<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , som De ved , afholder De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling i jeblikket mde i Parlamentets bygning i Bruxelles .
De ved mske ikke , at to reprsentanter for den burmesiske militrjunta deltager i denne konference .
Som De ved , har EU vedtaget en flles holdning - med sttte fra Europa-Parlamentet - om ikke at udstede indrejsevisa til medlemmer af den burmesiske militrjunta .
Og alligevel opholder de sig nu i vores egen bygning .
<P>
S vidt jeg forstr , har Rdet ophvet forbuddet under konferencen , fordi det finder det ndvendigt af hensyn til forpligtelserne over for De Forenede Nationer .
Hvis det er tilfldet , vil jeg anmode Dem , fru formand , om at f Rdet eller hr . Solana til at understrege , at der var tale om en undtagelse , og at visumforbuddet og den flles holdning stadig er gldende .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Corbett , jeg agter at drfte dette sprgsml med hr .
Solana . Endvidere formoder jeg naturligvis , at ministeren har lyttet opmrksomt til Deres indlg og noteret sig indholdet heraf .
Jeg ved ikke , om ministeren nsker at svare ...
Ikke p nuvrende tidspunkt . Udmrket .
Vi har imidlertid hrt Deres budskab , hr . Corbett , og jeg vil personlig flge sagen p behrig vis .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne gre opmrksom p nogle uvelkomne gster p vores omrde .
I gr var der en skammelig kommunistisk demonstration i grden over for Parlamentets trnbygning .
Det er meget intimiderende for medlemmerne med en sdan indtrngen p Parlamentets omrde .
Vil De venligst undersge de nrmere omstndigheder ? Hvor gr Parlamentets grnser , og hvilken ret har vi til at udelukke folk fra vores omrde ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Jeg har fornjelsen straks at kunne give ordet til fru Banotti , som nsker at besvare Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , som De ved , gjorde jeg i sidste uge Prsidiet opmrksom p en meget intimiderende og forstyrrende demonstration foran parlamentsbygningen i Bruxelles , s det overraskede mig ogs noget at se prcist det samme gentage sig i gr .
<P>
Pladsen foran Parlamentet er benbart et offentligt sted , der falder ind under de lokale myndigheders kompetenceomrde .
Der har benbart vret nogle kommunikationsforstyrrelser , for Parlamentet var ikke blevet informeret om den demonstration , der fandt sted i gr .
Jeg er enig med hr . Van Orden .
Alle har ret til at udtrykke deres demokratiske synspunkter , men det var bestemt intimiderende for bde parlamentsmedlemmerne og gsterne , der i hundredvis forsgte at komme ind i Parlamentet samtidig .
Derfor hber jeg meget , at forvaltningen i Strasbourg vil srge for , at noget lignende ikke gentager sig .
<P>
Jeg har ingen bemrkninger til den aktuelle sag , men det er anden gang , at adgangen til Parlamentet er blevet besvrliggjort af de samme demonstranter .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , mandag aften , efter Deres meddelelse om Berlusconi-sagen i Spanien , forespurgte jeg , om det ville vre muligt at sende os de dokumenter , De havde modtaget fra de spanske politiske og juridiske myndigheder .
De svarede , at De straks ville srge herfor .
Her til morgen , onsdag , har jeg imidlertid stadig ikke modtaget de pgldende dokumenter .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Det er helt uacceptabelt , hr . Caudron .
Jeg skal straks undersge , hvad der er sket .
Jeg har to gange rejst sprgsmlet over for de berrte tjenestegrene , og man har forsikret , at dokumenterne var tilget alle Europa-Parlamentets medlemmer .
Jeg skal flge op p sagen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , jeg vil gerne kommentere det samme som hr . Corbett .
Vi er ogs blevet underrettet om , at officielle reprsentanter fra Burma er i Bruxelles .
Det er Unionens officielle politik ikke at modtage regeringsmedlemmer fra Burma p grund af landets skandalse styre .
Bemrk , at fru Aung San Suu Kyi , som har modtaget Sakharovprisen , stadigvk sidder fngslet .
Det er en skandale , at disse mennesker kan vre til stede her og tale i Parlamentet .
Derfor tilslutter jeg mig fuldt ud hr . Corbett og anmoder om , at der reageres jeblikkeligt .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Fru formand , jeg gr videre med Berlusconi-sagen .
Frst et positivt punkt : Jeg vil gerne meddele Dem og hr .
Caudron , at den dokumentation , som De lovede os , er blevet sendt af tjenestegrenene .
Vi modtog den i gr , godt nok efter kl .
21.00 , pr. e-mail p alle sprog , og derfor tror jeg , at flere kolleger endnu ikke har bnet deres e-mail i dag .
<P>
Men nu en anden ting , fru formand .
Foran mig har jeg et telegram , som De har sendt til hr .
Berlusconi , leder af Forza Italia . De lyknsker hr .
Berlusconi , ganske vist p egne vegne , men jeg m sige , at jeg undrer mig over den forholdsvis hjertelige mde , hvorp De udtrykker hb om , at Italien med hans valgprogram fr ny styrke .
Jeg vil minde Dem om , fru formand , og understrege , at Berlusconis valgsejr ikke giver ham immunitet over for beskyldningerne om korruption og magtmisbrug .
Jeg vil gre det helt klart , at der er meget stor uklarhed om hans formues oprindelse .
Endvidere udgr det monopolistiske greb om medierne en fare for det italienske demokrati , fru formand .
De ved , at Berlusconi kontrollerer en stor del af den italienske presse .
Det er ikke acceptabelt .
Jeg hber , at Kommissionen hurtigt ivrkstter en undersgelse af denne krnkelse af den europiske konkurrenceret .
<P>
Fru formand , jeg havde hbet , at De til trods for de pne ord , som De har sendt til Berlusconi , ville tage initiativet under denne aktion for at gre det klart , at det , der finder sted i Italien i jeblikket , ikke er helt , som det burde vre .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Staes , tak for Deres meddelelse om , at De har modtaget de omtalte dokumenter i gr aftes .
Jeg m anmode hr . Caudron om at kontrollere , at han har modtaget meddelelsen via det elektroniske postsystem .
<P>
Hvad angr det telegram , jeg har sendt til hr . Berlusconi , prciserede jeg , som De ogs bemrkede , hr .
Staes , at der var tale om en personlig lyknskning . Jeg inddrog selvsagt p ingen mde Europa-Parlamentet , men udtrykte mig p egne vegne i dette lyknskningstelegram .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Fru formand , selv et roligt og moderat menneske som mig mister tlmodigheden til sidst .
Vi har vret vidner til en rkke personlige angreb p formanden for en politisk gruppe , og disse angreb blev begrundet med presseoplysninger , hvis rigtighed endnu ikke er blevet bevist .
Parlamentet er en institution , og en institution nsker , at alle dens medlemmer respekteres , hvilket efter min mening ikke er sket i de sidste to mneder .
Det italienske folk har truffet et klart valg , der ikke kan bestrides , og vi har fet en regeringschef .
Alle har sledes ret til at have deres egen mening , hvilket er helt legitimt , men nr man befinder sig her i Parlamentet , br man vre s venlig ikke at give udtryk for sine holdninger i den forbindelse !
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , for nogle timer siden blev der beget et attentat mod hr .
Landaburu , en baskisk journalist , som nyder stor anseelse bde for sit faglige virke og for sit engagement for demokratiet og imod franquismen .
Heldigvis lykkedes det at redde hans liv , men det gr ikke hndelsen mindre chokerende her kun nogle f dage efter valget i Baskerlandet , hvor man ud over resultatet br fremhve den positive kendsgerning , at 80 % af de baskiske borgere afgav deres stemme .

<P>
Netop i denne uge forhandler Europa-Parlamentet en beslutning om ytringsfrihed , og min gruppe vil stille et ndringsforslag , som vedrrer forflgelsen af de frie og uafhngige medier i Baskerlandet , og jeg er sikker p , at dette ndringsforslag vil f hele Parlamentets sttte .

<P>
Jeg beder Dem om p vegne af Europa-Parlamentet at udtrykke vores solidaritet med hr . Landaburu .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr .
Galeote Quecedo , jeg omtalte i gr kl . 17 her i Europa-Parlamentet det seneste attentat og beklagede dette .
Mine udtalelser l helt p linje med Deres . Jeg gav naturligvis straks p vegne af Europa-Parlamentet udtryk for vores medflelse med journalisten .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Fru formand , i mandags havde jeg den glde at kunne meddele Parlamentet , at hr . Tsiakourmas , som havde vret bortfrt af tyrkisk-cyprioter , var blevet frigivet , og at han var blevet frigivet , efter at Parlamentet havde vedtaget en beslutning med krav om hans frigivelse .
Jeg sagde ved den lejlighed , at jeg hbede , dette var indledningen til en ndret adfrd , hvor Tyrkiet og det tyrkisk-cypriotiske samfunds reprsentanter ville opgive vold og provokationer , s vi kunne indlede en forsoningsproces .
<P>
Desvrre viste det sig alt for hurtigt , at jeg tog fejl , for der skete en ny bortfrelse - tilsyneladende skal der hele tiden vre en bortfrelse i gang , for s snart den ene er blevet frigivet , holdes en anden tilbage - denne gang af en ldre mand p 75 r , som cyklede i den neutrale zone og blev tilbageholdt , fordi han cyklede i beruset tilstand .
Det er frste gang , jeg hrer , at den form for spirituskrsel er en kriminel handling , og oven i kbet en kriminel handling , der skal straffes med overskridelse af grnser !
<P>
Jeg vil anmode Dem , fru formand , og de vrige medlemmer om at bemrke begivenheden og gentage den holdning , Parlamentet udtrykte forrige gang over for de tyrkiske myndigheder , da der ellers ikke kan ske fremskridt hen imod en fredelig lsning p problemerne .
<CHAPTER ID=1>
Velkomstord
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra Knesset , som har taget plads i den officielle loge . Delegationen ledes af formanden , fru Dayan .
<P>
<P>
Det er altid en glde for Europa-Parlamentet at modtage delegationer fra Knesset , idet der lnge har eksisteret nre forbindelser mellem vores institutioner . I september 2000 besgte formanden for det israelske parlament , hr .
Avraham Burg , sammen med formanden for det palstinensiske lovgivende rd , hr . Abu Ala , Europa-Parlamentet .
Besget var lfterigt . Siden er situationen i Mellemsten som bekendt desvrre forvrret ganske betydeligt .
Europa-Parlamentet flger udviklingen meget opmrksomt , hvilket den flgende debat utvivlsomt vil vidne om . Jeg nsker Dem hjerteligt velkommen og hber , at Deres besg m bidrage til at styrke dialogen .
<CHAPTER ID=2>
Situationen i Mellemsten
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Mellemsten .
<P>
Jeg giver straks ordet til formanden for Rdet , fru Lindh .
<SPEAKER ID=17 NAME="Lindh">
Fru formand , rede medlemmer , situationen i Mellemsten forvrres nu .
Parterne bliver mere og mere mistroiske over for hinanden .
Volden krver nye ofre hver eneste dag .
<P>
Palstinenserne har lnge ikke haft mulighed for at leve et normalt liv , og forholdene bliver stadig drligere .
EU tager afstand fra overgrebene i Gaza og p Vestbredden : israelsk indtrngen og kampvognsild mod palstinensisk kontrollerede omrder , skydning langs forskellige veje , drab p visse udvalgte personer .
Disse hndelser har krvet uskyldige menneskeliv , heraf mange brn .
Den konomiske situation er ogs vanskelig .
Den Palstinensiske Myndighed har befundet sig i en dyb konomisk krise , siden de israelske overfrsler stoppede , og de normale konomiske aktiviteter hrte op i omrderne .
Myndigheden lever i praksis af konomisk bistand fra arabiske donorer og EU .
<P>
Ogs Israel rammes af den konomiske nedgang , der flger af krisen , om end i mindre udstrkning end det palstinensiske samfund .
Ogs israelernes daglige tilvrelse bliver stadig vrre .
Volden i form af morterild , bilbomber og selvmordsangreb rammer Israel i stadig hjere grad .
Israelske civile og brn bliver drbt .
<P>
Premierminister Sharon blev valgt p et lfte om get sikkerhed .
I stedet er der kommet flere konfrontationer , den militre indsats er blevet intensiveret , og man har vret villig til bde at g ind i palstinensisk kontrollerede omrder og angribe syriske ml i Libanon .
Sikkerhedssituationen er ganske enkelt blevet forvrret .
<P>
Der findes ingen militr lsning p langt sigt .
Kampene kan hverken vindes eller tabes .
Den eneste lsning p konflikten er forhandlinger .
Derfor m fredsprocessen fortsttes .
<P>
Formandskabet og EU er i tt kontakt med parterne , og vi opfordrer dem til at fortstte fredsforhandlingerne med udgangspunkt i resultaterne af tidligere forhandlinger med henblik p en endelig lsning baseret p folkeretten , herunder FN ' s resolutioner 242 og 338 .
<P>
Et afgrende problem er den grundlggende mangel p tillid mellem parterne .
Begge parter gr sig skyldige i den fejlkonklusion , at det er den anden side , der alene har ansvaret for volden og for , at fredsprocessen er get i st .
Ingen vover at vise tegn p forsoning eller fleksibilitet , da man frygter , at det vil blive opfattet som et svaghedstegn .
<P>
Der er behov for et diplomatisk initiativ for at komme ud af ddvandet .
Det Europiske Rd i Stockholm gav den hjtstende reprsentant Javier Solana til opgave sammen med Kommissionen at aflgge rapport ved topmdet i Gteborg i juni om , hvordan EU kan fremme fredsbestrbelserne .
P Gymnich-mdet i Nykping den 5. maj aflagde Javier Solana rapport om situationen for dette arbejde .
<P>
EU glder sig over og sttter Mitchell-kommissionens rapport og forslag , og det samme glder det egyptisk-jordanske fredsinitiativ , der bygger p aftaler , som Israel har underskrevet .
I begge forslag opfordres parterne til umiddelbart at indg en aftale om vbenhvile , at bekrfte deres vilje til at overholde indgede aftaler og at have en genoptagelse af forhandlingerne som mlstning .
Tillidsskabende foranstaltninger udgr en forudstning for , at forhandlingerne kan lykkes .
<P>
Et af de mest kritiske sprgsml for fredsprocessen er den israelske bosttelsespolitik .
I bde det egyptisk-jordanske initiativ og Mitchell-rapporten stilles der krav om et totalstop for alle bosttelser .
I Mitchell-rapporten antydes det endda , at israelerne br overveje at trkke sig ud af kontroversielle og udsatte bosttelser .
EU finder disse krav velbegrundede .
Vi mener , at bosttelsespolitikken strider mod folkeretten og udgr en alvorlig hindring for fred .
EU har opfordret Israel til at begynde at afvikle bosttelserne .
<P>
Vi sttter ogs Mitchell-rapportens forslag om , at israelerne br indstille brugen af skarp ammunition mod demonstranter .
De tillidsskabende foranstaltninger indebrer ogs , at Israel betaler de skattemidler tilbage , som man skylder Den Palstinensiske Myndighed .
<P>
En forhandlingslsning , eller en etape p vejen imod en sdan , skal omfatte en mlstning om at oprette en demokratisk , levedygtig og fredelig palstinensisk stat .
EU har defineret sine holdninger i sprgsmlet i Berlin-erklringen i marts 1999 og i New York-erklringen den 12. september 2000 .
EU har fortsat til opgave sammen med andre interesserede lande og aktrer at hjlpe palstinenserne med at opbygge en sdan demokratisk og fredelig palstinensisk stat .
<P>
En varig fred i regionen er umulig uden en fredsaftale ogs mellem Israel og Syrien samt mellem Israel og Libanon .
Der er gjort betydelige fremskridt i forhandlingerne mellem Israel og Syrien .
Nu glder det om at bringe disse til afslutning og finde en lsning baseret p de folkeretlige principper , jeg tidligere var inde p .
Den israelske tilbagetrkning fra Sydlibanon i maj sidste r var en vigtig forudstning for en kommende fredsaftale .
I perioden frem til indgelsen af fredsaftalen er det vigtigt for alle parter at undg hndelser og andre handlinger , der kan fre til en fortsttelse af volden .
<P>
EU vil aktivt bidrage til den fortsatte fredsproces i samarbejde med andre berrte stater samt gennem den hjtstende reprsentant Javier Solana , den srlige udsending Miguel Moratinos og Kommissionen .
<P>
Mellemsten er den menneskelige civilisations arnested .
Det er et omrde prget af en sjlden kulturel rigdom og religis betydning , som nu i hjere grad forbindes med den langvarige konflikt , som regionen synker lngere og lngere ned i .
Det er en forudstning for en positiv udvikling i regionen , at den igangvrende konflikt bringes til ophr .
Det svenske formandskab vil sammen med de vrige EU-partnere gre alt , hvad det kan , for at bidrage til dette .
<SPEAKER ID=18 NAME="Patten">
Fru formand , jeg er selvflgelig meget ked af , at situationen i Mellemsten , som ministeren gav en udmrket beskrivelse af , ikke er blevet bedre , siden jeg sidst talte om emnet her i Parlamentet .
Volden fortstter , ligesom drabene p begge sider fortstter med uformindsket styrke - ogs af brn - ejendom delgges , specielt agerjord og boliger i flygtningelejre , og bosttelserne p Vestbredden og i Gazastriben udvides fortsat .
<P>
EU opfordres ofte til at spille en strre rolle i Mellemsten .
Vores grundlggende holdning er , at fred skal bygges p international ret - p de relevante FN-resolutioner , herunder FN ' s resolutioner 242 og 338 , samt p princippet om " land for fred " .
Vi - det vil sige EU ' s institutioner - br klart gentage disse principper i alle vores kontakter med parterne i denne bitre strid .
<P>
EU sttter fortsat alle bestrbelser p at finde en fredelig lsning p konflikten .
Som ministeren sagde , sttter vi det egyptisk-jordanske initiativ samt henstillingerne fra den prisvrdige Mitchell-kommission om bl.a. bosttelsesstop samt et hurtigt og konsekvent ophr af vold og terrorisme .
<P>
Der har vret for mange blodsudgydelser og kampe .
Volden skal hre op .
P den israelske side er der intet , der retfrdiggr den uforholdsmssigt voldsomme brug af vold mod civile samt delggelsen af vrdier .
P den palstinensiske side skal Den Palstinensiske Myndighed gre , hvad den kan , for at standse angrebene p civile israelere .
Det betyder ogs , at man skal lade vre med at opfordre til sdanne angreb , og Den Palstinensiske Myndighed skal naturligvis have en effektiv kontrol med sin sikkerhedstjeneste .
Vi kan ikke fordmme voldshandlinger hos den ene part , men ikke hos den anden .
Jeg synes , at Mitchell-kommissionens forslag lyder fornuftigt , og det er mske den eneste mde , hvorp man kan standse de gensidige beskyldninger , drab og lemlstelser og vende tilbage til forhandlingsbordet .
Forhandlingerne skal genoptages , og parterne skal leve op til deres internationale forpligtelser .
Israel har bl.a. forpligtet sig til at overholde den internationale humanitre folkeret , der bl.a. handler om respekt for menneskerettigheder , sdan som EU fastslog p Menneskerettighedskommissionenes mde i Genve , og om bosttelser .
Israel skal ligeledes overholde de bilaterale forpligtelser over for Den Palstinensiske Myndighed - f.eks. med hensyn til overfrsel af skatteprovenu - og forpligtelserne i henhold til associeringsaftalen mellem EF og Israel .
Hvad angr Den Palstinensiske Myndighed , er der behov for en gennemfrelse af de konomiske og politiske reformer , der skulle have vret gennemfrt for lngst , bl.a. vedrrende demokratisk gennemsigtighed , korruptionsbekmpelse og styrkelse af retsstatsprincippet .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p to konkrete og praktiske punkter , som Parlamentet ofte sprger til : effekten af den konomiske blokade mod Den Palstinensiske Myndighed og bosttelsespolitikken .
P det seneste er der sket visse forbedringer i den frie bevgelighed for varer og personer inden for og ud af Gaza .
En rkke forretningsmnd har f.eks. fet rejsetilladelser , men de konomiske aktiviteter i de palstinensiske omrder er fortsat strkt begrnsede .
Den Palstinensiske Myndighed str stadig p randen af et konomisk og institutionelt sammenbrud .
Det internationale donormde i Stockholm den 11. april i r var et vigtigt skridt i retning af en lsning p Den Palstinensiske Myndigheds budgetkrise .
Vi glder os specielt over de arabiske landes engagement .
<P>
I klvandet p mdet i Stockholm diskuterer Kommissionen betingelserne for vores fremtidige bistand med Den Palstinensiske Myndighed .
Det drejer sig bl.a. om foranstaltninger til styrkelse af den konomiske forvaltning og en komplettering af de institutionelle reformer .
Nogle af disse foranstaltninger - specielt vedrrende de institutionelle reformer - er en klar bekrftelse af de forpligtelser , som Den Palstinensiske Myndighed har indget .
Vi har noteret os , at Den Palstinensiske Myndighed har truffet foranstaltninger vedrrende en budgetstramning .
Den Palstinensiske Myndighed arbejder ogs p andre krkomne reformer af den konomiske forvaltning , herunder en konsolidering af indtgterne .
Den Internationale Valutafond overvger processen , og p baggrund af dette sparebudget agter vi i de kommende seks mneder at udbetale 10 millioner euro om mneden , hvis vi nr frem til den aftale , vi alle nsker . Men jeg vil gentage det , jeg og ministeren allerede har sagt om , at det er vigtigt at ophve blokaden og genoptage betalingerne .
<P>
Nu vil jeg vende mig imod Israels bosttelsespolitik .
EU har en klar holdning til bosttelser .
Alle bosttelsesaktiviteter i Gaza , p Vestbredden inklusive stjerusalem og i Golanhjderne er ulovlige i henhold til international ret , og de udgr en stor hindring for fred .
Det glder ogs for bosttelsernes naturlige vkst , der er en krnkelse af international ret , der ikke skal have lov til at fortstte med uformindsket styrke .
Jeg bliver ofte spurgt - specielt i lyset af vores manglende held med at lse problemet - hvad det betyder for vores associeringsaftale med Israel og i srdeleshed for de oprindelsesregler , der er en del af denne aftale .
Ud fra det , jeg har sagt , siger det sig selv , at Vestbredden , Gaza og Golanhjderne falder uden for aftalens anvendelsesomrde .
Det er ikke noget nyt , og der er ikke tale om en politisk gestus .
Det vil jeg gerne gre helt klart .
Det blev allerede nvnt i Kommissionens meddelelse fra 1998 om samme emne .
I denne meddelelse blev det understreget , at fortrinsret for varer fra israelske bosttelser i stjerusalem , Golanhjderne , Vestbredden eller Gazastriben til Fllesskabets markeder er , og jeg citerer " i strid med de vedtagne oprindelsesregler , da disse omrder i henhold til international ret ikke er en del af Staten Israel " .
Derfor indikerede meddelelsen , at - og jeg citerer igen - " varer med oprindelse p Vestbredden og i Gazastriben , der indfres i Den Europiske Union , som om de havde oprindelse i Israel , er en krnkelse af interimsassocieringsaftalen mellem EF og Israel , da den ikke glder for disse omrder .
"
<P>
EU skal vrne om retsreglerne .
Det var et punkt , man for nylig s alvoren af i en lignende sag , hvor Retten i Frste Instans fastslog , at politiske spndinger - og jeg citerer - " ikke fritager Kommissionen som vogter af traktaten og de aftaler , der er indget herunder , for at sikre , at tredjelande lever op til deres forpligtelser i henhold til en aftale med Fllesskabet " .
Sagen er helt klar .
Hvis - og jeg understreger ordet hvis - Israel nsker at deklarere varer fra bosttelserne som vrende af israelsk oprindelse , s er det en fortolkning , som EU ' s toldvsen ikke kan dele .
<P>
<P>
Fortoldning hrer ind under Fllesskabets virksomhedsomrde , og fortolkningen af denne fllesskabspolitik er uddelegeret til medlemsstaterne , men Kommissionen skal sikre kohrens og undg forskellige fortolkninger fra forskellige medlemsstater .
En rkke medlemsstater har i de seneste mneder sat sprgsmlstegn ved israelske oprindelsescertifikater , og nu modtager medlemsstaternes toldmyndigheder Kommissionens svar .
Det er Kommissionens opgave at undg en ukoordineret indsats .
Derfor har jeg foreslet , at toldmyndighederne diskuterer svarene og en eventuel indsats p det kommende mde i Toldkodeksudvalget den 31. maj .
<P>
Hvilke tekniske foranstaltninger vil der s blive truffet ?
Emnet vil blive diskuteret i associeringsudvalget mellem EU og Israel den 21. maj .
Sagen er p den dagsorden , der er fastsat med Israel , og som jeg netop nvnte , vil medlemsstaternes toldeksperter i slutningen af maj nje overveje , hvordan man skal fortolke de israelske svar , og hvilken flles linje , man skal anlgge .
I lyset af de konklusioner , der er truffet i den anledning , vil det blive diskuteret p Toldsamarbejdsudvalgets mde mellem EU og Israel , der normalt finder sted i juli .
Jeg vil gerne understrege , at vores beslutning udelukkende vil blive truffet p baggrund af loven og dens fortolkning i de enkelte sager .
Vi kan ikke gre mere og br ikke gre mindre .
Som nvnt i den tidligere omtalte retsafgrelse , skal Kommissionen vogte traktaten og de aftaler , der indgs i medfr heraf .
Vi hverken kan eller skal undsl os denne pligt .
<P>
Jeg vil vende tilbage til mit udgangspunkt . Som alle andre nsker vi , at volden hrer op .
Vi ser gerne en genoptagelse af forhandlingerne , og vi er villige til at hjlpe med det vanskelige og krvende arbejde med at skabe varig fred .
Det er den eneste mulige lsning .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Patten .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , som hr .
Patten netop har sagt , er det efterhnden blevet en vane , at Europa-Parlamentet p plenarmderne drfter den kritiske situation i Mellemsten , hvilket isr er chokerende , hvis vi sammenligner situationen med drftelserne for blot nogle f mneder siden , som De har mindet om , da vi analyserede indholdet af forskellige forslag til planer , som s ud til at kunne fre til endelig fred i dette omrde .
<P>
I dag er det tilsyneladende de mest ekstremistiske parter p begge sider , der stter dagsordenen med en permanent voldsspiral .
Jeg vil ikke nvne konkrete navne eller komme med sammenligninger , men t er sikkert , nemlig at usikkerheden - berettiget eller uberettiget - er strre i Israel nu end nogensinde tidligere , mens opfattelsen af , at Den Palstinensiske Myndighed ikke kan eller ikke nsker serist og endeligt at afslutte konflikten , breder sig .
<P>
Imens er det virkelig alarmerende at se , hvordan leveforholdene hurtigt forringes i de palstinensiske omrder , hvilket danner grobund for de mest radikale grupper .
Over for dette synes Den Palstinensiske Myndighed at vre ved at miste kontrollen med situationen , samtidig med at der er en stigende sttte i befolkningen til intifadaen og endda direkte til terroriseringen af Israel , som br fordmmes og bekmpes med strste beslutsomhed .
S sent som i gr aftes forspildte formand Arafat chancen til at gre dette i sin fjernsynstale .
<P>
I de arabiske lande vokser modlsheden generelt , og stillingerne skrpes .
I denne sammenhng appelleres der fra omrdet til det internationale samfund og isr til EU om strre deltagelse i fredsprocessen , men man m sprge sig selv , om konfliktens parter virkelig er interesseret i at vende tilbage til forhandlingsbordet , eller om nogen mener , at der findes en militr lsning p problemet .
<P>
Jeg vil gerne over for delegationen fra det israelske parlament , som i dag berer os med sin tilstedevrelse , sige - og de har kunnet bekrfte det p egen hnd - at EU-institutionernes engagement i dag er strre end nogensinde fr .
EU str fast besluttet p at optrde upartisk , hvis parterne nsker det , sledes at den tillid , der er ndvendig for at genoptage fredsprocessen , kan genetableres .
<P>
EU ' s betydelige konomiske indsats er uden for diskussion , og den modsvarer en politisk og global vision for regionen .
Og vores politiske interesse vokser , efterhnden som EU ' s udenrigspolitiske instrumenter finpudses , selv om der uden tvivl er lang vej endnu .
Men hverken EU eller andre kan indgive parterne forhandlingsvilje .
Vi tror fuldt og fast p , at hvis det , der nskes , er en fremtid med virkelig sikkerhed og velstand i omrdet , er det ndvendigt at vende tilbage til fred og forhandling og opgive konfrontationen .
Alle br igen vre flles om at nske fredelig sameksistens og samarbejde .
Gid dette kunne ske hurtigst muligt , fru formand .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Fru formand , nsten 500 personer er blevet drbt , siden fjendtlighederne p ny er blusset op i de besatte omrder , og det palstinensiske folk er i dag i materiel henseende ringere stillet end fr Oslo-aftalernes indgelse .
Arbejdslsheden ligger p 50 % , investeringerne i freden er get tabt , befolkningen er sprret inde , idet deres hjem i de omhandlede byer og landsbyer er under konstant bevogtning . En hel generation har mistet ethvert hb .
<P>
EU skylder i denne situation at stille sig p rettens side . Vi br med andre ord koncentrere os om sagens kerne , og det glder mig , at det netop var , hvad kommissr Patten klart gjorde i sit indlg .
Den retsstridige besttelse br bringes til ophr , og de omrder , der er erhvervet ved magtanvendelse , br afsts . Der br sttes en stopper for koloniseringen af Vestbredden , Gaza , stjerusalem og Golanhjderne , og det palstinensiske folks ret til selvbestemmelse br anerkendes .
<P>
Skal den eskalerende vold bringes til ophr , skal problemet lses n gang for alle , og skal der findes en retfrdig og varig lsning , sdan som alle nsker , br frste skridt vel best i at sikre , at FN ' s resolutioner overholdes .
Det var ogs , hvad paven gav udtryk for i sin tale i Damaskus , og jeg hber ikke , PPE-Gruppen denne gang tager afstand fra disse tanker .
<P>
( Bifald ) Der er under alle omstndigheder grund til at glde sig over , at betragtning D og punkt 13 i det flles beslutningsforslag ppeger dette forhold , som er helt afgrende .
Israel har som alle andre lande ret til at leve i fred og ret til sikre og anerkendte grnser .
Men Israel m som alle andre lande anerkende de internationale grnser .
Dette er ikke tilfldet i dag .
I en samtale for nylig gav hr . Sharon udtryk for sine strategiske overvejelser og erklrede , at uafhngighedskrigen fortstter , s lnge hele det israelske territorium ikke er erobret .
Hele det israelske territorium ?
Hvilket territorium tales der om ?
Det internationale samfund er vidne til den ene grusomhed efter den anden uden at reagere .
I lrdags ramte israelske granater p ny en palstinensisk flygtningelejr .
Sndag drbte hren fem palstinensiske politifolk , som var mistnkt i sagen .
Og voldshandlingerne fortstter !
Fru formand , det er p hje tid , vi klart lader hr .
Sharon forst , at nu er det nok !
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Fru formand , det kan ikke vre rigtigt , at de , der kritiserer Israel , med det samme placeres i palstinensertilhngernes lejr og omvendt .
Hvis Europa vil yde et trovrdigt bidrag til denne debat , skal vi ikke vlge den ene eller den anden side , men altid fred , demokrati og menneskerettigheder .
Det betyder , at vi altid skal tage til orde , nr disse vrdier kommer i fare , uanset hvem den ansvarlige er p et givet tidspunkt .
<P>
Europa har ofte munden fuld af den eventuelle indflydelse , som det mske kan f i Mellemsten .
Efter vores mening er det tomme ord , nr man ser p de manglende initiativer fra EU ' s side og isr den manglende sammenhng mellem medlemsstaterne .
Derfor anmoder vi Kommissionen , formandskabet og Solana , idet jeg undrer mig over , at han ikke er til stede i dag , om at gre alt for at opn enighed i Unionen .
<P>
Med hensyn til Israels eventuelle krnkelse af de oprindelige regler i associeringsaftalen vil jeg gerne lyknske hr . Patten med hans klare ord og anmode ham og Rdet om at give Parlamentet et klart svar p flgende fire sprgsml : For hvor mange produkter har medlemsstaterne anmodet om verificering hos de israelske myndigheder , hvilke svar har de fet , og hvilke skridt overvejer de at tage inden for hvilken frist ?
<P>
Min gruppes holdning i denne sag er klar .
Hvis der virkelig hersker tvivl om de certifikater , som Israel udsteder , og medlemsstaterne og Kommissionen ikke optrder slagfrdigt med det samme , er EU medskyldig i den bosttelsespolitik , som vi alle forkaster .
<P>
Endelig er jeg glad for , at vores tekst om ndvendigheden af , at der i regionen srges for undervisning , som tager sigte p tolerance og gensidig forstelse , stttes af de andre grupper .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Fru formand , styrken i den europiske behandling af problemerne i Mellemsten skal vre , og er det heldigvis ogs tit , en afbalanceret analyse baseret p den holdning , at der ikke er n skyldig i den nuvrende eskalation .
Efter at have sagt det er det for min gruppe helt klart , at den strste del af ansvaret for den nuvrende eskalation ligger hos Israels Sharon-regering .
<P>
To eksempler . Min gruppe mener , at de israelske sikkerhedstjenesters frte strategi om henrettelse af palstinenserne er en skandale , som er en demokratisk stat uvrdig og desuden en udsigtsls strategi , fordi den kun ger vreden og frustrationen blandt palstinenserne .
<P>
Ved at afvise Mitchell-rapporten har den israelske regering forpasset en god mulighed .
Standsningen af udvidelsen af bosttelserne , ikke engang selve bosttelserne , ville have vret et frste signal til palstinenserne om , at israelerne ogs nsker at indg et kompromis , men desvrre ville den israelske regering ikke sende det signal .
<P>
Ovenstende er for EU en god grund til at ge presset p den israelske regering .
Jeg vil derfor gerne sprge bde Kommissionen og Rdet - med al respekt for de udtalte ord om produkterne fra bosttelserne - hvad vil Kommissionen prcist sige den 21. maj til den israelske delegation med hensyn til handlen med Israel ?
Er det efter Kommissionens mening business as usual for produkterne fra Israel ?
Ikke iflge min gruppe .
Produkterne fra bosttelserne skal der gres noget ved , men vi mener endvidere , at den normale handel skal kigges efter i smmene , og at Kommissionen skal tage initiativer inden den 21. maj .
<P>
Med ovenstende mener jeg ikke , at palstinenserne er p rette vej .
Palstinenserne frer en krig , som de ikke kan vinde .
Jeg mener endvidere , at Kommissionen skal tage sit ansvar og gre Den Palstinensiske Myndighed opmrksom p , at den - hvor vanskeligt det end er - skal undg angreb p civile og vlge en anden lsning , for palstinenserne brer ogs et ansvar .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Fru formand , jeg vil gerne takke kommissr Patten og rdsformanden , fru Lindh , for deres redegrelser . Palstinas dage og ntter vil fortsat vre prget af tragedier og lidelse , hvis ikke Israel og det internationale samfund i almindelighed griber ind for at genindfre de internationale rettigheder og menneskerettighederne .
I gr var endnu en sorgens dag , hvor over 200 mennesker blev sret ved check points - herunder en fransk journalist - selv om palstinenserne ikke havde bnet ild . Om aftenen var der endnu et offer - denne gang en kvinde - nemlig en israelsk bonde .
Over 500 palstinensere er blevet drbt , 23.000 er blevet sret og hundredvis af mennesker er livsvarigt handicappede . Der finder bombeangreb sted , stakkels mennesker fr deres huse delagt af bomberne , og man fjerner tusindvis af trer , som er bndernes levebrd .
Veje afsprres , og desperate mnd og kvinder , som er fanget i deres egne landsbyer , begynder at mrke sulten .
Palstinensiske ledere , der betragtes som militre ml , henrettes .
De israelske pacifister fra Peace Now og jeg begrd mordet p Tabet Tabet , som var en gammel ven . Skoler lukkes , jord konfiskeres til nye bosttelser , og en anden tragedie var drabet p 80 israelere , herunder brn og unge .
<P>
Vi m standse denne voldsspiral , for ethvert ddsfald - hvad enten det er en palstinensers eller en israelers - er et tab for menneskeheden . Jeg kan godt forst desperationen , vreden , ydmygelsen , de kollektive afstraffelser , repressalierne og , at de palstinensere , der har vret tvunget til at leve under militrets besttelse i 34 r , har behov for frihed .
Jeg kan ogs godt forst den israelske befolknings angst , der har rdder i fortiden , de forflgelser , israelerne har vret ude for , og den forfrdelige shoah , som vi europere har ansvaret for . Og jeg kan godt forst angsten for , at der eksploderer en bombe i en bus , eller at en granatkanon kan ramme en skole , men denne angst giver ikke ret til at bestte et andet folk og krnke de internationale menneskerettigheder .
<P>
Det er vores ansvar , at der ikke er nogen antisemitisme i Europa , og vi skal forsikre israelerne for , at Israels sikkerhed ligger os p sinde , ligesom det palstinensiske folks sikkerhed ligger os p sinde .
Vi har sagt alt for lnge , at vi skal standse voldsspiralen .
Hvilken politik skal vi s fre ?
Vi skal rette en kraftig opfordring til den israelske regering om at genoptage forhandlingerne med det samme og bringe omrdernes lukning og bombeangrebene til ophr .
Vi skal sikre palstinenserne international beskyttelse - det er der ogs over 400 israelske borgere , som har anmodet om - og vi skal ikke mindst krve , at forgelsen af kolonier og veje ophrer , hvilket ogs Mitchell-kommissionen har bedt om .
<P>
I gr gjorde Daniel Bensimon i avisen Ha ' aretz opmrksom p , hvor falsk Sharons forklaring er om koloniernes naturlige demografiske forgelse .
Hans kilder er amerikanske spioner , som oplyser , at der er 20.000 tomme huse , og at mange bnder - selv de mest fanatiske - rejser vk .
Han skriver , at hvis landets interesser virkelig l regeringen p sinde , burde den standse bosttelserne .
Det ville vre et positivt budskab til palstinenserne , araberne og det internationale samfund .
<P>
Vi skal standse voldsspiralen , og Den Palstinensiske Myndighed skal gre alt , hvad den kan for at hindre , at ekstremismen fr overtaget .
Der er ingen militre lsninger .
Som Parlamentet har sagt , skal EU spille en politisk rolle . International ret er ikke noget , der kun skal sls fast i erklringer , men skal ogs eksistere i virkeligheden .
Man skal i den forbindelse srge for , at de aftaler , som Israel underskriver , bliver overholdt , og det glder ogs den aftale , der er indget med EU , og som forbyder eksport til Europa af varer , der er fremstillet i bosttelserne .
Det gav kommissr Patten meget klart udtryk for , og det blev ogs gentaget af fru van der Laan .
I den beslutning , som Parlamentet nu skal vedtage , anmoder vi Rdet og Kommissionen om at overveje , om ikke de kollektive afstraffelser og den uforholdsmssigt store magtanvendelse er i strid med associeringsaftalens principper , og om at drage de ndvendige konsekvenser heraf . Det er ikke hensigten at straffe nogen , men derimod at srge for retsreglernes overholdelse .
Nr det glder freden , er der er ingen tid at spilde , for den er ndvendig for palstinenserne , israelerne og omrdet , men den er ogs ndvendig for os selv .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , jeg er dybt rystet over den seneste voldsomme optrapning af volden i Mellemsten . Den m hre op .
<P>
Man er ndt til at finde et svar p flgende sprgsml : Hvem kan optrde som mgler og bringe volden i Mellemsten til ophr ?
Det glder mig meget , at EU ' s hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik spiller en meget aktiv rolle i Mellemsten .
<P>
Jeg tror , at EU kan spille en konstruktiv rolle ved frst at standse volden i Mellemsten og derefter indfre strukturer , der kan danne grundlaget for en genoptagelse af fredsforhandlingerne mellem de forskellige grupperinger .
Jeg fordmmer uden forbehold vold fra alle parter .
Det er ikke et sprgsml om at forsge at hindre vold fra de forskellige grupperinger i Mellemsten , det er primrt et sprgsml om at skabe bedre betingelser i hbet om , at volden ophrer og forhandlingerne bliver genoptaget .
<P>
Det kan godt lade sig gre at finde en fredelig lsning i Mellemsten .
S sent som sidste sommer forhandlede den israelske regering og det palstinensiske folk om de essentielle sprgsml .
Jeg er skuffet over , at sidste rs fredsforhandlinger i USA ikke mundede ud i en endelig fredslsning , men de var heller ikke en komplet fiasko .
I fjor diskuterede de to parter sprgsml som Jerusalems status , den palstinensiske stat , de jdiske bosttelsers skbne og de palstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage .
Hvis man kan gre en ende p volden i Mellemsten og skabe de rette betingelser for en genoptagelse af forhandlingerne , kan vi atter f en situation , hvor man kan diskutere de essentielle sprgsml .
<P>
EU har ved en rkke lejligheder bekrftet behovet for til enhver tid at sikre israelernes og palstinensernes sikkerhed , bde kollektivt og individuelt .
Overordnet set kommer det til at tage tid at sikre fred i Mellemsten .
Det frste skridt i den aktuelle fredsproces blev taget , da Israel og Egypten underskrev fredstraktaten i Camp David i 1979 .
Der gik endnu 12 r , fr en generel fredsproces blev startet med Madrid-konferencen i oktober 1999 , hvor man fastlagde princippet om " land for fred " .
Forhandlingerne om en permanent status blev genoptaget i september 1999 .
Jeg vil opfordre de involverede parter til at kmpe i god tro for at afslutte volden i Mellemsten samt for at finde en forhandlingslsning p baggrund af principperne i de eksisterende aftaler .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Fru formand , da jeg i forrige uge var p parlamentsmission i Washington , chokerede nyheden om de yderst grusomme og onde mord p to israelske skoledrenge mig meget .
Hvordan kan denne voldsspiral i Mellemsten brydes ?
Hvordan kan EU-medlemsstaterne prcist bidrage hertil ?
<P>
Med denne noble hensigt rejste den nederlandske udenrigsminister , van Aartsen , i starten af denne mned til regionen .
Den skriftlige beretning om resultaterne af hans indgende undersgelser fr mig til at stille tre flgesprgsml til det tilstedevrende Rd og Kommissionen .
Sledes stdte den nederlandske udenrigsminister under sit mde med den israelske premierminister Sharon p klar kritik af Unionens mellemstpolitik .
Sharon kendetegnede den som " uligevgtig " .
Premierministeren tilfjede i vrigt , at det ikke vedrrte Nederlandene .
Jeg vil gerne hre Rdets og Kommissionens forsvar af Sharons udtalelser , for de implicerer endvidere forskellige fremgangsmder fra EU-medlemsstaternes side i den israelsk-palstinensiske konflikt .
<P>
Van Aartsen peger endvidere p den farlige radikalisering i den palstinensiske lejr .
Er Rdet og Kommissionen enige i denne analyse , og hvilke muligheder har Europa for at bekmpe denne tendens ?
<P>
For det tredje slr den nederlandske udenrigsminister til lyd for " en mere effektiv international indsats til fremme af en sund institutionel og demokratisk udvikling af det palstinensiske styre " .
Iflge van Aartsen er der i jeblikket fare for , at Den Palstinensiske Myndigheds forvaltningsmssige svaghed bevirker , at dens magt udhules til to sider , nemlig over for befolkningen og ikke mindst Israel .
Hvad er der s tilbage af politisk perspektiv for det israelsk-palstinensiske naboskab ?
Erkender Rdet og Kommissionen som donorer til Den Palstinensiske Myndighed ogs dette tomrum , og hvordan vil De konkret udfylde det ?
<P>
I den forbindelse kan De i hvert fald regne med den israelske vicepremierminister Nathan Sharanskys sttte .
I The Wall Street Journal fra sidste mandag slr han for Israels vedkommende til lyd for en direkte sammenkobling af koncessioner til palstinenserne med , at det palstinensiske samfund gres mere bent og gennemskueligt .
" Sdan et samfund skal give palstinenserne de rettigheder , som de fortjener , uden at true Israel , " hber Sharansky .
Denne jdiske drm krver da ogs en europisk indsats .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Fru formand , kre kolleger , for ikke mere end et par mneder siden drftede vi her i Parlamentet under israelske og palstinensiske reprsentanters tilstedevrelse muligheden for endelig at finde en lsning p fredsprocessen i Mellemsten .
Men s sent som i morges fik vi stadig tv-nyheder om , at Mellemsten er prget af drab og desperation .
FN ' s resolutioner og Europa-Parlamentets beslutninger er efterhnden blevet gentaget forgves i flere rtier , og det glder ogs hele verdens anmodninger om et indgreb .
Ogs i vores parlamentsforhandling her til morgen siger vi alle sammen de samme ting .
Jeg tror ikke lngere p de beslutninger , som ofte ligger i parlamentsudvalgenes stvede arkiver og venter p at blive makuleret .
<P>
Kre kolleger , her glder det ikke om at stemple de palstinensere , der forsvarer et folks ret til et fdreland , som ekstremister .
Det , som det egentlig glder om , er at sprge sig selv , hvorfor et folks selvstndighed p trods af beslutningerne stadig er underlagt Israels godkendelse , hvorfor en nyligt opfrt lufthavn ikke fungerer , hvorfor det ikke anses for at vre et folkedrab , der sker p et folk p fire millioner mennesker , som siden Kippur-krigen er blevet reduceret med nsten 10 % som flge af en skarp , snigende , perfid , ondskabsfuld , kynisk og grusom krig , som ikke skner kvinder og brn .
<P>
Kre kolleger , jeg sprger mig selv , hvordan et folk , der selv har lidt , kan vre s opsat p at pfre andre den samme smerte .
Siden en vis hnd - nemlig Sharons - har fet et fast greb om Israel , har resten af verden desvrre mistet kontrollen med den overordnede situation , eftersom han flger denne vanvittige politik .
Man m derfor bifalde et initiativ , der ikke blot er et stykke papir - sdan som hele verdens parlamenter har praktiseret i alt for mange r - men som fr os til at foretage en beslutsom , konkret og definitiv aktion for at redde kvindernes , brnenes og de gamles uskyldige sjle ved hjlp af freden .
Det var ikke tilfldigt , at Jesus blev fdt i Palstina !
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Fru formand , i fredsmglingens historie i Mellemsten har navnene p europiske politikere desvrre manglet i de seneste r .
Den strigske forbundskansler Bruno Kreisky var en af de frste , som opfordrede israelske politikere til at indlede direkte forhandlinger med Arafat .
Det , der dengang blev anset for en utopisk forestilling , er i dag en politisk realitet .
Men hvor er de europiske Kreisky ' er i dag ?
Hvor er visionerne , iderne , kreativiteten og modet til at gre mere end de rent bureaukratiske obligatoriske velser ?
<P>
Foruden de konomiske og politiske aktiviteter i Mellemsten har Europa i de seneste r forsgt at overdrage rollen som politisk mgler til USA og at koncentrere sig om rent konomiske sprgsml i dette omrde .
Mske var dette en reaktion p Europas kaotiske og ukoordinerede politiske holdning over for konfliktens parter .
<P>
En af de strste hindringer for EU ' s reprsentanter for at ptage sig en aktiv rolle i fredsbestrbelserne er den til dels uforstelige og ulidelige ensidige tillggelse af skylden og strkt forenklede fordmmelser .
Det er f.eks. uforsteligt , hvorfor det svenske udenrigsministerium efter et besg i Israel og de selvstndige omrder under det svenske formandskab offentliggr en ensidig og aggressiv fordmmelse af Israels voldshandlinger og dermed opgiver muligheden for at sttte EU ' s mglerrolle under det svenske formandskab .
<P>
Ingen kan for alvor ignorere nsket om fred fra israelsk side .
Den tidligere premierminister Barak vovede sig med sine forslag lngere frem end nogen anden israelsk politiker .
Resultatet er den nuvrende katastrofale situation .
At gre den nye regering under Sharon ansvarlig herfor , som det var tilfldet her , vanskeliggr kun EU-reprsentanternes mglingsforsg .
<P>
Europa m endelig forst , at der ikke kun findes venner eller fjender i Mellemsten .
Europas eneste chance for at blive taget alvorligt som mgler forudstter et flles sprog p det udenrigspolitiske omrde , en neutral holdning over for konfliktens parter samt udarbejdelse og formidling af realiserbare fredsudspil .
En ren sttteerklring til kravene fra den ene eller den anden side udgr langtfra en fredspolitik .
<P>
Emner som palstinensernes ret til at vende tilbage , opdelingen af Jerusalem eller Tempelbjerget , problemet med bosttelsespolitikken og den palstinensiske statsdannelse og ogs den israelske befolknings berettigede krav p sikkerhed m diskuteres direkte af konfliktens parter .
Vores holdninger i den forbindelse er sekundre , hvis vi vil tages alvorligt som mglere .
<P>
Det krver alt sammen overbevisende personligheder , som reprsenterer Europa , og som bliver taget alvorligt af alle involverede parter i Mellemsten .
<P>
Jeg kom direkte her til Strasbourg i gr aftes efter et besg i Israel .
Mske er mine udtalelser lidt pvirket af mine private forbindelser .
Men De m tro mig , dette folk nsker fred p begge sider .
Det hrer med til vores opgaver at kunne tale med begge sider .
Det behver ikke altid udelukkende at vre de politikere , som er aktive nu .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Fru formand , som Rdet og Kommissionen har erkendt , er vi vidner til en optrapning af blind vold og uhmmet had i Mellemsten , som i de vrste tilflde har omfattet stening af mennesker samt dd og mord p brn og uskyldige ofre .
<P>
Det internationale samfunds opfordringer til dialog og fred er blevet overhrt og forvist til kulisserne .
Fru formand , derfor haster det med at fremme de initiativer , som nu er p bordet , den egyptisk-jordanske plan og Mitchell-kommissionens konklusioner , som opfordrer til straks at standse volden og genoptage dialogen med henblik p en fredelig lsning p konflikten .
<P>
Hvis disse opfordringer ikke giver resultat , kan det internationale samfund ikke forholde sig uflsomt , blindt , stumt og dvt over for volden , det permanente had og " je for je , tand for tand " kulturen .
<P>
Fru formand , jeg tror , at hvis de to initiativer , som er p bordet , ikke giver resultat , br det undersges , hvilken lsning der s kan gre det muligt at komme ud af dette ddvande .
<P>
Ministerrdets formand - og jeg taler her om forsvarsministrene , som afholdt et uformelt mde i mandags fr mdet med udenrigsministrene - har erkendt , at EU inden rsskiftet vil vre i stand til at deltage i enkelttilflde af krisestyringsmissioner , selv om en stor del af vores krfter for jeblikket faktisk er engageret p Balkan .
<P>
Jeg mener ikke , at vi kan vente til rsskiftet , og jeg mener , fru formand , at vi br overveje muligheden for andre alternativer , hvis de planer , som er p bordet , svigter .
Det kunne f.eks. vre en FN-fredsstyrke eller , som hr . Patten udmrket sagde , at anvende de instrumenter , som EU har til rdighed , nemlig associeringsaftaler .
<P>
Der er ogs andre alternativer , som vi ikke br se bort fra , nemlig Den Internationale Domstol i Haag og Menneskerettighedskommissionen i Genve , men fru formand , jeg ville foretrkke , at det ikke var ndvendigt at ty til disse , for parterne nsker virkelig at vende tilbage til forhandlingsbordet og sge en fred , som br vre baseret p retfrdighed .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , der er allerede blevet sagt mange ting , og da jeg kun har tre minutter til rdighed , vil jeg forsge at g lidt mere i dybden med forslagene i stedet for at beskrive situationen , ogs fordi rdsformand Lindh og mange af vores kolleger i deres indlg understregede situationens alvor og omfang i de besatte omrder og i hele Mellemsten .
Der er sledes ingen grund til at beskrive situationen yderligere .
<P>
Ogs her skal Parlamentet efter min mening spille en vigtig rolle .
Vi har haft mange forhandlinger , men ikke s mange beslutninger , og Parlamentet er ved at blive klar over , at der skal vre en mening og et forml med beslutningerne og udtalelserne .
Som De mindede om , str vi i dette tilflde med en beslutning - som jeg hber bliver vedtaget med et meget bredt flertal - hvor praktisk taget alle de politiske grupper krver nogle initiativer af Kommissionen og Rdet .
Jeg vil gerne takke kommissr Patten for hans klarhed og beslutsomme henvisninger til retten og de internationale bestemmelser , ogs nr det glder de konomiske forbindelser med Israel .
Hvis vi ikke holder os til retten og de internationale bestemmelser , bliver det efter min mening meget svrt at komme ud af det morads af vold og repressalier , der er opstet i denne situation .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege over for Rdet , at det mske ikke er tilstrkkeligt med hr . Solanas redegrelse i Gteborg .
Amsterdam-traktaten har efter min mening givet os nogle instrumenter , som endnu ikke er blevet brugt i dette tilflde .
Det er lidt paradoksalt , at EU ikke har fastlagt en flles strategi for Mellemsten , og det er lidt paradoksalt , at de 15 medlemsstater optrder med forskellige holdninger i FN ' s Sikkerhedsrd og til Menneskerettighedskommissionens mder i Genve .
Dette er paradoksalt og af stor betydning .
Jeg mener , at det er Unionens pligt at styrke den hjtstende reprsentants rolle og hr . Moratinos ' rolle ved hjlp af en flles strategi , hvor man angiver , hvilken vej man vil g .
Vi anmoder om , at man gr dette i Gteborg .
Jeg er enig i det , vores kollega Salafranca sagde .
Mitchell-kommissionen har udstukket nogle retningslinjer , og det frste skridt kunne vre udsendelsen af observatrer .
Mske kunne udsendelsen af observatrer vre en forlber for en fredsstyrke .
Hvis ikke volden hrer op , br vi efter min mening fremme denne proces udefra .
Jeg tror , at denne forhandling har vret nyttig , og jeg er ikke mindst af den opfattelse , at Rdet br efterkomme beslutningen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Fru formand , kre kolleger , den seneste blge af vold og terror i Mellemsten skal fordmmes p det kraftigste .
Det er p hje tid , at den israelsk-palstinensiske konflikt kommer ud af det ddvande , som den i jeblikket befinder sig i .
Jeg mener , at begge parter skal yde en stor indsats i den forbindelse .
Som en start skal begge parter se bort fra alle former for ensidet optrden , hvorved konflikten kan eskalere yderligere .
<P>
Vi skal endvidere insistere p gensidig respekt og god vilje .
I den forbindelse vil jeg gerne pege p den efter min mening meget vigtige erklring fra sndag den 13. maj af den israelske udenrigsminister , Shimon Peres , om , at der ikke kommer flere bosttelser .
<P>
Med hensyn til Unionen er det vores pligt at styrke vores stilling ved fredsforhandlingerne i betragtning af alle vores humanitre og geografisk-strategiske interesser i regionen samt vores vigtige handelsforbindelser .
Kommissionen og medlemsstaterne skal endvidere opfordres til at sttte projekter , som fremmer opbygningen af forstelse og partnerskab .
Der vil naturligvis stadigvk vre en masse ulste problemer og ubesvarede sprgsml .
Vi ved alle , at fredsprocessen er en langvarig og vanskelig proces , men jeg er fortsat overbevist om , at vi med den ndvendige tillid , den uundvrlige politiske vilje og den ndvendige udholdenhed kan n vores flles ml , nemlig et fredeligt og rigt Mellemsten .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Couteaux">
Fru formand , det mest forbavsende ved vores debat er den omstndighed , at vi er forbavsede . Israels ekspansionistiske politik er et uundgeligt og forventeligt resultat af den tiltagende ubalance i omrdet .
Og denne ubalance brer vi selv en stor del af ansvaret for . Frst og fremmest fordi de fleste af EU ' s medlemsstater - dog med undtagelse af Frankrig - siden 1967 har givet Israel den opfattelse , at landet , hvis optrden er stadig mere selvsikker og dominerende , ustraffet kunne bryde international ret og FN ' s resolutioner .
<P>
Vi har i dette forhold som i andre fulgt den linje , USA har lagt , og vi lukker fortsat jnene for den teokratiske udvikling , der kendetegner Israel , hvis regeringer er underkastet fanatiske partiers og minoriteters betingelser . Disse str p ingen mde tilbage for andre fanatiske religise krfter i omrdet .
Af disse rsager burde vi ivrkstte sanktioner over for Israel .
<P>
Der er imidlertid grund til at pege p en anden alvorlig ubalance , som vi er medansvarlige for , nemlig styrkeforholdet .
Jeg m derfor bent sige , at vi br udstyre de arabiske krfter med den forndne styrke , herunder den forndne nukleare styrke , sledes at Israel ikke tror , at alt er tilladt .
Frankrig fulgte i 1970 ' erne en sdan politisk linje og gjorde Irak til en atommagt .
Vi har delagt denne .
Vi vil sledes fortsat fre en politik , som skaber ubalance . De begivenheder , vi er vidne til i dag , er det ulykkelige , men uundgelige resultat af vores blindhed og kollektive fejhed .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg s gerne , jeg ser gerne , at Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet viser samme beslutsomhed over for Tjetjenien , hvor voldshandlingerne har kostet 100.000 mennesker livet p mindre end to r , og over for det besatte Tibet , hvor voldshandlingerne har kostet 1.200.000 mennesker livet over en periode p 40 r .
Imidlertid har svel Kommissionen som Rdet og Europa-Parlamentet en vis evne til at glemme disse forhold .
<P>
Hvad angr formiddagens debat , vil jeg indledningsvis ppege , at fru Lindh indtager en noget selektiv holdning , nr hun taler om Israels tilbagetrkning fra Libanon , men glemmer , at Libanon stadig er besat af Syrien .
Det undrer mig , at man overser disse forhold .
Den politik , fru Lindh , kollegerne i Europa-Parlamentet og Kommissionen foreslr , er nrmest en besvrgelse . Man glemmer , at hr .
Barak har stillet forslag , som ingen israeler fr ham har stillet . Og man glemmer , at disse blev afvist af palstinenserne .
Jeg tvivler p , at man ved at trnge israelerne op i en krog fr dem til at acceptere en fredsplan , som hr . Arafat i vrigt ikke synes parat til at acceptere .
<P>
Vi burde imidlertid se sprgsmlet i et videre perspektiv .
Vi burde ogs huske vores egen historie gennem de seneste 100 r . Vi burde mske i lidt hjere grad vise storsind over for Israel og mske alvorligt overveje , om det var muligt at optage Israel i Den Europiske Union .
Man ville dermed imdeg ikke blot det israelske folks grundlggende bekymring - hvilket intet ndrer ved palstinensernes frustrationer og deres srdeles vanskelige levevilkr - man ville ogs imdeg det palstinensiske folks dybe bekymring , som udgr et helt grundlggende sprgsml .
EU burde vise storsind og tilbyde Israel medlemskab af Den Europiske Union .
EU ville set i dette perspektiv kunne gre strre indrmmelser , herunder ogs territoriale indrmmelser , og kunne bne mulighed for , at Palstina kunne udvikle sig og Israel eksistere i sikkerhed i dette omrde .
<P>
Omtalte forslag er allerede underskrevet af 30 medlemmer af Europa-Parlamentet og flere af Knessets medlemmer .
Jeg opfordrer Europa-Parlamentets medlemmer til hurtigst muligt at underskrive forslaget og dermed skabe grundlag for en bred debat om dette .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Fru formand , Mellemsten venter p Den Europiske Union .
Den er allerede langt mere synlig i omrdet end tidligere takket vre den hje reprsentants indsats .
Men EU m styrke denne indsats .
Den tid er forbi , hvor EU kan njes med at se passivt til fra sin platform i Middelhavsomrdet .
<P>
Der krves en aktiv indsats . I politik som i krig glder det , at kun passivitet er vanrende .
Historien vidner herom . Skal vi gre os hb om , at vores indsats nytter , m den vre upartisk i enhver henseende .
Og heri bestr den strste vanskelighed ved denne indsats , eftersom de involverede parter hver isr forventer , at vi tager parti imod modparten . Et gammelt ord siger , at min fjendes fjende er min ven , og min fjendes ven er min fjende .
Skal vi vende udviklingen og bryde den onde cirkel af blodsudgydelser og hvn , glder det imidlertid her som andetsteds , at vi ikke br vre nogens fjende .
<P>
Hvad skal vi da gre ?
Jeg fler mig overbevist om , at ingen kan skabe fred i Mellemsten , medmindre de to parter er indstillet herp , og medmindre der tages hensyn til de forskellige forslag , der er stillet ogs i dagens debat dels af Europa-Parlamentets medlemmer , dels af Rdet og Kommissionen .
Vi hber fortsat , at viljen til fred er til stede , og hvis dette er tilfldet - og kun da - br vi sttte tanken om at indstte et internationalt observatrkorps , som EU kan og br deltage i .
Som min gode ven og kollega Salafranca og vores kollega fru Napoletano vil jeg gerne fremhve dette forhold over for vores kolleger fra det israelske parlament , som er til stede i Europa-Parlamentet i dag . Jeg ved , at Israel fortsat vender sig skarpt imod denne tanke .
De voldsomme begivenheder , som fortsat giver anledning til blodsudgydelser i det hellige land , vkker strke flelser , og for at dmpe disse m der vre neutrale observatrer til stede Disse vil med deres indsats og vidnesbyrd kunne sikre , at de stridigheder , der uundgeligt vil opst i forbindelse med en egentlig vbenhvile , ikke breder sig og udvikler sig til ny opblussen af krigshandlingerne i omrdet .
Jeg og mine kolleger fastholder hbet om , at det en dag omsider vil lykkes at etablere en sdan vbenhvile .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , kre kolleger , uagtet at jeg er en ven af Israel , vil jeg i dag stemme for et beslutningsforslag , som retter et ganske hrdt angreb mod Israel .
<P>
Jeg beklager , at man i Europa for ofte undervurderer de gentagne terrorhandlinger , der rammer uskyldige civile i israelske byer . Jeg beklager , at Yassir Arafat ikke havde mod til at gribe Ehud Baraks udstrakte hnd og besvare det tilbud , der s modigt blev fremsat f dage fr valget .
Yassir Arafat havde blot behvet at sige " ja , men ... " eller " ja , hvis ...
" .
Men han valgte at sige nej . Israel er imidlertid en demokratisk og magtfuld stat , som rder over vben og udstyr .
Israel skylder derfor ogs at sikre , at presset ikke skrpes , og Israel skylder at tage initiativer , som er acceptable for det palstinensiske folk , for at skabe fred i Mellemsten .
<P>
Lad mig tilfje , at jeg har forstelse for det israelske folks bekymring for sikkerheden . Men jeg kan ikke acceptere ord eller handlinger fra Ariel Sharons side , som jeg personlig ville fordmme i enhver anden sammenhng .
<P>
Endelig vil jeg netop som ven af Israel sige til israelerne , at magtanvendelse ikke bringer landet den sikkerhed , det er berettiget til , og bosttelserne er et alvorligt fejlgreb .
Jeg vil ogs sige , at palstinenserne har ret til en stat .
Og endelig vil jeg sige , at svel israelerne som palstinenserne har behov for , at der stilles forslag om en reel lsning , som ndvendigvis vil indebre indrmmelser fra begge parter , hvis freden skal sikres .
<P>
EU kan og br bidrage hertil og indtage en afbalanceret og engageret holdning . Redegrelserne fra Rdet og Kommissionen vidnede om en sdan holdning .
Jeg hber ogs , at vores beslutningsforslag vil bidrage hertil , og jeg fler mig overbevist om , at Mitchell-rapporten kan danne grundlag for nye forhandlinger .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Fru formand , Israel og Palstina er to uafhngige nationer , men de er endnu ikke to uafhngige stater .
Der er tale om to befolkninger , der skal leve sammen som naboer eller give deres brnebrn udsigt til evige slgtsfejder .
Der kommer desvrre provokationer fra de folk , der burde udvise lederskab .
Provokation frer til vold , der mdes med vold , hvilket aftvinger hvn , og s er man p vej ned ad et glat skrplan vk fra en retfrdig og fredelig sameksistens .
<P>
Det er primrt Israel , der sidder med nglen til lsningen , men Palstina og nabostaterne skal ogs vre positivt indstillet .
Jeg forstr , at Israel er nervs for at tage de frste skridt .
Libanon har f.eks. befundet sig i en umulig situation i revis , idet landet er blevet bombarderet af Israel og infiltreret af Syrien , og nu skal begge lande hjlpe for at sikre stabilitet p egne landomrder .
Libaneserne reagerede ansvarligt p Israels tilbagetrkning .
Israel sidder imidlertid stadig p lommer af libanesisk territorium i syden , og man har endnu ikke udleveret kort over landminernes placering , s de kan fjernes , og derfor er ni frehyrder dde siden tilbagetrkningen .
Man mangler fortsat at udlevere fanger fra begge sider , og libanesiske saba-grde p grnsen til Golanhjderne er fortsat besat af Israel .
<P>
Den primre kilde til provokation har ministeren og kommissren stet for , bl.a. ved salg i EU af varer , der er mrket som vrende israelske , men som stammer fra bosttelserne .
<P>
Der er 145 bosttelser p Vestbredden , 16 i Gaza og ni i stjerusalem . Der bor 400.000 mennesker i disse bosttelser .
Kun 42 % af Vestbreddens omrde kontrolleres af palstinenserne , mens 58 % enten er militrlejre eller bosttelser , og alt for ofte frer militrlejre til bosttelser .
Vores resolutioner skaber ikke fred alene , men vi kan hjlpe .
Der bliver fred , nr og hvis Israel , Palstina og nabostaterne erkender , at deres nske om fred er s stort , at de er villige til at leve i overensstemmelse dermed .
<SPEAKER ID=38 NAME="Lindh">
Fru formand , jeg vil gerne takke medlemmerne for en god forhandling .
Jeg synes , at det gennemgende her har vret , at det er vigtigt , at EU udver sin indflydelse og spiller en aktiv rolle her .
Hvis vi skal have indflydelse , skal vi ogs i EU vre enige om , hvordan vi vil pvirke den igangvrende proces .
<P>
Det er gldeligt at se , at der er betydeligt strre enighed i Rdet i dag , end vi nogensinde har haft tidligere .
Jeg mener ogs , at man kan se det i denne sammenhng .
Selvom der er forskellige beslutningsforslag , og selv om der findes forskellige opfattelser , er forskellene mellem os dog mindre end tidligere .
Det tror jeg ogs er en grund til , at vi aldrig fr har set EU vise s stort engagement i konflikten i Mellemsten .
Men det er desvrre ikke nok , og som hr . Poos sagde indledningsvis , drejer det sig ogs om parternes forhandlingsvilje og ikke mindst om , at Israels regering i dag brer det strste ansvar .
<P>
Jeg kan tilslutte mig meget af det , som hr . Poos sagde med hensyn til beskrivelsen af den nuvrende situation : den katastrofale konomiske situation , den ulovlige besttelse .
Problemet er , at det frer frem til hr . Galeote Quecedos konstatering af , at der nu er risiko for , at ekstremisterne stter dagsordenen .
Der er risiko for , at hadepropagandaen p begge sider og den palstinensiske fattigdom medfrer , at volden skrpes yderligere .
<P>
Hr . Lagendijk sagde , at det er uacceptabelt , at modstandsfolk p den palstinensiske side henrettes af israelerne .
Jeg kan kun erklre mig enig . Jeg var allerede inde p det i mit frste indlg .
Det strider fuldstndig imod bde folkeretten og internationale normer og mod det , de fleste af os betragter som selvflgelige menneskerettigheder .
Vi har flere gange rejst sprgsmlet over for den israelske regering .
Vi har ogs fet garantier for , at det vil hre op , men desvrre er det endnu ikke sket .
<P>
Med hensyn til mdet den 21. maj , som flere af talerne har vret inde p , bakker Rdet fuldt og helt op om Kommissionen med hensyn til den lsning , som kommissr Patten har beskrevet , og som betyder , at vi nu m flge reglerne og tydeligt vise , at EU ikke kan acceptere , at Israel fortstter med at bryde reglerne .
<P>
Flere talere har vret inde p fordelingen af skylden , hvem vi tillgger skylden , i hvor hj grad EU kan fungere som mgler .
Jeg vil gerne sige til hr . Salafranca Snchez-Neyra og mange andre , som har vret inde p disse sprgsml , at selv om EU naturligvis skal stille krav til begge parter , er det i dag naturligt , at vi stiller strengere krav til den israelske regering og Sharon .
Sharon har faktisk hovedansvaret i dag , hvis udviklingen skal vendes .
Som mange af Dem har konstateret , ger den nuvrende politik risikoen for , at de ekstreme grupper fr medvind .
Sharon er ndt til at ptage sig sit politiske ansvar .
<P>
Fra Rdets side stiller vi naturligvis ogs krav til den palstinensiske side : at palstinenserne skal have et mere bent budget , at de i hjere grad skal arbejde ud fra demokratiske , bne principper , at de skal gre , hvad de kan , for at standse terrorhandlingerne .
<P>
Hvad kan EU s gre mere ?
Prcis som fru Napolitano sagde , er det nemlig vigtigt , at vi ogs handler .
Jeg kan garantere , at vi ikke sidder passivt og venter p beretningen fra Javier Solana p Det Europiske Rds mde i Gteborg .
Vi henvender os til den israelske regering og krver , at den standser overgrebene , bringer lukningerne af palstinensiske omrder til ophr og straks indstiller bosttelsespolitikken , som er ulovlig og en ulovlig besttelse .
Som sagt har vi ogs stillet krav til den palstinensiske side om , at den skal gre , hvad der er muligt , for at forhindre terrorhandlinger og reducere volden .
Vi sttter forslagene i Mitchell-rapporten . Det var gldeligt at se , at der ogs var sttte til rapporten her i salen .
Vi sttter ogs det jordansk-egyptiske initiativ .
Ikke mindst tager vi , ogs som flge af Kommissionens indsats , strstedelen af det konomiske ansvar for de palstinensiske omrder og for , at situationen ikke bliver endnu vrre i de palstinensiske omrder .
<P>
Prcis som general Morillon sagde , er EU i dag mere aktiv end nogensinde .
Jeg tror dog , at vi alle har behov for ikke bare at ptage os det ansvar , vi har gjort hidtil - ikke bare det store konomiske ansvar , som vi har ptaget os hidtil - men at vi ogs har behov for at ptage os et endnu strre politisk ansvar , som ogs modsvarer det konomiske ansvar , vi har i regionen .
<P>
Ved at give Javier Solana til opgave at udarbejde en roadmap til topmdet i Gteborg regner vi med , at EU kan yde endnu et vsentligt bidrag til fredsprocessen og skabe en bedre og mere langsigtet strategi for EU ' s engagement i Mellemsten .
<P>
Til syvende og sidst er det dog parterne , der m besinde sig , som m bryde voldsspiralen , som m bryde de stadig mere optrappede overgreb og vende tilbage til den eneste mulige vej til freden : vbenhvile , stop for bosttelserne , tilbagevenden til forhandlingsbordet .
<P>
Jeg vil sige til bde den israelske side og til den palstinensiske side : Dette er ikke et sprgsml , som kun vedrrer jer .
Dette har stor international betydning , og derfor krver vi ogs , at parterne ptager sig deres ansvar . Som hr .
Caudron sagde , drejer det sig i jeblikket ikke om , hvorvidt man er israelervenlig eller palstinenservenlig , men det drejer sig om , at vi i EU m gre , hvad vi kan , for at bidrage til fredsprocessen .
<SPEAKER ID=39 NAME="Patten">
Jeg vil blot forsge at besvare tre sprgsml , der kom fra parlamentsmedlemmerne under forhandlingen , og jeg hber , at jeg kan gre det p nogenlunde tilfredsstillende vis .
<P>
For det frste spurgte fru van der Laan om oprindelsesreglerne , og hvis der er nogen punkter , jeg ikke dkker i mit indlg , vil jeg sende skriftlige besvarelser til det pgldende medlem .
Jeg vil gerne opsummere prcist , hvad der hidtil er sket .
Sprgsmlet om oprindelsesregler stammer fra Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet , som jeg tidligere nvnte .
I slutningen af juni 1998 tog Rdet ( almindelige anliggender ) vores meddelelse til efterretning og bad Kommissionen om at finde en teknisk lsning p problemerne .
Meget er sket siden da .
Der blev taget tekniske kontakter med Israel p forskellige planer umiddelbart efter meddelelsen .
Den 16. december 1999 informerede Kommissionen COREPER om resultatet af disse mder .
<P>
I starten af 2000 fik Kommissionen konkrete oplysninger om import fra israelske bosttelser .
P baggrund af disse oplysninger mindede Kommissionen p Toldkodeksudvalgets mde den 6. april 2000 medlemsstaterne om deres pligt til at anvende bestemmelserne i artikel 32 i associeringsaftalens toldprotokol ved varepartier , som angiveligt stammer fra bosttelserne .
Efter dette mde sendte medlemsstaterne omkring 2000 EUR1-certifikater til verifikation i Israel .
I nogle tilflde blev varerne kun frigivet til fri cirkulation i EU efter indbetaling af en toldgaranti .
Svarene p verifikationsskrivelserne indlber , efterhnden som Israels svarfrist p 10 mneder udlber .
<P>
Der har hele tiden foreligget en bekendtgrelse for importrer , der frste gang blev offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende den 8. november 1997 , med en advarsel om tvivlsomme EUR1-certifikater fra Israel .
Denne bekendtgrelse glder stadig , selv om henvisningerne til appelsinjuicesagen naturligvis ikke lngere er aktuel .
Det er alt , hvad jeg kan oplyse om oprindelsesregler .
Som tidligere nvnt er jeg indstillet p at fre sagen i henhold til aftalen og gldende lov .
<P>
Hr . Lagendijk spurgte , hvad vi agter at sige til israelerne i nste uge p vores mde den 21. maj , og han sagde , at vi br strbe efter en afbalanceret lsning i Mellemsten .
Jeg synes ikke - og det tror jeg heller ikke , han gr - at vi skal lede efter et punkt p den politiske dagsorden , hvor ingen af parterne er uenig med os .
Det er ikke det , der menes med en afbalanceret lsning .
Jeg synes faktisk , at Mitchell-kommissionens rapport var et meget afbalanceret og fornuftigt dokument .
Efter min opfattelse sttter Mitchell-kommissionen - ligesom vi forhbentlig gr - dem , der fortsat arbejder for fred under hensyntagen til begge parter .
Det er en afbalanceret og fornuftig lsning .
Med hensyn til , hvad vi vil sige den 21. maj , s kan vi diskutere menneskerettigheder i henhold til aftalens klausul om vsentlige punkter , og denne sommer vil vi for frste gang diskutere oprindelsesregler - hvilket allerede er p dagsordenen - men jeg vil gre mig stor umage for at holde mig til aftalens bogstav og nd .
Det vil vre noget af et skrplan at g ud over dette , og derfor holder jeg mig til aftalens bogstav og undlader at g videre med andre politiske tiltag .
<P>
Hr . Belder spurgte til bemrkningerne fra vores kollega og ven - den hollandske udenrigsminister - om specielt Den Palstinensiske Myndighed og vigtigheden af , at den fungerer p en mere gennemsigtig og demokratisk mde .
Jeg m sige , at det , som vores kollega hr. van Aartsen sagde under sit besg i Mellemsten , ikke blot var helt i overensstemmelse med vores opfattelse af den demokratiske udvikling i de palstinensiske omrder , men - som man kunne forvente sig af ham - var det tilmed en meget udfrlig og prcis prsentation af vores synspunkter .
Selv under disse langt fra perfekte omstndigheder skal vi presse Den Palstinensiske Myndighed til at vre mere ben , gennemsigtig og pluralistisk , til at beskytte borgernes friheder og menneskerettigheder samt til at blive mere demokratisk .
Jeg tror , at det var det , ministeren sagde , og han har vores fulde opbakning .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Tak for Deres svar , kommissr Patten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , torsdag .
<CHAPTER ID=3>
Den transatlantiske dialog
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om den transatlantiske dialog .
<SPEAKER ID=42 NAME="Lindh">
Hr. formand , forholdet mellem EU og USA er af central betydning for bde Europa og USA og for den vrige verden .
<P>
De transatlantiske relationer er udmrkede .
I dag samarbejder vi tt p en rkke omrder , og vores dialog omfatter stort set alle vigtige sprgsml .
Vi har et flles ansvar for at tage globale udfordringer op og bidrage til en mere fredelig og demokratisk verden og arbejde for et dynamisk , multilateralt handelssystem .
Der er ogs meningsforskelle p forskellige omrder , men vi er i tt dialog om disse sprgsml .
<P>
Siden vores dialog blev formaliseret i 1990 og med vedtagelsen af den transatlantiske erklring , er den blevet bde dybere og bredere .
I 1995 vedtog vi ogs den nye transatlantiske dagsorden .
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) bifaldt p sit mde i mandags Kommissionens meddelelse om , hvordan vi kan styrke den transatlantiske dialog yderligere , og gav formandskabet og Kommissionen til opgave sammen med USA at srge for , at dialogen bliver mere effektiv og handlingsorienteret .
<P>
Rdet nsker , at dialogen , som omfatter regelmssige topmder , skal fokusere p en rkke strategiske temaer og prioritere sprgsml , som er vigtige for at fremme kontinuiteten .
Rdet har specifikt krvet , at " milj " og " klima " skal udgre et af disse strategiske temaer .
<P>
Ved topmdet i Gteborg den 14. juni skal EU og USA i fllesskab n frem til en klar struktur og entydige retningslinjer for det videre samarbejde .
Ved topmdet vil alle de sprgsml , som er blevet prioriteret under det svenske formandskab , blive rejst p den ene eller anden mde .
<P>
EU og USA har samordnet indsatsen for at hjlpe Rusland med at gennemfre nedrustnings- og ikkespredningsforanstaltninger , navnlig med hensyn til destruktion af kernevben og den skaldte multilaterale MNEPR .
Vi har samarbejdet inden for rammerne af EU ' s initiativ for den nordlige dimension .
Vi har indledt et flerrigt samarbejde om rets- og indenrigsanliggender i tt samrd med de kommende belgiske og spanske formandskaber , der fokuserer p bekmpelse af narkotika , bekmpelse af brnepornografi p internet samt sttte til Ruslands bekmpelse af organiseret kriminalitet og kamp for konsolidering af retsstaten .
<P>
Vi har samarbejdet om sprgsml vedrrende den nye konomi .
Vi har samarbejdet om bekmpelsen af hiv / aids og andre smitsomme sygdomme i Afrika .
<P>
P det handelspolitiske omrde har det svenske formandskab givet hj prioritet til at sge at skabe enighed mellem EU og USA om en platform , der skal gre det muligt at pbegynde nye WTO-forhandlinger til efterret .
Desuden har vi understreget betydningen af , at der gres konkrete fremskridt for at lse de bilaterale handelstvister , som udgr et alvorligt irritationsmoment i relationerne .
Den principielle lsning , som vi nede frem til i bananstriden for nylig , er et eksempel p dette .
<P>
Men der findes som sagt ogs meningsforskelle .
Den nye regerings udtalte modstand mod Kyoto-protokollen har skuffet os dybt .
Det er yderst foruroligende , at USA , som tegner sig for 25 % af verdens udslip af kuldioxid , vlger at stille sig uden for en international aftale , som vi har forhandlet os frem til i lbet af et rti .
Den nye regering har begrundet sin modstand mod Kyoto-protokollen med , at der ikke krves de samme forholdsregler af udviklingslandene , og at den desuden er skadelig for den amerikanske konomi .
Vi accepterer ikke disse begrundelser , og frem for alt accepterer vi ikke , at USA dermed tager afstand fra aftalen .
<P>
EU ' s reaktion p USA ' s optrden har vret hurtig og kontant .
Statsminister Persson har sammen med Kommissionens formand Romano Prodi i et brev kritiseret beslutningen .
Ved det uformelle miljministermde i Sverige konstaterede den svenske formand , miljminister Larsson , at ingen enkeltlande har ret til at erklre en multilateral aftale for ugyldig , og han udtrykte hb om , at USA vender tilbage og deltager i den fortsatte Kyoto-proces .
<P>
EU-trojkaen rejste under ledelse af miljminister Larsson til Washington i april for at fortstte forsgene p at opretholde dialogen med USA om det globale problem , som klimaforandringerne udgr .
Under disse samtaler kom det frem , at USA ikke stiller sprgsmlstegn ved problematikken vedrrende klimaforandringer .
USA erkender betydningen af at finde globale lsninger p problemet .
EU mener , at lsningen findes inden for rammerne af Kyoto-protokollen , mens USA fastholder behovet for at finde alternative lsninger .
<P>
Det er EU ' s mlstning , at protokollen skal kunne ratificeres i lbet af et r med eller uden USA .
USA ' s manglende deltagelse vil dog svkke protokollen betydeligt .
Vi glder os derfor over , at USA deltager i miljmdet i Bonn i juli , og vi hber her p en konstruktiv dialog og en frugtbar meningsudveksling .
<P>
Jeg vil understrege , at bde EU og USA brer et tungt ansvar for de globale problemer og udfordringer som truslen fra klimaforandringerne .
Vi fr aldrig landene i den tredje verden og udviklingslandene til at stille op , hvis ikke vi tager et flles ansvar fra EU ' s og USA ' s side .
<P>
Til slut nogle ord om de omrder , hvor det er lykkedes EU og USA at tage , og hvor vi fortsat tager , et flles ansvar .
I den sammenhng vil jeg isr fremhve vores flles indsats for at fremme fred og stabilitet p Balkan og vores hringer om situationen p Den Koreanske Halv samt fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Forbindelsen mellem EU og USA er af strste vigtighed i verden i dag .
Kun gennem samarbejde og dialog kan vi tage de globale udfordringer op og skabe forudstninger for en verden med fred , demokrati og konomisk udvikling .
<P>
Jeg ser derfor med stor tilfredshed p , at Europa-Parlamentet sger at udvikle og styrke dialogen med den amerikanske Kongres .
<P>
Jeg vil dog pointere , at en meningsfyldt dialog ogs skal omfatte sprgsml , hvor EU og USA er uenige .
En konstruktiv dialog bygger p oprigtighed , og oprigtighed indebrer , at man ikke m tve med at udtale kritik .
Dette betyder , at EU ogs fremover vil rette kritik mod bl.a. USA ' s anvendelse af ddsstraf .
<P>
Tak , hr. formand , nu ser jeg frem til at hre medlemmernes synspunkter .
<SPEAKER ID=43 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg er glad for at f denne lejlighed til at diskutere transatlantiske forhold med Europa-Parlamentet .
Der tales meget om samarbejdet mellem EU og USA .
Der findes ganske mange kritiske rster i koret , og vi kan ofte lse om den ene eller den anden sky , der kaster en skygge over forholdet .
Men midt i alt dette vil jeg hvde , at vi glemmer at anerkende det transatlantiske bnds enestende natur og styrke , s det her er en udmrket mulighed for at f bragt denne misforstelse ud af verden .
<P>
Denne forhandling giver mig ogs mulighed for kort at forklare , hvorfor Kommissionen for nylig prsenterede en meddelelse om styrkelse af det transatlantiske forhold , og hvordan vi hber , at Parlamentet og Rdet vil flge op p dette initiativ .
<P>
Med den nye transatlantiske dagsorden fra 1995 skiftede vores forhold fokus fra samrd til en flles indsats .
Siden da har samarbejdet mellem EU og USA gennemget en enorm udvikling , sledes at det i dag praktisk taget omfatter alle EU ' s aktivitetsomrder , og det med rette .
Vi har utroligt meget til flles med USA i form af visioner , historie og vrdier .
Der findes ingen anden nation , med hvilken vi har s stort et interessefllesskab og s stort et konomisk fundament at bygge p .
Som jeg senere vil komme ind p , er vi ikke enige om alt , men det faktum , at vi er enige om mange ting , betyder , at der altid vil vre uforholdsmssig meget fokus p det ftal af sprgsml , hvor vi ikke har samme syn p tingene .
<P>
Jeg nsker ikke her at kortlgge samarbejdet mellem EU og USA .
Min pointe er , at vi inden for nsten alle Unionens aktivitetsomrder har en interesse i at skabe et tt forhold og et tt samarbejde med USA .
Jeg nrer ingen sympati for anti-amerikanisme eller anti-nogen som helst anden for den sags skyld .
Jeg fler mig ikke kaldet til at definere mit europiske tilhrsforhold i forhold til min holdning til USA .
En sdan holdning afslrer en eklatant mangel p selvtillid til det at vre europer .
<P>
Inden for mit srlige ansvarsomrde ses mervrdien og de positive resultater tydeligt i vores ttte partnerskab med Balkanlandene .
Ministeren talte ogs med rette om Mellemsten og Korea , og vi kunne have fortsat og nvnt mange andre dele af verden .
EU og USA er ogs frstekrfterne i bestrbelserne p at lse de nye grnseoverskridende punkter p den internationale dagsorden : smitsomme sygdomme , organiseret kriminalitet , narkotika og menneskesmugling samt hvidvaskning af penge .
Alle disse manifestationer af globaliseringens mrke side krver en samordnet aktion , og de fr vores flles bevgenhed .
Adgang til lgemidler er f.eks. kommet verst p dagsordenen i forholdet mellem EU og USA svel som i multilaterale fora .
<P>
Det frer mig videre til endnu et vigtigt punkt vedrrende det transatlantiske partnerskab .
Det ville vre trist , alvorligt og en skbnens ironi , hvis Europas indtrden som en global aktr i en multilateral verden var sammenfaldende med , at nogle amerikanske sjle vender sig mod ensidighed .
Jeg hber ikke , at det sker .
Det vil vre et omslag i de seneste 50 rs tendenser .
Jeg blev meget opmuntret over den nye regerings nske om at bevare USA ' s frende rolle i internationale anliggender .
Prsident Bush valgte at understrege dette punkt i sin bningstale , da han sagde , at " USA er fortsat engageret i verden af historiske rsager og efter eget nske " .
Som ministeren sagde , blev luften taget noget ud af forhbningerne med den efterflgende erklring om , at Bushs regering ikke har nogen interesse i at gennemfre Kyoto-protokollen .
Det blev med rette mdt med forfrdelse i Europa og andre steder , herunder i dele af USA , men der er ingen grund til , at vi lader vores skuffelse udvikle sig til nyttesls konfrontation .
Det er afgrende vigtigt , at vi overtaler USA til at leve op til landets multilaterale forpligtelser , og det gr vi ikke bedst ved at pege fingre og moralisere , men derimod ved at leve op til vores eget ansvar og fre vores egne forpligtelser ud i livet gennem konomisk bistand og andre politiske instrumenter .
Nr USA og EU samarbejder , stter vi den internationale dagsorden .
Hvis vi er uenige , mister vi ofte muligheden for at skabe internationale fremskridt .
<P>
Jeg vil fatte mig i korthed , da jeg ved , at der er visse tidsmssige begrnsninger . Men man kunne selvflgelig tale lnge om sikkerheds- og forsvarssamarbejdet som et vigtigt element i vores partnerskab .
Tiden er inde til , at Europa lfter sin del af den sikkerhedsmssige byrde .
Vi forsger blot at reagere p amerikanske bekymringer over , at vi ikke har trukket vores del af lsset .
Som NATO ' s generalsekretr lord Robertson meget rammende udtrykte det i fjor , handler det ikke om , at Europa skal trkke lsset alene , men om at Europa skal yde en strre indsats .
En velfinansieret og effektiv udviklingsplan for EU ' s omrde vil stte EU i stand til at yde et langt strre bidrag til den transatlantiske sikkerhed .
Jeg er primrt bange for , at vi ikke er i stand til at levere varen , ikke for at en europisk succes vil fornrme USA .
<P>
Jeg vil et kort jeblik vende tilbage til meddelelsen om en styrkelse af det transatlantiske forhold , som vi prsenterede inden pske .
P mange mder var den samarbejdsform , vi udtnkte i 1995 , forud for sin tid , men vi hviler ikke p laurbrrene og vil heller ikke blive tilskyndet hertil af dem , der har fjet denne vigtige parlamentariske dimension til vores forhold .
<P>
Det er rimeligt at sige , at samarbejdsmaskineriet i renes lb er blevet noget mere kompliceret , end det oprindeligt var hensigten .
Der er derfor behov for en gennemgang af samarbejdsstrukturerne og -processerne - arkitekturen , om De vil - samt af forholdenes sanitre indretning for at sikre , at hele maskineriet er bedst muligt gearet til at handle og skabe resultater .
<P>
Arkitekturen er beskrevet i strategiske temaer , der udgr det centrale element i den transatlantiske dagsorden .
Det er et stort element , fordi forholdet er s omfattende .
Vi fandt frem til otte sdanne strategiske temaer , der spnder fra de nye internationale sikkerhedsmssige udfordringer , globaliseringen og det multilaterale handelssystem over energisprgsml og forbrugerbeskyttelse til den digitale konomi og bekmpelse af kriminalitet .
<P>
Disse strategiske temaer skal ikke ses som et udvalg af prioriteringer , men snarere som overordnede principper , der vil have gyldighed i flere r og skabe rammerne for specifikke emner og prioriteringer , der skal lses inden for en kort tidshorisont .
Meddelelsens sanitre indretning ser p de skaldte NTA-strukturer og de mange mder , der finder sted p bde politisk og officielt plan .
<P>
Vores budskab er enkelt : frre mder , mere substans og mere politisk lederskab .
De frste to punkter er beslgtet med det tredje , men vi vil gerne have politiske ledere p begge sider af Atlanten til at opstille de prioriteringer og udfordringer , som deres regeringer skal leve op til inden for en fastsat tidsfrist .
Det vil kun ske , hvis der er reelle opgaver , der skal lses , og det bliver kun tilfldet , hvis vi gr mderne mere fokuserede .
<P>
Det er et ambitist ml .
Den nye transatlantiske dagsorden er ligesom en supertanker , eller mske skulle man snarere kalde det et skib , der sejler med blandet gods .
Det kan sejle med en stor og forskelligartet last .
Vi skal srge for , at det har et strmlinet , enkelt og solidt design for at sikre gnidningsfri passage og minimal vedligeholdelse .
Som parlamentsmedlemmerne kan regne ud , har jeg p det seneste tnkt meget p den koreanske skibsbygningsindustri og dens indflydelse p den globale handel .
Nr man str ved roret , skal man ikke dreje det vildt fra side til side , men blot justere kursen med sm velafvejede drejninger .
<P>
Jeg vil derfor slutte , hvor jeg begyndte .
Efter min mening er den transatlantiske forbindelse vores vigtigste forhold .
Den er vigtig for bde EU og USA samt for resten af verden .
Selvflgelig kan vi ikke altid vre enige om alting .
Jeg tnker ikke blot p handelssprgsml , der altid skal sttes i perspektiv af de enorme handelsstrmme - mere end 1 milliard amerikanske dollars om dagen - der er til gavn for begge regioner , men ogs p mere grundlggende sprgsml ssom miljbeskyttelse , som ministeren nvnte , og ddsstraf .
Der findes ingen lette svar eller tryllestave , der med et slag kan fjerne vores forskelligheder .
I de mange sprgsml , hvor USA og EU samarbejder , stter vi ogs den internationale dagsorden .
Ved at samarbejde p tvrs af Atlanten kan vi fremme vores og borgernes interesser og bidrage til den globale sikkerhed i almindelighed .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , det er en vigtig forhandling at afholde p dette kritiske tidspunkt efter Bush-regeringens frste par mneder ved magten , med prsident George Bushs besg i Gteborg i juni og med Kommissionens frste tanker om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Hvor str vi s i dag ?
Vi har en rettidig meddelelse , der ppeger bredden og vksten i det transatlantiske forhold fra erklringen i 1990 til den nye transatlantiske dagsorden i 1995 .
Den vil fortsat dkke et voksende antal emner , og vi vil sandsynligvis komme til at se en konsolidering af tanker om den monetre dialog og andre aspekter .
<P>
For det andet indeholder meddelelsen ider til en effektivisering af processen .
For det tredje understreger den vigtigheden af at involvere det civile samfund og opbygge parlamentariske forbindelser .
Men jeg tror , at vi gr klogt i at sprge os selv , om disse perspektiver virkelig er tilstrkkelige for de kommende fem r .
Flles konomiske interesser og problemer er i stigende grad globale og ikke bilaterale , mens regionaliseringen i stigende grad ses som et alternativ til WTO og multilateralisme .
<P>
USA ' s sikkerhedsmssige interesser gr i retning af Stillehavet , selv om NATO og EU ' s udvidelser vil ndvendiggre transatlantiske politiske tiltag i de kommende mneder .
Det er vanskeligt at definere flles strategiske interesser i forhold til f.eks. Ukraine .
I lyset af disse aspekter er min gruppe skuffet over meddelelsen .
Der er mere tale om en lageropgrelsesvelse end noget , der vil fremme et bredere transatlantisk partnerskab fremover .
<P>
Hvorfor skal vi f.eks. have frre topmder , hvis der bliver flere og ikke frre punkter at diskutere ?
Hvordan prioriterer man dagsordenen , hvis man allerede har opstillet otte strategiske temaer ?
Hvordan inkluderer man den amerikanske Kongres og Europa-Parlamentet i rammerne uden at formulere tanker om en sdan integration ?
Meddelelsen nvner en interparlamentarisk forsamling .
Det er ikke det , det er .
Det er en delegation , der har omdannet sig til Transatlantic Legislators ' Dialogue .
<P>
Der er sledes behov for at tnke bredere for at udvikle det transatlantiske partnerskab inden 2004 .
Det er p tide at g vk fra den ensformige massegodstankegang . Jeg tror , at der netop nu er behov for noget mere visionrt .
Frst og fremmest br vi afstikke grunden for et bredere transatlantisk partnerskab .
Hvorfor ikke srge for at bringe fornyet energi ind i den transatlantiske erhvervsdialog ?
Det er vanskeligt .
Hvorfor ikke overveje et rligt atlantisk topmde mellem EU , USA og NATO , for politik , konomi og sikkerhedspolitik hnger ulseligt sammen .
<P>
Dernst br vi flge iderne i Houston-erklringen fra den amerikanske Kongres og Europa-Parlamentet og i hjere grad involvere det parlamentariske samfund i topmdeprocessen .
Sidst , men ikke mindst br vi udnytte topmdet med George W . Bush til at udarbejde en dagsorden for perioden frem til 2004 til at skabe et dybere transatlantisk partnerskab samt til at opfylde den mlstning , som Rdet og Kommissionen har opstillet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. nstformand i Kommissionen , de transatlantiske forbindelser spiller en grundlggende rolle og udgr en grundpille for fred og stabilitet i vores verdensdel og ogs i resten af verden .
Og sdan har det vret siden Anden Verdenskrigs slutning .
<P>
Prsident Bush vil vre til stede p topmdet i Gteborg , og jeg hber , min gruppe hber , at han vil f at vide , at vores gruppe i hvert fald tror p , at disse forbindelser i fremtiden skal vre baseret p et forhold mellem ligestillede , og at vores dialog skal vre ben og rlig .
Jeg siger ikke brutal , men jeg m klart udtrykke vores bekymringer , som jeg har set afspejlet i begge indlg .
<P>
I en stadigt mere globaliseret verden er den ensidighed , som Bush-regeringen roser sig af , bekymrende .
Prsident Bushs frste erklring har vret USA ' s nej til at ratificere Kyoto-aftalen om klimandringer .
Men der har ogs vret andre nyere initiativer , f.eks. truslen om at trkke sig tilbage fra OECD ' s flles aktioner i forbindelse med skattely .
Det er vores opfattelse , at denne politik kolliderer frontalt med opnelsen af en stabil og sikker verdensorden .
<P>
Endvidere mener jeg ogs , at vi br udtrykke vores bekymring over USA ' s ensidighed i forbindelse med forhold , der vedrrer begge parter , f.eks. den aktuelle fredsproces i Mellemsten og USA ' s afkling af afspndingsprocessen mellem Nord- og Sydkorea .
<P>
Jeg vil her gerne nvne et projekt , nemlig missilskjoldet , som er blevet genoplivet p baggrund af den gamle stjernekrig , og som er mere bekymrende , fordi det ogs kan berre vores egen sikkerhed .
Jeg mener , at vi br sige klart til vores amerikanske venner , at hvis man nsker strre sikkerhed i verden , er det ndvendigt at bekmpe fattigdommen , at bekmpe ustabiliteten i de fattige lande og ikke at opbygge nye mure mellem rige og fattige .
Det eneste , man opnr ved at oprette missilskjold , er at f flere missiler , alts at g imod alle anstrengelser siden ABM-traktaten om begrnsning af verdens missilsystemer .
<P>

Et andet punkt , som efter vores mening ogs br nvnes over for vores amerikanske allierede , er , at vi m optrde samlet i forhold til FN og ikke gennem ensidige foranstaltninger .
Og jeg siger dette , for rent konkret i sagen om Menneskerettighedskommissionen er det ndvendigt at tage udgangspunkt i , at alle lande afholder valg , og nogle gange vlges den ene og andre gange den anden , og man kan ikke anvende modforanstaltninger som annullering af en allerede forfalden gld , som er blevet ensidigt reduceret .
<P>
Til sidst , hr. formand , det er to uger , siden jeg havde mulighed for at lede et besg fra min gruppe til Kongressen i Washington .
Uanset hvad vi fr at vide , mener vi , at vi ogs br tale direkte .
Besget var meget positivt .
Jeg fik mulighed for at tale til underudvalget for europiske anliggender i Reprsentanternes Hus , og vi havde en dialog , som sig hr og br , nemlig ben , direkte og nogle gange hrd , men vi mener , at dette ogs br vre en del af vores fremtid .
I denne forbindelse , hr. formand , vil jeg gerne slutte med at sige , at min gruppe beklager , at de amerikanske myndigheder i sidste jeblik - og dette vedrrer Dem som ordfrer for Echelon-udvalget - ikke har kunnet bekrfte et mde , der ogs er vigtigt for at fastholde og skabe tillid mellem os .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg lyttede med stor interesse til den lange og vedholdende skibsmetafor fra kommissren , der nu kan kalde sig en slags skibsfrer .
Uanset om der er tale om hans massegodsskib eller om den speedbdsversion , som hr . Elles anbefaler , s glder jeg mig generelt over kommissrens fokus p at uddybe forholdet og lgge mere vgt p det strategiske element - selv om der er uenighed om detaljerne .
<P>
Min gruppe sttter hovedtrkkene i beslutningen , s jeg vil ikke opremse alle de forskellige emner .
Jeg deler mine kollegers frygt for , at der i visse tilflde kan ske en bevgelse i retning af unilateralisme , og jeg er enig i nogle af punkterne om bilateral versus multilateral handel samt sprgsmlene om Kyoto , Echelon-udvalget , ddsstraf m.m .
<P>
Jeg vil gerne sige lidt om , hvad vores rolle som parlamentsmedlemmer br vre .
Vi har bde formelt og uformelt opbygget en betydelig dialog med aspekter af den amerikanske lovgivningsprocedure , men som parlamentarisk proces er dialogen stadig ikke optimal .
Det skal der arbejdes meget mere med .
Vores enestende bidrag som parlamentsmedlemmer til at hjne kvaliteten af denne dialog bliver et forbedret forhold med specielt kollegerne i den amerikanske Kongres .
For mig at se er vores opgave i den henseende i Washington DC svel som i Strasbourg og Bruxelles at skabe en arena , hvor verdens Lamy ' er , Zelleck ' er eller andre - afhngig af , om det handler om sikkerhed og forsvar eller noget helt andet - kan udfolde sig .
For det er tydeligt - specielt for Kongressens vedkommende - at de har stor betydning for USA ' s udvende magt , og at vi ogs har en voksende indflydelse p den udvende magt , selv om vi stadig klager over , at sjlesystemet marginaliserer os med hensyn til udenrigspolitik , kriminalitetsbekmpelse osv .
<P>
Men der er en vigtig rolle her , og den skal vi arbejde videre med som et enestende parlamentarisk bidrag til en arena , hvor den udvende magt kan levere varen .
Jeg og min gruppe vil gerne engagere os i dette arbejde .
<P>
Dernst vil jeg tale om globalisering . Vi har bemrket skleroseeffekten , nr enten Kongressen eller vi selv lovgiver frst og derefter opdager , at tingene ikke gr op .
I den globale sammenhng skal vi insistere p passende bestemmelser , og som parlamentsmedlemmer skal vi forsge at finde ud af , hvad det er .
Er det bld lovgivning eller hrd lovgivning ?
Selvregulering eller medregulering ?
Vi skal have fat i en lovgivningsmssig kreativitet , s der ikke bliver skleroselignende funktionsfejl , hvor man nsker at gre det rette , men tilfldigvis ender med endnu en konflikt .
<P>
Endelig skal vi stte konflikterne i perspektiv , sdan som kommissren har forsgt at gre .
Selv bananer , Boeing , oksekd m.m. udgr kun 2 % af den transatlantiske handel .
Selvflgelig har de hj prioritet , men de er ikke alt , og vi skal fokusere p helheden .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , de transatlantiske forbindelser lader til at vre havnet i en temmelig vanskelig situation .
Efter min mening kunne man endog tale om en form for krise .
Jeg er glad for fru Lindhs udsagn om , at vi ogs kan fremstte kritik , nr der er grund til det .
En anden gang kan vi sikkert tage ved lre af USA , nr der er anledning til det , s der er slet ikke tale om nogen antiamerikansk grundindstilling , men om en saglig drftelse .
<P>
Efter min mening ser det ud til , at det , der frem for alt forener EU og USA , er , at vi tilsammen i hj grad har ansvaret for den globale udvikling , da vi tilsammen udgr en af verdens strste handelsblokke .
Efter min mening burde man fremover inden for de transatlantiske forbindelser srge for at finde lsninger p de problemer , som forrsages af verdens sociale ulighed , og sammen sge efter midler til en bredygtig udvikling .
<P>
I denne forbindelse m man ogs takke Rdet og Kommissionen for , at den svenske statsminister Persson og kommissionsformand Prodi under topmdet i Stockholm sendte et brev til USA ' s prsident , hvori de understregede betydningen af Kyoto-protokollen og srligt betonede , at Kyoto-protokollens klimapolitik var en central del - og ikke en biting - i vores opfattelse af de transatlantiske forbindelser .
Dette er min uformelle fortolkning af sagen .
<P>
Jeg vil ogs fortstte kommissrens udmrkede sammenligning med et tankskib lidt i samme stil .
Jeg kunne nemlig tnke mig , at vores tankskib skulle have verdens bedste , miljvenlige teknik , og som hr . Cox sagde , skulle det som minimum have dobbeltskrog , og dets motor skulle vre meget effektiv og brndstoffet s rent som muligt - helst solenergi , hvis det var muligt , hr. kommissr !
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at hvis USA nsker at blive verdens sidste frilandsmuseum for gammel teknik , alts frilandsmuseum for " gammel " teknik , fordi landet vgrer sig ved at begynde at udvikle miljvenlige lsninger , hvilket vi ikke kan gre noget ved , s br EU alligevel blive verdens frende omrde i denne forbindelse , og vi kan alligevel godt invitere USA med til at deltage i miljpolitikken , som ogs medfrer god business .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et par ord om sikkerhedspolitikken .
Min gruppe er meget bekymret over , at man i USA har planer om at anvende globale ressourcer til et missilforsvarssystem .
Vi mener , at det sandsynligvis vil ge truslen p globalt plan , og at EU br afholde sig fra at deltage i det og i stedet overbevise USA om , at man fremmer sikkerheden i verden ved lsninger , der er baseret p global sttte til en socialt og kologisk bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , vi befinder os efter min opfattelse ved en milepl , nr det glder de transatlantiske forbindelser .
Frst og fremmest str vi med arven efter Clinton-raen .
Den omfatter alvorlige kommercielle modstningsforhold , den symbolske bananstrid , striden om hormonbehandlet oksekd , om GMO ' er og adskillige andre sprgsml , som enten behandles eller har vret behandlet i WTO . Endvidere har USA i de senere r vist flere tegn p unilateral tankegang , hvilket er et ulyksaligt stormagtssyndrom .
<P>
Modstand mod traktaten , som forbyder antipersonelminer , modstand mod chartret om brns rettigheder , modstand mod oprettelsen af en international strafferet , som en dag kunne f til opgave at afsige dom over en amerikansk statsborger . USA optrder med politisk nonchalance og praktiserer regulr konomisk afpresning over for FN .
Vi kunne ogs nvne USA ' s konomiske blokade og militre aktion i strid med international ret .
Vi kunne nvne Echelon-affren , Colombia-planen mv . Det har vret s godt som umuligt at etablere en dialog med vores amerikanske samtalepartnere om samfundssprgsml , hvor den amerikanske holdning vkker anstd , eksempelvis holdningen til ddsstraf og afvisningen af kravet om at sikre alle adgang til aids-medicin .
<P>
Vi m imidlertid konstatere , at Bush-regeringens frste beslutninger overgr alt , hvad vi hidtil har set .
Det var i sig selv foruroligende at hre den nye prsidents rdgiver i sikkerhedssprgsml , fru Condoleezza Rice , prsentere sin opfattelse af den nye arbejdsdeling mellem USA og Europa , nr det glder den fredsbevarende indsats i Balkanlandene . Med klgt og elegance understregede hun , at det ikke er den internationale styrkes opgave at ledsage brnene til brnehaven .
<P>
Nr der sttes sprgsmlstegn ved Kyoto-protokollen og fres kampagne for missilskjoldet , er der imidlertid tale om regulr uansvarlighed ikke blot over for Europa , men over for hele menneskeheden .
<P>
M vi s , stillet over for denne optrapning , protestere af rent formelle rsager for derp at indg forlig i realismens navn ?
Det er ikke min opfattelse .
Viser EU sig ben over for den transatlantiske dialog , samtidig med at vi str fast p de principper , som br kendetegne det civiliserede og ansvarlige internationale samfund , vil EU ' s holdning vinde genklang i den offentlige mening p alle kontinenter , i den amerikanske Kongres og i en rkke stater .
<P>
Det drejer sig naturligvis ikke om at give nring til en antiamerikansk holdning eller udvikle en aggressiv retorik over for en helt ndvendig partner p den internationale scene , hr. kommissr .
Men det drejer sig om , at EU ' s 15 medlemsstater i det mindste gr flles front og viser klar politisk vilje til at forflge mlstninger , som vil indfri de forventninger , der stilles ikke blot i Europa , men overalt hvor mennesker sger at gre sig fri af de snrende bnd , der i stigende grad kendetegner en unipolar verdensorden .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Vi er ndt til at behandle de transatlantiske relationer mellem EU og USA p baggrund af den amerikanske regerings strategiske nytnkning .
Det er normalt , for valg i USA betyder , at en ny prsident og en ny regering kommer til magten , og det er vores pligt at lgge mrke til de signaler , der kommer til os fra den anden side af Atlanterhavet .
Det afgrende trk , der efter vores opfattelse skiller den nuvrende regering fra den foregende , er , at den p det udenrigspolitiske omrde igen lgger vgt p at konsolidere og udvikle alliancer med alle dem , der viser vilje til at agere i samklang med amerikanerne , og at udskifte den model , hvor den handlede p grundlag af en vedvarende multilateralisme med permanent forhandlingsproces og sgte at skabe og definere multilaterale og universelle regler , normer og vrdier , der var inspireret , selvflgelig , af de amerikanske institutioner .
<P>
Det er ikke her stedet at foretage en njere analyse af , hvilke praktiske konsekvenser denne tilbagevenden til USA ' s mere traditionelle geopolitiske opfattelser vil indebre p det militre , diplomatiske og konomiske plan .
Vi skal dog vre opmrksomme p , at den demokratiske regering stod for en voluntaristisk aktivisme , der betd stadig strre ansvar for og involvering i en nsten dag til dag-forvaltning af kriser overalt i verden , en opfattelse , som nu synes at blive forladt .
Revisionen af denne interventionistiske holdning gr , at vi er enige med Kommissionen og den strategiske opfattelse , som beskrives i Kommissionens dokument " En ny lan i forholdet mellem USA og EU " .
EU skal nu tage udgangspunkt i , at der er kommet en ny amerikansk regering , og benytte det til at se nrmere p den mde , som de transatlantiske relationer forvaltes p , og opstille sine prioriteringer , s en ny transatlantisk dagsorden bliver mere produktiv og konstruktiv i form af konkrete resultater .
Ligesom Kommissionen mener vi ogs , at Unionens ledere br koncentrere sig om et mere begrnset antal strategiske emner .
Til gengld skal de opretholde et hjt niveau af politisk engagement og undg , at udvekslingsprocessen ikke bliver for tung og bureaukratisk .
Hvor mange gange har mde efter mde med tunge dagsordener ikke blot frt til oplsning af interesser og fravr af visioner og klare ml ?
Vi satser derfor p et fornyet transatlantisk samarbejde , hvor EU og USA effektivt , i fllesskab og til gensidig fordel kan tage sig af de mange internationale udfordringer , som de uundgeligt str over for .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Couteaux">
Hr. formand , uvejrstunge skyer samler sig over Atlanten .
Jeg tnker ikke blot p optrapningen af volden i det amerikanske samfund , som bl.a. giver sig udslag i det store antal henrettelser .
Dette samfund , som har sit udspring i et folkedrab , og hvis vrdier til stadighed viger for den junglelov , der gr under betegnelsen liberalisme , vil uundgeligt vre prget af vold , hvilket i realiteten er os uvedkommende .
<P>
Til gengld vedkommer det os , at amerikansk politik efterhnden er kendetegnet ved , at amerikanerne gr , hvad de vil , overalt p kloden og lader hnt om alle internationale regler , herunder dem , de plgger andre .
Vi kan tnke p Kyoto-aftalerne .
Vi m heller ikke glemme , at USA har ngtet at underskrive aftalen om kernevbenforsg , idet denne efter USA ' s opfattelse glder for alle stater undtagen USA . Vi kunne pege p adskillige andre aftaler , som vidner om , at USA nsker at plgge alle verdens nationer snrende bnd uden selv at fle sig bundet heraf .
Vi kan ogs tnke p den skandalse Echelon-affre , som med al nskelig tydelighed viser , at Big Brother - storebror , som det s smukt m oversttes med - nsker at overvge hele kloden , men ikke selv accepterer den mindste grad af aktindsigt . Vi s , hvilken uforskammet og skandals modtagelse EU ' s undersgelsesudvalg om Echelon fik for nylig .
Dette netvrk er topmlet af imperialistisk magtbrynde .
Det vrste er , at vi blot ser til og tager imod .
Vi flger denne imperialistiske politik . Jeg stter min lid til , at Frankrig trods alt vil modstte sig denne globale ydmygelse .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg tror , at vi i dag kan sige , at historien bjes i nutid , og at EU og USA i denne historiske nutid , hvor det er vores lod at leve , er de to hovedaktrer .
<P>


Hvis vi tager udgangspunkt i , at der er mere , der forener os end adskiller os , er det indlysende , sledes som bde Kommissionen og Rdet har erkendt , at der er en rkke punkter , hvor der er uoverensstemmelser , og jeg mener , at det netop er det , som den transatlantiske dialog skal bruges til .
<P>
Vi skal tale om Kyoto-protokollen , om missilskjoldet - som ikke kun kommer til at berre vores sikkerhed , men ogs vores lommer - om ddsstraffen , om narkotikasprgsmlet - hvor jeg mener , vi br handle med fuld respekt for international ret og lse dette problem ud fra et flles ansvar - om globaliseringen - med kommissrens terminologi .

Jeg vil mene , at USA og Europa har et stort ansvar for , at dette skib fr frre skibbrudne end bestningsmedlemmer .

Og vi br ogs fokusere p udviklingen af handlen og vre tilfredse med USA ' s initiativ fra topmdet i Qubec om oprettelse af et frihandelsomrde i hele Amerika og for , at de har fundet ud af , at dette handelsinitiativ br have et demokratisk grundlag , sledes som vi har fremhvet det i vores samarbejdsaftaler med tredjelande , der , som vi s i gr i Udvalget om Udenrigsanliggender med hr .
Patten , indeholder en klausul om demokrati , hvilket har vret tradition nu i 10 r .
<P>
Jeg vil blot interessere mig for en enkelt ting , hr. kommissr , fru rdsformand , og det er at f at vide , om Bush-regeringen vil flge Clinton-regeringens praksis med at fritage europiske virksomheder for anvendelsen af afsnit III i Helms-Burton-loven , og om denne sag vil blive omfattet af det transatlantiske topmde .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Bonn-erklringen var meget krkommen , idet den engagerede EU og USA i et fuldgyldigt og lige partnerskab , og selvflgelig er EU og USA bde partnere og konkurrenter i specielt handelsanliggender .
Det er vigtigt at understrege omfanget af det konomiske forhold , der i jeblikket belber sig til 2 milliarder amerikanske dollars om dagen , men hvor der er konkurrence , vil der uundgeligt vre nogle konfliktomrder , og noget af forholdet gr ud p at forsge at begrnse konflikterne .
Jeg vil gerne citere fra en kommissionsmeddelelse om , hvordan man kan undg eller minimere antallet af nye handelstvister .
Iflge denne meddelelse skal der vre samrd fr lovgivning , forhandling fr retssager , kompensation fr gengldelse og overholdelse for enhver pris .
Det er et hjt ml , men det er vrd at strbe efter .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere kommissr Pattens krkomne erklring om , at han ikke ser nogen sammenhng mellem det at vre europer og antiamerikanisme .
Han har helt ret .
At vre europer betyder ogs en accept af , at andre mennesker har andre holdninger end ens egen .
Der er selvflgelig vigtige ulste handelstvister - specielt vedrrende eksportskatten - og det er mildt sagt bekymrende , at prsident Clintons sidste tale som prsident indeholdt nogle slet skjulte trusler om Airbus-handlens fremtid og en mulig tvist .
<P>
Til slut vil jeg rose den del af beslutningen , der bifalder den transatlantiske lovgivningsdialog , som Europa-Parlamentet har tillagt meget stor vgt . Jeg hber meget , at vi kan fortstte og styrke den transatlantiske lovgivningsdialog som en del af en konstruktiv og ligevgtig dialog .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , udgangspunktet for denne forhandling var USA ' s afvisning af Kyoto-protokollen .
Derfor glder jeg mig over den strke sprogbrug i vores kompromisbeslutning om dette emne .
Men der er brug for mere end ord .
Vi skal have Kommissionen til at se p mulige EU-aktioner som svar p , at USA fortsat ngter at reagere p klimandringerne - bl.a. i form af aktioner i WTO - fordi USA ved ikke at internalisere sine eksterne energiomkostninger giver en uretfrdig regeringssttte til sine egne varer , hvilket er imod verdenshandelsreglerne .
<P>
Men det handler ikke kun om Kyoto .
Lad os ogs se p USA ' s nske om at lbe fra traktaten om begrnsning af anti-ballistiske raketsystemer .
Dette " stjernekrigssystem " truer med at skabe et nyt vbenkaplb .
Det er ikke tilstrkkeligt at bede USA om samrd , inden landet fortstter med sine planer .
Vi skal gre det helt klart , at EU opfordrer USA til at skrinlgge dette initiativ , og at vi plgger vores medlemsstater ikke at deltage i dette projekt p noget plan .
<P>
Hvis amerikanerne blot brugte en brkdel af de ressourcer , de i jeblikket bruger p missilforsvaret , til i stedet at forsvare sig mod klimandringer , ville verden vre et langt mere sikkert sted .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , den amerikanske handelsreprsentant Zelleck er utvetydigt , men alligevel positivt , kommet med et tilbud til Parlamentet i de ansvarlige udvalg via Kangaroo Group , som gr ud p at udarbejde en ben handelspolitik i fllesskab for at ge velstanden i hele verden , herunder ogs i udviklingslandene .
Jeg mener , at vi br tage imod dette tilbud og betragte handelspolitikken som en mulighed for at udvide de transatlantiske forbindelser som helhed .
Vi er alle sammen klar over , at NATO m spille en stor rolle i lang tid endnu for at sikre det kollektive forsvar af Europa .
<P>
Ogs bevidstheden om den flles sikkerhed er af forstelige grunde get tabt siden 1990 . Derfor skal vi vre opmrksomme p at styrke forbindelserne mellem USA og Europa p alle andre politiske felter .
Vi br tage imod dette tilbud fra USA ' s regering .
<P>
I den forbindelse br vi ogs udvikle mulighederne mellem Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres yderligere , for s vidt vi kan yde vores bidrag hertil .
Nr man ser , hvilke vanskeligheder vi har haft inden for databeskyttelse i de seneste r , fordi vi ikke har nogen flles lovgivning for konomiske omrder , som er globale , viser det sig , hvor langt f.eks. transatlantic legislators ' dialogue m g .
<P>
Lad mig berre et sidste punkt : USA er nu den eneste supermagt i verden og tackler ogs ikke-politiske problemer som en sdan global magt .
Forholdet til Rusland defineres ud fra denne globale position , hvorimod vi europere definerer det ud fra vores regionale position og ogs ser det i sammenhng med udvidelsesprocessen .
Det m ikke fre til , at vi forspilder chancen for at forflge flles strategiske initiativer i denne region .
Jeg har en fornemmelse af , at vi i de seneste uger ikke har frt en flles politik i forbindelse med Ukraine .
Detroniseringen af den dervrende vestligt orienterede regering og overtagelsen fra Tjernomyrdins side som stedfortrder under betegnelsen ambassadr i Kiev viser , at vi her har beget strategiske fejl , som vi ikke m undervurdere , som vi dog - jeg beklager det - ikke engang har diskuteret i Rdet ( almindelige anliggender ) i denne uge .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , i tillg til det , som vores gruppeformand hr . Barn Crespo sagde , har jeg en rkke bemrkninger inden for rammerne af den ligevrdige transatlantiske dialog om de internationale sikkerhedsaspekter .
<P>
For det frste er Den Socialdemokratiske Gruppe bekymret for og modstander af prsident Bushs unilaterale planer om gennem et missilforsvarssystem at investere trillioner i hightech-vbenindustri og dermed bde bringe ABM-traktaten i fare og fremlokke et eventuelt nyt vbenkaplb .
For os er det grundlggende at modstte os vbenkaplbet .
Vi slr til lyd for multilateralt samarbejde og aftaler samt sttte til et fornyet FN .
Vi slr til lyd for , at Europa og USA i den forbindelse samarbejder . Unilateral optrden af enten Europa eller USA er en anakronisme i en tid , hvor vi er flles ansvarlige for det globale samfund .
Det er dette flles ansvar , som netop skal f Europa til at dele og bre ansvaret inden for NATO ved hjlp af den hurtige interventionsmagt og betalingen af omkring 80 % af udgifterne for genopbygningen af Balkan .
P den anden side krver vi ogs af USA , at landet samarbejder ved konfliktforebyggelse og udviklingssamarbejde og betaler de konomiske bidrag til FN , for som socialdemokrater ser vi , at omkring 100 konflikter i det globale samfund skyldes fattigdom , underudvikling og etniske forhold .
Det bedste sikkerhedsskjold er bekmpelse af fattigdom .
Bekmpelse er den bedste sikkerhedsgaranti imod fundamentalistisk terror af etnisk eller religis art , krigsherrer og skurkestater .
Det er ndvendigt med en ny og bred sikkerhedsopfattelse , og vi hber , at Kommissionen og Rdet i Gteborg tager denne opfattelse som udgangspunkt i den bne , rlige , frie og selvbevidste dialog med prsident Bush .
Det er den vej , som vi gerne vil sl ind p .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , partnerskabet mellem EU og USA er meget vigtigt .
Vi er hinandens strste handelspartnere , og gennem samarbejde kan EU og USA blive den afgrende faktor , nr internationale handelssprgsml skal afgres .
Nu , hvor Europa er p vej til ogs p udenrigs- og sikkerhedsomrdet at opn strre enighed , bliver ndvendigheden af et samarbejde endnu strre .
Ogs med hensyn til beskyttelse af miljet og reducering af udledningen af CO2-gasser er samarbejde afgrende .
<P>
I de nederlandske aviser stod der en opfordring til prsident Bush i brevform fra , hvad forfatteren selv kaldte " den udbytterige del af den amerikanske industri " , om at bede prsidenten om ikke kun at lytte til ineffektive virksomheder , nr det drejer sig om miljafgrelser .
Virksomhederne bliver gennem en streng miljlovgivning stadig mere innovative , mere teknologiorienterede og effektive .
Hr . Zelleck sagde i gr under Kangaroo-frokosten , at efter hans og hans regerings mening skal regeringerne ikke lse alle problemer i den private sektor .
Hvis man kombinerer begge dele , er det mske muligt at indg nye aftaler med USA .
Det er ligegyldigt , om en aftale hedder Kyoto eller New York , men vi skal samarbejde .
<P>
Mit sidste punkt vedrrer de parlamentariske forbindelser .
I flere r har vi gldet os gensidigt over stadig bedre forbindelser .
Den transatlantiske dialog mellem lovgivere kom endvidere i gang og gav resultater .
Siden den nye Kongres er trdt til med alle medflgende personudskiftninger , ser alle kontakter imidlertid ud til at vre blevet vanskelige .
Den flles hukommelse fra amerikansk side ser ud til at vre slettet .
Vi skal begynde helt forfra .
Det er desto mere beklageligt , fordi handelskonflikter kan forebygges effektivt gennem " early warning " systemer inden for TABD og den transatlantiske dialog mellem lovgivere .
<P>
Det er endnu for tidligt at vre alvorligt foruroliget .
Min bemrkning skal ses som passende i et europisk " early warning " system .
En lampe er tndt , men den er endnu ikke rd .
Men hvad sker der i en verden , hvor en supermagts ord ikke er det papir vrd , som underskriften er sat p ?
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om et enkelt tema , nemlig miljsprgsmlet .
Der er grund til bekymring i samarbejdet mellem USA og EU p netop dette omrde .
Jeg stter pris p det svenske formandskabs tydelige udmeldinger i sin indledning til disse sprgsml .
<P>
Eksperterne bliver jo mere og mere enige om problemerne med den globale opvarmning og dens konsekvenser .
Desuden er det helt entydigt den rige verdens ansvar at n de internationale ml ved at ratificere Kyoto-protokollen .
USA har et srligt ansvar , da dette land str for det allerstrste udslip .
<P>
Sprgsmlet er , hvordan vi skal reagere .
Skal vores reaktion munde ud i en udprget antiamerikansk holdning ?
Nej , naturligvis ikke .
Derimod br vi fortsat udtale os tydeligt og oprigtigt , nr vi frer en dialog med USA om disse sprgsml .
<P>
At USA ikke ratificerer protokollen , m ikke hindre os i EU i at g videre .
Vi m indtage en frerstilling i verden med hensyn til ratificeringen og fortstte dialogen med USA for at f landet med p et senere tidspunkt .
<P>
Dette m vre vores indstilling .
Topmdet i Gteborg er en udmrket lejlighed til at tage disse sprgsml op . Ud over Bushs besg er bredygtig udvikling jo hovedtemaet for Gteborg-topmdet .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , den transatlantiske dialog m ogs udvides til at omfatte den globale transportpolitik , for bde USA og europerne har et srligt ansvar for strre sikkerhed i luften og til ss , for bedre miljbeskyttelse og fair konkurrence- og kartelvilkr .
<P>
Vi skal for det frste have som ml at udvikle et transatlantisk transportmarked gennem fornuftige harmoniserede bestemmelser - det vre sig inden for luftfart eller skibstransport - og derudover forsge at opn globale ordninger p grundlag af ordninger , der er udviklet og harmoniseret mellem USA og europerne , f.eks. med hensyn til flystj .
Det m ikke ske for os igen , at vi kommer op at skndes med amerikanerne p grund af hushkitted airplanes , men vi m forsge p forhnd at regulere miljbeskyttelse og sikkerhedsstandarder aktivt i fllesskab .
<P>
Det er ikke kun en opgave for Kommissionen og den amerikanske regering , men vi m i den transatlantiske dialog mellem parlamentsmedlemmer ogs forsge at organisere faglige samtaler mellem transporteksperterne i den amerikanske Kongres og Europa-Parlamentet , s vi undgr , at der opstr et politisk pres mellem regeringen og Parlamentet eller fra regeringen efter pres fra lobbyisterne .
Vi m i fllesskab kmpe for , at vi fr mere miljbeskyttelse og mere sikkerhed .
Det er af stor betydning for vores befolkning , forhindrer konflikter mellem USA og Europa og kan vre grundlaget for en global flles lsning .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Hugues">
Hr. formand , debatten om den transatlantiske dialog er efter min opfattelse srdeles nskelig .
Vi ved alle , at dialogen er afgrende for samarbejdet mellem ligevrdige parter , i dette tilflde mellem USA og EU .
Dialogen giver os mulighed for at drfte eksisterende meningsforskelle og mulighed for at f lst de kommercielle tvistigheder , der lnge har eksisteret . Jeg tnker ikke mindst p bananstriden , der omsider fandt sin lsning for nogle uger siden .
<P>
Jeg vil gerne fremhve sprgsmlet om EU ' s forsvar . Det er et sprgsml , som efter min opfattelse er srdeles vigtigt , ikke mindst fordi den nye amerikanske administration allerede har fremlagt sine planer i forsvarsmssig henseende .
Bush-regeringen er tydeligvis langt mere skeptisk end Clinton-regeringen over for EU ' s flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik , hvilket imidlertid ikke kan undre .
Det tog flere r for EU at forklare , hvad der var mlstningen for denne politik , faststte midlerne og overbevise vores amerikanske allierede om , at det europiske forsvar kunne udvikles side om side med NATO .
<P>
Vi m for enhver pris fastholde de resultater , der sledes allerede er opnet i den transatlantiske dialog .
Begrebet allieret m g begge veje .
EU viste en hj grad af benhed over for USA i forbindelse med prsentationen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og dernst den flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik . Der er grund til klart at ppege , at USA skylder at hre landets allierede , nr det glder strre projekter , herunder projektet om etablering af et missilskjold .
<P>
Nr det glder EU ' s forsvarspolitik som sdan , br vi klart tilkendegive , hvad vi nsker , sdan som vi altid har gjort , og ikke systematisk lade ethvert sprgsml om EU ' s forsvar vre afhngigt af NATO ' s reaktion .
EU har altid lagt vgt p komplementariteten mellem EU ' s og NATO ' s aktion , i srdeleshed i forbindelse med Petersberg-opgaverne .
Det er i denne forbindelse ikke et sprgsml om konkurrence eller frigrelse for forpligtelser , men om samdrgtighed .
<SPEAKER ID=60 NAME="Lindh">
Hr. formand , jeg skal fatte mig i yderste korthed , da jeg fornemmer , at Parlamentet nu har andre ting p sinde .
<P>
Jeg er enig med hr . Barn Crespo om , at EU og USA har et flles globalt ansvar for kampen mod fattigdom og for afspnding og nedrustning .
Diskussionen om det amerikanske missilforsvar lader til at fortstte .
<P>
Topmdet i Gteborg bliver en god lejlighed til at demonstrere , p hvilke punkter der hersker enighed , f.eks. Balkan og Mellemsten , og hvor der hersker uenighed , det vre sig om ensidig optrden i FN , bidrag til FN , Kyoto-protokollen eller miljsprgsmlene .
<P>
Hvis vi skal kunne pvirke USA p de punkter , hvor der hersker uenighed , er det imidlertid ikke tilstrkkeligt at have kontakt med den nye regering .
Der er ogs behov for kontakter med den amerikanske Kongres .
Jeg nsker Parlamentet held og lykke i kontakterne med den amerikanske Kongres .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Jeg skal meddele , at jeg i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , har modtaget seks beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag kl . 12 .
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=62 NAME="Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af artikel 21 i Rdets forordning (EF) nr. 1292/96 om fdevarehjlpspolitik og fdevarehjlpsforvaltning og om srlige aktioner til sttte for fdevaresikkerheden (KOM(2001) 1 - C5-0007/2001 - 2001/0005(COD))">
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Forslag til Rdets forordning om berigtigelse af forordning ( EF ) nr . 2201 / 96 om den flles markedsordning for forarbejdede frugter og grntsager ( KOM ( 2001 ) 111 - C5-0094 / 2001 - 2001 / 0052 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Kongeriget Sveriges initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om tilpasning af vederlag og tillg til Europols ansatte ( 7494 / 2001 - C5-0142 / 2001 - 2001 / 0806 ( CNS ) )
<P>
( Initiativet vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0139 / 2001 ) af Garriga Polledo for Budgetkontroludvalget om ndring af retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 76 / 308 / EF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med foranstaltninger , der er finansieret af Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget , samt af landbrugsafgifter og told og i forbindelse med mervrdiafgift og visse punktafgifter ( C5-0019 / 2001 - 1998 / 0206 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til indstilling uden forhandling ( B5-0340 / 2001 ) af Ludford for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Den Europiske Unions holdning p Verdenskonferencen mod racisme og fremmedhad , antisemitisme og intolerance
<P>
( Forslaget til indstilling vedtoges )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0339 / 2001 ) om fremskridtene ved etableringen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed i 2000
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0133 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 14614 / 1 / 2000 - C5-0045 / 2001 - 2000 / 0073 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed ( Ordfrer : Gonzlez lvarez )
<P>
Patten , Kommissionen .
( EN ) Hr. formand , ndringsforslag 2 , 9 og 13 vil udvide eksportforbuddet ved at fjerne undtagelsesbestemmelserne , mens ndringsforslag 12 vil fjerne princippet om et midlertidigt forbud mod eksport af en bestemt vare . Kommissionen finder begge fremgangsmder for vidtgende , og i vrigt gr de i hver sin retning .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere disse ndringsforslag .
Efter vores opfattelse er ndringsforslag 3 om ekstern certificering ogs for vidtgende .
Kommissionen kan kun acceptere en enkelt henvisning til deres vrdi i en betragtning .
Kommissionen kan acceptere henvisningen i ndringsforslag 1 til en indsats vedrrende tjenesteydelser i frste betragtning , men ikke de konkrete indrmmelser i ndringsforslag 11 .
<P>
Kommissionen kan sledes helt eller delvis acceptere ndringsforslag 1 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 og 10 , mens den ikke kan acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 9 , 11 , 12 og 13 .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0140 / 2001 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 5179 / 1 / 2001 - C5-0074 / 2001 - 2000 / 0065 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 95 / 21 / EF om hndhvelse over for skibe , der anlber Fllesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion , af internationale standarder for skibes sikkerhed , for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkr om bord ( havnestatskontrol ) ( Ordfrer : Watts )
<SPEAKER ID=63 NAME="Patten">
Der er to ndringsforslag , der bekymrer os vedrrende havnestatskontrol .
Vi kan delvis acceptere bde ndringsforslag 1 og 2 med de forbehold , der blev nvnt p plenarmdet .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . Watts har bedt om ordet .
<SPEAKER ID=65 NAME="Watts">
Hr. formand , jeg er glad for , at kommissren i princippet kan love os Kommissionens sttte til begge de ndringsforslag , der blev fremsat under dagens plenarmde .
Men jeg vil gerne have en afklaring vedrrende ndringsforslag 1 .
Nr Kommissionen i princippet sttter vores krav om installation af " sorte kasser " i form af de skaldte VDR-systemer ( voyage data recorder ) , kan den s bekrfte , at det ikke kun glder for nye skibe , men ogs for eksisterende og ldre skibe .
Det er en vigtig afklaring , og jeg vil gerne have en redegrelse fra kommissren p dette punkt .
<SPEAKER ID=66 NAME="Patten">
Jeg er ikke i en position , hvor jeg kan g videre end kommissren selv , men jeg kan gre det klart , at vi i princippet accepterer mlstningen i ndringsforslaget .
Vi agter at flge denne linje under forligsproceduren med Rdet , idet vi tager hensyn til det faktum , at begge de forslag , som parlamentsmedlemmet nvnte , er dele af en samlet pakke , men vi vil bestemt flge denne linje under forligsproceduren .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0144 / 2001 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 5178 / 1 / 2001 - C5-0075 / 2001 - 2000 / 0066 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 94 / 57 / EF om flles regler og standarder for organisationer , der udfrer inspektion og syn af skibe , og for sfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed ( Ordfrer : Ortuondo Larrea )
<SPEAKER ID=67 NAME="Patten">
Kort fortalt kan vi acceptere ndringsforslag 2 , 5 og 6 .
Vi kan delvis acceptere ndringsforslag 3 , 4 og 7 , men vi kan desvrre ikke acceptere ndringsforslag 1 .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0151 / 2001 ) af van Dam for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 881 / 92 om adgang til markedet for vejgodstransport i Fllesskabet , som udfres fra eller til en medlemsstats omrde eller gennem en eller flere medlemsstaters omrder , hvad angr en ensartet frerattest ( KOM ( 2000 ) 751 - C5-0638 / 2000 - 2000 / 0297 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Vi afbryder afstemningen her . Afstemningen fortstter efter det hjtidelige mde .
<P>
( Mdet udsat kl .
11.55 og genoptaget kl . 12.35 )
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om Formandskonferencens forslag til kalender for Europa-Parlamentets mdeperioder i 2002 .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Fru formand , jeg stter pris p Deres taktik , men ville det ikke vre mere demokratisk , om De ventede , til alle medlemmer er kommet ind og har sat sig ned , s de kan deltage i afstemningen ?
Det er den sidste afstemning iflge dagens tidsplan , og det er ikke tilfldigt , at den ikke kommer i den rigtige rkkeflge .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Nej , fru Doyle , det er ikke formiddagens sidste afstemning !
Og jeg beklager i vrigt , at ikke alle Europa-Parlamentets medlemmer er mdt frem for at hre hr . Schusters tale .
Dette ndrer dog intet ved , at de er velkomne til at stde til inden det hjtidelige mde .
<P>
Inden afstemningen om blok 1 ved hr . Posselt m.fl .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , denne afstemning er meget vigtig , for efter at fredagsmderne er blevet sljfet , er minimdeperioderne illegale !
For hvis man ikke har brug for fredagen , s har man heller ikke brug for et ekstramde . Det er derfor meget vigtigt , at vi gennemfrer disse afstemninger enkeltvis , at vi afviser hver eneste minimdeperiode !
<P>
Inden afstemningen om blok 2 ved Den Tekniske Gruppe af Uafhngige Medlemmer
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , nr ndringsforslag prsenteres , nvnes ophavsmandens navn altid .
Hvad angr Den Tekniske Gruppe , vil jeg gerne meddele plenarforsamlingen , at de to ndringsforslag , de to blokke af ndringsforslag , er stillet af gruppens syv radikale medlemmer .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Tak for Deres prciserende bemrkning .
<P>
Efter afstemningen
<SPEAKER ID=74 NAME="Thorning-Schmidt">
Fru formand , da det nu to r i trk er blevet fastslet , at et flertal af Parlamentet ikke nsker , at fredagen skal medtages p mdekalenderen for Strasbourg , vil jeg bede Dem om nste r at fremlgge en mdeplan , hvor fredagen ikke er medtaget .
Det synes jeg ville vre foreneligt med vores demokrati her i salen .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Formanden">
Tak , fru Thorning-Schmidt .
Det bliver Formandskonferencens afgrelse .
<P>
Jeg m forlade mdet for at tage imod Slovakiets prsident .
Afstemningen fortstter .
<SPEAKER ID=76 NAME="Langenhagen">
ordfrer . ( DE ) Hr. formand , det drejer sig om et mundtligt ndringsforslag fra mig til fru Figueiredos ndringsforslag 9 .
Efter aftale srligt med den oprindelige forslagsstiller , fru Figueiredo , vil jeg gerne stille dette mundtlige ndringsforslag , som skal erstatte det foreliggende forslag 9 i Deres dokumenter .
Det mundtlige forslag har flgende ordlyd : " Under forberedelserne til midtvejsrevisionen af aftalen skal sprgsmlet om , hvorvidt fiskere fra alle Fllesskabets medlemsstater indrmmes fangstmuligheder i grnlandske farvande , drftes " . Jeg beder om Deres godkendelse .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0341 / 2001 ) om de fremtidige ml for uddannelsessystemerne
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0128 / 2001 ) af Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2820 / 98 om anvendelse af et flerrigt arrangement med generelle toldprferencer for perioden 1. juli 1999 til 31. december 2001 med henblik p at udvide toldfritagelsen til ogs at omfatte varer med oprindelse i de mindst udviklede lande , uden mngdebegrnsning ( KOM ( 2000 ) 561 - C5-0136 / 2001 - 2000 / 0239 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGERFdevaresikkerhed ( C5-0007 / 2001 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Nr vi har stemt for dette forslag til forordning , skyldes det udelukkende , at vi vil undg , at vi ved at stemme imod forslaget sttter dem , der endog er imod den her foreslede minimale hjlp til de fattige lande .
<P>
Nr dette er sagt , m vi konstatere , at de foreliggende forslag er bde utilstrkkelige , kyniske og hykleriske .
Man hvder eksempelvis , at denne hjlp vil bidrage til den globale fdevaresikkerhed og bidrage til at lse de mest ptrngende behov for fdevarehjlp , og det til trods for , at flere hundrede millioner verden over befinder sig i den yderste nd og har et ptrngende behov for hjlp . Dette skyldes ikke mindst den udplyndring , de har vret udsat for fra europiske magters side - de samme magter , som er reprsenteret her i Europa-Parlamentet , og som med forslag som dette sger at dulme samvittigheden med sm midler .
<P>
Indstilling af Ludford ( B5-0340 / 2001 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Det foreliggende forslag er ganske vist blot udtryk for en stillingtagen , uden at der siges noget om , hvordan henstillingerne sikres gennemfrt . Vi har ikke desto mindre stemt for forslaget , eftersom racisme , fremmedhad og antisemitisme er blandt de vrste former for grusomhed , der optrder i dagens samfund .
<P>
Vi nsker ogs ved at stemme for forslaget at give udtryk for vores solidaritet med dem , der er direkte involveret i denne kamp , og dem , der er ofre for denne svbe . Vi tnker i srdeleshed p dem , der befinder sig inden for Den Europiske Union , idet denne beklageligvis har frembragt de mest nedrige former for krnkelser , og fortsat er berrt heraf .
<P>
Forslag til beslutning om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed ( B5-0339 / 2001 )
<SPEAKER ID=79 NAME="Krivine og Vachetta">
Forslaget til indstilling om Den Europiske Unions holdning p Verdenskonferencen mod racisme og fremmedhad , antisemitisme og intolerance indeholder flere positive elementer .
Europa br dog ikke forfalde til selvtilfredshed .
50 r efter holocaust var der medlemslande , som tog aktivt del i folkedrabet i Rwanda . Og adskillige minoritetsgrupper i Europa , eksempelvis sigjnerne , er fortsat ofre for forflgelser .
<P>
rhundreders slaveri og kolonisering er et trist kapitel i medlemslandenes historie .
Imidlertid holdes adskillige lande fortsat under pres og i afhngighed . Og indvandringspolitikkerne m give anledning til bekymring .
Vi har tidligere haft lejlighed til at udtale os om dette sprgsml .
Indvandrere kriminaliseres , hvilket er en helt skandals behandling af mennesker , som flygter fra politisk og konomisk undertrykkelse .
<P>
nsker vi aktivt at bekmpe racisme og fremmedhad , m vi respektere asylretten . Vi m fre en politik , som sikrer alle illegale indvandrere i Europa statsborgerskab .
Og vi m give tredjelandes statsborgere stemmeret ved alle valg . Det er nogle af de foranstaltninger , som p effektiv vis vil bekmpe racisme og fremmedhad .
Med henblik p at opfylde borgernes behov br EU endvidere trffe afgrelse om gldseftergivelse og indfre Tobin-afgiften .
<SPEAKER ID=80 NAME="Miranda">
Verdenskonferencen mod racisme , fremmedhad , antisemitisme og intolerance kan og br vre en enestende anledning til en dyberegende analyse af disse bekymringsvkkende fnomener og til at vedtage forholdsregler , der kan gre en ende p dem .
Det er imidlertid srdeles vigtigt ikke at overse , at mange af de udtryk for intolerance , som kan konstateres i vores samfund , hnger sammen med en flelse af usikkerhed betinget af kollektive afskedigelser af tusinder af lnmodtagere , stadig mere usikre ansttelsesforhold og tab af rettigheder .
<P>
P baggrund af de stadig mindre belb , som EU og dens medlemsstater bevilger til samarbejdet med udviklingslandene , og den almindelige mangel p sttte til deres udvikling er det imidlertid let at forst , at det for mange mennesker i disse lande ser ud som den eneste overlevelsesmulighed at emigrere til de " rige " lande .
Med de stadig flere forhindringer , der skabes for indvandrernes frie bevgelighed inden for EU ( der dog mske bliver gjort lettere nu for at tiltrkke de specialister , der er mangel p ) , og de systematiske vanskeligheder , der skabes for samme borgeres familiesammenfringer , er det desuden vanskeligt at forestille sig , at deres integration befordres .
<P>
Vi stemmer for dette beslutningsforslag , men vi mener , at der i stedet for politisk korrekte hensigtserklringer br gribes til handling .
Det er p den mde , at EU kan foreg med et godt eksempel .
<SPEAKER ID=81 NAME="Paisley">
Jeg undlod at stemme , fordi der ikke blev nvnt noget om det franske parlaments nylige forsg p at stemple og ulovliggre visse franske bibelprotestanter som vrende sekteriske .
<P>
Man burde have nvnt og fordmt den franske stats og de franske domstoles intolerance over for disse protestanter .
<P>
Alt for ofte lukker Europa-Parlamentet jnene for forflgelse af protestanter inden for sine egne grnser .
<SPEAKER ID=82 NAME="Berthu">
Europa-Parlamentet udtrykker i det netop vedtagne beslutningsforslag om politi , retsvsen og fri bevgelighed for personer endnu en gang nsket om , at indvandringspolitikken bliver et rent overstatsligt anliggende med alle dertil knyttede politikker , herunder asylpolitikken og sprgsmlet om midlertidig beskyttelse .
Og endnu en gang m vi ppege , at koordinering p europisk plan selvsagt er afgrende , men den enkelte nation br have suvern myndighed til at trffe den endelige afgrelse om , hvem der har ret til ophold i det pgldende land .
<P>
Med Amsterdam-traktaten blev disse sprgsml overfrt til det overstatslige niveau og dermed fjernet fra de nationale parlamenter .
Imidlertid indeholder Amsterdam-traktaten to afgrende undtagelser i forhold til de normale procedurer .
For det frste skal Kommissionen i en overgangsperiode p fem r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden ( alts til den 1. maj 2004 ) dele initiativretten med medlemsstaterne . Og for det andet trffer Rdet i en periode p minimum fem r afgrelse med enstemmighed , ikke med kvalificeret flertal , hvilket midlertidigt sikrer den enkelte nation suvern beslutningsmyndighed .
Det er netop de her omtalte to undtagelser , som isr anfgtes i det beslutningsforslag , Europa-Parlamentet har vedtaget i dag . Europa-Parlamentet anfgter medlemsstaternes initiativret med henvisning til , at disse kunne udnytte denne ret p uhmmet vis .
Endvidere nskes det , at afgrelser i videre udstrkning ( eller - det fremgr ikke klart af teksten - i alle tilflde ?
) trffes med kvalificeret flertal .
Ratificeres Nice-traktaten , vil dette nske i vidt omfang vre opfyldt .
<P>
Vi indtager den modsatte holdning . Sfremt indvandringssprgsml blev afgjort ved flertalsafgrelser , ville nationerne vre frataget beslutningsmyndigheden , og den ville vre overladt til lobbyister , som unddrager sig enhver kontrol , eller til et medlemsland , som str strkere end de vrige i beslutningsprocedurerne .
For Europas skyld br disse sprgsml fortsat henhre under den enkelte nations kompetence , hvad enten det drejer sig om initiativretten eller beslutningsmyndigheden .
Det er i srdeleshed vigtigt at sikre de nationale parlamenter direkte beslutningsmyndighed .
<SPEAKER ID=83 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
I beslutningsforslaget erkendes det , at det ikke er lykkedes medlemsstaterne at fastlgge en flles politik p asyl- og indvandringsomrdet .
Hvad angr de nationale politikker , kan det tilfjes , at disse ikke lempes , men tvrtimod bliver stadig mere restriktive .
<P>
Der har lnge vret fri bevgelighed for kapital og for varer i EU .
Men ikke for personer .
Dette vidner om , at Den Europiske Union ikke er oprettet for menneskers skyld , men for kapitalens og kapitalbesiddernes skyld .
<P>
Vi har selvsagt stemt imod beslutningsforslaget .
<P>
Og vi m gentage , at vi krver fri etableringsret og fri bevgelighed for alle , der lever og arbejder i et af EU ' s medlemslande . Vi krver , at disse personer sikres de samme politiske , juridiske og sociale rettigheder som Fllesskabets borgere .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Sacrdeus">
Jeg stemte nej til beslutningsforslaget .
<P>
Dette initiativ og dets kategorisering er efter min mening en fejlagtig mde , hvorp man i Europa-Parlamentet behandler s fundamentale , konstitutionelle sprgsml som hele EU ' s beslutningsmekanisme , herunder forslaget om at afskaffe sjlestrukturen p det retlige omrde til fordel for den flles beslutningsprocedure med fuld medbestemmelse til Europa-Parlamentet .
<P>
Posselt-betnkningen er ikke blevet behandlet i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , hvilket er en klar fejl .
<P>
F.eks. er formuleringerne i punkt 33 meget uklare og desuden ikke underbyggede med hensyn til et s relevant sprgsml som , hvorvidt Den Europiske Union skal oprette sin egen enhed for europisk grnsekontrol eller ej .
<P>
Betnkning af Gonzlez lvarez ( A5-0133 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , tillad mig at komme med en bemrkning til fru Gonzlez lvarez , for i gr aftes ringede den store italienske designer Valentino til mig .
" Hallo , er det hr .
Fatuzzo ?
" " Ja , det er mig " , svarede jeg .
" Hr . Fatuzzo , " sagde Valentino til mig , " vi italienske , franske og europiske designere er meget bekymrede .
" " Hvorfor er I bekymrede ?
" , spurgte jeg ham .
" Vi er bekymrede over Laura Gonzlez lvarez ' betnkning om produktsikkerhed , for ser De , vores produkter og vores tj er farligt .
Det er efter vores mening farligt , fordi det er sexet , udfordrende og fascinerende .
" " Det er rigtigt " , sagde jeg , " men hvorfor ringer De til mig , som er reprsentant for Pensionistpartiet ?
" " Det gr jeg " , svarede Valentino , " fordi pensionisterne som bekendt ofte har drligt hjerte , og s er Deres stemmer endnu farligere for dem .
De m hjlpe os !
"
<P>
Jeg stemte derfor for betnkningen , s farlighedskriterierne ogs kommer til at glde for tjet .
<SPEAKER ID=85 NAME="Caudron">
Med ophvelsen af de indre grnser og gennemfrelsen af det indre marked pr . 1. januar 1993 var der skabt et marked med mere end 370 millioner forbrugere , hvilket stillede krav om ledsageforanstaltninger for at sikre disse visse rettigheder .
Rdets direktiv 92 / 59 / EF om produktsikkerhed i almindelighed skal ses i dette perspektiv . Det overordnede sigte med direktivet , der blev vedtaget i 1992 , har vist sig at vre tilfredsstillende , men ikke alle direktivets mlstninger er opfyldt , bl.a. p grund af mangler og manglende prcisering af visse bestemmelser .
<P>
Det foreliggende forslag er som helhed betragtet interessant .
Imidlertid er adskillige srdeles vigtige ndringsforslag , som Europa-Parlamentet vedtog under frstebehandlingen , ikke medtaget . Det drejer sig eksempelvis om sikkerheden ved tjenesteydelser , om forsigtighedsprincippet , om tilsyn med produkter og om det europiske netvrk for produktsikkerhed .
Det ansvarlige parlamentariske udvalg har derfor helt berettiget besluttet at genfremstte disse ndringsforslag .
<P>
I Rdets flles holdning overtages til gengld Europa-Parlamentets ndringsforslag om butikker med velgrende forml , idet det i en betragtning anfres , at det i forbindelse med velgrende aktiviteter kan vise sig umuligt at give oplysninger om produktets oprindelse og de eventuelle risici , der mtte knytte sig til dette .
<P>
Rdet har endvidere tilfjet visse nye aspekter i forhold til Kommissionens oprindelige forslag . Det drejer sig isr om flgende forhold :
<P>
ndring af definitionerne af " produkt " og " sikkert produkt " med henblik p at prcisere direktivets anvendelsesomrde , isr nr det glder tjenesteydelser .
<P>
Tilfjelse - igen med henblik p at sikre strre klarhed - af supplerende definitioner af " alvorlig risiko " og " tilbagetrkning " .
<P>
Indfjelse af en procedure i tre etaper med anvendelse af forskriftsudvalgsproceduren for udarbejdelse af europiske standarder .
<P>
Tilfjelse af bestemmelser til fremme af en mere proaktiv rolle for producenter og distributrer .
<P>
Disse forslag peger alle i den rigtige retning .
Hensynet til fdevaresikkerheden br indg , nr der vedtages nye regler for det indre marked .
Det er en vsentlig forudstning for at genvinde forbrugernes tillid , som er noget svkket efter den seneste tids skandaler af forskellig art .
Dette er afgrende for at sikre et velfungerende indre marked .
<P>
ndringen af omhandlede direktiv er sledes et skridt i den rigtige retning !
<SPEAKER ID=86 NAME="Figueiredo">
I Rdets flles holdning , vedtaget den 12. februar 2001 , er 21 af Europa-Parlamentets 30 ndringsforslag blevet accepteret .
Der er imidlertid udeladt vigtige sprgsml , som ordfreren derfor genopfrer under Europa-Parlamentets andenbehandling , og som vi har stemt for .
<P>
Fremfor alt indfres forsigtighedsprincippet ved markedsfring og foranstaltninger , der skal trffes i tilflde af risiko .
Det er et almindeligt princip i offentlig forvaltning og br anfres eksplicit blandt medlemstaternes befjelser og forpligtelser .
<P>
Dernst opgiver Rdets flles holdning iden om et totalt eksportforbud for produkter , som frembyder en alvorlig risiko , og der skabes i stedet for mulighed for at indfre delvise forbud eller slet intet forbud , selv om der ikke angives noget kriterium .
Det bliver derfor ndvendigt at vende tilbage til Europa-Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
Endelig er der det vigtige sprgsml om sikkerheden ved tjenesteydelser .
Som ordfreren nvner , opfordres Kommissionen til snarest at stille forslag vedrrende sikkerheden ved tjenesteydelser .
Kommissionen skal p baggrund af de prciseringer , som Rdets flles holdning indeholder med hensyn til nrvrende direktivs anvendelsesomrde , fastsl behovene og de vigtigste ml for en indsats fra Fllesskabets side p dette omrde samt leverandrernes ansvar .
<SPEAKER ID=87 NAME="Meijer">
Med hensyn til dette emne stder erhvervslivets interesser fortsat sammen med forbrugernes og miljets .
De fleste virksomheder er ikke mere imod , at forbrugerne skal beskyttes mod usikre produkter .
P det indre marked er de villige til at tage produkter tilbage , som skader deres gode navn .
Hvis det derimod drejer sig om konkrete foranstaltninger fra statens side , mener de hurtigt , at de begrnser deres frihed alt for meget , og der lgges pres p parlamenterne for at f dem forkastet .
Kommissionen har med rette krvet retten til at indfre et fuldstndigt eksportforbud for farlige produkter .
Det er vanvittigt , at virksomheder , som er etablerede i vores lande , forsger at tjene penge p produkter , som vi ikke anser for forsvarlige for de europiske forbrugere .
Rdet har svkket denne kompetence alvorligt , sandsynligvis efter pres fra protesterende virksomheder , som presser deres nationale regeringer til at beskytte landets eksport .
Jeg sttter ordfreren i hendes bestrbelser p at opretholde denne kompetence og desuden trffe nrmere sikkerhedsforanstaltninger inden 2003 .
Det er ikke godt , at gode beslutninger fra Parlamentet skal have 314 stemmer ved andenbehandlingen og derfor ofte ikke kan holde stand over for Rdets modstand .
<SPEAKER ID=88 NAME="Tannock">
Som britisk medlem var jeg , da direktivforslaget frste gang blev diskuteret i Miljudvalget , meget bekymret for , at det ville give alvorlige konomiske og bureaukratiske skader p de blomstrende britiske og irske butikker med velgrende forml - der stort set er et ukendt fnomen andre steder i EU - som skaffer mange penge til godgrende forml . Samtidig er butikkerne ogs meget miljorienterede , idet man indsamler og genbruger store mngder brugte varer , der slges billigt til forbrugerne i butikkerne .
<P>
Jeg var derfor henrykt over at se , at den flles holdning , som Rdet har sendt til andenbehandling i Europa-Parlamentet , og som er inspireret af mit oprindelige ndringsforslag , har fritaget butikker med velgrende forml for at fre lister over kbere af specielt brugte elektriske og elektroniske varer , der kun udgr en beskeden del af det samlede salg .
Det var en sejr for fornuften , der har gldet industrien og mine vlgere i London , og jeg takker ordfreren og Kommissionen for denne undtagelsesbestemmelse .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Titley">
Jeg bifalder denne betnkning om produktsikkerhed i almindelighed , som er endnu et bevis p , at EU arbejder for borgerne .
<P>
Europas befolkning bekymrer sig i stigende grad om sikkerheden i forbindelse med forbrugsprodukter som f.eks. legetj .
Her i Europa-Parlamentet hndterer vi denne bekymring p en fornuftsbaseret mde .
Mange frygtede , at den britiske tradition med butikker med velgrende forml var truet af disse forslag .
Det glder mig , at Labour-medlemmerne i Europa-Parlamentet forsgte at hindre , at direktivet skadede disse butikker .
Det er latterligt at tro , at den gennemsnitlige butik med velgrende forml , loppemarkederne eller bagagerumsslgerne kan give myndighederne oplysninger om oprindelse og eventuelle risici vedrrende varer , der stammer fra offentligheden .
<P>
Overordnet set er dette direktiv et stort skridt i retning af at sikre forbrugerbeskyttelsen et konstant hjt niveau .
Det betyder ogs , at det indre markeds effektive funktion bliver til glde for borgerne og ikke kun for erhvervslivet .
<P>
Vi m ikke lade de skjulte farer for forbrugerne snige sig usete ind ad bagdren .
Jeg opfordrer Europa-Parlamentet til at arbejde videre med disse forslag , til at se p tjenesteydelsernes sikkerhed og leverandrernes ansvar samt til at anvende forsigtighedsprincippet .
<P>
Offentlighedens tillid til produkternes sikkerhed har lidt et voldsomt knk i de seneste r efter en rkke skrkeksempler - specielt med legetj .
Kun ved at stte sikkerheden i hjsdet kan man atter vinde offentlighedens tillid .
<P>
Betnkning af Watts ( A5-0140 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , i forbindelse med hr . Watts ' betnkning om leve- og arbejdsvilkr om bord p skibe var der en gammel ven , som ringede til mig , nemlig purseren Augusto Fazio , der sejlede sammen med mig mellem New York og Bahamas , og som sejler endnu .
Han beklagede sig til mig over flgende : " Levevilkrene om bord er vanskelige og anstrengende .
Vi arbejder bde dag og nat , og vi fr ikke ret meget i ln .
Jeg ville nske , at EU virkelig interesserede sig mere for vores ln og vores pension - EU interesserer sig allerede for dette , men ikke nok - for jeg nr snart pensionsalderen . "
<P>
Derfor bifalder jeg hr . Watts ' betnkning , og jeg stemte med glde for den .
<SPEAKER ID=90 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
- De danske socialdemokrater har stemt for forbedrede europiske regler for sikkerheden til ss .
Vi har stemt for , at antallet af inspektioner skal udvides , at alle skibe , som sejler med sortlistede flag , skal ngtes adgang til EU ' s havne , og at alle nye skibe skal have en skaldt blackbox .
Mange forureningsulykker kunne have vret undget med en bedre sikkerhed .
Vi har set alt for mange ulykker de sidste par r .
Der har vret tankskibet Erikas forlis ud for Bretagne i december 1999 , som var rsag til en omfattende olieforurening , og det forliste italienske kemikalietankskib Ievoli Sun .
Senest har vi haft et omfattende olieudslip i stersen .
<P>
Olieudslippet i stersen kunne have vret undget .
Det havde krvet nogle bedre europiske regler .
Skibsrederne mener ikke , at en blackbox har noget med sikkerheden at gre .
Men det er ikke rigtigt .
En blackbox er meget nyttig i opklaringsarbejdet , nr to skibe kolliderer , som det f.eks. var tilfldet i stersen .
Hvis vi bliver bedre til at finde rsagen til ulykker , bliver vi ogs bedre til at forebygge dem .
Vi kan ikke vente p internationale regler i IMO .
EU skal g foran i IMO ved at vedtage nogle bedre regler .
Vi kan ikke g p kompromis med sikkerheden .
Vi skal have sikkerhed for , at fisk , fugle og mennesker kan opholde sig i havet uden at blive smurt ind i olie og kemikalier .
<SPEAKER ID=91 NAME="Krivine og Vachetta">
Kommissionens forslag tager sigte p at styrke havnestatskontrollen ved at ge antallet af inspektioner og ved at skrpe procedurerne . Vi m imidlertid sprge , hvad der her 16 mneder efter Erikas forlis er blevet af den politiske vilje til at undg olieforureningskatastrofer .
<P>
Lovgivningen skal gennemfres i alle medlemsstaterne , herunder ogs i Belgien , Portugal , Frankrig , Irland og Nederlandene .
Og der m afsttes de forndne ressourcer til gennemfrelse af kontrollen , hvilket konkret betyder , at der br ansttes flere inspektrer , at disse br have get kompetence , og at kontrollen br udvides , bl.a. nr det glder overholdelse af sociale standarder og bestningens leve- og arbejdsvilkr .
Det er positivt , at kravet om , at skibe skal vre udstyret med en sort boks ( VDR-system ) , foresls udvidet til at omfatte flest mulige fartjer - det vre sig olietankskibe , bulkcarriers eller passagerskibe . Men staterne br ikke af den grund fritages for forpligtelsen til at foretage den forndne kontrol .
Der br endvidere hurtigst muligt etableres et europisk korps af inspektrer og kystvagter , som rder over tilstrkkelige konomiske , menneskelige og materielle ressourcer .
<P>
Rdets forslag om sortlistede flagstater er fortsat utilstrkkelige .
Der br ivrksttes en langt mere effektiv indsats over for skibe , der sejler under bekvemmelighedsflag , i srdeleshed dem , der har nre bnd til medlemsstaterne , eksempelvis skibe , som er indregistreret i flagstater som Kerguelen-erne , Wallis og Futuna .
Disse bekvemmelighedsflag br krves fjernet , og skibe , som ikke overholder disse regler , br ngtes adgang til EU ' s farvande .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Souchet">
Der er nu get 18 mneder siden Erikas forlis . Er det virkelig ndvendigt at erindre om , hvilken fortvivlelse , hvilken lidelse og hvilken vrede denne begivenhed har forrsaget i befolkningen , som er bosat langs Atlanterhavets kyst , og som har vret hrdt ramt , bde nr det glder aktiviteterne p havet , og nr det glder turismen ?
Er det virkelig ndvendigt at erindre om , at godtgrelsen har vret utilstrkkelig , og at udbetalingerne har ladet vente p sig ? I flere tilflde er godtgrelsen sgar endnu ikke udbetalt .
<P>
Umiddelbart efter det tragiske forlis stillede jeg i Europa-Parlamentet forslag om en politik med fokus p flgende aspekter :
<P>
Princippet om , at forureneren rydder op . Vil man plgge samfundet , borgerne , som er ofre for disse katastrofer , at rengre vores kyststrkninger ?
<P>
Princippet om , at forureneren betaler . Der er grund til at understrege redernes og befragternes ansvar i forbindelse med disse katastrofer .
<P>
Fuld godtgrelse til ofrene og hurtig udbetaling af denne .
<P>
Opretholdelse af et acceptabelt niveau , nr det glder EU ' s flde og skibsvrfter . Vi br ikke acceptere , at der p vores have og i vores havne opbygges en flde , som unddrager sig vores kontrol , og som sejler under bekvemmelighedsflag uden mindste grad af sporbarhed .
<P>
Styrkelse af fllesskabsretten med henblik p at muliggre inspektion og certificering af skibe , som sejler i EU-farvande , og at forbyde farlige skibe adgang hertil .
<P>
Hvad er der s sket med de nskede foranstaltninger , nr vi gr status efter 18 mneder ?
<P>
Vi kan glde os over de tekster , der i dag sttes under afstemning i Europa-Parlamentet . De peger i den rigtige retning .
<P>
Watts-betnkningen tager sigte p at styrke havnestatskontrollen og skrpe inspektionen og procedurerne .
Vi sttter ordfrerens krav om anvendelse af VDR-systemer .
<P>
Ortuondo-betnkningen tager sigte p en skrpelse af lovgivningen om skibscertificeringsselskaber , hvilket vi finder gldeligt .
<P>
Endvidere flger vi med interesse arbejdet med den lnge imdesete " Erika II-pakke " .
<P>
Der er imidlertid lang vej igen , nr det glder de ndvendige foranstaltninger vedrrende godtgrelse til ofrene , vedrrende princippet om , at forureneren rydder op og vedrrende fornyet balance i skibstrafikken til de forskellige havne i EU . Det samme er tilfldet , nr det glder foranstaltninger , som fremmer vedligeholdelsen og udviklingen af vores handelsflde .
<P>
De europiske havne er overbelastet , i srdeleshed havnene ud mod Den Engelske Kanal og Nordsen , hvilket ger behovet for de omhandlede foranstaltninger .
<P>
Betnkning af Ortuondo Larrea ( A5-0144 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , nr det glder hr . Ortuondo Larreas betnkning om inspektion og syn af skibe , m jeg sige , at selv om jeg stemte for betnkningen , havde jeg gerne set , at de organisationer , som regeringerne giver til opgave at udfre syn af skibe og give grnt lys for de skibe , der sejler p vores have og p havene uden for Middelhavet , ogs fik hjlp til disse inspektioner af pensionerede sfolk , kaptajner , maskinchefer og pursere , som har mange rs erfaring , og som godt kan kontrollere , om skibene virkelig er sikre .
<P>
Formanden .
Nu forstr jeg endelig , hvad der er rsagen !
Jeg kunne nemlig ikke forst , at der var et bifald , som ikke var et bifald !
Nu er jeg med .
<SPEAKER ID=93 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi vedtager i dag under andenbehandlingen Ortuondo-betnkningen om klassifikationsselskaber .
Nogle af ndringsforslagene peger i den rigtige retning , idet der bl.a. stilles forslag om , at myndighederne under ingen omstndigheder m anvende anerkendte organisationer , som har konomiske forbindelser til skibenes ejere eller redere . Det er endvidere positivt , at betnkningen p ny ppeger behovet for sammenhng mellem EU ' s standarder og IMO ' s resolutioner .
<P>
Der er imidlertid ogs ndringsforslag , som vi finder uacceptable , idet de tager sigte p at begrnse det konomiske ansvar .
Forslagene har udelukkende til forml at sikre , at EU ' s konkurrenceretlige regler overholdes uden hensyntagen til de anerkendte organisationers fejl og forsmmelser og de alvorlige konsekvenser heraf .
<P>
Ansvaret br fuldt og helt kunne placeres , og EF-Domstolen eller Retten i Frste Instans br frit kunne pdmme den konkrete sag p grundlag af katastrofens faktiske omstndigheder .
<P>
Betnkningen foreslr , som det s ofte er tilfldet , forbedringer med hensyn til gennemskuelighed eller harmonisering , samtidig med at forslagenes reelle rkkevidde begrnses , idet der ikke i forndent omfang bnes mulighed for konomiske sanktioner .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Markov">
Den foreliggende pakke til forbedring af sikkerheden til ss er en reaktion p tankskibet Erikas forlis den 12. december 1999 .
<P>
Til trods for at en lang rkke af Europa-Parlamentets ndringsforslag er blevet overtaget , f.eks. udelukkelse af klassifikationsselskaber , som har en eller anden form for erhvervsmssig , personlig eller familiemssig tilknytning til et skibs ejer eller reder , forbedring af gennemskueligheden som flge af klassifikationsselskabernes pligt til at gre alle oplysninger , som vedrrer deres aktiviteter , tilgngelige for alle interesserede p en internetside , kontrol med klassifikationsselskaber , som har en for hj ulykkesprocent for klassificerede skibe , s er der fortsat ikke enighed mellem Rdet og Parlamentet p to vigtige punkter , hvorfor en forligsprocedure synes uundgelig , hvis de foreliggende indstillinger , som vi sttter , bliver vedtaget .
<P>
For det frste foreslog Europa-Parlamentet , at der skulle faststtes lofter for klassifikationsselskabernes finansielle ansvar i tilflde af en ulykke , som skyldes en uagtsom handling i forbindelse med deres inspektionsarbejde .
Rdet gr ind for bestemmelser , hvor det overlades til medlemsstaterne at faststte de maksimumsbelb , der skal betales , idet de belb , som Parlamentet har fastlagt , i den sammenhng dog er minimumsbelb og ikke maksimumsbelb .
<P>
For det andet har Rdet ikke accepteret , at der skal finde regelmssige rdslagninger sted mellem de anerkendte organisationer med henblik p at opretholde deres tekniske standarder i overensstemmelse med IMO-resolution A.837 ( 29 ) , at der skal vre en pligt til regelmssigt at tilstille Kommissionen rapporter om de fremskridt , der er gjort i forbindelse med disse standarder , og at der skal vre en vilje til at samarbejde med tilsynsmyndighederne i havnestaten .
<P>
Da min gruppe er overbevist om , at der kan findes en flles holdning til de to uafklarede problemer , er forligsproceduren efter vores opfattelse relevant .
<P>
Betnkning af van Dam ( A5-0151 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , som De kan se , fr Pensionistpartiet undertiden nye tilhngere blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet , selv om der kun er tale om stemmeforklaringer til enkelte betnkninger .
Jeg hber , at der er lige s stor tilslutning til hr. van Dams betnkning .
Jeg stemte for denne betnkning om en forordning om sikkerheden for vejtransport og for lastbilchauffrerne i Europa .
I betnkningen str der ogs , at det er ndvendigt , at de europiske chauffrers ln og arbejdsvilkr er de samme , s man ikke fordrejer konkurrencen .
Men for ikke at fordreje konkurrencen burde chauffrernes pensioner og reglerne for indbetaling af pensionsbidrag ogs vre de samme .
S lad os straks give EU kompetence til at trffe beslutning om alle europeres ln og pension !
<SPEAKER ID=95 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
I den betnkning , der ligger til grund for dette beslutningsforslag , konstateres det , at " en rkke transportvirksomheder i EU via alle mulige konstruktioner indstter billigt materiel og personale fra tredjelande .
Omkostningerne bde til materiel og personale ligger i disse lande betragteligt under EU-niveau " .
Det betyder , at adskillige arbejdsgivere inden for landevejstransporten , nr de ptager sig ture uden for den medlemsstat , hvori virksomheden er hjemmehrende , anvender underbetalte chauffrer , hvis ansttelsesforhold er usikre .
<P>
Det , der bekymrer betnkningens ophavsmand , er imidlertid ikke chauffrernes vilkr , deres utilstrkkelige aflnning eller uacceptable arbejdsvilkr , men derimod den heraf flgende konkurrenceforvridning .
Det foresls for at lse disse problemer , at der indfres en ensartet frerattest , som gres obligatorisk i alle EU-landene .
<P>
Vi havde foretrukket , at man plagde arbejdsgiverne inden for denne sektor at aflnne chauffrerne ens , uanset om de er statsborgere i et af medlemslandene eller ej .
Det bedste middel i kampen mod social dumping ville vre at faststte en mindsteln , som l p linje med lnniveauet i det land , som aflnner chauffrerne bedst .
De europiske myndigheder foretrkker imidlertid at stille krav om en ensartet administrativ formular p europisk plan i stedet for at stille krav om , at arbejdsgiverne inden for landevejstransporten skal sikre alle chauffrer , uanset nationalitet , rimelige aflnnings- og arbejdsvilkr .
<P>
Den ptnkte reform tager sledes ikke sigte p arbejdstagerne , hvorfor vi har valgt hverken at stemme for eller imod forslaget .
<SPEAKER ID=96 NAME="Krivine og Vachetta">
Van Dam-betnkningen , som tilsigter , at der efterhnden indfres en ensartet frerattest for alle frere af fragtkretjer inden for EU , er et skridt i den rigtige retning .
For ordfreren er lsenet imidlertid fair konkurrence inden for den omhandlede sektor , hvilket vi ikke kan erklre os enige i .
Med gennemfrelsen af det indre marked er landevejstransporten liberaliseret .
Transportvirksomhederne har brugt og misbrugt alle tnkelige konstruktioner for at indstte billigt materiel og personale isr fra tredjelande .
Der har udviklet sig et system med bekvemmelighedsflag i lighed med det system , der eksisterer inden for stransporten .
For arbejdsgiverne inden for transportsektoren glder det om for enhver pris at sikre indtjeningen , hvilket medfrer , at der drives rovdrift p arbejdskraften , hvilket igen ger risikoen ved denne transportform .
<P>
Vi nsker at understrege , at der er behov for harmonisering af de arbejdsretlige bestemmelser for frere , som er beskftiget inden for landevejstransporten og krer inden for EU . Harmoniseringen br isr omhandle bestemmelser om disses uddannelse , arbejdstid og -vilkr , aflnning og pensionering , og udgangspunktet br vre de eksisterende bestemmelser , der bedst tilgodeser arbejdstagerne .
Det er endvidere ndvendigt , at medlemsstaterne anstter det forndne antal personer til at varetage kontrol- og tilsynsopgaverne og dermed til at sikre , at den eksisterende lovgivning overholdes .
Dette er de primre rsager til , at vi har stemt for betnkningen .
<P>
Kalender for Europa-Parlamentets mdeperioder i 2002
<SPEAKER ID=97 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Da vi ikke har srlige prferencer med hensyn til mdeperiodernes varighed , har vi valgt hverken at stemme for eller imod forslaget til kalender for Europa-Parlamentets mdeperioder .
<P>
Uanset hvilken afgrelse der trffes af Europa-Parlamentets medlemmer , er vi imidlertid af den opfattelse , at denne ikke p nogen mde m vre til ugunst for Europa-Parlamentets ansatte , hvad enten der er tale om fastansatte eller ej . Afgrelsen br sledes heller ikke indebre en lnnedgang for personalet .
Der er tale om et valg , som udelukkende vedrrer medlemmernes arbejdsform og disses bekvemmelighed , hvilket p ingen mde br g ud over personalet .
<SPEAKER ID=98 NAME="Van den Berg">
P vegne af den nederlandske delegation vil jeg gerne meddele , at vi har stttet afskaffelsen af fredagsmdet , idet vi antager , at det er ndvendigt med en grundig reform af det parlamentariske arbejde , for at f mere tid til lovgivende arbejde .
Vi hber , at vores beslutning betragtes som pragmatisk og ikke som moralsk .
<P>
Betnkning af Stihler ( A5-0150 / 2001 )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , det her var en meget vigtig betnkning .
Overalt i Europa er brn og unges alkoholmisbrug et voksende problem .
I Irland er de unges alkoholmisbrug vokset voldsomt i renes lb .
<P>
En af de ting , vi er ndt til at se p , er alkoholindustriens reklamekampagner .
Alkoholindustrien prsenterer alkohol som en ndvendighed for at nyde livet .
Den fremstiller alkoholmisbrug som noget , der er acceptabelt i samfundet .
Men nr man ser p , hvad der sker i samfundet - ikke blot med unge , men ogs med ldre mennesker - s er et af de strste problemer alkoholmisbrug , der bidrager til vold i hjemmet , vold p gaderne samt alvorlig kriminalitet .
Vi er ndt til at se nrmere p dette problem .
En af de bedste mder at gre det p er ved at se p reklameindustrien .
<P>
Der er f.eks. forbud mod cigaretreklamer p fjernsynet , men ikke mod alkoholreklamer .
Der er et eller andet helt galt her .
Det er rigtigt , at rygning er skadeligt for helbredet og giver store problemer for aktive svel som passive rygere .
Men alkohol giver store problemer overalt i samfundet - det vre sig sundhedsmssige problemer , vold eller krnkelser af andre mennesker .
<P>
Vi skal overveje , om det er acceptabelt , at alkoholindustrien har frie hnder til at reklamere , som den vil .
Det er helt uacceptabelt .
Vi skal se nrmere p dette problem .
Vi har brug for ordentlige restriktioner vedrrende alkoholreklamer .
Der er tale om et rusmiddel , der skal behandles som sdant .
Det skal ikke fremmes som noget , der er ndvendigt for at nyde livet , for det er ikke sandt .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg gr helt og aldeles ind for den betnkning , der omhandler henstillingen om brns og unges alkoholforbrug .
Hvem ville ikke gre det ?
Det er dog vigtigt , at der ikke bliver vedtaget nogen henstillinger om en reduktion af ldres alkoholforbrug , da et moderat alkoholindtag som bekendt er gavnligt for helbredet .
<SPEAKER ID=101 NAME="Korakas">
I sin indledende del pviser betnkningen bl.a. meget overbevisende og grundigt , at a ) sandsynligheden for , at man som voksen udvikler afhngighed ( alkoholisme ) , ges vsentligt , hvis forbruget er startet , mens man var barn eller ung , b ) der er et konstant stigende forbrug / misbrug af alkohol hos brn og unge i alle EU-lande , c ) i mange EU-lande fremstilles srlige drikke , som er lskedrikke med et indhold af alkohol , der ukontrolleret slges til brn og unge , d ) der er en direkte , foruroligende forbindelse mellem vold og asocial adfrd samt frdselsulykker ( med dd eller handicap til flge ) og brns og unges alkoholforbrug .
<P>
Ordfreren gr sledes helt korrekt rede for disse store problemer .
Af den grund skulle man netop forvente egentlige forslag til lsning af dette meget alvorlige problem , men i stedet fr vi en rkke ndringsforslag , som enten " henstiller " eller " tilskynder " eller opfordrer til , at producenterne " bevidstgres " , s de ophrer med at fremstille de srlige drikke , og til at serveringspersonale p barer og barernes indehavere bevidstgres , s de undlader at slge alkoholholdige drikke til brn og unge , men i stedet frer billige ikke-alkoholholdige drikke !
Reklamer m kun henvende sig til voksne , uerfarne bilister skal undg at have mere end 0,2 % alkohol i blodet , forldre , myndigheder og sportstrnere skal overbevise brn og unge om , at de skal modst det massive pres fra producenter , detailhandlende , barer og diskoteker samt reklamefolk .
Samtidig skal de sidstnvnte udvise filantropisk adfrd og undlade at slge alkohol samt henvende salgsreklamer til brn .
<P>
Det vil sige uvsentlige , harmlse , sporadiske forslag , som i bedste fald er naive , da de p ingen mde imdegr et problem , der koster millioner af unge deres helbred og liv .
Vi har ikke set en eneste henvisning til de rsager , der ligger til grund for problemet , ikke et eneste forslag , der gr imod de enorme konomiske interesser , der ligger bag fremstilling , distribution og salgsfremme af alkohol til brn og unge p alle lovlige og ulovlige mder .
Det str klart , at hvis disse problemer ikke lses , vil et hvilket som helst forslag vre som en aspirin , vre lutter pne ord , og det eneste , der kommer ud af det , er , at problemet trkkes ud og forvrres .
<P>
Til sidst vil vi ppege , at det desuden fremhves i betnkningens indledning , at selv disse forslag , der er harmlse og ikke rrer de konomiske interesser og profitmagerne , under ingen omstndigheder m have bindende betydning eller gres til lovgivning , men blot skal vre henstillinger til medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=102 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Vi mener , at alkoholpolitikken skal fastlgges p nationalt plan .
Sprgsml om beskatning , salgsmonopoler , reklamer , importrestriktioner og aldersgrnser br udformes af medlemsstaterne .
<P>
I Stihler-betnkningen behandles en henstilling fra Rdet p dette omrde .
Da der ikke er tale om retsakter for medlemsstaterne , har vi stemt for betnkningen , da vi er enige i dens overordnede politiske mlstning .
<SPEAKER ID=103 NAME="Figueiredo">
Det er velkendt , at forbruget af alkohol er stort , med alle de dystre konsekvenser , som dette har isr for unge .
Som en undersgelse blandt unge p 15-16 r har vist , findes det strste alkoholforbrug i Irland , Storbritannien og Danmark .
Det er dog de to sidste lande , der sammen med Finland , Frankrig og Sverige har det strste antal procenter af unge , som har vret fulde som 13-rige eller yngre .
Undersgelser har vist , at der srligt blandt unge er nr forbindelse mellem alkoholforbrug og antisocial adfrd som f.eks. vold , og at umdeholden indtagelse bevisligt hnger sammen med flgefnomener som unsket graviditet , seksuelt overfrte sygdomme , kriminalitet og trafikulykker .
Derudover kan alkoholvaner erhvervet i ungdommen ogs pvirke helbredet og vre bestemmende for forbruget p langt sigt , hvorfor der ikke alene m sttes ind med sundhedsfremmende politikker , undervisning og oplysning , men ogs med foranstaltninger , der begrnser forbruget af alkohol blandt brn og unge , samt med langsigtede behandlings- og resocialiseringstiltag .
Kommissionens forslag er desvrre ret overfladisk og gr ud fra princippet om , at de interesser , der str bag markedsfring af alkohol , vil samarbejde om at nedbringe forbruget blandt brn og unge , hvilket som bekendt er temmelig utopisk , selv om ordfreren gr lidt lngere i de forslag , som hun fremstter , idet hun vil gennemtvinge nogle regler og peger p behovet for et mere prcist adfrdskodeks .
Medlemsstaterne m imidlertid sknke dette problem strre opmrksomhed .
<SPEAKER ID=104 NAME="Grossette">
Som ansvarlige politikere br vi vre optaget af sprgsml vedrrende de europiske borgeres sundhed , i srdeleshed sprgsml vedrrende de yngste borgeres sundhed .
<P>
Brns og unges stigende alkoholforbrug m sledes ogs flges med den strste opmrksomhed .
Jeg har p denne baggrund stttet Europa-Parlamentets henstilling , som sger at tilskynde medlemsstaterne til at trffe foranstaltninger til beskyttelse af de unge .
<P>
Det er set i dette perspektiv nskeligt , at der i medlemslandene gennemfres oplysningskampagner , som sikrer get viden om de farer , der knytter sig til overdreven alkoholindtagelse , med henblik p at gre brn og unge samt forldre mere ansvarsbevidste .
<P>
Brn og unge er meget modtagelige for de budskaber , de modtager , og det vil derfor vre muligt at opn konkrete resultater , hvis der anvendes en pdagogik , som er tilpasset til mlgruppen .
<P>
Der er grund til at erindre om , at det frst og fremmest er de unge , der er ofre for de ddbringende trafikulykker , der skyldes overdreven indtagelse af alkohol .
Ved at udbrede de centrale budskaber og tidligt bibringe de unge en mere ansvarsbevidst holdning til de risici , der knytter sig til alkoholmisbrug , kan vi mske undg nogle af de tragiske hndelser , vi oplever i dag .
<P>
Der br imidlertid skelnes mellem forskellige former for alkohol .
Det er eksempelvis velkendt , at moderat indtagelse af vin kan gavne helbredet .
Vi nsker derfor under ingen omstndigheder at fordmme producenterne .
Vi nsker at dmme op for de unges overdrevne indtagelse af alkoholiske drikke .
<P>
Producenterne spiller ikke desto mindre en rolle i denne henseende .
De burde sledes ikke tilrettelgge reklamekampagner og salgsfremstd , som sigter mod de unge som den primre mlgruppe .
Vi ved , i hvor hj grad sdanne kampagner kan pvirke de unge , hvorfor der af prventive hensyn br lovgives p dette omrde , sledes at producenterne afskres fra denne mulighed .
<P>
Endelig burde man undersge , om anvendelse af advarselsmrker p produkterne ville vre en effektiv foranstaltning . En sdan undersgelse pgr i jeblikket i Frankrig med hensyn til reklamer og disses effekt .
<SPEAKER ID=105 NAME="Lang">
De unges , ja , i stigende omfang sgar brns alkoholforbrug giver anledning til reel bekymring , og vi br som voksne og skaldt ansvarlige gre vores yderste for at beskytte de unge i EU mod misbrug eller mod " skadeligt alkoholforbrug " , som det udtrykkes af ordfreren .
Vi stemmer derfor ogs for Stihler-betnkningen og de fleste af ndringsforslagene .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne tilfje , at beskyttelsen af brn og unge mod forskellige former for misbrug br omfatte alle aspekter .
Ja , vi br beskytte de unge i EU mod alkoholmisbrug .
Men de br ogs beskyttes mod narkotika , herunder mod stoffer , nogle vover at betegne som " blde stoffer " .
Vi br endvidere beskytte brn og unge mod perversion , mod seksuel praksis , som visse venstreorienterede i 1970 ' erne priste for at " dupere borgerskabet " og retfrdiggre deres skndige pdofile tilbjeligheder .
<P>
Jeg undrer mig sledes over , at Stihler-betnkningen kan vinde genklang i Europa-Parlamentet , hvor der ogs lyder militante indlg til fordel for en afkriminalisering af indtagelsen af cannabis eller imod ddsstraf .
<P>
Det er ikke acceptabelt , at der anlgges en partisk holdning i sprgsml , som vedrrer vores brns sundhed , ligevgt og fremtid .
<SPEAKER ID=106 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Den svenske alkoholpolitik adskiller sig p mange mder fra politikken i EU ' s vrige medlemsstater .
Det restriktive salg af alkohol , reklameforbuddet og de hje aldersgrnser er vigtige instrumenter til begrnsning af alkoholens skadevirkninger , bde blandt unge og voksne .
Det system nsker vi at bevare .
<P>
Stihler-betnkningen om brns og unges alkoholforbrug er meget detaljeret og et eksempel p vidtgende indgreb .
Vi er overbeviste om , at det europiske niveau ikke er det rette til at trffe afgrelse om sdanne detaljerede bestemmelser , f.eks. om , hvordan alkohol skal placeres i butikker .
Arbejdet for at reducere alkoholens skadevirkninger blandt brn og unge skal tilpasses de forskellige medlemsstaters regler for salg af alkohol .
Derfor stemmer vi imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=107 NAME="Poos">
Jeg tilslutter mig fuldt ud de mlstninger og foranstaltninger , der foresls i dette forslag til lovgivningsmssig beslutning med henblik p at begrnse brns og unges alkoholforbrug . Til gengld kan jeg ikke acceptere de forslag , der direkte eller indirekte sidestiller alkohol , tobak og narkotika , og heller ikke de forslag , der antager en repressiv karakter .
<P>
Bekmpelsen af mindreriges drikkeri br bero p opdragelse til sund levevis , oplysning , overbevisning og aktivt samarbejde mellem producenter og forhandlere af alkoholiske drikke .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag opfyldte denne mlstning i hjere grad end visse af de ndringsforslag , der er indarbejdet i den foreliggende tekst .
<P>
Jeg har af disse rsager valgt hverken at stemme for eller imod .
<P>
Betnkning af Sturdy ( A5-0142 / 2001 )
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , der krves til stadighed miljrigtige , kologiske produktionsmetoder i det multifunktionelle landbrug .
I strig har det allerede en lang tradition , og mentalt startede denne nytnkningsproces for meget lnge siden hos landmnd og forbrugere , hvilket ikke har vret tilfldet i mange andre EU-stater .
Vi landmnd i strig spiller her en pionerrolle . Derfor er jeg overbevist om , at denne vej ogs er den rigtige for det europiske landbrug .
Jeg sttter derfor Kommissionens forslag , som kan inkorporeres i konceptet for modellen for det europiske landbrug .
Derfor stemte jeg ved afstemningen imod de ndringsforslag , som sigter p at overstige loftet p 90 dyr for prmiebetaling - det er ndringsforslagene 1 , 10 , 2 og 12 - og jeg beklager meget , at der var flertal for ndringsforslagene ved afstemningen .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , med dagens ndring af den flles markedsordning for oksekd bliver der taget et bydende ndvendigt skridt i den rigtige retning , nemlig ekstensivering af kvghold .
Samtidig med nedgangen i produktionen gr jeg ind for at sikre en minimumsindtgt for sm bedrifter samt at forhje dyreprmierne .
Men EU m ogs i fremtiden vre rustet til pludselige kriser .
Det er endnu uklart , om finansieringen af denne forordning ved besparelser p reformen under Agenda 2000 holder .
<P>
Bde ubegrnset sttte til landbruget og vilkrlige omfordelinger af penge fra markedsordningen til udvikling af landdistrikter vlter p langt sigt enhver budgetplanlgning .
Dette problem er endnu ikke lst .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , vi taler om de betnkninger , der er en flge af BSE-bekmpelsen .
Koen Karoline snakker med koen Matilde og siger til den : " Ved du hvad ?
Det var heldigt , at vi fik BSE-krisen !
Mske ender vi ikke alle sammen som bffer .
" " Du har ret " , svarer koen Matilde koen Karoline , " men tror du ikke , at EU-regeringerne vil vende og dreje det , s de ender med at sige , at kerne lever for lnge og fr pension i alt for lang tid , og at regeringerne ikke har penge nok ?
Tror du ikke , at vi ender med at blive til bffer , ligesom vi gjorde tidligere ?
" " Det hber jeg ikke !
" , svarer den anden ko . Og det hber jeg !
Derfor stemte jeg for betnkningen .
<SPEAKER ID=111 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater har i dag stemt imod Kommissionens forslag om markedsordningen for oksekd .
Vi har ligeledes stemt imod Parlamentets betnkning .
Begge forslag gr i den forkerte retning .
Krisen i oksekdssektoren skal bruges til at reformere markedsordningen , ikke til at indfre endnu mere sttte .
Vi har derfor stemt imod alle ndringsforslag , der har til forml at hve sttten .
<P>
Forslaget er alt for kortsigtet .
Det begrnser ikke produktionen af oksekd .
Forslaget vil i stedet indfre endnu mere bureaukratiske og dyre prmieordninger .
Man skulle i stedet benytte lejligheden til at reformere markedsordningen .
Det vil primrt sige at stte priserne ned .
Krisen i oksekdssektoren handler bde om strukturel uligevgt p markedet for oksekd , men bestemt ogs om en svigtende tillid til fdevaresikkerheden hos forbrugerne .
Krisen er derfor en naturlig anledning til at tage fat p en grundlggende reform af landbrugspolitikken .
<SPEAKER ID=112 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
EU ' s institutioner har lnge med sttteordninger fremmet intensivt landbrug og intensive opdrtsformer , hvilket er i overensstemmelse med landbrugsfdevareindustriens interesser .
<P>
Intensiv husdyravl og massiv anvendelse af kd- og benmel har frt til BSE - bovin spongiform encephalopati .
Selv om det var klart dokumenteret , at udbredelsen af denne sygdom ikke mindst skyldtes anvendelsen af kd- og benmel , medvirkede EU ' s institutioner til at skjule denne viden om sygdommen , og de medvirkede til sttteordninger til fremme af produktionen og markedsfringen .
<P>
Da katastrofens omfang var benbart , ndrede de europiske myndigheder omsider holdning .
Under henvisning til , at der var tale om at rde bod p fortidens fejl , indfrte man i al hast en ordning om opkb til tilintetgrelse , som EU ' s budget har svrt ved at bre .
<P>
Efter at have ansporet til intensivt landbrug sger man nu at fremme ekstensive opdrtsformer og kologisk landbrug .
<P>
Vi har valgt hverken at stemme for eller imod denne betnkning , som i virkeligheden sger at opn accept af en kaotisk " landbrugspolitik " , hvor den eneste konstant er anvendelsen af betydelige belb til sttteordninger . Disse kommer kun delvis de mindre opdrttere til gode , men gavner i langt hjere grad oksekdsbranchen og de mange virksomheder , der producerer kvgfoder eller varetager fordling og markedsfring af kd .
<SPEAKER ID=113 NAME="Figueiredo">
Oksekdssektoren er blevet hrdt ramt af den seneste reform af den flles landbrugspolitik , da prisreduktionen ikke er fuldt kompenseret gennem den direkte sttte , der kun godtgr mellem 30 og 50 % af faldet i produktionspriserne .
Derudover har kogalskabskrisen , hvortil er kommet mund- og klovesygen , betydet et lavere forbrug , som har medfrt et fald i produktionspriserne .
P de portugisiske producenter hviler endvidere et forbud mod eksport af oksekd .
<P>
I denne krisesituation har Kommissionen fremlagt en plan med syv forslag til at afhjlpe de forrykninger , der karakteriserer denne sektor , men i stedet for et velovervejet og sammenhngende forslag stiller Kommissionen et forslag , der rammer ved siden af , og hvis sigte udelukkende er at opn budgetbesparelser .
<P>
Selv om Sturdy-betnkningen ikke undslipper Kommissionens tankegang , fremlgger den alligevel nogle interessante ider om f.eks. slagtning af kalve og get sttte .
Den forkaster imidlertid Kommissionens forslag om nje overholdelse af loftet p 90 dyr pr. bedrift og indfrelse af en fremtidig ordning med individuelle lofter , positive forslag , der ikke blot kan imdeg intensiveringsprocessen , men ogs befordre gennemfrelse af en differentieret sttteordning .
Hvis den nuvrende ordning opretholdes , m det i alle tilflde sikres , at den ved en overskridelse af loftet proportionale prmienedsttelse ikke rammer producenter med en bestning p under 15 dyr .
<P>
Kommissionens forslag om at nedstte belgningsgraden fra 2,0 til 1,9 storkreaturer pr. ha foderareal ville for Portugals vedkommende betyde et rligt tab p 300 millioner escudos ( 9.000 prmier ) , hvad der isr ville berre sm og mellemstore familiebedrifter .
Her gr ordfreren endnu lngere end Kommissionen og indfrer nye prmier for strre nedsttelser af belgningsgraden pr. ha foderareal .
<P>
Af alle disse grunde har vi ikke stemt for betnkningen , men valgt at undlade at stemme .
<SPEAKER ID=114 NAME="Martinez">
Kommissionen er fortsat et skridt bagefter , nr det glder BSE . Man ngtede at sge til ondets rod i 1990 .
Jacques Delors og hans folk modsatte sig en sdan indsats for ikke at lgge hindringer i vejen for den glorvrdige udvikling mod i frste omgang det indre marked og dernst euroen . Siden har man uophrligt ivrksat lindrende foranstaltninger af finansiel og teknisk art for at afbde flgerne af den sundhedsmssige , kommercielle og ikke mindst konomiske katastrofe .
Men der har vret tale om lappelsninger .
<P>
Den samme betegnelse kan anvendes om det seneste forslag om ndring af den flles markedsordning for oksekd , som vores kollega Sturdy p udmrket vis kommenterer med sin betnkning .
Kommissionen sger at redde markedet , som den selv har pfrt de aktuelle vanskeligheder , og den stter p ny Malthus ' teorier i hjsdet .
Der lgges p ny loft over de srlige prmierettigheder for handyr og over ammekoprmien .
Med et loft p 90 dyr eller 1,8 storkreaturer pr. ha reduceres udbuddet af kd for at sikre en tilpasning til den faldende eftersprgsel .
Medlemsstaterne skal faststte et individuelt loft for den enkelte producent .
Vores kollega Sturdy stiller en rkke ndringsforslag , som tager sigte p at opretholde kvgavlernes indtgter , isr nr der er tale om ekstensiv drift .
Det foresls eksempelvis , at prmien for stude forhjes . Endvidere indgr det klassiske forslag om salgsfremmende foranstaltninger for oksekd , idet det nuvrende utilstrkkelige budget p 10 millioner euro foresls forhjet .
<P>
Det er dog topmlet , nr Kommissionen foreslr en srlig opkbsordning , som skal omfatte kd fra dyr , som er mere end 30 mneder gamle . Kdet opkbes til oplagring og senere frigivelse til markedsfring p et ikke nrmere bestemt tidspunkt i fremtiden .
Ganske som den syge , der lader sig nedfryse i hbet om p et tidspunkt at blive bragt til live igen , nr lgevidenskabens udvikling tillader det . Nr man ved , at de offentlige lagre ges med 50.000 t pr. mned , at Kommissionen allerede i april 2001 opkbte 175.000 t oksekd , og at krisen i oksekdssektoren i 2001 ventes at krve gede bevillinger p 7 milliarder euro , vil man forst , at Jacques Delors og hans folk ved bevidst at lukke jnene for de frste tegn p BSE lagde kimen til en konomisk katastrofe .
Man vil indse dennes rkkevidde s meget mere , som de foranstaltninger , der nu bringes i forslag - og som i vrigt er utilstrkkelige - vil forge regningen med 1 milliard .
Og sagen fortstter .
<SPEAKER ID=115 NAME="Ribeiro e Castro">
Vi har stemt for ndringsforslag 1 , 10 , 2 og 12 , ikke s meget fordi vi er enige i den produktionsfikserede linje inden for den flles landbrugspolitik , som m revideres i producenternes , forbrugernes , miljbeskyttelsens og fdevarekvalitetens interesse , men fordi vi mener , at nedskringer , i dette tilflde i antal handyr , der udlser srprmien for oksekd , uden forbindelse med en samlet og gennemtnkt reform , ikke har nogen som helst mening og skaber uretfrdighed i forhold til de prmier , der er indfrt for andre produktionstyper inden for landbrug og kvgavl , og som forbliver undrede .
<SPEAKER ID=116 NAME="Sacrdeus">
Jeg har stemt nej til Sturdy-betnkningen .
<P>
Grunden er , at forslaget bygger p det fortsat fejlagtige princip om at lappe og reparere p en uoverskuelig landbrugspolitik inden for EU i stedet for at gennemfre et samlet og radikalt indgreb .
Problemerne flyttes til nye omrder eller afhjlpes ikke .
<P>
Desuden er betnkningen baseret p gede konomiske forpligtelser for EU og skatteborgerne inden for fdevareproduktion , i dette tilflde for at ge salget af oksekd til forbrugerne .
<SPEAKER ID=117 NAME="Martinez">
Datoen for topmdet i Doha rykker nrmere . Det afholdes i november 2001 .
Efter fiaskoen i Seattle er det afgrende , at Doha bliver en succes for WTO . Hjlpen kommer dog nppe fra USA .
Har man nogensinde oplevet , at et kejserdmme gr indrmmelser til den yderste bagtrop i magtens imperium ?
Vi skal derfor heller ikke forvente , at den strste af alle stormagter , USA , p nogen mde vil slkke p kravene . Slet ikke , nr landet ledes af Texas-guvernren Bush , hvis aktie i folkedrabet i Irak er velkendt .
Det er med andre ord Europa , som m bje sig .
Og det er da ogs det , der sker .
<P>
Vi har gennemfrt en reform af den flles landbrugspolitik og dermed bjet os for den amerikanske regerings krav under Uruguay-runden .
I Doha skal der imidlertid opns enighed , hvorfor det ikke er tilstrkkeligt , at vi p forhnd har bjet os for USA ' s og Cairns-gruppens krav og overladt vores landbrug til et ultraliberalt og produktionsfikseret verdensmarked .
Der skal ogs opns accept fra de fattigste afrikanske og asiatiske lande . Disse lande modsatte sig som bekendt aftalen i Seattle .
<P>
Det er formlet med Rdets nye forordning om ophvelse af EU ' s toldafgifter p bananer , sukker og ris fra de 48 mindst udviklede lande .
Der gennemfres en fuldstndig liberalisering for de tre produkters vedkommende i 2006-2009 .
I perioden indtil 2009 reduceres toldafgifterne gradvist med henholdsvis 20 % , 50 % og 80 % .
<P>
Sudan kan dermed eksportere sukker til EU uden toldbarrierer af nogen art med henvisning til , at landet er fattigt .
Sudan er ikke desto mindre i stand til at finde de forndne ressourcer til at bombe landsbyer for at sikre vejen til mulige olieforekomster . Man udsulter befolkningen i Sydsudan .
<P>
Rdets forordning , som beror p tanken om " alt undtagen vben " , er sledes srdeles hyklerisk . Vi tilbyder eksempelvis Sudan gede eksportmuligheder og -indtgter , som Sudan vil vide at anvende til gede indkb af vben , som kan sttes ind mod de kristne i Sydsudan .
<P>
S storsindede er Socialdemokraterne og de kristelige demokrater , personificeret ved kommissr Lamy .
Det kristne Europa sikrer det benlyst fundamentalistiske Sudan de forndne konomiske midler , hvilket kun vil ge de kristnes martyrium i Sydsudan .
<P>
Det er chokerende , ikke mindst fordi de 48 mindst udviklede lande vil bane vejen for en strm af bananer , sukker og ris fra andre lande , som ikke er omfattet af toldfritagelsen . Vi kender fortilflde .
Eksempelvis hvidlg fra Kina , som strmmer ind i Europa via Malaysia , Jordan eller andre lande , der anvendes som den trojanske hest .
<P>
Ser man imidlertid Den Europiske Union som den trojanske hest , der skal bane vejen for et ideologisk og kommercielt imperium med centrum i USA og forgreninger overalt p kloden , m vi konstatere , at vores kollega Joaquim Miranda optrder som den rbdige tjener for en sdan verdensorden .
<SPEAKER ID=118 NAME="Souchet">
Oksekdsbranchen er kriseramt i dobbelt forstand . Dels p grund af kogalskabskrisen ( BSE ) , dels p grund af mund- og klovsygen .
Det indenlandske forbrug er faldet som flge af forbrugernes i vid udstrkning overdrevne frygt . Hertil kommer nu et betydeligt fald i eksporten til tredjelande .
Tusindvis af dyr er destrueret .
Samtidig arbejdes der i nedsat tempo p slagterierne , og kvgopdrtterne lider hrdt under den svigtende afstning og de faldende priser . De lider endvidere i moralsk henseende , idet krisen radikalt ndrer deres verden og giver anledning til uberettiget mistillid fra forbrugernes side .
<P>
Kommissionens syvpunktsplan til imdegelse af den omhandlede krise indeholder to former for foranstaltninger :
<P>
Frst og fremmest ndforanstaltninger rettet mod markedet med henblik p at forsge at genetablere balancen mellem udbud og eftersprgsel .
Herunder hrer eksempelvis forslaget om indfrelse af en srlig opkbsordning og forslaget om ikke at opretholde maksimumsgrnsen for interventionsopkb .
Vi bifalder disse foranstaltninger , idet vi dog anbefaler , at man undgr interventionsopkb til oplagring , hvilket kun udskyder problemet .
Det er at foretrkke , at kdet anvendes som fdevarehjlp , under forudstning af at dette kan ske uden at destabilisere markederne i modtagerlandene .
<P>
Planen indeholder endvidere langsigtede foranstaltninger , som ndrer den flles markedsordning i betydeligt omfang , eller som endog delgger den flles landbrugspolitik .
Flere af disse foranstaltninger kan vre udmrkede , men der br ikke trffes afgrelse om disse forhold i al hast .
Andre foranstaltninger er imidlertid helt uacceptable , herunder forslaget om at indfre individuelle prmierettigheder for handyr , hvilket indebrer , at der indfres en kvoteordning , som er bde tung og bureaukratisk . Endvidere kan nvnes forslaget om at nedstte belgningsgraden , hvilket nppe vil bidrage til at fremme ekstensiv produktion , sdan som det er mlet .
Forslaget vil til gengld med sikkerhed indebre en indkomstnedgang for kvgavlerne , hvilket de ikke just har brug for .
<P>
Vi sttter i alt vsentligt Landbrugsudvalgets ndringsforslag , idet disse lykkeligvis har korrigeret Kommissionens forslag og tendensen til at sammenblande hasteforanstaltninger , som er foranlediget af den aktuelle krise i oksekdsbranchen , og en tilsneget reform af den flles markedsordning , hvilket er i modstrid med Berlin-aftalen .
Vi bengter ikke , at der er behov for en reform af denne ordning , men en sdan reform br ikke gennemfres helt uventet og p ureglementeret vis .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Van den Bos og van der Laan">
Vi har stemt imod hele Sturdy-betnkningen og de fleste tilhrende ndringsforslag inklusive dem fra ELDR-Gruppen og De Grnne , fordi de omfatter en forhjelse af sttten til og fremme af intensiv , ikke-dyrevenlig kvgavl .
<P>
Sammenbruddet p oksekdsmarkedet skyldes ikke eksterne faktorer , men vedrrer direkte den mde , som produktionen og handlen i kvgsektoren er indrettet p , samt den mde , hvorp kriser som BSE og mund- og klovsyge , med sttte fra sektoren , bekmpes p i EU .
Sektoren erkender derfor nu flgevirkningerne af det , som vi betragter som en normal markedsvirkning .
Der er ingen grund til at lade sttten stige yderligere .
Sturdys forslag om at fjerne presset p markedet ved at indrette sttten sledes , at der i stedet for oksekd produceres mere kalvekd , alts fra tremmekalve , er topmlet af kynisme .
<P>
Betnkning af Langenhagen ( A5-0129 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg var den eneste , der stemte imod fru Langenhagens betnkning om betingelserne for det fiskeri , der er fastsat i fiskeriaftalen med Grnland .
Hvorfor stemte jeg imod betnkningen , hr. formand ?
Det gjorde jeg , fordi Pensionistpartiet er modstander af , at EU ' s medlemsstater fisker i andres farvande .
Lad os overlade det til de enkelte stater at fange deres egne fisk !
Efter min mening er det forkert , at vi betaler , og at vi til gengld for denne betaling fr lov til at fiske i andre landes farvande .
Og det siger jeg ikke kun , fordi jeg som bekendt er glad for fisk og har et godt forhold til fiskene i hele verden , men ogs , fordi jeg netop mener , at EU br ndre sin fiskeripolitik , nr det glder fiskeriet i andres have og p andres territorium .
<P>
Betnkning af Miranda ( A5-0128 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , hr . Poettering trdte som sdvanlig ind i salen med et smil - et sorriso - p lberne .
S hvordan kan man undlade at tale om ris , som hr . Mirandas betnkning drejer sig om ?
Jeg er lidt i tvivl om denne betnkning , og det er netop p grund af risene .
Jeg stemte imod betnkningen , for selv om jeg gr helt ind for , at man bner EU ' s markeder for de mindst udviklede lande , gr jeg ikke ind for , at man bner disse markeder , nr det glder risprodukter .
I Italien - og navnlig i Novaras , Vercellis , Pavias og Milanos provinser - er risene mange landmnds levebrd .
Derfor er jeg bestemt ikke tilhnger af , at rismarkederne bnes for alle verdens markeder .
<P>
Velbekomme , hr. formand , jeg hber , at De fr serveret en god risotto !
<SPEAKER ID=120 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi kan tilslutte os beslutningen om " at give alle produkter fra de mindst udviklede lande ubegrnset adgang til EU-markederne med undtagelse af vben og ammunition " . Det er meningslst at plgge produkter fra de fattigste lande toldafgifter , nr de passerer EU ' s grnser .
<P>
Det er imidlertid klart , at denne foranstaltning , der prsenteres som en foranstaltning til fordel for de fattigste lande , frst og fremmest vil vre til fordel for de multinationale selskaber i de berrte lande . I de fleste tilflde er det udelukkende disse selskaber , der producerer og slger varer p verdensmarkedet .
<P>
Det m i denne forbindelse betegnes som symptomatisk og bde hyklerisk og utrovrdigt , at bananer , sukker og ris er de eneste produkter , der frst p et senere tidspunkt vil vre omfattet af denne ordning . Produktionen og markedsfringen af lige netop disse tre produkter ligger hos magtfulde koncerner , som indbyrdes konkurrerer om at kontrollere verdensmarkedet .
<P>
P denne baggrund klinger det hult , nr der henvises til , at denne foranstaltning kan bidrage til " at udvikle [ de fattigste landes ] teknologiske kapacitet , sledes at de ogs kan eksportere frdigvarer " . At foranstaltningen med andre ord kan give disse lande udviklingsmuligheder .
Vi har derfor valgt hverken at stemme for eller imod .
<P>
Det fastsls dog helt korrekt i betnkningen , at klften mellem de 48 fattigste lande og de vrige lande " er vokset yderligere " .
For at sikre den videre udvikling i disse lande , hvor en betragtelig del af menneskeheden lever , og lever under ubeskriveligt vanskelige vilkr , krves en ny fordeling af goderne p internationalt plan . Dette er imidlertid helt uforeneligt med en konomisk verdensorden , som beror p ulighed , udnyttelse og udplyndring af de fattige lande til fordel for den besiddende klasse i de rige lande .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.35 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
De tyrkiske fangers situation
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om de tyrkiske fangers situation .
<SPEAKER ID=123 NAME="Danielsson">
Hr. formand , rede medlemmer , Rdet glder sig over denne mulighed for at drfte situationen i de tyrkiske fngsler og noterer med tilfredshed , at Europa-Parlamentet i lighed med Rdet og Kommissionen er dybt engageret i dette sprgsml .
Besget , som medlemmer af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU / Tyrkiet aflagde i Ankara fra den 30. april til den 1. maj , viste , at Europa-Parlamentet har en vigtig rolle at spille .
Rdet , Kommissionen og Parlamentet br fortstte deres flles bestrbelser p at motivere den tyrkiske regering til at fortstte gennemfrelsen af politiske reformer med henblik p at opfylde Kbenhavnskriterierne og indfre foranstaltninger med henblik p at bringe sultestrejkerne til ophr .
<P>
Rdet beklager dybt , at disse sultestrejker i forskellige tyrkiske fngsler fortsat krver menneskeliv .
Det er en stor menneskelig tragedie .
Derfor har Rdet indtrngende anmodet de tyrkiske myndigheder om at gennemfre alle hensigtsmssige foranstaltninger for at undg yderligere ddsfald .
Vi har ligeledes opfordret Tyrkiet til gennem lovndringer og konkrete foranstaltninger at flge anbefalingerne fra Europardets torturkomit .
Der fres lbende drftelser med den tyrkiske regering bl.a. inden for rammerne af den udvidede politiske dialog .
Mderne fandt sted i Stockholm den 14. marts og i Bruxelles den 26. april .
Det kommende associeringsrd med Tyrkiet den 26. juni kommer ogs til at dreje sig om menneskerettigheder .
Ud over disse kontakter foregr der en dialog med den tyrkiske regering gennem det lokale formandskab og medlemsstaternes reprsentationer i Ankara .
<P>
Der har bde vret mder med indenrigsministeren og justitsministeren , og situationen i fngslerne har stet hjt p dagsordenen .
<P>
Rdet noterer med tilfredshed , at den tyrkiske regering p et tidligt tidspunkt har valgt at samarbejde med Europardets torturkomit , som p grund af den aktuelle situation og sultestrejkerne hidtil har aflagt tre besg i Tyrkiet .
Lovndringer er allerede eller vil snarest blive gennemfrt , bl.a. med henblik p at mindske isolationsfngsling af fanger .
Det er ndvendigt , at disse reformer nu gennemfres i praksis p en geners og korrekt mde og tilpasses i henhold til anbefalingerne fra Europardets torturkomit .
<P>
Rdet hber strkt , at de foranstaltninger , der nu gennemfres af den tyrkiske regering , vil fre til , at sultestrejkerne afsluttes . I denne fortvivlede situation forekommer det ogs ndvendigt at opfordre de sultestrejkende og deres familier til at handle p en sdan mde , at ingen menneskeliv gr til spilde .
Rdet vil fortsat nje flge udviklingen i dialog med den tyrkiske regering og med frivillige organisationer .
<P>
Rdet erindrer i denne sammenhng om , at tiltrdelsespartnerskabet for Tyrkiet , som Rdet vedtog i marts , omfatter en fngselsreform som et prioriteret omrde , hvor Tyrkiet skal gennemfre foranstaltninger for at opfylde de politiske Kbenhavnskriterier .
<SPEAKER ID=124 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , Kommissionen bifalder dagens forhandling om situationen i fngslerne i Tyrkiet med tilfredshed .
I de forgangne uger har reprsentanter for Parlamentet , formandskabet og Kommissionen forsgt at bidrage til en lsning af dette alvorlige humanitre problem .
Det forestende besg i fngslerne af en delegation fra Europa-Parlamentet vil give yderligere impulser til strafferetsreformen i Tyrkiet .
<P>
Kommissionen beklager dybt , at der allerede er 22 mennesker , som har mistet livet under sultestrejkerne i Tyrkiet . Mange flere mennesker lider forfrdeligt .
Deres tilstand forvrres konstant .
Mange vil d , hvis der ikke bliver fundet en lsning , som kan stte en stopper for disse sultestrejker .
<P>
Helt uafhngigt af , hvilke politiske holdninger organisatorerne bag sultestrejkerne reprsenterer , giver den nuvrende situation efter Kommissionens opfattelse anledning til den allerstrste bekymring ud fra humanitre synspunkter .
<P>
Situationen i de tyrkiske fngsler var et af hovedpunkterne i den samtale , som jeg havde med den tyrkiske udenrigsminister i Bruxelles i gr morges .
Det blev her klart , at der efter den tyrkiske regerings opfattelse m tages skridt for at forhindre yderligere ddsfald .
I den forbindelse bifalder Kommissionen , at det tyrkiske parlament allerede har vedtaget en ndring af artikel 16 i den tyrkiske antiterrorlov .
Denne ndring indebrer isr , at de indsatte skal have mulighed for at deltage i sociale aktiviteter under afsoningen .
Vi m i dag appellere til Tyrkiet om at srge for , at de nye regler bliver anvendt s hurtigt som muligt , s afsoningsvilkrene i fngslerne ogs rent faktisk bliver forbedret .
<P>
Desuden oplyste den tyrkiske udenrigsminister mig om , at yderligere to love , som skal sikre en forsvarlig afsoning , er under forberedelse .
En af lovene foreskriver oprettelsen af et overvgningsorgan for afsoning , som vil blive dannet af reprsentanter for tyrkiske ngo ' er .
<P>
Den anden lov danner grundlaget for en dommer , hvis funktion skal vre at overvge straffuldbyrdelsen .
Begge love er allerede blevet vedtaget af retsudvalget i det tyrkiske parlament og vil om kort tid blive behandlet i den store tyrkiske Nationalforsamling .
Jeg vil gerne understrege , at Kommissionen tillgger gennemfrelsen af yderligere reformer af straffe- og straffuldbyrdelsesretten stor betydning .
Kommissionen sttter anbefalingerne fra den europiske komit til forebyggelse mod tortur under Europardet . Det har vi ogs udtrykkeligt redegjort for i tiltrdelsespartnerskabet .
<P>
Situationen i tyrkiske fngsler var allerede et vigtigt tema for Kommissionen , fr urolighederne brd ud , og fr sultestrejken startede .
Kommissionen gentager sin appel til den tyrkiske regering fra den 21. marts 2001 om at trffe alle egnede foranstaltninger for at forhindre yderligere ddsfald .
Desuden skal der srges for tilstrkkelig lgehjlp .
Den tyrkiske regering og Parlamentet skal fortsat arbejde sammen for at fremskynde strafferetsreformen i Tyrkiet .
<P>
Vi forventer af et land , som vil vre medlem af EU , at menneskerettighederne respekteres overalt , ogs i fngslerne .
<P>
Samtidig appellerer Kommissionen indtrngende til de ansvarlige bag organiseringen af sultestrejken om straks at tage afstand fra alle aktioner og krav , som kan medfre yderligere tab af menneskeliv .
De , der pstr at reprsentere de indsattes interesser , br som det allerfrste bevise dette ved ikke lngere at stte de indsattes ve og vel samt liv p spil .
<P>
Det glder i enhver situation , at man skal tage sig i vare for at stte menneskers liv og helbred p spil p grund af politiske motiver .
Kommissionen er overbevist om , at man kan forhindre tab af yderligere menneskeliv , og at afsoningsvilkrene i de tyrkiske fngsler kan forbedres , hvis alle parter - ogs organisatorerne bag disse sultestrejker - handler mdeholdent og ansvarsfuldt .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Lamassoure">
Hr. formand , p vegne af PPE-Gruppen vil jeg gerne takke Rdet og Kommissionen for redegrelserne om dette bde mtlelige og smertelige sprgsml vedrrende de tyrkiske fngsler . Som rdsformanden korrekt ppegede , er der tale om en tilspidset situation , som allerede har kostet 22 mennesker livet .
Og dette tal kan meget vel stige .
Europa-Parlamentet nsker derfor heller ikke at blande sig undigt . Der er taget initiativer fra flere sider for at forsge at fremme en lsning af krisen .
Formanden for Europardets parlamentariske forsamling , formanden for Rdet og Kommissionen har taget initiativer , som hr .
Verheugen har ppeget . Og formanden for vores parlamentariske delegation har personlig besgt Ankara og har mdt alle hovedaktrerne i denne usdvanlige konflikt .
<P>
Vi nsker uden utidig indblanding at flge disse initiativer og til stadighed vise , at Europa-Parlamentet interesserer sig for og opmrksomt flger menneskerettighederne og alle sprgsml , der vedrrer vores tyrkiske partner .
Tyrkiet har gennemget flere prvelser i indevrende r .
En alvorlig konomisk krise har lagt den genopbygningsplan , der var under gennemfrelse , i ruiner .
EU sttter og supplerer IMF ' s indsats til sttte for gennemfrelsen af det ambitise program , minister Kemal Dervis med beslutsomhed har ivrksat .
Vi fr mulighed for sidst p sommeren at gre status og vurdere resultaterne af denne politik og det nationale program for tilpasning til EU ' s acquis , som regeringen i Ankara vedtog for nylig .
Samtidig har der imidlertid i de tyrkiske fngsler vret uroligheder , som er blevet nedkmpet p blodig vis . Efterflgende har der i fngslerne vret sultestrejker , som de strejkende driver til den yderste konsekvens .
<P>
Vi er klar over , at disse begivenheder stiller de tyrkiske myndigheder i en yderst vanskelig situation .
Uromagerne tilhrer fanatiske ekstremistorganisationer , som ikke viger tilbage for at stte deres tilhngeres eller endog deres familiers liv p spil i den politiske propagandas navn .
Det er i vrigt paradoksalt , at oprrsbevgelsen startede , da de berrte fanger skulle overfres fra de overfyldte fngsler , hvor de var stuvet sammen under uvrdige vilkr , til moderne fngsler , som opfylder Europardets anbefalinger .
I 1970 ' erne og 1980 ' erne oplevede vi , om end i mindre mlestok , de samme fnomener i vores lande .
Vi undervurderer sledes ikke de aktuelle vanskeligheder , men vi m fastholde , at det er vigtigt , at der hurtigt findes en lsning p de humanitre aspekter , sledes at den aktuelle krise ikke fortsat dagligt skal koste menneskeliv , uden at vi af den grund giver efter for den selvsagt helt uacceptable politiske afpresning .
<P>
I begyndelsen af juni mned vil en delegation fra Europa-Parlamentet besge de tyrkiske fngsler for at forsge p objektiv vis at vurdere den konkrete situation og for at udarbejde en indstilling vedrrende en langsigtet fngselspolitik .
Det er afgjort nskeligt , at det aktuelle humanitre problem lses inden da . Det ville , som nvnt af hr .
Verheugen , bidrage til en lsning af krisen , hvis man fremskyndede moderniseringen af Tyrkiets strafferetlige bestemmelser og bestemmelserne om det tyrkiske fngselsvsen . Ogs vedtagelsen af foranstaltninger til bilggelse af stridigheder i de nye fngsler ville fremme en lsning .
Samtidig fler jeg mig overbevist om , at en sdan indsats ville blive vrdsat som et markant udtryk for Tyrkiets vilje til at tilnrme sig den europiske model .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , som kommissren og rdsformanden har konstateret , beskftiger vi os med situationen i et land , som ikke ligger langt fra Europa , men som er et ansgerland . Her er der en lang rkke betydelige problemer .
Der er store konomiske problemer , som man forsger at finde en lsning p - jeg nsker held og lykke ! Fra EU ' s side vil vi ogs sttte reformerne .
Hvad det politiske system angr , er der fortsat meget ringe evne og vilje til reformer - republikkens prsident og ogs militret har gjort opmrksom herp .
Der gres s godt som ingen fremskridt i det skaldte kurdersprgsml , alts mindretalssprgsmlet , og der er den horrible situation i fngslerne .
Man skulle mene , at en regering , som har s mange problemer , i det mindste forsger at lse de umiddelbare og mest presserende problemer .
<P>
Jeg aflagde et kort besg sammen med hr . Cohn-Bendit .
Jeg var selv kun i Tyrkiet i ekstremt kort tid , men kunne alligevel konstatere , at der for tiden er tale om en dialog mellem to tunghre eller dve : p den ene side organisatorerne bag sultestrejken , som jeg vil opfordre til at stoppe sultestrejken eller i det mindste afbryde den , og p den anden side den tyrkiske regering .
<P>
Hvis den bebudede delegation fra Europa-Parlamentet skal give mening , skal have en chance for at f succes , s br begge sider egentlig vre rede til at indg et kompromis eller i hvert fald stille i udsigt , at deres aktioner afbrydes .
Det er rigtigt , at situationen i fngslerne i Tyrkiet m ndres .
Men man m betragte alle rammebetingelserne ved de forskellige forslag - og det er ogs en stille kritik af arbejdet i Europardet og i torturkomiten .
Tyrkiet er et land , som dag for dag fortsat skaber et stort antal politiske fanger gennem sine bestemmelser , og det er problemet !
Der er ikke s mange politiske fanger , fordi der er s mange attentater , der er derimod s mange politiske fanger , fordi lovgivningen i Tyrkiet srger for , at der er s mange fanger , og det er det frste sted , der skal sttes ind .
<P>
For det andet skal isolationsfngsling afskaffes , selv dr , hvor der er fanger eller politiske fanger p grund af terroraktiviteter - hvilket jeg ingenlunde bengter , og jeg vil heller ikke sttte terror - eller i det mindste begrnses til et humant tleligt omfang .
Kommissren har bebudet en rkke foranstaltninger , som Tyrkiet nu vil trffe .
Allerede i januar havde jeg en samtale med Tyrkiets justitsminister , og da l disse ting allerede p bordet .
Men det er som med overvgningssystemet , som med artikel 16 og med dommersystemet , som skal overvge straffuldbyrdelsen : Det store sprgsml i Tyrkiet er , hvordan tingene bliver anvendt .
De samme lovbestemmelser kan anvendes i en human form , under overholdelse af menneskerettighederne , og de samme ting kan anvendes i en form , som gr i retning af isolering og isolationsfngsling .
Jeg opfordrer Tyrkiet til at give os , Europa-Parlamentet , og Europa en chance for at hjlpe landet med at overvinde denne svre situation , men Tyrkiet skal have en vilje hertil !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
De af os , der har sat os grundigt ind i sagen , kan i hj grad glde os over Tyrkiets reelle fremskridt med hensyn til at reformere fngselssystemet .
<P>
Vi fler ogs med de politiske fanger og deres familier , der har valgt at sultestrejke sig selv til dde .
Det tyrkiske retssystem og straffesystem befinder sig i en overgang fra en ordning med gengldelse og undertrykkelse til en mere vestlig fremgangsmde , hvor fangerne straffes , men ikke forflges .
EU br fremme denne reformproces med sttte af konomisk og teknisk art gennem nje udvalgte tillidsskabende foranstaltninger , uden hvilke fastningen ikke vil ophre .
Disse foranstaltninger omfatter uddannelse af juridiske tjenestemnd , fngselspersonale og gendarmer , sikring af frsteklasses lgetjenester , forbedrede forhold for de besgende i fngslerne samt indfrelse af uafhngige kontroller med fngselssystemet og beskyttelse af advokater .
Isolationsfngsling skal vre undtagelsen snarere end reglen .
Fngselsreglerne skal nje overholdes , og den tilfldige behandling af alle fanger skal ophre .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , lad mig komme med en principiel bemrkning .
Reformer i fngsler er de svreste reformer at gennemfre , ikke kun i stater som Tyrkiet , men ogs her hos os .
Det ved vi .
Fngsler er altid det svageste sted , de svage punkter i et demokrati .
Ogs i de hjtudviklede demokratier i EU er situationen i fngslerne alt andet end rosenrdt og demokratisk .
Overfrt til Tyrkiet vil det sige , at situationen i fngslerne i et land , som stadigvk m finde den demokratiske vej kulturelt , er et spejlbillede af denne modstningsfyldte udvikling .
Det er derfor efter min mening meget vigtigt at holde fast i n ting : Jeg ved ikke , om det var Rdet eller Kommissionen , som sagde , at de opfordrer Tyrkiet til at anvende lovene large .
Retligt er det efter min mening en forkert ansats .
Jura skal ikke besvares large , men med jura .
Jeg mener , at modstningen i reformen i Tyrkiet bestr i , at den i grunden bliver overladt til forvaltningerne af fngslerne , og at de fr mulighed for at anvende den p den ene eller den anden mde .
<P>
Det er i en sdan situation ikke tillidsvkkende for fanger , som har gjort pinefulde erfaringer med denne fngselsforvaltning og fngselsbetjente .
Det er problemet .
Hvordan skaber man tillid ?
Derfor tror jeg - det konstaterede vi p vores rejse - at der skal findes en hurtig lsning , fordi fangerne har ndret standpunkt .
De stiller ikke lngere s forfrdeligt komplicerede krav .
Omgende bning af isolationscellerne , omgende reorganisering af besg fra slgtninge og advokater , medicinsk hjlp fra lger efter eget valg , det er nogenlunde det , som de umiddelbart krver for at stoppe sultestrejken .
<P>
Derfor lyder vores appel som flger : For det frste skal Tyrkiet med henblik p det , der skal gennemfres senere , i frste omgang bne celler og dre for at f stoppet sultestrejken . For det andet skal der indgs en dialog med fangerne for at klarlgge , hvad de egentlig vil .
Det er vigtigt at erkende dette .
For det tredje - og det mener jeg er vsentligt - m Tyrkiet melde klart ud , at man er villig til at anerkende disse mennesker som mennesker i dialogen .
<P>
P den anden side siger vi til de organisationer , som organiserer denne strejke , at det er fangerne og ikke en eller anden partiledelse , der skal afgre , hvornr strejken er slut .
Det er vores krav , for disse mennesker risikerer deres liv , ikke ledelsen i Bruxelles , som fortsat spiser og drikker .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Uca">
Hr. formand , kre kolleger , de tyrkiske fangers og deres slgtninges mnedlange sultestrejke har allerede kostet s mange mennesker livet .
EU m ikke lngere se tavst til , mens endnu flere dr .
Europa-Parlamentet m have en flles holdning for at blive taget alvorligt som forhandlingspartner .
<P>
Vi m ikke vise ligegyldighed over for de massive krnkelser af menneskerettighederne i de tyrkiske fngsler .
Vi m ikke glemme de menneskelige vrdier .
EU m insistere p , at menneskerettighederne bliver overholdt .
<P>
Det tyrkiske parlament vedtog for kort tid siden en lov til lempelse af vilkrene for isolationsfngsling .
Kun fanger , som er blevet dmt efter antiterrorloven , m herefter deltage i kultur- og sportsaktiviteter .
Jeg kritiserer denne lov , for den giver ikke alle fanger lov til at deltage i de flles aktiviteter .
Alle fanger skal behandles ens .
<P>
Jeg kan ikke stiltiende affinde mig med , at fangerne under isolationsfngsling bliver udsat for tortur og mishandlet og er udsat for fngselsbetjentenes vilkrlighed uden vidner .
Under isolationsfngsling er menneskene fuldkommen afskret fra omverdenen .
Ethvert menneske har dog brug for menneskelig nrhed og kontakt med andre .
Det er bydende ndvendigt at finde en lsning for at forhindre flere ddsfald .
Jeg opfordrer derfor p vegne af GUE / NGL-Gruppen den tyrkiske regering og fangernes organisationer til at finde en lsning gennem en politisk dialog .
Der kan opns en samfundsmssig konsensus med en dialog , mens vold kun avler vold .
<P>
Min gruppe kan ikke regulere Tyrkiets indre anliggender .
Men vi vil dog alle gerne yde et bidrag til at afslutte situationen .
Hvis Tyrkiet vil optages i EU , m landet bekende sig til demokratisering og humanisering i forhold til straffuldbyrdelsen .
Menneskerettigheder skal glde for alle , ogs for fanger .
Jeg nsker en lsning , jeg nsker en indre fred og intet had , som skaber dybe sr .
Derfor kan det betale sig at protestere .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , " Europa " i anfrselstegn str efter min gruppes mening af og til for nvenyttighed .
Det glder imidlertid ikke for dagsordenspunktet om de tyrkiske fangers situation .
Rdet , Kommissionen og Parlamentet henleder ganske rigtigt opmrksomheden herp , fordi Tyrkiet er et ansgerland .
For virkelig at kunne tiltrde skal et ansgerland opfylde Kbenhavnskriterierne .
Et vigtigt europisk krav er i den forbindelse retsstaten .
Under henvisning til vedvarende alvorlige beskyldninger imod det tyrkiske fngselsvsen krver dette flsomme nationale sprgsml derfor europisk opmrksomhed .
Indfrelsen af de nye type F-fnglser i Tyrkiet for nylig er et yderligere problem .
Det har frt til en storm af klager og ogs mange sultestrejker .
P baggrund af min kristelige overbevisning forkaster jeg det absolut sidste politiske vben om den selvvalgte sultedd .
Denne livsanskuelse krver imidlertid samtidig en menneskevrdig behandling af fngslede inden for rammerne af retsstaten .
<P>
Ovennvnte betragtninger fr mig til fuldt ud at sttte holdningen fra Parlamentets ad hoc-delegation med hensyn til det tyrkiske fngselsvsen .
Som medlem af den delegation stoler jeg p de tyrkiske myndigheders fulde medvirken ved vores besg i begyndelsen af juni , i hbet om , at Parlamentet under anvendelse af princippet om at lytte og vinde genhr kan yde et bidrag til standsningen af de sultestrejkendes tragedie .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , mit bidrag til denne forhandling drejer sig om de kristne befolkningsgrupper i Tyrkiet , som straffes ulige hrdt og fngsles i tyrkiske fngsler netop p grund af deres etniske oprindelse og tro .
Her har de store problemer .
De behandles drligt , ikke kun af fngselsledelsen , men ogs af medfangerne , og de fr praktisk talt ingen beskyttelse .
Tyrkiet har ca . 62 millioner indbyggere , hvoraf 99 % er muslimer , og mindre end 0,5 % er kristne .
Den strste gruppe kristne er de borgere , som tilhrer den armensk-ortodokse kirke , den syrisk-ortodokse kirke og den romerskkatolske kirke .
I Vesttyrkiet er der de grsk-ortodokse , og selv om den tyrkiske grundlov respekterer religionsfrihed , er uddannelser fra armensk- og grsk-ortodokse kirker blevet lukket i stort omfang ligesom uddannelserne fra den syrisk-ortodokse kirke .
Isr det armensk-kristelige samfund angribes igen og igen .
For ikke s lnge siden blev en kristen boghandel i sttyrkiet angrebet med vben af hren , hvor en person dde , og 26 blev sret .
Forbrydelsen bestod ikke af andet end at slge bibler .
Iflge den armenske patriarks talsmand har den tyrkiske stat konfiskeret 40 landomrder ejet af den kristne armenske kirke i de sidste par r .
De , der protesterer , fngsles og behandles drligt i fngslerne som ikke-muslimer .
Den syrisk-ortodokse kirke forflges endnu hrdere , og som flge af de intimiderende handlinger har mere end 100.000 syrisk-ortodokse borgere forladt Sydtyrkiet , bl.a. til Vesteuropa .
I den provins , som jeg er politisk ansvarlig for , bor der 9.000 syrisk-ortodokse kristne , og de har mistet mere end 800 landsbyer i Sydtyrkiet .
De mennesker , der er blevet , intimideres , fngsles og behandles drligt .
<P>
Jeg er ikke modstander af Tyrkiets tiltrdelse af Unionen , men jeg m dog sige , at hvis den drlige behandling af de kristne i Tyrkiet fortstter , s bliver jeg modstander .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke for oplysningerne fra Rdet og Kommissionen , fordi jeg gr ud fra , at de gr meget ved problemet , selv om aviserne ikke skriver srligt meget om det .
I dag talte jeg i telefon med en journalist ved en bayrisk avis i Istanbul .
Hun kunne desvrre berette , at det ikke kun er den tyrkiske regering , som delvist ignorerer de ddsfald , som for tiden sker i tyrkiske fngsler , men at det tyrkiske samfund heller ikke har nogen som helst interesse heri .
<P>
Under disse betingelser er det naturligvis svrt at f borgerne i Tyrkiet til at forst , hvorfor vi i dag taler om dette problem i Europa-Parlamentet .
Men netop den tyrkiske offentlighed burde vide , at ingen retsstat kan acceptere , at mennesker dr i dens fngsler , uden at nogen foretager sig noget .
<P>
Derfor , netop fordi vi tager Tyrkiet alvorligt , fordi vi nsker , at Tyrkiet har en chance for EU i fremtiden , vil vi forlange den samme adfrd fra tyrkisk side , som vi ville forvente af vores egne EU-stater .
Under disse omstndigheder er det virkelig meget , meget srgeligt og betnkeligt , nr jeg konstaterer , at ...
<P>
( Demonstranter trngte ind i mdesalen og rbte hjlydt paroler . Protester fra en lang rkke parlamentsmedlemmer )
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Hr . Ceyhun , det m retfrdigvis siges , at de ikke normalt skaber s stor sthej med deres indlg .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , jeg vil ikke misbruge situationen og lgge beslag p mere tid .
Jeg gr ud fra , at jeg har ca. et halvt minuts taletid tilbage , og er snart frdig med mit indlg .
Jeg beklager naturligvis denne episode .
Jeg har ingen problemer med nogen form for demonstrationer , men man kunne betragte netop dette Parlaments arbejde med respekt og br ikke hindre det , srligt ikke p et tidspunkt , hvor vi sger at afslutte situationen s fredeligt som muligt og forhindre , at mennesker dr .
Mere vil jeg ikke sige hertil .
<P>
Men hvad selve problemet angr , viser ogs denne episode , hvor svrt vi har det .
Jeg kan kun appellere til Tyrkiet , sledes som hr . Cohn-Bendit allerde har gjort .
Det er muligt at f nogle til at indstille deres aktioner , hvis Tyrkiet ville vise imdekommenhed p de tre punkter , som hr . Cohn-Bendit har nvnt .
Jeg hber , at Tyrkiet endelig tager disse bestrbelser alvorligt og kommer os en anelse i mde og ikke fortsat forholder sig ubjelig , fordi ingen i den europiske offentlighed ellers er villig til at acceptere Tyrkiets adfrd .
Og det skader Tyrkiets image mest .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , jeg vil bede Dem om at undersge , hvordan disse tre personer overhovedet er kommet ind i salen .
Vi har her et s strengt sikkerhedssystem , at vi har vanskeligheder med at f vores borgere herind , som er interesseret i at komme her .
Disse personer kan kun vre kommet herind , hvis nogen har lukket dem ind .
Den kendsgerning , at kommunisterne rejste sig , da de kom ind , viser , hvor de kommer fra .
De bedes virkelig undersge , hvem der har underskrevet seddelen !
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Medlemmerne forholdt sig beundringsvrdigt roligt under demonstrationen .
Lad os prve at undg for meget ballade nu .
Vi ved ikke , hvordan de slap ind , men det vil blive undersgt .
<P>
Formanden vil naturligvis blive informeret , og der vil blive foretaget en undersgelse .
Tilfldet vil , at Prsidiet i mandags havde et mde om en stramning af sikkerheden .
Desvrre er der endnu ikke truffet konkrete foranstaltninger .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg kan med al respekt ikke dele Deres opfattelse .
Det drejer sig for mig ikke om det politiske indhold .
Men jeg vil for det frste gerne gre opmrksom p , at min pressechef , da han i dag ville tage et skridt ind i mdesalen , straks blev forhindret heri .
Godt , det er helt korrekt .
Men jeg forstr ikke , hvordan s tre eller fire personer , som absolut intet har at gre med Parlamentet , uden videre kunne f adgang til mdesalen .
<P>
For det andet har vi fr haft en lignende episode , da udenrigsminister Cem var medlem af Udvalget om Udenrigsanliggender , hvor det nr var kommet til et korporligt angreb p udenrigsministeren .
Uanset hvilket land der er involveret , s er det en ubehagelig sag for Parlamentet , at dets sikkerhedsbureaukrati - jeg benytter bevidst ordet bureaukrati - ganske vist lgger parlamentsmedlemmerne hindringer i vejen overalt , men ikke er i stand til at forhindre sdanne kedelige episoder , nr der diskuteres om Tyrkiet , hvor man kan forvente den slags , efter at der allerede har vret en kedelig episode .
Det er efter min mening en skandale !
<P>
Jeg anmoder om at tage det mere alvorligt , end det er , ikke det politiske indhold , men sprgsmlet om , hvordan man kan tackle dette problem .
Nste gang er det en prsident , der taler her , og som s bliver generet eller angrebet .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvad det s ville betyde for Europa-Parlamentets omdmme .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
De m have misforstet mig , hr . Swoboda .
Selvflgelig tager jeg hndelsen meget alvorligt .
Jeg synes blot ikke , at der er nogen grund til at hidse sig op i mdesalen .
Sagen bliver indberettet til Parlamentets formand , og de relevante myndigheder vil blive bedt om at tage affre .
<P>
Som sagt diskuterede vi sikkerhedsproblematikken p Prsidiets mde i mandags , og generalsekretren er i frd med at udarbejde en beretning herom .
Der er imidlertid t problem .
Jeg er tilfldigvis medlem af Budgetudvalget , men hvis jeg m benytte lejligheden til lidt propaganda , s er Budgetudvalget ikke villig til at slippe midler til sikkerhedstjenesten .
Vi har omkring 15 blokerede budgetposter. s hvis De vil vide , hvorfor vi mangler sikkerhedspersonale , s sprg Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=139 NAME="Danielsson">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de rede medlemmer , der har deltaget i forhandlingen , for en nyttig diskussion .
Jeg synes , at den viser et stort og konstruktivt engagement med hensyn til situationen i Tyrkiet .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen m fortstte deres flles bestrbelser .
Vores hovedbudskab til den tyrkiske regering skal vre helt tydeligt p dette punkt : Der er behov for umiddelbare foranstaltninger for at undg flere ddsofre .
<P>
I denne forbindelse skal jeg ikke undlade at udtrykke min store og varme anerkendelse af det besg , som hr . Cohn-Bendit og hr .
Swoboda aflagde i Tyrkiet omkring mnedsskiftet april / maj . Jeg tror , at det netop er den type indsats , der er brug for , for at skabe opmrksomhed om den vanskelige situation , der rder der , tydeligt og objektivt at rapportere om begivenhederne til den europiske offentlighed .
P Rdets vegne vil jeg gerne takke Dem for denne indsats .
<P>
Jeg vil ogs tilslutte mig det , hr . Swoboda sagde om , at det er vigtigt at se p det politiske system , der frembringer et fngselssystem af den art , der findes i Tyrkiet .
Selvflgelig skal vi angribe sagsprgsmlet og se p de svre forhold i fngslerne , men vi skal ogs se p den strre sammenhng : det politiske system og den konomiske situation .
Derfor har jeg som formand for Rdet engageret mig i at sttte IMF og Verdensbankens bestrbelser p at hjlpe den tyrkiske regering til at gennemfre en konomisk genopretning , da vi tror , at en sdan kan skabe forudstninger for bl.a. at forbedre forholdene i de tyrkiske fngsler .
Derfor ser jeg frem til en fortsttelse af den ttte dialog med Parlamentet .
Rdet vil fortsat udtrykke sig tydeligt over for den tyrkiske regering .
Det svenske formandskab og sikkert ogs de kommende formandslande vil udtrykke sig meget tydeligt lokalt over for den tyrkiske regering .
Forhbentlig vil vi snart opn konkrete resultater i dette for os s vigtige sprgsml , nemlig den uacceptable situation i de tyrkiske fngsler .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=6>
Situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( FYROM )
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( FYROM ) .
<SPEAKER ID=142 NAME="Danielsson">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , i slutningen af februar indtog albanske ekstremister byen Tanusevci p grnsen mellem Kosovo og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien . Det frte til en opblussen af voldsomme kampe mellem ekstremister p den ene side og militr og politistyrker fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien p den anden .
<P>
I midten af marts spredte urolighederne sig til byen Tetovo i den vestlige del af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , hvor uniformerede mnd indtog byerne nord for Tetovo og derfra beskd byen hensynslst .
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens hr indledte en modoffensiv mod de okkuperede byer , som varede til den 1. april .
Senere samme mned genoptog ekstremisterne dog kampene i byer nordvest for byen Kumanovo , og de kampe er stadig i gang .
<P>
Det er sledes benlyst , at der er overhngende fare for en regulr borgerkrig , og EU har i hj grad bestrbt sig for at forhindre en sdan udvikling .
<P>
EU reagerede stort set med det samme p kampene omkring Tanusevci og Tetovo ved at udfrdige erklringer med fordmmelser af voldshandlingerne og opfordringer til alle involverede parter om straks at stoppe urolighederne .
En intensiv diplomatisk aktivitet blev indledt i Skopje for at sttte regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , landets suvernitet og dets territoriale integritet .
EU ' s formandskab p lokalt niveau oprettede nre kontakter til de vigtigste aktrer .
Man opfordrede regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at agere med tilbageholdenhed over for ekstremisterne , og man opfordrede lederne af de frende albanske partier til bent at tage afstand fra og isolere ekstremisterne . De slaviskmakedonske oppositionspartier blev opfordret til ikke at udnytte situationen ved at piske en national stemning op mod den albanske minoritet .
Helt fra begyndelsen blev der ogs gjort store bestrbelser for via medierne i landet at n ud til den brede offentlighed med Unionens budskab om afstandtagen fra ekstremisterne .
<P>
Der er ogs indledt et intensivt penduldiplomati .
Udenrigsminister Kerim blev indbudt til en drftelse med EU ' s formand og den hjtstende reprsentant Solana p mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) den 19. marts . Dagen efter rejste en politikommissrtrojka sammen med hr .
Solana til Skopje , og i slutningen af samme uge rejste udenrigsministertrojkaen sammen med hr . Solana til Skopje og Pristina for at markere sttte til regeringen og fordmmelse af ekstremisternes aktioner .
<P>
Besget resulterede bl.a. i , at trojkaen fik de albanske ledere i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Kosovo til at underskrive erklringer , i hvilke de officielt tog afstand fra ekstremisternes voldsmetoder og opfordrede dem til i stedet at fremfre deres krav i politiske fora og i overensstemmelse med de demokratiske spilleregler .
Som et yderligere tegn p EU ' s sttte til de politiske ledere i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blev prsident Trajkovski indbudt til Det Europiske Rds mde i Stockholm den 23. marts .
Der fik han lejlighed til at prsentere sit syn p landets udsatte situation for hele Det Europiske Rd .
<P>
For at underbygge den politiske sttte finansielt blev der foretaget en gennemgang af Unionens bistand til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for i r .
Svel Kommissionen som EU ' s medlemsstater har arbejdet hrdt for bl.a. at dkke den manglende finansiering af det nye universitet med undervisning p albansk i Tetovo og for at forsge hurtigt at f vedtaget foranstaltninger til genopbygning af delagte huse i byerne nord for Tetovo samt at sttte andre projekter , der kan styrke det interetniske sammenhold i landet .
<P>
Som alle sikkert ved , kunne Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien den 9. april som det frste land p Vestbalkan , efter ca. et rs forhandlinger , underskrive en stabiliserings- og associeringsaftale med Unionen .
Aftalen er et vigtigt skridt i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens tilnrmelse til Unionen , og underskriften var ogs symbolsk vigtig for EU ' s sttte til landet .
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien betragtes i dag - ligesom de vrige lande p Vestbalkan - som en potentiel kandidat til medlemskab af Unionen .
<P>
Urolighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har dog tydeligt vist , at der er et stort behov for at forbedre forholdene og rettighederne for albanerne og de andre minoriteter i landet .
I forbindelse med underskrivelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen lancerede regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien en handlingsplan for reformer for at fremskynde den omfattende tilpasning , der er ndvendig i forbindelse med indgelsen af denne aftale , men ogs for at intensivere den interetniske dialog og styrke minoriteternes stilling .
<P>
Vi bliver desvrre ndt til at konstatere , at det konkrete reformarbejde er get langsomt .
Stort set er det hidtil kun lykkedes at afvrge , at en krig bryder ud , at udskyde folketllingen til oktober og at faststte valgdatoen for nyvalg til parlamentet til den 27. januar 2002 .
Men frem for alt - efter intensive forhandlinger og pres fra det internationale samfund - er det lykkedes at danne en bred koalitionsregering , der skal fungere som politisk base og platform for de ndvendige , men svre beslutninger , der skal tages i den nrmeste tid .
<P>
Der er , efter Rdets mening , foranstaltninger , som regeringen skulle og burde kunne gennemfre umiddelbart .
F.eks. skulle den for det frste starte en tredje statslig tv-kanal for minoritetssprogene , for det andet vedtage den allerede lnge forsinkede lov om styrkelse af den lokale selvforvaltning og for det tredje ratificere Europardets pagt om minoritetssprog .
P mellemlangt sigt , og inden nste rs valg , skal regeringen ogs gennemfre de ndvendige ndringer af grundloven for at udjvne ulighederne mellem den slavo-makedonske befolkning og de vrige minoritetsgrupper i landet . Regeringen skal ogs vedtage de ndvendige foranstaltninger til at styrke minoriteternes reprsentation inden for administrationen .
<P>
I dag besger Unionens udenrigsministertrojka atter Skopje for at fremfre dette budskab .
Udenrigsminister Lindh rejste direkte herfra til Skopje .
Ved dette mde vil den nye koalitionsregering blive indbudt til p mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) den 25.-26. juni at rapportere om sine fremskridt og den fremtidige handlingsplan .
<P>
Med andre ord str Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien foran en svr , men ndvendig reformproces . Tiden er knap , hvis en ny borgerkrig skal undgs .
Det er vigtigt at pointere , at hovedansvaret hviler p styret i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Unionen har en vigtig stttende rolle at spille , og Rdet har , sammen med den hjtstende reprsentant Solana og ikke mindst formandskabet p centralt og lokalt niveau , til hensigt fortsat at sttte denne proces .
<P>
Vi tror ogs , at Parlamentet og partigrupperne har en vigtig rolle at spille .
I tiden frem til slutningen af juni vil koalitionsregeringen have brug for sttte og opmuntring , men ogs for et vist pres fra omverdenen for at kunne gennemfre de ndvendige reformer og samtidig holde sammen p den skrbelige koalitionsregering .
Det ville efter Rdets mening vre vrdifuldt , hvis Parlamentets partigrupper kunne stte sig i kontakt med de respektive samarbejdspartier i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og sttte dem igennem denne proces , i det omfang hvor det ikke allerede sker .
Det er stadig muligt at undg en reel borgerkrig i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Vi m sikre os , at vi udnytter denne mulighed .
<SPEAKER ID=143 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , Kommissionen bifalder den makedonske ledelses bestrbelser , som i sndags frte til dannelsen af en strre regeringskoalition , og hber nu , at denne nye regering opnr konkrete resultater i dialogen mellem parterne .
Denne dialog blev - som De ved - indledt for nogle uger siden ved EU ' s mellemkomst .
<P>
Vi vil ogs fortsat sttte den nye regering i fremme af tolerance og mdeholdenhed og i at anvende princippet " dialog frem for vold " ved bilggelsen af meningsforskelle .
Min kollega Chris Patten og formandskabet vil overbringe dette budskab til den nye regering og landets prsident i dag i forbindelse med EU ' s ministertrojkas besg i Skopje .
<P>
Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Makedonien blev underskrevet den 9. april i Luxembourg .
Det var et yderst vigtigt , sikkert et historisk skridt for stabiliteten i hele Balkanomrdet .
Makedonien er det frste land i regionen , som en sdan aftale er blevet indget med .
Den anden aftale med Kroatien blev forelbigt underskrevet i mandags i Bruxelles .
<P>
Aftalen symboliserer de ttte forbindelser mellem Unionen og Makedonien og danner grundlaget for en hurtig tilnrmelse til EU .
De vigtigste elementer i aftalen er oprettelsen af en frihandelszone mellem Fllesskabet og Makedonien i lbet af en periode p 10 r efter aftalens ikrafttrden , indledning af en politisk dialog , bestemmelser om det regionale samarbejde , en forpligtelse for de makedonske myndigheder til at harmonisere deres lovgivning i forhold til Fllesskabslovgivningen - srligt bestemmelserne om det indre marked - samt samarbejdet inden for omrder som retlige og indre anliggender .
<P>
Aftalen gr det helt klart , at Makedonien har et europisk perspektiv .
Dette perspektiv skal nu realiseres .
Aftalen er derfor ikke afslutningen p en proces , men begyndelsen p en svr vej for landet .
Det er nu op til den makedonske side at bevise over for EU , at den har viljen til at opfylde de grundlggende kriterier , og det kommer nu isr an p , at landet viser , at det er i stand til at lse konflikter mellem de nationale mindretal gennem en politisk dialog frem for gennem vold .
<P>
EU vil i den forbindelse fortsat yde ubegrnset sttte .
Kommissionen fordmmer de nye terrorvoldshandlinger i det nordlige Makedonien og opfordrer indtrngende alle medlemmer af det albanske mindretal til at overlade det til de to legitime albanske partier at drfte denne etniske minoritets krav i et demokratisk forum , enten med den nye regering eller med den specialkomit , som ledes af prsident Trajkovski .
<P>
EU gr allerede i dag alt , hvad den kan , for at lette denne dialog .
Som medlemmerne af Europa-Parlamentet ved , befinder vi os i en overordentlig kritisk fase i Makedoniens historie .
EU vil ogs fortsat give udtryk for sin samhrighed med landet og sin tillid til befolkningen .
Det er for os klart , at det store ml med at stabilisere Balkanregionen ikke kan ns , hvis Makedoniens territoriale integritet og den nationale suvernitet ikke er sikret .
<P>
De vsentligste bestrbelser skal dog gres af befolkningen selv og dens politiske ledere .
De brer ansvaret for deres lands fremtid .
Vi vil under alle omstndigheder arbejde for , at dialogen fortsttes , og at der opns konkrete resultater .
Vi er overbevist om , at kun en fredelig og demokratisk proces , hvor mindretallenes legitime anliggender respekteres , kan fremme Makedoniens vej til Europa .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , vi bifalder p gruppens vegne den aktive sttte til fredsprocessen i Makedonien .
Vi har de seneste mneder egentlig for frste gang set , at Rdet og Kommissionen i dette tilflde har handlet i fllesskab i det tidligere Jugoslavien , at begge organer har vurderet situationen p samme mde , og at det derfor ogs kom til en flles handling .
Men vi m huske p , at vi ikke kan forlade landet , nr kampene aftager , og der ikke bliver skudt .
Vi m til gengld flge situationen kontinuerligt og p nrmeste hold , det vil sige p stedet .
<P>
Det har Europa-Parlamentet gjort konsekvent siden 1993 .
Vi har ufortrdent talt med de makedonske kolleger og regeringen om alle disse problemer .
Vi har gang p gang opfordret dem til ikke at undervurdere den ulmende interetniske konflikt og gre alt for at forhindre sdanne konflikter i at bryde ud .
<P>
I mange r skete der kun lidt . Det m man beklage !
Man m sige , at denne problematik blev forsmt p det skammeligste i mange r .
Nu har denne sidste regering vret ved magten i to et halvt r og har virkelig gjort meget godt for den albanske befolkning og sat en del i gang .
Og netop i det jeblik , hvor man har vigtige ministre af albansk herkomst med vigtige portefljer , hvor man virkelig har opnet en lsning p det albanske uddannelsessprgsml og ogs p problemet med universitetet i Tetovo , netop i det jeblik bryder fjendtlighederne ud .
Da m man ganske enkelt sige : Det blev bragt ind udefra .
Det undrer mig , at ingen af de foregende talere - hverken fra Rdet eller fra Kommissionen - har mindet om , at dette netop blev bragt ind udefra .
Derfor br vi nu ganske enkelt se p , hvordan det ser ud derovre .
<P>
Sidste r var der valg i Kosovo .
Hvis der havde vret valg i Kosovo her i forret , kunne vi sandsynligvis have forhindret denne ufred i nabolandet . Men det kan man ganske vist ikke bevise .
Nu har vi en situation , hvor hr .
Hkkerup , uden at tale med os , Parlamentet - jeg ved ikke , om han har talt med Kommissionen , men med os har han aldrig talt . Vi betaler ganske vist for forvaltningen af UNMIK , vi er hovedbidragsyderne , men der er ingen , der sprger os om , hvordan man skal forholde sig dernede - har konstrueret en forfatning , som ikke fr 100 % tilslutning hverken hos serberne eller hos albanerne .
Sandsynligvis er den ogs god .
Men nr jeg forkynder forfatningen nu i maj og afholder valg i november , s har vi syv mneder , hvor ekstremisterne igen finder stor grobund for ufred .
Sdan noget gr man ikke !
Man br lre af sine fejl !
Mske skulle man sprge kollegerne i Europa-Parlamentet .
Vi havde fortalt dem det .
Jeg mener alts , at fejlene er beget .
Vi hber , at valget mske alligevel kan blive fremrykket !
<P>
Jeg vender tilbage til Makedonien .
Til herskaberne p tilhrerpladserne m jeg sige : Deroppe str der " Situation ARYM " .
P engelsk ville der st " Situation FYROM " .
Det er intet andet end landet Makedonien , som af nabolandet bliver ngtet retten til at benytte navnet .
Det er Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
FYROM og ARYM er virkelig kun drlige ndlsninger . Dem burde man egentlig snart putte i historiens mlpose !
<P>
Vi bifalder dannelsen af samlingsregeringen og hber , at den magter at tage skridt i retning mod interetnisk sameksistens .
Vi hber , at ingen af parterne forflger separatistiske eller nationalistiske forestillinger .
Jeg tror alts , at vi er p rette vej .
Jeg tager Rdets forslag til mig .
Vi vil forsge at rejse til Skopje med en delegation fr sommeren .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , som rdsformanden og kommissren har sagt , befinder vi os stadigvk i en meget delikat og svr situation , hvad Makedonien / Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien angr .
<P>
Jeg ser endnu ikke tilstrkkelig vilje til et kompromis og en lsning p begge sider .
I den forbindelse m t vre klart : UCK m ikke bestemme hndelsesforlbet , udviklingen og tempoet p lsningerne i Makedonien .
Intet ville vre mere belejligt for UCK end at blamere de albanske partier og diktere dem , hvad de skal forlange , og intet ville vre mere belejligt for UCK , end hvis det kom til en overreaktion fra de slavisk-makedonske partier .
Med al respekt for det , som fru Pack har sagt - med hvem jeg jo nsten altid er enig - ser jeg ikke sammenhngen med Kosovo p den mde .
For de valg i Kosovo , som er s ndvendige , er valg for demokraterne og ikke for terrororganisationer som UCK .
<P>
Hvad skal der gres ?
For det frste overvejes det at ndre forfatningen , og meget taler herfor .
Jeg er blot af den mening , at den skal vre s lidt etnisk determineret som muligt og tage hensyn til enhver persons rettigheder som statsborger .
<P>
For det andet har det albanske mindretal sikkert brug for flere dommere , flere politibetjente og flere tjenestemnd i forvaltningen .
Men ogs her skal princippet om kvalifikation glde primrt , og det etniske princip frst sekundrt .
<P>
For det tredje er der sikkert en hel del at gre inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse .
P mellemlangt og langt sigt vil man ogs skulle g ud fra , at universitetet i Tetovo , som isr blev substantielt finansieret af verdenssamfundet - s godt som ikke af den albanske diaspora , det m man ogs sige i den sammenhng - i sidste ende bliver et offentligt universitet .
Jeg tror , at det er den vej , vi m g .
<P>
Jeg vil gerne berre et sidste principielt punkt : Bde rdsformanden og kommissren nvnte stabiliserings- og associeringsaftalen .
En sdan aftale blev faktisk ogs forelbigt underskrevet med Kroatien .
Vi m dog tnke et skridt videre .
Jeg mener , at regionen som helhed m kunne fle sig hjemme i Europa .
Jeg vil bede Dem overveje , om man ikke to r efter underskrivelsen af en sdan stabiliserings- og associeringsaftale principielt kunne kontrollere , om det pgldende land er parat eller i stand til at opn status som EU-ansgerland .
For nr jeg ser p Bulgarien og Rumnien p den ene side og Tyrkiet p den anden , s sker der en vis tilbageholdende - jeg fristes til at sige - unfair behandling af Balkanregionen .
I Zagreb blev en hel del gjort godt igen .
Men jeg tror , at man skulle g et skridt videre for helt klart og tydeligt at sige til regionen : Nr I er parat til at lse alle jeres konomiske , sociale og politiske problemer , s er der ogs en chance for , at I virkelig fr status som EU-ansgerland .
Vi som Den Europiske Union er rede til regelmssigt at kontrollere lande , som vi allerede har indget en aftale med .
Kun vejen til Europa , kun visionen , den realistiske vision om at hre til dette Europa , kan skabe stabilitet i denne region .
Dette og visionen skal vre muligt ikke p kort sigt , men p mellemlangt og langt sigt , utopien skal vre meget konkret !
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg tilslutter mig det , som hr . Swoboda sagde om Makedonien , men har dog et par indvendinger .
Jeg mener , at vi skal betragte Makedonien som et potentielt medlem af Unionen .
Vi kan naturligvis ikke sige til Makedonien , at det faktisk allerede er et ansgerland , fordi Kbenhavnskriterierne ganske enkelt ikke er gennemfrt i Makedonien .
De politiske kriterier skal alts opfyldes .
Jeg mener derfor , at vi - og her vil jeg gerne korrigere hr . Swoboda lidt - stiller et ansgermedlemskab i udsigt , men kun hvis det afskyelige begreb statsformende nation forsvinder ud af Makedoniens grundlov og love .
En enorm hindring , ofte ogs i andre lande , for at opn tilstrkkelig etnisk forstelse borgerne imellem .
Makedonien m kunne omdannes til en civilstat , og der er tilstrkkelige anvisninger p , at ogs landets prsident med hans amerikanske erfaring har forstelse herfor .
<P>
For det andet kan Unionen ogs gre noget .
Jeg husker fra en tidligere periode , at den aftrdende danske udenrigsminister , Uffe Ellemann-Jensen , overraskede plenarforsamlingen med at sige , at hele Rdet var godt trt af Grkenlands opfrsel over for Makedonien .
Det udlste et ramaskrig .
Jeg tror imidlertid , at det var en meget gavnlig udtalelse , isr fordi Rdet faktisk kan lgge pres p sin medlemsflle Grkenland og sige , at forhandlingerne skal afsluttes , at der findes en tilstrkkelig god lsning , og at de foranstaltninger , som er ydmygende for Makedonien , skal fjernes .
Vi kan endvidere udefra srge for at fjerne destabiliserende virkninger , som spiller en rolle under forhandlingerne .
<P>
Hr. formand , jeg anmoder Rdet om , at det griber i egen barm og sammen med sine medlemmer vurderer , hvad der kan gres .
Hold op med det endelse vrvl om navn , flag osv . Vi kan ogs anmode makedonierne om at anvende en europisk indfaldsvinkel ved udformningen af deres egen stat .
Ellers kan man ikke blive almindeligt medlem af Unionen i fremtiden .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg nsker ikke at sinke debatten , men hr . Oostlander har vist misforstet mig .
Jeg gr ikke ud fra , at Makedonien kan anses som ansgerland p nuvrende tidspunkt .
Det skal blot have chancen for at opn denne status gennem regelmssig kontrol .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Reprsentanten for Rdet har ret i , at vi str foran en borgerkrig og mske en mere omfattende krig p Balkan , hvis begivenhederne ikke kommer under kontrol .
<P>
Hvad angr navnet og Grkenlands ansvar , som hr . Oostlander var inde p , kan jeg kun sige endnu en gang , at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kun eksisterer takket vre Grkenlands vedvarende materielle og moralske sttte .
Jeg vil undlade at komme ind p navnet . Hvis Grkenland ikke havde ydet denne sttte , kan De vre sikker p , at Milosevics Jugoslavien havde oplst landet for lnge siden .
<P>
Hvad angr den aktuelle situation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , er der tale om et sammenstd mellem to politiske tankegange : Den ene er den politiske tankegang , som reprsentanten for Rdet gjorde rede for , hvor to forskellige etniske grupper lever inden for de samme grnser , samarbejder og lever som broderfolk . Den anden er den tankegang , der mener , at det albanske folks rettigheder kun kan sikres med vben og blodsudgydelser .
<P>
Jeg stammer selv fra de kanter og har ogs oplevet en borgerkrig , og dette er en tankegang , som er dybt forankret i en befolkning , som stadig er primitiv p visse omrder .
Hvis vi vil undg en borgerkrig , er der nogen , der m bevise , at vbnenes tankegang er forkert , og dette skal ikke vre Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering , for hvis den ptager sig at afvbne UCK , vil vi f en borgerkrig .
Det er vores pligt at afvbne UCK , vores pligt at forbyde UCK at anvende sikkerhedszonen , vores pligt at fortlle ledelsen i Kosovo , at den ikke skal opmuntre UCK til at gre disse ting , eftersom vi sidder p deres konomiske anliggender - for resten kunne De sige det samme til Tyrkiet , at vi ikke betaler , fr de gr noget ved de skamlse forhold i fngslerne - og vi m bruge politimetoder til at forhindre , at der indsamles penge i Vesteuropa , som sendes til UCK .
<P>
Hvis man ikke gr dette , vil hele den civiliserede metode , reprsentanten for Rdet gjorde rede for - og som vi selvflgelig foretrkker - vre til ingen nytte .
Det er ikke kun makedonernes ansvar .
Hvis vi ikke gr dette , vil vi ogs have et ansvar for , hvad der s sker .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Katiforis .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Europiske politiske partier
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0167 / 2001 ) af Schleicher for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forslag til Rdets forordning om vedtgt for og finansiering af europiske politiske partier ( COM ( 2000 ) 898 - C5-0081 / 2001 - 2001 / 0011 ( CNS ) ) .
<P>
Vi afbryder mdet i 5 minutter , for hverken ordfreren eller de talere , der har meldt sig til dette punkt p dagsordenen , er til stede .
<P>
( Mdet afbrudt i 5 minutter )
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne i henhold til forretningsordenens artikel 143 betvivle , om forhandlingen om den betnkning og den forordning , der skulle indledes nu , faktisk br foreg . Det afviser jeg af strikt juridiske grunde .
Man behver blot citere en anden betnkning fra Udvalget om Forfatningssprgsml , der er under behandling , og som kommer for i plenarforsamlingen sidst p mneden .
Den angr Nice-traktaten , og jeg citererer fra den engelske tekst , hvor man kan lse : " ... welcomes the fact that the Treaty incorporates a legal basis that will enable a statute for European political parties and rules governing their funding to be adopted under the codecision procedure " .
Det vil alts sige , at Udvalget om Forfatningssprgsml selv mener , at der frst efter Nice-traktaten , i bedste fald , kan findes et retsgrundlag for at behandle denne sag .
Det er dog ikke nok , for ogs dt er tvivlsomt ud fra et retligt synspunkt .
Kendsgerningen er , at traktaterne ikke omtaler europiske politiske partier .
Traktaterne taler om politiske partier p europisk plan og vrdstter alle politiske partier p lige fod som en integrationsfaktor inden for Unionen .
Det er traktaternes udtrykkelige tekst i form af artikel 191 , fr Nice og efter Nice , og det er ogs det , der fremgr af erklring 11 som bilag til traktaten .
<P>
At vedtage et retsgrundlag , og ydermere for finansiering , for en mikroskopisk kategori af partier , de skaldte " europiske politiske partier " og dem , der ville falde ind under denne gruppe , frer til en urimelig forskelsbehandling i forhold til de grundlggende rettigheder og traktaterne .
En forskelsbehandling , der ikke kun vil ramme bestemte politiske partier , men isr ogs g ud over borgerne , eftersom det er vlgerne , der iflge valglovene og valgsystemet afgr partiernes vgt og reprsentativitet .
Jeg vil derfor bede Parlamentet om at afvise behandlingen af denne betnkning og denne forordning .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Tak , hr . Ribeiro e Castro .
<P>
I henhold til forretningsordenens artikel 141 kan n taler tale for Deres forslag , n kan tale imod , og ordfreren for betnkningen kan ogs f ordet .
<P>
Vil nogen tale for hr . Ribeiro e Castros forslag ?
<P>
Jeg giver ordet til hr . Dupuis .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg sttter fuldt ud min kollegas indlg til forretningsordenen .
Europa-Parlamentet har efter min opfattelse adskillige gange tidligere bragt sig i en bde vanskelig og latterlig situation , nr det glder overholdelsen af gldende ret .
Jeg finder indlgget helt korrekt og opfordrer alle medlemmerne til at sikre , at Europa-Parlamentet fr mulighed for at tage sprgsmlet op til fornyet , grundig overvejelse . Jeg opfordrer sledes til , at man stemmer for dette indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , det stillede forslag har til hensigt at torpedere vores arbejde .
Vi har debatteret det udfrligt i udvalget med ordfreren , fru Schleicher . Nu vil vi drfte det her i Europa-Parlamentet .
Der er for jeblikket ekstraordinrt mde i min gruppe . Jeg anser debatten her for s vigtig , at jeg selv deltager i den .
Vi skal have denne debat nu , s det svenske formandskab kan f afsluttet denne sag .
Hvis vi ikke debatterer det nu , kan denne partivedtgt , denne forordning ikke n at blive vedtaget under det svenske formandskab .
<P>
Derfor anmoder jeg alle kolleger med en positiv holdning om , at vi debatterer det i dag , s vi kan stemme om det i morgen , hvor sagen formodentlig er sat til afstemning .
Jeg gr alts meget kraftigt imod dette forslag .
Jeg beklager ogs at mtte sige det p den mde til min kollega og ven , hr . Dupuis .
I al venskabelighed beder jeg Dem om , hr . Dupuis , mske alligevel at ndre Deres opfattelse .
<SPEAKER ID=155 NAME="Schleicher">
Hr. formand , vi har haft den diskussion i udvalget .
Det er drftet .
Retsgrundlaget ser sdan ud , at man kan benytte den artikel , Kommissionen har lagt til grund .
Det er en politisk afgrelse , om vi vil flge denne metode .
Udvalget har med stort flertal besluttet , at vi benytter denne artikel som grundlag .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg anmoder om , at det fr afstemningen fastsls , om et beslutningsdygtigt antal medlemmer er til stede .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Der er fremsat anmodning om at f fastslet , om et beslutningsdygtigt antal medlemmer er til stede .
<P>
En anmodning om at f fastslet , om det forndne antal medlemmer er til stede , som hr . Barn Crespo har fremsat , kan kun fremsttes af mindst 32 medlemmer .
<P>
Mine damer og herrer , anmodningen stttes ikke af et tilstrkkeligt antal medlemmer , og det kan derfor ikke fastsls , om det forndne antal medlemmer er til stede .
<P>
Mine damer og herrer , i henhold til forretningsordenen fortstter vi derfor med afstemning om hr . Ribeiro e Castros forslag .
<P>
( Tilrb )
<P>
Mine damer og herrer , i henhold til forretningsordenen - og vi har overholdt alle relevante artikler - godkendes hr . Ribeiro e Castros forslag .
<P>
<P>
Jeg giver ordet til hr . Poettering .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kan forestille mig , at visse kolleger nu glder sig .
Det er jo en srdeles interessant koalition , der er opstet her .
Jeg hber , De fortsat vil fle Dem tilpas i denne alliance .
Men jeg vil alligevel p vegne af det overvejende flertal i min gruppe sige , at vi ikke taber modet p grund af dette afstemningsresultat , som naturligvis er i overensstemmelse med forretningsordenen .
Jeg vil p min gruppes vegne anmode om og meddele til formanden - det siger jeg allerede nu offentligt - at vi p nste minimde i Bruxelles debatterer dette emne for s forhbentlig at f det afsluttet under det svenske formandskab .
<P>
I vrigt skal jeg gre opmrksom p , at man tidligere internt meddelte os , at behandlingen af dette punkt frst skulle begynde kl . 16.45. Derfor var vi naturligvis overraskede over , at det begyndte s tidligt .
Som god demokrat respekterer jeg naturligvis dette resultat . Jeg hber , at de , der lige nu har vundet en tilfldig sejr , ogs er lige s gode demokrater i fremtiden .
P min gruppes vegne skal jeg ikke lade nogen i tvivl om , at vi vil gre alt for at f vedtaget en partivedtgt , fordi det er godt og ndvendigt for Europas integration og demokratiet i Europa .
<SPEAKER ID=159 NAME="Frahm">
Jeg synes bare , at der er en anden interessant koalition , man skal gre opmrksom p , nemlig koalitionen mellem de europiske partier , der hen over hovedet p de europiske befolkninger beslutter at forgylde sig selv igennem dette projekt .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , Kommissionen og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender overvejede nje sprgsmlet om retsgrundlaget .
Denne forordning er udarbejdet som en midlertidig foranstaltning , indtil Nice-traktaten trder i kraft , og jeg finder det skammeligt , at nationalisterne her i Parlamentet forsger at undertrykke vksten af ordentlige , trovrdige og berettigede tvrnationale politiske partier .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , som gruppens koordinator i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vil jeg blot gre opmrksom p , at der er forskellige holdninger til dette sprgsml i vores gruppe . Det ville jeg ogs have sagt i mit indlg i dag .
Personligt mener jeg , at det p baggrund af Revisionsrettens kritik faktisk er rimeligt at finde en lsning p det foreliggende problem , og at sprgsmlet ogs kunne have vret forhandlet politisk i dag p dette grundlag .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , et rent indlg til forretningsordenen .
Jeg vil ikke g i dybden med sprgsmlet eller med det vrvl , som jeg har mttet hre p .
Jeg anmoder om , at De som formand og i henhold til artikel 111 i forretningsordenen foreslr Parlamentet at ndre dagsordenen - jeg ved ikke , om det er muligt i dag - for i morgen , s dette punkt genopfres .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Hr .
Barn , som De ved , er dette ikke muligt p nuvrende tidspunkt , men forsdet noterer under alle omstndigheder Deres forslag .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Dupuis , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , det ville mske vre p sin plads at ppege over for hr . Barn Crespo , at han ikke sjldent forveksler drm og virkelighed .
Mit anliggende er imidlertid at advare min ven Duff mod det arbejde , der udfres i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Som det vil vre kollegerne bekendt , har udvalget undertiden gennemfrt grundige undersgelser vedrrende retsgrundlaget for visse af vores betnkninger , men er blevet underkendt af EF-Domstolen .
Jeg frygter , at det samme kan ske i dette tilflde .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , det er beklageligt , at flere grupper i Parlamentet benbart foretrkker , at partifinansieringen forbliver i den gr zone , hvor den er nu .
Jeg mener , at partifinansieringen skal ud af den gr zone hurtigst muligt .
Det er endvidere i de europiske borgeres interesse .
Jeg hber derfor , at den resterende tid vil blive brugt til at vedtage dette forslag med s stort et flertal som muligt og til at undersge , hvilke ndringsforslag der kan forbedre det .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte en bemrkning til forretningsordenen . Jeg nsker at gre indsigelse imod hr .
Poetterings indlg og dennes forhastede meddelelse om , at betnkningen kan sttes p dagsordenen for den kommende mdeperiode i Bruxelles .
Jeg m erindre om , at vi netop har vedtaget et forslag om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , hvilket indebrer , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender skal indkaldes og drfte sagen p ny .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , vi kan ikke andet end acceptere det , der er sket her , selv om det har fundet sted med et trick .
Det er ogs en demokratisk ret , som parlamentsmedlemmerne har .
Samtidig mener jeg , at vi fuldt ud skal sttte det , som hr . Poettering og fru Maes netop sagde .
Vi kan ikke fortstte med at latterliggre Parlamentet ved at anvende midlerne p en mde , som helt klart ikke er acceptabel .
Det nsker vi ikke at gre , og det vil vi heller ikke medvirke til .
Dette punkt skal hurtigst muligt p dagsordenen , og som ordfrer for Den Liberale Gruppe tilslutter jeg mig det , som hr . Poettering netop sagde herom .
Denne sag skal diskuteres p ny hurtigst muligt og derefter vedtages .
<SPEAKER ID=168 NAME="Napolitano">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at vi i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender havde en meget indgende debat om fru Schleichers betnkning . Hr .
Dupuis har naturligvis ret til at mene , at denne debat ikke var ordentligt gennemtnkt . Det er hans og andre kollegers personlige mening , og de udgr et lille mindretal i udvalget .
Da hr . Dupuis selv anmodede om en udsttelse af afstemningen i udvalget , fordi ndringsforslagenes oversttelser ikke forel p alle sprog , bevilgede vi denne udsttelse .
Vi handlede sledes yderst samvittighedsfuldt .
S kan hr . Dupuis godt betragte sig selv som Domstolens vgne je i vores udvalg , men det er en mrkelig sammenblanding af det institutionelle ansvar .
<P>
I betragtning af , at betnkningen blev vedtaget med flertal - selv om et lille mindretal af parlamentsmedlemmer stemte imod - vil jeg dog bede om et jeblikkeligt og ekstraordinrt mde i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , s vi p plenarmdet kan trffe et valg , der efterhnden er velforberedt , og som tiden er moden til at trffe .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , jeg skal begrnse mig til et indlg til forretningsordenen .
Enhver afgrelse , der trffes af et parlament , m fortolkes ud fra de prmisser , der anfres .
Nogle tror mig mske ikke , men jeg s vores kollegas indlg til forretningsordenen , straks jeg mdte i Europa-Parlamentet .
Der var helt prcist tale om et indlg til forretningsordenen med forslag om afvisning af sagen af formelle grunde , nemlig p grund af manglende retsgrundlag , s lnge Nice-traktaten ikke er ratificeret .
Europa-Parlamentet har derfor med vedtagelsen af forslaget efter min opfattelse klart besluttet at udstte forhandlingen , indtil Nice-traktaten er ratificeret .
Det var det frste punkt i mit indlg .
<P>
Hvad angr det andet punkt , skal jeg i endnu hjere grad fatte mig i korthed . Der tales om demokrati .
Jeg m ppege , at demokrati ikke bestr i , at visse flertalspartier sikrer sig en materiel fortrinsstilling p bekostning af de partier , der udgr oppositionen , og samtidig tiltager sig retten til at berve oppositionspartierne den omhandlede fortrinsstilling med henvisning til ideologiske argumenter , flertalspartierne selv faststter .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr. formand , det er uacceptabelt , nr det anfres , at de sm parlamentariske grupper , som er klart i mindretal , og som er de absolut mindste politiske grupper i Europa-Parlamentet , har taget initiativ til forslaget om at begre den foreliggende betnkning afvist for dermed at sikre , at finansieringen af de skaldte europiske politiske partier forbliver lukket land .
De store politiske grupper i Europa-Parlamentet forsger p denne mde at tilslre EF-Domstolens afgrelse , hvori det anfres , at det er de store grupper , der modtager midler til finansiering af europiske politiske partier . Der er imidlertid ikke tale om " partier " , eftersom de ikke stiller kandidater til direkte valg .
De er endvidere kun " politiske " af navn , eftersom det kun er et sprgsml om at finansiere parlamentariske gruppers aktiviteter . Og endelig er de kun " europiske " , for s vidt som de ikke er hverken afrikanske eller asiatiske .
Der er tale om misfostre . Indtil andet er bevist , er det sledes ikke rimeligt at finansiere europiske politiske partier , heller ikke efter at Nice-traktaten er ratificeret , medmindre disse stiller kandidater til direkte valg , hvilket er den eneste acceptable definition af et politisk parti .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , jeg kritiserer hverken den procedure , der blev anvendt til at trffe beslutningen , eller resultatet .
Men jeg protesterer over , at afstemningen blev foretaget p et tidspunkt , hvor vi var til mde i Budgetudvalget sammen med flere andre medlemmer .
Helt tilfldigt hrte jeg klokken og kom herind , uforberedt , og oprigtigt talt vidste jeg ikke , hvad det drejede sig om .
Kan afstemninger som denne afholdes p et tidspunkt , hvor der er udvalgsmder , s de tilstedevrende her , de , der kan stemme , ikke kan n frem til et endeligt resultat ?
P dette grundlag protesterer jeg over , at mine demokratiske rettigheder er blevet indskrnket .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta">
Hr. formand , vi br efter min opfattelse f det bedste ud af situationen .
Vi kan glde os over et godt fremmde i Europa-Parlamentet , hvilket hrer til sjldenhederne en onsdag eftermiddag Vi kan konstatere , at manvren lykkedes , hvilket mske er udmrket .
Vi ville i min gruppe have stemt for Schleicher-betnkningen , forudsat at denne blev betragteligt forbedret i forhold til det produkt , der blev leveret af udvalget . Det skal indrmmes , at dette produkt lod en del tilbage at nske .
Man har nu anmodet om en kortere udsttelse med henblik p yderligere forbedring af teksten .
Den lader sig afgjort forbedre , og jeg tror , man kan drage nytte af denne udsttelse .
<P>
Jeg beklager blot , at hr . Pasqua ikke selv er til stede og kan redegre for , hvorledes han forestiller sig den fremtidige finansiering af de politiske partier med henblik p at sikre fuld gennemskuelighed .
<SPEAKER ID=173 NAME="Krarup">
Tak , hr. formand , fordi De ikke overs mig denne gang .
Det er jeg meget taknemmelig over . Det er nemlig ottende gang , jeg beder om ordet .
Jeg vil gerne sige tre ting .
For det frste oplyste kollega Duff for et jeblik siden , at der havde vret tale om en grundig overvejelse af sprgsmlet om hjemmelsgrundlaget i udvalget og udvalgene .
Det er interessant at konstatere , at der ikke findes en eneste overvejelse af det grundlggende sprgsml , nemlig om man kan bruge artikel 308 til at gennemfre en reel traktatndring .
Det er jo frst med Nice-traktaten , der som bekendt ikke er trdt i kraft endnu , at der er tilvejebragt et retsgrundlag . Det er det , sprgsmlet drejer sig om , og nr nu hr .
Napolitano fortller os , at han omgende vil indkalde udvalget til et ekstraordinrt mde , s kan man mske anmode hr . Napolitano om at foranledige , at dette grundlggende sprgsml om legalitet og hjemmel bliver undersgt , i det mindste p en sdan mde , at der kommer nogle antydninger af det retlige sprgsml .
Jeg kan henvise til en lang rkke udtalelser fra EF-domstolen , der klart viser , at der reelt er tale om traktatndring her .
Og endelig vil jeg blot tilfje en lyknskning til dette flertal , som i overensstemmelse med forretningsordenen forhindrede , at sagen kom til forhandling , og s vil jeg tillade mig at henlede formandens opmrksomhed p artikel 143 , stk .
2 , som fastslr , at Parlamentet , nr et sdant forslag er vedtaget , straks - jeg gentager " straks " , hr. formand - gr over til nste punkt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , i denne dagsordensdebat er ordet nationalister blevet nvnt , hvilket ikke er retfrdigt over for modstandernes argumenter .
Efter min mening drejer det sig om en rkke andre emner om sprgsmlet om , hvorvidt det er lovligt at give skattepenge til partier , og hvorvidt staten kan plgge partierne regler , som styrker borgernes mistillid til det , som de betragter som en politisk elite .
Det er et problem .
Partier skal vre organisationer nedefra og ikke ovenfra .
Rigtige partier opstr ikke , fordi en stats strukturer har brug for , at konkurrencen organiseres ved valg , men fordi der er mennesker med flles ider , interesser og aktiviteter .
Derfor er det ret kunstigt , i det jeblik , hvor der ikke er en europisk offentlig mening , forceret at danne partier ovenfra .
Jeg anmoder derfor om forstelse for indsigelserne , som er noget andet end nationalisme , og jeg mener , at det isr drejer sig om sprgsmlet om , hvorvidt Unionen har kompetence til noget sdant , og derfor har Krarup allerede angivet , at vi i den henseende befinder os p glatis .
Jeg mener , at hvis der p et tidspunkt trffes sdan en ordning , skal vi alle vre sikre p , at det ikke er i strid med de tidligere aftalte europiske regler .
<SPEAKER ID=175 NAME="Schleicher">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte udvalgsformandens , hr . Napolitanos , forslag og anmoder om , at der straks indkaldes til et hastemde i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<CHAPTER ID=8>
Bekmpelse af social udstdelse
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0155 / 2001 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( 13740 / 1 / 2000 - C5-0046 / 2001 - 2000 / 0157 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om oprettelse af et EF-handlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekmpelse af social udstdelse ( Ordfrer : Figueiredo ) .
<SPEAKER ID=177 NAME="Figueiredo">
Kre kolleger , fattigdom er stadig et alvorligt problem i EU , hvor der kommer nye fattige til blandt indvandrerne , nye trusler om udstdelse , hvor jeg isr vil fremhve udelukkelsen fra informationssamfundet , fordi der endnu ikke er lige muligheder for adgang til de nye teknologier , hvilket rammer tusinder af mennesker , srlig kvinder , brn og ldre , men ogs stadig flere lnmodtagere med usikre eller atypiske ansttelsesvilkr og lave lnninger .
<P>
Det er derfor overordentlig vigtigt at f sat en global strategi p dagsordenen til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse p grundlag af EU-traktatens artikel 137 .
Selv om alle de specifikke lokale og nationale foranstaltninger ogs er meget vsentlige , er det helt afgrende at udarbejde en EU-strategi , som kan fremme samarbejdet i denne bekmpelse , der br have frste prioritet , af den veritable skandale , at vi lever i en tid , hvor der skabes stadig mere rigdom , men hvor mere end 50 millioner borgere i EU ikke har adgang til de grundlggende rettigheder , som fremgr af diverse sociale chartre og af det charter om de grundlggende rettigheder , som Fllesskabets institutioner for nylig har udsendt .
<P>
I mellemtiden er der som bekendt p Rdet i Nice i fllesskab blevet vedtaget ml for bekmpelse af fattigdom og social udstdelse , der i et multidimensionalt perspektiv , samordnet og integreret skal indskrives i de nationale handlingsplaner , som medlemsstaterne har forpligtet sig til at udarbejde inden 1. juni .
<P>
Som bekendt bestr de flles ml , der skal vre indskrevet i de nationale handlingsplaner , i , at man skal :
<P>
lette deltagelsen p arbejdsmarkedet og adgangen til alle ressourcer , rettigheder og tjenesteydelser ,
<P>
forebygge udstdelse ,
<P>
yde en srlig indsats for de mest srbare ,
<P>
mobilisere alle aktrer .
<P>
Derudover skal der p Det Europiske Rd til december i r , ved afslutningen af det belgiske formandskab , vedtages flles indikatorer for fattigdom og social udstdelse , s resultaterne kan sammenlignes , hvilket medlemsstaterne forventes at gre i gennemfrelsen af de nationale handlingsplaner mod social udstdelse .
Det bliver i denne sammenhng srlig vigtigt at f vedtaget EF-handlingsprogrammet til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekmpelse af social udstdelse og at f sat det i kraft hurtigst muligt .
S lnge dette program ikke er trdt i kraft , mangler der samordnings- og opflgningsmekanismer p fllesskabsniveau af den indsats , der gres , hvilket jo skulle vre en fundamental bestanddel af den globale strategi , som Rdet har forpligtet sig til at flge .
<P>
Man forstr derfor ikke , at Rdet ikke accepterer de forslag , som Europa-Parlamentet har stillet , herunder srlig de forslag , som Kommissionen allerede har godtaget .
Det skal her nvnes , at Rdets flles holdning af 12. februar helt eller delvist indeholder 25 af de 47 ndringsforslag , som Parlamentet vedtog 16. november sidste r , hvor Kommissionen accepterede 31 ndringer .
I de forslag , der behandles p ny i denne andenbehandling , og som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender enstemmigt vedtog 25. april , genoptages de holdninger , som Kommissionen har accepteret , men som Rdet beklageligvis har forkastet , deriblandt faststtelse af sammenlignelige parametre for de nationale handlingsplaner samt finansiering p 90 % af de aktiviteter , der udfres af de centrale europiske netvrk , som arbejder med bekmpelse af fattigdom og social udstdelse , en finansieringssats , der eksempelvis er blevet accepteret i programmet til bekmpelse af forskelsbehandling , og som her ganske uforsteligt er blevet afslet !
<P>
Derudover genoptages det afgrende sprgsml om finansiering af programmet med 100 millioner euro og ikke blot 70 millioner , sdan som Rdet og Kommissionen nsker det , hvor det dog skal siges , at Rdet har accepteret forslag , der betyder gede udgifter , f.eks. etablering af netvrk for nationale overvgningsgrupper og lignende fattigdomsbekmpende organisationer , udveksling af erfaringer , forberedende mder i den rlige EU-rundbordskonference om social udstdelse med deltagelse af alle aktrer samt besg p stedet for at sikre inddragelse af personer , der er berrt af udstdelse .
Der er ligeledes medtaget sprgsml om komitologi , navnlig om udvalget , hvor Kommissionens oprindelige forslag genoptages , evaluering af de makrokonomiske politikker og programmer med hensyn til deres mulige virkninger for fattigdom og social udstdelse samt finansieringen af innovative projekter .
<P>
Det skal ogs kort nvnes , at der er blevet indfrt sm tekniske ndringer p foranledning af de tekniske tjenestegrene til klargrelse af lovgivningsmssige aspekter og for at synliggre den tekst , som Beskftigelsesudvalget har vedtaget , og samtidig ogs srge for , at vores tekst udformes ligesom andre tekster , som Parlamentet stemmer om , sledes de sm tekniske ndringer i ndringsforslag 10 og 2 og det nye ndringsforslag 18 .
Hvad angr udvalgets ndringsforslag 3 , mener jeg p baggrund af de allerede nvnte tekniske ndringer , at der ikke er behov for det , men det overlader jeg , naturligvis , til forsamlingens afgrelse .
<P>
Hvad derimod de tre ndringsforslag fra PPE-Gruppen angr , mener jeg , at det drejer sig om rene proceduresprgsml , og at en vedtagelse af dem i denne fase vil gre det vanskeligt at f vedtaget programmet .
<P>
Sluttelig , hr. formand , vil jeg gerne takke alle dem , der har bistet ved udarbejdelsen af denne betnkning , og jeg hber , at programmet hurtigt kan vedtages .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , programmet for bekmpelse af social udstdelse har stor betydning for , om vi nr de ml , der blev sat i Lissabon .
Og det har endnu strre betydning i betragtning af , at der er medlemsstater , som ikke har nogen tradition for at bekmpe social udstdelse med helhedspolitikker , der er baseret p videnskabelige undersgelser og plidelige statistiske data , som ikke forstr , hvor vigtigt det er at bekmpe social udstdelse , ikke af etiske grunde , men af hensyn til den sociale samhrighed og konomiske fremgang .
Jeg tnker her specielt p mit eget land , Grkenland .
<P>
Derfor opfordrer vi Europa-Kommissionen til at foretage en egentlig evaluering af de nationale handlingsplaner , som den skal godkende , med kvantitative og kvalitative indikatorer , som det er besluttet , og vi opfordrer den til ikke at lade sig nje med nogle politiske foranstaltninger , der mangler komplementaritet og ikke er helhedslsninger og derfor ikke vil tage fat om problemets rod .
<P>
Endvidere anmoder vi om , at man hjlper de organer , der beskftiger sig med bekmpelsen af dette fnomen , ikke kun p det koordinerende plan i Bruxelles , men ogs p nationalt plan , hvor man er tttere p problemerne , og derfor sttter vores politiske gruppe med srlig interesse eftersprgslen efter og sttten til innovative planer med europisk mervrdi inden for bekmpelse af social udstdelse , og for at organerne kan f denne hjlp , gr vi ind for en finansiering p 90 % .
<P>
Desuden opfordrer vi til , at Europa-Parlamentet og arbejdsmarkedets parter samt andre instanser i samfundet tt p borgerne deltager i forberedelsen af den rlige konference om social udstdelse .
<P>
Min politiske gruppe gr ind for , at Europa-Kommissionen ikke gr brug af srlig teknisk bistand eller anvender eksterne eksperter , og at udvlgelsen af de forslag , der kan f finansiel sttte , sker p grundlag af en licitation .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Figueiredo med det gode arbejde , som hun har udfrt med denne betnkning .
Jeg er endvidere glad for , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har stillet disse ndringsforslag .
Jeg er ligeledes glad for , at Kommissionen har forsgt at sl bro over modstningerne mellem Parlamentet og Rdet .
Jeg mener imidlertid , at Rdet har lyttet meget lidt til Parlamentet .
Der er kun overtaget en rkke formelle sager .
Rdet ( socialministrene ) og det svenske formandskab , det svenske socialdemokratiske formandskab var jeg nsten ved at sige , indser sig ikke , at der ogs er sdan noget som medbestemmelse . De vil selv bestemme det hele .
Man tror , at der eksisterer ben koordination , og derfor har Parlamentet bare at betale af fllesskabshusholdningen for Rdets morsomheder .
Det er uacceptabelt .
Det vil utvivlsomt , fru kommissr , ikke kun i dette tilflde , men ogs i en rkke andre sager fre til store problemer med Rdet , hvis det ikke kan redegre for sin holdning .
Vi har haft n samtale med Rdet , hvor der klart blev vist vej til kompromisser mellem Parlamentet og Rdet , hvilket fru Figueiredo gjorde glimrende , men Rdet har slet ikke hrt efter og har kun lavet en slags bltryk , et stempel p det , som det p forhnd havde til hensigt , og det er en form for civil servicecirkel for embedsmndene , s at sige af og for embedsmndene .
Vores ndringsforslag forsger at ndre det lidt .
Jeg mener , at vi skal holde fast i det , for kun p den mde kan der virkelig gres noget ved fattigdomsbekmpelsen og bekmpelsen af social udstdelse p europisk plan , hvis det gres af alle og ikke kun af hjtbetalte embedsmnd , som sidder hyggeligt med hinanden i Bruxelles .
<SPEAKER ID=180 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , frst vil jeg gerne forsikre fru Kratsa-Tsagaropoulou om , at alle de nationale handlingsplaner om udstdelse og fattigdom , der er forelagt Kommissionen , vil blive undersgt inden for rammerne af de indikatorer og konkrete ml , man blev enige om p Det Europiske Rd i Stockholm .
Jeg vil nske fru Figueiredo tillykke med hendes udmrkede og nyttige arbejde .
Da vi alle finder programmet meget vigtigt , kan vi sikkert blive enige om at begynde at implementere det hurtigst muligt .
<P>
Som De vil huske , accepterede Kommissionen i sit ndringsforslag helt eller delvis 31 af de 47 ndringsforslag , der blev fremsat af Europa-Parlamentet .
Den flles holdning , vi har undersgt , indarbejder 25 af disse ndringsforslag .
Hvad angr de ndringsforslag , der nu behandles , kan Kommissionen helt eller delvis acceptere seks af disse .
Det drejer sig om ndringsforslag 2 med henvisning til socialpagten , ndringsforslag 4 med henvisning til det foreslede budgets overensstemmelse med de nuvrende finansielle rammer , ndringsforslag 6 om en styrkelse af indikatorernes sammenlignelighed , ndringsforslag 7 om inddragelse af det lokale og regionale plan , ndringsforslag 11 om en styrkelse af sammenhngen mellem dette program og andre politikker samt vigtigst af alt ndringsforslag 14 om en get finansiering af ikke-statslige organisationer p 90 % under srlige omstndigheder .
<P>
Flgende ndringsforslag kan ikke accepteres : i ndringsforslag 1 foresls det , at en styrkelse af solidariteten mellem medlemsstaterne tilfjes p listen over relevante fllesskabsopgaver .
Bekmpelsen af fattigdom og social udstdelse i de enkelte lande er et nationalt anliggende , der skal placeres inden for rammerne af sttten til nationale handlingsplaner , der er understttet af mlstninger p fllesskabsplan og et politisk orienteret samarbejde .
S det er indlysende , at der her er tale om nationale indsatser og nationale ml .
ndringsforslag 5 , hvor Europa-Parlamentet foreslr sin medvirken i opstillingen af mlstninger , er ikke i trd med Det Europiske Rds beslutninger i Lissabon og Nice .
<P>
Hvad angr den komitologi , der nvnes i ndringsforslag 3 og 10 , s finder jeg , at det er en rimelig lsning , selv om vores forslag nvnte oprettelsen af et rdgivende udvalg .
Det er den mulighed , der anvendes i to andre programmer : programmet om lige muligheder og programmet mod diskrimination .
Kommissionen bists af et forvaltningsudvalg for tvrgende sprgsml i afgrelser vedrrende gennemfrelse samt af et rdgivende udvalg i afgrelser vedrrende individuel finansiering .
<P>
ndringsforslag 8 og 12 handler om Europa-Parlamentets rolle under den bne koordinationsmetode inden for social udstdelse .
Jeg er villig til sammen med Dem at undersge alle muligheder for at sikre , at Europa-Parlamentet gr sit yderste inden for disse rammer i denne sammenhng .
Jeg har f.eks. allerede accepteret oprettelsen af en rundbordskonference , hvor de relevante aktrer kan mdes .
<P>
I ndringsforslag 7 og 13 foresls en ben finansiering under programmet af innovative projekter med europisk mervrdi ved bekmpelse af social udstdelse .
Som jeg allerede har understreget , er mlet med programmerne at fremme et tt samarbejde om nationale politikker og gensidig indlring og ikke at finansiere aktioner i marken .
Endvidere kan innovative projekter i marken finansieres af Den Europiske Socialfond og det nye EQUAL-initiativ .
<P>
Mine nste kommentarer vedrrer Deres forslag i ndringsforslag 14 om at stte navn p de aktrer , der skal tages i samrd i forbindelse med tilrettelggelsen af en rlig rundbordskonference .
Det er min opfattelse , at en sdan liste risikerer at blive mere restriktiv , ufuldstndig og mindre fleksibel , end det vil vre tilfldet med det noget mere generelle udtryk " samtlige berrte aktrer " .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 9 , s har Kommissionen , som jeg nvnte under frstebehandlingen , nje undersgt alle sprgsml vedrrende budgettet , og det er dens indtryk , at det oprindelige forslag om 70 millioner euro er passende .
I jeblikket kan jeg ikke acceptere en budgetstigning .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 18 , der sger at slette artikel 7 , da det vil gre det meget vanskeligt at gennemfre programmet .
ndringsforslag 15 forsger at begrnse foranstaltningernes gennemfrelse under programmets indsatsomrde 1 til udbud , hvilket udelukker muligheden for , at ivrksttere af innovative projekter kan deltage i indkaldelsen af forslag .
ndringsforslag 16 og 17 forsger at begrnse Kommissionens rolle ved at hindre den i at benytte sig af ekstern ekspertise og sge teknisk og administrativ bistand .
<P>
For at opsummere kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 2 , 4 , 6 og 11 .
Den kan acceptere dele af ndringsforslag 7 og 14 .
Den forkaster ndringsforslag 1 , 3 , 5 , 8 , 9 , 10 , 12 , 13 , 15 , 16 , 17 og 18 .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Pronk">
Jeg har et par sprgsml til kommissren .
Hvis jeg har forstet hende korrekt , afviser hun , at Europa-Parlamentet nvnes i programmet .
Er det korrekt ?
For det andet forkaster hun ogs en budgetstigning for programmet , selv om Kommissionen foreslr , at man nste r snker belbet til andre sociale handlingsprogrammer med 17,5 % .
Er det ogs korrekt ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Diamantopoulou">
Europa-Parlamentet spiller en meget vigtig rolle , men selvflgelig defineres denne rolle af Rdets beslutninger .
Iflge Rdets mder i Lissabon og Nice har Parlamentet en rolle , og der skal vre et samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen , men ikke mere end det - hvis De taler om komitologisprgsmlet .
<P>
Vi kan naturligvis finde andre samarbejdsomrder .
Jeg har allerede sagt , at vi kan organisere en rundbordskonference .
Der kan vre et samarbejde mellem kommissrerne og udvalget p hjt niveau til social beskyttelse , der arbejder med udelukkelsessprgsml .
Selvflgelig spiller Europa-Parlamentet en meget vigtig rolle i den flles beskftigelsesrapport , der skal vurdere alle programmer .
<P>
Hvad angr budgettet , vil jeg insistere p det oprindelige forslag om 70 millioner euro .
Det er meget vanskeligt at ndre .
Vi er ndt til at have realistiske forventninger til , hvad Rdet vil acceptere , og hvordan programmet kan implementeres med de menneskelige ressourcer , vi rder over .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Sikre og bredygtige pensioner
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0147 / 2001 ) af Cercas for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen om den fremtidige udvikling for den sociale beskyttelse p langt sigt : Sikre og bredygtige pensioner ( KOM ( 2000 ) 622 - C5-0011 / 2001 - 2001 / 2003 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=185 NAME="Cercas">
Hr. formand , fru kommissr , i morgen vil Europa-Parlamentet fremlgge sin holdning , sine ider , sine forhbninger og ogs sine bekymringer om fremtidens pensioner p langt sigt i vores verdensdel .
Anledningen er Kommissionens meddelelse om den fremtidige udvikling for den sociale beskyttelse i henhold til mandatet fra Det Europiske Rd i Lissabon .
<P>
Derfor vil jeg allerfrst hilse denne meddelelse velkommen , fordi den anser problemet for vigtigt , fordi den giver Parlamentet mulighed for at udtale sig og p grund af de vidtrkkende perspektiver , hvormed den analyserer Europas aldring uden at begrnse debatten udelukkende til konomiske betragtninger .

<P>
Kommissr Diamantopoulou br lyknskes - og det vil jeg hermed gre - for at delagtiggre de europiske borgeres reprsentanter , medlemmerne af Europa-Parlamentet , i en debat , der er altafgrende for Unionens fremtid .
<P>

Jeg vil ogs indledningsvis og uden for protokollen rette en dybflt tak til mine kolleger i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , ikke kun fordi de har vret s venlige at vedtage denne betnkning med overvldende flertal , men ogs fordi jeg har modtaget talrige bidrag i meningsudvekslingen og en lang rkke ndringsforslag , hvoraf strstedelen har kunnet indfres i min betnkning , da de bidrager med vrdifulde synspunkter .


<P>
Jeg vil ikke tale i ophjede vendinger , men jeg mener at forst , at der igen i Udvalget om Beskftigelse er skabt en bred enighed , der gr p tvrs af alle Parlamentets grupper .
Og det er indlysende , at dette har vret muligt , fordi vi har sgt konsensus p de mest relevante punkter , i stedet for at hver isr har sgt at gennemtrumfe sit eget program .
Vi er ogs alle klar over , at det er vores medlemsstater , der har det endelige ansvar , men vi ved , at der i det Europa , som vi nsker , skal vre plads til flles kriterier , ml , vrdier og principper for alle europere , og at vi har pligt og ret til ikke at tie over for dette store problem .
<P>
Ved den frste tilnrmelse vil jeg ogs gerne sige , at jeg er absolut overbevist om , at dette er et problem , som krver en bred debat og social og politisk enighed .
Den europiske socialmodel blev i sin tid opbygget p principperne om en overordnet social og politisk aftale , og det vil ikke vre muligt at reformere den europiske socialmodel p baggrund af nye oplyste enevldssystemer , sledes som dem , der strber efter , at nogle ekspertgrupper , hjtstende bureaukrater eller visse finansministre skal styre verden .
<P>
Moderniseringen af den europiske socialmodel har sociale og politiske flger af en sdan karakter , at den ikke m overlades i hnderne p dem , der kun har konomiske hensigter , og som glemmer problemets sociale dimensioner .
Vi ville vre uansvarlige , hvis vi lukkede jnene for de konomiske kendsgerninger .
Men vi ville beg en endnu strre fejl , hvis vi kun begrnsede vores perspektiv til flgerne for konomien og glemte flgerne for menneskene .
<P>

Levealderen i Europa bliver hjere , og medmindre der sker en radikal ndring af fdselstallene , vil dette f s alvorlige flger , at det vil pvirke systemets konomiske kapacitet , de offentlige budgetters ligevgt og ogs menneskene .
Hvis vi ikke lser problemet , eller hvis vi lser det usolidarisk , lber vi den risiko , at en blge af fattigdom og social opbrydning vil skylle ind over vores verdensdel .
Det frste budskab , som jeg nsker at bringe , eller som jeg mener , Parlamentet br bringe , sledes som udvalget har gjort det , er , at der m tages hensyn til alle de udfordringer , som den hjere levealder medfrer , udfordringen for de offentlige finanser og ogs udfordringen ved den mde , hvorp Europa er opbygget af tidligere generationer .
<P>
Vores udvalg har konstateret , at ldrebyrden er en meget relevant faktor , men det er ikke den eneste .
En anden faktor er endnu mere relevant , nemlig graden af konomisk afhngighed , som betyder , at vores vigtigste problem ikke vil vre antallet af pensionister , men beskftigelsesfrekvensen .
Det virkelige problem er , om Europa vil vokse , skabe beskftigelse , skabe virksomheder , som kan forhindre , at denne grad af konomisk afhngighed forvrres .
Europa har lang vej igen , for vi har ikke tilstrkkelige beskftigelsesfrekvenser , men vi kan f det , hvis der skabes konomisk vkst , og hvis den konomiske vkst indordnes primrt med henblik p at skabe den beskftigelse , som vores verdensdel har brug for , og som er uendeligt meget lavere end vores vigtigste konkurrenters , nemlig USA og Japan .
<P>
Hvis vi nr mlene fra Lissabon-topmdet , kan mlet omfattes af meget mindre dramatik , end hvad de tilgngelige tal antyder .
Tal , som dog - uden at deres betydning tabes af syne - er langsigtede prognoser og derfor kan ndres .
De er ikke en bibelsk forbandelse , som skal ramme os .
Vi kan vre p vej mod en lsning , for vi har stadig tid til at ndre visse data , som for jeblikket bekymrer os .
Og der skal uden tvivl flges konstant op p disse data med stadigt strengere kriterier , s det ikke bliver vand p mllen for dem , der forsger at skaffe sig fordele .
<P>
En sidste id , hr. formand : Hvis vi nsker at skabe den beskftigelse , som Europa har behov for , som beskyttelsessystemet har behov for , m vi tnke p kvinderne og de ldre arbejdstagere .
Det er disse to store grupper , som vi skal aktivere .
Vi m igangstte alle EU ' s evner , bde konomiske og sociale , og i Udvalget om Beskftigelse mener vi , at dette er den bedste mde til lsning af aldringsproblemet i vores verdensdel .
<SPEAKER ID=186 NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke ordfreren for en velovervejet betnkning .
<P>
Det ideelle havde vret , at det ikke var ndvendigt for Kvindeudvalget at fremkomme med nogle knsspecifikke synspunkter om , hvordan pensionssystemet er udformet - hvis vi havde levet i den bedste af alle verdener med ligestilling mellem knnene .
<P>
Men sdan er det imidlertid ikke .
De uretfrdigheder , der rammer kvinder igennem hele livet , afspejles ogs , nr kvinder bliver ldre .
Det er gldeligt , at Beskftigelsesudvalget indfjede hovedparten af de synspunkter , som Kvindeudvalget fremfrte , i betnkningen .
<P>
Der er en , der engang har sagt , at hvis det var mnd , der konsekvent blev tilsidesat i pensionssystemet , s var fundamentet i det blevet ndret for lnge siden .
Udvalget minder om Lissabon-processens mlstning , og det samme gr hr .
Cercas . Kvinders ret til egen indkomst og dermed konomisk selvbestemmelse er meget betydningsfuld .
I dag ligger den kvindelige erhvervsfrekvens i Europa p mellem 38 % og 71 % .
<P>
Generelt skal flere kvinder have mulighed for at have erhvervsarbejde .
Bde kvinder og mnd br desuden have mulighed for frit at vlge mellem erhvervsarbejde og en pause fra arbejdslivet for at passe familiemedlemmer .
Sambeskatningen af indkomster i mange medlemslande er , ligesom den mangelfulde brne- og ldreomsorg , et par forklaringer p , hvorfor mange kvinder ikke har mulighed for at komme ind p eller blive p arbejdsmarkedet .
<P>
Det er et vigtigt princip , at der i pensionssystemet skal kompenseres for pasning af brn og pasning af prrende .
Et Europa med mere ligestilling vil ogs blive et mere retfrdigt Europa . Et Europa , der har styr p bde beskftigelsen og de fremtidige pensioner .
<P>
Strre ligestilling kan kun opns gennem en ndring af de grundlggende holdninger og i et samarbejde mellem mnd og kvinder .
En mere ligelig fordeling af ansvaret for hjem og familie kan danne grundlag for et mere jvnbyrdigt arbejdsliv og et arbejdsmarked , der er prget af lige muligheder og lige ln for lige arbejde .
Det vil i den sidste ende ogs give et mere retfrdigt pensionssystem .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , Parlamentet har i revis slet til lyd for flles initiativer for pensioner , og vi er derfor glade for det udgangspunkt , der er aftalt i Rdet , samt det arbejde , som Kommissionen har forberedt .
Det afhnger nu af , at de foreliggende tekster anvendes til at fremme sammenhngen mellem systemerne ved hjlp af samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne .
Det drejer sig om to indfaldsvinkler .
P den ene side er der en rkke flles udfordringer , de frre unge og de flere ldre i befolkningen eller forholdet mellem unge og ldre , den ndrende afhngighedsgrad eller forholdet mellem aktive og inaktive , begrnsede budgetmidler , tekniske muligheder med hensyn til sundhedspleje osv .
P den anden side er der ogs en rkke grnseoverskridende problemer : personers bevgelighed eller muligheden for at arbejde og vre pensioneret i en anden medlemsstat , kapitalens bevgelighed eller muligheden for at spare og f pension i en anden medlemsstat , de supplerende pensionsfonde , som i modstning til de obligatoriske pensionssystemer tiltaler mennesker i forskellige medlemsstater eller sgar i andre lande .
Af alle ovennvnte grunde skal systemerne gres bredygtige , s flles udfordringer og grnseoverskridende problemer kan overvindes .
<P>
Betnkningen af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender angiver , hvordan Parlamentet og de kristelige demokrater forholder sig til sammenhngen mellem pensionssystemerne .
Det er ikke op til Unionen at faststte for medlemsstaterne , hvordan pensionerne skal organiseres og finansieres .
Medlemsstaterne vlger selv det passende forhold mellem obligatorisk system og supplerende ordninger , mellem en evalueringsforsikring og kapitalisering , mellem bidrag og understttelser eller mellem eksistenssikkerhed eller velvrdssikring .
P den ene side skal der imidlertid findes en lsning p de vanskeligheder , som hindrer den frie bevgelighed for pensioner og pensionister , og p den anden side skal der gres en indsats for at kontrollere systemernes hensigtsmssighed og formlet med budgetmidler med henblik p de sociale mlstninger og ikke omvendt .
<P>
For Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og for PPE-DE-Gruppen er kombinationen af samarbejde mellem medlemsstaterne og koordinering mellem systemerne den rigtige mde at sikre pensionerne og berolige pensionisterne p , og Rdet skal p mdet i Gteborg skabe klarhed herom .
<P>
Jeg mener , at topmdet i Luxemburg for flere r siden om beskftigelsen , hvor den bne koordinationsmetode blev konkret indfrt , har vist den rette vej , men der skal naturligvis vre sammenhng mellem pensioner og beskftigelse .
S lnge det ikke lykkes Europa og de forskellige medlemsstater at lse problemerne med at beskftige de ldre over 55 r , og s lnge man ikke slr mere til lyd for dette , skaber flere muligheder og nsten plgger flere forpligtelser , bliver problemet med pensionerne ikke lst .
Man skal absolut se sammenhngen mellem begge .
Lad det vre en af retningslinjerne inden for rammerne af koordineringen og indikatorerne , som skal udarbejdes .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , p vegne af min gruppe vil jeg indledningsvis gerne lyknske fru Diamantopoulou med hendes gode arbejde i denne meddelelse , som giver os mulighed for at diskutere pensioner p en anden mde , og jeg vil endvidere gerne lyknske Cercas Alonso med hans udmrkede betnkning .
<P>
Jeg hber , hr. rdsformand , at vores udtalelse , som vi stemmer om i morgen , kan inspirere topmdet i Gteborg og isr f Rdet til i fremtiden at involvere Parlamentet p en mere strukturel mde i diskussionen ved den bne koordinationsmetode om pensionerne .
<P>
Jeg takker i vrigt det svenske formandskab for det arbejde , som allerede er gjort inden for dette omrde .
Jeg hber af hele mit hjerte , at topmdet i Gteborg giver et klart mandat til det belgiske formandskab om at udarbejde flles sociale mlstninger inden for rammerne af det europiske samarbejde med hensyn til pensioner .
Som fru Smet netop sagde , er det medlemsstaterne , som bestemmer , hvilket pensionssystem de vil have , hvordan de vil organisere det , og hvordan de finansielt vil sikre bredygtigheden .
Men det grundlggende forml , nemlig at opretholde og forbedre pensionssystemernes kvalitet i Europa for alle borgere , er det forml , som vi alle deler .
<P>
Det er desuden klart , at pensionssagen allerede nu str p den europiske dagsorden p grund af den konomiske og monetre integrations dynamik , selv om det er meget ensidet , nemlig gennem debatten om finansieringsmuligheden af pensionssystemerne .
Vi mener , at essensen aldrig m glemmes i debatten om pensionssystemerne , som er moderniseringen af pensionssystemerne , s vi kan sikre de nuvrende og fremtidige generationer af pensionister en god pension og deltagelse i det sociale liv .
Debatten drejer sig ogs om solidaritet og lighed mellem mnd og kvinder .
<P>
Efter vores mening er en rkke principper i den forbindelse meget vigtige , hvoraf jeg nvner fire .
For det frste skal pensionssystemerne kunne bekmpe fattigdom p en effektiv mde .
Det er uacceptabelt , at der i Unionen stadigvk er pensioner , isr kvinders , som ligger under fattigdomsgrnsen .
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til p ny at fremlgge denne pensionssag om minimumsunderstttelserne p grundlag af udtalelsen fra 1992 .
<P>
For det andet skal gode pensioner vre mere end et eksistensminimum .
Det drejer sig om at sikre en vis levestandard .
Derfor er det vigtigt , at der fortsat er sammenhng mellem den generelle velfrdsstigning og pensionerne .
<P>
For det tredje m den anden pensionssjle aldrig erstatte den frste , for det er den frste pensionssjle , som omfatter den grundlggende garanti for , at alle fr adgang til en god pension .
Efter min gruppes mening er det ikke lngere et sprgsml om , hvorvidt man er tilhnger eller modstander af den anden pensionssjle , men hvorvidt vi kan srge for , at der ogs i den anden pensionssjle skabes solidaritet , s supplerende pensioner ikke fortsat er et privilegium for en lille gruppe .
<P>
Jeg kunne , hr. formand , naturligvis ogs diskutere den ndvendige stigning af aktivitetsgraden , men det gr jeg ikke . Lad n ting vre klart .
For min gruppe betyder det ikke en obligatorisk generel stigning i pensionsalderen , men foranstaltninger til at f folk til at arbejde lngere og til at srge for , at virksomhederne ikke stter ldre arbejdstagere p gaden .
<P>
Jeg hber , at disse principper kan omsttes i flles mlstninger p topmdet i Gteborg , hr. rdsformand .
<SPEAKER ID=189 NAME="Jensen">
Hr. formand , jeg skal p Den Liberale Gruppes vegne ogs takke ordfreren , hr . Cercas , for hans arbejde med Kommissionens meddelelse , som jeg finder rigtig god og meget informativ .
Min gruppe finder det vigtigt , at medlemslandene indretter pensionssystemerne , s der tages mere hjde for , at der i fremtiden bliver flere ldre .
Der skal vre rd til pensionerne , uden at bunden gr ud af statskassen , og uden at skatterne stiger til astronomiske hjder .
<P>
konomerne taler jo meget om ldrebyrden , og det fr mange gamle mennesker til at fle , at de bliver ringeagtet .
" Hvorfor skal vi udstilles som en byrde ?
" ,
<P>
siger de .
" Vi har da ydet vores bidrag til samfundets opbygning " .
Andre ser hele debatten om de fremtidige pensionssystemer som et skalkeskjul for et reelt nske om at underminere tryghed og solidaritet , men hensigten er jo den stik modsatte , nemlig at sikre , at der ogs i fremtiden er gode pensioner , og at f rettet op p mangler og urimeligheder i de nuvrende systemer .
Derfor synes jeg , det er godt , at dagsordenen er blevet udvidet og ikke kun handler om sunde offentlige finanser , om det indre marked for supplerende pensioner og om get vkst og beskftigelse , men at dagsordenen ogs handler om tryghed i alderdommen , om behovet for at bekmpe fattigdomsproblemer blandt de ldre , og om at fjerne den diskrimination af kvinder , der ofte er indbygget i pensionssystemerne .
<P>
Jeg tror og hber , at den bredere dagsorden vil fremme den folkelige opbakning til reformerne af pensionssystemet .
Pensioner , der hviler p opsparing , skal vre en vigtig del af fremtidens pensionssystemer .
Det er en god og rigtig ting , at vi hver isr tager et ansvar for vores egen alderdom .
Den kan jo ikke komme som nogen overraskelse .
En sidegevinst er , at pensionsopsparingen via placering i aktive investeringer kan medvirke til at sikre den velstand , der er grundlaget for fremtidens pensioner .
Til sidst vil jeg understrege , at landenes systemer og problemer er meget forskellige , og at pension er - og skal vre - national kompetence .
Derfor nsker vi ikke , at der lgges for snvre rammer for koordineringen af landenes reformer , og det vil afspejles i ELDR-gruppens stemmeafgivning .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , nr man ser , med hvilken omhu KOFIN  Rdet sger at forudse , hvordan finansieringen af pensionerne p langt sigt vil pvirke de offentlige finanser , tnker man p , om man mon vil lgge samme omhu for dagen , nr det glder bredygtigheden med henblik p at undg de beklagelige langsigtede flger af eksempelvis en manglende skatteharmonisering eller af investeringer i den nukleare sektor .
Men tro nu ikke , Verts / ALE-Gruppen anbefaler , at den fremtidige udvikling p pensionsomrdet overlades til konomi- og finansministrene .
<P>
Vi sttter de krfter i Kommissionen , i visse medlemsstater og i Europa-Parlamentet , som mener , at den fremtidige udvikling af pensionerne og de sociale sikringsordninger frst og fremmest er sociale anliggender . At der er tale om centrale elementer i den sociale model , som br videreudvikles og ikke reduceres til et rent finansielt anliggende .
Nr man lytter til nogle af indlggene i denne debat , m man sprge sig selv , om udsigten til , at vi bliver stadig ldre , alts at vi lever lngere og har et bedre helbred , i virkeligheden er den strste trussel mod borgerne i det 21. rhundrede !
<P>
Cercas-betnkningen udmrker sig ved at tage fat p de centrale aspekter af problemet og debatten .
Ja , den stigende middellevetid vil uundgeligt indebre , at udgifterne til pensioner i et vist omfang vil lgge beslag p en strre del af bruttonationalproduktet . Betnkningen understreger imidlertid , og med rette , at udviklingen i beskftigelsen spiller en afgrende rolle i s henseende .
Det anbefales i denne sammenhng , at der tages hensyn til graden af konomisk afhngighed , og at man ikke udelukkende ser p den demografiske udvikling .
Set i lyset af mlstningen om fuld beskftigelse , lgger vi dermed ogs afstand til de alarmerende ngletal , som tydeligvis har til forml at legitimere nye finansieringsformer , som er kendetegnet ved at vre individuelle og bero p kapitalopsparingsordninger .
Det understreges endvidere i betnkningen , at sikre pensionssystemer spiller en nglerolle , nr det glder bekmpelsen af utryghed og social udstdelse af ldre , herunder i srdeleshed kvinder og arbejdstagere , som i lngere perioder har haft et atypisk arbejde . Disse br sikres en indkomst , som giver dem mulighed for en anstndig tilvrelse .
<P>
Endelig advarer betnkningen mod alle forsg p at svkke de offentlige systemer , som beror p et fordelingsprincip .
Disse systemer sikrer solidaritet mellem generationerne , hvilket er en forudstning for social samhrighed og gr det muligt umiddelbart at justere bidragene uafhngigt af udviklingen p brserne og de hertil knyttede usikkerhedsmomenter .
<P>
P denne baggrund anbefaler vores gruppe , at denne betnkning vedtages , uden at der stilles sprgsmlstegn ved den nuvrende ligevgt .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg synes , at der er mange gode ting i Kommissionens rapport , og jeg vil gratulere ordfreren med et godt stykke arbejde .
<P>
Der tales meget om solidaritet og tryghed , og det er netop det , man skal tale om , nr det drejer sig om pensioner .
Alligevel er der stor bekymring omkring pensionsdiskussionen .
Mine kolleger har udtrykt bekymring over visse vigtige punkter .
I mit land , Sverige , er vi allerede begyndt at tilpasse os denne slags forandringer , og en betydelig del af vores fremtidige pensionssystem vil blive knyttet til en tillgspension , der er baseret p det , der sker p kapitalmarkederne .
I Sverige er de fleste mennesker begyndt at kbe og slge aktier . Inden for det seneste r har temmelig mange af dem fet at fle , hvor risikabelt det kan vre at kbe aktier .
Mange har tabt en stor del af deres opsparing og frygter nu , at det samme vil kunne ske , nr vi fr et pensionssystem , der i hj grad er afhngigt af , hvad der sker p kapitalmarkederne .
<P>
Der er bekymring for , at det bliver et uretfrdigt system , og frem for alt er der mske bekymring for , at det bliver et usikkert system .
Vores gruppe har stillet et ndringsforslag til afstemningen i morgen , og her beder vi om , at man i det mindste vurderer effekten af det nye system og derefter undersger konsekvenserne for solidariteten i samfundet .
Hvordan vil det g med trygheden ?
Hvordan vil det g for kvinderne ?
<P>
Flere parlamentsmedlemmer , bl.a. fru Jensen og fru Van Lancker , har peget p kvinderne som en srlig udsat gruppe , og jeg tror , at kvinderne i mange lande vil komme i klemme med det system , der nu bliver indfrt .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne vores ndringsforslag 13 , hvor vi argumenterer imod en generel forhjelse af pensionsalderen som en mde at lse de fremtidige pensionsproblemer p .
Det er jo fristende p den mde ikke bare at forsge at ge beskftigelsesniveauet og beskftigelseskvoten , men ogs mindske trykket p pensionssystemet .
Det forudstter dog , at folk er i stand til at arbejde frem til en hj pensionsalder .
<P>
I nogle lande fungerer det mske , eftersom man der p nuvrende tidspunkt har en relativt lav pensionsalder , i hvert fald for nogle pensionistgrupper .
Men i mit land og i de vrige skandinaviske lande , hvor man i forvejen har en relativ hj pensionsalder p 65-67 r , taler man nu om muligvis at hve grnsen til 70 r .
<P>
Jeg tror , at det er urealistisk .
De fleste mennesker er slidt op af et langt arbejdsliv , lnge fr de nr pensionsalderen .
I den situation er det dumt og umenneskeligt at forsge at presse mennesker til at blive p arbejdsmarkedet .
<P>
Til sidst vil jeg ppege , at jeg synes , at det er beklageligt , at hverken Kommissionen eller den betnkning , som vi nu diskuterer , nvner noget om ansgerlandene .
Man kan hvde , at det er et fremtidigt problem , men nr vi taler om pensioner , s taler vi jo netop om fremtiden .
Der burde have vret en diskussion om , hvad et system af den art , som vi nu vil indfre , vil komme til at betyde for de fattige ansgerlande .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , frst vil jeg gerne rette en tak til kommissren , fru Diamantopoulou , og overbringe ordfreren mine varmeste lyknskninger for det glimrende arbejde , han har udfrt .
<P>
Der er ingen tvivl om , at befolkningens aldring giver nogle foruroligende perspektiver p pensionsomrdet .
Jeg vil dog gerne starte med at understrege , at nogle medlemsstater - med betydelig sttte fra arbejdsmarkedets parter - allerede har foretaget nogle udramatiske reformer af deres systemer , og med tidens lb har disse reformer ogs en positiv indvirkning p de offentlige regnskaber .
Derfor er der faktisk tale om to forskellige problemer . P den ene side er der de lande , som mske stadig har ubalance i de offentlige udgifter , men som har en stabil konomi , og p den anden side er der landene med mangelfulde sociale sikringssystemer og en overgangskonomi .
<P>
I det frste tilflde er det ndvendigt med en gradvis indsats .
Nsten alle de offentlige pensionssystemer er nemlig stadig helt eller delvist baseret p en omfordeling af ressourcerne , og hvis man ikke gradvist gr over til et system , der er helt baseret p indbetaling , og som ledsages af et harmonisk skatteopkrvningssystem og effektive familiepolitikker , vil det f nogle alvorlige sociale flgevirkninger .
<P>
I den anden hypotetiske situation - og i det hele taget - hber vi ligesom ordfreren , at man p EU-plan vedtager et flles grundlag for pensionskriterier , s man ogs undgr en forvrring af de sociale forskelle , som den supplerende sikring kan modvirke , men ikke afhjlpe helt .
I mellemtiden er den eneste lsning sledes at ge den andel , der indbetales af virksomhederne , selv om det skal understreges , at en stor del af den nuvrende stigning i beskftigelsen tilsyneladende skyldes usikre job .
<P>
Det , der under alle omstndigheder skal undgs - og her er vi helt enige med ordfreren - er , at man for at skabe solidaritet mellem generationerne foretager en paradoksal reduktion af det nuvrende offentlige sikringsniveau .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , dette er en meget fin betnkning .
Den hstede bred anerkendelse i udvalget , og jeg hber , at den vil opn lige s bred sttte i hele Parlamentet ved afstemningen i morgen .
<P>
Sprgsmlet om pensioner er yderst vigtigt , og det siger jeg ikke kun , fordi jeg har en srlig interesse i sprgsmlet , idet jeg selv er tt p pensionsalderen . Det er et sprgsml af voksende betydning , f.eks. for de mennesker , der sidder oppe p tilhrerpladserne dr .
De unge i dag fr brug for en pension i fremtiden .
Vi m huske p , at disse generationer fortjener samme sikkerhed og levedygtighed med hensyn til pensioner , som den , vi taler om til os selv .
<P>
Jeg nsker blot at sl et par ting fast : Vi har stillet to ndringsforslag til afstemningen i morgen , som var meget tt p at g igennem i udvalget og kun lige netop blev forkastet , og jeg hber , at hele Parlamentet , nr de genfremsttes i morgen p PPE-DE-Gruppens vegne , vil kunne sttte dem .
De drejer sig om at erkende , at man ikke udelukkende kan basere sig p samtidighedsordninger , nr man vil opfylde folks pensionsforventninger , og ligeledes tvinge medlemsstaterne til at f skabt klarhed i deres skatte- og udgiftspolitikker .
Det er meget udmrket , at vi nsker , at folk skal have en sikker pension , for hvis det skal ske , skal pensionerne vre levedygtige , og finansieringen skal vre p plads .
Alt andet vil vre forrderi over for de generationer , der ser til os for sttte , og vi m ikke svigte dem .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Hr. formand , sprgsmlet om det sociale sikringssystem er noget , der splitter den politiske tale i alle medlemsstaterne , hvorimod det interessant nok samler den brede befolkning .
Ordfreren , hr . Cercas , har skullet modst presset for at f gennemfrt en liberalisering og privatisering af det sociale sikringssystem samt andre maksimalistiske holdninger , som gerne vil nedvurdere betydningen af en rkke nye fakta .
Det er lykkedes ham at finde de punkter , hvor der kunne skabes et kompromis , og vi har fet en betnkning , som nok vil blive vedtaget med et stort flertal i Parlamentet .
Ogs kommissr Diamantopoulou br roses , fordi hun med stort mod har fremskyndet initiativet om social sikring .
<P>
Der er tre budskaber eller tre resultater , der kan uddrages af betnkningen .
Frst og fremmest at vi fortsat tror p det statslige sikringssystems fortrinsret eller , om De vil , den politiske beslutning om , at det ikke br undermineres .
<P>
Det andet budskab eller resultat udspringer af den kendsgerning , at den progressive linje , iflge hvilken udgifterne til finansiering af sikringssystemet p ingen mde er et negativt element i konomien , omsider har fet en fremherskende plads , idet det accepteres , at social beskyttelse er en del af den bestandige konomiske udvikling , og at en tilsvarende forgelse af den andel , pensionsudgifterne udgr i bruttonationalproduktet , er uundgelig .
<P>
Dette frer os videre til en tredje indrmmelse , som er meget nyttig , idet den prciserer , at der ikke eksisterer et socialt sikringsproblem som et selvstndigt og isoleret problem , men betragtet ud fra en horisontal synsvinkel er det en uomgngelig dimension af de enkelte politikker , navnlig skatte- og afgiftspolitikken , beskftigelsespolitikken , udviklingspolitikken og politikken for bekmpelse af forskelsbehandling og udstdelse .
<P>
Hvis dette er grundlggende politiske beslutninger og ikke bare akademiske erklringer , m vi erkende , at det ikke bliver nemt i fremtiden at vedtage forslag , som kan ge skvheden , reducere indkomsten for folk i den tredje alder eller forringe kvaliteten af den service , der ydes af det centrale sikringssystem .
Jeg vil gre opmrksom p , at en del af betnkningen er en accept af , at der br gives direkte sttte til hjemmepleje af syge og ldre med foranstaltninger af skatte- og afgiftsmssig , social og arbejdsmssig karakter , og at man br sikre ikke bare en pension , men en pension , der gr det muligt at leve et vrdigt liv , ligesom der er en pakke med forslag om , at den nye sociale sikringslovgivning ogs tager hjde for kvindearbejdes srlige kendetegn .
Kort sagt har vi uden at se bort fra problemets finansielle aspekter befriet det fra den monopolagtige afhngighed af disse .
De europiske befolkninger kan vre sikre p , at vi er konsekvente over for de valg , vi trffer .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , hr . Cercas Alonso har udarbejdet en virkelig udmrket betnkning .
Vi har set , at det drejer sig om et emne , der i hj grad angr os alle , nemlig sikringen af de fremtidige pensioner , som er en virkelig varm sag , der ikke bliver afklet ved at f lov at ligge , men tvrtimod bliver stadig varmere .
Det er en opgave , der skal lses af medlemsstaterne , men ogs af EU .
Vi har behov for et tilfredsstillende pensionssystem . Derfor mener jeg , at henvisningen til henstillingen fra 1992 er srdeles vigtig .
Men det glder ogs om , at pensionssystemerne er fleksible i forhold til ndringerne i samfundet , og at de tilpasses til arbejdsmarkedet .
<P>
Iden om at fastholde de ldre p arbejdsmarkedet er jo rent faktisk accepteret .
I den forbindelse kan man minde om de beskftigelsespolitiske retningslinjer for 2000 , det vil sige bevarelse af arbejdsevnen og livslang lring .
Jeg vil ogs henvise til det bidrag , Udvalget om Kvinders Rettigheder har leveret til betnkningen .
Heri henvises der til de utallige kvinder , som modtager enkepension og m leve uden selvstndig indkomst .
Vi skal modarbejde tendensen til , at disse enkepensioner hele tiden begrnses .
Det er et meget vigtigt punkt i betnkningen .
<P>
Hvad fremtiden angr , diskuteres begrebet ben koordination .
Det skal vi konkretisere ogs med henblik p pensionerne .
Det m ikke blot benyttes som en trylleformular , men vi m indse , at man ikke kan overfre de beskftigelsespolitiske retningslinjer punkt for punkt .
Vi har tvrtimod behov for nye former for koordination , som skal udvikles .
I vrigt glder det mig meget , at man ikke kun taler om den frste sjle , men ogs om den anden og tredje sjle .
Her vil jeg ogs nvne iden om kapitaldannelse p arbejdstagersiden .
Vi m passe p , at denne kapitaldannelse og sikringen af pensionerne ikke kommer til at st i modstning til hinanden , men at de arbejder tt sammen .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Det afgrende skridt fremad for den sociale beskyttelse i Europa blev taget p Rdet i Lissabon og er senere blevet befstet gennem Nice-traktaten .
De sprgsml , som det nyligt oprettede udvalg skal tage sig af , er omfattende og fordrer konkrete lsninger , sledes som det siges s rigtigt af Kommissionen og i den srdeles fremragende betnkning , som vi har til behandling .
Jeg beder derfor Rdet om at reformulere dets mandat for dette udvalg .
Det er ikke nok at beregne , hvad det vil koste at opretholde ordningerne , hvilket allerede burde vre gjort i forbindelse med stabilitetspagten , for ligesom beskftigelsen hnger den sociale beskyttelse sammen med beslutningerne i den makrokonomiske politik , plus ldrebyrden , plus uforudsigelige forandringer p arbejdsmarkedet , hvor uddannelsesperioder vil veksle med aktive og passive perioder .
<P>
Vi er ndt til at overveje , hvilke omkostninger det vil f for vores samfund , at der ikke er tilstrkkelige overfrsler fra omfordelingsordningerne til borgerne , i form af manglende politisk tillid i Europa , social uro , mere usikkerhed og fattigdom , nedsat forbrug , konomisk tilbagegang og get ulighed .
Det er et helt centralt sprgsml , som vi er ndt til at besvare , et svar , som Rdet snarligst m levere .
Kapitalisering m have klare grnser og vre en del af lsningen og ikke af problemet .
Det m ikke udgre en hindring for mobiliteten .
Det m det ikke , fordi det ikke lser de demografiske problemer , ikke er solidarisk , indebrer risici snarere end fordele og pvirker finansmarkederne , alt sammen faktorer , som m overvejes , men det hverken er eller br vre en del af problemet , og det vil bringe den sociale beskyttelse yderligere i fare .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , emnet pensioner har bde en socialpolitisk og en finans- , erhvervs- og beskftigelsespolitisk side .
Alle disse omrder skal vi tage fat p i fllesskab for at sikre pensionerne p langt sigt .
<P>
Desuden vil jeg gerne sige , at vi i sprgsmlet om beskftigelses- og vkstpolitikken har retningslinjerne for den konomiske politik og vkst- og stabilitetspagten .
<P>
I sprgsmlet om den demografiske udvikling som en af rsagerne til pensionsproblemet str vi over for flere problemer . Det ene er desvrre de faldende fdselsrater , det andet er frtidspensionerne i mange lande , og det tredje er den lngere forventede levetid , som vi naturligvis takker Vorherre for .
<P>
Ved fdselsraterne skal vi arbejde for , at der i offentligheden udvikles en strre anerkendelse af mdres og fdres bidrag til samfundet , og at familie og arbejde kan kombineres uden problemer .
<P>
Ved frtidspensionerne skal vi srge for , at den reelle pensionsalder i alle lande kan tilnrmes til den lovmssige pensionsalder .
Hertil er et stort antal foranstaltninger ndvendige .
<P>
Sprgsmlet om den forventede levetid har uden tvivl virkninger for den faktiske pensionsalder , men i adskillige lande ogs for den lovmssige pensionsalder .
<P>
Jeg beder Dem hjlpe med til , at vi p europisk plan ud over den frste sjle ogs udbygger den anden og tredje sjle .
Vi har i dag lande , hvor 80 % af de beskftigede har en erhvervstilknyttet pensionsordning .
I mit land er det kun 9 % , og gennemsnittet i Europa ligger p 25 % .
I Parlamentet debatterer vi for tiden et direktiv , og jeg opfordrer Rdet til endelig at opgive sin blokering af en europisk ordning for de erhvervstilknyttede pensionsordninger .
Jeg opfordrer Kommissionen til at nedstte et europisk pensionsforum , som ogs stter de forskelligartede skattemssige og arbejds- og socialretlige ordninger til debat for her at bidrage til en harmonisering p europisk plan .
<SPEAKER ID=198 NAME="Diamantopoulou">
Jeg vil frst og fremmest takke hr . Cercas , som har gennemfrt et fremragende samarbejde med Udvalget om konomi og Udvalget om Kvinders Rettigheder , og resultatet er den imponerende konsensus , der prgede den foregende forhandling .
<P>
Pensionssprgsmlet er et fremherskende politisk , konomisk og socialt sprgsml , som optager alle regeringerne .
Der er reformer under udvikling , andre er til debat , mens nogle allerede er gennemfrt for et eller to r siden .
Det er sledes et europisk problem , og pensionernes bredygtighed er det store sprgsml for den kommende generation .
Der findes en hel rkke politikker , som , hvis de opnr resultater p europisk plan , vil forbedre og styrke pensionernes bredygtighed .
Disse politikker har som ml at ge udviklingstakten , ge beskftigelsen og skabe effektive politikker , der kan sttte forldre , s de bliver i stand til at forene arbejde og familieliv , samt indvandringspolitikker .
<P>
Foruden alle de overordnede politikker er der i alle landene behov for reformer af selve systemet , som hrer en anden tid til , der var prget af den industrielle udvikling .
Denne reform har udprget sociale og konomiske kendetegn .
Som flere af talerne var inde p , finder jeg det ogs meget vigtigt , at pensionssprgsmlet blev taget fra KOFIN-dagsordenen og ud af budgetdisciplin-sammenhng og nu behandles af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og de tilsvarende ministre .
Pension er frst og fremmest et socialt emne , men med omfattende og vigtige konomiske aspekter .
<P>
I henhold til traktaten hrer reformer af og politik for sociale sikringsordninger naturligvis til de nationale befjelser .
Men vi m ikke glemme , at vi i henhold til traktaten er forpligtet til og har som konkret ml at sikre en hj grad af social beskyttelse og en bredygtig ikke-inflationr konomisk udvikling .
Det er sledes en vigtig ting , at statslederne efter Lissabon-mdet for frste gang er enige om , at der er behov for et samarbejde om pensionssprgsml .
Det er en meget vigtig vending , de europiske politikker har taget , som ogs viser noget om problemets strrelse .
Der er ingen tvivl om , at samarbejdet mellem medlemsstaterne vil gre reformerne i alle landene mere effektive .
<P>
Efter topmdet i Lissabon fik Kommissionen mandat til at udsende den frste meddelelse , hvilket den gjorde .
Pensionssprgsmlet blev drftet p alle rdsmder , i Feira , i Nice , i Stockholm , og nu er den nyoprettede gruppe om social beskyttelse ved at gennemfre en undersgelse , som vil blive fremlagt i Gteborg .
Denne undersgelse vil indeholde en analyse af alle problemerne i de enkelte medlemsstater og komme med forslag , som har relation til de grundlggende principper for bredygtige ordninger .
En af de basale retningslinjer , denne gruppe har fet , drejer sig om knsaspektet .
Flere medlemmer har vret inde p , at indfaldsvinklen til pensionssprgsmlet ikke kan vre neutral , eftersom kvinder har meget store problemer , og fattigdommen i Europa i hj grad hnger sammen med pensionssystemet og kvindens stilling i konomien og i samfundet .
<P>
Det er en vigtig kendsgerning , at det efter Stockholm-mdet blev besluttet at undersge den bne koordinationsmetode i forbindelse med pensionssprgsmlet , idet der naturligvis skulle tages hjde for nrhedsprincippet og de enkelte landes srlige problemer .
Kommissionen er ved at udarbejde en meddelelse , som vi vil fremlgge inden sommer , hvor vi forsger at gribe sprgsmlet om den bne koordinationsmetode i forbindelse med pensioner mere analytisk an .
<P>
Sfremt Europa-Parlamentets beslutningsforslag i morgen vedtages i dets nuvrende form , m vi sige , at det er en vigtig sttte til denne koordinerede indsats om en reform af pensionerne i EU .
Jeg tror , vi i dette nye kapitel , der nu tages fat p p europisk plan , nemlig samarbejdet om pensioner , kan finde nye mder , hvorp Kommissionen , Rdet og Parlamentet kan samarbejde .
Og jeg m gre opmrksom p , at Kommissionen isr har tilsluttet sig kravet om et samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Gruppen p Hjt Plan vedrrende Social Beskyttelse , og dette samarbejde er nu under udvikling .
<P>
Mine damer og herrer , jeg tror , at det , at vi nu tager fat p dette kapitel , og at vi har tilfrt pensionssprgsmlet en europisk dimension , vil sttte og hjlpe regeringerne i alle medlemsstaterne med at finde frem til reformer , som er bredygtige , samtidig med at de tager hjde for den konomiske og , navnlig , den sociale dimension .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0169 / 2001 ) .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=202 NAME="Bart Staes, overtaget af Nelly Maes">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0323 / 01 ) :
<P>
Om : Den flles markedsordning for sukker Den 30. juni skal den lbende sukkerordning forlnges eller ndres .
Sidste r belb omkostningerne ved overproduktionen i sukkersektoren sig til 800 millioner EUR . Dette svarer nsten til det belb , der blev stillet til rdighed i forbindelse med BSE-krisen .
Trods den skarpe kritik fra Revisionsretten og de negative flger for forbrugerne og producenterne i tredjelande str Rdet meget afvisende over for en ndring af sukkerordningen som foreslet af Kommissionen .
Der er fare for , at forskellige EU-medlemsstater vil give efter for sukkerindustriens kortsigtede egeninteresse .
<P>
Vil Rdet sttte Kommissionens forslag i betragtning af Revisionsrettens skarpe kritik af den nuvrende sukkerordning og dennes negative flger for forbrugerne og producenterne i tredjelande ?
Hvorfor gr Rdet i bengtende fald ind for at bevare en sukkerordning , der mder skarp kritik fra Revisionsretten og har negative flger for forbrugerne og producenterne i tredjelande ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Danielsson">
Reformen af struktureringen af sukkermarkedet har vret diskuteret i Rdet siden oktober sidste r . I denne diskussion har Rdet taget fat p den kritik , der er blevet fremfrt af Revisionsretten .
<P>
Som De allerede ved , afgav Europa-Parlamentet sin udtalelse om dette emne den 13. marts 2001 .
Nr jeg ser p denne udtalelse , konstaterer jeg , at den generelt set ikke flger den linje , som det rede parlamentsmedlem foreslr .
Jeg konstaterer ogs , at Kommissionen har angivet , at den gerne vil forlnge den nuvrende ordning for sukker efter den 1. juli 2003 , under forudstning af at alle vrige dele af dens reformforslag bliver godkendt af Rdet .
<P>
Jeg konstaterer ogs , at der er delte meninger i medlemsstaterne mellem dem , der er fortalere for en reform , og dem , der er modstandere af den .
<P>
Rdet vil fortstte sin behandling af sprgsmlet p mdet i maj , og det vil tage alle relevante bidrag i betragtning , inklusive dem , der er fremfrt i det sprgsml , der nu bliver stillet til Rdet .
<P>
Rdet har endvidere den 26. februar 2001 vedtaget en forordning om " alt undtagen vben " , everything but arms . Via denne forordning bliver toldfriheden uden nogen kvantitativ begrnsning udvidet til alle produkter , bortset fra vben og ammunition , med oprindelse i en lang rkke af de mindst udviklede lande .
Handlen med sukker vil blive fuldstndig liberaliseret fra og med den 1. juli 2009 .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Jeg forstr den forsigtighed , som Rdet svarer med i betragtning af , at der er s lidt enighed mellem landene i EU , men det er og bliver skandalst .
Faktisk sttter vi - sidste r med mere end 800 millioner euro - sukkerindustrien , som om der ikke er sukker nok i verden , og som om vi sidder og venter p at opretholde denne sttte til landmndene .
Jeg mener , at den politik , som vi frer med hensyn til udviklingslandene , er og bliver hyklerisk .
Et flot initiativ om at sttte " alt undtagen vben " delgges af , at vi opretholder vores hykleriske holdning , og vi vil hellere gennemfre de ting , som interesserer os , end sttte sukkerproducenterne , som fra gammel tid tilhrer en kaste af industrifolk fra det 19. rhundrede .
Jeg konkluderer , at vi endnu en gang har lavet en undtagelse .
Jeg hber , at Rdet fortstter med at aftvinge enighed om reformerne .
<SPEAKER ID=205 NAME="Danielsson">
Som det land , der har formandskabet , vil vi gre , hvad vi kan , det vil sige srge for , at sprgsmlet kontinuerligt bliver diskuteret .
Der er meningsforskelle medlemslandene imellem .
Det er et flsomt sprgsml i mange medlemsstater .
Vi vil tage sprgsmlet op nste gang p landbrugsministrenes mde om nogle uger , og jeg lover , at vi fortsat vil prioritere sprgsmlet hjt .
Samtidig er det desvrre ikke muligt at forudsige , hvordan et eventuelt kompromis vil komme til at se ud .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=207 NAME="Per Gahrton">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0325 / 01 ) :
<P>
Om : Euro-Rd Til trods for tidligere afgrelser i Rdet om , at de forberedende mder inden KOFIN-mderne skal vre helt uformelle og udelukkende behandle eurorelaterede sprgsml , kommer der stadig flere signaler om , at disse mder formelt er ved at udvikle sig til en slags " Euro-Rd " , og at de i praksis i form af forhndsafgrelser vedrrende alle former for KOFIN-relevante sprgsml er ved at tage den reelle magt fra KOOFIN .
Der er ikke mindst fra belgisk side fremkommet forslag om at " videreudvikle " det uformelle Euro-Rd .
Jeg vil derfor sprge : Hvilke foranstaltninger vil Rdets formandskab trffe for at stte en stopper for alle forsg p i strid med traktaten at formalisere en slags " Euro-Rd " og trinvis at overfre KOFIN-Rdets befjelser til dette ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Danielsson">
Det skaldte Euro-Rd er et uformelt organ , der blev stiftet i 1998 p grundlag af en resolution om samordning af den konomiske politik i den tredje etape af MU ' en .
Resolutionen blev vedtaget p Det Europiske Rds mde i Luxembourg den 13. december , p luciadagen , 1997 .
<P>
I resolutionen hedder det , at ministrene fra de lande , der er med i euroomrdet , kan mdes uformelt for at diskutere sprgsml vedrrende deres specielle ansvar for den flles valuta .
I resolutionen bliver det ogs bekrftet , at hver gang , der skal trffes en beslutning , skal det gres af KOFIN-Rdet i overensstemmelse med de fremgangsmder , der er angivet i traktaten .
<P>
Jeg konstaterer ogs , at Rdet p mdet i Nice i december sidste r bifaldt de forbedringer , der er sket med hensyn til Euro-Rdets mde at fungere p og med hensyn til dets synlighed .
Rdet bifaldt ogs Euro-Rdets intention om at udvide antallet af sprgsml , isr struktursprgsml , der tages op i det forum , med behrig hensyntagen til konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Luxembourg . Det vil sige uformelt og uden beslutningsret .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Jeg takker for svaret .
Det er jo p sin vis positivt , hvis det skal opfattes sdan , at Euro-Rdet heller ikke reelt trffer nogen som helst beslutninger .
<P>
Mit frste supplerende sprgsml er nemlig : Er det virkelig sdan , at der ikke trffes nogen reelle beslutninger i Euro-Rdet , eller er det sdan , at beslutningerne allerede er truffet , nr sagen nr frem til KOFIN-Rdet , som s bare har at rette sig efter , hvad Euro-Rdet reelt har besluttet ?
<P>
Mit andet sprgsml er om fremtiden : Det er jo ikke ukendt for formandskabet , at der fra flere sider , og ikke mindst fra belgisk side , har vret forslag om , at man skal udvikle det skaldte uformelle Euro-Rd og lgge flere funktioner over til det .
Hr . Danielsson bekrftede jo , at Euro-Rdet er begyndt at f flere funktioner og har taget flere sagsomrder ind .
<P>
Mit andet supplerende sprgsml er derfor : Kan man vre bombesikker p , at Euro-Rdet i virkeligheden ikke overtager mere og mere reel magt i fremtiden ?
<P>
Det er meget vigtigt for de lande , der str uden for euroen , i realiteten at kunne st uden for euroomrdet uden at miste magten over det , der ikke direkte berrer euroen .
<SPEAKER ID=210 NAME="Danielsson">
Jeg fortller gerne hr . Gahrton , at det svenske formandskab ved overtagelsen af formandskabet den 1. januar i r var ganske bekymret for , hvordan det ville g med Euro-Rdet kontra KOFIN-Rdet .
<P>
Vi var bange for , at vi ville havne i en situation , hvor - i lighed med , hvad hr . Gahrton antyder - beslutningerne ville blive truffet i et forum , som vi ikke havde adgang til .
At vi derefter ville f forelagt et fait accompli , som vi slet og ret havde at bringe til udfrelse i KOFIN-Rdet .
<P>
Men jeg m meget rligt sige , at sdan har det ikke vret .
Der har vret meget stor respekt for de principper , der er fastslet i den beslutning fra Luxembourg , som jeg omtalte , det vil sige den beslutning , der blev truffet af Det Europiske Rd i december 1997 .
<P>
Det er helt naturligt , at der er et diskussionsbehov i den kreds af finansministre , der deler den flles valuta . Men der trffes ingen reelle beslutninger i den kreds .
KOFIN-Rdets status bliver respekteret , og der har vret en meget stor principiel enighed om dette .
Kan man vre bombesikker p , hvordan det bliver i fremtiden ?
Det er svrt at sp , og isr om fremtiden , som der engang var n , der sagde .
<P>
Jeg synes , at der er al mulig grund til at tro , at Rdets medlemmer fortsat vil vre solidariske over for de principper , der er fastlagt i Det Europiske Rds tidligere beslutning , det vil sige , at KOFIN-Rdets status skal bevares .
<P>
At en og anden reprsentant for Euro-Rdet s siden har udtalt en personlig mening om , at Euro-Rdets befjelser skulle udvides , m st for vedkommendes egen regning .
Vi forsger at vurdere , hvordan det har fungeret i praksis , og vi synes , at vi helt rligt kan sige , at KOFIN-Rdets status er blevet respekteret .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=212 NAME="Yasmine Boudjenah">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0329 / 01 ) :
<P>
Om : Vestsahara De Forenede Nationer har besluttet at forlnge MINURSO ' s mandat i Vestsahara med to mneder , uden at den fredsplan , som Marokko og Polisario-fronten har underskrevet , dog er blevet gennemfrt fuldstndigt .
Tvrtimod truer genoptagelsen af den vbnede konflikt mellem parterne mere end nogensinde .
<P>
En rkke kendsgerninger vidner sledes om den marokkanske vilje til genoprustning . F.eks. det annoncerede kb af amerikanske eller franske jagerfly ved investering af en del af midlerne fra den nyligt indgede aftale mellem Vivendi og Maroc Telecom ( 3,5 milliarder dollars ) .
<P>
Desuden har den britiske presse p det seneste afslret , at Marokko har kunnet nyde godt af handelsaftaler med Det Forenede Kongerige , i kraft af hvilke landet kunne kbe nye vben og forny sin militrstyrke med Miragefly og reservedele , der allerede skulle have gjort det muligt at fremstille 56 kanoner .
Dette materiel skulle befinde sig ved grnsen langs den skaldte forsvarsmur .
Hvis denne transaktion bekrftes , er den illegal , eftersom fllesskabslovgivningen ved adfrdskodeksen for vbeneksport forbyder salg af vben til konfliktramte lande og omrder .
<P>
Kan Rdet bekrfte disse oplysninger ?
Har det til hensigt at intervenere over for medlemsstaten ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Danielsson">
Rdet har ikke diskuteret den specifikke sag , som medlemmet tager op .
<P>
Modsat det , der bliver antydet i sprgsmlet , er der ingen fllesskabslovgivning om vbeneksport , og derfor kan der ikke opst sprgsml om , hvorvidt en specifik transaktion er ulovlig eller ej i forhold til fllesskabsretten .
Den adfrdskodeks , som det rede medlem henviser til , blev vedtaget den 8. juni 1998 og bygger p flles kriterier for eksport af konventionelle vben .
I henhold til gennemfrelsesbestemmelserne i adfrdskodeksen skal hver medlemsstat fra gang til gang behandle de ansgninger , den modtager , om eksportlicens til krigsmateriel ud fra bestemmelserne i adfrdskodeksen .
<P>
Beslutningen om , hvorvidt der skal bevilges eksportlicens , trffes sledes af hver enkelt medlemsstat , og det tilkommer ikke Rdet at bedmme sdanne individuelle transaktioner .
I henhold til kodeksen skal medlemsstaterne hvert r i Rdet gensidigt informere hinanden om hvert lands vbeneksport , og det muliggr en flles bedmmelse af , hvordan kodeksen fungerer .
Den rlige bedmmelse af , hvordan kodeksen fungerer , afspejles i en rlig rapport i overensstemmelse med gennemfrelsesbestemmelse 8 .
<P>
Rdets overordnede politiske linje for konflikten i Vestsahara er fuldt ud at sttte FN og FN ' s generalsekretrs personlige udsending , James Baker , i dennes bestrbelser p at n frem til en lsning p konflikten .
Rdet er overbevist om , at FN-processen er den bedste ramme for en hurtig og bredygtig lsning , der ogs vil ge stabiliteten i hele omrdet .
<P>
Det str klart , at hver enkelt lsning skal kunne godkendes af alle parter , ligesom den skal bygge p fuld respekt for de grundlggende demokratiske principper og menneskerettighederne .
I trd med disse politiske ml er Rdet villigt til at bidrage til processen og til at medvirke til at skabe et klima af tiltro og tillid mellem de berrte parter .
<P>
P linje med dette foreslog Unionen i slutningen af sidste r de berrte parter en rkke humanitre og tillidsskabende foranstaltninger .
Unionen holder tt kontakt til James Baker og undersger , hvordan man bedst vil kunne sttte FN ' s indsats .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at EU er den strste donor af humanitr hjlp til flygtningene fra Sahara , med et bidrag p 20 millioner euro i de seneste tre r .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , tak til formanden for Rdet . Jeg m ppege , at jeg finder det beklageligt , at man ikke kan sikre , at denne adfrdskodeks og dens vigtige og klare kriterier respekteres , i srdeleshed tanken om at forbyde vbensalg til konfliktramte lande og omrder .
Sagen er s alvorlig , at parlamentsmedlemmerne i Storbritannien har opnet aktindsigt i sprgsml om landets vbensalg uanset destination .
Det har skabt meget debat i Storbritannien , om end der ikke er lovgivet med tilbagevirkende kraft , hvorfor de britiske parlamentsmedlemmer ikke kan trffe foranstaltninger vedrrende den omhandlede sag om vbensalg til Vestsahara .
<P>
Jeg m imidlertid gentage mit sprgsml . Mener De ikke , EU har mulighed for at ivrkstte sanktioner , nr denne adfrdskodeks krnkes ?
Det , der i vrigt bekymrer mig mest , er , at denne sag efter min mening vidner om Marokkos nske om genoprustning .
Endvidere vidner sagen om , at landet mder velvilje i Europa , hvilket er beklageligt .
Det kan kun bidrage til at skrpe den i forvejen spndte situation i omrdet . Konflikten har stet p i 25 r .
Situationen er fastlst , ikke mindst fordi Marokko ngter at godkende valglisterne , uagtet at disse er udarbejdet af MINURSO . De stridende parter kan nr som helst igen gribe til vben .
Hr. formand for Rdet , ptnker det svenske formandskab at fremstte en udtalelse inden udgangen af juni mned ?
Jeg tnker p , at det tyske formandskab fremsatte en udtalelse specielt vedrrende Vestsahara .
Og hvorfor anerkender Den Europiske Union ikke officielt Polisario som samtalepartner i den omhandlede konflikt ? Det har FN trods alt gjort de sidste 25 r .
<SPEAKER ID=215 NAME="Danielsson">
Det er nu engang sdan , at adfrdskodeksen om krigsmateriel ikke er juridisk bindende . S det bliver ikke aktuelt med sanktioner , det er der ikke noget retsgrundlag for .
Derimod arbejder det svenske formandskab p dette omrde , ligesom p de fleste andre omrder , for get benhed og aktindsigt .
Jeg synes , at vi i forbindelse med den praktiske brug af adfrdskodeksen for vbeneksport har set flere positive og konstruktive tiltag , der peger mod get benhed .
Rdet vil sammen med alle andre gode krfter forsge at gre flere fremskridt hen imod get benhed i sprgsml om vbeneksport .
<P>
Konflikten i Vestsahara er en konflikt , der har eksisteret alt for lnge .
Lige nu tror jeg , at vi alle fler os frustrerede over mangelen p fremskridt .
Rdet er dog af den faste overbevisning , at vi bedst arbejder for en fredelig lsning ved fortsat at sttte FN og FN ' s srlige udsending , hr . Baker .
Det er denne linje , Rdet fortsat vil flge .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Formanden svarede fru Boudjenah meget fint , ikke kun om adfrdskodeksen for vben , men ogs om konflikten i Sahara , for rdsformanden ved udmrket , at der bag fru Boudjenahs sprgsml ligger bekymringen om Marokkos konflikt med Sahara .

Og i sit meget klare svar taler han om sttte til FN og til James Baker , om ndvendigheden af at opn en aftale , der er acceptabel for alle , og han bekrfter , at Europa med 20 millioner euro faktisk er den strste yder af humanitr bistand .
<P>
Da vi sledes er den strste yder af humanitr bistand , er sprgsmlet , om vi ikke burde spille en grundlggende politisk rolle i denne konflikt , for at forhindre , at saharanerne igen griber til vben , og at konflikten eskalerer , i stedet for kun at begrnse os til at sttte James Baker og FN .

<P>
Den acceptable aftale , hr. rdsformand , blev allerede indget i 1992 , da saharanerne forlod vbnene for at g til et valg , som skulle have vret afholdt i dette r , 1992 .
<P>
Ville afholdelse af valg med Europas bidrag ikke vre den bedste aftale ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Danielsson">
Konflikten i Vestsahara er meget vanskelig , og den har en kompliceret baggrund .
Jeg tror , at Unionen , som jo skal og vil spille en aktiv politisk rolle i vigtige og vanskelige internationale konflikter , bedst gr nytte ved kraftigt at bakke op om FN ' s arbejde .
Jeg ser i den rapport , som James Baker fremlagde i april , at der faktisk er sket en del fremskridt i arbejdet med at opstille forskellige forslag til selvstyre for Vestsahara .
Jeg tror , at det i denne situation ville vre meget uklogt at skifte taktik . Det bedste vil vre fortsat at give konstruktiv sttte til hr .
Baker .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand for Rdet , jeg kunne godt tnke mig , at De fulgte mig i flgende rsonnement , som er meget enkelt .
<P>
De siger , at Rdet har behandlet konflikten i Vestsahara , og at der er truffet en rkke foranstaltninger for at genskabe tilliden mellem parterne .
Mener De , at det , at en medlemsstat , og endda s vigtig en stat som Det Forenede Kongerige , slger vben til en af parterne , nr der er vbenhvile , er en foranstaltning , der kan skabe tillid mellem parterne ?
<P>
For det andet , og dette rsonnement er ogs enkelt , hvilken adfrdskodeks taler vi om ?
For jeg har alts indtryk af , at mange mennesker , mange organisationer taler om en anden adfrdskodeks end den , De nvner , for De henviste til en kodeks , som muligvis eksisterer , muligvis ikke .
<P>
For det tredje kunne jeg godt tnke mig , at De gik bort fra denne metafysiske holdning , i henhold til hvilken De sttter hr . Bakers anstrengelser , men aldrig siger , hvordan De sttter dem .
Vil De venligst forklare , hvordan De vil sttte dem ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Danielsson">
Rdet har ikke haft lejlighed til at diskutere enkelte medlemsstaters eventuelle vbensalg til omrdet .
Jeg kan derfor ikke kommentere dette .
Jeg tror dog , at jeg tilstrkkeligt tydeligt har understreget Rdets opfattelse af , hvordan man bedst opnr fremskridt i selve konflikten .
Rdet har eksempelvis beklaget den fastlste situation i sprgsmlet om en folkeafstemning .
FN ' s generalsekretr har foreslet , at parterne skulle diskutere alternative lsninger for at n frem til en lsning p konflikten , eftersom det nu viste sig , at sprgsmlet om en folkeafstemning er s vanskeligt .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at jeg tror , at det ville vre meget uheldigt , hvis Unionen ikke helhjertet stttede de kollektive internationale bestrbelser p at lse denne vanskelige konflikt .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=221 NAME="Camilo Nogueira Romn">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0330 / 01 ) :
<P>
Om : Fire afrikanske emigranter omkommet ved Tarifa ved den andalusiske kyst Den 21. marts 2001 dukkede endnu nogle lig op : to mnd og to kvinder , hvoraf den ene var gravid . De var som mange andre p tragisk vis druknet , da de forsgte at n frem til europisk omrde i deres sgen efter arbejde og et nyt liv .
Hvornr agter Den Europiske Union at tage direkte skridt over for de spanske myndigheder for at gre en ende p denne alvorlige situation , der m fylde samtlige EU-institutioner og de spanske myndigheder med skam ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Danielsson">
Rdet har ved flere lejligheder haft mulighed for at svare p lignende sprgsml fra det rede medlem .
Rdets holdning burde derfor vre velkendt .
Jeg vil henvise det rede medlem til det svar , der blev givet p hans mundtlige sprgsml H-0027 / 01 af 14. februar 2001 .
<P>
Lad mig desuden fremhve de bestrbelser , som Rdet sammen med Kommissionen har gjort sig for at gennemfre handlingsplanen for Marokko .
Og lad mig ogs pege p , at bekmpelsen af menneskesmugling er et prioriteret sprgsml .
Desuden vil jeg understrege , at de spanske myndigheder ikke har nogen befjelser i Marokko , og at de derfor ikke kan kontrollere , hvornr fartjer af forskellig slags forlader Marokko .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. minister , siden jeg stillede dette sprgsml igen , er der til Andalusiens strande blevet ved med at ankomme tusindvis af indvandrere i sm bde , hvor de stter deres eget liv p spil .
Kvinder , mnd , unge mennesker , drenge og piger , nogle dde , er fundet livlse i sandet og p klipperne ved den tragiske grnse mellem Afrika og Europa .
Andre er blevet anholdt , mange er flygtet ind i landet efter det arbejde , som de ikke kunne finde i deres hjemland .
Hvornr vil de europiske institutioner mon forst , konfronteret med disse uacceptable forhold , at der er tale om et alvorligt problem , som angr dem direkte ?
Hvornr vil de reagere , s disse mennesker , nr de ankommer , fr de vilkr , som de fortjener som de brdre og de medmennesker , de er ?
Jeg har allerede her i en anden anledning sagt , at EU ikke kan vende hovedet bort for ikke at se den tragiske situation i jnene , som m fylde de europiske og spanske institutioner med skam , og som br tvinge dem til at yde den indsats , der er ndvendig for at gre noget ved den .
<SPEAKER ID=224 NAME="Danielsson">
Rdet ser ikke den anden vej .
Rdet er helt klar over , at dette er et meget stort problem , der medfrer store menneskelige lidelser .
<P>
Rdet er dybt engageret i via en dialog med Marokko at forsge at ndre forholdene sledes , at vi ikke lngere vil se disse uudholdelige eksempler p menneskelig lidelse , som det rede medlem tager op .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=226 NAME="Carlos Carnero Gonzlez">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0335 / 01 ) :
<P>
Om : Visumpligt for colombianske statsborgere ved indrejse i EU En strre gruppe af colombianske intellektuelle , ledet af nobelpristageren Gabriel Garca Mrques , har givet udtryk for deres harme over Rdets afgrelse om visumpligt for colombianske statsborgere ved indrejse i EU .
De har oven i kbet erklret , at s lnge denne afgrelse ikke tilbagekaldes , vil de heller ikke aflgge besg i Spanien , der kulturelt og sprogligt str dem nrmest , fordi den spanske regering ikke har protesteret mod Rdets afgrelse .
187 spanske intellektuelle har givet udtryk for deres solidaritet med deres colombianske kollegers holdning .
I lyset af den bestyrtelse og modstand , Rdets afgrelse har givet anledning til , bedes det give flgende oplysninger :
<P>
Har Rdet kendskab til det standpunkt , der forfgtes af ovennvnte gruppe af intellektuelle , som ledes af Gabriel Garca Mrquez ?
Mener Rdet virkelig , at visumkravet er et effektivt middel mod kriminelle handlinger , som hidrrer fra colombianske statsborgere ?
Vil Rdet optage kontakt med nobelpristageren Gabriel Garca Mrques med henblik p at phre hans argumenter ?
Vil Rdet i s fald vre rede til at korrigere sin fejlagtige afgrelse , hvilket vide kredse i offentligheden stiller krav om bl.a. undertegnede ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Danielsson">
Jeg vil minde det rede medlem om , at den beslutning , Rdet har truffet , bygger p et forslag fra Kommissionen af 26. januar 2000 , et forslag til en forordning om stadfstelse af listen over tredjelande , hvis borgere skal have visum for at passere de ydre grnser , hvilket inkluderer colombianske borgere , og stadfstelse af listen over de tredjelande , hvis borgere er undtaget fra dette krav .
<P>
Rdet vil ogs pege p , at Parlamentet bekrftede Kommissionens forslag ved to forskellige lejligheder , nemlig i udtalelsen af 5. juli 2000 og i den anden udtalelse , der blev givet s sent som den 1. marts i r .
Rdet vedtog derfor forordningen med kvalificeret flertal den 15. marts , og den trdte i kraft den 10. april , det vil sige for godt en mned siden .
Rdet kan derfor ikke rigtigt forst medlemmets holdning om , at beslutningen var forkert .
<P>
Systemet er udformet sledes , at det bygger p benhed , eftersom medlemsstaterne br meddele de vrige medlemsstater og Kommissionen , hvilke foranstaltninger de vedtager i henhold til denne forordning .
Af samme grund br denne information ogs offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Jeg vil omformulere sprgsmlet , for det er absolut ndvendigt , at Rdet svarer mig , og det skal ikke vre ved at minde mig om , hvad EU ' s procedurer er for at trffe den slags afgrelser - jeg tror , vi alle kender dem - men derimod i politiske termer .

<P>
Rdets afgrelse om at optage Colombia p listen over lande , hvis borgere skal have visum for at rejse ind i EU ' s lande , tjener ikke kun til ikke at bekmpe den organiserede kriminalitet , som visse colombianske borgere kan st i spidsen for , men lader ogs almindelige borgere betale for at skulle opn visum .
<P>
Ligeledes vanskeliggr den forstelsen mellem EU og Colombia undigt .
Colombia er et land , som str Europa nrt , sledes som det er fremhvet ikke af undertegnede , men af mange intellektuelle colombianere under ledelse af ingen ringere end Gabriel Garca Mrquez .
Jeg mener at vide , at Gabriel Garca Mrquez f.eks. for nylig ikke rejste til Spanien for at deltage i aktiviteterne i forbindelse med avisen El Pas ' 25-rs jubilum , idet han opfyldte et lfte over for de intellektuelle , som havde erklret , at de ikke vil rejse til EU , i hvert fald ikke til Spanien , fr denne regel er tilbagekaldt .
<P>
Jeg beder Dem svare mig p flgende og hber , at svaret er positivt : Vil Rdet revidere denne afgrelse i den nrmeste fremtid efter hring af det colombianske samfund og de colombianske myndigheder ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Danielsson">
Nr jeg gav et efter medlemmets mening bureaukratisk og proceduremssigt svar , skyldtes det , at medlemmet faktisk i sit sprgsml antydede , at beslutningen var forkert .
S synes jeg , at der er en vis pointe i at pege p , at alle regler er blevet iagttaget , inklusive hringen af Parlamentet to gange .
<P>
Selvflgelig str det det rede medlem frit ikke at sympatisere med indholdet i beslutningen , men den er blevet truffet for nylig , og alle gldende regler er blevet respekteret .
S vidt jeg ved , er der ikke i jeblikket nogen , der ptnker at ndre noget ved den .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=231 NAME="Christa Kla">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0338 / 01 ) :
<P>
Om : Betnkning af Christa Kla , MEP , om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin Den 24. oktober 2000 blev betnkningen om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin ( A5-0195 / 2000 - C5-0090 / 2000 ) vedtaget af Europa-Parlamentet med stort flertal .
<P>
Hvor langt fremme er Rdet i den videre behandling af dette dokument ?
Hvorfor har Rdet endnu ikke frdigbehandlet dette direktiv ?
Hvornr vil direktivet blive opfrt p Rdets dagsorden med henblik p frdigbehandling og fremsendt til implementering i medlemsstaterne ?
<P>
Kommissionens forslag og Europa-Parlamentets betnkning om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin skaber strre retssikkerhed for de berrte konomiske partnere i disse for EU ' s vindyrkning s vigtige omrder .
Klare bestemmelser om dyrkning , autorisering , registrering og kontrol skal forenkle handlen og give den et klart retsgrundlag .
Det er uforsteligt , at Rdet fem mneder senere endnu ikke har truffet en afgrelse desangende .
<SPEAKER ID=232 NAME="Danielsson">
Lad mig indledningsvis sige , at jeg er helt enig med det rede medlem , nr det glder betydningen af retssikkerheden .
Lad mig ogs sige , at Rdet psknner det arbejde , som fru Kla har udfrt som ordfrer i denne vigtige sag .
Rdet har ogs i hj grad taget hensyn til Europa-Parlamentets udtalelse .
Det er derfor meget forsteligt , at Parlamentet er bekymret over den forsinkelse , der er indtruffet i Rdets endelige beslutning i sagen .
<P>
Grunden til forsinkelsen er , at nogle medlemsstater har bedt om yderligere betnkningstid for bestemmelserne om genetisk modificerede organismer , p trods af at disse bestemmelser p ingen mde afviger fra de gldende fllesskabsregler , og p trods af at de modsvarer dem , der for nylig blev vedtaget i henhold til fllesskabsdirektivet om ssd og skovdyrkningsmateriale .
<P>
Vedtagelsen af direktivet stod p dagsordenen for Rdets ( landbrug ) mde i november sidste r .
Det blev udskudt til december og derefter til januar i r , eftersom der ikke blev opnet enighed om bestemmelserne om genetisk modificerede organismer .
<P>
Det er imidlertid det svenske formandskabs ml at opn enighed om sttte til og vedtagelse af den nye lov i Rdet fr udgangen af den svenske formandskabsperiode , det vil sige senest i juni i r .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge rdsformanden , om det er normalt , at vi skal vente fem mneder p en afgrelse .
Vi har jo trods alt ogs arbejdet med det .
Nr vi ser p dette direktiv , drejer det sig jo i sidste ende ogs om at have klare bestemmelser for dyrkning , autorisation , registrering og kontrol for ogs p dette omrde at have retssikkerhed for EU ' s vinfordlere .
Denne del er ogs meget vigtig for erhvervsvirksomhederne og de konomiske partnere i EU .
<P>
For det andet har man iflge mine oplysninger hele tiden villet afvente , at udstningsdirektivet , direktiv 90 / 220 , blev vedtaget .
Det er nu i mellemtiden ogs frdigbehandlet i Forligsudvalget , det er alts vedtaget .
Derfor er der efter min mening ikke mere nogen grund til at forsinke det yderligere .
Det foreliggende direktiv siger intet om den endelige autorisation .
Det skulle s afgres i udstningsdirektivet .
Jeg anmoder alts kraftigt Rdet om ikke at blokere Parlamentets arbejde , men at fremme det .
<SPEAKER ID=234 NAME="Danielsson">
Jeg er helt enig med det rede medlem .
Det er formandskabets hensigt at n frem til en afgrelse i denne sag .
Som jeg nvnte , har vi frem til juni til at forsge at klare dette .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=236 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0340 / 01 ) :
<P>
Om : Svensk undtagelse , for s vidt angr EU-dokumenters offentlighed Det fremgr af brochuren " EU-avtalet " , som det svenske Udenrigsministeriums handelsafdeling udgav i 1994 forud for den svenske folkeafstemning om EU-medlemskabet , at offentlighedsprincippet bevares og ikke kan forhandles .
<P>
Dette lfte blev givet til det svenske folk inden EU-medlemskabet .
Medfrer dette forbehold , at Sverige undtages fra EU-bestemmelser , der kan begrnse anvendelsen af nationale principper om offentlighed ?
<SPEAKER ID=237 NAME="Danielsson">
I min egenskab af formand for Rdet kan jeg indledningsvis fatte mig i korthed .
Jeg vil ppege , at national lovgivning om offentlighedens aktindsigt i dokumenter ikke er omfattet af en harmonisering af Fllesskabets lovgivning .
Vi forudser heller ikke en sdan harmonisering i fremtiden .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg takker for svaret .
Rdets formand er sikkert klar over , at jeg tnker p EU-dokumenter , der tilgr nationerne .
<P>
EU har nu vedtaget er nyt regelst , en forordning , p grundlag af artikel 355 , og dermed har man et bedre retsgrundlag .
I forordningen tales der om loyalitet over for EU ' s regler . Der tales ogs om , at man skal bede om vejledning i tvivlstilflde .
<P>
Hvis Kommissionen og EF-Domstolen p grundlag af denne forordning mener , at et land p nationalt niveau ikke kan udlevere EU-dokumenter , der er hemmeligtstemplede p EU-niveau , kan fllesskabslovgivningen komme i konflikt med det svenske offentlighedsprincip .
Mener rdsformanden , at et sdant scenario er udelukket ? Og i s fald hvorfor ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Danielsson">
Jeg mener , at en fremgangsmde som den , hr . Sjstedt beskriver , er udelukket .
Jeg konstaterer for det frste , at det i indledningen til den retsakt , man er enedes om , udtrykkeligt siges , at forordningen ikke har til hensigt at ndre , endsige vil resultere i ndringer af , national lovgivning om ret til aktindsigt i dokumenter .
<P>
For det andet henviser hr . Sjstedt til loyalitetsprincippet .
Det er ikke nyt .
Det skaldte loyalitetsprincip , der er beskrevet i EF-traktatens artikel 10 , har vi levet med hele tiden .
Det er ikke blevet forandret i forhold til den aftale , der er truffet her , og som Parlamentet godkendte i begyndelsen af denne mned .
<P>
Jeg vil understrege , at den konsultationsfremgangsmde , der bliver indfrt via artikel 5 i den nye retsakt , udelukkende er vejledende .
Hvis vi taler om svenske forhold , er der i sig selv ikke noget nyt i , at svenske myndigheder ved gennemfrelsen af reglerne om fortrolighed ved udenrigspolitiske sprgsml kan f brug for at konsultere institutionerne for at kunne foretage en korrekt vurdering .
Det er velkendt i svensk lovgivning , og det ndrer den nye retsakt ikke noget ved .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg vil gerne takke det svenske formandskab , og jeg vil gerne takke hr . Danielsson for hans svar .
Jeg vil naturligvis ogs takke for det engagement , der er blevet lagt i arbejdet med at give EU en ny holdning til princippet om offentlighedens aktindsigt i EU-dokumenter , offentlighedsprincippet .
<P>
Alligevel vil jeg stille et sprgsml .
Kan vi i Sverige risikere at komme i en situation , hvor svenske myndighedsreprsentanter skal udve selvcensur , hvis der i Bruxelles og p europisk myndighedsniveau vurderes anderledes end fra de svenske myndigheders side om , hvorvidt fortrolighedsreglerne skal gennemfres eller ej ?
Dette sprgsml om selvcensur og om at kunne have en srlig svensk opfattelse , nr der vurderes anderledes i Bruxelles , er et relevant diskussionsemne .
<SPEAKER ID=241 NAME="Danielsson">
Det sprgsml , som hr . Sacrdeus stiller , er naturligvis relevant .
Det er mske mere relevant i den svenske Rigsdag end i dette glorvrdige Europa-Parlament .
Jeg har stor tillid til de svenske myndigheders evne til uafhngigt at kunne vurdere sdanne sprgsml .
Jeg tror , at risikoen for selvcensur er meget lille .
<P>
Lad mig kun understrege , at de regler , som Parlamentet har taget stilling til og aktivt har bidraget til at udarbejde , efter Rdets opfattelse er langt bedre end den ordning , vi hidtil har haft , nr det drejer sig om aktindsigt i dokumenter .
Nu har vi en retsakt , der omfatter alle dokumenter , og den skaldte Solana-beslutning fra sidste r har ikke lngere gyldighed .
Vi har obligatoriske registre .
Vi har et krav om hurtigt at vurdere , om dokumenter kan udleveres eller ej .
Vi har fortrolighedsbestemmelser , som er klart definerede osv .
<P>
For en stor del takket vre Parlamentet vil EU ' s institutioner f meget bedre og klarere regler for benhed og tilgngelighed .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Blot for at vise , at dette sprgsml ikke kun er interessant for de svenske medlemmer af EU , men ogs for andre nationaliteter : Er denne nye procedure i Rdet taget i brug ?
Hvis ikke , hvornr vil den da blive taget i brug ?
Med andre ord , hvornr kan jeg f mit frste dokument fra Rdet ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Danielsson">
Jeg ved ikke , om det rede medlem nsker , at Rdets formand skal vurdere en konkret sag .
Det er vist temmelig umuligt .
<P>
Nr denne retsakt er trdt i kraft , gr jeg ud fra , at alle Unionens institutioner gennemfrer bestemmelserne p en kompetent mde , hvorved det lidt efter lidt vil blive muligt for hr . Newton Dunn og andre at f adgang til de dokumenter , der ikke er omfattet af den fortrolighedsvurdering , der altid skal foretages .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=245 NAME="Ioannis Marinos">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0342 / 01 ) :
<P>
Om : Rdets holdning til Tyrkiets voldshandlinger Den hjtstende reprsentant for FUSP , Javier Solana , erklrede under et besg for nylig i Skopje , hovedstaden i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , at det vil vre en fejl , hvis FYROM ' s regering forhandler med terroristerne ( UCK ) .
Han sagde tillige , at regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har EU ' s sttte , og at der i Unionen ikke er plads til dem , der gr brug af voldelige midler .
Efter dette kategoriske standpunkt bedes Rdet oplyse , hvorfor denne principbeslutning ikke glder Tyrkiets tilflde , et land , der har gjort sig skyldig i overtrdelse af folkeretten og med voldelige midler i 1974 annekterede 40 % af Cyperns territorium og stadigvk holder dette besat trods FN ' s modstridende afgrelser ?
Ved Rdet ikke , at man i dette land , som for nylig blev anerkendt som kandidatland , med voldelige midler forhindrer det kurdiske mindretal i at udve dets personlige og politiske rettigheder , som bruger grnsels vold over for arrestanter , som fngsler journalister og i det store og hele udver statsmagten med voldelige midler og gr sig skyldig i overtrdelse af samtlige menneskerettighedschartre , hvilket ogs gentagne gange er blevet konstateret af Menneskerettighedsdomstolen ?
<SPEAKER ID=246 NAME="Danielsson">
Rdets holdning til Cypern-sprgsmlet og menneskerettighedssituationen i Tyrkiet , inklusive sprgsmlet om kurderne , er velkendt .
Holdningen fremgr mske tydeligst af Rdets beslutning om tiltrdelsespartnerskab med Tyrkiet , der blev vedtaget den 8. marts 2001 .
<P>
Temmelig mange af prioriteringerne og mlene i tiltrdelsespartnerskabet drejer sig netop om menneskerettighederne .
Med hensyn til Cypern-sprgsmlet blev det , der blev sagt p Det Europiske Rds mde i Helsinki i december 1999 , gentaget i dette dokument .
<P>
Unionen vil nu med udgangspunkt i tiltrdelsespartnerskabet og Tyrkiets nationale program for gennemfrelse af EU ' s acquis indrette sig p , at Tyrkiet virkelig gennemfrer disse prioriteringer .
Et associeringsrd er udsat til den 26. juni 2001 , og der vil sprgsmlet om gennemfrelsen blive taget op .
Kommissionen har meddelt , at man vil offentliggre den periodiske rapport om Tyrkiet og de andre ansgerlande i november i r .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ministeren for hans svar , som jeg er tilfreds med , selv om han gr uden om emnet .
Det , jeg spurgte om , var , hvorfor man i Tyrkiets tilflde frer en dialog , og oven i kbet i en venlig tone , samtidig med at landet er blevet et ansgerland , selv om det optrder voldeligt over for Cypern , nr hr . Solana i andre tilflde siger , at vi ikke frer dialog med lande , der anvender vold .
<P>
Jeg vil bede Rdet oplyse mig , om det kender til flgende nye provokationer fra dette lands , det vil sige Tyrkiets , side .
For det frste har den tilsyneladende fredselskende og europavenlige udenrigsminister , hr . Cem , truet med , at hvis Cypern bliver optaget som fuldt medlem af EU , vil hans lands reaktion ikke kende grnser .
Han trussel er sledes rettet mod alle .
For det andet har det tyrkiske flyvevben genoptaget sin krnkelse af Grkenlands luftrum . Krnkelserne sker meget hyppigt , og det grske flyvevben har flere gange vret ndsaget til at foretage farlige opbremsninger .
For det tredje har Menneskerettighedsdomstolen her i Strasbourg for en uge siden dmt Tyrkiet for benlys krnkelse af de grsk-cyprioters menneskerettigheder , der er bosiddende p den af tyrkiske tropper besatte del af Republikken Cypern .
Hvilke kommentarer har ministeren til disse oplysninger ?
<SPEAKER ID=248 NAME="Danielsson">
Jeg konstaterer , som jeg har gjort det flere gange tidligere , at i kraft af partnerskabsaftalen med Tyrkiet har Unionen mulighed for nje at flge med i den politiske udvikling i landet .
Aftalen giver ogs mulighed for at fre en dialog med de tyrkiske myndigheder og den tyrkiske regering , nr Rdet vurderer , at en sdan er pkrvet .
<P>
Rdet vlger som oftest at indg i en dialog , nr det vil ndre p forhold , der ikke er acceptable .
Jeg vil ogs pege p , at muligheden for en diskussion nste gang er til stede p det kommende associeringsrd med Tyrkiet den 26. juni 2001 .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , i eftermiddags trngte der under debatten om Tyrkiet ulovligt en gruppe mennesker ind i mdesalen .
Det er ikke frste gang , vi generes p denne mde .
Det drejer sig ogs om de europiske institutioners sikkerhed .
Har Rdet egentlig planer om at forstrke sikkerhedsforanstaltningerne for de europiske institutioner ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Danielsson">
Jeg tror ikke , at det er Rdets opgave at kommentere sikkerhedsforanstaltningerne i Parlamentet .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Hr .
Rbig , jeg kan oplyse , at emnet sikkerhed er en bekymring her i Parlamentet , og at Prsidiet netop nu behandler dette emne i lyset af budgettet , fordi der er opdaget utilstrkkeligheder i sikkerhedsorganisationen , og det er naturligvis ndvendigt at beskytte forhandlingerne , uanset hvem der protesterer , og hvilke legitime argumenter de mtte have .
Det er ikke Rdet , der bliver ansvarligt for sikkerheden i Parlamentets bygninger i de tre byer .
De skal vide , at dette behandles med stor omhu .
<P>
Andet tillgssprgsml er fra hr .
Fatuzzo . Vrsgo .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg lyttede til rdsformandskabets svar p det sprgsml , som hr . Marinos s udmrket gjorde rede for , nemlig forholdet mellem Tyrkiet , grsk-cyprioterne og kurderne .
Jeg vil gerne sprge Rdet , om det i den forbindelse kontrollerer , holder je med , er vidende om og tager hjde for situationen for den armenske befolkning , som lever i Tyrkiet , og som ogs har nogle ikke uvsentlige problemer med at give udtryk for deres etniske tilhrsforhold .
I sidste uge mdte jeg en biskop fra den armenske kirke , som fortalte mig om den meget vanskelige situation for de armenske befolkningsgrupper i Tyrkiet .
<SPEAKER ID=253 NAME="Danielsson">
Lad mig gentage , at en af fordelene ved partnerskabsaftalen med Tyrkiet er , at den giver os mulighed for nje at flge situationen i landet .
Det glder ikke bare den kurdiske minoritets situation , men selvflgelig ogs den armenske befolkningsgruppes .
Og det vil vi gre .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 9 og 10 bortfalder .
Jeg har fremsendt et brev til sprgerne , hvor jeg forklarer dem , at punkter , som allerede er opfrt p dagsordenen , i henhold til forretningsordenen ikke kan behandles under sprgetiden , og som De ved , har der vret meddelelser fra Kommissionen og Rdet om det alvorlige problem med de tyrkiske fangers sultestrejke .
Forretningsordenen finder direkte , klar og utvetydig anvendelse .
<P>
Under alle omstndigheder giver jeg ordet til hr . Alyssandrakis , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , Rdet har ganske vist svaret , og vi har hrt redegrelserne fra Rdet og Kommissionen .
Men i forbindelse med sprgsmlene har vi mulighed for at stille et tillgssprgsml .
Denne ret mister vi med beslutningen om , at der ikke skal vre forhandling i forbindelse med denne procedure .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Disse sprgsml kan i henhold til forretningsordenen ikke behandles , eftersom de allerede er omfattet af Rdets og Kommissionens meddelelse .
Jeg tror ikke , at vi med forretningsordenen i dette tilflde krnker nogen grundlggende rettigheder .
De har mange muligheder for at komme til orde i Parlamentet .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=258 NAME="William Francis Newton Dunn">
Sprgsml nr . 11 af ( H-0348 / 01 ) :
<P>
Om : WEU ' s satellitcenter i Torrejon Hvilke planer og hvilken tidshorisont har Rdet - som flge af de afgrelser , Det Europiske Rd traf i Nice - for overflyttelsen af disse faciliteter fra WEU til EU ?
<SPEAKER ID=259 NAME="Danielsson">
EU bekrftede p topmdet i Nice intentionen om at overtage WEU ' s krisehndteringsfunktioner .
<P>
Rdet noterede sig de principbeslutninger , der blev truffet om indlemmelse af opgaverne inden for Vestunionen i Petersberg-opgaverne .
Det omfattede bl.a. etableringen af et satellitcenter og et institut for sikkerhedsstudier i form af et organ , hvor passende dele af de nuvrende parallelle WEU-strukturer skulle indlemmes .
<P>
Det svenske formandskab blev opfordret til sammen med Rdets generalsekretr at fortstte arbejdet med denne sag i Rdet ( almindelige anliggender ) .
<P>
Et udkast til en flles foranstaltning om etablering af et satellitcenter for EU er netop nu ved at blive behandlet i Rdets instanser .
Det svenske formandskab forventer , at det bliver vedtaget af Rdet inden udgangen af juni .
Et satellitcenter er af strste betydning , nr vi skal styrke mulighederne for tidligt varsel og kriseovervgning inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , isr den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Centret skal have en stabilitet og en struktur , der gr det muligt p en fleksibel mde at leve op til Unionens og medlemsstaternes krav og at udfre opgaverne i nrt samarbejde med de aktuelle institutioner p bde nationalt og internationalt niveau inden for Fllesskabet .
Centrets personale og infrastruktur br til en begyndelse komme fra WEU ' s satellitcenter .
De eksakte planer for dette er endnu ikke fastlagt .
Det nyligt etablerede satellitcenter , der skal ligge i Torrejn de Ardoz i Spanien , skal begynde sin virksomhed den 1. januar 2002 .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Tak for det meget nyttige svar , hr. formand .
Eftersom budgettet trder i kraft EU pr . 1. januar , vil budgettet for satellitcentret da blive en del af det europiske sikkerheds- og forsvarsbudget , som Rdet vil fremlgge , og som Parlamentet s kan drfte og ndre efter behov ?
Vil det komme p budgettet inden for EU ' s normale finansielle procedurer ?
<SPEAKER ID=261 NAME="Danielsson">
Satellitcentrets budget kommer til at best af bidrag fra medlemsstaterne med en fordeling i henhold til den skaldte GNP key , det vil sige , at det ligger uden for det traditionelle budget .
Centrets virksomhed vil blive finansieret via en srlig fordeling p medlemsstaterne efter deres bruttonationalindkomst .
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=263 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0352 / 01 ) :
<P>
Om : Erklringer fra USA ' s prsident om Kyoto-konventionen USA ' s prsident har i nogle erklringer gjort det klart , at USA ikke vil respektere Kyoto-konventionen , som forpligter USA til at begrnse sine drivhusgasemissioner med den begrundelse , at konventionen ikke imdekommer USA ' s konomiske interesser .
De verbale protester fra europiske ledere imod Bushs erklringer udgr ikke nogen politik .
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe som reaktion p USA ' s kyniske holdning , der underminerer denne internationale konvention ?
Har man overvejet at ivrkstte konomiske sanktioner ?
<SPEAKER ID=264 NAME="Danielsson">
Unionens foranstaltninger og holdninger i denne sag er veldokumenterede , ikke mindst via den store mediebevgenhed i forbindelse med de seneste kommentarer og de mange bilaterale samrd , som Rdet har afholdt .
Rdet behver nppe at minde om , at EU og medlemsstaterne har spillet , og fortsat vil spille , en meget aktiv rolle i de internationale forhandlinger om klimandringer .
I sine konklusioner har Rdet gang p gang bekrftet sin forpligtelse til at n frem til en aftale i den genoptagede sjette partskonference , til at st vagt om Kyoto-protokollens miljmssige integritet og til at skabe vilkr for dens ratificering og ikrafttrdelse senest i 2002 .
Det er sikkert ikke ndvendigt at gentage , at Rdet str fast bde p sin politik for klimandringer og de nvnte forpligtelser .
<P>
P Det Europiske Rds mde i Stockholm i marts 2001 blev det store engagement i Kyoto-protokollen endnu en gang bekrftet som grundlag for det internationale arbejde med at mindske udslip .
Det Europiske Rd anmodede alle forhandlingspartnere om at bidrage konstruktivt til , at vi nr frem til en aftale om vilkrene for en gennemfrelse af Kyoto-protokollen og til , at vi fr et godt resultat . Rdet tror stadig p Kyoto-protokollen og Kyoto-processen .
<P>
Trojkaen har holdt samrd med andre parter , den har holdt mder med Canada og Iran , der har formandskabet i Group of 77 , Rusland , Kina og Japan for at samle sttte til Kyoto-processen og de bestrbelser , som formanden for partskonferencen , den hollandske miljminister Pronk , gr sig .
Der vil naturligvis komme yderligere bilaterale forhandlinger om samme emne i den anden runde af den sjette partskonference i Bonn til sommer . Unionen har ogs bekendtgjort sin intention om at fortstte forberedelserne til en ratificering senest i 2002 , ogs selv om USA eventuelt ikke vil deltage .
EU ' s umiddelbare strategi er alts at sikre fortsat sttte til Kyoto-processen p trods af USA ' s nuvrende holdning .
<P>


Unionen har endvidere direkte fremsat sin holdning til den nye regering i Washington via flere reprsentanter p hjt niveau , bl.a. den svenske miljminister Kjell Larsson og miljkommissr Margot Wallstrm .
<P>
Den vigtigste mlstning netop nu er at f USA tilbage i Kyoto-processen . EU understreger , at klimasprgsmlet er en vigtig del af de transatlantiske forbindelser , og anmoder USA om at bidrage konstruktivt til denne proces .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="EN" NAME="Koulourianos">
Tak , hr. formand .
Jeg er tilfreds med Deres svar og hber blot , at De vil fortstte Deres bestrbelser p at overtale USA til at tilslutte sig Kyoto-protokollen .
<SPEAKER ID=266 NAME="Danielsson">
Jeg vil blot tilfje , at Kyoto-protokollen naturligvis bliver et vigtigt emne p topmdet mellem EU og USA i Gteborg den 14. juni 2001 .
Kommissionsformanden og Rdsformanden vil dermed f mulighed for direkte over for den amerikanske prsident at gre opmrksom p den betydning , vi tillgger denne sag .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=268 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0353 / 01 ) :
<P>
Om : Minde om holocaust Som en opflgning p den svenske statsminister Gran Perssons initiativ med i januar 2000 at arrangere den meget omtalte internationale Stockholmkonference om holocaust vedtog Europa-Parlamentet den 7. juli 2000 en skriftlig redegrelse vedrrende mindet om holocaust .
I denne afgrelse opfordrer Parlamentet Rdet og Kommissionen til at ge indsatsen for at fremme undervisning , mindet om og forskning i holocaust , fremme studier vedrrende alle dimensioner af holocaust , finde passende former for hjtideligholdelse af holocaust , bl.a. en europisk rsdag for holocaust , samt at vedtage alle foranstaltninger , som krves for at lette bning af arkiver med det forml at sikre , at alle dokumenter vedrrende holocaust gres tilgngelige for forskere .
<P>
P hvilken mde har Rdet reageret for at imdekomme Europa-Parlamentets opfordringer ?
Findes der i dag nogle planer om at indfre en flles europisk dag eller nationale mindedage for at hjtideligholde mindet om holocaust ?
<SPEAKER ID=269 NAME="Danielsson">
Med hensyn til sprgsmlet om at undervise i og ge kendskabet til holocaust vil jeg minde Lennart Sacrdeus om det svar , der blev givet p et skriftligt sprgsml fra Joan Colom i Naval i marts 2000 . Det ved jeg , at De ogs har haft mulighed for at lse .
P sprgsmlet om at indfre en europisk dag til minde om holocaust vil Rdet svare , at vi ikke har modtaget nogen konkrete forslag om dette .
De medlemslande , der er engagerede i den internationale arbejdsgruppe til minde om og fremme af undervisning og forskning i holocaust , har fulgt anbefalingerne fra komiten af regeringsreprsentanter og reprsentanter for frivillige organisationer om at indfre nationale rsdage til minde om holocaust .
Det er i r sket i bl.a. Tyskland , Sverige , Storbritannien og Italien .
Fra og med nste r vil Finland ogs have en sdan rsdag .
<P>
Rdet vil understrege , at det , vi kan lre af historien , bl.a. af holocaust , viser , at det er ndvendigt her og nu at bekmpe racisme og fremmedhad aktivt i alle deres former .
Det Europiske Observationsorgan for Racisme og Fremmedhad vil komme til at spille en vigtig rolle i Wien , ikke mindst med hensyn til indsatser p tvrs af grnserne .
Det skal ogs nvnes , at Rdet og reprsentanter for medlemsstaternes regeringer den 28. maj vil vedtage en udtalelse om bekmpelse af racisme og fremmedhad p internettet .
Det er desvrre et srgeligt faktum , at den nye teknologi bliver udnyttet af antidemokratiske krfter .
<P>
Som et led i de yderligere bestrbelser p at ge kendskabet til holocaust , s man bl.a. kan drage konklusioner om , hvordan intolerancen i vor tid skal bekmpes , blev der i januar i r holdt en international konference i Stockholm om netop bekmpelse af intolerance .
Der mdtes reprsentanter for alle EU ' s medlemsstater , Kommissionen , OSCE og FN ' s generalsekretr for at diskutere strategier for bekmpelse af racisme , antisemitisme og fremmedhad .
<P>
Lad mig ogs afslutningsvis sige , at Rdet stter stor pris p Europa-Parlamentets engagement i denne sag .
Jeg vil rette en srlig tak til Lennart Sacrdeus for hans arbejde med den vigtige konklusion p dette emne , som Parlamentet lavede i juli sidste r .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg vil takke det svenske formandskab og Lars Danielsson for det udfrlige svar og for hans meget venlige bemrkninger til sidst i hans indlg .
<P>
Europa-Parlamentets beslutning i anledning af den skriftlige erklring til minde om holocaust - en direkte opflgning p statsminister Gran Perssons initiativ til en Stockholmskonference om dette emne i januar 2000 - peger p , at vi gerne ser , at medlemsstaterne faststter en national , eller endnu bedre en europisk , mindedag .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p denne unikke mulighed og den srlige autoritet , som statsminister Gran Persson har som formand i EU netop nu og samtidig som initiativtager til konferencen . Vi kan benytte denne lejlighed til at f endnu flere lande end dem , hr .
Danielsson netop nvnte , til at faststte en mindedag , og mske kan vi finde en flles mindedag .
<P>
Jeg bifalder det arbejde , der bliver gjort for at bekmpe racisme , fremmedhad og antisemitisme .
Mit konkrete tillgssprgsml er : Er statsministeren parat til inden for den resterende tid af det svenske formandskab at aktualisere - om ikke andet s rent uformelt - muligheden for en rsdag i forskellige lande til minde om holocaust ?
<SPEAKER ID=271 NAME="Danielsson">
Det er et meget vigtigt sprgsml , som Lennart Sacrdeus tager op .
Det er blevet diskuteret indgende ogs i Rdet .
Konklusionen er , at der desvrre i 1900-tallet er mange eksempler p historiske hndelser , hvor der har fundet grusomheder sted .
Det glder desvrre ikke kun holocaust , som vi nu taler om , der er ogs andre hndelser , som man vil mindes og bruge som udgangspunkt i bekmpelsen af intolerance og fremmedhad .
<P>
Vi er derfor kommet frem til , at det formodentligt er mest hensigtsmssigt at lade sprgsmlet om en national mindedag vre netop et nationalt sprgsml , men vi kan inspirere de nationale myndigheder til at trffe en sdan beslutning .
Man br mske ikke anbefale en bestemt dag , f.eks. at den 27. januar skulle vre en europisk mindedag .
Der er s mange andre dage .
Der er f.eks. Krystalnatten , der er vigtig at mindes i mange lande , og der er dagene omkring krigens slutning i 1945 , som ogs kunne vre mindedage .
Derfor tror vi , at det bedste vil vre at inspirere til nationale beslutninger , det er bedre end at forsge at fremstte forslag til beslutning p europisk niveau .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=273 NAME="Josu Ortuondo Larrea">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0356 / 01 ) :
<P>
Om : Kulmulefiskeriet : alvorlig forskelsbehandling som flge af en mere omfattende nedskring i zone VIII ( Biscayabugten ) Rdet ( fiskeri ) fastsatte i december 2000 de samlede tilladte fangstmngder ( TAC ' er ) og kvoter for nordlig kulmule for 2001 og foretog i den forbindelse en mere omfattende nedskring af fangstmngderne i zone VIII - Biscayabugten - ( 45 % ) end i de nordligere zoner ( 58,9 % ) uden nogen videnskabelig begrundelse , selv om kulmulebestanden iflge videnskabelige undersgelser og evalueringer siden slutningen af 1970 ' erne har vret betragtet som en enkelt bestand uden skelnen mellem regionale underbestande .
Hvilke kriterier har Rdet anvendt som begrundelse for denne skelnen ?
<P>
Hvis der sledes ikke findes videnskabeligt belg for eksistensen af forskellige bestande , men der er tale om en enkelt bestand , der findes i udstrakte havomrder , har Rdet da gjort sig klart , at de anvendte , subjektive politiske kriterier er ensbetydende med en alvorlig forskelsbehandling af visse EU-fiskerflder ?
Mener Rdet ikke , at det br tage dette i betragtning og rette op p forholdet ved faststtelsen af TAC ' erne for 2002 ?
<SPEAKER ID=274 NAME="Danielsson">
Jeg vil frst henvise til det svar p sprgsml nr . 280 , som Rdet gav det rede medlem i mdeperioden i april i r , og desuden vil jeg tilfje flgende :
<P>
P baggrund af videnskabelige udtalelser fra ICES med en anbefaling af lavest mulige fangstmngder og gennemfrelse af en ophjlpningsplan for denne bestand har Rdet fastsat den samlede tilladte fangstmngde for nordlig kulmule til 22.623 t , sammenlignet med 42.090 t i 2000 .
Kommissionen havde foreslet en samlet tilladt fangstmngde p kun 11.000 t i 2001 .
<P>
Den samlede tilladte fangstmngde for nordlig kulmule er opdelt p fire forvaltningsomrder .
I henhold til den videnskabelige information , som Kommissionen havde adgang til , var situationen for nordlig kulmule i forvaltningsomrde VII a , b , d og e drligere end i de tre nordlige omrder , og derfor kom der en proportionelt strre reduktion af den samlede tilladte fangstmngde der .
<P>
Foranstaltninger for 2002 skal vedtages p baggrund af den igangvrende diskussion om en ophjlpningsplan for nordlig kulmule .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Jeg forstr ikke Deres svar , for i henhold til de oplysninger , som jeg er i besiddelse af , betragtes nordlig kulmule i de videnskabelige undersgelser som en enkelt bestand .
Jeg ved derfor ikke , hvorfra De har disse oplysninger om forskellige bestande eller reduktion af bestanden det ene eller det andet sted : Biscayabugten eller resten .
<P>
Og dernst vil jeg gerne sige til rdsformanden , at Rdet mske burde have taget hensyn til de sociokonomiske og handelsmssige faktorer og s vidt muligt have sikret kulmulefiskeriets vilkr ved at krve streng overholdelse af de tekniske fiskeriforvaltningsforanstaltninger , som den flles fiskeripolitik ikke har kunnet gennemfre i de seneste r trods konstante advarsler fra de organer , som leverer de videnskabelige begrundelser .
<SPEAKER ID=276 NAME="Danielsson">
Fordelingen af kvoter sker p grundlag af biologisk og videnskabelig rdgivning , alts ikke p grundlag af sociokonomisk rdgivning .
Iflge den videnskabelige rdgivning krver den alvorlige situation for nordlig kulmule drastiske foranstaltninger .
<P>
Eftersom der er tydelige videnskabelige belg for , at bestanden af nordlig kulmule i jeblikket er kraftigt overfisket , er der blevet foreslet en rkke foranstaltninger af de videnskabelige rdgivere .
Disse giver naturligvis kortsigtede sociokonomiske effekter , men forhbentlig ogs positive langsigtede effekter for bestanden .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=278 NAME="Esko Olavi Seppnen">
Sprgsml nr . 15 af ( H-0357 / 01 ) :
<P>
Om : Militrkomitens formand Stillingen som Militrkomitens formand er allerede blevet oprettet i strukturerne for Rdet for Den Europiske Union .
Hvilken institution betaler den pgldende persons ln , hvordan faststtes den , og agter man at anmode om Europa-Parlamentets accept af stillingen og den deraf flgende betaling af ln ?
<SPEAKER ID=279 NAME="Danielsson">
Formanden for EU ' s Militrkomit er en del af den udsendende medlemsstats delegation p samme mde som en formand for et udvalg eller en arbejdsgruppe i Rdet .
Dette glder ogs formandsposter , der ikke flger formandskabet , f.eks. formanden for Det konomiske og Sociale Udvalg eller Udvalget for konomisk Politik .
<P>
Det tilkommer derfor den pgldende medlemsstat at faststte og betale formandens ln .
Proceduren for udnvnelse af formanden for EU ' s Militrkomit krver ikke Europa-Parlamentets godkendelse .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="SV" NAME="Seppnen">
Tak for svaret .
Sagen er klar .
Men har De glemt , at De lovede at fremsende information om de skaldte vismnds ln i forbindelse med strig-sagen ?
Det lovede De sidste gang .
Har De til hensigt at fremsende den information ?
<SPEAKER ID=281 NAME="Danielsson">
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at jeg har underskrevet svaret .
Jeg hber , at det er p vej .
Til tider er der meget langt mellem Stockholm og Strasbourg , men jeg kan love , at svaret er p vej .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Lad os hbe , at dette problem er lst til nste mdeperiode , og at fllesskabsbrevet er modtaget .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Da sprgsml 16 og 17 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=284 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 16 af ( H-0359 / 01 ) :
<P>
Om : Associeringsaftalen med Algeriet og kvindernes situation Hvad angr den forestende associeringsaftale EU / Algeriet : Indgr der i denne aftale en forpligtelse med hensyn til respekten for menneskerettighederne , srlig hvad angr kvinder ( retten til uddannelse i landdistrikterne ) og en forbedring af deres familieretlige stilling ?
Hvilke fremskridt er der planlagt ?
Hvilken sttte vil EU yde for at bidrage til , at den demokratiske proces ogs omfatter kvinderne ?
<SPEAKER ID=285 NAME="Niall Andrews">
Sprgsml nr . 17 af ( H-0377 / 01 ) :
<P>
Om : Algeriet Det formodes for jeblikket , at der er blevet beget 200.000 drab i de seneste 10 r i Algeriet .
Drabene fortstter med ca . 200 om mneden .
<P>
Kan det svenske formandskab redegre for , hvilke foranstaltninger det har ivrksat i lbet af dets formandskab for at sttte en internationalt uafhngig undersgelse af disse drab , og hvilke initiativer det vil tage p FN-niveau for at stoppe drabene og den efter sigende omspndende anvendelse af tortur ?
<SPEAKER ID=286 NAME="Danielsson">
Lad mig frst ppege , at forhandlingerne om en associeringsaftale mellem Unionen og Algeriet gr efter planerne , men der er fortsat en rkke vigtige sprgsml at lse .
Forhandlerne mdes nsten hver mned i den hensigt at afslutte forhandlingerne i r .
Meget er allerede opnet .
<P>
Algeriet har allerede forhndsgodkendt flgende formulering om menneskerettighederne : " Respekten for de demokratiske principper og grundlggende menneskerettigheder som fastsat i menneskerettighedserklringen er en ledestjerne for Fllesskabets og Algeriets indenrigs- og udenrigspolitik og indgr som en vsentlig bestanddel i denne aftale .
" Denne brede formulering omfatter menneskerettigheder for alle mennesker , uanset kn , og alle omrder for civile , politiske , sociale , konomiske og kulturelle rettigheder .
<P>
En anden bestemmelse i udkastet giver en af parterne i aftalen ret til at vedtage hensigtsmssige foranstaltninger , hvis den mener , at den anden part har undladt at efterleve en forpligtelse i henhold til aftalen .
<P>
I de igangvrende forhandlinger er der ogs opnet enighed om to vigtige emner , der vedrrer kvindernes situation , nemlig dels at der skal lgges srlig vgt p at give den kvindelige del af befolkningen adgang til undervisning , inklusive teknisk uddannelse , hjere uddannelse og erhvervsuddannelse , dels - inden for rammerne af socialt samarbejde - gennem uddannelse og via medierne at prioritere at fremme kvindernes rolle i den konomiske og sociale udviklingsproces i takt med den algeriske politik .
<P>
En associeringsaftale vil sttte og institutionalisere den politiske dialog med Algeriet , bl.a. med hensyn til menneskerettighederne .
<P>
Med hensyn til hr . Andrews ' sprgsml deler Rdet hans bekymring over de mord , der har vret i Algeriet i de seneste 10 r .
Formandskabet tog via den svenske udenrigsminister sprgsmlet op p det mde om politisk dialog mellem Unionen og Algeriet , der fandt sted i Algier den 24. april .
Vi udtrykte vores bekymring over forsvindinger , vilkrlige anholdelser og tortur .
Vi afleverede ogs en liste over sdanne sager til de algeriske myndigheder , og vi anmodede om information om disse tilflde .
<P>
Unionen har ogs givet udtryk for sin bekymring over situationen p dette rs mde med FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve .
<P>
Inden for rammerne af Medas tekniske og finansielle sttte til Algeriet sttter EU et projekt , der gr ud p at modernisere politiet .
I programmet indgr der bl.a. uddannelse i respekt for menneskerettighederne ved politiaktioner , og der er afsat 8,2 millioner euro til dette forml .
Unionen giver ogs sttte til udvalgte institutioner for at styrke det civile samfund .
<P>
Nr associeringsaftalen med Algeriet er p plads , vil den politiske dialog med Algeriet blive institutionaliseret .
S fr vi en ramme , inden for hvilken vi kan fremfre vores bekymring over og kritik af Algeriet .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Jeg takker rdsformanden for svaret , men han fungerer lidt som budbringer , og han burde som jeg vide , at hvis anerkendelsen af kvinders rettigheder ikke inkluderes udtrykkeligt i associeringsaftalen , vil de blive ignoreret .
<P>
Vi taler om et land , hvor politistyrkerne den 29. april drbte en gruppe algeriske berbere .
Og vi taler om en associeringsaftale med dette land .
<P>
Jeg mener ikke , det er for meget at forlange , at kvindernes og ogs berbernes rettigheder angives udtrykkeligt , og at associeringsaftalen ogs kommer til at omfatte overholdelse af de algeriske berberes sproglige , kulturelle og borgerlige rettigheder .
<P>
Er rdsformanden rede til at viderebringe denne anmodning ?
<SPEAKER ID=288 NAME="Danielsson">
Som jeg sagde i mit svar , indgr den generelle formulering om menneskerettigheder i det udkast til associeringsaftalen , som nu ligger p bordet .
<P>
I menneskerettighedserklringen i associeringsaftalen er det vigtigt , at man dkker ikke bare kvinder , men ogs minoriteter ind .
De nvnte selv berberne .
Der er mange andre grupper , som det ogs er ndvendigt at nvne .
Jeg kan forsikre om , at med udgangspunkt i denne erklring fremsatte eksempelvis den svenske udenrigsminister , som er kvinde , tydelige henvisninger til netop ndvendigheden af at vre opmrksom p kvindernes situation i Algeriet .
<P>
Det gentages hele tiden i dialogen med Algeriet , og vi vil kunne gentage det med endnu strre kraft , nr vi fr en associeringsaftale .
Aftalen vil udgre en ramme , der gr det muligt at tage alle problemer i relation til menneskerettighederne op .
Jeg tror , at vi har prcis samme opfattelse af ndvendigheden af at forbedre kvindernes situation i Algeriet .
Jeg tror ogs , at vi har prcis samme opfattelse af , at vi m srge for , at Algeriet ikke kun respekterer kvindernes rettigheder , men alle menneskerettighederne .
S lad os arbejde sammen om at opn dette .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for et meget omfattende svar , og jeg tror , at alt bliver perfekt efter indgelsen af denne associeringsaftale .
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , om Rdet agter at godkende denne associeringsaftale , hvis de rystende menneskerettighedskrnkelser i Algeriet fortstter ?
Det er ganske udmrket at f underskrevet menneskerettighedsaftaler , men virkeligheden er den , at uanset hvad Rdet og EU har gjort i Algeriet i renes lb , s er situationen - ligesom i Tyrkiet - blevet vrre og ikke bedre .
Jeg vil gerne sprge , om Rdet agter at godkende den endelige erklring om associeringsaftalen , nr den er p plads i oktober eller november ?
Det er min egen fornemmelse , at man br indfre flest mulige sanktioner over for den algeriske regering for at sikre menneskerettighederne for mnd , kvinder og brn .
<SPEAKER ID=290 NAME="Danielsson">
Jeg vil ikke foregribe Rdets endelige stillingtagen til associeringsaftalen , men jeg synes alligevel , at det er vigtigt at stille sprgsmlet : Hvorfor har Unionen et instrument som associeringsaftaler ?
Det er i hvert fald ikke , fordi en associeringsaftale p nogen mde giver carte blanche til en regering eller et land til at gre hvad som helst .
<P>
Vi har associeringsaftaler , fordi Unionen vil have en ramme , inden for hvilken man bl.a. kan fre en politisk dialog - ogs om ting , man ikke er enige om .
Det er derfor , vi vil have associeringsaftaler .
Rdet tror , at det er et mere effektivt instrument end bare at lade tingene ske .
<P>
Associeringsaftaler er , hvilket situationen med Tyrkiet viser , et effektivt instrument for Unionen , nr vi vil ppege og kritisere forhold , vi ikke accepterer .
Det gr nogle gange langsomt , og vi kan alle fle os frustrerede , men dialog er i sdanne situationer altid mere effektiv end isolation .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=292 NAME="Manuel Medina Ortega">
Sprgsml nr . 18 af ( H-0366 / 01 ) :
<P>
Om : " All but weapons " aftalen Hvilke virkninger vil den aftale om at fjerne tolden - " all but weapons-aftalen " - der for nylig er indget til fordel for de mindst udviklede lande , f for EU ' s bananproducenter og de traditionelle bananleverandrer i AVS-landene ?
<SPEAKER ID=293 NAME="Danielsson">
Det er et vigtigt sprgsml , som det rede medlem tager op .
Jeg vil derfor give et relativt langt svar p trods af det sene tidspunkt .
<P>
Som det rede medlem ved , vedtog Rdet " alt andet end vben " aftalen den 26. februar 2001 , og hermed blev toldfritagelsen uden nogen kvantitative begrnsninger udvidet til at glde alle produkter , bortset fra vben og ammunition , med oprindelse i de 49 mindst udviklede lande i verden .
Aftalen trdte i kraft den 5. maj 2001 .
Vi mener , at denne foranstaltning er et meningsfuldt bidrag til den konomiske udvikling af de mindst udviklede lande , og at den ogs er et konkret bevis p Unionens politiske velvilje over for udviklingslandene i forbindelse med forberedelserne til nste runde af WTO-forhandlingerne .
<P>
Aftalen var resultatet af intensive diskussioner i Rdet , hvor man fuldt ud tog hensyn til den konsekvensanalyse , som Kommissionen har udarbejdet , og til medlemslandenes behov for forsikringer om de nrmere bestemmelser for gennemfrelsen af det foreslede system .
Disse forsikringer drejede sig ikke kun om medlemslandenes interesser , men ogs om forslagets konsekvenser for de AVS-lande , der ikke hrer til de mindst udviklede , samt nsket om at sikre , at de mindst udviklede lande selv - og ikke en tredjepart - drager fordel af det nye system .
<P>
Usikkerheden gik isr p tre specielt flsomme produkter : bananer , ris og sukker .
I den endelige tekst blev der taget hensyn til denne usikkerhed , mens hovedprincippet , nemlig at EU br vedtage meningsfulde foranstaltninger for at forbedre den konomiske situation i de mindst udviklede lande , blev bibeholdt .
Gennemfrelsen af bestemmelserne for bananer , ris og sukker blev derfor udskudt , mens der blev opnet enighed om princippet om adgang til markedet uden told og kvoter .
I sprgsmlet om bananer blev den fuldstndige liberalisering udskudt til 2006 .
I den mellemliggende periode vil der blive indfrt rlige toldsnkninger p 20 % fra og med januar 2002 .
<P>
P grund af de infrastrukturproblemer , som bananeksportrer i de mindst udviklede lande i jeblikket str over for , er det p nuvrende tidspunkt svrt med sikkerhed at vurdere , hvilken umiddelbar virkning forordningen vil f p bananmarkedet .
Som tidligere nvnt er forordningen blevet tilpasset , s der er taget hensyn til de betnkeligheder , der er inden for Unionen og i de bananproducerende AVS-lande , der ikke tilhrer gruppen af mindst udviklede lande .
Desuden har Kommissionen ptaget sig at overvge gennemfrelsen af forordningen for at opdage og tage fat p alle problemer s hurtigt som muligt .
Kommissionen vil undersge , i hvilken udstrkning de mindst udviklede lande drager nytte af forordningen , og den vil undersge , om de tilgngelige instrumenter er tilstrkkelige til , nr det er ndvendigt , at hndtere problemer p Fllesskabets markeder , og om reguleringsmekanismerne , srligt for ris , sukker og bananer , er tilstrkkelige .
P grundlag af denne undersgelse vil Kommissionen fremlgge en rapport i 2005 og desuden stille de ndringsforslag , der er ndvendige .
<P>
Som det rede medlem sikkert ved , er Rdet fuldt ud klar over vores AVS-partneres problem med bananmarkedet , og vi gr vores bedste for at tage hensyn til dette i alle relevante initiativer .
I forbindelse med Cotonou-aftalen erkendte EU den " overvldende konomiske betydning " , som eksporten til EU har for AVS-landenes bananleverandrer , og det blev aftalt , at der efter behov skulle vedtages foranstaltninger til sikring af fortsat lnsomhed for de bananeksporterende virksomheder i AVS-landene , ligesom afstningsmulighederne i EU skulle sikres .
Nr Rdet ndrer bananordningen , for at den fuldt ud skal leve op til WTO ' s regler , forsger vi derfor ogs at indfre garantier for at forhindre , at AVS-bananer bliver lukket ude fra markedet .
<P>
Jeg vil ogs nvne den principaftale , der blev indget lige fr pske , mellem Kommissionen og USA vedrrende den langvarige strid mellem EU og USA om handelsordningen for bananer .
De punkter i aftalen , der vedrrer AVS-leverandrer , har til forml at beskytte AVS-leverandrernes stilling ved at srge for mere plidelige og fordelagtige vilkr for AVS-landenes adgang til EU-markedet .
Srlig betydning i denne henseende har den foreslede indfrsel af kvoter udelukkende for AVS-leverandrer og af et historisk licenssystem , der vil begunstige AVS-leverandrerne mere end det tidligere forslag , der byggede p " frst til mlle " princippet .
Jeg vil ogs minde om , at nr EF ' s strukturering af markedet for bananer i 2006 overgr til et system kun med told , vil en toldprference ogs give AVS-staterne en relativ fordel .
<P>
Iflge Kommissionens forslag skal Rdet fremkomme med formelle synspunkter om visse detaljer i principaftalen med USA .
Parlamentet vil naturligvis blive hrt om alle eventuelle ndringer i Rdets forordning om den flles strukturering af markedet for bananer .
<P>
Til sidst vil jeg minde om Rdets forordning af 1. januar 1999 om etablering af et srligt stttesystem for AVS-lande , der traditionelt er bananleverandrer .
I denne tilbydes teknisk og konomisk bistand for at hjlpe AVS-leverandrer med at tilpasse sig de nye markedsvilkr og ge deres konkurrenceevne , samtidig med at der opfordres til brug af mere miljvenlige produktions- og salgsmetoder .
Den konomiske og tekniske bistand i denne forordning belb sig i 2000 til nsten 45 millioner euro .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Jeg takker rdsformanden for den brede forklaring , men jeg vil gerne sprge ham , om den eneste beskyttelse , som Fllesskabets bananproducenter og AVS-landene , som ogs er omfattet , i henhold til den nye bananordning vil have efter den 1. januar 2006 , vil vre tolden .
<P>
Fllesskabet har netop fjernet tolden .
Derfor vil denne form for beskyttelse ikke eksistere pr . 1. januar 2006 .
Jeg forudser , at de , der vil nyde godt af denne foranstaltning , vil vre de store multinationale selskaber .
Hvis jeg var leder af et multinationalt selskab , ville jeg overfre plantagerne fra Mellemamerika og Ecuador - eller fra et andet land - til et af disse mindst udviklede lande , for efter 1. januar 2006 ville jeg have garanti for , at der som flge af denne aftale ikke eksisterer nogen begrnsning af bananimporten .
<P>
Mit sprgsml til rdsformanden er , om De har tnkt p , hvad dette betyder bde for Fllesskabets producenter , hvoraf nogle befinder sig i Fllesskabets meget underudviklede omrder , og for producenterne i andre AVS-lande , som heller ikke har en alt for hj levestandard .
<SPEAKER ID=295 NAME="Danielsson">
Som jeg sagde , har Kommissionen lavet en konsekvensanalyse af flgerne for Fllesskabets egen bananproduktion .
Kommissionens vurdering er , at det p mellemlangt sigt vil f minimale konsekvenser .
Det rede medlem peger endvidere p andre mulige foranstaltninger , som multinationale virksomheder kan trffe p grund af disse ndrede regler .
Det er netop for at kunne imdeg sdanne foranstaltninger , at Kommissionen vil fremlgge redegrelser - nste gang i 2005 .
Jeg vil tro , at Kommissionen derefter kontinuerligt vil overvge situationen , s denne nye bananordning ikke bliver brugt forkert .
<P>
Jeg er overbevist om , at Kommissionen med sdvanlig intensitet og beslutsomhed vil holde je med eventuelt misbrug af denne nye ordning , hvis forml hovedsageligt er at hjlpe de mindst udviklede lande .
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Danielsson , for Deres store samarbejdsvilje her i eftermiddag .
<P>
Vi vil nu flge forretningsordenen .
<SPEAKER ID=297 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 19 og 20 bortfalder , eftersom de vedrrer emnet Mellemsten , som er omfattet af Kommissionens og Rdets meddelelser fra i formiddags .
<SPEAKER ID=298 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 21 og 22 er blevet trukket tilbage .
<P>
Da sprgetiden til Rdet er udlbet , besvares sprgsml nr . 23-44 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.30 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Sttteordningen for olivenolie
<SPEAKER ID=299 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A5-0137 / 2001 ) af Jov Peres for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning nr .
136 / 66 / EF og forordning ( EF ) nr . 1638 / 98 for s vidt angr forlngelse af sttteordningen og kvalitetsstrategien for olivenolie ( KOM ( 2000 ) 855 - C5-0026 / 2001 - 2000 / 0358 ( CNS ) ) ;
<P>
( A5-0114 / 2001 ) af Casaca for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 11 / 2000 om sttteordningen for olivenolie , med Kommissionens svar ( C5-0009 / 2001 - 2001 / 2001 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=300 NAME="Jov Peres">
Hr. formand , der er get to r siden den sidste reform af sttteordningen for olivenolie .
<P>
Da Kommissionen afventer mere og bedre information om den aktuelle situation i sektoren , har den udskudt den endelige reform i to r og har stillet et forslag , som vedrrer kvalitetsrelaterede aspekter og aktioner p markedet .
Selv om intentionen er prisvrdig , kan man ikke se bort fra visse mangler i forslaget , som vedrrer tre ting , nemlig markedssituationen , kontrollen og forhandlingen af olieblandinger .
<P>
I reformen fra 1998 blev de offentlige interventionsopkb afskaffet i modstrid med Parlamentets nsker , selv om gennemsnitsomkostningen hertil var den laveste af alle de eksisterende .
Virkningen har vret et kraftigt fald i markedspriserne og efterflgende reduktion af producenternes indkomst .
Den private oplagring foregr meget langsomt , og derfor foreslr Udvalget om Landbrug at gre den automatisk uden dog at ndre betingelserne for dens ikrafttrden .
<P>
Dette sprgsml er ikke omfattet af Kommissionens forslag , men dette berettiger ikke til , at vi lukker jnene for flgerne af den sidste reform .
I Kommissionens svar til Revisionsretten fremhvede den , at dette forslag indeholdt elementer til styrkelse af kontrollen .
Man m konstatere , at dette generelt ikke er tilfldet , og derfor indeholder betnkningen forslag til effektivisering af kontrollerne ved at ge frekvensen for fremsendelse af oplysninger fra oliemllerne og indfre ensartede krav for sttte til fremstilling af olie af olivenpresserester .
<P>
Europa-Parlamentet har siden 1996 ppeget problemerne i forbindelse med forhandling af blandinger af olivenolie og andre fedtstoffer og har krvet samme beskyttelse som den , der eksisterer f.eks. for mlk og smr .
Desvrre er disse krav aldrig blevet omsat til forordninger .
I dette tilflde er denne mangel i forslaget isr opsigtsvkkende , fordi Kommissionens forslag er koncentreret om kvalitetsstrategien .
Derfor foreslr Udvalget om Landbrug et forbud mod forhandling af blandinger af olivenolie og andre fedtstoffer , sledes som det allerede er forbudt i de fleste producentlande .
<P>
I forslagets henvisninger til kvalitet er de betegnelser , der foresls af Kommissionen , ndret noget .
Endvidere foresls i betnkningen en rkke mrkningsforanstaltninger , hvoraf den mest relevante har til forml at forhindre , at betegnelsen " olivenolie " anvendes i reklamejemed , da dette kan forvirre forbrugerne .
I tilflde , hvor olivenolie ikke er det eneste fedtstof i et fdevareprodukt , m betegnelsen " olivenolie " sledes udelukkende anvendes i ingrediensoversigten .
<P>
Endvidere foresls det , at mrkningen ogs skal indeholde to andre angivelser , nemlig oliens oprindelse , alts olivenernes oprindelsessted , og for almindelig olie en obligatorisk angivelse af , at den stammer fra jomfruolivenolie og raffineret olivenolie .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen kan give et mere positivt svar p alle disse sprgsml end ved andre lejligheder .
<P>
Den 25. oktober 2000 forkastede Kommissionen f.eks. ca . 30 af vores ndringsforslag til forslaget om den flles markedsordning for frugt og grntsager , idet den meddelte , at den ville inkludere dem i en efterflgende betnkning .
Denne betnkning er blevet fremlagt , men der er dog ikke blevet taget hensyn til vores ndringsforslag .
<P>
I vores dokument er der endvidere yderligere ndringsforslag , som har til forml at gre Kommissionens forslag mere smidigt og prcist .
Kommissionen planlgger ivrksttelse inden for to r ved hjlp af det , som den kalder " erhvervsorganisationer " .
Da de planlagte aktioner skal finansieres delvist ved at tilbageholde en procentdel af produktionssttten , er det naturligt , at producenterne er reprsenteret ved forvaltningen heraf .
Til dette eksisterer der allerede perfekt definerede organer som producentorganisationer , sammenslutninger heraf og brancheorganisationer .
<P>
Under disse omstndigheder er det ikke ndvendigt med en frist p to r til ivrksttelse af de planlagte aktioner .
For at give retssikkerhed og styrke og lette udarbejdelsen af programmer foresls det ligeledes , at der udarbejdes en klar liste over aktiviteter , som ikke kan inkluderes .
<P>

Og endelig til sidst vil jeg gerne isr takke alle medlemmerne af Udvalget om Landbrug for deres samarbejde , for de har med deres ndringsforslag beriget betnkningen nvnevrdigt ved at gre det muligt at tilpasse den til producenters og forbrugeres krav i alle de implicerede stater , hvilket kunne bekrftes ved det mde , som det italienske landbrugsministerium afholdt i Verona i april .
<SPEAKER ID=301 NAME="Casaca">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne begynde med oprigtigt at takke Revisionsretten for , at den med sin beretning om olivenolie har ydet et meget vsentligt bidrag til diskussionen om effektiviteten i de flles markedsordninger , som den flles landbrugspolitik stadig organiseres igennem .
Min indledende tak gr endvidere til Kommissionen , der i forbindelse med denne betnkning beredvilligt har stet til rdighed , besvaret de stillede sprgsml og begrundet de valg , der er truffet , ligesom jeg ogs gerne vil takke Landbrugsudvalget , bde den rdgivende ordfrer for udtalelsen til denne betnkning , Vincenzo Lavarra , og ordfreren for betnkningen om olivenolie , Jov Peres .
En oprigtig tak for deres bidrag og for det gode samarbejde , som vi har haft .
Ogs en srlig bemrkning om den fremragende undersgelse om miljvirkningerne af den flles markedsordning for olivenolie , udarbejdet for Kommissionens Generaldirektorat for Milj af anerkendte forskningsinstitutioner p landbrugsmiljomrdet , og som jeg fyldigt citerer i dette indlg .
<P>
Den flles markedsordning for olivenolie er baseret p produktionssttte , hvilket vil sige , at den stimulerer get produktivitet som middel til at ge landmndenes indtgter .
En olivenlunds gennemsnitlige produktivitet varierer mellem 200 og 500 kg pr. ha om ret i traditionelle olivenlunde i de mindst begunstigede omrder og ca . 8 til 10 t pr. ha om ret i de mest intensive olivenlunde og de bedste jorder .
En produktivitet , der sledes kan 10- eller sgar 20-dobles , og en politik , der er baseret p stigende produktionsmngder , har ndvendigvis frt til opgivelse af de traditionelle olivenlunde og de mindre gode jorder , men har fremmet en intensivering af produktionen p de bedre jorder .
<P>
De traditionelle beplantninger har en ringe tthed af trer , almindeligvis gamle - og trer p flere hundrede r ses hyppigt - og de ligger ved siden af markafgrder og / eller grsningsarealer for fr eller geder , de er ofte anlagt i terrasser og er meget arbejdskraftintensive .
Deres vrdi kulturhistorisk og landskabsmssigt , som vrn mod oversvmmelser og jordskred og for bevarelse af biodiversiteten , er uvurderlig .
Gennem den omtalte undersgelse er der fundet 120 plantearter , 70 arter af hvirveldyr og 160 arter af hvirvellse dyr i traditionelle olivenlunde i Crdoba-provinsen i Andalusien .
De gamle olivenlunde og -trers rolle for bevarelsen af mange fuglearter er srlig betydningsfuld .
Produktionssttten er lav her , og de traditionelle olivenlunde opgives i hele Middelhavsomrdet med uundgelige negative flger for miljet og landdistrikternes udvikling .
<P>
De moderne intensive beplantninger har en stor tthed af trer af ringe strrelse , der hives op efter f rs liv , de bruger store mngder vand til overrisling , gdningsstoffer p op til 350 kg pr. ha samt pesticider og herbicider for at rense jorden for vegetation .
Disse beplantninger anvender ikke terrasser , og de kan ligge p skrninger med en hldningsgrad p ikke sjldent op til 12 % .
Man har beregnet , at den erosion , der afstedkommes af de moderne olivenlunde i Andalusien , nr op p 80 t pr. ha , hvortil det skal bemrkes , at erosionsprocessen anses for meget alvorlig , nr den overstiger 50 t pr. ha .
<P>
Derfor betyder de ca . 1 million nye intensive beplantninger i Andalusien en erosion p 80 millioner t overfladejord om ret og er dermed en af de vsentligste faktorer til rkendannelse i den sydlige del af Den Iberiske Halv .
Selv om det er mindre undersgt , str det klart , at det samme problem prger store omrder p Peloponnes , Kreta , erne i Det giske Hav og Toscana .
I omrder som Ligurien og i mange dele af Portugal er erosionen mere betinget af , at man har opgivet de traditionelle olivenlunde , end at man har oprettet moderne olivenlunde .
<P>
Denne produktionsbaserede sttteordning befordrer ikke blot affolkning og miljmssig rkendannelse i den sydlige del af vores kontinent , men den gr det ogs lettere for dem , der forfalsker olivenolien til skade for Fllesskabets budget , for landmndene og for forbrugernes rettigheder med hensyn til kb af et kvalitetsnaturprodukt .
Det niveau for svig og uregelmssigheder , som Revisionsrettens beretning blotlgger inden for olivenoliesektoren , er alt for hjt .
Det er rigtigt , at der kun opdages mere svig med olivenolie end med mlk , fordi kontrollen er skrappere , og ikke fordi der er en strre tilbjelighed til svig her .
De europiske institutioner m give bekmpelsen af forfalskning af fdevarer som kd , mlk , vin og olivenolie absolut politisk topprioritet , hvilket ndvendigvis indebrer en revolutionerende ndring i den mde , som den flles landbrugspolitik fungerer p .
Bevarelse og forbedring af milj og landmndenes indtgter er et grundlggende ml i traktatens kapitel om landbruget .
Det , som vi i jeblikket foretager os , er mere til gavn for fdevareindustrien end for landbruget , det skaber mindre gunstigt stillede landdistrikter om til rken , det har negative virkninger for miljet , og det gr forfalskning lettere .
Vi m derfor opgive det gamle system med de flles markedsordninger og deres incitament til den fysiske produktivitet og i stedet skabe en ny flles landbrugspolitik , hvis hovedopgave skal vre at sikre landmndenes indtgter , landdistrikternes overlevelse samt kvalitet og milj .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Jov , med det fremragende arbejde og med den store samarbejdsvilje , som han til enhver tid har udvist over for medlemmerne af Udvalget om Landbrug .
<P>
Ligeledes vil jeg gerne takke Europa-Kommissionen for betnkningen om en kvalitetsstrategi for olivenolie og forordningsforslaget , som generelt set er to gode dokumenter .
Forslaget er alts blevet vsentligt forbedret af Parlamentets betnkning , og jeg vil gerne fremhve en rkke forhold .
For det frste er vi helt enige i , at kontrollen grundlggende skal udfres via oliemllerne , da det er et meget mere effektivt system , mens det geografiske informationssystem for olivendyrkning br vre et supplerende instrument hertil .
For det andet gr vi ind for et totalt forbud mod forhandling af blandinger af olivenolie og andre fedtstoffer og tilslutter os producentlandenes anmodning , for det er meget nemt at narre forbrugerne med disse blandinger , hvilket samtidig skader olivenoliens omdmme .

Dette er ikke p nogen mde ensbetydende med , at forbrugerens frihed begrnses , for enhver , der er interesseret i en sdan blanding , kan selv lave den til eget forbrug .
<P>
For det tredje blev sttten til privat oplagring efter reformen af den flles markedsordning i 1998 og afskaffelsen af ordningen med sttteopkb det eneste regulerende element for markedspriserne .
<P>
Alligevel er denne foranstaltning ikke blevet anvendt korrekt , hvilket har betydet , at prisniveauerne i mange mneder har ligget under de grnser , der er fastsat af Rdet , uden at der er givet tilladelse til disse foranstaltninger .
Det er derfor meget positivt , at det i Parlamentets betnkning foresls , at den private oplagring trder i kraft automatisk , hvilket vil give mulighed for at fastholde priserne p olivenolie .
<P>

Til sidst mener vi , at sttten til fremstilling af olie af olivenpresserester , hvis forml er at sikre en god miljmssig forvaltning af oliemllernes biprodukter , br beregnes p baggrund af den effektivt producerede olie af olivenpresserester og ikke p baggrund af et fast belb , sledes som det nu er tilfldet .
Dette forslag er ogs uden tvivl til fordel for kvalitetsstrategien .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="IT" NAME="Lavarra">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfrerne for disse vigtige sprgsml .
Jeg vil kun bruge et par minutter p at kommentere forslaget til Rdets forordning om den nye markedsordning for olivenolie , og jeg vil gerne starte med at takke hr . Jov Peres for den kompetence og velvillighed , som han udviste , og som frte til den vigtige enighed i vores udvalg .
Betingelserne for en samlet reform var ikke til stede , og derfor valgte vi at fremskynde indfrelsen af nogle vigtige bestemmelser , der gr det muligt for denne sektor at tackle de nye udfordringer , som vi fr med Verdenshandelsorganisationen , markedernes liberalisering og reformen af den flles landbrugspolitik .
Dette var den ledetrd , der netop fik os til at opstille nogle bestemmelser i stedet for at stille krav om mere sttte .
<P>
Det er navnlig vsentligt for os , at man definerer oliens oprindelsessted som hststedet i stedet for produktionsstedet .
Vi har pligt til gennemsigtighed og til at flge sporbarhedsprincipperne , og det er et sprgsml om respekt over for producenterne og forbrugerne .
Jeg hber , at Rdet godkender vores retningslinjer og giver grnt lys for en ndring af forordning nr . 2815 .
<P>
Lige s vigtigt er forbuddet mod at blande olivenolie med andre fedtstoffer og opfordringen til producentsammenslutningerne om at ge udbudskapaciteten p markedet , eftersom dette er et paradoks , der skal overvindes . Der er nemlig en stigende eftersprgsel efter dette vrdifulde produkt , og prisen p det er faldet .
<P>
Med disse foranstaltninger nsker vi at sttte hele sektoren , og jeg vil gerne slutte af med en srlig ros til den metode , vi har fulgt , nemlig Parlamentets mde med reprsentanter for hele sektoren , hvilket frte til de punkter , som vi forhbentlig vedtager i Parlamentet i dag , og som Rdet forhbentlig vil rette sig efter i sin endelige afgrelse .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci">
Hr. formand , jeg vil gerne takke vores kollega Jov Peres for det arbejde , han har udfrt , og ikke mindst for hans vilje til at lytte til vores forslag og gode ider . Jeg vil gerne takke Kommissionen for dens meget omhyggelige arbejde , og jeg vil gerne takke Landbrugsudvalget for dets enstemmige vedtagelse af de ndringsforslag , der blev stillet .
Dette giver udsigt til en enstemmig vedtagelse i Parlamentet i morgen , og det giver forhbninger om , at Rdet fr et strkt forslag fra os , netop fordi det kommer fra et enigt Parlament .
<P>
I debatten om reformen af den flles landbrugspolitik , som man nu begynder at drfte , er der ingen tvivl om , at man fra flere sider er overbevist om , at vi med tiden skal stte produktionssttten gradvist ned .
Udsigten til denne nedsttelse skrmmer ikke producenterne , nr blot der er mulighed for at slge til den rette pris p markedet .
Denne mlstning skal hovedsagelig forflges p to mder , nemlig ved hjlp af salgsfremstd og informerende aktioner , hvor forbrugerne gres opmrksom p produktet , og ved at reklamere for produktet - som er den eneste mde , hvorp man kan fremhve kvaliteten p markedet - eller ved at bekmpe og forhindre svig og forfalskninger .
Dette er et problem , der ikke kun skal overlades til medlemsstaterne , men som hele Unionen skal tage op og fle sig ansvarlig for .
De ndringsforslag , som blev stillet og godkendt , gr i denne retning .
<P>
Og her vil jeg gerne stille et officielt sprgsml til Kommissionen .
Med denne beslutning ndrer vi forordning nr . 1638 / 98 .
Der er dog et ndringsforslag , som udtrykkeligt tager sigte p en revidering af forordning nr . 2815 , der gr det muligt at markedsfre olie uden mrkning , og som fastlgger , at produktets oprindelsessted er presningsstedet og ikke hststedet .
Kommissr Fischler har lovet hr . Lavarra og mig , at man ved reformen af den flles markedsordning ogs p en eller anden mde vil ophve eller i det mindste ndre denne forordning .
Forordningen udlber den 31. oktober 2001 .
Mit sprgsml er flgende : Hvad vil Kommissionen gre ?
Har den til hensigt at holde sit lfte - og godkende det vedtagne ndringsforslag , som uden tvivl ogs bliver vedtaget af Parlamentet i morgen - s forordningen ikke bliver fornyet fra november 2001 , eller s den bliver ndret i den retning , som Parlamentet nsker ?
Vi anmoder om et udtrykkeligt lfte fra Kommissionens side , for vi vil ikke risikere , at den anden forordning - mens vi drfter og ndrer bestemmelserne i forordning nr . 1638 - gr i en anden retning , s det ikke er muligt at ndre bestemmelserne i den .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , fru kommissr , lad mig allerfrst lyknske Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med betnkningen og hr. ordfrer Jov Peres med det fremragende arbejde .
<P>
Kommissionens forslag om at forlnge den nuvrende sttteordning med to r er udmrket , selv om jeg ligesom sektoren er bekymret for Kommissionens opfattelse af , at kontrollen med denne ordning i fremtiden udelukkende skal baseres p et geografisk informationssystem for olivendyrkning .
<P>
Vi mener , det kan vre et godt arbejdsredskab til kontrol , men som et supplement .
Vi mener , at det ville vre mere nyttigt og retfrdigt at indfre ikke kun et geografisk informationssystem , men ogs egnede kontroller p oliemllerne med henblik p at opn mere effektive resultater i bekmpelsen af svig .
<P>
Vi er ikke enige i Kommissionens forslag om et nyt koncept , de erhvervsdrivende , da det er totalt diffust .
Enhver af os kan i morgen nedstte os som en erhvervsorganisation og trkke vigtige midler fra de virkelige hovedpersoner i styrkelsen af forbruget af olivenolie , nemlig producent- og brancheorganisationerne , som er anerkendt af medlemsstaterne selv .
<P>

Efter vores mening er kernen i strategien om styrkelse af kvaliteten et endeligt forbud mod forhandling af blandinger af olivenolie og andre fedtstoffer , som er grundlggende for at forhindre svindel ved blanding med olie fra fr , og dette forbud skal vre baseret p en ordentlig forvaltning af olivenoliemarkedet med henblik p at forhindre misbrug af forbrugerne og flge en klar politik om kvalitet og fdevaresikkerhed .
<P>
Vi deler den generelle mening i Udvalget om Landbrug om de nye betegnelser , som er et resultat af mange hringer af sektoren , og om reduktionen af den maksimale surhedsgrad i ekstra jomfruolie .
<P>
Mine damer og herrer , ingen anden afgrde er s tt forbundet med Middelhavets kultur og folkeslag , og ingen anden afgrde har i den grad formet landskabet , som oliven har gjort det i tusinder r .
Vi er overbevist om , at olivenlundene i miljmssig henseende kan bidrage til at bibeholde den biologiske mangfoldighed og bremse rkendannelsen , og det ved isr vi , som bor i omrdet .
<P>
Udarbejdelsen af programmer til forbedring af olivenlundenes miljmssige virkninger br derfor omfatte aspekter som genanvendelse af beskringsmateriale og tmmer fra oliventrer til industriel anvendelse , hvorved udbyttet af olivendyrkningen maksimeres 100 % .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Efter den seneste " reform " af den flles markedsordning for olivenolie og efter udlbet af overgangsperioden , hvor Kommissionen skulle n frem til en anden sttteordning , fra sttte til produktion til sttte pr. tr , fremlgger Kommissionen sin strategi for kvalitetsolivenolie og forlnger den nuvrende sttteordning for endnu to hstperioder .
Forlngelsen er positiv , men Kommissionen giver ingen lsning p de tre punkter , der stod tilbage efter reformen i 1998 : indfrelse af kompensationssttte til sm producenter , sledes som Parlamentet havde foreslet , forbud mod markedsfring af blandinger af olivenolie med andre fedtstoffer og en mrkning , der ikke forvirrer forbrugerne , og som forbeholder betegnelsen olivenolie for olie udvundet af oliven .
<P>
Dernst er det med afskaffelsen af de offentlige interventionsmekanismer og den private lagring , der er trdt i stedet , ikke lykkedes at undg prisfald og deraf flgende indkomstnedgang for landmndene .
<P>
Betnkningen af Salvador Jov sigter mod at lse nogle af disse grundlggende sprgsml , isr det , der drejer sig om blandingerne , hvilket vi sttter .
Paulo Casacas betnkning gr imod Europa-Parlamentets beslutninger ved at benytte en udtalelse om Revisionsrettens beretning til at fremstte forslag om at erstatte den nuvrende produktionssttte med direkte bedriftssttte , hvilket bner dren for Kommissionens id om sttte pr. tr .
<P>
Dette br forkastes .
Sttte pr. tr vil ikke blot have dystre konsekvenser for produktion og beskftigelse ( da oliven s ikke hstes ) , men man vil ogs miste selve nglen til kontrol med olivenproduktion og -kvalitet , ligesom mulighederne for svig ges .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="IT" NAME="Poli Bortone">
Hr. formand , i det sidste rs tid har jeg flere gange stillet sprgsml til Kommissionen for at f information om de store partier olie fra tredjelandene , som parallelimporteres til Italien .
Jeg bad om , at der blev opretttet en EU-database for olie , og jeg bad om en revidering af forordning nr . 2568 / 91 , s det bliver muligt at foretage en njagtig pvisning af , hvorvidt der er hasselnddeolie i den olivenolie , som importeres til Italien .
Desvrre har svarene aldrig givet grund til optimisme , men har tvrtimod vret foruroligende nogle gange .
Alle de betragtninger , der er medtaget i begrundelsen i hr . Jov Peres ' betnkning , er sledes sande , og de understreger endnu en gang nsket om at sikre landmndenes indkomst og bevare middelhavsmiljets srprg samt det strke nske om at undg sttte pr. tr og anvende produktionssttte i stedet og fremme produktets kvalitet og gthed for at beskytte forbrugerne .
<P>
Det er tydeligt , at Parlamentets holdning endnu ikke er i trd med Kommissionens , og jeg hber , at vi i det mindste vedtager nogle af de vsentlige ndringsforslag til Jov Peres ' betnkning , s man understreger producentsammenslutningernes vigtige rolle p markedet , fremmer branchesamarbejdet , beskytter forbrugerne mod et eventuelt svig ved at undg blandinger af olivenolie og andre vegetabilske olier , definerer oprindelsesstedet som olivenenes produktionssted og endelig - hvilket navnlig glder Syditalien og regionen Apulien - indfrer et genetisk mrke for sorterne , hvorved man undgr , at organoleptiske karakteristika , som er et udtryk for de teknologier og den lokale karakter , der er beskrevet i produktionsbestemmelserne for olivenolie med beskyttet oprindelsesbetegnelse , bliver betragtet som fejl .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , om kun to r str vi over for en rkke frister , der er vigtige for EU ' s landbrugspolitik , nemlig kontrollen af Agenda 2000 og revideringen af de flles markedsordninger for markafgrder , sukker , mlk og sledes ogs olivenolie .
Som flge af tilfldighedernes forunderlige spil er den ansvarlige kommissr til stede her i salen .
De konomiske ressourcer og den sttte , som producenterne forventer at f , bliver en slags konomisk flaskehals , der under ingen omstndigheder m g ud over nogen af de ovennvnte sager .
<P>
Det er isr ndvendigt at beskytte oliesektoren , da den i hele verden er et symbol p den europiske landbrugskvalitet .
Vi skal arbejde p at gre produktets kvalitet og sikkerhed - men ogs dets mange funktioner - til hjrnestenen i den fremtidige oliedyrkning i EU .
For at n denne mlstning er det dog ndvendigt , at vi inden disse vigtige frister reviderer , revurderer og ikke mindst styrker producentsammenslutningernes rolle . Producenterne er nemlig af afgrende vigtighed , nr det glder om at opn en forbrugerbeskyttelse , der er baseret p mrkning og sporbarhed .
Ud fra denne synsvinkel kan indfrelsen af en klar klassifikation af olierne kun gre det lettere at f gavn af de konkurrencefordele , som en sikret produktion giver .
Desuden skal de finansielle aspekter af en sektor som oliesektoren ndvendigvis suppleres og ledsages af revidering af EU-lovgivningen om oprindelsesbetegnelser .
<P>
EU ' s princip skal nemlig vre , at oliens oprindelsessted er det samme som olivenenes produktionssted og ikke lngere - sdan som det har vret tilfldet hidtil , hvilket var diskutabelt - deres presningssted .
I den forbindelse gr blandinger af olivenolie og andre vegetabilske olier , hvor der ikke er nogen etiket med en angivelse af blandingens enkelte bestanddele , bde ud over producentens omdmme , forbrugeren og codex alimentarius .
<P>
Udover den allerede eksisterende og uhmmede piratkopiering af musik p internettet ville det nemlig vre beklageligt , hvis vi ogs kom til at st over for en illoyal fdevarekonkurrence , hvor man benytter sig af enslydende betegnelser og falske etiketter .
Forfalskninger skal ikke mindst bekmpes p fdevareomrdet , for det er forbrugernes sikkerhed , der str p spil , og producenternes erhvervsfrihed .
Hele olivensektoren skal med sttte fra de politiske institutioner p alle niveauer ptage sig den opgave at administrere og kontrollere markedet ved hjlp af sammenslutninger og markedsfring af produktet med henblik p kvalitet , certificering , forskning , salgsfremstd og sporbarhed .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Jov Peres for det glimrende resultat af hans arbejde .
Jeg vil gerne benytte lejligheden i aften til at sige - og det vil jeg gentage her i salen i morgen - at vi har et problem med den italienske oversttelse . Oversttelsen af " r " med " greggio " er ikke acceptabel for vores land , og derfor vil jeg i morgen anmode om , at der i den italienske udgave kommer til at st " naturale " eller " vergine " .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg lyknsker min kollega , hr .
Casaca , med denne udmrkede betnkning .
Den viser imidlertid , at det stadigvk ikke er lykkedes at tilpasse olivenolieordningen til et moderne landbrugs krav . Det viser sig endnu en gang , at der er behov for en grundlggende reform af denne landbrugspolitik .
<P>
Her vil jeg nvne to eksempler .
For det frste er et af hovedmlene med produktionssttten at give olivenproducenterne en rimelig indkomst og sikre ligevgt p markedet .
Som Revisionsretten ganske rigtigt fastslr , er produktionsstttens indkomstml " at bidrage til en rimelig indkomst for producenterne " aldrig blevet defineret .
Det betyder , at ingen ved , om dette ml i det hele taget nogensinde er blevet opfyldt , da det aldrig har vret muligt at vurdere dette .
Hvad ligevgten p markedet angr , glder der noget tilsvarende .
I 1998 konstaterede Kommissionen , at der er 180 millioner oliventrer .
Det var dengang en overraskelse , fordi Olistat kalkulerede med vsentlig frre trer , ca . 140 millioner .
Det giver en difference p 40 millioner trer eller en afvigelse p ca .
31 % . Forestil Dem , at De tror , der er ligevgt p markedet , og s konstaterer , at De har en bestand , der er 30 % for stor .
Rent faktisk tyder forgelsen af lagerbeholdningerne de sidste to r p , at der er et overskud .
<P>
For det andet viste der sig lignende mangler ved den forbrugssttte , der blev afskaffet i slutningen af 1998 .
Der var ikke pligt til at fre optegnelser og debitorbogholderi .
Konsekvensen heraf var uregelmssigheder og svig i temmelig stort omfang .
Ved inddrivelsen af uretmssigt udbetalte belb mangler der for perioden 1985-1998 stadig 429 millioner euro .
Kun 6 % er hidtil blevet inddrevet .
Tnk s blot p omlgningen af finanskontrollen og inddrivelsen i forbindelse med Kommissionens reform .
Her er der sandelig noget at gre .
<P>
Hvad eksportrestitutionerne angr , er kun 13 % af pengene blevet inddrevet igen .
Hvis man mener det alvorligt med at beskytte EU ' s skatteydere , skal man g i gang med reformen af denne landbrugspolitik . Hr .
Casacas betnkning viser vejen .
<SPEAKER ID=310 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , frst vil jeg gerne p Kommissionens vegne takke ordfrerne for deres fremragende arbejde .
Vi taler om et omrde , der ikke kun er meget vigtigt for regionen , vi taler ogs om et omrde , der er meget vigtigt for EU ' s budget .
I r er der afsat 2,4 milliarder euro til olivenolieomrdet .
For s vidt er det naturligvis ogs et meget vigtigt omrde for Revisionsrettens kontrolforanstaltninger .
<P>
Hr . Casaca har beskftiget sig med Revisionsrettens srberetning .
Hr . Jov Peres har ledet drftelserne af Kommissionens forslag .
Strengt taget er der ingen forbindelse mellem disse to omrder , fordi Revisionsrettens srberetning behandler de foranstaltninger og sttteordninger , der fr Rdets beslutning fra 1998 blev anvendt i en overgangsperiode for ordningen p tre r , hvorimod Kommissionens forslag angr de foranstaltninger , der skal ivrksttes fra november 2001 .
<P>
Frst til hr . Casacas betnkning .
Kommissionen kan tilslutte sig de fleste punkter i Hr . Casacas beslutningsforslag til Revisionsrettens beretning .
Der er dog to punkter , som vi vil kommentere nrmere .
<P>
Kommissionen sagde som led i sin behandling af Revisionsrettens beretning midt i sidste r , at forbedringen af kontrolsystemet naturligvis er et vigtigt emne for den nste reform af den flles markedsordning .
Efter indgende undersgelse af dette sprgsml blev det klart , at en grundlggende reform er ndvendig , hvis der skal opns afgrende forbedringer .
Under alle omstndigheder er et geografisk informationssystem pkrvet .
Da der endnu ikke forel alle forudstninger for en sdan reform i 2001 , foreslog Kommissionen i slutningen af sidste r under henvisning til det geografiske informationssystems afgrende betydning at udstte tidspunktet for reformen med to r .
Desuden blev der peget p yderligere muligheder for forbedring af Revisionsrettens forslag .
Efter srdeles konstruktive samtaler med medlemsstaterne blev disse forbedringer s sidst i marts 2001 emnet for Kommissionens forordning ( EF ) nr . 648 / 2000 .
<P>
I det foreliggende beslutningsforslag udtrykkes der overraskelse over , at Kommissionen drager plideligheden af de statistiske data fra Det Internationale Olivenolierd i tvivl .
Denne tvivl kommer imidlertid p ingen mde som en overraskelse .
Den er jo fremfrt p ethvert mde i Rdet i perioden 1995-1998 .
Kommissionen har kontrolleret de pgldende data og flere gange drftet detaljer med medlemsstaterne .
Det var ndvendigt at revidere Det Internationale Olivenolierds statistikker for 1999 for at standardisere dataene .
Dette resulterede i en nedsttelse af de beregnede lagerbeholdninger med 30 % .
Desuden blev det konstateret , at man ved de enkelte staters data mtte regne med en usikkerhedsmargen p 10-12 % .
<P>
Til hr .
Jov Peres betnkning skal jeg sige flgende : Betnkningen om Kommissionens forslag til den fremtidige flles markedsordning for olivenolie er jo opdelt i to emneomrder , nemlig p den ene side udsttelsen af afgrelsen om reformen p olivenolieomrdet i to r , indtil der foreligger mere prcise data , og der str et mere plideligt kontrolsystem til rdighed , og p den anden side indfrelsen af en ny ordning til klassificering af olivenolie og af kvalitetsstrategien for olivenolie .
<P>
ndringsforslagene angr fire store problemstillinger , nemlig markedsforanstaltningerne og den endelige reform , kontrollen med den eksisterende ordning , klassificering og mrkning af olivenolie og erhvervsorganisationernes aktiviteter .
Jeg vil gerne komme ind p alle disse sprgsml .
<P>
Hvad de generelle markedsaspekter angr , anbefaler Kommissionen ndringsforslag 2 , som anfrer , at det er ndvendigt at vurdere resultaterne af foranstaltningerne i overgangsperioden .
ndringsforslag 4 , 5 og 9 tager Kommissionen til efterretning , men kan ikke formelt acceptere dem , fordi de foregriber beslutningen om den endelige reform , som Kommissionen p nuvrende tidspunkt endnu vil lade st ben .
<P>
ndringsforslag 3 , 6 og 26 om en automatisk privat oplagring selv i tilflde , hvor markedssituationen ikke krver dette , kan ikke accepteres .
Kommissionen kan heller ikke anbefale ndringsforslag 1 og 46 om sttte til den faktisk producerede mngde olie af olivenpresserester , fordi kontrollen herved bliver endnu mere kompliceret .
Ligeledes er heller ikke ndringsforslag 27 acceptabel for Kommissionen , fordi produktionsrestitutionen iflge forslaget skal udvides til at omfatte produkter , der ikke er underkastet den internationale konkurrence med billig olivenolie .
<P>
Ved ndringsforslag 37 , som angr det principielle forbud mod nyplantning af olivenlunde , mener Kommissionen , at gennemfrelsen og de retlige konsekvenser for jordudnyttelsen ville frembyde store problemer .
<P>
Om kontrolforanstaltningerne er der i renes lb udstedt talrige bestemmelser .
Men de resterende problemer hnger sammen med markedsfringsstrukturerne .
Der kan ikke opns afgrende fremskridt , uden at man indfrer det geografiske informationssystem , som Kommissionen har foreslet som forudstning for ydelse af sttte fra 2003 .
De hertil foreslede ndringer har Kommissionen allerede i stor udstrkning taget hensyn til indholdsmssigt i sine bestemmelser .
<P>
Sledes krves der i ndringsforslag 7 , 11 og 14 en strkere inddragelse af Kommissionen samt videregende forskning .
<P>
Kommissionen arbejder imidlertid allerede nu tt sammen med medlemsstaterne uden at stte sig ud over disses endelige kompetence .
P de omrder , De har berrt , er der allerede finansieret forskningsprogrammer efter de almindelige procedurer .
<P>
ndringsforslag 8 , 10 , 22 , 23 , 24 og 36 angr forbedringen af kontrollen i mllerne . Her drejer det sig navnlig om at indfre elektronisk datatransmission .
Med Kommissionens forordning ( EF ) nr . 2366 / 98 blev den prioriterede kontrol af mllerne forankret i lovgivningen .
Sledes skal rligt mindst 30 % af mllerne kontrolleres p stedet .
Desuden skal mllerne sidst i hver mned indsende data om deres lagerbeholdning .
Disse data sammenlignes allerede nu med de informationer , der foreligger om olivenolieproduktionen og markedsfringen af olie .
Forslaget om et computerstyret system til daglig kontrol skal undersges .
Hvis det viser sig at vre hensigtsmssigt og praktisk gennemfrligt , kunne Kommissionen udstede en sdan ordning .
Her m man dog huske p , at det edb-udstyr , der findes i medlemsstaterne , stadigvk ikke altid er fuldt ud anvendeligt .
<P>
Hvad klassificering og mrkning i henhold til ndringsforslag 16 , 18 og 45 samt 19 og 35 angr , har vi taget Deres forslag og navnlig kravet om , at produktionsstedet skal glde som oprindelsessted , til efterretning .
Da disse sprgsml imidlertid henhrer under Kommissionens kompetence , kan Kommissionen ikke acceptere , at disse bestemmelser optages i Rdets grundforordning .
<P>
I ndringsforslag 33 og 34 krves der et forbud mod , at der anbringes en srlig henvisning til ingrediensen olivenolie p etiketter for fdevarer .
Disse forslag er tvivlsomme fra et merkantilt synspunkt . Ved mrkning af fdevarer br man derfor efter Kommissionens opfattelse holde fast ved direktiv 2000 / 13 ( EF ) .
<P>
Naturligvis er Kommissionen bekendt med , at olivenoliesektoren krver et forbud mod markedsfring af blandinger af olivenolie og andre fedtstoffer .
Kommissionen kan imidlertid ikke forbyde sunde og forskriftsmssigt mrkede produkter , for hvilke der eksisterer en eftersprgsel , udelukkende for dermed at beskytte afstningen af et andet produkt .
Derfor afviser vi ndringsforslag 17 , 20 og 32 .
<P>
Kommissionen vil dog srge for , at der udarbejdes egnede mrkningsbestemmelser , og naturligvis skal en olivenolie , der slges under en af de obligatoriske betegnelser , ogs stadigvk vre ren olivenolie og have alle de egenskaber , der udmrker dette produkt .
<P>
I stedet for betegnelsen " r olivenolie " foresls det i ndringsforslag 47 at anvende begrebet " naturlig olivenolie " , og i ndringsforslag 48 tilfjes der til betegnelsen " standardolivenolie " udtrykket " almindelig olivenolie " .
Dette kan Kommissionen p nuvrende tidspunkt ikke acceptere , da den har planer om igen at prve at finde betegnelser , der er mere i overensstemmelse med den mde , produkter prsenteres p i hele sektoren .
Kommissionen vil dog fremlgge Deres forslag ved de kommende diskussioner i Rdet .
<P>
Iflge ndringsforslag 21 skal den nye klassificering trde i kraft allerede den 1. november 2002 , alts et r fr det tidspunkt , der er planlagt af Kommissionen .
Men da de ndvendige gennemfrelsesforanstaltninger , tilpasninger af markedet og de internationale forhandlinger ikke kan vre afsluttet p dette tidspunkt , kan Kommissionen ikke tilslutte sig dette forslag .
<P>
Hvad endelig erhvervsorganisationerne angr , anbefaler Kommissionen ndringsforslag 12 med den lidt mere generelle formulering af mlene , 25 med forslaget om at inddrage spiseoliven i de eksisterende bestemmelser for programmer til forbedring af kvaliteten og 30 under betingelse af en juridisk prvelse og med definitionen af " anerkendte brancheorganisationer " .
Det meget specifikke ndringsforslag 13 kunne vre interessant i forbindelse med foranstaltninger , der skal stttes inden for miljprogrammer , men ikke for grundforordningen for sektoren .
<P>
Ved de foranstaltninger , som erhvervsorganisationerne ville kunne f tilskud til , er Kommissionen parat til at undersge inddragelsen af spiseoliven og sikring af oprindelsen .
Detaljerne i de eventuelle foranstaltninger skal imidlertid fastlgges af Kommissionen .
<P>
De forskellige former for salgsfremmende foranstaltninger skal fortsat ligge inden for den harmoniserede ramme , som glder for alle landbrugsprodukter . Derfor m ndringsforslag 39 , 40 og 43 afvises .
For at en erhvervsorganisation kan godkendes , skal den opfylde bestemte kriterier , som fastlgges af Kommissionen .
<P>
Omstruktureringen af olivenoliesektoren har ikke vret s omfattende som for de andre sektorer , sledes at det synes ndvendigt med nye drftelser og betingelser .
Kommissionen tager Deres nske om at prioritere producentorganisationer og brancheorganisationer , der omfatter producenter , til efterretning .
P nuvrende tidspunkt anses en begrnsning af de foranstaltninger , der kan bidrage til en forbedring af kvaliteten og dermed til afstningen af olivenolie , dog for mindre hensigtsmssige .
<P>
I flere ndringsforslag krves det , at de nye bestemmelser om erhvervsorganisationerne sttes i kraft s snart som muligt .
Dette er bestemt nskeligt .
Men til udarbejdelse af detaljerede bestemmelser for sektoren , erhvervsorganisationerne og disses programmer , prvelse af programmerne og medlemsstaternes prvelse og godkendelse af organisationerne samt udarbejdelse af de ndvendige kontrolinstrumenter krves der mindst to r .
Hvis man forcerer tingene , kunne det true kvalitetsstrategiens succes . Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 15 , 28 , 29 , 31 , 38 , 41 , 42 og 44 .
Men som helhed kan jeg konstatere , at Kommissionen har forstelse for nsten halvdelen af alle ndringsforslag , selv om den direkte kun kan acceptere nogle af forslagene .
<P>
I de vrige tilflde er der for det meste tale om bestemmelser , som Kommissionen selv er ansvarlig for , og som i lbet af de nste mneder skal udarbejdes og ndres under hensyn til Deres anbefalinger .
<SPEAKER ID=311 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr , for det udfrlige svar .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
TB 2 / 2001
<SPEAKER ID=312 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0138 / 2001 ) af Ferber for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions tillgs- og ndringsbudget nr . 2 for regnskabsret 2001 - Sektion II - Rdet ( 7460 / 2001 - C5-0153 / 2001 - 2001 / 2026 ( BUD ) ) .
<SPEAKER ID=313 NAME="Ferber">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Rdet har igen forelagt os et tillgsbudget for at give den flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik i Europa et bredere grundlag .
<P>
Vi har meget intensivt behandlet det oprindelige udkast til tillgsbudgettet , som Rdet har sendt os , og er kommet til det resultat , at det ikke er acceptabelt i den foreliggende form . Jeg vil gerne meget klart prcisere hvorfor .
P dette vigtige politiske omrde glder det om at sikre den ndvendige gennemsigtighed og den ndvendige kontrol . EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er et af hovedelementerne i videreudviklingen af EU .
<P>
Det er uacceptabelt , at de nationale parlamenter fratages deres kontrolfunktioner p dette vigtige omrde , uden at disse samtidig overfres til Europa-Parlamentet . Det gjaldt om at fjerne dette demokratiske underskud .
Jeg vil ogs gerne helt klart prcisere , at interinstitutionelle aftaler jo er udmrkede , men de er ikke et velegnet instrument til at gennemfre effektive kontroller .
Den Vesteuropiske Union og dens parlamentariske forsamling er heller ikke det rigtige instrument til at sikre en effektiv kontrol .
Derfor stod det os klart , at kun som led i budgetproceduren kan der hensigtsmssigt sikres gennemsigtighed og gennemfres en kontrol af dette vigtige politiske omrde .
Derfor en hjertelig tak til de kolleger , som har holdt ud i denne tunge march , som vi i fllesskab har gennemfrt , og i de seje forhandlinger med Rdet , og som har vret med til at sttte denne linje , som jeg som Deres ordfrer fra begyndelsen af har fulgt .
<P>
Ogs tak til det svenske formandskab , som har gjort det muligt at n frem til en lsning nu , som sikrer , at Rdet er handledygtigt p det omrde , hvor det iflge traktaten har kompetencen . Men ogs Parlamentets kontrolrettigheder er sikret .
Det var den opgave , vi arbejdede for , og som vi forhandlede om .
<P>
Vi har ikke - og det er jeg kollegerne meget taknemmelig for - ladet os bevge i retning af en sondring mellem administrative udgifter og operative udgifter .
Hvis vi havde fulgt denne vej , havde vi tabt .
Man kan ikke for hver eneste stilling skelne mellem , hvornr en person administrerer , og hvornr vedkommende arbejder operativt .
Men ved , at det lykkedes for os at opn , at der er et srligt afsnit i Rdets budget , som omfatter aktiviteter inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , er denne sondring og dermed kontrollen sikret optimalt .
<P>
For ogs at nvne nogle tal har tillgsbudgettet i alt et omfang p 9,846 millioner euro .
Det forudser , at der oprettes 51 stillinger p dette omrde , samt yderligere tekniske bevillinger , som er ndvendige til udvidelse af bygningerne .
Jeg vil gerne her klart understrege , at vi naturligvis som led i budgetproceduren for 2002 vil underkaste Rdets budget og navnlig dette nye afsnit en intensiv kontrol .
Der m nemlig ikke ske det , at Rdet endnu en gang som en parallel struktur opbygger kompetencer , som EU allerede har i dag , og som der er taget hjde for i Kommissionens budget , navnlig p omrdet kriseforebyggelse og civil krisestyring .
Men s lnge dette ikke er tilfldet , ser jeg heller ingen ndvendighed for at anbefale Parlamentet at forkaste Rdets tillgs- og ndringsbudget .
<P>
Vi vil ogs tage hjde for , at der inden for udgiftsomrde 5 i fremtiden stadig er sikkerhed for de administrative udgifter , som garanterer , at EU er handledygtigt .
Jeg opfordrer Rdet til ikke kun at hndtere dette vigtige emneomrde via tillgsbudgetter , men omsider medtage det i sit normale budget , s vi har et fornuftigt talmateriale til rdighed ved drftelserne om de andre omrder , der er placeret i udgiftsomrde 5 .
<P>
Jeg vil gerne rette en tak til de kolleger fra nsten alle grupper , som har stttet mig .
Jeg vil dog ogs sige helt klart , at jeg er en smule skuffet over , at der foreligger et forslag fra De Grnne om at forkaste tillgsbudgettet .
I morgen vil formanden for Budgetudvalget afgive vores votum til dette forslag .
S lnge vi ikke kan dokumentere - og dertil behver vi ammunition - at der findes overlappende strukturer , har det ingen mening som helhed at forkaste noget , der er opnet som en stor sejr for Europa-Parlamentet og dermed ogs reprsentativt for Europas borgere .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , vi modstter os princippet om at fremskynde opbygningen af EU ' s militre strukturer uden for NATO med alle de tilhrende udgifter og hensigter om politisk splittelse .
Vi mener , at duplikeringen af beslutningsstrukturerne og udviklingen af et militrt personale uden for NATO-strukturen uvgerlig vil skrpe de politiske forskelle mellem allierede til skade for det transatlantiske forhold og vores folks sikkerhed p langt sigt .
EU burde fokusere sine bestrbelser p konomiske , administrative og humanitre bidrag til krisestyring for at supplere den militre indsatsevne , der i virkeligheden burde vre NATO ' s ansvar .
EU har endnu ikke lrt at levere og forvalte sine programmer for ekstern bistand ordentligt eller anvende de ressourcer , der er afsat til disse forml , korrekt .
<P>
Nu nsker Unionen at bruge flere penge p endnu et ambitist projekt , der er fejladministreret i alvorlig grad .
Parlamentet bliver bedt om at godkende et udkast til tillgs- og ndringsbudget p nsten 10 millioner euro til finansiering af personel og udstyr til EU ' s separate militrstrukturer .
Ud over de omkring 90 medarbejdere , der overfres fra andre opgaver eller udstationeres fra medlemsstaterne , rekrutteres der nu 51 yderligere medarbejdere for at EU ' s militre strukturer .
Kan vi f en forsikring om , at dette samlede antal p 141 medarbejdere ikke vil blive overskredet ?
Hvor lnge vil der g , fr antallet af medarbejdere til EU ' s militre strukturer forges yderligere ?
<P>
Tony Blair fortller folk derhjemme , at EU ' s forsvarspolitik drejer sig om at styrke NATO .
Geoffrey Hoon har sagt , at begrebet en europisk indsatsstyrke som sdan ikke eksisterer .
Ud fra det , jeg hrer , taler alle p denne side af Kanalen ud fra et helt andet perspektiv .
Mlet er at etablere en selvstndig militr kapacitet EU som grundlag for en selvstndig udenrigspolitik for EU , som amerikanerne ikke er involveret i - nr tiden er inde , en Europahr .
Det er en realitet .
Det er det , der hele handler om .
Det er meget farligt .
<P>
I aften drfter vi undvendige 10 millioner euro .
Gad vide , hvor lnge der gr , fr vi drfter et forsvarsbudget p 10 milliarder euro eller mere .
Udviklingen af en selvstndig militr kapacitet for EU , som er uden forbindelse til NATO , er et direkte resultat af initiativer , som den britiske Labour-regering tog i 1998 .
Nu er deres projekt kommet ud af kontrol .
Vi ved , hvem der har skylden , og vi kan ikke sttte dette budget .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , jeg m indrmme , at jeg er forblffet over den sidste taler som officiel taler for PPE-DE-Gruppen .
Det havde jeg overhovedet ikke ventet .
Jeg havde snarere forventet , at han ville ligge i nrheden af os , eftersom vi ved , at der foreligger et forslag fra Gruppen De Grnne om at forkaste dette tillgs- og ndringsbudget .
Men her i Parlamentet skal man aldrig undre sig over noget , og da slet ikke fra den side .
<P>
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er en af de politikker i EU , der s godt som ikke er blevet udviklet .
Vi har ganske vist tidligere stet over for den situation i Kommissionen , at vi havde flere kommissrer , som indbyrdes skulle blive enige om , hvem der skulle varetage og pleje forbindelserne med hvilken del af verden .
Det har man i perioder smilet ad .
Men hvis man ser p indholdet i politikken , er det uansvarligt , at EU ikke taler med n stemme og ude i verden optrder som en dvrg , selv om det konomisk set er en global player , og at det med den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , generalsekretren , her i princippet - ondskabsfuldt sagt - lader sig reprsentere af en operettegeneral .
<P>
Derfor er vi overbevist om , at hvis man tager den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik alvorligt og ogs vil gennemfre den i praksis , og hvis man vil forhindre , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik kommer til kort , som vi har set det i de seneste r , s er man ogs ndt til at sttte den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . I morges sagde hr .
Brok under den transatlantiske debat , at EU overhovedet ikke har vist sin tilstedevrelse i Ukraine . Vi har set tilsvarende uheldige forhold .
Derfor skal vi ikke mere kun tage Rdets vilje til at opn reelle fremskridt p dette omrde alvorligt , men ogs sttte den . Principielt er sttten alts til stede .
<P>
Da vi fik forelagt tillgs- og ndringsbudgettet - her m jeg give hr . Ferber fuldstndig ret - mente vi ikke kun , at den ikke var overbevisende , men vi var endda vrede og tog afstand fra den .
Man m jo naturligvis ikke i ly af en gentlemanaftale , der er indget mellem Parlamentet og Rdet , forsge at skjule et omrde , der er s vigtigt og centralt for EU ' s fremtid , i et budget , som kun Rdet har indflydelse p .
P den mde har man prciseret , at man ikke nsker nogen parlamentarisk kontrol og ikke , at Parlamentet inddrages .
Det kan vi ikke acceptere .
Det sagde vi fra frste jeblik , og det vil vi ogs fortsat mene og tage hensyn til i vores politik og vores afstemninger .
<P>
Men hvis man gr ind i forhandlinger og kan f lst netop dette punkt , hvis man alts kan f prciseret , at tillgs- og ndringsbudgettet skal ndres sledes , at man i fremtiden kan g ud fra , at vi bliver inddraget og har mulighed for indflydelse , hvis der findes et srligt kapitel , hvor Parlamentet flger og kontrollerer Rdets politik p den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks omrde , s skal man ogs stemme for det , hvis man reelt nsker fremskridt .
S m man ikke st p sidelinjen og sige , at vi venter og ser , hvordan det udvikler sig .
<P>
n ting str i hvert fald klart . Nr den pgldende kommissr i Udvalget om Udenrigsanliggender eller i Budgetudvalget som svar p sprgsml med et blink i jet - sdan har jeg fet det fortalt - siger , at der ikke findes overlapninger , kan det ikke undre , at der er personer , der stiller nrgende sprgsml og vil vide , hvordan det reelt forholder sig .
Hvad vi ikke vil sttte - det siger jeg her som medlem af budgetmyndigheden , vi udtaler os jo i frste rkke som budgetmyndighed - er overlappende strukturer .
Man kan ikke passivt se p , at de samme opgaver i EU varetages af to forskellige personer med det samme arbejde under de samme strukturer .
Det kan vi ikke acceptere .
<P>
For s vidt skal det i fremtiden prciseres meget klart , hvordan den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal se ud , og hvor den skal vre placeret .
Der skal foreligge koncepter , og her skal Rdet og Kommissionen melde meget klart ud .
Vi vil naturligvis ogs fremfre vores holdning meget tydeligt i hele denne debat .
Ved ethvert fremtidigt krav vil vi bruge vores magt som budgetmyndighed til at standse sdanne uheldige udviklinger .
I dag er det ikke tidspunktet til at beskftige sig med detaljerne .
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik udgr stadigvk kun en meget lille del p europisk plan .
Vi br ikke her ved begyndelsen opholde os ved detaljer .
Men vi vil holde et meget vgent je med , hvordan det hele udvikler sig , og vi vil stte fingeren p de mme punkter og straks sige stop , hvis vi har fornemmelsen af , at vi bliver frt bag lyset .
Det m ikke ske .
Vi vil stemme for det , men enhver skal vide , at vi bde i forbindelse med udgiftsomrde 5 og udgiftsudviklingen og i forbindelse med videreudviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i hj grad vil vre p vagt .
Naturligvis vil vi ogs yde vores bidrag til , at der her kan udvikles en fremtidsorienteret politik til gavn for verden og for Europa som helhed .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Ferber for en fortrinlig betnkning .
Jeg ved , at den er et resultat af vanskelige forhandlinger , hvor ordfreren og de vrige reprsentanter for Budgetudvalget med held har forsvaret Europa-Parlamentets rettigheder .
<P>
Rdet agter i tillgsbudgettet at oprette tre nye direktorater i generalsekretariatet for at gennemfre den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik . Det drejer sig om flgende direktorater : 1 .
Politiske Anliggender , 2 . Operationer og velser og 3 .
Eksterne Aktionsmekanismer . I denne organisation skulle der vre i alt 140 ansatte , hvoraf 51 skulle ansttes i nyoprettede stillinger .
Det , der tiltrkker sig opmrksomhed , er hastvrket .
Hvorfor har man s travlt , at de nye stillinger skal oprettes straks , selv om det almindelige budget behandles allerede om nogle mneder ?
<P>
Et andet problem er de overlappende aktiviteter .
Organisationens struktur peger i faretruende grad p , at man vil begynde at gennemfre de samme aktiviteter svel inden for kriseforebyggelse som inden for civil krisestyring i bde Kommissionen og Rdet .
Denne overlapning m absolut forhindres .
<P>
Efter pres fra Parlamentet er Rdet nu ved at oprette et srligt afsnit i sit budget til den flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
Det er klart , at der er tale om en helt ny aktivitet for Rdet , som ikke har noget sagligt at gre med de administrative udgifter .
Af denne grund kan gentlemanaftalen mellem Parlamentet og Rdet om ikke at foretage rettelser i de respektive budgetter ikke omfatte disse aktiviteter .
Udgifterne til den flles sikkerheds- og forsvarspolitik hrer under Parlamentets kompetence .
<P>
Til sidst m det bemrkes , at margenen under udgiftsomrde 5 " Administration " kun er p 34 millioner euro .
P trsklen til en udvidelse mod st er dette s lidt , at det ikke muliggr nogen operative ekstraudgifter finansieret gennem administrationen .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , jeg m ogs sige , at dette er en srdeles interessant diskussion .
Det fik vi jo allerede en forsmag p i udvalget , da hr . Laschet pludselig optrdte som gldende fortaler for at forkaste forslaget , selv om han jo tilhrer den samme gruppe som ordfreren .
Nr vi i dag gr ind for at forkaste forslaget , er det ikke , fordi vi ikke vrdstter hr . Ferbers arbejde .
Tvrtimod mener vi faktisk , at hr . Ferber har vret meget udholdende i forhandlingerne .
Det har vi den strste respekt for .
Alligevel mener vi , at der i Parlamentet endnu en gang skal lyde en tydelig advarsel , fordi der her indledes en udvikling , som br forurolige os alle .
<P>
Jeg mener ligesom den forrige taler , at denne aftale naturligvis ikke kan falde ind under gentlemanaftalen , fordi det ikke drejer sig om administrative udgifter .
Det drejer sig her reelt i hj grad om politiske sprgsml . Det sagde hr .
Ferber ogs tydeligt i sit indlg . Det drejer sig ogs om sprgsmlet om gennemsigtighed i og kontrol med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og forsvarspolitikken .
Ogs her er vi fuldstndig enige .
<P>
Hr . Ferber tror imidlertid , at man ved at indfre et srligt afsnit fr tilstrkkelig sikkerhed for , at Parlamentet kan udve kontrol i fremtiden .
Det tvivler vi p .
Vi mener , at dette srlige afsnit ikke er nok til at bevirke , at Parlamentet fr rettigheder . Tvrtimod , nr disse stillinger oprettes i Rdet , er de uden for vores indflydelse og kontrol .
Det anser jeg for afgrende , ikke kun overlapningen , men ogs sprgsmlet om , hvem der kan udve kontrol .
Det drejer sig om den flsomme magtbalance mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Rdet trkker i stigende grad opgaver til sig og forsger i stigende grad at finde lsninger p regeringsplan og ikke ved , at omrderne reelt bringes ind under Fllesskabet .
Det ville betyde at placere dem i Kommissionen , hvorved ogs Parlamentets kontrolmuligheder ville blive styrket .
Det er den ene alvorlige frygt , nemlig at vi ikke har nogen reel kontrol .
<P>
Ogs et andet punkt er vi ndt til at nvne endnu en gang .
Vi mener , at man skal lse dette sprgsml i en forligsprocedure og ikke som led i et trepartsmde , fordi det ogs dermed bliver prciseret , hvilken betydning vi tillgger dette sprgsml , og hvor stor vgt vi lgger p , at Parlamentet har den fulde kontrolmulighed .
<P>
Jeg mener , at Rdet skal vre klar over , at denne metode med et tillgsbudget , som sigter mod at ndre de politiske forhold og de politiske magtbalancer , stder p modstand i Parlamentet .
<SPEAKER ID=318 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , kun to korte bemrkninger .
For det frste kan jeg p Kommissionens vegne forsikre Dem om , at vi vil vre meget opmrksomme p , at der ikke opbygges overlappende strukturer - og det siger jeg ikke kun som det medlem af Kommissionen , der har ansvar for budgettet .
For det andet vil jeg gerne lyknske ordfreren og Budgetudvalget med , at der p deres initiativ og efter pres fra dem er sket en ndring i udformningen af budgettet , som jo ikke kun angr udformningen som sdan , men er et vigtigt bidrag til en get demokratisk kontrol og til gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Forelggelse ved Kommissionen af det forelbige budgetforslag - 2002
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse ved Kommissionen af det forelbige budgetforslag - 2002 .
<SPEAKER ID=321 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , den opgave , som Kommissionen skulle lse ved opstillingen af det forelbige budgetforslag for 2002 , var at sammenfatte den finansielle sikring af de langsigtede forpligtelser for nste r , den finansielle sikring af nye og srlige prioriteringer for nste r og sikringen af de finansielle risici , som BSE-krisen og mund- og klovsygen har medfrt for budgettet , og placere alt dette inden for rammerne af den finansielle planlgning , alts samtidig ogs udve budgetdisciplin .
<P>
Med det forelbige forslag , som Kommissionen vedtog den 8. maj , er dette - efter min mening - lykkedes godt .
Jeg skal kort sige nogle bemrkninger om hovedtallene i dette forelbige budgetforslag .
<P>
Det forelbige budgetforslag belber sig til ca . 100,3 milliarder euro , det vil sige , at det alts for frste gang nr grnsen p 100 milliarder euro .
Det betyder for forpligtelsesbevillingerne en stigning p 3,5 % i forhold til indevrende rs budget og for betalingerne en stigning p 4,8 % , selv om det absolut set er 97,8 milliarder euro .
Ved forpligtelsesbevillingerne bliver der s en margen tilbage p 500 millioner euro sammenlignet med de belb , der er fastsat i det finansielle overslag , og betalingsbevillingerne ligger 2,5 milliarder euro under loftet .
Jeg mener , at alene disse tal beviser , at det forelbige budgetforslag , som Kommissionen har vedtaget , overholder princippet om budgetdisciplin .
<P>
Den gennemsnitlige forgelse af de budgetter , medlemsstaterne har angivet for det kommende regnskabsr , ligger p 3,8 % .
Ogs hvis vi foretager denne sammenligning - EU-budgettet over for medlemsstaternes budgetter - ser vi tydeligt , at vi ogs ligger inden for denne ramme .
<P>
Udtrykt i procent af det europiske bruttonationalprodukt ligger Kommissionens budgetforslag p en kvote p 1,06 % , alts under det , vi f.eks. drftede for et r siden for det indevrende regnskabsr .
Det skyldes navnlig , at vkstraterne i EU er relativt hje og tilfredsstillende .
<P>
Jeg skal kort omtale de enkelte omrder og i frste omgang det fortsat langt strste enkeltomrde , nemlig landbrugspolitikken , uden her at komme nrmere ind p olivenoliesektoren , som jeg jo netop har haft lejlighed til at uddybe .
Kommissionens forslag indebrer en stigning i landbrugsbudgettet p 5 % , hvilket er et hjt vksttal , som naturligvis krver en forklaring .
Forklaringen bestr frst og fremmest i , at det er tredje r , de reformer , der blev vedtaget som led i Agenda 2000 , skal dkkes finansielt .
Disse reformer var jo forbundet med en stigning i udgifterne .
<P>
Det andet punkt er , at Kommissionen for udgiftsomrde 1B , sttte til udvikling af landdistrikterne , foreslr - og jeg er sikker p , at vi kan regne med opbakning fra Parlamentet - at optage hele det afsatte belb , der er foreslet i det finansielle overslag , i budgettet .
Den vigtigste og svreste opgave var imidlertid at hndtere de uforudselige ting i forbindelse med BSE-krisen og mund- og klovsygen .
I Kommissionens forslag er der for 2002 i oksekdsordningen afsat yderligere 1,145 milliarder euro til hndtering af BSE-krisen .
Det svarer til det belb , det er ndvendigt for at sikre finansieringen af den syvpunktsplan , som Kommissionen har foreslet .
<P>
I forbindelse med mund- og klovsygen er der iflge forslaget afsat 250 millioner euro i budgettet for 2002 p posten veterinre foranstaltninger . Samtidig skal jeg gre opmrksom p , at dette belb ikke er tilstrkkeligt .
Det krver naturligvis en forklaring .
Det vil forhbentlig endnu i r , alts af budgettet for 2001 , p et givet tidspunkt lykkes at finansiere en del af de ndvendige tilbagebetalinger til medlemsstaterne som flge af mund- og klovsygen .
Det er meget vigtigt , at der i Kommissionens forelbige budgetforslag s er afsat en reserve for 2002 p 1 milliard euro , som skal vre remrket til de eventuelle yderligere foranstaltninger , som bliver ndvendige p grund af BSE-krisen og mund- og klovsygen .
Her er det ubetinget ndvendigt at foretage en solid sikring af eventuelle risici .
Under stregen bliver der s en margen tilbage i landbrugsbudgettet p 365 millioner euro .
<P>
Jeg skal kort omtale bevillingerne til strukturfondene . De overslag , der er foretaget for strukturfondene , belber sig i alt til 33,6 milliarder euro .
Det er et meget hjt tal , som imidlertid blev vedtaget i budgetmyndighedens nye budgettering .
Jeg nvner ogs kun tallet for endnu en gang at henvise til , at der et tale om det vigtigste instrument , det finansielt vigtigste instrument til ogs at bekmpe arbejdslsheden .
Det er EU ' s bidrag til regionalpolitikken , som netop i ganske vsentlig grad har til forml at bekmpe arbejdslsheden .
Ofte bliver dette bidrag af medlemsstaterne betragtet som en selvflgelighed og vurderes ikke mere som det , det er , nemlig EU ' s bidrag .
<P>
Til de interne politikker er der i alt regnet med en stigning i forpligtelsesbevillingerne p 4,1 % .
Under de lofter , der blev vedtaget i Berlin og i den interinstitutionelle aftale , er der s stadig en margen p 68 millioner euro .
<P>
Jeg skal meget kort nvne de vigtigste punkter i dette udgiftsomrde .
Til forskning og udvikling er der afsat over 4 milliarder euro , til information og kommunikation og de forskellige informationskampagner foresls det at afstte 112 millioner euro . Den nye fdevaremyndighed er dkket ind i budgettet ligesom de to nye foreslede agenturer for flysikkerhed og maritim sikkerhed .
<P>



Til omrdet retlige og indre anliggender - ogs dette kommer jeg endnu en gang ind p , fordi det er en af de prioriteringer , der blev besluttet af Parlamentet i retningslinjerne for budgettet for 2002 - er der afsat i alt 81 millioner til de mest forskelligartede foranstaltninger , navnlig ogs til Den Europiske Flygtningefond , foranstaltninger til bekmpelse af vold mod brn og kvinder og foranstaltninger inden for migrationspolitikken .



<P>
Til foranstaltninger over for tredjelande er der fastsat en reduktion af budgetbevillingerne , som tilvejebringes ved , at Kommissionen undlader at foresl , at fleksibilitetsinstrumentet ogs anvendes til dette forml nste r . Alligevel kan omrderne inden for Balkan-politikken finansieres med nsten lige s store belb som i indevrende r .
Ogs til Meda-programmet er der afsat et meget stort belb p 863 millioner euro .
Her henviser jeg endnu en gang til , at vi navnlig foreslr , at der budgetteres med en stor stigning i betalingsbevillingerne til disse programmer for at imdekomme den berettigede kritik af , at der p omrdet foranstaltninger over for tredjelande er afgivet mange lfter , som undertiden kun meget tvende er blevet opfyldt , og at det alts isr er ndvendigt at gennemfre programmerne .
Kommissionens forslag - jeg nvner det nu , fordi det blev berrt i gr p mdet med Budgetudvalget - ville i s fald betyde , at restancen i udgiftsomrde 4 for foranstaltninger over for tredjelande reduceres fra 3,3 r til 2,8 r .
Lad mig udtrykke det mere klart .
Hvis man beregner , hvor mange r det vil tage at afvikle restancerne med de eksisterende betalingsforpligtelser , var det ved udgangen af 2000 3,3 r .
Jeg mener , at hvis man nr ned p 2,8 r , er allerede dt et vsentligt punkt . Men man m ogs endnu en gang understrege , at dette krver tilsvarende administrative bestrbelser og naturligvis ogs forudstter , at de bevillinger til betalinger , der skal til for at n dette ml , ogs str til rdighed .
<P>
Et punkt , som jeg ogs allerede berrte i gr , vil jeg kort nvne endnu en gang , nemlig den problemstilling , der er opstet ved , at fiskeriaftalen med Marokko ikke er kommet i stand .
Nu skal der overvejes foranstaltninger til omstrukturering af fiskerflderne i Spanien og Portugal , som nu er berrt af , at denne aftale ikke er indget .
<P>
Til frtiltrdelsessttten er der afsat 3,3 milliarder euro i budgettet svarende til det finansielle overslag .
Ogs her glder det samme som for de andre foranstaltninger over for tredjelande , nemlig at der isr er budgetteret med kraftige forhjelser af betalingsbevillingerne for at gennemfre programmerne effektivt i de enkelte lande .
Derved skal det sikres , at frtiltrdelsessttten i fuldt omfang kan anvendes til at gennemfre de ndvendige reformer med henblik p EU ' s udvidelse .
<P>
De administrative udgifter udgr iflge Kommissionens forslag nste r 5,1 % af det samlede budget .

Kommissionen anmoder budgetmyndigheden om at bevilge Kommissionen anden del af de 317 nye stillinger , som iflge Kommissionens opgrelse er ndvendige .
Kommissionen har desuden i sit budget stillet forslag , som er vigtige for udvidelsen , nemlig om stillinger eksempelvis til kodificering af retsakter .
<P>
Jeg foregriber diskussionen om hr .
Buitenwegs betnkning .
De understreger igen , hvor vigtigt det er for udvidelsen at diskutere udgiftsomrde 5 .
Nste r vil de frste foranstaltninger vre ndvendige .
Man m naturligvis ogs se p , hvad der sker med udgiftsomrde 5 i forbindelse med udvidelsen . Jeg understreger p dette sted endnu en gang , at margenen i udgiftsomrde 5 som helhed er meget lille .
Hvis jeg sammenfatter de forslag , der allerede er stillet af de andre institutioner , af Rdet , men ogs af Parlamentet , m jeg konstatere , at det sandsynligvis ville betyde , at loftet for udgiftsomrde 5 overskrides . Det er et tegn p , at det netop p dette omrde er ndvendigt med et godt samarbejde , hvis man vil holde sig under loftet .
<P>
Sammenfattende mener jeg , at heller ikke drftelserne om budgettet for 2002 bliver en let opgave .
Det vil med andre ord sige , at det bliver ndvendigt med et godt samarbejde .
Jeg kan for mit vedkommende sige helt klart , at jeg glder mig til det flles arbejde med budgettet for 2002 .
<SPEAKER ID=322 NAME="Bge">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi tager dette forelbige budgetforslag fra Kommissionen til efterretning og vil som altid meget nje undersge , om der er taget tilstrkkeligt hensyn til de prioriteringer , der p forhnd er fremfrt af Parlamentet .
Dermed mener jeg de nye og de traditionelle prioriteringer .
Det vil ordfreren , hr . Costa Neves , sikkert straks redegre for .
Vi skal kontrollere , om EU ' s indtgter anvendes effektivt og mlrettet inden for rammerne af budgetretten , finansforordningen og de indgede forpligtelser .
Vi skal ogs se meget nje p , om de reformer , vi har krvet , men som til dels frst er pbegyndt , kommer tilstrkkeligt til udtryk .
Vi nsker naturligvis ogs en hurtig og fair budgetprocedure uden overfldigt tovtrkkeri .
Det br Rdet nok lgge sig strkere p sinde end de foregende r .
<P>
Endvidere vil jeg p baggrund af debatterne og afstemningerne i Budgetudvalget i denne uge tilfje flgende : Vi vil modstte os ethvert forsg p p nogen som helst mde at ville beskre eller begrnse Europa-Parlamentets budgetkompetencer , hvad enten det sker eksempelvis ved en ndring af finansforordningen eller p andre mystiske mder .
Jeg rder ogs Kommissionen til i alle disse sprgsml at indtage en konstruktiv holdning , som er imdekommende over for Parlamentet .
Det ville hjlpe os alle , som jo ynder at kalde os allierede i den europiske integrationsproces .
<P>
Der er sandt , at forpligtelser p 100 milliarder euro , betalinger p 97,8 milliarder , betalinger langt under loftet eller 1,06 % af bruttonationalproduktet eller , sagt p en anden mde , 265 euro pr. indbygger , heraf 121 euro pr. indbygger til landbrugsfdevarer , politik og landdistrikter , det lyder solidt .
Det er som helhed betragtet udtryk for stabilitet og bestemt ikke at stille for store krav til medlemsstaterne , skatteyderne eller forbrugerne i modstning til mange forestillinger i offentligheden og ensidige synspunkter .
Men det er samtidig det nstsidste budget for Unionen af De 15 .
Det br man ogs hele tiden holde sig for je p dette tidspunkt .
<P>
Jeg nvner et par punkter , som er vigtige for os .
Det er godt , at Kommissionen tager initiativ til at fremskynde afviklingen af betalingsrestancerne .
Fru kommissr Schreyer har netop nvnt et par tal herom .
Men vi skal naturligvis ogs srge for , at der er sikkerhed for , at betalingerne for nye forpligtelser kan afvikles hurtigt , s der ikke opstr et nyt bjerg af restancer i fremtiden
<P>
Vi glder os ogs over overvejelsen om at oprette en remrket reserve p landbrugsomrdet .
Tanken om at oprette en reserve for de uforudselige ting p disse markeder er oprindeligt Europa-Parlamentets id .
Hertil skal jeg tilfje , at ad hoc-proceduren i de sidste r i stigende grad har vist sig velegnet som en konstruktiv fremgangsmde mellem institutionerne .
De konkrete tal foreligger til efterret .
<P>
Det er godt , at Kommissionen har srget for , at der er et spillerum i den interne politik .
Alligevel m vi bede om begrundelser for bestemte budgetansttelser , eksempelvis -5,3 % til kultur- og audiovision , rater p + 1,8 % , hvilket er under gennemsnittet , til omrdet den sociale dimension og beskftigelse og -14,5 % til omrdet arbejdsmarked og teknologisk innovation .
Det er eksempler p omrder , hvor der er behov for en drftelse .
<P>
I udenrigspolitikken - det er nvnt tidligere - rejser der sig sprgsmlet om , hvad der fremover skal ske med den demokratiske kontrol og behandling af de operative udgifter til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Hertil hrer , at der for Asien noteres -2,2 % , for Latinamerika  6 % og for fdevarehjlpen -4,5 % .
Det er et sprgsml , om der her er taget rigtigt hjde for den ndvendige ligevgt mellem traditionelle prioriteringer og nye opgaver , eller om denne prioritering muligvis skal forsts sdan , at man koncentrerer sig om Europa og nabolandene .
Det ville efter min mening udenrigspolitisk vre for lidt .
<P>
Fru kommissr , jeg skal nvne et sidste punkt , nemlig administrationen .
Jeg vil blot minde om , at Parlamentet har sagt , at anden del af de 317 stillinger er knyttet til tilsagnet om frtidspensionering , s der opns en smule budgetmssig neutralitet , og at dette ogs skal overholdes af institutionerne .
Jeg minder om beslutningen sidste forr , hvor vi prciserede , at anden del ogs er knyttet til srdeles klare og prcise overvejelser om , hvordan der under bibeholdelse af substansen i acquis communautaire samtidig kan forberedes passende foranstaltninger til at sikre EU ' s handledygtighed i forbindelse med udvidelsesprocessen .
Her skal jeg endnu en gang minde om denne beslutning .
<P>
Dermed bliver det ogs klart , at vi alle er ndt til allerede i r grundigt at diskutere og ivrkstte en realistisk frtiltrdelses- og tiltrdelsesstrategi ogs p det administrative omrde , s vi har tilstrkkelig forberedelsestid til at integrere dette i budgetpolitikken .
<P>
Efter alle disse diskussioner er det mit indtryk , at lsningen af disse sprgsml bliver vanskeligere og mere kompliceret end lsningen af mange landbrugs- og strukturproblemer . Med det i tankerne vil vi give os i kast med disse og andre sprgsml inden for budgetproceduren .
<SPEAKER ID=323 NAME="Costa Neves">
Fru kommissr , kre kolleger , jeg begynder med at fremhve den respekt for tidsplanen , som Kommissionen har vist i forbindelse med forelggelsen af det forelbige budgetforslag , ligesom den har srget for , at vi har fet de oplysninger , som vi har behvet .
Det er et bidrag , endnu et , til et godt klima i debatten om budgetforslaget for 2002 .
<P>
Hvad angr det forelbige budgetforslag , er vores frste reaktion , at vi bemrker forslaget om at ge forpligtelsesbevillingerne med 3,4 % og betalingsbevillingerne med 4,8 % .
Differencen mellem den ene og den anden forekommer os utilstrkkelig p grund af de udestende betalinger .
Jeg vil erindre om , at Europa-Parlamentet netop prioriterer , at differencen mellem indgede forpligtelser og faktiske betalinger snarest muligt bliver fjernet .
Hvis vores bange anelser bekrftes , vil nedbringelsen af udestende betalinger vise sig at vre blot tilsyneladende .
Sagen er jo den , at hvis man betaler det , der er mest forsinket , og hvis betalingsbevillingerne er utilstrkkelige , kommer man til at udskyde indfrielsen af nye forpligtelser .
Det bliver alts en slags regummiering af de udestende betalinger og ikke en lsning p problemet .
Lsningen indebrer at de udestende betalinger fra tidligere , isr i udgiftsomrderne 3 ( interne politikker ) og 4 ( ekstern indsats ) bliver indfriet , og at der ikke skabes nye udestende betalinger .
P dette punkt vil vi nje studere den fremskridtsrapport , som vi fr i hnde sidst i juni , sledes som aftalt , og alt vil fortsat blive gjort for at forbedre budgetgennemfrelsesniveauerne , hvilket betyder , at vi agter at gre vores for , at EU ' s forpligtelser bliver indfriet mere effektivt .
<P>
Vi tager ad notam , at betalingerne , trods den foreslede stigning p 4,8 % , forbliver p et niveau svarende til 1,06 % af EU ' s BNP , sknt de finansielle overslag tillader en stigning til 1,10 % i 2002 .
Det skal ogs fremhves , at vi vil foretage en nje vurdering af det niveau , som Kommissionen anstter med hensyn til de prioriteringer , som Parlamentet har stillet op , og som fremgr af retningslinjerne vedtaget i april .
<P>
Hvad angr de enkelte punkter og her frst landbruget - kategori 1 - flger vi med opmrksomhed de virkninger , som BSE-krisen og mund- og klovesygen har for budgettet .
Det vil vre godt , hvis vi kan f kendskab til de njagtige tal p dette omrde s tidligt som muligt .
Indtil da synes det i orden med en reserve p 1 milliard euro , som foreslet af Kommissionen , i betragtning af , hvor uforudsigelige kriserne er .
Det skal imidlertid igen bemrkes , at vi altid anser en reserve for en ikke-obligatorisk udgift , hvorfor vi gerne vil deltage i beslutningen om dens anvendelse .
Om ikke fr s hber vi , at vi i ndringsskrivelsen , der skal fremlgges efter frstebehandlingen , fr underretning om de njagtige omkostninger ved BSE og mund- og klovesygen .
I denne sammenhng erindrer jeg om , at vi forventer et dokument fra Kommissionen om , hvorledes midtvejsrevisionen af den seneste reform af den flles landbrugspolitik skal foreg , og hvor der ogs forventes demonstreret enighed i forbindelse med de tiltag , der i mellemtiden er besluttet til imdegelse af denne krise , plus en orientering om , hvad der ptnkes gjort fremover .
I retningslinjerne nvnes datoen 15. september for fremlggelsen af omtalte dokument .
ndringsskrivelsen er en anden mulighed , der kan overvejes for fremlggelsen af dette dokument .
<P>
P fiskeriomrdet m det p baggrund af den manglende succes for fiskeriaftalen med Marokko og det deraf flgende behov for omlgning af flderne vurderes meget nje , hvorledes dette skal finansieres .
I de interne politikker ( udgiftsomrde 3 ) er den eksisterende margen snver , og der er klare prioriteringer p dette omrde i retningslinjerne , som vi gerne vil respektere .
<P>
Hvad angr den eksterne indsats ( udgiftsomrde 4 ) , er det fortsat vanskeligt at sikre stabilitet i EU ' s indsats .
Reprogrammeringer har vret reglen , og vi ser med forbehold p muligheden for , at vi endnu en gang skal st over for nedskringer i bevillinger til poster , der findes mindre betydningsfulde .
Jeg tnker p Latinamerika , menneskerettighederne eller bekmpelsen af aids , blot som eksempler .
P Balkan , hvor EU ogs har ptaget sig klare forpligtelser , kan der dog ogs , s vidt jeg kan se , konstateres en nedskring i de budgetterede midler .
Alt tyder p , at man ikke har kunnet tage hensyn til Verdensbankens rapport , der prcist vil angive genopbygningens omkostninger .
Hvad skal der s ske ?
Og hvor str vi med hensyn til de operationelle omkostninger ved forsvars- og sikkerhedspolitikken ?
<P>
P administrationsomrdet ( udgiftsomrde 5 ) m vi sprge , om midlerne mon rkker til p n gang at klare reformen af Kommissionen , udvidelsen , igangsttelse af nye politikker , vkst i Rdets budget p omkring 10 % og de andre institutioners forslag .
At de midler , der blev besluttet i Berlin , ikke rkker , synes jo ret indlysende .
S vi fr se !
<P>
Med hensyn til frudvidelsen ( udgiftsomrde 7 ) peger jeg p , at Parlamentet har udtalt sig til fordel for en ombudgettering af de uudnyttede midler p samme mde som i udgiftsomrde 2 .
Igen vil jeg gerne give udtryk for , at vi hber at kunne viderefre den debat , der nu er pbegyndt , p et konstruktivt plan .
Enighed med Kommissionen og med Rdet er nskelig og mulig .
Til det forml m vi have blik p skyerne i horisonten - jeg tnker her konkret p , at Budgetudvalget i dag har stemt om sin holdning til finansforordningen .
Jeg understreger , at dette sprgsml fremgr af retningslinjerne .
Dr fremhves det , at Parlamentet ikke vil tve med at lade sin holdning til dette sprgsml afspejle i budgetbeslutningerne .
En endelig afvejning af vores holdning lader sig atter foretage i forbindelse med revisionen af finansforordningen .
<SPEAKER ID=324 NAME="Formanden">
Jeg takker ordfreren og kommissren .
<CHAPTER ID=14>
Europa-Parlamentets budgetoverslag ( 2002 )
<SPEAKER ID=325 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0166 / 2001 ) af Buitenweg for Budgetudvalget om overslag over Europa-Parlamentets indtgter og udgifter for regnskabsret 2002 ( 2001 / 2062 ( BUD ) ) .
<SPEAKER ID=326 NAME="Buitenweg">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , ogs i dag under det hjtidelige mde med prsident Schuster fra Slovakiet drftede vi p ny den historiske mulighed for definitivt at overvinde delingen af Europa .
En mulighed , som nu fr konkret skikkelse , som Bge sagde .
Allerede om tre r kan vi her samarbejde p lige fod med kolleger fra nuvrende ansgerlande , teoretisk set i hvert fald .
Derfor skal vi nu stte fart i de institutionelle ndringer for at lade udvidelsen forlbe smidigt .
<P>
Vi modtager om kort tid en trersplan for den administrative forberedelse .
Mske kan vi s konkludere , at det er fornuftigt i tide at anstte embedsmnd fra ansgerlandene , som kan spille en rolle ved forberedelserne af udvidelsen .
Tnk f.eks. p folk til at oprette et sprogsystem .
Derfor er det efter min mening meget ufornuftigt at forkaste muligheden herfor i Parlamentets beslutningsforslag nu .
<P>
Udvidelsen skal ikke kun forberedes administrativt , men ogs indholdsmssigt .
For at udveksle gensidige erfaringer er det vigtigt , at kontakten mellem os og kollegerne fra ansgerlandene intensiveres .
Budgetudvalget slr til lyd for at medtage den mest egnede form i trersplanen .
Efter min mening er det f.eks. praktisk , hvis der tilbydes et meget begrnset antal faciliteter til disse parlamentsmedlemmer og fremtidige medlemsstater , s deres besg bliver s effektive og nyttige som muligt .
<P>
Hr. formand , udvidelsen vil ge presset p budgettets margen .
Det er derfor finansiel fornuftig politik , hvis afbetalingen p den faste ejendom finder sted hurtigere , s der opstr plads p de fremtidige budgetter .
Endvidere medfrer denne frtidige finansiering betydelige rentebesparelser .
Det er imidlertid beklageligt , at jeg nu har den tvivlsomme re at vre den ordfrer , som stikker en masse penge i parlamentsbygningen her i Strasbourg .
Men De m vre enig med mig i , at s lnge Parlamentet er dmt til dette omrejsende cirkus , er det ikke forsvarligt at tvinge de europiske skatteydere til at betale endnu 210 millioner euro i rentebetalinger .
Det bliver stadig mindre . Det er alts alle pengene for kun fire dage i Strasbourg .
<P>
Det bringer mig til et andet punkt , hvor indholdet forhbentlig vinder over de flotte ord , og det er miljrevisionen .
Hr. formand , Parlamentet viede ogs for et par r siden flotte ord om behovet for en miljrevision .
Der er endda oprettet en interinstitutionel arbejdsgruppe .
Men fordi det ikke fik nogen form for prioritering , var den ikke beskret et langt liv .
Vi skal alts p ny , og denne gang mere resolut , tage vores ansvar , og Parlamentet skal derfor afgive et klart politisk lfte om at deltage i EMAS , det flles miljforvaltnings- og miljrevisionssystem .
<P>
Vores politiske holdning til forskelsbehandling skal Parlamentet endvidere omstte i politik .
Lige muligheder er fortsat ikke en realitet .
Her taler jeg ikke kun om flere kvinder i indflydelsesrige stillinger , men bl.a. ogs om lige behandling , uanset seksuel karakter , race eller religion .
Budgetudvalget anmoder derfor generalsekretren om klarhed med hensyn til , hvilke foranstaltninger der er ndvendige for at gennemfre lftet i Amsterdam-traktatens artikel 13 .
<P>
Hr. formand , i de forlbne r har vi fet strre indsigt i fordelene ved aktivitetsbaseret budgettering og aktivitetsbaseret ledelse .
De gamle ledelsesstrukturer og budgetmden skal have et spark , og inden for disse rammer passer en klar opgavefordeling mellem Prsidiet og Budgetudvalget inden for personalepolitik , sdan som det er specificeret nu i budgetproceduren .
Budgetudvalget tager sig af den finansielle del og begrnsningerne , og Prsidiet tager sig af den prcise udfyldelse heraf .
Dette system skal suppleres med retningsgivende udtalelser fra plenarforsamlingen til Prsidiet og en tilstrkkelig kontrol under generalsekretrens ledelse .
Hvis der i fremtiden opstr problemer med Prsidiet eller administrationen , skal det fre til ndringer p det plan og ikke til overtagelse af ledelsesopgaver af en plenarforsamling med 626 politiske medlemmer .
Den nye arbejdsmde skal flges af en kulturndring , s administrationen er bde demokratisk , kontrolleret og meget slagkraftig .
<P>
Med hensyn til de medlemmer , som er meget foruroligede med hensyn til margenen i udgiftsomrde 5 , kan jeg sige , at afstemningen i eftermiddag om mdeskemaet for nste r i hvert fald er meget gunstig i finansiel henseende .
Overslaget gik ud fra en firedags uge i Strasbourg , og den nu trufne beslutning ndrer ikke p udgifterne .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , en hjertelig tak til ordfreren for det engagerede arbejde , hun har udfrt til gavn for parlamentsmedlemmerne under forberedelserne til opstillingen af Parlamentets budget .
Jeg vil dog ogs benytte lejligheden til at plukke nogle punkter ud og behandle dem grundigere .
<P>
Frst til udvidelsen . Naturligvis skal vi forberede os p udvidelsen .
Men hvis man tror , at forberedelse af udvidelsen kun betyder , at der skal oprettes nye stillinger , s har man ikke forstet problemet .
Det skal alt sammen p prvebnken , alt det , vi i de sidste 20 r har lrt at stte pris p og holde af i Europa-Parlamentets arbejdsmde .
Vi str over for en stor udfordring , hvis vi vil klare det hele .
Det drejer sig heller ikke om allerede nu at oprette nye stillinger og bestte dem med embedsmnd fra ansgerlandene .
Hvorfor er der ikke andre muligheder i selve landene ?
F.eks. har Kommissionen p oversttelsesomrdet planer om at arbejde i ansgerlandene via satellitter .
<P>
Vi skal oprette informationskontorer , fordi vi har et problem , hvad tilslutningen til tiltrdelsen af EU angr .
Det er vores opgave som befolkningernes reprsentanter .
Det drejer sig ikke om igen at bringe et par personer til Europas kdgryder her i Strasbourg , Bruxelles og Luxembourg , men at bringe befolkningerne til Den Europiske Union .
Det kan bedst ske ude i landene .
Derfor beder jeg om , at man overvejer nje , hvad der virkelig skal gres , og hvad der kan gres bedre ved hjlp af aktiviteter i ansgerlandene , ogs for at spare omkostninger .
Kommissionen gr her den rigtige vej .
<P>
Og nu til ejendomspolitik . Jeg er enig med ordfreren i , at det under de nuvrende betingelser sikkert - netop her i Strasbourg - er den mest fordelagtige lsning hurtigst muligt at afbetale de ubetalte belb .
Men det er kun den nstbedste lsning .
Ogs det m vi vre klar over .
Den bedste lsning ville vre at bygge selv .
S kan vi ogs bestemme over rummenes udformning og indretning og behver ikke til sidst at konstatere , at en eller anden har ment os det godt , og det er vi s ndt til at overtage .
Det har vi oplevet i Bruxelles , og det har vi oplevet her .
Her kunne vi for en gangs skyld bre os en smule mere intelligent ad .
Det ville vre den billigste lsning .
Det , vi gr , er kun det nstbilligste . Ogs det vil jeg gerne understrege .
<P>
Dernst til personalepolitik . Jeg er noget overrasket over administrationen , som ganske vist p den ene side krver et stort antal stillinger , men samtidig gr indrmmelser i den skaldte kvote af ubesatte stillinger , som bestandigt stiger .
Dermed spares der flere stillinger , end der krves nye stillinger .
Hvordan det hnger sammen , m vi diskutere meget indgende .
Det betyder , at der her er et srdeles stort spillerum for omrokeringer i Europa-Parlamentets tjenestegrene , uden at man straks hele tiden skal oprette nye stillinger .
P vegne af PPE-DE-Gruppen kan jeg meddele , at vi til efterret , nr vi arbejder med de konkrete tal , vil se meget nje p dette tema .
<P>
Det glder mig , at ordfreren ogs tager vores transportmuligheder op .
Jeg hber ikke , vi bliver ndt til at kre p cykel i Bruxelles .
Det anser jeg for lidt for farligt .
Jeg anser Strasbourg kommunes initiativ efter borgmesterskiftet for et godt fremskridt .
Nu m vi alts ogs kre med sporvogn .
Mske m vi engang kre med undergrundsbane i Bruxelles .
S ville vi ogs virkelig vre kommet et skridt videre .
Men som sagt , cykler er efter min mening som helhed for farlige .
Jeg hber , vi her kommer frem til fornuftige lsninger .
<P>
I PPE-DE-Gruppen vil vi til efterret - nr tallene foreligger - foretage en streng og nje kontrol , budgetpost for budgetpost .
Jeg understreger ogs , at nr vi i morgen stemmer for betnkningen , er det ikke et carte blanche for den behandling , vi skal gennemfre i september eller oktober .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren med hendes arbejde . Jeg kan sttte det meste af det , hun har sagt , navnlig vedrrende reformer .
<P>
De kender mske resultatet af en meningsmling om Europa for nylig , som viste , at Europa-Parlamentet er en af de mest anerkendte af alle EU-institutionerne .
Derfor phviler det virkelig os at sikre , at vi styrker de europiske borgeres tillid til EU som helhed .
Det er grunden til , at vi m statuere et eksempel og g forrest med hensyn til at forbedre effektivitet , gennemsigtighed og ansvarlighed som beskrevet af ordfreren .
<P>
Men den reformproces , vi hidtil har gennemfrt , fles undertiden lidt langsom .
Vi er ndt til at stte fart i tingene i lbet af det nste r og forsge at gennemfre reformer og modernisere vores arbejdsmetoder og beslutningsprocesser .
Som alle er enige om , er dette vigtigt p grund af de udfordringer , der ligger i udvidelsen .
Der er en klar risiko for , at EU bliver slet ud af kurs , hvis befolkningen ikke kan se , at der gennemfres en konkret og hurtig og meget omfattende reform .
<P>
Vi ved alle , at udvidelsen vil f vidtrkkende konsekvenser p alle aspekter af Parlamentets tjenester .
De yderligere budgetudgifter til udvidelsen kan komme til at ligge i omegnen af 145 millioner euro om ret iflge n rapport .
Vi fr mske brug for omkring 459 nye kontorer alene i Bruxelles .
Her bliver der brug for en omfattende planlgning og en grundig overvejelse af alle konsekvenserne .
Derfor er Parlamentets trersplan vigtig , hvis udvidelsen skal blive vellykket .
Det er vsentligt , at denne plan overvejes grundigt og ikke hastes igennem .
Jeg er strkt imod alle ndringsforslagene fra PPE-DE-Gruppen , hvor man nsker at indfre en frist for denne betnkning inden sommerferien , for hvis vi ikke fr en velovervejet og gennemtnkt plan for udvidelsen , kan det give bagslag .
PPE-DE-Gruppen har stillet andre ndringsforslag , som er lige s ufornuftige , og som ikke vil styrke Europa-Parlamentets status , hvis de vedtages .
<P>
Det , der isr forbavser mig , er , at vi p den ene side konstant kives om sm nye etableringsomkostninger for Kommissionen , og alligevel vil vi p den anden side i praksis med glde ge antallet af stillinger hos de politiske partier , nr det passer ind i bestemte behov , uden nogen reel grund .
<P>
Hvor er principperne om budgetdisciplin og effektivitet , som PPE-DE-Gruppen ofte taler om ?
Det er vigtigt , at vi tager disse sprgsml op , men ikke p nuvrende tidspunkt .
Jeg vil gerne understrege , at vi m overveje trersplanen , fordi vi str over for mange udfordringer , men vi br - og skal - vre mere dynamiske p alle omrder , navnlig med hensyn til sprog og bygninger , fordi det er her , de store udgifter ligger .
Jeg hber , at vi med planen p nogle punkter vil tnke det utnkelige og gennemfre en radikal revision af sprogtjenesterne , idet vi om to til tre r mske str med seks nye officielle sprog .
<P>
Bare lige for at give Dem noget at tnke over : Kommissionen er en helt anderledes institution , end vi er , men den formr alligevel at arbejde p to sprog .
Jeg vil gerne sl fast , at jeg virkelig tror p sproglig mangfoldighed , men vi kan ikke bare fje nye sprog til og stadig forsge at vre en effektiv organisation .
<P>
Med hensyn til ejendomspolitikken m vi undersge alle lsningsmuligheder grundigt .
Jeg ved , at der foreligger et forslag om at kbe denne bygning , og selv om det er konomisk fornuftigt her og nu i form af besparelser i den nrmeste fremtid , er jeg bekymret over , hvorvidt bygningen vil vre velegnet p langt sigt . Den opfylder knap nok vores krav p nuvrende tidspunkt , s hvordan vil det se ud om seks r ?
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , jeg vil forsge at holde mig inden for tidsplanen .
Fru Buitenweg har udarbejdet en god betnkning som grundlag for Parlamentets budget for nste r .
Det skal hun have en stor tak for .
<P>
De centrale udfordringer i Europa-Parlamentets budget er en forbedring af administrationen og en forgelse af effektiviten .
Dette betinges specielt af den kommende udvidelse af EU .
Til nste r m vi forberede os p , at Parlamentets strrelse i 2004 vokser med over 100 medlemmer , som medfrer en halv snes nye sprog .
Dette stiller ganske srlige krav til organiseringen og effektiviseringen af oversttelses- og tolkningstjenesterne .
Ogs for den almindelige administration stilles der ganske nye krav , hvorfor en aktionsbaseret budgettering og en get dragen til ansvar ogs er helt ndvendig for Parlamentets administration .
<P>
Et andet problem er ejendomspolitikken .
Man burde forsge at rationalisere Parlamentets aktivitet sledes , at man kan formindske ejendomsudgifterne .
Det er p sin plads at kbe fast ejendom , nr man kan spare midler ved dette .
P den anden side m man krve , at de medlemslande , hvor Parlamentet har domicil , gr alt hvad de kan , for at man hurtigt kan f frt udredninger i forbindelse med ejendomshandler til en afslutning .
Vrtslandet har ikke re af , hvis Europa-Parlamentet har uforstelige vanskeligheder ved at gennemfre en rationel ejendomspolitik .
<SPEAKER ID=330 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.00 )
<CHAPTER ID=16>
Tale af Rudolf Schuster , Den Slovakiske Republiks prsident
<SPEAKER ID=331 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er mig en stor glde at kunne byde Den Slovakiske Republiks prsident , Rudolf Schuster , velkommen til Europa-Parlamentet .
<P>
<P>
Hr. prsident , siden Den Slovakiske Republik blev grundlagt den 1. januar 1993 , og ikke mindst siden Den Slovakiske Republik sgte om optagelse i Den Europiske Union i 1995 , har forbindelserne mellem Deres land og Europa-Parlamentet til stadighed udviklet sig , og udviklingen har vret frugtbar og har skabt gensidig forstelse og tillid .
<P>
Regeringsskiftet i 1998 og valget af Dem som Republikkens prsident i maj 1999 , hvilket var det frste direkte valg til prsidentposten i Slovakiet , har bidraget til at styrke forbindelserne og tilfre samarbejdet ny dynamik .
<P>
De blev indsat i embedet i Bratislava efter at have tjent Deres land i forskellige embeder , herunder embedet som borgmester i Kosice i perioden 1994-1998 , og siden har den slovakiske regering og regeringschefen , hr . Dzurinda , med beslutsomhed forfulgt mlstningen om medlemskab af Den Europiske Union .
Under Deres ledelse , hr . Schuster , har demokratiet vundet solidt fodfste i Den Slovakiske Republik .
<P>
Det Europiske Rd besluttede under mdet i Helsinki i december 1999 at indlede optagelsesforhandlinger med Den Slovakiske Republik , og disse tog deres begyndelse i marts 2000 .
Indledningen af forhandlingerne mellem Deres land og Den Europiske Union og de fremskridt , der er gjort indtil nu , viser , at Den Slovakiske Republik har administreret " udligningsprincippet " p udmrket vis . Dette glder mig meget , ikke mindst fordi princippet blev fastslet under Det Europiske Rds mde i Helsinki p Europa-Parlamentets foranledning .
<P>
Som De nvnte for et jeblik siden , hr. prsident , er Slovakiet nu fast besluttet p at placere sig i forreste rkke , nr det glder udvidelsesprocessen .
Deres land skal vide , at De kan regne med Europa-Parlamentet og regne med en konstruktiv holdning fra Europa-Parlamentets side med henblik p at sikre , at udvidelsen gennemfres s hurtigt som muligt .
<P>
Hr. prsident , ordet er Deres .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=332 NAME="Schuster">
Fru formand , mine damer og herrer , for kort tid siden rede jeg Louise Weiss ' minde . Hun var en usdvanlig person , ophavsmand til tanken om europisk enhed , journalist og politiker , som holdt bningstalen ved Europa-Parlamentets frste samling i 1979 - 10 r , fr jerntppet faldt .
Louise Weiss havde ttte venskabsforbindelser med en af de bermteste personligheder i vores historie , en slovakisk politiker med et europisk ry - Milan Rastislav tefnik - politiker , diplomat , videnskabsmand og astronom , der gjorde Frankrig til sit andet hjem .
<P>
I sin tale til Europa-Parlamentet sagde Louise Weiss , at det var den lykkeligste dag i hendes liv .
I dag har jeg den usdvanlige og store re at tale til Dem ved plenarmdet i Europa-Parlamentet , som reprsenterer de vigtigste politiske partier i Den Europiske Unions medlemsstater , og jeg vil gerne takke Dem for denne mulighed .
Det er frste gang , at der tales slovakisk ved Deres plenarmde .
Jeg er helt overbevist om , at det i en ikke alt for fjern fremtid vil blive et af Den Europiske Unions officielle sprog .
P samme mde er mit land rent geografisk en fast del af det europiske kontinent , dets historie , kultur og traditioner er en uadskillelig del af den europiske historie .
Udelukkelsen af mit land bag jerntppet var ikke andet end et kunstigt trk foretaget af magthaverne p historiens politiske skakbrt .
Derfor er det naturligt , at Slovakiets fremtid kdes sammen med Europa .
Et Europa , der er forenet og fremgangsrigt , fredeligt og attraktivt .
Vores flles Europa .
<P>
De udfrer Deres arbejde for Europa i en i sandhed bevget tid .
Deres valgperiode falder sammen med vedtagelsen af historiske beslutninger om udvidelsen , som , og det er jeg helt overbevist om , udgr det vsentligste bidrag til stabilitet og fremgang p vores kontinent i dets moderne historie .
Vi skylder Dem respekt og taknemmelighed , fordi De fremmer denne proces .
Slovakiets borgere vil altid huske p dette .
<P>
Den Slovakiske Republiks tiltrdelse af Den Europiske Union er blandt hovedprioriteringerne i vores udenrigspolitik .
Men jeg ser ogs tiltrdelsen i det bredere perspektiv i forbindelse med udviklingen af vores samfund og af Europa .
Slovakiets bevgelse i retning af Den Europiske Union betyder , at landet vender tilbage til den kultur og civilisation , det tilhrer , bde historisk og vrdimssigt .
Dette er de generelle rammer , som Den Slovakiske Republik har defineret i sine udenrigspolitiske prioriteringer lige fra starten , da vi begyndte at arbejde hen imod et fuldt medlemskab af Den Europiske Union og af NATO .
I 2000 blev Slovakiet medlem af OECD og er en af de ansgere , der str forrest med hensyn til NATO-medlemskab , nr Alliancen beslutter sig for at udvide .
<P>
Vi bemrker med tilfredshed , at omkring 70 % af vores befolkning p mere end fem millioner sttter medlemskabet af Den Europiske Union .
Endnu vigtigere er det , at denne procentdel omfatter tilhngere af de strkeste oppositionspartier , fordi disse politiske partier , som i jeblikket er i opposition , ogs har opbygget deres politiske programmer om Den Slovakiske Republiks ambitioner om integration .
Den rette kurs for Slovakiets sikkerhedspolitik , hvis endelige ml er medlemskab af Den Nordatlantiske Organisation gennem aktiv deltagelse i den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , blev bekrftet af det sikkerhedsstrategiske dokument , som vores lovgivende forsamling vedtog .
Dette dokument blev vedtaget med absolut flertal i parlamentet , og dette viser , at bde regeringskoalitionen og oppositionen forflger de samme strategiske principper med hensyn til de fremtidige retningslinjer for Den Slovakiske Republik .
<P>
Men som prsident for et ungt demokratisk land m jeg ikke lade mig friste til selvtilfredshed p grund af denne sjldne politiske enighed .
Lige siden jeg tiltrdte som prsident , har jeg forsgt at f ikke blot de politiske ledere , men ogs alle dem , der ikke er ligeglade med Slovakiets fremtid , til at forst , at landets retning ikke m afhnge af en kortvarig eufori eller magthavernes flygtige politiske prferencer .
Dette er grunden til , at jeg og en gruppe eksperter er i frd med at udarbejde en vision p mellemlangt og langt sigt , der skal vedtages som en forfatningslov af Den Slovakiske Republiks nationalrd med sttte fra det bredest mulige politiske spektrum .
Dette dokument - m jeg kalde det en statsdoktrin - br indeholde en meget tydelig definition p hjeste lovgivningsniveau af Slovakiets fremtidige udvikling i forhold til de europiske og transatlantiske strukturer .
Det vil p en overbevisende mde fjerne den tvivl , som jeg ofte stilles over for p udenlandsrejser i diskussioner med venner og iagttagere af Slovakiet , som sprger : " Hvilke ndringer kan vi forvente i Slovakiets udenrigspolitiske retning efter nste valg ?
" .
<P>
Som sagt glder vi os over den offentlige sttte til Slovakiets integrationsambitioner .
Men vi m ikke overse bekymringerne eller mistilliden blandt borgerne i EU ' s medlemsstater , som frygter , at udvidelsen af Unionen kan f unskede konsekvenser .
Jeg forstr deres bekymring - de er naturlige og menneskelige .
Samtidig er det mit indtryk , at disse bekymringer ofte fremmanes ad kunstig vej .
Vi har intet nske om at delgge det , der er blevet opnet i integrationsprocessen i de seneste rtier .
Vi m sammen fokusere p to omrder .
Vi - i ansgerlandene - m forberede os grundigt p medlemskabet , og sammen med EU ' s medlemsstater m vi fjerne tvivlen med hensyn til udvidelsen .
Og vi m arbejde sammen om at styrke den europiske solidaritet og fllesskabsflelsen .
Europa er ikke kun et kort .
Jeg er overbevist om , at grundlaget for en varig genopretning er en lbende og rlig dialog med borgerne i det forenede Europa .
De enkelte nye landes tiltrden vil berige det flles hus med deres ndelige , kulturelle og historiske arv .
Vi nsker at bidrage til udvidelsen af det flles marked , men samtidig nsker vi at yde et bidrag til konomien og dermed bidrage til get stabilitet og sikkerhed for alle i Europa .
<P>
De ved , at Den Slovakiske Republik ikke blev indbudt til at indlede tiltrdelsesforhandlinger i Luxembourg i 1997 p grund af manglende opfyldelse af de politiske Kbenhavskriterier .
Det var ikke nogen behagelig situation for Slovakiet .
<P>
Europa-Parlamentet reagerede som de frste p den nye situation i Den Slovakiske Republik gennem sin beslutning i oktober 1998 , hvor man anerkendte ndringerne i landets ledelsesstil og den nye retning , man var slet ind p efter valget .
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at erklre , at jeg stter stor pris p forholdet mellem Europa-Parlamentet og Den Slovakiske Republik , som navnlig i lbet af de sidste to r har fet ny dynamik .
Forholdet mellem Europa-Parlamentet og nationalrdet i Den Slovakiske Republik er ligeledes blevet intensiveret takket vre Det Blandede Parlamentariske Udvalgs aktiviteter , som jeg personligt stter stor pris p .
Det parlamentariske demokrati styrkes ligeledes i hj grad gennem mderne mellem Europa-Parlamentets formand og formndene for ansgerlandenes parlamenter .
Det nste mde af denne art afholdes om nogle f dage i Bratislava .
<P>
Slovakiet blev indbudt til at indlede tiltrdelsesforhandlinger med Den Europiske Union i 1999 i Helsinki .
I dag - efter 17 mneders forhandlinger - kan vi notere store fremskridt .
Jeg er overbevist om , at vi ved afslutningen af det svenske formandskab forelbigt kan afslutte forhandlingerne om mere end halvdelen af kapitlerne .
Med dette tempo har vores land mulighed for at indhente de lande , der indledte forhandlingerne tidligere , og afslutte tiltrdelsesforhandlingerne ved udgangen af 2002 .
Vi lgger ikke skjul p , at vi hber , at Den Slovakiske Republiks borgere ogs vil kunne stemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
Vejen til integration er bestret med usdvanligt livlige politiske diskussioner og undertiden sknderier .
Vi er glade for , at vi er sluppet af med den ensidige monolog fra den politiske elite , som vi oplevede tidligere .
Vejen har ikke vret jvn , men udsigten til det kommende medlemskab af Den Europiske Union mangedobler den reformenergi , vi har s hrdt brug for .
Jeg vil gerne forsikre Dem om , at der ikke er mangel p denne energi .
<P>
r 2000 var " konomiens " r .
Vi fortsatte gennemfrelsen af reformer , der blev indledt af den slovakiske regering , efter at den kom til magten i 1998 med henblik p at genoprette den makrokonomiske stabilitet .
Strukturelle justeringer frte til forbedringer af den koorporative sektors effektivitet .
Men hvis vi nsker at se realistisk p mit lands konomi , m jeg se den ud fra folks hverdag og deres konomiske muligheder .
Og her kan jeg se - hvilket bekrftes i min direkte kontakt med mit lands befolkning - at konomiske reformer kan have smertelige konsekvenser for de socialt svageste grupper i samfundet .
Jeg er overbevist om , at den igangvrende - og vanskeligste - fase af reformen snart vil medfre positive virkninger .
I den forbindelse fler jeg , at den slovakiske regering mske spildte noget tid i lbet af sit frste r ved magten , fordi den havde for travlt med at ppege den tidligere regerings fejltagelser og gre opmrksom p behovet for at udbedre konsekvenserne af disse i stedet for hurtigt og konstruktivt at g i gang med at lse problemerne , navnlig p det konomiske omrde .
Nu er det for sent at sige , at hvis regeringen havde anlagt en mere fleksibel stil fra begyndelsen , kunne borgerne i dag nyde frugterne af alle disse fornuftige konomiske foranstaltninger .
Det er ogs grunden til , at jeg i alle politiske eller faglige diskussioner om konomiske og juridiske reformer gr mig til fortaler for reformerne , selv om jeg altid anskuer dem ud fra deres nytte for flertallet af borgerne .
<P>
I r , 2001 , er " lovgivningens " r .
I februar vedtog det slovakiske parlament den lnge ventede ndring af forfatningen for at bringe den i overensstemmelse med forfatningerne i EU ' s medlemsstater .
Denne ndring har skabt de juridiske forudstninger for integrationen af Slovakiet .
I den ndrede tekst hedder det udtrykkeligt , at Den Slovakiske Republik kan uddelegere udvelsen af visse af sine befjelser til Den Europiske Union gennem eller p grundlag af en international traktat .
I ndringen fastsls det ligeledes , at Den Europiske Unions juridisk bindende akter har forrang frem for Den Slovakiske Republiks love .
Endvidere faststtes proceduren for omstning af juridisk bindende akter til national lovgivning i form af love og regeringsforordninger .
Andre ndvendige skridt omfatter gennemfrelsen af foranstaltninger med henblik p en reform af den offentlige administration , frdiggrelsen af en strukturreform , styrkelse af banksektoren samt opbygning af en moderne statsadministration .
<P>
Den Slovakiske Republiks nationale retssystem er baseret p principperne om demokrati og retsstaten .
Gennem sin forfatning og de ratificerede internationale instrumenter om menneskerettigheder garanterer staten , at alle borgere uden forskel kan nyde godt af rettigheder og friheder .
Imidlertid har arbejdslsheden og den negative konomiske situation i nogle regioner af Slovakiet skabt alvorlige problemer med hensyn til lsningen p sprgsmlet om romanimindretallet .
Efter min mening er det at finde effektive lsninger p dette omrde en af de vigtigste opgaver for samfundet som helhed .
Regeringens strke fokus p dette problem udtrykkes i regeringens strategi for lsning p problemerne vedrrende romanimindretallet og foranstaltninger til strategiens gennemfrelse .
Jeg har den holdning , at dette ikke kun er et problem for Slovakiet , men et bredere europisk problem , der krver en meget omfattende lsning baseret p et partnerskab .
Da kommissr Gnther Verheugen besgte romanisamfund i Slovakiet , var det et eksempel p engagementet i en flles lsning p romaniproblemet , som er et centralt omrde , der krver vores opmrksomhed fremover .
Gennem mine r som borgmester i byen Kosice , der ligger i en region med en hj koncentration af romanier , lrte jeg grundrecepten - en effektiv bistand krver et aktivt engagement fra romanierne selv i lsningen af deres problemer , ellers er anstrengelserne spildt .
Projektet til afskaffelse af forskelsbehandling af det nationale romanimindretal , der blev ivrksat p mit initiativ , sigter mod , at reprsentanter for individuelle romanigrupper skal deltage i gennemfrelsen .
De frste erfaringer viser , at graden af retsbevidsthed og demokratisk tankegang - selv blandt uddannede romanier - er mrket af rtier med en paternalistisk holdning fra statens side over for romanisamfundet , hvis medlemmer har vanskeligt ved at udve deres befjelser .
Derfor mener jeg , at dette sprgsml ogs skal behandles af de generationer , der kommer efter os .
Jeg har ogs gjort prsidenterne p andre lande i Visegrad-gruppen opmrksom p mit initiativ . Vi blev enige om at indfre en flles procedure sammen med prsidenten for Den Tjekkiske Republik .
<P>
Jeg er helt enig i denne individuelle fremgangsmde og i vurderingen af landene p grundlag af deres resultater .
Det er grunden til , at vi internt arbejder hrdt , for at Den Slovakiske Republik kan indtage sin plads blandt de frste lande , der kommer med i Den Europiske Union .
Vi lgger ikke skjul p vores ambition om at gre det sammen med vores naboer - Den Tjekkiske Republik , Ungarn og Polen , vores partnere i Visegrad-samarbejdet .
Dette samarbejde , som styrker vores gode naboskab , modtages positivt bde ude og hjemme .
Det styrker ikke blot flelsen af regional europisk samhrighed , men er ligeledes et vigtigt integrationselement .
I den forbindelse er adskillige grnseoverskridende samarbejdsprojekter p mit initiativ og i samarbejde med prsidenten for Republikken Polen blevet ivrksat under overvgning af prsidentens kancelli .
P grund af de positive resultater af disse projekter har jeg planer om ogs at ivrkstte lignende projekter i andre grnseomrder - med Ungarn og Den Tjekkiske Republik .
Jeg tillgger Visegrad-gruppens oprettelse og arbejde stor historisk betydning . Dens mlstning er at tilskynde til tt samhrighed inden for et gensidigt fordelagtigt samarbejde i den centraleuropiske region som grundlag for dennes fremtidige integration i konomiske , politiske og sikkerhedsmssige strukturer .
Disse flles ml for V-4-landene bidrager til Europas udvikling som en enhed og til udvidelsen af stabilitetszonen til hele kontinentet .
Tanken om , at Visegrad-landene skal tiltrde Den Europiske Union som en gruppe , har logiske flger for definitionen af en grnse af Schengen-typen , hvis lngde vil afhnge af sammenstningen af den udvidede Europiske Union .
<P>
Nr man taler om Den Europiske Unions fremtid , som man begyndte at drfte efter Nice-topmdet , vil jeg personligt foretrkke at tale om den nrmeste fremtid og den fjernere fremtid .
Det vil ikke vre nemt at blande alting sammen og forsge at lse alle de problemer , som Den Europiske Union str over for , inden 2004 .
<P>
Jeg sttter holdningen om , at ansgerlandene skal have mulighed for at yde et effektivt bidrag til meningsudvekslingen som forberedelse til regeringskonferencen i 2004 .
Personligt har jeg svrt ved at forestille mig , at kommende medlemmer af en familie bliver efterladt uden for en lukket dr under drftelserne om vigtige sprgsml , der vedrrer alle , ldre medlemmer , nyere medlemmer og mulige kommende medlemmer , navnlig hvis sidstnvnte forventes at komme med i familien inden for den nvnte tidsramme .
<P>
Vi nsker alle , bde medlemmer og ansgere om medlemskab , et strkere Europa .
Vi er mske enige i mange om end ikke alle holdninger .
Derfor vil det ikke vre hensigtsmssigt at forsinke udvidelsesprocessen p grund af det , jeg betragter som ubegrundede bekymringer om , at udvidelsen vil fre til en " udvanding " af Den Europiske Union eller skade muligheden for en fortsat politisk integration .
Jeg er overbevist om , at Den Slovakiske Republik og andre ansgerlande ikke er mindre forberedte p en yderligere integration end nogle af de nuvrende medlemmer .
<P>
Vores ml m vre at opbygge Den Europiske Union yderligere som et politisk fllesskab .
Jeg er enig med Europa-Parlamentets formand , Nicole Fontaine , som sagde , at vi ikke kan blive ved med at opbygge Den Europiske Union i " lukkede cirkler " .
P et bestemt udviklingstrin kan bestemte problemer dukke op og krve en lsning , selv om det ikke altid er muligt at lse dem alle .
Men processen m g videre , og systemet skal vedblive at vre bent .
<P>
En vigtig del af hele den europiske integrationsproces er opbygningen af den europiske identitet .
Den nationale identitet spiller en vigtig rolle i den enkeltes tilvrelse , fordi det er et vrktj til at identificere sig selv og skabe et tilhrsforhold til en bestemt gruppe .
Som prsident og borger i Den Slovakiske Republik er jeg ikke bekymret over at miste suvernitet , nr vi bliver medlem af Den Europiske Union , for i et integreret Europa er et suvernt land et land , der deltager i de beslutninger , der vedrrer udviklingen af og retningen for Den Europiske Union .
Den Slovakiske Republiks indtrden i Den Europiske Union vil betyde den virkelige fuldbyrdelse af suverniteten for vores land .
<P>
Slovakiets fremtid ligger i Den Europiske Union , som vil blive et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Jeg taler til Dem som en europer til europere , der str over for en enestende udfordring og et kolossalt ansvar .
Lad os omstte idealet om flles ndelige vrdier og historiske erfaringer til en virkelighed med et forenet og fremgangsrigt Europa , der er attraktivt for de enkelte landes borgere , og som tjener som eksempel for andre regioner og kontinenter .
Den Slovakiske Republik erklrer sin vilje til at dele dette flles ansvar .
<P>
Jeg takker for denne mulighed for at tale til Dem .
<P>
( Hjt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=333 NAME="Formanden">
Hr. prsident , jeg vil indledningsvis takke Dem for Deres hyldest til Louise Weiss , som jo har givet navn til denne bygning .
Deres hyldest berrte os alle dybt .
<P>
De erindrer om , at Deres land er en del af Europas virkelighed . Ikke blot den historiske og geografiske , men ogs - og ikke mindst - den kulturelle virkelighed .
Jeg kan forsikre , at Europa-Parlamentet altid har vret sig dette forhold bevidst .
Europa-Parlamentet har med engagement fulgt genforeningsprocessen .
Nice-traktaten blev vedtaget i december 2000 . Uagtet at meningerne om denne traktat i visse henseender har vret delte , udmrker den sig ved at bne mulighed for udvidelsen og Europas genforening , hvilket alle tilstedevrende glder sig meget over .
<P>
Vi mrker tydeligt Deres strke engagement og beslutsomhed . Deres beslutsomhed , nr det drejer sig om at viderefre de vanskelige konomiske reformer .
Deres beslutsomhed , nr det drejer sig om at gennemfre en tilpasning af lovgivningen . Deres beslutsomhed , nr det drejer sig om at lse problemerne med mindretallene - De ved , det er et problem , et sprgsml , som optager Europa-Parlamentet meget .
Og Deres beslutsomhed , nr det drejer sig om hurtigst muligt at opn medlemskab af Den Europiske Union . Jeg fler , vi fler , at vi i vid udstrkning deler de overordnede mlstninger for den fremtidige udvikling , at vi har samme opfattelse af Den Europiske Union .
Der er allerede indledt overvejelser om Unionens videre udvikling , og disse forventes afsluttet i 2004 . De refererede til disse overvejelser , og De kan vre forvisset om , hr. prsident , at Europa-Parlamentet selvsagt nsker , at ansgerlandene inddrages i disse overvejelser .
De anfrer , at De vil ptage Dem det fulde ansvar i forbindelse med varetagelsen af Deres embede .
Det er i sandhed et ansvarsfuldt embede . Vi har hrt Deres budskab , og jeg kan forsikre , at De har Europa-Parlamentets fulde sttte .
<P>
Hr. prsident , vi ser frem til snart at hre det smukke slovakiske tungeml i Europa-Parlamentet .
<P>
( Kraftigt bifald ) ( Hjtideligt mde hvet kl . 12.30 )
