<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 5. april , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Arbejdsplanen blev fastsat den 2. april , men jeg har modtaget en rkke ndringer .
<P>
Onsdag :
<P>
Kommissionens redegrelse omhandler partnerskabet med De Forenede Nationer om omrderne udvikling og humanitre anliggender og vil blive afgivet af kommissr Nielson .
<P>
Desuden vedtog Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked den 11. april en betnkning af MacCormick om anmodning om ophvelse af Elisabeth Jeggles parlamentariske immunitet .
Denne betnkning er i henhold til forretningsordenens artikel 6 , stk . 6 , opfrt p dagsordenen umiddelbart efter betnkning af Zimeray om anmodning om ophvelse af Johannes Voggenhubers parlamentariske immunitet .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Fru formand , iflge forretningsordenens artikel 6 , stk . 6 , optages udvalgenes betnkninger om medlemmernes immunitet som frste punkt p dagsordenen .
Nylige begivenheder har mindet os om , at sprgsml vedrrende immunitet ikke blot er formsager , men tager fat om roden p vigtige sprgsml om demokrati i Europa , hvilket De ogs selv har hentydet til .
<P>
Er De sikker p , at forretningsordenens artikel 6 , stk . 6 , overholdes , hvis sprgsmlene om immunitet behandles efter Kommissionens meddelelse , som tilsyneladende er optaget som frste punkt p dagsordenen , fr sprgsmlene om immunitet ?
Er det en korrekt fortolkning af artikel 6 ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr .
MacCormick , De har fuldstndig ret , og det bliver , som De siger , eftersom de tre betnkninger om ophvelse af immunitet str verst p dagsordenen efter Kommissionens redegrelse og fr hr . Cashmans betnkning om offentlighedens aktindsigt i dokumenter .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , hvis jeg har forstet det korrekt , er sprgsmlet om de sultestrejkende i de tyrkiske fngsler ikke p dagsordenen i dag .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Det er korrekt , hr . Wurtz .
Rdet vurderede , at det ikke kunne behandle dette sprgsml , og uden Rdet er der ingen grund til at behandle det .
Til gengld vil Rdet vre til rdighed p mdet den 14. maj .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg mener , at svaret - ikke Deres , men Rdets - er uacceptabelt , og vi br ikke acceptere det .
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Da jeg skrev til Dem den 25. april , var Deres personlige holdning i vrigt positiv .
Jeg mener , at alle politiske grupper var positive .
P det tidspunkt var 17 fanger dde .
I mellemtiden er tallet steget med endnu to .
160 andre befinder sig i en kritisk tilstand .
Det er min opfattelse , at Rdets svar , der skal udskyde debatten til en ukendt dato p et senere tidspunkt , er et uacceptabelt og bureaukratisk svar .
Vi kan ikke vente p , at antallet af ofre for sultestrejken stiger fra dag til dag , uden at vi lever op til vores ansvar .
<P>
Eftersom den svenske justitsminister , hvis mine oplysninger er korrekte , vil vre til stede i forbindelse med Cashman-betnkningen , kan man ikke forestille sig , at han ikke vil svare p vores anmodning om , at han retter henvendelse til den tyrkiske regering med et krav om , at man genoptager forhandlingerne med reprsentanterne for de indsatte snarest med henblik p at stte en stopper for disse tragiske masseddsfald .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Tak , hr . Wurtz .
For at supplere Deres oplysning kan jeg informere om , at det er fru Lejon , ministeren for demokrati og administration , der vil vre til stede .
Hr . Danielsson er i jeblikket p en opgave i Korea , s den eneste minister , der er til rdighed , vil vre fru Lejon , som ikke nsker at komme ind p denne debat .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , det ville naturligvis have vret fint , hvis vi kunne have diskuteret dette presserende sprgsml i dag .
Jeg vil gerne gre Dem og Parlamentet opmrksom p , at hr . Daniel Cohn-Bendit og jeg i de sidste dage har vret i Tyrkiet som led i en meget spontan aktion .
Hr . Cohn-Bendit er jo formand for den delegation , der i juni vil besge Tyrkiet og de tyrkiske fngsler .
Vi har ogs i dag holdt et mde om dette emne .
<P>
Hr . Cohn-Bendit og jeg - i det omfang jeg var til stede - har de sidste dage i Tyrkiet tydeligt givet udtryk for Parlamentets holdning over for regeringen , justitsministeren og europaministeren , og ligeledes over for de organisationer , der organiserer denne sultestrejke , menneskerettighedsorganisationer og parlamentsmedlemmer .
Det vil jeg ikke undlade at nvne .
I betragtning af sagens presserende karakter har vi med en meget spontan aktion forsgt at give Parlamentets mening til kende over for parlamentet og menneskerettighedsorganisationerne .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , det er beklageligt , at Rdet ikke er her i dag .
Vi ved udmrket , at kravet om , at Rdet br vre reprsenteret her , kom med meget kort frist .
Derfor vil jeg heller ikke kritisere det svenske formandskab , men jeg vil dog gerne sige noget med henblik p fremtiden .
Fru formand , prcis ligesom vi forventer , at Kommissionen er til stede under mdet i Europa-Parlamentet , m det ogs i fremtiden vre muligt , at Ministerrdet hele tiden er til rdighed med redegrelser , nr Europa-Parlamentet holder mde i Bruxelles eller Strasbourg .
<P>
<P>
Vi m arbejde p - efter at vi netop i sidste uge havde denne store succes - at n til enighed om en forordning om gennemsigtighed og aktindsigt , s det ogs i fremtiden er en selvflgelighed , at Ministerrdet , der altid er velkomment her , ikke kun bliver budt velkommen af os , nr det selv nsker det , men det br derimod vre en naturlig ting , at Ministerrdet fremover altid vil vre til stede i Parlamentet !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Poettering , jeg er helt enig med Dem , og som De ved , har jeg allerede haft lejlighed til at tale i Rdet efter en debat med Formandskonferencen , hvor vi alle nede frem til denne konstatering og nskede , at Rdet var til stede , som De sagde .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Fru formand , jeg ved ikke , om vores indlg i disse par dage vil have en virkning eller ej .
Nogle regeringsmedlemmer har sagt , at de ville tage initiativer , og det str faktisk klart i dag , at der let kan mgles mellem de sultestrejkende og regeringen .
Derfor har vi bedt den tyrkiske regering om at handle .
Hvis vi ikke kan diskutere det i dag , vil jeg gerne have , at man offentligt siger , at vi diskuterer problemet med Rdet p mdet i maj , og at vi vil se resultater i maj .
Det er tydeligt , at holdningerne i dag i Tyrkiet er klare .
Der kan findes en lsning p to dage .
Lad os se , hvad der sker i de nste par dage , og i maj vil vi alle her i Parlamentet leve op til vores ansvar .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg vil blot med hensyn til hr . Cohn-Bendits indlg sige , at alle personlige initiativer er prisvrdige , hvis de tjener en retfrdig sag .
Men det m under ingen omstndigheder betyde , at en institution kan fralgge sig sit ansvar .
Derfor m det absolut ikke blive en undskyldning for Rdet , der senest i morgen br efterkomme vores krav .
<P>
Torsdag :
<P>
Formanden .
Lord Inglewoods betnkning for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om regnskaber for visse selskabsformer blev frst vedtaget i udvalget den 24. april 2001 .
Forhandlingen vil fortsat vre opfrt p dagsordenen , men afstemningen vil finde sted i den kommende mdeperiode i Strasbourg .
Der er benbart stor tilslutning til dette forslag .
Fristen for ndringsforslag faststtes til torsdag den 10. maj kl . 12 .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Med hensyn til afstemningerne skal tilfjes afstemningen om hr . Colom i Navals betnkning for Budgetudvalget om tilpasning af de finansielle overslag .
Som De nok husker , blev afstemningen udskudt p mdet den 3. april .
<P>


<P>
<P>
Indlg til proceduren
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , som De ved , er vi mange , der er meget bekymrede for Parlamentets anseelse og omdmme , og jeg tager derfor ordet i forbindelse med procedurerne for ophvelse af hr . Berlusconis immunitet .
<P>
P Formandskonferencens seneste mde den 5. april blev sagen henvist til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og fru Garaud blev udpeget til at reprsentere os over for de spanske myndigheder .
Jeg kan forst , at fru Garaud p nuvrende tidspunkt ikke kan ptage sig den opgave af personlige rsager , som er fuldt forstelige og har min dybeste sympati .
<P>
Der er ikke desto mindre tale om en hastesag p grund af tre faktorer : For det frste arbejder Europardets parlamentariske forsamling , der benytter de samme procedurer som os i forbindelse med ophvelse af parlamentarisk immunitet , tilsyneladende langt hurtigere inden for en frist p kun to mneder , og Europa-Parlamentet kan komme i den uheldige situation at blive ladt tilbage .
<P>
For det andet har den spanske regering igen sendt en anmodning til de italienske myndigheder uden at vente p det spanske statsrds udtalelse , hvilket angiveligt er rsagen til , at Europa-Parlamentet endnu ikke har modtaget svar .
For det tredje har den spanske antikorruptionsanklager , Carlos Castresana , skriftligt anmodet Dem om at undersge rsagen til forsinkelsen .
<P>
Er De under disse omstndigheder enig i , at sagen haster s meget desto mere ?
Agter De at sikre , at missionen til Spanien finder sted hurtigst muligt , eventuelt reprsenteret ved en anden ?
Kan De give os en frist - er det et sprgsml om uger , mneder eller r ?
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr . Corbett , tak fordi De rejser dette sprgsml som et indlg til forretningsordenen , for det giver mig lejlighed til at give Parlamentet nogle meget vigtige informationer .
Sledes har jeg gjort det til en regel , at jeg ikke besvarer polemiske pressemeddelelser med ny polemik .
Jeg nrer en dyb respekt for vores institutioners vrdighed , og det glder mig derfor at kunne komme med disse forklaringer til kollegerne .
<P>
Hvor kom vi til ?
Som De nvnte , mdtes Formandskonferencen .
Vi traf tre afgrelser efter den frste beslutning , som vi traf p anmodning af hr . Barn Crespo .
Det var hans nske , at vi udarbejdede et opsamlingsdokument om alle anmodninger om ophvelse af parlamentarisk immunitet siden begyndelsen , det vil sige siden Europa-Parlamentet blev valgt ved almindelige valg .
Dette dokument er meget udtmmende og efter min mening meget nyttigt .
Jeg takker generalsekretren , der med stor flid har kastet sig over udarbejdelsen af dokumentet . Det er yderst interessant .
Det bekrfter , at alle anmodninger - med undtagelse af de portugisiske og en tvivlsom spansk anmodning - altid er blevet fremsendt af de pgldende staters regeringer .
Derfor er dette dokument til Deres rdighed .
Jeg mener i vrigt , at De har modtaget det gennem de almindelige kanaler .
<P>
Dernst har vi i Formandskonferencen truffet tre afgrelser .
Den frste sigter mod at anmode Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om at udarbejde et basisdokument om , hvordan disse anmodninger om ophvelse af immunitet br behandles .
Man kan overveje , om der ikke er grund til at supplere forretningsordenen .
Sledes bliver man i denne og andre forbindelser i vrigt - jeg tnker p procedurerne i forbindelse med fratagelse af parlamentsmedlemmers mandat eller andet - endelig klar over , at artikel 6 kan forekomme temmelig ufuldstndig .
Hr . Napolitano , der er formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , har venligst accepteret denne opgave p vegne af sit udvalg , og det takker jeg ham for .
Det er min opfattelse , at koordinatorerne i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i morgen vil stte sig sammen for at udpege en ordfrer .
<P>
Jeg gentager , at det er en yderst vigtig og alvorlig sag , der bde vedrrer vores institution , og ogs den garanti , som alle medlemmer p lovlig vis skal kunne drage nytte af .
Dernst er det blevet besluttet , at jeg p ny skal skrive til den spanske udenrigsminister og give udtryk for vores nske om at se sprgsmlet behandlet meget hurtigt .
Dette brev blev skrevet , tror jeg , i timerne efter mdet i Formandskonferencen .
Jeg forestiller mig , at det skal stilles til rdighed for Dem - ogs i denne forbindelse gennem de almindelige kanaler .
Hvis dette ikke sker , vil vi selvflgelig srge for det .
<P>
Og desuden anmodede Formandskonferencen mig om at udpege et parlamentsmedlem til at flge udviklingen i sagen .
Jeg udpegede fru Garaud , der er medlem af det franske statsrd , Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og Formandskonferencen . Hun tilhrer ikke nogen politisk gruppe og har derfor en glimrende profil , og hun er anerkendt af alle som en dygtig jurist .
Fru Garaud har vret ude for en meget smertefuld hndelse , det tror jeg , De ved , hr . Corbett .
Jeg ved ikke , om hun er til stede , men jeg vil gerne udtrykke mine dybeste kondolencer .
Jeg mener ikke , at man kan bebrejde hende , at hun ikke kunne tage til Spanien i dagene efter , at jeg overdrog hende opgaven .
Jeg tror , De er klar over , hvad det drejer sig om .
<P>
En meget vigtig information : Tak , hr . Corbett , for at nvne Europardet .
Den spanske hjesteret henvendte sig til Europardet med en anmodning om ophvelse af parlamentarisk immunitet for de pgldende italienske kolleger , men De ved tilsyneladende ikke , at denne anmodning blev sendt til Europardet med den spanske regerings mellemkomst .
<P>
Jeg m rligt sige , at min tvivl er blevet forstrket .
Prver man at vre morsom ?
Man sender en anmodning direkte til formanden for Europa-Parlamentet : Hjesteret overbragte denne til Parlamentets informationskontor i Madrid , og nogle mneder senere handler samme hjesteret gennem regeringen , som om det er en opgave for den spanske regering i Europardet .
Hvis jeg ikke havde handlet , som jeg gjorde , ville jeg virkelig have fortrudt det , hr .
Corbett . Det ville have vre en forkert reaktion , og hvis jeg havde truffet en ubelejlig afgrelse om henvendelse til Retsudvalget og informering af Parlamentet ville de pgldende parter ganske givet og med rette have appelleret afgrelsen .
Af hensyn til Parlamentets vrdighed tror jeg , at vi skal behandle dette sprgsml med den strste serisitet .
<P>
Henvendelsen til Europardet styrker derfor den holdning , som jeg har haft siden begyndelsen af denne sag .
Jeg ville virkelig nske , at hjesteret kunne fortlle os , hvorfor der har vret forskellige behandlinger - en i Parlamentet og en anden i Europardet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Butel">
Fru formand , kre kolleger , i mere end en mned har Somme vret ramt af oversvmmelser , der ogs berrer Amiens og navnlig min by Abbeville og dens omgivelser .
Dette er aldrig tidligere sket i vores departement .
Det berrer mig dybt , og jeg mener , at det er min pligt at delagtiggre Dem i katastrofens omfang .
I alt str 125 kommuner under vand , ca . 1.500 indbyggere er ramt af oversvmmelserne , og mere end 2.000 personer er blevet evakueret .
Skaderne er omfattende , og befolkningens elendighed og ulykke er enorm .
Situationen er bekymrende , for ud over naturkatastrofen forudser eksperterne , at vandet kun langsomt vil trkke sig tilbage , og at dette kan tage flere mneder .
Der er ikke lngere tale om en enkeltstende katastrofe , og vi forsger at finde en mde til at fjerne disse enorme vandmasser .
Selv om der findes en udbredt solidaritet p lokalt og regionalt niveau , stter man nu ogs ind p nationalt niveau .
<P>
Fru formand , kre kolleger , Europa br ogs bidrage til denne solidaritet , bl.a. gennem en konsekvent finansiel bistand , da vi ved , at skaderne vil belbe sig til flere milliarder francs .
Denne region i Frankrig , der allerede er hrdt ramt af sociale og konomiske problemer , er hjemsgt af ulykker .
Ganske vist taler medierne om , at vandstanden er faldet siden i gr , men det er for det frste ikke sandt overalt , og for det andet str vi stadig over for det svreste , nemlig at lse problemet med sammensunkne jorde og de allerede eksisterende forureningsproblemer .
<P>
Af alle disse grunde , fru formand , kre kolleger , tillader jeg mig at gentage min appel om europisk solidaritet .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Tak , hr . Butel , jeg er ikke et jeblik i tvivl om , at den katastrofale situation , De beskriver , vil komme p dagsordenen under den aktuelle og uopsttelige debat i den kommende mdeperiode .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne referere til hr . Corbetts erklring og til Deres , fru formand .
P vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti / De Europiske Demokrater vil jeg gerne sige , at Parlamentets formand har handlet korrekt i denne sag , og at vi ogs her har fuld tillid til Dem , fru formand !
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Det er forbavsende , at Den Socialdemokratiske Gruppe i hver eneste mdeperiode , hvad enten det er i Bruxelles eller Strasbourg , tager dette emne op til debat .
<P>
Hr . Corbett , De er bekymret for Europa-Parlamentets omdmme , siger De .
I virkeligheden drejer det sig for Dem om valgkampen i Italien , og De vil gerne bidrage til , at Deres politiske venner kan drage fordel af debatten her i Bruxelles .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Nu befinder jeg mig i en anderledes fri situation end formanden , og fordi der jo her fremfres insinuationer , vil jeg gerne komme ind p , hvorfor vores vrdsatte kollega , fru Garot , hidtil ikke har kunnet rejse til Madrid .
Vores formand for Parlamentet er kommet med en diskret bemrkning .
Ja , hvorfor har fru Garot ikke kunnet rejse ?
Fordi hendes mand er dd .
Vi vil gerne udtrykke vores dybeste medflelse med fru Garot .
Jeg siger det her , s der ikke fortsat skal komme insinuationer !
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Nu vil jeg gerne komme ind p , hvordan det blev behandlet p Formandskonferencen .
Nu hrer jeg til dem , der ikke kun vil fre diskussionerne , men ogs meget gerne vre med til at trffe beslutningerne .
Men nr Formandskonferencen til sidst enstemmigt har vedtaget en beslutning , s br man ogs tage den til efterretning .
Det blev enstemmigt vedtaget , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender under forsde af vores vrdsatte kollega , hr . Napolitano , der ikke hrer til vores gruppe , nu skal udarbejde en rapport om , hvordan vi skal omgs proceduren med ophvelse af parlamentarisk immunitet .
Det var en enstemmig beslutning .
Derfor undrede det mig meget , da jeg efter Formandskonferencen fik kendskab til et brev fra formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe til Parlamentets formand , hvor netop den beslutningstagning , som vi ellers var blevet enige om , igen bliver draget i tvivl .
<P>
Hvis det drejede sig om en anden person , eller hvis det drejede sig om et andet land , der ikke frer valgkamp , er jeg sikker p , at Den Socialdemokratiske Gruppe ikke hele tiden ville tage dette op som et emne i Parlamentet .
Derfor afviser vi p det bestemteste disse forsg p at pvirke valgkampen og den demokratiske regeringsdannelse i Italien !
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , man har her p gruppernes vegne taget stilling til sprgsmlet om hr . Berlusconis parlamentariske immunitet , og jeg vil gerne p min egen gruppes vegne oplyse , at jeg har gransket de dokumenter , som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er i besiddelse af , og som omhandler tidligere sager om spanske og ogs andre medlemmers immunitet .
<P>
Efter min mening er det meget vigtigt , at Parlamentet ubetinget retfrdigt og konsekvent efterlever reglerne om ophvelse af den parlamentariske immunitet .
Efter at have stiftet bekendtskab med fortilfldene kunne jeg kun komme til den konklusion , at der var hele to fortilflde , p baggrund af hvilke man godt kunne have besluttet at afgive forklaring om anmodningen om ophvelse af hr . Berlusconis parlamentariske immunitet i plenarforsamlingen umiddelbart efter sidste sommer og sende den til behandling i Udvalget om Retlige Anliggender .
<P>
Jeg fik indtryk af , at Deres sidst fremfrte argument , fru formand , var , at de pgldende anmodninger var kommet fra Spaniens hjesteret via Parlamentets Informationskontor .
Efter min mening er dette ikke nogen srlig overbevisende forklaring p , at sagen er blevet forhalet og behandlingen af den udsat .
<P>
Sledes kan jeg kun oplyse , at efter min gruppes mening var der alle forudstninger til stede for , at man kunne fremstte anmodningen om ophvelse af den parlamentariske immunitet i plenarforsamlingen og samtidig sende den til behandling i Udvalget om Retlige Anliggender , som for sin del kunne have afklaret , hvorvidt der var et problem med den pgldende myndighed .
Det tror jeg , udvalget ville have gjort med stor fornjelse .
<P>
( Bifald fra Verts / ALE-Gruppen )
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Tak , fru Hautala .
Naturligvis kan De fremstte en erklring p vegne af Deres gruppe .
Men jeg vil blot fremhve to unjagtigheder .
Der har vret tre tilflde med anmodninger om ophvelse af spanske kollegers immunitet .
I de to tilflde er der ingen tvivl om , at de kom fra den spanske regering .
Kun i t tilflde er der tvivl .
I EF-Tidende er anmodningen registreret som vrende afsendt af den spanske regering .
I betnkningen fra vores kollega p det tidspunkt , en betnkning om anmodning om ophvelse af immunitet , str der " i betragtning af den anmodning , der er fremsat af det spanske justitsministerium " , men nr man sger i sagerne , finder man ikke konvolutten fra ministeriet .
S der er helt sikkert to tilflde fra justitsministeriet , fremsendt af den spanske regering , og en lidt tvivlsom sag p trods af , hvad der str i EF-Tidende , der dog i princippet har retsgyldighed .
<P>
Med hensyn til den sidste oplysning , jeg kom med , har jeg indtryk af , at De ikke forstod den korrekt , der har mske vret et problem med oversttelsen . Det handler ikke om statsrdet , men om den anmodning om ophvelse , der blev fremsendt af hjesteret til Europardet for nylig , og jeg prciserede over for Dem , at denne anmodning er get gennem den spanske regering .
Denne oplysning er ny og ret vigtig .
Det er grunden til , at min kollega i Europardet har kunnet videresende den til det kompetente udvalg , eftersom den uden tvivl stammede fra den spanske regering .
Jeg forstr godt , at der er nogle , der rgrer sig over alle disse kendsgerninger , men desvrre for dem er det fakta , og det kan vi ikke ndre . Det er faktisk uanfgtelige og objektive kendsgerninger .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Fru formand , jeg vil bare gre hr . Poettering opmrksom p , at problemet her i Parlamentet er at sikre ligebehandlingen af parlamentsmedlemmerne .
Det , der skete i hr .
Berlusconis tilflde , sikrer ikke ligebehandlingen . Hvis det samme var sket med fru Frassoni - det vil sige med mig selv - er jeg nemlig helt sikker p , at formanden havde handlet anderledes .
Vi har sledes et problem , nr det glder ligebehandlingen af parlamentsmedlemmerne , hr .
Poettering , og det er dette problem , som vi skal tage op .
Netop p grund af ligebehandlingen af alle os 626 parlamentsmedlemmer skal hr . Corbetts sprgsml afgres ved , at vi hurtigst muligt forelgger sprgsmlet om ophvelse af hr .
Berlusconis parlamentariske immunitet for Retsudvalget . Vi kan ikke lngere krybe udenom .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Fru Frassoni , Deres udtalelser srer mig dybt .
Jeg synes , at jeg i lbet af disse mange r i Parlamentet har bevist ...
<P>
<P>
... at jeg aldrig forskelsbehandler kollegerne , uanset hvor de kommer fra , eller hvilken politisk overbevisning de mtte have , og det har altid vret det ml , jeg har efterstrbt .
Jeg kan meget let bevise det , fru Frassoni .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , tak for Deres forklaring .
I forbindelse hermed vil jeg gerne ppege , at De rekvirerede en undersgelse p min opfordring , som klargjorde to ting , nemlig for det frste at der var forskelsbehandling , og for det andet , og det vil jeg gerne understrege , at ingen anmodninger overhovedet havde ligget ni mneder i Prsidiets skuffer .
Dette er vigtigt .
Jeg erklrer med strste respekt , at det er min opfattelse , at Parlamentets formand skal overholde forretningsordenen , og dette indebrer at henvise sager til det kompetente udvalg .
Dette har jeg sagt til Dem bde offentligt og privat .
Af respekt over for Deres person og det embede , som De beklder , har jeg forsgt at indtage en konstruktiv holdning i hele denne procedure , og jeg understreger , at de tre forslag , som De har nvnt som Formandskonferencens beslutninger , stammer fra mig .
Rent konkret var udnvnelsen af fru Garaud - og jeg kondolerer ligeledes for den situation , hun befinder sig i - Deres forslag , men forslaget om en udsending var mit .
Dette berettiger sledes det brev , som jeg har sendt Dem med min gruppes beslutning .
Min gruppe mener stadig , at denne sag br offentliggres .
Sandheden er , at vi str over for en meget paradoksal situation , fordi en ikke-offentliggjort sag lgger beslag p en stor del af plenarmderne , men hvad , sdan er det jo .
Endvidere mener vi , at det br vre Udvalget om Retlige Anliggender , som undersger sagen .
<P>
Hvis De tillader , fru formand , vil jeg nu besvare de pstande , der er fremfrt af min kollega , hr . Poettering , som med sin sdvanlige elegance har affyret en bredside mod Den Socialdemokratiske Gruppe .
For det frste kunne problemet have vret undget .
Sagen begyndte i august 2000 , da der endnu ikke var udskrevet valg i Italien .
Hvis den var blevet behandlet dengang , havde vi ikke haft noget at sige i denne forbindelse .
Men fru formand , selv om PPE ' s generalsekretr insisterer p , at Socialistisk Internationale str bag alt , skal ingen komme og sige , at vi kontrollerer medier som The Economist , El Mundo , Le Monde , Handelsblatt og endda Los Angeles Times .
Mine damer og herrer , vi har desvrre ikke denne magt , og selv om vi havde den , ville vi ikke gre brug af den .
Den sag , som vi drfter , kan derfor besvares meget nemt .
De tilhrer samme politiske gruppe som hr . Berlusconi , der blev rost til skyerne som PPE ' s nye stjerne p kongressen i Berlin , og som bekender sig til samme tro som mit lands regeringschef .
Og De bekender Dem til samme tro som Parlamentets formand og formanden for Udvalget om Retlige Anliggender .
Jeg har ikke villet anvende disse argumenter .
Men tag Dem i agt for , hvad De siger , for der er et svar p alt .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne stille hr . Poettering et sprgsml , for at han kan bekrfte de erklringer , han gav i fredags .
Mener De , at en person med samme interessekonflikt som hr . Berlusconi kan stille op til valg i Deres land , Tyskland ?
For Deres kollega hr . Brok siger nej .
Vr venlig at besvare sprgsmlet over for hele salen .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
De har netop p mesterlig vis bekrftet , at sprgsmlet er yderst politisk .
Men tillad mig at vende tilbage til lovgivningen .
De sagde , at overholdelsen af forretningsordenen betyder henvendelse til det kompetente udvalg . Hr .
Barn Crespo , for flere r siden havde vi i Parlamentet en kollega , som var vrdsat af alle , nemlig fru Marie-Claude Vayssade , der var formand for Retsudvalget .
<P>
I en skrivelse af 8. marts 1985 skrev fru Vayssade flgende : Jeg vil gerne allerede nu understrege , at fornyet udvalgsbehandling af en anmodning om ophvelse af immunitet i henhold til artikel 5 , stk .
1 , i forretningsordenen kun kan ske , nr det er fastslet , at anmodningen stammer fra en kompetent myndighed .
Desuden mener jeg , at denne betingelse skal vre opfyldt , inden bde information af Parlamentet og udvalgsbehandlingen finder sted , som det ligeledes faststtes i artikel 5 , stk . 1 , i forretningsordenen .
<P>
Hr . Barn Crespo , endnu en gang er kendsgerningerne tydelige , og jeg beklager , men alt viser i denne retning .
Jeg er en smule trt af denne uheldige proces , som vi selvflgelig kender grunden til .
<SPEAKER ID=25 NAME="Palacio Vallelersundi">
Jeg vil begynde med at kommentere nogle hentydninger . Med al respekt for hr .
Barn sagde han noget , der som s mange ting i dag her i Parlamentet kom til at hnge i luften som en tge , nemlig at vi bekender os til samme tro .
Ja , vi bekender os til samme tro - det ved vi alle - og med stolthed , kan jeg tilfje .
<P>
Jeg er overrasket over den tone , som denne forhandling er ved at antage .
For De har mindet om , at vi drfter en juridisk sag par excellence , og vi br holde den inden for den ramme , som De , fru formand - og dette vil jeg gerne understrege - har holdt den inden for p trods af al modstand og alle vanskeligheder med en sand opvisning af overbevisning og retssikkerhed .
<P>
Fru Frassoni begynder med at gennemtnke nogle hensigter , som jeg mener i sig selv er nedvrdigende . Men det er ikke kun det .
Hr .
Corbett , fru Hautala og hr . Barn synes at sige os , at vigtigheden af en institution afhnger af , hvem der kommer frst , og de taler om , at det skal g hurtigere , og at vi gr meget langsomt .
Dette er ikke sagens kerne , som De meget fint har fremhvet .
Her er der stor tvivl , tvivl baseret p , om proceduren formelt har vret korrekt , og derfor er det alt andet end tiden , der er afgrende .
Man m afvente de ndvendige juridiske skridt for at rydde tvivlen af vejen .
<P>
Det er naturligvis beklageligt , at der ikke tidligere er modtaget et svar , men det , der frst og fremmest er beklageligt , er , at sagen ikke er fremsendt ad de sdvanlige foreskrevne kanaler .
Og s vil jeg gerne sige to ting til fru Hautala med al den beundring , som hun ved , jeg har for hende .
<P>
Fru Hautala , i den sag , som De nvner , og som De har undersgt , er der en oplysning ud over de to , som formanden gav Dem , nemlig at det af EF-Tidende fremgr , at anmodningen er fremsendt via justitsministeriet , hvilket ogs fremgr af rapporten , men der er et brev fra formand Kleps , hvorved Parlamentets formand informerer Udvalget om Retlige Anliggender , og hvori ministeriet ogs nvnes .
<P>
Skal vi mske tro , at den , der her i Parlamentet har skrevet dette brev , at den embedsmand , der har skrevet brevet , ikke kan kende forskel p , om noget kommer eller ikke kommer fra justitsministeriet ?
Men der er alts en formodning , p trods af at der rent faktisk ikke er dokumentation herfor , men der er mange og kraftige formodninger om , at anmodningen p en eller anden mde blev fremsendt via justitsministeriet , for jeg kan ikke tro , at den person , der har haft til opgave at skrive brevet for den davrende formand , ikke har kunnet skelne og udtrykkeligt har skrevet i brevet , at den kom fra justitsministeriet , hvis dette ikke var tilfldet .
<P>
Fru formand , jeg tror , at vi , som Formandskonferencen meget klogt har vedtaget , br afvente , at fru Garaud tager sig af denne sag og tager de skridt , hun som befuldmgtiget for Formandskonferencen anser for hensigtsmssige .
Vi br give det tid .
<P>
Med hensyn til langsommeligheden vil jeg gerne sige , at denne sag ganske rigtigt tager lang tid , men at man kan se i Udvalget om Retlige Anliggenders arkiver .
P nuvrende tidspunkt har vi f.eks. et andragende fra den tyske regering , som har ligget ubesvaret i ni mneder , og det ligger der og er frit tilgngeligt for Dem alle , hvis De vil se det .
<P>
Til slut , fru formand , vil jeg gerne sprge : Hvad er det for et problem , vi str over for ?
Hvis De tillader , er det et problem , som vedrrer Europas vidunderlige udvikling i retning af et retfrdighedens Europa , et omrde med retfrdighed , for her argumenterer Hjesteret med , at man kan henvende sig til Europa-Parlamentet p samme mde , som man henvender sig til sit nationale parlament .
Med loven i hnden er det faktisk min mening , at dette stadig ikke er muligt , men vi hber , at det bliver muligt i fremtiden .
Personligt nsker jeg det , men for jeblikket m vi vre klar over , at den gldende lovgivning skal overholdes .
Jeg nsker ikke voluntarisme , som kun , som De ganske rigtigt sagde , fru formand , frer til domstolene .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Fru formand , det synes tydeligt , at vi i forbindelse med alle disse sprgsml str over for kritiske sprgsml : Det er p den ene side af afgrende betydning , at demokratiske drftelser i en forsamling af denne art skrider frem uden urimelige hindringer for eller misbrug af de juridiske processer med henblik p at afholde medlemmerne fra at udve deres demokratiske mandat ordentligt .
Det er meget vigtigt .
P den anden side bliver politikernes upopularitet altid trukket frem i forbindelse med immunitetssprgsml , og folk siger , at politikerne gemmer sig bag medlemskabet af lovgivende forsamlinger for at slippe afsted med noget , som almindelige mennesker straffes for .
Det er lige s vigtigt at undg at give det indtryk .
Derfor er det s vigtigt i disse sager , at Parlamentet hurtigst muligt informeres om sprgsmlet , hvad enten den foreliggende sag er misbrug af den retslige proces in terrorem democratiae , eller om det p den anden side er en sag , hvor der gres noget , som burde indbringes for de almindelige domstole , for s vidt angr den almindelige borger , for vi er alle almindelige borgere svel som lovgivere .
Det er meget beklageligt , at dette sprgsml er blevet genstand for langtrukne drftelser i regeringen i en medlemsstat , da det er det eneste sted , sdanne sprgsml absolut ikke skal drftes .
Vi br overfre dem til Parlamentet hurtigst muligt .
<P>
( Bifald fra Verts / ALE-Gruppen )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Fru formand , som De mske har bemrket , har de italienske medlemmer af Europa-Parlamentet i denne side af Parlamentet indtil nu undladt at komme med indlg vedrrende Hr . Berlusconis og hr .
Dell ' Utris parlamentariske immunitet .
rsagen er ret indlysende .
Situationen i mit land er meget kilden .
Sprgsmlet er meget kompleks . Der er kun f uger , eller endog f dage til valget i Italien .
Men med behrig respekt for de funktioner og pligter samt den rolle p hjt plan , som De fjerner og efter at have lyttet til alle mine rede kolleger , isr Richard Corbett og Dem , s lad mig sige , at situationen uden for Parlamentet opfattes som mere utlelig , mere uacceptabel for hver dag , der gr .
<P>
Jeg taler derfor ikke i min egenskab af italiensk politiker , men som europisk medlem af Parlamentet , for at opfordre Dem til at afslutte alle flertydigheder og forsinkelser og besnrende protokolformaliteter og meddele os alle , som hr . Corbett foreslog , en prcis dato , en frist umiddelbart efter den 13. maj , som er valgdag i mit land , for hvornr vi tilstrber at n en endelig og proceduremssig lsning p sprgsmlet .
Det er en sag , der rkker langt ud over politisk kritiklst partigngeri og vedrrer , eller br vedrre , alle parlamentsmedlemmer , da det angr institutionens vrdighed og funktion .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Hr . Manisco , jeg kan forst , at visse kolleger mener , at dette trkker ud .
Men nr det er sagt , m De forst , at for formandskabet , der er blevet uretfrdigt anklaget , er det trods alt vigtigt i gennemsigtighedens navn , at vi kan lgge alle uanfgtelige og juridiske elementer p bordet , herunder arkivdokumenter som f.eks. skrivelsen fra formanden for Retsudvalget p davrende tidspunkt .
<P>
Hvad angr fristen , er det meget enkelt .
Det har jeg allerede sagt , og jeg venter i jeblikket p , at statsrdet udtaler sig .
De forstr sikkert , at nr regeringen i den pgldende medlemsstat svarer , at den har rettet henvendelse til statsrdet , vil jeg handle , nr statsrdet har udtalt sig , og nr den spanske regering har informeret mig om , hvem der i Spanien er den kompetente myndighed til at trffe afgrelse i disse sager om ophvelse af immunitet .
Umiddelbart efter vil jeg , og det kan De vre sikker p , som fru Vayssade fastsatte i sin skrivelse , informere Parlamentet og rette henvendelse til Retsudvalget .
S vil alt vre helt klart .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , i forbindelse med det , hr . Poettering sagde , vil jeg gerne understrege , at jeg ikke rejste sprgsmlet som flge af det , De har gjort .
Jeg anmodede blot om en frist for den mission , som Parlamentet har besluttet at sende til de spanske myndigheder .
Jeg talte heller ikke nedsttende om , hvorfor fru Garaud endnu ikke har vret i stand til at tage afsted .
Derimod sagde jeg , at vi har fuld forstelse for rsagerne , og at hun har vores fulde sympati .
Jeg vil gerne tilskynde hr . Poettering til fremover at lytte til det , som andre medlemmer siger , fr han beslutter at angribe dem , og til at skelne mellem gte bekymring for Parlamentets ry og procedurer og partipolitiske overbevisninger .
Jeg gav ikke udtryk for en partipolitisk overbevisning .
Jeg talte p vegne af Parlamentet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg havde ingen intentioner om at komme med et indlg om dette emne , men eftersom debatten nu er i gang ...
( Afbrydelse ) ...
vr dog en smule mere tolerant !
Nr jeg er frdig , kan De komme med Deres mening om det , jeg har sagt .
Mske vil De endda fle Dem en smule forlegen .
Fru formand , i min gruppe har vi fra starten ment , at der er tale om en rkke kendsgerninger , der isr er problematiske og skadelige , fordi de tydeligvis berrer en politisk sag , hvis omfang alle er klar over .
Mindst n ting str meget klart for mig med hensyn til det politiske ansvar , som nogen bevidst har ptaget sig i denne sag , og det er den lange tavshed og de efterflgende afledende manvrer fra den spanske regering i de mere end 8 mneder , der er get , siden den har modtaget dette sprgsml fra Dem , fru formand .
<P>
Efter min mening kan vi kun fristes til at tro , at dette skyldes , at regeringen er hr .
Berlusconis politiske sammensvorne .
Det er det , der er uacceptabelt for os .
Men jo flere kort , der kommer p bordet , jo bedre vil vores institution kunne klare sig , og for mit vedkommende , og det vil jeg personligt sl helt fast , drager jeg ikke Parlamentets formands hderlighed i tvivl , selv om jeg ikke er enig i den procedure , hun har valgt i denne forbindelse .
Jeg kan ikke lade vre med at tnke p Deres modige holdninger , fru formand , i andre forbindelser , og kan derfor ikke begynde at beskylde Dem for at have urlige intentioner .
Vi har fra starten anmodet om fuldstndig gennemsigtighed , og De har straks bidraget hertil ved at oplyse om de nrmere omstndigheder i denne eksplosive sag .
Det har De gjort netop for at f hele sandheden frem i lyset , for at udrydde eventuelle misforstelser og isr for , at man langt om lnge kan indhente den tid , der er spildt p undersgelsen af anmodningen om ophvelse af parlamentarisk immunitet .
Jeg hber , at fortilfldet i Europardet , som De nvnte - Europardet som den spanske regering accepterede at henvende sig til - vil gre det muligt for Dem s snart som muligt at opn , at den spanske regering tager samme skridt , hvad angr Europa-Parlamentet , sledes at vi langt om lnge kan undersge dette sprgsml og afslutte kapitlet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg agtede heller ikke at tage ordet , men dette sprgsml har optaget os i tre kvarter .
P Formandskonferencen gjorde alle gruppeformnd sig meget store bestrbelser p at forsge at forst fortilfldene , at forsge at forst kompleksiteten og at forsge at n frem til en velbegrundet og fair afgrelse .
Jeg mener , at den afgrelse , man nede frem til p Formandskonferencen , afspejlede en flles holdning , kollektiv visdom , og De har gjort rede for den holdning her i dag .
<P>
Enhver , der har studeret dokumentet grundigt , og som har drftet det ud fra politiske prferencer , har en holdning til disse sprgsml . Ingen har anklaget Dem personligt eller beskyldt Dem for noget .
Jeg nsker p vegne af min gruppe at sige , at De , selv om De befinder Dem i en srdeles vanskelig position , som formand for Parlamentet har optrdt refuldt , lige siden De fik forelagt sagen .
<P>
De anmodede den 28. august de spanske myndigheder om hjlp i sprgsmlet om , hvilken kompetent myndighed dette dokument skulle sendes til .
Jeg mener , at det er fuldstndigt uvrdigt og uberettiget , at De nu under denne drftelse bebrejdes for forsinkelsen , og at De og Parlamentet bliver ofre som tilskuere til en proces i en regering uden for Parlamentet .
<P>
Jeg agter p vegne af min gruppe , og uagtet den mission De har tildelt fru Garaud , over for hvem jeg igen , p vegne af min gruppe , nsker at give udtryk for min fulde sympati , at tage direkte og personlig kontakt til de spanske myndigheder , da vi har ret til et svar hurtigst muligt .
Forsinkelsen er uberettiget og uvrdig , og den har stillet Dem i et lys og en position , som De ikke fortjener .
Jeg forsvarer det , De har gjort .
Jeg hber og tror p , at De p tilsvarende vis vil forsvare ethvert medlem .
<P>
Hvis fru Garaud ikke , af fuldt forstelige rsager , kan ptage sig den mission , De har tildelt hende , kunne det under sdanne omstndigheder vre vrd at undersge , om der kan findes et alternativ , om ikke andet s fordi det er vigtigt for formandskabet for Parlamentet at kunne forsikre medlemmerne om , at De hele tiden har handlet hensigtsmssigt og under hensyntagen til korrekt fremgangsmde , hvilket jeg ogs mener , vi blev forsikret om ved en lngerevarende drftelse p Formandskonferencen .
<P>
Vi drftede indgende sprgsmlet om fortilflde , og de to fortilflde var ret interessante .
Det ene var en italiensk sag , som blev henvist direkte fra en domstol .
Det er ikke et godt eksempel , da den italienske forfatning var blevet ndret i tiden mellem det tidligere forsendelsesformat og det seneste .
Da forfatningen alts var ndret , er det ikke et fortilflde for s vidt angr sprgsmlet om , hvilken kompetent myndighed en sdan anmodning skal sendes til .
Det andet var en af tre sager om ophvelse af et medlems immunitet , s vidt jeg husker et medlem fra Spanien .
To af sagerne kom problemfrit igennem transmissionsmekanismen , hvor der ikke var tvivl om den kompetente myndighed .
Men den tredje kom med regeringens fingeraftryk , ulig denne anmodning , s det er et utilstrkkeligt fortilflde , selv om det er et beskedent skridt i den rigtige retning .
<P>
Alt dette har stillet Dem i en meget vanskelig og delikat position , fru formand .
Jeg mener , at den uvrdige forsinkelse er hovedrsagen til denne bekymring , og hvis vi derfor oplever politisk vrede , br vi , selv om vi har ret til at fle og give udtryk for den vrede , rette den mod dem , som er skyld i forsinkelsen . Og det er absolut ikke Dem , og det er ikke formandskabet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Fru formand , jeg tror ikke , at nogen er i tvivl om , at De har handlet korrekt .
Jeg vil blot oplyse gruppeformand Barn Crespo om , at i 1994 , da Silvio Berlusconi var i regeringen som ministerprsident sammen med en centrum-hjrekoalition , blev der stillet et lovforslag i parlamentet for at lse problemet med interessekonflikter - hvilket Europa-Parlamentet ogs br vide - et forslag , der blev vedtaget af det ene af parlamentets kamre .
Da den politiske situation herefter ndrede sig , blev loven ikke vedtaget af parlamentets andet kammer .
Silvio Berlusconi og de partier , der sttter hans opstilling som ministerprsidentkandidat , har flere gange erklret offentligt , at der i den nye valgperiode igen vil blive stillet et lovforslag p regeringens initiativ for at lse interessekonflikten , og at borgeren Berlusconi vil overholde denne nye lov , som parlamentet vedtager , til punkt og prikke .
<P>
Til sidst vil jeg gerne minde hr . Manisco om , at retten ikke er en protokolformalitet .
Det er den mske i nogle lande , som han flger med srlig stor opmrksomhed , men i Europa og i de civiliserede lande er retten ikke nogen protokolformalitet .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Tak , hr . Tajani .
Vi har afsluttet debatten .
Jeg vil lige tilfje en lille overvejelse , en lille bemrkning til fru Frassoni .
Jeg vil blot sige , at jeg forsikrer Dem om , at hvis anmodningen havde omhandlet fru Frassoni , ville jeg have handlet p njagtig samme mde .
Men forskellen kunne vre , og jeg hber ikke , De bliver stdt over dette , at min handlemde i det tilflde ikke ville blive udsat for kommentarer eller anfgtelse .
Jeg tror faktisk , at det er der , hunden ligger begravet , fru Frassoni .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Jeg vil gerne bede om Deres rd om , hvorvidt dette sprgsml kan tages op i Udvalget for Andragender . Jeg spekulerer p , om det vil vre i orden .
Det vedrrer Mark Forrester , der er hjemmehrende i min valgkreds , og som blev arresteret for pstet deltagelse i blleoptjer under Euro 2000 .
Han blev udsat for , og jeg siger med vilje udsat for , domfldelse efter en hasteprocedure sidste r . Det blev p davrende tidspunkt anset for unfair , og den nye sag blev indledt i sidste mned .
Dommen blev stadfstet i sidste uge .
<P>
Jeg mener , at denne hasteprocedure og stadfstelsen af dommen er i strid med artikel 6 i den europiske menneskerettighedskonvention .
Det er i strid med artikel 47 og 48 i chartret om grundlggende rettigheder , som De , fru formand , underskrev .
Enhver borger i EU har ret til en retfrdig rettergang , og man er uskyldig , til det modsatte er bevist .
<P>
Den video , der blev vist i retten , viste , at Mark Forrester ikke p nogen mde var indblandet i nogen form for vold .
De belgiske myndigheder blev tilbudt yderligere en video af det britiske politi , men belgisk politi afslog yderligere beviser .
Jeg mener , at domstolens afgrelse i hjere grad handlede om at understtte hasteproceduren end om retfrdighed .
Mark Forrester er uskyldig , og vi fortstter kampen for at bevise , at han er uskyldig og for at rense hans navn .
Jeg hber , fru formand , at De vil sttte vores bestrbelser .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Tak , fru Lynne .
Efter Deres beskrivelse af situationen mener jeg , at Udvalget for Andragender er ret kompetent , men jeg foreslr Dem at tage kontakt til hr . Gemelli , der er formand for dette udvalg , og som vil kunne rdgive Dem .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Fru formand , Europa-Parlamentet skal meget snart stemme om aktindsigt i dokumenter .
I Irland , det eneste land i EU , som skal stemme om Nice-traktaten , har vlgere informeret mig om , at den irske regering ikke srger for kopier af Nice-traktaten , men kun af hvidbogen om traktaten .
Regeringen har gjort det klart , at den sttter et ja til Nice-traktaten , hvilket den demokratisk set naturligvis har ret til , men vlgerne nsker selv at trffe en beslutning og vil gerne have en kopi af traktaten .
Kan De komme med et rd i den henseende ?
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Tak , fru Scallon .
Vi vil se , hvad vi kan gre for at opfylde Deres nske .
<CHAPTER ID=3>
Partnerskab med De Forenede Nationer p omrderne udvikling og humanitre anliggender
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , De m meget undskylde . De er en stor tilhnger af gennemsigtighed .
Vi er klar over i hvor hj grad , De forsvarer denne vrdi , der er yderst ndvendig for vores demokrati og vores institution . Jeg giver Dem hermed ordet , desvrre en time for sent , s De kan fremstte redegrelsen om partnerskab med De Forenede Nationer p omrderne udvikling og humanitre anliggender .
<SPEAKER ID=39 NAME="Nielson">
Kommissionen har i det seneste r haft meget kontakt til FN p politisk plan .
Kommissionsformand Prodi mdtes med FN ' s generalsekretr Annan i oktober 2000 og besgte Genve i januar .
Jeg har haft mder med generalsekretren og de fleste ledere for alle FN ' s organer i de sidste 18 mneder .
Min tur i januar til New York , hvor Kommissionen for frste gang var inviteret til at holde et indlg for de flles direktioner for UNDP , UNICEF , UNFPA og WFP , var srdeles vellykket .
<P>
S forbindelserne er ttte , og der er p begge sider stor politisk vilje til at udbygge dem .
Der er i de senere r skabt enighed p den globale arena om de grundlggende ml og strategier for udviklingssamarbejdet .
Det skal fre til bedre koordinering og strre sammenhng .
<P>
EU finansierer aktiviteter , som udfres af FN ' s organer , til en gennemsnitlig vrdi af 354 millioner euro om ret .
Det er et ret beskedent belb i forhold til omfanget af vores globale aktiviteter , men det er ikke desto mindre et vigtigt bidrag .
<P>
Mange af FN ' s organer , midler og programmer har stor faglig ekspertise og knowhow og bredt funderede informations- og datasystemer .
nsket om en bedre udnyttelse af de aktiver er en af rsagerne til denne meddelelse .
<P>
Ingen af siderne har kunnet drage maksimale fordele af det nuvrende samarbejde .
Forskellige administrative kulturer og lovgivningsmssige hindringer er skyld i denne situation .
Jeg har beskrevet denne situation som revisorernes krig . Krigen er endnu ikke slut , men vi kan se lsninger i horisonten .
<P>
Meddelelsen angiver en rkke grundlggende principper for styrkelsen af samarbejdet .
<P>
Det frste er selektivitet . EU skal vre en positiv , men krvende multilateral partner .
Kommissionen strber efter at fokusere p et styrket samarbejde med de enheder i FN , som arbejder p de omrder , EU har identificeret , og hvor samarbejdet p EU-plan afstedkommer en mervrdi .
<P>
Det andet er forudsigelighed . Ved at angive klare langsigtede prioritetsomrder for samarbejdet vil bde EU og FN kunne f en mere forudsigelig strm af konomiske bidrag fra EU .
Vi skal g fra projekter til programmer .
<P>
Det tredje er aktiv tilstedevrelse . EU skal i hjere grad udnytte de allerede omfattende muligheder for aktiv EU-deltagelse i arbejdet i de ledende organer i de FN-enheder , der har hj prioritet .
<P>
Meddelelsen fokuserer p det administrative milj , som er ndvendigt for at n disse ml .
Vi har brug for flgende :
<P>
En vellykket afslutning p de igangvrende forhandlinger om en verifikationsbestemmelse , der giver de interne revisorer i EU tilfredsstillende adgang til oplysninger om brugen af EU-midler .
<P>
En genforhandling af rammeaftalen mellem EF og FN fra 1999 for i forbindelse med samfinansiering at fokusere p output-baseret budgettering og get programfinansiering .
<P>
En hurtig godkendelse i Rdet af Kommissionens forslag om en revision af finansforordningen ( KOM ( 2000 ) 461 af 17. december 2000 ) .
Jeg vil gerne isr henlede Parlamentets opmrksomhed p dette .
<P>
Endelig sender den vedtagede meddelelse i dag en vigtig besked til vores FN-partnere :
<P>
EU foreslr at intensivere samarbejdet om de af EU ' s prioriteter , som matcher FN-agenturernes centrale muligheder .
Et problemfrit samarbejde om dette forudstter stor koordinering mellem FN ' s organer .
<P>
EU foreslr at ndre de juridiske og administrative bestemmelser for det konomiske samarbejde mellem EU og FN .
Kommissionen hber og forventer , at FN ' s forhandlere imdegr dette med fleksibilitet i erkendelse af den srlige rolle og status , som Det Europiske Fllesskab har i arbejdet i FN ' s institutioner .
<P>
EU foreslr at yde programfinansiering til udvalgte FN-organer .
Det er en forudstning , at de fortstter bestrbelserne p at fremme en reform af FN og at forbedre kvaliteten af det , de leverer .
<P>
Dette skal til gengld fre til en forbedring af effektiviteten , bde politisk og operationelt set , og igen til en markant forbedring af kvaliteten og indvirkningen af EU ' s udviklingsmssige og humanitre politikker og aktiviteter .
<P>
Men lad mig slutte af med at gre en ting helt klart : Dette handler ikke om at give FN-systemet en blankocheck !
Kommissionens nye fremgangsmde kan kun lykkes , hvis vi kan regne med , at FN samarbejder aktivt .
En forbedring af EU ' s og FN ' s politiske og operationelle samarbejde inden for udvikling og humanitre anliggender er betinget af en styrket intern koordinering i FN , hvorved der fokuseres p den temaprgede styrke sidelbende med den igangvrende reformproces og strbes efter forhandlinger om de juridiske og konomiske rammer for samarbejde .
<P>
Vi er fuldt forpligtet til at opretholde de grundlggende principper for en sund og gennemskuelig forvaltning af de europiske skatteyderes midler .
Vi vil gre det klart for FN , at Kommissionen er indstillet p at reducere eller endog indstille sin sttte til de FN-partnere , som ikke opretholder en acceptabel standard .
<P>
Men at skabe forbindelser p en mere ben og samarbejdsmssig mde i FN-systemet indgr ogs i effektiviseringen af vores eget udviklingssamarbejde og vores egne humanitre aktiviteter .
Der er en grnse for , hvilke forhold vi kan g ind i .
Den hedder De Forenede Nationer , ikke De Forenede Kommissioner .
Vi vil fortsat vre anderledes , men det , vi foreslr , vil forbedre og normalisere den mde , vi kan samarbejde med disse partnere p , ogs i de enkelte lande , og det er det , vi nsker at gre .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg bifalder den udtalelse .
Jeg beklager , at drftelsen om et medlem har taget s lang tid , at drftelsen om de fattigste lande i verden , og om hvordan vi mere effektivt kan hjlpe dem , endnu en gang er blevet udskudt og afkortet .
Jeg har personligt vret involveret i Europas sttte til UNHCR til FN-bistand .
Det er sttte af bedste kvalitet .
Jeg sttter fuldt ud det , hr . Nielson sagde om finansforordningen og i kraft af , at der er medlemmer til stede fra andre udvalg end Udviklingsudvalget og at disse er en del af processen for vedtagelsen af en sdan lovgivning , kunne han mske uddybe det .
<P>
Jeg har flgende sprgsml til kommissren : For det frste , hvordan ndrer meddelelsen rent praktisk sager i landene , s der i ndsituationer sker en bedre koordinering ?
For det andet , hvordan sikrer meddelelsen , at vi sammen i hjere grad kan indfri FN ' s ml om udvikling og f.eks. halvere fattigdommen p verdensplan inden 2015 ?
<P>
Afslutningsvis , hvad angr Deres bemrkning om De Forenede Kommissioner eller De Forenede Nationer , hvor langt vil medlemsstaterne s flge dette ?
De har hidtil alt for ofte nsket at holde Den Europiske Union og dens institutioner ude af FN snarere end at sikre et effektivt samarbejde .
Kan De regne med deres sttte i forbindelse med denne meddelelse ?
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , det glder mig at hre det , kommissren sagde om at samarbejde tt med FN .
Nogle af FN ' s programmer , som gr en indsats p jorden , er srdeles effektive , og til tider mere effektive end det , EU har gjort hidtil .
<P>
Jeg har to sprgsml : For det frste , hvad er komplementaritetsniveauet , nr Kommissionen forsger at opstille en aftale om at samarbejde med FN , eller skal vi blot give FN de penge , som de krver , og s leverer de ydelsen ?
Det er et punkt , som har vret fremherskende i Indonesien og i Jaffna-omrdet i Sri Lanka , hvor UNHCR har gjort et fremragende stykke arbejde i et forsg p at rehabilitere og sttte befolkningen .
Mit andet sprgsml er mere bredt og er rettet mod Parlamentet : Skal vi oprette et permanent kontaktudvalg af parlamentsmedlemmer , der er beskftiget med udvikling og samarbejde , for at rapportere til FN ' s Generalforsamling hvert r om vores flles samarbejde ?
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , for det frste vil jeg sige , at jeg har en speciel interesse i denne sag . Jeg er nemlig formand for Finlands nationale UNICEF-komit .
For det andet konstaterer jeg med tilfredshed , at det tematiske samarbejde er utroligt vigtigt .
<P>
Desvrre har man i UNICEF fet flelsen af , at denne organisation kun har fet lov til at lse opgaven , s lnge der ikke var en europisk organisation , der kunne gre det .
Det tematiske samarbejde skal omfatte bl.a. uddannelse og bekmpelse af fattigdom , som Richard Howitt nvnte det .
Jeg hber , at vi vil komme til at se en vsentlig forhjelse af EU ' s bidrag til uddannelse af hj kvalitet - uddannelse af kvinder og piger .
Vi ved , at dette har vret et FN-tema , og det vil ogs vre et tema p FN ' s srmde i september 2001 om brn .
<P>
Vi har fet en meddelelse fra Kommissionen om EU ' s bidrag til konferencen om de fattigste lande , og det fr mig til at sprge : Kommer der ogs en meddelelse fra Kommissionen om , hvordan man forsger at forberede sig til srmdet i september 2001 ?
Der vil der ogs vre brug for EU ' s indsats .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Frst til hr . Howitt , vi kan realistisk set forvente bedre resultater p jorden , hvis vi ser p evnen til at kunne finansiere , f.eks. aktiviteter i UNHCR-regi , p en mere programbaseret mde .
Ser vi p Kosovo , fik de mandat til at koordinere al humanitr sttte , men Kommissionen fik ikke lov til , og vil stadig ikke kunne f lov til , at st for kernefinansieringen , hvorfor de havde meget svrt ved at definere specifikke projekter , som vi lovligt kan finansiere .
Men hvis vi kan f en bredere definition , defineret af ml for det vi kan finansiere , kan vi gre det muligt for dem at udfre deres koordineringsarbejde p jorden bedre .
Vi skal ogs yde sikkerhed til alle de ngo ' er , som arbejder p disse humanitre omrder , hvorfor forudsigelighed og bedre planlgning er , hvad vi kan forvente af ndringerne .
<P>
Hvad angr de strre ml , ges vores indflydelse p udarbejdelsen af politikker i FN ' s organer , nr vi har mere normale lbende drftelser i stedet for tilfldig finansiering af diverse projekter .
<P>
Til hr . Deva vil jeg sige , at vi giver ikke blot penge vk .
Vi har ikke planer om kernefinansiering .
Det er noget , ejerne af FN-organisationen , dens medlemsstater , br gre , men der , hvor vi er nu , bliver der ikke gjort tilstrkkeligt , hjlpen er alt for opdelt i individuelle projekter uden forudsigelighed for Verdensfdevareprogrammet eller , som nvnt , for UNICEF .
De har brug for et kvalitetspartnerskab med en stor bidragyder som Kommissionen , og ved at gre det , vi fremstter her , kan vi tildele os selv den rolle .
<P>
Endelig har Kommissionen planer om p srmdet i september at vre kraftigt reprsenteret og yde et stort bidrag .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , da vi sidste r i Udvalget om Udvikling og Samarbejde lyttede til ham , der er ansvarlig for UNDP , sammenfattede jeg hans tale som flger : Vi er meget sagkyndige , giv os pengene , s skal vi nok udfre arbejdet .
Jeg er glad for , at De har anslet en anden tone , og at De opfordrer til respekt for vores egne prioriteter .
Men mit store sprgsml er dog stadig , hvornr de store begynder at samarbejde .
Det lyder naturligvis meget prestigist , og man kan forvente sig meget af det , men i praksis havner ogs sttten fra FN-instanserne i alt for ringe grad hos den almindelige befolkning , hvor forskellige ting br kunne ndres .
Derfor anmoder jeg ikke blot om at se globalt p samarbejdet med disse store , men ogs om at se p , hvordan dette arbejde kan trnge igennem til den almindelige befolkning .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , vi har virkelig taget denne beslutning fra Kommissionen ad notam .
Vi havde gerne diskuteret dette sprgsml med den , fr den traf sin beslutning .
Det var ikke muligt , men jeg vil alligevel gerne sige , at vi i princippet ikke har noget imod iden om et bedre samarbejde , som kan bidrage til at gre EU ' s indsats mere effektiv og hensigtsmssig .
<P>
Der er dog et srligt sprgsml , som jeg gerne vil stille , og som samtidig skyldes en vis frygt : Er der ikke en risiko for , at dette samarbejde kan g ud over EU ' s identitet og synlighed , isr hvad angr fastlggelse af retningslinjer og i forhold til de organer , der trffer de afgrende beslutninger p dette omrde , Den Internationale Valutafond og Verdensbanken ?
Hvordan kan vi opretholde vores selvstndighed i forhold til disse institutioner , hvis omdmme jo ikke er det bedste hos alle ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Kommissr Nielsons kontor har udarbejdet en fremragende meddelelse og et fremragende handlingsprogram for smitsomme sygdomme som hiv , aids , tuberkulose og malaria .
EU alene kan ikke finansiere det program , og jeg vil derfor gerne sprge , og han agter at tage fringen og ivrkstte og oprette en global fond i samarbejde med FN og andre organer , s dette kan gres ?
Jeg er ordfrer for den betnkning , og jeg hber , at Parlamentet vil fremskynde den , s den kan drftes fr FN ' s internationale konference om emnet i tredje uge i juni .
Jeg har set meget tid spildt denne eftermiddag .
Det er et vigtigt emne , og de ansvarlige her i Parlamentet br stte det p dagsordenen med henblik p snarlig drftelse , s medlemmerne af Parlamentet kan drfte det , og Europa-Parlamentets synspunkt kan blive behandlet p den konference .
<SPEAKER ID=47 NAME="Nielson">
Frst til fru Maes , vi nsker at komme videre ved at deltage fuldt ud som bidragyder ved finansieringen af realiseringen af sektorprogrammer , som er bedre organiseret , end det vi hidtil har gjort p landeplan .
Det indvirker ogs p eftersprgslen , at FN-organisationerne skal mdes , nr alle bidragydere er mere disciplinerede .
Vi hver ogs forventningen om , at medlemmer af FN-familien i hjere grad spiller deres rolle i samrd med andre bidragydere . Det har i et fornuftigt omfang fungeret med Verdensbanken i de seneste r , og dette er den samme disciplin .
<P>
Hvad angr det humanitre arbejde , er det helt anderledes .
Grunden til , at vi her br sttte FN-instanserne er , at de meget ofte har det srlige mandat til at agere , hvor de har adgang , og hvor andre kan have store problemer .
Vi forsger at skabe en balance ved hjlp af dem og ngo ' erne .
Det eneste er koordinering , men UNHCR har f.eks. et srligt mandat , og vi skal passe p , at vi ikke trnger dem ud p et sidespor .
<P>
Hr . Miranda , rligt talt s foreslr Kommissionen ikke noget i dag , som kan overraske dem , som har drftet disse sprgsml med mig i de sidste par r .
Dette er meget i trd med det , jeg har meddelt som det nste logiske og ndvendige skridt .
Vi vil drfte det , og det er vigtigt , at vi forsger at udarbejde samme velinformerede enighed om dette skridt , som vi har gjort med det overordnede policy-dokument .
Dette er en del af gennemfrelsen af de ider , og vi skal bde gre tingene mere effektivt og have strre indflydelse .
Denne evne er god , men ikke tilstrkkelig , og hvis det er et synligt pr-stunt , s foretrkker jeg den form for synlighed , som kommer fra den faglige side og fr gte indflydelse p den globale arena .
Det er det , vi strber efter .
<P>
Hr . Khanbhai , denne drftelse om den globale fond er p en mde nem at forst , og vi kan velvilligt ge indsatsen mod smitsomme sygdomme i det omfang , at oprettelsen af denne fond rent faktisk mobiliserer flere penge fra nye private kilder .
Vi bifalder det , og vi kan ogs deltage , men det virkelige problem er indsatsen p jorden .
Det er der , FN-organisationerne skal besvare vores sprgsml mere direkte , og hvor vi skal blive bedre til at gre tingene .
Det er flaskehalsen i kampen mod disse sygdomme , ikke om vi tilfrer 100 millioner euro af de penge , som allerede er remrket til dette job .
Virkeligheden p jorden er flaskehalsen , og det m vi aldrig glemme under denne drftelse .
Der er mange dgnfluer i drftelsen af disse sprgsml , og jeg vil vre ret stdig , med Parlamentets sttte , og holde fast i det , vi har defineret .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock">
Jeg vil gerne takke Kommissionen for et udmrket initiativ om forbindelserne til FN .
Tre korte , enkle sprgsml : Hvordan adskiller FN ' s prioriteter sig fra EU ' s i kommissrens analyse , for s vidt angr den mde , hvorp vi mener , humanitr sttte skal ydes ?
Hvordan lses de spndinger , som jeg personligt har observeret - de spndinger , som altid er til stede p jorden mellem FN og EU , og hvordan vil den nye fremgangsmde , som De agter at vedtage , fremme et bedre partnerskab og mindske spndingerne p jorden ?
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans udtalelse .
n ting str helt klart : Medmindre bidragsyderne bliver bedre til at samarbejde , kommer vi aldrig dobbeltheden og hulrummene i sttten til livs .
Mener De allerede nu , at vi har et bedre samarbejde med FN p grund af det , De gr ? Jeg bemrkede i Den 9 .
Europiske Udviklingsfond , at 90 % af midlerne gr til de mindst udviklede lande .
Mener De , at de har kapacitet til at hndtere s stort et belb ?
Og hvis ikke , hjlper FN-organisationerne s med at opbygge den kapacitet ?
<P>
EU ' s politik er at bevge sig mod regionalt samarbejde og integration .
Flger og sttter FN ' s organisationer ogs den politik ?
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har fundet Deres redegrelse meget interessant , og jeg vil gerne stille Dem to sprgsml .
<P>
Dette initiativ om partnerskab mellem Kommissionen og FN ' s organer er efter min mening vigtigt , forudsat at det ikke er til skade for de europiske udviklingspolitikker og den humanitre hjlp , hvis udformning og gennemfrelse er underlagt dette Parlaments demokratiske kontrol .
Derfor mener jeg , at De ikke br begrnse Dem til at give eller tildele midler eller uddelegere ansvar til en strre partner , men at De ogs br kontrollere dette ansvar .
<P>
Mit andet sprgsml vedrrer fllesskabshjlpens egenart , som er en af vores grundpiller , og som er centreret omkring den ikke-statslige sektor .
Jeg nsker , at denne hjlp opretholdes , og i denne forbindelse er jeg bekymret over det forhold , som ngo ' erne i mange tilflde har til FN ' s organer .
Hvordan vil organisationen eller koordinationen blive fremover ?
<SPEAKER ID=51 NAME="Nielson">
Frst til fru Kinnock : Som jeg sagde fr , hvad angr humanitr bistand , er de organisatoriske vanskeligheder og udfordringerne i forbindelse med , hvordan tingene skal gres , ikke s komplekse , nr vi ser p overgangsperioden og den generelle fase .
Spndingerne p jorden - her svarer jeg p fru Sauquillos sprgsml vedrrende forholdet mellem ngo ' erne og FN-organisationerne - har meget ofte vret et stort problem .
Det er bedre nu end tidligere .
Der er strre accept af behovet for en professionel arbejdsfacon , ogs blandt de humanitre ngo ' er , og af behovet for og forpligtelsen til at acceptere koordinering som en del af vores kontrakter med dem , vi finansierer .
S det ser noget bedre ud i dag .
<P>
Jeg har allerede nvnt beskyttelse og sikkerhed .
I Tjetjenien har man drftet adgangen til brugen af radioer med den russiske regering siden problemerne startede , og frst nu er det muligt at f det lille yderligere element af sikkerhed , men uden FN ' s tilstedevrelse som dem , der virkelig kan hndtere denne del af arbejdet , ville ingen nogensinde f tilladelse til at have radioer .
Det er godt og tydeligt og drftes nu mere og mere internationalt .
Det er et af de aspekter , jeg nvnte i forbindelse med det srlige mandat for nogle af disse globale FN-organisationer , s vi har brug for en opdeling af arbejdskraften mellem specialiserede ngo ' er og paraplyen , i visse tilflde , af FN-organisationer .
<P>
Som meget stor humanitr bidragyder skal vi kunne spille p alle instrumenter , og ved at g med i et mere struktureret samarbejde , som vi nu forudser , fr vi ogs en kraftigere stemme i drftelserne om disse sprgsml med FN ' s organisationer i forhold til bidragydere , der kun er med en gang imellem .
<P>
Til hr .
Corrie vil jeg sige , at de 90 % , vi tildeler Den 9 . Europiske Udviklingsfond , dkker bde de mindst udviklede lande og gruppen af lavindkomstlande .
Disse to udgr tilsammen 90 % .
Hvad angr kapacitetsopbygning , har vi brug for alle , der kan det , UNDP , Verdensbanken og os selv . Det er s stort et job , at vi ikke engang br overveje at gre det hele selv .
Lad mig minde Parlamentet om , at vi i dokumentet om den overordnede udviklingspolitik har specificeret omrder med srlig fokus , og det betyder , at vi skal kunne stole p , at andre gr mere p de omrder , hvor vi gr mindre , og vi har medlemsstater , der vil og kan gre dette .
Men vi har ogs det globale system , og det er p sin plads ikke at udelukke den type partnerskab , som vi udver der , hvor vi er nu .
<P>
Med hensyn til det regionale samarbejde : Vi udnytter meget tydeligt Den konomiske Kommission for Afrika og de vrige relevante FN-aktrer , og de er meget interesseret i Kommissionens strke , ambitise linje i forsget p at organisere isr Afrikas geokonomi .
Vi har her et godt partnerskab og en god sttte .
<P>
Endelig til den del af fru Sauquillos sprgsml , som mere eller mindre omhandlede politikkens synlighed og klarhed .
Dette er selvtillid .
Vi kunne ogs se det fra en anden vinkel : Vi er nu net til det punkt , hvor vi har en vis sikkerhed og klarhed og stor sttte til den linje , vi har defineret .
Nu mener vi , at vi har styrken og modenheden til at indg mere globale drftelser med FN-systemet .
Vi har ikke tidligere vret s organiserede p dette omrdet , s vi hver ambitionen om at pvirke det , der foregr globalt , og det er tanken bag det .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , fru Sauquillo har med rette stillet et sprgsml om kontrollen med den mde , hvorp Unionens penge anvendes .
Den frste kontrol sker gennem FN ' s Generalforsamling , som afholdes fra september til december .
Mit sprgsml til Kommissionen er , hvordan det i jeblikket fungerer .
Har Kommissionen en koordinerende opgave der ?
Er nogen ansat specielt med henblik herp , og udves denne kontrol sammen med de 15 medlemsstater ordentligt p denne Generalforsamling ?
Jeg er srligt interesseret heri , fordi jeg i 1970 ' erne arbejdede som nederlandsk reprsentant i denne Generalforsamling .
<P>
Mit andet sprgsml vedrrer FN ' s flygtningearbejde .
Jeg ved , at midlerne dertil er reduceret betydeligt .
Den nuvrende hjkommissr for flygtninge har derfor aflagt besg hos kommissren for at se , om dette kan forbedres igen .
Betyder dette nye forhold , som De indleder med FN , ogs en finansiel forbedring af FN ' s Flygtningehjkommissariats arbejde ?
Det ville nemlig vre gode nyheder for den nye hjkommissr .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , jeg bifalder kommissrens nske om at samarbejde med FN ' s organer , og vil gerne sprge ham , om han er enig med Kofi Annan i , at der ikke kan vre konomisk sundhed uden fysisk og mental sundhed , og samarbejder han med organerne , isr WHO og UNICEF for at opn dette ?
Vi har hrt meget i dag , og vi vil givetvis hre en hel del mere om en af de strste udfordringer , nemlig aids . Kofi Annan appellerede for to dage siden til verden om at spille en strre rolle i dette .
Men der er andre sygdomme : tuberkulose , malaria , flodblindhed og sygdomme p de mentale og neurologiske sundhedsomrder , som WHO i r udpegede som hovedomrde .
<P>
Fremstter De planer for Parlamentet om at gre mere p dette omrde ?
Mental sundhed er den hurtigst voksende rsag til invaliditet .
Der er f.eks. flere mennesker med epilepsi end aids - 40 millioner mennesker lever med det , men kun 8 millioner er i behandling .
Det er en skndsel .
Vi kan gre mere .
Forpligter De Parlamentet , Unionen og Kommissionen til ogs at gre mere ?
<SPEAKER ID=54 NAME="Nielson">
Frst vil jeg sige til fru Maij-Weggen , at det ikke er Kommissionens rolle at koordinere medlemsstaterne i FN ' s Generalforsamling , det er FN ' s job .
Generelt er det , EU-landene gr i de politiske forhandlingsprocesser p Generalforsamlingen , ret velkoordineret .
Nr vi bevger os ind i bestyrelserne i de forskellige FN-organisationer , er koordineringen dog lavere , og det er der , vi som Kommission i hj grad er til stede som en mere praktisk partner , meget i stil med medlemsstaterne , men hvor vi ikke har nogen stemme undtaget i meget f tilflde , nemlig i FN ' s Organisation for Ernring og Landbrug .
<P>
Vi beder ikke om et nyt retsgrundlag .
Vi beder om et tttere samarbejde .
Vi har ikke brug for det , men det ville vre rart , om det med tiden ville vokse sig strre , s vi kommer til at spille en mere synlig politisk rolle .
Vi fr politisk indflydelse med de ndringer , vi foreslr , men det handler om processer og opnelse .
<P>
Hvad angr de penge , jeg nvnte , og sprgsmlet om kontrol , har jeg flgende kommentarer : I kraft af de nuvrende juridiske rammer for , hvordan vi kan bruge penge , er dette et af de f udestende sprgsml , som drftes med FN ' s organisationer , fr vi kan forny og forbedre rammeaftalen om , hvordan vi gr tingene praktisk .
Dette er den sidste runde i krigen mellem revisorerne , men den er stadig i gang .
Vi har brug for lidt mere velvillighed fra FN-organisationernes side til at give revisorerne adgang til at flge vores penge , til at bne op p samme mde som det , vi har opnet med Verdensbanken .
I et velfungerende partnerskab br vi ikke insistere p , at alt sker efter vores regler .
Hvis det er godt nok for en medlemsstat at gre dette sammen med en organisation i FN og f regnskabet godkendt , s br det ogs vre godt nok til , at EU grundlggende set gr det samme .
Men vi kan kun gre dette , hvis finansforordningen ndres .
Indtil da befinder vi os i det omrde , vi har beskrevet i meddelelsen , og der er rigeligt plads til forbedringer med hensyn til , hvordan tingene gres .
Jeg hber , at vi p den mde kan opbygge tillid og dermed fremme effektiviteten .
<P>
Hr . Bowis , jeg er enig i , at sprgsmlet om mental sundhed er meget vigtigt .
Jeg ville tilfje andre former for invaliditet , som i et meget fattigt milj ofte ignoreres helt og aldeles .
Fra et menneskeligt synspunkt skal dette have strre opmrksomhed .
Vi giver nu de psykologiske aspekter hos ofrene langt mere opmrksomhed i den humanitre fase , ikke blot hos kvinder og brn , men generelt . Det str ret klart , at det er umuligt at hjemsende soldater uden hensyntagen til de psykologiske aspekter .
Det glder mig meget , at De nvnte tuberkulose og malaria som sygdomme , der skal tillgges samme vgt som aids .
Det er et andet aspekt , som vi har forsgt at medtage i meddelelsen og handlingsprogrammet for disse smitsomme sygdomme .
Det er lige s vigtigt som at holde linjen med at give forebyggelse absolut prioritet .
Vi forsger at beholde det brede billede af alle disse sygdomme verst p dagsordenen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Nielson !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Anmodning om ophvelse af Sichrovskys parlamentariske immunitet
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0123 / 2001 ) af Zimeray for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Peter Sichrovskys parlamentariske immunitet .
<SPEAKER ID=57 NAME="Zimeray">
Hr. formand , hr . Sichrovskys sag er mske den mest mtlelige sag , vi har behandlet under dette mandat - bde p grund af proceduren , men ogs og isr p grund af sagens kerne .
Jeg vil i denne anledning minde om de principper , der ligger til grund for udarbejdelsen af betnkningen , og som er - som man kunne se i den debat , vi lige har haft - vsentlige principper for Parlamentet .
<P>
Det frste princip , vi br vre opmrksomme p , er princippet om at se bort fra enhver politisk holdning , nr vi beskftiger os med en anmodning om ophvelse af immunitet , og ligeledes s vidt muligt at afst fra - og det er ikke let - at dmme eller fordmme det pgldende parlamentsmedlem .
<P>
Det andet princip er , at man skal handle inden for lovgivningens rammer og respektere ikke blot medlemsstatens lovgivning , men ogs det , der bliver den parlamentariske lovgivning bde med hensyn til indholdsmssige og formmssige bestemmelser , og det tvinger os til at srge for fuldstndig samhrighed med de beslutninger , vi tidligere har truffet .
Vi skal ligeledes , og det er et ufravigeligt princip , holde os til det , som parlamentsmedlemmet er retsforfulgt for .
I hr . Sichrovskys tilflde er det et srligt vigtigt punkt , og det kommer jeg tilbage til om et jeblik .
Og til sidst : Hvis der er tvivl , skal denne tvivl altid komme den anklagede - det parlamentsmedlem , hvis immunitet man anmoder om at ophve - til gode .
<P>
Men i hr . Sichrovskys og i alle andre tilflde mener jeg , at det er vigtigt at minde om princippet om immunitet og dets berettigelse .
Immunitet er ikke et privilegium , som man giver et tilfldigt parlamentsmedlem . Det er en beskyttelse .
Ikke en beskyttelse af individet , men en beskyttelse af institutionen gennem en beskyttelse af det pgldende individ . Det skal siges , at hr .
Sichrovskys tilflde og de andre tilflde , vi skal beskftige os med , skal ses i en sammenhng , der er prget af en stort informationsflow , hvilket forklarer , at vi ser flere og flere tilflde af bagvaskelse og lovovertrdelser i pressen , men ogs af det meningsdemokrati , som vi befinder os i , og af at folk ofte hnges ud i det offentlige rum .
Jeg vil ogs minde om , at der ligeledes findes civile love i henhold til hvilke , man kan f tilkendt erstatning , og navnlig nr det drejer sig om skader , der er forvoldt af pressen eller ved bagvaskelse , og jeg mener , at vi skal bruge denne lejlighed til at minde om , at immunitet ikke er ensbetydende med straflshed . Det er en betinget udsttelse i en strafferetlig procedure , der overhovedet ikke influerer p de civile procedurer i lbet af det parlamentariske mandat .
<P>
Med hensyn til hr . Sichrovsky skal jeg minde om , at denne er anklaget for at kalde formanden for det jdiske samfund i Wien for " idiot " , en " aggressiv , vred , uhyre gerrig og hadefuld person " , der som " " professionel jde " udnytter sine afdde prrende til at komme i fjernsynet " .
Nr man lser dette , tnker man selvflgelig p ulovlig opfordring til racehad eller antisemitisme .
Jeg vil for mit vedkommende ikke godkende denne antagelse af den enkle grund , at han ikke er retsforfulgt for sdan en forbrydelse , og derfor mener jeg , at vi skal passe p , at vi ikke erstatter den anklage , der er mod ham , med et andet anklagepunkt .
<P>
En detaljeret analyse og undersgelse af sagen , som vi har foretaget i udvalget i lbet af flere mder - eftersom det er en sag , der er havnet hos Retsudvalget tre eller fire gange - har vist , at disse udtalelser , selv om de forekommer bde heftige , overdrevne og modbydelige , er fremsat i en politisk sammenhng og som svar p en kritik , som hr .
Sichrovsky selv var genstand for , og som gik p hans politiske tilhrsforhold p grund af hans religise tilhrsforhold .
<P>
Derfor har Retsudvalget vurderet , som vi har gjort i lignende sager , der navnlig drejer sig om portugisiske parlamentsmedlemmer , at der var en sammenhng , om end lille , mellem hans udtalelser og hans politiske ststed og holdninger .
Denne sammenhng findes selvflgelig ikke med hensyn til alle udtalelserne , men jeg mener , at udtalelserne udgr et hele , og derfor br hr . Sichrovskys parlamentariske immunitet opretholdes .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal">
Hr. formand , vores kollega Zimeray har lige gjort rede for de resultater , vi nede frem til i Retsudvalget , og som man selvflgelig m bifalde , eftersom vores immunitet skal vre sledes , at der kan anvendes politiske udtryk - som naturligvis er s begrnsede som muligt - i enhver tale , som en politiker mtte holde i forskellige anledninger , hvad enten det drejer sig om direkte offentlige taler eller om offentlige taler i medierne generelt .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at minde om nogle af immunitetens aspekter , som vores kollega Zimeray ganske vist allerede har nvnt , men som jeg gerne vil komme yderligere ind p , helt eller i det mindste delvist .
Som vi altid siger i vores betnkninger fra Parlamentets Retsudvalg , er vores immunitet en europisk immunitet , og den har derfor ikke noget at gre med de nationale situationer .
Og det er , fordi Europa-Parlamentet , som er den eneste europiske institution , der vlges ved almindelige direkte valg , skal vre uafhngigt af en enhver anden europisk institution , sdan som der altid str i betnkningerne .
I virkeligheden holder vi os selvflgelig til traktaterne og til Parlamentets forretningsorden og statut , hvilket har det resultat , at det ikke forholder sig sdan .
<P>
Jeg vil komme nrmere ind p dette punkt i mine efterflgende indlg .
Jeg vil under alle omstndigheder gerne bekrfte det , vi nede frem til i Retsudvalget , nemlig at vi anbefaler , at man ikke ophver det pgldende parlamentsmedlems immunitet .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , ligesom de foregende talere mener jeg ogs , at Sichrovsky-sagen , som vi diskuterer i dag , skal vre en anledning til foruden den rent rutinemssige behandling at overveje relevans og irrelevans ved immunitet .
Dens historiske rdder , nemlig medlemmernes frie mandat til beskyttelse mod indgreb fra en vrighed , der oprindeligt ofte var monarkisk styret , kan i dag efterhnden kun delvis udgre immunitetsbegrebets berettigelse .
Der skal ikke herske tvivl om , at der nu skal sikres fuld saglig parlamentarisk immunitet - ogs kaldet indemnitet - for udtalelser under direkte udvelse af et mandat samt for afstemninger i Parlamentet .
<P>
Men nr det drejer sig om handlinger og udsagn , hvor den politiske sammenhng allerede er meget tynd , og hvor det frem for alt ikke handler om beskyttelse mod statslig forflgelse , men om medborgeres rettigheder i forhold til parlamentsmedlemmer , vil en uovervejet parlamentarisk immunitet sikkert allerede p nuvrende tidspunkt overskride grnserne for dens berettigelse .
Under de omstndigheder truer den parlamentariske immunitet s med at blive til et privilegium .
<P>
Nr vi i Europa-Parlamentet til forskel fra mange nationale parlamenter fortsat sikrer en meget vidtgende beskyttelse , br hvert enkelt parlamentsmedlem lgge en opfrsel for dagen , som virkelig gr det muligt for os at bevare denne praksis .
Parlamentets genersitet , som ogs i dette tilflde er en flge af principielle overvejelser - og sdan skal det ogs vre - kommer sledes ogs de parlamentsmedlemmer til gode , som tilhrer partier , der i deres hjemland ikke tager beskyttelse af menings- og informationsfrihed srligt alvorligt .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Til mine kollegers information vil jeg blot sige , at i forretningsordenens artikel 6 str der om dette punkt : " Med forbehold af artikel 122 kan det medlem , der er genstand for anmodningen om ophvelse af immunitet , ikke tage ordet under forhandlingen .
" Jeg siger det blot for at sikre , at vi alle befinder os p det samme informationsniveau .
Mange tak for Deres forstelse !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=5>
Anmodning om ophvelse af Voggenhubers parlamentariske immunitet
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0124 / 2001 ) af Zimeray for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Johannes Voggenhubers immunitet .
<SPEAKER ID=62 NAME="Zimeray">
Hr. formand , to strigere og to lovovertrdelser i pressen .
Denne gang er det hr . Voggenhuber , der er anklaget for at have sagt om hr .
Haider , at " han er fascist , og FP er et neofascistisk parti .
FP og Jrg Haider udviser alle fascismens vsentlige kendetegn : det autoritre trk , myten om den strke mand , hetzen mod mindretal , racisme , betegnelse af udlndinge som parasitter , betegnelse af bistandsmodtagere som snyltere , betegnelse af hans egen nation som et misfoster , betegnelse af hans egen republik som en svindlerrepublik .
Alt dette afslrer en tankegang , som man i mange r har bagatelliseret .
Det er VP ' s historiske ansvar at bringe neofascismen til magten i strig " .
Disse udtalelser har medfrt , at hr . Voggenhuber retsforflges i henhold til strigsk lovgivning .
<P>
Af samme grunde , som blev nvnt lige fr med hensyn til hr . Sichrovskys sag , m jeg sige , at Retsudvalget ikke har tvet med at beslutte at opretholde den parlamentariske immunitet i denne sag .
Sledes er den parlamentariske immunitet gldende , nr der er en sammenhng - selv om den er lille - mellem parlamentsmedlemmets udtalelser og en politisk holdning .
I hr . Voggenhuber tilflde er der ingen tvivl om , at vi str over for en politisk holdning , selv om denne udtrykkes i meget lidt nuancerede vendinger , der virker som en provokation , og som naturligvis m medfre en reaktion fra de personer , der sigtes mod .
<P>
Jeg mener , at vi skal beskytte vores mulighed for at udtrykke os frit - det er vores institutions uafhngighed , der str p spil - navnlig nr det drejer sig om , og det er der ingen tvivl om , udelukkende politiske holdninger .
Men jeg vil benytte lejligheden til at sige , at i dette tilflde - ligesom det isr var tilfldet med hr .
Sichrovsky - skal den parlamentariske immunitet beskytte institutionen , og alle parlamentsmedlemmerne br deltage i opgaven med at beskytte institutionen .
<P>
Men ved at moderere sine udtryk - og det glder for os alle , for man kan sige meget , s snart man siger det p en afmlt og hflig mde - ved at moderere sine udtryk , er man med til at beskytte den institution , man reprsenterer og bidrage til dens vrdighed og dens ansigt udadtil .
Dette glder navnlig for hr .
Sichrovsky .
Men i hr .
Voggenhubers tilflde , hr. formand , har Retsudvalget uden at tve besluttet at foresl Dem at opretholde den parlamentariske immunitet af de grunde , jeg har fremsat .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal">
Hr. formand , jeg vil gerne komme tilbage til det , jeg sagde for lidt siden , nemlig at vi - som vi har set her i Parlamentet - i virkeligheden meget ofte taler om immunitet eller eventuelle anmodninger om ophvelse af immuniteten iflge forskellige procedurer , metoder og karakteristika , der afhnger af vores alle sammens politiske og nationale oprindelse eller tilhrsforhold - og faktisk afhnger det i hjere grad af det nationale tilhrsforhold end af det politiske .
Dette sprgsml er blevet rejst i dag , og jeg tror ikke , at det er et sprgsml , som Retsudvalget har behandlet hidtil .
<P>
Parlamentet og formandskabet br efter min mening - hvilket vi allerede er i gang med - gre en yderligere indsats i den forbindelse for at fremme resultatet , eftersom de vanskeligheder , der skyldes de forskellige lovgivninger i de lande , vi hver isr kommer fra , i virkeligheden ikke giver alle parlamentsmedlemmerne de samme betingelser .
Som hr . Zimeray s rigtigt sagde , var der fuldstndig enighed om dette emne i Retsudvalget i det pgldende tilflde .
Det er sandt , at man i politik nogle gange overdriver , og man nogle gange bliver meget personlig , og det har vi netop set et bevis p her i salen i dag .
Vi er dog stadig af den demokratiske opfattelse , at uanset hvor strke udtryk det enkelte parlamentsmedlem og den enkelte politiker bruger - dette m dog ikke dkke over enkeltpersonerne - skal de under alle omstndigheder betragtes som politiske handlinger , og for at beskytte Parlamentet br vi sledes ikke ophve immuniteten .
Derfor vil jeg gerne p PPE-DE-Gruppens vegne bekrfte Retsudvalgets forslag , for det ligger fast , at det ville vre meget bedre og uden tvivl ogs et tegn p en mere demokratisk og politisk holdning , hvis man ikke beskftigede sig med det enkelte parlamentsmedlems personlige anliggender , sdan som det desvrre ofte sker i dag , og sdan som vi ser det i den internationale presse for tiden .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , i lang tid har man p den indenrigspolitiske scene i strig kunnet vre sikker p , at FP og Jrg Haider overdnger alle deres kritikere med sagsanlg - hvad enten det er alle medier , nogle f journalister , andre politikere eller privatpersoner .
Det var i vrigt den nuvrende justitsminister , der dengang fungerede som advokat i disse sagsanlg .
Mange af de afsagte domme er virkelig interessante , fordi de strigske dommere i det mindste kunne vise , at de var tilstrkkeligt uafhngige .
Frst for nylig blev det f.eks. i Jrg Haiders sagsanlg mod universitetsprofessor Anton Pelinka - en sag , der ogs internationalt set er blevet fulgt med opmrksomhed - i anken fastslet , at udtalelsen om , at FP bagatelliserer nazismens rdsler , er lovlig .
<P>
En lignende principiel afklaring havde vi forventet i Jrg Haiders sagsanlg mod vores kollega Johannes Voggenhuber , nemlig en afklaring af FP ' s holdning , hvad enten det nu er et fascistisk , neofascistisk eller postfascistisk parti eller ej .
For her at kunne angive et sandhedsbevis havde Johannes Voggenhuber til forskel fra sin kollega Sichrovsky selv anmodet om ophvelse af immuniteten .
Af principielle overvejelser - og dem er jeg enig i - kunne Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked ganske vist ikke flge denne anmodning .
Men jeg hber dog , at den retslige afklaring af FP ' s holdning er mulig p anden vis .
<P>
Jeg vil gerne bruge resten af taletiden p at gre opmrksom p , at det undrer mig meget , at betnkningen , sdan som den blev vedtaget i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked i forbindelse med Sichrovsky-sagen , er blevet ndret undervejs til plenarforsamlingen , sledes at den p mange omrder ikke lngere er s entydig , som da der blev stemt om den i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , hr . Voggenhuber har rejst et alvorligt problem ved at sige , at Jrg Haider er fascist , og at hans parti er et neofascistisk parti .
Hr .
Voggenhuber nsker selv , at hans parlamentariske immunitet ophves , for han har meget overbevisende ppeget over for vores gruppe , at der er tale om at vrne om ytringsfriheden , hvilket han nsker at gre .
Han nsker sledes at kmpe med ordet som svrd imod et fascistisk parti og dets leder , og han nsker ikke , at den parlamentariske immunitet skal vre en hindring i denne sag .
<P>
Sledes m jeg meddele Dem , hr. formand , at i modstning til hvad Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked foreslr , vil min gruppe respektere hr . Voggenhubers eget nske , da vi finder det yderst velbegrundet , og vi vil anbefale , at man ophver hr .
Voggenhubers parlamentariske immunitet . Dette betyder p ingen mde , at vi stiller sprgsml ved principperne fra Udvalget om Retlige Anliggender , eller ved , at udvalget br holde fast ved sine principper , men i dette tilflde bedmmer vi , at Parlamentet bedst kan forsvare sin egen uafhngighed ved at tage mod hr .
Haiders udfordring til hr .
Voggenhuber .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11 .
<CHAPTER ID=6>
Anmodning om ophvelse af Jeggles parlamentariske immunitet
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0126 / 2001 ) af MacCormick for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Elisabeth Jeggles immunitet ( 2001 / 2031 ( IMM ) ) .
<SPEAKER ID=68 NAME="MacCormick">
Hr. formand , de to tidligere sager , vi har behandlet , omhandlede sprgsml om ytringsfrihed og betingelserne for at fastholde en solid politisk debat .
Denne sag rejser ikke sprgsml af den art .
Den vedrrer en overtrdelse af frdselsreglerne , som angivet i fjerde afsnit p side 10 i min betnkning : " Den tiltale , der er rejst mod Elisabeth Jeggle , vedrrer fremkaldelse af fare for frdslen , idet hun som frer af et motorkretj den 4. maj 1990 groft uforsvarligt og hensynslst [ overhalede ] et andet kretj , selv om der ikke var tilstrkkeligt udsyn til en overhaling .
"
<P>
Vi tilskyndes ikke p nogen mde til hverken at dmme , om disse beskyldninger er sande eller falske eller fru Jeggles opfrsel .
Vi tilskyndes kun til at beslutte , om en beskyldning og en retssag af denne art indebrer parlamentarisk immunitet , som ikke br ophves .
De tyske myndigheder har med rette standset sagen , som allerede var strkt fremskreden , da man fandt ud af , at fru Jeggle var valgt ind i Parlamentet , og myndighederne anmodede Parlamentet om , at fru Jeggles immunitet blev ophvet .
<P>
Vi stder her p noget , jeg betragter som et srdeles vigtigt princip : At vi valgte politikere ikke br nyde srlige privilegier i forhold til vores medborgere .
Medlemmerne af en demokratisk forsamling af denne art m blot ikke udsttes for chikane eller retsforflgelse for at udfre deres arbejde .
Vi er enige om , fru Jeggle i lige s hj grad som enhver anden , at overtrdelser af frdselsloven ikke er omfattet af det princip , og at Parlamentet aldrig br fastholde medlemmernes immunitet i en sag af denne art .
<P>
Fru Jeggle har via en kollega meddelt mig , at hun ikke er stand til at vre til stede i Parlamentet denne eftermiddag , og hun nskede at forsikre mig og Parlamentet om , at dette ikke er en bevidst uhflighed fra hendes side , men et uundgeligt sammenfald af forpligtelser .
Det glder mig at kunne viderebringe den forsikring , da hun p intet tidspunkt under drftelserne af denne sag har afveget fra det synspunkt , jeg fremfrer her i Parlamentet .
Dette er ikke et tilflde , hvor Parlamentet br insistere p et medlems immunitet , og jeg tver ikke med at fremfre den enstemmige holdning i Udvalget om Indre Anliggender om , at immuniteten i dette tilflde br ophves p anmodning af de tyske myndigheder .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal">
Hr. formand , ogs nr det glder denne anmodning om ophvelse , er min holdning naturligvis den samme som den , Retsudvalget allerede har givet udtryk for , det vil sige i trd med ordfrerens forslag , som jeg bifalder .
Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at minde taleren fr mig - ikke ordfreren , men den kollega , der talte fr mig - om , at immuniteten glder Europa-Parlamentet og ikke de enkelte parlamentsmedlemmer , at Europa-Parlamentet beskytter sig selv p denne mde via sine medlemmer , og at de nsker , der gives udtryk for blandt de parlamentsmedlemmer , hvis immunitet nskes ophvet , sledes ikke har nogen indflydelse , eftersom det enkelte parlamentsmedlem reprsenterer hele Parlamentet og ikke lngere reprsenterer sig selv .
Iflge bde praksis og de skrevne regler er det sledes ikke muligt at ophve sin egen immunitet , og de politiske ytringer eller under alle omstndigheder de politiske aktiviteter kan ikke - og jeg vil gerne gentage , at sdan er praksis - underkastes nogen form for vurdering .
<P>
Retsudvalget har derfor truffet en klar afgrelse i disse tre sager . Denne afgrelse er blevet truffet fr , og jeg tror ogs , at den vil blive truffet fremover , netop fordi der efterhnden er tale om en fast praksis .
Nr man ser bort fra Parlamentet , er der absolut ingen , der kan tro , at man kan dmme Parlamentet for aktiviteter , som klart og udtrykkeligt er politiske .
Den manglende beskyttelse af immuniteten i dette tilflde - og sledes udvalgets forslag om at ophve immuniteten p grund af noget , der ikke har noget med politik at gre - viser netop konsekvensen i vores handlinger .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray">
Jeg vil gre det endnu kortere , hr. formand , og fortlle Dem , at det ikke har nogen berettigelse at lade fru Jeggle beholde sin parlamentariske immunitet , selv om de begivenheder , der ligger til grund for denne anmodning i dag , fandt sted , fr hun blev valgt til Europa-Parlamentet , og selv om de ikke har nogen forbindelse med hendes aktiviteter , hverken direkte eller indirekte .
<P>
Jeg vil dog gerne knytte en lille kommentar til det , som de to foregende talere sagde .
Nr man i Retsudvalget var meget enige om at drage denne konklusion , er det ogs , fordi den lovovertrdelse , man bebrejder parlamentsmedlemmet - og som ganske vist er alvorlig , men som formodentlig ikke er get ud over nogen - ikke medfrer nogen reel risiko for , at man fngsler hende eller forhindrer hende i at udve sit mandat .
Det var ligeledes ud fra denne betragtning , at udvalget - efter min mening med rette - stemte for en ophvelse af fru Jeggles parlamentariske immunitet .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11 .
<CHAPTER ID=7>
Aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0318 / 2001 ) af Cashman for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen ( KOM ( 2000 ) 30 - C5-0057 / 2000 - 2000 / 0032 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=73 NAME="Cashman">
Jeg forelagde i november sidste r min betnkning om aktindsigt i dokumenter fra EU-institutionerne , et emne , som , hvilket jeg sagde p davrende tidspunkt , jeg mener , er srdeles vigtigt for de borgere , vi reprsenterer og for Unionens fremtid .
Det glder mig at kunne sige , at jeg i dag kan anmode Parlamentet om at sttte en kompromistekst , som Parlamentet anmodede mig om i november 2000 .
Jeg selv , Hanja Maij-Weggen , min tidligere medordfrer og alle rdgivende ordfrere samt en rkke skyggeordfrere for de andre udvalg gik i gang med en rkke mder med Rdet og Kommissionen , p det sidste kaldet triloger , for at n frem til dette kompromis .
<P>
Alle de forskellige versioner af kompromisteksten under trilogprocesserne blev drftet ved offentlige mder .
Der kan argumenteres for , at trilogprocessen har vret mere gennemsigtig end en samrdsprocedure , hvor kun de endelige forhandlingstekster offentliggres .
Forhandlingerne var ikke altid nemme , og i strid med , hvad nogle mener , var afstanden mellem institutionerne stor i januar , men vi kmpede hrdt for at fastholde det , som vi mener , er afgrende elementer for at sikre borgernes rettigheder .
<P>
Teksten gr selvflgelig ikke nr s langt , som vi havde nsket .
Det skal jeg vre den frste til at indrmme , men min medordfrer , Hanja Maij-Weggen , og jeg prioriterede det hjt at afslutte sagen i trd med fristen i traktaten , s institutionerne ikke kunne anklages for ikke at trffe afgrelse i medfr af traktatens artikel 232 .
De tre institutioners standpunkter var vanskelige at afstemme inden for s kort tid , og selv Rdet , under det vidunderlige svenske formandskab , fandt det vanskeligt at opn intern politisk enighed , eller i det mindste kvalificeret flertal .
<P>
Ikke desto mindre har vi en tekst , som forbedrer og konsoliderer status quo og sikrer borgerne , inden for tidsrammen i Amsterdam-traktaten , omfattende og praktiske rammer for aktindsigt i dokumenter fra institutionerne .
Det er p ingen mde et tilbageskridt .
Vi har udarbejdet en tekst , der kan udvikles , og som jeg er sikker p , vil forbedres med tiden .
Kompromisteksten revolutionerer retten til og procedurerne for aktindsigt i dokumenter fra institutionerne og igangstter den skrinlagte informationsfrihed i EU og medlemsstaternes nationale lovgivning .
Det er de frste flles rammer for de tre institutioner , som anerkender borgerens rettigheder , s denne ikke lngere er afhngig af hver institutions velvilje .
<P>
Aktindsigt i dokumenter om institutionernes aktiviteter gr det muligt for borgerne at holde EU ' s styrende organer ansvarlige , fremmer effektiviteten og styrker demokratiet .
Teksten havde ikke vret mulig uden det svenske formandskabs hrde arbejde og engagement .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at hylde det fantastiske arbejde , som de og min medordfrer , fru Maij-Weggen , samt Graham Watson , formand for BORG-udvalget , har udfrt .
<P>
Der er naturligvis tilflde , hvor institutionernes dokumenter ikke br gres offentligt tilgngelige .
Det er en del af vores ansvar som deputerede for Parlamentet at vrne om borgernes og institutionernes sikkerhed .
Medlemmerne af Parlamentet er ansvarlige for at sikre , at Unionens vigtige interesser beskyttes ved at forbedre den interne sikkerhed , samtidig med at der foretages en afbalancering af borgernes ret til aktindsigt .
Den nye ordning betyder , at hvert dokument overvejes fra sag til sag uden en blanco-fritagelse , og dokumenter om sikkerhed og forsvar er p ingen mde fritaget fra forordningen .
I henhold til kompromisteksten er Rdet forpligtet til at ophve eller ndre Solana-afgrelsen fra august 2000 , s den er i overensstemmelse med principperne i denne forordning .
<P>
Der er stemning for , at offentligheden fr aktindsigt i alle dokumenter inden for alle omrder af Unionens aktiviteter , og adgang afsls kun p de omrder , som direkte vedrrer opregnede undtagelser .
Det har vist sig , at en sdan undtagelse er ndvendig , og at aktindsigt i visse tilflde vil vre skadelig .
Undtagelserne er derfor sknsmssige , ikke obligatoriske .
Hvis en borger ngtes adgang , skal denne have begrundelse for dette og kan indgive klage til Ombudsmanden og Domstolen .
<P>
Alle dokumenter anbringes i et offentligt register .
Dokumenter fra tredjepart bliver ogs tilgngelige for frste gang , og organer og agenturer oprettet af institutionerne anvender ogs forordningen .
Hvis et dokument eller dele deraf er fritaget , offentliggres de dele , som ikke er fritaget , og undtagelserne glder kun i en begrnset periode p hjst 30 r med visse undtagelser .
Endelig skal hver institution udarbejde en rsberetning , som angiver , hvor institutionen afslog aktindsigt , og antallet af flsomme dokumenter , som ikke er angivet i registeret , hvilket dermed sikrer lbende gennemgang af Europa-Parlamentet , og Kommissionen skal ogs i januar 2004 aflgge beretning om gennemfrelsen af principperne i forordningen , hvorved der bliver yderligere mulighed for at forfine og udvikle adgangen .
Afslutningsvis er dette ikke afslutningen p begyndelsen .
Det er et lille skridt p vejen til aktindsigt i dokumenter og til at sikre , at det europiske projekt er ansvarligt over for borgerne .
<SPEAKER ID=74 NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , fru minister , hr. kommissr , det er i dag en positiv dag for EU ' s borgere .
Efter mange rs modarbejdelse og trkken i langdrag foreligger der nu en forordning , som betyder begyndelsen til gennemsigtighed i forvaltningen i de europiske institutioner .
Europa-Parlamentet har i revis opfordret dertil .
Sledes har jeg siden 1979 vret et af de parlamentsmedlemmer , som igen og igen har sat ndvendigheden af aktindsigt p dagsordenen , ogs i den periode , hvor jeg sad i Ministerrdet .
Aktindsigt har jo direkte forbindelse med en institutions demokratiske indhold og beskytter en offentlig institution mod hemmelig politik , mod nepotisme og mod finansielle uregelmssigheder .
<P>
Da Kommissionen sidste r stillede dette forslag , var der stadig meget , der kunne kritiseres .
Det franske rdsforslag , som kom senere , var heller ikke acceptabelt .
I november stillede Parlamentet med meget stort flertal sit forslag .
Siden den tid har de tre institutioner forhandlet intensivt .
I den forbindelse var Parlamentet til stor sttte for det svenske formandskab .
Denne koalition , som skridt for skridt bragte Rdet og Kommissionen nrmere Parlamentets holdning , har benbart vret meget frugtbar .
<P>
Resultatet er en strkt forbedret tekst , hvori en rkke af Parlamentets centrale punkter er overtaget .
Jeg nvner syv , fordi disse var afgrende for , at Parlamentet kunne indtage en positiv holdning til dette kompromis .
<P>
For det frste er artikel 4 , den vigtigste artikel , som omhandler begrnsningerne af retten til aktindsigt , afkortet betydeligt , og der er knyttet betingelser til begrnsningerne .
Der skal altid vre en grund til hemmeligholdelse , og der er muligheder for domstolsprvelse eller for at klage til Ombudsmanden .
Nr det er i offentlighedens interesse , skal et dokument alligevel offentliggres .
Det var et meget vigtigt element for Parlamentet .
<P>
For det andet skal begrebet " dokument " opfattes bredt .
Ogs elektronisk post falder ind under dette .
<P>
For det tredje kommer der alligevel et register , hvori alle dokumenter optages fuldstndigt , og som skal offentliggres p internettet .
<P>
For det fjerde vil ogs Unionens agenturer ssom Det Europiske Miljkontor , Harmoniseringskontoret for det Indre Marked ( varemrker , mnstre og modeller ) og Europol falde ind under forordningen .
Det vil ske i nr fremtid gennem en ny lov , som der i mellemtiden er givet tilsagn om .
<P>
For det femte m national lovgivning , som gr videre end denne forordning - og det er et flsomt punkt for det land , som jeg kommer fra - ikke blokeres af denne forordning .
Det str der helt tydeligt i betragtning 16 .
Jeg vil ogs have , at dette forklares sledes .
<P>
For det sjette falder de regler , som hr . Solana i august sidste r gennemtrumfede uden drftelser , nu ind under denne forordning , og det vil ogs blive undersgt , om de er i overensstemmelse med denne .
Nederlandene har allerede meddelt , at indbringelsen for Domstolen s kan annulleres , og jeg synes , at Europa-Parlamentet ligeledes kunne gre dette .
<P>
Og endelig skal der udarbejdes en rlig rapport , og Kommissionen skal inden 2004 foretage en evaluering med forslag til forbedring .
<P>
Er denne forordning nu perfekt ?
Nej , der er stadig nogle elementer , som kunne skrpes , ssom behandlingen af tredjeparts dokumenter , registrering af hemmelige dokumenter og nogle andre punkter .
Det er imidlertid efter vores opfattelse bedre at godkende forordningen nu og skrpe reglerne om to r , hvis det er nyttigt og ndvendigt .
Hvis vi gjorde det nu , ville vi komme ud i en langvarig procedure med flles beslutningstagning .
Desuden kender vi denne procedure . S kan Rdet blokere for os , hvis Kommissionen ikke skulle sttte os .
Jeg forventer det ikke af Kommissionen , men man ved jo aldrig .
<P>
Der er ikke andet tilbage for mig end at takke de kolleger , som i det forlbne r har hjulpet os med at n frem til dette resultat .
Allerfrst min kollega Michael Cashman .
Han har gjort et fantastisk stykke arbejde , men det glder ogs for Graham Watson , fru Hautala , Charlotte Cederschild og for de andre rdgivende ordfrere .
Jeg vil ogs her takke Maggie Dean , der som Parlamentets tjenestemand har gjort et stort stykke arbejde .
Og naturligvis ogs tak til det svenske formandskab .
Jeg er overbevist om , at vi uden samarbejdet med det svenske formandskab ikke var net frem til det resultat , som nu foreligger , og som kan st for kritikken .
<P>
Endelig m vi vre helt klar over , at det drejer sig om demokrati , gennemsigtighed og borgernes rettigheder .
Det er det vigtigste . Det var det , det drejede sig om , og p dette punkt betyder denne forordning et fremskridt .
<SPEAKER ID=75 NAME="Hautala">
Hr. formand , i diskussionen om benhed er det godt frst at konstatere , at vi ikke starter fra nul , da der inden for de europiske institutioner allerede siden ca .
1993 har eksisteret regler om aktindsigt . Derfor er det eneste rigtige sammenligningspunkt , om vi virkelig forbedrer den nuvrende situation med disse nye regler .
<P>
Man m ogs tage hensyn til , at ombudsmanden og domstolen mrkbart har prciseret og forbedret de eksisterende regler om aktindsigt i dokumenter i renes lb .
Dette kan vi takke nogle aktive ngo ' er for og de enkeltpersoner , som har ngtet at tro p , at institutionerne kunne undlade at udlevere visse dokumenter til dem , og som har sgt at f omstdt disse negative svar .
Hvis vi til dette tilfjer , at Amsterdam-traktaten garanterer bredest mulig aktindsigt i Unionens institutioners dokumenter , kan vi konstatere , at udgangspunktet er temmelig krvende .
<P>
Efter min mening vkker vedtagelsen af kompromiset i denne forbindelse nogle sprgsml .
Europa-Parlamentet burde yderligere have vrnet om muligheden for at lappe p manglerne .
Hr. formand , jeg bliver sikkert beskyldt for at vre en fanatisk benhedsaktivist , men jeg vil ikke blot acceptere at ptage mig denne byrde og dette stempel , men vil her skitsere for Dem , i hvilken forbindelse Parlamentet efter min mening burde tage sig mere sammen og fortstte diskussionen .
<P>
For det frste er det ikke godt at konstatere , at disse forhandlinger under det svenske formandskab er foreget bag lukkede dre .
Europa-Parlamentet br vre meget varsomt med , hvornr det gr med til en sdan forceret flles beslutningsprocedure , for derved giver man i betydelig grad afkald p benhed .
Parlamentet har ofte formet at presse Ministerrdet til at forbedre sine forslag efter dets egne mlstninger under de forskellige etaper af den flles beslutningsprocedure .
Nr man taler om tidsfrister , er det en kendsgerning , at institutionerne - herunder ogs Parlamentet - spilder temmelig meget tid , som med fordel kunne have vret brugt p den flles beslutningsprocedure p det ene stade efter det andet , hvor Parlamentet ofte vinder endog meget hen mod slutningen .
<P>
I denne forbindelse har jeg ogs konstateret , at der under det svenske formandskab mske er opstet en slags Stockholm-syndrom , og at Parlamentets forhandlere mske har taget pstanden om , at kun Sverige kunne fre denne sag igennem med re , for bogstaveligt .
Selv har jeg ingen grund til at tvivle p , at f.eks. Belgien ville vre en ganske god mellemkaste , nr det glder niveauet af benhed , og at det sikkert lrer hele tiden at stte stadig mere pris p benhed , hvorfor jeg tror p , at vi godt kunne have fortsat .
<P>
Jeg vil anskueliggre visse problemer i forbindelse med denne forordning ved at vise Dem en lille ting .
Dette er en russisk trdukke .
Den har mske et lidt grimt ansigt , og mske ville det i dette tilflde vre p sin plads , at den havde et knnere ansigt , nr der nu er tale om benhed .
Lad os forestille os , at denne dukke er den omtalte forordning om benhed .
Nr vi bner dukken , finder vi nye dukker inden i den .
Netop p denne mde virker ogs disse regler : Inden i forordningen om benhed er der en skyggeforordning , som Rdet har haft held med at smugle derind ved at konstatere , at der er en hel gruppe dokumenter , som man kalder sensitive eller flsomme dokumenter , som omfattes af ganske andre regler end dem , som vi har skrevet ind i paragrafferne i benhedsartiklen .
Nr det her bliver sagt , at denne forordning om benhed ophver den skaldte Solana-beslutning , kan jeg konstatere , at sledes kommer det slet ikke til at g , men de facto finder man her endda nye regler , som indlemmer Solana-beslutningen i en ny form i denne forordning .
Og til sidst finder vi sandelig ogs hr . Solana selv !
Der er sledes tale om , at disse flsomme dokumenter giver navnlig Ministerrdet mulighed for at hemmeligholde en meget stor gruppe dokumenter .
Efter min mening er det en fejl , at Europa-Parlamentet ikke har kmpet lidt hrdere med Ministerrdet i denne sag .
Til det ville vi have brug for lidt mere tid , lidt mere benhed og offentlig debat .
<SPEAKER ID=76 NAME="Lejon">



. ( SV ) Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer .
<P>
I dag er der sket noget , som jeg ikke havde turdet hbe p : At jeg skulle f lov til at st her foran Parlamentet i denne afgrende situation . Europa-Parlamentets plenarmder i dag og i morgen er vigtige for EU ' s institutioner og medlemsstater , men frem for alt er de vigtige for borgerne i Europa .
Parlamentet har ved dette mde mulighed for at tage et afgrende skridt i arbejdet med at fre EU nrmere borgerne . For frste gang i Unionens snart 50 r lange historie er det muligt at vedtage traktatbaserede regler om offentlighedens aktindsigt i Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter .
<P>
Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for dets energiske og udholdende arbejde med at f lavet nye og bedre regler om benhed .
Undervejs har jeg haft den store fornjelse personligt at trffe flere af jer , og jeg ved , hvilken stor indsats mange af jer har lagt i denne vigtige sag .
<P>
I dagens EU er der alt for mange borgere , der synes , at forvaltningen i EU ' s institutioner er stvet , gammeldags og overbureaukratisk .
Hvis vi skal ndre det , skal vi skabe en moderne og effektiv Union , hvor der er benhed over for borgerne , og hvor borgernes deltagelse er det naturlige grundlag for arbejdet .
<P>
Der er forskellige mder at ge benheden i EU ' s institutioner p , men den klart bedste og mest effektive mde er ved at have generse regler om aktindsigt i dokumenter i kombination med bne registre .
Sdanne regler vil ge offentlighedens tillid til institutionerne , og de vil gre det muligt for borgerne at deltage i beslutningsprocessen . Luften vil blive renset , nr alle ved , at man kan f overblik over al dokumentation i beslutningsprocessen , og at man som regel ogs vil kunne f aktindsigt .
<P>
Europa-Parlamentet understregede allerede tidligt betydningen af get benhed i EU ' s institutioner .
I en beslutning fra januar 1999 skrev Parlamentet , at udviklingen mod get benhed og information er af grundlggende betydning , hvis EU ' s fremtid skal blive fremgangsrig , eftersom det bidrager til at tydeliggre EU ' s politiske valg , fremmer mere omfattende og afbalancerede input i den politiske proces , mindsker korruptionens og magtmisbrugets omfang og generelt fremmer strre accept af EU ' s beslutninger blandt de europiske borgere .
<P>
Det er min overbevisning , at Europa-Parlamentets beslutning satte standarden for det nu afsluttede gennemfrelsesarbejde , som ikke mindst Kommissionen var tvunget til at tage hensyn til , da den udformede forslaget til forordning .
Parlamentets udtalelse gjorde det f.eks. praktisk umuligt at undtage dokumenter , der tilgr institutionerne , fra retten til aktindsigt .
<P>
Jeg taler her i dag som reprsentant for Rdet , men jeg er ogs minister i den svenske regering .
Da traktaten om Sveriges og flere andre landes medlemskab af EU blev underskrevet p Korfu i juni 1994 , udtalte Det Europiske Rd , at de nye medlemsstater str i forreste rkke , nr det glder benhed og en ben regeringsform , og man bifaldt den yderligere stimulans , der kunne komme fra de nye medlemsstater i den henseende . Sverige har forsgt at indfri disse forhbninger , bl.a. ved under den forrige regeringskonference at tage initiativ til , at der skulle skrives grundlggende regler om benhed og aktindsigt ind i traktaten om Den Europiske Union .
Som det land , der har formandskabet i dette halvr , har vi ment , at det var vores pligt med fuld kraft at lede arbejdet med at gennemfre de regler , der faktisk blev skrevet ind i Amsterdam-traktaten .
<P>
I Amsterdam-traktaten blev det fastslet , at borgerne har ret til aktindsigt i Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter .
Det vil sige , at borgerne har en traktatfstet ret til at f aktindsigt i disse dokumenter .
De nye regler , der nu skal til forhandling i Parlamentet , vil blive meget mere stabile og f strre gennemslagskraft end de nuvrende regler , som institutionerne egenhndigt og nr som helst kan ndre eller endda ophve .
<P>
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , i de seneste mneder har vi arbejdet meget intensivt .
Alle berrte parter har investeret utrolig meget tid og mange ressourcer i arbejdet med at f lavet gode regler om benhed .
Ikke mindst har Parlamentets reprsentanter energisk og udholdende arbejdet for sdanne regler .
Jeg vil isr takke udvalgsformand Graham Watson , ordfrerne Michael Cashman og Hanja Maij-Weggen og kommissr Michel Barnier .
<P>
Der er flere grunde til , at bde Parlamentet og det svenske formandskab har forhandlet s intensivt .
Frst og fremmest var der en politisk forpligtelse til at vre klar med de nye regler om benhed i maj i r .
Og derfor har vi pligt til at gre alt , hvad vi kan , for at indfri forventningerne .
I sidste ende er det EU ' s trovrdighed , der str p spil .
Rdet og Parlamentet skal vise borgerne , at der bliver arbejdet hrdt for at f lavet nogle gode regler til det lovede tidspunkt .
<P>
For det andet er det ndvendigt med nye og bedre bestemmelser . De regler , som borgerne har mttet njes med hidtil , har lav normstatus , eftersom de er lavet p grundlag af institutionernes interne arbejdsgang og har mange fejl .
Eksempelvis omfatter reglerne ikke dokumenter , der tilgr institutionerne , og der er heller ingen ret til at se dele af dokumenterne .
Af institutionerne er det forelbigt kun Rdet , der har et offentligt register , og de nuvrende regler resulterer i , at det er tidskrvende at f dokumenterne at se .
Et andet eksempel p fejl ved de nuvrende regler er , at listen over fortrolighedskriterierne ikke er udtmmende .
<P>
Det forslag , som Parlamentet skal tage stilling til , indeholder klare forbedringer i forhold til den nuvrende retsstilling .
Det er et forslag , der er i tidens nd .
I mange tilflde vil dokumenterne vre tilgngelige direkte p internettet .
Dette har lnge vret et krav fra Europa-Parlamentet , og det krav tilgodeses nu i det nye forslag .
<P>
Dokumenterne vil som tidligere ogs kunne udleveres p en skriftlig ansgning herom .
Institutionernes svartid p sdanne ansgninger er blevet kortere .
Der skal hurtigst muligt gives adgang til dokumenterne , og senest inden for 15 arbejdsdage . Institutionerne har pligt til at give borgerne al den service , der er ndvendig , for at f aktindsigt .
<P>


I de tilflde , hvor international ret vil krve endnu strre benhed p visse omrder , f.eks. ved ret til miljinformation i henhold til rhus-konventionen , s hindrer de nye regler i forslaget ikke dette .
<P>
En anden forbedring er , at de nye regler glder for alle dokumenter i institutionerne .
Der gres ikke undtagelser for visse kategorier af dokumenter , f.eks. dokumenter om forsvars- eller sikkerhedssprgsml . Denne forbedring er ogs kommet p Europa-Parlamentets initiativ .
Naturligvis er de nye regler p dette omrde udformet sledes , at de garanterer fortrolighed i de tilflde , hvor det er ndvendigt af forsvars- eller sikkerhedsrsager .
<P>
Det kompromis , som Parlamentet nu skal tage stilling til , er sledes et fremskridt for borgernes Europa og for demokratiet . De nye regler vil forbedre borgernes adgang til EU ' s dokumenter markant .
Jeg er overbevist om , at de nye regler p lngere sigt ogs vil resultere i betydelige positive forandringer i institutionernes forvaltningskultur og i tjenestemndenes adfrd over for offentligheden .
Via de nye regler vil Unionen vinde borgernes tillid og f get demokratisk legitimitet . Adgang til institutionernes dokumenter er den lftestang , der er ndvendig for at opn disse ml .
<P>
Som formandskabsland har vores opgave ikke vret at overfre svenske eller andre landes nationale regler om offentlighedens adgang til dokumenter til institutionerne .
Vores opgave har snarere vret at bruge det bedste fra de forskellige medlemslandes forvaltningskulturer og historiske erfaringer , samtidig med at vi har taget hensyn til institutionernes egne erfaringer og behov for specielle tilpasninger .
Det er lykkedes for os i Rdet i samarbejde med Kommissionen og reprsentanter for Parlamentet , og nu er det op til Parlamentet at tage stilling til en tekst , der er resultatet af 15 mneders intensive , hrde og til sidst frugtbare forhandlinger .
<P>
Hvor gode de nye regler end er , skal de dog lidt efter lidt tilpasses nye krav . Det er derfor udmrket , at Europa-Parlamentet under forhandlingen tog initiativ til en bestemmelse om overvgning og evaluering af de nye regler .
I henhold til forslaget skal Kommissionen senest den 31. januar 2004 - i god tid fr nste parlamentsvalg - prsentere en udfrlig rapport om , hvordan de nye regler om benhed har fungeret i praksis .
<P>
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , hvis man har fulgt de seneste ugers dramatiske forhandlingsarbejde , ved man , at det forslag til forordning , der er resultatet af alle de berrte institutioners ansvarstagen , balancerer p en knivsg .
Jeg er overbevist om , at dette plenarmde senere vil blive husket som det mde , hvor Parlamentet udnyttede en unik chance for at fre Unionen nrmere borgerne .
<P>
Dette er en historisk beslutning , ogs fordi det nu ikke er medlemsstaterne , der ved en regeringskonference tager ansvaret for Unionens fremtid , men institutionerne selv .
Alene den kendsgerning , at institutionerne formede at blive enige i en meget vanskelig , men for borgerne afgrende , sag - og det inden for den tid , der var afsat til det i Amsterdam-traktaten - indgiver efter min mening hb for fremtiden .
<P>
Europa-Parlamentet har nu afgrelsen i sin hnd .
Jeg er overbevist om , at kommende generationer af europere vil huske , hvad der skete den 2. og 3. maj 2001 .
<SPEAKER ID=77 NAME="Barnier">
Hr. formand , fru formand for Rdet , rede parlamentsmedlemmer , det er yderst vigtigt at f opstillet nogle klare normer for offentlighedens aktindsigt , ikke kun for at f Fllesskabets institutioner til at fungere optimalt , men ogs , som det lige er blevet sagt , for at styrke deres demokratiske legitimitet over for Unionens borgere .
Samtidig betragter Kommissionen det forslag til forordning , som vi drfter i dag , som yderst betydningsfuldt og relevant .
<P>
Ogs jeg er glad for at kunne konstatere , fru minister , at det faktisk er lykkedes reprsentanterne for de tre institutioner efter nogle lange mneder og en intensiv indsats at n frem til en tekst , der i mine jne er bde klar og afbalanceret , og som har fet Parlamentets Udvalg om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og medlemsstaternes Faste Reprsentanters Komit og selve Kommissionens samtykke .
Det er nu op til Deres Parlament at stemme frit om resultatet af denne indsats .
<P>
P nuvrende tidspunkt , hr. formand , vil jeg gerne sende en stor tak til ordfrerne hr .
Cashman og fru Maij-Weggen samt fru Hautala , medordfrerne , medlemmerne og formanden , hr . Watson , for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for deres arbejdsindsats igennem de sidste 15-16 mneder , hvor de har vret yderst fleksible og yderst ihrdige .
<P>
Jeg vil ogs sige tak til det svenske formandskab for Rdet for alt det , der er blevet gennemfrt , fru minister - til Dem og til Deres kolleger - som har bestrbt sig p med succes at forlige de forskellige synspunkter , hvilket vi alle er klar over ikke ndvendigvis har vret nemt , og at gre forslaget til forordning kompatibelt med medlemsstaternes forskellige administrative traditioner .
<P>
Som ordfrerne netop har understreget , udgr forslaget til forordning et betydeligt fremskridt i forhold til den nuvrende praksis , og det betyder sledes en tilnrmelse af fllesskabssystemet til systemerne i de medlemslande , der er lngst fremme med hensyn til gennemsigtighed .
Selvflgelig er teksten ikke perfekt , det er klart , mine damer og herrer .
Sandsynligvis kan den ikke stille alle fuldstndigt tilfreds p alle omrder .
<P>
For et jeblik siden hrte jeg fru Hautala bruge et symbolsk udtryk , der gik p russiske dukker .
Jeg tror ikke , fru ordfrer , at De finder hr . Solana ved at bne alle skerne .
Jeg mener , at hr . Solanas dimension og personlighed er langt strre og mere betydningsfuld end det , De lige viste .
Men sandheden er , at nr man er begyndt at bne skerne eller de russiske dukker , og man finder ud af , at der er noget indeni , s bliver det svrt at stoppe .
Heri er Deres billede sandsynligvis sandt og symbolsk nok , i hvert fald p det punkt .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , iflge Kommissionens udtalelse er denne betnkning i virkeligheden balancepunktet mellem de enkelte institutioners srlige karakteristika og medlemsstaternes praksis .
Set ud fra dette synspunkt mener jeg helt rligt , at den udgr det bedst mulige kompromis .
Derfor accepterer Kommissionen formelt alle de ndringer , som ordfrerne har fremlagt i dag , og som blev godkendt den 25. april af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , som ledes af hr .
Watson . Jeg hber , at Europa-Parlamentet ogs vil flge ordfrernes udtalelser og henstillinger , sledes at vi kan vedtage denne forordning og gennemfre den hurtigst muligt .
<P>
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , arten af de dokumenter , som hver af institutionerne har udarbejdet og ligger inde med , samt mngden af de dokumenter , som de behandler , reflekterer reelt deres specificitet og deres roller , som p en gang er forskellige og komplementre .
Og blandt de tre institutioner er Kommissionen utvivlsomt den , der behandler den strste mngde sager , sager af meget forskellig art , hvilket ligger i selve rollen som initiativtager til lovgivningen , traktatens vogter og garant for fllesskabslovgivningen og dennes overholdelse .
Kommissionen er helt bevidst om , at det sledes er den selv , som har hovedansvaret for ivrksttelsen af forordningen om offentlighedens aktindsigt i dokumenter .
<P>
Og det er netop i henhold til den dobbelte mlstning om p den ene side at sikre den strst mulige aktindsigt i dokumenter og p den anden side at garantere overholdelsen af fllesskabslovgivningen , at Kommissionen har behandlet sprgsmlet om , hvilket system der er at foretrkke p det flsomme omrde for overtrdelsesprocedurer .
Kommissionen vil gerne over for Parlamentet og ligeledes over for Rdet erklre , at den i kompromisets tegn og efter forslag fra ordfrerne , isr fra hr . Cashman og fru Maij-Weggen , godt kan acceptere , at overtrdelsesprocedurerne ikke figurerer blandt de foreslede undtagelser i forordningen , for Kommissionen mener ikke , at det vil skade udvelsen af dens ansvar med hensyn til kontrol med overholdelsen af fllesskabslovgivningen .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vurderer , at vi med ivrksttelsen af denne forordning vil gre Unionens institutioner og borgere en tjeneste .
Jeg er fuldt bevidst om betydningen af denne tekst , og jeg vil derfor forsikre Dem om , at Kommissionen er fast besluttet p at gennemfre den og at gennemfre den p en behndig og effektiv mde , ikke kun fordi det er dens pligt , men fordi , det er jeg helt overbevist om , og det er ud fra den tankegang , at jeg personligt har arbejdet ved Deres og rdsformandskabets side fra det jeblik , hr . Prodi betroede mig denne sag , jeg er helt overbevist om , at denne forordning vil styrke Unionens institutioners demokratiske legitimitet betragteligt .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , rede medlemmer og alle , der har deltaget i denne proces , Europa-Parlamentet skal om et jeblik stemme om det forslag til forordning om offentlighedens adgang til EU-institutionernes dokumenter , der er udarbejdet i et samarbejde mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen inden for rammerne af det skaldte trepartssamarbejde .
Denne nye forordning er et skridt frem mod et mere bent og mere demokratisk EU , idet offentligheden vil kunne f indblik i bureaukraternes arbejde .
<P>
Udgangspunktet er , at alle dokumenter skal vre tilgngelige for offentligheden .
<P>
Naturligvis er der undtagelser fra denne hovedregel , prcis som der er undtagelser i det svenske offentlighedsprincip , men undtagelserne er blevet betydeligt frre , hvis man sammenligner med det oprindelige forslag , og de begrnser sig nu til de allermest ndvendige for at beskytte hovedsageligt militre og sikkerhedspolitiske interesser , forretningshemmeligheder og enkeltpersoners privatliv .
Hvert dokument skal vurderes srskilt , og ved hver ny foresprgsel fra offentligheden skal der finde en ny vurdering sted .
<P>
Dokumenter kan kun ngtes udleveret , hvis det bevisligt kan skade nogle af borgernes interesser .
I de tidligere forslag var det nok , hvis udleveringen af dokumenter eventuelt kunne skade disse interesser .
<P>
Til hjlp for offentligheden skal der oprettes et register med referencer til alle dokumenter , og i s stor udstrkning som muligt skal bde registret og dokumenterne vre tilgngelige p internettet .
Det er nogle af de fremskridt , der er opnet i de seneste ugers hrde forhandlinger .
<P>
Der er stadig nogle , der kritiserer kompromiset .
De burde tnke p , at de fleste EU-lande ikke har noget , der kommer bare i nrheden af det svenske offentlighedsprincip , og at en del af landene stiller sig uforstende over for dette princip og synes , at det er betydeligt overvurderet .
At stemme imod forslaget med den begrundelse , at man ikke har opnet alt det , man nskede , er userist .
Er det klogt at vlge at sulte , bare fordi man ikke kan f en treretters menu ?
<P>
Kravet om overvgning af forslaget op til valget til Europa-Parlamentet i 2004 er en forudstning for den borgerlige sttte .
Denne sttte vil muliggre en senere forbedring af teksten , hvis der skulle vre politisk modstand , for vlgerne kan ve indflydelse p teksten alt efter , hvordan de stemmer .
<P>
Det resultat , der er opnet , er blevet fremstillet som en sejr for det svenske formandskab , og eftersom den svenske regering har haft benhed som en mrkesag , s ville det have vret et nederlag for regeringen at skulle overlade denne sag til det kommende formandskab .
Jeg vil dog gerne nuancere denne opfattelse , ikke tage sejren fra det svenske formandskab , men nuancere opfattelsen .
Statsminister Gran Persson er blevet kendt som en fortaler for den mellemstatslige model , en model med ringe benhed for borgerne .
Et teoretisk , men relevant sprgsml i forbindelse med benhedsdebatten er , hvordan resultatet havde set ud med hr . Perssons mellemstatslige model .
Hvor meget aktindsigt havde borgerne s fet ?
Kommissionen og Rdets oprindelige forslag var set ud fra et benhedsperspektiv og et borgerperspektiv helt uacceptabelt .
Parlamentet er dermed den institution , der har kmpet for benhed , og Parlamentet har vret brugt som lftestang i forhandlingerne i Rdet .
Uden Parlamentets kamp for strre benhed , og uden proceduren med flles beslutningstagning , havde man ikke net et s godt resultat .
<P>
Jeg vil slutte med at rette en varm tak til Michael Cashman , Hanja Maij-Weggen , Graham Watson , Heidi Hautala , Cecilia Malmstrm og kommissr Barnier , der har ydet en stor indsats i Kommissionen . Jeg vil ogs takke udvalgssekretariatet .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , som skyggeordfrer for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vil jeg for det frste takke ordfrerne for den store indsats , som de har gjort for at opn et kompromis med Rdet og Kommissionen om den forordning , som i de nederlandske korridorer kaldes " Euro-WOB " .
I betragtning af en rkke medlemsstaters store modstand var det p forhnd tydeligt , at forhandlingerne ville blive overordentligt vanskelige .
Naturligvis havde jeg ligesom mange kolleger , bl.a. Michael Cashman og Hanja Maij-Weggen , gerne set , at forslaget tillod strre aktindsigt p forskellige omrder , men det viste sig , at det for mange medlemsstater ville vre at g for vidt .
<P>
Kompromiset fr vores fulde sttte , for det udgr i vores jne det maksimalt opnelige resultat .
Aftalen betyder en temmelig stor forbedring af kommissionsforslaget og af de eksisterende ordninger .
Sledes kunne jeg ikke g med til den alt for lange og ikke udtmmende liste over ofte tvetydige grunde til , at aktindsigt kunne ngtes .
Men det kraftige politiske pres fra bde Parlamentet og en rkke medlemsstater har frt til , at denne liste er begrnset betydeligt og samtidig er gjort udtmmende .
<P>
Vi er ogs meget tilfredse med , at hr . Solanas regler fra sidste sommer , iflge hvilke hele kategorier af dokumenter pr. definition blev udelukket fra aktindsigt , ophves af den nye ordning for aktindsigt .
<P>
Det ville endvidere have vret uacceptabelt for mig , hvis de europiske regler for aktindsigt ville forringe de allerede eksisterende nationale ordninger .
Heldigvis er dette ikke tilfldet .
En yderligere fordel er det , at dokumenter , der er udarbejdet i den forberedende fase af lovgivning og politik , nu udtrykkeligt er offentligt tilgngelige .
<P>
Samtidig beklager jeg , at visse punkter ikke er optaget i kompromiset som flge af den kraftige modarbejdelse fra bl.a. en rkke medlemsstaters side .
Sledes havde jeg gerne set , at ogs fortrolige dokumenter , der stammer fra tredjepart ssom NATO eller en medlemsstat , skulle falde fuldstndigt ind under de europiske regler for aktindsigt .
Nu skal der imidlertid anmodes om tilladelse fra den pgldende tredjepart .
<P>
Endvidere skulle alle dokumenter efter min opfattelse have vret optaget i det offentlige register , hvor der nu gres en undtagelse for fortrolige dokumenter .
Vi skal i Europa-Parlamentet nje flge , hvordan de pgldende institutioner i den daglige praksis udformer aktindsigten for borgerne .
Jeg tillgger derfor den rlige rapport om gennemfrelsen af reglerne for aktindsigt stor betydning .
Hvis det ved evalueringen i januar 2004 viser sig , at forordningen ikke garanterer tilstrkkelig aktindsigt , og at procentdelen af flsomme dokumenter er for hj , er det parlamentsmedlemmernes opgave at gre noget ved det .
<P>
Til sidst vil jeg sige til de kolleger , som vil stemme imod kompromiset , at de ikke dermed kan fre de rene hnders politik .
En afvisning af det kompromis , der nu er opnet , ville fre til , at de europiske borgere i den kommende tid fortsat ville vre afskret fra entydige europiske regler for aktindsigt .
Det svenske formandskab har sammen med en rkke medlemsstater og Europa-Parlamentet arbejdet meget hrdt for at opn et kompromis inden den 1. maj .
Det er i allerhjeste grad et sprgsml , om de kommende formandskaber vil behandle denne sag lige s ihrdigt , og desuden er der en risiko for , at yderligere forhandlinger ikke vil fre til en forbedring , men netop til en forvrring af forordningen .
Derfor er dette for mig det rette tidspunkt til at g med til dette kompromis .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe vil stemme for forordningen om aktindsigt , det skal der ikke herske nogen tvivl om .
Nr vi sammenligner den nuvrende situation med situationen for et r siden , gr vi bestemt fremskridt .
Sidste r forel der et svagt forslag fra Kommissionen med den eksisterende praksis som udgangspunkt .
Det var ikke acceptabelt for os .
Sidste sommer var der ogs hr . Solanas statskup , hvorved han med t slag erklrede alle dokumenter , der henhrte under ham , for hemmelige .
Det skyldes bestemt Parlamentets vedvarende pres , at der nu foreligger et bedre forslag , og jeg vil give de to ordfrere en stor kompliment . Jeg siger dette med strre tilfredshed , fordi Den Liberale Gruppe har beskftiget sig intenst med forhandlingsprocessen .
For det frste ved at stille en rkke ndringsforslag , ogs i en senere fase , for p den mde fortsat at udve pres . For det andet ved at levere hele tre rdgivende ordfrere og for det tredje som sagt gennem den liberale udvalgsformands , min gruppeflle Graham Watsons , indsats p det sidste og afgrende stadium .
<P>
Hr. formand , vi vil sledes stemme for forordningen , men jeg vil ikke holde nogen lovtale her .
Der er faktisk stadig svage elementer i kompromisforslaget ssom undtagelsesgrundene og dokumenter fra tredjemand i artikel 4 , de hemmelige dokumenter i artikel 9 , og sledes kan der nvnes flere , men forbedringerne er fremherskende .
<P>
I forslaget er der aktindsigt som hovedregel med forbehold af undtagelser , og det er et stort fremskridt her i Bruxelles-bureaukratiet .
Vi kan desuden finde en rkke liberale prioriteter i kompromiset : agenturerne i betragtning 8 , undtagelserne i artikel 4 , som ikke glder , nr offentlighedens interesse skal beskyttes , registret i artikel 9 og den rlige rapport fra hver institution med angivelse af tilflde , hvor aktindsigt er afslet , i artikel 17 .
<P>
Alt i alt holder jeg ikke nogen lovtale , ikke nogen " nr enden er god , er alting godt " tale , men vi accepterer kompromiset , fordi man ved , hvad man har , men ikke , hvad man fr .
Den , som nu stemmer imod , nu hvor der under det svenske formandskab er opnet et kompromis , gr glip af en chance , for , som hr. van den Berg sagde , andre formandskaber vil nok ikke g s vidt .
<P>
Hr. formand , afstemningen i morgen er ikke afslutningen p sagen , det er frst begyndelsen .
Kommissionens evaluering i januar 2004 vil bestemt fre til tilpasninger .
ELDR-Gruppen vil gre alt for i mellemtiden at blotlgge svaghederne i forordningen og bidrage til en forbedring af den .
Og vores motto lyder : " Hemmeligholdelse viser en drlig regerings svaghed , aktindsigt viser en god regerings styrke " .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , i euforiens vold stemples det med det samme som de rene hnders politik eller fantasteri , hvis man stemmer imod , men min gruppe har fundamentale indvendinger imod en rkke punkter i dette forslag , og dem vil jeg da ikke feje ind under gulvtppet .
<P>
Min gruppe , Den Europiske Fri Alliance , accepterer , at der er undtagelser fra retten til aktindsigt .
Sledes ville f.eks. en europisk forsvarspolitik resultere i visse operationelle oplysninger , som ikke br ligge p gaden .
Men alle dokumenter skal optages i registret , og det skal kunne efterprves , om undtagelser er i overensstemmelse med strenge kriterier , i sidste instans ved Domstolen .
Det er nu proceduren for de normale dokumenter , men man er desvrre blevet enig om en srbehandling for en potentielt for stor gruppe srligt flsomme dokumenter , og det hrer jeg da meget lidt om her .
Hvilke dokumenter , der betegnes som " flsomme " , bestemmer en udvalgt gruppe tjenestemnd i selve institutionerne .
Flsomme dokumenter behver ikke blive optaget i registret , og Domstolen kan ikke undersge , om denne beslutning er berettiget .
Hvis en klog borger alligevel skulle finde ud af , at dokumentet eksisterer , trffer de samme tjenestemnd afgrelse om anmodningen .
Og for at gre mlet fuldt glder det for dokumenter , som ganske vist bidrager til beslutningstagning om europisk politik , men som kommer udefra , at forfatteren har veto , bde med hensyn til optagelsen i registret og med hensyn til offentliggrelsen af dokumentet .
Ogs Domstolen m bje sig for et sdant veto .
<P>
De flsomme dokumenter udgr et sort hul i denne aftale om offentliggrelse af oplysninger , og her udarter retten til information sig til en gunst .
<SPEAKER ID=82 NAME="Frahm">
Hr. formand , der er meget langt fra den eufori , som nogen giver udtryk for i dag , og til det , som andre har givet udtryk for , nemlig at dette er et kompromis , der balancerer p en knivsg .
Det er efter min opfattelse nok det mest rlige udtryk , hvis man skal finde noget , der kan dkke dette resultat .
<P>
Processen omkring benhed og offentlighedens adgang til dokumenter er jo i lang tid foreget bag hermetisk lukkede dre .
Det er i sig selv et stort problem , fordi det , nr vi arbejder med et s vsentligt omrde som aktindsigt , borgernes adgang til dokumenter , som er hele grundlaget for , at vi kan f aktive demokratiske borgere , der fr indflydelse p beslutningsprocessen , m vre ndvendigt at inddrage borgerne , ogs i debatten om , hvordan reglerne skal udformes , og mske oven i kbet at g s langt som til at lytte til nogle af borgernes indvendinger .
<P>
Jeg mener , at vi har et resultat , der p nogle punkter er til at leve med , p andre punkter er godt , men som desvrre p en rkke punkter er et skridt tilbage i forhold til den nuvrende situation , som jo er et resultat af dels nogle regler , dels en domspraksis og dels ombudsmandens indgriben .
Et af de omrder , hvor der efter min opfattelse er et stort problem , er de interne dokumenter , som ikke er klart defineret i dette forslag , og som kan hemmeligholdes , hvis man mener , at offentliggrelsen vil f afgrende indflydelse p beslutningsprocessen .
Ja , men er det ikke netop det , benheden gr ud p - at nogen skal kunne f en afgrende indflydelse p beslutningsprocessen ?
Jeg synes , at det er et problem , at medlemsstater kan krve dokumenter klassificeret , oven i kbet holde dem helt uden for registrering , uden at der er klare regler for , hvornr og hvorfor de skaldte " Solana-dokumenter " ikke generelt er undtaget , men at der alligevel er s vide regler for , hvad der kan undtages , at det stort set kommer ud p et .
At disse regler vil f en afgrende betydning for reglerne i samtlige medlemsstater , det hersker der jo ikke tvivl om , men det har vret meget uldent i ordfrernes fremlgning , og det har vret meget svrt at f klar besked om hvordan og hvornr .
Jeg tvivler p , at der vil vre et eneste dokument , man ikke kan f ud med de nuvrende regler , men som man vil kunne f ud med de regler , som ligger til behandling nu .
Jeg tvivler p , at der kan komme s meget som et eneste dokument mere ud af EU-systemet , end der kan i dag .
<P>
Jeg synes , at Europa-Parlamentet har spillet en besvrlig rolle i det her , og jeg synes , at det ogs lyser af , at Europa-Parlamentets egne interesser desvrre en gang imellem er kommet til at overskygge offentlighedens interesser .
Langt det bedste i dette forslag er , at vi dog har en chance for at kigge p reglerne igen i 2004 , og jeg mener , at vi skal gre et godt og grundigt stykke arbejde til den tid .
<SPEAKER ID=83 NAME="Krarup">
Adgang for offentligheden til indsigt i dokumenter er jo demokratiets grundstof .
Kontrol , indsigt og demokrati er forskellige sider af samme sag , og p den baggrund er jeg i alt vsentligt enig i den kritik , som er fremsendt til alle kollegerne fra fem markante organisationer .
Konklusionen er , at dette forslag reelt er vrre end ingen ting .
Reglerne om sensitive dokumenter er p mange punkter absurde , og dette at administrere disse undtagelser svarer nogenlunde til at slge elastik i meterml , som en dansk humorist engang har sagt , og det krver i hvert fald en fast karakter og et betydeligt mere demokratisk sindelag og grundindstilling end den , Kommissionen og EU ' s vrige institutioner plejer at lgge for dagen .
<P>
Artikel 5 medfrer utvivlsomt en forringelse af de gldende offentligheds- og aktindsigtsregler , som praktiseres f.eks. i de skandinaviske lande .
Og dertil kommer endnu en ting , som egentlig undrer mig , udover at jeg ogs undrer mig over kollegernes manglende virkelighedsforstelse og den lovprisning , som de store grupper giver udtryk for .
Men man kan undre sig over , at ikke n har rejst sprgsml om , hvorvidt det , der har fundet sted , er i overensstemmelse med traktaten .
Disse forhandlinger har fundet sted i den dybeste fortrolighed med udelukkelse af alle de sm grupper .
Forhandlingerne er udfrt af kollegerne Cashman og Maij-Weggen og den glimrende retsudvalgsformand , hr . Watson , fra den liberale gruppe .
De store grupper har krt dette lb , uden at vi andre overhovedet er blevet inddraget i disse forhandlinger .
Det eneste , vi kan , er at sige ja eller nej .
Dette , tillader jeg mig at bemrke , er i strid med grundreglerne i traktaten , som forudstter , at der er tre selvstndige institutioner , der agerer , og s er der regler om forligsprocedure med videre , som sikrer , at de sm grupper bliver hrt , og dette drejer sig om en sag om offentlighed .
Det er slet og ret en demokratisk farce .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne nske det svenske formandskab og ordfreren tillykke med deres initiativ .
Gennemsigtighed har en srlig prioritet i den nordiske forvaltning og efter min mening med rette . Gennemsigtighed skal ogs have en srlig prioritet i EU ' s institutioner .
Jeg hber ikke , at det bliver ved hensigten og denne bekendelse , men jeg hber , at ubegrnset aktindsigt virkelig vil blive sikret fremover .
<P>
Demokrati og nrdemokrati har altid noget at gre med gennemsigtighed i politiske afgrelser .
Ikke kun borgerne i Europa beklagede tidligere - og med rette vil jeg mene - at der blev frt politik bag lukkede dre .
Personligt ville jeg have foretrukket et mere vidtrkkende kompromis .
Men jeg mener , at vi i frste omgang skal vre tilfredse med det , vi har opnet .
<P>
Som reprsentant for den europiske offentlighed er det Parlamentets opgave at overvge , at denne forordning overholdes til punkt og prikke .
Om et til to r vil vi kunne gre status over , om denne forordning virkelig er en succes .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , da forhandlingerne om forordningsforslaget om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen blev indledt , arbejdede Budgetkontroludvalget p en udtalelse om dette emne , og jeg har selv formuleret udtalelsen .
<P>
Jeg vil gerne gentage de grundlggende forudstninger , der stadig glder den dag i dag .
Vi har fremhvet tre vigtige punkter , nemlig frst og fremmest gennemsigtighed og benhed , der er den grundlggende forudstning for al demokratisk kontrol .
Disse principper fremmer et forvaltningsapparat , der er prget af legitimitet , effektivitet , ansvar og nrdemokrati .
Derudover beskytter de mod vilkrlighed og magtmisbrug .
Desuden bidrager de til opklaring , straf og forebyggelse af misbrug og svig , som er fnomener , der isr tidligere belastede Kommissionen meget .
<P>
Det andet vigtige punkt er anerkendelsen af , at der principielt gives aktindsigt i institutionernes dokumenter .
De ndvendige undtagelsestilflde skal begrundes .
Dette er nu forankret .
Desuden mener jeg ikke , at det p det tidspunkt var hensigtsmssigt at udarbejde et omfattende katalog , hvor gldende retlige bestemmelser allerede er indeholdt , for det vil kun fre til usikkerhed og konflikter .
<P>
Det tredje vigtige punkt er , at det er vigtigt for befolkningen at sikre den praktiske udvelse af deres rettigheder ved hjlp af et overskueligt register , sdan som det nu krves , og ved hjlp af internettet skal det endvidere sikres , at en begring om dokumenter besvares hurtigt , og at der gives en begrundelse for et eventuelt afslag p begringen , og det skal vre p det sprog , som den , der har fremsat begringen , behersker .
Jeg kunne forestille mig , at der blev oprettet en slags koordineringscenter , der kunne lette dette arbejde .
Vi fr se , hvordan det fungerer i praksis .
<P>
Jeg kan med tilfredshed konstatere , at de grundlggende forudstninger er forankret , om end endnu ikke i fuldt omfang .
Desuden skal de ogs revideres .
Men jeg mener ogs , at rammeaftalen skal revideres , s den stemmer overens med de krav , som vi stiller til offentligheden og til relationerne mellem institutionerne .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke begge ordfrerne , og jeg vil ogs takke Kommissionen , formandskabet og Rdet for et konstruktivt arbejde .
<P>
Det frste sprgsml , man kan stille sig selv , er , om dette efter Parlamentets mening er det bedste forslag , der kunne opns .
Svaret er " nej " !
Der er detaljer i dette dokument , som vi mener kunne vre bedre .
Det glder bl.a. i sprgsmlet om flsomme dokumenter .
Man kan ogs have en mening om selve processen , det , at den nogle gange er foreget bag lukkede dre , og det samme gr sig gldende for forligsproceduren .
Selv om der har vret flere behandlinger , vidner fremgangsmden ikke om benhed .
<P>
Det andet sprgsml , som vi m stille os selv , er , om dette forslag er en fremgang , og om det endda er en bemrkelsesvrdig fremgang i forhold til den situation , vi har i dag .
Mit svar er ubetinget " ja " !
Det er en bemrkelsesvrdig fremgang i forhold til det bestende .
Jeg kan simpelthen ikke forst dem , der siger , at det er en tilbagegang .
At alle indgende dokumenter nu bliver offentlige - det er de jo ikke i dag - er det ikke en fremgang ?
At i princippet alle dokumenter skal registreres - det bliver de jo ikke i dag - er det ikke en fremgang ?
At de fortrolighedsregler , vi har , og som vi erkender er ndvendige , og som ogs findes i alle de lande , der er net lngst p dette omrde , er relativt f og desuden ganske synlige - er det ikke en fremgang ?
Svaret er ubetinget " jo " !
<P>
Endvidere skal behandlingstiden vre kort for en enkeltperson , som vil have adgang til et dokument .
Det skal i strre udstrkning kunne ske via internettet , og behandlingstiden m ikke vre lngere end 15 dage , det vil sige en relativ hurtig proces .
Hvis den enkelte ikke er tilfreds med afgrelsen , skal der vre en ankemulighed , hvor afgrelsen kan blive prvet .
Dette er vel om noget en fremgang !
Desuden skal de nationale regler glde i de lande , der har en bedre lovgivning end den , der nu er foreslet .
Der bliver alts ingen tilbagegang for de lande , der har mere benhed i lovgivningen .
<P>
Alt dette er en bemrkelsesvrdig fremgang .
Det ville derfor virke meget underligt , hvis Parlamentet skulle stemme nej til et forslag , fordi det ikke nr helt frem til mllinjen . Vi nr dog nsten frem og har mulighed for at flge op p dette ved rlige behandlinger af sprgsmlet .
Desuden skal forslaget revideres om nogle r .
Naturligvis skal vi i Parlamentet sige ja til dette forslag !
Borgerne vil have mere benhed i institutionerne .
Dette forslag vil resultere i en klar forbedring , nr det glder benhed , og dermed ogs nr det glder demokratiet i EU .
<SPEAKER ID=87 NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfrerne , hr . Cashman og fru Maij-Weggen , hvis drive , beslutsomhed og udholdenhed vi ikke kunne have vret foruden i denne sag .
Jeg vil ogs gerne takke ordfrerne for de vrige udvalg for deres store bidrag .
Hvis Parlamentet godkender dette i morgen , skal der lyde en stor tak til alle dem , herunder fru Hautala , som bidrog til processen .
<P>
Den foreslede nye forordning er en vigtig milepl p vejen til at afskaffe regeringernes undvendige hemmeligholdelse .
Andre talere har skitseret de direkte fordele for borgerne , men morgendagens afstemning skal i mine jne markere begyndelsen p en ndring af kulturen i de europiske institutioner fra hemmeligholdelse til benhed .
Mange af os havde gerne set gede rettigheder og frre undtagelser .
Nogle har argumenteret for , at en forsinkelse ville give os en bedre handel , men det overvldende flertal i mit udvalg besluttede ikke at gre det bedste til det godes fjende , idet vi mener , at den foreslede forordning giver os rammerne til at komme videre .
<P>
Europa-Parlamentet skal nu vre rvgent og sikre , at loven omsttes til praksis .
En rkke eksterne kritikere har angrebet os for ikke at insistere p den ngne tjenestemand .
Disse forslag giver dog kun de offentlige tjenestemnd et figenblad .
<P>
Jeg vil gerne takke formandskabet , isr ambassadr Lund , for deres villighed til at prve krfter med denne sag , til at respektere fristen i traktaterne og skabe et flertal i Rdet .
Det er meget passende , at lovgivning om informationsfrihed vedtages , mens formandskabet indehaves af en medlemsstat , som lnge har haft rettigheder for borgerne p dette omrde takket vre fremsynetheden hos en fremragende tidligere lovgiver , hr . Chydenius .
Kommissr Barnier fortjener Parlamentets taknemmelighed for hans arbejde i Kommissionen .
<P>
Afslutningsvis skal det siges , at kun tre lovgivende forsamlinger i verden trffer beslutninger bag hermetisk lukkede dre : Det sker i Havana , i Pyongyang og i Ministerrdet i Bruxelles .
<P>
Vi har muligvis ikke sprngt dre , vi har muligvis ikke tilladt tv-kameraer , som den svenske regering p et tidspunkt nskede , men vi vil vende den offentlige menings sgelys mod de mere dunkle hjrner af beslutningstagningen i Rdet , i Kommissionen og her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , det burde vre en gldens dag , nr Europa-Parlamentet skal stemme om EU-regler om benhed og aktindsigt i dokumenter , men dertil er der dryppet for meget malurt i bgeret .
Det skyldes formuleringen om flsomme dokumenter , der gr det muligt fremover at fortrolighedsstemple ikke bare flsomme militre dokumenter , men ogs mere almene dokumenter om sikkerhed og mske ogs om andre politiske emner .
Formuleringen om flsomme dokumenter er alt for generel og alt for vag .
<P>
Med hensyn til , hvilke dokumenter der skal vre fortrolige i f.eks. medlemslandet Sverige , bliver det s ikke Kommissionen , der skal afgre det i fremtiden ?
I s fald er det en alvorlig krnkelse af den svenske grundlov .
<P>
Endvidere er jeg enig i det , der er blevet sagt om fremgangsmden , nemlig at det er meget svrt at forst , at forhandlingerne om en s flsom og vigtig sag er foreget mellem Udvalget , Rdet og Kommissionen , og uden at parlamentsmedlemmerne og offentligheden har kunnet flge dem , i en uformel proces , som jeg vil betegne som meget tvivlsom .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , benhed og ret til aktindsigt er centrale elementer i et levende demokrati , men det forslag , som vi nu skal tage stilling til , om aktindsigt i dokumenter i EU er en skuffelse .
P nogle omrder er det ligefrem en tilbagegang i forhold til den praksis , der er i EU i dag .
Forhandlingerne om forslaget har desuden vret en opvisning i fejlslagen benhed .
Den sdvanlige parlamentariske fremgangsmde er blevet tilsidesat , og en stor del af parlamentsmedlemmerne , deriblandt vores gruppe , har vret sat uden for indflydelse .
<P>
Der er ingen garanti for respekt for nationale regler om benhed i forslaget .
En forordning fra EU trumfer nationale regler .
I denne forordning bliver det desuden i punkt 14 slet fast , at medlemsstaterne skal vre loyale over for indholdet i forordningen .
I artikel 5 str der endvidere , at medlemslandene i tvivlstilflde skal bede EU ' s institutioner om vejledning for at afgre , om et EU-dokument kan udleveres .
Det er dermed ikke rigtigt , at det svenske offentlighedsprincip bliver garanteret i dette forslag .
Tvrtimod er det Domstolen , der fr den afgrende magt , hvis der opstr konflikter p omrdet .
<P>
Der er omfattende og delvist uklare undtagelser fra reglerne om aktindsigt i dokumenter .
Hele omrdet med sikkerhedspolitik , interne dokumenter og dokumenter fra medlemslandene er i praksis undtaget fra reglerne .
De skaldte flsomme dokumenter behver ikke engang at blive opfrt i registrene .
Disse undtagelser udhuler kraftigt de forbedringer , forslaget lgger op til , f.eks. krav om registre og aktindsigt i elektroniske dokumenter samt tidsgrnser .
<P>
I denne forhandling er ogs Europa-Parlamentets aktindsigt i hemmeligtstemplede dokumenter blevet behandlet samtidig med offentlighedens ret til aktindsigt .
Det er en uheldig sammenblanding af to forskellige sager , og det skulle ikke have vret sket .
<P>
Jeg kan ikke se , at fordelene ved dette forslag opvejer ulemperne .
Dette arbejde er ikke afsluttet endnu - det er ikke frdigt .
Forligsforhandlingerne br fortstte .
<SPEAKER ID=90 NAME="Bonde">
Hr. formand , jeg kan ikke sttte de nye regler om benhed , fordi de lgger et flles loft over benheden og bner for direkte tilbageskridt .
Dokumenter , som i dag er offentlige , kan vre lukkede i morgen .
Dokumenter , som i dag kan udleveres i Kbenhavn eller Stockholm , kan i morgen vre lukkede i hele EU .
<P>
I dag opererer vi i praksis med flles minimumsregler for benhed .
Det er muligt at g videre i de lande , som nsker det .
EU-forordningen gr reglerne ens i alle lande .
Det er godt for ensartetheden , men drligt for benheden .
Medlemslandene vil nu blive forpligtet til at rette sig efter de flles regler og konsultere Unionens myndigheder , fr de udleverer dokumenter .
Vi fr nu flles maksimumsregler for benheden .
Se blot betragtning 9a og 12 , som udelukker bedre nationale regler , og artikel 4a i forordningen , hvor medlemslandene forpligtes til at konsultere EU .
Se ogs betragtning 5a om den effektive beslutningsproces , betragtning 7 om landes ret til at lukke dokumenter , betragtning 9 om personoplysninger , som f.eks. hindrer indsigt i , hvem der deltager i de 1500 komiter , og artikel 6a , stk . 3 , som holder flsomme informationer uden for registrene .
Se teksten p euobserver.com , hvis I ikke har den i mapperne .
<P>
Det nye loft og benheden ledsages af en ny procedure , hvor tre benhedsbekmpere som Frankrig , Spanien og Tyskland kan blokere benhedsfremskridt , selv om hele Europa-Parlamentet og tolv nationale parlamenter mtte vre enige om lidt mere benhed .
I dag kan fremskridtet etableres med ombudsmandspres , domstolskendelser eller med et simpelt flertal i Ministerrdet , det vil sige otte af femten lande .
I morgen skal vi have 62 af 87 stemmer i Rdet til ethvert fremskridt , og benhedslandene og domstolen vil ikke kunne hjlpe os mod klare regler i forordningen .
benheden fr det bedre , hvis vi udstter afgrelsen i dag og ser , hvordan Rdet og Kommissionen vil tolke de nye regler .
Fremskridtene er jo besluttede ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , mange af os har indtil i dag mttet gre den srgelige erfaring at finde ud af , hvor svrt det er at f aktindsigt i visse dokumenter .
Det kan vi konstatere her .
Men det glder mig , hvis denne forordning ikke kun giver parlamentsmedlemmer , men alle borgere i EU mulighed for virkelig at f aktindsigt i alle dokumenter .
Vi parlamentsmedlemmer vil profitere af det , det hber jeg i det mindste !
Hvis det virkelig lykkes at gre denne gennemsigtighed , der skabes med denne forordning , til et princip i EU ' s institutioner , er det et stort fremskridt .
<P>
Jeg synes , det er positivt , at der er nogle undtagelser .
Det er positivt , at der kun er ganske f , men det er ogs positivt , at de er der .
For de f undtagelser er fastsat af sikkerhedsmssige rsager og til beskyttelse af privatlivets fred .
Det er efter min mening vigtigt i denne sammenhng , for dermed er t lykkedes , nemlig at skabe balance mellem total benhed og gennemsigtighed p den ene side og p den anden side at sikre Unionens og borgernes sikkerhedsinteresser og beskyttelse af privatlivets fred .
<P>
Den , der nu er imod , at visse dokumenter hemmeligholdes i disse f undtagelsestilflde , handler i virkeligheden imod sikkerhedsinteresserne i EU og ogs mod beskyttelse af privatlivets fred .
Men vi skal opretholde denne balance og m under ingen omstndigheder opgive den .
<P>
Jeg er ikke helt klar over , hvordan registeret skal udformes fremover , og hvordan det i virkeligheden skal vre muligt at f aktindsigt .
En klog kollega mente under debatten i dag , at der er to metoder . Den ene er at betragte folk som dumme , nemlig ved slet ikke at give dem nogen informationer - det er gud ske lov et overstet kapitel - og den anden er at overfodre dem med ustruktureret information .
Begge metoder er uegnede , og vi er ikke interesserede i nogen af dem .
Derfor er vores krav , at der skal udarbejdes et register , der er struktureret og lsbart , og som ogs tager hensyn til intentionerne om virkelig gennemsigtighed .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg hber , at det med denne forordning virkelig er en ny tankegang , der holder sit indtog i EU ' s institutioner , og at det ikke ender med , at det hele ganske vist er nedfldet p papir , men at det faktisk bliver ved de gammelkendte problemer .
Det skal virkelig sikres , at vi efter relativ kort tid evaluerer .
Det er ndvendigt med en revidering i 2004 for at kunne pvise svaghederne ved det system , der i og for sig ser ud til at vre yderst positivt , og hvis det skulle blive ndvendigt , m vi lgge an til yderligere tiltag , s det princip , som vi bekender os til , virkelig bliver gennemgende , nemlig gennemsigtighed i EU ' s institutioner .
<P>
Jeg vil gerne nske alle , der har arbejdet p denne betnkning , tillykke med resultatet !
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , kre svenske formandskab , undskyld , men hvad er det , der sker ?
Kroning , siger De , historisk afgrelse , siger De , milepl siger De !
Man kommer til at tnke p Faust . Gretchen ville gerne fastholde denne dag .
Statewatch , som vedrrer dette , journalisternes europiske fderation m.fl. siger , og jeg citerer : " Rather than enshrining the rights of citizens it undermines ... " ( i stedet for at vrne om borgernes rettigheder , undergraver den ...
) - det , som vi i dag taler om , og som vi skal stemme om - " The current code enshrines the rights of Member States , albeit in different form .
" ( De nuvrende regler vrner om medlemslandenes rettigheder , om end i en anderledes form ) .
Igen Goethe , igen Faust : Godt nok hrer jeg budskabet , men jeg mangler troen , nr man fortolker det .
Mske forsger man at skabe en holdning derimellem , mske er det , som sker her i dag , ikke historisk .
Men det , som i den grad driver EU , fr vi alligevel nu at se , som var det en ny bil .
De siger : Nu m I gerne se den !
Lad os gre det !
<P>
Det europiske gennemsigtighedsinitiativ , som nu har eksisteret i et lille stykke tid , blev etableret for at give s mange europiske borgere som muligt aktindsigt i s mange dokumenter som muligt , ogs dem fra rdsmderne .
Nu fr vi se , hvilke dokumenter der virkelig findes , og hvilke der er flsomme .
Hvad vil flsomhed sige ?
Vi er alle meget flsomme .
Hvordan vil De definere flsomhed ?
Vil De sige , at I m se bilen , men motoren er flsom , sderne er flsomme , rattet er flsomt ?
Eller er det at g for vidt ?
Efter min mening kan man vre optimistisk , nr man tager USA som eksempel .
Freedom of Information Act - der gik rtier , inden den blev vedtaget , og ogs dr begyndte de med at kaste et frste blik p bilen .
Men vr venlige , kre rdsformnd , og ogs de kommende , ikke at give os pengene , og sig ikke , at det bliver for dyrt , hvis vi sprger mere detaljeret .
Der er penge til det .
I USA koster Freedom of Information Act rligt 40 millioner dollars .
Den amerikanske regerings public relation koster 1,5 milliarder dollars .
<P>
Jeg vil se p det p samme mde som vores ordfrer hr .
Cashman , som jeg gerne vil nske tillykke , og som mener , at det er en sag , der skal udvikle sig selv .
Vi satser p selvudvikling indtil 2004 .
Jeg mener ikke , at vi skal vre farisere , men i stedet skal vi begynde hos os selv her i Parlamentet , ogs hvad angr gennemsigtighed !
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , da den nuvrende Kommission tiltrdte i efterret 1999 , lovede samtlige kommissrer , at nu skulle der komme andre boller p suppen .
For fremtiden skulle arbejdet drives af benhed , og Santer-Kommissionens fejltagelser skulle ikke gentages .
Den offentlige debat i 1999 handlede meget om benhed og aktindsigt .
Flere af os gik til valg p at gre EU mere ben .
benhed og offentlighed er ndvendige elementer i en demokratisk og effektiv forvaltning , og hvis borgerne kan flge beslutningsgangen i EU-maskineriet , vil deres tillid ogs vokse .
Vi ved ogs , at der er en krystalklar sammenhng mellem en hj grad af benhed og et minimum af korruption i en forvaltning .
<P>
Den forordning , vi skal stemme om i morgen , er et kompromis mellem benhedsvenlige lande i Ministerrdet og Parlamentet .
Forordningen er p mange mder et fremskridt .
Den giver Europas borgere en sammenhngende lov om , hvordan de fr aktindsigt i dokumenter .
Den fastslr nogle vigtige principper , hvilket flere af mine kolleger har vret inde p .
<P>
Den har dog ogs en del mangler , som vi liberale beklager .
Den indeholder en slags gummiparagraf , der vedrrer de skaldte flsomme dokumenter , der skal have srbehandling .
Det er en uheldig regel , og den kan tolkes ganske vilkrligt .
<P>
Desuden er der en vis uklarhed om , hvad der er gldende i forhold til national lovgivning , hvis der opstr en konflikt .
I nogle medlemslande , f.eks. Sverige og Nederlandene , er der mere vidtgende regler for aktindsigt i dokumenter .
I Sverige gr benhedstraditionen tilbage til 1766 til min partiflle , den liberale Anders Chydenius .
Hvad vil der ske , hvis et dokument er hemmeligt i Bruxelles , men offentligt i Stockholm ?
Regeringen og Sveriges statsminister har sagt , at i s fald vil svensk lov vre gldende . Kan man stole p det ?
<P>
Der phviler formandskabet et meget stort ansvar , nemlig ansvaret for , at hollandsk lovgivning , men frem for alt den svenske grundlov , ikke bliver udhulet , og at de svenske myndigheder heller ikke skal udve selvcensur .
<P>
Det er jo benbart sdan , at der i Kommissionen og i visse medlemslande er en rdsel for , at borgerne skal f for megen information .
Vi , der tror p benhed , skal bestandigt tage kampen op for at bevise det modsatte .
benhed er ikke farligt - det er demokratisk og effektivt !
<P>
Den Liberale Gruppe ser dette som et kompromis , der indeholder visse fremskridt , men som ogs har mangler .
Vi stemmer for i morgen som et frste skridt p den lange rejse , der er foran os , nr det handler om at bne EU-institutionerne for borgerne .
Der skal lgges yderligere krfter i det , og vi m teste grnserne for lovgivningen .
Vi tager ogs teten for at f lavet endnu bedre regler om et par r , for benheden har trods alt fremtiden for sig .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , da zarerne var ved magten i Rusland , havde man en almen lov i landet .
Eneherskeren regerede imidlertid ikke landet med love , men med undtagelser til lovene .
For aktindsigten i EU ' s dokumenter glder princippet fra zartidens Rusland .
Dokumenterne er generelt offentligt tilgngelige , men deres hemmeligholdelse sikres ved srregler .
<P>
Dokumenter om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik hemmeligholdes i EU mere effektivt , end en frimurerorganisation hemmeligholder sine ritualer , og EU-logens stormester er NATO .
Den har monopolmagt over EU ' s dokumenter , men har ikke noget med demokrati at gre .
Der er i EU indbygget en hemmeligholdelseskultur , som ogs Parlamentet opretholder .
<P>
Et flertal i Parlamentet vedtog sidste forr en rammeaftale med Kommissionen om aktindsigt i dokumenter , som bringer Parlamentets medlemmer i en ulige situation .
Som flge heraf har over 20 parlamentsmedlemmer indstvnet Parlamentet og Kommissionen for Retten i Frste Instans i Luxembourg for brud p statutterne .
Jeg beklager , kre svenskere , men dette usle kompromis er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , lige inden tiden udlber , foreligger der en kompromistekst , som Rdet , Kommissionen og Parlamentets forhandlere er blevet enige om .
<P>
Det er positivt , at Parlamentet i stadig flere af den slags forhandlingsprocedurer viser , at det alligevel tydeligt kan stte sit prg p noget .
Men jeg jubler ikke ligefrem over slutresultatet .
Procedurerne fortjener ikke nogen sknhedspris .
Jeg synes , det er forkert at fre hemmelige forhandlinger , hvorved de sm politiske grupper og interessegrupperne nsten ikke har kunnet spille nogen rolle .
<P>
Nu konfronteres vi med en tekst , hvori mottoet faktisk er , at vi m finde os i det .
Indholdsmssigt er der i hvert fald meget , vi skal finde os i . Frem for alt , hvad angr klassificeringen af fortrolige dokumenter , har Parlamentet taget et temmelig stort skridt tilbage .
Mange formuleringer er s vage , at de i praksis kan fortolkes p mange forskellige mder .
Jeg tnker f.eks. p ordfrernes pstand om , at de nationale regler for aktindsigt er sikret .
Hvis det er rigtigt , hvorfor er en udtrykkelig passage derom s fjernet fra forordningens tekst ?
<P>
P den anden side ville det ogs vre for meget at forvente , at regler for aktindsigt , som kun nogle f medlemsstater kender , skulle glde fuldt ud for hele Unionen .
De sydlige medlemsstater kender ikke sdanne ordninger , og man kan sledes ikke tage dem det ilde op , at de er lidt bange .
<P>
Det er utopi at tro , at vi altid vil opn den ideelle politik p europisk plan .
Dertil er forskelligheden i opfattelser af den nskede gennemsigtighed desvrre for stor .
Ligesom her har vi i den seneste tid oftere set , at visse grnser er net i medlemsstaterne .
Det bedst opnelige resultat er et kompromis , som egentlig ikke tilfredsstiller nogen .
Dette m vi acceptere som en realitet .
I EU br vi respektere medlemsstaternes egen baggrund og kultur , ogs hvis vi selv gerne havde set det anderledes .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Jeg vil frst og fremmest gerne lyknske ordfreren , Michael Cashman , hans medordfrere , det samlede Udvalg for Borgernes Friheder og det svenske formandskab , som har spillet en vigtig rolle i at f os frem til , hvor vi er i dag .
Lad mig gre det klart .
Denne betnkning gr ikke s langt , som jeg havde nsket det .
Den gr for dens sags skyld heller ikke s langt som nogle af pionererne p omrdet , visse af ngo ' erne , havde nsket , f.eks. Tony Bunyan i Statewatch .
Den gr ikke s langt , som jeg havde hbet , men den gr lngere , end jeg havde forventet , eftersom Parlamentet og det svenske formandskab har trukket Kommissionen og Rdet langt nrmere vores holdning , end de nogensinde havde regnet med .
<P>
At acceptere det , der tilbydes , er at benytte et vindue af muligheder , som ikke er garanteret bent for altid .
Vi erkender , at visse dokumenter br og skal vre fortrolige og klassificerede , men der m ikke ske det , at legitime rsager som sikkerhed - offentlighedens sikkerhed og beskyttelse - bruges til at skjule pinligheder og fejlbedmmelser .
Vi bifalder isr rsberetningen , som p en detaljeret mde skal opstille antallet af dokumenter , som ikke er medtaget fra hver institution , hvilket forhbentlig vil stte en stopper for den institutionelle smygen sig udenom , nr de r efter r tilfjer flere og flere kategorier af dokumenter , som skal forblive hemmelige .
Vi bifalder antagelsen om adgang og hber , at den viser sig at vre netop det .
<P>
Disse processer ger gennemsigtigheden , forbedrer ansvarligheden og giver borgerne adgang til dokumenter .
Det giver os ikke informationsfrihed , men blot friere information .
Sidstnvnte er dog et ml , der absolut er vrd at n .
rsberetningerne og den lovede opflgningsrapport i januar 2004 kan meget vel vise , at denne betnkning , denne aftale , ikke er begyndelsen til enden , men afslutningen p begyndelsen .
Som min ven , Hans-Peter Martin , sagde , det tog rtier fr loven om informationsfrihed blev til .
Det er ikke desto mindre en politisk fornjelse at vre her .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , fru minister , til syvende og sidst er det et sprgsml om tolkningen af ordene , at vi virkelig arbejder efter det , der str i artikel 4 i forordningen , det vil sige , at kun , hvis det kan skade visse interesser , vil man undlade at give aktindsigt i et dokument , der er under behandling .
Formlet er faktisk at f benhed , og vi strber efter at gre denne benhed s effektiv som muligt .
<P>
Kre venner , det glder om at tro p de ord , vi skriver .
Jeg opfordrer alle , der har deltaget i beslutningen , til at srge for , at ordene fr den betydning , der var hensigten .
Ellers vil borgerne blive endnu mere mistroiske .
<P>
Vi er kommet frem til et kompromis , vi har gjort visse landvindinger .
Jeg er meget glad for , at det er lykkedes os at indfre flere gode forvaltningsrutiner i hndteringen af dokumenter , end jeg troede var muligt .
Det er ogs vigtigt , at undtagelserne er mere begrnsede , end Kommissionen foreslog det .
Det er interessant at se , hvad der er faldet vk .
Interessant var ogs dagens udtalelse fra kommissr Barnier om , at overtrdelsesprocedurerne skal vre offentlige , for dermed gr vi ind i en ny ra i Unionen .
Borgerne kan p en helt anden mde kontrollere Kommissionens arbejde .
<P>
Kre venner , der er blevet brugt mange billeder i dag .
Jeg siger med Graham Watson , uden hvem vi ikke var net s langt , at vi har fet sat projektrlys p dokumenterne i stedet for lyset fra den lommelygte , vi mtte njes med fr .
Vi har fet et godt vrktj .
ELDR-Gruppen vil bruge det vrktj , som mine kolleger har sagt det , og vi regner med at f hjlp fra Ombudsmanden .
<P>
Der er mangler , men ikke s omfattende mangler , som modstanderne pstr .
Vi skal respektere ordenes betydning .
Vi skal ogs holde je med , om Kommissionen stopper med at misbruge beskyttelsen af personoplysninger , hvilket endnu en gang skete for nylig .
<P>
Nu glder det om at komme videre , ogs videre end det , der fremgik af rapporterne om det skete .
De ansatte skal have ytringsfrihed , og fremtidsdiskussionen om EU skal handle om benhed i et bredere perspektiv . benheden skal glde for alle institutioner , og den skal indebre mere end aktindsigt i dokumenter .
<SPEAKER ID=98 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , Parlamentet tager i dag et vigtigt skridt p vejen mod den strre benhed , som vi har talt om i s mange r .
De nye regler er et led i den kulturrevolution , der er behov for , hvis EU skal udvikle sig til at blive et moderne , effektivt demokratisk samarbejde , som borgerne faktisk har tillid til .
Og der er tale om markante forbedringer .
<P>
Alle dokumenter , ogs interne , er som udgangspunkt omfattet , og de skal registreres .
Undtagelserne herfor er f men velbegrundede , og der er strammet op p klagereglerne .
Mange her i dag har kritiseret det kompromis , der foreligger , og ved et kompromis vil der altid vre noget at kritisere , men det m ikke overskygge , at der er tale om et godt kompromis , hvor EU stter en standard for benhed , som man ikke kender i mange af EU ' s medlemslande .
Men benhed kommer ikke af regler alene .
benhed kommer ogs af kultur .
benhed br ikke opfattes som en ulempe for administrationen .
benhed er en fordel , ikke kun for demokratiet , men ogs for de myndigheder , den omfatter .
<P>
Jeg vil i dag opfordre Kommissionen til at tage nden i dette forslag alvorligt , ikke kun lovteksten , men ogs betragtningerne .
Kommissionen br glemme den lukkede tilgang , der prgede deres frste forslag , og rligt adoptere det nye forslag og den nye nd .
Kommissionen brer et stort ansvar for , at de fr uret , de der i dag hvder , at de nye regler ikke er bedre end de nuvrende regler .
Om tre r skal konkrete erfaringer vre et tilstrkkeligt argument , og det er det , vi skal bruge de nste tre r til .
Vi skal se , hvordan de nye regler virker .
Vi skal srge for , at lande , der er skeptiske , ved selvsyn kan konstatere , at benhed er gavnligt for demokratiet .
<SPEAKER ID=99 NAME="Andreasen">
Hr. formand . Frst vil jeg sige tillykke til hr .
Cashman , fru Maij-Weggen og hr .
Watson .
Nr man indgr et forlig , fr man ikke alt , hvad man kan nske sig , sdan er livet .
Man vejer kompromisforslaget og finder frem til , om det trods manglerne er bedre end ingenting , og s beslutter man sig for eller imod .
For der er ikke andre muligheder , nr man ikke kan n videre ved forhandlingsbordet .
<P>
Det kompromis , der er net i forhandlingerne om aktindsigt i EU ' s dokumenter , er p ingen mde , hvad jeg nskede mig ved forhandlingernes start , og der er svagheder i det , som det allerede er blevet ppeget .
F.eks. er der for mange undtagelser og for meget usikkerhed om de undtagelser , der skal glde .
Men det er det frste skridt i den rigtige retning , og det betyder , at vi om f r kan tage det nste skridt , og det afspejler frem for alt EU ' s vilje til strre benhed .
Jeg forstr godt , at kompromisset er blevet kaldt en sejr for forhandlingsviljen .
Kommissionens oplg l langt fra , hvad vi i den liberale gruppe havde set frem til , og langt fra , hvad vi i de nordiske lande kunne nske os .
<P>
Vi har i de nordiske lande gode traditioner for benhed i forvaltningen , og det tog vi naturligt nok udgangspunkt i .
Heroverfor stod s en lang rkke lande , der ikke har de samme traditioner , lande , hvor offentlig adgang til myndighedernes dokumenter drligt nok kendes , lande , hvor der slet ikke findes lovgivning p omrdet .
Der var med andre ord en stor klft mellem synspunkterne .
Vi danske har et srligt had-krlighedsforhold til vores svenske naboer .
Ofte synes vi , at de er stilige og lidt selvglade , men som regel er vi jo bare misundelige .
Nr det glder offentlighed i forvaltningen , s har alle lande meget at lre af svenskerne , ogs Danmark , og derfor bliver vore betnkeligheder ved at stemme ja til kompromisset mindre , nr vi ser , at svenske kolleger i vores gruppe og det svenske formandskab kan anbefale et ja .
Vi vil nje flge med i implementeringen af det resultat , der nu er net .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg havde et halvt minut tilbage af min taletid , for den bruger jeg for det meste ikke helt . Denne tid vil jeg gerne benytte til at fremstte et par bemrkninger .
Mske vil Margot Kessler ogs gerne gre dette ved afslutningen . Jeg har alligevel rgret mig over fru Frahms indlg , fordi hun hvdede , at forslagene betyder et stort skridt tilbage , og det er simpelthen ikke rigtigt .
Mske m vi endnu en gang tale med hinanden om det , men jeg synes ikke , at man her skal have lov at fremstte en pstand om dette forslag , som simpelthen ikke stemmer overens med virkeligheden .
Jeg er dog af den opfattelse , at vi skal passe overordentlig meget p , at sm delegationer ikke fler sig udelukket .
Alle ordfrere kom fra de strste og de strre delegationer , og vi skal mske endnu en gang se p , hvordan vi fremover ogs kan inddrage de mindre delegationer i arbejdet .
<P>
Til sidst m jeg sige , at jeg egentlig ikke syntes , at fru Hautalas eksempel med de russiske dukker var srlig godt .
Hvis der er t land , som i jeblikket viser , hvordan man kan dreje halsen om p aktindsigten , s er det da Rusland med de medieaktioner , som i jeblikket finder sted der .
<P>
Hr. formand , min sidste bemrkning vedrrer den kendsgerning , at der her under forhandlingerne jo er tale om en kulturforskel .
Der er nsten ingen sydeuropiske lande , der har sagt noget .
De er sydeuroper , og hr . Barnier er franskmand , men det var de eneste .
Lad os hbe , at denne forhandling ogs hres af vores sydeuropiske kolleger , for der er benhed i forvaltningen mske allermest ndvendig .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Formanden er ikke bemyndiget til at svare p hentydninger om tilstedevrelsen eller fravret af medlemmer fra Sydeuropa .
<SPEAKER ID=102 NAME="Cashman">
Jeg tager ordet , fordi der er blevet fremsat en meget uheldig beskyldning om , at vi p en eller anden mde har overtrdt traktaterne ved at udelukke mindre grupper fra drftelserne og forhandlingerne , og det er srdeles vigtigt at f rettet dette .
Drftelsen og afstemningen om det frste udkast til betnkning fandt sted den 16. november 2000 .
Ordfrerne fik klart mandat af Parlamentet til at drfte det med Rdet .
Europa-Parlamentets Formandskonference gav ogs deres klare politiske sttte .
Mandatet , der blev givet i henhold til forretningsordenens artikel 69 var , og jeg citerer " at stille ndringsforslag i et forsg p at n et kompromis " , for at vedtage forordningen efter en enkelt behandling og inden for datoen i traktaten om gennemfrelse af artikel 255 .
<P>
Trilogmderne , drftelserne mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet , fandt sted fra januar til marts 2001 .
Alle , og jeg gentager alle , de forskellige versioner af kompromisndringsforslagene blev drftet i BORG og efter trilogmderne .
Processen har vret langt mere gennemsigtig end samrdsproceduren , og kompromisndringsforslagene blev vedtaget den 25. april i BORG .
Ingen gruppe , intet menneske har p noget tidspunkt vret udelukket fra at stille ndringsforslag for at gre deres indflydelse p proceduren gldende .
Tingene udvikler sig .
Unionen har udviklet sig .
Vi har efter Nice fet en sikkerhedspolitik .
Det er vigtigt , at vi handler korrekt og ansvarligt .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Cashman .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Velkomstord
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
I anledning af den nste forhandling har jeg den re at byde velkommen i den diplomatiske tilhrerloge til en stor delegation fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens parlament , bestende af Tomislav Stojanovski og Iljaz Halimi , nstformnd i det nationale parlament , Slobodan Kosev , formand for den interparlamentariske delegation med Europa-Parlamentet , og Nano Ruzin , medlem af det nationale parlament .
<P>
Jeg tillader mig at minde Dem om , at Stojan Andov , formand for det nationale parlament , var i Strasbourg i anledning af mdeperioden i marts med henblik p at informere Formandskonferencen om situationen i Makedonien , og at vi i Strasbourg vil modtage besg af Boris Trajkovski , prsident for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , i Europa-Parlamentet den 13. juni 2001 .
<P>
<CHAPTER ID=9>
Aftale EU / FYROM
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0132 / 2001 ) af Swoboda for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien p den anden side .
<SPEAKER ID=106 NAME="Swoboda">
Hr. formand , kre kolleger , isr fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , med morgendagens beslutning om den frste stabilitets- og associeringsaftale med et balkanland tager ogs Europa-Parlamentet et vigtigt skridt i retning af at integrere balkanregionen i EU , isr ogs med henblik p Makedoniens medlemskab .
Det er ikke tilfldigt , at vi indgr en sdan aftale med Makedonien som det frste land .
Landet har siden sin dannelse forholdt sig umdelig samarbejdsvilligt og konstruktivt til sine naboer og dermed ogs til EU .
Alle regeringer har forsgt at inddrage minoriteterne , isr den store albanske minoritet , i den samfundsmssige og politiske magt .
Det har helt sikkert ikke forlbet uden diskussioner og problemer .
Ogs det internationale samfund , isr Europa-Parlamentet , har hjulpet med at opfylde nogle presserende nsker fra den albanske befolknings side , isr inden for videregende uddannelse , og dette er ikke mindst sket med oprettelsen af Tetovo-universitetet .
<P>
Jeg kan dog godt forst , at den albanske befolkning i Makedonien ikke betragter disse etapesejre som tilstrkkelige .
Men jeg kan ikke forst , og jeg vil ikke acceptere - ingen af os m acceptere - at ekstremister og terrorister udnytter de endnu ikke opfyldte nsker til attentater og mord .
<P>
<P>
Vi m med al tydelighed fordmme , at man anvender metoder , der er fuldstndig upassende i et demokrati , til at gennemfre politiske ml .
Ingen i et demokrati m tvinges til forhandlinger med bomber eller mord .
Vold og terror m ikke kunne betale sig og m ikke blive belnnet .
For ikke at stte landets indre stabilitet p spil skal der helt sikkert tages yderligere skridt p grundlag af det , de politisk ansvarlige har gjort for en integration af minoriteterne siden Makedoniens uafhngighed , ikke mindst den nuvrende regering , den nuvrende prsident .
Her indtager den albanske minoritet helt sikkert en srlig stilling p grund af dens strrelse , dog m det ikke fre til en ny diskrimination af mindre minoriteter .
En strre anerkendelse af det albanske sprog og en gradvis , men dog ogs kvalitativt begrundet og forstelig forhjelse af andelen af lrere , dommere , politifolk og tjenestemnd inden for administrationen er helt sikkert pkrvet .
<P>
Der blev ogs set tvivl om nogle af forfatningens bestemmelser .
Jeg vil ikke rdgive om , hvorvidt og hvordan forfatningen skal ndres .
Men efter alle de gode og drlige erfaringer med understregningen af det etniske sprgsml br ethvert menneskes og enhver makedonsk statsborgers umistelige individuelle og personlige rettigheder st i forgrunden . Etnisk begrundede srbestemmelser br have lavere prioritet .
Vi br efter min mening ikke fra EU ' s side fremme eller sttte et get fokus p etniske forhold i samfundet .
<P>
Et nyt og bedre forhold mellem det slavisk-makedonske flertal og den albanske minoritet forudstter p begge sider strre vilje til ikke alene tolerance og accept , men ogs til integration og solidaritet .
Segregation og ene og alene kold sameksisten p et skrbeligt fundament danner nemlig ikke de bedste forudstninger for udviklingen af en flles stat .
Trods det ndvendige i regionalt samarbejde og bne grnser handler det ogs om at udforme den flles stat Makedonien .
<P>
P mine mange rejser p Balkan - som oftest med min kollega Doris Pack - har jeg stort set ikke mdt nogen , der svrmede for eller drmte om et Storalbanien .
Men Makedoniens albanere , der tilhrer et folk , der er reprsenteret i flere stater , skal tage srligt hensyn og vre meget ppasselige , nr det handler om folks angst og frygt i denne forbindelse .
Desuden m de politiske ledere i dette samfund ikke lade sig presse af trusler fra ekstremister og terrorister .
I vrigt skal alle makedonske politikere - kvindelige svel som mandlige - efter min mening arbejde p en lsning af de presserende konomiske og sociale problemer , og det skal ske i fllesskab ! For arbejdslshed , fattigdom og manglende fremtidsudsigter , isr hos den unge del af befolkningen , leder hele tiden unge mennesker i armene p ekstremistiske forfrere .
Netop denne aftale , som vi vedtager i morgen , bidrager til at lse landets konomiske og sociale problemer .
<P>
Ekstremister bringer ikke Makedonien tttere p Europa , men fjerner derimod Makedonien fra Europa .
Det er der ingen , der er tjent med , bortset fra ekstremisterne .
Set i lyset af de seneste begivenheder vil jeg dog gerne sige , at det ogs glder den modvold , der ses allerede nu . Ogs dn gavner udelukkende ekstremisterne .
<P>
Ud fra den betragtning vil jeg gerne opfordre alle ansvarlige politikere i Makedonien til at finde tilstrkkeligt mod til at gennemfre de ndvendige reformer .
Jeg vil dog gerne rette en srlig tak til EU ' s reprsentanter , Javier Solana , Chris Patten , og Kommissionens reprsentant i Skopje for deres indsats .
Sammen med EU kan Makedonien ogs lse sine aktuelle problemer , og vi kan samtidig helt sikkert bedre lse regionens problemer sammen med Makedonien .
Ud fra den betragtning vil jeg gerne nske bde aftalen og Makedonien alt godt og held og lykke med lsningen af den vanskelige opgave !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kunne egentlig sige , at Johannes har sagt alt .
Jeg kunne lige s godt sige det .
Men jeg vil mske gerne fremhve nogle andre ting .
Det hastvrk , vi lgger for dagen , er ogs begrundet med , at vi ganske enkelt vil vise , at Europa-Parlamentet str bag landet , str bag Makedonien , og at vi nsker at hjlpe landet med at overvinde den aktuelle krise hurtigt .
Det glder os naturligvis , at parlamentet i Makedonien helt og holdent ogs har trukket det europiske kort og har godkendt denne aftale .
Det viser os , hvem landet har besluttet sig for .
<P>
Men man m ogs gre det klart i Makedonien , at Unionen er en Union baseret p vrdier .
Det er ikke altid alle , der bliver overholdt , men disse vrdier er forbundet med en hj grad af tolerance , en hj grad af respekt for andre , en hj grad af beskyttelse af minoriteter .
Derfor er det efter min mening ndvendigt , at man arbejder sammen p denne tolerancetrskel p tvrs af partipolitiske forskelle i Makedonien .
Der skal vre en flles bekmpelse af kriminelle .
Jeg beklager dybt de fire makedonske soldaters dd , der jo har fundet sted i disse dage .
Derfor skal der vre en flles bekmpelse af kriminelle og agitatorer .
Alle opfordres til at tage afstand fra , til at fordmme disse handlinger og til at srge for en atmosfre af tolerance , til at appellere til det hver dag , i alle medier , ogs i det makedonske parlament og i det makedonske samfund .
<P>
Den albanske terrorisme skal fordmmes , men den kan ikke besvares med slavo-makedonsk nationalisme .
Jeg mener , at Johannes sagde det samme , han sagde det blot ikke s udtrykkeligt som jeg .
Nu skal det makedonske samfund prges af fornuft , og derfor mener jeg , at alle politikere skal rydde rsagerne til sdanne aktioner - formodede eller gte - af vejen .
<P>
Det er sandt , at den albanske befolkning lnge ikke har haft mulighed for at bestride offentlige embeder , for at optrde offentligt , hvilket kunne gre den i stand til at afvise ethvert angreb p den skrbelige interetniske balance .
Det er til dels en arv fra den kommunistiske fortid , men det er til dels ogs en kendsgerning , at man i de seneste r ikke har gjort sig tilstrkkelige bestrbelser p at skabe en bedre interetnisk balance .
Under mine samtaler med den davrende prsident Kligorov fik jeg altid at vide af ham , at han erkendte betydningen af dette emne , og at han ans handling for pkrvet .
<P>
Jeg m dog ogs sige , at den davrende regering ikke ubetinget har fulgt tilstrkkeligt op p disse appeller .
Derfor er det s meget mere uforsteligt , at man efter den gode hndtering af Kosovo-krisen , da det makedonske folk , slavo-makedonerne og albanerne virkelig modtog disse flygtninge , p en virkelig god mde , at man netop i det jeblik , hvor albanerne har ngleministerierne , hvor man har vedtaget loven om videregende uddannelser , hvor Tetovo-universitetets problemer blev lst med vores hjlp og med hjlp fra andre stater i form af yderligere finansielle midler , at man nu , hvor det akademiske r kan begynde , at man netop nu stter ild til tingene .
Det sker efter min mening ikke s meget af virkelig politiske og fornuftige rsager , men mere for at holde liv i en permanent krisearne , som terrorister kan f nring fra .
<P>
Jeg nsker meget , at alle fornuftige politikere i Makedonien i betragtning af det nye europiske vindue , der bner sig med denne aftale , sammen starter endnu flere initiativer med henblik p at skabe et velfungerende makedonsk samfund .
Jeg vil imidlertid ogs gerne appellere til det internationale samfund , til UNMIK , til KFOR , om at gre alt for at hjlpe Makedonien ved at fre en bedre , en mere konsekvent politik i Kosovo , for utilfredsheden dr medfrer et strre og strre terroristisk potentiale .
<P>
Der er mange politiske omrder i Makedonien , der har brug for hjlp .
Vi br hjlpe landet inden for udvelse af den dmmende myndighed , med problemerne med korruption og menneskehandel , som er et stort problem i hele regionen .
Jeg glder mig isr over , at grnseaftalen med Jugoslavien blev indget som den frste i regionen .
Jeg kunne bl.a. godt tnke mig , at der ogs fandtes en uddannelse for mediereprsentanter , der s ogs ville blive denne betegnelse vrdige , sledes at der ikke undigt hldes mere benzin p blet .
Jeg kunne meget godt tnke mig , at de politikere , der er her i dag , og deres venner gr alt for , at deres unge kan blive i landet fremover , for det er deres fremtid .
Men de har brug for arbejde , og de har brug for fremtidsudsigter .
Derfor glder det mig meget , at de fem regionale Enterprise Promotion Centers er blevet dannet . Jeg hber , de bliver en succes .
<P>
Det vigtigste er dog den politiske stabilitet , for virksomhederne vil kun etablere sig , hvis der hersker stabilitet .
EU kan som led i vores nye aftale med dem yde den ndvendige hjlp .
Jeg er sikker p , at vi sammen med Kommissionen vil stte alle krfter ind p omrdet .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic">
Hr. formand , vi bifalder i dag vores kollega Swobodas henstilling , der som sdvanlig er glimrende .
Det er lidt ironisk , eftersom vi i dag har den 2. maj , mens Kommissionens aftale blev undertegnet den 24. november .
Hvis vi havde undertegnet aftalen tidligere , havde vi mske ogs kunnet undg nogle af konsekvenserne .
Jeg vil njes med at gre Dem opmrksom p , at guerillasoldaterne i eftermiddags har bnet ild mod den albanske ambassade , at albaneres forretninger og lejligheder er blevet delagt i Bitola - i Bitola , hvor der aldrig fr har vret uroligheder - og at man i gr afmonterede en bombe i lufthavnen i Skopje .
Jeg appellerer derfor til parlamentsmedlemmerne fra Makedonien om at gre , hvad de kan for at standse denne eskalerende vold , s lnge det er muligt , og s lnge de er i stand til det .
<P>
Makedonien har vret Vestens mareridt i flere r .
I Rdets og Kommissionens beslutninger taler man navnlig om Makedonien i forbindelse med Albanien , men der er ogs Kosovo .
Og det er naturligvis ikke det hele , for det lader til , at Makedonien er centrum for Balkans vanskeligheder , at det er en nation med et irrationelt islt , med nogle bulgarsk- og serbiskvenlige personer , med et stort antal tilhngere af den slags makedonske republik , som Tito grundlagde , og med et strkt albansk mindretal .
Der er sledes ikke andre muligheder end en dialog , ellers falder landet fra hinanden .
Europa tager i dag endnu et skridt for at hjlpe Dem , s vi fr mere Europa i Makedonien og mere stabilitet i Europa .
Men De skal ogs selv gre en indsats .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , jeg har haft den fornjelse at lede en delegation fra min gruppe i frst Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for en mned siden og derefter i Bosnien-Hercegovina , Serbien og Kosovo i sidste uge .
Vi er nu kommet hjem derfra , og for i hvert fald hovedparten af min gruppe er vi mere overbeviste end nogensinde om , at Europa ikke er et sandt Europa uden den sydstlige del af vores kontinent .
EU skal alts i vores jne tage alle de konomiske , politiske og institutionelle midler i brug , som er ndvendige for ivrksttelsen af en strategi , der gr det muligt at byde disse folk og disse nationer velkommen , hvis det er det , de nsker .
Vi mener , at stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europiske Union og Republikken Makedonien er en om end meget beskeden del af dette perspektiv .
Underskrivelsen af aftalen og Parlamentets ratificering af den mindre end tre uger senere er i mine jne en gevinst for Makedonien , regionen og Unionen .
<P>
For Makedonien er det ud over den ikke ubetydelige konomiske indsprjtning , som et tilskud p 62 millioner euro allerede fra i r og muligheden for at eksportere sine produkter toldfrit til De 15 udgr , aftalens politiske betydning , der er det afgrende .
Den symboliserer faktisk de makedonske , slavo-makedonske og albanske politiske hovedstyrkers vilje til at fremme den politiske dialog og undg enhver vbnet aktion mellem de forskellige etniske samfund .
Den sttter den spirende skabelse af lige rettigheder og lige muligheder for alle borgere . Den skaber et samlende perspektiv for et samfund , der er truet af destabilisering , det kan man se hver eneste dag .
<P>
For regionen , og lad os ikke lngere bruge udtrykket Balkanlandene , for det er stort set blevet vraget , fordi det vkker alt for smertelige minder , alts for regionen er det faktum , at Makedonien er det frste land , der har indget en sdan aftale , et incitament til at lade sig inspirere af deres meget ufuldkomne , men ikke desto mindre originale interetniske samarbejde .
Lad os huske p , at vicepremierministeren , konomi- , justits- , arbejds- og decentraliseringsministeren og et strre antal viceministre i Makedonien er albanere .
<P>
Endelig er det en opmuntring for EU selv , som har s mange vanskeligheder med at holde liv i sin flles udenrigspolitik , at kunne spille en reel og konstruktiv rolle i dette ngleland .
<P>
S lad os ikke stoppe p halvvejen .
Vi skal indg flere aftaler af samme type og i samme nd med Kroatien , Jugoslavien , Bosnien-Hercegovina og Albanien , hvor den nste etape skal vre at godkende deres ansgninger til Den Europiske Union .
Selv om vi alle er klar over , at vejen fra ansgningen til den egentlige tiltrdelse er en del af en lngere proces , s eksisterer betingelserne for et partnerskab allerede p nuvrende tidspunkt .
Min gruppe er under alle omstndigheder besluttet p at arbejde mlrettet henimod ovennvnte partnerskaber .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , vi ser det som et vigtigt bidrag til stabiliteten p Balkan , at der etableres forbindelser p et innovativt grundlag mellem EU og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , og at der stilles dette land i udsigt , at det via stabiliserings- og associeringsmekanismerne p sigt kan blive integreret i EU ' s strukturer .
<P>
Den aftale , som vi i dag skal udtale os om , og som de to parter undertegnede for et halvt r siden , omfatter protokoller , der stter en politisk dialog i gang med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , med bestemmelser om forstrket regionalt samarbejde , om oprettelse af et frihandelsomrde mellem EU og dette land , om arbejdstageres bevgelighed , etableringsfrihed , tjenesteydelser og kapitalbevgelser , om tilnrmelse af landets lovgivning til EU ' s isr p fundamentale omrder som det indre marked og om samarbejde inden for et bredt felt , herunder retlige og indre forhold .
Det er , hr. formand , indholdet i den aftale , der er opnet .
<P>
Vi hber s , at aftalens bestemmelser kommer til at betyde et stort skridt hen imod fred og stabilitet i en region , hvis befolkninger har vist , at de har et reelt nske om at blive en del af vores friheds- og udviklingsomrde .
Det er ogs derfor , at aftalen kan og br udgre et eksempel for andre lande p Balkan .
Sagen er jo , at vi p baggrund af de seneste tilflde af aggression i landets grnseegne mod civilbefolkningen og de vbnede styrker m sttte den makedonske regerings og befolkningens indsats for at bevare stabiliteten i landet og tilskynde regeringen og de moderate albanske partier til at undg en destruktiv konfrontationskurs .
De m i stedet gre alt , hvad de kan , for at opretholde fred og demokrati i et multietnisk samfund , hvilket ogs er en afgrende faktor for gennemfrelsen af denne aftale .
Vi m derfor opmuntre den makedonske regering til at fre en politik , der sikrer de grundlggende rettigheder og tolerancen mellem de etniske grupper , s landets konomiske udvikling forbedres .
<P>
Vi mener med andre ord , at aftalen br trde i kraft s hurtigt som muligt , og vi hber , at afstemningen i Europa-Parlamentet til fordel for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien vil give et signal , som bliver forstet sdan , at volden effektivt bekmpes , og at dette eksempel flges af befolkningen i nabolandene .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. reprsentant for Kommissionen - som ikke er til stede - hr. reprsentant for Rdet , jeg vil gerne starte med nogle indledende ord om demokratiet for at understrege - og her henvender jeg mig til Dem , kre kolleger fra Republikken Makedonien - at sprgsmlet om demokrati og problemerne med demokratiet ikke kun vedrrer Deres land .
I det land , hvor jeg er valgt , nemlig Italien , er vores kollega Emma Bonino i dette jeblik i frd med den 113. time af sin sultestrejke - hvor hun hverken fr mad eller drikke - og som hun har indledt p grund af et demokratisk sprgsml , nemlig at de demokratiske betingelser og den demokratiske valgdeltagelse ikke er sikret i EU-landet Italien .
Der finder i jeblikket nogle sknderier sted i Italien mellem hjrealliancen Polo delle libert og centrum-venstrekoalitionen Ulivo om nogle ligegyldige sprgsml og om sprgsml om hdersbevisninger til den ene eller den anden i Vatikanet . Men der finder ogs sknderier sted om alvorlige sprgsml , f.eks. om den interessekonflikt , der vedrrer en kandidat fra centrum-hjre , og selv om dette sprgsml er s alvorligt , er det ikke blevet taget op af centrum-venstreregeringen i den femrige valgperiode , som nu er ved at vre slut .
<P>
Dette var blot for at fortlle Dem , at sprgsmlet om demokrati er et alvorligt sprgsml , et sprgsml , der vedrrer os selv , og en s alvorlig situation som den , vi ser i Italien i dag , og som har at gre med debatten og evnen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Hr . Dupuis , jeg ser gerne , at De holder Dem til den sag , der er til debat , og at De behandler sprgsml om italiensk indenrigspolitik i et senere indlg .
Jeg ser gerne , at De overholder forretningsordenen , og at Deres indlg angr den sag , som vi er i gang med at debattere , og ikke italiensk indenrigspolitik , der ikke nu er til debat her .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis">
Hr. formand , det , jeg ville sige , var , at informationssprgsmlet ogs er et vigtigt sprgsml .
Jeg kommer nu til et sprgsml , der vedrrer vores forhandling p en mere direkte mde , nemlig sprgsmlet ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
De har talt i to minutter og 31 sekunder , og frst nu er De ved at n til det centrale punkt .
De m vre enig i , at det ikke gr an !
<P>
( Stj )
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis">
Hr. formand , indtil det modsatte er bevist , har vi stadig lov til at sige , hvad vi vil , eftersom vi er et demokrati .
De har mske et andet syn p demokratiet , men enhver m sige det , han mener er rigtigt .
<P>
Jeg var netop ved at komme til det , jeg egentlig ville sige , hr. formand .
Takket vre hr . Swoboda og hans initiativ , som nogle af kollegerne har bidraget til , har vi endelig indhentet den tid , vi mistede , og det vil jeg gerne rette en stor tak til hr .
Swoboda for . Endelig har vi indget en aftale .
Vi er alle klar over - og her er jeg for en gangs skyld enig med hr . Wurtz - at vi skal begynde at tage fat p det egentlige sprgsml , nemlig tiltrdelsen , for vi kan ikke fortstte med at have forskellige kategorier af ansgerlande og lande , som ikke kan ansge om optagelse i EU .
<P>
Hvad Makedonien-sprgsmlet angr , tror jeg , at vi alle sammen for nogle uger siden ved den hjtstende reprsentant Solanas hjemkomst nrede et spinkelt hb om en positiv udvikling i situationen .
De seneste begivenheder , som vores kollega Volcic mindede os om , viser tvrtimod , at situationen overhovedet ikke er under kontrol . Det , der skete - drabet p otte soldater for et par dage siden og demonstrationerne mod albanerne - viser nemlig , at det ikke forholder sig sdan .
Der er efter min mening tale om et meget alvorligt problem . Det var vi ganske vist ikke s mange , der sagde for flere mneder siden , men jeg tror , at der er tale om et meget alvorligt problem , og Parlamentet m bestemt ikke tro , at denne aftale er lsningen p krisen i Makedonien .
Det krver en meget strre indsats , og det vil jeg gerne sige til vores kolleger fra Makedonien .
Det drejer sig nemlig om at genskabe betingelserne for en gte dialog og om at gre sig nogle grundige - og ikke taktiske - overvejelser om de egentlige sprgsml , der navnlig vedrrer det albanske mindretal og dette mindretals frustrationer , men ogs de andre albanske befolkningsgruppers frustrationer .
Jeg vil gerne minde om , at s lnge Kosovo-sprgsmlet ikke er lst , vil det bestemt ikke blive lettere at lse Makedonien-sprgsmlet .
Derfor skal vi srge for , at Kommissionen og Rdet endelig tager disse sprgsml op i deres helhed , at de endelig drfter sprgsmlet om Kosovos endelige status , og at de endelig lser sprgsmlet om de fngslede kosovoere og herefter hjlper vores makedonske venner med at tage de egentlige problemer op .
<P>
Disse frustrationer stikker meget dybt .
Makedoniens nuvrende konomiske situation gr det bestemt ikke lettere at lse nogle af disse sprgsml , men der er ingen tvivl om , at der i dag finder en forskelsbehandling sted - ogs set ud fra et konomisk synspunkt - af det albanske mindretal og det makedonske flertal .
Nr det albanske mindretal fra en by som Tetovo ser , at der kommer busser med makedonske arbejdere fra Skopje , viser det uden tvivl , at de fr en anden behandling .
<P>
Kan man s ikke tale om fderalisme , nr det glder lsningen ?
Doris , jeg er tvrtimod af den opfattelse , at man er ndt til at tale om fderalisme .
Fderalisme medfrer ikke ndvendigvis en opdeling .
Der er nogle fderalistiske lsninger - her tnker jeg f.eks. p Belgien , som opfandt begrebet fllesskabsfderalisme - hvor man p de omrder , der p en mere direkte mde vedrrer forholdet mellem borgerne og institutionen , og som kan vedrre kultur , uddannelse og sundhed , kunne forestille sig en fderalisme , der ikke indebrer en omrdeopdeling af Makedonien , men som ogs giver det betydelige albanske mindretal mulighed for at f nogle institutioner , som reprsenterer dem , og sledes i det mindste administrere de omrder , der vedrrer dem mest .
<P>
Vores makedonske kolleger burde efter min mening overveje disse lsningsforslag uden nogen form for frygt eller tabu , for det er den vej , man skal g for at skabe et klima , der giver mulighed for en sameksistens mellem de to store befolkningsgrupper , som Makedonien bestr af i dag .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , den blodige grnseepisode i lrdags er et alvorligt tilbageslag for de samfundsmssige krfter i Makedonien , som gr ind for en fredelig etnisk sameksistens inden for den makedonske stat .
De etniske uroligheder i byen Bitola er et yderligere bevis herp .
<P>
Samtidig giver dette voldelige sammenstd mellem albanske guerillaer og en makedonsk elitepatrulje p ny anledning til sprgsml om effektiviteten af den internationale militre tilstedevrelse p begge sider af grnsen mellem Kosovo og Makedonien .
For det frste , hvor befandt KFOR-enhederne sig under konfrontationen i lrdags ? Det var jo et kraftigt sammenstd .
Jeg vil gerne have en opklaring af dette sprgsml fra Rdets og Kommissionens side !
Nr alt kommer til alt , fremhver ordfreren Swoboda ikke for ingenting KFOR ' s vsentlige bidrag til , at der opns fred i grnseregionen mellem Kosovo og Makedonien .
<P>
Et andet sprgsml til Rdet og Kommissionen : Det forlyder , at det inden for KFOR skorter p ndvendig udveksling af information mellem kontingenter , der er indkvarteret i grnseregionen mellem Kosovo og Makedonien .
Et direkte svar forventer jeg ikke , men jeg forventer , at de to europiske institutioner serist undersger denne elementre forudstning for , at der opns fred .
<P>
Endelig er det tilrdeligt , i samrd og nrt samarbejde med de makedonske og de serbiske myndigheder , at stte KFOR ind med henblik p yderst skarp grnsekontrol ved det tilstdende Kosovo .
Netop denne hjlp , siger ordfreren Swoboda med rette , er ikke kun en fordel for Makedonien , men for stabiliserings- og associeringsprocessen i hele det vestlige Balkanomrde .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , for godt et r siden bemrkede hr . Swoboda i en betnkning om samme emne , at Makedonien egentlig var en stabiliserende faktor p Balkan .
Han udtalte dengang dette med hele Parlamentets tilslutning . Det skyldtes , at vi naturligvis har erindringer fra tiden inden de jugoslaviske krige , hvor navnlig Makedonien spillede en overordentlig klog og konstruktiv rolle med at udtnke kompromiser for at f krigens parter p bedre tanker .
Det er noget , som vi ikke hurtigt vil glemme .
<P>
For det andet vil vi heller ikke glemme modtagelsen af flygtninge fra Kosovo i Makedonien . Ogs her blev der gjort en enorm indsats , som ogs fremkaldte spndinger i Makedonien .
Det var ikke nemt , og vi vil heller ikke glemme dette .
<P>
P den anden side har Vesten og ogs EU ikke altid opfrt sig lige anstndigt over for Makedonien .
Der blev ivrksat en boykot , og generne som flge deraf ramte navnlig Makedonien .
Landet blev affrdiget med humanitr bistand , og dets eget erhvervsliv fik ikke rigtigt nogen muligheder .
Det er overordentlig vigtigt , at der nu fra EU ' s side tages et meget positivt skridt med denne stabiliserings- og associeringsaftale , hvorved det makedonske erhvervsliv p ny fr muligheder .
<P>
Vi har naturligvis ogs haft meget kritik af Makedonien , og det har vi stadig , fordi man var lnge om at trffe bestemmelser om forholdene mellem de etniske befolkninger .
Men netop nu , hvor man p universitetet i Tetovo gr i den rigtige retning ved at give navnlig de albansktalende grupperinger i Makedonien muligheder , hvorved ogs embedsmandsapparatet sandsynligvis vil f en mindre ensidig karakter , netop nu er Fanden ls p en vis mde .
Det er frygtelig rgerligt , at netop nu ogs Kbenhavnskriterierne , som glder for alle ansgerlandene , er i fare der .
Jeg vil derfor ogs opfordre de makedonske politikere til navnlig at passe p , at de opfrer sig som tilhngere af retsstaten og af retsstatens metoder , for s er de velkomne i den sammenslutning af retsstater , som vi sammen danner .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , min gruppe sttter ordfrerens konklusioner , og derfor kan jeg nske Makedonien tillykke med den kendsgerning , at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien som det frste land har undertegnet en stabiliserings- og associeringsaftale med EU .
En aftale , der giver mulighed for nu at arbejde meget konkret p intensive forbindelser .
En aftale er et vigtigt instrument for yderligere stabilisering af regionen og udgr derfor et vigtigt og vsentligt supplement til stabilitetspagten .
<P>
Men der er mere i den end som s .
En stabiliserings- og associeringsaftale er det frste skridt p vejen mod EU-medlemskab .
Den er den nrmere udformning af det lfte , som EU har afgivet om , at en succesfuld gennemfrelse af alle elementer i stabilitetspagten vil bane vejen for medlemskab af EU .
Den forstrker orienteringen mod Europa og mod europiske vrdier .
<P>
Vi hber , at det makedonske eksempel hurtigt vil blive fulgt af andre .
Med Kroatien forhandles der allerede .
Med hensyn til Albanien trffes der forberedelser dertil .
Forhbentlig kan vi ogs i Beograd hurtigt indlede en frste samtale , med forbehold for at sprgsmlet om Montenegro ikke stter en kp i hjulet .
Vi m naturligvis heller ikke glemme Bosnien .
<P>
Denne aftales styrke findes ikke kun i de bestemmelser , som muliggr samarbejde p mange omrder .
De snvre forbindelser med EU , der er baseret p denne aftale , og den dertil knyttede udsigt til medlemskab kan have en dmpende indflydelse p de interne forhold i disse lande .
Det er en form for konfliktforebyggelse .
<P>
Lignende virkninger har vi ogs set i ansgerlandene .
Den aktive rolle , som den hjtstende reprsentant Solana og kommissr Patten har kunnet spille i forbindelse med de seneste genvordigheder i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , er et godt eksempel p denne positive virkning .
Konklusionen kan derfor ikke vre anderledes , end at der hurtigt skal indgs flere af disse aftaler i omrdet .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , med denne aftale bner vi en dr , som burde have vret blevet bnet for mange r siden , til et omrde , som vi p grund af vores tbelige politik kunne kalde et sort hul i Europa .
Aftalen er rigtig og gr i den rigtige retning .
<P>
Men , hr. formand , den er skrbelig .
I forgrs blev otte politimnd og militrfolk drbt .
Provokationer .
Som svar fra nogle uansvarlige i Bitola , en bombe i lufthavnen . Hr .
Swoboda har aldrig hrt dem tale om et Storalbanien . Jeg hrer det hver dag , hr. formand , men jeg bor ogs i regionen og rejser dertil .
<P>
Det er en skrbelig aftale , en skrbelig situation , og desuden er det slet ikke tydeligt , det er slet ikke klart , hvilken politik EU vil fre der .
Hvis det ikke er en politik , der garanterer integritet og suvernitet , opnr vi ikke tillid , perspektiv , dialog eller demokratiske reformer .
Kun med disse ting kan vi opn politisk stabilitet .
Ellers vil vi om nogle r komme til at tnke p , hvor mange fejltagelser vi har gjort .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , efter Milosevic-regimets fald den 1. oktober 2000 og de efterflgende demokratiske forandringer i Beograd har EU radikalt ndret sin politik over for Serbien .
I Unionens melding til det serbiske folk i september , fastslog udenrigsministeren , at Unionen lovede , at en stemme for demokrati i Serbien ville vre en stemme for Serbien i Europa .
<P>
Efter at Serbien har indfrt demokrati , har EU ophvet forbuddet mod olieeksport til og flyveforbuddet mod Serbien .
EU har ligeledes get den konomiske bistand via det Europiske Genopbygningsagentur i Serbien til ogs at omfatte Montenegro samt foreslet en udvidelse af de nyligt offentliggjorte handelsprferencer for Balkan og hele Jugoslavien .
<P>
Det er meget vigtigt , at EU og Jugoslavien normaliserer de diplomatiske forbindelser .
EU bidrager med rette aktivt til den institutionelle og konomiske genopbygning , som nu er i gang i Den Tidligere Jugoslaviske Republik .
Vi skal alle samarbejde for at lgge de tragiske hndelser , som har fundet sted p Balkan siden 1990 ' erne , bag os .
<P>
Anholdelsen af Milosevic er det frste vigtige skridt for at drage ham til ansvar , og myndighederne i Beograd skal roses for deres beslutsomhed i den forbindelse .
Det er kun retfrdigt og rigtigt , at han stilles til ansvar over for det serbiske folk for de forbrydelser , som han har beget mod dem og i deres navn .
<P>
Vi har nu de bedste betingelser for en generation , som kan opbygge varig fred og fremgang i hele Syd- og steuropa , hvilket EU er indstillet p at deltage aktivt i .
Den overordnede konomiske bistand fra Unionen til staterne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik , udgr i jeblikket 475 millioner euro .
Denne bistand omfatter hjlp til uddannelsesprogrammer , forsoningsplaner , tilvejebringelse af ndly for flygtninge , opbygning af grnseovergange samt sttte til infrastrukturprojekter , f.eks. bygning af veje og rensning af Donau for forurening .
<P>
Jeg mener ogs , at det er vigtigt , at ledere i Kosovo tager tydelig afstand fra den vold , som finder sted i Den Tidligere Jugoslaviske Republik .
Lederne br tnke p , at det er meget vanskeligt at forsvare den omfattende konomiske bistand fra EU til Kosovo over for de europiske skatteborgere , hvis lederne ikke fordmmer den vold , som i jeblikket finder sted i omrdet .
Det er tid til at lgge volden , mordene , de menneskelige lidelser og den usikkerhed , der har vret p Balkan i det sidste rti , bag os .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , tillad mig med srlig varme , venskab og krlighed at hilse vores kolleger fra nabostaten , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , velkommen , og det samme glder ogs for det nuvrende , virkelige demokrati , som udstrkker sig , s EU kan favne det .
<P>
Jeg kan forestille mig , at medlemmerne gerne ville hre et grsk medlem fortlle noget om navnestriden .
Mske skulle denne strid aldrig vre opstet , mske skulle den vre endt for lnge siden , men der foregr faktisk forhandlinger , forhandlinger i en venlig atmosfre , og jeg hber , at dette problem ogs snart vil vre lst .
<P>
I vrigt , hr. formand , sttter Grkenland sit naboland af hele sit hjerte .
Alt det , vi her i salen har hrt , at EU skal gre , gr Grkenland faktisk allerede p en stille , men reel mde . Grkenland yder konomisk sttte gennem sine investeringer .
Det var en af de frste , om ikke den frste til at investere i vores naboland . Desuden yder Grkenland sttte gennem sine handelsforbindelser .
Vi yder politisk sttte , fordi vi til stadighed sttter den forsoningspolitik , som vores nabolands regering frer under de meget vanskelige , forfrdeligt vanskelige interne problemer , som den str overfor , og vi yder international sttte i den grad , landet officielt har bedt NATO om for at forhindre det kaos , som andre i vores naboland forsger at skabe .
<P>
Parlamentet , hr. formand , m ikke undervurdere , hvor forfrdelige de opstede problemer er .
Der er tale om en meget gammel og velkendt taktik i dette omrde , hvor ekstremister drber , plyndrer og fremkalder episoder for at ramme to grupper i den samme stat - og i sidste ende samme folk , for vi er alle europere - og f dem til at fl hinanden i stykker .
Det er en meget kendt taktik .
Desvrre har den vist sig effektiv , og vi bliver ndt til at modstte os den .
Desvrre har vi i EU bret brnde til denne gensidige hrgens bl med vores fejltagelser .
Vi m konsekvent modstte os denne taktik og bevise , at vi kan skabe forsoning og lette samarbejdet mellem folkene , hvilket er det eneste , der kan bidrage blot lidt til freden , i stedet for at skabe et hjemsted for opblussen af uro .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti vil ikke stemme for den forhandlede aftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , for den er endnu et bevis p EU ' s forsg p at f krammet p dette land .
De konomiske indrmmelser og lftet om , at det kan tiltrde EU , efter at det naturligvis fuldt ud har formet sig efter Fllesskabernes krav , er blot et middel til , at den europiske kapital bedre kan trnge ind i omrdet .
<P>
Betnkningen , der pberber sig beslutningerne fra topmdet i Stockholm , accepterer i virkeligheden , at man holder lige stor afstand mellem p den ene side de yderliggende albanere , der er kldt ud til forhandlinger , selv om de fortstter deres forbryderiske handlinger , sdan som vi har kunnet se , og p den anden Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering .
Alle er jo ganske klar over , at den berygtede Nationale Befrielseshr , som gr krav p rollen som officiel forhandler for det albanske mindretal , er et vildskud af UCK .
Mens man lader ulven vogte frene , overlader man det til den hjtstende reprsentant at overvge , at aftalen bliver overholdt .
Derfor kaster denne politik , sdan som det ogs kommer til udtryk i den betnkning , vi i jeblikket forhandler , efter min mening benzin p det bl , der fortrer Balkan og opmuntrer de yderliggende albanere til deres vidtlftige planer .
<P>
Det er alts ndvendigt , at man sikrer regionens folkeslag ret til selv at bestemme deres fremtid , og hvis vi har til hensigt at hjlpe , skal vi netop ikke sttte den slags indgreb og aktiviteter .
<SPEAKER ID=123 NAME="Wallstrm">
Fr jeg besvarer sprgsmlet om stabiliserings- og associeringsaftalen , vil jeg gerne bemrke , at vi fordmmer angrebet p Kosovos ydre grnser den weekend , hvor otte soldater fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blev drbt .
Som kommissr Patten nvnte den weekend , var dette et angreb mod demokratiet , som skulle forpurre den dialog mellem parterne , der begyndte i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for nylig om de indbyrdes etniske forhold , og som EU har stttet kraftigt .
<P>
Vi str fortsat urokkeligt fast p vrdier som tolerance og mdehold og sttter dem , der sger at lse problemerne gennem dialog i stedet for med vben .
Derfor var det en meget vigtig begivenhed , at stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europiske Union og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blev underskrevet i Luxembourg den 9. april .
Det er den frste af sdanne aftaler , som vi nu har underskrevet med et land i omrdet , og den symboliserer de strke bnd mellem Unionen og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Aftalen blev underskrevet under overvrelse af EU ' s udenrigsministre og reprsentanter fra nsten alle partierne , herunder oppositionen , det albanske parti , det makedoniske parti og det slaviske parti , som er reprsenteret i parlamentet i Skopje .
<P>
Aftalen signalerer sammenhold . Sammenhold mod de trusler mod demokratiet , som Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for nylig har mdt og stadigvk mder .
Sammenhold i en flles tro p Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens fremtid som et vigtigt medlem af den europiske familie .
<P>
Forhandlingerne blev indledt af Kommissionen den 5. marts 2000 .
Takket vre et fremragende samarbejde med de makedoniske myndigheder blev forhandlingerne afsluttet i lbet af ni mneder , og aftalen blev godkendt p topmdet i Zagreb den 24. november .
<P>
Hovedelementerne i aftalen er etablering af et frihandelsomrde mellem Fllesskabet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien inden for en 10-rig periode efter aftalens ikrafttrdelse , igangsttelse af en politisk dialog , bestemmelser om regionalt samarbejde om arbejdskraftens frie bevgelighed , etableringsfrihed , udbud af tjenesteydelser , et tilsagn fra myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om at lovgivningen tilpasses Fllesskabets , isr med hensyn til det indre marked , samarbejde p omrder som retlige og indre anliggender og oprettelse af et stabiliserings- og associeringsrd , som frer tilsyn med aftalens gennemfrelse .
<P>
Aftalen viser tydeligt , at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er en mulig ansger til medlemskab af EU , nr den har gennemfrt aftalen og opfylder Kbenhavnskriterierne .
Den forelbige aftale , som ogs blev underskrevet den 9. april , gr det muligt , at de handelsmssige bestemmelser i aftalen trder i kraft den 1. juni 2001 , uden at skulle vente p , at de nationale parlamenter formelt ratificerer aftalen .
<P>
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet til at godkende aftalen , og vi hber , at de nationale parlamenter ratificerer aftalen s hurtigt som muligt .
Som de rede medlemmer er klar over , er dette en kritisk periode i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens historie .
Denne aftale og Parlamentets sttte dertil understreger EU ' s forpligtelse over for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens velfrd og tiltroen til vores folk .
Formandskabet , kommissr Patten og den hjtstende reprsentant for FUSP har inden for disse rammer arbejdet hrdt de sidste uger for at fremme den dialog mellem demokratisk valgte politiske partier i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , som blev indledt af prsident Trajkovski . Formlet med dialogen er et tage hnd om berettigede klager .
<P>
Det hrde arbejde vil fortstte , og EU nsker at yde s stor sttte som muligt . Som det er tilfldet med aftalen skal den strste arbejdsindsats dog komme fra befolkningen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og deres politiske ledere .
De har ansvaret for landenes fremtid , og derfor er det s vigtigt at fremskynde den politiske dialog .
<P>
Jeg takker alle for Deres bidrag og ligeledes hr . Swoboda .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Margot Wallstrm .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Atomsikkerhedsproblemer 15 r efter ulykken i Tjernobyl
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om atomsikkerhedsproblemer 15 r efter ulykken i Tjernobyl og flger for sundheden .
<SPEAKER ID=126 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede medlemmer , ulykken i Tjernobyl i 1986 var en verdensomspndende tragedie , og vi nrer stadig strke flelser for tragediens ofre bde blandt dem , som var involveret i oprydningen og arbejderne p kraftvrket og blandt folk , som ikke var direkte involveret , herunder uskyldige brn .
Vi anerkender ligeledes den store konomiske byrde , som Belarus , Rusland og Ukraine og andre lande brer , og problemerne for befolkningen med at skabe normale levevilkr i forurenede omrder .
<P>
Ulykkens konsekvenser for EU-omrdet var relativt sm , men der ydes stadig en stor indsats for at mle radioaktivitetsniveauet i miljet og i fdevarer . Kontrollen af importerede fdevarer er endda get for nylig .
Mindedagen for denne begivenhed giver os mulighed for at vurdere den nukleare sikkerhed i omrdet .
Den 15. december 2000 lukkede Ukraine endeligt kernekraftanlgget i Tjernobyl .
Kommissionen bifaldt denne beslutning som et vigtigt bidrag til en forbedring af den nukleare sikkerhed i Europa .
Vi vrdstter ogs , at Ukraine indfriede det tilsagn , som landet indgik i henhold til den internationale aftale , og som blev underskrevet med regeringerne i G7-landene og med Europa-Kommissionen , ved at lukke anlgget i Tjernobyl fr udgangen af 2000 .
<P>
EU har ydet stor sttte til Ukraine i lbet af de sidste r ved at tage hnd om og overvinde konsekvenserne af ulykken i Tjernobyl , som fik katastrofale flger for befolkningen og miljet .
Der er i dag ydet mere end 340 millioner euro i sttte , eksklusive den tekniske bistand i forbindelse med andre kernekraftanlg i Ukraine .
Den vigtige sttte fra EU i forbindelse med Tjernobyl skal bruges til , at det gamle anlg omdannes til et miljvenligt acceptabelt system og til at tage hnd om sociale behov .
<P>
Kommissionen vedtager snarest det formelle forslag til Rdets afgrelse om , at Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling giver et yderligere bidrag til fonden for indkapsling af Tjernobyl .
Forslaget vil derefter blive fremlagt for Rdet og Parlamentet til vedtagelse .
Nuklear sikkerhed er en hj prioritet for EU . Siden starten af de politiske og konomiske reformer i det tidligere Sovjetunionen har EU aktivt hjulpet landene i omrdet med at forbedre sikkerheden p deres kernekraftanlg .
<P>
EU ' s strategi var i overensstemmelse med G7-landenes multilaterale handlingsprogram .
Dette omfattede sttte til kortsigtede foranstaltninger til at forbedre den nukleare sikkerhed samt mere langsigtede foranstaltninger til at erstatte farlige reaktorer med alternative energikilder .
Hvad angr isr ansgerlandene i Central- og steuropa har Phare-programmet hjulpet og hjlper stadig med at forbedre den nukleare sikkerhed i disse omrder og med at udvikle konomiske og miljvenlige energistrategier til erstatning af de mindre sikre nukleare reaktorer .
<P>
Kommissionen har p anmodning af Rdet haft nuklear sikkerhed verst p dagsordenen i tiltrdelsespartnerskaberne og ved tildeling af frtiltrdelsesmidler til at opfylde disse prioriteter .
Vigtige ml er aftalen om nedlukning af anlg , som ikke kan opgraderes i Litauen , Slovakiet og Bulgarien , sttten fra programmet til kontrolmyndigheder p det nukleare omrde , de kortsigtede vigtige sikkerhedsforbedringer af nogle reaktorer , konstruktionen og de driftsmssige forbedringer for reaktorer , som kan opgraderes og betydelig bistand til at lse problemerne i forbindelse med nukleart affald og brugt brndsel .
<P>
Forholdene i Den Russiske Fderation er srlig vigtige .
Rusland er den eneste stat i det tidligere Sovjetunionen , som er involveret i alle aspekter af kernekraft , det vil sige svel uranbrydning , anlgskonstruktion , kraftproduktion og genbehandling af brugt brndsel .
Omkring 15 % af Ruslands elproduktion stammer fra kernekraft .
Civile kerneanlg er ogs en vigtig beskftigelseskilde i Rusland med ca . 300.000 ansatte i direkte beskftigelse .
Det er umuligt for EU at tilbyde Rusland samme finansielle bistand som ansgerlandene og Ukraine , bde p grund af EU-budgettets begrnsede strrelse , antallet af kernekraftvrker og de srlige konomiske forhold i Rusland .
Grundtanken i politikken er imidlertid den samme , nemlig at udnytte EU ' s disponible tekniske og finansielle ressourcer til at hjlpe Den Russiske Fderation til at hjne sikkerhedsniveauet .
<P>
For s vidt angr Rusland , har vi ogs et aktivt samarbejde om brugt brndsel og hndtering af nukleart affald i det nordvestlige Rusland .
Meget store mngder brugt affald fra atomubde er lagret under meget drlige forhold .
Dette indebrer en alvorlig trussel for miljet i Barents Havet og det arktiske omrde .
Fllesskabet er ikke involveret i tilsynet med det arktiske omrde og vurderingsprogrammet , men har ikke desto mindre taget stor del i arbejdet i forbindelse med miljmssig radioaktivitet p det arktiske omrde .
Vi er i jeblikket involveret i aktive forhandlinger om en detaljeret multilateral aftale ( MNEPR ) , som br gre det muligt for os at etablere og gennemfre en stor international indsats .
<P>
Afslutningsvis frer Kommissionen en aktiv politik , der skal hjlpe vores partnerstater med at ge den nukleare sikkerhed .
Vi bestrber os p at fortstte denne politik og hber i hj grad , at vi sammen kan sikre en tryg og sikker energiforsyning i overensstemmelse med en bredygtig udvikling og respekt for miljet .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , mine damer og herrer , nr vi mindes Tjernobyl-ulykken i dag her i Europa-Parlamentet , s mindes vi et diktaturs udprget kyniske omgang med menneskers sikkerhed og det milj , der omgiver disse mennesker .
Jeg lgger vgt p dette punkt , for i debatten opfrer man sig selvflgelig ofte , som om Tjernobyl fandtes overalt .
Sdan forholder det sig ikke !
For 12 r siden brd et diktatur sammen , som med hensyn til teknisk sikkerhed i forvejen ikke havde den standard , som man ellers har i verden eller har netop i Europa .
I vrigt skal det understreges , at der finder en offentlig diskussion sted i et demokrati .
Det bidrager til sikkerhed .
Et demokrati har uafhngige tilsynsmyndigheder - det bidrager til sikkerhed - og det har uafhngige domstole - ogs det bidrager til sikkerhed .
Med andre ord : Et demokratisk system , hvor retten hersker , bidrager alene i sig selv i s hj grad til sikkerhed , at alle paralleliteter m understreges her .
<P>
Et diktaturs kyniske omgang med et i forvejen usikkert atomkraftvrk og fire reaktorer , der nu har vret lukket siden december p grund af internationalt pres , har haft konsekvenser , som hovedsageligt befolkningen i de berrte stater m leve med .
Jeg m konstatere , at mange af de ledende politikere heller ikke 12 r efter Sovjetunionens sammenbrud har taget afsked med kynismen i hndteringen af befolkningen , hvilket den virkelig drlige behandling af befolkningen i forbindelse med Kursk-ulykken beviser .
Det er ganske enkelt stadig ikke en selvflge at diskutere med offentligheden dr . Det m der kraftigt opfordres til ved denne lejlighed !
<P>
Nr der str i vores beslutning , at der er udbredt bekymring , s er det korrekt .
Jeg bemrker imidlertid ogs , at flere fejlagtigt nrer bekymring for dermed at forflge et helt andet ml , nemlig at skre usikre og sikre atomkraftvrker , der bygges i verden for jeblikket - der bliver i vrigt ogs snart bygget nogle i Unionen og i USA - over n kam , hvilket ikke er tilladeligt .
<P>
Sdan forholder det sig jo heller ikke inden for andre teknikbrancher . Hvis der sker en ulykke med en bil , bliver alle biler jo ikke forbudt , og hvis et fly styrter ned , s er det frygteligt , men det betyder ikke , at alle fly forbydes .
<P>
Vi nsker hjlp til Ukraine .
Vi m imidlertid sige til Ukraine og ogs os selv , at det at give penge ikke kan berolige os , der skal derimod skabes nogle forudstninger i landet , sledes at penge kan opfylde det forml i et fungerende konomisk system , som de skal opfylde i et demokrati . Derfor forventer vi - det str klart i beslutningen - mange omstillinger og ndringer i Ukraines energisystem .
<P>
Fru kommissr Wallstrm , nr det handler om at tage ved lre , s glder det jo isr for ansgerlandene .
Vi har der ni atomkraftvrker med 27 reaktorer .
Vi ved , at tre atomkraftvrker med otte reaktorer skal lukkes ned .
Men vi ved ogs , at en anden del af atomkraftvrkerne kan moderniseres , og det leder mig til et spndende sprgsml til Dem , fru kommissr : Kommissionen frer tiltrdelsesforhandlinger p EU ' s vegne , ogs om kapitlet " sikkerhed inden for energistandarder " .
Parlamentet venter stadig p , at De over for os og for offentligheden redegr for , hvilken sikkerhedsstandard for atomkraftvrker der egentlig danner grundlag for Deres forhandlinger .
Det har De , efter hvad jeg ved , godt nok sagt til Parlamentet ved flere lejligheder , men det er endnu uafklaret .
Kommissionen har bringegld her .
Jeg hber , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Forskning og Energi jeblikkelig fr et klart svar fra Dem om , hvilken sikkerhedsstandard der danner grundlag for Deres forhandlinger med ansgerlandene .
Det er et sprgsml , der interesserer os alle og ogs befolkningen meget .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , nedlukningen af kernekraftanlgget i Tjernobyl er naturligvis blevet mdt med stort bifald fra medlemmerne i de politiske grupper i Parlamentet , men det kunne vre sket tidligere , og vi kan lre meget af rsagerne til , at det ikke skete .
Ukraine nsker ikke at ge afhngigheden af forsyningerne fra Rusland og nskede derfor at fuldfre reaktorerne i Khmelnytskyj og Rovnoje . Efter Ukraines mening har vi nok vret langsomme til at ivrkstte den hensigtserklring , som blev indget i 1995 .
Beslutningen om at yde et ln gennem EURATOM til at fuldfre disse reaktorer markerer et meget vigtigt skridt mod at forbedre forholdet mellem EU og Ukraine , da lneaftalen er tegn p Ukraines villighed til at opgradere sikkerheden p landets kernekraftanlg , s de er tilpasset kravene i EU .
<P>
Et er at tale om de driftsmssige sikkerhedsstandarder , noget andet er det vigtige aspekt med lovgivning for industrien .
Det glder mig , at kommissren nvnte EU ' s sttte til tilsynsmyndighederne i steuropa , da dette er det omrde , som volder os strst bekymring .
Vi bestrider ikke de ukrainske tilsynsmyndigheders kompetence eller personale .
Det drejer sig om deres befjelser til at tillade opstartsprocedurer til at sikre afbrydelser til vedligeholdelse og til at vre den endelige beslutningstager ved pfyldning og genopstart .
Der er stadig et udkket behov for at tilfredsstille Vesten om , at tilsynsmyndighedernes status i Ukraine og visse andre steuropiske lande svarer til praksis i Vesten . Det skal vi vre helt sikre p , fr K2 er endeligt nedlukket .
<P>
Paragraf 12 i den flles beslutning krver et tttere samarbejde og en bedre dialog mellem Ukraine og Parlamentet om energirelaterede sager .
Dette er afgrende for at opbygge Ukraines konomi , da der ligeledes er behov for strukturelle og tekniske forbedringer i gas- , olie- og kulsektoren . Ukraines forpligtelse til at forbedre energieffektiviteten og udvikle vedvarende energikilder bifaldes , men i den nrmeste fremtid er de dominerende faktorer fossile brndstoffer og kernekraft .
<P>
Det er vigtigt , at Parlamentet , udvalgene og delegationen til Ukraine inddrages i underudvalgenes arbejde om den politiske samarbejdsaftale om energi og milj .
Parlamentet br ogs informeres om fremskridt i forbindelse med konstruktionen af indkapslingen , nedlukningen af anlgget og fuldfrelsen af de to reaktorer .
Disse presserende praktiske sprgsml skal behandles , nr denne beslutning er vedtaget .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , i Verts / ALE-Gruppen er vi glade for , at det i det mindste er lykkedes os at blive enige om en beslutning , selv om vi naturligvis havde nsket , at den var strkere p visse punkter .
<P>
15 r efter Tjernobyl er atomkraftsikkerhed og atomkraftens sundhedspvirkninger emnet i denne beslutning .
Tjernobyl minder os konstant om , at vi ikke fortsat kan ignorere atomkraftens risici , og Tjernobyl er den klareste advarsel om atomkraftenergiens trussel mod hele vores eksistens .
Til forrige taler vil jeg sige , at det ikke er kommunismen , der har opfundet ulykker , men at der har vret ulykker selv i USA og i Japan .
Det burde vi vel i det mindste kunne blive enige om ?
<P>
FN ' s afdeling for humanitre anliggender vurderer , at 9 millioner mennesker direkte eller indirekte er blevet pvirket af Tjernobyl-ulykken .
I Hviderusland lever 18 % af den samlede befolkning i et strkt forurenet milj .
Disse tal er uhrt hje , nr man ser p deres betydning for de enkelte mennesker .
Brnene , prcis som kommissr Wallstrm sagde , er de mest srbare .
Verdenssundhedsorganisationen beretter om , at den rlige andel af skjoldbruskkirtelcancer hos brn i Gomel-omrdet i Hviderusland og i de vrst ramte omrder i Ukraine overskrider de normale vrdier nsten 100 gange .
<P>
Sprgsmlet er , om vi har lrt noget som helst siden da .
Anvendes forsigtighedsprincipperne i dag ?
Der tildeles stadigvk EU-midler til at frdiggre atomkraftreaktorer i Ukraine , og EURATOM spreder stadigvk sin lre om atomkraftens fordele og fortrffelighed .
Det er naturligvis godt , at EU bidrager til atomkraftsikkerhed , men burde vi ikke ogs p et eller andet tidspunkt give midler til at lukke et atomkraftvrk ?
<P>
Jeg vil sprge kommissr Wallstrm , om Kommissionen har planer om at krve , at et ansgerland skal lukke et atomkraftvrk , fr det kan blive medlem af EU .
Jeg vil endog tilslutte mig det tidligere stillede sprgsml om , hvilken sikkerhedsstandard EU har .
Hvad svarer vi ansgerlandene , nr de sprger om det ?
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , Tjernobyl-katastrofen var ikke nogen undtagelse , alts ikke noget , som kun var kendetegnende for den type kernecentraler , som blev produceret og brugt i det tidligere Sovjetunionen .
Allerede inden 1986 var der katastrofen i det amerikanske Harrisburg , hvor en overophedet og smeltende atomreaktor risikerede at synke ned i jorden .
Sagens kerne er , at der siden 1950 ' erne overalt i verden har eksisteret en for stor optimisme med hensyn til atomenergiens kendetegn .
Man forventede en uudtmmelig kilde af billig og ren energi , men fik et risikabelt anlg , som ogs efter standsningen af produktionen i lang tid vedbliver at forurene miljet alvorligt .
15 r efter katastrofen er et stort omrde i Belarus og Ukraine stadig ubeboeligt for mennesker , som ikke vil have krft .
De , som bliver der , er blevet afhngige af offentlig sttte , og de , som br kunne hjlpe de hrdest ramte mennesker , undgr eller forlader omrdet .
Fdevarer fra det forurenede omrde er stadig uegnede til konsum .
For at lse problemet har vi ikke brug for en ny type atomkraftvrker , men en systematisk genopbygning af det ramte omrde , alternativ energiproduktion og energibesparelser .
Kun et finansielt bidrag dertil er i alle europeres interesse , ellers er vi i frd med at organisere spild og katastrofer for fremtiden .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , iflge Det Internationale Atomenergiagentur er antallet af tilflde af skjoldbruskkirtelkrft steget voldsomt .
Det har en rapport fra Otto Hug-instituttet p universitetet i Mnchen konstateret .
Iflge WHO ' s prognoser vil alene i Gomel-omrdet i Hviderusland , den vrst ramte del , en tredjedel af de brn , der var yngre end fire r p ulykkestidspunktet , udvikle skjoldbruskkirtelkrft i lbet af livet .
Hos 7 millioner mennesker kan flgerne vise sig inden for de nste 50-70 r .
Alene i Hviderusland mangler der hvert r 800 millioner euro til behandling af strleofre .
Her modtager personer over 45 r ikke lngere behandling p grund af pengemangel .
Det betyder den sikre dd for dem !
Hvis man sammenholder dette belb med de 1,2 milliarder euro , som Kommissionen bevilger under det sjette EU-program for forskning i atomkraft , fr man et srgeligt resultat .
<P>
Det er op til EU at udstede flles strenge nukleare sikkerhedsstandarder . Vi m og skal forhindre et Tjernobyl nr .
2 . Derfor m der ikke foreg tilsyneladende miljkontroller , som det er tilfldet i Temelin !
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , Tjernobyl-katastrofen ville tidligere ikke have vret anset for mulig , heller ikke i et diktatur .
Selvflgelig tror jeg ikke , at noget sdant kan ske p et britisk , fransk eller tysk atomkraftvrk .
Men der findes rigtig mange atomkraftvrker med forldet russisk teknologi rundt omkring os .
Jeg tnker blot p Bohunice , Kozloduj og Ignalina .
Man mener ikke , de kan moderniseres , ikke engang med den allerbedste vestlige teknologi .
I strig er der ingen , intet parti , der gr ind for atomkraft .
Vi har lrt at acceptere , at vi ikke kan tvinge nogen til at gre , som vi gr .
Men n ting har vi lov til : Vi har lov til at advare mod farlige atomkraftvrker , mod atomkraftvrker , der ikke ville f driftstilladelse i nogen EU-stat .
Hvis nogen i dag bygger et hus , sprger man naboerne , om tret i haven er for hjt , om der er for meget skygge .
Hvis nogen driver et atomkraftvrk , der ikke ville blive godkendt i noget ansgerland , s taler man om national suvernitet og bliver fornrmet , nr man sprger til sikkerhedsstandarderne , og nr der bedes om oplysninger .
<P>
Vi strigere - jeg tror virkelig , jeg kan sige dette p alles vegne - har i lang tid bestrbt os p at opn flles standarder , der har gyldighed i alle europiske stater .
Kre fru kommissr , De er allerede blevet bedt om det to gange i dag .
Jeg ved udmrket , at man mske ikke kan sammenligne f.eks. den franske teknologi med den britiske , den franske industri vil mske slet ikke fortlle de andre om sine hemmeligheder .
Men der burde da vre en mindstekonsensus .
Man burde da kunne sige , om et gammelt eller et nyt atomkraftvrk , der bygges i et ansgerland - og her tnker jeg helt klart p Temelin - er sikkert .
Jeg kan vel sige , at hvis et atomkraftvrk ikke fr driftstilladelse i nogen EU-stat , s er jeg imod det , jeg nsker ikke noget atomkraftvrk i et ansgerland , som ikke opfylder vores standarder , uanset hvilket lands standarder der er tale om !
<P>
Jeg mener , at vi jo harmoniserer s mange ting i EU - vores flles vrdier , gudskelov !
Vi fr snart en flles valuta , sknt !
Vi taler ogs om den flles krumning af agurker .
Hvorfor er det s ikke muligt at opn en mindstekonsensus her ?
<P>
Jeg har forsgt at opn denne mindstekonsensus i min gruppe . Jeg tror , hr .
Mombaur eller hr . Chichester stiller et mundtligt ndringsforslag i morgen .
Jeg vil meget gerne indtrngende bede Dem , hvis De stadig er her og kan hre mig , om at stemme for dette mundtlige ndringsforslag .
<P>
Kre fru kommissr , netop med henblik p de farlige atomkraftvrker , der ligger rundt om os , vil jeg gerne sige flgende : Der findes ikke en grnse , der stter en stopper for faren - og her tnker jeg p ansgerlandene , jeg tnker p de atomkraftvrker , der ikke kan moderniseres , men jeg tnker ogs p de atomkraftvrker , der mske skal bygges fra bunden .
Her skal det da vre muligt at sige , at vi forlanger britiske , franske , tyske standarder .
Hvis det ikke er muligt , s sprger jeg mig selv , hvorfor vi beskftiger os med agurkernes krumning !
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , i Hviderusland mindes katastrofen i Tjernobyl hvert r den 25. april , og i titusindvis af mennesker deltager i denne mindehjtidelighed .
I Vesten er det egentlig nppe kendt hvorfor , for atomkraftvrket l jo i Ukraine .
Men den , som undersger flgerne af katastrofen , m konstatere , at konsekvenserne i Hviderusland , hvor mere end 70 % af det radioaktive stv faldt ned , var og er mindst lige s slemme som i Ukraine .
I sidstnvnte land blev nsten 2,5 millioner mennesker udsat for radioaktivitet .
Regeringen i Ukraine har i de forlbne 10 r anvendt 6 milliarder dollars p bekmpelsen af flgerne . Der kommer forelbig ingen ende p disse udgifter .
For blot at nvne nogle eksempler : Der er brug for penge til reparation af den sarkofag , som er bygget omkring den eksploderede reaktor . Dette er ikke uden fare .
Der skal stadig oplagres og forarbejdes meget materiale , der blev kontamineret ved eksplosionen .
Der er stadig risiko for , at Ukraines vigtigste flod , Dnjepr , bliver kontamineret .
<P>
Den Europiske Union har i tide set en rkke af disse problemer i jnene og yder en masse sttte til Ukraine - det henviste kommissren ogs til - selv om der ofte sttes sprgsmlstegn ved effektiviteten af denne sttte .
<P>
Situationen i Hviderusland er muligvis endnu alvorligere .
Der bor stadig omkring 2,5 millioner mennesker i kontaminerede omrder , hvor de ofte bruger kontaminerede fdevarer .
Sundhedstilstanden er frst og fremmest foruroligende blandt brnene .
Den sociokonomiske situation i landet er under alle omstndigheder drlig , hvilket gr befolkningen mere srbar over for sygdomme og skader end normalt .
Regeringen i Minsk anvender ganske vist en stor del af det offentlige budget p flgerne , men ngter at behandle problemet p en ben mde .
Dens politik virker ofte modsat , og den dkker over problemet over for omverdenen .
<P>
Det internationale samfund er ganske vist inddraget , men kun i ringe grad .
Ngo ' er udfrer deres arbejde under vanskelige omstndigheder .
Jeg beundrer frst og fremmest de europiske organisationer , som hvert r henter i tusindvis af brn p ferie i Vesteuropa for at lade dem komme sig noget af flgerne af strlingen .
Men det er naturligvis langtfra nok .
<P>
EU har et vanskeligt forhold til det udemokratiske styre i Hviderusland .
Det har vi forstelse for .
Samtidig er det vanskeligt at acceptere , at man ikke forsger mere , netop i de ramte menneskers interesse , som intet har med regeringspolitikken at gre .
<P>
Det har tidligere vret taget op , men jeg vil gerne endnu en gang indtrngende opfordre Kommissionen til at muliggre mere mlrettet hjlp til Hviderusland .
Argumentet om , at hverken Tacis-programmet eller ECHO tillader det , er efter min mening ikke overbevisende .
Vi taler her om i hundredtusindvis af mennesker , som stadig er i nd og stadig har brug for direkte hjlp .
Lad os i dette srlige tilflde for en gangs skyld se bort fra vores egne politiske og bureaukratiske barrierer .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , som De har sagt , er Tjernobyl-sagen langt fra afsluttet .
Efter 14 r er det EU ' s ansvar at handle anderledes , for stillet over for dette menneskelige drama koncentrerer interventionerne sig stort set stadig kun om det tekniske energiniveau .
Europa-Kommissionen har reelt givet efter for de ukrainske myndigheders afpresning ved at acceptere at opfre to nye atomenheder til gengld for lukningen af Tjernobyl .
Denne egoistiske interesseaftale mellem politiske eliter og atomlobbyer ser helt bort fra de ukrainske borgeres totale uenighed og fra Ukraines muligheder inden for vedvarende energi og energibesparelser .
<P>
Hvad angr Hviderusland , er 23 % af territoriet forurenet og har behov for jeblikkelig evakuering .
Vi br sledes under alle omstndigheder ivrkstte anden del af Tacis-programmet i Hviderusland for at trffe medicinske og sundhedsmssige foranstaltninger bde p stedet og i vores medlemsstater for de civile befolkninger og isr brnene , som er forblevet i de forurenede omrder .
Denne moralske og humanitre pligt skal opfyldes ved hjlp af midler og et budget , der modsvarer miljkatastrofen .
<P>
Hvideruslands autokratiske og undertrykkende regime , som forsger at minimere denne sundhedskrise og plgge videnskabsmnd som f.eks. hr .
Nesterenko og hr . Bandazhevsky tavshed , kan ikke lngere tjene som et alibi for EU og for atomlobbyisterne til at slre sandheden om Tjernobyl og overlade disse forurenede regioners lidende befolkninger til deres skbne .
<P>
WHO har ogs et ansvar , for organisationen er direkte medansvarlig i dette drama p grund af den incestuse aftale , der blev ratificeret i 1957 med Det Internationale Atomenergiagentur , hvis medlemmer selvflgelig var atomtilhngere , og som nu er blevet WHO ' s juridiske censor p atomomrdet .
Ogs her er det EU ' s ansvar at frigre WHO fra wieneragenturets g .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , fru kommissr , der er get 15 r siden den bibelske katastrofe i Tjernobyl , hvis effekter vi stadig kan mle .
Ofrer , menneskeliv , som gr tabt p grund af cancer .
Og katastrofen ramte ikke kun nabolandene , Ukraine og Hviderusland , den ramte ogs lande flere tusinde kilometer vk , f.eks. ogs mit fdreland , Grkenland .
<P>
Sprgsmlet er - og jeg er helt enig i de ting , jeg har hrt her fra salen - om vi har lrt tilstrkkeligt af denne ulykke , om vi har forstet , at menneskelige fejl altid vil findes , at menneskelige fejl altid ligger p lur og venter .
Men hvis de menneskelige fejl kombineres med en atomreaktor , som bde er usikker og ikke lever op til sikkerhedskravene , som i dette tilflde , s str vi over for en meget , meget stor fare .
<P>
Jeg nvner disse ting , fru kommissr , fordi den slags reaktorer stadig er drift i dag i Europa .
De findes i Rusland , i Litauen , i Slovakiet og hos vores nabo , tt p Grkenland , findes der fire reaktorer i Kozlodui .
Jeg m nvne , at jeg personligt er uenig i den tidsramme , som Kommissionen har sat op for lukningen af disse reaktorer , der , som kommissren selv siger , ikke kan moderniseres for rimelige udgifter til de sikkerhedsstandarder , en atomreaktor skal have .
Og hvad siger vi f.eks. om Kozlodui ?
At to af reaktorerne skal lukke i 2002 , men vi er endnu ikke blevet enige om , hvorvidt de to andre skal lukke i 2006 .
Synes De ikke selv , at vi tillader farlige reaktorer at fungere i et meget langt tidsrum ?
Og hvorfor nu det ?
Fordi der ogs findes en konomisk side af sagen .
Men s lad os klare den konomiske side !
Den konomiske side m ikke have strre prioritet end miljet og menneskets helbred generelt og de europiske borgeres i srdeleshed !
Derfor vil jeg gerne ppege over for Dem , nu da De er til stede her , at De br vre meget mere standhaftig , for nogle af ansgerlandene ptnker ikke blot at undlade at overholde disse datoer , men vi hrer allerede forskellige argumenter for , hvorfor deres drift br forlnges .
For to dage siden lste jeg f.eks. i aviserne , at den presseansvarlige p Kozlodui-vrket har sagt , at det mske skal vre i drift indtil 2010 .
Mske vil de sgar slge reaktorerne til private .
Men Gud Fader bevare os , kan man virkelig sige sdan noget ?
<P>
Derfor synes jeg , at det vil vre godt nu 15 r efter ulykken i Tjernobyl og ud fra de ting , vi skal ivrkstte for at gre Tjernobyl tryg og sikker under sin sarkofag , hvis vi ud over dette arbejde kunne sikre , at der bliver gjort en ende p de farlige reaktorer , der findes i Bulgarien , Slovakiet , Litauen og Rusland .
Hvis det er ndvendigt , at vi bruger penge , fru kommissr , synes jeg , at vi skal bruge dem .
Den konomiske del kommer i anden rkke .
I frste rkke kommer miljet og helbredet , de europiske borgeres helbred .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , vi vil formentlig aldrig f kendskab til det egentlige kologiske , biologiske , psykologiske og konomiske omfang af ulykken i Tjernobyl .
Ud over ddsfaldene og de frygtelige sygdomme i omrdet er der stadig 15 r efter en skrmmende arv i form af radioaktiv forurening .
Et omrde p strrelse med Det Forenede Kongerige er forurenet for altid og kan ikke bebos .
<P>
Hvad der er meget mindre tragisk , men stadig alvorligt , er , at der i min valgkreds i Wales som flge af forureningen fra Tjernobyl stadig er 359 grde , som er underlagt restriktioner . Tusindvis af fr m ikke flyttes , s dyr , som er smittet med radioaktivitet , ikke indgr i fdekden .
<P>
Der har vret konstant tilsyn i 15 r , og restriktionerne er gldende i 10-15 r endnu .
Vi skal have bredygtige energipolitikker .
Kernekraft er ikke lsningen .
Det er hverken rent eller billigt .
Den nukleare industri har efter 40 rs drift stadig ikke lst problemet med nukleart affald , og det udgr frem for alt en massiv trussel mod sundheden og miljet .
Det bedste eksempel p dette er Tjernobyl , og det m vi tage ved lre af .
Vi kommer muligvis aldrig til at kende ulykkens fulde omfang , men som angivet i beslutningen , m vi bestrbe os p at finde s mange svar som muligt og yde effektiv bistand til de mest berrte omrder .
<SPEAKER ID=137 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg takker mange gange for denne diskussion .
Jeg tror , at det er vigtigt , at vi husker hndelsen i Tjernobyl for 15 r siden , og De har selv givet vidnesbyrd om , hvordan den faktisk stadig pvirker os og ogs vores medlemslande i dag .
<P>
Vi kan sagtens diskutere energipolitik , men jeg tror , at vi skal undg det i dag og i stedet for koncentrere os om , hvordan vi kan forbedre atomkraftsikkerheden i ansgerlandene , og naturligvis hvordan vi fortsat skal samarbejde med Ukraine og Rusland .
Disse sprgsml illustrerer ogs miljproblemernes natur og karakter .
De kender ikke til nationale grnser , men flger vinden eller en flod , hvilket vi stadigvk betaler en hj pris for i dag .
<P>
Jeg er blevet stillet nogle sprgsml , som jeg vil forsge at besvare , men jeg vil gerne allerfrst sige , at jeg hber , at Parlamentet vil afstte tid til at behandle den meddelelse , som Kommissionen vedtog i september sidste r , og som handler om Kommissionens sttte til forbedret atomkraftsikkerhed i ansgerlandene .
Her redegr Kommissionen for sit syn p , hvordan man skal arbejde med disse sprgsml , og det vil sige , at det skal ske bde p kort sigt og p langt sigt .
<P>
P kort sigt har det drejet sig om at f en rkke ansgerlande til at lukke deres reaktorer , som er af den gammeldags type som brugt i Tjernobyl .
Vi har forsgt at pvirke ansgerlandene til at informere os om deres konkrete tidsplaner p dette omrde .
Der skal s efterflgende flges op p dem for at se , om de vitterligt bliver gennemfrt .
Naturligvis ved parlamentsmedlemmerne lige s godt som os , at vi p dette omrde ikke har kompetence til at tvinge hverken medlemslande eller ansgerlande til noget .
Vi m forsge at arbejde med dem via forskellige aftaler , via et godt samarbejde og ogs via forskellig slags sttte , alt fra uddannelse til konomisk sttte , for at hjne sikkerheden .
<P>
Jeg er blevet spurgt om , hvilke standarder der benyttes .
Som De ved , har vi ingen specielle europiske standarder , men vi siger , at man skal leve op til European Union Practises , og hvad betyder det ?
I EU ' s medlemslande har en sikkerhedsstandard , som vi ogs vil have , at ansgerlandene kan leve op til , udviklet sig gennem rene .
Der er endog en arbejdsgruppe i Rdet , som sammenligner ansgerlandenes standarder med EU-landenes , og som ppeger de eksisterende mangler og forskelle for at kunne skabe en forbindelse mellem disse og hjne sikkerheden i ansgerlandene .
Det er naturligvis baseret p IAEA ' s standarder , men de er s almene , at det er ndvendigt med en " praktisk anvendelse " af dem .
<P>
Inger Schrling , vi har faktisk aftaler om ogs at lukke de allerfarligste atomkraftvrker , Kozloduj , Ignalina og Bohunice , og srge for , at sikkerheden for resten af reaktorerne hjnes , s vi fr en acceptabel standard .
<P>
Jeg tror , at vi ganske godt har gjort rede for , hvordan vi ser p disse sprgsml , i denne meddelelse fra Kommissionen , men vi kan sagtens benytte denne dag og denne lejlighed til at belyse srbarheden i selv den allermest moderne atomkraft , som anvendes .
Vi er fortsat srbare , og vi har fortsat et affaldsproblem .
De ved nok , hvor jeg str i sprgsmlet om anvendelse af atomkraft , men selv om jeg er kritisk over for den , mener jeg , at forskningen i sikkerhedssprgsml skal fortstte .
Det er efter min mening uhyre vigtigt .
<P>
Vi kan ikke p dette omrde trffe beslutninger hen over medlemslandenes hoveder eller mod deres vilje .
Vi m samarbejde med medlemslandene om disse sprgsml , og vi m gre alt , for vi deler det samme milj , og vi udsttes alle for risici , nr vi lever med uacceptable sikkerhedsniveauer .
Frem for alt synes jeg , at det er rigtigt , som et medlem ppegede , at vi skal huske p brnene og srge for , at vi gr alt for ogs at hjlpe og sttte de brn , som stadig betaler prisen for den frygtelige tragedie i Tjernobyl .
Tak for diskussionen .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Margot Wallstrm .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget fem forslag til beslutning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.28 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Beskyttelse af euroen mod falskmnteri
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0120 / 2001 ) af Cederschild for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om
<P>
I. initiativ fra Den Franske Republiks regering med henblik p Rdets vedtagelse af et udkast til Rdets afgrelse om beskyttelse af euroen mod falskmntneri ( 5551 / 2001 - C5-0054 / 2001 - 2001 / 0804 ( CNS ) ) ;
<P>
II . Rdets indstilling vedrrende udkast til Rdets forordning om fastlggelse af de foranstaltninger , der er ndvendige for at beskytte euroen mod falskmntneri ( 6281 / 2001 - C5-0084 / 2001 - 2000 / 0208 ( CNS ) ) ;
<P>
III . Rdets indstilling vedrrende udkast til Rdets forordning om udvidelse af virkningerne af forordning ( EF ) nr .
... / 01 om fastlggelse af de foranstalt  ninger , der er ndvendige for at beskytte euroen mod falskmntneri , til ogs at omfatte de medlemsstater , der ikke har indfrt euroen som flles valuta ( 6281 / 2001 - C5-0084 / 2001 - 2000 / 0208 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=140 NAME="Cederschild">
Hr. formand , vi ved alle , at eurosedlerne og -mnterne bliver taget i brug den 1. januar nste r .
12 af de nationale valutaer i medlemsstaterne forsvinder og byttes successivt ud med den nye flles valuta .
Navnene Kohl og Delors br nvnes i den sammenhng .
<P>
Det er underligt , at ikke alle medlemsstater endnu har indset , at det indre marked ikke i lngden kan blive fuldt effektivt , hvis det er splittet af et antal forskellige nationale valutaer .
Vi kender alle sammen fordelene ved den flles valuta , det vil sige det konomiske og monetre samarbejde .
P det europiske kontinent har euroen allerede skabt konomisk stabilitet og mange fordele samt fremmet den konomiske udvikling , get forbruget og investeringerne og skabt nye arbejdsmuligheder .
<P>
Jeg tror , at den flles valuta vil stimulere til get mobilitet i en udstrkning , der vil resultere i et helt nyt Europa om 10 r .
Den europiske integration tager med euroen et kmpeskridt fremad .
Euroen vil blive en af de strste og vigtigste valutaer p det internationale marked .
Om nogle r vil 300 millioner mennesker bruge denne nye nationale valuta , der vil blive lige s gangbar uden for EU , som dollaren i dag er det uden for USA , og som vil kunne anvendes direkte til betaling uden at skulle veksles .
Euroen er allerede i dag en international reserve- og transaktionsvaluta , og det vil den blive i endnu strre grad i fremtiden .
<P>
Den betydning , euroen vil f som international valuta , medfrer desvrre ogs , at den bliver attraktiv for organiserede falskmntnere .
Der kommer stadig mere sofistikeret udstyr p dette omrde , og derfor bliver det mindre kompliceret at forfalske penge .
Med den baggrund er det ogs vigtigt at have en overordnet og effektiv beskyttelse mod pengeforfalskning p plads i god tid , fr euroen kommer i omlb .
<P>
Potentialet for euroens spredning er enormt og rkker ud over svel de ydre som de indre grnser i EU .
Forudstningerne for beskyttelse af euroen mod forfalskning m dermed tilpasses denne nye dimension , og der skal ogs vre en retlig ramme som alle EU ' s medlemsstater , institutioner og organer og de berrte internationale organisationer sttter op om .
<P>
De tre forslag til retsakter om beskyttelse af euroen mod forfalskning , der bliver behandlet i betnkningen , supplerer hinanden .
Det retlige grundlag ligger desvrre under to forskellige sjler , den frste og den tredje .
P sigt ville det vre nskeligt , om bestemmelserne , der hviler p artikel 29 i EU-traktaten , kunne inkluderes i afsnit 4 IV i EF-traktaten , s man p en helstbt mde kan trffe adkvate beslutninger for at lse de problemer , som ikke kan lses med andre foranstaltninger .
<P>
Det frste forslag til retsakt er et initiativ fra Republikken Frankrigs regering , og det er baseret p afsnit 6 VI i EF-traktaten .
Det handler alts om strafferetlig beskyttelse og om , at Europols enheder skal have den information og de oplysninger , der er ndvendige for , at de kan udfre deres arbejde .
Sigtet med ndringsforslaget er i hj grad at f indfjet tekst , der er blevet udeladt , og desuden at korrigere en del terminologiske og andre uklarheder .
<P>
Det andet forslag til retsakt , som p sin vis er mere interessant , indeholder Rdets retningslinjer for beskyttelse af euroen mod falskmntneri , og det er baseret p artikel 123.4 i EF-traktaten .
Dette retsgrundlag giver kun mulighed for at udstrkke forordningens anvendelsesomrde til de medlemsstater , der har tilsluttet sig euroen som flles valuta .
Forslaget gr ud p , at der skal opbygges et system til informationsudveksling , samarbejde og gensidig bistand .
<P>
Mine vigtigste ndringsforslag drejer sig om ndvendigheden af at have et centralt sted til analyse af seddelforfalskning p EU-niveau og desuden et centralt sted i hvert enkelt medlemsland .
Det vil ogs vre hensigtsmssigt p permanent basis at indrette et teknisk og videnskabeligt center for analyse og klassificering af falske penge , og det vil ikke mindst vre hensigtsmssigt , at de vekselinstitutter , der hver dag hndterer sedler og mnter for deres kunder , p adkvat vis ogs kontrollerer pengenes gthed .
Ellers er det borgerne , der bliver ramt og str helt ubeskyttede , nr de modtager falske mnter og sedler .
De kan p ingen mde f kompensation for et sdant tab .
<P>
Hvordan skal en borger kunne have et kontrolapparat af samme strrelse som en stor computer i lommen ?
Selv hvis man skulle vre parat til at betale for et sdant apparat - det er ikke srligt dyrt , det koster nogenlunde det samme som en computer - er det ikke praktisk muligt .
Derfor tror jeg , at det er meget mere hensigtsmssigt , at sedler og mnter bliver kontrolleret der , hvor de bliver vekslet .
Det er et sprgsml , som Parlamentet n gang for alle br tage stilling til for at beskytte borgerne .
<P>
Det tredje forslag til retsakt er baseret p artikel 308 i EF-traktaten , og formlet med det er at srge for de medlemslande , der ikke har tilsluttet sig den flles valuta , nemlig Storbritannien , Danmark og Sverige .
De skal jo faktisk ogs omfattes af den sikkerhedsforordning , vi nu laver , ellers kommer det ikke til at fungere .
Jeg er overbevist om , at borgerne i disse lande vil forst , at ogs de m deltage i disse beslutninger .
Men de m ogs forst , at hvis de ikke er medlemmer i klubben , s kan de heller ikke deltage i beslutningerne p samme vilkr som medlemmerne .
Derimod kan de , der tilslutter sig euroen , deltage i beslutningerne p samme vilkr som de vrige medlemmer .
Hvis man ikke tilslutter sig , fr man desvrre ikke samme indflydelse .
<P>
Om man vil tilslutte sig eller ikke , er faktisk en beslutning , som man m vre strk nok til at tage , og p dette punkt vil jeg opfordre mit eget land , Sverige , til s hurtigt som muligt at forsge at opbyde alle krfter til at trffe denne beslutning .
Det handler ikke om andet end politisk lederskab .
Vi kan f.eks. sammenligne med Frankrig , som godkendte Maastricht-traktaten med mindre majoritet end Sverige .
P trods af dette har Frankrig vret i stand til at trffe sin beslutning , hvilket Sverige ikke har .
Det beklager jeg dybt .
<P>
Jeg vil slutte med at konstatere , at de forslag , der er i retningslinjerne fra Rdet , skal garantere en effektiv beskyttelse af euroen , og jeg hilser derfor forslaget velkomment i dets helhed .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Tak , hr. formand .
Motivet for mit indlg er udelukkende at sttte og fremhve de grundlggende elementer , som blev udtrykt af ordfreren for denne betnkning , Charlotte Cederschild , som jeg lyknsker med et grundigt og fremragende stykke arbejde .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at minde om den revolution , som det vil betyde , nr euroen kommer p gaden i form af pengesedler og mnter den 1. januar nste r .
Euroen vil st som det ultimative symbol p den europiske identitet , og den vil sammen med yennen og dollaren vre en af de frende valutaer , der ikke kun vil blive brugt i Europa , men ogs , som vores kollega sagde , p verdensplan .
Den vil udgre hjrnestenen i opbygningen af en politisk union .
<P>
Af disse rsager og fordi euroen vil komme som pengesedler og mnter , er der naturligvis en absolut velbegrundet risiko for , at den vil blive forsgt forfalsket , og derfor er en politik til forebyggelse heraf essentiel .
Med dette ml for je br vi gre os umage med via kurser og andre procedurer at srge for , at de mennesker , der dagligt arbejder med penge , isr i banker og vekselinstitutter , bliver fortrolige med euroen .
De bliver nglepersonerne i opdagelsen af falske pengesedler og mnter .
<P>
Da de forslag til retsakter , som vi behandler i dag , netop forsger at regulere dette omrde , er det vigtigt , bde at der bliver et effektivt system for politi- og toldsamarbejde , og at der etableres et globalt informationssystem , som omfatter identifikation af falske pengesedler , indsamling heraf og fremsendelse til centre , der kan undersge falskmntnerimetoden , det anvendte papir , tryksvrten , den forfalskede mngde osv .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege vigtigheden af en effektiv strafferetlig beskyttelse mod enhver form for falskmntneri .
<P>
Da jeg ikke vil insistere p grundlggende emner , som allerede er fremlagt af fru Cederschild , f.eks. det uhensigtsmssige og forvirrende i at have juridiske instrumenter , der er afhngige af forskellige sjler til beskyttelse af samme ml - bekmpelsen af forfalskning af euroen - vil jeg koncentrere mig om to eller tre punkter , som jeg finder vigtige .
Det ene er henvisningen i ndringsforslag 23 til en database over falskmntnerier , som overhovedet ikke er nvnt i forordningen .
Jeg mener , at dette er et element , som kan gre bekmpelsen af falskmntneriet mere effektiv og prcis .
<P>
Hvad angr Det Europiske Tekniske og Videnskabelige Centers status , der som fastsat i artikel 5 i forslaget til forordning skal st for bekmpelsen af falskmntneriet , er jeg af den overbevisning , at det er ndvendigt fra frste frd at beskytte centrets uafhngighed fra den franske mnt som anfrt i ndringsforslag 20 og 26 .
Dette organs funktioner br udelukkende vre knyttet til de europiske institutioner og under ingen omstndigheder til en national institution .
<P>
Endelig tilfjer ndringsforslag 27 til den originale forordningstekst den id , som jeg nvnte i starten af mit indlg , nemlig at professionelle pengefolk br spille hovedrollen i bekmpelsen af forfalskning af euroen .
Det er vigtigt , at de ikke kun har pligt til at trkke pengesedler og mnter af tvivlsom gthed ud af cirkulation , men at de ogs selv udver kontrol med gtheden .
Vi er naturligvis klar over , hvilke bekymringer dette krav kan give anledning til , da det vil krve store investeringer i instrumenter , maskiner og elementer , der sikrer pengenes lovlighed , men det er et punkt , der er essentielt i forhold til sikringen af borgerne .
Og det er ogs en garanti for , at de penge , der sttes i omlb af disse organer , virkelig er gte .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Jeg vil gerne indlede med at lyknske fru Cederschild med den fremragende betnkning og henstillingerne heri .
Naturligvis vil euroens omlb have bde positiv og negativ indvirkning .
Den positive er , at det vil vre en fysisk anerkendelse af , at Unionen rykker tttere sammen til gavn for de enkelte medlemsstater .
Den negative indvirkning er naturligvis , at dygtige mntfalsknere let kan misbruge og undergrave en ny valuta , som tidligere nvnt .
<P>
Euroen har meget stor betydning p verdensmarkederne , og det er derfor afgrende , at vi ivrkstter beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre falskmntneri .
Det glder mig , at fru Cederschild fremstter sdanne henstillinger i betnkningen , som min gruppe og jeg sttter .
I forbindelse med kontrol i banker og vekselinstitutter er det vrd at bemrke , at hun opfordrer til et tt samarbejde mellem medlemsstaterne , Den Europiske Centralbank , de nationale centralbanker , Europol og den kommende Eurojust .
Hun henviser ogs til tidligere beslutninger om at styrke de strafferetlige rammer og opfordrer til en harmonisering af reglerne for , hvad der er strafbart , og af sanktionerne .
<P>
Det er afgrende , at vi ikke skaber gemmesteder for de kriminelle , der kan bevge sig meget hurtigt med deres oplysninger og ekspertise fra medlemsstat til medlemsstat .
Det er ogs vigtigt at samle og centralisere oplysninger og udarbejde en sagkyndig analyse , nr falskmntneri opdages .
Det er endvidere ndvendigt med teknisk bistand for at fremme koordineringen af undersgelserne , hvis vi skal spore de kriminelle p tvrs af medlemsstaterne .
<P>
Derudover bifalder jeg hendes henstillinger om at forbedre og fremme samarbejdet mellem medlemssta  ternes kompetente organer med ansvar for efterforskning og retsforflgning , og om at samtlige medlemsstater anerkender princippet om gentagelsestilflde .
Jeg mener , at alle borgere i EU , uanset om landene er med i eurosamarbejdet , har meget at vinde ved en stabil valuta , som kan modst trusler fra mntfalsknere .
Det er mig derfor en stor fornjelse af lyknske fru Cederschild med betnkningen og henstillingerne heri .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , for at beskytte euroen mod falskmnteri beskftiger vi os i aften med en rkke tekniske foranstaltninger , som , hvor interessante de end er , ikke er tilstrkkelige .
Sledes gr de endda uden om det strste problem , som er politisk , og som Europa-Parlamentet tilsyneladende ikke er i stand til at lse .
Derfor vil jeg tage mig af det .
<P>
Risikoen for falskmnteri ved den materielle overgang til euroen vil vre meget stor , navnlig p grund af beslutningen om at lancere en hel ny mnt ex nihilo , der betyder , at borgerne mister alle de vante kendetegn .
I vrigt var det mske meningen .
Nr borgerne ikke har nogen kendetegn at g efter , er der stor risiko for , at de tager imod falske penge i den tro , at de er gte .
Flgerne af disse misforstelser forvrres af sedlernes strrelse - der er sedler med en vrdi af 100 , 200 og 500 euro .
Men hvem er det , der lber denne enorme risiko .
Det er de svage , de mest skrbelige , smhandlende og sm virksomheder , der kan brnde inde med vrdilse falske pengesedler , som de har modtaget ved en fejl , og som de selv m betale for .
<P>
Denne situation er uacceptabel . Det er den isr , fordi det er de samme mennesker , som man uden nogen finansiel kompensation plgger de ofte meget stor udgifter i forbindelse med overgangen til euroen .
Det er derfor utilstedeligt , at man fortstter som i dag og lader som om , at udgifterne ikke eksisterer og implicit accepterer , at det er de svageste , der skal bre dem .
<P>
Vi krver , at de offentlige europiske og nationale myndigheder ptager sig deres ansvar .
Vi krver , at de giver borgerne en garanti om erstatning for falske penge , som de har modtaget ved en fejl - i det mindste i en overgangsperiode .
Ellers m man uddele gratis detektorer til falske sedler til de smhandlende .
Nogle vil sige , at det har vi ikke rd til .
Mit svar er , at det skulle man have tnkt p noget fr .
Nu m man ptage sig ansvaret , nemlig - og hvorfor ikke , nr det kommer til stykket - at udstte den materielle indfrelse af mnter og sedler til nste 1. januar , hvilket under alle omstndigheder er nskvrdigt af mange andre grunde .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , kre kolleger , for mere end et r siden , nemlig den 16. februar , behandlede Europa-Parlamentet problemet med forfalskning af euroen , dengang i et flles strafferetligt perspektiv .
Allerede da var det fru Cederschild , der kompetent og grundigt udarbejdede betnkningen og fremlagde den i salen .
Charlotte Cederschild sagde dengang , at vi ikke kan tolerere , at forfalskninger svkker vores flles valuta .
Denne udtalelse glder stadig et r efter og er netop sagens kerne , vores valutas sikkerhed .
<P>
Vi har alle her udbredt os om , hvor vigtig euroen er for EU , for etableringen af et gte konomisk rum uden indre grnser , og som mekanisme af vsentlig betydning for budgetdisciplin og gennemsigtighed i medlemsstaternes offentlige finanser , men ogs om den politiske vrdi , som den har som udtryk for opbygningen det europiske fllesskab , som vi er i gang med at udvikle , fremme og befste i borgernes hverdag .
Af alle disse rsager er den flles valutas sikkerhed derfor vigtig .
Vi er ogs klar over , at valutaens sikkerhed endvidere har indflydelse p dens stabilitet og dens handelsvrdi , men det , som vi i dag har til behandling , er dens beskyttelse mod falskmntneri .
Hvis ikke alt gr , som det skal p dette felt , har vi nu s meget desto mere grund til at bekymre os om denne kamp og om at skrpe vores forholdsregler .
<P>
Charlotte Cederschild understreger i sin betnkning med rette den nye valutas internationale betydning , men ogs den uomgngelige kendsgerning , at den vkker de kriminelles appetit , idet hun siger , at euroen vil komme til at konkurrere med dollaren om at blive den mest forfalskede valuta p jorden .
Jeg er sikker p , at Charlotte Cederschild er enig med mig i , at det ikke er dt kaplb , som vi skal vinde over dollaren .
Vi er klar over , at der foreligger en srlig srbarhed i overgangsperioden , hvor den nye europiske valuta og de gamle nationale valutaer eksisterer side om side .
Ukendskab , ringe tilvnning og bankernes vekselforpligtelse vil befordre forfalskning af bde euroen og de nationale valutaer .
Der m ogs sttes ind imod svindel og bedragerier og gennemfres flere og bedre oplysningskampagner , ikke mindst i mit eget land , Portugal , hvor meningsmlinger afslrer , at der er bekymrende mange , som ikke ved nok .
Der er kommet eksempler frem i offentligheden om , hvorledes katolske prster har mttet yde en pdagogisk indsats p dette felt , navnlig i det indre af landet , og kirkens og den lokale og regionale presses indsats m derfor stimuleres og stttes .
Jeg er i vrigt enig med Kommissionen , der i sin meddelelse udpeger fire elementer : uddannelse , informationssystem , samarbejde - navnlig med Europol , OLAF og Den Europiske Centralbank - og strafferetlig beskyttelse .
<P>
Som afslutning vil jeg ogs gerne sige , at jeg ikke deler de forbehold , der er med hensyn til mnternes nationale motiv .
Jeg mener , at den gede risiko modvejes af en get flelse af tilhrsforhold og identificering , og at det ogs politisk imdegr dem , der altid har travlt med at kritisere overdreven ensretning .
Charlotte Cederschild , tillykke !
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Jeg undskylder over for fru Cederschild , at jeg frst kommer efter , at forhandlingen er begyndt .
Jeg havde lejlighed til at udveksle synspunkter med fru Cederschild om betnkningen i udvalget .
Jeg vil gerne lyknske hende med betnkningen overordnet set .
Jeg er dog bekymret for to ting .
For det frste er jeg bekymret for strrelsen af de strre sedler , isr fem 500-eurosedlen , der skal udstedes , som er meget strre end den strste seddel , som normalt bruges i USA , Det Forenede Kongerige og Japan .
<P>
Hvis mntfalsknere skal forfalske sedler , er det naturligvis mere fordelagtigt at forfalske sedler med stor vrdi end sedler med mindre vrdi , og jeg er en smule bekymret for , at denne meget store seddel gr euroen til mntfalskneres foretrukne valuta .
For det andet bliver det selvflgelig samtidig muligt for dem , som er involveret i hvidvaskning af penge - jeg ved godt , at dette ikke er en betnkning om hvidvaskning af penge , men emnet vedrrer dette - forholdsvis nemt at flytte deres urlige gevinster .
Det belb , som kan lgges i en mindre kuffert , vil vre ca. ti gange strre , end hvis valutaen kun blev udstedt i sedler med mindre vrdi .
<P>
Indfrelsen af euroen indebrer en trussel og en mulighed .
Truslen bestr p den ene side i mntfalskneri , hvilket givetvis vil f folk til at vende sig mod euroen og f alvorlige konsekvenser for brugen af den verden over , men p den anden side er der mulighed for p dette tidspunkt at fange folk , som er involveret i hvidvaskning af penge , nr de skal veksle .
Vi har ingen , eller har tilsyneladende ingen , mekanisme i EU , som udnytter den mulighed eller forhindrer mntfalskneri ved indfrelsen af euroen .
Det er udmrket med et system senere hen , men hvis jeg var involveret i organiseret kriminalitet , ville jeg dyrke storstilet mntfalskneri ved indfrelsen af euroen , hvor der er 400 millioner mennesker i EU og milliarder af mennesker verden over , som ikke selv er fortrolige med sedlerne .
<P>
Derfor mener jeg , det indebrer en trussel , og selv om det sikkert er for sent at tnke over , om der skal udstedes en 500-euroseddel , hber jeg , at Kommissionen og Den Europiske Centralbank vil overveje , om sedlen skal udstedes i begyndelsen af processen , nr der er s mange risici forbundet dermed .
<SPEAKER ID=146 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , kre fru ordfrer , den 1. januar 2002 bliver i sandhed en historisk dato , der betyder den konkrete indfrelse af euroen for 300 millioner EU-borgere .
Det er selvflgelig klart , at der skal trffes mange forberedelser endnu , og det var ikke frste gang , det blev nvnt , at Europa-Parlamentet beskftiger sig med det .
Europa-Parlamentet har fra starten beskftiget sig med forberedelserne , ja , har ogs taget de ndvendige skridt fra starten .
<P>
Denne betnkning omhandler Kommissionens og Frankrigs initiativ om beskyttelse af euroen mod falskmntneri .
P vegne af Kommissionen vil jeg gerne lyknske ordfreren med hendes aldeles udmrkede arbejde og sige , at Kommissionen tager vel imod Europa-Parlamentets forslag .
Jeg vil ogs gerne understrege , at forordningen er centrum for et omfattende arbejde til beskyttelse af euroen mod falskmntneri .
Jeg vil gerne minde om , at Kommissionen siden dens meddelelse fra juli 1998 har stillet diverse forslag .
I den foreliggende forordning str der jo navnlig - jeg vil ikke gentage det hele , blot nvne et par punkter - at udvekslingen af informationer om fundne forfalskede eurosedler og -mnter skal centraliseres og reguleres .
Samarbejdet og den gensidige hjlp mellem de forskellige aktrer p medlemsstatsplan og mellem institutionerne og organerne p europisk og internationalt plan reguleres klart , og det samme gr sig gldende for samarbejdet med tredjelande og kreditinstitutternes forpligtelser .
Jeg vil gerne her endnu en gang understrege betydningen af forordningens artikel 6 , nemlig forpligtelsen til at trkke sedler , der er identificeret som forfalskede , eller som skal kontrolleres , ud af handlen og overdrage dem til de ansvarlige instanser .
<P>
I betragtning af den tidshorisont , vi taler om her , er det naturligvis srlig vigtigt , at forordningen nu bliver vedtaget s hurtigt som muligt , og jeg hber , at det sker under det svenske rdsformandskab , for al forberedelse skal ske s hurtigt som muligt .
Det har ogs altid vret det credo , Kommissionen har videregivet til de sm og mellemstore virksomheder eller til forbrugerne .
Enhver forberedelse , der kan foretages allerede i dag , sparer os for rgrelser og stress og gr projektet s meget mere sikkert .
<P>
Kommissionen har til hensigt fremover at engagere sig aktivt i forordningens gennemfrelse .
Det vedrrer isr artikel 7 , der behandler samarbejdet mellem medlemsstaterne , Kommissionen og Den Europiske Centralbank samt samarbejdet med Europol .
Til dette forml str det rdgivende udvalg til rdighed for Kommissionen .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om , at forordningen ikke er den eneste vigtige foranstaltning til beskyttelse af euroen mod falskmntneri .
Forskellige supplerende instrumenter er allerede blevet vedtaget eller er under forberedelse .
Eksempelvis er rammebeslutningen af 29. maj om strafferet blevet vedtaget .
Der er - det vil jeg gerne nvne - en yderligere foranstaltning under forberedelse , som Kommissionen vedtager om f uger , nemlig et flerrigt program om uddannelse , teknisk bistand og udveksling af tjenestemnd med henblik p beskyttelse af euroen mod falskmntneri , og ogs programmet med det smukke navn Perikles fr stor betydning .
<P>
Euroen er i sandhed en historisk milepl i integrationen og udgr et stort potentiale for den videre konomiske udvikling .
For s vidt fremhver vi selvflgelig altid mulighederne , men vi undervurderer heller ikke de risici , der er forbundet med datoen for den konkrete indfrelse af euroen .
Vi undervurderer ikke problemerne , men giver os i kast med dem .
Jeg vil p det punkt gerne takke for Europa-Parlamentets sttte , der jo viser , at vi alle arbejder p , at projektet fr stor succes .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder i sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Prver af ulovlig narkotika / Profilanalyse af syntetisk narkotika
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0121 / 2001 ) af Cederschild for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
<P>
I. om Kongeriget Sveriges initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om fremsendelse af udtagne prver af ulovlig narkotika ( 14008 / 2000 - C5-0734 / 2000 - 2000 / 0826 ( CNS ) ) ;
<P>
II. om Kongeriget Sveriges initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om indfrelse af en ordning for srlig retskemisk beskrivelse af syntetisk narkotika ( 14007 / 2000 - C5-0737 / 2000 - 2000 / 0825 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=149 NAME="Cederschild">
Hr. formand , nu skal vi behandle sprgsmlet om syntetisk narkotika .
Europa er verdens strste producent af syntetisk narkotika .
Det er ikke noget , vi kan vre stolte af .
Store mngder LSD , amfetamin , ecstasy og andre syntetiske stoffer produceres hver dag p vores kontinent , enten til forbrug her eller til eksport til tredjelande .
Denne storstilede og ofte organiserede produktion er en skamplet p Europa og undergraver vores trovrdighed i den internationale bekmpelse af organiseret kriminalitet .
<P>
Dette initiativ til bekmpelse af syntetiske stoffer br derfor hilses varmt velkomment .
Forslaget bygger p en hjt udviklet analysemetode , der anvendes af visse laboratorier .
Produktionsprocessen og produktionsmetoderne for syntetisk narkotika har visse flles trk , der gr det muligt at identificere en sammenhng mellem syntetisk narkotika , der er blevet beslaglagt ved forskellige lejligheder og forskellige steder .
Via en sdan information kan politiet lettere identificere forskellige centre eller netvrk , der producerer narkotika .
Metoden giver politi og retsvsen et udmrket instrument til at indkredse narkotikafabrikkerne .
<P>
Den frste beslutning drejer sig om dannelsen af et system for srlig kriminalteknisk profilanalyse .
Medlemsstaterne bliver forpligtet til at sende prver af noget af det beslaglagte narkotika til nogle nrmere bestemte laboratorier .
I dag findes disse desvrre kun i Sverige , Tyskland og Nederlandene .
Tanken er , at s snart et laboratorium i en medlemsstat har den kompetence , der krves , skal dette laboratorium indg i systemet .
Kompetencen vil p den mde brede sig til hele Unionen .
<P>
Den anden beslutning handler om selve fremsendelsen af prver med kontrollerede narkotiske emner .
Medlemsstaterne bliver forpligtet til at lade forsendelserne passere deres territorium .
Forsendelserne skal sendes p en mde , der garanterer den strst mulige sikkerhed for , at de transporterede prver ikke misbruges .
Det skal ogs understreges , at det drejer sig om milligram , alts yderst sm mngder , der nppe kan misbruges , eftersom de er overordentligt sm .
<P>
Det skal pointeres , at initiativet kun vedrrer bekmpelsen af den storstilede organiserede produktion af syntetiske stoffer , noget , der er forbudt i hele EU .
Det drejer sig alts overhovedet ikke om den flsomme debat om , hvad der skal vre tilladt p gaden , til personligt forbrug osv .
Den debat berres overhovedet ikke i dette forslag , der kun drejer sig om organiseret produktion af syntetisk narkotika .
<P>
Det skal ogs fremhves , at det foreslede system ikke er endegyldigt .
Det er ikke perfekt - det ved jeg .
Det ville fordre , at alle lande havde deres egne laboratorier til kriminalteknisk profilanalyse , men eftersom teknikken endnu kun er udviklet i et ftal af lande , er det endnu ikke tilfldet .
Samtidig ville det vre en stor fejl ikke at udnytte chancen for at f fat i de produktionsenheder , der findes i Unionen .
<P>
Med hensyn til selve transportsystemet , synes jeg , som ogs visse lande , f.eks. Frankrig og isr Spanien , har vret inde p , at det ville vre godt , hvis disse prver kunne overfres elektronisk .
Jeg er helt enig i den opfattelse .
Der str ogs i betnkningen , at transportformen kontinuerligt skal udvikles .
Efter min mening vil det dog vre fuldstndigt forkert med sdanne argumenter at hindre systemet i at blive indfrt allerede nu .
Parlamentet vil med sikkerhed blive en vigtig drivkraft , nr det drejer sig om at finde frem til en elektronisk overfringsform , men jeg hber virkelig , at Spanien ikke vil bruge det som argument for at hindre transporterne .
Det ville vre dybt beklageligt .
Heldigvis inds udvalget dette , og betnkningen blev enstemmigt vedtaget .
Jeg beklager , at der er nogle lande i Rdet , der ikke har indset , at det er bedst at komme i gang nu . De bremser nemlig kriminalitetsbekmpelsen .
Som jeg ser det , er det helt uansvarligt at stikke en kp i hjulet , nr det glder bekmpelsen af organiseret kriminalitet , blot fordi vi ikke har det perfekte system .
Det er det samme argument , som vi hrte for nylig , da vi diskuterede benhed og aktindsigt , og Sverige tilbd Europa et kompromis .
Nu er der virkelig anledning til , at vi gr flles sag .
<P>
Jeg hber , at bde Parlamentet og Rdet vil sttte dette initiativ , og jeg vil takke den unge Nils Hnninger fra det svenske justitsministerium , der har arbejdet for denne id .
Jeg vil desuden gratulere det svenske formandskab med , at dette sandsynligvis kan blive den frste bindende beslutning p narkotikaomrdet .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , der stadig er til stede , nr man ser ud i salen , vil man mene , at narkotika ikke er noget problem for Europa og da slet ikke noget problem for de unge .
Men det er desvrre et problem og ikke kun et problem , men i sandhed slet og ret problemet .
Det strkt stigende forbrug af narkotika truer nemlig faktisk med at delgge en del af vores unge og dermed en del af vores samfund , og p grund af den organiserede kriminalitet truer det ogs med at underminere samfundet .
<P>
Narkotika hjlper udelukkende nogle f inden for den organiserede kriminalitet til at tjene store penge og truer samtidig mange menneskeliv og mange eksistenser .
Jeg vil gerne dokumentere det , jeg lige har sagt , med nogle tal , som Europol og Narkotikaovervgningscentret i Lissabon har stillet til rdighed .
Det vurderes , at der rligt markedsfres ca . 8.000 t cannabis og derivater , 350 t kokain , 60 t heroin og mindst 50 millioner ecstasypiller p det europiske marked .
Det er de nyeste tal , vi har adgang til .
Det bliver alt sammen konsumeret , og det i stadig strre grad af unge . Nr man s ved , at undersgelser viser , at ca .
20 % af de unge har prvet cannabis mindst n gang , og at ca . 5 millioner unge tager syntetisk narkotika , s m alarmklokkerne ringe .
<P>
De producenter , de handlende , der dealer med denne narko , er en del af den organiserede kriminalitet .
De laver forretninger p de unges bekostning . Derfor skal der gres alt for at bekmpe denne kriminalitet - og den er en del af den organiserede kriminalitet , som jeg har sagt - i Unionen og internationalt med reprsentanter fra de andre stater i verden , der ligeledes er berrt af dette .
Jeg glder mig derfor over dette svenske initiativ , der bringer os et skridt videre .
Det er en del af det instrument , vi har brug for for at kunne klare os her p en eller anden mde .
<P>
Det frste initiativ , der omhandler fremsendelse af narkotika med henblik p analyse og undersgelse , er udformet sledes , at det ikke kan fre til misbrug ved transport af strre mngder , men er velegnet som instrument i narkotikabekmpelsen .
Desuden er det efter min mening yderst vigtigt , at der foretages analyser med henblik p undersgelse af syntetisk narkotikas oprindelse .
Begge instrumenter er essentielle i bekmpelsen af narkotika og organiseret kriminalitet .
Det , der skal ske , er imidlertid , at nettet af disse laboratorier , der arbejder med de rigtige standarder og den rigtige kvalitet , skal udvides .
Men det alene ville vre for lidt , der skal vre en garanti for samarbejdet med Europol , der jo arbejder med samme dagsorden og ogs udarbejder en liste over syntetisk narkotika og tilsvarende ecstasyprodukter og andre amfetaminprodukter , der findes p markedet .
Der skal alts ikke arbejdes lsrevet eller parallelt , der skal derimod samarbejdes med Europol .
<P>
Det tredje meget vigtige punkt er efter min mening , at selv om EU nu er blevet eksportmarked for syntetisk narkotika , og at ansgerlandene er aftagerlande - de er ogs blevet transitlande , de er blevet mllande - m vi inddrage disse ansgerlande intensivt allerede nu med alle de instrumenter , vi har til rdighed , for at opbygge et strre omrde med sikkerhed , der er vores ml .
<P>
Mlet , og jeg ved , det er meget ambitist , er et narkofrit samfund .
Det bliver svrt at opn , men takket vre disse skridt kommer vi uden tvivl igen et stykke nrmere mlet .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , kre kolleger , det forholder sig jo frst og fremmest sledes , at narkotika kun er drligt for mennesker , hvis det misbruges , og at man i begrnset omfang kan betragte narkotika , sdan som man jo ogs betragter alkohol og tobak , som et nydelsesmiddel . Narkotika frer jo til noget drligt , nr det misbruges .
Det betragter jeg imidlertid som et samfundsproblem .
Narkotika optrder s i hjere grad som katalysator . Derfor mener jeg , at nr man bekmper narkotika , s gr man ikke virkelig noget godt for menneskene .
<P>
Derfor er den bedste lsning , at folk selv bestemmer og afgr , hvor meget narkotika de nsker eller ikke nsker at tage .
Derfor mener jeg heller ikke , at vi kommer meget videre med dette initiativ .
Det handler i sidste ende om strre repression , strre kompetence til Europol , og det hjlper os slet ikke videre til et selvbestemmende liv .
Der er et alternativ til dette forslag , som gr ud p at teste piller , ogs kaldet drug checking .
Der har vret forskellige meget vellykkede projekter , i Nederlandene , i Schweiz , i Wien og i Tyskland .
Det Europiske Narkotikaovervgningscenter i Portugal har fldet en virkelig god dom over drug checking og er fortsat aktivt p omrdet .
Derfor br vi efter min mening ikke stemme for denne repressionsforanstaltning .
De Grnne vil i hvert fald ikke gre det , men i stedet arbejde for selvbestemmelse hos de mennesker , der nsker at tage disse stoffer .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger , i bekmpelsen af handlen med illegale stoffer og frem for alt narkotikahandlen er et effektivt system til inden for Unionen at kunne analysere handlen med produkterne p en koordineret mde og kortlgge netvrkerne ikke nogen overfldig luksus .
Men det er netop her , skoen trykker .
Oprettelsen af laboratorierne forudstter , at kriterierne er tilstrkkeligt tydelige , og at procedurerne er gennemsigtige .
Det viser sig imidlertid , at der er temmelig mange ubesvarede sprgsml om denne metode , hvis resultater skulle fre til forskellige vurderinger i forskellige lande .
De svenske forslag synes at ville skjule , at Sverige selv stadig har brug for nogle r til at udvikle sine egne kapaciteter fuldt ud , men alligevel vil det g i gang allerede nu .
I jeblikket venter vi stadig p udtalelsen fra eksperter fra de fleste centrale laboratorier , men den vil ikke komme i tide inden afslutningen af det svenske formandskab .
Ikke alle i min gruppe vil vre enige i , at dette potentielt er et godt forslag , og at sdanne instrumenter p lngere sigt virkelig kan vre fortjenstfulde , hvordan man end griber narkotikaproblematikken an .
Det er imidlertid i allerhjeste grad beklageligt , at den iver , som Sverige her har udvist , frst og fremmest foregriber virkeligheden .
<SPEAKER ID=153 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen bifalder Parlamentets foreslede beslutning og sttter formlet i de to svenske initiativer om indfrelse af en ordning for srlig retskemisk beskrivelse af syntetisk narkotika og om fremsendelse af udtagne prver af ulovlig narkotika .
<P>
Kommissionen har arbejdet med dette i et stykke tid .
Den har isr stttet forskning i udarbejdelsen af harmoniserede metoder til at beskrive amfetamin .
Dette forskningsprojekt forventes afsluttet i februar 2002 , og vi hber , at resultaterne tages i betragtning ved fremtidigt arbejde p dette omrde .
<P>
Formlet med de svenske initiativer er i overensstemmelse med punkt 4.1.1.4 i EU ' s narkotikahandlingsplan 2000-2004 , som blev godkendt p Det Europiske Rds mde i Feira i juni 2000 , og er sledes en prioritet for EU i bekmpelse af narkotika .
<P>
Kommissionen arbejder ogs aktivt p at gennemfre EU ' s narkotikahandlingsplan .
I de kommende uger regner vi med at offentliggre to vigtige dokumenter . For det frste vil Kommissionen forelgge en meddelelse for Parlamentet og Rdet om gennemfrelsen af handlingsplanen og for det andet vil Kommissionen stille forslag om en rammeafgrelse om oprettelse af minimumsregler for narkotikahandel .
<P>
Som flere medlemmer har nvnt , er emnet om syntetisk narkotika srligt vigtigt i jeblikket bde i og uden for EU .
Kommissionen agter i r at foretage en gennemgang af den flles aktion vedrrende nye former for syntetisk narkotika fra juni 1997 , som muliggr , at nye former for syntetisk narkotika kan kontrolleres i hele EU og underlgges strafferetlige foranstaltninger .
Kommissionen stillede for nylig forslag om at fre uformelt tilsyn med ikke-kontrollerede kemiske prkursorer til syntetisk narkotika , og dette forslag er for jeblikket til behandling i Rdet og Parlamentet .
I marts 2001 fremlagde vi ogs en beslutning for Kommissionen om narkotiske stoffer , der behandler den ulovlige anvendelse af prkursorer i syntetisk narkotika , og som fik stor sttte .
Vi deltog desuden i et mde om syntetisk narkotika i december 2000 , som var organiseret af Japan inden for G8-rammerne .
Alle disse elementer viser , hvor vigtig denne hring er p verdensplan .
Derfor vil jeg gerne lyknske fru Cederschild med den fremragende betnkning og sttte hende ved at opfordre til at se bort fra det , jeg mener er mindre vanskeligheder , for at Rdet hurtigt kan vedtage disse to svenske initiativer .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Transmissible spongiforme encephalopatier
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0118 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 14780 / 1 / 2000 - C5-0048 / 2001 - 1998 / 0323 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om faststtelse af regler for forebyggelse af , kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier ( Ordfrer : Roth-Behrendt ) .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Vi har to betnkninger vedrrende behandling og transport af dyr , som vil vre et velkendt emne for kommissren .
Jeg vil gerne indlede med at sige , og jeg er sikker p , at formanden for udvalget vil sige det samme , at vi beklager Dagmar Roth-Behrendts fravr i aften .
Hun er et af de mest energiske , driftige og intelligente medlemmer i udvalget .
Hun er koordinator i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og er med hendes generelle entusiasme som en enmandshr i Berlin .
Hun er i Berlin i aften og skal opereres i morgen .
Jeg er sikker p , at alle her i Parlamentet , selv p dette sene tidspunkt , nsker Dagmar alt godt og tror p , at hun snarest kommer til hgterne med sin sdvanlige livskraft .
<P>
Dagmar Roth-Behrendt havde til hensigt at stille det ene af de to ndringsforslag i aften .
Jeg vil gerne kort fortlle , hvorfor min gruppe og jeg mener , at direktivet bliver bedre , hvis det ikke ndres .
Det betyder derfor , at vi ville stemme imod bde ndringsforslag 1 og 2 . Vi stemmer imod ndringsforslag 1 af den simple grund , at det tegner et nske om at komme tilbage til en slags neoprotektionisme , men isr overlovgivning , af dyreimport , hvilket er en nskvrdig , men undvendig konsekvens af de mange forskrkkelser i de senere r .
Vi er i mit land godt klar over dette , men vi mener , at OIE-kodeksen omfatter handel med levende dyr og beskytter lande , som ikke har BSE , mod indfrelse af sygdommen .
Der er ikke belg for yderligere importforanstaltninger af sundhedsrsager , og jeg forventer , at Kommissionen har samme holdning .
<P>
For s vidt angr ndringsforslag 2 , som jeg selv har stillet , blev det stillet p et tidspunkt , hvor vi mente , at hvis Parlamentet skulle vedtage at indfre forsg p dyr p over 24 mneder i alle medlemsstater , hvilket blev delvist plagt af Kommissionen , skulle dette ndres med en bestemmelse om , at de medlemsstater , som allerede har andre forsgstyper - eller i Det Forenede Kongeriges tilflde , kreaturer p over 30 mneder - ikke skal g igennem den procedure .
I kraft af at det overordnede ndringsforslag trkkes tilbage , br det andet ndringsforslag efter min mening ogs annulleres .
Derfor sttter min gruppe ikke ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Jeg beklager , at skyggeordfreren , hr . Trakatellis , ikke er i stand til at deltage i aften .
Jeg har med kort varsel indvilliget i at tale p hans vegne , da det er et meget vigtigt emne .
For det frste vil jeg gerne rose alle i Kommissionen , Rdet og Parlamentet , som har vret involveret indtil nu , men isr fru Roth-Behrendt for hendes personlige engagement i dette meget vigtige emne .
<P>
Jeg talte i Parlamentet om dette srlige emne for et r siden , hvor jeg tydeligt tilkendegav min holdning .
Jeg mener , at frstebehandlingen fandt sted den 16. maj sidste r .
Der er ikke sket meget siden i den henseende .
I andre henseender , bde politisk og videnskabeligt , er der sket meget inden for TSE , isr i relation til BSE .
For et r siden var det Det Forenede Kongerige , Irland og et eller to andre isolerede BSE-udbrud , som optog sindene , og isr den langvarige epidemi i Det Forenede Kongerige .
Siden da har der som bekendt vret udbrud i Portugal , Belgien , Nederlandene , Spanien , Danmark , Tyskland , Italien og strig .
For at danne os et fornuftigt overblik , skal vi sammenligne det involverede antal med kvgbestanden i hvert land i stedet for at stte panik i forbrugeren .
Det har vret meget svrt at f en rimelig rationel hring om pvirkningen af BSE-udbruddet , hvad enten det drejede sig om tre , fire eller flere hundrede tilflde p en gang .
Tallene skal ses i forhold til kvgbestanden i hvert land .
<P>
S sent som i denne uge fik vi melding om udbrud blandt elsdyrene i Colorado-omrdet i USA og om et udbrud af en ny variant af Creutzfeldt-Jacobs sygdommen blandt unge mnd , unge jgere , der ikke er den aldersgruppe , som vi gennem rene typisk har forbundet med Creutzfeldt-Jacobs sygdommen .
Der har ogs vret strre krav til rapporteringen af BSE og generelt get kontrol med det nye testprogram .
Nr vi fr melding om et strre antal , er det ikke tegn p , at sygdommen spredes .
Det betyder , at vi er blevet mere effektive , ogs mere effektive til at sge efter sygdommen i de forskellige lande .
Dette skal ligeledes tydeliggres , s forbrugeren ikke gr i panik og tror , at sygdommen stadig spredes .
Det gr den ikke .
BSE er en sygdom , som rammer ldre ker , isr ldre malkeker .
Forekomsten i malkekvgbestninger er langt strre end i ammekobestninger , hvilket formentlig skyldes , at landmnd med malkekvgbestninger ofte har haft rd til at give mere kraftfoder gennem rene .
I de fleste lande har malkekvg vret en bedre forretning end kdkvg , hvilket i hvert fald var tilfldet i Irland og Det Forenede Kongerige .
Men i jeblikket er der strst risiko blandt malkekvgbestanden , de 6-7-rige ker , hvilket er grunden til , at vi siden mit indlg sidste r har fet en destruktionsordning , der blev offentliggjort den 13. december 2000 , hvis jeg husker rigtigt , og som vil vre p plads indtil rets udgang .
<P>
Min eneste store kritik af destruktionsordningen er , at den ikke indeholdt krav om , at medlemsstater med problemer koncentrerede sig om ldre ker , som stadig er den egentlige risikogruppe .
Ordningen blev brugt til at understtte markedet og kvgpriserne i stedet for at kurere ldre ker .
Jeg har ikke noget imod , at markedet understttes .
Det kan vre en del af det .
Men det br vre sekundrt i forhold til at komme sygdommen til livs , hvilket ikke var tilfldet , og derfor kritiserer jeg ordningen i den henseende .
<P>
Vi har ligeledes lrt meget i lbet af sidste r om en ny variant af Creutzfeldt-Jacobs sygdommen , og om at folk med en srlig genetisk sammenstning er disponerede for sygdommen , ikke hele befolkningen .
Vi skal komme med flere oplysninger om dette , s befolkningen forstr eventuelle virkninger .
Sygdommen er genetisk , smitsom og degenerativ , men der er meget f tilflde i forhold til f.eks. antallet af BSE-tilflde blandt kvgbestninger i Det Forenede Kongerige .
I mere end to hundrede r har vi spist frekd , som er inficeret med scrapie , uden bivirkninger . Dette skyldes , at strukturen af det smittefri protein , prion , i fr ikke er kompatibelt med proteinet i menneskers hjerner i modstning til prioner fra kvg eller oksekd , som erstatter det ndvendige protein i vores hjerner .
Vi har igen ikke givet de rigtige oplysninger .
Ja , jeg er enig i mange af de ting , som er gjort , og der er behov for dette forslag . Jeg foretrkker dog , at vi bruger OIE- eller WTO-standarden , for at alle lande kan blive enige om klassifikationen , s det vi gr i Europa ikke opfattes som handelshindringer af vores handelspartnere i resten af verden inden for kdprodukter og levende dyr .
Derfor er min eneste kritik , at vi p denne mde kommer til at st alene i EU i stedet for at operere globalt .
Bifald til alle involverede .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , fru Roth-Behrendt har lnge udfrt et utroligt godt stykke arbejde , nr det drejer sig om bekmpelse af BSE , eller TSE .
Vi er nu endelig net til et punkt , hvor vi mske kan lgge en plan og f stoppet de smittekilder , som vi ved eksisterer .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at opfordre os til at tnke mere langsigtet .
Desvrre ved vi mennesker endnu ikke , hvor og hvornr prioner bliver " gale " , hvornr denne prionsygdom opstr og af hvilken grund .
Situationen krver en vis ydmyghed af os .
Netop nu er der en anden diskussion om animalske biprodukter i gang , og det kunne se ud som om , at denne debat vil tage yderligere til nu .
<P>
Vi forsgte at gre koen , som er vegetar , altdende , og det resulterede i BSE .
Vi befinder os nu p et punkt , hvor jeg er bange for , at vi af angst , i panik eller af en anden rsag , politisk populisme mske , vil forsge at gre grisen grsdende , gre den til vegetar .
<P>
Det ville ogs vre godt , hvis vi s lidt p vores egen historie .
Vores forfdre var helt klar over , at man ikke skulle spise selvdde dyr .
Det er frst i vores moderne tid , at vi har fjernet os s meget fra biologien , at vi er begyndt at give os i kast med sdanne eksperimenter .
Jeg ville gerne have , at vi stille og roligt viste en smule ydmyghed over for de levnedsmiddelkatastrofer , der har ramt os .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det , vi skal gre i aften , er at srge for , at fru Roth-Behrendts bemrkelsesvrdige betnkning bliver gennemfrt s hurtigt som muligt , det vil sige , at forholdsreglerne bliver gldende fra juli .
P grundlag af den viden , der udvikles hver dag , mener jeg faktisk , at de to ndringsforslag , som er fremsat for os , er tvetydige og snarere forsinker gennemfrelsen af forholdsreglerne , end de medfrer positive konsekvenser .
<P>
Min gruppe , De Grnne , kan til nd godtage det frste ndringsforslag , fordi en opdeling af lande ud fra antallet af mistnkelige tilflde er en god id , og det vigtigste er en kontrol af den smitsomme sygdom .
At de lande , der fler sig mest udsatte , nsker at beskytte sig , er ikke ndvendigvis et udtryk for protektionisme .
Derimod kan det andet ndringsforslag vise sig at vre en drlig id . Under pskud af , at dyr p 14 mneder slet ikke giver de samme problemer som de andre , kan forslaget medfre , at man fjerner den hurtige systematiske screening og gr det muligt for landene , navnlig Storbritannien , der er initiativtager og det hrdest ramte land , at undlade at foretage disse systematiske screeninger .
Hvis det er det , der ligger bag ndringsforslaget , er vi i De Grnne modstandere af det .
<P>
Jeg vil tilfje , eftersom denne debat ustandselig udvikler sig , at - og fru Doyle har netop sagt det - der er visse sprgsml med hensyn til Canada og USA .
Intet land kan i dag sige sig fri for BSE eller transmissible spongiforme encephalopatier , og det , der er vigtigt nu , er en screening af fr , eftersom man ved , at sygdommen uden tvivl er blevet overfrt fra fr , og at man gr klogt i at overvge denne bestand , der kan give os de samme problemer , som vi kender fra kvg .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , kre kolleger , BSE er det strste drama i den europiske veterinre forhistorie , et drama , som ikke har sin lige , og som vil krve et ukendt antal ofre .
BSE er et mareridt for forbrugerne , som fortvivlet sprger sig selv , om deres fdevarer har vret uden risiko , og BSE er et enormt slag for kvgavlen .
<P>
I dag drfter vi en pakke af foranstaltninger , som allerede var bebudet i 1997 .
Dette er da ogs det rette tidspunkt at takke ordfreren , Dagmar Roth-Behrendt , p . Hendes udholdenhed og hendes sagkundskab p dette omrde har vret vsentlig , og uden hendes energiske indsats var Unionen ikke net dertil , hvor den er nu .
<P>
Takket vre Parlamentets bidrag under frstebehandlingen er den flles holdning i hovedtrk acceptabel : systematiske prveprogrammer , p lngere sigt ogs for fr , strenge og tydelige regler med hensyn til specifikt risikomateriale , god kontrol , frst og fremmest af import , og regulering af adgangen til markedet .
Det er alt sammen meget vigtigt .
<P>
I dag skal vi udtrykke vores tillid til den flles holdning .
Dette er den politik , hvormed BSE bekmpes .
Foranstaltningerne skal ogs kunne regne med forpligtende tilsagn i Bruxelles og i medlemsstaterne .
Det er afgrende .
Efter stigningen i antallet af BSE-tilflde i Frankrig er der i de seneste mneder hele tiden truffet nye foranstaltninger , og i den forbindelse var det bemrkelsesvrdigt , at kommissr Byrne selv sagde , at fdevaresikkerhed som sdan ikke krver nogen nye foranstaltninger , men at foranstaltningerne frst og fremmest var ndvendige for at genoprette forbrugernes tillid .
Dermed var han egentlig igen utydelig .
Foranstaltninger er ndvendige og er ikke noget overfldigt stads , det m der ikke herske nogen tvivl om .
<P>
Fdevaresikkerhed er et meget flelsesladet emne , og fdevarepolitik er dermed ogs til dels flelsesmanagement .
P grundlag af statistikker kan vi sige , at fdevarer aldrig fr har vret s sikre , men dermed overbeviser vi ikke nogen .
Tillid genopretter man ikke uden videre , ikke engang ved at tilskynde til biologisk landbrug eller modvirke storstilede industrimssige produktionsmetoder .
Tillid genopretter man gennem trovrdig politik og tydeligt sprog .
Sikkerhed , forebyggelse , bekmpelse og udryddelse af BSE krver nu politiske forpligtelser .
BSE-krisen var meget mere end et meget alvorligt fdevareproblem . BSE var i sidste instans ogs en politisk krise .
Den er et symbol p , at skylden skydes over p andre , og p , at man prver at slippe uden om ansvaret .
BSE har sledes givet anledning til en gennemgribende revision af hele den europiske fdevarepolitik .
Der oprettes en europisk fdevaremyndighed , og vi faststter p ny principperne for en levnedsmiddelpolitik .
<P>
Men vores diskussion gr naturligvis videre .
Vi m nu fundamentalt tnke over fdevareproduktionen .
Vi vil have en grn revolution , vi vil have kvalitet i stedet for kvantitet , vores landbrugspolitik m ikke lngere delgge miljet , vi m vk fra protektionismen , som er en ulempe for tredjeverdenslande , vi m tage dyrevelfrd alvorligt .
Og det m vi ikke vente seks r med .
I dag skal vi give udtryk for vores forpligtende tilsagn om BSE-politikken , og det er efter min opfattelse startsignalet til en grn revolution og til en politik , som er baseret p kvalitet .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , hr. kommissr , Parlamentet , Rdet og Kommissionen har haft et godt samarbejde om effektivisering af forebyggelsen af og kontrollen med encephalopatier .
Ved hjlp af den forordning , der er til behandling , fr vi harmoniseret retsgrundlaget .
I forordningen tager man hensyn til videnskabens udvikling .
BSE-test af fr og geder tages i brug , s snart der findes nogle testformer .
<P>
Ordfreren foreslr to ndringer .
Den frste er yderst stttevrdig , da den skaber ekstra sikkerhed specielt for de lande , hvor BSE-sygen ikke tidligere er blevet konstateret .
Dyretransporter er den strste rsag til spredning af dyresygdomme , hvorfor kontrollen skal vre effektiv .
I vores gruppe anser vi det andet ndringsforslag for uklart , og derfor sttter vores gruppe det ikke , specielt ikke hvis formlet med det er at nedstte aldersgrnsen for BSE-test til 24 mneder gamle dyr .
Det er der ingen fornuft i set fra medlemslandenes side .
Dermed naturligvis ikke vre sagt , at jeg vil modstte mig , hvis man nsker at gre det i nogle af medlemslandene .
Foranstaltningerne i EU br dog tilpasses BSE-situationen i medlemslandene under overholdelse af den generelle linje i denne forordning .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , selv om jeg ikke tilhrer samme gruppe som hr . Whitehead , deler jeg hans mening om fru Roth-Behrendt , og hvis hun skal opereres i morgen , nsker vi hende ogs held og lykke , for hun udgr p en mde Miljudvalgets sjl .
Under alle omstndigheder foreslr hun kun to ndringsforslag , for udvalget vedtog strstedelen af de ndringsforslag , der blev stillet ved frstebehandlingen .
Disse to ndringsforslag vedrrer , som andre talere allerede har nvnt , de yderligere garantier , som nogle stater kan krve for indfrsel af dyr , og de vedrrer ogs muligheden for at gennemfre analyser af dyr p under 30 mneder .
<P>
Jeg kommer imidlertid fra en lille region med sm bedrifter med enorme problemer , som havde nogle tilflde , meget f , af BSE , og jeg vil derfor gerne fremhve tre punkter , som jeg finder grundlggende .
Det ene er anfrt i artikel 6 og drejer sig om behovet for uddannelse og oplring af det personale , der arbejder for de kompetente myndigheder , laboratoriepersonalet , dyreopdrtterne og dyreforhandlerne .
Jeg kan se , at alle disse personer i praksis str over for et problem , som de ikke kender og ikke ved , hvordan de skal tackle .
Derfor er dette uddannelsesprogram efter min mening fundamentalt , og det br sttes i vrk hurtigst muligt , fordi det vil udgre en forebyggelsesmetode .
<P>
Med hensyn til forbuddet mod foderstoffer , der indeholder proteiner af animalsk oprindelse , som det anfres i artikel 9 , er det min opfattelse , at dette forbud allerede burde vre indfrt .
Ker br spise grs , og det er den bedste mde at forhindre det p , som allerede sker .
Og der br straks vre en 100 % erstatning for slagtede dyr til disse bedrifter .
Jeg har set , hvordan nogle af disse kvgavlere i den region , hvor jeg bor , som havde 25-30 kvg , har meget lidt tilbage at leve for .
Hvis de slagter alle dyrene , forsvinder deres livsgrundlag .
Det er derfor absolut ndvendigt , at disse erstatninger , som de ikke rder over i dag , gennemfres straks .
<P>
Jeg tror , hr. formand - og nu slutter jeg , for min tid er ved at udlbe - at hvis vi nsker at genetablere forbrugernes tillid , er det ndvendigt at gennemfre foranstaltninger som disse og andre p en effektiv og klar mde .
Det er ndvendigt , at folk ser , at Europa tager sine forholdsregler , for ellers vil det ikke vre muligt at genetablere denne tillid .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , selv om Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik denne gang ikke har behandlet ordfreren for betnkningen , Roth-Berendt , nnsomt , nsker jeg alligevel at takke hende for det gode arbejde , hun har udfrt i betnkningens forskellige faser .
<P>
Udvalget har vedtaget to ndringsforslag , hvoraf det ene oprindeligt er fremsat af professor Trakatellis og mig i forening .
Det gr i al sin korthed ud p , at de medlemslande , som tilhrer den bedste kategori , bevarer retten til at krve yderligere garantier for de dyr , der indfres p deres omrder .
Det er ikke et forsg p at forhindre import af eller handel med dyr medlemslandene imellem , men udelukkende et forsg p at forhindre en spredning af sygdommene til de lande , som endnu ikke har haft dem .
Det er naturligvis en fordel for hele EU , at sygdomme , ogs TSE , begrnses til et s lille omrde som muligt , og at man forhindrer , at de breder sig til nye omrder .
<P>
Samtidig bliver det , nr man betragter de enkelte regler til bekmpelse af og kontrol med TSE , stadig mere klart , at hele den flles landbrugspolitik savner fornyelse eller visse korrektioner .
Det ville formentlig vre vrd alvorligt at overveje en ordning , hvor den flles landbrugspolitik udstak flles ml og minimumskrav bl.a. inden for miljmssig forbrugerbeskyttelse og dyrevelfrd , men hvor man drftede fornuften i den flles landbrugssttte p ny .
Med denne model ville det vre lovligt at give national sttte , som frem for alt sigtede mod at fremme fdevaresikkerheden , et rent milj og omrdepolitiske ml .
Efter min mening er dette en mulig vej fremad , som man br tage alvorligt . Det nuvrende system er drligt for skatteyderne , forbrugerne og miljet og specielt drligt for landmndene .
<P>
Da man oprettede EF , var mlet med landbrugspolitikken i al sin enkelthed at sikre en rigelig forsyning af fdevarer i en krisekonomi , der var ved at restituere sig efter krigstiden .
I oprettelsestraktatens artikel 33 fortsttes denne tanke , selv om EF blev selvforsynende allerede i 60 ' erne , og produktionen har vret strre end behovet siden 70 ' erne .
Man m nu g fra kvantitet til kvalitet .
<SPEAKER ID=164 NAME="Byrne">
I aften signalerer mske afslutningen p to rs hrde forhandlinger mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen om de juridiske rammer for bekmpelse af transmissible spongiforme encephalopatier .
Dette er det frste strre lovgivningsdokument , som skal vedtages efter indfrslen af den flles beslutningstagning om veterinre forhold , der berrer den offentlige sundhed , som det er fastlagt i Amsterdam-traktaten .
Det er bde ironisk og passende , at det relaterer til BSE , da det var p grund af BSE-krisen , at den flles beslutningstagning blev indfrt p Fllesskabets aktivitetsomrde .
<P>
Jeg vil isr gerne takke ordfreren , fru Roth-Behrendt , for hendes utrttelige arbejde gennem rene med at skabe en konsekvent EU-tilgang til kontrol af TSE .
En stor del af de overordnede bestemmelser i forordningen er et direkte eller indirekte resultat af hendes personlige engagement for at f fastlagt nogle meget solide rammer , s borgerne beskyttes mod TSE , hvilket jeg sttter fuldt ud . Sammen med hr .
Whitehead nsker jeg alt godt for fru Roth-Behrendt under hendes hospitalsophold de nste dage .
<P>
Da vi indledte arbejdet med dette forslag i slutningen af 1998 , mente strstedelen af medlemsstaterne , at de ikke havde problemer med BSE .
Dette var stadig tilfldet i maj 2000 , da Parlamentets oprindelige udtalelse , som stort set blev stttet af Kommissionen , blev vedtaget . De efterflgende forhandlinger med Rdet blev blokeret , da Rdet ikke kunne enes om den foreslede centrale rolle for den videnskabelige vurdering af landenes BSE-statusklassifikation .
Et kompromis om de juridiske rammer var dog inden for rkkevidde efter vedtagelsen af nye ndforanstaltninger til fjernelse af srlige risikomaterialer i EU og indfrelsen af hurtigtest for pvisning af BSE .
Bestemmelsen om en omfattende screening gjorde det muligt for Rdet at enes om Kommissionens klassifikation p baggrund af Den Videnskabelige Styringskomits vurdering , forudsat at den blev bekrftet af screeningen .
<P>
Efter frstebehandlingen foreslog Parlamentet , at den videnskabelige risikovurdering skulle bekrftes af en statistisk plidelig omfattende screening .
Kommissionen foreslog i det ndrede forslag , at den omfattende screening skulle vre en overgangsforanstaltning for skiftet fra de gldende ensartede regler for SRM til de klassifikationsbaserede regler i forordningen .
Disse to elementer gjorde det muligt for Rdet at opn en politisk aftale om Rdets flles holdning i december 2000 .
<P>
Opstarten af den omfattende screening ved udgangen af 2000 frte til Rdets flles holdning , men den havde ogs en anden virkning . Inden for nogle f dage opdagede Tyskland BSE-tilflde blandt sunde slagtedyr .
Omkring samme tidspunkt blev de frste tilflde opdaget i Spanien og Italien , og antallet af BSE-tilflde steg ogs kraftigt i Frankrig .
Forbrugernes tillid faldt som aldrig fr .
<P>
Stillet over for krisen nrmede Rdets , Parlamentets og Kommissionens holdninger sig hinanden .
Fr Rdets vedtagelse af den flles holdning blev der afholdt en uformel trilog p grund af sagens hastende karakter og behovet for ordentlige juridiske rammer , isr i relation til udryddelsen af BSE og import fra tredjelande .
Under trilogen blev der skabt et meget solidt aftalegrundlag mellem de tre institutioner .
<P>
De meget hrde , men konstruktive forhandlinger sikrer , at de tre institutioner kan have et konstruktivt samarbejde om ngleemner , som vedrrer den offentlige sundhed .
Rdet vedtog Parlamentets krav om at ge antallet af forsgsdyr .
Kommissionen forpligtede sig til , at forordningen skulle indeholde helt nye foranstaltninger , som er vedtaget i henhold til beskyttelsesprocedurer efter den flles holdning .
Kommissionen forpligtede sig ligeledes til straks at tage de ndvendige initiativer i henhold til udvalgsproceduren , nr forordningen trder i kraft .
Som flge deraf blev Rdets flles holdning enstemmigt vedtaget og godkendt af Kommissionen .
Denne fremgangsmde er meget forskellig fra tidligere fremgangsmder i forbindelse med BSE-tilflde .
<P>
Endelig vil jeg gerne minde Parlamentet om beslutningen af 16. november 2000 om BSE og forbuddet mod animalske proteiner i foder .
I beslutningen efterlyste Parlamentet adskillige beskyttelsesforanstaltninger , f.eks. et midlertidigt forbud mod brug af kd- og benmel , flere forsg i alle medlemsstater og regler for kontrol af scrapie .
Den nuvrende udformning af TSE-forordningen indeholder rammerne og i mange tilflde de detaljerede regler for disse foranstaltninger .
<P>
Yderligere ndringer ved andenbehandlingen kan dog forsinke den formelle handling .
Jeg tror , at Parlamentet er enig med mig i , at der er behov for , at det juridiske grundlag snarest kommer p plads , hvilket der p baggrund af nogle af talernes tidligere udtalelser synes at vre enighed om .
<P>
Hringerne i Parlamentet om dette emne siden november prciserer dette .
Det er derfor afgrende , at denne forordning snarest trder i kraft .
Kommissionen vil derfor kun tage ndringsforslag , som forbedrer teksten betragteligt eller retter op p vigtige svage punkter , i betragtning .
Efter min mening hrer ingen af de to foreslede ndringer under disse kategorier .
<P>
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 1 af indholdsmssige rsager .
Iflge dette , som allerede blev afvist af udvalget under frstebehandlingen , er BSE-frie medlemsstater berettigede til efter eget skn at trffe ensidige foranstaltninger mod import af levende dyr .
Dette strider imod princippet for udarbejdelsen af EU-lovgivning .
Det er ogs overfldigt , da et af forordningens overordnede forml er at skabe harmoniserede regler for handel med dyr i betragtning af BSE-situationen .
<P>
Jeg kan heller ikke acceptere ndringsforslag 2 , da det bliver svrere at f et epidemiologisk billede af alle medlemsstaterne .
Det dmmer dog ikke p forhnd Kommissionens kommende initiativer med grundlag i denne forordning set i lyset af den erfaring , som er erhvervet ved isr sttten i tilflde , som er opdaget ved den nuvrende screening , og dette kan klares ved udvalgsproceduren .
<P>
Der blev i lbet af de frste tre mneder i r udfrt mere end 1,3 millioner forsg p sunde dyr p over 30 mneder .
Ud over disse forsg kommer forsg p selvdde dyr og potentielt truede dyr .
Vi fr hurtigt et meget bedre billede af de egentlige BSE-tilflde i Fllesskabet .
Hvis jeg p denne baggrund mener , at den gldende alder for forsgsdyr skal sttes ned , vil jeg ikke tve med at stille de forndne forslag .
I denne henseende vil jeg ogs gerne tilfje , at forskningen fortstter med forsg , som er mere flsomme end de eksisterende .
<P>
Afslutningsvis er vi nu tt p at f vedtaget ordentlige juridiske rammer til kontrol af TSE .
Det har krvet meget tid og en stor indsats , men efter betragtelige bidrag fra alle tre institutioner indeholder teksten for den flles holdning et konsekvent regelst og procedurer for fremtiden .
<P>
Jeg vil gerne kort kommentere nogle af de bidrag , som visse medlemmer gav for lidt siden .
Dette srlige forslag er i overensstemmelse med de internationale OIE-standarder .
Derudover bifalder jeg i hj grad fru Paulsens synspunkter , da hun nvnte forslagene om foder og isr lovgivning om biprodukter .
Min kommentar til fru Aurois bemrkninger om forsg p fr er , at jeg snart stiller et forslag om stikprvetagning blandt fr .
I udkastet til beslutningen regner vi i frste omgang med 170.000 forsg p fr i det frste r , startende fra oktober 2000 .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Byrne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=14>
Ikke-kommerciel selskabsdyretransport
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0125 / 2001 ) af Jillian Evans for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om dyresundhedsmssige betingelser for ikke-kommerciel selskabsdyretransport ( KOM ( 2000 ) 529 - C5-0477 / 2000 - 2000 / 0221 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , formlet med denne forordning er senest i 2002 at skabe sammenhng i reglerne for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr , som har fet tilnavnet dyrepasordningen .
At dette forslag i frste omgang er fremsat af Kommissionen reprsenterer en bemrkelsesvrdig indsats for at kontrollere rabies .
De gode resultater af vaccinationskampagnerne mod rabies har medfrt et fald i antallet af tilflde hos katte og hunde fra nsten 500 i 1991 til kun 5 i 1998 . Det har bevirket , at Det Forenede Kongerige og Sverige delvist har afskaffet deres seksmneders karantneordning .
<P>
Det er problemerne med rabies , som hidtil har stet i vejen for indfrslen af ensartede regler , og medlemsstaterne har sledes behandlet transport af selskabsdyr p forskellig vis , s jeg er sikker p , at flles regler vil blive mdt med glde .
<P>
Kommissionens foreslede foranstaltninger er hovedsageligt baseret p den britiske ordning og gr det lettere at transportere katte og hunde inden for EU og en rkke tredjelande p betingelse af , at de kan identificeres ved hjlp af elektroniske mikrochips eller tatovering , at de er vaccineret , og at der er foretaget en kontrol af deres immunitet mindst seks mneder forud for rejsen .
Samtidig muliggres fri bevgelighed for insekter , fisk og visse andre dyr .
Det er meget vigtigt , at forslaget giver visse medlemsstater mulighed for at ndre bestemmelserne , nr srlige omstndigheder berettiger dette .
<P>
Kommissionen foreslog bde artikel 37 og 152 , stk . 4 , litra b ) , som dobbelt retsgrundlag .
Men eftersom forordningen kun omhandler selskabsdyr og vedtagelse af veterinre foranstaltninger til beskyttelse af sundheden , blev Miljudvalget enige om kun at basere forordningen p artikel 152 , stk . 4 , litra b ) , som omhandler den offentlige sundhed og omfatter rabies .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender delte denne opfattelse , fordi forslaget igen kun omhandler transport af selskabsdyr , og dets forml er beskyttelse af den offentlige sundhed .
Jeg hber , at vi kan n til enighed om retsgrundlaget .
<P>
Hovedpunkterne for drftelserne i udvalget var frst og fremmest brugen af tatoveringer og elektroniske identifikationssystemer .
Tatoveringer kan skabe problemer , de kan blive vanskelige at lse , og de kan ndres .
Derimod er mikrochips et mere effektivt identifikationsmiddel , men samtidig ogs en langt mere human metode , da dyret ikke behver smertestillende eller bedvende medicin .
Derfor foretrkker vi p lngere sigt brugen af mikrochips , men vi br dog tage hjde for , at en rkke medlemsstater p nuvrende tidspunkt tillader tatoveringer under deres nationale lovgivning , og derfor foreslr udvalget en overgangsperiode p otte r til den gradvise afskaffelse af tatoveringer .
Samtidig foresls det at tillade lande , som p indevrende tidspunkt ikke godkender tatovering som gyldig identifikation , at krve brug af elektroniske mikrochips i overgangsperioden .
<P>
ndringsforslag 8 henviser til behovet for klart at angive , at hundehvalpe og kattekillinger ikke kan transporteres , fr de har net den alder , som krves til vaccination , eller andre krav , fordi der hersker misforstelse herom .
Hvis ordningen skal vre en succes , er det vigtigt , at den er effektiv .
Brugen af specielle ISO-transpondere vil vre med til at sikre dette .
Samtidig vil muligheden for at registrere navn og adresse p dyrenes ejere vre en hjlp i bekmpelsen af ulovlig handel med selskabsdyr . Sprgsmlet om rabiesvaccinen er medtaget i betnkningen ligesom OIE ' s internationale dyresundhedskodeks , igen for at sikre forslagets effektivitet .
<P>
Et andet punkt , som blev drftet i udvalget , var sprgsmlet om karantne , og formlet med ndringsforslag 9 er at tydeliggre , at dyr fra tredjelande , som stadig er i risikogruppen for rabies , og som indfres til Sverige , Irland og Det Forenede Kongerige , de skaldte flsomme lande , gennem en anden medlemsstat , skal blive i det pgldende land i mindst seks mneder , fr de kan transporteres til et af de tre lande .
Det afskaffer behovet for karantne , men giver samtidig ogs den ekstra sikkerhed , som disse lande har behov for .
<P>
Et kontroversielt emne har vret sprgsmlet om fritter , og hvorvidt disse skulle omfattes af forordningen .
Kommissionens forslag medtager fritter i kategorien af selskabsdyr , som ikke er underlagt srlige dyresundhedsmssige krav .
Der har vret delte meninger om dette , men Miljudvalget er af den opfattelse , at det ville udgre en uantagelig risiko , og fritter br derfor flyttes fra bilag I , litra b ) .
<P>
Endelig er det yderst vigtigt at give forbrugerne og personalet ved grnseovergangene udfrlige oplysninger for at sikre , at de er bekendt med kravene .
Mit ml med betnkningen har vret at bevare de positive og vsentlige elementer fra Kommissionens forslag og samtidig tage hensyn til en rkke medlemsstaters krav .
Vi hrte en del om tillid under den forrige forhandling , og netop tillid til ordningen er et ngleord for dens vellykkede gennemfrelse . ndringsforslagene er udarbejdet med henblik p at forbedre Kommissionens tekster i dette jemed .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Hr. formand , den foreliggende forordning har det forml at samordne og gre tingene lettere for dem , der rejser gennem Europa med et selskabsdyr .
Det kan ved frste blik forekomme banalt , men vi svenskere husker en godt 20 r gammel sag , hvor en pensioneret svensk ambassadr i Portugal ikke ville forlade sin bopl i Lissabon , fordi hans gode ven , en gammel angorakat , skulle tvinges til at sidde i karantne i lang tid , fr den kunne f lov til at komme ind i Sverige .
<P>
Disse regler skal frst og fremmest vre et vrn mod rabies , en sygdom , der i folkloren har vret forbundet med stor mystik og skrk .
Det er ikke for ingenting , at sygdommen p svensk hedder vattuskrck ( hundegalskab ) .
Irland , Storbritannien og Sverige har i mange r vret fri for rabies , og forslagene i forordningen vil derfor frst og fremmest have betydning for disse lande , selv om forekomsten af rabies er blevet mindre i hele Europa .
Vi skal imidlertid vre opmrksomme p , at reglerne skal udformes p en sdan mde , at de sikrer en effektiv beskyttelse mod spredning af rabies , frst og fremmest til rabiesfri omrder .
<P>
Efter kogalskaben og mund- og klovsygen ville et tilflde af rabies i f.eks. Storbritannien p grund af ndrede EU-forskrifter skabe stor mistro til EU-organisationen .
Under behandlingen af sagen er retsgrundlaget blevet ndret .
Grunden til ndringen er , at formlet med forordningen er beskyttelse af folkesundheden .
Dog kan ogs dyresygdomme , og ogs dem , der rammer selskabsdyr , vre meget aggressive og forvolde store lidelser .
Et eksempel er aggressive former for hundesyge .
<P>
Jeg vil derfor gerne sprge kommissr Byrne : Mener De , at beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med andre EU-direktiver er tilstrkkelige , nr medlemslandene skal vedtage foranstaltninger mod smitsomme sygdomme , der kan forrsage store lidelser for selskabsdyr ?
<P>
For mange er det uforsteligt , at reglerne for transport af dyr i kommercielt jemed er mindre strenge end for samme dyrearter i egenskab af selskabsdyr .
Undertegnede stillede derfor forslag til udvalget om , at Kommissionen skulle gennemg den gldende forordning om handel med dyr og forsge at opn en harmonisering med reglerne i dette forslag til forordning .
Forslaget blev godkendt af udvalget , men jeg vil gre Prsidiet og sekretariatet opmrksomme p , at indholdet i det foreliggende forslag er blevet ndret .
<P>
Mange gr i den tro , at hundehvalpe og kattekillinger ikke kan rammes af rabies og derfor frit kan passere grnserne i Europa .
Det er derfor vigtigt , at forslaget til forordning er blevet tydeligere p dette omrde . Ikke mindst for at hindre den sorte handel - der utvivlsomt foregr i dag - med hundehvalpe og kattekillinger , der ikke er blevet vaccineret mod rabies .
<P>
Foruden hunde og katte er det af selskabsdyr kun fritter , p engelsk ferrets , der kan sprede rabies .
Der er i dag videnskabeligt bevis for , at rabiesvaccination af fritter virker .
Iflge den svenske stats veterinrmedicinske institut br fritter i fremtiden vaccineres i lighed med hunde og katte .
Under behandling i udvalget blev fritter imidlertid helt taget vk fra foranstaltningslisten .
Fritter br imidlertid indfres i bilag 1 , afsnit A , sammen med hunde og katte , og hvis dette ikke kan anbefales , br fritter stadig st nvnt i bilag B i overensstemmelse med Kommissionens forslag .
Helt at udelade fritter er ikke ansvarligt .
Vi m huske p , at det hovedsageligt er brn og unge , der har fritter som selskabsdyr .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg takke ordfreren , fru Evans , for et godt samarbejde i denne sag .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Evans , ikke blot for det arbejde hun har lagt for dagen , men ogs for hendes meget reelle og klare sammenfatning af forslaget efter udvalgsbehandlingen .
Vi skal afveje folkesundhed mod menneskelige hensyn .
Sidstnvnte tvinger os til at tage hensyn til dem , der lider under at mtte efterlade deres elskede selskabsdyr , nr de rejser inden for EU .
Vi kalder den " Whisky and Soda " reformen i Storbritannien , ikke fordi den blev udtnkt i fuldskab en sen aften i SANCO , men fordi det er navnene p kommissr Pattens to hunde , som han i mange r mtte efterlade i Frankrig , nr han var i England , og han var den , der led strst afsavn - i hvert fald i offentlig omtale - og som mske har bidraget til en holdningsndring i vores del af verden .
<P>
Jeg vil blot nvne tre kritiske omrder : For det frste er der tidshorisonten . Fru Evans har nu accepteret , at vi har en tidshorisont p otte r , som for mig ser ud til at vre effektiv i forhold til levealderen for de fleste selskabsdyr , for overgangen fra mrkning ved tatoveringer med alle deres svagheder til et passende system med mikrochips .
Hvad angr ndringsforslag 7 , som indeholder et forslag om et fuldstndigt universelt system for ISO-standardmikrochips , mener jeg ikke , man kan forvente , at alle dyr er udstyret med en chip af denne universelle slags p et tidligt tidspunkt i forlbet .
Vi bliver ndt til at fare frem med lempe p det omrde .
Dernst er jeg glad for , at vi nu har effektive forslag , som jeg er sikker p , at kommissren kan acceptere for karantneordningen for dyr , som kommer fra tredjelande , hvor rabies er endemisk . Det indiske subkontinent er et godt eksempel .
Mennesker rejser , deres dyr transporteres rundt , og vi ved fra andre overvejelser , som indgr i en anden forhandling om vaccination i forbindelse med import og eksport af fdevarer , hvor mange ting der transporteres ind og ud af EU , og som udgr en risiko .
Det nsker vi ikke i denne sag , og derfor er det vigtigt , at karantnebestemmelserne fastholdes .
<P>
Til sidst er der sprgsmlet om fritter .
The Ferret Trust har i de sidste par dage fulgt mig overalt og vret helt opstemt over bestemmelserne om fritter .
Der hersker dog stadig tvivl i Det Forenede Kongerige om , hvorvidt det faktisk er muligt at fre tilstrkkelige beviser for vaccination af fritter , sledes at dyret kan vaccineres og dernst transporteres sikkert som selskabsdyr fra et land til et andet .
The Ferret Trust fortalte mig meget behersket , at de mente at beslutningen om , at fritter skal omfattes af dyrepasordningen , burde udsttes , indtil yderligere forskningsresultater forel , og de henviser til to amerikanske eksperter , Dr .
Bruce Williams og Dr . Zack Miller .
Det kan jeg godt g med til . Jeg har ikke noget imod fritter , men jeg mener , at selv den mindste risiko for spredning af rabies fra selv s eksotisk en kilde som denne krver , at vi tager en ekstra tnkepause i stedet for at haste et forslag igennem , som mindst n medlemsstat stadig har store forbehold over for .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , vi br anerkende , at denne betnkning er et resultat af , at bekmpelsen af rabies har vret en succes i Europa .
Det er en sygdom , som har vakt frygt og rdsel i mange r , og det er en glde at se faldet sl igennem i statistikkerne , der viser , at sygdommen nu snart er udryddet . Ligesom hr .
Whitehead glder jeg mig over , at de afsavn , som bde dyr og dyreejere har flt , nr dyr har mttet i karantne i lange perioder ad gangen , nu erstattes med pas og tatoveringer . Det er gode nyheder .
<P>
P det tekniske plan ser jeg frem til at hre Kommissionens svar p de fremsatte ndringsforslag om direktivets retsgrundlag .
Jeg glder mig meget over , at retsgrundlaget for EU-forslagene er det samme som det britiske . Jeg har , ligesom hr .
Whitehead , lrt en hel del mere om fritter , end jeg vidste for en mned siden . Jeg sikker p , at det samme glder for Kommissionen .
Faktisk er jeg overbevist om , at kommissren er en stor fritteven .
Hvis han ikke allerede har huset fyldt med fritter , s er jeg sikker p , at de mange avisartikler om frittens mange gode egenskaber har tilskyndet ham til at fylde huset med fritter . Jeg er ikke i tvivl om , at de er charmerende og krlige selskabsdyr , og ser frem til , at de indtager deres plads ved siden af katte og hunde ved frstkommende lejlighed .
<P>
Den beslutning , vi traf i udvalget for blot f uger siden om , hvorvidt fritter skulle medtages p listen og have pas , var en af de svreste i mit liv .
Sandheden er , at det ikke ser ud til , at fritter har udgjort srlige problemer .
Det er tilsyneladende en enkelt fransk fritte , som har vret rsag til bekymringen om , hvorvidt fritter kan medfre rabies .
Det er jeg ked af , men jeg ser frem til den dag , hvor blodprver for rabiesantistoffer kan verificeres og godkendes af Den Stende Veterinrkomit , og forordningens rammer udvides til at omfatte fritter ved frstkommende lejlighed .
I mellemtiden er vi ndt til at acceptere , at hvis vi skal give frsteprioritet til bekmpelsen af rabies , s br fritter ikke p nuvrende tidspunkt opfres p listen .
Jeg ser frem til den dag , hvor fritter frit kan strejfe om i Europa , men det skal bare ikke vre lige nu .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , lad mig starte , hvor min kollega sluttede .
Jeg m tilst , at min interesse for fritter er begrnset , men jeg kan godt lide den linje , som hr . Whitehead flger .
Vi br undersge sagen en gang til , og mske sprge nogle af eksperterne til rds . Der er mange af os , som ikke er ajour med , hvad der kan , og hvad der ikke kan gres med fritter i forbindelse med immunitetesprver .
Jeg kunne ikke selv tnke mig jobbet .
<P>
Jeg m vedg mig en interessekonflikt helt fra starten .
Nr jeg vender hjem fra Bruxelles eller fra andre steder en torsdag aften eller en fredag morgen , s er den strste velkomst , jeg fr , fra mine hunde - i hvert fald hvad angr larm og tid .
Ja , resten af familien er glade - et hurtigt " Hej mor " - et hoved kommer til syne , man fr mske et lille knus , og s er det tilbage til fjernsynet , eller hvad de nu var optaget af - men 20 minutter senere lber hundene stadig begejstrede rundt .
S jeg fler virkelig med dem , som brndende fler behovet for frit at kunne medbringe dyr over hele Europa p de betingelser , som vi fastlgger her i dag , og jeg bifalder betnkningen .
<P>
Kommissionens foreslede foranstaltninger gr det lettere at transportere katte og hunde og andre dyr , som ligeledes er klassificeret som selskabsdyr , inden for EU .
Miljudvalget spndte ben for sprgsmlet om fritter , og her ligger sagen s nu , dog vil man mske gennemfre de undersgelser , som min kollega hr . Whitehead omtalte .
<P>
Jeg bifalder , ligesom tidligere talere , at vi nu kan fejre de gode resultater af rabiesvaccinationskampagnen , som har gjort det muligt at n dertil , hvor vi er i dag , og som har vret medvirkende til , at Det Forenede Kongerige , Irland , og Sverige har ndret deres karantnesystemer , og dermed lagt grundlaget for den skabelon , som Kommissionen nu foreslr anvendt i hele EU .
Vi m dog stadig vre p vagt over for indfrslen af selskabsdyr fra tredjelande , fordi ethvert rabiestilflde , som opdages i EU , i jeblikket kommer fra tredjelande , hvor rabies stadig er endemisk .
Lad os vre omhyggelige med grnsekontrollen for at undg endnu en gang at indfre denne forfrdelige sygdom , isr i lande , som nu er rabiesfrie .
<P>
Som en del af Kommissionens foranstaltninger skal dyr identificeres ved hjlp af elektroniske transpondere eller tatovering , og det skal kunne bevises , at de er vaccinerede , og at der er foretaget kontrol af deres immunitet mindst seks mneder forud for rejsen .
Jeg har problemer med enhver fortsat brug af tatoveringer , og det samme har Miljudvalget .
Ligeledes har jeg problemer med ad libitum brug af transpondere snarere end standardiseringen af transpondere , og denne opfattelse deles af Sammenslutningen af veterinrforeninger inden for EF , FVE .
De er af den strke overbevisning , at der udelukkende br anvendes standardiserede mikrochips .
Husk p , at vi taler om krav , der skal glde otte r frem i tiden .
Vi har rigeligt med tid til at lse dette problem og f tingene p plads .
<P>
Betnkningen er baseret p en rapport udarbejdet af Den Videnskabelige Veterinrkomit i september 1977 .
Dette var fr indfrslen af ISO-standarderne 11784 og 11785 , og der var sledes ikke reel kompatibilitet mellem forskellige producenters produkter .
Siden indfrslen af standarder , som kan specificeres i lovgivningen , som det er tilfldet med Det Forenede Kongeriges vedtgt om selskabsdyr , kan alle ISO-standardaflsere lse alle ISO-standardmikrochips .
I begyndelsen troede vi ogs , at mikrochipnumre kunne ndres .
Det er dog aldrig blevet pvist , at dette er muligt , og teknisk bistand fra ingenirer , som er involveret i udviklingen og fremstillingen af mikrochips , tyder p , at det aldrig vil blive let eller overhovedet muligt .
Vi m huske p , at nyere og mere avancerede mikrochips med verificeringsprogrammer er under udvikling , og det vil gre det endnu vanskeligere at svindle med systemet .
Men det er nppe sandsynligt , at fordelen ved at ndre en mikrochips identifikationsnummer p et selskabsdyr vil vre s stor , at den kan st ml med indsatsen og omkostningerne .
<P>
Derimod er tatoveringer langt mindre tilfredsstillende .
De er vanskelige at lse p mindre dyr som katte , de er vanskelige at lse hos racer med kuperede rer , de er vanskelige for tilsynsmyndigheder at lse p aggressive eller frygtsomme dyr , og de er relativt lette at fjerne og ndre med henblik p svindel .
Derfor bakker jeg kraftigt op om ndringsforslag 6 og 7 , selv om der hersker tvivl om behovet for at indhente navn og adresse p ejeren af mikrochippen , men jeg gr ind for en standardisering af mikrochippen og kun mikrochippen - ikke tatoveringer .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , fru Evans , og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for deres betnkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om dyresundhedsmssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr .
<P>
Parlamentet er udmrket klar over vigtigheden af dette emne , som berrer alle borgere i Europa , der ikke nsker at efterlade deres dyr , nr de tager p ferie eller er p lngerevarende udenlandsophold .
Jeg er ikke af den opfattelse , at borgere ikke kan medbringe deres dyr p rejser i dag , men medlemsstaternes forskellige regler om transport inden for EU svel som transport fra tredjelande er absolut vanskelige at forst og kan virke en smule afskrkkende .
Det er derfor p tide at fastlgge et flles regelst for hele EU , fordi dette emne er direkte forbundet med fri bevgelighed for europiske borgere , nr de ejer et selskabsdyr .
<P>
Forslagets tyngdepunkt er selvflgelig den risiko for rabies , som er forbundet med transport af katte og hunde , de to store kddende husdyrarter , som er med til at overfre denne livsfarlige sygdom .
P dette vigtige punkt er forslaget baseret p anbefalingerne i den internationale zoosanitre kode , p rapporter fra Den Videnskabelige Veterinrkomit og beslutninger fra internationale ekspertpaneler , som er blevet rdspurgt om en risikovurdering af rabies i forbindelse med transport af kddende husdyr .
<P>
Jeg glder mig meget over , at betnkningen sttter Kommissionens generelle fremgangsmde vedrrende det grundlggende sprgsml om folkesundheden .
Der er fuldstndig enighed om sikkerheden ved de tekniske betingelser for kontrollen med rabiesrisikoen , selv om der stadig hersker uenighed om et par enkelte punkter , som skal afklares yderligere .
<P>
Jeg vil nu gennemg betnkningens ndringsforslag i detaljer .
Lad mig starte med de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan godkende .
Kommissionen kan ikke godkende ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 5 , 12 og 13 om forslagets retsgrundlag . I betnkningen konkluderes det , at artikel 152 , stk .
4 , litra b ) , i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab er tilstrkkelig , eftersom hovedformlet med forslaget er at beskytte den offentlige sundhed .
Det er p nuvrende tispunkt ganske rigtigt , ikke desto mindre mener Kommissionen , at foranstaltninger , som udelukkende omfatter dyresygdomme , og som ikke pvirker den offentlige sundhed , kan blive ndvendige i fremtiden , og et dobbelt retsgrundlag med artikel 37 er derfor ndvendigt .
Et parlamentsmedlem spurgte mig tidligere , om retsgrundlaget var fyldestgrende , eller om vi var i besiddelse af tilstrkkelig information til at forhindre andre sygdomme hos dyr .
Det er netop en af grundene til , at artikel 37 udgr en del af retsgrundlaget .
<P>
P baggrund af andre forslag stillet i Parlamentet er jeg klar over , at Parlamentet og Miljudvalget generelt er tilbageholdende med at sttte artikel 37 som retsgrundlag for bestemmelserne sammen med artikel 152 , sikkert fordi artikel 37 ikke krver flles beslutningstagning .
Jeg vil bede Parlamentet overveje dets holdning til dette ndringsforslag endnu en gang og overveje sprgsmlet i lyset af , hvorvidt behovet for dyresundhedsmssige bestemmelser , som et af parlamentsmedlemmerne omtalte , er relevant .
Flgelig behovet for artikel 37 snarere end artikel 152 .
<P>
Komissionen kan ikke godkende ndringsforslag 7 , fordi det rkker langt ud over forslagets rammer , som er transport mellem medlemsstater og fra tredjelande .
ndringsforslaget medfrer en forpligtelse for alle medlemsstater i forbindelse med den almindelige udbredelse af elektronisk identifikation af alle katte og hunde og oprettelsen af en database til sporing af alle omstrejfende eller bortkomne dyr .
<P>
Vedrrende klassificeringen af tredjelande stiller Kommissionens forslag de samme betingelser for import fra visse tredjelande , hvor rabiessituationen kan ligestilles med situationen i medlemsstaterne , som glder for transport inden for EU .
ndringsforslag 10 opstiller forslag om at indfre kriterierne i den internationale zoosanitre kode for godkendelse af et tredjeland som rabiesfrit land .
Det er ikke i trd med de betingelser , som glder for transport inden for EU .
En rkke medlemsstater er ikke rabiesfrie lande iflge denne definition , selv om der er kontrol med rabiestilflde blandt husdyr inden for landets grnser .
Det vil medfre en diskriminering , som ikke er videnskabeligt forsvarlig , og derfor kan ndringsforslag 10 ikke godkendes .
<P>
Endelig kan Kommissionen ikke godkende ndringsforslag 14 .
ndringsforslaget ville flytte fritter fra listen over arter , som m transporteres inden for EU uden veterinre betingelser .
Kommissionens forslag var baseret p en risikovurdering , som konkluderede , at denne dyreart ikke har betydning for rabiesepidemiologien i EU .
Jeg har forstelse for de specifikke bekymringer med hensyn til denne dyreart , fordi den er kddende og kan bide , men at flytte den fra listen i bilag I , litra b ) , er ikke at yde arten retfrdighed , da den eneste grund er , at den tilhrer den kddende slgt .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Davies , at jeg har forget mit kendskab til fritter siden i gr , og visse af mine mder i dag , herunder noget af den eksotiske underholdning , som optager nogle medlemsstater , kan mske forklare nogle af de interesser , som hr .
Davies sttter .
<P>
Jeg ville have vret mere ben for indfrslen af en ny kategori for fritter med krav om vaccination , som er mulig , men der kan ikke forudses en vaccinationstest efter vaccinering .
Ordfrerens og udvalgets ndringsforslag , som blev afvist , pegede i den retning og ville efter min mening have medfrt en lsning , som alle kunne vre tilfredse med .
<P>
Kommissionen kan godkende seks ndringsforslag : ndringsforslag 4 om forpligtelse til i fremtiden at foretage en gennemgang af den gldende lovgivning om kommercielle handelsdyr , ndringsforslag 8 , 9 og 15 , som giver en afklaring af forslaget , og ndringsforslag 11 om medlemsstaternes information om emnet til offentligheden .
<P>
Det var med stor interesse , at jeg i ndringsforslag 6 opdagede en virkelig proaktiv holdning til inden for en kortere rrkke at g helt over til elektronisk identifikation , i overensstemmelse med ISO-standarderne for dyr , som transporteres mellem medlemsstater eller indfres fra tredjelande .
Jeg kan derfor tilslutte mig ndringsforslaget .
<P>
For at summere op kan Kommissionen ikke godkende ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 5 , 7 , 10 , 12 , 13 og 14 .
Til gengld kan Kommissionen godkende ndringsforslag 4 , 8 , 9 , 11 , 15 og 6 .
<P>
Sluttelig skal jeg endnu en gang takke fru Evans for hendes udmrkede betnkning og sttte til dette vigtige forslag .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Byrne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=15>
Veterinrlgemidler
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0119 / 2001 ) af Doyle for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om udbuddet af veterinrlgemidler ( KOM ( 2000 ) 806 - C5-0105 / 2001 - 2001 / 2054 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , jeg byder kommissren velkommen her i Parlamentet .
Af hensyn til velfrd , behandling og konomi er det vigtigt at dyrlgerne i Europa har adgang til det strst mulige udvalg af veterinrlgemidler til behandling af alle dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion , samtidig med at forbrugersundhedsbeskyttelsen stadig str verst p dagsordenen .
<P>
Kravene om markedsfring af veterinrlgemidler er blevet harmoniseret siden begyndelsen af 1980 ' erne , da Rdets direktiv 81 / 851 / EF vedtoges .
Der er opstet en rkke problemer med hensyn til udbuddet , som truer dyrs velfrd og sundhed p tvrs af dyrearter .
Der er behov for hurtige lsninger p kort sigt og for en generel revision af hele lovgivningen .
Det er , hvad Kommissionen foreslr , og jeg kan fuldt ud tilslutte mig forslaget .
Ingen veterinrlgemidler kan anvendes i dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion , medmindre der er fastsat maksimumsgrnsevrdier for restkoncentrationer , MRL , for deres aktive stoffer .
I en nylig rapport om evaluering af EU-procedurerne for tilladelse til lgemidler blev det bemrket , at der var betydelig bekymring inden for veterinrsektoren p grund af det reducerede udbud af tilladte lgemidler til dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion som flge af indfrslen af kravene om MRL .
<P>
Sprgsmlet blev for alvor aktuelt i slutningen af 1999 , da overgangperioden for faststtelse af maksimumsgrnsevrdier for tilladte lgemidler udlb .
Manglende konomisk incitament har i hj grad vret medvirkende til , at medicinalfirmaerne ikke har villet afstte tilstrkkelige ressourcer til at generere de data , EU krver for faststtelse af MRL .
Mange medicinalfirmaer har brugt op til 25 % af deres forskningsbudget p at forsvare deres produkter .
<P>
I sine meddelelser fremstter Kommissionen en rkke foranstaltninger p kort sigt , som ekstrapolering af MRL , foranstaltninger p mellemlangt sigt som incitamenter til industrien , mere fleksible bestemmelser for anvendelsen af lgemidler og ndring af de eksisterende retlige instrumenter .
Kommissionen fremsatte foranstaltningerne med henblik p at ge udbuddet af lgemidler .
Disse foranstaltninger br hilses velkommen , isr ekstrapolering af MRL mellem dyrearter , som kan bidrage til at bevare mange lgemidler , der bruges til mindre vigtige dyrearter , p markedet .
<P>
MRL-problemet er rsag til betydelig bekymring for denne mindre vigtige gruppe dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion , som heste , geder , harer , fisk og bier - mindre i forhold til deres konomiske betydning for medicinalfirmaerne , og derfor deres manglende forsvar af de forskellige ndvendige veterinrlgemidler .
Strre grupper er dog ogs blevet ramt .
I mit eget land , Irland , findes der p nuvrende tidspunkt ikke lovlige lokalbedvelsesmidler til kvg .
Alle lande kan pege p en strre dyreart , for hvilken medikamenter er tilbagekaldt fra markedet , ikke fordi de ikke er tilgngelige et eller andet sted i Europa , men fordi der ikke foreligger en markedsfringstilladelse i den pgldende medlemsstat .
Min pointe er sledes - og Kommissionen er af samme opfattelse - at vi har behov for en paneuropisk licensordning , som bevirker , at ethvert produkt med gyldig national markedsfringstilladelse i n medlemsstat kan anvendes overalt i EU .
<P>
Jeg opfordrer ligeledes medlemsstaterne til snarest at udvikle systemet , fordi det vil indg i en lsning p kort sigt p den krise - og jeg anvender med vilje dette ord - som vi oplever i jeblikket i forbindelse med udbuddet af veterinrlgemidler .
<P>
Flere nye medlemsstater har i nogen tid lagt pres p Kommissionen for at tage fat p sprgsmlet om udbudsproblemerne , specielt i betragtning af den specielle situation for heste .
Ingen af de andre mindre vigtige dyrearter bestemt til levnedsmiddelproduktion , som jeg har nvnt , udviser samme trk med hensyn til f.eks. levealder , at dele af industrien ikke er beregnet p levnedsmiddelproduktion , det enkelte dyrs hje konomiske vrdi , den rekreative vrdi og affektionsvrdien .
<P>
En yderligere komplikation af sagen er , at tre generaldirektorater er involveret i sagen : ENTR , SANCO og selvflgelig AGRI .
I december 1999 forslog DG SANCO at give tilladelse til dyrlgers anvendelse af stoffer uden MRL p heste , forudsat at der skete registrering af behandlingen , og at heste tidligst indgik i fdekden 6 mneder efter en sdan anvendelse .
Bestemmelserne om hestepas blev ndret med beslutning 2000 / 68 , men der opstod efterflgende problemer hermed .
<P>
Pas er nu obligatorisk for alle heste og indeholder et nyt bilag til registrering af veterinrbehandling .
Direktiv 81 / 851 / EF og Rdets forordning ( EF ) nr . 2377 / 90 skal dog stadig ndres for at give mulighed for en sdan anvendelse .
<P>
Jeg er srdeles opmrksom p hestebranchens bekymringer , isr hvad angr fuldblodsopdrttere , og jeg behver ikke minde kommissren om , at hvis ikke omfattende og moderne behandlingsmetoder er tilgngelige , er der en reel risiko for , at udenlandske investeringer i stutterier og trningsfaciliteter over hele Europa vil vre tabt for tredjelande .
Nr det er sagt , kan det ikke udelukkes , at alle heste kan indg i fdekden mod slutningen af deres nyttige liv , og sikringsforanstaltninger er derfor ndvendige for at tage hjde for dette , som jeg tidligere har nvnt .
<P>
Til slut opfordrer jeg Kommissionen til hurtigst muligt at sikre en lsning p kort sigt p krisen med mindre vigtige dyrearter bestemt til levnedsmiddelproduktion i forhold til udbuddet af tidssvarende veterinrlgemidler .
Det er et sprgsml om velfrd , det er et sprgsml om behandling , og det er et sprgsml om konomi , og det vedrrer alle EU ' s medlemsstater .
Vi opfordrer Kommissionen til snarest at lse problemet og gennemfre en ndring af den ndvendige forordning , s ekstrapolering tillades og et pas for heste indfres .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Ligesom ordfreren kommer jeg fra et land , hvor vi ikke spiser heste . Folk rider p dem , men de spiser dem ikke , akkurat ligesom i Det Forenede Kongerige .
Jeg har derfor svrt ved at forst problemstillingen .
Men jeg antager , at man kan finde andre traditioner i EU , som f.eks. at spise foie gras , som er usmageligt , fordi man ogs br tnke p , hvordan dyret er opdrttet , under humane forhold eller ej , hvordan dyret transporteres osv . Med foie gras taler vi om en langt mere grusom praksis , og det er langt mere usmageligt end at spise heste , fordi hestene i de fleste tilflde har et bedre liv end de stakkels gs .
<P>
Dog str det klart , at man i visse lande i Europa opdrtter heste med henblik p konsum . I Benelux-landene , Frankrig og Italien er der et stort forbrug af hestekd , og det er vi ndt til at tage hensyn til .
S vidt jeg kan se , skelner man ikke mellem heste opdrttet til kdproduktion og heste opdrttet med henblik p rekreative forml , hverken blandt medlemsstaterne eller i EU-lovgivningen .
I forbindelse med adgangen til medicinal- og veterinrlgemidler til heste br hele sprgsmlet om problemer med dyrevelfrd inddrages i overvejelserne .
Nr vi ser p heste , som har vret anvendt til rekreative forml , og som ender med at indg i menneskers fdekde , er det srdeles vigtigt , at vi gr forsigtigt til vrks for at sikre , at den offentlige sundhed og beskyttelse af forbrugerne har frsteprioritet .
Selv om heste i frste omgang ikke opdrttes med konsum for je , s ender de alligevel i menneskers fdekde .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi indfrer gennemfrlige og mrkbare foranstaltninger , s det sikres , at landmnd overholder eventuelle karenstider fr slagtning , specielt hvad angr heste til rekreative forml , som indgr i menneskers fdekde .
Det er et meget vigtigt sprgsml , for p trods af at det ikke har betydning for folk i Irland og Det Forenede Kongerige , da vi ikke spiser heste , s har det betydning for andre lande .
Det er vigtigt , at der er balance mellem dyrevelfrd og hensynet til forbrugerne .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
P vegne af Kommissionen takker jeg fru Doyle og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for betnkningen .
<P>
Der har vret mange forskellige synspunkter , som skulle forenes .
Desvrre har man endnu ikke fundet frem til en tilfredsstillende lsning .
Mlet med meddelelsen var at fremlgge Kommissionens holdning til problemet om udbuddet af veterinrlgemidler , og det er gldeligt at se , at udvalget og ordfreren deler Kommissionens generelle bekymringer p omrdet .
Meddelelsen fremkommer tydeligvis ikke med en umiddelbar lsning . Derimod skitseres mulighederne for yderligere foranstaltninger bde p kort og langt sigt .
<P>
Det er vigtigt at understrege , at de nuvrende regler for medicinal- og veterinrlgemidler bl.a. skal sikre optimal beskyttelse af forbrugernes sundhed .
Lovgivningen er i jeblikket under revidering .
Formlet med revideringen er at tilvejebringe et passende grundlag for den videre behandling af udbudsproblemerne for alle berrte dyrearter i en global sammenhng .
Ethvert ndringsforslag , der kan lette adgangen til markedet for medicinal- og veterinrlgemidler , og lette dyrlgers anvendelse af visse lgemidler , vil gavne dyresundhed og dyrevelfrd .
Men det siger sig selv , at alle forslag skal vre forenelige med mlstningen om at sikre beskyttelsen af forbrugernes sundhed .
Med dette i tankerne har jeg indledt et samarbejde med mine kolleger , og srligt hr . Byrne , og jeg forventer at have et lovforslag frdigt i lbet af et par mneder .
Dette vil give mulighed for indgende drftelser af alle relevante sprgsml med Europa-Parlamentet og Rdet .
Disse lovndringer vil dog naturligvis tage et stykke tid at gennemfre .
<P>
Kommissionen har derfor ogs meddelt , at den godkender princippet om ekstrapolering af maksimumsgrnsevrdier mellem dyrearter .
En sdan ekstrapolering er kun mulig under visse betingelser .
Selv om vi erkender , at ekstrapolering af maksimumsgrnsevrdier ikke er en global lsning , mener vi , at den udgr en praktisk forbedring af situationen , isr p kort sigt .
Den rejser dog ogs komplekse tekniske sprgsml , specielt forbindelsen med den mulige illegale anvendelse af visse stoffer .
Det er sledes ndvendigt at overveje behovet for hensigtsmssige analysemetoder til kontrol .
Jeg hber , at det videre og nre samarbejde mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen vil fre til en afvejet lsning , der udstikker rammer , som udgr en reel forbedring af dyresundheden , samtidig med at vi bevarer en hj grad af forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.10 )
