer under fem liter .
Heller ikke denne foranstaltning har til forml at forbedre kvaliteten , men tjener handelsindustriens og de multinationale firmaers monopolisering af handel med og distribution af olivenolie .
<P>
Hvis der skal gres noget ved den aktuelle katastrofale situation for producenterne , krver det ndringer af den flles markedsordning for olivenolie og ikke bare nogle interventioner inden for sekundre omrder .
Desvrre bruger Kommissionen den grske regerings medskyldighed til at dkke over sine uacceptable aktiviteter .
<P>
Betnkning af Gebhardt ( A5-0153 / 2001 )
<SPEAKER ID=113 NAME="MacCormick">
Fru formand , det var en beklagelig omstndighed ved det dokument , som fru Gebhardts betnkning var en reaktion p , at Parlamentet , som jeg sagde i begrundelsen , kommenterede beskyttelsen af individuelle rettigheder detaljeret , selv om der ikke stod noget om dem i Rdets tekst .
Det forekommer mig , at hvert skridt , som vi med rette tager , og tager i denne retning , samtidig skal vre et skridt , der anerkender den strkest mulige beskyttelse af retten til forsvar og rettigheder for personer , der er anklaget for forbrydelser overalt i Unionen .
Det br ikke blive en mde , hvorp man kan n frem til den laveste fllesnvner for beskyttelse .
Det m vre sdan , at folk , der er inddraget i straffesager , overalt fr den hjeste grad af respekt for deres ret til forsvar .
<P>
M jeg sige , at bestemmelsen om nationale reprsentanter tillader suppleanter ?
Jeg hber , at Det Forenede Kongerige , nr det udpeger deltagere , vil bemrke , at der er to forskellige strafferetlige systemer i Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , ved aspargesfesten i gr aftes , som jeg deltog i - jeg vil gerne takke Strasbourgs borgmester for invitationen til denne fest og Dem , fru formand , fordi De muliggjorde og koordinerede denne vigtige rlige venskabsbegivenhed - havde jeg en pensioneret dommer til bords .
Mens vi spiste asparges , snakkede vi selvflgelig om lst og fast , og jeg benyttede mig af lejligheden til at sprge ham om betydningen af fru Gebhardts betnkning , nemlig om det er rigtigt at oprette Eurojust .
Han gav et utvetydigt svar : " Det er en vigtig betnkning .
EU skal indfre et europisk retssamarbejde , mens man venter p en europisk kodeks .
" Jeg fulgte hans rd , og derfor stemte jeg for betnkningen .
<SPEAKER ID=115 NAME="Berthu">
Den retlige samarbejdsenhed Eurojust skal , sdan som den fremstilles i dag p initiativ af en rkke medlemsstater , sikre en god forbindelse mellem de nationale myndigheder , der har ansvar for straffesager i forbindelse med grnseoverskridende kriminalitet .
Denne samarbejdsenhed udelukker enhver myndighedshandling over for medlemsstaterne og ethvert nske om sammenslutning af nationale retssystemer .
Den har til forml at f de forskellige retsaktrer til at arbejde bedre sammen og indgr i en klar mellemstatslig ramme .
<P>
Vi er enige i denne fremgangsmde , for det er den mest realistiske .
Den indeholder ikke en drm om en generel sammenslutning af de nationale retssystemer , hvilket er en umulig drm , som kun vil forsinke de konkrete lsninger . Hensigten med den er tvrtimod at arbejde p grundlag af eksisterende retlige netvrk ved at fjerne de tekniske hindringer , der kan hmme fleksibiliteten i deres forbindelser .
<P>
For en gangs skyld synes Parlamentets betnkning at tilslutte sig denne realisme . Den forkaster ikke p forhnd dette initiativ , som den har haft tendens til i den seneste tid under pskud af , at det skal komme fra medlemsstaterne og ikke Kommissionen .
Den indeholder ikke de sdvanlige opfordringer til at oprette en supranational europisk offentlig anklager , et flles corpus juris eller endog fderale straffedomstole .
Den synes sledes for en gangs skyld at acceptere den mellemstatslige fremgangsmde som den mest bredygtige , og vi kan kun glde os herover .
<P>
Denne tilsyneladende moderation skjuler imidlertid flere flder .
For det frste kan de ndringsforslag , Europa-Parlamentet har stillet , styrke centraliseringen i forbindelse med samarbejdsenheden Eurojust , srlig gennem anmodningen om afskaffelse af nationale forbindelser , og forkaster sledes stjlent iden om " netvrk " , som systemet burde baseres p .
Disse ndringsforslag vender srlig fuldstndig op og ned p den mellemstatslige nd ved at omforme Eurojusts anmodninger om undersgelser eller retsforflgning til beslutninger , der er bindende for medlemsstaterne , og ved at udelukke enhver manvremargen for disse ved gennemfrelsen af retsakter p deres territorium .
Denne stjlne omformning af den originale tekst er i vores jne fuldstndig uacceptabel .
<SPEAKER ID=116 NAME="De Gaulle">
Vi skal naturligvis g ind for en politik til styrkelse af bekmpelsen af enhver form for bde national og europisk korruption .
Vi vil for vrigt blive ved med at sige det , isr fordi Schengen-konventionen har afskaffet kontrollen ved medlemsstaternes grnser .
<P>
Alle disse alvorlige sprgsml om selve udvelsen af lov og ret , den forfatningsmssige frihed og den offentlige orden kan kun hre under medlemsstaternes kompetence .
Jeg vil erindre om , at lov og ret er en hjhedsret , det vil sige en ret , som den nationale offentlige magt har bevilget .
<P>
Stillet over for stigningen i alle former for organiseret og grnseoverskridende kriminalitet samt stigende usikkerhed og vold er et mellemstatsligt samarbejde mellem medlemsstaternes politi og retsvsen nskeligt .
<P>
Netop derfor forsger EU under dkke af et sdant samarbejde at pdutte os en overfrsel til Fllesskabets kompetence af vores retssystem og interne offentlige orden , srlig ved oprettelse af en europisk offentlig anklagemyndighed .
Da Det Europiske Rd i Nice i december 2000 mente , at denne sidste foranstaltning var til fare for overholdelsen af personers rettigheder og demokratiet , afviste det med rette at oprette denne supranationale offentlige anklager .
<P>
Europa-Parlamentet lader endnu en gang hnt om medlemsstaternes dybere flelser .
Ved at flge en gammel skik med at komme forkldt ind ad vinduet efter at vre get ud af dren har det i virkeligheden til hensigt med hjlp fra fru Guigou , der dengang var justitsminister i Frankrig , at gre Eurojust til begyndelsen p en europisk offentlig anklagemyndighed .
Sledes kunne en flles anklagemyndighed , der er uafhngig af medlemsstaterne efter behag beslutte at dmme , retsforflge eller udlevere retsundergivne uden mulighed for appel ved de berrte medlemsstaters domstole .
Er det et fremskridt for den flles sikkerhed ?
Nej , snarere et nyt skridt mod sammenblandingen af kompetence .
<P>
Situationen i Mellemsten ( RC B5-0344 / 2001 )
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , dette er et meget alvorligt og vigtigt emne .
Som De ved , gr Pensionistpartiet ind for fred - i vrigt ligesom alle andre - og i Pensionistpartiet er vi klar over , at det er vanskeligt at opn denne fred i Mellemsten .
Vi ved , at der blandt mennesker i hele verden eksisterer gruppeopdelinger som flge af race , etniske tilhrsforhold og oprindelse og ogs som flge af det sted , hvor man har boet i mange r .
Pensionistpartiet er af den opfattelse , at dette ikke br vre grunde , som vi handler ud fra .
Her i tilvrelsen skal vi kmpe for , at vi alle sammen - alle borgere i verden - fr det bedre , end vi har det nu . Vi kan vre uenige om , hvordan vi skal opn dette resultat , men ikke om raceopdelingerne , for de m gerne vre der , men de m ikke fre til krig .
<SPEAKER ID=118 NAME="Alyssandrakis">
De sidste mneders dramatiske begivenheder i Palstina , den palstinensiske befolknings heltemodige Intifada og den grusomme israelske undertrykkelse har tvunget Europa-Parlamentet til at vedtage en beslutning , hvor der peges p den israelske stats ansvar .
<P>
Det flles beslutningsforslag om Mellemsten anerkender i sin endelige udformning den utlelige situation , som den palstinensiske befolkning i de besatte omrder er bragt ind i , idet den er offer for en uacceptabel og uretfrdig kollektiv afstraffelse .
Den fordmmer den israelske hrs ulovlige indtrngen , de udenretslige henrettelser , den fuldstndige afsprring af de besatte omrder og udvidelsen af bosttelserne i disse omrder .
Den omtaler srlig Israels praksis med at prsentere produkter , der er fremstillet i bosttelserne i de besatte omrder , som fremstillet i Israel , s de nyder godt af fllesskabsprference , og stiller krav om foranstaltninger .
Den mener , at den israelske hrs uforholdsmssige anvendelse af vold og den kollektive afstraffelse er i strid med associeringsaftalen mellem EU og Israel .
Den krver standsning af enhver form for bosttelsespolitik , herunder den naturlige forgelse af befolkningen , opfordrer medlemsstaterne til at foresl FN ' s Sikkerhedsrd at udsende observatrer , og udtaler sig til fordel for oprettelsen af en palstinensisk stat .
<P>
Imidlertid indeholder beslutningen ogs strke elementer af en ikke-forskelspolitik , som sidestiller bdlen med offeret , den taler om terroristangreb fra palstinensisk side , retter en indtrngende appel til alle de involverede parter om at stte en stopper for volden og opfordrer Den Palstinensiske Myndighed til at gre alt for at bekmpe terrorisme , begrnse voldeligheder og kontrollere terroristerne .
<P>
P trods af disse negative punkter har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stillet sig positivt til beslutningsforslaget sammen med 57 % af de tilstedevrende medlemmer , fordi man for frste gang i en beslutning fra Europa-Parlamentets peger p og fordmmer Israels adfrd .
<SPEAKER ID=119 NAME="Figueiredo">
Palstina befinder sig i en srdeles alvorlig situation p grund af Israels besttelse af dets fdreland og den israelske hrs brutale undertrykkelse af dets folk .
Alene siden 29. september 2000 , dagen for Ariel Sharons provokation p Tempelpladsen , har den israleske besttelseshr forrsaget hundredvis af drbte , de fleste brn og unge , har sret tusinder og arresteret hundreder af palstinensere , der kmper for at virkeliggre deres ret til en egen stat .
I denne eskalerede aggression delgger Israel palstinensiske boliger , fortstter sin okkupationspolitik med illegale bosttelser , begrnser den palstinensiske befolknings fri bevgelighed , bombarderer , indfrer blokader , bryder finansielle forpligtelser eller underskrevne aftaler , myrder udvalgte ofre , trnger ind p omrder under administration af Det Palstinensiske Selvstyre og angriber syriske styrker i Libanon , hvad der fortjener den strkeste fordmmelse .
<P>
Som bekendt har Israel holdt palstinensiske omrder besat siden 1947 , og i 1967 besatte det ogs Gaza og Vestbredden , hvorved det har tvunget millioner af palstinensere til at leve uden for deres fdreland , en situation , der fordmmes af FN , og som kun kan opretholdes med sttte fra USA og , i det mindste , EU ' s stiltiende samtykke .
Fred er kun mulig , hvis FN ' s resolutioner fuldt ud gennemfres , og hvis den israelske agression standses , hvilket forudstter sttte til alle serise initiativer for , at det palstinensiske folk fr en uafhngig og suvern stat .
<SPEAKER ID=120 NAME="Gahrton">
Det er tid til sanktioner mod Israel , Anna Lindh !
<P>
I dagens udgave af den franske avis Libration ( den 16. maj 2001 ) konstaterer en af Israels mest kendte fredselskere , forfatteren David Grossman , at hvis man ikke tror p mirakler og ikke kan lide katastrofer , er der kun en mde at ndre situationen i Mellemsten p , nemlig ved hjlp af " internationalt pres " .
Han fastslr ogs , at det er Israel , besttelsesmagten , som er hovedansvarlig og derfor har strst brug for ydre pres .
Eftersom USA aldrig gr noget , som Israel ikke kan lide , er der her en vigtig international rolle , som skal besttes .
EU har lnge vret den strste konomiske og administrative bidragsyder og sttte til de palstinensiske myndigheder .
EU-politikere har klaget over , at EU ikke spiller en tilsvarende politisk rolle .
Hvorfor s ikke tage den udstrakte hnd og stte ind med det , som USA ikke vil , det , som bde palstinensiske og israelske fredselskere tigger om , nemlig konkret pres p Israel ?
<P>
Formelle folkeretlige anledninger til konomiske sanktioner mod Israel er at finde i de forbrydelser mod Israels associeringsaftale med EU , som Kommissionen har pvist , eksisterer ved , at varer fra ulovlige israelske bosttelser p besatte omrder slges til EU med " Israel " som oprindelsesland .
<P>
Hvis det nu virkelig er sandt , at EU ' s nye interventionsstyrke slet ikke er til for at beskytte EU ' s stormagtsinteresser , men faktisk , som Anna Lindh plejer at sige , bare uselvisk skal " srge for fred " i verden , hvorfor s ikke foresl , at den sttes ind i Mellemsten langs den eneste lovlige skillelinje mellem Israel og Palstina , nemlig grnsen fra 1967 ?
<P>
Desvrre hrte man intet til dette , da Anna Lindh i dag fremlagde EU ' s Mellemstenpolitik for Europa-Parlamentet .
Det var en masse ord , men absolut intet konkret , intet , som p nogen mde kan stoppe blodbadet og den illegale israelske besttelse af Palstina .
Dette er s meget mere tragisk , eftersom Sveriges egen stemme om Palstina helt er forstummet .
Tidligere udenrigsminister Sten Anderssons arbejde afsluttes ikke af Anna Lindh , men af hendes danske kollega , Mogens Lykketoft , som for tiden klart og prcist taler om Israels krnkelser af menneskerettighederne og folkeretten .
Anna Lindh forekommer imidlertid at have overgivet sig til de krfter , som ikke tr stte sig op imod Israel og USA , bde i sin egenskab af EU ' s formand og svensk udenrigsminister .
Det er srgeligt .
<SPEAKER ID=121 NAME="Muscardini">
Det er ekstremisternes og terroristernes vold , som standser fredsprocessen .
Det er attentaterne , som fremprovokerer en reaktion fra den israelske regerings side , og den svarer undertiden igen med nogle handlinger , der mske ikke str helt i forhold til bagholdsangrebene og attentaterne .
Men de steder , hvor volden har herredmmet , er det svrt at klassificere den efter en skala og udelukkende dmme dem , der bruger den til at forsvare sig med .
Jeg er ikke glad for at stemme for den skaldte kompromisbeslutning , da man er alt for fordmmende over for Israel !
Det er ikke en beslutning , hvor sagens parter bliver betragtet p samme mde .
Det er en beslutning , der udelukkende sttter den ene part , og hvor man glemmer den velvilje , som de israelske ledere har vist ved flere lejligheder .
Det er i vrigt let at pvise , at hver eneste gang fredsprocessen var ved at komme i gang igen , gik ekstremisterne og terroristerne i aktion .
Og Europa har aldrig gjort en indsats ved sdanne lejligheder .
Det gensidighedsprincip , som man blev enig om i Oslo i 1993 , skal overholdes .
Dialog , gensidig forstelse og fordmmelse af volden skal vre kendetegnende for den indsats , der tager sigte p at fremme processens genoptagelse .
EU - og det glder frst og fremmest Parlamentet - skal ikke gre sig til dommer , men derimod vre en trovrdig og plidelig samarbejdspartner , hvis det nsker at give et effektivt bidrag til fredsprocessen .
<P>
Det burde vre tillid til og respekt for alle sagens parters legitime nsker , der p en harmonisk mde kom til udtryk i denne beslutning , men den indeholder ikke den ligevgt , jeg gerne ville have haft .
<P>
Den transatlantiske dialog ( RC B5-0342 / 2001 og RC B5-0345 / 2001 ) )
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg betragter borgerne p den anden side af Atlanten og i bde Nord- , Syd- og Mellemamerika som vores venner og som mine venner , og det er der uden tvivl ogs mange andre parlamentsmedlemmer , der gr .
Som De ved , har jeg ofte selv sat foden p amerikansk jord , selv om det kun var om lrdagen , nr jeg gik i land fra krydstogtskibet Oceanic , hvor jeg var bestningsmedlem .
Jeg konstaterede , at de amerikanske borgere er hjertevarme , entusiastiske , opfindsomme og dygtige .
Derfor hber jeg , at dette samarbejde fortstter , og at det ogs fortstter mellem de amerikanske pensionister og de europiske pensionister , s man finder ud af , hvordan vi alle sammen kan f det bedst muligt .
<SPEAKER ID=123 NAME="Figueiredo">
Den transatlantiske dagsorden viser den srlige interesse , der ligger i en grundlggende samordning mellem USA og EU om de store internationale konomiske sprgsml , sledes som det tydeligt ses i de monetaristiske og nyliberale politikker , med centralisering og koncentration af rigdom og udbytning af arbejdere og folkeslag , og som mere bekymrer sig om de sprgsml , der interesserer de konomiske grupper og de multinationale firmaer , og negligerer sociale sprgsml som sundhed og uddannelse , milj , udvikling og kulturel mangfoldighed .
<P>
En tilsvarende situation gr sig gldende i de skaldte sikkerheds- og forsvarssprgsml og i indblandingspolitikken i folkenes interne anliggender , hvilket samarbejdet inden for NATO og vedtagelsen af et ny strategisk sikkerhedsbegreb eksemplificerer , sledes som det jo ogs blev tydeligt illustreret i krigen mod Jugoslavien .
Nu forvrres situationen p verdensplan imidlertid p grund af den amerikanske imperialismes nsker om verdensherredmme , opbygning af en " ny verdensorden " efter USA ' s interesser , oplsning af den juridiske og institutionelle orden efter Anden Verdenskrig , konfrontation med FN ' s charter og international ret samt forkastelse af protokoller som den fra Kyoto , en politik , der har fet et mere aggressivt udtryk med den nye Bush-regering .
I denne sammenhng har vi stttet det forslag til beslutning , som Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre har underskrevet om den transatlantiske dialogs tilstand , og vi har stemt imod de vrige .
<P>
Betnkning af Cercas ( A5-0147 / 2001 )
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg kunne ikke undlade at afgive stemmeforklaring til denne betnkning om sikre og bredygtige pensioner .
Jeg stemte for betnkningen , men jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p , at Pensionistpartiet anmoder om en europisk pension .
Pensionsproblemet vil frst kunne lses , nr pensionerne ogs kommer til at hre ind under EU ' s kompetenceomrde .
Pensionistpartiet anmoder om , at den sociale sikring , der dels finansieres via vores ln og dels via arbejdstagernes bidrag , bliver frivillig og ikke obligatorisk .
Medlemsstaterne har vist , at de ikke er stand til at administrere vores penge , og derfor skal vi have ret til at administrere vores ln selv , s vi frit kan f vores pension uden at skulle give staterne pengene .
<SPEAKER ID=125 NAME="Blokland">
Vi har ikke stttet Cercas-betnkningen af flgende grunde .
For det frste gr betnkningen den sociale sikkerhed til et flles emne med hensyn til politisk udvikling og politiske foranstaltninger .
<P>
I den forbindelse pdutter betnkningen en bestemt opfattelse , nemlig efterbestrbelsen af social sammenhng .
Det medfrer , at medlemsstaterne ikke fr meget plads til at skabe deres egne lsninger .
Netop forskellene mellem systemerne krver , at medlemsstaterne anvender deres egen tilpassede fremgangsmde .
Mange store medlemsstater skal stadigvk omstrukturere deres pensionsforanstaltninger med henblik p den aldrende befolkning
<P>
Ovennvnte aspekter vedrrer grnsebetingelserne , ssom de budgettre flgevirkninger og kravet om , at pensionsopbygningen i en bestemt medlemsstat ikke m vre en hindring for bevgeligheden til en anden medlemsstat .
Det giver mere end nok arbejde .
<P>
Hvis omstruktureringerne flges af koordineringsforsg med henblik p europisk social sikkerhed , vil det vanskeliggre omstruktureringen . Det hindrer en hensigtsmssig lsning .
I den forbindelse bemrkes det , at udvidelsen allerede beslaglgger en betydelig del af de f midler .
<P>
Betnkningen er p den mde langt fra virkeligheden .
Sledes bliver pensionerne usikre , ikke bredygtige og ubetalelige .
Ingen vil g tilbage , og systemet med de fleste faciliteter vil vre udgangspunktet .
<P>
Kommissionens dokument giver derimod en klar analyse af problematikken .
Kommissionens dokument indeholder en meget mere mlrettet fremgangsmde .
Betnkningen er alts ikke en forbedring i forhold til Kommissionens dokument .
<P>
Derfor sttter vi ikke betnkningen , som delgger den gode fremgangsmde i Kommissionens meddelelse .
<SPEAKER ID=126 NAME="Brie">
Vi tager de aktuelle og overskuelige problemer i pensionspolitikken og de samfundsmssige forandringer alvorligt .
I Kommissionens meddelelse og i hr . Cercas betnkning er der utvivlsomt en rkke vigtige positive momenter .
Det vedrrer set med mine jne isr kravene om en social sikring af kvinder .
Med hvad angr det principielle problem med at forsvare og forny solidariske sikringssystemer , viser der sig en grundlggende afvigende holdning i forhold til vores gruppes holdninger .
<P>
Derfor kan vi ikke tilslutte os betnkningen .
<P>
Den almindelige betoning af en solidarisk orientering modbevises entydigt af de konkrete forslag .
Flertallet i Europa-Parlamentet sttter opgivelsen af en solidarisk lovpligtig pensionsforsikring og overgangen til en tre-sjle-model for pensionen .
Betnkningen udvikler ingen grundlggende alternativer til de asociale rammebestemmelser for " pensionsreformen " , som EU-topmdebeslutningerne i Lissabon og Stockholm har bestemt .
Jeg anser det isr for tragisk , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe med den delvise privatisering af den solidariske pensionsforsikring indleder et drastisk brud med hele sin historiske tradition .
I mere end hundrede r har Socialdemokraterne kmpet for projektet med en omfordelende og solidarisk socialstat - nu str det i forreste linje for at demontere den .
<P>
De demografiske argumenter , der i den forbindelse er blevet fremhvet , om en aldring af de europiske samfund er ikke overbevisende .
Den inddragelse af alle indkomstarter til finansiering af pensionssystemerne , der eksempelvis praktiseres i Schweiz ' pensionssystem , tages ikke engang op til vurdering .
<P>

" Arbejd lngere , spar mere , lev mere beskedent " er " pensionsreformens " ledemotiv , Kommissionen og den hjt rangerede arbejdsgruppe om social beskyttelse krver nye bestemmelser for at udskyde den aktuelle pensionsalder .
Den lovpligtige pensionsforsikring skal i fremtiden ikke lngere sikre den opnede levestandard i alderdommen , men kun muliggre en " basispension " .
<P>
Bevarelsen af solidariske pensionssystemer er ogs mulig under nuvrende og fremtidige forhold , hvis mlestokken for politik er social retfrdighed og ikke bankers , anlgsfonds og forsikringers ensidige interesse .
Vi ser derfor ingen grund til at tage del i det tilstrbte strategiskifte .
<SPEAKER ID=127 NAME="Crowley">
Mange af de brn , der bliver fdt nu , vil blive 120 eller mere .
Det kan ses af forskningsresultater , som er kommet fra videnskabelige grupper bde i USA og EU .
Kendsgerningen er simpelthen flgende : Folk lever lngere .
Folk lever sundere .
Folk ved , hvad slags mad , de br spise for at fremme sundheden , og kort sagt folk lever lngere .
<P>
Mange mennesker trkker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i 55-rs-alderen , og det er en kendsgerning , at regeringerne i EU bliver ndt til at etablere strukturer , der kan sikre , at der i fremtiden kan udbetales pensioner til de offentligt ansatte .
Ligeledes m de , der arbejder i den private sektor , se mere omhyggeligt p deres pensionsplaner .
<P>
Jeg glder mig over den undersgelse , som Merril Lynch , den frende bank i USA , for nylig har foretaget , hvori der str , at Irland ligger i toppen i Europa , nr det glder at sikre fremtidige pensionsudbetalinger .
Der afsttes nu 1 % af bruttonationalproduktet pr. r , som indbetales i det skaldte National Pension Reserve Fund for at sikre , at pensionerne til vores tjenestemnd kan udbetales efter 2025 .
Hver r indbetaler vi nu hele 600-700 millioner pund til denne fond .
<P>
Jeg tror ogs , det er vigtigt , at vi ikke bare fremmer gode opsparingsprogrammer i vores land , men ogs sikrer , at folk tegner sig for en pension p et tidligt tidspunkt .
Jeg er opmrksom p , at lederne i EU drftede denne sag , da de mdtes i Stockholm for nylig .
Det phviler alle regeringer i EU at fremlgge lovgivning , der for det frste kan sikre udbetaling af pensioner til de offentligt ansatte i fremtiden og for det andet fremme gode pensionsprogrammer til den private sektor .
Hvis det indebrer , at der skal gives flere skattebegunstigelser til folk for at opmuntre dem til at tegne pension i den private sektor , s m det vre sdan .
<SPEAKER ID=128 NAME="Figueiredo">
Denne betnkning behandler et problem af den strste betydning for arbejdstagernes fremtidige velfrd i EU , hvor der skal sikres stabile og holdbare pensionsordninger i et langsigtet perspektiv .
Som bekendt har det ikke skortet p katastrofevisioner om den sociale beskyttelses fremtid p baggrund af befolkningens ldning og forventede lngere levealder .
Sknt betnkningen ikke lgger tilstrkkelig afstand til de mest negative holdninger hos Kommissionen , isr i behovet for mere fleksible pensionsordninger , understreger den det vigtige i get beskftigelse og i offentlige ordninger baseret p solidaritet generationerne imellem samt i en retfrdig balance mellem en proportional faststtelse af bidrag og ydelser p den ene side og solidaritetsprincippet p den anden side for at forhindre fattigdom og social udstdelse .
Den genoptager ogs henstillingen fra 1992 om mindsteindkomst , der skal garanteres via socialsikringsordningerne som grundlag for at foresl initiativer , der frer til virkeliggrelse heraf .
Betnkningen gr imidlertid ikke langt nok i gennemfrelsen af konomisk-sociale politikker , der effektivt sikrer tilstrkkeligt solide offentlige ordninger og vrdige pensioner .
Derfor har vi undladt at stemme .
<SPEAKER ID=129 NAME="Lang">
Sdan er det alts !
Trods de hykleriske holdninger , er sikringen af afgiftsfinansierede pensionsordninger den mindste bekymring .
Selv om vi er enige om , at den strste demografiske udfordring , Europa som helhed i dag str over for , er en stor udfordring for de enkelte lande , kan man i det mindste tage afstand fra de pseudo-lsninger , De foreslr , og den betnkning , de forekommer i .
<P>
Det er lykkedes ordfreren at skabe forvirring ved hjlp af 31 forskruede stykker .
P intet tidspunkt er der tale om at fremme fdselstallet i Europa eller en egentlig familiepolitik .
Det drejer sig kun om p bedst mulig mde at styre den demografiske udhuling og befolkningens aldring ved undervejs at tilfredsstille verdenskapitalen ved at tillade pensionsfonde .
Nr det blot holder i Deres levetid , forudsat at man i den periode , der gr inden europere erstattes med indvandrere , opretholder et minimum af " solidaritet " mellem generationerne ved at stte kvinderne og pensionisterne i arbejde , ved at tilskynde til den sociale klft gennem udvikling af privat forsikring og ved at fremme en harmonisering ( i ordfrerens nyskabende sprog et bent samarbejde ) af pensionsomrdet .
<P>
Med undtagelse af et par stykker fremkalder alt i denne betnkning en reaktion , der svinger mellem vrede over , at De underkaster Dem , hvad De mener er uundgeligt , og afsky for de konomiske og handelsmssige lsninger , De slr til lyd for for at tage en sdan udfordring op .
<P>
De beviser imidlertid p glimrende vis , at nationen slet og ret er den eneste bredygtige og plidelige ramme til at etablere solidaritet og social beskyttelse .
<SPEAKER ID=130 NAME="Lulling">
Jeg er meget taknemmelig for , at Europa-Parlamentet i sin beslutning om sikre og bredygtige pensioner har taget en rkke overvejelser og krav op , som isr vedrrer kvinderne , og som jeg i mange r har arbejdet for bde her og i Luxembourg .
<P>
Ikke mindst i forbindelse med de drftelser , vi har frt siden 1975 om ligebehandling af mnd og kvinder i den sociale sikkerhed , har det vist sig , hvor nyttig og afgrende opbakningen fra EU var som led i dens politik for ligebehandling og lige muligheder til kvinder og mnd med det forml at fjerne diskrimination af kvinder p pensionsomrdet .
<P>
Jeg hber , at vores forslag bliver taget alvorligt af regeringerne , som jo str foran den udfordring at sikre pensioner til alle , der kan garantere en ordentlig levestandard , og ogs vil fre til et europisk samarbejde i pensionssprgsml .
<P>
Det er et ml for Lissabon-processen at ge andelen af de bosiddende kvinder blandt de erhvervsaktive .
Nr der klages over kvinders for lave beskftigelse , ogs i mit eget land , glemmer mange , at der findes millioner af usynlige kvindelige arbejdere i de 15 EU-lande , nrmere betegnet i familieforetagender , medhjlpende kvindelige gtefller , som ikke figurerer i statistikken over den erhvervsaktive befolkning .
Vi har her i mange r krvet en europisk rammeordning for gtefller , som hjlper til i familieforetagender , isr med det ml at sikre tvungent medlemskab af disse i pensionsforsikringen .
<P>
Jeg vil gerne her igen understrege vores forlangende , nemlig at garantere de afledte krav fra kvinderne om enkepension , isr kvinderne fra de generationer , som ikke havde adgang til beskftigelse og udelukkende arbejdede for familien .
Ogs jeg er af den mening , at kvinder i hjere grad skulle opbygge deres egen individuelle ret til pension .
Men det forudstter , at der sikres de gtefller , som beslutter at afbryde eller indstille deres udearbejde for at passe familiemedlemmer ( brn og plejekrvende ldre mennesker ) , en opretholdelse af deres pensionskrav gennem brnenes opvkst , ved at give dem ret til fortsat betaling af forsikringsbidrag .
<SPEAKER ID=131 NAME="Meijer">
Mennesker lever meget lngere , hvis de er produktive , i hvert fald hvis deres sundhedspleje , bolig , fde , arbejdsvilkr og eksistenssikkerhed er tilstrkkelige .
Nu , hvor arbejde er ved at blive en form for topsport , er folk krt ned i en tidligere alder , og behovet for en lavere pensionsalder stiger .
Desuden gr sm familier omfanget af yngre generationer mindre end de ldres generation , s der i fremtiden pr. pensionist er frre folk i arbejde .
Den forkerte lsning herp er i de forlbne rtier kommet fra de fleste regeringer og de erhvervsdrivende .
De ville reducere antallet af pensionsberettigede , bl.a. ved at afskaffe enkepensionen og frst lade alderspensionen trde i kraft i en sen alder .
Hermed hbede man at nedstte skatter og pensionsprmier .
I mellemtiden er det blevet klart , at besparelser p pensionsrettigheder kun resulterer i fattigdom i fremtiden .
Denne fattigdom kan kun forebygges gennem en pludselig strk stigning i statsudgifterne .
Den rigtige lsning er at spare i tide til en generel pensionsrettighed for alle p 60 r og at forbedre pensionerne p grundlag af uarbejdsdygtighed i en tidligere alder .
Betnkningen er endnu utilstrkkelig , men p rette vej .
<SPEAKER ID=132 NAME="Patakis">
Det kan vist kun vre en eufemisme , nr den betnkning , vi behandler , har fet titlen " sikre og bredygtige pensioner " , eftersom det lyser ud af bde nd og bogstav , at den kun tnker p virksomhederne og arbejdsgiverne og er tro mod kapitalens interesser ved at fremme en radikal omvltning af det sociale sikrings- og pensionssystem .
<P>
Med den " demografiske udfordring , der ligger i en aldrende befolkning " som pskud , idet denne angiveligt forlnger pensionstiden , hvilket er en negativ faktor for erhvervslivet , gennemfres beslutningerne fra Stockholm om drastiske indgreb i det sociale sikringssystem skridt for skridt . Deltidsbeskftigelse , afskaffelse af frtidspensioner , ydelser , der str i forhold til bidragene , smertelige nedskringer af ydelser , forlngelse af den erhvervsaktive alder og hvelse af pensionsalderen eller antallet af indbetalingsr , der er ndvendige for at opn fuld pension , gradvis ophvelse af statens forpligtelser til social sikring og tilskyndelse til private alternative lsninger inden for sundheds- og socialsektoren .
<P>
Listen over barske , befolkningsfjendtlige foranstaltninger er uendelig , og det er ikke sikkert , de overbeviser os om , at det er " sikre og bredygtige pensioner " , men de svarer prcist til anden del af betnkningen , som er " den fremtidige udvikling for den sociale beskyttelse p langt sigt " .
En reladning af arbejdskraften , usikkerhed , dyre private sociale tjenesteydelser , kommercialisering af pensionssystemet , fattigdom og social udstdelse .
Dette er , hvad arbejdstagerne kan vente sig , nr de sociale sikringssystemer ofres p kapitalens konkurrenceevnes alter , og til den er der strre modstandsdygtighed , fuld immunitet og enorme fortjenester .
<P>
Arbejdstiden arrangeres ud fra arbejdsgivernes interesser , det vil sige med deltidsbeskftigelse og " fleksible " arbejdsregler , og sammen med oplsningen af det sociale sikringssystem er dette den hrrejsende fuldfrelse af det , som i Stockholm s kynisk blev betegnet som " begrnsning af flaskehalse p arbejdsmarkedet " , hvilket vil sige , at vi vil f en enorm hr af arbejdslse uden rettigheder , uden krav , men tilpasset kapitalens og dens interessers profitjagende og konkurrenceprgede forgodtbefindende .
<P>
De grske arbejdstageres og hele den grske befolknings reaktion p afskaffelsen af det sociale sikringssystem , de massive , kampberedte mobiliseringer og strejker , der finder sted i dette selv samme jeblik , giver de ansvarlige et rungende og helt kategorisk svar : At de har gjort deres beskidte regning uden vrt !
De grske arbejdstagere lader det frste tordnende og kompromislse " nej " lyde til den fattigdom og usikkerhed , man har bestemt til dem .
Vi er sikre p , at alle europiske arbejdstagere vil sige det samme , og de vil finde os ved deres side .
Hvis I rejser befolkningsfjendtlige vinde , vil arbejdernes folkelige orkaner blse jer omkuld .
Men hvad det end er , I brygger sammen , vil det ikke blive tolereret , vr sikre p det !
<P>
Betnkning af Buitenweg ( A5-0166 / 2001 )
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , da jeg rejste til Strasbourg fra lufthavnen i Bergamo , blev jeg ledsaget af nogle pensionister , der sagde farvel .
Der var dog en af dem , som ikke stolede p mig , og han fulgte med mig i flyet for at se og hre , hvordan jeg ville stemme i denne mdeperiode .
Det er den herre med den rde jakke , som De kan se i tilhrerlogen . Hvis De ikke kan se ham , skyldes det , at pensionisterne udelukkende kan se hinanden .
Jeg kan forsikre ham for , at jeg ogs stemte for Europa-Parlamentets budget for 2002 , selv om jeg er af den opfattelse , at en del af denne finansiering burde anvendes til at transmittere Europa-Parlamentets mder i fjernsynet i hele Europa .
Vi br efter min mening finansiere en direkte transmission af Europa-Parlamentets mder , s folk kan se alle begivenhederne i Parlamentet , og s de ogs kan se , hvor vigtigt Parlamentet er .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.30 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=7>
Situationen i Algeriet
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0350 / 2001 af Belder for EDD-Gruppen om situationen i Algeriet ;
<P>
B5-0361 / 2001 af Swoboda m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Algeriet ;
<P>
B5-0366 / 2001 af Flautre m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Algeriet ;
<P>
B5-0368 / 2001 af Ferrer og Posselt for PPE-DE-Gruppen om situationen i Algeriet ;
<P>
B5-0373 / 2001 af Malmstrm m.fl. for ELDR-Gruppen om situationen Algeriet ;
<P>
B5-0384 / 2001 af Boudjenah m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Algeriet ;
<P>
B5-0394 / 2001 af Caullery for UEN-Gruppen om situationen i Algeriet ;
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , som tidligere journalist ligger friheden og det etiske ansvar for pressen mig meget p sinde .
Muslimer og statsmyndigheder er i frd med at slukke pressefrihedens flamme i Algeriet .
Den brnder dog stadigvk , til trods for mange dde og fngslede blandt de algeriske journalister .
En skrpelse af straffelovens paragraf om fornrmelser er ligeledes et nyt slukningsforsg fra den algeriske regerings side .
Hermed gres det muligt at fngsle algeriske journalister hurtigere og lngere .
<P>
Hvor meget pressefriheden i Algeriet er i fare , fremgr klart af den officielle modstand , som avisudgiver Omar Belhouchet var ude for i de forlbne mneder ved importen af en ny trykpresse fra Tyskland .
Han forklarer , at for Algeriet er maskinen en teknologisk og isr politisk revolution .
Endelig kan statstrykkeriet ikke forhindre deres udgivelser .
De har frataget magthaverne noget af deres magt .
<P>
Hvordan prcist ?
Ved ikke at acceptere det nuvrende styres foragt for borgerne og deres rettigheder og ved offentligt at trodse de politiske magthaveres vilkrlighed , politiet og retsvsenet , som handler i den herskende klans interesse .
Algerierne sammenfatter den forkastelige statsholdning i t ord : " hogra " .
Og dette " hogra " drev efter kritiske algerieres mening de unge ind i muslimernes terroristiske fangarme .
" Hogra " er med andre ord ngleordet for det algeriske drama i dag .
<P>
Som gavnlig samfundsmssig modgift imod " hogra " fortjener den algeriske uafhngige presse - i Algeriet kaldet " de ubestikkelige " - sttte fra de europiske institutioner .
Efter evne skal denne sttte give den algeriske pressefriheds vgeblus den uundvrlige ilt .
Dette skal for det frste ske ved forhandlingerne med landets myndigheder , for i sidste ende er det kun den uafhngige presse i Algeriet , som stiller de sprgsml , som virkelig beskftiger borgerne .
Og hvad har dette land , som plages af s meget vold , mere brug for end en ben offentlig politisk debat ?
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ">
Hr. formand , Algeriet har siden 1991 levet med permanent vold .
I henhold til de officielle tal er 100.000 mennesker dde i denne periode , hvilket svarer til ca . 1.200 dde om mneden , og tal fra de uofficielle organer er endnu hjere .
<P>
I april 1999 udstedte den nye prsident , Abdelaziz Bouteflika , begrnset amnesti samt en lov om offentlig ro og orden og lovede grundlggende reformer for at bringe en ende p landets permanente krise .
Denne politik har dog indtil videre haft meget begrnset virkning .
Den synes ikke at vre accepteret som en virkelig og total demokratiserings- og forsoningspolitik .
<P>
De voldelige fundamentalisters terroraktivitet er fortsat , og situationen er i de seneste uger blevet forvrret af volden i Kabylien , hvor hundredvis af unges demonstration som flge af en af de unges voldelige dd p en gendarmerikaserne meget voldeligt blev slet ned i et rent blodbad , hvor over 60 unge blev drbt af politiets kugler .
<P>
Situationen er virkelig meget kritisk .
Det er naturligvis et algerisk problem , som kun kan lses af algerierne og blandt algerierne gennem en proces , som p demokratisk vis omstrukturerer og lovliggr institutionerne og staten gennem enighed mellem alle politiske og sociale sektorer , som fordmmer volden , uanset hvor den kommer fra , og som over for de fundamentalistiske voldsmnd og ogs over for urokkelige dele af den nuvrende statsmagt opnr strre gennemskuelighed i og deltagelse fra alle fredelige styrker til genopbygning af landet .
<P>
Det er en meget kompleks og meget vanskelig udfordring , og EU burde ikke sigte forkert ved at sttte de ansvarlige holdninger i landet og alle , som gr ind for fred og demokrati .
Vi br handle uden utidig indblanding , men samtidig med beslutsomhed og en positiv nd fremme menneskerettighederne og den demokratiske proces .
<P>
I morgen rejser en delegation fra Parlamentet til Algeriet .
Gid denne forhandling vil bidrage til at afklare vores ekstremt positive holdning , der sttter de demokratiske politiske krfter i landet , i institutionerne og i samfundet til at komme ud af den voldelige situation , som tilsyneladende ingen ende har .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den opblussende vold , der har rystet Kabylien , var desvrre forudsigelig , for ikke at sige uundgelig .
Det var ikke et sprgsml , om en sdan social eksplosion var mulig , men at forudsige tidspunktet herfor .
<P>
I Kabylien er alle de onder koncentreret , der har ramt dette Algeriet , der er kommet uheldigt ud af kolonitiden med en national samhrighed , der aldrig er blevet fuldt ud realiseret , og med demokratiske , retslige og statslige institutioner , der aldrig er blevet tilstrkkeligt grundfstet .
Forrest p denne sociale algeriske scene finder man et stort antal unge , som er nationens levende kraft , der er koncentreret i bestemte byer og ramt af massearbejdslshed .
<P>
Hvilken anden mulighed har de end dette oprr , end at protestere mod deres skbne ?
Skulle de oven i kbet tie stille ?
Kan den algeriske regering gre andet end forpligte sig til at fre en politik , der indebrer oprettelse af en reel retsstat , der i dag frst og fremmest skal udtrykke sig gennem undersgelsesudvalg ?
<P>
Skulle regeringen oven i kbet lukke jnene ?
Skal den ikke for at tilbyde algerierne en reel fremtid omsider ivrkstte konomiske reformer , som er s vigtige ?
Hvis dette ikke sker , vil den sociale ild fortstte med at ulme p den algeriske jord .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , Algeriet har en svr historie bag sig .
Efter kolonitiden , som p mrkvrdig vis delagde de strukturer , der var vokset frem , fulgte en brutal krig .
Efter denne brutale krig var der et socialistisk etpartisystem , som for nylig er bukket under i korruption .
<P>
I dag str dette land Algeriet , dette store og vigtige land , foran to store udfordringer .
For det frste er der en ungdomsrevolte , for Algeriet er et ungt land , og den unge generation i dette land gr oprr , fordi den har flelsen af , at ingen bekymrer sig om den , og at den ingen fremtid har .
Her flyder socialt og nationalt sprngstof sammen .
<P>
For det andet er der ogs en islamisk fare her , som systematisk nres af visse grupper .
Derfor m vi bekymre os om dette land , men meget forsigtigt .
Prsident Bouteflika har taget tiltag til en bning .
Han har taget tiltag til at udforme en reform .
For f uger siden foranstaltede han en stor fest til re for Den Hellige Augustin , hvad vi mske kunne anse for symbolpolitik .
Men han ville dermed tydeliggre , at Den Hellige Augustin har sine rdder i dagens Algeriet .
Han ville dermed ogs sige til sin befolkning , at de kulturelt som algeriere er forbundet med Europa og ogs med den kristne verden som islamisk land .
Det er tegn p bning . De er vigtige .
Men man m naturligvis ikke blive stende ved sdan en symbolpolitik .
Der skal substantielle reformer til .
Hertil hrer pressefrihed , hertil hrer retsstatslighed , hertil hrer ogs tolerance over for de forskellige folkeslag og folkegrupper .
<P>
Det er netop en tradition , at berberne vil pleje deres egenart , og at de i Kabylien vogter over deres selvstndighed .
Denne tredje store kabyleropstand i historien er et alarmerende tegn af frste klasse , for den ledes af unge mennesker , som ikke fler sig integreret i denne stat .
Derfor er det ndvendigt med varsomme reformer , bevarelse af mangfoldigheden , bevarelse af friheden og styrkelse af retsstatsligheden .
Men vi skal alligevel se , at der ogs er anstrengelser , som vi skal sttte gennem dialog og ikke-umyndiggrelse .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , nedslagtningen af berberne konfronterer os p ny med den grusomme realitet i Algeriet .
P ny har vores modige udenrigsministre besluttet at stikke hovedet i sandet .
Hele verden fordmmes , undtagen Algeriet .
Hverken olieinteresserne eller de lbende forhandlinger er imidlertid gode grunde til at tie om grove menneskerettighedskrnkelser .
MEDA-aftalerne krver respekt for diversitet .
En trejdedel af den algeriske befolkning er berbisk .
Forskellighed skal vre en del af statssystemet .
Kulturelle , sproglige , men isr ogs sociale rettigheder skal anerkendes , hvis Algeriet vil vre aftalepartner .
Sprgsmlet er , om vi overhovedet skal indg en aftale med Algeriet , hvor menneskerettighederne krnkes i s stort et omfang , sgar af statstjenestemnd .
Det er efter min mening kun muligt , hvis regeringen garanterer , at den vil gre alt for at forebygge de forkastelige handlinger samt retsforflge og dmme alle gerningsmnd fra hvilken som helst side .
En aftale om juridisk samarbejde er kun hensigtsmssig , hvis algerierne giver den indhold .
I jeblikket tvivler jeg strkt p , at det vil ske .
Hvis man gr regnskabet for 10 rs undertrykkelse og overdreven vold op , er tallene afskrkkende .
150.000 dde og derudover 10.000 mennesker , som er forsvundet sporlst , og Europa er fortsat tavs .
Prsident Bouteflika lover hele tiden at standse volden .
Han lover at undersge den seneste tragedie i Kabylien , men bliver de skyldige straffet ?
Jeg siger det endnu en gang , at statens mest grundlggende opgave er at beskytte befolkningen .
Det er beskmmende , at de algeriske myndigheder ikke kan standse den afskyelige realitet i deres land .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , i 10 dage er der sket meget alvorlige begivenheder i Kabylien .
Efter at den unge gymnasieelev , Germa Massinissa , dde den 18. april i Beni Douala i gendarmeriets egne lokaler , har der mange steder vret storslede , fredelige demonstrationer , hvor man har krvet , at ophavsmndene til dette " overgreb " bliver dmt .
Endvidere har tusinder af isr unge demonstranter fremsat strke sociale krav i denne region , der er alvorligt ramt af arbejdslshed , fattigdom og endvidere boligmangel .
Grunden til denne drligdom skal helt sikkert findes i den meget alvorlige sociale krise , der har ramt hele Algeriet .
Man kan i denne forbindelse sprge sig selv , om fremskyndelsen af den igangvrende liberalisering og privatisering ikke risikerer at forvrre situationen .
Det kulturelle krav om respekt for amazighernes sprog og kultur kommer ligeledes strkt til udtryk i denne region , srlig efter berberopstanden i 1980 .
Yderligere synes myndighedernes provokationer og anden misbrug , som gendarmeriet har optrappet over for befolkningen , ogs at ligge til grund for denne eksplosion af vrede .
Der er sledes tale om fredelige demonstrationer for yderligere sociale fremskridt , frihed og demokrati .
<P>
Disse marcher har udviklet sig til meget voldsomme konfrontationer , som sikkerhedsstyrkerne har bekmpet i dagevis med snesevis af dde og hundredvis af srede .
En rkke vidneudsagn i aviserne vidner om en benlys brutalitet .
Prsident Bouteflika og Nationalforsamlingen har lovet at oprette undersgelsesudvalg .
Man kan kun hbe , at de bliver oprettet hurtigst muligt , og at de fr de ndvendige midler til at kunne arbejde effektivt og isr gennemskueligt , sledes at de kan ivrkstte sanktioner mod ophavsmndene til undertrykkelsen .
Et yderligere tegn p situationens alvor er , at det demokratiske parti RCD har vurderet , at det er umuligt for det at blive i en regering , der skyder p unge . Det har trukket sig ud af regeringskoalitionen .
<P>
Jeg er overbevist om , at Algeriets fremtid , hvor folket modigt har gjort modstand mod fundamentalistiske terroristgruppers barbariske pres , ikke ligger i undertrykkelse , men tvrtimod i , at man lytter til sociale krav og den ofte meget modige indsats fra forskellige sammenslutninger , som arbejder for enten at forsvare kvindernes rettigheder og krve , at familiemnstret ndres , for at pleje psysisk skadede brn , for at fremme solidariteten i forbindelse med de tunge sociale problemer eller for at forsvare menneskerettighederne .
Fremtiden ligger heller ikke i de foruroligende begrnsninger af pressefriheden , som vil blive resultatet af vedtagelsen af de foreslede ndringer i straffeloven .
<P>
Den delegation fra Europa-Parlamentet , der i morgen rejser til Algier , vil helt sikkert vre nyttig , da den sammen med vores forskellige samtalepartnere kan uddybe kendskabet til situationen i Algeriet og til gengld hre om deres forventninger til EU .
I samme nd kan Kommissionen blive inspireret til at fortstte forhandlingerne om en associeringsaftale , da den sledes bedre vil kunne tage politiske , fagforeningsmssige og foreningsmssige organisationers holdning i betragtning .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , kre kolleger , siden min ungdom har jeg fulgt dette krisehjemsgte lands skbne .
Jeg har ogs hrt til den delegation af parlamentsmedlemmer , som har forsgt at bryde isen mellem EU og Algeriet .
Alligevel er mange af vores hb ikke blevet opfyldt .
Heller ikke de forhbninger , der er sat til den nye prsident Bouteflika , som sikkert ogs har vist nogle tegn p mod , og til inddragelsen af RCD i regeringen , er get i opfyldelse .
<P>
Det grundlggende onde , som jeg ser i Algeriet , er , at " magten " - le pouvoir , som man s smukt siger i Algeriet - ikke virkelig gr sig umage for at skabe en konsensus af samfundskrfterne i Algeriet .
Jeg mener her ikke - som man ofte insinuerer - konsensus med terrorister og mordere .
Her kan der ikke skabes nogen konsensus .
Jeg mener en konsensus med alle de grupper , som ikke er interesserede i , at de islamiske radikale og terroristiske krfter fr succes .
" Magten " , i det mindste nogle dele af militret , nsker ikke at skabe denne konsensus , men er interesseret i at bibeholde den aktuelle situation og er desvrre ogs indviklet i korruption .
Af disse grunde kommer det igen og igen til sdanne episoder , som nu i Kabylien med det frygtelige antal dde og fremmedgrelsen mellem ungdommen i dette land og den herskende klasse .
<P>
Jeg hber , at delegationen , som vil tilbringe de nste dage i Algeriet , kan formidle en smule af det , som er ndvendigt for at give ungdommen i Algeriet en ny chance og ogs et hb .
<SPEAKER ID=143 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , Kommissionen beklager de seneste begivenheder i Kabylien p det dybeste .
Talrige ddsofre og hundreder af srede viser , at reformprocessen i Algeriet endnu ikke har vist de nskede resultater .
Det er dog ogs klart , at der ikke er noget alternativ til den politik , der igen og igen krver og sttter denne reformproces .
<P>
EU bringer regelmssigt sprgsmlene om menneskerettighedskrnkelserne , de vilkrlige arrestationer og tortur p tale som led i dens politiske dialog med Algeriet .
P det 57. mde i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve i marts 2001 opfordrede EU ' s formandskab Algeriet til at gribe til konkrete foranstaltninger og tillade , at den srlige FN-ordfrer for tortur og henrettelser besger landet uden om domstolene .
<P>
Sprgsmlet om de forsvundne personer er os et srlig vigtigt anliggende .
Ved det seneste besg af trojkaen i Algier den 24. april 2001 fik de algeriske myndigheder forelagt en konsolideret liste med 30 gamle og nye tilflde .
Kommissionen vil ogs i fremtiden flge dette sprgsml opmrksomt .
Associeringsaftalen , som der i jeblikket forhandles med Algeriet om , indeholder en klausul om de demokratiske principper og menneskerettighederne .
En hurtig indgelse af aftalen vil give EU et effektivt instrument i hnde til en styrket og institutionaliseret dialog med Algeriet .
<P>
Kommissionen har stttet de konomiske og sociale reformer i Algeriet siden 1996 med 300 millioner euro fra budgetposterne til Meda og finansprotokollerne .
I 2001 vil vi sttte en afbalanceret sociokonomisk udvikling og forbereder til dette forml to omfangsrige projekter til den lokale udvikling i landdistrikterne og til rehabiliteringsforanstaltninger i omrder , der er ramt af terrorisme .
Desuden finansieres menneskerettighedsprojekter fra den budgetpost , der specielt er bestemt hertil .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=8>
Situationen i Bosnien-Hercegovina , navnlig i Banja Luka
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0357 / 2001 af Lagendijk m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Bosnien-Hercegovina ;
<P>
B5-0362 / 2001 af Swoboda og van den Berg for PSE-Gruppen om angrebet p genopbygningen af moskerne i Banja Luka ( og Trebinje ) ( Bosnien ) ;
<P>
B5-0369 / 2001 af Pack og Posselt for PPE-DE-Gruppen om angrebet p genopbygningen af moskerne i Banja Luka ( og Trebinje ) ;
<P>
B5-0375 / 2001 af Haarder for ELDR-Gruppen om situationen i Bosnien-Hercegovina og episoderne i Banja Luka og Trebinje ;
<P>
B5-0385 / 2001 af Morgantini og Brie for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Bosnien-Hercegovina og episoderne i Banja Luka og Trebinje .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , Bosnien-Hercegovina er faktisk prvestenen for vores drm om stabilitet og fred .
Det internationale samfund har indtil nu gjort en indsats for at sttte fredsstyrkerne i de lande .
Naturligvis der ogs modstand , og den modstand resulterer i ofre .
Bortset fra at man stadigvk fra forskellige sider forsger at f ret , og Bosnien-Hercegovina kan trues som enhed , er der naturligvis ogs de religise konflikter .
Konflikter , som vedrrer symboler , og alle , som er politisk aktive , ved , hvor vigtige symboler er .
Det er bestemt ogs tilfldet i et land , som er splittet p grund af krig .
Det er derfor meget vigtigt , at vi p en bestemt mde samarbejder med alle internationale og isr lokale styrker , som nsker fred .
Det er endvidere meget vigtigt , at vi kan garantere , at vores tilstedevrelse der ikke er kortvarig , at vi str ved vores engagement , og at vi endvidere kan f USA , som med en ny Bush-regering er en trussel for den vedvarende stabilitet , til varigt at gre en indsats for freden i Bosnien-Hercegovina .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Vesten og EU har engageret sig i Bosnien-Hercegovina , fordi den ville gre det muligt for forskellige samfundsgrupper , religioner og etniske grupper at leve sammen .
Vi ville ikke acceptere , at det i dagens og morgendagens Europa kommer til kamphandlinger og krigeriske opgr af etniske og religise grunde .
<P>
Dayton var konsekvensen og har - som man har troet - frt til dannelsen af en ny stat - dette var og er sandsynligvis p nuvrende tidspunkt den eneste mulighed for at skabe fred i Bosnien og Hercegovina .
Mange af os i Parlamentet er ikke tilfredse med Dayton , men Dayton var , som sagt , den chance , vi havde for at ende krigen .
Hvad vi ikke kan acceptere , er , at vi fra Dayton igen gr et skridt tilbage .
Der er nogle krfter , som nsker det og igen vil skabe nye eller gamle etniske skillelinjer i Bosnien-Hercegovina .
<P>
Frst var der de ekstreme kroatiske krfter , som ikke lngere blev stttet af Zagreb , og som sammen og af egen kraft ville skabe en ny kroatisk - i det mindste - delstat inden for Bosnien .
S er der ogs de ekstreme serbiske krfter , som meget vel af og til fortsat stttes af Beograd og mske ogs af prsident Kostunica og ogs tror , at timen nu er kommet til at f revanche og forhindre , at der genskabes nogle elementer af det multietniske liv , som eksempelvis moskerne , hvor det jo kom til disse episoder , da grundstenen skulle lgges .
<P>
rsagerne til denne udvikling bestr sikkert i , at flygtningenes hjemkomst og dermed ogs blandingen af de forskellige etniske grupper ikke har fundet sted i den grad , som det internationale samfund , og ogs vi her i Parlamentet , har forlangt det .
Forhindringen af flygtningenes hjemkomst p de forskellige niveauer har nu sikkert ogs frt til at vkke hb om , at den ensidige etniske orientering af de enkelte delstater , isr ogs af Republika Srpska , bevares .
Vi kan dog ikke fare tilbage nu .
Vi m opfordre alle ansvarlige i denne region og isr naturligvis i Bosnien-Hercegovina til , at i det mindste Dayton-aftalen , som jo udgr det minimum , som vi kan eller br opn i dette tidsrum , og den multietniske sammenstning genskabes i det omfang eller i den retning , som det var tilfldet .
<P>
Til det forml er det ndvendigt , at ogs Kroatien ivrkstter de foranstaltninger , som vedrrer ejendomsordningen , men ogs de lokale forudstninger for , at flygtninge vender tilbage .
Men det er ogs frem for alt ndvendigt , at isr Republika Srpska gr sit dertil .
Der er overenskomsten mellem den kroatiske udenrigsminister og den tidligere ministerprsident eller prsident for Republika Srpska .
Prsidenten findes ikke mere , men han har nppe heller ikke i sin tid opfyldt denne kontrakt og disse overenskomster .
Vi fra Parlamentet skal opfordre alle sider , alle grupperinger i Bosnien , til endelig at gre , hvad de har forpligtet sig til , eller hvortil det internationale samfund har forpligtet dem , fordi det var os , som hjalp dem til at afslutte denne frygtelige krig og drabene .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi taler i dag om en mosk .
Denne mosk blev ikke delagt i en krig .
Denne mosk l i Banja Luka , hvor der ikke var krig .
Den blev jvnet med jorden i 1993 . Dens fundament blev revet vk , og der blev lavet en parkeringsplads .
Denne mosk blev delagt som hundredvis af andre religise bygninger inden for den muslimske og katolske trosretning .
De blev delagt efter ordre fra Karadzic og hans bdler . Det var ikke kun disse religise bygninger , der blev delagt , men hundredtusinder muslimer og kroater blev tvunget p flugt , da der ikke var krig i dette omrde , nemlig fra 1991 til 1995 .
Som Johannes Swoboda lige sagde , har Dayton-aftalen eksisteret siden slutningen af 1995 .
Vi har ikke elsket den .
Den har ganske vist afsluttet krigen , men den har endnu ikke skabt fred .
<P>
Der er nu get seks r , og vi kan konstatere , at Karadzic ikke har holdt det , som han i vrigt heller ikke lovede .
Han har nemlig delt landet i to etniske dele , en ren serbisk og en kroatisk-bosnisk .
Denne konstellation har vret meget svr at leve med .
Det betyder , at vi har skabt et kunstprodukt .
Forventer vi s , at politikerne dernede , som ingen erfaring har , skal leve med det ?
Det er meget vanskeligt .
Men vi hjlper dem heller ikke i enhver henseende .
For f mennesker er vendt tilbage .
Hundredtusinder blev fordrevet . Der er stadig 500.000 , som jo ogs blev fordrevet fra Bosnien , der ikke er vendt tilbage .
Jeg mener , at vi skal appellere til , at alle gr en indsats her .
<P>
Republika Srpska er den sidste bastion i Bosnien-Hercegovina i forbindelse med tilbagevenden af flygtninge , hvilket jensynligt frte til , at der ved nedlggelsen af en grundsten for denne ldgamle mosk i Banja Luka for 10 dage siden og ved nedlggelsen af en grundsten for en anden mosk otte dage tidligere i Trebinje opstod tumult , fordi hardlinere i SDS , de serbiske nationalister , igen fandt tilhngere , der delagde festlighederne , satte ild til busser og truede deltagerne p livet .
<P>
Prsidenten for Republika Srpska og hans regering med premierministeren i spidsen skal arbejde serist p at retsforflge denne episode og srge for at skabe et klima , hvor folk kan leve fredeligt sammen , sdan som man har gjort i dette omrde indtil 1991 .
Jeg mener heller ikke , at vi skal vgre os ved at lgge vgt p , at der skal knyttes betingelser til vores finansielle sttte .
Vi har hele tiden sagt til hr . Dodik , den tidligere premierminister , at vi vil sttte ham finansielt , hvis han bidrager til , at flygtninge kan vende tilbage .
Vi har stttet ham i hans regeringsarbejde , men han lod ingen fordrevne komme tilbage .
Nu har vi en ny regering . Vi m ganske enkelt vre forsigtige .
Det drejer sig om vores skatteborgeres penge . Vi skal srge for , at de bliver brugt til det , der er mlstningerne for det internationale samfund og EU .
De flygtninge , der nsker at vende tilbage , skal ogs have mulighed for at vende tilbage .
<P>
Det samme glder naturligvis naboregionen Kroatien .
Dr har de en lov , der ikke lngere gr det muligt at give ejendomsretten tilbage til de serbere , der er flygtet derfra .
Mange serbere nsker ganske vist ikke lngere at vende tilbage . Men s br man i det mindste give dem deres ejendomsret tilbage og p den mde hjlpe , s det er muligt for dem at vende tilbage til Kroatien eller fra Kroatien .
<P>
I vores beslutningsforslag har vi ogs berrt andre emner .
Ogs i den kroatisk-muslimske fderation er der kroatiske hardlinere , der delgger sameksistensen og ved secessionistiske bestrbelser arbejder p at f Bosnien-Hercegovina isoleret .
Det vil de aldrig f held med .
De moderate krfter er strkere . Vi skal sttte disse krfter .
Men hvis vi som internationalt samfund har magt , skal vi ikke bruge den til at ndre en valglov vilkrligt , s den bliver en belastning for et nationalt mindretal .
Det vil nemlig resultere i , at sdanne hardlinere fr mulighed for at profilere sig og finde tilhngere .
Jeg ved , at de fortryder , at de har gjort det . Men man er nu engang ndt til at tale om det , s det ikke sker igen .
<P>
Jeg hber , at vi vil gre alt inden for rammerne af hjlpeprogrammet Cards , s flygtningene kan vende tilbage til hele regionen .
Det vil vre det bedste , vi kan gre for at skabe en fredelig sameksistens i Bosnien-Hercegovina !
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , Hvad kan EU nu gre i Bosnien ?
Det er naturligvis ikke svrt at svare p .
Det drejer sig om at sttte principperne om multietnisk tolerance og samarbejde og sttte dem , der selv lever efter disse principper .
Det betyder endvidere , at vigtigheden af at opbygge demokratiet og de demokratiske politiske partiers rolle skal understreges .
Vi skal sige tingene , som de er .
Det sker i beslutningsforslaget , og Republika Srpska opfordres ikke kun til langt om lnge at udlevere Karadzic og Mladic , men endvidere til at stte en fuldstndig undersgelse i gang af , hvordan volden har kunnet opst .
<P>
Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at opfordre Kommissionen og isr medlemsstaterne til at gennemfre den for nylig indgede stabilitetspagt i sin helhed , inklusive de lovede fonde , for p det omrde gr det tilsyneladende ikke s nemt , som vi gerne ville .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , Bosnien-Hercegovina vil enten blive et land , der bestr af tre folkesalg , eller ogs vil det ophre med at eksistere .
Landet vil kun kunne holde sig oprejst , hvis alle tre folkeslag i det mindste p noget lngere sigt ogs nsker at leve i dette land .
Det lyder simpelt , men det er en kendsgerning , som vi meget ofte fortrnger .
Derfor tror jeg , det er p tide ikke kun at imdeg de hardlinere , der findes blandt alle nationaliteter , men ogs at se lidt selvkritisk p , hvad vi har gjort forkert .
Jeg tror , at Doris Pack her har angivet den rette kurs .
Dayton-aftalen var et skridt hen imod ikke-krig .
Kun langsomt kan man forsge at bevge sig et skridt hen imod fred .
Et skridt hen imod fred betyder , at man til sidst m n til en fderation , der bestr af tre folkeslag , hvor alle tre folkeslag finder hinanden igen , og hvor alle er lige .
<P>
Jeg skal under ingen omstndigheder retfrdiggre de kroatiske ekstremister i Mostar , men de finder naturligvis ogs tilhngere , fordi de ikke kan indse , at de som nationalt mindretal ikke har de samme rettigheder som f.eks. Republika Srpska .
Her kmper vi med et meget stort problem , fordi det netop ikke er en harmonisk og symmetrisk fderation , men en asymmetrisk .
<P>
Det andet punkt , som vi helt klart skal diskutere , er tilbagevenden af flygtninge , som Doris Pack allerede har vret inde p .
Heller ikke her m der indfres forskellige retningslinjer , lige s lidt som i sprgsmlet om samarbejdet med Domstolen i Haag .
Der er nu engang en stor ensidighed med hensyn til dem , der er udleveret dr .
I lngden vil befolkningen i denne region kun samarbejde med domstolen , hvis de har en fornemmelse af , at lovovertrderne fra alle tre nationer udleveres og dmmes .
Det vil sige , at vi ikke altid bare kan pege fingre ad de andre , men en gang imellem m vi ogs vre selvkritiske og sige , at vi af grunde , der er yderst forskellige , ofte er ndt til at indfre meget forskellige retningslinjer .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Swoboda for , at han meget bent har givet udtryk for det , som vi ogs her skal understrege , nemlig at det ser ud til , at prsident Kostunica desvrre opmuntrer visse krfter i Republika Srpska til at fre en nationalistisk politik .
Jeg mener ogs , at vi skal understrege over for Beograd , at vores sttte til Beograd er forbundet med ikke at opmuntre nationalistiske krfter i Republika Srpska .
Det er alts ikke kun vores sttte til Bosnien-Hercegovina , der skal vre forbundet med betingelser , men ogs sttten til Serbien og Jugoslavien , sdan som vi jo meget tydeligt har gjort det klart over for Kroatien .
Med hensyn til Jugoslavien er der i euforien over Milosevics fald , som vi naturligvis glder os over , en risiko for , at vi er ved at miste grebet en smule .
Det forskubber ogs balancen i regionen , Gud bedre det !
<SPEAKER ID=151 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen deler Parlamentets forfrdelse og afsky med hensyn til begivenhederne i Trebinje og Banja Luka .
Min kollega Chris Patten , der har eksterne forbindelser som ansvarsomrde , er i eftermiddag i Bosnien .
Han har i en udtalelse fordmt disse voldshandlinger og forlangt , at myndighederne i Republika Srpska finder gerningsmndene og stiller dem for en domstol .
<P>
Hvad angr det skaldte kroatiske selvstyre i fderationen Bosnien-Hercegovina , sttter Kommissionen eftertrykkeligt den hjtstende reprsentants beslutning om at udelukke hr . Jelavic fra prsidentskabet i Bosnien-Hercegovina og hans appel til de bosniske kroater om at sttte opbygningen af en stabil stat med mange nationaliteter .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at de seneste begivenheder ikke p nogen som helst mde bidrager til at fremme Bosnien-Hercegovinas integration i de europiske strukturer eller til at forbedre landets internationale omdmme , slet ikke hos donorerne .
Tvrtimod ! Begivenhederne gr det endnu svrere for Bosnien at f de midler , som landet har s hrdt brug for , og som det ogs fortsat er henvist til .
<P>
EU vil ikke trkke sig tilbage fra Bosnien-Hercegovina .
Vi vil fortstte vores arbejde med at genopbygge landet og fortsat yde bistand til de mange mennesker , der lnges efter en tilvrelse i fred .
Men de interne problemer i landet kan ikke blot lses ved at indg en stabiliserings- og associeringsaftale eller ved udsigten til at nrme sig EU .
<P>
Integrationen af Bosnien-Hercegovina i EU forudstter tvrtimod , at landet selv gennemgr en dybtgende , intern forandring , nemlig ved at respektere vrdier som menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal , som EU er baseret p .
Frst efter en sdan transformationsproces vil integrationen vre endnu mere nyttig med henblik p stabilitet , sikkerhed og konomisk udvikling .
<P>
EU mener , at fremskridtene i Bosnien-Hercegovina i stabiliserings- og associeringsprocessen er kriteriet for , at landet vil gennemfre de forandringer , der bliver stillet krav om .
Vi forventer isr fremskridt i forbindelse med gennemfrelsen af de specifikke foranstaltninger , der blev fastlagt for et r siden som led i den skaldte road map , som ogs omfatter tilbagevenden af flygtninge .
<P>
Af de i alt 18 foranstaltninger er det indtil dato kun fem , der er gennemfrt helt .
Yderligere ni er blevet gennemfrt delvist , mens der i alt er fire , der overhovedet ikke er blevet pbegyndt .
Frst nr alle disse foranstaltninger er gennemfrt , kan den nste fase i processen begynde , nemlig gennemfrlighedsundersgelsen .
<P>
Som led i Cards-programmet vil Kommissionen fortsat koncentrere hjlpen om mlgrupperne , der sttter flygtninges tilbagevenden og forsoningsprocessen .
Af de i alt 105,3 millioner euro , der i 2001 blev stillet til rdighed som hjlp til Bosnien-Hercegovina , tilfalder 37,3 millioner euro - det er langt den strste enkeltpost - flygtninge , der vender tilbage til Bosnien-Hercegovina .
Ca . 16 millioner euro gr til at fremme integration og forsoning for at sttte opbygningen af institutioner , og hertil hrer ogs en styrkelse af forfatningsdomstolen og af tre humanitre institutioner .
<P>
Som der blev stillet krav om her , er hjlpen inden for rammerne af Cards forbundet med betingelser .
Da flygtninges tilbagevenden hidtil er blevet forhindret i strre grad i Republika Srpska end i fderationen Bosnien-Hercegovina , har Republika Srpska som flge heraf ogs modtaget frre stttemidler inden for dette omrde .
<P>
Nr det skal besluttes , om hjlpen skal omlgges eller stilles i bero , m man tnke p , at Cards-programmet sttter strukturelt vigtige projekter , der er hjt prioriteret i EU , som f.eks. flygtninges tilbagevenden , humanitre institutioner , en reform af retsvsenet og udvikling af frie medier .
Hvis man skulle afbryde sdanne projekter , ville man vel nrmest sttte ekstremisterne i Bosnien , som disse projekter jo vender sig imod .
<P>
I modstning til Cards er der ikke knyttet specifikke betingelser til den gensidige makrofinansielle bistand fra Kommissionen .
Hjlpen ydes som led i et sammenhngende makrokonomisk program , der er blevet vedtaget af de lokale myndigheder og stttes af de internationale finansielle institutioner .
P grund af de srlige forhold i Bosnien-Hercegovina er Kommissionen dog opsat p at sikre , at det politiske milj , det vil ogs sige den politiske virkelighed , skal vre s gunstigt som muligt p selve stedet , og at foranstaltningerne inden for den makrofinansielle bistand skal svare til Fllesskabets vrige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Mange tak for Deres redegrelse , hr. kommissr .
Jeg vil i tilknytning til Deres udtalelser om alt det , der ikke fungerer i Bosnien-Hercegovina , sprge Dem , om det er sandt , at Bosnien-Hercegovina bliver medlem af Europardet p det nste eller nstflgende mde i Europardet .
Jeg vil gerne sprge , om det virkelig er sandt , og om vi alle 15 medlemmer skal acceptere dette , inden betingelserne , som De jo har beskrevet , er opfyldt .
<SPEAKER ID=153 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg er ked af det , men mit svar er desvrre , at jeg ikke kan svare p sprgsmlet .
For som De ved , er Kommissionen ikke medlem af Europardet .
Jeg m bede Dem om at stille dette sprgsml til Rdet , der koordinerer de 15 landes holdninger i Europardet .
Men i den forbindelse vil jeg da gerne vre Dem behjlpelig .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , vi har vret jenvidner til den sjldenhed , at en kommissr ikke kan besvare sprgsmlet .
Dette er naturligvis ogs menneskeligt , og det m vi respektere .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , bortset fra det faktum , at hvis Bosnien-Hercegovina bliver optaget , bliver hele landet jo optaget , vil jeg gerne sprge Dem om flgende . Ligesom hr .
Posselt og andre kolleger har jeg ogs stemt for , at fredag skulle vre mdedag i Strasbourg .
Men det blev ogs afvist denne gang . S nu har vi kun torsdagen .
Kan De forklare , hvorfor vi stemmer kl . 18.30 , nr debatten sandsynligvis allerede afsluttes omkring kl .
17.10 eller 17.15 ? De kan formodentlig ikke lngere n at ndre det for i dag .
<P>
Men , hr. formand , jeg vil gerne bede Dem om at srge for , at afstemningen altid finder sted umiddelbart efter forhandlingen , nr vi diskuterer uopsttelige sprgsml om torsdagen , sdan som den ogs gjorde tidligere .
Det ndrer ikke noget ved vores holdning , om vi er for eller imod fredagen , hvis afstemningen finder sted umiddelbart efter de uopsttelige sprgsml .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Vi har allerede flere gange haft dette problem om torsdagen .
Dagsordenen fastlgges , og s viser det sig , at mdet enten afsluttes tidligere eller varer lngere .
Det m vi blive bedre til at planlgge .
Men hvad der sker i dag , ved vi heller ikke endnu , kre kollega , for hvis vi fr mange indlg som Deres , kan klokken nemt blive 17.30. Og der er jo stadig forhandlingen om tre betnkninger .
Der er ingen pause mellem kl . 17.30 og 18.00 , men der er berammet en forhandling om tre betnkninger .
<CHAPTER ID=9>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Etiopien - B5-0360 / 2001 af Lucas , Rod , Maes og Schrling for Verts / ALE-Gruppen om Etiopien ;
<P>
B5-0363 / 2001 af Sauquillo Prez del Arco og Carlotti for PSE-Gruppen om politiets undertrykkelse af studerende i Etiopien ;
<P>
B5-0370 / 2001 af Corrie for PPE-DE-Gruppen om situationen i Etiopien ;
<P>
B5-0376 / 2001 af van den Bos for ELDR-Gruppen om krnkelse af menneskerettighederne i Etiopien ;
<P>
B5-0386 / 2001 af Vinci og Korakas for GUE / NGL-Gruppen om politiets undertrykkelse af studerende i Etiopien ;
<P>
B5-0396 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen om situationen i Etiopien ;
<P>
Cameroun
<P>
B5-0358 / 2001 af MacCormick , Rod og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Cameroun ;
<P>
B5 0371 / 2001 af Bowis for PPE-DE-Gruppen om situationen i Cameroun ;
<P>
B5-0377 / 2001 af Dybkjr og van den Bos for ELDR-Gruppen om krnkelse af menneskerettigheder i Cameroun ;
<P>
B5-0387 / 2001 af Sylla og Patakis for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Cameroun ;
<P>
B5-0397 / 2001 af Carlotti og van den Berg for PSE-Gruppen om personers forsvinden i Cameroun ;
<P>
Pressefrihed i verden
<P>
B5-0356 / 2001 af Wuori , Frassoni , Schroedter og Maes for Verts / ALE-Gruppen om pressefrihed i verden ;
<P>
B5-0364 / 2001 af van den Berg , Swoboda og Imbeni for PSE-Gruppen om pressefrihed i verden ;
<P>
B5-0367 / 2001 af Morillon , Lamassoure , Bayrou , De Sarnez , Salafranca Snchez-Neyra og Dimitrakopoulos for PPE-DE-Gruppen om pressefrihed i verden ;
<P>
B5-0378 / 2001 af Malmstrm og Haarder for ELDR-Gruppen om pressefrihed i verden ;
<P>
B5-0388 / 2001 af Wurtz , Di Lello Finuoli , Seppnen og Alavanos for GUE / NGL-Gruppen om pressefrihed i verden ;
<P>
B5-0395 / 2001 af Muscardini og Segni for UEN-Gruppen om pressefrihed .
<P>
Etiopien
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , indtil for kort tid siden var der tale om krig mellem Etiopien og Eritrea .
Den er heldigvis forbi , og det stolte og pragtfulde etiopiske folk kan nu igen koncentrere sig om sin egen skbne .
Desvrre m vi konstatere , at menneskerettighederne krnkes , at der finder tortur sted , at mennesker fngsles vilkrligt , samt at de studerende forgves slr til lyd for akademisk frihed .
Det er srgeligt .
Som internationalt samfund har vi indget en partnerskabsaftale .
Den skriver vi under p som Cotonou-aftalen .
Her tilstrber vi gode forhold i dialog med hinanden .
Det glder isr for Etiopien , som er et land , som altid str p listen over lande , som har brug for ndhjlp .
Jeg hber , at vi sammen med Etiopien nu endelig kan starte p et nyt kapitel , og at Etiopien er villig til - og det skal vi insistere p , hr. kommissr - at lslade de personer , som i jeblikket sidder fngslet , fordi de er menneskerettighedsaktivister , nemlig hr . Woldemariam , Nega og Lidetu Ayalew , at lade de studerende vende tilbage til deres universiteter i fuld frihed samt at respektere de grundlggende friheder .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , beslutningsforslaget fordmmer ganske rigtigt en rkke forhold , og der anmodes endvidere om handling fra europisk side .
Det kan lade sig gre inden for rammerne af Cotonou-aftalen .
<P>
Det sker i et land , Etiopien , som har en vigtig stilling i stafrika , og som under Mengistu har vret igennem en frygtelig periode og efter en heftig borgerkrig endelig har opnet fred .
Etiopien regeres af mennesker , som kommer fra modstandsbevgelsen , og som af og til stadigvk har en vis bushmentalitet og problemer med at dele magten med andre .
Tigreerne spiller en stor rolle i regeringen og gr det meget godt .
Regeringen spiller ogs en meget stor rolle ved en rkke fredsfremmende aktiviteter , men samtidig har den store problemer med at opn gode forhold i Etiopien og i forholdet til Eritrea , men ogs inden for Eritrea .
Man forsger at opbygge regional autonomi i landene , der knyttes til en vis etnicitet med respekt for mindretallene .
Det forlber meget vanskeligt . Man stder ogs tit p modstand fra visse grupper i Etiopien .
Vi m konstatere , at det stadigvk er meget vanskeligt for dem at opbygge et strkt og stabilt demokrati .
<P>
Jeg har p sin vis forstelse for problemerne , men samtidig kan vi som internationalt samfund ikke gre andet end at anmode dem om at forst , at hvis de ikke respekterer menneskerettighederne , har respekt for grupper , som tnker anderledes , reagerer med vold og krnker menneskerettighederne , nedbryder de deres egen status , vores stilling og vores mulighed for at sttte dem .
Jeg tror , at vi skal handle inden for denne kontekst om forstelse og indsigt og endvidere skal vre meget tydelige , og derfor sttter vi beslutningsforslaget fuldt ud .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , f afrikanske ledere kunne ved deres tiltrden regne med s meget international sttte som den etiopiske leder Meles Zenawi .
Det militre diktaturs ophr , den fredelige adskillelse fra Eritrea og dannelsen af en national enhedsregering gjorde dengang landet til en model for succesfuld overgang fra diktatur til demokrati .
Desvrre er det billede ved at g i stumper og stykker .
Den blodige grnsekrig med Eritrea , regeringens manglende evne til at forebygge en ny hungersnd og de forlbne ugers undertrykkelse har skadet Etiopiens image alvorligt .
Det er rigtigt , at arbejdslse unge har udnyttet studenterdemonstrationerne i starten af denne mned til at plyndre , men det kan p ingen mde forsvare politiets uproportionalt hrde optrden , i hvilken forbindelse der var mindst 30 ddsofre .
Det retfrdiggr heller ikke undertrykkelsesblgen , hvor studerende , journalister , menneskerettighedsaktivister og oppositionsmedlemmer blev taget til fange og anklaget for at tilskynde vold .
<P>
Etiopien kmper med to grundlggende problemer , for det frste regeringens spinkle grundlag og for det andet fattigdommen .
Med hensyn hertil skal der hurtigt arbejdes p en interetiopisk dialog , hvor alle politiske og etniske grupper er reprsenteret , og Europa kan spille en meget vigtig rolle heri .
Med hensyn til det andet problem skal den etiopiske regering vise sin ubetingede sttte til fredsaftalen med Eritrea , s de ndvendige udviklingsfonde ikke lngere anvendes til forsvarsudgifter og vben .
<P>
Cameroun
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg kan ikke selv pst , at jeg er nje bekendt med forholdene i Cameroun , men sammen med andre kolleger fra Parlamentet har jeg modtaget henvendelser fra venner og bekendte , som vi stoler p , i ngo ' er , i srdeleshed the International Federation for Christian Action Against Torture ( den internationale fderation for kristelig aktion mod tortur ) , som har henledt vores opmrksomhed p forhold , der giver anledning til den dybeste bekymring , og som fortjener opmrksomhed fra Unionens institutioner og i srdeleshed fra Parlamentet .
Vi har velunderbyggede rapporter om opdagelsen af 2.000 massegrave , om arrestationen af overordnede officerer i gendarmeriet , om undersgelser af en organisation , der kendes som den operationelle kommando , og generelt om forhold , der giver anledning til stor bekymring .
<P>
Man har sagt til os , at det , der krves , er en uafhngig undersgelseskommission , der kan kaste lys over overtrdelse af menneskerettighederne , tortur , forsvindinger og henrettelser uden lov og dom , en vilje til i tilstrkkelig grad at beskytte forsvarere af menneskerettighederne og lokale organisationer , der arbejder med dette sprgsml , og udnvnelse af en srlig undersger af summariske , ulovlige og arbitrre henrettelser , samtidig med at arbejdsgruppen om tvungen og ufrivillig forsvinden opfordres til s hurtigt som muligt at undersge forholdene i Cameroun .
<P>
Tilfldigvis har dagens Le Monde et srligt supplement om Cameroun , hvor der i den frste stning str , at alle onde ting i Afrika kan findes i Cameroun , og at der alligevel ogs er grund til at hbe p noget bedre .
Det , der er blevet afslret over for os her , tyder p , at begge disse ider er rigtige : bde at der er grund til hb , og at det str slemt til i jeblikket .
Desuden er vi i denne uge i Le Monde i forbindelse med general Aussaresses blevet mindet om , at tortur , forsvinden og misgerninger og brug af mennesker som midler og ikke som ml i sig selv i forfrdelig grad har skmmet vores eget kontinent i historien , bde under krigen 1939-1945 og senere .
<P>
Vi kan ikke p nogen mde tillade os at fremhve os selv som overlegne , men vi kan som bekymrede mennesker dele den bekymring , vores medmennesker i Cameroun nrer , nr de gr opmrksom p disse ting , og det glder ogs medlemmer af internationale ngo ' er , som har henledt vores opmrksomhed p det .
Jeg anbefaler strkt dette beslutningsforslag til Parlamentet og hber , at det vil blive vedtaget enstemmigt i aften .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , det er ikke frste gang , at ngo ' erne og menneskerettighedsorganisationerne alarmerer i forbindelse med menneskerettighedssituationen i Cameroun .
De beretter om forsvindinger , henrettelser uden dom , tortur , massegrave og overfyldte fngsler .
Isr den specielle operationelle kommando for bekmpelse af bandevirksomhed skulle gennemfre systematiske krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
FN ' s Komit mod Tortur insisterede ganske rigtigt p hurtig oplsning af denne kommando , men det er naturligvis ikke tilstrkkeligt .
Der er i Cameroun et meget stort lovlshedsproblem .
Det er positivt , at prsident Biya , har nedsat en undersgelseskommission , som frte til arrestationen af en rkke mistnkte officerer .
<P>
Men der skal ske meget mere for at genoprette tilliden til retsstaten , ssom en uafhngig undersgelse af isr forsvindingerne og massegravene samt ikke mindst afstraffelse af de skyldige .
Europa kan hjlpe i den forbindelse ved at stille midler og ekspertise til disposition for retsvsenet i Cameroun .
<P>
Uden at ville give lederne i Cameroun et alibi vil jeg sidelbende henlede opmrksomheden p et af de grundlggende problemer i Cameroun og i vrigt i store dele af Afrika , nemlig rstofprisernes drastiske fald .
<P>
Oxfam har i dag offentliggjort en rapport , hvor man gr ud fra , at prisfaldet p rstofferne koster udviklingslandene mere end det samlede belb , de modtager i udviklingshjlp .
Jeg anmoder derfor Rdet og Kommissionen kraftigt om at tage Oxfam-rapportens udtalelse alvorligt , og mske kan vi i den forbindelse organisere en debat om kort tid .
<P>
Det giver dog anledning til en vis optimisme , at det kommende belgiske formandskab i dag har bekendtgjort , at det vil gre Afrika til en af sine frsteprioriteringer , og det hilser vi velkomment , og vi vil naturligvis samarbejde fuldt ud .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , jeg er ganske enig med mine kolleger og kan endog tilfje , at FN ' s Komit mod Tortur forsikrer , at tortur er meget udbredt i Cameroun , hvilket ogs bekrftes af et vidneudsagn fra en tidligere minister fra Cameroun , for hvem fngselsverdenen og den konstante tortur i dette land er umenneskelig bde fysisk og psysisk .
<P>
Alt tyder p , at regeringen i Cameroun , og det er nok det , der bekymrer mig mest i dag , ikke mere har kontrol med de specialstyrker , den har indsat , og som formodentlig bl.a. er ansvarlig for , at ni unge mennesker , som skulle have stjlet en gasflaske i omnisportkvarteret Douala , er forsvundet .
<P>
For at vise regeringens gode vilje - min kollega sagde faktisk for lidt siden , at der var mange grunde til hb i Cameroun - tror jeg , at man skal g ind for FN ' s forslag , som gr ud p hurtigt at nedstte et udvalg , der skal kaste lys over alle de overgreb , den tortur , de forsvundne og de vilkrlige handlinger , vi har oplevet de sidste mneder .
<P>
Jeg mener ikke , at Parlamentet i dag kan vre tilfreds med at vedtage tekster , der ikke bliver overholdt og stadfstet p stedet , s meget mere som Cameroun har undertegnet Cotonou-aftalen af 23. juni 2000 , der slr fast , at parterne forpligter sig til at fremme og beskytte alle de grundlggende friheder og alle menneskerettighederne .
Vi skal krve af Cameroun , at den overholder denne konvention og finde en mde at udelukke dette land ligesom alle andre lande , der misligholder konventioner , de har undertegnet .
<P>
Intet problem , hvad enten det er konomisk , socialt eller demografisk , m og kan retfrdiggre tortur .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe og Europa-Parlamentet br sende et klart budskab til de camerounske myndigheder .
<P>
For at Cotonou-aftalen kan gennemfres og blive trovrdig , har EU behov for , at alle AVS-lande , herunder naturligvis ogs Cameroun , med handlinger bekrfter deres utvetydige forpligtelse over for de demokratiske vrdier .
Regeringerne og isr de statslige sikkerhedsapparater i alle de lande , der er associeret med EU , skal n gang for alle forst , at sikkerhed og offentlig ro og orden ikke m st over borgernes frihedsrettigheder eller fysiske sikkerhed .
<P>
Cameroun er et vigtigt land i regionalomrdet , og de konomiske indikatorer afspejler hb for fremtiden , men det er vores pligt at se ud over disse gode prognoser og anmode den camerounske regering om en strre indsats for bibeholdelse af retsstaten og overholdelse af befolkningens rettigheder .
<P>
Ligeledes br vi anmode den camerounske regering om at overholde henstillingerne fra FN , som allerede har bedt landet reformere sikkerhedsstyrkernes organisation og handlinger , sledes at disse styrker kommer til at best af linjetropper og til enhver tid handler inden for lovens grnser .
<P>
Cameroun br forst , at landet med denne indsats ikke kun vil tilfredsstille EU og andre lande , men ogs handle i sin egen befolknings interesse .
Endvidere er det for hele Afrika ndvendigt , at det europiske samarbejde med kontinentet , bde inden for rammerne af Cotonou-aftalen og bilateralt med vores lande , styres af respekten for de grundlggende frihedsrettigheder , som vi alle deler .
<P>
Til sidst vil jeg som hr .
MacCormick anerkende visse ikke-statslige organisationers arbejde og mobilisering , f.eks. FiACAT , som har videregivet os information og bekymring i sin permanente opflgning p situationen i Cameroun , og vi vil endnu kraftigere opmuntre de lokale organisationer som Action by Christians for the Abolition of Torture , som konstant er i alarmberedskab i lokalomrdet og derfor er blevet ofre for vilkrlig vold .
De fortjener og har vores solidaritet .
<P>
Pressefrihed i verden
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , presse- og ytringsfrihed er kernen i et demokrati .
Folk , der har levet i stater med totalitre systemer , ved , hvor vigtigt det er , at et land har denne kerne i hele dens udstrkning og gr brug af den .
Derfor ved de ogs , at manipulation af pressen er et angreb p demokratiet , og det vil sige dr , hvor der manipuleres med pressen , eller hvor den pvirkes til at have en bestemt holdning , eller hvor den politisk mister sin pluralisme , fordi den bliver et virksomhedsmonopol , er demokratiet i allerhjeste grad truet .
Derfor skal vi ikke kun i tredjelande og i transformationslande have fingeren p pulsen med sttte til den demokratiske udvikling i de lande , idet vi sttter pressefrihed , men vi m ogs se p os selv .
Jeg mener , det er srdeles vigtigt , at vi sprger os selv , om et valg kan betegnes som demokratisk , hvis der manipuleres med strstedelen af tv-kanalerne .
<P>
Skal vi ikke ogs her overveje , om vi kan g ind for , at det foregr p denne mde ?
Jeg mener , at for Rusland glder prcis det samme som for EU ' s medlemsstater .
For s vidt mener jeg , det er vigtigt , at vi fr pressefrihed med i betnkningen om menneskerettigheder som en indikator .
Pressefrihed skal vre en del af den mlestok , som vi tager udgangspunkt i , nr vi skal vurdere klausulerne i partnerskabs- og samarbejdsaftalen , og nr vi skal vurdere , hvor ttte relationer der skal vre til Ukraine og Rusland , men ogs nr vi vurderer , hvordan demokratiet skal udvikle sig i vores lande .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , pressefrihed er et af de mest vrdifulde elementer i et rigtigt demokrati .
Den frihed eksisterer ikke i mange diktaturer p grund af magthavernes angst for oplyste borgere , debat , opposition og offentlighed .
<P>
Europa skal konsekvent sttte pressefriheden og dem , der kmper for den .
Forsteligt nok ser vi i den forbindelse p udviklingslandene og ogs p centralt regerede lande , som nu er i en overgangssituation .
Med rette , for vi kan ofte med vores sttte og penge til lokale ngo ' er , det civile samfund og de forskellige medier yde reel bistand .
<P>
Som socialdemokrater betragter vi dette emne om pressefrihed som en hjrnesten i vores overbevisning .
Inden for Europa anmoder vi imidlertid om Deres opmrksomhed for et meget foruroligende fnomen , nemlig koncentrationen af besiddelse og kontrol over medierne i Europa i et begrnset antal lande .
Det berrer grundlggende diversiteten .
Det bliver endnu vrre , nr konomisk og politisk magt fres sammen .
S er friheden i fare .
Jeg behver ikke at nvne navne for at udtrykke mig klart .
Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet vil tage initiativ til at stille forslag , som imdegr denne trussel imod pressefriheden .
Desvrre har Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater meddelt , at de , til trods for at de tog initiativ til beslutningsforslaget , ikke sttter denne del af beslutningsforslaget .
Partiet har faktisk truet med ikke at sttte beslutningsforslaget , hvis denne del bliver vedtaget .
Rkker ovenstendes magt eller frygten herfor s vidt , at de allerede har de kristelige demokrater i sin magt ?
Vi anmoder de kristelige demokrater om at komme til fornuft og finde ud af , om de vil forsvare pressefriheden eller magtkoncentrationen .
Det bliver et interessant resultat om lidt ved afstemningen .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , mine kre kolleger , dette er en god lejlighed til at svare hr. van den Berg med det samme .
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti har taget initiativ til et beslutningsforslag , der danner grundlag for denne debat .
I anledning af den internationale pressefrihedsdag , der blev fejret den 3. maj sidste r , vil vi gerne vise vores solidaritet med de journalister , der er blevet ofre for deres arbejde i lbet af 2000 . 36 har mttet lade livet i denne forbindelse , og 77 andre er for tiden fngslet i forbindelse med udfrelsen af deres arbejde .
<P>
Nr man lader hnt om pressefriheden , er vi alle her klar over , at det er menneskets vrdighed , man skader , dets sgen efter sandheden , man forgriber sig p , og dets udfoldelse , man forbyder . Det er det enkleste i verden .
Det har desvrre vist sig , at hensigten med denne meget enkle tanke er fordrejet gennem et initiativ fra andre politiske grupper , som hr. van den Berg lige har talt om , og som har benyttet lejligheden til at genoplive en politisk strid med en af vores kolleger , der er kommende overhoved for en af de 15 EU-medlemsstater .
<P>
Som en uheldig konsekvens af afkortningen af mdekalenderen for plenarforsamlingerne viser det sig , at ophavsmanden til det oprindelige forslag er i gang med et sisyfosarbejde , som vi alle er tvunget til at vre med i her i Strasbourg . Jeg kunne ikke deltage i det samrd , hvor man udarbejdede det flles beslutningsforslag , der om lidt bliver sat til afstemning .
Jeg var p det tidspunkt i mdesalen for at deltage i den vigtige diskussion om Mellemstens fremtid .
Det benlyse nske fra et lille flertal af parlamentsmedlemmerne har trods alt ikke gjort os allestedsnrvrende , og det kan jeg kun beklage .
<P>
Derfor har jeg anmodet de andre medlemmer af gruppen om ikke at underskrive dette flles beslutningsforslag og foresl at stemme om det oprindelige forslag i al sin enkelhed , da jeg er imod det stykke , der nu indgr i det flles beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , et af mine klareste ungdomsminder er fra , da jeg begyndte at arbejde , hvor en af mine chefer sagde til mig , at det strste , som Gud har givet menneskene , er ytringsfriheden .
Denne bemrkning gjorde et s stort indtryk p mig , at jeg aldrig har glemt den og altid har ladet den vre grundlag for mine handlinger .
<P>
Derfor deltager jeg i dag i dette beslutningsforslag om pressefrihed i verden , som jeg naturligvis kmper for p et tidspunkt , hvor mange forfattere , journalister og fotografer stter livet p spil i hele verden af forskellige rsager .
<P>
Jeg vil isr nvne chartret om grundlggende rettigheder og menneskerettighedserklringen og med sindsbevgelse mindes den baskiske journalist , hr . Landaburu , som desvrre som flere af sine kolleger har vret genstand for et terrorattentat , som skulle have drbt ham , s han ikke frit kunne give udtryk for sine meninger .
Derfor er jeg enig i det ndringsforslag , der er stillet af hr . Galeote og hr .
Salafranca .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , jeg taler i min egenskab af journalist .
Jeg m sige , at jeg var lidt bekymret og meget forvirret over det , der skete i forbindelse med denne beslutning .
General Morillon mindede om for lidt siden , at vi i PPE-DE-Gruppen havde besluttet , at dette initiativ skulle finde sted i anledning af verdensdagen for pressefrihed den 3. maj .
Det er efter min mening et glimrende initiativ , fordi man lytter til dem , der kmper en daglig kamp for pressefrihed , og som endda stter livet p spil for at oplyse verden om , hvad der sker i mange dele af den tredje verden eller - hvilket ogs skal understreges - i steuropa .
<P>
Herefter skete der noget meget beklageligt , nemlig at man udnyttede dette glimrende initiativ politisk og gav det en politisk drejning , s det blev et udtryk for en politisk holdning , der efter min mening kommer alt for tit til udtryk her i Parlamentet .
Det vil jeg dog ikke sige et eneste ord om .
18 millioner italienere udtalte sig allerede om dette i sndags .
Jeg nsker kun at se resultatet p alt dette , og resultatet er sandsynligvis , at et smukt og vigtigt vidnesbyrd vil miste en stor del af sin vigtighed p grund af denne moralisme i medierne , som foretrkker uenighed frem for meningsudvekslinger .
Man har ikke mindst givet afkald p Parlamentets rolle , og man mangler fortsat en slags respekt for politikken .
Vi tror kun p en politik , der bygger p vrdier og meningsudvekslinger , og ikke p en politik , hvor det glder om at svine hinanden til .
Historisk set har en sdan politik aldrig frt til noget , og den har som regel aldrig kunnet betale sig for dem , der frte den .
Vi tror udelukkende p de positive vrdier .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic">
Hr. formand , det er vanskeligt at f en regering , der fngsler landets journalister , til at vre s demokratisk , at den sikrer en retfrdig rettergang i overensstemmelse med de internationale bestemmelser , og derfor er det efter min mening bedre med overvgning .
Det er naturligvis ndvendigt at lgge vgt p princippet om pressefrihed , men jeg vil gerne minde om bemrkningerne , da den frste lov om pressefrihed blev vedtaget i Sovjetunionen .
Dengang spurgte journalisterne sig selv , hvem der skulle give dem penge til at udgive aviserne .
Dette sprgsml er endnu ikke blevet afklaret .
Jeg nvner dette problem , fordi vi i vores beslutningsforslag konstaterer svkkelsen af den russiske presse og beklager angrebene p forskelligheden og friheden .
Jeg vil gerne tilfje , at pressesprgsmlet hrer med til magtkampen .
I Rusland var det den milliardrstttede presse , der bragte Jeltsin til magten , men de nuvrende ledere bryder sig ikke om den politiske linje , man havde dengang , og de samme milliardrer befinder sig nu p anklagebnken eller i udlandet .
Pressefriheden hrer uden tvivl med til disse begivenheder , som dog frst og fremmest er en del af magtkampen .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje , at medievidenskaben i stadig strre grad gr opmrksom p , at den skaldte redaktionelle rutine er en af de ting , der gr ud over den frie presse .
De enkelte journalister tager arbejde der , hvor de kan f arbejde , og tilpasser sig s miljet og de dominerende holdninger i redaktionen , ogs nr de er i modstrid med deres personlige holdninger .
Under alle omstndigheder kan man dog ikke gre medlbere til helgener ved hjlp af beslutninger .
<P>
Her vil jeg naturligvis gerne minde om punkt 10 i beslutningsforslaget , hvor det drejer sig om interessekonflikter , og det er et sprgsml , man som bekendt har drftet indgende i de sidste par dage p grund af valget i Italien .
Der str , at regeringerne br holde grundigt je med interessekonflikter og tvetydige forhold mellem redaktionerne og ejerne .
Og hvad gr man s , nr prsidenten og ejeren er en og samme person , hr. formand ?
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , tak for Deres rd .
Ytringsfriheden og isr mediernes uafhngighed bidrager til sikring og fremme af demokratiet i verden .
Forflgelse af journalister ved udvelsen af deres erhverv er et tegn p en manglende evne til at respektere en demokratisk struktur , men er nrmere reglen end undtagelsen .
Journalister udsttes stadigvk for censur , fysiske sanktioner og krnkelser af den personlige vrdighed .
I mange tilflde er der ogs tale om ddsfald .
Problemet er naturligvis Rusland , hvor der , siden Putin har fet magten , tages nye skridt i udviklingen af Ruslands postsovjetiske mediemarked .
Tendensen er tydelig .
Kreml forsger at plgge Ruslands nationale netvrker ORT , RTR og NTV sin vilje og udvikler en ideologi , hvor medierne kun reklamerer for statens interesser .
<P>
Det s vi endnu en gang for nylig , da statsadvokaten den 10. maj trngte ind hos Echo Moskou , en radiostation , og beslaglagde alle finansielle og kommercielle dokumenter .
Hvor vidt det vil g i Rusland , vides endnu ikke , men det er i hvert fald klart , at det er et problem for demokratiet i landet .
<P>
Vi skal naturligvis ogs holde je med demokratiet i Europa .
Italiens premierminister er netop blevet nvnt . Han ejer en virksomhed , som bl.a. disponerer over tre fjernsynskanaler og det strste nationale forlag , som igen udgiver tidsskrifter , som efterflgende sttter politikerne .
Initiativet af hr. van den Berg fra Den Socialdemokratiske Gruppe er i den forbindelse interessant .
Vi skal i vrigt gre os det klart , at det naturligvis ikke kun finder sted i Italien .
Medierne i England er ogs samlet p n hnd , og det profiterer i jeblikket den socialdemokratiske regering af ved valget .
En lignende udvikling finder ogs sted i andre lande .
Det skal Parlamentet undersge og finde ud af , hvilke muligheder der er for at gre noget , for det vedrrer os alle .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , pressefrihed er uden tvivl grundlaget for ethvert velfungerende demokrati .
Jeg mener - ogs i min funktion som journalist - at dette er sammenfattet i beslutningsforslaget p en udmrket mde .
Nr vi stter informationsfrihed over for det , skal vi g et skridt videre end blot at garantere , at alle journalister kan udve deres hverv , uden at der bliver manipuleret med dem .
<P>
Informationsfriheden vil til dels ogs blive begrnset i lande , hvor der er garanteret pressefrihed .
Dette sker f.eks. ved de finansielle sammenkdninger hos medieejerne , men ogs ved at svigte det skaldte journalistiske ansvar .
Selv om det ikke hrer direkte under pressefrihedens begrnsning , er det f.eks. betnkeligt , at enkelte tidsskrifter er get over til at definere de forskellige afdelinger , alts ogs de politiske , som profitcentre og sledes ogs gr de politiske redaktioner ansvarlige for annoncer i deres sektioner .
<P>
Pressefriheden pvirkes ogs , nr en avis , som det f.eks. er tilfldet i strig , ndrer politisk holdning i sine artikler , fordi en bank med nr tilknytning til et bestemt politisk parti har reddet den fra at g konkurs .
<P>
Der er et andet problem , nemlig en tendens til , at der i hjere grad skal skelnes mellem information og kommentarer .
Resultatet er en slags lserbrevsjournalistik , hvor vi i aviser , der efter sigende er uafhngige , nsten udelukkende konfronteres med journalisternes meninger , der er influeret af ejerne og deres interesser .
<P>
For dog at garantere retten til information er netop informationsfrihed - sammen med pressefrihed - ndvendig for befolkningen .
Som Europa-Parlament har vi pligt til at vre opmrksomme p , at pressefriheden overholdes i alle lande .
Mske br vi i fremtiden i endnu hjere grad respektere befolkningens ret til pluralisme og ytringsfrihed .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , man kan ikke behandle en beslutning om pressefrihed i verden , uden at denne beslutning dels giver udtryk for Parlamentets solidaritet med en baskisk , spansk og europisk journalist , Gorka Landaburu , som for nylig var offer for et ETA-attentat umiddelbart efter valget i Baskerlandet , og dels indeholder en fast opfordring til beskyttelse og garanti for journalisternes frie virke , som - og det br Parlamentet vide - er truet i en del af Europa , nemlig i Baskerlandet .
<P>
ETA ' s politiske gren , hr. formand , er blevet hrdt straffet ved valgurnerne , og hvad har svaret vret ?
Ja , den kriminelle organisations umiddelbare svar har endnu en gang vret at skrmme , true og udve attentat mod en journalist , hvis eneste handling netop var at kmpe for de vrdier , som det europiske samfund er baseret p , kmpe for den fredelige sameksistens og kmpe for de baskiske borgeres frihed .
<P>
Ytringsfrihedens fjender , demokratiets fjender og livets fjender fortjener ikke at vre borgere i det Europa , som vi er ved at opbygge p s strke fundamenter som frihed , sikkerhed og retfrdighed for de mennesker , der bor og rejser i det europiske territorium .
<P>
Dette , mine damer og herrer , er indholdet i min gruppes ndringsforslag , og jeg hber , det bliver stttet af Parlamentets politiske grupper , og jeg takker hr . Snchez Garca , som allerede har givet udtryk herfor .
<SPEAKER ID=174 NAME="Verheugen">
Hr. formand , indledningsvis har jeg lige en kort bemrkning angende Etiopien .
Kommissionen bifalder , at dette sprgsml er bragt p bane .
Den 26. april deltog Kommissionen p vegne af Unionen i en demarche hos den etiopiske regering . Den beklagede de menneskeliv , der gik tabt i forbindelse med optjerne sidste mned i Addis Abeba og andre steder i landet .
Den beklagede ogs sikkerhedsstyrkernes aktioner .
Demarchen opfordrede regeringen til at f opklaret de seneste begivenheder fuldstndigt ved hjlp af en omfattende og upartisk undersgelse .
<P>
Hvad angr konflikten mellem Etiopien og Eritrea , presser Kommissionen fortsat de to lande til ubetinget at sttte fredsmissionen under protektion af FN og Organisationen for Afrikansk Enhed .
Den forventer , at begge regeringer garanterer FN-missionen fuld bevgelsesfrihed , deltager aktivt i minerydningsaktionerne , lslader alle krigsfanger og internerede og srger for at demobilisere en betydelig del af de vbnede styrker .
<P>
EU har stttet FN-missionens arbejde , idet den fortlbende har fulgt udviklingen i begge lande og haft tt kontakt med alle implicerede parter .
EU er kommet med erklringer , hvor den stimulerer processen og - om ndvendigt - giver udtryk for bekymring .
Kommissionen mener , at dette er den bedste mde at sttte FN ' s arbejde p .
<P>
Kommissionen bifalder i hj grad initiativet fra de religise ledere om at besge omrderne p begge sider af grnsen og stte en forsoningsproces i gang .
Denne afgrende proces br efter deres mening stttes og skabes af de pgldende nationer .
P nuvrende tidspunkt mener Kommissionen , at det vil vre for tidligt at holde et formelt topmde , som organiseres af det internationale samfund .
<P>
Med hensyn til situationen i Cameroun vil jeg gerne sige , at Kommissionen opmrksomt flger menneskerettighedssituationen i Cameroun og tager til efterretning , at landet har pbegyndt en demokratisering af samfundet og dets institutioner .
Der sker helt bestemt en positiv udvikling , nr det handler om menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
Men vi m ogs konstatere , at de forskellige parter ikke kender disse nye rettigheder og friheder godt nok og ikke er tilstrkkeligt opmrksomme p dem .
<P>
Cameroun har ratificeret konventionen om tortur og var i november 2000 genstand for en rapport fra FN ' s Komit mod Tortur .
Desuden blev der i Cameroun nedsat et nationalt udvalg for menneskerettigheder og grundlggende friheder , om end med begrnsede funktioner . Desuden blev der i samarbejde med De Forenede Nationer oprettet et regionalt center til fremme af menneskerettigheder .
<P>
Det Europiske Fllesskab har stttet Cameroun inden for rammerne af Lom-konventionen med 6 millioner euro i forbindelse med den institutionelle reform p retsstatsomrdet , demokratisering samt respekt for menneskerettigheder .
Derudover har man gennemget et program , der skal sttte en organisering af strafferetssystemet i Cameroun .
<P>
Med en srlig dotering fra den forelbige finansieringsramme i Den 9 . Europiske Udviklingsfond ydes der sttte til en reform af retsvsenet og en styrkelse af den ansvarsfulde statsledelse i samarbejde med Bretton Woods-institutionerne .
Endvidere sikres der en specifik finansiering fra Den 9 . Europiske Udviklingsfond til sttte af ikke-statslige aktrer , isr til fordel for sammenslutninger og ngo ' er , der virker inden for statsledelse , fremme af menneskerettigheder og en styrkelse af retsstaten .
<P>
I henhold til Cotonou-aftalen flger Kommissionen inden for disse rammer et positivt tiltag , der er baseret p dialog . Kommissionen mener derfor ikke , at det er berettiget at indlede konsultationer i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen .
Situationen overvges lokalt sammen med medlemsstaterne .
Regeringen har nedsat en undersgelseskommission , og konklusionerne herfra vil Kommissionen og medlemsstaterne analysere grundigt .
<P>
Nu kommer jeg til det sidste punkt i denne debat om menneskerettigheder , og jeg vil gerne sl fast , at der vel ikke kan vre nogen som helst tvivl om , at ytringsfrihed og pressefrihed er absolut grundlggende elementer i et demokratisk samfund , og at pressefrihed og ytringsfrihed kun kan udves , hvis der er mediepluralisme .
Hvor det ikke er tilfldet , er der enten ikke noget demokrati , eller ogs er demokratiet truet .
<P>
Trusler mod presse- og ytringsfrihed i hele verden er et af de srgeligste kapitler i vores internationale arbejde .
Ligesom Parlamentet tager Kommissionen det i hj grad ogs serist , at forflgelse og undertrykkelse af ytrings- og pressefrihed er ved at tage overhnd .
Det begynder med forholdene i medierne , sdan som nogle medlemmer af Parlamentet har skildret det med hensyn til situationen i Rusland , og ender med terrorattentater mod journalister , som vi i gr s det i Baskerlandet .
Jeg har dog den glde at kunne meddele Parlamentet , at den baskiske journalist , Landaburu , der er lillebror til generaldirektren ved Kommissionen med ansvar for udvidelsen , ikke er blevet offer for attentatet .
Han er alvorligt sret , men Gud ske lov overlever han .
<P>
Men det er et helt klart signal om , at terroren helt mlrettet vender sig mod journalister , fordi ekstremistiske organisationer i hele verden med rette betragter netop mediefrihed og ytringsfrihed som deres alvorligste trussel .
<P>
Jeg vil gerne kort informere om , at EU p den 57 . Generalforsamling i FN ' s Menneskerettighedskommission har udtalt sig om ytringsfrihed , religionsfrihed og trosfrihed .
EU forsvarer ikke kun sine synspunkter p den internationale scene , men garanterer ogs praktisk hjlp fra Fllesskabets budget .
Sledes vil det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder sttte uafhngige medier i hele verden med betydelige finansielle midler .
Hjlpen strkker sig fra uddannelsesforanstaltninger for journalister lige til medieovervgning .
Fra budgettet for 2000 er der stillet over 5 millioner euro til rdighed til projekter , der vedrrer ytringsfrihed , mediefrihed samt beskyttelse og uddannelse af journalister .
Et stort projekt i Asien og Afrika , der udfres i samarbejde med Journalister uden Grnser , tager hnd om nogle af de vsentligste risici , der er nvnt i Parlamentets beslutninger , og som journalister bliver udsat for .
<P>
Projektet skal omfatte en vurdering af situationen for fngslede journalister , den finansielle sttte til disse journalister og deres familier samt informations- og aktiveringskampagner .
<P>
Sttten inden for rammerne af det europiske initiativ skal fortstte .
I opfordringen til at indsende forslag fra januar 2001 er ytringsfrihed udtrykkeligt nvnt som en af prioriteterne .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Verheugen .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=10>
Afrikanske brn i tvangsarbejde
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0359 / 2001 af Maes , Lucas , Rod og Schrling for Verts / ALE-Gruppen om handel med brn ;
<P>
B5-0365 / 2001 af van den Berg , Sauquillo Prez del Arco og Carlotti for PSE-Gruppen om afrikanske brn i tvangsarbejde ;
<P>
B5-0372 / 2001 af Johan Van Hecke for PPE-DE-Gruppen om handel med brn ( slaveskibet fra Benin ) ;
<P>
B5-0379 / 2001 af Thors for ELDR-Gruppen om brneslaver i Afrika ;
<P>
B5-0389 / 2001 af Sylla , Miranda , Herman Schmid , Morgantini , Frahm , Alavanos og Alyssandrakis for GUE / NGL-Gruppen om afrikanske brn i tvangsarbejde ;
<P>
B5-0393 / 2001 af Andrews , Muscardini og Segni for UEN-Gruppen om afrikanske brn i tvangsarbejde .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi bliver med rette chokerede , nr 43 brn bliver fundet om bord p et skib , som fjerner dem fra deres hjem for at fre dem til et andet land , hvor de skal arbejde i plantager .
Vi troede , at slaveriet var udryddet , men det eksisterer fortsat , og den mest forkastelige form er naturligvis brnehandel og handel med brneslaver .
Brn forsendes med skib for at arbejde i plantager .
De kidnappes for at blive uddannet som soldater , for at bre vben og blive en maskine , som drber eller yder seksuelle tjenester .
Brn bliver for tidligt forldrelse , nr deres forldre bukker under for aids , og bliver s tjenestefolk hos de mennesker , som skaldt forbarmer sig over dem .
Kort sagt , brn er ofte slaver .
Ikke desto mindre har Afrika ikke tradition som en verdensdel , hvor det er almindeligt at slge brn .
Ekstrem fattigdom er rsagen til dette brneslaveri og brnearbejde , som er i strid med FN-konventionen om barnets rettigheder .
Jeg anmoder derfor indtrngende om , hr. kommissr , at de netvrk , som ivrkstter brnehandel , skal arresteres og delgges som nvnt i beslutningsforslaget , og at der oprettes reintegrationsprogrammer for reddede eller undslupne brn , men ogs for forldrelse brnesoldater og gadebrn . Vi skal desuden srge for , at produkterne fra Afrika slges til en retfrdig pris , s forldre kan arbejde og sende deres brn i skole , sdan som det burde vre .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Jeg m bede tilhrerne om at lade vre med at klappe .
Det er ikke kutyme i Parlamentet , selv om det naturligvis er meget sympatisk , at De i den grad sttter fru Maes ' tale .
Men jeg m bede Dem om at overholde de demokratiske spilleregler i Europa .
Vi er alle europere !
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , i de forlbne mneder har vi vret vidne til den triste skbne som brn , bortrevet fra hus og hjem , har lidt om bord p slaveskibet drivende ud for Vestafrikas kyst .
Det drejer sig om brn , som , hvilket vi konstaterede , da vi inden for rammerne af det parlamentariske mde i AVS-EU var i Gabon , bringes fra forskellige nabolande til familier i f.eks. Gabon , som tilhrer eliten , hvor de arbejder som tjenestefolk , og om brn , som sttes i pleje gennem tanterne , det er det flotte ord herfor , en slags formidlere mellem familierne .
Dette indebrer at vre slave i disse hjem , ikke at f undervisning , at arbejde fra tidligt om morgenen til sent om aftenen , og at barnets friheder ganske enkelt tages fra det .
Det er i strid med alle ILO-aftaler .
Det er ogs grundlggende i strid med Cotonou-aftalen .
<P>
Man kunne forvente , at eliterne , som ofte tilhrer regeringerne i de involverede AVS-lande , i det mindste ikke medvirkede til det .
Man kunne forvente , at man i det mindste foretager sig noget i henhold til landets retsregler .
Man kunne forvente , at man i det mindste indbyrdes foretog sig noget , men det gr man ikke .
<P>
Jeg opfordrer derfor de involverede lande til ikke at anbringe dette problem under overskriften fattigdom , kulturel almindelighed og " sdan er det nu en gang hos os , og derfor er det vanskeligt at bekmpe " , men betragte det som grundlggende i strid med menneskerettighederne .
Brn har menneskerettigheder . Det er grundlggende aftaler .
Jeg hber , at vi er i stand til at optrde aktivt og om ndvendigt ogs med sanktioner .
Det er en situation , som ganske enkelt ikke er acceptabelt .
<P>
Jeg ville ogs gerne behandle det brede emne om brnearbejde , men jeg har bevidst koncentreret mig om det problem i Vestafrika , som nemt kan flges .
Krnkelserne af disse brns rettigheder skal ophre .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , iflge UNICEF forhandles der rligt 200.000 brn i Vest- og Centralafrika .
Fattige familier , som har gld , lner deres brn ud til en kreditor som garanti eller for at tilbagetjene belbet .
Men fordi de ikke kan komme af med deres gld , bliver brnene ofte solgt og bragt til andre lande .
Der bruges de som hushjlp eller som ubetalt arbejdskraft p kakao- og bomuldsplantager eller ender i sexindustrien .
Brnehandlere bliver sjldent arresteret eller straffet .
Opdagelsen af det nigerianske skib Etireno i havnen i Cotonou er mske kun toppen af isbjerget .
Den Internationale Arbejdsorganisation sknner , at der verden over er 250 millioner brneslaver .
Det er uacceptabelt , at handlinger som brnehandel og -slaveri fortsat eksisterer i det 21. rhundrede og sgar stiger i omfang .
Derfor skal der udarbejdes mekanismer til at opspore og straffe handlen med og brugen af brneslaver .
Retsvsenet p stedet skal have flere midler og vre bedre udrustet til at bekmpe denne type misforhold , og multinationale virksomheder skal selv plgge sig den moralske adfrdskodeks og ikke misbruge brn til kommercielle forml .
Samtidig skal vi gre noget ved de grundlggende rsager , nemlig fattigdom og arbejdslshed .
Lad os hbe , at det lfte om gldssanering , som blev givet i denne uge i Bruxelles p FN ' s konference om de mindst udviklede lande , holdes , og at vores markeder endelig bnes for landbrugsprodukter fra disse lande , s vi kan give disse mennesker noget andet at slge end deres brn .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , mine kre kolleger , som det allerede er blevet sagt , er der iflge UNICEF 250 millioner brn under 14 r i verden , der stadig arbejder den dag i dag .
I Afrika er flere tusinde brn underlagt tvangsarbejde i kaffe- og kakaoplantagerne , hvis produkter ofte eksporteres .
Det gr p en mde os indirekte medskyldige i det , der sker .
Det er vigtigt at understrege , at mange af disse lande har underskrevet konventionen om barnets rettigheder eller konventionen om forbud mod brnearbejde .
<P>
Jeg mener ikke , at Parlamentet blot kan fortstte med at ppege den mangfoldighed af juridiske instrumenter , der har til forml at sikre , at brnenes rettigheder overholdes p internationalt plan , eller udstede en form for garanti for god opfrsel via disse forskellige konventioner , som de pgldende lande har underskrevet , hvis ikke der er en tvingende magt et eller andet sted .
Som det er blevet sagt , skal vi reagere hurtigt med sanktioner og midlertidig eller endog definitiv udelukkelse af alle de lande , der ikke overholder konventionerne .
<P>
Men jeg vil gerne skelne mellem problemerne . Efter min mening er problemerne fordelt p tre forskellige niveauer .
Det frste niveau hnger sammen med elendigheden , arbejdslsheden , som det er blevet sagt tidligere , og det er klart , at IMF og Verdensbanken ikke kan blive ved med at plgge Afrika de skaldte strukturtilpasningspolitikker .
Hvad mere er , s ved vi i dag udmrket godt , at denne gld tynger som et damoklessvrd , og isr IMF skal fre en klar politik i denne forbindelse .
Men der er et andet problem , der efter min opfattelse som parlamentsmedlem gr ud p at stille sig selv det sprgsml , om det i dag er tnkeligt at beholde alle disse mange forskellige konventioner og acceptere , at der er lande , der ikke overholder dem .
Hvad gr vi ?
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at vi tnker i langt mere gennemslagskraftige baner .
Jeg mener bl.a. , at man kunne indfre en europisk social garanti , som krver , at der p produkter fra Afrika og Asien er angivet deres njagtige oprindelse , hvilket ville gre det muligt at finde de varer , der kommer fra lande , som udnytter brn eller overtrder de lovhjemlede bestemmelser om arbejdsforhold .
Som min kollega sagde det , afholdes der i dette jeblik et topmde mellem de drligst stillede lande og Europa-Parlamentet , hvor ogs de europiske ledere deltager .
Det er meget vigtigt , at vi henvender os til disse lande , og at de ivrkstter de presserende tiltag mod denne form for moderne brneslaveri - for det er brn , der har samme alder som vores brn i Europa .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg er naturligvis enig i Fod Syllas indlg og med de vrige kolleger , som har talt her i eftermiddag .
<P>
Problemet er kommet til offentlighedens kendskab p grund af skibet Etirenos valfart fra Benin til Gabon .
UNICEF havde dog allerede klar udtalt , at over 200.000 brn fra Vest- og Centralafrika var ofre for denne perverse form for opvkst .
Nr vi ser , hvordan europiske brn vokser op , m vi tnke p disse afrikanske brn .
Og det er skrkkeligt at tnke p , at brn p 7-15 r anvendes som moderne slaver i de mest forskelligartede opgaver og i nogle tilflde til at tilfredsstille visse personers seksuelle perversioner .
<P>
Jeg er helt enig i de foranstaltninger , der foresls i beslutningen . Man m oplyse forbrugerne om , at de ikke br kbe produkter , som man ved , er fremstillet og produceret ved disse brns arbejde .
Man m krve en rimelig pris og praktisere fair trade .
<P>
Jeg er ogs helt enig i ndringsforslaget fra Gruppen De Grnne om revidering i denne forbindelse af WTO ' s regler .
Det er ndvendigt , at Rdet og de europiske institutioner samarbejder med de lande , som disse brn stammer fra , og hvor de kommer til , at de kmper mod denne gruopvkkende handel , og de europiske institutioner m ogs p FN ' s nste mde om brns rettigheder indtage en krigerisk holdning over for dette problem .
<P>
Som Fod Sylla sagde , tales der i betragtning G klart om den stigende fattigdoms betydning for dette problem .
Jeg mener , vi br sprge os selv , om det er etisk forsvarligt at sttte et system , der har s perverse virkninger p en s frygtelig svag befolkningsgruppe som brnene .
Hr. formand , jeg mener , at vi m begynde at tnke over , om vi kan tillade , at dette finder sted .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=183 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen er ligesom Europa-Parlamentet dybt foruroliget over problemet med brnehandel i Vest- og Centralafrika .
Iflge oplysninger fra UNICEF er over 200.000 brn blevet ofre for en grnseoverskridende brnehandel i Vest- og Centralafrika .
Vi opfordrer disse landes regeringer til at gre alt , hvad der str i deres magt , for at bekmpe og straffe den kriminelle praksis med handel med brn .
<P>
Kommissionens strategi til bekmpelse af brnehandel og brnearbejde er hovedsageligt baseret p foranstaltninger om at mindske fattigdommen i Afrika .
Dette er det vigtigste ml i Cotonou-aftalen .
<P>
Derudover vil jeg gerne understrege , at Kommissionen har en strategi for at fremme fdevaresikkerheden i de afrikanske lande , der frem for alt ogs stter fokus p situationen for brn og kvinder i forbindelse med gennemfrelsen af en bredygtig udvikling i landdistrikterne .
<P>
Parallelt til dette yder Kommissionen sttte til foranstaltninger , der direkte skal bidrage til at lse dette problem .
Sledes blev der stillet over 1,2 millioner euro til rdighed med henblik p at fremme brns rettigheder og beskytte brn mod vold og udnyttelse i Gabon , Benin , Togo og Nigeria .
Desuden finansierer Kommissionen et specielt projekt inden for dette omrde i Benin . Formlet med dette er at opbygge en skaldt brigade til beskyttelse af mindrerige , at fremme en mere effektiv gennemfrelse af love og at aktivere offentligheden til dette .
<P>
Beskyttelse og fremme af brns rettigheder er et meget centralt punkt i det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder i 2001 .
Der vil blive truffet mange andre foranstaltninger af de internationale organisationer , der spiller en rolle i denne forbindelse , frst og fremmest UNICEF og Den Internationale Arbejdsorganisation ILO .
Der har i den sidste tid vret positive tegn p , at andre lande formodentlig vil ratificere ILO-konvention nr . 182 om de vrste former for brnearbejde .
Benin ratificerede konventionen i mandags , alts den 14. maj , og Cte d ' Ivoire vil flge efter inden udgangen af denne mned .
Kommissionen sttter eftertrykkeligt disse initiativer .
<P>
I meddelelsen om menneskerettigheder , som Kommissionen vedtog den 8. maj 2001 , er der udviklet koncepter til den politiske dialog med samhandelslandene .
Det er blevet fastlagt , at det under forhandlingerne skal undersges , hvordan man kan opn en ratificering og en effektiv gennemfrelse af fundamentale menneskerettighedsinstrumenter og andre internationale aftaler , der er baseret p disse rettigheder .
<P>
Hvad angr handelsaftalen , appellerer EU i jeblikket om sttte til , at disse grundlggende arbejdsstandarder bliver overholdt hos deres handelspartnere , ogs med hensyn til brnearbejde .
Efter Kommissionens mening br man overveje at indfre yderligere handelsprferencer inden for rammerne af det almene prferencesystem i de lande , der effektivt gennemfrer disse standarder .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Verheugen .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<P>
Jeg har nu en meddelelse til Dem .
P grund af de synspunkter , der blev givet udtryk for tidligere , forsger kontorerne nu at fremrykke forhandlingen om Di Lello Finuoli-betnkningen til kl .
17.10. Talerne og ordfreren vil blive underrettet , s vi p den mde kan udnytte tiden noget bedre .
<CHAPTER ID=11>
Oversvmmelser i Frankrig
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0381 / 2001 af Le Pen , de Gaulle , Gollnisch , Lang og Martinez for TDI-Gruppen om oversvmmelserne i det franske departement Somme ;
<P>
B5-0382 / 2001 af Bers og Ferreira for PSE-Gruppen om oversvmmelserne i Frankrig ;
<P>
B5-0383 / 2001 af Grossette , Morillon , Lamassoure og Fourtou for PPE-DE-Gruppen om oversvmmelserne i Somme ( Frankrig ) ;
<P>
B5-0390 / 2001 af Ainardi og Alyssandrakis for GUE / NGL-Gruppen om oversvmmelserne i Frankrig ;
<P>
B5-0391 / 2001 af Butel for EDD-Gruppen om oversvmmelserne i Somme ;
<P>
B5-0392 / 2001 af Marchiani for UEN-Gruppen om oversvmmelserne i Frankrig .
<SPEAKER ID=186 NAME="Ferreira">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Frankrig har i flere mneder vret udsat for voldsomme oversvmmelser .
<P>
Efter Bretagne er andre departementer blevet ramt , men det er departementet Somme , nrmere bestemt byen Abbeville og de omkringliggende kommuner , der er blevet hrdest ramt .
Flere hundrede indbyggere har mttet forlade deres hjem , har mistet alle deres ejendele og str nu uden midler .
Alle de konomiske og sociale sektorer er blevet ramt . Landevejs- og jernbaneinfrastrukturen er blevet voldsomt beskadiget , butikker og virksomheder har mttet lukke , og landbruget er i store vanskeligheder .
Der er stor usikkerhed om , hvorvidt de igen vil kunne n op p deres oprindelige produktionsniveau .
De hrdest ramte er dem , der allerede var drligst stillede fr , og som ikke kan f konomisk og moralsk sttte fra familien .
<P>
Man troede , at situationen hurtigt ville blive bedre , men man str nu over for en katastrofe , der risikerer at vare flere uger endnu .
Det er endnu umuligt at stte tal p de konomiske konsekvenser .
Der er en hj grad af solidaritet mellem indbyggerne , og regeringens , de lokale og territoriale myndigheders , politiets , hrens , civilforsvarets og velgrenhedsorganisationernes indgriben er ligeledes omfattende , men det er ikke nok til at udligne eftervirkningerne af denne katastrofe .
<P>
Derfor er det efter min mening yderst vsentligt , at Europa ikke blot kommer med trstende ord og medflelse , og at vi giver hndgribelige beviser p vores nske om at hjlpe denne befolkning , som lider fysisk og psykisk under katastrofen .
<P>
I denne forbindelse er det vigtigt , at EU yder ekstraordinr konomisk sttte for at sikre en hurtig genetablering af infrastrukturen , s den konomiske aktivitet kan komme i gang igen .
<P>
Det er endvidere vigtigt igen at understrege vores bekymring over de seneste rs stigende antal alvorlige naturkatastrofer p verdensplan og i Europa .
EU br stte alt ind p selv at overholde og sikre , at de vrige lande overholder Kyoto-forpligtelserne inden for den fastsatte frist , og p at indfre en politik for bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=187 NAME="Grossette">
Hr. formand , ud over at give udtryk for vores sympati og den solidaritet , som vi ndvendigvis alle fler over for denne hrdt ramte befolkning , isr i departementet Somme i Frankrig , skal vi ogs tnke p de mange oversvmmelser , som ikke kun Frankrig , men ogs Portugal , Spanien og andre lande har vret ramt af , og som endnu andre lande risikerer at blive ramt af i fremtiden .
<P>
Som min kollega udtrykte det fr , skal der omgende tages hensyn til de konomiske omkostninger , der er forbundet med det drama , som befolkningerne har oplevet .
Men det er ogs vigtigt hurtigt at f gennemfrt de foranstaltninger , der er ndvendige for at undg , at en katastrofe som flge af de srlige klimatiske forhold i Frankrig udvikler sig til et drama , som i lang tid prger de berrte familier og virksomheder .
Jeg bifalder naturligvis de allerede fremsatte forslag om konomisk sttte , og jeg hber ikke , at Europa viger uden om denne indsats .
Det er endvidere ndvendigt at forbedre instrumenterne til sporing af sdanne ulykker for at sikre hurtig intervention , at udvikle de bedst mulige teknologier for at rde over et interventionsudstyr , der til enhver tid kan mobiliseres i et hvilket som helst land i Europa .
Man har set , i hvor hj grad dette udstyr til hurtig intervention har fejlet .
<P>
Derfor afventer Parlamentet teksten om civil sikkerhed i Europa , som kunne vre udgangspunkt for en veritabel solidaritets- og overvgningsmekanisme mellem staterne .
Men der skal isr indledes veritable grundlggende overvejelser .
Disse katastrofer minder os om , hvor vigtigt det er p den ene side at f revideret vores politik for fysisk planlgning , hvilket krver meget mod , og p den anden side at ivrkstte de forpligtelser , vi ptog os i Kyoto - hvis vi da ellers havde brug for denne pmindelse .
Europa skal fortstte sine bestrbelser p at overbevise sine partnere om , at manglende respekt for naturen kan have vidtrkkende sociale , miljmssige og konomiske konsekvenser .
<SPEAKER ID=188 NAME="Boudjenah">
Hr. formand , det er allerede blevet sagt , at uophrlige regnskyl har medfrt voldsomme oversvmmelser i flere omrder i Frankrig .
I departementet Somme , hvor det har regnet tre gange s meget som normalt mellem oktober 2000 og april 2001 , ligger en lang rkke kommuner for jeblikket under vand .
Tusindvis af mennesker er blevet evakueret , ofte efter at de har mistet alt .
Skaderne p infrastrukturen , boligerne og afgrderne vurderes til flere milliarder francs .
Der er ivrksat humanitr og materiel sttte p alle niveauer for at dmme op for denne dramatiske situation , som familierne har levet i gennem flere mneder .
Men denne solidaritet , som mange borgere i vrigt ogs har udvist , er utilstrkkelig .
EU skal efter min mening deltage aktivt i dette solidaritetsarbejde med ndhjlp til de ramte omrder og sledes bidrage til genetablering af infrastrukturen og genoptagelse af de konomiske aktiviteter .
<P>
Det er det primre krav i vores gruppes udtalelse . Vi understreger ligeledes ndvendigheden af at styrke tiltagene til beskyttelse af kosystemerne og bekmpelse af forureningen , som kunne bre en del af ansvaret for de hyppigere og hyppigere klimatiske katastrofer .
<SPEAKER ID=189 NAME="Butel">
Hr. formand , mine kre kolleger , lad mig som det frste sige , at jeg i srlig grad er berrt af denne uopsttelige forhandling , eftersom jeg selv bor i Abbeville , en by , som ligger midt i det oversvmmede omrde .
Vandstanden falder meget langsomt , som De har hrt , og mens jeg taler til Dem , er 140 kommuner stadig berrt af vandet og nsten 3.500 boliger oversvmmet .
Oversvmmelserne har medfrt omfattende skader , som vurderes til flere hundrede millioner euro .
Boligerne styrter sammen .
En del af infrastrukturen er blevet beskadiget eller helt delagt , virksomheder har mistet deres produktionsapparat og skal flyttes , for slet ikke at tale om skaderne p selve naturen .
P lokalt plan har solidariteten lnge vret fremherskende med humanitr bistand og hjlp i form af fdevarer og materielle goder , men det , regionen nu har strst behov for , er konomiske midler .
Da jeg rent faktisk bor i omrdet og selv oplever denne katastrofe p nrmeste hold , appellerede jeg til europisk solidaritet den 2. maj 2001 i Bruxelles .
Formanden gav mig et positivt svar , og det vil jeg gerne takke hende for .
Jeg vil endvidere gerne takke de kolleger , der har tilsluttet sig dette initiativ .
<P>
Personligt har jeg allerede anmodet regionens prfekt om at lade mig medvirke ved en eventuel ndring af enhedsprogramdokumentet om strukturfonde i Picardiet for at finde en passende lsning p de opstede problemer .
Jeg forventer det samme fra Europa , nemlig en hurtig og isr konkret reaktion p denne katastrofe .
Jeg vil gerne understrege , at dette initiativ endelig ikke blot m vre en hensigtserklring .
Det skal hurtigst muligt flges op af praktiske beslutninger og konkrete resultater .
<P>
Derfor er det mit nske , at Kommissionen i samarbejde med de lokale myndigheder giver tilladelse til at ndre strukturfondenes omrdeinddeling , s alle sektorer og alle de oversvmmede kommuner kan nyde godt af de europiske bevillinger .
P samme mde hber jeg , at Kommissionen vil fremskynde udbetalingen af disse bevillinger , som normalt skulle strkke sig frem til 2006 .
<P>
Endvidere br EU yde en ekstraordinr konomisk sttte som supplement til de lokale , departementale , regionale og nationale sttteordninger for at dkke de mest presserende behov .
Endelig br der ivrksttes foranstaltninger til bekmpelse af klimandringernes konsekvenser .
Alle lande uden undtagelse skal overholde de internationale Kyoto-forpligtelser , og jeg hber , at dette sker p konferencen i Bonn til juli .
Det er formlet med mit ndringsforslag .
<SPEAKER ID=190 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg slutter mig naturligvis til mine kolleger med henblik p at udtrykke vores dybe medflelse og solidaritet med de befolkninger , der er blevet s voldsomt ramt af denne katastrofe af ikke tidligere set omfang og varighed .
<P>
Jeg kommer fra en naboregion , og min far er fdt i Abbeville .
Somme er et departement , som jeg jvnligt er i kontakt med .
Det er helt naturligt , at vi via denne beslutning giver udtryk for vores solidaritet .
Nr vi str i ndsituationen og stilles over for dramaet , elendigheden , er det helt naturligt , at vi viser vores medflelse .
<P>
Men jeg mener , at vi skal forst , at EU ud over denne ndsituation p langt sigt vil blive konfronteret med flere af denne type problemer . For dramaets grundlggende kendetegn er , at det i virkeligheden ikke er ekstraordinrt , at det ikke lngere er ekstraordinrt .
Vi str over for en varig uregelmssighed , nu hvor vi taler om bredygtig udvikling .
Dette drama er ikke ekstraordinrt , for det vil vare ved .
Det er en katastrofe , som ikke udtmmes , som ikke forsvinder .
Og ud fra et geografisk synspunkt er dramaet ikke ekstraordinrt , for Somme er ikke det eneste sted i Frankrig eller Europa , der er blevet ramt af oversvmmelserne .
<P>
Som europere med ansvar for de europiske politikker er vi direkte konfronteret med ndvendigheden af at handle inden for tre vsentlige omrder , nemlig den flles landbrugspolitik og udviklingen af landomrderne , den strukturelle fysiske planlgning og de strukturelle tiltag samt de internationale tiltag , som har til forml at gennemfre Kyoto-forpligtelserne i praksis .
<P>
Det er p langt sigt , vi skal handle .
Den beslutning , vi fr forelagt , m ikke vre en beslutning , som vi behandler i 10 minutter og derefter straks glemmer .
Vi har en mangerig forpligtelse til at eliminere denne type risiko , undg denne type trusler og lse befolkningernes tragiske problemer .
<SPEAKER ID=191 NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tilslutter mig ogs underskriverne af denne beslutning for p vegne af min gruppe Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance at give udtryk for vores fuldstndige solidaritet med alle de mennesker , der er blevet ramt af denne katastrofe . Vi ved , at der stadig i dag er hele familier , som venter p at f tag over hovedet i sunde boliger .
Alt br sttes i vrk for at hjlpe disse hrdt prvede mennesker .
<P>
Vi kan ogs tilslutte os beslutningens konstatering , som vedrrer ansvaret for de hyppigere og hyppigere katastrofale oversvmmelser , hvis naturlige forklaring vi m stte sprgsmlstegn ved .
De ekstraordinre regnmlinger forklarer ikke alt , og de gentagne katastrofer m tillgges de fysiske planlgningspolitikkers manglende konsekvens . De har ignoreret og ignorerer stadig alt for ofte de naturlige miljer og risikoomrdernes skrbelighed med hensyn til f.eks. at mindske oversvmmelserne i de omrder , der let bliver oversvmmet .
Det er et fremskridt , at vi alle indrmmer det her i dag .
Men det er et absolut krav , at de fremtidige fysiske planlgningspolitikker tager hjde for disse nye kendsgerninger , som hensyntagen til miljet og ivrksttelse af en bredygtig udvikling er , isr inden for rammerne af strukturfondene og den flles landbrugspolitik .
<P>
Og jeg vil bede mine kolleger , der i dag er bevidste om disse risici , om ogs i forbindelse med afstemningerne om retningslinjerne for den flles landbrugspolitik , strukturfondene og den regionale udviklingsfond at vre bevidste om konsekvenserne af de politikker , vi gennemfrer , nr vi uddeler sttte .
<SPEAKER ID=192 NAME="Lang">
Hr. formand , 114 kommuner i Somme er oversvmmet , 2.800 huse er ramt , flere end 1.000 indbyggere er blevet evakueret og midlertidigt indlogeret , den lokale konomi er lammet - det er opgrelsen over oversvmmelserne , som har ramt Sommes dalomrder .
<P>
Ud over den berettigede solidaritet med de ramte mennesker og de virksomheder , som har mttet indstille arbejdet af tekniske rsager , forventer disse mennesker at modtage erstatning hurtigst muligt , det vil sige , s snart undersgelseskomiten for naturkatastrofer har udarbejdet sin rapport og draget sine konklusioner .
Nr vandstanden er faldet , kommer tiden , hvor ansvaret skal placeres .
Hvorfor har Sommes departementsdirektion med ansvar for departementets udrustning f.eks. hverken vedligeholdt Sommes flodbreder eller oprenset floden i rtier ?
Hvorfor har kommunerne givet byggetilladelser i omrder , der let bliver oversvmmet , i modstrid med de mest elementre regler i arealudnyttelsesplanerne ?
Hvorfor har man fjernet skrninger , hkke og grfter i forbindelse med sammenlgningen af jorder og endda favoriseret et intensivt landbrug ?
Hvorfor er der hverken blevet opfrt et bassin til tilbageholdelse af vandet i bugten ved Somme eller ivrksat veritable foranstaltninger for at undg oversvmmelser ?
Det er ikke nok at pberbe sig skbnen , springfloderne eller de ekstraordinre regnmlinger .
De isolerede mennesker , der er blevet indlogeret under prekre forhold , fortjener bedre end den franske prsidents venlige ord og det par millioner , som den franske regering har bevilget .
Forsikringsselskaberne skal selvflgelig hurtigst muligt udbetale erstatning for de lidte skader som flge af naturkatastrofen , men vi skal for fremtiden lre at overholde og tage hjde for de ndvendige og uundgelige naturlove og stte os selv i stand til at gennemfre princippet om at undg disse naturkatastrofer .
Man kan kun afhjlpe befolkningernes nd ved konkret , hurtig og effektiv indgriben .
<SPEAKER ID=193 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen vil gerne takke medlemmerne for deres deltagelse i forbindelse med oversvmmelserne i Frankrig .
Kommissionen beklager de problemer og skader , som uvejret har forrsaget , og som har vret srligt store i departementet Somme i Picardie-regionen .
Kommissionen erklrede sig villig til at gre brug af alle de foranstaltninger , der stod til rdighed , for at muliggre genopbygningen af de ramte omrder , s de kan genvinde deres konomiske kapacitet .
Det drejer sig om foranstaltninger inden for rammerne af regionalpolitik , landbrugspolitik , politik om udvikling af landdistrikter og om statssttte .
<P>
Med hensyn til regionalpolitikken og politikken om udvikling af landdistrikter er en stor del af det ramte departement sttteberettiget inden for rammerne af Ml 2 i de strukturfonde , der omfatter perioden 2000-2006 .
I programmet for Picardie-regionen , der har et EU-tilskud p 1,7 milliarder francs for perioden 2000-2006 , er der allerede truffet foranstaltninger i forbindelse med naturkatastrofer .
Kommissionen venter p forslag fra de franske myndigheder og beder de franske myndigheder om at stille disse forslag , s de midler , der i programmet er sat af til den konomiske genoprettelse i de ramte omrder , kan stilles til disposition .
Med hensyn til landbrugspolitikken har Kommissionen allerede taget initiativ til at give producenterne stor fleksibilitet med henblik p i udstrakt grad at opn tilskud fra sttten til almindelige afgrder og til udtagede landbrugsarealer .
I vrigt har Kommissionen givet samtykke til visse fortolkninger , som de franske myndigheder har foretaget i forbindelse med de nuvrende retsbestemmelser .
Kommissionen har ligeledes indledt foranstaltninger for at forlnge stiden ud over den 15. juni .
<P>
Hvad angr statssttten til fordel for de ramte omrder , vil Kommissionen under overholdelse af lovbestemmelserne gre alt , hvad der str i dens magt , for at gennemfre en hurtig behandling af notifikationer og godkendelser til en eventuel statssttte , der kan bidrage til afhjlpning af de anrettede skader .
<P>
Nogle parlamentsmedlemmer har spurgt , om der kan ivrksttes en form for engangsndhjlp til familier i de ramte omrder .
P dette punkt er Kommissionen desvrre ikke i stand til at hjlpe .
Som parlamentsmedlemmerne jo ved , har der i flere r ikke lngere vret nogen godkendte budgetposter til katastrofer og ndhjlp i EU ' s budget , og jeg tror ikke , at Parlamentet vil opfordre Kommissionen til at betale til noget , som den juridisk set ikke er bemyndiget til .
<P>
Eftersom der i dag findes andre muligheder for fllesskabsbistand til denne type katastrofer , mener Kommissionen , at det ville vre overilet at stille et sdan forslag p ny i betragtning af de finansielle og menneskelige ressourcer , der i jeblikket er til rdighed .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Verheugen .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<P>
Nu vil jeg gerne takke alle implicerede kolleger , isr ordfreren og talerne , for , at De har vret s fleksible at mde tidligere , end det ellers var planlagt , nemlig kl . 17.30 , sledes at vi bedre kan udnytte den tid , vi har til rdighed .
<CHAPTER ID=12>
Endelige afgrelser i straffesager
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0145 / 2001 ) af Di Lello Finuoli for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om gensidig anerkendelse af endelige afgrelser i straffesager .
<SPEAKER ID=196 NAME="Di Lello Finuoli">
Hr. formand , kre kolleger , den gensidige anerkendelse af endelige afgrelser i straffesager rejser mange sprgsml , som vi har forsgt at tage op og lse p den bedst mulige mde , og her har vi ogs haft gavn af bidraget fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og dets ordfrer , Joachim Wuermeling .
Der blev ikke stillet nogen ndringsforslag til denne betnkning , og det viser den enighed , der var om forslaget .
Jeg hber , at der vil vre bred enighed i Parlamentet om de foreslede lsninger , s vi understreger de argumenter , som man tilslutter sig i Rdet og Kommissionen .
Et flles retligt omrde giver kun mening , hvis afgrelserne fra en medlemsstats domstole har retsvirkning i en hvilken som helst anden medlemsstat inden for dette omrde .
Det betyder konkret , at en medlemsstat skal gennemfre en endelig afgrelse , som er truffet af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat .
<P>
Hidtil er den gensidige anerkendelse af afgrelserne i de forskellige medlemsstater sket via et ansgningssystem , som er en langsom og kompliceret proces med et meget usikkert resultat .
Foruden den indlysende mlstning om juridisk sikkerhed , der ligger i at gre lovens gennemfrelse hurtig og effektiv p hele EU ' s omrde , tager den gensidige anerkendelse ikke blot sigte p at resocialisere den dmte - som ikke lngere bliver ndt til at rejse bort fra den stat , han har valgt at bo i - men ogs p at beskytte ofrenes rettigheder .
<P>
Nr man skal indfre en mekanisme for gensidig anerkendelse , er der to mulige lsninger . Enten en lsning , der tager sigte p at harmonisere medlemsstaternes lovgivnings- og retssystemer , eller en lsning , der er baseret p gensidig tillid til , at de enkelte medlemsstaters lovgivning er hensigtsmssig , og at denne lovgivning anvendes korrekt i de specifikke retssager .
Vi har valgt den sidste lsning , da den er mere gennemfrlig , og da vi har at gre med nogle retssystemer , som ganske vist er forskellige , men som bygger p et st procesregler , der sikrer nogle plidelige strafferetlige afgrelser , som sledes vil kunne gennemfres p hele EU ' s omrde .
<P>
Vi er dog klar over , at det i det mindste p kort sigt vil vre vanskeligt at n til enighed om en automatisk anerkendelsesprocedure , eftersom ingen medlemsstat nogensinde vil vre villig til at forpligte sig til at anerkende en hvilken som helst endelig afgrelse , som ikke respekterer visse flles ufravigelige garantier .
Det glder netop om at afgrnse disse ufravigelige garantier , f.eks. overholdelsen af ne bis in idem-princippet , af retten til et effektivt forsvar og ikke bare et formelt forsvar eller af ofrenes rettigheder .
<P>
Det bliver desuden ndvendigt med flles regler for domsmyndighed og kompetence , ikke mindst for at undg dobbelt retsforflgning , og p samme mde skal vi have nogle flles regler for gentagelsestilflde og akkumulering af straffe .
Vi bliver dog ndt til at fjerne nogle af de hindringer , som i dag str i vejen for den fulde anerkendelse af endelige afgrelser i straffesager , og en af disse hindringer er kravet om dobbelt strafbarhed , som ofte giver den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten mulighed for at foretage en fornyet behandling - bde med hensyn til form og indhold - af den afgrelse , der er truffet af en anden medlemsstats myndighed .
<P>
Problemet med dobbelt strafbarhed skal ses i den rette sammenhng , eftersom de handlinger , der skaber strst ngstelse i samfundet , straffes med strafferetlige sanktioner i alle EU ' s medlemsstater .
Der er dog stadig - hvilket mange af os bifalder - mulighed for at lade et begrnset antal forbrydelser st uden for den gensidige anerkendelse , og det glder f.eks. eutanasi . Det er forbrydelser , hvis medtagelse det ville vre vanskeligt at n til enighed om .
<P>
Denne betnkning er det frste skridt p vejen mod indfrelsen af det flles omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Retningslinjerne er udstukket , og nu glder det om at finde den politiske vilje og styrke til at g hele vejen og skabe det bedst mulige sikkerhedsniveau .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Hr. ordfrer , mange tak for introduktionen til dette vanskelige emne om gensidig anerkendelse af endelige afgrelser i straffesager .
Mske er det interessant for Parlamentet at vide , at en opinionsundersgelse i mit land viste , at et stort flertal af borgerne gik ind for en gensidig anerkendelse .
<P>
Hr . Posselt , som De kan se , er Deres synspunkt , som De ofte fremfrer her , nemlig , at der ikke br vre nogle perioder , hvor plenarforsamlingen s at sige udsttes , i dag blevet gennemfrt p en fleksibel mde af Parlamentets administration .
Derfor er det nu igen Deres tur til at tale !
<SPEAKER ID=198 NAME="Posselt">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne sige , at jeg glder mig over denne afgrelse , selv om jeg lige i dette tilflde ikke er s glad for den .
<P>
Jeg reprsenterer i dag min kollega , hr . Wuermeling , der har udarbejdet udtalelsen for Retsudvalget , hvor han siger , at det er vigtigt at opn fremskridt angende anerkendelsen af endelige afgrelser i straffesager .
Men han har ogs advaret mod en forceret og forhastet centralisme og ppeget , at det er ndvendigt , at Kommissionen helt prcist definerer , hvad der skal forsts ved det .
Kommissionen skal endnu en gang helt prcist gre rede for de ulemper , der har vret indtil nu , og som har bevirket , at systemet endnu ikke er blevet videreudviklet i det omfang , der blev stillet krav om i Kommissionens meddelelse .
<P>
Vi vil se , at det her handler om en meget delikat sag .
For i Europa har vi jo bestemt ingen flles regler p det strafferetlige omrde .
Personligt tror jeg aldrig , vi vil f flles regler p det strafferetlige omrde .
Det gr heller ikke noget , for selv USA , der jo er meget mere centralistisk , end vi forestiller os , EU nogensinde vil blive , end ikke i den afsluttende udvidelsesfase , har jo en meget forskellig strafferet .
Der er delstater , der har ddsstraf , og andre , der ikke har .
For s vidt er EU da meget mere homogen .
Et land med ddsstraf ville aldrig blive medlem af EU .
<P>
Selv England og Skotland har vidt forskellige strafferetlige bestemmelser og juridiske traditioner .
Det vil sige , at vi skal ikke kun vre meget forsigtige med at fremskynde ensartethed og harmonisering ved at respektere pluralisme , men i forbindelse med anerkendelsen af endelige afgrelser i straffesager skal vi naturligvis ogs g meget forsigtigt frem .
Vi taler meget om et europisk vrdifllesskab , men der er den skrpende omstndighed , at dette europiske fllesskab i virkeligheden udvikler sig i forskellige retning .
Et helt konkret og aktuelt eksempel er eutanasilovgivningen i Nederlandene , hvor Nederlandene dermed har sagt farvel til den hidtidige europiske retskultur , ligesom Storbritannien ogs har gjort det i sprgsmlet om kloning .
Vi oplever endda , at vsentlige omrder , der ogs strafferetligt set er relevante , udvikler sig i forskellige retninger .
For s vidt vil en sdan gensidig anerkendelse blive endnu vanskeligere .
Dette er et sprgsml , der ogs har relation til de forskellige vrdisystemer og til de forskellige retskulturer .
Vi bifalder alts , at der sker fremskridt p dette omrde , men er absolut ogs meget skeptiske og kan nemt se problemet med , at tingene udvikler sig i forskellige retninger . Derfor opfordrer vi indtrngende Kommissionen til at g forsigtigt frem , give prcise definitioner og endnu en gang konkretisere , hvorfor det er ndvendigt med ensartethed , og hvilke ulemper der er ved det hidtidige system .
Naturligvis ved vi , at der i dag er store problemer .
Men de eksempler , som jeg har nvnt - og jeg kunne ogs nvne narkotikapolitik - viser , at nr vi taler strafferet , vil de europiske retssystemer i sager , der er srligt flsomme og meget omstridte i offentligheden , ikke bevge sig mod hinanden , men derimod vk fra hinanden .
<P>
Dette viser , hvor vigtigt det er at fortstte vores arbejde i et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed . I den forbindelse br vi koncentrere os om de punkter , der virkelig har betydning for Europa , og om de punkter , hvor der ogs er en virkelig overensstemmelse mellem medlemsstaterne med hensyn til strafferetlige standarder .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , allerfrst m jeg bemrke , at jeg taler p vegne af Det Europiske Folkeparti , for dette er en srlig betnkning , dels p grund af emnet , dels p grund af dens betydning og dels p grund af noget , som blev fremhvet af ordfreren , nemlig at det er en betnkning , hvortil der har vret meget f ndringsforslag i udvalget og ingen i plenarforsamlingen , hvilket ikke sker srlig ofte , isr ikke i betnkninger fra Udvalget om Borgernes Friheder , og dette , hr. formand , er ordfrerens fortjeneste .
Betnkningen er Deres , hr. ordfrer , men vi - og naturligvis Det Europiske Folkeparti - genkender alle os selv i den , hvilket fr mig til at fremhve to store sprgsml .
<P>
Det frste er , at hvis EU nu str over for en udfordring - hvis vi virkelig nsker at g fra markedets Europa til vrdiernes og borgernes Europa - er denne udfordring at opbygge dette omrde med retfrdighed .
Og hvis dette er en stor udfordring , hvad kan s vre mere vigtigt , end at en ordfrer genoptager den store tradition , som Europa er bygget p ?
Denne store tradition , iflge hvilken mnd og kvinder af forskellig oprindelse , med forskellig politisk overbevisning og fra forskellige partier stter denne overordnede vision over egne interesser , denne europiske vision , denne vision om opbygning , og slr krfterne sammen i jagten efter et flles ml .
<P>
Vi str over for en sdan betnkning , og jeg mener , at Parlamentet kan lyknske sig selv med at have udarbejdet en betnkning , som i mneder og r fremover vil udgre referencepunktet for arbejdet i institutionerne , alts Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
<P>
Det er en betnkning , der som alle store betnkninger forener vision , realisme og ambition .
Vision : Ordfreren sagde det selv , og jeg vil blot gentage hans ord , nemlig at essensen af betnkningen er en fast satsning p gensidig anerkendelse .
Gensidig anerkendelse , som endvidere er baseret p princippet om opbygningen af EU , som er indbyrdes tillid mellem staterne , indbyrdes tillid , som igen er baseret p , at staterne anerkender hinandens lige beskyttelse af menneskerettigheder og anerkender flles kilder p procesomrdet .
<P>
Naturligvis er der forskelle . Og der er forskelle , som br bevares , og her kommer erfaringen , realismen og kendskabet til omrdet ind , sledes som ordfreren har ppeget .
<P>
Jeg kunne nvne mange eksempler .
Personligt har jeg virkelig lrt meget af hans overvejelser om rkkevidden af " belastende forhold i begge stater " , som han med stor retfrdighed indarbejder under " dobbelt strafbarhed " , og jeg hber , at dette vil give stof til eftertanke for det videre arbejde .
<P>
Rent konkret nvner ordfreren ne bis in idem-princippet og sin lsning p dette vigtige problem .
Jeg vil endvidere nvne afsnit 22 , hvor der henvises til ndvendigheden af flles minimumsstandarder for visse aspekter vedrrende procesret .
Som han siger , kan vi ikke forvente , at der i morgen sker en automatisk anerkendelse uden kontrol eller filter , men man m strbe efter anerkendelse af nogle flles minimumsstandarder , som giver mulighed for denne accept med en meget forenklet procedure .
Ordfreren siger alts nej til harmonisering , ja til gensidig tillid , ja til gensidig anerkendelse , men p nogle punkter m der harmoniseres eller ensrettes .
<P>
Man kan ogs nvne hr . Posselts bemrkning om , at visse forhold i Europa ikke skal vre omfattet af den gensidige anerkendelse , fordi de har meget forskellige kulturelle rdder , f.eks. aktiv ddshjlp .
<P>
Jeg mener , vi str over for en vigtig betnkning .
Jeg er sikker p , at den vil modtage Parlamentets overvldende tilslutning , og jeg hber , at de to eller tre institutioner virkelig tager denne betnkning til efterretning , da den uden tvivl vil udgre en milepl inden for dette omrde , hvor vi br g fremad .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Hr. formand , jeg er helt enig med fru Palacio .
Hr . Di Lello Finuoli giver i sin glimrende betnkning en udtmmende behandling af alle relevante aspekter af et komplekst problem , som dog krver en hurtig lsning , s EU kan blive til et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Problemet med den gensidige anerkendelse af endelige afgrelser i straffesager er naturligvis opstet som flge af de ikke reducerbare - i det mindste ikke p kort sigt , og her er jeg enig med hr . Posselt - forskelle i EU ' s forskellige medlemsstaters retssystemer .
Dette problem kan sledes kun lses ved for det frste at tage udgangspunkt i en klar definition , der er flles for alle retssystemerne , af begreberne " endelig afgrelse " og " straffesager " - begreber , som er defineret p en fuldt ud tilfredsstillende mde bde i Kommissionens meddelelse og i hr . Di Lello Finuolis betnkning - og for det andet at skabe en gensidig tillid i medlemsstaterne til deres respektive retssystemers hensigtsmssighed og til retssagernes korrekte forlb .
Denne tillid kan baseres p den flles overholdelse af de grundlggende rettigheder , som i vrigt ogs sikres af Den Europiske Menneskerettighedsdomstols kontrol , men som kan sikres yderligere af nogle flles minimumsbestemmelser , der vedtages for specifikke aspekter af procesretten , nr det glder retten til et forsvar og ofrenes rettigheder .
<P>
For at undg uforeneligheden af visse principielle opfattelser med hensyn til omstridte handlingers strafbarhed - her nvnte man f.eks. eutanasi eller abort - er det ganske enkelt ndvendigt at udelukke gensidig anerkendelse af nogle begrnsede og srlige forbrydelseskategorier .
P denne mde kan man se bort fra det traditionelle krav om dobbelt strafbarhed og sledes undg de langsomme og vanskelige anerkendelsesvurderinger for hver afgrelse i de enkelte lande , og jeg kan personligt forsikre hr . Posselt for , at denne langsomhed reelt forhindrer en korrekt gennemfrelse af sanktionerne .
Det siger jeg ud fra mine tidligere erfaringer som dommer .
<P>
Efter at have angivet en fornuftig lsning p de grundlggende problemer beskftiger hr . Di Lello Finuoli sig i sin betnkning med nogle tekniske og vanskelige sprgsml , der vedrrer dommenes gennemfrelsesbetingelser , udgifterne til straffuldbyrdelse og det strafudmlingssystem , der skal anvendes i tilflde af flere domme , eftersom straffen ikke altid bare kan kumuleres , nr forbrydelserne har forbindelse med hinanden .
Hr .
Di Lello Finuoli foreslr nogle hensigtsmssige lsninger , som man m vre fuldstndig enig i . Derfor vil jeg ogs gerne opfordre Europa-Parlamentet til at vedtage denne vigtige og yderst velfunderede betnkning uden forbehold .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , for at undg gentagelser vil jeg indledningsvis henvise til alt det , som hr . Posselt har sagt , og som jeg fuldt ud kan tilslutte mig .
Jeg kan godt se , at formlet med betnkningen er vigtigt , men jeg er dog ikke parat til at stemme i med jubelen , for jeg kan jo stadig se , at der er en rkke uklare punkter .
Dette er f.eks. tilfldet med den noget udviskede brug af begrebet anerkendelse , der jo alligevel er gennemfrt i stor udstrkning i Europa , samt fuldbyrdelse af endelige afgrelser .
<P>
Diskussionen om visse definitioner synes i hjere grad at vre prget af tilfldighed end systematik .
Det er uforsteligt , hvorfor der ved flere domme , der krnker ne bis in idem-princippet , fordi de vedrrer den samme kendsgerning , skal ske fuldbyrdelse af den dom , der er mest gunstig for den dmte . Den frste dom , der bliver retsgyldig , forhindrer i henhold til Erledigung-princippet , iflge hvilket yderligere retlige skridt er udelukket , at senere domme kan afsiges retsgyldigt .
<P>
Noget , jeg heller ikke helt kan forst , er det desvrre omsiggribende krav om at give afkald p gensidig strafbarhed .
Et strafferetssystem , der - forhbentligt - fler sig forpligtet over for legalitetsprincippet , alts princippet nullum crimen sine lege , kan ikke acceptere nogen som helst konsekvenser af ikke-strafbare lovovertrdelser inden for sit suvernitetsomrde .
I modsat fald vil dette princip blive knust , og proceduremageligheden vil f hj prioritet .
Men s er det godnat for retsstaten !
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Jeg vil gerne tilslutte mig Ana Palacio og flertallet af talere i en berettiget hyldest af ordfreren Di Lello og dennes arbejde .
Han ved , at vi trods politiske meningsforskelle med fornjelse fremhver den store kvalitet ved det arbejde , som han har udfrt , og den juridiske stringens i de forslag , som han fremstter .
I denne debat , ligesom i den til formiddag , bevger vi os fremad ad den vej , som blev fastlagt i Tampere om oprettelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
I en union , hvor der er fri bevgelighed til gavn for alle borgere , men ogs for dem , der agerer i kanten af loven , m det undgs , at der er lande , hvor sdanne personer kan finde ly .
Betnkningen om retsgrundlaget for afgrelser i straffesager fortjener vores bifald og anbefaler en meget velafbalanceret version .
Tillad mig at fremhve prcisionen i begrebet endelig afgrelse , registret for verserende sager , den overvejelse , at ingen kan dmmes to gange for den samme forseelse , men omvendt at en dom i en medlemsstat br tages under overvejelse som gentagen lovovertrdelse i en anden medlemsstat , samt den lsning , at fuldbyrdelsen af en fngselsstraf skal vre underkastet loven i fuldbyrdelsesstaten , mens den begrende stat skal have kompetence med hensyn til afgrelser vedrrende bortfald af straffen eller af lovovertrdelsen samt vedrrende bendning og amnesti .
<P>
Kre kolleger , den gensidige anerkendelse er kun effektiv , hvis den kan foreg uden store administrative forhindringer .
Der skal derfor herske gensidig tillid mellem medlemsstaterne med hensyn til rettergangsprocedurerne .
Vi ved ogs , at anerkendelse af afgrelser i straffesager er et yderst flsomt sprgsml , der rammer ind i kernen af de forskellige samfunds retligt beskyttede vrdier .
Der gr sig betydelige forskelle gldende mellem vores medlemsstater angende vsentlige dele af den flles kulturelle og juridiske arv .
Det m derfor anbefales Kommissionen at udvise varsomhed p dette felt og vlge en politik , der bevger sig fremad med sm skridt .
<SPEAKER ID=203 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne takke parlamentsmedlem Di Lello Finuoli mange gange for denne bemrkelsesvrdige betnkning , som jeg bifalder meget .
Ligesom Det Europiske Rd i Tampere gjorde klart , udgr konceptet om gensidig anerkendelse af domsafgrelser og domsmyndigheder en vigtig milepl i et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som vi vil skabe i Europa .
<P>
Konceptet har sin oprindelse i det indre marked .
Det beror p gensidig tillid inden for de forskellige systemer i medlemsstaterne og p flles og grundlggende retsprincipper .
Derfor kan man ikke betragte det isoleret , men det skal suppleres med andre foranstaltninger , f.eks. med en yderligere tilnrmelse til den materielle og processuelle strafferet i medlemsstaterne , en bedre gensidig forstelse og en forbedring af uddannelse og videreuddannelse .
<P>
I konklusionerne fra Tampere blev Rdet og Kommissionen opfordret til at fremlgge et program om dette inden udgangen af sidste r .
Det vigtigste bidrag fra Kommissionen var meddelelsen fra sidste sommer om gensidig anerkendelse af afgrelser i straffesager . I denne meddelelse prsenterede vi Kommissionens tiltag til dette delomrde inden for den store helhed om gensidig anerkendelse .
<P>
Da det handler om et nyt og komplekst emne , sigter vores meddelelse ikke p at give endegyldige svar p de rejste sprgsml , men derimod forsger vi at pvise eventuelle lsningsmuligheder .
For os handlede det om at stille de rigtige sprgsml og tilbyde forskellige muligheder for den videre vej fremad .
<P>
Jeg har med tilfredshed konstateret , at Di Lello Finuoli-betnkningen i stor udstrkning deler Kommissionens synspunkter og opfordrer Kommissionen til at tage teten .
Gennemfrelsen af princippet om gensidig anerkendelse i det strafferetlige samarbejde er en ambitis opgave , der medfrer et grundlggende perspektivskifte fra de traditionelle samarbejdsformer til et samarbejde med arbejdsdeling .
<P>
Denne nye tilpasning vil fre til en rkke initiativer i substantiel og praktisk henseende , sdan som det fremgr af det flles program fra Rdet og Kommissionen fra november 2000 .
Der er allerede taget fat p nogle af de projekter , der er foreslet her .
Kommissionen har i sit arbejdsprogram forpligtet sig til inden sommerferien at fremlgge forslag med henblik p at lette udlevering og i den forbindelse overveje udarbejdelsen af en europisk arrestordre .
<P>
Desuden er der overvejelser i gang med henblik p at gennemfre flles standarder til beskyttelse af individuelle rettigheder i straffeprocessen .
Det er ikke muligt her at g i detaljer med alle 30 punkter i beslutningsforslaget .
Selv om Kommissionens indstilling til det alt i alt er meget positiv , er der dog et punkt , jeg vil drage i tvivl , og det blev i vrigt ogs berrt under diskussionen .
Beslutningen opfordrer til , at ne bis in idem-princippet gennemfres til fulde .
Det sttter Kommissionen , isr da dette princip jo ogs er indeholdt i vores nye charter om grundlggende rettigheder .
Men Kommissionen tvivler strkt p , om det med henblik p de sager , der virkelig frer til flere domme i forskellige medlemsstater , vil vre klogt udelukkende at anvende den mildeste dom p lovovertrderen .
<P>
P Det Europiske Rd i Tampere blev der vedtaget ambitise planer for de retlige og indre anliggender .
I vores daglige arbejde vil vi opleve , at detaljerne er de vrste .
Mange detaljer viser , at gensidig tillid til de forskellige retssystemer i medlemsstaterne endnu ikke er helt s udviklede , som det er pkrvet , for at vi kan n til en gensidig anerkendelse .
Det er helt sikkert gavnligt at skubbe til udviklingen endnu en gang .
<P>
Jeg er optimistisk og tror , at vi opnr den ndvendige politiske drivkraft , nr ogs Parlamentet s klart gr ind for , at der skal ske fremskridt i forbindelse med at gennemfre princippet om gensidig anerkendelse .
Derved vil vi mske opn den politiske ligevgt , der stadig mangler , for at vgten kan give udslag til fordel for en vidtrkkende godkendelse af afgrelser .
Det er nemlig p tide , at vi nu gr alt , hvad vi kan , for at opfylde det teoretiske koncept om gensidig anerkendelse .
<P>
<CHAPTER ID=13>
Samarbejdsudvalg og afskedigelser
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens udtalelse om samarbejdsudvalg og afskedigelser .
<SPEAKER ID=205 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , mine egne bestemmelser om arbejdsbeskyttelse bliver tilsyneladende ikke respekteret .
Jeg taler hele tiden .
<P>
Den seneste vedvarende blge af meddelelser om mange store virksomheder , der har mttet lukke eller trffe foranstaltninger angende omstruktureringer , har net et foruroligende omfang .
Omstrukturering er ofte ensbetydende med , at der skal skres ned p arbejdspladser .
Nr der bliver skret ned p arbejdspladser , er det ikke kun de ansatte , der bliver berrt af det , men ogs deres familier og nogen gange hele regioner , hvis de er afhngige af en eller to hovedarbejdsgivere .
<P>
Eftersom mange af de seneste meddelelser om omstruktureringer er sket p europisk plan , er der et presserende handlingsbehov i Fllesskabet .
Et omfattende fllesskabskoncept skal eventuelt kombinere innovative foranstaltninger med en kontrol af allerede eksisterende instrumenter .
Jeg vil her begrnse mig til kun at tale om de juridiske aspekter .
<P>
Frst vil jeg gerne komme ind p den hurtige vedtagelse af nye juridiske forskrifter og en opdatering af disse .
Med hensyn til rammedirektivet om information og hring vil jeg gerne sige , at Kommissionen i de kommende dage vil udarbejde et ndret forslag om fastlggelse af en generel ramme for information og hring af arbejdstagere , for at det kan blive vedtaget i Rdet s hurtigt som muligt .
Kommissionen vil insistere p , at Rdet vedtager direktivet den 11. juni .
Vi hber , at vi kan n til enighed .
Om ndvendigt vil vi dog bestrbe os p at n til politisk enighed med kvalificeret flertal .
Vi kan ikke vente i al evighed og slet ikke i betragtning af de usikre forhold , der er i jeblikket , og som er opstet p grund af omstruktureringsplaner for mange virksomheder .
<P>
I den forbindelse vil jeg endnu en gang fremhve et vigtigt punkt i Kommissionens forslag , nemlig sprgsmlet om sanktioner .
Jeg ved , at Parlamentet eftertrykkeligt har stttet denne fremgangsmde og ligesom Kommissionen er tilfreds med de fremskridt , der for nylig blev opnet p dette flsomme omrde , og som nu er sikret .
<P>
Med Parlamentets sttte og Rdets strke politiske vilje kan vi afslutte denne proces inden udgangen af ret , og det vil vre et afgrende skridt fremad .
<P>
Nu vil jeg gerne komme ind p statutten for det europiske selskab .
Vi havde ved udgangen af sidste r opnet et andet vigtigt resultat , som var lnge nsket , nemlig statutten for det europiske selskab med bestemmelser om arbejdstagernes deltagelse .
Et yderst positivt element i statutten er , at den indeholder meget detaljerede bestemmelser om arbejdstagernes deltagelse , der genspejler det fremskridtsvenlige tiltag , der ogs tages op i forslaget om information og hring p nationalt plan .
Dette vil helt sikkert bidrage til , at der tages bedre hensyn til den sociale dimension i forbindelse med omstruktureringer af virksomheder i Europa .
<P>
Jeg er optimistisk med hensyn til , at Europa-Parlamentet vil stte alt ind p at f vedtaget denne vigtige retsakt lige efter sommerferien .
<P>
Endelig er der revision af direktivet om de europiske samarbejdsudvalg .
Kommissionen vil revidere direktivet om de europiske samarbejdsudvalg i 2002 . I planlgningsfasen i r viderefres revisionen af direktivets praktiske gennemfrelse .
<P>
Globalisering og industrielle forandringer medfrer sociale problemer .
De kan dog ogs vre en kilde til velfrd for mennesker og regioner , hvis forandringerne skabes og styres i overensstemmelse hermed .
For regeringerne og Fllesskabet handler det frst og fremmest om at skabe et ligevrdigt forhold mellem p den ene side at fremme virksomhedsfornyelse og vkst og p den anden side at trffe de ndvendige beskyttelsesforanstaltninger .
<P>
Af denne grund talte min kollega , fru Diamantopoulou , i sidste uge om en checkliste over virksomhedsomstruktureringer .
Denne checkliste omfatter eksisterende politiske instrumenter , nemlig juridiske bestemmelser , overvgningsprocedurer , finansiel sttte og gennemprvede procedurer . Regeringer og virksomheder skal bruge disse instrumenter optimalt eller udtnke nye instrumenter .
Dialog , benhed , deltagelse fra arbejdstagere i rimeligt omfang , anticipation , forebyggelse af risici og udvikling af omstillingsevnen er ngleelementerne i et europisk svar p denne udfordring .
Lad os gre vores bedste for at udvikle disse instrumenter af lovgivningsmssig eller anden art , der kan bidrage til en realisering af vores planer !
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , hr. kommissr , p vegne af PPE-DE-Gruppen vil jeg gerne takke kommissren for disse redegrelser , ogs for oplysningen om , at rammedirektivet snart vil komme og liges det europiske selskab .
Men isr vil jeg gerne henvise til projektet i det europiske samarbejdsudvalg , som vores gruppe har stttet fuldt ud .
Jeg mener , at kommissren har ret i sin kritik af de nuvrende forhold i virksomhederne .
Kommissionens rapport om de europiske samarbejdsudvalg , som vi i jeblikket behandler i Socialudvalget - vi har haft en hring om emnet - er meget interessant .
Det bliver dokumenteret , at samarbejdsudvalg som regel opfylder deres forpligtelser .
Vi erfarede interessant nok , at omstruktureringer , der af og til er ndvendige , kan realiseres s meget mere effektivt , i og med at arbejdstagere informeres og involveres i strre udstrkning .
Netop i lande med et vidtgende samarbejde , f.eks. ogs i Tyskland , er der frre tvister og nsten ingen strejker i forbindelse med strukturelle ndringer i erhvervslivet .
<P>
Den samarbejds- og partnerskabsnd , som vi som Parlament flere steder har inkorporeret i direktivet , pbyder , at lukning og overflyttelse af virksomheder ikke skal foreg i form af overfaldskommandoer , men frst efter at arbejdstagerne i god tid er blevet informeret grundigt og hrt .
Dette er meget sjldent blevet overholdt .
Sikring af information og hring i rette tid , inden der trffes beslutninger om virksomhederne , er et meget vigtigt punkt , der skal tages hensyn til i denne lovndring .
Jeg hber , at Kommissionen endnu i r tager initiativ til , i det mindste formelt , at informere og inddrage arbejdsmarkedets parter .
<P>
Hr. kommissr , jeg er enig med Dem i , at de gldende bestemmelser skal skrpes .
Det er ikke tilstrkkeligt , at man kun plgger sanktioner p nationalt plan , men vi har ogs brug for foranstaltninger p europisk plan .
Som De meget rigtigt har understreget , har vi brug for rammedirektivet , for mange af omstruktureringerne er kun sket p nationalt plan og ikke p tvrnationalt plan .
<P>
Hertil hrer ogs direktiverne om masseafskedigelser og varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med virksomhedsoverfrsler .
Hr. kommissr , jeg vil gerne sprge Dem , om der ogs er planlagt lovndringer for disse to direktiver .
<P>
Jeg mener , at fremtidens Europa ogs skal vre et arbejdstagernes Europa .
Informations- , hrings- og samarbejdsrettigheder er borgerlige rettigheder som defineret i det europiske charter om grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=207 NAME="Dsir">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , vi har gennem de seneste mneder vret vidne til en stigning i antallet af hensynslse beslutninger om kollektiv afskedigelse eller fabrikslukninger - oftest uden nogen forudgende undersgelse af alternative lsningsmodeller , der kunne bevare arbejdspladserne - nogle gange endda i virksomheder med store overskud som f.eks. Danone eller som flge af fusioner , som Kommissionen netop har givet tilladelse til , som det var tilfldet med ABB Alstom Power .
I flere tilflde har medarbejderne hrt i radioen , at de ville blive fyret , da deres reprsentanter frst blev underrettet et par minutter , inden beslutningen blev offentliggjort - 10 minutter fr Brsens bning f.eks. i tilfldet Marks & Spencer , hvis medarbejderreprsentanter jeg gerne vil byde velkommen her i salen .
<P>
Disse hndelser har som de tidligere hndelser omkring Renault-Vilvoorde endnu en gang ppeget fllesskabslovgivningens mangler , nr der overhovedet findes en fllesskabslovgivning p omrdet , og den presserende ndvendighed af endelig at f vedtaget en overordnet ramme , som garanterer medarbejdernes ret til information , hring og kollektiv forhandling med henblik p at beskytte deres rettigheder og give dem mulighed for at finde alternative lsningsmodeller til dem , der truer deres job og fremtid .
De medarbejdere , der berres af disse beslutninger , skal kunne regne med Unionen , dens lovgivning , dens institutioner .
<P>
EU kan ikke blive ved med at udgre en ramme , inden for hvilken de eneste tvingende regler er reglerne om det indre marked , konkurrencen og budgettet , mens de sociale regler er vage og omgelige og ikke indeholder nogen form for sanktionsmekanisme i tilflde af overtrdelser .
Jeg vil lade Ghilardotti tale om den overordnede ramme p vegne af min gruppe , og jeg vil koncentrere mig om to andre aspekter : revideringen af direktivet fra 1994 om europiske samarbejdsudvalg og procedurerne for fusion og opkb .
Definitionerne p information og hring i direktivet om samarbejdsudvalg er s vage , at de ikke giver nogen garanti .
En definition af hring som " udveksling af synspunkter og etablering af en dialog " er alt for unjagtig .
Der skal en ny garanti til , som giver mulighed for at sikre , at hringen rent faktisk finder sted i tilstrkkelig god tid , det vil sige , inden beslutningerne tages , i den forberedende fase , at samarbejdsudvalget kan komme med en udtalelse , foresl andre lsningsmodeller , og at forhandlingerne kan finde sted ikke blot med udgangspunkt i direktionens plan , men ogs med udgangspunkt i medarbejderreprsentanternes modforslag .
Jeg mener , at man endelig br gre det muligt at henvende sig til en kompetent offentlig myndighed p landsplan , sdan som det nvnes i direktivet fra 1998 om kollektive afskedigelser , og i givet fald p europisk plan - isr i koncerner af europisk format - sledes at hvis den indledende informations- og hringsprocedure ikke er blevet overholdt , eller hvis beslutningerne er klart ubegrundede , og der kunne overvejes andre lsninger p det sociale og beskftigelsesmssige plan , kan den kompetente offentlige myndighed erklre nedlggelsesplanen ugyldig .
Direktivet fra 1994 skal dermed revideres , og jeg er enig i Deres analyse , hr. kommissr . Uden en sdan revidering vil denne tekst , som p det tidspunkt , hvor den blev vedtaget , var en pioner p omrdet , komme bagud i betragtning af de nye formuleringer , som Rdet har vedtaget med hensyn til det europiske aktieselskab , og som Parlamentet vedtog i 1999 ved frstebehandlingen af direktivet om en overordnet ramme .
En reel hring krver naturligvis information , der er reelt tilgngelig for medarbejderreprsentanterne , og som er anvendelig - muligheden for at mdes , gre brug af specialister og anmode om sttte fra fagforbundene .
<P>
Jeg vil slutte af med det andet punkt , nemlig fusionerne .
Jeg mener faktisk , at beskftigelsesdimensionen reelt skal kunne tages i betragtning , og dette er muligt uden at revidere traktaterne ved blot at udvide lovgivningen , for i henhold til traktaterne er det allerede Kommissionens opgave at holde je med disse beslutningers indvirkning p beskftigelsen .
Jeg mener derfor , at ikke blot det foreslede sprgeskema er ndvendigt , men at ogs medarbejderreprsentanterne skal kunne henvende sig til Kommissionen i tilflde af , at et fusionsprojekt virker truende for beskftigelsen eller opretholdelsen af industrielle omrder , og at det ikke kun er kommissren med ansvar for konkurrence , men ogs kommissren med ansvar for beskftigelse og sociale anliggender , der eventuelt skal kunne stte sprgsmlstegn ved de planlagte betingelser , hvis ikke de i tilstrkkeligt omfang garanterer en opretholdelse af beskftigelsen .
<SPEAKER ID=208 NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , kre kolleger , jeg fremlgger indlgget fra min kollega , Hlne Flautre , som blev ndt til at g , da hun skulle forberede sin rejse til Algeriet med vores delegation .
<P>
Et r efter Lissabon er himlen blevet mrkere .
Drmmen om et Europa , hvor ny konomi rimer med vkst og fuld beskftigelse , er bristet .
Med volden og stigningen i antallet af afskedigelsesplaner fr medarbejderne forsinkelsen i konstruktionen af det sociale Europa at fle .
Det glder alle virksomheder : ledende virksomheder , der har slet sig fast inden for deres omrde og som sociale udstillingsvinduer - Ericsson , Danone og Philips - aktrer , der er dukket op i klvandet p transportliberaliseringen - AOM og Air Libert , hvis medarbejdere betaler prisen for deres forfejlede fusion - ledende virksomheder , der slr alt , nr det glder foragt for medarbejderne - Marks & Spencer , hvis medarbejdere i dag demonstrerer i London .
Vi sender dem en tanke og byder dem , der er til stede her i dag , velkommen .
I alt er der iflge Kommissionen p verdensplan i de seneste uger blevet varslet mere end en kvart million afskedigelser .
Kommissionen har netop bekendtgjort , at den har til hensigt at fremlgge en rkke foranstaltninger med det forml at give lovhjemlede garantier , der er effektive for medarbejderne , for s vidt angr information og hring .
Det er en gldelig nyhed , nu hvor medarbejderne gr oprr og stttes af den offentlige mening , der tager afstand fra de ensidige arbejdsgivertiltag . Det er op til os at f gennemfrt disse foranstaltninger i en fart .
P samme tid skal vi hurtigst muligt vedtage direktivet om information og hring af medarbejderne for at stte en stopper for virksomhedernes skandalse fremgangsmder , som stder sammen med medlemsstaternes sociallovgivninger , revidere direktivet fra 1994 om samarbejdsudvalgene , give dem veritable rettigheder til alarmering og specialistbistand , gre dem obligatoriske i alle transnationale virksomheder med mere end 500 ansatte , vedtage direktivet om medarbejdernes inddragelse i det europiske selskab og lade deres reprsentanter deltage i bestyrelsesmderne , hvor beslutningerne tages .
<P>
Endelig skal der gennemfres en reform af lovgivningen om fusioner og opkb , der ikke tager hensyn til disses sociale og territoriale betydning .
En europisk social ret , som er lsbar , retfrdig , fremtidsorienteret og p lige fod med konkurrenceretten : Det er det ml , vi skal strbe efter .
Et Europa , der str p begge ben . Den konomiske dynamik og et reelt socialt demokrati .
Kommissionen har vist sin gode vilje .
Nu skal vi bare have skubbet Rdet i gang .
<SPEAKER ID=209 NAME="Wurtz">
Hr. formand , hr. kommissr , p vegne af min gruppe har jeg insisteret p , at vi skulle have denne debat efter den lavine af omstruktureringer , der er blevet varslet i Unionens medlemsstater .
Det er meget belejligt , at den finder sted i dag , for efter den seneste mobilisering af Danone-medarbejderne i Calais er det i dette jeblik de ansatte i Marks & Spencer , der afholder en stor europisk demonstration i London .
<P>
Ligesom Danone er Marks & Spencer siden beslutningen om at lukke 38 butikker og afskedige flere tusinde medarbejdere blevet et af de mest oprrende symboler p den skaldte shareholder value-strategi , p aktionrernes lov og p de store virksomheders manglende sociale ansvarsflelse .
<P>
Personligt er det ottende gang siden Michelin-sagen i oktober 1999 , at jeg tager ordet i Parlamentet for at rette en foresprgsel til Rdet og Kommissionen om den presserende ndvendighed af at understrege virksomhedernes sociale ansvar og garantere medarbejderne omfattende rettigheder .
Hidtil har den lngeventede revidering af direktivet om medarbejdernes information og hring - med undvigende svar og fristforlngelser - vret vores helt eget Loch Ness-uhyre . Alle talte om den , men ingen s den .
<P>
Men nu krver vores medborgere konkrete og omfattende tiltag .
Jeg mener , at Unionen stter en del af sin trovrdighed p spil - ikke blot over for de berrte medarbejdere , men ogs i videre omfang .
<P>
Derfor vil jeg gerne bede Dem om et klart svar p tre sprgsml , hr. kommissr .
<P>
For det frste har der siden 1998 eksisteret et udkast til et revideret direktiv om medarbejdernes information og hring .
De nvnte det selv . Det er spagfrdigt og i mine jne ganske utilstrkkeligt .
Ikke desto mindre har Rdet hidtil afvist at behandle det .
Hvis jeg har forstet Dem ret , hr. kommissr , vil De presse p for den 11. juni at f Rdet til at g uden om Storbritanniens , Irlands , Danmarks og endog Tysklands blokade - Tyskland , hvis kansler dog netop har prsenteret sig som en mand med europiske visioner .
Og hvis jeg har forstet Dem ret , har De til hensigt at integrere en rkke sanktioner mod de virksomheder , der overtrder bestemmelserne .
Er det korrekt ?
<P>
Mit andet sprgsml vedrrer direktivet om oprettelse af europiske samarbejdsudvalg fra 1995 .
Hidtil har kun et mindretal af de pgldende virksomheder overholdt direktivets bestemmelser .
I vrigt er det p nuvrende tidspunkt mest et mdested uden midler , uden magt .
P Det Europiske Rd i Nice blev det besluttet at revidere direktivet inden 2002 , hvorved processen kunne sttes i gang uden forsinkelse .
Jeg tror imidlertid , at Kommissionen har glemt dette problem i sit arbejdsprogram for 2001 .
Hvorfor det , hr. kommissr , og hvad vil De gre nu ?
Vil De give dette fremtidige samarbejdsudvalg reelle privilegier som f.eks. retten til at udskyde en omstruktureringsplan , s lnge det undersger , om der findes et alternativ til direktionens projekt ?
<P>
Til slut har Europa-Parlamentet udtalt sig positivt om en systematisk kontrol med , at de virksomheder , som modtager fllesskabssttte , overholder de sociale forpligtelser og beskftigelsesforpligtelserne .
Parlamentet har ligeledes anmodet Kommissionen om , at den , hver gang den udtaler sig om et fusionsprojekt , betinger sin tilladelse af , at medarbejdernes rettigheder overholdes .
Hvad mener De om dette ?
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , hr. kommissr , det glder mig at hre , at Kommissionen p det nste rdsmde har til hensigt at understrege , at Rdet skal ptage sig sit ansvar , nr det glder direktivet om information og hring af arbejdstagerne .
Som mange af os allerede har sagt , er det efterhnden tre r siden , at Europa-Parlamentets frstebehandling fandt sted .
P de tre r har vi flere gange drftet problemerne i forbindelse med afskedigelser , fusioner og virksomhedsflytninger her i Parlamentet , men Rdet har aldrig ptaget sig sit ansvar , og det har aldrig vret modigt nok til at tage dette sprgsml op og trffe en beslutning om at tilfje noget til lovgivningen og til de andre instrumenter , som Unionen har til rdighed , og som den kunne indfre , for i hjere grad at ge virksomhedernes sociale ansvar .
Det lader dog til , at visse lande ikke lngere har nogen forbehold , og betingelserne er sledes til stede for , at der bliver fastlagt nogle retningslinjer p det nste rdsmde .
<P>
Informations- og hringssprgsmlet er et sprgsml , der vedrrer muligheden for at gribe ind og forebygge konsekvenserne af virksomhedernes egne beslutninger , s de ikke gr ud over arbejdspladserne , arbejdsforholdene og arbejdstagernes levevilkr .
Men for at kunne gre dette er det ndvendigt , at der indgs en klar aftale , og ud fra dette synspunkt var Parlamentets holdninger meget klare under frstebehandlingen , bde hvad angr metoderne , fristerne og indholdet af hringen og informationen .
Desuden er der - og jeg er glad for , at kommissren mindede om dette - et fundamentalt instrument , som paradoksalt nok bliver betragtet som et grundlggende element i alle lovgivninger undtagen dem , der glder for arbejdstagerne , og det er sanktioner .
Der er ikke nogen retsbestemmelse p noget som helst omrde , hvor der ikke er taget hjde for sanktioner , sfremt bestemmelserne ikke overholdes .
Kun nr det glder arbejdstagernes rettigheder , er der endnu ikke taget hjde for sanktioner .
I direktivet om information og hring er der taget hjde herfor , og det glder mig , at Kommissionen holder fast ved dette synspunkt .
Europa-Parlamentet sttter ikke alene Kommissionens synspunkt , men bestyrker ogs Kommissionen i sin tro p , at dette synspunkt er rigtigt . Efter min mening br man ikke alene bekrfte sanktionsinstrumentet i Rdets holdning til direktivet , men ogs lade det glde for de andre bestemmelser - nemlig bestemmelserne om samarbejdsudvalg og kollektive afskedigelser - for uden et sanktionsinstrument vil alle disse love heller ikke have den forventede effektivitet .
<SPEAKER ID=211 NAME="Gillig">
Hr. formand , hr. kommissr , her til morgen modtog Europa-Parlamentets formand de ansatte i Marks & Spencers afdeling i Strasbourg .
De er til stede her i salen , og jeg vil gerne byde dem velkommen .
Mine kolleger og jeg selv troede , at vi i morges kunne forsikre dem om , at sagen om samarbejdsudvalg og information af medarbejderne endelig ville komme under behandling .
Jeg hber , at debatten her i aften afspejler vores vilje til at gre et stort stykke arbejde med hensyn til den nuvrende tilpasning af direktiverne p omrdet .
Som De sagde , hr. kommissr , har vi ikke lngere lov til at vente p et nyt drama for at forsikre os om , at de juridiske instrumenter , som de ansatte skal have adgang til , endelig er relevante , effektive og omfatter sanktioner i tilflde af manglende overholdelse af bestemmelserne - og det p europisk plan .
<P>
Ligesom de ansatte i de vrige virksomheder , som Dsir nvnte , krver de ansatte hos Marks & Spencer som europiske borgere , at Europa indfrer rammer for beskyttelse og organisering af kollektive tiltag , der , som vi ved , er den eneste garant for de individuelle rettigheder i arbejdslovgivningens bestemmelser .
Det er et krav , at disse rammer etableres , anerkendes og beskyttes . Hr. kommissr , de ansatte har store forhbninger til Deres udtalelser .
Men Kommissionen og Parlamentet burde bl.a. manifestere deres politiske vilje ved at betinge alle fremskridt i udviklingen af den konomiske union , i udviklingen af alle nye lovgivningsbestemmelser , af overholdelsen af de sociale bestemmelser , som omfatter nye reguleringsmetoder som dem , vi venter p i dag med den varslede revidering af direktiverne .
<P>
Hr. kommissr , mine kre kolleger , arbejderne i EU skal ikke lide under den europiske konstruktion .
De skal vre de frste , der nyder godt af den .
Og overholdelsen af de ansattes rettigheder , konstruktionen af det sociale Europa , er det fundament , der , hvis ikke det forstrkes , risikerer at f vores drmme om demokratisk konstruktion af Unionen til at briste .
<SPEAKER ID=212 NAME="Verheugen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne rette en stor tak til de parlamentsmedlemmer , der har deltaget i debatten .
Kommissionen betragter denne debat som en vigtig opbakning til dens initiativer .
Jeg fornemmer , at der virkelig er politisk medvind , og at vi er helt enige om mlretningen .
Endnu en gang en stor tak for det .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p de sprgsml , der konkret er blevet stillet .
Frst sprgsmlet fra hr . Menrad , der sprger , om det er hensigten , at direktiverne om masseafskedigelser og virksomhedsoverfrsel skal formuleres p ny .
Det er ikke hensigten , og efter Kommissionens mening er det heller ikke ndvendigt , fordi rkkevidden af bestemmelserne i det planlagte , nye direktiv om information og hring er nemlig udformet p en sdan mde , at de to direktiver , som De nvnte , frst virkelig vil f virkning med dette .
Kravene i det nye direktiv relaterer jo ogs til formlene i de to direktiver , som De nvnte , s vi mener alts ikke , at en revideret udgave af disse direktiver er ndvendig .
<P>
S kommer jeg til sprgsmlene fra hr . Wurtz .
Ja , hr. parlamentsmedlem , De har forstet mig helt rigtigt . Kommissionen er fast besluttet p , at vedtagelsen af direktivet om information og deltagelse nu skal fremskyndes af al kraft , s det kan ns inden den frist , jeg talte om .
Jeg sagde jo , at hvis vi ikke kan n til enighed , m vi arbejde hen imod at vedtage direktivet med kvalificeret flertal .
De har ogs forstet det helt rigtigt , at Kommissionen mener , at dette direktiv skal indeholde sanktioner .
<P>
De spurgte efterflgende til en revision af direktivet om europiske samarbejdsudvalg .
Ja , det er planlagt for 2002 , og vi er allerede i gang med at organisere det forberedende arbejde .
Hvad angr Deres tredje sprgsml om fusioner , undersger vi stadig , om og i hvor hj grad der skal tages hensyn til de sociale aspekter i forbindelse med disse fusioner .
Resultatet af denne undersgelse foreligger endnu ikke .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Det er slut p dette punkt .
<CHAPTER ID=14>
Gasdirektivet
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel til Kommissionen ( B5-0170 / 2001 ) af Westendorp y Cabeza for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 om medlemsstaternes gennemfrelse af gasdirektivet .
<SPEAKER ID=215 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , EU ' s gasdirektiv blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rdet i juni 1998 - alts for nsten tre r siden . Det trdte i kraft den 10. august 1998 .
Medlemsstaterne havde pligt til at gennemfre direktivet inden den 10. august 2000 .
Siden direktivet trdte i kraft , har alle medlemsstater gennemfrt direktivet med undtagelse af Frankrig og Tyskland .
<P>
Tyskland har gennemfrt dele af direktivet og forventer at have gennemfrt hele direktivet i lbet af de kommende mneder .
Kommissionen kontrollerer i jeblikket situationen i Tyskland for at finde ud af , om yderligere foranstaltninger er pkrvede i denne henseende .
<P>
Den 17. maj 2000 vedtog den franske regering et lovudkast til gennemfrelse af gasdirektivet .
Men dette udkast til en retsakt er endnu ikke vedtaget i det franske parlament .
Til dato er der ikke sat nogen frist for den endelige vedtagelse .
<P>
Iflge de informationer , Kommissionen har fet fra den franske regering , er det ikke blevet vedtaget at udskyde gennemfrelsen af direktivet til 2002 .
Men det er blevet besluttet - anderledes end forventet - at udkastet til en retsakt ikke vil vre p den vrige dagsorden i det franske parlament i dette forr .
Selv hvis dette , sdan som det er fremstillet , skyldes parlamentets store arbejdsbyrde , er denne forsinkelse en alvorlig udvikling og meget beklagelig .
<P>
Kommissionen besluttede derfor den 8. maj 2001 at anlgge sag mod Frankrig ved EF-Domstolen p grund af manglende gennemfrelse af direktivet .
I betragtning af opfordringen fra Det Europiske Rd i Lissabon i marts 2000 om at fremskynde en liberalisering af el- og gasmarkedet og i betragtning af de fremskridt , der er gjort med gasdirektivet i andre medlemsstater , er det beklageligt , at Frankrig endnu ikke har skabt retsgrundlag med henblik p at gennemfre direktivet .
Det er en alvorlig hmsko for udvidelsen af det indre marked for gas og for at skabe ens konkurrencebetingelser i EU .
<P>
Selv om forsinkelsen med gennemfrelsen af gasdirektivet i Frankrig er meget beklagelig , er der dog p ingen mde grund til at stte tempoet ned i bestrbelserne p at fremskynde elliberaliseringen eller at forhale etableringen af et indre marked for el .
Tvrtimod viser forsinkelserne , at det er ndvendigt med yderligere tiltag , men ogs , at yderligere tiltag skal vlges med omhu for at sikre ens konkurrencebetingelser .
<P>
Derfor er det meget vigtigt , at Frankrig nu gr hurtige fremskridt for at gennemfre direktivet fra 1998 .
Kommissionens nye forslag er fortsat vigtige og presserende med henblik p konkurrencedygtighed , lavere priser for de private forbrugere og beskftigelse .
Kommissionen er derfor fast besluttet p fortsat at fremskynde dette vigtige dokument .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , det smerter mig , at vi m pege fingre ad en medlemsstat - en af de stiftende medlemsstater af Unionen - fordi den ikke har opfyldt sine hjtidelige lfter , fordi den er parat til at handle i modstrid med EU ' s love og at tage loven i egen hnd .
<P>
Det er med stor bekymring , at vi ogs igen m pege anklagende p Ministerrdet . Selv om de udmrket ved , at medlemsstaterne ikke opfylder de nuvrende lfter , s gr de bare glat vk videre til at udsende kommuniker med mange smukke ord , der gr ind for yderligere bevgelse i retning af liberalisering , gennemfrelse af det indre marked , forget handel over grnserne og lige konkurrencevilkr .
S sent som i denne mned konkluderede formandskabet efter mdet i Rdet ( energi ) 14.-15. maj : " There is broad consensus ...
" ( does that consensus include France ?
) " ...
that the market opening concerning both gas and electricity should be actively pursued and accelerated " ( der er bred enighed om ... ( indbefatter denne enighed Frankrig ?
) ... at bningen af markedet br flges aktivt op og fremskyndes bde med hensyn til gas og elektricitet ) .
<P>
Formandskabet erklrede ogs p energiministrenes vegne - indbefattede det den franske energiminister ?
: " A fully integrated single market for gas and electricity cannot be achieved without efficient cross-border trade " ( et fuldt integreret indre marked for gas og elektricitet kan ikke ns uden effektiv handel p tvrs af grnserne ) .
<P>
Desvrre hrer vi det hule ekko af de smukke , men mere og mere tomme ord i Lissabon om at gre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske konomi i verden .
Og alligevel er der p s mange kritiske omrder simpelthen ikke tilstrkkelig vilje til stede p medlemsstatsligt regeringsniveau til at gennemfre de helt ndvendige ting , som man er enedes om via hele Unionens forhandlingssystem .
<P>
Hvorfor skulle Frankrig forvente , at de andre medlemsstater skal opfylde deres del af handlen og lade Frankrig overtage deres markeder og selskaber , nr det gentagne gange udstter eller ngter at betale kontingentet til klubben ?
Hvorfor skal Frankrig eller nogen anden medlemsstat , der handler p lignende mde , forvente at hste fordel af medlemskabet , nr det helt benlyst ser bort fra sine forpligtelser ?
<P>
Det ironiske er , at Frankrig ikke bare skader de andre medlemsstater . Det underminerer ikke blot det vsentligste i EU , det indre marked og fair og ben konkurrence , det skader ogs sin egen energiforbrugende industri .
Det skader ogs sin egen befolkning , srlig de mindre velstende , som man ngter de fordele med hensyn til priser og service , der ville flge af at tillade konkurrence og liberalisering af gasmarkedet .
<P>
Men hvad der er endnu vrre , er kynismen i Rdets kommunik efter mdet i Rdet ( energi ) i maj .
Det vovede ikke at nvne denne fastlste situation , der er fremkaldt af en af de medlemsstater , der faktisk sidder med ved bordet , men forpligtede sig glat til yderligere strre og hurtigere liberalisering af energimarkederne - og jeg formoder , at det ogs indbefatter den franske energiminister .
Kan vi tro p et ord af det , de siger ?
Hvor er Rdets og hele EU ' s trovrdighed ?
<P>
I det mindste er det Kommissionens hjtidelige pligt at hndhve Fllesskabets lovgivning og ikke p nogen mde lade sig kujonere af mgtige og uregerlige medlemsstater eller arrogante politiske krfter .
Hvis man ikke kan stole p , at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser , s er den eneste mulighed desvrre at bruge fllesskabslovgivningen fuldt ud og krve betydelige erstatninger .
<P>
Vil kommissren vre s venlig at forsikre os om , at man aktivt vil trffe sdanne foranstaltninger uden at lade nogen slippe udenom ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Gillig">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det stillede sprgsml vedrrer direkte situationen i Frankrig , hvilket prciseres i de afgivne svar .
<P>
Det er rigtigt , at den franske regering i dag endnu ikke har gennemfrt det europiske direktiv om liberalisering af gassektoren , men faktum er , at betingelserne for den frie konkurrence ikke desto mindre er til stede .
Det er i dag ikke helt korrekt at sige , at det franske gasmarked ikke er bent for konkurrence .
<P>
Den franske regering har valgt at gennemfre direktivet stille og roligt , trin for trin - en bning , der kan rkke meget lngere for de store kunder - hvad enten det drejer sig om de kemiske industrier eller elektrolyse- og stlindustrierne .
Men denne holdning er ikke forskellig fra den tyske regerings holdning , og dette kom til udtryk p Det Europiske Rd i Stockholm , hvor man sledes ville vise sin interesse for at udvikle et europisk alternativ til det , vi her med engelsk accent kan kalde det industrielle skema for omfattende liberalisering af energisektorerne .
<P>
Mine kre kolleger , lad os ikke tage fejl .
Det , der str p spil her , er opretholdelsen af en offentlig tjeneste i dens rolle som et vrktj til at sikre social og territorial samhrighed .
For os skal gennemfrelsen af det europiske direktiv derfor vre en anledning til at fastlgge en njagtig , revideret og ambitis definition af det , vi forstr ved " offentlig tjeneste " . Og dette begreb er ofte under debat i dette forum .
Jeg taler her om energipolitikken , miljbeskyttelsen , den bredygtige udvikling , sikkerheden , den sociale og territoriale solidaritet og om den lokale udvikling , den geografiske udligning og hver enkelts ret til energi .
<P>
Hr. kommissr , af alle disse grunde anmoder jeg Europa-Kommissionen om , at der hurtigt udarbejdes en statusrapport , inden den anden fase i markedernes liberalisering indledes , s vi kan opretholde den offentlige europiske energitjeneste .
<P>
Jeg har noteret mig min britiske kollegas Europa-forelsning .
Men for s vidt angr de drligst stillede , min kre kollega , der , som De siger , ikke kan drage fordel af en liberalisering af gassektoren , tror jeg , at jeg kan berolige Dem . Ingen borger skal lide under de forhold , der hersker i vores land .
<SPEAKER ID=218 NAME="Boudjenah">
Hr. formand , Kommissionen har besluttet sig for at slbe Frankrig for Domstolen som flge af forsinkelsen i forbindelse med liberaliseringen af gasmarkedet i overensstemmelse med direktivet fra 1998 .
<P>
Energisektorens bning for konkurrence mder stor modstand hos fagforbundene , der afviser , at retten til energi skal reguleres af penge .
I 1997 og 1998 gik vores gruppe imod dette direktiv .
Vi afviste oprettelsen af en konkurrenceordning og foreslog at sikre lige muligheder for forsyning til de bedste priser , ligestilling af brugerne og prismssig udjvning .
Energien spiller en strategisk rolle i medlemsstaternes konomi og m ikke opfattes som en vare som de andre .
En radikal gennemfrelse af direktivet risikerer at ende med , at aktiviteterne i gassektoren underlgges de store multinationale koncerner , hvilket forringer betingelserne for at yde den offentlige tjeneste .
<P>
Vi m endnu en gang konstatere , at Kommissionen har mere travlt med at f vedtaget principperne for fri konkurrence end med at bekymre sig om de ansattes skbne .
I stedet for at bidrage til fremskyndelsen af liberaliserings- og afregulariseringsprocessen burde Kommissionen s ikke gennemfre en undersgelse af liberaliseringens konsekvenser for beskftigelsen , arbejdsforholdene og den fysiske planlgning , inden den kommer med nye forslag ?
<P>
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at opgive dens dogmatiske holdning og trkke sin klage ved Domstolen tilbage .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Kommissionen har afslet at svare p nogen af de stillede sprgsml .
Derfor vil vi udstte mdet indtil afstemningen kl . 18.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 18.20 og genoptaget kl .
18.30 ) <CHAPTER ID=15>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning .
<P>
Betnkning ( A5-0145 / 2001 ) af Di Lello Finuoli for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om gensidig anerkendelse af endelige afgrelser i straffesager ( KOM ( 2000 ) 495 - C5-0631 / 2000 - 2000 / 2295 ( COS ) )
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg har en kommentar til forretningsordenen .
Jeg ved ikke , om det er for sent at rejse dette sprgsml , men der er et punkt vedrrende oversttelse i betragtning af , at den oprindelige version af Di Lello Finuoli-betnkningen er p italiensk .
<P>
I hele den engelske tekst bruges ordet " execution " , hvilket naturligvis simpelthen betyder gennemfrelse i betydningen gennemfrelse af en straf .
Men nr det glder kriminelle forhold , har ordet " execution " p engelsk en ganske srlig mening , som vkker betydelig fjendtlighed her i Parlamentet og er i modstrid med vores opfattelse af menneskerettighederne .
Jeg mener , at en lige s god engelsk oversttelse af det italienske ville vre " implementation " i stedet for " execution " , og det ville vre klogt at bruge ordet " implementation " i stedet for " execution " hele vejen igennem .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Det er meget relevant , hvad De siger .
Vi vil anmode embedsmndene om at se p den originale italienske tekst for at sikre , at der ikke er nogen misforstelse her .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) STEMMEFORKLARINGER
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , min yngste datter , Cristina , som studerer jura , ringede til mig og spurgte : " Hvad stemmer du til Di Lello Finuoli-betnkningen ?
Jeg ved , at det er det frste skridt p vejen til en EU-kodeks for strafferet og en EU-kodeks for civilret .
" " Cristina , jeg er EU-tilhnger !
" , svarede jeg hende .
" Derfor stemmer jeg for betnkningen , selv om jeg ved , at du er meget lnge om at tage dine eksaminer , og at det kommer til at tage dig seks r mere at blive cand.jur. " " Bravo !
Nu ved alle parlamentsmedlemmerne , at jeg ikke gider at lse .
Du stiller mig i et drligt lys ! " " Det skal du ikke tnke p " , svarede jeg hende .
" Skynd dig at blive frdig i lbet af de nste tre r .
Lige s snart du er frdig , skal jeg nok fortlle det til dem alle sammen , s de klapper ad dig . "
<SPEAKER ID=224 NAME="Meijer">
Reglerne om vrnepligt , brug af milde narkotika , krav om at vre i besiddelse af identitetspapirer , abort , eutanasi og anerkendelse af homoseksuelle gteskaber er meget forskellige i EU ' s medlemsstater .
Det , der er stafbart i det ene land , er det ikke i det andet .
Dette forslag ndrer med rette ikke de eksisterende forhold . Selv i et land som USA er strafudmlingen for overtrdelser og forbrydelser meget forskellig , fordi det afgres p et lavere plan .
Det gr det meget vanskeligt uden videre at gennemfre domme fra en medlemsstat i en anden .
Skal man fngsle mennesker for en handling , som ikke er strafbar i det pgldende land , og skal man pflgende sl de uundgelige protester ned med politivold ?
Forslaget giver ikke anledning til problemer , hvis det pgldende forhold , som dommen omfatter , er strafbart i begge lande og har samme strafudmling .
Jeg beklager , at netop dette princip om " dobbelt strafbarhed " afvises i forslaget , selv om jeg udmrket forstr , at det giver de store forbrydere drligere muligheder for at sabotere og forsinke retsprocessen gennem dyre advokater .
Kun fordi pgldende forslag indeholder undtagelsesmuligheder p grund af forskelle i den nationale lovgivning , er jeg rede til at lade tvivlen komme forslaget til gode .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Jeg har allerede sagt til Dem , at vi alle ved afslutningen af denne valgperiode forventer at kende de fleste af de problemer , Deres familie str over for .
<P>
Hermed er afstemningen afsluttet .
<CHAPTER ID=16>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.45 )
