<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , som bekendt markeres i dag for 11. r den internationale dag for pressefriheden .
Mange af Europa-Parlamentets medlemmer nsker givetvis at benytte lejligheden til at give udtryk for deres engagement i kampen for pressefriheden . Denne har i vrigt givet resultater , idet der iflge sammenslutningen Journalister Uden Grnser sidder frre journalister fngslet i dag , og frre medier er underkastet censur , end det var tilfldet for et r siden .
<P>
Pressionen mod og undertrykkelsen af journalister antager imidlertid talrige former .
Journalister Uden Grnser peger p lande som Burma , Syrien , Kina , Etiopien , Tunesien m.fl. Hertil kommer i stigende omfang mafiaer , terroristgrupper og fundamentalistiske bevgelser .
For ganske nylig har vi med beklagelse erfaret , at den franske journalist Brice Fleutiaux , der i mange mneder var tilbageholdt som gidsel i Tjetjenien , og hvis sag vi i vrigt er get i brechen for , ikke har kunnet overvinde den depression , der fulgte efter fngselsopholdet , og har taget sit eget liv .
Vi br derfor efter min opfattelse benytte denne dag til med fornyet kraft at markere vores engagement i den fortsatte flles kamp for pressefriheden , som er helt afgrende for demokratiet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det har De uden tvivl ret i , hr .
Wurtz . Vi tager Deres erklring til efterretning .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg vil hermed anmode forsdet om at fremsende et brev eller trffe de foranstaltninger , som det finder hensigtsmssige i forbindelse med det , der sker for jeblikket med de afrocolombianske samfund p Colombias stillehavskyst .
I december var vi en gruppe parlamentsmedlemmer , som sendte et brev dertil , fordi der var trusler mod disse afrocolombianske samfund .
I forgrs blev syv medlemmer af disse samfund myrdet - jeg har her en liste med navne og alder p disse personer - men det mest alvorlige er , at hundredvis af medlemmer af disse afrocolombianske samfund stadig trues .
<P>
Vi har ikke tid til at sende endnu et brev til hr . Pastrana .
Derfor synes jeg , at Parlamentets forsde med sin fine optrden kan bidrage til , at dette problem bliver kendt , og at myrderierne standses .
Jeg beder Dem derfor , hr. formand , om , at forsdet sender et brev til hr . Pastrana og til de europiske institutioner for at advare om , hvad der sker , og forsge at forhindre yderligere skader .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gonzlez lvarez .
De plejer at vre hovedperson , nr det glder beskyttelse af menneskerettigheder i Amerika og andre lande , s De ved udmrket , at Europa-Parlamentet altid flger disse problemer med stor opmrksomhed .
<P>
Jeg vil overdrage sagen til Parlamentets formand , sledes at hun kan henvende sig til den colombianske regering , og disse meget alvorlige problemer kan blive lst .
<CHAPTER ID=2>
Stabilitets- og konvergensprogrammerne
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0127 / 2001 ) af Katiforis for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om rlig bedmmelse af gennemfrelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne .
<P>
Jeg giver ordet i syv minutter til ordfreren , hr . Katiforis .
<SPEAKER ID=7 NAME="Katiforis">
Hr. formand , de stabilitets- og konvergensprogrammer , som Parlamentet bedmmer i dag , er den anden orientering i rkken af de oprindelige programmer , der for frste gang blev fremlagt af de 14 medlemsstater i 1999 undtagen Grkenland , der for frste gang fremlagde et program i r .
<P>
Tillad mig at starte med det sidste program , der omtaler situationer , som bde er karakteristiske , og som jeg kender godt .
Programmerne er en del af kontrolmekanismen til at gennemfre lydighed over for stabilitetspagten , en pagt om finansiel lydighed , hvis to hovedforml er at opn et budgetunderskud p hjst 3 % om ret og at opn balance eller overskud i en hel konomisk cyklus .
Hvis man i Grkenland i 1993 havde sagt , at landets konomi ville opn disse ml efter blot syv r , havde man ikke taget vedkommende alvorligt .
Grkenland er kendt for sin inflation - 13 % i 1993 - og sit underskud - over 14 % af BNP i 1993 .
Det var et afskrkkende eksempel i EU .
Kun f troede p , at landet ville komme ud af disse tilstande .
Men for slutningen af 2001 forudser Grkenland , og Rdet siger god for det , i stedet for et underskud at kunne fremvise et overskud p et halvt procentpoint af BNP , der stiger med 1,5 % i 2001 og med 2 % i 2003 .
I stedet for en inflation p 13 % vil det kunne fremvise en inflation , man ikke regner med vil overstige 2,3 % .
Med Deres tilladelse har jeg dvlet lidt ved disse oplysninger , hr. formand , fordi Grkenlands tiltrdelse af prisstabilitetens og den finansielle stabilitets kultur mske er det sidste skridt til at besegle denne politiks succes i hele Europa .
<P>
Denne imponerende vending af den sidste medlemsstat , man skulle tro kunne leve op til kriterierne i Maastricht-traktaten , karakteriserer generelt den monetre og finansielle stabilitet , der har hersket i Europa , hvor alle har forsgt at sttte den flles mnt .
Med sit afstemningsforslag foreslr Udvalget om konomi og Valutasprgsml Dem at anerkende og billige opnelsen af finansiel stabilitet og stabile priser .
Det fastslr , at den lille overskridelse af mlet for inflation , som Den Europiske Centralbank har fastsat det , ikke skyldes interne , konomiske svagheder , men pvirkninger fra udlandet ( benzinprisen , undervurderingen af euroen over for dollaren ) .
Det fastslr desuden , at vi kun kan overholde budgetbalancen og alts opn finansiel stabilitet p mellemlangt sigt p grundlag af en strk europisk konomi , der er kendetegnet ved en hurtig produktionsvkst .
<P>
Den gennemsnitlige vkstrate nede i 2000 op p 3,3 % , hvor strig nede 3,5 % , Finland 5,2 % , Grkenland 4,1 % , Irland overraskende 10,7 % , Luxemburg 8,3 % , Holland 4,5 % , Portugal 3,3 % - lige over det europiske gennemsnit - Spanien 4 % og Sverige 3,9 % .
Desvrre kan disse vkstrater ikke fortstte .
De hjere benzinpriser , de hjere renter og tilbagegangen i den amerikanske konomi har frt til en revidering af de oprindelige prognoser og stter dem nu til mellem 2,4 % og 2,8 % .
Derfor kan vi i indevrende r ikke forvente samme lethed og samme budgetoverskud som i 2000 , hvilket dog ikke er ensbetydende med underskud .
Det er alts srligt vigtigt at organisere og anvende de offentlige udgifter til udviklingssttte godt , isr hvis vi tnker p de langsigtede ml fra mdet i Lissabon : genoprettelse af fuld beskftigelse inden rtiets udgang , en forgelse af befolkningens deltagelse i arbejdsstyrken til 70 % , opnelse af en gennemsnitlig vkstrate for konomien p 3 % , en omorganisering af velfrdsstaten og fremme af den europiske konomi , s den kommer i frste rkke i videnskonomien .
<P>
De stabilitetsprogrammer , som er fremlagt , indicerer , at medlemsstaterne er klar over disse behov .
De har afsat de overskud , der er opstet efter afviklingen af den offentlige gld , til snkning af skatter og stigning i de offentlige investeringer og p lngere sigt til at stabilisere det offentlige pensionssystem , som har tiltrukket sig stor opmrksomhed og visse konomiske midler , der frer til en reservekapital .
<P>
Alle disse mder at udnytte de strke , finansielle situationer p accepteres og stttes af konomiudvalget , men ikke i samme grad .
Rdet anser det for at have absolut prioritet at formindske den offentlige gld , men det har ikke nogen indvendinger mod de offentlige investeringer , for s vidt de ikke forhindrer afviklingen af glden og ikke ser ud til at modarbejde skattesnkningerne .
Vi fra vores side mener derimod , at opnelsen og anvendelsesmden af de primre overskud ikke er et sprgsml om principper , men om en politisk gunstig situation , som skal bedmmes p grundlag af de eksisterende situationer og behovet for konomisk styring .
I den nuvrende situation , der er kendetegnet ved truslen om en alvorlig afmatning i USA ' s konomi og ved det vedholdende behov for at styrke vkstraten i Europas konomiske potentiale , anser vi afvikling af glden og skattelettelser for mindre vigtige end finansieringen af de offentlige investeringer , naturligvis i budgetteringer , som er afbalancerede , og som ikke giver underskud , for at styrke en udvikling , som fremviser tegn p afmatning , samt for at bidrage i retning af de strukturelle ndringer , der er ndvendige for overgangen til en moderne , teknologisk banebrydende konomi med fuld beskftigelse i Europa .
De m ikke glemme , at for at fjerne en stor del af arbejdslsheden er det er forudstning , at vi opnr en stabil vkstrate p 3 % , hvilket man ikke kan g ud fra , at vores konomi har opnet permanent .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne rette en bn til kommissren , for konomiudvalget er foruroliget over , at Unionen endnu ikke har udleveret de detaljerede tekniske bedmmelser af alle programmerne til det ansvarlige udvalg i Parlamentet , og gentager sin bn om en mere harmoniseret tidsplan for fremsttelse af medlemsstaternes programmer , s man kan opn strre sammenlignelighed , og i den foreliggende situation beder det desuden om Europa-Parlamentets fulde og rettidige deltagelse .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , kre kolleger , allerfrst vil jeg sige hjertelig tak til hr . Katiforis for hans betnkning .
Hvad drejer det sig om i denne betnkning ?
I maj 1998 blev de afgrende beslutninger om gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union truffet .
Dengang blev Den konomiske og Monetre Union og indfrelsen af en europisk valuta gjort irreversibel .
Hvad var principperne dengang ?
For det frste Den Europiske Centralbanks uafhngighed for p denne mde at sikre en stabil pengevrdi , og for det andet stabilitets- og vkstpagten , som skulle sikre , at den europiske valuta ikke kan trues via budgetterne .
For det frste ml , som vi har fulgt med indfrelsen af en europisk valuta - det glder isr for min gruppe - var stabile penge i Europa .
<P>
Nu har vi fet forelagt hr . Katiforis ' betnkning om realiseringen af stabilitets- og vkstpagten .
Vi skal genkalde os , hvad denne stabilitets- og vkstpagt krver .
Den krver budgetter , der balancerer , eller opnelse af overskud i de lande , som endnu er for forgldede .
<P>
Da vi i forbindelse med Maastricht-traktaten diskuterede stabilitets- og vkstpagten , drejede det sig om en nettoforgelse af gldsbyrden p 3 % , som dengang var betingelsen for at kunne deltage .
Men i dag drejer det sig om , hvorvidt vi opnr budgetter i balance eller overskud .
Sprgsmlet er : Hvad er nyhederne ?
Den frste nyhed er positiv : I Euroland - de 12 lande , som har indfrt valutaen , som man kan betegne som europisk hjemmemarked eller som eurozone - i disse 12 lande har vi i gennemsnit - jeg siger ganske bevidst i gennemsnit - budgetter , der balancerer .
Det skal vi bestemt psknne .
<P>
P den anden side skal man ogs holde risiciene for je .
Vi har p den ene side opnet dette ml i en vkstfase , som vi ikke kan eller vil opn igen for det nste r , nemlig med en vkst p 3,4 % , alts et fedt r i henhold til den konomiske politik .
Bibelen anbefaler , at man i de fede r lgger til side til de magre r .
<P>
For det andet var der UMTS-licenserne , som har spyttet nogle penge i vores finansministres kasser .
<P>
For det tredje skal vi tnke over , at alderspyramiden jo begynder at tynge , og at vi skal tage hjde for de udgifter , som vi fr i denne forbindelse .
<P>
Efter min overbevisning blev denne chance ikke udnyttet tilstrkkeligt , dette positive milj blev ikke udnyttet tilstrkkeligt .
Jeg er isr for nogle landes vedkommende bekymret over , at de fortsat har en meget hj samlet gldsbyrde , og at denne gld delvis stadig har en noget kortfristet struktur .
Disse risici skal vi se .
Derfor skal vi ogs krve , at de konsolideringsbestrbelser , som er pbegyndt , og som for nogle landes vedkommende er imponerende , for andres utilstrkkelige , fortstter .
Jeg skal ogs sige Dem , at jeg er bekymret over mit hjemland Tyskland , for vores vkst ligger under gennemsnittet i Euroland .
Vi har ikke opnet et budget , der balancerer , selv om UMTS-licenserne har medfrt en betydelig pengevelsignelse netop i Tyskland .
<P>
Nu til min gruppes holdning til Katiforis-betnkningen .
Som den ser ud nu , kan vi godkende den .
Vi er ganske vist bekymrede over to ndringsforslag , som begge har samme indhold , nemlig at man br tage investeringerne ud ved beregning af margenerne i stabilitets- og vkstpagten .
Vi er ogs af den mening , at investeringerne er ndvendige , at budgetterne skal omstruktureres , ogs med henblik p flere investeringer , men inden for rammerne af stabilitets- og vkstpagten . Derfor m vi desvrre stemme mod hr .
Katiforis ' betnkning , hvis der skulle vre et flertal for disse ndringsforslag her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , min gruppe sttter ordfreren , som har gjort det srdeles klart , at konvergens- og stabilitetsprogrammerne har en hj prioritet , hvis vi i EU og isr i eurozonen skal opn resultater inden for den konomiske politik , som er en sag af flles interesse .
Vi ser p den ene side de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , men p den anden side stabilitets- og konvergensprogrammerne .
Jeg vil i den forbindelse ogs gerne minde om , at stabilitets- og vkstpagten hidtil overvejende har vret rettet mod at opn stabilitet .
Den har dog ogs hele tiden haft vkstkomponenter .
Hvad det angr , er ordfrerens initiativ meget rigtigt , for det henviser til , at det er fornuftigt at udnytte investeringer - ikke kun private , men netop ogs offentlige investeringer - for faktisk at n frem til en vidensbaseret fremtidskonomi i EU .
Hvis disse offentlige investeringer sttes ind til fordel for informationsteknologier , andre nye teknologier og en forbedret og moderniseret infrastruktur i eurozonen , i EU , er det den rigtige vej .
<P>
Derfor er det ogs s vigtigt , at vi p ny tager diskussionen om kvaliteten i de offentlige finanser op .
Vi skal vre taknemmelige for , at Kommissionen har stillet et forslag , som ogs m spille en vigtig rolle ved fremtidige forhandlinger i forbindelse med stabilitets- og konvergensprogrammerne .
For man skal ved bedmmelsen af de offentlige finansers tilstand - det handler det jo ogs om - ved analysen af indholdet af konvergens- og stabilitetsprogrammerne sikre , at man ser den rigtige tendens , at man ser den rigtige udvikling , men at man heller ikke taber muligheden for at styre kontra af syne , nr man trffer en ordning .
<P>
Hr. von Wogau , De henviste til mulige farer .
De henviste til , at Bibelens gamle ord om de magre og fede r ogs i dag skulle have relevans for finanspolitikerne i EU .
Men vi skal netop ved en analyse af de offentlige finanser ogs se , hvilke konsekvenser udgifterne kan have for pengepolitikken .
For der br jo ogs arbejdes med sunde offentlige finanser i eurozonen af den grund , at en drlig finansiel stilling ville kunne true den monetre stabilitet .
Engangsudbyttet blev netop ikke givet ud til forbrugsudgifter som i tidligere rtier , men blev ogs anvendt til nedbringelse af glden eller til investeringer .
Vi skal ogs overveje , hvorvidt denne form for koordinering af de konomiske politikker kan benyttes til ud over den monetre stabilitet ogs at sikre den sociale og den beskftigelsespolitiske stabilitet .
Ogs her har bde landene i eurozonen og de , som endnu ikke er derinde , og fremtidige ansgerlande en forpligtelse og en udfordring .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , denne forhandling giver os anledning til at overveje den europiske konomis aktuelle situation , for selv om den udviser et positivt resultat for 2000  med get vkst , jobskabelse og monetr stabilitet - melder der sig nu nogle meget mere ptrngende sprgsml om udviklingen af disse faktorer .
Det betyder , at der vil vre et klart pres p nogle lande , sledes som der allerede er det p den samlede Europiske Union , om at fre nogle mere ekspansionistiske politikker .
Denne situation kan naturligvis komme til at st i modstrid med de forpligtelser , der er etableret i stabilitetspagterne i forhold til visse medlemsstater .
<P>
Vi mener derfor , at isr de dele af betnkningen , som vi her drfter , er korrekte , og hvor der endnu en gang insisteres p en rkke sprgsml , f.eks. ndvendigheden af at fastholde budgetdisciplin , undg lfter om skattelettelser - der i nogle tilflde er forrsaget af et kommende valg - hvis ikke der eksisterer en tilsvarende modpost , og et forhold , som hr .
Katiforis altid fremhver , nemlig at der altid skal vre en modpost for produktionsinvesteringer , som giver os mulighed for at forbedre EU ' s produktionsstruktur med henblik p at ge konkurrenceevnen .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at henlede opmrksomheden p , at det er ndvendigt at fastholde denne koordination , og p forpligtelserne i henhold til stabilitetsprogrammerne .
Jeg vil ogs gerne ppege , at det er ndvendigt at forbedre styringen af den konomiske og monetre politik , som efter vores skn stadig er alt for opsplittet , og hvis kapacitet og sammenhng vil komme tydeligt frem i lyset i en periode med store vanskeligheder som den aktuelle .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
) .
( EN ) Hr. formand , som hr . Katiforis sagde , da han introducerede sin beundringsvrdige betnkning , str vi over for en situation , som vi ikke kunne have forudset for 10 r siden .
Det er meget tilfredsstillende for Europa og Parlamentet , men jeg m i overensstemmelse med bde ordfrerens og hr. von Wogaus udtalelser sige , at man skal vre lidt varsom med optimismen .
Hovmod str for fald , og vi br nok ikke vre alt for hovmodige .
<P>
Jeg er helt enig i hr . Katiforis ' udtalelser om sprgsmlet om offentlige investeringer .
Det Forenede Kongerige har tilsyneladende fet en overdreven skrk for offentlige investeringer , og jeg bemrkede i The Guardian i gr , at Bob Kiley , som burde vide det , foruds , at Londons undergrundsbaner , som han er ansvarlig for , bliver drligere og dyrere , fordi regeringen insisterer p et offentligt / privat investeringspartnerskab med investeringer fra private finansmnd i stedet for et program med fornuftige offentlige investeringer .
Jeg ville nske , at mit eget land ville lytte til hr . Katiforis ' ord .
<P>
Som nvnt tidligere i forhandlingen er der alvorlig bekymring over fremtidens pensionsforpligtelser over for alle medlemsstater .
Jeg har en srlig interesse , da jeg fylder 60 r nste gang , og det ville glde mig meget , hvis vi gennemfrte ndringsforslag 4 om etablering af en srlig fond til opfyldelse af fremtidige pensionsforpligtelser , da det er et at de problemer , som vi mske str over for .
Min gruppe og jeg glder os over og sttter hr . Katiforis ' betnkning .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
MacCormick , vi nsker Dem p forhnd tillykke med fdselsdagen og hber , De til den tid har fet lst disse problemer .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , jeg har stttet hr . Katiforis ' indsats for at tilfre Europa-Parlamentets beslutningsforslag om den konomiske politik en vis dynamik .
Den vedtagne betnkning peger imidlertid ikke p de afgrende valg , hvorfor min gruppe ikke har kunnet sttte denne .
<P>
EU ' s konomiske politik er kendetegnet ved at vre dogmatisk og passiv .
Rdet , Kommissionen og Den Europiske Centralbank udtrykker tilfredshed og forholder sig passive .
Europa-Parlamentet er heller ikke i stand til at tage de udfordringer op , vi str over for . Vi forholder os passive til trods for de vigende konjunkturer og til trods for behovet for at sikre en bredygtig udvikling i EU .
Fra ECB lyder budskabet : Vi skal ikke involvere os i de kortsigtede aspekter , kun udviklingen p mellemlangt sigt har vores bevgenhed .
Og nr det glder udviklingen p mellemlangt sigt , henvises i vrigt til de strukturelle reformer .
Med andre ord skal hverken pengepolitik eller finanspolitik tages i anvendelse som konjunkturregulerende foranstaltninger eller for at sikre en bredygtig udvikling . Denne holdning er selvsagt absurd .
Men hvad svarer Europa-Parlamentet hertil ?
Vores holdning er ikke markant anderledes , trods hr .
Katiforis ' indsats for at stte fokus p svel offentlige som private investeringer . Vi vender os ikke klart imod de manglende investeringer .
<P>
Det understreges i begrundelsen , og hr . Katiforis har ogs i sit indlg i dag ppeget , at de offentlige investeringer br prioriteres hjere end hensynet til nedbringelsen af den offentlige gld .
Ikke desto mindre ender vi med at indtage en dogmatisk holdning , bde nr det glder de offentlige finanser og stabilitetspagten .
<P>
Fru Randzio-Plath ppegede under formiddagens debat det kvalitative aspekt i forbindelse med offentlige finanser og skatter .
Det er ikke frste gang , fru Randzio-Plath gr opmrksom p dette forhold , og det er efter min mening den vej , vi br g .
Ser vi p de beslutningsforslag , der vedtages , ser vi p de mange tekster , der produceres , m vi imidlertid konstatere , at de drejer sig om skattenedsttelser , om begrnsning af de offentlige og sociale udgifter .
Vi formr ikke at ivrkstte reformer , som tager sigte p at udvikle det kvalitative aspekt .
Som eksempel kan nvnes Europa-Parlamentets beslutninger om reduktion af bidragene til de sociale ordninger og parallelt hermed opfordringer til lntilbageholdenhed .
De sociale og offentlige budgetter bidrager til at skabe drligere konomiske vilkr for arbejdstagerne .
Vi yder sttte til lavtlnnede job . Og vi ved , der er behov for massive offentlige investeringer , hvilket stiller krav om offentlige midler , men vi er ikke villige til at drage konsekvenserne heraf .
<P>
Billedet er prget af strukturreformer , som udelukkende antager form af deregulering , hvilket anses for at vre en slags universalmiddel . I virkeligheden er den nye problemstilling og den egentlige nye konomi et sprgsml om at organisere markedet p en sdan mde , at der sikres en bredygtig udvikling og social samhrighed , hvilket stiller krav om betydelige offentlige midler .
Vi taler om livslang uddannelse .
Men vi har ingen politik p dette felt . Energipolitisk bistand er endnu et ubeskrevet blad .
Det samme glder den transportpolitiske indsats , og der mangler en regulr industripolitik .
For at ndre alle disse forhold forudsttes en aktiv investeringspolitik .
<P>
Kre kolleger , de frste initiativer med henblik p at udvikle EU ' s konomiske politik bar som fr nvnt ikke frugt , men det er mit hb , at udviklingen i s henseende vil fortstte og den konomiske politik tage form .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg gr ind for konomisk samarbejde inden for EU .
Det er vigtigt , hvis det indre marked - og isr den flles valuta - skal fungere effektivt .
Fra et irsk perspektiv er stabilitetsprogrammet centralt for budgetprocessen .
I december blev der vedtaget et nyt opdateret program med henblik p en strk , men moderat konomisk vkst , og regeringen forventer fortsat betydelige budgetoverskud p mellemlangt og langt sigt , der afspejler konomisk sund fornuft og vores forpligtelser i henhold til stabilitets- og vkstpagten .
Jeg sttter naturligvis fuldt ud vores finansministers politik .
<P>
Vi mener , at Irlands gld vil falde til ca . 25 % af bruttonationalproduktet i 2003 .
Vi tildeler mindst 1 % af bruttonationalproduktet om ret til opbygning af en pensionsfond til den ldre del af befolkningen .
Det er i forbindelse med prisinflationen , som er et af de sprgsml , der behandles i Rdets henstilling til Irland , vigtigt at kende flgende nglestatistikker : De seneste tal viser , at inflationen som beregnet af det harmoniserede europiske indeks er faldet fra 6 % sidste november til 3,9 % i r .
Vores inflationsrate er nu lavere end inflationsraten i en rkke andre EU-medlemsstater .
<P>
Med hensyn til Irlands fremtid i EU kan man konkludere , at vi sttter det indre marked og den flles valuta .
Vi nsker , at begge disse vigtige projekter vil lykkes inden for Unionen , og vi gr ind for udvidelsen .
Jeg arbejder aktivt for et ja i den folkeafstemning , som jeg hber vil finde sted .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i det forlbne r var der en lille forbedring i budgetsituationen .
Det skyldes ikke den frte politik , men episoder og uventede sidegevinster ssom strk konomisk vkst og udliciteringen af UMTS .
<P>
Den konomiske vkst skulle have vret brugt til reformer .
Der er ikke i s hj grad brug for nye initiativer som for implementeringen af politiske mlstninger .
De vigtige omrder er klare : reformer p arbejdsmarkedet , liberalisering af den offentlige sektor og et strre incitament til selvstndige erhvervsdrivende .
<P>
Inflationen er med 2,6 % i marts stadigvk alt for hj , og der er derfor ingen muligheder for en rentenedsttelse .
ECB ' s mlstning er prisstabilitet .
I vrigt er den reelle rente tilstrkkelig lav til at give et vkstincitament .
<P>
Risikoen for prisstigninger ved introduktionen af euroen er endnu en grund for ECB til at holde renten p det nuvrende niveau .
<P>
Bde vksten , hvilket nogle uberettiget forventede af ECB , og et mere velfungerende indre marked skal realiseres i og af medlemsstaterne .
Kravet om en bedre koordinering af den konomiske politik er derfor ikke den mest hensigtsmssige fremgangsmde .
Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal ganske rigtigt begrnses til den monetre politik .
<P>
Kort sagt sttter jeg helt ordfrerens opfordring om fremskyndelse af de strukturelle reformer .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , vi kender alle de europiske ngletal .
Den konomiske vkst i Europa er i aftagende , bl.a. p grund af stigende oliepriser , men ogs p grund af en hjere rente , som allerede nu belaster vores virksomheders overskud .
Vi har nu flere muligheder for at trffe foranstaltninger , som frst og fremmest skal fre til en hjere konomisk vkst i Europa .
Men vi m absolut ikke kun ge de offentlige investeringer .
Vi har i vores europiske konomi brug for flere angrebsspillere .
Vi har for mange forsvarsspillere p vores bane , men ogs reserver , som slet ikke spiller med mere . Derfor mener jeg , at vi frst og fremmest skal forbedre rammebetingelserne for vores arbejdende befolkning .
Derfor skal de alt for hje skattesatser ubetinget snkes , for at det igen lnner sig at arbejde i Europa .
<P>
Nationalstaternes budget skal saneres , og det skal frst og fremmest ske gennem en beskring af bureaukratiet og ikke gennem en yderligere belastning af vores befolkning .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , lad mig indledningsvis endnu en gang henvise til , at der naturligvis er en sammenhng mellem euroen , der 1. januar 2002 bliver levende for alle borgere i form af mnter og sedler , Maastricht-kriterierne og stabilitets- og vkstpagten .
At vi i dag har en stabil euro for hele eurozonen , er heller ikke kun Den Europiske Centralbanks rolige hnds fortjeneste , men skyldes ogs rigtigheden i stabilitets- og vkstpagten .
<P>
For mig betyder en nedbringelse af gldsposterne at tage ansvar for fremtiden .
For mig betyder en nedbringelse af gldsposterne og en rlig reduktion af underskuddet en radikal politisk ndring , fordi vi igennem rtier har solgt ud af fremtiden i den konomiske politik og finansbudgetpolitikken og dermed har gjort de unge generationer til paksler i den pgldende nation i stedet for at fjerne get fra deres skuldre og bne fremtidsperspektiver for dem gennem ligevgt og overskud p budgettet .
Stabilitets- og vkstpagten er derfor et sprgsml om at tage ansvar for fremtiden .
P den anden side - lad os vre rlige - er den en virkelig vellykket forpligtende ramme mod dagspolitiske begringer og mod dagspolitisk opportunisme .
<P>
Den er alts en vigtig ramme til beskyttelse mod forkert politisk adfrd i den aktuelle politik , men den er ogs en vigtig ramme til fremme af noget , nemlig af den dynamiske finanspolitiske , budgetpolitiske og konomisk-politiske debat i vores medlemsstater .
Efter euroen og efter stabilitets- og vkstpagten tales der meget mere bent om budgetpolitik , meget mere bent om , hvordan underskuddet er opstet , meget mere bent om sammenhngen mellem budgetpolitik , finanspolitik , konomisk politik og strukturpolitik , efter euroen og efter stabilitets- og vkstpagten er der sket en dynamisering af ndvendige reformskridt for at n et andet ml .
Den ene gruppe spilles ikke ud mod den anden . Derfor er jeg ogs s glad for , at vi - og misforst mig nu ikke - netop fordi vi for jeblikket p ny diskuterer mange vksttal , fordi de revideres , at vi netop i dette jeblik ogs taler om stabilitets- , vkstpagts- , og konvergenskriterierne her i Parlamentet , fordi vi derigennem over for befolkningen og offentligheden - ogs den politiske - tydeliggr , at ndringen af vksttallene ikke kan fre til en ndring af stabilitets- og konvergenskriterierne .
<P>
Stabilitets- og vkstpagten er ikke nogen bold , og den m ikke straks ndre sig dagspolitisk med kort varsel , blot det bliver vanskeligere at gennemfre den og tage det nste skridt .
Der er derfor heller ikke i dag plads til tilpasningstrthed .
Jeg vil gerne opfordre alle til at f trthedsanfaldene overstet .
Det er tvingende ndvendigt med yderligere strukturelle reformer , fordi vi er ndt til at g over fra engangseffekterne til varige lsninger .
Vi skal foretage en skattenedsttelse , men ikke p bekostning af stabilitets- og vkstpagten .
Vi br ogs langt om lnge omstte de uforpligtende tilslutninger - det siger jeg til Rdet - til en strkere reform af pensionerne og udbygningen af tre-sjle-modellen p europisk plan i handlinger , for at vi kan fortstte denne succesrige kurs .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg glder mig frst og fremmest over Giorgos Katiforis ' betnkning .
Det er beklageligt , at nogle af punkterne blev slettet p udvalgsplan , men mske kan de genindfres med dagens afstemning .
Jeg vil isr gerne indfre forslaget om medlemsstaternes oprettelse af en srlig pensionsfond .
Det er et sprgsml , som har vret under behandling i Irland i flere r , og der er endelig kommet en lsning .
Der er nu etableret en fond med tilstrkkelige midler til at garantere pensioner langt ud i fremtiden , og det er en meget positiv udvikling .
Jeg kommer med denne positive kommentar , fordi jeg nu vil vre ret kritisk over for den irske regerings holdning til de brede konomiske politiske retningslinjer .
<P>
For frste gang nogensinde er en EU-stat blevet kritiseret - og endog skldt ud - af KOFIN .
Det er uheldigt , ikke fordi det ikke er ndvendigt , men fordi EU ikke burde komme i en situation , som giver anledning til euroskepsis inden for Europas grnser , isr i et land , der er s udskldt .
Nu har Kommissionen offentliggjort sine retningslinjer for 2002 , og alle medlemsstater , herunder Irland , br bent forhandle og klarlgge deres holdninger over for offentligheden , s offentligheden , nr budgetterne skal gennemfres p baggrund af disse retningslinjer , er helt klar over rsagerne hertil .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , hr. kommissr , Kommissionens og KOFIN ' s opfrsel over for Irland var forhastet og overdrevet .
Det har skadet EU og MU ' en , ikke bare i Irland , hvilket tidligere er blevet ppeget .
MU-modstanderne i landene uden for euroomrdet har fet ekstra vind i sejlene .
" S meget var den nationale frihed til at vedtage sin egen finans- og skattepolitik vrd " , klukker MU-modstanderne i mit hjemland muntert .
De vil sikkert snart hre Herman Schmid udtrykke noget lignende .
<P>
Det er en urovkkende totalcentralistisk tendens i eurolandene .
Euroens forholdsmssige svaghed over for dollaren synes at have udlst en del overdrevne reaktioner .
Pengepolitikken er naturligvis flles , men finans- , budget- og skattepolitikken skal ikke og kan ikke styres ned i de mindste detaljer fra Bruxelles .
<P>
MU ' en er et instrument til at styrke den konomiske kraft i Europa , og derfor er det ndvendigt med en vis accept af , at ikke alle eurolande samtidig gr i njagtig samme takt .
Nste gang , vi fr en sag i stil med Irlands , hber jeg , hr. kommissr , at Kommissionen tnker sig om frst .
MU ' en m ikke blive en spndetrje for Europa .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , Olle Schmidt har fuldstndig ret .
Jeg vil faktisk ppege , at nr den konomiske konjunktur nu forandres - for givetvis vil de amerikanske tendenser ogs sl igennem i Europa - er der naturligvis brug for en tilsvarende ndring af den konomiske politik .
<P>
Jeg er derfor enig med de mange talere med ordfrer Giorgos Katiforis i spidsen , som har belyst behovet for offentlige investeringer i uddannelse , forskning , miljforbedringer og lignende .
Det virker , som om der , hvilket selv Philippe Herzog ppegede , er en dogmatisk modstand mod en sdan forandring .
P trods af at den konomiske virkelighed ndres , skal politikken forblive undret .
<P>
I den sammenhng er det vigtigt for de enkelte lande at kunne handle mere frit , og her forstr jeg Olle Schmidts bekymringer .
Jeg er faktisk meget glad for , at mit eget medlemsland , Sverige , str uden for MU ' en og dermed har den handlefrihed , som bevirker , at landet kan fre en mere realistisk konomisk politik angende de konomiske konjunkturforandringer .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , konjunkturtempoet i EU falder mrkbart .
Kommissionen og IMF har korrigeret vkstprognoserne fra over 3 % til 2,8 % .
Inflationsraten har overskredet den tilladte 2 % -grnse med 0,3 .
Grundene til det er kendte .
Eksploderende oliepriser , problemer i landbrugssektoren , euroens fald .
Srligt vores eksportorienterede medlemsstater er ramt af den hrde mavelanding , konjunkturen har foretaget i USA .
I hr . Katiforis ' initiativbetnkning , der har vundet i prcision gennem talrige ndringsforslag fra PPE-DE-Gruppen , fremhves betydningen af kontrollen af stabilitets- og konvergensprogrammerne for det konomiske samarbejde i Europa .
Der er absolut ingen anledning til passivitet , hvilket hr . Herzog har talt om .
Nedbringelsen af statsglden skal fortsat have hjeste prioritet , men der skal ogs investeres mlrettet i informationsnetvrk , i teknologi , forskning og udvikling .
P denne mde nrmer vi os det meget rgerrige ml fra Lissabon , at vi skal blive den mest konkurrencedygtige , mest dynamiske vidensbaserede konomi i Europa .
<P>
Frst og fremmest skal vi konsekvent lgge kursen om til fordel for uddannelse og efteruddannelse .
Livslang lring er alt for ofte kun en floskel og alt for sjldent en ndvendighed , det hele mangler undervisnings- og lseplaner . Mine kolleger hr. von Wogau und hr .
Karas har allerede talt om euroens stabilitet og har understreget , hvor vigtig Den Europiske Centralbanks - og Wim Duisenbergs - rolige hnd var . Euroen er fortsat stabil , til trods for alle politiske krav fra forskellige lejre .
<P>
For mig drejer det sig om strukturens stabilitet .
I den konomiske og sociale politik skal vores medlemsstater profitere af benchmarkingprocedurer og af udvekslingen af bedste praksis .
Prcis det modsatte - nemlig drlig praksis - leveres for tiden i mit land .
Tyskland danner bagtrop i vksten i Euroland med ikke engang 2,2 % .
Tiden , hvor kansler Schrder smukkeserede og smilte ad problemerne , er langt om lnge forbi !
Stillet over for udeblevet beskftigelsespolitisk succes , bl.a. fordi programmer ikke er effektive nok , forsger han at bortlede opmrksomheden fra egne fejl , taler generelt nedsttende om arbejdslse som dovne .
Den , der forsger at sl de utvivlsomt eksisterende socialbedragere og arbejdssky i hartkorn med alle de hundredtusinder , som i revis fortvivlet har bestrbt sig for at kunne arbejde , han gr ofre til gerningsmnd , og det er absolut uforsvarligt !
<P>
Eksemplet viser , at gennem strkere sammenfletning af data , af informationer , ved vi udmrket , hvilke forsmmelser de enkelte medlemsstater gr sig skyldige i .
De fejes ikke lngere ind under gulvtppet , de kommer i den europiske offentligheds sgelys .
Man kommer ingen vegne i noget EU-land uden budgetdisciplin , uden vedvarende nedbringelse af gldsposterne , uden substantielle strukturreformer , for mlene lnner sig - konkurrenceevne og stabilitet !
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , for EU ' s institutioner er balance p de offentlige budgetter hjt prioriteret . Bag begrebet balance p de offentlige budgetter og de mange formanende ord om tilbageholdenhed , nr det glder de offentlige finanser , skjuler sig imidlertid den kendsgerning , at de budgetmssige stramninger rammer udgifterne til offentlige tjenester og social sikring .
Til gengld er udgifter , som p forskellig vis sttter arbejdsgiverne , ikke berrt af stramningerne .
<P>
Hvis medlemsstaterne og EU ' s institutioner slettede de mange udgiftsposter til fordel for arbejdsgiverne , ville de opnede besparelser gre det muligt at sikre udviklingen af de offentlige tjenester og samtidig nedbringe ledigheden ved at anstte flere p de offentlige hospitaler , inden for den offentlige transport og inden for undervisningssektoren , samtidig med at man kunne fastholde et overskud p de offentlige finanser .
Det er selvsagt langtfra denne holdning , der kendetegner EU ' s institutioner og medlemsstaterne , der ser det som deres opgave at tjene de store virksomheders og ikke flertallets interesser .
Betnkningens sprogbrug vidner i flere henseender herom .
Eksempelvis nr man glder sig over , at arbejdslsheden er faldet fra 9,6 % til 8 % , uagtet at 8 % arbejdslse er ensbetydende med 15 millioner kvinder og mnd , som er henvist til at leve i fattigdom , selv om de lever i et af verdens rigeste omrder .
<P>
Betnkningen bifalder initiativer , som fremmer fleksibilitet og konkurrenceevne isr p arbejdstagerside .
Den taler klart arbejdsgivernes sag p bekostning af arbejdstagerne .
<P>
Vi m selvsagt stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
De britiske konservative gr som alle andre midterpartier i EU ind for korrekt finansierede offentlige tjenester af hj kvalitet , og de vil arbejde for en massiv forgelse af offentlige udgifter p ca . 62 milliarder engelske pund i forbindelse med vigtige tjenester som f.eks. skoler og hospitaler , hvis de bliver valgt i juni .
Vi gr derfor ind for punkt 6 , men vi har betnkeligheder ved resten af betnkningen , isr punkt 4 , da vi ikke kan acceptere den " gyldne regel " som et godt eksempel for Europa .
<P>
Det er blot en af de mange mder , hvorp det lykkes Gordon Brown at manipulere med tallene .
Denne betnkning og stabilitets- og vkstpagten i konvergensprogrammerne er tydelige beviser p forbindelsen mellem skatte- og udgiftspolitikker og pengepolitikker .
Pagten glder for alle medlemsstater , men de juridiske sanktioner glder kun for staterne i eurozonen . Det er den strste betnkelighed , vi har i forbindelse med betnkningen .
<P>
Vi er bl.a. imod Det Forenede Kongeriges deltagelse i euroen , fordi vi nsker at beholde retten til at faststte skatter , budgetter og udgifter for demokratisk valgte nationale politikere .
Det er ikke overraskende , at der inden for eurozonen er plagt begrnsninger for offentlige udgifter . Hvis man har en flles bankkonto , pvirkes man af andres beslutninger om offentlige udgifter , og man kan forvente nogen kontrol i forbindelse med disse beslutninger .
<P>
Det nylige eksempel i Irland er en udmrket pmindelse om , at deltagelse i euroen medfrer meget andet for et land end en flles rente : Skatte- og udgiftsbeslutninger trffes ikke lngere udelukkende i national kapital .
Det er en situation , som de fleste i Det Forenede Kongerige betragter med nogen uro , en situation , hvor man skal flge et budget , og hvor KOFIN , Kommissionen eller ECB oplyser den pgldende finansminister om , at han eller hun ikke har lov til at ge udgifterne p skoler , hospitaler og andre tjenester , som er af stor vrdi for borgerne i Det Forenede Kongerige .
Jeg vil gerne understrege , at vejen til konomisk velstand i Europa , som hr .
Karas s glimrende formulerede det , er strukturel og konomisk reform , som vil fre til bredygtig velstand , en stigning i beskftigelsen og mindre arbejdslshed .
<SPEAKER ID=24 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil gerne allerfrst udtrykke min tilfredshed med den betnkning om stabilitets- og konvergensprogrammerne , som hr . Katiforis har udarbejdet p Parlamentets initiativ .
<P>
Den tredje runde af programmer , som vi har fremlagt , afslutter KOFIN-Rdets analyse i marts .
Den gede overvgning af budgetpolitikkerne som flge af ivrksttelsen af stabilitets- og vkstpagten har vist sig ekstremt positiv og effektiv . Jeg ved ikke , om det , som hr .
Karas sagde , er et element til at sikre politisk stabilitet , eller det ganske enkelt er et element til opretholdelse af en klar forpligtelse i forhold til de offentlige underskud .
<P>
Medlemsstaterne har med en klart koordineret indsats opnet strre budgetkonsolidering .
I henhold til vores seneste tal fra de nuvrende medlemsstater er der 10 , som forudser overskud eller ligevgt p statsbudgettet .
Og alle med undtagelse af Det Forenede Kongerige vil have ligevgt i 2004 .
Statsglden reduceres tydeligt , og vi hber , at den i indevrende r kommer under 60 % i 11 af Unionens 15 medlemsstater .
Derfor mener jeg , at vi er get klart fremad , og at vi , som hr . Katiforis sagde , budgetmssigt har opnet konomisk stabilitet i Europa .
<P>
Det er sandt , at problemet med sanering af de offentlige finanser , som har forrsaget den store fremgang , giver nogle problemer med bredygtigheden p langt sigt og med kvaliteten af de offentlige finanser .
P begge omrder er Kommissionen af den grundlggende overbevisning , at vi skal g fremad .
Vi m fortstte fremad for at reducere de aktuelle underskud og hurtigst muligt opn ligevgt p statsbudgetterne .
I nogle tilflde er glden stadig alt for hj , og det m afhjlpes isr for at lse nogle af fremtidens budgetproblemer .
<P>
I denne forbindelse vil jeg ogs gerne kommentere nogle af de punkter , som flere talere har fremhvet .
Jeg hentyder her f.eks. men ikke kun - til fru Randzio-Plath , som omtalte ndvendigheden af at hjne kvaliteten af de offentlige finanser .
Nr vi taler om kvaliteten af de offentlige finanser , taler vi ikke kun om problemer p kort sigt , men ogs p mellemlangt og langt sigt .
P kort sigt er det naturligvis via skattereformerne , at vi fr mulighed for bedre at styre skatterne .
P mellemlangt sigt drejer det sig om alt i forbindelse med bedre offentlige udgifter - og jeg vil senere omtale den offentlige investering , som hr .
Katiforis nvner i sin betnkning - og p langt sigt naturligvis problemet med befolkningens aldring , der uden tvivl br vre en af vores strste bekymringer p nuvrende tidspunkt .
<P>
De strategier p mellemlangt sigt , som er defineret af medlemsstaterne i deres programmer , giver os mulighed for meget klart at kende deres prioriteringer og dermed samordne de forskellige synspunkter med henblik p bedre koordination af vores budgetpolitikker .
<P>
Jeg vil dog gerne henvise prcist til nogle af de problemer , som hr . Katiforis nvner i sin betnkning .
Frst vil jeg gerne knytte et par konkrete kommentarer til den ekstremt vigtige offentlige investering , som optager en stor del af hr . Katiforis ' betnkning .
For det frste er jeg absolut enig med ham i , at den offentlige investering er blevet reduceret i mange medlemsstater , man kunne endda sige uberettiget , i lbet af 1990 ' ernes budgetkonsolidering .
For det andet er det sandt , at forbedringen af situationen ogs burde give os mulighed for at opprioritere de offentlige investeringsudgifter .
S ville vi handle i overensstemmelse med aftalerne fra Lissabon , og i denne forbindelse er den grundlggende id at forbedre vores vkstpotentiale .
For det tredje vil jeg gerne pointere , at offentlig investering ikke er uforligelig med privat investering , at der kan opst synergier og indbyrdes forbindelser mellem dem , at der er rum for innovative finansieringsmetoder , og at den offentlige sektor ofte ikke har nogen grund til ndvendigvis at skulle handle p den traditionelle og isolerede mde .
<P>
Denne opprioritering af den offentlige investering , som jeg er fuldstndig enig i , m dog ikke f os til at glemme den anden side af medaljen , nemlig at strre offentlig investering ikke ndvendigvis betyder strre underskud .
Vi mener , at problemet br lses ved nye retningslinjer for en bestemt type udgifter , og ved at det offentlige underskud holdes under kontrol .
Vi anser kontrollen med det offentlige underskud p budgettet for fundamental .
Det er absolut ndvendigt at opn ligevgt p mellemlangt sigt , og det er sandt , at foranstaltninger som den gyldne regel , der er anvendt af Det Forenede Kongerige , er nyttige , s lnge der er sammenhng i , at den offentlige investering finansieres ved underskud eller gld , men det er ogs korrekt , at dette underskud eller gld ikke br overstige det loft , som vi har aftalt , og derfor br en bestemt type udgifter prioriteres frem for andre .

<P>
Nr vi sledes taler om at styrke den offentlige investering , taler vi under ingen omstndigheder om hverken ukontrolleret gldstning eller klar stigning i de offentlige udgifter .
En stigning i investeringen , som kunne give anledning til overskridelse af de nuvrende beregnede niveauer for underskud eller gld , vil under ingen omstndigheder kunne regne med Kommissionens sttte .
<P>
Afsnit 10 i forslaget til beslutning vedrrer en mere harmoniseret tidsplan for indsendelse af medlemsstaternes programmer .
Vi er enige i dette punkt , og vi har altid anset det for ndvendigt at ajourfre programmerne fr budgetprocedurerne .
Vi har insisteret p dette punkt og vil fortstte med at insistere p det , og vi hber , at vi i fremtiden kan opn , at disse programmer i det mindste ajourfres , samtidig med at budgetprocedurerne indledes .
<P>
Hr . Katiforis nvner ogs ndvendigheden af at rde over Kommissionens dokumenter .
Det er en gammel diskussion .
Kommissionen finder det vigtigt , at Parlamentet rder over strst mulig information , men vi ved ogs , at det , der er irrelevant for offentligheden , i mange tilflde er de sm nuancer eller sm forskelle , som der kan vre mellem Kommissionens forslag og Rdets endelige beslutning .
Vi mener , at drftelserne frem for alt br koncentrere sig om de emner , der endeligt vedtages af Rdet , og derfor mener vi , at en forelggelse af de indledende dokumenter vil komplicere processen mere end gavne den .
<P>
Sidste emne , afsnit 9 vedrrende Kommissionens makrokonomiske prognoser .
Disse udarbejdes ud over bedmmelsen af programmerne som bekendt to gange rligt og offentliggres , nr de er klar .
De seneste prognoser fra forret , som vi netop har offentliggjort , blev fremsendt til Parlamentet den 25. april , og de indeholder nogle interessante emner , som ogs er blevet nvnt her i dag .
Vores holdning til det irske problem er velkendt .
Det eneste , Irland har gjort , er at anvende de gldende regler .
Et andet interessant emne er problemet med lav vkst som flge af situationen i USA .
Og lad os sige , at jeg fra nogle af Dem har hrt iden om en ndring af budgetpolitikken som et positivt element til bedring af vksten .
Set fra vores synspunkt med en beregnet vkst p 2,8 % , som det er inkluderet i Kommissionens prognoser , er der fortsat en klar margen til at fortstte med at styrke stabilitetsprogrammerne , sledes som de er planlagt , og Kommissionen insisterer derfor fortsat p , at det er ndvendigt at fortstte med opfyldelsen af disse stabilitetsprogrammer , hvilket dog ikke betyder , at vi ikke accepterer , at de automatiske stabiliseringsfaktorer kan fungere i en situation med lav konomisk vkst .
<P>
Det var disse omrder , som jeg gerne ville fremhve i mit indlg .
Jeg har blot tilbage at takke hr . Katiforis for hans indsats og Dem alle for Deres bemrkninger , kritikpunkter og forslag .
Mange tak .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl .
11.00 . <CHAPTER ID=3>
Internet II
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0116 / 2001 ) af Harbour for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om den nste generation af internet : ndvendigheden af et EU-forskningsinitiativ .
<P>
Jeg giver ordet i syv minutter til ordfreren , hr . Harbour .
<SPEAKER ID=27 NAME="Harbour">
Det glder mig meget at prsentere denne betnkning for Parlamentet p vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Udvalget har selv taget initiativ til betnkningen , og det er derfor et privilegium at stille op p vegne af udvalget .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de kolleger , der har bidraget til denne betnkning , og de personer inden for industrien , der har hjulpet mig , samt Kommissionen for at sikre , at vi har dkket hele omrdet .
Det glder mig , at den endelige betnkning afspejler alle bidrag , og at den blev enstemmigt vedtaget af udvalget .
Jeg hber , at betnkningen vil f samme sttte af Parlamentet i dag .
Betnkningen sender et strkt politisk budskab til Kommissionen og Rdet om , at Parlamentet nsker , at dette vigtige omrde - udviklingen af den nste generation af internet og elektronisk kommunikation - afspejles i de vigtige beslutninger om forskningssttte inden for det femte rammeprogram .
Jeg ved , at en rkke kolleger , som vil give deres bidrag i dag , er aktivt involveret i dette program .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p de tre hovedsprgsml , som jeg forsgte at besvare i min betnkning : Hvorfor er dette s vigtigt ?
Hvorfor bruger vi ordet initiativ i prsentationen ?
Hvad nsker vi at opn , og hvordan skal vi opn det ?
<P>
For det frste tror jeg , at alle i Parlamentet har forstet vigtigheden af elektronisk kommunikation og internet .
Men hvad med EU ' s og den offentlige sektors forskningsinitiativer ?
Denne betnkning argumenterer for prkompetitiv forskning i de nste trin inden for udviklingen af denne teknologi og for , at den prkompetitive forskning vil danne grundlag for den fremtidige konkurrenceevne hos alle industrier , tjenesteydere og regeringer .
<P>
Med vedtagelsen af GSM-standarden for mobilkommunikation har vi set , hvor vigtigt prkompetitivt arbejde er i forbindelse med faststtelse af standarder , protokoller og arkitektur for nste kommunikationstrin .
Vi forstr , hvorfor vi skal gre det , men forstr vi , hvad vi skal gre ?
Vi m forudse de teknologier , der er behov for i en verden , hvor kapaciteten for hele distributionssystemet for elektronisk kommunikation vil blive langt strre end i dag .
Den investering kommer nu , og vi br forberede os p en verden med langt mere bredbndskapacitet . Det er sdan , vi beskriver brekapaciteten for ledninger eller luftblger , der skaber kommunikation fra bruger til bruger og bruger til tjenesteudbyder .
<P>
Den arkitektur , som vi skal udvikle , vil vre meget forskellig fra den arkitektur , som vi har i dag , hvor brekapaciteten er begrnset .
Et af kerneomrderne som foreslet i denne betnkning er at sikre , at vi bruger det forskningsnet , som Kommissionen allerede sttter - Geant-projektet - og bruger det effektivt ved at sttte projekter til udnyttelse af den meget hje brekapacitet i forventningen om , at hele den infrastrukturelle udvikling i fremtiden vil blive drevet af markedet .
<P>
Det er kernen i systemarkitekturen , men sidelbende er der andre politiske omrder , hvor vi nsker at forske .
Sprgsml om sikkerhed og databeskyttelse er meget ndvendige .
Det bliver mere og mere ndvendigt , i takt med at vores personlige data cirkuleres hurtigere og lettere .
Det bliver ogs mere ndvendigt , da vi i denne trdlse verden vil f flere og flere anordninger , der lgger oplysninger om os selv , vores boliger og biler i systemet .
<P>
Der vil vre en ny form for personlige data til overvgning af vores biler og sikkerhedssystemerne i vores hjem , men disse data m ikke kunne indhentes og misbruges .
Man skal derfor overveje en anden form for databeskyttelse , en indkapsling af data , s de ikke kan misbruges .
<P>
Vi skal tnke over de nye muligheder inden for trdls teknologi - hvordan mngden af oplysninger i vores personlige anordninger eller mobiltelefoner kan bruges i handelstransaktioner . Vi skal ogs tnke over , at vi kan bre rundt p vores helbredsoplysninger i tilflde af ulykker , og at strengt fortrolige data vil blive distribueret .
<P>
Vi m ogs tnke p de nye produkter , der giver den trdlse teknologi mulighed for at sende videoudsendelser , give adgang til " streamede " udsendelser , der vil passere via os . Hvordan vil vi f.eks. kunne f adgang til vores lokale tv-station , uanset hvor vi befinder os i verden , og hvordan betaler vi for det ?
Denne teknologi vil give os en reel konkurrencefordel .
<P>
Jeg har netop skitseret problemstillingerne i mine tre sprgsml , s lad mig konkludere med at skitsere , hvorledes vi nsker at gribe det an .
Dette er et bidrag til forhandlingen om forskningspolitik i det sjette rammeprogram , og vores afstemning i dag vil gre det muligt at integrere dette bidrag p det helt rigtige tidspunkt i den lbende strategiske drftelsesproces .
Vi m anmode Kommissionen om at se p etableringen af centres of excellence inden for disse teknologier .
Selv om det er et af Kommissionens omrder , er det helt klart en prioritet for dette teknologiske omrde .
Vi nsker ogs integrerede projekter , der involverer den offentlige og private sektor , som Kommissionen forudser i sit forslag .
<P>
Som konklusion vil jeg varmt anbefale denne betnkning til Parlamentet i dag , og jeg vil endnu en gang understrege vigtigheden af , at Parlamentet sikrer , at Kommissionen inkluderer betnkningen i fremtidige strategier .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke min kollega Harbour for hans udmrkede betnkning .
Jeg smigrer ikke , jeg mener det faktisk !
Jeg nsker ham tillykke med hans betnkning , som p den ene side giver en virkelig grundig fremstilling af Kommissionens initiativer , men p den anden side ogs fremstter rigtig mange egne ider .
Jeg vil ogs gerne takke ham for , at han har vret s ben med hensyn til vores egne standpunkter , forslag og ndringsforslag .
En lignende tak vil jeg dog ogs gerne rette til Kommissionen , fordi jeg synes , at Kommissionen i de seneste r virkelig har bevist , at den er i stand til at ivrkstte egne europiske initiativer i en ovenud vigtig sektor og gennemfre dem internationalt .
<P>
Vi har med modstandere at gre - jeg har ikke lyst til at sige modstandere , men hellere partnere - p internationalt plan som er meget , meget strke i denne sektor , frst og fremmest naturligvis USA .
Det er i stigende grad vigtigt , at vi udvikler vores egne ider om , hvilke fremtidsperspektiver vi samlet giver internetomrdet .
En hjertelig tak til Kommissionen for - jeg vil ogs gerne inkludere Rdet - hvor innovationsivrigt den har givet sig i kast med denne sektor .
<P>
Jeg vil gerne tage nogle punkter op , som min kollega Malcolm Harbour har berrt .
Dette initiativ beskftiger sig jo overvejende med , hvad der i fremtiden skal ske p internettet inden for forskning .
Det forekommer mig at vre vigtigt , at vi samlet set ud over de hidtil pbegyndte initiativer fra Kommissionen i virkeligheden foregriber fremtiden .
Min kollega Malcolm Harbour talte om det .
<P>
Hvad skal der til for at kunne foregribe fremtiden p internetomrdet ?
Det er en srdeles vanskelig grund , som vi bevger os p , fordi fremtidsprognoser ikke kun er vanskelige i denne sektor , men ogs i mange andre sektorer .
Men her har vi at gre med et omrde , som ndrer sig meget , meget hurtigt , som p den ene side styres af regulering , men som ogs gr det mere og mere ndvendigt , at vi forudser , hvilke standardiseringer der bliver ndvendige i fremtiden .
Flgende sprgsml melder sig ogs mere og mere : Hvordan bliver denne sektor overhovedet taget op til overvejelse og forstet af befolkningen , af forbrugerne samlet set ?
Her bliver det i hjere og hjere grad vigtigt , at vi i virkeligheden skaber tillid , sledes at vi ikke kun p den ene side har en fantastisk teknologi , at vi ikke kun har reguleringer , som er kloge og intelligente , at vi ikke kun har standardiseringer , som faktisk foregriber fremtiden , men at vi ogs har en befolkning og forbrugere , som er villige og parate til at investere i denne sektor , og det ikke kun i den forstand , at de frer telefonsamtaler , men at de i fremtiden ogs afvikler forretninger via det .
I denne sektor vil vi vre ndt til at investere langt , langt mere end tidligere .
For rent faktisk at skabe tillid vil jeg gerne indtrngende opfordre Kommissionen til at gre mere p dette felt .
<P>
Til sidst har jeg en bn , en foresprgsel til Kommissionen : Jeg beder om , at den bundter alle de initiativer , som den har ivrksat p internetomrdet , sammen i et eneste initiativ omfattende alle sektorer og virkelig nr frem til et samlet overbevisende koncept !
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg sttter Erika Manns sidste ord fuldt ud .
Jeg vil endvidere gerne takke ordfreren for det udmrkede samarbejde med Industriudvalget ved udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Hr. formand , i hele EU investeres der for lidt i IST , bde fra industriens og statens side .
Tag f.eks. det sjette rammeprogram . Til IST er der bevilget 3,6 milliarder euro , men det er alt for lidt .
Hvad er ndvendigt for at gre Europa til den mest dynamiske og konkurrencedygtige vidensbaserede konomi i verden , sdan som det blev aftalt i Lissabon ?
<P>
For det frste en god infrastruktur , og her mener jeg bredbnd .
Ud fra min liberale synsvinkel er det ikke primrt en opgave for staten , men p europisk plan er det ndvendigt med et transeuropisk hjhastighedsforskningsnet .
Det er helt klart en opgave for EU , hvilket min kollega netop sagde .
Jeg anmoder udtrykkeligt kommissren om at vise lidt mere rgerrighed .
<P>
Det er endvidere ndvendigt med kvalitativt godt indhold .
Ogs her er mangelen p kapital en stor hindring , isr med hensyn til fornyelser .
Indholdssektoren bestr af nystartede virksomheder og mellemstore virksomheder , som vil eksportere , men p grund af turbulensen p markedet er der ikke stor vilje til at stille risikovillig kapital til rdighed .
Desuden er der i Europa store regionale forskelle i kapitaludbuddet .
Herved kommer EU bagud i forhold til USA , hvor der investeres 3-4 gange s meget risikovillig kapital i digitalt indhold og internetrelaterede aktiviteter .
<P>
Det resulterer i fornyelse og strre konomisk vkst og naturligvis beskftigelse .
Den offentlige sektor skal spille en strre rolle i forbedringen af denne situation ved at fre udbud og eftersprgsel sammen i EU .
<P>
Endelig , hr. formand , for frste gang i historien stter teknologien statsretten i bevgelse .
Derfor lyder mit sprgsml til kommissren : Hvorfor placeres emnet " borgere og governance i det europiske videnssamfund " , som der er bevilget 225 millioner euro til i det sjette rammeprogram , ikke ved " teknologier i informationssamfundet " ?
<P>
Hr. formand , staten skal ogs selv tilpasse sig informationssamfundet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , jeg hilser betnkningen velkommen , eftersom jeg finder det vigtigt at videreudvikle nye teknologier .
Jeg synes , at det er vigtigt frst og fremmest for at give s mange mennesker som muligt mulighed for at kommunikere frit med dem , som de nsker at kommunikere med , og ogs at kunne gre det , nr de selv vil .
Stikordet er her informationsmssig selvbestemmelse .
Her kommer vi allerede til den strste hindring for dette frie net , for den frie kommunikation .
Der er allerede her blevet talt meget om forbrugertillid .
Ganske vist synes jeg , at alene dette ord er meget betegnende .
Forbrugertillid betyder jo , at man kun skaber tilliden , for at forbrugerne skal tro , at kommunikationen er sikker .
Privacy er et andet begreb , som betyder , at kommunikationen virkelig er sikker . Derfor vil jeg gerne endnu en gang betone , at jeg synes , at privacy br vre det virkelige ml , alts at sikre , at kommunikationen er sikker .
<P>
Der er dog en hindring . Overvgningen griber mere og mere om sig , ogs p europisk plan .
Der argumenteres ofte med , at der findes nye forbrydelser p internettet eller allerede kendte forbrydelser , som dog i den senere tid er blevet afviklet p internettet .
De foranstaltninger , som ganske vist trffes mod dem , bygger for det frste p , at man kan begrnse disse forbrydelser med statslige overvgningsmetoder - det tror jeg ikke !
For det andet egner foranstaltningerne sig for det meste kun til at afskrkke de dummeste forbrydere .
Meget lngere frer det ikke . For mange mennesker , som er illegalt beskftiget digitalt , vil naturligvis ogs vide at beskytte sig mod overvgning .
<P>
I artikel 10 og 13 i betnkningen tales om databeskyttelse .
Ganske vist bliver en del indskrnket yderligere , og der krves kun databeskyttelse for konomiske og sundhedsrelevante data .
Jeg synes , at privacy er vigtigt for alle data .
Alle mennesker skal have mulighed for informationsmssig selvbestemmelse . Derfor synes jeg , at overvgning skal nedprioriteres , og privacy opprioriteres !
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg sttter fuldt ud lovgivning til opgradering af kvaliteten af og standarden for telekommunikation inden for EU .
ndringerne p arbejdsmarkedet i dag forudstter en viden om og adgang til nye moderne telekommunikationsfaciliteter .
Men ndringer af infrastrukturerne for telekommunikation skal dog vre retfrdige og afbalancerede .
Det er afgrende , at nye deltagere p markedet ikke kan udvlge de strre og mere lukrative omrder for anvendelsen af disse vigtige nye teknologier .
<P>
Der skal vre en strk forpligtelse for alle regeringer til at sikre , at der er tilstrkkelig telekommunikation i bde byer og landdistrikter .
Denne forpligtelse til universel adgang i byer og landdistrikter skal vre en reel del af de politikker , der fres af diverse beslutningstagere inden for telekommunikation p markedet .
Ny teknologi kan bidrage vsentligt til gennemfrelsen af effektive politikker om udviklingen af landdistrikter og vre en vsentlig faktor i jobskabelse i landdistrikterne og i forbindelse med lsning af problemerne med ubalancen i byer / landdistrikter , som Parlamentet prioriterer hjt .
<P>
Jeg glder mig isr over det arbejde , som den europiske kommissr for forbrugerbeskyttelse , David Byrne , har udfrt i forbindelse med udviklingen af nye mekanismer til styring af forbrugerbeskyttelsesrettigheder for personer , der handler p internettet .
Elektroniske virksomheder er nu en af de store drivkrafter for bde vellykket virksomhedsudvikling og national konomisk udvikling .
Det er en grundlggende ny mde at udfre handelstransaktioner p , som har vidtrkkende konomiske og sociale virkninger .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , den nye generation af internet giver muligheder for mange interaktive anvendelser .
I den forbindelse skal ikke teknologien , men forbrugernes behov spille den afgrende rolle .
Harbour-betnkningen er derimod meget teknologisk orienteret .
<P>
Det offentliges opgave omfatter mere end at srge for infrastruktur .
Ordfreren nvner ikke , at staten ogs skal undersge , hvordan det nye internet kan vre til fordel for offentligheden .
<P>
For det frste kan teknologien bidrage til strre social sammenhng , f.eks. fordi erstatningen af rutineopgaver giver mere tid til menneskelig kontakt .
Eftersom det ikke sker af sig selv , skal det undersges , hvilke anvendelser der styrker den sociale sammenhng .
<P>
For det andet behandles reglerne om sikkerhed og indhold heller ikke tilstrkkeligt .
Sikker infrastruktur er vigtigt , men teknologien udelukker for det meste ikke misbrug .
Ordfreren skulle derfor have haft mere je for de internationale problemer med hensyn til ny teknologi og bestende og nye regler .
<P>
Endelig , en mindskelse af vidensklften krver , at alle befolkningsgrupper hurtigt kan lre at anvende ny teknologi .
Behovene , betingelserne og den pkrvede infrastruktur for svage grupper skal undersges .
S kan integrationen heraf allerede finde sted i udviklingsfasen af nye anvendelser .
Bestemte grupper kan i det tilflde modtage supplerende bistand .
<P>
Kort sagt , anvendelserne skal have mere opmrksomhed , end de fr i betnkningen .
Der skal lgges strre vgt p de nvnte politiske aspekter i bestrbelsen efter et videnssamfund for hele befolkningen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , Malcolm Harbour , med betnkningen , som er udarbejdet p eget initiativ , om den nste generation af internet : Ndvendigheden af et EU-forskningsinitiativ .
Omfanget af sttte til betnkningen er tydeligt , bde fordi betnkningen blev enstemmigt vedtaget , og fordi der ikke var ndringsforslag .
Parlamentet sttter tilsyneladende betnkningen fuldt ud .
<P>
I Den Socialdemokratiske Gruppe sttter vi isr prioriteringen af arbejdet med den nste generation af internet i det sjette rammeprogram og udviklingen af en infrastruktur med stor bndbreddetilgngelighed og et nyt hurtigt transeuropisk forskningsnet .
Vi vil sikre , at EU-forskningsinitiativer supplerer den offentlige sektors forskning , s vi undgr konflikter eller gentagelser .
<P>
Der er imidlertid mindst fem punkter , som skal klarlgges . For det frste punkt 2 , hvor der tales om behovet for prkompetitiv forskning .
Vi er enige om prkompetitiv , ikke ikke-konkurrencedygtig , som er noget andet .
Modellen er den japanske model for forskningskarteller , hvor mennesker samarbejder om udviklingen af en ny teknologi , hvorefter de gr ud og konkurrerer under markedsfringen .
<P>
For det andet vil jeg nvne punkt 7 , hvor vi taler om at vre teknisk neutrale .
Det er udmrket , hvis det ikke er en undskyldning for passivitet , hvor vi blot venter p , at teknologien fastlgges .
Vi skal deltage i processen , vi skal vre fleksible , men ogs aktive .
<P>
For det tredje vil jeg nvne punktet om systemsikkerhed , hvor det er klart , at vi har behov for at kunne beskytte denne og nste internetgeneration og give mennesker mulighed for at handle p internettet og sende fortrolige oplysninger .
Jeg hber , at Kommissionen vil se p bde teknologien og den lovgivning , der er brug for for at sikre de rette krypteringsniveauer til beskyttelse af offentligheden - uden at gre det let for kriminelle .
<P>
Endelig er der det vigtige sprgsml om universel adgang .
Kommissionen skal sikre , at der er adgang for alle , ikke blot i byerne .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
rede formand , rede kommissr , kre venner , jeg lyknsker Malcolm Harbour med hans usdvanligt velinformerede betnkning , som behandler mange vigtige sprgsml .
Denne betnkning berrer ogs det faktum , at fremtidens samfund vil blive et mobilt internetsamfund , og jeg tror , at vi medlemmer er en slags forsgskaniner for , hvorvidt denne mobilitet fungerer .
<P>
Betnkningen viser ogs den hurtige forandring , som vi ser p dette omrde . Bl.a. har udgangspunkterne for kapitalmarkederne forandret sig , siden Malcolm Harbour frdiggjorde sit arbejde .
<P>
Det eneste , jeg vil sige til kommissren i dag , er , at Kommissionens organisation forhbentlig er tilstrkkelig fleksibel til at tage hensyn til behovet for samarbejdet mellem forskellige tjenestegrene for hurtigt at kunne reagere p de ndvendige forandringer .
Jeg mener ogs , at der skal tages hensyn til dette sprgsml i hvidbogen om European Governance .
<P>
Det er ndvendigt med en bedre koordinering af Kommissionens aktiviteter , som Erika Mann ogs nvnte .
Det er ogs indlysende , at internettet vil udfordre de administrationer , hvor benlys konkurrence mellem administrationerne bliver den vejledende mde at opfre sig p , og Kommissionen skal kunne hndtere denne konkurrence .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Malcolm Harbours beundringsvrdige betnkning opfordrer os til at se njere p vores forskningsinitiativ , og det sttter vi fuldt ud .
<P>
Der er altid et punkt , som skal understreges .
Den form for forskning , der er behov for her , omfatter den videnskabelige forskning - forskning inden for fysik , IT - men ogs forskning inden for sociokonomiske og juridiske forhold dkket af disse punkter , isr i punkt 13 , som omhandler vigtige sprgsml om databeskyttelse .
Vi nsker f.eks. at sikre , at vi har den rette lovgivning til at hndtere risici og trusler og samtidig have teknologien p plads .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve hr . Hylands kommentar til punkt 7 .
Jeg er netop vendt tilbage fra et besg p Hebriderne under valgugen . Med disse teknologier undgr vi ulemperne i de fjerntliggende omrder , og vi kan derfor vende tendensen til affolkning i disse omrder , under forudstning af at vi f.eks. etablerer retfrdig adgang til infrastrukturer med rigelig og udvidet bndbredde til lave omkostninger .
Vi m sikre , at de fjerntliggende omrder inkluderes .
<SPEAKER ID=36 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil starte med at lyknske ordfreren , hr . Harbour , med det fremragende initiativ .
Kommissionen bifalder den stadige interesse , som Europa-Parlamentet og Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har vist i forbindelse med udviklingen og etableringen af et informationssamfund i Europa .
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har endog i sine betnkninger om nste generation af internet gjort det helt klart , at den fremtidige udvikling af denne internetinfrastruktur er af afgrende betydning .
Tidspunktet for vedtagelsen af denne betnkning er meget velvalgt , da Kommissionen i jeblikket er i frd med at udarbejde den kommende meddelelse om specifikke programmer til gennemfrelse af det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling , hvori flere sprgsml i Harbours betnkning vil blive behandlet .
<P>
Nste generation af internet vil blive realiseret gennem udvikling inden for bde teknologi og politik .
Hvis EU fortsat skal vre konkurrencedygtig , er det frst og fremmest vigtigt at sikre en hurtig og kontinuerlig vkst inden for internettet som den vigtigste infrastruktur til den globale vidensbaserede konomi .
Det er lige s vigtigt at trffe nye politiske foranstaltninger for at vre p forkant med den hurtige udvikling inden for internetverdenen .
<P>
Vi har en rkke instrumenter og ressourcer - eEurope , europiske forskningsrum , rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling , eIndhold , Ten Telecom , strukturfonde - til sikring af en hurtig udvikling af den nste generation af internet .
Koordination af vores aktiviteter med aktiviteterne i medlemsstaterne og andre europiske institutioner vil sikre mlstningerne til gavn for alle europere , og denne adgang til nye tjenester vil ogs omfatte de personer , der har specielle behov , som f.eks. handicappede og ldre .
<P>
Som det strste instrument i Europa sttter rammeprogrammet forskningen i forbindelse med udviklingen af den nste generation af internet .
Arbejdet stttes allerede gennem det nuvrende femte rammeprogram , men vil f yderligere sttte i det sjette rammeprogram .
<P>
Lad mig give nogle eksempler p vores sttte til den nste generation af internet . For det frste har Kommissionen for nylig ivrksat et strategisk initiativ vedrrende IBV6 , den nste generation af protokol , og der er oprettet en arbejdsgruppe med ledere fra industrien .
Det vil bidrage til den hurtige og kontinuerlige udvikling af internettet og samtidig sikre , at Europas konkurrenceevne inden for trdlse teknologier ikke mindskes p langt sigt .
Gennem IBV6 vil Europa endvidere vre klar til at skabe forbindelse for de milliarder af anordninger , der vil udgre hele det srbare system for fremtidens informationssamfund .
<P>
For det andet er der opnet gode resultater i forbindelse med udviklingen af nye elektroniske infrastrukturer gennem Geant-projektet , et paneuropisk forskningsnet , der omfatter bde EU og tilknyttede lande .
For det tredje har Kommissionen reageret tilfredsstillende p Parlamentets anmodning om en mere ambitis gennemfrelse af Geant-projektet , som flere medlemmer netop har angivet .
Formlet er at skabe meget avancerede forbindelser og tjenester i Europas nationale forsknings- og uddannelsesnet p et plan , hvor Europa frer an i den banebrydende forskning med Geants kapacitet fra 2,5 gigabit pr. sekund til 10 gigabit pr. sekund og derefter op til 100 gigabit pr. sekund i de kommende r .
<P>
For det fjerde vil Geant-projektet , som har en central rolle i det globale samarbejde med lignende regionale aktiviteter over hele verden , f.eks. USA ' s initiativ Internet II , Canadas CANET4 osv . , kunne skabe en multiplikatoreffekt , som mange strre infrastrukturprojekter kan drage fordel af .
<P>
Kommissionen har i forbindelse med det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling og naturligvis den lbende liberalisering af telekommunikationsmarkederne forsgt at sikre , at den infrastruktur , der er ndvendig for at sttte udviklingen af den nste generation af internettjenester i Europa , er tilgngelig .
Kommissionen vil give direkte sttte til den ndvendige forskning til udvikling af nye teknologier p omrder som f.eks. fotonisk teknologi , avanceret software og hardware , grnseflader osv . Disse forskningsaktiviteter skal omfatte vigtige nye krav om f.eks. strre sikkerhed .
Sikkerhedssprgsmlene behandles ogs i den kommende meddelelse om sikkerhed for elektroniske netvrk , som skal prsenteres i forbindelse med Det Europiske Rd i Gteborg .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at vi er helt enige med hr . Harbour i , at den nste generation af internet er strategisk vigtig for Europa .
Vi har en unik mulighed for at udvikle en internetinfrastruktur til gavn for forskningen og Europas borgere .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=4>
Regnskaber for visse selskabsformer
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0130 / 2001 ) af Inglewood for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 78 / 660 / EF og 83 / 349 / EF for s vidt angr rsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse selskabsformer ( KOM ( 2000 ) 80 - C5-0106 / 2000 -2000 / 0043 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=39 NAME="Inglewood">
I The Financial Times i gr skrev Arthur Levitt , en tidligere formand for USA ' s Securities and Exchange Commission , at investorer , offentlige selskaber , revisionsfirmaer , brsmarkeder og regulerende myndigheder rundt om i verden nu str over for en stor udfordring for fremtidens globale konomiske system : At skabe et bredygtigt system med sammenlignelig , ensartet regnskabsaflggelse af hj kvalitet , som accepteres af bde Europa og USA samt udviklingslandene , og at denne udfordring er resultatet af udviklingen og ikke af kriser .
Han sagde endvidere , at den eksplosive vkst i markeder og konomier skaber et stort behov for et sdant system , og at alle er enige om , at der ikke er andre mder , hvorp man kan sikre en effektiv fordeling af kapital p globalt plan .

<P>
Dette forslag er en del af EU ' s bredere reaktion p de udfordringer , som hr . Levitt beskrev , og det drejer sig isr om problemerne med relativt nye finansielle instrumenter , f.eks. afledninger og hedge-midler .
<P>
I henhold til direktivet skal medlemsstater tillade eller krve , at alle eller bestemte selskaber , hvor det er relevant , faststter en dagsvrdi i stedet for omkostningsregnskaber .
Det er en fleksibel ordning , som giver medlemsstaterne tilstrkkelig diskretion i trd med anvendelsen af subsidiaritetsprincippet , alt efter omstndighederne .
<P>
Det skal ses som et frste skridt i retning af etablering af en regnskabsordning i hele Europa , der opfylder kravet om et moderne globalt marked , og som omfatter de oplysninger , der er behov for i forbindelse med virksomhedsregnskaber .
<P>
Forslaget til Parlamentet i dag er sammen med ndringerne - som vi alle har vedtaget enstemmigt i udvalget - resultatet af et tt samarbejde mellem undertegnede p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , Kommissionen og Rdet i vores bestrbelser p at opn en formulering , som kan bidrage til hurtig behandling af direktivet .
<P>
Jeg mener , at vi har net en gensidigt tilfredsstillende konklusion , og jeg kan varmt anbefale betnkningen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , vi str uden tvivl ikke over for den mest spndende betnkning , som vi kommer til at drfte i denne mdeperiode , og jeg henviser her naturligvis ikke til lord Inglewoods fremragende arbejde , som vi br lyknske bde ham og os alle med .

<P>
Nr Europa-Parlamentets arbejde i en procedure med flles beslutningstagning som i dette tilflde forbedrer Kommissionens forslag og gr det p et hjt teknisk plan , gives der ikke kun et positivt bidrag til lovgivningsproceduren , men samtidig ger vi ogs Europa-Parlamentets prestige og kommer med argumenter for en generalisering af proceduren med flles beslutningstagning .

<P>
Det , at der - som jeg netop har sagt - er tale om en betnkning , som ikke vkker den store lidenskab , betyder ikke , at det ikke er en vigtig betnkning set fra et teknisk synspunkt .
Og i denne sammenhng er forslaget om modernisering af regnskabsdirektiverne ikke kun af stor vigtighed , det kan ogs karakteriseres som et helt igennem ndvendigt forslag til at ge selskabsregnskabernes gennemskuelighed .
<P>
I henhold til de traditionelle regler for selskabsregnskaber skulle aktiver vrdiansttes til kostpris , alts det , der betegnes som historisk vrdi .
Som flge heraf var det dette kriterium , der blev anfrt i regnskabsdirektiverne , og det er naturligt , hvis man nsker at undg regnskabsmanipulation , som forhindrer , at regnskaberne afspejler selskabets virkelige situation .
<P>
Det drejede sig alts om at forhindre , at et selskabs ledere ganske snedigt kunne foretage en ny vrdiansttelse af aktiverne for at forvrnge billedet af det pgldende selskab .
Faktisk var der visse regnskabsmssige uregelmssigheder , som ikke var tilladt for selskaberne , men som er blevet tilladt i visse medlemsstaters statsbudgetter , for at de kunne f adgang til euroen , men man har s med en omskrivning i stedet for uregelmssigheder kaldt det " kreativ bogfring " .
<P>
Men alt i alt var de omtalte regnskabskriterier for den historiske vrdi ikke urokkelige , og de aktuelle finansmarkeders kompleksitet og den stigende brug af avancerede finansielle produkter betyder , at det er ndvendigt at udskifte den historiske vrdi med dagsvrdien .

Denne dagsvrdi , som er den , der er medtaget i det forslag til direktiv , som vi skal vedtage , har nogle meget mere uhndgribelige grnser og er derfor naturligvis ikke s fast som den historiske vrdi , og den krver mere prcise instrumenter til gennemfrelse , kriterier , som er indeholdt i ndringsforslagene , som vi stemmer for .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Bolkestein .
Jeg gr kommissren opmrksom p , at han har taletid indtil kl . 11.00. Benyt chancen , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=42 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg gr ud fra , at jeg indtil kl . 11.00 skal begrnse mig til det emne , som er p dagsordenen nu , og at jeg ikke fr ordet for at tale om andre sager , f.eks. det nyeste dokument fra forbundskansler Schrder om det fremtidige Europas arkitektur .
Jeg skal alts begrnse mig til dagens emne .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Jeg er gavmild i dag , hr. kommissr , s vrsgo .
<SPEAKER ID=44 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg kender min plads , og vi kan begynde med dette emne .
<P>
Jeg vil gerne svare p de to indlg , navnlig ordfrerens .
Som De sikkert er klar over , er regnskabsvsen en europisk opfindelse .
Lucia Patchioli , en italiensk munk , udviklede de grundlggende principper for bogfring for 500 r siden .
Selv om man skal have stor respekt for historien , er der ingen grund til at vre forhistorisk .
Og det skal EU ' s regnskabsvsen helst heller ikke vre .
<P>
Det grundlggende regnskabsdirektiv , det fjerde direktiv om selskabslovgivning , er nu over 20 r gammelt - fra 1978 - og selv om direktivet danner et solidt grundlag for regnskabsvsen i EU , er det svrt at ignorere de store ndringer inden for virksomhedspraksis : Kapitalmarkeder , futures , aktierettigheder , lejekontrakter , internet og euroen er fnomener , som ikke alle eksisterede i 1978 .
<P>
Regnskabsvsen har udviklet sig i takt med disse ndringer inden for virksomhedspraksis .
I 1995 blev Kommissionen aktivt involveret i International Accounting Standards Committee .
Det resulterede i den nyligt foreslede forordning om internationale regnskabsstandarder ( IAS ) , som jeg hber at kunne drfte med Parlamentet snarest .
<P>
Kommissionen er i jeblikket i gang med en opdatering af regnskabsdirektiverne . Vi vil prsentere et forslag inden slutningen af ret som beskrevet i Kommissionens meddelelse om regnskabsaflggelse i EU .
<P>
Hvis De hrer mig tale om den foreslede forordning og moderniseringen af regnskabsdirektiverne , undrer De dem mske over , at der skulle vre behov for dette forslag om ndring af regnskabs- og bankdirektiverne og dermed mulighed for etablering af en dagsvrdi for visse finansielle instrumenter .
Hvorfor har vi brug for dette forslag ?
<P>
I de senere r har flere medlemsstater indfrt national lovgivning , som giver deres virksomheder mulighed for at flge internationale regnskabsstandarder .
Medlemsstaterne kan imidlertid ikke vedtage nationale love , der ikke opfylder EU-lovgivningen . IAS kan derfor kun anvendes , hvis kravene i regnskabsdirektiverne er opfyldt .
<P>
Konceptet om dagsvrdi , som er indfrt i IAS , opfylder ikke kravene , men forslaget lser problemet ved at indfje konceptet om dagsvrdi i regnskabsdirektiverne .
Uden dette forslag vil virksomheder , der i jeblikket anvender IAS , ikke lngere kunne anvende disse standarder , nr ansttelse til dagsvrdi bliver obligatorisk i henhold til IAS fra regnskabsret 2001 .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at indfrelsen af dagsvrdi i regnskabsdirektiverne er helt i trd med internationale regnskabsstandarder og giver ikke mulighed for yderligere anvendelse af dagsvrdi .
<P>
Regnskabsvsen er et teknisk og endog esoterisk sprgsml .
Det er ikke desto mindre vigtigt til fremhvelse af de vsentligste aspekter af dette forslag .
Forslaget definerer dagsvrdi og de finansielle instrumenter , der kan ansttes til dagsvrdi i overensstemmelse med IAS .
<P>
For det andet faststter forslaget ogs regler for medlemsstaterne til definition af , hvilke virksomheder der kan eller skal anvende dagsvrdi .
En medlemsstat kan f.eks. tillade eller krve anvendelse af dagsvrdi udelukkende for brsnoterede virksomheder .
<P>
For det tredje medfrer forslaget ogs krav om , at alle virksomheder fremlgger oplysninger om afledte finansielle instrumenter - optioner , swaps , futures - i noterne til regnskaberne , som kan have en stor betydning for den konomiske position .
Sm virksomheder kan dog fritages fra at fremlgge disse oplysninger .
<P>
Et af Parlamentets ndringsforslag vil inkludere banker i forslagets anvendelsesomrde .
Kommissionen sttter ndringsforslaget ud fra betragtningen om et flles europisk marked .
Banker og andre selskaber konkurrerer om kapital p samme kapitalmarked .
Sammenlignelige regnskabsoversigter er afgrende for effektiv fordeling af kapital blandt selskaber og til sikring af tilstrkkelig investeringsbeskyttelse .
Kommissionen har gennemget ndringsforslagene til forslaget omhyggeligt og sttter i dette tilflde alle ndringsforslag fra 1-32 .
<P>
Afslutningsvis hber jeg , at Parlamentet og ordfreren vil medvirke til at forhindre forldede regnskabsprincipper i EU .
Vi nsker at vre tidssvarende og fremsynede .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i Strasbourg .
<P>
( Mdet udsat kl . 10.50 og genoptaget kl .
11.00 )
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte en enkelt bemrkning til forretningsordenen .
Jeg havde planlagt at rejse til Washington tirsdag eftermiddag med delegationen af koordinatorer under det forelbige undersgelsesudvalg om Echelon . Delegationen skulle aflgge officielt besg i USA den 9.-11. maj .
USA ' s ambassade i Bruxelles har imidlertid netop meddelt , at behandlingen af min visumansgning er standset af politiske rsager , og at sagens akter er sendt til Washington . USA ' s ambassade har anbefalet mig at aflyse min rejse med den omhandlede delegation .
<P>
Hr. formand , jeg ville gerne anmode Europa-Parlamentets Prsidium om - om muligt - at rette henvendelse til de amerikanske myndigheder , sdan som ogs gruppeformanden , hr . Wurtz , allerede har gjort .
Jeg finder det skandalst , hvis den amerikanske regering fr lov til at afgre , hvem der deltager i Europa-Parlamentets delegation .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Hr . Krivine , jeg har noteret mig Deres indlg , hvis indhold er srdeles vsentligt .
Jeg nsker sprgsmlet forelagt for Prsidiet snarest muligt , sledes at denne afgjort ganske alvorlige sag bliver fuldt belyst .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
En bemrkning til forretningsordenen .
De er utvivlsomt bekendt med de alvorlige problemer forbundet med videregende uddannelse i min valgkreds i Northamptonshire .
<P>
I tilhrerlogen i dag er der en mor til to fra Earls Barton i nrheden af Wellingborough , hvis ldste sn skal starte p en videregende uddannelse i september .
Han har for nylig indgivet et andragende til Parlamentet , fordi hans lokale uddannelsesmyndighed ikke har kunnet tilbyde ham en plads p de skoler , han har valgt i lokalomrdet , selv efter noget , der kun kan beskrives som en mangelfuld appelproces .
Det er samme lokale uddannelsesmyndighed , som - indtil sidste uge - ikke kunne tilbyde pladser til 20 brn i samme omrde .
<P>
Vil formanden venligst henvende sig til den britiske regering for at undersge , om dette er i overensstemmelse med chartret om grundlggende rettigheder , isr artikel 14 , stk . 3 , om retten til uddannelse , som jeg mener specifikt dkker sagerne i forbindelse med Lucy Payne og de mange andre bekymrede forldre i Northamptonshire .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Hr . Heaton-Harris , plenarforsamlingen har noteret sig de problemer , De ppeger , og sagen vil snarest g videre til de kompetente myndigheder .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski">
Hr. formand , vi har fet at vide , at vores kollega Vattimo har afholdt en pressekonference her til morgen for at prsentere en italiensk bog , som klart tager sigte p bagvaskelse . Det er en bog , der allerede er blevet klaget over i Italien , og som bagvasker et medlem af det italienske parlament .
Her har venstrefljen efter min mening endnu en gang vist sin tilbjelighed til at bruge institutionerne med det klare forml at pvirke den italienske valgkampagne .
Jeg vil gerne sprge Dem , hr. formand , hvem der har givet tilladelse til at benytte dette lokale til sdanne forml .
Jeg ved godt , at man ndrede pressekonferencens navn for at benytte lokalet , eftersom man fjernede det element , som havde med valgkampagnen at gre , men konferencens indhold var helt klart relateret til den italienske valgkampagne .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Hr . Gawronski , vi skal sge oplysninger om indholdet af omhandlede mde .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg vil gerne vende tilbage til hr . Krivines sprgsml om vores Echelon-delegations besg i USA .
Det er et meget vigtigt og alvorligt sprgsml .
USA har besluttet at ngte adgang til et demokratisk valgt parlamentsmedlem af politiske rsager .
Det er helt uacceptabelt .
Hvordan kan USA beslutte , at et demokratisk valgt medlem af Europa-Parlamentet skal ngtes adgang af politiske rsager ?
<P>
USA er tydeligvis dobbeltmoralsk : USA har taget imod mange andre , herunder Gerry Adams og Nelson Mandela , med forskellig politisk fortid .
Nu beslutter USA at ngte adgang til et parlamentsmedlem af politiske rsager .
Det er et diplomatisk sprgsml , som skal rejses straks .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Fru McKenna , jeg er overbevist om , at plenarforsamlingen har noteret sig hr . Krivines bemrkninger og disses alvor .
Vi vil flge sagen op p bedste vis .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Hr. formand , frst vil jeg gerne bede Prsidiet om at vre mere opmrksomt , nr parlamentsmedlemmerne beder om ordet , for nu er det fjerde gang , jeg ikke er blevet hrt .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne henlede bde Deres og Parlamentets opmrksomhed p det , der finder sted i Italien i jeblikket , hvor vores kollega Emma Bonino sammen med andre europiske parlamentsmedlemmer er i frd med en sultestrejke , hvor de hverken fr mad eller drikke , for at sikre retten til information under valgkampagnen .
Emma Bonino har ogs fet flgeskab af handicappede mennesker som Luca Coscioni , der har ngtet at tage medicin for at tiltrkke sig den italienske prsidents opmrksomhed .
Europa-Parlamentet burde oprette et observatorium for italienske valg for at finde ud af , om alle er sikret en sand og reel mulighed for fri information under en s vanskelig valgkampagne som den italienske .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Vi har noteret os Deres bemrkninger .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo">
Hr. formand , jeg har fet at vide , at hr . Gawronski for lidt siden kritiserede afholdelsen af en pressekonference om informationsfrihed - en pressekonference , som jeg afholdt - hvor man talte om en bog , der efter hr .
Gawronskis mening er en bagvaskelse . Denne bog gr ikke andet end at give alle mulighed for at se nogle dokumenter , der ogs ligger til grund for en anmodning om ophvelse af hr .
Dell ' Utris og hr .
Berlusconis parlamentariske immunitet , en anmodning , som er blevet rettet til Europa-Parlamentet . Der er ikke tale om en bog , der tager sigte p at bagvaske nogen , men om en bog , der giver europerne indsigt i nogle dokumenter , som ogs er interessante for netop Europa-Parlamentet , s vi - jeg ved ikke , hvornr - kan drfte anmodningen om at ophve vores kolleger hr .
Dell ' Utris og hr .
Berlusconis parlamentariske immunitet .
De br langt om lnge kunne stilles for en domstol i disse sager .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Jeg vil gerne stille et sprgsml vedrrende PPE-DE-Gruppens anvendelse af Parlamentets faciliteter i forbindelse med valgkampagnen forud for valget i Baskerlandet .
Vil De venligst videregive dette sprgsml til Prsidiet ?
Jeg vil gerne have en tydelig angivelse af omfanget af anvendelse af Parlamentets faciliteter .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=58 NAME="Bolkestein">
Jeg vil p Kommissionens vegne gerne bekrfte Kommissionens holdning til de to ndringsforslag til den flles holdning .
<P>
ndringsforslag 1 vil give BSE-frie medlemsstater mulighed for flles aktioner mod indfrelse af levende dyr .
Det er imod principperne i fllesskabsreglerne og overfldigt , da den flles holdning omfatter harmoniserede regler for markedsfring af dyr vedrrende BSE-status .
<P>
ndringsforslag 2 vil gre det mere vanskeligt at faststte et klart epidemiologisk billede af forekomsten af BSE og er i modstrid med Parlamentets beslutning fra november .
Af disse grunde og for at etablere det tilstrkkelige retsgrundlag for kontrol med transmissible spongiforme encephalopatier ...
<P>
( Bifald med encore-rb ) ...
transmissible spongiforme encephalopatier s hurtigt som muligt kan Kommissionen ikke acceptere disse ndringsforslag .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet forstod min udtale af disse ord , som jeg ikke kender s godt .
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0318 / 2000 ) af Cashman for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen ( udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 2000 ) 30 - C5-0057 / 2000 - 2000 / 0032 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0125 / 2001 ) af Evans for Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om dyresundhedsmssige betingelser for ikke-kommerciel selskabsdyretransport ( KOM ( 2000 ) 529 - C5-0477 / 2000 - 2000 / 0221 ( COD ) )
<P>
Om ndringsforslag 4
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Angende ndringsforslag 4 har den endelige udgave fet en ndret ordlyd i forhold til det forslag , som blev vedtaget i udvalget .
Denne ndrede ordlyd er mere vidtrkkende .
Til sidst i den oprindelige udgave stod " med henblik p at sge at opn en harmonisering " , og i den nye udgave str der " med henblik p at harmonisere " .
<P>
Om ndringsforslag 14
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag om , at ordet " fritte " , ferret in English , flyttes fra bilag 1 , litra b ) , til litra a ) .
<P>
( Mere end 12 medlemmer rejste sig , og det mundtlige ndringsforslag bortfaldt )
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr . Arvidsson har to gange forsgt at henvise til en forskel i ndringsforslag 4 .
De har aldrig kommenteret det , men henvist til , at ndringsforslag 4 , sledes som det vedtages i dag , er anderledes , end det var i udvalget .
Det var i det mindste en henvisning .
Jeg antager , det er det , som er blevet fremlagt i dag , der glder , blot for at f det p det rene .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Jeg forsger for tredje gang at ppege , at ndringsforslag 4 har fet en anden ordlyd i den endelige udgave end i den udgave , som blev vedtaget af udvalget .
Jeg skrev selv ndringsforslaget til udvalget , og det har fet en anden , mere vidtrkkende , ordlyd i den endelige udgave .
Forhbentlig ser De p dette og foretager en justering .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0132 / 2001 ) af Swoboda for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien p den anden side ( 6726 / 2001 - KOM ( 2001 ) 90 - C5-0157 / 2001 - 2001 / 0049 ( AVC ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges , og Parlamentet afgav samstemmende udtalelse )
<P>
Betnkning ( A5-0120 / 2001 ) af Cederschild for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om
<P>
I. initiativ fra Den Franske Republiks regering med henblik p Rdets vedtagelse af et udkast til Rdets afgrelse om beskyttelse af euroen mod falskmntneri ( 5551 / 2001 - C5-0054 / 2001 - 2001 / 0804 ( CNS ) ) ;
<P>
II . Rdets indstilling vedrrende udkast til Rdets forordning om fastlggelse af de foranstaltninger , der er ndvendige for at beskytte euroen mod falskmntneri ( 6281 / 2001 - C5-0084 / 2001 - 2000 / 0208 ( CNS ) ) ;
<P>
III . Rdets indstilling vedrrende udkast til Rdets forordning om udvidelse af virkningerne af forordning ( EF ) nr .
... / 01 om fastlggelse af de foranstaltninger , der er ndvendige for at beskytte euroen mod falskmntneri , til ogs at omfatte de medlemsstater , der ikke har indfrt euroen som flles valuta ( 6281 / 2001 - C5-0084 / 2001 - 2000 / 0208 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de tre forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0121 / 2001 ) af Cederschild for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kongeriget Sveriges initiativ med henblik p vedtagelse af
<P>
I . Rdets afgrelse om fremsendelse af udtagne prver af ulovlig narkotika ( 14008 / 2000 - C5-0734 / 2000 - 2000 / 0826 ( CNS ) ) ;
<P>
II . Rdets afgrelse om indfrelse af en ordning for srlig retskemisk beskrivelse af syntetisk narkotika ( 14007 / 2000 - C5-0737 / 2000 - 2000 / 0825 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Flles beslutningsforslag om Tjernobyl-ulykken
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0119 / 2001 ) af Doyle for Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om udbuddet af veterinrlgemidler ( KOM ( 2000 ) 806 - C5-0105 / 2001 - 2001 / 2054 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0127 / 2001 ) af Katiforis for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om rlig bedmmelse af gennemfrelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne ( 2001 / 2009 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0116 / 2001 ) af Harbour for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om den nste generation af internet : ndvendigheden af et EU-forskningsinitiativ ( 2000 / 2102 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af Roth-Behrendt ( A5-0118 / 2001 )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , jeg er enig med European Farmers Coordination , og jeg mener , at kernen i kogalskabsproblemet er den intensive dyreproduktion og EU ' s fejlagtige foderpolitik siden oprettelsen af den flles landbrugspolitik i 1962 .
Den bedste mde til at forebygge overfrsel af encephalopati er at fremme den kontrollerede produktion af mlk og oksekd , som er baseret p grsning og lokale foderstoffer , og som opprioriterer kvaliteten frem for rentabilitetskaplbet .
Hvis der ikke sttes sprgsmlstegn ved den massive import af foderstoffer , vil EU fortsat vre en fabrik med industriel bearbejdning af importerede vegetabilske produkter til fremstilling af animalske produkter .
En fabrik med ofte beskrevne problemer som overskudsproduktion , kvalitet , sundhed , milj og med et kmpe konomisk rod .
<P>
Heldigvis er strstedelen af det europiske kvg ikke smittet , isr ikke dyr , der er opfodret med grs og bedrifternes egne naturlige foderstoffer , uden industrifoder .
Dyr , som den flles landbrugspolitik netop har negligeret i 40 r , og som vi nu br fremme for at beskytte de europiske borgeres sundhed .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg kan ikke gre for , at jeg drmte om fru Roth-Behrendt igen i nat - det gjorde jeg sikkert , fordi man i den forlbne mned har talt s meget om min drm om fru Roth-Behrendt .
Denne drm var fredeligere end den sidste .
Fru Roth-Behrendt var ved godt helbred og stod i spidsen for en hel hr af pensionister , som stod med nogle skilte , hvor der stod " Roth-Behrendt lnge leve " .
Jeg gik hen til dem og spurgte , hvorfor de ikke havde et skilt , hvor der stod " Fatuzzo lnge leve " i stedet for skiltet med " Roth-Behrendt lnge leve " .
De gav mig flgende svar : " Vi er pensionister , som gerne vil spise godt , og som gerne vil spise engelsk bf med Brunello di Montalcino-vin til .
Fru Roth-Behrendt sikrer os , at det oksekd , vi fr , ikke fejler noget , og derfor beundrer vi hende og rer hende ved at bre hende rundt p vores skuldre . "
<P>
Derfor mtte jeg selvflgelig stemme ja .
<SPEAKER ID=65 NAME="Hyland">
De seneste mneders drftelser har understreget og prioriteret aspektet om offentlig sundhed i den europiske og nationale fdevarepolitik , hvor BSE spiller en stor rolle .
Derfor br den fremtidige landbrugs- og miljpolitik afspejle vores erfaringer p dette vigtige omrde af fdevareproduktionen .
<P>
Medlemsstaternes manglende opfyldelse af de nye retningslinjer og forordninger er uacceptabel .
Fdevarer er et internationalt handelsprodukt , og nr forbrugere krydser grnser dagligt , er det ndvendigt med koordinerede og flles tiltag i forbindelse med fdevaresikkerhed for at genopbygge forbrugernes tillid til hele fdekden , og da der er en konomisk faktor , isr for landmnd , er jeg overbevist om , at det er i landbrugets og de enkelte landmnds interesse , at tilliden til landbrugsprodukterne genopbygges s hurtigt som muligt .
<P>
Medlemsstaterne har truffet positive og omkostningskrvende foranstaltninger til hndteringen af BSE .
Udbruddet af mund- og klovsyge , som ikke udgr en sundhedsrisiko , har til en vis grad overskygget de meget konkrete foranstaltninger , der er truffet for at udrydde BSE fra europiske kvgbestninger .
<P>
Foranstaltningerne er truffet p videnskabeligt grundlag , og jeg mener , at vi er tt p en permanent lsning af problemet i forbindelse med denne offentlige sundhedsfare - med streng overholdelse af produktionskontrol .
<P>
Selv om jeg anerkender vigtigheden af det videnskabelige grundlag for forbindelsen mellem BSE og Creutzfeldt-Jakobs sygdom og anvendelsen af kd- og benmel , skal man huske , at omfanget af BSE er meget lille i forhold til kvgbestningerne i medlemsstaterne og naturligvis begrnset til en relativt kort produktionscyklus .
<P>
Antallet af dyr , der er smittet eller i risikogruppe , er faldet betydeligt .
Lad os aldrig mere opleve de seneste mneders traumatiske begivenheder og den forstelige reaktion fra forbrugerne med hensyn til fdevaresikkerhed .
<P>
Betnkning af Cashman ( A5-0318 / 2001 )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , da jeg skulle beslutte , hvordan jeg ville stemme i afstemningen om hr . Cashmans meget vigtige betnkning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , talte jeg med min mor om det , inden jeg forlod Rom .
Hun er meget interesseret i , hvad der sker i Europa-Parlamentet .
Jeg fortalte hende om denne betnkning og forklarede hende , at vi fr lov til at se alle Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter .
" Det er interessant " , sagde hun , " men hvad er Rdet ?
Det hrer man aldrig noget om i italiensk fjernsyn .
Og hvad er Kommissionen ? Det hrer man heller aldrig noget om i italiensk fjernsyn .
Men Parlamentet ved jeg , hvad er , fordi du er blevet parlamentsmedlem " . Derfor mtte jeg konkludere , at man ikke blot br give de europiske borgere aktindsigt i dokumenterne , men ogs fortlle dem , hvad Europa-Parlamentet er , hvad Det Europiske Rd er , og hvad Europa-Kommissionen er .
<SPEAKER ID=67 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Michael Cashman om forslag til forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , fordi vi mener , at der foreligger et acceptabelt kompromis , og fordi vi mener , at de krfter , der nsker langt strre benhed og aktindsigt i forhandlingerne , har opnet mere end de lande og krfter , der har sgt at bevare lukkede systemer .
Det er samtidig vores vurdering , at vi ikke ville have fet et bedre resultat ved at lade sagen g videre til andenbehandling .
<P>
Vi har i vores vurdering af kompromiset navnlig lagt vgt p principperne om , at alle dokumenter som udgangspunkt er omfattede , herunder ogs interne dokumenter , at antallet af undtagelser er skret ned , og at de er velbegrundede , at anmodningerne skal behandles hurtigere end oprindeligt foreslet , og at det sls fast , at danske myndigheder fortsat behandler aktindsigtsanmodninger efter danske regler .
<P>
For at opn borgernes tillid til et system er det ikke nok , at det efter reglerne er bent , det skal ogs opleves sdan .
Og her forestr et stort arbejde for borgerne og pressen , som skal bruge de nye regler aktivt , og som ogs skal afprve grnserne for disse nye regler .
Det er vores hb , at de kommende r vil vise alle de krfter , der er skeptiske i forhold til benhed , at det er en fordel ikke blot for demokratiet men ogs for institutionernes eget interne arbejde , at offentligheden har adgang til de dokumenter , der arbejdes med .
<SPEAKER ID=68 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt imod betnkningen om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen . Titlen er misvisende , eftersom det ikke s meget er et sprgsml om at sikre bedre muligheder for aktindsigt , men derimod et sprgsml om at regulere denne og dermed i virkeligheden give institutionerne mulighed for at begrnse offentlighedens aktindsigt .
De omhandlede institutioner bevarer sledes retten til at stemple dokumenter som fortrolige p s forskellige omrder som forsvar og militre anliggender , internationale forbindelser , konomisk politik , finans- eller pengepolitik samt offentlig sikkerhed , ligesom retten omfatter dokumenter om retlige procedurer , tilsyn , undersgelser eller revisionsinitiativer .
Stort set alt kan sledes stemples som fortroligt .
<P>
Bestemmelserne om aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter synes endog at vre mindre vidtrkkende end gldende praksis i visse medlemsstater .
P dette svel som p mange andre omrder br EU som minimum ligge p linje med den mindst udemokratiske og mest gennemskuelige praksis .
<P>
I virkeligheden er der ingen begrundelse for , at noget som helst dokument fra EU ' s institutioner holdes skjult for offentligheden .
Vi gr ind for fuld offentlighed om alle dokumenter , alle aftaler , alle traktater samt alle aspekter af de mange initiativer , som i dag er skjult for offentligheden , enhver forhandling , som hemmeligholdes , enhver form for lobbyvirksomhed , som mtte have foranlediget Europa-Parlamentet , Rdet eller Kommissionen til at trffe en afgrelse eller udstede et direktiv .
<SPEAKER ID=69 NAME="Eriksson, Frahm, Schmid, Seppnen og Sjstedt">
P den internationale journalistdag den 3. maj vedtager Europa-Parlamentet regler , der vil lukke for en lang rkke dokumenter fra EU .
GUE / NGL-Gruppen tager afstand fra resultatet af de lukkede forhandlinger , og vi har i dag stemt imod kompromiset mellem Europa-Parlamentets to strste politiske grupper , Rdet og Kommissionen .
<P>
Reglerne om benhed i EU har vret forhandlet bag hermetisk lukkede dre , og resultatet viser desvrre , at EU ' s institutioner anser borgerne for modspillere og ikke medspillere .
Reglerne for , hvilke dokumenter der kan undtages fra offentlig adgang , er s uklare , at det ikke vil vre svrt at hemmeligholde nsten et hvilket som helst dokument .
<P>
Interne dokumenter er ikke defineret og skal hemmeligholdes , hvis deres offentliggrelse vil f afgrende indflydelse p en beslutningsproces .
Medlemsstater kan krve dokumenter klassificeret og oven i kbet krve , at de ikke registreres , uden at det bliver gjort klart , hvilke regler det skal ske efter .
Dokumenter , der angr EU ' s udenrigs- , forsvars- og sikkerhedspolitik , kan holdes helt ude af offentligheden , og dokumenter omkring indre sikkerhed kan ligeledes hemmeligholdes .
Reglerne vil f betydning i alle medlemsstaterne , og den nationale mulighed for at skabe yderligere benhed i medlemsstaternes politiske proces er nu underlagt Unionens flles regelst .
<P>
Den offentlige debat om dette tema har vret nrmest ikke eksisterende , og den lukkede proces , reglerne er blevet til under , har ikke just bidraget til projektet om at rykke Unionen tttere p borgerne .
Resultatet giver det indtryk , at ordfrerne har gemt sig i skyggen af det svenske formandskab i den forhbning , at benhed og offentlighedens interesse var dkket ind af svenskernes lange tradition for benhed i forvaltningen .
Men det er indlysende , at svenskerne har lagt sig p en forsoningkurs , der har sikret konsensus i Rdet fremfor at sikre borgernes interesser .
Svenskerne har med andre ord vret med til at legitimere forordningen fremfor at forsvare borgernes interesser , og i dag har Europa-Parlamentet fulgt trop .
<P>
Kommissionen og Rdet kan lne sig tilbage i tilfredshed , og Europa-Parlamentet har forhandlet ud fra egne interesser i at opn aktindsigt i en rkke fortrolige dokumenter uden garantier for , at et eneste dokument bliver udleveret .
Dette kan ikke siges at vre i offentlighedens interesse , og det str nu klart , at offentligheden har vret gidsel i en kamp om Europa-Parlamentets egne interesser , hvor Europa-Parlamentet til sidst har valgt at ofre gidslet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi har stemt for Cashman-betnkningen om nye , klarere regler for borgernes aktindsigt i EU ' s institutioner .
Det kompromis , som nu er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet , er et vigtigt skridt i retning mod get benhed og forbedret effektivitet i institutionerne .
Desuden er de nye regler klart bedre end den lovlse situation angende den eksisterende aktindsigt .
Vi ser dog samtidig en rkke problemer med de nye regler om aktindsigt .
<P>
Flsomme dokumenter , som hemmeligstemples f.eks. med henvisning til den almene sikkerhed , undtages fra aktindsigtsprincippet og behver ikke fres til protokol .
Forfatteren til et flsomt dokument beslutter , om modtageren m udlevere det .
Disse regler er fuldkommen i strid med det svenske aktindsigtsprincip , som har prget svensk forvaltning i mere end 250 r .
Det svenske formandskab har bedyret , at srreglerne om flsomme dokumenter kun skal omfatte dokumenter om udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi ser imidlertid en stor risiko ved , at flsomme dokumenter meget vel kan komme til at omfatte selv dokumenter om andre omrder , f.eks. Schengen-samarbejdet og den flles flygtningepolitik .
<P>
Vi er desuden bekymrede for , om den svenske grundlov , som har rdder tilbage til 1766 , bliver truet af uklare EU-regler .
I forordningens indledning str der , at formlet ikke er at ndre eksisterende lovgivning i medlemslandene .
Samtidig tvang Kommissionen igennem , at en henvisning til national lovgivning blev slettet i sidste jeblik .
P trods af dette forudstter vi , at Kommissionen vil holde sit lfte og hvde medlemslandenes ret til selvstndigt at trffe beslutninger om udlevering af dokumenter .
Kommissionen har under hele beslutningsprocessen modarbejdet get gennemsigtighed for borgerne i stedet for at beskytte hemmeligstemplingen .
Dette tyder p , at den forldede Kommission stadig prges af bureaukrati og manglende vilje til forandring .
<P>
Forhbentlig er den nye forordning om borgernes aktindsigt et vigtigt skridt hen imod endnu klarere regler , som kan lgge grunden for en moderniseret forvaltning , hvor gennemsigtighed er en selvflge .
I forordningen fastsls det , at en revision af reglerne skal ske senest i januar 2004 .
Vi stemmer for betnkningen i dag i overbevisning om , at dette bare er det frste skridt mod et mere bent EU .
Den Liberale Gruppe vil arbejde videre med dette sprgsml .
<SPEAKER ID=71 NAME="Martin, David">
Min kollega , Michael Cashman , har udarbejdet en fremragende betnkning om aktindsigt i dokumenter fra EU-institutionerne .
<P>
Han understreger , at alle dokumenter fra Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet principielt skal vre tilgngelige for EU ' s borgere .
Han har ret , nr han anerkender , at der er behov for undtagelser , f.eks. for at beskytte offentlige og private interesser .
Han har endvidere ret i , at undtagelserne skal begrnses til et minimum .
<P>
Det er ogs rigtigt , nr han siger , at alle institutioner skal have rderum , og at enkelte uformelle dokumenter derfor br undtages fra hans forslag af hensyn til den frie udveksling af ider .
<SPEAKER ID=72 NAME="Meijer">
Omfanget af offentlighed i forvaltningen afgres ikke af mngden af uvigtige eller ukontroversielle oplysninger , som stilles til disposition p internettet .
Det drejer sig netop om de dokumenter , hvorom forfatterne og de , der har bestilt dokumenterne , kan afgre , om indholdet eller sgar eksistensen skal hemmeligholdes .
Ved vedtagelse af dette forslag er vi stadigvk langt fra den benhed , som eksisterer i Nederlandene og Skandinavien .
Den form , som nu foresls , om begrnset benhed kan endda vre et middel til systematisk at beskytte dokumenter , som endnu om end med stort besvr er tilgngelige for offentligheden , imod nysgerrige personer .
Tilhngerne af kompromiset er heller ikke begejstrede , men de opfordrer alligevel alle andre til at sttte det .
Deres vigtigste argumenter er , at resultatet uden kompromiset forelbigt ville vre endnu drligere , og at de forventer , at det bliver bedre efter evalueringen i 2004 .
Modstanderne af benhed har slet ikke deltaget i debatten , men uden sdanne modstandere ville det ikke have vret ndvendigt med vanskelige forhandlinger i kulisserne , og havde vi i dag kunnet stemme om et bedre resultat .
P grund af en forkert og forhastet forberedelse opstr der nu en situation , hvor de mdeholdne tilhngere af benhed stemmer for , og de radikale tilhngere er ndsaget til at stemme imod .
<SPEAKER ID=73 NAME="Poos og Goebbels">
, skriftlig .
( FR ) Vi tilslutter os nsket om gennemskuelighed og anerkender ordfrerens gode hensigter , men vi har ikke set os i stand til at stemme for ndringsforslagene til Kommissionens forslag .
Det bedste er det godes fjende .
<P>
ndringsforslagene indebrer , at forordningens anvendelsesomrde bliver for bredt , og de fratager Kommissionens forslag enhver form for smidighed .
Endvidere indebrer de , at den nye forordning fr tilbagevirkende kraft , hvilket efter vores opfattelse er i strid med grundlggende retsprincipper .
<P>
Sfremt den ndrede tekst nje skulle efterleves , ville det i sidste instans indebre get bureaukrati ( klassificering af dokumenter , registre , klageprocedurer ) og behov for at anstte flere embedsmnd .
<P>
ndringsforslagene vil ikke styrke forordningen , nr det drejer sig om at sikre demokratiske institutioner . Kommissionens oprindelige forslag er efter vores opfattelse fornuftige og fuldt tilstrkkelige .
Og de opfylder til fulde traktatens artikel 255 .
<SPEAKER ID=74 NAME="Sacrdeus">
Jeg har undladt at stemme i afstemningen om aktindsigt i Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter .
<P>
Kompromiset , som er udarbejdet under det svenske formandskab , indebrer , at EU for frste gang fr et princip om aktindsigt , og at hovedreglen bliver dokumenters tilgngelighed og ikke lngere deres hemmeligholdelse .
<P>
Set fra et svensk perspektiv frygter jeg for , at aftalen mellem EU ' s tre institutioner vil fre til en svkkelse af vores princip om aktindsigt og lovgivning fra 1700-tallet .
Dette glder ikke mindst artikel 5 om krav p hring af den enkelte EU-myndighed , hvis de svenske myndigheder mener , at det er uklart , hvorvidt hemmeligholdelsesreglerne er anvendelige eller ej .
<P>
I en sdan situation frygter jeg , at de svenske myndigheder vil plgge sig selvcensur og ndigt vil g imod den besked , man har fet fra EU-myndighedernes side , eftersom man ndigt vil vre i modstrid med det europiske niveau .
I sdan et tilflde vil EU-lovgivningen om aktindsigtsprincippet fre til en forvrring af retten til aktindsigt i mit hjemland Sverige .
<SPEAKER ID=75 NAME="Schrling">
Efter en kort , men intensiv proces i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har Europa-Parlamentet vedtaget et ndringsforslag , som blev forhandlet p plads af nogle parlamentsmedlemmer , af Rdet via det svenske formandskab og af Kommissionen .
Vi er klar over , at dette er et svrt og flsomt omrde set ud fra flere aspekter , bl.a. fordi visse dokumenter skal kunne hemmeligholdes og undtages fra reglerne om aktindsigt , og fordi reglerne om gennemsigtighed er vidt forskellige i medlemslandene .
<P>
Vi beklager dog den mde , hvorp denne sag er blevet behandlet i udvalget , det vil sige en proces , som ikke er beskrevet i Parlamentets forretningsorden , eller som tidligere har vret praksis .
Resultatet er en forligsprocedure mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen allerede under frstebehandlingen uden mulighed for enkelte parlamentsmedlemmer eller almenheden at flge med i processen .
Dette er bemrkelsesvrdigt i en sag , som netop handler om gennemsigtighed .
Verts / ALE-Gruppen synes , at benhedssprgsmlet havde fortjent en lngere behandlingsproces , hvor EU ' s borgere bedre havde kunnet flge sagen .
<P>
Betnkning af Evans ( A5-0125 / 2001 )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , De , som lytter meget opmrksomt til mine stemmeforklaringer , ved , at jeg har et marsvin derhjemme , som ogs er omfattet af dette forslag til forordning .
Jeg har prvet at sprge det , hvad det mente om denne betnkning .
Mit marsvin bevger sig meget hurtigt og hedder derfor " Schumi " - det er opkaldt efter Schumacher - men det svarede ikke .
Jeg tror dog , at det er enigt i dette direktiv , for det har sagt til mig , at det ogs gerne ville holde mig med selskab i Europa-Parlamentet , og det er jo netop et selskabsdyr .
Det er ganske vist lidt bekymret , for hvis det skal fde , ville de sm marsvineunger ikke kunne komme med , men som Schumi konkluderede : " Jeg kan ikke forlange , at Europa-Parlamentet skal srge for alting !
"
<P>
Det eneste , der bekymrer mig ved at stemme ja , er risikoen for , at vi en dag fr den situation , man ser i filmen " Abernes planet " , hvor aberne gr det samme ved os mennesker , som vi gr ved husdyrene .
Ville det ikke vre bedre at anvende forsigtighedsprincippet og simpelthen behandle dyrene lidt bedre , uden s mange indsprjtninger og s mange elektroniske chips ?
<SPEAKER ID=77 NAME="Berni">
Denne betnkning rejser flere sprgsml .
<P>
For det frste sprgsmlet om retsgrundlaget , hvor der henvises til svel artikel 37 ( om en ordning af markederne for landbrugsvarer ) og artikel 152 ( om foranstaltninger af hensyn til plante- og dyresundheden ) . I artikel 152 , stk .
1 , andet afsnit , hedder det imidlertid blot , at " Fllesskabets indsats , der skal vre et supplement til de nationale politikker , skal vre rettet mod at forbedre folkesundheden ...
" Det er ikke et sprgsml om harmonisering .
<P>
For det andet rejser betnkningen sprgsmlet om mervrdi for EU . Trods manglende harmonisering af den dyresundhedsmssige indsats har indsatsen mod rabies givet gode resultater i Europa , hvilket eksempelvis har gjort det muligt at ophve karantnebestemmelserne i Sverige og Storbritannien .
<P>
Endelig rejser betnkningen sprgsmlet om de konomiske konsekvenser af det foreliggende forslag til forordning for ejerne af de omhandlede selskabsdyr . Det koster omkring 150 francs at f foretaget en tatovering hos en dyrlge , og det koster 400-500 francs at f foretaget mrkning med mikrochips .
Tatovering har i Frankrig vret anvendt med succes bde set ud fra et sundhedsmssigt og et veterinrvidenskabeligt synspunkt . Denne teknik har den fordel , at tatoveringen er umiddelbart lselig , hvorfor det er bde nemt og hurtigt at finde frem til dyrets ejer , og der krves intet apparatur til aflsning af mrkningen .
<P>
Det foreliggende forslag indebrer imidlertid , at der skal ske en standardisering af svel transpondere ( ISO 11784 ) som aflsningsapparatur ( ISO 11785 ) .
Under alle omstndigheder br den , der har ansvaret for dyret , ikke vre ansvarlig for det udstyr , der er pkrvet for at aflse transponderen i forbindelse med kontrol .
<P>
Efter en overgangsperiode p otte r br de to identifikationsanordninger ( tatovering og transpondere ) begge vre gyldige .
Ejere br fortsat kunne vlge , hvilken af de to identifikationsanordninger der nskes anvendt .
<P>
Det fremfres , at der i alle tilflde br anvendes transpondere af hensyn til dyrevelfrden . Denne argumentation hrer imidlertid efter vores opfattelse ikke hjemme i den aktuelle debat .
<P>
Vi m af disse rsager stemme imod den foreliggende tekst .
<P>
Betnkning af Swoboda ( A5-0132 / 2001 )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som De ogs er klar over , er jeg landsformand for Pensionistpartiet , der sendte mig her til Parlamentet fra Italien .
Den 1. maj var jeg p ferie i Makedonien , hvor jeg mdte en gammel makedonsk hyrde , som jeg talte om pensioner med .
Jeg fortalte ham om denne betnkning og dette samarbejde , som vi lige har vedtaget , og som jeg stemte for .
Da vi snakkede om dette , spurgte han - som hedder Alexander , og som sledes er Alexander af Makedonien - mig om flgende : " Vedrrer denne samarbejdsaftale ogs Makedoniens pensionister ?
" " Nej " , svarede jeg , " det gr den ikke " .
" Hvis du fr lejlighed til at afgive stemmeforklaring " , fortsatte han , " m du sige , at man i sdanne samarbejdsaftaler ogs br interessere sig for , hvordan de statslige pensioner bliver administreret i Makedonien .
"
<SPEAKER ID=79 NAME="Krivine og Vachetta">
Swoboda-betnkningen om en stabiliserings- og associeringsaftale mellem EU og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er langtfra tilfredsstillende .
EU burde i den aktuelle situation anvende al sin konomiske og politiske styrke i bestrbelserne for at etablere reelle forhandlinger mellem de involverede parter .
<P>
EU kunne arbejde for en ndring af forfatningen med henblik p at sikre , at albanerne anerkendes som et af republikkens folk , og det gres nemmere at erhverve makedonsk statsborgerskab .
Det albanske sprog burde anerkendes som officielt sprog i Makedonien , fra grundskole til universitet og i forvaltningen .
De albansk dominerede omrder burde sikres get internt selvstyre .
Albanerne burde endvidere sikres bedre adgang til stillinger i det offentlige , hvor de hidtil har vret underreprsenteret .
<P>
Hvis der ikke tages skridt i denne retning , kan der nemt p kort sigt ske en forvrring af spndingerne mellem de involverede grupper .
Ved at kriminalisere den ene part og betegne denne som " terrorister " bidrager man kun til at forvrre situationen .
Europa-Parlamentet burde ikke flge denne linje , som er foreslet i den foreliggende betnkning , men hellere anspore den makedonske regering til at indlede forhandlinger med partier , der reprsenterer albanerne , for at finde forfatningsmssige lsninger , som kan sikre varig fred i Makedonien .
Vi kan af disse rsager ikke stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=80 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
EU sger at optrde som en stabiliserende faktor i det tidligere Jugoslavien , hvilket er bde hyklerisk og nytteslst .
Indsatsen er hyklerisk , fordi rivaliseren mellem de store europiske lande i vid udstrkning har bidraget til sprngningen af Jugoslavien og de konflikter , der gik forud for denne , eller som er fulgt i dennes klvand .
Stormagternes luftangreb mod Serbien og Kosovo , som var domineret af europiske magter , har ogs langtfra bidraget til at mildne det fjendtlige klima , der kendetegner relationerne mellem de etniske grupper , og som de nationalistiske organisationer til stadighed giver ny nring .
<P>
Indsatsen er endvidere nyttesls , til trods for at man i henstillingen roser sig af " get tilstedevrelse af og et strkt engagement hos KFOR " . Vbnede grupper sger fortsat , og i stigende omfang , at omslutte og dominere den del af befolkningen , der tilhrer deres egen nationalitet , mens de terroriserer den del af befolkningen , der tilhrer en anden nationalitet og betragtes som modstandere .
<P>
Vi nsker ikke at sttte stormagternes indsats i Balkanomrdet , og det glder svel den diplomatiske som den militre indsats . Indsatsen bringer ikke fred i omrdet , men bidrager til at forvrre befolkningens lidelser .
Befolkningen i Balkanlandene har vret underlagt politiske ledere og herskende klasser , hvis overdrevne patriotisme har kostet mange mennesker livet . Europiske stormagters indgriben forvrrer kun situationen yderligere for disse landes befolkning .
<P>
Vi har flgelig stemt imod denne indstilling .
<SPEAKER ID=81 NAME="Meijer">
Fire sm lande i Europa er flersprogede .
Det er Belgien , Schweiz , Moldavien og Makedonien .
I en del af landet taler det store flertal af indbyggerne et sprog , som er det samme eller er beslgtet med et nabolands sprog .
For en anden del glder det samme , men der vedrrer det et helt andet sprog .
Ofte er det problematisk for indbyggerne , at de af en statsgrnse afskres fra deres sprogbeslgtede naboer , og de undrer sig over , hvorfor de stadigvk er i et statsforbund med et andet omrde , hvis sprog de ikke eller nsten ikke kan forst .
De , der vil holde sdanne lande sammen , skal srge for , at der ikke er andenrangsborgere , ingen overvundne eller underordnede .
Det kan kun lykkes , hvis befolkningen styres og undervises i flertalssproget i deres del af landet .
Fordi den makedonske regering endnu ikke har forstet dette , driver den en del af sine indbyggere til fortvivlelse .
Den praler ganske vist af tilstedevrelsen af albanske ministre , men srger ikke for en kollektiv ligestilling ligesom i Belgien og Schweiz .
Hvis der nu ydes finansiel bistand , og EU-medlemskab stilles i udsigt , kan det resultere i , at regeringen tror , at den ikke behver at lse dette problem og kan ignorere en stor del af befolkningens vrede .
Med forhastet bistand fremkalder vi utilsigtet statsvold .
<P>
Betnkning af Cederschild ( A5-0120 / 2001 )
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg vil uden tvivl huske Dem lnge for Deres sympatiske mde at vre p .
De har naturligvis ret i , at jeg endnu ikke har talt om min ldste datter , Elisabetta .
Fr jeg rejste til Bruxelles , drftede jeg denne betnkning om beskyttelse af euroen mod falskmntneri med hende , og hun sagde til mig : " S bliver du ikke lngere ndt til at veksle italienske lire til belgiske francs , franske francs osv .
" " Det har du ret i " , svarede jeg hende , " denne betnkning om euroen er til stor gavn for os parlamentsmedlemmer " .
Herefter tnkte jeg lidt efter og sagde s til hende : " Nu bliver det vel ikke sdan , at nr jeg rejser til Bruxelles , beder man mig om euro med belgisk bagside og ngter at tage imod euro med italiensk bagside , grsk bagside osv .
? " Som konklusion herp vil jeg gerne sprge , om det ikke ville vre bedre med en euro , hvor bde forsiden og bagsiden er ens for alle .
<SPEAKER ID=83 NAME="Berthu">
P baggrund af grsdagens debat om beskyttelse af euroen mod falskmntneri m jeg konstatere , at EU og medlemsstaternes regeringer er i frd med at beg en alvorlig fejltagelse og foretage et sporskifte , nr det glder indfrelsen af den flles valuta .
Det ptnkes i jeblikket ikke at tilbyde borgerne nogen sikkerhedsstillelse til imdegelse af risikoen for falskmntneri , ligesom der heller ikke tilbydes konomisk bistand til de forndne tilpasningsforanstaltninger .
Man forholder sig , som om der var tale om en ordinr udskiftning af en serie sedler med en anden , hvilket langtfra er tilfldet .
<P>
Vi str over for en helt ekstraordinr og ganske risikabel proces , idet vi p samme tid udskifter alle mnter og sedler og ndrer samtlige referencepunkter .
For at lse denne opgave , sikre borgerne og yde dem den forndne sttte , br der tages ekstraordinre midler i brug og selvsagt frigives tilsvarende budgetmidler .
Der vil givetvis vre behov for betydelige midler , hvilket ikke vil gre det nemmere at opfylde Maastricht-kriterierne , nr det glder det offentlige budgetunderskud .
Det er et iboende paradoks , hvis eksistens vi m se i jnene .
<P>
For at bde herp kunne man frst og fremmest forestille sig , at man undlod at medregne budgetterne for overgangen til euroen i beregningen af det offentlige budgetunderskud , som ikke m overstige 3 % af BNP .
Dette er selvsagt en rent formel proces .
Tilbage str fortsat , at pengene skal findes , samtidig med at den konomiske vkst i Europa vidner om en vis afmatning og dermed ndvendigvis faldende skatteindtgter .
Man kunne forestille sig mange lsningsmodeller . Eksempelvis kunne man pligne de store selskaber en srlig skat til dkning af omkostninger i forbindelse med indfrelsen af euroen , eftersom det primrt er disse selskaber , der vil nyde gavn af den flles valuta .
<P>
Min konklusion er under alle omstndigheder undret . Den nuvrende holdning , hvor man sger at lade hundredtusindvis af sageslse og " svage skuldre " bre byrderne i forbindelse med overgangen til euroen , er efter min opfattelse utilbrlig og uansvarlig .
<SPEAKER ID=84 NAME="Caudron">
Meget snart - om mindre end otte mneder - vil den flles valuta vre en realitet .
Herom vidner den aktuelle , overvejende tekniske debat . Imidlertid efterlader debatten ogs det indtryk , at EU ' s borgere og virksomheder ikke forbereder sig til denne markante " omvltning " p optimal vis .
<P>
Overgangen bliver vanskelig . Men jeg er fortrstningsfuld , nr det glder resultatet .
Imidlertid er en valuta blot et vrktj , som afgjort vil f betydning for den ndvendige harmonisering af beskatningen , men som kun fr en positiv effekt i et Europa kendetegnet ved demokratiske og effektive politiske institutioner . I den situation vil den flles valuta vre et vrktj til gennemfrelse af de politiske beslutninger .
<P>
De kommende mneder vil sledes vre afgrende for EU ' s udvikling .
Det glder indfrelsen af euroen den 1. januar 2002 . Det glder optagelsen af de frste nye medlemsstater fra 1. januar 2003 , valg til Europa-Parlamentet i juni 2004 og den " endelige " reform af EU ' s institutioner inden udgangen af 2004 .
<SPEAKER ID=85 NAME="Souchet">
Cederschild-betnkningen understreger med rette , at risikoen for forfalskning af euroen er betydelig , " nr den begynder at komme i cirkulation i form af sedler og mnter " og sledes indgr i konkurrencen om " at blive den mest forfalskede valuta p jorden " , uagtet at " man har afskaffet de indre grnser for forbrydernes frie bevgelighed over hele EU ' s territorium " .
<P>
Vi str nu over for konsekvenserne af de politiske beslutninger om at stte euroen i omlb . Disse konsekvenser blev bevidst bagatelliseret for at f truffet omhandlede beslutninger .
Men de viser sig nu at vre skbnesvangre for EU ' s borgere og disses dagligdag .
<P>
Vi ved alle , at det ikke var ndvendigt at stte euroen i omlb .
Der var ingen konomisk begrundelse herfor .
Der er tale om en rent politisk beslutning begrundet i nsket om helt at fjerne de nationale valutaer .
Vi havde undget de store problemer i forbindelse med falskmntneri , som i dag tegner sig , hvis man , som vi anbefalede , havde valgt at indfre euroen ikke som den flles valuta , men som en flles mntenhed i tillg til de nationale valutaer med et begrnset anvendelsesomrde , som givetvis ville udvikle sig i takt med , at der opstod et reelt behov herfor i samfundet . Hvis man havde indfrt euroen som en supplerende og ikke en substituerende valuta , havde vi vret sparet for de ppegede problemer .
<P>
Ordfreren peger med rette p , at pengeinstitutterne selvsagt m kontrollere gtheden af de eurosedler og -mnter , der kommer i omlb .
Jeg finder det imidlertid overraskende og chokerende , at der ikke stilles et eneste forslag , som tager sigte p at yde konkret hjlp til de fremtidige ofre for falskmntneri .
<P>
De , der har truffet det politiske valg at stte euroen i omlb , m ogs ptage sig det fulde ansvar for konsekvenserne af dette valg . Man pfrer EU ' s befolkning et yderst smerteligt slag og berver brutalt og radikalt befolkningen den mntenhed , som i det daglige er pejlemrket .
<P>
( Indlgget er forkortet i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Gallagher">
Der er stor risiko for forsg p at forfalske euroen , nr den begynder at cirkulere i form af mnter og sedler .
Euroen er allerede en international reserve- og handelsvaluta .
Euroen vil vre i ben konkurrence med dollaren om at blive verdens mest forfalskede valuta , medmindre vi alle trffer flles foranstaltninger for at beskytte euroen mod falskmntneri .
<P>
Euroen lber en srlig risiko for forfalskning , nr valutaen kommer i cirkulation og i den periode , hvor den vil cirkulere sidelbende med nationale sedler og mnter .
Jeg henviser isr til mnederne januar og februar nste r , hvor eurosedler og -mnter vil vre noget nyt for mange mennesker .
<P>
Foranstaltningerne til beskyttelse af euroen mod falskmntneri skal involvere alle medlemsstater , EU-institutioner og alle relevante internationale organisationer .
Der skal faststtes et omfattende retsgrundlag , som kan fungere p samme mde i hele EU .
<P>
Det er et faktum , at det eneste internationale instrument til forhindring af falskmntneri er Genve-konventionen af 1929 .
Konventionen er ikke srlig effektiv i sit forml .
Det er en af grundene til , at medlemsstaterne har vedtaget forskellige stykker lovgivning for at garantere , at kriminelle , der begr falskmntneri , straffes hrdt .
<P>
EU-lederne i Nice havde ret , da de erklrede , at der hurtigst muligt i r skal vedtages et effektivt system til at beskytte euroen mod falskmntneri .
Foranstaltningerne til beskyttelse af euroen vil primrt vre baseret p oplysninger , der hrer under to kategorier .
Den frste kategori omfatter tekniske oplysninger som f.eks. indsamling af data , produktionsmetoder og tekniske karakteristika af forfalskninger .
Koordinationen af disse oplysninger vil hre under de analysecentre for falskmntneri , der er oprettet under Den Europiske Centralbank .
Den anden kategori omfatter politioplysninger om falskmntneri p bde strategisk og driftsmssigt plan .
<P>
Indfrelsen af euroen og ophvelsen af nationale valutaer vil medfre et skift fra beskyttelsen af bestemte nationale interesser til beskyttelsen af en fllesskabsinteresse .
Det vil krve samarbejde og koordination mellem hovedaktrerne og medlemsstaterne , der er ansvarlige for bekmpelse af forfalskning af euroen , og involvere banker , politi- og retsmyndigheder samt relevante EU-organer og -institutioner , som f.eks. Den Europiske Centralbank , OLAF og Europol .
<SPEAKER ID=87 NAME="Kirkhope">
De konservative parlamentsmedlemmer har stttet denne betnkning , selv om vi ikke mener , at euroen er velegnet for Det Forenede Kongerige .
Vi nsker dog , at euroen bliver en succes for de medlemsstater , der har accepteret den , og vi anerkender , at City i London har foretaget hovedparten af valutahandler i euro siden indfrelsen .
Der er sledes mange arbejdspladser , som afhnger af sikker hndtering af denne valuta , og derfor sttter vi initiativet til beskyttelse mod falskmntneri .
<P>
Betnkning af Cederschild ( A5-0121 / 2001 )
<SPEAKER ID=88 NAME="Crowley">
Jeg nsker ikke at sttte legaliseringen af ecstacy , cannabis eller andre syntetiske stoffer som f.eks. LSD eller amfetaminer .
FN ' s konvention om bekmpelse af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer forbyder anvendelse , produktion og distribution af ecstacy , LSD og amfetaminer , og denne politik skal flges .
Endvidere har Verdenssundhedsorganisationen ofte henvist til den store skade , som disse stoffer medfrer .
Vi m ikke sttte udviklingen af en narkotikakultur i vores samfund ved at tillade brug af blde og syntetiske stoffer .
<P>
Strstedelen af regeringerne i EU og en stor del af Parlamentet har denne holdning .
Nogle mener f.eks. , at brug af ecstacy er helt normalt i samfundet i dag .
Det har jeg svrt ved at acceptere , isr i lyset af at der allerede har vret en rkke ddsfald som flge af brug af ecstacy , bde i Irland og i Europa .
<P>
Lad os sl n ting fast .
De langsigtede virkninger af ecstacy er stadig ukendte .
Ecstacy er et stof , der helt sikkert kan medfre depression , men det kan ogs medfre skader p hukommelsen og andre lidelser .
<P>
Vi m ikke sttte udviklingen af en narkotikakultur i vores samfund ved at tillade brug af blde og syntetiske stoffer .
Den europiske konomi er strk , og vi m ogs sikre , at de strste sociale problemer som f.eks. narkotikamisbrug bekmpes p en struktureret og strmlinet mde .
Derfor skal der altid vre konomisk sttte til udviklingen af ungdomsfaciliteter i ugunstigt stillede omrder med store narkotikaproblemer eller med udsigt til narkotikaproblemer i fremtiden .
<P>
For at bekmpe narkotikamisbrug skal der etableres et samarbejde mellem politimyndigheder , sociale grupper , frivillige organisationer og lokale myndigheder .
Det er ogs vigtigt at oplyse om de skader , som narkotika og syntetiske stoffer kan forrsage .
<SPEAKER ID=89 NAME="Swiebel">
Handlen med syntetisk narkotika vedrrer for det meste den organiserede kriminalitet .
Det er grund nok til at bekmpe sidstnvnte og i den forbindelse koordinere og intensivere efterforskningen p europisk plan .
Derfor sttter Den Socialdemokratiske Gruppe Cederschild-betnkningen .
<P>
Flere medlemmer af min gruppe var imidlertid ikke s begejstrede for det svenske initiativ , som dannede grundlag herfor .
P grund af det udprget tekniske indhold er det forholdsvis utilgngeligt , og det er heller ikke tilstrkkeligt klart , hvordan dette meget detaljerede initiativ passer ind i EU ' s strategi inden for narkotikapolitik .
Hvorfor skal de beslaglagte prver sendes rundt i hele Europa i stedet for , at der udveksles analyseprotokoller ?
Vi er heller ikke blevet meget klogere med hensyn til koordineringen af forslaget med Kommissionens aktiviteter .
Det er endvidere beklageligt , at det ikke var muligt at anvende de nvnte laboratorier til kvalitetskontrol med henblik p forebyggelse af sundhedsrisici for brugerne .
<P>
De nvnte medlemmer af min gruppe havde foretrukket en anden udvikling i fremtiden .
Ikke desto mindre vil de ikke ved at stemme imod denne meget tekniske politiske plan give indtryk af , at de sttter problemerne omkring de syntetiske stoffer .
<P>
Nuklear sikkerhed
<SPEAKER ID=90 NAME="Krivine og Vachetta">
Europa-Parlamentets beslutningsforslag om den nukleare sikkerhed 15 r efter Tjernobyl-ulykken understreger , at der var tale om en alvorlig ulykke med alvorlige flger af svel sundhedsmssig som miljmssig art .
I beslutningsforslaget undlader man at godkende , at " forldede atomreaktorer af russisk type " i Ukraine erstattes med " moderne reaktorer af vestlig type " .
Beslutningsforslaget understreger behovet for en bredygtig politik , som omfatter energibesparende initiativer og anvendelse af vedvarende energikilder .
Og der stilles sprgsmlstegn ved den " bestrlingsrisikomodel " , der anvendes af offentlige instanser .
Alt sammen holdninger , som peger i den rigtige retning .
<P>
De europiske myndigheder har imidlertid fortsat ikke i fuldt omfang taget ved lre af denne katastrofe .
I beslutningsforslaget njes man sledes med at henstille til , at atomkraftvrker , " som indebrer en risiko " , lukkes .
rsagerne til Tjernobyl-ulykken var imidlertid ikke primrt af teknologisk art .
Tjernobyl-ulykken vidner frst og fremmest om , hvad der sker , nr en atommagt er i krise - og det drejer sig i denne forbindelse ikke om en teknisk krise , men en social krise .
Ulykken er sledes ikke et srligt " russisk fnomen " . Den rummer aspekter , som er af universel karakter , og afslrer en af de markante usandheder , der fremfres af kernekrafttilhngerne .
De foregiver , at vores samfund vil vre i stand til i flere rhundreder uden problemer at forvalte en energikilde , som indebrer en umiskendelig risiko .
Erfaringer fra det forgangne rhundrede og den aktuelle globale ustabilitet viser til fulde , hvor uansvarligt dette postulat er .
<P>
Betnkning af Doyle ( A5-0119 / 2001 )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , fru Doyle - der ligesom jeg er med i PPE-DE-Gruppen - inviterede mig ud at spise , og det skete ikke i nogen drm , men i virkeligheden .
Vi snakkede om denne vigtige betnkning , og vi bestilte begge to hestebf .
" Denne bf lugter alts af medicin !
" , sagde jeg til hende .
" Den lugter faktisk af bedvelsesmiddel , og jeg kan egentlig heller ikke smage den lngere .
" " Bravo , Fatuzzo " , sagde fru Doyle , " det er netop grunden til min anmodning om , at man helbreder de dyr , der ikke kan helbredes p nuvrende tidspunkt , fordi man ikke m give dem medicin .
" " Ja , men denne bf smager grimt " , svarede jeg hende .
" Kunne vi ikke vedtage , at de dyr , der bliver syge , skal helbredes , men ikke spises ?
"
<SPEAKER ID=92 NAME="Patakis">
I en tid , der er kendetegnet ved store fdevareskandaler med farlige flger for forbrugernes helbred , eftersom de sgar har medfrt ddsfald , kunne man forvente strre flsomhed i sprgsmlene om fdevaresikkerhed .
Men betnkningen opfordrer tvrtimod til en ophvelse af forbuddet mod at anvende veterinrlgemidler uden fastsatte restmaksimumsvrdier til fde og opfedning af produktionsdyr .
<P>
Vi er ikke enige i denne ophvelse , og vi accepterer heller ikke de skaldte argumenter for , at der ikke skulle vre nogen konomisk interesse for de multinationale medicinalfirmaer i at udvikle egnede veterinrlgemidler .
Tvrtimod fastholder vi behovet for at institutionalisere og overholde stadig strengere kontrolprocesser i hele dyrenes fdecyklus ( dyrefoder , lgemidler , forarbejdningen af animalske fdevarer osv . ) , s man kan kontrollere produktionen af animalske fdevarer s meget som muligt .
Vi nrer naturligvis ikke nogen illusioner om , at der i et kapitalistisk system kan findes en kontrol , der fuldt ud garanterer de producerede fdevarers sikkerhed .
<P>
Vi er heller ikke enige i ordfrerens opfordring til at udvikle et paneuropisk system til udstedelse af tilladelser til handel med lgemidler .
For i s tilflde ophver man faktisk medlemsstaternes kontrolmekanismer og de kontroltjenester , som har lov til at kontrollere sagsakterne til de lgemidler , der er i handlen , eftersom de bliver ndt til at acceptere den godkendelse , de har fet i et andet medlemsland .
<P>
Af ovenstende grunde vil parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti stemme imod Doyle-betnkningen .
<P>
Betnkning af Katiforis ( A5-0127 / 2001 )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr . Katiforis ' betnkning om gennemfrelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne vedrrer som bekendt pensionerne .
Derfor vil jeg som reprsentant for Pensionistpartiet gerne understrege vigtigheden af , at vi administrerer pensionsfondene ordentligt i EU ' s medlemsstater .
Mange af EU ' s medlemsstater har tilrettelagt pensionsindbetalingen sledes , at man anvender en del af lnnen , som s bliver lagt til side og udbetalt , nr arbejdstagerne nr pensionsalderen .
Jeg vil derfor gerne opfordre alle EU ' s 15 regeringer til at passe godt p disse penge , administrere dem ordentligt og f dem til at yngle , for vi har alle ret til at f en ordentlig , betydelig og hensigtsmssig pension , der er tilstrkkelig til at leve for .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , CSU har i den endelige afstemning stemt for Katiforis-betnkningen .
Men jeg vil dog gerne henvise til , at vi har stemt mod punkt 4 .
Vi er principielt enige i betnkningens ml om at nedbringe budgetunderskud , muligvis endda at n frem til et overskud .
Det str punkt 4 i modstrid med , da der her gs ind for ny gldsstiftelse , selv om det finder sted inden for rammerne af stabilitets- og vkstpagten .
I sidste ende br vi da give signal om , at disse 3 % ikke br udtmmes - hvad naturligvis er muligt - men at vi fortsat har opnelse af overskud for je .
Netop fr indfrelsen af euroen br Parlamentet gre alt , hvad det kan , for at bidrage til , at euroen forbliver stabil , og udsende signaler i den retning .
<SPEAKER ID=95 NAME="Alyssandrakis">
Katiforis-betnkningen er endnu et angreb p lnarbejdernes indkomster og rettigheder for at fremme kapitalens interesser .
Opskriften p det beskrevne , lave inflationstempo er lntilbageholdenhed og finansiel besindighed , men ikke begrnsning af monopolernes fortjeneste .
Den hvder , at de " strukturelle reformer " og liberaliseringen bidrager til udvikling ( tydeligvis for kapitalen og ikke for lnarbejderne !
) . Betnkningen tilskynder til enighed mellem parterne , til en yderligere udvikling af minimumsarbejde og til " uden forsinkelse at fortstte de strukturelle reformer med de strukturelle ndringer , som har til forml at ge fleksibiliteten og konkurrenceevnen p alle faktor- , produkt- og arbejdsmarkeder " .
Man indfrer get fleksibilitet p markederne og begynder med arbejdsmarkedet , mens man tilskynder fagforeningerne til " harmonisering " af kollektivforhandlingerne , alts til betingelseslst at acceptere normaliseringen af minimumsarbejde , nedslagtningen af deres erhvervelser , get fattigdom , for at de europiske monopoler kan opn hjere profit og dermed blive mere konkurrencedygtige .
<P>
Den undlader at forklare , hvorfor der til trods for den hjere udviklingsrate og den store nedgang i arbejdsomkostningerne ikke samtidig er sket noget fald i arbejdslsheden , der accepteres at ligge p et hjt niveau .
Den anser gennemfrelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne for meget vigtig og hilser oven i kbet Grkenlands frste stabilitetsprogram velkomment , selv om det har krvet og ogs i fremtiden vil krve mere og mere hrde , ensidige , barbariske og umenneskelige nedskringsprogrammer .
Det er en politik , der betyder usikkerhed for lnarbejderne , get arbejdslshed og fattigdom , udryddelse af landmandsbefolkningen og en stigning i profitterne for vores lands frende klasse .
<P>
Svel de forpligtelser , som stabilitetspagten plgger , som de strenge henstillinger , som fulgte med Kommissionens , Den Europiske Centralbanks og Grkenlands Banks rapporter , krver , at nedskringspolitikken intensives , at kuldkastelsen af arbejdsrelationerne og det offentlige social- og forsikringssystem normaliseres , og at privatiseringerne fortstter i et hurtigere tempo .
<P>
Katiforis-betnkningen bekrfter Europa-Parlamentets sttte til anvendelse af stabilitets- og konvergensprogrammerne , koordinering af medlemsstaternes indbyrdes folkefjendske foranstaltninger og Fllesskabets styring og kontrol .
<P>
Parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti stemmer imod betnkningen , idet den betyder strre fattigdom for lnarbejderne og nye superprofitter for storkapitalen og har til hensigt at nedbryde arbejderklassens erobringer .
Men det tydeligste svar giver de store , flles massedemonstrationer og lnmodtagerstrejker i de forskellige europiske lande og Grkenland mod disse barbariske foranstaltninger og programmer .
<SPEAKER ID=96 NAME="Figueiredo">
I denne betnkning fremlgger Europa-Parlamentet sin udtalelse om den anden opdatering af de oprindelige stabilitets- og konvergensprogrammer , som medlemsstaterne forelagde i 1999 .
<P>
Imidlertid har de nedadgende revisioner af de konomiske vkstrater og opbremsningen i verdenskonomien i stedet for en ndring i de konomiske retningslinjer frt til et nske om mere af samme , nemlig fortsat og get skattemssig konsolidering , ikke mindst via mindre offentlige udgifter , og lntilbageholdenhed for at sikre det ml om prisstabilitet , som EU helt utilladeligt stadig underlgger alle sine konomiske og socialpolitiske retningslinjer .
<P>
Ordfreren flger tt denne filosofi , der er nedlagt Lissabon-strategien , i srdeleshed mlet om inden for 10 r at blive den mest dynamiske og konkurrencedygtige konomi i verden , hvor det derfor ikke kan undre , at der appelleres om lntilbageholdenhed , og at " skattenedsttelser i videst mulig omfang kombineres med faststtelse af lnpolitikker " , at man bifalder " de strukturelle ndringer , som har til forml at ge fleksibiliteten og konkurrenceevnen p alle faktor- , produkt- og arbejdsmarkeder " , og at man mener , at " strukturelle reformer og liberalisering " kan yde et " betydeligt bidrag " til det ml , der blev opstillet i Lissabon .
Derfor har vi stemt imod denne betnkning .
<P>
Dog skal det som et positivt aspekt fremhves , at ordfreren lgger vgt p investeringer , navnlig p betydningen af offentlige investeringer , hvilket Kommissionen ganske har set bort fra , som en afgrende variabel for bredygtig konomisk vkst og skabelse af arbejdspladser .
<SPEAKER ID=97 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi stemmer imod Katiforis-betnkningen , som vi m afvise i enhver henseende .
Vi m i srdeleshed anfgte den vedholdende henstilling om at faststte lnpolitikker , " der bidrager til at opretholde lntilbageholdenhed " .
De seneste vksttendenser er efter vores opfattelse skrbelige , og vksten risikerer at miste sin dynamik , hvis henstillinger af denne art gennemfres .
Man burde i stedet sikre , at lnningerne overalt i Europa stiger i takt med bruttonationalproduktet pr. indbygger .
<P>
Vi vender os ligeledes imod den socialliberale politik , som foreskriver skattelettelser .
Vi burde langt hellere anvende de ressourcer , der genereres af den gede konomiske vkst til at ge de sociale budgetter og bekmpe den fattigdom , der er et resultat af de mange r , hvor liberalismen har prget den konomiske politik .
Vi henstiller til , at man bekmper " de strukturelle ndringer , som har til forml at ge fleksibiliteten " , og som betnkningen bifalder .
Vlger vi fortsat at fre en sdan politik , vil vi hjst sandsynligt kvle vksten og skabe get arbejdslshed .
<P>
Efter vores opfattelse br der skabes en flles europisk socialpolitik , som primrt tager udgangspunkt i at skabe et arbejdsmarked , som er kendetegnet ved mindsteln og kollektive overenskomster .
<P>
Betnkning af Harbour ( A5-0116 / 2001 )
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Mario Mauro , min italienske kollega fra PPE-DE-Gruppen , afholdt i gr eftermiddags en konference om internettets fremtid .
Jeg ville stemme for betnkningen og havde allerede forberedt min stemmeforklaring , men jeg ndrede den efter at have deltaget i hans konference , der i vrigt var meget interessant , hvilket hans konferencer altid er .
Da vi var midt i konferencen , hr. formand , kom Mario Mauro dog med et eksempel .
" Ser De , internettet er et redskab og ikke et ml i sig selv " , sagde han .
" Her har jeg f.eks. et glas .
Kan De se dette glas ?
Dette glas skal bruges til at drikke af .
Hvis jeg i stedet tager glasset og smadrer det i hovedet p hr . Fatuzzo " - det sagde han faktisk - " fr Fatuzzo slet hul i hovedet , og glasset er ikke blevet brugt til at drikke af .
"
<P>
Han kom med dette eksempel for at forklare , at internettet skal bruges ordentligt og ikke forkert .
Jeg er enig med ham , ogs fordi jeg uden at tnke s meget efter fik det indtryk , at jeg ville f 636 glas i hovedet , hvis ikke jeg stemte for betnkningen .
<SPEAKER ID=99 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt imod denne betnkning , hvilket imidlertid ikke er udtryk for modstand mod en videreudvikling af internettet eller andre tekniske fremskridt .
Vi har stemt imod betnkningen , fordi den ud over de generelle betragtninger indeholder flere afsnit , som peger i retning af tilskud til private virksomheder inden for den omhandlede sektor .
Eksempelvis kan nvnes , at betnkningen taler om at sttte " partnerskaber for risikovillig kapital til forskning sammen med den private sektor " .
<P>
Vi er modstandere af enhver form for direkte eller indirekte sttte , som tager sigte p at anvende offentlige midler til at skabe get indtjening i den private sektor , og vi har derfor stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=100 NAME="Caudron">
Med den initiativbetnkning , som i dag har vret sat under debat , nsker Europa-Parlamentet at opfordre Kommissionen til at " give et EU-forskningsinitiativ om den nste generation af internet ( ... ) ( og den dertil knyttede elektroniske kommunikation ) en hj prioritet i det sjette rammeprogram for forskning " .
Som ordfrer p dette omrde skyldte jeg at blande mig i debatten . Jeg fandt det vigtigt at understrege , at Kommissionen i forslaget til det nye rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling rent faktisk har taget hensyn til det pgldende krav , eftersom andet prioriterede omrde blandt de syv + et prioriterede omrder er forbeholdt teknologier til informationssamfundet .
En s lfterig sektor mtte selvsagt vre centralt placeret i dette flerrige program .
<P>
Jeg tilslutter mig generelt de krav , der fremsttes i betnkningen , om end jeg beklager den lidt for liberale tone , der ansls .
Ordfreren glemmer undertiden , at de nye teknologier frst og fremmest skal tjene borgernes interesser .
Det anfres med rette , at EU og medlemsstaternes ressourcer br anvendes til prkompetitive projekter for at sikre en strk EU-tilstedevrelse ved udviklingen af den nste generation af internettet og nye globale kommunikationsinfrastrukturer og for at styrke EU ' s rolle i forvaltningen af internettet .
<P>
Jeg erindrer om , at Europa-Parlamentet under sessionen i marts 2001 vedtog Carraro-betnkningen . Denne understreger vigtigheden af EU ' s og medlemsstaternes reprsentation i ICANN ( en privat nonprofitorganisation , som forvalter forskellige nglesektorer i internetadministrationen ) og ppeger behovet for at sikre udviklingslandene adgang til dette system .
Det glder mig , at begge aspekter genfindes i Harbour-betnkningen .
<P>
I lighed med hr . Harbour sttter jeg strategien til fremme af centres of excellence , som omtales i Kommissionens forslag om et europisk forskningsrum , om end jeg som tidligere ppeget finder , der er behov for at prcisere dette begreb .
Jeg sttter ogs tanken om , at elektronisk kommunikation kunne vre et af disse centre , men s vidt er vi endnu ikke !
<P>
Hurtig etablering af et transeuropisk hjhastighedsforskningsnet ( med en kapacitet p 100 gigabit pr. sekund ) er selvsagt en forudstning for at skabe en konkurrencedygtig , dynamisk og vidensbaseret konomi og dermed opfylde den mlstning , der blev fastlagt under Det Europiske Rds mde i Lissabon .
Jeg vil i den forbindelse understrege , at det er vigtigt , at et hjhastighedsinternet kommer hele befolkningen til gode .
Denne holdning sgte jeg i vrigt ogs at f med i den betnkning , jeg udarbejdede som rdgivende ordfrer om alment tjenesteudbud og nye telekommunikationsnetvrk .
Mine ndringsforslag desangende blev imidlertid forkastet ikke mindst p initiativ af hr . Harbour !
<SPEAKER ID=101 NAME="Caveri">
Det er en god ting , at Parlamentet gr opmrksom p ndvendigheden af at forske i nste generation af internettet , da dette medie som bekendt giver borgerne og virksomhederne nogle meget store muligheder , navnlig her i Europa , hvor vi i hjere grad br styrke vores tilstedevrelse p nettet .
Jeg bifalder forslaget til beslutning , som br fuldstndiggres ved , at man understreger visse ting , s det bliver lettere at tage hjde for den fremtidige situation , idet man skal huske p , at udviklingen p dette omrde er meget hurtig , at den ndrer sig meget hurtigt , og at den medfrer visse opdagelser , som gr det ndvendigt at foretage pludselige ndringer og at skifte mening .
P grund af bndbredden er det dog en fordel allerede nu at gre opmrksom p den rolle , som brugen af telekommunikationssatellitter - ogs til tovejskommunikation - og terminaler til jordbaseret digital-tv ( DTT ) muligvis kommer til at spille for internettets fremtid .
De , der f.eks. beskftiger sig med bjergomrderne , ved , at visse teknologier er bedre egnet til blive anvendt i isolerede omrder , hvor det er vanskeligt at anvende teknologier , der krver kabelfring , og de nye teknologier er faktisk afgrende for , at man kan undg en marginalisering de steder , hvor et sdant fnomen ville ramme hrdere end ellers .
<P>
Der er adskillige emner , som man kan tage op , lige fra den dominerende lokale brug af mikroblgesystemer til interaktive bredbndstjenester , ndvendigheden af at gre internettet mere brugervenligt ved ikke kun at lade det vre tilgngeligt via computeren og sikkerheden p nettet , som allerede er blevet behandlet ved forskellige lejligheder .
<P>
Det er klart , at man skal vre meget forsigtig .
Det kan man f.eks. se af den strke nedjustering af forventningerne , der allerede har vret i USA - men ogs i visse europiske lande - nr det glder myten om , at teleshopping er et marked med uendelige vkstmuligheder .
<P>
Desuden er der de vanskelige , men vigtige bestemmelser for reguleringen af internettet , ikke for at indskrnke friheden , men for at undg misbrug og forkert eller ligefrem ulovlig brug af nettet .
Endelig skal det bemrkes , at internettet skal ledsage globaliseringsprocessen og bidrage til udviklingen af denne , og derfor er det ndvendigt med multimedietjenester p regionalt og lokalt plan , s man sikrer den tthed p borgerne , som er en gte vrdi , der br fremmes .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Vi har hermed net alle punkter p Europa-Parlamentets dagsorden .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.50 )
