<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Alle vores stemmekort p disse rkker er fjernet .
Det kan vre en sammensvrgelse fra PPE-DE-Gruppens side for at vinde nste afstemning , men noget er get galt .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Miljudvalget holdt mde her i salen i gr aftes .
Nu vil stemmekortene naturligvis blive leveret tilbage .
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg var til stede i gr eftermiddags .
Jeg talte p plenarmdet , men mit navn fremgr ikke af tilstedevrelseslisten .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det vil vi selvflgelig notere os .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Overordnede konomiske retningslinjer ( 2001 )
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0165 / 2001 ) af von Wogau for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om henstilling fra Kommissionen om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker for 2001 ( KOM ( 2001 ) 224 - C5-0169 / 2001 - 2001 / 2081 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Von Wogau">
Hr. formand , rede kolleger , den frste januar 2002 indledes en ny historisk i etape i den europiske integrations historie . 12 suverne stater ombytter deres nationale valutaenheder med en flles europisk valuta .
Borgerne i disse 12 medlemslande vil fra dette tidspunkt begynde at anvende de samme sedler og de samme mnter .
<P>
Det synes at vre p sin plads at finde en srskilt betegnelse for dette nye trin i integrationen af de nationale konomier , som er kendetegnet ved et flles marked og en flles valuta , og som vel nok er enestende i den konomiske historie .
Vi foreslr begrebet " europisk hjemmemarked " som synonym for euroland eller eurozone .
I dette europiske hjemmemarked findes allerede en flles pengepolitik .
Siden tiltrdelsen af MU ' en den 1. januar 1999 har Den Europiske Centralbank vret ansvarlig for den .
I dag str vi dog med den udfordring at skulle formulere en passende flles konomisk politik for det europiske hjemmemarked .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har med et bredt flertal foreslet , at denne konomiske politik skal baseres p principperne om den sociale markedskonomi .
Hovedinstrumentet til at koordinere de konomiske politikker er p europisk plan proceduren for fastlggelse af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , som er fastsat i traktaten .
Europa-Parlamentet har indtil videre kun spillet en underordnet rolle i denne procedure .
Jeg finder det derfor bydende ndvendigt at ge Europa-Parlamentets deltagelse i fremtiden .
<P>
En yderligere svaghed ved proceduren er dens manglende fleksibilitet .
Anbefalingerne formuleres p grundlag af prognoser for konomisk udvikling .
Men hvis de konomiske data p tidspunktet for indfrelsen afviger fra prognoserne , mister anbefalingerne vrdi .
Der skal derfor skabes spillerum for medlemsstaterne til at reagere hurtigt p kortfristede ndringer af de konomiske data .
Der mangler en retlig bindende virkning for de overordnede retningslinjer . Der kan dog tales om en udprget politisk binding til de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
Men det er en ubestridelig kendsgerning , at det er i alles interesse at korrigere for fejludviklinger . Der skal dog i denne forbindelse ogs gives et vist bedmmelsesspillerum .
Det er efter min mening ndvendigt ved vurderingen af den konomiske politik i en medlemsstat at tage med i betragtning , hvorvidt udviklingen i det pgldende land pvirker hele euroomrdet .
<P>
Den konomiske vkst i EU vil i r blive markant lavere end i 2000 .
Kommissionen har i mellemtiden reduceret sin prognose fra 3 % til 2,8 % .
Fra andre sider ventes der en endnu lavere vkst .
Vi mener p grundlag af disse nye prognoser , at en vrdi mellem 2 % og 2,5 % for dette r er yderst realistisk .
P baggrund af den svkkede verdenskonjunktur er det efter min mening afgrende , at EU bliver bevidst om sine egne styrker .
Hvorvidt vi bliver delagtiggjort i verdenskonomiens mindre gunstige klima , afhnger for den strste del af os selv .
Netop p baggrund af udviklingen i USA og Japan fr EU et ansvar for verdenskonjunkturen , som vi skal varetage .
<P>
Hvordan ser situationen ud i EU ?
Om inflationen kan siges , at prisstigningerne iflge de lbende prognoser nu i to r i trk har ligget p over 2 % og dermed over den vrdi , som Den Europiske Centralbank selv har defineret som prisstabilitet .
I denne udvikling spiller eksterne faktorer som stigningen i oliepriserne jo en vigtig rolle .
<P>
P dette svre omrde yder Den Europiske Centralbank en fremragende indsats .
Den skal dog fortsat gre alt for ikke at stte den tillid , som den nyder , over styr .
Derfor bifalder vi dens tilbageholdende politik og opfordrer den til at forstte denne politik .
Om rentesnkningen i den forgangne uge s er i samklang med dette , vil jeg her gerne stte sprgsmlstegn ved .
<P>
Inden for budgetpolitikken nede medlemsstaterne i det forgangne r gennemsnitligt mlet om budgetter i balance , som er mlstningen i stabilitets- og vkstpagten .
Dette skete imidlertid p baggrund af UMTS-provenuer , den lave rente og de gede skatteindtgter som flge af den gede konomiske vkst .
Disse gunstige rammebetingelser blev af nogle medlemsstater ikke i tilstrkkelig grad udnyttet til at afvikle handelsunderskuddet og glden .
<P>
P baggrund af den aldersmssige udvikling i den europiske befolkningen og den ventede belastning af pensionssystemerne er det dog afgrende , at der skabes et tilstrkkeligt finansielt spillerum .
Sledes skal potentialet for nedskring af udgifterne udnyttes fuldt ud p alle omrder .
Betydningen af de offentlige investeringer skal ikke drages i tvivl p denne baggrund . De skal dog vre mlrettede og baseret p strategiske mlstninger og ikke erstatte vigtigere private investeringer .
<P>
Med til bevidstheden om egne styrker hrer ogs fortsttelsen af de strukturelle reformer af kapitalprodukterne og arbejdsmarkederne i medlemsstaterne .
P topmdet i Stockholm lykkedes det ikke at blive enige om konkrete datoer for liberalisering af de europiske elektricitets- og gasmarkeder .
Det beklager jeg dybt .
Vi skal dog gre alt for at gennemfre liberaliseringen af de sektorer , der endnu mangler .
Det er en vsentlig forudstning for at n det ambitise ml , nemlig inden 2010 at gre EU til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske konomiske omrde .
<P>
Samtidig skal bestrbelserne p at fuldende det indre marked intensiveres yderligere .
Jeg vil her kun nvne to vigtige eksempler : For det frste skal der nu endelig opns enighed om fllesskabspatentet . For det andet skal der p forsvarsomrdet bnes for Fllesskabets regler for offentlig tildeling af kontrakter , for s vidt som dette er forsvarligt .
<P>
Netop p et tidspunkt , hvor EU tager initiativ til at styrke en flles forsvarspolitik , er skjoldet mellem de nationale forsvarsmarkeder ineffektivt , gammeldags og ganske enkelt for dyrt .
<P>
Indfrelsen af euroen den 1. januar kommer til at pvirke alle borgere , som bor i det europiske hjemmemarked .
Hvis vi nsker , at den skal pvirke borgerne positivt , har vi brug for en konomisk politik , der flger principperne for den sociale markedskonomi .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=8 NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , hr. von Wogau , det sidste , De sagde , kan jeg kun understrege .
Jeg synes imidlertid , at Deres betnkning totalt set ikke er s velovervejet , som De har fremstillet den her .
Frst vil jeg gerne p mit udvalgs vegne kritisere de manglende samarbejdsmuligheder for at holde et ordentlig parlamentarisk mde og udarbejde en udtalelse .
Hr. von Wogau , befolkningens accept af euroen og den europiske konomiske politik afhnger ikke alene af et nyt ord , af et " hjemmemarked " eller noget tilsvarende .
Der skal lidt mere til .
Det henvises der ogs til i Beskftigelsesudvalgets udtalelse , som blev vedtaget med stort flertal .
Jeg vil nvne et par eksempler p de ndvendige vekselvirkninger og de ndvendige tillidsskabende foranstaltninger .
<P>
Vi har naturligvis behov for stabilitet , men - og det ved De ogs godt - vi har ligeledes brug for strre investeringer i uddannelse og videnskab .
Vi krver , at erhvervsfrekvensen i befolkningen , isr blandt kvinderne , ges , men vi stiller ikke overalt tilstrkkelige brnepasningsmuligheder til rdighed .
Naturligvis kan vi med et ngternt je se den demografiske udvikling i alle 15 medlemslande og nu ogs i ansgerlandene .
Men udbygningen af sundheds- og aldersforsorgen lader stadig meget tilbage at nske .
Vkst alene , det har vores udvalg konstateret meget klart , er ingen garanti for arbejdspladsernes kvalitet . Alt dette hrer med , hvis man skal sikre befolkningens og arbejdstagernes accept .
<P>
Det glder mig , at der i det mindste findes enkelte medlemsstater , som er i gang med at forbedre og styrke kvindelige og mandlige arbejdstageres ndvendige deltagelse i erhvervslivet , som f.eks. i Frankrig og Tyskland med de fremsatte lovudkast , hvilket jeg ogs tror blev undervurderet i Kommissionen og i konomiudvalget .
Det er ogs interessant , at en rkke medlemslande allerede har reageret p de forslag fra Parlamentet og Kommissionen , som vi igennem et stykke tid , og ikke kun i dag , er kommet med , f.eks. at kvalifikationsmulighederne for ldre arbejdstagere nu endelig bliver realiseret , i stedet for som i de foregende r relativt at fortrnge dem fra arbejdsmarkedet med lovmssige muligheder .
<P>
Til slut nsker jeg at gre opmrksom p , at vores udvalg har kritiseret Rdets nlende gennemfrelse af Lissabon-strategien meget kraftigt .
Der er naturligvis brug for overensstemmelse mellem den konomiske politik med retningslinjerne for beskftigelsespolitikken og dagsordenen for social- og arbejdsmarkedspolitikken .
Jeg takker kollegerne i mit udvalg for at vre fleksible og konstruktive i forbindelse med den usdvanlige procedure med rdgivende udtalelse .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , hr. von Wogau har med en ekspertise , der er typisk for ham , udarbejdet en afbalanceret betnkning om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politik .
Man kan kun tilslutte sig hans ider og takke ham for konsekvent at holde sig inden for lren om social markedskonomi , som iflge ham er den mest egnede , generelle , social-konomiske model for Fllesskabet .
<P>
Social markedskonomi betyder imidlertid ikke at ty til forldede strukturer og danne opposition mod forandringer under pskud af beskyttelse af det sociale og af arbejdspladserne .
Dette psts heller ikke i von Wogau-betnkningen .
Tvrtimod skal der konstant sttes sprgsmlstegn ved strukturerne i Fllesskabet , og de skal moderniseres , hvis de festlige lfter fra Det Europiske Rds mde i Lissabon om at gre Europa til den mest konkurrencedygtige , dynamiske og videnbaserede konomi i verden skal realiseres .
<P>
Tegnene p dette er imidlertid drlige og delvis p vej nedad .
Jeg accepterer ikke , at personalet ikke s tidligt som muligt informeres om strukturndringer og tab af arbejdspladser , men sfremt det er meningen , at udarbejde et direktiv om tilfldet Marks & Spencer for vsentligt at kunne forsinke virksomhedsndringer , er jeg mod dette .
Jeg er forbavset over Tysklands officielle , negative stillingtagen , som jeg dog kun har lst om i aviserne , til direktivet om fusion og virksomhedsovertagelse og bestrbelse p at give virksomhederne kunstige instrumenter , der kan hindre en fusion af virksomheder , der sigter efter effektivitet .
<P>
P samme mde som hr. von Wogau har jeg til bevidstlshed talt om , at medlemsstaterne er alt for lnge om at bne og udbyde deres energisektor , transportsektor og postvsen i licitation .
Der kommer benbart heller ikke nogen afklaring p flytransporten i de nste mange r , og i de offentlige indkb er der indbygget lukkede systemer til hindring for en reel konkurrence , der omfatter hele Europa . Netop disse lukkede systemer udgr en hindring for , at en gte konkurrence kan skabe reel effektivitet .
UMTS-aktionerne var i og for sig et beklageligt godt eksempel p , hvorledes regeringer kan skyde Europa og sig selv i foden ogs med hensyn til opbygning af et eEuropa .
<P>
Kre hr. formand , afbalancerede offentlige konomier , bekmpelse af inflation og opflgning p beskftigelsesindikatoren er selvflgelig vigtige elementer , endda ndvendige elementer , men det er lige s vigtigt at hive ligene ud af de mange nationale skabe og bringe vlgernes bemrkninger til ophr .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , hr. von Wogaus betnkning giver en meget positiv vurdering af den europiske konomis fremtidsperspektiver , isr i betragtning af de noget usikre perspektiver , der for jeblikket er for hele den globale konomi .
Ordfreren og konomiudvalget har arbejdet med den sdvanlige omhyggelighed ved udarbejdelsen af denne betnkning , og jeg vil gerne takke hr. von Wogau for hans indsats .
<P>
Kommissionens henstilling om 2001 er udarbejdet p et tidspunkt , hvor der foregr en meget ugunstig udvikling i resten af verden .
Vi har set valutakriserne tage fat igen i udviklingslandene , f.eks. Argentina og Tyrkiet .
Vi har set den nye konomis teknologiske sbeboble briste i USA .
Europa er ikke uberrt af dette , da mange amerikanske virksomheder har indskrnket eller helt lukket deres europiske afdelinger i et forsg p at nedbringe deres generelle udgifter .
Generelt har problemerne for den globale konomi iflge Kommissionens seneste tal snket prognoserne for den europiske konomi til 2,8 % i 2001 og 2,9 % i 2002 .
<P>
De centrale sprgsml for den europiske konomi , for de europiske institutioner og for medlemsstaterne har ikke forandret sig , selv om det internationale klima ikke lngere er det samme .
De centrale sprgsml er , om den konomiske politiks nyskabelser og metodologi er udformet godt nok , til at de kan sttte Europas konomi og vrne den mod forstyrrelser udefra og p mellemlangt og langt sigt give den europiske konomi mulighed for p et permanent og stabilt grundlag at bringe den konomiske udvikling op i hjere omdrejninger .
<P>
Der er ingen tvivl om , at en permanent hjere udviklingstakt er pkrvet og er den uomgngelige forudstning for en lavere arbejdslshed og strre konkurrenceevne .
Arbejdslshedssituationen er ikke uden sammenhng med konkurrenceevnen . De to ting hnger sammen , fordi en konomi , som ikke har fuld beskftigelse , ikke kan kaldes konkurrencedygtig , da en stor del af dens kapacitet gr til spilde .
<P>
Hvordan skal vi s opn en hjere udviklingstakt ?
Iflge betnkningen kan vi kun basere os p valutastabilitet , budgetdisciplin og fornuftige lnkrav , som tager hensyn til prisstabiliteten .
Et flertal i Udvalget tror p , at vi , hvis vi mobiliserer markedet , vil ge investeringerne udelukkende med markedsinstrumenter .
<P>
Derfor opfordrer man i betnkningen medlemsstaterne til at fremskynde de strukturelle reformer af kapital- , produkt- og arbejdsmarkederne og man beklager , at der ikke findes en tidsplan for liberaliseringen af elektricitets- og gasmarkederne i Europa .
Her vil jeg gerne tilfje , at hvis eller nr denne liberalisering gennemfres , br medlemsstaterne tage ved lre af de omvltninger , der er sket i USA .
En privatisering af store sektorer er ikke s ligetil .
<P>
Endvidere krver betnkningen en strre indsats p det indre marked .
Naturligvis br der gres en strre indsats p det indre marked , og isr br det indre marked suppleres med de finansielle tjenesteydelser , da vi i hvert fald har behov for en mere dynamisk brs i Europa .
Men intet af dette er nok til at f den europiske konomi op i en hjere udviklingstakt .
De strukturelle reformer er ndvendige , og de offentlige investeringer m ikke forsmmes , sdan som det er sket . For at opn resultater , m vi lgge strre vgt p de offentlige investeringer , for her er vi langt bagud .
<P>
Jeg havde til opgave at fremlgge betnkningen om de konomiske retningslinjer for 2001 for Parlamentets plenarforsamling .
Her advarede jeg om , at en krise i den amerikanske konomi kunne bringe os i fare , og nu er denne krise en realitet , og hvis vi ikke vil underlgge os det internationale konomiske kaos , er det ufornuftigt at overse et vben , og navnlig er det ufornuftigt at overse de offentlige investeringer som vben .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , som hr. von Wogau nvnte , da han forelagde sin betnkning - som vores gruppe sttter fuldt ud - befinder vi os i et historisk jeblik tt ved kulminationen af processen med euroens indfrelse , men ogs , som det er blevet nvnt , i et flsomt jeblik for den europiske konomi , hvor fremtidsudsigterne , som for nogle mneder siden tegnede lysere , har mttet nedjusteres , hvor der er en enorm modstand for at bringe inflationsniveauet ned p mlet p 2 % , og hvor der til syvende og sidst er en benbar ngstelse over den aktuelle konomiske situation .

<P>
Det betyder naturligvis , at vi m overveje , hvilken retning vi skal g i for at klare denne situation og sikre en solid og vedvarende vkst .
<P>
P det omrde er der mange elementer i vores kollega von Wogaus betnkning , som br tages i betragtning , men jeg vil fremhve nogle , som vi allerede har ppeget , for der er faktisk nogle sprgsml , som vi ved forskellige forhandlinger har talt om .
<P>
Det frste er behovet for , at medlemsstaterne forbliver konsekvente og viser styrken i de forpligtelser , der er fastlagt i de respektive stabilitetsprogrammer : Det bekymrer os , at der kan vre fleksibilitet - hvad angr underskud og offentlig gld - p de omrder , der sikrer tilnrmelsen til mlene og opfyldelsen af dem .
<P>
Vi nvner ogs behovet for en bedre og hjere grad af koordinering af de konomiske politikker ( det er velkendt , at vi ikke er tilfredse med det nuvrende niveau , og det har Parlamentet fremhvet ved utallige lejligheder ) , og vi lgger ogs vgt p strukturreformerne og behovet for fleksibilitet p nogle markeder , som har indflydelse p EU ' s produktionsstruktur , f.eks. arbejdsmarkedet , og naturligvis liberaliseringsprocessen i nogle sektorer , som ogs anses for at vre afgrende .
<SPEAKER ID=12 NAME="Ainardi">
Hr. formand , Kommissionens henstillinger til medlemsstaterne er gennemsyret af Unionens sdvanlige trosstninger , med vgten p en reducering af den offentlige gld .
Det drejer sig frst og fremmest om at reducere de offentlige og sociale udgifter .
Hr. von Wogaus betnkning gr i samme retning .
Der er en selvtilfredshed , som jeg finder ret s forblffende , midt i konjunkturnedgangen , og man ngter at overveje , hvilke betingelser der skal skabes for at opn en bredygtig udvikling .
Den erklrede mlstning er at flge stabilitetsprogrammet .
Den Europiske Centralbanks ml nr . 1 er prissvingninger .
Den Europiske Centralbank ngter til stadighed at snke rentesatserne , fordi den er besat af tanken om den altid lurende inflation , og Bundesbank-direktren har for nylig udtalt , at Den Europiske Centralbank ikke er ansvarlig for hverken vkst eller beskftigelse .
<P>
Den prisvrdige mlstning om et mere konkurrencedygtigt og dynamisk EU er blevet fastslet endnu en gang , men forslagene om , hvilke forudstningder der skal skabes for at opfylde mlstningen , er fortsat underlagt trosstninger om tilpasning af pensionssystemerne , idet der tages hjde for budgetkonsolideringsbestrbelserne og udnyttelse af mulighederne for udgiftssnkninger p alle omrder , hvilket for offentligheden anstndigvis betyder at skabe de mest gunstige betingelser for investeringer p arbejdsmarkedet .
Og selvflgelig , som den evindelige top p kransekagen , liberalisering af de sektorer , der mangler at blive liberaliseret . Der str intet om forpligtelsen til tjenesteydelser af almen interesse p fllesskabsniveau .
Kort sagt fortstter man med at flge den samme opskrift , som man kender konsekvenserne af , nemlig den antiinflationistiske trosbekendelse , som er mlstningen over alle mlstninger .
<P>
Betnkningen understreger med al tydelighed de fremskridt , man har opnet for beskftigelsen i visse medlemsstater , idet den fremhver behovet for at fortstte arbejdsmarkedsreformen .
Det ville vre p sin plads at overveje arten af de nye arbejdspladser , der er blevet skabt , som for hovedpartens vedkommende er lsansttelser .
Hvordan kan man strbe efter at opn resultater p beskftigelsesomrdet , samtidig med at man fuldstndigt vlger at overse det strategiske spil , der foregr i de store europiske koncerner , som nyder godt af foranstaltningerne , men som samtidig , med jnene stift rettet mod finansielle kriterier , afskediger en stor del af deres lnmodtagere af konkurrencehensyn ?
Samtidig med , at den sociale europiske models trovrdighed str p spil , mder man mere end blot almindelig tilbageholdenhed med at trffe de ndvendige foranstaltninger til beskyttelse af lnmodtagerne .
<P>
Der str heller intet om socialpolitikken , som er uundvrlig for en konsolidering af vksten , og intet om virksomhedernes sociale ansvar .
Endnu en gang flger den sledes fremstillede konomiske politik ikke nogen mlstning om bredygtig udvikling , der ville krve strre offentlige investeringer og en markedsordning med strke industrielle ambitioner .
Midlerne findes .
Det haster med at skabe lovgivning omkring virkeligheden p det finansielle marked . Derfor tager min gruppe endnu en gang ved gennemgangen af denne betnkning Unionens konomiske politikker op til revision og foreslr at indfre en skat p spekulative kapitalbevgelser for at kontrollere dem , mindske markedets flsomhed og isr skaffe midler til investeringer p det sociale og miljmssige omrde .
<P>
Denne betnkning og situationen i EU generelt viser endnu en gang , at Unionens politiske , konomiske og sociale valg ville vinde ved at gennemg en egentlig demokratisk proces , der skulle indfres i de enkelte EU-lande efter en stor hring i det europiske civilsamfund .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , von Wogau-betnkningen nvner indfrelsen af euroen som en milepl for en ny integrationsfase .
En fase , som der afholdes udgifter for , mens indtgterne endnu er usikre .
<P>
Den nye fase har ligesom euroen to sider .
P den ene side har konomier , som gr foran i konjunkturbevgelsen , behov for en renteforhjelse for at holde inflationen begrnset .
Det kan ikke lade sig gre nu .
P den anden side har lande , som er bagefter , brug for en hndsrkning med en lavere rente .
Heller ikke det er muligt .
<P>
Hvordan man end vender og drejer det , viser det et tab af et af instrumenterne til en sund nationalkonomi .
Strkere koordinering er ikke det rette middel .
Der er brug for noget andet for at kompensere for tabet af nationale monetre instrumenter , nemlig de kendte , men sjldent forekommende strukturelle reformer ssom fleksibilisering af arbejdsmarkedet og en yderligere afvikling af statsmonopoler .
Disse kunne fre til genopretning af euroens vrdi snarere end en overraskende rentendring .
Den Europiske Centralbanks sidste rentenedsttelse kom dagen fr , det blev kendt , at den nederlandske inflation med 5,3 % har net det hjeste niveau i de sidste 20 r .
Det viser problemets alvor .
<P>
Disse reformer skal gre Europa mere innovationsvenligt .
Mange subsidier og andre stimuleringsordninger forstyrrer derimod kun markedet og er ofte skadelige for miljet .
Hvis vi vil lancere en satellit med disse , frygter jeg det vrste for Europas konkurrenceevne .
<P>
Mit sidste punkt er miljet .
Til trods for den gunstige konjunktur er der kun gjort lidt ved strategien for bredygtighed .
konomisk vkst , begrnsning af arbejdslsheden og integration af miljet br flges meget bedre ad .
konomien er vokset strkere end forventet , sledes at strre ambitioner p dette omrde br vre en selvflge .
Lad os derfor erklre dette for en spydspids .
I slutningen af maj fr Europa-Parlamentet sin chance og i juni er der Det Europiske Rds mde i Gteborg .
<P>
En ny integrationsfase gr jo frst sit navn re , nr milj og konomi virkelig integreres .
<SPEAKER ID=14 NAME="De Gaulle">
Mine kre kolleger , denne betnkning fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml vil ikke blive husket i Europa-Parlamentet som et symbol p klarhed eller konsekvens , hverken hvad angr formen eller indholdet .
<P>
Lad os g direkte til formen .
De taler i artikel 5 om den - og jeg citerer - " politiske prioritet med at forbedre kvaliteten og bredygtigheden af de offentlige finanser " .
Er der sledes nogle offentlige finanser , der ikke vil blive opretholdt , fordi de er flygtige ?
I artikel 10 i Deres beslutning fastholder De - og jeg citerer - " vigtigheden af ( ...
) offentlige investeringer , der dog skal foretages mlrettet og p grundlag af strategiske mlstninger " - hvilket er korrekt - men som " ikke m fortrnge de private investeringer " .
Hvilken selvmodsigende jargon for at undg at vkke mishag nogen steder og sttte noget overhovedet .
<P>
Hvad angr indholdet , udviser De en forkrlighed for den sociale markedskonomi , som er et krt barn for CDU .
Det er ikke den franske opfattelse .
Hvis man skal dmme efter den tyske konomis ret middelmdige fremskridt inden for de sidste 40 r , er der s nogen grund til at overtage den ?
Hvorfor skulle Frankrig f.eks. give afkald p en industripolitik , der har gjort landet til Europas frende inden for sine kerneomrder , og det uden konomiske kunstgreb i form af D-mark , der var 15 % overvurderet , da man skabte euroen , eller sttyskland , der blev vurderet til 350 milliarder dollars p trods af , at det hjst var 100 milliarder vrd ved genforeningen , og uden at drukne sig i " alt-europismen " p samme mde som det endte med at g selskabet Arospatiale - en af de tidligere frende luft- og rumfartsvirksomheder - der blev opslugt af selskabet Matra , som nr alt kommer til alt kun var halvt s stort , hvorefter de to selskaber selv blev opslugt af EADS-koncernen .
Hvilken storslet succes rent ud sagt for Frankrig , der fra at befinde sig i en god flertalsposition pludselig er blevet i mindretal !
<P>
Hvem skal vi lyknske med dette resultat , den lidenskabelige Chirac , pacifisten Jospin eller ministeren Gayssot , der imidlertid har forsgt at klinke skrene efter de to forgngere ?
Og hvad skal vi egentlig bruge en betnkning til , som hverken indeholder specifik kritik af et eneste land i euroomrdet eller nvner den faktiske devaluering af den europiske valuta , hvis styrtdyk trods alt er lidt bekymrende ?
<SPEAKER ID=15 NAME="Berthu">
Hr. formand , hr. von Wogau forsvarer i sin betnkning om de overordnede konomiske retningslinjer for 2001 den tankegang , at de tolv lande , der har indfrt den flles valuta , til nste r , nr euromnter og -sedler er blevet en realitet , kommer ind i en ny integrationsfase , som de vil kalde hjemmemarkedet .
Dette hjemmemarked skal styres i henhold til principperne for den sociale markedskonomi , der iflge begrundelsen er blevet anvendt med succes i Tyskland efter krigen .
<P>
Jeg tror i virkeligheden , at de europiske lande har et flles ml i at forsge at forene social retfrdighed med markedet .
Men det er udmrket , at det str ethvert land frit for at flge den vej , der passer bedst til landets temperament , med en gensidig koordinering , uden at man benytter sig af Bruxelles-instrumentet til at ptvinge landene den ene eller anden flles formel .
<P>
Jeg mener for vrigt , at der er opstet en stor misforstelse omkring begrebet hjemmemarked .
Man risikerer med dette udtryk , at folk fr en id om , at de europiske konomier er styret af en flles politisk myndighed .
Men det er ikke tilfldet for jeblikket , og Maastricht-traktaten forudser heller ikke en sdan myndighed i fremtiden .
I Maastricht-modellen arbejder den flles valuta , som er styret af Den Europiske Centralbank , faktisk sammen med en bred vifte af nationale politiske myndigheder .
Hvis der er nogen , der ser anderledes p sagen , m de hellere melde klart ud til folket fr ret er omme og organisere de folkeafstemninger , der trnger sig p .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , mine damer og herrer , jeg vil med mit indlg skabe klarhed p nogle omrder , hvilket efter min mening er ndvendigt .
For det frste er Karl von Wogaus betnkning ikke nogen karakterbog over tilstanden i de konomiske politikker , som fres i medlemslandene .
Karl von Wogaus betnkning er en betnkning om retningslinjerne for den konomiske politik i fremtiden og en analyse af status quo .
Jeg er derfor taknemmelig for , at Karl von Wogau har valgt begrebet hjemmemarked i forbindelse med indfrelsen af euromnter og -sedler , fordi den flles valuta er nutidens strste integrationsprojekt i EU .
<P>
Med indfrelsen af euroen ogs med mnter og sedler bliver hjemmemarkedet Europa helt synligt , synligt for alle i eurozonen , som fr en hndgribelig flles valuta .
Og det er dejligt , at det integrationspolitiske europrojekt med dette hjemmemarkedsbegreb ogs p denne mde bliver synligt for befolkningen , da dette kan resultere i , at der udspringer enorme impulser til den konomiske politik , til beskftigelsespolitikken og til integrationspolitikken .
<P>
For det andet forstr jeg ikke Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , nr det den dag i dag stadig forsger at skabe modstning mellem kapital og beskftigelse , mellem vkst og beskftigelse , som det tydede lidt p i fru Weilers udtalelse .
Det var derfor ndvendigt endnu en gang at gre den sociale markedskonomi til midtpunkt i denne betnkning .
Jeg ville udvide den til den kosociale markedskonomi .
Hvad mener vi med det ?
Vi er imod adskillelsen af vkst og beskftigelse .
Vi bekender os sledes til stabilitetspagten , vkst og beskftigelse .
Den sociale markedskonomi krver socialt ansvar , vedvarende kologi og en uddannelsespolitik , som str for livslang uddannelse .
<P>
Til slut vil jeg gerne gre Rdet opmrksom p , at der er brug for at samarbejde om retningslinjerne for den konomiske politik .
Hvis det i betnkningen krves , at EU-markedet for finansielle tjenesteydelser skal integreres og effektiviseres , og vi samtidig altid taler om , at pensionerne og fremskyndelsen af proceduren spiller en vigtig rolle , s m jeg sige til Rdet , at det sidste KOFIN-Rd ganske vist kom med mundtlige tilkendegivelser , men at det handler i modstrid med de mundtlige tilkendegivelser i pensionsreformen med hensyn til den erhvervsmssige aldersforsorg og hr . Lamfalussys rapport .
Retningslinjerne for den konomiske politik kan gennemfres med Rdets aktive deltagelse .
Tiden er moden til det !
<SPEAKER ID=17 NAME="Bers">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne komme med et par bemrkninger til vores kollega hr. von Wogaus betnkning .
Jeg tror , at den forhandling , som vi gennemfrer i dag , og den afstemning , som vi skal foretage om betnkningen , hidtil har vret det strste forankringspunkt for diskussion , nr man taler om koordinering af de konomiske politikker .
Set fra den synsvinkel kan jeg ikke modst fristelsen til at gentage en advarsel .
Disse overordnede retningslinjer for konomiske politikker har hidtil vret vores vigtigste analyse- og arbejdsredskab til at organisere denne koordinering af de konomiske politikker .
Vi m blot begrde , at de overordnede retningslinjer , nr de frst er blevet vedtaget , ikke optager en strre plads i de nationale forhandlinger .
Jeg anmoder alle vores kolleger i medlemslandene om at tage hensyn til disse overordnede retningslinjer , nr de udarbejder de nationale budget- og skatteretningslinjer , for ellers opnr vi ikke nogen egentlig koordinering af de konomiske politikker .
Vi vil snart f lejlighed til at vende tilbage til dette emne under forhandlingen om kommissrens meddelelse .
<P>
Jeg har tre bemrkninger til indholdet i det forslag , som vores kollega hr. von Wogau stiller i dag .
Frst og fremmest vil jeg gerne udtrykke min glde over det , der str skrevet om at styrke dette vrktj og om perspektivet for en skatte- og budgetpolitisk konvergens i medlemslandene , frst og fremmest i de lande , der tilhrer euroomrdet .
Jeg noterer mig , at betnkningen indeholder en overvejelse af konomiernes strrelse , som man br tage hensyn til ved sanktioner mod en medlemsstat .
Jeg forestiller mig , at det er et forsg p at lede os tilbage til sidste rs drftelser om situationen i Irland .
Jeg betragter ikke den beslutning , der blev truffet for Irland , som ekstraordinr .
Den var ventet , den var legitim , og den var rigtig .
Men hvis man skal se p de forskellige landes konomiske strrelse , br man se p , under hvilke forhold hr . Berlusconi gennemfrer sin konomiske politik og p dens forenelighed med de overordnede retningslinjer , som vi skal stemme om i dag .
<P>
Derudover vil jeg gerne med Deres tilladelse , hr. formand , komme med en bemrkning om arbejdsmarkedsreformen .
Hvis det drejer sig om at gennemfre strukturreformer via en tilpasning af direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg med henblik p at informere og hre arbejdstagerne , kan vi kun erklre os enige .
Og endelig , med hensyn til liberaliseringen forekommer det mig , at den erfaring , vi har hstet i og uden for Europa , br f os til at udvise den allerstrste rvgenhed , hvad angr en fortsat adgang til de offentlige tjenesteydelser parallelt med denne udvikling .
<SPEAKER ID=18 NAME="Laguiller">
Hr. formand , det er ikke nok at hgte ordet " social " p ordet " marked " , som De gr , for at opn en bedre konomi .
Arbejdstagerne , det arbejdende flertal i befolkningen , dmmer Dem ikke p Deres ord , men p vanskelighederne i deres egen tilvrelse , og de er udmrket klar over , at det , De kalder " social markedskonomi " , dmmer 15 millioner kvinder og mnd til arbejdslshed i et EU , som trods alt er et af de rigeste omrder p hele Jorden .
<P>
Deres sociale markedskonomi er lig med usikre forhold p arbejdsmarkedet , en forgelse af antallet af arbejdstagere , der selv i Frankrig fr 4-5.000 FF i ln om mneden og noget mindre i nogle af de andre europiske lande , samtidig med at aktionrer , der ikke foretager sig noget som helst , deler udbyttet af virksomhedernes enorme overskud .
<P>
Den markedskonomi , som De bermmer i Deres betnkning , er i virkeligheden bde dum , uretfrdig og umenneskelig . Den fungerer sledes , at den akkumulerer rigdommene i hnderne p et lille mindretal og forvrrer levevilkrene for flertallet .
<P>
De har mod til at gentage , at konkurrence er et vigtigt vrn mod magtmisbrug .
Men det er netop ved at henvise til konkurrenceevne og konkurrence , at bestyrelserne i de store virksomheder som Danone , Michelin , Alsthom , Pchiney , Marks & Spencer og mange andre kan udve dette yderst nedrige magtmisbrug , som gr ud p at stte en del af deres arbejdstagere p porten , lukke hele fabrikker og dmme hele byer til affolkning blot for at sikre yderligere udbytte til deres aktionrer .
<P>
De foregiver at ville dkke , og jeg citerer : " det demokratiske underskud i en europisk konomisk politik " , men det frste skridt i den retning ville vre at fratage de store arbejdsgivere deres guddommelige ret til at rde over alle de arbejdstagere , hvis arbejde beriger dem , ved at begynde med at forbyde kollektive afskedigelser og forpligte dem til at hente midler til bevarelse af de truede arbejdspladser fra overskuddene og det akkumulerede udbytte hos aktionrerne .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , frst vil jeg gerne svare taleren fr mig og sige , at jeg heller ikke er srlig tilfreds med definitionen " social markedskonomi " , da der efter min mening ikke er nogen grund til at tilfje ordet " social " .
Efter min opfattelse giver markedskonomien og dens regler ikke alene en situation , hvor man sikrer folks grundlggende konomiske frihed , nemlig deres frihed til at handle og forhandle , men ogs nogle konomiske betingelser , der giver de bedste muligheder for at skabe vkst og beskftigelse .
<P>
Jeg vil nu komme ind p hr. von Wogaus betnkning , og jeg vil gerne komme med nogle bemrkninger til de forskellige punkter , f.eks. en positiv bemrkning til punkt 12 , hvor man p sin vis er positivt indstillet over for Den Europiske Centralbanks arbejde .
Jeg vil gerne tilfje en ting i den forbindelse .
Jeg vil ikke komme ind p den specifikke analyse af rentepolitikken eller den monetre politik , men jeg mener , at Parlamentet er et af de steder , hvor man br sl fast , at vi skal forkaste det forsg , som regeringerne og mange af de politiske krfter her i Parlamentet gr p at rette Den Europiske Centralbanks og hr . Duisenbergs arbejde mod nogle mlstninger , der udelukkende defineres som sttte til den konomiske vkst .
Jeg tror , at der er s brede margener for at genskabe produktiviteten og effektiviteten i Europas konomier , at det er ndvendigt at arbejde med disse margener , hvis man nsker at sikre konomierne i de vigtigste lande en konkurrencedygtig fremtid , for det kan man bestemt ikke gre ved at vlge den tilsyneladende nemme lsning , der hedder en nedsttelse af rentesatserne .
<P>
Et andet aspekt , som jeg gerne vil komme ind p , er punkt 8 , hvor der str , at det er ndvendigt at tilpasse pensionssystemerne til de ndrede demografiske betingelser .
I den forbindelse br Europa-Parlamentet efter min mening ikke bare rette en kraftig opfordring til Kommissionen om at gre , hvad den kan for at udvise strre ansvarlighed , men ogs og ikke mindst rette denne opfordring til medlemsstaterne .
Ansvarlighed er , at man ved hjlp af nogle radikale reformer hurtigst muligt nr frem til et pensionssystem , der er konomisk bredygtigt og retfrdigt over for de kommende generationer .
I dag er der utroligt mange lande - her tnker jeg f.eks. p Italien - hvor man p en uansvarlig mde er ved at opbruge arbejdstagernes pensionsopsparing , navnlig de unge arbejdstageres , for at finansiere pensionerne til 54 eller 55 r gamle mennesker , som mske har arbejde to steder , eller som arbejder ulovligt eller sort .
Dette br efter min mening vre en prioritet for Europa , nr det glder den konomiske effektivitet , og ikke mindst en prioritet , nr det glder ligheden mellem generationerne .
I nogle lande , f.eks. Italien , ligger de obligatoriske pensionsbidrag p mere end 30 % , og de , der indbetaler disse bidrag , har udsigt til at f en meget lav pension .
<P>
Der er et andet emne , nemlig arbejdsmarkedet , hvor man efter min opfattelse br rette en endnu kraftigere opfordring til de europiske lande . Det er blevet sagt her i Parlamentet , at der er risiko for , at arbejdspladserne bliver usikre .
Jeg mener tvrtimod , at netop fleksibiliteten og en omfattende anvendelse af arbejdsmarkedets fleksibilitetsinstrumenter , som ledsages af en fornyet overvejelse af de bestemmelser , der glder for tidsubegrnset arbejde , vil skabe en ny balance mellem atypisk arbejde , usikkert arbejde og tidsubegrnset arbejde , og det er ndvendigt , eftersom det er den eneste mde at opn en vkst i beskftigelsen p .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme med en bemrkning om noget , som mske ikke er kritisk , men som uden tvivl er problematisk , nemlig nsket om politiske bestemmelser for en samordning af de konomiske politikker , der tager sigte p konvergens i skatte- og finanspolitikkerne .
Jeg mener , at man br tnke meget over , om konvergens i skatte- og finanspolitikkerne skal vre en mlstning for EU .
Efter min mening er det en fordel og ikke en ulempe for EU at kunne sammenligne flere modeller , iagttage forskellige lsninger og sledes lave en smule benchmarking , og her er Irlands tilflde efter min opfattelse et negativt fortilflde .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , mine damer og herrer , den konomiske vkst i Unionen risikerer tydeligvis at g i st .
Der gives fortsat mundtlige tilkendegivelser om sttte af de sm og mellemstore virksomheder , men det er en kendsgerning , at vi sttter dem alt for lidt , selv om de er motoren i vores konomi og sikrer vores europiske arbejdspladser .
<P>
Hvis vi virkelig nsker at hjlpe dem , skal vi gre alt for at ndre de konomiske rammebetingelser .
Dette betyder , at vores forvaltningssystemer og -lovgivning skal moderniseres og forenkles .
De alt for hje udgifter skal snkes markant .
Disse foranstaltninger skal sikres ved at udvide Maastricht-kriterierne for budgetunderskud og gld med begrnsningen af forvaltningsudgifterne .
<P>
Medlemslandenes forvaltningsudgifter m under ingen omstndigheder overstige 8 % af bruttonationalproduktet .
Ved udnyttelse af dette sparepotentiale kunne man finansiere de absolut ndvendig skattereformer og effektivt hjlpe motoren i vores konomi , nemlig de sm og mellemstore virksomheder , i gang .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , von Wogau-betnkningen nvner forsteligt nok ikke Kommissionens kritik af den britiske regering .
Finansminister Brown har uden tvivl med parlamentsvalget den 7. juni i tankerne besluttet at love vsentlige stigninger i de offentlige udgifter , isr til sundhed og uddannelse . Hvis dette ikke ledsages af skattestigninger , vil det medfre brud p aftalerne om stabilitets- og vkstpagten og ge de offentlige udgifter til over det foretrukne niveau p 38 % af BNP , hvor de ligger i jeblikket .
<P>
Hr . Berlusconis nye regering og tilsagn om en konomisk pakke kan ogs opfattes som problematisk af Kommissionen , men det er srligt groft , nr den britiske finansminister afviser Kommissionens kritik som indblanding i interne britiske skatteanliggender , mens han samtidig planlgger en folkeafstemning om tilslutning til euroen , forudsat at hans vilkrlige fem konomiske kriterier bliver opfyldt og uden at nvne de forfatningsmssige aspekter i forbindelse med MU ' en , som ligger det britiske Konservative Parti strkt p sinde .
<P>
Nr Det Forenede Kongerige frst er med i eurosamarbejdet , fr vi endnu mindre selvbestemmelse p det skattemssige omrde . Jeg er ikke klar over den praktiske betydning af politisk , i modstning til retligt , bindende retningslinjer , da vi p grund af harmonisering er tvunget til at hve vores skatter for at undg skaldt unfair skattekonkurrence og forvridning p hr. von Wogaus foreslede europiske hjemmemarked .
Dette navn vil jeg som britisk medlem gerne gre indsigelse mod , da det antyder , at de tre stater uden for euroomrdet , hvoraf mit land er det ene , ikke hrer hjemme p Europas indre marked . Derfor foreslr jeg p det kraftigste , at euroland eller eurozone bliver den foretrukne betegnelse , og jeg nsker samarbejdet al held fremover .
<P>
Personligt har jeg et problem med betegnelsen " social markedskonomi " , da vi i Storbritannien forbinder den med socialt demokrati , men beskrivelsen i betnkningen sammenfatter p rette vis visionen om en dynamisk , liberaliseret , konkurrencemssig og fri markedskonomi , som pvirkes af miljets og arbejdsmarkedernes behov , hvilket jeg helt sikkert bifalder .
Jeg er dog ikke sikker p , om kommentarerne om Den Europiske Centralbanks frste to r er helt korrekte .
Den har ikke vret nogen stor succes , og den kmper stadig med en lidt trg beslutningsproces .
Et godt eksempel herp er sidste uges rentenedsttelse med 0,25 % , der fremstod panikagtig og som en flgereaktion p konjunkturnedgangen i den amerikanske konomi . Rentenedsttelsen syntes benlyst at vre i modstrid med ECB ' s egne pengemngde- og inflationsml samt med mange taler af hr .
Duisenberg .
<P>
Derudover opfordrer jeg ogs EU til hurtigt at gennemfre den foreslede liberalisering af energi- , post- , lufthavns- og jernbanesektorerne .
Jeg sttter personligt ogs initiativet til det flles luftrum .
Hr. von Wogau har ret i , at Europa ikke bliver et fort , og samlet set er udsigterne , trods alle verdens problemer , forholdsvis lyse i disse usikre tider .
<SPEAKER ID=22 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , jeg synes ogs , at den sociale markedskonomi , som er forenelig med kologi , er et godt koncept for den konomiske politik i EU , hvis den da gr det , som blev startet med Lissabon-processen , alts binder den konomiske politik og beskftigelses- , social- og finanspolitikken sammen , s der rent faktisk udvikles et bredygtigt koncept for et lnge ventet policy mix i EU .
Desvrre er der i retningslinjerne for den konomiske politik stadig for f kvalitative og kvantitative mlstninger , som gr det muligt ikke kun at tnke ensidigt p skattenedsttelser og udgiftssnkninger .
Jeg mener , at en ny debat om kvaliteten i de offentlige finanser i alle medlemsstater , som det heldigvis ogs er blevet ppeget af Kommissionen , kan medfre , at vi bedre kan bevge os i retning af en investeringsstttet vkst , som har indvirkning p beskftigelsen .
<P>
Det er nemlig ogs ndvendigt .
Jeg mener , at retningslinjerne for den konomiske politik i fremtiden skal vre mere fokuseret p investeringsstttet vkst og skal mobilisere menneskelige ressourcer , s arbejdsevnen kan blive forbedret .
Vi ser i jeblikket en vis portion pessimisme i EU .
Jeg tror ikke , at en varig konjunkturnedgang truer , men der skal gres alt for , at udviklingen i USA ikke kommer til at udgre en risiko for konjunkturen i Europa , der bliver umulig at kontrollere for EU .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at retningslinjerne for den konomiske politik , vores standpunkter om den konomiske politik ikke kun glder for eurozonen , men ogs for hele det europiske indre marked , det europiske hjemmemarked for EU , og sdan skal det blive ved med at vre , for vi vil ikke lade os skille , fordi vi nsker at vokse yderligere sammen .
<P>
Europa m dog ikke p grund af manglende initiativ endnu en gang ryge ind i en konjunkturbetinget afmatning , der delgger det , som vi har opnet , nemlig den laveste arbejdslshed i ti r .
Derfor understreger jeg endnu en gang , at vi i forhold til andre regioner i verden har for f investeringer i udvikling og forskning , for f investeringer i uddannelse og videreuddannelse , og ogs med hensyn til investeringer i infrastrukturen , hvilket Parlamentet ofte har talt positivt om og ogs har krvet , er der noget at indhente .
Vi har foruden monetr stabilitet og budgetpolitisk soliditet ogs ubetinget brug for at g i en mere innovativ retning for at sikre den sociale og beskftigelsespolitiske stabilitet .
Det krver Lissabon-processen .
<P>
Jeg beklager , at der under det svenske formandskab endnu ikke er kommet flere initiativer .
Men jeg beklager ogs overordentlig meget , at vi ikke har mere gennemsigtighed og demokrati .
Europa-Parlamentets deltagelse i den makrokonomiske dialog , i udarbejdelsen og vedtagelsen af retningslinjerne for den konomiske politik samt i forberedelsen af andre processer i forbindelse med Lissabon og Stockholm er uomgngelig .
I givet fald skal vi benytte den nye regeringskonference i 2004 til at understrege vores krav .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , under diskussionen af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker er jeg srlig opmrksom p mit eget lands sammenstd med Kommissionen i de seneste mneder , som efter min mening blev hndteret drligt af bde Kommissionen og vores finansminister .
Da folkeafstemningen om Nice den 7. juni er nrt forestende , er den irske befolkning overrasket over reaktionen p det konomiske mirakel .
Det har muliggjort , at vi som en af de fattigste , mest underudviklede og periferiske EU-regioner har indhentet og overhalet mange af de strke konomier og , som vores statsminister sagde , da vi stemte om medlemskab af EF i 1972 , det har realiseret vores konomiske og sociale muligheder og sikret vores befolknings velfrd .
Jeg stiller ikke sprgsmlstegn ved , hvad Kommissionen gjorde , men ved hvordan den gjorde det . Den tog beslutninger bag lukkede dre , kommunikerede drligt og fik ikke noget input fra Parlamentet .
Vi br tage ved lre af dette .
Jeg forstr godt kommissr Solbes ' bekymringer over det , der blev anset for et inflationsbudget , og 5,6 % er da et stort problem .
Men valget stod mellem at fastholde vores sociale partnerskab og at fastholde en vis grad af lnstabilitet gennem skattenedsttelser p et tidspunkt med overskud i statskassen . Lnstabilitet er det vigtigste i det irske stabilitetsprogram .
Den klassiske konomiske model , som passer p alle , er ikke nogen god lsning for et land , som prver at indhente de vrige lande .
<P>
Udarbejdelse af konomiske prognoser er ikke en njagtig videnskab , som kun er underlagt EU-kontrol .
Vi er en del af en global konomi , der ogs pvirkes af naturkrfter og dyre- og plantesygdomme .
Tag f.eks. den skade , som BSE og mund- og klovsyge har forrsaget , selv i Irland , hvor der kun har vret t tilflde af mund- og klovsyge .
De succesrige bestrbelser p at begrnse sygdommen er budgetteret til at optage mere end 2 % af vores vkst i r .
<P>
Hvad angr konomiske prognoser , er jeg i stigende grad bekymret for ECB ' s opfrsel , som tilsyneladende bestr i at kigge i krystalkuglen efter svar .
Er ECB en del af problemet eller lsningen ?
Jeg sttter fuldt ud den nylige rentenedsttelse for at sttte vksten , men der m stilles sprgsmlstegn ved ECB ' s politikplanlgning og mden , denne videreformidles til de finansielle markeder p .
I forbindelse med hjtstende embedsmnds udtalelser i de seneste uger er ECB blevet beskyldt for at give efter for amerikansk pres , eller endnu vrre at g i panik p baggrund af modstridende konomiske modeller .
<P>
Den seneste rentenedsttelse , som kun er den anden siden ECB ' s oprettelse i 1998 , blev drligt hndteret , hvilket virkelig har skadet ECB ' s trovrdighed .
Det er ikke frste gang , at jeg betvivler ECB ' s hjtstende embedsmnds kompetence , selv om jeg er enig i deres handlinger .
Der har vret for meget megafondiplomati og for lidt hensyntagen til eller forstelse for markedernes reaktion p deres udtalelser .
Der er for megen efterflgende retfrdiggrelse af kendsgerningerne og for mange kovendinger i politikken .
Vi forventer og krver mere .
Mske burde henstillingsproceduren rettes mod ECB , eller er de underlagt nogen form for kontrolforanstaltninger ?
Mske br vi dybest set genoptage forhandlingen om den drligt hndterede politik om mund- og klovsygevaccination .
<SPEAKER ID=24 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke ordfreren , hr. von Wogau , og alle talerne for deres kommentarer og bidrag .
<P>
Kommissionen har altid - siden 1993 , hvor de overordnede retningslinjer for den konomiske politik blev ivrksat - vrdsat den interesse , som Parlamentet til stadighed har udvist for denne debat .
Parlamentet har altid haft stor betydning for bevarelse af sammenhngen i Kommissionens henstillinger , og dermed er det blevet forhindret , at de blev udvandet under den efterflgende debat i Rdet .
<P>
Jeg takker srligt for bidraget til de overordnede retningslinjer i r .
Beslutningen er meget klar , den er konkret , den berrer specifikke omrder , og jeg har en flelse af , at der er stor overensstemmelse mellem indholdet af Parlamentets henstilling og Kommissionens forslag , selv om der ogs - det kommer jeg ind p senere - er forskelle p konkrete punkter .
<P>
Det er rigtigt , som hr. von Wogau understreger , at de overordnede retningslinjer for i r er de sidste inden indfrelsen af sedler og mnter , men , som fru Randzio-Plath sagde , er det ogs rigtigt , at vi , nr vi taler om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , ikke udelukkende taler om euroomrdet : Vi taler om hele EU , og selv om der er nogle elementer som flge af denne ndring , er opmrksomheden derfor i hjere grad rettet mod de lande , som er srligt involverede i euroen - og naturligvis er Euro-Gruppens holdning p dette omrde afgrende - men retningslinjerne glder hele Unionen .

<P>
Under forelggelsen af Kommissionens henstillinger om de overordnede retningslinjer for 2001 i Udvalget om konomi og Valutasprgsml redegjorde jeg for de generelle linjer , som de overordnede retningslinjer for den konomiske politik for i r skulle flge .
Da nogle af disse sprgsml igen er blevet rejst under forhandlingen i dag , vil jeg komme ind p dem .
<P>
For det frste adskiller de nye overordnede retningslinjer for den konomiske politik sig efter min mening fra de foregende p et vigtigt omrde . De imdekommer nemlig vores beslutninger fra topmdet i Lissabon .
<P>
Det er rigtigt , at man p nogle af de punkter , der blev fastlagt p topmdet i Lissabon , kan diskutere , om de br vre mere ligevgtige eller ej .
Fru Weiler nvnte f.eks. de sociale aspekter , idet hun satte sprgsmlstegn ved , hvorvidt de er taget tilstrkkeligt i betragtning .
Efter min mening inddrager vi de sociale aspekter i det omfang , de br tages i betragtning i nogle overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
Der er naturligvis andre af EU ' s dokumenter , som gr mere i dybden med de sociale aspekter , men efter min mening skal de overordnede retningslinjer for den konomiske politik ikke spille den samme rolle , som f.eks. de overordnede retningslinjer for beskftigelse spiller .
<P>
Det er ogs rigtigt , at den nye model , der blev fastlagt p topmdet i Lissabon , og debatten i Det Europiske Rd om to sprgsml , som var afgrende for udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , har betydet , at fristerne for udarbejdelse af dette dokument i r er blevet indskrnket , hvilket ogs har pvirket Europa-Parlamentet .
Hr. von Wogau , og ligeledes den ansvarlige fra Beskftigelsesudvalget , beklagede sig over , at der ikke var tid til en mere dybtgende debat om de forskellige sprgsml .
Det er sandt , at vi s vidt muligt forsger at overvinde disse vanskeligheder med tidsplanen , men det er ikke mindre sandt , at det vil blive vanskeligt p grund af de forpligtelser , vi har ptaget os , fordi de alle sammen begrnser tiden til den efterflgende debat .
<P>
Lad os nu tage fat p de grundlggende sprgsml .
Men frst har jeg en lille kommentar til koordineringen af de konomiske politikker .
<P>
Hr . Gasliba i Bhm har nvnt det , ligeledes fru Bers , fru Doyle p en srlig mde og andre talere .
Efter vores mening br koordineringen af de konomiske politikker grundlggende ske gennem de overordnede retningslinjer for den konomiske politik ud fra ngledokumentet for koordineringen .
Det er rigtigt , at dette dokument br tage stabilitetspagten i betragtning , men den kan under ingen omstndigheder anses for at vre det eneste element , der kan sikre , at koordineringen af den konomiske politik kan ske korrekt . Det er det vigtige ved det dokument , som vi diskuterer i dag .
<P>
Vi skal inddrage alle forhold i de overordnede retningslinjer .
Det er rigtigt , at de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og koordineringen skal diskuteres - koordineringen diskuteres nrmere p et senere tidspunkt - og det vil give os nye muligheder for fremtidige tilpasninger . Jeg vil imidlertid gerne nvne et punkt , som har givet anledning til nogle bemrkninger fra fru Bers ' og fru Doyles side , om det srlige irlandske problem .
At tale om sanktioner i det irske tilflde har for det frste - selv om jeg er klar over , at det er journalistisk attraktivt - intet med virkeligheden at gre .
Det , som Rdet vedtog ( ikke Kommissionen ) , var en beslutning om en specifik henstilling p grund af manglende sammenhng mellem den accepterede budgetpolitik og budgetpolitikken frt af en medlemsstat .
<P>
I von Wogau-betnkningen nvnes hensynet til betydningen af et land , der deltager i Den Monetre Union , hvad angr de foranstaltninger , landet trffer .
Efter min mening er der klare risici ved en mulighed af denne type .
Hvis det kun er de store lande , der er forpligtet til at overholde de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , mener jeg , at vi ville ende med store modstninger i vores model .
Den europiske model er netop karakteriseret ved , at alle lande , store svel som sm , har de samme rettigheder og forpligtelser , og jeg mener , at det er ndvendigt at fastholde dette overordnede princip .
<P>
Hvad angr de store udfordringer , er vores opgave og vores hensigter i dette tilflde tydelige .
Vi nvner tre muligheder : p kort sigt at bevare den konomiske ekspansion , p mellemlangt sigt at forge vkstpotentialet og p langt sigt at gre noget ved befolkningens aldring .
Jeg vil kort tale om disse sprgsml .
<P>
Hvad angr den konomiske ekspansion , er vores skn muligvis mere optimistiske end andres .
Vi kender den europiske virkelighed temmelig godt , og den solide udvikling i den indenlandske eftersprgsel tillader os at vre forholdsvis optimistiske , og det betyder ikke , at vi ikke med bekymring flger de udsving , der er i andre konomier , og nogle nye oplysninger - som De har nvnt - om den amerikanske konomi .
Det er naturligvis oplysninger , som vi br vre opmrksomme p .
<P>

Vores udgangspunkt var i hvert fald et V-opsving i den amerikanske konomi , og vi hber , at den situation opstr .

<P>
Det store sprgsml er , om den europiske konomiske situation , som pvirkes af situationen i andre lande , kan retfrdiggre en ndring af de konomiske politikker i forhold til dem , vi har frt hidtil . Det mener Kommissionen ikke .
<P>
Vi mener , at den stadig hje vkst , der vil vre i Europa , fortsat vil gre det muligt for os at fastholde den grundlggende id om at fortstte med at konsolidere budgetunderskuddene og nedbringe den offentlige gld . Og jeg er ikke enig med dem , der pstr , at disse elementer ikke har positiv indvirkning p beskftigelsen : Man kan blot se p beskftigelsesudviklingen i EU i de seneste r for at konstatere , at denne politik har givet gode resultater .
Ligesom en lnpolitik i overensstemmelse med vksten og inflationen i disse r ogs har givet gode resultater . Jeg mener , at vi har gjort store fremskridt med hensyn til nedbringelse af arbejdslsheden i de to seneste r , og vi skal fortstte i den retning .
<P>
Hvad angr vores ml p mellemlangt sigt om at ge vkstpotentialet , er der ingen tvivl om , at vi alle sammen nsker at opn de bedste konomiske resultater , hvad angr beskftigelse og vkst .
Og p det omrde mener vi naturligvis , at det er afgrende at forbedre vores befolkningers arbejdsevne og erhvervsfrekvens , men for at det kan lade sig gre , m vi fortstte strukturreformerne p markeder og i arbejdslivet .
<P>
Vi m naturligvis ikke glemme - og nogle af Dem har nvnt det - overgangen til den videnbaserede konomi og ndvendigheden af at investere i forskning og udvikling , i nye teknologier , men ogs i den offentlige sektor .
Kommissionens holdning har altid vret meget klar p dette punkt . Vi mener , at investeringer i den offentlige sektor er hensigtsmssige og sammenhngende , men de skal vre forenelige med vores almindelige budgetforpligtelser .
<P>
Til sidst vil jeg gerne fremhve behovet for at lgge strre vgt p bredygtig udvikling , srligt p miljet .
I de overordnede retningslinjer for i r er der en konkret henvisning til det punkt , og til nste r , efter topmdet i Gteborg , vil vi uden tvivl supplere dette punkt .
<P>
Hvad angr den sidste del af de overordnede retningslinjer om forpligtelserne p langt sigt , mener Kommissionen fortsat , at problemet med befolkningens aldring er et afgrende sprgsml , som vil ende med at pvirke de forskellige staters gldsforhold , og derfor er det noget , som vi br tage i betragtning .
<P>
Vi er klar over , at problemet ikke udelukkende kan lses med nedbringelse af den offentlige gld , og det er et fremskridt .
Vi mener , at der skal gres andre ting , bde hvad angr pensionsordninger , og hvad angr vksten i erhvervsfrekvensen i de forskellige lande . Efter vores mening er dette naturligvis ikke et sprgsml om de overordnede retningslinjer fra r til r , men et problem p mellemlangt og langt sigt .
Men det er ikke mindre sandt , at vi ogs skal tage det med i de specifikke referencer i de forskellige rlige redegrelser .
<P>
Det var de emner , jeg ville tale om i dag .
Jeg takker Parlamentet og hr. von Wogau for deres bidrag og hber , at det endelige resultat af de overordnede retningslinjer bliver det , som vi alle hber p : en strre vkst i Europa , en strre vedvarende vkst , en vkst , som desuden sker ved en koordinering af de konomiske politikker , der selvflgelig respekterer den evne til national ansvarlighed , som vi alle har i henhold til traktaten .

<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Solbes .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Elektrisk og elektronisk udstyr
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0146 / 2001 af Florenz for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om begrnsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr ( KOM ( 2000 ) 347 - C5-0415 / 2000 - 2000 / 0159 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0148 / 2001 af Florenz for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr ( KOM ( 2000 ) 347 - C5-0414 / 2000 - 2000 / 0158 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=27 NAME="Florenz">
Hr. formand , fru kommissr , jeg er i de sidste par mneder meget ofte blevet spurgt , hvorfor vi egentlig har brug for et direktiv .
Er det en arbejdsivrig EU-embedsmand eller et enkelt parlamentsmedlem , som nsker et direktiv p dette omrde , eller skyldes det ikke , at den europiske befolkning i de sidste par r har udvist et ekstraordinrt engagement i forbindelse med kb elektronisk udstyr ?
Netop dette er rsagen .
Vi producerer 6 millioner t elektronikaffald i Europa om ret .
Det er en stigning p over 3 til 4 % , jeg tror efterhnden endda p 5 % .
Vi forventer , at der om ti r vil vre tale om en njagtig fordobling af elektronikaffaldet .
<P>
Elektronikaffald er et spgelse i hele Europa , det ligger p marker , p enge , i skove , i grave , ja overalt .
Affaldet er ikke kun en miljfaktor , det er derimod ogs en rstoffaktor , for vi ved alle , at der findes vrdifulde dele i computere , som egentlig burde indsamles og p sigt indg i en genbrugs- og genvindingsordning .
Derfor mener jeg , det er rigtigt , at der er taget initiativ til dette direktiv .
<P>
Det er isr ogs vigtigt , fordi vi allerede har taget de frste skridt med forordningen om udrangerede motorkretjer , som for s vidt adskiller sig fra elektronikskrotforordningen ved , at der i elektronikskrotforordningen er involveret hundredtusinde virksomheder . Der er i modstning hertil kun involveret 50 eller 60 virksomheder i forordningen om udrangerede motorkretjer .
Derfor er det meget vigtigt , at vi nr til enighed i Parlamentet og ogs med Kommissionen om dette direktiv , for dette direktiv fr flger .
Og nr det fr flger , s m det ogs pvirke skatterne .
Miljpolitik m ikke vre et ml i sig selv , miljpolitik skal have et ml . Et ml for miljet , men ogs for virksomhederne , fordi virksomhederne er en del af dette samfund , det er der af og til nogle , der glemmer i mit udvalg .
<P>
Vi arbejder med flere kategorier , ikke mindst fordi vi har 10 forskellige stofstrmme , som i forbindelse med genvindingskvoterne har forskellige kvoter , som skal opns .
Lad mig frst sige noget om de punkter , hvor udvalget har vret enig med mig , f.eks. sprgsmlet om rstallet for dette direktivs ikrafttrden , som ikke frst skal vre 2005 eller 2006 .
Mine brn ville i s fald sprge mig , hvorfor jeg egentlig rejser til Bruxelles , hvis mine resultater altid frst fr virkning fra 2006 eller deromkring .
Vi har sagt , at medlemslandene - nr den parlamentariske procedure er afsluttet - skal stte handling bag ordene og lade dette direktiv trde i kraft efter 30 mneder .
Virksomhederne skal efter 30 mneder arbejde efter dette direktiv .
Jeg mener , det er en korrekt ledetrd , som Kommissionen formodentlig vil sttte .
<P>
Kommission var noget vag i sprgsmlet om , hvor mange kilogram vi skal indsamle om ret .
Vi krver et grundlggende bortsmidningsforbud .
Enkelte deltagere i denne diskussion , specielt industrien , pstr , at det er et sindssygt forslag .
Jeg pstr njagtigt det modsatte .
Vi skal komme dertil , hvor det er forbudt at smide en barbermaskine i affaldsspanden , for der hrer den ikke hjemme .
Selv om det er meget banalt , har mange stadig ikke fattet det .
Ogs loven om faldene stykomkostninger forbyder os at have tilfldige mngder i fremtiden .
Vi skal koncentrere dem for at snke genvindingsomkostningerne .
Derfor har vi foreslet et bortsmidningsforbud og en forpligtende kvote p 6 kg pr. person pr. r , og ikke som Kommissionen en uforpligtende kvote .
<P>
Jeg tror , at dette er et skridt i den rigtige retning .
Vi har ogs udarbejdet en prference for forhandlere .
Vi er alle helt p det rene med , at forhandlere , nr de slger udstyr , ogs skal tage det tilbage igen .
Men vi ved ogs - i hvert fald de af os , der engang har arbejdet i et byrd - at vores forhandlere er meget koncentreret i byerne og ikke har kapacitet til at bygge en lille , om muligt endda eksplosionssikret hal til opbevaring af gamle fjernsynsapparater .
Vi foreslr , at forbrugeren skal kunne returnere sit udstyr uden nogen form for omkostning .
Udstyret skal dog ikke automatisk lande hos forhandlerne .
Forhandlerne har godt nok ansvaret , men forbrugeren kan dog ogs g direkte til et srligt indsamlingssted .
Jeg tror , det er et godt alternativ til beskyttelse af forhandlerne , for hvis vi belaster dem med hje byggeomkostninger , vil de meget hurtigt sge mod grnne omrder .
Og netop der vil vi ikke have dem , fordi vi nsker , at vores byer skal blive ved med at vre attraktive .
Det er et vigtigt punkt , som desvrre alt for ofte bliver overset .
<P>
Vi mener , at producentansvaret njagtigt som direktivets ikrafttrden ikke frst skal f gyldighed efter fem r , men derimod allerede 30 mneder efter direktivets ikrafttrden i forbindelse med en frivillig omkostningsdokumentation for historisk udstyr .
Fagfolkene ved , hvad historisk udstyr er .
Det drejer sig om udstyr , som allerede er i omlb , til dels om skaldte no-name produkter , hvis oprindelse man ikke ved noget som helst om , hvis producenter muligvis er get fallit , eller det drejer sig om store koncerner , som har introduceret udstyret p markedet lige fr jul for at gre livet svrt for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Mine damer og herrer , dette historiske udstyr skal finansieres kollektivt .
Det er den eneste mulighed , der findes .
Den , der tror , at man kan finansiere historisk udstyr individuelt , drmmer .
Jeg mener dog , at det giver mening at tale om individuel finansiering for nyt udstyr .
Naturligvis kan der vre undtagelser p enkelte omrder , hvor dette ikke er muligt .
Men jeg vil gerne belnne dem , der anstrenger sig og udvikler et produkt , som bagefter kan genvindes kologisk .
Det er de styringsinstrumenter , vi har .
Det drejer sig alts ikke om straf , men om belnning .
Og i den forbindelse vil jeg gerne komme med et nske til Rdet , som sidder her foran mig . Tag denne id til jer , og kmp for den individuelle finansiering i Rdet .
<P>
Der er naturligvis ogs enkelte punkter , som ikke er blevet accepteret af mine venner i udvalget , eller som jeg er imod .
Jeg mener , at udvalget , hvad genvindingskvoten angr , har haft lidt for hje ambitioner .
<P>
Fru kollega , det er nemt at ge kvoten fra 40 % til 50 % i Parlamentet .
Det er nsten det nemmeste , der findes .
Men at organisere de faktiske affaldsstrmme , at komme ind p markedet for affaldsstrmme og at give virksomhederne en markedskonomisk adgang til disse affaldsstrmme , det er netop det afgrende .
Derfor er Kommissionens forslag meget fornuftigt som introduktionskvote .
Jeg synes , vi skal bevare Kommissionens kvote og ikke anvende den overdrevne kvote , der har vret flertal for i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<P>
Der hersker uenighed om belysningsudstyr .
Den vigtigste medspiller taler netop med andre medspillere om dette .
Jeg mener , at belysningsudstyr skal vre en del af dette direktiv , men at det dog ikke skal forsynes med en kvote .
For der findes ikke et eneste dokument om , hvordan ituslede og komprimerede lamper kan genvindes og frem for alt genbruges .
Jeg nsker ikke at ivrkstte et direktiv , hvis virkninger jeg ikke kender .
Hvis vi om tre r har erfaringsgrundlaget , skal vi forsyne belysningsudstyr med en kvote .
I den forbindelse er Kommissionens forslag efter min mening godt . Vi vil gerne sttte dette forslag .
<P>
Der er i Parlamentet uenighed om , fra hvilket tidspunkt producenterne skal overtage omkostningerne .
Kommissionen har stillet forslag om - og Rdet er af samme mening - at producenten skal tage sine produkter retur fra indsamlingsstedet og afholde omkostningen herfor .
Jeg sttter dette initiativ .
<P>
Jeg sttter det ogs , fordi der er enkelte kolleger , som er af den mening , at virksomhederne som det nste skal afhente folks tandbrster p badevrelset .
Jeg har tre brn , og mine brn har s sandelig ogs et moralsk ansvar for at aflevere udstyr , en computer , en radio , eller hvad det nu er , der ikke lngere kan bruges , et srligt sted og bortskaffe det p en korrekt mde .
Jeg tror ikke , at vi kan fre en politik , hvor det altid er en tredjepart , der er ansvarlig , og aldrig en selv .
<P>
Forbrugeren skal kunne aflevere sit udstyr uden omkostninger hos en forhandler , han skal endda kunne f det afhentet ved kb af nyt udstyr .
Men han har ogs et ansvar , hvis det kun skal bortskaffes .
I s fald skal det transporteres til centrum af byen . Det fastholder jeg .
Det er meget muligt , at De finder det konservativt . Jeg mener , at der er et vist opdragende aspekt , som spiller ind .
Jeg husker , hvordan vi her i Parlamentet har haft en livlig debat om brug-og-smid-vk-mentaliteten .
De , som dengang rbte hjest , er her ikke lngere , eller stiller sig ikke lngere op .
Brug-og-smid-vk-mentaliteten en vigtig faktor , som ogs skal spille en rolle i forbindelse med finansieringen .
<P>
Vi har hrt mange gode forslag p dette omrde .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er et heterogent udvalg . Men det yder et vrdifuldt bidrag til , at Parlamentet , som ikke er et " normalt " parlament , spiller en stadig strre og stadig vigtigere rolle i forhold til et " normalt " parlament .
Det vil jeg gerne takke alle kolleger og involverede parter for .
<SPEAKER ID=28 NAME="Ahern">
Hr. formand , affald af elektrisk og elektronisk udstyr udgr nu en af de hurtigst voksende affaldsstrmme i EU .
Det ansls , at denne affaldstype , som p nuvrende tidspunkt tegner sig for 4 % af husholdningsaffaldet , fremover vil vokse med mindst 3-5 % om ret .
Elektronisk og elektrisk udstyr er en af hovedkilderne til tungmetaller og organiske miljgifte i affaldsstrmmen .
Uden tilstrkkelig forbehandling kan disse strkt giftige elementer forurene svel jordbunden og grundvandet som luften .
<P>
Direktivet kan derfor betragtes som et af de grundlggende instrumenter til en integreret produktpolitik , der skal spnde over hele produktets livscyklus og fremme miljvenligt design .
Behovet for , at erhvervslivet tilpasser sig til den nye dagsorden og tager strre hensyn til miljet , nyder bred anerkendelse , ligesom det erkendes , at de lande og industrier , der fornyer sig hurtigst , i sidste ende vil st strkere i konkurrencen end dem , der reagerer langsommere .
<P>
Det ledende princip bag direktiverne er udvidet producentansvar .
Formlet hermed er at gre producenterne konomisk ansvarlige for deres produkter , nr disse bliver til affald . Dette vil give en opstrmseffekt , sledes at der allerede i designfasen tages hensyn til miljet , herunder produktets holdbarhed , reparations- eller opgraderingsegnethed , demontering og genanvendelse .
Hertil kommer , at de farlige stoffer , der findes i affaldsstrmmen , via miljvenligt design , genbrug af ressourcer og srskilt indsamling forhindres i at spredes ukontrolleret i miljet .
<P>
Direktivet anvender endvidere princippet om internalisering af eksterne omkostninger .
De bortskaffelsesomkostninger , som indtil nu er blevet bret af de lokale myndigheder , normalt som led i affaldsbortskaffelsen , skal fremover internaliseres , og der skal srges for genbrug , genvinding og refabrikation af dette udstyr .
Det ultimative ml er affaldsforebyggelse .
<P>
Princippet om producentansvar for udtjent elektrisk og elektronisk udstyr anfgtes ikke .
Producenterne skal vre ansvarlige for det produkt , de bringer p markedet , men kan dog kun vre ansvarlige for deres eget individuelle produkt .
Vi har diskuteret bde kollektive og individuelle ordninger , som Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har behandlet mere detaljeret .
<P>
Vi har i Industripolitikudvalget stillet ndringsforslag om , at reservedele skal vre let tilgngelige , samt forslag om fjernsalg og miljmrkning , som vi anmoder Kommissionen om at tage med i betragtning .
Vi er ogs meget bekymrede for sundheden og sikkerheden for arbejdstagere , der er beskftiget med genvinding af affald af elektrisk og elektronisk udstyr , og dette skal overvejes mere grundigt end tidligere ved direktivets gennemfrelse .
<P>
I forbindelse med begrnsning af farlige stoffer mener visse dele af branchen , at vi br fokusere p de store og ikke de sm apparater , men koncentrationen af farlige stoffer er fire gange hjere i sm apparater end i de store .
Endvidere er det netop de sm apparater , som har behov for srskilt indsamling , s det undgs , at de ender i det almindelige husholdningsaffald , som ikke kontrolleres grundigt for farlige kemikalier .
<P>
I princippet bifaldes forslaget om substitution af bly , kvikslv , cadmium o.a. Industripolitikudvalget har dog anmodet om en struktureret revisionsprocedure , som jeg mener , Kommissionen br se nrmere p .
Alle interessenter br have lejlighed til at forelgge data , der kan indg i en hurtig revision , herunder milj- og forbrugerorganisationer , da et effektivt direktiv er i alles interesse .
Jeg anmoder Kommissionen om at tage hjde herfor .
<P>
Industripolitikudvalget har ligeledes anmodet om , at bly i loddemetal med hjt smeltepunkt og bly i glas i elektroniske komponenter undtages .
Dette skyldes de tekniske vanskeligheder med at substituere disse stoffer .
Jeg har diskuteret dette med Kommissionen i udvalg , og vi br som tidligere nvnt se nrmere p de tekniske muligheder i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , under opbygningen af et Europa , der respekterer miljet , er det en politisk og lovgivningsmssig prioritering at sikre , at erhvervslivet involverer sig fuldt ud i miljbeskyttelsesopgaven .
I den sammenhng er de direktiver , som vi beskftiger os med i dag , vsentlige lovgivningsinstrumenter , som bidrager til at beskytte vores milj , idet de tilskynder sektorens virksomheder til at internalisere omkostningerne ved visse miljvirkninger og indtage en engageret holdning uden af den grund at give afkald p deres markedsml .
<P>
Hr . Florenz ' arbejde er prisvrdigt , og jeg kan kun lyknske ham med det , for han har forstet at udarbejde nogle direktivforslag , som skaber ligevgt mellem forbrugernes , miljets og sektorens virksomheders interesser , og det er interesser , som er meget vanskelige at forene .
<P>
Jeg vil tale om medlemsstaternes forpligtelse til at opn en indsamlingsrate p seks kg pr. indbygger , fordi man efter min mening br tage de eksisterende forskelle mellem medlemsstaterne i betragtning .
Det er klart , at Tyskland f.eks. ikke producerer den samme mngde affald som andre lande , f.eks. Grkenland , Portugal eller Spanien .
P den anden side er de enkelte apparaters livscyklus mrkbart forskellig i medlemsstaterne , hvilket gr problemet mere udtalt .
Jeg vil gerne gentage hensigtsmssigheden i at anvende en udviklingskoefficient p indsamlingsforpligtelsen for p den mde at kunne afbalancere og harmonisere forpligtelsen , alt efter hvilken stat det drejer sig om .
<P>
Jeg vil ogs fremhve betydningen af artikel 7 , der drejer sig om det finansielle ansvar .
For at der kan skabes strre retfrdighed , synes det individuelle finansielle ansvar logisk , men jeg mener , at lsningen i betnkningen , som gr ud p at tage udgangspunkt i et individuelt ansvar , uden at det udelukkes at tage det kollektive ansvar i anvendelse i visse tilflde , er meget passende .
<P>
Hvad angr undtagelserne for ploddet bly , mener jeg , at de skal bibeholdes , for jeg tror , at anvendelsen af erstatningsstoffer ville kunne skabe et strre miljproblem eller risici for forbrugersikkerheden .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt">
Hr. formand , kre kolleger , hr. ordfrer , en rkke mennesker vil understrege - og det vil ske flere gange - hvor vigtigt dette direktiv er .
Folk sprger mig ikke om , hvorfor vi stemmer om dette direktiv , men mange mennesker beder mig om at gre dette s hurtigt og s godt som muligt .
Jeg kommer selv fra et land , hvor der allerede findes en rkke regler p dette omrde .
Jeg vil udtrykkeligt takke ordfreren for det gode stykke arbejde , som han har udfrt , og de gode forbedringer , som han har foretaget i kommissionsforslaget .
Det allervigtigste i denne forbindelse - det nvnte han selv - er forpligtelsen til at indsamle alt elektrisk og elektronisk udstyr og inden 2006 opstille hjere og mere tvingende indsamlingsmlsstninger .
<P>
Det vsentlige ml med dette direktiv nvnes i artikel 1 .
Frst forebyggelse , s genbrug , derefter genvinding og i sidste instans energiudnyttelse .
Det er dette hierarki , der ikke respekteres i kommissionsforslaget , for forebyggelse flyttes over i et andet direktiv , og genbrug af hele apparater anerkendes ikke .
Ordfreren har ogs henvist en rkke ting til energiudnyttelse i stedet for genvinding .
Den bedste affaldsforebyggelse , kre kolleger , findes i disse produkters kodesign , som ndres .
Derfor er instrumentet med det individuelle producentansvar , det finansielle ansvar , s vsentligt .
Genbrug af hele apparater er ogs vigtig , ikke blot for miljet , men ogs ud fra en social synsvinkel .
Socialt , fordi lavtuddannede herved fr strre beskftigelseschancer , men ogs fordi produkterne bliver mere tilgngelige til en lavere pris .
Det siger ogs sig selv , at dette direktiv skal garantere , at affaldet ikke eksporteres til tredjelande , medmindre det sker med henblik p genbrug , og kun hvis det kan garanteres , at samme hje ml og standarder respekteres i disse tredjelande .
Forbud mod farlige stoffer er den allerbedste forebyggende foranstaltning , vi kan trffe .
Desuden er dette ogs vigtigt for arbejdstagernes sundhed .
Egentlig udgr direktivet om begrnsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr en del af forebyggelsesmlet , som nvnes i artikel 1 i direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr .
Derfor var jeg en s ivrig tilhnger af sammenfjningen af de to direktiver .
<P>
Vi har ogs lnge kendt problemet med tungmetallerne .
For de fleste af dem kan der sagtens findes alternativer , og for en rkke af dem har Kommissionen gjort undtagelser .
Jeg tror ikke , at det er Parlamentets opgave meget hurtigt , i lbet af nogle dage , at gre undtagelser .
Det har ogs den ulempe , at det sommetider inspireres for meget af lobbyer .
Lad Kommissionen gre sit arbejde og om to r forelgge en tilpasset udgave af undtagelserne for tungmetallerne .
<P>
Til sidst vil jeg absolut lige nvne diskussionen om bromerede flammehmmere .
Det er blevet en diskussion mellem dem , der tror p det , som f.eks. jeg , og som er overbevist om de milj- og sundhedsskadelige virkninger , og dem , der ikke tror p det .
Det er efter min mening vigtigt , at denne diskussion hos mange har frt til strre erkendelse af disse produkters skadelighed .
Et forbud i 2006 er ikke muligt .
I det ndringsforslag , som min gruppe har stillet , anmodes der om , at producenterne hen imod 2003 beviser , at disse produkter er uskadelige , og jeg hber , at dette ogs er realistisk .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , for mere end 30 r siden opstod organisationen " Friends of the Earth " i Det Forenede Kongerige .
Jeg mener at kunne huske et reklamenummer , som viste en enorm bunke flasker , der ikke lngere skulle genbruges , men som skulle dumpes p en losseplads .
Jeg var 12 eller 13 r dengang , og den offentlige omtale og tv-billederne vkkede de samme miljbekymringer i os dengang som i dag , og henledte vores opmrksomhed p det ressourcespild , der er forbundet med store dele af vores levemde og fremstillingsprocesser .
<P>
Jeg beklager , at mit land s mange r efter er et af de lande , der er sakket agterud med at ge genvindingskvoterne i forhold til ordfrerens og kommissrens lande .
Derfor bifalder jeg denne europiske lovgivning og navnlig hele Kommissionens affaldsstrategi , som tvinger de enkelte lande som mit eget , der er modstrbende og for let bukker under for industriens pres , til at anerkende og omstte princippet om bredygtighed til praksis .
Disse lande vil gerne tale om sdanne principper p et overordnet plan , men tver med at omstte dem til praksis i deres eget land .
Vi br kraftigt tilslutte os princippet om , at producenten skal tage ansvar for hele produktets livscyklus og sikre , at problemerne ved produktionen ikke gives videre til kommende generationer .
<P>
Derfor bifalder jeg denne lovgivning og mener , at det er vigtigt , at industrien i mit land og eventuelt i andre lande br indse , at hvis ikke den griber denne mulighed for at modernisere sine processer og opfylde de hje miljstandarder , vil den miste markedsmuligheder i hele Europa .
<P>
Der er ppeget to dilemmaer vedrrende bly og bromerede flammehmmere .
Jeg har et sprgsml til kommissren om brugen af billige energispareprer . Er det bedre , at disse genvindes , og prisen sttes op , eller er det bedre , at de forbliver billige , og folk opfordres til at bruge dem , og vi mske kan lse andre alvorlige miljproblemer i forbindelse med den globale opvarmning hurtigere , end vi ellers ville kunne ?
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , allerfrst min oprigtige kompliment til ordfreren , hr . Florenz .
Han har forstet det . Producenterne af nye fjernsyn og kleskabe skal have et individuelt , finansielt ansvar .
Omkostningerne skal ikke vltes over p forbrugerne .
Kun hvis fabrikanterne selv skal betale de ekstra udgifter til genbrug og genvinding , fr de et finansielt incitament til at udforme deres elektriske og elektroniske produkter sledes , at de lettere og mere miljvenligt kan genbruges .
Hele Parlamentet sttter dette princip om individuelt , finansielt ansvar .
Sledes fr vi en kologisering af markedskonomien .
Derfor siger jeg til det svenske formandskab : Optag dette princip i den flles holdning , ellers bliver en forligsprocedure uundgelig .
Jeg gentager min kompliment til ordfreren , hr . Florenz .
Hvis der var flere mennesker som hr . Florenz hos de kristelige demokrater , ville vi have sort-grnne koalitioner i Europa .
Der er kun t punkt , jeg kritiserer , nemlig de bromerede flammehmmere .
Kommissionen og flertallet i Parlamentet vil kun forbyde to af de 70 bromerede flammehmmere .
Disse to forsvinder alligevel fra markedet nu . Men alle 70 skal fjernes .
De er giftige og kan ikke nedbrydes i naturen .
I modermlk fordobles hvert femte r mngden af disse skadelige stoffer , og det er sket i de sidste 25 r .
Arbejdstagere i genvindingsindustrien har 70 gange s meget af disse stoffer i deres krop .
Der findes sikre alternativer , nemlig aluminiumhydroxider og fosfatestere .
Japanske firmaer ssom Sony har allerede besluttet at indstille brugen af de bromerede flammehmmere .
Nu mangler vi bare politikerne .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , i de to forslag , som vi nu diskuterer , bliver der taget et vigtigt skridt hen imod at mindske mngderne af affald fra elektroniske produkter .
I stedet for at husholdningsmaskiner og dele fra computere skal ende som affald , som det ofte er tilfldet nu , lgger vi grunden til , at de i alle EU ' s medlemslande skal kunne samles ind separat og genbruges .
<P>
Iden med forslaget om genbrug er , at forureneren skal betale .
Det er ikke tilstrkkeligt , at omkostningerne ved at samle produkterne ind og genbruge dem ikke belaster forbrugerne .
Disse omkostninger skal vre en del af de samlede omkostninger for produktet og en del af produktets pris .
Derfor er det vigtigt , at omkostningerne ved indsamling og genbrug bliver en integreret del af produktets pris og ikke en separat , synlig afgift .
Frst nr omkostningerne er integreret , kan man f den reelle miljomkostning med i prisen .
<P>
Det er ogs vigtigt , at hver enkelt virksomhed kommer til at betale de omkostninger , der er forbundet med netop deres produkter .
En sdan ordning vil ikke hindre , at der i praksis er et samarbejde om indsamling og genbrug af produkterne .
Et individuelt konomisk ansvar for hver virksomhed er dog bde mere effektivt og mere retfrdigt end et flles konomisk ansvar .
Et individuelt system for nyt affald begunstiger de producenter , der anvender de bedste materialer og laver konstruktioner , der gr det let at genbruge dele af produkterne .
Dette vil vre en sttte til mere miljvenlige produkter og desuden en strk drivkraft for produktudvikling .
<P>
Ordfreren har arbejdet for p et tidligt stadium at forsge at samle de forskellige politiske grupper til flles kompromiser p flere vigtige omrder .
Det er noget , som vi virkelig vrdstter , og vi mener ogs , at Parlamentet p denne mde vil st strkere over for Ministerrdet i det fortsatte arbejde .
Vi sttter naturligvis mlet med en forgelse af svel andelen af indsamlede produkter som andelen af de indsamlede produkter , der skal kunne genbruges .
<P>
Med hensyn til det andet forslag til direktiv , det om en begrnsning af anvendelsen af farlige stoffer i elektronisk udstyr , mener vi , at man godt kunne have get lngere , end udvalget har foreslet det .
Det glder ikke mindst med muligheden for at forbyde forskellige flammehmmere .
I den seneste tid er der kommet flere alarmerende rapporter om , hvordan disse stoffer akkumuleres og om , hvilke farlige sundhedsmssige konsekvenser de kan have .
<P>
Vi mener ogs , at det allerede nu skal vre muligt for enkelte lande at stille strengere krav til denne type af produkter .
Kommissionen har for nylig gjort indsigelse imod , at den svenske stat har villet stille skrpede miljkrav til farlige stoffer i forbindelse med et indkb af 400.000 computere .
Vi mener , at det er helt uacceptabelt , at Kommissionen og EU ' s regler for indkb p denne mde hindrer lande i at stille skrappere miljkrav og dermed ogs i at sttte produktudviklingen p omrdet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i jeblikket deponeres eller forbrndes 90 % af det elektroniske affald uden forbehandling i EU .
Dette betyder , at 36 t kvikslv , 16 t cadmium og mange dioxiner og furaner ukontrolleret kommer ud i miljet .
Desuden har apparater med meget glas , ssom tv-apparater , et negativt energiudbytte ved forbrnding .
Oven i kbet fordamper eller siver farlige stoffer ud , nr elektronisk affald deponeres .
Det er derfor godt , at de nvnte problemer tages op i to EU-direktiver .
<P>
Det er ligeledes positivt , at der faststtes ambitise procentsatser for genvinding .
Man m imidlertid her tnke p , at genvinding kun er mere miljvenlig , hvis affaldet ogs forbehandles .
Desuden str og falder direktivets succes med gennemfrelsen af indsamlingen af det elektroniske affald .
Bl.a. fordi mngden af elektronisk affald til stadighed stiger , br vi ogs hurtigst muligt faststte en procentsats for dette .
Gratis indlevering af det elektroniske affald vil vre et godt incitament hertil .
<P>
Udgangspunktet , nemlig producentansvar , er af vsentlig betydning .
Herved udvirkes det bl.a. , at der ved produktionen af elektriske apparater tages hensyn til genbrug og genvinding ved slutningen af apparaternes levetid .
<P>
Selvflgelig er jeg helt enig med ordfreren i , at fuldstndig genbrug fortsat br vre mulig .
Risikoen for , at elektronisk affald under dkke af genbrug dumpes i lande uden for EU , er imidlertid ikke indbildt .
Medlemsstaterne br derfor srge for , at kun brugbart elektrisk og elektronisk udstyr , som virkelig genbruges , eksporteres til lande uden for EU , sledes som jeg har foreslet i et af mine ndringsforslag .
<P>
Et andet ndringsforslag vedrrer de af ordfreren fjernede undtagelser i bilag 1 til begrnsning af de farlige stoffer .
De nvnte undtagelser br opretholdes i betragtning af , at disse ikke blot vedrrer den medicinske sektor , men ogs er uundvrlige og uerstattelige for videnskabelig forskning i den kemiske og fysiske sektor .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , lad mig tilslutte mig de komplimenter , som mange kolleger har givet hr . Florenz .
Det direktiv , som i dag diskuteres , er et vigtigt direktiv .
Hvorfor ?
Fordi der i Europa er stadig strre affaldsstrmme af udtjent elektrisk og elektronisk udstyr .
Det betyder sledes , at det er absolut ndvendigt , at der kommer en ordentlig og miljvenlig lsning p genvinding og forarbejdning af dette materiale .
Den mde , hvorp hr . Florenz har grupperet alle disse interesser og alle disse sektorer i sin betnkning , godkender jeg .
<P>
Lad mig lige komme ind p direktivet .
Allerfrst er det i brugerens interesse at kunne indlevere elektronisk og elektrisk affald gratis .
Producenterne br derfor finansiere indsamling fra indsamlingsstedet , forarbejdningen , den nyttige anvendelse og bortskaffelsen af materialet .
Jeg sttter derfor den opfattelse , at producenterne s vidt muligt individuelt skal srge for dette .
Individuelt ansvar er nemlig ogs et incitament for producenter til at udforme produkter , som er bedre egnede til genvinding , og jeg er ligeledes enig i den opfattelse , at det historiske affald ikke kan overlades til den individuelle producent .
Det har vi ogs set i Nederlandene .
Dette historiske affald skal finansieres kollektivt .
<P>
Jeg sttter indsamling , forarbejdning og bortskaffelse p frivillig basis , idet miljet sknes , for ved salget af nye produkter at vise brugeren , at producenterne ogs virkelig har ptaget sig deres ansvar .
Vi har i Nederlandene siden 1999 haft et kollektivt system med et synligt bortskaffelsesbidrag , og det fungerer fortrffeligt .
At indsamlingsmlet ges fra fire til seks kilo , sttter jeg , for hvis jeg ikke gjorde det , ville det betyde , at en hel del elektrisk materiale stadig ville ende som skrot .
<P>
Til sidst hber jeg , at ndringsforslagene om belysningsudstyr ogs vedtages .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , jeg vil ogs trde ind i rkken af gratulanter , men jeg vil ogs gratulere vores egen skyggeordfrer , fru Van Brempt , som har udfrt et aldeles udmrket og mjsommeligt stykke arbejde .
<P>
Jeg synes , at vi er net frem til et ganske godt resultat , selv om der naturligvis er visse steder , hvor man kunne stille yderligere krav .
Det vigtigste er dog , at vi slr producentansvaret fast , og det ser jeg nok som den strste miljgevinst i dette arbejde .
Jeg ser det ogs som et fremskridt for alle de progressive og miljbevidste virksomheder , der faktisk allerede i dag arbejder p denne mde .
De fr mulighed for at fortstte med at udvikle deres kodesign og producere produkter p en mde , der er i bedre overensstemmelse med miljet , end hvad der er tilfldet i mange andre virksomheder .
<P>
Bde hr. de Roo og hr . Sjstedt har talt om de farlige stoffer , men jeg vil alligevel nvne de bromerede flammehmmere .
Det er lidt trist , at det ikke lykkedes os at n lngere med det problem .
Det er videnskabeligt bevist , at disse stoffer er farlige , og sundhedskonsekvenserne er videnskabeligt belyst .
Flammehmmere og rester af dem kan spores i modermlk et s afsides sted som Grnland , hos inuitterne , hvor niveauerne ofte ligger meget hjere end det , der er anbefalet af WHO .
Det er underligt , at vi s er s tvende og bange for at gre noget ved problemet , at vi begrnser os til to flammehmmere .
Vi ved , at stofferne er farlige .
Vi ved , at brn fr koncentrationsbesvr .
Vi ved ogs , at der kan vre andre komplikationer , f.eks. lavere fdselsvgt , nr man har optaget disse stoffer , ogs selv om man aldrig har bedt om at f dem ind i sin krop .
<P>
Direktivet om farlige stoffer er baseret p artikel 95 , og direktivet om affald , der bestr af eller indeholder elektriske eller elektroniske produkter , er baseret p artikel 175 .
Det kan jeg ikke forst .
Da vi behandlede et lignende direktiv for udrangerede kretjer , s de fleste det direktiv som en skabelon for det fortsatte arbejde , men hukommelsen er tydeligvis meget kort .
Jeg synes , at dette stemmer meget drligt overens med det , som vi skal diskutere i eftermiddag , det vil sige bredygtig udvikling .
Her er det igen det indre marked , der stter grnserne for , hvad vi skal opn p miljomrdet , og de lande , der er foran udviklingen , bliver straffet .
Jeg synes , at det er forkert .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , der foreligger her et vigtigt direktiv og en god betnkning .
Hvis alle medlemsstater udbygger et system som det , vi her beskriver , tror jeg , at vi vil vre kommet et godt skridt videre .
Medlemsstater , som har udformet et system , som nu fungerer , m efter min opfattelse kunne beholde det .
Jeg synes , det er udmrket , at det kan lade sig gre .
Bl.a. i den region , jeg kommer fra , anser jeg det for vigtigt .
Jeg synes sledes , at Miljudvalget fremlgger et godt kompromis takket vre vores ordfrers og et par andre menneskers konstruktive stdighed .
Jeg synes , det er rgerligt - ikke alle kan vre 100 % tilfredse med et kompromis - at det synlige bortskaffelsesbidrag skal forsvinde .
Vi beder forbrugere om at opfre sig ansvarligt , og derfor skal de kunne f sttte .
Jeg har stillet et ndringsforslag om genbrug , som efter min mening er glimrende , bortset fra hvis der er nye produkter , som er mere positive , hvad angr miljbalancen .
Jeg hber sledes , at jeg p forhnd fr sttte fra Parlamentet til dette ndringsforslag .
Heller ikke genbrugscentre , som jeg ligeledes finder fortrffelige , og som med rette fr subsidier til deres arbejde , skal have lov til kun at tage det , de kan bruge , men br ogs srge for , at genvindingsvirksomheder ikke blot fr det vrdilse materiale .
Jeg formoder , at jeg ogs kan f Parlamentets sttte hertil .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig alle de taksigelser , som ordfreren her har fet .
Han kan virkelig kaldes hr . Producentansvar , fordi dette allerede var det andet historiske direktiv , den anden historiske prstation , hvorved producentansvaret p en mrkbar mde medtages i milj- og produktlovgivningen i EU .
<P>
P den mde er vi smnd ved at overg til en ny fase i miljlovgivningen . Det drejer sig om , at man allerede ved planlgningen af produkterne kan tage hensyn til miljkravene .
Jeg har lagt mrke til , at strre virksomheder allerede er i gang med drftelser p grund af dette direktiv om , hvordan f.eks. GSM-telefonerne kan gres lettere - selv om de allerede er blevet lettere - hvordan de kan gres lettere demonterbare , og hvordan alle de generende stoffer kan adskilles og derefter ansvarligt udleveres til affaldshndtering .
<P>
Jeg vil vende tilbage til disse generende , farlige stoffer .
Vores gruppe havde gerne set lidt mere formlstjenlige foranstaltninger for at skille os af med srdeles farlige kemiske stoffer .
Jeg kan nvne et eksempel : Der er talt meget om produktsikkerhed , der ogs er et meget vigtigt anliggende , bl.a. brandsikkerhed .
Det er blevet drftet , om man fremover br forbyde bromerede flammehmmere .
Efter vores mening er det helt klart , at de er giftige , for de har bl.a. frt til , at modermlken hvert femte r indeholder en fordoblet mngde af disse stoffer .
Der findes alternativer til dem , og vi vil gerne se , at de forbydes hurtigere , og at virksomhederne p den mde tilskyndes til at tage ufarlige alternativer i brug uden dog at reducere produktsikkerheden .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , ogs jeg vil varmt gratulere ordfreren , hr . Florenz .
En afbalanceret og god betnkning om emnet er p vej , og den vil sammen med betnkningen om udrangerede kretjer , der tidligere er udarbejdet af hr . Florenz , fremover udgre en model til lignende lovgivning .
Det er derfor , at de aktuelle beslutninger er meget betydningsfulde .
<P>
Jeg er meget tilfreds med , at udvalget godkendte mine ndringsforslag , der overskueliggr producentansvaret .
Det har en stor virkning p , hvor meget og i hvilken form elektrisk og elektronisk skrot dannes . Virkningen er strre end ved nogen anden eventuel beslutning , som Parlamentet kan tage om skrot .
Den vil medfre tilskyndelse til mere kologisk planlgning og innovation allerede fr , produkterne er kommet p markedet , og p den mde mindske miljbelastningen fra disse produkter i lbet af deres livscyklus .
Dette er en stor forandring i forhold til den tidligere tankegang , hvor man frst koncentrerede sig om at reparere og bekmpe miljskader i den produktfase , hvor produkterne var blevet til affald .
<P>
Netop p samme mde br vi betragte den anden betnkning , om kravene til affaldshndtering .
Hvis direktivet altid forudstter at printkortene f.eks. skal fjernes , tilskynder det ikke til udvikling af materialer , som anvendes i printkort , og derfor skal det i hvert fald fjernes fra direktivkravene .
Derimod , hvis man nvner komponentstoffer , der frer til , at komponenten skal fjernes , tilskyndes der til at udvikle komponenter , der ikke indeholder disse farlige stoffer .
Det er mden at gribe sagen an p , hvis man vil tilskynde til kologisk planlgning .
Det er det , der menes i ndringsforslag 77 .
<P>
Vi skal p tilsvarende mde skabe tilskyndelse til udvikling af alternative metoder til affaldshndtering , sledes at ogs den deraf kommende kologiske belastning forbliver mindst mulig .
Mit ndringsforslag blev allerede , hvad angr bilaget , vedtaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , men en tilsvarende artikelndring er indeholdt i ndringsforslag 76 forelagt p plenarmdet .
<P>
Kre formand , EU er i gang med at vedtage en lovgivning , der over for resten af verden klart markerer , at konflikten mellem miljhensyn og konomi ikke kan undgs , men den kan tilpasses med en velovervejet lovgivning .
Det er netop her , faktiske muligheder for en bredygtig udvikling kan findes , og EU kan vre en global banebryder p dette omrde .
<SPEAKER ID=40 NAME="Lund">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne melde mig i koret af dem , der siger tak til hr . Florenz og de andre ordfrere .
Jeg synes , at de har udfrt et virkelig flot stykke arbejde .
<P>
Hvad angr forbuddet mod farlige stoffer , er jeg glad for , at det nu foresls , at vi fr fremskyndet det forbud .
Jeg havde personligt gerne set , at vi havde fet alle flammehmmere med fra starten , men jeg synes , det er et sprgsml , vi m prve at arbejde videre med .
Med hensyn til hndtering af affald , synes jeg , at der er tre afgrende punkter .
Det ene er , at vi snarest muligt fr affaldet i disse her sammenhnge adskilt fra andet usorteret affald .
Det krver en strategiplan i de enkelte lande , og det krver i hj grad ogs , at vi har en effektiv mrkning , sdan at vi kan identificere de pgldende produkter .
Det andet centrale punkt er selvflgelig producentansvaret , og jeg kan kun erklre mig enig i , hvad mange af talerne har sagt om dette punkt .
Det er vigtigt , at vi fr lst dette sprgsml i forhold til hele produktets livscyklus , og at vi ogs fr vedtaget bestemmelser om finansiering af producentansvaret .
Finansieringen br s vidt muligt ske p individuel basis , sdan at man kan bruge den i udviklingen af renere teknologi som et konkurrenceparameter .
Det tror jeg kan blive noget af det allervigtigste .
<P>
Jeg vil slutte med at stille et sprgsml til kommissren .
Jeg kommer jo fra et land , hvor man allerede har gennemfrt nogle mere restriktive regler i forhold til de farlige stoffer .
Da der her er tale om et indre markedsdirektiv om farlige stoffer , vil jeg gerne sprge , om et land som Danmark vil vre ndt til at ophve sine mere restriktive regler , indtil de restriktive regler ogs trder i kraft i 2008 eller 2006 , afhngig af hvilket r man vil slutte med at vedtage for denne udfasing af de farlige stoffer .
Det vil naturligvis vre dybt ulykkeligt for os , hvis vi er ndt til i en periode at vende tilbage til nogle drligere regler , for s at f forbuddene indfrt igen p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Karl-Heinz Florenz .
Han har trods alt arbejdet sig igennem , vurderet og debatteret 334 ttskrevne sider , 70 sider om farlige stoffer og 264 sider om affald af elektrisk og elektronisk udstyr .
Man kan se , at det er et komplekst , men ogs meget vigtigt emne , fordi det vedrrer alle borgere i EU .
<P>
For os drejer det sig om at fremskynde affaldssorteringen og at bortskaffe elektronisk og elektrisk udstyr separat i forhold til husholdningsaffaldet . Det er et meget vigtigt anliggende .
Vi ved , at vi i jeblikket har ca .
2 milliarder apparater i EU , og at der hvert r bortskaffes ca . 210 millioner apparater .
Det er immervk 6 millioner t . Det medfrer omkostninger p ca .
40 milliarder euro . Ved sdanne summer skal man tnke p , hvem der skal afholde disse omkostninger , og frem for alt , hvorledes de kan styres effektivt og optimalt efter de markedskonomiske retningslinjer sledes , at der vlges det koncept , som er det billigste og mest kologiske for borgeren .
<P>
Vi ved , at det historiske affald udgr enorme mngder .
66 % af alle disse apparater er mere end 10 r gamle , og ca . 50 % kommer fra husholdningerne .
Derfor er forpligtende indsamlingsml meget vigtige .
Derfor sttter vi ogs de 6 kg .
Vi nsker , at genvinding gennemfres korrekt og i en mlestok , som til syvende og sidst giver mening for konomien og for budgettet .
<P>
For mig er det med hensyn til stofforbuddene vigtigt , at vi kun udskifter stoffer med alternativer , hvis det er bevist , at de er bedre , mere holdbare og frem for alt videnskabeligt kontrollerede .
I denne forbindelse skal Kommissionen vre aktiv , nemlig for p den ene side at undg skader og for p den anden side at vlge den kologisk mest optimale variant .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , allerfrst vil ogs jeg give hr . Florenz og vores skyggeordfrer , fru Van Brempt , en kompliment .
Jeg vil under denne forhandling gre rede for tre ting , som jeg finder srdeles vigtige , nemlig forebyggelse , medlemsstaternes rolle og brandsikkerhed .
<P>
Direktivets mlstning er forebyggelse af miljproblemer .
Det sigter mod at tilskynde til kodesign .
Producenters eget ansvar er i denne forbindelse ngleordet .
Producenter kan gre meget , nemlig srge for bredygtige produkter og srge for , at apparater nemt , f.eks. inden for en halv time , kan repareres .
De kan arbejde med specielle farver ved farlige komponenter , sledes at disse altid er meget pfaldende ved bortskaffelsen .
For ogs at gre brugeren opmrksom p affaldsproblematikken opfordrer jeg til indfrelse af et sjlediagram , som viser , i hvor hj grad et apparat kan genbruges .
<P>
Der har vret meget diskussion om medlemsstaternes rolle .
Med dette forslag fastlgges hovedlinjerne for indsamlingen af udrangerede apparater og finansieringen af genvinding .
Med henblik p subsidiaritet m EU ikke nske at fastlgge i alle detaljer , hvordan grundprincipperne skal omsttes .
Det forholder sig anderledes med produktstandarder og anvendelsen af farlige stoffer .
Her er det vigtigt , at vi bevarer det indre marked .
Det ville efter min mening vre uacceptabelt , hvis vi tilskynder alle medlemsstater til bare selv at faststte standarderne .
Det indre marked er et vigtigt grundlag for det europiske samarbejde .
Det er vores opgave at srge for , at de produkter , som forhandles p det indre marked , alle sammen opfylder den hjeste standard for milj og sikkerhed .
<P>
Til sidst vil jeg lige omtale et vigtigt punkt , nemlig brandsikkerhed .
Vi har pligt til at srge for , at menneskers sikkerhed garanteres .
Ogs hvis der desvrre er brug for skadelige stoffer dertil .
Vi m imidlertid s vidt muligt begrnse flammehmmeres negative indvirkning p miljet .
Hvis der er rene alternativer , skal vi bruge disse .
Ud fra en miljmssig synsvinkel opfordrer jeg derfor til et forbud mod nogle af de bromerede flammehmmere .
Vi m gre alt for at udvikle og bruge miljvenlige alternativer , hvor det er muligt .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne sige tak til Karl-Heinz Florenz . Han har fremlagt en meget god betnkning .
Mlet for vores bestrbelser er miljvenlig bortskaffelse af affald fra elektronisk og elektrisk udstyr og - om muligt - stoflig genvinding .
Meget vigtigt for Parlamentet er forrsagerprincippet , og det kommer ogs meget klart til udtryk i denne betnkning .
Jeg mener dog - og ogs i den forbindelse er hr . Florenz ' betnkning p rette spor - at man altid skal vre meget opmrksom p , hvordan disse principper kan gennemfres p de enkelte omrder .
<P>
Ogs indsamlingen af udstyr eller smdele koster energi og kan dermed vre til skade for miljet .
Derfor er det vigtigt , at vi med hensyn til smdele , som ikke indeholder farlige stoffer , f.eks. gldelamper , gr en undtagelse , at vi altid ser p det samlede kologiske regnskab og vurderer , om det giver mening at gennemfre selektiv indsamling og genvinding , eller om det muligvis ikke er miljpolitisk forsvarligt .
Derfor mener jeg , at ndringsforslag nr . 65 er et skridt i den rigtige retning .
<P>
Vi skal anvende forrsagerprincippet rigtigt .
Der ser jeg p enkelte punkter et problem , for netop i forbindelse med historisk affald er der jo ikke tale om noget forrsagerprincip , hvis vi siger , at alle deltagere p markedet skal betale for de producenter , som mske har fremstillet et eller andet for 20 r siden .
Der skal man passe p , for markedet er ikke gennemsigtigt p alle omrder .
Det har man forstet i udvalget .
Jeg har - som et eksempel p dette problem - isr beskftiget mig med boligartikler , fordi de bliver fremstillet i stor stil i min valgkreds .
Producenterne siger , og det kan de p sin vis have ret i , at der ikke er tale om et forrsagerprincip , hvis en lysekrone , der hnger i stuen og er blevet fremstillet for 20 r siden af et eller andet firma , som slet ikke findes p markedet mere , skal betales af dem , som nu agerer p markedet .
Det er ikke et forrsagerprincip , det er lige njagtigt det modsatte .
Hvis man oven i kbet tager med i sine overvejelser , at der heriblandt er en stor udstrkning af grimport fra firmaer , f.eks. i Kina , som slet ikke har de samme hje miljstandarder som i Europa , s stilles forrsagerprincippet p hovedet , hvis vi straffer de firmaer , som i denne forbindelse opfrer sig fornuftigt , og lader sig registrere .
Derfor opfordrer jeg til at sttte ndringsforslag 65 og 88 .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , jeg synes , at vi ud over de emneomrder , som er blevet debatteret indgende , skal se nrmere p to , tre andre aspekter , som Karl-Heinz Florenz ogs allerede har vret inde p .
For det frste mener jeg , at det i direktivet ikke kun glder om at udforme produkterne , s de er nemmere at genvinde , og om at gennemfre genbrugskvoter .
Vi skal ogs vre mere opmrksomme p forbrugeren og forbrugeransvaret , fordi forbrugerens ansvar for elektronik og elektronikaffald endnu ikke er s indarbejdet , at man henvender sig p tilladte genbrugspladser for at aflevere delene .
Det er noget andet med biler .
De bringes til genbrug .
Det sker dog ikke altid med elektriske tandbrster eller barbermaskiner .
I den forbindelse mener jeg , vi skal forstrke indsatsen .
Jeg finder det ogs godt , at medlemsstaterne lgger vgt p forbrugernes ansvar for den selektive indsamling af dette affald og p muligheden for sanktioner .
<P>
Det andet synspunkt , der skal tages hensyn til , er , at vi her laver noget helt nyt .
Denne lovgivning medfrer affaldsstrmme , stofstrmme , som vi ikke har haft hidtil .
Derfor ved vi overhovedet ikke , hvordan de skal bearbejdes , hvilke stofstrmme , der kommer , og hvad der sker med dem . ndringsforslag nr .
56 drejer sig ganske vist kun om en lille ndring . Der foresls dog en overvgning , som indebrer , at man ikke kun kan fastsl , hvilke kvoter og mlstninger der skal opns , men derimod ogs at man ved njagtigt , hvad der sker med dem , og hvilke konsekvenser det , vi her lovgiver om , har i det virkelige liv .
For s vidt br vi vurdere udviklingen nje og efter en vis periode gre regnskabet op og afgre , om de stofstrmme , der har udviklet sig i denne forbindelse , virkelig ogs er i overensstemmelse med vores mlstninger .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr ger producentansvaret for nyt og historisk affald , elektrisk og elektronisk udstyr , f.eks. mobiltelefoner , brdristere , computere og vaskemaskiner .
Dette affald vokser med indtil 5 % om ret som flge af teknologisk innovation og markedsekspansion og indeholder en procentdel af farlige stoffer , som i jeblikket finder vej til kommunale deponeringsanlg , hvilket helt klart udgr en stor miljfare .
Derfor er det andet foreslede direktiv ndvendigt for at minimere risikoen for , at menneskers sundhed og miljet pvirkes af produktionen , brugen , behandlingen og bortskaffelsen af affald af elektrisk og elektronisk udstyr .
<P>
Direktiverne omhandler producentansvar , srskilt indsamling , bedre behandling , genbrug , genvinding , omkostninger , ml , mrkning , erstatninger for farlige stoffer som bly , kvikslv , PBB m.m. med plads til visse undtagelser .
Men hvis vi anvender det meget omtalte forsigtighedsprincip rigtigt , kan vi sikre os , at erstatningerne rent faktisk er mindre giftige og farlige i enhver henseende , herunder ogs bedre egnet til at fungere som flammehmmere .
<P>
Findes der en acceptabel substitution for f.eks. loddebly ?
Selv om jeg sttter begge direktiver , har jeg stillet et ndringsforslag til artikel 15 , stk . 4 , i direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr , som tilfjer et underpunkt p baggrund af en lignende bestemmelse i artikel 52 i det forholdsvis nye direktiv 1999 / 31 / EF om deponering af affald .
Jeg mener , at dette er et godt grundlag , nr man skal tage hjde for visse medlemsstaters reelle og praktiske problemer med at opfylde de ambitise genvindings- og indsamlingsml , som er opstillet i artikel 44 og 62 i direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr .
<P>
Sdanne vigtige ndringsforslag skal tage hjde for de betydelige forskelle i visse medlemsstaters genvindingsinfrastruktur , stordriftsfordele , demografi og geografiske omstndigheder .
Det er urealistisk og urimeligt at krve , at medlemsstater , som af forskellige rsager har velkendte problemer med genvindingsinfrastrukturen og oparbejdningskapaciteten , og som mangler plidelige oplysninger om restaffald af elektrisk og elektronisk udstyr , skal opfylde samme ambitise ml inden for de fastlagte korte tidsrammer som andre medlemsstater , hvor den forndne infrastruktur allerede helt eller overvejende er p plads .
<P>
Vi br huske p , at de foreslede ml er baseret p et avanceret pilotprojekt om genvinding fra Eindhoven i Nederlandene , som har den forndne infrastruktur og befolkningstthed .
Irland , Grkenland , Portugal , og ikke mindst ansgerlandene , vil f store problemer med de nuvrende ndringsforslag , hvis de ikke ndres .
<SPEAKER ID=46 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke hr . Florenz for hans arbejde i Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og det fremragende samarbejde , som han har etableret mellem alle grupperne og med Kommissionen .
<P>
Vi prver at lse det srlige problem med elektrisk og elektronisk affald af flgende rsager : Vi har hrt om det tidligere , men jeg gentager , at dette er den hurtigst voksende del i affaldsstrmmen .
Den vokser faktisk tre gange s hurtigt som andre affaldsstrmme . Hvert r producerer vi hver ca .
14 kg i gennemsnit af dette affald . I r 2010 , nr dette direktiv er helt gennemfrt , vil elektrisk og elektronisk affald udgre mere end 8 % af den samlede kommunale affaldsstrm .
<P>
90 % af dette elektriske og elektroniske affald deponeres i jeblikket p deponeringsanlg eller forbrndes uden forbehandling .
Det er ressourcespild , bde hvad angr bortskaffelsesomkostninger og hvad angr drlig udnyttelse af naturressourcer .
<P>
Elektrisk og elektronisk udstyr er en vsentlig rsag til forekomsten af visse farlige stoffer i affaldstrmmen .
Som eksempel herp stammer 40 % af blyet p deponeringsanlg og 50 % af blyet p forbrndingsanlg fra denne type udstyr .
<P>
Endelig er fllesskabskoordinering vigtig , eftersom medlemsstaterne allerede er begyndt at handle p dette omrde .
<P>
Direktivforslagenes overordnede ml er at forhindre , at elektrisk og elektronisk udstyr deponeres p deponeringsanlg eller brndes .
For at opfylde dette ml stiller direktivet en rkke krav .
<P>
Medlemsstaterne skal ivrkstte ordninger til srskilt indsamling fra husholdningerne , forbrugerne skal have ret til gratis bortskaffelse af affald , og producenterne skal vre ansvarlige for at fjerne affaldet fra centrale indsamlingssteder og sikre , at det behandles korrekt gennem genvinding og genbrug .
Derudover skal der iflge direktivet findes substitutioner for visse farlige stoffer som bly og kvikslv inden 2008 .
<P>
Lad mig besvare nogle af Deres sprgsml .
Jeg begynder med hr . Davies ' sprgsml .
Han mente , s vidt jeg forstr , at hvis disse gldelamper skulle undtages , ville det betyde , at de ville blive en smule billigere .
Det er dog ikke et problem at indsamle disse gldelamper .
Det er yderst vigtigt , at de ogs indgr i dette system .
Det vil stadig vre billigere at producere miljvenlige gldelamper .
Vi har ikke opstillet srlige genvindingsml for gldelamper , kun for lysstoflamper .
Jeg tror , at producenterne af disse lamper gerne vil omfattes af ordningen .
<P>
Vi er alle bekymrede for bromerede flammehmmere .
Kommissionen mener , at der er tilstrkkeligt bevis til at forbyde brugen af to slags bromerede flammehmmere , PBB og PBDE , p baggrund af deres risikovurderinger .
Vi har tilstrkkeligt bevis til at kunne forbyde dem .
<P>
Vi er enige om , at der br etableres en mekanisme til at forbyde nye stoffer .
Det er selvflgelig vigtigt og i overensstemmelse med kemikaliepolitikken , at vi tillader en sdan udvikling og tilfjer nye stoffer .
Vi erkender , at vi i dag ikke har tilstrkkelige risikovurderinger og beviser til at udarbejde en fuldstndig liste over alle eksisterende flammehmmere , herunder risikoen ved at fjerne dem fra visse stoffer , hvor de forhindrer brand m.m. Revisionen br dkke alle potentielt farlige stoffer .
<P>
Jeg gr nu videre til hr . Lunds sprgsml om Danmark .
Husk p , at formlet med disse direktiver er at oprette et hjt flles beskyttelsesniveau .
Disse produkter markedsfres i hele EU , og derfor er det ndvendigt at have et hjt beskyttelsesniveau i hele EU .
Samtidig er vi godt klar over , at Sverige , Danmark og andre lande , som har en effektiv lovgivning , ikke skal tvinges til at ophve deres lovgivning .
Det er , hvad Sverige og Danmark frygtede , men det er ikke sket .
Det skal vurderes fra sag til sag .
Dette samme glder for disse stoffer .
Vi nsker at oprette et hjt beskyttelsesniveau for hele EU .
<P>
Adskillige medlemmer har nvnt det " synlige belb " .
Kommissionen mener , at dette ndringsforslag er undvendigt .
Et " synligt belb " er muligt , s lnge det ikke skaber handelsforvridninger .
Det str ingen steder , at producenter ikke m oplyse kunderne om omkostningerne ved affaldshndtering .
Det var vist de vigtigste sprgsml .
<P>
Vi str nu over for hele 136 ndringsforslag . 100 til forslaget om elektronisk affald og 36 til forslaget om farlige stoffer .
<P>
Hvad angr det frste ndringsforslag , kan Kommissionen acceptere 36 ndringsforslag i deres helhed , 11 delvist og 22 principielt .
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 3 , 4 , 10 , 15 , 16 , 18-25 , 27-29 , 36 , 39 , 42 , 43 , 45 , 47-50 , 51 , 52 , 54 , 56 , 59-61 , 64 og 66-68 .
<P>
22 ndringsforslag kan principielt accepteres : 2 , 8 , 9 , 30 , 32 , 38 , 41 , 44 , 53 , 55 , 57 , 58 , 62 , 63 , 75 , 77 , 83-86 , 95 og 100 .
Angende isr ndringsforslag 9 og 35 kan Kommissionen acceptere , at medlemsstaterne laver foranstaltninger til at opn et srskilt indsamlingsniveau p 6 kg pr. person pr. r .
Hvad angr ndringsforslag 44 , er det i overensstemmelse med nrhedsprincippet vigtigt , at medlemsstaterne selv kan fastlgge , hvordan indsamlingen organiseres .
ndringsforslag 52 kan give praktiske problemer , men kan ligeledes principielt accepteres .
<P>
11 ndringsforslag kan delvist accepteres . ndringsforslag 6 ( anden del , principielt ) , 11 ( anden del , bortset fra vilkrene i parentes ) , 13 ( teksten skal forkortes og tydeliggres ) , 17 ( anden og tredje del , principielt ) , 26 ( bortset fra ordet " hjlpematerialer " ) , 35 ( frste afsnit , andet afsnit principielt , fjerde afsnit , syvende afsnit principielt , ottende afsnit , niende afsnit principielt ) , 37 ( bortset fra afsnit 5 ) , 46 ( anden og tredje del , principielt ) , 70 ( bortset fra den del , som henviser til printkort , punktet om kondensatorer kan principielt accepteres ) , 71 og 80 ( henvisningen til forordning 2037 / 2000 kan accepteres ) .
<P>
Vedrrende andet forslag kan Kommissionen samlet set acceptere fem ndringsforslag i deres helhed , to delvist og 12 principielt .
<P>
ndringsforslag 1 , 9 , 12 , 13 og 17 kan accepteres i deres helhed .
<P>
Kommissionen kan principielt acceptere ndringsforslag 4 , 7 , 10 , 14 , 18 , 19 , 20 , 21 , 22 , 25 , 26 og 35 .
Hvad angr ndringsforslag 4 og 10 , er Kommissionen enig i , at direktivets anvendelsesomrde vedrrende begrnsninger for stoffer kan udvides p baggrund af Kommissionens forslag .
Dette br dog ske i henhold til visse principper , ikke mindst principperne i kemikaliepolitikken .
Kommissionen accepterer at fremskynde udfasningsfristen fra 2008 til 2006 .
<P>
ndringsforslag 11 kan accepteres , hvad angr den del , som vedrrer forbrugersikkerhed , og ndringsforslag 23 ( tilfjelse af kategori 10 i anvendelsesomrdet ) .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Margot Wallstrm .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Prioriterede stoffer inden for vandpolitik
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0135 / 2001 ) af Breyer for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om vedtagelse af listen over prioriterede stoffer inden for vandpolitik ( KOM ( 2000 ) 47 - COM ( 2001 ) 17 - C5-0079 / 2000 - C5-0021 / 2001 - 2000 / 0035 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=49 NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens forslag bygger p Rdets flles holdning om et rammedirektiv for vandpolitikken .
Den flles holdning indeholdt hverken identificering af de prioriterede farlige stoffer eller eliminering af vandforurening med farlige stoffer .
Vi m endnu en gang understrege , at det er Parlamentets fortjeneste , at der er srget for indkorporering af OSPAR-strategien .
Parlamentet fastholdt , at det skulle vre et centralt punkt i Forligsudvalgets mde .
<P>
Mlet er eliminering af vandforureningen ved progressiv reduktion af emissioner , udledninger og udslip af prioriterede farlige stoffer med det ml at opn en fuldstndig standsning heraf inden for 20 r .
Iflge vanddirektivet skal identificeringen opfylde to kriterier . Sledes skal for det frste deres indbyggede egenskaber og for det andet de eksisterende lister som f.eks. internationale lister , FN ' s lister , OSPAR ' s lister osv. lgges til grund .
<P>
Af de 32 stoffer , som er identificeret som prioriterede , kategoriseres 11 som prioriterede farlige stoffer , yderligere 11 som prioriterede stoffer , der skal vurderes p ny , og de resterende 10 som regulre prioriterede stoffer i forslaget .
Miljudvalget foreslr , at Kommissionen allerede i det kommende r identificerer de 11 stoffer fra listen over prioriterede stoffer , der skal vurderes p ny .
P denne mde vil Miljudvalget undg , at Kommissionen udskyder beslutningen om , hvorvidt disse 11 stoffer er prioriterede farlige eller kun prioriterede , til 2004 , nr listen over prioriterede stoffer iflge artikel 16 i vandrammedirektivet skal revideres .
<P>
P denne mde vil Miljudvalget ogs sikre , at artikel 16 bliver gennemfrt , og at denne beslutning ikke trkkes i langdrag p grund af industriinteresser eller andre interesser i forbindelse med identificering af prioriterede stoffer , der skal vurderes p ny .
Jeg mener ogs , det er meget vigtigt , at Europa-Parlamentet lgger det ndvendige pres p Kommissionen .
<P>
Vi m hele tiden holde os for je , at denne betnkning kun er en forberedelse til foranstaltninger , og at vandrammedirektivet giver 20 r til opnelse af miljmlene p vandbeskyttelsesomrdet .
<P>
Miljudvalget vil ogs gerne have ndret COMMPS-proceduren .
Den skal videreudvikles og forbedres kontinuerligt .
Den skal for fremtiden ikke kun begrnses til bestemte stoffer .
F.eks. har man indtil videre kun inkluderet stoffer , som Fllesskabets overvgningsprogrammer ikke har haft nogen data om .
Det drejer sig f.eks. om 60 % af de pesticider , som er aktuelle .
Disse alvorlige huller og andre huller i denne COMMPS-procedure vil Parlamentet lukke , s det for fremtiden er alle stoffer , der inkluderes .
Mange huller begrundes i jeblikket med , at de manglende data ikke foreligger i kemipolitikken .
Hvis vi nsker at beskytte vandet effektivt mod farlige kemikalier , er det ogs ndvendigt med en ndring af kemipolitikken .
Det har Kommissionen i mellemtiden ogs taget initiativ til .
<P>
Som De kan se , bestrber vi os p at finde en lsning i fllesskab med Rdet og Kommissionen .
Det centrale punkt i denne forhandling bliver , hvilket udfald identificeringen af prioriterede stoffer , der skal vurderes p ny , fr .
Udvalget nsker denne identificering s hurtigt som muligt , det har jeg allerede sagt .
Kommissionen og Rdet mener , at der er et gennemfrelsesproblem .
Derfor har jeg som ordfrer endnu en gang forsgt at finde en lsning med ndringsforslag nr . 27 .
I forslaget sigtes der mod at undg , at initiativerne kommer i fare p grund af denne liste over prioriterede stoffer , der skal vurderes p ny , som Kommissionen indfrer .
Det er efter min mening vores flles mlstning .
Der m ikke ske det , at dette forslag kommer bagest i initiativken , og at vi ikke derfor ikke kan n de miljml , som det glder om at n p vandbeskyttelsesomrdet .
<P>
P baggrund af de forhandlinger , der har fundet sted mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet , hber jeg , at vi nu har fundet et godt kompromis , som giver mulighed for afslutning ved frstebehandlingen .
Det er alts nu op til Rdet og Kommissionen at afgre , om de vil acceptere Parlamentets stemme , sledes at vi kan komme hurtigst muligt i gang og starte virkelige initiativer til vandbeskyttelse .
<SPEAKER ID=50 NAME="Adam">
Hr. formand , medlemmerne i Landbrugsudvalget anerkender , at vi lgger stor vgt p kontrol af stoffer , som bruges til plantebeskyttelse og vkstfremme i landbruget og isr disses indvirkning p vandforsyningen .
Vi er dog skuffede over , at Miljudvalget ikke accepterede vores ndringsforslag om , at naturlige nringsstoffer , som anvendes i landbruget , ikke m medtages blandt de prioriterede stoffer eller prioriterede farlige stoffer .
Miljudvalget har heller ikke accepteret vores ndringsforslag 3 om en gennemgang af proceduren for prioriterede farlige stoffer .
Direktiv 91 / 414 / EF om markedsfring af plantebeskyttelsesmidler har allerede fastlagt en metode til at vurdere disse stoffer og beslutte , hvorvidt de br benyttes i Fllesskabet .
Jeg vil derfor henstille til , at beslutningerne i henhold til dette direktiv br frdiggres inden for den fastlagte tidsramme , fr der kan trffes en velbegrundet beslutning efter disse nye ndringsforslag .
Da vi str over for en mulig udfasningsperiode p 20 r , er der ingen gyldig grund til at prve at forkorte tidsrammen , og dette var essensen af Landbrugsudvalgets ndringsforslag .
Vi nskede tilstrkkelig tid til at foretage en dybdegende undersgelse og sikre os , at der ikke opstod fejl .
Det oprindelige forslag fra Kommissionen var stort set ikke tilpasset .
ndringsforslag 20 fra udvalget og ndringsforslag 27 fra fru Breyer gr stik imod en ordentlig undersgelse og br afvises .
Da fru Breyer omtalte ndringsforslag 27 , burde hun have nvnt , at hun talte om et ndringsforslag , som hun selv havde stillet p vegne af sin egen gruppe og ikke p vegne af Miljudvalget .
<SPEAKER ID=51 NAME="Dehousse">
Hr. formand , jeg vil gerne pege p fire ndringer til det indledende forslag fra Europa-Parlamentet , som bde har opbakning i et i vrigt enigt Retsudvalg og i Miljudvalget .
Den frste af disse ndringer , ndringsforslag 3 , henviser til en af de helt store innovationer i Kommissionens forslag , nemlig forvaltning af det europiske vandmilj p basis af afstrmningsomrderne for de floder og vandlb , som giver vand til Unionens territorium .
I den henseende insisterer Parlamentet p , at Kommissionen tager hensyn til , at mange vandlb og endda floder , bde Tagus i Sydeuropa , Rhinen i Centraleuropa og Oder i Nordeuropa , er grnsefloder , der enten danner grnse flere medlemsstater eller medlemsstater og tilgrnsende flodstater , og isr frtiltrdelseslande .
Parlamentet finder det vigtigt , at disse tilgrnsende flodstater , som ikke er medlemmer , tilknyttes forvaltningsprocedurerne allerede nu og uden at vente p en eventuel , men ndvendigvis fremtidig tiltrdelse .
<P>
En anden ndring , ndringsforslag 8 , anmoder Kommissionen om at fremme samordningen af den forskning , der foregr inden for rammerne af de to store miljbeskyttelsessystemer , som allerede er blevet ivrksat , og konklusionerne herfra .
Den frste , OSPAR , fokuserer p havvand , men dkker ogs en ikke ubetydelig del af de indre farvande .
Den anden , kaldet COMMPS-proceduren , tager til gengld udgangspunkt i de indre farvande , men dkker ligeledes en ikke ubetydelig del af de internationale farvande .
Under disse omstndigheder forstr man nemt , at man risikerer kaos , hvis Kommissionen ikke gennemfrer den nskede samordning .
<P>
Endelig er der den tredje ndring , ndringsforslag 11 , der giver udtryk for , at Kommissionen , idet den frst og fremmest henviser til COMMPS-proceduren , ikke skal udelukke anvendelsen af teknikker til evaluering af visse stoffers skadelighed , som allerede er udviklet eller anvendt i forbindelse med andre forureningsbekmpende foranstaltninger .
F.eks. skal mekanismer , der har stet deres prve inden for de allerede ivrksatte systemer til bekmpelse af luftforurening , kunne bruges eller overfres p vandforureningsbekmpelse .
<P>
Min sidste bemrkning er et forsg p at understrege den ekstraordinre , globale betydning af de tekster , der er sat til afstemning i Parlamentet .
En af grundene til Europas stort set eksemplariske udvikling og dennes afbalancerede karakter samt kvaliteten af den kultur , som til alle tider har fulgt den konomiske udvikling p vores kontintent , er netop det faktum , at Europa altid har rdet over nogle ressourcer , som er uudtmmelige , fordi de kan genanvendes uendeligt , i form af den dyrebare vske , som vi skylder vores liv .
Bde vandets kvalitet og kvantitet er i dag truet af en vanvittig og galopperende forurening , som faktisk har fet lov at udvikle sig ukontrolleret i lbet af de sidste rhundreder .
Ingen af vores stater eller regioner kan undg at handle p dette omrde .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , med vores indsats i dag bliver det vandrammedirektiv , som trdte i kraft i december 2000 , konkretiseret med 32 stoffer i det tilhrende bilag X . De kristelige demokrater er enige i Kommissionens forslag .
Alle ndringsforslag , som vores gruppe sttter , bidrager til at bringe indholdet i harmoni med vandrammedirektivet .
En hurtig vedtagelse af denne liste har frste prioritet i vores gruppe , for frst da kan Kommissionen g i gang med sit egentlige arbejde og udarbejde forslag til hndteringen af alle disse 32 stoffer .
<P>
Det kan betyde et forbud , den skaldte udfasning , eller videre anvendelse med forpligtelser .
Men mlstningen er stadigvk , at stofferne for fremtiden om muligt slet ikke lngere m udledes eller kun m udledes i en meget svag koncentration .
Begrebet vand omfatter i denne forbindelse alt vand , nemlig grund- og overfladevand , floder og ser ned til den mindste bk , ja mske til den mindste pyt , og havet naturligvis .
At dette krver meget forskellige regler , er indlysende .
Vi starter jo ikke ved nul i Europa , for adskillige af disse 32 stoffer kontrolleres allerede via direktiverne om plantebeskyttelse og biocider og vurdering af kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer .
Ved den nye udformning af den samlede kemikalielovgivning i EU kommer vi heller ikke uden om at skulle kontrollere alt igen .
Derfor skal vi netop passe p , at der ikke opstr dobbeltarbejde og dermed ogs undvendige omkostninger .
Pengene kan vi bruge mere rigtigt andre steder til gavn for miljet .
Det drejer sig nu om at klarlgge , hvordan disse stoffer pvirker vandet .
<P>
Vi har erfaret , at det svenske formandskab er interesseret i en hurtig afvikling .
Det sttter vi ogs .
Det forslag skal ikke falde p grund af vores gruppe .
Den , der tager vandbeskyttelse i Europa serist , br ogs tnke p dette .
Fru Breyer har allerede tidligere understreget , hvad jeg nu nsker at lgge vgt p endnu en gang , nemlig at Parlamentet ved udarbejdelsen af vandrammedirektivet har vundet en stor sejr , hvis frugter vi i allerede i dag kan hste .
Det er immervk 11 ud af 32 stoffer , der er blevet betegnet som yderst farlige , hvorfor udledningen af disse stoffer standses inden for en overskuelig fremtid .
Men jeg takker ogs Kommissionen for det grundige arbejde og de omfattende oplysninger , som har vret til stor hjlp for mig som skyggeordfrer .
<P>
Jeg takker ogs ordfreren , fru Breyer , for det store arbejde .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at bifalde denne betnkning .
Det har taget nogen tid at f den frem til plenarmdet .
Fru Breyer har dog vret vedholdende , og hun har arbejdet meget hrdt p at f det til at lykkes .
Derfor mener jeg , at vi br give hende vores generelle sttte og give fuld opbakning til principperne bag forslagene i dag .
<P>
Denne prioriterede liste over 32 foreslede stoffer , som er opstillet efter deres kendte farlige egenskaber , er den rette mde at gribe problemet med vandforurening an p .
Vi skal dog ogs overveje at udvide eller ndre denne liste p baggrund af COMMPS-proceduren eller yderligere oplysninger , som vi kan f kendskab til i de kommende r .
<P>
Vi m overveje denne liste meget nje , fr vi handler , men det er ikke en undskyldning for manglende eller langsom handling .
Jeg synes stadig , at det er mrkeligt , at nikkel er omfattet af denne liste , og at vores tilgang til kemikaliegrupper med urette har stillet fluoranthen p linje med andre PAH ' er .
Derfor skal der klart arbejdes videre med denne frste liste .
Tidsrammen for handling er ikke srlig ambitis .
2020 ?
Jeg tror , at vi mske kan handle lidt hurtigere end det .
<P>
Iden om at nrme sig et nulemissionsml for disse stoffer er et ret svvende ml , og jeg tror , at nogle af Europa-Parlamentets ndringsforslag i dag kan hjlpe med at prcisere dette .
Men jeg er ikke et sekund i tvivl om , at dette er den rette fremgangsmde , at vi skal tage disse skridt for at beskytte en stadig mere vigtig ressource , hvoraf kvaliteten er afgrende for de kommende generationer .
Det er et gode , som de ikke har andre steder i verden .
I Europa br vi vrne om vores goder , hvoraf vores vandressourcer er en af de vigtigste .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , vi synes at st magteslse over for nogle af verdens miljproblemer , f.eks. tab af habitater og biodiversitet , og ude af stand til at finde en lsning .
Men helt sort ser det nu ikke ud , og i Europa er vi i stand til at forbyde brugen af kemikalier , som er toksiske , persistente og bioakkumulerbare , og bruge videnskaben til at udvikle sikre alternativer , hvorfor dette direktiv er krkomment .
<P>
Vandrammedirektivet var min frste erfaring med dynamikken i forligsprocessen mellem Parlamentet og Rdet med bistand fra Kommissionen , og jeg mener , at Parlamentet kan ptage sig ren for at introducere kategorien med prioriterede farlige stoffer , som dette direktiv nu gennemfrer i praksis , men der er virkelig lang vej igen .
Jeg ved , at kommissren selv adskillige gange har omtalt det hje antal kemikalier , som stadig fremstilles og markedsfres , og mange potentielt farlige stoffer er endnu ikke identificeret , hvorfor identificerings- og elimineringsprocessen skal skride hurtigt frem .
<P>
M jeg afslutningsvis henvise til de institutionelle forbindelser ?
Formandskabet har indikeret over for min gruppes talsmnd , at det gerne vil fremskynde denne proces og finde en hurtig lsning , og jeg tror , at alle bifalder dette .
Vi vil naturligvis gerne se handling s hurtigt som muligt , men hastigt arrangerede mder uden tid til ordentlig diskussion og koordinering mellem parterne er ikke den bedste mde at lave love eller sikre aftaler p , s jeg hber , at vi er i stand til at opn en afstemning i dag , som Rdet kan sttte i lbet af et par uger snarere end r . Hvis det lykkes , tror jeg imidlertid , at det snarere vil vre et sprgsml om held end om udformning , og jeg hber , at vi kan huske p dette , sfremt vi skal samarbejde med de andre EU-institutioner og opn fremskridt hurtigere og mere effektivt i fremtiden .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i en udtalelse fra Rdets juridiske tjeneste om rammedirektivet om vand betragtes begrnsningen af emissioner til nsten nul ikke som juridisk bindende .
Nr man tager hensyn til baggrundsemissionerne , vil dette faktisk vre umuligt .
Desuden kommer der f.eks. ved udvinding af naturgas altid en lille mngde kvikslv ud i vandet .
Hvis kvikslv sledes betragtes som et prioriteret farligt stof , vil der ikke lngere kunne udvindes naturgas .
<P>
Det forekommer mig at vre bedre , at vi har en liste over prioriterede farlige stoffer , hvis emissioner begrnses med 95-99 % , end at emissionen af blot t stof begrnses med 100 % .
Hvis der alligevel holdes fast ved resultatforpligtelsen til at begrnse til 100 % , vil det i virkeligheden vre umuligt at udpege prioriterede farlige stoffer .
<P>
I Miljudvalget har jeg tidligere kritiseret den anvendte metode for udarbejdelsen af listen over prioriterede stoffer i vand .
Fordelen ved metoden er hurtigheden . Ulempen er imidlertid , at mange oplysninger stadig manglede ved bedmmelsen .
<P>
Navnlig for metallerne er resultatet af den anvendte metode diskutabel .
Nikkel str p listen , fordi nikkel i januar 1990 blev betragtet som krftfremkaldende , hvis det inhaleres i pulverform .
For nikkel i vand er denne risiko imidlertid aldrig bevist .
Det er bedre frst at afvente resultaterne af den udfrlige undersgelse , der i jeblikket foretages i Danmark af nikkel i vand .
Desuden forholder det sig sdan , at der for andre metaller er flere tegn p , at de br optages p listen over prioriterede stoffer , det glder bl.a. kobber og arsen .
<P>
Jeg er klar over , at det er meget vanskeligt at bedmme metallerne ordentligt i betragtning af , at de omstndigheder , som kan have en vigtig indflydelse p metallerne , ssom hrdhed og surhedsgrad , er meget forskellige i EU .
Mske m vi derfor for metallerne vlge en regional lsning i stedet for en EU-lsning .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , rammedirektivet for vandpolitikken er efter min faste overbevisning , og det har en rkke kolleger ogs sagt , en af de allervigtigste dele af miljlovgivningen , som Parlamentet i de seneste r har vedtaget .
<P>
For at opfylde resultatforpligtelsen om en god vandkvalitet er rammedirektivet imidlertid ikke tilstrkkeligt , og derfor foreligger der nu et kommissionsforslag om udarbejdelsen af en liste over prioriterede stoffer .
<P>
Lad mig begynde med at sige , at jeg i hj grad bifalder Kommissionens forslag og fru Breyers betnkning .
Listen vil vre et godt frste skridt p vej mod en udmrket kvalitet af vores vand .
Jeg er derfor enig med fru Breyer i , at vi , hvis vi vil overholde forpligtelsen i direktivet , ikke m eller kan gre nogen indrmmelser ud fra sociokonomiske motiver .
Ej heller m eller skal vi lade os lede af den kendsgerning , at visse farlige stoffer naturligt forekommer i de europiske farvande .
<P>
Jeg vil fremstte en bemrkning om tre stoffer .
Jeg gr dette som en nederlnder , som ogs vil tnke p , at der samtidig fremstilles drikkevand af vores overfladevand , f.eks. i floden Maas .
Tre stoffer , som jeg srligt henleder opmrksomheden p , og som jeg vil have optaget blandt de prioriterede stoffer , som skal evalueres , er diuron , isoproturon og simazin .
En nylig undersgelse foretaget af de europiske drikkevands- og spildevandsbehandlingsvirksomheder har nemlig ogs vist , at der p grund af forurening af drikkevand med pesticider i Europa forekommer alt for hje koncentrationer af disse stoffer i vores vand , og det gr det meget truende for drikkevandsforsyningen .
I vores land er det ofte sdan , at brnde eller kilder eller reservoirer i Biesbosch-omrdet m lukkes .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen ogs vil overtage de ndringsforslag , som vi har stillet til dette dokument , og jeg appellerer ligeledes indtrngende til Rdet om at gre det samme .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , da Deres forslag blev fremlagt , tnkte jeg , det er alts gennemfrelsen af vandrammedirektivets artikel 16 , definitionen af prioriterede farlige stoffer .
Lad os vedtage det hurtigst muligt , s det ogs hurtigst muligt kan blive gennemfrt .
Men da jeg s lidt nrmere p forslaget , kunne jeg fastsl , at der findes en tredje kategori , ikke kun kategorierne " prioriterede farlige stoffer " og " farlige stoffer " , men ogs kategorien " tre sm stjerner " .
Tilsyneladende har Kommissionen indicier for , at de hrer til de prioriterede farlige stoffer , men den er ikke sikker p , om det forholder sig sdan .
Det , fru kommissr , svarer nu en gang ikke til vandrammedirektivet at indfre en kategori " tre sm stjerner " .
<P>
For s vidt mener jeg , at vi skal presse p for at f oplst denne kategori " tre sm stjerner " hurtigst muligt .
Enten er det prioriterede farlige stoffer , og s hrer de til i udfasningen , eller ogs er det ikke .
Vi kan ikke acceptere en sdan kategori " tre sm stjerner " .
Det er jo stoffer , hvor der virkeligt findes indicier , f.eks. bly og blyforbindelser eller hos nogle herbicider og pesticider .
Tilsyneladende har Kommissionen , fru kommissr , visse indicier for , at de mske hrer til de prioriterede farlige stoffer .
Alts m Kommissionen hurtigst muligt oplse denne kategori " tre sm stjerner " .
Derfor synes jeg , at det skal ske endnu inden det normale revisionstidspunkt .
Om det nu , som vi har besluttet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , finder sted inden den 1. juli 2002 , eller om Kommissionen hurtigst muligt fremlgger et supplerende ndringsforslag , er lige meget .
Men med hensyn til denne kategori " tre sm stjerner " skal der ske noget hurtigere .
<P>
Derfor , fru kommissr , sprger jeg Dem nu ogs helt konkret , om De kan garantere , at der for denne kategori " tre sm stjerner " hurtigst muligt - og inden udlbet af Deres embedsperiode - bliver fremlagt en endelig beslutning fra Kommisionen , og at Rdet og Parlamentet til slut bekrfter dette lovmssigt .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , forslaget til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning , som vi er i frd med at diskutere , skal forsts inden for vanddirektivets bredeste ramme . Dets umiddelbare ml er at begrnse og nedbringe forureningen af det europiske vandkosystem , hvor 32 stoffer klassificeres i gruppen af prioriterede stoffer , og kun 11 af disse er placeret i den juridiske kategori for prioriterede farlige stoffer .
<P>
Efter min mening br listen over prioriterede farlige stoffer i bilaget i Kommissionens forslag ikke ndres , og det er ndvendigt at bibeholde den i Kommissionens udformning .
Hvis der skal opns enighed om klassificeringen , er det naturligvis pkrvet , at Kommissionen , Europa-Parlamentet og Rdet samarbejder .
Jeg mener , at vi kun p basis af det arbejde , som Kommissionen har udfrt p omrdet , vil kunne skabe et klassifikationssystem med klare og logiske kriterier for identificering af stofferne .
<P>
Vi er flles om nsket om hurtigst muligt at f udryddet vandforureningen , og derfor skal der benyttes en dobbelt strategi : P internationalt plan skal de internationale aftaler ratificeres , srligt OSPAR- og COMMPS-konventionen , selv om vi ikke af den grund mener , at det er ndvendigt at nvne disse aftaler udtrykkeligt i forslaget . P medlemsstatsplan skal det sikres , at Kommissionen udstyres med de ressourcer , der er ndvendige for at f et nje kendskab til vores vandmassers tilstand , sledes at der kan gennemfres en indgende og konstant overvgning af udviklingen i vores vandkvalitet , som er sammenlignelig staterne imellem .
Samtidig er det vigtigt at tilskynde Unionens fremtidige medlemsstater til at bekmpe forureningen og tilnrme sig de europiske ml , srligt de lande , som har vandveje flles med EU .
<P>
Endelig vil jeg fremhve de srlige forhold omkring visse stoffer , f.eks. kadmium og kvikslv , der ikke kan udfases fuldstndigt i dag , som det fastsls i ndringsforslag 2 i betnkningen af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , vi rder over begrnsede midler til miljforbedringer selv i de udviklede vestlande .
Pengene skal bruges , hvor de gavner miljet mest .
Derfor bifalder jeg dette forsg p at prioritere stofferne .
<P>
Forsgsteknikker bliver mere flsomme .
Man kan pvise meget sm forureningsmngder .
Det er derfor urealistisk at tale om eliminering eller ophr eller endda " tt p nul " .
Hvem ved om " tt p nul " betyder en eller to ?
Trskelvrdierne skal faststtes under hensyntagen til menneskers sundhed og ikke ved at bruge abstrakte begreber .
Derudover har Det Forenede Kongerige et srligt problem med at kategorisere fluoranthen , som tilhrer gruppen af polycykliske aromatiske carbonhydrider i den verste kategori .
Der findes hundrede tusinde kilometer stbejernsvandrr , som er bekldt med kultjre , der indeholder fluoranthen .
Der er ingen , som antyder , at de nuvrende niveauer er sundhedsfarlige , men disse rr skal ombekldes , medmindre fluoranthen overfres til den kategori , som skal " vurderes p ny " sammen med andre PAH ' er som naphthalen og anthracen , som iflge COMMPS-proceduren er mindre giftige end fluoranthen .
<P>
Det vil vre spild af ressourcer at skulle erstatte eller ombeklde alle disse vandrr p grund af denne prioriterede liste , da ressourcerne hellere skulle udnyttes til reelle problemer .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , fru kommissr , p vandpolitikomrdet fastsls det i den endelige aftale fra juni 2000 , at Kommissionen blandt de farlige stoffer skal identificere de prioriterede farlige stoffer , hvis udledninger , emissioner eller tab br standses eller udfases inden 20 r .
<P>
Europa-Kommissionen har ndret sit forslag for gennem ekspertgrupper for det frste at f identificeret de prioriterede farlige stoffer , for det andet at indfre en revisionsklausul , som kan anvendes p nogle af dem , og for det tredje at tilpasse terminologien og den endelige tekst .
Af de 32 identificerede prioriterede stoffer foresls 11 klassificeret som prioriterede farlige stoffer og 11 som prioriterede stoffer , der skal vurderes p ny . Det skal ske senest 4 r efter rammedirektivets ikrafttrdelse .
Der er ikke oplysninger om toksicitet , persistens eller bioakkumulerbarhed for de sidste 10 .
<P>
Landbrugsudvalget , hvis tre ndringsforslag br stttes , ppeger , at naturlige nringsstoffer ikke br medtages som prioriterede farlige stoffer , og der findes allerede en procedure for plantebeskyttelse , nemlig i direktiv 91 / 414 , som br overholdes , ligesom den beslutning , der br vedtages samtidig , hverken fr eller senere .
<P>
Endelig br de forskellige definitioner revurderes , f.eks. vandomrdedistrikt og forvaltningen af disse distrikter , for p den mde kan vi undg , at forskellige bestemmelser indvirker forskelligt p de samme omrder og problemer , som det kunne vre tilfldet ved gennemfrelsen af VRD , COMMPS og OSPAR-konventionerne .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , Kommissionen har reageret meget hurtigt i denne sag . Og jeg vil ogs gerne takke hr .
Adams . Han har ydet et godt stykke arbejde i Landbrugsudvalget .
Min tak glder ogs Miljudvalget . I kemikalieloven , i vandrammedirektivet og i plantebeskyttelsesdirektivet nvnes bestemte farer for skjulte stoffer jo allerede , de er beskrevet , og de er kategoriseret .
<P>
Dette beslutningsforslag og den tilhrende liste skal harmoniseres med de direktiver , som allerede findes .
P grund af de vidtrkkende konomiske og retlige flger for landbruget , men ogs for alle andre grene af erhvervslivet , br Kommissionen derfor udforme den ndvendige proces med identifikationen af disse prioriterede farlige stoffer p en sdan mde , at den er baseret p videnskabelige fakta .
Det er meget vigtigt , at der ikke handles p baggrund af mistanke , men derimod p et klart videnskabeligt grundlag .
Med vandrammedirektivet har vi nu en tidshorisont frem til 2004 .
I jeblikket er der stor enighed i hele EU .
Nu skal flelser ikke spille ind .
Nulemissionsmlet kan ikke vre et ml .
Vi har brug for klarhed p sikkert videnskabeligt grundlag for at kunne handle tilsvarende .
<P>
Vand - mine damer og herrer - er et af vores vigtigste og mest flsomme goder .
Det m vi ikke glemme .
<SPEAKER ID=62 NAME="Wallstrm">
rede medlemmer , for det frste vil jeg gerne takke fru Breyer for hendes arbejde p dette meget vigtige forslag .
Det er mindre end et r siden , at vi vedtog en ny europisk vandpolitik , og beslutningen i dag er det frste vigtige skridt til at styrke vandrammedirektivet .
Jeg er sikker p , at vi er enige om , at noget af det vigtigste , vi opnede med direktivet under forliget var , at de centrale politiske tilsagn i konventionen om beskyttelse af havmiljet i det nordstlige Atlanterhav blev juridisk bindende og brugbare .
Europa-Parlamentet har p kort tid indfrt dette visionre ml om en langsigtet beskyttelse af flsomme marine kosystemer i vores fllesskabspolitik .
Jeg har altid ment , at Kommissionen er forpligtet til at stille konkrete forslag til foranstaltninger vedrrende prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer , og jeg har gjort , hvad jeg kan for at bringe dette i orden s hurtigt som muligt .
<P>
Den 16. januar i r stillede Kommissionen forslag om en liste over prioriterede stoffer , herunder prioriterede farlige stoffer , kun tre uger efter vandrammedirektivets ikrafttrden .
P trods af denne korte tidsramme mener jeg , at Kommissionen har stillet et ambitist og afbalanceret forslag .
<P>
Dette frer mig direkte til det vigtige emne , som diskuteres i Miljudvalget .
Identificeringen af prioriterede farlige stoffer og indfrelsen af en revisionsbestemmelse er blevet grundigt diskuteret .
<P>
Jeg vil gerne diskutere listen p et mere overordnet plan uden at henvise til de enkelte stoffer .
Den foreslede liste kan godt ndres p et senere tidspunkt .
Vandrammedirektivet nvner en dynamisk proces , som tager hjde for en revision af listen , herunder identificering af prioriterede farlige stoffer mindst hvert fjerde r .
Dette medfrer , at udvlgelsesproceduren lbende forbedres , og at videnskabelige beviser og andre udviklinger tages i betragtning .
Retningslinjerne i flere ndringsforslag vil hjlpe os p rette vej .
Vi vil naturligvis tage hjde for de videnskabelige vurderinger , som i jeblikket er under forberedelse i forskellige fllesskabsinstrumenter .
Vi skal sikre os , at identificeringen af prioriterede farlige stoffer er baseret p de samme kriterier og trskelvrdier i bde vand- og kemikaliepolitikken .
<P>
Jeg har bemrket , at ndringsforslag 20 og 27 foreslr en forkortelse af fristen for den srlige revision til den 1. juli 2002 eller et r efter listens vedtagelse .
Dette er en meget kort tidsramme og vil vre meget krvende , isr da nogle af de videnskabelige vurderinger mske ikke er helt endelige p det tidspunkt , og jeg nsker ikke at vre bundet af urealistiske frister . Hr .
Lange spurgte , om jeg kunne garantere , at listen bliver revideret i lbet af min embedstid .
Ja , jeg gentager min forpligtelse hertil , men 12 mneder er nok for kort tid til at sikre , at den frste revisions kvalitet bliver tilstrkkelig , hvilket er afgrende for mig .
<P>
Kort sagt er jeg forpligtet til at forbedre de dynamiske midler til at fastlgge prioriteter og identificere prioriterede farlige stoffer , isr stoffer , der giver anledning til bekymring , som kan dukke op p baggrund af andre relevante fllesskabsinitiativer og internationale aftaler i fremtiden .
<P>


<P>
Ikke desto mindre er Kommissionen tilbageholdende med at acceptere ndringsforslag 17 , 18 og 19 , da disse tre stoffer ikke opfylder alle kriterierne .
Ved at udvlge disse plantebeskyttelsesprodukter som prioriterede stoffer som foreslet sikres samtidig en bredygtig beskyttelse af drikkevandsforsyningen .
<P>
Hvad angr fristen for revision af visse prioriterede stoffer , gentager jeg mit tilsagn om at revidere listen snarest .
ndringsforslag 20 og 27 har dog i deres nuvrende form en for stram tidsplan til , at vi kan opn det kvalitative resultat , som jeg finder ufravigeligt .
<P>
Jeg blev spurgt om ansgerlandenes involvering , og for mig er dette et afgrende punkt .
P mit initiativ blev medlemsstaterne og Kommissionen for to uger siden enige om en flles gennemfrelsesstrategi for vandrammedirektivet .
Gennemfrelsesbestrbelserne omfatter ikke alene alle interessenter , men ogs ansgerlandene , p samme mde som mdet for to uger siden bde involverede direktrer for vandforsyningerne i medlemsstaterne , Kommissionen og ansgerlandene .
<P>
Lad mig vende tilbage til de andre ndringsforslag om betragtningerne og artiklerne . Jeg kan acceptere disse ndringsforslag , s lnge de er p linje med vandrammedirektivet .
Jeg kan acceptere ndringsforslag 2-6 , 8-11 , 13 , 15 , 21-23 og 26 . Derudover kan jeg delvist acceptere ndringsforslag 12 , 16 og 25 og principielt ndringsforslag 1 , 7 , 24 , 28 og 29 .
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 14 , da det er fuldstndigt og mere detaljeret indeholdt i ndringsforslag 13 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne nvne , at det er i Kommissionens interesse , at der hurtigt trffes foranstaltninger for disse stoffer . Nr listen er vedtaget , vil jeg sikre , at det efterflgende arbejde med de foranstaltninger , der tager sigte p en udfasning af emissioner , udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer , udfres i henhold til de miljmssige ml og frister i direktivet .
Mine tjenestegrene har allerede indledt det forberedende arbejde i denne forbindelse .
<P>
Jeg vil gerne have Deres sttte til dette arbejde og hber inderligt , at vi kan udvise den samme hastighed og beslutsomhed som ved gennemfrelsen af det nye vandrammedirektiv til gavn for vandmiljet i Europa .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Margot Wallstrm .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=64 NAME="Paulsen">
Hr. formand , der er sneget sig en fejl ind i den trykte svenske version af ndringsforslag 5 .
I stningen " skal give eksperterne al ndvendig hjlp " er ordet " give " faldet ud .
I den engelske version er teksten rigtig .
Det ville derfor vre godt , hvis den engelske tekst kunne vre grundlaget for denne afstemning .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Vi vil srge for , at alle sprogversioner ensrettes efter den engelske version .
<SPEAKER ID=66 NAME="Wallstrm">
. ( EN ) Hr. formand , jeg kan bekrfte , at Kommissionen , som hr . Byrne nvnte i gr aftes , kan acceptere ndringsforslag 1-5 .
Vi har imidlertid noteret os , at der er et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 6 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslagets oprindelige ordlyd , men kan - i stedet for ndringsforslag 5 - acceptere det mundtlige ndringsforslag til ndringsforslag 6 .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , det er egentlig meget enkelt , og det har kommissren netop hentydet til .
Jeg havde p min gruppes vegne stillet et ndringsforslag om , at jeg ogs ville have oplysningerne om officiel kontrol sendt til Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne udvide dette gennem et mundtligt ndringsforslag og ikke blot have oplysningerne sendt til de kompetente myndigheder og Europa-Parlamentet , som der stod i mit ndringsforslag , men ogs til medlemsstaterne .
Hvis vi vedtager dette mundtlige ndringsforslag , er Kommissionen rede til at acceptere hele ndringsforslaget , og jeg mener , jeg kan rde Dem til at stemme ja til det .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag godkendtes )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0115 / 2001 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Rdets flles holdning ( 13258 / 1 / 2000 - C5-0029 / 2001 - 2000 / 0021 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets henstilling om mobilitet i Det Europiske Fllesskab for studerende , personer under erhvervsuddannelse , volontrer , undervisere og erhvervslrere ( Ordfrer : Robert J.E. Evans )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=68 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , Kommissionen accepterer de seks ndringsforslag med en mindre omformulering vedrrende en henvisning til Det Europiske Rd i Nice i ndringsforslag 3 , led 4a , og ndringsforslag 1 .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , med Deres tilladelse vil jeg gerne foresl et teknisk mundtligt ndringsforslag til det ndringsforslag , som kommissren lige har nvnt , sledes at ndringsforslag 1 i slutningen har flgende ordlyd : " Handlingsplanen om mobilitet , som blev vedtaget af Rdet den 14. december 2000 , og som ligeledes var godkendt af Det Europiske Rd i Nice " . I ndringsforslag 3 slettes flgende : " som blev vedtaget p topmdet i Nice " , da jeg lige har henvist hertil i ndringsforslag 1 .
<P>
( De mundtlige ndringsforslag godkendtes )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0146 / 2001 ) af Florenz for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om begrnsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr ( COM ( 2000 ) 347 - C5-0415 / 2000 - 2000 / 0159 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0148 / 2001 ) af Florenz for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr ( COM ( 2000 ) 347 - C5-0414 / 2000 - 2000 / 0158 ( COD ) )
<P>
ndringsforslag 44
<SPEAKER ID=70 NAME="Florenz">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode om delt afstemning om ndringsforslag 44 , fordi frste del af ndringsforslag 44 bestr af et kompromis og anden del af en individuel afgrelse .
Derfor vil jeg gerne anmode om delt afstemning mellem frste og andet forslag .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Det er en vanskelig situation .
Der er helt klare regler for tidsfristen for anmodninger om delt afstemning .
Vi har afvist andre anmodninger om delt afstemning .
Det er vanskeligt , fordi De er ordfrer , men jeg kan ikke acceptere anmodningen .
Det skulle have vret inden kl . 9.00 i morges .
Vi m stemme , som vi str nu .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0135 / 2001 ) af Breyer for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om vedtagelse af listen over prioriterede stoffer inden for vandpolitik ( COM ( 2001 ) 17 - C5-0021 / 2001 - 2000 / 0035 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0299 / 2000 ) af Alavanos for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om rapport fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om planlgning af fremtidens uddannelse - Fremme af innovation med de nye teknologier ( COM ( 2000 ) 23 - C5-0147 / 2000 - 2000 / 2090 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0302 / 2000 ) af Perry for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Kommissionens rapport om gennemfrelse af hvidbogen " Undervise og lre : P vej mod det kognitive samfund " ( COM ( 1999 ) 750 - C5-0145 / 2000 - 2000 / 2088 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0152 / 2001 ) af Mauro for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om meddelelser fra Kommissionen om initiativ og handlingsplan 2001-2004 : " Learning - Overvejelser om fremtidens uddannelse " ( COM ( 2000 ) 318 - C5-0741 / 2000 og COM ( 2001 ) 172 - C5-0151 / 2001 - 2000 / 2337 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0165 / 2001 ) af von Wogau for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om henstilling fra Kommissionen om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker for 2001 ( COM ( 2001 ) 224 - C5-0169 / 2001 - 2001 / 2081 ( COS ) )
<P>
ndringsforslag 7
<SPEAKER ID=72 NAME="Lipietz">
Vores ndringsforslag gr p sprgsmlet om , hvorvidt vi godkender eller forkaster Centralbankens politik .
<P>
Den blev ndret i sidste uge , mellem det tidspunkt , hvor Wogau-betnkningen blev udarbejdet , og det tidspunkt , hvor vores ndringsforslag blev udarbejdet .
Det er tydeligt for os , at det drejede sig om at forkaste Centralbankens politik fra forrige uge og ikke den fra sidste uge . Jeg kunne godt tnke mig , at hr .
Wogau ville sl fast , om han godkender Centralbankens politik fra denne uge eller den fra den forrige uge .
<SPEAKER ID=73 NAME="Von Wogau">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til hr . Lipietz , at jeg fortsat mener , at der blev stemt i disse to dele .
Jeg er imidlertid ikke helt sikker p , om rentesnkningen i sidste uge passer helt til denne politik .
Det er jeg personligt i tvivl om .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af Keler og Perry ( A5-0088 / 2001 )
<SPEAKER ID=74 NAME="Gemelli">
Jeg vil gerne takke hr . Perry og fru Keler , de andre kolleger i Udvalget for Andragender , den juridiske tjeneste og hele sekretariatet for , at de med deres arbejde har bidraget til udarbejdelsen af denne glimrende betnkning om andragendets fremtid .
<P>
Andragendet er stadig det eneste juridiske instrument , der bringer de europiske borgere i direkte kontakt med EU-institutionerne , og derfor er det den eneste mde , vi kan skabe et borgernes Europa p , et Europa for de borgere , som anerkender vrdien af en opfindelse under udvikling , som har til forml at forbedre deres livskvalitet yderligere .
<P>
Det er retten , der ligger til grund for forholdet mellem borgerne , og indfrelsen af et institutionelt omrde , som beskytter de europiske borgeres rettigheder , bliver sledes vigtig for , at man kan fremme den mangfoldighed , som er EU ' s styrke .
Udvalget for Andragender har ikke alene det privilegium at modtage borgernes klager og lytte direkte til borgerne , nr de er til stede , men ogs , at det reprsenterer det mest symbolske jeblik i Parlamentets reprsentation , hvor begrebet " demokrati " kommer konkret til udtryk .
<P>
Efter min opfattelse br vi i denne valgperiode sikre de europiske borgere , som indbringer deres sprgsml for Parlamentet , et parlamentsinitiativ , som ikke kun har etisk betydning , men som ogs er effektivt , nr det glder alle institutionernes korrekte fortolkning af fllesskabsretten , bde de centrale og de perifere institutioner .
<P>
Nr man ser bort fra den vigtige og specifikke kompetence , som udgres af domsmyndigheden i Retten i Frste Instans og i Domstolen , br Europa-Parlamentet fremover udfre sin opgave som politisk lovgiver fuldt ud og indfre nogle effektive lovgivningsinstrumenter , ogs via forslag , der skal implementeres i traktaterne .
<P>
Et yderligere skridt kunne vre inddragelsen af Retsudvalget , Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Borgernes Friheder for at n frem til en konkret indfrelse af dette nye instrument , som beskytter borgerne og deres rettigheder p en mere effektiv mde .
<SPEAKER ID=75 NAME="Perry">
Den almindelige borgers ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet var betydningsfuld nok til at indg i EF-traktaten , og det mener jeg , at den stadig er .
Det er en meget effektiv mde at f direkte kontakt med EU-institutionerne p om sprgsml , der ikke blot har politisk betydning , men som har konsekvenser for Europas borgere .
Der er muligvis nogle , der stter sprgsmlstegn ved andragenders virkning , men David Petrie , der i forbindelse med sit andragende fik medhold fra bde Udvalget for Andragender og Europa-Parlamentet , og som opnede ligevrdig anerkendelse af ikke-italienske undervisere ved de italienske domstole , er et godt eksempel p betydningen af andragender .
<P>
Min medordfrer og jeg har vret meget opmrksomme p dette eksempel i vores betnkning .
Vi har kmpet for , at denne ret skal blive lettere at f adgang til - ogs rent praktisk - ikke blot ved at udnytte nye teknologier og medier , men ogs ved at reformere de procedurer , som andragender skal igennem , nr de er modtaget af Parlamentet og videregivet til andre institutioner .
<P>
Under det nuvrende system kan man indgive andragender elektronisk , men kun i den indledende fase .
Opflgning skal ske pr. post , og det kan naturligvis medfre forsinkelser under den indledende behandling , lnge fr andragendet behandles af udvalget .
Alternativer som elektroniske signaturer og elektronisk korrespondance skal undersges , hvis Parlamentet nsker at holde trit med det stigende antal andragender , der indgives .
<P>
Der er et stort behov for klarere regler om behandling af andragender , nr de er erklret i overensstemmelse med kravene for behandling .
Udvalget for Andragender kan , som det er nu , anmode Kommissionen om oplysninger om et bestemt emne , men udvalget har meget lidt indflydelse p den tid , som Kommissionen eller andre institutioner bruger p at besvare udvalgets sprgsml , og meget lidt indflydelse p , hvorvidt parlamentsmedlemmer har adgang til disse svar .
I Udvalget for Andragender behandler vi i jeblikket andragender om Lloyd ' s , men vi har ikke mulighed for at se den britiske regerings svar p Kommissionens sprgsml om emnet .
Hvis EU-institutionerne og medlemsstaternes regeringer skal overholde kravene om gennemsigtighed i deres arbejdsmetoder , skal proceduren for behandling af andragender reformeres .
Behandlingen af et andragende skal jo helst ikke svare til klagepunktet i et andragende .
Isr medlemsstaterne br vre mere opmrksomme p borgere , der krver deres europiske rettigheder .
<P>
Retten til at indgive andragender har til forml at styrke konceptet om Europas borgere , beskytte de fire rettigheder for EU ' s borgere og sikre , at den europiske lovgivning gennemfres korrekt og effektivt .
Andragenders rolle og behandling skal her i starten af det 21. rhundrede - med en Union , der bestr af eventuelt 28 medlemsstater , og et voksende lovgivningsorgan p europisk plan - ndres for at opretholde sin betydning .
<P>
Betnkning af Maaten ( A5-0162 / 2001 )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , forliget har medfrt , at der i betnkningen blev foretaget en rkke tilpasninger , som kan opleves som positive , ssom nedsttelsen af det tilladte tjreindhold og faststtelsen af lofter for nikotin- og kulilteindholdet .
P den anden side er der ikke noget retsgrundlag for dette direktiv , hvilket m beklages .
Samtidig br der gres opmrksom p den inkonsekvens , at den erhvervsmssige udnyttelse af et lovmssigt tilladt produkt begrnses , mens man fortsat til overflod subsidierer tobaksdyrkningen .
Dette direktivs mlstning , nemlig beskyttelsen af folkesundheden , kan ikke opns ved at trffe overdrevne beskyttelsesforanstaltninger , hvis virkning p forbrugerne ikke p nogen mde er bevist .
Man m som politisk ansvarlig ikke vre tilfreds med et plaster p sret .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg har ikke sovet s meget de seneste ntter p grund af valget i Italien , og det skyldes ogs , at jeg ville flge med i valgresultaterne , men det lykkedes mig trods alt at drmme om en scene fra en westernfilm .
De to revolvermnd , der stod over for hinanden , var hr . Maaten og hr .
Blokland . De var helte ligesom John Wayne eller Pecos Bill , og de skulle duellere mod hinanden .
Kl .
12 middag - hvornr ellers ?
- tager de revolverne frem , men et kort jeblik fr skyderiet gr i gang , bliver scenen afbrudt , og en eller anden siger til hr . Maaten : " Tag cigaretten ud af munden , fr du skyder !
" Hr . Maaten tager cigaretten ud af munden og siger : " I har ret , for jeg har udarbejdet en betnkning , hvor jeg forsger at f de europiske borgere til at ryge mindre .
" Derfor besluttede jeg at stemme for hr . Maatens betnkning .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener , at de bestemmelser , som forhindrer vildledning ved mrkning af tobaksprodukter , er srdeles vigtige .
Det skal st klart for forbrugeren , at han ved at konsumere tobak bevidst udstter sig for en sundhedsrisiko .
Forsknnende betegnelser som " mild " eller " light " beroliger blot samvittigheden og slrer , at disse produkter ikke er spor sundere end alle andre .
Men desvrre er Unionens politik selvmodsigende .
P den ene side gr man ind for at beskytte sundheden , bl.a. med dette direktiv , og p den anden side subsidierer Unionen tobaksavlen i EU med en milliard euro rligt .
Unionen m stte sig som ml at lave en sammenhngende politik .
Denne selvmodsigelse vil den f svrt ved at forklare for borgerne .
<SPEAKER ID=79 NAME="Bonde">
Der tages forbehold for retsgrundlaget i denne betnkning .
Jeg stemmer dog for betnkningen , da indholdet er fornuftigt .
<P>
Bowis , Bushill-Matthews , Callanan , Chichester , Dover , Elles , Jonathan Evans , Goodwill , Harbour , Helmer , Jackson , Parish , Perry , Provan , Sturdy og Tannock ( PPE-DE ) , skriftlig .
( EN ) Vi sttter den flles holdning om begrnsning af rygning i Det Europiske Fllesskab og bifalder forbuddet mod vildledende mrkning .
<P>
Vi bifalder isr forpligtelsen til at gennemg omfanget af konomisk sttte til dyrkning af tobak . Vi opfordrer indtrngende til , at denne gennemgang med parlamentsmedlemmernes sttte vil resultere i hurtig udfasning af denne sttte .
<P>
Vi gr imidlertid ikke ind for beslutningen om at forbyde produktion af cigaretter med hjt tjreindhold til eksport uden for EU .
Det er ikke EU ' s opgave at diktere sundhedspolitik p verdensplan . Et sdant forbud vil blot resultere i , at arbejdspladserne eksporteres - 1000 arbejdspladser i Southampton , 500 arbejdspladser i Darlington og 200 i Nottingham - og vil ikke resultere i en forbedring af sundheden .
<P>
Som en lille fodnote nsker vi , at EU-institutionerne viser et godt eksempel ved at forbyde rygning overalt i deres bygninger .
<SPEAKER ID=80 NAME="Fitzsimons">
. ( EN ) Med hensyn til rygning generelt mener jeg , at det er meget vigtigt , at EU faststter en lovgivning , som forbyder markedsfring af tobaksvarer med mindrerige som mlgruppe .
Det er jo et faktum , at de personer , der begynder at ryge i en tidlig alder , har svrere ved at holde op senere .
<P>
Vi er alle klar over den skade , som rygning kan forvolde .
Det er derfor meget vigtigt , at cigaretpakkerne forsynes med advarsler , der beskriver de sundhedsskadelige virkninger af rygning .
Derfor sttter jeg i dag de vigtigste bestemmelser i direktivet om produktion , prsentation og salg af tobaksvarer , herunder flgende :
<P>
P 30 % af forsiden af cigaretpakken og 40 % af bagsiden af cigaretpakken skal der i fremtiden vre ptrykt advarsler om sundhedsskader .
<P>
Vildledende termer som " light " eller " mild " , der skal give det indtryk , at nogle cigaretter er mindre skadelige end andre , forbydes ligeledes .
<P>
EU vil ogs indfre bestemmelser , der forpligter producenterne til at anfre alle ingredienser i det pgldende cigaretmrke .
<P>
Det er imidlertid blot en del af en strre lovgivningspakke , som EU vil indfre i forbindelse med rygning .
Men EU er endnu en gang ndt til at faststte en aggressiv lovgivning for at fremme en ikke-rygerkampagne for voksne .
Jeg gr strkt ind for gennemfrelsen af bredere uddannelsesprogrammer til forebyggelse af rygning blandt unge .
<P>
I henhold til Amsterdam-traktaten har Europa-Parlamentet ret til at benytte proceduren med flles beslutningstagning inden for omrderne forbrugerbeskyttelse og offentlig sundhed .
Jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet vil benytte sig af denne ret i henhold til traktaten for at sikre streng gennemfrelse af lovforslagene til begrnsning af rygning i Europa p kort til mellemlangt sigt .
<SPEAKER ID=81 NAME="Kla">
Jeg kan ikke stemme for det foreliggende flles udkast til direktiv .
I artikel 3 faststtes cigaretternes maksimale indhold af visse stoffer .
Eftersom disse grnsevrdier skal glde for alle cigaretter , som fremstilles i EU , m heller ikke de varer , som er bestemt for eksport , overskride disse lofter efter 1. januar 2007 .
<P>
Dette direktiv skyder over mlet .
Produktionen til eksport til tredjelande br ikke reguleres af EU i dette omfang .
Alene i Rheinland-Pfalz producerer tobaksbranchen en rlig omstning p godt 1,5 milliarder D-mark .
I den strste by i min region arbejder 1.250 mennesker direkte i en tobaksvirksomhed .
De lokale underleverandrer som f.eks. trykkerier og emballagefirmaer er alle sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Hvis direktivet trder i kraft , og lofterne ogs finder anvendelse p de cigaretter , som er bestemt for eksport , vil tusinder af arbejdspladser alene i denne struktursvage region g tabt .
<P>
Cigaretindustrien er ganske vist forpligtet til at give information og oplysning , men produkter , som er bestemt for eksport og har hjere grnsevrdier for at leve op til kravene i bestemmelseslandet , skal fortsat kunne eksporteres .
<P>
De graverende hindringer for eksporten , som opstr med dette nye direktiv , vil have store negative konsekvenser for den europiske konomi .
<SPEAKER ID=82 NAME="Lulling">
Rygere udstter sig for en strre risiko for at f lungekrft end ikkerygere .
Det er et velkendt faktum , og alle rygere er fuldt informeret om det .
Bekmpelse af krft er ogs en af de vigtige opgaver for vore dages samfund .
Jeg selv er , bl.a. her i Parlamentet , aktiv i kampen mod brystkrft .
<P>
Men som jeg allerede fremhvede i min udtalelse til betnkningen under frste- og andenbehandlingen , indebrer de forbudsmetoder , som er indeholdt i det flles udkast , uacceptable plg for den europiske tobaksindustri , uden hensyntagen til tabet af arbejdspladser , og uden at man til gengld fr flere EU-borgere til at blive ikkerygere .
Forslaget om at plgge fabrikanterne i EU at overholde de samme bestemmelser om tjre , nikotin og kulilte for de cigaretter , der er bestemt for eksport til tredjelande , er ligefrem perverst .
Der ligger sikkert en god hensigt i ogs at ville fle sig ansvarlig for rygernes sundhed i tredjelande .
Men hvis denne missionerende holdning frer til , at tobaksindustrien flytter den produktion , som er bestemt for eksport til tredjelande , til disse tredjelande , s har vi kun opnet , at der nedlgges arbejdspladser .
Alene i det lille hertugdmme Luxembourg ville det betyde , at 12 % af cigaretproduktionen skulle forlgges .
Det kan vel ikke vre rigtigt .
<P>
Nr det glder bekmpelse af lungekrft , gr jeg ind for en mlrettet informationskampagne , som skal forsynes med de ndvendige budgetmidler , og som isr er rettet mod ungdommen for at gre den opmrksom p rygningens sundhedsskadelige virkninger .
Men jeg er imod alle de overdrivelser , der findes i dette flles udkast , og jeg kan derfor ikke stemme for betnkningen i den foreliggende form .
<SPEAKER ID=83 NAME="Raschhofer">
Jeg mener , at de bestemmelser , som forhindrer vildledning ved mrkning af tobaksprodukter , er srdeles vigtige .
Det skal st klart for forbrugeren , at han ved at konsumere tobak bevidst udstter sig for en sundhedsrisiko .
Forsknnende betegnelser som " mild " eller " light " beroliger blot samvittigheden og slrer , at disse produkter ikke er spor sundere end andre .
<P>
Men desvrre er Unionens politik selvmodsigende .
P den ene side gr man ind for at beskytte sundheden , bl.a. med dette direktiv , og p den anden side subsidierer Unionen tobaksavlen i EU med en milliard euro rligt .
Unionen m stte sig som ml at lave en sammenhngende politik .
Denne selvmodsigelse vil den f svrt ved at forklare for borgerne .
<SPEAKER ID=84 NAME="Titley">
Jeg sttter fuldt ud kompromisaftalen om et udkast til et direktiv om fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer .
<P>
Den nye ikke-rygerlovgivning dkker alle tobaksvarer og faststter grnser for indhold af tjre , kulilte og nikotin .
Jeg gr strkt ind for disse nye love , som vil ndre mden , hvorp cigaretter slges i Europa , og den offentlige opfattelse af rygning .
<P>
Jeg gr ogs strkt ind for anvendelsen af advarsler med billeder p pakker , der tydeligt illustrerer de sundhedsskadelige virkninger af langvarig rygning , og som man praktiserer i Canada .
Et billede siger langt mere end ord .
Hvis det er chokvirkninger , der skal til for at n ud til folk og redde liv , gr jeg helt klart ind for det .
<P>
P det overordnede plan vil denne banebrydende lovgivning skabe offentlig opmrksomhed om de sundhedsrisici , der er forbundet med tobaksrygning og n gang for alle nedbryde myten om , at nogle cigaretter er mindre skadelige end andre .
<P>
De store tobaksselskaber har ansat nogle af de bedste lobbyister , der kan kbes for penge , for at bekmpe denne lovgivning hele vejen igennem , men Europa-Parlamentet str fast .
Efter at det lykkedes industrien at ophve Europas forbud mod tobaksreklamer p grund af en juridisk detalje , er vi mere end nogensinde fast besluttet p at sikre , at denne nye lovgivning vedtages , s vi kan understrege rygningens sundhedsskadelige virkninger og redde tusindvis af menneskeliv .
<SPEAKER ID=85 NAME="Wuermeling">
Af flgende rsager har jeg stemt imod forligsresultatet om tobaksdirektivet :
<P>
I henhold til forligsresultatet vil man forbyde eksport af cigaretter med over 10 mg kondensat , over 1 mg nikotin og over 10 mg kulilte til tredjelande .
Konsekvensen ville vre en drastisk nedgang i EU ' s eksport af cigaretter og dermed tab af titusinder af arbejdspladser i EU .
<P>
Et sdant forbud er ikke til gavn for nogen . For cigaretterne vil s blive produceret uden for EU .
Men arbejdspladserne hos os forsvinder .
EU har overhovedet ikke befjelse til at udstede et sdant forbud .
Det handler ikke om det interne indre marked .
Antitobaksforkmperne skal holde op med at lade som om , eksport af tobak kan sammenlignes med cyankalium .
EU handler selvmodsigende , nr man samtidig subsidierer avl og eksport af tobak med en milliard euro .
<P>
EU blser sig med et eksportforbud op som sundhedsapostel for hele verden .
Det er anmassende over for andre landes skikke .
Det ville vre mere rigtigt at intensivere det arbejde om flles globale produktstandarder for tobaksprodukter , som allerede er indledt i Verdenssundhedsorganisationen .
Et ensidigt initiativ fra EU ' s side vil ikke f nogen virkning .
<P>
Betnkning af Paulsen ( A5-0136 / 2001 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , da jeg skulle beslutte , hvad jeg ville stemme til denne indstilling ved andenbehandling om foderstoffer , kunne jeg selvflgelig ikke undlade at sprge to af mine husdyr til rds , nemlig mine to katte .
Som De ved , har jeg to huskatte derhjemme , som jeg fodrer regelmssigt . Den ene hedder Lul , og den anden hedder Frifri .
Jeg vidste ikke , hvordan jeg skulle tale med dem , og jeg vidste heller ikke , om de ville svare mig , men jeg m sige , at tilfldet kom mig til hjlp .
For at gre deres mad bedre havde jeg nemlig kbt nogle andre dser end dem , jeg plejer at kbe , og dem satte jeg hen foran kattene , s de kunne spise dem .
Men jeg forsikrer Dem for , hr. formand , at selv om de var sultne , spiste ingen af Fatuzzos to misser noget fra disse to dser , hverken Lul eller Frifri .
Det var deres mde at sige flgende til mig p : " Det er faktisk vigtigt , hvad vi spiser !
I br kontrollere dyrenes foder , og derfor skal du stemme for betnkningen !
" Det gjorde jeg s !
<P>
Betnkning af Robert J.E. Evans ( A5-0115 / 2001 )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , da jeg blundede lidt under afstemningen for lidt siden , s jeg Fatuzzo som videnskabsmand .
Ja , i stedet for at g ind i politik for Pensionistpartiet var Fatuzzo blevet atomfysiker , for De skal vide , at jeg holdt meget af matematik og fysik .
Jeg spurgte s Fatuzzo , hvordan det var get ham som videnskabsmand .
" h jo " , sagde han , " jeg rejste til USA , hvor de betaler mig godt . Jeg har opfundet en masse ting , og jeg har fet nobelprisen .
" " Jeg misunder dig virkelig , nobelpristager Fatuzzo " , svarede jeg ham .
" Jeg er ikke blevet andet end medlem af Europa-Parlamentet .
Men sig mig engang , hvordan kan det vre , at du fik nobelprisen ?
" " Det gjorde jeg , fordi jeg ikke blev i Italien , hvor jeg ikke kunne studere det , jeg gerne ville , men i stedet tog til USA .
Hvis jeg havde haft mulighed for at rejse rundt i de europiske lande , var jeg blevet i Europa i stedet for at emigrere til USA .
Derfor skal du stemme for forskernes mobilitet i Europa !
"
<SPEAKER ID=88 NAME="Caudron">
Den tekst , som vi har drftet og vedtaget , opfordrer medlemsstaterne til at sttte mobiliteten for studerende , personer under erhvervsuddannelse , volontrer , undervisere og erhvervslrere , som , hvad enten det er i forbindelse med et europisk program eller ej , befinder sig i en anden medlemsstat .
Europa-Parlamentet har selvsagt modtaget et sdant forslag med glde .
Det har imidlertid vurderet , at visse ndringer var absolut ndvendige for at forbedre tekstens kvalitet p isr et punkt , som er yderst vigtigt i mine jne , nemlig at udvide forslagets anvendelsesomrde til ogs at omfatte forskerne .
Der blev stillet og vedtaget ndringsforslag herom under frstebehandlingen .
Desvrre har Kommissionen forkastet de forslag , der omhandlede forskerne , af juridiske rsager .
<P>
Som ordfrer for det 6. rammeprogram for forskning og udvikling kan jeg selvflgelig kun beklage dette .
Jeg hber , at den konference om mobilitet for forskere og videnskabsmnd , som er blevet organiseret under det belgiske formandskab , vil danne grundlag for fremskridt p omrdet .
Skabelsen af et europisk forskningsomrde indebrer reelt , at forskere og videnskabsmnd med alle former for geografiske horisonter fr mulighed for at samarbejde om at fremme forskningen til gavn for alle EU-borgere .
Derfor er det af yderste vigtighed at f fjernet de forskellige forhindringer , der bremser mobiliteten .
Eftersom dette ikke har kunnet lade sig gre inden for rammerne af dette forslag , m vi finde en anden lsning .
Jeg vil gerne forpligte mig til at arbejde p en sdan .
<P>
I vrigt vil jeg gerne , i lighed med ordfreren , bifalde det franske formandskabs vedholdende bestrbelser p at opn det bedst mulige og mest ambitise flles forslag , som alle kunne tilslutte sig .
Sledes dkker de godkendte ndringsforslag essentielle aspekter af mobiliteten og stiler mod at mindske eller fjerne de administrative , finansielle og sociale vanskeligheder .
<P>
Hvad angr de praktiske foranstaltninger , som medlemsstaterne trffer , foresls f.eks. sproglige og kulturelle initiativer , der skal forberede de fremtidige rejsende til deres kommende tilvrelse , en forbedret adgang til information om mobiliteten og de praktiske vanskeligheder forbundet hermed og konomisk sttte i form af stipendiater , understttelse eller ln .
Borgere fra ansgerlande og borgere fra tredjelande , som opholder sig lovligt i EU , kan ogs nyde godt af henstillingens bestemmelser .
<P>
Jeg er glad for , at man insisterer p ndvendigen af at anerkende alle former for kvalifikationer , som er opnet i et andet medlemsland .
Alt for ofte udviser medlemsstaterne uvilje og skaber utlelige vanskeligheder for folk i et omrde med fri bevgelighed for personer , og dermed forhindrer de de mobile personer i at udnytte deres erfaring !
<P>
Som ogs hr . Evans har understreget , har Rdet efter frstebehandlingen i Parlamentet godkendt en mobilitetshandlingsplan - en " vrktjskasse " med 40 tiltag - som supplement til henstillingen .
Der er sledes blevet stillet nogle ndringsforslag under andenbehandlingen for at tage hensyn til denne udvikling .
Jeg hber meget p , at disse foranstaltninger vil blive gennemfrt hurtigst muligt !
<SPEAKER ID=89 NAME="Titley">
Fru formand , jeg sttter fuldt ud den fremragende betnkning fra min Labour-kollega , Robert Evans .
Betnkningen er endnu et bevis p Labours nske om at skabe et borgernes Europa .
<P>
Formlet med programmet er at ge mobiliteten i EU for studerende , unge frivillige og undervisere .
Det giver uddannelsesmuligheder og opmuntrer folk til at spille en aktiv rolle i samfundet i hele Europa .
Det er en vsentlig udvikling efter sidste rs handlingsplan med foranstaltninger til identifikation af hindringer for mobilitet .
<P>
Denne foranstaltning er ogs vigtig for det indre markeds effektivitet .
Labour-regeringen er fast besluttet p at f det indre marked til at fungere for det britiske folk , ikke blot for erhvervslivet .
Indfrelse af omfattende foranstaltninger til forbedring af mobiliteten for studerende og frivillige vil give mere mod til at arbejde og rejse , ikke blot i hele Storbritannien , men ogs i hele Europa .
<P>
En sdan ordning er vrdifuld for samfundet , har stor undervisningsvrdi og er fremragende reklame for EU over for de vigtigste borgere , nemlig de unge .
Det er meget vigtigt , nr man tnker p , at valgdeltagelsen blandt de unge - i hvert fald i Storbritannien - ved sidste EU-valg var en af de laveste i Europa .
<P>
Praktisk erfaring i Europa , ikke blot via medierne , er en langt mere plidelig og inspirerende kilde til viden om Europa for unge mennesker .
<P>
Betnkning af Florenz ( A5-0146 / 2001 )
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , denne betnkning tager med rette sigte p at begrnse brugen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr , bl.a. bly .
Jeg vil dog gerne sige til hr . Florenz , at nr det glder bly , er det bedst at g yderst forsigtigt til vrks , nemlig at " g fremad , som om man havde bly i slerne " , som vi siger i Italien .
Og det siger jeg ogs , fordi mange politikere og ministre i Europa har lommerne fulde af bly - de kan nemlig ikke rejse sig fra deres taburetter !
Bortset fra metaforerne er jeg dog af den opfattelse , at man ikke br skynde sig at fjerne alle de skadelige stoffer fra elektrisk og elektronisk udstyr med det samme , hvis ikke der eksisterer nogle sundere erstatningsstoffer .
Jeg bifalder sledes denne betnkning , nr blot afskaffelsen af disse stoffer sker gradvist .
<P>
Betnkning af Florenz ( A5-0148 / 2001 )
<SPEAKER ID=91 NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , ved at indfre standarder for genbrug af affald af elektrisk og elektronisk udstyr bidrager Europa-Parlamentet stort til at " kologisere " denne industri .
<P>
I sidste ende er det miljet , der har vundet kampen mellem indehaverne af en innovativ industri inden for elektrisk og elektronisk udstyr og den traditionelle industri , der stritter imod med nb og kler for at opn en udsttelse af fristen for ivrksttelse af et genbrugssystem hos dem selv .
<P>
Hvis man kan lyknske ordfreren med arbejdet for at opn renere produkter , kan man til gengld beklage , at Kommissionen ikke samtidig har behandlet elektrisk og elektronisk affald og de kemiske stoffer , der flger med .
Hvad angr denne anden betnkning beklager De Grnne oprigtigt , at kun to ud af 70 stoffer vil blive forbudt , p trods af at modermlk visse steder er forgiftet i henhold til maksimumsgrnserne fra WHO af kemiske stoffer fra disse produkter , som f.eks. indeholder brom .
<P>
P trods af denne mislyd er den store nyhed i denne betnkning producenternes individuelle ansvar , hvor hver producent holdes konomisk ansvarlig for sine produkter , og det bde for allerede markedsfrte og fremtidige produkter .
Miljovervejelserne vinder terrn via denne betnkning og vidner om en voksende politisk bevidsthed om faren ved den voldsomme vkst i industrielt affald og isr elektrisk og elektronisk affald .
<P>
Nr alt kommer til alt , bliver vi alle sammen vindere med dette bindende afsnit , bde industrierne , forbrugerne og miljet .
Florenz-betnkningen om affald af elektrisk og elektronisk udstyr har sledes opnet betydelige miljgarantier , der fastslr , at den europiske industri m forme sig efter borgernes og politikernes nsker for at fremme kokulturen .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , den nat , hvor vi fik resultaterne fra valget i Italien , kunne jeg ikke holde mig vgen i den tid , der gik mellem de forskellige resultater , og jeg faldt sledes i svn flere gange . Jeg havde frst en drm om hr .
Maaten , som jeg fortalte om for lidt siden , og eftersom jeg lige havde lst hr . Florenz ' betnkning - da jeg gerne ville forberede mig til behandlingen af dette emne - s jeg netop hr .
Florenz for mig , da jeg faldt i svn igen . Hr .
Florenz arbejdede selv p et affaldssorteringsanlg , og han var travlt beskftiget med at bortskaffe det elektriske og elektroniske affald , som hans betnkning handler om .
Han var helt svedt og trt . " Nu har jeg sorteret affald til genbrug i tre dage og tre ntter " , sagde han til mig i drmmen .
" Tag det roligt " , sagde jeg til ham , " jeg skal nok stemme for din betnkning , for jeg er overbevist om , at det er rigtigt at genbruge elektrisk og elektronisk affald . Men kom nu med mig ind i Pensionistpartiet , hvor vi danser og rejser , og hvor der er mange enker , som vi kan f nogle mere fornjelige dage med end dem , du tilbringer her !
"
<SPEAKER ID=93 NAME="Lulling">
Europa-Parlamentet har i Strasbourg drftet en betnkning om miljet i forbindelse med affald af elektrisk og elektronisk udstyr .
Forslaget til direktiv fastslr , at den ansvarlige for elektrisk og elektronisk affald , som udgr ca . 16 kilo pr. indbygger i de 15 medlemslande i EU , et tal , der iflge prognoserne fordobles inden for de nste 12 r , enten er producenten eller den frste importr .
<P>
P grund af landets srlige situation har Luxembourg nsten ikke nogen egentlige producenter , men hovedsageligt importrer .
<P>
Distributionen af produkterne organiseres ofte sledes , at en hovedimportr er ansvarlig for Belgien-Luxembourg-regionen .
Denne importr befinder sig normalt i Belgien og ikke i Luxembourg .
S nr Belgien skal stille en enkelt hovedimportr til ansvar , m Luxembourg henvende sig til et utal af handelsvirksomheder , som denne hovedimportr leverer sine produkter til .
I vrigt udgr parallelimport af produkter uden for de etablerede distributionskanaler en langt strre del af importen end i de andre lande .
<P>
Deraf flger , at de handelsvirksomheder , der bliver stillet til ansvar i Luxembourg , generelt er sm virksomheder og under alle omstndigheder mindre virksomheder end i udlandet .
<P>
Disse srlige omstndigheder for Luxembourg medfrer , at man m vre ekstra opmrksom p at lette den administrative forvaltning af de finansieringssystemer for genbrug og nyttiggrelse , som skal ivrksttes .
P visse omrder er det sledes at foretrkke , at direktivet yder medlemsstaterne tilstrkkelig frihed til at gennemfre tilpassede lsninger .
<P>
Handelsvirksomhederne rder , specielt i byomrder , ofte ikke over plads til midlertidig opbevaring af store mngder affald .
Virksomhederne skal sledes ikke tvinges til at tage imod returaffald , det skal foreg p frivillig basis .
Hvis virksomhederne ikke kan tage imod returaffald , skal der stilles andre systemer som f.eks. genbrugscentre til rdighed for forbrugerne .
Udgifterne til et obligatorisk returaffaldssystem ville i virkeligheden vre helt uforholdsmssige for mange virksomheder .
<P>
Direktivet omhandler ligeledes finansiering af de elektriske og elektroniske produkter , som allerede var markedsfrt ved direktivets ikrafttrden , og hvis producenter for en dels vedkommende ikke lngere eksisterer .
Faktisk har visse apparater som f.eks. kleskabe eller fjernsyn en gennemsnitslevetid p 20 r .
Direktivet skal overlade det til medlemsstaterne at vlge , hvilke foranstaltninger der skal trffes for at finansiere genbrug af disse apparater .
Sledes kunne man aftale med staten , hvilke aktioner der skulle gennemfres for at opmuntre f.eks. forbrugerne til gratis at aflevere det affald , der i dag befinder sig p deres loftsrum .
Denne form for aktion er blevet gennemfrt i de lande , der allerede har et gratis retursystem .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=94 NAME="Arvidsson, Carlsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck">
- ( SV ) Vi fra Det Moderate Samlingsparti finder det foreliggende direktiv srdeles vigtigt for miljbeskyttelsen .
Desuden er direktivets grundprincipper om producentansvar for fremtidige produkter og forbrugernes muligheder for at vlge miljvenlige produkter vigtige .
<P>
Artikel 7 er noget tvetydig .
Vi har tolket den som flger : Den finansiering , der omtales i punkt 2 , glder for skrotning i al almindelighed .
Medlemslandene fr derved mulighed for i en 10-rs periode at vlge kollektiv finansiering , f.eks. via skatter , som et alternativ .
Dette m ogs omfatte skaldt historisk skrot .
Efter denne periode m afvigelser kun forekomme , hvis de er blevet godkendt af Kommissionen .
<P>
Med ovenstende tolkning stemte vi for betnkningen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Titley">
Jeg sttter foranstaltningerne til indfrelse af skrappe nye genbrugsregler , der vil give forbrugere og forhandlere mulighed for at returnere affald af elektrisk og elektronisk udstyr gratis , og som vil gre producenterne konomisk ansvarlige .
<P>
Formlet med disse regler er at opfordre forbrugere , der vil skille sig af med gammelt elektrisk og elektronisk udstyr , til at returnere dette udstyr via lokale offentlige indsamlingssteder eller tilbagetagningsordninger for forhandlere , frem for at smide gamle hrtrrere , kleskabe og fjernsyn ud .
<P>
Vi lever i et samfund , hvor vi bare smider ud - gamle computere , kedler , kleskabe og frysere .
Forbrugere i hele Europa skal deltage i foranstaltningerne til begrnsning af affald af elektrisk og elektronisk udstyr .
Det medfrer kun en lille ndring i vores daglige vaner .
I stedet for at smide gamle radioer og stvsugere ud , skal de returneres til genbrug ligesom flasker og gamle aviser .
<P>
Producenterne skal finansiere genbrugsordninger med offentlige indsamlingssteder , tilbagetagningsordninger for forhandlere og systemer til behandling , genvinding og bortskaffelse .
Producentansvar rkker videre end produktionen af elektronisk udstyr , producenterne skal vre ansvarlige for produkterne , nr de er udtjente .
<P>
En sdan ordning er et vigtigt skridt i retning af et grnnere EU .
Den er endnu et bevis p EU ' s bestrbelser p at skabe et sundere og sikrere milj for Europas borgere .
<P>
Betnkning af Breyer ( A5-0135 / 2001 )
<SPEAKER ID=96 NAME="Dehousse">
Hr. formand , ud over de juridiske betragtninger , som jeg har luftet under de generelle drftelser af fru Breyers betnkning , vil jeg gerne understrege , at min og min gruppes stemmer ogs skyldes den ekstraordinre , globale betydning af de tekster , der er sat til afstemning i Parlamentet .
En af grundene til Europas stort set eksemplariske udvikling og dennes afbalancerede karakter samt kvaliteten af den kultur , som til alle tider har fulgt den konomiske udvikling p vores kontintent , ligger netop i det faktum , at Europa altid har rdet over nogle ressourcer , som er uudtmmelige , fordi de kan genanvendes uendeligt , i form af den dyrebare vske , som vi skylder vores liv .
Bde vandets kvalitet og kvantitet er i dag truet af en vanvittig og galopperende forurening , som faktisk har fet lov at udvikle sig ukontrolleret i lbet af de sidste rhundreder . Men denne farlige dslen med ressourcerne sker samtidig med , at befolkningstilvksten her p Jorden gr det problematisk at skaffe tilstrkkeligt med vand til de 6 milliarder mennesker , som i dag befolker verden , og i endnu hjere grad til de 8 milliarder , der , hvis man lader st til , vil kunne vre her samtidig om 30 r , det vil sige i lbet af en eneste ny generation .
Ingen af vores stater eller regioner kan gre sig hb om at undg dette dobbelte pres .
Det forklarer , hvor betydningsfuldt Kommissionens initiativ , Parlamentets afstemning og Rdets godkendelse er for at forberede fremtiden i almindelighed og Europas fremtid i srdeleshed .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Superior stabat lupus longeque inferior agnus .
Jeg er sikker p , at De kender denne latinske talemde , hr. formand .
" Ulven stod hjest oppe , og meget lngere nede stod lammet , som drak af et vandlb " .
Hvorfor nvner jeg denne latinske talemde ?
Det gr jeg , fordi det efter min mening er yderst rimeligt , at man undgr at udlede skadelige stoffer i floderne .
Ligesom vandet , der lb fra ulven til lammet , er der ogs europiske vandlb , som lber fra fjerne omrder til Middelhavet og vores andre have , derfor er det - sdan som man anmoder om i denne betnkning - hensigtsmssigt at inddrage ansgerlandene , s de ikke forurener kilderne og den frste del af de floder , der lber igennem Europa .
<P>
Betnkning af Alavanos ( A5-0299 / 2000 )
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , denne betnkning drejer sig om innovation med de nye teknologier .
Som jeg allerede har sagt ved andre lejligheder , gr jeg strkt ind for internet , computere og alle disse nymodens phit , som de unge er s begejstrede for .
Desvrre har jeg mttet tilbringe mange pske- og juleferier med at skrive alle de elektroniske arkiver en gang til , eftersom jeg var kommet til at slette dem med det samme ved at trykke p en forkert tast .
Derfor er jeg ikke s vild med de nye teknologier .
Min datter Elisabetta har dog overbevist mig om , at de er meget nyttige , eftersom hun ogs har brugt dem i sin politiske karriere .
Jeg bifalder sledes denne betnkning , men jeg hber , at vi ogs opdrager vores brn til at vre ordentlige mennesker og ikke bare til at vre gode til at bruge en computer .
<SPEAKER ID=99 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Hvis betnkningen ikke havde indeholdt andet end erklringer om gode intentioner , der forsikrede om ndvendigheden af at udbrede kendskabet til de nye teknologier , isr i skolesystemet , havde vi kunnet stemme for , selv om de gode intentioner stadig ikke er nogen garanti for , at politikken gennemfres .
<P>
Men bag disse erklringer dukker intentionen om at give virksomhederne teknisk og finansiel sttte op i flere afsnit .
Da vi ikke vil garantere sttte til private virksomheder , ikke engang i det skjulte , har vi afholdt os fra at stemme om denne betnkning .
<SPEAKER ID=100 NAME="Meijer">
Nye teknikker m ikke p ny skabe en splittelse i den europiske undervisning mellem de nationale sprog og et privilegeret kommunikationssprog .
Europa bestr af en forsamling af forholdsvis sm og overvejende ensprogede omrder .
Dette er ikke USA , hvor indvandrere , der bor blandet mellem hinanden , med oprindeligt forskellige sprog var ndt til at overtage det officielle forvaltningssprog for at kunne tale med hinanden .
Her falder sprogforskelle inden for t omrde ofte sammen med forskelle mellem rige og fattige , folk med og uden magt , vindere og tabere .
I rhundreder har store lande med mange folkeslag forsgt at plgge deres indbyggere et andet sprog .
Det var det sprog , der taltes i rigets hovedstad , og som desuden ogs blev benyttet af handelsfolk , embedsmnd og militrpersoner .
Mens de privilegerede overtog det af myndighederne beskyttede sprog , blev arbejdere og bnder ved med at tale deres egne nationale sprog .
Dette er frst og fremmest grunden til , at sprogstridigheder er opstet , og at store lande er splittet .
Kravet om undervisning og forvaltning p folks eget sprog betyder stadig meget i alle omrder , hvor sproggrnsen ikke falder sammen med landegrnsen eller med de indre grnser i autonome omrder .
Hvis vi vil have , at en ung generation ikke kunstigt opdeles i privilegerede og underprivilegerede , m vi forsvare sprogenes lighed .
<P>
Betnkning af Perry ( A5-0302 / 2000 )
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , p side 21 i hr .
Perrys betnkning , der ogs omhandler hvidbogen om den elektroniske teknologis anvendelse , kan man i konklusionerne fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender lse , at " livslang uddannelse ville blive mere vrdsat , hvis arbejdsgiverne udviste strre vilje til at anstte ldre arbejdstagere " , der i lbet af hele livet har erhvervet de nye kundskaber , som det moderne samfund krver af os hele tiden .
Jeg er naturligvis enig i denne konklusion .
Jeg hber virkelig , at denne betnkning vil gre det lettere at finde et arbejde for de ldre mennesker , der har studeret og forbedret deres kundskaber .
<P>
Betnkning af Mauro ( A5-0152 / 2001 )
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som De ved , er hr . Mauro italiener ligesom mig , og han er ogs med i PPE-DE-Gruppen ligesom mig .
Derfor deltog jeg med glde i den konference , han afholdt om denne betnkning .
P et tidspunkt sagde han : " Kan De se det glas , der str foran mig ?
" " Ja , det kan vi godt se " , tnkte vi alle sammen .
" Dette glas " , fortsatte hr . Mauro , " skal bruges til at drikke vand af .
Men jeg kunne smadre det i hovedet p hr . Fatuzzo , og det ville vre at misbruge glasset .
" Det sagde han faktisk - jeg har ondt i hovedet endnu - og han forklarede ogs hvorfor .
Ogs de nye teknologier som computere og internet kan nemlig misbruges , ligesom man kan misbruge glasset i det eksempel , han kom med .
Jeg vil dog gerne bede ham om ikke at smadre en computer i hovedet p mig , for i s fald vil jeg ikke lngere kunne afgive stemmeforklaring .
<SPEAKER ID=103 NAME="Krivine og Vachetta">
Uddannelse henhrer under staternes kompetence . Vi afviser samtlige forsg p at omg denne tingenes tilstand .
Faktisk gr denne tvivl om kompetencefordelingen i spand med en yderligere udvikling af de handelsliberale prioriteringer med hensyn til undervisningssprgsml .
<P>
Sledes vkker betnkningerne klart stof til eftertanke , isr med afsnittet om " indholdet " , der skal skabe " kompetence " .
Det , det virkelig drejer sig om her , er at stte sprgsmlstegn ved de kvalifikationer , der er forbundet med eksamensbeviser , til fordel for " fleksible " kompetenceopgrelser , som udelukkende er virksomhedernes ansvar .
Alt dette indgr i en tankegang om liberale modreformer , som er startet i forskellige lande .
P samme mde hrer " livslang uddannelse " set fra denne synsvinkel sammen med en drastisk reducering af grunduddannelsen og de offentlige uddannelsesinstitutioners rolle ( til fordel for " virtuel " undervisning , fjernundervisning og undervisning , som bliver mere og mere handelsorienteret ) .
<P>
Kommunikations- og informationsteknologierne ( CIT ) skal tvrtimod styrke retten til flles og offentlig uddannelse for alle , p hjt niveau og af god kvalitet .
<P>
De finansielle investeringer p omrdet har ikke denne virkning , nr der samtidig inden for de sidste 15 r er sket en yderst mrkbar relativ reducering af alle uddannelsesbudgetter .
Derfor kan vi ikke stemme for betnkningerne .
<SPEAKER ID=104 NAME="Figueiredo">
Et emne som de nye teknologier og deres anvendelse inden for uddannelsessektoren pkalder sig naturligvis den strste interesse , og det er da ogs af meget vsentlig betydning .
Som bekendt lses dette problem jo ikke blot med , at alle skoler fr bevilget en computer .
Det afgrende er ikke kun , at skolerne har adgang til de relevante teknologiske infrastrukturer , bde soft- og hardware , men ogs at der sttes ind med uddannelse af lrerne og med at skabe betingelser for , at den enkelte elev fr adgang til og bliver i stand til at anvende disse teknologier .
<P>
Det skal dog ppeges , at denne meddelelse fra Kommissionen er temmelig diffus , og at den i praksis forudstter andre programmer , der allerede er i gang , og som har deres egne ml , af hvilken grund dette initiativ blot foreslr overvgning af udviklingen i medlemsstaterne og ikke fremlgger ider til , hvordan man faktisk kan ndre p den aktuelle situation og befordre en almen brug af internettet i fremtiden .
I et land som Portugal forholder det sig imidlertid sdan , at medmindre der sker en substantiel ndring i prisen p adgang til de nye teknologier og en betragtelig forbedring i de ringest stillede familiers levestandard , vil kun ret f brn og unge f lige muligheder i adgangen til de nye teknologier .
<P>
Betnkning af von Wogau ( A5-0165 / 2001 )
<SPEAKER ID=105 NAME="Berthu">
Den forhandling , der lige har fundet sted om retningslinjerne for de konomiske politikker i 2001 , har stet i den strste usikkerheds tegn , hvilket ikke er forbavsende , nr alt kommer til alt , eftersom mlet med denne velse nrmest er umuligt at opfylde .
Det drejer sig reelt om at fastlgge flles konomiske retningslinjer p europisk niveau , p trods af at landene har forskellige behov .
<P>
Denne usikkerhed er forstrket af Den Europiske Centralbanks snkning af den officielle rentesats med et kvart point den 10. maj i r .
P trods af at vicedirektren for ECB , Christian Noyer , den 2. maj foran Europa-Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml viste sig optimistisk omkring prisstabilitet i euroomrdet , p trods af at nationalbankdirektren for ECB , Wim Duisenberg , lige har prsenteret en rapport , hvori ogs han udviser tillid til vkstperspektiverne , og p trods af at alle disse elementer samlet set pegede p rentestabilitet , har ECB ved at snke renten p sin vis dementeret alle grsdagens rsonnementer .
De frste virkninger af denne handling var et fald i euroen - endnu et - og en mekanisk reaktion fra brsmarkederne , uden at man kan forudsige , at det vil give nogen mrkbar fordel for vksten .
<P>
ECB omgiver sig med en rkke permanente paradokser , som den ikke vil slippe fri af forelbig .
Faktisk er det umuligt at trffe nogen som helst foranstaltninger , der ikke for i hvert fald en del af medlemslandene er fejlslagne .
F.eks. har vores kollega Blokland lige afslret , at den sidste snkning af rentesatsen er blevet modtaget med forblffelse i Nederlandene , hvor inflationen har net sit hjeste niveau inden for de sidste 20 r , og hvor alle mener , at der tvrtimod var brug for en rentestigning .
Det samme glder for andre lande i euroomrdet .
<P>
Under disse omstndigheder kaster enhver handling fra ECB ' s side lys over nye divergenser , som de internationale operatrer straks tolker som tilsvarende vanskeligheder for en samlet monetr politiks overlevelse , uden en overordnet samling af alle de andre variabler .
Takket vre euroen fler man sig sledes permanent p grnsen af en tillidskrise .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i punkt 8 i konklusionerne i hr. von Wogaus betnkning anmoder man om , at medlemsstaterne tilpasser pensionssystemerne til Europas konomi .
Med hensyn til dette punkt - som mit politiske liv drejer sig om - vil jeg gerne understrege , at det er ndvendigt at finde en balance mellem besparelser p statens budget og alle borgeres mulighed for at leve et vrdigt liv , ikke bare de ldre og pensionisterne , men ogs de unge .
Jeg er modstander af alle bestemmelser , der tager sigte p at give de ldre et minimumsbelb om mneden - hvilket i vrigt er rigtigt og fornuftigt - for vi skal ogs give et sdant belb til de unge , hvis de ikke har nogen midler at leve for , og til dem , der har betalt bidrag .
Der skal kort sagt vre en rimelig balance mellem pengene og den tilvrelse , som vi alle har ret til .
<SPEAKER ID=107 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt imod denne betnkning om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker , for disse retningslinjer er fuldstndigt underlagt de store koncerners interesser og beslutninger p bekostning af lnmodtagerne .
<P>
Selv om de er garneret med ndringsforslag som de forslag , der giver udtryk for kologisk interesse eller det forslag , der vil indfre en form for Tobin-skat p kapitalbevgelser , forbliver teksten en hyldest til de arbejdsgivervenlige og arbejderfjendtlige politikker , som landene frer , og en godkendelse af den aktuelle mde at forvalte konomien p .
<P>
Vi har afholdt os fra at stemme om det sidste ndringsforslag for ikke at blande vores stemmer med stemmerne fra de mest inkarnerede tilhngere af den kapitalistiske orden , som har stemt imod , fordi de ikke engang kan acceptere en s ynkelig kapitalbeskatning som Tobin-skatten .
<P>
Men at foregive , at man kontrollerer de spekulative kapitalbevgelser med denne skat , eller at man mindsker de finansielle markeders flsomhed , er at stikke os blr i jnene .
<P>
Det vld af stillinger , der er blevet nedlagt i nogle af EU ' s strste virksomheder , viser , at det ikke blot er storkapitalistiske spekulationer , der er skbnesvangre for de arbejdende klasser og samfundet , men kapitalen i sig selv og det konomiske system , der styres af profit og kapitalistisk berigelse .
Det , som lnmodtagerne har brug for , er nogle foranstaltninger , der beskytter dem mod arbejdsgivernes griskhed , i stedet for nogle symbolske gestus , som oven i kbet retfrdiggr en kapitalistisk konomiforvaltning .
<SPEAKER ID=108 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi stemmer imod denne nye ode til liberalismen .
Den " strukturelle reform " af arbejdsmarkedet , som den forudser , betyder en yderligere usikkerhed med hensyn til ansttelseskontrakterne .
Det er reelt den politik , der fres overalt i Europa , og langt fra at ville " fortstte og fremskynde " den , vil vi tvrtimod standse den .
Vi ville ikke vre imod skabelsen af " rammebetingelser til fremme af investeringer " , hvis det ikke var fordi , at det betd endnu mere profit , p trods af at det er lnmodtagernes forbrug , der gr det muligt med vedvarende sttte til investeringer .
<P>
Med hensyn til pensionerne vil man altid finde os i forreste rkke , i frd med at afvise disse skaldte " reformer " , der i virkeligheden betyder , at der bnes op for private forsikringer .
Vi er ligeledes afgjort imod liberaliseringen af elektricitet og gas og er tvrtimod for etablering af en stor europisk offentlig tjeneste .
<P>
Vi stemmer ogs imod denne betnkning , fordi den er skrevet i et hyklerisk og antidemokratisk teknokratsprog , og fordi den kan opfres under kategorien " tbekonomi " .
Hvordan kan man efter sagerne om de britiske tog og den californiske elektricitet uden videre glemme , at privatisering ikke er lig med effektivitet ?
<SPEAKER ID=109 NAME="Figueiredo">
Ikke engang med udsigt til afmatning i Europas og verdens konomi , bekrftet af forrets makrokonomiske prognoser , ndrer Kommissionen sine konomiske anbefalinger for 2001 .
Den opskrift , som den prsenterer , forbliver uforandret r efter r : nedskring af de offentlige udgifter , lntilbageholdenhed og fremskyndelse af de strukturelle reformer , som Lissabon-strategien indebrer , navnlig liberaliseringer og et mere fleksibelt arbejdsmarked .
<P>
Kommissionen interesserer sig kun for prisstabilitet og opfyldelse af stabilitetspagten .
Selv for Portugal , hvis udsigter er strre afstand til den europiske vkst og get arbejdslshed , isr for kvinder og unge , hvor lnmodtagerne rammes af get inflation og dermed faldende kbekraft , selv om de har de laveste lnninger i EU , er opskriften stadig den samme : lntilbageholdenhed , strre mulighed for afskedigelse og fremskrivning af stabilitetspagtens ml i form af strre nedskringer i de offentlige udgifter i budgettet for 2002 .
<P>
Von Wogau-betnkningen bekrfter de retningslinjer , som Kommissionen har stillet op , idet dog hans eget forslag om at kalde eurozonen for " det europiske hjemmemarked " br nvnes .
Ordfreren bekrfter prisstabilitet som det ml , man til skade for den konomiske vkst ganske stirrer sig blind p .
Han ser bort fra betydningen af offentlige investeringer og nsker , at potentialet for nedskring af udgifterne ( de offentlige ) skal udnyttes fuldt ud .
Han beklager , at det ikke er lykkedes p topmdet i Stockholm at komme videre med liberaliseringen af elektricitets- og gasmarkederne , og understreger , at liberaliseringen af de sektorer , der endnu mangler , er vsentlig , ligesom ndvendigheden af at fortstte reformen af arbejdsmarkederne .
Han behandler ogs behovet for at reformere pensions- og sundhedssystemerne , men undlader ganske at overveje beskftigelsesmssige konsekvenser .
<P>
Vi kunne derfor kun stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=110 NAME="Markov">
Den foreliggende betnkning om henstilling fra Kommissionen om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker for 2001 har som sit fremmeste ml at gre EU til det mest konkurrencedygtige og dynamiske konomiske omrde i verden inden 2010 .
Det kan man principielt ikke indvende noget imod , men det er bestemt ikke ubevidst , at forfatteren fortier , at denne stning p topmdet i Lissabon havde en fortsttelse , nemlig : - et konomisk omrde med flere og bedre arbejdspladser og et strre socialt sammenhold .
Netop her ligger det vigtige punkt .
Man konstaterer ganske rigtigt , at der findes en konjunkturel svkkelse af konomien , og som metode til at overvinde den trkkes de neoliberale ider igen af stalden . Udbudsorienteret konomisk politik , liberalisering , nedbringelse af statsglden og krav om tilbageholdenhed fra arbejdstagernes side i overenskomstforhandlingerne .
<P>
Selv om nogle vigtige punkter , som ikke var med i samme forfatters betnkning om den konomiske situation i Europa , nu er kommet med , som f.eks. ndvendigheden af visse harmoniseringer inden for skattelovgivningen og en srlig understregning af vigtigheden af at styrke de sm og mellemstore virksomheder under hensyntagen til miljpolitiske aspekter , er der fortsat nogle afgrende elementer , som mangler .
<P>
Uden at styrke den interne eftersprgsel , det vil sige uden at forhje kbekraften , vil det ikke lykkes at stte gang i et varigt opsving .
Derfor m bevarelse af arbejdspladser og skabelse af nye arbejdspladser prioriteres hjest .
Vi har hrdt brug for en omfordeling af arbejdet i form af arbejdstidsnedsttelser i alle former , retfrdig optagelse af alle , som fr indkomst fra erhvervsaktivitet , i social- og pensionskasserne , styrkelse af uddannelsen og en kursndring for den offentlige investeringspolitik .
S lnge disse ndvendige initiativer ikke optages i den europiske strategi for den konomiske politik , kan vi ikke give vores tilslutning .
<SPEAKER ID=111 NAME="Patakis">
Europa-Parlamentets betnkning accepterer Kommissionens forslag om gennemfrelse af stabilitetsaftalen med retningslinjer for de konomiske politikker , som indgr i en endnu mere barsk arbejderfjendtlig pakke .
<P>
Den betegner den fortsatte tilbageholdenhed , hvad lnninger angr og den strre fleksibilitet p arbejdsmarkederne som positive elementer , samtidig med at den anbefaler strengere foranstaltninger for arbejdstagerne p grund af svkkelsen og forringelsen af den europiske konomi og revurderingen af EU ' s udviklingstakt fra 3 % til 2,7 % som gennemsnit i 2001 .
<P>
Kommissionen mener , at processen br opmuntres for at fremme en mere fleksibel tilrettelggelse af arbejdet og fortstte bestrbelserne for at slkke p den gldende restriktive lovramme , hvad angr beskyttelse af arbejdet , det vil sige tillade de uhmmede , mere " konomiske " masseafskedigelser .
Store virksomheder har allerede gennemfrt denne foranstaltning og har foretaget masseafskedigelser med den undskyldning , at den konomiske udviklingstakt er faldet , for at gennemfre omstruktureringer af produktion og personale med det resultat , at der de sidste uger er kommet meddelelse om over 250.000 afskedigelser .
Da der er strke tegn p konjunkturnedgang i USA , vil blgen af afskedigelser vokse , idet virksomhederne vil forsge at bevare deres hje overskudsandele ved at skre ned p personalet .
<P>
Dette er EU ' s politik . For at beskytte plutokratiets fortjeneste gives der grnt lys for masseafskedigelser .
Derfor er det farisisk og hyklerisk , hver gang EU taler om interesse for arbejdstagerne og bekmpelse af arbejdslsheden .
<P>
Betnkningen anbefaler desuden en fremskyndelse af den radikale omlgning af det eksisterende sociale sikrings- og pensionssystem , som skal revideres i 2001 for at lse de problemer , der er en flge af befolkningens aldring !
<P>
Der foresls ogs en fremskyndelse af privatiseringerne , idet der konkret tales om , at det gode eksempel med liberaliseringen af telekommunikationssektoren br overfres til energisektoren , postsektoren , lufthavne , jernbaner og stransport , sdan som det er besluttet .
<P>
Det str klart , at arbejdstagerne kan se frem til endnu svrere og endnu mere sorte dage .
Den sociale sikring bliver afhngig af lnningernes og ydelsernes strrelse og af indkomsternes kbekraft .
Udbredelsen af deltidsbeskftigelse , der gr hnd i hnd med delvis pensionering og et dyrt privat socialt system samt kommercialiseringen af pensionssektoren , sundhedssektoren og socialsektoren , vil fre de brede befolkningslag ud i arbejdslshed , fattigdom og social udstdelse og fjerne deres sikkerhedsnet .
<P>
De foranstaltninger , der er fastsat for arbejdstagerne , er et garanteret fattigdomsniveau .
Velstanden er beregnet for storkapitalen , som de gr strkere og strkere .
<P>
KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemmer imod denne betnkning , som lover endnu strre fattigdom til arbejdstagerne og nye store fortjenester til storkapitalen , og som har til forml at nedbryde arbejdstagernes erhvervede rettigheder .
Arbejdstagerne fordmmer og bekmper disse grusomme og umenneskelige politikker med store , samlede massedemonstrationer og -strejker i forskellige europiske lande , bl.a. Grkenland , og vil forsge at afvrge de ulykker , der kommer , og vi vil st ved deres side og kmpe sammen med dem .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.39 og genoptaget kl .
15.00 )
<CHAPTER ID=6> Brns og unges alkoholforbrug
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0150 / 2001 ) af Stihler for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets henstilling om brns og unges alkoholforbrug ( KOM ( 2000 ) 736 - C5-0020 / 2001 - 2001 / 0801 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=114 NAME="Stihler">
Hr. formand , denne betnkning omhandler forslaget til Rdets henstilling om brns og unges alkoholforbrug .
Parlamentet er blevet bedt om at give udtryk for sin holdning til dette sprgsml .
Vores betnkning vil ikke resultere i bindende europisk lovgivning , men i en henstilling til medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke det svenske formandskab for den store interesse for sprgsmlet og for at organisere den vellykkede Stockholm-konference .
Iden med at f unge mennesker til at fremlgge deres synspunkter p lige fod med sundhedsministrene gjorde dialogen langt mere spndende .
<P>
Vi ved , at der er flere og flere beviser p , at brn og unge begynder at drikke alkohol tidligere og i stigende mngder .
Problemet er stort , ikke kun i de nordlige medlemsstater , men ogs i de sydlige .
Frankrig og Spanien rapporterer om store problemer med alkoholpvirkede unge og slagsml , vold , pjkkeri , tyveri og narkotika .
Nye undersgelser viser , at Det Forenede Kongerige , Danmark , Finland , Frankrig og Sverige har den hjeste forekomst af drenge og piger , der har vre alkoholpvirkede i en alder af under 13 r .
Skotland , som jeg reprsenterer her i Parlamentet , har den hjeste forekomst af kraftigt lejlighedsdrikkeri blandt 15-rige .
Knsforskellene udlignes ogs med et stigende antal piger , der har vret alkoholpvirkede i en alder af 15 r , i Danmark , Finland , England , Skotland og Wales .
Men det er et faktum , at brn og unge er mere srbare over for virkningerne af alkohol end voksne .
<P>
Brns og unges stigende alkoholforbrug har alvorlige konsekvenser for sundheden .
Unges alkoholvaner fortstter ofte , nr de bliver voksne .
Mange kolleger her kender sikkert til konsekvenserne af for meget alkohol .
Men med hensyn til unges alkoholmisbrug er der en klar sammenhng mellem kraftigt lejlighedsdrikkeri og utilsigtet graviditet , seksuelt overfrte sygdomme , kriminalitet og frdselsulykker .
Det kan man f bekrftet p enhver politistation eller ethvert hospital .
<P>
Hvad er lsningen ?
Oplysning , uddannelse og sundhedskampagner er de vigtigste tiltag i bekmpelsen af mindreriges kraftige lejlighedsdrikkeri . Andre vigtige tiltag er sundhedspolitikker med brn , forldre , undervisere og behandlere som mlgruppe , bedre mrkning af alkoholprodukter og integration af ungdomspolitikker .
<P>
Under arbejdet med betnkningen kontaktede jeg over 100 skoler og 50 ungdomsorganisationer i Skotland .
Grundskolen Townhill i Dunfermline , hvor jeg bor , oplever et behov for mere oplysning , da de fleste brn i skolen ikke er klar over de sundhedsmssige og sociale problemer , der er forbundet med alkoholmisbrug .
<P>
Det leder mig hen til mit andet og meget vigtige punkt .
Der er behov for mere forskning i denne stigende tendens til kraftigt lejlighedsdrikkeri hos brn og unge og rsagen dertil .
Vi m samarbejde om indsamling og udveksling af oplysninger .
Grundskolen Kinghorn i Fife mener , at der er et stort behov for forskning og oprettelse af et netvrk af elever , der over internettet kan diskutere og udforske sprgsmlene .
<P>
For det tredje er sprgsmlet om salg til mindrerige ogs vigtigt .
I mange lande er der eksisterende love , der forbyder salg til mindrerige .
Men som vi alle ved , foregr det alligevel .
Der foregr ogs en del alkoholsmugling i medlemsstaterne .
Korrekt gennemfrelse af eksisterende love kunne medvirke til at begrnse salget til brn og unge .
<P>
Med hensyn til adfrdskodekser : En stor del af alkoholindustrien har ptaget sig frivillige adfrdskodekser med selvregulering .
En stor del af industrien har forsgt at udvise en ansvarsbevidst holdning til dette sprgsml .
Forldre , undervisere og de unge selv har udtrykt bekymring over , at der ikke gres nok med hensyn til reklamer .
Nr man ser billeder af spdbrn i bodystockings med llogoer , er det ikke s mrkeligt , at det skaber bekymring .
Grundskolen Powrie i Dundee opfordrer til , at man gr alkohol " uchecket " . TV-reklamer burde vise scener med opkastning og tmmermnd .
Mange medlemmer af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik stttede forslaget om mere bindende lovgivning , og forhandlingerne fortstter .
<P>
Man kan konkludere , at der er et stort behov for flles tiltag i forbindelse med uddannelse og forskning til at bekmpe drikkeriet blandt brn og unge .
<P>
Grundskolen St . Elizabeth i Hamilton understreger , at livet er mere end at drikke sig fuld s hurtigt som muligt med s stort et publikum som muligt .
<P>
Jeg vil slutte af med at citere fra WTO ' s alkoholcharter : " Alle brn og unge har ret til at vokse op i et milj , hvor de beskyttes mod de negative flger af indtagelse af alkohol og s vidt muligt mod reklame for alkoholholdige drikkevarer " .
Jeg hber , at mine kolleger vil sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=115 NAME="Zissener">
, rdgivende ordfrer for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport .
( DE ) Hr. formand , kre kolleger , forholdet mellem unge og alkohol er ikke en problematik , som blev opfundet i gr .
Alkohol hrer med til voksnes selskabelige liv .
Det er derfor logisk , at unge kommer i berring med alkohol , mens de er ved at blive voksne . Som oftest er brn og unge ikke bevidste om faren ved overdrevent alkoholforbrug .
Nysgerrigheden efter det nye kan hurtigt blive en vane . Brns og unges debutalder er ikke faldet .
Nu som fr kommer de unge europere i berring med alkohol i nogenlunde samme alder , som det var tilfldet tidligere , nemlig i den tidlige teenagealder .
Det regelmssige alkoholforbrug begynder imidlertid tidligere og tidligere .
<P>
Brns og unges alkoholforbrug er et yderst sprngfarligt emne , fordi det drejer sig om de opvoksende generationer af europiske borgere .
Jeg kunne se p den livlige diskussion i vores udvalg , hvor vigtigt dette emne er for os alle .
Jeg vil ogs gerne her takke alle kollegerne for deres bidrag .
Vi var overvejende af den opfattelse , at ansvaret p dette omrde ikke kun tilkommer forldrene , men at der skal skabes rammebetingelser for at hjlpe de unge med at lre det ndvendige for at omgs alkohol p en fornuftig mde .
<P>
Derfor vil jeg gerne endnu en gang fremhve , at min udtalelse specielt vedrrer omrdet brn og unge og deres omgang med alkohol og ikke de sundhedsmssige flger af alkoholmisbrug generelt .
I februar i r - ordfreren var ogs inde p det - fandt der en konference sted om unge og alkohol .
I den erklring , der blev vedtaget der , var der efter min mening isr t punkt , som var vigtigt , og som jeg ogs har med i min udtalelse , nemlig at der m drages omsorg for , at unge bliver mere involveret i disse programmer og initiativer .
Specielt skal initiativer fra unge til unge stttes og fremmes .
<P>
Nr der er tale om en problematik , som angr brn og unge , m brn og unge inddrages i at lse problemet .
Kun p den mde kan vi opn , at de unge engagerer sig i det .
Med forbud og regler alene hjlper vi ikke de unge til at blive myndige borgere . Tvrtimod .
Det opnr vi kun , hvis vi lader dem lre selv at ptage sig ansvar .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Kommissionen , fordi den har taget fat p dette stadig mere sprngfarlige emne , alkoholmisbrug hos brn og unge .
Jeg vil ogs gerne sige , at Kommissionen har udarbejdet et godt forslag til en henstilling til Rdet .
<P>
En tryg og sund opvkst for vores brn og unge er en sag , som ligger os alle p sinde .
Fru Stihler og Sabine Zissener har gjort opmrksom p , hvordan problematikken aftegner sig i Europa .
For de voksne i EU er alkoholindtagelse en ofte sdvanlig bestanddel af det selskabelige liv , som dog langtfra er udbredt overalt .
Ungdommen prges imidlertid af drikkevanerne i samfundet , som de overtager .
At drikke alkohol betragtes derfor ofte som en del af det at blive voksen .
<P>
I de unges drikkevaner er det i vidt omfang voksenverdenens indstilling og vaner , der slr igennem .
Der er alts brug for forbilleder .
Det drejer sig om en god og fornuftig omgang med nydelsesmidlet alkohol , som skal vises i det daglige liv i familien og i hele samfundet .
Tendenserne til misbrug skal bekmpes tidligt .
Her skal mlrettede oplysningskampagner trkke i den modsatte retning .
<P>
Flgerne af misbruget rammer os alle .
De rammer familierne og samfundet .
Jeg vil blot nvne nogle f eksempler : Trafikdrbte p grund af spirituskrsel , tab af arbejdspladser og i sidste ende ogs oplsning af familier .
P nationalt niveau findes der allerede mange fornuftige love til beskyttelse af brn og unge , f.eks. forbud mod salg af alkohol til mindrerige .
Der skal sikres en bedre gennemfrelse af de eksisterende regler p nationalt niveau .
<P>
Etiketter med advarsler - ligefrem med sammenligninger , f.eks. at et glas cognac er lig med tre glas l , sdan har jeg forstet fru Stihlers ndringsforslag - vil efter min mening ikke hjlpe meget .
Disse sammenligninger skaber forvirring eller giver sgar det indtryk , at en bestemt slags alkoholiske drikkevarer godt m drikkes i strre mngder .
Denne sammenligning kan ikke sige noget om den faktiske virkning og tolerancen hos enkeltpersoner .
Det kunne snarere fre til en forkert vurdering .
Det ville i hjere grad vre at forvirre eller ligefrem vildlede forbrugerne end at oplyse dem .
<P>
Producenter og distributrer af alkoholiske drikkevarer engagerer sig strkt i at sttte sports- og kulturforeninger og deres arrangementer .
Et sponsoringsforbud for ungdomsarrangementer ville have til flge , at foreningerne i sidste ende ville mangle penge .
Hvorfor skal et bryggeri , som sponserer sportsarrangementet for voksenholdet , ikke ogs stille sit telt til rdighed for ungdomsarrangementet ?
Det vides ikke , om et sponsoringsforbud virkelig ville have en pdagogisk effekt .
Derimod ville foreningerne holde sig vk fra ungdomsarrangementerne , fordi de s ville blive dyrere , og det ville i sidste ende g ud over de unge .
<P>
Alkohol , tobak og stoffer er forskellige ting .
De skal ogs behandles forskelligt . Jeg hber , at vi vil behandle de enkelte temaer .
Jeg beder om , at man ser bort fra sammenblandingen af disse tre meget vigtige emner i denne betnkning .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Hr. formand , vi er desvrre alle klar over , at alkohol kombineret med bilkrsel er den strste ddsrsag blandt unge i alderen 15 til 25 r , og hertil m vi ikke glemme at lgge antallet af handicap , som skyldes frdselsulykker forrsaget af alkohol .
Alkoholforbruget , isr blandt unge , er noget , der i stigende grad optager bde befolkningen og eksperterne .
Problemet er tilsyneladende strst i Nordeuropa , hvor det kdes sammen med den stigende selvmordsprocent .
<P>
En anden foruroligende side er det faktum , at det regelmssige forbrug optrder hos stadigt yngre personer uanset kn og socialgruppe .
Da der anvendes mange uklare betegnelser , ssom brug , afhngighed , misbrug og overdrevent brug , synes jeg , det er hensigtsmssigt at anvende Verdenssundhedsorganisationens terminologi , idet den taler om skadeligt forbrug og om mngde , hyppighed , mde , konsekvenser og de forhold , hvorunder alkoholen indtages af de unge .
<P>
Rdets henstilling burde vre mere konkret , og vi s gerne en flles europisk lovgivning om dette emne .
Frst og fremmest br man ppege behovet for forebyggende interventioner med det forml at begrnse forbruget , og jeg finder enhver omtale af foranstaltninger til begrnsning af eftersprgslen srdeles vigtig , da dette ogs br vre det centrale i vores politik .
Der br foretages en srlig regulering af de unges adgang til steder , hvor det er nemt at komme til at indtage alkoholiske drikke , og ivrksttes andre foranstaltninger , der tager sigte p at kontrollere udbuddet .
Der er ingen tvivl om , at der er brug for mlrettede aktiviteter for at informere de unge om bivirkningerne af afhngighed af alkohol , sdan som det sker med andre psykoaktive , lovlige svel som ulovlige , midler .
Isr br reklamens rolle tages i betragtning .
Alkoholfirmaernes reklamekampagner , som er rettet mod de unge , er uacceptable , da de unge er en forbrugergruppe , der ikke er i stand til at modst disse budskaber .
Det er tvingende ndvendigt , at der i EU ' s regi ivrksttes oplysningskampagner og srlige kurser til uddannelse af personer , som er i kontakt med de unge forbrugere .
<P>
Idet det europiske observationsorgan for kontrol af narkotika og narkomani har udvidet sin rolle , s det ogs beskftiger sig med de vrige psykoaktive midler , kan det spille en afgrende rolle i denne henseende , men ogs ved at st for indsamling af plidelige og sammenlignelige epidemiologiske oplysninger .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg tror , Europa-Kommissionen forstr , hvor alvorligt dette emne er , og vil skride til en klar og konkret regulering for at f en effektiv imdegelse af et s alvorligt problem som dette , der vedrrer vores unges sundhed og sikkerhed .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , jeg m sige , at dette emne har voldt Den Liberale Gruppe nogle kvaler , idet gruppen har problemer med kommissionens forslag .
Sprgsmlet er , hvor moderlig EU skal vre , nr Unionen beskytter sig selv mod sine statsborgere .
Vi ser nemlig vigtige forskelle f.eks. sammenlignet med tobakskontrollen .
Tobak er altid skadelig , det er alkohol for det meste ikke .
Der er fuldstndig forskellige vanedannelsesaspekter .
Tobak er jeblikkeligt vanedannende , det er alkohol ikke .
For vrigt er tobaksproblematikkens alvor af en fuldstndig anden strrelsesorden end alkoholproblematikkens .
Der er jo problemer , og de er sommetider rystende .
Tnk blot p trafikofre som flge af alkoholmisbrug , som fru Malliori netop nvnte , eller alkohols rolle ved vold i familien .
Det drejer sig i den forbindelse imidlertid frst og fremmest om strafferetlige problemer , og disse hrer i srlig grad hjemme hos den nationale lovgiver , ikke den europiske .
Ogs af indholdsmssige grunde er det bedre .
Kulturforskellene er p dette punkt enorme . En lovgiver , som er tttere p borgerne , kan derfor handle mere effektivt , og det er i sidste instans denne effektivitet , det drejer sig om .
Endvidere er forskellene mellem et forsvarligt alkoholforbrug og alkoholmisbrug udvandet i forslagene , hvis De vil tilgive mig billedsproget .
Hvad det angr , synes vi da , at de foreliggende forslag i nogen grad rammer ved siden af .
Den belrende tone , frst og fremmest i mange af ndringsforslagene , tiltaler os absolut ikke .
Vi havde meget strre sympati for den oprindelige betnkning udarbejdet af ordfreren , som vi derfor vil give en kompliment .
Til medlemsstaterne vil jeg sige : Vr s streng , som De vil , ved bekmpelsen af alkoholmisbrug og navnlig alkoholmisbrug blandt de unge , men dk Dem ikke bag EU og bag det , som snart vil blive arrangeret indbyrdes bag lukkede dre i Rdet ( sundhed ) .
For vrigt ser vi nok en europisk , grnseoverskridende dimension af alkoholproblematikken , blot tages denne ikke op i disse forslag .
Deri handler det frst og fremmest om ingredienserne i alkoholprodukter .
Vi mener , at en EU-lovgivning p mrkningsomrdet i hvert fald skal overvejes eller undersges .
I den forbindelse kan muligheden for advarsler , sledes som de f.eks. forekommer i USA , derfor medtages , i det mindste hvis det kan bevises , at disse advarsler tjener et forml .
Problematikken omkring reklame kunne derfor tages op i den sammenhng .
For det andet handler det om skatter , afgifter , satser og lign .
Forskellene er p dette punkt enorme i Unionen .
Vi sprger os selv , hvilke flger dette har for det indre marked , og hvilke flger det vil f for sundheden , og p begge punkter har min gruppe derfor stillet et ndringsforslag .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
- ( EN ) Hr. formand , alle statistikker viser , at antallet af brn og unge , der drikker alkohol , har net alarmerende hjder i lbet af de sidste 10 r .
Jeg glder mig derfor over Kommissionens velkomne initiativ og takker ordfreren , fru Stihler , for at styrke og forbedre Kommissionens henstilling .
<P>
Brn og unge drikker oftere og starter tidligere - ogs med at vre fulde .
I min egen valgkreds , Wales , drikker halvdelen af alle 15-rige l hver uge .
Selv om jeg normalt ville vre den frste til at fremme ligestilling mellem knnene , er det med beklagelse , at vi kan konstatere , at antallet af piger , der drikker umdeholdent , i lbet af de sidste 10 r nsten er kommet p linje med antallet af drenge i de fleste medlemsstater .
<P>
Som nvnt tidligere skal unge mennesker kunne trffe deres egne beslutninger om alkohol .
Betnkningen henviser til vigtigheden af at involvere de unge i en kampagne til forebyggelse af alkoholmisbrug , s det er de rigtige positive billeder og budskaber , der nr ud til de unge og pvirker dem .
Vi m holde op med at bruge de unge som mlgrupper for alkoholprodukter .
Vi m indfre effektiv mrkning og reklamekampagner mod farerne ved alkohol , men ogs oplysningskampagner for unge , forldre og de personer , der er involveret i ungdomsarbejde , til fremme af sund levevis .
P denne mde kan vi mske begrnse det alkoholforbrug , der kan vre s destruktivt for unge mennesker .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , i de seneste r har der vret megen opmrksomhed om problemerne med afhngighed af rusmidler for isr narkotikamisbrugere .
Med hensyn til overdreven indtagelse alkohol og afhngighed heraf er der derimod - paradoksalt nok - kun blevet gjort meget lidt eller slet ingenting !
Paradokset bestr ogs i , at virkeligheden ligger meget langt fra det , som man almindeligvis tror .
Afhngigheden af alkohol er et meget strre og dybere socialt og sundhedsmssigt problem , og statistikken i mange lande afslrer , at ca . 10 % af befolkningen m anses for alkoholikere .
Alkoholisme er et af vore dages tavse dramaer - det er , som om samfundet viderefrer den fortielse , der er et af de mest markante og karakteristiske trk ved alkoholisme og anden form for afhngighed af rusmidler , og som jo udgr den alvorligste forhindring for helbredelse af de syge .
Betnkningen og denne anbefaling gr imod fortidens ligegyldighed , og de fortjener derfor vores bifald og vores sttte .
Den srlige opmrksomhed p brn og unge er berettiget .
Dels ved vi , at alkoholforbruget er steget betydeligt i de yngre aldersklasser , og der ses sgar tilflde af ungdomsalkoholisme , hvilket var praktisk talt ukendt eller meget sjldent for nogle rtier siden .
Dels vil en sundhedsoplysning og -undervisning rettet mod de unge ogs p langt sigt have en god effekt p den almindelige forebyggelse af alkoholisme .
Mange alkoholikere i dag , blandt de lidt ldre , er fra generationer , der var prget af uvidenhed , og som mente , at der ikke var noget galt , fordi det jo altid havde vret sdan .
Det er derfor vigtigt , at isr de unge fr noget at vide .
Ved at oplyse , forebygge og kontrollere kan vi imdeg og undg menneskelig og social katastrofe .
I dag str vi i vrigt over for nye udfordringer , fordi markedet oversvmmes af produkter , der hvdes at vre uskadelige , ssom alkoholholdige lskedrikke og " pre-mix " , der frst og fremmest har de unge som mlgruppe , og som kan vre begyndelsen til et misbrug og derfor vejen til afgrunden , hvorfor der m gres opmrksom p deres farlighed .
Vi hber p , at denne anbefaling fr succes , og at den bliver fulgt op i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , som vi ved , blev den betnkning , der i dag foreligger , enstemmigt vedtaget i det ansvarlige udvalg , hvilket jo tyder p , at der p tvrs af alle ideologiske grnser er temmelig stor enighed om dette emne .
Hvis De bad mig om at kritisere noget , ville det sledes ikke dreje sig om hovedtrkkene i denne betnkning , men jeg ville blot indvende , at det ved lsningen af dette dokument jo sommetider virker , som om der i en temmelig belrende tone siges temmelig mange ting , som vi ved i forvejen , og gives en oversigt over temmelig mange synspunkter , som alle egentlig er enige om .
Man kan ligeledes stille sig selv det sprgsml , om det nu ogs er ndvendigt p europisk plan endnu en gang at tage fat p et problem , som alle medlemsstater er helt klar over , og som alle medlemsstater trffer foranstaltninger for at afhjlpe .
<P>
Tillad mig imidlertid frst og fremmest at udtrykke min overraskelse over , at jeg blandt de begejstrede personer , der godkender denne betnkning , nemlig i parlamentsudvalget , ser navne p parlamentsmedlemmer , bl.a. fra forskellige belgiske regeringspartier , som i deres eget land faktisk gr ind for en politik , der legaliserer blde stoffer , og gennemfrer en sdan politik dels gennem en meget vidtgende tolerancepolitik , dels gennem forskellige egentlige propagandaaktioner til fordel for anvendelsen af blde stoffer , endog ministre fra nuvrende regeringspartier , som gennem massemedierne bent erkender , at de bruger blde stoffer , og som p tv endda tnder en joint .
<P>
rlig talt rgrer jeg mig umdeligt over denne form for hykleri , hvor alkohol med rette bekmpes , men hvor der p den anden side fres kampagne for brugen af marihuana og andre farlige former for narkotika som en slags politisk korrekte narkotika fra en bestemt slags progressive intellektuelle .
Det ville jeg lige sige , hr. formand .
<SPEAKER ID=122 NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er valgt i en vinregion , og jeg har ingen vanskeligheder ved at sttte den tekst , som er forelagt os til afstemning .
Ja , alkohol blandt de unge er en plage , som m bekmpes , og denne tekst understreger tydeligt , hvilken rolle familierne , underviserne , producenterne og forhandlerne br spille i sagen .
Betnkningen er en reel henstilling til medlemsstaterne om mdehold , og jeg er glad for , at den ikke er bindende , men at den gr en indsats for at ansvarliggre landene .
<P>
Lad os ikke desto mindre understrege , at vin , drukket med mde i forbindelse med mltider , siden tidernes morgen har vret en integreret del af vores kultur , vores livsopfattelse og vores selskabelighed .
Man skal lre at drikke den , og at drikke den med mde , i familien .
Og dette naturprodukt , som er lige s forskelligt og varieret som de jorder , hvor vinen gror , har en positiv indvirkning p helbredet og fremmer smilet hos folk i Middelhavsomrdet , som det str i det ndringsforslag , vi har stillet .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , jeg var tilfldigvis sundhedsminister , da der kom nye retningslinjer om , at et moderat alkoholforbrug er bedre end intet , men ogs at et moderat alkoholforbrug er bedre end for meget , og det skal vre den rde trd i denne betnkning : At f de unge til at forst , at der skal vre en balance mellem den behagelige virkning af fornuftige alkoholvaner og farerne ved alkoholmisbrug .
En af de ting , man skal lre , er , at de enheder pr. dag , som man drikker , ikke kan koncentreres i weekenden , da indholdet af alkohol i blodet dagen efter vil vre katastrofalt hjt .
Unge mennesker skal vre klar over faren ved alkoholmisbrug , de skal ogs forst konsekvenserne for deres evne til at koncentrere sig i skolen , p arbejdet - isr hvis de arbejder med maskineri - og i forbindelse med fritid og sport . Vi har endvidere indsat en advarsel om risikoen for at d , hvis man svmmer med for meget alkohol i blodet .
Den mest alvorlige virkning af alkohol er fremkaldelsen eller forvrringen af mentale lidelser , og isr for unge mnd er alkohol en medvirkende faktor i forbindelse med selvmordsforsg .
<P>
Det er en god og anvendelig betnkning .
Der mangler yderligere undersgelser , ikke mindst i forbindelse med mrkning af alkoholenheder , da en enhed i Storbritannien er 8 g alkohol , i Spanien og Danmark 10 g alkohol , i Frankrig 12 g og i Portugal 14 g alkohol .
Vi m ogs se nje p forslagene til restriktioner for sportspladser , da der er stor forskel mellem en fodboldkamp p halvanden time - plus / minus halvleg - og mange klubber har jo forbud mod alkohol , og en cricket-match , der varer hele dagen med pauser til frokost og te .
Vi m passe p ikke at lukke logerne af hensyn til indtgterne fra drikkeri i forbindelse med sport og bestyrelsesarbejde , og for at sportsdirektrerne ikke skal g helt fra forstanden .
Men p et overordnet plan er det noget , som Kommissionen br tnke over .
<SPEAKER ID=124 NAME="Andreasen">
Hr. formand , brns og unges misbrug af alkohol er et alvorligt problem , og det er et voksende problem , men for mig er det ikke et EU-problem .
Romano Prodi sagde sidste r , her i denne sal , at Parlamentet og EU ikke skulle blande sig i alle mulige latterlige sager af hensyn til EU ' s legitimitet i befolkningen .
Brns og unges misbrug af alkohol er ikke nogen latterlig sag , tvrtimod , men problemet hrer hjemme i familierne , i lokalsamfundet , i medlemslandene .
Vi taler om nrhedsprincippet .
<P>
Der er fornuftige ting i det , der foresls .
Vi behandler information af unge og om risici ved alkohol , men der er ogs i forslaget s meget formynderi og s mange lftede pegefingre , og det kan jeg ikke vre med til .
EU skal ikke diktere rammerne for de kulturelle forskelligheder i medlemslandene .
EU skal netop sikre , at forskellighederne respekteres , og det skal da vre tilladt at vise en lreklame i et engelsk fjernsyn , selv om den mtte vre uacceptabel i spansk fjernsyn .
Vi skal respektere forskelligheden og styrke nrhedsprincippet , ogs af hensyn til EU ' s legitimitet .
<SPEAKER ID=125 NAME="Rod">
Hr. formand , for lidt siden stemte vi om Maaten-betnkningen om tobak , som indeholder nogle fortrffelige tiltag .
Med alkoholen str vi i prcis den samme situation , det vil sige konfronteret med mindst lige s mange ddsfald , og ikke kun ved trafikuheld , som man synes at fokusere p , men ogs ved skrumpelever , mavekrft og krft i spiserret for ikke at nvne de forskellige sociale problemer .
<P>
Ligesom med tobak ved vi , at det at ryge en cigaret ikke er mere farligt end at drikke et glas vin .
Men ligesom med tobak ved vi ogs , at forbruget af alkohol og afhngigheden begynder allerede i ungdommen , og isr p grund af det eksempel , som de voksne har givet , og p grund af det positive billede , som reklamerne skaber af alkoholen .
<P>
Vi burde faktisk vedtage de samme foranstaltninger for alkohol som for tobak , og set fra det synspunkt er Kommissionens forslag , selv om det er udmrket , ikke nr s vidtrkkende , mske fordi alkohollobbyisterne er endnu mere magtfulde end tobakslobbyisterne , eller mske p grund af vores kulturelle vaner .
Faktisk burde vi indfre en mrkning af alle alkoholholdige drikkevarer , som fylder 30 % af flaskens overflade , og som fortller , at alkohol drber , og at alkohol er sundhedsskadeligt .
Vi burde forbyde reklamer , selv skjulte reklamer , for alkohol .
Vi burde forbyde sponsorering af enhver form for aktivitet , isr af sportslig karakter , som finansieres af producenter af alkoholholdige drikkevarer .
Jeg vil ikke tale moral , men ligesom med tobakken er det ikke forbud over for forbrugerne , der brer frugt , men derimod forebyggelse .
Derfor skal vi jeblikkeligt g i gang med at bekmpe alt det , der kan opmuntre de unge til at drikke alkohol .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
- ( EN ) Hr. formand , det er opmuntrende , at der nu er overvejende enighed om problemet med brns og unges alkoholforbrug , og jeg mener helt klart , at indlggene i dag styrker kommissr Byrnes stilling i forbindelse med hndteringen af dette problem .
Det er beklageligt , at vi i vores forstelige bekymring for narkotika og narkotikahandel stort set har ignoreret noget , som for mange , unge og ldre , er en alvorlig form for afhngighed med omfattende konsekvenser for samfundet og isr for de enkelte personer og deres familier .
Statens omkostninger til sygesikring , tab af arbejdsdage og produktion er efter min opfattelse hjere end indtgterne fra salg af alkohol .
Betnkningens ordfrer henviste til en undersgelse med overraskende resultater , og jeg er bestemt ikke glad for at se Irland verst p listen .
Undersgelser i Irland viser en lignende og bekymrende tendens med store velfrdskonsekvenser for en hel generation af unge mennesker med stort potentiale og enorme muligheder .
Selv om det enkelte menneske selv m tage ansvar for sin holdning til alkohol , er der efter min opfattelse et behov for , at medlemsstaternes regeringer , Kommissionen og Parlamentet trffer langt strengere foranstaltninger .
<P>
Et godt eksempel er producenternes skaldte designer-drinks , som henvender sig direkte til de unge .
Sdanne aktiviteter m standses , og Parlamentet br sammen med Rdet trffe foranstaltninger til at lse dette problem .
<SPEAKER ID=127 NAME="Lulling">
Hr. formand , som alle andre er jeg bekymret over de unges alkoholmisbrug og over den kulturudvikling , som gr , at de unge isr fra visse lande tror , at det er ndvendigt at drikke sig ddberusede i weekenden for at vre " cool " .
Jeg anerkender derfor det velbegrundede i Kommissionens initiativ .
<P>
Desvrre har vores kompetente udvalg , som sammen har udarbejdet ca . 50 ndringsforslag , endnu en gang beget den synd at vre lidt for nidkre .
I stedet for at bekmpe en uvrdig alkoholisme ville de , hvis deres ider gik igennem , opn bl.a. at skade en hel sektor , nemlig vindyrknings- og vinfremstillingssektoren .
Det er ndvendigt at foretage en skelnen mellem et moderat og ansvarligt forbrug af alkohol - isr vin , der er en del af vores kultur - og alkoholmisbrug og brug af euforiserende stoffer .
Man bekmper ikke alkoholisme ved at bede om at f begrnset udbuddet .
nsker De f.eks. et forbud mod fremstilling af vin , l og spiritus , og i hvilket omfang ?
De fleste af vores lande forbyder salg af alkohol til mindrerige , og de burde efterleve denne lovgivning strengt .
Men hvorfor vil man forbyde salg af alkoholholdige drikkevarer i forbindelse med konkurrencer og andre begivenheder ?
Den franske Evin-lov , som i vrigt er i modstrid med det indre marked , forbyder enhver form for alkoholreklamer under sportsbegivenheder , men ikke salg af alkohol .
<P>
Vi har allerede haft nogle homeriske diskussioner om mrkning af alkoholholdige drikkevarer .
Indtil videre er det ikke lykkedes os at blive enige om et direktiv .
Men det er under alle omstndigheder ikke med en henstilling om unges alkoholforbrug , at man kan forbig os ved f.eks. at foresl advarsler om sundhedsskadeligheden p alle vinflasker uden at tage hensyn til , at erfaringen har vist , at sdanne advarsler er totalt virkningslse i USA .
Der findes i vrigt en lov om mrkning af vin , der isr forbyder at oplyse om fordelene ved et moderat vinforbrug , p trods af at det er videnskabeligt bevist , at et forbrug p et par glas om dagen er et udmrket middel til forebyggelse af isr krft , karsygdomme og Alzheimers .
<P>
Jeg stemmer imod de ndringsforslag , der foreslr foranstaltninger , som er uden nogen som helst forbindelse med bekmpelsen af unges alkoholmisbrug , og som er fljtende ligeglade med nrhedsprincippet .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
- ( EN ) Unges alkoholforbrug er et problem over hele Europa .
Jeg vil gerne understrege , at vi ikke taler om voksnes alkoholforbrug her .
Nogle af mine kolleger har rejst sprgsmlet om subsidiaritet .
Det drejer sig ikke om en forordning eller et direktiv .
Det drejer sig blot om en henstilling .
Vi forsger at lse problemet med unges kraftige lejlighedsdrikkeri .
Det er sdan , at vi kan lre af hinanden .
De problemer , som vi skal tage i betragtning , er gruppepres , mangel p selvtillid og forldres alkoholvaner .
Vi skal ogs konsultere ngo ' erne , som har stor erfaring p dette omrde , og sikre , at producenter og forhandlere gres ansvarlige for deres handlinger .
<P>
Jeg ville personligt nske , at reklamer for alkohol var forbudt til sportsstvner for unge - ikke til sportsstvner for voksne - og jeg gr strkt ind for , at vi sttter denne henstilling .
WHO og NSPCC ( National Society for the Prevention of Cruelty to Children ) sttter foranstaltninger p dette omrde , og jeg hber ogs , at mine kolleger vil stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
- ( EN ) Hr. formand , jeg vil som mine kolleger gerne takke udvalget og isr ordfreren for deres store arbejde i forbindelse med denne betnkning .
<P>
Nr vi taler om unge mennesker , er det vigtigt at erkende , at vi muligvis ikke er de bedste til at forst deres behov .
Mange af os er ude over vores frste ungdom , og vi har mske ikke s meget fling med tidens ungdomskultur , som vi gerne ville tro .
<P>
Et af de vigtigste punkter i denne betnkning br mske vre , at vi skal sprge de unge om deres nsker , deres oplevelse af et eventuelt pres fra omverdenen , og om hvad det er , der driver dem til kraftigt lejlighedsdrikkeri og alkoholmisbrug .
Vi vil mske erfare , at nogle af de punkter , som vi betragter som problemer , slet ikke er problemer , og at en lang rkke vanskeligheder for det frste skyldes forldrenes og den ldre generations eksempel , for det andet accepten af , at unge drikker , og for det tredje den rolle , som alkohol spiller i social sammenhng .
<P>
Vi skal ogs sikre , at vi ikke blander budskaberne om moderat og umdeholdent drikkeri sammen .
Vi skal isr sikre , at oplysningskampagner er reaktive og proaktive i deres henvendelse til unge mennesker .
<P>
Antallet af sundhedsmssige problemer , bde psykiske og fysiske , der pvirker unge mennesker p grund af alkoholmisbrug , er overvldende , ligesom antallet af unskede graviditeter , voldelige overfald og selvmord .
Iflge retsmedicineren i Mayo p Irlands vestkyst var 60 % af de selvmord eller selvmordsforsg , som havde fundet sted i det omrde , direkte relateret til alkohol .
Der skal derfor vre en klar hndhvelse af loven - et identitetskortsystem p nationalt plan - for at sikre , at unge ikke har adgang til alkohol , og streng hndhvelse og retsforflgelse af personer , der slger alkohol til unge mennesker .
<SPEAKER ID=130 NAME="Byrne">
Hr. formand , bekmpelsen af alkoholskader er i forbindelse med offentlig sundhed en prioritet for mange medlemsstater - ogs p fllesskabsplan .
Det fremgr tydeligt af udkastet til handlingsplanen for offentlig sundhed , hvor umdeholdent forbrug af alkohol nvnes som en af de vigtigste sundhedsdeterminanter .
De seneste par r har vist , at unges alkoholforbrug og de deraf flgende sundhedsmssige og sociale problemer er steget voldsomt .
Kommissionen tog derfor initiativ til at undersge de problemer , der er forbundet med unges alkoholforbrug , som flge af en henstilling fra Rdet , som er et gyldigt instrument i henhold til traktatens artikel 152 om offentlig sundhed .
<P>
De sidste tre rs drftelser med medlemsstater , eksperter og involverede parter viser tydeligt , at de unges alkoholvaner er de samme i hele EU , og derfor er det helt relevant med foranstaltninger p fllesskabsplan .
Det glder mig at erfare , at medlemsstaterne inden for Rdet og De Faste Reprsentanters Komit har taget meget positivt imod dette initiativ .
Jeg mener derfor , at det er et sprgsml for hele EU , ikke blot for de enkelte medlemsstater .
<P>
Jeg er helt enig i , at det er en anden problemstilling end for tobak og narkotika .
Det har vret nvnt i indlggene i eftermiddag , at vi behandlede sprgsmlet i gr i forbindelse med det direktiv , som vi drftede , og p fllesskabsplan .
Men der er mange sprgsml i forbindelse med alkoholforbrug , der skal behandles p fllesskabsplan ogs - f.eks. reklamer .
Overholdes adfrdskodekserne for lovgivningen om fjernsyn uden grnser fuldt ud ?
Disse adfrdskodekser glder for hele EU , og det samme glder for reklamer , og som et af de rede medlemmer allerede har nvnt , er der tale om en henstilling , ikke et direktiv eller en forordning .
Jeg glder mig ogs over , at drftelsen i Parlamentet bekrfter vores bekymring og mden , hvorp vi kan lse problemerne .
Jeg bifalder Parlamentets sttte til Kommissionens tiltag og styrkelse af forslaget gennem de mange konstruktive ndringsforslag .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke ordfreren , fru Stihler , og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for det konstruktive arbejde .
<P>
P denne baggrund kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 1 , 8 , 10 , 11 , 18 , 27 , 30 , 31 og 34 .
Der er endvidere en rkke ndringsforslag med meget relevante ider , der kun kan accepteres af Kommissionen i nye udkast , som passer bedre til strukturen i forslaget , og som opretholder overensstemmelse i teksten .
Jeg taler her om ndringsforslag 7 , 13 , 15 , 17 , 21 , 22 , 24 , 33 , 35 , 38 , 39 , 40 , 42 , 49 , 50 , 51 og 52 .
En rkke af Parlamentets ndringsforslag vil udvide henstillingens anvendelsesomrde ved at foresl en bredere alkoholpolitik eller konkret regulering .
Jeg mener , at vi br holde os til det foreslede tiltag med fremme af sundhed og intensivering af uddannelsestiltag og producent- og forhandleransvar .
Der vil under gennemfrelsen af henstillingen og inden for rammerne af fremtidige forhandlinger om EU ' s strategiske tiltag til begrnsning af alkoholskader vre mulighed for at drfte alle de aspekter , der kunne vre relevante for en effektiv alkoholpolitik .
<P>
Flgende ndringsforslag kan derfor ikke accepteres med henblik p henstillingen , men Kommissionen vil tage hjde for disse i den fremtidige strategi . Det drejer sig om ndringsforslag 5 , 6 , 14 , 26 , 29 , 41 , 44 , 45 , 47 , 48 , 53 , 54 , 55 og 56 .
Med hensyn til ndringsforslag 53 vil jeg gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p direktiv 79 / 112 om mrkning af levnedsmidler , der er inden for mit kompetenceomrde , og som naturligvis er genstand for gennemgang og vurdering under iagttagelse af kollegers indlg og anden rdgivning , som jeg har modtaget om mrkning af alkohol .
<P>
Nogle af ndringsforslagene kan ikke accepteres , da de medfrer ndring af ordlyden i en lovtekst , og jeg henviser til ndringsforslag 2 , 3 og 4 .
Andre ndringsforslag er undvendige , da det foreslede emne allerede er dkket i forslaget , og jeg henviser her til ndringsforslag 19 , 25 , 32 og 46 .
ndringsforslag 20 og 37 henviser til sprgsml , der er for specifikke til at kunne medtages , selv om de principielt hrer ind under forslaget .
Med hensyn til ndringsforslag 23 handler hele henstillingen om unges alkoholforbrug .
Kommissionen mener , at det er meget vigtigt at nvne spirituskrsel specifikt .
Derfor kan ndringsforslaget ikke accepteres .
ndringsforslag 36 kan ikke accepteres p grund af definitionsproblemer .
Aldersgrnsen er ikke defineret ved anvendelse af ordet mindrerig , og medlemsstaterne har forskellig lovgivning p omrdet .
ndringsforslag 28 er i modstrid med den medicinske rdgivning , som Kommissionen har modtaget .
ndringsforslag 43 vil medfre ophvelse af et vigtigt aspekt af fremtidige adfrdskodekser og kan derfor heller ikke accepteres .
Nogle ndringsforslag kan accepteres delvist af Kommissionen .
I ndringsforslag 9 kan de frste to stninger ikke accepteres , da vurderingen skal omfatte alle aspekter og ikke blot en del af foranstaltningerne .
Det er imidlertid hensigtsmssigt at acceptere henvisningen til regionalt og lokalt plan .
ndringsforslag 12 , der kun fremhver nogle af alkoholpolitikkens aspekter , er vildledende og kan derfor ikke accepteres , undtagen en henvisning til unge menneskers selvtillid , som Kommissionen naturligvis kan acceptere .
I ndringsforslag 16 kan Kommissionen ikke acceptere , at der kun nvnes enkelte aspekter af vurderingen , da det vil virke mod hensigten .
Henvisningerne til bedste praksis og til lgernes rolle kan dog accepteres .
<P>
Jeg ser frem til gennemfrelsen af henstillingen , da den uden tvivl vil vre et fremragende grundlag for samarbejde om et flles ml til bedre beskyttelse af vores brn og unge .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=7>
Produktsikkerhed
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0133 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 14614 / 1 / 2000 - C5-0045 / 2001 - 2000 / 0073 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed ( Ordfrer : Gonzlez lvarez ) .
<SPEAKER ID=133 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi skal diskutere revisionen af direktiv 92 / 59 / EF om produktsikkerhed i almindelighed , og en prioritering , som Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet er enige om , er forbedringen af forbrugernes sundhed og sikkerhed .
Det er et nske , som altid har eksisteret , men p grund af situationen i jeblikket er det mere udtalt nu .
<P>
Forslaget har til forml at garantere markedsfrte produkters sikkerhed og at tilskynde til , at producenter og distributrer overholder deres forpligtelser .
Producenterne br udelukkende markedsfre sikre produkter , give forbrugerne trovrdige oplysninger , forebygge risici og om ndvendigt trkke farlige produkter , som allerede er p markedet , tilbage .
Og distributrerne br ikke levere et produkt , som de ved ikke er sikkert , og de skal samarbejde med markedernes tilsynsnet , i hvilket myndighederne ogs har til opgave at overvge produktsikkerheden .
<P>
Under denne revision er der blevet fulgt en metode , som vi finder passende , der bl.a. betyder , at ngo ' er , arbejdsmarkedets parter , virksomheder og andre blev hrt , fr forslaget blev udarbejdet .
Mere end 15 organisationer blev hrt , fr forslaget blev udarbejdet , og der blev gjort forsg p at rette fejl og mangler ved gennemfrelsen af direktivet i de foregende r .
Nogle af disse forslag er isr indeholdt i Rdets frste forslag forelagt af Kommissionen .
<P>
Vi var enige i strstedelen af forslaget .
Men vi stillede alligevel 30 ndringsforslag , som efter vores mening kunne forbedre forslaget .
Af disse blev mere end 21 helt eller delvist vedtaget under frstebehandlingen .
I forslagene blev begreberne " sikkert produkt " og " tilbagekaldelse " defineret bedre , der blev lagt vgt p ndvendigheden af periodiske rapporter til Europa-Parlamentet om succeser eller fiaskoer ved gennemfrelsen af direktivet og om mrkning p modersmlet i det land , hvor produkterne blev markedsfrt , og det blev bl.a. foreslet , at ansgerlandene skulle med i Rapex-systemet .
<P>
Der var imidlertid stadig nogle sprgsml , som bekymrede Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , de skiftende ordfrere og Kommissionen selv .
Og ved denne andenbehandling stiller vi kun 11 ndringsforslag , som er blevet diskuteret i Miljudvalget og vedtaget p sidste mde af et temmelig stort flertal , og som vi p de forskellige uformelle mder - som var mange , og jeg takker Kommissionen og Rdet for deres interesse for denne betnkning - forsgte at skre ned p .
<P>
Jeg tror , at vi let kan blive enige om fem af disse ndringsforslag .
De drejer sig om muligheden for en ekstern certificering af sikre produkter , muligheden for harmonisering af de forskellige staters tilsynsprogrammer , inddragelse af forsigtighedsprincippet p et omrde s vigtigt som dette og oprettelse og styrkelse af et net af kompetente myndigheder , hvad angr produktsikkerhed .
<P>
Der er strre vanskeligheder med andre ndringsforslag , f.eks. dem der vedrrer eksport af produkter , som ikke er sikre , til Den Tredje Verden og tjenesteydelsers sikkerhed .
Vi mener , at det er meget vigtigt , at der er en specifik lovgivning .
Jeg ved ikke , om det er tilfldet i resten af Europa , men i mit land er der i dag stor diskussion om tjenesteydelser som turisme , kurser p hjere lreanstalter og telekommunikation , for p mange af disse omrder sker der benbart misbrug .
Derfor nsker vi at sikre , at der snarest kommer en lovgivning p omrdet , og ogs hvad angr udvalgenes karakter .
<P>
Hr. formand , jeg mener ikke , at det bliver vanskeligt at komme til enighed om de 11 ndringsforslag , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vedtaget .
Og jeg vil understrege et , som vi mener burde kendetegne Europa .
Det drejer sig om en etisk holdning om ikke at eksportere produkter , som vi europere ikke anser for sikre , til tredjelande .
Det er efter vores mening et meget vigtigt ndringsforslag , for hvis de ikke er sikre for europerne , er de ikke sikre for nogen i hele verden , selv om der i nogle lande er mere fleksible regler .
<P>
Derfor mener vi , at vi ved at g ind for forslaget fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik ogs gr ind for principper , der er meget vigtige i EU .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det direktiv , som vi nu har foran os om produktsikkerhed i almindelighed , giver forbrugerne en udmrket beskyttelse mod produkter , der ikke er sikre .
Det er desuden i srlig grad et godt direktiv til at fre det indre marked , den frie bevgelighed og den harmonisering , som er ndvendig dertil , ud i livet p en god mde .
<P>
Rdet har overtaget en lang rkke af de ndringsforslag , som Parlamentet havde vedtaget under frstebehandlingen , og det psknner jeg i hj grad .
Direktivet , som det ser ud nu , srger for strre gennemsigtighed , en mere aktiv overvgning af markederne , en bedre definition af producentens og forbrugernes ansvar - for det var stadig et problem under frstebehandlingen - strengere kriterier for produkternes sikkerhed og strengere kriterier for testning af disse .
Det gr , at en bedre og mere effektiv indgriben er mulig , nr produkter skal fjernes fra markedet .
<P>
Hvad der ogs er nyt , er den hurtige udveksling .
Det er udmrket , at vi har dette i Europa .
Nu kommer jeg imidlertid til et problem . Problemet er , sledes som det er kommet frem i Miljudvalget , eksportforbuddet , artikel 13 .
Det indebrer , at der udstedes et automatisk eksportforbud mod produkter fra EU p et tidspunkt , hvor man har anmodet Kommissionen om at undersge , hvordan det str til med sikkerheden .
Vi synes ikke , at dette er godt .
Forslaget om , at blot en anmodning om at foretage en sikkerhedskontrol frer til et absolut automatisk eksportforbud , kan nemlig nppe retfrdiggres .
Naturligvis gr EU ind for et hjt beskyttelsesniveau og meget strenge sikkerhedskrav , men der m gres forskel p et sikkert og et farligt produkt .
Min kollega , Marialiese Flemming , som jeg her reprsenterer , har p dette punkt stillet et ndringsforslag om kun at lade automatismen , det automatiske eksportforbud , glde , nr det produkt , der her er udstedt et forbud mod , ogs skal forbydes p grund af sikkerhedsaspekter .
For PPE-DE-Gruppen er dette punkt af afgrende betydning , og jeg hber , at kollegerne vil sttte os med vedtagelsen af det ndringsforslag , som fru Flemming har stillet p vores gruppes vegne .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , lad mig starte med at takke ordfreren .
Som skyggeordfrer for min gruppe har jeg fulgt hendes omhyggelige arbejde gennem hele forlbet , og vi nsker alle at takke hende .
<P>
Vi str nu i en ny situation , og vi m derfor vlge vores ord med omhu , hvis vi skal opn et forlig .
Ved andenbehandlingen fremstter vi med vilje kun nogle f ndringsforslag , som er koncentrerede om en rkke meget centrale principper , og vi vil n til enighed om de fleste af dem .
<P>
Som fru Gonzlez lvarez har fortalt , vedtog udvalget alle ndringsforslagene med stort flertal , og vi foreslr , at de sendes til afstemning i dag .
Der er behov for - og vi tror , vi fr - en klar garanti for at g videre fra ndringsforslagene til sikkerheden ved tjenesteydelser og leverandrernes ansvar . Der br ikke forekomme principiel uenighed p dette omrde .
<P>
Det skal st fuldstndigt klart , at vi skal have mulighed for at fjerne produkter , som udgr en alvorlig risiko , fra markedet , ikke blot p hjemmemarkedet , men ogs p verdensplan , fordi disse produkter nemt kan genbruges , som fru Gonzlez lvarez skriver i ndringsforslag 13 .
Vi fastslr det princip i dag med vedtagelsen af Maaten-betnkningen om tobak , og det er prcis det samme princip , vi pberber os i denne sag .
<P>
Det vil selvflgelig krve kompromiser og drftelser , men vi er ndt til at se nrmere p , hvad ordet " undtagelse " omfatter , hvis det skal glde som en begrnsning p vej mod en tilbagetrkning .
Der er et nske om enighed og en vilje til kompromis . Det br gres med det udgangspunkt , at forsigtighedsprincippet altid skal inddrages i drftelserne , og at dette er foreneligt med andre initiativer , som Kommissionen og kommissren har gennemfrt for at forbyde andre farlige produkter .
<P>
Endelig skal jeg nvne , at mens jeg er overbevist om , at vi kan harmonisere retningslinjerne for sikkerheden , som skal anvendes i et udvidet EU , og at vi kan n til enighed om ekstern certificering , br vi vre varsomme med brugen af andre vendinger , som kastes ud i luften , som mulige kompromiser .
Et er " hvor det er passende " .
Hvor er det ikke passende , nr vi anvender forsigtighedsprincippet ?
Det br vre et gennemgende trk , ikke ndvendigvis et ledemotiv , men ikke desto mindre noget vi husker p ved udformningen af lovgivningen .
S jeg er bange for , at jeg desvrre ikke kan g med til fru Flemmings ndringsforslag , og jeg nsker , ligesom flertallet af udvalget , at fremskynde ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , dette direktiv fra Europa-Parlamentet og Rdet om produktsikkerhed i almindelighed er vigtigt for forbrugernes sikkerhed .
Dets ml er ogs at optage produkter deri , som nu endnu ikke falder ind under sektormssig lovgivning , og produkter , hvor denne sektormssige lovgivning ikke behandler sikkerhedsaspekter ordentligt .
Det er vigtigt for det indre marked , og det er ogs vigtigt , at forbrugerne kan have tillid til , at produkter p det europiske marked har et hjt sikkerhedsindhold .
Naturligvis m disse forbrugere derefter ogs selv behandle disse produkter forsvarligt .
Sledes skabes der i dette direktiv strre klarhed ved at prcisere definitioner , og samtidig forenkles procedurerne , hvorved medlemsstater hurtigere kan rde over information .
Der er stadig mennesker , der dr af flgerne af produkter , der ikke er sikre .
Jeg er for vrigt af den opfattelse , at det er uansvarligt , at man for EU-borgere overholder de sikre produktionsstandarder , men at borgere uden for EU m njes med mindre sikre produkter .
Nr vi tager dem af hylderne her , br man heller ikke lngere eksportere dem .
Det er for vrigt naturligvis et emne , som har strre rkkevidde end denne betnkning , og jeg tror , vi ofte vil f det forelagt .
Vi sttter helhjertet denne betnkning .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min og min gruppes sttte til ordfreren og ndringsforslagene , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har genfremsat .
<P>
Rdets flles holdning er en forbedring af metoderne til opsporing af forbrugsvarer , samarbejde mellem myndigheder , producenter og distributrer i forbindelse med tilbagetrkning og tilbagekaldelse af farlige produkter og etablering af et hurtigt varslingssystem i ansgerlandene .
Jeg er meget glad for , at det nu tydeliggres , at butikker med velgrende forml , loppe- og krmmermarkeder ikke rammes af direktivet , da disse i sagens natur ikke kan give oplysninger om varens risiko og oprindelse for genbrugsvarer .
<P>
Jeg sttter Miljudvalgets genfremsatte ndringsforslag om markedstilsyn og det europiske netvrk for produktsikkerhed , og isr den specifikke henvisning til forsigtighedsprincippet .
<P>
Jeg er derimod strk modstander af at undtage midlertidigt forbudte produkter fra eksportforbuddet .
Det ville vre dobbeltmoralsk og i direkte strid med direktivets mlstning .
Hvis der hersker usikkerhed om et produkts sikkerhed , hvordan kan vi s forsvare at eksportere det til tredjelande ?
Som ordfreren udtalte lige fr , br sikkerheden garanteres for alle forbrugere , og ikke blot forbrugerne i EU .
<P>
Jeg er enig i , at vi skal finde en fornuftig balance mellem behovet for at garantere , at de markedsfrte produkter er sikre og at sikre gennemfrligheden og effektiviteten af foranstaltningerne i praksis . Det kan dette direktiv .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , produktsikkerhedsdirektivet er s vigtigt for os , fordi det omfatter et centralt omrde , nemlig de produkter , som ikke er omfattet af CE-mrkningen .
Her rammer jeg imidlertid allerede et mt punkt i dette produktsikkerhedsdirektiv . For forbrugerne er det nemlig ikke lngere gennemskueligt , hvornr et produkt virkelig er sikkert .
Derfor er vores ndringsforslag 3 meget vigtigt , fordi det helt enkelt indeholder en ekstern certificering foretaget af godkendte prvningsinstanster .
Det er p hje tid , at Kommissionen overvejer at indfre prvningsmrker . Prvningsmrker , som over for forbrugerne attesterer , at der er tale om et sikkert produkt , og prvningsmrker , som eventuelt attesterer over for forbrugerne , at der er tale om et produkt , som ligger over gennemsnittet .
<P>
Et produkt betragtes som sikkert , hvis dets sikkerhed er dokumenteret af en akkrediteret prvningsinstans .
Det er srlig vigtigt for sm og mellemstore virksomheder .
For nr vi tnker p forsigtighedsprincippet og p forebyggelse , m man skabe incitamenter for , at firmaerne erklrer sig villige til at lade deres produkter teste .
Jeg tror , at netop en kontrol foretaget af en tredje , neutral instans ville vre et vigtigt instrument til at aflaste markedsovervgningen .
Og med aflastning af markedsovervgningen og med forudseenhed ved kontrol og certificering ville forbrugeren helt klart kunne konstatere , hvor der er mulighed for at kbe produkter med garanti for sikkerheden .
<P>
Om eksportforbuddet vil jeg sige , at der naturligvis findes mange lande , hvor standarderne er helt anderledes end i Europa .
Jeg tror ikke , vi skal vre s vigtige , at vi betragter andre landes standarder som drlige og kun vores egne som gode og gyldige .
<SPEAKER ID=139 NAME="Byrne">
. ( EN ) Hr. formand , jeg takker ordfreren , fru Gonzlez lvarez , hr .
Whitehead og hr . Lange for deres meget fyldestgrende bidrag til forslaget om Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed .
Det oprindelige direktiv indeholder en formel revisionsbestemmelse .
Revisionen faldt sammen med en forstrket forpligtelse fra Kommissionen til at sikre forbrugerens sundhed og sikkerhed .
Det reviderede direktiv vil gradvist fre til en vsentlig forbedring af mulighederne for at beskftige sig med sikkerhedsproblemer for andre produkter end fdevarer .
<P>
Rdets flles holdning tager hensyn til ndringsforslagets grundlggende punkter , som Kommissionen har vedtaget i lyset af frstebehandlingen .
21 af de 30 ndringsforslag fra frstebehandlingen er helt eller delvist indarbejdet i den flles holdning .
Mange af ndringsforslagene i fru Gonzlez lvarez ' henstilling er en forbedring af teksten og kan derfor godkendes af Kommissionen .
<P>
Tillad mig at nvne de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan godkende .
For det frste genfremsttes i ndringsforslag 2 og 9 teksten fra Kommissionens oprindelige forslag om et eksportforbud for farlige produkter , som er trukket tilbage fra det europiske marked efter en hastebeslutning .
Det begrundes i ndringsforslag 13 med risikoen for reimport af tidligere eksporterede produkter til EU .
Kompromiset i den flles beslutning giver Kommissionen mulighed for at undtage sdanne produkter fra det totale eksportforbud .
Dette godkendtes af Kommissionen , fordi det for mange medlemsstater var et krav for at godkende selve princippet om et forbud . Derudover giver kompromiset Kommissionen mulighed for at afgre , om en tilsidesttelse af forbuddet er berettiget .
Risikoen for reimport af eksporterede varer kan kontrolleres gennem det almindelige toldsystem og markedstilsyn .
Alt i alt mener jeg , at undtagelsen ikke vil have den store effekt , at den vil vre under stram kontrol og tilsyn af Kommissionen , og at den selvflgelig kun anvendes i tilflde , der er berettigede og rationelle , og som er umiddelbart acceptable ikke bare for mig , men for hele Kommissionen .
<P>
For det andet indfres der med ndringsforslag 3 et krav i en artikel om , at ekstern certificering skal anses som et bevis p overensstemmelse med direktivet .
Kommissionen kan kun godkende en henvisning i en opregning om , at certificeringen kan lette bevisbyrden for overensstemmelse .
For det tredje opfordres Kommissionen i ndringsforslag 11 til at fremstte forslag om sikkerheden for tjenesteydelser fr en bestemt dato .
Kommissionen er faktisk allerede i gang med at analysere og overveje dette , som den ogs har meddelt i en udtalelse .
Opregning 1 vil indeholde en henvisning til disse initiativer , som foreslet i ndringsforslag 1 .
<P>
Endelig sges der i ndringsforslag 12 at begrnse eksportforbuddet , s det ikke glder , nr et produkt er midlertidigt forbudt p EU-markedet i den periode , som er ndvendig for at undersge sikkerheden nrmere . Det kan ikke forsvares at tillade eksport af produkter , som er forbudte i EU p baggrund af en potentiel alvorlig risko .
En sdan foranstaltning skal efter min mening beskytte forbrugere uden for EU p samme mde , som den beskytter forbrugere inden for EU .
Det forekommer mig , at hvis ndforanstaltninger gennemfres p denne mde , er det meget sandsynligt , at det er en ndforanstaltning p grund af den fare , der er forbundet hermed . Meget ofte indtrffer de mest alvorlige ndsituationer der , hvor faren er strst .
<P>
Hvis det er tilfldet , og hvis min vurdering er korrekt , betyder det , at der er strre behov for at ndforslaget omfatter alle forbrugere inden for og uden for EU .
Derudover fremgr det tydeligt af loven , at en vurdering af , hvorvidt forslaget skal anvendes p denne mde , vil blive foretaget af det udvalg , som plgges arbejdet , og som har erfaring p omrdet , og ikke forhaster sig eller handler p en mde , der ikke tilgodeser forbrugerens interesser .
Udvalget vil kun handle p omrder , hvor der er en umiddelbar og alvorlig fare for forbrugerne .
Efter at have forklaret , hvorfor Kommissionen ikke kan godkende ndringsforslag 2 , 3 , 9 , 11 , 12 , og 13 , kan jeg oplyse , at Kommissionen i princippet eller gennem en omformulering kan godkende ndringsforslag 1 , 4 til 8 og 10 , da disse udgr en forbedring og tydeliggrelse af forslaget .
<P>
Sluttelig vil jeg endnu en gang takke fru Gonzlez lvarez for en fremragende betnkning , som kan finde bred tilslutning i Kommissionen , og hvad angr de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan godkende , er jeg overbevist om , at der kan findes en tilfredsstillende lsning , som hr .
Whitehead ogs var inde p . Jeg hber , at vi nr til enighed hurtigst muligt i lbet af nste fase i forlbet .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
Den flles markedsordning for oksekd
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0142 / 2001 ) af Sturdy for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1254 / 1999 om den flles markedsordning for oksekd ( KOM ( 2001 ) 87 - C5-0082 / 2001 - 2001 / 0042 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=142 NAME="Sturdy">
. ( EN ) Hr. formand , jeg glder mig over kommissrens tilstedevrelse .
Jeg er mske ikke enig i hans ndringsforslag , men jeg vil gerne starte med at sige , at vi mener , at kommissr Fischler er en god landbrugskommissr , selv om han mske har taget en smule fejl af betnkningen .
Det er ikke en kritik af hr . Fischler personligt .
Det er velkendt , at vi er ndt til at beskftige os med de alvorlige problemer , som oksekdsproducenterne str over for , og det er da ogs baggrunden for Kommissionens forslag .
<P>
Til kommissren vil jeg sige , at der er et gammelt byzantinsk ordsprog , der siger : De , der har mad , har mange problemer . De , der ikke har mad , har kun t .
Det er selvflgelig et stort problem , nr udbuddet af oksekd p markedet er for stort .
Det er prcis det , som kommissren forsger at tage op . Som ordfrer mener jeg dog , at han har ramt ved siden af mlet .
<P>
Det er nemt for mig at st her og kritisere , men det , jeg tilstrbte med betnkningen , var at vre konstruktiv og at fremskynde processen . Jeg erkender , at kommissren er uenig i nogle af foranstaltningerne .
Jeg hber , at kommissren i sin tale vil besvare et sprgsml . Kan de 15 rdsmedlemmer tilslutte sig Kommissionens forslag ?
Jeg tror det nppe .
Jeg ville gerne vide , hvorvidt Kommissionen kan tilslutte sig Kommissionens forslag eller ej .
<P>
Det frste punkt , som jeg mener fejlagtigt blev nedstemt i Landbrugsudvalget , er 90-dyrs grnsen .
Et af de strste problemer , vi har set , er - og kommissren har ganske ret i , at vi har en overproduktion , og vi har fremskyndet forslaget om en forhjelse af loftet for intervention - at man ved en ndring af 90-dyrs grnsen reelt risikerer at afskre en rkke producenter i deres bedste r .
Jeg kan fortlle de medlemmer af Parlamentet , som ikke har forstand p landbrug , at det tager ca. tre r at opdrtte kdkvg fra fdsel til det sendes p markedet .
Det er en lang proces .
Man kan ikke bare stoppe produktionen fra den ene dag til den anden og s bare sige : vent lige et jeblik , det her kvg kan ikke modtage sttte , for vi har pludselig skiftet mening .
Hvis ikke kommissren kan ndre 90-dyrs grnsen - og vi hber , at et af ndringsforslagene vil hjlpe med til det , vi undersger i jeblikket sagen - br han i det mindste hjlpe de landmnd , som er ramt af 90-dyrs grnsen , s de kan foretage tilpasninger , fordi landbrug ikke er en kortsigtet , men en langsigtet proces .
<P>
Vi har set flgerne af BSE .
Det er igen en af grundene til , at jeg er en smule bekymret over betnkningen .
Som kommissren er bekendt med , s har BSE vret et stort problem i Det Forenede Kongerige .
Det har vret selve billedet p BSE-krisen .
Vi overlevede , og ved grundigt arbejde er det lykkedes os at genoprette markedet .
Det var meget uheldigt , at mund- og klovsygen gjorde sit til at delgge det arbejde , som var lagt for dagen for at genoprette markedet , nr man tnker p , at mund- og klovsyge ikke har noget med fdevarer at gre , al den stund at den ikke udgr nogen risiko for befolkningen .
<P>
Jeg beder kommissren om ikke at forfalde til vanetnkning , da jeg mener , at det er , hvad vi gr her .
Jeg kan p nuvrende tidspunkt ikke godkende de genfremsatte ndringsforslag .
Jeg er bange for , at vi forsger at knibe uden om sagens kerne .
Som jeg har sagt , er det let at st her og kritisere , og jeg hber , at kommissren godkender ndringsforslagene .
Sprgsmlet er , om forslagene lever op til kravene . Det mener jeg , at et par af Kommissionens ndringsforslag gr , men hovedparten gr ikke .
Til sidst vil jeg gerne sige dette til kommissren : Hvis han ikke kan godkende Parlamentets ndringsforslag , foretrkker han mske , at betnkningen sendes tilbage til Landbrugsudvalget .
S kan vi drfte den en gang til . Vi har fremlagt nogle gode ndringsforslag , og hvis det er Parlamentets nske , at betnkningen sendes tilbage , s lad det ske .
<SPEAKER ID=143 NAME="Hortefeux">
Hr. formand , Budgetudvalget har fet til opgave at undersge de konomiske konsekvenser af Kommissionens beredskabsplan til bekmpelse af forstyrrelserne p oksekdsmarkedet efter BSE-krisen .
<P>
Denne plan er blevet offentliggjort den 13. februar , og den har sledes ikke kunnet tage hjde for krisen i forbindelse med udbrud af mund- og klovsyge to steder i Det Forenede Kongerige i februar .
I den sammenhng finder jeg det ndvendigt at understrege over for Parlamentet , at de nuvrende udbrud allerede reprsenterer potentielle omkostninger p mere end 170 millioner euro , og at Kommissionen den 8. maj med rette foreslog at indfre en reserve p 1 milliard euro .
<P>

Den seneste krise blandt de europiske opdrttere har sledes tre vigtige flgevirkninger , nemlig en direkte udgift p fllesskabsbudgettet , som endnu ikke er fastlagt , men som stiger stt , en negativ virkning p eksporten af oksekd til forbrug og endelig en indvirkning p destruktionsprogrammerne for dyr og sledes p aflivningsprisen .
<P>
Ud over Kommissionens forslag m man sledes vre helt klar over , at vi stder imod et stort problem .
Samtlige finansielle overslag over forbrug og eksportsalg af oksekd er usikre , eftersom de ikke tager hjde for de seneste konsekvenser af epizootien mund- og klovsyge .
<P>
Jeg mener sledes , at forbruget desvrre vil opleve et endnu strre fald i 2001 end de 10,8 % , som Kommissionen har forudsagt .
Ligeledes er det kun lidet sandsynligt , at eksportniveauet i 2001 nr op p 60 % af den grnse , som GATT har fastlagt .
<P>
Derfor er det ikke umuligt , at de finansielle behov overstiger Kommissionens forudsigelser .
Vi er alle sammen klar over , at de finansielle unjagtigheder under normale omstndigheder ville have vret tilstrkkeligt til at retfrdiggre forslagets forkastelse , men i betragtning af situationens alvor har Budgetudvalget besluttet at sttte Kommissionens forslag og har anmodet Parlamentet om at vedtage nogle ndringsforslag p samme mde , som Budgetudvalget og Landbrugsudvalget har gjort takket vre Robert Sturdys fortrffelige arbejde , ved at anmode om et forudgende samrd med budgetmyndigheden i tilflde af , at de opstede udgifter skal revideres .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , hr. kommissr , at begrnse de prmieberettigede tyre til 90 dyr pr. bedrift , et af punkterne i Deres syvpunktsprogram , er ikke nogen egnet lsning til at tilpasse EU ' s produktion af oksekd til eftersprgslen .
Der er ikke tvivl om , at kvgholdet p grund af det faldende forbrug af oksekd ikke kan fortstte i det hidtidige omfang .
Dette m imidlertid ikke , hr. kommissr , ske ensidigt p enkelte regioners bekostning .
<P>
For hvis vi p ny vil tale om prmierettigheder , kan det ikke som foreslet af Kommissionen ske ved hjlp af en absolut begrnsning , der m findes en lsning , som er acceptabel for den enkelte landbrugsbedrift . Hr .
Sturdy har allerede vret inde p det . Lsningen kan kun ses i forhold til grsarealet eller , hvilket mske endda ville vre bedre , i forhold til den anvendte arbejdstid , alts antallet af normerede stillinger - jeg understreger normerede stillinger .
<P>
I vrigt har vi allerede haft denne diskussion - det husker De mske - under behandlingen af Agenda 2000 og markedsordningen for oksekd .
Men nr De , hr. kommissr Fischler , i et svar til formanden for landbrugsudvalget skrev - jeg citerer ordret : " Der har kun vret en afvigelse fra 90-ordningen i de nye delstater i Forbundsrepublikken Tyskland , og ophvelsen m nu forventes at fre til en strukturndring ogs dr " s overser De , at antallet af beskftigede i landbruget alene i disse regioner i de sidste 10 r er faldet fra 800.000 til 115.000 i dag .
Det , kre Kommission , er strukturndring nok !
Eller vil De , sarkastisk sagt , mske lse hele EU ' s oksekdsproblematik p bekostning af disse nye delstater i sttyskland , hvilket uvgerligt ville fre til , at disse virksomheder mtte lukke ?
Hvorfor kan man egentlig ikke tnke sig en strre begrnsning af prmierne efter belgningsgrad i forhold til foderarealet ?
De planlgger en nedsttelse fra 2,0 til 1,8 .
Men jeg nsker noget andet , som ogs ville gre 90-prmiebegrnsningen overfldig .
<P>
Prv at forestille Dem , at det frit var overladt til den enkelte landmand at afgre , hvor meget han ville reducere sin kvgbestning til en maksimal prmieudlsende trskelvrdi pr. ha foderareal .
Til gengld skulle denne landmand have en ekstra udligningsbetaling , som svarede til reduktionen .
Det kunne man analogt til frugt- eller grntsagsomrdet kalde braklgning af oksekd . For ogs her giver vi braklgningsprmier for ikke-produktion , og det sker i et betydeligt omfang .
Hvis vi ad denne vej kunne n en reduktion i oksekdssektoren , s burde vi ogs belnne de virksomheder , som reducerede deres dyrebestand p denne naturlige mde i stedet for at producere overskud , som ikke kunne afsttes og mske endda skulle destrueres .
<P>
Hr. kommissr , mske kunne De vnne Dem til denne tanke .
Det behver jo ikke vre nu med det samme !
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Rodrguez Ramos">
Hr. formand , som det allerede er blevet sagt , fortjener den reform , som Kommissionen forelagde os den 13. februar 2001 som en pakke med syv foranstaltninger til overvindelse af de problemer , der er opstet p markedet for oksekd p grund af BSE-krisen , uden tvivl en kritisk overvejelse fra vores gruppes side .
<P>
For det frste fordi der , mens husdyrsektoren i Fllesskabet afventer foranstaltninger , der kan afhjlpe den krise , der er opstet i sektoren , kun er to foranstaltninger i denne pakke , som er i stand til at afhjlpe en krise , nemlig den budgetkrise , som Kommissionen har i forbindelse med den .
Kun afskaffelsen af interventionsloftet p 350.000 t for kd for at undg , at den skaldte sikkerhedsnetsinterventionsordning tages i brug , synes at vre en reel kriseforanstaltning , ligesom foranstaltningen om en ny interventionsmetode til kb og oplagring af dyr p mere end 30 mneder , som allerede blev vedtaget af Forvaltningskomiten for Oksekd den 16. marts .
<P>
Tillad mig ogs at sige til Dem , hr. kommissr , at denne foranstaltning ikke tjener til at ge forbrugernes tillid og lse markedsproblemerne , da vi oplagrer kd , som senere skal sendes ud p markedet , hvorved vi naturligvis skaber stor uligevgt p det .
<P>
De vrige fem foranstaltninger er i virkeligheden rettet mod sektoren , men de er ikke presserende og kan trde i kraft og f indvirkning p kort og mellemlangt sigt .
Disse foranstaltninger burde vre blevet foreslet med den ro , som er pkrvet ved enhver reform i en sektor , der er berrt af en s dybtgende krise .
<P>
Jeg m imidlertid kritisere to af dem p det kraftigste . Den ene er ophvelsen af den nationale grnse for individuelle prmierettigheder for handyr .
Jeg mener ikke , at denne foranstaltning er hensigtsmssig . Den ville fre til et lukket og snvert kvotemarked , som p ingen mde ville bidrage til gennemsigtighed og forenkling af den flles landbrugspolitik og heller ikke til en fremtidig reform af sektoren .
Den anden er den efterstrbte indskrnkning af produktionen gennem en nedsttelse af ammekoprmien .
<P>
Tillad , at jeg siger til Dem , hr. kommissr , at dette forslag om , at 20-40 % af de ker , der sges om prmie for , skal vre kvier , for at man kan modtage prmie , gr ud p at indskrnke mngden af kd p markedet , men det , der bliver udelukket , er kvalitetskd fra ammeker , der avles ekstensivt .
Derfor er denne foranstaltning ndvendigvis forfejlet og i tydelig modstning til den s ofte omtalte mlstning om at styrke ekstensivt landbrug gennem den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=146 NAME="Busk">
Hr. formand . Jeg vil gerne sig tak til kommissren , men frst og fremmest vil jeg sige tak til ordfreren , Robert Studdy , for en glimrende betnkning , som jeg i mangt og meget kan sttte .
Det er naturligvis ndvendigt at foretage nogle indgreb for at afbde de problemer , der jo er i oksekdssektoren , men jeg vil gerne understrege , at forbrugernes mistillid jo intet har at gre med , om der er tale om kd fra intensiv produktion eller fra ekstensiv produktion .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at en genindfrelse af loftet p 90 dyr vil f meget alvorlige konsekvenser for isr nogle lande .
Det vil give mere bureaukrati , og det giver ikke nogen som helst lettelser i forbindelse med forbruget af oksekd , som vi jo har brug for lige nu .
Med hensyn til opkbsordningen vil jeg gerne sige , at det jo ikke er et ml i sig selv at opkbe dyr for enten at lgge dem p frys eller sidenhen destruere dem .
Derfor har vi foreslet , at vi donerer det sunde testede oksekd til omrder , der har brug for krisehjlp .
Det kan vi gre meget let for de omkostninger , der er forbundet med interventionsopkb .
<P>
S vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at forslaget om at stramme op p foderarealkravet , nemlig at g ned fra 2 til 1,8 storkreatur pr. ha , heller ikke vil give den nskede effekt .
Vi er derimod enige i , at interventionsloftet skal afskaffes for r 2001 og 2002 .
Men med disse f men - hber jeg hr. kommissr - klare kommentarer , vil vi gerne sttte Deres forslag , men samtidig ogs gre opmrksom p , at vi med de nye beslutninger , vi trffer , ikke br bidrage til at opretholde den konkurrenceforvridning , der jo i dag finder sted mellem nogle af medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr , nogle af punkterne i Deres kriseplan for eftersprgslen p oksekdsomrdet er jo allerede hakket af .
Slagteprogrammet er blevet gennemfrt af administrativ vej . Klvergrsset har vi behandlet her som hastesag .
Alts kan vi nu koncentrere os om det , der er tilbage at drfte .
<P>
Jeg vil isr nvne grnsevrdien p 90 dyr .
Man br gre det klart , at denne grnsevrdi jo fortsat glder i Europa , men at den blot ikke er obligatorisk .
Det var syndefaldet i Berlin .
Det ville have vret bedre , hvis man den gang havde fulgt os i Parlamentet , for vi foreslog jo i sin tid , at der ved inddelingen af prmierne ogs skulle vre mulighed for at modregne arbejde .
Det er nu taget op igen .
Jeg hber , at Kommissionen vil overtage dette forslag , s vi kan give de bedrifter , som arbejder med strre dyretal , en mulighed for i det mindste at modificere denne grnsevrdi p 90 dyr .
Det ville ogs give bedrifter , som arbejder med dyrevenlige dyrehold i strre bedrifter og anvender mere arbejde , mulighed for at medregne deres omkostninger .
Jeg tror , at vi p den mde kunne opblde grnsen og finde en fornuftig social faktor .
Jeg hber , at Parlamentet i morgen stemmer sdan !
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , i Agenda 2000 blev de centrale tal for EU ' s landbrugs- , struktur- og finanspolitik for perioden 2000-2006 fastsat .
Mlet var at komme bort fra markedsindkomstpolitik p produktomrderne , men det skulle ske i forbindelse med en mere eller mindre ukompliceret strukturndring for at begrnse tabet af indkomst og arbejdspladser mest muligt .
<P>
Efter udbruddet af mund- og klovsyge og BSE er oksekdsmarkederne brudt sammen , og der er ikke udsigt til hurtig stabilisering .
Landmndene satser nu p , at de ekstra midler bliver stillet til rdighed og ikke smuldrer bort i bureaukratiets lange gange .
Frst m de frste ugers lfter om srlige opkbsordninger opfyldes .
Hvis man blander det sammen med en ndret markedsordning for oksekd p langt sigt , vil det forvrre oksekdsproducenternes konomiske situation .
<P>
I det foreliggende forslag til ndring af markedsordningen for oksekd er Kommissionens nsker om at nedbringe udbudsoverskuddet stort set opfyldt .
Nogle af forslagene har imidlertid slet ikke noget at gre med konsekvenserne af BSE og mund- og klovsygen .
Kvaliteten af produkterne har ikke ndvendigvis noget at gre med bedriftens strrelse eller driftsformen .
I jeblikket taler markedsudviklingen ikke for at investere i oksekdsproduktionen .
Derfor er enhver form for lofter for de forudstninger , der udlser sttte , samtidig en uretfrdig forgelse af udgifterne til allerede gennemfrte investeringer .
Landmndene regner med disse indtgter , og overgrnsen p 90 dyr vil sikkert ikke kunne gennemfres .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Berlato">
Hr. formand , vi har flere gange slet fast , at den bedste mde at ndre den zootekniske sektors skbne p i Europa er at genskabe forbrugernes tillid til sektorens producenter .
For at n denne mlstning er det efter min mening frst og fremmest ndvendigt , at institutionerne giver en korrekt information , og at man anvender de rigtige udtryk , nr offentligheden informeres om BSE .
At tale om smitte , kogalskab og inficeret kd er ikke ligefrem med til at gre forbrugerne fortrolige med brugen af oksekd .
Det er hverken en virus eller en bakterie , der er rsag til BSE-problemet , og derfor m vi forhindre , at brugen af forkerte udtryk skaber fobier eller nervsitet blandt forbrugerne .
Den holdning , jeg giver udtryk for her , hrer med til den strategi , der skal sikre forbrugerne en fuldstndig og korrekt information uden at skabe undvendig uro .
At sikre en korrekt information er den mest effektive mde , man igen kan gre forbrugerne fortrolige med brugen af oksekd p , og det er meget vigtigere end enhver form for konomisk EU-sttte og enhver form for prmie til opdrtterne .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , de europiske oksekdsproducenter er hrdt ramt .
Det store fald i oksekdsforbruget som flge af BSE-krisen har sat prisen p kdet under stort pres , og forbruget og eksporten er som flge af mund- og klovsygekrisen faldet yderligere .
Det er tydeligt , at sektoren skal have hjlp .
Men hvad Kommissionen nu opstiller som en ndplan , viser sig at vre en plan , som frst p langt sigt begrnser oksekdsproduktionen .
At ndre en flles markedsordning for at opn en virkning p lngere sigt kalder vi en revision og ikke en ndplan , hr. kommissr .
<P>
Ordfreren , hr . Sturdy , har heldigvis i sin betnkning optaget en rkke ndringsforslag , som kan tjene som ndplan , nemlig ved at tilskynde kvgavlere til at lade tyre slagte som kalve .
Den foranstaltning , der skal begrnse dyreprmierne pr. oksekdsbedrift til maksimalt 90 dyr , hvis antallet af storkreaturer formindskes fra 2 til 1,8 pr. ha , vil p lngere sigt formindske produktionen .
Det er imidlertid en kendsgerning , at kvgavlerne p denne mde ikke blot rammes finansielt af de eksisterende kriser , men ogs af Kommissionen .
<P>
Jeg sttter derfor ogs de ndringsforslag , der gr ud p at forhje prmien for dyr proportionalt med formindskelsen af antallet af storkreaturer , sledes at landmnd virkelig fratages det finansielle incitament til at producere mere .
<P>
Afskaffelse af en maksimalgrnse for intervention , en opkbsordning , som medlemsstaterne betaler med til , giver Kommissionen mulighed for at pvirke markedsprisen s meget som muligt .
Det holder forelbig det dyre sikkerhedsnetsprincip , som 100 % afholdes over EU-budgettet , ude af billedet .
<P>
I modstning til hr . Sturdy opfordrer jeg til , at det opkbte kd ikke destrueres , men oplagres .
Jeg erindrer Parlamentet om beslutningsforslaget om mund- og klovsyge , som det vedtog i april , og hvori der blev opfordret til ikke at destruere sunde dyr .
<P>
Landbrug har i hj grad at gre med det , som vi har modtaget af Gud under skabelsen .
Det overstiger konomiske interesser og drejer sig i hj grad om etik og en ansvarlig forvaltning .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Dette forslag fra Europa-Kommissionen sigter p at give producenterne af oksekd kompensation for de seneste mneders store forrykninger p markedet som flge af den rkke kriser , der har ramt denne sektor .
Jeg forstr de motiver , der ligger bag dette forslag , og isr , at det kommer nu , men jeg finder det hjst utilstrkkeligt , og jeg vil isr pege p flgende forhold : For det frste mener jeg ikke , at det er i orden selv midlertidigt at nedstte den srlige prmie for handyr , og fordi man har det ml at begrnse produktionen , derved at ramme de medlemsstater , der er nettoimportrer af kd , sledes som tilfldet er for mit eget land .
For det andet er oprettelsen af en srlig opkbsordning for kd fra dyr p over 30 mneder ikke fornuftig , hverken af hensyn til forbrugernes tillid eller ud fra omkostningerne , da der givetvis om nogle mneder stadig ikke vil vre afstning p det kd , som nu er blevet lagret .
Det ville vre klogere at kbe disse dyr til destruktion .
For det tredje vil jeg sige , at fremme af ekstensivt landbrug giver mening , men at det burde ledsages af et srligt prmietilskud til de mindre bedrifter , der p grund af det mindre jordareal ikke kan udnytte disse tiltag .
Endnu en gang vil man benytte samme opskrift for alle , som om alle bedrifter havde samme muligheder for tilpasning og overlevelse .
Endelig kan tilladelsen til dyrkning af foderplanter p udtagne arealer for kologiske producenter - som vores kollega Aurois betnkning omhandler - kun ses som rent symbolsk p et tidspunkt , hvor producenterne str over for stigende priser p foder til deres dyr .
Hvorfor tillader man ikke landmndene at benytte de udtagne arealer til produktion af proteiner ?
<SPEAKER ID=152 NAME="Garot">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne begynde med at rose vores kollega hr . Sturdys arbejde med ndringerne til den flles markedsordning for oksekd efter BSE-krisen .
<P>
Vi str over for flere problemer . Det drejer sig p en gang om at genoprette balancen p markedet , opretholde landmndenes indkomst og genoprette forbrugernes tillid .
<P>
Hvad angr at genoprette balancen mellem udbud og eftersprgsel , vil jeg frst gre opmrksom p det interessante i , at ingen - hverken Kommissionen , ordfreren eller Landbrugsudvalget - forudser , at det kan lade sig gre udelukkende ved hjlp af det frie marked .
Jeg vil hbe , at det behov , som nu fr os til at sge tilflugt i en regulering af udbuddet , ikke vil vre glemt , nr vi begynder at planlgge en ny og mere global reform af den flles landbrugspolitik .
<P>
For at vende tilbage til det sprgsml , som optager os nu , og stillet over for den ndvendige produktionssnkning vil jeg gerne understrege , hvor vigtigt det er at skabe balance i den ndvendige indsats mellem p den ene side kdracerne og malkeracerne og p den anden side intensiv og ekstensiv produktion .
Det ville virkelig vre paradoksalt i en tid , hvor behovet for at producere kvalitet ved at satse p grsfoder trnger sig p , hvis det frst og fremmest var de traditionelle malkebestninger , der nd godt af de nye justeringer af den flles markedsordning .
<P>
Jeg taler sledes , idet jeg her deler Kommissionens synspunkt , for en genindfrelse af loftet p 90 dyr for tildelingen af srlige prmier til handyr .
Jeg er godt klar over , at de stater , der har afveget fra denne begrnsning inden for rammerne af Agenda 2000 , vil kunne stde p problemer .
Men eftersom ndringsforslag 12 til stk . 1 indfrer muligheden for at gre brug af beskftigelsesfaktoren , mener jeg , at foranstaltningen er retfrdig .
<P>
P samme vis mener jeg , at de opdrttere , som allerede er ramt af de faldende markedspriser , ikke skal straffes yderligere med et fald i den offentlige sttte til reducering af belgningsgraden pr. ha .
Dette er ligeledes henvendt til Kommissionen og Rdet for at sikre , at prmieniveauet holdes undret pr. ha foderareal .
<P>
Hvad resten angr , vil jeg selvflgelig ogs gerne sttte , at maksimalgrnsen p 350.000 t om ret til interventionsopkb ikke skal glde for 2001 og 2002 , og samtidig vil jeg gerne sttte ordfrerens aktioner til fremme af oksekdssalget .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , 7-punktsplanen blev , som alle ved , forelagt som reaktion p de alvorlige bekymringer i forbindelse med forbrugernes dalende tillid til oksekd og det deraf flgende pres p interventionsloftet .
Vi kan forst , at bekymringerne er mindsket i lbet af de seneste uger , og at eftersprgslen nu er markant bedre .
<P>
Hvis Kommissionen stadig er af den overbevisning , at der br gennemfres ndforanstaltninger for at forhindre overforsyning af okse- og kalvekd , br foranstaltningerne ikke kollidere med langtidsplanerne for kvalitetsoksekd fra kvg p grs .
Af denne grund gr vi imod enhver ndring af gldende love om ammekoprmien og den srlige prmie for oksekd .
I stedet br opmrksomheden efter vores mening rettes mod at fjerne overskudskalve fra systemet .
<P>
Under iagttagelse af mlstningerne i Agenda 2000 br vi derfor bede Kommissionen om en ny begrundelse for sdanne drastiske ndringsforslag og opfordre til en revurdering af foranstaltningerne .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis">
Hr. formand , forslaget til Rdets forordning og Parlamentets betnkning begrnser sig begge til de rent administrative sider af BSE-problemet og faststter ikke nogen egentlig procedure for afdkning og imdegelse af de rsager , der ligger bag .
Man tilslrer den rolle , de multinationale foretagender spiller , nr de for at maksimere deres fortjeneste lader hnt om flgerne af de uacceptable mder , dyrene fodres p , og kun tnker p at modst de uundgelige rystelser og den krise , der opstr p oksekdsmarkedet .
<P>
Samtidig identificeres EU ' s adfrd med nogle af de andre medlemsstaters adfrd , hvilket er helt uacceptabelt . Det sker med de foranstaltninger til nedsttelse af udviklingstakten inden for husdyrbruget , der foresls , og som skal vre generelle .
Det vil sige , at produktionen i de udviklede kvgavlerlande behandles p samme mde som produktionen i lande som Grkenland , hvor der er en lavere grad af selvforsyning , og hvor der p grund af produktionssystemerne er mindre sandsynlighed for , at sygdommen kan trives .
<P>
Hvis EU virkelig ville lse problemet , ville Unionen benytte et andet grundlag for produktionen i lande som Grkenland ved at fjerne alle kvoterne for de udgifter , der vil komme , og dkke dem ind ved at reducere sttten til kvgavl i de lande , som er ansvarlige for de sundhedsmssige problemer .
<P>
Forbuddet mod anvendelse af kdmel br gres definitivt , og der br trffes foranstaltninger til ndring af pris- og tilskudsordningen for at tilskynde til produktion af foderplanter , som kan erstatte kdmel .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg takker hr . Sturdy for hans arbejde .
Det er ndvendigt med en reform af den flles markedsordning for oksekd af hensyn til markedsstabiliteten og for at genoprette forbrugernes tillid .
Dog skal dette gennemfres p en mde , som sikrer familiebrugenes interesser til forskel fra intensiv produktion .
Rimelige margener for landmnd m vre centralt for ethvert forslag om omstrukturering .
Uden landmndene ville vi ikke have en oksekdsindustri .
Mange landmnd har allerede forladt sektoren .
Ekstensiv produktion og sporbarhed er de rigtige mder at planlgge fremtidens europiske oksekdsproduktion p .
Hvad angr liberalisering af handlen , spekulerer jeg p , hvilke skridt man planlgger for at beskytte de europiske producenter mod ulige konkurrence fra import fra tredjelande , som ikke er underlagt de samme regler .
<P>
Jeg er srligt bekymret over indfrelsen af individuelle prmierettigheder for handyr .
Det er kompliceret og en stor administrativ byrde .
Det samme glder markedskontrol . Det er forkert at sl ned p ammeker , som er grundlaget for produktionen af kvalitetsoksekd .
Forslaget om oprettelse af nationale opkbsordninger br efter min mening undersges en gang til .
Som situationen er nu , vil oplagring af oksekd med henblik p senere salg hverken fre til en reducering af mngden eller gre meget for at hjne forbrugernes tillid .
<P>
Endelig br vi , som hr . Sturdy allerede har nvnt , ikke drage forhastede konklusioner , hvad angr de langsigtede perspektiver for den europiske oksekdsindustris bredygtighed i en tid , hvor vi er ramt af krise p grund af BSE og mund- og klovsyge .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , hr. kommissr , vi har behandlet oksekdssprgsmlet og sektorens krisesituation mange gange i de sidste par mneder .
Det er vigtigt , at EU-institutionerne arbejder p at skabe en europisk produktionsmodel , der naturligvis tager sigte p at tilpasse de mange forskellige situationer i medlemsstaterne , eftersom man i nogle dele af Europa har forskellige produktionskarakteristika .
<P>
Jeg vil nu komme med nogle meget hurtige bemrkninger , der drejer sig specifikt om hr .
Sturdys betnkning . For det frste er det efter vores mening ndvendigt at forst , hvor ringe den reelle effekt er af den mulighed , som medlemsstaterne fr for at ndre eller gre en undtagelse fra grnsen p 90 dyr pr. bedrift .
Denne produktionsforgelse har i virkeligheden ikke nogen srlig stor betydning , men undtagelsen er vigtig i visse produktionssammenhnge , og den udgr ikke i sig selv en produktionsforgende faktor .
P samme mde berrer forslaget om at indfre individuelle rettigheder i ordningen for srlige prmier tilsyneladende ikke de almindelige produktionsvaner , der eksisterer i store dele af EU , som er kendetegnet af specialiserede bedrifter , som ikke str for hele opdrtscyklussen , men kun for den sidste del af denne cyklus .
<P>
For det andet br vi - ogs i betragtning af det endelige forbud mod kd- og benmel og kravet om , at der udelukkende anvendes vegetabilske proteiner - indlede nogle indgende drftelser om Blair House-aftalen og revidere den ud fra de krav , som den europiske produktion stiller .
<P>
Endelig er vi af den opfattelse , at sttten og de fremmende aktioner , der foretages i brancheregi , er yderst vigtige .
Det ville ligeledes vre hensigtsmssigt , at man ikke blot gjorde dette p nationalt plan , men ogs og ikke mindst p EU-plan , for det er kun p EU-plan , at vi kan efterkomme forbrugernes nsker og krav .
<SPEAKER ID=157 NAME="Auroi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er allerede blevet nvnt , at betnkningen af vores kollega hr . Sturdy indgr i en dramatisk kontekst for landmnd svel som forbrugere , skal vi huske p , i form af BSE-krisen og de midler , der er taget i brug for at udrydde sygdommen .
<P>
Hr. kommissr , det forslag , der i dag foreligger til ivrksttelse , udgr en af de syv foranstaltninger , som De foreslog for nogle mneder siden .
Dette gr sammen med genopdyrkningen af brakjorder til proteinafgrder i den rigtige retning , selv om det stadig efter vores - De Grnnes - mening er et meget spagfrdigt forsg .
<P>
Hr . Sturdy har forsgt at fremme Kommissionens positive holdning over for landmndene yderligere ved at behandle andre aspekter af kvgproduktionen .
Han har derimod ikke tnkt p et alvorligt problem , nemlig svindelen i forbindelse med BSE-krisen .
Jeg gr ud fra , hr. kommissr , at De som jeg har set , at den sidste , veldokumenterede rapport fra det franske agentur for sundheds- og fdevaresikkerhed ( Agence franaise de scurit sanitaire et alimentaire ) , er katastrofal p det punkt .
Den viser , at tilfldet med de skaldt naturligt BSE-inficerede dyr og isr BSE-inficerede dyr , som er fdt efter kd- og benmelsforbuddet i 1998 , skyldes denne svindel med brug af kd- og benmel fra dde dyr i dyrefoderet .
Vi br sledes hurtigst muligt trffe foranstaltninger til at styrke de forskellige kontrolvrktjer og sanktioner .
Forbrugernes sundhed afhnger heraf , ligesom deres tillid .
<P>
Det andet punkt , som jeg gerne vil henlede alles opmrksomhed p , er , at Kommissionens forslag til foranstaltninger gr i retning af et lidt mere ekstensivt landbrug , samtidig med at de rydder et overfyldt marked , men den srlige prmie til snkning af antallet af voksent kvg pr. ha risikerer at vre virkningsls , hvis den ikke ledsages af et loft for landbrugsarealerne . For produktionstilhngerne kan forsge at opn denne prmie , som ikke er tiltnkt dem , ved at ge deres landbrugsareal , som faktisk allerede er stort i deres tilflde .
Man burde sledes i denne sag yde en reel sttte til de sm bedrifter , som er srbare og truet af de seneste fdevarekriser , og det er det , hber jeg , De snart vil gre .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissr Fischler om en ting .
Nr kommissr Fischler engang kommer op i himlen , som vi alle jo gr - og jeg hber det varer meget lnge for hans vedkommende - og mder den hellige Frans af Assisi , som sprger ham : " Hr. kommissr , hvorfor skal alle de dyr slagtes til ingen nytte ?
Hvorfor oplagres dyrene uden nogensinde at komme p markedet ? " .
Hvad vil han s svare ?
<P>
Dette siger jeg , fordi vi str i den situation , vi str i .
Dette er krisetider .
Selvflgelig br der udbetales erstatninger ogs til virksomheder , som er ansvarlige for krisen , s de ikke gr nedenom og hjem .
Men samtidig m vi ogs se at komme af med denne dinosaur , det industrielle og intensive husdyrbrug .
<P>
P denne baggrund mener jeg , at Kommissionens foranstaltninger foruden at imdeg krisen br bevge sig vk fra denne model .
Og der br skelnes mellem de lande , som er ansvarlige for krisen , som udviklede BSE , og de lande , der har beskyttet og beskytter EU , mellem de lande , der importerer , og de lande , som til overml eksporterer og har fet budgettet til at bryde sammen , ligesom der br skelnes mellem de sm og store virksomheder , s vi nr frem til modellen med det lille , kologiske husdyrbrug .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg tror , at BSE og mund- og klovsyge for tiden - Gud ske lov - af berettigede rsager er forsvundet noget fra overskrifterne .
Jeg tror , at det helt enkelt er det bedste bidrag til at genvinde forbrugernes tillid .
<P>
Hr. kommissr Fischler , jeg vil gerne appellere til Dem om at tage ndringsforslagene i Sturdy-betnkningen op , fordi det efter min opfattelse kun vil fre til forsinkelser , hvis den bliver sendt tilbage til udvalget .
Det ville jeg ikke kunne forklare mine landmnd , og heller ikke forbrugerne og vlgerne .
Hvad er det egentlig , vi krver ?
Vi beder frst og fremmest om , at man ikke ndrer spillereglerne midt i spillet .
Spillereglerne blev fastsat i Berlin .
Vi krver , at der genindfres en grnse p 90 dyr .
Det tror jeg , at vi fra de meget forskellige regioner virkelig m insistere p nu .
Iden med at nedstte belgningsgraden til 1,8 storkreaturenheder pr. ha fra 1. januar 2002 vil jeg heller ikke kunne forklare for mine landmnd , det m jeg sige Dem helt ben .
<P>
Der er en anden lre , som vi m forst . Der henvises hele tiden til alternativ produktion .
kologiske landbrug er efter min mening en god ting , men de er ikke noget vidundermiddel , for vi kan allerede nu konstatere , at kbekraften er begrnset , markederne er begrnsede .
Jeg mener , at ndringsforslagene - jeg vil ikke gentage dem alle , der er ikke tid nok - set fra mit synspunkt og mske ogs set fra Deres synspunkt burde kunne vedtages uden ndringer .
<P>
Og sidst , men ikke mindst br vi p hele omrdet ganske enkelt sige , at vi skal producere sikkerhed , sikkerhed kan man ikke kontrollere sig frem til .
Kun p den mde kan vi komme tilbage til et stabilt oksekdsmarked .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Parish">
Jeg takker Robert Sturdy for at have udarbejdet en fornuftig betnkning .
Jeg opfordrer ogs Kommissionen til at godkende henstillingerne .
Hvis ikke , br betnkningen sendes tilbage til udvalget , fordi nglen til den europiske oksekdsproduktion er kvalitet , og det er det , vi kan slge til forbrugerne .
Jeg er af den overbevisning , at vi skal fjerne de kalve , som ikke opfylder kvalitetskravene , s vi i det lange lb kan producere kvalitetsoksekd .
Et angreb p ammeker og antallet heraf er prcis den forkerte vej at g , fordi vi her virkelig kan tale om kvalitet , grskvg , som forbrugerne har stor tillid til .
<P>
Vi er ndt til at have en langt mere positiv indstilling til salg af oksekd .
Jeg tror , at situationen i Det Forenede Kongerige har vist behovet for det .
Vi er nu tilbage p 1996-niveauet , hvad angr forbrug , og vi er derfor ndt til at bevge os fremad .
90-dyrs grnsen er forkert , og indfrelsen af individuelle rettigheder vil medfre bureaukratisk kaos .
Vi har strkt brug for at skue fremad .
Destruktion er ogs nglen .
Hvis vi skal fastholde opkbsordningen for kvg over 30 mneder , s lad os da for alt i verden destruere dem og ikke sende dem tilbage p markedet p et senere tidspunkt , for det vil snke kvaliteten . Hvis vi ikke passer p , vil dette faktisk kunne delgge planerne om en fremtidig genopretning af markedet .
<P>
Hr . Busk sagde noget fornuftigt .
Hvis kvg over 30 mneder testes og ikke har BSE , hvorfor kan det s ikke benyttes til ndhjlp i fremtiden ?
Hvorfor skal vi destruere det ?
Det , vi ikke kan , er at sende dem p det europiske marked .
S jeg mener , at den langsigtede lsning er at vedtage Sturdy-betnkningen .
Lad os g ud og give forbrugerne europisk kvalitetsoksekd .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , der er et punkt , som nogle andre kolleger har kritiseret noget , og som jeg har vret srlig opmrksom p , og det er indfrelsen af ordningen med 90 storkreaturer .
<P>
Jeg synes , det er yderst positivt at indfre denne ordning , af to grunde . For det frste fordi vi derved frigr midler og s vidt muligt lader dem tilflyde mindre virksomheder og familiebedrifter ; for det andet isr ogs fordi det opfylder et vist lighedsprincip .
<P>
Vi har i erhvervslivet en ordning om sttte til virksomheder med op til 50 medarbejdere , til virksomheder med op til 250 medarbejdere og til virksomheder , hvis medarbejdertal ligger hjere .
Jeg kan ikke se , hvorfor de store virksomheder inden for landbruget skulle udgre en undtagelse .
Jeg tror kun , vi kan fre en bredygtig politik , hvis vi netop sttter smbrugene og familiebedrifterne , de beskyttende aktiviteter , bearbejdningen af jorden ud fra miljhensyn - isr i flsomme kologiske omrder - ikke ved at give en betragtelig del af vores finansiering til store bedrifter .
<P>
Efter min mening er det p sigt ikke lngere forsvarligt , og befolkningen accepterer det heller ikke lngere , at vi har bedrifter med tusinder af dyr , som skummer den strste del af disse bidrag .
Derfor hber jeg , at Kommissionens forslag bliver vedtaget .
Jeg ved , at det afviger fra min gruppes og Landbrugsudvalgets opfattelse , men jeg hber alligevel , at vi kan bevare 90-ordningen som i Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=162 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre medlemmer , mine damer og herrer , allerfrst en god nyhed . Oksekdsmarkederne er begyndt at rette sig .
Iflge de skn , vi har modtaget fra medlemsstaterne , er faldet i forbruget nu p ca . 10 % .
Nogle tredjelande har ogs til dels ophvet deres importforbud .
<P>
Disse positive signaler m imidlertid ikke slre , at ogs 10 % nedgang i forbruget er en enorm udfordring , og at der desuden fortsat er en betydelig k af slagtekvg som flge af de lavere slagtetal .
Desuden skal de kdmngder , som allerede er oplagret , og som endnu skal oplagres , klares . For slet ikke at tale om de tab , der er opstet i landmndenes indkomst .
Det skal vi fortsat tage os af , og vi skal gre alt , hvad vi kan , for atter at finde tilbage til en markedsbalance i oksekdssektoren .
Vi kan heller ikke afst fra alvorlige initiativer som dem , Kommissionen har foreslet .
<P>
Men lad mig gentage , at disse forslag handler om krisehndtering og ikke om en foregribende landbrugsreform .
Med Kommissionens jeblikkelige initiativer blev der i de frste fire mneder af dette r fjernet over 400.000 t oksekd fra markedet .
Lidt over halvdelen af det blev oplagret .
Nu drejer det sig om yderligere initiativer for de kommende r .
<P>
Her vil jeg gerne isr takke Dem , hr. ordfrer Sturdy , for Deres fremragende arbejde , som De endda har mttet udfre under stort tidspres .
De sagde : " Jeg har prvet at vre konstruktiv " .
Jeg vil sige , at De har vret konstruktiv !
ndringsforslagene indeholder flere udsagn , som jeg fuldt ud kan tilslutte mig .
Det glder konstateringen i ndringsforslag 5 af , at vores opkb kan tilfres fdevarehjlpen , og kravet i ndringsforslag 9 om , at det konomiske loft , som blev fastsat i Berlin , ikke m overskrides .
Da vi imidlertid allerede har taget hjde for muligheden for fdevarehjlp , og da loftet fra Berlin er en conditio sine qua non , er det ikke ndvendigt at optage disse punkter i begrundelserne til forordningsforslaget .
<P>
Jeg beklager , at De , som ndringsforslag 1 , 2 og 10 viser , ikke gr ind for hverken mit forslag om at indfre individuelle lofter for den srlige prmie eller for en nedsttelse af disse prmiers samlede strrelse .
Jeg tager imidlertid med stor interesse ndringsforslag 12 til efterretning , nemlig forslaget om at tillade prmiebetalinger p op til 50 % af lnudgifterne for bedrifter med over 90 dyr .
Det ville ganske vist teknisk vre meget kompliceret at gennemfre dette forslag , men jeg vil alligevel have det in mente og hos Rdet g ind for en afvigelse fra loftet p 90 dyr , men p den betingelse , at der tages hjde for milj- og beskftigelsesaspekter . Jeg kan ogs tilslutte mig iden i forslag 11 .
<P>
Her foresls det , at den anden srprmie for stude midlertidigt ogs kan udbetales for dyr , som der allerede er betalt tyreprmie for , under forudstning af at de samlede prmier for disse dyr ikke overstiger det belb , som normalt i alt betales for en stud .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag 3 , 13 og 17 , som gr ud p at forhje prmierne som kompensation for nedsttelse af belgningsgraden .

Et sdant initiativ ville modarbejde mlet om en nedbringelse af produktionen , fordi landmndene ville f njagtig lige s store prmier pr. ha som hidtil .
<P>
De prmieforhjelser , som krves i ndringsforslag 14 , 15 og 18 , er de facto allerede dkket af den nuvrende ekstensiveringsprmie .
Forslaget i ndringsforslag 14 om at forhje studeprmien for at begunstige denne langsommere produktionsform forekommer mig interessant .
Et sdant initiativ ville imidlertid grundlggende ndre den balance , som er opnet med Agenda 2000 .
Dette glder ligeledes for ndringsforslag 27 , som sigter mod at anvende belgningsgraden for slagteprmien .
Derfor vil jeg foretrkke ikke at optage disse ndringer i den aktuelle krisepakke og i stedet vende tilbage til dem i forbindelse med midtvejsevalueringen .
<P>
Faststtelsen af mindsteantallet af kvier i ammekoflokken har til forml at sikre , at der ogs kan udbetales prmier for ikke-reproducerende dyr . Der er alts tale om slags braklgningsprmie .
Med andre ord om en betaling , som gives helt produktionsuafhngigt . Denne udbetaling giver imidlertid kun mening , hvis mindstesatsen overstiger det normale reproduktionstal for ker .
Derfor foretrkker jeg at holde fast i mit forslag om en kvieandel p mindst 20 % . Derfor m jeg desvrre afvise ndringsforslag 16 .
<P>
Afskaffelse af mindstealderen for slagteprmien for kalve , som er foreslet i ndringsforslag 19 , kan mske se tillokkende ud for dem , som tidligere har forsvaret Herodes-prmien . Af hensyn til den dyrevelfrdsbevidste forbruger mener jeg imidlertid ikke , at dette punkt kan forsvares .
Iden i ndringsforslag 21 om at forhje slagteprmien for kalve ser ved frste jekast logisk ud , fordi man strber efter at forhje kalvekdsproduktionen og producere mindre rdt kd .
<P>
Jeg tvivler imidlertid p , at et sdant initiativ vil vre effektivt , da kalvekdsproduktionen normalt svarer til kalvekdsforbruget , og der efter min opfattelse ikke kan forventes en stigning i kalvekdsforbruget som flge af en prmieforhjelse .
Hertil kommer , at dette forslag ville vre meget dyrt for EU .
<P>
ndringsforslag 28 , som forsger at begrnse en forhjelse af slagteprmien for kalve til de dyr , som er ernret med sdmlk og vokset op p engen , kan efter min mening ikke gennemfres teknisk .
Endelig er jeg positiv over for forslaget i ndringsforslag 6 , 7 , 8 og 22 , nemlig at forsge at genvinde forbrugernes tillid ved hjlp af et informationsprogram og p denne mde ge forbruget .
<P>
Jeg tror , at det er vigtigt , at der s hurtigt som muligt indledes et egnet program .
Derfor tror jeg ikke , at det lever op til mlet om hurtig handling at skabe et nyt retsgrundlag fra 1. januar 2002 .
Mine medarbejdere har allerede arbejdet meget hrdt for at udarbejde et sdant program p grundlag af de nuvrende retlige bestemmelser og for at gennemfre det s hurtigt som muligt .
<P>
Som De kan se af mine reaktioner , har denne betnkning og diskussionen af den vret yderst frugtbar .
Selv om der er mange af Deres ndringsforslag , som jeg ikke kan acceptere i den nuvrende form , er Kommissionen indholdsmssigt helt enig med Dem p mange punkter . I nste uge vil jeg give disse forslag videre til Rdet , som , hber jeg , vil trffe en politisk beslutning om denne pakke .
<P>
Helt til slut vil jeg gerne besvare hr .
Alavanos ' sprgsml .
Hr .
Alavanos spurgte mig , hvad jeg vil sige til min navnehelgen , nr jeg , om Gud vil , engang kommer i himlen .
Jo , jeg vil sige til ham , at det er rigtigt , at mange dyr mtte slagtes i denne krisefase , men at det ogs er rigtigt , at jeg inden for Kommissionens rammer og med Europa-Parlamentets hjlp har arbejdet for , at dyrene i denne verden ogs fremover bliver behandlet s godt som muligt .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 11.30 .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Kre kolleger , fr vi gr over til Kommissionens meddelelse , og fr vi byder kommissionsformand Prodi velkommen , har jeg en trist nyhed til Dem .
Gorka Landaburu , som er en meget kendt journalist i Baskerlandet , har i morges vret offer for et modbydeligt brevbombeattentat og er meget hrdt sret .
Han er uden for livsfare , men jeg vil gerne p alles vegne sende et nske om hurtig bedring .
Jeg ville blot sige , efter valget i Baskerlandet , hvor langt hovedparten af det baskiske folk sagde nej til volden , at dette nye attentat , som sigter mod at ramme ytringsfriheden , ikke kan andet end berre og oprre os dybt .
<CHAPTER ID=9>
Strategi for en bredygtig udvikling
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om en strategi for en bredygtig udvikling .
<P>
Jeg vil straks give ordet til hr . Prodi .
<SPEAKER ID=166 NAME="Prodi">
Fru formand , mine damer og herrer , udviklingen er bredygtig , hvis man opfylder de nuvrende generationers behov , uden at det gr ud over de kommende generationers mulighed for at f opfyldt deres behov .
Dette koncept blev udarbejdet af Brundtland-Kommissionen i 1987 og var grundlag for Rio-erklringerne .
EU forpligtede sig til at omstte dette koncept til konkrete strategier inden verdenstopmdet om bredygtig udvikling i 2002 .
<P>
Vi har sledes en lang historie bag os , og jeg er glad for at kunne fortlle Dem , at Kommissionen i dag har stemt om - eller rettere vedtaget - sit forslag til en EU-strategi for bredygtig udvikling i forbindelse med vores forberedelser til dette verdenstopmde .
Bredygtig udvikling er nemlig en vigtig mlstning for Unionen og er en af den europiske integrations hovedmlstninger , efter at den blev medtaget i Amsterdam-traktatens nye artikel 2 .
<P>
Det var sledes srligt hensigtsmssigt , at vi valgte at lgge en sdan vgt p den bredygtige udvikling .
Tidligere blev den betragtet som en luksus , men i dag er man ved at blive mere bevidst om en lang rkke bekymrende og vigtige tendenser , som vi skal beskftige os med nu , inden det er for sent .
Nogle af disse tendenser , f.eks. den globale opvarmning eller tabet af den biologiske mangfoldighed , vedrrer nogle aspekter , der er helt centrale for jordens kosystem , som menneskehedens skbne afhnger af .
Det ville dog vre forkert at tro , at en bredygtig udvikling giver udsigt til elendighed og hblshed .
Den virkelige udfordring for en politik for bredygtig udvikling er nemlig at gre den konomiske vkst forenelig med social samhrighed og miljbeskyttelse .
For at kunne gre dette er det ndvendigt med yderligere teknologiske fremskridt og anvendelse af instrumenter , som er acceptable og effektive set ud fra et konomisk synspunkt .
Hvis vi forstr at strukturere vores politikker p en intelligent mde og at informere i god tid om vores mlstninger p langt sigt , vil vores konomier ikke have svrt ved at flge den bredygtige udviklings spilleregler .
<P>
Det strategidokument , som Kommissionen har vedtaget i dag , tager sigte p at skabe grundlaget for den EU-strategi , der burde blive vedtaget den 15.-16. juni p Det Europiske Rd i Gteborg .
Dette dokument er vores svar p den opfordring , man rettede til os i december 1999 i Helsinki , hvor man bad os om at udarbejde et forslag til en langsigtet strategi med det forml at samordne politikkerne for bredygtig udvikling set ud fra et konomisk , socialt og miljmssigt synspunkt .
Dette emne vil formodentlig ikke bare blive behandlet p topmdet i Gteborg , men ogs i forbindelse med de punkter , der skal drftes med prsident Bush p det bilaterale mde , som finder sted fr selve topmdet .
<P>
Hvad er det for en strategi , som vi foreslr , og som vi har vedtaget i dag ?
Jeg vil gerne starte med at sige , at denne strategi udgr den frste fase i et forlb , der finder sted i to tempi .
Det frste punkt i strategien er , at vi har forpligtet os til at ptage os vores fulde ansvar p internationalt plan og sledes til at udvise fuldstndig solidaritet p dette omrde .
Vi skal srge for , at alle vores politikker er med til at fremme den bredygtige udvikling p verdensplan .
Nr frst vi har fet orden i eget hus , skal vi gre en indsats for , at de andre lande ogs ptager sig deres ansvar .
Vi skal ligeledes gre den bredygtige udvikling til et emne , der bliver drftet i alle de internationale institutioner .
<P>
Det andet punkt er , at nr vi fremmer den bredygtige udvikling , er det ensbetydende med , at de konomiske , sociale og miljmssige mlstninger skal forbindes og blive en del af hinanden i det samfund , vi lever i .
Hvis ikke vi skaber en strre sammenhng mellem vores politikker , vil de fremskridt , vi gr i retning af en bredygtig udvikling , vre meget begrnsede .
For at f denne strategi til at fungere kan vi ikke njes med abstrakte diskussioner om opfattelser og definitioner af bredygtighed . Vi skal gre det koncept , som Brundtland-Kommissionen har udarbejdet , til handling .
<P>
For at overvinde modstanden p de forskellige omrder og opstille nogle mlstninger , der er i trd med vores interesser p langt sigt , foreslr vi nogle strke politikker og ambitise beslutninger , og i den forbindelse beder vi naturligvis borgerne om at gre en personlig og kollektiv indsats .
Regeringerne kan fastlgge referencerammen , men nr alt kommer til alt , bliver der ikke nogen bredygtig udvikling , hvis ikke borgerne og virksomhederne trffer de rigtige beslutninger p forbrugs- og investeringsomrdet .
<P>
Kommissionen agter at tage denne udfordring op ved at foresl nogle horisontale foranstaltninger , der tager sigte p at forbedre vores politikkers samlede effektivitet .
Disse foranstaltninger skal sikre fire resultater .
For det frste skal man , nr man fastlgger en politik p et hvilket som helst omrde , finde ud af , hvilke positive eller negative flgevirkninger denne politik kan f p alle de andre omrder .
<P>
For det andet br den bredygtige udvikling vre det princip , som alle politikkerne er inspireret af .
De konkrete kriterier for bredygtig udvikling br navnlig fungere som retningsgivende principper for kommende revideringer af de flles politikker , bde nr det glder landbrug , fiskeri og transport , men ogs p de andre omrder .
<P>
For det tredje br man fjerne de tilskud , der fremmer en letsindig brug af naturens ressourcer .
Dette er et omrde , hvor vi skal trffe nogle modige beslutninger .
<P>
For det fjerde afhnger den bredygtige udvikling af millioner af virksomheders og forbrugeres daglige beslutninger p investerings- , forbrugs- og mobilitetsomrdet .
Derfor er det vsentligt med en omfattende forklaringsindsats og en aktiv sttte til den bredygtige udvikling .
Vi nsker med andre ord at opmuntre virksomhederne til at indtage en aktiv holdning p dette felt , f.eks. ved at opfordre alle brsnoterede virksomheder med mindst 500 ansatte til ogs at medtage en redegrelse for opfyldelsen af de konomiske , miljmssige og sociale standarder i deres rsberetninger til aktionrerne .
<P>
Det tredje punkt er , at vi stiller skarpt p de risici , der er forbundet med vores indsats for den bredygtige udvikling .
Foruden de mere horisontale foranstaltninger foreslr vi en rkke klare mlstninger og foranstaltninger p EU-plan for at imdeg de risici , der efter vores mening eksisterer , nr det glder om at sl princippet om bredygtig udvikling fast .
<P>
Som De mske husker , konstaterede vi i marts mned , at der var nogle bekymrende tendenser til en uigenkaldelig forringelse p seks omrder , nemlig klimandringerne , fattigdom og social udstdelse , befolkningens aldring , trafikken , reduktionen af naturens ressourcer og tabet af den biologiske mangfoldighed og endelig risiciene i forbindelse med den offentlige sundhed .
Disse tendenser vedrrer os alle . Hvis vi skal standse dem , er vi ndt til at tage nogle specifikke og omfattende initiativer , og det skal vi gre med det samme , da vi efterhnden har net smertegrnsen i mange tilflde .
<P>
P de seneste Europiske Rd i Lissabon , Nice og Stockholm traf man allerede beslutning om objektive og ambitise foranstaltninger for at bekmpe fattigdommen og den sociale udstdelse og for at imdeg aldringens sociale konsekvenser . Derfor foreslr vi ingen nye initiativer p disse to omrder .
Jeg vil dog gerne understrege , at disse omrder - det vil sige de sociale omrder - er en vigtig del af EU-strategien for bredygtig udvikling p samme mde som miljet og den offentlige sundhed .
<P>
P de andre fire omrder foreslr vi til gengld nogle nye , og jeg vil endda sige ambitise mlstninger .
De mest ambitise mlstninger er selvflgelig ogs de mest omstridte .
Ud over de forpligtelser , der blev indget i Kyoto , foreslr vi f.eks. , at man for at bekmpe klimandringerne foretager en yderligere reduktion af de gasemissioner , der er ansvarlige for drivhuseffekten , s de hvert r nedsttes med 1 % af det niveau , de l p i 1990 , hvilket skal ske indtil 2020 .
Vi foreslr nogle mere ambitise mlstninger for energiafgiften , og vi foreslr en gradvis afskaffelse af alle tilskud til produktion og forbrug af fossile brndstoffer inden 2010 .
<P>
Alle disse forslag krver nogle ret kraftige politiske og konomiske ndringer .
Vi bliver naturligvis ndt til at trffe foranstaltninger for at skabe alternative beskftigelsesmuligheder for arbejderne i de nedlagte miner eller i de sektorer , der bliver berrt , og i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne bliver vi ndt til at se p den srlige kulsituation i nogle af ansgerlandene .
Endelig er en af de foranstaltninger , vi foreslr , at de alternative brndstoffer , herunder biobrndstof , skal udgre mindst 7 % af den totale mngde brndstof til biler og lastbiler inden 2010 .
<P>
For at imdeg sundhedsrisiciene foreslr vi , at man senest i 2020 srger for , at kemiske stoffer udelukkende produceres eller anvendes sledes , at de ikke medfrer nogen betydelig risiko for menneskers liv og for miljet , og vi foreslr ligeledes en ndring af den sttte , der udbetales i forbindelse med den flles landbrugspolitik , s man sikrer sunde produkter og fremmer kvaliteten i stedet for kvantiteten .
Dette indebrer f.eks. og det lader til at vre et generelt sprgsml - at vi gradvist skal fjerne sttten til tobaksproducenterne .
Ogs her skal vi srge for alternative beskftigelses- og indtgtsmuligheder , og det skal vi ogs , fordi denne produktion i visse tilflde finder sted i nogle virkeligt fattige regioner .
Der er sledes tale om en politik , der skal samordnes med andre politikker .
<P>
For at forbedre transportsystemerne foreslr vi bl.a. , at vksten i transporten ikke lngere bliver afhngig af vksten i BNP , og at man srger for , at vejtransportens andel i 2010 ikke overstiger andelen i 1998 , der er det sidste r , som vi har prcise oplysninger for .
Denne mlstning ser ikke ud af noget , men den krver nogle meget kraftige ndringer og investeringer .
<P>
Dette var nogle eksempler - som dog ikke er udtmmende - p vores forslag til topmdet i Gteborg , og de viser tydeligt , at det er ndvendigt med en strk politisk ledelse , nr disse foranstaltninger skal munde ud i egentlige retsakter .
<P>
Endelig er det fjerde og sidste punkt , at enhver strategis trovrdighed er afhngig af , at der foretages en effektiv overvgning af dens gennemfrelse , og at man rder over nogle revideringsmekanismer .
P Det Europiske Rds mde i Stockholm blev det besluttet , at alle den bredygtige udviklings aspekter skal behandles igen p Det Europiske Rds rlige forrsmde .
At gre status over disse fremskridt hvert forr er sledes ensbetydende med at tilfje en rkke indikatorer til dem , der allerede blev vedtaget i Lissabon .
Disse indikatorer udspringer naturligvis af de mlstninger og langsigtede ml , som Kommissionen foreslr i sit strategidokument til topmdet i Gteborg .
<P>
Hvis denne strategi skal fungere , er det efter Kommissionens mening ogs ndvendigt at ndre alle EU-institutionernes arbejdsmetoder , og vi skal begynde med os selv .
I alle faser af EU ' s lovgivningsproces er der nemlig en kedelig tendens til at stille og drfte politiske forslag uden at vre tilstrkkeligt opmrksom p forbindelsen mellem de forskellige omrder .
Kommissionens - og efter min mening ogs Rdets og Parlamentets - nuvrende tilrettelggelse fremhver denne snvre og omrdeopdelte indfaldsvinkel .
Vi skal derfor sprge os selv , hvilke foranstaltninger der skal trffes for at fjerne disse omrdemssige barrierer , der forhindrer os i at udarbejde politikker , som overordnet set er baseret p bredygtig udvikling .
<P>
Hvad Kommissionen angr , vil vi nedstte en rundbordsgruppe om bredygtig udvikling , det vil sige et organ , der bestr af uafhngige konsulenter , som refererer direkte til kommissionsformanden .
Vi vil tage hjde for deres arbejde , nr vi udarbejder den sammenfattende rapport hvert r i december .
Disse konsulenter skal ligeledes udarbejde anbefalinger for , hvordan vi kan gre alle fllesskabspolitikkerne mere sammenhngende .
Efter vores mening - men det er kun et forslag - ville det vre hensigtsmssigt , at Rdet og Parlamentet indfrte nogle tilsvarende instrumenter , hvilket ville fremme en fortsat og konstruktiv dialog .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , jeg er overbevist om , at hvis det lykkes os at omstte de konkrete forslag , vi har skildret i dag , til retsakter , vil EU have gode chancer for p langt sigt at blive et mere retfrdigt samfund , hvor der er meget strre respekt for mennesket og miljet .
For at sikre os selv og vores brn en bedre livskvalitet skal vi gre bredygtig udvikling til en interessant situation , som vkker begejstring hos alle europere og ikke bare hos dem , der arbejder med dette .
Det vil uden tvivl krve , at der bringes nogle ofre p kort sigt , men p langt sigt vil det give nogle betydelige fordele .
Vi m dog ikke lade de aktuelle tendenser fortstte uden at reagere .
Vi bilder os ikke ind , at vi kan ndre verdenssituationen p topmdet i Gteborg , men vi sender utvivlsomt et signal om , at man skal begynde at ndre sine vaner og sin adfrd .
Europa skal g foran med et godt eksempel p dette omrde , og vi forsger at gre vores bedste for at give dette forlb en god start .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines">
Fru formand , det glder mig meget , at hr . Prodi og Kommissionen prioriterer bredygtig udvikling .
Alligevel vil jeg sige , at der er et emne i forbindelse med bredygtig udvikling , som man aldrig taler om , og som efter min mening er en del af den europiske tradition , et emne , som vi burde tage i betragtning : mennesket .
<P>
Vi taler altid om naturens biodiversitet , men vi tnker ikke p , at der i vores programmer generelt mangler projekter og retningslinjer for menneskets milj . Bde det naturlige milj og navnlig bymiljet , hvor mennesket lever .
<P>
Bredygtigheden skal tage hjde for , at man i verden af i dag ikke kan skelne mellem et kunstigt og et naturligt scenarium .
Byer er et kunstigt scenarium , der er lige s vigtigt som det naturlige , og vi m vre klar over , at vi ikke kan tillade , at vores kulturarv , vores byer og vores milj delgges , uden at vi tnker p flgerne for mennesket .
<P>
Byen er scenariet for de strste uretfrdigheder , den er det scenarium , som vi skal passe p , for at der ikke skal opst udstdelse .
Hvis vi derfor ikke inddrager bymiljet og det historiske milj , som har skabt den europiske identitet , vil vi miste en stor del af vores personlighed .
<P>
Salvador de Madariaga sagde , at mennesket er det eneste tr , der tager sine rdder og begynder at g .
Jeg mener , at dette er et vigtigt emne , som vi br tage i betragtning : at der er en rodlshed i vores samfund , at det er vigtigt at tage hjde for de scenarier , som mennesket lever i , for det er der , de strste miljproblemer opstr , der de strste kulturelle problemer skabes .
<P>
Derfor skal vi passe p det milj og tage i betragtning , at selv om levemodellers og scenariers biodiversitet er vigtige , fjerner EU sig efter min mening i jeblikket i stor udstrkning fra bredygtigheden forstet p den mde , at det kun er gigantiske projekter som Urban-projektet , der finansieres massivt .
<P>
Et af principperne ved bredygtighed er at tage det mindste i betragtning , at tage det allermindste i betragtning .
Mine damer og herrer , det er det , jeg beder om for bredygtigheden .
<SPEAKER ID=168 NAME="Prodi">
Med Deres kritik , fru Gutirrez - som jeg m sige , at jeg ikke er helt enig i - kom De naturligvis ind p et yderst realistisk punkt .
Jeg er selvflgelig ikke enig i , at man ikke begynder at se et svar fra EU-institutionernes side .
Vi har netop foretaget en vsentlig ndring af strategien for at fremme en regional udvikling , som mindsker de konomiske forskelle mellem de forskellige regioner , og som bevarer balancen mellem landsamfund og bysamfund . I den forbindelse har vi fulgt de henstillinger , der blev udarbejdet om EU ' s fysiske planlgning .
Der er ingen tvivl om , at udgangspunktet var det , som De beskrev , men efter min mening gr den indsats , man gr i jeblikket , i den rigtige retning , selv om det mske ikke gr s strkt , som det burde .
Topmdet i Gteborg burde dog give os flere krfter til at g i den retning , som De beskrev .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Fru formand , kommissr Prodi , De talte om bredygtig udvikling , som skal finde sted p verdensplan .
De nvnte navnlig en rkke initiativer , som glder for Europa .
Det er udmrket .
Der er ogs en diskussion omkring sprgsmlet om , hvorvidt europiske virksomheder mske ikke kun br gre rede for de sociale standarder og de miljstandarder , som de anvender inden for Europa , men ogs for hvilke sociale standarder og miljstandarder de anvender , nr de investerer i udlandet .
Hvad hvis de investerer i Asien , Afrika eller Latinamerika ?
Ville det ikke vre en god id at indlede en diskussion med de store virksomheder om , hvorvidt de s ikke skal anvende de europiske miljstandarder , ogs nr de investerer i Taiwan , Namibia eller Brasilien ?
En stor virksomhed som Volkswagen er allerede i gang med denne strategi .
P denne mde kan vi ogs i Europa gre noget for miljet uden for Europa , og det er et konkret initiativ .
Mske br vi gre denne strategi obligatorisk efter en rkke r , men i frste instans skal vi indlede en dialog med de store virksomheder .
<SPEAKER ID=170 NAME="Prodi">
Jeg er enig i det , De siger , hr. de Roo , men vi er ndt til at vre realistiske og starte med at gennemfre det , De beder om , hos os selv p en meget omfattende og omhyggelig mde .
Frst herefter kan vi bede om dette , nr der foretages investeringer uden for EU .
De har fuldstndig ret i , at globaliseringen har den umiddelbare konsekvens , at vi i hele verden er ndt til at have de samme regler p dette omrde .
Men i jeblikket br vi efter min mening g forsigtigt frem , nr vi srger for , at disse ting i det mindste bliver overholdt p europisk plan .
Vi er dog stadig meget langt fra denne situation .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Fru formand , jeg har med interesse hrt , hvad hr . Prodi har sagt .
Han har nogle gode ider .
Meget kan ns , men det er tydeligt , at det br gres gradvist .
Den mere eller mindre eklektiske liste over sprgsml , som han har nvnt - som vi ikke kender resultaterne af - peger kun i n retning .
<P>
Et af hr . Prodis forslag , der imidlertid ikke krver nye love , og som vil vre de frste vigtige skridt p vejen til bredygtighed , er ganske enkelt at gennemfre og hndhve de nuvrende miljlove i EU .
Hvis vi kan gre dette inden for de nste fem r , er der ikke brug for yderligere undersgelser eller love , og det vil for ansgerlandene vre et lysende eksempel p , hvad de skal gre for at blive medlem af EU .
<P>
Kan kommissren oplyse mig om , hvad han har tnkt sig at gre ved det ?
<SPEAKER ID=172 NAME="Prodi">
Det svar , jeg lige gav , er det , som De sagde , nemlig at vi skal starte med at gennemfre lovgivningen i Europa og herefter gennemfre den i udlandet .
De spurgte mig dog ogs om noget andet , idet De henviste til ansgerlandene .
Jeg kan forsikre Dem for , at miljsprgsmlet er et af de fire vanskeligste sprgsml .
Nr man sprger mig , hvilke komplekse sprgsml vi str over for i forbindelse med udvidelsen , svarer jeg , at det drejer sig om landbruget , miljet , strukturfondene og sprgsmlene om arbejdets mobilitet .
Der er sledes tale om emner , hvor vi skal drfte nogle meget komplicerede aspekter i de enkelte tilflde .
Nr det glder miljsprgsmlene , har vi sgar vedtaget nogle undtagelser for visse interventioner fra Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling og visse sttteinterventioner i dramatiske situationer , der ogs fandt sted uden for EU , idet vi gav tilladelse til EIB ' s investeringer i Skt . Petersborg og Kaliningrad , og det gjorde vi netop , fordi vi forsger at stte miljproblemerne i frste rkke .
Jeg m sige , at vi med hensyn til disse emner ofte vil vre ndt til at have nogle perioder , som mske ikke er moratoriumsperioder , men i det mindste overgangsperioder , eftersom investeringerne er s komplekse , og eftersom disse landes forfrdelige tilbagestenhed forhindrer os i at rette op p siuationen i lbet af meget kort tid .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand for Kommissionen , De nvnte Skt . Petersborg og topmdet i juni , men De har faktisk et andet topmde i denne uge - med Rusland .
<P>
Hvordan vil De bringe bredygtig udvikling op i diskussionerne p topmdet med hr . Putin ?
Vil De berre sprgsmlet om energibesparelse ?
Vil De tage sprgsmlet om den flsomme nye energiudvinding i det arktiske omrde op ?
Vil De flge op med en redegrelse om , hvordan Rusland har levet op til de tidligere forpligtelser fra det forrige topmde mellem EU og Rusland , hvor man bl.a. lovede at tage hensyn til miljet i Finske Bugt under bygningen af havnen i Primorsk ?
<P>
Vil De krve , at Rusland ratificerer Esbo-konventionen om grnseoverskridende miljkonsekvensbeskrivelser ?
Jeg nvner bare nogle af de omrder , som De berrte p det seneste topmde .
<P>
Situationen i Finske Bugt er meget flsom p grund af , at man er ved at anlgge en havn i Primorsk .
<SPEAKER ID=174 NAME="Prodi">
Jeg er netop p vej til Moskva , hvor vi indleder topmdet i morgen aften .
Et af de vsentlige punkter er netop - og jeg m indrmme , at det skyldes Finlands og de nordiske landes kraftige og konstruktive insisteren p dette - miljproblemerne i Finske Bugt .
Det var i den forbindelse , at man - som jeg sagde fr - gav EIB lov til at yde ln , men udelukkende p miljomrdet .
Der blev sledes gjort en undtagelse , netop fordi vi anser situationen for at vre dramatisk .
<P>
I morgen vil vi ogs komme ind p det mere overordnede energiproblem i betragtning af energitabet , spildet og alle disse aspekter i energisamarbejdspolitikken . I forbindelse med denne politik har vi allerede holdt mange tekniske mder i de sidste par mneder , og de har frt til nogle store fremskridt .
<P>
Endelig er der - og det er det sprgsml , der bekymrer mig mest - hele det omfattende problem med atomaffald , som vi drftede p det sidste mde .
Dette affald befinder sig p havbunden , men der er ogs tale om affald fra industrier og atomkraftvrker .
Det er noget , vi arbejder meget aktivt p , men problemets konomiske omfang er enormt , og det er bestemt ikke et problem , som EU ' s finanser kan lse alene .
Jeg hber , at vi kan tage dette problem op i fllesskab , for det er et problem , der antager betydelige dimensioner set ud fra et konomisk synspunkt , men som samtidig krver en kraftig indsats .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , jeg vil indlede med at takke Dem for Deres engagement og hurtige reaktion p det seneste terrrorangeb i vores land , for det er frygteligt , at der igen er blevet rettet anslag mod integriteten hos et af de nok mest respekterede mennesker i Baskerlandet .
<P>
For det andet , hr .
Prodi , stemte vi i gr i udvalget til kl . 12 om natten om det sjette miljhandlingsprogram , som indeholder EU ' s miljstrategi for de nste 10 r .
Det er noget , der har betydning for mig som medlem af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og som rdgivende ordfrer for Udvalget for Andragender .
<P>
Det alvorlige problem , som vi str over for , er ikke mangelen p miljlovgivning . Der er en storartet miljlovgivning .
Problemet er , at den ikke bliver overholdt , og jeg ved , at Europa-Kommissionen allerede har sendt en gruppe lande til domstolene .
Processen er imidlertid meget lang .
<P>
Sprgsmlet er klart : Hvilke klare og konkrete foranstaltninger kan der trffes for at tvinge medlemsstaterne til at overholde fllesskabsretten , og hvordan kan domstolsprocesserne fremskyndes , netop for at den fllesskabsret kan blive overholdt ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Prodi">
Dette ligger ofte uden for vores kompetenceomrde .
I de fleste tilflde , som De nvnte , fru Gonzles lvarez , har vi ikke andre vben end at opfordre og overbevise befolkningen , men det er stadig medlemsstaterne , der er ansvarlige for gennemfrelsen .
P nogle omrder er det lykkedes os - nr vi havde mulighed for det - at gre visse af vores handlinger betinget af miljbestemmelsernes gennemfrelse , men som De vil forst , kan dette kun vre en srlig undtagelse , hvilket ogs glder for sagens indbringelse for Domstolen , sdan som man har gjort p flere omrder . Men dette taler vi om , nr skaden allerede er sket .
Det er nemlig de nationale regeringers ansvar at sikre , at problemet slet ikke opstr .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , jeg ville gerne hre , om De tror , at det ville vre fornuftigt at gennemg EU ' s budgetposter systematisk for at se , med hvilke budgetposter vi rent faktisk fr en bredygtig udvikling .
Kunne vi med en bedste praksis-metode kontrollere , med hvilke budgetposter vi egentlig substantielt fremmer en bredygtig udvikling ?
Mske kunne vi ogs gennemfre en benchmarking om det , s man kan se , hvordan budgetposterne udvikler sig .
Tror De , at bedste praksis-metoden kunne fre os til en optimal succes ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Prodi">
Det forsger vi at gre p alle omrder .
F.eks. blev dette emne konstant bragt p bane under Kommissionens drftelser i dag . Hr .
Rbig , tnk blot p den diskussion , vi havde om tilskud til tobaksproduktion . Nr man tnker p landbrugets indtgter , er det klart , at eftersom tobak ofte dyrkes i de fattigste omrder , isr i Grkenlands grnseomrder , var vi ndt til netop at tnke p denne form for tilskuds bredygtighed , som sledes er i modstrid med andre principper og andre problemer , f.eks. de sundhedsmssige .
Vi spurgte dog os selv , hvordan vi kan skabe en indkomststttepolitik for dem , der i jeblikket lever af dette produkt .
Dette er et typisk eksempel p , at det er ndvendigt at finde ud af landbrugspolitikkens bredytighed p andre omrder , i dette tilflde p sundhedsomrdet .
Jeg hber , at dette princip altid vil blive fulgt .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , som ordfrer for Parlamentets betnkning om bredygtig udvikling har jeg ventet lnge p denne dag .
Jeg er positivt overrasket over , at kommissionsformanden nvner bde det politiske lederskab , som jeg anser for en af de vigtigste faktorer , og det lokale niveau .
Hvis vi har de to niveauer med , har vi vundet meget .
<P>
Det globale niveau nvnes ogs , og jeg synes , at det er godt , at vi ogs tydeligt peger p det .
Jeg ville dog gerne have en konkretisering .
Hvad indebrer dette for Unionens aktiviteter , nr det kommer til , hvordan vi handler , hvordan vi opretter investeringer m.v. ?
Og til sidst , er dette at betragte som et overordnet styreinstrument for alle Unionens aktiviteter , eller hvordan skal vi betragte en strategi for bredygtig udvikling ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Prodi">
Hvis jeg har forstet Deres sprgsml ret , fru Hulthn , vil De have svar p to sprgsml .
P den ene side har vi sagt , at vi skal vedtage en rkke horisontale bestemmelser i EU , s bredygtigheden bliver et flles udgangspunkt for alle vores beslutninger , bde p landbrugsomrdet , det industrielle omrde og transportomrdet .
Dette er et kompliceret sprgsml , da det betyder , at vi ogs skal ndre mange af de beslutninger , vi allerede har truffet , og undersge deres bredygtighed .
Men p den anden side spurgte De mig ogs , om disse bestemmelser for globaliseringen ogs skal glde for ikke-europiske lande .
Her m vi gentage vores lfte om at gre en indsats i alle situationer og i alle internationale organer , men ofte har vi ikke andre muligheder end at g foran med et godt eksempel , eftersom vi ikke kan tvinge andre til at rette sig efter vores beslutninger .
Kyoto-sprgsmlet er et tydeligt eksempel .
Vi kan ikke ptvinge de andre lande vores holdning , men med den styrke , som vi har nu , hvis vi str sammen , ender vores gode eksempel med ogs at f meget stor indflydelse p de beslutninger , der trffes uden for EU .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , nr det drejer sig om bredygtighed og Deres ambitise ml , befinder vi os jo egentlig i en ond cirkel .
Markedskrfterne med deres spontanitet og dereguleringen med dens konsekvenser er i strk modstrid med Deres meget ambitise ml .
<P>
Jeg har to sprgsml .
For det frste vil jeg sprge Dem , hvilken faktor De under disse betingelser egentlig vil pvirke ?
En af Deres forgngere , kommissionsformand Delors , sammenfattede flytningen af trafikken fra landevejen til jernbanen i hele koncepter .
Hvis De ser p situationen i dag , vil De konstatere , at der nsten ikke er noget , der har ndret sig .
Tvrtimod er situationen snarere blevet vrre .
Vi taler om alternativ energi og solenergi , og vindenergi fr nsten ingen sttte .
De store energikoncerner vil ikke have den slags tilsluttet nettet .
<P>
For det andet , hvordan skal en debat med borgerne udformes ?
Hvad vil vi tale om ?
Om fakta og kendsgerninger , eller ogs om hvordan borgerne kan inddrages mere demokratisk og deltage mere aktivt i udformningen ?
Hvilke informationer vil De give os , medlemmerne ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Prodi">
Som svar p Deres sprgsml vil jeg gentage det , jeg netop sagde lige fr , nemlig at vi skal stte os det ml at indfre en energiafgift , der begrnser selve energiforbruget . Det skal vi ikke bare gre ved at ge jernbanetransportens procentdel , s den mindst kommer til at ligge p det niveau , den l p i 1998 - og sledes trffe nogle konkrete beslutninger for at n de mlstninger , som De sagde , at vi ikke har net , hr .
Modrow - men ogs ved at stte os det ml , at de alternative brndstoffer , vi anvender , herunder biobrndstof , skal udgre mindst 7 % af den totale mngde brndstof inden 2010 . De synes mske ikke , at disse 7 % er ret meget , men efter vores vurderinger er det ikke s lidt .
De to ting , som vi har lovet at gre , er naturligvis mlstninger , der kan ns ved at bringe nogle ofre , og det kan vi ogs gre ved hjlp af skattemssige instrumenter . Disse mlstninger kan dog ns , uden at det gr ud over konomien .
<P>
Hvad borgernes mobilisering angr , er det ndvendigt , at man gr en meget stor indsats for at gre borgerne lydhre over for problemet .
For at f nogle mere konkrete resultater har vi tnkt os at begynde med virksomhederne . Derfor har vi foreslet , at alle brsnoterede virksomheder med over 500 medarbejdere indfrer en form for bredygtighedsbudget , hvorefter vi gradvist skal gre offentligheden lydhr over for problemet .
Der er ingen tvivl om , at de to ting skal g hnd i hnd .
Jeg kan forsikre Dem for , at vi for et par r siden overhovedet ikke kunne have den holdning , vi gjorde gldende i Kyoto-sprgsmlet - hvor alle landene stod tt sammen - hvis ikke vi var s heldige , at den offentlige mening ndrede sig .
Vi er derfor klar over , at der skal tages hjde for disse to ting samtidig .
Hvis ikke offentligheden er opmrksom p problemet , vil det bestemt ikke vre politisk muligt for os at opn de ndringer , vi nsker .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Fru formand , jeg takker Kommissionens formand for et velkomment forslag med en langsigtet indstilling i et politisk landskab , der alt for ofte er meget kortsigtet .
Jeg m dog beklage , at forslaget frst kommer nogle uger fr mdet i Gteborg , fordi det gr en reel dialog med alle interesserede umulig .
<P>
Mit frste sprgsml gr p , hvordan hr . Prodi har tnkt sig at srge for , at opflgningen p og fortsttelsen af processen efter mdet i Gteborg skal blive genstand for den bredest mulige dialog med forskellige stake holders .
<P>
Det var meget vrdifuldt , at hr . Prodi markerede over for omverdenen , at dette skulle ses i et globalt perspektiv .
Mit andet sprgsml gr derfor p , hvordan dette pvirker strategien p kort sigt .
EU ' s aktiviteter p en lang rkke omrder - handelspolitikken , fiskeripolitikken , energipolitikken osv. fr naturligvis konsekvenser for situationen i andre lande .
Det gr nemlig ikke frst at gre rent i sit eget hus for siden at komme til de andres .
Det skal gres samtidig .
Hvordan kommer den proces til at se ud ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Prodi">
Hvad kontrollen angr , vil jeg gerne gentage det , jeg sagde til sidst i min tale , nemlig vores forslag om , at vi i den rapport , vi forelgger for Parlamentet hvert forr , overvger bredygtigheden af de beslutninger , der trffes .
Dette er uundvrligt , da beslutningerne ellers vil vre i modstrid med hinanden .
Jeg foreslog ogs , at vi i Kommissionen opretter det , jeg kaldte en rundbordsgruppe , nemlig en form for ekspertovervgning , hvor eksperterne hele tiden holder os orienteret om opnelsen af disse mlstninger .
<P>
Hvad globaliseringen angr , vil jeg henvise til mit tidligere svar .
De instrumenter , vi rder over , bestr udelukkende i , at vi kan give vores mening til kende i de hertil egnede internationale organer .
Mere kan vi ikke gre , men jeg vil gerne gentage , at EU har et meget stort ansvar p dette omrde , eftersom Unionen i jeblikket er den vigtigste konomiske aktr p verdensplan mlt ud fra vores produktionsapparats fysiske strrelse .
Vi kan derfor ikke bengte , at selv om vi desvrre ikke har nogen formel autoritet , har vi uden tvivl et stort ansvar og en stor indflydelse p landene og organerne uden for EU .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , jeg var en af de frste , der tilkendegav , at jeg gerne ville stille et sprgsml til hr . Prodi .
Deres medarbejder med den brune jakke nikkede til mig som tegn p , at det var i orden , men jeg er ikke blevet anmodet om at stille et sprgsml .
Jeg forstr ikke , hvorfor der skal gres forskel .
Over 10 medlemmer har haft ordet , men jeg har ikke fet lov .
Hvad skal det betyde ?
Er der forskel p medlemmerne af Parlamentet ?
Jeg kan heller ikke acceptere den mde , hvorp man noterer dem , der beder om ordet .
Det br ske elektronisk , dels som en garanti dels s der kan laves en prioriteret liste over dem , der har anmodet om ordet .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
De ved godt , hr .
Marinos , hvordan den nu afsluttede forhandling er : Der er tale om skn , men der gres ogs forsg p at skabe ligevgt mellem de forskellige nationaliteter og grupper .
Jeg har ikke deltaget i forhandlingen , men jeg er sikker p , at der ikke har vret nogen forskelsbehandling , og p , at De nste gang vil f lejlighed til at stille Deres sprgsml .
Det er det eneste svar , jeg kan give Dem .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0169 / 2001 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Da sprgsml 45 , 94 og 95 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=189 NAME="Rodi Kratsa-Tsagaropoulou">
Sprgsml nr . 45 af ( H-0432 / 01 ) :
<P>
Om : Handel med brn i Afrika Tilfldet for nylig med det nigeriansk indregistrerede skib , der havde 250 brneslaver fra Afrika om bord , og de rystende oplysninger , som UNICEF bragte for dagen om den skrmmende vkst i handlen med brn fra Afrika og brugen af brn til hrdt arbejde , har bragt den europiske offentlighed i oprr .
<P>
Hvorledes forholder Kommissionen sig til den slags fnomener , som er en skndsel for vores kultur ?
Hvorledes vurderer Kommissionen sin hidtidige politik med hensyn til beskyttelse af brns rettigheder i verden i dag ?
<P>
Har Kommissionen til hensigt at anmode om flere og mere substantielle oplysninger om brns leveforhold i de afrikanske lande , den samarbejder med , og hvortil den yder udviklingshjlp og humanitr bistand ?
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen til hensigt at ivrkstte med henblik p en effektiv beskyttelse af brns rettigheder i disse lande ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Claude Moraes">
Sprgsml nr . 94 af ( H-0393 / 01 ) :
<P>
Om : Brneslaveri og brnearbejde Kan Kommissionen i lyset af den seneste afslring af brneslaveri i Vestafrika , navnlig inden for kakaoindustrien , sikre , at den gr alt , hvad der str i dens magt for at gre en ende p denne grusomhed ?
Hvor langt er man net i planerne om at indfre frivillig mrkning af produkter , der ikke er fremstillet ved hjlp af brnearbejde ?
Og hvilke yderligere skridt vil Kommissionen tage , hvis disse frivillige skridt ikke er nok til at bekmpe brnearbejde ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Myrsini Zorba">
Sprgsml nr . 95 af ( H-0424 / 01 ) :
<P>
Om : Slavehandel med brn i kakaoplantagerne og chokoladeindustrien Den sidste UNICEF-rapport om brns situation i verden indeholder hrrejsende oplysninger om handel med og udnyttelse af brn mellem 5 og 14 r .
Antallet af brn , som slges og gres til genstand for udnyttelse , ligger p 250 millioner p verdensplan !
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p et srligt forhold , der vedrrer den europiske industri : I Afrika afsttes det overvldende flertal af disse brn ( foruden til prostitution ) til kakaoplantager , som producerer rmaterialet til Europas og verdens chokoladeindustri .
<P>
Hvad agter Kommissionen at foretage sig inden for rammerne af de internationale aftaler og som led i handelsudvekslingen med de fattige lande i den tredje verden for at stte en stopper for dette uacceptable fnomen med udnyttelse af brn og slavehandel med mindrerige under henvisning til , at slavehandlen officielt blev afskaffet i 1880 , men fortsat eksisterer i det tredje rtusinde med de vestlige industrilandes accept ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Patten">
. ( EN ) Europa-Kommissionen sttter naturligvis et internationalt pres for at udrydde ulovlig handel med brn og tvangsarbejde for brn , srligt i de lande i Vest- og Centralafrika , hvor denne praksis desvrre er blevet en indgroet del af systemet og endda accepteres af de lokale myndigheder .
<P>
EU har gentagne gange fordmt dette og kan forsikre , at fremme af brns rettigheder str verst p dagsordenen i forholdet til de pgldende lande .
Cotonou-aftalen bekrfter parternes forpligtelse til at gennemfre internationalt anerkendte arbejdsnormer som defineret af Den Internationale Arbejdsorganisation , herunder normer for brnearbejde .
<P>
Hvad angr handelsaftaler , sger Europa-Kommissionen at finde sttte blandt vores handelspartnere til grundlggende arbejdsnormer , herunder normer for brnearbejde .
Kommissionen mener , at man br overveje at indfre yderligere toldprferencer under ordningen om generelle toldprferencer over for lande , der konsekvent gennemfrer standarderne .
<P>
Kommissionen finansierer ogs foranstaltninger , som direkte tager fat om problemet .
Mere end 1,2 millioner euro blev ydet i sttte til fremme af brns rettigheder og beskyttelse mod vold og udnyttelse i Gabon , Benin , Togo og Nigeria .
Derudover sttter Kommissionen et projekt i Benin , hvis forml er at styrke en gruppe til beskyttelse af mindrerige , hvilket skal fre til en mere konsekvent gennemfrsel af love samt strre opmrksomhed i befolkningen .
<P>
Der gennemfres mange flere tiltag i de relevante internationale organisationers regi , specielt UNICEF og Den Internationale Arbejdsorganisation .
Et positivt signal er den sandsynlige ratificering af ILO-konventionen om forbud mod brnearbejde .
Flere vestafrikanske lande , herunder Cte d ' Ivoire , forventes at ratificere konventionen i slutningen af mneden .
Kommissionen sttter kraftigt disse initiativer .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Tak for svaret , hr. kommissr .
Vi er klar over , at Europa-Kommissionen str for handlingsprogrammer med ider og finansiel sttte til beskyttelse af brns rettigheder i den tredje verdens lande .
<P>
Jeg vil gerne frst sprge Dem , hvordan De i Europa-Kommissionen vurderer denne politik .
Har De foretaget en egentlig vurdering ?
Har De til hensigt at gennemfre en mere grundig kontrol i stedet for den overfladiske kontrol , der tilsyneladende har vret indtil nu ?
<P>
For det andet vil jeg sprge , om De vil arbejde sammen med Europa-Parlamentet , som gentagne gange har efterlyst politiske lfter , med dkning i EU ' s budget , om en omfattende og dybtgende politik , som kan beskytte brns rettigheder i svel EU som i den vrige verden .
<P>
Vil EU udarbejde sit eget selvstndige forslag til det topmde om brns rettigheder , der afholdes i september ?
Parlamentets tvrpolitiske gruppe udarbejder den 29. maj en erklring om dette emne , hvilket vil give os lejlighed til at fremstte et bindende forslag om beskyttelse af brn .
<SPEAKER ID=194 NAME="Patten">
. ( EN ) Vi vil naturligvis tage hensyn til det rede medlems synspunkter samt Parlamentets synspunkter i forbindelse med forberedelserne til konferencen . Som det rede medlem med rette fremhver , er dette en oplagt lejlighed til at mobilsere ikke blot international opmrksomhed , men ogs international handling i forbindelse med bekmpelse af misbrug , som vi alle fordmmer .
<P>
Hvad angr opsyn med de forskellige landes praksis , har vi selvflgelig muligheden for at indfre den grundlggende klausul om vsentlige elementer , som er indeholdt i Cotonou-aftalen , s vi kan holde styr p , hvad der foregr .
<P>
Det er vigtigt at anerkende de mange mulige rsager til problemet og sledes ogs anerkende , at nogle af lsningerne kan vre komplekse . Men disse lsninger tager netop fat p noget af det centrale i vores udviklingsprogrammer , nemlig fattigdomsbekmpelse .
<P>
Jeg kan f.eks. pege p UNICEF-strategien , som er baseret p Konventionen om Barnets Rettigheder , som efter min mening er central for denne debat .
UNICEF-strategien er bygget op om fire hovedomrder .
For det frste at skabe opmrksomhed om problemet , og det er det , vi forsger at gre .
For det andet at tilvejebringe konomiske midler til udsatte familier og passende sociale ydelser .
Det er igen en del af vores globale strategi til fattigdomsbekmpelse .
Dernst kommer forbedring af adgangen til og kvaliteten af uddannelse og endelig sprgsmlet om brns rettigheder samt uddannelse af retshndhvere og retlige myndigheder .
UNICEF kan fremvise en meget overbevisende analyse og en overbevisende vej frem , og jeg hber , at det , sammen med parlamentsmedlemmernes indlg , vil danne de intellektuelle rammer for vores forberedelser til konferencen senere p ret .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes">
Jeg havde et tilsvarende sprgsml .
Jeg tror , at jeg har fet fyldestgrende svar .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p problemet med den europiske chokoladeindustri .
Kommissionen talte i sit svar om hjlp til de afrikanske lande .
Imidlertid kan man lse i le Monde , at reprsentanter fra den europiske chokoladeindustri mdtes den 2. maj for at drfte handel med brn , fordi de er bekymrede over problemet .
Jeg mener , vi br se p industriens moral og driftsforhold , i og med at den er beliggende i Europa , og dens produktion er baseret p disse uacceptable former for arbejde .
Har kommissren fulgt denne debat , som er sat i gang af det internationale kakaoforbund , det europiske kakaoforbund , den britiske chokoladeindustris fagforbund og den belgiske organisation Caobisco ?
Hvad er Deres mening om den ?
Hvilke konkrete foranstaltninger br der trffes ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Patten">
. ( EN ) Ja , jeg er bekendt med den artikel , som det rede medlem henviser til .
Det skal dog siges , at hvis man ser p problemet p verdensplan , er der andre industrier end lige kakao- og chokoladeindustrien , som man br tage i betragtning .
Jeg er sikker p , at det rede medlem er enig i , at det ikke vil vre fornuftigt at forsge at boykotte en rkke produkter .
En boykot af specifikke handelsvarer eller produkter vil ganske enkelt forvrre problemerne i en rkke udviklingslande , som er strkt afhngige af eksport fra den primre sektor , og vil f alvorlige flger for mange mennesker , som i forvejen er strkt forarmede .
<P>
Hvad jeg til gengld strkt bifalder , er private og frivillige mrkningsinitiativer , som kan vre med til give producenter i udviklingslandene begunstiget markedsadgang , som er baseret p respekt for EU ' s internationale forpligtelser , og som specifikt sigter p at fremme de grundlggende arbejdsnormer .
Mrkningsordninger , som er objektive , gennemskuelige og ikke-diskriminerende , kan fremme lige njagtig de forbedrede arbejdsnormer , som det rede medlem er tilhnger af , og som jeg ogs gr ind for .
<P>
Sdanne mrkningsordninger , som forbedres gennem EU ' s tekniske standarder , er en virkelig effektiv mde at hndtere sprgsmlet om arbejdsnormer p . Ikke kun i forhold til de handelsvarer , som vi drfter i dag , men ogs i forhold til andre handelsvarer .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Som sdvanligt har vi ikke noget at indvende mod kommissr Pattens svar .
Vi vil understrege , at boykotter ikke er det rette - isr eftersom vi ved , at strstedelen af brneslavearbejdet de facto finder sted i private hjem og p sm landbrug .
<P>
Jeg er ogs taknemmelig for den sttte , kommissren giver til UNICEF ' s arbejde .
Der er dog sorte skyer p UNICEF ' s himmel p grund af beslutningen om ikke at vlge USA ind i Menneskerettighedskommissionen .
Kan kommissren afslre noget om muligheden for at sttte UNICEF ' s arbejde i disse omrder ?
Vi ved ogs , at sprgsml om sanktioner mod visse andre lande i denne region , f.eks. Liberia , er hjaktuelle .
Kan kommissren forsikre os om , at dette ikke vil betyde mindsket sttte til UNICEF og arbejdet med brn ?
Vi skal have intelligente sanktioner .
Vi skal sttte netop uddannelse og den retsbaserede indstilling , som De talte om .
<SPEAKER ID=199 NAME="Patten">
UNICEF er en srdeles vigtig verdensomspndende organisation , som jeg har haft fornjelsen af at arbejde sammen med ved tidligere lejligheder .
Det er selvflgelig kun n af organisationerne p det her omrde .
Det arbejde , som UNICEF har udfrt i samarbejde med ILO til fremme af en flles handlingsramme inden for dette omrde , er af stor betydning .
<P>
Hvis det rede medlem derimod mener , at vi har behov at forpligte os yderligere over for multilaterale aftaler og multinationale institutioner , nr vi taler om globale problemer , hvis hun mener , det br vre det signal , som Parlamentet sender til den amerikanske regering og andre regeringer rundt om i verden , s skal jeg vre den frste til at give hende et stende bifald , for hun har fuldstndig ret .
<P>
Hvad er det , vi forsger at opn ?
Vi forsger at lse problemer som fattigdom , mangelfuld uddannelse og utilstrkkelig institutionel kapacitet til at hndhve selv gldende nationale love .
Vi taler om samarbejde om bekmpelse af grnseoverskridende kriminalitet , fordi det er en modbydelig form for kriminalitet , der bliver unge drenges levebrd , og som skubber unge piger ud i prostitution .
For at lse alle disse problemer har vi brug for velfunderede multilaterale institutioner , og jeg hber , at EU vil fortstte med at vre blandt dem , som p internationalt plan er fortalere for at lse problemerne gennem multilaterale modeller .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=201 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 46 af ( H-0360 / 01 ) :
<P>
Om : Associeringsaftalen med Algeriet og kvindernes situation Hvad angr forhandlingerne om associeringsaftalen EU / Algeriet : vil Kommissionen arbejde for en forbedring af kvindernes situation ?
Bliver der planlagt foranstaltninger , der skaber mulighed for skolegang og uddannelse for de unge kvinder , der lever i landdistrikterne ?
Hvilke fremskridt er der planlagt for at forbedre kvinders familieretlige stilling ?
<P>
Andel del
<P>
Sprgsml til Pedro Solbes
<SPEAKER ID=202 NAME="Patten">
. ( EN ) I den associeringsaftale , som for jeblikket forhandles med Algeriet , lgges der p det sociale og kulturelle felt stor vgt p at forbedre kvinders stilling i den konomiske og sociale udvikling , samt p at forbedre kvinders adgang til uddannelse .
Knssprgsml figurerer ogs inden for de tvrgende hovedomrder i Medas nationale vejledende program for Algeriet .
Den mulige pvirkning af kvindernes situation undersges , fr der trffes beslutning om finansieringen af hvert enkelt program .
<P>
Kvinder er blandt de primre mlgrupper for hjlpeprogrammet til udvikling af ngo ' ere .
De havde indtil slutningen af 1999 modtaget ca . 5 millioner euro gennem Meda .
Et vigtigt program under Den Europiske Socialfond er under udvikling .
Programmet skal yde bistand til aktiviteter for fattige kvinder i landomrder gennem uddannelse og mikrolneordninger .
Vi er ved at forberede et program til 2001 til genopbygning af infrastrukturen i uddannelsessystemet og sundhedsvsenet samt et reformprogram for erhvervsuddannelserne .
Disse projekter vil have direkte og stor betydning for levestandarden og for kvinders beskftigelse .
<P>
Programmet " Europisk initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettigheder " har stttet adskillige seminarer og projekter om kvinders konomiske rettigheder og menneskerettigheder i Algeriet siden 1996 .
F.eks. ivrksatte man i 2000 et regionalt program til 1,4 million euro i de tre Maghreb-lande .
Programmet sigter mod at sttte aktiviteter , der vil fremme kvinders deltagelse i det politiske og konomiske liv .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. kommissr , Deres svar er utilstrkkeligt og meget kort .
De m vre mere konkret og mere prcis og fortlle mig , hvordan De vurderer drabet p berbiske algeriere som flge af politiovergrebet i slutningen af april i Algeriet .
Hvilken virkning fr dette drab p berbiske algeriere for forbindelserne mellem EU og Algeriet , for forbindelserne mellem Kommissionen og Algeriet ?
<SPEAKER ID=204 NAME="Patten">
Det rede medlem beskylder mig for at vre for kortfattet .
Jeg forsger at undg for lange svar , s der bliver mere tid til sprgsml , men jeg kan da sagtens udbrede mig side efter side i velmenende prosa , hvis det er det , hun foretrkker .
<P>
Vi fordmmer selvflgelig enhver form for vold , og der har vret alt for mange voldsepisoder i Algeriet . Vi gr ligeledes strkt ind for at fremme kvinders rettigheder og menneskerettighederne generelt i Algeriet .
Vi har fulgt udviklingen p dette flsomme omrde nje .
Jeg har noteret mig , at prsident Bouteflika selv for nylig har udtrykt kritik af f.eks. den nuvrende algeriske familielov .
EU kan inden for visse rammer bestemt agere som katalysator for ndringer via sttte til projekter og positive tiltag , svel som gennem EU ' s generelle politiske dialog med myndighederne .
En associeringsaftale vil lette denne proces gennem en institutionalisering af den politiske dialog .
<P>
Jeg kan mske lige gentage en enkelt bemrkning .
Vi har netop overstet de rlige forhandlinger i Menneskerettighedskommissionen i Genve .
Det var med en vis beklagelse , at vi kunne konstatere , at vi i forhold til Algeriet ofte befandt os p den modsatte side af forhandlingsbordet , hvad angr vores opfattelse af menneskerettighedernes universelle gyldighed .
Jeg hber , at associeringsaftalen og dialogen , der udspringer heraf , vil betyde , at vi vil opleve frre sdanne uenigheder i fremtiden , da vi sttter udviklingen af menneskerettighederne og beskyttelsen af borgernes rettigheder overalt i verden .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Patten .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 47 .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=207 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 48 af ( H-0322 / 01 ) :
<P>
Om : Bekmpelse af fattigdom i Grkenland Iflge Kommissionens meddelelse ( KOM ( 2000 ) 0594 endel . ) er der i Grkenland et stort skel mellem rige og fattige , og landet har den nsthjeste andel af vedvarende fattigdom , hvilket ogs bekrftes i Kommissionens nylige beretning om den sociale samhrighed .
I afsnit 2.2 , " fattigdom " , ppeges det , at 21-22 % af befolkningen i Portugal og Grkenland har indkomster , der ligger under fattigdomsgrnsen , og at 10 % af Grkenlands befolkning lever i vedvarende fattigdom .
Kan Kommissionen oplyse , om og hvornr den grske regering har offentliggjort konkrete programmer og handlingsplaner til bekmpelse af fattigdomsfnomenet p baggrund af , at udnyttelsesgraden af det foregende handlingsprogram p dette felt l p et meget lavt niveau ?
Mener Kommissionen , at det vil vre muligt at bekmpe de grundlggende rsager til fattigdom blot ved at yde sociale tilskud til de fattige , eftersom Grkenland ligeledes har en hj arbejdslshed , nsten ingen faglig uddannelse og de laveste udgifter til uddannelse , faktorer som er direkte forbundet med fattigdom ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Solbes">
I Kommissionens meddelelse om de strukturelle indikatorer , som indeholder de nyeste tal for social udstdelse og fattigdom , understreges det , at indikatorerne for fattigdomsprocenten , inklusive sociale overfrsler , procenten for fattigdommens vedholdenhed og forholdet mellem befolkningens indkomster , som er forholdet mellem de 20 % , der tegner sig for de hjeste indkomster , og de 20 % , der tegner sig for de laveste , i 1995 i Grkenland var over Fllesskabets gennemsnit .
Det gr en ting klart , og det er , at den grske situation er vrre end situationen i de vrige lande i EU .
<P>
Det er imidlertid ndvendigt at nvne en meget vigtig kendsgerning , nemlig at der udelukkende er tale om tal fra 1995 .
Nr vi rder over nogle andre tal eller tal fra andre perioder , er denne situation muligvis anderledes .
<P>
At forsge at knytte beskftigelses- og fattigdomsproblemerne sammen med en enkelt faktor er muligvis ukorrekt .
Efter vores mening skal fattigdomsproblemet ses fra flere sider : den generelle konomiske , de strukturreformer , som er ndvendige for at forbedre vksten og levestandarden , og ogs den korrekte anvendelse af strukturfondene og ivrksttelsen af specifikke politikker , der kan forbedre beskftigelsen .
I den sammenhng kan beskftigelsesstrategierne bidrage til bekmpelse af fattigdommen .
Det samme glder socialpolitikker eller srlige aktioner til fattigdomsbekmpelse , som det blev understreget p Det Europiske Rd i Nice .
<P>
I den forbindelse har den grske regering forpligtet sig til at forelgge sin nationale handlingsplan mod fattigdom og social udstdelse fr 1. juli 2001 , og den plan vil vre gldende i to r .
Den br indeholde oplysninger om konkrete foranstaltninger til fattigdomsbekmpelse , herunder de foranstaltninger , som den grske regering for nylig har bebudet .
<P>
Hvad angr udnyttelsen af strukturfondene og navnlig Den Europiske Socialfond , er det vrd at huske p , at der ogs er nogle srlige foranstaltninger til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse , og nogle af de programmer , der er operationelle i det grske tilflde , og ligeledes nogle af de regionale programmer , omfatter foranstaltninger vedrrende beskftigelse , uddannelse , sundhed og velfrd .
Det skulle alt sammen have en positiv virkning og ndre den situation , som jeg har talt om , og som naturligvis er den , der omfatter indikatorerne for 1995 .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Tak for svaret , hr. kommissr .
Jeg vil sige , at jeg generelt er enig i det , De sagde , bortset fra bemrkningen om , at nr udviklingen fremskyndes , kan fattigdommen mindskes .
Det , vi bemrker i Grkenland og i andre lande , er , at der med udviklingen netop sker en udvidelse af skellet mellem den ene 20 % ' s-gruppes og den anden 20 % ' s-gruppes indkomst , og heri ligger problemet .
Og mske er det godt , at netop De svarer i stedet for kommissren for sociale anliggender , da dette faktisk er et sprgsml om udvikling .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen burde have en mere gennemtnkt holdning til dette .
Da den grske regering endnu ikke har tilsendt Dem sin plan , kan vi naturligvis ikke kommentere den .
Jeg vil dog minde om , at regeringens forrige plan for bekmpelse af fattigdom havde en meget lille udnyttelsesgrad og gav et meget lille udbytte .
Jeg hber derfor , at vi kan tage emnet op igen i forbindelse med denne plan , da De ogs spiller en stor rolle .
Ud over de ting , De nvnte , forestiller jeg mig , at skatte- og afgiftssprgsml og social sikring spiller en meget stor rolle for mindskelsen af skellet mellem fattigdom og rigdom , hvis vi kan sige det sdan .
<P>
Og jeg er meget bange for - men jeg ved ikke , om jeg har forstet det ret - at Kommissionens holdning ikke er srlig klar .
<SPEAKER ID=210 NAME="Solbes">
. ( ES ) Jeg mener ikke , at der er den store forskel p min oprindelige holdning og Deres bemrkninger .
Jeg har sagt , at den konomiske vkst bidrager til at forbedre sammenhngen , og De drager den konklusion , at den ikke ndvendigvis mindsker forskellene .
Deres pstand er rigtig , og jeg tror ikke , at denne diskussion kunne bringe os srlig langt .
Det er rigtigt , at forskellen mellem den grske befolknings 20 % rigeste og 20 % fattigste er meget strre end gennemsnittet .
<P>
Hvad er Kommissionens holdning ?
Jeg synes , at Kommissionen har vret meget klar .
For det frste mener jeg , at vkst er vigtig .
Og i forbindelse med vksten er get beskftigelse helt afgrende .
For at ge beskftigelsen er det ikke nok at ivrkstte strukturelle foranstaltninger som snkning af skatter og afgifter og sociale udgifter .
<P>
Vi mener ogs , at det er afgrende for fattigdomsbekmpelsen , at arbejdsmarkederne tilpasses , s der kan skabes mere beskftigelse , men vi mener ikke , at det er en del af de srlige aktioner til fattigdomsbekmpelse , som Rdet i Nice talte om , og som De naturligvis kender til .
De ndvendige aktioner vedrrer en rkke omrder , som er godt dkket ind .
Det er efter min mening bde EU ' s og Kommissionens holdning .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=212 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 49 af ( H-0361 / 01 ) :
<P>
Om : KOFIN-Rdets advarsel til Irland KOFIN ( Rdet af konomi- og finansministre ) rettede tidligere i r kritik mod Irlands statsbudget og hvdede , at landets konomiske politik frer til en alt for hj inflation .
Hvorledes vil Kommissionen forholde sig i denne sag ?
Overvejer Kommissionen at trffe nye foranstaltninger over for Irland , eftersom landet sidder KOFIN-Rdets advarsel overhrig ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Solbes">
Hr. formand , mit frste indlg vil vre meget kort .
Jeg skal forsge at forklare det , der str i andet afsnit af henstillingen , nemlig at Kommissionen opfordres til i lbet af 2001 at informere om den konomiske og budgetmssige udvikling i Irland , og at Rdet vil flge den udvikling og navnlig sammenholde den med de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
Vi er i maj , og vi har allerede en rkke konomiske og budgetmssige tal , men alligevel ville jeg ikke turde drage alt for endegyldige konklusioner .
Kommissionen venter p at f yderligere kendskab til disse tal , ikke med strre njagtighed , men med strre vrdi i forhold til gennemfrelsen af henstillingerne , for derefter at forelgge Rdet sin vurdering .
<P>
Vi mener ikke , at det er den bedste metode at arbejde med tal , der udelukkende stammer fra de frste mneder af budgetgennemfrelsen og omfatter efterslb fra det foregende budget .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg takker kommissren for svaret .
Jeg mener , at overophedningen i den irske konomi illustrerer problemerne ved at have en valuta og en konomisk politik i lande med meget forskellige konomiske forudstninger .
<P>
Jeg har et tillgssprgsml til kommissren .
Mener De , at den irske konomi ville have fordel af en hjere rente og af en strkere og hjere vurderet valuta ?
Mener De , at det ville vre en fordel for den irske konomi i den situation , der er i dag ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Solbes">
Jeg vil starte med at besvare Deres frste sprgsml indirekte ved at sige , at valutakurserne anvendt p Unionen i gennemsnit ikke er dem , der svarer til de specifikke lande , der er med i Unionen .
Og hvis vi anvender den klassiske monetre teori , er det indlysende , at lande med hjere inflationstakt og hjere vkst har brug for mere restriktive monetre politikker for at undg overophedning .
Konklusionen er nem at drage ud fra disse betragtninger .
<P>
Valutakursproblemet er et problem , som har givet anledning til meget debat og mange diskussioner , eftersom valutakursen ikke kan justeres , da det er en uigenkaldelig valutakurs , eftersom Irlands problem ville kunne lses med en justering af valutakursen .
Det er ikke ved en strre inflation og til en vis grad en revurdering af valutakursen , at landets problemer til dels kan lses ved at opn strre ligevgt p betalingsbalancens lbende poster .
<P>
Dette er utvivlsomt en debat , der har en vis betydning for den grundlggende debat om ekspansiv eller ikke ekspansiv budgetpolitik , men der er , da den argumentation , som benyttes af nogle konomiteoretikere , er rigtig , heller ingen tvivl om , at en ekspansiv budgetpolitik ville forrsage , at den justering i form af reel revurdering af valutakursen ville blive voldsommere , end den ville vre under andre forhold .
<P>
Nr det er sagt , skal jeg blot sige til Dem , at vksten iflge vores oplysninger i jeblikket er betydeligt mindre .
Inflationen er fortsat hj , selv om den er lavere end i november sidste r , og de budgetforanstaltninger , der i fremtiden vil interessere os mest , nr vi skal vurdere det , der sker i Irland , vil uden tvivl vre den opsparingsplan , som den irske regering har foreskrevet , virkningen af mund- og klovsygen i Irland , som er meget betydningsfuld , og naturligvis udviklingen i indtgter og udgifter , som hidtil ikke har svaret til det budgetterede .
<P>
Men som sagt , at drage konklusioner i april om tallene ved rets udgang er efter min mening for risikabelt .
<SPEAKER ID=216 NAME="Kauppi">
Hr. kommissr , det ser ud som om valget i sndags i Italien nu er ved at vre afsluttet med , at venstrehjre partiet Forza Italia vinder valget , og at Silvio Berlusconi er ved at blive den nste premierminister i Italien .
I sit valgkampagne lovede Berlusconi sine tilhngere gevaldige skattelettelser og desuden en satsning p offentlige byggeprojekter .
Hvad mener De om disse lfter p valgprogrammet ?
Mener De , at Kommissionen ogs , hvad angr Italien , br overveje at komme med en lignende advarsel , s vidt Italien dyrker eller udfrer en ekspansiv konomisk politik i en situation , hvor euroomrdet virkelig befinder sig under inflationspres , eller glder den type af advarselsprojekter udelukkende de sm lande inden for euroomrdet , sdanne som Irland ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Som mdeformand erklrer jeg , at sprgsmlet er irrelevant , da det ikke er et tillgssprgsml .
Det vedrrer andre ting .
Der vil givetvis blive lejlighed til at stille dette sprgsml og f det besvaret p et andet tidspunkt .
<P>
Jeg giver ordet til fru McKenna , som har et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Har Kommissionen overvejet , at presset p Irland og den irske finansminister kan pvirke den kommende afstemning om Nice-traktaten ?
Jeg mener , at Kommissionen br holde igen for at undg drlig omtale .
<P>
Er der nogen mening i , at irske borgere vlger en regering , hvis finansministeren ikke selv kan trffe afgrelser ?
Hvad skal vi s med en regering ?
<P>
Hvor langt er EU villig til at presse Irland i forhold til de offentlige udgifter ? For den offentlige sektor i Irland er i en rystende forfatning .
Hvis vi flger EU ' s retningslinjer , vil det blot forvrre situationen .
Vi er ogs ndt til at se p EU ' s konomiske politik og dens betydning for Irland i forhold til renten , som vi ikke lngere har kontrol over .
<P>
Det er udemokratisk at forsge at bestemme den konomiske politik for en enkelt medlemsstat i betragtning af , at det er borgerne i den medlemsstat , som vlger regeringen til at gre dette .
<SPEAKER ID=219 NAME="Solbes">
De sprger , om Kommissionen bliver bekymret , fordi Domstolen afsiger en bestemt dom i den ene eller den anden retning p grund af manglende overholdelse af fllesskabsbestemmelserne .
<P>
Jeg mener , at vi i fllesskab har fastsat nogle spilleregler .
Jeg mener , at den grundlggende regel er , at vi skal overholde vores aftaler .
Kommissionen har den , ikke altid behagelige , opgave at ppege aftalebrud .
<P>
I dette konkrete tilflde har Kommissionen ppeget et forhold , som KOFIN-Rdet desuden enstemmigt har stttet .
Jeg ved alts godt , at der sker indblandinger af denne type , men jeg mener ikke , at vi m vre gidsler af den type situationer .
<P>
Er det for det andet Kommissionens hensigt at tage irerne som gidsler , hvad angr deres beslutninger ?
Nej , spillets regler er meget klart defineret i traktaten .
Der er nogle generelle retningslinjer , som skal respekteres , og de generelle retningslinjer omfatter en rkke elementer , der angr sammenhngen med den generelle politik .
<P>
Irland er som andre lande med i Den Monetre Union , og udviklingen i renter og valutakurser er et problem , som vedrrer alle medlemsstater .
Derfor skal vi alle sammen fre en sammenhngende , men ogs koordineret national konomisk politik i henhold til traktaten .
<P>
Debatten om Irlands relative vgt har allerede fundet sted her i salen ved andre lejligheder .
Jeg understregede i sin tid , at alle medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser efter Kommissionens mening er ens , og derfor er det konomiske begreb - som konomisk set er relevant - om de forskellige medlemsstaters vgt ikke s vigtigt set ud fra et juridisk synspunkt , eller hvad angr bestemmelserne .
<P>
Nr det er sagt , har den irske regering frit spillerum til at forge de offentlige investeringer og forbedre tjenesteydelserne efter eget nske .
Problemet er , at det skal ske i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og stabilitetspagten .
<P>
Det er naturligvis op til den irske regering at fastlgge sine egne udgiftsprioriteringer .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg skal fatte mig i korthed .
Mit sprgsml er , om Irlands situation ville have vret mere alvorlig , hvis landet havde vret med i MU ' en , i den flles valuta , og hvis landet havde haft strre konomisk tyngde .
Mener De , at Irlands situation er mindre alvorlig , fordi det er et land af mindre konomisk betydning ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Solbes">
Deres standpunkt er set ud fra et konomisk synspunkt som sagt korrekt .
Men set ud fra et juridisk synspunkt , set i sammenhng med vores lovmssige forpligtelser , er situationen den samme for alle lande , hvad enten de er store eller sm .
<P>
I traktaten er der ingen bestemmelser om , at lande i forskellige situationer skal behandles forskelligt .
Hvilken beslutning skulle vi trffe , hvis et lille land krer p frihjul og opnr Unionens fordele uden at mrke nogen af dens ulemper ?
Hvad ville der ske , hvis det i stedet for t land , drejede sig om to , tre eller fire sm lande ?
Hvilken strrelse skal et land have for at vre relevant ?
<P>
Jeg mener , at det argument , selv om det set ud fra et konomisk synspunkt er attraktivt , desvrre ikke er acceptabelt set ud fra et politisk og juridisk synspunkt .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=223 NAME="Astrid Thors">
Sprgsml nr . 50 af ( H-0385 / 01 ) :
<P>
Om : Samordning af EU-landenes synspunkter i IMF og Verdensbanken Det fremgr af uformelle samtaler med europiske ansatte i Verdensbanken og Den Internationale Valutafond , at EU ' s indsats i disse organer ikke samordnes .
Har Kommissionen taget initiativer for at afhjlpe denne mangel , som indebrer , at EU ' s indflydelse ikke udnyttes optimalt ?
<P>
Sprgsml til Franz Fischler
<SPEAKER ID=224 NAME="Solbes">
Kommissionen har gjort adskillige forsg p at forbedre samordningen mellem EU og Den Monetre Union for at lse problemet med den eksterne reprsentation i Den Internationale Valutafond .
<P>
I slutningen af 1998 blev der i Wien net frem til en aftale p grundlag af et forslag fra Kommissionen , som medlemsstaterne imidlertid ikke godtog .
Kommissionens forslag gik i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 111 , stk . 4 , ud p , at der skulle trffes beslutning om , at Fllesskabet i princippet skulle vre reprsenteret af euroomrdets formandskab , Europa-Kommissionen og Den Europiske Centralbank .
<P>
Medlemsstaterne nede imidlertid frem til en anden aftale , som begrnsede vrdien af dette forslag , srligt hvad angr Kommissionens rolle , der blev reduceret til en slags sttte til euroomrdets formandskab .
Men disse allerede begrnsede forslag anvendes ikke i praksis .
<P>
Det , der i praksis er opnet , er , at rammerne for koordinering af de konomiske politikker forbedres noget , og at der gennem Det konomiske og Finansielle Udvalg udveksles synspunkter om holdninger vedtaget i Den Internationale Valutafond .
<P>
Denne samordning finder sted i svel Bruxelles som Washington , og den har efter min mening gjort det muligt at fremme samordningsprocessen .
<P>
Hvis De sprger mig , om Kommissionen er tilfreds med denne proces , m jeg svare Dem , at vi hverken er tilfredse med processen eller med den opnede samordning , selv om vi er bevidste om to begrnsninger : For det frste bestr Den Internationale Valutafond af stater .
Unionen er ikke som sdan medlem af Fonden - det er et forhold , der giver os nogle interessante vanskeligheder .
For det andet er Fondens vedtgter ved at blive revideret , noget som ogs skal tages i betragtning for at gre fremskridt i processen med ekstern reprsentation .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Tak for det rlige svar , hr. kommissr .
Jeg tror , at det giver os mulighed for at fortstte arbejdet sammen .
Jeg synes , at det var tydeligt , at de sm lande , der normalt forsvarer Kommissionen , ikke forsvarede Kommissionens holdning ved mderne i Wien .
<P>
Jeg mener ogs , at det er indlysende , at vi i fremtidige diskussioner skal tage hensyn til dette , nr vi vurderer behovet for at udvikle european governance-diskussionen .
Jeg hber , at kommissren i de sammenhnge , hvor vi skal vurdere EU ' s globale rolle , vil gre opmrksom p , at dette kunne tages i betragtning .
<P>
Endvidere hber jeg , at Kommissionen i hvert fald kan have uformelle kontakter til de personer , der reprsenterer medlemslandene i f.eks. IMF ' s prsidium .
Jeg tror , at de ville opfatte det som meget vrdifuldt at kunne mdes og sammen gennemg IMF ' s dagsorden for at se behovet for samordning og for , at vores interesser skal vre i gode hnder der .
<P>
Jeg tror , at der er andre systemer i Verdensbanken , men netop IMF-prsidiets medlemmer burde kunne mdes og samordne .
<SPEAKER ID=226 NAME="Solbes">
Det er rigtigt , at de kanaler findes , og vi har i jeblikket mindst tre nyttige instrumenter .
Kommissionen er naturligvis til stede p Det konomiske og Finansielle Udvalgs mder , hvor man diskuterer de holdninger , der skal indtages og de reelle bestemmelser , som vi tager i betragtning ved vurdering af holdningerne i de forskellige valggrupper i Washington - og vi m ikke glemme , at vi bestr af lande , der ikke er medlemmer af Unionen .
Der er ogs en reprsentant for Kommissionen til stede i Washington p mderne for de administrerende direktrer fra EU ' s omrder eller de valggrupper , der har indflydelse p EU i Fonden .
<P>
For det andet har kommissren , hver gang han deltager i Den Internationale Valutafonds mder , normalt hvert halve r , bilateral kontakt med Fondens administrerende direktr , som vi desuden har et meget omfattende samarbejde med , ikke bare hvad angr euroomrdet , men ogs andre omrder i EU .
<P>
I euroomrdet har vi for jeblikket accepteret anvendelsen af Fondens skaldte artikel IV-analyse , som hvert r gennemfres med Den Internationale Valutafond .
Uden for euroomrdet har vi et stort samarbejde med Fonden , ikke bare i ansgerlandene , men i alle de lande , hvor vi anvender systemer til makrofinansiel bistand , for det gr vi altid i samarbejde med Fonden .
<P>
Endelig er det rigtigt , at formanden for Euro-Gruppen optrder i Fondens Monetre og Finansielle Komit , i den tidligere Interimskomit , som reprsentant for euroomrdet .
Det er rigtigt , at de taler , som formanden for Euro-Gruppens holder , er aftalte taler , der omfatter de emner , som alle landene i euroomrdet er enige om , og de er spiren til noget , som i fremtiden forhbentlig fr mere indhold og strre prcision .
Vi mener , at det er et skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=228 NAME="Josu Ortuondo Larrea">
Sprgsml nr . 51 af ( H-0326 / 01 ) :
<P>
Om : Trawlfiskeri efter kulmule I henhold til bestemmelserne for trawlfiskeri efter kulmule i Biscayen kan der anvendes en minimal maskestrrelse p 70 mm .
I betragtning af bestandens tilstand og for at forbedre fiskerimnsteret foresls det at forge mlet til 100 mm .
Det ville indebre en reduktion af landingerne med 50 % med en tilsvarende indsats og en forgelse af driftsomkostningerne p fartjet , idet der skulle gres en strre indsats for at n op p samme fangstniveau , hvortil kommer udgifterne til nye net .
<P>
Har Kommissionen beregnet , hvor stor indtjeningen vil vre p lngere sigt ?
Har den taget hensyn til ddeligheden efter fangst for andre arter af torskefisk og for kulmule ?
Har den taget hensyn til , at den forgede maskestrrelse forudstter en strre fangstindsats for at n op p samme fangstniveau , hvad der resulterer i en tilsvarende hjere ddelighed efter fangst og strre driftsomkostninger for flden ?
Har den overvejet , hvor store udgifterne til nye net vil vre , og hvilke forholdsregler der kan indfres for at lette fldens overgang til de nye maskestrrelser ?
Ville det ikke vre mere hensigtsmssigt , inden der sker nogen ndring af bestemmelserne om de tekniske foranstaltninger frst og fremmest at sikre , at de gldende bestemmelser overholdes ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Fischler">
Hr. formand , Kommissionen vil allerede i slutningen af maj udstede det hasteinitiativ , som hr .
Ortuondo Larrea nvnte i sin mundtlige foresprgsel . Der findes en rkke videnskabelige rapporter , isr fra Det Internationale Havundersgelsesrd fra november sidste r , som blev bekrftet af Kommissionens videnskabeligt-tekniske og konomiske fiskeriudvalg i starten af dette r .
Alle disse rapporter peger p , at kulmulebestanden i Biscayen og sydvest for den irske kyst er meget tt p at bryde sammen .
Hovedproblemet for denne bestand er det store antal unge fisk , som fanges .
Antallet af voksne fisk falder stadig , og det m frygtes , at bestanden ikke lngere producerer tilstrkkelig yngel til at reproducere sig selv .
<P>
En mulighed for at reducere fangsten af unge fisk er at anvende net med strre masker .
Ved en maskestrrelse p 70 mm fanges kulmuler fra ca .
25 cm , mens en maskestrrelse p 100 mm fanger kulmuler fra 40 cm .
Den planlagte forordning forlanger ikke , at alle kulmuler skal fanges med net med en maskestrrelse p 100 mm eller derover .
Vi har bevidst i klart afgrnsede omrder indfrt undtagelsesbestemmelser for fartjer under 12 m , som er p dagstur , og ogs for fartjer , som fanger langustere .
Denne undtagelse vedrrer ca . 1.500 eller i alt godt to tredjedele af alle fartjer , som fanger kulmule som hoved- eller bifangst .
<P>
Jeg er klar over , at forgelsen af maskestrrelsen p kort sigt medfrer tab i fangstvgten .
Men uden et sdant indgreb vil bestanden aldrig mere kunne vokse til en strrelse , som ville give mulighed for et permanent fiskeri .
Videnskabelige undersgelser har desuden vist , at hvis man hver maskestrrelsen til 100 mm og bibeholder den nuvrende fiskeriindsats , vil udbyttet p langt sigt stige med mindst 70 % .
Naturligvis skal fiskerne bruge en vis tid til at omstille deres redskaber , og det giver vi dem ogs en frist til frem til 1. august i r .
<P>
De fiskere , som fortsat nsker at fiske med en maskestrrelse p under 100 mm - det er ogs muligt - m s ikke have mere end 20 % bifangst af kulmule .
Dermed vil vi give et incitament til fiskeri med strre , mere selektive net .
<P>
Nu til Deres sprgsml om , hvorvidt det er muligt at f tilskud til nyanskaffelse af net .
Senere i r vil vi fremlgge en langsigtet genopbygningsplan for Europa-Parlamentet og Rdet .
S snart dette forslag er vedtaget i Rdet , kan medlemsstaterne i henhold til bestemmelsen i artikel 16 , stk . 2 , i strukturforordningen efterflgende udbetale tilskud til nyanskaffelse af net til deres redere .
Det er der desvrre ikke mulighed for inden for rammerne af en hasteforordning .
Det synes jeg ogs er en stor mangel , og jeg har ivrksat , at vi s hurtigt som muligt foretager en tilpasning af strukturforordningen i denne retning .
<P>
Nu til argumentet om , at kulmuler er meget sarte , og at en del af de unge fisk , som slipper ud af nettene igen , alligevel omkommer i sidste ende .
Her vil jeg vre helt ben over for Dem .
Vores erfaringer viser , at strre masker over en lngere periode frer til flere voksne fisk .
Det er det , det frst og fremmest handler om , nemlig at bestanden atter kan genopbygges til reproduktion .
Det er vel i sidste ende det bedste bevis for , at dette initiativ er fornuftigt .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. kommissr , jeg takker for Deres uddybende svar p sprgsmlet om fiskeri efter kulmule , men hvis jeg ikke har misforstet noget , sagde De , at man er ved at overveje en undtagelse for fartjer , der er under 12 m lange , herunder fartjer til languster- og jomfruhummerfangst .
De oplysninger , jeg fr fra fiskerne , bekrfter imidlertid min antagelse om , at disse fartjer , selv om de er sm , fisker med meget lange net , og om , at der ved fangst af jomfruhummer ogs fanges en hel del unge kulmuler , fordi fiskeriomrderne for jomfruhummer og for unge kulmuler overlapper meget .
<P>
Jeg vil sprge Dem , om De under disse overvejelser har undersgt den alvorlige indvirkning , fiskeriet efter jomfruhummere har p unge kulmuler .
<SPEAKER ID=231 NAME="Fischler">
Hr. medlem , mske har der vret problemer med oversttelsen .
Lad mig derfor prcisere , at det jeg sagde var , at der for det frste skal vre en undtagelsesbestemmelse fra 100 mm-nettene for bde , som er under 12 m lange - ikke over 12 m lange .
Det er desuden en betingelse , at der er tale om smbde , som er p dagtur .
For det andet skal der vre en undtagelse for skibe , som fanger langustere .
<P>
Til Deres sprgsml om de meget lange net vil jeg gerne sige , at jeg ikke mener , at det netop er disse mindre bde , der anvender meget lange net .
Jeg tror , at man kan leve med det kompromis - for det er et kompromis , det m jeg indrmme - som vi har opnet her .
<P>
Vi mener , at vi p den ene side som hjeste prioritering skal srge for , at disse kulmulebestande kommer i orden igen .
Vi kan imidlertid ikke lade hnt om alle de sociale implikationer , som dette indgreb , som vi har foreslet , og som sikkert er meget strengt , frer med sig .
Derfor mener vi , at vi bedst kan forsvare at lave en undtagelse netop for ejerne af meget sm bde , som er direkte afhngige af disse aktiviteter og ikke har noget alternativ .
Vi kan imidlertid ikke g lngere , fordi det ville fre til , at initiativet de facto ville miste sin virkning .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=233 NAME="Camilo Nogueira Romn">
Sprgsml nr . 52 af ( H-0331 / 01 ) :
<P>
Om : Reform af strukturerne i Generaldirektoratet for Fiskeri Hvilke rsager ligger til grund for , at Kommissionen har ndret strukturerne i Generaldirektoratet for Fiskeri og sledes ringeagtet den politik , der har vret frt som led i de internationale aftaler med de sydlige tredjelande , og favoriseret de nordlige landes position i de europiske farvande , som om de var ejere af disse farvande ? Dette har altid vret i modstrid med de sydlige landes interesser , idet det fr det til at se ud , som om disse lande uretmssigt trnger ind i fllesskabsfarvandene og EU ' s internationale fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=234 NAME="Fischler">
Hr. medlem , frst vil jeg gerne med hensyn til teksten i Deres sprgsml prcisere , at Deres pstand om , at vi skulle ringeagte den sydlige del af Fllesskabet , ganske enkelt ikke er rigtig , og jeg afviser den derfor , ligesom jeg afviser Deres antydninger om , at Kommissionen skulle betragte de sydlige medlemsstater som indtrngende , som De kaldte det .
<P>
Kommissionen lader sig ikke lede af den slags motiver , nr det drejer sig om at sikre en optimal forvaltning for Generaldirektoratet for Fiskeri , det drejer sig udelukkende om at optimere arbejdet .
Det drejer sig ikke om syd eller nord , men om at sammenfatte de bilaterale aftaler , som er baseret p en finansiel modydelse for adgangen til fiskegrundene , i en afdeling .
Dermed sikrer vi , at disse forvaltes ens og sammenhngende .
Dermed lever vi op til bde Rdets konklusioner fra 1997 , Revisionsrettens holdning , som blev udtrykt i en srberetning , og ogs kravet i grnbogen om fremtiden for den flles fiskeripolitik .
<P>
At placere aftalerne med tredjelande , hvor der hovedsagelig er tale om udveksling af fangstrettigheder , i den afdeling , som samtidig ogs beskftiger sig med TUC og kvoter , er derimod fornuftigt , fordi fangstrettighederne fra disse aftaler ogs hidtil har vret en del af TUC og kvoterne .
Netop nr det glder Norge , bliver fordelen ved denne nye struktur tydelig , nr vi nu forhandler om de tekniske foranstaltninger for p langt sigt at genopbygge torskebestanden i Nordsen .
<P>
Som De kan se , sker der her ikke nogen forskelsbehandling fra Kommissionens side , det drejer sig om at finde den sagligt bedste lsning .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. kommissr Fischler , iflge mine tal har Danmark 44 % af fiskekvoterne i de europiske farvande , Storbritannien 16 % og den spanske stat kun 6 % .
Njagtig modsat fangstkapaciteten , hvor den spanske , herunder srligt den galiciske , ligger p 35 % .
Disse tal tjener som bevis p den store forskelsbehandling og den statsegoisme , som det princip om relativ stabilitet , som de herrer ikke vil rre ved , baserer sig p .
Nu finder den samme forskelsbehandling sted i generaldirektoratet for Fiskeri , hvor Danmark og Storbritannien tilgodeses .
Synes De ikke , hr. kommissr , at det snart er p tide at lade EU ' s grundlggende lighedsprincipper komme til udtryk inden for den fiskerisektor , som De str i spidsen for ?
Synes De ikke , at de sydlige stater , deriblandt den spanske , br f den plads , der tilkommer dem i Unionens fiskeri ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg m sige , at trkke strukturen i Generaldirektoratet for Fiskeri ned p dette niveau og at pst , at vi har en tendens til altid at favorisere Danmark og andre nordlige lande , er for det frste helt ubegrundet og for det andet en beskyldning , som jeg ganske enkelt ikke vil acceptere , hr. medlem !
Hvis De spurgte Dem lidt for , ville De klart kunne se , at i den tid , hvor jeg har haft ansvaret for Generaldirektoratet for Fiskeri , er netop antallet af spanske medarbejdere i Generaldirektoratet for Fiskeri vokset uforholdsmssigt meget .
I forhold til Spaniens befolknings andel i Fllesskabet er Spanien overreprsenteret i Generaldirektoratet for Fiskeri .
Hvis De alts vil se Deres kriterier anvendt , s m vi reducere antallet af spanske medarbejdere i Generaldirektoratet for Fiskeri .
Jeg hber ikke , det er det , De vil !
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. kommissr , jeg tager ordet , fordi der bliver talt om internationale aftaler med sydlige tredjelande , og jeg har informationer om baskiske redere og galiciere , som ogs fisker sammen med andalusiere , eller gjorde det inden for rammerne af den tidligere fiskeriaftale med Marokko .
De har fortalt mig , at der var nogle samtaler med Kommissionen med det forml at undersge foranstaltninger , som kunne begunstige omstruktureringen af den spanske stats fiskerflde p de marokkanske fiskepladser .
<P>
Kunne De fortlle os , om de mundtlige aftaler vil blive overholdt , vil blive accepteret af Rdet og ivrksat af Kommissionen ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at netop dette sprgsml stilles som nr .
57 i dag i de mundtlige sprgsml ; det vedrrer restruktureringsinitiativerne vedrrende Marokko , og det har egentlig ikke noget med den interne struktur i Generaldirektoratet for Fiskeri at gre .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
De har helt ret , hr. kommissr , men jeg forstr , at medlemmerne benytter lejligheden til at stille deres sprgsml .
Men De har helt ret .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=241 NAME="Stavros Xarchakos">
Sprgsml nr . 53 af ( H-0336 / 01 ) :
<P>
Om : Brande og genplantning i Grkenland Grkenland rammes hrdt og ofte af store skovbrande , som raserer skovene .
Genplantningen er begrnset med det resultat , at forringelsen af miljet , rkendannelsen og tabet af vigtige grnne omrder , navnlig omkring de grske bycentre , fr permanent karakter . Det br bemrkes , at ulovlig indtrngen p de afbrndte skovarealer er et udbredt fnomen i Grkenland .
Denne situation forstrkes yderligere af den omstndighed , at der mangler et ejendomsregister , et projekt , som finansieres af EU , og som den grske regering ikke en gang har gennemfrt 25 % af , selv om den i revis har modtaget fllesskabsbevillinger hertil .
<P>
Kan Kommissionen give oplysninger om , hvordan genplantningen skrider frem i Grkenland og de vrige lande i Unionen ?
Hvilke EU-lande har det strste antal brande og afbrndte skovarealer ?
Hvordan vurderer Kommissionen udviklingen med hensyn til genoprettelse af de afbrndte skovomrder i Grkenland ?
<P>
Sprgsml til Anna Diamantopoulou
<SPEAKER ID=242 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen er fuldt ud klar over , hvor store skader der hvert r forrsages af de skovbrande , som optrder i EU ' s skove og isr i Grkenland .
I denne forbindelse vil jeg gerne meddele Dem , hr. medlem , at Kommissionen i de kommende uger i forbindelse med forordning nr . 2158 / 92 vil godkende et beskyttelsesprogram mod skovbrande i Grkenland p 1,7 millioner euro for 2001 .
<P>
Nu til Deres vrige sprgsml . For det frste andrager det gennemsnitlige rlige genplantningsareal i Grkenland i perioden 1994-1999 2.750 ha .
Det svarer til 15 % af det afbrndte skovareal i dette medlemsland .
P grundlag af de informationer , som Kommissionen har , kan der kun foretages en sammenligning med Portugal , hvor man i samme periode rligt har genplantet omkring 5.000 ha ; det svarer til 14 % af det afbrndte skovareal .
<P>
For det andet omfatter de skovarealer , som rligt bliver delagt af brande i de enkelte medlemsstater 73.500 ha i Spanien , ca . 50.000 ha i Italien , 36.500 ha i Portugal og 19.000 ha i Grkenland .
<P>
For det tredje er det meget vanskeligt for Kommissionen at vurdere bestrbelserne i Grkenland for at genoprette den tidligere tilstand for de afbrndte skovarealer , fordi der naturligvis er mange faktorer , som spiller ind .
Genplantning af de pgldende arealer er - som De ved - en integreret del af den nationale skovpolitik , og resultatet af genplantningsarbejdet afhnger isr af forskellige centrale faktorer , nemlig af Grkenlands rlige potentiale for at gennemfre genplantninger , af chancen for naturlig skovforyngelse p de brandskadede arealer og endelig af tilplantning af nye arealer , alts f.eks. landbrugsarealer .
I visse tilflde skaber man p denne mde en erstatning for de skovarealer , som er blevet delagt ved brand .
Endelig afhnger resultatet naturligvis i ganske srlig grad af kvaliteten af det forebyggende arbejde mod skovbrande samt af brandbekmpelsessystemernes effektivitet .
Det kan fremover bidrage til at reducere omfanget af de skovarealer , som delgges ved brand .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EL" NAME="Xarchakos">
Hr. kommissr , jeg vil forsge indtil videre at stille mig tilfreds med Deres svar . Men jeg vender tilbage , nr jeg har indsamlet nye oplysninger , som jeg tror er absolut ndvendige for , at vi kan f en mere detaljeret , fyldestgrende og konstruktiv debat .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 54-58 besvares skriftligt .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=246 NAME="Glyn Ford">
Sprgsml nr . 59 af ( H-0349 / 01 ) :
<P>
Om : Forskelsbehandling p grund af kn Kan Kommissionen bekrfte , at Amsterdam-traktatens artikel 13 forbyder forskelsbehandling p grund af kn ?
<SPEAKER ID=247 NAME="Diamantopoulou">
Traktatens artikel 13 udtrykker sig helt klart om bekmpelse af forskelsbehandling , og dette er grundlaget for politikkerne for bekmpelse af forskelsbehandling .
Direkte virkning er imidlertid ikke mulig p grundlag af artikel 13 , og den giver ikke individuelle rettigheder .
Muligheden for at anlgge sag ved Domstolen ligger i gennemfrelsen p nationalt plan af direktiv 2000 / 78 , direktivet om forbud mod forskelsbehandling , som er vedtaget i Rdet , og som ogs er en forudstning for en fuldstndig gennemfrelse af politikken mod forskelsbehandling .
<P>
Dette direktiv faststter en overordnet ramme for enhver form for indirekte forskelsbehandling , herunder forskelsbehandling p grund af religion eller tro .
Jeg kan navnlig henvise til artikel 4 , stk . 2 , som konkret omtaler kirker og andre offentlige eller private organisationer , hvis etik er baseret p religion eller tro .
Denne bestemmelse giver arbejdsgivere tilknyttet en religion mulighed for at begrunde en ulige behandling i religion eller tro , idet en sdan restriktion under alle omstndigheder skal ses i sammenhng med arbejdets karakter og de generelle forhold .
Disse undtagelsesbestemmelser glder som regel for valg af personale , hvor arbejdets karakter har indflydelse p den pgldende organisations moral eller etik .
De kan under ingen omstndigheder gres til en regel .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Jeg er glad for , at kommissren har bekrftet princippet om ikke-diskriminering p grund af religion .
Jeg er foruroliget over visse medlemsstaters praksis .
Som kommissren mske er bekendt med , s er der i Det Forenede Kongerige en prst - pastor Raymond Owen - som er blevet ngtet at g til arbejdsretten for at afgre en tvist om hans afskedigelse .
Dette ville ikke vre sket i mange andre medlemsstater , eller inden for andre trossamfund .
<P>
Denne sag er et godt eksempel p den diskrimination af kristne prster , der er uenige med deres foresatte , som finder sted i en rkke EU-medlemsstater .
Det Forenede Kongerige har ikke gennemfrt Rdets direktiv af 14. oktober 1991 fuldt ud , og srligt ikke artikel 8 , der tillader medlemsstater at undtage visse ansttelsesforhold fra bestemmelserne .
Det Forenede Kongeriges Employment Rights Act ( lov om arbejdstagers rettigheder ) af 1996 angiver i del 13 , kapitel 1 , specifikke ansttelsesforhold , som er undtaget fra loven , men indeholder ikke nogen reference til prster , og det m sledes opfattes som , at prster er omfattet af loven , hvilket ikke er tilfldet i praksis .
<P>
Jeg hber , at kommissren er villig til at undersge sagen nrmere og modtage pastor Owen og reprsentanter fra hans fagforening , s vi kan indgive en formel klage .
<SPEAKER ID=249 NAME="Diamantopoulou">
Jeg vil meget gerne mde de pgldende organisationer for at drfte sagen , men jeg vil gerne gre det klart , at medlemsstaterne skal overfre direktivet til nationalt plan inden december 2001 , og den konkrete sag , De omtaler , er fra 1990 ' erne , og direktivet glder ikke med tilbagevirkende kraft .
Men jeg vil gerne se nrmere p sprgsmlet og p sagen om forskelsbehandling af pastoren .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=251 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 60 af ( H-0350 / 01 ) :
<P>
Om : Forsikringskasser i Grkenland EU-institutionerne har i den senere tid beskftiget sig med sprgsmlet om forsikringskassernes bredygtighed .
Dette problem drftes ogs i medlemsstaterne .
I Grkenland har det vist sig , at de oplysninger , der gives med henblik p undersgelse af de grske forsikringskassers bredygtighed , afviger betydeligt fra realiteterne , fordi kasserne ikke har foretaget nogen opgrelse over deres registre med det resultat , at de ikke kan bestemme det njagtige antal af forsikrede .
Hvordan vurderer Kommissionen denne situation ?
Foretages der nogen statistisk korrektion af de oplysninger , som Kommissionen modtager fra Grkenland , og som den selv bearbejder ?
Hvorfor er det gennem programmet " Kleisthenes " under den anden fllesskabssttteramme ikke lykkedes at fuldfre den elektroniske registrering af de grske forsikringskasser ?
Hvilke planer indgr i den tredje fllesskabssttteramme ?
<SPEAKER ID=252 NAME="Diamantopoulou">
Jeg formoder , at hr . Alavanos ' sprgsml , navnlig den del , der vedrrer data , drejer sig om den akturmssige undersgelse , som den grske regering bestilte , og ikke data , der stilles til rdighed for Europa-Kommissionens institutionelle organer .
<P>
S vidt Kommissionen er informeret , var formlet med denne undersgelse at udvide forsikringskassernes finansielle muligheder og foretage de ndringer , som mtte vre pkrvet for at sikre deres finansielle bredygtighed .
Der har vret store problemer med gennemfrelsen af denne undersgelse p grund af det meget store antal forsikringskasser i landet og problemer p grund af de supplerende forsikringskasser , men isr ogs p grund af mangelen p et elektronisk registreringssystem .
Det er naturligvis medlemsstaterne , der er ansvarlige for denne undersgelse .
Kommissionen er derfor ikke i stand til at kontrollere , om de oplysninger , den pgldende virksomhed har anvendt , er korrekte , eller kontrollere den metode , der er anvendt i undersgelsen .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml om de statistiske oplysninger om de sociale sikringskasser , er Grkenland siden 1994 forpligtet til at stille disse statistiske oplysninger til rdighed for Kommissionen inden for rammerne af de procedurer , der vedrrer EU .
Der er visse vanskeligheder med at f udleveret disse oplysninger fra de grske myndigheder . Vanskelighederne ligger i indsamlingen af alle detaljerede oplysninger og i oplysningernes aktualitet .
Siden 1996 er der sket fremskridt p omrdet , bde fordi indsamlingen er blevet lovfstet , og fordi der er sket en rationalisering og en bedre kontrol af de primre udgifter i hele den offentlige sektor , men vi m sige , at der er problemer med de data , EU fr , som i hj grad skyldes mangelen p detaljerede oplysninger , navnlig fra bestemte kasser .
<P>
Deres tredje sprgsml drejer sig om moderniseringen af den offentlige forvaltning , isr af forsikringskasserne , inden for programmet Kleisthenes .
Iflge Kleisthenes-programmet skulle der foretages en elektronisk registrering af IKA , den strste sociale sikringsfond , men ogs en registrering af den politik , der vedrrer det samlede antal sociale sikringer og omfatter alle forsikrede i Grkenland .
Iflge den anden fllesskabssttteramme og Kleisthenes-programmets rammer skulle det konkrete arbejde med disse to emner have vret afsluttet .
Inden for IKA er der ivrksat en omlgning og modernisering , men der er visse forsinkelser , som hovedsagelig skyldes retlige uoverensstemmelser om resultatet af en licitation , desvrre vedrrende den vigtigste handlingsplan , nemlig det integrerede informationssystem .
Dette program skulle have vret afsluttet i 2001 , men fristen er nu blevet forlnget til 2002 .
Vi m sige , at moderniseringen af svel denne sociale sikringsfond som nogle af de vrige fonde br gennemfres med en omstrukturering af disse inden for rammerne af den tredje fllesskabssttteramme og af programmet om informationssamfundet .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne takke kommissren for hendes lange og temmelig detaljerede svar .
Blot kunne jeg mske godt tnke mig , at hun var mere konkret omkring den tredje fllesskabssttterammes indhold og de konkrete kasser , der indgr i denne .
Det fremgr bde af kommissrens svar og af de forhold , vi kender til , at der hersker meget stor uklarhed med hensyn til antallet af pensionister i Grkenland og disses status , og vi kan hverken basere nationale politikker eller EU-politikker for forsikring , pensioner osv. herp .
<SPEAKER ID=254 NAME="Diamantopoulou">
Hvis jeg skal vre mere klar omkring de forpligtelser , der ligger i fllesskabssttterammen , kan jeg sige , at omstruktureringen og moderniseringen , det vil sige den elektroniske registrering af IKA , skal finansieres og gennemfres via programmet for informationssamfundet .
For de vrige kassers vedkommende kan jeg ikke nvne forpligtelser , der vedrrer det europiske program for virksomheder .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=256 NAME="Richard Howitt">
Sprgsml nr . 61 af ( H-0363 / 01 ) :
<P>
Om : Kommissionens kommende grnbog om virksomheders sociale ansvar Tilslutter Kommissionen sig stadig det synspunkt , Anna Diamantopoulou , medlem af Kommissionen , gav udtryk for i sin tale til Det Amerikanske Handelskammers EU-udvalg den 30. oktober 2000 ? Hun sagde , at nr frivillig aktion slr fejl , ges presset efter lovregulering , og at der forekommer visse tilflde af misbrug af grundlggende rettigheder , hvis imdegelse simpelthen ikke kan afvente frivillig aktion .
Hvorledes vil dette synspunkt blive motiveret i den grnbog om virksomhedernes sociale ansvar , som Generaldirektoratet for Beskftigelse i jeblikket er i frd med at udarbejde ?
Hvilken form for kontrolsystem har Kommissionen forestillet sig med henblik p at muliggre en sameksistens mellem frivillig aktion og lovregulering ?
<SPEAKER ID=257 NAME="Diamantopoulou">
Kommissionen er ved at udarbejde en meddelelse om virksomheders sociale ansvar , som i realiteten er en grnbog , og dialogen vil blive indledt i juni .
Jeg m dog gre det helt klart , at grnbogen bygger p det princip , at en aktion , der vedrrer virksomhedernes sociale ansvar , virksomhedernes sociale indsats , ikke vedrrer deres overholdelse af gldende lovgivning , som er tvungen .
Nr vi taler om virksomhedernes sociale ansvar og om nye aktioner , taler vi om en strre investering i menneskelige ressourcer , i miljet , i det sociale milj og i det omrde , de er beliggende i , og dette ligger naturligvis ud over de bnd og forpligtelser , de har i henhold til loven .
Hvad lovgivningen angr , vil jeg gerne gre det klart , at den angiver mindstestandarder , som virksomhederne skal overholde .
Hvad angr virksomhedernes sociale ansvar , er det en tankegang , der handler om hjere standarder , som danner grundlag for udviklingen af virksomhedernes drift .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg ville nske , jeg var lige s sikker som kommissren p , at vi kan tage det for givet , at virksomhederne overholder den nuvrende lovgivning .
Vi har desvrre alt for mange gange i de senere r set en rkke virksomheder - dog ikke flertallet - vre ansvarlige for misbrug i tredjelande , herunder problemet med brnearbejde , som kommissren talte udfrligt om , da vi talte sammen i Det Amerikanske Handelskammers EU-udvalg , som jeg henviser til i sprgsmlet .
<P>
Jeg beder kommissren om en garanti for , at Parlamentets krav om et retsgrundlag for kontrollen med europiske virksomheders aktiviteter i tredjelande medtages i grnbogen som n af mulighederne .
Jeg deler Deres opfattelse af vigtigheden af frivillige tiltag .
Men jeg anmoder Dem om at inddrage regulering som en mulighed .
Ser man p foranstaltningerne mod bestikkelse og sexturisme og p de nyeste og meget interessante udkast til rapporten om virksomheders retlige ansvarlighed fra International Council on Human Rights , kan man se , at verdensorganisationerne overvejer det retlige ansvar samt at g til domstolene .
Jeg nsker en garanti for , at dette vil blive taget op og sledes danne grundlag for konsultationer p baggrund af grnbogen .
<SPEAKER ID=259 NAME="Diamantopoulou">
Jeg vil gerne fremhve to grundaspekter , som indgr i grnbogen .
Det ene drejer sig om den europiske politik og det andet om den internationale dimension af problemet angende virksomhedernes ansvar .
P europisk plan er overtrdelser af loven helt klart noget , der vedrrer medlemsstaterne , og vi har via Europa-Parlamentet og Kommissionen ogs mulighed for at plgge de medlemsstater sanktioner , som ikke srger for lovgivningens gennemfrelse .
Hvad den internationale dimension angr , og hvad angr sprgsml som brnearbejde , som De har vret inde p , eksisterer der forslag , som drejer sig om enten korrekt social adfrd eller moralkodekser for virksomheder , som vi dog gerne vil kde sammen med en uafhngig evaluering af disse virksomheders drift p globalt plan .
Den offentlige debat , som grnbogen vil starte i juni , rejser bl.a. sprgsmlet om , hvordan vi kan f internationale fagfolk , internationale , uafhngige instanser , til at foretage en evaluering i samarbejde med de statslige organisationer , og ud fra hvilke standarder , s vi kan henvise til en objektiv evaluering p internationalt plan .
Kun p denne mde vil den korrekte sociale adfrd , moralkodekserne og listerne over virksomheder med en positiv indsats p globalt plan opn egentlig vrdi .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne sprge Dem , om man i grnbogen har taget hjde for , at 18 millioner virksomheder i EU har under 250 ansatte .
Det svarer til to tredjedele af de beskftigede og angr over 60 millioner arbejdstagere .
De fleste af disse virksomheder er familievirksomheder .
Mange virksomheder har ogs en livscyklus .
Vi taler ofte om opstarten , men vi br ogs tnke p de virksomheder , som lukkes p grund af alder eller af forskellige andre grunde .
<P>
Efter min mening br man srge for , at disse virksomheders eksistens ikke trues , fordi det naturligvis er en enorm belastning for arbejdstagerne i disse virksomheder svel som for de virksomhedsindehavere , som nsker at holde op .
Hvordan vil grnbogen behandle disse sprgsml ?
<SPEAKER ID=261 NAME="Diamantopoulou">
Bedste praksis for virksomhedernes indsats p det sociale omrde er naturligvis noget , der i hj grad vedrrer de store virksomheder .
Det eksisterende netvrk for virksomheders sociale ansvar bestr da ogs af store virksomheder .
Vi m dog gre opmrksom p , at et af afsnittene i grnbogen omhandler samarbejdet mellem store og sm virksomheder og bedste praksis med eksempler , fra flere europiske lande , hvor de store virksomheder opretter netvrk sammen med sm og mellemstore virksomheder bde for at sttte dem og med henblik p medarbejdernes uddannelse , men ogs for at informere dem om ny praksis .
Jeg er enig med Dem i , at grnbogen og virksomhedernes nye rolle kan blive en meget positiv sttte til navnlig de sm virksomheder .
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=263 NAME="Maj Britt Theorin">
Sprgsml nr . 62 af ( H-0365 / 01 ) :
<P>
Om : Ligeln Jeg har forstet , at Kommissionen nste r indleder en kampagne for ligelnsprincippet , hvilket glder mig , eftersom det er Kommissionens opgave at overvge gennemfrelsen af ligelnsdirektivet .
<P>
Selv om direktivet har vret i kraft siden 1975 , har resultaterne glimret ved deres fravr .
Lnforskellene ligger generelt p samme niveau som i 1980erne - inden for EU tjener heltidsansatte mnd i gennemsnit 27 % mere en heltidsansatte kvinder .
I visse lande er forskellen s stor som 30 % .
Det er vigtigt at f afklaret baggrunden for medlemsstaternes vanskeligheder med at bekmpe lndiskriminationen , og hvorvidt det er ndvendigt at fre tilsyn med direktivet .
<P>
Er Kommissionen indstillet p at undersge , hvordan direktivet og EF-Domstolens retspraksis er blevet gennemfrt i medlemsstaterne , og hvorvidt en ajourfring af direktivet er ndvendig ?
<SPEAKER ID=264 NAME="Diamantopoulou">
Som fru Theorin ogs nvner i sit sprgsml , er sprgsmlet om den manglende ligeln for mnd og kvinder i EU fortsat et af de store problemer p trods af den mangerige nationale lovgivning , EU-lovgivning og retspraksis .
Det er et af de frste principper , vi mder i Rom-traktaten , der er en af de frste love , der blev udarbejdet efter 1975 , og princippet gentages og styrkes i Amsterdam-traktaten .
Alligevel har situationen ikke ndret sig siden begyndelsen af 1980 ' erne .
<P>
Det , som Kommissionen har gjort indtil nu ud over lovgivningen , som der er store problemer med gennemfrelsen af - jeg er ndt til at sige , at det ikke er lykkedes regeringerne at indfre mekanismer til korrekt gennemfrelse af den gldende lovgivning - ud over de store problemer med gennemfrelsen har Kommissionen stillet flere forslag , og i retningslinjerne for 2001 behandles sprgsmlet meget serist . Det udgr en af retningslinjerne , og i evalueringen af de nationale handlingsplaner vil vi f et mere komplet billede ikke kun af situationen i medlemsstaterne , men ogs af de aktioner og initiativer , medlemsstaterne har gennemfrt for at lse problemet .
Vi m gre opmrksom p , at Kommissionen p Det Europiske Rds mde i Stockholm i r ptog sig at udvikle indikatorer for at sikre , at der ikke findes disse forskelle mellem mnd og kvinder , som skyldes forskelsbehandling .
<P>
Ligeledes indeholder det femte program om kvinder en aktion , som efterlyser forslag , initiativer og innovative ider fra mellemstatsligt samarbejde , s vi kan bidrage til en strre forstelse af fnomenet , men ogs forslag til regeringerne og til virksomheder , s vi kan f hurtigere og mere hndgribelige resultater , end vi fik i sidste rti .
P grundlag af ovennvnte resultater og initiativer vil Kommissionen , naturligvis med Parlamentets hjlp , vurdere , om der er behov for yderligere oplysning om direktivet om ligeln for kvinder og mnd .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Den afgrende faktor for forandring er , at lngabet synliggres - ikke bare p nationalt niveau , men p hver arbejdsplads og i alle erhvervsgrene , det vil sige p det niveau , hvor lnforhandlingerne er .
Det er p det niveau , der er behov for analyser af kvinders og mnds ln , s analyserne kan danne grundlag for en udligning af diskriminerende lnsatser .
<P>
I Sverige og Finland har vi allerede en lov , der krver , at alle arbejdsgivere skal udarbejde rlige ligestillingsplaner , inklusive planer for at opn lige ln for lige arbejde .
Ligestillingsudvalget vedtog i gr aftes et forslag om at gennemfre dette i hele Unionen .
Mit sprgsml til kommissren er , om hun er parat til at sttte dette forslag .
<SPEAKER ID=266 NAME="Diamantopoulou">
Den ligelnspolitik , der fres i Sverige , er efter min opfattelse en foregangspolitik , men den er ogs meget effektiv , da det er det eneste land , som har formet af reducere lnforskellen til et minimum .
Som forbillede m jeg sige , at den er ideel , og jeg er helt enig i , at det ville vre meget positivt , hvis den kunne gennemfres af de andre lande , og derfor tror jeg , at den i frste omgang kunne bruges som bedste praksis blandt regeringerne , som kunne indfre den p frivillig basis og p forsgsbasis i begyndelsen .
En sdan europisk udgave af den svenske model kunne s senere fre til bindende beslutninger .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Diamantopoulou , for Deres samarbejde med Parlamentet i aften .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Kommissionen , er udlbet , besvares sprgsml nr . 63-93 og 96-112 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.30 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Fiskeriaftalen EF-Danmark og Grnland
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0129 / 2001 ) af Langenhagen for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af den fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri , der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab p den ene side og den danske regering og det grnlandske landsstyre p den anden side ( KOM ( 2000 ) 865 - C5-0028 / 2001 - 2000 / 0348 ( CNS ) ) .
<P>
Kommissren er ikke til stede , men jeg er forvisset om , at han er p vej .
Af hensyn til tiden starter vi forhandlingen .
<SPEAKER ID=269 NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr .
Fischler er i jeblikket i Fiskeriudvalget , som egentlig skulle slutte sit arbejde kl . 21.00. Men det var s vigtigt , at han talte til os i udvalget om den planlagte reform .
Derfor har jeg forstelse for , at han ikke er kommet endnu , og han kender os jo efterhnden ogs ret godt .
<P>
Det er en ganske indviklet sag . Grnland ligger kun f kilometer st for Canada , men over fire timer i fly fra Kbenhavn , og er alligevel en del af Danmark .
Danmark er medlem af EU , men Grnland meldte sig ud af EU for over 15 r siden efter en folkeafstemning .
<P>
Bare rolig , jeg vil ikke holde nogen brandtale for Grnlands tilbagevenden til EU , selv om det sikkert ville vre en interessant debat .
Jeg vil bare prcisere , hvor vanskelige forholdene er .
Siden Grnlands udmeldelse af EU i 1985 har der eksisteret fiskeriaftaler med EU .
Disse har vret ndvendige for at regulere fiskeriet i grnlandsk farvand og faststte fangstkvoter for europiske skibe .
<P>
Den tredje protokol om fiskeriet udlb den 31. december 2000 og blev aflst af en ny , som trdte i kraft den 1. januar 2001 .
Ja , allerede siden januar 2001 lber den nu fjerde protokol .
Ser man p datoen i dag , m man konstatere , at vi , Parlamentet , halter nogle mneder efter udviklingen .
Men - og det vil jeg gerne understrege endnu en gang i forbindelse med denne debat - rsagen til denne forsinkelse ligger ikke hos Parlamentet !
Protokollen blev underskrevet allerede i september 2000 .
Men Kommissionen fremsendte frst protokollen til Parlamentets godkendelse i slutningen af december 2000 , alts umiddelbart fr den officielt trdte i kraft .
<P>
Hvis vi tager vores rolle som budgetinstans alvorligt og ogs vil tages alvorligt , er en sdan fremgangsmde fra Kommissionens side ikke acceptabel .
For at opn et godt forhold mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet er det aftalt , at Parlamentet skal have en frist p seks mneder mellem fremsendelse og ikrafttrdelse til at komme med en udtalelse .
I vrigt var Grnland , som mtte vente forgves p betalinger i fire mneder , mildt sagt heller ikke begejstret for Kommissionens opfrsel .
Det kunne den forudbetaling , som Kommissionen p egen hnd tog initiativ til i midten af april , ikke ndre ved .
<P>
Kommissionen br i forbindelse med kommende aftaler holde bedre je med frister og aftaler for at undg den slags irritationer , som skaber interinstitutionel misstemning og skader EU ' s internationale anseelse .
<P>
Hvorfor har vi overhovedet brug for en sdan protokol , som trods alt koster EU 42,8 millioner euro rligt ?
For det frste kommer det naturligvis direkte de fiskere i EU til gode , som fisker i grnlandsk farvand .
Disse fangstmuligheder kan ikke erstattes .
For det andet er netop aftalen med Grnland af enorm betydning for fiskeriaftalerne med andre nationer som Norge eller Island , for disse aftaler med Norge og Island kan kun komme i stand ved at udveksle fangstkvoter .
<P>
Fangstkvoterne er i den fjerde protokol nu endelig blevet nedsat til et realistisk niveau .
Bevaring af bestandene og bredygtig udnyttelse er de afgrende faktorer , nr kvoterne skal faststtes .
Og det er godt , for vi nsker ikke at fiske havene tomme , vi vil ogs give vores brn og brnebrn mulighed for at f et udkomme ved fiskeri .
<P>
Det mest afgrende sprgsml i forbindelse med Grnland er , om torsken kommer tilbage .
Selv om der foreligger indicier , mangler man stadig det sidste positive resultat fra fiskere og videnskabsfolk .
Det hnger naturligvis sammen med den problematik , som vi s rammende kalder " papirfisk " .
For hvad nytter det vores fiskere , at de p papiret m fange s og s mange t fisk , hvis fisken slet ikke er der ?
Her har vi brug for mere realisme .
Det omfatter fiskeri efter alternative arter , som ogs udtrykkeligt er med i den nye protokol , og en rlig revidering og bekrftelse af kvoterne og sttte til hidtil fravrende joint venture-projekter .
<P>
Vi har alts brug for en realistisk fiskeripolitik med Grnland .
Derfor plderer jeg for en costbenefitanalyse , fr aftalen fornyes , og for en vurdering med aktiv deltagelse af Parlamentet , nr halvdelen af aftaleperioden er get .
<P>
Et emne i denne forbindelse vil naturligvis vre , hvordan den konomiske udligning for rene fangstmuligheder kan adskilles fra det samlede belb , som ogs indeholder udviklingsprojekter og -ml .
Som De kan se , har vi endnu meget at gre .
Jeg hber , at vi fr de foreliggende ndringsforslag positivt gennem Parlamentet .
Men hvis der skal indfres relativ stabilitet p dette omrde , beder jeg om , at dette forslag forkastes .
Vi er i jeblikket i frd med at udarbejde et kompromis for at vise , at vi i fllesskab interesserer os for fiskeriet .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Jeg byder kommissren velkommen .
Vi har forstelse for de vanskeligheder , som De har haft her til aften , men vi og ordfreren mente , det var bedst at g videre , da vi ved , De forstr situationen .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg vil ikke udbrede mig om det utal af uregelmssigheder , der er i denne protokol .
Det er nok at se teksten og sammenligne den med Rdets mandat for at blive klar over de vilkrligheder , som Kommissionen er net frem til .
Hvis protokollen tillige sammenlignes med en hvilken som helst anden i en sydaftale , kommer man til at spekulere p , hvor lnge nogle hjtstende embedsmnd i Generaldirektoratet for Fiskeri br fle sig sikre p deres straffrihed .
Det er det vsentligste .
Ikke at der ikke er 300 millioner euro til at lse krisen for de flder , som er ramt af fiaskoen med Marokko , og at der er mere end det dobbelte til at betale for nogle fiskerimuligheder i Grnland , der ikke engang er det vrd , som det har kostet at forhandle dem igennem , for ikke at tale om omkostningerne i form af Kommissionens miskredit og manglende trovrdighed .
Det er heller ikke det vigtigste , at der i modstning til , hvad der er tilfldet med sydaftaler , ikke findes en klausul , som sikrer nye medlemsstaters adgang , og heller ikke , at det kun er rederne fra sydaftalerne , der skal bidrage til finansieringen af den eksterne fiskeripolitik , eller at det vil vre umuligt at kontrollere udgifterne i forbindelse med dette ikke uvsentlige belb fra bidragyderne .
<P>
Det vigtige , hr. kommissr , er , at det i denne protokol p f sider sammenfattes , i hvilket omfang den flles fiskeripolitik kan vre vilkrlig og uretfrdig .
P den anden side ville generaldirektren for fiskeris forklaringsforsg over for vores udvalg vre patetiske , hvis sagens alvor ikke gjorde dem fornrmende .
For ham er der intet mere normalt end dobbeltmoral , alt efter om aftalerne begunstiger nord eller syd .
Og han tilfjede som undskyldning , at Rdet endte med at godkende denne protokol .
Naturligvis , det vil vi ogs gre , for vi kender alt for godt vanskelighederne ved at vre uden fiskeriaftale .
<P>
Vi har heller ikke store forhbninger til forbedringer ved midtvejsrevisionen , da det fremgr tydeligt af protokollen , at hvis en part ikke nsker at tage en sag op , bliver den holdt uden for revisionen .
Hvis det ikke er sdan , hvis vi har misforstet det , anmoder vi Dem om , hr. kommissr , at gre noget for at give fiskerisektoren et minimum af roen tilbage og for , at man ikke fortsat kan sige , at der er en flles fiskeripolitik , som altid begunstiger nogle p bekostning af andre .
<P>
Jeg har blot tilbage at takke fru Langenhagen for hendes arbejde i Fiskeriudvalget .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske ordfreren , fru Langenhagen , med kvaliteten af hendes arbejde og med , at hun har udarbejdet betnkningen hurtigt og omhyggeligt og dermed arbejdet med den fart , som Kommissionen og Rdet havde plagt os .
<P>
Men jeg vil sige , at denne forhandling drejer sig om en fiskeriaftale , der af mange rsager er atypisk .
For det frste fordi det er den eneste af Fllesskabets fiskeriaftaler , der ikke er international , da Fllesskabet forhandler og underskriver den med en medlemsstat ud over Grnlands lokale myndigheder .
Denne internationale aftale er overhovedet ikke international og drejer sig nsten ikke om fiskeri , da der ikke - selv om bde Parlamentet og Rdet har anmodet om det - skelnes mellem den specifikke sjle for udviklingssamarbejde og sjlen for fiskerimuligheder .
<P>
Dybest set er dette en aftale om udviklingssamarbejde forkldt som fiskeriaftale .
Der afsttes 14 millioner euro til udviklingssamarbejde , men da fiskerimulighederne udnyttes meget lidt , vil strstedelen af de resterende 28 millioner ogs g til Grnlands pengekasse uden kompensationer for Fllesskabets fiskerisektor .
<P>
En anden sregenhed ved denne aftale er , at det er den eneste , hvor rederne ikke skal betale nogen form for afgift for at gennemfre deres aktiviteter .
Vi skal beklage , at der knap nok findes en mulighed for oprettelse af fllesforetagender , og at informationskampagnerne slet ikke er kommet i gang .
Den berrte sektor , hr. kommissr , stter sprgsmlstegn ved Kommissionens tal for den reelle udnyttelse af fiskerimulighederne .
<P>
Iflge nogle rapporter blev kun 12 % af fiskerimulighederne i den tidligere aftale udnyttet , og den aftale , som Kommissionen har forhandlet igennem , og som foresls Parlamentet i dag , forhindrer , at de muligheder , der er betalt af Fllesskabets bidragydere , kan udnyttes af andre fllesskabsflder , som gerne vil fiske i de farvande .
Sikke et spild .
<P>
De iberiske flder - den spanske og den portugisiske - som inden de blev optaget i Fllesskabet fiskede i de farvande , er 15 r efter optagelsen i Fllesskabet fortsat udelukket fra denne aftales anvendelsesomrde p grund af en fejlagtig fortolkning af princippet om relativ stabilitet .
<P>
P grund af dens store vrdi , den nststrste efter Mauretanien , er det ndvendigt med en reel og ikke en fingeret evaluering fra Fllesskabets side .
Parlamentet burde desuden vre blevet hrt , mens der blev forhandlet om den .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe vil stemme for de ndringsforslag , som Fiskeriudvalget har vedtaget , og ogs for det , som fru Figueiredo har stillet .
<SPEAKER ID=273 NAME="Busk">
Hr. formand , m jeg indledningsvis sige tak til fru Langenhagen , som med denne betnkning endnu en gang har prsteret et flot og grundigt arbejde .
Grnlandsaftalen er vigtig for Unionen , ikke mindst fordi den giver Fllesskabet mulighed for at indg andre meget vigtige fiskeriaftaler , f.eks. med Norge og Island .
Der er fire lande , som drager fordel af Grnlandsaftalen , men der er endnu flere medlemslande , der drager fordel af aftalerne med Norge og Island .
De tredjelandsaftaler , som Unionen har med lande i nord , i vest og i syd , giver kort sagt mange fordele .
Med henvisning til respekt for princippet om relativ stabilitet er vi derfor imod fru Figueiredos ndringsforslag nr .
9 . Jeg sttter ogs her de tanker , som fra Langenhagen redegjorde for under sit indlg .
<P>
Jeg glder mig over , at de fiskerimuligheder , der kbes adgang til , er mere realistiske end i den forrige aftale .
Jeg er enig med fru Langenhagen i nsket om anvendelsen af princippet " penge for fisk " , det vil sige adskillelse af den finansielle godtgrelse for fiskerimulighederne p den ene side og midlerne til udviklingsbehov p den anden side .
Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at sge en lsningsmodel , som det grnlandske hjemmestyre kan acceptere , og som skelner mellem vrdien af fiskerettigheder og en mere udviklingsorienteret finansiering , som der jo faktisk tages hjde for i budgetposterne , hvilket afspejles i deres overskrifter .
Jeg har p vegne af den liberale gruppe fremsat et ndringsforslag om , at de fiskere , som nyder fordel af aftalen , ogs skal vre med til at finansiere aftalen .
Det er et forslag , som vi altid stiller , fordi vi fler , at brugerne i strre grad skal vre med til at finansiere .
Det princip mener vi br glde for alle EU ' s fiskeriaftaler .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , for De Grnne adskiller denne aftale sig markant fra andre .
Som vi har fremfrt i Parlamentet flere gange , er vi principielt ikke imod fiskeriaftaler , men imod mden , de forhandles p , og de betingelser , man nr frem til .
Alt for ofte er der mangelfuld - eller slet ingen - videnskabelig forstelse for fiskebestandes tilstand .
Ligeledes er EU ' s kontrol med og hndhvelse af fiskeriaktiviteterne mangelfuld .
Forhandlingerne finder ikke sted p regionalt plan .
Det er derfor , vi generelt har stemt imod .
<P>
Aftalen med Grnland er derimod en ganske anden .
Den falder ind under tre internationale fiskeriorganisationers geografiske omrde : Det Internationale Havundersgelsesrd , Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav og Kommissionen for Fiskeriet i det Nordstlige Atlanterhav .
Disse organisationer er blandt de mest videnskabeligt baserede regionale organer , som vi kender .
Der foreligger sledes videnskabelige data om fangstmngderne for fiskebestande , og vi har med glde noteret , at de overordnede fangstmngder er blevet snket markant og nu er mere p linje med realistiske fiskerimuligheder .
Endvidere rder bde NAFO og NEAFC over nogle af de bedste og mest omfattende overvgnings- og kontrolprogrammer .
Af disse rsager vil vi denne gang sttte aftalen .
Vi sttter ogs ndringsforslaget om , at Kommissionen skal inddrage de skibsredere , der nyder godt af aftalen i dkningen af omkostningerne .
Dette er et srdeles vsentligt princip , som skal overholdes .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Den tidligere protokol mellem EU og Grnland var isr til gavn for Tyskland , der modtog ca .
80 % af kvoten , selv om det i gennemsnit kun har udnyttet ca . 12 % .
Den nye protokol sikrer bedre fiskerimuligheder med det argument , at de er mere i samklang med de faktiske fangstrealiteter .
Det afgrende sprgsml er imidlertid endnu ikke lst med at sikre fiskerimuligheder for andre medlemsstaters flder , der har kapacitet til at udnytte fangstmulighederne , hvorved der hindres et bedre konomisk og socialt costbenefit-forhold i aftalen , ligesom der lades hnt om beslutningerne fra Rdet ( fiskeri ) af oktober 1997 om fiskeriaftaler og underudnyttelse af kvoterne .
Derfor det ndringsforslag , som vi har fremlagt for at sikre , at alle medlemsstaterne fr adgang til de tilbudte fiskerimuligheder .
Den aktuelle situation er isr uretfrdig for flder , der som den portugisiske siden 30 ' erne har fisket i det omrde , og som blev holdt uden for aftalen , da Portugal blev optaget i EU i 1986 .
En lille kvote til Portugal kunne afhjlpe udnyttelseunderskuddet p 12.000 t , og det kunne gre de sidste rester af landets flde til fjernfiskeri lnsomme , hvor man skal mrke sig , at de 52 fabriksskibe , der fandtes i 1990 , er reduceret til 14 .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , fiskeriaftalen med Grnland er stadig polemisk , og det er fordi , de fiskerimuligheder , EU fr , ikke anvendes fuldt ud og ikke er tilladt andre medlemsstater at udnytte .
<P>
EU betaler p den mde en meget hj pris .
Husk p , at det drejer sig om den dyreste aftale sammen med den med Mauretanien , eftersom aftalen med Marokko er ude af billedet , og derfor kaldes den ganske enkelt " papirfisken " .
<P>
At flder fra medlemsstater , der ikke traditionelt er blevet tilgodeset , ikke kan udnytte fiskerimulighederne , gr polemikken uundgelig .
Hvis vi dertil lgger , at arbejdsgiverne i de skaldte sydaftaler med deres afgifter bidrager mere og mere til finansieringen af nvnte aftaler , mens rederne i aftalen om Grnland er fritaget for disse betalinger , har vi endnu en vgtig grund til at kritisere en diskriminerende aftale .
<P>
Jeg vil ogs som formand for Fiskeriudvalget nvne , at den delvise betaling , som Europa-Kommissionen har gennemfrt , fr Parlamentet har udtalt sig , er blevet kritiseret voldsomt i vores udvalg , fordi det , selv om det er lovligt , ikke er politisk anstndigt .
<P>
Jeg hber , at midtvejsrevisionen af aftalen - og revisionen af den flles fiskeripolitik selv - vil tjene til at afveje og overvinde denne kritik , som ikke har noget som helst at gre med Grnland , der tilbyder os sit farvand - det vil jeg gerne understrege .
Aftalen skal tjene til at fremme fiskerisamarbejdet ved at bne nye muligheder for nye medlemsstater for i fllesskab at udvikle Grnlands fiskerimuligheder til gavn for begge parter , det vil sige for dem og for EU , for dem , der fisker nu , og for de medlemsstater , der ikke gr det .
<P>
Netop i en vanskelig tid for de skaldte sydaftaler , efter sammenbruddet i forhandlingerne med Marokko , vil jeg igen benytte lejligheden til for anden gang under denne forhandling at minde Dem om , hr. kommissr , den politiske prioritering og behovet for europisk solidaritet , som br give sig udslag i en specifik , konomisk og geners plan for de berrte af denne aftale , sdan som det blev bestemt p topmdet i Nice .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. kommissr , vi har her den nststrste fiskeriaftale mellem EU og et tredjeland .
I denne aftale , der faktisk har et meget vsentligt omfang , er det frste , der br bemrkes , at man p en mde , som jeg ikke finder rimelig , skaber forvirring om , hvad der er fiskeriaftale , og hvad der er udviklingssttte til en region , som er en del af en af EU ' s medlemsstater , men som har besluttet ikke at vre en del af EU .
Vi har ikke noget imod denne udviklingssttte , vi mener , at den sagtens lader sig retfrdiggre , men vi forstr ikke , hvorfor denne udviklingsaftale skal forkldes som en fiskeriaftale .
En fiskeriaftale , hvor man stdigt hvder princippet om relativ stabilitet baseret p fiskerihistoriske forhold , men hvor man ser bort fra de historiske kendsgerninger !
Portugal vil om kort tid fejre 500-rsdagen for fiskeriet ved Newfoundland .
Ved Grnland er det portugisiske fiskeri godt nok en smule yngre og nr ikke op p de 500 r .
Det er derfor vanskeligt at finde noget fiskeri , der er mere historisk end det , som Portugal har bedrevet i farvandet ved Grnland .
At sige , at Portugal ikke hrer hjemme i denne aftale , er vanskeligt at acceptere for os , det er fuldstndig i modstrid med kendsgerningerne , af hvilken rsag vi ikke kan sttte denne fortolkning af princippet om relativ stabilitet .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Kre kolleger , vi , der tror p EU og p , at der findes et flles europisk hav- og landomrde , kan hverken acceptere eller godkende forskelsbehandling eller privilegier af den art , som kommer til syne i denne fiskeriaftale med Grnland .
Vi kan ikke forst , at flderne fra Tyskland , Frankrig , Storbritannien og Danmark srligt skal tilgodeses , og endnu mindre , nr de ikke engang er i stand til at n det fangstniveau , som den tidligere protokol tillod , og heller ikke har benyttet muligheden for at oprette blandede selskaber til gensidig fordel .
Vi kan ikke acceptere , at der sker forskelsbehandling af andre medlemsstaters flder som f.eks. den spanske og den portugisiske ( og inden for den spanske , den galiciske ) , som gerne vil arbejde i farvandet ved Grnland og har den ndvendige kapacitet til at gennemfre virksomhedsaftaler med lokale agenter , sledes som aftalen bner mulighed for .
Vi gr ind for - og der skulle ikke vre behov for at gentage det - en bredygtig udvikling og bevarelse af fiskebestandene .
Vi gr ogs ind for , at EU virkelig er til stede i de europiske farvande , ligesom den er det p markederne .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. kommissr , som ordfreren fremhver , er erfaringen med den tidligere fiskeriaftale med Grnland temmelig skuffende , med meget lave fangstmngder i forhold til de oprindeligt fastsatte kvoter .
Sknt EU ikke har fisket , har vi punktligt betalt i snit 38 millioner euro om ret gennem hele den tidligere aftales gyldighedsperiode .
Hvad , der derudover er forblffende ved denne tredje aftale , er , at fiskerimulighederne falder i den givne periode , mens EU ' s finansielle godtgrelse stiger , idet den nu kommer op p 43 millioner euro om ret .
Der betales alts mere for at fiske mindre .
Hvad skyldes s denne beslutning fra EU ' s side om at underskrive en fiskeriaftale p trods af negativ erfaring med den sidste aftale ?
Vores ordfrer peger p isr to rsager . Den frste er den betydning , som denne aftale har for indgelsen af andre aftaler i regionen , navnlig med Norge og Island ; den anden er , at sidstnvnte aftale er meget vsentlig for de lande , der fisker deroppe .
<P>
Af disse rsager , og selv om aftalen ikke hnger godt sammen , foreslr ordfreren , at vi giver den vores tilslutning .
Jeg forstr disse rsager , og derfor vil jeg heller ikke modstte mig ordfrerens forslag , sknt jeg gr ind for flere af de ndringsforslag , som andre medlemmer har fremsat .
Det er imidlertid p baggrund af de argumenter , som ordfreren har fremfrt for , at vi skal sttte denne aftale , vigtigt at erindre , at den skal flges op af andre fiskeriaftaler , hvilket som bekendt ikke er sket med den med Marokko , selv om den er meget vsentlig for de to medlemsstaters fiskerflder , der fisker dernede , og ogs er et afgrende signal for indgelsen af andre fiskeriaftaler med lande i regionen , f.eks. med Mauretanien og andre lande syd herfor .
Der ingen tvivl om , at vi her er vidne til en uforstelig politik med to forskellige standarder , og jeg hber , at regeringerne i de berrte medlemsstater - Portugal og Spanien - vil lgge godt mrke til , hvad der er foreget , og hvad der foregr nu med denne aftale med Grnland , s de i Rdet kan f en lignede fremgangsmde gennemfrt .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Langenhagen for hendes indsats .
Hun gik lngere , end man kunne forvente , og udviste gte hensyntagen til de grnlandske problemer samt EU ' s problemer .
Nr det er sagt , br aftalen baseres p konomiske kriterier .
Vi skal vurdere , hvad vi kber , fangstomkostningerne og overveje , om det kan betale sig .
Vi br ikke give os af med at yde bistand og kbe fisk p samme tid .
Det er ikke fiskerikommissrens opgave at yde bistand til Grnland .
For det frste var Grnland tidligere medlem af EU , men valgte selv at melde sig ud .
Vi skylder ikke Grnland konomisk bistand .
Hvis befolkningen er fattig og sulter , s overlad det til de personer i Kommissionen , som har med sdanne problemer at gre .
Her beskftiger vi os med fisk .
Det br vre en kommerciel aktivitet .
Vi skal kbe fisk og sikre , at vi fr valuta fr pengene .
<P>
Vi br ogs gre os klart , at vi handler med lande , der generelt er svagere end os .
Vi skal sikre , at vi ikke udnytter disse lande , og ikke tillader vores fiskerflde at skade eller udnytte deres fiskebestande .
Jeg er imod at opkrve penge fra de skibe , som sejler i disse landes farvande .
Nr vi kber disse fisk , tilhrer de EU og br deles ud p alle fiskere , ligesom alle andre fisk , der kontrolleres af EU , s vi skaber balance .
For portugisiske fiskere giver det ikke ndvendigvis mening at undlade at sejle til Grnland .
Hvad angr de historiske rettigheder , s sejlede baskiske fiskere til Newfoundland for 500 r siden .
Det samme gjorde fiskere fra Bristol , som ogs fiskede i islandsk farvand .
Det ville de ikke gre i dag , fordi disse landes flder ikke tillader det .
Historiske rettigheder er ikke ndvendigvis en ret i sig selv .
Generelt br vi anvende vores sunde fornuft , hvad angr de problemer , vi str over for i dag .
<SPEAKER ID=281 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Dem , fru Langenhagen , for Deres udmrkede betnkning om indgelsen af den fjerde protokol om fiskeriaftalen mellem Fllesskabet og Grnland .
Jeg er ogs glad for , at De som ordfrer anbefaler at vedtage forslaget .
<P>
Den fjerde protokol , mine damer og herrer , som blev forelbigt underskrevet den 13. september 2000 i Kbenhavn , skaber bl.a. ogs grundlaget for at revurdere relationerne mellem Fllesskabet og Grnland .
Det vigtigste initiativ for denne revurdering er beskrevet i artikel 14 i protokollen .
En tvrfaglig arbejdsgruppe i Kommissionen vil undersge initiativer , som skal skabe mere gennemsigtighed og ansvarlighed i relationerne til Grnland .
Denne undersgelse finder sted senest den 30. juni 2003 .
<P>
Formlet med denne midtvejsstatus er at skabe et nyt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem Fllesskabet og Grnland .
Parlamentet vil naturligvis blive inddraget i udarbejdelsen af en sdan aftale i henhold til de gldende bestemmelser .
<P>
Hvad er de vigtigste aspekter i den fjerde protokol ?
Frst er der fangstkvoterne .
De er blevet nedsat i forhold til den trejde protokol for at faststte fangstmuligheder , som ogs faktisk er til stede .
Det glder isr for torsken , som er reduceret fra 31.000 t til 2.000 t ; rdfisk er reduceret fra 52.000 t til 31.000 t og skolst fra 8.000 t til 3.350 t .
Der er indsat en ny artikel , som har til forml at intensivere samarbejdet inden for regionale fiskeriorganisationer , isr om overvgnings- og kontrolordninger og inden for forskningen .
Den finansielle udligning blev fastsat til 42,8 millioner euro , idet der blev taget hensyn til begge parters nske om ttte og stabile relationer , ligesom der er taget hjde for Grnlands udviklingsbehov og inflationen .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne understrege , at Kommissionen sttter de overvejelser , der ligger til grund for de fleste ndringsforslag og vil samarbejde konstruktivt med Parlamentet om disse sprgsml .
<P>
Af formelle grunde m Kommissionen imidlertid tage afstand fra ndringsforslagene i deres nuvrende formulering .
Om ndringsforslag 1 og 2 kan jeg sige , at Kommissionen sttter Parlamentets nske om at blive passende informeret om budgetsprgsml eller andre aspekter i forbindelse med gennemfrelsen af protokollen , og det skal ske p forhnd .
Men Kommissionen stiller allerede i dag sdanne data til rdighed i henhold til den interinstitutionelle aftale .
Derfor anser Kommissionen forslaget for at vre undvendigt .
<P>
ndringsforslag 3 . Ogs her mener Kommissionen , at dette ndringsforslag i vidt omfang er dkket af interinstitutionelle aftaler , isr rammeaftalen af 5. juli 2000 .
Den omtalte costbenefitanalyse er en del af den information , som bliver givet til Parlamentet forud for fornyelsen af en protokol .
Kommissionen betragter ikke en rlig costbenefitanalyse som hensigtsmssig .
Kommissionen kan derfor heller ikke acceptere dette forslag .
ndringsforslag 4 afviser Kommissionen principielt , fordi det er i modstrid med den gngse praksis for protokoller om fiskeriaftaler og berrer Kommissionens forhandlingskompetence .
Da protokollen er et bilag til rammeaftalen , krver fornyelsen ikke noget mandat .
Det giver jo sig selv , at Kommissionen som forhandler srger for , at de retningslinjer , som Rdet har fastsat , bliver overholdt .
<P>
I forbindelse med den fjerde protokol med Grnland har Kommissionen derfor foreslet forhandlingsretningslinjer - som blev godkendt af Rdet - fordi den nskede at indfje flere vsentlige ndringer i forhold til den foregende protokol , isr netop bestemmelsen om en midtvejsstatus .
Og hvad den angr , vil Kommissionen bestrbe sig p at informere Parlamentet og isr Fiskeriudvalget i passende omfang .
Derfor er de foreslede ndringsforslag 5 , 6 og 7 ikke acceptable for Kommissionen , fordi de griber ind i Kommissionens kompetence .
<P>
Indholdsmssigt er Kommissionen enig i ndringsforslag 8 , men det ville foregribe midtvejsstatussen , og det synes vi ikke er hensigtsmssigt .
ndringsforslag 9 og 10 kan Kommissionen ikke tilslutte sig , da de ikke er i overensstemmelse med visse principper i den flles fiskeripolitik .
I ndringsforslag 9 er der ikke taget hjde for princippet om relativ stabilitet , som sikrer visse medlemsstater visse fangstkvoter ogs i grnlandsk farvand .
Jeg vil gerne tilfje , at Kommissionen altid har opmuntret medlemsstaterne til at udnytte deres fiskerettigheder mest muligt og ogs altid har peget p muligheden for at bytte kvoter .
<P>
ndringsforslag 10 ville betyde , at fiskerne skulle afholde udgifterne til aftalen 100 % , hvilket aldrig tidligere har vret tilfldet i forbindelse med en aftale .
Et sdant forslag opkaster ogs store juridiske og praktiske problemer , og derfor tror jeg ikke , det er acceptabelt .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
Udvidelse af toldfritagelsen til at omfatte varer fra de mindst udviklede lande
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0128 / 2001 ) af Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2820 / 98 om anvendelse af et flerrigt arrangement med generelle toldprferencer for perioden 1. juli 1999 til 31. december 2001 med henblik p at udvide toldfritagelsen til ogs at omfatte varer med oprindelse i de mindst udviklede lande , uden mngdebegrnsning ( KOM ( 2000 ) 561 - C5-0136 / 2001 - 2000 / 0239 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=284 NAME="Miranda">
Hr. kommissr , jeg vil gerne begynde med at glde mig over , at denne betnkning skal behandles i dag , njagtig samtidig med , at Europa-Parlamentets bygning i Bruxelles lgger hus til FN ' s tredje konference om de mindst udviklede lande .
Det er en god anledning til at diskutere denne foranstaltning , der netop retter sig mod disse lande , men ogs til endnu en gang at tnke de problemer igennem , som de kmper med , og til at overveje , hvordan de kan overvindes , ogs selv om vi allerede har haft lejlighed til at gennemg og vedtage et forslag af almen karakter om dette emne .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke andet end straks beklage , og beklage dybt , at Rdet har besluttet ikke at inddrage Europa-Parlamentet i udformningen og vurderingen af denne forordning , og ligeledes beklage , at det ikke er til stede i dag sammen med os .
Det er en holdning , som vi finder ganske uacceptabel , og som vi hber ikke kommer til at danne prcedens .
Eftersom der er tale om en foranstaltning for i alt 49 lande , hvoraf strstedelen er AVS-lande , havde det i vrigt vret nskeligt , at man i udformningen af den ogs havde bekymret sig om serist at hre vores partnere , ogs selv om - eller netop fordi - dette initiativ om toldfritagelse for varer med oprindelse i de mindst udviklede lande isr henvender sig til lande , der ikke er med i AVS-gruppen .
<P>
Om selve forordningen i dens store linjer vil jeg sige , at vi finder den positiv , men af begrnset rkkevidde .
Af begrnset rkkevidde fordi eksporten fra disse lande , som vi alle ved , ikke udgr mere end 0,4 % af verdenshandlen og 1 % af EU ' s import , men ogs fordi mere end 99 % af Fllesskabernes handel med disse lande allerede helt er fritaget for told .
Positiv fordi vi nsker at se den som et frste skridt hen imod en dyberegende og mere global tilgang , som vi mener er bde ndvendig og mulig , og som skal sge at finde lsninger p de utallige vanskeligheder , som jordens fattigste lande mder , og dt ikke kun p det handelsmssige omrde .
Jeg mener i vrigt ogs , at det ville vre ekstremt negativt , hvis man forestillede sig , at disse landes problemer kunne lses med foranstaltninger , der primrt sigter p det , der undertiden noget forenklet kaldes " integrering i globaliseringsprocessen " .
Man skal holde sig for je , at denne liberaliseringsproces i stedet for at vre en lsning p disse landes problemer snarere er blevet et problem for dem , fordi de har s svag en konomi , og den klft , der adskiller dem fra de industrialiserede lande , er s dyb .
Man skal imidlertid ikke overse , at lige s vigtig eller vigtigere end disse landes adgang til vores marked er deres evne til at brdfde befolkninger , der ofte ikke har adgang til de mest elementre midler til at skaffe sig tilstrkkelig ernring , og derfor m selvforsyning , fdevaresikkerhed og familielandbrugets overlevelse prioriteres meget hjt i den indsats , der skal ydes .
<P>
Hvad angr handlen , er der ogs andre forhold end dette initiativs eksportfremmende foranstaltninger , som det er vigtigt at vre opmrksom p .
Det glder priserne p de varer , som disse lande normalt eksporterer , og som vedblivende er udsat for et mrkbart fald , og det glder ligeledes den beskedne produktspredning og den deraf flgende koncentration af deres eksport omkring et ret begrnset varesortiment , der heller ikke forudstter nogen specialisering , for ikke at tale om det mtlelige sprgsml om oprindelsesbestemmelserne .
Forordningens slutversion , sdan som Rdet har vedtaget den , pkalder sig ud over den generelle vurdering , som jeg har nvnt , ogs nogle bemrkninger til detailpunkter .
Den frste angr de overgangsperioder , som det endelig er lykkedes at vedtage for sukker , ris og bananer , hvor vi er ganske klar over de vanskeligheder , som dette sprgsml indebrer , og hvor jeg netop derfor mener , at denne sag ikke br blive genstand for yderligere kontroverser .
Dernst finder jeg det ndvendigt at sikre en passende overvgning af foranstaltningens gennemfrelse , s de mindst udviklede lande og deres befolkninger faktisk kommer til at drage de endelige og afgrende fordele af den , ligesom der m srges for , at foranstaltningen ikke skader AVS-landene .
Efter min opfattelse kan en passende , men ogs bred fordeling af den omfattede eksport sikre en effektiv og disciplineret gennemfrelse .
Jeg slutter af med at sige , at vi i alle tilflde finder det helt afgrende , at der flges nje op p , hvilke virkninger gennemfrelsen af denne forordning i praksis vil f .
<SPEAKER ID=285 NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr Lamy , Joaquim Miranda , mange tak for Deres fremragende betnkning !
Ogs jeg glder mig , trods al den kritik , som jeg trods alt har af Kommissionens initiativ .
Det er for mig et frste skridt i den rigtige retning , at vi netop giver de fattigste lande strre adgang til vores markeder .
Naturligvis ville ogs vi i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter have foretrukket at blive involveret i beslutningsprocessen p forhnd , s vi ikke skulle trffe beslutning om et forslag , som i sidste ende allerede er afgjort .
Det hber vi bliver anderledes fremover .
<P>
Principielt hilser ogs Landbrugsudvalget dette initiativ velkommen , selv om vi naturligvis har formuleret en rkke betnkeligheder .
Der er mske berettiget bekymring for , at der via trekantsforretninger - med eksempelvis sukker - kunne blive leveret mere sukker til EU , end disse lande overhovedet producerer .
Det kan man imidlertid forebygge ved at give de enkelte lande en kvote for , hvor meget sukker de kan levere .
Det er overskueligt , og det kan lade sig gre med de eksisterende metoder .
<P>
Der er ogs ytret bekymring for , at der nu vil komme varer ind i landet , som ikke opfylder vores hygiejnebestemmelser .
Hertil kan jeg kun sige , at vi allerede i dag har meget klare retningslinjer i EU for , hvilke fdevarer der overhovedet m komme ind i EU .
Efter min mening - og her kommer jeg til en mere personlig del - var det - ogs for Landbrugsudvalget - rigtigt at acceptere denne betnkning .
Men p mange punkter mener jeg , at Landbrugsudvalgets holdning er for protektionistisk .
<P>
Se engang p , hvor lille en andel handlen med disse lande udgr for EU !
Disse lande er afhngige af f produkter , som de kan eksportere .
Med rette hedder det i denne betnkning " alt undtagen vben " .
Det er netop det , vi leverer til disse lande og mindst af alt vil importere fra disse lande , eftersom de overhovedet ikke fremstiller dem i den kvalitet , vi har brug for .
<P>
Jeg tror heller ikke , at vi behver at vre bange for , at vi nu bliver oversvmmet af disse varer .
Jeg ville nske , at Kommissionen var kommet igennem i Rdet med sit forslag om at holde fast i de trerige overgangsfrister .
For mig er det imidlertid ogs vigtigt , at vi nu sttter landene i at producere til deres regionale markeder .
Her synes jeg , Landbrugsudvalgets forslag er ret kynisk , idet det hedder : Nu m man se til , at der ikke bliver dyrket for meget til eksport i disse udviklingslande .
Det er der jo ingen , der rigtig har bekymret sig om fr .
<P>
Jeg har ogs set forslag i Landbrugsudvalget , som ville slette den stning , hvor der str , at vi overhovedet hilser dette initiativ velkomment .
Det finder jeg meget beklageligt , isr nr man betnker , at EU er et solidarisk fllesskab med store overfrsler af midler .
Hvorfor skal vi s ikke ogs tilbyde de fattigste i denne verden en vis overfrsel ?
Som sagt , s havde jeg gerne set en mindre protektionistisk holdning i Landbrugsudvalget .
Det vil jeg lade det blive ved i frste omgang .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer, Concepci">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ogs fremhve denne forhandlings belejlighed i betragtning af Den Tredje FN-konference om de mindst udviklede lande , som i jeblikket afholdes i Bruxelles .
Og netop derfor mener jeg , at det er godt at stte diskussionen i perspektiv ved at minde om , at den verden , der bestr af de 49 mindst udviklede lande , som den foranstaltning , vi beskftiger os med , er rettet imod , er en verden , hvor levetiden knap nok nr op over 50 r , hvor 10 % af brnene dr , fr de er fyldt et r , hvor 50 % af brnene under fem r er fejlernrede , og hvor den rlige gennemsnitsindkomst er lidt over 282 euro pr. person .
Nogle oplysninger , der , selv om de er velkendte , rammer os .
<P>
For det frste fordi disse oplysninger ikke bare er abstrakte tal , men er stemmen fra dem , der ingen stemme har , for vi ved , at de enkelte tal afspejler konkrete virkeligheder , der berrer konkrete mennesker .
Mennesker , der har samme rettigheder og samme vrdighed som os , der er tynget af fattigdom og underudvikling , blot fordi de er fdt , der hvor de er fdt .
For det andet rammer disse oplysninger os , fordi tallene , til trods for bistand og de politikker for udviklingssamarbejde , som EU og medlemsstaterne frer for at bekmpe fattigdommen og underudviklingen i verden , ikke bare ikke bliver mindre , den afgrund , der adskiller de rige og de fattige lande , bliver ogs dybere .
<P>
Men for at den virkelighed , som disse oplysninger afspejler , kan ndres , krver det , at man ikke er passiv , men forholder sig til kendsgerningerne og handler .
Derfor vil jeg p vegne af min gruppe lyknske Dem , hr. kommissr , med " alt undtagen vben " initiativet .
Dette initiativ er et skridt i den rigtige retning , selv om der for at optimere resultaterne af det skal trffes yderligere foranstaltninger p tilgrnsende omrder .
Netop derfor beklager jeg , at Rdet presset af nogle medlemsstater , som jeg foretrkker ikke at nvne , har indfrt lngere overgangsperioder , hvilket allerede er blevet kritiseret , der kan formindske og i hvert fald forsinke dette initiativs indvirkning p disse landes konomi .
<P>
Jeg beklager ogs de punkter i betnkningens beslutningsforslag , som reprsentanten for Landbrugsudvalget , hr . Kreissl-Drfler , har fremhvet , der afspejler en vilje , hvad enten det er til at varetage medlemsstaternes interesser eller til at beskytte AVS-landenes fordele .
De kan begge to vre legitime .
Men efter de kristelige demokraters mening kan de under ingen omstndigheder g forud for EU ' s pligt til at fremme en bredygtig konomisk og social udvikling i udviklingslandene og srlig i de mest ugunstigt stillede blandt disse , som der str i traktaten .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , kommissr Lamys initiativ om " alt undtagen vben " , der skal tillade de mindst udviklede lande at placere deres produkter p EU ' s markeder uden mngde- eller toldbegrnsninger , er efter vores mening positivt .
I den generelle vurdering er vi enige i Joaquim Mirandas betnkning , som blev vedtaget af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og i ordfrerens bekymringer over og kritik af de ndringsforslag til forordningen , som vi diskuterer her .
<P>
Vi mener ogs , at det er undvendigt , nrigt og nrmest patetisk , at den foreslede bning for varer som sukker , ris og bananer , ikke bliver fuldfrt fr i 2009 .
Vi mener ikke , at denne forsigtighedsforanstaltning er berettiget .
Der kunne vre blevet fremfrt andre mekanismer af samme art til beskyttelse af Fllesskabets produktion , uden at vrdien af det initiativ , vi diskuterer , ville blive svkket .
<P>
Vi mener ogs , at hr . Mirandas forslag om , at hele dette sprgsml skal diskuteres med alle vores samarbejdspartnere , landene i Afrika , Vestindien og Stillehavet ( AVS-landene ) , inden for rammerne af Cotonou-aftalen , er hensigtsmssigt .
<P>
Dette program om " alt undtagen vben " er i bund og grund en politisk gestus , hvis grundlggende vrdi er EU ' s solidaritetstilkendegivelse over for de mest ndlidende i udviklingsverdenen .
Som gestus er det interessant og vigtigt , men der er ingen grund til at overdrive dets flger - som nogle har betegnet som en trussel mod visse sektorer i EU - og heller ikke dets positive virkninger for de berrte landes konomi , som givetvis er meget begrnsede .
<P>
Selv om det kun er det , skal det understreges , at det er et lille skridt i den rigtige retning .
Det mest diskutable er muligvis den forskelsbehandling , der skabes blandt udviklingslandene mellem de mindst udviklede og de mere udviklede . Det drejer sig om en vilkrlig og dermed uretfrdig opdeling , som vi m overvinde p lngere sigt .
<P>
Til sidst vil jeg nvne en prcisering , som efter vores mening er pkrvet , og som allerede er ppeget i den forordning , som dette initiativ vedrrer , og det er behovet for at fre en streng kontrol for at undg den svig , det ville vre , at produkter fra andre , endda veludviklede , lande , ved at passere gennem lande , der drager fordel af disse foranstaltninger , kommer til Europa for at udnytte de nye vilkr her .
Det ville kunne blive farligt , og det ville desuden vre et bedrageri i forhold til den generse hensigt , der ligger til grund for foranstaltningen , som p grund af bedrageriet ville blive til skade for dem , som vi i dag forsger at hjlpe .
<SPEAKER ID=288 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , det var et godt forslag , der kom fra Kommissionen - i hvert fald set ud fra et strategisk synspunkt - og under alle omstndigheder er det et skridt i den rigtige retning .
Efter at have vret i Rdets vridemaskine ser det jo ungtelig mindre imponerende ud .
Industrien har gjort et flot lobbyarbejde i den forstand , at det er lykkedes den at overbevise visse medlemsstater om , at EU-systemet bryder sammen , hvis u-landene skulle f lejlighed til at eksportere bare en lille smule mere sukker og ris , end de gr i dag .
Bananer skal jeg helt undlade at komme ind p .
Dette til trods for at EU-landene gerne bruger de store ord om at vre det frie markeds fortaler , u-landenes beskytter , en region med et ansvar i verden og med hje sociale idealer osv. osv .
, men det er benbart mest ved festlige lejligheder , den slags kan bruges .
Der er indimellem lidt langt mellem ord og handling , og er der noget udviklingslandene har brug for , s er det netop handling .
<P>
Som andre ordfrere har vret inde p , er det en slags tragikomisk situation , at man netop nu i Bruxelles diskuterer de mindst udviklede og fattigste landes muligheder samtidig med , at vi nu er igang med den samme debat .
Vi kan frygte , at det begge steder ender med , at det igen bliver mange ord og meget lidt handling i realiteten .
Men o.k. det er da et lille skridt i den rigtige retning , og man kan da kun nske Kommissionen held og lykke med det nye forslag og den nye meddelelse om bredygtighed , hvor jo ogs landbruget er nvnt , og s m vi hbe , at Kommissionen har den forndne styrke til at gre op med landbrugsorganisationerne i de forskellige lande .
Under alle omstndigheder er det helt ndvendigt , at vi tager fat p problemerne i forbindelse med de fattigste lande , hvis antal jo er vokset fra 25 til 49 gennem de seneste 30 r - kun et enkelt land er forsvundet fra listen .
Ulandene behver frihandel , gldssanering og bistand , svel teknisk som konomisk , og det haster med alle tre dele .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , selv om visse af begrundelserne for initiativet tydeligvis er srdeles gode , har Gruppen De Grnne / EFA dog en rkke sprgsml til initiativet , bde hvad angr detaljerne og de brede linjer .
<P>
Som tidligere nvnt har omkring 99 % af eksporten fra de mindst udviklede lande allerede toldfri adgang til EU ' s markeder .
Problemet handler ikke s meget om adgang , som om begrnsning p forsyningssiden , infrastruktur og uddannelse .
Landbrugsomrdet er det hovedomrde , som de mindst udviklede lande p nuvrende tidspunkt ikke har adgang til . Ikke desto mindre er det prcist det omrde , hvor vi oplever forsinkelser i forhold til sukker , ris og bananer .
<P>
Der er fra anden side udtrykt begrundet bekymring over fdevaresikkerheden i de fattige lande .
Snarere end at anvende jordressourcerne til en stigende eksport af landbrugsvarer til de nordlige lande , burde man i stedet overveje at brdfde sin egen befolkning .
<P>
Jeg nsker at tage sprgsmlet om det generelle princip bag tiltaget op .
Da jeg deltog i AVS-mdet i Gabon tidligere p ret , fremhvede kommissr Nielson tiltaget , og kaldte det et tydeligt tegn p fremskridt , at de fattige lande nu tvinges ud i intern konkurrence .
Efter min mening er det ikke et tegn p fremskridt , men et tegn p vanvid .
Hvis de fattige lande konkurrerer med hinanden p f handelsvarer , kan det kun snke prisen p verdensmarkedet , og de klare vindere bliver befolkningerne mod nord , og ikke befolkningerne mod syd .
<P>
Markederne i nord er desvrre ikke uudtmmelige .
Vi kan allerede se , hvordan " alt undtagen vben " princippet risikerer at undergrave Cotonou-aftalen , og hvordan prferenceordningen , som allerede er garanteret AVS-landene , nu er i fare .
I en vis forstand beskyldes EU for at tage fra de fattige for at give til de fattigste .
<P>
Endelig er jeg bange for , at bne markeder og global integration bliver en erstatning for en reel udviklingspolitik .
Vi br tnke i nye baner med hensyn til at yde bistand til de fattige lande i regi af deres egne regionale udviklingsstrategier .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. kommissr Lamy , De har kaldt initiativet " alt undtagen vben " for en verdenspremiere .
Hvis det i en nr fremtid konkretiseres i en kvalitativ og effektiv forbedring af de omhandlede befolkningers levevilkr , ja , s er det en premiere .
Tillad mig alligevel frst og fremmest at stte sprgsmlstegn ved tidsplanen for dette initiativ , som lanceres f mneder fr genoptagelsen af forhandlingerne i WTO .
Det ville vre rgerligt , hvis dette forslag frst og fremmest skulle udnyttes til at forsge at samle alle udviklingslandene bag Europa under forhandlingerne i WTO .
<P>
Men nu kommer jeg til selve initiativet .
Europa importerer seks gange s mange landbrugsprodukter fra de mindst udviklede lande som USA . Dette tal udgr imidlertid kun 1 % af Unionens samlede import .
Det siger lidt om , hvor stor en indsats de rige lande skal indvillige i at yde for at forsge at skabe balance i denne verdensomspndende handelsordning , som er mere end favorabel for dem selv .
Der er dog flere aspekter af dette initiativ , som bekymrer mig .
Frst og fremmest den manglende hring af bde Parlamentet og ogs AVS-landene , som , ligesom de gjorde det over for Den Paritetiske Forsamling , understreger , at prferenceordningen for f.eks. sukker og endvidere alle fllesskabsprotokollerne kunne lide skade .
Og ligeledes behovet for at omlgge undersgelserne af initiativets konsekvenser for bedre at kunne indkredse og tage hjde for de retmssige bekymringer , der kommer til udtryk med hensyn til eventuelle negative konsekvenser .
Dernst burde produkter , som importeres til de industrialiserede lande , vre garanteret minimumspriser og ikke lide under kurssvingninger , eftersom de mindst udviklede landes konomier alt for ofte er afhngige af omverdenen og af deres eksport af et eller to basisprodukter .
Endelig skal vi aktivt opmuntre til en strre spredning i produktionen , ikke mindst fordi produktionskapaciteten er blevet svkket i lbet af de sidste 10 r , og industrier er blevet udryddet af konkurrencen fra importvarerne .
<P>
I Frankrig insisterer det hje rd for internationalt samarbejde ( Haut Conseil de la coopration internationale ) f.eks. p anerkendelse af de mindst udviklede landes ret til at beskytte og sttte deres srbare sektor , med srligt henblik p deres fdevaresikkerhed .
Men for at garantere denne ret til selvbestemmelse p fdevareomrdet , gre reelle fremskridt med hensyn til at tilfredsstille befolkningernes primre behov og f adgang til teknologien har de mindst udviklede lande et farligt og vitalt behov for ekstern finansiering i et betragteligt omfang , en finansiering , som skal foreg i en samarbejdsnd , der ger deres produktionskapacitet .
Selv om det kan hjlpe dem , at vi bner vores markeder for deres produkter , s er handelsliberalisering ikke nogen udviklingspolitik .
Hvordan kan man reelt tilfredsstille de primre behov , nr den voksende gldsbyrde fortsat dmmer ethvert af disse landes forsg p at investere i fremtiden til at mislykkes ?
Glden udgjorde i 1970 10 % af udviklingslandenes BNI , i dag udgr den mere end 40 % , nr det offentlige stttebelb er mindre end det belb , der betales i renter og afdrag .
Frankrig havde sledes p den anden konference om LDC-landene forpligtet sig til at afstte 0,20 % af sin BNI , men har i virkeligheden kun ofret 0,08 % i 1999 .
Man kan ikke insistere nok p alvoren i flgende tal : en ud af to personer overlever p mindre end to euro om dagen , en ud af tre har ikke adgang til elektricitet , og et barn ud af tre lider af fejlernring .
Tiden er inde til at hre p ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , i den kommissionsrapport , som blev offentliggjort sidste r om EU ' s udviklingspolitik , blev det bemrket , at EU ' s handelspolitik har strre indflydelse p landes udvikling end hele bistandspolitikken tilsammen .
Kommissionens " alt undtagen vben " initiativ er derfor et prisvrdigt initiativ .
Imidlertid er adgang til markedet alene ikke tilstrkkeligt for de mindst udviklede lande , de skaldte LDC-lande .
De mangler infrastrukturen til at f alt det ud af markedsadgangen , som er muligt .
Desuden er overgangsfristerne for ris , sukker og bananer lange , og derefter kan der efter behag benyttes et beskyttelsesinstrument .
Og desuden er EU ' s produktkrav hje .
<P>
For ogs virkelig at gre initiativet til en succes er det vigtigt at hjlpe LDC-landene med at fre markedsadgangen ud i livet .
Teknisk bistand er ndvendig for at kunne opfylde de krav , som de europiske forbrugere stiller til deres fdevarer .
Kun da kan fdevaresikkerhed vre udgangspunktet .
Ellers beholder det europiske marked sin protektionistiske karakter .
<P>
Jeg sttter helhjertet ordfrerens opfordring til at undersge initiativets faktiske virkninger .
Indtil nu har den indfdte befolkning i LDC-landene for ofte ikke benyttet sig af bningen af markederne .
Evalueringen af Lom-konventionerne i 1990 ' erne har ganske tydeligt vist dette .
<P>
I Miranda-betnkningen finder jeg desvrre temmelig mange modstridende ting .
Vores beslutningsforslags tekst har karakter af et kompromis .
De europiske landmnd , AVS-gruppen , forbrugerne , de ser alle sammen ud til at blive tilgodeset .
Selv om jeg har forstelse for alle parters holdninger i og uden for EU , synes jeg alligevel , at vi skal foretage et valg .
Enten vlger vi at forbedre situationen for 600 millioner mennesker i LDC-landene , eller ogs gr vi det ikke .
<P>
Endelig , hr. formand , vil jeg gerne opfordre Kommissionen til p LDC-konferencen , som i jeblikket afholdes i Bruxelles , ogs at inddrage USA og Japan i " alt undtagen vben " initiativet .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , som socialdemokraternes skyggeordfrer p " alt undtagen vben " bifalder jeg aftalen og ser den som et vsentligt skridt mod at lette markedsadgangen til fremme af udviklingen i de fattigste lande .
<P>
Kommissr Lamys forslag har fet skyld for mange ting .
For at vre et kynisk forsg p at kbe sig til stemmer i WTO .
For at forlede udviklingslande til uhindret fri handel . For at vre et forsg p at splitte AVS-landenes fllesskab .
For at stjle fra de fattige og give til de fattigste . Al den kritik har sin relevans , og vi m holde den skarpt for je gennem hele forlbet .
Dog skal vi vre hr . Lamy taknemmelige for efter flere rs stilstand at have vret medvirkende til , at vi nu har taget et stort skridt fremad i bestrbelserne p at nedbryde protektionistisk landbrugspolitik , som - iflge FN - koster udviklingslandene omkring 100 milliarder amerikanske dollars om ret , hvilket er mere end det dobbelte af den internationale bistand .
<P>
Jeg vil bede kommissren om at besvare et par vigtige sprgsml til hans indlg .
Da Ingo Feustal fra Generaldirektoratet for Handel den 6. marts fortalte Udvalget for Udvikling og Samarbejde , at konsultationsprocedurerne for Cotonou var blevet fulgt , og at en flles konsekvensanalyse ville blive udarbejdet , burde kommissren her i aften rligt indrmme , at Cotonou-aftalens erklring XXIII , som faststter krav om henstillinger fra Det Blandede Ministerudvalg for Handel , ikke blev overholdt , og at der endnu ikke er udarbejdet konsekvensanalyser . Hr .
Lamy br forpligte EU til at yde den sttte der skal til for at hjlpe de mindst udviklede lande med at udnytte de nye muligheder og for at lette overgangen for andre AVS-lande .
Han br anerkende , at EU i jeblikket slet ikke lever op sine til lfter til de romproducerende lande .
<P>
Hr . Lamy br garantere , at administrative ordninger forhindrer , at regler om hygiejne benyttes som skjult protektionisme , og p samme tid gennemfre regler om oprindelsesland , som forhindrer svindel , men giver de mindst udviklede lande mulighed for at ge vrdien af deres rvarer .
<P>
Hr . Lamy og jeg stammer begge fra sukkerproducerende omrder .
Ligesom hr . Lamy var jeg en stor modstander af dem , som forsgte at skrmme landbruget med vildledende anklager om konsekvenserne af forslaget .
Vi ved alle , at de i virkeligheden er ubetydelige p grund af betydningen af sukkerordningen under den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , efter Berlinmuren skal ogs murene omkring Europa rives ned .
Overbeskyttelsen af vores markeder sker p bekostning af de fattige lande , frst og fremmest de allerfattigste .
Derfor bifalder ogs min gruppe " alt undtagen vben " initiativet .
Fri markedsadgang vil imidlertid ikke automatisk fre til en strre eksport fra de mindst udviklede lande .
Dertil skal frst og fremmest udbuddet gres bedre , mere forskelligartet og mere konkurrencedygtigt .
Eksporten m heller ikke ske p bekostning af det lokale marked .
Det nuvrende initiativ vil ikke kunne forbedre den konomiske situation i de mindst udviklede lande vsentligt .
<P>
For hvad betyder fri adgang uden midlerne og kendskabet til at lfte industrien op p et vestligt niveau ?
Hvad betyder dette smukke initiativ , hvis det forelbig ikke skal glde for sukker , bananer og ris ?
Det er netop de produkter , som mange lande er konkurrencedygtige i .
Europa skal hjlpe de mindst udviklede lande med at kunne klare globaliseringen .
Med henblik herp skal alle mure rives ned .
<SPEAKER ID=294 NAME="Rod">
Sledes bner EU sine grnser for produkter fra de mindst udviklede lande undtagen for vben , som om Mali eller Bangladesh eksporterede vben til Europa , for vrigt .
Alt undtagen vben , men ogs bananer , sukker og ris , det vil sige de sektorer , som er srbare for de europiske lande , men livsvigtige for de mindst udviklede lande .
Desuden havde 40 af de 48 mindst udviklede lande allerede sdanne prferenceaftaler inden for Lom-konventionens samhandelsordning .
Denne foranstaltning ndrer sledes ikke noget for dem .
Det gr den til gengld for alle de andre lande , med stoppet for de ikke-gensidige handelsprferencer i Cotonou-aftalen og oprettelsen af frihandelsomrder inden 2008 .
Denne foranstaltning vil faktisk skabe konkurrence mellem de mindst udviklede lande og alle de andre lande inden for selve AVS-gruppen , som ikke engang er blevet hrt .
Vi flger stadig den logik , der siger , at udvikling kun kan skabes gennem liberalisering og konkurrence .
Til gengld , som det allerede er blevet understreget , forventer kommissr Lamy uden tvivl sttte fra de mindst udviklede lande under forhandlingerne i Qatar og , i en strre sammenhng , til optagelsen i WTO .
<P>
Disse forslag , som fra starten s tilforladelige ud , risikerer at dmme de mindst udviklede lande til at blive rvareeksportrer p bekostning af selv deres egne befolkningers fdevarebehov .
<SPEAKER ID=295 NAME="Lamy">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke ordfreren , hr . Miranda , for den dyrebare sttte , han giver til Kommissionens initiativ , som nu er blevet til Unionens initiativ .
bningen af vores markeder for de fattigste lande - som denne gang er fuldstndig - er generelt blevet godt modtaget , men det er bde sandt og normalt , at forslaget har vakt bekymring og skabt kritik et par steder , bde i Parlamentet og i Rdet .
<P>
Jeg vil derfor forsge at svare meget kort p de forskellige punkter , som har skabt debat , frst og fremmest omkring rkkevidden af dette forslag , om hvilket det af og til er blevet sagt , at det ville bne op for en massiv strm af landbrugsprodukter fra de mindst udviklede lande til fllesmarkedet . Deres betnkning relativiserer ogs selv de indrmmelser , som er gjort med hensyn til mngder .
<P>
Det er sandt - som De har gjort opmrksom p - at disse lande ikke str for mere end 0,4 % af verdenshandlen og 1 % af EU ' s import .
Disse tal kan derfor ikke underg en pludselig og spektakulr stigning , isr ikke nr man kender disse landes eksportkapacitet .
Vi har i vrigt tnkt os at ge sidstnvnte , isr gennem sundhedsmssige standarder - som hr . Kreissl-Drfler var inde p - men ogs mere overordnet gennem en forbedring af infrastrukturerne .
Det drejer sig alts ikke for os , for Kommissionen , for Poul Nielson og for mig om at erstatte hjlpeforanstaltningerne , og det var et direkte svar til fru Lucas .
<P>
Med hensyn til fristerne er det sandt , at Kommissionen har genbehandlet sit oprindelige forslag i lyset af de drftelser , som vi har haft om forslagets rkkevidde .
Det er korrekt , at vi har justeret tidsplanen for at ivrkstte en gradvis , men fuldstndig bning p sigt med hensyn til bananer , sukker og ris .
Det er p det grundlag , at Rdet har afgivet sin endelige udtalelse .
Nogle er kede af disse justeringer .
Jeg ville sandsynligvis selv hellere have vret foruden , men vi lever efter den flles regel om kvalificeret flertal , og vi br samle et kvalificeret flertal .
<P>
Hvad angr overholdelsen af Cotonou-aftalerne , gr jeg opmrksom p , at AVS-ministrene har modtaget forslaget med tilfredshed i december mned , og at de har gentaget ndvendigheden af at overholde aftalen , hvilket vi har gjort . Kommissionen har hrt fru Boudjenah og hr .
Rod samt AVS-landene om forslaget og er i jeblikket ved at blive enig med AVS-landene om , hvilke bestemmelser der krves for at opretholde disse landes konkurrenceevne i overensstemmelse med den Erklring XXIII , som med rette blev citeret af hr . Howitt .
<P>
Hvad angr nogles nske om at g mere i dybden , viser betnkningen klart , at ikke alle er enige om hverken tidsplan eller midler . Vi tager et skridt i den rigtige retning .
Vi bestrber os p at skabe overensstemmelse mellem vores ord og vores handlinger .
Lad os begynde med at gennemfre dette forslag , og lad os opmuntre andre handelspartnere til at g i samme retning , som foreslet af hr . Belder .
<P>
Hvad angr hringen af Parlamentet , deler Kommissionen ordfrerens synspunkt .
Det er en beslutning , som burde have vret underlagt proceduren med flles beslutningstagen , hvis medlemslandene havde accepteret Kommissionens og Parlamentets forslag p regeringskonferencen om en reform af artikel 133 .
Vi ved nu , at det ikke var tilfldet , og at vi derfor er underlagt nogle bestemmelser i traktaten , som desvrre ikke er blevet ndret , hvad angr inddragelse af Europa-Parlamentet .
Vi har derfor , og jeg har personligt i overensstemmelse med de lfter , jeg afgav , da jeg tiltrdte , arbejdet direkte sammen med de forskellige kompetente udvalg i Parlamentet , med Udviklingsudvalget i januar , med Landbrugsudvalget i slutningen af januar og med Industriudvalget i februar , og jeg har de strste intentioner om at fortstte denne praksis , som bestr i at gennemg alle de vigtige dele af vores handelspolitik med Parlamentet , p trods af de utilstrkkelige traktattekster .
<P>
Mine damer og herrer , jeg tror , at denne betnkning er et dyrebart bidrag til vores bestrbelser p at undg marginalisering af de mindst udviklede lande under en handelsordning , som bliver mere og mere verdensomspndende .
Dagens forhandling er mere end velkommen - som fru Ferrer nvnte - i betragtning af den konference , der afholdes for jeblikket i Bruxelles .
Jeg tror , at denne betnkning bekrfter den store grad af konsensus , der er mellem vores to institutioner , hvad angr vores overordnede ml for forvaltning af den multilaterale handelsordning .
Det er , som hr . Martnez Martnez sagde , et lille skridt , ikke et stort , men et skridt , som ikke desto mindre har politisk betydning , hverken mere eller mindre .
Det er nu op til os at bruge alle bestrbelser p at fre det ud i livet .
Jeg takker for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Sikkerhed til ss
<SPEAKER ID=297 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0140 / 2001 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 5179 / 1 / 2001 - C5-0074 / 2001 - 2000 / 0065 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 95 / 21 / EF om hndhvelse over for skibe , der anlber Fllesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion , af internationale standarder for skibes sikkerhed , for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkr om bord ( havnestatskontrol ) ( Ordfrer : Watts ) ;
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0144 / 2001 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 5178 / 1 / 2001 - C5-0075 / 2001 - 2000 / 0066 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 94 / 57 / EF om flles regler og standarder for organisationer , der udfrer inspektion og syn af skibe og for sfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed ( Ordfrer : Larrea ) .
<SPEAKER ID=298 NAME="Watts">
. ( EN ) Hr. formand , lad mig starte med at takke Rdet og Kommissionen for deres flles bestrbelser p at n til enighed om en tekst , som jeg mener , er en markant forbedring af sikkerheden til ss .
Sprgsmlet , som str tilbage uden et tilfredsstillende svar , er imidlertid , hvorfor Erika skulle forlise , fr man fik jnene op for de klare mangler omkring sikkerhed til ss .
Vi behver blot at kaste et blik p statistikkerne udarbejdet af Paris-MOU for at f je p den rystende standard p mange af skibene i verden .
Statistikken var tilgngelig lnge fr Erikas forlis og viser fortsat , at standarden faktisk er faldende .
Som ordfrer fastholder jeg min opfattelse af , at Erika-pakken vil vre en forbedring af sikkerheden til ss , men jeg er bange for , at den ikke vil kunne forhindre en gentagelse af Erika-ulykken .
Jeg siger ikke dette uden grund .
Som ndringsforslag til et gldende direktiv vil pakken kun have effekt , hvis de berrte medlemsstaterne er villige til konsekvent at gennemfre den .
Ser man p det nuvrende kontrolsystem , er der flere medlemsstater , der ikke lever op til deres forpligtelser .
Jeg er glad for , at kommissren har vret resolut og handlekraftig i forsget p at sikre , at dette ikke lngere er tilfldet .
<P>
Jeg bifalder den flles beslutsomhed , som EU udviser i forbindelse med en stramning af foranstaltningerne .
Jeg anbefaler srdeles kraftigt , at vi sttter forslagene om at fokusere p inspektionen af sortlistede flagstater og indfrelsen af " tredje gang s tager vi ham " reglen , hvor skibe , som tilbageholdes for tredje gang inden for en bestemt periode , ngtes adgang til EU ' s havne .
<P>
Jeg beklager de manglende fremskridt , hvad angr sprgsmlet om Voyage Data Recorder , den skaldte sorte boks .
Parlament er af den opfattelse , som vi har fremhvet gentagne gange , at dette er srdeles vigtigt bde af miljmssige og sikkerhedsmssige grunde .
Vi er glade for at se , at Kommissionen principielt gr ind for , at alle skibe udstyres med en sort boks .
Vi er tilfredse med , at Rdet har indget en politisk forpligtelse hertil .
Det , vi har brug for , er imidlertid ikke en politisk forpligtelse , men en juridisk bindende forpligtelse , s det sikres , at reglerne ogs indfres for ldre og nye skibe inden for 5 r .
Sprgsmlet om at udstyre skibe med VDR har vret fremfrt flere gange .
Faktisk har Den Internationale Sfartsorganisation , IMO , principielt get ind for indfrelse heraf .
Skibe udstyret med Voyage Data Recorders har et hjere sikkerhedsniveau .
Med andre ord er det ikke blot anvendeligt efter en ulykke , men det bidrager efter min mening ogs til at ndre sikkerhedskulturen p skibe , hvis alle skibe udstyres med en sort boks .
<P>
Iflge Det Forenede Kongeriges Marine Accident Investigation Branch ( havarikommission ) er modviljen mod at anerkende vrdien af VDR ' er og at gennemfre positive tiltag , s de installeres p handelsskibe , en medvirkende faktor til , at en rkke af de skibe , som sejler p havene i dag , har et lavt sikkerhedsniveau .
Et skib udstyret med en sort boks er et mere sikkert skib .
<P>
Jeg ved , at kommissren og Kommissionen har arbejdet hrdt p at n et kompromis p dette srdeles vanskelige og komplekse omrde .
Jeg bifalder en tilbagemelding her i aften , om fremskridtene for at n et tilfredsstillende kompromis srligt hvad angr sprgsmlet om den sorte boks .
Befolkningen kan ganske enkelt ikke forst , hvorfor vi , efter s mange tragiske skibsulykker - Herald of Free Enterprise , Scandinavian Star , Estonia og Erika og mange andre - ikke bare kan udstyre skibene med sorte bokse .
<P>
Til slut vil jeg takke mine kolleger i Parlamentet for den assistance , jeg har modtaget de sidste par mneder i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen .
Jeg siger dette til kolleger blandt alle de politiske partier fra alle medlemstaterne .
Jeg hber p deres fortsatte sttte i forbindelse med den flles beslutningstagning .
Jeg tror , det inden for sikkerhed til ss vil vre frste gang vi som institution benytter os af de nye befjelser , som vi fik under Amsterdam-traktaten .
Lad os gre brug af dem , s vi igen kan se de familier i jnene , som har mistet deres kre p havet , og sige , at vi ikke gr p kompromis med sikkerheden .
<SPEAKER ID=299 NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , fru kommissr , det er nu halvandet r siden den srgelige ulykke med skibet Erika fandt sted , som skabte en sand miljkatastrofe ved de franske kyster tt ved Calaispassagen .
Og i den tid har Europa-Parlamentet arbejdet med et forslag , som Kommissionen stillede os , kaldet Erika I-pakken , som indeholdt to eller tre vigtige betnkninger . En af dem blev vedtaget , den anden har hr .
Watts gjort rede for , og den tredje omhandlede klassifikationsselskaberne , de organisationer , der tager sig af sikkerhedsinspektion af skibene , som for os er srlig vigtige , for hvis vi ikke opnr at kontrollere , at skibe , som sejler under Unionens medlemsstaters flag - og forhbentlig alle skibe - sejler under passende sikkerhedsforhold , vil vi komme til at opleve masser af ulykker som den med Erika .
<P>
Som jeg sagde i begyndelsen , er der desvrre get halvandet r siden ulykken i december 1999 , og vi er stadig i gang med at diskutere Kommissionens forslag ved andenbehandlingen .
Og jeg tror , at vi kommer til at fortstte diskussionerne i Parlamentet .
<P>
Jeg mener ikke , at de europiske institutioner lever op til borgernes forventninger .
Jeg tror , at de forventer hurtigere og mere effektive svar p sprgsml , som ikke bare har indflydelse p mennesker , men , som i dette tilflde , ogs p milj , dyr og planter .
<P>
Den 30. november 2000 vedtog Europa-Parlamentet ved frstebehandlingen 18 ndringsforslag til Kommissionens forslag , og i sit ndrede forslag af 12. december 2000 overtog Kommissionen kun nogle af Parlamentets ndringsforslag .
P grundlag af den politiske aftale , som blev indget i december 2000 , vedtog Rdet sin flles holdning den 28. februar 2001 , hvor det accepterede 14 af Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Ved den fornyede behandling i Europa-Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik , Transport og Turisme er der igen blevet fremfrt visse sprgsml , og jeg vil konkret i stigende rkkeflge efter betydning nvne , for det frste , at de anerkendte organisationer ikke br godkendes , og der br heller ikke indgs aftaler med dem , hvis de eller deres personale har tilknytning til skibenes ejere eller redere .
Udvalget har ligeledes vedtaget , at regelmssige rdslagninger mellem de anerkendte organisationer med henblik p at opretholde deres kvalitetsstandarder skal vre en regelmssig praksis , og ligeledes at disse klassifikationsselskaber skal forpligte sig til regelmssigt at tilstille Kommissionen rapporter og vre villige til at samarbejde med tilsynsmyndighederne i havnestaten .
<P>
Der var et ndringsforslag , som jeg selv tog tilbage p Kommissionens og Rdets foranledning , om de tilflde , hvor et klassifikationsselskab ikke var beliggende eller ikke havde sit hovedsde i EU .
Jeg mener ogs , at dette sprgsml er vigtigt , fordi vi skal kontrollere de klassifikationsselskaber , der har sde i vores lande , men ikke de , muligvis anerkendte , der har deres sde uden for vores lande .
<P>
Men det vigtigste , og det er her , der er strst uenighed , er klassifikationsselskabernes finansielle ansvar , nr de begr en uagtsom handling ved inspektion af skibene .
I forhold til Kommissionens forslag om , at der skulle vre en maksimumsgrnse for klassifikationsselskabernes finansielle ansvar , har Europa-Parlamentet i et forsg p at finde en balance i forhold til Rdets holdning foretrukket at bne mulighed for , at der ikke skal vre en fast grnse , men at der kan vre et interval , og at de enkelte medlemsstater kan vlge den maksimumsgrnse , der passer dem bedst , eller som er mest hensigtsmssig .
Rdet afviser dog denne holdning og nsker ikke at tale om maksimumsgrnser .
<P>
Jeg mener , at vi br g i dybden med det for hurtigst muligt at opn en aftale .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru nstformand , kre kolleger , jeg vil gerne takke de to ordfrere .
Bde Mark Watts og Ortuondo Larrea har gennem mneders arbejde opnet at skabe konsensus i udvalget om de to betnkninger .
Vi havde en flles holdning under frstebehandlingen , og det vil vi ogs have i morgen under andenbehandlingen .
<P>
Derfor vil jeg ikke sige s meget om det , som de har forklaret om sagen , men straks g videre til proceduren .
Her beklager jeg , at vores tilbud til Rdet om at gennemfre en uformel forligsprocedure for i de kommende dage at kunne afslutte Erika I-pakken med hensyn til disse to direktiver , endnu en gang blev afvist .
Vores tilbud var at forsge at finde et kompromis fr Parlamentets officielle andenbehandling og derefter i fllesskab at afslutte sagen med Rdets bekrftelse .
Jeg synes , det er rgerligt , at det ikke kan lade sig gre .
Det er der to bemrkninger til . For det frste vil jeg gerne nvne , at jeg ligesom mine kolleger ganske vist havde hrde forhandlinger med kollega Gayssot , den franske trafikminister , om jernbanepakken , men han stod til rdighed , og vi kunne tale sammen .
Det svenske formandskab var der ikke .
<P>
Vi br i Europa-Parlamentet beslutte , at vi kun gr med til uofficielle triloger , hvis ministeren deltager .
Vi sender jo heller ikke vores rdgivere til en uformel forligsprocedure , vi kaster os p vgtsklen med vores egen personlige vgt .
<P>
Det andet saglige punkt vedrrer det , som Rdet to gange har tilbudt os som kompromis , og som egentlig er en fornrmelse mod vores intelligens , for det var ikke noget kompromis .
Derfor hber jeg bare , at Rdet og ogs det svenske formandskab kommer p bedre tanker .
Vi er villige til efter denne beslutning og efter en beslutning fra Rdet at forhandle videre om sagen frem til slutningen af juni , s vi hurtigt kan n frem til et resultat i en forligsprocedure .
<P>
Jeg har en stor bn til nstformanden . Europa-Parlamentet reprsenterer i denne sag Kommissionens anliggender , for ogs Kommissionen nsker at indfre VDR-systemer .
Nu er vi i Parlamentet meget bange for , nej vi er sikre p , at Rdet bremser os og forsinker sagen , s vi ikke kan udstte det til Erika II .
Hvis Kommissionen gr ind for VDR-systemer , s bedes den venligst sttte os i Watts-betnkningen .
<P>
Det samme glder for Ortuondo Larrea-betnkningen .
Vi er p Kommissionens side , og sttter derfor de foreslede maksimumsgrnser .
Nr vi som kompromis nu foreslr minimums- og maksimumssatser for ansvaret i forbindelse med klassifikationsselskaberne , s er det et fair kompromis .
Hr. formand , jeg hber , at Kommissionen ikke kun har je for Rdet , men indfrier sit lfte og tager hensyn til , at Kommissionen og Parlamentet er naturlige forbundsfller !
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , p tysk findes der en talemde , som lyder : " For retten og p ben s er man i Guds hnd " .
Nu er det nok altid sdan for retten , men p ben s kan vi jo hjlpe Vorherre lidt , og det tror jeg , Kommissionen gjorde i sin tid med fremsttelsen af Erika I-pakken , idet vi skal minde om , at havnestatskontrollen , klassifikationsselskaberne og forslagene om dobbeltskrogede tankskibe var en del af det .
<P>
Jeg takker ogs kollegerne hr . Ortuondo og hr .
Watts varmt for deres arbejde . Kollega Ortuondo pegede fr p , at det er halvandet r siden , og jeg tror , at befolkningen p et eller andet tidspunkt vil sige : Hvor lang tid skal I egentlig bruge i EU for at regulere noget , nr der er sket en katastrofe som med Erika ?
Man m hbe , at Rdet - som kollega Jarzembowski sagde - langt om lnge overvinder sig selv .
Kommissionen og Parlamentet er klar .
Vi mangler kun Rdet for at kunne n frem til en ordentlig ordning .
<P>
Jeg tror , det er indlysende , at det som kollega Watts sagde kun er VDR-systemer , der skal diskuteres .
Det m der kunne findes en lsning p .
Jeg vil ikke lgge skjul p , at jeg personligt ikke er 100 % overbevist , nr det glder klassifikationsselskabernes maksimumsgrnser for ansvaret .
Men jeg tror , at hvis vi vil holde sammen i Parlamentet , m vi ogs g ind i forligsproceduren i enighed .
Derfor m man ogs af og til kunne stte sine egne betnkeligheder i baggrunden .
Men at undlade at stemme er ogs en mulighed for at skabe flles fodslag i Parlamentet .
<P>
Fru kommissr , jeg har en lille bn til Dem . Kunne De uafhngigt af de to sager mske give os en vurdering af det , som blev besluttet i IMO i slutningen af april omkring dobbeltskrogede tankere , og af hvordan Kommissionen vurderer det ?
Det ville vre dejligt , for s ville vi nemlig alt i alt have pakken p plads .
Vi ville benbart skulle g ind i en forligsprocedure med Rdet .
Men det kommer s mske ikke til at vare s lnge .
For kollega Jarzembowski har ret i , at det er p tide , at vi afslutter denne sag og kan sige til offentligheden , at nu har vi handlet politisk .
Offentligheden forventer det , og derfor m det ogs ske .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , kre kommissr , kre venner , jeg takker ordfrerne for vellykkede betnkninger og for et godt stykke arbejde .
I disse betnkninger er der taget hensyn til vsentlige anliggender med henblik p get sikkerhed til ss .
<P>
Der er dog stadig meget at gre ved forbedring af sikkerheden til ss .
Ud over en videre stramning af reglerne skal vi srge for , at de foretagne afgrelser er realistiske og til at gennemfre .
<P>
Rdet flles holdning indeholder en stor del af de ndringsforslag , som blev vedtaget ved frstebehandlingen i Parlamentet .
Hvad angr klassifikationsselskaber , udgr ndringen af artiklen om ansvaret et problem , fordi den foruden minimumsgrnsen ogs angiver en maksimumsgrnse .
Flere medlemsstater har dog ikke godkendt , at der sttes en maksimumsgrnse .
<P>
Iflge direktivet om havneinspektion er problemet de sorte bokse , hvis montering p skibe skal tilskyndes .
Alle skibe skal have den sorte boks , men med hensyntagen til konomiske realiteter skal der sges efter lsninger , hvorved de eksisterende fragtskibe kan udstyres med en teknisk forenklet sort boks .
<P>
Jeg mener , at godkendelsen og inspektionen af klassifikationsselskaberne skal strammes op .
Udvidede inspektioner skal navnlig rettes mod risikoskibe .
Skibe , der har hjere risici , og som befinder sig p den sorte liste , skal have strammere kriterier for at anlbe havne .
<P>
Vores gruppe mener , at det er vigtigt , at problemerne lses , at begge forslag hurtigt bliver vedtaget , og at vi kan komme videre i sikkerhedsanliggenderne .
Jeg vil dog henlede opmrksomheden p , at afgrelserne , der alene trffes p Unionens omrde for sikkerhed til ss , ikke er nok , for f.eks. sprgsmlene om ansvar skal lses globalt .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , for det frste takker jeg ordfrerne mange gange for alt det arbejde , de har gjort .
For det andet vil jeg gerne tilslutte mig det , som hr .
Jarzembowski siger . Jeg tror , at der er meget rigtigt i det .
Det handler om proceduren i jeblikket .
Jeg rgrer mig efterhnden gul og grn over den mde , hvorp vi langsomt , men sikkert hver gang skubbes i retning af flles beslutningstagning .
Jeg vil gerne have , at det gr hurtigere , og det m ogs kunne g hurtigere .
Alle er egentlig overbevist om , at f.eks. VDR-systemer er fornuftige , det vre sig IMO eller Kommissionen .
I sidste instans har vi vret igennem meget besvrlige procedurer , bl.a. med hr . Gayssot .
Jeg synes , at vi p en eller anden mde hurtigere m n frem til en lsning , ikke blot nu , men ogs andre gange .
Det var min frste bemrkning .
For det andet tror jeg , det er berettiget , at vi igen vil have VDR-systemerne optaget gennem et ndringsforslag . For det tredje tror jeg , at det er endnu vigtigere at se p navnlig evalueringen af havnestaternes kontrol , for den er jo meget vigtig .
Ogs kvaliteten af havnestaternes kontrol , ikke blot hvad angr den tekniske side af sagen , men ogs hvad angr den menneskelige side . Den mde , hvorp bestningen er sammensat .
Jeg er strkt tilbjelig til , i lbet af den tid , hvor den anden Erika-pakke glder , alligevel endnu en gang at anmode om , at der lgges ekstra vgt p navnlig bestningen , antallet af bestningsmedlemmer , bestningens art osv . Jeg synes , vi simpelthen skal stille et nyt forslag , for her lever vi ikke op til forventningerne , og heller ikke dette vil offentligheden forst .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , der har vret en tid , hvor store europiske virksomheder dominerede transporten p verdenshavene .
De gjorde det med deres egne skibe , som var registrerede i det land , hvor ejeren var hjemmehrende , og de arbejdede for en stor del med nationale bestninger .
De stoffer , som de transporterede , var mindre skadelige end nu , og de var endnu ikke srlig generet af yderst billige konkurrenter fra navnlig den tredje verden .
Desuden kunne de over for offentligheden derhjemme ikke tillade sig nogen store skandaler .
Netop under disse omstndigheder var arbejdsvilkrene og sikkerheden inden for skibsfarten langtfra ideale .
Men de nationale myndigheder og fagforeningerne var bedre end nu i stand til at kontrollere tingenes forlb .
<P>
Hvis selvstndige erhvervsdrivende vil unddrage sig myndighedernes indblanding , lykkes det bedst inden for den skibsfart , som til dels foregr uden for landes territorialfarvande .
Der forsger man at sejle med defekte skibe og underbetalte bestninger .
Disse skibe registrerer man i et andet land end det , hvor ejeren er hjemmehrende , og det er helst et land med lave skatter og ringe kontrol .
Bestningen hverver man der , hvor der er stor arbejdslshed , og hvor arbejdslnnen er lav .
Mange skibe er forldede og forsmte , og s er der stor chance for , at affald og ladning ender i havet .
Sikkerheden for personalet er for det meste ringe , og miljrisiciene er store .
Egentlig synes jeg ikke , at det br vre private klassifikationsselskaber , som kontrollerer skibene , men myndighederne i godt samarbejde med fagbevgelsen og miljbevgelsen .
S lnge dette ikke er tilfldet , er det stadig absolut ndvendigt at overvge , at klassifikationsselskaber ikke er afhngige af dem , som de skal kontrollere , for uden en sdan garanti bliver enhver kontrol meningsls .
<P>
Jeg sttter gerne forslag , som udelukker klassifikationsselskaber , hvis de har forbindelser med skibets ejer , og som krver en bedre periodisk kontrol med disse selskaber .
Det er et fremskridt ligesom forbuddet mod tankskibe med enkeltskrog og afvisningen af adgang for skibe fra stater med et skaldt bekvemmelighedsflag .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. formand , kre kolleger , vi glder os over Rdets beslutning om at medtage de vsentligste elementer fra de ndringforslag , som Parlamentet vedtog , i sin flles holdning .
I UEN-Gruppen betragter vi det som srlig vigtigt , at Rdet ligesom Europa-Parlamentet godkendte princippet om obligatoriske og ikke sknsmssige inspektionsordninger for visse potentielt farlige skibe . Der er tale om udvidede og rlige inspektioner .
Gad vide , hvor mange miljkatastrofer vi kunne have sknet vores haves plante- og dyreliv , vores kyster , vores fiskerflder og vores rejsearrangrer for ?
Gad vide , hvor mange olietankeres skibsbrud , hvor mange ofre og hvor mange alvorlige forureninger vi kunne have undget p vores kontinent , hvis der var blevet foretaget nogle ordentlige inspektioner ?
Jeg vil gerne understrege , at disse inspektioner ikke kun burde vedrre skibets tekniske aspekter , men ogs overholdelsen af de sociale bestemmelser om mandskabets leve- og arbejdsforhold og dets uddannelsesniveau .
Vi skal huske , at 70-75 % af ulykkerne skyldes den menneskelige faktor .
<P>
Endelig glder vi os over , at ogs Rdet har forstet betydningen af dataregistreringsanordninger om bord , bedre kendt som sorte bokse .
Efter vores mening er der ikke alene tale om en ndvendig betingelse for at kunne anlbe i EU ' s havne , men ogs om en effektiv mde at flge et af de principper p , som EU ' s miljpolitik er baseret p , nemlig princippet om , at forureneren betaler .
<SPEAKER ID=306 NAME="Souchet">
Hr. formand , den frste konkrete konstatering , som jeg i min egenskab af folkevalgt for atlanterhavsregionerne m komme med under denne forhandling , er , at de utallige ofre for denne frygtelige oliepl 18 mneder efter Erikas forlis kmper mod et erstatningssystem , som bde er meget trgt , meget komplekst og meget uretfrdigt .
Ud af 1.200 erstatningssager er det kun 200 , som er blevet behandlet af IOPCF .
De begrede og berettigede belb reduceres systematisk og diktatorisk .
De trge procedurer stter den financielle balance hos mange kystvirksomheder i fare , herunder isr hos skaldyropdrttere og havbrugs- , fiskeri- og turistvirksomheder .
IOPCF fungerer som en frivillig ansvarsbegrnsningsmekanisme for oliseselskaberne , som sledes fritages for en stor del af erstatningen for de skader , som de trods alt har forvoldt .
Man forstr bedre , hvorfor USA har holdt sig uden for denne ordning . De ville aldrig ved IOPCF ' s mellemkomst have opnet erstatning fra selskabet Exxon for samtlige skader i forbindelse med Exxon Valdez-ulykken , en erstatning , der belb sig til 50 milliarder franc .
Skaderne efter Erika-ulykken er ganske vist mere beskedne . De vurderes for jeblikket til 5 milliarder franc , men IOPCF har sat et loft over den samlede erstatning p 1,2 milliarder og ikke en re mere , for IOPCF ' s erstatning svarer til fondens beholdning , ikke til ofrenes tab .
Staten og de lokale myndigheder er alts ndsaget til at dkke de resterende udgifter , hvilket er det samme som at lgge en del af forurenernes ansvar over p skatteyderne .
Det er dette yderst alvorlige misforhold , som vi absolut m have udryddet .
Vi begynder med Erika I-pakken , som vi gennemgr i nat under andenbehandlingen , og for vores vedkommende anerkender vi ordfrernes forslag om at ge skibsklassifikationsselskabernes ansvar .
Men under Europa-Parlamentets behandling af Erika II-pakken br vi srge for , at der ogs udarbejdes et egentligt ansvarsfordelingssystem , som er forsteligt , retfrdigt og forebyggende , for det betydningsfulde par reder / befragter .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hver dag fr vi nye beviser p , at det er ndvendigt , at vi hurtigt nr frem til resultater inden for skibssikkerheden .
S sent som i denne uge havarerede et cementfragtskib igen i Kadetrenden i stersen mellem Danmark og Tyskland .
Skibenes blidtklingende navne , Erika eller Levoli Sun , m ikke slre den kendsgerning , at der sejler alt for meget usdygtigt skrot rundt i de europiske farvande .
Som beboer ved den tyske kyst kan jeg kun sige , at nu er det nok !
<P>
Det foreliggende forslag , som vi nu har til andenbehandling , er en del af den skaldte Erika I-pakke , opkaldt efter Kommissionens frste , kompetente forslag som reaktion p tankskibet Erikas havari ud for Bretagnes kyst .
Da vi afsluttede frstebehandlingen , var vi alle meget optimistiske , fordi vi var begejstrede for Kommissionens nye energi og troede , at vores ndringsforslag ogs kunne - mtte - finde tilslutning i Rdet , fordi pakken skulle gennemfres hurtigt .
Men det gr ikke altid , som man tror .
<P>
I dag er vi desvrre ikke kommet ret meget lngere , selv om Parlamentets anbefalinger absolut var brugbare og ogs til dels kom til udtryk i den flles holdning .
Desvrre kunne vi heller ikke n frem til et positivt resultat fr tiden inden for rammerne af trilogen .
Fr tiden , siger jeg , naturligvis i logisk rkkeflge !
Det beklager jeg meget , for hvis vi kunne have undget forligsproceduren , kunne bestemmelserne have vret trdt i kraft tidligere .
Hvem kan forst Rdets blokade ?
Vi har naturligvis brug for en gennemfrlig , fair og konkurrencemssig korrekt lsning i sprgsmlet om klassifikationsselskabernes ansvar .
Vi har brug for maksimale strrelser for ansvaret , som kan forsikres .
Jeg er derfor glad for de pgldende forslag .
Vi m ikke glemme , at ansvarssprgsmlet ikke er et sprgsml om ensidig skyldsplggelse .
Alle aktrer m bre deres del af ansvaret , som m kunne gres til genstand for en retssag .
<P>
Det kommer naturligvis til udtryk i en strre pligt til at udvise omhu - fra skibsbyggeren til rederen - end hidtil og alts ogs i konkrete pengebelb .
Jeg siger , at vi i sikkerhedens interesse langt om lnge m tage et skridt fremad .
Jeg opfordrer Rdet til at sttte Kommissionen og os og bidrage aktivt og synligt med sin del i sikkerhedens interesse .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , kre kommissr , jeg er enig i det , som ordfreren har sagt om betydningen af hurtigt at f denne pakke godkendt .
Samtidig tnker jeg p , hvor vigtig den kommende Erika II-pakke ogs er for at f rdet bod p den strste enkelte miljfare , der truer Finske Bugt , nemlig byggeriet i Primorsk .
<P>
Kre venner , vi er ved at komme i en meget svr situation , hvor det tankskib i Europa , der mske er i allerdrligst stand , bliver brugt til at transportere store mngder olie i stersen , der er et meget flsomt omrde .
Kre kommissr , jeg appellerer til , at De i forbindelse med behandlingen af denne pakke hurtigt vedtager foranstaltninger , s vi kan f den black box , som hr . Watts taler om , men ogs et rapporteringssystem for Finske Bugt .
Isklassificeringen skal ogs tages i betragtning i den sammenhng .
<P>
Samtidig m vi notere os , at selv om ulykkerne vkker opmrksomhed , er forstlige udslip desvrre den strste forureningskilde .
Meget tyder p , at anklagerne i EU inden for rammerne af Eurojust m begynde at samarbejde bedre for at turde at tage dette fnomen op .
Vi fr desvrre mange rapporter , men anklagerne skrider meget sjldent til handling .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , da oliefartjet Erika havarerede , udlste det en lang rkke aktiviteter fra Kommissionens side .
Det er godt .
Det havde dog vret bedre at handle , fr ulykken var sket , end bagefter .
<P>
Der er to ting , der er interessante i denne sammenhng .
Den ene er , at Erika var indregistreret i Malta .
Fartjer , der er indregistreret i Malta , har vret indblandet i flere havarier , og der er derfor grund til , at der i de igangvrende forhandlinger om medlemskab stilles omfattende krav til sikkerhed til ss og milj .
<P>
Den anden ting er , at Erika var blevet godkendt af et italiensk klassifikationsselskab .
Kontrollen af klassifikationsselskaberne er mangelfuld .
Det ses ikke mindst af , at det samme klassifikationsselskab ogs godkendte Levoli Sun , der sank mindre end et r efter Erika .
Derfor er strengere krav til klassifikationsselskaber en af de vigtigste bestanddele i det forslag , vi skal tage stilling til .
En sdan ordning ville have rejst en rkke sprgsml om netop dette klassifikationsselskab og sikkert ogs om visse andre .
<P>
Det er ogs ndvendigt med en indsats p andre omrder .
Det er vigtigt , at reglerne om dobbeltskrog kommer op p samme niveau her som i USA .
Det er dog ikke tilstrkkeligt med regler .
Levoli Sun var kun 11 r og forsynet med dobbeltskrog .
Fartjet var imidlertid drligt vedligeholdt , havde en mangelfuldt uddannet bestning og var tre gange blevet tilbageholdt i nederlandsk havn , fr ulykken indtraf .
Det er sledes af strste betydning , at ogs statskontrollen i havnene skrpes , og at minimumsniveauet for bde fartjer og klassifikationsselskaber hjnes betydeligt .
<P>
Det forslag , som Kommissionen har stillet , er afgrende og et vigtigt skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , fru nstformand for Kommissionen , vi m erkende , at Erikas forlis i sin tid skabte en blge af vrede i den europiske offentlighed over de eksisterende foranstaltningers mangelfuldhed og den manglende evne til at undg en katastrofe af denne strrelsesorden .
<P>
Denne ulykke viste tydeligt begrnsningerne i en politisk strategi , der gik ud p udelukkende at behandle sikkerhed til ss inden for rammerne af de internationale organisationer som IMO .
Derfor skal Kommissionen , og srligt kommissr De Palacio , takkes for det fremragende arbejde udfrt i denne periode .
P et r har den stillet seks forslag til forbedring af sikkerheden til ss , hvilket har vret et bevis p den store interesse , der er for sprgsmlet , og jeg vil ogs lyknske ordfrerne , hr .
Ortuondo og hr . Watts , for deres glimrende arbejde .
<P>
Selv om vi kunne vre forholdsvis tilfredse med , hvordan vi har reageret p vores borgeres forventninger , mener jeg , at vi et r efter det burde have vedtaget disse foranstaltninger endeligt .
Nr man tnker p , hvor hurtigt bde Parlamentet og Rdet behandlede denne pakke med foranstaltninger , kan man mene , at vi har reageret hurtigt .
Men sandheden er , at debatten om dette sprgsml har varet temmelig lnge , og hvis vi indleder en forligsprocedure , m vi vente flere mneder p den endelige vedtagelse af disse foranstaltninger , hvilket vil g ud over trovrdigheden af de institutioner , som vi reprsenterer .
Og selv om et r kan synes forholdsvis kort i fllesskabssammenhng , m vi give Kommissionen ret i , at vi muligvis bringer Erika-pakkens effektivitet i fare ved at diskutere sprgsml , der kommer i anden rkke .
<P>
Den meget brede internationale lovgivning om sikkerhed , der i dag regulerer stransporten , har muliggjort et drastisk fald i ulykker og forurening , og de foranstaltninger , vi diskuterer nu , viser vores institutioners vilje til at forbedre skibenes sikkerhed og beskytte havmiljet .
<P>
Endelig nsker jeg , at vi fortstter det hurtige arbejde uden at hvile p laurbrrene .
Jeg er overbevist om , at Parlamentet er fast besluttet p at f vedtaget Erika II-pakken med de tre nye foranstaltninger , der supplerer dem , vi diskuterer i dag , og jeg er enig i , at Rdet ogs br skynde sig at sttte Parlamentet .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , p nuvrende tidspunkt er det rligt talt vanskeligt at tilfje andre argumenter , ogs fordi situationen er lidt paradoksal .
Som andre af vores kolleger mindede om , er vi helt enige i Kommissionens forslag , og man kan sige , at vi str sammen for om muligt at f ram p den egentlige dialogpartner , der ikke er med i dette forslag , sdan som det er formuleret .
Det er et meget fornuftigt forslag , som ikke tager sigte p at vende op og ned p den frste holdning , man nede frem til . I grunden anmoder man i hjere grad om dette vigtige instrument - sdan som ordfreren hr .
Watts s rigtigt sagde - p grund af sikkerheden end p grund af effektiviteten . Den sorte boks kan nemlig ndre adfrden og tvinge folk til at tnke over sikkerhedsproblemet og gre en indsats for at ruste sig mod dette problem .
Der er sledes tale om , at vi p en mde indfrer en ny sikkerhedskultur og fastlgger en anden margen for konomisk godtgrelse .
Jeg er i vrigt af den opfattelse , at Parlamentets forslag er meget bedre i trd med subsidiaritetsprincippet , som giver de enkelte medlemsstater en valgmulighed .
<P>
Nr det glder selve indholdet , er der sledes ikke den store uenighed .
Det , der er virkelig uforsteligt , er , at Rdet ikke har forstet vigtigheden og den politiske betydning af at trffe en hurtig afgrelse i denne sag .
Som man allerede har sagt , er der faktisk ikke tale om nogle s ubetydelige sprgsml , at man kan forsinke et initiativ med stor politisk betydning yderligere , og det er ikke bare , fordi man herved ville f en ende p og rette op p en situation , der har vret rsag til meget uro , men ogs og ikke mindst , fordi vi for en gangs skyld ville vre mere forudseende .
Vi hber ikke , at de mange sm Erika-ulykker , der desvrre bliver ved med at ske i vores farvande , forrsager en ny katastrofe , fr det lykkes os at vedtage dette direktiv .
Vi nsker ikke , at dette sker , og vi hber , at Rdet er fornuftigt .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , der er utallige gange blevet talt om stransporten og dens betydning her i salen .
<P>
Fordi stransport er bedre for miljet , er der ogs blevet talt om behovet for og hensigtsmssigheden i en modal omlgning til stransport over korte afstande , som kunne vre et led i Fllesskabets strategi for opfyldelse af Kyoto-forpligtelserne , om at nye undersgelser viser , at stransporten kun tegner sig for 12 % af havets udledninger , eller om at den udnytter energien bedst , og om at havet , i forhold til landtransportstrukturerne , som er strkt belastede i de udviklede lande - og srligt i Europa - er en fri og gratis infrastruktur , der stadig er langt fra overbelastet .
<P>
Det sker , at medierne gr opmrksom p de tragedier , der sker , nogle gange med tab af menneskeliv til flge .
<P>
Heldigvis er ulykkerne og forureningen blevet begrnset meget p grund af bde den brede internationale sikkerhedslovgivning og den strre fornuft og bevidstgrelse , der i dag hersker inden for stransporten .
Og jeg mener , at de foranstaltninger , som vi behandler i dag , beviser vores institutioners vilje til at ptage sig et ansvar og skrpe sikkerheden p skibene og beskyttelsen af havmiljet , og derfor skal Kommissionen og nstformanden for Kommissionen , som har stillet seks forslag til retsakter p mindre end et r , lyknskes .
De har forstet at reagere .
<P>
Som medlem af Beskftigelsesudvalget opfatter jeg et skib som ikke blot et arbejdssted , men ogs et omrde , der er rammen om levevilkrene for sfolkene , og derfor mener jeg , at det er ndvendigt , at der ud over indsatsen for mandskabernes sikkerhed og integritet , gres en indsats , der har til forml at sikre , at disse mandskabers levevilkr og arbejdsforhold forbedres om bord p skibet .
<SPEAKER ID=313 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke ordfrerne for det glimrende arbejde , de i denne periode har udfrt med disse to vigtige forslag .
<P>
Jeg vil minde om , at Erika-pakken , som det allerede er blevet nvnt , blev forelagt lige efter en meget beklagelig katastrofe , der gav miljproblemer langs 400 km europisk kyst , at vi handlede hurtigt og fornuftigt med forslagene , men desvrre har vi ikke vret i stand til i den uformelle trilog at opn en aftale mellem de tre institutioner .
Og det , Kommissionen beklager mest , er , at vi var lige ved at opn den , der manglede bare en lille smule .
Til sidst var det uvsentlige aspekter , der skilte os , men jeg er bange for , at disse aspekter vil tvinge os til at indlede en forligsprocedure , og at det vil tage 3-4 mneder til , fr vi har en aftale p grundlag af forslagene .
<P>
Og det sker til trods for , at vi alle sammen kan vre meget stolte - Parlamentet , Kommissionen og Rdet - fordi vi takket vre vores beslutsomhed , srligt Parlamentets og Kommissionens , takket vre vores arbejde efter flles overenskomst har opnet , at Den Internationale Sfartsorganisation praktisk talt p alle punkter overtager vores krav om anvendelse af dobbeltskrog som et bedre eller lige s godt system til sikring af strre sikkerhed p olietankskibe , idet der fastlgges tidsfrister for tilstedevrelse og anlb af enkeltskrogede olietankskibe i vores havne .
<P>
Vi m acceptere kendsgerningerne , men Kommissionens vil naturligvis fortsat arbejde p , at vi ved forligsforhandlingen hurtigst muligt opnr denne aftale mellem de tre institutioner .
Hovedsagelig mellem Parlamentet og Rdet , selv om vi vil gre vores mglingsarbejde , som vi har pligt til .
<P>
Under forhandlingen er der blevet nvnt forhold omkring bestningerne .
Jeg er enig med Dem i - der er flere , der har bragt det op - at problemet med bestningerne er vigtigt .
Vi har forelagt en meddelelse om sfolk , om bestninger , om klargring og uddannelse .
Vi mener , at der desuden skal stilles positive forslag , og vi er i gang med at undersge , hvordan vi kan udbrede udbyttet af forslag som det , der glder i Storbritannien , om tonnage tax , hvordan vi kan tilskynde andre stater i Unionen til at trffe denne type foranstaltninger , for mange gange opstr katastroferne ganske enkelt p grund af menneskelige fejl .
Det er rigtigt , at mange skyldes substandard-skibe , som det er blevet nvnt her , men det drejer sig for ofte om menneskelige fejl , klargringsfejl og endda af og til om detaljer som f.eks. det , at der tales forskellige sprog , og at man ikke forstr hinanden .
Derfor skal der ogs gres noget ved det , for sikkerheden afhnger af det .
<P>
Lad os g over til forslagene .
Hvad angr ndringsforslag 1 til direktivet om havnestatskontrol , vil jeg - som ved andre lejligheder - sige , at Kommissionen er helt enig med ordfreren , hr . Watts , i , at det er ndvendigt at gre det obligatorisk , at skibe , der anlber EU ' s havne , gradvist udstyres med sorte bokse .
Men vi fastholder , at dette ikke er stedet . Vi har foreslet det i Erika II-pakken , Parlamentet er i gang med at diskutere det , og jeg mener ikke , at det br indg i dette direktiv .
<P>
Vi mener desuden ikke , at forslaget om automatisk adgangsforbud for et skib , der ikke er udstyret med en sort boks , er praktisk gennemfrligt .
Det er klart , at man ikke kan forbyde et skib at sejle uden forudgende inspektion , og af principielle rsager kan forbud ikke anvendes som lsning p alle mulige sikkerhedsproblemer p skibe .
I det statslige havnekontrolsystem er et passende svar p sdanne mangler inspektion og efterflgende tilbageholdelse af skibet .
<P>
ndringsforslaget omfatter desuden skibe p over 300 bruttoregistertons , hvilket er en voldsom udvidelse i forhold til bde de internationale bestemmelser og Kommissionens forslag , der udelukkende omfatter skibe p over 3000 bruttoregistertons .
<P>
Desuden er det hjst sandsynligt , at man p internationalt plan udstyrer skibene med et forenklet VDR-system , som er meget billigere at installere , og som alligevel giver de vsentligste data , der desuden er vigtige , fordi de letter havnemyndighedernes inspektion .
<P>
Kommissionen vurderer ogs , at ndringsforslaget ikke br inddrages i artikel 7 , da det vedrrer sanktioner for skibe , der ikke overholder minimumsstandarderne eller sejler under bekvemmelighedsflag , og som i lngere tid bryder reglerne , og her taler vi om sanktioner mod en specifik mangel , mod et skib .
Men isr mener vi , at disse sprgsml snarere vedrrer et fremtidigt ndringsforslag til det andet forslag , som er en del af Erika II-pakken .
<P>
Jeg er derfor , hr . Watts - det har jeg sagt til Dem gentagne gange - enig i , at det er ndvendigt at installere sorte bokse .
Det har De helt ret i .
Problemet er hvor . Det er ogs ndvendigt at gre sig overvejelser om den skaldte Voyage Data Recorder .
Det er ndvendigt at undersge muligheden for en kombination eller blot at gre sig overvejelser om et eller andet system afhngigt af skibstypen og den type last , skibet transporterer .
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 2 om revisionsklausulen , men revisionsprocessen br ivrksttes tre r efter datoen for gennemfrelsen af direktivet og ikke efter dets ikrafttrdelse , da det er ndvendigt at evaluere gennemfrelsen af direktivet efter en vis tid .
Med denne delvise ndring har vi ingen problemer med at acceptere forslaget .
<P>
Hvad angr den anden del af pakken , direktivet om klassifikationsselskaberne , vil jeg understrege , at jeg er helt enig med ordfreren , hr . Ortuondo Larrea , og med de vrige medlemmer af Parlamentet , som mener , at det er meget let for medlemsstaterne blot at lgge hele ansvaret over p klassifikationsselskaberne og p den mde fraskrive sig ansvaret for en ordentlig kontrol fra havnemyndighedernes side .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om ansvar , som er det mest kontroversielle ndringsforslag , vil jeg understrege , at ubegrnset ansvar allerede er et princip i tilflde af grove forseelser .
Jeg beklager , at vi p grund af problemet med de mindre grove forseelser til sidst ikke var i stand til at indg en aftale om dette initiativ .
I sammenligning med de vigtige forbedringer af sikkerheden til ss , som opns med teksten generelt , er sagen den , at vi har rodet os ud i noget - og det er jeg som sagt ked af - der betyder mindre for helheden .
<P>
Men hvis vi koncentrerer os om ndringsforslagene til direktivet om klassifikationsselskaber , vil jeg sige , at Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 2 , 5 og 6 og til dels ndringsforslag 7 , forudsat at henvisningen til , at det er en kopi af IMO-resolution A.847 ( 20 ) , udelades .
Vi kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag 1 .
P det omrde er vi enige med Parlamentet i , at der ikke br vre en familie- eller erhvervsmssig tilknytning mellem rederen og klassifikationsselskabet , og det fremgr allerede af teksten .
Problemet er , at ndringsforslaget gr et skridt videre , og dermed bliver det praktisk talt umuligt at gennemfre .
Jeg hber , at De vil overveje dette ndringsforslag p ny , for sandt at sige mener jeg , at det ville vre hensigtsmssigt for alle .
<P>
ndringsforslag 3 og 4 drejer sig om det afgrende sprgsml om ansvar .
Parlamentet nsker at fastlgge nogle maksimumskvoter for ansvar , og jeg er enig i , at princippet om ansvar skal fastholdes .
Kommissionen sgte faktisk et hjere harmoniseringsniveau gennem forslaget om maksimumstal .
Jeg skal imidlertid minde Dem om , at vi p alle de andre omrder har opnet en aftale .
<P>
Nr det er sagt , skal vi forsge hurtigst muligt at f forslaget igennem . Det er ndvendigt at indg aftaler , hvis vi ikke bliver enige under andenbehandlingen .
Kommissionen vil altid vre til stede for at foresl formuleringer og forsge at mgle , men jeg vil under alle omstndigheder igen fremhve , at det er et glimrende arbejde , som de to ordfrere , hr .
Watts og hr . Ortuondo , og hele Parlamentet har udfrt , for jeg mener , at det ikke bare har vret nyttigt for Kommissionens holdninger , men generelt har bidraget til at forbedre forslagenes kvalitet .
<SPEAKER ID=314 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=14>
Ensartet frerattest
<SPEAKER ID=315 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0151 / 2001 ) af van Dam for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 881 / 92 om adgang til markedet for vejgodstransport i Fllesskabet , som udfres fra eller til en medlemsstats omrde eller gennem en eller flere medlemsstaters omrder , hvad angr en ensartet frerattest ( KOM ( 2000 ) 751 - C5-0638 / 2000 - 2000 / 0297 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=316 NAME="Van Dam">
Hr. formand , fru kommissr , problemet med billig arbejdskraft fra andre steder sammenlignet med de dyrere EU-borgere har i de seneste uger i forbindelse med den kommende udvidelse ofte vret genstand for opmrksomhed . Og ikke med urette .
Lnudgifterne til ikke-EU-borgere ligger langt lavere end til EU-arbejdstagere .
Det kan iflge nogle medlemmer af Rdet fre til temmelig store spndinger p arbejdsmarkedet .
<P>
Helt uberettiget er denne angst ikke .
I det mindste nr vi ser p transportsektoren .
Der benytter visse transportvirksomheder , der opererer internationalt , chauffrer fra tredjelande ved transport over grnserne i Europa .
Disse chauffrer , der navnlig kommer fra steuropa og lande , der ligger lngere stp , lgger en meget mindre byrde p virksomhedens arbejdsomkostninger end deres europiske kolleger .
<P>
At ikke-EU-chauffrer kan vre aktive p EU-transportmarkedet , har en rkke rsager .
For det frste findes der internationale aftaler ssom CEMT og bilaterale aftaler , som skaffer steuropiske virksomheder adgang til EU-markedet .
Disse aftaler gr det muligt , at virksomheder uden for EU - det vre sig begrnset eller ej - har lov at udfre international transport inden for EU .
For det andet kan ikke-EU-chauffrer kre med EU-kretjer , dersom de rder over de ndvendige bevillinger .
<P>
Navnlig sidstnvnte er genstand for diskussion i denne betnkning .
I praksis er det indviklet i hele EU at kontrollere , om de dokumenter , som en ikke-EU-chauffr viser ved en kontrol , er de korrekte . Rettere sagt , om denne person er ansat p en lovlig mde , og om alle relevante sociale bestemmelser i den forbindelse er opfyldt .
Denne vanskelighed har gjort , at der er opstet alle mulige former for praksis , hvori ikke-EU-chauffrer p illegal mde - og mod betydeligt drligere sociale vilkr end deres EU-kolleger - arbejder for EU-virksomheder .
Dette frer til konkurrenceforvridning mellem EU-virksomheder og forsteligt nok til protester hos EU-chauffrer .
<P>
Derfor har Kommissionen stillet forslag om for alle chauffrer , som krer med lastbiler fra EU-virksomheder , at indfre en entydig attest .
Denne attest - der svarer til EU-bevillingen for international transport inden for EU - er s beviset p , at den gldende lovgivning i virksomhedens etableringsstat er overholdt , og at sociale betingelser er opfyldt for den pgldende chauffr .
Attesten siger dermed intet om indholdet af disse betingelser , men kun om anvendelsen deraf i arbejdsvilkrene .
<P>
Iflge Kommissionens forslag br denne attest indfres for alle chauffrer , som arbejder for EU-virksomheder .
Dette betyder , at visse gngse handlinger , i srdeleshed anvendelsen af flere chauffrer fra forskellige medlemsstater p en lastbil under n tur , skulle blive vanskeligere .
Desuden vil en indfrelse i hele EU indebre en betydelig administrativ byrde , fordi en omfangsrig mngde attester skal udstedes p meget kort tid .
Nr det tages i betragtning , at det vigtigste forml med denne foranstaltning er at forhindre anvendelsen af skaldte illegale ikke-EU-chauffrer p EU-virksomheders lastbiler , forekommer dette forslags rkkevidde at vre for stor .
<P>
Derfor er flertallet i Transportudvalget af den opfattelse , at ordningen i frste instans skal begrnses til chauffrer fra tredjelande .
Derved tager vi fat p det vsentlige problem , og den administrative byrde , som kunne forsinke gennemfrelsen af forslaget , bliver begrnset .
<P>
Desuden er det samme flertal i Transportudvalget af den opfattelse , at dette - uden evaluering - to r efter indfrelsen af attesten for chauffrer fra tredjelande skal glde for alle chauffrer , som krer med lastbiler fra EU-virksomheder .
Et vigtigt argument herfor er de formodede uregelmssigheder , som der vil vre ogs i deres arbejdsvilkr .
<P>
Nr attesten ogs glder for EU-chauffrer , betyder dette , at der opstr en fuldstndig gennemsigtig situation , hvori nationale beviser for en ansttelse kan erstattes af attesten .
Det glder s om at modst det stigende pres p indholdet af arbejdsvilkrene , for at konkurrencepresset i sektoren ikke alligevel ender hos chauffrerne ad en omvej .
<P>
Hr. formand , hvis vi accepterer dette forslag , betyder det ikke , at alle problemer med ikke-EU-chauffrer er ude af verden .
De eksisterende CEMT-aftaler og bilaterale aftaler giver - ogs for EU-virksomheder - stadig betydelige muligheder for at anvende chauffrer fra tredjelande p internationale transporter inden for EU .
Derfor vil jeg slutte dette indlg med en opfordring til medlemsstaterne om under forhandlingerne om disse bevillingsordninger ikke at glemme den grundlggende tanke i dette forslag .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil frst gerne takke ordfreren for hans betnkning og Kommissionen for dens forslag , som den har stillet med relativ kort frist .
Vi br ikke glemme , at tre fjerdedele af godstransporten fortsat afvikles p vejene , og at arbejdsbetingelserne fortsat er et vigtigt problem , da de har umiddelbare konomiske , men ogs sikkerhedspolitiske konsekvenser .
<P>
Skaldt social dumping forvrider markedet .
I den uregulerede konkurrence - som vi desvrre kender p vejene - er det p mellemlangt sigt nsten kun store transportfirmaer , som har en chance for at overleve .
I hvert fald bliver det stadig vanskeligere for de sm transportfirmaer , for konkurrencen er meget hrd og fres til dels p bekostning af sikkerheden , p bekostning af kre- og hviletider , men ogs p bekostning af korrekte arbejdsforhold .
Det er det , der til dels tages op og ogs lses i dette forslag .
<P>
Indfrelsen af frerattesten er et frste svar , men det er kun - men det er det trods alt - en delvis lsning .
For vi m ikke glemme , at mange transportvirksomheder fra tilgrnsende tredjelande profiterer af situationen og ogs af visse godkendelser - om det nu er CEMT-licenser eller bilaterale transportgodkendelser - til at arbejde med lave social- og lnstandarder .
<P>
Derfor m vi ogs ud over denne betnkning beskftige os med dette emne , hvis vi mener noget med det , med arbejdsbetingelserne og isr med sikkerheden i vejtrafikken .
<P>
Ordfreren har foreslet at begrnse anvendelsesomrdet for denne forordning til chauffrer fra tredjelande .
Kommissionen - og det synes jeg er godt - mente , at den skulle udvides til at omfatte alle chauffrer .
Mske er de foreliggende ndringer et sundt kompromis , fordi vi i frste fase vil beskftige os med tredjelandene og i anden fase med alle chauffrer , da vi ser dette som en generel og nyttig foranstaltning for alle chauffrer .
<P>
Det giver ogs mulighed for at fordele forvaltningsindsatsen p to niveauer .
Jeg ved personligt som indbygger i en grnsekommune , at der ogs p internt europisk niveau er en del at kontrollere p dette omrde .
<P>
Og om kort tid , nr vi har den nye fartskriver og kortet , kan vi ogs indfre et integreret kontrolsystem , som kunne tage hjde for bde sociale aspekter og sikkerhedsaspekter .
Derfor foreslr vi at arbejde i disse to faser , og vi hber ogs , at landene som ved enhver reglementering forstr , at en reglementering kun kan vre effektiv , hvis kontrollen ogs er effektiv .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr. van Dam .
Jeg synes , han har fremlagt en rigtig god betnkning .
Hvis man ser p begrundelsen igen , kan man konstatere , at den indeholder en hel rkke argumenter og materiale om det , der sker p Europas veje .
P Europas veje sker der noget , som man enten m betegne som kriminelt eller noget svineri eller begge dele , og som ofte ikke er i orden !
At vi ikke lser alle problemer med dette papir , har hr. van Dam beskrevet udfrligt i sin betnkning .
Men jeg tror , at vi i det mindste tager fat p en vigtig sag , nemlig at stte en stopper for den sociale dumping , som nogle sorte fr i lastvognsbranchen udfrer .
Man skal altid holde fast i , at det store flertal opfrer sig ordentligt .
Det drejer sig om nogle f , hvis handlinger imidlertid har skbnesvangre konsekvenser .
Kre- og hviletiderne er det ene aspekt , de skal overholdes , ingen tvivl om det , de sociale forhold for chauffrerne er det andet aspekt .
<P>
Alle chauffrer har krav p at blive ansat p de vilkr , som er sdvanlige i medlemsstaterne .
Forsgene p at overholde kre- og hviletiderne med to chauffrer fra Central- eller steuropa og samtidig opn konkurrencefordele med lndumping skal forhindres , for hvis to chauffrer tilsammen tjener mindre end den chauffr , som bliver ansat i et medlemsland p de sdvanlige betingelser , s er det ganske enkelt ikke i orden .
Det er noget svineri , og det skal brndemrkes som sdant !
<P>
Derfor er det godt , at vi begynder med tredjelandene , som vi nu har foreslet det .
Om ikke alt for lnge br vi s udvide til Unionen , til medlemslandene , s denne ordning glder for alle .
Jeg hber ikke , det kommer til at vare lige s lnge som med Erika-pakken , men at vi hurtigt nr frem til en ordning .
studvidelsen er nrt forestende , og vi har brug for anstndige sociale forhold , men ogs fair konkurrencebetingelser p vores veje og i fragtbranchen .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , kre ordfrer , mange tak for det udfrte arbejde .
Jeg kan huske , at det var mine frste sprgsml i Parlamentet , for jeg kendte ikke ordningen med den slags ting srlig godt .
Jeg lste i juleferien sidste r noget om illegal anvendelse af steuropiske chauffrer , social dumping hedder det .
Det m vi simpelthen gre noget ved , tnkte jeg og sandsynligvis mange andre .
I hvert fald blev der temmelig hurtigt reageret , hvilket jeg takker for .
<P>
Det var ikke kun de faglige organisationer , men ogs arbejdsgiverne , som slog alarm .
Det var en flles aktivitet .
Jeg vil fastsl , at vi er strke tilhngere af fri bevgelighed for arbejde .
Der er naturligvis en hel diskussion , navnlig koncentreret i Tyskland og strig , om grnsetrafik , og der er alle mulige problemer , men nr der udfres arbejde i EU , hvad enten Unionen er udvidet eller ej , skal dette udfres p de arbejdsvilkr og med de arbejdstidsordninger , som vi kender her .
S simpelt skal det vre .
Det betyder , at nogle lande ogs skal tnke over , om de ikke langsomt , men sikkert skal have minimumslnninger og minimumsstandarder , for ellers bliver det vanskeligt at kontrollere .
<P>
Jeg synes , det er rgerligt , at vi ikke i frste fase begrnser os til tredjelande .
Argumentationen er givet her .
Jeg vil frst og fremmest gre opmrksom p betydningen af evaluering , for det er ikke blot denne konstruktion , men det er ogs flytningen til Luxembourg , og der er en hel rkke andre foranstaltninger , som giver anledning til det .
Vi m passe p , at vi ikke hver gang er for sent p den .
<SPEAKER ID=320 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , jeg vil indlede med at takke ordfreren for hans arbejde .
Efter min mening er dette et af de tilflde , hvor institutionerne med held giver deres sttte til en ny foranstaltning , der har til forml at gre op med fremgangsmder , som kunne bringe professionelle freres arbejdsforhold og sikkerheden p vores veje i fare .
<P>
Parlamentet , Kommissionen og Rdet er enige om , at det er strengt ndvendigt , at der udstedes et ensartet dokument , en frerattest , som gr det lettere for medlemsstaternes kompetente myndigheder at kontrollere , om en frer er reglementeret ansat i den stat , hvor transportvirksomheden er etableret .
<P>
En sdan foranstaltning kan naturligvis bidrage til at garantere respekten for arbejdsforholdene i EU og dermed den frdselssikkerhed , som de europiske borgere forlanger - og ikke bare garantere frdselssikkerheden , men ogs gre en ende p den illoyale konkurrence og dermed sikre , at det indre marked virkelig fungerer efter hensigten .
<P>
Den grundlggende forskel p de tre institutioners synspunkter vedrrer denne nye foranstaltnings anvendelsesomrde .
Kommissionen foreslog , at alle frere , der driver international transport , uanset nationalitet , skulle have denne attest , sledes at alle frere blev behandlet lige , og social dumping netop blev undget .
<P>
Rdet , der var bekymret over den administrative byrde , som udstedelsen af dette dokument ville pfre staternes myndigheder , foretrkker i frste omgang at anvende forordningen p borgere i tredjelande og frst senere overveje en udvidelse af forordningens anvendelsesomrde .
Jeg mener , at Parlamentet stiller et meget konstruktivt forslag p det omrde - og det vil jeg takke ordfreren , hr. van Dam , og resten af udvalget for .
Takket vre det forslag , tror jeg , at vi mske kan tilfredsstille behovet for nogle hurtige resultater , hvad angr frere fra tredjelande , og samtidig tage os af de vanskeligheder , som nogle af Unionens stater har , s disse p den mde straks kan ptage sig den store ekstra administrative byrde , som gennemfrelsen af forordningen vil medfre , ogs for dem , der hidrrer fra Unionen selv .
<P>
Kommissionen mener , at et hurtigt fremskridt p dette omrde ville forge vrdien af selve foranstaltningen vsentligt .
Derfor har Kommissionen allerede meddelt , at den principielt er enig i Rdets synspunkt , selv om det afviger noget fra Kommissionens oprindelige forslag .
Parlamentets holdning om , at forordningen efter en overgangsperiode ogs skal finde anvendelse p frere fra EU-medlemsstater , er faktisk interessant .
Jeg er isr overbevist om , at det er vigtigt , at Rdet og Parlamentet vedtager denne s ndvendige lovgivning hurtigst muligt .
<P>
Derfor vil jeg understrege , at Parlamentets id om en overgangsfase kan vre afgrende for , at der opns et kompromis i Rdet , og som flge heraf vil jeg gerne acceptere den grundlggende tilskyndelse til at opn en lsning , som den reprsenterer , og jeg kan derfor acceptere ndringsforslag 6 , der efter min mening kan gre det nemmere at kombinere de to problemer .
<P>
Hvad angr Parlamentets vrige forslag , vil jeg sige , at jeg er helt enig i Parlamentets modige forslag - formuleret i ndringsforslag 7 - om at anfre visse yderligere oplysninger om freren p attesten , da det efter min mening vil fre til , at attesten bliver mere klar og prcis , og kan forhindre eller i det mindste mindske mulighederne for misbrug .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 og 4 , da de ikke har nogen betydning for hensigten med denne forordning .
Jeg kan heller ikke acceptere ndringsforslag 5 , fordi det efter min mening kunne skabe forvirring i stedet for at forbedre forordningens ordlyd .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem alle sammen for Deres frugtbare samarbejde p dette omrde .
Jeg hber , at De kan acceptere den holdning , som jeg nu foreslr Dem , hvor jeg accepterer ndringsforslag 6 og 7 , og at vi p det grundlag p det nste mde i Rdet ( transport ) vil kunne f en flles holdning allerede ved frstebehandlingen , hvis Parlamentet accepterer Kommissionens holdning .
<SPEAKER ID=321 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.25 )
