<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
Jeg kan meddele Dem , at Prsidiet har konstateret , at den spanske udgave af Folias-beslutningen om decharge for gennemfrelsen af de vrige institutioners budget ikke er blevet rettet , som der blev anmodet om under afstemningen .
Derfor vil tjenestegrenene tilpasse beslutningens punkt 19 til den oprindelige grske tekst .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Dyrefoder / vegetabilske proteiner
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
indstilling ved andenbehandling ( A5-0079 / 2001 ) fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Rdets flles holdning ( 13292 / 1 / 2000 - C5-0002 / 2001 - 2000 / 0015 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 79 / 373 / EF om handel med foderblandinger og om ophvelse af Kommissionens direktiv 91 / 357 / EF ( Ordfrer : Graefe zu Baringdorf ) og
<P>
Kommissionens redegrelse om fremme af produktionen af vegetabilske proteiner .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Graefe zu Baringdorf .
<SPEAKER ID=3 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , rede kommissrer , kre kolleger , dette er et lrestykke i politisk udvikling .
" ben deklaration " - jeg behver ikke lngere at g i detaljer - betyder iflge Parlamentets forestillinger , at der s og sige skal st p posen , hvad den indeholder , og dette klart og entydigt .
Dette blev ndret i 1979 i form af en skjult deklaration - og siden da har der ogs vret en diskussion .
Der diskuteres i medlemslandene , men diskussionen har ogs allerede vret i gang i flere r her i Parlamentet og i Kommissionen .
<P>
De ansvarlige afdelinger i Kommissionen forsgte frem til deres udspil at gre det klart , at det drejer sig om en ben deklaration , indtil de efterflgende endte med at tilbagekalde denne vurdering med deres eget udspil .
S stemte vi i Parlamentet for dette gode udspil med et par forbedringer - vi krvede f.eks. en positivliste .
Derefter blev det sendt videre til Rdet , hvor der blev lavet en studehandel , som resulterede i noget , der igen gr i retning af en halvben deklaration .
Andet kunne man heller ikke have ventet fra Rdet .
Det , vi er skuffede over , er , at Kommissionen , som jo var fornuftig og kraftigt gik ind for en ben deklaration , tilpassede sit forslag til Rdets forestillinger .
<P>
I mellemtiden havde ordfreren haft med alle de foreninger at gre , som er aktive p dette omrde , nemlig sammenslutningerne , frem for alt Sammenslutningen af Producenter af Foderblandinger og landkreditforeningen i Tyskland .
Alle gjorde sig i denne forbindelse umage med at gre det klart , at denne bne deklaration egentlig slet ikke var tilladt og mulig at gennemfre .
Dette fortsatte nu i Rdet , efter at foreningerne ikke havde succes i Parlamentet .
Rdet og som sagt ogs Kommissionen reagerede p det .
<P>
Nu har vi den situation , at vi har en skjult , halvben deklaration .
Det er interessant , at den davrende minister i Tyskland ogs arbejdede med p det .
Han kom dog derefter med en udtalelse , hvor der stod , at han egentlig var for den bne deklaration .
Da turbulensen omkring BSE startede i Tyskland , skrev denne minister til mig , at jeg som ordfrer og formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter skulle drage omsorg for uden undtagelser at gennemfre en ben deklaration .
Alts netop den minister , som gik ind for den halvbne deklaration .
Et rigtigt lrestykke i politisk kultur .
<P>
Nu str vi med en anden situation i medlemslandene , frem for alt ogs i Tyskland , og vi har igen en blge af ophidselse p grund af BSE .
Nu kommer alle de , som tidligere trdte p bremsen , og siger , at nu skal den bne deklaration ubetinget gennemtvinges .
Det er nu vores opgave .
Vi vil - og det er mit forslag - holde fast i Kommissionens oprindelige forslag og vores ndringsforslag .
I Parlamentet vil vi gennemfre den bne deklaration .
Vi vil g ind i forhandlingerne med Rdet og om ndvendigt ogs lade dem strande i Parlamentet og skyde ansvaret over p Rdet , hvis det , som alle politiske grupper nu nsker , skulle mislykkes .
<P>
Derfor , kre kommissrer , som beskftiger sig med dette , skal De efter min mening vre indstillet p , at Parlamentet vil stemme for mit forslag .
Jeg hber , at vi har Kommissionen p vores side , og at De i de forhandlinger , som skal indledes med Rdet - vi har jo proceduren med flles beslutningstagning - i Deres rolle som formidler , som De m ptage Dem , ogs vil sttte vores standpunkter .
Vi er p rette vej .
Vi vil have en ben deklaration uden undtagelser , og vi vil ogs have positivlisten .
Hr . Byrne , i vores ndringsforslag giver vi Kommissionen en mlstning .
Vi nsker , dog ikke med det samme - vi ved ogs , at dette ikke er muligt - men i det mindste inden rets udgang et forslag fra Kommissionen , som i sidste ende signaliserer , i hvilken retning det kan g .
De kan se , at ogs p dette omrde er vi indstillet p at indg kompromiser .
<SPEAKER ID=4 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , jeg vil ikke komme ind p det , som hr .
Graefe zu Baringdorf har sagt i denne forbindelse , for det vil David Byrne tage stilling til sidst i forhandlingen .
Jeg vil komme med en forklaring p det skaldte proteinproblem .
Kommissionen blev af Rdet ( landbrug ) den 4. december sidste r opfordret til at analysere markedssituationen for proteinrige afgrder og at komme med konklusioner p baggrund af analysen .
Desuden blev det ved opfordringen gjort klart , at Kommissionens eventuelle forslag skulle bevge sig inden for rammerne af den konomiske prognose , som var blevet vedtaget i Berlin .
<P>
Det Europiske Rd i Nice prciserede f dage senere denne forpligtelse for Kommissionen og krvede en detaljeret analyse af udbud p og eftersprgsel af olie- og proteinafgrder , og dette under streng overholdelse af de konomiske mlstninger fra Berlin .
Kommissionen var imdekommende over for denne opfordring , undersgte de opstede sprgsml grundigt og sammenfattede resultatet i et arbejdspapir og i en meddelelse til Rdet og Parlamentet .
Hvad drejer det sig om ?
<P>
I 2000 blev der i EU produceret omkring 3 millioner t kd- og benmel .
Heraf blev omkring en 0,5 millioner t eksporteret til tredjestater , og ca. endnu 0,5 millioner t blev anvendt til fremstilling af dyrefoder p hjemmemarkedet .
De resterende ca . 2 millioner t blev anvendt som svine- og fjerkrfoder .
Med Rdets beslutning af 4. december sidste r blev anvendelsen af denne type foder , af denne type animalsk protein forbudt for alle landbrugets produktionsdyr .
Indtil da var det som bekendt kun forbudt for drvtyggere .
<P>
Hovedsprgsmlet i denne sag lyder nu , om det er et problem at erstatte disse mngder kd- og benmel med vegetabilske proteiner , og hvordan det kan ske p den bedste mde .
For at kunne vurdere den ndrede fodereftersprgsel korrekt skal vi dog frst se nrmere p udviklingen i kdforbruget og kdproduktionen .
Analysen i arbejdspapiret tager udgangspunkt i den formodning , at forbruget af oksekd pr. person efter erfaringerne med BSE-krisen fra 1996 frst omtrent vil blive indhentet i de kommende tre til fire r .
Dette skulle dog betyde en stigning i forbruget og produktionen af svinekd og fjerkr .
Der er alts to faktorer , som afgr fodereftersprgslen ved produktionen af svin og fjerkr - p den ene side det manglende kd- og benmel og p den anden side den forventede stigning i produktionen .
<P>
Til at erstatte kd- og benmel i foderstof til svin og fjerkr kommer frst og fremmest sojaskr i betragtning , derudover ogs raps- og solsikkefr , foderrter , hestebnner , sdlupiner , men ogs korn , selv om proteinindholdet i korn er relativt lavt .
I praksis bestemmes foderblandingen af priserne p rvarerne , af deres tilgngelighed og af tekniske krav .
<P>
Den kombinerede effekt af alle disse variabler er svr at forudsige , og det er endnu svrere at se isoleret p de ndringer af de normale markedsmekanismer eller flgerne af andre politiske foranstaltninger , som forbuddet har medfrt .
Ved den aktuelle prisforskel mellem korn og soja vil der vre tre hovedreaktioner i foderstofindustrien og ogs i landbruget .
For det frste vil - da priserne for oliefr i sammenligning med korn er relativt hjere - andelen af proteinholdige foderblandinger blive reduceret til den fysiologisk ndvendige grnse .
Som flge heraf skulle den samlede mngde af rprotein i dyrefoder falde noget i forhold til de sidste par r , isr i forhold til 1998 og 1999 , hvor sojapriserne var ekstremt lave .
<P>
For det andet skulle andelen af korn i dyrefoderet stige .
Korn indeholder hovedsageligt energi og i mindre grad protein , men med et gennemsnitligt proteinindhold p 10 % til 12 % vil de 5 millioner t korn , som i forhold til sidste r bliver givet mere som foder i r , ogs kunne levere ca. en halv million t rprotein .
<P>
For det tredje vil de tilbageblevne huller hovedsageligt blive fyldt ud ved hjlp af ekstra import af sojaskr .
P baggrund af det mindre fald i den anvendte totalmngde og den ekstra mngde fra korn giver det et anslet behov i strrelsesordenen fra 1 til 1,5 millioner t soja .
<P>
Hvilke muligheder har vi prvet for at lukke det anslede hul ?
Frst har vi undersgt muligheden for at hve stttebelbet til oliefr til 74 euro pr. t , i stedet for at holde det - som besluttet i Agenda 2000 - p samme niveau som korn , nemlig p 63 euro pr. t. Ulempen ved denne mulighed er , at dette ville genskabe den kulturspecifikke sttte til oliefr , og at produktionen herefter ville falde ind under den maksimumsgrnse , som blev fastsat i Blair House-aftalen .
Desuden ville man ved denne mulighed skulle anvende ca . 1.270 euro pr. t sojaskrkvivalent mere til ekstra sttte , alts seks gange s meget i ekstra sttte , som sojaskr koster i jeblikket .
Budgetudgifterne ville for denne variant belbe sig til ca . 475 millioner euro pr. r .
<P>
Dernst har vi undersgt mulighederne for at hve stttebelbet til rter , bnner og sdlupiner med 6 euro .
6 euro har vi valgt , fordi der ville vre dkning for en sdan forgelse i WTO ' s fredsklausul .
Beregningerne viser , at denne forgelse ved den nuvrende prisforskel mellem proteinplanter og korn kun ville medfre en meget begrnset udvidelse af de dyrkede arealer , og dette medfrer naturligvis , idet de totale dyrkningsarealer skulle betales med denne hjere sttte , ligeledes strre udgifter , end det der svarer til prisen p den ekstra import af soja .
<P>
For det fjerde har vi vurderet , hvilke flger dyrkningen af proteinrige afgrder vil f p braklgningsarealerne .
Hvis der dyrkes produkter p braklgningarealer , som derefter kommer p markedet i konkurrence med korn og oliefr , ville det medfre tvivl om arealprmiernes tilhrsforhold til den bl kasse i korndyrkningen , bortset fra , at et sdant skridt internationalt ville blive mdt med meget kraftig kritik .
<P>
Endelig har vi undersgt muligheden for at ge den maksimale garantimngde for grsgrnmel og trret foder i forbindelse med en snkning af sttten pr. t. Men vi ved alle , at trret foder primrt anvendes til drvtyggere og ikke til svin og fjerkr , og vores problem er primrt et svine- og fjerkrproblem .
Desuden er det tvivlsomt , om en forgelse af den maksimale garantimngde med 10 % faktisk ville medfre en stigning i den producerede mngde , idet vi for budgetret 2000 / 2001 allerede har anslet et overskud af trret foder p 12 % .
Det er meget sandsynligt , at forgelsen af den maksimale garantimngde overvejende ville blive anvendt til at dkke de eksisterende overskud .
<P>
P denne baggrund er der i konomisk henseende ingen overvejende grunde til i denne forbindelse at indfre nye sttteordninger til proteinproduktionen eller til at udvide de eksisterende sttteordninger .
Den disponible mngde sojaskr p verdensmarkedet udgr ikke noget problem , tvrtimod , behovet for ekstra mngder vil kun ge den aktuelle import med ca .
3 % til 5 % . P grund af udvidelsen af sojaproduktionen i Sydamerika og i USA vil der komme meget mere sojaskr p markedet , end der overhovedet er ekstra brug for i EU .
Desuden er der ikke konomisk rderum i det aktuelle budget til at kunne gennemfre de undersgte muligheder .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer, Xaver">
Hr. formand , kre kommissrer , mine damer og herrer , i sprgsmlet om det aktuelle problem har hr. kommissr Fischler nu nvnt et par punkter og muligheder , som findes i EU .
Jeg er alligevel af den mening , hr. kommissr , og det ved De , at Landbrugsudvalget med Aurois ' betnkning ogs nskede at sende et entydigt signal om , at sttten til dyrkningen af proteinafgrder p braklgningsarealer skal intensiveres noget mere .
Jeg er overbevist om , at Parlamentet vil flge den linje i denne sag .
<P>
Men tilbage til det frste emne .
Formanden for Landbrugsudvalget , hr . Graefe zu Baringdorf , har sagt , at det er et lrestykke i , hvordan man har hndteret produktionen af foderblandinger i lbet af rene , og han har ret .
Det er et lrestykke i , hvordan der i denne sag har vret forskellige standpunkter p forskellige tidspunkter .
Til syvende og sidst er det et skridt frem og to tilbage - vejene har ikke altid vret lige , der har vret hjrner og kanter .
Men jeg mener , at vi er p rette vej til at bevise en endnu tydeligere gennemsigtighed og ikke kun krve , men derimod ogs gennemfre gennemsigtighed .
I denne sag har der jo ogs vret fjendtlighed , konomiske krav , som Parlamentet og Parlamentets reprsentanter ogs med stort flertal har modstet .
Parlamentet har ogs i denne sag fra starten haft et klart standpunkt om mere gennemsigtighed .
<P>
I produktionen af foderblandinger blandes der alts . Overalt , hvor der blandes , skal man vre srligt p vagt , det glder i kortspil eller netop ogs generelt ved fremstillingen af fdevarer .
Man skal vre srligt p vagt . Vi har vret p vagt , og det er godt og rigtigt , at vi gennemfrer - hr. kommissr Fischler , de ler - denne gennemsigtighed tydeligere end tidligere .
Hr .
Graefe zu Baringdorf talte ogs om den halvbne deklaration , som har vret noget srligt i de seneste r .
Jeg synes , det ville have vret mere rigtigt ikke at tale om en skjult , men derimod om en halvskjult deklaration .
Det ville mske have sat mere skub i den retning , som vi nu nsker .
<P>
Gennemsigtighed og ogs kravet om positivlisten - og dette er en yderligere forbedring af Kommissionens forslag - er ndvendigt .
Jeg tager i denne forbindelse udgangspunkt i et eksempel fra et andet fdevareomrde , nemlig i det tyske Reinheitsgebot for l , mine damer og herrer .
Allerede i 1516 vedtog man i Bayern denne bestemmelse ved lov , og dette forslag fra Bayern var rigtigt og godt .
Det var en positivliste , som dengang blev fremlagt , og en positivliste skal ogs bringes p banen nu .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , kre kolleger , Rdet har jo i sin flles holdning ikke vedtaget nogen helt ben deklaration , men derimod kun et tyndt kompromis , som kun omfatter angivelsen af vgtprocent i intervaller .
Dette er ikke i trd med en omfattende gennemsigtighed ved foderstofproduktionen , som vi jo allerede har krvet s ofte p dette omrde .
<P>
Landmndene ved s endnu heller ikke , hvor mange og hvilke rvarer der er i de enkelte foderpartier .
Derfor sttter vi i Den Socialdemokratiske Gruppe ordfrerens anbefalinger , som systematisk integrerer den bne deklaration af indholdsstoffer udkastet til direktiv .
Desuden gentager han jo kravet om en skaldt positivliste , hvori de tilladte rvarer fastlgges forbindende .
Kommissionen opfordres i denne forbindelse til at fremstte et lovforslag inden udgangen af 2001 .
Ogs dette sttter vi fuldt ud .
Det kan vel egentlig ikke vre s svrt at lave en liste over de tilladte indholdsstoffer , man ved jo faktisk , hvad der i princippet skal vre i de forskellige foderstoffer .
Eller i dag ved vi det - iflge det der er sagt - netop endnu ikke .
<P>
Otte mneder , som foreslet af ordfreren , forekommer mig at vre yderst passende og tilstrkkeligt til at lave en sdan liste .
Denne liste er ogs bydende ndvendig , da man jo heller ikke i fremtiden kan undlade at anvende industrielt fremstillede foderstoffer .
Dyr har nemlig njagtigt som mennesker behov for en varieret ernring .
Fodring udelukkende med vand , h og korn , som nogle i erindringen om gamle dage nsker det , svarer jo ikke lngere til de aktuelle produktionsbetingelser i landbruget og er efter min mening ogs meget virkelighedsfjernt .
Da foderstof er den vigtigste bestanddel i produktionen af kd , skal vi srge for , at dette foderstof ogs er sikkert .
Hvordan skal vi ellers effektivt afhjlpe den vedvarende tillidskrise hos forbrugerne til fdevaren kd ?
<P>
Alt i alt ville det vre klogt af Rdet at acceptere alle Parlamentets forslag uden ndringer for dermed en gang for alle at vise , at det har lrt af fortidens fejl . Vi kan ikke altid blot vente , indtil det hele er for sent , og derefter lege doktor i forhold til symptomerne .
Vi skal afhjlpe problemerne mere grundlggende . Jeg synes , at vi med vores forslag er p helt rette vej i denne sag .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , hr. kommissr , rede parlamentsmedlemmer , i den offentlige debat hrer jeg ofte , at det var bnderne , der gav deres ker selvdde ker som foder .
Desvrre gjorde de det , men bnderne havde ikke p det tidspunkt og med det system , vi har , nogen mulighed for at vide njagtigt , hvad de gav deres dyr .
<P>
Nr vi nu drfter foder- og fdevarekden , m vi srge for , at hele kden fra A til Z gennemsyres af et antal begreber - benhed , indsigt og information .
Vi har skabt en kde med mange led og med stor afstand mellem de enkelte led .
Det samme glder for foder .
En almindelig bonde , der kber foder i vore dage , har , hvad enten han har en lille eller en stor bedrift , ingen rimelig mulighed for at vide , hvad det indeholder .
Han har ikke noget laboratorium til sin rdighed , og hvis man tnker p , hvordan foder ser ud i dag , kan hverken udseendet , lugten eller smagen give ham nogen information om indholdet .
Derfor er der behov for en betydeligt strre benhed og en betydeligt mere njagtig information til bonden .
Jeg mener , at dette forslag er alt for kompliceret , og at vi p sigt burde kunne finde frem til nogle flles principper for foder og fdevarer , som er noget enklere og mere forstelige for bde bonden og fdevarens endelige forbruger , f.eks. en varedeklaration i prioriteret rkkeflge og njagtig information efter anmodning .
Som situationen ser ud i dag , og her i begyndelsen af denne food safety-proces , bliver ELDR-gruppen dog ndt til at stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , jeg vil lyknske hr . Graefe zu Baringdorf og meddele ham , at hele min gruppe sttter hans forslag .
<P>
Hr. kommissr , vi mener , at selv om der p det seneste er blevet stillet forsigtige forslag om muligheden for strre produktion af vegetabilske proteiner , plejer Kommissionen at argumentere for , hvor vanskeligt det er med to begrundelser : omkostningerne og aftalerne med USA .
<P>
Vi m huske p , at der er en tt forbindelse mellem korn og proteinafgrder .
Proteinafgrdernes indvirkning p budgettet er ubetydelig sammenlignet med korns , og hvis USA stillede krav om proteinafgrder , var det til gengld for at acceptere den store sttte til eksportrestitutioner til EU ' s korn .
Det betyder , at proteinafgrderne ogs pvirkes af balancen i den flles landbrugspolitik , og der kunne dyrkes flere af dem , hvis sttten til de respektive produktioner blev afbalanceret .
<P>
P den anden side skal blgplanternes gavnlige indflydelse p den biologiske mangfoldighed , det nedsatte forbrug af kvlstofgdning og den positive jordbeskyttende indvirkning ogs tages i betragtning .
<P>
Endelig , mine damer og herrer , er der vgtige grunde , som vi br tage med i vores overvejelser : I dag importerer vi 75 % af vores vegetabilske proteiner .
Det er en uacceptabel strategisk svaghed , der gr , at vi m acceptere genetisk modificerede organismer i vores fdevarer .
<P>
Mine damer og herrer , vi mener , at Kommissionen burde indlede arbejdet med revidering af Blair House-aftalerne .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Poli Bortone">
Hr. formand , jeg vil sige med det samme , at Kommissionens holdning ikke er acceptabel , hverken nr man tnker p beskyttelsen af landmndenes indtgt , eller nr man tnker p beskyttelsen af forbrugernes sundhed .
Det fremgr tydeligt , at man ikke nsker at stte sprgsmlstegn ved Blair House-aftalerne , som begrnser fllesskabsarealerne . Vi str i en paradoksal situation .
P den ene side har forbuddet mod at bruge dyremel , ogs til opdrttede dyr , get behovet for vegetabilske proteiner . Og p den anden side forudser man en kraftig reduktion i produktionen af proteinafgrder fra nste hstr .
Efter vores mening br man sikre denne produktion for at beskytte bde opdrtterne og producenterne af oliefr .
Kommissionen br efter vores opfattelse udarbejde en udtmmende rapport om Agenda 2000-beslutningernes konsekvenser for udviklingen i oliefrarealerne i Fllesskabets forskellige produktionsomrder og stille et forslag til en regulering af mrkningen af dyrefoder , som indeholder GMO ' er .
<P>
Efter vores mening br man srge for at fremme produktionen tilstrkkeligt af vegetabilske proteiner til gavn for miljet og til gavn for de forbrugere , der spiser kd , og som br kunne stole p Fllesskabets produktionskde og produktionskden for oliefr , hvor der er foretaget srlige investeringer , og hvor man risikerer en kraftig nedgang i beskftigelsen .
Det er bekymrende , at Kommissionen hvder , at det er mere konomisk at ge importen af sojakager .
konomien str i dette tilflde i skarp kontrast til EU ' s landbrugssektors interesser og ikke mindst til beskyttelsen af borgernes sundhed og tillid , som ikke kan gres op i penge .
I gr vedtog Parlamentet et ndringsforslag med flgende ordlyd : " Sundheden kan ikke betragtes som en handelsvare og kan som flge heraf ikke gres til genstand for kompromiser p politisk eller finansielt plan " .
I dag har vi fet at vide af Kommissionen , at det ikke forholder sig sdan .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , de herrer kommissrer , Europa-Parlamentet ligner i denne uge farao Ramses ' kabinet , den farao , som i oldtiden ikke ville lade det jdiske folk forlade Egypten .
Jeg kan forestille mig , at man i denne faraos kabinet hver dag drftede de plager , som ramte landet , ligesom i denne uge her i Strasbourg , hvor frst udbruddet af mund- og klovsyge er drftet , og hvor flgerne af BSE str p dagsordenen her i formiddag .
<P>
Europa kan naturligvis ikke holde fast p noget folk mod dets vilje , men alligevel kan vi ikke uden videre feje de plager , som rammer vores landbrug , af bordet .
Det krver en fornyet overvejelse af vores landbrugspolitik og en overvejelse af de normer , som denne politik er baseret p .
I debatten om mund- og klovsyge sagde jeg , at dyr , som er Guds skabninger , er mere end produktionsenheder .
Denne udtalelse gentager jeg i lyset af den kendsgerning , at vi har tilladt , at herbivorer , alts drvtyggere , fodres med deres egne artsfller .
Vi har gjort dem til kannibaler .
<P>
Hr . Graefe zu Baringdorf bemrker i sin betnkning med rette , at opdrttere har ret til rigtig information om ingredienserne i foder .
Rdet vil overlade mrkningen til foderstofindustrien .
Samtidig foreslr det , at en opdrtter efter anmodning har ret til at f detaljeret information af industrien .
Det er fuldstndig tvetydigt : Hvis opdrtteren har ret til detaljeret information om foderet , er det ikke mere end logisk , at denne information nr frem til ham uden hindringer .
<P>
Udtrykket " from stable to table " oversttes frit til nederlandsk til " van boer tot bord " ( fra opdrtter til tallerken ) .
I denne oversttelse lgges ansvaret for fdevareprocessen utvetydigt hos opdrtteren .
For at kunne bre dette ansvar skal opdrtteren uden omveje kunne rde over information om det foder , som han fodrer sine dyr med .
<P>
Forbuddet mod anvendelse af dyremel i kvgfoder , som trdte i kraft i december 2000 , frer til en mangel p protein i kvgfoderet .
Alternativer for animalsk protein er bl.a. soja og andre olieholdige og proteinrige planter .
I resultaterne af undersgelsen af alternativer , som kommissr Fischler her i formiddag gjorde rede for , tilrdes det at indfre soja fra verdensmarkedet .
Andre alternativer betegnes som for dyre og markedsforstyrrende .
Et reelt problem i forbindelse med importen af soja er , at vi ikke har nogen indsigt i produktionsmetoden .
Jeg tvivler i allerhjeste grad p , om vi virkelig har gavn af at fodre vores dyr med genetisk modificeret soja i stedet for dyremel .
<P>
BSE-krisen stiller os over for nye dilemmaer .
Den undskyldning , at EU ikke m udvide sit areal med olieholdige afgrder p grund af WTO-aftaler , er ikke holdbar .
Det er endnu en grund til at ophve disse WTO-regler .
Den lethed , hvormed Kommissionen afviser dyrkning af olieholdige og proteinrige afgrder p udtagne landbrugsarealer , beklager jeg .
At hensigten med udtagning af arealer er produktionsbegrnsning af bl.a. korn , er tydeligt .
Det er imidlertid ikke tydeligt , hvorfor ogs produktionen af protein skal begrnses , nr der er en stigende eftersprgsel efter det p det europiske marked .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , i renes lb er produktionen af proteinholdige planter i EU blevet stadig mere utilstrkkelig . I 2000 var produktionsunderskuddet sledes p 35 millioner ton .
BSE-krisen og forbuddet mod anvendelse af kd- og benmel har betydet , at dette underskud de seneste mneder er vokset med 300.000 ton om mneden .
<P>
Hvordan foreslr Kommissionen , at vi lser dette problem ?
Kommissionen foreslr , at der ikke tages specifikke initiativer , men at vi vender os mod det globale supermarked af overskydende landbrugsprodukter og kber de manglende proteinprodukter hos den bedste udbyder .
Der er efter min opfattelse mindst tre begrundelser for at afvise denne resignerede og opgivende holdning .
For det frste er det et sprgsml om fdevaresikkerhed .
Nr det drejer sig om et s vigtigt produkt , er det afgrende at tilstrbe , at EU bliver selvforsynende p omrdet .
For det andet er det et sprgsml om de miljmssige fordele ved at dyrke protein- og olieplanter . Fordele i form af vekseldrift og fordele i forhold til biodiversiteten og kvlstofbalancen .
For det tredje er det et sprgsml om at opfylde forbrugernes krav om get sporbarhed og synlighed .
Midlerne er imidlertid til stede : Sttte til biomassebrndstoffer , sikkerhedsnet til fordel for dyrkningen af olieholdige planter , supplerende sttte til dyrkningen af proteinafgrder , styrkelse af den offentlige forskningsindsats eller landbrugs- og miljsttte til brug , som lader blgplanter til foderbrug indg i vekseldriften .
<P>
Hr. formand , jeg s gerne , at Kommissionen tog sdanne mlrettede og ansvarlige initiativer i stedet for udelukkende at anfre kommercielle og meget kortsigtede overvejelser og blot anbefale import af soja fra USA eller Argentina .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , kre kommissrer , mine damer og herrer , det europiske landbrug er i krise p grund af BSE og mund- og klovsyge .
At vi har brug for initiativer for at overvinde denne krise , er der heller ikke noget nyt i .
Kun i sprgsmlet om , hvilke initiativer der skal tages , hrer enigheden op .
<P>
Udgangspunktet er forbuddet mod fodring med kd- og benmel .
Dette forbud er ndvendigt , fordi vi befinder os midt i en tillidskrise .
Det handler vel at mrke ikke kun om en systemkrise i sektoren , men derimod om ndvendigheden i tillidsskabende initiativer for forbrugerne .
Forbuddet mod fodring med kd- og benmel er et initiativ af den type , der genskaber tillid .
Der skal dog ogs skabes en europisk proteinplan . Denne proteinplan skal gre Europa uafhngig af import fra tredjestater , netop fordi denne import indeholder genteknisk modificeret soja .
Vi skal finde en model , som gr det muligt for de europiske landmnd at reagere p disse nye krav .
<P>
Jeg ser ogs en kompleks problematik netop i sammenhng med WTO .
Dog synes jeg ikke , at Kommissionens forslag , som kun omfatter dyrkning af blgplanter for kologiske landmnd , er vidtgende nok .
Jeg sttter derfor den linje , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har fundet , som gr ud p , at dyrkningen ogs kan tillades p braklgningsarealer og dette for alle landmnd , som hrer under miljforanstaltningerne i forordning 1257 / 99 .
<P>
Hvis vi taler om tillidsskabende foranstaltninger , s skal vi ogs g ind for en ben deklaration og for en positivliste over alle fodermidler .
Jeg mener , at en rlig holdning over for forbrugerne kan lede os ud af denne dybe krise og tager hensyn til landmndenes dramatiske situation og truslen for mange mennesker .
Jeg hber sledes ogs p , at industrien sttter en problemfri deklaration , for hvis det posen indeholder , ogs er det , der str p den , kan det jo heller ikke vre et problem for industrien .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Tak , fru Schierhuber .
<P>
Jeg giver ordet til fru Rodrguez Ramos .
Jeg er glad for at se hende blandt os igen , og jeg lyknsker hende p Parlamentets vegne med barnet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Rodrguez Ramos">
Hr. formand , hr. kommissr , hvad angr meddelelsen om produktion af vegetabilske proteiner , tilslutter jeg mig det , som mine kolleger i Parlamentet allerede har sagt .
Kommissionens undersgelse er skuffende , fordi den er meget lidt ambitis og udelukkende er orienteret omkring konomi .
<P>
EU ' s underskud af vegetabilske proteiner , der skyldes Blair House-aftalen , som har forpligtet os til at reducere vores produktion af vegetabilske proteiner , mens vi fodrede vores kvg med kd- og benmel fra dde dyr , krvede , at Kommissionen havde en mere ambitis og ben indstilling i denne undersgelse .
Den tager , som det er blevet nvnt , ikke hjde for , hvor stor strategisk betydning det har for det europiske husdyrbrug , at vi er afhngige af import fra tredjelande , nr det glder foder med vegetabilske proteiner , og at denne import nsten udelukkende bestr af genetisk modificeret foder .
Den tager heller ikke hjde for , hvad en get produktion af disse proteinrige afgrder ville betyde for genoprettelsen af balancen og forsyningskapaciteten i hele EU , hvilket desuden ville bidrage strkt til , at vi kunne f et mere ekstensivt husdyrbrug af hj kvalitet .
<P>
Faktisk tages der i undersgelsen ikke hjde for nogen af de ting , som vores landbrugspolitik br vre baseret p : fdevarekvalitet , beskyttelse og udvikling af miljet og bredygtig udvikling , for der er heller ikke noget i undersgelsen , der fortller os , hvad en strre produktion af disse afgrder ville betyde , nr der skabes en ny konomisk aktivitet inden for landbruget , og nr landbrugeren selv anvender afgrderne og omdanner dem til kvgfoder , hvilket ogs ville medfre en stor indkomststigning i landdistrikternes konomi .
<P>
Kommissionen pstand om , at det er bedre at fortstte importen og afhngigheden af tredjelande , fordi det er billigere , er i hvert fald ikke rigtig .
Vi har erfaring for , at det billigste ikke er det bedste .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , rede kommissrer , Europa-Parlamentet har sit ndringsforslag om at oplyse rvarerne i foderblandinger i vgtprocenter til fornyet udvalgsbehandling , mens man i Rdets flles holdning foreslr at oplyse dem i vgtprocentintervaller .
<P>
Med tanke p producenterne , m man sttte Parlamentets mlstning .
Jo mere njagtig information man har om foderets indhold , des bedre .
Man m huske p , at nr det kommer til foderets sikkerhed , har oplysningsmetoden i sig selv ikke nogen betydning .
Det vigtigste er , at alle rvarerne i foderblandinger faktisk er opfrt p produktdeklarationen , og at rvarerne opfylder de krav , der er opstillet i foderlovgivningen .
Efter min mening burde man hurtigt f fundet en fornuftig afslutning p sagen , for der er behov for en ny lovgivning .
Ved drftelsen af et forlig br man derfor g fleksibelt frem og huske p , at en anden del af sagen er kontrollen med lovgivningen .
<P>
Det er dyrt , og til dels ogs umuligt , at begynde at krve af foderproducenterne , at hver enkelt fodersk i procenter skal svare til den mngde , der er opgivet p produktdeklarationen , eller at myndighederne skal kontrollere dette .
Den vigtigste ting ved denne lovgivning er , at kontrollen skal betones mere end nu .
Man opnr kun sikkerhed , hvis reglerne overholdes .
<P>
Hvad angr iden i artikel 4 om en liste over tilladte stoffer , m man ogs her huske p , at der ville vre tale om en administrativt meget tung foranstaltning , hvis de rvarer , der anvendes i alle de forskellige EU-lande , skulle rummes p n liste .
Der eksisterer allerede nu i EF-lovgivningen en liste over forbudte stoffer , og p den andet side flles kvalitetskrav til foderproducenterne .
Efter min mening er det en god id af drfte sagen , men man br overveje dens nytte- og skadevirkninger yderligere .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg hilser hr . Graefe zu Baringdorfs betnkning velkommen , selv om jeg personligt har svrt ved at sttte den i dens helhed .
Efter min mening er Kommissionens flles holdning fremragende .
Lad mig vende tilbage til det , hr . Pesl netop sagde : Hvad er fdevareindustriens virkelige problem i dag ?
Det er normalt svig .
Hvis vi skuer tilbage over de seneste problemer med fdevarer , hvis vi ser p problemet med mund- og klovsyge , var der tale om misbrug af kkkenaffald . Hvis vi ser p problemerne med dioxin , findes der tilstrkkelige foranstaltninger til at forebygge det .
Der var tale om ulovlig brug af olie i en foderblanding .
S var der kloakslam , som man brugte i en af medlemsstaterne , og BSE , som drejede sig om ndrede temperaturer .
Men lovgivningen findes .
Parlamentet fornemste rolle bestr i at garantere , at Kommissionen gr alt , hvad den kan , for at sikre , at den nuvrende lovgivning og den flles holdning gennemfres og hndhves .
Derfor vil jeg frst og fremmest opfordre Kommissionen til at love os , at den eksisterende lovgivning vil blive hndhvet .
<P>
Med hensyn til proteinsituationen vil kommissr Fischler ikke blive overrasket over at hre , at jeg er en smule uenig i hans synspunkt om , hvorvidt vi dyrker vores egne proteiner eller importerer dem .
Men kan han give mig en reel garanti : Jeg har forstet , at EU i jeblikket har forordninger p plads om det tilladte indhold af genmodificerede afgrder , og procentdelen ligger omkring maksimalt 1 % genmodificerede afgrder , hvis jeg ikke tager fejl .
Kan Kommissionen nu garantere , at intet af sojaen i den nuvrende og fremtidige import vil overskride det tilladte maksimum p 1 % ?
<P>
USA har strenge foranstaltninger og bestemmelser for import .
Her i EU m vi flge disse bestemmelser og sikre , at vi flger samme mnster .
<SPEAKER ID=17 NAME="Byrne">
Hr. formand , rede medlemmer , i dag har vi lejlighed til at drfte endnu et vigtigt aspekt af fdevaresikkerheden , nemlig mrkning af foderblandinger .
Jeg stter pris p hr . Graefe zu Baringdorfs arbejde , han er virkelig engageret i denne sag .
<P>
Det foreliggende forslag har sit udspring i de legitime forventninger og krav hos bde landmnd og forbrugere .
Dette omfatter fuld benhed om den prcise sammenstning af det foder , som kvgavlerne kber til deres dyr .
Noget af det , man lrte af dioxinkrisen , var , at disse oplysninger ofte savnedes .
Dette er helt klart ikke tilfredsstillende .
Disse oplysninger skal vre tilgngelige , ikke kun for at sikre gennemsigtighed , men ogs for at bidrage til produkternes sporbarhed .
Mrkningen af foderblandinger skal vre tilstrkkeligt prcis til , at kvgavleren kan trffe et begrundet valg om , hvilket foder han skal bruge , og mange af Dem har allerede fremfrt det argument i Deres indlg .
<P>
Jeg er glad for , at man i Rdets flles holdning tager hjde for denne mlstning .
Selv om den har mangler i forhold til Kommissionens oprindelige forslag om en fuldstndig og njagtig liste over mngderne af alle ingredienser , er det alligevel et acceptabelt kompromis .
Efter min mening str vi med et udmrket redskab til at forbedre de nuvrende bestemmelser for mrkning af dyrefoder .
Iflge den flles holdning skal alle ingredienser navngives prcist , og mngderne skal angives inden for intervaller af 5 % .
Der er ogs krav om , at de erhvervsdrivende skal informere kvgavleren eller enhver anden erhvervsdrivende om den prcise sammenstning af den pgldende foderblanding .
<P>
Jeg vil ogs gerne erindre om , at lige fra begyndelsen , havde Rdet problemer med at n til enighed .
Et flertal af medlemsstaterne var imod kravet om , at den prcise sammenstning af foderblandingen skulle fremg af etiketten .
Derfor accepterede Kommissionen det franske formandskabs kompromisforslag , der fik sttte fra alle medlemsstaterne .
Jeg mener ogs , at den flles holdning giver os et sikkerhedsniveau svarende til det , der var indeholdt i Kommissionens oprindelige forslag .
Det vigtigste er , at en givet ingrediens findes i foderblandingen og ikke ndvendigvis den prcise mngde .
Disse prcise mngder har en kommerciel betydning , men er uden sammenhng med beskyttelsen af sundheden , og det er det vigtigste i denne forbindelse .
<P>
Jeg vil bede hr . Graefe zu Baringdorf alvorligt overveje det , han sagde tidligere i sit indlg om , at hvis der ikke sker en ndring i Rdets holdning p dette punkt , vil han hellere se hele forslaget falde fremfor at g p kompromis p netop dette punkt .
Jeg mener , at jeg har ret , nr jeg siger , at folkesundheden og fdevaresikkerheden hnger sammen med tilstedevrelsen snarere end mngden af ingredienserne i foderblandingen .
Det er det , vi skal fokusere p , og ikke g glip af fordelene ved denne vigtige lovgivning .
Vi risikerer at forflge et enkelt punkt til en grad af njagtighed , der er undvendig , og det bliver bare vrst for os selv .
<P>
Jeg er bange for , at hvis de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , bliver vedtaget , vil vi havne i en lang og vanskelig forligsprocedure , der vil forsinke forbedringerne .
Jeg vil ogs understrege , at de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen , blev medtaget i den flles holdning , undtagen forslaget om , at Kommissionen skal fremlgge en positivliste over ingredienser , der m bruges i dyrefoder .
Det er uhensigtsmssigt i forbindelse med et mrkningsdirektiv .
Hvis man nsker en positivliste , m man frst diskutere , hvordan man skal opstille kriterierne for forvaltningen af positivlisten .
Jeg har derfor til hensigt at ivrkstte en feasibilityundersgelse om de kriterier , der kan bruges til forvaltningen af positivlisten samt de ressourcer , dette vil krve .
Vi kan s melde tilbage til Dem , muligvis med et udkast til lovgivning .
Jeg forventer ikke , at dette bliver muligt inden for den tidsplan , der nvnes i ndringsforslaget .
Desvrre giver vores ressourcer og vrige prioriteringer ikke Kommissionen mulighed for at faststte en mere ambitis tidsplan .
<P>
Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at korrigere lidt p et svar , jeg gav hr . Graefe zu Baringdorf vedrrende mund- og klovsyge forleden dag og stte tingene p plads .
Han mente , at Kommissionen havde vret for sent ude med sit svar vedrrende problemerne med mund- og klovsyge .
Jeg svarede , at Kommissionen den 20. februar fik meddelelse om udbruddet i Det Forenede Kongerige , og at vi havde fremsat forslag til Kommissionen dagen efter , og at det efter min mening var tegn p et hurtigt snarere end et forsinket svar .
<P>
Der er en yderligere oplysning , som jeg skulle have tilfjet for at yde retfrdighed til den tjenestemand i mit generaldirektorat , som indirekte blev kritiseret af hr . Graefe zu Baringdorf .
Hr. van Goethem fik meddelelsen kl . 21.30 den 20. februar , og kl .
22.30 havde han sent en fax til alle de relevante ministre i EU ' s medlemsstater . Jeg vil gerne tilfje en yderligere oplysning til mit svar fra forleden dag , hvor jeg ogs sagde , at dagen efter blev sprgsmlet hurtigt forelagt Kommissionen .
Det kan give hr . Graefe zu Baringdorf mulighed for at korrigere sin antydning om en forsinket reaktion , ikke for min egen skyld , men for de tjenestemnd , der arbejder hrdt i mit generaldirektorat , og som handlede eksemplarisk i denne situation .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Deres prcisering vil fremg af protokollen .
<P>
nsker De ordet igen , hr . Fischler ?
<SPEAKER ID=19 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kan gre det meget kort , da jeg jo allerede i starten af forhandlingen er kommet med min forklaring .
Jeg vil gerne sige hjertelig tak for de engagerede forhandlingsindlg , men ogs erindre om , at den opgave , som Kommission fik , gik ud p at undersge , hvilke konsekvenser forbuddet mod fodring med kd- og benmel ville f for udbuddet og eftersprgslen .
Den gik ikke ud p at undersge hele politikken om dyrkning af oliefr i Fllesskabet .
Det er to forskellige ting .
Vi m derfor skelne mellem den aktuelle ekstraordinre proteinmangel og den situation , som vi hele tiden har haft i Fllesskabet .
Det er et faktum , at vi hvert r importerer omtrent 30 millioner t soja og sojakvivalenter .
At dkke denne mangel er sandsynligvis - ikke mindst med de muligheder vi aktuelt har til rdighed - overhovedet ikke mulig .
Vi m ikke glemme en vigtig ting , nemlig at sojabnner nu en gang ikke kan dyrkes over alt i Fllesskabet , men kun i de klimatisk srligt begunstigede regioner .
Dette faktum kan vi heller ikke udligne via en stttepolitik .
<P>
For det andet skal jeg minde om , at en omstilling af denne politik under alle omstndigheder forudstter , at der ikke gres forskel p sttten til proteinafgrder , sttten til korn eller andre frugtkulturer .
Dette er ganske enkelt ikke muligt uden at give tilsvarende kompensationer .
Men hvilket argument skal vi bruge for at overbevise amerikanerne om , at de - uden nogen former for modydelse - skal se bort fra Blair House-aftalen ?
Jeg vil gerne vide , hvilken modydelse der skal vre tale om for at f amerikanerne til at acceptere , at vi indfrer en specifik sttte til proteinafgrder og derved alts kan dyrke mere protein .
<P>
Sledes er jeg tilbage ved det aktuelle proteinproblem .
I denne forbindelse er det blevet kritiseret , at Kommissionen kun har taget et konomisk standpunkt .
Jeg vil godt sprge Parlamentet , om det er rimeligt , at vi bruger seks gange s meget i sttte til 1 kilo merproduktion af soja , som 1 kilo soja koster p markedet .
Vi kan ikke komme uden om dette sprgsml , vi har ogs et ansvar over for skatteyderne .
<P>
Jeg vil til sidst gerne ppege , at det , jeg har fastslet her , ikke har noget med den betnkning at gre , som vi forhandlede om i gr aftes .
Naturligvis holder Kommissionen fast i , at dyrkningen af klver og klvergrs og af andre proteinafgrder p braklgningsarealer , som vi har foreslet , i fremtiden skal vre tilladt for kologiske virksomheder .
Jeg nvnte det ikke i formiddags af den grund , at klver og klvergrs som bekendt kun anvendes i begrnset omfang i svine- og fjerkrfoder og primrt anvendes i foder til drvtyggere .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg kunne nu henvise til artikel 122 .
Men lad nu det ligge . S sparer vi tid .
Hr . Byrne , jeg takker Dem for Deres oplysninger og Deres svar .
Jeg gr endnu en gang klart , at det for mig ikke drejede sig om at kritisere Dem personligt - eller hr. van Goethem , som jeg takker , s vidt jeg kender ham , for han gr en god indsats .
Det drejer sig derimod om sprgsmlet om , hvorvidt Kommissionen i samarbejde med medlemslandene havde udarbejdet en sygdomsplan , s det stod klart , hvad der skulle ske , hvis sygdommen brd ud .
Der er efter min mening ikke blevet gjort et tilstrkkeligt forarbejde i denne sag .
Det var ikke personrettet , men derimod rettet mod institutionen Kommissionen og mod institutionen Rdet , som ikke har lavet noget forarbejde , og denne uorden , som vi skulle opleve i offentligheden , var skandals .
<P>
Det var ogs en kritik af kllestrategien , af at vaccinationen og vaccinationen plus anvendelsen , som Kommissionen nu ogs indrmmer , ikke blev taget med i betragtning - det gr jo lidt i denne retning - at man ikke har gennemtnkt det godt p forhnd .
<P>
Hr. kommissr Fischler , jeg har endnu et sprgsml til Dem : Hvis vi hypotetisk gik ud fra , at vi ikke havde denne aftale med amerikanerne , og De s foretog en beregning af vores forslag , af dyrkningen af bnner , rter , lupiner osv. p braklgningsarealer , s ville beregningen af rentabiliteten da se helt anderledes ud .
Har jeg ikke ret i det ?
<SPEAKER ID=21 NAME="Fischler">

Hr. formand , jeg vil ikke forlnge forhandlingen .
Jeg vil kun gre flgende klart : Hvis det udelukkende drejer sig om dyrkning af proteinafgrder p braklgningsarealer , s skal jeg gre opmrksom p , at det ikke er indeholdt i Blair House-aftalen , men derimod i WTO ' s bestemmelser , iflge hvilke der som forudstning for , at en foranstaltning falder ind under den bl kasse , skal vre tale om udbudsdmpende foranstaltninger .
Vores udbudsdmpende foranstaltning er braklgning af arealer .
Det har alts ikke noget med Blair House-aftalen at gre .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Blokering i forhandlingerne om fiskeriaftalen mellem EU og Kongeriget Marokko
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om blokeringen i forhandlingerne om fiskeriaftalen mellem EU og Kongeriget Marokko .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Fischler .
<SPEAKER ID=24 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , personligt har jeg engageret mig meget i sprgsmlet om fiskeriaftalen med Marokko , siden jeg fik ansvaret for fiskerisektoren .
Allerede inden udlbet af den hidtidige aftale tog jeg kontakt til Marokko for at stte gang i forhandlinger om en ny fiskeriaftale .
Det blev pure afvist igennem flere mneder af Marokko , og konkrete forhandlinger om en ny aftale blev frst mulige efter et mde med kong Mohammed VI i Casablanca i oktober sidste r .
<P>
Siden har syv mder p politisk plan og tretten mder p teknisk plan fundet sted .
Fllesskabet har i den forbindelse fra starten bestrbt sig p den strst mulige fleksibilitet for at imdekomme de marokkanske nsker og interesser .
<P>
Efter mit besg i Rabat i februar i indevrende r mtte jeg dog sande , at klften mellem de to politiske standpunkter var uoverstigelig , og dette isr p grund af Marokkos konomiske forestillinger som udligning for de tilbudte fiskerimuligheder .
Ogs med hensyn til fiskerimulighederne og isr de tekniske betingelser for fiskeriet , det vil sige , i hvilke zoner og p hvilke tidspunkter og med hvilke fartjer der mtte fiskes i Marokko , var der til dels meget stor uenighed .
<P>
Da jeg kom tilbage i februar , underrettede jeg straks Rdet om situationen for sammen med fiskeriministrene at undersge alternativer .
Rdet bad mig om alligevel at gre et sidste forsg p at opn enighed inden for rammerne af det foreliggende forhandlingsmandat .
Derefter mdtes jeg den 26. marts med hr. minister Chbaatou i Bruxelles .
Men desvrre kom der overhovedet heller ikke noget ud af dette mde .
<P>
I Kommissionen er vi i lbet af forhandlingerne kommet med flere forslag til sttte af udviklingen i den marokkanske fiskerisektor , f.eks. via konomiske midler til opbygning af havneinfrastrukturen og servicesektoren i Marokko , via sttte og udvikling af kystfiskeriet , via uddannelse og forskning eller via udviklingen af havbrug .
<P>
Vi har ogs accepteret meget vidtgende landeforpligtelser i marokkanske havne , hvilket for mange spanske og portugisiske fiskere p den ene side ville medfre en radikal ndring af deres traditionelle fiskerivirksomhed , men som p den anden side ville bidrage til udviklingen af den marokkanske sektor .
Desuden har vi accepteret at ge andelen af marokkanske statsborgere p skibene for at forbedre beskftigelsessituationen og uddannelsesniveauet i den marokkanske fiskerisektor .
<P>
Derudover ville vi have accepteret yderligere og mere vidtgende indskrnkninger af fiskerimulighederne for at sikre opretholdelsen af ressourcerne i de marokkanske farvande .
Et par eksempler mere er , at vi i forhold til den hidtidige aftale allerede i det frste r ville have accepteret en drastisk reduktion i Fllesskabets tilstedevrelse i marokkanske farvande , og i de resterende to r ville der praktisk talt have vret tale om en udfasning i forbindelse med blksprutte- og rejefiskeriet .
<P>
Vi ville ogs have accepteret nye tekniske betingelser , som var mindre fordelagtige for Fllesskabets flde , og som endvidere reducerede fiskeriindsatsen .
Trods alle disse indrmmelser og ogs den udvikling , som den marokkanske part gennemgik i lbet af forhandlingerne , er det hovedsageligt flgende grundlggende meningsforskelle , som stadig bestr :
<P>
For det frste ville de fiskeribetingelser , som Marokko har foreslet , betyde , at det konomiske udbytte ville g tabt for vores fiskere , for vi havde mttet acceptere at skulle fiske i mindre fiskerige zoner med frre skibe og et lngere fiskeristop .
<P>
For det andet er Fllesskabet af den mening , at den konomiske udligning skal st i et fornuftigt forhold til de tilbudte fiskerimuligheder .
Det er ikke kun vores generelle politiske hovedtanke , det str ogs i forhandlingsmandatet fra oktober 1999 .
Vi har alligevel ikke udelukkende vurderet den finansielle del fra en ren konomisk vinkel , men har derimod ogs inddraget politiske overvejelser som f.eks. ndvendigheden af et godt forhold til Marokko p politisk plan .
<P>
Vi har for vores forslag til en fiskeriaftale tilbudt Marokko en konomisk modydelse p 70 millioner euro det frste r , 60 millioner det andet r og 40 millioner det tredje r .
<P>
Dette tilbud var af flere rsager meget , meget fordelagtigt for Marokko , idet vi for det frste har beregnet vores konomiske modydelse p grundlag af fiskerimulighederne i det sidste r af den hidtidige aftale og ikke efter et gennemsnit af den sidste aftale .
Det alene betyder en prisfordel i Marokkos favr p 15 % .
<P>
For det andet har vi i vores beregninger ikke gjort forskel p fiskearterne , selv om vi for de mere dyre og for Fllesskabet mere interessante fiskearter som netop blksprutter eller rejer ville have accepteret en strre reduktion .
Ogs dette medfrer en prisfordel for Marokko .
<P>
For det tredje har vi ikke inddraget landeforpligtelserne i Marokko i vores beregninger .
Endelig har jeg for det fjerde get den konomiske modydelse , som er resultatet denne beregning , med endnu 20 % for at vise , at vi forstr Marokkos bekymringer for udviklingen i den hjemlige sektor .
<P>
Dertil kommer , at jeg ved det sidste mde med den marokkanske minister Chbaatou endnu en gang understregede , at vores tilbud , som jeg netop har beskrevet , ikke alene er en mere end fair pris for fiskerimuligheden , men jeg lovede ham endda ogs , at vi var indstillet p at supplere med endnu 5 millioner euro pr. r for endnu en gang at bevise vores gode vilje til at indg en aftale .
<P>
Den marokkanske fiskeriminister understregede dog p sin side , at dette overhovedet ikke gav Marokko noget spillerum .
P baggrund af denne marokkanske holdning ser jeg ingen mulighed for at indg en aftale p grundlag af vores mandat .
Det vil jeg sledes fortlle Rdet ( fiskeri ) den 25. april .
Desto vigtigere er nu sprgsmlet om , hvordan det videre skal g de berrte redere og fiskere , som jo hermed er tvunget til mere end et rs lediggang .
<P>
Som De ved , har vi siden 1. december 1999 ydet udligningsbetalinger til redere og fiskere fra fiskerifonden .
Vi har truffet alle forberedelser i overensstemmelse med konklusionerne p Det Europiske Rd i Nice .
Sledes ligger der i jeblikket et forslag fra Kommissionen i Parlamentet og ogs i Rdet om forlngelse af udligningssttten til den 30. juni i r .
Samtidig har vi foreslet at lade 4 % -grnsen for udligningssttten ude af betragtning .
Vi vurderer , at der hidtil er blevet udbetalt i alt ca . 80 millioner euro til de berrte fiskere og redere , hvoraf medlemsstaterne selv har stet for de 20 millioner , hvilket svarer til en fllesskabsandel p 60 millioner , hvoraf de ca .
51 millioner er get til Spanien og de 9 millioner til Portugal .
<P>
Men en ting er klar , nemlig at der nu er brug for flere foranstaltninger og midler til at sikre den spanske og den portugisiske fiskerisektors fremtid .
Jeg mener , vi hovedsageligt skal vre aktive p tre omrder .
For det frste skal vi forsge i hvert fald til dels at sge alternative fiskerimuligheder i andre tredjestater .
For det andet skal vi hjlpe med til at udvikle alternative beskftigelsesmuligheder for den berrte befolkning , f.eks. inden for havbruget eller turismen eller servicesektoren eller et hvilket som helst sted , hvor der er mulighed for det .
<P>
For det tredje skal vi , som vi ogs gr det i andre sammenhnge , ligeledes sttte skrotningen af skibe , som ikke har alternative anvendelsesmuligheder .
Vi vil i denne forbindelse i hvert fald udnytte det handlingsspillerum , som Kommissionen har , fuldt ud .
Her er der ogs netop med hensyn til budgettet for 2002 brug for budgetmyndigheden .
Som det nste skridt skal vi dog frst give Rdet ( fiskeri ) besked .
Lad mig til slut understrege , at jeg meget beklager Marokkos stejle holdning , som har gjort det umuligt at indg en fordelagtig aftale for begge parter .
<SPEAKER ID=25 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Fischler , vi ved , at De har gjort , hvad De kunne .
Andre efterlod Dem en rigtig tidsindstillet bombe for at forhindre en ny aftale : lftet om og forpligtelsen til at den foregende ikke skulle fornys .
<P>
Vi vidste alle sammen , at det ville blive svrt .
Men efter 16 mneder , 13 tekniske mder og Deres personlige deltagelse ved syv lejligheder og udvalgets formands ved en - noget , der ikke er sket tidligere - opnede vi , at Marokko satte sig til forhandlingsbordet .
Men ikke ret meget mere .
Marokko nskede aldrig aftalen , og det viste de med uforsonlighed og urimelige og uacceptable betingelser , som sektoren selv afviste som ukonomiske og uantagelige .
<P>
Vi har altid sagt , at vi foretrak , at der ikke blev indget nogen aftale frem for , at der blev indget en drlig aftale . Og det er det , Marokko foreslr , til trods for EU ' s tilbud , som er generse , fornuftige og til fordel for begge parter .
Marokko er i sin gode ret , men er det vrd at fortstte i denne situation ?
<P>
Jeg mener , at hvis Marokko nsker en aftale med EU , ved de udmrket , hvad der skal til .
Men hvis der ikke blev opnet noget p 16 mneder , tvivler jeg p , at der bliver opnet noget nu .
<P>
Derfor , hr . Fischler , br De notere Dem og informere kommissionsmedlemmerne om Marokkos uforsonlighed over for samarbejdet med EU .
Vi vil vre meget opmrksomme p udviklingen i de bilaterale forbindelser mellem Unionen og Marokko , svel de politiske - som De har nvnt - som de konomiske , finansielle og handelsmssige .
<P>
Hvorfor giver Marokko afkald p mere end 200 millioner euro p tre r , p bidraget fra de europiske redere , p muligheden for oprettelse af flles virksomheder , der kan udvikle landets fiskerisektor , p den rigdom , som landingerne kunne skabe i landets havne ?
Hvorfor afviser de en gradvis reduktion af den europiske flde p tre r , mens de i al stilhed tillader , at asiatiske private virksomheder udnytter deres fiskepladser ?
Det har de ret til , men kan EU mske ikke bedre end nogen garantere rationel bevarelse og ansvarligt fiskeri af deres ressourcer ?
Hvem i Marokko fr virkelig fordel af , at der ikke indgs en aftale ?
Det er nglesprgsmlene .
<P>
Jeg opfordrer Dem til at lgge vel mrke til alt det , hr . Fischler , men efter dette hovmod fra Marokkos side , mener jeg , at vi br se fremad .
Situationen er selvflgelig vanskelig , alvorlig og uden fortilflde .
Men problemet er ikke ulseligt .
Derfor anmoder jeg herfra arbejdsgivere , fiskere , fagforeninger og politiske partier om at vre generse og solidariske .
Og EU skal anmodes om at gre en srlig indsats .
<P>
Det Europiske Rd i Nice vedtog - noget som heller ikke er set tidligere - p den spanske regerings og Jos Mara Aznars anmodning ganske vist , at sttte kravene , og , hvis de ikke blev opfyldt , forhandlingerne , og hvis de heller ikke gav resultat , anmodede det Kommissionen om et srligt handlingsprogram , som det fremgr af punkt 59 i konklusionerne fra Nice .
<P>
Jeg anmoder Dem om , hr . Fischler , at give efter og forst .
EU ' s fiskerisektor anmoder Dem om det nu mere end nogensinde fr .
Jeg anmoder Dem om at udvise et personligt politisk engagement ved at involvere Dem i de endnu ikke indgede fiskeriaftaler med tredjelande , frst og fremmest Senegal og Mauretanien , og ved at indlede nye forhandlinger og undersge nye fiskerimuligheder .
Deri ligger muligheden for omplacering af flden , som er et prioriteret ml . Og jeg anmoder Dem desuden om at anvende de midler , der ikke skal bruges p Marokko , til at sttte et bredt socialt program for fiskerne og for de mest berrte omrder med alternative konomiske projekter , der kan skabe ny fremdrift i deres konomi .
Deres erfaring med den flles landbrugspolitik br udnyttes til , at denne type programmer for frste gang tages i brug inden for fiskeriet .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Marokko rettede et hrdt slag mod den europiske fiskerisektor og dermed EU .
Men nu m vi indtage en realistisk , konstruktiv og ansvarsbevidst holdning .
De kan regne med sttte fra Parlamentet , som aktivt vil forsvare denne sektor .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg mener , at den tidsindstillede bombe , er den , som vi har her og nu , for vi taler om et forhandlingssammenbrud uden lige , der gr 4.400 fiskere og 415 fartjer i Fllesskabet arbejdslse , og det er ikke kun en fiasko for Dem , hr . Fischler , men for mange mennesker .
<P>
De berrte i mit land fler sig taget ved nsen af de politisk ansvarlige , som altid har ngtet , at der var vanskeligheder i forhandlingen og frister for dens afslutning .
Det glder ikke Dem , hr . Fischler .
Hvordan kan de tro p omplacering til andre fiskepladser , nr vi alle sammen ved , at forget fiskeri ville bringe ressourcerne i fare eller gre aktiviteten urentabel ?
<P>
Hvorfor er forhandlingen brudt sammen ?
Til trods for Deres indsats som kommissr , som jeg anerkender , har der manglet en flles strategi , ikke fra Deres side , men fra Kommissionens og isr fra Rdets side .
De mindede mig om ministrenes ansvar , og De sagde , at de var blevet informeret lbende , og at de havde deltaget i de sidste forhandlingsrunder .
Selv om det er Kommissionen , der har det formelle ansvar for forhandlingerne , kan og skal regeringerne bane vejen for aftalen .
<P>
De sagde , at EU ' s tilbud ikke var drligt . Den marokkanske regering har ikke optrdt som en loyal partner .
Men vi mener , at rammen om forhandlingen var associeringsaftalen med Marokko .
For 11 mneder siden var det mske ikke hensigtsmssigt at blande fiskeri og landbrug sammen , men vi m huske p , at Marokko stadig nyder godt af indrmmelser p landbrugsomrdet , som blev opnet parallelt med fiskeriforhandlingerne i 1992 og 1995 , og at EU er den strste importr af fiskeri- , landbrugs- og industriprodukter fra Marokko .
<P>
De sagde i sin tid til mig , at denne sammenblanding ikke ville fre til noget godt , at vi hellere skulle have tiltro til vores partnere .
Vi har haft tiltro , og vi har set , at Marokko den selvsamme dag , som forhandlingerne brd sammen , indgik en aftale med Japan om fiskerisamarbejde , og mens de over for os argumenterede med bevarelse af ressourcerne , bevilgede de licenser til fartjer og flder i og uden for Fllesskabet .
<P>
Sektoren og offentligheden vil gerne vide , hvilke foranstaltninger Kommissionen vil trffe efter disse forhandlingers sammenbrud .
I Deres indlg talte De igen om et nyt mandat .
Er et nyt mandat en mulighed ?
Mener De , at vi ville opn noget med et nyt mandat ?
Mener De , at forhandlingerne er helt slut , eller er det muligt at genoptage forhandlingerne med et nyt mandat ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , i dag mere end nogensinde vil jeg gerne tale p vegne af fiskerne og rederne i Andalusien , p De Kanariske er , i Galicien , i Barbanza , Morrazo og La Guardia , befolkningen i den spanske stat og i Portugal , der har brug for og fortsat beder om , at fiskeriaftalen mellem EU og Kongeriget Marokko bliver underskrevet .
De beder om retfrdige aftaler , til gensidig fordel , som en bestanddel af de konomiske , sociale , politiske og menneskelige forbindelser , sdan som det var tilfldet i 1995 , og som definerer naboskabet mellem vores lande og denne stat i Maghreb .
De beder om en aftale med de rigtige bestemmelser , sdan som disse gentagne gange er blevet formuleret af Europa-Parlamentet , og de accepterer ikke den forhandling , som Kommissionen uden tro og uden overbevisning har frt i lbet af de seneste 16 mneder , ligesom de heller ikke godtager den bemeldte fiasko .
<P>
Vi kan sledes ikke acceptere , at EU-fiskerflden skal fjernes fra farvandet mellem De Kanariske er og Sahara , og det kan ikke lade sig gre at overflytte den til andre fiskebanker , hvor den ogs skal konkurrere med andre EU-bde .
Vi kan heller ikke g med til at kaste 4400 fiskere ud i arbejdslshed , og kystbefolkningen , der frst og fremmest lever af fiskeriet , kan slet ikke fra den ene dag til den nste finde en anden beskftigelse .
<P>
Det kan ikke accepteres , at deres fremtid skal best i frtidspensionering for de ldre og udvandring for de yngre .
De befolkninger , som vi reprsenterer , krver , at Kommissionen vender tilbage til forhandlingsbordet og fr genforhandlet fiskeriaftalen med Marokko .
De krver , at medlemsstaterne , ikke mindst den spanske stats regering , holder op med at vre passive eller medskyldige og stter de ndvendige politiske og konomiske ressourcer ind , s der kan gennemfres nye forhandlinger .
Vi har , hr. rdsformand , kre kolleger , at gre med et problem for EU , der berrer borgere i EU , og som stter sprgsmlstegn ved trovrdigheden hos EU ' s institutioner og deres evne til at klare en vanskelig sag inden for deres internationale befjelser , sdan som fiskeriet jo er .
Der er intet belg for at opfatte aftalen som vrende i konflikt med bevarelsen af Marokkos fiskebestand , og jeg overbevist om , at den er til fordel for det marokkanske folks kollektive interesser .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , min gruppe vil takke Dem for Deres indsats og bestrbelser under denne forhandling , specielt nr vi tnker p , at det , der har manglet , ikke er en strategi for fiskeriforhandlinger , men en samlet strategi .
<P>
I 1995 fastholdt min gruppe , at fiskeriaftalen med Marokko burde vre en del af den europiske associeringsaftale med Marokko .
rsagen var indlysende : Mellem partnere br der vre fordele i begge retninger .
Marokko har brug for adgang til fllesskabsmarkedet , og Fllesskabets fiskerisektor forlanger at f adgang til nogle fiskepladser , som den altid har benyttet .
<P>
Marokkos grunde har ikke noget med bevarelse af ressourcerne at gre .
Af tidnd vil jeg ikke give eksempler .
Associeringsaftalen havde et entydigt prg af fllesskabsindrmmelser til Marokko , og nu str vi uden en fiskeriaftale .
Flgerne af den udeblevne aftale er tab af 4.000 direkte arbejdspladser og 20.000 arbejdspladser i land .
<P>
For en vis fldekategori vil det vre en lsning at finde andre fiskepladser , men det er vanskeligere for den ikke-erhvervsmssige fldes og kystfiskerfldens vedkommende .
Hvis Marokko vil optrde som en partner , burde de bne deres farvande for den ikke-erhversmssige fllesskabsflde jeblikkeligt .
<P>
Hr. kommissr , en af de foranstaltninger , De omtalte , var muligheden for at udvide EU ' s spillerum .
Associeringsaftalen skal revideres om kort tid , og det er helt sikkert , at Marokko igen vil forlange handelsindrmmelser , der til og med vil berre de regioner i EU , der i dag er hrdt ramt af den manglende fiskeriaftale .
<P>
Hr. kommissr , jeg hber , at EU finder dette spillerum , nr associeringsaftalen skal revideres .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , som De ved , angr denne sag ogs i srdeleshed Portugal og de portugisiske fiskere , navnlig fra omrdet omkring Sesimbra og fra Algarve .
Vi er temmelig overraskede - efter den seneste debat , som vi havde her , og hvor vi fik at vide , at det nok skulle kunne lade sig gre at n frem til en aftale - over den pludselige nyhed om , at det hele er rget p gulvet .
<P>
Vi er klar over sagens vanskeligheder , og vi er chokerede over Marokkos ubjelige holdning .
Vi kan imidlertid konstatere , at forskellen i de finansielle modydelser mellem EU ' s og Marokkos forslag iflge de informationer , som vi rder over , bliver mere end kompenseret af det belb , som Fllesskabets forskellige typer bistand til Marokko lber op i , og af de handelspolitiske fordele , der flger af andre aftaler .
<P>
Sprgsmlet er , om Kommissionen formr at styre en global strategi over for Marokko .
Vi kan godt forst , at et land nsker at slge sine ressourcer til en hjere pris , det er det politisk frit stillet til at gre , men nr det s lykkes , har det mindre behov for at anmode om internationalt bistandssamarbejde ...
Vi vil i denne sammenhng gerne erindre om , hvad det stod i det beslutningsforslag , som Europa-Parlamentet vedtog i 1999 , nemlig , at et stadig tttere samarbejde mellem EU og Marokko ikke m udelukke de eksisterende forbindelser p fiskeriomrdet . Vi vil endelig ogs gerne vide , hvilke foranstaltninger der er til omlgning af fiskerflden .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , der er tre bemrkninger at gre om dette forhandlingssammenbrud . Den frste er om Marokkos ekstreme ubjelighed i forhandlingerne .
Det er forsteligt , at Marokko nsker at f en hj vrdi for sine fiskerressourcer , men folkenes liv og deres konomiske forbindelser bestr af kompromiser .
EU har indget kompromiser med Marokko , har bnet sine markeder for dets varer og sine dre for mange millioner marokkanere , der har gjort EU til deres fdreland .
Derfor forstr man ikke den manglende gensidighed fra Marokkos side .
Jeg hber , at EU drager nogle konklusioner af denne historie med hensyn til bde det fremtidige samarbejde med Marokko og EU ' s egen flles fiskeripolitik .
Den anden bemrkning er , at Kommissionens engagement , og srlig hr. kommissr Franz Fischlers , har stet i kontrast til Rdets og de forskellige formandskabers passivitet , deriblandt hos mit eget land .
Er det , fordi aftalen kun direkte vedrrte to landes interesser ?
Eller er det , fordi regeringerne i de to lande ikke har vret tilstrkkelig hrdtslende i forsvaret af deres interesser ?
Det er sprgsml , der krver et svar .
Den tredje bemrkning er , at vi m forberede fremtiden , men at fremtiden ikke kun forberedes med finansielle modydelser , med fiskere i lediggang eller med erstatning for at lade bdene blive hugget op .
Dette forhandlingssammenbrud m give stof til overvejelse for EU , hvad angr fremtiden for den flles fiskeripolitik .
<P>
Det forekommer mig , at der er tre principielle veje at g .
Den frste er at skabe nye politiske og finansielle instrumenter , som kan befordre nye samarbejdsformer generelt og p virksomhedsplan med lande , der har store fiskeressourcer .
Den anden er , at der m gres en alvorlig indsats i de kommende aftaler med tredjelande .
Den tredje er , at der m gennemfres en formelig revolution i forvaltningen af fiskeressourcerne .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne sige , at dette afslag fra Marokkos side er et mysterium for mig .
Kan man ikke komme til at kende de dybereliggende rsager hertil ?
Og hvis det kan lade sig gre at f opklaret baggrunden for dette afslag , kan vi s ikke overveje et eventuelt nyt forhandlingsmandat ?
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="PT" NAME="Candal">
Hr. formand , de herrer kommissrer , kre kolleger , vi befinder os hverken i en nordafrikansk bazer eller p en europisk markedsplads .
Vi befinder os i en politisk forsamling .
Og vi er ikke kbmnd , vi er politikere !
Og det er i dette perspektiv , at den forliste aftale med Marokko skal analyseres .
Marokko har efter alt at dmme indtaget en nedladende holdning over for EU . Det m EU ikke glemme !
Det m vi ikke glemme !
Jeg for min part vil i hvert fald - i al beskedenhed - ikke glemme det . Jeg vil imidlertid ogs gerne sprge , som det jo ogs allerede er blevet , om ikke Rdets holdning har vret prget af ligegyldighed , af passivitet ?
Det sprgsml str ubesvaret tilbage .
Og ligeledes m man sprge , om ikke det forhold , at denne sag kun vedrrer to lande , ogs har spillet ind .
n ting er sikker , og det er , at EU har mistet anseelse i den portugisiske offentlighed - og jeg antager ogs i den spanske - og det er faktisk det vigtigste politiske problem , jeg ser i denne sag .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , Gruppen De Grnne beklager , at det ikke var muligt at n til enighed .
Det har hele tiden vret vores holdning , at vi hbede , at man ville n til enighed , men med et vigtigt forbehold , nemlig at aftalen skulle vre acceptabel og gavnlig for begge sider .
Det viser sig , at en sdan aftale ikke er mulig .
Det er uheldigt , men vi m respektere Marokkos ret til at bestemme , hvordan landet vil udnytte ressourcerne i sine egne farvande .
Landet har ret til selvbestemmelse , og det har ret til at sge at opn den bedste aftale for sig selv .
I grnbogen lgger Kommissionen stor vgt p udviklingslandenes legitime nsker om at udvikle deres fiskeri , og De Grnne er i hj grad enige i dette princip .
<P>
Et andet sprgsml i grnbogen er Fllesskabets forpligtelser i forhold til forsigtighedsprincippet og bevarelsen af bestandene .
Rapporten fra april 2000 udarbejdet af den videnskabelige , tekniske og konomiske komit for fiskeri viser situationen for bestandene ud for Marokko samt for andre lande i Vestafrika .
Der tegnes ikke noget srligt optimistisk billede for ansjoser , tiarmede blksprutter , bundfisk , senegalsk kulmule og sardineller .
I rapporten hedder det , at der ikke findes oplysninger om disse bestande .
Det bemrkes endvidere i rapporten , at blksprutter og kulmule overfiskes , og at der er behov for en reduktion af fiskeriindsatsen .
Det blev ogs ppeget , at der hersker stor uvidenhed om , hvor meget EU-fartjerne rent faktisk fisker , og at dette er et meget vigtigt og bekymringsvkkende anliggende .
Der var ogs den manglende garanti for beskyttelsen af kystfiskeri i mindre skala .
<P>
Endelig er vi glade for , at der er stillet kompensation og midler til omstilling af flderne til rdighed , men vi er ogs ndt til at se p den samlede fiskeripolitik i EU .
Vi kan ikke blive ved med at kigge os omkring i verden for at finde flere og flere steder , hvortil vi kan overfre vores overkapacitet .
Vi er ndt til at vre realistiske og indse , at vi m lse problemet indefra .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , ud fra hr. kommissr Franz Fischlers ord synes man at kunne konkludere , at en proces , der har forlbet siden november 1999 , nu er slut , med negative samfundskonomiske flger for den fllesskabsflde , der har opereret dernede , og for de fiskersamfund , der traditionelt har vret afhngige af disse bdes virksomhed .
<P>
Jeg vil gerne stille flgende sprgsml . Kan det stadig lade sig gre at f forhandlet en ny fiskeriaftale igennem med Marokko , p acceptable vilkr ?
De marokkanske forslag til reformulering af den tidligere aftale var uacceptable , hvor der inden for fiskeriet sgar var dem , der spurgte sig selv , om var indsatsen vrd at f en drlig aftale .
I alle tilflde er det sdan , at denne situation betyder , at ca . 30 fartjer og mere end 600 fiskere i Portugal nu str uden fremtidsudsigter .
Trods en vis forlngelse i sttten er det bydende ndvendigt , at EU sikrer flden , de berrte fiskere og de ramte omrder en kompensation i form af sttte til et program til omlgning af den flde , der har opereret i marokkansk farvand , og garanti for , at den i stedet kan vende sig til andre farvande omfattet af Fllesskabets fiskeriaftaler , og selvflgelig ogs i form af overvejelser om en anden europisk fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=34 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil kort komme ind p den meget engagerede forhandling , som vi oplever her i dag .
For det frste vil jeg gerne gre opmrksom p , at starten p en ny aftale eller p forhandling derom bl.a. ogs var s vanskelig , fordi det i den tidligere aftale ikke var bestemt , at der ogs skulle indgs en efterflgende aftale .
Det medfrte naturligvis , at den marokkanske part gennem flere mneder kom med argumenter , iflge hvilke der s at sige var enighed om , at der overhovedet ikke skulle laves en ny aftale , og at Kommissionen eller forhandlerne af den tidligere aftale ogs havde lovet dette .
<P>
For det andet skal vi vre klar over , at vi efter min mening ikke sender det rigtige signal , nr vi siger , at der under alle omstndigheder skal indgs en aftale .
Jeg har gjort Dem opmrksom p , at den marokkanske part har erklret , at den hverken er parat til at indrmme os flere eller bedre fiskerimuligheder i forhold til sidste gang eller til at opgive sit konomiske krav .
<P>
Men hvis vi accepterer de konomiske krav for de tilbudte fiskerimuligheder , s skaber vi prcedens for alle andre eksisterende aftaler med tredjestater .
S gr vi alle de andre aftaler s dyre , at det ganske enkelt ikke kan forsvares .
Naturligvis str det den marokkanske part frit for at sende os et forbedret forslag .
Det har jeg ogs sagt til ministeren .
Det ville kun vre godt , hvis det skete , fr Rdet ( fiskeri ) . Men under de givne omstndigheder mener jeg ikke , at det har nogen betydning .
For De skal ogs overveje flgende : Hvis vi indgr denne aftale , sdan som sagerne str , s er det konomiske udbytte for fiskerne i Spanien og Portugal ikke sikret .
Det medfrer alts kun , at vi i hvert fald samtidig er ndt til fra starten at indlede en omstrukturering af flden .
Dette ville dog ske under den betingelse , at der kun ville vre ganske f midler til rdighed , fordi den strste del af midlerne i de nste tre r ville vre bundet til en drlig aftale .
<P>
P den anden side vil jeg gerne endnu en gang understrege , hvor vigtigt det er , at vi nu gr i gang med at sttte den berrte sektor , s godt som vi kan .
Til det er der brug for alle . Der er brug for Kommissionen , men der er ogs brug for budgetmyndigheden , alts Parlamentet og Rdet .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Franz Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Kontrol- , inspektions- og overvgningsordninger for den flles fiskeripolitik
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0098 / 2001 ) af Jov Peres for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets beslutning om tilskud fra Fllesskabet til bestemte udgifter , som medlemsstaterne afholder til ivrksttelse af kontrol- , inspektions- og overvgningsordninger for den flles fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=37 NAME="Jov Peres">
, ordfrer .
( ES ) Hr. formand , forslaget til Rdets beslutning er en fortsttelse af politikken for konomisk sttte til medlemsstaterne til finansiering af deres infrastruktur i forbindelse med denne grundlggende sjle i den flles fiskeripolitik .
<P>
I forslaget prioriteres ibrugtagning af nye teknologier , anvendelse af datanet , eventuel generel udbredelse af satellitovervgningssystemer , uddannelse af kontrolpersonale og de interventionsordninger , som det er ndvendigt at indfre for at dkke de forpligtelser , som EU har over for de regionale fiskeriorganisationer .
<P>
Selv om Kommissionens forslag generelt er acceptabelt , er der to aspekter , som kolliderer med den linje , som Fiskeriudvalget og Europa-Parlamentet har lagt i andre sprgsml , der ligger tt op ad det , vi beskftiger os med nu .
<P>
Parlamentet har i de seneste betnkninger , der berrer de regionale fiskeriorganisationer , gjort opmrksom p , at kontrol og overvgning i disse udelukkende er Fllesskabets kompetenceomrde , sledes at det tilkommer EU ' s institutioner og navnlig Kommissionen at trffe de ndvendige foranstaltninger til at opfylde disse forpligtelser , og derfor m finansieringen af disse foranstaltninger dkkes af Fllesskabets budget .
<P>
Da de regionale fiskeriorganisationer vil f stigende betydning for den fremtidige flles fiskeripolitik , er det hensigtsmssigt at forstte den linje , der er blevet lagt i tidligere betnkninger vedtaget af Parlamentet .
<P>
Man kan udlede af Kommissionens forslag , at de regionale fiskeriorganisationers arbejde i fremtiden ogs , i hvert fald delvist , vil blive lagt ud til medlemsstaterne ligesom inspektions- og kontrolopgaverne .
S lnge der er en flles fiskeripolitik , og Fllesskabet bryster sig af at have kompetence p fiskeriomrdet , br det optrde derefter og udstyre sig med de menneskelige og materielle ressourcer , der er ndvendige for at opfylde forpligtelserne , hvilket princippet om tilstrkkelige midler til den flles fiskeripolitik krver .
<P>
Anvendelsen af dette princip har finansielle implikationer og krver nye retsregler og mske magtoverdragelse , men hvis man accepterer en bestemt politisk model , m man skaffe de midler , der er ndvendige for , at modellen kan gennemfres .
<P>
Den nuvrende situation svarer ikke ligefrem til denne model , idet kontrollen hovedsageligt falder inden for medlemsstaternes kompetenceomrde , og det er ndvendigt med en rimelig tidsfrist til at tilpasse strukturerne til den tidligere nvnte model .
<P>
Derfor vil det i en overgangsperiode - mske de tre r , som er varigheden af programmet i Rdets beslutning - fortsat vre medlemsstaterne , der udver disse befjelser p Unionens vegne .
Dette er imidlertid ikke til hinder for , at medlemsstaterne allerede nu og fuldt ud fr refunderet de udgifter , som disse fllesskabsforpligtelser forrsager , og der er derfor , i stedet for samfinansiering , grundlag for at refundere disse udgifter 100 % .
Det er meningen med ndringsforslag 1 i udkastet til betnkning .
<P>
Det er overraskende , at det i begrundelsen til beslutningen anfres , at der forventes en nedgang fra 41 til 35 millioner euro om ret i udgifterne til kontrolforanstaltninger , fordi det er mere end sandsynligt , at en passende infrastruktur til at dkke kontrol- og overvgningsprogrammerne i fremtiden vil krve en forgelse snarere end en nedsttelse af de nuvrende udgifter .
<P>
I ndringsforslag 2 forges raten for Fllesskabets finansiering af foranstaltninger til anskaffelse eller modernisering af inspektions- og kontroludstyr fra 30 til 35 % .
Strstedelen af investeringerne p dette omrde har allerede fundet sted , og strstedelen af de fremtidige foranstaltninger vil glde modernisering .
Da investeringerne er dyre , og - det m vi ikke glemme - der er tale om kontrol af den flles politik , er det under alle omstndigheder hensigtsmssigt at forge raten for Fllesskabets finansiering en smule .
<P>
Jeg skal til sidst indrmme , at jeg har flt mig fristet til at indlede en mere tilbundsgende diskussion om kontrolsystemets fremtid efter reformen .
Erfaringerne med nye betnkninger , der , fordi de har indeholdt fremtidsstudier , har mistet en del af deres effekt , har imidlertid fet mig til at fremkomme med mere beskedne og umiddelbare udspil .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , igen er det , jeg lgger mest mrke til ved Kommissionens forslag , den uligevgt , der er imellem den betydning , som Kommissionen siger , at den lgger i visse problemer , og de midler , den dernst stiller til rdighed for at lse dem .
Hvis vi udelukkende fstede os ved hensigtserklringerne , kunne det synes , som om Kommissionen virkelig giver politikken for kontrol af fiskeriet hjeste prioritet .
<P>
Forslagets begrundelse er en lovprisning af denne politik inden for den flles fiskeripolitik , der betegnes som et vigtigt element , noget , som vi alle er enige i .
<P>
Den for nyligt udkomne grnbog gr endnu lngere , idet det hvdes , at enten skal systemet forbedres , eller ogs vil den flles fiskeripolitik lide et skbnesvangert trovrdighedstab .
I sandhedens time m vi imidlertid igen konstatere , at de store ord ikke er underbygget , og at der hverken bevilges tilstrkkelige midler til gennemfrelse af foranstaltningerne eller gennemfres den gennemsigtige politik , der er ndvendig for at gre dem trovrdige .
Det er ikke til at forst , at budgettet til en politik , der er s vigtig , og som ndvendigvis skal styrkes , ved denne lejlighed ikke bare ikke hves , men nedsttes fra 41 til 35 millioner euro om ret .
<P>
Dette er Kommissionens tredje beslutning i samme retning , men denne gang har Kommissionen ikke offentliggjort rapporten om resultaterne af de tidligere aktioner , og derfor ved vi ikke , selv om valget af finansierbare foranstaltninger har vret mere eller mindre vellykket , om disse har frt til praktiske resultater , deriblandt de meget nskelige om at knytte sektoren sammen med denne politik , som i Fllesskabets farvande betegnes som diskriminerende og forvirrende , og i udlandet som svag og utrovrdig .
<P>
Vi sttter derfor ordfrerens mere end relevante bemrkninger om dette og alle hans ndringsforslag og i srdeleshed dem , der understreger over for Kommissionen , at Parlamentet mener , at hvis Kommissionen har kompetence inden for rammerne af de regionale fiskeriorganisationer , har den ogs politisk og finansielt ansvar for at ivrkstte de relevante foranstaltninger , herunder naturligvis kontrolforanstaltningerne , hvor Unionen over for omverdenen stter trovrdigheden af dens skaldte engagement i bevarelsen af ressourcerne p spil .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , Marokko overskygger - som vi har hrt her til formiddag - for tiden alt i EU ' s fiskeripolitik .
Det kan jeg godt forst , for flgerne af , at der ikke blev indget en fiskeriaftale for Den Iberiske Halv , er enorme for os alle .
Det kunne jeg for nylig selv forvisse mig om .
Ikke desto mindre m vi ikke g i bagls , men ogs betragte andre vigtige aspekter af den flles fiskeripolitik , som den foreliggende betnkning fra hr . Jov Peres .
<P>
Lad mig sige det kort og klart : Fiskerikontrol er ikke alt , men uden kontrol er det hele ingenting .
Vi ved af daglig erfaring , at den europiske fiskeripolitik kun ville vre en luftboble uden en gte og effektiv kontrol .
Her er der brug for fremskridt og tilpasninger til moderne udviklinger .
P en konference , som Kommissionen havde organiseret i Bruxelles sidste r i oktober , blev der bl.a. ogs henvist til de internationale aspekter af kontrollen .
Der er ogs brug for et globalt engagement .
De foreliggende forslag hertil fra Kommissionen er lige s rigtige som udredningerne i den nye grnbog om reformen af den flles fiskeripolitik .
<P>
Ansvaret for kontrollernes ivrksttelse ligger helt klart fast .
Det ligger hos medlemsstaterne .
Finansiel sttte fra Fllesskabet er dog uundgelig , srligt med henblik p at opn et ens kontrolniveau .
Der er brug for Fllesskabets sttte , s effektive og moderne kontroller ogs bliver mulige i fremtiden .
Jeg siger helt bevidst " moderne " , for der er brug for - og her har Kommissionen foretaget den rigtige prioritering - ibrugtagning af moderne teknologier , anvendelse af datanet , brug af satellitovervgningssystemer og get uddannelse af kontrolpersonale .
Man br dog overveje , om det er den rette vej at reducere midlerne til ivrksttelse af kontrolforanstaltningerne .
<P>
Jeg mener , at vi br angive andre ml med kontrollen , nemlig sdanne som er i trd med prioriteringerne i den flles fiskeripolitik .
Alts er et tilsvarende budget en absolut ndvendighed !
<SPEAKER ID=40 NAME="Fischler">

Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , det glder mig , at De , hr . Jov Peres , har taget s positivt imod Kommissionens forslag , og jeg vil ogs gerne takke Dem for Deres arbejde .
Deres betnkning viser , at vi langt hen ad vejen egentlig er principielt enige .
Tilskud fra Fllesskabet til medlemsstaternes udgifter til kontrol har hidtil haft en meget positiv virkning .
Men da der srligt p kontrolomrdet stadigvk er mange mangler at rette , skal tilskudsordningen ogs fortstte .
Men den nye foranstaltning skal tilpasses de aktuelle forhold , sledes som De jo ogs krver det i Deres betnkning .
<P>
Nu til ndringsforslagene : Kommissionen kan uforbeholdent sttte ndringsforslagene 1 , 2 , 5 og 6 .
Med ndringsforslag 3 vil De tilfje yderligere en betragtning 12 om budgetmekanismen .
I princippet er jeg enig med Dem heri , det er ikke noget problem .
Vi mener dog ikke , at det er ndvendigt at fremstille hele budgetmekanismen som en betragtning .
Desuden er det ogs overfldigt , da der ikke findes et modstykke i afgrelsens beslutningsdel .
<P>
Jeg kan ikke tiltrde ndringsforslag 4 , iflge hvilket Fllesskabet afholder op til 100 % af medlemsstaternes udgifter . Dermed ville vi som Fllesskab nemlig ikke kun ptage os et 100 % finansielt eneansvar , men ogs det dermed forbundne politiske eneansvar .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 7 , kan Kommissionen i indevrende r desvrre ikke overholde den foreslede dato , 30. juni , til at trffe afgrelse om de udgifter til kontrol , som medfinansieres af Fllesskabet .
Det skyldes , at medlemsstaterne skal have tid til at sende os deres beretninger om deres udgifter til kontrol frem til denne dato .
Derfor kan vi frst trffe afgrelse efterflgende .
Men i de kommende r vil vi overholde datoen , 30. juni , for vores afgrelse .
Det er desvrre ikke muligt at ndre komitologiproceduren her , sledes som De foreslr .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Franz Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.55 i afventning af sprgetiden og genoptaget kl .
12.05 )
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Kirkhope">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Jeg har netop hrt , at en af medarbejderne fra mit kontor i Bruxelles er blevet udsat for et knivrveri i udkanten af skoven , der ligger nogle f skridt fra Parlamentets bygning .
Ud over denne hndelse har jeg ogs hrt fra mine medarbejdere , at de tidligere er blevet truet i nrheden af bygningen , bde p den side og p strkningen mellem bygningen og banegrden , isr frst p aftenen .
Jeg vil gerne have foranstaltet undersgelser for at forbedre sikkerheden for Europa-Parlamentets medlemmer og deres medarbejdere i omrdet omkring bygningen i Bruxelles .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg skal gerne videregive Deres anmodning til sikkerhedstjenesten .
Mske vil vi ligeledes anmode kvstorerne om at se p sprgsmlet .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , jeg ved ikke , om vores kollega Wim van Velzen er til stede her i salen . Jeg ville gerne holde denne tale i hans tilstedevrelse .
Jeg vil dog under alle omstndigheder oplyse Dem og alle vores kolleger om , at hans bemrkninger om mig var uretfrdige . Hr. van Velzen har kritiseret mig to gange her i Parlamentet , mens jeg ikke var til stede .
Iflge det , som han fortalte , opfrte jeg mig ikke korrekt og konsekvent med hensyn til respekten for menneskerettighederne under et ophold p Cuba , hvor jeg befandt mig sammen med hr .
Wiebenga og fru Eriksson i forbindelse med et interparlamentarisk EU-mde . Jeg vil gerne sige , at p det tidspunkt , hvor hr. van Velzen rejste dette sprgsml her i Parlamentet - nemlig kl .
17.00 om mandagen og kl . 11.00 lokal cubansk tid , det vil sige p samme tid - var jeg til mde med Elisardo Snchez , som er formand for Cubas menneskerettigheds- og nationale forligsudvalg , og som i entren hjemme ved sig selv viste mig de billeder , der var taget af ham sammen med Aznar , Felipe Gonzlez og vores kollega Mrio Soares .
Sammen med disse herrer s man desuden alle reprsentanterne for den cubanske opposition .
Dette er en kendsgerning og ikke bare noget , jeg siger .
Europa-Parlamentets delegation reprsenterede med rette vores institution , da den - selv om det ikke var vores pligt ved den lejlighed - mdtes med alle organisationerne fra Cubas demokratiske opposition .
<P>
Jeg nsker ikke , at hr. van Velzen undskylder sig over for mig , for det er ikke ndvendigt . Jeg vil gerne takke kollegerne , formanden for min gruppe og hr .
Seguro for deres udtalelser , men jeg er sikker p , at der ikke bliver behov for det nste gang . Hvis der er nogen , som kritiserer mig , nr det glder menneskerettighederne , behver hr .
Barn Crespo eller hr . Seguro ikke at rejse sig , for den frste , der rejser sig her i salen , bliver vores kollega Wim van Velzen , som ikke behver at sige undskyld i dag , hvilket jeg gerne vil gentage .
Nste gang bliver det nemlig ham , der forsvarer undertegnede mod de helt uretfrdige beskyldninger og kritik , der mtte blive fremsat .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Hr . Imbeni , Europa-Parlamentet har noteret sig Deres bemrkning , som er fremsat i henhold til forretningsordenens artikel 122 om personlige bemrkninger .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , der skal ikke vre nogen debat .
Hr. van Velzen , som er min stedfortrder og en respekteret person , kan ikke vre her i dag , fordi han er i Sofia p vores gruppes vegne . Jeg vil gerne sige til hr .
Imbeni , Europa-Parlamentets nstformand : P trods af alle de politiske forskelle , som mtte vre mellem os , s er De en respekteret kollega og nstformand . Jeg anbefaler , at hr. van Velzen og hr .
Imbeni , om De vil ogs med min deltagelse , tager en samtale for at drfte de baggrunde , som jeg end ikke kender , som de fleste end ikke kender . Vi br vre enige om , hr .
Imbeni , at nr det drejer sig om at forsvare menneskerettighederne , s br vi som Parlament vre enige .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Tak for dette udmrkede forslag , hr . Poettering .
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Fr vi gr over til afstemningen , er det mig en stor glde at kunne byde velkommen til viceprsidenten for den islamiske stat Afghanistan , kommandant Ahmed Shah Massoud , og medlemmerne af dennes delegation , som har taget plads i den officielle loge .
<P>
( Vedvarende bifald )
<P>
Det er os en fornjelse at modtage denne delegation i Europa-Parlamentet , i forbindelse med at kommandant Ahmed Shah Massoud har taget imod Europa-Parlamentets invitation til for frste gang at besge Europa .

<P>
En tapper mand gster i dag vores parlamentariske arena .
<CHAPTER ID=6>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=49 NAME="Betnkning (A5-0100/2001) af van Hulten for Budgetkontroludvalget om resultaterne af samrdet, jf. flleserklringen fra Europa-Parlamentet, Rdet og Kommissionen af 4. marts 1975, om den flles indstilling vedtaget af Rdet med henblik p vedtagelse af Rdets forordning (EF, EKSF, Euratom) om ndring af finansforordningen af 21. december 1977 vedrrende De Europiske Fllesskabers almindelige budget (14380/2000 - C5-0006/2001 - 2000/0135(CNS))">
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0111 / 2001 ) af Piecyk for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om ndring af beslutning nr . 1692 / 96 / EF for s vidt angr shavne , flod- og kanalhavne og intermodale terminaler samt projekt nr .
8 , bilag III ( C5-0050 / 2001 - 1997 / 0358 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast godkendtes )
<P>

Indstilling ved andenbehandling ( A5-0090 / 2001 ) fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Rdets flles holdning ( 12469 / 1 / 2000 - C5-0678 / 2000 - 1999 / 0152 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 91 / 308 / EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge ( Ordfrer : Lehne )
<P>
Fischler , Kommissionen .
( EN ) Hr. formand , som Kommissionen erklrede i gr aftes , kan den desvrre ikke acceptere Parlamentets ndringsforslag .
Det skyldes kort beskrevet flgende :
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 1 og 10 om kriminelle handlinger kan Kommissionen ikke acceptere , at dkningen i hovedsagen er begrnset til organiseret kriminalitet .
Hvad angr behandlingen af de professioner , der er omfattet af ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 8 , 12 , 13 og 22 , mener Kommissionen , at jurister udgr en srlig gruppe , der fortjener srbehandling .
Den er imidlertid ikke indstillet p at give alle erhverv samme behandling .
Den mener ligeledes , at visse typer af rdgivning , der ikke er omfattet af tavshedspligt , br falde inden for direktivets dkningsomrde .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 7 og 11 om de kompetente myndigheder og ndringsforslag 9 om definitionen af finansieringsinstitutter foretrkker Kommissionen ordlyden i den flles holdning .
ndringsforslag 14 udgr efter Kommissionens mening en for stor udvidelse af dkningen af ikke-konomiske aktiviteter .
Med hensyn til ndringsforslag 15 og 16 om legitimation for kunder mener Kommissionen , at den flles holdning sikrer tilstrkkelig fleksibilitet .
ndringsforslag 17 og 28 vedrrer den srlige situation med hensyn til kundelegitimation , hvor kunden ikke selv har vret til stede .
Selv om Kommissionen stiller sig positivt til ndringsforslag 28 , kan vi ikke acceptere disse ndringsforslag i deres nuvrende form .
<P>
I ndringsforslag 18 opfordres der til en revision af undtagelserne vedrrende legitimation for kunder for visse forsikringsaftaler . Kommissionen mener , at der er behov for en grundig gennemgang forud for en sdan revision .
ndringsforslag 19 og 20 drejer sig om legitimation p kasinoer . Her foretrkker Kommissionen teksten i den flles holdning .
Kommissionen mener , at ndringsforslag 21 og 24 slr bro over grundreglen om informationspligt . Med ndringsforslag 23 og 25 ndres bestemmelser i 1991-direktivet , som efter Kommissionens mening ikke behver at blive ndret .
<P>
Endelig henvises der i ndringsforslag 26 og 27 til OLAF ' s rolle . Efter anmodning fra Rdet vil Kommissionen fremstte et separat forslag om dette .
Derfor er ndringsforslagene undvendige .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0079 / 2001 ) fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Rdets flles holdning ( 13292 / 1 / 2000 - C5-0002 / 2001 - 2000 / 0015 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 79 / 373 / EF om handel med foderblandinger og om ophvelse af Kommissionens direktiv 91 / 357 / EF ( Ordfrer : Graefe zu Baringdorf )
<P>
Formanden .
Fr vi gr over til afstemning giver jeg ordet til kommissren med anmodning om en tilkendegivelse af Kommissionens holdning til ndringsforslagene , jf. forretningsordenens artikel 80 , stk .
5 .
<SPEAKER ID=50 NAME="Fischler">
Jeg vil gerne bekrfte , at Kommissionen ikke kan acceptere nogen af de syv ndringsforslag .
<P>
Den flles holdning indeholder de ndringsforslag , som Kommissionen accepterede ved frstebehandlingen .
Kommissionen mener , at den flles holdning giver en sikkerhed svarende til den , der l i Kommissionens oprindelige forslag .
Endvidere kan Kommissionen ikke p nuvrende tidspunkt acceptere anmodningen om , at der udarbejdes en positivliste over foderstoffer .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0093 / 2001 ) af Sanders-ten Holte for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2027 / 97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilflde af ulykker ( KOM ( 2000 ) 340 - C5-0294 / 2000 - 2000 / 0145 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0096 / 2001 ) af Camisn Asensio for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om sttte til samordning af transport ad jernbane , landevej og indre vandveje ( KOM ( 2000 ) 5 - C5-0402 / 2000 - 2000 / 0023 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0094 / 2001 ) af Keler for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender :
<P>
I. om forslag til Rdets beslutning om indfrelse af anden fase af tilskyndelses- , udvekslings- , uddannelses- og samarbejdsprogrammet for aktrerne inden for retsvsenet ( Grotius II , p det generelle og strafferetlige omrde ) ( KOM ( 2000 ) 828 - C5-0754 / 2000 - 2000 / 0339 ( CNS ) ) ;
<P>
II. om forslag til Rdets beslutning om indfrelse af anden fase af tilskyndelses- , udvekslings- , uddannelses- og samarbejdsprogrammet for de retshndhvende myndigheder i EU ' s medlemsstater ( Oisin II ) ( KOM ( 2000 ) 828 - C5-0755 / 2000 - 2000 / 0340 ( CNS ) ) ;
<P>
III. om forslag til Rdets beslutning om indfrelse af anden fase af tilskyndelses- , udvekslings- , uddannelses- og samarbejdsprogrammet for personer med ansvar for bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn ( Stop II ) ( KOM ( 2000 ) 828 - C5-0756 / 2000 - 2000 / 0341 ( CNS ) ) ;
<P>
IV. om forslag til Rdets beslutning om indfrelse af et tilskyndelses- , udvekslings- , uddannelses- og samarbejdsprogram inden for forebyggelse af kriminalitet ( Hippokrates ) ( KOM ( 2000 ) 786 - C5-0753 / 2000 - 2000 / 0304 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de fire forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0091 / 2001 ) af Keler for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets beslutning om oprettelse af et europisk retligt netvrk for civil- og handelssager ( KOM ( 2000 ) 592 - C5-0561 / 2000 - 2000 / 0240 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0098 / 2001 ) af Jov Peres for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets beslutning om tilskud fra Fllesskabet til bestemte udgifter , som medlemsstaterne afholder til ivrksttelse af kontrol- , inspektions- og overvgningsordninger for den flles fiskeripolitik ( KOM ( 2000 ) 684 - C5-0583 / 2000 - 2000 / 0273 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0117 / 2001 ) af Auroi for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( EF ) nr . 1251 / 1999 om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder ( KOM ( 2001 ) 0087 - C5-0083 / 2001 - 2001 / 0043 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om ajourfring af visse juridiske aspekter vedrrende EU-interne investeringer
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0303 / 2001 ) af Martinez m.fl. for TDI-Gruppen om mund- og klovsyge i Europa
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Flles beslutningsforslag om Kommissionens erklring om mund- og klovsygen i Den Europiske Union
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 3
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
I ndringsforslag 3 ad stk . 2.2 er der misforstelser i nogle oversttelser .
Det drejer sig her om , at vaccination ikke ndvendigvis er forbundet med nedslagtning , men at dyrene kan forarbejdes .
Det blev i nogle oversttelser oversat med " separering " .
Det drejer sig om at tillade forarbejdelsen af disse dyr , som er blevet vaccineret , til fdekden .
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Stockholm / konomiske og sociale aspekter
<P>
Flles beslutningsforslag om Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts 2001 i Stockholm - Fortsttelse af Lissabon-processen
<P>
( Forslaget til flles beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0237 / 2001 ) af Goebbels for PSE-Gruppen om Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts 2001 i Stockholm - Fortsttelse af Lissabon-processen
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Flles beslutningsforslag om resultaterne af Det Europiske Rds mde i Stockholm - Om Lissabon-strategien
<P>
( Forslaget til flles beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0239 / 2001 ) af Gasliba i Bhm m.fl. for ELDR-Gruppen om resultaterne af Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts 2001 i Stockholm
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0240 / 2001 ) af Suominen for PPE-DE-Gruppen om resultaterne af Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts 2001 i Stockholm
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0241 / 2001 ) af Speroni for TDI-Gruppen om resultaterne af Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts 2001 i Stockholm
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0242 / 2001 ) af Hautala m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Det Europiske Rds mde i Stockholm
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0243 / 2001 ) af Collins m.fl. for UEN-Gruppen om resultaterne af Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts 2001 i Stockholm
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0245 / 2001 ) af Wurtz og Herman Schmid for GUE / NGL-Gruppen om Det Europiske Rds mde i Stockholm - konomiske og sociale aspekter
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Stockholm / Finansielle markeder
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0244 / 2001 ) af von Wogau for PPE-DE-Gruppen , Goebbels og Randzio-Plath for PSE-Gruppen , Huhne for ELDR-Gruppen og Jonckheer for Verts / ALE-Gruppen om Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts 2001 i Stockholm
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Stockholm / Udenrigspolitikker
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0248 / 2001 ) af Collins m.fl. for UEN-Gruppen om resultaterne af Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts 2001 i Stockholm
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Beslutningsforslag ( B5-0251 / 2001 ) af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen om topmdet i Stockholm - Forbindelserne udadtil ( udenrigspolitikker , herunder Makedonien og Mellemsten )
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Flles beslutningsforslag om resultaterne af Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts 2001 i Stockholm for s vidt angr udenrigspolitikker
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode forslagsstillerne til ndringsforslag 9 om at trkke forslaget tilbage .
Jeg kan hurtigt forklare hvorfor .
Rigtig mange i Parlamentet - formodentlig alle i Parlamentet - nsker , at der snart opns enighed omkring navnet - Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien eller Makedonien - i srdeleshed mellem de to nabolande Makedonien og Grkenland .
Hvis der i dag var afstemning herom , frygter jeg , at den ikke vil falde positivt ud , eller resultatet i det mindste bliver meget lige , hvilket ville vre i strid med forslagsstillernes hensigter .
Jeg vil derfor bede forslagsstillerne om at trkke dette forslag tilbage .
Deres hensigt er kommet til udtryk , og det er ogs mange andres hensigt i dette Parlament , men jeg mener ikke , at forslaget som sdant br stilles i dag , srligt ikke ud fra den betragtning , at de to lande Grkenland og Makedonien / Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er tt p at n til enighed .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , vi har i de forlbne uger kunnet se , hvor vigtigt det er , at der er et stabilt Makedonien , som er i stand til at finde en lsning p sine interne modstninger .
Makedonien har desuden i de sidste 10 r erklret , at det overhovedet ikke har behov for nogen som helst ndringer af grnserne .
Jeg synes derfor rlig talt , at det er uheldigt , at det i mine jne atter er lykkedes de grske medlemmer af de store grupper at tage deres grupper som gidsler .
Nr dette er sagt , vil jeg sige , at det ville vre endnu mere uheldigt , hvis flertallet i Parlamentet udtaler , at Makedonien skal fratages denne ret .
Derfor er jeg rede til at tage ndringsforslaget tilbage nu , men jeg vil opfordre de grske medlemmer til omsider at se sandheden i jnene og give Makedonien retten til at vlge sit eget navn .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Forstr jeg Dem ret , hr . Lagendijk , nsker De at trkke dette ndringsforslag tilbage og opfordrer Europa-Parlamentet til at vise besindighed .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Hr. formand , jeg vil blot gerne sige , at staten ved navn FYROM i jeblikket kun eksisterer p grund af grsk sttte .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0246 / 2001 ) af Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om FN ' s tredje konference om de mindst udviklede lande , som afholdes i Bruxelles den 14.-20. maj 2001
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , kunne De undersge , om der virkelig er stemt om ndringsforslag 2 fra Den Liberale Gruppe til beslutningsforslaget om mund- og klovsyge ?
Jeg har nemlig mine tvivl derom .
Kunne De ogs sige mig , hvad der vil ske , hvis det skulle vise sig ikke at vre tilfldet ?
Jeg kan i hvert fald forsikre Dem om , at dette ndringsforslag stadig reprsenterer Den Liberale Gruppes holdning , og mske kan De optage dette som sdant i stemmeforklaringen .
Men jeg har en strk formodning om , at der slet ikke er stemt om det .
<P>
STEMMEFORKLARINGER Betnkning af Piecyk ( A5-0111 / 2001 )
<SPEAKER ID=57 NAME="Krivine og Vachetta">
Piecyk-betnkningen , udarbejdet af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , godkender den aftale , der er indget i Forligsudvalget mellem Europa-Parlamentet og Rdet om , hvilke kriterier shavne , flod- og kanalhavne og intermodale terminaler skal opfylde for at opn finansiering i henhold til bestemmelserne om transeuropiske transportnet .
<P>
Vi kan tilslutte os ordfrerens nske om p europisk plan at sikre fortsat udvikling af de ndvendige havneinfrastrukturer .
Anvendelsen af fllesskabsmidler til at finansiere udviklingen af offentlige anlg br afgjort prioriteres hjt med det forml at sikre en bedre fysisk planlgning , sikre en bedre balance mellem de forskellige transportformer og bekmpe forureningen .
<P>
Offentlige midler br anvendes til finansiering af offentlige anlg og tjenester . Der hersker imidlertid en vis uklarhed i EU om havneanlggenes fremtidige status , og denne afspejles ogs i den foreliggende betnkning .
Kommer disse anlg til at henhre under den offentlige eller den private sektor ? Rdet fremmer p den ene side de transeuropiske net .
Og p den anden side forbereder Rdet privatiseringer inden for netop disse sektorer . Eksempelvis kan nvnes det direktiv , der blev fremlagt den 14. februar 2001 , om liberalisering af havnetjenesterne .
EU har ikke et jeblik opmrksomheden rettet mod befolkningens og virksomhedernes behov , men fokuserer udelukkende p liberalisering og konkurrence .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som De uden tvivl ved , eftersom De lytter opmrksomt til alle mine stemmeforklaringer , er jeg fdt i Genova , som ligger ved havet , og jeg er tidligere smand .
Derfor er der ikke noget , som er vigtigere for mig end denne betnkning , der tager sigte p at fremme og forbedre s- , flod- og kanalhavne i Europa , sdan som det forklares s udmrket i hr .
Piecyks betnkning . Jeg stemte sledes for denne betnkning i hbet om , at EU bliver ved med at interessere sig for livet p sen og for havet og havnene .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0090 / 2001 )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i betnkningen af hr . Lehne , som er meget kompetent p dette omrde , er der et ndringsforslag fra Parlamentet , nemlig ndringsforslag 18 , som udlser antihvidvaskningskontrollen ved indbetalinger p over 10.000 euro , mens Kommissionen foreslog , at disse pengeoverfrsler ogs skulle kontrolleres , hvis de oversteg bare 2.500 euro .
Parlamentets ndringsforslag er efter min mening hensigtsmssigt , og det overbeviste mig om , at jeg skulle stemme for betnkningen .
Jeg mener nemlig ikke , at vi br overdrive de - ganske vist fornuftige - kontroller af pengeoverfrsler med en alt for tung lovgivning , der kun kommer til at virke som det velkendte grus i maskineriet .
<SPEAKER ID=60 NAME="Alavanos">
I modstning til det , der plejer at ske , nemlig at Europa-Parlamentet anmoder Rdet om strengere foranstaltninger , s annullerer og ophver det faktisk de nye , foreslede foranstaltninger i Rdets direktiv 91 / 308 / EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge .
<P>
Og hvor der er tale om unge advokater og det hemmelighedskrmmeri , som br opfylde deres aktivitet , har Europa-Parlamentet ret til at krve , at de bliver erklret inhabile .
Men det samme er ikke tilfldet for erhverv som revisorer , skatterdgivere , ejendomsmglere , notarer , auktionsledere osv . , som skal stvnes for retten , nr der er tegn p hvidvaskning af penge .
Derfor br disse kategorier ikke godkendes , og derfor stemte jeg imod ordfrerens ndringsforslag .
<SPEAKER ID=61 NAME="Bordes og Cauquil">
Europa-Parlamentets og Rdets lille strid om ndringsforslagene vidner om de modstningsforhold , som fastlser begge parter i deres bestrbelser for at bekmpe hvidvaskning af penge uden samtidig at rre ved tavshedspligten .
<P>
For effektivt at kunne bekmpe hvidvaskning af penge , som hidrrer fra narkotikahandel eller anden illegal handel , er det ndvendigt at afskaffe bankhemmeligheden og tavshedspligten . Det er ikke tilstrkkeligt at ophve tavshedspligten i begrnset omfang og i fortrolighed , ligesom det ikke er tilstrkkeligt udelukkende at ophve tavshedspligten i forhold til retsvsenet .
<P>
Imidlertid ville man herved over for offentligheden afslre , at der er utallige mder , hvorp man kan skaffe sig kapital og anvende denne , som ganske vist er lovlige , men som ikke desto mindre strider mod grundlggende samfundsinteresser .
For de krfter , der forsvarer profitten og retten til at anvende denne efter behag , vil en sdan afslring vre uacceptabel .
De br derfor heller ikke undre sig over , at de str magteslse over for dem , der driver profithensynet til den yderste konsekvens , ja til kriminalitet .
<P>
Vi nsker ikke med vores stemme at vre garant for lidet effektive foranstaltninger eller for hvidvaskning af penge , som ganske vist m betegnes som lovligt erhvervede midler , men som er erhvervet ved udnyttelse og anvendes p samfundets bekostning .
<SPEAKER ID=62 NAME="Krivine og Vachetta">
Direktivet om bekmpelse af hvidvaskning af penge er et skridt i den rigtige retning , og det efterkommer i det mindste i et vist omfang borgernes nsker og de forslag , der er stillet af de medlemmer af dommerstanden , som er mest berrt af omhandlede sprgsml .
Bortset fra et ndringsforslag ( ndringsforslag 2 ) , iflge hvilket direktivets bestemmelser udvides til ogs at omfatte revisorer , og et andet ndringsforslag ( ndringsforslag 27 ) , som omtaler OLAF og en eventuel europisk anklagemyndighed , forsger Lehne-betnkningen beklageligvis at begrnse direktivets rkkevidde .
Det anfres sledes i betnkningen , at " der ikke m gres indgreb i klienternes ret til fortrolighed , heller ikke for at bekmpe hvidvaskning " .
Argumentet suppleres med absurde pskud ( der tales om krav , som er for komplekse ) eller smuthuller , som overlader det til de faglige sammenslutninger selv at faststte de ndvendige regler ( der tales om delvis selvregulering ) .
<P>
Vi nsker imidlertid fuld benhed , nr det glder kapitaltransaktioner .
Vi anerkender fuldt ud behovet for at bevare retten til forsvar , men denne ret m under ingen omstndigheder indebre , at en person ustraffet kan vre involveret i strafbare handlinger .
Vi stemmer derfor imod flere af ndringsforslagene , idet vi finder disse helt uacceptable og finder , at de forhindrer en effektiv bekmpelse af hvidvaskning af penge .
<SPEAKER ID=63 NAME="Crowley">
Jeg er sikker p , at jeg taler for alle Parlamentets medlemmer , nr jeg siger , at jeg sttter get koordinering og samarbejde om bekmpelse af kriminalitet , ogs p tvrs af grnserne .
Jeg anerkender isr betydningen af flles standarder og regler med henblik p at afhjlpe de juridiske hindringer , der kan vre for en vellykket retsforflgning .
<P>
For at bekmpe de typer af kriminalitet , der nvntes i forhandlingen , har vi i Irland oprettet " Criminal Assets Bureau " ( CAB ) , en organisation med flere agenturer , der ledes af en retsembedsmand og en politiinspektr .
De har haft stor succes med at beslaglgge aktiver hos narkohandlere og andre kriminelle samt med at indsamle beviser med henblik p yderligere retsforflgning .
Dette har bidraget til at bringe mange kriminelle for retten og til at flge pengenes spor , s man har kunnet beslaglgge indtgterne fra disse kriminelle aktiviteter .
<P>
Uanset hvor stort vores nske om at retsforflge kriminelle er , m vi sikre , at de normale regler for procedure og retsvsen flges .
I denne betnkning er nsket om at sidestille revisorer og bogholdere med jurister vigtigt for at holde fast i denne ret til at tale sin sag .
Udviklingen i den flles holdning , der gr det muligt at anvende information indsamlet i en " hvidvaskningssag " til andre former for retsforflgning , er efter min mening for vidtgende .
<P>
Endelig er jeg imod oprettelsen af en europisk anklagemyndighed , da vi allerede har OLAF , Revisionsretten og de nationale agenturer med ansvar for retsforflgning .
<SPEAKER ID=64 NAME="Thomas-Mauro">
Vi beskftiger os i dag med et sprgsml , som er af afgrende betydning for demokratiets fremtidige vilkr i medlemsstaterne .
Bekmpelsen af hvidvaskning af penge kan ikke lngere betragtes som et anliggende , der udelukkende vedrrer den enkelte stat .
Der er behov for at etablere et samarbejde medlemsstaterne imellem for at sikre en effektiv indsats .
Det er ptrngende ndvendigt at udvide definitionen af hvidvaskning af penge til ogs at omfatte alle former for kriminalitet , som giver anledning til betydelige likviditetsstrmme , svig p bekostning af Fllesskabernes interesser og enhver form for korruption .
Begrnser vi definitionen til handel med narkotika , er vi ude af trit med virkeligheden .
<P>
Det er helt ndvendigt , at de forskellige juridiske erhverv finder sammen med henblik p at bekmpe hvidvaskning af penge . I modsat fald vil det europiske system til forebyggelse og bekmpelse af hvidvaskning af penge ikke kunne fungere effektivt .
Imidlertid er det i srdeleshed for advokaterne ikke acceptabelt , at der stilles sprgsmlstegn ved tavshedspligten og dermed det tillidsforhold , der opbygges mellem dem og deres kunder .
De ndringsforslag , der vedrrer advokatstanden m derfor afvises .
<P>
Tavshedspligten er en grundlggende forudstning for udvelsen af advokathvervet .
Den er uforenelig med erklringer om mistanke , eller endnu vrre erklringer om mulig mistanke .
Begrnses tavshedspligten , begrnses ogs borgernes grundlggende rettigheder .
Advokaterne er rettens medhjlpere , ikke politiets .
<SPEAKER ID=65 NAME="Figueiredo">
Det standpunkt , som betnkningen antager , er et tilbagskridt i forhold til det tidligere standpunkt .
Sagen er , at indsatsen mod den organiserede kriminalitet kun er en del af problematikken .
Der m ogs trffes konkrete foranstaltninger mod den kriminalisering af konomien , som ikke mindst er en flge af hvidvaskningen af penge .
<P>
Det er ligeledes bemrkelsesvrdigt , at der ikke er konkrete foranstaltninger mod " off-shore " aktiviteter , om ophvelse af bankhemmeligheden under politimssig efterforskning eller om den status , der tilkommer goder , der kommer fra pengehvidvaskning , der er en kriminel handling , s anvendelse af midler fra en sdan handling kan forhindres under efterforskningen .
<P>
Endelig er det vrd at ppege , at der gr sig en mystificering gldende omkring begreberne rdgiver og befuldmgtiget , hvor der skabes smuthuller og muligheder for at omg oplysningspligten .
<SPEAKER ID=66 NAME="Lulling">
. ( DE ) Desvrre har Ministerrdet fremlagt en tekst , som forsinker den nye version af direktivet fra 1991 yderligere .
Vi havde hbet at f denne nye version igennem ved frstebehandlingen .
Nu m vi formodentlig igennem en forligsprocedure , fordi vi ganske enkelt ikke kan affinde os med finansministrenes verdensfremmede og virkelighedsfjerne holdning , som indenrigs- og justitsministrene efterflgende heller ikke er enige i .
<P>
Nr det drejer sig om hvidvaskning af penge , kan man dog ikke generelt overfre eksisterende regler for udbydere af finansielle tjenesteydelser til alle vrige erhvervsgrupper som advokater og skatterdgivere og s oven i kbet insinuere , at vi med denne holdning kun ville beskytte advokatstanden .
Det er s absolut ikke tilfldet .
Det er dog meningslst , at f.eks. advokater under afvikling af en forsikringsskade eller mglere ved udarbejdelse af en salgsopstilling frst kan g i gang , nr de personligt har set legitimation fra deres klienter .
<P>
Det er lige s meningslst at forlange , at kontanter kun kan overdrages fra person til person .
Med et sdant krav ville man pr. omgende skulle afskaffe alle dgnbokse .
Dette ville skabe problemer for forretningsfolkene , srligt i sm og mellemstore virksomheder , som af benbare sikkerhedsgrunde deponerer dagens omstning i deres banks bankboks , nr bankerne har lukket .
Men det har ikke noget med hvidvaskning af penge af kriminel oprindelse at gre .
<P>
Jeg har godkendt vores ordfrers fornuftige udtalelse , som finansministrene ogs burde kunne leve med .
Netop de burde vide , at enhver yderligere forsinkelse af den nye version af direktivet om hvidvaskning af penge er uansvarlig , srligt fordi mafiaen bag hvidvaskning af penge bliver mere og mere raffineret .
<P>
Som luxembourgsk medlem af Europa-Parlamentet ligger det mig meget p hjerte , at bekmpelsen af hvidvaskning af penge af kriminel oprindelse er effektiv , da Storhertugdmmet har en af de strengeste lovgivninger til bekmpelse af hvidvaskning af penge .
Denne lovgivning og dens anvendelse samt det samarbejde , som flger af direktivet fra 1991 , m ikke blive undergravet af en for bred definition af " kriminel handling " , sledes som det fremgr af Rdets flles holdning .
Af effektivitetsgrunde br direktivet , sledes som det ogs var dets oprindelige ml , hovedsagelig begrnses til bekmpelse af hvidvaskning af penge fra organiseret kriminalitet .
<SPEAKER ID=67 NAME="Meijer">
Pengestrmme , som forbliver usynlige for skattevsenet og de offentlige statistikker , er stadig idealet for mange i erhvervslivet .
Deres opfattelse er , at det offentlige ikke skal blande sig i deres fortjeneste og deres besiddelser .
Med rette forsger man igen at f hvidvaskning af sorte penge bedre under kontrol .
Det krver p den ene side , at de planlagte foranstaltninger s vidt muligt er vandttte uden undvigelsesmuligheder for udbyttere , som ikke vil opfylde de lovbestemte krav .
Det er mit indtryk , at Rdets forslag stadig er for svage i denne henseende , og ikke engang de tilpasninger , som ordfreren p ny foreslog under andenbehandlingen , er gode nok .
P den anden side er der opstet frygt for , at advokater forpligtes til at optrde som efterforskningstjenestemnd til ulempe for deres kunder .
I dette tilflde synes jeg mske nok , at det kan forsvares .
Alligevel kan det skabe en unsket prcedens .
Advokater m ikke forpligtes til at handle til skade for dem , som de skal forsvare .
Men ved at skelne mellem advokaters egentlige rolle og denne erhvervsgruppes andre aktiviteter i betragtning 16 A bliver det mske muligt at undg at skabe en sdan prcedens .
Jeg lader derfor tvivlen komme forslaget til gode .
<SPEAKER ID=68 NAME="Titley">
Jeg sttter initiativer , der skal skrpe kontrollen i kampen mod hvidvaskning af penge ved at forpligte banker og relevante erhverv til at indberette mistnkelige kunder til myndighederne .
EU mister hvert r milliarder af pund p grund af hvidvaskning af penge og svig .
<P>
Nr vi tnker p kriminalitet , ser vi ofte indbrudstyve , voldelige overfald og knivoverfald udfrt af ungdomsbander p gaderne for os .
Hvidvaskning af penge er en usynlig forbrydelse , men den koster skatteyderne dyrt , og de skyldige br skulle betale prisen .
Mennesker , der misbruger finanssystemet , skal fanges og straffes .
Desuden anvendes hvidvaskning af penge til at finansiere den onde narkohandel , menneskesmugling og andre forfrdelige forbrydelser .
Vi m ikke vende det blinde je til den slags kriminalitet .
<P>
Vi m sl ned p banker og de relevante professioner , opfordre dem til at anmelde mistnkelige kunder til myndighederne .
Vi burde endda udvide forslaget til ogs at omfatte spillere med hje indsatser og auktioner i den verste del af markedet .
<P>
Fru formand , dette sprgsml er vigtigt p europisk plan .
Hvidvaskning af penge er ikke kun begrnset til Manchester eller Madrid .
Den kender ingen grnser , og de urene penge skifter hnd p tvrs af regioner og lande .
Derfor er det ikke tilstrkkeligt at hndhve en rent britisk lovgivning , men foranstaltningerne skal indfres over hele EU .
Vi m samarbejde om at tage denne udfordring op .
Derfor glder jeg mig over Parlamentets bestrbelser p at begrnse brugen af det finansielle system til hvidvaskning af penge .
<P>
Betnkning af Graefe zu Baringdorf ( A5-0079 / 2001 )
<SPEAKER ID=69 NAME="Bordes og Cauquil">
Vi har stemt for indstillingen , fordi den anbefaler en rkke fornuftige foranstaltninger , eksempelvis en lfterig definition af de tilladte rvarer .
<P>
Selv om Rdet og Kommissionen mtte acceptere de ndringsforslag , der er stillet - i jeblikket stiller de to institutioner sig afvisende og tvende over for forslagene - er der imidlertid grund til at ppege , at dette ikke fritager de ledende instanser i EU ' s institutioner for et afgrende ansvar i forbindelse med BSE-krisen . BSE er blevet spredt , fordi institutionerne ngtede at trffe forebyggende foranstaltninger , s snart det stod klart , at der var en overhngende fare for en endemisk sygdom .
Der er ikke tale om forsmmelighed eller ligegyldighed . Der er tale om et bevidst valg truffet under indflydelse af landbrugsfdevareindustriens lobbyister .
<P>
Vi ser her endnu et ulykkeligt vidnesbyrd om , at det ikke er muligt at ville beskytte de kapitalstrke koncerners konomiske interesser og samtidig effektivt ville forsvare det store flertals interesser .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ogs for hr . Graefe zu Baringdorfs glimrende betnkning .
De sprger sikkert Dem selv , hvorfor jeg stemte for , hr. formand .
Jeg lyttede opmrksomt til bde kommissr Fischlers ord og hr . Graefe zu Baringdorfs redegrelse .
Det fremgr af denne betnkning , at trfoderets maksimale garantimngde bliver sat op , og at rters udbyttesats bliver forhjet med 6 euro .
Medtagelsen af disse ndringer gr mig srligt glad for , at jeg stemte for betnkningen , for de er efter min mening meget nyttige for udviklingen i EU ' s landbrug .
<SPEAKER ID=71 NAME="Figueiredo">
Det er , som ordfreren anfrer det , vigtigt , at foderblandingsfabrikanten , eller den ansvarlige for mrkningen , fremlgger en detaljeret liste over alle de anvendte fodermidler , ligesom der p baggrund af BSE- og dioxinkrisen skal indfres obligatorisk angivelse af alle fodermidler i foderblandinger til dyr .
Ligeledes m alle fodermidler , der udgr en sundhedsrisiko for mennesker og dyr , forbydes .
<P>
Denne betnkning indgr imidlertid i en overordnet diskussion om dyrefoder , i forbindelse med hvilken Kommissionen har fremsat en erklring om mulighederne for at fremme produktionen af proteinafgrder i EU efter Rdet ( landbrug ) december 2000 , som forbyder brugen af dyremel i foder til avlsdyr og krver dyreproteiner erstattet af planteproteiner .
<P>
Kommissionens forslag tager isr udgangspunkt i de budgetmssige flger , men Kommissionen ser bort fra det grundlggende princip om selvforsyning med fdevarer , nr den fremfrer , at den bedste og billigste lsning er at ge Fllesskabets import af soja med 5 % , hvorved afhngigheden af udefra kommende leverancer af planteproteiner forvrres , hvilket er til fare for fdevaresikkerheden p grund af importen af genetisk modificeret soja fra USA .
<P>
Med henvisning til WTO ' s bestemmelser afslr Kommissionen at ge den produktionsfremmende sttte til proteinafgrder , fordi det gr imod Blair House aftalerne , ligesom den afslr at sttte anvendelse af jord , der braklagt , fordi det er imod WTO ' s bl kasse , hvor landbrugssttte skal have produktionsbegrnsende foranstaltninger i sigte .
<P>
Derfor afslr Kommissionen at fremme den interne produktion , hvilket er en uacceptabel holdning , som vi tager afstand fra , selv om vi sttter betnkningen , som vi har stemt for .
<SPEAKER ID=72 NAME="Klass">
Politik handler om ikke at springe over , hvor grdet er lavest , og alt for ofte er fremskridtene kun sm .
Vi ved alle , hvad der i tider som disse krves politisk for at give borgerne sikkerhed .
Der er brug for benhed , mrkning , gennemskuelighed .
Den myndige borger vil - skal - selv afgre , hvad han spiser .
<P>
Det er klart , at dette krav ikke kun kan vre mntet p slutproduktet .
Vi har alts en essentiel interesse i at dokumentere vores fdevarers vej og at gre den gennemskuelig .
Den lokale landmand er ansvarlig for dyrebeskyttelse og fdevaresikkerhed .
Han skal st til ansvar for det , han fodrer dyrene med , ikke kun for at sikre sit konomiske resultat ( men det er ogs en faktor , som vi ikke m glemme ) , men ogs for at leve op til forbrugernes sprgsml .
<P>
Nr jeg betragter enkelte aktioner , fr jeg af og til det indtryk , at tiden allerede har indhentet vores krav .
Sledes er den delstat , hvor jeg kommer fra , Rheinland-Pfalz i Tyskland , ved at indfre et godkendelsesmrke for oksekd , som sigter p ikke blot at garantere dyrets herkomst , men ogs dets opdrt og fodringen .
<P>
Fodermiddelvirksomhederne er her frivilligt med i bden , og de tilbyder ben deklaration af indholdsstoffer og get kontrol .
Ellers ville landmndene kbe fodermidler andetsteds , for de kan kun opn godkendelsesmrket med disse oplysninger .
Jeg ville nske , at der i fremtiden vil vre flere af den slags frivillige forpligtelser .
Det ville stte hjulet i bevgelse , og som en konomisk ndvendighed ville fodermiddelfabrikanterne praktisk talt vre tvunget til ben deklaration .
<P>
Nu og her drejer det sig dog om den politiske beslutning , om lovrammen , og den skal vre ens for alle .
Derfor er der brug for den bne deklaration , sporbarhed og kontroller .
Jeg hber , at hr .
Graefe zu Baringdorfs betnkning kan stte lidt skub i sagerne , s hjulet begynder at dreje .
Jeg har ingen forstelse for Kommissionens afvisende holdning til en positivliste .
<P>
Betnkning af Sanders-ten Holte ( A5-0093 / 2001 )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som mange af os - og sikkert ogs Dem - sidder jeg i et fly om to timer .
Jeg har lst denne betnkning af fru Sanders-Ten Holte , som med rette er interesseret i at give os en erstatning i det uheldige tilflde - undskyld , at jeg banker under bordet - at der skulle ske en flyulykke .
Jeg hber dog , at fru Sanders-Ten Holte i fremtiden ogs vil interessere sig for at f indfrt nogle mere effektive kontrolforanstaltninger , s vi undgr flyulykkerne , og s jeg , hver gang jeg gr ombord p et fly , ikke bare kan tnke p fru Sanders-Ten Holte - hvis billede jeg fremover vil anbringe foran mit flysde - som ordfrer for en betnkning , der tager sigte p at give os erstatning for flyulykker , men ogs og ikke mindst som ordfrer for en betnkning , der tager sigte p at reducere antallet af flyulykker .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne gre opmrksom p , hvor vigtigt det er at gennemfre forordningen i overensstemmelse med Montreal-konventionen .
En flles ordning for erstatningsansvar i lufttrafikken skaber gennemskuelighed .
Den beskytter ikke kun passagerernes , men ogs luftfartsselskabets interesser , som kan hvde sig med de almindeligt anerkendte standarder inden for international lufttrafik .
De europiske luftfartsselskabers konkurrenceevne m ikke blive forringet af erstatningsbestemmelser , som rkker ud over Montreal-konventionen .
<P>
For at f skabt en omfattende flles ordning i overensstemmelse med Montreal-konventionen , opfordrer jeg derfor medlemsstaterne til at ratificere denne snarest muligt !
<P>
Betnkning af Camisn Asensio ( A5-0096 / 2001 )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , med denne betnkning samordner vi transporten ad jernbane , landevej og indre vandveje .
Som leder af Italiens Pensionistparti er det mig en stor glde at stemme for denne betnkning , hr. formand !
" Men den har jo ikke noget med pensioner og pensionister at gre ! " , tnker De sikkert , hr. formand .
Det er ikke rigtigt , for den har faktisk noget med pensionister at gre .
Hvis disse bestemmelser bliver gennemfrt , sker der nemlig det , at transporten ad jernbane , landevej og indre vandveje ges , at den bliver hurtigere , og at den sledes bidrager til reduktionen af de giftige emissioner , som skyldes overfyldte motorveje og drlige forbindelser . Disse giftstoffer forrsager alvorlige sygdomme , nr vi borgere indnder dem .
Der er faktisk mange pensionister , som er handicappede p grund af denne uhensigtsmssige trafik p vejene , hvilket gr sygesikringen dyrere i vores medlemsstater , og det er ikke nogen fordel for pensionisterne .
Derfor har denne betnkning noget med pensionister at gre , hr. formand !
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , betnkningen vil gennem sttte omdirigere godstransport fra landevejen til jernbanen , de indre vandveje og kombineret transport .
Dette finder jeg principielt betnkeligt , fordi artikel 87 i EF-traktaten p den ene side selvflgelig helt klart siger , at denne form for sttte ikke er tilladt .
P den anden side har vi her garanteret den situation , hvor sttten skal have en styringsfunktion .
Det finder jeg principielt betnkeligt .
Jeg sprger for vrigt ogs mig selv , hvorfor vi nu , 10 r efter at have liberaliseret transportmarkederne , begynder at omdirigere og styre gennem afgifter og sttte .
Det kan i princippet ikke vre positivt for transportmarkedets fremtid .
<P>
Betnkning af Keler ( A5-0094 / 2001 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Sanders-ten Holte">
I store trk tilslutter jeg mig hr . Costa .
Alligevel er der et punkt , som jeg har alvorlige indvendinger imod .
<P>
I betragtning 14 og artikel 4 bnes der mulighed for offentlig sttte til brugen af infrastruktur .
Ogs i kraft af ndringsforslagene er dette muligt .
Denne undtagelse fra forbuddet mod offentlig sttte finder jeg unsket .
<P>
For det frste er udgangspunktet forkert , for transport ad landevej betaler for en stor del de eksterne omkostninger .
For det andet er ekstra sttte til brugen ikke rigtig .
Tag f.eks. jernbanen : Omkostningerne er ikke den vigtigste grund til , at transportvirksomheder ikke vlger jernbanen .
Der er behov for en kraftig forbedring af kvaliteten og for plidelighed , og s er markedets disciplin det bedste incitament .
Jeg er bange for , at forslaget om at fremme omlgningen til andre transportformer , hvilket vi i princippet naturligvis gr ind for , virker mod hensigten og forvrider konkurrencen . Det arbejde , der er opnet som led i liberaliseringspakken inden for jernbanesektoren , undergraves .
<P>
Jeg vil sledes stemme imod betragtning 14 og artikel 4 .
Disse hrer ikke hjemme i denne forordning .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Der str i frste del af Keler-betnkningen - det er i vrigt et navn , som minder os italienere om to flotte og pragtfulde meget bermte tyske dansepiger , og som derfor gr mig i godt humr , selv om betnkningens emne er forholdsvis tungt - at der under Grotius II-programmet er sat penge af til uddannelse , udvekslinger , praktikophold , undersgelser , forskning , mder og seminarer inden for retligt samarbejde , og disse penge er beregnet p dommere , offentlige anklagere , advokater , embedsmnd , sagkyndige og retstolke .
Jeg hber , at man i den nste betnkning beslutter ogs at lade disse finansieringer glde for disse erhvervs pensionister , som uden tvivl har den forndne erfaring til at vurdere det retlige samarbejde .
<SPEAKER ID=79 NAME="MacCormick">
Som flge af kriminalitetsproblemets alvor kan ingen vre i tvivl om behovet for get samarbejde p tvrs af grnserne , netvrkssamarbejde og gensidig anerkendelse i straffesager .
Men jeg var lidt forbeholden med hensyn til at sttte betnkningen , da vores indfaldsvinkel i jeblikket er ensidig i foruroligende grad .
I vores forhandlinger og i de instrumenter , vi stemmer om , lgges der ikke tilstrkkelig vgt p vsentlige sprgsml vedrrende borgerlige frihedsrettigheder .
Disse vedrrer de sigtedes rettigheder . I alle vores systemer skal en sigtet anses for at vre uskyldig , indtil det modsatte er bevist .
<P>
Disse rettigheder garanteres i henhold til artikel 5 og 6 i Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Erfaringen viser imidlertid , at de disse rettigheder fortolkes forskelligt i Unionen .
Undertiden ignorerer anklagemyndighederne dem tilsyneladende ganske ustraffet .
Jeg vil opfordre til , at der i hjere grad tages hensyn til disse aspekter .
Hvornr fr vi f.eks. forslag om et EuroBail-system for lsladelse mod kaution ?
Den gensidige anerkendelse br kunne bane vejen for lsladelse mod kaution frem til retssagen .
Det er en skandale , at folk i mange medlemsstater sidder varetgtsfngslet i mange mneder uden grund forud for retssagen .
Dette krver jeblikkelig opmrksomhed fra alle Parlamentets medlemmer .
<P>
Betnkning af Keler ( A5-0091 / 2001 )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning om oprettelse af et europisk retligt netvrk for civil- og handelssager , og det gjorde jeg navnlig , fordi der str i betnkningen , at der skal udarbejdes et vademecum , s de , der har at gre med det europiske retlige netvrk , ved , hvordan det konkret skal fres ud i livet .
Jeg hber s , at dette vademecum og denne instruktionsbog ogs indeholder anvisninger p , hvordan de EU-borgere , som har problemer med pensionen , skal forholde sig , nr de henvender sig til de europiske retsmyndigheder , som udgr et netvrk for civil- og handelssager , eftersom civilsager ogs omfatter pensionsomrdet .
<SPEAKER ID=81 NAME="Crowley">
Jeg vil gerne kort forklare , hvorfor jeg sttter Keler-betnkningen .
<P>
Med udvidelsen af det indre marked og indfrelsen af euroen er der nu bedre muligheder for grnseoverskridende handel og transaktioner i Europa .
Og med den gede globalisering af markedet er der behov for en strre grad af samarbejde og forstelse mellem de forskellige retssystemer .
I et hvilket som helst demokratisk system skal retsvsenet ikke blot fungere effektivt , men ogs gre det synligt og vre respekteret af befolkningen .
Jo hurtigere og lettere det kan lse de juridiske konflikter , jo bedre er det til at beskytte de juridiske rettigheder og til at garantere betingelserne for sikkerhed handel .
Derfor er oprettelsen af EUROJUST-programmet i samarbejde med anklagemyndighederne i EU ' s forskellige medlemsstater et meget vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre forstelse af retsvsenet .
<P>
Men dette skal ikke ses som et forsg p at undergrave eller undertvinge systemerne i EU ' s forskellige medlemsstater .
Det skal snarere ses som en forbedring , der har til forml at sikre en hurtig lsning af tvister ved at indfre en hjere grad af klarhed i domstolenes afgrelser .
<P>
Jeg anbefaler isr punktet vedrrende oprettelsen af et centraliseret domsfortegnelse for EU , som den irske advokat Twinkle Egan har taget initiativ til .
Det vil gre det lettere at forst forskelle mellem domstolsafgrelser og bidrage til at skabe en hjere grad af konsekvens i brugen af prcedens .
<SPEAKER ID=82 NAME="Titley">
Jeg vil gerne gratulere min socialistiske kollega Margot Keler med hendes betnkning , der har til forml at udvide det eksisterende europiske netvrk p det strafferetlige omrde til civilret og handelsret .
<P>
Jeg sttter fuldt ud denne fornuftige strategi , hvorved samarbejdet mellem de nationale myndigheder udvides .
Dette vil ikke blot forenkle det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne , men ogs lette retlige procedurer p tvrs af grnserne .
<P>
Et styrket retligt samarbejde er et vigtigt skridt fremad for mine vlgere i North-West , som ofte er desperate efter at f hjlp med en sag i et andet EU-land .
F.eks. vil en ung far eller mor , der har fet sine brn bortfrt fra Det Forenede Kongerige til Frankrig af den anden forlder , bestemt blive hjulpet af en bedre forstelse mellem det britiske og det franske retsvsen .
Det samme glder det ldre gtepar , der har brugt deres surt optjente penge p et sommerhus i Sydspanien og nu er havnet i et juridisk slagsml p grund af kbet .
<P>
Det er vigtigt , at dette netvrk bliver en del af det eksisterende transeuropiske netvrk for elektronisk dataudveksling .
I lyset af udvidelsen skal ansgerlandene ogs have ret til at deltage i kontaktmderne .
Der vil derfor blive udvekslet data om det retlige netvrk i Europa fra England til Estland , hvilket vil gre livet betydeligt lettere for myndighederne .
<P>
Fru formand , jeg glder mig virkelig over det styrkede retlige samarbejde , der vil blive til stor gavn for alle de borgere , der nsker juridisk rdgivning , eller som nsker at rejse sager p tvrs af grnserne i EU .
<P>
Betnkning af Jov Peres ( A5-0098 / 2001 )
<P>
Betnkning af Auroi ( A5-0117 / 2001 )
<SPEAKER ID=83 NAME="Figueiredo">
Vi bifalder ordfrerens ndringsforslag til forslaget til Rdets beslutning om tilskud fra Fllesskabet til bestemte udgifter , som medlemsstaterne afholder til ivrksttelse af kontrol- , inspektions- og overvgningsordninger for den flles fiskeripolitik .
<P>
Kontrol er vigtig til sikring af et ansvarligt , bredygtigt og ligevrdigt fiskeri , og Fllesskabet br derfor finansiere omkostningerne og de ndvendige investeringer , idet der tages hensyn til , at det er den enkelte medlemsstats opgave at gennemfre denne kontrol i sin eksklusive konomiske zone .
<P>
Rdets forslag opretholder medfinansieringsordningen , men begrnser tidsrammen , Fllesskabets tilskud og arten af finansierede aktioner .
<P>
Ordfreren foreslr at ge Fllesskabets medfinansiering fra 30 % til 35 % for uddannelses- og investeringsaktioner , idet tilskuddet skal andrage 100 % af de tilskudsberettigede udgifter , som medlemsstaterne har betalt for kontrol- og overvgningsaktioner i forbindelse med Unionens deltagelse i regionale fiskeriorganisationer .
<P>
Vi finder det dog ikke acceptabelt , at beslutningsforslaget ogs her sigter mod budgetbesparelser gennem en budgetnedskring af disse aktioner p 41 millioner euro pr. r til 35 millioner euro pr. r , hvilket gr imod udbygningen af en hensigtsmssig infrastruktur til gennemfrelse af kontrol- og overvgningsprogrammer , der kan betyde en stigning i de aktuelle finansielle udgifter .
<SPEAKER ID=84 NAME="Auroi">
Hr. formand , jeg vil blot p vegne af Verts / ALE-Gruppen takke medlemmerne af Landbrugsudvalget , som med enstemmighed har vedtaget seks ndringsforslag .
Takket vre disse seks ndringsforslag er betnkningen mere vidtrkkende end Kommissionens forslag . Kommissionen nskede en optning udelukkende til fordel for kologisk landbrug og frst og fremmest med det sigte at holde sig inden for WTO-aftalernes rammer .
<P>
Alle Europa-Parlamentets medlemmer nskede imidlertid en mere vidtrkkende indsats og nskede at sende et positivt signal til landbruget i al almindelighed og i frste omgang i srdeleshed til den del af landbruget , der gr en indsats til fordel for miljet .
Verts / ALE-Gruppen og givetvis mange andre af Europa-Parlamentets medlemmer hber , Rdet vil lytte til os og flge os i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=85 NAME="Souchet">
Som anfrt i gr peger Auroi-betnkningen i det rigtige retning , om end de forslag , der stilles , ikke under de givne omstndigheder modsvarer behovet for vegetabilske proteiner .
<P>
Set i lyset af forbuddet mod kd- og benmel finder jeg Kommissionens rapport om vegetabilske proteiner chokerende . Det er chokerende at se , i hvilken grad Kommissionen synes at krnke borgerne !
<P>
Kommissionen krnker for det frste forbrugerne . Kommissionens holdning tager intet hensyn til forbrugernes klare , strke og stadig mere udtalte krav om sporbarhed og synlighed , nr det glder produkternes oprindelse .
Kommissionen foreslr blot , at vi fortsat gr til det globale supermarked af overskydende landbrugsprodukter og kber de manglende proteinprodukter hos den bedste udbyder .
S er det i vrigt mindre vsentligt om produkterne indeholder GMO ' er eller ej !
<P>
Kommissionen krnker endvidere landbruget . Kommissionens resignation er en hn mod de europiske landmnd .
Som om vi ikke var i stand til at producere de forndne proteiner p europisk jord ! Kommissionen opstiller en plan , som omfatter syv punkter , og foreslr i denne sammenhng , at der gives tilladelse til , at der kan produceres blgplanter til foderbrug p brakmarker tilhrende kologiske brug .
Forslaget er positivt , men klart utilstrkkeligt i betragtning af de udfordringer , vi str over for . Mellem p den ene side kologisk jordbrug og p den anden side massiv import af genetisk modificeret soja er der et betydeligt spring , som bner mulighed for kreative initiativer fra europisk landbrugs side .
<P>
Man fr det indtryk , at Kommissionen sger tekniske , forskriftsmssige og budgetmssige argumenter for ikke at gribe ind .
Det er s at sige en " anti-proteinplan " , Kommissionen fremlgger .
<P>
Kommissionen giver udtryk for en bogholdermentalitet , som end ikke er relevant ud fra en konomisk betragtning . Priserne p soja er i dag lave , hvilket imidlertid ikke er ensbetydende med , at det altid vil forholde sig sledes .
Vi vil givetvis opleve prisstigninger fremover .
<P>
( Indlgget er afkortet , jf. forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Figueiredo">
Ordfreren forbedrer Kommissionens oprindelige forslag , s vidt det kan lade sig gre og under hensyntagen til den hasteprocedure , der var en del af pakken med syv foranstaltninger til hndtering af krisen p oksekdsmarkedet .
Kommissionens forslag var midlertidigt og begrnset og sigtede mod , at kologiske bedrifter skulle kunne dyrke foderblgplanter p braklagte jorde inden for WTO ' s kornordning .
<P>
P baggrund af Fllesskabets underskud af planteproteiner , de begrnsninger , der ligger i Blair-House-aftalerne , og forbuddet mod brug af dyremel i foder til avlsdyr , mtte der oprettes en egentlig intern sttteordning til dyrkning af foderblgplanter og proteinafgrder .
<P>
Ordfrerens forslag , som vi har stttet , nsker at samme mulighed skal tilbydes almindelige kvgbedrifter og bedrifter , der deltager i et landbrugsmiljprogram , i et strre perspektiv omkring foderblgplanter , hvor hun , ligesom vi har foreslet det for Portugals vedkommende , peger p bnner , sdlupiner og gule lupiner .
<P>
Forslaget mangler imidlertid en egentlig ordning til fremme af dyrkningen af foderblgplanter og proteinafgrder , som kunne vre anvendelse af stttemidler i forbindelse med arealer , der er udtaget , eller disses delvise binding til dyrkningen af foderblgplanter , eller som kunne best i en modulation af sttten til udtagelse af jorde , nr der dr dyrkes foderblgplanter .
<P>
Kommissionen burde fremlgge konkrete forslag i s henseende og ikke lade sig indskrnke af budgetbegrnsninger og WTO .
<SPEAKER ID=87 NAME="Patakis">
De fdevareskandaler , som vi har oplevet den senere tid i fortrinsvis de konomisk udviklede lande , og isr BSE , der skyldes anvendelsen af animalske proteiner i dyrefoder , burde fre til et endeligt forbud mod kd- og benmel som dyrefoder og til , at man erstattede det med vegetabilske proteiner fremstillet inden for Fllesskabet , s vores landbrug ikke bliver afhngigt af sojaproteiner fra USA .
Man burde alts p ny undersge den flles landbrugspolitik mere samlet bde med hensyn til kvgavl og den landbrugssektor , som producerer dyrefoder .
<P>
Efter vores mening burde man isr revidere kvoteordningerne for Middelhavslandene og i srdeleshed for vores land , hvor kvoterne ligger betydeligt lavere end niveauet for selvforsyning og produktionsmulighederne , og hvor produktionsmden af animalske produkter uden sammenligning er sundere end i EU ' s konomisk udviklede lande , hvor kvoterne er mange gange strre end deres behov , og det resulterer i , at de eksporterer deres fdevareskandaler til alle de lande , der har underskud , ssom vores land .
<P>
Man burde ogs revurdere pris- og tilskudsordningerne for planter til dyrefoder i retning af at styrke blgplanter til brug for dyrefoder for at sikre billige og frsteklasses vegetabilske proteiner og for at beskytte miljet , da det er et faktum , at blgplanter er jordforbedrende og udgr en af de bedste vekseldriftsafgrder , isr under de mediterrane jordbundsklimatologiske forhold .
<P>
Men Landbrugsudvalget , der forsger sig med forskellige kunststykker og regner med , at BSE-problemet bliver glemt med tiden , forsger oven i kbet efter seks mneder at genindfre animalske proteiner i dyrenes daglige foder .
Det forsger alts at genindfre kd- og benmel , som man har bevist , er rsagen til BSE , idet det lader hnt om den offentlige sundhed for at tjene Fllesskabets dyrefoderindustriers interesser .
Disse forsg bekrftes af de hidtidige beslutninger p dette omrde og de diskussioner , der foregr i de officielle organer .
<P>
Som alibi for disse forsg anvender udvalget forslaget om at dyrke blgfrugter til dyrefoder p nogle af de braklagte kornmarker for , efter hvad det siger , at ge produktionen af vegetabilske proteiner , men samtidig forbyder det afgrdeproduktion p markerne og begrnser den til hproduktion uden at betale nogen form for tilskud .
<P>
Med forslaget bliver produktionen af vegetabilske proteiner minimal eller lig med nul , selv i de lande , hvor der findes betydelige braklgningsomrder .
Men for vores land , og mske ogs for andre Middelhavslande , har forslaget ikke noget reelt indhold , for braklgningsomrderne er ubetydelige , eller mske eksisterer der slet ikke nogle .
<P>
Med udvalgets forslag str problemet med proteiner i foderet til Fllesskabets kvgavl hen i det uvisse med det resultat , at det - og det er planlagt p forhnd og helt bevidst - finder sin " lsning " enten gennem fllesskabskd- og benmel , som er rsag til BSE , eller gennem sojaproteiner fra USA , som er lige s kritiske for den offentlige sundhed , og som desuden gr Fllesskabets kvgavl afhngigt af de multinationale firmaer , der handler med soja og produkter heraf .
<P>
Eftersom udvalgets forslag ikke udnytter det produktionspotentiale , der findes i Fllesskabets lande , til en gang for alle at lse proteinproblemet og dyrefoderproblemet generelt p en mde , der kan sikre den offentlige sundhed , eftersom formlet med forslaget er at desorientere landmndene og forbrugerne , hvilket frer til en fortsttelse af den farlige mde at producere animalske produkter p , og eftersom jeg slet ikke har til hensigt om end indirekte at bidrage til en evig fortsttelse af dette problem , der er s alvorligt for den offentlige sundhed , eller af denne hn mod landmndene og kvgavlerne , vil jeg ikke stemme for udvalgets forslag , idet jeg tror , at min manglende stemme vil tilskynde Fllesskabets befolkninger til at kmpe for , at der bliver produceret sunde og ordentlige fdevarer .
<SPEAKER ID=88 NAME="Rodrguez Ramos">
Hr. formand , kre medlemmer , i den pakke med syv foranstaltninger , som Kommissionen har foreslet for at overvinde BSE-krisen , er der en ndring af basisforordningen for markafgrder , som skal tillade , at udtagne arealer kan anvendes til kologisk dyrkning af foderblgplanter til kvgfoder .
<P>
Baggrunden er forbuddet mod brug af kd- og benmel - et midlertidigt forbud , som forhbentlig bliver varigt - og EU ' s allerede velkendte underskud af vegetabilske proteiner .
<P>
Kommissionens forslag gr i den rigtige retning , men det begrnser sig til at foresl en symbolsk ndring , der , fordi den er begrnset til udelukkende at omfatte kologisk landbrug , ikke vil give synlige resultater .
<P>
Fru Aurois betnkning med de ndringsforslag , der er vedtaget i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , retter dette forsigtige forslag ved at udvide dets anvendelsesomrde til at omfatte bedrifter , der drives i overensstemmelse med forordning nr . 1257 / 1999 om udvikling af landdistrikter , og ved fra 2002 at tillade , at traditionelle bedrifter med kvghold kan dyrke foderblgplanter p udtagne arealer .
<P>
P denne mde kan man effektivt modvirke EU ' s afhngighed af import af proteiner , som i mange tilflde er genetisk modificerede produkter , der , fordi de skal anvendes til kvgfoder , kommer ind i fdekden , uden at forbrugerne har nogen kontrolmuligheder .
<P>
Derfor har De Europiske Socialdemokraters Gruppe stttet de ndringsforslag , der er blevet vedtaget i det kompetente udvalg , og nu kan vi blot hbe p , at Kommissionen tager dem i betragtning i lighed med parlamentsmedlemmernes gentagne anmodninger om , at der gres effektive fremskridt for at rette synligt op p det europiske underskud af vegetabilske proteiner .
<P>
Mund- og klovsyge ( RC B5-0303 / 2001 )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , jeg ville straks korrigere vores afstemning , men desvrre s De det ikke i forvirringen .
<P>
Parlamentet er bekendt med , at jeg lige fra diskussionens start har efterlyst en seris diskussion .
Vi som medlemmer af strigs Folkeparti i Europa-Parlamentet har udtalt os imod denne beslutning , fordi vi mener og er overbevist om , at den ikke svarer til vores forestilling om en europisk landbrugspolitik .
Man m forst , at man ikke kan imdeg de europiske landmnds virkelige angst for at miste deres levebrd og deres eksistensnd med sdanne beslutninger , nr man husker p , at der findes 80 forskellige virustyper og 300 millioner dyr i Europa .
<P>
Jeg vil ogs gerne henvise til , at mere end 60 % af arealet i strig er bjerge og tilbagestende omrder .
Vi er afhngige af eksport , og vi m stte alt ind p , at disse omrder forbliver beboet .
Jeg finder det egentlig userist at lave aktuel politik p landmndenes bekostning .
Jeg kan heller ikke forestille mig , hvordan man mrker dyr , som er vaccineret .
Forbrugerbeskyttelse er et vigtigt anliggende for alle i dette Parlament , hr. formand .
Jeg tror ikke , at forbrugerne ville honorere os for det . Det ville blot medfre , at tilliden endnu en gang bliver svkket .
<SPEAKER ID=90 NAME="Berthu">
Europa-Parlamentets beslutningsforslag om mund- og klovsyge fortjener at blive godkendt , frst og fremmest fordi det lgger en vis afstand til nedslagtningspolitikken , som ganske vist kan vre nyttig som en punktuel indsats , men ikke forekommer effektiv i Storbritanniens tilflde .
Den offentlige mening stiller sprgsmlstegn ved denne politik , og med rette .
Det beslutningsforslag , vi har vedtaget , tager sledes helt berettiget sigte p at tillade ndvaccinationer enten i en given region , som er ramt af mund- og klovsyge , eller i en stdpudezone , eller i tilflde , hvor der er tale om srlige dyrearter .
<P>
Ud over at trffe beslutning om disse ndforanstaltninger , br vi sprge , hvorfor mund- og klovsygen , som tidligere var ganske udbredt blandt europiske landbrug , og som kun sjldent er ddelig for de dyr , der rammes - og endnu mindre for mennesker - i dag giver anledning til et sdant nationalt drama .
Der er to aspekter , som gr sig gldende .
<P>
For det frste spredes sygdommen i dag hurtigere end tidligere , fordi landbruget er blevet ekstremt produktionsorienteret og som flge heraf opsplittet , specialiseret og spredt .
Det enkelte dyr kan meget nemt komme til at tilbringe forskellige livsperioder flere forskellige steder i et givet land eller endog flere forskellige steder i Europa .
Transporten er mangedoblet , forbindelsen til den ansvarlige landmand er brudt og sporbarheden behftet med usikkerhed .
Det er derfor set med vores jne vigtigt at genskabe en mere stabil opdrtsform , som sikrer , at man kan udpege de ansvarlige , og som sikrer , at dyrene ikke behandles som varer .
Dette er et aspekt af den landbrugsreform , vi foreslr gennemfrt i de kommende r .
<P>
For det andet synes de massive nedslagtninger at vre begrundet i konomiske hensyn , som ikke altid er gennemskuelige .
Eksempelvis nsket om for enhver pris at fastholde eksporten , om end der er importlande , som ikke skelner mellem kd fra vaccinerede dyr og kd fra syge dyr .
I den situation tjener det set i et konomisk perspektiv intet forml at vaccinere , fordi kdet i begge tilflde vil falde i vrdi .
Dette konomiske rsonnement forekommer mig absurd .
Hvorfor kan man ikke eksportere kdet ledsaget af vaccinationsattest ?
Og hvorfor skal alt absolut vre underordnet eksporten , hvilket bidrager til at skabe et produktionsorienteret landbrug og medfrer behov for sttteordninger , som koster skatteyderen dyrt ? I sidste ende opnr vi blot en destabilisering af landbruget i de mindre udviklede lande .
Hele systemet er ved at kre af sporet , og det vil , ogs hvad dette aspekt angr , i de kommende r vre ndvendigt at dmme op for udviklingen .
<SPEAKER ID=91 NAME="Krivine og Vachetta">
Kogalskaben er en ny , ddelig sygdom skabt af landbrugsindustrien . Den rammer ogs mennesker , og der findes endnu ingen mulighed for helbredelse .
Mund- og klovsygen er en sygdom , som man har kendt lnge , og som ikke rammer mennesker .
De syge dyr bliver i langt de fleste tilflde raske igen .
Landbrugsindustrien og udviklingen af det globale marked for kvg og kd har imidlertid givet denne sygdom karakter af en international epidemi , hvilket aldrig tidligere har vret tilfldet .
Markedet stiller krav ogs af sundhedsmssig art , og disse har ulykkelige konsekvenser .
<P>
Det forbydes af rent konomiske hensyn at anvende vaccination , idet konomi i denne sammenhng udelukkende er et sprgsml om kommercielle bestemmelser og en i vrigt diskutabel vurdering af de konomiske omkostninger .
Hundredtusindvis af raske dyr ( eller dyr , som kunne helbredes ) sls ned under henvisning til rentabilitetshensyn .
De landmnd , hvis bestninger sls ned , er fortvivlede . Og beslutningstagerne svarer blot ved at henvise til markedsmssige bestemmelser , som de selv har vedtaget .
De sundhedsmssige forholdsregler over for mund- og klovsygen er fastlagt uden hensyntagen til den mest elementre respekt for livet , beskyttelsen af lokalsamfundenes konomi , bevarelsen af en social struktur i landdistrikterne og landmndenes livs- og arbejdsvilkr .
Kun markedet og dets jernhrde love str tilbage Det er afgjort p hje tid , vi frigr os for disse love .
<SPEAKER ID=92 NAME="Ferber">
. ( DE ) I betragtning af den kendsgerning , at mund- og klovsygen er brudt ud i mindst fire EU-medlemsstater , m den vaccination mod mund- og klovsyge , som blev vedtaget i 1991 og omfatter hele Europa , tages op til fornyet overvejelse og endda ophves .
Politikere - som den tyske landbrugsminister Renate Knast - med en afvisende holdning til vaccination mod mund- og klovsyge br under alle omstndigheder tage deres holdning op til fornyet overvejelse .
De davrende grunde til et forbud mod vaccination glder ikke lngere i dag , da der nu findes forbedrede vacciner mod mund- og klovsyge .
Alligevel skal forskning i udvikling og fremstilling af vacciner mod mund- og klovsyge fremmes .
<P>
Srligt br Europa-Kommissionen og Ministerrdet tillade flgende vaccinationer : ndvaccinationer ( zonevaccinationer ) i regioner med mund- og klovsyge og stdpudezoner til regioner med mund- og klovsyge og af dyr i zoologiske haver .
<SPEAKER ID=93 NAME="Figueiredo">
Mund- og klovsygen har umiddelbart efter BSE-krisen understreget , hvor kritisk situationen er for husdyrproduktionen , har medfrt tab for landmndene og har get befolkningens mistillid til landbrugsprodukternes sikkerhed .
Liberaliseringen af handlen med landbrugsvarer og varernes fri bevgelighed har get risikoen for og spredningen af sygdomme hos dyrene i forbindelse med en flles landbrugspolitik , der i konkurrencens og det konstante prisfalds navn har fremmet produktionens koncentration , intensivering og centralisering .
<P>
I den aktuelle situation er det landmndene , der er hrdest ramt , og der er ikke ydet den ndvendige kompensationssttte eller truffet passende foranstaltninger til at dmme op for - denne gang - mund- og klovsygen .
Vi har derfor p grund af denne fdevare- og sundhedskrise foreslet oprettelse af en srlig budgetlinje p EU ' s budget for at sttte landmndene og de ndvendige foranstaltninger til sygdomsudryddelse .
<P>
Med mund- og klovsygens spredning m der ivrksttes en midlertidig ophvelse af transporten af dyr mellem medlemsstaterne og en get kontrol af markedsfrte kdprodukter , hvor det m beklages , at det seneste Rd ( landbrug ) ikke har truffet nogen beslutninger p dette felt .
<P>
Ud over foranstaltninger p kort sigt har vi imidlertid brug for en anden landbrugspolitik , der beskytter produktionen og fremmer en omlgning af produktionsmetoderne .
En politik , der fremmer kvalitet og fdevaresikkerhed i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet .
Et bredygtigt landbrug , der fremmer de regionale srforhold , og en diversificeret sttte til landbrugsprodukterne , hvor der tages hensyn til de forskellige udviklingsniveauer i landbruget .
Et landbrug , der bidrager til den konomiske og sociale samhrighed , og som har et solidt grundlag i familiebruget og i de sm og mellemstore bedrifter .
<SPEAKER ID=94 NAME="Hyland">
Selv om jeg ikke er glad for alle aspekter af kompromisforslaget , viser det Europa-Parlamentets vilje til hurtigt at finde en lsning p den alvorlige trussel fra mund- og klovsyge .
<P>
Jeg har stemt imod de dele af beslutningsforslaget , som vedrrer en generel vaccination , og stemt for ndringsforslag , der giver mulighed for forebyggende ndvaccination efter anmodning fra medlemsstaterne .
<P>
Eftersom kilden til det frste udbrud i Storbritannien stammede fra et tredjeland , har jeg opfordret til en hurtig revision af grnsekontrollen for at undg tilsvarende situationer fremover .
<P>
Fra irsk side sttter vi klart en ikke-vaccinationspolitik , og vi har gjort , hvad vi kan , for at isolere det ene udbrud , der har vret hos os - indtil videre med held .
<P>
Som en stat , der eksporterer 90 % af sin oksekdsproduktionen , prioriterer vi vores dyresundhed meget hjt .
<SPEAKER ID=95 NAME="MacCormick">
Med denne beslutning sls det fast , at enhver brug af forebyggende vaccination under det igangvrende udbrud af mund- og klovsyge skal ske efter anmodning fra en medlemsstat .
I lyset af , at mund- og klovsygen er isoleret til et hjrne af Skotland , i Dumfries og Galloway og omegn , har Scottish National Party anlagt og vil fortsat anlgge en hrd linje for at fastholde udvlgelses- og destruktionspolitikken for igen at give Skotland status af sygdomsfrit omrde i henhold til gldende internationale standarder .
Dette er af central betydning for Skotlands evne til at fastholde sit gode ry som leverandr af kd af hj kvalitet til verdensmarkedet .
Vi har fordmt finter fra Blair-regeringens side , der i hjere grad virker som forsg p at sikre sig genvalg end p at tjene befolkningens interesser , og jeg vil gentage denne fordmmelse her .
<P>
Min vilje til at sttte beslutningen var betinget af , at der blev medtaget et mundtligt ndringsforslag om en forpligtelse til at yde konomisk sttte til handel og turisme , nr disse er blevet pvirket negativt .
Jeg er glad for , at mit ndringsforslag blev vedtaget enstemmigt , og at beslutningen inklusive dette ndringsforslag blev vedtaget .
<SPEAKER ID=96 NAME="Meijer">
Handel og centralisme er det vigtigste i EU ' s nuvrende politik .
Ud fra den forestilling , at dette styrker Europas stilling p verdensmarkedet , plgges dumme foranstaltninger obligatorisk alle medlemsstater .
Handlemden i forbindelse med mund- og klovsygen er den seneste illustration af denne mangel .
Mellem 1956 og 1992 havde vi begrnset denne dyresygdom overordentlig meget takket vre omfattende prventiv vaccination .
P grund af den ensidige vgt , der lgges p eksportinteresser , er vi igen sat et halvt rhundrede tilbage .
I stedet for at vaccinere prventivt og forbyde transport af levende dyr over store afstande foretrkker man nu en nyttesls masseslagtning for at kunne destruere sunde dyr .
I mangel af muligheden for at vaccinere betragtes denne primitive lsning som det eneste middel til at forhindre yderligere spredning af sygdommen .
Selv sjldne dyr i naturomrder og zoologiske haver ofres nu for det vanvittige forbud mod vaccination .
Opdrttere er chokerede og fortvivlede . Begrnsede ndvaccinationer og anvendelse af tid til nrmere undersgelser lser ikke problemet .
Jeg synes ikke , at medlemsstaterne lngere kan forlange , at forbuddet mod vaccination overholdes , men at de skal indfre jeblikkelig vaccination , selv om det ville fre til en yderligere tilbagegang for eksporten .
<SPEAKER ID=97 NAME="Nicholson">
Jeg har lidt svrt ved at sttte dette forslag i dets nuvrende form .
Selv om jeg har skiftet mening vedrrende vaccination i ndstilflde , har jeg det svrt med det synspunkt , at det kan ske , uden at de vaccinerede dyr slagtes efterflgende .
<P>
Det str klart for mig , at indfrelsen af en sdan politik ikke vil vre det bedste for den europiske eksportindustri i det lange lb .
Den Stende Veterinrkomit slr fast , at man endnu ikke har udviklet nogen vaccine , der kan skelne mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede dyr .
<P>
Jeg er enig i , at vi br tilskynde til udviklingen af nye vacciner , der vil give os strre fleksibilitet , bedre sporing og sikre , at vi fortsat kan eksportere til andre lande , og vi br udvikle en bedre kontrol af importen til alle lande i EU , for det er klart , at vi importerede mund- og klovsygen til Det Forenede Kongerige ad en ulovlig rute .
<P>
Det Europiske Rds mde i Stockholm - konomiske og sociale aspekter ( RC B5-0237 / 2001 )
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , fr jeg forklarer , hvorfor jeg stemte imod dette dokument fra Det Europiske Rds mde i Stockholm , m jeg forklare , hvorfor jeg taler engelsk .
Det er for at give de italienske tolke en gave , de italienske arbejdere , der hver eneste dag skal arbejde meget hrdere end de andre for at overstte og nedskrive mine stemmeforklaringer .
Jeg gr det som en anerkendelse af deres store indsats .
<P>
Jeg stemte imod alle Stockholm-beslutningerne , fordi man ikke nvner , at de europiske arbejdstagere nsker at arbejde mindre og have mere tid som pensionister .
<SPEAKER ID=99 NAME="Berthu">
, skriftlig . ( FR ) Vi kan ikke acceptere konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Stockholm .
Som anfrt under forhandlingen opregnes et virvar af emner , uden prioritering , hvilket efterlader et indtryk af , at Europa strkker sine " fangarme " i alle retninger , uden at skelne mellem vsentligt og mindre vsentligt og uden at skelne mellem det nationale og det europiske .
<P>
Dette er til skade for EU som helhed .
Det Europiske Rd , som spiller en stadig vigtigere rolle blandt EU ' s institutioner , har en srlig forpligtelse til at fremlgge lsevrdige konklusioner .
Dette forudstter imidlertid , at forberedelsen af disse mder ndres radikalt , og - mere grundlggende - at EU ' s kompetence afklares og begrnses . Sprgsmlet br sttes p dagsordenen for den nste regeringskonference .
<P>
Efter vores opfattelse br Rdets konklusioner for at vre hensigtsmssige og strukturerede omfatte tre afsnit .
<P>
For det frste et afsnit , som omhandler helt centrale strategiske sprgsml , som Rdet reelt har drftet og reelt har truffet afgrelse om .
<P>
For det andet et afsnit med regulativer stilet til de forskellige ministerrd , som ogs skal sikre , at disse gennemfres .
<P>
For det tredje et afsnit , hvori anfres forskellige retningslinjer , som stats- og regeringscheferne agter at flge i de respektive medlemsstater , i srdeleshed vedrrende de konomiske og socialpolitiske sprgsml , som ogs var p dagsordenen for mdet i Stockholm . Dette afsnit br vre det mest omfattende .
<P>
Disse retningslinjer skal ikke have bindende virkning , og der skal vre mulighed for at lade andre holdninger komme til udtryk .
Retningslinjerne skal sledes ses som udtryk for , at man nsker at udvikle en uformel , fri og ben koordinering , som respekterer demokratiske valg truffet p nationalt plan .
<P>
Konklusionerne fra Stockholm viser , at der endnu er lang vej igen .
Vores forslag forudstter i virkeligheden en grundlggende reform af traktaten , som indebrer , at en rkke sprgsml tilbagefres til medlemsstaternes kompetence .
<SPEAKER ID=100 NAME="Alyssandrakis">
Ved hvert topmde oplever man nye angreb mod lnmodtagernes interesser , og topmdet i Stockholm var ikke nogen undtagelse .
Man var endnu engang ude efter deres pensionsmssige og sociale rettigheder . Lnmodtagerne opfordres til at arbejde mere og tjene mindre .
<P>
I den flles udtalelse fra EU ' s stats- og regeringsledere ser man tydeligt deres bekymring over det stigende antal pensionister , og de mener , at det " vil bevirke et voldsomt pres p de sociale ydelsessystemer , isr p pensionerne , sundhedssystemerne og ldreplejen " .
" Velfrden " er alts i fare , fordi der bliver flere ldre !
Lsningen er at ge beskftigelsen for de 55-64 rige med 50 % inden 2010 og det p et tidspunkt , hvor arbejdslshed og underbeskftigelse hrger lnmodtagerne og isr de unge og kvinderne .
<P>
I Balkansprgsmlet fortstter de den kontrollerede destabiliseringspolitik , og deres tilsyneladende venlige holdning over for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ledsages af forsget p at udpege UCK til en samtalepartner ligevrdig med landets regering .
Det er helt tydeligt , at de endnu ikke har fuldfrt deres imperialistiske planer for omrdet , og at NATO ' s tilbagetrkning er en ndvendig forudstning for , at befolkningerne kan leve fredeligt .
I problematikken omkring Palstina lgger de fortsat lige s stor afstand til den statslige terror , som Israel anvender , som til det palstinensiske folks retfrdige kamp for et fdreland .
<P>
P det konomiske omrde begrnser de de statslige sttte- og tilskudsordninger , de tager yderligere skridt mod en liberalisering af sektorerne for telekommunikation , posttjenester , jernbanetransport og energiomrdet , og de bner vejen for et fuldstndigt udsalg af det offentliges formue til de multinationale selskaber .
<P>
I de flles forslag til afstemning tager man ikke blot positivt imod resultaterne fra topmdet , men glder sig ligefrem over Jugoslaviens tidligere prsident Milosevics arrestation og krver , at han bliver udleveret til det skaldte " Jugoslavien-tribunal " i Haag . Af disse grunde stemmer medlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti imod dem .
<SPEAKER ID=101 NAME="Bordes og Cauquil">
Det Europiske Rd udtrykker i konklusionerne fra mdet i Stockholm tilfredshed med de resultater , EU har net , og anfrer , at " EU ' s strategiske ml " fortsat er " at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden " .
<P>
For arbejdstagerne er der afgjort ingen grund til begejstring .
Nr man anfrer , at " arbejdslsheden er faldet til det laveste niveau siden 1991 " , siger man samtidig indirekte , at arbejdslsheden ligger p samme niveau som for 10 r siden , hvor den var katastrofalt hj .
Med til billedet hrer , nr der gres status over de seneste 10 r , at der overalt i EU i stigende omfang forekommer usikre ansttelsesforhold og drlig aflnning , ligesom lnindkomsterne udgr en stadig mindre del af de samlede indkomster .
<P>
Kun de store virksomheder og disses ejere og aktionrer kan glde sig over de usdvanligt flotte overskud . Dette resultat er imidlertid net p bekostning af arbejdstagerne og i vrigt p bekostning af de offentlige tjenester og sociale ydelser .
<P>
Hvad angr fremtiden , erklrer man at ville viderefre den hidtidige politiske linje .
Der er endog udsagn , som peger i retning af en forvrring af situationen , eksempelvis nr det glder lngere arbejdstid og angreb rettet mod pensionssystemerne .
<P>
Vi kan ikke medvirke til en sdan udvikling , som vidner om , at EU ' s institutioner fuldt og helt er i de store industri- og finanskoncerners vold .
<SPEAKER ID=102 NAME="Caudron">
Topmdet i Stockholm blev af den offentlige mening og af medierne p forhnd anset for at vre et rutinemssigt topmde .
Dagblade og TV havde nppe omtalt mdet , hvis ikke Frankrig og Tyskland havde offentliggjort en flles beslutning om ikke at faststte en endelig dato for den fuldstndige liberalisering af energimarkederne for dermed at sikre bedst mulig kontrol med alle konsekvenser og flgevirkninger heraf . Ikke desto mindre var der tale om et vigtigt topmde , nr det glder de konomiske og sociale aspekter .
Topmdet i Stockholm ligger i direkte forlngelse af Lissabon-topmdet og fastslr p ny , at der er behov for initiativer , som tilsigter at skabe fuld beskftigelse og bde flere og bedre job i EU .
<P>
Disse mlstninger blev i vrigt straks efter Det Europiske Rds mde konfronteret med den uventede meddelelse om afskedigelsesplaner hos Danone og Marks & Spencer . Intet samrd og ingen reelle konomiske begrundelser .
Der er tale om regulrt " brsdiktatur " og hmningsls profitjagt p bekostning af arbejdstagerne , uagtet at samfundsvrdierne frst og fremmest skabes af disse . Dette vidner om - for dem , der endnu ikke mtte vre sig dette forhold bevidst - at der er en dyb klft mellem politikernes undertiden formildende ord og den virkelighed , der mder arbejdstagerne .
<P>
Vil vi sledes ikke blot konstatere , at " den europiske sociale model " hermed er afget ved dden , m vi reagere mod disse forhold . Personlig rettede jeg den 31. marts henvendelse til de verste myndigheder i Frankrig og p europisk plan og anmodede om , at der stilles forslag om foranstaltninger , som kan bringe os ud af denne onde cirkel !
Jeg forventer som mange andre af Europa-Parlamentets medlemmer prcise og saglige svar p denne foresprgsel .
I modsat fald tjener det ikke noget forml fremover at afholde topmder om beskftigelse og sociale anliggender .
<P>
Indtil disse svar foreligger , sttter jeg Francis Wurtz ' forslag om , at der i Europa-Parlamentet oprettes en ad hoc-struktur , en slags underudvalg eller observationscenter , som skal overvge og analysere disse tilpasningsstrategier , som udarbejdes af de store koncerner udelukkende med udgangspunkt i personalemssige nedskringer .
Der er tale om et sprgsml , som er af afgrende betydning for EU ' s fremtid og for balancen i EU , og sprgsmlet br sttes p dagsordenen for et kommende europisk topmde i lbet af 2001 .
Jeg har p denne baggrund stemt for det flles beslutningsforslag , som er fremsat af venstrefljen .
<SPEAKER ID=103 NAME="Krivine og Vachetta">
Endnu et topmde i de private interessers tjeneste .
Makedoniens skbne var genstand for f minutters drftelse .
Mund- og klovsygen udlste et tilsagn om " solidaritet med landbrugerne " , som i vrigt m opgive at f gennemfrt en tilbagevenden til vaccinationsprogrammet . Dette blev opgivet for flere r siden af besparelseshensyn .
Det er de finansielle tjenester , der str som sejrherren efter dette topmde .
Fra 2003 vil et integreret vrdipapirmarked give profitjgerne mulighed for at spekulere i aktier og obligationer .
Der tilskyndes sledes til finansielle transaktioner i al ubemrkethed , og disse vil kunne afvikles endnu hurtigere end det er tilfldet i dag af erhvervsdrivende , som ved samme lejlighed stter millioner af arbejdstageres skbne p spil .
<P>
Vi anmoder om , at det p europisk plan besluttes at ophve bankhemmeligheden , skabe benhed om regnskabsbgerne og gennemskuelighed , nr det glder alle former for transaktioner .
Det vil vre effektive foranstaltninger til bekmpelse af hvidvaskning af penge og til kontrol med virksomhedernes finansielle ressourcer . Eksempelvis virksomheder , der som Danone og Marks & Spencer fortsat afskediger medarbejdere , til trods for at deres regnskaber udviser rekordoverskud .
<P>
Endelig bd topmdet for de private operatrers vedkommende p en stadfstelse af planerne om liberalisering af centrale offentlige tjenester - det vre sig posttjenester , el eller gas .
Der er imidlertid krfter i samfundet , som slr til lyd for en anden form for topmde . Et topmde med det sigte at gre flles front i kampen for europiske offentlige tjenester af hj kvalitet , som opfylder befolkningens grundlggende behov .
<P>
Det Europiske Rds mde i Stockholm - Finansielle markeder ( B5-0244 / 2001 )
<P>
Det Europiske Rds mde i Stockholm - Udenrigspolitikker ( B5-0248 / 2001 )
<SPEAKER ID=104 NAME="Figueiredo">
Trods de fleste mediers negative vurdering af resultaterne fra topmdet i Stockholm kan man dog notere fremskridt , der er som et ekko af mlene hos de konomiske og finansielle grupper , der dominerer den europiske konomi , og som Kommissionens forslag afspejlede s godt , at vejen siden da har vret trukket op .
Ligesom i historien om det halve glas vand , er der nogen , der ser det som " halvfuldt " , men andre som " halvtomt " .
<P>
Lissabon-strategien om en hurtigere liberalisering , isr gennem privatiseringer af transport , posttjeneste , el og gas og telekommunikation , er trods alt blevet befstet p Rdet i Stockholm .
Desuden er finansmarkedernes integrationsproces get strkere .
<P>
Genskabelse af " fuld beskftigelse " betyder ikke ndvendigvis et strre antal kvalitetsarbejdspladser , isr ikke hvis dette tal skyldes get usikkerhed i ansttelsen .
<P>
Den skaldte " modernisering af det europiske sociale model " kom igen til syne gennem angreb p pensionsordningerne og tilpasning af socialsikringen , hvor man har indledt den bne koordinationsmetode p dette omrde og har taget dette ml med i EU ' s rlige konomiske retningslinjer .
Det skal dog fremhves , at den lille smule afsmitning fra Lissabon-strategien p det sociale omrde skyldes arbejdernes og alle de progressive krfters kamp for en konomi , der i hjere grad tager hensyn til almindelige menneskers problemer og til en bredygtig udvikling , sdan som vi nsker det .
<SPEAKER ID=105 NAME="Kirkhope">
Selv om mange af punkterne her rent faktisk flytter dagsordenen i retning af vores vision om Europa , kan vi simpelthen ikke acceptere , at EU ' s politiske institutioner , navnlig Kommissionen , skal have styrket deres rolle , og at man udvikler det , der betegnes " fllesskabsmetoden " .
<P>
FN ' s tredje konference om de mindst udviklede lande ( B5-0246 / 2001 )
<SPEAKER ID=106 NAME="Moraes">
Labour-gruppen i Europa-Parlamentet har stemt for beslutningsforslaget om Det Europiske Rd i Stockholm .
Vi har dog forbehold med hensyn til punkt 13 .
<P>
Labour-gruppen i Europa-Parlamentet har stadig forbehold , hvilket vi gav udtryk for ved frstebehandlingen af rammedirektivet om information og hring af ansatte .
<P>
Labour-gruppen i Europa-Parlamentet sttter den britiske minister for handel og industri , Stephen Byers , i hans synspunkt om , at det er uhensigtsmssigt at have europisk lovgivning p omrdet information og hring .
<P>
Stephen Byers erklrede , at for Det Forenede Kongerige er " hele vores system af korporative strukturer helt forskelligt fra systemet p kontinentet .
Men i mange henseender afspejler direktivet det kontinentale system af korporativ forvaltning og ikke det britiske .
Direktivet er ikke hensigtsmssigt af flere grunde , men sprgsmlet er vigtigt , og vi br tage det op p nationalt plan .
" ( Commons Hansard Debates , 18. januar 2001 ) .
<SPEAKER ID=107 NAME="Alavanos">
Til trods for det svenske formandskabs anstrengelser udmrkede topmdet i Stockholm sig ikke ved sine mange succeser .
Det var ikke muligt at nedstte en europisk fdevaresikkerhedstjeneste til trods for omfanget af mund- og klovsyge og BSE .
Det var ikke muligt at opn en aftale om et flles , europisk patentsystem .
Man er fortsat afhngig af USA i sprgsmlet om et navigationssatellitsystem efter standsningen af Galileo-programmet . Sprgsmlene om elektricitetsmarkedet kom ikke videre end der , hvor de befandt sig p topmdet i Lissabon .
<P>
Men hovedproblemet ligger i de retningslinjer , som Det Europiske Rd udstikker om oplsningen af de sociale beskyttelsesmekanismer .
Dets fastholden af begreber som " aldrende befolkning " , " modernisering af den europiske socialmodel " , opprioriteringen af " bredygtige , offentlige konomier " over for forsikringssystemerne omfatter , styrker og legaliserer mange af de forsg , som EU ' s regeringer - sledes ogs i Grkenland - indleder for at oplse de sociale beskyttelsessystemer og at overlade lnmodtagerne til de private forsikringsselskaber uden nogen form for garantier .
<P>
Jeg mener , at arbejderbevgelsen br reagere kraftigt p disse negative retningslinjer fra Det Europiske Rds mde i Stockholm .
<SPEAKER ID=108 NAME="Bonde og Sandbk">
JuniBevgelsen vil ikke stemme for regler , der indebrer , at embedsmnd fr mulighed for at lovgive i stedet for folkevalgte i bne kontrollerbare forsamlinger .
<SPEAKER ID=109 NAME="Figueiredo">
Med hensyn til det forslag til beslutning , som vi i dag har vedtaget om " udenrigspolitikker " p topmdet i Stockholm , og som jeg har stemt imod , vil jeg trkke nogle aspekter frem i en ndvendigvis kort stemmeforklaring .
<P>
For det frste m jeg om Balkan kritisere USA ' s uacceptable og benlyse chikane og indblanding i Forbundsrepublikken Jugoslaviens forhold samtidig med , at man forsge at hvidvaske og fortie det ansvar , der ligger hos NATO og alle dem , der frte krig mod Jugoslavien i en frontal overtrdelse af FN ' s charter og uden om Sikkerhedsrdet , og som har brugt forarmet uran , hvis kemiske og radiologiske virkninger p befolkningen og miljet endnu ikke lader sig vurdere .
<P>
Den aktuelle situation p Balkan har komplekse og dybtliggende rsager , men vi bliver ndt til at pege p USA ' s og EU ' s indblanding , der i vsentlig og undertiden afgrende grad har medvirket til at forvrre en proces , hvis flger for situationen i hele regionen langt fra er forbi , hvorfor strategien med selektivt og vilkrligt at kriminalisere visse politiske ledere ikke er acceptabel .
<P>
For det andet finder vi p baggrund af den srdeles alvorlige situation i Palstina beslutningsforslaget helt utilstrkkeligt p dette punkt .
Det fordmmer ikke klart og utvetydigt Israels eskalerede aggression , bombardementerne og undertrykkelsen fra den israelske hrs side af den palstinensiske befolkning eller den intensiverede blokade mod de palstinensiske omrder .
<P>
For det tredje ser vi med stor bekymring p den manglende kritik af den aktuelle militarisering af EU , som den flles forsvarspolitik skal tjene til , som NATO ' s europiske sjle , ligesom den manglende kritik af det amerikanske projekt om et antimissilskjold ( NMD ) , hvis gennemfrelse vil betyde et nyt vbenkaplb og get international ustabilitet .
<SPEAKER ID=110 NAME="Moreira da Silva">
USA ' s nyligt offentliggjorte beslutning om at forkaste Kyoto-aftalen er , sknt ikke overraskende , srdeles alvorlig .
<P>
Det er ikke overraskende , fordi USA , selv om det i 1997 underskrev Kyoto-protokollen , p de forskellige konferencer , der siden 1998 har skullet frdigformulere reglerne for gennemfrelse af protokollen , med adskillige pskud har blokeret forhandlingerne .
<P>
Det er alvorligt , fordi nationalegoismen har taget overhnd .
Det er p baggrund af stadig mere dramatiske forudsigelser om virkningen for den globale opvarmning uacceptabelt , at den hovedansvarlige for udslippet af drivhusgasser har sat sig uden for det eneste internationale forum til begrnsning af disse virkninger .
<P>
Hvor alvorlig denne beslutning end er , m vi dog ikke vakle eller tve med at gennemfre Kyoto-protokollen med eller uden USA .
Klimaforandringerne m standses hurtigst muligt , og Kyoto-protokollen - og ikke nogen anden form for aftale - er det rigtigste politiske instrument til at n dette ml .
USA ' s manglende deltagelse gr protokollen mindre omfattende , men fjerner ikke dens eksistensberettigelse .
USA ' s manglende deltagelse gr det vanskeligere at gennemfre den , men ikke umuligt .
<P>
USA ' s beslutning og den omstndighed , at COP6bis nrmer sig , den konference , der skal vedtage Kyoto-protokollens gennemfrelsesregler , tvinger EU til en fordoblet indsats og til faktisk at stte sig i spidsen for dette politiske arbejde .
Det glder bde indadtil , hvor den meget negative udvikling i udslippet af drivhusgasser skal vendes i alle medlemsstaterne , og udadtil , hvor protokollens gennemfrelsesregler skal forhandles med s mange lande som muligt , s den kan vre ratificeret og sat i kraft i 2002 .
<P>
EU m imidlertid ogs kmpe for gennemfrelse af reglerne for fair handel , s USA ikke drager urimelige konomiske fordele af ikke at ratificere protokollen .
<P>
EU m derfor i stedet for at insistere p at tale til USA ' s dve re sge at konkretisere en handlingsplan , der gennemfrer Kyoto-protokollens bestemmelser globalt - d.v.s. med s mange lande som muligt - og som hasteprojekt inden udgangen af 2002 .
En aktionsplan , der skal indfri flgende ml inden for bestemte tidsfrister :
<P>
1 . Forhandling , gerne inden COP6bis , om Kyoto-protokollens gennemfrelsesregler med Rusland , Japan , Australien , Canada og landene i st- og Centraleuropa med henblik p en aftale , der kan ratificeres af mere end 55 parter , svarende til mere end 55 % af emissionerne ( mindsteml for Kyoto-protokollens ikrafttrden ) .
<P>
2 . EU ' s ratificering af Kyoto-protokollen inden udgangen af 2001 .
<P>
3 . Vedtagelse af nationale planer for reduktion af drivhusgasserne inden udgangen af 2001 .
<P>
4 . Forelggelse af direktivet om gennemfrelse af den europiske ordning for handel med emissioner inden udgangen af 2001 .
<P>
5 . Forelggelse inden for det europiske program mod klimandringer af en rkke robuste direktiver om politikker og foranstaltninger til nedbringelse af drivhusgasser inden for industri , energiproduktion , serviceerhverv , landbrug og isr transport - hvor emissionerne stiger hurtigst .
<P>
6 . Udarbejdelse fra Kommissionens side af en konomisk undersgelse af de urimelige konkurrencefordele , som amerikanske produkter , isr energiprodukter , vil f i forhold til europiske produkter som flge af en manglende gennemfrelse af Kyoto-protokollen .
<P>
7 . Udarbejdelse fra Kommissionens side af en juridisk undersgelse , der kan afklare , p hvilken mde nvnte urimelige fordele kan sges minimeret via overnationale institutioner , i srdeleshed gennem WTO og det transatlantiske konomiske partnerskab .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Kre kolleger , hermed nede vi alle punkter p dagsordenen for formiddagens mde .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.25 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=8>
FN ' s Menneskerettighedskommission og Folkerepublikken Kina
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Det frste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0268 / 2001 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen ;
<P>
B5-0269 / 2001 af Frassoni m.fl. for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0277 / 2001 af Frahm m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0285 / 2001 af McMillan-Scott for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0294 / 2001 af Haarder for ELDR-Gruppen ,
<P>
om FN ' s Menneskerettighedskommission og Folkerepublikken Kina .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg er en smule skuffet .
Det glder mig , at Kommissionen er til stede , men jeg beklager , at Rdet ikke er reprsenteret , eftersom dette beslutningsforslag om menneskerettighederne i Kina primrt er henvendt til Rdet .
<P>
Jeg vil gerne sige til Rdet - eller til den , der aflgger referat til Rdet i dettes fravr , at EU ' s politiske linje over for Kina efter min opfattelse er en fiasko , ja , en katastrofe .
Vi ved alle , at de sociale og politiske modstningsforhold i landet vokser .
De kan meget vel bryde ud i lys lue inden lnge , og vi kan alle forestille os , hvilken katastrofe det ville vre for et land af Kinas strrelse , ikke blot set i et regionalt perspektiv , men ogs set i globalt perspektiv .
<P>
Som folkevalgte og borgere er det vores pligt at gre Kinas ledere - som ganske vist er landets retmssige , men ikke af den grund legitime ledere - opmrksomme p , at kun demokratiet og retsstaten kan sikre stabiliteten i Kina og p hele det asiatiske kontinent .
<P>
Det er efter min opfattelse ogs vores pligt over for Rdet - og Kommissionen for s vidt denne er berrt af sprgsmlet - at erindre om , at vi bedst bidrager til at bringe de kinesiske myndigheder tilbage til demokratiets vej og tilbage til retsstaten ved det resolutionsforslag , USA har stillet , og som forventes vedtaget en af de nrmeste dage af FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve .
Det er vores pligt over for Rdet at ppege , at EU ikke fortsat kan indtage en hyklerisk holdning , men skylder at sttte denne resolution , tage et medansvar herfor og i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve arbejde aktivt for at f resolutionen vedtaget .
<P>
Uden i vrigt at gre mig til talsmand for hverken en pro- eller antikinesisk holdning , m jeg gentage , at Kina er et vigtigt land , som er placeret i en region og p et kontinent , der omfatter lande som Indonesien , Filippinerne , Malaysia og en rkke andre lande , som oplever store problemer , og lande som Vietnam og Laos , hvis styre fortsat beror p et etpartisystem .
Kina kan spille en afgrende rolle , sfremt landet omsider antager et demokratisk system , som bygger p retsstaten .
<P>
Det er det budskab , vi br sende til de kinesiske ledere med det dobbelte sigte dels at sikre demokratiet for kinesere og tibetanere , for det muslimske , tyrkisktalende mindretal og for mongolerne , og dels at sikre stabiliteten p hele det asiatiske kontinent .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , man siger tit , at EU ikke kan finde ud af at fre udenrigspolitik , og at EU heller ikke kan finde ud af at have en flles holdning p den internationale scene .
Hvis medlemsstaterne fastholder beslutningen om ikke at medunderskrive resolutionen om menneskerettighederne i Kina , vil det efter min mening kun bekrfte denne manglende evne .
Der er ikke nogen anden grund , end at vores synspunkt er hyklerisk og forkert , for vi opnr absolut ikke noget , der kan retfrdiggre denne holdning til et emne , der er s bred enighed om i befolkningen .
<P>
Vores beslutningsforslag - som ikke er det frste , og som jeg er bange for heller ikke bliver det sidste - tager sledes sigte p at f Rdet til at ndre holdning og srge for , at Kina denne gang fr , hvad det fortjener , i det mindste nr det glder den civiliserede verdens fordmmelse .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , Kina har en fremtrdende plads i vores tanker i jeblikket efter hndelsen med det amerikanske EP-3 rekognosceringsfly .
Dette er en sag , der br lses hurtigst muligt af de kinesiske myndigheder , fr den kommer ud af kontrol .
Den amerikanske regering har udtrykt sin beklagelse , som vi deler , navnlig over tabet af en kinesisk jagerpilot , men nu er tiden inden til at bringe sagen til en afslutning ved at lslade den amerikanske bestning og tillade , at det amerikanske fly hentes hjem .
Ellers vil denne sag blive et bent sr og forgifte de internationale relationer p et meget mtleligt tidspunkt .
<P>
Den kinesiske regering synes ivrig efter at spille en strre rolle i det internationale samfund , navnlig med hensyn til konomisk udvikling og et senere medlemskab af WTO .
Men den har endnu ikke erkendt behovet for at tilpasse sine holdninger p andre omrder eller anerkende , at politisk konfrontation m erstattes med en mere forsonlig holdning .
Dette glder ikke kun i de internationale relationer , men ogs indenrigspolitisk .
<P>
Det vil vre et enormt fremskridt , nr vi ikke lngere er ndt til at fremstte resolutioner om brud p menneskerettighederne i Kina , men der sker kun f fremskridt , og listen over overtrdelser bliver lngere og lngere .
Falun Gong-bevgelsen udsttes for voldelig undertrykkelse , og omkring 80 af dens medlemmer meldes at vre dde under fngsling i Kina gennem de seneste 18 mneder .
Den fortsatte vold og undertrykkelse over for de tibetanske buddhister er meget tt p at vre et program for etnisk udrensning .
Et stort land som Kina er helt sikkert tilstrkkeligt robust og fremsynet til at kunne give reel frihed til alle de folk , der lever under dets myndighed .
Landet m vise , at det anerkender borgene som individer og vil udve forsvarlig forvaltning ved at yde beskyttelse til alle i en retsstat .
Vi opfordrer Rdet og medlemsstaterne til at lgge godt mrke til den sandsynlige beslutning fra Parlamentet og til at sttte USA ' s resolution ved FN-Kommissionen i Genve , hvori man beklager menneskeretssituationen i Kina .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , vi har for jeblikket blikket rettet mod Kina i hb om , at den unskede hndelse med det amerikanske fly vil blive behandlet uden alt for meget retorik og indhentning af alt for mange billige politiske point .
Men selv nr man ser bort fra denne hndelse , kommer der en tt strm af rapporter fra Kina .
Det drejer sig nsten altid om overgreb mod deres egne statsborgere .
Observatrer verden over er enige om , at menneskerettighedssituationen i Kina forvrres .
Det drejer sig om situationen i Tibet og i Sinkian , og den omfattende optrapning af tortur , forflgelse af demokratiforkmpere , foreningsaktive og anderledes tnkende .
Det drejer sig om den gentagne brug af ddsstraf og kampen mod ytringsfriheden p internettet .
Det drejer sig ikke mindst om arrestationerne , torturen og chikanen mod medlemmer af Falun Gong .
Det vil ikke lykkes det kinesiske regime at knkke denne bevgelse .
Forflgelserne m stoppes omgende , og der skal indledes en dialog .
<P>
Parlamentet er enigt om situationen i Kina .
Jeg ved , at Kommissionen deler denne opfattelse , og kommissr Chris Patten har i Europa-Parlamentet flere gange forsvaret menneskerettighederne i Kina .
Verdens mest folkerige nation krnker systematisk sine statsborgeres rettigheder .
Europa kan ikke stiltiende se p , at dette sker .
De signaler , der sendes fra Rdet , er desvrre modstridende og hykleriske og bidrager til at svkke den internationale kamp for at f det kinesiske regime til at ndre sin politik .
Denne splittelse hjlper ingen anden end det kinesiske regime p bekostning af det kinesiske folk .
Derfor skal Rdet tage sig sammen og vise , at al snakken om enighed ikke bare er ord , men ogs handling , og sttte resolutionen mod Kina i Genve om et par uger .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe havde gerne set , at Rdet , alts medlemsstaterne i fllesskab , havde forelagt en resolution under det 57. mde i FN ' s Menneskerettighedskommission .
Det havde vi ogs tidligere anmodet om i Europa-Parlamentet .
S vidt er det ikke kommet .
Vi er selv ikke rigtig tilhngere af at gre det sammen med USA og ville hellere have haft vores egen europiske holdning .
Vi vil dog stemme for beslutningsforslaget , fordi vi i sidste instans naturligvis alle sammen er enige om menneskerettighedssituationen i Kina .
Derfor glder det os meget , at de europiske medlemsstater nu i Rdet har besluttet sammen at stemme for en resolution , hvis en sdan forelgges .
Tilsyneladende forelgger man ikke selv en sdan , men hvis USA forelgger en resolution , sttter vi denne .
Det er en fordel i forhold til sidste r , da medlemsstaterne endnu var uenige .
Mske kan hr . Lamy give disse oplysninger her , selv om han ikke kan tale p Rdets vegne .
<P>
Det spndende for bde Europa og Kina er naturligvis , at vi har et enormt strkt konomisk marked .
P dette marked har vi behov for en ordentlig menneskerettighedspolitik .
Udenrigspolitikken og konomien skal vre kohrente , og p en helt anden mde skal dette ogs vre tilfldet i Kina .
Kina giver overordentlig mange muligheder for konomiske processer .
Samtidig er landet frygtelig begrnset og diktatorisk i sin politik .
Det giver naturligvis umulige spndinger , fundamentalt ogs p menneskerettighedsomrdet .
Man undertegner internationale konventioner , har besvr med at gennemfre dem og modstter sig dem igen .
At opmuntre alle de krfter i Kina , som skaber strre sammenhng , ville vre overordentlig godt .
Alt det partnerskab , som vi i Europa kan tilvejebringe med henblik p Kina p dette punkt , er srdeles nskeligt .
Samtidig skal vi fortstte med at vre helt tydelige med hensyn til menneskerettigheder og fordmme , nr det er berettiget .
Derfor er dette beslutningsforslag meget relevant .
<SPEAKER ID=119 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg forstr , de sprgsml , der er rejst i forbindelse med dette punkt , i hjere grad er rettet til Rdet end til Kommissionen . Kommissionen er i denne sammenhng kun en ringe erstatning .
Kommissionen har ikke desto mindre undersgt og analyseret denne problemstilling , og vi er i vid udstrkning enige i den bekymring , der er kommet til udtryk under dagens debat .
Kommissionens holdning er i korte trk flgende .
<P>
Levevilkrene for strstedelen af den kinesiske befolkning er forbedret i lbet af de seneste 20 r , idet konomiske reformer og liberalisering har sikret borgerne en vis frihed i konomisk og social henseende .
<P>
Beklageligvis gr samme tendens sig ikke gldende , nr det drejer sig om borgerlige og politiske rettigheder , og situationen p menneskerettighedsomrdet er langtfra i overensstemmelse med de internationale forpligtelser , Kina har indget p omrdet .
<P>
Siden 1996 har EU som bekendt frt en bilateral dialog med Kina . Der er hermed skabt et godt forum for en ben debat , hvilket jeg i vrigt kan bevidne , idet jeg deltog i det seneste topmde mellem Kina og EU under det franske formandskab .
<P>
Der er sket visse fremskridt .
Eksempelvis blev FN-pagten om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder ratificeret den 28. februar 2001 . Aftaleprotokollen med FN ' s Hjkommissariat for Menneskerettigheder blev undertegnet i november 2000 , og vi hber , den nu vil blive gennemfrt .
Vi ser dog selvsagt gerne mere hndgribelige resultater p dette felt .
<P>
Vores primre bekymring vedrrer de forhold , ogs Europa-Parlamentet har ppeget , nemlig fortsat undertrykkelse af politiske dissidenter , begrnsning af trosfriheden , anvendelse af ddsstraf , manglende ratificering og gennemfrelse af FN-pagter , i srdeleshed nr det drejer sig om borgerlige og politiske rettigheder , mden hvorp etniske mindretal behandles , vilkrlig varetgtsfngsling osv .
<P>
Hvad angr FN , har vi i Rdet ( almindelige anliggender ) p mdet den 19. marts 2001 besluttet i r at sttte det resolutionsforslag om Kina , der er stillet af USA i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve , sfremt dette resolutionsforslag sttes under afstemning .
<P>
Der er endvidere enighed om , at de europiske medlemmer af FN ' s Menneskerettighedskommission stemmer imod ethvert forslag om ikke-indgriben , som mtte blive stillet , og vil sge at overbevise de vrige medlemmer om , at de br indtage samme holdning .
Begrebet ikke-indgriben er efter vores opfattelse i sig selv klart i modstrid med den dialog , vi har sgt at etablere .
Vi gentog p mdet den 29. marts 2001 i Genve , at sprgsmlet om krnkelse af menneskerettighederne efter vores opfattelse er et alvorligt anliggende , uanset hvor i verden krnkelserne forekommer .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om medansvar for resolutionsforslaget , er det vores opfattelse , at dialogen om menneskerettighederne , som fres mellem EU og Kina , bner de bedste muligheder for en meningsudveksling , hvorigennem vi kan arbejde for en forbedring af situationen p de forskellige omrder , der bekymrer os .
Denne holdning billiges ogs af Rdet , og vi mener , vi hermed har mulighed for at pvirke udviklingen i positiv retning .
<P>
Nr det glder dette rs beslutning , alts beslutningen om at sttte et resolutionsforslag , vi ikke er medansvarlige for , er dette p ingen mde ensbetydende med , at vi ikke p et senere tidspunkt kan vende tilbage til den tidligere procedure .
Dialogen er selvsagt kun en acceptabel lsning , hvis den giver sig udslag i fremskridt i Kina .
Denne holdning kom til udtryk i januar i forbindelse med dialogen mellem EU og Kina og i konklusionerne fra mdet den 19. marts 2001 i Rdet ( almindelige anliggender ) .
Vi sttter sledes det omtalte resolutionsforslag , sfremt det sttes under afstemning .
Vi er ikke medansvarlige for forslaget , eftersom vi mener , at den direkte dialog fortsat rummer muligheder .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=9>
Overholdelse af Kyoto-konferencens ml
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0267 / 2001 af Roth-Behrendt for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0270 / 2001 af Hautala m.fl. for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0278 / 2001 af Wurtz m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0287 / 2001 af Moreira Da Silva m.fl. for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0291 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0295 / 2001 af Davies m.fl. for ELDR-Gruppen ,
<P>
om Kyoto-konferencens ml .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , ved at afvise implementeringen af Kyoto-protokollen foretager USA ' s prsident et direkte udfald ikke blot mod borgere uden for USA , men ogs mod sine egne medborgere .
Bush ' beslutning om at trde ud af Kyoto-protokollen er et tegn p stor ansvarslshed over for menneskehedens fremtid .
<P>
Socialdemokraterne nsker ogs kraftigt at betone , at hans holdning frem for alt er uansvarlig i forhold til udviklingslandene .
USA ' s egen CO2-emission svarer ca. til en fjerdedel af jordens nuvrende CO2-emission .
USA producerer pr. indbygger over ti gange den mngde , som udregnet ligeligt for alle ville vre i overensstemmelse med en bredygtig udvikling .
<P>
Den amerikanske prsidents ensidige beslutninger virker ikke fremmende p den transatlantiske dialog .
Hvis han vil undg endnu strre konfrontationer , m Bush trkke sin beslutning tilbage og indlede en aktiv dialog med EU og de andre parter i klimaaftalen for at sikre , at vi sammen kan indlede aktiviteter , der er tilstrkkelige til at bremse klimandringerne .
<P>
Alligevel m EU under alle omstndigheder holde fast ved sine forpligtelser .
I Europa , og formentlig ogs i USA , har man allerede i dag de tekniske forudstninger for , at man inden 2010 kan reducere udledningen fra industrien med en tredjedel i forhold til niveauet fra 1990 .
Nu m man ogs gre sig strre anstrengelser for energiproduktions- og transportsektoren .
Heller ikke konomiske begrundelser berettiger , at man fraviger mlene og forpligtelserne i forhold til Kyoto-protokollen .
En bredygtig udvikling truer ikke den konomiske velfrd , men fremmer tvrtimod en rationel udnyttelse af naturens ressourcer og sikrer velfrd og arbejdspladser ogs for de kommende generationer .
<P>
Hr. formand , socialdemokraterne i Europa-Parlamentet nsker at appellere kraftigt om at forstrke indsatsen for at forebygge klimandringer , og p ingen mde svkke den , sledes at topmdet i Gteborg kommer til at give et klart signal om , hvad europerne nsker .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , det er skandalst , at prsident Bush boykotter Kyoto-protokollen .
Store amerikanske oliekoncerner som Exxon , Texaco og Chevron har hjulpet Bush til magten .
Deres hnd er synlig i denne boykot .
Bush er ikke blot dum , han har ogs olie i hovedet .
<P>
EU m reagere ved at ratificere Kyoto-protokollen inden sommeren 2002 .
Godt 20 lande har allerede gjort det .
EU kan og skal ratificere Kyoto sammen med vores steuropiske partnere , Rusland , Japan og lande som Brasilien .
Sammen er disse 55 lande ansvarlige for 55 % af udstdningen .
Ogs uden USA fr Kyoto-protokollen retsgyldighed .
<P>
I nsten 10 r er der forhandlet p verdensplan .
Nu er tiden inde til aktioner og handlinger .
Europa skal g i spidsen med energibesparelse og vedvarende energi .
De nye teknologier vind , biomasse og solenergi vil ogs give Europa konomiske fordele .
Vindmller er Danmarks nststrste eksportprodukt .
<P>
Europiske aktioner vil overbevise udviklingslandene om , at de ogs p lngere sigt skal acceptere klimamlstninger .
De samme udviklingslande har p det mislykkede klimatopmde i Haag allerede gjort det klart , at de ikke vil have atomenergi , ikke engang subsidieret .
Europiske og amerikanske borgere kan bryde Bush ' Kyoto-boykot ved at boykotte benzin og diesel fra Exxon , Texaco og Chevron .
<P>
Kommissr Wallstrms og trojkaens politiske bnfaldelser har ikke haft nogen virkning .
Flertallet af vores kolleger afviser principielt at sttte en sdan boykot .
Men parlamentsmedlemmer fra Sverige og Nederlandene har ogs tidligere opfordret til at boykotte apartheidsregimet i Sydafrika .
Borgere , vis Deres vrede og boykot Bush .
Boykot Exxon , Texaco og Chevron .
Ddsstraffen i USA er etisk uansvarlig , men dette er i sidste instans det amerikanske folks sag .
Den klimadd , som Bush fremkalder over hele verden , er imidlertid uacceptabel .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , fru Myller er Miljudvalgets ordfrer for EU ' s 6. miljhandlingsprogram , som er miljstrategien for de kommende 10 r .
Og et af mlene med den debat er opfyldelsen af Kyoto-beslutningerne , og det er efter vores mening et ml , som EU ikke kan give afkald p .
<P>
EU foregik med et godt eksempel i Kyoto , da vi anmodede om strre reduktion .
Det er sandt , at den reduktion senere under diskussionen og forhandlingen blev mindre , end vi forventede , eftersom Det Europiske Miljagentur tilkendegav , at reduktionen i forhold til 1990 i stedet for 8 % burde vre 30 % , hvis det skulle g den rigtige vej .
<P>
Derfor er jeg enig i De Grnnes to ndringsforslag , alts om at vi m sige til USA , at ikke blot det , at de ikke overholder Kyoto-protokollen , men ogs at de sttter sig til udviklingslandene og siger til dem , at det kun er dem , der skal nedstte forureningen , er umoralsk .
Det er umoralsk , og det skal siges hjt og tydeligt her , for hvis den gennemsnitlige europer producerer 10 t CO2 om ret , producerer den gennemsnitlige amerikaner 24 t , mens udviklingslandene ligger langt under gennemsnittet .
<P>
I vores transatlantiske forbindelser med USA , m vi bruge det argument .
Vi skal optrde ensidigt , og ikke kun sttte os til , at det er ndvendigt at beskytte virksomhedernes konkurrenceevne , men til , at det mest fornuftige set ud fra et konomisk synspunkt er at sttte Kyoto-protokollen og trffe konkrete og klare foranstaltninger , som har til forml at gennemfre og ratificere Kyoto-protokollen .
<P>
Jeg mener , at vi igen i Europa kan foreg med et godt eksempel , hvis alle de europiske lande ratificerer protokollen , hvis de begynder at trffe ensidige foranstaltninger , og hvis de i de transatlantiske forbindelser forpligter USA til ikke fortsat at optrde s umoralsk .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , der var chokerede reaktioner og klar skuffelse over prsident Bush ' seneste meddelelse om , at USA ikke vil samarbejde i bestrbelserne p at nedbringe CO2-udslippene for at holde den yderst reelle trussel fra drivhuseffekten stangen .
USA frembringer med 5 % af verdens befolkning 25 % af drivhusgasserne i verden .
Nr prsident Bush i denne uge fortller EU ' s delegation , at han bde anerkender problemet og behovet for at finde en lsning , er det hul retorik , nr USA tager afstand fra den eneste lsning , og det er i bedste fald kun en delvis lsning .
<P>
Kyoto er kun begyndelsen p et fremskridt .
Hvad er prsident Bush bange for ?
Mange af underskriverne af Kyoto , herunder mit eget land , opfylder ikke de aftalte ml , men vi m blive ved med at prve , vi m blive ved med at tale sammen - nste gang i Bonn i juni eller juli - og forsge p at n de ml , der er fastsat for alle problemerne p kort sigt .
<P>
De mere langsigtede konsekvenser bliver langt svrere at lse .
Det er ikke et sprgsml om milj eller om beskftigelse .
Udvikling og beskyttelse af den konomiske konkurrenceevne hnger ulseligt sammen med beskyttelsen af miljet .
Et velforvaltet milj er i sig selv en kilde til vrdiskabelse gennem landbrug , turisme og opretholdelse af optagelsesevnen .
<P>
Miljbeskyttelse er derfor et sprgsml om oplyste egeninteresser i den fremtidige konomiske velfrd og konkurrenceevne i Europa , USA og hele verden .
Set p denne mde bliver miljbeskyttelsen en del af en god cirkel , hvor en hj miljkvalitet underbygges af rigdom , som igen underbygges af konkurrence , som igen krver en hj miljkvalitet .
Ja , ortodokse holdninger p miljomrdet skal konstant undersges og revurderes for at sikre , at den krvede beskyttelse er hensigtsmssig og effektiv .
<P>
Det , som Kyoto krver af os alle , er netop dette : hensigtsmssige og effektive reaktioner p den globale trussel fra klimaforandringerne .
Og de udviklede lande og samfund har et srligt ansvar .
Der skal anvendes en hj grad af opmrksomhed , tolerance og medflelse , nr man foreslr at anvende den udviklede verdens miljstandarder p udviklingslandenes konomi og milj .
Vi m anerkende miljsystemernes fleksibilitet og evne til efterflgende at genoprette sig selv , nr man har net en bestemt grad af konomisk stabilitet .
Dette har vret mnstre i det meste af den udviklede verden .
Produktivitet og lnsomhed er vigtige forudstninger for miljbeskyttelse og -forbedring .
Jeg anerkender behovet for en bredygtig konomisk konkurrenceevne , der kan bidrage med netop de ressourcer , der er ndvendige for en hj miljkvalitet .
<P>
Prsident Bush , der behver ikke at herske nogen modstning mellem disse to ml .
Det er ikke arbejdspladser eller om milj .
Vend tilbage til Kyoto-aftalen og srg for ikke at pantstte vores brns arv .
Miljforurening og klimaforandringer kender ingen grnser .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="Segni">
Hr. formand , jeg bad navnlig om ordet for at give udtryk for min fulde sttte til det beslutningsforslag , som de forskellige grupper har stillet , og til den resolutte kamp , som jeg hber , at Europa-Parlamentet og hele EU vil kmpe for at lse dette problem .
<P>
Det er med dyb beklagelse , at europerne og alle de , der er USA ' s oprigtige venner , m konstatere , at et stort land , som ikke bare burde vre foregangsland , nr det glder den konomiske fremgang , men ogs nr det glder alle omrder af den menneskelige kultur , opgiver et af de grundlggende principper , nemlig miljbeskyttelsen og beskyttelsen af den verden , vi efterlader til vores brn og arvinger .
<P>
I dag er problemet dog ikke blot , at vi skal fastlgge en holdning - som jeg tror , at det meget store flertal af disse organer har - men at denne holdning ogs skal fres ud i livet .
Vi skal sledes sprge os selv , om det i den forbindelse er tilstrkkeligt med en politisk holdning som den , vi er ved at fastlgge , og hvor der lgges pres p den offentlige mening , eller om det er ndvendigt med nogle mere konkrete aktioner .
Og her kommer vi ind p det sprgsml , som vi allerede nu har stillet Kommissionen og de ansvarlige organer .
Den frste retningslinje er naturligvis allerede blevet fastlagt , nemlig at Kyoto-protokollen under alle omstndigheder skal ratificeres , og at man skal ptage sig sit fulde ansvar over for resten af verden .
Men er alt dette nok til at forst , at den internationale kamp er vanskelig uden USA ' s samarbejde ?
Jeg vil sledes gerne stille et sprgsml her i dag , nemlig flgende : Er EU virkelig besluttet p at gre en indsats i den forbindelse , eller vil det - sdan som det desvrre har gjort andre gange , f.eks. med hensyn til visse sprgsml ssom ddsstraf - kmpe en del kamp uden at n de vigtigste mlstninger i det afgrende jeblik ?
Det er det sprgsml , som vi nsker at stille de ansvarlige kommissrer i dag , hr. formand .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , kre kolleger , selv om man ikke opstiller de vrste scenarier for de nuvrende klimandringer , er det de allerfattigste landes befolkninger , der rammes hrdest .
Det er derfor yderst bemrkelsesvrdigt , at det land , der har ansvar for en god fjerdedel af jordens samlede kuldioxidudslip , ikke tager del i reduceringen af disse udslip .
Det er forfrdeligt , og det er en stor skuffelse , men det kommer nppe bag p nogen .
Det var nok ikke tilfldigt , at prsident Clinton undlod at vinde gehr for Kyoto-protokollen i det amerikanske senat .
<P>
Gang p gang og senest p sidste rs klimakonference i Haag har USA vist sin modvilje mod at forhandle om den amerikanske livsstil .
Nu har prsident Bush taget bladet fra munden og bent udtalt , at man ikke har tnkt sig at deltage i Kyoto-processen , eftersom protokollen iflge ham udelukker 80 % af verden og alvorligt vil komme til at skade den amerikanske konomi .
Det er dybt oprrende at se , hvordan verdens strste demokrati forstligt ofrer strstedelen af jordens befolknings langsigtede interesser p sin egen grdigheds alter .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte de synspunkter , som fremfres af vores kollega Jorge Moreira da Silva , der stod i spidsen for vores delegation ved konferencen i Haag om klimandringer , og som har engageret sig meget i forhandlingerne om det kompromis , som lykkeligvis blev fundet omkring dette beslutningsforslag .
Fire korte punkter : For det frste en hndfast afstandtagen til prsident Bush ' ulykkelige og kritisable ensidige forkastelse af Kyoto-protokollen .
For det andet er dette alvorligt , men ikke overraskende .
For det tredje m vi ikke vakle eller tve med at gennemfre Kyoto-protokollen , med eller uden USA .
For det fjerde og sidste m EU ptage sig en fordoblet indsats og det faktiske lederskab , bde indadtil , hvor der skal kmpes for at f nedbragt de hje emissioner , der i dag kan konstateres i hovedparten af de 15 medlemsstater , og udadtil , hvor EU m virke for , at Kyoto-aftalen bliver ratificeret af et s stort antal lande som muligt , s den kan trde i kraft inden 2002 .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Hr. formand , siden Bush-regeringens tiltrden er verden blevet opskrmt af hans stokkonservative politik .
Hans frste handling , afskaffelsen af sttte til tredjeverdenslande p brnebegrnsningsomrdet , fulgtes hurtigt af overfrsel af den sociale sikkerhed i Amerika til kirkerne .
I Amerika fr man ingen mad , medmindre man er med til at bede .
<P>
Dernst ser vi , at Amerika trkker sig tilbage fra fredsprocessen i Mellemsten .
Det er bogstavelig talt en livsfarlig udvikling .
Og nu , som kronen p vrket , Kyoto .
Bush tror , han kan tillade sig ikke at overholde de globale aftaler om CO2-reduktionen .
Den amerikanske olieindustris interesser vejer alts benbart tungere her end miljets interesser .
Alle disse tilbagetrkkende bevgelser virker underligt p progressive europere og mennesker i resten af verden .
Vores gruppe mener sledes , at det er af strste betydning , at alle europiske institutioner , men ogs de europiske medlemsstater , kraftigt fortstter med at tage afstand fra denne udvikling .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hr. kommissr , det var skuffende at konstatere , at der p mdet i Haag ikke kunne opns enighed om gennemfrelsen af Kyoto-protokollen blandt de lande , der har undertegnet aftalen om klodens opvarmning . Til gengld er der grund til at glde sig over den helt relevante politiske fordmmelse , der har lydt fra flere sider , af prsident Bushs forsmdelige provokation .
Prsidenten forsger at sabotere de forpligtelser , der tager sigte p at bekmpe udledningen af drivhusgasser , udelukkende for at belnne den amerikanske olieindustri , som har finansieret hans valgkampagne .
<P>
Hr. kommissr , vi br fastholde Kyoto-protokollen .
Det glder klodens fortsatte besten .
Derfor br vi ogs foreg med et godt eksempel .
EU br alene eller sammen med USA undertegne Kyoto-protokollen .
Vi br over for verden vise og bevise , at vi som medansvarlige for den nuvrende forurening af kloden ogs reelt og konkret tager del i bekmpelsen af udledningen af drivhusgasser .
<P>
Samme holdning kommer til udtryk i den offentlige mening i Europa .
Vi br overbevise amerikanerne om , at deres prsident er i frd med at beg en historisk fejltagelse .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , set i lyset af USA ' s beslutning om at g enegang i dette sprgsml erindrer jeg om det mellemstatslige panel vedrrende klimandringer . I ekspertgruppens konklusioner anfres , at temperaturerne vil stige med 1,4-5,8 grader frem til 2100 , hvis der ikke gribes ind for at bremse den aktuelle udvikling .
En sdan temperaturstigning vil have skbnesvangre konsekvenser for kloden . Vandstanden i havene vil stige , vi vil opleve mere udbredt trke , voldsomme oversvmmelser , er , kystomrder og deltaer vil forsvinde , vi vil opleve sult og epidemier , arter vil forsvinde - og udviklingen vil ramme de fattigste regioner hrdest .
Dette er vel at mrke ikke ndvendigvis et katastrofescenario .
<P>
Det er derfor bydende ndvendigt , at Europa-Parlamentet viser beslutsomhed og giver udtryk for vores utilfredshed med prsident Bushs beslutning om at afvise Kyoto-protokollen .
Befolkningen er med rette bekymret ved udsigten til denne klimaudvikling , som kan f skbnesvangre konsekvenser , og det er set i dette perspektiv helt uansvarligt og farligt , at USA , som har verdens strste energiforbrug , trffer en sdan beslutning .
<P>
Som det givetvis er Europa-Parlamentets medlemmer bekendt , gr Bush-regeringen s vidt , at den giver tilladelse til olieudvinding i et naturreservat i Alaska .
Disse bestrbelser for at tkkes de multinationale interesser vidner i virkeligheden om ringeagt for bde mennesker og natur .
Alle stater har et medansvar i denne sammenhng .
Det glder mig , at EU og andre strre lande og medlemsstater har protesteret mod USA ' s holdning .
USA underskrev Kyoto-protokollen i 1998 og br indtrngende opfordres til at efterleve denne .
<P>
Vi br afvise alle forsg p at stille sprgsmlstegn ved Kyoto-forpligtelserne , og vi br ratificere og gennemfre protokollen , ogs selv om USA mtte fastholde sin enegang .
Erfaringen viser , at mundtlige protester ikke er tilstrkkelige , og det vil derfor , for at lgge yderligere pres p USA , hr. kommissr , vre fornuftigt , at miljklausuler inddrages i de internationale handelsforhandlinger .
Det er klodens og vores brns fremtid , der str p spil .
Efter min opfattelse str hensynet til beskftigelsen ikke i modstning til miljhensynet .
Det er derimod endnu en gang pengenes magt , som overskygger hensynet til en menneskelig og bredygtig udvikling , som trods alt er EU ' s erklrede mlstning .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , naturligvis er det et stort chok , som den amerikanske prsident har givet os .
Det vrste ville vre , hvis vi nu ogs satte sprgsmlstegn ved vores egne ml i Europa .
Det modsatte skal vre tilfldet !
M jeg minde om , at vi har mange dokumenter som hvidbogen om alternative energiformer og mange direktiver , som vi ikke anvender og gennemfrer fuldt ud .
Jo mere trovrdige vi selv er , desto strkere vil vores argumenter over for USA ogs vre .
<P>
Derudover m vi forsge , uden om den amerikanske regering , at overbevise den amerikanske intelligens om fordelene ved at nedbringe de forurenende stoffer . Mest indlysende er de kologiske fordele .
Men der er ogs massive konomiske fordele , og der er sociale fordele .
Hvis vi fr skabt denne kommunikation , s har vi en chance for at bevise , at den konomiske fremtid ogs ligger i at gennemfre kologiske ml .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Hr. formand , prsident Bushs beslutning er dybt tragisk .
Vi har igennem mere end 10 r frt forhandlinger om klimabeskyttelsesforanstaltninger .
USA har deltaget hele vejen igennem og efterhnden fremtvunget kompromiser , ikke mindst p bekostning af os europere .
Nr man nu melder fra , er det som at kaste 10 rs forhandlinger ud af vinduet .
Det bringer hele det internationale miljforhandlingssystem i fare .
Bush udtaler , at USA ' s konomi skulle tage skade .
Samtidig ved vi , at USA pr. produceret enhed forbruger mere end dobbelt s meget energi som gennemsnittet i EU .
Potentialet for energibesparelser i USA er enormt .
<P>
Det der er sket , er dybt tragisk .
USA ' s handling gr , at vi i Europa har et ekstra stort ansvar for at tage ledelsen i klimaforhandlingerne , for arbejdet m fortstte , med eller uden USA .
Derefter m vi hbe , at USA ' s politiske ledelse kommer til fornuft . USA ' s positive medvirken er nemlig uundvrlig p sigt , hvis vi skal kunne stabilisere klimaet .
Derfor , hr. formand , m vi ikke njes med kun at kritisere og fordmme USA , eftersom vi ogs har behov for dialog for at ndre Bushs beslutning p sigt .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , her er en verdensleder med en s uansvarlig holdning til miljet og fremtiden , er det fuldstndig uacceptabelt .
Jeg vil fuldt ud sttte enhver opfordring til at boykotte amerikanske olieselskaber over hele Europa .
Vi kan kun gre indtryk p USA , hvis vi bruger en aggressiv taktik .
Det er klart , at prsident Bush kun reprsenterer den amerikanske industris interesser .
Han er ligeglad med planeten og med vores og vores brns fremtid .
Set i lyset af , at USA er verdens strste energiforbruger , er det totalt uacceptabelt at anlgge en s fuldstndig uansvarlig holdning .
Prsident Bush er ikke en af verdens ledere , han er rent faktisk et fortidsuhyre , fordi han ikke forstr , hvad der sker i verden .
Hvis han ikke forstr det , fr vi store problemer , fordi USA er verdens strste magt , og hvad vil der ske med resten af verden , hvis man i USA har en s uansvarlig holdning ?
Det er fuldstndig uacceptabelt .
Han er en skndsel , og jeg har ondt af det amerikanske folk .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Den amerikanske prsidents beslutning om at afvise selv de beskedne forpligtelser , der flger af Kyoto-protokollen med hensyn til udledningen af seks drivhusgasser , er selvsagt uansvarlig bde af hensyn til miljet og af hensyn til menneskeheden .
Den verbale konflikt desangende mellem USA og andre industrialiserede lande er hyklerisk .
Den amerikanske regerings holdning afspejler blot den fremherskende holdning i den del af samfundet , som kontrollerer produktionsmidlerne overalt p kloden , det vre sig i USA , i Europa eller andetsteds .
Prsident Bush optrder blot som hndlanger for de amerikanske koncerner inden for olie- og kulindustrien .
Han handler i overensstemmelse med en konomisk verdensorden , som tager udgangspunkt i profithensyn .
<P>
De europiske landes regeringer , som i dette sprgsml forsvarer miljet , var imidlertid ikke i stand til at forhindre Erikas forlis og den heraf flgende miljkatastrofe . Har de vret i stand til at forhindre , at adskillige af kontinentets floder i dag er omdannet til kloakker ?
Har de vret i stand til at forhindre , at koncerner med hjemsted i europiske lande belaster de fattige lande med deres affald ?
Var de i stand til at forhindre miljkatastrofen i Seveso ?
Er de i stand til i det mindste at plgge industrivirksomhederne at overholde bestemmelserne om de ansattes arbejdsmilj og sundhed ?
De er som den amerikanske regering primrt optaget af at skabe politiske rammer , som sikrer , at de store virksomheder kan maksimere indtjeningen . Man sger ikke at tjle disse , heller ikke ud fra samfundsmssige hensyn .
<P>
GUE / NGL-Gruppen fordmmer den amerikanske regering . Men vi fordmmer samtidig alle industrimagters regeringer og den nuvrende konomiske verdensorden , hvor profitten er alt og mennesket intet .
<SPEAKER ID=136 NAME="Lamy">
Hr. formand , i lighed med Europa-Parlamentet er Kommissionen selvsagt dybt skuffet over den amerikanske regerings meddelelse om , at man afviser Kyoto-protokollen .
<P>
Vi har som bekendt fordmt denne beslutning . Hr .
Prodi og hr . Persson skrev den 14. marts 2001 til prsident Bush og gav udtryk for vores utilfredshed med den amerikanske beslutning .
Fru Wallstrm og vores kolleger i Rdet har tilbragt en del af indevrende uge i USA sammen med fru Wittman og hr . Armitage , som er ansvarlige for disse anliggender i Bush-administrationen .
<P>
Ud over disse kontakter har vi imidlertid ogs besluttet , at samme trojka skal drfte sprgsmlet med Canada og i lbet af de kommende uger indlede drftelser desangende med Rusland , Iran , Kina og Japan .
Vi har sledes besluttet at gre vores yderste for at sikre , at Kyoto-processen ikke krer af sporet .
<P>
Bush-administrationen har imidlertid bekrftet omtalte afvisning af Kyoto-protokollen og alts bekrftet , at man ikke agter at ratificere denne .
Der foreligger ingen tilkendegivelse af , hvad der er indholdet af den igangvrende revurdering af amerikansk politik , nr det glder klimaforandringerne , ligesom der ikke foreligger nogen tilkendegivelse af , hvornr oplysninger desangende vil blive offentliggjort . Man har blot for nylig meddelt , at en sdan revurdering pgr .
Der er sledes tale om et grundlggende problem for USA ' s vedkommende .
Den eneste gode nyhed er , at ingen hidtil har sat sprgsmlstegn ved den foreliggende videnskabelige viden om klimaforandringerne - hvis man kan betegne dette som en god nyhed . Der er tale om en videnskabelig kendsgerning , og USA har erklret , at man fortsat vil deltage i fremtidige internationale forhandlinger .
<P>
Fru Wallstrm har over for vores amerikanske samtalepartnere klart tilkendegivet , at det vil vre en fejltagelse at opgive Kyoto-protokollen .
Et krav om at begynde forfra vil dels vre tidsspilde dels indebre , at den skrbelige balance bringes i fare , som det med Kyoto-protokollen var lykkedes at skabe mellem den industrialiserede verden , som brer en stor del af skylden for disse problemer , og udviklingslandene , hvis udledninger pr. indbygger er vsentligt lavere end de industrialiserede landes .
<P>
EU har samtidig tilkendegivet , at vi agter at fortstte forhandlingerne inden for Kyoto-aftalens rammer , ogs selv om USA mtte fastholde sin afvisning .
Protokollen kan trde i kraft , sfremt EU , ansgerlandene , Rusland og Japan ratificerer den . Men vi er selvsagt enige med hr .
Roo i , at protokollen mister en del af sin rkkevidde , hvis klodens mest forurenende nation ikke deltager . Imidlertid kan og m vi ikke passivt afvente , at USA tager initiativer .
<P>
Vi har sledes endnu en gang klart tilkendegivet , at vi agter at opfylde vores forpligtelser og ratificere Kyoto-protokollen senest i 2002 . Og vi er i frd med at trffe de forndne forberedelser .
Det krver , at vi trkker p samme hammel og fortstter vores bestrbelser for i de enkelte medlemslande at bekmpe klimaforandringerne .
Det europiske program til bekmpelse af klimaforandringer har nu set dagens lys som ppeget af fru Gonzles .
Programmet er under udvikling .
Vi vil sledes gre vores yderste for at sikre , at Kyoto-protokollen nyder fremme .
Vi agter at ratificere protokollen , og vi vil sikre , at medlemsstaterne optrder konsekvent i s henseende .
<P>
De kan vre sikker p , at Kommissionen , nr det glder sprgsmlet om miljforandringer , fortsat , som fru Isler Bguin anmodede om , vil varetage opgaven som initiativtager i EU og fortsat vil sikre , at EU stiller sig i spidsen p internationalt plan , bde nr det drejer sig om at sikre , at de initiativer , der tages i EU , ogs finder genklang i andre lande , og nr det drejer sig om at sikre gennemfrelsen af vores egen strategi .
I lighed med fru Myller fler jeg mig overbevist om , at de to emner vil vre p dagsordenen for topmdet mellem USA og EU , som finder sted i Gteborg i forbindelse med Det Europiske Rds nste mde , der som bekendt primrt kommer til at dreje sig om miljsprgsml .
Dette mde er sledes for alle parter nste afgrende begivenhed .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=10>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Bortfrelsen af hr . Tsiakourmas p Cypern - B5-0266 / 2001 af Katiforis for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0271 / 2001 af Frassoni og Cohn-Bendit for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0279 / 2001 af Wurtz m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0286 / 2001 af Zacharakis m.fl. for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0296 / 2001 af Davies for ELDR-Gruppen ,
<P>
om bortfrelsen af hr . Tsiakourmas p Cypern .
<P>
Voldelige overgreb mod katolske nonner- B5-0261 / 2001 af Karamanou m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0272 / 2001 af Srensen for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0280 / 2001 af Morgantini m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0298 / 2001 af Plooij-van Gorsel m.fl. for ELDR-Gruppen ,
<P>
om voldelige overgreb mod katolske nonner .
<P>
Pakistan- B5-0265 / 2001 af Fruteau og Erika Mann for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0273 / 2001 af Rod og Maes for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0281 / 2001 af Cossutta m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0288 / 2001 af Martens for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0299 / 2001 af van den Bos for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0302 / 2001 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen ,
<P>
om situationen i Pakistan .
<P>
Homoseksuelles rettigheder i Namibia- B5-0264 / 2001 af Swiebel m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0274 / 2001 af Lagendijk m.fl. for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0282 / 2001 af Vinci m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0300 / 2001 af van der Laan og Dybkjr for ELDR-Gruppen ,
<P>
om homoseksuelles rettigheder i Namibia .
<P>
Bortfrelsen af hr . Tsiakourmas p Cypern
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , man har iscenesat et komplot mod Tsiakourmas og anklaget ham for at vre narkosmugler .
I forbindelse med denne anklage vil jeg gerne - p engelsk hvis De tillader - lse op af den rapport , som politiet p de engelske baser , der jo er britisk territorium , har udfrdiget om forholdene ved hans arrestation .
Det engelske politi har foretaget en undersgelse af sagen og skriver flgende :
<P>
Trods de tyrkiske cyprioters erklringer om det modsatte tyder alle andre tilgngelige oplysninger p , at hr . Tsiakourmas blev bortfrt fra sin bil .
Bilen blev efterladt et godt stykke inden p den stlige bases suverne omrde .
Der findes absolut ingen beviser , hverken tekniske eller historiske , p , at hr . Tsiakourmas havde eller nogensinde har haft ulovlig narkotika i sit motorkretj eller i sin besiddelse .
<P>
( EL ) Hvis det var den grske regering , der havde sagt dette , ville jeg tro p det , tror jeg , ogs selv om en anden mske ikke ville tro p det .
Hvis det var den cypriotiske regering , der havde sagt dette , ville jeg tro p det , ogs selv om en anden mske ikke ville tro p det .
Men det er det engelske politi , der siger det .
Og det stter vel punktum for det , der egentlig skete .
Med hensyn til den politiske betydning af det skete . Tsiakourmas var en byggeentreprenr , som kom ind p den engelske base , der ligger i nrheden af en tyrkisk-cypriotisk landsby , hvorfra han fandt tyrkiske arbejdere til sit foretagende .
Han var alts en person , som skabte kontakt mellem de to samfund , som den tyrkiske og den tyrkisk-cypriotiske ledelse nsker at holde adskilte og fjendtlige over for hinanden .
Eftersom han var i den prekre situation at vre arbejdsgiver for nogle af sine tyrkiske medborgere p Cypern , blev han offer for denne forbryderiske bortfrelse .
<P>
Tillad mig at bemrke , at det er et srgeligt syn at se en ulovlig magt , som i 25 r har villet forestille en stat , som i 25 r ikke er blevet anerkendt af det internationale samfund , og som nu de facto vil ptvinge os sin eksistens ved at gennemfre en gangsteragtig bortfrelse .
<P>
Hr. kommissr , jeg henvender mig til Dem .
Interessen for det enkelte menneske er en af de flotteste traditioner ved Deres land og fdreland , Frankrig .
Vi kan blot huske p Dreyfus-affren , Flaubert-retssagen og retssagen om Zolas " Jeg anklager " .
Tsiakourmas er naturligvis hverken Dreyfus , Zola eller Flaubert .
Men han reprsenterer et lignende problem i lille mlestok .
Derfor opfordrer jeg bde Dem og Kommissionen til at vise interesse for hans sag .
De kan vre sikker p , at med kampen , med kravet om Tsiakourmas ' lsladelse krver De samtidig frihed , fred og forsoning for de to samfund p Cypern .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg er enig med hr . Katiforis .
Dette er virkelig et alvorligt tilflde af uberettiget anholdelse af en person uden for det omrde , hvor han blev frt til , og hvor han har vret ulovligt tilbageholdt siden den 13. december sidste r .
<P>
Vi vil da gerne tage hjde for , at Tyrkiet er get i retning af at blive ansger om medlemskab af EU , og at s lnge der findes bne sr af denne art i hjrnet af Middelhavet og problemer af denne art , fratager Tyrkiet sig selv muligheden for at blive en seris ansger .
Dette er et meget alvorligt anslag mod menneskerettighederne , det er et fuldstndigt uacceptabelt overgreb p et menneske , og vi opfordrer formanden til at lade os fremstte denne beslutning med sttte fra hele Parlamentet .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , anklagerne mod hr . Tsiakourmas er s uholdbare , at de ikke engang holder ved den pseudodomstol , hvor de bliver behandlet .
Sprgsmlet er naturligvis , hvorfra det ulovlige besttelsesregime p Nordcypern fr den frkhed at gribe til sdanne handlinger , og det oven i kbet p britisk territorium .
Det er tydeligt , at det skaldte internationale samfund har midlerne til at stte en stopper for besttelsesregimet , hvis det havde lyst til det .
Denne bemrkning glder i endnu hjere grad for EU , eftersom Tyrkiet er et ansgerland , mens Cypern er midt i forhandlingerne om optagelse .
<P>
EU har pressionsmekanismer til sin rdighed , som det kunne anvende .
Men samtidig har EU enorme konomiske , politiske og militre interesser i Tyrkiet , og det er tydeligt , at det er dem , der bestemmer dets opfrsel .
Desuden kan vi konstatere , at Cyperns optagelsesprocedure i EU faktisk nrmere komplicerer Cypernsprgsmlet end bidrager til dets lsning .
Under alle omstndigheder stiller vi krav om , at EU og Det Forenede Kongeriges regering i det mindste for en gangs skyld taler hrdt til Tyrkiet , s hr . Tsiakourmas kan blive frigivet ubetinget .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , jeg s gerne , at vi alle kraftigt stttede beslutningsforslaget om hr . Tsiakourmas ' frigivelse .
Nu er det p tide , at vi ikke kun begrnser os til hflige henstillinger over for Tyrkiet , hvis tropper ulovligt har bortfrt ham fra den britiske base i Dekelia p Cypern og siden holdt ham i fngsel , selv om han er alvorligt syg , og der er fare for hans liv .
Jeg undrer mig rlig talt over , hvordan Storbritannien kan acceptere , at dets suvernitet bliver overtrdt uden at reagere beslutsomt og effektivt , sdan som det udmrket er i stand til , hvis det virkeligt nsker det .
<P>
rede medlemmer , bortfrelsen af hr .
Tsiakourmas , de tyrkiske besttelsestroppers indtrngen p neutralt omrde i Strovilia p Cypern , Tyrkiets krav p grske er og dets stadige trusler om , at Tyrkiet vil reagere voldeligt , hvis Den Cypriotiske Republik bliver medlem af EU , sdan som dets udenrigsminister , hr . Cem , udtalte for nogle dage siden , viser , at dette land opfatter beslutningen p topmdet i Helsinki som et udtryk for europernes svaghed .
Deraf ogs det faktum at i stedet for at bringe sig p linje med de betingelser , der blev stillet , for at det kan blive godkendt som medlem , er det blevet endnu frkkere .
Det er p tide , at EU viser , at Tyrkiet ikke ustraffet kan hne vores venlighed , tolerance og forsg p at bidrage til , at det bliver en retsstat og et virkeligt demokrati , inden vi vil hilse det velkommen i den europiske familie .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , dette er et benlyst tilflde af ulovlige handlinger .
Hr . Tsiakourmas br lslades og behandles ordentligt , og hans sag br ikke bruges som vben i en propagandakrig mellem grske og tyrkiske cyprioter , hvor den seneste hndelse har drejet sig om , hvem der har delagt mest af den anden sides kultur .
<P>
Jeg glder mig over at reprsentere begge samfund som borgere i London , og begge sider fortjener samme respekt for bde befolkning og kultur .
Jeg ngter at vlge den ene side frem for den anden .
Vi har interesse i et forenet , europisk Cypern .
EU m engagere sig langt mere i forsget p at finde en politisk lsning og br presse p for at skabe gensidig respekt .
Vi br mske give strre tilskud til bevarelsen af de kulturelle monumenter p begge sider .
Men i mellemtiden m hr . Tsiakourmas ikke holdes som gidsel .
Ulovlige handlinger er ulovlige , uanset hvor de finder sted , og denne sag skal afsluttes uden at blive et vben i en propagandakrig .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , Tsiakourmas-sagen burde aldrig vre opstet og m afsluttes hurtigst muligt . Den omfatter indtrngen p suvernt britisk omrde og ulovlig anholdelse af en srbar person , der ikke er registreret som lovovertrder .
Der synes at vre tale om en tak for sidst i ond mening .
Derfor m jeg med nogen beklagelse sige , at vi vil sttte beslutningsforslaget , og jeg opfordrer de tyrkiske myndigheder til at lslade hr . Tsiakourmas nu .
<P>
Jeg m ogs sige , at det er en skam , at beslutningsforslaget indeholder en del uheldig sprogbrug .
Da jeg talte med den grsk-cypriotiske udenrigsminister , hr . Kasoulides , i sidste uge , sagde jeg til ham , at tiden nu er inde til at bygge bro til de tyrkiske cyprioter , at finde metoder til at mindske den konomiske isolation af Nordcypern og anvende en sprogbrug , der kan medvirke til , at den tyrkiske befolkning vil sttte et Cypern med to samfund og to zoner , som der opfordres til i FN ' s resolutioner .
Jeg siger til de tyrkiske cyprioter : Undg dumme hndelser og g i gang med en konstruktiv dialog .
Jeg siger til de grske cyprioter : Hold op med at udnytte enhver mulighed til at sge konfrontation , og rk en venskabets hnd frem .
<P>
Voldelige overgreb mod katolske nonner
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , rede medlemmer , der er desvrre tale om en meget smertelig virkelighed .
Tavshedens komplot er brudt og har afdkket , at katolske prster og biskopper er involveret i forbryderiske handlinger mod nonner i mindst 23 lande .
Rapporten , der blev offentliggjort i det amerikanske magasin " National Catholic Reporter " taler om voldtgter , seksuelt misbrug , smitte med aids , tvungne aborter , afpresning og forflgelse af dem , der har mod nok til at anmelde voldshandlingerne til de ansvarlige dignitarer .
<P>
Selv om Vatikanets reprsentant Joakim Navarro Vals har forsgt at dysse emnet ned eller at afgrnse det til Afrika , s er det seksuelle misbrug og overtrdelserne af kvindernes grundlggende rettigheder et faktum , og hverken biskopper eller prster er naturligvis hvet over lovene .
Netop derfor krver min politiske gruppe , at gerningsmndene stilles for retten , hvor de dmmende myndigheder i de 23 lande , hvor de kriminelle handlinger er beget , fuldt ud skal afklare alle voldssagerne mod kvinderne .
<P>
Vatikanet br p sin side udlevere alle de fem eksisterende rapporter om emnet til offentligheden , fratage gerningsmndene enhver officiel titel , samarbejde med de dmmende myndigheder , rehabilitere de nonner , som er blevet fjernet fra deres stillinger , yde ofrene den ndvendige beskyttelse og erstatninger og frst og fremmest trffe foranstaltninger , s man undgr lignende tilflde i fremtiden , og naturligvis opdrage prsterne i kvindernes grundlggende menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , i stedet for at foretage en bedmmelse som politiker citerer jeg to afsnit i en af rapporterne , som taler for sig selv .
Hjtplacerede generaler var srdeles foruroliget over den seksuelle chikane , som nonner blev udsat for i visse omrder .
En prior fra et stift , hvor adskillige nonner blev gjort gravide af prster , kunne ikke finde nogen passende lsning p det .
I en anden kongregation mtte man afskedige 20 nonner , fordi de var gravide , i mange tilflde gjort gravide af prster .
<P>
For det andet blev nonner pint i adskillige lande .
Nr en nonne blev gjort gravid af en prst , skulle hun forlade kongregationen , mens den pgldende prst kunne fortstte med at flge sit kald .
Er dette social retfrdighed ?
Nonnen kastes ud i en situation , hvori hun m op opfostre barnet som enlig mor , for det meste strkt brndemrket og under elendige sociale omstndigheder .
<P>
Der nvnes eksempler p visse lande , hvor de blev forpligtet til at blive anden og tredje hustru i en familie som flge af deres mistede sociale status i den lokale kultur .
Alternativet er for at kunne overleve at blive prostitueret og sledes i endnu hjere grad udstte sig for risikoen for hiv , hvis de ikke allerede var smittet af prsten .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle sammen blev chokerede , da voldtgt i bde Balkan og Afrika blev anvendt som endnu et vben i krigen .
Men jeg skal rligt indrmme , at jeg blev overrasket , da jeg hrte , at en organisation , der er respekteret i hele verden , i s mange r har hemmeligholdt det , der skete med de kvinder , som arbejdede i den .
Derfor er jeg helt enig i den beslutning , som vi forelgger her i dag , og i , at de skyldige skal retsforflges og straffes som enhver anden borger , der retter anslag mod andre menneskers vrdighed .
<P>
Jeg tror , at vi alle sammen , bde mnd og kvinder , beklager det skete , men jeg tror ogs , at vi kvinder kender den smerte , ydmygelse , afmagt og uvrdighed , der flger af at mtte tie om sdan et anslag mod den menneskelige vrdighed .
<P>
Derfor , hr. formand , mener jeg , at denne beslutning er ndvendig , og at vi br sende den til alle de instanser , der er nvnt i slutningen af den .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , Vatikanet er ikke ligefrem kendt for sit progressive syn p seksualitet .
Prvention giver ikke bare kvinder verden over mulighed for at bestemme over deres egen krop , kondomer vil ogs kunne redde titusinder af menneskeliv i de aids-ramte lande i Afrika .
Men det modarbejder Vatikanet .
Man forsger ogs at fratage voldtagne kvinder deres muligheder for at f abort i f.eks. Bosnien .
P denne baggrund er det voldsomt oprrende at f kendskab til den rapport , der beskriver , hvordan katolske prster har beget overgreb p , ja voldtaget kvinder og nonner .
Vatikanet har haft kendskab til dette siden 1994 , men det har forsgt at bagatellisere hndelserne og lukke munden p kvinderne , nr de prvede at fortlle om det , eller tvunget dem til abort .
Iflge oplysningerne er nogle af dem endda blevet smittet med aids .
Dette er ikke nogen isoleret hndelse , det er sket i mindst 23 lande , og der er kun t ord , der dkker disse hndelser , nemlig skammeligt , skammeligt , skammeligt !
Vatikanet m jeblikkeligt straffe de skyldige , bede de involverede kvinder om undskyldning , finde ud af njagtigt , hvad der er sket , og offentliggre rapporten i sin helhed .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , vores gruppe har besluttet ikke at sttte dette beslutningsforslag .
Vi anser seksuelt misbrug af kvinder for at vre for alvorligt til at blive brugt til politiske ml og til at stte religise samfund , i dette tilflde den katolske kirke , i et drligt lys .
<P>
Voldtgt og seksuelt misbrug betragter vi som en krnkelse af de fundamentale menneskerettigheder , og vi mener , at gerningsmnd br straffes uanset deres erhverv .
Vi er solidariske med ofrene .
Vores gruppe er alvorligt bekymret over seksuelt misbrug beget af katolske prster , lger , politikere og andre , der har en stilling , der indebrer tillid og moralsk autoritet .
<P>
Det katolske trossamfund og pavestolen har altid forkastet vold og seksuelt misbrug , bde p grundlag af kristelige vrdier og p grundlag af internationale konventioner og forpligtelser .
Gennem sine officielle reprsentanter har pavestolen erkendt og forkastet handlingerne , og den har i samarbejde med de ansvarlige biskopper , overordnede i religise ordener og kongregationer og andre ansvarlige autoriteter grebet ind over for de pgldende prster til sttte for ofrene og for at forhindre en gentagelse af disse udtryk for vold .
Seksuelt misbrug beget af prster skal ufortvet forkastes og straffes .
<P>
Man m imidlertid ikke generalisere det , der er sket .
P verdensplan er der godt 404.000 katolske prster og nsten 820.000 nonner .
Den kendsgerning , at uansvarlige medlemmer af de gejstlige har gjort sig skyldig i misbrug , navnlig i udviklingslande , hvor kvinder kulturelt ofte har en underordnet rolle i forhold til mnd , ndrer ikke det faktum , at langt strstedelen af verdens religise og katolske prster er pligtopfyldende . De er ofte de mest selvudslettende , nr det glder kampen for fred og retfrdighed og bekmpelsen af fattigdom .
<P>
Vores gruppe hilser den bne debat om denne sag velkommen , og vi beklager , at der indtil nu er reageret utilstrkkeligt p seksuelt misbrug .
Vi nsker en effektiv lsning p alle tilflde og forventer , at kirker og andre ansvarlige organisationer intensiverer deres bestrbelser p at gre alt , hvad der ligger i deres magt og muligheder , for at forhindre gentagelse .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , dette forslag er dybt uretfrdigt , forkert adresseret og ude af proportioner .
Det viser en total mangel p hensyn til ofrene og er ren og skr utidig chikane .
I disse overgreb , der virkelig m fordmmes , har de katolske nonner lidt dobbelt : som mennesker , kvinder , og som troende , hvor de ogs er blevet krnket i deres kald til at tjene andre og i den Gud , som de tror p .
Den katolske kirke er ogs blevet krnket af de dadelvrdige handlinger , som nogle af dens medlemmer har udfrt .
Nr man overdriver virkeligheden , forvrnger kendsgerningerne og forsger at angribe ikke dem , der har udfrt overgrebene , men den kirke , som nonnerne tilhrer , vil mange troende igen fle sig udsat for overgreb , nu p grund af denne groteske politiske manvre .
Man m her kunne forst religionen og respektere den .
Det er tydeligvis ikke tilfldet for forslagstillernes vedkommende .
<P>
Forslaget angriber dem , der har taget sagen op , og det afslrer total uvidenhed eller foragt for den katolske kirkes organisation , der ikke er den europiske superstat , som mange drmmer om , men er dybt decentraliseret , bde i stiftskollegiet og i de talrige religise institutter og foreninger m.v. Beslutningsforslaget kunne have angrebet dem , der udfrte overgrebene og forrdte Guds tjeneste .
Men nej .
Det klares p nogle sekunder med disse f og drlige eksempler og i stedet rettes kanonerne mod Kirken som helhed .
Det var Kirken , der opdagede sagerne , diskuterede dem og greb ind , s snart de var blevet opdaget .
Det fortjener den vores psknnelse for , ud over alt det andet , som den har gjort for s mange mennesker .
Og aldrig dette vanvittige angreb !
Det var netop Kirken , der bragte disse sager til vores kendskab , og ikke de ophidsede forslagsstillere , hvis paradoksale tekst kaster sig over lsningen i stedet for over problemet .
Vi har stemt imod deres forslag .
Det har intet menneskeligt i sig , men er blot et monument over kynisme og hykleri .
Jeg taler p vegne af UEN-Gruppen og srlig for de irske medlemmer , der udtrykkeligt har bedt mig gre det .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , katolske medier melder om yderst rystende kendsgerninger .
Da jeg lste om de lidelser , som de misbrugte kvinder inden for den romerskkatolske kirke har vret udsat for , berrte det mig personligt .
Jeg hber derfor oprigtigt , at denne forhandling kan medvirke til , at disse drlige tilstande definitivt bringes til ophr .
Jeg formoder , at det er forslagsstillernes hensigt , idet de ikke lader sig lede af antireligise flelser .
<P>
Beslutningsforslaget henvender sig efter min opfattelse ikke blot til Vatikanet , men er samtidig en appel til alle kirkelige autoriteter om at handle i overensstemmelse med den kristelige etik .
Enkeltpersoners ansvar m ikke forsvinde ud i store institutioners anonymitet .
<P>
Der kan ikke nvnes nogen som helst formildende omstndighed for de pgldende afrikanske katolske prsters opfrsel .
Hverken deres unge alder eller afvigende kulturelle opfattelser af clibatet kan retfrdiggre denne vold .
Enhver kristelig trosretning , som baserer sig p Bibelen , ved , at man ikke kan dkke over misbrug af kvinder .
Vi bringer navnet Kristus i vanry , hvis vi behandler denne problematik p en sdan mde .
<P>
Med rette opfordres der i det flles beslutningsforslag til en retssag for at skaffe en fuldstndig afklaring .
Jeg vil ud fra min kristelige livsanskuelse helhjertet tilslutte mig denne opfordring .
<P>
Forelbig kan vi kun gisne om omfanget af denne problematik .
Det amerikanske tidsskrift National Catholic Reporter nvner 23 lande , hvor seksuel misbrug forekommer .
Det overstiger i hvert fald karakteren af et marginalt fnomen .
Allerede i 1994 var der meldinger om misbrug , men indtil nu er det ikke tydeligt , hvilke foranstaltninger der er truffet for at bekmpe vold mod kvinder .
Vatikanet br erkende den pgldende problematik og give indblik i , hvilke foranstaltninger der trffes for at afvrge sdanne metoder i fremtiden .
<P>
Endelig vil jeg udtale min psknnelse af , at punkt H fjernes fra det oprindelige beslutningsforslag .
Hvis det ikke var sket , ville jeg have vret ndsaget til at stemme imod beslutningsforslaget .
Hvor meget jeg end misbilliger de rystende tilflde af misbrug , m de ikke uden videre bringes i forbindelse med Vatikanets politik over for kvinders reproduktive rettigheder .
Det er upassende p denne mde at bringe en holdning , der gr ind for livets ukrnkelighed i forbindelse med disse problemer , i miskredit .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi fordmmer naturligvis disse skndselsgerninger , uanset hvem der begr dem .
Men den foreliggende beslutning indeholder urigtigheder , fordrejninger , lgne , halve sandheder , og den kan derfor ikke accepteres p det foreliggende grundlag .
Jeg mener , at dette emne er for alvorligt til at blive misbrugt partipolitisk og ideologisk .
Men det er netop det , der sker her .
Vatikanet har hverken et verdenspoliti eller en verdensdomstol , som kan forflge den slags , men det er frst og fremmest et anliggende for de statslige autoriteter , som vi m henvende os til .
Selvflgelig sttter vi pavestolen i dens bestrbelser p at stoppe denne praksis .
<P>
Men vi m vre p det rene med , at denne beslutning entydigt sigter p - fru Malmstrm har jo sagt det helt bent - at svkke pavestolen i de internationale organisationer , hvor den ofte til forskel fra mange regeringer i medlemsstaterne advokerer for familien og beskyttelse af livet og mod seksuel udnyttelse .
For s vidt er denne beslutning hyklerisk og uacceptabel .
Jeg mener derfor , at den er farlig , da dette emne alt for ofte er blevet misbrugt af totalitre krfter i det 20. rhundrede for at bringe kirken i miskredit .
Det er en vej , som vi ikke m g !
De ordensfolk , som gr i brechen for andre , har ikke fortjent denne form for nedgring !
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Hr. formand , jeg selv og alle her i Parlamentet fordmmer seksuelt misbrug af kvinder , eller af alle mennesker for den sags skyld , og enhver forsinkelse i retsforflgningen af de skyldige uanset tro , nationalitet eller erhverv br fordmmes .
Jeg kan imidlertid ikke sttte denne beslutning , som er rettet mod en bestemt kirke , en kirke , som har erkendt og fordmt de pgldende sager , og som har gjort det klart , at den er ved at gennemfre foranstaltninger i samarbejde med de kompetente kirkelige reprsentanter og civile myndigheder over for de skyldige .
Den sttter ogs ofrene , gennem sine hjlpeprogrammer verden over , og den tager skridt til at forhindre en gentagelse af disse skrkkelige hndelser .
<P>
Desvrre m man sige , at beslutninger af denne art antyder , at der findes et strre politisk betinget motiv , der synes at vre en bevidst miskreditering af den katolske kirke og Vatikanet p internationalt plan , muligvis med den hensigt at gennemtvinge dens fjernelse fra internationale fora , hvor den aktivt fremmer kvinders og mdres vrdighed .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , fru Martens erklring kunne fuldstndig vre min .
Jeg vil tilfje flgende : Dette flsomme og forfrdelige problem har vi fet kendskab til p grund af de katolske mediers benhed og p grund af katolske forskere , som har udarbejdet en rapport .
Omsider er der ogs kommet reaktioner p denne fra det katolske kirkelige hierarkis side , og der er ogs givet udtryk for fordmmelser .
Jeg husker ogs udtalelser fra biskopper , bl.a. fra Nederlandene .
<P>
Hvorfor giver vi s den romerskkatolske kirke endnu et spark nu ?
Jeg m som protestant sige , at det overrasker mig overordentlig meget .
Jeg lste i de nederlandske medier et interview med en af initiativtagerne , hvori baggrunden forklares .
Hun siger : " Vi er imod pavens besg i Europa-Parlamentet .
Det m vi vanskeliggre p denne mde .
For det andet vil vi reagere p alle pavens formaninger p det moralske omrde .
" Hvis dette er baggrunden , er der s mange falske lys p alteret , for at sige det p en protestantisk mde , at jeg absolut ikke kan sttte dette .
Jeg synes , at de nonner , som har lidt herunder , p denne mde misbruges endnu en gang politisk , og det skammer jeg mig over .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , nr det glder et s delikat sprgsml som den pgldende ndsituation , er vi virkelig rdvilde .
Hvis vi ser p begivenhederne i sig selv , behver vi ikke at bruge mange ord p dem , for det er begivenheder , der m fordmmes og forkastes .
Men at g s vidt som til at opstille en teori om et politisk angreb - hvilket det reelt er - p den katolske kirke og Vatikanet er efter min mening meget forkert , nr man tnker p den moralske myndighed , som Vatikanet udver i hele verden .
Noget , der bekymrer os endnu mere , er den mde , man anvender ansvarsbegrebet p , s det , der sker med et menneske , er Vatikanets moralske ansvar .
Det gr os virkelig rdvilde , for hvis man udnytter nogle s delikate sprgsml i politisk jemed , ender man med at glemme en af de opgaver , som kirken s mjsommeligt kmper for i hele verden , nemlig beskyttelsen af den menneskelige vrdighed .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="IT" NAME="Mauro">
Hr. formand , jeg vil gerne sige meget klart , at den politiske udnyttelse af dette sprgsml er helt uacceptabel , og det glder ikke mindst forsget p at bagatellisere den katolske kirkes og Vatikanets rolle i de internationale organer , som man nsker at smide kirken ud af for at fremme lobbyvirksomhed som den , der ligger bag dette forslag .
<P>
Frst vil jeg gerne gre opmrksom p , at Vatikanet er n ting og enkeltpersonerne inden for den katolske kirke noget andet .
Vatikanet er ikke nogen stat , som alle katolikker er borgere i . Det tjener de katolske samfund i hele verden via sin myndighed , men det kan ikke drages til ansvar for alle katolikkers handlinger i hele verden , hvad enten det er prster eller menigmand .
Denne klare kendsgerning skal gre det muligt for os at tage stilling til et s vanskeligt sprgsml som dette .
Nr der i forslaget flere gange udtrykkeligt henvises til Vatikanets ansvar , grnser det sledes til en politisk udnyttelse , som uden tvivl br forkastes .
<P>
Pakistan
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , for en snes r siden lagde de sydasiatiske lande og EU med oprettelsen af Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde ( SAARC ) grunden til et ambitist partnerskab , nemlig et partnerskab for udvikling og ytringsfrihed .
<P>
De seneste arrestationer af politiske ledere i Pakistan synes at vre et brutalt vidnesbyrd om , at dette partnerskab er slet fejl .
Omhandlede massearrestationer , som synes at omfatte mere end 1.000 personer , vidner klart om , at general Musharrats styre er fast besluttet p at kvle alle krav om demokrati fra den pakistanske befolknings side og hindre de politiske partier i at udve deres legitime aktiviteter .
<P>
I 1999 , nogle mneder efter statskuppet , mdte jeg p general Musharrats begring i min egenskab af nstformand for Sydstasien-delegationen Pakistans ambassadr , som forsikrede , at militrjuntaen , som netop havde frataget premierminister Nawaz Sharif magten , hurtigt ville afstikke den vej , der skulle fre til et demokratisk Pakistan .
<P>
Vi oplever i dag , at dette styre indtager en stadig mere yderligtgende holdning , og i Pakistan str ord som demokrati , menneskerettigheder og politisk pluralisme i dag skrevet med blod .
Det spirende demokrati , som vi s inderligt havde nsket , visnede hurtigt og gav plads for intolerance og vilkrlige arrestationer .
<P>
Europa-Parlamentet kan ikke forholde sig passivt til den situation , der hersker i Pakistan .
EU har i mange r samarbejdet med dette land , og vi skylder klart at tilkendegive over for general Musharrat , at respekten for menneskerettighederne og demokratiet er grundlaget for samarbejdspolitikken .
Vi skylder at stille krav om , at han - som ogs Pakistans hjesteret har krvet - snarest gennemfrer frie , pluralistiske og bne valg .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , som vi fik at vide af vores kolleger , er vi s lnge efter det militre statskup i Pakistan kommet lngere vk fra et virkeligt demokrati og en retsstat .
Vi konstaterer desuden , at den pakistanske militrjunta yder aktiv sttte til det umenneskelige Taleban-regime i Afghanistan .
I anledning af kommandant Massouds besg i Europa-Parlamentet henvendte den pakistanske ambassade sig til formanden for Parlamentet med en opfordring til en forhandlingslsning i Afghanistan .
Ogs vi opfordrer til en politisk lsning p den afghanske konflikt .
Ogs vi er klar over , at sanktionerne over for Taleban-regimet kan ramme befolkningen og tilvejebringe flygtningestrmme .
Vi vrdstter Pakistans fordmmelse af talebanernes delggelse af kulturelt arvegods , men vi forventer mere .
Den pakistanske regering skal stoppe sin sttte til Taleban-regimet og til de fundamentalistiske grupper .
Den skal hjlpe Pakistan p vej mod en retsstat og arbejde for en varig fred i omrdet .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , hvad er dog det for en uvrdig nationaldag , nr den siddende magthaver i Pakistan opfordrer sit eget folk til aktivt at sttte samfunds- og socialmodellen , og nr tusindvis af borgerretsforkmpere dagen fr denne begivenhed bliver sat i fngsel ?
Politiet anholdt netop dem , som engagerer sig for solidaritet og retfrdighed , og deres familiemedlemmer blev anholdt i stedet for aktivister , som var get under jorden .
Blandt de anholdte var ogs Nasrullah Khan , lederen af den demokratiske fornyelsesbevgelse .
<P>
Den pakistanske militrregerings fremgangsmde er absolut uacceptabel .
Man kan ikke lngere fste lid til magthavernes forsikringer og hensigtserklringer .
Pakistan m opfylde sine forpligtelser som medlem af FN !
Hertil hrer elementre grundlggende rettigheder som sikring af ytringsfriheden og forsamlingsfriheden .
Beklagelser fra verdenssamfundets side - og det er PPE-DE-Gruppens holdning - er dog langt fra tilstrkkeligt lngere .
Vi opfordrer Kommissionen til at lgge alle sine politiske lodder i vgtsklen og arbejde for en snarlig lsladelse af de tilfangetagede .
<P>
Lederen af militrregeringen , general Musharraf , er ansvarlig for , at landet stadigvk hindres i at vende tilbage til demokrati og humanitet .
Den Islamiske Republik Pakistans magthaveres uden- og indenrigspolitiske stabilitet er kun stillet til skue .
Den bliver frst en realitet , nr afgrelsen fra landets verste domstol er blevet gennemfrt , nemlig afholdelse af frie valg i hele landet .
Fristerne for deres gennemfrelse skal overholdes .
Uafhngige partier skal have chancen for at stille op .
De m ikke lngere vre udsat for konstant pression .
Disse valg skal afholdes under internationale observatrers opsyn .
<P>
Hvad angr menneskerettighederne , m EU netop i Pakistan gribe aktivt ind og inddrage de mennesker , som ofte risikerer liv og lemmer p menneskerettighedsfronten , nemlig ngo ' er .
Det er vi forpligtet til .
Det kunne vre vores bidrag til en stor nationaldag i Pakistan .
Lad os hbe , hr. kommissr , at det lykkes os !
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , med general Musharrafs regime kommer den pakistanske befolkning fra asken i ilden .
Der er ikke noget tilbage af demokratiet , og udsigterne er dystre .
Bekendtgrelsen af , at der vil blive udskrevet valg , er tilsyneladende ikke andet end en skinmanvre for at vildlede det internationale samfund .
Aktive partimedlemmer af oppositionen arresteres .
Valgkampagner er umuliggjort , og retsplejens uafhngighed er krnket .
<P>
Mens Verdensbanken bryder hovedet med konomiske reformer i Pakistan , drejer militrregimet halsen om p demokratiet .
Uden demokrati ingen stabilitet og uden stabilitet ingen konomisk genopretning .
<P>
Pakistan bliver stadig mere isoleret internationalt .
Den finansielle og militre sttte , som militrregimet yder til Taleban-barbarerne i Afghanistan , er modbydelig .
Iflge den afghanske oppositionsleder , som er p besg her i dag , kan kun politisk forandring i Pakistan fre til de muslimske ekstremisters undergang i nabolandet .
<P>
EU har med rette indstillet forhandlingerne med Pakistan .
Der kan ikke vre tale om en samarbejdsaftale , s lnge demokratiet ikke er fuldstndigt genoprettet .
Den politiske dialog kan kun fortsttes p ad hoc-basis , og der skal lgges stort pres p regimet , for at der hurtigt afholdes et rligt valg .
<P>
Pakistans befolkning m ikke lades i stikken .
Europisk udviklingshjlp skal fortsat ydes til undervisning og andre sociale programmer .
Sttte til valget m kun gives , hvis denne bidrager til et rligt forlb .
Chancen for dette synes forelbig at vre srdeles lille .
<P>
Pakistan er et vigtigt land i omrdet , men det regeres desvrre af skiftende korrupte regimer og militrjuntaer .
Dem skal befolkningen befries for .
Den fortjener en lysere fremtid .
<P>
Homoseksuelles rettigheder i Namibia
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg lser en avisartikel op for Dem : I dag har prsident X i land Y opfordret landets regionale myndigheder til at udpege jder og negre i deres omrde , sledes at de kan arresteres .
Efter denne prsidents opfattelse skal jder og negre arresteres , fngsles og udvises .
Citat slut .
<P>
De spekulerer mske p , hvilket land det drejer sig om , og hvornr det foregr .
De historiske eksempler kender vi jo alt for godt .
Erstat jder og negre med homoseksuelle mnd og kvinder , s ved De , at jeg taler om udtalelserne fremsat for ganske nylig af prsidenten i Namibia , hvor der , og det er ikke frste gang , tilsyneladende er sat en heksejagt mod homoseksuelle i gang .
Namibias prsident opfordrede den 19. marts til , som han sagde , at rense landet for homoseksuelle .
Han gentog denne opfordring i begyndelsen af denne uge til trods for utallige indenlandske og udenlandske protester .
Det er sledes ikke nogen fortalelse , men en bevidst kampagne .
<P>
Ved tidligere lejligheder kunne man endnu afvise den namibiske prsidents homofobiske retorik med et smil .
Det lignede en personlig kphest for en mand , der er bange , og som krampagtigt klamrer sig til det traditionelle landsbysamfund .
Prsidentens udtalelser skaber et billede af et samfund , som synes at g til grunde som flge af seksuel promiskuitet .
Kriminalisering af homoseksuelle , blandet med en stor portion fremmedhad , og opfordringen til namibiske kvinder om at kende deres plads hjlper imidlertid ikke med at tage fat p dette problem .
Tvrtimod , at udnytte angsten for aids p denne mde er at lege med ilden .
rlig information og uddeling af kondomer er en bedre reaktion .
<P>
Den homofobiske kampagne i Namibia udgr en trussel , ikke blot for de potentielle ofres fysiske velvre , men ogs for demokratiet , retsstaten og menneskerettighederne .
I Amnesty International har man erklret , at man betragter mennesker , som fngsles p grund af deres seksuelle orientering eller p grund af udvelsen af deres ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed , som samvittighedsfanger .
Namibia skal anmodes om at overholde landets internationale forpligtelser , som betyder , at menneskerettigheder glder for alle , er universelle og udelelige .
Det er derfor ndvendigt , at EU og medlemsstaterne hjt og tydeligt opfordrer Namibia til at standse denne heksejagt .
Lad Namibia flge nabolandet Sydafrikas eksempel , hvor homoseksuelles rettigheder udtrykkeligt garanteres i forfatningen .
Et land , som har kmpet for sin egen frihed og mod racediskrimination og apartheid , kan da ikke g ind for seksuel diskrimination og apartheid ?
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , den namibiske prsident Sam Nujomas udtalelser om homoseksuelle i Namibia falder ind under kategorien heksejagt , sledes som fru Swiebel sagde .
Seksuel orientering mod personer af samme kn har eksisteret til alle tider og i alle kulturer .
Den diskrimination og den forflgelse af personer , som har denne orientering og bent viser det , har ikke eksisteret til alle tider og heller ikke i alle kulturer .
<P>
Vi ser heldigvis i en lang rkke lande , at diskriminationen aftager stt .
Det bliver stadig mindre acceptabelt at tilskynde til udelukkelse af og vold mod mennesker , som har denne orientering .
Et godt eksempel herp er Sydafrika .
Efter afskaffelsen af apartheidsregimet er der i landets forfatning optaget et forbud mod diskrimination p grundlag af seksuel orientering .
<P>
Den namibiske prsidents argument om , at homoseksualitet er noget , der forekommer i Vesten , en afvigelse i Vesten , er et tbeligt argument .
Han ville blot behve at se p de sydafrikanske naboer , hvilket hans kolleger Mugabe og Museveni for vrigt ogs burde gre .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Hr. formand , Europa er ikke kun en konomisk union , men ogs en union med normer og vrdier .
Beskyttelse af menneskerettigheder i og uden for Europa er i min gruppes jne en vsentlig del deraf .
Homoseksuelles rettigheder er menneskerettigheder .
Vi i Europa m derfor kraftigt tage afstand fra enhver udvikling , uanset hvor i verden den foregr , som fremmer bagvaskelse , udelukkelse eller forflgelse af mennesker p grundlag af seksuel orientering .
Jeg er derfor stolt af , at min gruppe er en af initiativtagerne til dette beslutningsforslag , som denne gang er rettet mod Namibia , og hvori det meget tydeligt str , at vi finder udviklingen i landet uacceptabel .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , Nederlandene vier homoseksuelle , Namibia spytter p homoseksuelle .
I 2001 . Hr .
Lagendijk har med rette gjort opmrksom p , at Namibia desvrre ikke er det eneste afrikanske land , hvor man gr s vidt .
Prsident Mugabe af Zimbabwe kalder bsser og lesbiske ordret : " dyr , som skal udryddes " .
Hans hndlangere srger for resten .
<P>
Det kan selvflgelig ikke vre sdan , at mennesker diskrimineres udelukkende p grund af deres seksuelle orientering .
I Afrika har jeg lrt , at mange mennesker betragter homoseksualitet som noget , der strider mod deres kultur .
Men respekt for kultur stder mod sine egne grnser p et tidspunkt , hvor fundamentale menneskerettigheder skubbes til side .
Homofobiske handlinger , i stor mlestok iscenesat af myndighederne , skal fordmmes skarpt .
Det m imidlertid ikke blive ved dette .
<P>
Jeg tror , at forflgelsen af homoseksuelle skal tages med i betragtning ved evalueringen af vores samarbejde med tredjeverdenslande p grundlag af den nye Cotonou-aftale .
Forflgelsen af homoseksuelle er jo ofte ikke den eneste krnkelse af menneskerettigheder i de pgldende lande .
Til trods for deres ophjede idealer viser visse SADEC-lande i den seneste tid igen og igen deres mindre pne sider .
Det er p tide , at der blser en ny vind i Windhoek , og at den homofobiske mur i en rkke frontlinjestater rives ned .
<SPEAKER ID=165 NAME="Lamy">
Hvad angr det frste sprgsml , nemlig bortfrelsen af hr . Tsiakourmas , er Kommissionen bekendt med de omstndigheder , hvorunder denne grsk-cypriotiske statsborger blev arresteret i december 2000 .
Hr . Tsiakourmas synes sledes at vre bortfrt fra den britiske militrbases omrde i Dhakalia .
Den britiske regering har derfor gentagne gange omtalt denne sag bde over for lederen af det tyrkisk-cypriotiske samfund og over for myndighederne i Ankara .
Rdet ( almindelige anliggender ) vil tage sprgsmlet op under sit mde frstkommende mandag .
<P>
Kommissionen flger fortsat opmrksomt situationen via vores delegation i Nicosia .
S vidt vi har fet oplyst er retssagen mod hr . Tsiakourmas genoptaget i denne uge i Famagusta , og der ventes inden lnge at falde dom i sagen .
<P>
Jeg er som hr . Katiforis af den opfattelse , at denne sag som s mange andre br ses i lyset af den politiske situation p Cypern .
Vi udnytter alle tilgngelige kontakter til de berrte parter , idet vi som bekendt sger at fremme en politisk lsning p sprgsmlet om ens deling . Hvad angr den tyrkiske part , som nvnes af hr .
MacCormick og hr . Alyssandrakis , kan jeg forsikre , at sprgsmlet vil vre p dagsordenen for den forstrkede politiske dialog mellem EU og Tyrkiet , som blev etableret under Det Europiske Rds mde i Helsinki .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml , som er rejst under debatten om menneskerettighederne , nemlig Europa-Parlamentets beslutningsforslag om voldelige overgreb mod katolske nonner , betegner disse overgreb efter vores opfattelse en alvorlig krnkelse af kvinders grundlggende rettigheder , og de er et grufuldt eksempel p voldelige overgreb mod kvinder .
Som det vil vre talerne bekendt , deltager EU aktivt i bekmpelsen af vold mod kvinder .
Alle EU ' s institutioner lgger stor vgt p at overholde FN-konventionens bestemmelser om bekmpelse af enhver form for forskelsbehandling af kvinder , ligesom vi lgger vgt p at overholde de forpligtelser , der for kort tid siden blev indget i Beijing under den fjerde kvindekonference .
<P>
Hvad angr menneskerettighederne i Pakistan , kan Kommissionen tilslutte sig Europa-Parlamentets beslutningsforslag , nr det anfres , at de seneste arrestationer af " politiske aktivister " , som tilhrer alliancen til genindfrelse af demokratiet , giver anledning til dyb bekymring .
EU ' s trojka , som i november 2000 frte drftelser med den pakistanske regering , anmodede denne om at ophve de begrnsninger , der er gldende for de politiske partier i forbindelse med udvelsen af disses aktiviteter , herunder i srdeleshed forbuddet mod demonstrationer .
De politiske partier m og kan ikke udelukkes fra det politiske liv i Pakistan , eller andetsteds i vrigt , eftersom de selvsagt spiller en afgrende rolle for landets fremtid .
<P>
Vi forventer , at der gres mrkbare fremskridt , nr det glder genindfrelsen af det reprsentative demokrati p alle niveauer , frst og fremmest ved afholdelse af valg til regionale og nationale forsamlinger p grundlag af en klar og trovrdig tidsplan .
De pakistanske myndigheder har over for EU ' s trojka klart forpligtet sig til at overholde den tidsfrist , som i vrigt er fastsat af Pakistans hjesteret , og som foreskriver , at de omhandlede valg skal afholdes senest tre r efter statskuppet .
Selv om regeringen har bekrftet , at de politiske partier vil f tilladelse til at deltage i s vel regionale som nationale valg , er det klart , som flere af Europa-Parlamentets medlemmer har ppeget , at man kun ved hurtigt at ophve forbuddet mod demonstrationer vil kunne styrke tilliden til , at demokratiet er under genindfrelse i Pakistan .
<P>
Hvad angr det sidste punkt , nemlig homoseksuelles situation i Namibia , har vi som forslagsstillerne med undren og bekymring erfaret , at Namibias prsident , Sam Nujoma , for nylig fremsatte omhandlede erklring om homoseksualitet , hvori prsidenten opfordrer til forflgelse af personer , som pviseligt er homoseksuelle .
<P>
Vi har altid indtaget den holdning , at de grundlggende personlige rettigheder og frihedsrettigheder tilkommer ethvert menneske .
Enhver stat br efter vores opfattelse beskytte og fremme disse rettigheder og aktivt bidrage til at afskaffe enhver form for forskelsbehandling p grund af race , kn , politiske holdninger , tro mv .
<P>
Regeringen i Republikken Namibia indtager officielt samme holdning . Herom vidner landets forfatning og de internationale konventioner om menneskerettigheder , som Namibia har ratificeret .
Vi ser derfor positivt p enhver henvendelse til myndighederne i Namibia med det sigte at sge denne sag yderligere belyst og tilkendegive hbet om , at de seneste erklringer ikke betegner en underkendelse af gldende bestemmelser i Namibias forfatning , som forbyder forskelsbehandling .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Lamy .
<P>
Jeg m mske benytte lejligheden til at oplyse vores gster om , at Parlamentet altid tager sig to en halv times tid om torsdagen til at diskutere akutte problemer , akutte krnkelser af menneskerettighederne i hele verden .
Ellers bliver der selvflgelig ogs diskuteret rigtig mange europiske emner .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=11>
Situationen i Mexico
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0262 / 2001 af Seguro og Nar for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0275 / 2001 af Knrr Borrs og Lipietz for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0283 / 2001 af Marset Campos m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0289 / 2001 af Salafranca Snchez-Neyra m.fl. for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0297 / 2001 af Gasliba i Bhm m.fl. for ELDR-Gruppen
<P>
om situationen i Mexico .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , hr. kommissr Pascal Lamy , kre kolleger , vi er get ind i denne debat for at tilslutte os det beslutningsforslag , som flere politiske grupper har fremsat , hvoriblandt vores egen , og i den forbindelse sige , at Europa-Parlamentet med stor interesse og meget tt har fulgt udviklingen i de politiske relationer mellem Mexico og EU .
<P>
Det har vi gjort for at byde den gode aftale velkommen , som EU har undertegnet med Mexico ikke blot p det handelsmssige omrde , men ogs inden for samarbejde og isr med henblik p gensidig politisk forstelse , hvor vi ligeledes har opretholdt et godt forhold til alle de ngo ' er , der findes i dette venligtsindede land .
Vi har selvflgelig hele tiden vret opmrksomme p udviklingen i Chiapas .
Sidste r stod jeg selv som leder af delegationen til Centralamerika og til Mexico i spidsen for en delegation fra Europa-Parlamentet , der tog til Chiapas , hvor vi ogs gerne ville have et mde med den zapatistiske bevgelse , hvilket dog ikke lod sig gre .
Hvorfor ville vi det ? Fordi vi mener , at et af Parlamentets grundlggende principper er dialog med alle og nsket om , under respekt for den nationale suvernitet , at give vores bidrag til en positiv afslutning p tvister .
Det er i denne forbindelse , at vi for det frste udtrykker vores store tilfredshed med den holdning og imdekommenhed , som prsident Fox i Mexico har vist , og for det andet med den benhed og vilje til dialog , som zapatistbevgelsen gav udtryk for gennem kommandant Esters tale i den mexicanske kongres .
Vi vil her gerne isr sige , at vi opmuntrer og sttter denne dialog , fordi dialog i respekt for de demokratiske spilleregler i et demokrati er det eneste redskab til at lse problemer .
Jeg gentager , at vi respekterer det mexicanske folks suvernitet , og vores signal og vores budskab er en sttte til denne dialog .
Jeg slutter med en appel , som vi finder vigtig , om at fortstte samtalerne og om , at den mexicanske kongres sttter den lov for de indfdte , som man aftalte i Santo Andrs .
Til sidst , hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vil jeg gerne sige , at netop i gr blev den delegation. som jeg leder , af Formandskonferencen anmodet om at udtale sig om et muligt besg fra zapatistbevgelsen i Europa-Parlamentet .
Det blev enstemmigt vedtaget med alle de vigtigste politiske grupper til stede , at Parlamentet gennem sin delegation og i fortsttelse af det , som det besluttede sidste r , skal tilkendegive , at det inden for reglerne for dets virksomhed er parat til at indg i dialog med alle organisationer , herunder ogs den zapatistiske bevgelse .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , jeg vil ogs understrege hr . Seguros ord om , at prsident Fox og zapatisterne skal lyknskes med den dialog , som de har indledt .
<P>
Forleden dag overvrede jeg en samling i den mexicanske Kongres , en historisk samling - og jeg skal sige , at den ogs blev stttet med stemmer fra vores grnne sstergruppe , Verdes Ecologistas de Mxico - og en afstemning , der gav anledning til en rolig og respektfuld - jeg vil kalde det en historisk - dialog , som demonstrerede befolkningens og de mexicanske lovgiveres modenhed , og ogs modenheden hos zapatistbevgelsen , som tilbd fred for fred .
Denne aftale fremmer dialog og forstelse .
Det var en stor dag for Mexico , for de oprindelige folk i og uden for Mexico og for indfrelse af en kultur med dialog , forstelse og samarbejde mellem alle de politiske og sociale aktrer som vejen til konfliktlsning .
<P>
Vores gruppe vil ogs gre det helt klart , p linje med erklringerne i delegationen i gr , at vi ikke har nogen forbehold over for , at den indianske zapatistbevgelse besger Parlamentet .
Det kan godt vre , at der er nogle kolleger i Parlamentet , der forarges og tillige siger , at der er visse formaliteter , som skal overholdes , og at de er imod , at httekldte mnd og kvinder fr adgang til Parlamentet .
<P>
Men vi fr at se , om vi fr gjort en ende p det store hykleri , der hersker i international politik , for de , der skal besge hr . Putin , eller som synger sange for kineserne efter invasionen af Tibet , kan ikke tillade sig at blive forarget .
Det drejer sig ikke om at diskutere formaliteter , eller om , hvorvidt de brer htte eller ej .
Der er ingen strre htte , end den , der er blevet trukket ned over hovedet p et folk , p de oprindelige folk i og uden for Mexico .
Og de er blevet plagt mere end en htte .
Millioner af mennesker er blevet plagt en stor byrde , og i dag begynder vi heldigvis at se , hvordan den bliver lftet .
Endelig fr de deres rettigheder , og endelig bliver de anerkendt i forfatningen .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at Parlamentet br sttte en begivenhed , der er s epokegrende for Mexico og Latinamerika , som tilstedevrelsen i Mexicos Kongres af de zapatistiske ledere og medlemmerne af den indianske nationalkongres , Congreso Nacional Indgena , som skulle begrunde vedtagelsen af " COCOPA-loven " og den tilhrende forfatningsreform .
Det var rsagen til , at tre medlemmer af Europa-Parlamentet , Sami Nar , Gorka Knrr og jeg selv , i sidste uge var i Mexico for med vores tilstedevrelse at sttte dette skridt .
<P>
Den flles beslutning , som vi forelgger , er positiv , betydningsfuld og optimistisk , og den er ogs en sttte til prsident Fox ' og EZLN ' s skridt .
Vi mener ogs , at den sttter aftalen mellem EU og Mexico om at fremme en rkke vigtige demokratiske frihedsrettigheder og den politiske kultur , der er i Mexico , og som er meget vigtig .
<P>
Derfor mener vi , at denne beslutning ville blive bedre , hvis vores to ndringsforslag vedtages : for det frste at anerkende , at det er vigtigt , at EZLN mder op i Kongressen , og for det andet gennem Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika og Mexico eller gennem andre udvalg , f.eks. Udvalget om Udenrigsanliggender eller Udvalget om Udvikling , at invitere reprsentanter for zapatistbevgelsen til at komme her , i henhold til vores skik og brug , og give udtryk for deres synspunkter .
P den mde kan vi sttte et stort hb for Mexico og Latinamerika .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines">
Hr. formand , jeg tilslutter mig mine kolleger , som har gldet sig over , at vi er vidne til anerkendelsen af et oprindeligt folk , der i meget lang tid har vret marginaliseret , og som desuden har vret i en kompliceret situation , fordi der var nogle , som mente , at de var dets reprsentanter , og det var de slet ikke .
<P>
Jeg synes , at det er p sin plads at lyknske prsident Fox , hans politiske gruppe og alle de mexicanske politiske krfter , som har vret i stand til at forst , at det er ndvendigt at vre i direkte kontakt med mindretallene , for demokratiet krver direkte reprsentanter og talsmnd , og samtidig at acceptere en kulturel mangfoldighed , noget , som Europa gr ind for , og som er en del af vores kendetegn .
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs sige , at jeg mener , at den atmosfre af dialog , der er opstet , er en atmosfre , som Europa ogs generst br tilslutte sig , og derfor mener jeg , at det er godt og vrdigt , at vi modtager dem , det er ndvendigt at modtage , at vi modtager zapatisterne , at de bliver budt velkommen i Europa , og at vi rkker dem hnden .
<P>
Men noget , som jeg under ingen omstndigheder nsker , er , at vi er af den opfattelse , at vi skaber et parallelt forhold .
Jeg mener , at den demokratiske bning , som den mexicanske regering selv og Kongressen har demonstreret ved at modtage zapatisterne i den symbolske bygning , som parlamentsbygningen er , er en institutionel triumf , og derfor m vi vre af den opfattelse , at zapatisternes tilstedevrelse skal ses i sammenhng med den invitation , som prsident Fox allerede har modtaget , s det er klart , at vi gr ind for styrkelse af institutionerne - for uden strke institutioner er der ikke demokrati - og samtidig for tilstedevrelse af alle minoriteter , alle grupper og alle sammenslutninger , som banker p vores dr for at anmode om vores hjlp , for at fortlle os om deres srprg og deres specielle forhold .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det forslag til beslutning , som vi stiller i dag , er efter min mening positivt set ud fra et politisk synspunkt , for det fremmer integrationen af mere end 10 millioner mexicanske borgere , som tilhrer det indianske samfund og reprsenterer 10 % af befolkningen i det mexicanske samfund af i dag , og derfor har vi tiltro til , at fredelig sameksistens fremover vil vre den generelle regel for social adfrd , og ogs til , at det mexicanske politiske liv normaliseres .
<P>
Vi kan godt vre enige om , at mdet for nylig mellem de indianske samfund og de mexicanske politikere er et eksempel til efterflgelse i denne politiske fase indledt efter juli 2000 , hvor der opns fremskridt og bilgges gamle konflikter .
<P>
Fra denne bred , fra det gamle Europa , ser mange af os med sympati p den politiske ndring , der er ved at ske i Mexico , og som frer til , at dette historisk set udstdte mindretal anerkendes .
Dette skridt br vi takke prsident Fox og hans regering og ogs zapatisterne for , og naturligvis ogs de indianske samfund .
<SPEAKER ID=173 NAME="Lamy">
Hr. formand , Kommissionen deler fuldt ud det synspunkt , Europa-Parlamentets medlemmer giver udtryk for med de foreliggende beslutningsforslag om den seneste tids begivenheder i Mexico .
<P>
Den nye mexicanske regering og den Zapatistiske Nationale Befrielseshr har bekrftet , at de forpligter sig til at sge en politisk lsning , og vi er som Europa-Parlamentet af den opfattelse , at der hermed er bnet mulighed for en fredelig lsning p denne konflikt .
<P>
Vi glder os i denne forbindelse selvsagt over , at den nye globale aftale , som er indget mellem EU og Mexico , for nylig er trdt i kraft .
Aftalen sikrer , som ppeget af hr . Seguro , at vi fortsat kan sttte den proces , der er pbegyndt i Mexico .
Aftalen er som bekendt af mere vidtrkkende karakter og omfatter ud over de kommercielle og samarbejdsmssige mlstninger ogs en skaldt menneskerettighedsklausul , som set i lyset af den seneste udvikling er helt central , nr det glder relationerne mellem EU og Mexico .
Aftalen indeholder ogs en klausul om overholdelse af forpligtelserne , hvilket giver os mulighed for at vurdere , hvordan menneskerettighedssituationen udvikler sig i Mexico og forbundsstaterne .
Aftalen indfrer endvidere en mekanisme , som giver aftalepartnerne mulighed for at reagere i tilflde af manglende opfyldelse af aftalens mlstninger .
<P>
Med aftalen er der skabt et samarbejde om menneskerettigheder , demokrati og god offentlig forvaltning . Endvidere er der skabt en juridisk ramme for samarbejdet p det kulturelle , undervisningsmssige og uddannelsesmssige omrde med srlig fokus p de mindst begunstigede sociale grupper , hvilket er i overensstemmelse med landets behov .
<P>
Der er ogs skabt en ramme for det regionale samarbejde , og ikke mindst er der sat fokus p de sociale anliggender og p fattigdommen og dermed p de mest srbare grupper , herunder den oprindelige befolkning . Samtidig er man opmrksom p at sikre , at de mest grundlggende rettigheder for Mexicos oprindelige befolkningsgrupper respekteres .
<P>
I Mexico arbejder vi med et strre projekt om udvikling af Lacandn-skoven i Chiapas , hvilket kan ses som en konkret udmntning af frnvnte aftale og i vrigt er i overensstemmelse med det strategidokument vedrrende Mexico , som nu er vedtaget . Omhandlede projekt har konkret til forml ikke blot at arbejde med de berrte befolkningsgrupper , men ogs at bibringe disse forstelse for tankerne om bredygtig udvikling .
Arbejdet kombinerer sledes to aspekter , dels en indsats til fremme af miljmssig bredygtighed og dels en social indsats . Det er , hvad vi helt konkret gr i jeblikket .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=12>
Situationen i Somalia og overgreb mod " Lger uden grnser
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0263 / 2001 af van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0276 / 2001 af Maes m.fl. for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0284 / 2001 af Morgantini for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0290 / 2001 af Van Hecke for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0292 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0301 / 2001 af van den Bos for ELDR-Gruppen
<P>
om situationen i Somalia og om bortfrelsen af medarbejdere fra en humanitr organisation .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , heldigvis blev de sidste to gidsler frigivet i gr , nemlig to humanitre hjlpearbejdere , som er britiske statsborgere , og som blev taget til fange den 27. marts af krigsherren Musa Sudi Yalahow sammen med syv andre fra Vesten og en somalier .
Vi er selvflgelig glade for frigivelsen , men den gr ikke vores bekymring mindre for den manglende respekt for menneskerettighederne og for Somalias vbnede styrkers vedvarende voldshandlinger og banditvirksomhed .
Det er absolut ndvendigt , at Somalias overgangsregering gr , hvad den kan for at indlede en konstruktiv dialog om indfrelsen af fred , stabilitet og national forsoning med alle de berrte parter , reprsentanterne for det somaliske samfund og Somalilands og Puntlands myndigheder .
De skal alle give afkald p brugen af vben for at kunne lse landets alvorlige politiske , sociale og konomiske problemer , s alle parterne tager sprgsmlene om bistand , uddannelse , sundhed og konomi op i fllesskab .
<P>
Donorlandene skal alle ge den humanitre bistand og styrke samarbejdsaktiviteterne , srge for , at vbenembargoen overholdes til fulde og krve , at alle de berrte parter samarbejder for at genskabe freden .
EU skal navnlig srge for hele den finansielle og tekniske bistand , der sikrer IGAD- og Djibouti-fredsinitiativets succes , og EU skal ikke mindst - sdan som det var tilfldet i konflikten mellem Etiopien og Eritrea - tage et konsekvent politisk initiativ og tale med n stemme for at fremme dialogen og forhandlingerne og for at lse landets vsentligste og mest presserende problemer .
Vi skal sttte de civile samfund , lokalsamfund og ikke-statslige organisationer , som kmper for fred og for en national forsoning .
Det er ndvendigt at demobilisere de vbnede grupper , som har drbt mindst 20 civile i de sidste par uger , og at styrke minerydningen og give udtryk for vores fulde solidaritet og sttte til organisationen " Lger uden Grnser " , som netop blev angrebet her den 27. marts .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hr. kommissr , 10 humanitre hjlpearbejdere tilknyttet FN og organisationen Lger uden Grnser blev den 26. marts i r bortfrt af en somalisk militschef . Det m herefter vre klart for det internationale samfund , at Somalia befinder sig i en afgrundsdyb krise .
<P>
Nr bandeuvsen og krigshandlinger - to strrelser som i denne situation vanskeligt lader sig adskille - sgar rammer vestlige freds- og ndhjlpsarbejdere , og nr disse bliver handelsobjekter for de krigsfrende parter , modtager det internationale samfund gennem denne form for afpresning et fortvivlet ndrb fra civilbefolkningen .
<P>
Hvordan er situationen for de anonyme masser , nr sgar de hjlpearbejdere , der er i landet for at sttte befolkningen , forflges p denne mde ?
Hvori bestr deres ndrb ?
Hvordan havde disse ndrb net os , hvis ikke disse 10 medarbejdere fra FN og Lger uden Grnser var blevet bortfrt ? Disse medarbejdere yder en fortjenstfuld indsats i kraft af deres engagement , men de har mediernes bevgenhed , udelukkende fordi de er europere .
<P>
Gidslerne er nu alle frigivet , men ndrbet str tilbage , og vi br svare p effektiv og forpligtende vis med jeblikkelige foranstaltninger , som garanterer de humanitre hjlpearbejderes sikkerhed , nr de opholder sig i dette hrdt prvede land .
Endvidere br vi svare med en langsigtet politik , som sttter demokratiet og menneskerettighederne p grundlag af en national forsoning .
Somalia befinder sig i en fortvivlende situation , og landet br st centralt i den europiske indsats for demokrati og solidaritet .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , kre kolleger , selv om gidslerne i den konkrete sag som anfrt af den foregende taler nu er frigivet , er der grund til at ppege , at gidseltagning under ingen omstndigheder kan betragtes som en politisk handling .
Frst og fremmest er der tale om en nedrig og grusom handling , vi ikke kan acceptere .
Vores budskab i dag er derfor samme budskab , som vi mtte sende , mens gidslerne endnu var i fangenskab .
Hr. formand , vi br med samme overbevisning fortsat bevidne vores solidaritet med de mange , der arbejder i al ubemrkethed , de mange ngo ' er , som er nemme ofre for sdanne overgreb af den simple grund , at de ofte arbejder p politisk neutral grund .
Medlemmerne af disse organisationer hjlper alle , der har behov herfor uden hensyntagen til politisk tilhrsforhold , og det er efter min opfattelse netop dette forhold , der gr dem s udsatte og srbare .
Vi br derfor fortsat sttte disse organisationer fuldt og helt .
<P>
Endvidere br vi , hr. formand , efter min opfattelse , som det var tilfldet i forbindelse med konflikten mellem Etiopien og Eritrea , udpege en permanent reprsentant , nr det glder dette sprgsml , sledes at denne kan flge situationen i Somalia .
Frste skridt er taget med indsttelsen af den demokratiske overgangsregering , som er anerkendt af de internationale instanser , og som sikrede , at der blev lagt en dmper p det oprr , der kendetegner hele regionen .
Vi br derfor nu efter min mening g skridtet videre og krve , at denne regering ogs stter sig til forhandlingsbordet sammen med alle konfliktens parter , alle de politiske partier .
Vi br ikke mindst sikre fra EU ' s , FN ' s og OAU ' s side , at der ivrksttes en vbenembargo , og at denne nje hndhves .
Vi br konsekvent fordmme enhver illegal vbenleverance .
<P>
Somalia synes ulykkeligvis at opleve en periode med stor ustabilitet p grund af disse talrige broderkrige , som koster hundredtusinder af mennesker livet .
Det er befolkningen , der betaler omkostningerne .
Voldelige overgreb efterflges af sult , som efterflges af krige , som igen efterflges af sygdomme og komplet ligegyldighed .
Vores budskab br ikke mindst set i dette perspektiv vre slagkraftigt .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , i revis er Somalia blevet overladt til sin egen skbne af det internationale samfund .
Man kunne jo ikke opn nogen re der .
I dag er Somalia et splittet land med en splittet myndighed .
Krigsherrerne er de nye lensherrer .
Efter fredsforhandlingerne i Arta var der p ny vakt forhbninger .
Der kom en national overgangsregering , men denne havde meget vanskeligt ved at befste sin autoritet .
EU - og jeg tror , at hr . Sylla har ret - har intet andet alternativ end kraftigt at sttte denne regering uden dog at underkende den somaliske realitet .
En konstruktiv dialog mellem regeringen og de andre hovedrollespillere er den eneste realistiske udvej .
Ogs myndighederne i Somaliland og Puntland skal inddrages heri , og tredjelande ssom Etiopien skal formanes til at afst fra enhver forstyrrelse af fredsprocessen .
For at kunne spille en pionerrolle skal EU efter min mening hurtigst muligt udpege en srlig udsending for Somalia , ligesom det allerede nu er tilfldet for Etiopien og Eritrea .
Efter min opfattelse kan det for vrigt vre den samme person .
Nu hvor der endelig er udsigt til en varig fred mellem Eritrea og Etiopien , skal vi absolut undg et ustabilt Somalia .
Balkaniseringen af Somalia skal stoppes med alle midler , og EU kan i den forbindelse spille en vigtig rolle .
<SPEAKER ID=180 NAME="Lamy">
Hr. formand , lad mig indlede dette korte indlg med at sl fast , at Kommissionen med fasthed og eftertryk fordmmer ethvert overgreb mod humanitre hjlpearbejdere . Jeg tilslutter mig i s henseende fuldt og helt hr .
Syllas formuleringer .
<P>
Nr dette er sagt , er vi , som ogs fru Ghilardotti , lettede over at erfare , at de to sidste gidsler er frigivet .
Bortfrelsen vidner efter vores mening ikke desto mindre om , at den spndte situation , der kendetegner Central- og Sydsomalia , br bringes til ophr . Alle indlg i dagens debat har da ogs omhandlet disse spndingsforhold .
De kan vre sikker p , at Kommissionen hurtigt vil tilbyde bistand p alle niveauer til genopbygningen af landet . Og bistanden er hrdt tiltrngt .
Vi vil som nu ogs fremover yde denne bistand i nrt samarbejde med alle andre bistandsydere , idet vi vil udnytte den koordinering af bistanden , der sker inden for rammerne af organisationen Somalia Aid Coordination Body , som ogs omfatter FN ' s agenturer .
<P>
Kommissionen yder en betragtelig humanitr bistand til Somalia med henblik p rehabilitering .
Alle EU ' s politiske organer sttter fuldt ud denne indsats , og under EU-trojkaens besg i Somalia for nylig kunne vi konstatere , at Kommissionens indsats er bde yderst vigtig og psknnet i de omrder , vi besgte .
Vi har til hensigt fortsat at sttte denne rehabiliteringsindsats i alle relativt fredelige dele af landet , i srdeleshed i Somaliland og i Puntland , idet vi benytter den vedtagne fremgangsmde , de skaldte " fredsdividender " .
Samtidig sttter vi overgangsregeringens bestrbelser for at sikre fred og sikkerhed i den del af landet , som fortsat er kendetegnet ved konflikter og manglende administrative strukturer .
I visse dele af Somalia er det fortsat ikke muligt under de nuvrende omstndigheder at gennemfre en rehabiliteringsindsats , og i disse omrder vil vi fortsat yde humanitr bistand via ECHO , som samarbejder med ngo ' erne og FN ' s agenturer .
<P>
EU har vedtaget en politik , primrt med erklringen af 8. september , og jeg erindrer om , at EU i denne forbindelse opfordrer overgangsregeringen til straks at indlede en dialog med de eksisterende administrative enheder . Jeg nvnte Somaliland og Puntland for et jeblik siden .
En sdan dialog har til forml at sikre , at man ikke mister den dynamik , der blev skabt med Arta-processen i overensstemmelse med resolutionerne fra de stafrikanske statslederes topmde . Vi ppeger endvidere , at det er afgrende , at alle , der deltog i Arta-konferencen , inddrages i den nationale forsoningsproces for at genskabe national enhed .
<P>
Kommissionen vil under ingen omstndigheder yde bistand til initiativer , uanset disses ophav , som tager sigte p under anvendelse af magt at indstte en regering i landet , og som dermed bringer den skrbelige , men dog reelle fred og stabilitet i fare , som er opnet i visse dele af landet .
Vi kan ikke acceptere , at fredsprocessen resulterer i nye konflikter i omrder , hvor der er skabt fred takket vre det internationale samfunds aktive sttte . Vi tilslutter os i denne forbindelse de indlg , der har talt for det foreliggende beslutningsforslag med nvnte indhold .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Lamy .
<P>
I dag var Kommissionen for disciplineret .
Den har talt mindre end normalt , hr. kommissr Lamy , og det er en af grundene til , at vi nu m holde en pause p ca .
20 minutter , for iflge dagsordenen skal de to nste punkter p dagsordenen frst behandles kl . 17.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.10 og genoptaget kl .
17.30 ) <CHAPTER ID=13>
Ulykker i forbindelse med fiskeri
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0087 / 2001 ) af Migulez Ramos for Fiskeriudvalget om sikkerhed og ulykkesrsager i forbindelse med fiskeri ( 2000 / 2028 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=183 NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , mine damer og herrer , i den betnkning om sikkerhed og ulykkesrsager i forbindelse med fiskeri , som jeg i dag forelgger for Parlamentet , analyseres rsagerne til det store antal ulykker i sektoren og forhold i den europiske lovgivningsramme , problemer , der indvirker p fiskernes arbejde , og forebyggelse af risici undersges .
<P>
Selv om det var Den Socialdemokratiske Gruppe , der tog initiativet til , at dette sprgsml skulle behandles i Parlamentet , er det arbejde , som De prsenteres for i dag , resultatet af mange bidrag , deriblandt bidrag fra mine kolleger , medlemmerne af Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg , som arbejdede meget og godt sammen med mig , og som til sidst vedtog denne betnkning enstemmigt .
Ligeledes hringen med eksperter , som vi afholdt i september , de uvurderlige bidrag , som tjenestemndene i Generaldirektoratet for Beskftigelse og Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Forskning tilsendte mig , og bidragene fra Den Rdgivende Komit for Fiskeri .
<P>
Alle var enige om at betegne fiskerierhvervet ( 270.000 fiskere i EU ) som en meget farlig profession , og om en stor del af forklaringen p , at fiskeriet har 25 gange s mange ulykker som de vrige konomiske sektorer , og at en ud af syv fiskere i EU kommer ud for n arbejdsulykke om ret .
Dette meget hje tal skyldes et sammensurium af meget forskellige rsager : drlige vejrforhold , lange arbejdsdage med hj arbejdsintensitet , meget lidt anerkendte aflnningssystemer som det , hvor fiskernes aflnning afhnger af deres del af fangsten , manglende kollektive forhandlinger , vanskelige arbejdsforhold , drlige beboelsesforhold p fartjet , isolation , adskillelse fra familien og det sociale milj , fiskepladsernes fjerne beliggenhed , fartjets alder osv .
<P>
Jeg afviser den skeptiske og fatalistiske holdning hos mennesker , der mener , at fiskeriulykker er uundgelige , og at ofrene for disse ulykker er en skat , vi m betale til havet .
Jeg mener , at rsagerne til disse ulykker skal findes og bekmpes .
Sikkerheden skal i hjsdet .
Vi har nogle uacceptabelt hje ulykkestal , og det er ndvendigt at skrpe kontrollen , bevidstgre redere og fiskere og om ndvendigt ndre lovgivningen for at nedbringe tallene .
Sfolkenes sociale og arbejdsmssige vilkr skal tages i betragtning , og deres arbejdsforhold skal forbedres , for de m leve med hviletider og en uregelmssig tilrettelggelse , der er baseret p mere end 14 timers dagligt arbejde .
<P>
Denne sektor skal have ret til faste ugentlige og daglige hvileperioder , og de offentlige myndigheder m om ndvendigt gribe ind for at indfre denne grundlggende ret for enhver arbejdstager .
Disse hrde arbejdsforhold frer f.eks. til , at de unge ikke nsker at g til ss , og det forhindrer et generationsskifte .
<P>
Der skal p europisk plan skabes en social dialog i sektoren , s der kan indgs kollektive aftaler , som omfatter disse sprgsml om sikkerhed under arbejdet , sektoren skal hres mere , fiskerne skal have en social beskyttelse , der svarer til andre arbejdstageres , og ansatte og arbejdstagere skal udvikle en sikkerhedskultur .
<P>
EU rder ikke engang over statistiske oplysninger . Kun fem lande leverer tal , og de kan ikke bekrftes .
Det sprgsml skal inddrages , nr tredje fase af projektet om europiske statistikker over arbejdsulykker ivrksttes , s Fllesskabet kan komme i besiddelse af trovrdige og fuldstndige oplysninger , der er harmoniseret p europisk plan .
<P>
Min gruppe har altid ment , at det er ndvendigt , at Parlamentet taler om ikke bare fiskeressourcer , men ogs mandskabers menneskelige problemer .
Derfor anmoder jeg i betnkningen om , at konklusionerne inddrages i forordningen til reform af den flles fiskeripolitik , s der bliver en trekant , der udgres af lovgivning , uddannelse og social dialog .
Jeg opfordrer ogs de medlemsstater , der endnu ikke har gjort det , til at ratificere de internationale konventioner , og jeg opfordrer til en forbedring af Fllesskabets direktiver , som i dag ikke glder for over 90 % af flden .
Jeg ppeger ligeledes i betnkningen , at skibe , der sejler under bekvemmelighedsflag , ikke giver deres bestninger nogen arbejds- eller sikkerhedsmssige garantier , hvilket medfrer alvorlige risici for fiskerne p disse skibe .
<P>
Kort sagt , mine damer og herrer , er dette en betnkning om et sprgsml , der ikke er blevet behandlet fr .
Dette er den frste , og der vil sandsynligvis komme en anden og en tredje betnkning om fiskeriulykker .
Jeg hber , at De , da det er den frste , vil bre over med dens mangler og sttte den .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , vores nederlandske kampflle Albert Jan Maat er skyggeordfrer for min gruppe ved denne betnkning fra vores rede kollega fru Migulez Ramos .
Han undskylder sit fravr og har bedt mig springe til i stedet for ham .
Det vil jeg hermed gre , idet jeg citerer flgende p engelsk fra hr . Maat :
<P>
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for hendes betnkning .
Det er et meget vigtigt initiativ , idet sikkerheden er et sprgsml af stor betydning for fiskerisektoren som helhed .
Fru Migulez Ramos siger , at der hvert r sker et stort antal ulykker p verdensplan , hvoraf mange er med ddelig udgang .
I EU alene sker der hvert r mere end 2.000 ulykker .
Det vil vre umuligt at nedbringe tallet til nul p grund af denne sektors srlige kendetegn , men vi br i det mindste forsge at reducere ulykkernes antal mest muligt .
<P>
Dette kan ske ved at forbedre nogle af forudstningerne : for det frste bedre kontrol med arbejdsbetingelser og sikkerhed p fiskerifartjer , der opererer i EU ' s farvande .
Endvidere er det vigtigt at forbedre harmoniseringen og koordineringen mellem medlemsstaterne i det hele taget .
Der br gennemfres regelmssig kontrol af sikkerheden og arbejdsbetingelserne p alle fiskerfartjer i EU , uanset om de er sm , store , gamle eller ny .
Desuden er der behov for get bevidsthed om sikkerheden inden for fiskerisektoren .
Informationskampagner og uddannelse er vigtige vrktjer , nr man vil opn dette .
Under hensyntagen til de stigende vanskeligheder med at tiltrkke unge til at arbejde til ss i hele EU , m man vre yderst opmrksom p aspekterne med sikkerhed og arbejdsbetingelser .
Det er helt centralt , at der skabes en sikkerhedskultur i denne sektor , s alle interessenter har kendskab til situationen , som er meget speciel , og respekterer deres ansvar .
Jeg , Albert Jan Maat , hber , at denne initiativbetnkning vil blive medtaget i drftelserne om grnbogen og i forslagene til en ny fiskeripolitik efter 2002 . '
<P>
( DE ) Og personligt tilfjer jeg gerne flgende : Jeg understreger alle disse udsagn .
Jeg har jo netop selv vret i Grnland og der vret om bord p en rejetrawler .
Der blste en iskold polarvind , og i havnen l de mange sm enmandsbde i den tykke is .
Jeg har respekt for fiskerierhvervet og beundrer en fisker , som passer sit levebrd under selv de mest umulige og vanskelige forhold .
Fiskerne har brug for vores handlekraftige sttte - moralsk og lovgivningsmssigt - ogs og i srdeleshed p arbejdssikkerhedsomrdet .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , hr. kommissr , fru ordfrer , fiskerierhvervet - eller hvad De nu vil kalde det - har altid vret et af de hrdeste og farligste i verden .
De historiske optegnelser og litteraturen i alle lande ved havet og med fiskeri indeholder talrige beretninger om heltedd , lidelse , dramaer og skibbrud til havs i sm eller store fiskerfartjer .
<P>
Fiskersamfundene har erindringer om tragedier , som de overleverer fra generation til generation .
I dag kan den moderne teknologi lykkeligvis nedbringe risici , ulykker , skibbrud og ddsfald betragteligt .
Vi har midlerne til rdighed , hvis blot der er vilje til at handle i s henseende .
Rosa Migulez Ramos ' betnkning er en af de nyttigste , mest relevante og intelligente og bedst udarbejdede initiativbetnkninger , som jeg har lst blandt de mange , som Parlamentet har frembragt .
<P>
Det er ikke en retorikvelse ud i det tomme rum , men en eksemplarisk tekst , og ordfreren fortjener al mulig hyldest og tak .
Jeg sttter derfor ikke blot analysen , men ogs alle de forslag , anbefalinger , opfordringer , foranstaltninger og advarsler , som betnkningen ideholder , og jeg tilslutter mig helt forudstningerne for dem .
Hvis Kommissionen og Rdet tager betnkningen til efterretning og omstter den til virkelighed , vil der om nogle r vre frre ulykker , frre ddsfald , frre skibbrud og frre risici p havet .
Der vil godt nok ikke vre nul risici , men de dystre tal vil blive vsentlig lavere , fiskeriet vil blive mere menneskeligt , og de dermed beskftigede vil f et vrdigere liv .
Mange gange tillykke , fru ordfrer !
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg ville nske , at denne betnkning , ville bidrage til , at Kommissionen n gang for alle opgav sin forestilling om , at en moderne flde forhindrer beskyttelse af ressourcerne .
<P>
Beskyttelse af ressourcerne er et prioriteret ml i den flles fiskeripolitik , som under ingen omstndigheder kan g forud for foranstaltninger til fremme af fiskernes sikkerhed , for det er tillige en helt igennem falsk antagelse .
Der er masser af foranstaltninger til begrnsning og endda nedbringelse af fiskeriet , som samtidig forbedrer bestningernes leve- og sikkerhedsforhold .
<P>
Den betnkning , som vi diskuterer i dag , viser som alle betnkningerne om sikkerhed , at fldens hje alder er hovedrsagen til svel ulykker om bord som forlis og til , at forlisene ofte fr meget alvorlige flger .
Derfor er det helt hen i vejret , at Kommissionen forlanger , at strukturforanstaltninger til flden nsten udelukkende skal anvendes til ophugning af den , mens den overlevende flde henvises til at sejle under mere og mere usikre forhold .
Med denne politik opnr man desvrre kun , at fllesskabsflden optrder mere p siden med begivenheder end p siderne med konomi .
<P>
Desuden tjener et hav af sikkerhedsregler intet forml , hvis de ikke krves overholdt .
Det er ekstra bekymrende , for nr det er ndvendigt at overvge og forlange , at de bliver overholdt , m vi sprge os selv , hvordan sektoren opfatter sin egen sikkerhed .
FAO ' s seneste rapport om fiskeriets og akvakulturens tilstand p verdensplan bekrfter , at det ikke er let at indfre et sikkert arbejdsmilj , og at foranstaltninger til forbedring af sikkerheden kun vil vre effektive , hvis der er vilje til at ivrkstte dem .
<P>
Politikere , forvaltninger og fiskere m alts huske p deres ansvar for at gre en ende p den fatalisme , som sektoren synes omgivet med , et ansvar , som hverken Kommissionen eller dens snvre syn p modernisering af flden naturligvis kan lbe fra .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant">
Hr. formand , denne betnkning er selvsagt Fiskeriudvalgets fortjeneste , men den er ogs fru Migulez Ramos ' fortjeneste , idet hun med sin vedholdende indsats har overbevist alle . Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg fokuserer ofte , for ikke at sige altid , p beskyttelsen af havets ressourcer .
Vi br imidlertid ikke glemme smndene .
<P>
Vi har ganske vist ikke ansvaret for hele verden , men jeg erindrer alligevel om , at 24.000 havfiskere hvert r omkommer p grund af ulykker p havet i henhold til Det Internationale Arbejdsbureaus statistikker .
Vi har takket vre denne betnkning og takket vre den nye fiskeripolitik , der er ved at tegne sig , mulighed for allerede nu at indarbejde denne dimension i Grnbogen og efterflgende i den flles fiskeripolitik . Flere af Europa-Parlamentets medlemmer har ppeget dette , og jeg hber og tror , Kommissionen vil sikre , at det sker .
Vi har selvsagt ikke en forpligtelse til at opn et bestemt resultat . Det har vi ikke mulighed for .
Men vi har en diligensforpligtelse , en forpligtelse til at trffe de forndne foranstaltninger , og vi har nu mulighed for at trffe nogle af disse .
Jeg tnker eksempelvis p direkte lovgivning om sfolks sikkerhed eller arbejdssikkerhed . Jeg tnker p udvikling af fartjer og udstyr eller indfrelse af bestemmelser om ressourceforvaltning , som kunne og givetvis vil f konsekvenser ogs for menneskers sikkerhed .
<P>
Rederne br tilskyndes til at udnytte den teknologiske udvikling .
Vi br lbende bist staterne og fiskeriet med at indarbejde disse krav , ikke blot i forbindelse med den indledende faglige uddannelse , men ogs i forbindelse med den lbende faglige videreuddannelse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg erindre om en term , fru Migulez Ramos anvendte , nemlig termen sikkerhedskultur .
Den br vinde indpas i videst mulige udstrkning . Der knytter sig en skbnetro til elementerne .
Vi br kmpe for at ndre denne i sikkerhedskulturens navn . Der er ingen grund til at antage , at vi her i begyndelsen af det 21. rhundrede ikke skulle vre i stand til at reducere antallet af ulykker p havet og dermed antallet af omkomne sfolk .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , fiskeri er en aktivitet , der finder sted i et naturligt fjendtligt milj , og det er klart forbundet med en risiko .
Der er risici involveret i nsten alle beslutninger , der trffes af skipperen eller de enkelte fiskere : hvornr og hvor de skal fiske , hvilke redskaber de skal bruge , hvornr og hvor fangsten skal landes osv .
Antallet af ulykker til havs er uacceptabelt hjt .
I Det Forenede Kongerige er andelen af ddsulykker blandt fiskere f.eks. 20 gange hjere end for arbejdstagere inden for fremstillingsindustrien .
Fiskere arbejder i et uforudsigeligt milj og str over for daglige udfordringer fra drligt vejr , brand ombord , motorstop , drligt byggede fartjer , drlig kommunikation og undertiden forldet navigationsudstyr .
Ddsulykker til ss er desvrre blevet en fast bestanddel af fiskerierhvervet .
Men ulykkestallet kunne utvivlsomt bringes ned , hvis fiskeribranchen og de enkelte fiskere , de nationale myndigheder , EU og de internationale organisationer beskftigede sig med dette vigtige sprgsml med tilstrkkelig opmrksomhed , politisk vilje og konomiske midler .
Jeg glder mig over dette initiativ , jeg nsker ordfreren tillykke og hber , at Kommissionen vil flge henstillingerne i denne betnkning op med positive foranstaltninger med henblik p at forbedre sikkerheden og nedbringe antallet af ulykker .
<P>
Det er ogs vigtigt , at sikkerheden bliver en af ngleprioriteringerne i den kommende revision af den flles fiskeripolitik .
Det er vigtigt , at vi ikke skaber en forvaltningsordning , der tvinger fiskerne p havet , f.eks. nr vejret er drligt , fordi de skal indordne sig under restriktioner p havdage , eller tvinger dem til at lande fisk i en bestemt havn , der er afskret p grund af drligt vejr .
Hje priser i perioder med drligt vejr kan ogs drive fiskere , der arbejder under kvotesystemer , p havet p risikable fisketure , som kan vre deres eneste mulighed for at opn de bedste priser for fangsterne i henhold til kvoterne .
Sdanne risici kan forebygges , hvis sikkerheden er en integreret del af fiskeriforvaltningen .
<P>
Jeg glder mig over den seneste udvikling i Skotland , hvor ndringer i fiskernes sikkerhedsuddannelse betyder , at en aldersbegrundet fritagelse for ldre fiskere vil vre fortid , og at grundlggende overlevelse til ss , frstehjlp og overlevelsestrning snart bliver obligatorisk for alle fiskere .
<P>
Endelig , selv om jeg kan sttte et gradvist forbud mod fartjer over 20 r , hedder det i sidste del af punkt 4 i betnkningen , og jeg citerer : " ...
med undtagelse af dem , der kan godtgre , at de er i perfekt stand " .
Det ville vre bedre , hvis det stod " ...
med undtagelse af dem , der er godkendt ved rlige sikkerhedstest " .
Det er mere praktisk at benytte denne sprogbrug i stedet for at bne for en variabel definition af begrebet perfekt stand .
Derfor opfordrer jeg medlemmerne til at sttte ndringsforslag 6 .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru Migulez Ramos med denne initiativbetnkning .
Nr man lser de skrmmende statistikker i begyndelsen af hendes betnkning , ser man , at omkring 24.000 fiskere p verdensplan omkommer hvert r , og de kolossale risici ved arbejdet i denne industri bliver tydelige .
<P>
I betnkningen opfordres der til gennemfrelse af radikale forslag ssom opfordringen til et gradvist forbud mod fartjer p 20 r eller derover , hvilket min kollega hr . Hudghton netop var inde p , undtagen hvis de har gennemget en grundig , rlig sikkerhedskontrol .
Jeg sttter dette forslag .
En sdan politik kan mske tilskynde til deltagelse i oplgnings- og nybygningsprogrammer i de medlemsstater , der traditionelt har ngtet at modtage samfinansiering til sdanne ordninger , og Det Forenede Kongerige er et eksempel p dette .
Den britiske flde nrmer sig nu en gennemsnitsalder p 30 r , og vores fiskere tvinges p havet i fartjer , der i stadig hjere grad er udsat for risici og uheld .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p et par ekstra eksterne faktorer , som ikke er med i betnkningen , men som Kommissionen mske vil overveje .
P det seneste har vi alt for ofte vret vidner til , at menneskeliv gr tabt , nr fiskerfartjernes trawl har sat sig fast i undersiske kabler eller andre fremmedlegemer p havbunden .
Der er behov for en strengere lovgivning om udlgning af undersiske kraft- og telekommunikationskabler eller andre fremmedlegemer p havbunden , nr vores fiskeres liv bringes i fare .
Der har ligeledes vret mange tilflde , hvor fiskerfartjer er blevet trukket ned eller vdret af ubde .
For nylig havde vi den tragiske ulykke med en amerikansk ubd og et japansk velsesskib , hvor syv elever mistede livet .
Der har vret tilsvarende hndelser i skotsk farvand inden for de senere r .
Der er brug for bedre koordinering mellem fiskere og fldens personel for at sikre , at sdanne ulykker kan undgs .
<P>
Endelig mener mange fiskere , at det bringer ulykke at lre at svmme .
Jeg vil gerne foresl , at man som led i de strenge kvalifikationer , som fru Migulez Ramos opfordrer til i denne betnkning , indfrer svmning som et krav , hvilket kunne redde mange fiskeres liv hvert r .
<SPEAKER ID=190 NAME="Fischler">
. ( DE ) Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne p Kommissionens vegne lyknske Fiskeriudvalget , dets formand og srligt Dem som ordfrer , fru Migulez Ramos , med Deres initiativ .
Kommissionen er fuldt og helt enig med Dem .
Sikkerheden for vores fiskere skal prioriteres hjest .
Heller ikke i grnbogen om fremtiden for den flles fiskeripolitik , som jeg snart vil prsentere for Dem her i Parlamentet , har vi glemt dette anliggende , vi har sledes allerede opfyldt et af Deres forslag , som er nvnt i punkt 32 i betnkningen .
<P>
P initiativ fra Kommissionen har Unionen siden 1989 gjort sig vsentlige bestrbelser p at forbedre sundheden og sikkerheden for arbejdstagere i fiskerisektoren .
Rammedirektiv 391 / 89 udgr sammen med de tilhrende specifikke direktiver et solidt retsgrundlag .
Der er udstedt flgende specifikke direktiver : direktiv 29 / 92 om den lgelige bistand om bord , direktiv 103 / 93 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord p fiskerfartjer og direktiv 70 / 97 om sikkerhedsforskrifter for fiskerbde med en lngde p 24 meter og derover .
<P>
Iflge Deres betnkning , fru Migulez Ramos , er der isr problemer p to omrder : for det frste angende korrekt eftersyn og vedligeholdelse af skibene , og for det andet angende arbejdsforholdene , hygiejnen og arbejdsorganisationen om bord .
Bde det nvnte rammedirektiv og de specifikke direktiver dkker disse to omrder .
Alligevel m vi konstatere , at der igen og igen sker alvorlige ulykker i fiskerisektoren .
S sent som inden for de seneste mneder er der igen sket ulykker , endda med ddelig udgang , og jeg vil her gerne give udtryk for min dybe medflelse med de berrte familier .
<P>
Fra Kommissionens side kan vi under alle omstndigheder vre enig med Dem .
Som det allerfrste m medlemsstaterne ogs gennemfre bestemmelserne i direktiverne .
Hvad angr Deres konklusioner , fru Migulez Ramos , ser jeg et behov for handling p flgende omrder : For det frste angende lovrammen , og her taler vi om punkterne 1-3 og 27 i Deres betnkning .
De gldende direktiver er ganske vist i princippet tilstrkkelige , men disse direktiver er minimumsforskrifter , og intet hindrer medlemsstaterne i at faststte strengere regler eller srlige forskrifter i specifikke tilflde .
<P>
Desuden forpligter direktiverne medlemsstaterne til ogs at aflgge rapport med forskellige frister .
P baggrund af disse rapporter fra medlemsstaterne vil Kommissionen fremlgge en sammenfattende rapport i 2002 og , hvor det sknnes ndvendigt , ogs ndringsforslag .
For at foregribe dette , har vi pbegyndt arbejdet med at ndre direktiv 70 / 97 for at sikre en harmoniseret fortolkning af bilaget til Torremolinos-protokollen .
<P>
For det andet angende erhvervsuddannelse og efteruddannelse af arbejdstagerne - det er punkterne 7 , 10 , 11 , 15 , 16 , 20 , 26 og 30 - s indeholder direktiverne allerede artikler om uddannelse af arbejdstagerne .
Men ogs her er der tale om minimumsforskrifter .
Det er alts endnu en gang op til medlemsstaterne at srge for gennemfrelsen og eventuelt en hjere standard .
Men jeg kan forsikre Dem for , at Kommissionen vil gre erhvervsuddannelse og efteruddannelse af arbejdstagerne p sikkerhedsomrdet til et centralt tema i den bebudede rapport .
<P>
Men selv de bedste regelst er nytteslse , hvis de ikke overholdes , eller ikke overholdes korrekt .
Overvgning og kontrol er et hovedproblem , som dog igen udelukkende falder ind under medlemsstaternes kompetenceomrde .
Vi m derfor i fllesskab presse p , s de srger for , at forskrifterne anvendes korrekt .
Desuden er objektive , plidelige og sammenlignelige data om omstndighederne ved ulykkerne og deres rsager en forudstning for , at forebyggelsen bliver vellykket .
Ogs her findes der i de kompetente tjenestegrene hos Eurostat eller i Kommissionens Generaldirektorat for Beskftigelse allerede et initiativ til harmonisering af dataene .
<P>
Hvad angr fornyelsen af fiskerflden , vil jeg gerne minde om , at alle strukturprogrammer i fiskerisektoren ogs har moderniseringen af fiskerfartjerne som ml .
Inden for rammerne af det finansielle instrument til udbetaling i fiskerisektoren er der omfattende midler til rdighed til forbedring af sikkerheden om bord .
<P>
Endelig angende den internationale del af den flles fiskeripolitik s har Kommissionen altid insisteret p , at gldende forskrifter skal overholdes .
Sikkerheden og sundheden for fiskerne om bord er en del af vores helhedsstrategi , bde i de bilaterale aftaler og i de regionale fiskeriorganisationer samt i bekmpelsen af illegalt fiskeri og af skibe , der sejler under bekvemmelighedsflag .
<P>
Afslutningsvis , kre fru Migulez Ramos , kan jeg kun endnu en gang udtrykke min enighed med Dem .
Vi m nu alle - Europa-Parlamentet , Kommissionen , Rdet , medlemsstaterne og ogs de internationale organisationer - stte alt ind p at nedbringe risikoen for vores fiskere til et absolut minimum .
Deres initiativ er et vigtigt skridt for at realisere dette ml .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=14>
Takster for liberale erhverv
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel til Kommissionen ( B5-0164 / 2001 ) af Palacio Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om bindende takster for visse liberale erhverv , srlig advokater .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , s lang taletid har man ellers aldrig her !
Jeg ved slet ikke , hvordan jeg skal udfylde de syv minutter .
Det drejer sig her om en meget alvorlig sag .
Europa beskftiger sig i stigende omfang ogs med de skaldte liberale erhvervs rolle .
Og det ogs fordi , at disse liberale erhverv hrer til det indre marked , og det derfor er klart , at sprgsml om friheder i det indre marked ogs er af overordentlig stor betydning for disse liberale erhverv .
Desvrre er det , som man hrer fra europiske institutioner , ikke lige let at forst , fortolke og forklare p den rigtige mde .
<P>
Vi ved f.eks. , at konkurrencekommissr Mario Monti for nogle mneder siden fremkom med nogle udtalelser . Hr .
Monti udtalte p en international konference , at de liberale erhvervs tarifbestemmelser , som jo til dels er fastsat ved lov - f.eks. advokaters salrregulativ i mange af medlemsstaterne - efter hans opfattelse konkurrenceretligt ikke er uproblematiske .
Han bebudede ogs p denne konference , at Kommissionen vil tage sig af dette problem .
Derudover har vi en situation , hvor en italiensk domstol har anmodet EF-Domstolen om en prjudiciel afgrelse , hvorom der fandt en hring sted sidste efterr , og at EF-Domstolen nu konkret vil skulle trffe afgrelse om , hvorvidt italienske salrregulativer for advokater er lovlige i medfr af EU-retten .
<P>
Nu har vi liberaliseret markeder p mange omrder af EU .
Men vi har normalt ikke liberaliseret dem ved , at vi fra den ene dag til den anden har sagt : Det var s det . Vi sender jer nu ud i den helt frie konkurrence !
Der findes tvrtimod f.eks. inden for energipolitik og p mange andre omrder overgangsperioder , tilpasningsforskrifter og meget andet .
Kun p dette specifikke omrde , de liberale erhverv , synes der indtil videre ikke at vre sdanne politiske overvejelser p europisk plan eller i hvert fald kun utilstrkkelige .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at Kommissionen i strre udstrkning ogs beskftiger sig med de liberale erhverv i fremtiden og tager sig af disse omrders specifikke behov .
Det drejer sig i den forbindelse ikke kun om de pgldende , som arbejder inden for disse liberale erhverv , men helt afgrende om forbrugerne .
Sledes er f.eks. salrregulativerne , som den nationale lovgivningsmagt i medlemsstaterne faststter , ogs fastsat med henblik p at opn en plidelig forbrugerbeskyttelse ved benyttelse af disse liberale erhvervs tjenesteydelser .
Jeg mener , at disse aspekter ogs fr indflydelse p EU ' s politik og m medtages i de strategier , der bliver udviklet .
<P>
Vi ved nu , at Kommissionen netop har fremlagt en redegrelse for servicesektoren og de problemer i det indre marked , som findes i servicesektoren .
Det br efter min mening hilses med stor tilfredshed .
Det har blot slet mig , at ogs denne redegrelse udelukkende betragter sagen fra en horisontal vinkel og ikke beskftiger sig med de enkelte branchers situationer , interesser og anliggender inden for servicesektoren . Men servicesektoren er meget stor .
Jeg siger helt klart , at man efter min mening ikke ndvendigvis kan behandle f.eks. erhverv som lger eller advokater efter de samme kriterier som supermarkedet henne p hjrnet , hvor den samfundspolitiske opgave naturligvis ogs er vsensforskellig .
<P>
Man m heller ikke glemme , at disse liberale erhverv for en stor dels vedkommende er underlagt bestemte faglige srbestemmelser , det vre sig konkurrenceretlige aspekter , reklameretlige aspekter , adfrdskodeks eller srlige forpligtelser .
I dag til middag stemte vi ved andenbehandlingen om direktivet om hvidvaskning af penge . Der drejede det sig f.eks. om sdanne forpligtelser .
Derfor tror jeg , at et specifikt politisk initiativ for denne sektor , for disse liberale erhverv , ville vre mere end passende .
Det er grunden til , at vi i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har sagt : Vi nsker , at dette Parlament endelig beskftiger sig med dette sprgsml , og vil tvinge Kommissionen , ogs via en omvej omkring denne mundtlige foresprgsel , til i strre grad at forholde sig til de liberale erhverv som emne , end det hidtil har vret tilfldet .
Det er grunden til , at vi har fremsat denne mundtlige foresprgsel med den tekst , vi har forelagt Dem , og som De alle kender , og som jeg ikke lngere nsker at fremfre i detaljer .
<P>
Lad mig nu sige et par ord om opgaven , sledes som min gruppe ser den , og som er grunden til , at denne beslutning blev fremsat .
Det er ikke nok kun at tale om det .
Vi burde ogs som forsamling benytte lejligheden til konkret at meddele Kommissionen vores krav i en kort beslutning .
Efter de erfaringer , som vi har gjort i udvalget , flger Kommissionen normalt ogs sdanne forslag .
P baggrund af denne beslutning forventer jeg derfor ogs konkrete forslag og udtalelser fra Kommissionen angende den fremtidige politik over for de liberale erhverv samt et svar p sprgsmlet om , hvordan den fra sin politiske synsvinkel vil ledsage de moderne udviklinger , som vores samfund frer med sig - heller ikke de liberale erhverv kan ignorere udviklingen , ogs de m naturligvis tage hensyn til , at tiden ndrer sig og verden udvikler sig videre .
<P>
I forbigende vil jeg lige gre opmrksom p , at de fleste liberale erhverv ogs er sm og mellemstore virksomheder .
Alene af den grund er der en helt srlig interesse i at beskytte disse grupper og ogs en srlig forpligtelse fra Kommissionens side til at tage sig af dette emne . Nu har jeg talt i seks minutter .
Jeg takker for opmrksomheden .
Jeg giver afkald p det sidste minut .
<SPEAKER ID=194 NAME="Fischler">
. ( DE ) Hr. formand , mine damer og herrer , fremme af konkurrencen blandt de liberale erhverv til fordel for forbrugerne er en af min kollega Mario Montis erklrede prioriteringer .
Det glder mig at have lejlighed til i dag p hans vegne kort at kunne fremlgge og forklare vores politik for Parlamentet .
<P>
Ligesom De er ogs Kommissionen af den opfattelse , at det er af strste vigtighed at garantere kvaliteten af tjenesteydelserne , fordi kunden , det vil sige forbrugeren , ofte er i en svagere position end den , der leverer disse tjenesteydelser .
En ordning , som alene er indrettet p at sikre frsteklasses tjenesteydelser uden at forvride konkurrencen , er derfor helt klart i forbrugernes interesse .
Dette glder uafhngigt af , om ordningen er blevet indfrt af staten eller af en faglig instans .
<P>
Fllesskabets konkurrenceregler finder derfor ikke anvendelse p rene faglige regler .
Hvorvidt en ordning er en ren faglig regel , m man konstatere i hvert enkelt tilflde .
I den forbindelse skal der tages hjde for flgerne af ordningen for erhvervets og den faglige organisations medlemmers samt forbrugernes handlefrihed .
<P>
Hvad faststtelsen af bindende takster eller salrer angr , s kommer det for det frste an p , hvem der faststter taksterne eller salrerne , og for det andet , hvilke interesser der tages hensyn til i den forbindelse .
At medlemmer af et erhverv faststter flles salrer strider principielt mod konkurrencereglen .
En berettigelse af erhvervsetiske grunde anerkendes ikke .
Samtidig indrmmes medlemsstaterne dog en ret til at faststte bindende salrer , men kun hvis disse salrer under hensyntagen til den almindelige interesse objektivt set er berettiget .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse er denne forudstning opfyldt , hvis mandatet og befjelsen for den instans , der skal udstede den pgldende ordning , kommer tilstrkkelig klart til udtryk i selve ordningen og ikke er til at misforst , og der ikke er mulighed for ulovlige aftaler mellem erhvervets medlemmer .
<P>
Kommissionen har dog visse forbehold angende fortolkningen af den retspraksis , som bringes p tale i foresprgslen , idet denne fortolkning insinuerer , at kun takster , som er fastsat af brancheforeninger eller sammenslutninger af alle medlemmer af et bestemt erhverv , kan underkastes konkurrencereglerne .
Det udslagsgivende er dog , at eksisterende , klare , objektive og berettigede kriterier for den almindelige interesse , som er fastsat af staten , bliver overholdt .
<P>
Til disse kriterier m ogs hre , at der tages hensyn til forbrugernes , og ikke kun erhvervets interesser .
Kvaliteten af tjenesteydelsen br garanteres ved andre , mindre restriktive midler end faststtelsen af salrer .
Det er derfor ikke tilstrkkeligt , at en aftale om takster er godkendt eller bekrftet af myndighederne for at blive fritaget for at vre underkastet konkurrencereglerne .
<P>
Prisaftaler mellem medlemmer af et erhverv , det vil sige mellem konkurrenter , er principielt at betragte som en overtrdelse af konkurrencereglerne .
Desuden kan en medlemsstat ogs misligholde sine pligter i medfr af EF-traktaten , hvis den pgldende ordning ophver konkurrencereglernes gyldighed .
Det er f.eks. tilfldet , nr en stat forpligter et erhverv til at faststte flles salrer uden at specificere de kriterier for almenvellet , som skal overholdes .
<P>
Der foreligger ogs traktatbrud , nr en medlemsstat overdrager sin befjelse til at faststte salrer til en brancheforening uden at forbeholde sig en tilsynsret .
For fuldstndighedens skyld vil jeg gerne bemrke , at Kommissionen ikke fremmer faststtelsen af bindende takster , men under visse betingelser allerhjest tolerer den .
<P>
P de omrder , hvor der glder bindende enhedstariffer , skal konkurrencen ske via kvaliteten .
For medlemmerne af erhvervet er det derfor vigtigt at kunne gre opmrksom p deres fagomrder og kunne gre reklame herfor .
Ogs Domstolen har for lngst henvist til , at reklame er en vigtig konkurrencefaktor p ethvert marked , da den enkelte aktrs fortrin , kvaliteten af hans ydelse og hans tariffer p denne mde formidles klarere .
<P>
Domstolen bekrftede Kommissionens opfattelse af , at et forbud mod sammenlignende reklame ganske enkelt pvirker muligheden for de medlemmer af erhvervet , der kan yde mere , for at udvide deres ydelser , og ogs fr s negative flger , at kundekredsen begrnses til det nationale marked .
<P>
Angende princippet om oprindelseslandet kan det konstateres , at dette princip bidrager til gennemfrelsen af det indre marked .
Det er derfor ogs forankret i Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 5 / 98 om lettelse af adgangen til varig udvelse af advokaterhvervet og sikrer bl.a. , at en advokat med en enkel registrering kan sl sig ned i vrtslandet under den faglige titel fra den medlemsstat , hvor han har taget sin uddannelse .
Formlet med direktivet er at gre det lettere for advokater , som virker under hjemlandets faglige titel , at oprette filialer og agenturer .
<P>
Generelt arbejder Kommissionen fortsat for , at de fordele ved den frie bevgelighed , som kan opns med princippet om oprindelseslandet , afvejes mod den almindelige interesse , som er beskyttet i vrtslandet og anerkendt af fllesskabslovgivningen , da visse undtagelser kan vre berettigede .
<P>
Kommissionen undersger for tiden , hvordan den kan opn yderligere fremskridt for forudstningerne for den grnseoverskridende udveksling af bestemte tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at jeg taler p min kollega lord Inglewoods vegne . Han er ekspert i dette emne , men mtte rejse tilbage til London med kort varsel .
Jeg udver selv et liberalt erhverv , i dette tilflde som lge og ikke advokat , og jeg m sige , at min britiske erfaring med faste takster - i dette tilflde fastsat af staten - ssom kremeringsafgifter og medvirken ved obduktionsretter - er , at de er kunstigt lave og har haft tendens til at vre mere til gavn for staten end for den pgldende lge .
<P>
Rent politisk har jeg for nylig vret med til at bede Kommissionen undersge de restriktioner , der anvendes af britiske helbredsforsikringsselskaber , der kun betaler udgifter til behandling , der udfres i Det Forenede Kongerige og ngter sdanne ydelser til britiske borgere , der nsker at modtage behandling i f.eks. Frankrig .
Sidste r udvede jeg lobbyvirksomhed for en britisk advokat , der nskede at blive registreret i Frankrig som notaire , idet ikke-franske notaires i jeblikket er forbudt i henhold til fransk lov , og det er en aktivitet , der i mange lande er omfattet af faste takster .
I jeblikket er jeg min gruppes skyggeordfrer vedrrende EMAC om et forslag til direktiv om et flles marked med fri bevgelighed for forsikringsmglere , hvis provision ofte er fast .
Derfor vedrrer disse begreber en lang rkke andre liberale erhverv end advokater , hvilket jeg allerede har nvnt .
<P>
Det indre marked er et af Det Europiske Fllesskabs strste resultater , og for at dette marked skal kunne gennemfres fuldt ud , skal det ogs omfatte tjenesteydelser ud over varer .
Jeg er helt enig med kommissr Bolkestein i , at servicesektoren i Europa rummer et meget stort vkstpotentiale for konkurrence og beskftigelse , som skal vre til gavn for alle Europas borgere .
Jeg kan derfor kun kraftigt sttte Kommissionens initiativ p dette omrde , og i henhold til de skaldte indre-markeds-principper br det vre muligt at indfre forretningsmodeller i en medlemsstat , der har vret afprvet med held i en anden medlemsstat , og de skal naturligvis undersges i henhold til traktatens konkurrencebestemmelser .
<P>
Jeg er bevidst om behovet for en egentlig forbrugerbeskyttelse over hele det indre marked , men jeg har ogs mistanke om , at store dele af den praksis , der er vokset frem i renes lb , gennem tradition og sdvane , mske har overlevet noget af sin oprindelige funktion .
Derfor er det meget vigtigt , at der gennemfres en grundig undersgelse , der kan fre til en omfattende debat , sledes at srlige privilegier , former for praksis og undtagelser , der er knyttet til udvelsen af de liberale erhverv - og ikke kun advokater - undersges grundigt .
Det er ndvendigt at sikre , at de udgr en reel fordel for borgerne og ikke kun er privilegier , der understtter de pgldende liberale erhvervs hvdvundne interesser .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , nr jeg hrer kommissr Fischlers svar , fr jeg indtryk af , at Kommissionen p nuvrende tidspunkt og p dette omrde er i en helt umoden situation .
Jeg mener , at den kun lige har set de frste problemer .
<P>
For jeg tnkte lige p , at kommissr Reding fra den plads , hvor kommissr Fischler nu sidder , ved det sidste plenarmde redegjorde indgende for den aftale , som var indget mellem Kommissionen , FIFA og UEFA .
Det er en forhandling om mange milliarder euro , og p det omrde synes det , som om konkurrence viger for kvalitet .
P et bestemt tidspunkt , synes kvaliteten at vre meget vigtig , og den fortolkning er jeg enig i .
<P>
Vi taler om et erhverv , advokaterhvervet , som siges at vre et af verdens ldste erhverv - der siges at vre et andet erhverv , som er ldre , men jeg vil ikke nvne det , for ikke at blive anklaget for knsdiskriminering .
Advokaterhvervet er meget gammelt , og faren ved dette erhverv er , at advokaten hndterer kvantiteter .
Med Karl Marx ' ord bliver kvaliteten her til kvantitet , eller omvendt , om De vil , for advokaten forsvarer interesser , som kan kvantificeres .
<P>
I de forskellige EU-lande , eller i hvert fald i flere EU-lande , er der et beskyttelsessystem gennem faglige organisationer , som ikke er perfekt , og som kunne forbedres , men som i hvert fald fastlgger nogle garantier , da der er for mange skrupellse advokater , som , overladt til det frie spil med udbud og eftersprgsel , kunne fle sig fristet til at handle og misbruge deres habilitet .
<P>
Jeg har indtryk af , at tiden endnu ikke er moden for Kommissionen , og derfor br vi g lidt roligt frem p dette omrde .
Jeg mener , at vi m begynde med at undersge , hvad der sker - jeg tror , hr . Tannock nvnte det - i de forskellige stater , hvad der vanskeliggr , at en person kan henvende sig til en advokat , og isr hvorfor folk er bange for at henvende sig til en advokat .
<P>
Jeg mener alts , at der er reelle problemer , men at disse reelle problemer ikke kan lses med matematisk anvendelse af Fllesskabets konkurrenceregler og endnu mindre , hvis vi kun lgger vgt p priskriteriet .
Jeg mener , at det ideelle ville vre , at vi havde en faglig advokatorganisation , der omfattede hele EU , ikke s meget for at beskytte advokaterne som for at beskytte forbrugerne .
Vi m tnke p at bevge os i et omrde , hvor der er beskyttelse af mennesker , som henvender sig til advokater , beskyttelse af forbrugere , beskyttelse af kunder , og derfor mener jeg , at den konklusion , vi kan drage herfra , er , at vi skal opfordre Kommissionen til fortsat at arbejde med sprgsmlet , for , mske i samarbejde med Parlamentet , at finde ud af , hvad de berrte sektorer mener , herunder naturligvis kunder , mennesker , der kunne tnke sig at henvende sig til en advokat , men som normalt ikke gr det , fordi de ikke tr .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Jeg gr ud fra , at jeg frst br erklre min personlige interesse i dette sprgsml som udver af et liberalt erhverv , som dette sprgsml vedrrer , idet jeg er advokat .
Det forekommer mig , at vi i denne uge her i Parlamentet er blevet udsat for lobbyvirksomhed fra advokatorganisationer , der sger at underbygge deres stilling .
Derimod blev der i Det Forenede Kongerige offentliggjort en rapport udarbejdet af konkurrencestyrelsen , hvor man s p konkurrence inden for de liberale erhverv , netop det sprgsml , vi behandler i dag .
Rapporten var baseret p to forudstninger : For det frste , at de liberale erhverv har til opgave at levere tjenester af stor betydning for offentligheden , men for det andet , at enhver restriktion p levering af tjenester fra de liberale erhverv vil drive udgifter og priser i vejret og begrnse forbrugernes adgang og valgfrihed .
Derfor har Den Liberale Gruppe i Parlamentet stillet en rkke ndringsforslag .
Jo , de liberale erhverv indtager en srstilling i samfundet , men denne stilling og de tjenester , de tilbyder , br forbedres gennem get konkurrence og uafhngigt tilsyn .
Det er det , vi nsker , at Kommissionen skal undersge .
<P>
Lad mig give Dem to eksempler fra Det Forenede Kongerige .
Frst prisen : Skal den reguleres ?
Advokater , min egen profession , havde tidligere monopol p skdeskrivning , kb og salg af jord .
S blev der indfrt konkurrence , autoriserede skdeskrivere blev indfrt , og priserne faldt , men ikke standarden .
Dette erfarede jeg selv forleden uge .
Jeg skulle forny lejemlet p mit kontor .
Jeg var tvunget til at benytte min udlejers advokater .
Da jeg frst tegnede lejemlet , afkrvede de mig 300 engelske pund , og det syntes jeg var rigeligt .
Men blot for at ndre et par ord i selvsamme dokument ville de nu afkrve mig 500 engelske pund .
Det kalder jeg for autoriseret rveri udfrt af min egen profession .
De er ndt til at f konkurrence .
<P>
For det andet kom en af mine vlgere for nylig til mig med en historie om en tvist , der havde varet 15 r .
Tvisten havde frt ham gennem fem advokatfirmaer og havde delagt hans forretning og hans familieliv , alt sammen p.g.a. en gld , som var bekrftet skriftligt .
Han havde ikke fet nogen hjlp fra min professions klageinstans .
Det er den slags eksempler , der ikke tjener de liberale erhverv til re , og desvrre er de ikke begrnsede eller isolerede .
Jo , faglige standarder kan hndhves af faglige instanser , men de kan kun fremmes yderligere gennem konkurrence og eksternt tilsyn .
Derfor beder jeg kollegerne om at sttte de ndringsforslag , min gruppe har stillet .
<SPEAKER ID=198 NAME="Fischler">
. ( DE ) Hr. formand , jeg nsker virkelig kun at komme med et par yderligere bemrkninger .
For det frste vil jeg gerne gre opmrksom p , at Kommissionen ikke frst nu beskftiger sig med disse sprgsml og ikke frst har opdaget dem nu .
Den frste ordning gr helt tilbage til 1993 .
I alt har Kommissionen indtil videre truffet tre beslutninger om konkurrencen blandt de liberale erhverv . De vsentlige principper i disse beslutninger er ogs blevet bekrftet af Domstolen .
<P>
To beslutninger var rettet mod flles tariffer , som ikke kunne retfrdiggres med baggrund i den almindelige interesse .
I et tilflde , som vedrrte proceduren for faststtelse af advokatsalrer i Italien , afventer Kommissionen Domstolens udlgning af fllesskabslovgivningen .
Denne dom vil ogs berede vejen for yderligere foranstaltninger .
<P>
Derudover vil jeg gerne henvise til , at Kommissionen er af den opfattelse , at hvert af de liberale erhverv skal behandles srskilt , og at man ikke kan behandle alle efter det samme skema .
Det eksempel , som De , kre parlamentsmedlem , kom med fra Storbritannien i forbindelse med lgers liberale erhverv , er her egentlig et bevis p ndvendigheden af denne separate behandling .
At beskyttelsen af forbrugerne er i forgrunden , har jeg vist allerede redegjort udfrligt for i min indledende bemrkning .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
Jeg har modtaget et forslag til beslutning i henhold til forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 18.25 og genoptaget kl.18.30 )
<CHAPTER ID=16>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.45 )
