<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 3. maj , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , som De ved , slog ETA til igen i Spanien under valgkampen i Baskerlandet med mordet den 6. maj i Saragossa p Manuel Gimnez Abad , der var formand for folkepartiet i Aragon , og med en bilbombe i Madrid den 11. maj , der srede 13 mennesker .
Jeg har straks personligt og p vegne af Europa-Parlamentet givet udtryk for vores dybe sympati og sendt kondolencer til Manuel Gimnez Abads familie .
Jeg givet ligeledes givet udtryk for vores sttte til de spanske myndigheder .
<P>
Der er i det mindste en ting , der fremgr klart af valgresultaterne fra det spanske Baskerland . Det baskiske folk , der i stort antal gik til stemmeurnerne , forkaster volden .
I dette jeblik kan jeg kun hbe , at denne besked vil blive hrt af alle de politiske krfter .
<P>
Jeg opfordrer Dem til at iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet den 10. maj i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt .
<P>
Det foreligger ingen forslag om ndringer for mandag , tirsdag og onsdag .
<P>
Torsdag :
<P>
Med hensyn til den aktuelle og uopsttelige forhandling har jeg modtaget to anmodninger om ndringer .
<P>
Med hensyn til menneskerettighederne har jeg modtaget en anmodning om at erstatte det andet underpunkt om " Guatemala " med et nyt underpunkt om " Menneskerettighedssituationen i Cameroun " .
Denne anmodning er fremsat af De Grnne .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Stadig vedrrende torsdag og i forbindelse med punktet " Ulovlig udnyttelse af naturressourcerne i Den Demokratiske Republik Congo " . Jeg har modtaget en anmodning fra GUE / NGL-Gruppen om at erstatte dette punkt med et nyt punkt om " Oversvmmelserne i Frankrig " .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Fru formand , ligesom vores gruppe netop har stemt i Cameroun-sagen , gr vi ud fra , at andre grupper vil hjlpe os i nste mned med at tage Guatemala , Rios Monts stilling og de meget alvorlige krnkelser af menneskerettighederne op . Vi vil ogs gerne foresl , at dette punkt , meget vigtige betnkninger og situationen i Congo behandles i nste mned , fordi EU er temmelig direkte involveret , og det ser ogs ud til , at det kan lade sig gre i nste mned .
S er der nu den alvorlige situation i forbindelse med oversvmmelserne i Frankrig .
Vi tilslutter os alts forslaget om at erstatte et punkt .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg tager gerne Deres udtalelse i betragtning , men som De ved , er det Formandskonferencen , der skal undersge den situation , De beskriver .
Det forekommer mig , nr jeg ser p gruppeformndene , at der er en vis enighed om det , De har foreslet .
Jeg tror , at man kan regne med , at det er i denne retning , tingene vil g .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Med hensyn til onsdag den 30. og torsdag den 31. maj 2001 foreligger der ingen forslag til ndringer .
<P>
Dagsordenen faststtes sledes .
<P>

<P>
<P>
Indlg til forretningsordenen
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen vedrrende ddsstraffen i USA .
Hvis De ikke allerede har gjort det , vil jeg bede Dem om at skrive til USA ' s prsident Bush og bede ham forvandle ddsstraffen til livsvarigt fngsel for Tim McVeigh , den hjreekstremistiske terrorist og bombemand i Oklahoma .
<P>
Dette er p baggrund af vores langvarige modstand mod ddsstraffen i USA , men netop denne sag forstrkes af , at der er stadig flere tegn p , at bombningen ikke var en enkelt sindssyg bombemands vrk , men et led i en sammensvrgelse fra den hjreekstremistiske Aryan Republic Army .
At henrette ham p nuvrende tidspunkt ville vre at forhindre kampen for sandhed og retfrdighed , og det ville i stedet tjene de menneskers interesser og ideologi , som er impliceret i forbrydelsen .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , hr . Ford .
<P>
Som De sikkert ved , har vi indvilliget i at vre medarrangr af en meget vigtig kongres om universel afskaffelse af ddsstraffen , som skal finde sted i juni mned .
Dette besluttede vi i Prsidiet og p Formandskonferencen for netop at g i retning af Deres udtalelser .
Det hjtidelige mde finder endda som noget helt usdvanligt sted i Parlamentets mdesal som et tegn p vores engagement .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , De nvnte selvstyrevalget i Baskerlandet .
Det spanske Reconquista fra Baskerlandets selvstyre sejrede ikke , og vi i Euskal Herritarrok betaler prisen .
<P>
Grsdagens valg var en skarp konkurrence om , hvem der er bedst til at kmpe for sin politiske sag .
Det er derfor ikke overraskende , at vi ser ud som tabere .
Men de egentlige tabere er de spanske nationalister , PP og Socialistpartiet samt seor Aznars regering .
De har ikke net deres ml , som var at fortrnge de baskiske nationalister fra selvstyreregeringen .
<P>
Valgresultatet sender et klart budskab .
Et stort flertal af det baskiske folk opfordrer kraftigt de politiske partier til at rette blikket mod Lizarra-aftalen fra 1998 for at komme ud af den nuvrende situation .
EU kan ikke lngere betragte dette som et internt spansk anliggende .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ">
Fru formand , hver gang der sker et mord i Baskerlandet eller i Spanien , og Parlamentet med sit vrdighedsritual fordmmer disse kriminelle handlinger og iagttager et minuts stilhed , skal vi hre p , hvordan t parlamentsmedlem , som er specialist i srgetaler , udnytter lejligheden til at reklamere for et program , som ville have vores respekt , hvis ikke det p s tragisk vis var ledsaget af et kontrapunkt i form af forbrydelser og dd .
<P>
Det er en lidet vrdig og frem for alt absolut unyttig handling , for den overbeviser ingen i Parlamentet .
Jeg anmoder ham om at bruge sin energi og sine retoriske evner , hvis han da har nogen , til at overbevise sine venner om at indstille drabene .
Mange tak , fru formand .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Tak , hr . Obiols .
Som De kan forestille Dem , berres ogs jeg meget dybt af denne kollegas udtalelser . Men jeg foretrkker at lade dem ligge , for jeg nsker ikke at g ind i denne uanstndige diskussion .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske hr .
Berlusconi med den storartede sejr ved det italienske valg . Jeg hber , at hr .
Michel , Belgiens udenrigsminister og hans tilhngere , den venstreorienterede europiske presse , nu vil holde mund og respektere det italienske folks demokratiske valg uden flere opfordringer til at indfre sanktioner a la dem mod strig eller anden indblanding fra EU ' s side .
<P>
Jeg vil gerne minde den nye italienske regering om hr . Amatos tidligere regerings forpligtelse , som blev stttet af alle medlemmer af den ledende koalition her i Parlamentet , til at gre en ende p kongehuset Savoyens skammelige eksil og tillade dem at vende tilbage til deres hjemland ved snarest muligt at ndre den italienske forfatning
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
- ( EL ) Fru formand , jeg vil gerne rejse et konkret sprgsml p grundlag af forretningsordenens artikel 44 , stk . 5 , om de skriftlige prioriterede foresprgsler , som Kommissionen skal besvare inden for en frist p tre uger .
<P>
Jeg stillede en prioriteret foresprgsel til Kommissionen den 15. februar 2001 angende arbejdet med det nationale ejendomsregister i Grkenland .
Det er det eneste emne , hvor der hersker alvorlig politisk uenighed mellem Kommissionen og den grske regering .
<P>
Kommissionen var forpligtet til at svare mig inden den 10. marts , men jeg har ikke fet noget svar .
Parlamentets tjenestegrene har rykket for svaret fire gange .
Den 19. marts , den 2. april , den 18. april og den 2. maj , men Kommissionen har stadig ikke svaret .
<P>
Derfor vil jeg , navnlig i forbindelse med denne foresprgsel , men ogs generelt , rejse sprgsmlet om Kommissionens pligt til at overholde fristen , nr vi stiller foresprgsler .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Tak , hr . Alavanos .
Eftersom jeg ikke kan forestille mig , at Kommissionen har et svar med det samme - jeg kan se , at det desvrre er tilfldet - vil vi insistere igen .
De kan regne med mig .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Fru formand , nu hvor valget i Italien har fundet sted , og man ikke lngere kan beskylde os for valgspekulation , vil jeg gerne vide , om De har modtaget en ny anmodning fra den spanske Hjesteret om ophvelse af hr . Berlusconis immunitet , og om De i s fald vil behandle den uden for store forsinkelser , da dette dokument er blevet bekrftet af otte retskendelser , herunder en fra Forfatningsdomstolen , der , som De ved , er det hjeste retsorgan , hjere end statsrdet .
Hjesteret har kompetence til at rette direkte henvendelse til Europa-Parlamentet og krve behandling af en anmodning .
<P>
Jeg vil gerne vide , om De har modtaget den , sledes som jeg beskriver , og hvordan De vil behandle sagen .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Fru Sauquillo , jeg er Dem yderst taknemmelig for at rejse dette sprgsml og sledes give mig mulighed for at komme med en vigtig oplysning til vores kolleger .
Jeg m sige , at jeg nsten ikke har kunnet vente , men jeg har ikke selv kunnet tage initiativet .
<P>
Det er et vigtigt punkt .
Den spanske udenrigsminister skrev til mig for nogle dage siden for at viderebringe statsrdets udtalelse .
Som De husker , kre kolleger , er det den , vi har ventet p .
Den spanske regering havde henvendt sig til statsrdet , og denne afgav sin udtalelse .
Jeg m sige , at denne udtalelse bekrfter , at jeg havde ret i at udvise juridisk forsigtighed .
Med andre ord mener statsrdet , at anmodningen om ophvelse af immunitet skal fremsendes af det spanske justitsministerium og ikke direkte af hjesteret .
Sdan er det .
Det er naturligvis ikke op til mig at kommentere de nationale domstoles holdninger .
Jeg tror , at dette ville gribe om sig .
Det er klart , fru Sauquillo , at jeg for mit vedkommende forventer en dag at modtage denne anmodning gennem de rette kanaler i overensstemmelse med vores forretningsorden .
Hvis den kompetente myndighed , som efter det spanske statsrds mening er justitsministeriet , fremsender en anmodning om ophvelse af disse kollegers parlamentariske immunitet samt andres , vil jeg naturligvis straks videresende den til Retsudvalget efter at have underrettet Parlamentet .
<P>
Jeg mener nu , at det hele er afklaret .
Det har det i vrigt hele tiden vret for en stor del af os .
Der har vret en del polemik , som jeg personligt beklager .
Men De skal vide , at jeg for mit vedkommende absolut ikke brer nag over for nogen blandt Dem .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , hvis jeg har forstet Dem ret , har den spanske forfatningsdomstol bekrftet Deres opfattelse og afgjort , at ogs anmodninger om ophvelse af immunitet fra den verste spanske domstol vedrrende den spanske regering skal sendes til Dem .
Der var diskussion om , hvorvidt det ndvendigvis skal forholde sig sledes , som De gr ind for .
<P>
Tillad mig at stille et tillgssprgsml til fru Sauquillo i denne sag : Ved De , om dokumenterne allerede er p vej hertil nu ?
Har De fet at vide , at De fr dokumenterne p ny ?
Ja eller nej ?
<P>
Mit nste sprgsml lyder : Har jeg desuden forstet Dem ret , at De vil lade Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender behandle sagen umiddelbart efter modtagelsen af dokumenterne ?
Vil De gre det umiddelbart , eller vil De underrette plenarforsamlingen forinden ?
Iflge Deres eget udsagn m det jo forholde sig sledes , at De underretter plenarforsamlingen , nr De har modtaget dokumenterne , og s frst derefter kan inddrage Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Det ville jo betyde , at vi frst kan regne med , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender bliver inddraget efter nste plenarmde . Derfor sprger jeg Dem nu helt konkret : Vil De overdrage dokumenterne , og det vil sige dokumenterne om den p forhnd mistnkte hr .
Berlusconi og dokumenterne om den p forhnd mistnkte hr . Dell ' Utri , til Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , umiddelbart efter at De har modtaget dokumenterne , uafhngigt af om plenarforsamlingen er blevet underrettet ?
Der er jo tale om to tilflde her .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Tak , hr . Schulz .
For det frste vil jeg takke Dem for at tage statsrdets beslutning til efterretning og at tage til efterretning , at det spanske statsrds beslutning eller udtalelse bekrfter , at den juridiske forsigtighed , jeg udviste , var p sin plads .
Da jeg sagde , at jeg ikke brer nag , tnkte jeg p visse kolleger .
Jeg tnkte ogs lidt p Dem , for De fremkom med nogle ret hrde udtalelser , men alt det er glemt nu .
<P>
Jeg vil frst svare meget bent og klart p Deres sprgsml og frst og fremmest p det frste .
Om jeg har modtaget en ny anmodning fra den spanske regering gennem de officielle kanaler ?
Svaret er nej .
I jeblikket har jeg intet modtaget .
Desuden vil jeg , nr jeg modtager denne anmodning , blot flge artikel 6 i forretningsordenen , hvor det fremgr , at enhver anmodning fra en medlemsstats kompetente myndighed til formanden - det vil s st klart , om myndigheden nu ogs er kompetent - om ophvelse af et medlems immunitet meddeles p plenarmdet og henvises til det kompetente udvalg .
<P>
Nr dette er sagt , kan jeg fortlle Dem , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender netop er i gang med at undersge , om proceduren ikke burde afpudses og ndres .
Man kan forestille sig , at det mske ikke er den rette procedure , men i jeblikket , hr . Schulz , m De forst , at jeg flger forretningsordenen , som den er vedtaget af Parlamentet .
Jeg tror , at jeg har udtrykt mig helt klart .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , jeg ville blot sprge , om De ikke snarest kan fremsende den skrivelse til os , som De har modtaget , og som De omtaler , s vi kan se den njagtige formulering .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Mener De skrivelserne fra justits- og udenrigsministeriet ?
S absolut , jeg troede , De havde modtaget dem allerede .
Men naturligvis , det skal vi straks srge for .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Fru formand , den 5. april , under vores foregende mdeperiode i Strasbourg , vedtog Parlamentet en beslutning , der krvede frigivelse af hr . Tsiakourmas , som var blevet bortfrt p Cypern , og jeg er i den lykkelige position at kunne meddele Parlamentet , at bortfrerne har frigivet hr .
Tsiakourmas . Jeg er sikker p , at Parlamentets faste og nsten enstemmige beslutning har medvirket til at f denne frigivelse i stand .
<P>
Jeg vil gerne takke alle de medlemmer , der var med til at vedtage beslutningsforslaget .
Jeg hber , frigivelsen betegner indledningen af en ndret adfrd hos den part , der stod for bortfrelsen , og kan give tyrkisk-cyprioterne mulighed for at komme i kontakt med deres grske landsmnd , s den unormale situation p Cypern hurtigere kan blive bragt til afslutning .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Tak , hr . Katiforis .
<CHAPTER ID=4>
Fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0162 / 2001 ) af Maaten for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer ( C5-0086 / 2001 - 1999 / 0244 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=23 NAME="Maaten">
Fru formand , det er nu tredje gang , vi taler om dette emne , og for at afslutte det har Rdet og Parlamentet tilbragt en spndende nat .
Det vil ikke overraske nogen , at diskussionen i Forligsudvalget den aften blev domineret af Domstolens afgrelse om tobaksreklamedirektivet .
Det knytter der sig mange juridiske aspekter til , og sprgsmlet er , om vi nu har sikkerhed om alle disse juridiske aspekter , som har vret taget op .
Nej , naturligvis ikke .
Det drejede sig jo om en anden sag med andre bestemmelser i forbindelse med Domstolens afgrelse , men vi har da den sikkerhed , at vi mener , vi har handlet i overensstemmelse med nden i Domstolens afgrelse , og mere kunne man ikke forvente af os alle .
Der er opnet overensstemmelse om eksportbestemmelsen , sledes at der fra 2007 skal glde samme kriterier for tjre , nikotin og kulilte som for produkter , som slges i EU .
I den henseende er sagen bragt p linje med Domstolens afgrelse .
Jeg er ogs glad for at se , at dette emne nu ogs er taget op i Verdenssundhedsorganisationen .
Vi har opnet enighed om offentliggrelsen af ingredienser og om den flles liste over ingredienser .
En overordentlig vigtig og banebrydende bestemmelse .
Nr alt kommer til alt , er det indre marked bedst tjent med en flles ordning for ingredienser og prver , og det glder ogs folkesundheden .
Det er ligeledes vigtigt p grund af en mske fremtidig bedmmelse af mindre usunde tobaksprodukter , f.eks. ordningen for snus .
Det er ingen hemmelighed , at jeg personligt tilhrte det mindretal her , som syntes , at det godt kunne vre solgt i EU , men det kommer vi tilbage til i Kommissionens rapport i begyndelsen af nste parlamentsperiode og sandsynligvis ligeledes til andre mindre usunde tobaksprodukter , som vil blive udviklet .
Dette emne vil bestemt blive en politisk udfordring for os alle .
Vi har opnet enighed om advarslerne .
Der kan efter vores mening ikke vre tale om et forbud mod tobaksprodukter , og hvad enten man vil have det eller ej , er rygning en individuel beslutning , der trffes af voksne , s lnge man ikke skader andre dermed , men det skal vre p grundlag af tilstrkkelig information .
Flgerne af rygning er s alvorlige , at forbrugerne br advares ordentligt , og vi gr nu mere , om end efter min mening stadig utilstrkkeligt , i retning af den canadiske lovgivning , som er mere intelligent , end hvad vi hidtil har vret i stand til at gennemfre i EU .
Det glder mig meget , at medlemsstaterne er get med til muligheden for ogs at trykke billeder , hvis de nsker dette , og jeg opfordrer Kommissionen til ved den nrmere regulering inden udgangen af 2002 at se nje p , hvad der er udviklet i udlandet , f.eks. i Canada .
<P>
S er der emnet de vildledende beskrivelser .
Store cigaretfabrikanter ssom Philip Morris gr med til det , som Parlamentet og Rdet ville opn p dette punkt .
Det siger sig selv , at en vildledende beskrivelse , hvad enten det nu er et varemrke eller ej , ikke kan komme p markedet , men det er en juridisk vanskelig sag , mske navnlig nr det drejer sig om et ord som " mild " .
I sidste instans har vi i Forligsudvalget foretrukket den formulering , som Rdet havde foreslet , og som er baseret p kosmetikdirektivet , og jeg tror , at vi dermed har valgt en klog vej , som ogs er juridisk sikker .
<P>
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at udtrykke min anerkendelse af Rdet .
Selv om det portugisiske formandskab har arbejdet p det i tillbet og det svenske formandskab i den sidste fase , psknner jeg det franske formandskab , som har spillet en afgrende rolle p dette punkt , og ogs kommissren .
Jeg har mske for en gangs skyld lov at handle i modstrid med protokollen og ogs nvne John Ryan , som i revis har vret meget aktiv p dette omrde i Kommissionen , og som her har spillet en afgrende rolle .
Ogs tak til Parlamentets delegation for dens tlmodighed i denne mrkvrdige forligsnat og sttten fra tjenestemndene Sabine Magnano og Klaus Beyer , men jeg vil dog udtrykkeligt nvne Renzo Imbeni , den aften vores delegationsformand , som scorede vores vigtigste point foran helvedes porte , eller i hvert fald Rdets porte .
Jeg synes ogs , at de ikke-statslige organisationers og industriens deltagelse har vret positiv .
De har gjort meget med deres bidrag .
Det var en speciel forligsprocedure .
Jeg har tre afsluttende bemrkninger .
<P>
For det frste har Parlamentet , Kommissionen og Rdet holdt en flles pressekonference , og det var en fornyelse og en positiv erfaring .
Jeg vil nvne den hurtige beslutningsproces .
Vi har p knap nok et r fet denne kontroversielle og indviklede lovgivning vedtaget p en omhyggelig mde .
Hvor er nu disse langsommelige mller i Bruxelles og Strasbourg , som der altid tales om ?
<P>
Til sidst synes jeg , at det endelige resultat er bedre end bde Rdets flles holdning og Parlamentets endelige tekst .
Dette viser , at proceduren med flles beslutningstagning med Parlamentets ligevrdige involvering til trods for omstndeligheden jo virkelig er den bedste mde at n frem til beslutninger p i Unionen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , det er , som ordfreren ogs sagde , ikke frste gang , at tobak str p dagsordenen .
Vi har ofte talt om dette emne .
Det er en vanskelig sag , fordi modstridende interesser spiller ind , navnlig sundhedsinteresserne og industriens interesser , idet de sm og mellemstore virksomheder , som jo er konomiens kerne , for en stor del er involverede .
Beskftigelsen str ogs p spil .
<P>
Det er godt , at Kommissionen har forelagt et nyt direktiv og har taget initiativ til at gre det maksimale p sundhedsomrdet for at modvirke de uheldige flger af rygning , f.eks. ved at nedstte indholdet , ved at forbyde skadelige stoffer , gennem advarsler og bedre mrkning , ved at gre opmrksom p risikoen ved passiv rygning og gennem produktinformation .
Med hensyn til harmonisering af det indre marked vil den gre det maksimale for at imdeg ulige udgangspunkter og fjerne handelshindringer ved f.eks. at gre indholdet tydeligt og ved yderligere at harmonisere politikken vedrrende advarsler og produktinformation .
Jeg hber , at vi virkelig vil n frem til en gensidig anerkendelse af testmetoder .
<P>
Eksporten til tredjelande er et mt punkt .
Personligt sttter jeg den holdning , at vi ikke m eksportere det , som vi anser for at vre utilladeligt skadeligt for EU ' s borgere , til andre lande , selv om de ikke har nogen lovgivning p dette omrde .
Jeg beklager , at dette vil f uheldige flger for beskftigelsen i visse lande .
Jeg vil imidlertid dertil sige , at der efter min opfattelse indtil nu er get mere beskftigelse tabt p grund af industriens egen omlgning eller lukning af virksomheder end p grund af politisk lovgivning .
Forelbig er jeg derfor temmelig optimistisk .
Jeg synes ogs , at vi har opnet et rimeligt kompromis om overgangsfristerne .
<P>
Med hensyn til det juridiske retsgrundlag gr jeg opmrksom p , at dette direktiv bygger videre p tre eksisterende direktiver .
Jeg gr derfor ud fra , at vi har et godt retsgrundlag , bl.a. efter at jeg har hrt udtalelser fra Parlamentets , Kommissionens og Rdets juridiske tjenester .
<P>
Til sidst lige to mere generelle bemrkninger , den frste om unge og rygning .
Det ville glde mig , hvis medlemsstaterne ville ge deres bestrbelser p at frarde de unge at begynde med at ryge , f.eks. gennem en prispolitik , eller f.eks. ved at gre salgssteder utiltrkkende for de unge og vanskeligt tilgngelige eller ved at forbyde gratis uddeling af cigaretter p fortovscafer eller i nrheden af skoler .
Det er ikke overalt tilfldet .
<P>
En anden bemrkning vedrrer subsidierne til tobak .
Vi har p den ene side dette direktiv , som vil frarde rygning , og som gr opmrksom p sundhedsrisikoen , men samtidig giver Europa stadig vldig store subsidier til tobaksdyrkning .
Jeg er tilhnger af , at denne efterhnden afvikles .
<P>
Til sidst vil jeg give ordfreren en kompliment for resultatet og takke ham for samarbejdet .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Fru formand , vi er nu net til sidste etape af dette vigtige direktiv .
Den enighed , man nede til i Forligsudvalget , bekrfter ordfrerens glimrende arbejde og det samarbejde , der har vret i Parlamentet om dette emne , som er s vigtigt for de europiske borgere .
Den tekst , vi nu skal vedtage , er en betydelig forbedring i forhold til Kommissionens tekst , og den er i endnu hjere grad en forbedring i forhold til den tidligere situation .
<P>
For en gangs skyld har man i det indre markeds harmoniseringsbestemmelser lagt strre vgt p de europiske borgeres sundhed end p de store fabrikanters interesser .
Denne tekst er faktisk et vigtigt eksempel p , hvordan EU har til hensigt at efterkomme borgernes stadig mere indtrngende nske om , at man beskytter deres sundhed .
Vi hber virkelig , at dette eksempel snart bliver efterfulgt p andre omrder , f.eks. nr det glder fdevaresikkerhed .
<P>
Jeg vil ikke komme yderligere ind p forligets indhold , men blot understrege to vigtige punkter .
Det frste vigtige punkt er , at pligten til at overholde de maksimale grnsevrdier for tjre , nikotin og kulilte ogs kommer til at glde for cigaretter , der eksporteres til tredjelandes markeder .
Denne bestemmelse var genstand for debat , og det var den frst i Miljudvalget og herefter p plenarmdet .
Der var nogle , der forsvarede eksportvirksomhedernes interesser ved at hvde , at EU bestemt ikke ville bidrage til at forbedre verdenssundheden p denne mde , mens andre foretrak at fastsl princippet om , at det , der er skadeligt for EU-borgerne , ogs er skadeligt for tredjelandsborgerne , idet de dog ogs gav udtryk for , at det er ndvendigt med en tilstrkkeligt lang overgangsperiode for at give denne sektors virksomheder mulighed for at omstille sig .
Vi gik ind for sidstnvnte mulighed , og den tekst , der blev vedtaget i Forligsudvalget , viste , at vi havde ret .
<P>
Det andet vigtige punkt er en definitiv regulering af tilstningsstoffer til tobaksprodukter .
Ud over at fremhve et bestemt produkts smag og aroma anvendes disse stoffer nemlig ogs til at ge rygernes afhngighed .
Med vores direktiv skal de , der fremstiller og importerer tobaksvarer , ikke alene oplyse det solgte produkts njagtige sammenstning , men ogs give en begrundelse for tilstningen af hver eneste ingrediens .
Desuden skal Kommissionen inden udgangen af 2004 stille et forslag med det forml at fastlgge en flles positivliste over godkendte ingredienser .
Disse bestemmelser er ikke uvsentlige , for sammen med forbuddet mod vildledende betegnelser og den strre plads til sundhedsadvarslerne kan de virkelig give et vigtigt bidrag til bekmpelsen af tobaksmisbrug .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , her i Parlamentet er det sdvane udfrligt at give ordfrere komplimenter , og jeg synes ofte , at dette er lidt tidsspilde , nr man i forvejen rder over s f sekunder .
Det siger jo sig selv , at ordfrere gr deres arbejde ordentligt .
Men jeg vil gre en undtagelse for hr . Maaten .
Med denne betnkning er det nemlig bevist , at det ogs kan lykkes , nr man som ordfrer spiller en aktiv rolle og sledes ogs tager forhandlingerne med Rdet og Kommissionen meget alvorligt og gr en indsats for at f mennesker til at deltage i drftelserne .
Det m naturligvis ogs afhnge af Kommissionen og Rdet .
Derfor er det rart , at vi ved afslutningen af det svenske formandskab kan prsentere dette eksempel .
Egentlig kunne man med denne betnkning g ud til skolerne og sige : Se , dette er nu et eksempel p , hvordan et europisk direktiv kan tilvejebringes i en dialog mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
Jeg ville nske , at dette var tilfldet ved flere sager .
<P>
Nu til sagen .
Jeg har vret med i politik i nogen tid , og da jeg for frste gang medvirkede til lovgivning om begrnsningen af reklame og om advarsler p cigaretpakker , blev det egentlig af mange kolleger betragtet som noget fuldstndig vanvittigt .
Siden da er bekmpelsen af tobaksmisbrug og af regelmssig brug af tobak blevet almindeligt udbredt .
Alligevel er der stadig forskelle .
Jeg husker , da jeg for frste gang var til et mde i Sverige - dengang rg jeg stadig - at rygerne blev samlet i et srskilt lokale , hvor der selvflgelig lugtede grimt .
Der skulle man ryge , men det smagte slet ikke godt .
I selve mdelokalet mtte man overhovedet ikke ryge .
Der var der nemlig et skilt , og det havde jeg aldrig fr set , for jeg kom fra en kultur , hvor mder og rygning s at sige var forbundet associativt med hinanden .
Jeg konstaterer nu , at det sociale pres p rygere i de fleste lande er get , og at der er gjort store fremskridt takket vre kampagnerne til trods for den vantro , som der var for nogle r siden p dette omrde .
Antallet af rgfrie togkuper skal ges overalt .
I stadig hjere grad m vi kunne opholde os og holde mder i rgfrie lokaler .
Alligevel skal det sociale pres ges s meget , at navnlig de unge ikke begynder at ryge , og at heller ikke kvinderne begynder at ryge .
Med bldende hjerte m man konstatere , at der til trods for kampagnerne alligevel er s mange mennesker , der begynder at ryge .
Jeg har selv oplevet , at det er temmelig meget vanskeligere at holde op med at ryge end at begynde p det .
Nr dette er sagt , hber jeg , at de strenge forskrifter , som gr imod lobbyisternes nd og imod deres interesser , vil blive overholdt , og jeg mener , at de foranstaltninger , som fru Martens har foreslet , om at stoppe subsidieringen af tobaksafgrderne , mske kunne vre en god stimulans .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , som vi alle ved , har rygning meget alvorlige negative effekter p folkesundheden .
Det er vigtigt at notere sig , at disse negative effekter ikke kun rammer rygerne selv , men ogs dem , der opholder sig i rgfyldte omgivelser , allergikere og mange andre .
Rygning er ogs skyld i kraftigt gede udgifter til sygehusvsenet i mange lande .
Som politikere er det vores opgave at advare mod risiciene ved rygning , at mindske tobaksprodukternes skadelige virkning og at forsge at komme ukorrekt markedsfring til livs .
<P>
Jeg mener , at det forlig , vi indgik med Ministerrdet , ganske afgjort er et skridt i den rigtige retning .
I GUE / NGL-Gruppen er vi f.eks. specielt glade for kravet om et lavere tjreindhold , grnsevrdierne for nikotin og kulilte , tydeligere advarsler og krav til virksomhederne om en oversigt over tilstningsstoffer .
Vi ser resultaterne p disse omrder som store fremskridt .
<P>
P to omrder havde vi gerne set , at der hurtigere skulle vedtages foranstaltninger , men vi mener , at vi i det mindste er p rette vej .
Det drejer sig om forbuddet mod vildledende varemrker , hvor der ikke er fastsat et rstal for , hvornr det skal vre gennemfrt , hvilket vi gerne havde set .
Det m blive en fremtidig opgave .
Der er i hvert fald en forpligtelse til at gre noget i den retning i fremtiden .
Vi havde ogs gerne set , at man var get hurtigere frem , nr det drejer sig om et eksportforbud for tobaksprodukter , der ikke kan godkendes efter EU ' s regler .
Det virker forkert , at vi tillader eksport af varer , som vi anser for sundhedsskadelige i vores egne lande .
Vi havde helst set , at disse produkter p n gang var blevet forbudt i EU og forbudt som eksportvarer , men forbuddet vil i det mindste trde i kraft i 2007 .
<P>
P et tidligere tidspunkt i dette forlig blev den svenske snus diskuteret , og vi mener , at man er kommet frem til en god lsning ogs p dette omrde .
Der vil stadig glde en undtagelse for Sverige , der kan beholde den traditionelle snus , men markederne i de andre EU-lande bliver ikke bnet .
Vi mener , at de andre EU-lande har ret til at takke nej til dette produkt , hvis de ikke nsker det , og det vil flere af dem sikkert gre .
<P>
Alt i alt er vi meget tilfredse med resultatet af forliget , og vi mener , at ordfreren har gjort et godt stykke arbejde .
Hvis man vil vre lidt kritisk , kan man sige , at EU har et problem med trovrdigheden , nr det glder tobakspolitikken i dens helhed .
Der bliver stadig brugt mske 1 milliard euro pr. r p subsidier til tobaksdyrkning .
Hvis vi vil fremst som mere trovrdige i arbejdet med bekmpelsen af sundhedsskader som flge af rygning , er det mske p tide at begynde at afvikle disse subsidier .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , det glder mig at f lejlighed til at tale om dette meget vigtige emne .
Jeg lyknsker ordfreren med hans hndtering af denne betnkning gennem tre behandlinger og langvarige forhandlinger med Rdet i forligsproceduren .
Den endelige tekst , som vi skal stemme om i morgen , er resultatet af vellykkede forhandlinger .
Parlamentet har fra starten gjort det klart , at vi forventer indfrelse af strenge regler p hele omrdet for fremstilling , prsentation og salg af cigaretter og andre tobaksvarer .
<P>
Det skal bemrkes , at 80 % af nye rygere i EU er under 18 r .
Statistikken viser meget klart , at rygning i EU drber en halv million mennesker om ret .
Cigaretrygning er rsag til ddelige sygdomme blandt en fjerdedel af alle rygere .
Rygning er rsag til 85 % af alle tilflde af lungekrft , og halvdelen af alle for tidlige ddsfald blandt folk , der har rget hele livet , skyldes tobaksforbrug .
<P>
De foreslede nye bestemmelser er et betydeligt fremskridt .
Medlemsstaterne har vret lydhre over for de bekymringer , Parlamentet har givet udtryk for , og har taget de vigtigste aspekter af vores anbefalinger til sig .
I Irland er der seks gange s mange ddsfald som flge af rygning som af trafikulykker , arbejdsulykker , drab , narkotika , selvmord og aids tilsammen .
Hvert r dr 7.000 i Irland af tobaksrelaterede sygdomme , og en tredjedel af disse dr , inden de bliver 65 .
25 % af alle hjertesygdomme skyldes rygning .
Det er en forblffende statistik , og jeg er sikker p , at Parlamentet fortsat vil arbejde p at bringe tallene ned .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i den tid , hvor jeg holder denne tale , dr der i EU sknsmssigt fire mennesker som flge af rygning .
Rygere lever kortere og har et drligere helbred .
Rygning er derfor en alvorlig trussel mod folkesundheden .
Der er alts grunde nok til at sge at begrnse rygning .
Mange mennesker ryger imidlertid allerede .
I Nordeuropa viser det sig , at det frst og fremmest er mennesker med en lavere uddannelse og en lavere indkomst .
P grund af den vanedannende virkning er det benbart meget vanskeligt at holde op .
Desvrre er det stadig sdan , at mange unge begynder at ryge .
Tobaksfabrikanter frer udtrykkeligt en politik i denne retning ved at give cigaretrygning et sporty og sejt image .
Nr frst tobaksindustrien har lokket en ung i flden , er den som regel sikker p at have fet endnu en fast kunde .
Denne kundebinding forstrkes ved at ge den vanedannende virkning gennem tilstning af stoffer til cigaretter , sledes at nikotinen optages endnu bedre .
Desuden forsger tobaksindustrien med vildledende budskaber ssom " mild " og " light " at give det indtryk af , at de pgldende tobaksprodukter er mindre skadelige .
<P>
Det direktiv , som nu skal vedtages , tager fat p de ovennvnte problemer p en passende mde .
Jeg vil ogs her takke hr . Maaten for hans store indsats og det opnede resultat .
Ogs det svenske formandskab har srget for , at denne sag blev afviklet hurtigt , hvilket jeg roser det for .
<P>
Da Parlamentet i december sidste r under andenbehandlingen havde vedtaget 32 ndringsforslag , s det imidlertid helt anderledes ud .
Fra Rdets side hrtes der skuffede rster .
Tilsyneladende havde man ikke forventet , at Parlamentet ville ndre s meget ved den flles holdning .
Den nederlandske sundhedsminister mente endog , at Europa-Parlamentet svkkede direktivet .
Jeg mener imidlertid , at de fleste ndringsforslag betd en forbedring af den flles holdning .
<P>
Det er for drligt , at denne minister kraftigt kritiserede Europa-Parlamentets skaldte " betnkelige " rolle , fordi Europa-Parlamentet skulle have danset for meget efter cigaretindustriens piber .
Cigaretindustriens lobby har faktisk arbejdet meget hrdt , men benbart med ringe succes , heldigvis .
Selv advarslen p en pakke cigaretter ville Europa-Parlamentet gre mere overbevisende ved at erstatte den generelle advarsel " rygning drber " eller " rygning kan drbe " med mere konfronterende tekster ssom : " I EU dr en halv million mennesker hvert r af flgerne af rygning " eller " Rygning forrsager krft og hjertesygdomme " eller " Passiv rygning er skadelig for dine omgivelser , navnlig for brn " .
Faktisk er det ogs mere rigtigt , fordi der ikke er nogen , der dr med det samme af at tnde en cigaret .
Desvrre er disse tekster fra Rdet imidlertid ikke ndret .
<P>
Skadelige flger af rygning er ogs sorte rygerlunger og rdne tnder .
At konfrontere rygere gennem billeder p cigaretpakker med , hvilken skade de forvolder p sig selv og deres omgivelser , har jeg derfor ikke noget imod .
Det er jo netop hensigten , at denne konfrontation virker forebyggende .
Jeg er derfor glad for , at Rdet har overtaget Parlamentets id .
Et forbud mod vildledende budskaber ssom " mild " og " light " tilslutter jeg mig ligeledes .
<P>
Et andet positivt punkt er , at man i pramblen henleder opmrksomheden p tilfjelser , som forstrker den vanedannende virkning .
Selv om et tydeligt forbud mod tilstning af ammoniak eller ammoniakforbindelser ville have vret bedre .
<P>
Endelig , hr. formand , fler jeg mig igen tvunget til at understrege , at den europiske tobakspolitik ikke er konsekvent .
P den ene side sger man at begrnse brugen af tobak , og p den anden side anvendes der rligt mere end 1 milliard euro til subsidier til tobak .
Jeg er bange for , at der vil blive rullet temmelig mange cigaretter , fr disse subsidier , som nu simpelthen gr op i rg , vil blive afviklet til nulniveauet .
<SPEAKER ID=30 NAME="Lund">
Hr formand , jeg vil gerne sige , at jeg synes , at det er en meget vigtig sag , vi behandler i dag , og som vi skal vedtage i morgen .
Jeg tror , man kan sige , at der ikke findes nogen strre drber p grund af livsstil end netop cigaretterne .
Det var godt , at det ikke lykkedes industrien at f Parlamentet og andre til at ryste p hnden i forbindelse med retsgrundlaget .
Nu fr vi faktisk nedsat nikotinindholdet og tjreindholdet i cigaretterne , og vi fr ogs nogle regler for de tilstningsstoffer , som industrien hidtil har brugt .
Det er stoffer , som har vret med til at gre cigaretterne endnu mere vanedannende end de ville vre uden disse stoffer .
Det er jo i virkeligheden ganske utroligt , at man hidtil har accepteret denne produktionsmetode .
Det er godt , vi fr gjort noget ved det .
<P>
Jeg vil ogs godt pege p de nye mrkningsregler , de nye regler for advarsler p pakningerne .
Med de regler vi nu fr , mener jeg , at det bliver svrt for forbrugere af cigaretter - og for nye potentielle forbrugere af cigaretter - ikke at vre opmrksom p , at cigaretter faktisk er meget sundhedsskadelige .
Det er ogs godt , at vi fr nogle regler om de srlige positive betegnelser , man har kunnet bruge p cigaretter , som " mild " og " light " .
Det burde vre sket fr , men det er godt , at der nu kommer regler .
Jeg synes , den type betegnelser er meget vildledende og giver et forkert indtryk .
De skaber en falsk tryghed hos forbrugerne .
<P>
Og endelig vil jeg gerne nvne eksporten .
Vi har haft en diskussion om , hvad jeg vil kalde eksporthykleri i sagen her .
Det kan jo ikke vre rigtigt , at vi i EU skal slge cigaretter ud af vores omrde , som vi mener er s sundhedsskadelige , at de ikke br bruges af vore egne borgere .
Der kommer en overgangsordning for eksporten .
Den synes jeg ikke var ndvendig , men det har jo vret et politisk kompromis .
Vi kan i hvert fald glde os over , at det bliver et tidsbegrnset hykleri p maksimalt tre r .
Jeg synes alt i alt , det er en god dag for EU ' s sundhedspolitik , som vi kan vre meget tilfredse med .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Hr. formand , det har taget nsten halvandet r at frdiggre dette tobaksdirektiv , og jeg vil gerne takke ordfreren for hans store indsats .
<P>
Denne lovgivning vil f enorm betydning .
Den vil ndre salget af cigaretter i Skotland , Det Forenede Kongerige og hele EU .
Direktivet reducerer mngden af de mest vanedannende og farlige stoffer i cigaretter , det forbyder brug af vildledende betegnelser som " ultra " , " light " og " mild " , og det indfrer kmpestore sundhedsadvarsler .
<P>
I kraft af parlamentsmedlemmernes indsats har vi ogs fet Kommissionens garanti for , at der vil blive udarbejdet nye regler for brug af sundhedsadvarsler i form af fotografier og andre illustrationer p cigaretpakninger fra december 2002 .
Efter rtiers vildledning og misinformation fra tobaksindustriens side vil budskabet om de sande omkostninger ved rygning endelig n ud til mlgruppen .
<P>
Som vi alle ved , er rygning den strste rsag til sygdomme , som kan forebygges , i hele EU .
Der dr hvert r undigt over en halv million mennesker af rygning i EU .
Faktisk har en person , der fr stillet diagnosen lungekrft , kun 3-10 mneder tilbage at leve i .
<P>
I slutningen af denne mned er det international rgfri dag .
Den kunne ikke fejres p bedre mde end ved , at dette nye direktiv trder i kraft nste r .
Jeg vil gerne her opfordre mine kolleger til at underskrive den skriftlige erklring om indfrelse af en rgfri dag i EU-regi .
<P>
Men kampen mod de store tobaksvirksomheder fortstter .
Jeg ser frem til de nye forslag om et forbud mod tobaksreklamer , som Kommissionen snart stiller .
Et mistet liv som flge af tobak er et liv for meget .
<SPEAKER ID=32 NAME="Byrne">
Hr. formand , rede medlemmer , det er med stor glde , at jeg tager ordet i denne forhandling om Forligsudvalgets betnkning om tobaksdirektivet .
Dette direktiv er kulminationen af flere rs hrdt arbejde i Kommissionen p grundlag af den bedst mulige videnskabelige rdgivning .
<P>
Vi har taget et kvalitativt skridt fremad for folkesundheden inden for rammerne af retsgrundlaget for det indre marked .
Det direktiv , vi behandler i dag , udgr en betydelig forbedring i forhold til vores nuvrende lovgivning og udfylder mange af de huller , som har gjort de gldende regler ineffektive .
<P>
Dette direktiv bringer EU i front , nr det glder at bremse ddsfald og sygdom som flge af tobaksforbrug .
P denne mde har vi taget fremtidige generationers unge alvorligt og skabt en ramme for at nedbringe de enorme skader som flge af dette produkt .
<P>
Det er nppe ndvendigt at minde Parlamentet om de omfattende sundhedsskader som flge af tobak , som rammer vores befolkninger , og som overgr skaderne som flge af mere almindeligt debatterede rsager .
Verdenssundhedsorganisationen sknner , at der sker over en halv million tobaksrelaterede ddsfald i EU om ret .
Dette tal omfatter ikke de rygere , som lider af alvorlige og svkkende sygdomme , f.eks. ndedrtssygdomme og hjertesygdomme .
Det gr tobakskontrol til vores vigtigste redskab til at nedbringe ddsfald og sygdom iblandt os .
<P>
Jeg vil gerne her komplimentere Parlamentet og navnlig ordfreren hr . Maaten , hvis ndringsforslag i hj grad har forbedret og kompletteret denne foranstaltning .
Kommissionen accepterede med glde mange af disse ndringsforslag .
Fru Maes udtalte i sit indlg i Parlamentet , at det var et skoleeksempel p samarbejde mellem de tre store lovgivende institutioner i EU . Det tilslutter jeg mig gerne , men henviser ogs til Domstolens afgrelse i sagen om reklamedirektivet .
Jeg vil g endnu videre end fru Maes ' udtalelse om , at dette er et skoleeksempel , og sige , at dette emne - historien om tobakken og tobakslovgivningen - bde i det frste reklamedirektiv , som jeg snart fremlgger , og dette direktiv , er vrd at studere nrmere for enhver seris studerende af EU eller enhver jurastuderende .
Det er et klart eksempel p , hvordan alle institutionerne kan samarbejde om at formulere en politik og fremlgge denne politik i form af vrdifuld lovgivning inden for rammerne af de ansvarsomrder , der er fastsat i traktaterne om ndring af Rom-traktaten , og det vil berolige enhver , som er bekymret over , at EU-institutionerne er ved at f for stor magt , fordi demarkationslinjerne er helt klart fastlagt af Domstolen og respekteres af institutionerne i forbindelse med denne lovgivning .
<P>
Det er kort sagt et skoleeksempel , som fru Maes sagde , som fortjener at blive studeret nrmere af unge studerende .
Dette direktiv er en omarbejdning af flere eksisterende direktiver fra slutningen af 1980 ' erne .
Vi har benyttet dette forslag til at ajourfre og fuldfre eksisterende instrumenter p grundlag af den videnskabelige udvikling , herunder for frste gang flere vigtige harmoniseringsforanstaltninger .
<P>
Jeg vil gerne nvne nedsttelsen af tjreindholdet i cigaretter , og at der for frste gang er indfrt en grnsevrdi for indholdet af nikotin og kulilte .
Disse grnsevrdier er et direkte angreb p de stoffer i cigaretter , som er ansvarlige for krft , tilvnning og hjerte-kar-sygdomme .
Vi har imidlertid ikke til hensigt at fremstille en sikker cigaret , da det i sagens natur ikke er muligt , men simpelthen at reducere de farligste stoffer .
<P>
Det er vigtigt , at disse regler nu glder alle importerede produkter og alle produkter , som fremstilles i EU .
Vi kommer derfor ikke til at eksportere produkter , som vi betragter som uegnede for vores egne borgere .
Samtidig risikerer vi ikke , i lyset af den betydelige indsmugling , at usikre eksportvarer ender p EU-markedet igen .
<P>
Jeg har vret srlig opbragt over tobaksindustriens kyniske forsg p at bruge tabet af arbejdspladser som argument mod denne foranstaltning .
De samme trusler blev udtrykt , da de oprindelige tobaksdirektiver blev vedtaget i slutningen af 1980 ' erne .
De havde ikke hold i virkeligheden dengang , og det har de heller ikke nu .
Der er ikke plads til dobbeltmoral over for vores egne borgere og andre , nr vi taler om et vanedannende og ddeligt produkt .
<P>
En anden nyhed i denne tekst er kravet om varedeklaration af tilstningsstofferne i tobaksprodukter - det er mske den allervigtigste foranstaltning i denne lovgivning .
I jeblikket kender vi ikke disse tilstningsstoffer p fllesskabsplan , og hvad vigtigere er , hvorfor de tilsttes produktet .
Producenter og importrer har fremover pligt til at deklarere disse stoffer .
<P>
Vi vil arbejde videre p et lovforslag , nr vi har fet disse oplysninger .
Det sker inden den 31. december 2002 .
Det glder mig at kunne fortlle , at forberedelserne til denne efterflgende lovgivning som flge af indhentningen af disse data sker , mens jeg endnu er kommissr .
I mellemtiden str det medlemsstaterne frit for at beskytte deres forbrugere .
<P>
En anden vigtig del af dette direktiv er , at sundhedsadvarslerne p pakkerne bliver meget strre .
Dette sker for at sikre , at forbrugerne er fuldt orienteret om , hvilke sundhedsrisici de lber , og for frste gang vil der blive givet oplysninger om , hvordan man kan f hjlp til at holde op med at ryge .
De tidligere regler var for vagt formuleret , og det nye direktiv sikrer , at advarslerne trykkes i farver , som er lette at lse , og som ikke kan skjules , sdan som det er tilfldet med de nuvrende .
<P>
Som flge af et ndringsforslag fra Parlamentet indfres der for frste gang farvefotos i forbindelse med advarslerne .
De vil i hj grad vre med til at fremhve disse advarsler .
<P>
De senere rs forskning har vist vigtigheden af at undg vildledende produktbetegnelser p tobaksprodukter , som kan f forbrugeren til fejlagtigt at tro , at et bestemt produkt er sikrere end andre produkter .
I dette direktiv indfres der et krav om , at sdanne vildledende betegnelser ikke m bruges om tobaksprodukter .
Formlet hermed er at beskytte bde rygere og ikkerygere mod vildledende pstande om risiciene ved disse produkter .
<P>
For at skabe mulighed for at ajourfre disse regler har vi ogs medtaget om bestemmelse om regelmssig rapportering fra Kommissionen samt en udvalgsprocedure .
<P>
Under frstebehandlingen ptog jeg mig i samrd med tobakseksperter at udarbejde denne rapport og eventuelle senere forslag .
Jeg kan i dag fortlle Dem , at vi allerede arbejder p at genkonstituere Kommissionens rdgivende udvalg for forebyggelse af krft og at nedstte en arbejdsgruppe om tobak .
Jeg m dog gre opmrksom p , at Kommissionen forudser problemer med at overholde tidsfristen i artikel 5 , stk . 3 , i denne tekst , da den giver os meget lidt tid til at hre disse udvalg og efterflgende vedtage regler om brug af farvefotos i forbindelse med advarsler .
<P>
I de kommende uger hber jeg ligeledes at opfylde min forpligtelse og stille et nyt forslag om tobaksreklamer og sponsorering .
Dette skal erstatte det direktiv , der blev annulleret af Domstolen i oktober sidste r .
<P>
Jeg betragter ogs Fllesskabets lovgivningsarbejde som et supplement til det arbejde , man er i gang med i WHO ' s rammekonvention om tobakskontrol . Jeg bifalder , at der er en observatr fra Europa-Parlamentet til stede i fllesskabsdelegationen , nemlig meget passende hr .
Maaten . Denne delegation mdtes i Genve i begyndelsen af mneden samtidig med den anden runde forhandlinger om konventionen .
<P>
Endelig vil jeg gerne endnu en gang udtrykke min psknnelse af Deres sttte og tillid , som har betydet en hurtig vedtagelse af dette vigtige direktiv , og af det , der er blevet sagt om Kommissionens indsats .
Jeg vil gerne fremhve John Ryans betydelige indsats p dette omrde i renes lb .
<P>
Jeg hber , at de kommende r vil vise , at dette direktiv er en hjrnesten i vores bestrbelser p at nedbringe rygningens sundhedsskadelige virkninger .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Foderstoffer
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0136 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 13724 / 1 / 2000 - C5-0047 / 2001 - 2000 / 0068 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 95 / 53 / EF om principperne for tilrettelggelse af offentlig kontrol p foderstofomrdet , samt direktiv 70 / 524 / EF , 96 / 25 / EF og 1999 / 29 / EF vedrrende foder ( Ordfrer : Paulsen ) .
<SPEAKER ID=35 NAME="Paulsen">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , Rdet har godkendt de fleste af de forslag , som Parlamentet vedtog under frstebehandlingen .
Vi fik de vigtigste principsprgsml igennem , f.eks. at ogs brugerne , det vil sige dem , der fodrer dyrene , skal omfattes af kontrollen .
Det er et fremskridt , da ca. to tredjedele af alt dyrefoder i Unionen bliver produceret p grde .
<P>
Rdet , og eventuelt ogs Kommissionen , har derimod ikke taget ad notam , at vi har ndret ordet " kontaminering " til " unskede stoffer " .
Det er faktisk ikke en leg med ord , for begrebet " kontaminering " defineres rent videnskabeligt som stoffer og / eller bakterier , der er kommet udefra , " unskede stoffer " derimod inkluderer ogs de stoffer , der opbygges naturligt , f.eks. ved lagring , nr fedt oxyderer , og mykotoksiner opbygges .
Der er en lang rkke stoffer , der helt klart er unskede i foder , men som ikke kommer udefra .
De er opstet i naturlige processer , der egentlig ikke burde forekomme .
Man skal ikke lade h mugne , for s bliver det rent ud sagt farligt .
Jeg har genfremsat alle de ndringsforslag , der drejer sig om , at det ikke skal hedde " kontaminering " , men " unskede stoffer " .
<P>
Vi har ogs genfremsat ndringsforslag 24 om fllesskabskontrol fra frstebehandlingen .
I dette tilflde henviste Rdet til et forlig , der var indget med Bart Staes , efter at vi var begyndt at arbejde med betnkningen ved frstebehandlingen .
Jeg har nu ndret ndringsforslaget for at f indfjet formuleringen fra TSE-forordningen , der blev vedtaget p det sidste plenarmde i Bruxelles .
<P>
Vi br bestrbe os p at lave en entydig , helstbt og letforstelig lov .
Derfor har jeg valgt at kopiere TSE-forordningens formuleringer om fllesskabskontrol ord for ord .
Det er lettere for dem , der skal hndtere og efterleve lovene , hvis i det mindste de standardbestemmelser , der gr igen i direktiv efter direktiv , er enslydende .
Det er efter min mening meget vigtigt .
Bart Staes vil stille et mundtligt ndringsforslag , der indebrer en vis udvidelse , som jeg godt kan godkende .
<P>
Det er helt afgrende , at vi fr et kontrolsystem , der dkker hele Unionen .
Det vil ikke volde store problemer , men dog hrdt arbejde , at lave gode love for fdevaresikkerhed , som er det omrde , vi nu arbejder med .
Det store problem ligger i kontrollen og i efterlevelsen .
Lovene i sig selv er gode , mine kre kolleger , men de er faktisk kun ord p papir , s lnge kontrollen og efterlevelsen ikke er i orden .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , nu foreligger Rdets flles holdning om en ndring af direktivet om principperne for tilrettelggelse af offentlig kontrol p foderstofomrdet samt direktivet om foderstoffer .
Fru Paulsen understregede til sidst igen , hvad der ligger til grund herfor .
<P>
De sidste rs kriser og skandaler har gjort en revision af bestemmelserne p foderstofomrdet tvingende ndvendig .
ndringen af direktivet skal harmonisere og faststte tilrettelggelsen af offentlig kontrol p foderstofomrdet i Europa .
Nu forpligtes medlemsstaterne til at indfre egnede ndforanstaltninger for at kunne bekmpe alvorlige risici p foderstofomrdet .
<P>
Kommissionen bemyndiges til at trffe midlertidige forsigtighedsforanstaltninger , hvis produkter til foder , der er fremstillet i EU , udgr en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljet .
Medlemsstaterne forpligtes til omgende og omfattende underretning af Kommissionen i tilflde af kontaminering .
Herved sikres det , at Kommissionen kan gribe ind omgende .
<P>
Desuden skal medlemsstaterne udarbejde en rlig rapport om alle hndelser og uregelmssigheder p foderstofomrdet og sende den til Kommissionen .
Rdet har accepteret Europa-Parlamentets centrale krav om en omfattende foderstofkontrol , nemlig at der anvendes et samlet begreb , der dkker alle produkter , som anvendes i fdevare- og foderstofkden helt frem til forbrugerne .
Kravene blev integreret i den flles holdning .
Dermed blev der taget hensyn til den indgende diskussion , Europa-Parlamentet har frt .
Her vil jeg gerne rette en hjertelig tak til ordfreren , fru Paulsen , for hndteringen af denne vanskelige opgave .
<P>
Dog kunne Rdet ikke beslutte sig til at opfylde Parlamentets krav om ogs at udvide direktivet til at omfatte forandringer i produktet , der er opstet som flge af fejl og mangler i fremstillingsprocessen .
Det har fru Paulsen netop gjort opmrksom p .
Og derfor stiller ordfreren p ny de tilsvarende ndringsforslag fra frstebehandlingen i den beskrevne ndvendige og let justerede form .
Betnkningen blev enstemmigt godkendt i Miljudvalget .
<P>
De justeringer , der er foretaget i ndringsforslagene , var ndvendige med henblik p en bedre overensstemmelse med de tilsvarende artikler i direktiv 1999 / 29 / EF om unskede stoffer og produkter i foder .
Der blev desuden foretaget justeringer i forhold til de tilsvarende artikler i TSE-forordningen om fllesskabskontroller .
Hvis de bliver godkendt , ville der nu vre skabt et ensartet , overskueligt og gennemskueligt kontrolsystem , der er tilpasset tidens nye krav .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske fru Paulsen med hendes indsats i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning og gentage det , den forrige taler sagde om hr . Maatens betnkning , og som i lige s hj grad glder denne betnkning , nemlig at den er et skoleeksempel p andenbehandlingsproceduren .
<P>
Der er stort set enighed i udvalget og et meget beskedent antal ndringsforslag , men vi vil st fast p vores holdning .
Hvis proceduren med flles beslutningstagning skal have nogen mening , er det en holdning , som vi fastholder til den bitre ende .
<P>
Jeg fremstter min gruppes holdning , da fru Roth-Behrendt , som nogle af Dem mske ved , ligger p hospitalet i Berlin .
Jeg besgte hende i Berlin i sidste uge , og jeg er overbevist om , at hun nok skal komme sig hurtigt , og at hun nsker , at De alle skal vide , at hendes hjerte er med i vores forhandling om fdevarehygiejne og fdevaresikkerhed .
<P>
Der er kun seks ndringsforslag , som Parlamentet skal overveje i aften . De fem er fra udvalget som helhed , og det sjette fra Gruppen De Grnne .
Min gruppe sttter dem alle af den simple grund , at vi nu burde have lrt , at prcis definition af og mlrettet indsats over for mulige farer i forbindelse med foderstoffer er af afgrende betydning for de sikkerhedsforanstaltninger , vi nsker at trffe .
<P>
I de sidste 2-3 r har vi set tilstrkkeligt mange eksempler p den skrkkelige praksis i dele af foderstofindustrien , undertiden en praksis , som allerede var ulovlig i henhold til de davrende regler .
De skal strammes op meget hurtigt .
Prcision er centralt i det , fru Paulsen har sagt til os i dag .
Frst og fremmest sproglig prcision . Ordet " kontaminering " er ikke tilfredsstillende , nr det bruges i forbindelse med forslag fra fdevaremyndighederne , som vi snart skal drfte .
Det er ikke tilstrkkeligt , nr vi har brug for en yderligere undersgelse og inspektion af delggende stoffer , der kan blive indfrt meget tidligt i fremstillingen af foderstoffer .
<P>
Det glder mig meget , at et vigtigt princip er medtaget i denne betnkning , da det peger hen mod nste trin . Foderstoffer skal tages lige s alvorligt som menneskefde .
De to ting kan nsten ikke skelnes fra hinanden , hverken i deres pvirkning af mennesker eller af de dyr , vi deler denne klode med .
<P>
Der er valgkamp i Storbritannien , og i gr var jeg ude at stemme drklokker i en landsby .
Jeg blev spurgt , om veterinrinspektionerne nu ogs var sikre , og om det var muligt at udve selvjustits .
Jeg har kendt og reprsenteret det sted i 30 r .
For 10 r siden ville jeg aldrig have hrt den slags overvejelser .
At de nu er s vigtige , underbygger virkelig denne betnkning .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Whitehead .
<P>
Jeg beder Dem overbringe fru Roth-Behrendt vores nsker om god bedring .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil p vegne af min gruppe takke min kollega for et vrdifuldt arbejde .
Jeg vil frst og fremmest benytte mit indlg til at meddele , at vi sttter de ndringsforslag , som ordfreren har stillet .
De fortjener i hj grad sttte af hensyn til dem , der anvender foderstofferne , landmndene .
<P>
Termen " offentlig kontrol " , som optrder allerede i betnkningens titel , er meget betegnende , for der har ikke vret nogen dkkende offentlig kontrol , hvilket har frt til hrrejsende resultater .
Ogs definitionen og karakteristikken af den offentlige kontrol , som omfatter " enhver form for produkter bestemt til dyrs ernring " , er efter min opfattelse rigtig god .
I ndringsforslagene understreger man desuden , at man ogs m tage hensyn til fejl opstet under fremstillingsprocessen .
Dette er ogs rigtigt .
I et par ndringsforslag understreger man ligeledes meget rammende kontrollen .
F.eks. er begreberne " afsendelsesstaten " og " bestemmelsesmedlemsstaten " og deres samarbejde defineret og underlagt forpligtelser .
Samarbejde og kontrol skal udfres meget gennemsigtigt . Dette glder ogs den undersgelse , der som nvnt i ndringsforslag 5 skal foretages i medlemslandene .
I ndringsforslaget nvnes det ogs , at eksperter skal ydes " al den bistand , de behver " .
Denne type definitioner og bestemmelser er virkelig gode for dette direktiv og dets gennemfrelse svel som for kontrollen med det .
<P>
Til sidst vil jeg gerne fremstte endnu et synspunkt , hr. formand .
Fra den nre historie husker vi bl.a. dioxiner og tilstning af slam i foderstoffer .
Vi er p vej mod en udvidelse af EU .
De kommende medlemslande er landbrugslande .
Problemer , som er centrale for os - ssom sprgsmlet om offentlig kontrol - br vre i orden inden udvidelsen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig lovordene om ordfrerens indsats .
Foderstoffer eller mere prcist de ingredienser , der bruges ved fremstilling af dem , spiller forsteligt nok en central rolle for bestemmelserne om fdevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse .
Parlamentet og Kommissionen har nrmest arbejdet i dgndrift for at faststte nogle kontrolforanstaltninger , der en gang for alle skal sikre , at vi aldrig mere skal opleve et BSE-udbrud eller en dioxinkrise som dem , der tidligere har kostet landmndene og fdevaresektoren dyrt og givet anledning til s stor bekymring hos forbrugerne .
<P>
Erfaringerne har vret dyrekbte , men de har betydet et vigtigt vendepunkt i EU ' s fdevareproduktion , som vi vil f gavn af p langt sigt .
Der er ikke plads til afvigende meninger under det nye system , og overtrdelser skal straffes hrdt .
<P>
Der er ikke tiden til bebrejdelser for det , der er sket , men jeg mener , at landmndene i det store hele var uskyldige ofre for dele af en skruppells foderstofsektor , som i visse tilflde anvendte spildevandsslam som en bestanddel af foderstoffet , mens andre fortsatte med at bruge ulovligt kd- og benmel .
<SPEAKER ID=41 NAME="Byrne">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne begynde med at takke fru Paulsen og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for den store sttte til Kommissionens forslag om kontrol med foderstoffer .
Jeg er ogs Parlamentet taknemmelig , da vedtagelsen af dette forslag betyder opfyldelsen af et af mine frste lfter om at forbedre fdevarekvaliteten og -sikkerheden .
<P>
Som De ved , byggede forslaget p tre hovedpunkter .
Det frste er medlemsstaternes forpligtelse til at udforme ndplaner til brug i foderstofkriser .
For det andet danner det lovgrundlaget for vedtagelse af sikkerhedsforanstaltninger for produkter , som stammer fra Fllesskabet .
For det tredje tilvejebringer det et system til informationsudveksling p foderstofomrdet , herunder navnlig et system til hurtig varsling .
<P>
Den flles holdning , som blev vedtaget af Rdet i februar og godkendt af Kommissionen , var en forbedring af Kommissionens forslag .
Forslagets tre hovedpunkter blev behandlet behrigt i den flles holdning , som ogs omfatter mange af de forslag , som Parlamentet stillede under frstebehandlingen .
<P>
Efter min mening er dette i overensstemmelse med de grundlggende dele af den flles holdning .
Hvad angr de ndringsforslag , der er stillet til denne plenarforsamling , kan Kommissionen godkende ndringsforslag 1 , 2 , 3 og 4 , som vil bidrage til at gre teksten klarere .
Kommissionen kan ogs godkende ndringsforslag 5 , da det tager hjde for udformningen af andre vigtige love p dette omrde , f.eks. TSE-forordningen , som blev godkendt af Europa-Parlamentet p plenarforsamlingen i forrige mdeperiode .
Kommissionen godkender principielt Europa-Parlamentets rimelige forventning om at blive orienteret om inspektionsresultaterne .
Men udformningen af ndringsforslag 6 kan ikke godkendes , da det ikke nvner orientering af de andre medlemsstater af konsekvenshensyn .
Jeg kan forst , at der skulle have vret stillet et mundtligt ndringsforslag om dette , og hvis det sker , kan jeg ogs godkende dette ndringsforslag .
Hvis det mundtlige ndringsforslag stilles , erstatter det ndringsforslag 5 .
Det kan ikke vre andet , Kommissionen kan godkende forslaget .
<P>
Det glder mig at kunne sige , at Kommissionen alts kan godkende ndringsforslag 1 , 2 , 3 og 4 .
ndringsforslag 5 godkendes , mens ndringsforslag 6 ikke kan godkendes , medmindre det fr den form , jeg har foreslet , og som jeg har forstet , at Parlamentet mske vil stille forslag om .
<P>
De fem ndringsforslag til Paulsen-betnkningen er principielt korrekte , og jeg hber , at Rdet ogs er enigt i , at de fortjener at blive indarbejdet i det endelige direktiv .
<P>
Alle institutionerne har vist god vilje over for denne sag , og jeg hber , at det endelige direktiv kan godkendes hurtigt .
Jeg glder mig over Europa-Parlamentets konstruktive behandling af denne sag .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Mobilitet for studerende og undervisere
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0115 / 2001 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Rdets flles holdning ( 13258 / 1 / 2000 - C5-0029 / 2001 - 2000 / 0021 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets henstilling om mobilitet i Det Europiske Fllesskab for studerende , personer under erhvervsuddannelse , volontrer , undervisere og erhvervslrere ( Ordfrer : Robert J.E. Evans ) .
<SPEAKER ID=44 NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , denne betnkning er resultatet af et forslag fra Kommissionen i januar 2000 i henhold til artikel 149 og 150 , som opfordrede medlemsstaterne til at fremme mobiliteten for studerende , personer under erhvervsuddannelse , volontrer , undervisere og erhvervslrere i en anden medlemsstat , uanset om det skete som led i et fllesskabsprogram .
Da Kommissionens henstilling blev fremlagt i Parlamentet , blev det meget hurtigt klart , at der var tale om et mangelfuldt dokument , og det indrmmede Kommissionen da ogs selv .
I bagklogskabens lys ville det mske have vret lettere , hvis vi havde afvist det dengang for godt 18 mneder siden og var begyndt forfra , men det gjorde vi ikke , og mine kolleger og jeg har arbejdet hrdt for at kunne fremlgge noget for Parlamentet og redde noget af det oprindelige forslag .
<P>
Ved frstebehandlingen i Strasbourg i oktober sidste r stemte Parlamentet for nogle ndringsforslag , som jeg mente ville forbedre tekstens kvalitet , og jeg bekendtgjorde nogle af de uregelmssigheder og mangler , som jeg hentydede til for lidt siden .
Vi forsgte ogs at udvide det oprindelige forslags anvendelsesomrde , s det f.eks. indbefattede forskere , hvilket har vret et nske i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
For det tredje opfordrede vi medlemsstaterne og Kommissionen til at opstille nogle prcise ml for at kunne mle , hvordan det gik med at opfylde dem , det vil sige overvgningsindikatorer .
<P>
De husker mske , at denne betnkning blev fremlagt i Parlamentet p et for Kommissionen flsomt tidspunkt .
Jeg har forstet , at Kommissionen var ivrig efter at afstemme aktiviteter og ressourcer , og at man af den grund afviste alle de ndringsforslag , som krvede opflgning .
Den afviste ikke alle ndringsforslagene , men kun dem , der krvede , at Kommissionen fulgte op p dem , hvilket er specielt vigtigt .
Den afviste ogs alt , hvad der havde med forskere at gre , hvilket jeg kunne forst .
<P>
Siden da har jeg haft langvarige drftelser og forhandlinger med medarbejdere i Kommissionen , som jeg takker for deres tid , med det franske formandskab , som prioriterede denne betnkning hjt , og endelig med det svenske formandskab , som ligeledes meget gavmildt har brugt tid og energi p dette .
<P>
Vi har undersgt muligheder for at dkke flgende vigtige omrder : arten af frivilligt arbejde samt administrative , konomiske , sproglige og kulturelle hindringer for mobilitet .
Den flles holdning , som vi nu er net frem til , bidrager til at gre teksten klarere , navnlig i forbindelse med tredjelandes statsborgere .
Den afviser imidlertid de fleste af Parlamentets ndringsforslag om rettigheder i forbindelse med social sikkerhed og social beskyttelse , omrder , som vi mente var afgrende vigtige for interessegrupperne , de studerende , lrerne m.fl. Vi har derfor mttet komme med nogle f ndringsforslag til den flles holdning .
<P>
Jeg stillede seks ndringsforslag ved andenbehandlingen , som isr henviste til handlingsplanen fra Nice-topmdet . Det er vigtigt at henvise til denne , da den klargr mange af de punkter , som vi nskede at tage op .
Jeg har bedt om opflgning fra medlemsstaternes side .
Jeg har undersgt , hvordan vi kan nedbringe de administrative omkostninger til gennemfrelse af denne henstilling .
Jeg har , hber jeg , gjort det klart , hvilken opflgning der forventes af Kommissionen , og fjernet et undvendigt og potentielt skadeligt forbehold i den flles holdning .
<P>
Alle disse ndringsforslag er antagelige , og jeg har igen haft drftelser med det svenske formandskab for at sikre overensstemmelse .
Der er 2-3 sm tekniske detaljer , som jeg vil bringe frem i morgen som mundtlige ndringsforslag for at prcisere teksten og for at sikre sproglig konsekvens .
Jeg nsker , at betnkningen skal vre helt entydig , s den kan vedtages , og s medlemsstaterne er fuldstndig klar over , hvad der forventes af dem .
Denne betnkning er de frste spde skridt i retning af at skabe mobilitet for personer under uddannelse , lrere , studerende , akademikere og andre , s de faktisk kan flytte fra et land til et andet inden for EU . Vi br realisere dette og tage det frste skridt .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , vi har forinden talt om tobaksdirektivet , et meget kontroversielt emne med mange modstridende interesser .
Vi taler nu om en betnkning , som der efter min opfattelse ikke er srlig stor uenighed om .
I Kulturudvalget er betnkningen vedtaget enstemmigt , og jeg vil gerne give ordfreren , hr . Evans , en kompliment .
Jeg er glad for denne betnkning .
Den skrper den flles holdning yderligere , og den har ogs taget hensyn til konklusionerne fra topmdet i Nice .
Mobilitetsprogrammet giver studerende , lrere , volontrer , praktikanter og andre mulighed for at gre erfaringer i udlandet .
Med et stadig bedre fungerende indre marked , hvor mennesker i stadig hjere grad ogs arbejder i andre lande , og med et samfund , der bliver stadig mere multikulturelt , er dette overordentlig vigtigt .
Denne erfaring kan bidrage til strre kendskab til forskellige sprog og kulturer , ogs i de europiske lande .
<P>
Mske er det endnu vigtigere , at det viser sig , at deltagere fr mere fornemmelse for Europa , den europiske tankegang og betydningen af europisk samarbejde .
Derfor er det ogs et godt og overordentlig vigtigt program .
Derfor er det ogs rgerligt , at der som bekendt er temmelig mange hindringer , der skal overvindes , for dem , som vil benytte mobilitetsprogrammet .
Hindringer f.eks. p omrdet social sikring , sygesikring , opholdstilladelser , anerkendelse af studier , sprogproblemer og andre .
<P>
Under frstebehandlingen kom man med et frste udspil om foranstaltninger for at fjerne disse hindringer .
I den flles holdning er der efter min mening fundet et godt kompromis , og i hvert fald er det igen et skridt fremad .
Teksten i henstillingen kunne hermed alligevel forbedres .
Der er flere garantier for , at medlemsstaterne ikke bruger de frihedsmuligheder , som traktaten giver , p en sdan mde , at den frie bevgelighed for personer faktisk hindres undigt .
<P>
Jeg vil ogs benytte denne lejlighed til endnu en gang at forelgge et problem , som har eksisteret i revis , og som ogs har vret kendt i revis , og som der nsten ved hvert besg i valgkredsen hres klager over , og det er det enorme bureaukrati , som enhver , der vil benytte dette program , konfronteres med .
Det er en enorm bureaukratisk papirhandel .
Derfor er jeg ogs glad for , at den betnkning , som der stemmes om i denne uge , indeholder en evaluering , en rapport om gennemfrelsen af programmet og de foranstaltninger , som medlemsstaterne har truffet p dette omrde .
Jeg hber , at de omstndelige arbejdsmetoder og procedurer kan inddrages deri .
<P>
Til sidst bifalder jeg Kommissionens plan om at udarbejde en lignende henstilling om mobilitet for forskere .
Ordfreren sagde for lidt siden , at de oplever de samme hindringer , og jeg er glad for , at Kommissionen hber snart at kunne forelgge en henstilling derom .
<SPEAKER ID=46 NAME="Andreasen">
Hr. formand , nr jeg tager ordet , skyldes det min glde over det resultat , der er net .
Det er en stor dag for uddannelsespolitikken i hele Europa .
Vedtagelsen af denne henstilling m uvgerlig fre til en strre mobilitet for studenter og andre under uddannelse , og mobilitet af studenter er af strste betydning for den fortsatte udvikling af EU .
Jo flere personer der flytter til et andet land for en periode - det vre sig p grund af uddannelse eller arbejde - jo strre bliver forstelsen vore befolkninger imellem p det menneskelige , kulturelle og faglige plan .
Forstelse er den " lim " , der skal til for at binde EU sammen .
Jo strre mobilitet der er af studerende og andre , jo strkere bliver denne " lim " til at holde det europiske projekt sammen .
<P>
Den anden store gevinst er , at der vil ske en bedre tilpasning af arbejdsstyrken til det internationale arbejdsmarked og til fremtidens arbejdsmarked , som vil vre kendetegnet ved fleksibilitet og omstillingsevne .
Det er ganske enkelt ndvendigt for Europa at leve op til disse krav , sfremt vi skal gre os hb om at flge med de andre strre konomiske aktrer p den globale scene .
Amerikanerne har en meget hj grad af mobilitet blandt studerende og hvad angr arbejdsstyrken .
Dette er helt sikkert et omrde , hvor vi kan lre noget af USA .
<P>
Jeg m derfor sige tak - en stor tak - og tillykke til hr . Evans , som har udfrt et meget stort , ihrdigt og fortrinligt arbejde i forbindelse med denne betnkning .
Jeg tillader mig ogs at udtrykke glde over , at denne henstilling retter sig mod personer i ansgerlandene i Central- og steuropa .
Det er af strste vigtighed , at unge mennesker fra ansgerlandene ogs deltager i EU ' s uddannelsesprogrammer .
Man kan i den forbindelse stille sprgsml ved , om EU ' s uddannelsesprogrammer er tilstrkkelige .
Vi br se p , om de kan effektiviseres og eventuelt udvides , s flere unge kan komme til at studere i udlandet .
Alle unge mennesker br fr eller siden i deres uddannelsesforlb prve at uddanne sig i et andet land , og tilsvarende er det ogs vigtigt for undervisere og volontrer , at de fr inspiration andre steder fra .
Vi er p rette vej ogs med dette forslag fra hr . Evans .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , enstemmigheden i udvalget har vist , at vi generelt er tilfredse med fremskridtene siden vores sidste forhandling den 4. oktober sidste r .
Takket vre ndringsforslagene bliver teksten prciseret yderligere og gjort mere aktuel og ubureaukratisk .
I praksis er vi dog stadig langt fra mlet .
Vi m gre alt for , at aftalerne bliver realiseret , og at de frihedsrettigheder , vi bekender os til som EU ' s grundlggende princip , rent faktisk kommer til at bestemme alle menneskers , ikke kun unge menneskers , liv i Europa .
<P>
Kre kolleger , siden det indre markeds gennemfrelse er borgernes mobilitet godt nok blevet styrket , men den kan styrkes meget mere .
Vi m fortsat fjerne alle forhindringer , der str i vejen for bevgeligheden .
Lige rettigheder og begunstigelser , anerkendelse af studier i udlandet , fremme af den sproglige mangfoldighed , fremme af udvekslingen af informationer og fjernelse af administrativ-tekniske og finansielle hindringer skal realiseres og ikke kun nedfldes i handlingsplaner .
En af de foregende talere ppegede , at vi inden for beskatning , anerkendelse af sygeforsikringer , arbejds- og socialret , socialforsikringer og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser stadig er langt fra mlet !
Jeg krver derfor , at vi ogs p alle disse omrder i hjere grad anvender EU-princippet om forbud mod diskrimination , for mobilitet krver ogs social sttte og visse mindstestandarder , sledes at de , der er mobile , ikke forfordeles p anden vis .
<SPEAKER ID=48 NAME="Reding">
Hr. formand , mobilitet er et emne , der ligger Kommissionen meget p sinde .
Vi tillgger mobilitet afgrende vigtighed bde - som vores kolleger her i Europa-Parlamentet sagde - p grund af den individuelle personlige berigelse og med hensyn til opbygningen af den store europiske familie .
At vre mobil er at kende hinanden og samarbejde bedre - ogs efter studierne .
<P>
Hr . Evans , jeg vil gerne takke Dem mange gange for det arbejde , De har udfrt , og for Deres vilje og indsats med henblik p at finde lsninger , hvilket ikke altid er nemt p grund af de institutionelle barrierer , der desvrre forhindrer os i at g frem s hurtigt , som vi gerne ville .
<P>
Europa-Parlamentet har udvist glimrende samarbejdsevner .
Ud over hr . Evans vil jeg gerne takke alle medlemmerne af Kommissionen , som har bidraget til , at Parlamentet , Rdet og Kommissionen sammen har fundet frem til lsninger efter en lang procedure .
<P>
Rdets flles holdning , som Parlamentet skal udtale sig om , er et resultat af en lang debat mellem de tre institutioner .
Jeg mener , at den frdige tekst lever op til forventningerne hos alle , der er involveret i mobiliteten i Europa , selv om jeg er enig med parlamentsmedlemmerne i , at en tekst ikke er nok , og at den br flges af en konkret opflgningsaktion .
<P>
Men ved at fortstte debatten om henstillingen mener jeg , at vi i det mindste gr i den retning , der blev foreslet p topmdet i Lissabon og Nice , hvor man talte om , at politikken p uddannelses- og undervisningsomrdet spiller en stor rolle i den konomiske vkst og for fornyelsen af det europiske arbejdsmarked , og hvor man derfor gjorde mobilitet til et af de vigtige aspekter i disse politikker .
<P>
Det er ogs i dette perspektiv , hr. formand , man skal se den handlingsplan for mobilitet , der blev fastsat af Rdet i Nice . Den tilfjer et operationelt supplement til de fastsatte foranstaltninger i henstillingen og er et udtryk for et nyt engagement fra medlemsstaternes side til fordel for mobiliteten .
Med hensyn til engagement vil jeg gerne fremhve hr .
Busquin . Han arbejder aktivt for , at mobiliteten skal gre sig gldende p samme mde blandt forskere .
<P>
Inden jeg fremstter Kommissionens holdning under denne andenbehandling , vil jeg tillade mig at vende tilbage til de ndringsforslag , der er vedtaget af Parlamentet i frstebehandlingen , fordi Deres ordfrer omtalte dem .
<P>
Jeg er glad for at kunne konstatere , at bde Kommissionen i sit ndrede forslag af 9. november og Rdet i sit forslag af 19. januar henholdsvis fuldstndigt og delvist bevarede strstedelen af disse ndringer og isr dem , der gjorde teksten mere prcis , for at styrke Fllesskabets handling .
I den flles holdning medtages sledes 40 ud af de 56 ndringsforslag , der blev vedtaget af Parlamentet ved frstebehandling .
<P>
Nu ved andenbehandlingen stiller hr . Evans seks ndringsforslag til den flles holdning , som jeg vil udtale mig om .
Nogle af disse ndringsforslag indeholder en udtrykkelig henvisning til handlingsplanen for mobilitet som ny juridisk lovtekst p mobilitetsomrdet .
Det er ndringsforslag 1 og 3 .
De sigter alts mod at oprette en synergi mellem de to initiativer , og hvis man siger synergi , m man ogs sige Kommissionen , fordi vi er enige i disse to tekster .
I det punkt , der ndres af ndringsforslag 1 , vil jeg ikke desto mindre tilfje henvisningen til Rdet i Nice , der oprindeligt var indeholdt i ndringsforslag 3 .
Det drejer sig sledes om en minimal rettelse , der ikke ndrer indholdet .
<P>
Jeg er ogs enig i ndringsforslag 2 og 4 , der prciserer henstillingens opflgningsaktion , navnlig i forbindelse med tidsplanen og indholdet af medlemsstaternes og Kommissionens rapporter vedrrende gennemfrelsen af henstillingen .
<P>
Jeg mener ligeledes , at de af Parlamentet nskede prcisioner i ndringsforslag 3 med hensyn til , hvilken profil ekspertgruppernes medlemmer skal have , er fuldt ud relevante .
Endelig tilslutter jeg mig Kulturudvalgets synspunkt om at fjerne den tidsmssige bestemmelse , jeg citerer , " der i princippet ikke m overstige et r " i definitionen af mobilitet og aktiviteterne inden for volontrtjeneste i ndringsforslag 5 og 6 .
Dette skyldes en mere fleksibel formulering , iflge hvilken den mobilitet , der er tilsigtet i henstillingen , bliver en mobilitet med begrnset varighed , som det fremgr af Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
S som De ser , hr. ordfrer , kan Kommissionen acceptere de seks ndringsforslag , der blev stillet ved andenbehandlingen efter en let omformulering af ndringsforslag 3 .
Efter vores mening viser denne lighed mellem Parlamentets og Kommissionens synspunkter - og jeg er sikker p , at ogs Rdet er enigt - at vi bevger os i samme retning .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang , hr. formand , takke Parlamentet , som altid har forstet , hvor vigtig mobilitet er , og som altid har vist dets vilje til at samarbejde gennem hele proceduren selv p vanskelige tidspunkter - ikke sandt , hr. ordfrer ?
Vi er net til en aftale , der ikke er politisk , men som opfylder afgrende behov hos vores studerende og vores undervisere .
<P>
Jeg vil ogs minde om den vigtige rolle , Parlamentet har fet i fllesskabsinitiativerne vedrrende mobilitet , som f.eks. i meddelelsen om de nye europiske arbejdsmarkeder , der bl.a. faststter oprettelsen af en gruppe p hjt niveau vedrrende kompetencerne og mobiliteten eller i den sociale agenda , der anbefaler en modernisering af reglerne , som skal sikre arbejdstagernes rettigheder p arbejdsmarkedet med hensyn til mobilitet .
Jeg minder de medlemmer , der meget berettiget bemrkede , at et af de store ulste problemer findes inden for arbejdsmarkedet , om denne tekst .
<P>
Endelig vil jeg sige , at jeg p vegne af Kommissionen vil gre alt for hurtigt at gennemfre den bestemmelse , der er fastsat i henstillingen .
Denne mekanisme vil gre det muligt for os at sikre en opflgningsaktion inden for rammerne af en aktion , der samler alle medlemsstaterne .
Hermed forsger jeg at svare p de velbegrundede bekymringer , som Parlamentet har givet udtryk for gennem hele proceduren , vedrrende en virkelig effektiv opflgningsaktion .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
De nye teknologier i fremtidens uddannelse
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og Sport :
<P>
A5-0299 / 2000 af Alavanos om rapport fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om planlgning af fremtidens uddannelse - Fremme af innovation med de nye teknologier ( COM ( 2000 ) 23 - C5-0147 / 2000 - 2000 / 2090 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0302 / 2000 af Perry om Kommissionens rapport om gennemfrelse af hvidbogen " Undervise og lre : P vej mod det kognitive samfund " ( COM ( 1999 ) 750 - C5-0145 / 2000 - 2000 / 2088 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0152 / 2001 af Mauro om meddelelser fra Kommissionen om initiativ og handlingsplan 2001-2004 : " eLearning - Overvejelser om fremtidens uddannelse " ( COM ( 2000 ) 318 - C5-0741 / 2000 - COM ( 2001 ) 172 - C5-0151 / 2001 - 2000 / 2337 ( COS ) ) ;
<P>
og om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0168 / 2001 til Kommissionen om rapporten om de fremtidige ml for uddannelsessystemerne .
<P>
Allerfrst giver jeg ordet til hr. ordfrer Alavanos .
<SPEAKER ID=51 NAME="Alavanos">
Hr. formand , den betnkning , jeg har udarbejdet som ordfrer for Kulturudvalget , er baseret p Kommissionens dokument med titlen " Planlgning af fremtidens uddannelse - fremme af innovation med de nye teknologier " , der blev offentliggjort i januar 2000 .
Derefter reagerede Det Europiske Rd meget hurtigt , og i Lissabon i marts fik vi i konklusionerne holdningerne om overgangen til en konkurrencedygtig , dynamisk og vidensbaseret konomi , samtidig med at vi p Det Europiske Rd i Feira s initiativerne om eEurope og eLearning .
P en mde er Kommissionens tekst sledes overhalet af begivenhederne .
P en anden mde kan man imidlertid sige , at Europa-Parlamentets Kulturudvalg nu har fet mulighed for at faststte nogle generelle retningslinjer for EU ' s politikker , idet EU ikke lngere blot er et konomisk , monetrt omrde , men ogs et uddannelsesomrde , og EU spiller en rolle i udviklingen af videnssamfundet .
<P>
Disse generelle principper og holdninger , som man kan kalde det , indgr i den betnkning , jeg har udarbejdet , og jeg vil her forsge at opsummere de 10 punkter , som jeg betragter som hovedpunkterne i denne sammenhng .
<P>
For det frste er EU ikke nogen pioner p verdensplan , men er langt bagud i forhold til isr USA . Uddannelsesinstitutionerne er for drligt udstyrede , hvad angr informations- og undervisningsteknologi , og det er derfor ndvendigt at sl alarm , s farten kan sttes op .
Alarmen skal ikke fre til , at vi efterligner USA , men at vi udformer en model for inkorporering af disse teknologier , en model , som er baseret p EU ' s kulturelle grundider .
<P>
For det andet skaber teknologi- , informations- og kommunikationssprgsmlene mange risici for diskrimination , skvhed og udstdelse , en kopi af Europa , det velkendte billede af Nordeuropa og Sydeuropa , her p teknologisk plan .
Der er fare for skvheder mellem lande , mellem regioner , mellem samfundsgrupper , mellem brn og voksne , mellem mnd og kvinder , mellem elever og forldre , mellem private og offentlige skoler .
Alle disse farer m vi tnke p , s vi kan skabe et videnssamfund , som er inspireret af principperne om retfrdighed , samhrighed og lighed .
<P>
For det tredje vil jeg gerne sige , at selv om vi er enige i , at EU skal optrde dynamisk p dette omrde , m vi sidelbende med bestrbelserne og med koordineringen af landenes bestrbelser hele tiden have de enkelte landes srprg med i overvejelserne , de kulturelle srprg og den mangfoldighed , der er i EU , navnlig de mange forskellige sprog .
Der er forskel p de store og sm sprog . Vi kan ikke have et eller flere frende sprog , og vi m vre opmrksomme p de srlige vanskeligheder , som kendetegner de sm sprog , som ikke skrives med latinske bogstaver .
<P>
For det fjerde er det vigtigt , at vi bidrager til en nemmere spredning af disse teknologier , hvilket betyder billigere adgang til dem , srlige foranstaltninger ssom fordelagtige takster , afgiftsmssige foranstaltninger , der skal fremme anvendelsen p uddannelsesinstitutioner , og intervention for at mindske telekommunikationspriserne , navnlig prisen for internetadgang .
<P>
For det femte m vi ikke lukke teknologierne inde p de tre uddannelsesniveauer og den klassiske uddannelsesstruktur , men vi skal se p de voksne , p den livslange uddannelse , alle de mennesker , der er uden for den formelle uddannelsescirkel og -proces , og begynde at tage hensyn til den stadig strre rolle , teknologierne spiller for bekmpelsen af arbejdslshed .
<P>
For det sjette skal vi have en menneskelig model , som ikke er baseret p overdreven information , men som kombineres med elevernes fritid , med udvikling af fantasien , med kreativitet p andre omrder og med udvikling af den sociale adfrd i skolen .
Ikke teknologier , der individualiserer , isolerer og fremmedgr eleven .
<P>
For det syvende tillgges lrernes uddannelse en srlig betydning , s skolerne ikke bliver til computermuseer , hvilket betyder , at der bde lgges vgt p frdigheder og p den pdagogiske og kritiske tilgang til disse teknologier .
<P>
For det ottende skal processerne ikke kun komme ovenfra , men de forskellige vilkr og problemernes sammensatte natur krver , at der foregr et samspil med samfundet .
Processen skal ikke kun best i , at der kommer computere p skolerne , men forldresammenslutninger , psykologer og lrere skal ogs deltage .
<P>
For det niende krver udviklingens fart og teknologiernes forldelse , at vi undersger sprgsmlene omkring budget , teknologisk infrastruktur og pdagogisk efteruddannelse .
<P>
Og for det 10. burde Kommissionen , som har taget mange vigtige initiativer - jeg taler her konkret om fru Reding - mske lgge strre vgt p at undersge resultaterne af indfrelsen af teknologierne p skolerne , lgge strre vgt p strukturfondenes rolle , p udveksling af erfaringer mellem landene osv .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at selv om nogle medlemmer mske har taget forbehold over for et eller andet punkt - jeg selv har taget forbehold over for punkt 23 om en almen accept af Bologna-erklringen - har betnkningen udvalgets sttte og blev vedtaget enstemmigt , og jeg hber , det samme sker her i plenum .
<SPEAKER ID=52 NAME="Perry">
Hr. formand , jeg er sikker p , at vi her i Parlamentet , i Kommissionen og Rdet kan blive enige om , at uddannelse er vigtigt .
Prsident Kennedy sagde om Amerika , at USA ' s fremgang som en union ikke kunne g hurtigere end USA ' s fremgang inden for uddannelse .
Hvis det gjaldt USA dengang , s glder det bestemt ogs Europa nu .
<P>
Jeg er sikker p , at vi ogs alle er enige om , at ansvaret for uddannelse phviler medlemsstaterne og frst og fremmest de studerende og lrerne .
Vi br ligeledes gre vores bedste for at give skoler og uddannelsesinstitutioner s meget selvstyre som muligt .
Det sprgsml , vi skal besvare , er , hvad EU kan gre .
Hvad kan vi gre for uddannelsessektoren ?
<P>
Det , at vi har denne debat i Europa-Parlamentet og ogs i Kommissionen og Rdet , viser , at vi har forsgt at henlede opmrksomheden p EU ' s rolle , hvad angr uddannelse .
Vores kontinents velstand afhnger af det uddannelsesniveau , vi tilbyder vores borgere .
<P>
De andre betnkninger , som vi drfter i aften , handler om nutiden og fremtiden .
Min betnkning handler fortrinsvis om fortiden .
Den er sine steder kritisk , men kritikken er rettet mod , hvad der er sket tidligere , og ikke mod , hvad der sker nu .
Min betnkning er hvidbogen " Undervise og lre : P vej mod det kognitive samfund " .
Det er en meget imponerende titel , men jeg er ikke helt sikker p , at betnkningen var s positiv .
<P>
Efter Lissabon og Stockholm er der ingen tvivl om , hvor stor betydning EU tillgger udviklingen af en videnskonomi .
Jeg er sikker p , at med kommissr Reding og hendes team i spidsen vil Kommissionens fremtidige aktiviteter som flge af den stadig hjere prioritering af uddannelse , som blev vedtaget p topmderne i Lissabon og Stockholm , blive bedre end beskrevet i min betnkning .
Jeg er bange for , at jeg efter at have lst Kommissionens meddelelse ikke var blevet meget klogere p , hvor langt EU faktisk er net i retning af det kognitive samfund , og hvilken retning vi nsker at g i .
Jeg fandt desvrre dokumentet vagt , hvilket tyder p , at der ikke er sket noget egentligt i de seneste r , selv om der var et par bemrkelsesvrdige undtagelser .
<P>
De vigtigste mlstninger , som Kommissionen har prvet at opfylde ved at gennemfre sin hvidbog , var tilsyneladende rosvrdige , nemlig at skabe beskftigelsesmuligheder og fremme videnspotentialet .
Jeg er ikke helt sikker p , hvad der menes med at bidrage til etableringen af et borgernes Europa - det er vist et udtryk , der var moderne for nogle r siden .
<P>
Desvrre beskrev Kommissionens rapport ikke i detaljer , hvilke konkrete fremskridt Kommissionen har gjort med hensyn til de fem mlstninger .
Den var ganske entusiastisk , men vag , nr det gjaldt virkningen af visse handlinger .
Det , vi og offentligheden - og i hvert fald Parlamentet som budgetmyndighed - nsker at vide , er , hvor mange penge der er brugt .
Hvor meget var nye penge ( i modstning til bevillinger til eksisterende programmer ) ?
Hvad har EU fet ud af det ?
Hvilke resultater er der opnet ?
Og hvilke erfaringer har vi gjort , som vi kan lre af ?
Jeg vil gerne bede Kommissionen sikre os , at vi fr de oplysninger , s vi som budgetmyndighed i fremtiden kan presse p for at opn yderligere bevillinger til dette vigtige arbejde .
<P>
Der bliver nvnt mange projekter , som fortjener yderligere udforskning , f.eks. det europiske meritoverfrselssystem .
Men som debatten tidligere p aftenen viste , kan vi nu 40 r efter oprettelsen af EU og 15 r efter den europiske fllesakt stadig ikke sige , at eksamensbeviser for videregende uddannelser anerkendes p tvrs af EU .
<P>
Der er visse ting , som kan og br gres p europisk plan .
Europas store sproglige mangfoldighed er bde en svaghed og en styrke .
Jeg siger , lad os vre realistiske i stedet for idealistiske .
Kan vi bede medlemsstaterne om at insistere p , at ingen kan komme ind p en videregende uddannelse , hvis de ikke har en eksamen i et andet moderne sprog end deres eget ?
For i visse medlemsstater er det endnu ikke et krav .
Vi er ogs ndt til at gre noget ved IT-omrdet , men det behandles i andre betnkninger , s det vil jeg ikke komme nrmere ind p .
<P>
Det indre marked krver en meget mere mobil arbejdsstyrke , end vi har i jeblikket .
Mobiliteten i Europa er mindre end halvt s stor som i USA .
Vi m gre arbejdsstyrken mere mobil , og det betyder , at der skal afsttes flere ressourcer p europisk plan til studievejledning og praktik .
Jeg er sikker p , at arbejdsformidlingerne rundt om i Europa ikke har tilstrkkelige ressourcer til at gre de studerende opmrksom p mulighederne i det indre marked .
<P>
Jeg vil dog sige , at det ikke blot er Kommissionen , som kan gre noget .
M jeg foresl en mde , som Parlamentet kan hjlpe til p ?
Vi sttter selvflgelig udvekslingsprogrammerne Erasmus , Sokrates osv. p Det Europiske Universitetsinstitut i Firenze , men der er for f studerende , som fr lejlighed til at studere andre steder i Europa .
<P>
Jeg har lnge ment , at de 100 millioner euro , som det hvert r koster os at bruge denne bygning i en uge om mneden , er et frygteligt ressourcespild .
Jeg foreslr , at vi overvejer , hvordan vi kan gre denne bygning til et europisk universitet .
Det ville vre godt for de studerende i Europa , for byen Strasbourg , for Frankrig , for Parlamentet og for Europa .
<SPEAKER ID=53 NAME="Mauro">
Hr. formand , selv om jeg kommer ind p nogle af de emner igen , som vores kollega Alavanos allerede har nvnt , vil jeg gerne deltage i debatten , navnlig ved at jeg i mit indlg beskriver nogle af aspekterne af den situation , vi befinder os i , og som eLearning fr indflydelse p , da det efter min mening stter to fundamentale aspekter i fokus , som jeg i vrigt mener m tilskrives to af Kommissionens dokumenter , og det er for det frste meddelelsen og for det andet handlingsplanen .
<P>
Dette er en korrekt fortolkning af subsidiaritetsprincippet , eftersom handlingsplanen eLearning er blevet en del af den vanskelige debat om medlemsstaternes brug af deres egne uddannelsessystemer og har tydeliggjort , at udtrykket " et europisk uddannelsesomrde " er et fornuftigt og positivt udtryk , som vi skal stte vores lid til uden at frygte en undergravning af vores landes kulturelle identitet .
Og den nye teknologi er uden tvivl et af de omrder , hvor vi kan gre den strste indsats for at styrke disse flles aspekter .
<P>
Det andet positive aspekt er efter min mening , at handlingsplanen eLearning fremmer en positiv - og jeg vil endda ogs sige social - fortolkning af visse fnomener , der er karakteristiske for globaliseringen .
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at handlingsplanen p en mde fjerner visse af hr . Alavanos bekymringer , fordi den uden tvivl gr videnssamfundet tilgngeligt , s man undgr skvheder , og jeg er ligeledes af den opfattelse , at den giver samarbejdet mellem de offentlige og private institutioner en ny betydning .
P en mde sker der nemlig det , at man fremmer et srligt aspekt og stter det i fokus , og det er , at et lands undervisnings- og uddannelsessystemer under alle omstndigheder er vigtigere end alle andre systemer , selv regeringssystemerne , og derfor skal alle de aktrer , der er med til at skabe et velfrdssamfund , gre den strst mulige indsats for undervisnings- og uddannelsessystemerne .
<P>
Inden jeg kommer ind p nogle specifikke aspekter , vil jeg dog gerne takke Kommissionen og ikke mindst kommissr Reding og hendes samarbejdspartnere for deres imdekommenhed over for mig og mine kolleger fra Kulturudvalget , Budgetudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , som har vret s venlige at give mig et yderst vrdifuldt bidrag i lbet af de sidste par mneder .
<P>
Nr det glder de mere specifikke aspekter , der behandles i min betnkning , vil jeg gerne sige , at jeg navnlig har taget sprgsmlet om undervisernes uddannelse op .
Jeg vil forsge at forklare , hvor vigtigt dette emne er ved hjlp af et eksempel .
P sin rejse mod helvede og skrsilden ledsages Dante af en vejleder , og denne vejleder er Vergil .
Vergil er et menneske med meget store ndsevner , men som p dette tidspunkt ogs har det bedste , den klassiske kulturs teknologi kan tilbyde , til sin rdighed .
Vergil gr f.eks. brug af metaforernes teknik og teknologi , og det gr han , for at Dante skal f en strre viden og f en strre og bedre forstelse for meningen med den verden , han lever i .
<P>
I dag skal vi med andre ord srge for , at de europiske undervisere bliver i stand til at benytte sig af den nye teknologi p en hensigtsmssig og realistisk mde , for ellers fr vi nogle svkkede Vergiler , det vil sige nogle Vergiler , der ikke kan give Dante - og Dante er alle deres elever - mulighed for at g den vej , der frer til renselse og viden , fordi de ikke rder over de nye metaforer , de nye strukturer og den nye digitale teknologi , der giver os et uddannelsessystem , som endelig er frigjort fra en ofte brudstykkeagtig og rodet kulturs bnd .
<P>
Derfor er uddannelsen af underviserne s afgjort et af de vigtigste emner , og den indsats , der skildres p nogle af handlingsplanens sider , br uden tvivl styrkes og belnnes .
Den br styrkes og belnnes , fordi det er vores alle sammens opgave at forst , at handlingsplanen eLearning ikke blot frer til en reform af visse dele af vores uddannelsessystemer , men ogs til en sand reform af vores mde at tnke p .
Vi skal give udtryk for , hvordan og i hvor hj grad denne ndring er ndvendig i EU ' s uddannelsessystemer .
Og for at kunne gre dette er der efter min mening ingen tvivl om , at vi vil gre en betydelig indsats , ogs i Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke vores kolleger endnu en gang og ikke mindst fortlle dem om kernen i vores budskab , nemlig at sdan som jeg understregede , er den nye teknologi et instrument og et middel - den er ikke et ml i sig selv - men den er et middel , som p nuvrende tidspunkt er uundvrligt .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , jeg reprsenterer i dag hr .
Gargani , der forsteligt nok befinder sig i Italien .
I denne store uddannelsespolitiske diskussion har vi tilfjet et sprgsml til Kommissionen og Rdet - Rdet kan desvrre ikke vre til stede i dag - fordi vi mener , at nu , hvor hele verden pludselig taler om et europisk uddannelsesomrde , kan Europa-Parlamentet , der altid har talt om det og kmpet for det , men som altid er blevet standset af Ministerrdet , ikke bare se p , hvordan man for nsen af borgernes valgte reprsentanter gr ting , der godt nok er meget vigtige , men som vi har tilskyndet til i lang tid .
Det var efter min mening uanstndigt - det er mske lidt for meget sagt - det var ikke serist , at man den 8. februar bad Parlamentet om en udtalelse om de fremtidige ml for undervisnings- og uddannelsessystemet , der blev forelagt Rdet njagtig fire uger senere .
Sdan kan det ikke fortstte !
Derfor har vi tilskyndet til denne diskussion og beder om , at vi fremover bliver inddraget serist i diskussionen .
<P>
Vi mener alle , at betnkningen om undervisning og uddannelse i EU er et stort skridt fremad efter Rdet i Lissabon , fordi der fastlgges nogle konkrete ml , og undervisningens og uddannelsens kommende rolle bliver defineret .
Det er et problemomrde , der vedrrer alle europiske borgere .
Jeg gentager , at det handler om noget , som vi altid har ppeget .
Som ordfrer for Sokrates har jeg kmpet herfor med mine kolleger - i sidste ende uden resultat .
Hvis resultaterne kommer nu med forsinkelse , vil jeg vre taknemmelig .
<P>
Men vi m altid vre opmrksomme p , at det er et politisk omrde , man ikke kan gennemfre uden medlemsstaternes sttte .
Der er her tale om ting , der kun kan hndteres i forbindelse med nrhedsprincippet .
Vi kan nvne eksempler , vi kan lave en synopsis om , hvordan tingene ser ud i det ene eller det andet land .
Mske kan medlemsstaterne lre noget af hinanden .
Det er ikke ndvendigt at opfinde hjulet hele tiden .
Men meget mere kan vi ikke gre p disse omrder .
<P>
Vi vil gerne understrege , at den bne koordineringsmetode , der blev skabt p Det Europiske Rds mde i Lissabon , og inden for hvis rammer denne betnkning er udarbejdet , ikke m fre til , at rollerne for de organer , der findes i henhold til traktaterne , ikke bliver respekteret .
Vi mener , at de generelle overvejelser om undervisningens og uddannelsens kommende rolle i forbindelse med den bne koordineringsmetode ikke kun skal tage hjde for medlemsstaternes bidrag , men isr Europa-Parlamentets og Kommissionens bidrag under hensyntagen til nrhedsprincippet .
<P>
Vi bekrfter , at konklusionerne fra Det Europiske Rd i Stockholm og de fastlagte strategiske ml , der blev formuleret , kan danne grundlag for et arbejdsprogram for det kommende rti .
Men sdan noget koster penge .
Jeg vil gerne minde herskaberne om , at man ikke altid bare kan sige pne ord , afgive store erklringer og opfordre Kommissionen til at arbejde .
Til sidst str vi alle og siger , at vi godt nok hrer ordene , men vi tror ikke p det , fordi pengene til alle de ting , vi gerne vil igangstte , mangler .
Forhbentlig frer regeringschefernes forstelse af , at uddannelse i EU er uhyre vigtig , langt vigtigere end mange stadig tror , ogs til , at der gives flere penge ud til formlet .
<P>
Jeg vil gerne gre Kommissionen og Rdet opmrksom p , at vi holder fast ved , at Europa-Parlamentet i overensstemmelse med nden i det interinstitutionelle samarbejde mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen skal inddrages i udarbejdelsen af den efterflgende betnkning og alle heraf flgende foranstaltninger , der trffes som led i det langfristede arbejdsprogram .
Jeg er sikker p , at kommissren vil gre dette .
Jeg hber blot , at det bliver videregivet til Rdet , og at det ligeledes vil trde i fru Redings fodspor .
I vrigt hber jeg , at vi sammen vil arbejde p det , der str i dette arbejdsprogram .
<SPEAKER ID=55 NAME="De Clercq">
Hr. formand , rede formand , rede fru kommissr , kre kolleger , nu siger jeg nok noget , alle ved i forvejen , nemlig at undervisning og uddannelse bliver stadig vigtigere i en moderne videnskonomi , hvis vi i Europa skal kunne klare konkurrencen med andre industrialiserede verdensdele .
Jeg begrnser mig til de anbefalinger , som er blevet optaget i min udtalelse .
<P>
For det frste skal der p undervisningsomrdet uden tvivl lgges strre vgt p uddannelsen inden for informationsteknologi , bde p elevernes og p lrernes uddannelse .
Studerende , som m undvre en sdan forberedelse , lber risiko for at blive udelukket fra udviklingen af den nye konomi .
Vi har stadig et stort efterslb i forhold til USA med hensyn til anvendelsen af informationsmuligheder i undervisningen og erhvervslivet .
I betragtning af at allerede en fjerdedel af de nye arbejdspladser , der er skabt i det forlbne rti , har forbindelse med informationssamfundet , m man vre klar over , at de studerende sandelig skal forberedes .
Vi m sledes ogs strbe efter en optimal udnyttelse af de offentlige investeringer i brugen af teknologi .
<P>
For det andet er der flere gange henvist til ndvendigheden af at bringe de studerende nrmere erhvervslivet for at uddanne fremtidens erhvervsfolk .
<P>
For det tredje er det blevet ndvendigt at oprette mange flere second chance-skoler , i betragtning af at det nuvrende antal er alt for lille .
Der er planlagt to forsgsprojekter i Spanien , Frankrig og Tyskland - de store lande - men Kommissionen siger intet om de andre lande .
I betragtning af de store landes omfang ville et antal p fem projekter vre nskeligt , mens der i de mindre lande br planlgges mindst to projekter .
Ved at ge antallet af forsgsprojekter ville second chance-skolerne kunne blive et mere effektivt instrument til at styrke den konomiske og sociale sammenhng og til bedre at bekmpe udelukkelsen .
<P>
Endelig er sprogkundskaber en af de vigtigste europiske mlstninger .
Vores ordfrer , som jeg takker for hans betnkning , mener , at kendskab til to sprog allerede ville vre en succes .
I min udtalelse vil jeg g et skridt videre .
Til fremme af den sociale integration og de studerendes chancer p arbejdsmarkedet m kendskab til tre sprog efter min mening betragtes som et minimum .
Hvorfor ?
Fordi der er temmelig mange medlemsstater , der har mere end et officielt sprog .
Belgien har tre .
At lre de officielle sprog i det land , som de studerende er borgere i , er selvflgelig af vsentlig betydning for integrationen i arbejdsprocessen , men et ekstra sprog foruden de officielle sprog er mere end nskeligt .
Nr vi ser p den seneste oversigt over sprogkundskaber , som Eurostat har udarbejdet , konstaterer vi , at mindre end halvdelen , kun 45 % af borgerne i EU , kan tale med i en samtale p et andet sprog end deres modersml .
Der skal alts gres et stort arbejde , men det glder ogs resten , som vi har drftet i denne lrerige forhandling .
<SPEAKER ID=56 NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , vigtigheden af livslang uddannelse med henblik p at skabe et kognitivt samfund er grundlggende for at kunne tage udfordringerne op i forbindelse med de konomiske og sociale ndringer og den bredygtige udvikling , som vi str over for i dag .
I lyset af den seneste tids tab af arbejdspladser i EU er omskoling og uddannelse endnu vigtigere for at tilpasse arbejdstagernes frdigheder , s de kan finde nye job .
For at dette skal kunne lykkes , skal der stilles tilstrkkelige ressourcer til rdighed .
<P>
Livslang uddannelse har dog en meget bredere betydning . Det er ogs vigtigt for at opn personlig tilfredsstillelse og som et middel til at udvikle ansvarlige borgere og tilskynde folk til at deltage aktivt i samfundslivet .
Det kan derfor vre med til at bryde den onde cirkel af fattigdom og arbejdslshed .
Gennem uformel uddannelse uden afsluttende eksamen kan det ogs vre en meget effektiv mde at inddrage bde voksne og brn i de mest udsatte omrder . De er mest udsat for social udstdelse og fattigdom , men de har ofte en meget negativ holdning til formel uddannelse og derfor mindst sandsynlighed for at f gavn af den .
<P>
Desvrre udnyttede Kommissionens hvidbog " Undervise og lre : P vej mod det kognitive samfund " ikke muligheden for at skabe en gennemgribende rapport med eksempler p god praksis , hvilket ville have vret meget nyttigt for alle , som arbejder inden for dette omrde .
Den indeholder ikke tilstrkkelige oplysninger om , hvor effektive og omkostningseffektive forskellige handlinger har vret , og der str meget lidt om , hvad man gjorde for at n bestemte mlgrupper , f.eks. kvinder , ldre arbejdstagere , indvandrere , familier i udsatte omrder , langtidsarbejdslse og handicappede .
S rapporten afspejler slet ikke den fremragende pionerindsats p omrdet , som udfres af universiteter og andre uddannelsesinstitutioner samt lokale grupper og regionale og lokale myndigheder i hele EU .
Jeg er derfor enig med ordfreren i , at selv som en statusrapport om en faktisk meget ambitis hvidbog er dette et skuffende resume af , hvad der er sket p dette meget vigtige omrde .
Jeg hber , at fremtidige rapporter bliver mere positive og kan benyttes som redskaber for alle , der arbejder inden for uddannelsessektoren .
<SPEAKER ID=57 NAME="Costa Neves">
Hr . Formand , fru kommissr , Budgetudvalget har tillagt denne sag den strste betydning , navnlig eLearning-initiativet , fordi det kan bidrage til , at borgerne , nr de har erhvervet sig de rette kundskaber , kan leve og arbejde i det nye informationssamfund .
Jeg erindrer om , at retningslinjerne for 2002-budgetproceduren , vedtaget den 3. april , der jo er et vigtigt politisk budgetinstrument , udtrykkeligt nvner eLearning-initiativet som en vigtig etape p vej mod det strategiske ml , der blev vedtaget p Det Europiske Rd i Lissabon om en vidensbaseret konomi i verden , der kan skabe en bredygtig konomisk vkst med flere og bedre job og strre social samhrighed .
I denne sammenhng anmodes Kommissionen om at undersge muligheden for at udarbejde en passende retlig ramme for i praksis at kunne supplere medlemsstaternes indsats p dette felt .
Budgetudvalgets udtalelse til Mauro-betnkningen gr netop i denne retning , idet vi er enige i , at et initiativ af denne betydning begrunder et srprogram med eget retsgrundlag , ligesom Leoardo da Vinci , Sokrates , Kultur 2000 , Forskning og strukturfondene , som finansieringskilde til det nye initiativ , der br have selvstndig status ogs finansieringsmssigt .
Vi flger samtidig med den strste interesse gennemfrelsen af den forberedende foranstaltning p dette felt inden for dette rs budget , alts 2001 . Jeg slutter med at lyknske hr .
Mauro med det fremragende arbejde , som han har udfrt .
<SPEAKER ID=58 NAME="Grner">
Hr. formand , jeg mener , at vi inden for eLearning frem for alt m forst , at vi trder ind p en helt ny vej , at vi udforsker nye ting og derfor ikke m holde fast ved forldede metoder .
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har igen konstateret , at kvinderne stadig er udelukket fra internettet i vid udstrkning .
Internetaktiviteterne og alt , hvad der har at gre med new economy , er bare endnu ikke den fagre nye verden for kvinder , hvilket man i vrigt ogs konkluderede for nylig p en stor konference med international deltagelse i Hamburg .
18 lande bidrog med deres erfaringer .
Der findes en digital diskrepans .
Kvinder er kun p internettet ca. en fjerdedel s meget som mndene .
Adgangen bliver godt nok stadig bedre , men blandt de nye studerende finder man stadig kun ca . 20 % kvinder i forhold til 80 % mnd .
Hvad angr nye virksomheder p IT-omrdet , er andelen af kvinder stadig forsvindende lille .
<P>
Derfor krver vi , at der helt konkret skabes en ny adgang for kvinder , at der udvikles en srlig software for kvinder , fordi brugen udformer sig forskelligt , og fordi kvinder stadig har et stort kvalifikationsunderskud .
<P>
Hvis vi flger beslutningerne fra topmdet i Lissabon og nsker at forme et vidensbaseret samfund , m vi isr have vores opmrksomhed henledt p kvinder .
Man m f.eks. p visse omrder ogs g bort fra fllesskoleprincippet .
Man m vlge nye metoder her .
<P>
Det er efter min mening yderst vigtigt , at vi indhenter vores udviklingsefterslb i forhold til amerikanerne .
Ogs her viser det sig , at de amerikanske kvinder allerede i lang strre udstrkning har internetadgang .
P visse omrder har de endda overhalet mndene .
Jeg tror , vi stadig har gode chancer for at gribe ind med vores handlingsplan .
Derfor anmoder jeg om , at man ved udformningen af handlingsplanen er srlig opmrksom p at udvikle en get og mere specifik inddragelse af kvinder .
<SPEAKER ID=59 NAME="Reding">
Hr. formand , hvis jeg har forstet det korrekt , giver De mig ordet for at svare p et mundtligt sprgsml .
Jeg vil svare senere under forhandlingen om betnkningerne .
<P>
Jeg vil gerne takke vores kollega Gargani , der i dag er reprsenteret af Doris Pack , for hans mundtlige sprgsml om konkrete fremtidige mlstninger for uddannelses- og undervisningssystemer .
<P>
Ud over sprgsmlet om , hvem der har modtaget hvad og hvornr , og hvilken betnkning der er udarbejdet , nvnte fru Pack noget meget vigtigt .
Hun sagde , at Europa-Parlamentet stod ved begyndelsen af kampen for at gre uddannelse til noget andet end et nationalt og regionalt element , og for at den europiske uddannelsesdimension ikke blot sttes p dagsordenen , men ogs anerkendes med alle dens fordele .
Vi er der nsten , fru Pack , fordi der siden Lissabon har vret en slags tavs revolution , et kmpe skridt fremad .
Imidlertid m man ikke glemme , selv om vi har taget dette enorme skridt fremad , at mange af strukturerne , navnlig de nationale strukturer , fortsat er gamle - og alligevel ikke s gamle endda , for de gr kun et par r tilbage - og at vi derfor stadig har store vanskeligheder med at opn en ligevgt mellem den gamle opfattelse af nrhedsprincippet og opfattelsen af et nrhedsprincip , der meget nemt kan forenes med europiske interesser .
Med Deres hjlp forsger jeg at afveje tingene ved at prve at g meget langt , men samtidig srge for ikke at delgge tilliden hos de mennesker , der er skeptiske og kritiske , og som frygter , at nrhedsprincippet svkkes .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne svare tydeligt p den anmodning , der blev fremsat af hr .
Gargani . Det er sandt , at Rdet i Lissabon anmodede Rdet ( uddannelse ) og ikke Kommissionen om at indlede generelle overvejelser om de konkrete fremtidige mlstninger for undervisningssystemer og udarbejde en rapport til Rdet i forret 2001 .
Det er op til Kommissionen at srge for , at Rdet gr fremskridt , selv om Kommissionen ikke blev anmodet om noget specifikt .
Men nr alt kommer til alt , er det Kommissionen , der har forberedt Rdets arbejde .
Og det er mske p grund af disse begyndervanskeligheder , at Parlamentet ikke har modtaget de omtalte dokumenter i rette tid til at reagere .
Det modtog dokumenterne straks efter .
Vi har alts lrt af denne situation , der ikke er er nogens skyld , men som skyldes bestemte fremgangsmder .
Derfor overvejer jeg , om vi i fremtiden burde arbejde lidt anderledes .
Og vi kender , mine damer og herrer , fristerne .
Stats- og regeringscheferne traf afgrelse p det europiske topmde i Stockholm den 23. og 24. marts 2001 om den grundtekst , der blev vedtaget af Rdet ( uddannelse ) den 12. februar 2001 .
<P>
Det vil dreje sig om en fortsttelse af arbejdet , det vil sige , at der ikke vil vre noget nyt i strukturen .
Der vil vre noget nyt , hber jeg , men ikke i strukturen , fordi der nu vil komme en fortsttelse .
Rdet ( uddannelse ) vil hver gang forberede topmderne .
Allerede p det nste mde i Rdet ( uddannelse ) den 29. november 2001 vil man forberede topmdet i Barcelona .
Under det spanske formandskab vil der alts med kort frist , inden topmdet i Barcelona , blive afholdt et nyt mde i Rdet .
<P>
Derfor , hr. formand , nsker jeg virkelig af hele mit hjerte , at Parlamentet vil forsge at forberede disse frister .
De ved godt , at jeg har forsgt at informere Parlamentet om og inddrage det i de overvejelser , der er i gang om opflgningen p denne rapport , og jeg kan sige meget klart , at jeg vil vre opmrksom p enhver overvejelse , som Europa-Parlamentet vil delagtiggre mig i , i lbet af i r .
Der er derfor , jer s ihrdigt anmoder om initiativer fra Parlamentet i denne forbindelse , og - tro mig - p alle Rdets mder gentager jeg over for ministrene , hvor stor betydning de folkevalgte har p dette omrde .
Jeg hber , at samarbejdet p grundlag af kontinuiteten i rapporterne , som nu vil komme , udformer sig p en sdan mde , at Parlamentets bidrag fuldt ud vil kunne tages i betragtning .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne tale om fire punkter .
Frst vil jeg sige , at det ambitise ml , som Sokrates jo har haft i revis , nemlig at skabe et europisk uddannelsesomrde , nu nsten er blevet realiseret - jeg hber , at det s ogs er tilfldet i teksterne !
Rdet , Rdene i Feira , Lissabon og Stockholm og ogs Nice , har fremhvet uddannelsens betydning og rolle i samfundet og for videnssamfundet .
Jeg vil gerne understrege flgende : Undervisning og uddannelse er i dag for det frste den vigtigste politiske prioritet i EU og udgr for det andet en politisk udfordring og en konomisk udfordring , for vi ved alle , at vi uden undervisning ikke kan tilbyde de unge mennesker nogen uddannelsespladser .
For det tredje betyder undervisning og uddannelse en lejlighed til at videreudvikle Europas sproglige og kulturelle arv og give den en europisk mervrdi .
<P>
Det andet punkt , jeg gerne vil komme ind p , er , at Kommissionen og Rdet virkelig lader til p den ene side at vre maksimalister og p den anden side minimalister - maksimalister , hvad angr de strategier og politiske ambitioner , som de udvikler , som de nedflder p papir .
P den anden side er EU og isr Rdet en temmelig stor minimalist , nr det virkelig handler om at bevilge finansielle midler til disse store ider .
Dem , der altid bliver skldt ud , er Kommissionen og Parlamentet , eller hvem det nu mtte vre , men det er aldrig herskaberne , der med promp og pragt forkynder p Rdene , hvor vigtig uddannelse , hvor vigtig skolegang er !
Hvis de s dagen efter ville give penge til det , ville vi alle - men isr vores borgere - vre meget taknemmelige !
<P>
EU har egentlig altid vret gerrig med sine uddannelsesbudgetter .
Og jeg vil gerne minde alle mine kolleger om den skrkkelige forligsudvalgsmaraton , da det handlede om det meget lidt ekstra , vi forlangte til Sokrates .
Jeg hber , at Sokrates bevilges lidt flere penge ved revisionen af Sokrates-programmet , der formentlig finder sted inden for de nste to r .
Jeg glder mig over , det vil sige , Parlamentet kan glde sig over , at der nu foreligger et initiativ om eLearning .
Parlamentet , reprsenteret ved Budgetudvalget - vi har hrt det , og hr . Costa Neves har ogs sagt det - krver , at det ikke sker p bekostning af et eller andet eksisterende program .
Der er et forml med disse programmer !
Og de fr bevillinger til dette forml og ikke til andet !
Derfor er det efter min mening rigtigt , nr vi siger , at eLearning er vigtig , og det understreger vi , men s skal det ogs vre et program , der fr ordentlige finansielle bevillinger . Vi har ikke brug for dobbelt arbejde p det omrde .
<P>
Det tredje er , det beklager jeg , at vi ikke har vret tilstrkkeligt inddraget i de generelle ting - det sagde jeg jo tidligere som hr . Garganis reprsentant .
Vi m virkelig vre ansvarlige for de konkrete ml med systemet , vi m hjlpe til med at realisere dette , og det interinstitutionelle samarbejde skal sikres .
Jeg antager , jeg gentager , hvad De har sagt , fru kommissr , at De har forstet det sledes og vil integrere det fremover .
<P>
Og mit fjerde punkt er , at vi i betragtning af udvidelsesdiskussionen og den kommende regeringskonference har brug for en gte synlighed for vores opgaver i EU , vi har brug for et europisk uddannelsesomrde , der gres synligt for borgerne .
Derfor skal borgerne ogs virkelig selv have adgang til det , derfor har borgerne ogs via de delegeredes reprsentation brug for en permanent anvendelse af disse programmer .
Vi har brug for direktiverne , vi har brug for ambitise ml , vi har brug for foranstaltninger , vi har brug for handlingsprogrammer , der selvflgelig ogs fr bevillinger , og hvis vi gr det hele p uddannelsesomrdet , har vi jo ikke lngere brug for s mange informationskampagner fra Kommissionens og Parlamentets side , for s har vi net borgerne dr , hvor de er .
Jeg hber , vi vil g den vej i fllesskab !
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
Hr. formand , frst vil jeg gerne rose alle betnkningerne , som er med til at definere vores flles hb for uddannelsessystemernes fremtid i Unionen .
De afklarer ogs nogle af de problemer , som vi str over for i forbindelse med udformningen af disse systemer .
Det frste er det europiske uddannelsesomrde , som hnger over alle betnkningerne som et sprgsmlstegn , og som vi uden tvivl har mange forskellige meninger om . Der er ingen som helst tvivl om - og det siger jeg uden prjudice for subsidiaritetsbegrebet - at vi er ndt til at koordinere uddannelsespolitikkerne i Unionen for at n de ml , der blev opstillet i Lissabon .
Hvis vi ikke gr det , kan vi ikke n dem , s enkelt er det .
Vi skal vre enige om , hvad der er god og drlig praksis .
Vi skal vre enige om undervisnings- og indlringsmodeller , hvordan vi nsker at anvende dem , og hvilke vrdier vi nsker at formidle gennem dem .
Vi skal forst , at dette indebrer store forandringer p grund af de nye former for uddannelsessystemer , vi har behov for i dag .
Vi skal lre af den bedste praksis .
Vi har derfor brug for ajourfrte hrde og blde statistiske data for at sikre , at vi benytter de mest vrdifulde benchmarks , s vores systemer kan mle sig med de allerbedste .
<P>
Disse betnkninger peger ogs p udvikling af onlineundervisningsmaterialer .
Med fare for at sige noget kontroversielt vil jeg gerne minde Dem om , at Cisco Systems og Microsoft allerede leverer onlineundervisningsmaterialer til vores skoler .
Vi m sikre os , at det , de leverer , er det , vi nsker i vores skoler .
Vi har brug for mobilitet .
Det er ikke blot nglen til gennemfrelsen af det europiske indre marked , men ogs til en vellykket Union p det sociale , politiske og konomiske omrde .
Mobilitetsbetnkningen har gjort betydelige fremskridt p dette omrde , men hvor lnge har Bologna eksisteret uden at opn generel udbredelse ?
<P>
Hvordan sikrer vi lige adgang til mobilitet for alle , nr medlemsstaterne ikke har lige adgang til sprogfrdigheder ?
For at opn universel mobilitet skal vi have universel adgang til sprogundervisning og -indlring .
Her som p andre omrder er de nye teknologier nglen til lsningen .
Vi kan installere lige s mange computere og skabe lige s meget infrastruktur i EU , det skal vre , men medmindre vi har uddannelsessystemer til at undervise folk i skolerne og sikre livslang uddannelse , kan vi ikke udnytte dette optimalt .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , fru Reding , kre kolleger , Europa skal blive den mest dynamiske og konkurrencedygtige vidensbaserede konomi iflge erklringerne fra Lissabon og Stockholm .
At vi i dag holder denne kombinerede forhandling om de nye teknologier og mobiliteten inden for undervisningen , viser , at EU faktisk vil arbejde serist p det , og dermed understreger vi denne betydning .
De tre betnkninger om eLearning af Mauro , Perry og Alavanos er glimrende betnkninger .
Jeg vil derfor takke dem mange gange for det arbejde , som de har ydet .
Min gruppe , ELDR , tillgger projektet eLearning og bedre uddannelse af bde elever og lrere meget stor betydning .
Bedre udstyr i alle undervisnings- og uddannelsesinstitutioner og indhold af hj kvalitet er alt sammen elementer , som bidrager til en hjere deltagelse p arbejdsmarkedet .
Det er tydeligt , at udvekslingen af bedste praksis i den forbindelse kan spille en vigtig rolle , og det kan vi fra Europas side bidrage til p en stimulerende mde .
At vi ikke m begrnse os til de almindelige undervisningsinstitutioner her , siger sig selv .
Der skal tilskyndes til bde livslang uddannelse , ogs efter at man har trukket sig tilbage fra det aktive arbejdsliv , og uddannelsesmuligheder inden for de nye teknologier uden om de almindelige institutioner .
Det har jeg sagt mange gange fr .
De socialt og fysisk tilbagestende skal inddrages , og enhver skal have garanti for , at de bestrbelser , som de gr sig , belnnes med kvalifikationer , som anerkendes overalt i Europa .
Det er vigtigt for det indre marked .
Selve handlingsplanen vil jeg flge nje , og jeg opfordrer kraftigt til , at vi regelmssigt fr grundige rapporter og analyser .
<P>
Det sidste punkt , jeg vil tage op , er , at der i beretningen om undervisningens og uddannelsessystemernes fremtidige mlstninger ogs udfrligt henvises til anvendelsen af IKT .
Det vidner imidlertid om slseri , at Kommissionen og Rdet har forsmt at forelgge rapporten for Parlamentet .
Selv om det i Stockholm blev aftalt , at den bne koordineringsmetode skulle anvendes bl.a. ved undervisning , vidner det om en stor mangel p demokrati og gennemsigtighed , hvis det skal indebre , at Rdet sender rapporterne til medlemsstaterne uden Parlamentets medindflydelse .
Europa-Parlamentet med sine direkte valgte medlemmer er jo den mest oplagte instans , der skal inddrages i den bne koordinering .
Men jeg forstr , fru kommissr , at De i mellemtiden har lovet bod og bedring .
Jeg vil imidlertid understrege , at min gruppe synes , at Europa-Parlamentet skal inddrages i opflgningsrapporten , og at vi skal inddrages meget nje .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil gerne give vores ordfrere en kompliment og takke dem for de mange ider , som de har skrevet om i konkrete betnkninger , og som vi vil stemme om .
Vi lever i en tid med hurtige forandringer , men det m ikke vre sdan , at den ene halvdel af befolkningen eller mske et mindretal af befolkningen kan vre med , og at andre ikke kan vre med .
Hele demokratiseringen stiller os sledes over for store problemer i forbindelse med den teknologi , som vi drfter .
<P>
Min forgnger talte netop om livslang uddannelse .
Jeg har lst en opfordring til at kalde det noget andet : et liv , hvor man lrer .
Egentlig synes jeg , at det er smukkere .
For livslang uddannelse forekommer at vre en stor opgave , men et liv , hvor man lrer hver dag , pirrer vores nysgerrighed .
For brn br det vre : at kunne lre , mens de leger .
Ogs mens de leger med de materialer , som de har til rdighed , og som srger for udvikling , adgang til information og for , at de lrer at lre .
I den forbindelse gjorde en klage fra en af de mrkvrdige lrere p en skole i Flandern indtryk p mig . Han klager over , at han nu har udstyret sin skole med 200 computere og har srget for , at der er adgang til alle klasserne , men at der ingen vedtgter findes for personalet .
Der findes ikke sdan noget som vedtgter for IKT-koordinatorer .
Det forekom mig at vre en glimrende id at foresl Dem det .
For hvis vi kun bliver ved med at opfordre til infrastruktur og ikke til at anvende denne p den rigtige mde , ikke at srge for , at det didaktiske materiale i det pdagogiske milj er brugervenligt , og at det ikke virkelig hver dag stilles til rdighed og ajourfres , tjener det hele egentlig ikke noget forml .
Jeg kan huske den tid , hvor der blev indfrt sproglaboratorier i skolerne . Det var et stort og moderne jeblik , og alle skoler med respekt for sig selv havde et sdant sproglaboratorium .
De skulle bare se , hvilket rod det er blevet , og De skal ogs sprge , hvor lnge de har vret i aktiv brug .
Jeg tror sledes , at vi skal rde over oplysningerne : Hvor befinder vi os nu ?
Man siger , at der i Flandern er en computer til rdighed for hver 10 elever .
Jeg ville nske , det var rigtigt , og jeg hber , det er rigtigt , men hvad vil vi opn , hvor vil vi hen om fem r og om 10 r ?
Jeg hber ikke , at der kommer en klft mellem mennesker , som kan vre med , og dem , der ikke kan vre med .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , undervisning og uddannelse med henblik p videnssamfundet , borgernes samfund , europisk mervrdi og lignende er udtryk med et pompst , men tvivlsomt indhold , der gr igennem de betnkninger , vi drfter . P den mde forsger man at tilslre , hvad der er essensen af de reaktionre uddannelsesfjendtlige reformer af uddannelsessystemerne , som ogs stttes af hvidbogen .
<P>
Heldigvis har der i mange EU-lande rejst sig en blge af protester mod denne politik .
I Grkenland har de omfattende protester fra skoleelever , studerende og lrere mod denne reaktionre politik , som undergraver uddannelsen , skabt en eksplosiv situation , vigtige principper opgives , og universiteter besttes eller lukkes .
<P>
Den udbredelse af uddannelsen til de brede masser , som var tendensen i 1960 ' erne frem til 1980 ' erne , er i dag erstattet af en ny model , der passer til kapitalens aktuelle krav . Den vil have en befolkning bestende af en billig , halvt uddannet , livslang arbejdskraft og en lille elite af rigtige akademikere .
Man fremmer en ny form for erhvervsuddannelse , der er underlagt det kapitalistiske markeds jeblikkelige behov , og den videnskabelige viden og specialisering flyttes til de videregende studier , hvor der er store undervisningsgebyrer , som kun de f kan betale .
<P>
Viden erstattes af frdigheder , det vil sige skrivning , lsning , talbehandling , simpel anvendelse af en computer og desuden frdigheder , som gr , at de unge nemmere kan tilpasse sig de kapitalistiske omstruktureringer , samtidig med at de lrer at blive lydige arbejdstagere og borgere .
<P>
Der stilles krav om mere fleksible uddannelsesinstitutioner , s de hurtigere kan tilpasse sig arbejdsmarkedet .
Nr de bredere vidensbaserede ml og den bredere uddannelse opgives til fordel for frdigheder , som kdes sammen med beskftigelsesegnethed , berves navnlig brn fra arbejderbefolkningen muligheden for at erhverve sig fundamentale redskaber , s de kan fungere som tnkende og aktive borgere , der er en del af samfundets fremskridt .
Storkapitalen forsger at trnge ind p uddannelsesomrdet med det egentlige forml at skabe nye indbringende forretninger . Dette fremgr af omtalen af den s bermte sammenkdning af skole og erhvervsliv .
<P>
Ikke alene protesterer de betnkninger , vi behandler , og isr Perry-betnkningen , ikke imod hvidbogens retningslinjer , de koncentrerer derimod hele deres kritik om den forsinkede gennemfrelse af retningslinjerne .
<P>
EU ' s befolkninger m kmpe mod og annullere denne uddannelsesfjendtlige politik , de m sikre deres grundlggende ret , nemlig en forbedret , offentlig og gratis uddannelse til alle , som er tilpasset hvert enkelt lands produktionsbehov , men ogs tendenser og talenter .
Vi vil som medlemmer af Grkenlands Kommunistiske Parti gre , hvad vi kan , i denne henseende .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne lyknske Kommissionen , kommissrerne og isr fru Reding med det arbejde , de gr for at nedbryde begrnsningens og subsidiaritetsprincippets grnser med det forml at skabe flles programmer , som gr ud over denne s begrnsede verden , som uddannelsessystemet er ved at udvikle sig til .
<P>
Jeg mener , at et af de mest komplekse aspekter i Europas historie - hvor dette fnomen netop gentages - er tendensen til konvergens og til opsplitning , tendensen til at samles og til at spredes , til at opdeles i tusinde stykker .
Vi befinder os i en epoke , hvor der igen er en nationalistisk proces i gang imod en naturligvis misforstet opfattelse af globaliseringen , der har tendens til at opsplitte stater og regioner .
Og kulturen og uddannelsen er de store ofre , for de underkastes og begrnses af deres egen grnse .
Visse programmer kan dog kun gennemfres oppefra .
<P>
Endvidere misfortolkes subsidiaritetsprincippet , og efter min mening fordrves det i hj grad af staterne og af mange regioner , der anvender det til at ge deres egen magt og - hvorfor ikke sige det ligeud - til , at statsapparatet kan udve kontrol med tankerne og med uddannelsessystemet .
Staten br godt nok tilbyde gratis uddannelse til alle , men den br ikke udve absolut kontrol .
<P>
Lad os forestille os flyvemaskiner , der kun kan flyve til grnsen af en provins , en region eller et land .
Inden for uddannelsesomrdet forsger vi netop at opn , at vores kulturelle viden kun flyver indtil grnsen , og resultatet er naturligvis et delagt og opsplittet projekt .
Derfor glder jeg mig over og bifalder Kommissionens id , som efter min mening br stttes med ider , artikler og midler . Kommissionen er det eneste overnationale organ , som kan handle p dette omrde .
Jeg mener , at en af vores frste debatter br dreje sig om subsidiariteten , for der findes meget juridisk litteratur om subsidiaritet og ikke kun den fremherskende folkelige fortolkning .
<P>
Endvidere tror jeg ikke , at der findes et Europa , men en flles tankegang eller i hvert fald evnen til at kommunikere .
I denne forbindelse mener jeg ikke - og her glder jeg mig ligeledes over det initiativ , der for nyligt er taget med virksomhederne - at vi kan gennemfre dette projekt uden det private initiativ .
Staterne kan p grund af deres kompetencebegrnsninger ikke n lngere end deres egne grnser .
Og vi ser njagtig det samme fnomen i regionerne : Hver region opretter sit eget intranet ( og alle med stolthed !
) eller sit eget egonet .
P den mde bliver resultatet et produkt , som er summen af mange ting , men et hele er aldrig summen af delene .
Derfor eftersprger jeg en debat om subsidiaritetsprincippet , s vi kan analysere , indtil hvilket punkt borgerne ofte fratages deres frihed .
Og virksomhederne er de eneste , som med Kommissionens hjlp kan gennemfre projekter , der flyver som rne over bjerge og har en global vision .
<P>
Jeg mener , at kun med nden fra et konvergerende Europa og ikke et opsplittet Europa kan vi gennemfre dette program , uden at det giver anledning til talrige frustrationer .
Vi br undg , at vi om to r taler om , hvad vi nskede at gre , men ikke fik lov til .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , det er ikke tilfldigt , at vi nu holder en forhandling under t om en rkke meget vigtige betnkninger .
Det er slet ikke tilfldigt , fordi det alt sammen har at gre med sprgsmlet : Tager vi et nyt initiativ eller ej ?
Hvad drejer det sig om ?
Vi har i Lissabon truffet en rkke vigtige beslutninger med en rkke konkrete mlstninger .
Sprgsmlet er nu , om vi ogs vil kunne fre disse mlstninger ud i livet .
Det er det , forhandlingen i dag drejer sig om .
<P>
Lad mig p forhnd fremstte to bemrkninger om to ting , som jeg virkelig beklager .
For det frste , og det er trods alt forsteligt , savner jeg her debatten om livslang uddannelse .
Den kommer senere , Parlamentet vil ogs f medindflydelse p den , men jeg savner den , fordi begrebet livslang uddannelse er et meget vigtigt begreb , som br vre fllesnvneren for de ting , som vi drfter her i aften .
Jeg savner denne debat .
Jeg savner ogs meget ofte forbindelsen med begrebet livslang uddannelse i en rkke af betnkningerne .
Forsteligt p grund af tidsplanen .
<P>
Det andet punkt er i meget mindre grad forsteligt , og det kommer jeg tilbage til om lidt .
Det er da mrkvrdigt , at vi her frer en forhandling om undervisning , og at vi ikke nvner Bologna-erklringen med et eneste ord overhovedet lige fr topmdet i Prag .
Vi har simpelthen ikke noget at skulle have sagt derom , vel ?
<P>
Lad mig lige ganske kortfattet komme tilbage til en rkke betnkninger , som ligger foran os .
Hr . Perry har med rette sagt , at hans betnkning i nogen grad vedrrer fortiden og i mindre grad nutiden og fremtiden .
Med rette , men vi kan da lre meget af det . Netop med henblik p fremtiden .
Hr . Perry har absolut ret , nr han siger , at Kommissionen ikke har net sine mlstninger .
Mlstningerne var ikke konkrete , de kunne ikke mles , der var ingen indikatorer , og hvor er denne hvidbogs europiske mervrdi ?
Lad os lige tnke over det .
Lad os forsge at definere , hvad en europisk mervrdi er .
Vi befinder os p ny ved begyndelsen af en debat om Europas fremtid .
Man taler faktisk om debatten om begrnsning af befjelserne .
I Belgien sker det meget aktivt , isr lige fr kongressen i Laeken .
Men hvad er denne begrnsning af befjelserne ?
Hvad drejer debatten sig om , nr vi taler om undervisning ?
Den drejer sig om subsidiaritet .
Men lad os definere det nje , og lad os ikke liste udenom , det gr vi alt for ofte .
I beretningen til Rdet om fremtiden for undervisning og uddannelsessystemer str der en rkke interessante ting . Der str en rkke mlstninger deri , som jeg kan sttte , men det er igen vage mlstninger , ingen indikatorer , ingen mlemetoder , og s risikerer vi af og til at kre lidt fast i en endels parlamenteren , og det m vi absolut ikke gre p nuvrende tidspunkt ligesom i Lissabon med den debat , som vi nu frer .
<P>
Hvis det ikke lykkes os at skabe en europisk ben koordinering med de europiske beskftigelsesretningslinjer som et tydeligt eksempel , tror jeg ikke , vi vil gre nogen fremskridt .
Jeg arbejdede tidligere i den flamske arbejdsministers kabinet .
Her blev der arbejdet meget hrdt med de europiske beskftigelsesretningslinjer .
Jeg ville gerne have , at undervisningsministrenes nrmeste medarbejdere i alle medlemsstaterne arbejdede hrdt p en rkke konkrete mlstninger for ogs at omstte disse i politik . S kunne vi skabe et virkeligt europisk undervisningsomrde .
<P>
Jeg kommer tilbage til Bologna .
Det er frygtelig pinligt .
Det sker sjldent eller aldrig , at jeg som medlem af Europa-Parlamentet m st til regnskab for EU ' s undervisningspolitik , bortset fra nr det glder Bologna .
Jeg har fet breve , og jeg har fet e-mails , i massevis .
Er jeg s ndt til at sige , at jeg beklager , og at det var en mellemstatslig metode , som Europa-Parlamentet ikke har noget at skulle have sagt om ?
Jeg anmoder Dem kraftigt , fru kommissr , om at trkke denne sag til Dem og til os , for Bologna-erklringen handler ikke blot om en rkke konkrete mlstninger , men ogs om demokratiseringen af undervisningen og livslang uddannelse .
Hvis vi ikke kan foretage denne sammenkobling , tror jeg , at vi gr glip af en chance .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , jeg bifalder dokumentet om eLearning-initiativet og lyknsker ordfreren med dets indhold. eLearning fr stadig strre betydning .
Indtil nu er det mske ikke blevet tillagt s stor vgt i forbindelse med uddannelse , men det bliver stadig mere benbart , at vores brns fremtid er en digital fremtid .
Forberedelse til brug af informations- og kommunikationsteknologi bliver derfor stadig vigtigere .
<P>
Uddannelse af lrere p dette omrde har topprioritet , og det sttter jeg fuldt ud .
Men jeg er bange for , at nr frst lrerne vender tilbage til deres respektive skoler , finder de ud af , at der str meget f informations- og kommunikationsteknologiske faciliteter til deres rdighed .
Ofte finder de ud af , at de ikke har mulighed for at kommunikere den viden , de har opnet p kurser , til brnene og udnytte informations- og kommunikationsteknologien i klasserne p grund af manglende ressourcer .
Uden de ndvendige redskaber til at n mlene for eLearning kan vi ikke n de ml , der blev fastsat p topmdet i Lissabon .
Kommissionen har ingen direkte jurisdiktion over uddannelsesomrdet i medlemsstaterne , s hvordan vil den sikre , at disse ml opfyldes , og at medlemsstaterne srger for , at skolerne har det ndvendige udstyr til at realisere disse ml ?
<P>
Et andet problem er , at teknologien udvikler sig s hurtigt , at det er ndvendigt at udskifte computerudstyret med f rs mellemrum .
Det er og bliver et yderligere problem for skolerne , som har meget stramme budgetter .
Det er lige s vigtigt at gre undervisning og uddannelse i informationssamfundet tilgngelig for alle livet igennem , s de kan realisere deres jobmuligheder og samtidig opn personlig udvikling .
Det er vigtigt og afspejler tendensen og nedgangen inden for den tunge industri til fordel for serviceerhvervene , som er strkt afhngige af medarbejdere med godt kendskab til computere .
Lad os gre noget for at hale ind p USA .
Lad os skabe et eEuropa , som er tilgngeligt for alle .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , det glder mig , at vi kan diskutere s mange betnkninger samtidig , fordi det understreger , hvordan alle de berrte sprgsml er forbundet med hinanden , nr det handler om uddannelsespolitik og vores liv .
De forskellige uddannelsespolitiske skuffer kan ikke skilles ad , p samme mde som genstandene ikke bare kan inddeles i forskellige lseplaner , og enhver forsvarer sit eget omrde bedst .
Efter min mening viser denne debat det virkelig godt .
Jeg befinder mig i dag i en behagelig situation , fordi skolenettet i mit land , i strig , hvad eLearning og de nye medier angr , ligger i toppen .
61 % af skolerne - det vil sige 3.860 skoler - i mit land er tilsluttet internettet , alle videregende skoler - ca .
1.000. 1.090 har allerede en prsentation af sig selv p internettet .
Alle universiteter er forbundet med hinanden via det akademiske computernet og dermed ogs i det europiske hjhastighedsforskningsnet TEN-155 .
<P>
Jeg glder mig over det , men siger samtidig , at det ikke er gjort med det .
Det er en rigtig , en vigtig udvikling , vi har indledt , men det er ndvendigt med yderligere skridt , og det glder mig derfor meget , at Kommissionen og det svenske formandskab har startet European School Net , initiativet E-scola .
Frst i sidste uge viste man , hvordan computere og internettet rent faktisk bliver benyttet i undervisningen for at forbedre kvaliteten af undervisningen og skabe nye indlringsmuligheder , og det med det forml fremover at benytte de kombinerede undervisnings- og indlringsmaterialer og eksempler fra praksis og fortsat stille dem til rdighed .
<P>
Fru kommissr , jeg vil gerne takke Dem for Deres iver i denne sag .
Vi er sammen p rette vej .
Mlet er velkendt , men der er stadig mange skridt , der skal tages .
Det leder mig frem til nogle diskussionspunkter .
For det frste er der subsidiaritetsbegrebet .
Jeg er en gldende forkmper for subsidiaritetsprincippet og kommer fra et land med en meget udprget fderalisme .
Jeg opfordrer dog ogs alle medlemsstater til ikke at bruge subsidiaritetsprincippet som undskyldning for - hvilket ofte sker - ikke at tage de ndvendige europiseringsskridt .
Subsidiaritet i denne forbindelse betyder for mig gennemfrelse tt p borgerne , hensyntagen til de ndvendige krav regionalt og individuelt samt lsning af ndvendige flles europiske opgaver for at mde den globale udfordring og ptage os ansvaret for vores unge .
<P>
Det nste punkt er uddannelse - det kan man ogs se p dette eksempel - som ikke er noget forml i sig selv . Uddannelse lige fra skolen over livslang uddannelse til vejledning i det nye livsafsnit er derimod en forudstning for , at vi overhovedet kan realisere vores ml om at blive et vidensbaseret samfund i verden , nr .
1. Uddannelsespolitik er derfor nglen til konomipolitisk succes .
Uddannelsespolitik er en forudstning for , at dagens unge overhovedet kan klare sig p morgendagens arbejdsmarked , og vi kan opfylde vores rolle som Europa i den globale konkurrence .
<P>
Derfor vil jeg gerne sige til hr . Korakas , der mener , at der allerede er protester mod disse ml : Vi skal som politikere gre alt for at sige til folk , at denne udvikling finder sted , og vi skal forberede os p den .
<P>
Derfor vil jeg gerne fremfre tre punkter til sidst : For det frste , det ville fru Martens sige , handler det ikke kun om at have computere .
Det handler ogs om det etiske sprgsml " Hvordan bruger man det , man kan f adgang til via computeren ?
" . Det etiske sprgsml om udbyttet af det er ud over hndteringen af det en vigtig uddannelsespolitisk opgave .
Vi m ogs srge for , at der ikke udvikles nyt socialt sprngstof mellem dem , der forstr sig p omrdet , og dem , der ikke forstr sig p omrdet .
Det kan blive den nye klassekamp , hvis undervisningen ikke griber ind p en socialt retfrdig mde .
Jeg krver derfor ogs , at industrien ptager sig et fadderskab over for skolerne , sledes at alle kan opfylde det ndvendige i at have en computer .
<P>
Det nste punkt er livslang uddannelse .
Jeg beder om , at man gr alt for ikke at glemme de ldre i uddannelsen , for kun p den mde kan vi n de europiske ml om at klare den globale konkurrence , f en vellykket udvidelse og ikke antnde nyt socialt sprngstof .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , fru kommissr , man vil i lbet af 10 r gre EU til verdens mest konkurrencedygtige konomi p en mde , som ikke lader nogen i stikken .
Vi nsker at udvikle Europa p en sdan mde , at alle mennesker fler , at de er med .
Derfor er det naturligt , at betydningen af uddannelse vokser kraftigt i Unionens strategi .
Selv ikke en god socialpolitik forhindrer udstdelse , hvis ikke man srger for lige rettigheder i forbindelse med og hj kvalitet af uddannelse .
<P>
Satsningen p uddannelse og p adgangen til denne betyder , at de eksisterende menneskelige ressourcer kommer effektivt i anvendelse .
S er der ikke kun tale om som sdan at finde de ndvendige evner og opmuntre dem , men lige s ndvendigt er det at srge for at undervise enhver i grundlggende viden og frdigheder .
Samtidig burde uddannelse hjlpe unge og ogs voksne til at finde styrke og opleve succes .
<P>
Undervisningsministrene i EU vedtog i februar en rapport om de konkrete ml for medlemslandenes undervisningssystemer .
Man har planer om at fortstte arbejdet .
Det er planlagt at fremlgge en opflgende rapport om sagen p Det Europiske Rds mde i forret 2002 .
<P>
I Kulturudvalget glder vi os over denne udvikling .
Udvalget har allerede lnge betonet vigtigheden af en europisk uddannelsesdebat .
Vi beklager dog , at Parlamentet er blevet tilsidesat i det hidtidige forberedende arbejde .
Det er slet ikke et sprgsml om prestige , men om underudnyttelse af de eksisterende ressourcer .
Jeg er overbevist om , at hvis man koblede Parlamentet med p opstillingen af uddannelsesml , ville det bibringe den et vigtigt europisk aspekt .
<P>
Selv om uddannelse hrer under nrhedsprincippets omrde , m man i de forskellige landes uddannelsespolitik til at tage mere hensyn til ikke bare en forbedring af konkurrenceevnen , men ogs individuelle synspunkter .
Den europiske uddannelsespolitik m udvikles sledes , at den fremmer borgernes mobilitet og den indbyrdes kommunikation .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba">
Hr. formand , jeg mener , der er sket en tilsidesttelse af det indlysende ved de procedurer , der er fulgt i forbindelse med fremtidsmlene for uddannelsessystemerne , men ogs i forbindelse med et tidligere sprgsml , nemlig kvaliteten af skoleuddannelsen , baseret p indikatorer .
<P>
Det indlysende er den store interesse , som Uddannelses- og Kulturudvalget udviser for disse sprgsml , der spiller en central rolle for det nste rti og for Europas fremtid .
<P>
Som bekendt flger Europa-Parlamentet nje samtlige Kommissionens initiativer og aktiviteter , hvad enten de hedder eLearning , studerendes mobilitet , sprogbeherskelse eller uddannelsessystemers kvalitet .
Vi tror , at den bne koordineringsmetode , som blev foreslet i Lissabon , vil vre med til at fremme mange nye ider p en mere fleksibel mde , ider som er ndvendige for at forbedre uddannelsen p det europiske omrde , ligesom den vil fremme bedste praksis .
Det br dog vre et ufravigeligt krav , at denne koordinering gr via Europa-Parlamentets procedurer , s der opns strre konsensus og gennemsigtighed , og s de , der har strke indvendinger og betragter den bne koordineringsmetode som et brud p reglerne , ikke bliver bekrftet .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , uddannelse spiller en enorm rolle i Europa i dag .
Livslang uddannelse er isr noget , der betyder stadig mere for folks hverdag , hvad enten det glder jobmuligheder eller brug af kontantautomater eller at vre ndt til at g p nettet for at f adgang til bankydelser eller andet , fordi der lukkes for lokale offentlige ydelser i en tid , der er prget af konkurrence og liberalisering .
<P>
Derfor er det vigtigt , at Europa-Parlamentet nu , hvor vi taler om uddannelse , sikrer sig , at den dkker det hele .
Vi skal selvflgelig tage hensyn til dem , der i jeblikket befinder sig i det formelle uddannelsessystem , og det er meget vigtigt , at vi forbedrer Erasmus- og Escola-programmerne og lignende programmer .
Men vi m ikke glemme , at der er risiko for , at vi skaber en ny klasse af teknologiske analfabeter , som ikke fr adgang til denne nye , vidunderlige informationslandevej og det informationssamfund , som vi er ved at skabe .
<P>
S i de nste 10 r skal vi - som min kollega sagde - fokusere p at sikre , at de midaldrende fr redskaber til at opn viden , information og uddannelse , s de kan beg sig i den nye verden , som er ved at opst .
Jeg sttter de fremlagte betnkninger .
Jeg ved , at kommissren vil vre meget nyskabende og fremkomme med nye ider til eLearning og uddannelse .
<SPEAKER ID=72 NAME="Reding">
Hr. formand , der er blevet sagt meget , og der er blevet sagt meget rigtigt .
Jeg ville nske , at der havde vret mange ministre til stede , s de kunne hre , hvad Parlamentet har at sige om emner som det europiske overskud eller respekten for nrhedsprincippet , alt imens man frer europisk politik .
Jeg mener , at det ville have vret godt , om ministrene med egne rer hrte det , de folkevalgte har at sige .
<P>
Jeg vil frst og fremmest takke hr . Perry for hans betnkning om hvidbogen .
Hvidbogen gr tilbage til 1995 .
Det er lang tid siden !
Fordi revolutionen , hvis der har vret en , kre ordfrer , fandt sted sidste r eller i lbet af de seneste 12-15 mneder - faktisk siden mdet i Lissabon . Og siden 1995 har isr Europa-Parlamentet fremsat ider .
Her giver jeg Doris Pack ret . Initiativtageren til hele denne politik har kort og godt vret Europa-Parlamentet , hvis ider i hvert fald delvis er blevet frt ud i livet .
<P>
Hvad angr anerkendelse af kompetencer , ved jeg godt , at der stadig er meget at gre , men overordnet begynder de enkelte vrdier at fungere .
<P>
Hvad angr mobiliteten , ved jeg godt , at vi i praksis endnu ikke er net ret langt , men vi har afgrelsen fra Nice om mobilitet .
Vi har noget konkret i hnden nu , hvilket er meget bedre end de store tanker , som vi fremkom med for fem , seks eller syv r siden .
<P>
Hvad angr sprogkendskab , gr det fremad i medlemsstaterne takket vre det europiske sprogr , som alle diskuterer , kommunalrdene , forldrene og lrerne selv .
Der er en strk bevgelse p dette omrde .
S man kan hbe p , at denne bevgelse ogs vil sl igennem i den daglige undervisning .
<P>
Hvad angr investering i uddannelse , overlader jeg det til nrhedsprincippet , og jeg deler rgrelsen hos de medlemmer , der siger , at de smukke ord burde flges af budgetmidler .
Men der er ingen tvivl om , at strstedelen af disse ider fra 1995 i dag er ved at blive realiseret , og at vi rder over midler til at fremme disse ider .
S jeg er ikke s pessimistisk som mange af medlemmerne p dette omrde , fordi jeg har set og flt , at situationen har udviklet sig siden Lissabon .
Det er en grundlggende ndring , der selvflgelig sker for langsomt , men i det mindste sker der noget , og det er allerede et stort skridt fremad .
<P>
Hvad angr livslang uddannelse , skete der i 1996 de frste tiltag p omrdet .
Jeg har fremsat et memorandum om det , fru Maes kalder et liv , hvor man lrer hver dag .
Det ville vre fantastisk at kunne gennemfre det , men det er ikke Kommissionen , der skal gennemfre den livslange uddannelse i vores medlemsstater og regioner .
Den kan opmuntre til det , den kan fremskynde det og komme med ider , men gennemfrelsen er forbeholdt vores undervisningsministre samt fagforeninger og arbejdsmarkedets parter .
Der skal udarbejdes et helt nyt uformelt uddannelsessystem i strstedelen af medlemsstaterne .
Og jeg tror , kre kolleger , at om 10 r vil vi stadig tale om livslang uddannelse , og vi vil sikkert gre sm fremskridt , men det vil ikke lykkes os at finde en definitiv lsning p problemerne .
<P>
Hvad angr informationsteknologierne , vil jeg senere vende tilbage til detaljerne i dette emne , men ogs her er der sket utroligt meget fra fremhvelsen af en problematik , til man blev klar over , at der var behov for noget konkret .
Se blot Netdays Europe eller E-scolas .
Selvflgelig er i jeblikket kun 1.000 e-scolas .
Der er behov for 5.000 , 10.000 , 100.000 , det ved jeg godt .
Men disse 1.000 skoler er en erfaring p omrdet .
Jeg ville gerne sige tak ikke kun til Parlamentet , der srger for , at tingene skrider frem , men ogs til alle de mennesker , der arbejder p omrdet med stor idealisme og ofte alene og med meget lidt midler , og som lgger hele deres hjerte i det , fordi de tror p fremskridtet .
De er fantastiske , og jeg tror , at man m sige tak til alle dem , der p dette omrde hjlper os med at fre vores ider ud i praksis .
Handlingsplanen om eLearning bidrager ogs til at vurdere situationen .
Desuden er vi midt i det europiske sprogr .
Jeg har allerede sagt det , og jeg gentager , at man ud over sit modersml br lre sine naboers sprog .
De , som intet gr , begynder at f drlig samvittighed .
Det er da en begyndelse !
Lad os blive ved med at puste til denne drlige samvittighed .
<P>
Visse kolleger har talt om nrhedsprincippet .
For mig er nrhedsprincippet meget klart .
Jeg respekterer det , men jeg nsker at skabe en europisk mervrdi , et netvrk , udveksling af informationer og spredning af god praksis .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed , kre kolleger , p undersgelser af undervisningskvaliteten i folkeskolen og gymnasiet .
Det er en revolution !
Havde De forestillet Dem i 1995 , at ministrene kunne blive enige om , at udlndinge kunne komme p besg for at se , hvor langt De er p undervisningsomrdet ?
Nej !
I dag er det en realitet .
Systemet er endnu ikke perfekt , men sammenligningerne gr det muligt for ministrene at opdage , hvor deres strke og svage sider er , og de kan bestrbe sig p at arbejde med de svage sider .
<P>
Hvad angr finansielle dispositioner , faststtes der ingen finansielle dispositioner i hvidbogen .
P trods af dette har vi udarbejdet et imponerende antal pilotprojekter , som vi har finansieret , og som ofte har ligget til grund for reformer p omrdet .
Gennem de seneste r har Kommissionen nsket at spille og har spillet en rolle som idudvikler og primus motor .
Jeg vil i denne sammenhng nvne de pilotprojekter , der vedrrer second chance-skolerne eller den europiske volontrtjeneste .
<P>
Hvad angr second chance-skolerne , var jeg tvivlende .
Jeg undersgte omrdet og blev overvldet .
Formlet med skolerne er ikke at erstatte den nationale uddannelse , men at lse sociale problemer , og der foreligger glimrende resultater .
Personalet er meget engageret , underviserne tror p deres opgaver , og de redder de unge .
Det er virkelig fantastisk .
Projektet har for nylig gennemget en omhyggelig evaluering , hr . Perry , der vil blive forelagt Parlamentet .
Denne evaluering bekrfter pilotprojektets og de 13 skolers store succes .
Dumpeprocenten er kun 6 % , mens den i lignende institutioner og initiativer normalt ligger mellem 30 % og 50 % .
S som De kan se , er der virkelig sket fremskridt , og det er under alle omstndigheder mit nske , at dette system , der har bevist sit vrd , gennemfres i et strre antal medlemsstater .
<P>
De mlstninger , der fremgr af hvidbogen , blev gentaget i Luxembourg-processen , Cardiff-processen og i den sociale agenda .
Som De ved , deltager uddannelsesministrene fremover i debatten om sociale sprgsml p samme niveau som ministrene for sociale anliggender og KOFIN-Rdet .
Det drejer sig om et meget stort fremskridt , der ikke har haft nogen afsmitning for nylig , men det at vre til stede og bidrage er vigtigt .
Uddannelsesministrenes synspunkt fremgr af de krav , der blev fremsat for Det Europiske Rd .
<P>
Imidlertid er det op til os , kre kolleger , at faststte nye prioriteter , at ivrkstte flerrige programmer , at bne nye debatter , at ivrkstte nye udfordringer .
Jeg tror , vi er p rette vej , og vi har grund til at vre positive og optimistiske .
<P>
Dette m ikke f os til at tnke , at vi nu har opnet alt .
For det er overhovedet ikke tilfldet .
Vi str over for at skulle stte maskinen i gang og realisere fremskridtene .
I 1995 var der kun store ider , men ingen konkrete aktioner p omrdet .
I jeblikket gr vi fremskridt .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ting om Bologne .
P det frste mde i Rdet ( uddannelse ) , som jeg deltog i , konstaterede jeg , at Bologne udelukkende var genstand for en international procedure .
Jeg opnede , at man integrerer den inden for fllesskabsrammerne ved at medtage Kommissionen i processen samtidig med trojkaen .
<P>
Inden for rammerne af det svenske formandskab indrmmer jeg , at jeblikket er kommet til at gre nye fremskridt , og jeg er overbevist om , at ministerkonferencen i Prag vil gre dette muligt .
Jeg har allerede taget kontakt til det belgiske formandskab - for ogs her er en opflgning - for at fortstte i denne retning .
Vi afventer nu ministerkonferencen i Prag , og dernst vil det belgiske formandskab bre faklen videre .
<P>
Kre kolleger , jeg kan forestille mig , at Europa-Parlamentet vil forberede en initiativbetnkning efter Prag f.eks. Man skal ikke altid afvente , at Kommissionen udarbejder en rapport , fr man reagerer .
Parlamentet har selv initiativret .
Brug den , s man hrer Deres stemme !
<P>
Med hensyn til betnkningen om eLearning af Alavanos og Mauro vil jeg takke Parlamentet , ordfrerne og udvalgene - mange har bidraget til samarbejdet - for den sttte , jeg har fet fra starten . Hr .
Alavanos og hr . Mauro har udfrt et bemrkelsesvrdigt arbejde - bde hr .
Alavanos og hr .
Mauro . Dette er af strste vigtighed , for ogs her har denne proces hjulpet os i afgrende jeblikke i forbindelse med udformningen af konceptet eLearning umiddelbart efter Lissabon , samt af handlingsprogrammet eLearning umiddelbart efter det seneste mde i Rdet .
<P>
Jeg vil gerne gentage de tre grundlggende meddelelser , som ikke bare er fremsat af ordfrerne , men ligeledes diskuteret af Parlamentet .
<P>
Det frste princip vedrrer adgang for alle .
Som De ved , medfrte planen eLearning umiddelbart efter topmdet i Lissabon forskellige initiativer i nogle medlemslande til fordel for opstillingen af computere i klassevrelserne .
<P>
Men en computer i et klassevrelse er ikke et ml i sig selv .
En computer er kun en maskine , et vrktj .
En computer skal kunne bruges .
Dens tilstedevrelse er ikke ensbetydende med , at man kan anvende den .
Man kan sledes efter min mening ikke adskille vrktjet og det menneske , der bruger det .
Kort sagt , ja til at skolerne udstyres , men ogs ja til telematiske centre i vores kommuner . For det er ikke kun dem , der gr i skole , der skal deltage i vores informationssamfund .
Det er ogs dem , der har forladt skolen .
<P>
Hvad angr udveksling af videnskabelige oplysninger , er bde forbedring af de tjenester , der leveres af bibliotekerne , oprettelse af et tilgngeligt europisk undervisningsnet og specifikke tjenester meget vigtige aktioner i bekmpelsen af social udelukkelse .
Og der vil opst social udelukkelse , hvis man for at leve op til statistikkerne stiller sig tilfreds med at installere computere uden at give underviserne en hensigtsmssig uddannelse .
Jeg er meget opmrksom p betnkningen om kvinder og den srlige uddannelse , der er ndvendig med henblik p at ndre kvindernes tilgang til de nye teknologier .
Det tror jeg , man skal tage i betragtning .
<P>
Vi m ogs uddanne vores undervisere .
Det har vi diskuteret meget de seneste uger .
Underviserne er nglen til succesfuld eLearning .
Imidlertid er strstedelen af dem ikke i stand til at bruge computerne , til at srge for , at disse computere , dette software , dette indhold bliver en pdagogisk hjlp .
Det er vigtigt , at det indskrpes , at man kan undervise anderledes med de nye teknologier .
Jeg vil gerne i denne forbindelse citere en udtalelse , som har givet genlyd , fra hr . Rocard , der er ordfrer for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , om , at man skal fortstte med en radikal omstrukturering af undervisningen , lokalerne , timerne og indholdet .
<P>
Vi str over for en ny verden , og vi er ikke mange , der gr os klart , hvad dette betyder .
For jeg vil gerne sige her , at realiseringen af denne nye verden ikke blot sker gennem en indsats fra de offentlige tjenester , men ogs gennem en ansvarliggrelse af industrien .
Det er grunden til , at jeg i sidste uge organiserede det frste topmde om eLearning i Bruxelles med den private og offentlige sektor .
Dette topmde forlb fantastisk , for det var en ekstraordinr meningsudveksling , og man tog bde ansvarliggrelsen af den private sektor og virksomhederne og den viden , der findes i denne forbindelse , i betragtning .
Det ideelle ville naturligvis vre en symbiose mellem de to ting .
Hvis de politiske beslutninger skal trffes af ansvarlige politikere , kan gennemfrelsen heraf meget let ske gennem en symbiose mellem den private sektors viden og den offentlige sektors pdagogiske viden .
Samlet kan denne viden vre meget effektiv .
Iden er nu sat p skinner , og jeg hber , at den bliver fulgt op af konkrete handlinger p omrdet .
<P>
Med disse ord gr jeg over til et andet emne .
Ja , Europa viser vejen , men disse teorier bliver ikke omsat til praksis i et elfenbenstrn i Bruxelles .
Det bliver de i vores regioner , byer og landsbyer .
Den metode , der skal flges , er bottom up-metoden .
Med andre ord skal de politiske beslutninger trffes et sted , men de skal ikke gennemfres fra oven . De skal gennemfres ude i landene .
Ethvert bidrag til gennemfrelsen af konkrete projekter i landene er velkomment .
<P>
Som De ser , kre kolleger , str vi ved begyndelsen af et stort eventyr .
Det bevger sig i alle retninger og nogle gange ikke i den rigtige retning . Men man kan ogs lre af det .
Jeg er nogle gange blevet anmodet om noget mere konkret , men der findes allerede meget konkret p omrdet , og det gr ikke kun et r tilbage .
For har de konkrete aktioner , der er ivrksat inden for rammerne af Sokrates- og Leonardo-programmet , ikke genereret masser af elementer , som man i dag finder i uddannelsessystemerne ?
Der var de programmer , De nskede , og i forbindelse med hvilke De sammen med Kommissionen krvede og fik en seris finansiering , og som p trods af alle de administrative problemer , som De regelmssigt rapporterer om , er positive .
<P>
Vi har alts , kre kolleger , i allerede mange r set rigtigt .
Sammen gr vi i den rigtige retning , vi gr fremad med kmpeskridt og meget hurtigere , end vi nogensinde havde vovet at tro p for to eller tre r siden .
Der er sm problemer her og der .
Lad os kaste os over dem i fllesskab , men med optimisme , for tingene bliver virkelig bedre .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forsdet har med tilfredshed bemrket , fru kommissr , at De ofte tiltaler medlemmerne som " kre kolleger " , hvilket er et tegn p nostalgi fra dengang for nylig , hvor De selv var parlamentsmedlem .
Selv om jeg ikke var her i foregende valgperiode , er det mit indtryk , at denne nostalgiske flelse er gensidig , og at medlemmerne ogs savner Deres fremragende bidrag , da De sad i Parlamentet .
<P>
Mine damer og herrer , forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Som afslutning p forhandlingen har jeg den fornjelse at meddele , at forsdet har modtaget beslutningsforslag B5-0341 / 2001 fra Kulturudvalget . Afstemning herom finder sted onsdag kl .
11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.43 )
